<CHAPTER ID=3>
Forberedelse af forrstopmdet 2003 ( Bruxelles , den 21.-22.3.2003 )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Frste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af forrstopmdet 2003 ( Bruxelles , den 21.-22.3.2003 ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , mine damer og herrer , dagens forhandling om forrstopmdet er af allerstrste betydning .
Det er i det nuvrende politiske klima afgrende , at EU p dette topmde sikrer en tilfredsstillende udvikling p en rkke yderst vigtige omrder .
Det vil skabe beviser for , at vi er i stand til at understtte tilliden , sikkerheden og optimismen i Europa .
Konkurrencedygtighed , beskftigelse , social samhrighed og bredygtig udvikling er de vrktjer , vi skal anvende for at n disse ml .
Vi nsker , at Rdet i marts sender et klart signal om , at Europa ogs i disse vanskelige tider trffer afgrelser , som skaber momentum og bner perspektiver for fremtiden .
Nr jeg har redegjort herfor , vil jeg uddybe det grske formandskabs overvejelser og planer og hre Kommissionens formand , hr . Prodis , og Europa-Parlamentets synspunkter .
En bred strategi som denne vil givet blive en succes , for s vidt den mobiliserer de kreative krfter og mder opbakning fra alle sider , fra Rdet , Kommissionen , Europa-Parlamentet og selvflgelig arbejdsmarkedets parter .
<P>
Mine damer og herrer , der er sket betydelige fremskridt siden 2000 p mange omrder , der hrer under Lissabon-strategien .
For nylig nede vi til enighed om liberaliseringen af energimarkedet , det flles europiske luftrum , konkurrencereglerne , hvor en reform var tiltrngt , beskatningspakken og de finansielle tjenesteydelser .
Men der er fortsat forsinkelser , hvad angr gennemfrelsen og implementeringen p en hel rkke omrder .
<P>
Det er korrekt , at vi str midt i en alvorlig recession .
Forrstopmdet i 2003 vil finde sted i et nyt politisk og konomisk klima , som indebrer alvorlig problemer , men ogs giver flere muligheder end tidligere .
<P>
Recessionen i mange OECD-lande , den stadig mere spndte internationale situation og den deraf flgende generelle flelse af usikkerhed udgr alle en hmsko for Lissabon-strategien , og det har ikke vret muligt at n de fastsatte midtvejsml .
Forrstopmdets resultat vil vre afgrende for vores fremtidige bestrbelser p at n Lissabon-mlene , og vi m skabe sikkerhed for , at Europa kan modst usikkerhed p mellemlang sigt .
<P>
Det grske formandskab har fuld forstelse for , at det nu mere end nogensinde er vigtigt at prioritere Lissabon-processen .
Jeg kan forsikre Dem om , at det grske formandskabs enkelte mlstninger er fastlagt med henblik p at opretholde denne ungteligt vanskelige balance og stte fokus p den integration , gensidige sttte og koordinering , der kendetegner reformerne under Lissabon-processen .
EU efter Lissabon-processen vil ikke blot vre en Union med konomiske politikker , men ogs en Union , hvor man bestrber sig p at fremme politiske tiltag vedrrende beskftigelse , sociale anliggender og selve udviklingsprocessens kvalitet Denne balance vil ikke opst af sig selv .
Det grske formandskab nsker at udvide det konomiske omrde til ogs at omfatte den sociale faktor og bredygtig udvikling .
<P>
Mine damer og herrer , de seneste rs utilfredsstillende konomiske vkst , alvorlige bekymringer over de konomiske udsigter , frygt for stigende arbejdslshed , miljmssige udfordringer og udbredt pessimisme p de internationale markeder affdt af erhvervslivets problemer og de nedskruede forventninger til indtjeningen betyder , at det er vigtigt at n videre p disse omrder .
Formandskabet har inden for disse grnser fastlagt en rkke meget vigtige emner , som vedrrer de tre grundlggende mlstninger : konomisk reform og konkurrencedygtighed , beskftigelse og social samhrighed og bredygtig udvikling .
<P>
Hvad angr konomiske reformer og konkurrencedygtighed , er der seks punkter , jeg nsker at kommentere : forvaltning af den makrokonomiske politik , bning af de finansielle tjenesteydelser , energi- og transportmarkederne , fremme af ivrksttere , isr i forhold til sm og mellemstore virksomheder , forskningens betydning , foranstaltninger i forhold til teknologi og informationssamfundet , uddannelse som en nglefaktor inden for investering i viden og menneskelige ressourcer og endelig forbindelse af forskellige netvrk .
Jeg vil kort kommentere hvert enkelt punkt .
<P>
Sikring af makrokonomisk stabilitet og tiltrdelse af stabilitets- og vkstpagten er vigtige midler til at n vores ml . Hvad angr beskatning af indtgter fra opsparing , er De givet bekendt med , at Rdet ( konomi og finans ) for nylig nede frem til en vigtig aftale om automatisk udveksling af oplysninger efter 14 rs drftelser .
Inden for beskatningssektoren forsger vi desuden at n til politisk enighed om en energiafgift .
Makrokonomisk forvaltning er en af vores vigtigste opgaver i det nuvrende klima , og kofin-Rdet flger udviklingen nje med bistand fra Kommissionen , s det er i stand til at trffe de ndvendige beslutninger .
<P>
Formandskabet mener desuden , at vi br forene de finansielle markeder , hvis vi skal forbedre EU ' s indre marked .
Det vil ge investorernes tillid til markederne og fremme den konomiske udvikling og velstanden , hvilket er rsag til , at vi er s opsatte p at sikre tilfredsstillende fremskridt i forhold til de to relevante handlingsplaner , nemlig handlingsplanen vedrrende de finansielle tjenesteydelser og handlingsplanen vedrrende risikokapital .
<P>
Jeg kan med stor glde bekrfte , at der er sket tilfredsstillende fremskridt med hensyn til de to handlingsplaner , og at vi forventer en situationsrapport p 2003-forrstopmdet .
Pensionsfondsdirektivet , investeringsservicedirektivet og direktivet om bankers / investeringsselskabers kapital er vigtige sprgsml for formandskabet , og vi vil ogs drfte Kommissionens forslag om selskabsstyring .
Det grske formandskab tilslutter sig konklusionerne i Winter-rapporten og er enig i , at selskabslovgivningen br ajourfres , isr vedrrende selskabsstyring .
<P>
Hvad angr overtagelsesbud , hber vi at n langt med det forslag , Kommissionen har forelagt .
Desuden vil vi forsge at forbedre konkurrencedygtigheden ved isr at satse p at forbinde netvrk og opn en fuldstndig liberalisering af markederne for energi og transport .
P energiomrdet vil formandskabet p alle mder bestrbe sig p at n frem til en aftale om en fuldstndig , reel liberalisering af markedet under hensyntagen til almennyttige virksomheder , forsyningssikkerheden og beskyttelsen af udsatte omrder og grupper .
<P>
Inden for transportsektoren prioriterer vi en udvidelse af de transeuropiske netvrk til alle de nye medlemsstater og vedtagelsen af den anden pakke lovgivningsforslag om jernbaner og trafiksikkerhed .
Hvad angr tjenester af almen konomisk interesse , mener vi , at der er tale om et meget interessant forslag , isr i dag , hvor sektorer af generel samfundsmssig interesse i reglen privatiseres og indgr i et konkurrencemssigt forhold , og vi glder os til at modtage Kommissionens forslag p dette omrde .
<P>
I forbindelse med forbedring af konkurrencedygtigheden er vi meget opsatte p at fremme ivrkstternden , fordi den er afgrende for den konomiske udvikling svel som for den sociale samhrighed , beskftigelsen og den regionale udvikling .
Vores ml er at gre det lettere at skabe det rigtige milj for erhvervslivet .
Rdet om konkurrencedygtighed vil mdes inden topmdet i marts for at gre det grundlggende arbejde inden for omrder , der er forbundet med ivrksttelse og konkurrencedygtighed .
Der vil isr blive lagt vgt p nye metoder til at fremskynde gennemfrelsen af det europiske charter om sm virksomheder , evaluering af de anvendte politikker og indgende drftelser af grnbogen om ivrkstternd .
<P>
Forskning , teknologi , viden og uddannelse har vist sig at vre nglefaktorer i forhold til konkurrencedygtighed , udvikling og livskvalitet i vores tid .
Investeringer i forskning og teknologi kunne fremmes gennem vedtagelsen af et fllesskabspatent og udvikling af forskning inden for den mest avancerede teknologi , som ogs br omfatte forsvarsforskning .
I denne forbindelse hber vi at kunne sikre et informationssamfund for alle ved at gre netvrk og tjenester interoperable og sikre eEuropa-programmet passende finansiering .
Der tages i stadig flere unionspolitikker hensyn til behovet for at udvikle uddannelsessystemer , der modsvarer den nye konomis potentiale .
Det er vigtigt inden for denne sektor at prioritere anvendelsen af de nye kommunikations- og informationsteknologier og livslang lring som et grundlggende springbrt til en opgradering af undervisningssystemet , hvorved jeg forstr traditionel , utraditionel og faglig uddannelse , uddannelse af srlige grupper og uddannelse af lrere .
<P>
Et andet emne , jeg gerne vil fje til listen , og som i dag giver anledning til debat , er genanvendelsen af offentlige optegnelser .
Som bekendt er Rdet endnu ikke net til enighed i denne sag .
Vi er dog sikre p , at vi vil opn tilfredsstillende resultater i denne sag i lbet af det frste halvr , hvis vi fortstter vores indsats , og at vi med Parlamentets hjlp vil kunne afslutte behandlingen heraf .
Vi afventer med stor interesse Parlamentets udtalelse herom .
<P>
Et andet vigtigt emne er beskftigelse og social sammenhrighed .
Reformen af den europiske beskftigelsesstrategi er et meget vigtigt sprgsml for formandskabet .
Der vil p forrstopmdet blive afholdt drftelser om de generelle retningslinjer for denne strategi , idet det endelige ml er at vedtage strategien p topmdet i Thessaloniki .
Vi mener , at Lissabon-processens sociale sjle p alle mder er lige s vigtig som en konomisk reform .
Vi nsker frst og fremmest at n frem til en mere strmlinet beskftigelsesstrategi .
Men vi br ogs intensivere vores bestrbelse p at skabe flere og bedre job , styrke og effektivisere aktive beskftigelsespolitikker og fremme ivrksttere .
Dette er isr vigtigt i det nuvrende makrokonomiske klima .
P dagsordenen er desuden ligestilling af kvinder p arbejdsmarkedet , forhjelse af andelen af kvinder i arbejde , afbalancering af kravene til fleksibilitet og sikkerhed i ansttelsen , integration af indvandrere og nedbringelse af de nationale forskelle inden for beskftigelsen , isr gennem aktioner i isolerede regioner .
<P>
Hvad angr moderniseringen af den konomiske politik og beskftigelsespolitikkerne , sttter vi behovet for selvstndighed , samordning og komplementaritet mellem de to processer , idet beskftigelsessprgsmlene hovedsagelig behandles af Rdet ( arbejds- og socialministrene ) og den konomiske politik af kofin-Rdet .
Formandskabet mener , at det vil gre politikkerne mere kohrente og effektive og forbedre beskftigelsen .
Vi vil ogs bestrbe os p at gre det sociale topmde , der afholdes forud for forrstopmdet , til en succes og forbedre arbejdet og resultaterne heraf .
Vi er blevet opfordret til at smre hjulene i EU ' s lovgivningsmaskineri ved at fremskynde afgrelser p en rkke omrder , herunder om arbejdsbetingelser for midlertidigt ansatte , en udvidelse af forordning 1408 / 1971 til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere , afholdelse af et socialt trepartstopmde og indfrelse af et europisk sygesikringsbevis .
<P>
P det tredje omrde , nemlig bredygtig udvikling , vil vi fokusere p en revision af EU ' s strategi for bredygtig udvikling p forrstopmdet i 2003 p grundlag af resultaterne fra verdenstopmdet i Johannesburg .
Vi har her en mulighed for at vise verden , hvilken rolle EU nsker at spille inden for miljbeskyttelse , og vedtage politikker , der forbinder udvikling med miljbeskyttelse og livskvalitet .
Forrstopmdet vil give os en mulighed for at fastlgge vores grundlggende strategiske tilgang til en afbalanceret bredygtig udvikling og opstille specifikke ml , der kan fungere som tilskyndelse til at gre yderligere fremskridt .
Vi vil arbejde p at n mlet om en bredygtig udvikling ved at revidere EU ' s strategi for en bredygtig udvikling , ved at sikre , at den konomiske udvikling ikke frer til en udplyndring af naturressourcerne og forrsager kologiske skader , og ved at gennemfre resultaterne af Johannesburg-topmdet .
Vi vil prioritere de 10-rige rammeprogrammer for bredygtig produktion og forbrug , det vil sige rene teknologier , rvare- og energibesparelser , udarbejdelse af initiativer og procedurer for mainstreaming af miljdimensionen inden for politikker og aktioner internationalt og i EU , gennemfrelse af handleplanen for fjernelse af hindringerne for udvikling af miljvenlige teknologier og udvikling af en global strategi for kemiske stoffer .
Jeg skal endnu en gang understrege angende bredygtig udvikling , at vi vil prioritere , at skibsfartssektoren fr pbud om at undersge sikkerheden til ss , isr hvad angr forebyggelse af havforurening efter Prestige-katastrofen , hvor vi vil bestrbe os p at holde tidsplanen for behandlingen af det lovgivningsmssige forslag .
Vi vil ogs andenbehandle forslaget til et direktiv om adgang til havnetjenester .
<P>
Hr. formand for Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg kan afslutningsvis forsikre Dem om , at vi under det grske formandskab vil gre vores yderste bde for at bekrfte vores tillid til og intentioner om at flge Lissabon-strategien og for at rationalisere processen isr p baggrund af det nuvrende konomiske klima og den forestende udvidelse med de 10 nye medlemsstater , der fremover skal tiltrde processen .
Jeg har i mit indlg beskftiget mig med de grundlggende punkter og aktioner , der har relation til Lissabon-processen og forrstopmdet .
Formandskabet ser frem til en frugtbar dialog med Parlamentet og hber , at vi gennem et konstruktivt samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen vil medvirke til at skabe et mere produktivt og konkurrencedygtigt svel som et socialt mere retfrdigt Europa .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden. -">
Jeg vil benytte lejligheden til at byde velkommen til vores diplomatiske gster , formanden for og nstformndene i den russiske nationalforsamlings delegation til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland , der er kommet for at deltage i et mde i Prsidiet . Jeg nsker hr .
Vladimir Lukin og hans kolleger velkommen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Prodi">
Hr. parlamentsformand Cox , hr .
Yiannitsis , mine damer og herrer , for en mned siden fik jeg lejlighed til at fremlgge vores forrsrapport . I dag er jeg kommet for at lytte og drfte hovedpunkterne i dokumentet med Dem .
<P>
Denne strategi har allerede givet mulighed for gode resultater , men vi udnytter stadig ikke hele det vkst- og innovationspotentiale , som findes i EU .
Det er klart , at konjunkturerne ikke er gunstige - sdan som hr . Yiannitsis var inde p - og at vi befinder os i et vanskeligt storpolitisk klima .
Ud over de interne rsager til den konomiske lavkonjunktur i Europa er der nemlig usikkerhed og frygt for , at der kan opst en konflikt , hvis varighed og flger er vanskelige at vurdere .
Dette bliver ved med at influere p ivrkstteres og investorers generelle strategier og specifikke beslutninger .
Der er en strk flelse af usikkerhed .
Det str klart , at en sdan situation vil vare ved , indtil vi nr en ny fase med mere positive udsigter , hvilket er ndvendigt , hvis vi skal have nye strategier for erhvervsliv og investeringer .
<P>
I dag str vi over for afgrende sprgsml for Europas fremtid og for det EU , som vi efterlader til de kommende generationer , men der er ingen tvivl om , at Irak-krisen er i vores bevidsthed .
Jeg er overbevist om , at en krig ikke er uundgelig , og jeg hber fortsat , at den kan undgs ...
<P>
... men samtidig opfordrer jeg p det kraftigste til streng kontrol med diktaturet i Irak og en styrkelse af den internationale alliance mod terrorisme .
Her og nu br vi alle lede efter et flles udgangspunkt , som det europiske diplomati kan handle ud fra .
Konsekvenserne af en eventuel konflikt er nemlig uforudseelige .
En vbnet indsats , som kun m foreg i FN-regi - hvilket er den eneste legitime platform for enhver indsats for at bekmpe truslen mod freden og den internationale sikkerhed - m vre den sidste udvej , som man kun m benytte sig af , nr man har konstateret , at der ikke findes et realistisk alternativ .
At g i krig betyder reelt , at man har opbrugt alle politiske instrumenter .
<P>
I denne krise - og det er et problem , som berrer os alle direkte - ser vi en selvmodsigelse , nemlig at der er behov for en flles europisk indsats , hvilket konventet arbejder for , men der er absolut ingen flles europisk politik .
Hvis ikke nationalstaterne taler med n stemme , forsvinder de fra det internationale billede .
Hvis ikke Europa taler med n stemme , bliver det umuligt at f etableret et strkt , varigt og ligevrdigt samarbejde med USA .
Uden et samarbejde mellem Europa og USA bliver det umuligt at sikre fred og stabilitet p verdensplan .
Den handlemde , man lgger for dagen i en krisesituation , vil blive husket og vil blive en model for den fremtidige indsats .
Det er i sdanne jeblikke , at man vinder eller mister omgivelsernes tillid .
<P>
Det , som str p spil , er viljen til at lade Europa gre sig gldende og spille en hovedrolle p verdensplan . Med sine egne vrdier , traditioner og interesser og med sin egen vision for verden .
Det er denne vilje , som vi i dag skal vise - hvilket bde glder de gamle og de nye medlemmer af EU - og det skal vi gre med engagement i det flles arbejde , med flelsen af at deltage i opbygningen af en politik i overensstemmelse med vores egne alliancer og med bevidsthed om vores eget ansvar og egen rolle .
<P>
I denne internationale sammenhng , som bestemt ikke fremmer det konomiske genopsving , m vi styrke den politiske vilje og konsekvens , s Lissabon-mlstningerne og de beslutninger , som er blevet truffet p de europiske topmder , kan blive frt ud i livet .
Jeg er nemlig overbevist om , at Lissabon-strategien er den rette vej til - ogs under de nuvrende omstndigheder - at give vores borgere get velstand og strre social samhrighed .
Det er ogs den eneste strategi , der sikrer et strkt genopsving , og som sikrer disse resultaters bredygtighed for de kommende generationer .
Det er min opgave - og en grundlggende opgave for Kommissionen - at arbejde konsekvent og stdigt for , at vores strategi bliver til virkelighed .
Derfor har jeg for tre mneder siden skrevet til stats- og regeringscheferne og kortlagt en rkke punkter , som jeg betragter som en betingelse for , at det kommende Europiske Rd kan blive en succes .
P dette punkt ved jeg , at jeg kan regne med det grske formandskabs sttte , og det kunne jeg ogs forst p Deres ord , hr. minister .
<P>
Den afstand mellem de politiske ml og lovgivningen , som jeg henviste til for et r siden , er nu blevet en smule mindre .
Der er gjort fremskridt p energiomrdet og med hensyn til de finansielle tjenesteydelser , det flles luftrum og forskningen .
Der er dog behov for en endnu strkere politisk vilje til at gennemfre det europiske patent , som symboliserer EU ' s evne - eller manglende evne - til at n realistiske ml .
Vi skal ogs n til enighed om direktiverne om virksomhedsovertagelser , prospekter og pensionsfonde .
<P>
Der er desuden behov for at revidere den europiske beskftigelsesstrategi .
P dette omrde finder Kommissionen det forslag meget hensigtsmssigt , som en rkke medlemsstater har stillet om en ekspertgruppe p hjt niveau , der skal bist med arbejdet .
P initiativ af kommissr Diamantopoulou - som jeg gerne vil takke varmt for hendes godkendelse - vil der snart blive oprettet en sdan gruppe .
Men frem for alt er der behov for at fjerne skellet mellem fllesskabsretsakternes vedtagelse og deres gennemfrelse p nationalt plan .
Skellet mellem de beslutninger , der trffes , og gennemfrelsen heraf er stadig for stort - faktisk bliver det hele tiden strre - nr det glder reformerne i forbindelse med det indre marked , beskftigelsen og den sociale beskyttelse .
<P>
Mine damer og herrer , efter at have konstateret dette er mit budskab til Dem og det budskab , som jeg p baggrund af dagens forhandlinger vil overbringe Rdet p forrsmdet , at Europa kan sejre .
Europa kan sejre i kampen om modernisering og fornyelse , og Europa kan vise , at den europiske konomiske og sociale model kan tjene som eksempel for hele verden .
Vi kan imidlertid ikke n disse mlstninger uden gennemgribende samfundsmssige ndringer .
Disse gennemgribende ndringer krver politiske beslutninger , flles mlstninger og regler .
Vi m ikke tro , at markedskrfterne eller forskernes stolthed i sig selv er tilstrkkeligt til at gennemfre denne modernisering . Det krver nemlig samstemmende beslutninger , og det krver en flles vilje .
<P>
Rdets forrsmde markerer samtidig det tidspunkt p ret , hvor gennemfrelsen af den konomiske strategi - det , som vi kalder den konomiske og monetre styring af EU - skal tages op til vurdering .
Det er vigtigt , at borgerne forstr , hvad vores planer er , og hvordan vores kontrolsystem og beslutningsgang fungerer . Her benytter vi alle de instrumenter , som vi har til rdighed i dag , navnlig de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , beskftigelsesstrategien og strategien for det indre marked .
Det er vigtigt at forklare , at disse instrumenter sammen med stabilitets- og vkstpagten udgr et sammenhngende og effektivt hele .
Dette er mlet med de forslag , som vi stillede for nylig om en ny fortolkning af anvendelseskriterierne for stabilitetspagten .
Det er en fortolkning , hvor man er mere opmrksom p de enkelte landes srlige konomiske situation og p behovet for at finansiere de reformer , der indgr i Lissabon-strategien .
<P>
Endelig vil jeg i dag ogs gerne fremhve den indsats , vi skal gre , nr det glder undervisning , forskning og innovation .
Det indebrer , at regeringerne ndrer de lovgivnings- og skattemssige rammer for at fjerne hindringerne for nye virksomheders etablering og vkst .
Kommissionen vil gre sin del , og i den henseende har vi netop vedtaget en handlingsplan for at forenkle EU ' s acquis og gre det mere prcist , klart og tidssvarende .
<P>
At ndre forskningens tilrettelggelse og gre den mere ben er det overordnede ml for det europiske forskningsomrde .
Derfor er det vigtigt at udnytte de fordele , vi kan opn gennem en flles indfaldsvinkel , nemlig en egentlig flles forskningskultur p universiteterne og i virksomhederne . Ud over de konomiske aspekter kan vi ikke se bort fra den sociale virkning af en sammenhngende uddannelses- og forskningsstrategi , isr med hensyn til oprettelsen af arbejdspladser , erhvervsaktivitet og samhrighed .
<P>
Selv om der er store forskelle mellem medlemsstaternes uddannelsessystemer , tegner der sig et klart billede af de flles udfordringer , som vi kun kan tage op sammen .
Derfor er det af afgrende betydning , at vi srger for en hurtig og sammenhngende ivrksttelse af det arbejdsprogram , der er udarbejdet frem til 2010 , for at gre uddannelsessystemerne mere effektive og mere samordnede .
Vi skal sledes investere bedre - og mere - i forskning og uddannelse .
I den forbindelse br vi efter min mening straks oprette en rkke fremtrdende europiske forskningscentre , s europisk forskning kommer til at indtage en absolut frsteplads p verdensplan .
Det er noget , som vi har snakket om i flere mneder , og jeg tror , at tiden nu er inde til at foresl dette og fre det ud i livet , for hvis ikke vi er i stand til at tiltrkke de strste intellektuelle kapaciteter i hele verden , kan vi s afgjort ikke gennemfre Lissabon-strategien .
Iflge Lissabon-strategien skal vi vre verdens bedste , og hvis vi skal det , har vi brug for verdens bedste hoveder , som vi kun kan tiltrkke med nogle store forskningscentre , der er verdens bedste .
Det er en enkel og ambitis strategi , som Kommissionen foreslr Dem , for uden denne strategi tror jeg ikke , at vi kan n de ml , som vi har sat os .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at hvis vi virkelig nsker at skabe et serist grundlag for et vidensamfund , skal vi tage mlstningen om at bruge 3 % af BNP p forskning helt bogstaveligt .
Det er ogs et ml , som vi har sat os .
Hvis vi kigger p de forskellige medlemsstaters budgetter , kan vi til gengld se , at man i r ikke har nrmet sig mlstningen om de 3 % , men snarere har fjernet sig fra den .
S enten skal vi ndre vores mlstninger , eller ogs skal vi gre en konsekvent indsats for at n dem .
Vi kan ikke se bort fra denne mlstning , for vi har sagt 3 % , og 3 % er 3 % - det kan ikke diskuteres .
<P>
Det drejer sig dog ikke blot om at bruge flere midler , men ogs om at bruge midlerne bedre , svel inden for forskning som inden for uddannelse .
Jeg vil gerne minde om , at vi ikke kan blive ved med at tillade , at en ud af fem af vores unge forlader uddannelsessystemet uden at have opnet nogen form for kvalifikationer , for der er tale om menneskelige ressourcer , som samfundet bliver drnet for .
Derfor skal vi tage vores mde at forberede de unge til et stadig mere krvende arbejdsmarked og erhvervsliv op til fornyet overvejelse .
Uden sdanne konkrete tiltag vil vi ikke vre i stand til at indhente konkurrenternes forspring , som vi alle beklager .
Det er nemlig kun ved at skabe et vidensamfund , at vi kan indtage frstepladsen i verden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , vi har lyttet til rdsformandens tale med kolossal interesse , og hvis jeg m opsummere den , omhandlede den to sprgsml , nemlig frst og fremmest hvordan vi genskaber tilliden til Lissabon-strategien og dernst , hvordan vi sikrer en mere effektiv gennemfrelse heraf .
Hr. formand , det er netop sagens kerne .
Jeg synes ogs , at det er det rigtige tidspunkt at fortage denne analyse , fordi gennemfrelsen af Lissabon-mlene er underlagt et stort pres .
Derudover er omstndighederne blevet meget vanskeligere , det konomiske klima er ugunstigt , usikkerhedsmomenterne er vokset , og ivrksttervirksomhed har , som kommissionsformanden ppegede det , yderst vanskelige vilkr i jeblikket .
<P>
Min gruppe hilser derfor Kommissionens evalueringsrapport velkommen .
Rapporten giver indblik i de resultater , medlemsstaterne har net i lbet af de sidste par r , hvad angr gennemfrelsen af Lissabon-mlene .
Jeg m dog tilst , at billedet er forvirrende .
Der kan konstateres en usdvanlig trg gennemfrelse fra medlemsstaternes side og store udsving i gennemfrelsesgraden .
Det betyder ogs , at Rdets trovrdighed i forhold til gennemfrelsen af Lissabon-processen har fet et skud for boven .
De tog ikke fejl , da De sagde , at det var ndvendigt at genskabe tilliden .
Men det er dog kun muligt igen at skabe tillid , hr. formand , hvis vi stter en stopper for de fine ord og fantastiske planer og reelt koncentrerer os om gennemfrelsen .
Heri ligger det vsentligste problem .
Og det siger vi i vores beslutning : Det er p tide , at Rdet og Kommissionen kommer med en kreplan , der nje angiver , hvilke konkrete ml der skal opfyldes inden for en bestemt tidsfrist , og hvoraf det fremgr , at Rdet opstiller en forpligtelse til at yde en indsats for reelt at gre det , at EU-lovgivningen vil blive gennemfrt , at dette derefter fastholdes nje , og at der er en kohrent , konsekvent opgavefordeling mellem Det Europiske Rd og de relevante nationale ministre , fordi denne generelt mangler .
<P>
Lissabon-dokumentet omhandler en lang rkke omrder , hvoraf nogle henhrer under EU-lovgivningen , mens langt strstedelen ikke gr det , og for disse har vi det fine begreb " ben koordination " .
Det ville dog vre godt , hvis vi kunne f en meget mere regelret aftale om , hvordan vi skal forvalte denne bne koordination .
Iflge min gruppe br vgten lgges p samarbejde , udveksling af bedste praksis , benchmarking og desuden respekt for de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets rolle .
Lissabon-processen er ikke Rdets eget onemanshow , isr hvis man skulle lgge resultaterne p bordet nu .
<P>
Hr. formand , den konomiske og budgetmssige reformproces , som kofin-Rdet har anvist , br viderefres .
Vi m s have mod til at trffe dristige beslutninger .
Vi m s ogs stte debatten om pensionssystemets revision i gang .
Vi vil opfordre til , at men ser p systemet med tre sjler , hvorunder man selvflgelig opretholder solidariteten inden for de enkelte stater sidelbende med solidariteten fra handelens og industriens side og selvflgelig det individuelle ansvar .
<P>
Et system med tre sjler vil i fremtiden kunne give os bedre forudstninger for at tackle problemerne som flge af befolkningens aldring .
Det er korrekt , at der er mange hindringer , der i givet fald skal fjernes .
Hvis vi argumenterer for mere ivrkstternd , vil vi gre det muligt at n mlet om en reduktion p 25 % .
Lad os ogs komme i gang med at gennemfre det europiske charter om SMV ' er .
Lad os ogs sikre , at der gres noget ved hindringerne for anerkendelse af uddannelsesmssige kvalifikationer .
Hvis vi siger 3 % forskning og udvikling , hvor er s tidsplanen , der giver os mulighed for at sikre , at de 3 % kan ns inden 2010 ?
Den eksisterer ikke . Flgelig br den udarbejdes .
<P>
Vi har drftet patenter i lang tid nu .
Kommissionsformanden siger , at den intellektuelle elite ikke m forlade Europa .
Det har han helt klart ret i , men hvor lang tid vil det vare , fr vi endelig fr et europisk patent ?
Rdets trovrdighed afhnger heraf , og vi m p et eller andet tidspunkt tage stilling hertil .
Det m ikke blive en sag , der konstant blokeres af et vist antal nationale ministre .
<P>
Hr. formand , den videnbaserede konomi er nglen .
Men vi er ikke lngere i tvivl om , at en betragtelig del af softwareudviklingen og al forskning inden for den videnbaserede konomi i dag er p vej til Japan , fordi vi i Europa til stadighed har vret ude af stand til at etablere en tredjegenerationssektor .
Vi er allerede tre r bagefter i forhold til Japan og vil , nr vi har indhentet denne forsinkelse , vre fem r bagefter .
Det er katastrofalt inden for en sektor som denne .
Jeg opfordrer derfor indtrngende Rdet til ikke at fortstte drftelserne af det franske forslag om at give endnu 6 eller 9 milliarder tilbage til en operatr , men i stedet at overveje at udarbejde et program , der vil stte Rdet i stand til at gre tredje generation til en realitet i Europa .
Det har vi brug for .
<P>
Kort sagt er det , der betyder noget , ikke de fine ord , men handling og et klart signal om , at Rdet nu m se at f sat gang i gennemfrelsen .
Det er vigtigt at f en kreplan , s vi konkret kan se , hvem der gr hvad og hvornr .
Det er vigtigt at have et godt samarbejde mellem de forskellige dele af Rdet og mellem Det Europiske Rd og de relevante nationale ministre , fordi vi ellers ikke vil komme ud af starthullerne , og den intellektuelle elite virkelig vil tage til USA , og Europa vil st tilbage p sidelinjen .
Det fortjener Europa ikke .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , Europa har altid haft succes , nr det har haft ambitioner .
Euroen var en af disse ambitioner , hvis fordele for borgerne bliver strre og strre .
Efter 13 mneders fysisk eksistens er euroen blevet dollarens ligemand og allerede den andenstrste reservevaluta i verden .
Siden Den Europiske Centralbank har overtaget forvaltningen af pengepolitikken , har eurozonens inflationsrate holdt sig under den amerikanske og den britiske inflationsrate .
De lange renter er historisk lave i Europa og lavere end USA ' s .
<P>
Ved at ppege disse fakta rejser jeg mig imod den herskende europessimisme og imod denne tendens til selvpineri , som mange af vores kolleger lider af .
Det er sandt , at Europa har sine problemer . Vksten er dmpet , nogle af de strre medlemsstater har et stigende underskud , og arbejdslsheden vokser igen .
Men er der noget sted i verden , som ikke har problemer ?
Vi fr at vide , at Europa lider under sin mangel p fleksibilitet og strukturelle defekter , som skyldes social overbeskyttelse .
Vi fr som eksempel den amerikanske konomi , der skulle have strre produktivitet og som , takket vre et mere fleksibelt arbejdsmarked , skulle skabe flere arbejdspladser .
Men hvad ser vi ?
Den amerikanske arbejdslshed overstiger arbejdslsheden i langt de fleste EU-lande .
Og derudover medregner man ikke i det amerikanske arbejdslshedstal de to millioner amerikanere i den arbejdsdygtige alder , som sidder i fngsel .
Men der er noget , der er endnu vigtigere . Produktiviteten pr. time er strre i Europa end i USA , hvilket vidner om bedre lnsomhed for produktionen og tjenesteydelserne i Europa .
Denne lnsomhed afspejler sig i den internationale handel , hvor det lykkes Unionen at slge nsten dobbelt s meget i volumen som den amerikanske eksport .
USA ophober andre underskud .
Hvis man evaluerede underskuddet p USA ' s fderale budget p nuvrende tidspunkt ud fra stabilitetspagtens kriterier , ville det vre p 5-6 % af USA ' s BNP .
<P>
Jeg nvner ikke disse tal for at fryde mig over dem . Faktisk er USA en af verdenskonomiens strste drivkrfter .
Europa kunne tage over , sfremt det gav sig selv midlerne til at opfylde sin ambition .
Lissabon-strategien er et krav om mobilisering , men det ville krve , at medlemsstaterne endeligt besluttede sig for at ivrkstte den flles strategi , som blev besluttet i Lissabon og Gteborg .
Kommissionen burde srge for , at alle medlemsstater holder sig til strategien , hele strategien , og ikke blot til nogle strukturelle reformer , som ganske vist er ndvendige , men ikke tilstrkkelige til at skabe verdens mest konkurrencedygtige viden- og velfrdskonomi .
I den kontekst skal Europa genoverveje sin strategi p investeringsomrdet .
Europa anvendte i 1970 4,2 % af sit BNP p offentlige investeringer .
I dag er tallet faldet til 2,3 % .
<P>
Jeg hrer til dem , der mener , at stabilitet er grundlggende for at bekmpe inflationen og de offentlige underskud .
Den bidrager desuden til at forsvare kbekraften for de svageste i vores samfund .
Det er imidlertid ndvendigt for at skabe mere vkst at investere i infrastrukturer , forskning og vidensamfundet .
Vi skal ogs skelne mellem investeringsudgifter og driftsudgifter .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med at sige , at jeg har forsgt at viderebringe et budskab om optimisme .
Hvis vi fr en krig , bliver vi imidlertid alle ndt til at genoverveje situationen .
Et af de frste ofre for krigen bliver utvivlsomt stabilitetspagten , medmindre Europa ngter at ofre vksten og beskftigelsen p krigsgudernes alter .
Det er derfor ndvendigt at modarbejde krigen for at opretholde vksten og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Hr . Goebbels , jeg er sikker p , at logikken heri er upklagelig .
Jeg skal erindre de rede medlemmer om , at vi i eftermiddag har to timers forhandling om emner vedrrende krig og fred .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg lyknsker rdsformanden med hans tale og nsker ham alt godt , hvad angr den dagsorden , han har fastlagt . Hr .
Prodi har redegjort for omfanget af de udfordringer , vi str over for , og de foranstaltninger , der er ndvendige . Ikke desto mindre forekommer det mig , at hvis Unionens handlekraft stod ml med dens hensigtserklringer , ville denne debat ikke vre ndvendig .
<P>
Fortegnelsen over de ulste konomiske reformsprgsml p dagsordenen for forrstopmdet forekommer srgeligt bekendt .
For et r siden inden Det Europiske Rd i Barcelona , som en regering betegnede som " bre eller briste-topmdet " for konomiske reformer , var Unionen fastlst p grundlggende omrder som fllesskabspatentet , direktivet om overtagelsesbud og pensionsdirektivet .
Ministre var i vildrede over stabilitetspagten , idet de ikke havde udstedt en tidlig varsling til Tyskland og Portugal .
Stats- og regeringscheferne erklrede , at de vsentligste ml var at lse disse sprgsml .
<P>
Hvor langt er vi s net p et r ?
Angende fllesskabspatentet , som hr . Prodi nvnte , er der ingen fremskridt sket .
Den bedste betegnelse , der kan anvendes for overtagelsesdirektivet , er vel , at " der arbejdes p det " .
I stedet for at forbedre situationen vil pensionsdirektivet reelt kunne udgre et tilbageskridt , hvis det vedtages i den form , som Parlamentets ordfrer anbefaler .
Tyskland og Portugal har siden fet selskab af Frankrig i den lidet flatterende samling af lande , der ikke overholder stabilitetspagten .
<P>
Midt i denne litani af fejlslagne tiltag kommer hr .
Blair , hr .
Chirac og hr .
Schrder med et andet deprimerende eksempel p " brevkassediplomati " . Efter at Europas splittelse i Irak-sprgsmlet er blevet belyst i " 8-bandens " brev , har Det Forenede Kongeriges premierminister nu dannet en fantastisk trio med hr .
Chirac og hr . Schrder , som ptager sig at belre andre ledere om , hvordan de skal reformere deres konomi , mens de selv blokerer for konomiske fremskridt .
<P>
Nr man hrer en hj og klar opfordring til konomisk reform fra den britiske premierminister , hvis vedvarende ubeslutsomhed angende tiltrdelsen af euroen rammer beskftigelsen , vksten og investeringerne , er det lidt af et irritationsmoment
<P>
Nr Frankrigs prsident stter sit navn under et brev , hvori der opfordres til hurtig gennemfrelse af det indre marked , samtidig med at Frankrig ligger i toppen af statistikkerne over manglende gennemfrelse af lovgivningen om det indre marked , er det lige fr , man taber vejret .
<P>
Og nr man bliver belrt om behovet for , at Europa reformerer arbejdsmarkedet og ger beskftigelsen , af en kansler , som har ledet landet i en periode med rekordhj arbejdslshed , er det virkelig noget , der rykker .
<P>
Mske en smule ydmyghed ville klde disse tre ledere , hvad angr konomiske reformer .
<P>
Vi er i det tredje r af den 10-rige Lissabon-plan til forbedring af konkurrencedygtigheden .
Sandheden er , at resultaterne har vret skuffende .
Nglen til hjere beskftigelse og bredygtig vkst ligger i sunde offentlige finanser , en dynamisk privat sektor , konkurrence p det indre marked , et virkeligt europisk forskningsrum og tilskyndelse til arbejde , dygtiggrelse og nyskabelse .
<P>
Min gruppe nsker isr at understrege betydningen af at fuldfre handlingsplanen for de finansielle tjenesteydelser , fremme ivrksttere og fleksibilitet og tilpasningsevne p arbejdsmarkedet .
Vi m ogs forbedre optagelsen af kvinder , indvandrere , ldre arbejdstagere og handicappede p arbejdsmarkedet og tilpasse beskatnings- og understttelsesordningerne , s det kan betale sig at arbejde .
<P>
Det er de udfordringer , vi str over for , og vi har kun syv r tilbage til at n vores ml om at gre Europa til den mest konkurrencedygtige , dynamiske og videnbaserede konomi i verden .
I stedet for at opstille nye og fine ml , br stats- og regeringscheferne se at komme videre med arbejdet p at lukke de eksisterende huller i " leverancerne " mellem ord og handling .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi er langt fra de euforiske erklringer p topmdet i Lissabon i marts 2000 om fuld beskftigelse og mlet om , at Unionen skal blive den mest konkurrencedygtige , dynamiske og videnbaserede konomi i verden .
Opbremsningen af den konomiske vkst , udflytning og lukning af virksomheder , der flges af flere afskedigelser , strre arbejdslshed og stigende sociale problemer , viser faren ved den vej , der har vret fulgt med get liberalisering og privatisering , prioritering af penge- og konkurrencepolitik , deregulering og fleksibilisering af arbejdsmarked og arbejdsmarkedslovgivning , og gr det tydeligt , at der m ske en fundamental ndring af de gldende retningslinjer og den neoliberale politik , der fres .
Hvilket ikke sker med de forslag , der er lagt frem .
<P>
Kommissionen erkender godt nok , at manglende ajourfrte data stadig vanskeliggr en detaljeret vurdering af fattigdom og social udstdelse , og den konstaterer , at bestrbelserne for at undg tidligt ophr af skolegang og nedbringe uligheden mellem mnd og kvinder kun har haft beskeden succes , men de retningslinjer , som den selv fremlgger for isr socialsikring , strukturreformer af arbejdsmarkedet baseret p fleksibilisering og usikker beskftigelse og p lntilbageholdenhed , vil ligesom den fortsatte liberalisering inden for stadig nye omrder netop komme til at forvrre den nuvrende situation .
<P>
Ved ensidigt at satse p liberalisering og fleksibilisering af markederne for varer , tjenesteydelser , kapital og arbejdskraft og ignorere konomisk og social samhrighed er Kommissionen og Rdet med til at skabe stadig strre sociale problemer og gre den konomiske genopretning vanskeligere .
Det er derfor afgrende , som vi fremhver det i det forslag til beslutning , som min gruppe har fremlagt , at forrstopmdet prioriterer fuld beskftigelse , harmonisering og forbedring af de sociale forhold , konomisk og social samhrighed og bredygtig udvikling som sine mlstninger .
Social- og beskftigelsespolitikken m frigres fra den strenge overholdelse af de nominelle konvergenskriterier , hvilket ogs fordrer , at Den Europiske Centralbanks mandat og befjelser omdefineres .
Bredygtig udvikling med henblik p social og kologisk omstilling forudstter en gennemgribende ndring af stabilitetspagtens irrationelle kriterier , med hensyntagen til landenes forskellige konomiske og sociale situation , og ligeligere fordeling af velstanden , en solidarisk fornyelse af de sociale beskyttelsesordninger samt genoptagelse af offentlige og sociale investeringer isr inden for uddannelse , forskning og videnbaseret konomi .
<P>
Det er derfor , som lnmodtagerne og befolkningen krver det nrmest overalt , og som vi ogs har set det i Portugal i den forgangne weekends gigantiske demonstration i Lissabon , p hje tid at lytte til befolkningens og lnmodtagernes krav .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , og m jeg tilfje , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , vi taler om forrstopmdet og Lissabon , om strategier for konomisk , social og miljmssig fornyelse .
Men faktum er , at jeg knap nok har hrt de sidste to ord nvnt .
Sprgsmlet er derfor , om Lissabon er p det rette spor - det er sprgsmlet i Kommissionens notat - og om vi i EU stadig er p rette spor og krer med den rigtige fart .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt vi befinder os p det rigtige spor , mener jeg , at rapporten tager udgangspunkt i en rkke antagelser - som jeg vil g lidt nrmere ind p end hr. van Velzen - og en rkke analyser , som ikke er korrekte .
Jeg tror ikke , vi str over for en ny konomi , men over for en cyklisk konomi , og at vi br tage hjde herfor .
Jeg tror ogs , at vi lgger for stor vgt p den videnbaserede konomi , idet vi ogs har brug for job nederst p jobstigen - men det hrer jeg ikke omtalt .
Vi overvurderer liberaliseringens potentiale og undervurderer medlemsstaternes kapacitet til at gennemfre direktiver og lovgivning .
Vi undersger ikke , hvorfor de ikke gennemfres .
<P>
Er EU stadig p rette spor , og krer vi med den rigtige fart ?
Jeg tror , at hr. van Velzen udtrykker det ganske godt , og det er blevet nvnt fra flere sider .
Svaret er nej .
Lad os se p beskftigelsen : Der er for f nye job .
Vi er med vores 12 millioner heldige , men disse job er ikke resultatet af vores politik alene .
Antallet af kvinder , ldre og personer med et handicap i arbejde er ogs for lavt .
Vejen til bedre job er fortsat lang , og vi har hidtil gjort for lidt for at modernisere arbejdets tilrettelggelse .
Jeg hber derfor , at den revision af beskftigelsesstrategien , som vi skal arbejde p , og forbedringen af den sociale dagsorden vil fre til en justering p dette omrde .
<P>
Hvis vi ser p miljet , ser vi , at den horisontale integrationspolitik ikke har frt til noget .
Jeg siger det klart og enkelt .
Jeg har ogs sagt , at der kun er sket f fremskridt inden for transportsektoren , og at det samme er tilfldet for energipolitikken , landbrugspolitikken og i forbindelse med den offentlige sundhed .
Hvem drfter reformer af energiafgifter ?
Osv. osv .
<P>
Hvis vi ogs ser p den generelle tilgang , hvad angr Kyoto eller Johannesburg , er der meget f fremskridt .
Dog har vi brug for bedre indikatorer osv .
Jeg har allerede sagt det : Politikken er for ensidig med hensyn til viden og nyskabelse .
Som ingenir kan jeg helt g ind for den intellektuelle elite , men vi br ogs tage den vrige udvikling i betragtning .
Vi har ogs behov for andre job , og det betyder , at vi ogs br tnke p bunden af arbejdsmarkedet , at vi br lse problemerne i forbindelse med den uformelle konomi osv .
<P>
Det er vigtigt , at den konomiske og sociale politik bliver mere strmlinet , men det betyder , at vi m drage konklusioner , bde hvad angr stabilitets- og vkstpagten og de brede konomiske retningslinjer , der gr i retning af socialpolitikken og miljpolitikken .
Vi br viderefre Lissabon , men inkorporere omfattende tilpasninger , ikke kun i forhold til medlemsstaterne , som skal gennemfre mange forskellige ting , men ogs strategiske tilpasninger og tilpasninger af indholdet .
Efter min opfattelse har vi brug for en gennemgribende evaluering af vores indsats .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , jeg glder mig over de positive og pragmatiske indlg fra det grske formandskab og Kommissionens formand , hr . Prodi , som vi har hrt her til formiddag .
Jeg hilser det faktum velkomment , at EU ' s ledere mdes hvert forr for at evaluere det , der betegnes som Lissabon-processen , og som har til forml at sikre , at EU bliver verdens mest dynamiske , konkurrencedygtige og videnbaserede konomi .
Der vil i de kommende seks uger blive afholdt mange ministerielle mder for at f et serist forberedende arbejde p plads , inden EU-lederne mdes den 21. marts 2003 .
<P>
EU har et stort arbejde foran sig , eftersom de seneste data peger i retning af en langsom konomisk udvikling inden for Unionen .
Vkstraterne for sidste kvartal i 2002 ligger p mellem 0,1 % og 0,4 % af BNP inden for EU .
Arbejdslsheden inden for Unionen ligger p 8,5 % .
Jeg glder mig over , at det grske formandskab fokuserer p behovet for at skabe flere og bedre arbejdspladser i EU .
Arbejdsmarkedsreformer vil klart st hjt p dagsordenen for Det Europiske Rds forrsmde .
Vi m alle vre opmrksomme p behovet for at f den europiske beskftigelsesstrategi til at fungere bedre .
<P>
Det er fornuftigt , at den grske regering giver tilsagn om at inddrage arbejdsmarkedets parter i selve arbejdsmarkedsreformen .
Jeg har altid stttet det sociale partnerskab , som er baseret p det fornuftige princip om inddragelse af fagforeninger og arbejdsgiversammenslutninger i nglesprgsml vedrrende konomiske og sociale reformer .
<P>
Det grske formandskab arbejder p gennemfrelsen af grnbogen om ivrksttere .
Det indebrer , at man isr vil satse p at fjerne de formelle hindringer i de daglige aktiviteter for de 19 millioner sm og mellemstore virksomheder i Europa .
Det vil ogs medfre , at det europiske charter om sm virksomheder bliver gennemfrt .
<P>
Vi m forbedre de sm virksomheders adgang til knowhow og finansiering , og vi m forenkle vores lovgivning .
Hvis EU skal blive verdens mest videnbaserede konomi , br vi udnytte alle nye teknologier fuldt ud .
Vi m sikre universel adgang til nye teletjenester for alle Unionens borgere , og vi br indfre passende uddannelses- og undervisningsprogrammer for alle brugere .
<P>
Gennemfrelsen af EU-initiativet og vedtagelsen af et flles EF-patentsystem er klart konkrete foranstaltninger , som vi br sttte .
Den grske regering opfordrer med rette alle medlemsstater til at indfre nyskabende strukturer , som kan skabe fuldstndig sikkerhed for finansieringen af fremtidige pensionspolitikker .
Heldigvis , ud fra et samfundsmssigt perspektiv , lever vi lngere , og vores regeringer br derfor i deres planlgning tage hjde for den fremtidige demografiske udvikling .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , hr. rdsformand , EU-topmdet skal mde " hans kejserlige hjhed " hr . Giscard d ' Estaing , som er ved at udarbejde et udkast til demokratisk forfatning bag lukkede dre i et prsidium , hvor fire af Parlamentets syv politiske familier ikke er reprsenteret .
Vi har sendt en klage til Giscard og bedt om aktindsigt i Prsidiets arbejde .
Vi har endnu ikke fet svar .
<P>
Giscard har afvist en anden anmodning om aktindsigt med den begrundelse , at EU ' s regler om benhed ikke glder for ham .
M jeg ikke opfordre formandskabet til hfligt men bestemt at gre Giscard opmrksom p , at ogs Prsidiet er finansieret af EU ' s skatteborgere og selvflgelig skal rette sig efter Domstolens domme og det princip om benhed , som nu str i traktatens artikel 255 .
<P>
Der er ingen undtagelse for Giscard , der er ingen hjemmel for , at reprsentanter for Kommissionen , Parlamentet og Rdet kan fravige princippet om benhed , medmindre de har en srlig hjemmel i benhedsforordningen eller afviser et dokument efter konkret vurdering .
Giscard m for hvert enkelt dokument i Prsidiets besiddelse afveje hensynet til forhandlingerne mod offentlighedens interesse i at vide besked , og han m som enhver anden i EU sikre sig , at lighedsgrundstningen praktiseres .
<P>
Det m ikke forekomme , at tre politiske grupper rder over dokumenter fra Prsidiet , som de fire andre grupper ikke har . Eller at der cirkulerer konventsdokumenter blandt praktikanter i udenrigsministerier , som ikke ogs er tilstillet medlemmer af konventet .
Vi forlanger ligebehandling - ikke mere , ikke mindre .
<P>
I de frste 16 artikler nvnes ordet forfatning 32 gange .
Selv for de mest tungnemme m det nu vre klart , at der arbejdes for en forfatning , og ikke blot en forfatningstraktat .
<P>
M jeg ikke opfordre til , at Prsidiet sammensttes p ny og gres mere reprsentativt for borgerne .
Alle politiske familier br vre med .
Kvinderne , som udgr halvdelen af vlgerne , kan ikke njes med to pladser ; de 13 ansgerlande kan ikke njes med n observatr , og der kan ikke fortsat vre nul reprsentanter for den halvdel af vlgerne , der stemmer nej ved unionsafstemninger i de f lande , der tillader folk at stemme .
Tak hr. formand , selv om der ikke er s meget at takke for .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig at vende tilbage til forrstopmdet .
Mange har lige fra begyndelsen vret af den opfattelse , at den endelige Lissabon-mlstning - nemlig at den europiske konomi p 10 r skal gres til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi - var et optimistisk og opmuntrende slogan .
Men det virker faktisk stadig mindre opmuntrende , eftersom man tre r efter ikke er net srlig langt med gennemfrelsen af denne mlstning .
Den europiske konomi er endnu ikke kommet ud af starthullerne , de ndvendige reformer bliver udsat eller udvandet fra topmde til topmde , og Europas arbejdslses forhbninger om at finde arbejde takket vre vksten afhnger stadig af , om der kommer gang i USA ' s konomi , der virker som drivkraft .
<P>
P forrstopmdet vil stats- og regeringscheferne formodentlig bekrfte , at de vil flge Lissabon-mlstningerne , selv om man ikke kan vre sikker p det i disse tider . Der er allerede et brev i omlb , som er blevet sendt til det grske formandskab , og hvor man fastslr ndvendigheden af og viljen til at give Europas konomi en saltvandsindsprjtning ved hjlp af nogle meget ambitise strukturreformer .
Det er godt - og man kan endda sige , at det er glimrende - men vi radikale er alligevel af den opfattelse , at man i stedet for at opstille eller genindfre nogle overordnede mlstninger med det samme burde gre en ordentlig og rimelig indsats . Det er nemlig tvingende ndvendigt med en jeblikkelig reform af velfrdssystemerne , som i mange lande ikke bare er strkt uretfrdige over for de kommende generationer , men ogs en sand tikkende bombe for de offentlige finansers bredygtighed .
Det er ndvendigt at liberalisere markederne inden for nglesektorer som energi , transport , posttjenester og liberale erhverv . Det er ndvendigt at skabe et velintegreret europisk finansmarked og at skre kraftigt ned p de udgifter , som navnlig ligger Europas sm og mellemstore virksomheder til byrde - skatteudgifter , administrative udgifter og udgifter i forbindelse med arbejdslovgivningen - og som er en af rsagerne til , at en stor del af Europas selvstndige og mikrovirksomheder - og her tnker jeg bl.a. p Italien - tvinges ud i den undergrundskonomi , hvor man netop sniger sig uden om reguleringen og lovgivningen , fordi man plgges nogle alt for hje udgifter .
<P>
Det er , hvad vi br gre , hvis vi vil undg at narre os selv med slogans og med de trylleformularer , som man ofte bruger her i Parlamentet , f.eks. " den europiske socialmodel " og " social markedskonomi " .
Jeg tror , at vi br vi sprge os selv , om disse modeller i dag virkelig er i stand til at beskytte de svageste grupper og outsidergrupperne .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er catch the eye-proceduren .
Kre kolleger , jeg erindrer om , at De har to minutters taletid .
Hvis De overholder Deres taletid , kan flere medlemmer komme til orde .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker rdsformanden for hans udmrkede og opmuntrende bemrkninger og viljen til at f Lissabon-processen til at fungere .
Lissabon-processen handler i hj grad om konkurrenceevne .
Og meget om arbejdspladser .
Flere arbejdspladser vil skabe strre rigdom og flgelig strre social samhrighed .
<P>
I gr havde jeg en kort ordveksling med kommissr Diamantopoulou under sprgetiden om direktivet om atypiske ansttelsesforhold .
Jeg vil ikke komme ind p de emner , vi drftede i den forbindelse , men blot sige , at jeg nsker at rette op p en misforstelse , som er af betydning for denne debat .
Jeg henviste til , at Birmingham City Council - som er under socialistisk ledelse og er en af de strste arbejdsgivere af midlertidig ansatte i Det Forenede Kongerige - har besluttet at reducere antallet af de tusinder midlertidigt ansatte .
Og jeg mener , at det allerede " har besluttet " dette som en direkte konsekvens af forslaget til direktiv om atypiske ansttelsesformer .
<P>
Kommissren antydede , muligvis p grund af tolkningen , at dette havde noget at gre med udgifterne til forsikring .
Det var direkte forbundet med omkostningerne til ekstra betaling af midlertidigt ansatte , og desuden var udgifterne til ekstra administration involveret i ansttelsen af midlertidig arbejdskraft .
Som et resultat heraf vil tusinder af arbejdere miste deres job .
Hvis dette sker i et enkelt council , kan det ske overalt i EU .
<P>
Jeg opfordrer formandskabet til at sikre , at hele Kommissionen erkender , hvor vigtig konkurrencedygtigheden er for skabelsen af nye job , og flgelig hvor vigtigt det er at fremme konkurrencedygtighed og ikke manglende fleksibilitet p arbejdsmarkedet baseret p et forldet dogme .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig over kommissionsformand Prodis bemrkninger om de aktuelle politiske spndinger i verden og hans understregning af den rolle , De Forenede Nationer spiller i forsget p at lse op for denne spndte situation .
Jeg nsker ogs den nuvrende rdsformand held og lykke med det ekstraordinre topmde nste mandag .
Jeg hber , at det vil resultere i fastlggelsen af en flles holdning for EU i den nuvrende meget belastede situation .
<P>
Jeg nsker at understrege over for Kommissionen og Rdet , at en af de vigtigste ting , vi kan gre p dette topmde , er at krve , at medlemsstaterne overholder de aftaler , de indgr i Rdet .
Hermed mener jeg bde de ml , de tilslutter sig under Lissabon-processen , og gennemfrelsen af disse ml , fordi gennemfrelsesprocessen klart er mangelfuld .
<P>
Jeg skal p ny henvise til et punkt , som flere medlemmer har omtalt .
Lissabon-processen er ikke kun en liberaliseringsproces - uanset betydningen heraf .
Hele tanken bag Lissabon-processen var at skabe en samordnet og velafbalanceret social og konomisk tilgang til en modernisering af den europiske sociale model .
Hvis vi skal bevare EU ' s sregenhed , br vi sikre , at den sociale retfrdighed ikke ofres i jagten p mlet om liberalisering og konkurrencedygtighed .
Det er ogs vigtigt - ikke kun for at sikre social retfrdighed , men ogs for at skabe en mere produktiv Union .
Vi m nu sikre , at alle , der tager del i produktionen , fler , at det er indsatsen vrd for dem selv og deres brn .
<P>
Derfor br vi forsvare de offentlige tjenesters vigtige funktion .
P dette topmde br Kommissionen og Rdet bestrbe sig p at sikre , at tjenester af almen interesse fr mulighed for at vokse og udvikle sig og beskyttes - og jeg bruger dette ord bevidst - mod det frie markeds hrgen .
<P>
Endelig skal jeg understrege , at vi br opstille ml for ungdomsbeskftigelsen , isr for de drligt stillede unge .
De er morgendagens langtidsarbejdslse .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , gennemfrelsen af lovgivningen om det indre marked p nationalt plan er en absolut forudstning for , at vi kan n Lissabon-mlene .
Det voksende gennemfrelsesunderskud forrsager en opsplitning af EU ' s markeder og underminerer fordelene ved det indre marked .
Hvis ikke f.eks. direktiverne om telekommunikation gennemfres i medlemsstaterne , vil denne sektors udvikling blive mere uharmonisk end nogensinde fr .
<P>
Det er afgrende for opretholdelsen af vores konkurrencedygtighed , at vi afstter flere ressourcer til forskning og uddannelse .
Vi vil ikke f succes i fremtiden ved blot at massefremstille produkter og opretholde en drligt uddannet arbejdsstyrke .
Beskatningen af indtjening og arbejdsgivernes indirekte omkostninger br skres ned for at fremme beskftigelsen i Europa og gre det lettere for SMV ' er og virksomheder i vkst i srdeleshed at anstte personale .
Lavere beskatning ville for sin del stimulere ivrksttere i Europa , hvilket er et af konkurrencedygtighedens brende elementer .
Lad beskatningen fremover henhre under medlemsstaternes kompetence .
<P>
Jeg vil ogs opmuntre medlemsstaterne til at lette skattebyrden parallelt med Lissabon-mlene , sledes at de tager hensyn til en retfrdig og positiv konkurrence p beskatningsomrdet .
EU ' s opgave p dette omrde vil vre at indsamle sammenlignelige data og formidle bedste praksis .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker rdsformanden og kommissionsformanden for deres liste over gode intentioner , som jeg er sikker p , og det mener jeg alvorligt , at de vil gre alt for at ivrkstte .
Hvad mig angr , vil jeg koncentrere mit indlg om beskftigelsen og mlstningen om fuld beskftigelse , som efter min mening burde vre EU ' s verste om ikke eneste mlstning og alle de andre mlstninger blot virkninger heraf .
Det glder ligheden mellem mnd og kvinder , udviklingen inden for social harmonisering , bevarelse og udvikling af de offentlige tjenesteydelser , ivrksttelse af den bredygtige udvikling etc .
<P>
Fuld beskftigelse krver reelt , at stabilitetspagten revideres , gres mere fleksibel og tilrettes , at arbejdsmarkedets parter respekteres og hres , at de virksomheder , som udelukkende afskediger folk for at skabe overskud , straffes , isr nr de har modtaget offentlig sttte , at Det Europiske Rd indgr en stor konomisk forpligtelse , og at forskningsindsatsen skrpes .
<P>
Kre kolleger , de gamle liberale opskrifter er , ligegyldigt hvad nogle mener , slet fejl .
Jobskabelsen er utilstrkkelig , Lissabon-mlstningerne er ikke indfriet , og udvidelsen risikerer at forvrre situationen hos svel De 15 som de 10 nye medlemsstater , der snart vil slutte sig til os .
S ja , vi bliver ndt til at gre fuld beskftigelse til Unionens omtrent eneste mlstning .
Jeg tror oprigtigt talt , at det er livsvigtigt for vores fremtid , og derfor nskede jeg at gentage det her , nu til morgen , med styrke og vrdighed .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , de forpligtelser , der blev indget i 2000 i forbindelse med den skaldte Lissabon-proces , var meget ambitise , men udgjorde selvflgelig ogs et tungt ansvar for regeringscheferne , og vi kan efter tre r se , at det kun var tomme ord , og at de indtil videre ikke er blevet omsat til handling i nvnevrdig grad .
Det er dog meget paradoksalt at erklre , at EU skal vre verdens mest dynamiske videnbaserede konomi i 2010 og derefter absolut ikke gre noget dynamisk for at leve op til det .
EU har sledes latterliggjort sig selv , og Rdet lever ikke op til sit ansvar .
Den vsentligste rsag er , at vi som Union tolererer , at medlemsstaterne ikke opfylder de forpligtelser , de har indget .
<P>
Det har i de seneste r vist sig , at Frankrig f.eks. i reglen ikke nsker at have noget at gre med de forpligtelser , landet indgik i 2000 .
F.eks. har den strste energileverandr bevaret sit monopol , og dertil kommer , at denne energi , der modtager sttte , eksporteres til de medlemsstater , der reelt har bnet grnserne .
Vi har herved opnet det modsatte af det , vi nskede .
De lande , der har gennemfrt liberaliseringen , straffes for deres gode opfrsel .
<P>
Vi m sikre os , at de enkelte lande overholder de forpligtelser , de har indget .
Det er ensbetydende med forpligtelser , der overholdes , i stedet for nye ml .
Hvis ikke Lissabon-processen skal blive et gigantisk flop , vil en mlrettet indsats vre pkrvet , og Kommissionen m opstille en klar tidsplan for , hvordan mlene skal ns , og faststte slutdatoer , sledes at medlemsstaterne kan stilles til ansvar .
Vgten br lgges p finansiel forsvarlighed , fuldstndig liberalisering af servicesektoren , skabelse af en videnbaseret konomi gennem investeringer i forskning og udvikling og en gennemgribende forenkling af lovgivningen p omrdet .
Det er ensbetydende med mindre detaljeret lovgivning og mere rammelovgivning , sledes at undvendige formaliteter ikke forhindrer folk i at udve deres aktiviteter .
Det er ikke kun Lissabon-processen , men hele Unionens trovrdighed , der str p spil .
<P>
Endelig fandt jeg hr . Bouwmans indlg p vegne af Gruppen de Grnne / Den Europisk Fri Alliance bemrkelsesvrdigt , men vil dog tilfje en ting .
Han siger , at der br skabes job p bunden af arbejdsmarkedet og ikke kun til den intellektuelle elite , og det er jeg enig i , men vi m erkende , at det ene er en forudstning for det andet , og at vi i denne henseende har brug for et konkurrencedygtigt Europa .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis besvare hr . Bushill-Matthews ' bemrkning .
For det frste er Birmingham City Council ledet af Labour og ikke af socialister .
Og hvad vigtigere er , rejser denne bemrkning en lang rkke sprgsml vedrrende den aktuelle ansttelsespolitik i de forskellige councils i Det Forenede Kongerige .
<P>
Mange af de oplysninger , vi har modtaget , f.eks. fra lavindkomstenheden , viser , at en stor del af de personer , der i jeblikket er beskftiget via bureauer , modtager drlig betaling , ringe beskyttelse og meget drlige ydelser .
Vi br danne os et overblik over denne situation .
F.eks. har den skole , jeg tidligere var ansat p , nu igen selv ansat rengringspersonalet , fordi den kan betale en bedre ln og spare penge i forhold til en ansttelse via et selskab .
S begge parter vinder ved denne lsning .
<P>
Men det sprgsml , jeg isr nsker at stille til Rdet og Kommissionen her til formiddag , vedrrer bredygtig udvikling , som er et altfavnende og ikke blot et tilknyttet koncept , og som inddrager Gteborg og ikke blot Lissabon i hele denne proces .
Efter Johannesburg er private virksomheder blevet betragtet som et middel til gennemfrelse af den offentlige politik .
Der er behov for fornyede overvejelser om virksomhedernes sociale ansvar og behovet for en strk lovgivningsramme herfor i forbindelse med undersgelserne af , hvordan selskaber opfrer sig i gryende demokratier eller lande med repressive regimer , hvor de ofte modtager sttte fra regeringen i form af eksportkreditgarantier .
Vi br henstille , at de ser nrmere p dette og foretager en evaluering af , hvorvidt den " nuvrende totale fritagelse " virkelig fremmer bredygtighed , demokrati og benhed i mange af de regimer og lande , hvor disse selskaber har aktiviteter .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , vores forhandling om forberedelsen af det europiske forrstopmde finder sted i en anspndt international atmosfre .
Hr . Prodi nvnte det , da han tog forskud p vores forhandling i eftermiddag om situationen i Irak .
<P>
Den geopolitiske situation , som Det Europiske Rd befinder sig i , vil vre prsent , ikke blot i vores tanker , men ogs meget konkret i de foreliggende oplysninger og konomiske forudsigelser fra medlemsstaterne .
En anspndt international atmosfre er altid skadelig for verdenskonomien og er et af de strre resultater , som forventes af de terrororganisationer , der str bag spndingerne .
<P>
Rdet vil vre helliget evalueringen af de foranstaltninger , som blev ivrksat for at gennemfre Lissabon-mlstningen , der bestod i at gre Unionen til verdens mest dynamiske videnkonomi inden 2010 .
Det drejer sig f.eks. om at evaluere medlemsstaternes og EU ' s bestrbelser p uddannelses- og videreuddannelses- samt forsknings- og udviklingsomrdet .
Enhver ved , at resultaterne indtil videre ikke er p hjde med forventningerne fra Lissabon-mdet , men hvordan kan det komme bag p nogen , nr regeringerne i hovedparten af vores lande ikke har andet valg end at rde bod p deres socialdemokratiske forgngeres skdeslshed og mangel p fremsyn , forgngere , som , langt fra at gre den ndvendige indsats , nr vksten var til det , strede om sig med offentlige midler og spredte dem ud p statsstttede programmer uden fremtid ?
<P>
Det Europiske Rd i Bruxelles vil derfor vre en god lejlighed til for vores lande at genoverveje Lissabon-mlstningerne ved at tilpasse dem til den konomiske og sociale virkelighed i vores offentlige finanser og stte dem ind i en international kontekst .
Jeg vil gerne slutte af med at rose hr . Prodi for hans initiativ til at fremlgge en plan til forenkling af den europiske lovgivning , som tller intet mindre end 90.000 sider .
Dette initiativ er mere end velkomment for at lette tilvrelsen for erhvervslivet og sledes ge Unionens konkurrenceevne .
Planen sigter mod at reducere EU ' s acquis til ca . 25.000 sider inden 2005 og forenkle sprogbrugen i lovforslagene .
Det tror jeg ikke , nogen vil klage over .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Mine herrer formnd , vi lever virkelig ikke i lyserde tider ! Derfor er den politisk-psykologiske betydning af det kommende forrstopmde central .
Dette topmde skal udsende et signal om tillid , fordi den europiske konomi og dermed ogs vksten og beskftigelsen ikke vil komme i gang , hvis denne tillid til den politiske ledelse i EU-staterne ikke kan etableres eller forbedres .
Jeg tror imidlertid ikke kun , det er tilliden til regeringerne , der er vigtig , det er ogs vigtigt , at det europiske erhvervsliv endelig ptager sig sit ansvar for at bidrage til vksten , til investeringer og beskftigelse .
Staten alene kan ikke skabe alle de arbejdspladser , som Europa har brug for for at kunne udfolde sin produktivitet og blive verdens mest fremtidsorienterede region .
Derfor min appel til det grske rdsformandskab om fortsat at bekmpe den unfair skattemssige konkurrence , om at udtrre alle skatteoaser og ikke lade sig nje med det frste gennembrud med skattepakken , s alle kan bidrage til at forbedre medlemsstaternes indtgtssituation . For medlemsstaterne skal have indtgter for at kunne gennemfre investeringer .
<P>
Her vil jeg endnu en gang opfordre det private erhvervsliv til at ge de private investeringer .
Vi har ikke kun for f offentlige investeringer , vi har ogs for f private investeringer , og kun med et partnerskab mellem det offentlige og det private kan Europa forhindre den selvopfyldende profeti , som siger , at vi fra svag vkst eller stagflation i nogle stater vil komme ind i en recessiv udvikling .
Den har Europa ikke brug for . Vi har alt for mange svage vkstfaser , og derfor denne appel til det grske rdsformandskab og en appel til Kommissionen og Rdet om at forbedre samarbejdet mellem institutionerne .
Europa-Parlamentet er medlovgiver og meget hurtigt med sit arbejde , og det ville vre godt , hvis Rdet ville flge dette tempo .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , den grske rdsformand har givet os en forfrende liste over alle de ting , han arbejder p , og jeg m ydmygt ppege over for ham , at det ville gre en stor forskel , hvis formndene for Rdet ( konomi og finans ) her ville komme med en kort oversigt over de ting , de reelt har til hensigt at levere .
100 prioriteringer p en liste betyder , at der ikke er nogen prioriteringer overhovedet !
Jeg tilslutter mig det , fru Randzio-Plath netop har sagt .
Det ville vre forfriskende - og i virkeligheden afgrende - hvis det konomiske topmde den 21. marts udmundede i fastlggelsen af de reelle prioriteringer .
Jeg mener - og jeg tror , at alle mine kolleger kan tilslutte sig dette - at Deres prioritering m vre at indgyde tillid og skabe dynamik og en forstelse af , at EU ' s premierministre er fast besluttet p at skabe et dynamisk indre marked med get beskftigelse og hurtigere konomisk vkst .
Hvis ikke dette stttes af investorerne , hvordan skal vi s , hr. rdsformand , sikre , at vi kan opfylde alle de andre lfter p Deres lange liste ?
Det er det , vi br gre .
<P>
Det ville ogs vre forfriskende - og , som De sagde , nyskabende - at finde muligheder for at aktivere det europiske charter om sm virksomheder .
Det vil ikke krve megen nytnkning at tale om det en gang for alle og reelt gennemfre det .
Det har krvet tre r uden handling at bevise , at der simpelthen ikke er sket noget med hensyn til at gre det lettere og billigere at oprette virksomheder i EU - hvilket premierministeren lgger stor vgt p .
Ogs her er jeg enig med de medlemmer , der har anfrt , at det er p tide , at medlemsstaternes regeringer begynder at opfylde deres lfter om patentet , gennemfrelsen af det indre marked , udligning af deres gennemfrelsesunderskud og videreudvikling af det indre marked for tjenesteydelser .
<P>
Hr. rdsformand , vi er vidne til en absurd situation , hvor en enkel gensidig anerkendelse af foranstaltninger vedrrende salgsfremme er blokeret i Deres rd .
Vis os , hvad der skal til , fjern alt det overskydende tingeltangel , kom til sagen og prioriteringerne , og kom s tilbage hertil , s vil vi fle , at De har leveret noget .
Lad os stte en stopper for konomiske topmder med lutter lange hensigtserklringer .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tror , at de elementer , som nogle af mine kolleger har kvalificeret som ordspil og bluff , i virkeligheden afslrer et kildent emne . Fakta er , at mlet med dette forrstopmde bestr i at formulere tre politikker - for konomi , sociale forhold og bredygtig udvikling - p trods af , at traktaterne ikke leverer det ndvendige retsgrundlag til , at vi kan handle p alle tre omrder p en gang .
Derfor minder vores forslag naturligvis om fromme nsker , eller vi ser ud til blot at bekrfte vores vilje , mens vi imidlertid er klar over , at vi ikke har midlerne til at konkretisere dem .
<P>
Der er sledes en grundlggende udfordring bag vores forhandlinger og bag det forrstopmde , som er under forberedelse , som involverer en reform af traktaterne med henblik p den nye EU-forfatning .
<P>
Jeg mener , at vi , hvis vi vil n frem til en struktureret opfattelse ved at fastlgge , hvordan disse tre elementer kan skabe en sund udviklingscyklus i Europa , vil gre klogt i at se nrmere p , hvad der foregr i sektoren for forsyningspligtydelser . Hvis der er en trekant , er forsyningspligtydelserne dennes barycentrum .
Lad os overveje det , og se p , hvordan vores europiske politikker fungerer .
<P>
Hr. rdsformand , vi nr ikke til noget resultat ved p den ene side at bestrbe os p at fremskynde opbygningen af det indre marked med alt , hvad det indebrer af get konkurrence og i sidste ende privatisering , og p den anden side at opretholde status quo med det argument , at det sker i offentlighedens og den sociale samhrigheds interesse osv . Her har vi en pligt til at evaluere , hvad der er blevet gjort , og det vil give os mulighed for at overveje , hvordan en konomisk aktivitet - som skal overholde grundlggende rettigheder og sikre social og territorial samhrighed - kan eller skal tnkes ind i og indlemmes i de nye traktater .
Hvor langt er vi net med evalueringen ?
Hvor langt er vi net med rammedirektivet om forsyningspligtydelser ?
Hvor langt er vi net med vores forslag om at styrke traktatens artikel 16 , f.eks. hvad angr forsyningspligtydelsernes ressourcer og opgaver ?
<P>
Jeg tror , at vores ider vil begynde at falde p plads , hvis det lykkes os at tnke fremad uden at hnge fast i dogmer ved at se p , hvad der sker , og hvad der kunne vre godt at arbejde med .
Jeg skal sige Dem , at det er rigtigt , at hjernen er et kostbart instrument , men det , der frem for alt tller , er den kollektive intelligens , og den er srlig prsent hos brugerne , lnmodtagerne og operatrerne samt hos de folkevalgte , som hver dag tvinges til at konstatere , hvad lukningen af en rkke offentlige tjenester koster hos dem .
<P>
Jeg tror helt rligt , at det er en meget betydningsfuld vektor , som vi br undersge og udnytte i de kommende r .

<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi (PSE).">
Hr. formand , gennemfrelsesvanskelighederne og Lissabon-strategiens muligheder ligger hovedsagelig i dens overordnede og integrerede natur .
Selv om man er net en smule videre , er der ikke sket nogen betydelige og konsekvente fremskridt , nr det glder grundprincippet om en integration af de konomiske politikker , socialpolitikkerne og miljpolitikkerne , hverken i medlemsstaterne eller p EU-plan .
Hvis man skal tage beslutningen om , at den sociale og miljmssige kvalitet ikke er noget sekundrt , men en del af udviklingen og en vigtig faktor for konkurrencen , helt bogstaveligt , mener jeg , at den bne koordinationsmetode br styrkes .
Derfor glder jeg mig over , at man i konventet tilsyneladende har planer om at give denne metode forfatningsmssig karakter .
<P>
Erfaringen viser , at det er umuligt at n nogle s ambitise mlstninger som dem , der vedrrer princippet om bredygtig udvikling , hvis ikke alle de sociale og institionelle aktrer spiller en hovedrolle .
Navnlig for miljpolitikkernes vedkommende er det svrt at forestille sig , at vi virkelig kan indfre nogle mere miljvenlige produktions- og forbrugsmodeller - hvilket vi ogs forpligtede os til i konklusionerne fra topmdet i Johannesburg - uden at vedtage planer og incitamenter p alle niveauer .
Det glder sledes om at srge for , at alle de berrte parter fr en innovativ og ansvarlig adfrd ved at gre denne adfrd til en del af et langt og mellemlangt perspektiv .
<P>
I den forbindelse betragter jeg det som en alvorlig mangel , at det endnu ikke er lykkedes Europa-Parlamentet at opstille de organisations- og proceduremssige betingelser , der er ndvendige for at overvge , vurdere og styre politikkerne for bredygtig udvikling p en virkeligt effektiv mde , det vil sige en multidisciplinr mde .
Det er rimeligt at bede om , at man i den interinstitutionelle aftale sikrer Parlamentets reelle deltagelse i fastlggelsen af de overordnede retningslinjer , men ogs vi skal vre bedre forberedt p at n vores ml .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er sikker p , at det str klart for alle , at Lissabon-processen endnu ikke er afsluttet .
Det tror jeg , der er to grunde til .
Den frste er forbundet med selve Lissabon .
Dengang tog vi - som vi i srdeleshed gr det nu - udgangspunkt i scenarier baseret p uforholdsmssigt hje vkstrater .
Jeg er overbevist om , at mange mennesker tror , at vkst er noget , man blot kan skrive i en bog , og s bliver det sdan .
Det er ikke tilfldet .
Det krver tvrtimod , som hr. van Velzen ppegede det , flere hundrede foranstaltninger at fremme denne vkst , og det kan ikke gres ved hjlp af retorik alene .
<P>
For det andet blev der givet alle mulige lfter , og de blev ikke holdt .
Det er ogs blevet ppeget tilstrkkeligt mange gange .
Men hvad kan vi gre ved det nu ?
En af de ting , De talte om , hr . Prodi , var direktivet om overtagelsesbud .
Det er et eksempel , jeg kan fremfre .
Der tales meget om indvirkningen p beskftigelsen .
Vi har i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender undersgt dette direktivs sandsynlige indvirkning p beskftigelsen , og den er negativ .
Kommissionen har ikke selv undersgt denne problemstilling .
Jeg mener sledes , at der br foretagets flere konsekvensevalueringer i forhold til beskftigelsen , ikke blot i forbindelse med sociale foranstaltninger - hvilket er logisk - men ogs i forbindelse med andre foranstaltninger , srligt finansielle foranstaltninger .
Tingene arter sig ikke altid som forventet .
<P>
Et andet punkt , som jeg nsker at henlede opmrksomheden p , er tallene .
Kommissionen erkendte i sit svar p et sprgsml , jeg stillede , at de europiske vksttal ikke kan sammenlignes favorabelt med USA ' s , antageligt fordi USA ' s vksttal altid skal tages med et gran salt .
Jeg synes , at det giver mening , at vi ikke udelukkende ser p USA eller Kina , men at vi under alle omstndigheder anvender korrekte tal og ikke lader os vildlede af ukorrekte data .
<P>
Endelig er der blevet talt en hel del om samarbejde mellem universiteterne .
Jeg mener , at det er meget vigtigt .
Jeg mener , at der kan gres meget mere , uden at vi gr indgreb i medlemsstaternes suvernitet p dette omrde .
Jeg vil dog stille et sprgsml til formandskabet .
Hvis vi er travlt optaget af at arbejde med universiteterne , hvordan kan det s vre , at de grske statsuniversiteter stadig har et monopol , sledes at tusinder af grske unge studerer i USA og ikke i andre europiske lande ?
Kan dette forhold ndres ?
Jeg ved , at dette er et grsk anliggende , men mske kan det tages op til overvejelse under Deres formandskab .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil benytte forhandlingen her i Parlamentet i dag og afstemningen om Kommissionens holdning til WTO til at sprge det grske formandskab , hvordan vi skal lse problemet med Middelhavslandenes produkter , nr man nsker en gradvis afskaffelse af sttten og subsidierne til landbrugsprodukter .
Det er naturligvis positivt , at man nsker at fjerne sttten og fremme det frie marked , men hvordan skal vi gradvist n denne mlstning , hvis vi skal tage hjde for udviklingslandenes behov p den ene side og Middelhavslandenes behov p den anden side ? Der er ingen tvivl om , at stttens afskaffelse og en pludselig og alt for omfattende liberalisering ville pfre Middelhavslandene en alvorlig skade , som det er umuligt at gre op .
Det er et emne , som et formandskab fra et middelhavsland efter min mening burde tage op , og som burde ligge det srligt p sinde , ogs fordi 2010 hele tiden kommer tttere p . Det frie marked er en mlstning , som vi ikke m give afkald p , men som vi i jeblikket ikke forbereder os srlig godt p .
Vi br efter min mening ivrkstte en omfattende debat og informationskampagne om dette emne i hele EU .
<P>
Til sidst en bemrkning om det europiske forskningsomrde , som bekymrer mig meget . Vores konomi hnger ulseligt sammen med vores evne til at styrke forskningen , men der er mange sm og meget sm virksomheder , som ikke er med i det sjette rammeprogram , og det er ikke , fordi der ikke er taget hjde for dette i programmet , men fordi de ikke selv er i stand til at udnytte disse muligheder .
Jeg opfordrer til , at man srger for incitamenter til sammenslutninger mellem de sm virksomheder , ikke mindst i de situationer , hvor en sdan flles planlgning og tilrettelggelse ikke er s udbredt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba (PSE).">
Jeg takker Kommissionens formand , hr . Prodi , fordi han sin vane tro endnu en gang har understreget betydningen af forskning og uddannelse i srdeleshed inden for Lissabon-processen .
Jeg vil ligeledes lyknske ham med at have henvist til krigen mod Irak , som formrker atmosfren og vil f direkte betydning for Europas politiske og konomiske fremtid .
<P>
Vi lagde ud med store forventninger til Lissabon-processen .
Men den synes ikke at have levet op til dem , hvad angr uddannelse , forskning , livslang lring og faglig uddannelse .
3 % inden for forskning var et vigtigt ml , og Kommissionen fortjener anerkendelse , fordi den har vret i stand til at trumfe det igennem , men vi forholder os til det , som om vi havde hnderne bundet p ryggen , og vi gr ikke de ndvendige fremskridt hvert r .
Vi taler meget om faglig uddannelse , men den private sektor investerer kun 2,3 % i faglig uddannelse , og udviklingen med hensyn til investeringer i livslang lring , unge , der forlader skolen , og indvandrere giver desvrre ikke anledning til megen optimisme .
<P>
Alt dette finder sted i et klima , der tager modet fra universitetsforskerne og lrerne , fordi beslutningerne ikke flges op af de ndvendige konkrete tiltag .
Uddannelse og faglig uddannelse str desvrre ikke verst p dagsordenen , ikke engang p Lissabon-dagsordenen .
Men vi mener fortsat , at de br forblive et nglepunkt i disse politikker , som de blev formuleret , da Lissabon-processen frst blev fastlagt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Den bredygtige udvikling og miljet er lige s vigtige som konomien og arbejdsmarkedsresultaterne .
Man br p forrstopmdet derfor beskftige sig lige meget med disse emner og ikke bruge timer p konomien , minutter p de sociale aspekter og blot sekunder p miljpolitik .
Europa-Kommissionen burde udarbejde en bredygtighedsrapport hvert r , og det henstilles i den flles beslutning , at Europa-Kommissionen netop gr det .
Et eksempel er brndstofscellebiler , fremtidens biler .
I USA og Japan krer man allerede rundt i dem , de er allerede tilgngelige , men ikke i Europa .
Vi sakker agterud p dette omrde .
Udbredt anvendelse af brndstofscellebiler , der krer p biomasse , vil ogs betyde , at krige om olie vil hre fortiden til .
Miljet , de sociale aspekter og konomien er alle lige vigtige .
Det er en stor skam , at langtfra alle regeringschefer har erkendt dette .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , vi lever ikke blot i en videnbaseret konomi , vi lever efter Kyoto ogs i en kulstofbaseret konomi .
Den , der kan producere det samme med frre emissioner , vil vinde i denne nye konomi .
Der kan derfor vindes fordele for beskftigelse og indtjening , men ogs for miljet .
<P>
Jeg synes derfor , at det er aldeles udmrket , at EU har oprettet en ordning for handel med emissioner , der kan nedbringe disse i industrien og energiforbruget , og som dkker 5.000 virksomheder og 46 % af CO2-emissionerne .
Det er specielt udmrket , fordi det vil reducere omkostningerne ved at opfylde Kyoto-aftalen i Europa med 35 % .
<P>
Vi kan dog ikke lse opgaven fra Kyoto alene via industrien og energiforbruget .
Kommissionen m fremme initiativer inden for transportsektoren og landbruget , men ogs energiproduktionen .
Sagen er imidlertid , at selv om vi lever i den kulstofbaserede konomi i EU , er vi stadig afhngige af Rusland , hvis Kyoto-protokollen skal trde i kraft .
Og vi ved , at USA i jeblikket frer kampagne i Rusland imod Kyoto-protokollen .
Jeg vil gerne sprge Rdet og Kommissionen , hvilke foranstaltninger der er ved at blive gennemfrt p EU-plan for at f vores russiske venner til at ratificere Kyoto-protokollen .
Det er srdeles vigtigt , at protokollen trder i kraft , for at de europiske virksomheder skal acceptere de kommende foranstaltninger , hvoraf nogle er ganske vanskelige , om at reducere CO2-emissionerne i Europa .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om forskning og skabelsen af et europisk forskningsomrde , begge gennem rammeprogrammet og samordning af nationale politikker .
Der blev i Barcelona opstillet et ml p 3 % for investeringer i forskning , men det begynder at ligne mit nytrsforst - om at spise mindre og f mere motion - idet det ikke bliver overholdt og virkelig krver en lidt strre indsats !
<P>
Jeg deltog i en interessant benchmarkkonference i Grkenland om forskning og teknologi .
Lad mig fortlle lidt om nogle af de omrder , hvor de forskellige medlemsstaters resultater blev undersgt nrmere .
Hvad angik kvinder inden for forskning f.eks. , frembringer lande som Spanien , Portugal og Italien udmrkede kvindelige forskere og ingenirer , hvorimod resultaterne er meget drlige for andre lande .
Nr det drejer sig om at overbevise de unge om at vlge naturvidenskabelige fag eller ingeniruddannelserne , har de nordiske lande udmrkede resultater , som p s mange andre omrder .
Andre har drlige resultater .
Dette er en krise i hele Europa .
<P>
Nr det drejer sig om at sikre forbindelsen mellem forskning og regionalpolitik , klarer Finland sig udmrket , og Irland klarer sig srdeles godt i modstning til andre lande .
Som reprsentant for Cambridge er jeg glad for , at flere anerkendte Cambridge-institutioner nu overvejer South Yorkshire som et passende sted for forskningsinfrastruktur .
Visse lande er gode til clustering .
Jo mere vi sammenligner , og jo mere vi tage ved lre heraf , jo strre er sandsynligheden for , at vi holder vores nytrsforstter .
Jeg vil forsge at holde mit , hvis medlemsstaterne vil gre en strre indsats for at holde deres !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , den krise , der i jeblikket hrger i EU og hele den kapitalistiske verden , vil ikke kunne afhjlpes med de foranstaltninger , der er foreslet i forbindelse med forrstopmdet .
De vil om noget forvrre den .
<P>
USA synes fast besluttet p med EU ' s direkte eller indirekte samtykke at gre alvor af sin trussel om krig mod Irak . Mod Irak i dag , og mod hvem i morgen ?
<P>
Mlet er at omfordele markedet og kontrollen med energiressourcerne som led i USA ' s overordnede plan om at herske over verden .
<P>
Uanset hvor meget EU og medlemsstaternes regeringer bestrber sig p at skabe urealistiske forhbninger til fremtiden via deres kommunikationspolitik , er det arbejderklassen , der dagligt fr systemets mangler og antiarbejder- og antigrsrodsforanstaltninger at fle .
Sgar EU og andre internationale konomiske organisationer erkender , at deres liberale politikker er slet fuldstndig fejl .
Underliggende stagnation og faldende produktion og udvikling kan ikke lngere vendes ved hjlp af stabilitetspagter .
Det str hurtigt klart , at EU ' s hjt priste socialpolitik , der har nedbragt arbejdsomkostningerne og reduceret eller ophvet arbejdernes rettigheder , ikke afstedkommer udvikling og ikke lser det kapitalistiske systems iboende krise , end ikke p systemets egne betingelser .
<P>
Den manglende opfyldelse af beskftigelsesmlene fra Lissabon og Stockholm viser , at vi havde ret , da vi anfrte , at de ikke var udformet til at bekmpe arbejdslshed , men til at ge presset p arbejdstagernes rettigheder og give de store virksomheder nye privilegier .
Formlet med at insistere p privatiseringer af endog sektorer som sundhed og uddannelse og overdrage forsikringsfonde til erhvervslivet er , at det kan ge erhvervslivets profit ogs i recessionsperioder .
<P>
Den eneste vej frem er at mobilisere arbejderne bde nationalt og internationalt til en mere massiv og dynamisk bevgelse mod monopoler og imperialisme og sledes skabe et nyt kraftfelt , der vil bringe konomien ud af ddvandet og bane vejen for en anden , diametralt modsat politik for vores folk .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta (PPE-DE).">
Hr. formand , selv om jeg sidder lige foran Dem , lykkedes det mig ikke tiltrkke mig Deres opmrksom i starten , men skidt med det .
<P>
EU har , som vi har hrt , brug for strukturreformer , og reformen af arbejdsmarkedet er en strukturreform , der skal drftes p forrstopmdet efter mdet i Thessaloniki . Men arbejdsmarkedet og velfrdssystemet er to sider af samme sag , hr. formand .
Hvis det ene fungerer - nemlig arbejdsmarkedet - fungerer det andet , nemlig velfrdssystemet , ogs , eftersom det er arbejdsmarkedet , der finansierer velfrdssystemet . Og det omvendte er ligeledes tilfldet , for hvis arbejdsmarkedet ikke fungerer , fungerer velfrdssystemet heller ikke , og s begynder kommissr Solbes at f problemer .
Hvis arbejdsmarkedet derimod ndrer sig - enten af lovgivningsmssige eller markedsrelaterede rsager eller p grund af begge dele - skal ogs velfrdssystemet ndre sig , eftersom velfrdssystemet er ndt til at flge med de ndringer , der sker p arbejdsmarkedet .
<P>
Derfor er det ndvendigt , hr. formand og hr . Yiannitsis , at vi ogs for velfrdssystemets vedkommende ivrkstter en strategi magen til den arbejdsmarkedsstrategi , som vi gennemfrte med Luxembourg-processen for nogle r siden , og som bl.a. var baseret p nationale planer , enighed om flles mlstninger og gennemsigtighed , nemlig de skaldte tre sjler , der p davrende tidspunkt ikke blev kaldt " den bne koordinationsmetode " , men som nu har dette navn .
Det er ndvendigt , at de to systemer flger hinanden , at de to reformer flger hinanden , og at arbejdsmarkedet og velfrdssystemet flger hinanden .
Derfor er ben koordination , forpligtelser og en vurdering af stabilitetspagten alle aspekter , som der skal opstilles klare kvalitative og kvantitative bestemmelser for p forrstopmdet , hvis vi nsker at n Lissabon-mlstningerne .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Jeg gr de rede medlemmer , som jeg har set , men som er begyndt at tvivle p , hvorvidt jeg har set dem , opmrksom p , at det udelukkende er et sprgsml om rkkeflge .
Jeg hber , at jeg vil f mulighed for at kalde alle , der har nsket at f ordet , herop .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , da der blev truffet beslutning om Lissabon-strategien , blev det aftalt , at EU ikke kunne blive den mest konkurrencedygtige og videnbaserede konomi i verden , medmindre der blev investeret tilstrkkeligt i menneskelige ressourcer .
Derfor hilses beslutningen om at stte frdigheder og innovation verst i strategien p forrsmdet s afgjort velkommen .
<P>
Kommissionens meddelelse tilskynder medlemsstaterne til at ge investeringerne i frdigheder og innovation over de nste 12 mneder .
Det er en god begyndelse , men der skal vre langsigtede investeringer i erhvervsuddannelse .
Man opbygger ikke en solid base af frdigheder p et r .
De offentlige udgifter til erhvervsuddannelse og uddannelse har stort set vret undret i samtlige medlemsstater i de senere r .
Med en aldrende befolkning , og da behovet for arbejdskraft stiger , skal vi betragte erhvervsuddannelse og uddannelse som ikke blot et ndvendigt onde , men en investering i fremtiden .
<P>
Samfund , der forsger at gre brug af hele nationens ressourcer , p baggrund af en politik om ligestilling , opnr store resultater .
Offentlige tjenesteydelser i sig selv er ikke nok i forbindelse med brugen af ressourcer . Den private sektor skal ogs yde sin del , isr ved at tilbyde de ansatte mulighed for uddannelse ved siden af arbejdet .
Erhvervsuddannelse er den vigtigste faktor i forbindelse med ansttelsen af mennesker .
Den arbejdende del af befolkningen er steget i de sidste 10 r .
Siden 1996 er der f.eks. skabt 12 millioner nye job .
De fleste af disse har vret i sektorer , der forudstter en videregende eller hjere uddannelse .
<P>
Uddannelsespolitik er medlemsstaternes ansvar , men vi kan styrke den gennem samarbejde p EU-plan .
Uddannelsesministrene er enedes om en rkke flles ml for uddannelsessystemerne .
I 2010 skal antallet af dem , der gr tidligt ud af skolen , vre halveret , og de 25-64-rige under faglig uddannelse skal vre get til 80 % .
Der skal rettes op p ubalancen mellem mnd og kvinder inden for matematik , teknologi og videnskab .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg har ikke kunnet sove i flere ntter . Nr jeg ikke kan sove , kan jeg ikke drmme , og derfor er det svrt for mig at afgive mine sdvanlige stemmeforklaringer her i Parlamentet .
For at blive beroliget henvender jeg mig sledes til Dem og navnlig til kommissionsformand Prodi , og det gr jeg ikke kun , fordi han har en behagelig , rolig , beroligende og nsten faderlig stemme , men ogs og ikke mindst p grund af hans udtalelser hidtil .
Hvorfor er jeg bekymret ?
Det er jeg , fordi der ogs er mange pensionister , som ikke lngere kan sove , og som er bekymrede .
De ved nemlig lige s vel som jeg , at rdsformndene af konomiske rsager forsger at f regnskabet til at g op p enhver mde , ogs ved at skre ned p pensionsudgifterne .
Pensionisterne er enige i , at det er ndvendigt at f regnskabet til at g op - og at det skal vre et ordentligt regnskab , som gr op - men nogle af dem har kun deres pension at leve af .
Der er knap et par hundrede millioner pensionister i Europa - nr man ikke tller kandidatlandene med - som kun har deres pension at leve af , og de siger flgende : " Vi er enige i , at det er ndvendigt at f regnskabet til at g op , men hvorfor skrer man ikke ned p nogle andre udgifter end pensionsudgifterne ?
" I nogle medlemsstater - f.eks. i Italien - er der love , som tidligere regeringer har vedtaget , men som den nuvrende regering stadig lader vre gldende , og som foreskriver , at en 99 % invalid , der har arbejdet i nogle r , skal modtage en pension p 30 euro om mneden , mens enker efter unge afdde modtager en pension p 18 euro .
<P>
Kan vi vre sikre p - og sledes sove roligt - at man ganske vist vil skre ned , men p en fornuftig mde ?
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Hr . Fatuzzo , jeg beklager , at De ikke kan sove om natten .
Jeg mener dog efter at have lyttet opmrksomt til Deres stemmeforklaring i gr , at De jensynlig sov natten forinden , fordi De havde hygget Dem med bl.a. Pantalone p flyet til Strasbourg .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , der er fremsat relativt meget kritik af Lissabon-processen .
Jeg synes ogs , at den skal granskes med et kritisk blik .
Samtidig skal vi ikke undervurdere , at den har gjort en del nytte .
Hvis vi i dag ser p , hvordan vi klarer denne lavkonjunktur i forhold til den lavkonjunktur , vi havde i begyndelsen af 1990 ' erne , er der en stor forskel .
Vi har lav vkst , og begrnsningen af arbejdslsheden er ganske vist stilnet af , men vi klarer situationen langt bedre end i 1990 ' erne .
Kan det vre sdan , at den konomiske harmonisering og pengepolitikken spiller en rolle ?
Det tror jeg i hvert fald .
Samtidig tror jeg , at Lissabon-processen skal reformeres .
Der er brug for mere koordinering i processen .
Der er brug for harmonisering i processen og en strre koncentration omkring gennemfrelsen .
I den forbindelse er det vigtigt , at vi ser de tre dele af processen som ligevrdige .
Det er ogs vigtigt , at der er balance i Lissabon-processen .
<P>
Jeg kommer fra Sverige , et land , som er vant til at gennemfre strukturelle foranstaltninger .
Vi er for en ben konomi , konkurrence og strukturelle reformer , men vi er ogs for en hj social standard , det vil sige sociale systemer , som giver tryghed , og en mlstning om fuld beskftigelse .
Hvis Lissabon-processen ikke finder en balance mellem de strukturelle foranstaltninger , beskftigelsesstrategien og bredygtige sociale systemer , vil den falde fra hinanden og mislykkes .
Det er derfor vigtigt at opretholde denne balance .
<P>
Til slut vil jeg sige lidt om bredygtig udvikling .
Den berrer hele omrdet .
Den berrer en konomisk bredygtig udvikling . Den berrer bredygtige sociale systemer , ikke mindst bredygtige pensionssystemer , det vil sige bde set fra en konomisk og en social synsvinkel , s de fungerer retfrdigt .
<P>
En bredygtig udvikling berrer imidlertid ogs miljet .
Den strategiske lsning i den sammenhng er investeringer . Hvis vi fr gang i investeringer i den nye teknik , med hvilket jeg mener den reneste teknik , vil vi nemlig ogs f forbedret miljet rundt om i Europa , samtidig med at vi fremmer vksten og skaber flere arbejdspladser .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formnd , kre kolleger , jeg m indrmmer , at jeg var en smule skuffet , for jeg havde forventet et bevis p , at EU virkelig havde taget den bredygtige udvikling til sig . Men det er stadig ikke tilfldet .
<P>
Unionen tog ellers et stort skridt i denne retning i Gteborg , da den erklrede sin vilje til at mle den bredygtige udvikling p forrstopmderne .
Men efter at have hrt Deres fremlggelser er vi ndt til at indrmme , at dette forrstopmde endnu en gang ikke nr sin mlstning .
Bredygtig udvikling er ikke en del af det europiske projekt og et kapitel ligesom de andre , som det er blevet fremlagt .
Bredygtig udvikling indebrer en ny tilgang til alle vores europiske politikker , som ville omfatte sociale og miljmssige emner svel som konomi .
<P>
Mit sprgsml er flgende : Har De analyseret Unionens politikker i lyset af disse nye kriterier og isr i lyset af miljkriterier ?
Vi vil gerne vide , hvordan milj- og socialsprgsmlene afspejler sig i Deres forslag .
Og hvad er konsekvenserne af en konomi , som skal vre s konkurrencedygtig som mulig ?
Endnu flere afskedigelser ?
Endnu flere forringelser af miljet ?
Vi ved i dag , hvilke konomiske omkostninger disse svel sociale som miljmssige forringelser medfrer .
S jeg beder Dem , gr ikke forrstopmdet til blot endnu et topmde , men til et nyskabende topmde .
EU kan kun komme ud af den nuvrende krise ved at ndre sine politikker i den retning , som borgerne forventer , og kun et forslag til en social og miljmssig bredygtig udvikling giver mulighed for at genskabe dynamikken , optimismen og tilliden , som tilsyneladende mangler alvorligt bde i Rdet og i Kommissionen .
Og hvis Unionen , vores Europiske Union , ikke lever op til de aktuelle udfordringer svel p internationalt niveau - her tnker jeg selvflgelig p Irak-sprgsmlet , som Europa er uudholdeligt splittet i - som hos de europiske borgere , der krver mere af Europa og et bedre Europa , hvem kan s gre det ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Hr. formand , alle taler om alt , og ingen - eller nsten ingen - begrnser antallet af opgaver .
De fleste tilfjer yderligere dimensioner .
Flere og flere opgaver og politiske omrder prioriteres .
I sidste ende er der nsten ingen , der bliver prioriteret , i stedet bliver det bare en lang opremsning af politisk korrekte ord og stninger , mens Europa p det nrmeste str stille .
<P>
Vi har i stedet brug for at fokusere p at gre det indre marked til virkelighed , lgge pres p medlemsstaterne , gennemfre EU-lovgivningen og fjerne forhindringer , snke skatter for virksomheder og gre de stive arbejdsmarkeder mere fleksible , rense ud i mngden af arbejdsopgaver og regler , som ikke er ndvendige for at skabe vkst .
Der er behov for at fokusere p uddannelse , forskning , udvikling , sm virksomheder og konkurrence .
Samtidig krves der dog en strengere kontrol med statssttte og en gennemgang af reglerne for regionalsttte .
Skvvridende , konkurrencehmmende , udviklingsfjendtlig og kortsigtet konomisk sttte undergraver troen p det europiske erhvervslivs vilkr .
Hvem vover eller vil investere , hvis de risikerer at f hele grundlaget for deres virksomhed rykket vk under sig p grund af , at der opstartes en tilsvarende fabrik med EU-sttte i nabolaget ?
Disse sager skal gennemgs i forbindelse med en koncentration af arbejdsopgaverne og handling .
Vi har ikke behov for flere smukke erklringer .
De er tiltalende at hre p , men nu krves der handling !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Lange (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har ogs en fornemmelse af , at bredygtighed kun bliver betragtet som et vedhng til den generelle politiske udvikling i forbindelse med forberedelsen af rets forrstopmde .
Det er virkelig beklageligt , for jeg tror , at den kommende udvikling af vores samfund i meget hj grad afhnger af , hvordan vi klarer at udforme vores kologiske livsgrundlag p en sdan mde , at ogs de kommende generationer kan leve fornuftigt med det .
Derfor har vi brug for mere intensive anstrengelser inden for den bredygtige udvikling , og her henvender jeg mig isr til Rdet , fordi vi bde her i Parlamentet og i Kommissionen har givet klare anvisninger p , hvordan en bredygtig udvikling skal udformes .
<P>
Hr. kommissionsformand Prodi offentliggjorde i forbindelse med forberedelsen af topmdet i Gteborg meget tydelige indikatorer for en bredygtig udvikling , som jeg udtrykkeligt kan skrive under p .
Disse mlstninger har Rdet ikke overtaget , og jeg tror , at hele diskussionen lider under det . Vi formulerer ganske vist mlstninger for mange politiske omrder , men ikke for den bredygtige udvikling .
Derfor er der heller ikke mulighed for at gre mlene bindende og foretage kontroller .
Jeg vil ikke skrive nogen lang nskeseddel , men vi m koncentrere os om et eller to centrale momenter , og her er klimabeskyttelse sikkert et vigtigt omrde , ligesom trafikken er det .
Det drejer sig om bindende ml , som skal gennemfres i medlemsstaterne .
I vrigt medfrer det ogs investeringer og dermed beskftigelse .
Jeg minder blot om vindenergien , hvor der er blevet skabt titusinder af arbejdspladser i EU ved at sttte disse energiformer .
Vi har alts brug for konkrete ml , og vi skal gennemfre dem , ikke kun - som Winston Churchill udtrykte det - planlgge store ting , men gennemfre sm skridt !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det brev , som regeringscheferne i Europas tre store konomier , hr . Chirac , hr .
Blair og hr .
Schrder , har sendt til Dem , gr Rdets forrstopmde endnu vigtigere end et rdsmde , der blot rutinemssigt flger standardproceduren . Det gr det til et symbol p Europas forening p et tidspunkt , hvor denne forening sttes p en hrd prve .
Det er mske endda et symbol p hb .
<P>
Dette brev er prisvrdigt realistisk , da det lgger vgten p det ndvendige , nemlig industrien , der , bortset fra at den producerer 25 % af det samlede europiske nationalprodukt , ogs beskftiger 45 millioner mennesker . P et tidspunkt , hvor der tales meget om tjenesteydelser , viden osv .
, er det vrd at huske p , at konomien har et langt vigtigere og hndgribeligt grundlag .
Det bringer ogs sprgsmlet om almennyttige offentlige tjenesteydelser p ret kurs . Disse tjenesteydelser er et ndvendigt grundlag og en ndvendig infrastruktur for konomien , og de skal fastholdes p europisk mde , ikke p mder , der kan fre til , at de oplses , som det er tilfldet i visse sektorer i USA .
<P>
S er der hele sprgsmlet om at modernisere markederne og ikke binde virksomhederne til mere bureaukrati .
Det er helt rigtigt .
Og naturligvis er sammensmeltningen af de finansielle markeder srdeles vigtig i forbindelse med foreningen af markederne .
Ud fra det synspunkt er 2003 en milepl i Lissabon-programmet .
Vi skal ogs frdiggre den lovgivning , der forener transportmarkederne . Mske kan Kommissionen fortlle os , om den er optimistisk omkring i det mindste at overholde den frist .
<P>
Regeringscheferne understregede ogs behovet for hjere beskftigelsesniveauer .
Det er vrd at huske p , at Lissabon taler om fuld beskftigelse , ikke hjere beskftigelsesniveauer , og vi br holde fast i vores oprindelige ambition .
Dernst er der naturligvis sprgsmlet om investeringer .
Hvor pengene skal komme fra , nu hvor brserne oplever en nedgang , er et sprgsml , der skal tages fat p , og jeg hber , hr. formand , at frdighederne i den grske regering , der har et meget anerkendt konomisk personale , skaber det optimistiske klima , uden hvilket tilliden falder fra hinanden , og konomien - og dermed Lissabon-processen - ikke gr fremskridt .
Der er alvorligt brug for denne optimisme .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , mine damer og herrer , forrstopmdet er , som vi alle har understreget , af ganske srlig betydning , fordi konjunkturerne er lammede , det indre marked endnu ikke er gennemfrt , og mlene fra Lissabon bliver stadig mere svvende og mder mindre og mindre tillid .
<P>
For mig er Lissabon-strategien Europas svar p globaliseringen .
Lissabon-strategien er vores organisationspolitiske ramme , fordi den forbinder markedet med socialt ansvar og kologisk bredygtighed . Denne organisationsmodel adskiller os sledes fra USA og andre kontinenter - den skaldte kosociale markedskonomi er den europiske organisationsmodel .
Vi m holde op med at ville placere skylden .
Vi m klarlgge ansvaret .
Hvem er ansvarlig for at opfylde hvilket ml inden hvornr ?
Vi har brug for konkrete ml i stedet for svvende forklaringer .
P hvilke omrder og inden hvornr vil vi vre nummer et ?
Hvem skal n hvilket delml inden hvornr , for at de i fllesskab vedtagne europiske ml kan opfyldes ?
Forrstopmdet br beslutte , at mlene fra Lissabon skal udspecificeres for hvert enkelt land , og at disse ml optages i alle regeringserklringer og alle arbejdsaftaler mellem regeringerne .
Stabilitets- og vkstpagten er ikke i modstrid med Lissabon-strategien , den er forudstningen for , at Lissabon-mlene kan opfyldes .
I denne forbindelse skal vi ogs fortsat srge for , at det indre marked bliver et virkeligt indre marked , og at der tages tilstrkkelig hjde for de sm og mellemstore virksomheders potentiale som brende erhvervsstruktur og som beskftigelsesmotor i Europa .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
Jeg vil gerne tale om det brev , som de tre regeringschefer - Tony Blair , Gerhard Schrder og Jacques Chirac - har udarbejdet forud for dette forrstopmde .
Det er et forsg p endnu en gang at vise deres sammenhold og angive tonen for drftelserne p topmdet .
Der er der principielt ikke noget galt i , da jeg tror , det er godt , at der fastlgges nogle brede linjer blandt de mange dokumenter , der dukker op p et topmde af denne art , men jeg mener , at det brev , som disse tre har udarbejdet , virkelig nr nye dybder .
Det er en fornrmelse mod den ligevgt og dybde , der kendetegner Lissabon-processen , som vi nu har arbejdet p i tre r .
Derudover mener jeg , at det p en klodset mde delgger den fine balance i Lissabon-mlstningerne , da - og der er allerede blevet nvnt flere punkter under debatten - det helt udelader en rkke mlstninger , og det kun lgger vgt p erhvervslivets interesser .
Faktisk ser det ud , som om brevet er kopieret fra CBI ( Confederation of British Industry ) , BDI ( Federation of German Industries ) , den franske sammenslutning af virksomheder ( MEDEF ) og arbejdsgivernes lobbyforeninger i de respektive lande .
Jeg blev isr stdt over en passage vedrrende Hartz-kommissionen .
Der er forslag om en slags kommission p europisk plan baseret p den tyske model , men regeringen i London , Berlin og Paris er tydeligvis ikke klar over , at et europisk direktiv om midlertidig beskftigelse , hjrnestenen i Hartz-kommissionen , allerede drftes i Bruxelles .
Der er indget en ekstraordinr handel mellem London og Berlin om selvsamme direktiv for at blokere for eventuelle beslutninger i den forbindelse . Det er en handel , der vedrrer et andet dokument , direktivet om overtagelse af aktiemajoriteten i selskaber , der ogs drftes for jeblikket .
Det er fuldstndigt absurd , at det i selvsamme brev , der er udarbejdet forud for forrstopmdet , foresls at nedstte en slags Hartz-kommission , der p ny skal opfinde hjulet i stedet for at arbejde konstruktivt p det direktiv og p , at Det konomiske og Sociale Rd trffer en beslutning om det i marts .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
-delen af denne forhandling er hermed afsluttet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , Lissabon-strategien , et uundvrligt vrktj , der skal bruges til at gre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden , er mske mere aktuelt i dag end nogensinde fr .
De sociale eftervirkninger af en mulig militr indgriben i Irak og dens indvirkning p den europiske konomi skaber stor bekymring .
<P>
Helt njagtigt hvad er det i Unionen , der knytter Unionen til udviklingen uden for Unionen ?
Iflge det snapshot , som Kommissionen har prsenteret , ser tingene ikke s rosenrde ud i forbindelse med den bne koordinationsmetode mellem medlemsstaterne p alle niveauer i Unionen .
Der er f.eks. kun sket sm fremskridt mod mlet om bredygtig konomisk udvikling , flere og bedre job og strre social samhrighed , som vi fastlagde i 2000 .
Nogle medlemsstater har overhovedet ikke opfyldt mlene for beskftigelse og konkurrenceevne med det resultat , at det nu forlyder , at vi ikke opfylder Unionens ml i Lissabon-strategien .
Vi er derfor ndt til at gennemg det , der er sket , og undersge alt det , der str tilbage p listen over ting , der skal gres , isr i de medlemsstater , som ikke har net mlet .
<P>
Endnu en gang vedrrende bredygtig udvikling er vi ndt til at lukke hullet mellem vores meddelelser og de lovgivningsvrktjer , vi stiller til rdighed til beskyttelse af miljet og folkesundheden , og vi skal ensrette miljdimensionen i alle Unionens politikker .
Med pres fra bde Lissabon-processen , processen med at gennemg traktaterne i Unionen og , naturligvis , globaliseringen , har vi snarest brug for at anvende bredygtig udvikling inden for rammerne af den europiske integration .
<P>
Jeg vil imidlertid fokusere p og endnu en gang fremhve flgende : Jeg tror , nej , jeg er sikker p , at EU halter bagefter inden for videnskab og teknologi , isr bioteknologi .
Uden videnskabelig og teknologisk udvikling og innovation kan vi ikke tage udfordringerne op - de ernringsmssige , medicinske , miljmssige og samfundskonomiske udfordringer .
Videnskab og teknologi er nglen til at lse de store problemer , der omgiver samfundet .
Det har altid vret og er stadig et grundlggende element i menneskets historie .
Der kan derfor ikke forhandles om bl.a. videnskabelig og teknologisk forskning samt uddannelse og erhvervsuddannelse .
Og efter min mening , hr. formand , br De skride aktivt ind for at fremme forskningen inden for videnskab og teknologi , som kommissionsformanden sagde , da det , tror jeg , vil vise sig at vre det vigtigste vrktj til at opn den politik og strategi samt det program , der blev lagt i Lissabon .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Bullmann (PSE).">
Mine herrer formnd , kre kolleger , jeg er helt klar over den situation , det grske rdsformandskab befinder sig i , nr det skal forberede dette forrstopmde . Det er nok det vanskeligste forrstopmde siden Lissabon , hr. rdsformand , set i lyset af den verdenskonomiske situation og set i lyset af , at vi str tt p en krig , som vi forhbentlig endnu kan forhindre .
Det er et stort ansvar , der i denne situation hviler p Deres skuldre . Alligevel er der kun n fejl , som De virkelig kan beg , en alvorlig fejl .
Denne fejl ville vre , hvis De manglede mod . Mod til at skubbe de mange erklringer til side , som bureaukratierne har forberedt , mod til at tage afstand fra de blodfattige statements , som altid har samme klang , og mod til at g ind i en gte diskussion om den virkelige situation for menneskene i EU .
Fra tidligere rdsformandskaber ved vi , at det vanskeligste mske er at finde dette mod til at bryde med ritualerne .
Det er ikke let .
Jeg vil nvne to aspekter , som er rsag til , at jeg mener , det er essentielt , at De finder dette mod .
<P>
En usminket situationsbeskrivelse viser os , at de private og offentlige investeringer i Europa ligger stille .
Her m vi isr henvise til , at de offentlige investeringer bryder sammen netop i de konomier , som brer ansvaret for en stor del af vores konomiske udvikling .
Her er det ikke nok at henvise rituelt til stabilitets- og vkstpagten .
Hvornr vil vi bekende os til den gyldne regel og med en frisk vind sende impulser for flere investeringer i Europa ?
Jeg vil i hvert fald ikke lngere hre p , hvordan kolleger ogs her i Parlamentet rituelt pberber sig de sm og mellemstore virksomheders vigtighed , hvis de ikke samtidig understreger sammenhngen med den offentlige investeringsaktivitet !
Der skal gives et svar p dette sprgsml , og det skal ske hurtigt .
De er i stand til det , De kan udvirke det !
<P>
Der er et andet punkt , som jeg synes er meget vigtigt .
Vi har meget smukke papirer om en aktiv alderdom .
Jeg er klar over den demografiske situation , jeg ved , hvor vigtigt det er at skabe en aktiv alderdom . Men hvis De sprger borgerne i Europa , str De over for den situation , at De vil have meget svrt ved at overbevise et menneske , som har arbejdet p fabrik i 40 r , mske endda p skiftehold , om , at han skal blive lngere i dette erhverv .
De vil f endnu svrere ved at overbevise en virksomhed om , at denne kollega skal arbejde endnu lngere , men De vil isr f vanskeligheder , nr det gr op for folk udenfor , at de politikere , som skriver disse papirer , ofte arbejder p at give sig selv et gyldent hndtryk , nr de er 50 eller i begyndelsen af 50 ' erne .
Hvis De virkelig vil gre noget , s skal De arbejde p et sundhedsprogram p arbejdspladserne , s skal De arbejde for , at vi kan lave aldersdeltid , og De skal isr sprge Dem selv , hvorfor nsten 20 % af vores unge mennesker stadig er uden anstndig uddannelse p arbejdsmarkedet .
Og vi jager dem ud i arbejdslshed - det er Europas fremtid !
Det er et ptrngende problem , som jeg ser alt for lidt om i vores papirer .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er blevet sagt mange ting under denne forhandling , og p dette tidspunkt er det naturligvis svrt at sige noget nyt , hvorfor jeg vil understrege de aspekter , vi i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe synes er vigtigst i forbindelse med forberedelsen af forrstopmdet .
<P>
For det frste kan vi nu , nr vi gr status over resultaterne siden Lissabon-topmdet , se , at vi i stedet for at komme fremad - i det mindste relativt - er get baglns .
Hvis vi sammenligner produktivitetsniveauerne i EU og USA , kan vi se , at sammenligningen falder ud til USA ' s fordel .
Vi tror , at det skyldes , at vi ikke har forstet at gre tilstrkkelige fremskridt inden for en ramme , der er gunstig over for virksomhedernes investeringslyst .
Det skyldes , at medlemsstaterne til trods for erklringerne fra rdene i Lissabon , Gteborg og Barcelona ikke har handlet , som de burde , selv om de har forpligtet sig til at gennemfre en rkke reformer . Blandt disse kan nvnes nogle , der er srdeles vigtige for at opn strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet , for at skabe et gunstigt klima for ivrksttere i en tid , hvor der ikke kan forventes strre vkst inden for EU .
De sm og mellemstore virksomheder er essentielle , men det er blevet pvist , at de bureaukratiske hindringer for at starte en ny virksomhed er utrolig meget hjere i EU end i USA .
Der er ikke et gunstigt klima for at starte virksomhed , hverken for de sm og mellemstore virksomheder eller i srdeleshed for de virksomheder , der gr nye veje ved hjlp af nye teknologier .
Det dobbelte ml med at skabe nye virksomheder og anvende og udvikle nye teknologier er derfor ogs blevet meget forsinket , til trods for de forpligtelser og hjtidelige erklringer , der blev gentaget i Barcelona , om liberaliseringen af de sektorer , der stadig er beskyttede , det vil sige energi og telekommunikation . Vi ser endnu en gang , at de ikke er blevet opfyldt .
<P>
Mine forhbninger til topmdet i Bruxelles er derfor ikke store erklringer , men at forpligtelserne bliver opfyldt .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , det er , tror jeg , tydeligt - og her er jeg uenig med mange af mine rede venner - at Lissabon-processen , Lissabon-strategien om ikke andet , er en total fiasko .
Den har i vrste fald ikke gjort fremskridt .
Udviklingen er tydeligvis for langsom .
Den lavkonjunktur , der har ramt konomien , isr de sektorer i den nye konomi , som vi - p en mde - noget overoptimistisk har fstet vores forhbninger til Lissabon-strategien til , kan ikke lades ude af ligningen .
Der er , hvad angr bredygtig udvikling , sket en stor forsinkelse .
Vi burde allerede nu overvge og udvikle resultaterne fra Johannnesburg .
Jeg tror , at bde ordet og byen er glemt .
<P>
Dernst er der brevet fra de tre ledere , som en tidligere taler med rette henviste til , og som s sandelig forrykker den balance , som Lissabon-strategien forsger at ramme .
Brevet tilskynder til reform , men reform i den forkerte retning .
Brevet dropper begrebet fuld beskftigelse og taler om et hjt beskftigelsesniveau .
Det siger - og dette er skandalst , hr. formand , og jeg ser gerne , at De reagerer p det - at vi skal forhindre nye restriktioner p virksomhederne , og at vi , nr Kommissionen stiller forslag til nye politikker , frst skal lytte til virksomhedernes og ehvervslivets mening .
Jeg har intet imod hring , men hvad vil De gre ved kemikalielovgivningen ?
Hvad vil De gre ved den nye lovgivning inden for miljansvar ?
Disse love er p en mde restriktioner inden for bredygtig udvikling osv .
Skal de ogs lades ude af ligningen ?
Jeg mener , at et svar er pkrvet .
Hvis ikke nu , s under drftelserne p topmdeniveau .
Under alle omstndigheder er et klart svar pkrvet .
<P>
Krigen i , eller snarere , vi m ikke narre os selv , invasionen af Irak kan tydeligvis forvrre dette og gr det naturligvis svrt at n ind til realiteterne og drfte den opflgende strategi for Lissabon .
En rkke sprgsml krver imidlertid svar , hr. formand .
Har De overvejet at genfremstte en generel nedsttelse af arbejdstiden for at skabe flere job ?
At finansiere udviklingen af den skaldte tredje sektor ?
At opdatere iderne i hvidbogen , som var sidste gang , vi behandlede dette p en specifik og integreret mde i EU , f.eks. om transeuropiske net og skattendringer for at flytte skatterne p beskftigelse til brugen af naturressourcer .
Har De tnkt p at genfremstte alt dette i lyset af de hidtidige fiaskoer ?
Eller er det hele glemt ?
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg synes , at tonen i disse drftelser er for pessimistisk .
Jeg mener , at vi af alle tidspunkter nu er ndt til at erklre vores store sttte til vrdien af den europiske model , ikke blot som marked , men isr som en model for velfrd , bredygtighed , udvikling og den velstand , der er forbundet med velfrd .
Derfor har vi bevidst truffet beslutning om at sttte integration i stedet for konfrontation , sammenhold i stedet for diversitet og udvikling i verden i stedet for dominans .
Og dermed har vi skabt den kommende udvidelse af Unionen , men str samtidig over for en stigende arbejdslshed .
Nu har vi derfor brug for , at Kommissionen , Rdet , Parlamentet , EU-institutionerne og medlemsstaterne udviser lederskab .
<P>
Hverken medlemsstaterne , regionerne , de lokale myndigheder eller erhvervslederne leverer imidlertid varerne .
De sidder alle verst p deres bunker af guld , udviser forsigtighed og gr ikke det , der skal gres for at bekmpe denne arbejdslshed .
Tro mig , hvis vi udvider Europa med arbejdslshed hngende over hovedet , styrer vi lige mod en ren fiasko .
<P>
De taler om forskning - vi har ikke magtet at skabe en sand europisk politik p dette omrde .
De mennesker , der er lger for rens skyld , mder fortsat op p universiteterne for at modtage deres resdoktorater , fr de vender hjem til USA for at arbejde i supermoderne laboratorier .
Hvorfor gr vi s lidt ? Hvorfor halter s mange lande bagefter inden for forskning ?
Hvis bredygtig udvikling skal lade sig gre , skal hvert land gre mere , end det gr nu , og vi skal sammen gre mere , end vi gr nu .
For vi m indrmme , at vi under de gode tider - tiderne er ikke s gode nu , men vi skal vende denne tendens - faktisk , til stor beklagelse , s , at regionerne med hj arbejdslshed fortsatte p den mde , da de blev en del af Unionen .
Oven i det er der ogs konjunkturbestemt arbejdslshed .
Samtidig kan vi se , at der generelt stadig er arbejdslse specialarbejdere og ufaglrte , at der stadig er for f kvinder i arbejdsstyrken , for f mennesker i arbejde , og virksomheder , der systematisk viser de ansatte dren , nr de fylder 52 r , og der er stadig for mange lande , der bifalder denne adfrd og betaler regeringen for det .
Er vi ikke lnge nok nu blevet holdt hen med pne topmder og pne ord ?
Jeg hber , at resultatet bliver , at der nu sker noget .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Det var meget vanskeligt .
<P>
Mine damer og herrer p tilhrerpladserne , De er inderligt velkommen i Parlamentet , men vi beder Dem inderligt om ikke at tale med og ikke at klappe med .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , Europas eksistensberettigelse bunder i to ting , nemlig fred og velfrd .
Det mindste , man kan sige , er , at den er alvorligt svkket p begge punkter .
<P>
Freden er i reel fare efter den utrolige overtrdelse af traktaten , som Storbritannien , Italien , Spanien , Portugal og Danmark , der har skrevet under p Maastricht-traktaten , har beget , og jeg tvivler p , at det topmde , det grske formandskab har indkaldt til p nste mandag , vil ndre tingene vsentligt .
I virkeligheden fres der meget lidt europisk politik , og den , der fres , er meget svkket .
Der er ikke mere nyt Europa end gammelt Europa .
Der er ganske enkelt ikke noget Europa overhovedet .
<P>
Hvad angr velfrden , som snarere er emnet for denne forhandling , er rsagen til , at Unionens vkst er halvt s stor , som den kunne vre , en antikveret pengepolitik , som er udformet til det gamle Europa .
Den Europiske Centralbanks malthusianske politik er hovedrsagen til stagnation og snart ogs til recession i Europa , hvilket er blevet s rigeligt gentaget i Europa-Parlamentet .
S hvis De skal lave et forrstopmde , hr . Prodi og den grske formand , hber jeg , at det fortjener sit navn !
Bring EU ' s konomi ud af det monetre mrke , som Den Europiske Centralbanks politik har bragt den i .
Mit bevis skal vre Deres egen rapport om de europiske landes konkurrenceevne , der blev offentliggjort efter Lissabon-topmdet .
Hvilke tre lande klarer sig bedst , hvilke tre lande str p podiet ?
Storbritannien , Sverige og Danmark , som netop ikke har indfrt euroen .
De klarer sig bedre med hensyn til arbejdslshed , inflation , gld og konkurrenceevne end de lande , som har indfrt euroen . Find n fejl !
Og nr De for jeblikket glder Dem over , at euroen - den gamle drm !
- har passeret dollaren - her til morgen hrte jeg hr . Goebbels glde sig over , at euroen endelig er ved at f lidt farve i kinderne igen - skal De vre klar over , at jo mere euroen stiger i vrdi , jo mere vil den europiske vkst falde .
Deres forfngelighed vil blive kildet , men det vil udmnte sig i 17.000 flere arbejdslse hver mned , som det var tilfldet i Frankrig i sidste mned .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Kommissionen har i sin rapport til Det Europiske Rd den 21. marts opfordret medlemsstaterne til at intensivere deres bestrbelser p at overholde de mlstninger , de satte sig i Lissabon i forret 2000 , nemlig i lbet af de nste 10 r at skabe verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi .
Opfordringen er velkommen , for i dag ligner vi snarere et gammelt , hensygnende Europa .
<P>
Som et modtrk har Kommissionen og Rdet netop fremlagt nogle interessante handlingsplaner for f.eks. det europiske omrde for forskning , som skulle gre os i stand til at tiltrkke de bedste hjerner p jorden og til ogs at fastholde dem , tilfjer jeg , takket vre en skattepolitik , som er designet til ikke at afskrkke dem .
Men hovedansvaret phviler medlemsstaterne , og EU skal gre mere for at hjlpe dem p flere omrder .
<P>
F.eks. skal vi for det frste srge for , at flles europiske regler ikke gr forholdene mindre fleksible , end de allerede er .
P papiret skaber harmoniseringen besparelser p informationer og transaktioner , men i praksis skaber den ogs utallige udgifter , for en flles regel risikerer ikke at passe nogen overhovedet .
Det er uden tvivl det , der er i frd med at ske med euroen .
Lad os ikke gentage den slags fejl for tit .
Og lad os isr bevare vores fleksibilitet og konomiske og sociale koordinering , som reelt er ben , det vil sige , som ikke blindt anvender standardlsninger p alle .
<P>
For det andet skal vi standse konventets afdrift imod en superstat , som ville skabe et tungt og stift system .
Vi m isr absolut afvise den europiske skat , som tegner sig , og som ville ge vores tvungne beskatning yderligere , enten jeblikkeligt eller p et senere tidspunkt .
<P>
For det tredje skal EU hjlpe medlemsstaterne med kun at tage imod de indvandrere , som kan bruges p arbejdsmarkedet .
Tilstrmningen af indvandrere i alle kategorier tynger strkt ned p vores offentlige finanser og p hjulene i vores samfund .
Ja , vi skal yde mere hjlp til de fattigste , men hos dem og i en gensidig interesse .
I den henseende er det ndvendigt , at Kommissionen ndrer sin politik radikalt , som jeg sagde i gr under behandlingen af Terrn i Cus-betnkningen .
<P>
For det fjerde skal Unionen forsvare vores interesser mere hrdnakket p den internationale scene .
Vi er forfrdede over at se , at Kommissionen endnu en gang med Rdets samtykke har tilbudt WTO en reduktion p 36 % af vores toldtariffer p landbrugsprodukter og dermed delagt fllesskabsprferencen endnu mere .
Vi skal tvrtimod , hvis vi vil reducere budgetsttten p en sknsom mde , samtidig styrke fllesskabsprferencen .
Det er sandt , at medlemsstaterne skal gre en stor indsats for at reformere , men det er Unionens opgave at sttte dem og ikke komplicere opgaven for dem .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Mine herrer formnd , De ser , hvor store forventninger der stilles til Dem i en virkelig vanskelig konomisk situation i Europa , og det glder mig derfor , at jeg kan bede rdsformanden , hr. minister Yiannitsis , tale til os .
<SPEAKER ID=61 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke talerne for deres bemrkninger , synspunkter og tanker , der overbringes medlemsstaterne og hjlper bde dem og Rdet med at gre forrstopmdet til en succes .
<P>
Det forekommer mig , at hele debatten kan opsummeres med tre ngleord , tre centrale budskaber .
Den frste er tillid , den anden handling og den tredje balance , den europiske model .
Lad mig forklare .
<P>
Den offentlige mening , det , borgerne i EU nsker af Rdet med f.eks. forrstopmdet med en dagsorden med vigtige og omfattende sprgsml , er tillid , ikke kun i abstrakt betydning , men baseret p opfattelsen af , at EU er i stand til at trffe beslutninger om vkst , om beskftigelse i disse vanskelige tider og om en rkke andre sprgsml , der ligger borgerne strkt p sinde i dagligdagen , f.eks. sociale sprgsml , pension , sundhed , uddannelse og livskvalitet .
Det er et aspekt , mener jeg , der hovedsagelig vedrrer konomiske og sociale anliggender .
Ikke desto mindre tror jeg , isr under de nuvrende omstndigheder , at sprgsml om tillid ikke blot stammer fra beslutninger , der specifikt vedrrer Lissabon-sprgsml .
Vi er inde i en periode , for at omskrive Tolstoj , med " krig eller fred " , og Europas tillid til EU afhnger ogs af de beslutninger , Unionen trffer vedrrende politiske sprgsml .
Alle venter p at se , hvilke beslutninger vi , Den Europiske Union , er i stand til at trffe .
Det grske formandskab har , i overensstemmelse med sine partnere , indkaldt til et ekstraordinrt topmde om politiske sprgsml p mandag for at overveje , hvordan vi sikrer , at Europa er med , hvor tingene sker , og hvordan vi vinder de europiske borgeres tillid i denne henseende og viser , at Europa kan udvikle sig , at Europa kan udvikle sig p en organiseret mde , og at Europa kan trffe beslutninger .
Kommissionsformanden , hr . Prodi , nvnte betydningen af denne form for billede under de nuvrende omstndigheder , og jeg fr lejlighed til at sige mere herom under eftermiddagens drftelse om Irak .
<P>
Denne tillid , for at komme tilbage til Lissabon , berrer en rkke sprgsml , der , som en rkke talere med rette har nvnt , ikke er institutionelt grundlag for at g videre med , som man eventuelt mtte nske .
Det er dog sprgsml , der skal ske en udvikling inden for , og den bne koordinationsmetode , som i de senere r har vist sit vrd efter Lissabon , har givet Fllesskabet fleksibilitet og gjort det muligt for os at gre fremskridt .
Jeg tror , at den kommende debat i konventet kan give os et mere effektivt institutionelt system , s vi kan trffe beslutninger , der er vigtige for borgerne i Europa i stedet for at blive forskanset bag specifikke befjelser , der afholder Europa fra at udvikle sig inden for en rkke daglige sprgsml .
Grkenland , ikke som formandskabsland , men som medlemsstat , er et af de lande , der nsker , at vi bevger os i den retning .
<P>
Det andet , jeg noterede mig under debatten og nsker at fremhve , er det virkelige behov for handling .
Vi har ikke brug for nye mlstninger , vi har brug for at gennemfre meget af det , der allerede er besluttet .
Alle kan se det , formandskabet kan se det , Rdet kan se det , og vi arbejder i den retning .
Jeg vil imidlertid gerne ppege , uanset hvad De mtte sige om Lissabons udvikling hidtil , at det ogs er vrd at huske p og fremhve de positive fremskridt .
Her vil jeg gerne nvne beskftigelsen , da det var et af hovedpunkterne i Lissabon , og minde om , i disse vanskelige r , med lavkonjunktur i 2002 , at det lykkedes Europa at skabe 600.000 nye job , og at det estimeres , at der fra 1999 , ret fr Lissabon , til 2003 , er skabt 7.000.000 nye job i Europa .
Jeg ved , at vi ogs har problemet med arbejdslshed , men at nvne dette afdramatiserer ikke de nuvrende problemer . Jeg nsker blot at ppege , at vi ikke kun skal se p , hvor vi har forfejlet mlet , vi skal ogs se p det , der er opnet i relation til de fastsatte ml .
<P>
Jeg vil gerne kommentere et andet grundlggende Lissabon-sprgsml , der vedrrer afbalancerede politikker .
Jeg mener virkelig , at Lissabon er en af Europas mange reaktioner , og en meget alvorlig reaktion , p sprgsmlet om globalisering .
Og det er meget , meget vigtigt .
Hele den grundlggende id bag Lissabon drejer sig om ngleordet balance , afbalancerede politikker .
Vi skal naturligvis afgre , hvordan vi rammer en balance mellem politikker , der styrker konkurrenceevnen , og politikker , der styrker den sociale dimension .
Det ser for mig ud , som om De skal beslutte , hvordan dette lses .
Finde en lsning p behovet for at styrke og fjerne alle begrnsninger p markedsordningen og samtidig styrke sprgsml , der vedrrer beskftigelse , den sociale model eller begrebet vkst og begrebet bredygtig udvikling .
<P>
Succesen i efterkrigstidens Europa har vret baseret p Europas evne til at finde et tilfredsstillende svar p sprgsmlet om afbalancerede politikker .
Vi kan ikke sammenligne Europa med andre modeller uden at overveje det nje og opstille visse grnser .
Vi kan anvende benchmarking i hvert land for at se , hvor vi var fr , og hvor vi er nu .
Vi kan endda bruge det mellem medlemsstaterne i EU , men benchmarking mellem EU og andre lande er en anden sag , da intet land i verden har udviklet de elementer , der er typiske for og udgr udviklingen og den sociale model i efterkrigstidens Europa .
Intet land har faste vkstrater , social beskyttelse , bredygtig udvikling og miljbeskyttelse p samme tid , hvilket betyder , at al benchmarking har mangler .
Nyttig , ja , i det omfang , man er bevidst om de meget snvre begrnsninger .
Vi kender prisen , hvis vi ignorerer kravene om konkurrenceevne .
Vi er derfor tvunget til at g videre i retning af nglefaktorer , der p nuvrende tidspunkt styrker konkurrencemulighederne i konomien .
Ellers opnr vi intet .
Vi er imidlertid ogs ndt til at kende virkningen , hvis konkurrenceevne er vores eneste kriterium , eller hvis beskftigelse , eller social beskyttelse eller miljbeskyttelse er vores eneste kriterier .
Jeg tror , at alle vores bekymringer drejer sig om , hvordan vi kan beskytte det Europa , vi kender . Hermed mener jeg ikke beskytte gamle ufleksible strukturer , men gamle vrdier og resultater under hensyntagen til , at tiderne er skiftet , og at vi skal flge med tiden for at opn den succes , vi tidligere har haft .
<P>
Adskillige talere har med rette rejst sprgsml om beskftigelse og beskftigelsesordninger .
Et af de strste problemer er at finde den rette balance mellem behovet for fleksibilitet og behovet for at styrke konkurrenceevnen og jobstandarder og beskytte arbejdstagerne .
Det er de vrdier , vi altid har kendt i Europa , og det er de vrdier , vi nsker at beskytte .
Intet ml har forrang .
Der er en meget fin balance mellem dem alle , og det er deri , det ligger , deri ligger bekymringen . Europa har i revis reageret p denne bekymring og har fundet sit eget svar .
Vi mener , at Europa vil kunne finde et nyt svar p disse sprgsml i denne nye , vanskelige fase .
<P>
En taler ppegede , eller kritiserede , om man vil , at der ikke lgges srlig vgt p bredygtig udvikling eller miljet .
Jeg vil gerne starte med at minde Dem om , at det er Europa som helhed , der har lagt vgt p miljsprgsml .
Vi i Europa har gjort dette , hvorfor vi er kritiske over for andre lande , der ikke har underskrevet Kyoto-aftalen osv .
Vi skal naturligvis stadig gre meget i den retning .
Vi , formandskabet , vil i de nste par mneder fokusere p at fjerne hindringer for miljteknologier , styrke procedurer til fremme af vedvarende energikilder , fremme tiltag , der bekoster transportinfrastrukturer ordentligt , beskatte forurenende energikilder og gennemg den miljrapport , der forelgges p forrstopmdet .
Vi er ogs enige om , at sprgsmlet om investeringer og transeuropiske net er vigtige sprgsml p nuvrende tidspunkt med lav produktion i Europa , og det er afgrende , at vi finder nye , innovative mder at finansiere og ge investeringerne p i bde den private og offentlige sektor .
<P>
De sprgsml , der opstr som flge af udvidelsen , er vigtige i relation til Lissabon-strategien , der grundlggende opsummerer den europiske udvikling og sociale model , og hvis vi vil gre udvidelsen til en virkelig succes i stedet for blot en beslutning om at udvide EU , skal vi se p , hvordan vi udvider hovedelementerne i denne model til de nye lande , hvordan vi opstiller sociale , konomiske og politiske strukturer i de fleste nye medlemsstater , der stadig har lang vej at g , fr de opfylder de nuvrende europiske standarder , og hvordan vi kan omstte disse standarder og fremme foreningen .
Det er en ny udfordring for alle , og , naturligvis , for adskillige formandskaber , ikke kun det grske formandskab eller forrstopmdet .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med det brev , som formandskabet modtog fra de tre nvnte ledere .
Det er t bidrag , og vi nsker at gennemg det .
Vi har modtaget bidrag fra andre medlemsstater , der mske ikke har fet lige s stor offentlig omtale .
De rejser en rkke sprgsml , som vil blive gennemget p forrstopmdet , og jeg er enig med det medlem , der sagde , at EU i marts skal vise - formandskabet har naturligvis ikke magiske evner og kan ikke trffe en beslutning p vegne af de 15 lande - de 15 lande skal vise , at det , trods det klima , vi arbejder i , er lykkedes os at trffe beslutninger , der bner muligheder , skaber tillid og arbejder for EU ' s bedste i fremtiden .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. rdsformand .
Jeg ser p hr. kommissionsformand Prodi .
Jeg har fet meddelelse om , at De ikke ville tale i dag .
Holder De fast i det , eller vil De alligevel sige noget , hr. formand ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Prodi">
Jeg vil blot sige et par ord for at takke hr . Yiannitsis , som allerede har givet et udtmmende svar , og som jeg er helt enig med .
Jeg vil njes med at bemrke , at tonen under denne forhandling var prget af en betydelig pessimisme .
Det er klart , at tidspunktet ikke er det bedste , hverken ud fra et politisk synspunkt eller ud fra et konomisk synspunkt .
Men vi har et princip og nogle regler , som vi alle er enige om .
Jeg kan forsikre Dem for , at hvis vi fortstter med at flge dette princip og disse regler , vil resultaterne ikke udeblive .
Vi har skabt en markedsstruktur , som er den strste og efter min mening ogs den potentielt mest effektive i verden .
Vi har opstillet nogle regler , og vi ved , hvor vi vi vil hen , men det gr naturligvis langsomt , eftersom det krver en overdragelse af befjelser og kompetencer , der altid er vanskelig at gennemfre .
Nogle stater presser p , mens andre sakker bagud , men vi skal huske , at det er vores - nemlig Parlamentets og Kommissionens - pligt at minde alle om , hvilken linje de skal flge , og hvilken proces de skal gennemg .
S skal De se , at det ikke varer lnge , fr resultaterne begynder at vise sig .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissionsformand Prodi , for dette opmuntrende og optimistiske budskab .
Vi hber alle , at Deres forventninger vil blive opfyldt .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , Chile er en republik , som har ndret sit pensionssystem ved at srge for , at arbejdstagerne p en fornuftig , korrekt og positiv mde sparer op til deres pension via pensionsfondene .
Selv om hele verden betragtede det chilenske initiativ med skepsis , har resultatet vret positivt . Det chilenske pensionssystems finanser er blevet bragt i orden igen , og det er de i en sdan grad , at jeg vil foresl , at ogs EU ' s medlemsstater studerer dette system nje og overvejer , om det mon ikke var en god id at flge Chiles eksempel .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Nrvrende henstilling opfordrer de europiske parlamentsmedlemmer til at give deres velsignelse til en konomisk aftale mellem EU og Chile .
Endnu en gang prsenteres handelsinteresser som godgrenhed .
<P>
Man roser i henstillingen sig selv med , at den nye associeringsaftale vil virke stimulerende p forbindelserne mellem EU og Latinamerika p et tidspunkt , hvor hele regionen befinder sig i alvorlige vanskeligheder .
Men det er netop rovdyrene i de europiske virksomheder og deres handlinger , som har tvunget Argentina i kn , og man forsger at f os til at tro , at tilsvarende konomiske handler giver positive resultater !
<P>
Der er ikke grund til at tvivle p , at disse handler er til fordel for Europas storkapital .
Men for den chilenske befolkning ?
Nogle af de store , velhavende chilenske familier vil fortsat blive rigere , som dem , der har skabt deres formue p vindyrkning .
Men at gre disse f familier rigere kommer ikke de store befolkningsmasser til gode .
<P>
Aftalen foreslr tillige et samarbejde om bekmpelse af terrorismen .
Eftersom der er tale om et land , hvor en af nyere tids histories strste forbrydere , Pinochet , lever en fredelig tilvrelse under stormagternes generelle ligegyldighed , er det blot endnu en grund til at forkaste forslaget til henstilling !
<SPEAKER ID=73 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Det glder mig , at det er lykkedes Det Europiske Fllesskab at indg en associeringsaftale med Chile .
Srligt inden for vinsektoren er det vigtigt at skabe klare regler om s vigtige omrder som anerkendelse af oprindelsesbetegnelser og produktionsmetoder .
Aftalen omfatter bl.a. en omfattende liste over isr europiske oprindelsesbetegnelser , som er beskyttet i Chile , nr aftalen trder i kraft .
Det er en betydelig landvinding , da der f.eks. ikke lngere m slges mousserende vin i Chile under betegnelsen champagne , heller ikke , hvis man angiver den rigtige oprindelse , eller hvis der str mthode champenoise i stedet for champagne p etiketten .
Aftalen betyder ogs , at lovgivningen om oprindelsesbetegnelserne ikke kan omgs ved hjlp af mrkerne . F.eks. slettes mrket Moselle for eksport efter en femrig overgangsperiode , fordi det kan vildlede forbrugerne , da den pgldende vin ikke kommer fra Mosel .
<P>
Jeg beklager dog , at forskellige traditionelle europiske betegnelser som chteau , clos eller grand cru fortsat er tilladt i Chile og sgar legaliseres internationalt .
Sdanne betegnelser kan vildlede forbrugerne med hensyn til den sande oprindelse , isr da ordene er en del af det franske sprog og ikke det spanske .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Under drftelserne i gr fik hr . Mayol i Raynals og fru McKennas argumentation mig til i sidste ende ikke at bifalde hr .
Salafranca Snchez-Neyras betnkning . Det handler ikke blot om en neutral aftale med Chile , et land , hvor der tales samme sprog som i Spanien , og som fortjener sttte efter at have rystet diktaturet af sig .
Det ligner endnu en fiskeriaftale i forkldning . Desuden tager den nuvrende chilenske regering kun lille hensyn til det mindretal , der stammer fra den indfdte amerikanske indianerbefolkning , og som flge af Senatets modstand ratificerer Chile ikke p nuvrende tidspunkt statutten for Den Internationale Straffedomstol i Haag .
Under de omstndigheder mener jeg , at en aftale af denne art mildest talt er forhastet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er enig i denne betnkning , fordi jeg mener , at den yder et positivt bidrag til at forbedre effektiviteten i de beslutninger , som er vedtaget af Kommissionen for Bevarelse af de Maritime Levende Ressourcer i Antarktis ( CCAMLR ) inden for rammerne af den konvention , hvor EU er blandt de kontraherende parter .
Ordfrerens forslag skrper kravene til dokumentationsordningen for denne type fangster , s det p stedet bliver lettere at n de ml , som Kommissionen for Bevarelse har opstillet , fordi der sker en prcisering af det ansvar , der phviler freren af fiskerfartjet , nr det glder hans erklringer om omrdet , der er blevet fisket i , de opfangede mngder , produkternes natur og elementer vedrrende fartjet .
Denne foranstaltning stter sledes ind over for betydelig forgelse af fangster , der opgives at have fundet sted uden for konventionens omrde , men som man har mistanke om er et resultat af ulovligt fiskeri inden for konventionens omrde .
Denne foranstaltning vil sammen med andre forholdsregler , der allerede er vedtaget af Kommissionen , som f.eks. faststtelse af grnser for fangsten af Dissostichus spp. i de farvande , der er omfattet af konventionen , obligatorisk brug af et system til lokalisering via satellit ( VMS ) om bord i fartjerne , inspektioner i havnene af landing og omladning af fangster og statslig tildeling af kendingsflag og af tilladelser til fiskeri af Dissostichus spp . , muliggre en strammere kontrol af bekmpelsen af den svbe , der hedder ureguleret og urapporteret , ulovligt fiskeri af disse kommercielt meget vrdifulde arter .
<SPEAKER ID=78 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg sttter denne betnkning , der er af primrt teknisk natur , men som sammen med forslaget til Rdets forordning om indfrelse af en ordning for statistisk registrering af almindelig tun , svrdfisk og storjet tun i EF udgr det nste logiske skridt , efter at regionale fiskeriorganisationer , som EF er medlem af , har vedtaget nogle programmer til bekmpelse af ureguleret og urapporteret , ulovligt fiskeri af disse fiskearter .
Jeg tnker her p de beslutninger , som er truffet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet ( ICCAT ) og af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean ( IOTC ) .
<P>
Ud over denne formelle rsag er jeg enig i betnkningen , fordi jeg mener , at den udgr endnu et skridt hen imod strre gennemsigtighed p dette marked , idet den bidrager til strst mulig strenghed og understtter mere effektiv overvgning af ureguleret og urapporteret , ulovligt fiskeri .
Det er s meget vigtigere at n dette ml , eftersom FAO har sknnet , at op mod 30 % af den landede fisk stammer fra denne type fiskeri , hvilket har katastrofale flger for Unionen , ikke mindst p grund af et voldsomt fald i prisen p fisk .
<SPEAKER ID=80 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Europe-programmet er en del af Lissabon-strategiens centrale mlstning og spiller ogs en rolle for at fremme de muligheder , der skabes af den nye informations- og kommunikationsteknologi ( IKT ) , den skaldte " nye " konomi .
Denne forhandling under t om informationssamfundet , hvori denne betnkning indgr , skal give ny impuls til den " nye " konomi , idet man insisterer p den opfattelse , at der er tale om et nyt paradigme , og at IKT er en slags universalmiddel til konomisk vkst , jobskabelse og get produktivitet .
<P>
Innovation og ny teknologi er imidlertid ikke fri for at skabe nye problemer , navnlig i form af kommercialiseret viden og fremvkst af en dobbelt udelukkelse / marginalisering isr for de rigest stillede dele af befolkningen og regionerne i den geografiske periferi eller med srlige problemer .
<P>
Den digitale klft vil sledes adskille dem , der har adgang , og dem , der ikke har adgang til den nye teknologis fordele , herunder mindre og mellemstore virksomheder , der har vanskeligt ved fuldt ud at udnytte de nye muligheder , fordi de mangler investeringer og kvalifikationer , trods det strre konkurrencepres .
<P>
Med dette forsg p en ny impuls , der skal besluttes p forrstopmdet , og som er et svar p dette paradigmes fallit , str det klart , at der ikke findes nogen ny eller gammel konomi , men blot konomisk rationalitet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet denne betnkning , der lgger sig tt op ad betnkningerne af Paasilinna og van Velzen , og jeg hilser de resultater velkommen , som Kommissionens sonderinger blandt europiske konomiske aktrer har givet , og den opflgning , som de har fet .
<P>
Det synes stadig mere ndvendigt at prioritere investeringer - materielt og politisk - i den nye informations- og kommunikationsteknologi ( IKT ) .
Jeg mener , at disse investeringer m omfatte hele samfundet , hvorfor jeg nu glder mig over , at Kommissionen har valgt en ny analyse- og hringsmetode over for alle de konomiske aktrer og stter konkrete aktioner i gang for at tilskynde til almindelig anvendelse af de nye ressourcer i srlig de mindre og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg mener ogs , at det er et srdeles godt initiativ , at Rdet anmoder medlemsstaterne om at udforme og udvikle EU-standarder og adfrdskodekser for den praktiske anvendelse ved at tilskynde til oprettelse af bne e-markedspladser , sikre e-business-lsninger , e-indkb ( offentlige og private ) , e-signaturer og elektroniske betalingssystemer .
<P>
Det str stadig mere klart for enhver , at almindelig anvendelse af den nye IKT er fuldstndig afhngig af de konomiske aktrers tillid til , at deres transaktioner og deres interoperabilitet kan foreg sikkert , hvorfor det er meget vigtigt at se nje p dette flsomme omrde og foretage mere relevante investeringer i det .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring for vores gruppe vedrrende Caveri-betnkningen .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater beklager , at der otte r efter strigs optagelse i EU endnu ikke har kunnet findes en i svel konomisk som kologisk henseende for alle parter tilfredsstillende lsning for godstransport over Alperne gennem strig .
<P>
Med henblik p en hurtig lsning og strre planlgningssikkerhed opfordrer vi Rdet til i anerkendelse af det danske og det grske formandskabs positive bestrbelser og i henhold til beslutningen fra Det Europiske Rd i Laeken og Kbenhavn hurtigt at fremlgge en flles holdning og dermed fremskynde beslutningsprocessen for Rdets og Parlamentets flles vedtagelse af en lsning , som accepteres af alle involverede .
<P>
Jeg vil gerne takke tolkene , fordi de overstter det s fremragende , for det var slet ikke nogen let tekst .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne meddele , at jeg har afvist betnkningen fra min ellers s hjt vrdsatte kollega hr . Caveri .
Jeg tror , at det i dette tilflde ville have vret bedre , hvis Parlamentet havde holdt sig p linje med det danske kompromis og havde taget hjde for dette .
Det er efter min mening ikke srlig hensigtsmssigt at lgge sig fast p en ny linje .
<P>
I denne forbindelse har jeg tillid til , at Rdet igen tager initiativ til at finde en flles lsning , som ogs vores gruppeformand hr .
Poettering netop var inde p . Det er nemlig sdan , at heller ikke lastvogn 4-ordningen er helt uproblematisk , da der derved kommer nye kologiske belastninger til for de pgldende omrder .
Her m vi hurtigst mulig finde en lsning , og der er behov for strre forstelse for denne meget flsomme zone .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg sad og lste denne betnkning i flyet fra Bergamo til Strasbourg for at finde ud af , hvad jeg skulle stemme , lste jeg netop , at kopointsystemet bliver forlnget , og s faldt jeg i svn igen .
I min drm s jeg , at strig vandt verdensmesterskabet i fodbold i 2006 .
Hvorfor gjorde de det ?
Det gjorde de , fordi de havde flest point .
S pointene er en fordel for strig !
Det glder ikke kun de point , som fr strig til at vinde verdensmesterskabet i fodbold i 2006 , hvis min drm gr i opfyldelse - og det tror jeg ogs er strigernes drm - men ogs de point , som er omtalt i hr . Caveris betnkning , og som giver strigs borgere mindre forurening , selv om problemet under alle omstndigheder ikke er lst endnu .
Derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne meddele og begrunde for Parlamentet , at jeg og min gruppe har stemt nej . Jeg sagde det allerede i gr .
strig nsker ikke at bevare sit kopointsystem i al evighed , men for os handler det om at finde en retfrdig og bredygtig europisk trafiklsning .
Men s lnge en sdan ikke er i syne - og isr det nye direktiv om omkostninger for landevejstransport ikke er vedtaget - skal der vre en acceptabel overgangsordning i transitsprgsmlet .
<P>
Derfor har vi ikke stemt for Caveri-betnkningen i dag .
Vi har stttet ndringsforslag 19 , 20 og 21 , fordi de sttter opretholdelsen af kopointsystemet og en mngdemssig overgrnse for lastvognskrsler , indtil en bredygtig lsning for hele Alpeomrdet kan trde i kraft .
At der ikke engang blev stemt om ndringsforslag 18 , som er baseret p det danske kompromis , er efter min mening et meget drligt signal til den strigske befolkning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Under forhandlingerne p plenarmdet i gr gav jeg udtryk for den holdning , at man br forholde sig skeptisk over for enhver omfordeling af vejtransportkapaciteten gennem strig .
rsagen er , at transportselskaber i Tyskland og Italien lgger et stort pres p strig for at f landet til at acceptere tunge lastbiler , der ikke m kre over Alperne via nabolandet Schweiz .
Ikke desto mindre meddelte jeg p vegne af min gruppe , GUE / NGL-Gruppen , at et flertal af os udelukkende burde acceptere forslaget for 2004 , fordi det fortsat begrnser transporten .
Efter mit indlg under forhandlingen forelagde strigske reprsentanter for alle forskellige partier og Verts / ALE-Gruppen meget tungtvejende argumenter for ikke blot at ndre Caveri-forslagene , men for at afvise dem fuldstndigt .
Argumentet er , at de bliver en del af et system til udfasning af de nuvrende restriktioner inden for nogle f r .
Det er lykkedes dem at overbevise mig .
Som fortaler for miljbeskyttelse og national selvbestemmelse kan jeg ikke godtage det , der er ved at ske , selv om jeg respekterer hr . Caveris bestrbelser p at finde en lsning , som mere eller mindre svarer til den , der glder for andre dele af Alperne .
Jeg kan derfor ikke stemme for Caveri-betnkningen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Queir (UEN)">
Vi har i dag stemt for en lsning , der skal skabe en balance , der altid er vanskelig i disse tilflde , mellem beskyttelse af miljet og respekt for princippet om den frie bevgelighed for varer , hvorved der mellem 2004 og 2006 tillades fri transitkrsel for mindre forurenende lastvogne , hvilket indirekte skal tilskynde til at erstatte denne transportform med andre .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har gjort rigtigt i at se det strigske problem i et strre og europisk perspektiv , der omfatter hele Alpeomrdet , med en ensartet tilgang , der tager hensyn til miljet ogs i andre strategiske knudepunkter i Alperne .
<P>
Det var et vanskeligt kompromis , resultatet af lange forhandlinger i udvalget , og det indeholder derfor alle et kompromis ' fordele og ulemper .
I denne sammenhng er det et acceptabelt kompromis som overgangslsning til en definitiv situation .
Derfor har jeg stemt for .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. van Velzen har forelagt Kommissionens forslag til direktiv om kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter og navnlig Europa-Parlamentets dokumenter for os .
Jeg overvejede s , om ogs stemmeforklaringer kan udnyttes kommercielt , og det tror jeg godt , at de kan .
Derfor kan jeg for det frste ikke lade vre med at stemme for denne betnkning , og for det andet hber jeg , at det ogs lykkes mig at udnytte de stemmeforklaringer kommercielt , som jeg afgiver i lbet af mine fem r her i Europa-Parlamentet .
Eventuelle indtgter gr naturligvis til pensionisterne , der bestemt ikke vil sige nej til en beskeden sttte fra Europa-Parlamentet , heller ikke en sdan form for sttte .
<SPEAKER ID=91 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi vil ikke stemme imod , at befolkningen fr adgang til informationer i den offentlige sektor .
<P>
Men selv nr de europiske institutioner taler for gennemsigtighed , taler de for , at den offentlige sektors dokumenter skal bruges til at skabe profit for erhvervsvirksomhederne .
<P>
Det er ikke gennemsigtighed , det er information til nogles fordel og misinformation for de andre .
Den eneste form for gennemsigtighed , der kunne vre nyttig for befolkningen p dette omrde , ville krve , at de store virksomheder stillede deres regnskaber til rdighed for alle .
Sledes ville arbejderne svel som befolkningen i de berrte regioner , nr virksomhederne forberedte sig p at afskedige folk , vre i stand til at konstatere , at de omtalte virksomheders overskud eller eventuelt deres aktionrers personlige formue gav mulighed for at opretholde de truede arbejdspladser , og at afskedigelserne derfor ikke var berettigede .
<SPEAKER ID=92 NAME="Queir (UEN)">
Situationen for anvendelse og udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter varierer ganske meget mellem de forskellige medlemsstater med hensyn til bde betingelserne og omkostningerne ved denne anvendelse .
Det er et omrde , der br forenkles , sledes at alt , der har at gre med basisinformationer - den demokratiske retsstats - br vre tilgngeligt gratis , og de vrige informationer br vre tilgngelige for en beskeden pris , med undtagelse af den " kulturelle " del af den offentlige sektor , hvilket indlysende begrundes i den intellektuelle og kunstneriske ejendomsret .
<P>
Det er ikke noget enkelt sprgsml , og det stter dem , der gr ind for , at medlemsstaterne og deres offentlige instanser i et vist omfang selv br trffe beslutning p dette omrde , op imod dem , der gr ind for et harmoniseret indre marked , der over for disse stater kan gennemtvinge formidling og anvendelse af deres informationer .
<P>
Jeg har undladt at stemme , fordi jeg forstr disse problemer , hvortil kommer , at debatten om disse sprgsml i mit eget land endnu ikke er afgjort .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for betnkningen om aktionsplanen for eEurope 2002 .
Med disse betnkninger konkretiseres de principper , der er blevet opstillet p flere p hinanden flgende Europiske Rd om " et informationssamfund for alle " .
De nuvrende muligheder for elektronisk overfrsel og adgang , som internettet skaber , tvinger os til at flge med historien .
Konsolideringen af demokratiet og retsstaten gr i samme retning .
<P>
Jeg er enig med ordfreren , nr han foreslr , at de offentlige myndigheder br optrde som igangsttere ved udviklingen af nye indholdstjenester gennem fremme af anvendelsen af deres informationer , som de kun br beregne marginalomkostninger ved .
Staternes information br vre tilgngelig for alle - med undtagelse af information af strategisk betydning eller af national interesse og den , der er underlagt kulturlivets srlige regler .
<P>
Direktivet har ikke til forml at harmonisere medlemsstaternes ordninger eller de betingelser , der glder i de enkelte lande for , hvilken information der er almindelig adgang til eller ikke .
Dette sprgsml m hre under landenes befjelser , fordi det hnger sammen med deres srlige forhold .
Derimod synes det indlysende for enhver , at vi m fremme informationsdeling p europisk plan og faststte regler for , hvilke betingelser der skal glde for adgang og betaling .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i denne betnkning giver man udtryk for sin holdning til tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p beskftigelse som lnmodtagere og udvelse af selvstndig virksomhed .
I lufthavnen mdte jeg nogle flotte pensionerede kvinder og nogle pensionerede mnd , der stadig var ungdommelige , og de sagde flgende til mig : " Kan det virkelig vre rigtigt , at I i Europa-Parlamentet kun beskftiger jer med bevgelighed og ophold for arbejdstagerne og borgerne i almindelighed ?
Tnker I slet ikke p pensionisterne ?
Vi kunne ogs godt tnke os at rejse rundt i Europa , selv om vi kommer fra tredjelandene og ikke er arbejdstagere , men kun pensionister .
Kommer der i fremtiden et direktiv , som ogs letter pensionisternes indrejse , bevgelighed og ophold i EU ?
" " Det gr der uden tvivl " , svarede jeg .
Mens vi venter , stemte jeg sledes for denne betnkning .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Mine britiske Labour-kolleger og jeg har stemt for Terrn i Cus-betnkningen , fordi vi sttter tanken om at tilbyde lovlige indrejsekanaler for personer , der nsker at arbejde i EU .
<P>
Det Forenede Kongerige har dog valgt ikke at vre omfattet af denne betnkning som flge af landets krav om at bevare kontrollen med indrejsetilladelser .
Labour-medlemmerne har dog taget aktivt del i forhandlingerne om denne betnkning , fordi de har nsket at f opstillet en retfrdig samling rettigheder og forpligtelser for tredjelandsstatsborgere i hele EU , og fordi de ogs imdeser muligheden for , at Det Forenede Kongerige eventuelt vil tiltrde bestemmelserne i fremtiden .
<P>
Dette er rsagen til , at vi har modsat os visse bestemmelser , som vil forrsage specifikke problemer i Det Forenede Kongerige , i srdeleshed ndringsforslag 2 , 55 , 27 og 17 , som vi stemte imod .
<P>
Vi er opmrksomme p , at denne betnkning henhrer under hringsproceduren , og at selv om Parlamentets udtalelse er en vigtig del af lovgivningsprocessen , er der tale om sprgsml , som i sidste instans afgres i Rdet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi p den moderate flj i Europa-Parlamentet stiller os positivt til Kommissionens forslag , som er et skridt imod en flles indvandringspolitik i EU .
<P>
Vores principielle holdning til arbejdskraftindvandring er , at det individ , som har fet et arbejde , ogs skal kunne f arbejdstilladelse .
Endvidere mener vi , at myndighederne aldrig bedre end arbejdsgiveren selv kan vide , hvem der er bedst egnet til en ansttelse .
<P>
Det er vigtigt , at den tredjelandsstatsborger , som fr arbejdstilladelse , ogs kan garantere sin egen forsrgelse i den tid , han eller hun opholder sig i Fllesskabet .
<P>
Eftersom vi anser det for rimeligt at opretholde et hjt niveau af subsidiaritet i indvandringspolitikken , er vi meget ivrige efter , at medlemsstaterne skal kunne have mere lempelige regler , end hvad direktivet foreskriver .
Af subsidiaritetsrsager har vi ogs stemt for at give medlemsstaterne plads til at fastlgge kvoter for og loft over arbejdskraftindvandringen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har allerede under forhandlingen sagt , at Kommissionens forslag om harmonisering af tredjelandsstatsborgeres arbejdstilladelse er en overtrdelse af subsidiaritsprincippet og ville overgive nogle af medlemsstaternes centrale befjelser til at regulere deres respektive arbejdsmarkeder til Bruxelles .
Mere prcist betyder det , at centraliseringen giver flere ulemper .
Den ville gre et stift system ud af et system , som bliver ndt til at vre fleksibelt og let at tilpasse den enkelte medlemsstats lokale behov .
Den ville stille medlemsstaterne under evig anklage , som den bestemmelse , jeg nvnte under forhandlingen , i direktivforslagets artikel 29 , stk . 4 , der krver en obligatorisk begrundelse for afslag p arbejdstilladelse .
<P>
Endelig ville den bne dren for en rkke andre harmoniseringer , hvilket Europa-Parlamentet udmrket er klar over , eftersom det med sine ndringsforslag har hvet indsatsen for at f en mere rummelig foranstaltning .
Ordfreren gav os selv beviset ved i begyndelsen af sin begrundelse at krve , at " det hidtidige nsten generelle indvandrerstop skal aflses af en ny flles indvandringspolitik " .
Tekstens skjulte intentioner bliver i det mindste klare med sdanne erklringer .
Vi afviser denne politik , som centraliserer for bedre at kunne afvbne os , og vi har naturligvis stemt imod .
<SPEAKER ID=99 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen har s vidt muligt stemt for de hjeste minimumskrav , men stemt imod hver gang der er risiko for at undergrave den danske skattefinansierede velfrdsmodel med sociale borgerrettigheder til alle .
<P>
Vi har undladt at stemme ved denne afstemning p grund af ovennvnte konflikt .
<SPEAKER ID=100 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Ordfreren skjuler ikke , at hendes strste bekymring , nr hun behandler tredjelandsstatsborgernes betingelser for indvandring og ophold med henblik p et lnmodtagerjob , er at leve op til , hvad hun kalder " arbejdsmarkedets krav " .
Hun har sledes det tilflles med Kommissionen , at hun bekymrer sig om at skaffe den arbejdskraft til de kapitalistiske virksomheder , som de har behov for . I tidligere tider talte man om slavehandlere .
<P>
Vi har ikke stemt imod betnkningen , for nogle af ndringsforslagene ville lette tingene en smule for arbejdsindvandrerne . Men vi forkaster nden i forslaget .
<P>
Nr betnkningen foreslr en opbldning i forhold til Kommissionens forslag , er det , fordi de rigide bestemmelser i sidstnvnte , f.eks. de skaldte illegale arbejderes manglende mulighed for at legalisere deres situation , eller kravet om et fast arbejde i en tidsperiode , som er tilstrkkelig lang til at opn en arbejdstilladelse , i sidste ende bliver meget omfattende i forhold til arbejdsgivernes egne krav .
<P>
Hvad angr reguleringen af de illegale arbejdstagere , som betnkningen forsigtigt tager hul p , gentager vi kravet om en jeblikkelig og betingelsesls regulering af forholdene for alle , der lever og arbejder p EU ' s territorium .
<SPEAKER ID=101 NAME="Lang (NI)">
Fra en begrnsning af de administrative eller lovmssige restriktioner , som plgges ansgerne , nr de ankommer til europisk territorium , til en udvidelse og forenkling af EU ' s opholdsbetingelser for statsborgere uden for EU , over den udvidede definition af " familiemedlemmer " eller mulighed for udstedelse af kollektive visa ved grnsen , listen over incitamenter til at skabe sig en karriere som indvandrer i de tre betnkninger , som vi fik fremlagt i gr morges , er lang .
<P>
Men bortset fra denne stadig mere delggende filosofi om nationale identiteter og konomier skal vi have i tankerne , at det vrste endnu er tilbage .
Fra maj 2004 afgres sprgsmlene om asyl , indvandring og fri bevgelighed ikke lngere af et enstemmigt Rd , men af et kvalificeret flertal og af flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet .
Sledes er nationalstaterne for fremtiden efter den reform , som er annonceret i Amsterdam-traktaten , ikke lngere herrer over forvaltningen af deres migrationsstrmme og deres indvandringspolitik .
Andre stater vil kunne bestemme for dem og tvinge dem til at gennemfre foranstaltninger , som gr imod deres egne nationale interesser .
Derfor vil vi uden en reaktion fra de europiske befolkninger og ledere komme til at deltage i et frivilligt forlis for alle Europas nationer , som er blevet totalt afhngige af Europas selvmorderiske indvandringspolitik .
<SPEAKER ID=102 NAME="Lund og Thorning-Schmidt (PSE)">
. Vi har i dag stemt for betnkning af Anna Terrn i Cus ( A5-0010 / 2003 ) om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p beskftigelse som lnmodtagere og udvelse af selvstndig erhvervsvirksomhed .
Forslaget indeholder flere gode elementer til at forbedre og forenkle ansgningsprocedurer samt sikre ensartede rettigheder for de berrte personer .
<P>
Vi er dog opmrksomme p , at omrdet vedrrer forhold , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV og dermed ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=103 NAME="Marques (PPE-DE)">
Det af Kommissionen foreslede direktiv , som vi i dag har stemt om , har til forml at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om tredjelandsstatsborgeres indvandring med henblik p beskftigelse .
Det opstiller derfor flles definitioner , kriterier og procedurer for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p beskftigelse som lnmodtagere og udvelse af selvstndig virksomhed .
<P>
Ordfreren anfrer , at det m vre " hvet over enhver diskussion , at det hidtidige nsten generelle indvandrerstop skal aflses af en ny flles indvandringspolitik " , ikke blot ud fra " Amsterdam-traktaten , der giver Fllesskabet kompetence inden for omrderne asyl og indvandring " , men ogs ud fra det , som hun kalder " de faktiske behov " .
<P>
Det er jeg uenig i , og jeg vil gerne henlede opmrksomheden p udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , der har hr . Wuermeling som rdgivende ordfrer , som efter min mening meget rigtigt erindrer om , at Det Europiske Rd i Tampere i oktober 1999 kun krvede en " indbyrdes tilnrmelse " af de nationale lovgivninger p dette omrde og ikke , at de nationale regler skulle udskiftes med EU-regler .
<P>
Desuden er fllesskabsharmoniseringen i modstrid med subsidiaritetsprincippet , eftersom behovet herfor ikke kan begrundes alene i det forhold , at medlemsstaternes bestemmelser er forskellige p dette omrde .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Europa bliver mindre og mindre ben for flygtninge , der har mttet forlade deres land , da deres liv og frihed var i fare .
Selv veletablerede mennesker udvises efter rs ophold , fordi de ikke anerkendes som flygtninge og lber risikoen for at komme i alvorlige vanskeligheder igen , nr de vender tilbage til oprindelseslandet .
P den anden side er der et stadigt stigende behov for mennesker , der driver erhverv , som der er mangel p i Europa , f.eks. sygeplejersker fra Sydafrika , Filippinerne og Sydamerika samt hjtuddannede kemikere , fysikere og matematikere fra Indien .
Disse mennesker fr ikke tildelt statsborgerskab i Europa , og der er stor brug for dem i oprindelseslandet , der , trods den lave levestandard , ofte har bidraget betragteligt til finansieringen af deres uddannelse .
Dette forslag forlnger de menneskers tilladelser , som vi i Europa finder ndvendige .
Vi burde i stedet se lidt mere p dem , der allerede har etableret sig her , og som hber at kunne blive .
Bortset fra det br det ikke kun vre de hjst uddannede , der har ret til at blive , da dette kun ger forskerflugtens negative virkning i oprindelseslandene .
<SPEAKER ID=105 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Fllesskabets indvandringspolitik fremgr tydeligt af det foreliggende forslag til direktiv : Der skal fortsat kun modtages indvandrere fra tredjelande , hvis og nr de tjener EU ' s konomiske interesser .
Derfor er de betingelser , der foresls for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p beskftigelse som lnmodtagere , s restriktive og krvende , at meget f vil kunne opfylde dem .
<P>
En sdan holdning er ikke acceptabel , og dt endnu mindre , fordi den ledsages af et fllesskabsbudget , der har mindsket bevillingerne til udviklingslandene , fordi EU i Monterrey helt absurd kun ville forpligte sig at allokere slle 0,39 % af sit BNP til offentlig udviklingshjlp indtil 2006 - i stedet for de 0,7 % , der lnge har vret international standard - og fordi den politik , der fres inden for WTO ikke er til gavn for de fattigste lande , sdan at den uddybede klft mellem de rigeste og de fattigste lande i lbet af det seneste rti har medfrt 100 millioner flere fattige .
<P>
Det er rigtigt , at EU ikke kan modtage alle verdens fattige , men det her m heller ikke vre EU ' s svar p fattigdomsproblemerne i verden og p den racisme og det fremmedhad , der i den seneste tid har bredt sig i visse medlemsstater , i skarp modstning til de humanistiske vrdier , som burde vre EU ' s ledetrd .
<SPEAKER ID=106 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg tilslutter mig til fulde den fortolkning af EF-traktatens artikel 63 , nr . 3 , litra a ) , som Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked fremfrer i den udtalelse , der ledsager denne betnkning .
Jeg mener , at Kommissionens forslag , der sigter p at harmonisere indvandringslovgivningen med henblik p beskftigelse , gr langt ud over enhver mulig grammatisk , logisk , systematisk og teleologisk tolkning af denne bestemmelse , i klar modstrid med subsidiaritetsprincippet .
<P>
P tilsvarende vis sger bde Kommissionens forslag og den foreliggende betnkning at begrunde behovet for en lovharmonisering - som retfrdiggrelse af denne fortolkning , der gr ud over traktaterne , hvis ikke imod dem - i visse forhold , som der henvises til , men som der ikke gives noget rimeligt belg for .
<P>
Jeg finder det praktisk umuligt at " tage hensyn til arbejdsmarkedets og erhvervslivets behov " .
Jeg mener , at det er helt acceptabelt og ikke til skade , at der er forskel p landenes lovgivning , og jeg tror , at ethvert forsg p en kunstig standardisering p dette omrde vil f modsatrettede konsekvenser . Jeg anser den letfrdige mde for farlig , hvorp man nsker at give adgang bde til de eksterne grnser og til bevgelighed inden for Fllesskabet , idet man ser bort fra , at sikkerhed i dag er et af de sprgsml , der ligger EU ' s borgere mest p sinde .
<P>
Jeg har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=108 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Det fremgr klart af debatten og de fleste beslutningsforslag , at iden er at drage paralleller mellem Porto Alegre og Det konomiske Verdensforum i Davos p det grundlag , at begge sger bedre globale styreformer .
Virkeligheden er en helt anden .
Selv om visse har forsgt at nedspille det , og andre har forsgt at geare det mod systemledelse eller lave det om til en diskussionsklub uden betydning , hvede bevgelsen mod kapitalistisk globalisering stemmen hjt og tydeligt mod den imperialistiske krig og globale sociale uretfrdighed i Porto Alegre .
<P>
Denne bevgelse opstod ikke ud af ingenting . Den er knyttet til arbejdstagernes og arbejdsklassens kamp og trkker p deres erfaring og budskab .
Den kvalificerer sig ikke p nogen mde ved fantasiens hjlp som samarbejde p tvrs af klasserne , som socialdemokraterne gerne vil have os til at tro , p det grundlag at den basale forskel mellem socialist og kapitalist ikke lngere findes .
Den kan heller ikke begrnse sig til at forsvare udviklingslandenes rettigheder , nu hvor plutokratiet mere end nogensinde har blikket fast rettet mod menneskene i udviklingslandene .
Den galoperende eskalering i opdelingerne i kapitalistsamfundet medfrer uundgeligt yderligere fundamentalisme i grsrodsbevgelserne , der er og altid vil vre kraften bag sociale ndringer .
<SPEAKER ID=109 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg stemte for forslaget til flles beslutning fra venstrefljen , som gik i retning af social bevgelse og imod utjlet globalisering !
<P>
Vores forslag blev - med nd og nppe - forkastet til fordel for et liberalt-konservativt forslag , som gr imod kravet fra dem , der demonstrerede i Porto Allegre og i Davos .
<P>
Europa-Parlamentet har endnu en gang bekrftet , at det hovedsageligt hlder mod hjre .
Det m vi ikke glemme , nr vi forbereder de europiske valg i juni 2004 !
<SPEAKER ID=111 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Spredningen af sygdomme som hiv / aids og epidemier i udviklingslandene nrmer sig folkedrab .
Desvrre behandler det internationale samfund stadig dette sprgsml med det ene je p de store multinationale medicinalvirksomheders interesser .
EU har for nylig taget en rkke positive initiativer i Verdenssundhedsorganisationen med henblik p at lade de tilbagestende lande bruge skaldt generiske lgemidler til behandling af disse gennemgribende angreb p befolkningens sundhed .
Europa-Parlamentets beslutning er et acceptabelt bidrag i denne henseende .
<SPEAKER ID=113 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har stemt imod Europa-Parlamentets beslutning vedrrende den nste runde af WTO-forhandlinger om handelen med landbrugsprodukter af to rsager .
<P>
For det frste anerkender beslutningen Kommissionens generelle holdning , som er at acceptere at indlede globale forhandlinger p landbrugsomrdet med udsigt til fremskyndet liberalisering p trods af , at indholdet af den flles landbrugspolitik frst bliver besluttet p et senere tidspunkt .
Sagt p en anden mde forsger Kommissionen at presse os .
For det andet foreslr det forhandlingstilbud , som Kommissionen har fremlagt i EU ' s navn , at reducere eksportsttten ( hvilket er acceptabelt i betragtning af den skade , den kan forrsage i de fattige lande ) , men ogs i gennemsnit at snke vores importbeskyttelse med 36 % .
Sagt p en anden mde vil vi pille fllesskabsprferencen endnu mere fra hinanden .
<P>
I stedet burde vi opstille et overordnet princip om regional prference , hvor hvert land eller hver landegruppe har ret til at beholde sin landbrugsmodel .
For at gre dette ville vi blive ndt til at trkke landbruget ud af WTO-reglerne .
Kommissionen er endnu en gang ved at manipulere med os , og vi kan blot beklage den franske regerings godkendelse i Rdet ( almindelige anliggender ) af 27. januar .
<SPEAKER ID=114 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag om landbrugsforhandlingerne under WTO , som Rdet enstemmigt har vedtaget , er et nyt skridt hen imod en afgrende liberalisering af handelen med landbrugsvarer , hvilket fastholder den nuvrende model baseret p eksportfremme og insisterer p den opfattelse , at det er via en liberalisering af handelen , at man sttter udviklingslandene , idet der ses bort fra , at en sdan liberalisering ger fdevareafhngighed og specialisering p grundlag af monokultur til eksport domineret af de udviklede landes multinationale fdevarevirksomheder .
<P>
I stedet for nye liberaliseringer burde disse forslag tage afst i det internationale handelssystems uretfrdigheder og anerkende retten til fdevareautonomi og -sikkerhed , alts alle folkeslags ret til selv at faststte deres landbrugs- og fdevarepolitik , og anerkende alle landes ret til at forbyde handel med GMO ' er .
<P>
Forslaget gr ud over Agenda 2000 , der allerede havde givet alt for store indrmmelser til skade for de sm og mellemstore familiebrug .
Derfor vores modstand mod enhver landbrugsforhandling under WTO , der betyder yderligere koncentration , intensivering og vertikalisering af produktionen og derfor ogs , at tusinder af sm og mellemstore brug vil forsvinde , srlig i Portugal .
Det skal bemrkes , at dette forslag som udgangspunkt forudstter midtvejsrevisionen af den flles landbrugsordning , hvilket viser hykleriet hos nogle af delegationerne i Rdet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Mathieu (EDD)">
EU ' s forslag til WTO-forhandlingerne er ikke kompatibelt med de ml , der er fastlagt for den flles landbrugspolitik .
Den flles beslutning husker mske nok forhandleren p nogle centrale punkter , som han ikke m gre nogen indrmmelser p for at fastholde landenes frie valg , hvad enten det drejer sig om at sikre deres uafhngighed med hensyn til forsyninger eller om at fastlgge deres landbrugsmodel .
<P>
Men vi sttter det ikke . Dels fordi Europa-Parlamentets udtalelse ikke lngere har nogen virkning , nr den falder efter Rdets beslutning .
Og dels fordi beslutningen ikke stter sprgsmlstegn ved denne beslutnings indhold . Hvordan skal man kunne opretholde en landbrugsaktivitet p hele territoriet og beskytte oprindelsesbetegnelserne , samtidig med at man reducerer sttten og bner grnserne mere og mere p trods af , at vi ikke ser noget positivt tegn p , at vores partnere er rede til at acceptere de foreslede kompensationer og grnser .
Tilnrmelsen af verdenspriserne p et niveau , der ligger under produktionsomkostningerne , giver ikke flere udsigter til landene i Syd end til landene i Nord .
<P>
Vi kan allerede konkludere , at det nuvrende forslag , selv om det er fremlagt for os uden nogen form for konsekvensvurdering , vil tvinge EU til at godkende princippet om frakobling af sttten .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i punkt 66 i betnkningen om europisk transportpolitik str der , at trafiksikkerheden br forbedres .
Det er udmrket , men hvornr lykkes det os at blive af med tgen ?
Hvornr bliver vi med andre ord i stand til at se igennem tgen , s der bliver frre frdselsuheld ?
De teknologiske fremskridt har i dag gjort det muligt at se i mrke med srlige infrarde briller .
Hvorfor bruger vi ikke EU-midler p bedre forskning , s alle bilister endelig kan f et par briller , der gr det muligt for dem at se i tget vejr ?
Lad os bare bruge nogle penge p denne forskning , som uden tvivl giver et godt resultat , en bedre sikkerhed og en europisk transportpolitik , som man virkelig vil misunde os i hele verden .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , jeg har stemt for denne betnkning .
Sprgsmlet om hvidbogen om trafik diskuteres meget heftigt i mit hjemland .
Hvidbogen om den europiske trafikpolitik peger i den rigtige retning , mod bning af jernbanemarkedet , revision af principperne , af TEN eller hensyntagen til den forestende udvidelse p trafikomrdet .
<P>
Et af hvidbogens forslag er netop ogs med henblik p den aktuelle diskussion om forlngelse af strigs kopointsystem af enorm betydning .
Endnu i 2002 skulle der vre fremsat forslag om et rammedirektiv , som skulle fastlgge principperne for faststtelse af priser for at benytte infrastruktur . Vi venter stadig forgves p dette direktiv om omkostninger for landevejstransport , som langt om lnge skal give mulighed for en tvrsubsidiering til fordel for miljvenlige trafikmidler efter schweizisk forbillede og jvne vejen for at flytte trafikken fra vejen til jernbanen .
<P>
Dette direktiv om omkostninger for landevejstransport bliver en mlestok for trovrdigheden og den meget omtalte bredygtige europiske trafikpolitik .
Vi har hrdt brug for det !
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , hvidbogen om transport er en ubestridelig prstation , som kan tilskrives kommissr Loyola de Palacio , eftersom den for frste gang ikke njes med at diktere markedsregler , men foreslr en voluntaristisk strategi til sttte for en transportpolitik , som fremmer bredygtig udvikling og ikke-forurenende transportformer .
<P>
Vi glder os over , at vores forslag om et europisk ln til finansiering af de transeuropiske netvrk , som i dag er get i st i Rdet , er indlemmet i forslaget .
Men vi har i sidste ende afstet fra at stemme om betnkningen af den simple rsag , at vi ikke mener , der bliver nogen ligevrdig konkurrence p transportomrdet i Europa uden en konvergenspolitik p det sociale og skattemssige omrde .
<P>
De nuvrende skatteforskelle og sociale forskelle mellem medlemsstaterne kan isr s tt p udvidelsen bevirke , at man skifter til bekvemmelighedsflag p f.eks. omrdet for landevejstransport , hvilket afleder konkurrencen og gr vores bestrbelser p at bne markederne og ndre trafikfordelingen til fordel for jernbanen i stedet for landevejen ineffektive og forldede .
<SPEAKER ID=120 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater afgiver stemmeforklaring til flgende punkter :
<P>
Punkt 66 :
<P>
Det er meget vigtigt med et get samarbejde om sikkerhed p landevejene mellem EU ' s medlemsstater .
En ny europisk myndighed skal ikke overtage beslutninger fra nationalt , regionalt og lokalt niveau , men kunne styrke samarbejdet mellem EU ' s medlemsstater og udbrede gode eksempler .
<P>
Punkt 79 :
<P>
Vi sttter ikke en europisk transportfond .
Der findes mange midler , som ikke udnyttes i allerede eksisterende fonde .
Derimod synes vi , at en undersgelse af udviklingen af nye metoder til finansiering af strre infrastrukturprojekter af flles europisk interesse er et godt forslag .
<P>
ndringsforslag 26 :
<P>
Dette forslag er alt for detaljeret .
Det ligger ikke inden for betnkningens rammer at detailregulere om hastigheder .
<SPEAKER ID=121 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Behovet for en politik til rationalisering af transporten i EU er klart , i betragtning af hvor anakronistisk organisationen af jernbanerne , de vigtigste vejstrkninger og vandveje p nationalt niveau er , uden overhovedet at tale om lufttransport .
Men man skal vre klar over , hvilken politik det drejer sig om .
Betnkningens hovedinteresse er yderligere at overgive den offentlige transport til den private sektor , selv om det stadig er en offentlig tjeneste , idet den krydrer det hele med forslag til sttte og skatteincitamenter til privatkapitalen .
<P>
Vi forkaster hele denne politik , hvor pstanden om at organisere transporten rationelt kun er bluff .
At basere driften af denne sektor , som har s stor betydning for samfundslivet , p konkurrence og jagt efter maksimal profit frer til spild , forstyrrelser og usikkerhed for brugerne , og mske ligefrem til katastrofer .
<P>
En europisk transportpolitik burde vre baseret p offentlige tjenester for de vigtigste kollektive transportmidler .
Den vigtigste offentlige transport , som er uundvrlig for befolkningen , burde ikke generere privat overskud , men vre tilpasset behovene .
<P>
Derfor har vi stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=122 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg havde i gr aftes lejlighed til at udtrykke strke forbehold over for en hvidbog og en betnkning , som illustrerer den afgrund , der er mellem mlstninger og midler , som ivrksttes for at n disse , svel p transportomrdet som mange andre omrder i Europa .
<P>
Under afstemningen i dag var der stadig " en vis usikkerhedsmargen " forbundet med en mulig vedtagelse af visse ndringsforslag og isr forslagene fra GUE-NGL-Gruppen .
<P>
Hjrefljen frer blokpolitik og meget ofte med sttte fra socialdemokraterne .
Jeg har derfor stemt imod en betnkning , som ikke lever op til de alvorlige emner , der str p spil i form af egnsudvikling , milj og sociale forhold .
<SPEAKER ID=123 NAME="Esclop (EDD)">
Jeg hrte en af mine kolleger tale om " revolution af transportvanerne " , og jeg er enig !
Enig i at fremme udviklingen af miljvenlige transportformer , enig i at begrnse landevejstrafikken , og enig i , at vi skal have en europisk transportpolitik , som bidrager til den konomiske og sociale samhrighed .
Men vi m ikke glemme en ting , nemlig at der er vsentlige geografiske og kulturelle forskelle mellem medlemslandene , som forklarer transportens udvikling i hvert enkelt land , og som Europa ikke skal udviske .
<P>
F.eks. er der i Frankrig stor variation i de forskellige landskaber og isr bjergomrder og landomrder .
Hvis man nsker ligebehandling af borgerne , hvor de end befinder sig i Frankrig , og i en bredere mlestok i Europa , kan man ikke tnke dogmatisk , som Kommissionen har gjort i sit forslag .
<P>
Nrvrende forslag mangler pragmatisme og tager ikke tilstrkkeligt hjde for forskelle i behandlingen p lokalt niveau .
Nr jeg ser den benbare mangel p transportinfrastrukturer i nogle geografiske omrder p trods af , at de allerede er isolerede , affolkede og forladte , kan jeg ikke acceptere retningslinjerne i hvidbogen , som fortstter med udelukkende at behandle liberale sprgsml .
<P>
( Stemmeforklaring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=124 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for betnkningen .
Transportpolitikken er central for bde den konomiske udvikling og for bevarelsen af miljet og omgivelserne , hvilket krver langsigtet planlgning .
<P>
At forbedre transportkvaliteten er at ge alternativerne til landevejstransport , f.eks. via sttte til jernbaner og faktisk ivrksttelse af Nord-Syd-forbindelser ( Rhinen-Rhne-Middelhavet via Frankfurt / Lyon / Perpignan / Barcelona ) og de europiske forbindelser ( Lyon-Turin ?
) .
P dette omrde fejler regeringernes politiske vilje ind i mellem .
<P>
At forbedre transporteffektiviteten betyder ligeledes , at der skal ofres ekstra opmrksomhed p de transeuropiske netvrk af vandveje .
Alt for ofte blokeres disse projekter .
At forbedre transportsikkerheden er ogs at undg , at forudsigeligt drlige vejrforhold blokerer vejene og lufthavnene og overlader borgerne til sig selv p grund af utilstrkkelig reaktionsevne , materiel eller effektive varslingssystemer , selv nr den rette teknik findes .
<P>
Endelig er jeg imod oprettelsen af et europisk agentur for vejsikkerhed .
Jeg mener ikke , at man kan afhjlpe de problemer , vi nu er stdt p , ved at udbrede denne type struktur .
<P>
( Stemmeforklaring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Jensen (ELDR)">
. Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet stemte hverken for eller imod ndringsforslag nr . 19 , 1. del .
Venstre er tilhnger af en plan for trafikken gennem Alperne , der begunstiger miljet , men en sdan skal sttte udviklingen af miljrigtig transport .
Dette er ikke pointeret i forslaget .
<SPEAKER ID=126 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag og betnkningen flger op p og konkretiserer politikken i hvidbogen om konkurrenceevne og slr til lyd for en fuldstndig liberalisering af transportmarkedet .
<P>
Det endelige ml er at ge kapitalafkastet .
Proklamationer om sikker transport og miljbeskyttelse udlignes af filosofien om fuldstndig , uansvarlig konkurrenceevne .
<P>
Betnkningen bifalder , at der er sket stor udvikling inden for liberaliseringen af og konkurrenceevnen inden for transport .
<P>
Ved at bruge eftersprgsel som kriterium fremhver den fordelene ved vejtransport og fokuserer p oprettelse af korridorer med stor kapacitet i nord-sydgende og st-vestlig retning .
Samtidig insisteres der p behovet for at privatisere jernbanerne som en forudstning for at gre dem rentable .
Den sttter ogs markedsadgangen til havnefaciliteter og understreger behovet for en ensartet beskatning af og omkostningspolitik for transport .
<P>
Kommissionen og betnkningen ser bort fra den virkning , som denne politik har og vil f p standarden af , sikkerheden ved og omkostningerne i forbindelse med transport for offentligheden .
<P>
Den sttter den flles europiske himmel , afskaffelsen af nationale FIR ( flyveinformationsregioner ) og en fleksibel civil og militr brug af luftrummet . Sammen med de generelle grnsendringer , der finder sted i omrdet som helhed , betyder dette en fare for sikkerheden og den nationale uafhngighed i lande som Grkenland .
<SPEAKER ID=127 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg lyknsker hr . Izquierdo Collado med den fremragende betnkning om Kommissionens hvidbog med titlen " Den europiske transportpolitik frem til 2010 - De svre valg " , som jeg giver min sttte , isr med hensyn til kravet om , at den tiltagende liberalisering af transporten ledsages af garantier for investeringer , mobilitet , tilskud , prissttte og sttte til opretholdelse af service i omrder og omrder i den yderste periferi .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve , at Europa-Parlamentet p grund af den betydning , som transport har for de fjerntliggende regioners udvikling , i denne proces br st vagt om Amsterdam-traktatens forpligtelser over for regionerne i den yderste periferi , s der p den mde skabes konomisk og social samhrighed i Europa .
<P>
Jeg vil endvidere gerne fremhve , at trafiksikkerhed ikke m betinges af dens lnsomhed , og at jeg , hvad angr vejtransportens sikkerhed , helt kan tilslutte mig Kommissionens ml om at nedbringe antallet af trafikdrbte med 50 % inden 2010 ( 20.000 drbte ) , og at jeg afventer forslaget om dokumenteret effektive foranstaltninger p EU-plan , der kan gre det muligt at n dette ml .
<SPEAKER ID=128 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Den stigende opmrksomhed om trafiksikkerhed udgr en nyttevrdi for portugisiske interesser .
Med vedtagelsen af denne betnkning vil mange af de problemer , der er p de portugisiske veje , og srlig p visse veje i Algarve , kunne blive lst .
Efter min mening er det srdeles vigtigt at f oprettet et europisk agentur for trafiksikkerhed , som det foresls i denne betnkning , navnlig for at " fremskynde udviklingen inden for trafiksikkerhed samt tilrettelgge og give adgang til trafiksikkerhedsdata og oplysninger om god praksis i EU " .
<P>
Derudover mener jeg , at en europisk transportfond , som er en anden af de foranstaltninger , der foresls , vil vre et vigtigt element for en god udvikling af infrastrukturen inden for veje , jernbaner , sveje , havne og lufthavne , hvor der m lgges vgt p at skabe et afbalanceret og bredygtigt europisk infrastrukturnetvrk .
<P>
Af alle disse grunde fler jeg mig foranlediget til at stemme for i denne sag .
Denne betnkning har et udgangspunkt , der er godt for mit land , eftersom den nsker at ivrkstte nye initiativer , der styrker adgangen til og fra de fjerntliggende regioner .
<SPEAKER ID=129 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
I denne sag er en realistisk tilgang helt ndvendig .
Dels p grund af den fjerne tidshorisont , 2010 , som er slutret for Kommissionens hvidbog , dels p grund af de vanskeligheder , som gennemfrelsen af en meget bred vifte af foranstaltninger med f disponible ressourcer vil mde .
Det vil vre den rette mde at give trafikpolitikken den styrke og trovrdighed , som den behver .
<P>
Hvad konkret angr varetransporten , har jeg lnge advokeret for , at der m gives prioritet til at genoprette jernbanetransporten og udvikle nrskibs- og flodtransporten snarere end den mere end overbelastede vejtransport .
En stor del af de problemer , som ordfreren beskftiger sig med , f.eks. trafiksikkerhed , forebyggelse af flaskehalse , mobilitet og miljbeskyttelse , vil blive betragtelig formindsket ved en bevidst indsats for at skabe denne balance , hvor de i dag ringest udnyttede transportformer nyder fremme .
Internalisering af de eksterne udgifter , f.eks , miljudgifter , kan ogs spille en vigtig rolle i denne genopretning , idet de mest forurenende og mindst tidssvarende transportformer , der ogs er dem , der mest sandsynligt skaber flaskehalse , plgges de strste omkostninger .
<P>
Det er grundene til , at jeg har stemt for .
<SPEAKER ID=130 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt imod betnkningen , som blev vedtaget med 406 stemmer for , 95 imod og 33 blanke .
<P>
Jeg er imod , at Europa-Parlamentet har stemt for ( 344 / 185 og 12 blanke ) forslaget om at oprette en ny europisk myndighed for vejsikkerhedssprgsml .
Vejsikkerhed er et stort ansvar .
Hvert r krves mange tusinde ddsofre p de europiske veje .
Det er sledes ingen lsning at oprette endnu en EU-myndighed .
Det , der er brug for , er snarere en strengere kontrol med , hvordan vejtrafikbestemmelserne overholdes .
<P>
EU tynges af et betydeligt bureaukrati , som sluger store summer af penge .
I dag findes der allerede nationale myndigheder , som har til opgave at udvikle trafiksikkerheden , og i Sveriges tilflde er det det nationale vejdirektorat i Borlnge .
<P>
Jeg kan heller ikke sttte beslutningen om at oprette en ny europisk transportfond , som blev godkendt med stemmerne 368 / 145 og 13 blanke .
<P>
Medlemsstater , som i dag har en god vejstandard , risikerer med dette forslag at blive tvunget til indirekte at betale til lande med en drligere vejkvalitet .
Sydeuroperne ser i en ny transportfond en mulighed for at ansge om midler til en forsmt vejstandard , nr regional- og samhrighedsfondenes midler i strre udstrkning kommer til at g til de nye steuropiske medlemslande .
En europisk transportfond frer nemt til , at lande med vilje nedprioriterer deres nationale vejinvesteringer - for i stedet at ansge om midler fra det flles europiske budget .
<SPEAKER ID=131 NAME="Vairinhos (PSE)">
Transportsektoren er af helt afgrende betydning for en bredygtig udvikling og for hele Unionens konomiske og sociale samhrighed , for den rkker ud over sektorens egne konomiske og faglige interesser og berrer kvalitativt samfundet som helhed .
<P>
Vi gr klart ind for jernbanerne i Unionens transportsystem , og vi nsker , at der hurtigst muligt gennemfres forbedringer af de betingelser , som de er underlagt , hvad angr ekspansion , kvalitet og markedstilpasning .
Vi gr ind for en ansvarlig liberalisering af den europiske jernbanedrift .
<P>
Vi sttter oprettelse af en europisk transportfond .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , et af ngleaspekterne i forbindelse med udbredelsen af tredjegenerations-mobilkommunikation er beskyttelsen af brn .
Den mobile revolution vil kunne gre dem til et endnu lettere bytte .
Vi har brug for en skrpet indsats og skrpede henstillinger fra Kommissionen p dette omrde .
<P>
Man br ikke ignore forsigtighedsprincippets eller eventuelle sundhedsproblemers betydning .
Hvilken indvirkning har elektromagnetiske blger p menneskekroppen ?
Den videnskabelige forskning p dette omrde fortstter .
Specialisterne stiller sprgsml .
Det er af afgrende betydning , at vi konsulterer lgevidenskabelige organisationer i dette sprgsml .
<P>
3G-master br placeres under hensyntagen til miljet .
Tredje generation krver mellem 4 og 16 gange s mange master som anden generation .
Heraf behovet for at dele master og for , at Kommissionen inddrager miljbetragtningerne fuldt ud i sine forslag .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er lidt sulten , s jeg springer denne stemmeforklaring over .
<SPEAKER ID=135 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Samtidig med at jeg har stttet Auroi-betnkningen og vores ordfrers arbejde , har jeg under alle forhandlingerne nsket at minde om , at hvis vi anvendte forsigtighedsprincippet p mobiltelefoni , ville vi ophre med at bruge brbare telefoner .
<P>
Man forstr hvorfor .
S kunne vi i det mindste ikke ivrkstte en reel undersgelse for at begrnse de potentielle farer ved denne teknologi og meget hurtigt forbyde de installationer eller udstyr , som er mest tvivlsomme !
Lad os ikke afvente et nyt drama i stil med asbestdramaet for at stte os ind i , hvilke farer der truer os .
<SPEAKER ID=136 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den mulige forsinkelse i etableringen af mobilnet og -tjenester af tredje generation er i dag en betydelig risikofaktor for en sektor , der er ganske skrbelig , efter at der gik hul p spekulationsboblen i USA , hvilket kan f flgevirkninger for it-sektoren og derfra for den samlede konomi p grund af den betydning , som telekommunikation og srlig mobiltelefoni har for nogle medlemsstater .
<P>
Denne situation skyldes i vid udstrkning de store forventninger , der blev skabt til denne sektors udviklingsmuligheder , og de voldsomme finansielle gevinster , som visse medlemsstater opnede gennem auktioner over UMTS-licenser , hvilket nu fr disse til at overveje ensidige sttteforanstaltninger for at " redde " deres sektor , der er kommet i alvorlig gld .
<P>
Ud over denne risikofaktor m vi se p sprgsml som borgernes lige adgang til mobilkommunikation af tredje generation , indholdstjenester , navnlig public service , flgerne af yderligere liberalisering af denne sektor og virkningerne af eksponering fra mobilkommunikationsanlgs elektromagnetiske felter , hvor der m gennemfres grundigere vienskabelige undersgelser p dette felt .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan ikke springe denne stemmeforklaring over .
Betnkningens titel er " eEurope 2005 : et informationssamfund for alle .
" Men er det virkelig for alle ?
Silvio Berlusconi har sendt et brev , hvor han giver de studerende penge til at kbe en computer .
Hvad med pensionisterne ?
Jeg ville nske , at man ikke glemte pensionisterne i dette informationssamfund .
Jeg foreslr , at vi forrer - og jeg vil gerne gentage ordet " forrer " - pensionisterne en computer , nr de fr deres frste pension udbetalt , s ogs de kan nyde godt af informationsteknologiens fordele , vidundere og glder .
<SPEAKER ID=139 NAME=" Neachtain (UEN)">
Vi er alle opmrksomme p , at vi br udnytte de mange nye informationsteknologier fuldt ud , hvis EU skal forblive konkurrencedygtigt .
<P>
Det er kernen i handlingsplanen for eEurope 2005 , der skal sikre bred adgang til bredbndsnetvrk i hele EU og desuden har til forml at sikre udbredt anvendelse af internettet gennem initiativer inden for e-forvaltning , e-lring , e-sundhed og e-handel .
<P>
Jeg reprsenterer et omrde i EU ' s periferi - bde de vestlige omrder og grnseomrderne i Irland .
<P>
Det br forblive en central europisk politik , at de fordele , der er forbundet med den nye teknologi , udbredes ligeligt til alle by- og landomrder i EU .
<P>
Hvis der ikke er adgang til disse nye teknologier , vil investorerne placere deres virksomheder der , hvor den bedst tilgngelige teknologi findes .
<P>
Inden for f.eks. informationsteknologi findes der det skaldte princip om universel adgang .
<P>
Prisen for adgang til internettet br vre den samme , uanset om brugeren bor i et landomrde i Irland eller en EU-hovedstad .
<P>
Vi br forsge at skabe et dynamisk milj for e-handel og i denne forbindelse sikre , at de sm og mellemstore virksomheder forstr at udnytte den fortsatte teknologiske udvikling .
<SPEAKER ID=140 NAME="Queir (UEN)">
Jeg glder mig over , at Europa-Parlamentet har taget en s vigtig plan op som eEurope 2005 , der skal ge medlemsstaternes onlinekompetencer inden for forvaltning ( modernisering af de offentlige serviceydelser for at sikre alles adgang ) , uddannelse ( srlig for at sikre bredbndsadgang til alle undervisningsinstitutioner ) , sundhed ( onlinesundhedspleje til befolkningen , bredbndsforbindelse mellem de forskellige sundhedsplejelokaliteter , hospitaler , laboratorier og hjem ) og " business " , men som selvflgelig ikke ignorerer sprgsmlet om de ndvendige tekniske midler til at gennemfre disse ml - udvidelse af bndvidden og antal kanaler - eller det flsomme sprgsml om informationssikkerhed .
<P>
Selv om der normalt hersker enighed mellem Parlamentets medlemmer i sager som disse , finder jeg det alligevel vigtigt at tilkendegive , at jeg har stemt for denne betnkning .
<SPEAKER ID=141 NAME="Read (PSE)">
Jeg og de vrige medlemmer af Europa-Parlamentet fra det britiske Labour-parti sttter ikke ndringsforslag , der tager afstand fra anvendelsen af auktionssystemet ved tildelingen af radiofrekvenser .
Det har altid stet klart fra bde Kommissionens og Rdets side , at medlemsstaterne selv kunne vlge , hvordan de ville tildele radiofrekvenser .
Det Forenede Kongerige valgte passende auktionssystemet , og vi kan ikke tilslutte os den kritik , der er blevet fremfrt i disse to betnkninger .
<SPEAKER ID=142 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , idet jeg tilslutter mig de konklusioner , som udvalget er net frem til , hvad angr dens indhold .
Jeg har ment , at jeg br give min utvetydige sttte til udvikling af medlemsstaternes kompetencer - srlig de tekniske og logistiske kompetencer - s det ml kan blive net , som blev opstillet p Det Europiske Rd i Lissabon og i Santa Maria da Feira samt senere ogs i Barcelona og Sevilla om at gre EU til det mest konkurrencedygtige samfund i verden , hvilket i denne sammenhng vil sige forrest i det " globale informationssamfund " .
<P>
Den foreliggende betnkning m ogs ses i forbindelse med betnkningerne af van Velzen og Khanbhai , da det , som det anfres der , er afgrende at fremme en ny ra af kvalitetsindhold , hvor medlemsstaterne m have et srligt ord at skulle have sagt og et srligt bidrag et yde .
<P>
Jeg finder det derfor af strste strategiske betydning , at der opstilles prioriterede aktionsrammer til fremme af onlinekompetencer , som betnkningen foreslr , srlig for den offentlige forvaltning ( modernisering af de offentlige serviceydelser for at sikre alles adgang ) , uddannelse ( srlig for at sikre bredbndsadgang til alle undervisningsinstitutioner ) og sundhed ( onlinesundhedspleje til befolkningen , bredbndsforbindelse mellem de forskellige sundhedsplejelokaliteter , hospitaler , laboratorier og hjem ) .
<SPEAKER ID=144 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Mulighederne og forventningerne fra Lissabon er , desvrre , langt fra situationen i Europa .
Europa har ikke blot ikke magtet at fre an inden for de vigtigste teknologier , Europa halter stadig langt bagefter USA som frhen , vksten er bremset , arbejdslsheden er steget , ny videnskab har vanskeligt ved at komme ind p markedet , og der er fortsat regionale uligheder .
Desvrre synes der ikke p Rdets forrstopmde at vre et sammenhngende program eller forslag , og forslagene fra den franske , tyske og britiske leder begrnser sig til den industrielle sektor .
Der skal p forrstopmdet opstilles nye prioriteter , der er skrddersyet til det nuvrende klima med lavkonjunktur og international spnding , som omfatter en lempelse af kriterierne i stabilitetspagten , skattebegunstigelse til fremme af arbejdskraftintensive aktiviteter , srlige incitamenter til at hjlpe de regioner , der halter bagefter inden for ny teknologi , flles tiltag til at forbedre uddannelsessystemet og overvgning af gennemfrelse af eEurope-mlstningerne i hver medlemsstat .
<SPEAKER ID=145 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Denne beslutning om forberedelsen af forrstopmdet 2003 , der fremhver betydningen af at genskabe trovrdigheden og gennemfre Lissabon-strategien for at forbedre EU ' s konomiske og sociale model inden 2010 , fortjener sttte , selv om det m konstateres , at Europas politiske og konomiske situation er klart mindre gunstig end den , der dannede baggrund for Det Europiske Rd i Lissabon i 2000 .
<P>
Vi m genskabe tilliden til Lissabon-strategien og gennemfre dens mlstninger .
Der m derfor opstilles en vejviser for opflgning og for en smidig transformering af den vedtagne lovgivning til national ret .
<P>
Hvad angr beskftigelse og sociale forhold , skal arbejdsmarkedets parters centrale rolle fremhves .
Derudover m medlemsstaterne gennemfre foranstaltninger , der bedre integrerer de socialt mindre begunstigede grupper p arbejdsmarkedet , og investere i undervisning og livslang uddannelse som en afgrende faktor for individuel og kollektiv fremgang , men de br ogs stte ind over for sort arbejde samt fattigdom og social udstdelse .
<P>
Vi m endvidere forbedre den gensidige anerkendelse af kvalifikationer for at fremme strre og bedre mobilitet .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=146 NAME="Berthu (NI)">
Det Europiske Rds dagsorden for mdet i marts , som netop er blevet prsenteret for os , indeholder en sdan mangfoldighed af konomiske og sociale prioriteter , at den ndvendigvis m skabe forvirring .
Vi ser isr tre negative konsekvenser af den .
<P>
For det frste en total mangel p gennemsigtighed for offentligheden , ligesom mange emner , der betragtes som prioritetssprgsml p europisk niveau , i virkeligheden ikke prioriteres nr s hjt af vores medborgere .
Dernst afsendelsen af et underbevidst budskab , som vi ikke kan acceptere , nemlig at EU er en superstat , der tager sig af alt og har fling med alt .
Endelig og isr en garanteret ineffektivitet , for med s mange prioriteter kan Unionens og medlemsstaternes programmer ikke andet end blive splittede .
<P>
Som jeg sagde under forhandlingen er mange af de foreslede programmer meget interessante , men vi m koncentrere os om nogle vgtige ider .
EU skal ikke indfre et ekstra forvaltningsniveau , som er tungt og stramt .
Det skal forblive fleksibelt og differentieret .
Og det skal lette medlemsstaternes tilvrelse p den internationale scene ved at hjlpe dem med at begrnse indvandringen og ved i WTO at kmpe for , at vi kan opretholde sikkerheden svel som vores samfundsidentitet .
<SPEAKER ID=147 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg tog ordet i morges for at bede om , at topmdet ikke munder ud i et simpelt katalog over gode intentioner , og at mlstningen om fuld beskftigelse med alle dens konsekvenser bliver ophjet til verste mlstning , som alle de andre er afledt af .
<P>
Den beslutning , som blev vedtaget og underskrevet af parlamentsmedlemmerne p hjrefljen og af PSE , var ikke acceptabel , isr fordi afstemningerne havde " liberaliseret " den endnu mere .
<P>
Derfor stemte jeg imod !
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN)">
Vi vil gerne give udtryk for vores tilfredshed med forslagene og med formandskabets lfter i forbindelse med de begivenheder , der venter os , og vi understreger , at et samfund i hurtig udvikling ikke blot medfrer en generel velstand , men ogs tilflde af social udstdelse .
En politik , hvor man srger for de svageste , er kendetegnende for det civiliserede samfund , som ogs skal opfylde de svagestes behov .
<P>
Familien og retten til et vrdigt liv skal stadig vre vores faste holdepunkter , og i den henseende skal vi srge for ligestilling , nr det glder adgangen til undervisning og arbejde samt forhindre udbredelsen af brneporno og enhver form for fysisk og psykisk vold .
<P>
Vi skal vre mere opmrksomme p miljet , fdevaresikkerhed og dyrevelfrd , for livskvaliteten hnger sammen med disse sprgsml .
<P>
Vi skal forhindre de former for praksis , som krnker den fysiske integritet og den personlige vrdighed , f.eks. omskring af kvinder .
<P>
Det er ndvendigt med rammebestemmelser , s hvert land srger for basislnninger og pensions- , sundheds- og sikringssystemer , der svarer til de reelle leveomkostninger , og det er ndvendigt , at de ansatte fr del i virksomhedens overskud og resultater .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , afstemningen er afsluttet .
Mdet er hvet
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Irak .
<SPEAKER ID=153 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg behver ikke at understrege , hvor afgrende de kommende dage vil blive for situationen i Irak .
Der er nu en udbredt opfattelse af , at tiden er ved at lbe ud , og der bliver givet udtryk for det synspunkt , at politiske beslutninger bliver foregrebet af begivenheder og udviklinger , som har deres egen dynamik , der uvgerligt vil fre til ben konflikt med Irak .
<P>
Jeg m sige , at jeg ikke er enig i dette synspunkt .
For mig er intet , mindst af alt krig , givet p forhnd .
Der er altid plads til at forholde sig roligt og opretholde freden , og politikere har pligt til at gre alt , hvad de kan , for at udtmme alle muligheder , fr de beslutter sig for krig .
De kender alle enkelthederne i Irak-krisen , s jeg behver ikke at beskrive den i detaljer .
<P>
Men jeg vil gerne kort gre rede for den seneste udvikling .
For det frste konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) den 27. januar , hvor der blev fremsat en rkke principper for De 15 ' s politik vedrrende Irak .
For det andet formandskabets demarche over for de irakiske missioner i Athen , Bruxelles og New York , hvor det gres helt klart , at Baghdad til fulde , jeblikkeligt og ubetinget skal efterkomme Sikkerhedsrdets resolution 1441 omgende .
For det tredje USA ' s udenrigsminister , Colin Powells , forelggelse for Sikkerhedsrdet den 5. februar af bevis for , at Irak stadig har og fortsat skjuler massedelggelsesvben .
For det fjerde prsident Bushs bebudelse af en ny sikkerhedsrdsresolution , der skal autorisere brug af vold .
For det femte Baghdads beslutning for nylig om at tillade , at en rkke videnskabsmnd kan udsprges privat af de internationale inspektrer , og at tillade flyvninger i irakisk luftrum og endelig den nye statusrapport fra de internationale inspektrer om deres arbejde i Irak , som forventes at blive forelagt den 14. februar .
Disse begivenheder , som jeg har udvalgt , er ikke srlig opmuntrende .
Jeg mener imidlertid , at Baghdads seneste udspil giver os grund til at hbe , at der , forudsat at budskabet er klart , vil vre mulighed for , at Irak til fulde efterkommer resolution 1441 .
<P>
Jeg vil gerne i den forbindelse understrege , at formandskabets hjeste prioritet er at arbejde p en fredelig lsning af denne konflikt , og vi hber , at FN ' s indsats vil fre til positive resultater .
Vi mener , at Irak skal respektere og efterkomme Sikkerhedsrdets resolutioner behrigt , og vi mener , at Irak-krisen afhnger af tre grundlggende parametre : respekt for folkeretten og de enkelte landes territoriale integritet og suvernitet , respekt for menneskerettighederne og mere fred , stabilitet og sikkerhed i omrdet .
Det er netop inden for rammerne af disse parametre , at formandskabet hber at give Europa en strk og samlet stemme , og det vil gre alt for at nedtrappe krisen og finde en fredelig lsning .
Det er derfor , at Rdet ( almindelige anliggender ) var s ivrig efter at fastsl EU ' s flles principper i dets konklusioner den 27. januar , hvor det understreger , for det frste at EU ' s ml stadig er fuldstndig afvikling af Iraks massedelggelsesvben , for det andet at de irakiske myndigheder jeblikkeligt m forsyne inspektrerne med de ndvendige oplysninger og indlede et aktivt samarbejde med de internationale inspektrer , for det tredje at de internationale inspektrers arbejde har vores fulde tillid og sttte , og at vi er tilfredse med , at de agter at fortstte og intensivere deres bestrbelser , for det fjerde at det er Iraks sidste chance for at lse krisen med fredelige midler , og at Irak til fulde skal efterkomme resolution 1441 , og for det femte at Sikkerhedsrdets ansvar for at opretholde international fred og sikkerhed skal respekteres .
<P>
Disse konklusioner var hovedindholdet i vores demarche over for de irakiske missioner i Athen , Bruxelles og New York .
Vi formulerede en flles strategi og systematiserede dens hovedpunkter , som er fuldstndig afvikling af Iraks massedelggelsesvben , udtmning af mulighederne for at lse problemet fredeligt , fuld efterkommelse af Sikkerhedsrdets resolutioner , aktivt samarbejde fra Iraks side , sttte til inspektrernes arbejde og respekt for Sikkerhedsrdets rolle .
Jeg behver naturligvis ikke at sige , at hvis Irak modarbejder yderligere , vil det vre ansvarligt for flgerne og den senere udvikling p grund af dets forhalingstaktikker og ligegyldighed over for kravet om , at det skal efterkomme Sikkerhedsrdets resolutioner .
<P>
Mine damer og herrer , et sprgsml , der rejses , er betydningen af alle disse nyligt indtrufne begivenheder i forbindelse med Irak for en af EU ' s interne dimensioner .
Jeg tnker p den flles udenrigs- og forsvarspolitik .
Der har vret meget debat i de senere r og mneder , og betydningsfulde offentlige personer og regeringer , Europa , Europa-Parlamentet og uafhngige tnketanke har indtaget en hel del holdninger til , hvor vigtigt det er , at der udvikles en flles udenrigs- og forsvarspolitik i Unionen .
Den tid er kommet , hvor handling vil vise , om alle disse ambitise holdninger har nogen reel vgt , eller om det ikke er sdan i jeblikket .
Vi hber ikke , at det sidste bliver tilfldet .
Vi mener ogs , at det er en vanskelig proces , som naturligvis vil vre tidskrvende . P den anden side er det imidlertid ndvendigt , at Europa trffer en rkke beslutninger i dag .
Det skal vrne om dets enhed , det skal vrne om dets rolle p den internationale scene , en rolle , der mske ikke er kendetegnet ved militrmagt og hjprofileret lederskab , men som har frt til fremragende resultater i lbet af de seneste 50 r .
At undervurdere dem er at misfortolke historien .
<P>
Mine damer og herrer , de ledende internationale vbeninspektrer , Hans Blix og hr . El Baradei , vendte for nylig tilbage fra samtaler med Baghdad med en vis optimisme .
De forventes at forelgge deres nste statusrapport for Sikkerhedsrdet den 14. februar , og vi afventer den med stor og benbar interesse .
Formandskabet har besluttet at indkalde til et ekstraordinrt Europisk Rd i begyndelsen af den efterflgende uge , den 17. februar , for at vurdere situationen og forsge at skabe strre enighed om Irak-krisen .
Meget vil afhnge af , hvad inspektrerne siger i deres rapport .
Hvis det overhovedet er positivt , kan det f indflydelse p hele situationen , men hvis der stadig er vigtige ubesvarede sprgsml , vil der skulle gres en stor indsats for at overbevise Irak om , at det fuldt og helt skal efterkomme resolution 1441 , hvis det nsker at undg krig .
I begge tilflde m Europa imidlertid have en systematisk tilgang til den forventede udvikling og formulere en flles holdning , som vil konsolidere dets trovrdighed og give det mulighed for at spille en afgrende rolle .
Kommissionsformand Prodi nvnte i formiddags , hvor vigtig denne proces er .
Som tingene ser ud i dag , i dette kritiske jeblik , vil det ikke blive nogen let opgave , men det er en ndvendig opgave .
Jeg har tiltro til , at de flles vrdier , der forener os , vil gre det bde lettere og mere gennemfrligt .
<P>
Hvilke forventninger har vi til topmdet den 17. februar ?
Vi forventer en sober bedmmelse af alle de forelagte vurderinger , vi forventer en velovervejet tilgang til flgerne af beslutninger truffet om Irak , vi forventer en bekrftelse af , at EU ikke har til hensigt at opgive diplomati og politik som redskaber til lsning af internationale kriser , fr alle muligheder er udtmte , vi forventer sttte til FN ' s rolle som grundlggende institution og system i internationale forbindelser , vi forventer en beslutsom holdning til Iraks overholdelse af FN-resolutioner , vi forventer en klar beslutning om , at Europa som begreb og vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke vil blive tilsidesat , frste gang dens trovrdighed bliver sat p en alvorlig prve .
Vi forventer ogs en beslutning om ethvert initiativ i enhver retning , som kan bidrage til at bevare freden , nedtrappe krisen , afvbne Irak og forhindre undvendig lidelse .
Alt i alt sger vi efter en grund til at tro , at Europa kan skabe dets egen tilgang og overbevise dets transatlantiske partner , Mellemstens befolkning og den offentlige mening i almindelighed og bryde cirklen med stigende spnding , som fremkalder usikkerhed , uvished og ngstelse i store dele af verden .
<P>
Endelig , mine damer og herrer , skal vi besvare sprgsmlet om , hvorvidt vi kan opn enighed .
Mit svar er , at jeg ikke ved , om vi kan , men at vi m forsge , at vi m finde en udvej .
Og vi m udtmme enhver mulighed for at gre det .
Hvad angr Irak , er det ikke kun sprgsml vedrrende Irak , faren for brug af massedelggelsesvben eller magtbalancen i omrdet , der str p spil .
EU ' s trovrdighed , interesser , rolle og fremtidsudsigter str p spil .
Det grske formandskab mener , at det er resultater , der skal beskyttes og styrkes .
Og det glder bde for de eksisterende 15 og for de nye 10 medlemsstater .
Vi har brug for enhed i EU .
Og bagved og ved siden af enhed er der solidaritet .
Og solidaritet betyder ikke bare strukturfondene , det er et horisontalt begreb .
Hvis det bliver undergravet , vil dets flger blive afgrende for alle i Europa , for de enkelte lande og for EU som helhed .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=154 NAME="Nielson">
Hr. formand , p dette afgrende tidspunkt i bestrbelserne p at opn en afvbning af Saddam Husseins styre i Irak , og hvor der forekommer at vre en stadig strre risiko for , at han stadig ikke fuldt ud har forstet behovet for at afvbne , glder jeg mig over denne mulighed for at delagtiggre Dem i vores opfattelse af situationen og den rolle , Europa br spille .
<P>
Det str krystalklart , at Irak skal indg i et mere bent og intenst samarbejde , hvad angr bde form og indhold , hvis vi skal undg en krig .
Der har p det seneste vret visse opmuntrende tegn p samarbejde som resultat af hr . Blix ' og hr .
El Baradeis besg i Baghdad sidste weekend . Vi vil f flere oplysninger om omfanget af Iraks samarbejde nste fredag , nr chefinspektrerne aflgger rapport til Sikkerhedsrdet .
<P>
Vi nrmer os et andet afgrende punkt i sprgsmlet om , hvorvidt Saddam er villig til at afvbne eller ej .
Man kan uanset eventuelle overvejelser let forestille sig , at situationen fortsat vil vre ret uklar og ben for forskellige fortolkninger .
Vi m under alle omstndigheder holde os til inspektrernes evaluering og vre opmrksomme p , at krig br forblive den sidste udvej .
<P>
Vi br tage udgangspunkt i FN ' s Sikkerhedsrds rolle og folkerettens forrang , hvis vi nsker at bevare et trovrdigt system til opretholdelse af fred og sikkerhed .
Europa-Parlamentets seneste beslutning , hvori det fuldt ud tilslutter sig den mellemstatslige lsning , var et klart signal i denne retning .
<P>
Som bekendt bekrfter de seneste begivenheder , at medlemsstaterne har meget forskellige synspunkter p dette omrde , og at det er en stor udfordring for EU at n frem til en flles holdning .
EU fremstr faktisk svagere og mere splittet end nogensinde .
Disse uoverensstemmelse er ikke resultatet af en mindre institutionel mangel i EU ' s opbygning .
Vi har allerede den hjtstende reprsentant , som varetager ansvaret for at udtale sig p EU ' s vegne .
Uoverensstemmelserne er rlige og reelle og afspejler , at det er ndvendigt at gennemfre mere gennemgribende ndringer , hvis Europa skal n frem til en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er et sandhedens jeblik .
Alt andet end en afgrelse truffet med kvalificeret flertal vil ikke udgre en lsning .
Det er et forhold , som vi br holde os for je i den aktuelle institutionelle og forfatningsmssige debat .
Der er under alle omstndigheder nu et udtalt behov for afklaring , og i denne henseende finder vi det hensigtsmssigt , at formandskabet har indkaldt til et ekstraordinrt topmde nste mandag for at forsge at f EU til at tale med n stemme og definere EU ' s holdning p baggrund af de seneste begivenheder .
<P>
Det er ikke Europa-Kommissionens opgave at spekulere i hypotetiske muligheder eller fremtidige hndelsesforlb .
Mange scenarier er fortsat mulige - herunder sandsynligheden for et militrangreb .
Ikke desto mindre er vores vsentligste opgave p nuvrende tidspunkt at give uforbeholden sttte til Sikkerhedsrdet .
Det er vel overfldigt at ppege , at vi alle samtidig br overveje , hvad vi skal gre , hvis tingene ikke gr , som vi nsker det .
<P>
Hvad angr krisens humanitre aspekter , er den humanitre situation i Irak allerede uholdbar efter 20 rs nedbrydning i klvandet p en lang krig mod Iran efterfulgt af Golfkrigen og 10 rs internationale sanktioner .
Europa-Kommissionen er gennem ECHO den strste eksterne bidragyder til Irak uden for olie for mad-programmet ( som finansieres med irakiske penge ) .
ECHO har i de sidste 10 r leveret humanitr bistand til Iraks befolkning for 156 millioner euro .
<P>
I juni 2002 godkendte ECHO en global humanitr plan p 13 millioner euro , som fokuserer p sundhed og vand og sanitet som et supplement til olie for mad-programmet .
De sledes finansierede aktioner vil vare til sommeren 2003 .
<P>
ECHO har for 2003 remrket 15 millioner euro til viderefrelse af denne - mere eller mindre normale - humanitre aktion i Irak .
Det ansls , at over 7 millioner irakere er omfattet af ECHO ' s bistand .
<P>
En eventuel militr aktion mod Irak vil forvrre levevilkrene for det irakiske folk og isr for de mest udsatte grupper i civilbefolkningen .
Et militrt angreb kan f humanitre konsekvenser i hele regionen som flge af flygtningestrmmene og desuden med stor sandsynlighed negative flger for konflikten mellem Israel og Palstina .
<P>
Kommissionen er i jeblikket i frd med at gennemg undersgelser og analyser med henblik p forebyggende foranstaltninger i tilflde af en konflikt .
ECHO er i lbende og meget nr kontakt med alle de vigtigste humanitre partnere og isr med FN-organerne OCHA , UNICEF , UNHCR , WHO , WFP , Rde Kors - bde ICRC og IFRC - og ngo ' er i regionen , ligesom det er vigtigt at vre i tt kontakt med UNHRA .
<P>
ECHO har for nylig sendt to ekspeditioner til Irak og nabolandene for at vurdere den aktuelle humanitre situation og sikkerhedsforanstaltninger for personalet og flge de forskellige humanitre organisationers forberedelser p en eventuel konflikt i Irak .
Formlet er at vre i stand til at reagere hurtigt p eventuelle ndringer i den humanitre situation .
Disse ekspeditioner undersgte ogs sikkerhedsforanstaltningerne for hjlpearbejderne og de humanitre operationer - evakueringsplaner og lignende .
<P>
Man br sikre en streng adskillelse mellem militre aktioner og humanitr bistand for at sikre , at det er muligt at yde hjlp .
Den humanitre bistand har sit eget rationale og sine egne ml .
Den er baseret p civilbefolkningens behov og tildeles udelukkede med udgangspunkt heri .
<P>
Neutralitet og upartiskhed er afgrende for at f adgang til befolkningen og en ubetinget forudstning for hjlpearbejdernes sikkerhed .
Det er ikke nskvrdigt , at de vbnede styrker yder eller bistr ved humanitr bistand .
Det br i givet fald ske i nr samordning med og afgres af humanitre organisationer , som er i besiddelse af et tilstrkkeligt mandat , knowhow og erfaring .
Det er de retningsgivende principper bag vores evaluering og vores mulige indsats p omrdet humanitr bistand i tilflde af en konflikt .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg (PPE-DE).">
Hr. formand , som et indlg til forretningsordenen vil jeg ppege , at vi st over for en trussel mod verdensfreden .
Det er en yderst alvorlig situation .
Dette parlament viser sin manglende situationsfornemmelse ved at afholde en to timer lang debat om dette emne uden mulighed for at anvende catch the eye-proceduren , hvorfor kun et begrnset antal medlemmer vil kunne komme til orde .
<P>
Hvis Parlamentet skal vre relevant , m det afstte mere tid , s alle synspunkter kan komme til udtryk .
Det er uretfrdigt , at det er forbeholdt de ledende medlemmer af Parlamentet , og at almindelige medlemmer ikke kan tage ordet .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden.">
Jeg foreslr , at kolleger , der har bekymringer p dette omrde , i frste instans forelgger dem i forbindelse med fastlggelsen af dagsordenen p Formandskonferencen , hvilket er det korrekte sted at gre dem gldende .
Dette er vores anden omfattende drftelse af dette emne inden for de seneste uger .
Det vil ikke blive den sidste .
Jeg hber , at de forskellige holdninger vil kunne komme til udtryk under forhandlingerne .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , EU og NATO str over for en ulykke . Europa frembyder et trist billede , men i enhver krise ligger der ogs en chance .
Derfor br vi ikke sige , at den flles europiske udenrigs- og sikkerhedspolitik er meningsls , at den er mislykkedes . Vi skal tvrtimod styrke vores anstrengelser , s vi fr en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Men den skal vre baseret p en klar analyse . Analysen er , at problemet er Saddam Hussein , som leder et terrorregime , som er baseret p forbrydelser , terror og mord .
Hr. kommissr , egentlig er Irak et meget rigt land , men det bliver udplyndret af sin diktator .
S hvis man ser problemet hos USA , forveksler man rsag og virkning .
Problemet ligger hos den irakiske diktator .
<P>
Vores gruppe mener helt afgjort , at massedelggelsesvben i hnderne p Saddam Hussein er en fare for regionen og en fare for verdensfreden .
Afrustningen skal ske inden for FN ' s rammer , fredeligt , hvis det kan lade sig gre , og hvis det ikke kan ske p fredelig vis , m det gres militrt .
Ansvaret for , om det skal ske fredeligt eller militrt , ligger hos Saddam Hussein , den irakiske diktator .
<P>
( Bifald )
<P>
Lad os lige mindes kronologien i begivenhederne .
Kernen i den europiske og atlantiske uenighed er Tysklands selvvalgte isolation , som Tysklands nuvrende kansler m tage ansvaret for .
<P>
( Bifald fra hjre , tilrb )
<P>
Ved at den tyske forbundskansler under valgkampen til Forbundsdagen , hvad rsagerne s har vret , skabte Tysklands selvvalgte isolation , ved at han sagde : " Lige meget hvad FN gr , s vil vi aldrig vre med !
" , tog han presset af Saddam Hussein , og han opfrte sig antieuropisk , for man taler frst med europerne , fr man afgiver erklringer af en sdan rkkevidde p offentlige valgmder .
Han gentog det hele under valgkampen til et delstatsvalg . Men det havde han ikke succes med , hvad stemmerne angr .
<P>
S er der et andet element i kronologien , nemlig den tysk-franske erklring i forbindelse med hjtidelighederne omkring Elyse-aftalen .
Her opstod der politisk-psykologisk - det siger jeg isr ogs til vores franske venner - det fejlagtige indtryk , at den franske holdning nu ogs var Tysklands .
Frankrig har hele tiden vret langt mere differentieret , men det var det politiske indtryk , der opstod .
<P>
S var der erklringen fra de otte .
For vores gruppe kan jeg sige , at vi beklager fremgangsmden , at man ikke handlede efter fllesskabsprocedurer , og vi kan ikke g ind for den .
Men vi er enige i erklringens indhold .
Den var ogs ndvendig , s vi kunne sende vores amerikanske partnere et signal om vores venskab .
<P>
( Bifald fra midten og fra hjre )
<P>
Nu er sprgsmlet , hvad der s skal ske .
Jeg vil anbefale , at man overvejer , hvordan vi opfatter vores forhold til Amerika .
Hvis vi opfatter Europas enhed som en modstning til USA , s bygger vi dette Europa p sand .
Vi nsker tvrtimod et partnerskab mellem EU og USA , som er baseret p et ligeberettiget samarbejde , p partnerskab fra alle sider .
<P>
Her har vi naturligvis ogs nogle krav til vores amerikanske partner .
Vi synes ikke , det er rigtigt , at den amerikanske regering under prsident Bush foretrkker at se USA ' s forhold til Europa bilateralt , det vil sige Washington-Paris , Washington-London , Washington-Rom , Washington-Madrid , Washington-Berlin osv .
Vi skal definere forholdet mellem USA og Europa p en sdan mde , at europerne handler i fllesskab , og de europiske institutioner er forhandlingspartner for den amerikanske regering .
<P>
( Bifald )
<P>
For hvis ikke vi opbygger dette ligeberettigede partnerskab med Amerika , er det ogs i modstrid med amerikanske interesser , som vi ser det nu , hvor den europiske uenighed har konsekvenser for NATO .
Ogs den amerikanske regering og prsident Bush br erkende , at Europas enhed er en vrdi , som ogs er i USA ' s interesse .
<P>
Jeg tror ligesom vores gruppe , at det ville vre en skbnesvanger vej , hvis vi vendte tilbage til de gamle aksekonstellationer i Europa .
Prv at forestille Dem , at der , som der i disse dage er tendenser til , var - jeg vil ikke tale om akser , men en slags flles holdning Paris-Berlin-Moskva p den ene side og p den anden side London-Rom-Madrid-Washington .
Det ville jo vre en skrkvision , hvis Europa s sdan ud .
Derfor m vi handle inden for rammerne af Fllesskabet .
Alt , hvad vi gr nu , m vi gre i fllesskab .
<P>
Derfor , hr. rdsformand , sttter vores gruppe Deres beslutning om at indkalde stats- og regeringscheferne til et topmde .
<P>
Lige en bemrkning om Tyrkiet .
Nr vores tyrkiske partner beder om , at vi tager dem med i planlgningen , stiller forsvarsvben til deres rdighed , s synes jeg ikke , vi kan afvise en sdan anmodning .
Jeg hber , at der ogs bliver fundet et resultat i dette sprgsml !
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg nsker for rdsformandskabet p mandag , at vi opnr tre ting : en flles holdning for europerne , overvindelse af den dybe klft til USA og et signal til den irakiske diktator om , at han skal afruste .
Forhbentlig sker det p fredelig vis inden for FN ' s rammer !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , den strste gevinst ved den europiske konstruktion er , at det i mere end et halvt rhundrede er lykkedes os at f brudt krigens mnster og erstatte den af fred og en flles skbne .
De europiske folk lever ikke kun sammen i EU , men deler en flles skbne med broderskab og gensidig tolerance .
Vi fortstter opbygningen af Europa , om end med besvr , men det forenede Europa er hverken det gamle Europa med endemiske borgerkrige landene imellem eller det nye Europa , som var fortaler for fascisme og nazisme .
I dag er der meget mere , der knytter os sammen , end der splitter os .
Vi nsker alle fred , vi er alle imod blodtrstige diktatorer , og vi nsker alle at f udryddet massedelggelsesvbnene .
<P>
I en familie - og i EU - kan der til tider vre spndinger , men vi skal vre i stand til at overvinde dem ved hjlp af solidaritet og gensidig forpligtelse .
Den linje , der kan forene Europa , er FN ' s mandat , respekten for den internationale ret og inspektrernes fortsatte arbejde .
Vi er ikke tvunget til at g i krig , vi skal arbejde for at give freden en chance .
<P>
I denne henseende sttter og hilser vi i Den Socialdemokratiske Gruppe , hr. formand , mine damer og herrer , EU-formand Simitis ' vellykkede og belejlige initiativ , der gr ud p , at vi skal gre alt , hvad vi kan , for at n frem til en flles holdning og overvinde uoverensstemmelserne i Rdet og i de kandidatlande , der allerede er medlem af vores Union .
<P>
Tillad mig , hr . Poettering , at komme med en korrektion til omtalen af den nuvrende tyske regerings isolation .
Jeg vil gerne minde Dem om , at den frste regering i Forbundsrepublikken , som efter krigen har ptaget sig store internationale forpligtelser , er kansler Schrders socialdemokratisk-grnne koalitionsregering .
Tidligere var der kun passivitet .
Schrder-regeringen str derfor ikke alene , den er i godt selskab .
<P>
Hvad angr vores ansvar som Europa-Parlament , stod vi i hj grad sammen om den beslutning , der blev vedtaget i januar med stort flertal - og som Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sjovt nok trak sig fra i sidste jeblik efter at have forhandlet den . Min gruppe anmoder formanden om , at denne beslutning bliver ledetrden for hans indlg p mandag , hvor vi opfordrer ham til at komme med en hjtidelig opfordring og insistere p behovet for , at FN ' s Sikkerhedsrds beslutninger bliver gennemfrt og efterlevet .
Vi opfordrer ham ligeledes til at give udtryk for modstand mod enhver form for ensidig aktion og til at tage i betragtning , at et forebyggende angreb ikke er i overensstemmelse med FN ' s charter . Endelig opfordrer vi ham til at bede Rdet og medlemsstaterne om at tage initiativ til , at Den Internationale Straffedomstol gr den irakiske leder ansvarlig for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
I denne forbindelse er det vigtigt at ppege , at vi p nuvrende tidspunkt ikke skal foregribe begivenhederne .
Krigsmaskineriet skal ikke tilegne sig en egen dynamik og kaste os ud i en militr aktion . Det er fortsat muligt at undg krig , og der er stadig brug for FN-organisationen .
<P>
De geopolitiske flger af en aktion baseret p en ensidig beslutning uden for Sikkerhedsrdets rammer ville vre katastrofale , ikke kun for Irak , men for hele Mellemsten , og f uforudsigelige konsekvenser .
Vi m ikke glemme , at Irak trods alt fortsat er et verdsligt styre med religis pluralisme , hvilket er vigtigt i lyset af den voksende fundamentalisme .
Vi har lyttet til Kommissionens beretning om humanitre sprgsml , som jeg takker kommissr Nielson for , og som ogs ppeger disse risici .
<P>
Vi skal derfor blive ved med at sttte inspektrerne og gentage , at Irak skal opfylde alle Sikkerhedsrdets resolutioner uden at give landet mulighed for at komme med nogen form for undskyldninger eller undvigende svar .
I denne henseende er det et positivt skridt , at chefinspektrerne har registreret , at Irak er get med til at tillade rekognosceringsflyvninger og samarbejder .
I dette jeblik har det internationale samfund lagt sin tillid i inspektrernes hnder .
De skal fortstte deres arbejde , og vi skal sttte dem .
<P>
Endelig har vi , hr. formand , siden den 11. september insisteret p behovet for at koordinere indsatsen med USA , og vi har givet udtryk for vores solidaritet med dette store land i forbindelse med bekmpelsen af truslen fra den internationale terrorisme .
Det skyldes ikke kun historisk taknemmelighed eller venskab p grund af USA ' s rolle til fordel for det europiske demokrati i de to verdenskrige .
Sprgsmlet er ikke , om vi i dag er mere eller mindre venner p papiret med USA .
Vi er uenige i doktrinen om forebyggende krig , og det er vi ndt til at sige til dem .
Vi er meget uenige , og vi synes , at forsvarsminister Rumsfelds uheldige udtalelser i Mnchen i sidste uge er helt forkastelige , da han fornrmer et europisk land og ikke forklarer det , han burde have forklaret , nemlig hvorfor han , da han var minister i Reagans regering , tog til Baghdad for at give sin davrende allierede Saddam Hussein massedelggelsesvben .
Der er brug for en forklaring .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg slutter , hr. formand , med at sige , at vi er venner og allierede , som handler , som virkelige venner gr : Vi siger , hvad vi tnker .
Vi er USA ' s allierede af principielle rsager og p grund af det flles historiske ansvar .
Vi skal kmpe for at give freden og hbet en chance , vi er ikke dmt til krig og massedelggelse , og vi anmoder EU-formand Simitis om at sikre , at Europa taler med n stemme p mandag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , det var svrt at forestille sig , at uenigheden i verdenssamfundet som helhed og EU i srdeleshed kunne blive dybere , end da premierministrene i " 8-banden " underskrev deres uoverlagte brev , hvori de bakker op om USA i Irak-sprgsmlet .
Men vi bevger os nu ned p hidtil usete dybder af offentlig splid , idet uoverensstemmelserne fra FN og EU spreder sig til NATO .
Anarkiet hersker i vores internationale institutioner , og det gavner kun Saddam Hussein .
<P>
Hvis vi skal forhindre , at disse sprkker udvikler sig til en virkelig klft , m vi trkke os ud af disse sknderier og vende tilbage til de oprindelige principper og g frem p grundlag af det , der forener dem .
De Forenede Nationer , NATO , De Europiske Fllesskaber , disse institutioner har tjent os vel , og de er for vrdifulde til at blive tilsidesat som flge af de aktuelle uoverensstemmelser .
<P>
Og hvis det krver lidt tlmodighed fra amerikansk side , er det ingen skade til .
Offentligheden i USA er ikke s enig , som prsident Bush pstr - over en tredjedel nsker fortsat en ny afstemning i FN om tilladelse til en konflikt , og nsten en fjerdedel nsker overhovedet ikke at sende amerikanske tropper til Irak .
Nr en tidligere prsident tilskynder til tlmodighed , og den fremtrdende demokrat , senator John Kerry , hber p et Amerika , " hvor militr magt ikke overskygges af vores behov for olie " , er det sprgsmlet , hvorvidt der reelt er to-parti-sttte bag prsident Bush , og om han har den forndne trovrdighed .
<P>
Demokrati kan vre vanskeligt , og det krver ofte tid og gode argumenter at vinde sttte for en sag .
Men det er bedre at tage sig tiden til at gre det og gre det ordentligt end at kaste sig hovedkuls ud i et forlb .
De Liberale lyknsker derfor det grske formandskab med at have indkaldt til mdet nste mandag .
Vi antager , at alle regeringer vil deltage .
De br vre indstillet p at lytte og bestrbe sig p at n frem til en flles holdning og ikke blot gentage de kendte holdninger .
<P>
Europas ledere skal passe p , at de ikke overspiller deres hnd .
De Forenede Nationers Flygtningehjkommissariat gr med rette ud fra den antagelse , at de m forberede sig p det vrste , mens de fortstter med at hbe p det bedste , ved at opstille beredskabsplaner for en eventuel flygtningekrise .
Som en kollektiv forsvarsorganisation br NATO lade sig lede af de samme principper , og det er alle NATO-landes pligt at sttte Tyrkiets anmodning om bistand i henhold til den nordatlantiske traktats artikel 4 .
<P>
I betragtning af de forbehold , han fremsatte sidste gang , vil Hans Blix ' rapport p fredag vre af ganske srlig betydning .
Alle , der nsker flere inspektrer , br notere sig hans bemrkning om , at det strste problem ikke er antallet af inspektrer , men snarere sprgsmlet om aktivt samarbejde fra irakisk side .
Hvis han rapporterer om fremskridt i retning af aktivt samarbejde , br USA og England tilsvarende give FN-processen plads til at fungere .
<P>
Midt i al denne elendighed kan vi mske hente trst i et spagt hb .
Nr inspektrerne skal aflgge rapport igen p fredag , vil verdens jne igen vre rettet mod FN ' s Sikkerhedsrd .
Det vil vre det organ , der reprsenterer det internationale samfunds verste autoritet og tager stilling til Iraks skbne .
Vi br glde os over det faktum , at FN , der er oprettet for at bevare freden i verden , er i centrum for denne proces .
Lad os beholde det dr .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , De 15 str over for en afgrende prve .
Den holdning , de indtager i de kommende dage , med udsigt til en ny Golfkrig , tegner reelt konturerne af en vision af Europa og en opfattelse af verden .
De skal tage ansvar i en situation , som ikke giver plads for et af disse blde eksempler p konsensus , som FUSP alt for ofte har vist os indtil videre .
Mellem Bush-regeringens pres for at skabe en krigskoalition og kravene fra den europiske offentlighed , som er massivt imod en krig , er der ingen middelvej , der skal trffes et valg .
<P>
Hvilket budskab sender Parlamentet under disse omstndigheder til Det Europiske Rd ?
Dets beslutning af 30. januar var klar p de centrale punkter og bevarer hele sin aktualitet .
Tillad mig at tilfje nogle eksempler taget fra de bevgende oplevelser , som den delegation p mere end 30 europiske parlamentsmedlemmer fra 11 lande og fire forskellige politiske grupper , der netop er hjemvendt fra Irak , har haft .
<P>
Jeg vil gerne med det samme feje de luskede bemrkninger til side fra dem , som har forsgt at fremstille os som om , vi str i gld til Saddam Hussein .
Selv iflge de tilstedevrende journalister var der i stedet tale om den mest uafhngige delegation af alle i senere tid .
For det frste er vores forbindelser med de demokratiske modstandere af regimet i Baghdad og vores absolutte afvisning af Saddam tilstrkkeligt kendte til , at jeg ikke vil dvle ved disse smlige , ubegrundede beskyldninger .
Jeg hber i den forbindelse , at Europa-Parlamentets ad hoc-delegation i Irak ikke stopper i New York , men fortstter helt til endestationen Baghdad .
Omvendt vil vores delegation hurtigt rejse videre til New York og Washington , hvor antikrigsbevgelsen breder sig dag for dag og helt ind i Kongressen .
<P>
Hvad s og hrte vi s i Irak , og hvilke flles konklusioner har vi draget heraf ?
Der er frst og fremmest vores samlede indtryk og informationer om befolkningens levevilkr fra Baghdad med sine mest forfordelte forstder til Basra i Syd og Mosul i Nord med sin kolossale flygtningelejr med kurdere fra Tyrkiet .
Overalt er fattigdommen massiv og de sociale tilbageskridt spektakulre iflge dem , der kendte Irak fr Golfkrigen og i endnu hjere grad fr krigen mod Iran .
<P>
De har ikke lngere nogen konomi bortset fra olien , hvis eksport er faldet til halvdelen p grund af manglende investeringer .
I landomrderne er aktiviteten get i oplsning , rkenen vokser , og udvandringen accelererer .
FN-udsendingene slr alarm , for en tredjedel af befolkningen lider af kronisk fejlernring , og en tredjedel af brnene er alvorligt underernrede .
Brneddeligheden er eksploderet de sidste 10 r .
Mere end 8.000 skoler er faldefrdige og ville krve en istandsttelse , som nu er alt for bekostelig .
De studerende har ingen bger , og en lrer tjener , hvad der svarer til nogle f euro om mneden .
<P>
I dagens Irak lever menneskene ikke , de forsger at overleve takket vre den magre hjlp fra olie for mad-programmet , som finansieres af indtgterne fra olien , og hvis forvaltning er direkte afhngig af magten .
Det er resultatet af 12 rs embargo . Det er tvingende ndvendigt at stte en stopper for denne kollektive afstraffelse .
<P>
Man fr i vrigt en id om , hvilke minder krigen har efterladt i folks tanker , nr man , som vi gjorde det , rejser til den skaldt demilitariserede zone i den sydlige del af landet .
Her minder en uoverskuelig samling tankvogne , biler , jeeps og busser os om , at et bombardement i de sidste timer af konflikten p trods af , at de irakiske tropper trak sig tilbage , krvede mere end 30.000 undvendige ofre .
<P>
I dag hersker derfor fatalisme , resignation og et tavst traume .
En ny krig ville uundgeligt fre til en dramatisk uorden i forsyningen af mad og vand .
Det ville vre en humanitr katastrofe .
Alene det er grund nok til at stte en radikal stopper for enhver ny beslutning om krig i vores jne , ligegyldigt hvad omstndighederne er .
Hertil fjes en anden grund , nemlig risikoen for destabilisering af hele regionen og i frste omgang Mellemsten , hvor det palstinensiske folk i dag str over for en af de vrste situationer i hele sin historie .
<P>
En anden markant begivenhed var i vores jne mdet med FN-inspektrernes ordfrer og lederen af FN ' s vbeninspektionscenter i Baghdad .
Det , de fortalte os , var almindelig sund fornuft , nemlig for det frste at s lnge inspektrerne er p stedet , kan Saddam vanskeligt producere forbudte vben .
Og dernst at det er totalt umuligt at udfre en sdan mission p to mneder , men at det internationale samfunds mlstning , som gr ud p at sikre sig , at Irak ikke lngere udgr en trussel for verden , kan ns p sigt og med de rette midler og myndighedernes samarbejde .
<P>
Derfor erklrede vi offentligt , p stedet , at Iraks eneste chance i dag i vores jne ligger i et totalt samarbejde med FN ' s vbeninspektrer .
Det er ogs grunden til , at de fransk-tyske forslag , som sigter mod at give inspektrerne flere midler , i vores jne i dag er den eneste acceptable udvej ud af denne krise , hvor enhver militr operation er udelukket .
<P>
Det er den holdning , vores gruppe forventer , at medlemsstaterne indtager , og i hj grad de af dem , som sidder i FN ' s Sikkerhedsrd , og i endnu hjere grad , sfremt de har vetoret , hvilket de har pligt til at benytte sig af om ndvendigt , hvis det skulle vre den eneste mde at ngte at sanktionere en flok magtberusede menneskers skamfulde handlinger , mennesker , som nu bringer balancen og verdensfreden i fare .
Hvilken tillid ville der vre tilbage til FN , hvis troen p den strkes lov fik en hndfuld medlemsstater til lige s kynisk at bryde nden i FN ' s charter ?
<P>
Nste lrdag vil der verden over i mange lande rejse sig en hidtil uset blge af protester imod krigen .
Vi hber , at det strst mulige antal europiske parlamentsmedlemmer viser sig ved disse demonstrationer , for Europa har pligt til at sige nej til et imperialistisk maskineri , hvis nye strategiske doktrin , som blev offentliggjort af Bush-regeringen den 20. september , illustrerer arten og omfanget , nemlig dyrkelsen af militrmagten , trsten efter herredmme og pstanden om at handle alene , om ndvendigt og forebyggende for at n nogle ml , som intet har at gre med verdens sikkerhed .
<P>
Allierede , men ikke afrettede , sagde vi straks efter den 11. september .
Vi m gre opmrksom p dette princip over for den hndfuld af De 15 ' s ledere , som er klar til at dele Europa p et signal fra Det Hvide Hus .
Hvad angr kandidatlandene , er det efter min mening p tide inden ratificeringen af tiltrdelsestraktaterne at sige ligeud , at det er ndvendigt , at vi er helt afklarede omkring vores flles ambition . Vi skal ikke blande det nye Europa og en reform af NATO sammen .
<P>
Vi m leve op til den offentlige europiske opinion , som breder sig over hele kontinentet .
Iflge en stigende del af vores borgere er USA i frd med at tabe det , de har vundet i magt , i tillid p grund af det messianske og storhedsvanvittige vildspor , som deres ledere er ude p .
Situationen betror EU et historisk ansvar , ikke over for Amerika , men over for den farlige hegemonisme hos dem , der foregiver at regere verden i dens navn for s bagefter at fre den ud i kaos .
<P>
Vi str , som jeg sagde , over for en afgrende prve .
Historien str ikke skrevet .
Gid de , der har kortene p hnden , m leve op til deres ansvar .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , den offentlige opinion fortstter med et meget stort flertal i alle EU-landene med at modstte sig tanken om krig i Irak .
Hvis vores egentlige ml er at afvbne Irak , m vi styrke vbeninspektionerne .
Vbeninspektrerne er alternativet til krig .
Hvis mlet derimod er frst at vlte det irakiske regime med magt , m man med det samme konkludere , som den amerikanske regering gr , at vbeninspektionerne ikke lngere giver mening .
<P>
Vi m derfor p fredag i Sikkerhedsrdet stadfste , at det eneste forml med resolution 1441 er at afvbne Irak .
Jeg gr opmrksom p , at den beslutning , som blev vedtaget af plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet den 30. januar , klart indgr i denne tankegang .
Denne holdning betyder p ingen mde , at vi accepterer den irakiske regerings diktatoriske natur .
Den betyder , at vi ikke nsker , at et styre skal vltes gennem en krig .
Det er den tyske regerings holdning , hr . Poettering , og den str ikke alene , det er ogs den franske og den belgiske regerings holdning , og jeg hber , at det bliver den flles holdning blandt de 15 regeringer i Unionen nste mandag i Det Europiske Rd .
Jeg er under alle omstndigheder stolt over den holdning , som de forskellige regeringer indtager .
<P>
Jeg nvnte de offentlige opinioner i Europa , men jeg vil ogs gerne give en lidt kortere beskrivelse end hr . Wurtz ' af den irakiske befolknings skbne .
Ogs jeg deltog i delegationen p 31 parlamentsmedlemmer .
Vores kontakt p stedet med svel FN-agenturets ledere som de ansvarlige ngo ' ere leder os til enstemmigt at konstatere , at den irakiske befolkning efter to krige og den nuvrende embargo er i kn .
En ny krig i Irak ville tydeligvis f katastrofale humanitre flger , som alle de FN-aktrer , der er vendt hjem fra Baghdad , har bekrftet over for os .
Er det virkelig p den mde , vi har tnkt os at skabe en fremtid for befolkningerne i Irak ?
<P>
Til slut vil jeg gerne for at give det irakiske folk nyt hb insistere , som jeg allerede har gjort tidligere , og som vi gjorde p det foregende mde , p ndvendigheden af at skifte embargoens regime ud .
Fr den 11. september 2001 erkendte hele det internationale samfund de negative konsekvenser af denne embargo , som sttter diktaturet , og som fastholder befolkningen i en afhngighedstilstand , samtidig med at den kvler den irakiske konomi .
Jeg ville foresl , at der parallelt med en styrkelse af vbeninspektionerne skete en revidering af mandatet for " olie for mad " programmet , som ville gre det muligt at kbe lokale varer og fokuserede p en genoplivning af den irakiske konomi , og som overlod distributionen af fdevarerationerne til FN ' s verdensfdevareprogram .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , dette er en usdvanlig vigtig debat .
Den internationale situation er prget af stadig strre spndinger .
Hvis ikke vi passer p , og hvis denne krise ikke forvaltes korrekt , vil det blot f alvorlige og langsigtede virkninger for os alle p mange fronter .
<P>
Det vil vre tragisk , hvis De Forenede Nationers autoritet svkkes i en sdan grad , at de mister al international trovrdighed .
Det er grunden til , at det er s vigtigt at sikre , at De Forenede Nationer er involveret i hvert enkelt skridt i de begivenheder , der skal fre til en fjernelse af den irakiske regerings massedelggelsesvben .
Den internationale sikkerhed varetages bedst i en kollektiv sammenhng gennem globale institutioner ssom De Forenede Nationer .
Det er p mange mder isr vigtigt for de mindre medlemsstater , at deres sikkerhed beskyttes af internationale organisationer som De Forenede Nationer .
<P>
Det er netop det springende punkt .
Der er virkelig velvilje , sttte og tillid i den europiske befolkning til det arbejde , der udfres i De Forenede Nationer .
Faktisk er der ingen , der p noget tidspunkt betvivler professionalismen og integriteten hos de FN-tjenestemnd , der officielt beskftiger sig med inspektionerne i Irak .
De Forenede Nationer har vret involveret i hele processen til fjernelse af den irakiske regerings massedelggelsesvben .
De Forenende Nationer br fortsat spille en hovedrolle i den igangvrende afvbningsproces .
En unilateral aktion i de kommende uger vil kunne f alvorlige og skadelige flger for De Forenede Nationers trovrdighed som en organisation , der sikrer opretholdelsen af den internationale retsorden .
<P>
Vbeninspektionerne br fortstte , s lnge inspektrerne selv og De Forenede Nationers Sikkerhedsrd mener , at de tjener et fornuftigt forml .
Vi nsker alle en fredelig lsning p denne sag i form af sikkerhed for , at Iraks regering efterkommer De Forenede Nationers Sikkerhedsrds resolution 1441 .
Saddam Hussein m erkende , at det internationale samfund nsker at n til en fredelig lsning i denne sag .
Afvbning af Saddam Hussein p fredelig vis er langt den mest acceptable lsning og det forlb , vi alle foretrkker .
<P>
EU-regeringerne mdes nste mandag for at tage den politiske situation op til fornyet overvejelse .
Dette mde finder sted p et tidspunkt med stigende spndinger mellem de forskellige EU-stater .
Jeg hber virkelig , at dette mde kan og vil blive brugt til at mindske disse spndinger , som ikke tjener nogen interesser overhovedet .
Dette mde afholdes kun nogle f dage efter offentliggrelsen af den nste rapport fra De Forenede Nationers vbeninspektrer .
<P>
Vi br fortsat forsge at sikre en flles europisk holdning til Irak , uanset de meget klare uoverensstemmelser i tilgangen til dette sprgsml , der i dag kan konstateres hos de forskellige EU-regeringer .
Vi m alle forsge at anskue de nste uger ud fra en flles indfaldsvinkel og p en rolig og fornuftig mde .
<P>
Men vi kan ikke tillade , at Saddam Hussein som tidligere forsger at lade hnt om De Forenede Nationers autoritet .
Vi m ikke glemme , at han er en mand , der har gjort sig skyldig i brutale krnkelser af menneskerettighederne i forhold til sit eget folk .
Han har brugt kemiske vben mod sit eget folk , han har invaderet Iran og Kuwait og tidligere bombet Saudi-Arabien og Israel .
Det er virkelig en lang rkke vidnesbyrd om brutal krigeriskhed .
Saddam Hussein skal afvbnes , og han m erkende , at det internationale samfund fortsat vil krve , at han afvbner .
Men det br stadig vre De Forenede Nationer , der overvger gennemfrelsen af De Forenede Nationers resolution 1441 eller kommende resolutioner , som FN mtte vedtage i denne meget vigtige og flsomme sag .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Den gensidige skade , der er voldt tvrs over Atlanterhavet i de seneste dage , har hverken gavnet den irakiske befolkning eller den internationale sikkerhed .
Det er faktisk kun det eksisterende terrorregime i Baghdad , der kan f fordel af den .
Og s taler vi om en potentiel nabo til EU i betragtning af Tyrkiets kandidatstatus .
Dette politiske valg fr mig til at stille det grske formandskab et par sprgsml : Har Rdet affundet sig med den interne status quo i Irak - med alle de farlige flger , det kunne f for nationen og regionen - eller strber Rdet efter et bedre internt og eksternt perspektiv for Irak ved at involvere Iraks meget forskelligartede opposition aktivt ?
Fr eller siden vil en ny inddmningspolitik over for Saddam Hussein vre til alvorlig skade for det internationale samfund og dermed ogs for EU .
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer Tyrkiets holdning til kurderne i det nordlige Irak .
Jeg gr ud fra , at Tyrkiet ogs er blevet inviteret til de europiske kriseforhandlinger vedrrende Irak p mandag .
I henhold til internationale presseforlydender fr kandidatlandene ogs en invitation .
Agter Rdet ogs at rejse det kurdiske sprgsml , som er en afgrende faktor i Irak-krisen , over for Tyrkiet ved disse forhandlinger ?
Jeg antager , hr. formand , at Rdet ikke er splittet i sprgsmlet om at bevare Iraks territoriale integritet !
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror kun , at der er n mand , som sidder i sine 13 paladser og fryder sig i disse dage , og som fler , at de aktuelle begivenheder gr ham strkere .
Denne mand er Saddam Hussein .
Denne mand - og jeg ved ikke , om det skyldes hans djvelske snuhed eller Deres og vores dumhed - har p kort tid formet at tydeliggre den europiske krise , NATO ' s krise og det , som forhbentlig ikke udarter sig til en krise i FN .
<P>
Kre kolleger , for en demokrat er alternativet til krig ikke den nuvrende situation med det blodtrstige og grusomme diktatorregime , som mange af Dem kalder for " fred " .
Alternativet er politik , og det er politikkens rolle at fastlgge , hvordan freden , betingelserne og reglerne skal se ud .
Men bortset fra nogle f banaliteter har der ikke vret nogen politiske forslag fremme her i Parlamentet , og uanset om vores overlegne Europa-Parlament kan lide det eller ej , er det eneste politiske forslag , der er p tapetet i dag , forslaget om et frit og demokratisk Irak , som ledes af en overgangsregering i FN-regi , der forbereder Iraks og irakernes overgang til demokrati .
Men De kan ikke finde ud af andet end at mumle " fred " .
Og hvad betyder det s ?
Fred for hvem ?
For de undertrykte irakere ?
Millioner af Dem gr ud og demonstrerer for freden , og den arabiske offentlighed opfatter det , som som De er tilhnger af Saddam Hussein , hvad enten De bryder Dem om det eller ej .
Hvis De havde brugt " et frit Irak " som Deres slogan , ville det have svkket de modstridende argumenter og givet os s strk en stilling , at selv Saddam Hussein ville have set fordelene ved at g i eksil .
Det skete ikke , og se bare , hvilket kaos vi fik i stedet for !
<P>
Jeg hber , at man p Det Europiske Rd udelukkende tilslutter sig dette forslag , som tusindvis af mennesker efterhnden har underskrevet .
Jeg tror , at det kan give os noget af vores tabte vrdighed tilbage .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , Irak-problemet er en gordisk knude , som skal hugges over med strst mulig konsensus inden for det internationale samfund .
Terrorisme er et vskende sr , som kan blusse op , hvis der handles uden Sikkerhedsrdets opbakning .
Det betyder frst og fremmest , at Sikkerhedsrdets resolution 1441 om Irak skal efterkommes behrigt , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige , at det ville vre en meget positiv ting for det internationale samfund og FN ' s trovrdighed , hvis alle Sikkerhedsrdets resolutioner blev efterkommet .
<P>
Vi ved alle sammen , at denne internationale krise skyldes Iraks manglende overholdelse af den aktuelle resolution .
Det er derfor , at Saddam Hussein , som tidligere har bevist , hvor farlig han er , ved uden tven at bruge biologiske og kemiske vben , selv mod civile , skal samarbejde med det internationale samfund og give FN ' s inspektrer alle de oplysninger , de har brug for , om sine massedelggelsesvben .
<P>
Desuden bliver Irak styret som et diktatur uden respekt for menneskerettigheder eller demokrati .
Europa-Parlamentet har frt an i forsvaret af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder og kan derfor ikke acceptere denne situation .
<P>
Den anden ting , jeg vil fremhve , er , at vi frst m udtmme alle fredelige og diplomatiske muligheder for at f Irak til at give efter .
Den internationale fred og sikkerhed skal beskyttes , og indsatser p internationalt plan m ikke undergrave FN ' s eller Sikkerhedsrdets trovrdighed .
En militraktion mod Irak m selvflgelig vre den sidste lsning og skal sanktioneres af det internationale samfund p grundlag af inspektrernes rapport .
<P>
Samtidig stter den internationale krise fokus p EU ' s svaghed , og jeg mener , at det grske formandskab ikke skal njes med at opfordre De 15 til at vedtage en flles holdning inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , enhver flles holdning br om muligt ogs omfatte kandidatlandene .
Handlinger , der polariserer det internationale samfund og skaber splittelse , m hre op , for Unionens og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks trovrdighed vil f ddsstdet , hvis der ikke er en flles tilgang til Irak-problemet .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg lyttede nje , hr. rdsformand , da De fortalte om Deres planer for det ekstraordinre topmde den 17 .
Jeg synes , det ville vre rigtig godt , hvis vi virkelig kunne finde en flles holdning til de punkter , som De nvnte .
Det er ogs de vigtigste punkter i Europa-Parlamentets beslutning af 30. januar , som De sikkert kender meget godt .
<P>
Jeg vil gerne kommentere disse fire punkter .
Fuldstndig afvbning af Irak for massedelggelsesvben str ikke til diskussion .
Det tror jeg , vi alle er enige om . Det glder vel ogs for sttten til UNMOVIC og IAEA , alts inspektrernes forsg p at opn alt dette i Irak .
Det , vi vil f vanskeligheder med , og hvor det er vigtigt at skabe klarhed , er at respektere FN ' s forrang .
Den internationale organisation er processens herre , skal blive ved med at vre processens herre , og kun den er i stand til at legitimere nogen form for foranstaltninger , som bliver ndvendige i denne sag .
Vi skal ogs gre det klart , at vi er imod unilaterale aktioner og da isr imod en prventiv krig .
Det sidste punkt er , at vi br forsge alt , alt , hvad vi kan finde p , hvad hver enkelt eller grupper af os kan finde p , for at undg denne krig og finde en fredelig lsning .
Her er der flere muligheder .
De sidste forslag , der er kommet frem i Europa , peger i denne retning .
<P>
Jeg vil gerne nvne et enkelt punkt her og komme med en kort indledende bemrkning , s min kollega Poetterings tale bliver forstelig .
Parlamentet ved mske ikke , at vi havde valg i Tyskland den 22. september sidste r .
Dette valg vandt Gerhard Schrder og ikke hr . Stoiber .
Det kan kollega Poettering endnu ikke affinde sig med , og han tror , at han med sine taler her i Parlamentet kan styrte hr . Schrder i Tyskland .
Det kan De godt blive ved med at mene , hr. kollega , men jeg tror ikke , det interesserer Parlamentet s meget .
Vi har helt andre problemer , som vi br beskftige os med .
<P>
Et af dem er et problem med kandidatlandene .
Jeg tror , det er ndvendigt , at vi gr det helt klart for de kommende medlemmer af EU , at solidaritetsprincippet er et vigtigt princip , lige s vigtigt som Kbenhavnskriterierne og alle andre teknokratiske kriterier , som man har brugt til at prve , om de s at sige var modne til optagelse .
Jeg synes ikke , det er acceptabelt , at disse stater kundgr deres solidaritet p dette tidspunkt , selv om jeg ogs hilser solidaritet med USA velkommen , det har jeg ikke noget imod .
Men det frste m vre solidaritet med EU , som skal optage dem og har gjort sig kmpestore anstrengelser for at optage dem .
<P>
Hr. rdsformand , i disse dage tales der atter om Europas spaltning .
Jeg tror aldrig , der har vret s stor enighed blandt Europas folk , som der er i dag , om at afvise denne krig i Irak .
Mellem 80 og 90 % i alle EU ' s medlemsstater og kandidatlandene er imod en krig .
<P>
Og jeg undrer mig over , hvordan hr . Poettering , som jeg nu har kendt i 20 r , kan stille sig s langt fra sin egen befolknings mening .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , mens krigstrommerne buldrer , skndes Europa .
Vi skndes med hinanden .
Vi skndes med USA .
Det er overmde tragisk at se , hvordan de storslede ambitioner med en flles europisk udenrigspolitik langsomt falder fra hinanden .
<P>
Uenigheden i NATO ' s Sikkerhedsrd er virkelig ulyksalig , nr vi nu har s inderligt brug for at holde sammen . Den eneste , der vinder ved denne uenighed , er Saddam Hussein .
Taberne er EU , NATO , FN og forbindelserne med USA , som svkkes kraftigt .
Klften kan f hidtil uhrte konsekvenser , og de forskellige initiativer , som nu dukker frem fra de forskellige hovedstder , gr ingen nytte , hvis ikke de samordnes .
Konkurrence er ikke godt i den forbindelse , der er brug for samarbejde .
Som passioneret Europa-tilhnger skammer jeg mig over EU ' s impotens .
<P>
Det trkker sammen om Saddam Hussein .
Omverdenen mister tlmodigheden .
Det er ham og ingen andre end ham , der kan stoppe krigen .
Det er Irak , som skal bevise , at der ikke findes massedelggelsesvben i landet - ikke FN .
Resolution 1441 er krystalklar p dette punkt .
<P>
P fredag kommer Hans Blix og vbeninspektrerne med en ny rapport .
I sin seneste rapport peger hr . Blix p den utilstrkkelige samarbejdsvilje fra den irakiske diktators side .
Fredagens rapport er derfor meget vigtig . Hvis hr .
Blix og hans medarbejdere har brug for mere tid , skal de have det .
Det er Sikkerhedsrdet , som herefter skal beslutte , hvad der skal ske .
Den FN-fjendtlige holdning , som den tyske forbundskansler har indtaget , er dybt beklagelig .
Det handler ikke om tysk indenrigspolitik , men derimod om hele Europa .
FN har brug for vores sttte i denne svre tid .
I stedet for at sklde ud p kandidatlandene , hr . Sakellariou , ville det vre kldeligt med en smule selvkritik !
<P>
Hr. rdsformand , jeg nsker Dem lykke til p mdet p mandag med forsget p at samle medlemslandene .
Det er mske for sent , men det er EU ' s sidste chance for at genskabe et ganske skamfilet rygte .
Lykke til !
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn, Eurig (Verts/ALE).">
Hr. formand , ogs jeg var med i den delegation fra Verts / ALE-Gruppen , der aflagde besg i Irak i sidste uge , og jeg nsker at ppege over for de rede medlemmer , der har kritiseret dette besg , at det var et vigtigt og betimeligt initiativ for fred , hvorunder vi ogs havde lejlighed til at kritisere den irakiske regering uden omsvb og krve Saddam Husseins tilbagetrden .
<P>
Der er et gte nske om fred i Irak .
Det er et land , der er delagt af sanktioner , hvor lrere og universitetsprofessorer ikke tjener mere end 10 amerikanske dollars om mneden , og hvor 3.000 brn hver mned dr som flge af fejlernring og mangel p vigtig medicin .
Hvis der bliver krig i landet , vil det eneste tiltag , som i dag sikrer landets overlevelse , nemlig olie for mad-programmet , blive indstillet , og landet vil blive kastet ud i et massivt kaos .
Det vil skabe 900.000 flygtninge - det er ikke mine tal , men tal forelagt af De Forenede Nationer - som vil flygte , ikke til Amerika , men til lande i Mellemsten og Europa og fremkalde en hidtil uset humanitr ndhjlpskatastrofe .
<P>
Hvis den menneskelige tragedie , som udspiller sig for os , kan lses ved fredelige midler - og jeg er fortrstningsfuld ved , at flere lande nu opfordrer til , at der afsttes mere personale og mere tid til vbeninspektrerne , og at man eventuelt indstter en fredsbevarende FN-styrke - s er det vores eneste mulighed .
Hvis vbeninspektrerne kan forhindre , at en halv million civile bliver drbt , s er det uden tvivl den eneste logiske fremgangsmde , vi kan vlge .
<P>
Den forestende krig handler ogs om menneskerettigheder og demokrati i Irak .
Jeg besgte en kurdisk fangelejr i Makhtur i Nordirak , hvor 10.000 flygtninge fra Tyrkiet er fanger i deres egen lejr .
De kan kun forlade lejren under streng overvgning .
Den seneste aftale mellem USA og Tyrkiet , hvorved kontrollen med hele det kurdiske territorium i Nordirak afgives , er et mareridtsscenario , hvor kurderne igen vil blive udsat for forflgelser og angreb .
Hvor lnge kan det internationale samfund tolerere , at det kurdiske folk skal blive ved med at lide ?
<P>
Demokratiet br glde for alle under ethvert nyt irakisk styre : for kurderne , for shiaerne og for turkmenerne og selvflgelig for irakerne selv .
Men det br opns ved fredelige midler og ikke ved at bombe og drbe en halv million forsvarslse mnd , kvinder og brn .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne triste irakiske affre indeholder utallige aspekter .
Vi har allerede nvnt en stor del , men det , der slr mig p dette stadium , er propagandaens utrolige magt og isr den magt , der ligger bag dmoniseringsprocessen . Faktisk er der i dag verden over et meget stort antal mnd og kvinder , som sandsynligvis helt oprigtigt tror p , at Saddam Hussein truer verdensfreden eller endog , som hr .
Poettering sagde for et jeblik siden - hvis situationen ikke var s alvorlig , ville det vre til at le af - at Saddam Hussein udsulter sit folk p trods af , at virkeligheden er den stik modsatte og s enkel , at det er nsten skamfuldt at formulere den i al sin enkelhed . Det er de amerikanske og engelske regeringer , som i revis har tvunget en frygtelig embargo ned over en befolkning , der er henvist til at leve eller snarere overleve i en ghetto .
<P>
Derfor er Irak et land , der er drnet til sidste blodsdrbe , og som i dag er helt ude af stand til at fre en hvilken som helst krig .
Karl Ritter , som var leder af den inspektion , der sluttede i 1998 , forsikrer , at Irak umuligt kan vre i stand til at fremstille noget som helst massedelggelsesvben .
Jeg gentager , at propagandaen ndvendigvis skal vre meget effektiv , hvis den skal f os til at blive ved med at sluge den ene umulige lgn efter den anden .
<P>
Og selv om Irak skulle vre bevbnet , hvilken ret har vi s til at ngte ham ethvert middel til at forsvare sig selv ?
Det er propagandaens andet kunststykke , at f os til at glemme betingelsen for en verden i balance , det vil sige en verden af suverne nationer , som samarbejder med hinanden , og som finder en flles balance .
Nej , et vbnet Irak er ikke farligere end andre vbnede nationer , og Irak er ikke farligere end naboerne Saudi-Arabien , Iran og Syrien , som ikke ndvendigvis drives af de bedste intentioner .
Jeg tror ganske enkelt ikke , at vi har ret til at afvbne Irak , lige s lidt som et hvilket som helst andet land , som general de Gaulle sagde i 1963 , da han ngtede at underskrive traktaten om ikkespredning af kernevben .
<P>
Et andet kunststykke er at f folk til at tro p , at det , propagandaen kalder det internationale samfund , har ret til at vlte et regime , hvilket gr fuldstndigt imod international ret , og endda , og det bliver min konklusion , hr. formand , imod verdens mest grundlggende sandhed , nemlig nationernes frihed .
Det vil g op for os lidt efter lidt i lbet af dette rhundrede , hber jeg .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen (NI).">
Hr. formand , mine damer og herrer , mange mennesker opdager nu , hvilken ubeskrivelig elendighed blokaden har forrsaget i den irakiske befolkning i de sidste 10 r .
Vi har bestrbt os p med mere end 30 indlg i plenarforsamlingen at oplyse Europa-Parlamentet . Forgves !
Det er stadig ikke for sent at stoppe den helvedesmaskine , som efter at have fremprovokeret en splittelse i FUSP og set splid i EU og i Den Atlantiske Alliance truer verdensfreden .
Krig , menneskehedens svbe , er bandlyst i de civiliserede nationer , og efter Folkeforbundet gav De Forenede Nationer sig selv den hovedopgave at genetablere og opretholde freden .
Kun selvforsvar kan retfrdiggre brugen af vben .
<P>
Men hvem kan tro , at Irak , som er et lille land med 20 millioner indbyggere , forarmet og ruineret , kan true USA og Storbritannien , som er hundrede eller tusinde gange mere magtfulde .
Irak er blevet opfordret til at bevise sin uskyld , men vi ved , at der er tale om et djvelsk krav , eftersom det i henhold til loven er anklagerens opgave at bevise skylden .
Man har anvendt usle og uvrdige metoder til at retfrdiggre angrebet . Hr .
Blair vovede at fremlgge et dokument for Underhuset , stjlet fra en studerende og 10 r gammelt , som bevis .
Og Colin Powell erklrede dokumentet for gyldigt i Sikkerhedsrdet .
Da den ulovlige svindel blev opdaget , var der ingen af dem , der tog den konsekvens , som ville have vret normalt , nemlig at g af .
Hvis der p trods af befolkningernes modstand begs en overlagt forbrydelse , s lad krigsforbryderne vre forbandede og lad blodet fra Iraks brn forflge dem i deres drmme .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror ikke , hr . Le Pen har anlagt den helt rette mlestok i denne sag .
Massemorderen er Saddam Hussein , det er der ingen tvivl om .
Sprgsmlet er , hvilke midler han kan afvbnes med .
Vi skal gre det klart , at enhver mulighed for at finde en fredelig lsning skal udnyttes , uanset hvor svrt det er i de dage , der er tilbage .
<P>
Jeg er det grske rdsformandskab meget taknemmelig for , at det trods den adfrd , som mange stater i EU har udvist i de seneste uger og mneder , har indkaldt til et srtopmde , s man i denne alle mod alle-kamp i EU - sdan m man nsten beskrive det - udnytter chancen for at trkke vejret og overveje , hvor det flles er , hvad vi kan gre i fllesskab for at yde et positivt bidrag .
Jeg hber , at det vil f sttte fra mange kolleger , og at dette topmde p mandag vil blive en succes , s Europa ikke blamerer sig fuldstndigt i dette sprgsml .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt at indse , at vi ikke behver have nogen flelsesmssig automatik .
Historiske sammenligninger er ganske vist aldrig gode , men nogle gange har jeg en fornemmelse af , at det er ligesom i sommeren 1914 . Derfor tror jeg , at vi alle sammen endnu en gang m tale sammen , s vi europere ogs kan g nogenlunde flles ind i forhandlingerne om den sidste FN-resolution , som skal have til ml at udnytte alle chancer for fred , men samtidig ogs gre det klart , at Saddam Hussein skal afvbnes .
Hvis den pgldende resolution fra FN bidrager til , at dette om ndvendigt ogs skal ske med magt - men kun hvis vi kan undg unilateralisme - er der mulighed for at gre dette .
Magtanvendelse kan imidlertid kun undgs , hvis europerne optrder i fllesskab .
Alle de , som har forbrudt sig mod dette fllesskab , har ogs forskertset Europas chance for at spille en rolle i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand , Europa er ikke splittet i Irak-sprgsmlet .
Det er dets regeringer , men ikke offentligheden .
<P>
Strstedelen af den europiske offentlighed er som bekendt forenet imod krigen .
Diskussionen om den europiske splittelse skal derfor , hvad angr FUSP , tage hjde for dette aspekt .
Det br de europiske borgere for vrigt ogs huske p , nr de skal afgive deres stemme ved de kommende valg .
<P>
Der er dog et aspekt , der bekymrer mig srdeles meget , og det er det store antal regeringer blandt de europiske kandidatlande , som har sluttet op om en operation , der i stedet for at styrke de europiske vrdier og principper sttter en ikke-europisk stormagts krigstesis , og hvis vrdier , som f.eks. ddsstraf og afvisning af Den Internationale Straffedomstol , vi ikke deler .
Nr det er sagt , har jeg ogs tillid til offentligheden i kandidatlandene .
<P>
Jeg er mindre optimistisk med hensyn til den klft , der adskiller os fra USA , eller rettere sagt , den klft , som Bush-regeringen graver dybere dag for dag .
Efter min mening er det et drligt tegn , at en del af den skaldt liberale presse i USA har tendens til at hoppe p krigsvognen , og at de ydermere kommer med fornrmelser , som de burde fle sig for gode til .
Vi har sledes desvrre for nylig kunnet lse denne ordret citerede stning i The New York Times : " Kun en idiot eller mske en franskmand kan vre uflsom over for Colin Powells argumenter " .
Godt , s erklrer jeg mig fransk eller uflsom .
<P>
Denne franskfjendtlighed dyrkes sammen med et tyskerhad .
Om den anden ulykkelige partner i det gamle Europa har Richard Perle , en af forsvarsminister Rumsfelds barske rdgivere , netop sagt flgende nedladende ord : " Tyskerne spiller ikke lngere nogen vigtig rolle i den internationale beslutningstagning " .
I lyset heraf erklrer jeg mig for tysker og socialdemokrat .
<P>
( Bifald )
<P>
Men efter min mening kommer den mest upassende bemrkning fra Richard Boucher , talsmand for udenrigsministeriet .
Som bekendt har bin Laden netop meget belejligt erklret , at alle muslimer p grund af den aggression , der er under forberedelse , br sttte irakerne , selv om de er socialistiske og frafaldne .
I stedet for at udlede det modsatte pstr hr . Boucher ikke kun , at det er bevis for bndene mellem al-Qaeda og Irak , men tilfjer ordret : " Vi har allerede sagt , at det drejer sig om en kamp for civilisationen for at beskytte de civiliserede lande " .
<P>
Nu viser det sig , hr. formand , kre venner , at Bush-regeringen sponsorerer en krig mellem civilisationerne .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , risikoen for terrorisme er allestedsnrvrende nu .
En tung og nagende trussel om pludselig uventet og voldsom dd hnger over militrpersoner svel som civile i alle vores nationer .
Der er for nylig pvist en forbindelse mellem al-Qaeda-netvrket og pro-Saddam-styrker , der bekmper det frie kurdiske folk i Nordirak .
Men en mere etableret og ldre terrororganisation har arbejdet i Irak siden 1986 , nemlig MKO eller MEK , som den kaldes i USA .
MKO har tusinder af medlemmer i Irak og tusinder udenfor , som finansieres , udrustes , vbnes og trnes af den irakiske hr og siden 1986 har deltaget fuldt ud , i det mindste militrt , i alle Saddams mange krige .
<P>
USA indefrs MEK ' s vrdier i 1994 og erklrede gruppen under dens mange forskellige betegnelser for en international terrororganisation .
Frst i 2001 fulgte EU USA ' s eksempel , men sidste uge offentliggjorde The New York Times en helsidesannonce for MEK , som indeholdt navne p og fotografier af medlemmer af USA ' s Kongres , som angiveligt sttter organisationen .
Under vores seneste drftelser om Irak har der vret kendte medlemmer af MKO til stede .
Disse mennesker udgr en trussel mod verdenssikkerheden .
Deres organisation slr til i stilhed , men med drbende virkning .
Det er Saddams private internationale terrorhr , som arbejder imod os alle .
Uanset vores uoverensstemmelser om den fremtidige behandling af Irak henstiller jeg indtrngende , at der med henblik p vores borgeres og vores globale sikkerhed skabes strre opmrksomhed omkring sikkerheden i forbindelse med MKO .
For krig eller ikke krig : MKO ' s kriminelle medlemmer vil , med eller uden en krig , fortstte med at drbe og delgge uskyldige ofre blandt os .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , i sidste uge tog jeg til New York med en delegation fra Parlamentet , og der havde vi , m jeg sige , imponerende drftelser med Hans Blix og Kofi Annan , men vi var som delegation ogs vidne til et pinligt optrin , hvor fire ambassadrer fra EU-lande , som er medlemmer af Sikkerhedsrdet , ikke gjorde det mindste for at skjule deres uenigheder .
Det var ydmygende , men var det uundgeligt ?
Det str ikke klart .
Jeg ved , at det vil blive yderst vanskeligt at n til enighed p de europiske lederes topmde p mandag , men jeg ngter at acceptere , at det er uundgeligt .
Der er de franske forslag om at forge inspektrernes antal og befjelser .
Nste fredag vil der sandsynligvis foreligge en forsigtigt positiv rapport fra Hans Blix og Mohamed El Baradei , som anbefaler at gre netop det .
<P>
Jeg vil derfor p det kraftigste opfordre Storbritannien , Spanien og Italien til at holde op med at spille rollen som jasigere til USA og til endelig at gribe den meget reelle chance , som vi stadig har for at afvbne Irak med fredelige midler .
Jeg anmoder de samme regeringer indtrngede om ikke at vende Europa ryggen .
Mange medlemmer har allerede sagt i eftermiddag , at alle meningsmlinger i alle de europiske lande fastslr en ting , nemlig at det ikke er den franske , den tyske og den belgiske regering , der er isoleret , men derimod Tony Blair , Jos Mara Aznar og Silvio Berlusconi , som har mistet flingen med den europiske virkelighed .
Til EU-skeptikerne i Parlamentet og ogs til USA , som er temmelig tilfredse med denne uenighed blandt EU ' s medlemsstater og ser den som et bevis p , at det er usandsynligt , at der nogensinde vil komme noget ud af en flles europisk politik , vil jeg sige flgende : Parlamentet er en europisk institution , der i dets erklringer i dets seneste beslutning gav udtryk for holdningen hos det store flertal i den europiske befolkning , og den holdning er " nej til krig " .
Jeg hber derfor virkelig , at holdningen hos det store flertal i den europiske befolkning ogs p mandag er trngt ind i de europiske statslederes hoveder og hjerter .
<SPEAKER ID=175 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , FN ' s resolution 1441 skal overholdes .
Nogle siger , at det udelukkende er Saddam Husseins ansvar .
De lgger verdens skbne i en psykopatisk diktators hnder .
Vi har ogs et ansvar , nemlig for at fortolke , hvor meget samarbejde der her og nu krves for at undg en krig .
Da vi i sidste uge var i Baghdad , gjorde vbeninspektrerne det helt klart , at Saddam Hussein ved en fortsat tilstedevrelse af vbeninspektrerne hverken kan udvikle nye vben eller bruge dem , han har .
Vi skal give vbeninspektrerne mere tid .
Vi skal bakke op om det fransk-tyske forslag . Det skal vi ogs af humanitre grunde .
UNHCR har gjort opmrksom p , at et hundrede tusinde irakere vil d de frste 48 timer af en krig .
Syv millioner mennesker vil st uden mad . 22 millioner svkkede irakere uden rent drikkevand .
Der vil vre fare for en borgerkrig .
Tr vi tage ansvaret for alt det ved at krve FN ' s resolutioner overholdt til punkt og prikke her og nu ?
Og s synes jeg i vrigt , at denne debat er for alvorlig til at bedrive indenrigspolitik .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , den flles fransk-tysk-russiske erklring fra sidste mandag begynder med en stning , som jeg tror , alle er enige i .
De tre parter fastslr at afvbningen af Irak i overensstemmelse med FN ' s relevante resolutioner er det internationale samfunds flles ml , og at den skal gennemfres hurtigst muligt .
Denne stning indeholder fire indrmmelser : Ja , Saddam Hussein er bevbnet , ja , underforstet , han er farlig , ja , han skal afvbnes , og ja , det skal gres hurtigst muligt .
<P>
Hvis afvbningen skal vre effektiv , m vi under ingen omstndigheder lade os forlede til at trkke sagerne i langdrag og til de udflugter , vi har set de sidste 10 r .
Men for ikke at lade os forlede , er der kun et nyt argument , nemlig truslen om en vbnet intervention .
Dette argument skal absolut forblive trovrdigt .
Vi m intet gre for at rokke ved dets trovrdighed , hvis vi i vrigt vil n videre med vores drftelser , som vi nsker det .
Derfor tror jeg dybest set ikke , hr. formand , at de tilsyneladende forskellige strategier i de europiske lande og i USA er kontradiktoriske , men derimod komplementre .
Vi burde hellere organisere komplementariteten , hvis vi ikke nsker at spille Saddam Husseins spil .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , vi glder os over indkaldelsen af Det Europiske Rd , som min gruppe havde krvet .
Jeg formoder , at det grske formandskab har meget ttte kontakter , s det kan foresl en flles holdning , for det er ikke nok at forsge .
Men det har ikke brugt denne krise til at pvise , at en af de mangler , der skal tages fat p i reformen af traktaterne , er manglen p instrumenter , som begunstiger udenrigspolitikken og den flles sikkerhed .
Det er for resten prcis to r og syv mneder siden , hr . Nielson , at Kommissionen forpligtede sig til at vedtage et initiativ som svar p Europa-Parlamentets forslag om et flles europisk diplomati .
Vi venter stadig .
<P>
I mellemtiden har medlemsstaterne taget stilling .
Jeg synes , at den fransk-tyske akse er meget positiv med henblik p at fremme den europiske integration , men der er ingen , der med hverken 15 medlemmer og endnu mindre med 25 , pr. definition kan pberbe sig at tale med EU ' s stemme , ligesom jeg heller ikke som visse andre mener , at den europiske identitet ndvendigvis skal vre i modstrid med USA .
<P>
De europiske institutioner burde nu tage konkrete initiativer , hvilket jeg savner , inden for rammerne af Euro-Middelhavs-forbindelserne , for det er ikke islam , der er farlig , men det irakiske styre , herunder initiativer til at genoptage den ndstedte fredsproces i Mellemsten til trods for de hermed forbundne vanskeligheder .
<P>
Der har allerede vret henvisninger til den europiske historie , som viser os , at overbrenhed , ansvarsforflygtigelse over for despotiske diktaturer , som nrer et strkt nske om ekspansion , kan vre mere bekvemt p kort sigt , og ogs mere populrt - i 1938 var der ingen opinionsundersgelser , men det er der i dag , men fr eller siden m vi betale en hj pris i form af frihed og menneskeliv .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , det handler bestemt ikke om at spille Europa ud mod USA i nste uge , men om at opstille en klar europisk holdning over for Bush-doktrinen .
Bush-doktrinen gr ud fra , at den er baseret p unilateralisme og militr styrke gennem en bekendelse til prventive krige .
Vi i Europa m bekende os til multilateralisme - alts til FN !
Vi i Europa m frst udnytte alle ikke-militre muligheder !
Vi i Europa afviser teorien om prventive slag mod eventuelle farer !
Vi bekender os til inddmning , isr hvis den kan have succes .
<P>
Hvad betyder det med hensyn til Irak ?
Jeg tror , det betyder , at vi alle af overbevisning p det skarpeste afviser dette regime i Irak . Det er umenneskeligt !
Alle indbyggere i Irak har ret til en demokratisk regering .
Hvis man - som jeg ogs gr - gr ind for kurdernes rettigheder i Tyrkiet , m man sandelig ogs g ind for kurdernes rettigheder i Irak !
Men intet land alene og ingen alliance af de villige eller en alliance af de uvillige og afhngige m tiltage sig ret til simpelthen at jage ubehagelige regeringer vk , og det endda med massiv magtanvendelse ! Isr ikke , hvis en inddmningspolitik har en chance for at lykkes .
<P>
Alle indbyggere i regionen og uden for den har en berettiget interesse i , at der ikke falder massedelggelsesvben i Saddam Husseins hnder .
Men kan man ikke gennem inspektioner , overflyvninger og andre ikke-voldelige foranstaltninger forhindre , at Saddam Hussein fr farlige vben i hnderne ?
<P>
Europa m bestemt ikke markere sig ved , at det driver en eftergivenheds- og apeacement-politik over for aktuelle farer .
Men kan man af den grund ngte Europa retten til at afvise en letfrdig krigsfrelse a la Bush og Rumsfeld ?
Netop vi europere kmper ogs for demokrati og retsstatsforhold i den arabiske verden , men vi kmper netop ikke med vben i hnd .
Ogs det gamle Europa nsker forsyningssikkerhed for olie og naturgas , men giver det os ret til at fre krige for olie ?
Det gr det ikke !
Fordi det er blevet draget i tvivl , at vi bekender os klart og entydigt til FN og til FN-resolutionerne , vil jeg gerne sprge , om vi da ikke ved her i Parlamentet , hvor mange FN-resolutioner der ikke er blevet opfyldt ?
Ved vi ikke , at der netop omkring denne region sgar findes en FN-resolution fra 1947 , som endnu ikke er opfyldt ?
Men vi er med rette ikke parate til at fre krig !
<P>
Derfor siger jeg : Ja , vi skal hjlpe FN til at opn sin ret !
Ja , vi skal strbe efter , at alle resolutioner bliver opfyldt ! Men det skal vre alle resolutioner - dem om Irak , men ogs dem om Palstina .
S ville vi have en gte europisk holdning .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , aldrig mere krig ! Sdan ld kravet efter Frste og ogs efter Anden Verdenskrig .
For at gennemfre denne stning er der blevet udviklet internationale retsnormer , som udtrykkeligt indeholder et klart defineret forbud mod magtanvendelse . Magtens forrang blev underlagt FN .
Der tages udtrykkeligt afstand fra en prventiv angrebskrig uden FN ' s samtykke .
Et amerikansk-britisk prventivt slag mod Irak er en entydig overtrdelse af folkeretten . Flgerne vil vre ukalkulerbare , bde for Mellemsten , for den arabiske verden og for hele verdenssamfundet .
Hvis en eller flere stater tiltager sig magtens forrang og anvender den p egen hnd , s er der helt entydigt tale om den strkes ret . Den strkes ret har en egenskab .
Den udvikler en ny ret for den strke . Ud fra dette synspunkt m EU gre alt , hvad der er muligt , for at forhindre en ensidig angrebskrig .
Det har Europas befolkning forstet for lngst , nu mangler de europiske politikere bare at forst det !
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er glad for , at denne forhandling finder sted umiddelbart inden mandagstopmdet , for EU skal vre fredens fortaler og sttte ethvert initiativ , der kan forhindre en krig i Irak .
Rdet , Kommissionen og Parlamentet kan i fllesskab spille en rolle , som er med til at ndre situationen i Baghdad .
Krigen kan dog undgs , hvis Saddam forlader landet eller konkret beviser , at han har destrueret alle forbudte vben .
Hidtil har diktatoren ikke gjort det , som FN bad ham om med resolutionen fra 1991 .
Hvis Irak havde fulgt Sydafrikas , Hvideruslands og Kasakhstans eksempel , ville det ikke vre kommet til denne dramatiske situation i dag .
<P>
Regimet i Baghdad gr sig skyldig i grove krnkelser af FN ' s vilje .
Irak har reelt ikke overholdt bestemmelserne .
Jeg sprger mig selv - og jeg sprger Dem - om det stadig er muligt at undg en konflikt .
Mske , men s skal Europa st sammen , og s skal det internationale samfund st sammen .
Det irakiske regime vil nemlig bruge enhver splittelse og ethvert svaghedstegn til at forsge at styrke sin egen position .
Derfor skal EU tale med n stemme , nr det glder om at skabe fred , men ogs nr det glder om at garantere borgernes sikkerhed , som stadig bringes i fare af de terrororganisationer , der truer med at bruge de bakteriologiske og kemiske vben , som muligvis stadig befinder sig i Irak .
<P>
Derfor sttter jeg den holdning , hvor man opfordrer de europiske institutioner og regeringer til at flge tre retningslinjer .
For det frste skal vi styrke forbindelserne mellem EU-landene for at f en flles holdning .
For det andet skal vi forhindre , at der opstr splittelse mellem USA og EU , og i den forbindelse er jeg enig i det , som en italiensk politiker har udtalt , nemlig at Europa ikke m lsrive sig fra eller vre imod USA .
For det tredje skal vi gre den strst mulige indsats for , at de multilaterale organisationer , nemlig NATO og FN , ikke mister deres trovrdighed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at hvis vi ikke tvinger Saddam til at overholde FN ' s resolutioner , svarer det til , at vi fratager Sikkerhedsrdet dets rolle .
Den italienske regering , som fr ansvaret for EU ' s ledelse i rets sidste seks mneder , gr ind for denne linje .
Det er efter min mening endnu en grund til at sttte og flge opmrksomt med i de mglingsinitiativer , der udgr fra Rom .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg m tilst , at jeg var noget overrasket over at hre kommissr Nielsons indledende bemrkninger .
Han sagde , at den aktuelle fattigdom i Irak skyldes krigen mellem Iran og Irak , Golfkrigen og 10 rs internationale sanktioner .
Jeg hrte ham p intet tidspunkt nvne , at Saddam Hussein havde brugt massedelggelsesvben til at drbe hundredtusinder af sine egne borgere .
Han henviste heller ikke til det faktum , at Irak er underlagt et korrupt diktatorstyre , der undertrykker friheden , bremser alt initiativ og opsuger penge , der var bestemt til mad og medicin til hans eget folk under olie for mad-programmet , for i stedet at anvende dem til opfrelse af flere paladser til Saddam Hussein .
Vi m gre os klart , at skurken i dette stykke er Saddam Hussein - punktum !
Enhver afvigelse fra denne holdning vil gre en krig mere og ikke mindre sandsynlig .
<P>
Kommissr Nielson sagde ogs , at dette ikke var et institutionelt problem , hvorefter han forelagde en institutionel lsning .
Han anfrte , at vi kunne lse alle disse problemer ved at trffe flere afgrelser med kvalificeret flertal .
Kvalificeret flertal vil ikke skabe politisk vilje til at fre flles politikker .
Vi br have en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - ikke en enkelt politik , men en flles politik .
<P>
Vi har alle vores egen opfattelse af , hvorfor den flles politik , der blev fastlagt i Kbenhavn , pludselig er begyndt at falde fra hinanden .
Den franske prsident , som holder blndende taler om europisk samarbejde , er ikke s god til de praktiske aspekter og mener jensynlig , at de flles politikker glder for alle andre end ham .
Det er ikke desto mindre ndvendigt med en flles politik .
Det er helt klart .
<P>
Vi m ikke glemme , at iflge resolution 1441 har Irak allerede overtrdt flere FN-resolutioner i over 10 r , og at enhver hindring vil f alvorlige konsekvenser .
Vi br i fllesskab acceptere , at disse alvorlige konsekvenser vil komme .
Enhver svkkelse af denne holdning kan underminere sikkerheden i verden .
Hvis vi skal lse denne situation , m vi holde op med at sklde hinanden ud og finde en mere kohrent tilgang .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , i denne mned for 12 r siden blev der erklret vbenstilstand efter befrielsen af Kuwait .
I marts 1991 fastsatte man i FN-resolution 686 betingelserne for denne vbenstilstand .
I april 1991 blev der i FN-resolution 687 opstillet krav om , at Irak skulle acceptere internationalt overvget delggelse , fjernelse eller uskadeliggrelse af alle kemiske og biologiske vben , agenser og komponenter .
I august 1991 fordmtes Iraks manglende overholdelse i FN-resolution 707 .
<P>
Efter 12 r med krnkelser af FN-resolutioner , 12 r med intern undertrykkelse og tortur , 12 r med vold mod kurderne og shiiterne i hans eget land , har Saddam Hussein fet en sidste chance .
Ikke desto mindre er vores vlgere nu i modstning til dengang , vi gik ind for at redde Falklandserne , Kuwait og Bosnien , tvivlende og usikre .
De kan ikke se en flles mlstning hos de europiske regeringer .
De ser medlemsstater , der afviser at overholde deres NATO-forpligtelser til at beskytte Tyrkiet mod et eventuelt angreb .
Deres frygt for , at en europisk forsvarspolitik kunne blive farlig for NATO , bekrftes .
De ved ikke , hvorfor man foreslr at gribe ind , hvad der skal ske , nr det er overstet , og hvilket land der str for tur bagefter .
<P>
Saddam Husseins skyld bliver nemlig udvisket , fordi vores ledere ikke er i stand til at forklare sig .
Det er ikke lykkedes min egen premierminister , hr . Blair , at overbevise det britiske folk .
Han var endda ikke i stand til at overtale et eneste af sine egne Labour-parlamentsmedlemmer til at stemme for sin politik .
I modstning til Irak er vi demokratiske samfund .
I modstning til Saddam kan De , hr . Blair , ikke g i krig uden at tage hensyn til befolkningens bekymring .
<P>
Det er p tide , at vi fr kendsgerningerne p bordet og fjerner myterne .
FN-inspektrerne er ikke en slags arkologer , der graver i sandet efter tidligere tiders Mesopotamien .
De har ikke til opgave at lege tampen brnder med Saddam .
De er kommet til Iran for at vurdere Saddams beviser for , hvordan , hvornr og hvor han har tilintetgjort eller udleveret sine massedelggelsesvben .
<P>
Vi har ikke brug for flere inspektrer .
Det har hr . Blix bekrftet .
Vi har behov for , at Saddam Hussein efterkommer vores krav .
Hvor er prkursor-kemikalierne og ammunitionen ?
Hvor er de tonsvis af forskellige kemiske kampmidler : 1,5 t VX-nervegas , hvoraf 10 mg p huden forrsager en hurtig dd ?
<P>
Jeg tror ikke , der er nogen her , der nsker en krig .
Vi nsker fred , men vi nsker en fred , der fritager os fra truslen om terrorisme .
Saddam Hussein m bibringes , at han har valget mellem at efterkomme kravene i FN-resolutionerne eller endnu en gang at kaste sit folk ud i krigens lidelser .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet er i dag samlet for at forhandle om en situation , som , selv om den nr ud over kontinentets grnser , p en gang er en kolossal trussel for Europas enhed og en test i fuld strrelse af vores landes evne til at gre deres humanistiske vrdier gldende p et absolut kritisk tidspunkt i vores historie .
Jeg vil ikke forklejne de uoverensstemmelser , som er set p den internationale scene , eller ndvendigheden af hurtigst muligt at n frem til en aftale , frst og fremmest i Europa og derefter i FN , om vurderingen af de risici , vi lber , og de diplomatiske , politiske og militre midler , vi har til at beskytte os med .
Det forekommer mig , at de fleste kommentarer , som er transmitteret i medierne , snarere sigter mod at vkke flelser end at analysere situationen objektivt .
<P>
Det internationale samfund i sin helhed er enigt om at dmme det nuvrende irakiske regime og dets foragt for de mest elementre menneskerettigheder p trods af , at det drejer sig om dets eget folk , og dets vedvarende overtrdelser af FN ' s resolutioner , nr det ikke ligefrem beslutter at invadere suverne stater .
Det er p det grundlag , at medlemmerne af FN og Sikkerhedsrdet i frste omgang skal arbejde under hjtryk for at n til enighed om den bedste mde at lse Irak-sprgsmlet p .
<P>
I en civiliseret og demokratisk verden , den samme som vi pberber os , og som det nuvrende irakiske regime bagvasker og driver gk med , kan svaret p et sdant scenario sagtens vre militrt , men kun nr alle andre muligheder er udtmt .
Forinden skal alle fornuftige lsninger udforskes og afprves , det er i det mindste den opfattelse , som vi som reprsentanter for frie og demokratiske lande har den re og pligt at sl til lyd for og ivrkstte .
Det forekommer mig vanvittigt at sammenligne den nuvrende situation med 30 ' ernes Europa , at karikere USA ' s holdning , som forsteligt nok er prget af den 11. september , eller at koncentrere opmrksomheden om de meningsforskelle , der er blandt europerne , som er splittet mellem at styrke den diplomatiske indsats inden et eventuelt angreb og en jeblikkelig militr intervention uden yderligere udsttelse .
<P>
Mine damer og herrer , der er her tale om krig eller fred og liv eller dd for utallige levende vsener .
Sdanne indsatser lader ikke meget tilbage til demagogiske , forhastede eller taktiske lsningsmodeller .
Vi m alle i fllesskab bevise , at vi kan sl koldt vand i blodet og er i stand til at tnke os om , s skal vi nok overvinde vores uoverensstemmelser .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , med udsigt til en krig viser EU uenigheder , som vores borgere betragter med vantro og forblffelse .
Det vigtigste sprgsml er naturligvis : Er krig uundgelig ?
Alle , der overhovedet har iagttaget Saddam Hussein i lbet af de sidste 15 r , kan ikke undlade at konkludere , at vi str over for en af de farligste regeringsledere i verden .
Det er en mand , der p grund af egeninteresse har angrebet et fredeligt naboland .
Det er en mand , der har brugt giftgas p oprrske kurdiske landsbyer og dermed har drbt tusinder af mnd , kvinder og brn .
Det er en mand , der konstant terroriserer den sydlige del af sit land , hvor den shiitiske befolkning bor .
Det er en mand , der til trods for hans lands fattigdom , kommissr Nielson , har opbygget et enormt og meget dyrt arsenal af ikke bare konventionelle , men ogs kemiske og biologiske og muligvis endda nukleare vben , som stter ham i stand til konstant at true og afpresse andre lande og til at bringe verdensfreden i fare .
<P>
Enhver , der lser dagens artikel i The Wall Street Journal af Khidhir Hamza , som er tidligere leder af Iraks atomprogram , behver ikke at vre i tvivl om tilstedevrelsen af de vben og om , hvad Saddam Hussein agter at bruge dem til .
Det er en mand , der har samlet sig en formue p bekostning af sit folk , og han er stadig stolt af personligt at have udfrt henrettelser .
Efter min mening er det naivt at sge efter vben i det store land med 200 inspektrer .
Er De klar over , at 6.000 inspektrer har sgt efter vben i de seneste r ?
Er det ikke meget let , eftersom landet har s mange utilgngelige bjergomrder , at skjule den slags vben i huler ?
<P>
Jeg gr ind for en anden resolution fra Sikkerhedsrdet , forudsat at problemets lsning ikke trkkes yderligere i langdrag .
Men Frankrigs , Tysklands og Belgiens holdning til dette som dissidenter i den europiske lejr er meget foruroligende .
Hvorfor har De ikke gjort Dem de strste bestrbelser p at blive enige om en flles linje ?
St Dem ned sammen , som landbrugsministrene gjorde det tidligere , indtil der opns enighed .
Jeg mener , at det er en glimrende id at mdes p mandag . Jeg hber virkelig , at de europiske ledere p det tidspunkt kan bringe uenighederne ud af verden , og at de ikke stter den europiske befolkning og os i forlegenhed igen .
<P>
Jeg har ikke det store behov for at finde fejl ved USA : Vi m vre klar over , hvem den sande ophavsmand til alle problemerne er : Det er Saddam Hussein og ikke George Bush .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Hr. formand , vi ved alle sammen , at den europiske befolkning er sikker p , hvad den nsker .
Den nsker en fredelig lsning p konflikten i Irak .
Jeg gr ud fra , at vores regeringschefer ogs alle sammen har sig det for je .
Det sprgsml , som den europiske befolkning gerne vil have , at dens ledere svarer p , er indlysende .
Det er sprgsmlet om , hvorvidt alle midler er blevet taget i anvendelse for at undg krig i Irak , og / eller de diplomatiske muligheder er helt udtmt , fr der trffes beslutning om at skride til militraktion .
<P>
I disse dage kan man hre meget kritik af USA , og kritik er naturligvis ingen forbrydelse , forudsat at man ikke , som vores gruppeleder netop sagde , forveksler rsag og virkning .
Men kritik af USA vil ikke vre nok i Europa i disse dage , vi m ogs have mod til selvransagelse .
S vil vi st over for sprgsmlet om , hvorvidt Europa har gjort sit bedste for diplomatiet , ved at fem ud af 15 eller otte ud af 25 lande har indtaget deres egen holdning , der fraviger fra de vriges .
Vi m ogs sprge os selv , om vores diplomatiske overtalelsesevne er blevet styrket , nr tre lande trffer beslutninger , der ikke engang lgger op til en beslutning om krig , men bringer solidariteten i NATO i fare .
Det er alle sammen vigtige sprgsml .
Hvis kriser er muligheder , og lad os hbe det , mener jeg , at vi mske roligt skulle vente p at hre , hvad vbeninspektrerne har at fortlle os p fredag i Sikkerhedsrdet , og jeg mener , at vi skal vre tilfredse med , at vi har et europisk topmde p mandag .
Vi br opmuntre dem til ikke bare at drfte , men ogs at n frem til klare , enstemmige konklusioner .
Vi br opmuntre Sikkerhedsrdet til at trffe beslutninger , der sikrer , at der kan gres det , der skal gres i Irak , men p en sdan mde , at helbredelsen ikke er vrre end sygdommen .
<P>
P lang sigt m vi ikke give op , og vi m blive ved med at presse p i konventet for at f beslutningsprocedurer , som giver mulighed for en effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik , og som ogs giver os militrt fodfste , s vi fr magt og bliver en ligevrdig og vrdifuld partner for USA inden for rammerne af NATO og FN .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira (PPE-DE).">
Hr. formand , som bekendt har den portugisiske premierminister underskrevet et brev fra de europiske stats- og regeringschefer , fordi han finder det afgrende at sikre , at Irak bliver afvbnet , og at resolution 1441 fres ud i livet .
Det er en holdning , som de portugisiske medlemmer af Det Europiske Folkeparti sttter uden forbehold . Uden forbehold , fordi det er en klar holdning , der understttes af de europiske demokratiers politiske tradition , og som hviler p den transatlantiske alliance med det amerikanske demokrati og , skal det ogs erindres , med det canadiske , det australske og mange andre demokratiske lande i verden .
<P>
Det er lidet overraskende , at den stttes af det overvldende flertal af de europiske lande , bde dem , der er medlemmer af EU , og dem , der trder ind ved den nste udvidelse , og andre lande p kontinentet .
De senere begivenheder , der har medfrt en krise i NATO og en trussel om veto i Sikkerhedsrdet fra EU-landes side , bringer Europas enighed i alvorlig fare .
<P>
Vi kan konstatere , at der ikke kan vre nogen flles udenrigspolitik baseret p antiamerikanisme og eftergivenhed over for diktatorer som Saddam Hussein , der er farlige for verdensfreden .
Det er derfor p sin plads at erindre om det , som vi ikke br glemme :
<P>
For det frste har Europa ikke strategisk forsvarskapacitet over for de nye former for international terrorisme , der er forbundet med de stater , som sttter den .
<P>
For det andet er det eneste strategiske forsvarsfllesskab , som de europiske lande deltager i , NATO .
Hvis denne alliance kommer i krise , vil Europa vre mest srbart , mere end USA , i forhold til sine fjender , fordi Europa ikke kan forsvare sig .
En krise i NATO vil gre enhver flles forsvarspolitik i EU umulig .
<P>
For det tredje er sikkerhedssprgsmlet vitalt for udvidelseslandene , med deres nyligt overstede erfaringer med totalitre regimer .
At fremtvinge en krise i NATO vil vre srdeles skadeligt for disse lande og f dem til kun at nre tillid til bilaterale strategiske alliancer med USA .
Og det ville vre srdeles drligt , hvis disse lande blev truet med hensyn til deres frihed til at trffe politiske beslutninger , nr de ikke er enige med nogen , jeg gentager , nogen lande i EU .
<P>
Og endelig vil en krise i NATO have til flge , at europerne isoleres , og USA ' s unilaterale tendenser styrkes .
Hvis USA og dets allierede , deriblandt de fleste europiske lande , bliver ndt til at gennemfre militre aktioner for at fre resolution 1441 ud i livet uden EU ' s eksplicitte sttte og med NATO blokeret , vil skaderne i de europiske alliancer blive meget svre at reparere .
Det er den appel , som jeg retter til Rdet og Kommissionen , om at udnytte den smule tid , der er , til at undg , at der gennemfres aktioner for at tvinge Irak til at overholde resolutionen , uden at Europas lande str sammen .
<SPEAKER ID=187 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , jeg har ikke meget at tilfje til det , jeg sagde i begyndelsen af forhandlingen .
Jeg vil gerne takke de grupper og talere , som stttede det grske formandskabs initiativ til at indkalde Rdet p mandag .
<P>
Jeg har noteret mig de holdninger , tanker , bekymringer og forskellige synspunkter , som er kommet til udtryk .
Dette er et vigtigt sprgsml , og ethvert forslag er vrdifuldt .
Jeg vil gerne sige , at vi er i gang med at overveje vores nste skridt , og vores nste skridt vil , som alle ved , vre nste fredag , nr formandskabet forbereder Rdet p mandag og naturligvis selve mandagen .
<P>
EU skal ogs se mandag som ikke en sidste chance for Saddam , men som en chance for os til at beslutte , hvad der videre skal ske , og hvordan vi bedst kan bruge og ptage os vores ansvar .
Uanset resultatet eller de trufne beslutninger m vi ogs undersge , hvilke problemer der vil opst p det humanitre og konomiske omrde .
Der kan vre alvorlige flger , og det m vi vre forberedt p .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlige erklringer ( forretningsordenens artikel 120 )
<SPEAKER ID=189 NAME="Maes (Verts/ALE)">
Strstedelen af medlemmerne af Sikkerhedsrdet synes at nske , at freden skal have en chance til .
De foretrkker at afvbne Irak med fredelige midler ved hjlp af vbeninspektrerne .
Der m lgges strre pres p Irak for at f det til at samarbejde .
Parlamentet har bidraget til dette med dets beslutning og med et antal medlemmer af Europa-Parlamentet , som rejser til Baghdad for at forklare vores holdning .
Et flertal i Parlamentet er derfor p samme blgelngde , ligesom flertallet af offentligheden .
Det er bemrkelsesvrdigt , at visse medlemsstaters regeringer holder med USA frem for med deres egne borgere .
<P>
Selv Tyrkiet , som traditionelt sttter USA loyalt , anser krig for at vre meget risikabel .
Og s siger folk , at Frankrig , Tyskland og Belgien er isolerede !
Ville det ikke snarere vre USA , der var isoleret , hvis de ikke kunne tage et helt arsenal af tvangsforanstaltninger i brug ?
<P>
Det er ikke nok at gre sig de strste bestrbelser p at afvrge en militr invasion af Irak .
Der skal virkelig bruges fredelige midler for at f Irak til ikke blot at afvbne , men ogs ndre sig , respektere menneskerettighederne , respektere retten til livet , respektere de forskellige folk og kulturer inden for de irakiske grnser og respektere alle folk i regionen .
<P>
( Skriftlig erklring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 )
<SPEAKER ID=190 NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE)">
Det forekommer i dag sikkert , at USA ' s regering er besluttet p at g i krig mod Irak uanset Sikkerhedsrdets beslutning .
Denne krig kan ikke retfrdiggres , med eller uden Sikkerhedsrdets godkendelse .
Vi m naturligvis hbe p , at fornuften sejrer i Rdet , og at det , hvis der bliver krig , formelt vil vre imod international lovgivning .
<P>
De ca . 30 parlamentsmedlemmer , som netop har vret i Irak , har kunnet konstatere landets tilstand af materiel og moralsk forfald , som det er fanget mellem et grotesk og blodigt diktatur og det internationale samfunds sanktioner .
Den irakiske hr er blot en skygge af , hvad den var engang , og er kun farlig i den amerikanske prsidents fantasi .
Hvad der optager USA ' s oliefikserede regering er selvflgelig kontrollen med det sorte guld og ikke de massedelggelsesvben , som eksperterne udmrket er klar over , Irak ikke har .
<P>
Denne krig tynger endnu mere p allerede hrdt ramte befolkninger og isr p det kurdiske folk .
Den vil skabe et vedvarende og berettiget had hos disse befolkninger imod Vesten og vil medfre et utal af ulykker .
Denne krise viser , hvor langt Europa endnu har tilbage , fr det bliver til andet end blot et konomisk samarbejdsomrde .
<P>
( Skriftlig erklring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 )
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om mundtlige foresprgsler til Rdet og Kommissionen ( B5-2 / 2003 og ?
5-3 / 2003 ) for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om rlig drftelse for 2002 om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Jeg er meget glad for denne lejlighed til at gre status over de fremskridt og resultater , der er opnet p omrdet frihed , sikkerhed og retfrdighed i 2002 , som vi gr det hvert r .
Strengt taget skal vi iflge traktaterne kun gre det for sprgsml vedrrende politisamarbejde og strafferetligt og retligt samarbejde , der henhrer under tredje sjle .
Det giver ingen mening , s vi giver os selv lov til at g lidt lngere og ogs inddrage asyl og indvandring .
Jeg m tilst , at vi p grund af en af disse praktiske , men kunstige opdelinger , som vi m leve med , ikke har udvidet spektret til ogs at omfatte civilretlige foranstaltninger vedrrende klageadgang .
Her i Parlamentet henhrer dette sprgsml under Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , og jeg reprsenterer Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Det er ikke srlig tilfredsstillende , og de to udvalg burde arbejde sammen om denne rlige betnkning .
Jeg finder det dog opmuntrende , at der er enighed i mit eget udvalg om en bred kritik af udviklingen inden for de retlige og indre anliggender , selv om vi fortsat er uenige om politikkens reelle indhold .
<P>
De sprgsml , vi i dag forelgger Rdet og Kommissionen , afspejler tre brede aspekter , der giver anledning til foruroligelse , nemlig kohrens , ligevgt og demokratisk kontrol , og som vi har ppeget det i de nsten fire r , der er get , siden Amsterdam-traktaten trdte i kraft , og de tre og et halvt r , der er get siden Tampere-topmdet , hvor retningslinjerne for frihed , retfrdighed og sikkerhed blev fastlagt i konklusionerne .
<P>
Vores strste bekymring er , om det arbejde , der bliver udfrt , er tilstrkkelig kohrent , om strategierne , planerne og resultatangivelserne flges .
Vi mener ikke , at medlemsstaternes anvendelse af deres initiativret har frt til kohrente fremskridt gennem arbejdsprogrammet .
Hvis der blev gennemfrt en virkelig hring i Rdet , og flertallet indtog den holdning , at der reelt var behov for et forslag til at udfylde hullet i Kommissionens hidtidige foranstaltninger , ville det vre en ting .
I praksis har vi en krkommen lille lejlighed for enkeltministre , som ikke ndvendigvis taler p deres regerings vegne , til at profilere sig p nogle f pressekonferencer mntet p de hjemlige vlgere .
<P>
Det er forsteligt , at de frygtelige begivenheder den 11. september fremskyndede antiterrorforanstaltningerne og den europiske arrestordre . Derimod er det mindre forsteligt , at man afviger fra de parallelle ml om fremme af de grundlggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder .
Vi er frst nu p nippet til at modtage forslag om styrkelse af retten til retfrdig rettergang og retlig hndhvelse af chartret om grundlggende rettigheder .
Vi mangler stadig foranstaltninger til beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med databehandling , beskyttelse mod opsnapning af e-mails , telefonsamtaler og brug af internettet .
<P>
Der er ogs en indlysende mangel p kohrens p det asylpolitiske omrde , hvor der ikke er konstateret hurtige og kohrente resultater p nogen af de omrder , en flles politik forudstter .
Vi har endnu ingen aftale om sprgsml ssom definition af flygtninge eller procedurer for afvisning af flygtningeansgninger .
<P>
Vi er desuden meget foruroligede over den manglende ligevgt .
Dette er isr tydeligt inden for omrdet asyl og indvandring , hvor der er blevet lagt stor vgt p de repressive aspekter af bekmpelsen af indvandring , uanset deres berettigelse , men meget lidt p mlene , integration gennem familiesammenfring og juridiske rettigheder for indvandrere med langvarige ophold .
<P>
Vores sidste anke vedrrer manglen p tilstrkkelig demokratisk kontrol .
Vi glder os over rapporten fra konventets arbejdsgruppe X .
Vi tilslutter os konklusionerne om at forsge at fjerne hindringerne for demokratisk kontrol og kohrent beslutningstagning .
Iflge konklusionerne br der indfres kvalificeret flertal ved afstemningerne i Rdet , og den demokratisk kontrol og fuldt partnerskab med Europa-Parlamentet br styrkes gennem en udvidelse af den eksisterende procedure for flles beslutningstagning .
Det sttter vi absolut .
<P>
Vi nsker ogs en ophvelse af tredje sjle-systemet for politisamarbejde og retligt samarbejde og en meget enklere og klarere kompetencefordeling mellem EU og de nationale myndigheder .
Vi nsker desuden en politisk dialog med de nationale parlamenter .
Vi henstiller derfor , at Rdet og Kommissionen besvarer de sprgsml , vi har stillet dem i dag , p baggrund af disse forbehold , som deles af udvalgsmedlemmer fra alle politiske grupper .
Der er sket visse fremskridt , der har vret en vis aktivitet i 2002 , men konklusionen m vre , at det kan gres bedre .
<SPEAKER ID=195 NAME="Petsalnikos">
. ( EL ) Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig i dag at f lejlighed til at forelgge resultaterne af Rdets ( retlige og indre anliggender ) arbejde i 2002 for Europa-Parlamentet .
Det grske formandskab lgger srlig vgt p Europa-Parlamentets rolle , p dialogen med det og p ndvendigheden af en flles politik vedrrende emner , der optager os .
Her vil jeg gerne takke baronesse Ludford , hvis mundtlige foresprgsel er grundlaget for forhandlingen i dag .
<P>
Rdet har i lbet af 2002 arbejdet systematisk p oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hovedsageligt p grundlag af de retningslinjer , der blev vedtaget af Det Europiske Rd i Tampere .
Inden for de rammer vedtog Rdet en rkke retsakter om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og civilretlige sager .
Der blev vedtaget over 100 retsakter , herunder forordninger , rammeafgrelser , afgrelser og flles holdninger , resolutioner , henstillinger og andre retsakter .
Parlamentet selv ydede et betydningsfuldt bidrag til dette arbejde gennem hringsproceduren og med dets glimrende beslutninger .
<P>
Af de vedtagne retsakter vil jeg srligt nvne Eurojust , den nye EU-institution , som har til opgave at styrke bekmpelsen af de groveste former for kriminalitet , og rammeafgrelserne om den europiske arrestordre , udleveringsprocedurer mellem medlemsstaterne og bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Jeg vil ogs nvne den nye Europiske Flygtningefond , det nye Eurodac-system til sammenligning af fingeraftryk , minimumsspecifikationerne for midlertidig beskyttelse i tilflde af massiv tilstrmning af flygtninge , den samlede plan for bekmpelse af ulovlig indvandring og personers ulovlige bevgelser inden for EU , planen for bevogtning af vores ydre grnser , den flles liste over de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum , og den supplerende liste over de tredjelande , hvis statsborgere ikke behver et visum , og standardformularen for opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere .
Endelig er der inden for civil- og handelsret opnet en politisk aftale om et system til retshjlp vedrrende forldreomsorg med henblik p beskyttelse af barnets tarv .
<P>
Det frer mig til sprgsmlene , selv om denne liste p ingen mde er udtmmende .
Et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed skal vre baseret p principperne om benhed og demokratisk kontrol , og jeg kan forsikre Dem for , at Rdets aktioner fortsat vil hvile p strst muligt samarbejdet med EU ' s vrige institutioner og konstruktiv dialog med det civile samfund .
Inden for disse rammer samarbejder Rdet med Europa-Parlamentet og anmoder om dets udtalelse i de tidlige stadier af arbejdet , idet det nje overholder alle de hringsregler , der er angivet i traktaterne .
Formandskabet giver mde i Parlamentet for i begyndelsen af hver formandskabsperiode at forelgge dets arbejdsprogram og resultaterne af RIA-Rdene .
Jeg vil ogs minde Dem om , at Rdet besvarer alle skriftlige og mundtlige sprgsml , som medlemmerne stiller det .
Samtidig styrkes de uformelle forbindelser lbende , srligt i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder eller p uformelle ministermder .
Endelig vil dette samarbejdet blive styrket yderligere med Nice-traktaten , der nu foreskriver procedure med flles beslutningstagning for en rkke sager , der falder ind under vores kompetenceomrde .
<P>
Som svar p det andet sprgsml mener Rdet ikke , at vedtagelsen af fllesskabsretsakter om flsomme retlige og indre anliggender tager uforholdsmssigt lang tid .
For det frste er antallet og indholdet af de vedtagne retsakter et positivt bevis p omfanget af det arbejde , som vi har udfrt med henblik p at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Sprgsmlet om behandlingstid skal imidlertid ogs ses i sammenhng med , hvor grundigt hvert emne bliver behandlet , og det forhold , at alle sager behandles efter isr hringsproceduren og fremover proceduren med flles beslutningstagning , sledes at Rdet kan tage behrigt hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse .
De til tider meget korte frister for udtalelser gr det muligt at f vedtaget retsakter p rdsplan s hurtigt som muligt .
<P>
Som svar p det tredje sprgsmlet vil Rdet ppege , at dets arbejde udfres inden for rammerne af traktaternes bestemmelser .
F.eks. behandles indvandringssprgsml i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , mens forbrydelser udfrt af personer , der hjlper og sttter ulovlig indvandring , behandles i afsnit VI i traktaten om Den Europiske Union .
Fordi sprgsmlet er s komplekst , krves der en vis behandlingstid , men det fremgr af traktaten selv og er ikke Rdets opfindelse .
Som bekendt har Rdet ikke bemyndigelse til at ndre traktaten .
Vi flger naturligvis Det Europiske Konvents arbejde p omrdet , som godt kan bne nye fremtidsudsigter , hvilket vi hber .
Indtil da kan jeg forsikre Dem for , at vi alle i Rdet bestrber os p at fremme en sammenhngende og rationel politik og udviser den ndvendige politiske vilje .
<P>
Som svar p det fjerde sprgsml vil Rdet ppege , at oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er et vedvarende projekt , som frer til et tttere og tttere samarbejde mellem medlemsstaterne , nr de udver deres befjelser , og EU ' s institutioner .
De initiativer , som medlemsstaterne enten alene eller sammen tager inden for disse rammer , viser netop , hvor nyttig den ret er .
Tnk f.eks. p det initiativ forelagt af fem medlemsstater , der frte til oprettelsen af Eurojust , en EU-institution , som spiller en vigtig rolle for bekmpelsen af grove former for kriminalitet .
Rdets rammeafgrelse om ofres stilling i forbindelse med strafferetlige procedurer var ligeledes foranlediget af en medlemsstat .
Forordningen om konkurs , som to medlemsstater tog initiativ til , gav endelig resultat efter hele 30 rs debat inden for Fllesskabets rammer .
Forordningen om bevisoptagelse er en anden succeshistorie .
De initiativer , der er blevet taget af medlemsstater , og som i de fleste tilflde er blevet vedtaget , har bidraget til at gre retlige og indre anliggender til en srligt dynamisk sektor , og de har vret et nyttigt supplement til de vrdifulde initiativer , som Kommissionen har taget .
<P>
Som svar p det femte sprgsml vil Rdet i henhold til Amsterdam-traktaten f fem r fra traktatens ikrafttrdelse , det vil sige frem til 2004 , til at trffe en enstemmig beslutning , efter hring af Europa-Parlamentet , om procedure med flles beslutningstagning for visum , asyl og indvandring og om civilretligt samarbejde .
Rdet er endnu ikke blevet anmodet om at trffe beslutning om det specifikke sprgsml , der rejses i foresprgslen .
Dette er derfor et sprgsml , som Rdet vil f lejlighed til at tage stilling til i fremtiden under hensyntagen til Europa-Parlamentets udtalelse .
Hvad det vrige angr , foreskriver Nice-traktaten , der allerede er gldende , som bekendt , at proceduren med flles beslutningstagning finder anvendelse for en rkke sager , og Rdet vil flge disse nye regler til punkt og prikke .
<P>
Som svar p det sjette sprgsml har Rdet som sagt gjort store fremskridt inden for asyl og indvandring , hvad angr gennemfrelse af det program , der blev vedtaget i Tampere .
Det Europiske Rd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 tog et stort skridt hen imod gennemfrelsen af Tampere-programmet .
Hvad angr tidsplanen , agter Rdet at overholde tidsfristerne , nr det er muligt i betragtning af sprgsmlets kompleksitet og det faktum , at begivenhederne utvivlsomt har ndret den generelle opfattelse af de politiske og lovgivningsmssige forhold .
<P>
Som svar p det sidste sprgsml vil jeg sige , at Rdet , som det er blevet understreget ved utallige lejligheder , overholder og anvender de principper , der fremgr af traktaten , navnlig principperne om frihed , demokrati , respekt for menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet .
En eventuel inddragelse af chartret om grundlggende rettigheder i den nye traktat er imidlertid ikke et sprgsml , der hrer ind under Rdets kompetenceomrde i henhold til traktaterne .
<P>
Hvad angr anden del af sprgsmlet om arbejdet p flles standarder for retssikkerhedsgarantier for tiltalte , ved Rdet , at Kommissionen har forelagt et arbejdsdokument og er i gang med at udarbejde en ny tekst .
Nr vi modtager et forslag , vil vi behandle det grundigt og anmode Europa-Parlamentet om at udtale sig om sprgsmlet inden for en rimelig tidsfrist .
Dette sidste sprgsml giver mig imidlertid anledning til at slutte med at give udtryk for nogle af det grske formandskabs tanker om menneskerettighedssprgsmlet p det retlige omrde .
Vi er overbevist om princippet om , og vores initiativer vil pege i den retning , at respekt for menneskerettighederne og retsstaten er EU ' s hjrnesten og grundlaget for alle dets politikker .
Samtidig har vi brug for afbalancerede overordnede politikker .
Disse to principper er ulseligt forbundet .
Jeg mener , at der , hvis betydningen af de grundlggende frihedsrettigheder ignoreres , vil vre en indlysende risiko for , at vores politik bliver splittet , ensidig og irrationel .
Dette er isr vigtigt p Rdets aktionsomrde , hvor sprgsmlet om afvejningen mellem p den ene side frihed og p den anden side sikkerhed opstr dagligt .
Det ville vre forkert at tro , at disse to begreber udelukker hinanden .
Jeg har ved utallige lejligheder ppeget , og nu gr jeg det igen , at mere sikkerhed ikke betyder og ikke m betyde mindre frihed .
<P>
I bevidstheden om dette har det grske formandskab vedtaget en ny rammeafgrelse om medlemsstaternes gensidige anerkendelse af endelige afgrelser i straffesager .
Vi kan ikke have en ensidig tilgang til retshjlp .
Vi m ogs sikre , at tiltalte ikke kan retsforflges for den samme overtrdelse i mere end en medlemsstat .
Det samme princip glder for sprgsmlet om minimumsgarantier for mistnkte og tiltalte .
Vi indfrer den europiske arrestordre , vi trffer foranstaltninger til at harmonisere betydelige dele af strafferetten , og vi m ikke ignorere sprgsmlet om garantier for alle dem , der er berrt af disse foranstaltninger , navnlig mistnkte og tiltalte , og det er derfor , at vi allerede har opfrt sprgsmlet om minimumsretssikkerhedsgarantier for mistnkte og tiltalte p dagsordenen for det uformelle Rd , som skal afholdes i Grkenland i slutningen af marts .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne slutte med igen at takke Dem for at give mig denne lejlighed til at informere Europa-Parlamentet om fremskridtene p det retlige omrde og sikkerhedsomrdet og til at forsikre Dem for , at jeg ser frem til Deres hjlp og samarbejde , s vi kan indfri det europiske samfunds og dets borgeres forventninger .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=196 NAME="Vitorino">
Hr. formand , hr. minister , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , den rlige drftelse om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed m ses i den bredere sammenhng , som skabes af de fremskridt , der takket vre det spanske og det danske formandskabs indsats er net i det forlbne r , men ogs i det perspektiv , der ligger i den kommende udvidelse og i det arbejde , som Konventet om Den Europiske Unions Fremtid udfrer .
<P>
Jeg vil gerne indlede med at takke baronesse Ludford for kvaliteten af de sprgsml , som hun har stillet Kommissionen , og straks besvare det frste ved at sige , at Kommissionen fortsat mener , at den kommende traktat p omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed br fastholde princippet om Kommissionens monopol p at fremstte forslag til ny lovgivning .
Vi mener nemlig , at der kun vil vre fornuft i at overfre de fleste lovgivningssprgsml til den flles beslutningsprocedure , hvis vi fastholder Kommissionens lovgivningsinitiativ .
At overdrage lovgivningsinitiativet til en medlemsstat eller nogle medlemsstater vil altid betyde vanskeligheder og forvirring i gennemfrelsen af de flles beslutningsregler .
Dertil kan fjes , at Kommissionens initiativret i dag er s meget mere hensigtsmssig , som den udves inden for rammerne af en interinstitutionel procedure aftalt med svel Europa-Parlamentet som Det Europiske Rd .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , om prioriteringen af bekmpelsen af terrorisme og illegal indvandring , mener Kommissionen , at disse sprgsml ikke blot blev prioriteret i 2002 , men ogs fortsat prioriteres i 2003 .
EU har vist evne til at imdeg terrortruslen ved at vedtage to vigtige retsinstrumenter , den europiske arrestordre og rammebeslutningen om bekmpelse af terrorisme .
Efter Kommissionens opfattelse giver disse to lovgivningsinitiativers endelige tekst en god balance mellem nsket om at lette efterforskning og stafforflgning af terrorister p den ene side og beskyttelse af sigtedes rettigheder p den anden , men jeg vender tilbage til dette punkt lidt senere .
<P>
Det Europiske Rd i Sevilla satte ny fart i gennemfrelsen af alle dele af det program , der blev vedtaget i Tampere , for at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Der blev givet ny prioritet til foranstaltninger , der skal bekmpe ulovlig indvandring og oprette flles forvaltning af de ydre grnser .
Samtidig opstillede Rdet i Sevilla ogs ml og tidsplaner for vedtagelse af de andre asyl- og indvandringspolitiske beslutninger , der er indeholdt i konklusionerne fra Rdet i Tampere .
<P>
Kommissionen reagerede straks p denne nye prioritering med at fremlgge forslag om en integreret forvaltning af de ydre grnser , der i alt vsentligt blev godt modtaget af Rdet og derefter indgik i den handlingsplan , som ikke blot blev vedtaget af Rdet i juni sidste r , men som ogs for nylig fik Europa-Parlamentets sttte i form af en beslutning vedtaget i sidste mned .
<P>
Disse fremskridt skal selvflgelig evalueres efter den tidsplan og de foranstaltningsprogrammer , der blev besluttet i Tampere , ligesom de m vre i overensstemmelse med en tilgang , der er afbalanceret mellem de tre komponenter frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Kommissionen har endnu en gang ppeget i den seneste resultattavle af den 16. december 2002 , at der stadig kan konstateres forsinkelser i vedtagelsen af asyl- og indvandringsforanstaltningerne .
Vi forventer , at det grske formandskab , sdan som det er blevet tilkendegivet af ministeren , vil bestrbe sig p at fremskynde arbejdet med at vedtage denne lovgivning inden for den frist , der blev opstillet p Det Europiske Rd i Sevilla .
<P>
Med hensyn til baronesse Ludfords fjerde sprgsml vil jeg gerne sige , at det grske formandskab har prioriteret det hjt blandt sine opgaver at f lst sprgsmlene om familiesammenfrelse og fastboende udlndinges status i EU , sammen med det direktiv , der blev diskuteret i gr i Europa-Parlamentet om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p beskftigelse som lnmodtagere , og direktivet om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p studier .
Vi fr sledes den vsentligste indvandringslovgivning til diskussion i Rdet .
Hertil kan fjes det initiativ , som Kommissionen allerede i nste mned vil tage til at fremlgge en meddelelse om integration af tredjelandsstatsborgere i de europiske vrtssamfund .
<P>
Hvad angr beslutningsprocedurernes fremtid , glder Kommissionen sig over de konklusioner , som konventets arbejdsgruppe om retlige og indre anliggender er net frem til om , at det for asyl- og indvandringspolitikkens vedkommende ligesom for andre politikker , der angr den frie bevgelighed , m vre den almindelige regel for beslutningstagning , at lovgivningen vedtages gennem den flles beslutningsprocedure , hvor Rdet trffer beslutning ved kvalificeret flertal .
Og jeg glder mig over , at denne beslutning i konventets arbejdsgruppe har et bredt flertal bag sig .
<P>
Hvad angr traktatndringer , opfordrer Kommissionen konventet til at vedtage reglen om et mere eksplicit retsgrundlag for udvikling af et flles europisk asylsystem , der rkker ud over de minimumsvilkr , der nu er til diskussion i Rdet .
<P>
Med hensyn til det sprgsml , som De stiller om netvrkenes nytte og effektivitet , nsker Kommissionen over for Parlamentet at give klart til kende , at den vurderer det arbejde meget positivt , som udfres af de netvrk , der har egentlige operationelle pligter , dels Europol , dels Eurojust , og dels organer som politichefernes taskforce og det retlige netvrk p det civilretlige omrde og det retlige netvrk p det strafferetlige omrde .
Vi m dog understrege , at ikke alle netvrk tilfrer samme nyttevrdi , og at Rdet burde vre mere krsent i sit valg af prioriteringer for oprettelse af disse netvrk .
<P>
Hvad angr forholdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet , forsger Kommissionen nje at overholde den rammeaftale , der blev undertegnet mellem de to institutioner den 5. juli 2000 .
I denne sammenhng er det min agt allerede i nste uge i Bruxelles at informere Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder om udviklingen af de igangvrende forhandlinger om tilbagevendelsesaftaler med tredjelande .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om evalueringen af , hvordan rammeafgrelser gennemfres i national ret i de enkelte medlemsstater , vil Kommissionen gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at evalueringen varierer fra rammeafgrelse til rammeafgrelse .
Vores prioritering ligger i jeblikket p rammeafgrelsen om bekmpelse af terrorisme , hvis gennemfrelse skulle have fundet sted i alle medlemsstater inden udgangen af 2002 .
Vi er i frd med at indsamle oplysninger fra medlemsstaterne om denne gennemfrelse og hber at kunne fremlgge rapport herom inden udgangen af 2003 .
Som altid lgger Kommissionen srlig vgt p balancen mellem respekt for gldende lov og beskyttelse af den enkeltes grundlggende rettigheder og bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og terrorismen .
Til det forml har Kommissionen fulgt en henstilling fra Europa-Parlamentet og har oprettet et netvrk af eksperter i grundlggende rettigheder .
Rapporten fra dette ekspertnetvrk vil isr samle sig om forholdet mellem de foranstaltninger , som medlemsstaterne og EU har vedtaget i forbindelse med terrorbekmpelsen og respekten for de grundlggende rettigheder .
<P>
Hvad endelig angr Deres sidste sprgsml om rammeafgrelsen om proceduremssige garantier for anklagede i kriminalsager , glder Kommissionen sig over det grske formandskabs nske om at tage dette sprgsml op p det uformelle rdsmde i Vria sidst i marts .
For vores del vil vi fr dette rdsmde vedtage en grnbog om de flles standarder for proceduremssige garantier for anklagede i kriminalsager i hele EU .
Denne grnbog vil give bde det civile samfund og de professionelle jurister i svel de nuvrende som de kommende medlemsstater mulighed for at bidrage til debatten , s vi kan fremlgge forslag til en rammeafgrelse , som vi mener br programsttes til udgangen af i r .
Kommissionen bestrber sig sledes p at f fastsat flles minimumsstandarder p dette omrde , sledes som det blev fremhvet i prsentationen af det rlige arbejdsprogram for 2003 .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at meddele , at vi ogs - selv om vi ikke er kommet s langt endnu - arbejder p at formulere garantierne for ensartet behandling ved indsamling og fremlggelse af beviser og for retten til at ngte at vidne i straffesager , sprgsml , som vi finder srlig vigtige for at f skabt et flles grundlag , en flles platform , inden for strafferetsplejen , s den gensidige tillid og samarbejdet mellem retsvsenerne om bekmpelse af den organiserede kriminalitet kan blive mere effektivt .
<P>
Sammenfattende kan det derfor konstateres , at der er sket klare og tydelige fremskridt .
De er ikke ligeligt fordelt p alle dele af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , men p baggrund af disse erfaringer kan vi bist Konventet om Den Europiske Unions Fremtid med at overvinde de strre institutionelle og proceduremssige vanskeligheder , s Unionen bliver et omrde med fred , velstand , frihed , samhrighed , sikkerhed og solidaritet .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse til fru Ludford for hendes store og omfattende foresprgsel , som er meget god .
<P>
Hvad asyl- og indvandringspolitikken angr , kan jeg kun sttte ordfreren i hendes konstitutionelle forestillinger .
Vi har brug for flertalsprincippet i Rdet , medbestemmelse for Parlamentet og begrnsning af medlemsstaternes forslagsret , som mest bliver udnyttet af indenrigspolitiske grunde og kun sjldent bringer EU videre .
Det er ogs en rigtig analyse , at EU er langt fra at have gennemfrt Tampere .
De , baronesse Ludford , giver Rdet skylden for det . Jeg mener derimod , at Kommissionen brer en stor del af medansvaret .
<P>
Hr. kommissr Vitorino , i henhold til traktaten skulle De komme med minimumsstandarder , men De ville straks foretage en storslet udvidelse af flygtningekonventionen og nationalretlige bestemmelser og er flere gange mislykkedes med det i Rdet .
Det ville vre en god id efterhnden at lade sig belre om noget andet . Deres nye forslag om familiesammenfringen giver os jo hb .
Minimumsstandarder , baronesse Ludford , er nu engang ofte den mindste fllesnvner .
I PPE-DE-Gruppen er vi glade for Kommissionens engagement i bekmpelsen af den illegale indvandring . Dermed viser De , kommissr Vitorino , at De har set begge sider af medaljen og ogs arbejder med det .
<P>
Om terrorbekmpelsen vil jeg gerne sige , at der er sket store fremskridt i 2002 .
Flles terrorbegreb , europisk arrestordre og styrkelse af Europol har vret vigtige mileple p vejen mod en europisk bekmpelse af terror .
Her vil jeg gerne udtrykkeligt opfordre Rdet til at udnytte de 3 millioner euro , som vi har bevilget til Europol , for ellers vil ingen i tilflde af et eller flere angreb i Europa vre i stand til at koordinere politimssige opgaver og lede dem operativt .
Borgerne vil i hvert fald ikke have nogen forstelse for Deres kompetencestridigheder .
<P>
Baronesse Ludford , De diagnosticerer en uligevgt mellem metoderne til terrorbekmpelse p den ene side og sikringen af de grundlggende rettigheder p den anden side .
Det kan jeg ikke se .
Vi har vldig gode nationale og europaretlige databeskyttelsesbestemmelser , en omfattende retsbeskyttelse og forsvarssystemer , og den direkte adgang sker jo i sidste ende stadigvk altid nationalt .
<P>
De har imidlertid ret i Deres krav om , at Europol og Eurojust , som har fet en positiv start , skal integreres i Fllesskabet . Kun p den mde kan der p lang sigt sikres en effektiv demokratisk og retslig kontrol og undgs dobbelte strukturer .
Det er indlysende , at et integreret Eurojust bde kan overtage OLAF ' s opgaver og srge for beskyttelsen af EU ' s konomiske interesser .
Men ogs Schengen-konventionen og det tilhrende informationssystem skal integreres i Fllesskabet .
I vrigt vil de mange informationssystemer kun kunne arbejde effektivt , hvis vi lgger dem sammen og forsyner dem med en flles databeskyttelsesordning . Det kan s ogs overvges af den nye kommitterede for databeskyttelse .
<P>
Samtidig har vi brug for en ny koordineringsinstans for de ydre grnser , alts en slags " Eurobord " eller " Euroguard " .
Sikringen af den polske stgrnse , det italienske Adriaterhav og Gibraltarstrdet er med de bne indre grnser i alle medlemsstaters interesse og krver solidaritet .
I disse sprgsml , som ogs er tt forbundet med EU ' s udvidelse , har EU i vrigt spildt vrdifulde r .
Kommissr Verheugen har alt for lnge sunget sin vuggevise for os : " Sov , EU , sov , intet behov for reformer .
" Nu kommer anden generation af SIS for sent , og ogs flles koncepter for grnsebeskyttelse trder endnu deres barnesko . Og det et r fr udvidelsen !
Derfor m vi allerede nu arbejde meget tttere sammen med tiltrdelseslandene om alle disse sprgsml end hidtil .
Vi har alle sammen endnu en lang vej foran os , fr vi kan prsentere dette Europa med fred , sikkerhed og retfrdighed for vores borgere . Men de frste skridt er taget , og i vrigt mener jeg , hr. kommissr , at konventet skal blive endnu modigere !
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med de sprgsml , hun har stillet Rdet og Kommissionen , forud for en beslutning i Parlamentet , som jeg hber vil nyde stor opbakning .
Dernst vil jeg ogs gerne takke Rdet og Europa-Kommissionen for deres udtmmende svar .
<P>
For det frste er jeg enig med bde Rdet og Kommissionen i , at det er retfrdigt at sige , at vi har gjort store fremskridt i forbindelse med samarbejdet p det strafferetlige omrde .
Fremskridtene er s store , at det nu er fornuftigt - og jeg hber , at De alle er enige heri - at vi afventer og anmoder om de forslag , som kommissren her har givet os et indblik i mere end en gang , i forbindelse med forbedringen af de juridiske standarder i EU og skabelsen af nogle flles minimumsstandarder , der sikrer de europiske borgere , at rammen for det strafferetlige samarbejde ikke kun styrker deres frihed og sikkerhed , men ogs retsvsenets effektivt .
Jeg synes , at det er meget positivt .
<P>
Hvad angr bekmpelsen af grnseoverskridende kriminalitet , vil jeg blot henlede opmrksomheden p den konference , der blev afholdt i Bruxelles i forbindelse med handelen med kvinder og brn .
Jeg tror , at borgerne forventer , at vi behandler dette sprgsml p EU-plan .
Vi vedtog en erklring , Bruxelles-erklringen , der fik vores fulde opbakning , og jeg synes , at vi burde lgge os i spidsen ved gennemfrelsen af de foranstaltninger , der blev anmodet om deri .
<P>
I forbindelse med asyl og indvandring har det i sandhed vret en underlig dag .
Jeg har svrt ved at forst det , der foregr her .
Vi har mange gange her i Parlamentet sagt , at vi stttede Tampere-aftalerne , at vi nskede en flles , afbalanceret og global indvandringspolitik i overensstemmelse med udtalelserne fra alle ministrene , inklusive dem fra PPE-Gruppen , i Tampere .
<P>
Vi er alle enige i , at den ramme , som hr . Vitorino omtalte , er ndvendig for at skabe et flles rum for indvandring og asyl p de betingelser , som Kommissionen har beskrevet , og som forhandlingerne mellem Parlamentet og Rdet uden tvivl bygger p .
Nu ser det ud til , at det ikke lngere forholder sig sdan , og at vi kun nsker nogle minimumsstandarder p indvandringsomrdet .
Jeg forstr det ikke .
<P>
Jeg hber , hr. von Boetticher , at De ikke sidder i regeringen om et stykke tid , og at vi ikke her skal hre Dem sige , at " det er et europisk problem , der skal behandles p EU-plan " , som der er s mange premierministre fra PPE-Gruppen , der gr , og det med god grund .
<P>
Jeg hber , at vi kan gre fremskridt , og jeg hber derfor , at konventet , som kommissren anmodede om , vil give Parlamentet og Rdet medbestemmelsesret p omrdet med retfrdighed , frihed og sikkerhed , s borgerne kan fle sig sikre p dette omrde , og at det giver Kommissionen initiativretten tilbage , s fremskridtene kan ske p en logisk og sammenhngende mde .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , 1999 synes allerede at vre umindelige tider siden .
Det var det r , hvor de aftaler , som vi alle kender godt - som vi faktisk kender alt for godt - blev indget i Tampere om den nye europiske asyl- og indvandringspolitik , som skulle udarbejdes , og der blev endog fastsat en tidsfrist p fem r .
Nu er vi i 2003 , og der er ikke sket ret meget .
P de punkt er jeg noget mindre optimistisk , hvad angr udfaldet af Sevilla-topmdet , hvilket ogs vil fremg af vores sttte til vores ordfrer , baronesse Ludfords , holdning .
<P>
Det , jeg siger , er selvflgelig ikke helt rigtigt , for der er faktisk sket en hel masse , bare ikke i Rdets stvede lokaler .
Siden 1999 er der rligt kommet ca . 700.000 lovlige indvandrere ind i EU for at arbejde .
Og i de fire r er der kommet ca . 2 millioner ulovlige indvandrere ind i Europa .
Det var naturligvis ikke meningen , men man kan ikke sige , at Europa er fyldt op , selv om der ganske vist i nogle medlemsstater er opstet en flelse af , at indvandringen er rsagen til alvorlige sociale spndinger , og at ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne overhovedet ikke har vret rimelig .
Det er en af grundene til , at der skal vedtages en europisk strategi .
<P>
I mit land , Nederlandene , er indvandringen med henblik p arbejde fordoblet siden 1998 , men til trods for denne strm af indvandrere str vi over for et Europa , der bliver ldre og ldre .
I Nederlandene vil 20 % af befolkningen vre over 65 r inden for 20 r , i Tyskland er det tal allerede net , og det , vi kalder " den gr blge " , betyder , at der i 2050 vil vre 80 pensionister for hver 100 erhvervsaktive .
I jeblikket er der 40 for hver 100 .
Det er ikke vanskeligt at forestille sig den virkning , det vil f p velfrdsstaten og pensionerne .
<P>
Det slr mig , at Rdet har ignoreret udviklingen p lang sigt .
De senere r viser , hvordan det fortsat ngsteligt har fulgt udviklingen og truffet beslutninger p ad hoc-basis .
Vi er ndt til at vre realistiske , nu skal der handles .
Enhver form for indvandring og befolkningens aldring tager ikke hensyn til tidens gang , de fortstter bare usvkket .
Der er ingen lsning at finde i hverken Fort Europa eller en livseliksir .
Mit forslag til Rdet er , at vi trffer en beslutning om europisk indvandringspolitik under det grske formandskab og holder op med at g uden om problemet som katten om den varme grd .
<P>
I dag stemte Parlamentet om et direktiv om indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere , som nsker at komme ind i EU for at arbejde .
Hvis De , Rdet , virkelig nsker at betyde noget for Europas borgere , s stem for det direktiv .
Det ville demonstrere forudseenhed , og med det initiativ til en form for blue card kunne vi begynde at regulere beskftigelsesindvandringen mere effektivt til gavn for begge grupper , det vil sige indvandrerne selv og de lande , der modtager dem .
Jeg anmoder Rdet om ikke at vige uden om den beslutning nu og om at huske p , at de , der virkelig nsker at komme over det hje hegn , der omkranser Europa , kommer med alle de dermed forbundne sociale spndinger , og s er det fornuftigt at skabe en vej , der gr det muligt at regulere deres indrejse .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af denne rlige drftelse til at bekymre mig om hindringerne for fri bevgelighed og mere generelt for de restriktioner , der er indfrt i Unionens indvandringspolitik .
Vi m erkende , at opfordringen til at bekmpe terrorisme medfrer skaldt sikkerhedsmssige foranstaltninger , som af og til berrer en hel del grundlggende rettigheder med risiko for at skrpe en allerede eksisterende trend .
S selv om forslagene fra konventets arbejdsgruppe er interessante , pberber man sig udtrykkeligt begivenhederne den 11. september for at retfrdiggre en hj grad af fllesskabskontrol p visse omrder - jeg citerer - som f.eks. grnseoverskridende kriminalitet , asylpolitik eller kontrol med Unionens ydre grnser , uden at denne sammenblanding vkker opsigt .
<P>
I Frankrig sigter indenrigsministerens lovforslag om skaldt " indre sikkerhed " i en stor forvirring mod illegal indlogering af rejsende , afholdelse af mder i lobbyer til ejendomme , pgende tiggeri , passiv eller aktiv kapring af kunder , som isr sigter mod udenlandske prostituerede , som alt sammen , ligesom mange andre overtrdelser , er belagt med store bder og i visse tilflde fngselsstraffe .
Kort sagt et lovforslag , som kder indvandring , fattigdom og usikkerhed sammen .
Derudover reduceres de aktuelle franske forslag , nr det drejer sig om enhver form for indvandrings- og asylpolitik , til en indfrsel af kvoter for turistvisa , opstilling af en liste over skaldt sikre lande , obligatoriske hjemsendelser eller oprettelse af en europisk grnsevagt .
Men at indfre kvoter eller tale om forvaltning af flygtningestrmme , samtidig med at vi skal tiltrkke hjerner og muskler fra de sydlige lande , nr blot de er til nytte for det " europiske marked " er et hykleri , som i virkeligheden bidrager til at dkke over menneskesmuglernetvrkene , opmuntre folk til at indvandre til et liv i elendighed og udnyttelse og ligefrem kriminalisere indvandrerne p bekostning af en politik grundlagt p lige rettigheder og fri bevgelighed .
<P>
Det Europiske Rd i Sevilla udsendte i den forbindelse et rigtigt drligt signal ved at reducere det europiske indvandringstiltag til udarbejdelsen af stadigt snvrere betingelser for adgang og ophold og sparede endda p den konomiske sttte som resultat heraf .
Men hvordan skal vi , nr vi taler mere om politi end udveksling og om usikkerhed end frihed , bidrage til udviklingen , som mange europere svlger i i hjmodige taler , uden personlige udvekslinger og uden bevgelighed ?
Lukningen af Sangatte-lejren i Nordfrankrig kan , om ndvendigt , vidne om , at lukningen af grnserne p ingen mde mindsker elendigheden for de kvinder og mnd , der flygter fra forflgelser , konflikter eller fattigdom .
De etniske minoriteter og de mest srbare befolkninger er de hrdest ramte af denne repressive politik .
Jeg tnker p romaerne , som EU truer med udvisning og reelt ngter at anerkende .
Jeg tnker p de illegale indvandrere , som i Frankrig p trods af deres legitime , gentagne krav om lovlig opholdstilladelse stoppes i deres forehavende af en politik , der er baseret p hindringer , arrestationer og udvisninger .
<P>
Der er imidlertid s meget , der skal gres for at trffe initiativer , som sigter mod at bne op for verden og byde den velkommen , f.eks. ved at bidrage til et veritabelt samarbejde omkring udvikling , sikring af lige sociale og konomiske rettigheder og adgang til beskftigelse for alle , men ogs lige borgerrettigheder .
Jeg tnker p at legalisere de illegale indvandrere eller p Madrids opfordring til et statsborgerskab , der flger ens bopl , og p anerkendelse af stemmeret og valgbarhed ved de lokale og europiske valg .
Det er derfor en ny indvandringspolitik , Europa har brug for .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Ludford .
Jeg mener , at hun med sine relevante mundtlige sprgsml har givet os mulighed for at f en forhandling , som afgjort er meget interessant .
Jeg er enig i hovedparten af hendes analyser .
Jeg tror , at det er rigtigt , at man ikke kan beskylde Rdet for at have manglet opgaver i r .
Man kunne ligefrem sige , at Rdet har vret grebet af en slags febervildelse , som benbart har vret influeret af stemningen omkring den 11. september , af en slags ultraforsigtig bevidsthed i offentligheden og mere direkte af valghensyn , hvilket giver et tilstrkkeligt klart billede af , at behandlingen af en rkke sprgsml ville vinde ved at fordele sig ligeligt p de forskellige holdninger , via Europa-Parlamentets holdninger og Kommissionens initiativer .
Nr det glder generelle europiske interesser , gr summen af egoistiske nationale holdninger faktisk ikke nogen lov .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p et igangvrende projekt .
Min gruppe har haft den fornjelse at samle en rkke involverede personer fra hele Europa , som arbejder med udlndingenes isolation i Europa .
Det er ret skrmmende .
De undersgelser , der er lavet for hvert land , viser ganske bekymrende , mrkbare udviklinger .
Lejre skyder op overalt , lejre af enhver form og art , med eller uden statut , bne eller lukkede , i hvilke vi sorterer udlndingene , bevogter dem , lukker dem inde , straffer dem og holder dem varme med henblik p en eventuel tvangshjemsendelse .
Jeg mener , at disse klare afvisninger af menneskers ret til f.eks. at ansge om asyl i Europa er yderst bekymrende .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at se nrmere p denne praksis og undersge , hvordan den europiske politik kan forrsage eller fremme denne type handlinger hos medlemsstaterne , eftersom disse praksis a priori stammer fra nationalstaterne .
F.eks. har vi p dette seminar konstateret , at tilbagetagelsesaftalerne var et incitament for medlemsstaterne til at oprette sdanne lejre .
Sprgsmlet er s i sidste ende efter min mening , hvorvidt vi med henvisning til konventets arbejdsgruppes tilfredsstillende resultater skal opmuntre Rdet til at arbejde i r , eller hvorvidt vi skal afvente , at nye beslutningsmetoder skaber mulighed for en bedre balance mellem de tre poler i det rum , som vi netop har talt om .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , i 2002 var vi vidne til ivrig debat og omfattende lovgivning inden for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Af indlysende grunde har man flt det ndvendigt at opstille mere ambitise ml med hensyn til sprgsml som bl.a. ulovlig indvandring , grnsekontrol , europisk arrestordre , asyl og politi- og retssamarbejde .
Et positivt bidrag til denne udvikling - det nsker jeg ikke her at bengte - har ogs vret den dynamik , som er kommet fra kommissr Antnio Vitorino , Kommissionens ansvarlige p dette felt , som jeg benytter anledningen til at overrkke min hilsen .
Vi m imidlertid ikke glemme , at disse sprgsml er srdeles politisk flsomme .
Vi er her i gang med at overskride staternes traditionelle suvernitetsgrnser , hvilket vi ikke br ignorere eller undervurdere .
De seneste internationale hndelser erindrer os tydeligt om , at EU stadig bestr af suverne stater .
Det er imidlertid ogs borgernes rettigheder og pligter , der her er p spil , og som ansvarligt m anerkendes og defineres , s der kan leves op til krav , som den komplekse aktuelle situation stiller til os alle .
<P>
Hr. formand , i den korte tid , som jeg har til rdighed , vil jeg koncentrere mig om de nye terrortrusler , der fordrer indsats p europisk plan og solidaritet p internationalt plan .
Den mde , som man m imdeg den nuvrende terrorisme p , har intet tilflles med den , der blev brugt i 1970 ' erne og 1980 ' erne .
Vi ved , at terrortruslen i dag er lidet synlig og har andre bevggrunde end rent politiske .
Som hovedregel handler den illegitimt - jeg gentager : illegitimt - p vegne af en civilisation med det forml at bringe den i konflikt med vores egen civilisation .
Den nuvrende terrorisme er velkendt , for den vlger sine ml ud fra , hvor synlige resultaterne af dens aktioner er , hvilket jo gr os alle og vores institutioner til mulige ml .
Vi ved ogs , at den er overordentlig mobil , og at den ligesom enhver af os betjener sig af de moderne kommunikationsmidler .
Vi overser heller ikke , at dens finansieringsmuligheder er mangfoldige og ofte dkker sig under agtvrdige forml .
Ikke mindre vigtigt ved vi , at den givetvis har adgang til masedelggelsesvben , frst og fremmest kemiske og biologiske vben .
<P>
P denne baggrund m vi sge svar , der selvsagt rkker ud over den enkelte stat og ogs de midler , som opretholdelsen af lov og orden og indre sikkerhed stiller til rdighed , hvilket naturligvis understreger betydningen af denne debat .
Det er indiskutabelt , at fremkomsten af disse nye terrortrusler fordrer indsats p europisk plan .
En autonom indsats p nationalt plan er ikke mere tilstrkkelig til at sikre befolkningens beskyttelse .
Disse bestrbelser betyder dog ikke , at vi uden videre gr ind for , at reglen om Fllesskabets initiativ og det kvalificerede flertal skal udstrkkes til hele dette omrde .
Vi mener , at denne udvikling ikke ndvendigvis behver indebre , at alle Unionens procedurer skal udformes og gennemfres p samme mde .
Jeg er overbevist om , at det kan lade sig gre at trffe beslutninger om retlige og indre anliggender gennem en forenkling af sjlestrukturen , der ikke har til flge , at der skabes ubalance i regeringernes og de nationale myndigheders ndvendige samarbejde i partnerskab med den flles forvaltning , der er udviklet af EU .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , den rlige drftelse om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed synes i hj grad at vre rettet mod fremtiden og ikke mod 2002 .
Baronesse Ludford bruger sin foresprgsel til at presse p for at f afskaffet tredje sjle , indfrt proceduren med flles beslutningstagning og inddraget chartret i den nye traktat .
<P>
Det ville gre beslutningstagningen i Rdet mere demokratisk og mere struktureret , for der har vret et virvar af initiativer fra medlemsstaterne p det sidste .
Dertil kommer , at Kommissionens forslag til retsakter p asyl- og indvandringsomrdet ikke kommer nogen vegne , fordi beslutningstagningen i Rdet er get i st .
<P>
Kritikken er berettiget .
En del af lsningen bestr i en bedre traktatstruktur og indfrelse af forskellige beslutningsprocedurer p visse omrder .
Men jeg er stadigvk overbevist om , at det at gre et stort nummer ud af befjelserne p europisk plan ikke pr. definition vil forbedre situationen srlig meget .
Og en europisk forfatning giver heller ingen ekstra fordele .
Det er en skam , at Parlamentet ikke retter opmrksomheden p specifikke ting fra 2002 og altid fokuserer p sprgsml om befjelser og idealistiske ider om en europisk stat .
<P>
Som en flge af dette br Rdet bekymre sig mindre om prestige og bruge mere tid p at arbejde for at opn resultater .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne benytte debatten i dag og kommissrens og det ambitise rdsformandskabs tilstedevrelse til at henlede opmrksomheden p den mulige massetilstrmning af flygtninge , som vil blive udlst af en Irak-krig , som vi ikke hber vil komme , men som dog immervk er mulig , og i denne forbindelse p flygtningefonden , som blev oprettet for to r siden .
<P>
Her har vi i henhold til artikel 6 mulighed for at trffe jeblikkelige foranstaltninger i tilflde af en massetilstrmning af flygtninge .
Jeg vil her foresl , at De - som reprsentant for Kommissionen og for Rdet - trffer alle tnkelige forberedelser , s staterne i tilflde af en sdan begivenhed ikke lades i stikken , men bliver stttet p den mde , som er indeholdt i flygtningefondens artikel 6 .
Op til 80 % af midlerne ville skulle stilles til rdighed . Til det forml m der imidlertid trffes de ndvendige forberedelser allerede nu .
Staterne skal opfordres til p deres side at trffe de ndvendige foranstaltninger og udpege myndigheder , som kan vre samtalepartnere for Kommissionen .
<P>
Jeg foreslr ogs - med adresse til Rdet og Kommissionen - at man overvejer at forberede midler , som eventuelt kan stilles til rdighed for internationale hjlpeorganisationer , som yder hjlp p stedet , for det br vre den frste og mest effektive hjlp .
<P>
Som tredje punkt foreslr jeg Dem ikke at lade medlemsstaterne i stikken med denne mulige dramatiske situation , men p forhnd ogs at overveje en personmssig byrdefordeling , for som vi ved , var det under Balkan-krisen nogle f lande , som mtte bre strstedelen af byrden .
Vi br lre af vores fejl og forhindre , at de sker igen i fremtiden . Vi br alts forberede en personmssig byrdefordeling .
Jeg vil gerne vide , hvordan og i hvilket omfang De vil realisere disse forslag .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tager ordet under denne forhandling , fordi jeg gerne vil komme med to principielle bemrkninger til Parlamentets samarbejde .
Hr. von Boetticher pegede i de mindre gode dele af sin tale p , at vi fremover m arbejde mere inden for lovgivningen , hvis det , som vi nsker os , skal ns , nemlig at flere dele i EU , som hrer ind under politikken om et omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed , bliver integreret i Fllesskabet .
Vi ville da ogs inden for denne sektor skulle n frem til flertalsbeslutning som normal procedure og flles beslutningsprocedure , idet initiativretten ikke skal ligge hos medlemsstaterne , men hos Kommissionen .
Meget fint !
Det kan jeg godt skrive under p .
<P>
Men hvis det er sdan , s har vi i dag brug for en ngtern status over den nuvrende tilstand , s vi , nr vi vil klare de fremtidige udfordringer , er kldt p til det og kan fre en fornuftig , operativ politik .
<P>
Hvordan ser det ud i dag ?
Hr . Vitorino finder p noget , noget godt .
Inden for rammerne af den bekendtgrelse , som han offentliggjorde efter Tampere , opfylder han sine forplitelser og foreslr nogle ting .
De er for vidtgende for Rdet - allerede nr det lser dem .
S kommer tingene op i Europa-Parlamentet , Europa-Parlamentet lgger mere p .
S sender vi det til Rdet .
Hvad gr Rdet ? Det smider det i papirkurven .
Det er virkeligheden i dag .
Nu vil jeg ikke trde Rdet for nr .
Det grske formandskab vil lse det hele , det er jeg fast overbevist om .
Tag ikke mine ord for personligt .
<P>
Men det , vi har brug for i fremtiden , er en anden lovgivning , hvor der er balance mellem de tre institutioner , som er involveret .
Det krver en tredobbelt vilje til kompromis .
En fra Kommissionens side , som er til stede , hvis man kender kommissr Vitorino . Selv om han med urette m tage mod tv fra unge , endnu ikke helt modne medlemmer i den tyske presse .
Rdets vilje til kompromis m der sttes sprgsmlstegn ved , fordi Rdet ikke orienterer sin politik efter europiske perspektiver - i det mindste ikke primrt - men efter de indenrigspolitiske behov i hver enkelt medlemsstat .
Det er forkert .
Og for det tredje er det en fejl fra vores institutions side .
<P>
Og hr nu godt efter , kre kolleger fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater !
Jeg giver Dem nu et tilbud , som De fr for frste gang i denne form - men forhbentlig ikke for sidste gang .
Lad os tale om det , s vi ikke altid kun fr etableret en minimalkonsensus , men kan prstere lovgivning .
Hvad er Deres krav , og hvad er vores ?
Hvor er De indstillet p at sl af p Deres krav , og hvor er vi indstillet p at sl af p vores krav ?
Hvor kan vi opn kompromiser , som giver mulighed for virkelig lovgivning ?
<P>
Hidtil har det her krt efter princippet , at enhver , som ikke er med mig , er imod mig , og den , som ikke overtager min holdning 100 % , stemmer jeg ikke sammen med . Det frer til , at vi her i Parlamentet vedtager tilfldige tekster med tilfldige flertal .
Hvis vi vil lave virkelig lovgivning , inviterer jeg Dem til kompromissamtaler , men s skal De ogs vise evne til kompromis .
Det vil krve , at De holder en og anden hardliner i Deres rkker i kort snor .
Men sdan som De er strikket sammen , hr. von Boetticher og hr . Pirker , klarer De ogs nok det !
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed - mange kolleger her i Parlamentet forstr stadig ved dette begreb en menneskeretsmssig avantgardeposition for EU , som giver det strst mulige rum af personlig frihed og beskyttelse mod staten for sine borgere .
<P>
Udviklingen - ikke bare i det sidste r - beviser imidlertid det stik modsatte . Der er hjkonjunktur for repressive foranstaltninger , EU og dets medlemsstater forcerer kontrollerne ved de ydre grnser og de interne kontroller i EU .
Hertil kommer den stigende overvgning af personlige data og den frie kommunikation .
Privatsfren udhules nu ogs biometrisk .
Endelig skrpes den racistiske karakter yderligere gennem de mange love , der er rettet mod skaldte udlndinge . Indfrelsen af Eurodac-systemet og udvidelsen af Schengen-informationssystemet er kun toppen af isbjerget .
<P>
Denne sikkerhed betyder alts maksimal sikkerhed for staten . Frihed i EU ville derimod krve en helt anden politik - nogle ville sige en mere moden politik - som satser p en effektiv databeskyttelse , nedrivning af Fort Europa og afskaffelse af alle racistiske srlove inklusive lovgivningen om statsborgerskab .
<P>
Det er imidlertid ikke tilfldet .
Vi er ved at skabe et EU med statssikkerhed , kontrol og overvgning .
Alle disse punkter bliver desvrre ikke berrt i den liberale kollegas foresprgsel .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , rdsformanden har netop erindret os om , at Tampere-konklusionerne vedrrende frihed , sikkerhed , retfrdighed og indre anliggender fra 1999 fastslr principperne om gennemskuelighed og demokratisk kontrol i forbindelse med beskyttelsen af de borgerlig frihedsrettigheder og menneskerettighederne .
<P>
Den 13. februar 1983 , det vil sige for 20 r siden , dde en baskisk politisk fange i Kongeriget Spanien under tortur , mens han var i politiets varetgt .
Det er 20 r siden i morgen .
<P>
I 2002 blev 634 politisk motiverede mennesker arresteret .
127 af dem gjorde efterflgende gldende i retten , at de var blevet udsat for mishandling eller tortur .
<P>
Har Rdet og Kommissionen modtaget klare oplysninger om dette sprgsml fra den spanske regering ?
Mener Rdet og Kommissionen , at den spanske regering har overholdt princippet om gennemskuelighed ?
Sidste r foreslog den spanske regering at forbyde flere sociale organisationer - medieorganisationer og kulturelle organisationer - som havde taget afstand fra den politiske undertrykkelse af baskiske systemkritikere .
EU har p spansk initiativ udarbejdet en sort liste over foreninger eller enkeltpersoner , der anklages for direkte eller indirekte at sttte terrorisme .
De anklagede har hverken retlige midler til at forsvare sig eller konkret adgang til domstolene .
<P>
Mener Rdet og Kommissionen , at princippet om demokratisk kontrol reelt har fundet anvendelse i forhold til Spanien ?
Har Rdet og Kommissionen til hensigt at foresl et judicielt instrument i den nye tekst , der er under udarbejdelse , med henblik p de personer , der er omfattet af EU ' s sorte liste ?
<P>
Jeg vil gerne takke baronesse Ludford og give udtryk for min anerkendelse af den indsats , hun har gjort p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg fler afsky , vmmelse og forbavselse over at hre , hvad den forrige taler har sagt , efter at have retfrdiggjort og beskyttet dem , der myrder , og som er frihedens , demokratiets og Europas fjender .
Hr. formand , jeg vil ikke , som han forsger , spilde s meget som et sekund , for jeg nsker her at forsvare friheden , demokratiet og omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er dem , der er fjender af friheden , sikkerheden og retfrdigheden i Europa .
Det kan ikke siges tydeligt nok .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , hr. rdsformand , efter min mening er nyskabelsen ved det , vi her diskuterer , den dimension , som vi p EU-plan tillgger beskyttelsen af de grundlggende rettigheder og borgernes rettigheder .
Denne beskyttelse , der bliver knsat i den nye traktat , er en vsentlig betingelse for , at omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed bliver en succes og grundlaget for EU ' s legitimitet .
<P>
Bare ved at styrke beskyttelsen af de rettigheder og principper , der findes i retsstaten , skaber vi faktisk betingelser for en meget strre tillid mellem medlemsstaterne og dermed muligheden for at definere nogle politikker , der reelt er flles .
<P>
I dag tager disse politikker efter lang tids forsinkelser form i forbindelse med civil- og strafferetligt samarbejde , og de begynder at gre det i forbindelse med visum , asyl og indvandring .
<P>
Hvad angr det retlige samarbejde , har den europiske arrestordre bnet mulighed for et direkte samarbejde mellem dommerne og har nedbrudt barrierer , s bl.a. terrorister og mordere ikke kan finde et tilflugtssted p europisk jord til deres kriminelle og voldelige forbrydelser .
<P>
Vi m heller ikke glemme Parlamentets konstante opfordringer til at beskytte og sttte ofrene for terrorismen .
<P>
Hvad angr indvandring og asyl , har fremskridtene ikke vret helt tilfredsstillende .
Parlamentet vil gre , hvad det kan , for at sikre , at de frister , der blev aftalt p Det Europiske Rd i Sevilla , bliver efterlevet .
Enhver yderligere forsinkelse ville ikke blot vre udtryk for manglende solidaritet mellem medlemsstaterne , men ogs et uheldigt signal p et tidspunkt , hvor EU forbereder sig p den historiske udvidelse .
For hvordan skal vi med 25 medlemsstater kunne lse noget , de nuvrende 15 ikke har kunnet beslutte ?
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne den undigt komplicerede beslutningstagningsproces inden for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Parlamentet afspejlede allerede denne situation , hvor beslutningerne blev truffet under frste eller tredje sjle , i forbindelse med en beslutning i 1999 .
I dag glder vi os over at konstatere , at der er opnet konsensus om de selv samme argumenter i det konvent , der skal reformere traktaterne .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil selvflgelig frst gerne takke vores ordfrer , baronesse Ludford , for den fremragende betnkning , som hun har bidraget med til denne forhandling .
Den rlige drftelse om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed er en tilbagevendende anledning for Europa-Parlamentet til at give udtryk for sin utilfredshed og frustration over den lammelse , der trods Kommissionens vedholdende anstrengelser har ramt den tredje sjle p grund af manglende politisk vilje hos medlemsstaterne .
<P>
Vigtige initiativer fra Kommissionen , fra fr og efter den 11. september 2001 , forbliver blokeret i Rdet eller venter p gennemfrelse eller ratificering i medlemsstaterne .
Disse synes at ville kompensere for deres manglende evne til at formulere en politik , der kan strukturere omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , med en kaskade af forslag med grundlag i deres initiativret , som almindeligvis - hvis de ikke ligefrem modarbejder - kun yder et beskedent bidrag til at n de ml , som de selv har plagt sig p flere p hinanden flgende europiske topmder .
<P>
Vi har set en kde af sregne forslag , alts forslag , der ikke indgr i nogen plan og heller ikke fremgr af Kommissionens resultattavle .
Vilkrlige forslag af ringe eller ingen rkkevidde , usammenhngende og undertiden dikteret af den hjemlige politiske dagsorden , hvilket tenderer til at gre den tredje sjle til et kaotisk univers , i stadig udvidelse i alle retninger , et juridisk og bureaukratisk kludetppe uden op eller ned .
Det er Europa-Parlamentets pligt at fordmme dette ddvande , der skyldes , at Rdet og medlemsstaterne indtil dato ikke har vret politisk i stand til at f gennemfrt en eneste relevant foranstaltning , som Kommissionen har foreslet , eller som fremgr af dens resultattavle for pakken til bekmpelse af terrorisme .
<P>
Afgrunden mellem de ansvarlige politikeres ord , srlig regeringsreprsentanternes , og disse ords omstning i konkret handling antager skandalst omfang , hvad angr bekmpelsen af grnseoverskridende kriminalitet .
Derudover gr der sig , som ordfreren s rigtigt ppeger , inden for afsnit IV en vedblivende ubalance gldende mellem den relative lethed , hvormed der indgs aftaler om repressive foranstaltninger til kontrol af indvandringen , og den stadige uformenhed med at indfre flles asylpolitik og lovgivning om ulovlig indvandring , navnlig med hensyn til borgerlige rettigheder og social integration .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil meget gerne takke kommissr Antnio Vitorino for hans srdeles effektive indsats , der har udmntet sig i de fremskridt , som isr i det seneste halve r har kunnet mrkes .
2002 var mere positivt end de foregende r , og vi har set et betragteligt antal initiativer inden for retlige og indre anliggender .
<P>
Forslagene om den europiske arrestordre og rammeafgrelsen om terrorisme , der allerede er omtalt , er eksempler p Unionens evne til at konkretisere de ml , som Amsterdam-traktaten opstiller , nr behovet for at handle forenes med viljen til at gre det .
Trods de fremskridt , der er sket , er det , som allerede baronesse Ludford har understreget , og som det ogs blev nvnt i Laeken - og jeg citerer - sdan , at " nye impulser og nye retningslinjer behves for at indhente den forsinkelse , der gr sig gldende p visse omrder " .
<P>
Selv om der p den ene side kan registreres betydelige fremskidt i styrkelsen af samarbejdet mellem de instanser , der er ansvarlige for gennemfrelsen af den gensidige anerkendelse af afgrelser i straffesager , den europiske arrestordre og harmoniseringen af straffe- og antiterrorlovgivning , er der p den anden side stadig meget at gre , hvis der skal opbygges et konkret og effektivt system til sikring af borgernes rettigheder .
Det er aldrig overfldigt at understrege , sdan som ogs kommissr Antnio Vitorino jo har gjort det , at det er afgrende at fastholde en ligevgt mellem de tre dele af den samme helhed , der udgres af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Der kan nemlig ikke vre sikkerhed uden frihed og uden retfrdighed .
<P>
Det m endvidere beklages , sdan som flere talere ogs allerede har gjort , at medlemsstaterne hyppigt - for hyppigt - har benyttet deres initiativret , hvilket har medfrt mange forslag , som Parlamentet har mttet forkaste p grund af manglende sammenhng , klarhed og sgar nytte , og som blot skyldtes nationale politiske behov eller for at tkkes medierne .
Derudover har overlapningen mellem omrder tilhrende den frste sjle og midler , der falder under den tredje sjle , vret en kilde til vedvarende vanskeligheder .
Der m snarest trffes beslutninger , srlig om databeskyttelse .
<P>
Hvad angr Europol og Eurojust , m det beklages , at der fortsat kun findes en indirekte , fragmentarisk og utilstrkkeligt afgrnset demokratisk ansvarsfordeling .
Som afslutning , hr. formand , er den begrnsede demokratiske legitimitet , som vi stadig kan konstatere , ligeledes uacceptabel .
Parlamentet konsulteres ganske lidt , og mest om politiske aftaler , der allerede er indget i Rdet , hvilket gr , at vores bidrag ikke bliver andet end et dokument uden nogen relevans eller nytte .
<SPEAKER ID=211 NAME="Petsalnikos">
. ( EL ) Hr. formand , ved indledningen af denne anden korte erklring vil jeg understrege , at de synspunkter , som medlemmerne af Europa-Parlamentet har givet udtryk for her i dag , har vret meget nyttige for Rdet og for mig personligt som rdsformand .
Jeg forestiller mig , at det er det , der bekymrer Europas borgere .
De synspunkter , der er blevet givet udtryk for , afspejler i bund og grund det , som Europas borgere forventer af os i det gamle og det nye Europa .
I det Europa , som vi nu alle bygger op sammen .
<P>
Jeg bemrkede , at mange fremhvede behovet for en afvejning mellem de trufne foranstaltninger , som naturligvis skal trffes af hensyn til de europiske borgeres sikkerhed , og ndvendigheden af at beskytte borgernes rettigheder og frihedsrettigheder .
De synspunkter , som medlemmerne gav udtryk for , styrkede min egen holdning om , at strre sikkerhed ikke m fre til , at vi indskrnker frihedsrettighederne og bringer dem i fare .
Desuden er de individuelle frihedsrettigheder og menneskerettighederne en del af vores europiske retskultur .
Vi m ikke ndre tyngdepunktet i den ene eller den anden retning , for sikkerhed er uden tvivl en umistelig og altafgrende ret for enhver borger , men vi m heller ikke ndre tyngdepunktet og risikere at indskrnke eller overse menneskerettigheder og frihedsrettigheder eller bringe dem i fare .
<P>
Jeg understregede , og jeg gentager , at vi i lbet af det grske formandskab vil fokusere p at opn denne ndvendige balance , og det er ogs derfor , at vi , som jeg sagde i min erklring , har opfrt specifikke emner , der vedrrer frihedsrettigheder , herunder mistnkte og tiltaltes frihedsrettigheder , p det uformelle Rds dagsorden .
Og for resten er det andet emne , vi naturligvis skal drfte p det uformelle Rd , et emne , som har betydning for os alle sammen i jeblikket : Europas fremtid og den igangvrende debat om Europas fremtid .
<P>
Jeg er sikker p , at denne debat vil skabe noget , vi alle nsker , nemlig en strkere rolle til Europa-Parlamentet , s det kan yde et mere hndgribeligt bidrag til de beslutninger , der trffes .
<P>
Jeg var ogs srligt interesseret i medlemmernes bemrkninger om , at der br trffes foranstaltninger til grnsebevogtning p europisk plan .
Vi nsker alle at finde en mde , hvorp vi kan beskytte , bevogte og kontrollere Europas grnser , dermed mener jeg EU ' s grnser udadtil .
Det glder isr for mit land , som har formandskabet i disse seks mneder , og som har en srlig betydning p grund af dets geografiske beliggenhed og den srlige udformning af dets grnser .
Det , jeg mener , er , at vi har nogen erfaring her .
Et af de emner , der bliver diskuteret , og som fortsat vil blive diskuteret , er , hvordan byrden skal fordeles .
Vi m finde en mde , hvorp vi kan fordele byrden ligeligt p europisk plan , s vi kan styrke vores grnsekontrol .
Vi skal naturligvis vre i stand til at forhindre massiv tilstrmning af ulovlige indvandrere , for massiv ulovlig indvandring forvrrer tingene og skaber endnu flere problemer i EU .
Det forvrrer tillige forholdene for indvandrere , som allerede er i EU .
Det betyder imidlertid ikke , at vi ikke skal vre mere opmrksomme p rettighederne for de indvandrere , der allerede er i EU , eller at deres rettigheder er mindre vigtige for os .
Europa har allerede rtiers erfaringer med at give adgang for indvandrere , og det er p tide , at det gr noget for at forbedre evnen til let og hurtigt at integrere indvandrere , som allerede er i Europa , alts at integrere dem i vrtslandets samfund .
<P>
Jeg vil slutte med kort at svare p et sprgsml om , hvorvidt der er risiko for massiv tilstrmning af flygtninge som flge af mulige begivenheder i Irak .
Der er , tror jeg , en daglig risiko for massiv tilstrmning af flygtninge fra lande uden for EU , og det bliver drftet i de relevante udvalg .
Jeg mener , at vi har brug for konomisk sttte fra Fllesskabet , og at vi skal fordele byrden ligeligt , uanset hvad der sker i Irak .
Vi hber naturligvis alle sammen , at udviklingen ikke vil fre til situationer , som giver anledning til endnu en massiv tilstrmning af flygtninge til EU .
Vi hber med andre ord at opretholde freden og ikke at blive kastet ud i vanskelige situationer , der , som vi alle ved , ud over andre ugunstige flger , giver anledning til indvandrerstrmme .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=212 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis gerne takke alle , der har deltaget i denne forhandling , og frem for alt baronesse Ludford for hendes fremragende bidrag .
<P>
Jeg vil blot omtale nogle f af de sprgsml , der er fremkommet under denne forhandling , og indlede med en bemrkning fra hr .
Schulz . Vi br alle modst fristelsen til at reducere debatten om asyl og indvandring til en ren ideologisk diskussion .
Det er nemlig meget fristende og meget let at gre det ved at anvende slogans med henblik p flelsesmssig manipulation .
Men hvis vi begrnser debatten til sdanne standpunkter , tvivler jeg p , at vi virkelig behandler de dramatiske problemer , som asyl og indvandring indebrer for tusinder af mennesker over hele verden og i srdeleshed i EU .
<P>
Det kan mske vre fristende at gre Kommissionen til skurken .
Jeg er vant til at spille flere roller , men denne her vil vre ny for mig .
Kommissionen har ikke desto mindre altid forsgt at finde frem til den rigtige balance mellem en effektiv politik til bekmpelse af ulovlig indvandring og samtidig definere de spde tiltag inden for en proaktiv , positiv indvandringspolitik .
Der ligger ikke ideologiske motiver bag .
Vi mener , at hvis ikke det lykkes os at fre en klar , gennemskuelig og koordineret politik vedrrende lovlig indvandring , vil vi ikke vre i stand til at bekmpe handelen med mennesker og den ulovlige indvandring .
<P>
Hvis det forekommer for generst , skal jeg erindre om , at det var Kommissionen , der forelagde et forslag til rammeafgrelse om bekmpelse af handel med mennesker .
Det var Kommissionen , der forelagde handlingsplanen om ulovlig indvandring , som Rdet godkendte .
Det var Kommissionen , der forelagde handlingsplanen om kontrol ved de ydre grnser , som Rdet tog til sig .
Det var Kommissionen , der forelagde forslaget til tilbagevendelsesplanen .
Det var Kommissionen , der udarbejdede forslaget om et nyt Schengen-informationssystem .
Det var Kommissionen , der foreslog oprettelsen af en visumdatabase .
Hvis det anses for at vre for generst , m jeg tilst , at jeg er uenig med visse medlemmer om , hvordan man fortolker begrebet genersitet .
<P>
Hvad angr den nye terrortrussel , erkender vi , at vi , som hr . Queir understregede det , str over for et fnomen , som vi ikke ved ret meget om .
Vi er endnu ikke net et stadium , hvor vi er parate til at imdeg terrortruslens nye profil , ikke kun hvad angr muligheden for et nyt terrorangreb - og man m vre forberedt p alt , hvad der kan ske i den nrmeste fremtid i lyset af den internationale udvikling - men og s i forhold til et nglesprgsml , som De har taget op , nemlig sprgsmlet om finansieringen af terrornetvrkene .
<P>
Jeg hber derfor , at medlemsstaterne i lbet af 2003 vil opn konkrete resultater og vedtage lovgivning til bekmpelse af finansiering af terrorisme .
En sdan lovgivning br omfatte ulovlig finansiering af terrorisme svel som den " lovlige " finansiering af terrorisme inden for EU , herunder offshore-centre inden for EU ' s territorium .
<P>
Jeg kan bekrfte over for fru Terrn i Cus , at Kommissionen har til hensigt at oprette et ekspertnetvrk i lbet af forret 2003 i overensstemmelse med Bruxelles-erklringen .
<P>
Hvad angr hr .
Coelhos sprgsml , kan jeg oplyse , at der er store vanskeligheder forbundet med visse meget flsomme omrder , fordi vi har en opdeling mellem frste og tredje sjle . Databeskyttelse er et udmrket eksempel herp .
Det skal ppeges , at Det Europiske Konvent klart har tilkendegivet , at vrdier ssom frihed , sikkerhed og retfrdighed ikke kan vre gidsler for en skizofren opsplitning mellem flere sjler , der blokerer os hver dag .
<P>
Endelig kan jeg angende det meget vigtige emne , hr . Pirker omtaler , forsikre medlemmerne om , at vi forbereder os p en eventuel massetilstrmning .
Jeg nsker ikke at foregribe de internationale begivenheders gang , men vi har taget ved lre af Kosovo .
Vi har direktivet om midlertidig beskyttelse .
Det er omsat til national lovgivning i Sverige , Finland og Belgien , og andre medlemsstater har allerede bestemmelser i deres nationale lovgivning vedrrende pludselig tilstrmning af indvandrere og flygtninge .
Sledes kan vi , over for de mest ptrngende situationer , p meget kort sigt mobilisere reservefonden for europiske flygtninge .
Min kollega , kommissr Nielson , undersger sammen med ECHO og i nr samordning med UNCHR mulighederne for at hjlpe flygtningene i regionen .
Jeg hber , at tingene vil fungere betydeligt bedre denne gang takket vre de fremskridt , der er opnet , hvad angr midlertidig beskyttelse .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet .
Hvis vi har problemer med at n videre i lbet af dette r , kan det ikke tilskrives Parlamentets manglende overholdelse af tidsfristerne .
Det har altid afgivet sine udtalelser til tiden .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted den 11. marts .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om ni foresprgsler til Rdet og Kommissionen om skadelige virkninger af ueksploderet ammunition ( landminer og klyngebomber ) og forarmet uranammunition .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan (ELDR).">
Hr. formand , p trskelen til en potentiel konflikt i Irak - en konflikt , som vi fortsat hber , at det er muligt at undg - er forhandlingen om brugen af personelminer og ammunition med forarmet uran meget aktuel .
Det har trods alt vist sig , at soldater og civile , der har vret i kontakt med ammunition med forarmet uran i forbindelse med tidligere militre konflikter ssom Golfkrigen i 1991 eller senere i Kosovo , efterflgende fik alvorlige sundhedsproblemer i form af " golfkrigssyge " eller " balkansyndrom " .
De lider af hukommelsestab , kroniske smerter og trthed , lammelsessymptomer og get krftrisiko .
Iflge statistiske oplysninger fra De Forenede Nationer , der er offentliggjort i det bermte British Medical Journal , steg forekomsten af krft i det sydlige Irak til det syvdobbelte mellem 1989 og 1994 .
Selv US Army Environmental Policy Institute har erkendt de potentielt meget alvorlige helbredsmssige flger af brugen af forarmet uran .
<P>
Vben og ammunition , der skader civilbefolkningen , er i strid med Genve-konventionen og konventionen om konventionelle vben .
Den anden konvention er meget eksplicit .
Den plgger et forbud mod eller en begrnsning i brugen af visse konventionelle vben , der sknnes at forrsage overdrevne skader , eller med hvilke der ikke skelnes mellem militre og civile ml .
Iflge oplysninger , der er sivet ud fra Pentagon , blev der affyret omkring 3.000 styrede bomber under den frste angrebsblge i Irak .
Det virker meget sandsynligt , at USA atter vil bruge forarmet uran .
Parlamentet skal fortsat advare imod de potentielle farer ved brugen af denne type ammunition .
Der er et uopstteligt behov for en uafhngig videnskabelig undersgelse af indvirkningerne af denne ammunitionstype p sundheden og miljet .
Vi skal have et forbud mod brugen af forarmet uran , mens vi venter p resultaterne af en sdan undersgelse .
<P>
EU skal spille en banebrydende rolle i denne forbindelse , sdan som den gjorde under kampagnen for et verdensomspndende forbud mod personelminer i henhold til Ottawa-konventionen .
Og mine sprgsml , hr. formand , vedrrer denne konvention samt dens ratifikation og gennemfrelse .
Jeg vil gerne sprge Rdet , hvilke aktioner der er planlagt for at sikre , at flest mulige medlemsstater og kandidatlande underskriver denne konvention .
De vil sikkert forst , at jeg meget gerne vil have den nuvrende rdsformand til at forklare , hvorfor Grkenland tver med at underskrive denne vigtige konvention .
Endelig opfordrer jeg , i forventning om at vi forhbentlig kan undg en international konflikt , Rdet til at fremstte en klar erklring , der garanterer , at EU ' s medlemsstater i forbindelse med denne eller kommende vbnede konflikter ikke vil bruge vben , der er forbudte eller ulovlige i henhold til international ret .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , jeg har blot en bemrkning til forretningsordenen .
Der var ikke simultantolkning til portugisisk under det sidste indlg .
Jeg vil derfor bede Dem om at undersge , hvad der foregr .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , forarmet uran er blevet anvendt i stor stil til fremstilling af granater og panservrnsammunition , som under Golfkrigen blev spredt i rigelige mngder over det irakiske territorium , men ogs i Bosnien og i Kosovo .
<P>
Ved nedslaget fordamper uranen til sm partikler , som kan indndes af mennesker eller sprede sig i miljet , eller som med vindens kraft kan svve frit i luften for sidenhen ogs at blive indndet .
<P>
Disse partikler udsender alfaradioaktivitet , som er srligt farlig for levende vv .
Partiklerne fra forarmet uran kan , nr de frst er lejret i organismen , vre til alvorlig skade for sundheden , ikke blot for soldater , men ogs for civilbefolkningen .
<P>
Det forekommer mig derfor indlysende , at vben og ammunition med forarmet uran er direkte omfattet af FN ' s konvention af 1980 om undigt skadevoldende vben .
<P>
FN ' s underudvalg om menneskerettigheder har allerede for flere r siden udtalt sig i samme retning . Men til dags dato er der ikke truffet en eneste foranstaltning til at begrnse eller forbyde brugen heraf .
P den mde tjener den videnskabelige usikkerhed om mlelige konsekvenser for sundheden som argument for ikke at gre noget .
Forsigtighedsprincippet krver imidlertid , at en tillgsprotokol til 1980-konventionen udtrykkeligt forbyder disse vben med forarmet uran .
Det er kravet fra min gruppe .
<P>
I sidste uge var vi i Irak , og p hospitalet i Basra var vi chokerede og rdselsslagne over at se brn , der led af krft og medfdte misdannelser .
De regionale tal , som er offentliggjort af universitetet i Basra , er skrmmende .
Mellem 1990 og 2001 er antallet af medfdte misdannelser steget stt og er tilsyneladende blevet syv gange hjere .
Kontamineringen af forldrene med forarmet uran er det logiske svar p forskernes sprgsml .
<P>
Vi har ikke ret til at tillade sdanne forhold , som er konsekvenserne af rendyrkede krigsforbrydelser .
Imidlertid blev der i Afghanistan p trods af de officielle dementier anvendt endnu kraftigere vben , som var forsynet med en overflade af forarmet uran og endda af naturligt uran .
Der er tale om fjernstyrede bomber og krydsermissiler .
<P>
Jeg mener , at det er EU ' s opgave at tage et initiativ til at bremse den nuvrende optrapning og opstille nogle ml med henblik p definitivt at forbyde vben , som p linje med klyngebomber og antipersonelminer er moralsk uacceptable .
<SPEAKER ID=219 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er efter min opfattelse i disse dage mere tydeligt end nogensinde , at der er brug for et internationalt retssystem , og det bliver ogs stadigvk tydeligere , at skal der opbygges et internationalt retssystem , som er holdbart , og som glder for store svel som for sm , er det EU , der skal spille den afgrende rolle , det er EU , der skal vre garanten for , at store lande svel som sm lande flger et st internationale spilleregler .
Derfor synes jeg , at det er vigtigt ogs at f Rdet og Kommissionen til at flge op p denne meget vigtige sag , nemlig hvordan man fr understreget over for sine partnere og i enhver kommende situation , at anvendelse af anti-personelminer , anvendelse af klyngebomber , anvendelse af forarmet uran , er anvendelse af vben , som rammer i flng , som rammer civile svel som ikke-civile ml , som rammer uskyldige svel som skyldige , som kan ligge lnge , og hvor virkningen frst kommer mske r efter , at en eventuel krig er overstet .
Det er vben , som er i strid med Genve-konventionens bestemmelser om , hvordan man behandler hinanden under en krig .
<P>
Derfor mener jeg , at Rdet og Kommissionen br forst , at vi for det frste skal forhindre , at den type af krigsforbrydelser bliver beget .
Vi skal forhindre , at disse vben bliver anvendt i eventuelle kommende konflikter , og det er klart , at vi i den forbindelse alle sammen i disse dage tnker p Irak .
Men der er ogs andre steder , hvor det kunne vre relevant .
Det var den ene side .
Den anden side er at flge op p de forbrydelser , der allerede er beget .
Og i den forbindelse vil jeg meget gerne hre Rdets og Kommissionens svar p , hvordan man vil flge op p dette , hvordan man vil sikre , at de personer , der har ansvaret for krigsforbryderisk anvendelse af vben , bliver slbt for den internationale krigsforbryderdomstol og bliver dmt .
For det er ikke nok , at vi har et st spilleregler , vi skal ogs vre villige til at anvende dem , vi skal vre villige til at anvende de sanktioner , som vi har mulighed for i dag .
<P>
Det er EU , der skal tage denne opgave p sig .
Ellers ender vi i en verden , hvor de strke alene bestemmer , hvor de strke alene kan gre , som de finder for godt , og hvor svage lande er fuldstndig underlagt en strkere magts overordnede bestemmelser .
Jeg venter spndt p Rdets og Kommissionens svar .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , som vi alle ved , hrer ikke-eksploderet ammunition , landminer og klyngebomber til de vben , som kan bevirke srligt grusomme skader og lemlstelser .
Alle , som har vret i konfliktstater - jeg kender disse billeder fra Mellemamerika - ved , hvilke lemlstelser , hvilke skader man konfronteres med .
<P>
Parlamentet har i forskellige beslutninger presset p for at f gennemfrt Ottawa-konventionen fra 1997 om forbud mod landminer .
I denne forbindelse vil jeg gerne rose Kommissionen for det fremragende arbejde , som den har udfrt omkring minerydning og oplysningsarbejdet om fordmmelse af landminer .
For tiden arbejdes der med forberedelsen af den nste revisionskonference om Ottawa-konventionen , som skal finde sted i september i r i Bangkok . Jeg hber meget , at de sidste europiske stater , som endnu ikke har ratificeret Ottawa-konventionen , vil have gjort det inden da .
Jeg er spndt p at hre rdsformandens svar p denne foresprgsel .
Jeg tror , han kunne give Parlamentet en gldelig meddelelse fra Grkenland .
<P>
Den verdensomspndende kampagne mod landminer har gjort store fremskridt .
I jeblikket bliver der gjort store anstrengelser for at f ogs ikke-statslige konfliktparter til at tiltrde Ottawa-konventionen .
Det er et arbejde , som den ikke-statslige organisation Appell de Genve udfrer , og jeg tror , vi kan glde os over , at der findes ngo ' er , som udfrer et sdant arbejde , som statslige instanser ikke kan gennemfre .
I Somalia har f.eks. 15 ikke-statslige organisationer og krigsparter underskrevet konventionen .
<P>
Et srligt sprngfarligt problem er klyngebomberne , som fremkalder s skrkkelige skader ogs hos civile og virker s vilkrligt , at de absolut br forbydes .
De foregende kolleger har beskrevet det , jeg vil kommentere det ganske kort .
De kender alle beskrivelserne af de forfrdelige lemlstelser som flge af anvendelsen af klyngebomber .
Srligt slemt er det i denne forbindelse , at splinterne fra klyngebomberne , som bliver siddende i kroppen p et menneske , nsten aldrig kan fjernes igen .
Bomberne virker ikke kun vilkrligt , fordi de kan ramme svel civile som soldater , de er ogs geografisk unjagtige , i strrelsesordenen ca . 350 fodboldbaner pr. nedkastet klyngebombe .
Det er sledes umuligt at sigte njagtigt efter militre ml , og dermed ges risikoen for at skade uskyldige .
Endelig virker disse bomber ogs tidsmssigt vilkrligt , fordi de kan vre sprngfarlige i revis , hvis de ikke detonerer .
<P>
Senest har Parlamentet i december 2001 mindet om FN-konventionen fra 1980 om visse konventionelle vben og krvet et omgende moratorium for anvendelsen af klyngebomber .
Det er klart , at et moratorium kun kan vre den nstbedste lsning , indtil der kan gennemfres et forbud mod disse inhumane vben . Men jeg tror , at den pragmatiske holdning er i frste omgang at gennemfre et moratorium .
Her kunne EU foreg med et godt eksempel .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har ikke meget at sige om landminer .
Emnet taler for sig selv .
Vi har alle set fjernsynsbilleder af lemlstede brn - bl.a. for nylig i forskellige omrder af det tidligere Jugoslavien .
Jeg vil primrt tale om forarmet uran .
<P>
Naturligt uran indeholder over 99 % uran 238 og meget lidt uran 235 .
Uran 235 er et glimrende atomreaktorbrndstof og anvendes i atomvben .
Derfor beriges materialet med uran 235 , og det er restkoncentrationen , der primrt bestr af uran 238 , vi kender som forarmet uran .
Forarmet uran anvendes i bomber , fordi det er meget tt og gennemtrngeligt . Det kan sprnge sig vej gennem gulve , kampvogne osv .
Ulempen er imidlertid , at stoffet fordamper , nr det eksploderer .
Og nr det fordamper , oxyderes strstedelen af det .
Disse oxyder spredes som oplselige uransalte i et omrde p 10-15 km , og ofte kan vinden fre dem flere hundrede kilometer bort .
De kan indndes , trnge ind i vandforsyningen m.v .
<P>
Problemet med uran 238 er , at det har meget svage alfastrler , s jeg kan holde det i hnden uden at komme til skade , men da kroppen har fagocytter , der absorberer disse partikler , bestrles cellerne ved indnding meget tt p deres genetiske materiale , hvilket formodes at vre rsagen til det forarmede urans skadelige virkninger .
Forskningen har endnu ikke 100 % bevist , at det er det , der sker , men resultaterne er meget overbevisende , og derfor skal vi vre utroligt forsigtige .
Det er netop det , der str i Parlamentets forslag - at fordi forarmet uran hjst sandsynlig udgr en folkesundhedsrisiko , og fordi det er farligt at blive eksponeret for , s skal EU ( det er punkt 7 ) nje flge forskningen og alt andet , der vedrrer forarmet uran inklusive en mulig omfattende miljforurening og langsigtede farer for menneskets sundhed .
<P>
Det er helt logisk , at Europa-Parlamentet interesserer sig for sdanne sprgsml . Der skal tages hjde for det , s vi kan undg brugen af denne ammunitionstype , fordi den som tidligere nvnt har enorme ulemper .
Der gr tusindvis af r , fr forarmet uran nedbrydes .
Hvis et omrde forurenes , forbliver det forurenet i tusindvis af r .
Alene forsigtighedsprincippet br f os til at tnke os om to gange , inden vi bruger denne type ammunition , der kan forurene omrder i tusindvis af r med langsigtede farer for menneskets sundhed til flge .
<P>
Derfor vil jeg gerne bede mine rede venner om at stemme for dette forslag , der efter min mening i den aktuelle situation er et rimeligt svar , hvad angr bde miner og ammunition med forarmet uran .
Jeg synes , at Europa-Parlamentet skal stemme for forslaget , og at Kommissionen skal flge punktet nje .
Jeg hber , at Rdet og det grske formandskab vil gre en indsats for at f Ottawa-konventionen ratificeret , s man kan f elimineret personelminer og indfre et moratorium samt eventuelt et totalt forbud mod brugen af ammunition med forarmet uran .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne bemrke , at den aktuelle internationale situation ikke er befordrende for den ndvendige objektivitet omkring denne debat om ueksploderet ammunition og forarmet uranammunition .
Det vil sledes vre lettere at vurdere alle de flger , der ligger under denne debat .
<P>
Hr. formand , krig er altid krig , og krig har altid frygtelige flger .
Sandheden er imidlertid den , at vi ikke altid kan undvige eller undg militr indgriben .
Det er grunden til , at vi br beskftige os med de langsigtede virkninger af brugen af denne type ammunition , hvor vi isr m tnke p de uskyldige ofre og ikke mindst dem , der mrker dens virkning , efter at de militre operationer er afsluttet .
<P>
Der kan konstateres stigende bekymring i interesserede kredse , men ogs i offentligheden generelt for disse sprgsml .
Hvad konkret angr den ammunition , der indeholder forarmet uran , gr den manglende sikre kliniske pvisning af en rsagssammenhng mellem dens anvendelse og forekomsten af sygdomme , at vi m investere endnu mere i undersgelser af en mulig forbindelse .
Her kan Rdets indsats vre meget nyttig , navnlig i form af sttte til det arbejde , som udfres af regeringseksperter med krigsefterladenskaber som sprngstoffer og antitankminer , og ved at prioritere dette sprgsml hjt .
<P>
Dernst er det meget vigtigt , at svel Rdet som Kommissionen tager hensyn til de opnede resultater og inden for deres respektive befjelser fremlgger henstillinger og forslag til konkrete foranstaltninger , der kan bidrage til en forbedring af denne ammunitions plidelighed , s de ddbringende skader efter konflikterne fjernes .
Som afslutning , hr. formand , ogs nogle ord om dem , som denne debat har til forml at beskytte .
Selv uden endegyldigt bevis er det et moralsk imperativ at srge for effektiv sttte til ofrene og disses familier , hvad enten der er tale om militrt personel eller civile , der er kommet til skade efter konflikternes ophr , og hvis skade kan skyldes ueksploderet ammunition og forarmet uranammunition .
Det vil ikke vre enestende .
Portugal har f.eks. allerede gjort det .
<SPEAKER ID=223 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , EU er srligt bekymret over de ddsfald og personskader , der hvert r forekommer p grund af eksplosive krigsefterladenskaber .
Ud over direkte at drbe og sre civilister lgger de eksplosive krigsefterladenskaber ofte hindringer i vejen for humanitr bistand , fredsbevarende styrker , genopbygning efter konflikter samt udvikling i almindelighed , og derfor har EU taget aktivt del i debatten om eksplosive krigsefterladenskaber inden for rammerne af konventionen om visse konventionelle vben .
<P>
Jeg vil gerne nvne nogle f eksempler p EU ' s aktiviteter p dette omrde .
I juni 2001 udsendte EU et diskussionsoplg om eksplosive krigsefterladenskaber p det mde , der blev afholdt om emnet forud for den anden revisionskongres om konventionen om visse konventionelle vben .
<P>
Den 19. november 2001 udsendte Rdet ( almindelige anliggender ) sine konklusioner om fremme af konventionen om visse konventionelle vben , hvori det indkaldte til en anden revisionskongres for at f nedsat en ekspertgruppe vedrrende eksplosive krigsefterladenskaber .
<P>
For det tredje forelagde EU en rapport p den anden revisionskongres om konventionen om visse konventionelle vben i Genve i december 2001 for at f indfrt retlige instrumenter vedrrende eksplosive krigsefterladenskaber , og som flge heraf vil der blive gjort en indsats for at undg eksplosive krigsefterladenskaber - bl.a. gennem indfrelse af bestemmelser om et mere plideligt design og om selvdestrueringsmekanismer - samt for at undg kvstelser p grund af detonatorer i eksplosive krigsefterladenskaber .
<P>
EU udsendte ogs en rapport om eksplosive krigsefterladenskaber til det hold af regeringseksperter , der blev nedsat under den anden revisionskongres .
<P>
Under kongressen for de stater , der har tiltrdt konventionen om visse konventionelle vben , understregede formandskabet p vegne af EU , at man prioriterede indfrelsen af et juridisk bindende instrument om eksplosive krigsefterladenskaber inden for rammerne af konventionen .
P kongressen var man enig i regeringseksperternes henstilling om , at der skulle indledes forhandlinger om et instrument for disse sprngstoffer .
Rdets kompetente arbejdsgruppe vil diskutere EU ' s fremtidige indsats inden for denne sektor .
<P>
P Rdets vegne vil jeg gerne understrege , at der ikke er helt enighed blandt EU ' s medlemsstater om indfrelsen af et jeblikkeligt moratorium for brugen af alle typer af klyngebomber .
Rdet har ikke modtaget rapporter om NATO-lande , der benytter klyngebomber .
De frste tre artikler af EU ' s flles handling fra november 1997 omhandlede sprgsmlet om almengyldigheden af aftalen om et forbud mod miner , hvori EU ' s medlemsstater opstiller et ml om helt at eliminere personelminer p verdensplan .
Denne flles handling gav formandskabet bemyndigelse til at trffe passende foranstaltninger .
Disse foranstaltninger har hidtil bestet af tiltag over for lande , der endnu ikke har underskrevet konventionen - herunder associerede lande - og formandskabet har ogs anbefalet , at kirkerne underskriver konventionen .
Disse tiltag gennemfres i jeblikket af formandskabet .
<P>
EU har ogs fremmet konventionens almengyldighed i alle hensigtsmssige fora , srligt De Forenede Nationer .
Generalforsamlingens resolutioner vedrrende konventionens gennemfrelse stttes af alle EU ' s medlemsstater .
Det fremgr endvidere af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rdets resolutioner af 23. juli 2001 om aktioner mod personelminer i udviklingslande og i tredjelande med undtagelse af udviklingslande , at foranstaltninger imod landminer , der finansieres af EU , i princippet skal gavne de lande , der er parter i konventionen om et forbud mod landminer .
Der kan kun gives undtagelser af humanitre rsager .
Denne holdning hos EU har givet landene et vigtigt incitament til at underskrive konventionen imod landminer .
<P>
EU og dets medlemsstater er den primre internationale kilde til finansiering af en indsats imod landminer , hvilket i sig selv i vsentlig grad bidrager til at fremme overholdelsen af konventionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at Rdet ikke har modtaget rapporter om , at amerikanske eller britiske styrker skulle have brugt ammunition med forarmet uran under interventionen i Afghanistan .
Rdet har ikke set p sprgsmlet om anvendelse af den protokol til konvention om visse konventionelle vben , der vedrrer ikke-pviselige sprngstykker , og som alle medlemsstater har underskrevet .
<P>
Rdet har heller ikke diskuteret De Forenede Nationers igangvrende arbejde om dette sprgsml .
<P>
Endelig har Rdet heller ikke et katalog over den ammunition med forarmet uran , der er i omlb i jeblikket .
Beslutninger om brugen af forskellige ammunitionstyper trffes af medlemsstaterne under udvelse af deres nationale suvernitet .
Alle medlemsstater har tiltrdt Genve-konventionerne .
Rdet har heller ikke modtaget oplysninger om brugen af ammunition med forarmet uran i Tjetjenien , ligesom den ikke har diskuteret muligheden for at gre brugen af klyngebomber eller forarmet uran til en krigsforbrydelse i henhold til statutten for Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=224 NAME="Byrne">
Jeg vil starte med at sige , at der iflge serise videnskabelige undersgelser ikke er grund til at frygte , at ammunition af forarmet uran vil vre sundhedsskadelige .
Jeg skal , hvad angr Kommissionen , isr henvise til den udtalelse , der blev forelagt af den ekspertgruppe , der blev nedsat i henhold til Euratom-traktatens artikel 31 i begyndelsen af 2001 , og som bestod af eksperter fra medlemsstaterne svel som reprsentanter fra UNEP , IAEA , WHO og NATO .
<P>
Gruppen fokuserede p den varige kontaminering ved anvendelse af vben med forarmet uran i Balkanlandene og den potentielle radiologiske risiko efter krigen for lokalbefolkningens sundhed og de internationale hjlpekorps .
<P>
Gruppen undersgte ikke den umiddelbare sundhedsrisiko for soldater , der havde vret udsendt til omrdet , idet dette ligger uden for Fllesskabets kompetenceomrde og br behandles i fora ssom NATO .
Jeg henviser igen Parlamentet til konklusionerne i Parlamentets egen STOA-betnkning fra maj 2001 , hvori det nede frem til en lignende konklusion vedrrende dette sprgsml .
<P>
Artikel 31-ekspertgruppens udtalelse blev forelagt pressen den 6. marts 2001 .
Kort fortalt konkluderede den , at der ikke var grund til strre foruroligelse ud fra et radiologisk synspunkt hverken i form af krft p kort sigt eller i form af en omfattende indvirkning p miljet .
Omfattende intervention i de pgldende omrder var ikke pkrvet .
<P>
Andre rapporter offentliggjort af UNEP den 13. marts 2001 , WHO den 1. maj 2002 og UK Royal Society den 12. marts 2002 indeholder tilsvarende konklusioner .
Derudover omhandler de to sidstnvnte rapporter ogs sprgsmlet om urans kemiske giftighed og konkluderer , at der ikke forventes at opst skadelige flger for nyrer eller andre organer .
<P>
I slutningen af marts 2001 konkluderede min kollega , kommissr Wallstrm , at der ikke forekom at vre behov for at trffe yderligere forholdsregler , hvad angr anvendelsen af grundlggende sundhedsnormer for beskyttelse af arbejdstagere og civilbefolkningen mod farerne ved ioniseret strling .
Som tidligere anfrt er den kemiske giftighed , der ikke undersges i fru Wallstrms betnkning , siden blevet analyseret i rapporter fra WHO og UK Royal Society .
<P>
Selv om artikel 31-ekspertgruppen konkluderede , at det ikke var ndvendigt at foretage individuel overvgning af Kommissionens egne ansatte og kontrahenter i regionen , tilbd Kommissionens lgetjeneste ikke desto mindre de pgldende ansatte en helbredsundersgelse og en urinprve .
<P>
Der konstateredes ikke en eneste helbredseffekt relateret til forarmet uran .
<P>
Hvad angr Kommissionens aktiviteter vedrrende personelminer i fortsttelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning 1724 / 2001 og 1725 / 2001 om udbygning af EU ' s indsats til bekmpelse af personelminer , har EU indtaget en ledende rolle for at sikre en bedre samordning af programmerne og skabe drivkraft , stabilitet og effektivitet i samarbejdet mellem parterne p stedet .
EU har ydet stor sttte til gennemfrelsen af traktaten om mineforbud , eller Ottawa-traktaten , som krver destruktion af alle personelminer inden 2009 .
<P>
I 2001 blev der i overensstemmelse med de nye bestemmelser om personelminer , som opstillede et specifikt retsgrundlag for samordning p EU-plan , afsat 30 millioner euro over fllesskabsbudgettet til deminering .
Europa-Kommissionen har gennem en integreret anvendelse af forskellige fllesskabsinstrumenter ssom budgetposterne til geografiske forhold , ECHO , personelminer og den hurtige reaktionsmekanisme hovedsagelig stttet overvgninger , rydning og bistand til ofrene samt konomisk og social rehabilitering af de deminerede regioner og geninstallerede befolkninger .
<P>
P EU-plan har Det Europiske Fllesskabs indsats og medlemsstaternes aktiviteter belbet sig til i alt 143 millioner euro .
EU er derfor sammen med USA blandt de strste bidragydere til bekmpelsen af personelminer , herunder delggelse af lagre og sikring af lokal kapacitetsopbygning .
<P>
For at sikre bredygtighed over en rrkke godkendte Kommissionen i december 2002 Europa-Kommissionens minebekmpelsesaktionsstrategi og en flerrig vejledende programmering for perioden 2002-2004 .
Dette dokument blev udarbejdet p grundlag af en omfattende samordning mellem medlemsstaterne , De Forenede Nationer , USA og de vrige involverede i minebekmpelse .
Kommissionen vil i de kommende uger trffe de ndvendige foranstaltninger for at forelgge sin strategi for Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Hvad angr klyngebomber og andre former for blindgngere , er konventionen om konventionelle vben ( CCW ) den international ramme , der i dag danner grundlag for forbud mod og bortskaffelse af vben , der rammer i flng eller forrsager undig skade eller lidelse .
<P>
De fleste EU-medlemsstater har undertegnet CCW og arbejder p en revision af konventionen , sledes at den ogs kommer til at omfatte et forbud mod visse vbenformer ssom eksplosive krigsefterladenskaber og anordninger sikret mod optagelse og opstiller flles principper for fngtrdsuflsomhed , selvdelggende eller selvneutraliserende vbenformer .
Disse principper vil , hvis man nr til enighed , finde anvendelse p panserminer og submunition - eller ammunition fra f.eks. fly , missiler og minespredere .
<P>
Revisionen af CCW behandles fortsat i arbejdsgrupper : en om panserminer og en anden om submunition .
Kommissionen flger nje drftelserne i begge grupper .
Revisionen forventes at fre til en ny protokol til CCW , der omhandler problemerne forrsaget af eksplosive krigsefterladenskaber og flgelig omfatter klyngebomber og submunition , sledes at disse vben kan spores og bliver udstyret med selvdelggelsesmekanismer .
<P>
Det arbejde , der udfres med henblik p den nye protokol , har modtaget strk sttte fra EU gennem en flles holdning og flere flles henstillinger med krav om , at der trffes konkrete foranstaltninger for at finde en lsning p dette omrde inden for rammerne af CCW .
Man undersger i jeblikket muligheden for at udarbejde endnu en flles holdning om de foreliggende forslag .
<P>
Jeg skal som konklusion nvne , at ud over at deltage i det internationale arbejde under CCW yder Kommissionen gennem sine aktiviteter vedrrende personelminer p et konkret og operationelt plan allerede et indirekte , men mrkbart bidrag til mindskelsen af den trussel , der er forbundet med klyngebomber og andre former for blindgngere .
Minerydning omfatter formelt og i praksis rydning af andre former for blindgngere , selv om der ikke er tale om en specifik bekmpelse af submunition .
<P>
Vi har allerede indledt sdanne brede rydningsaktiviteter i lande som Laos , Kosovo og Afghanistan , hvor personelmineproblemet er uadskilleligt knyttet til forureningen med andre former for blindgngere .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg takker Dem for denne vigtige korrektion , som De netop er kommet med , og som viser , at Kommissionen tager sine opgaver alvorligt .
Det er teknikeren , som taler her i salen for en gangs skyld om f.eks. vben med forarmet uran .
Det er yderst vigtigt , at der ikke hersker nogen tvivl , hverken bevidst eller ubevidst - hverken i den offentlige opinion eller , som jeg har set det her i salen , hos os selv - om brugen af vben med forarmet uran og atomvben .
De har givet os nogle meget betydningsfulde redskaber til at undg dette , og jeg vil blot gerne njes med her at aflgge et personligt vidneudsagn .
<P>
Vben med forarmet uran er vben , som er blevet udviklet til at gennemtrnge nye former for panserbekldning .
Panserbekldninger fra Anden Verdenskrig blev brudt af granater med hulladning med kemisk energi .
De nye former for panserbekldning kan kun brydes af vben med kinetisk energi .
De kaldes panserbrydende projektiler .
Man skal vre i stand til at give dem en hj udgangsfart .
De skal ligeledes have tunge kerner .
Det er grunden til , at man har valgt forarmet uran .
Men jeg vil gerne gentage , at den tvivl , jeg taler om , ikke er helt ufarlig .
Jeg har hrt en journalist i fjernsynet , som dkkede vores kollegers mission i Irak , og som ved to lejligheder - det var alts ikke nogen lapsus - talte om beriget uran i forbindelse med disse former for ammunition .
<P>
Jeg har deltaget i den research , der frte til udviklingen af disse vben hos det franske tekniske direktorat for landstyrker , hvor vi har nogle meget effektive fagforeninger , som beskytter vores arbejdere og vores ingenirer .
Jeg kan derfor bevidne over for Dem , at hvis der havde vret den mindste risiko , s ville det forsigtighedsprincip , vi anvender i vores vbenindustrier i Frankrig , systematisk have srget for , at denne form for ammunition blev fjernet .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , hvad den forarmede uran angr , kan jeg forestille mig , at kommissren har ret .
S vidt jeg ved , findes der , hvis jeg husker ret , sgar civile anvendelser for det , men det m man undersge .
Imidlertid ved vi ikke noget om langtidsvirkningen af det spredte materiale , her vil vi mske f nogle overraskelser .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om landminerne .
Angende landminerne skal man vide , at der i dag fortsat opbevares ca . 230 millioner landminer i en rkke stater .
70-100 millioner er udlagt et eller andet sted i verden .
Desuden bliver der hele tiden udlagt nye , hvilket betyder , at sprgsmlet om at lokalisere disse landminer og delgge dem er meget vigtigt - isr delgge dem humant , alts s mennesker ikke lider skade ved det - og ogs delgge dem konomisk , alts s udgifterne mindskes .
Jeg vil gerne opmuntre Kommissionen til at udnytte de midler rigtigt , som vi har afsat i budgettet til forskning .
Vi har i de seneste r gentagne gange afsat midler i forskningsrammeprogrammet til undersgelse af nye teknologier til lokalisering af landminer . De br udnyttes efter deres bestemmelse .
Der er ogs opnet fremskridt , som jeg gerne udtrykkeligt vil takke for . Men tingene er overordentligt komplicerede , og jeg vil endnu en gang opmuntre Dem til at hjlpe med til mske at udvikle et multifunktionelt lokaliseringsapparat .
<P>
Min sidste bemrkning glder afrustningen .
Der er ogs andre ting , som skal afrustes , f.eks. massedelggelsesvben .
Af vores budget stilles der hvert r ca . 100 millioner euro til rdighed til at afruste kemiske , biologiske og atomare vden i de tidligere sovjetlande .
Jeg vil gerne have , at De fremlgger en rapport for os , og at vi frer en debat om det eller afgiver en erklring om det .
Der er trods alt tale om mange penge og isr om et hjaktuelt emne .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Vben som landminer og klyngebomber er et sandt mareridt .
Ikke blot skelnes der med disse vben ikke mellem militre ml og uskyldige civile , men efter en relang krig krver de fortsat ofre blandt befolkningen .
Disse vben skal for altid fjernes fra vbenarsenalerne .
I modstning til klyngebomber er landminer omfattet af et internationalt forbud .
Det er delvist EU ' s fortjeneste , at brugen og produktionen af landminer er p retur , at handelen med landminer er standset , og at antallet af ofre er faldende .
S lnge de ikke-statslige aktrer udelukkes fra forbudsprocessen , bliver verden ikke fri for landminer .
<P>
Det er derfor vigtigt , at EU ogs retter sin politik mod disse grupper og stter emnet p dagsordenen for det nste mde om Ottawa-konventionen .
Med erfaringerne fra landminer er det godt , at Europa-Kommissionen nu ogs udvikler strategier og programmer for ueksploderet krigsammunition .
Disse nye aktiviteter m imidlertid ikke gennemfres p bekostning af kampagnen mod landminer . Der skal skaffes ekstra penge til disse aktiviteter .
Mange mennesker mener ogs , at vben , der indeholder forarmet uran , udgr en risiko for folkesundheden .
Kommissren nvnte , at denne bekymring iflge forskningen er grundls , men jeg deler flere kollegers bekymring over , om det er tilstrkkeligt til at konkludere , at vi blot kan fortstte brugen af disse vben .
Jeg er endnu ikke overbevist herom .
Det er under alle omstndigheder p hje tid , at vi bner jnene for klyngebomberne og vgner op af dette mareridt .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , folk i hele Europa vil reagere med mistillid og vrede p udtalelsen om , at der ikke er grund til bekymring i forbindelse med vben med forarmet uran .
Det er tendentist at citere Euratom , der udtrykkelig har til opgave at fremme atomteknologi , og hvis strlingssikkerhedsniveauer oprindeligt blev fastsat for at tillade atmosfriske prvesprngninger i 1950 ' erne .
Det er heldigvis overstet .
<P>
Deres vrede er begrundet og tiltagende , fordi selv lave niveauer af alfastrling kan have alvorlige flger for brn .
Vi ved fra forsg , at der findes plutoniummolekyler i vben , som er isolerede , men kan have yderst alvorlige flger , hvis de indtages .
Prver fra seks civile nr bombeml i Afghanistan viste et indhold af uran p 100 gange det normale - en kontaminering , der stammede fra forarmet uran .
Afghanske lger har omtalt ddsfald som flge af indre lidelser som bldninger , lungeproblemer og opkastning , som alle er symptomer p bestrling .
<P>
Under Golfkrigen indrmmede de allierede tropper , at de havde anvendt over 300 t forarmet uran .
Denne uran mistnkes for at vre den vsentligste rsag til epidemien af fdselsskader , blodkrft og krft i Irak .
Der er en forskel p vd jord som i Bosnien og rkenforhold som i Irak og Afghanistan .
Det er yderst alvorligt .
Jeg beder Dem ikke ptage Dem ansvaret for disse brns dd , hr. kommissr , men om at reagere mere menneskeligt og serist p denne virkeligt forfrdelige situation .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , krig og retfrdighed - tt sammenhng eller contradictio in terminis .
Er det muligt at fre krig uden at krnke menneskerettighederne ?
De kmpende str altid i det dilemma , at de ved at udvise al for stor respekt over for rettigheder og forpligtelser risikerer et nederlag - srligt hvis de ikke er helt sikre p , at modparten overholder kampprincipperne .
Disse sandheder m ikke undergrave vores sttte til respekten for humanitre love i forbindelse med krigsfrelse .
Derfor glder jeg mig over forhandlingerne om sprgsmlet om tiloversbleven ueksploderet ammunition efter en krig .
Der er srligt brug for en afklaring vedrrende ansvaret for efterladte ueksploderede bomber .
Ueksploderede bomber og granater srer trods alt fortsat mange mennesker lnge efter afslutningen p en vbnet konflikt .
<P>
Efter min mening bestr Europa-Kommissionens vigtigste rolle i at koordinere , informere og om ndvendigt sttte medlemsstaterne .
En akkumulering af magt skaber ofte forvirring frem for praktisk hjlp til ofrene .
<P>
P den anden side br spndingen mellem retfrdighed og virkelighed gre os forsigtige .
Respekten for internationale traktater m ikke fre til , at dette omrde af loven misbruges til politiske forml .
Letkbt censur vil i sidste ende underminere sttten til kampprincipperne .
Derfor sttter jeg ikke ndringsforslagene fra De Grnne .
De udgr en ensidig kritik af en enkelt nation , mens der i virkeligheden er mange lande , der optrder ekstremt tvivlsomt i forhold til den internationale humanitre lov , der er gldende i vbnede konflikter .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg henviser til forslaget til beslutning .
Det er lidt af en samling flelsesladet miskmask , hvor man forveksler tre elementer , der ikke har noget med hinanden at gre , nemlig panserminer , klyngebomber og beriget uranammunition .
Beslutningsforslaget afspejler manglende forstelse for det arbejde , der udfres af gruppen af regeringseksperter vedrrende eksplosive krigsefterladenskaber - et fornuftigt organ , hvis medlemmer er bevidste om behovet for at finde en forsvarlig balance mellem humanitre hensyn og militr anvendelighed , hvad angr visse vben .
Vores landes militre styrker og de vrige NATO-landes er yderst opmrksomme p , hvor vigtigt det er at beskytte civilbefolkningen , undg indirekte skader og nedbringe risiciene for vores egne tropper .
<P>
Angende landminer er jeg stolt over aktivt at have taget del i indsatsen til fordel for et forbud mod personelminer og have medvirket til at formidle omfattende finansiering af bistand til ofre for miner og til minerydningsoperationer .
Jeg lyknsker Kommissionen med , at den fortsat arbejder p dette omrde .
Vores vbnede styrker indvilligede i , at de kunne fungere uden personelminer .
Panserminer er en ganske anden sag .
Generelt er de humanitre flger mindre betydningsfulde , og de er et uundvrligt militrt vben , s lnge der er tanks p slagmarken .
Krigsefterladenskaber er et problem i post-konflikt-situationer , og der br arbejdes mere med selvdelggelse og sporing af ammunition .
<P>
Blot ordet " forarmet uran " affder alle former for frygt og forestillinger om strling , som angiveligt er fuldstndigt fejlagtige .
Det er anerkendt , at der eventuelt kan vre en lille risiko fra giftigt stv for personer , der arbejder uden beskyttelse i umiddelbar nrhed af et kretj , der rammes af vben med forarmet uran .
Jeg er ben over for sprgsmlet , men der foreligger p nuvrende tidspunkt ingen lgevidenskabelige beviser for at forbinde forarmet uran med helbredsproblemer , hverken hos tropper eller i lokalbefolkningen .
<P>
Denne beslutning handler i virkeligheden ikke om nogle af disse ting .
Den er ren panikmageri .
Den indeholder krav om et jeblikkeligt moratorium for ammunition , der er nglevben for den koalition af luftstyrker og panserstyrker , der er udstationeret i Golfen .
Det er mske heller ikke noget tilflde , at den kommer efter et irakisk forslag i FN i oktober sidste r om at klassificere forarmet uran som et massedelggelsesvben .
Denne finte blev massivt afvrget i De Forende Nationer , for blot igen at blive afprvet i Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at Parlamentets medlemmer vil skelne strengt mellem de forskellige elementer under afstemningen om beslutningsforslaget i morgen .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg er ret bekymret og forundret efter at have hrt kommissrens udtalelser .
Vi str foran en krig , som formodentlig kun bliver startet p grund af en mistanke , nemlig mistanken om , at Irak ligger inde med kemiske vben .
Jeg er bekymret og forundret over , at man s let fejer vores mistanke af bordet , nr det glder mistanken om , at der er brugt forarmet uran i en rkke konflikter , og at det har haft alvorlige konsekvenser for civilbefolkningens sundhed .
<P>
Jeg vil njes med at nvne tre kendsgerninger .
For det frste har NATO ikke forbudt ammunition med forarmet uran , og det fr os til at frygte og tro , at denne ammunition er blevet anvendt , og at den ogs risikerer at blive anvendt p et senere tidspunkt .
For det andet udtalte den amerikanske forsvarsminister i januar sidste r , at man havde konstateret en stigning i den radioaktive strling fra de vben med forarmet uran , der var blevet anvendt i Afghanistan .
For det tredje viste en rkke medicinske analyser , som en canadisk ngo foretog i Afghanistan - og som p grund af situationen var vanskelige at gennemfre - at uranvrdien var 100 gange hjere end normalt , hvilket - det er i det mindste hjst sandsynligt - skyldes brugen af vben med forarmet uran .
<P>
I lyset af alt dette mener jeg , at det er alt for let og overfladisk at sige , at vi ikke har tilstrkkelige informationer til at forlange , at disse vben ikke bliver brugt i nogen konflikt , og at man ikke mindst skal undg risikoen for , at disse vben bliver brugt i Irak .
Det er formlet med vores beslutningsforslag , men i morgen er det Rdets og Kommissionens opgave at udelukke denne risiko og at krve , at denne risiko er helt udelukket .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , p njagtigt samme tidspunkt sidste uge befandt jeg mig i Basra i det sydlige Iran i selskab med mine kolleger i den parlamentariske delegation .
I Basra fik vi forevist de frygteligste billeder af brn , der var fdt vanskabte som flge af strlingen under den sidste Golfkrig , hvor de allierede styrker anvendte sprnghoveder med forarmet uran .
<P>
Jeg ville nske , at Tony Blair og George Bush havde vret p det hospital .
I s fald ville de mske holde op med at sige , at den ulovlige og moralsk uforsvarlige krig , de er p nippet til at indlede i Irak , p nogen mde er i det irakiske folks interesse .
Det irakiske folk betaler stadig prisen for den sidste krig i form af krft , blodkrft og ddsfald .
Jeg ville nske at ogs kommissr Byrne havde vret p det hospital .
Kendsgerningerne er der .
Hvis de metodologier , han henviste til , ikke kan forklare dem , vil jeg vove at antyde , at det er hans metodologier , der er forkerte .
Stadig flere forskere har nemlig pvist , at flgerne af et lavt bestrlingsniveau til stadighed er blevet undervurderet .
Der er svagheder forbundet med disse metodologier .
Det er ikke de rigtige .
Ved at forngte det gr vi det irakiske folk en dobbelt bjrnetjeneste , og ddsfaldene fortstter .
<SPEAKER ID=233 NAME="Yiannitsis">
Tak , hr. formand , jeg har blot en enkelt kommentar , fordi der var et sprgsml vedrrende Grkenland og konventionen om landminer .
Jeg vil gerne understrege , at den grske regering har underskrevet denne konvention .
Konventionen blev ratificeret af det grske parlament , og jeg forstr ikke de to taleres insinuationer , eller hvad de prcist prvede at sige .
<SPEAKER ID=234 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne omtale nogle af de emner , der er blevet drftet , i srdeleshed i relation til sundhedssprgsml .
<P>
Dette sprgsml er som tidligere anfrt blevet behandlet ikke blot i Kommissionen og ikke blot i Ministerrdet , men ogs i Parlamentet .
Som jeg sagde tidligere , konkluderedes det bl.a. i STOA-rapporten fra maj 2001 , at der p baggrund af de epidemiologiske undersgelser af personer udsat for forarmet uran i Irak og i Balkanlandene blandt en forholdsvis lille gruppe soldater , som klart var blevet udsat for forarmet uran under Golfkrigen , ikke har kunnet pvises helbredsproblemer , der kan tilskrives forarmet uran .
Blandt de britiske golfkrigsveteraner er hverken den gennemsnitlige levealder eller frekvensen af specifikke ddsrsager som krft mrkbar forskellig fra en referencebefolknings .
Der er ikke fundet nogen forbindelse mellem de helbredsproblemer , som mange golfkrigsveteraner lider af , nemlig golfkrigssyndromet og mistanke om udsttelse for forarmet uran .
<P>
I sagen om de tyske KFOR-soldater i Kosovo , som eventuelt var blevet udsat for forarmet uran , kunne det pvises , at de ikke havde indtaget vsentlige mngder .
De forelbige resultater af en lgevidenskabelig undersgelse viser , at frekvensen af blodkrft blandt de italienske KFOR-tropper ikke ligger mrkbart hjere end for en referencebefolkning .
<P>
Det kan sledes konkluderes , at der indtil videre ikke foreligger videnskabelige beviser for helbredsforstyrrelser blandt ansatte i militret eller hos civilbefolkningen som flge af anvendelsen af forarmet uranammunition i Golfkrigen eller Balkankrigen .
<P>
De kontroversielle oplysninger og rapporter om dramatiske helbredsforstyrrelser forrsaget af forarmet uran blandt soldaterne i Iraks og Jugoslaviens hr holder ikke over for en peer review .
Kommissionen kom frem til njagtig det samme synspunkt , da den behandlede disse sprgsml og undersgelser , og det gjorde Rdet ogs .
I STOA-rapporten hedder det under henvisning til omfattende undersgelser og krydsundersgelser af strstedelen af den specialiserede videnskabelige litteratur , isr den lgevidenskabelige litteratur , der anses for trovrdig , og under henvisning til resultaterne af den medicinske overvgning i rtier af arbejdstagere inden for uransektoren svel som dyreforsg , og under henvisning til resultaterne af de seneste undersgelser i Irak og Balkan af flgerne for mennesker og miljet efter anvendelsen af forarmet uran , at anvendelsen af forarmet uran i ammunition i Irak og Balkanlandene ikke kan pvises at have frt til alvorlig udbredt kontaminering af miljet eller udgre en akut eller mrkbar trussel mod menneskers sundhed .
<P>
Derefter flger en rkke henstillinger , som ikke er i overensstemmelse med de synspunkter , som isr de grnne medlemmer af Parlamentet har givet udtryk for her i eftermiddag .
<P>
Jeg vil under henvisning til alle disse videnskabelige undersgelser og det serise og omfattende arbejde , der er foretaget - herunder af reprsentanter for Parlamentet , Rdet og Kommissionen - ppege , at det forekommer mig , at alle , der har valgt den tilgang , vi har anlagt - og dette siger jeg som svar til fru Ahern - kun kan have en ren samvittighed .
Det samme antager jeg ikke kan vre tilfldet for de personer , der fremstter ubegrundede pstande om folk , der gr deres bedste for at levere korrekte svar p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0022 / 2003 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om overvgning af Fllesskabets skove og disses samspil med miljet ( Forest Focus ) ( KOM ( 2002 ) 404 - C5-0351 / 2002 - 2002 / 0164 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=240 NAME="Nielson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren fru Redondo for hendes betnkning vedrrende Kommissionens Forest Focus-forslag til en forordning om overvgning af skove og disses samspil med miljet .
<P>
Formlet med dette forslag er at bidrage til en beskyttelse af Fllesskabets skove gennem overvgning .
Det bygger p resultaterne af Rdets to forordninger om beskyttelse af Fllesskabets skove mod luftforurening og brande , der udlb ved udgangen af 2002 .
Forslaget udvider imidlertid anvendelsesomrdet for at medtage nye miljmssige sprgsml ssom biodiversitet , klimandringer , kulstofbinding og jordbunde .
<P>
Beskyttelsen af skove og styrkelsen af deres multifunktionelle rolle er srligt betydningsfulde og presserende temaer for EU .
Fllesskabet og medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemfre internationalt vedtagne aktiviteter og indfre overvgnings- og rapporteringssystemer .
Forsvarlige politiske beslutninger skal baseres p plidelige oplysninger .
<P>
Der er behov for en harmoniseret og omfattende langtidsovervgning af skovene p fllesskabsplan .
Det er afgrende for at skaffe oplysninger om den tidsmssige og rumlige variation i skovenes tilstand .
Erfaringerne fra den tidligere ordning for skovovervgning viser , at en harmoniseret dataindsamling er meget vigtig .
<P>
To centrale sprgsml krver srlig opmrksomhed .
For det frste komitologi .
I betnkningen anbefales det at styrke nrhedsprincippet i forbindelse med Forest Focus samt at styrke medlemsstaternes rolle i den foreslede overvgningsordning .
<P>
Erfaringer fra den tidligere fllesskabsordning viser , at et tt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne er en forudstning for en effektiv overvgningsordning .
Det er grunden til , at Kommissionen foreslog en styrkelse af udvalgsprocedurerne gennem inkorporering af et forvaltningsudvalg .
Det er en fremgangsmde , der afvejer det indlysende behov for strre inddragelse af medlemsstaterne , samtidig med at den er proportional med det , der i et EU-perspektiv er en relativt beskeden ordning .
Vi mener , at karakteristika for den foreslede ordning nje svarer til de kriterier for forvaltningsudvalg , der er opstillet i Rdets beslutning om komitologi .
<P>
For det andet vil jeg gerne komme ind p det vigtige aspekt af brandforebyggende foranstaltninger .
Brande har hrget skove i mange dele af EU , men srligt i de sydlige egne .
Kommissionen tager det alvorligt , og den vil sikre sig , at de foranstaltninger vedrrende skovbrande , der blev indfrt ved Rdets nu udlbne forordning 2158 / 92 , fortsat dkkes i fllesskabslovgivningen .
Til sammen opfylder forslaget om Forest Focus og forordningen om udvikling af landdistrikter disse krav .
De aktiviteter , der ikke allerede var dkket af bestemmelserne i forordningen om udvikling af landdistrikter - ssom srlige undersgelser og informationssystemet for skovbrande - er nu indeholdt i Forest Focus .
Kommissionen forstr fuldt ud Parlamentets bekymring , der afspejles i ndringsforslagene til de brandforebyggende foranstaltninger .
<P>
Kommissionen beklager imidlertid , at Parlamentet ikke kan acceptere medtagelsen af foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande i Forest Focus-forslaget .
Vores to institutioner har en flles mlstning om at forebygge skovbrande , men denne gentagelse af foranstaltninger , der allerede er indeholdt i forordningen om udvikling af landbruget , vil resultere i en juridisk og budgetmssighed usikkerhed , der kan gre det vanskeligt for os at n disse ml .
Jeg vil gerne forsikre medlemmerne om , at den fremgangsmde , som Kommissionen har foreslet , vil gre det muligt at fortstte de brandforebyggende foranstaltninger .
<P>
Kommissionen har allerede opfordret medlemsstaterne til at foretage de ndvendige ndringer i deres nationale eller regionale planer for udvikling af landdistrikter .
Sprgsmlet om budgetstigningen er kdet sammen med de brandforebyggende foranstaltninger .
Det flger heraf , at Kommissionen hverken sttter yderligere brandforebyggende foranstaltninger under dette forslag eller den foreslede budgetstigning .
<SPEAKER ID=241 NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , som kommissionen netop har sagt , drejer det sig om en betnkning , vi skal stemme om i morgen , som er blevet vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og som overordnet har stttet ordfrerens betnkning .
Forest Focus erstatter to forordninger , der har vret gldende indtil december 2002 , og hvis retsgrundlag , der skiftede fra den tidligere artikel 130 til den nuvrende artikel 175 , blev ndret den 25. februar .
Det vil sige , at den nu skal vedtages ved hjlp af den flles beslutningsprocedure .
Betnkningen behandlede svel beskyttelse mod skovbrande som luftforurening , og nu skal der medtages aktioner inden for biodiversitet , klimandringer og kulstofbinding .
Det drejer sig om aktioner i det sjette miljhandlingsprogram , som Europa-Kommissionen og Fllesskabet er forpligtede til at ivrkstte .
Forslaget erstatter dog de fleste af de foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande , der var indeholdt i den tidligere forordning ( EF ) nr . 2158 / 92 .
<P>
Kommissren har netop fortalt os , at disse foranstaltninger er indeholdt i de programmer om regional udvikling og udvikling af landdistrikter , han nvnte .
Jeg er ndt til at sige til ham , at medlemsstaterne allerede har forelagt planerne vedrrende forordningen om udviklingen af landdistrikterne , der blev vedtaget i 2000 , som ikke har kunnet tage hjde for planerne til forebyggelse af skovbrande .
Det virker derfor ikke serist , at medlemsstaterne bliver bedt om at gtte , at Parlamentet og Kommissionen i 2003 eller ved udgangen af 2002 , som det var planen , skulle drfte en erstatning af forordningen , og at den skulle overfres til programmet om udvikling af landdistrikterne , og at den ydermere ville blive overfrt med et usselt budget p 5 millioner euro , for dette belb str ikke i programmet om udvikling af landdistrikterne .
Det skal derfor fremg for at skabe balance i budgettet for 2002 .
Det vil sige 18 millioner euro pr. r .
<P>
Nu bruger vi , hr. kommissr , 18 millioner euro .
Det er det belb , der er blevet balanceret og konsolideret i 2002 .
Kommissionen foreslr 13 millioner euro .
Det er ikke serist , at vi skal trffe de samme foranstaltninger , plus dem om biodiversitet , klimandringer og kulstofbinding , med en s betydelig reduktion af budgettet .
<P>
Jeg synes , at Rdet og Parlamentet har gjort en stor indsats for at n en kompromisaftale med nogle kompromisforanstaltninger , der udlber i 2006 .
Det lader ikke til , at Kommissionen har formet at opn denne aftale .
Det beklager jeg meget , hr. kommissr , men det drejer sig om en forordning , der skal vedtages sammen med Parlamentet ved hjlp af den flles beslutningsprocedure , og jeg mener derfor , at det forslag , der i sin tid l p bordet , er blevet trukket tilbage af ordfreren i ndringsforslag 44 , s vi alle kan drfte det p lige fod .
Jeg synes , at vi alle skal gre noget , ikke kun Parlamentet .
<P>
Af de ndringsforslag , som Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet , kan jeg acceptere ndringsforslag 48 .
Jeg kan dog ikke acceptere ndringsforslag 47 , da det ville vre i modstrid med betnkningens nd . Jeg har stillet andre ndringsforslag .
To af dem drejer sig om juridiske prciseringer . I et tredje ndringsforslag er det eneste , vi nsker , at medtage den tanke , der allerede er indeholdt i betragtningerne om at udvide anvendelsesomrdet for EF-systemet for information og kommunikation vedrrende skovbruget i teksten .
<P>
Jeg ville gerne have medtaget et par andre ider , f.eks. om at prioritere nogle metodologiske projekter og om at fremme de skaldt gamle aktiviteter , og ikke kun dem , der foresls i de nye moduler .
<P>
Jeg synes ogs , at det er bedst med perioder af et rs varighed , hvor der skal vre en forsgsperiode , for det er ndvendigt at tage hjde for eksperternes hyppige interaktioner .
Jeg synes ikke , at det er hensigtsmssigt at overfre disse punkter til programmet om udvikling af landdistrikterne , hr. kommissr , da vi i s fald ville g bort fra den eneste forordning , der for jeblikket er omfattet af den flles beslutningsprocedure , og som desuden er den eneste forordning , der omhandler og beskytter vores skovomrder .
Efter min mening ville det , og jeg er godt klar over , at ordvalget er uortodoks for Parlamentet - vre det samme som at lgge en karamel ved indgangen til skolen .
<P>
Hr. kommissr , vi kan endnu n at bremse udvandingen af svel budgettet som harmonien mellem forordningerne .
Jeg synes , at vi har en forpligtelse til at gre det .
<SPEAKER ID=242 NAME="Virrankoski (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil oprigtigt takke fru Redondo Jimnez for hendes udmrkede og omfattende betnkning om overvgning af Fllesskabets skove og disses samspil med miljet .
Kommissionens forslag kombinerer to tidligere forordninger om henholdsvis beskyttelse af skove mod luftforurening samt brandforebyggende foranstaltninger .
<P>
Budgetudvalget har afgivet udtalelse om sagen .
Af dets frste udtalelse fremgr det , at finansieringsoversigten i Kommissionens forslag er forenelig med loftet for udgiftsomrde 3 i det finansielle overslag , og at det ikke vil begrnse andre aktioner i perioden 2003-2006 .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik hvede imidlertid den finansielle ramme fra 52 millioner euro til 67 millioner euro .
Flgelig fastslog Budgetudvalget , at rammen var forenelig med loftet for udgiftsomrde 3 - om ndvendigt gennem en reduktion af andre politikker eller ved udnyttelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale .
I praksis advarer Budgetudvalget om , at der skal skres ned p andre politikker , hvis ikke det finansielle overslag skal hves , hvilket bliver meget vanskeligt politisk set .
<P>
Budgetudvalgets udtalelse baseres p den nye artikel 63a i Parlamentets forretningsorden , iflge hvilken et udvalg skal kontrollere , at et lovforslag er foreneligt med det finansielle overslag .
Det er ment som et ledende princip for plenarmderne , hvor medlemmerne selvflgelig har ret til at trffe deres egne beslutninger .
I denne uge anvendes artikel 63a ikke blot for denne betnkning , men f.eks. ogs for betnkningen af Ulla Sandbk .
Det skal bemrkes , at hvis det korresponderende udvalg hver den pgldende finansielle ramme , s skal det atter anmode om en udtalelse fra Budgetudvalget .
Kontrollen af den finansielle forenelighed udgr under ingen omstndigheder en stillingtagen til , hvorvidt det korresponderende udvalgs forslag om en strre finansiel ramme er hensigtsmssigt eller rimeligt .
Denne procedure bliver forhbentlig automatisk og naturlig .
<P>
P plenarmdet skal man have den forndne viden om den finansielle rammes forenelighed med det finansielle overslag , s man kan trffe en afgrelse .
Proceduren ger de korresponderende udvalgs ansvar for det lovgivningsforslag , der er til forhandling p det pgldende tidspunkt .
Den allerede fastlagte aktivitetsbaserede opstilling af budgettet har samme ml .
Kontrol af finansiel forenelighed i henhold til artikel 63a tjener sledes frst og fremmest det korresponderende udvalgs interesser .
<SPEAKER ID=243 NAME="Pesl (ELDR)">
Hr. formand , kommissr , som formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg takke Dem , fru Redondo Jimnez , for Deres forberedende arbejde , hvilket viser , at De har et godt greb om emnet .
De tog hensyn til indholdet i vores udtalelse under Deres eget forberedende arbejde .
Det takker jeg Dem oprigtigt for .
<P>
To sager vakte srlig stor bekymring , hvad angik det forberedende arbejde . For det frste ville Kommissionen gerne have overtaget de befjelser , der normalt er knyttet til medlemsstaterne i anliggender vedrrende skove , og for det andet forsgte den at insistere p et urealistisk dataindsamlingsprogram p medlemsstaternes vegne , der havde vret urimeligt eller ligefrem umuligt at gennemfre i praksis .
Denne urealistiske holdning var srlig tydelig i mlene for registrering af biodiversitet og beregning af arternes hyppighed .
<P>
Nr man overvejer omkostningerne , er det ikke hensigtsmssigt at g til en bredere sammenhng , end det i jeblikket er tilfldet p internationalt plan inden for rammerne af FN ' s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation .
Det ville vre klogt at undersge situationen frst .
Med de ndringer , vi foretager , kan vi garantere , at skovbrugspolitikken vil forblive i hnderne p de enkelte lande og Den Stende Skovbrugskomit , der reprsenterer medlemsstaterne .
De oplysninger , der fremover indsamles i EU , vil have stor betydning for overvgning af skovsystemets udvikling , men det er ikke noget , hvorp vi kan bygge en skovbrugspolitik eller en EU-tilgang til bredygtig forvaltning af skovene .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne ppege , at skove varierer meget i de forskellige dele af EU , og at skove og tmmer har meget forskellig betydning i de enkelte lande .
Det er p grund af disse forskelle , at jeg har strke forbehold med hensyn til , at skovbrugspolitikker forvaltes fra Bruxelles .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne frst og fremmest udtrykke min sttte til fru Redondo Jimnez-betnkningen .
Det er sandt , at skovene spiller en central rolle , for de har en multifunktionel rolle , og som formand for en regional naturpark er jeg yderst opmrksom p de forskellige aktioner til bevarelse af naturomrder og mere specifikt skove .
De er uundvrlige for bl.a. at modvirke klimaforandringer .
Vi skal imidlertid ikke udelukkende betragte skovomrderne som Europas lunger .
De er ikke kun grnne omrder , de er ogs en ganske betydelig kilde til konomiske , sociale og turistrettede aktiviteter .
<P>
P fllesskabsniveau er det tvingende ndvendigt at sammenligne de forskellige eksperimenter , som gennemfres i medlemsstaterne for at fremme informationsudvekslingen og oprette et effektivt benchmarkingsystem .
Vi m aldrig glemme , at forvaltningen af denne arv sker og vil ske mest effektivt s lokalt som muligt .
Derfor skal overvgningen af skovene ikke udelukkende vre EU ' s ansvar .
Subsidiaritetsprincippet er vigtigt i denne sammenhng , og der er nrmest tale om et delt kompetenceomrde mellem Unionen og medlemsstaterne , mellem Unionen og lokalsamfundene og mellem Unionen og de lokale operatrer , som er reprsenteret i Det Rdgivende Udvalg for Skove og Kork og Den Stende Skovbrugskomit .
<P>
Det er Unionens opgave i samarbejde med medlemsstaterne at fastlgge de store retningslinjer for foranstaltningerne , hovedmlstningerne , og planlgge de mest hensigtsmssige finansieringsmetoder for at n disse mlstninger .
Rdet skal ptage sig et ansvar p dette omrde .
Kommissionen foreslr at styrke programmerne til genopretning i forbindelse med skovbrande .
Jeg er fuldstndig enig i dette vigtige tiltag , men jeg krver samtidig get forskning for at undersge rsagerne til disse brande .
Genopretningen skal ikke vre eneste mlstning for en langsigtet forvaltning .
Hvad angr bevarelsen af vores skovomrder er det vigtigt med oplysning til befolkningen , for skoven tilhrer frst og fremmest borgerne , og det er vores , EU-parlamentsmedlemmernes opgave at reprsentere disse borgere .
Derfor mener jeg , at skoven absolut skal vre underlagt proceduren med flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , det er vigtigt for os at passe p de europiske skove .
Engagement i overvgning af biodiversitet , klimandringer og kulstofbinding samt jordbunde krver en multifunktionel indsats .
Der er opgaver p dette omrde , som vi kan lse i fllesskab p EU-plan .
Det drejer sig f.eks. om udvikling af en flles viden , der kan tjene som grundlag for kologisk overvgning af skove , s der indsamles oplysninger om skovenes tilstand baseret p gte viden .
<P>
Efterhnden som vi udvikler de foranstaltninger , der skal trffes , skal vi imidlertid huske p , at skovenes betydning varierer ganske meget i de forskellige dele af Europa .
Selve skovene er ogs meget forskellige .
Af denne grund skal alle sprgsml vedrrende skovbrug baseres p subsidiaritetssprincippet .
Vi br heller ikke udvikle nye institutioner .
Opgaverne i EU ' s handlingsprogram for skovbrug skal lses inden for rammerne af de gldende systemer og med anvendelse af de eksisterende overvgningsmetoder .
<P>
P EU-plan skal ansvaret ligge hos Kommissionen og Det Europiske Miljagentur .
Kommissionen skal ogs arbejde tt sammen med Den Stende Skovbrugskomit .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , fru Redondo Jimnez , for hendes indsats for at fre Kommissionens forslag i denne retning , og dermed mener jeg hendes fokus p betydningen af subsidiaritetsprincippet .
Jeg finder det imidlertid problematisk , at ordfreren har medtaget foranstaltninger vedrrende brandforebyggende foranstaltninger i denne forordning .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe er enig i , at brandforebyggelse er en vigtig del af det europiske samarbejde samt et omrde , hvor solidaritet er pkrvet .
Forskellen i vores holdning handler imidlertid om finansieringen .
Vi hrte i kommissrens indlg , at Kommissionen i sit forslag har arbejdet ud fra den antagelse , at de brandforebyggende foranstaltninger skal finansieres via landbrugets udviklingsfond .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har fremsat ndringsforslag 47 , der skal sikre , at der tages lige meget hensyn til alle operationelle sektorer i denne forordning .
Den Socialdemokratiske Gruppe gr heller ikke ind for at ge bevillingerne til handlingsplanen Forest Focus , sdan som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er enedes om .
Vi skal frst finde ud af , hvilke foranstaltninger der skal vre EU ' s ansvar , samt hvad der er mest fornuftigt og konomisk inden for rammerne af de eksisterende systemer .
Frst da kan vi beslutte , hvor stor budgetstigningen skal vre .
P nuvrende tidspunkt vil vi opponere imod ovennvnte budgetstigning .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede mit indlg med at minde om en belejlig og relevant talemde , der siger , at " et folks kultur kan mles p dets krlighed til trerne " .
Jeg kunne godt tnke mig , at EU ' s folk viste det .
<P>
Nr vi taler om skove , taler vi om et af jordens vigtigste kosystemer p grund af den rigdom og betydning , de har for det internationale samfund , da de har en bde beskyttende og produktiv funktion .
<P>
Det europiske kontinent har alle de egenskaber , der er kendetegnende for planetens nordlige halvkugle . De har mangeartede nle- og lvtrsskove , der afspejler det gamle Europas regionale biodiversitet og bioklimatiske rigdom .
<P>
P denne baggrund m vi anerkende den betydning , som Redondo Jimnez-betnkningen har for EU ' s natur .
Det skyldes efter min mening flere ting .
P den ene side behandler betnkningen overordnet de generelle aktioner , der er ndvendige for at undg , at EU ' s skove bliver delagt af luftforurening , og det fastholdes , at der skal udvikles en srlig EU-politik til bekmpelse af skovbrande , der er en af de faktorer , der truer skovenes overlevelse .
P den anden side anerkender den specifikt den kologiske rigdom i nogle europiske regioner , f.eks. regionerne i EU ' s yderste periferi , hvor der findes visse skovkosystemer , der til tider er rene naturhistoriske museer . Det er f.eks. tilfldet i den region , jeg kommer fra , De Kanariske er , hvor det ville vre fornuftigt at etablere observationsomrder i skovene p de makaronesiske er , et af de biogeografiske omrder under den internationale naturbevarelsesorganisation ( IUCN ) , der har den strste biodiversitet i EU .
Men alt dette kan lbe ud i sandet , hvis Kommissionen ikke tildeler de finansielle bevillinger , der gr det muligt at trffe de ndvendige foranstaltninger for at opn en ordentlig europisk skovpolitik .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren med hendes forstelse for skovproblematikken og med hendes mod til at forsvare EU ' s skove .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er i denne debat vigtigt at huske betydningen af de aktioner , der gennemfres i medfr af forordning 2158 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande , da denne komplementre aktion har dannet grundlag for forskellige forebyggelsesprojekter i form af indsats mod rsagerne til de skovbrande , der er en sand svbe for flere omrder , navnlig i Portugal .
<P>
Mellem 1992 og 2002 blev der finansieret ca . 800 projekter og 18 nationale programmer i seks lande , Tyskland , Grkenland , Spanien , Frankrig , Italien og Portugal , for i alt ca .
123,6 millioner euro , hvilket viser denne forordnings betydning . Nr man tager dette programs effektivitet og budgetgennemfrelse i betragtning - et program , der altid har manglet midler - bliver det derfor vigtigt at bevare skovbeskyttelsesforanstaltningerne ( aktioner til bekmpelse af bde forurening og skovbrande ) inden for den samme forordning , idet de tidligere forpligtelser , der ophves , nr den nuvrende forordning trder i kraft , p den mde kan fastholdes .
<P>
Der m tages hjde for , at mens forureningen mest rammer det nordlige Europa , er skovbrandene en svbe mod syd , hvorfor den udelukkelse , som Kommissionen foreslr , ikke giver mening , isr fordi de forebyggelsesforanstaltninger , der er indeholdt i forordning 2158 / 1992 omfatter aktioner , der ikke dkkes af forordningen om udvikling af landdistrikterne , der har andre forml , hvad angr skovene og skovbruget , uanset hvad kommissren har sagt .
<P>
At denne betnkning ikke omfatter disse forebyggelsesforanstaltninger , betyder en mindsket bevilling til forebyggelse af skovbrande og stter en rkke igangvrende projekter p spil , der allerede har vist nyttevrdien af Fllesskabets indsats .
Jeg er derfor enig i de ndringer , som ordfreren foreslr , og som sigter p at fastholde de brandforebyggende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne takke fru Redondo Jimnez for denne betnkning .
Vi kan i Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance fuldt og helt tilslutte os denne betnkning .
Jeg synes , det er meget positivt , at vi endelig har et engagement p europisk niveau for skovene , men jeg mener ligesom den foregende taler , at vi m forsge at koncentrere os mere om biodiversitet , klimaforandringer og databasen for overvgning , og at skovbrandene mske ikke br fremhves s strkt .
Der er n ting , vi skal gre os klart . Det er ogs en miljsag , og derfor br vi forsge at sttte dette vigtige skridt .
Vi hber , at vi kan vedtage denne betnkning s hurtigt som muligt og f bred sttte i Parlamentet allerede under andenbehandlingen , s vi s hurtigt som muligt kan g i gang med at gennemfre dette program , og medlemsstaterne har midlerne til endelig konkret at kunne gennemfre dette program .
<P>
For frste gang behver jeg i dag ikke at udnytte min taletid fuldt ud , for jeg tror , at vi er enige om , at det m dreje sig om at tillgge skovene i Europa en strre betydning , se dem som et meget vigtigt livsomrde for os og gre det klart , at klimaforandringerne helt klart ogs skal observeres , og at Kommissionens initiativ skal udvides meget strkere inden for biodiversiteten .
Derfor sttter vi betnkningen fuldt ud og hber , at medlemsstaterne hurtigst muligt kan g i gang med arbejdet .
Endnu en gang tak til alle , som har bidraget til det .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , r efter r er Portugals skove det tavse offer for skovbrande , der bliver stadig hyppigere og mere intense og delggende .
Hver eneste sommer bringer denne nationale svbe med sig efterfulgt af dens dramatiske flger p forskellige planer : konomiske , kologiske , sociale og menneskelige .
Vores skove brnder op og forsvinder lidt efter lidt .
<P>
Bredygtig skovdrift bliver stadig mere kompleks og teknisk .
Ud over skovbrandene er skovene udsat for andre , nyere trusler fra luftforurening og klimandringer .
Det er altid vrd at minde kollegerne om skovenes betydning og ressourcer .
Det er nok at sige , at de udgr ca . 40 % af Unionens territorium , en procentdel , der ges , nr udvidelsen er gennemfrt .
<P>
Det er derfor med stor tilfredshed , at jeg byder Forest Focus-programmet velkomment , et fllesskabsinitiativ , der vil styrke beskyttelsen og vrdien af Portugals og hele Fllesskabets skove .
EU ' s politik passer perfekt sammen med et samarbejde omkring indsamling af data og udveksling af erfaringer og oplysninger mellem de forskellige medlemsstater .
<P>
Kommissionens initiativ integrerer den gldende lovgivning om beskyttelse af skovene mod brand og luftforurening og indfrer derudover en ny fllesskabsmekanisme for langsigtet overvgning af Fllesskabets skove og disses samspil med miljet .
Til finansiel sttte for dette program er det blevet besluttet at allokere en flerrig finansiel ramme for perioden 2003-2006 p 67 millioner euro .
<P>
Overvgning er faktisk dette forslags nglebegreb .
Jeg sttter derfor helhjertet ordfreren , Encarnacin Redondo Jimnez , fordi det er yderst fornuftigt at opretholde srlige foranstaltninger imod skovbrande og for udvikling af landdistrikterne .
<P>
Jeg er ogs enig i , at dette forslag br tage hensyn til rammekonventionen om klimandringer , der ser skovene som drivhusgassernes opsugningsmekanisme .
Afslutningsvist kan jeg imidlertid ikke undlade at beklage , at Kommissionens forslag mishandler subsidiaritetsprincippet , fordi det tillgger medlemsstaterne en lidet aktiv rolle , nr det nu er i deres skove , at skaderne sker .
Endnu mere alvorligt er det , at Kommissionens forslag ikke tager hjde for de foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande , som frhen er blevet finansieret af forordning 2158 / 92 .
Jeg sttter derfor alle de ndringer til forslaget , der sigter p , at medlemsstaterne involveres i strre omfang .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg er enig med de fleste af mine kolleger i , at skovforvaltning ganske rigtigt er en lokal og national opgave , fordi Europas skove er forskellige og bestr af forskellige typer skov .
Jeg mener derimod ikke , at det er unormalt , at Europa bekymrer sig om hele den europiske skovarvs sundhed , eftersom det er sandt , at hverken luftforurening , plantesundhedsrisici eller de eventuelle naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer kender nogen grnser .
Den bedste lsning er derfor utvivlsomt den , vores kollega fru Grossette henviste til , nemlig flles beslutningstagning , en udvikling hen imod flles beslutningstagning p skovomrdet .
<P>
Nr det vre sagt , mener jeg , at Forest Focus-programmet ud over den ros , man kan give det , ogs skader en politik , som var meget anerkendt , og som fungerede meget fint , nemlig forordning ( EF ) nr . 2158 / 92 , som en rkke kolleger har henvist til .
Jeg er fra et omrde i Sydfrankrig , hvor man gr en stor indsats for at investere i skov og forebygge skovbrande .
Vi er meget kede af det , der er i frd med at ske , af de fiksfakserier med hvilke Forest Focus frst og fremmest nedlgger nogle lnemuligheder , som var forvaltet ved flles beslutningstagning , for i stedet at nationalisere dem p ny under overskriften egnsudvikling p trods af , som fru Figueiredo sagde for lidt siden , at vi ikke har det samme retsgrundlag , at vi sandsynligvis ikke har de samme bevillinger , og at vi desuden ikke kan finansiere de samme typer investeringer .
Jeg er ked af , at vi ndrer en politik , der fungerer .
Det er desuden en sikkerhedspolitik .
P trods af , at man alle andre steder i Europa gr en indsats for sikkerhed til ss , luftfartssikkerhed , jernbanesikkerhed eller f.eks. sundhedssikkerhed , foreslr Kommissionen os i dag , at vi slet og ret skal afskaffe en forebyggelses- og sikkerhedspolitik p skovomrdet , som er et yderst flsomt omrde for alle lande i Sydeuropa .
Jeg mener , at det er et beklageligt tilbageskridt .
Jeg frygter , at befolkningerne vil bebrejde os , hvis der en dag sker ulykker i de sydlige regioner .
<P>
Vi bliver ved med at sige , at vi vil nrme os befolkningerne , at Europa skal vre solidarisk , og at Europa skal st ved europernes side .
Men p dette ekstremt flsomme omrde , hvor der tidligere var en procedure , som fungerede fint og var yderst anerkendt , taber Europa i dag noget af sin synlighed .
Det sletter proceduren fra sine politikker og nationaliserer den p ny i henhold til en yderst uberegnelig egnsudviklingspolitik .
Det er rsagen til , at jeg vil sttte det bemrkelsesvrdige stykke arbejde , som er udfrt af vores kollega fru Redondo Jimnez og isr hendes ndringsforslag - ndringsforslag 17-21 - samt ndringsforslag 47 fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Jeg hber , hr. kommissr , at De vil genoverveje Deres indledende bemrkninger om , at de ikke vil f opbakning i Kommissionen .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="SV" NAME="Wachtmeister (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil takke vores kollega fru Redondo Jimnez for et godt stykke arbejde .
For det frste vil jeg sige , at jeg ikke har noget imod de dele , som berrer skovbrande og luftforurening , eftersom det er en grnseoverskridende aktivitet , som berrer samtlige lande p samme mde .
Derimod kan vi ikke sttte den tredje del , som handler om flles overvgning af biodiversiteten .
Hvorfor ?
Jo , det er nemlig et sprgsml , som kun berrer medlemsstaterne , eftersom det ikke kan lade sig gre at sammenligne biodiversiteten , som findes i det nordlige Skandinavien , med den , som findes i det sydlige Spanien eller i det grske hav med Irlands vestkyst .
Desuden kan ingen i dag tale om , hvad der menes med biodiversitet i et europisk perspektiv .
<P>
Hvis man sprger Kommissionen , hvilken flles skovpolitik der findes i Europa , fr man det svar , at der ikke findes nogen .
Hvis Kommissionen derefter gang p gang indfrer nye kontrolinstrumenter , skabes der en politik ad bagvejen , hvilket ikke kan accepteres .
Desuden omfatter dette sprgsml ejendomsret .
Hvis man fra politisk hold skulle beslutte , at biodiversiteten p en ejendom eller i et omrde er s vigtig , at den skal bevares i fremtiden - der blev for nylig nvnt nogle bestemte er - hvem betaler s erstatningen til den , der har mistet sit aktiv ?
Erstatningssprgsmlet er i dag et sprgsml for den enkelte medlemsstat .
Hvor er logikken i hele beslutningen ?
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke fru Redondo for hendes store indsats i forbindelse med hendes betnkning .
Jeg tror , at alle vi , der er til stede her , synes , at det er meget vigtigt at blive ved med at forbedre og kmpe for disse foranstaltninger mod de faktorer , der bidrager til delggelsen af skovene i EU , f.eks. skovbrande og sur regn . Hertil kommer nu Kommissionens forslag om at forbedre biodiversiteten .
P grund af den benlyse delggelse af skovene synes jeg , at De br vre lydhr over for fru Redondos forslag .
<P>
Et af de sprgsml , jeg kender bedst til , og som efter min mening er srdeles aktuelt , er de sydeuropiske regioner , der som bekendt er meget flsomme over for skovbrandsricisi .
Hvad angr disse regioner , er det ndvendigt fortsat at forflge og videreudvikle en specifik politik , og det er ndvendigt at bekmpe skovbrande .
<P>
I skovene i Middelhavsomrdet anvendes der en bred vifte af strategier til bekmpelse af trke , men disse strategier gr samtidig , at der meget nemt opstr brand .
Det trre og golde klima , brandene - uanset om de er psat eller ej - viser , hvor srbart og presset kosystemet er , og at der er brug for meget sttte for at bevare det .
<P>
Vi sttter derfor fru Redondos betnkning , og vi anmoder Kommissionen om at tage hensyn til hendes ndringsforslag . Vi sttter ligeledes strstedelen af indlggene fra dem , der her til aften forsger at bakke op om fru Redondos betnkning .
Forebyggelse og sikkerhed er meget vigtige for at kunne bevare alle de europiske skove , i srdeleshed p grund af de sydeuropiske skoves srlige karakteristika .
Det er vigtigt , at Kommissionen tager dette ad notam og er lydhr over for fru Redondos betnkning og over for vores indlg til forsvar for skoven .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ikke pkrvet at nvne skovenes betydning i EU , med de 40 % , som de optager af EU ' s areal , med de 2,5 millioner arbejdspladser , som de skaber , for ikke at tale om deres betydning for miljet , som Kyoto-protokollen for nylig har anerkendt .
<P>
Det er derfor uforsteligt , at Kommissionens forslag udelukker medfinansiering af de foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande , der fr blev finansieret under forordning 2158 / 92 .
Regionerne i EU ' s sydlige del er dem , der er mest udsat for rkendannelse , som flere kolleger allerede har ppeget , med et trt , varmt og meget brandbefordrende klima .
Hvis man derfor alvorligt nsker at bevare skovene i Sydeuropa , m man ndvendigvis srge for finansiering af foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande .
<P>
Hvis Rdet ikke vedtager Parlamentets ndringsforslag i denne retning , str Unionens sydlige lande uden midler til at viderefre den indsats , som de har gennemfrt for at forebygge skovbrande , der i kraft af selve deres karakter ikke kan holdes adskilt fra de overvgnings- og kontrolaktioner , som forordningen ellers sigter p .
<P>
Hvis skovene ikke beskyttes mod brand , er det ikke mjen vrd , kre kolleger og hr. kommissr , at tale om biodiversitet . For nr der kommer en brand , brnder alt .
Der er ikke hverken planter eller dyr tilbage .
Hvert r brnder titusinder af hektar skov i Portugal og de andre middelhavslande .
Parlamentet har forstet denne svbe og har derfor foreslet - og jeg hber , at det ogs vil vedtage dem - de ndringer , som Encarnacin Redondo Jimnez har lagt frem .
<P>
Hvis Rdet ikke er i stand til at forst dt , vil vi have vores tvivl om dets evne til at forst de europiske skoves reelle situation .
Jeg takker og lyknsker Encarnacin Redondo Jimnez , der med kompetence og stdighed har vist os den rette vej i denne sag .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker ogs ordfreren , fru Redondo , hjerteligt .
Principielt synes jeg , det er positivt , at man med dette nye Forest Focus-forslag sammenfatter to gamle forordninger til beskyttelse af skovene mod forurening og brande .
For at De kan vide , hvem det er , der her taler om dette emne , kan jeg fortlle dem , hr. kommissr , at jeg kommer fra en skovbedrift , men fra et nordisk land .
<P>
Jeg vil gerne understrege kraftigt , at forstpolitikken principielt skal forblive i medlemsstaternes hnder . Jeg vil gerne igen gre Kommissionen opmrksom p subsidiariteten .
Vil Forest Focus have en positiv effekt for skove og skovejere , eller betyder den blot beskftigelse til nye hrskarer af bureaukrater ?
Jeg m sige Dem , at som reprsentant fra en af Tysklands delstater , Nordrhein-Westfalen , har jeg indtryk af , at man i Bruxelles overhovedet ikke kender den reelle virkelig for den europiske skovdrift .
<P>
Der findes 12 millioner skovejere , som i EU driver 65 % af skovarealet . De har meget store problemer med rentabiliteten af denne landbrugsform .
Det afholdt vi en konference om for to r siden i Bruxelles .
I min hjemegn , hr. kommissr , er unge landmnd overhovedet ikke interesseret i skov eller skovdrift lngere .
Skovbndernes ejendomsret udhules mere og mere .
Hvad skal en skovejer ikke yde , uden at f konomisk kompensation for det , ofte ikke engang en social anerkendelse fra samfundet ?
<P>
Forest Focus , hvis vi da siger ja til det , skal dkke det sociale , det konomiske og det kologiske felt i Europa .
Biodiversitet og monitoring er velklingende begreber . For skovbnderne medfrer dette ikke noget konomisk krav for deres ydelser .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at det er ikke dem , som til stadighed diskuterer skoven , som passer og plejer naturen .
Jeg kan sige Dem , at hvis det ikke lykkes os at gre skovdrift generelt mere rentabel for landbruget , s vil unge mennesker i min hjemegn give op .
Allerede nu er de ikke indstillet p at genoprette stormskader , for som de siger , er det en luksus , de ikke har rd til .
Lad os nu ikke begynde at krve flere nye ting af dem !
Lad os hjlpe med til , at luften bliver renere !
Lad os hjlpe med til , at der s ogs findes udligningsordninger , s de kan gde , s de kan kalke jorden osv .
Der m ogs for en gangs skyld siges noget fra praksis , det m ikke kun vre tomme floskler , som virkelig udfordrer mig i denne sene aftentime !
<SPEAKER ID=255 NAME="Nielson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne afslutte mine bemrkninger vedrrende ndringsforslagene .
Jeg er glad for at kunne sige , at Kommissionen helt eller i princippet kan sttte 31 ndringsforslag .
Kommissionen kan ikke sttte ndringsforslag 1 , 3 , 8-11 , 14 , 21 , 31 , 35 , 40-42 , 45 , 46 og 48-49 .
<P>
Hvad angr diskussionen om de 5 millioner euro , dkkede budgetposten vedrrende forordningerne om luftforurening og skovbrande ogs EFICS .
EFICS har aldrig udnyttet de tilgngelige ressourcer , og medlemsstaterne har ikke tidligere forsgt at udnytte bestemmelserne i denne forordning .
<P>
Forslaget bygger p et belb p 16 millioner euro , der udgjorde de disponible ressourcer for 2001 , da overdragelsen af ansvaret vedrrende de to forordninger var afsluttet mellem Generaldirektoratet for Landbrug og Generaldirektoratet for Milj .
Dette belb er omfordelt med 13 millioner euro til Forest Focus og 3 millioner euro til EFICS for at dkke overvgningsbehovet for skove .
<P>
Da budgettet og bestemmelserne vedrrende udvikling af landdistrikter omfatter brandforebyggende foranstaltninger , blev det ikke sknnet ndvendigt at overfre flere ressourcer til forordningen om udvikling af landbruget .
Med denne form for overfrsel kan man ikke garantere , at de tilgngelige ressourcer ikke kun fordeles til de medlemsstater , der tidligere har modtaget sttte under den tidligere forordning om brandforebyggelse .
Jeg har lyttet nje til de forskellige synspunkter under denne forhandling , men jeg m st ved mine tidligere bemrkninger om Kommissionens synspunkter i disse sprgsml .
<SPEAKER ID=256 NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans forklaringer , men han m forst , at med den pakke af ndringsforslag , som Kommissionen forkaster ...
I morgen sttes betnkningen under afstemning i Parlamentet , og bagefter skal vi fortstte arbejdet for fr eller siden at n frem til en flles holdning , som Parlamentet kan tilslutte sig .
<P>
Der er meget lang vej endnu , hr. kommissr , og jeg synes , at det nu er op til Kommissionen at gre en indsats .
Kommissren har netop fortalt os , at forebyggelse af skovbrande allerede er indeholdt , men jeg vil gerne sprge ham , hvor det er , for vi har allerede diskuteret det mange gange .
Hvad angr EFICS , drftes sprgsmlet fortsat , og der er ikke mange argumenter .
Vi har netop set , hvordan Kommissionen er lbet tr for argumenter .
Den burde overveje , vi burde alle overveje , hvordan vi nr frem til en flles holdning , der er god for Europas skove . Vi har her set , at der er brug for den , og at Europa-Parlamentet bakker den op .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=258 NAME="Folias (PPE-DE)">
Skove er en miljmssig , konomisk og national ressource af uberegnelig vrdi samt en kilde til sundhed i hele verden , hele Europa og hvert enkelt land , og hvis ikke vi nsker at blive fattigere med rene , skal Kommissionen og de nationale regeringer behandle dem som sdan .
<P>
Jeg mener derfor , at Kommissionens foreslede Forest Focus gr i den rigtige retning .
Jeg m imidlertid ppege , at dette forslag udelukker de brandforebyggende foranstaltninger , der blev ivrksat med forordning 2158 / 92 , men som ikke var medtaget i forordning 1257 / 99 , hvilket resulterede i en meget dum situation , hvor vi har flere penge til overvgning af skove og frre penge til brandforebyggende foranstaltninger .
Hvis ikke man kan standse brandene , hvad er s formlet med at overvge skovene ?
Jeg vil derfor foresl , at der lgges strre vgt p en fortsat og get finansiering af forebyggende foranstaltninger .
<P>
Nabolandene skal samarbejde , s de effektivt kan forebygge og bekmpe brande , for brande respekterer ikke grnser og overskrider dem oftest .
<P>
Hvis vi skal kunne gennemfre et ambitist program , skal budgettet p 52 millioner euro for 2003-2006 hves til 67 millioner euro med mulighed for en forholdsmssig stigning efter udvidelsen .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0020 / 2003 ) af Sandbk for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om bistand til politikker og aktioner vedrrende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i udviklingslande ( KOM ( 2002 ) 120 - C5-0114 / 2002 - 2002 / 0052 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=261 NAME="Nielson">
Jeg takker ordfreren , fru Sandbk , for hendes indsats for at sikre en vedtagelse under frstebehandlingen .
Vores forslag om en forordning om bistand til politikker og aktioner vedrrende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i udviklingslande er et meget vigtigt bidrag til at forbedre sundheden og opfylde r 2000-udviklingsmlene .
<P>
Jeg vil gerne betone denne besked ved at fremlgge et ngternt faktum . I Afrika har ddelighedsfrekvensen for kvinder i forbindelse med graviditet og fdsel vret relativt undret i de seneste 10 r , og den rammer isr de fattigste kvinder .
I nogle lande som f.eks. Malawi er ddelighedsfrekvensen for kvinder i forbindelse med graviditet og fdsel stigende .
Det finder jeg uacceptabelt , og som europere skal vi aktivt forsge at forbedre denne situation .
<P>
I forordningen sges problemerne med de uacceptabelt hje ddstal og sygdomstal for kvinder lst gennem midler til gennemfrelse af de principper og politikker , der blev fastsat i et handlingsprogram p den internationale konference om befolkning og udvikling i Kairo i 1994 samt i de ngleaktioner , der blev vedtaget fem r senere .
<P>
Hovedprincipperne er folks grundlggende rettighed til at beskytte deres reproduktive og seksuelle rettigheder , retten til almen adgang til pleje , ydelser og produkter samt retten til frit at vlge , hvor mange brn man vil have og med hvilket interval .
<P>
Der er brug for denne forordning for at finansiere nyskabende aktioner , der er omkostningseffektive og har potientialet til at blive gentaget p andre omrder eller blive optrappet ved hjlp af andre finansieringsmidler .
Det vil vre medvirkende til at udvikle lokale partnerskaber med de forskellige aktrer samt til at bidrage til regionale eller globale initiativer , hvor det mtte vre hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=262 NAME="Sandbk (EDD)">
Frst vil jeg gerne takke de to skyggeordfrere , fru Martens og fru Sauquillo , for deres store samarbejde .
Dernst vil jeg ogs takke Kommissionen , Rdet og sekretariatet .
<P>
Denne forordning erstatter en tidligere forordning , der udlb i december 2002 .
Det var ndvendigt at forsge at f denne forordning vedtaget under frstebehandlingen .
Det havde ikke vret muligt uden alle aktrernes samarbejde .
Af samme grund er det kun ndvendigt at vedtage de ndringsforslag , som disse aktrer er enige om .
Som kommissr Nielson sagde , er det en meget vigtig forordning .
Hvert minut hver eneste dag bliver 380 kvinder gravide .
Af dem dr n kvinde .
190 kvinder har unskede graviditeter , 110 kvinder str over for et graviditetsrelateret problem , og 40 kvinder fr foretaget usikre aborter .
<P>
Det er et faktum , at graviditeter og fdsler er de primre rsager til kvinders dd og invaliditet i udviklingslandene .
Hvert r dr 600.000 kvinder som en direkte flge af en graviditet .
Sknsmssigt fr yderligere 30-40 % alvorlige komplikationer .
Det er rystende , specielt fordi mindst 75 % af alle ddsfald og skader kunne undgs gennem grundlggende og billige foranstaltninger inden for reproduktiv sundhedspleje .
<P>
Det er det , reproduktiv sundhedspleje og reproduktive rettigheder handler om - at redde kvinders liv .
Denne forordning skal sikre kvinderne i udviklingslandene adgang til de mest grundlggende ydelser - ydelser , som vi tager for givet - samt muligheden for at f foretaget en sikker abort i de lande , hvor det er lovligt .
<P>
I forordningen understreges det , at abort aldrig skal bruges som prvention , og at der skal gres mest muligt for at undg aborter .
Det har faktisk vist sig , at antallet af aborter straks faldt med 25 % i de lande , hvor man indfrte reproduktiv sundhedspleje .
Det har f.eks. vret tilfldet i Rusland .
<P>
Der er fremsat en masse indvendinger imod denne betnkning .
Der har vret tale om forkerte , forvirrende , uacceptable og misvisende oplysninger . Tag f.eks. pstanden om , at undervisning i afholdenhed alene har medfrt en nedgang i antallet af teenagegraviditeter i USA , hvor det tvrtimod er bevist , at god seksualundervisning samt oplysning og rdgivning har reduceret antallet af teenagegraviditeter .
Det er blevet antydet , at denne forordning kunne bne dren til abort som et prventionsmiddel eller tilmed som fdselskontrol .
Det er sgar blevet antydet , at denne forordning vil blive brugt til at begrnse antallet af fattige .
Brugen af kondomer er blevet sammenlignet med russisk roulette .
Det er blot nogle f eksempler p de pstande , der er fremkommet i forbindelse med denne forordning .
<P>
Alt dette er naturligvis ganske usandt .
Kommissren har allerede sagt , at det er en opflgning p handlingsplanen fra Kairo , som alle medlemsstaterne underskrev , og det er helt rigtigt .
Der er tilmed tale om en meget afbalanceret betnkning .
Der lgges stor vgt p uddannelse og rdgivning .
Ingen , der lser denne betnkning , kan vre i tvivl om , at aborter ikke anbefales .
Der str tvrtimod , at man skal gre alt for at undg abort , men at hvis en kvinde i et udviklingsland er unsket gravid , skal hun ikke berves den ret til en sikker abort , som kvinderne har i vores del af verden .
Vi kan ikke lade en kvinde i den tredje verden d p grund af en unsket graviditet .
Det er umoralsk .
<P>
Jeg har rejst meget i Afrika .
Uanset hvor jeg har rejst , har jeg besgt sm klinikker for reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder .
Det er de eneste steder , hvor folk kan blive testet for hiv / aids .
Nr de kommer med deres brn , bliver de ogs behandlet for alle mulige andre sygdomme . Hvis de har malaria , bliver de behandlet for det .
Det er utroligt vigtigt at have centre for reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder .
<P>
Problemet med hiv / aids er en af grundene til , at vi har bedt om flere penge i forhold til den forrige forordning .
Det er meget vigtigt , at en kvinde kan blive testet for hiv / aids .
Det er meget vigtigt , at en kvinde kan blive vejledt om , hvordan hun kan beskytte sig selv imod hiv / aids .
<P>
Man kan ikke bekmpe fattigdom uden reproduktiv sundhedspleje .
Jeg er meget glad for , at vi har skaffet et strre belb i forhold til den forrige forordning .
Jeg er meget glad for , at vi nu har sikret den enighed , der blev skabt efter en omhyggelig indsats p FN-konferencen i Kairo for nsten 10 r siden .
Nu er vi snart fremme ved Kairo + 10 , og det er derfor meget vigtigt at udsende et signal om , at vi her i Europa-Parlamentet sttter den konsensus , der blev sikret i Kairo .
<SPEAKER ID=263 NAME="Herranz Garca (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget vedrrende denne betnkning er jeg ndt til at sige , at vi i juni sidste r afgav vores udtalelse s betids , at det flerrige program for perioden 2003-2006 kunne blive frdiggjort inden for den aftalte frist . Men det nyttede ikke noget , for i lyset af datoen i dag har det tydeligvis ikke kunnet blive frdiggjort .
<P>
Uden at kaste mig ud i en vurdering af betnkningens indhold , hvilket naturligvis tilkommer Udvalget om Udvikling , vil jeg gerne fra et budgetmssigt synspunkt sige , at den nye finansielle ramme , som Kommissionen har foreslet , betd en forhjelse p 78 % i det nye program i forhold til det forrige , der sluttede den 31. december 2002 . Det afspejler den betydning , som Fllesskabet tillgger dette program for bedre reproduktiv sundhed for fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene .
<P>
Den finansielle ramme , vi stemte om i Budgetudvalget , var den , der stod i Kommissionens indledende budgetforslag , og som til sidst blev ratificeret i budgettet for 2003 .
Det er ikke muligt at forge det foreslede belb uden at reducere andre politikker under samme udgiftsomrde , for det finansielle loft er allerede net .
<P>
Den nye forretningsorden er allerede trdt i kraft , og vi har derfor nu artikel 63 , hvor der str , at " ndrer det korresponderende udvalg bevillingsrammen for retsakten , anmoder det det udvalg , der er kompetent med hensyn til budgetsprgsml , om en udtalelse " .
Det er ikke ligegyldigt .
<P>
Udvalget om Udvikling har forhjet belbet uden at anmode om en udtalelse fra Budgetudvalget .
P sin side aftaltes det p Budgetudvalgets koordinatormde at stille et ndringsforslag til lovgivningsforslaget p udvalgets vegne , s sprgsmlet kunne blive afklaret , og det indledende ndringsforslag , jeg stillede i min betnkning , kunne blive genfremstillet .
<P>
Jeg er klar over den indsats , det korresponderende udvalg har gjort for at opn konsensus om betnkningen , s den kan blive vedtaget ved frstebehandlingen , og det vil jeg gerne lyknske udvalget med .
Jeg er ogs klar over den utaknemmelige rolle , som Budgetudvalget skal spille i denne sag , da udvalget bliver den endelige dommer i forbindelse med flsomme programmer , og hvis kendelse udelukkende er baseret p budgetrammen .
Jeg har allerede sagt , at jeg ikke vil vurdere betnkningens indhold .
<P>
Jeg synes , at vi skal handle i overensstemmelse med det , vi vedtager om den nye forordning , og at vi skal bruge den , for det er det , der adskiller os fra en gymnasieklasse .
<P>
Jeg opfordrer Dem derfor , mine damer og herrer , til at optrde ansvarligt og konsekvent , som det tilkommer Parlamentet , og stemme for Budgetudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=264 NAME="Sartori (PPE-DE)">
Hr. formand , vi har ogs haft lejlighed til at drfte denne forordning i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Det havde vi i vrigt masser af tid til , eftersom udtalelsen - s vidt jeg husker - blev afgivet i september sidste r .
Vi var nemlig klar over , at det var vigtigt ikke at efterlade et tomrum mellem vedtagelsen af en ny forordning og den gamle forordnings udlbsdato .
<P>
I Udvalget om Kvinders Rettigheder besluttede vi frst og fremmest at understrege ndvendigheden af , at politikkerne i denne forordning bliver ledsaget af et program , som bekmper analfabetisme , fremmer skolegang , uddannelse , viden og kultur og omfatter en grundlggende information om smitsomme sygdomme , hygiejne , sundhed og menneskerettigheder .
Dette aspekt har vi netop lagt stor vgt p og tillagt stor betydning , fordi vi er af den opfattelse , at alle de aftaler , vi indgr , skal ledsages af et krav om en nje overholdelse af menneskerettighederne og navnlig af et klart krav om ligestillingspolitikker , hvilket br vre en forudstning for enhver politik , der er mntet p de pgldende lande .
<P>
Vi fler os overbevist om , at ogs problemerne med den reproduktive sundhed hnger nje sammen med fattigdommen og underudviklingen , og vi mener sledes , at disse problemer kun kan lses ved at flge denne linje .
Der er selvflgelig tale om en ndsituation , og det er en ndsituation , som vi navnlig nsker at imdeg ved hjlp af forebyggelses- og stttepolitikker i forbindelse med graviditet og fdsel , men ogs i forbindelse med sygdomme , der kan smitte fra mor til barn .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Hr. formand , vi diskuterer en alvorlig sag .
Hvert r dr 100.000 kvinder af komplikationer under eller efter en graviditet - langt strstedelen i udviklingslandene .
Tallet er langt strre , nr man medtager folk , der lider af seksuelt overfrte sygdomme ssom hiv og aids .
Dette program handler om alle disse problemer .
EU nsker at gre noget ved denne hastesituation .
<P>
Programmet er derfor tilpasset behandling og forebyggelse af sygdom og infektion , nedbringelse af barselsddeligheden og forebyggelse af abort .
Under betragtningerne kan De lse , at ordninger til fremme af sterilisering eller abort eller utilbrlig testning af svangerskabsforebyggende metoder i udviklingslandene ikke kan modtage sttte under nrvrende forordning .
Kommissr Nielson har i et brev atter forsikret Kommissionen om , at sdanne ordninger ikke medtages i Kommissionens politik .
Nogle frygter , at ordningen vil blive misbrugt , men jeg kan ikke se , at betnkningen skulle vre abortfremmende .
Det er mske ikke muligt at udstede en vandtt garanti om , at det aldrig vil ske , men det kan med sikkerhed fastsls , at selve forordningen er rettet imod forebyggelse - forebyggelse af seksuelt overfrte sygdomme , forebyggelse af unskede graviditeter og forebyggelse af abort .
Det er et flsomt emne , og selv inden for vores gruppe er meningerne delte , og teksten er resultatet af et kompromis .
Den er ikke blevet helt sdan , som vores gruppe selv ville have udformet den , men det er lykkedes os at n frem til et fornuftigt kompromis p basis af de handlingsprogrammer , som alle EU ' s medlemsstater underskrev i Kairo .
<P>
En gennemgang af problemet viser klart , at det ikke udelukkende kan lses ved at betone rettigheder , bestemmelser og ressourcer .
En vigtig del af det handler om mentalitet og om at tage et ansvar , og derfor er jeg glad for , at vores gruppes synspunkt har fet langt mere plads i den tekst , der skal stemmes om i morgen , og dermed mener jeg , at der er strre vgt p betydningen af uddannelse , oplysning , rdgivning og personligt ansvar samt familiens srlige rolle .
Det fremgr tydeligt af teksten , at der ikke vil blive givet sttte til fremme af sterilisering og abort .
Vi har forhandlet for at finde en hurtig lsning , s vi ikke er ndt til at standse programmer uden grund .
Det er uheldigt , at Kommissionen var sent ude med sit forslag , s vi var ndt til hurtigt at frdiggre hele processen .
Det gr det ikke lettere .
<P>
Hvad angr budgettet , er jeg tilfreds med kompromiserne vedrrende ndringsforslagene , og jeg hber , at de ogs kan vedtages i morgen , s budgetmyndigheden fr det sidste ord .
Jeg formoder , at vi kan regne med fuld sttte fra Rdet og Kommissionen efter denne lange forhandlingsproces .
Jeg vil gerne takke alle dem , der har samarbejdet med os p konstruktiv vis .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Sandbk med hendes betnkning , der har opnet bred konsensus om et kontroversielt sprgsml .
<P>
Reproduktiv sundhed er et af de mest grundlggende aspekter ved udvikling , og det berrer frst og fremmest , men ikke udelukkende , udviklingslandene .
Graviditet og fdsel er som tidligere nvnt den vigtigste dds- og sygdomsrsag for kvinder i udviklingslandene .
Derfor sttter De Europiske Socialdemokratiske Gruppes helhjertet en aktiv EU-politik p omrdet , som ikke har noget med en bestemt moral at gre , men snarere en universel og etisk ndvendighed , med menneskerettigheder og udvikling , og i denne henseende bakker vi den forordning , der forhandles i dag , op .
<P>
Forordningen kommer meget belejligt og giver EU lejlighed til at vise sin vedholdenhed p et tidspunkt , hvor andre store bidragydere som f.eks. USA presser p for at stte sprgsmlstegn ved de forpligtelser , der blev aftalt p konferencen om befolkning og udvikling , der blev afholdt i Kairo i 1994 .
Konferencen var et stort fremskridt , da den ndrede befolkningspolitikkens fokus , som traditionelt havde vret rettet mod demografiske ml , og som siden da har fokuseret p kvindernes rettigheder .
Ikke mindre end 179 stater bakkede op om en handlingsplan p dette nye grundlag .
<P>
P den femte befolkningskonference for Asien og Stillehavsomrdet , der blev afholdt i Bangkok i december , var der imidlertid et nske om at fjerne enhver henvisning til rettigheder i forbindelse med reproduktion og ydelser i forbindelse med reproduktiv sundhed for at beholde sttten fra USA , der ngter at yde sttte til organisationer , der fremmer familieplanlgning , herunder FN ' s Befolkningsfond .
<P>
Til beroligelse for dem , der grundlggende modstter sig rettigheder i forbindelse med reproduktiv sundhed , er vi ndt til at ppege , at familieplanlgning , information og adgang til ydelser inden for reproduktiv sundhed i virkeligheden forebygger abort , og hvis der foretages en abort , er det bedre , at det sker under sikre og hygiejniske forhold , for at undg de 78.000 rlige ddsfald , der skyldes usikre aborter .
<P>
Betnkningen og forordningen omhandler ikke abort , men derimod EU ' s bidrag til social udvikling , adgang for befolkningen til information , svangerskabsforebyggelse , sundhedspleje i forbindelse med graviditet og fdsel samt et ansvarligt seksualliv .
<P>
EU skal vre gavmild .
Derfor vil De Europiske Socialdemokraters Gruppe inden for rammerne af de finansielle overslag og i overensstemmelse med budgetmyndigheden gre , hvad den kan , for at forge finansieringen af denne forordning .
<P>
I morgen stemmer vi for ndringsforslagene om finansieringen og imod ethvert eventuelt ndringsforslag , som berrer betnkningens indhold .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , kre kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs starte med oprigtigt at takke fru Sandbk for hendes glimrende indsats til forsvar for et vigtigt emne - nemlig kvinders frihed over deres egne kroppe ( i Holland taler vi om at vre herre over egen bug ) - samt for at have understreget betydningen af prvention og uddannelse .
Jeg vil tale om to punkter .
<P>
Mit frste punkt er af finansiel karakter .
Det strste problem er , at finansieringen halter bagefter ICPD-mlene , og at man i tilgift til prsident Bushs nedskring ikke har net mlet om en statslig udviklingsbistand p 0,7 % af BNP .
Sammenlagt betyder alt dette , at mange programmer ikke kan gennemfres .
Derfor , hr. kommissr , er finansieringsafsnittet i dette forslag utroligt vigtigt .
Nu vil jeg gerne hre , om kommissren ogs sttter ndringsforslag 46 , der handler om belbets strrelse , men som ogs indeholder et lfte om , at budgetmyndigheden vil samtykke .
Endnu mere vigtigt - er Rdet enig i dette forslag ?
Vi finder det meget vigtigt at n til enighed ved frstebehandlingen , og dette ndringsforslag kan bringe det i fare .
<P>
Mit andet punkt vedrrer de antiabortaktioner , der gennemfres i forbindelse med dette sprgsml .
Der er en lobbyistgruppe i USA , der udsender et ramaskrig , fordi de hvder , at denne europiske forordning fremmer abort .
De siger , at den sttter den kinesiske politik med tvungne aborter som et middel til at standse befolkningsvksten .
Det er det rene vrvl .
Det vil jeg gerne offentligt tage afstand fra .
Selvflgelig er vi imod den kinesiske praksis , ligesom vi var imod tvangssteriliseringen af mnd i Indien under Gandhi .
Kvinder skal frit have mulighed for at beslutte , om de nsker en abort , men det m ikke ses som et alternativ til rigtige prventionsmidler .
Nr frst en kvinde har truffet den vanskelige beslutning - og tro mig , det er en meget vanskelig beslutning - s skal hun have mulighed for at fre den ud i livet p en ansvarlig mde , s hun ikke tvinges ud i en abort i dlgsml .
Som forslaget ser ud i dag , stemmer det ogs helt overens med de principper , der blev vedtaget i Kairo i 1994 .
Jeg venter med lngsel p Deres svar .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , ingen kan lngere blive ved med at ngte , at der er en forbindelse mellem fattigdom og manglende rettigheder omkring reproduktiv sundhed .
Og heller ingen kan ignorere de overgreb , der finder sted i nogle lande p kvindernes rettigheder p samme omrder .
Aftenens forhandling giver os mulighed for at vise , hvor meget det haster med at gre tilstrkkelige midler tilgngelige for opbygningen af nogle infrastrukturer , som er beregnet p de mest srbare dele af befolkningen , information , grundlggende pleje inden for sundhedssektoren og prventionsmidler .
<P>
De forpligtelser , som blev indget p Den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling i Kairo skal fastholdes og indfries .
I en tid , hvor der dr mere end 10 millioner brn hvert r af helbredelige sygdomme i udviklingslandene , og hvor der samtidig lever 40 millioner aids-syge og hiv-positive i udviklingslandene , er der s meget desto mere brug for EU ' s initiativer som den nuvrende situation ogs er prget af USA ' s forsg - som heldigvis for indevrende er afvrget - p at tilfje et punkt om fremme af troskab og kyskhed som eneste middel til at beskytte sig mod seksuelt overfrte sygdomme ( SOS ) eller aids , til den handlingsplan , som blev vedtaget for nylig i Bangkok .
<P>
Forhandlingen skal holdes p et serist plan , og jeg takker ordfreren for hendes bestrbelser i den retning .
Et samfund , som opstiller en model over en skaldt idealfamilie , kan kun vre et moralistisk , sekterisk samfund , hvor kvinderne altid er de frste ofre , eftersom deres rettigheder alt for ofte overlades til mndenes forgodtbefindende , hvad enten det er faderen , gtemanden eller broderen .
Hvilket samfund tror de , de er i frd med at opbygge , nr der p den ene side findes det amerikanske District of Columbia , som stadig anser seksuelle relationer uden for gteskab som en forbrydelse i henhold til loven , og p den anden side Nigeria , hvor kvinderne stenes af samme rsag ?
<P>
Kvindefrigrelse og frie muligheder for udvikling til alle krver derfor rettigheder og handling .
Det opnr man gennem kvindens uafhndelige ret til at disponere frit over sin egen krop uden nogen former for tvang og til lige s frit at kunne vlge , hvornr hun vil vre moder .
Hvad angr retten til abort skal den stadig forsvares og endda erhverves af alle kvinder , ogs i Europa .
I den henseende og advaret af kvindeforeninger og feministiske organisationer vil jeg gerne henlede Kommissionens og Rdets opmrksomhed p en konkret og aktuel trussel .
Den polske regering krver tilsyneladende i dag , at der i den tiltrdelsesaftale , den forbereder sig p at underskrive sammen med EU , indfjes en henvisning til moralen , kulturen og ophjelsen af livet , som reelt legitimerer den gldende , restriktive abortlovgivning i Polen .
I lighed med de 60 % af landets befolkning som rejser sig imod denne lov , tilslutter jeg mig den appel , der er lanceret imod , at erklringen indskrives i tiltrdelsesaftalen .
Kommissionen og medlemsstaterne sender her et yderst forkert signal til dem og isr til de kvinder , der tror p vrdier som frihed , vrdighed og frigrelse for vores europiske samfund .
<P>
Endelig er tiden inde til at afstte flere midler fra udviklingssttten til sundhed og uddannelse .
Det er grunden til , at jeg sttter det belb , som fru Sandbk har foreslet i sin betnkning .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissr , mine damer og herrer , det er virkelig utroligt , at vi kun hrer enige rster i mdesalen i aften , nr der bag kulisserne er s mange skjulte krfter , der forsger at underminere forordningen og finansieringen af denne .
Det handler om det faktum , at retten til uafhngig kontrol over egen krop , fertilitet og reproduktion aldrig helt er blevet anerkendt .
I nogle kredse forstr mennesker benbart stadigvk ikke , at kvinder ikke kan ngtes denne rettighed .
Heller ikke mnd , men det har der altid vret strre forstelse for .
<P>
Nr vi betragter situationen i dag , ser vi store forskelle p teori og praksis .
Hvis vi ser p EU , s finder vi noget , der ikke er diskuteret i dag - at mnds og srligt kvinders nsker om at have brn i mange tilflde ikke kan realiseres , fordi det er s vanskeligt at kombinere med et krvende arbejdsliv og et travlt liv i almindelighed .
Hidtil har vi ikke set det som et kollektivt problem .
Men vi ved , at ganske mange kvinder gerne vil have mere end de 1,4 brn pr. familie , som man f.eks. er oppe p i Belgien .
<P>
I den tredje verden har man snarere det omvendte problem .
Selvflgelig er kvindens frugtbarhed ogs en velsignelse her , men det er ogs en forbandelse , fordi hun ofte fder flere brn , end hun nsker og er i stand til at give en ordentlig opvkst .
Det skyldes selvflgelig den fattigdom , som kvinder og brn lever under - og selvflgelig ogs mnd , men der er en stigning i antallet af kvinder i den tredje verden , der er ndt til at opdrage deres brn alene .
Situationen er meget alvorlig .
I forbindelse med valgene i Kenya fortalte en socialarbejder i et af Nairobis slumkvarterer mig , at kvinder finder det s vanskeligt at opdrage deres brn , at de ofte ngter at gifte sig , fordi det ville betyde , at de skulle passe endnu en person , som tilmed slr dem .
Familielivet er ofte s splittet af fattigdom , at de hellere vil forsge sig alene .
Brnene har selvflgelig forskellige fdre , der ikke bekymrer sig om hverken kvinderne eller brnene .
Vi har overhovedet ikke forklaret behovet for dette program , for hvis vi havde gjort det , ville vi have set stort p alle budgetmssige bekymringer og bevilget langt flere ressourcer .
<P>
Men jeg talte om de sociale flger .
I EU og de vrige rige lande fr vi en stadig ldre befolkning , mens de fattige lande oplever overbefolkning og get fattigdom , der ofte antager strukturelle former .
Men Deres forordning er bestemt ikke rettet imod disse omfattende samfundsmssige fnomener .
Det er faktisk elementrt med den hjlp , som kvinder og mnd , men isr kvinder har brug for til at undg de forfrdelige konsekvenser af en unsket graviditet , de forfrdelige konsekvenser af voldtgt samt de forfrdelige konsekvenser , der forekommer i andre samfund .
Jeg har hrt om rumnske kvinder , der bliver steriliseret imod deres vilje , nr de har fdt et barn .
De steriliseres uden deres viden .
Alt dette stammer naturligvis fra uvidenhed , men det skyldes primrt knugende fattigdom .
Derfor vil vi sttte kommissren og ordfreren og dem , der prsenterer ndringsforslag , for at kmpe imod de personer i verden , der med deres modstand prver p at tilsvine disse forordninger , de ressourcer og de folk , der arbejder hrdt for at fremme reproduktiv sundhed .
Vi vil gre alt , hvad vi kan , for at ge de konomiske midler fremover og srge for , at de bliver givet godt ud .
I lyset af spredningen af aids m man sige , at alle vores midler i jeblikket er utilstrkkelige .
Heldigvis er den officielle politik blevet ndret , men i Kenya var det for blot f r siden normalt , at man ikke fortalte gravide hiv-smittede kvinder om deres sygdom , fordi man ikke havde mulighed for at gre noget .
Nu kan vi heldigvis forhindre , at denne frygtelige sygdom overfres fra moder til barn .
At 36 millioner mennesker er ndt til at leve med hiv-virus , og at millioner af mennesker hvert r dr af sygdommen , m helt sikkert gre indtryk p dem , der kun bekymrer sig om ufdte liv , og som overlader dem , der er blevet fdt , til lidelser og dd .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne kort prsentere ndringsforslagene fra min gruppe og bede om Parlamentets sttte til dem .
<P>
Fire af ndringsforslagene - fra fru Montfort og hr . Mauro - omhandler det konkrete og vigtige sprgsml om behovet for srlige bestemmelser til fordel for omfattende adgang til ydelser , der appellerer til og sttter vordende mdre med problemer , s de fr hjlp til at fde deres brn .
<P>
I en forordning om reproduktiv sundhed i udviklingslandene vil det vre vanskeligt at forst formlet med vores politikker , hvis ikke man srger for at sttte moderskab og mdre , der er i en vanskelig situation .
<P>
Det andet konkrete emne er et flsomt emne , som der skal vre klarhed om . Vil EU finansiere abort p verdensplan eller ej ?
Det er et centralt aspekt af den tekst , vi skal stemme om .
Jeg ved , at der er grundlggende uenighed om dette , og at lovene varierer fra den ene medlemsstat til den anden .
Jeg nsker ikke at starte en debat , der ikke falder ind under EU ' s kompetenceomrde .
<P>
Vi kan imidlertid ikke acceptere , at EU ' s midler anvendes til abortorienterede politikker .
Der er fortsat brug for en afklaring p omrdet .
EU ' s officielle politik skal vre ben og klar for enhver og ikke forkldt eller fordkt .
Tvetydighed er helt forkert p dette omrde .
Vores ndringsforslag 49 og 53 er ment som en afklaring .
<P>
Jeg var glad for at hre , at kommissr Nielson den dag , hvor betnkningen blev vedtaget , i udvalget forsikrede os om , at det er forkert at sige , at EU forsger at udvikle en abortpolitik , og at de , der pstr det , er drligt informeret eller nsker at fordreje sandheden .
Det vil gre mig endnu mere glad , hvis jeg kan blive beroliget i aften .
EU skal ikke fremme abort .
<P>
Nogle detaljer giver anledning til bekymring .
F.eks. er udtrykket " befolkning " p en af Kommissionens officielle hjemmesider om udviklingssektoren defineret som en fllesbetegnelse , der nu bruges til at beskrive forhold vedrrende demografi samt reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i udviklingslande , heriblandt emner som abort .
Det giver anledning til bekymring .
Hvem vedtog en s fordrejet definition i Kommissionen , og hvad er flgerne heraf ?
<P>
Det er ikke nogen hemmelighed , at den ikke-statslige organisation Marie Stopes International har arbejdet aktivt sammen med Parlamentet om udarbejdelsen af denne lovgivning .
Jeg har her en meddelelse , der for f dage siden blev sendt til flere parlamentsmedlemmer , og som indikerer , at Marie Stopes arbejdede p sekretariatet for Europa-Parlamentets arbejdsgruppe om befolkning .
Sknt det lyder en smule akavet , behver det ikke vre det store problem , nr frst det er offentligt kendt .
Men i en rapport offentliggjort af Euro NGOs erklrer Marie Stopes ' reprsentant , at hendes organisation er en af de strste abortleverandrer , der arbejder i Vietnam samt i andre lande , hvor abort kan vre ulovlig .
Det giver anledning til enorm bekymring .
Marie Stopes ' tilsyneladende aktive deltagelse i udarbejdelsen af denne lov styrker behovet for en krystalklar afklaring under forhandlingen samt i forordningens tekst .
Det er det , vi nsker med ndringsforslag 49 og 53 .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Sknt intentionen med Sandbk-betnkningen er at forbedre den seksuelle sundhed og familieplanlgningen i udviklingslandene , vil forordningen sandsynligvis forvrre situationen , fordi man ikke udelukker sttte til abort .
For det frste hrer abort ikke ind under Fllesskabets kompetenceomrde , idet det er for langt fra mlene med udviklingssamarbejdet til , at det nogensinde kan blive en fllesskabskompetence ad den vej .
Den anden grund til , at abort ikke kan vre en fllesskabspolitik , ligger i politikkens supplerende karakter .
Det er ikke tilladt at erstatte en medlemsstats politik , hvilket sttten til abort ville gre , idet det er en strafbar handling i n medlemsstat samt i adskillige kandidatlande .
<P>
Der savnes ogs klarhed i betnkningen , da der ikke er nogen definition p reproduktiv sundhed .
Glder Verdenssundhedsorganisationens definition ?
Den omfatter svangerskabsafbrydelse og dermed abort !
ndringsforslag 49 og 53 fortjener strk sttte , fordi de helt klart udelukker abort .
Endvidere er de organisationer , der gennemfrer Fllesskabets politik ikke utvetydige i deres bestrbelser p at reducere antallet af aborter .
De har faktisk de skaldt sikre aborter blandt deres ml .
Den strste mulighed for at fremme sundhed findes imidlertid ikke p abortomrdet , men p et helt andet omrde .
Af betnkningen fremgr det , at barselsddeligheden i 13 % af tilfldene skyldes de skaldt usikre aborter - som om der findes sikre aborter .
Det betyder , at barselsddeligheden i 87 % af tilfldene har andre rsager .
Bedre pleje under graviditeten og bedre sundhed i almindelighed ville derfor nedbringe barselsddeligheden betydeligt .
De 13 % , der skyldes de skaldt usikre aborter , kan ogs reduceres med en mere medlidende rdgivning af kvinder med unskede graviditeter .
<P>
For det andet er betnkningens andel af budgettet uligevgtig .
Det rlige budget p 20 millioner euro reprsenterer en fordobling af sidste rs udgifter .
En sdan stigning vil ske p bekostning af de vrige budgetposter .
Tallene fra FN ' s Befolkningsfond viser , at folk p verdensplan har bedre adgang til prvention end til rent vand .
Vi prioriterer kort sagt forkert .
<P>
Endelig er der en positiv udvikling at spore i flere afrikanske lande , hvor de seksuelt overfrte sygdomstilflde reduceres p grund af undervisning , hvor der lgges vgt p troskab blandt gtefolk samt afholdenhed .
Er Kommissionen opmrksom p disse positive resultater ?
Jeg stiller dette sprgsml igen , fordi Kommissionen ikke besvarede det under forhandlingen om sult , handel og betydningen af hiv / aids i den sammenhng .
Jeg taler om Uganda og Zambia .
I Sydafrika er der ogs sket fremskridt .
Troskab blandt gtefolk og afholdenhed giver bedre resultater end den aktuelle verdslige europiske moral !
Jeg venter med lngsel p kommissr Nielsons svar .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort (NI).">
Hr. formand , betnkningen fra fru Sandbk om EU ' s sttte til reproduktiv sundhed i udviklingslandene er fuld af gode intentioner .
<P>
Det er sdan , at vi europiske kvinder har muligheden for at gennemfre en graviditet , f adgang til oplysning og forene familieliv og arbejdsliv .
Hvordan kan vi acceptere , at s mange kvinder lever med s mange problemer , som vi er forsknet for her i Europa ?
Vi skal imidlertid vogte os for at gre vores hjlp betinget af vores billede af familieplanlgning .
Det ville vre absurd at presse en model , nemlig vores , ned over disse kvinder .
Det er bydende ndvendigt at hjlpe disse kvinder med at organisere deres samfund , deres liv som kvinder og mdre i overensstemmelse med deres traditioner , vrdier og kulturer .
<P>
Desuden kan man ikke reducere sprgsmlet om kvinderettigheder til et sprgsml om reproduktiv sundhed .
Disse kvinder er grundpillerne i deres samfund .
Det er derfor ndvendigt , at de har strre adgang til uddannelse , oplysning og oplring , og at de kan videregive alle disse erfaringer til deres brn , hvilket vil give deres lande mulighed for en reel udvikling , hvor sundhedspleje og oplysning fr den plads , de fortjener .
<P>
Selv om graviditet og fdsel er hovedrsagerne til ddsfald eller invaliditet hos kvinder , der lever i disse udviklingslande , og selv om de seksuelt overfrte sygdomme er mere hyppige i disse lande , er det i hvert fald ikke ved at afskaffe graviditeten , at vi lser disse problemer .
Vi skal behandle rsagerne og ikke blot virkningerne ved at srge for adgang til oplysning , som jeg sagde , og til lgemidler , isr generiske , som vi sagde mandag aften , sledes at sundhedspleje ikke skal vre en luksus , som er forbeholdt de industrialiserede lande .
<P>
Fru ordfrer , De siger , at abort aldrig bliver et prventionsmiddel .
For at overbevise os skulle Deres betnkning have vret mere prcis .
De skulle have stttet de ndringsforslag , jeg indgav til udvalget , og som netop fremsatte et alternativ til abort , nemlig et modtagelsescenter for de kvinder , som vlger moderskabet p trods af livets genvordigheder .
Jeg takker min kollega hr . Ribeiro , som genoptog forslagene , for reproduktiv sundhed vil altid vre forbundet med den enkeltes frihed og ansvar .
Jeg nsker derfor , at disse kvinder kan udve deres ansvar i fuld frihed og uden krav fra vores vestlige model .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie (PPE-DE).">
Hr. formand , reproduktion samt seksuel sundhed og seksuelle rettigheder er et meget vigtigt sprgsml for udviklingslande , hvor der kan gres utroligt meget for at afhjlpe ddsfald og flgeskader i forbindelse med illegale aborter .
<P>
Der er fortsat et desperat behov for sundhedspleje , og alligevel - hvilket fremgr af dette bundt e-mails - er det ogs et meget flsomt emne , der skal behandles med respekt i begge ender af spektret .
Jeg vil derfor starte med at takke fru Sandbk for de lange forhandlinger , hun har haft - frst med Rdets og Kommissionens reprsentanter og dernst med koordinatorerne , de politiske partier her i Europa-Parlamentet .
<P>
Ved alle sdanne flsomme sager er det sdan , at ingen bliver helt tilfreds med resultatet .
Derfor mener jeg - selv med mine strke flelser angende dette emne - at det kompromis , som man nede frem til i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , giver os en pakke , som Parlamentet br acceptere .
<P>
Jeg ved , at der er et problem med de budgetmssige aspekter af denne betnkning , men jeg hber , at de fremsatte ndringsforslag er acceptable , s betnkningen kan f sttte fra et komfortabelt flertal ved frstebehandlingen .
Det ville vre en tragedie for syge kvinder i udviklingslandene , hvis denne betnkning p nogen mde blev forsinket p grund af budgetmssige detaljer .
Fakta taler for sig selv .
Mindst 75 % af alle ddsfald og skader i forbindelse med graviditet kunne og burde forhindres gennem reproduktiv sundhedspleje .
Inden for rammerne af denne forordning dkker reproduktiv sundhed alle omrder med tilknytning til menneskets reproduktion og tilknyttede sygdomme ssom hiv / aids .
<P>
Gennem langsigtede investeringer i reproduktive sundhedsforsyninger , ydelser og hensigtsmssig rdgivning kan der gres meget for at standse unskede graviditeter og komme et stykke af vejen i retning af at kontrollere spredningen af seksuelt overfrte sygdomme .
Jeg hber meget , at de rede parlamentsmedlemmer vil sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco (PSE).">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske fru Sandbk med hendes indsats , og for det andet vil jeg gerne give udtryk for min harme og fordmme den forflgelse , som de medlemmer , der fra starten af har stttet betnkningen , endnu en gang har vret udsat for .
<P>
Som det var tilfldet ved udvalgsbehandlingen og ved Parlamentets forhandling af Van Lanckers betnkning , er vores e-mail i de seneste dage blevet bombarderet af meddelelser , der alle har et truende , aggressivt eller fornrmende indhold , og som uden undtagelse mangler argumenter eller en stringent analyse af betnkningens indhold . De beskylder betnkningen for udelukkende at ville gennemfre massesterilisationer .
Jeg citerer ordret et brudstykke fra en e-mail , jeg har modtaget : " Hvis betnkningen bliver vedtaget , vil EU blive en af de strste tilskyndere til abort og til en ddskultur , og vedtagelsen ville ligeledes betyde en udryddelse af de fattige .
"
<P>
At beskylde Europa-Parlamentet for at nske at udrydde de fattige fr i det mindste mig til fuldstndigt at afvise indholdet i disse holdninger og i de ondskabsfulde erklringer , der forsger at skjule , at de fuldstndig mangler argumenter , for disse grupper , som truer os , og som pberber sig at vre for livet med henvisning til deres religise overbevisninger , dmmer selv de fattige kvinder til sygdom eller dd som flge af deres reproduktive funktion .
<P>
For at forklare den virkelige betydning og vigtighed af , at betnkningen bliver vedtaget , er det ndvendigt at fremhve nogle centrale aspekter .
P den ene side kvindernes betydning som de vigtigste drivkrfter for sundheden , og p den anden side en ratifikation af tanken om , at der som tidligere nvnt ikke kan ske social udvikling uden et sundt samfund , og at kvindernes sundhed er direkte forbundet med deres reproduktive funktion .
<P>
I dag befinder 20 % af verdens befolkning sig i den reproduktive livsfase , og det er derfor srdeles vigtigt , at de har adgang til oplysning om deres seksualitet og reproduktionsevne . Det skal netop ske for at sikre , at de beskytter sig mod unsket graviditet og seksuelt overfrte sygdomme .
Ved at ignorere kvindernes reproduktive rettigheder og ngte dem ret til at vlge , dmmer vi dem , deres familier og de samfund , de lever i , til sygdom og fattigdom , for vi m ikke glemme , at sundhed uden tvivl er et afgrende element i den fattigdomsbekmpelse , som EU er fortaler for , og som vi har forpligtet os til .
<P>
Denne forpligtelse , som det internationale samfund har ptaget sig for mange r siden , skal styrkes , fordi vi i dag str over for det problem , at nogle regeringer , der har en falsk og hyklerisk tilgang til livet , vil beskre midlerne til seksuel og reproduktiv sundhed .
Det er ikke muligt at g ind for livet og samtidig ngte kvinderne i udviklingslandene ret til information og til kontrol med deres egen seksualitet og reproduktionsevne .
I udviklingslandene er ddeligheden blandt kvinderne p grund af graviditet og fdsel 33 gange hjere end i de industrialiserede lande .
<P>
Ydelserne i forbindelse med reproduktiv sundhed er blandt de indikatorer , der er udvalgt for at vurdere r 2000-udviklingsmlene .
Forbedringer af den reproduktive sundhed frer til lavere fertilitet og til en reduktion af afhngigheden .
Drligt helbred medfrer hjere fertilitet og dmmer familierne til fattigdom .
<P>
I 2015 vil der vre 742 millioner mennesker med behov for reproduktive sundhedsforsyninger og -ydelser .
Det er en rettighed for kvinderne at kunne kontrollere deres seksuelle sundhed , men det er kun anerkendt i de rige lande .
De sygdomme og flger , som kvinderne i de fattige lande lider under , skyldes primrt deres reproduktive funktion .
Kvinders sundhed er afgrende for videreudviklingen af de fattige lande .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette sag er faktisk af allerstrste vigtighed .
Fattigdom og lavt udviklingsniveau hnger tt sammen med reproduktiv og seksuel sundhed , og der er derfor behov for foranstaltninger , som kan gre en ende p eller i det mindste afhjlpe den srdeles bekymrende situation , der gr sig gldende p dette punkt i dag , og som ulykkeligvis synes at blive vrre .
<P>
Deraf betydningen af det foreliggende forslag til forordning og ligeledes af Ulla Margrethe Sandbks betnkning .
Hvad denne angr , er det vigtigt at fremhve , at ordfreren allerede under frstebehandlingen har bestrbt sig p forbedre forslaget , men ogs p at finde et kompromis , der har muliggjort en bred konsensus omkring de forslag , som vi i dag har til debat .
Disse bestrbelser er s meget desto mere psknnelsesvrdige p grund af utilbrlig mistro og forgves forsg p at tillgge de omhandlede retningslinjer uberettigede forml .
Heldigvis har ordfreren , de politiske grupper og de andre involverede udvalg samt kommissr Poul Nielson - alle , der har arbejdet med denne sag - forstet at koncentrere sig om det vsentlige , og jeg er sikker p , at plenarforsamlingen vil flge den samme vej .
<P>
Det vsentlige ligger i det , der er erkendt af adskillige internationale konferencer om befolkning og udvikling , i forstelsen af , at adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og -ydelser er af afgrende betydning for kampen for udvikling og imod fattigdom ligesom for forebyggelse af smitsomme sygdomme som aids .
Man kan i denne sammenhng ikke tillade sig at dkke over , at graviditet og fdsel er vigtige rsager til kvinders dd og invaliditet i de mindre udviklede lande .
Man m ligeledes heller ikke glemme , at mange ddsfald blandt gravide kvinder skyldes aborter foretaget under usikre omstndigheder .
Vi har at gre med ubestridelige og srdeles alvorlige kendsgerninger , som det er bydende ndvendigt at gre en ende p gennem passende foranstaltninger af den art , der nu ansvarligt stilles forslag om
<P>
Derfor er der ogs behov for midler , og de har vret klart utilstrkkelige .
Der m derfor gres en srlig indsats , og EU m g foran i denne sag .
Derfor synes jeg ogs , at Parlamentet virkelig m vise ansvarlighed og i en nd af konsensus og ligevgt benytte sine befjelser til nu at remrke det til dette forml foreslede belb .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , vi er alle dybt berrte over kvindernes tilstand i udviklingslandene , hvor mange str over for gte problemer ssom sult , sygdom og krig .
Jeg sttter fuldt ud EU ' s bestrbelser p at forbedre sundheden og hygiejnebetingelserne for kvinderne i disse lande .
<P>
I alle udviklingslandene - og i srdeleshed i de fattigste lande - dr hundredvis af kvinder i forbindelse med fdsler , fordi sundhedssystemerne i disse lande ikke har rd til passende lgebehandling og hensigtsmssige ydelser .
Derfor er det s vigtigt , at EU hjlper med til at forbedre de sundhedsmssige faciliteter i disse lande .
<P>
Jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg fuldt ud sttter den aftale , der blev indget p konferencen i Kairo om befolkning og udvikling i 1994 , og som blev opdateret i 1999 .
I Kairo-aftalen sls det fast , at abort ikke kan fremmes som familieplanlgningsmetode , og at det er op til de enkelte lande at indfre bestemmelser vedrrende abort .
Jeg er helt tilfreds med , at dette forslag til en forordning om seksuelle og reproduktive rettigheder fuldt ud lever op til kravene i Kairo-aftalen .
Jeg vil nje overvge denne lovgivning under alle faser af dens vedtagelse for at sikre mig , at den er helt i overensstemmelse med bestemmelserne i Kairo-aftalen .
<P>
Jeg er klar over , at den irske regering meget rvgent overvger betingelserne for dette forslag .
Jeg vil ogs helt klart tilkendegive , at jeg er strkt engageret i at forsvare brnenes og de ufdtes rettigheder .
EU har ingen bemyndigelse overhovedet til at blande sig i abortsprgsmlet , der med rette er forbeholdt de enkelte medlemsstater .
Der er intet , som denne betnkning kan gre for at foresl en ndring i disse regler .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans bemrkninger samt fru Sandbk for hendes udtryksfulde definition p , hvorfor det er en vigtig og uopsttelig forordning , vi skal behandle i morgen .
<P>
WHO sknner , at 88-96 % af alle ddsfald i forbindelse med graviditet kan undgs , hvis kvinder har adgang til ordentlige reproduktive og obstetriske sundhedsydelser .
Under et besg i Rwanda for nylig erfarede jeg , at der dr 2.000 kvinder for hver 100.000 levende fdsler .
I mit eget land , Det Forenede Kongerige , er tallet syv .
<P>
Ddelighedsfrekvensen for kvinder i forbindelse med graviditet og fdsel stiger fortsat i udviklingslandene .
Kvinderne dr af bldninger , infektioner , hjt blodtryk og obstruerede fdsler .
De dr p grund af usikre aborter .
Den seneste taler nvnte regeringernes ret til at vlge .
Jeg vil understrege , at kvinder i disse situationer ogs har ret til at vlge .
Hvis kvinder i et land som mit har den ret , s vil jeg ogs hvde , at en kvinde , der af en rkke forskellige rsager nsker at trffe et sdant valg , ogs skal have ret til det .
At levere reproduktiv sundhed er ikke en eufemisme for abortydelser .
Kvinder har ret til plidelige oplysninger og medlidende rdgivning .
<P>
Vi skal for enhver pris undg at blive trukket ind i diskussioner , der kun handler om , at vi afspejler USA ' s indenrigspolitik .
Virkeligheden er den , at hvis ikke der bliver stemt for forslaget i morgen , s bliver der ikke nogen budgetpost .
Vi vil sledes vende ryggen til en modermassakre , sdan som vi ser det i udviklingslandene .
Er det signalet , vi nsker at sende fra Europa-Parlamentet til de lidende kvinder i udviklingslandene ?
<P>
Nu er der behov for , at EU - og jeg understreger ogs regeringerne i Syd - gr mere ved barselsddeligheden , hiv , reproduktiv sundhed og fdselskontrol .
Nord og Syd skal arbejde sammen om alt fra de nationale samarbejdsstrategier , vi udarbejder sammen med udviklingslandene , til en prioritering af knssprgsml samt reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder .
<P>
Til slut vil jeg sige , at det er meget vigtigt , at vi har en forstelse for knsrettigheder og reproduktive rettigheder som et tvrgende emne .
Vi skal investere flere ressourcer og udvise strre interesse for at sikre , at kvinder kan g sikkert gennem deres graviditet med retten til selv at vlge , hvornr og hvor ofte de skal vre gravide .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningens begrundelse udgr implicit et sandt anklageskrift mod den nuvrende konomiske og sociale orden , som den afspejler sig p omrdet for reproduktiv sundhed .
Det er faktisk oprrende , at graviditet og fdsel er blandt hovedrsagerne til ddsfald og invaliditet hos kvinder i udviklingslandene .
Ud af de 600.000 ddsfald , som sker i forbindelse med en graviditet , rammer 99 % udviklingslandene , et frygteligt tal , som endvidere skal ses i lyset af de 50 millioner kvinder , der rammes af alvorlige komplikationer .
<P>
Det er lige s oprrende at konstatere , at aids og mere generelt seksuelt overfrte infektioner i langt hjere grad rammer de fattige lande end de udviklede lande .
Derfor forekommer de stillede forslag som lidt af en parodi , hvis de skal kunne lse situationen .
Desuden brer de konstaterede mangler ikke blot prg af de beskedne summer , som er afsat til at ivrkstte en sundhedspolitik for de fattige lande .
Endnu mere alvorligt er den manglende evne til at stille de lgemiddelkoncerner , som for at beskytte deres overskud endda modstter sig iden om at markedsfre generiske lgemidler , til ansvar .
Industri- og finanskoncernernes diktatur over for samfundet , som er uudholdeligt p alle sociale omrder , har dramatiske konsekvenser p alle omrder , der vedrrer menneskers sundhed og fysiske integritet .
Stillet over for dette diktatur illustrerer samtlige forslag de europiske institutioners magteslshed , s snart det drejer sig om et omrde , der berrer mnds og kvinders levevilkr .
<P>
Vi vil ikke desto mindre stemme for de ndringsforslag , der muligvis kan udmnte sig i en vis forbedring , eller som i det mindste fastslr nogle humane principper som f.eks. retten til prvention og abort .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , et samfund , der kalder sig selv civiliseret , og som bryster sig af at forsvare menneskerettighederne , kan ikke acceptere , at den hje ddelighed blandt brn og mdre og s mange kvinders lidelser er et uundgeligt faktum .
<P>
Inden for rammerne af en global politik for bekmpelse af fattigdom br aspekterne i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed derfor vre genstand for srlig opmrksomhed .
Deraf behovet for et forslag til forordning som det , vi forhandler , idet vi skal vre klar over , at nr vi taler om retten til seksuel og reproduktiv sundhed , taler vi om retten til adgang til sundhedsydelser , der sikrer en risikofri graviditet og fdsel for bde mor og barn .
<P>
Vi taler om retten til information og vejledning om sikre , alment accepterede familieplanlgningsmetoder , om retten til uddannelse i et ansvarligt seksualliv og til bekmpelse af seksuelt overfrte sygdomme , i srdeleshed aids . Denne forordning br under ingen omstndigheder - og det er min opfattelse - betyde , at dren til abort bnes i udviklingslandene , og det skyldes hverken religise , moralske eller sekteriske rsager .
Det drejer sig om at give retten til livet frsteprioritet , isr de mest udsatte menneskers liv , og det er det grundlag og princip , som alle de vrige bygger p .
<P>
Nr det drejer sig om bekmpelse af fattigdom , er det netop derfor meget vigtigt , at Fllesskabet ptager sig en forpligtelse til at gennemfre aktioner i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed i overensstemmelse med forslagene i fru Sandbks betnkning , for disse instrumenter har til forml at opn en drastisk reduktion af brneddeligheden og ddeligheden blandt mdrene og til at undg , at det er ndvendigt at f foretaget abort , for disse instrumenter har ogs til forml at beskytte retten til livet og til sundhed .
Jeg hber , hr. kommissr , at De er enig heri .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker fru Sandbk samt kommissr Nielson med hans klare politiske retning i dette sprgsml .
Hans meget betydningsfulde beslutning om via UNFPA at erstatte den finansiering , som Bush-regeringen urigtigt standsede , er kendetegnende for hans flotte generalieblad som kommissr for udvikling .
<P>
I denne uge har EU og Parlamentet vret genstand for en helt igennem vildledende lobbyisme og offentlig omtale vedrrende hensigten med denne forordning .
F.eks. beskylder en af mine vlgere i Cambridge os i denne e-mail for at tvinge EU ' s medlemsstater til at finansiere aborter , og s er der tilfjet udtryk som " vanvittigt " , " irrationelt " og " politisk korrekt " !
<P>
Som kollegerne her i mdesalen har pointeret , inkorporerer forordningen tydeligt Kairo-aftalen , der udtrykkeligt forbyder abort som familieplanlgningsmetode .
I stedet nsker disse mennesker , der desvrre har fet sttte fra nogle af parlamentsmedlemmerne i aften , at ngte kvinderne i udviklingslandene adgang til god reproduktiv sundhed , sknt det ville vre muligt at hindre strstedelen af de 600.000 rlige ddsfald blandt gravide kvinder i disse lande .
Det er helt afgrende , at man standser spredningen af hiv / aids , der i jeblikket drber 8.000 mennesker om dagen .
<P>
Det handler om at redde liv , ikke om at miste dem .
<P>
Bde mnd og kvinder skal tage ansvar for seksuel sundhed .
Det er grunden til , at jeg som mand og budgetordfrer er get sammen med andre mnd og kvinder her i Parlamentet for at finde ekstra penge i r til programmet for reproduktiv sundhed .
Man skal huske p , at 160 medlemmer ngtede os det kvalificerede flertal , og at vi mistede 6 millioner euro .
De penge kunne have hjulpet 2 millioner kvinder rundt omkring i verden med at f en sikker graviditet og fdsel .
Jeg hber , at vi i morgen kan genindstte disse midler , hvis vi nr til enighed med vores budgetkolleger .
<P>
Min egen partner skal nedkomme med vores andet barn til april .
Jeg hber p og beder til , at det bliver en sikker fdsel , da jeg ved , at vi i Europa har adgang til de bedst mulige lgefaciliteter , uddannet personale og sundhedstjenester , der minimerer risiciene for moder og barn .
Jeg kan ikke se , hvorfor alle andre mdre overalt i verden ikke skulle have ret til samme beskyttelse .
<P>
Derfor stemmer jeg for dette forslag og opfordrer andre til at gre det samme .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , jeg sttter Kommissionen , og jeg sttter fru Sandbk , nr de foreslr , at EU skal engagere sig strkere i omrderne prvention , kampen mod seksuelt overfrte sygdomme og forbedring af den gynkologiske forsorg i udviklingslandene .
<P>
Jeg har selv arbejdet en periode som lge i Guatemala , et fattigt udviklingsland , og set , hvor ndvendig en sdan hjlp er .
Jeg har under hele diskussionen tnkt p en patient , som jeg behandlede dengang , og som fik sit ottende barn som 24-rig .
Jeg mener , vi har pligt til at oplyse disse kvinder om , at der findes muligheder for fdselskontrol .
Vi har ogs pligt til f.eks. at ge adgangen til kondomer .
<P>
Jeg vil gerne minde kommissren om , at hr . Schmid fra Den Socialdemokratiske Gruppe for mange r siden stillede forslag om at opfre en kondomfabrik i Afrika , s de kan tilbydes billigt p stedet .
Jeg vil bede kommissren om at tage det op igen .
<P>
Jeg mener ogs , at emnet prvention og fdselskontrol er et emne , som ikke udelukkende angr kvinder .
Vi skal efter min mening ogs i hjere grad sttte de tiltag , som findes inden for forskningen omkring prventionsmidler til manden .
Der findes et internationalt konsortium , som har indgivet en ansgning til det sjette forskningsrammeprogram p dette omrde . Desvrre har Kommissionen hidtil ikke efterkommet den .
Jeg mener imidlertid , at det er meget vigtigt , for der er mange kvinder , som f.eks. ikke tler p-piller . Her skal der vre alternativer .
Her m mndene ikke altid holde sig tilbage .
<P>
Men jeg tror , at vi skal adskille emnet abort meget stringent fra emnet fdselskontrol og ogs meget omhyggeligt fra de andre emner , der bliver behandlet i betnkningen .
Abort er med rette et flsomt emne .
Jeg tror ikke , det er godt , hvis EU stiller de knappe midler , vi overhovedet har til at sttte menneskene i udviklingslandene med , til rdighed for netop et sdant omrde .
<P>
Jeg har i fem r vret medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde . Fra Kommissionen hrte jeg hele tiden , at der var for f penge .
Mange projekter , som ngo ' er er kommet til os med , og som overhovedet ikke var kontroversielle , hvor alle har sagt " det m vi sttte " , har Kommissionen afvist , fordi der ingen penge var .
Jeg havde derfor nsket , at vi i den foreliggende betnkning havde givet klarere til udtryk , end det er tilfldet , at vi sttter meget , hvilket der jo heller ikke er uenighed om i Parlamentet , men at vi ikke sttter abort .
Jeg synes , at ndringsforslag 53 er en meget passende formulering p dette omrde .
<P>
Det glder mig , at det er lykkedes at bringe betnkningens fokus hen i den retning , at unskede graviditeter skal forhindres , og at kvinderne skal hjlpes .
Jeg takker isr Maria Martens , som har engageret sig s strkt .
Men jeg ville nske - og mske er der stadig mulighed for det i morgen - at vi kunne gre det endnu mere prcist , s vi virkelig med stor opbakning kan sttte dette program og denne betnkning .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg er glad for , at fru Scallon er til stede i mdesalen i aften , og at hun er skrevet p talerlisten .
Jeg vil gerne hre , at hun over for Parlamentet undskylder de grove lgne , hun har fortalt de irske medier om denne betnkning . Hun pstod bl.a. , at der blev taget 50 millioner euro fra de irske fiskere for at fremme abort i verden - at de irske skatteyderes penge skulle bruges til at fremme abort i verden .
Det er grove lgne , som skal trkkes tilbage .
I aften m vi have fru Scallon til at undskylde disse falske pstande .
<P>
Jeg gr ind for valgfrihed .
Jeg mener , at det er den enkelt mands og kvindes ansvar at vlge , hvor mange brn de vil have p hvilket tidspunkt og med hvilket interval .
Det er hverken min eller fru Scallons opgave .
Det er beslutninger , der skal trffes af det enkelte individ .
Hvis jeg mdte en gravid kvinde , der var ved at drukne , ville jeg ikke sprge hende , om hun var gravid , abortr eller nskede at f sit svangerskab afbrudt , inden jeg kastede en redningsline ud til hende .
I r vil 600.000 kvinder d , som sandsynligvis har andre brn , og som helt sikkert har forldre samt krester eller gtemnd , der nsker , at de skal leve .
Man beder os om at ngte dem retten til livet .
<P>
Desvrre giver vi ikke nok penge via dette program til at redde dem alle , men vi har i det mindste en ret og pligt til at give dem , hvad vi foreslr at give dem , og vi skal ikke foregive , at vi p en eller anden mde redder liv ved at modstte os programmet .
<P>
Fru Scallons og prsident Bushs holdning bygger p hjertels teologisk ordklveri , der ikke har noget med livet at gre .
Vi skal sttte denne sag her i Parlamentet og gre det klart , at vi er for livet og nsker at redde de 600.000 kvinder , der dr hvert eneste r .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle dem , der har ydet en stor indsats for at skabe et godt kompromisforslag .
Nok har vi forskellige holdninger i Parlamentet , men ingen skal betvivle de tilstedevrendes oprigtige nske om at yde kvinderne i de fattigste lande den bedst mulige hjlp .
<P>
Som det tydeligt er fremget af aftenens indlg , er der kun t stort problem , nemlig at nogle af definitionerne i forordningen ikke er tydelige nok .
Det er i alles interesse at f afklaret betydningen af ordlyden i denne meget vigtige og ndvendige forordning om pleje af kvinder , mdre og deres brn .
<P>
For at gre det bedst muligt , skal vi i srdeleshed sttte ndringsforslag 53 .
Der er ingen konflikt med hensyn til ordlyden af dette ndringsforslag .
Det harmonerer med det indgede kompromis samt den opfattelse , som Kommissionen og Rdet har givet udtryk for .
<P>
Europa-Parlamentet har meget ofte stemt for prcist den samme formulering .
Den beskytter helt sikkert Irlands forfatningsmssige position og sttter den irske regering , samtidig med at den beroliger tiltrdelseslandenes politiske reprsentanter samt medlemmerne af de mindst udviklede lande , der har kontaktet forskellige medlemmer af EU ' s institutioner for at udtrykke deres dybe bekymring over den mulige fortolkning af nogle af udtrykkene i forordningen .
<P>
Som vi alle ved , har EU ingen juridisk kompetence til at trffe afgrelser om eller finansiere abort i medlemsstaterne .
Det har heller ingen juridisk ret til at gre noget sdant i verdens fattigste lande , men det berver ikke kvinder den bedst mulige medicinske lgebehandling for at undg dd og sygdom i forbindelse med graviditet og fdsel .
Det kan jeg fuldt ud g ind for .
<P>
Der er ingen konflikt i formuleringen af dette ndringsforslag .
Det vil prcisere Parlamentets , Kommissionens og Rdets hensigter .
Derfor vil jeg bede om Deres sttte til ndringsforslag 53 .
<SPEAKER ID=285 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg er overbevist om , at Parlamentet med sin sttte til denne forordning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil give os mulighed for at finansiere foranstaltninger og organer , der arbejder hen imod de internationale udviklingsml , en styrkelse af kvinders muligheder og en nedbringelse af ddeligheden blandt spdbrn , brn og gravide .
<P>
De ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , har fet bred sttte , og de styrker og tydeliggr forordningens tekst uden at ndre p dens primre ml .
Kommissionen hilser dem velkomne .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 46 og 47 om det finansielle forslag , kan jeg ikke komme med noget formelt tilsagn fra Kommissionen i aften , fordi man endnu ikke har afsluttet den generelle debat om tildelinger .
Jeg kan imidlertid ikke se , at det er noget , der skulle give anledning til en andenbehandling .
Jeg er sikker p , at vi finder en lsning .
<P>
De nye ndringsforslag , der er fremsat p plenarmdet - ndringsforslag 48 , 49 , 50 , 51 , 52 og 53 - fordrejer forordningens fokus og grundbeskaffenhed og kan derfor ikke accepteres af Kommissionen .
<P>
Hr . Ribeiro e Castro og nogle f andre har bemrket , at lovene er forskellige i medlemsstaterne , ligesom de har nvnt noget om EU ' s kompetence i disse sager .
Vi er p helt sikker grund p dette omrde .
Vi diskuterer ikke abortpolitik i EU ' s medlemsstater .
Vi diskuterer udviklingspolitik , og vores forslag er helt klart i overensstemmelse med de internationale aftaler .
Det er formlet med det hele .
Jeg vil advare imod , at man forsger at dreje diskussionen i en helt anden retning .
<P>
Hr . Ribeiro e Castro sagde , at ndringsforslag 49 handler om tydeliggrelse .
Jeg er uenig .
Der ndres p indholdet .
Det kan godt vre , at dette mde ikke finder sted i fuldt dagslys , men jeg finder det lyst nok til at fremstte flgende bemrkning :
<P>
I den eksisterende tekst str der , at forordningen ikke sttter initiativer , der tilskynder til sterilisering eller abort .
I ndringsforslag 49 str der , at forordningen hverken sttter sterilisering eller abort .
Det er ikke en afklaring .
Det er ndring af indhold .
En spade skal kaldes en spade , og en tekst skal kaldes en tekst .
<P>
Som svar p nogle af de andre bemrkninger fra hr . Ribeiro e Castro vil jeg advare mod , at man slynger om sig med citater , der er meget vanskelige at verificere .
Dem har der allerede vret alt for mange af i debatten .
<P>
En god grund til at holde fast i konklusionerne fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde - sdan som hr . Corrie og andre ganske rigtigt har sagt - er , at de afspejler Kairo-konsensussen , hverken mere eller mindre .
Til hr .  Neachtain vil jeg sige , at jeg kan tilslutte mig hans iagttagelser .
De afspejler prcist virkeligheden og sagens formaliteter .
<P>
Alt andet , end hvad der nu dukker op som konsensus fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde , reprsenterer en uacceptabel afvigelse fra Kairo .
Jeg vil anbefale , at vi holder os p sporet .
Nr man kigger tilbage p de seneste rs internationale debat om disse punkter , har vi flere gange set , at forslag om eller forsg p at ndre standpunkt i forhold til Kairo i alle tilflde har vret forgves .
Det er endnu en god grund til , at Europa-Parlamentet og EU bliver p sporet .
Jeg hber , at vi kan holde os p sporet i denne sag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne forsvare min re .
Jeg er ikke i tvivl om , at kommissren fornrmede mig , og at han gjorde det bevidst .
Men da protokollen bliver lst af mange mennesker , vil jeg gerne understrege , at jeg p grund af den begrnsede taletid ikke kunne lse alt det op , som jeg gerne ville .
<P>
Jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg er mere end villig til at sende kommissren de aviser , som jeg citerede i mit indlg .
Det vil give Kommissionen mulighed for at lse dem i hele deres udstrkning , hvilket jeg naturligvis ikke kunne gre p plenarmdet .
<SPEAKER ID=287 NAME="Nielson">
Det finder jeg helt acceptabelt . Men sprgsmlet er ikke , om hr .
Ribeiro e Castro citerede aviserne korrekt .
Sprgsmlet er , om det citerede er korrekt . Jeg advarede blot om , at mange af bidragene i denne forhandling har givet anledning til stor skepsis .
Det var min velmente advarsel .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=289 NAME="Gemelli (PPE-DE)">
Fru Sandbks , fru Martens ' og fru Ferrers arbejde er efter vores mening tilfredsstillende , i betragtning af hvor stor afstand der var mellem holdningerne i starten .
<P>
Vi skal altid huske p vores evne til at udarbejde tekster , hvor respekten for menneskerettighederne og individets ukrnkelighed , selvbestemmelsesret og ansvarsbevidsthed har frsteprioritet .
Derfor br den brutale abortpraksis vre udelukket som generel familieplanlgningsmetode .
En forordning , der tager sigte p at beskytte sundheden , m ikke vre selvmodsigende og forgribe sig p livet , som er individets absolutte ejendom lige fra undfangelsen .
<P>
En anden generel bemrkning er , at landenes holdning til disse instrumenter afspejler det ansvar , som ethvert land og ethvert samfund br fle for livets beskyttelse .
Udviklingslandenes regeringer skal med donorlandenes hjlp srge for information , undervisning , egnede instrumenter og en bevidstgrelse af det enkelte menneske , s de kan befri befolkningen fra udvidenhed , tabuer , overtro og de forldede metoder , som er kendetegnende for underudviklede lande .
<P>
Min sidste bemrkning drejer sig om problemet med mndenes undertrykkelse af kvinderne .
Her i det tredje rtusinde br den kultur , hvor den strkeste har ret , langt om lnge forsvinde .
Det tredje rtusinde er karakteriseret af informations- og videnkultur , og derfor skal man skabe betingelserne for frie meningsudvekslinger .
Kvinder skal frit kunne drfte forskellige sprgsml med mnd uden at blive udsat for nogen form for knsdiskrimination .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0026 / 2003 ) af Harbour for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om evaluering af strategien for det indre marked - 2002 - indfrielse af lfterne ( KOM ( 2002 ) 171 - C5-0283 / 2002 - 2002 / 2143 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=292 NAME="Harbour (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne forlgge min betnkning , sknt det er anden aften i trk , at jeg taler under dagens sidste forhandling .
P vegne af alle mine kolleger fra udvalget vil jeg bede tjenestegrenene om fremover at give det indre marked en mere fremtrdende placering .
<P>
Som De sagde i Deres indledning , handler min betnkning om Kommissionens strategidokument om indfrielse af lfterne .
Det bliver i hj grad temaet for min tale .
Men jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg ogs har vret involveret i behandlingen af en sand kaskade af andre dokumenter , som kommissren har sendt os i lbet af de seneste par mneder .
Jeg har ogs behandlet den anden torsrapport om gensidig anerkendelse , rapporten om status over det indre marked for tjenester og rapporten om resultattavlen for det indre marked , nr . 11 .
Sidstnvnte er et meget farverigt dokument , som De sikkert alle sammen har lst .
<P>
Inden jeg gr videre til betnkningens indhold , vil jeg sige , at det er et privilegium for mig at have aflst min meget gode ven fru Palacio - der var en fantastisk formand , som gjorde meget for at forsvare det indre marked - som udvalgets ordfrer for strategien for det indre marked .
Hun er nu steget i graderne som Spaniens udenrigsminister .
<P>
Ved et lykketrf har jeg haft fornjelsen at arbejde med denne betnkning p et tidspunkt , hvor man markerede det indre markeds 10-rs fdselsdag .
Vi var meget glade for at byde kommissr Bolkestein og hr . Benson , der er formand for Rdet ( konkurrenceevne ) , velkommen tilbage i Parlamentet i november 2002 .
Jeg vil gerne takke dem begge for deres entusiastiske promovering af det indre marked i det tidsrum .
I sin tale bad hr . Bolkestein os om at udarbejde en ambitis og aggressiv betnkning .
Jeg tror , at det er lykkedes , men jeg kunne ikke have gjort det uden den store opbakning fra mine kolleger .
Jeg er sikker p , at betnkningen vil f overvldende opbakning fra Parlamentet i morgen .
Jeg vil rette en srlig tak til skyggeordfreren fru McCarthy , der har leveret mange vrdifulde bidrag , som vi har medtaget , til min kollega og tidligere formand , hr . Gil-Robles Gil-Delgado , der har gjort det samme , samt til ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , David Martin .
Vi har inkorporeret en rkke af hans forslag .
Forhbentlig fler han ogs , at vi har vet hans arbejde retfrdighed .
<P>
Det skuffer mig en smule , at De Liberales pladser str tomme .
Forhbentlig er deres fravr ensbetydende med , at de er tilfredse med vores indsats .
Men da de kommer fra Deres politiske familie , hr. kommissr , hber jeg , at De vil gre dem opmrksom herp i morgen .
<P>
Jeg vil fremhve nogle af punkterne i betnkningen .
Det er ikke noget tilflde , at vi har valgt at prsentere den p nuvrende tidspunkt , det vil sige inden det konomiske topmde og efter formiddagens forhandling .
Vores vigtigste henstilling - og det vil vi gerne have kommissren til at fremstte p topmdet , s Rdet tager det til efterretning - er , at vi nsker at gre gennemfrelsen af det indre marked til det vigtigste punkt p det konomiske topmde i 2003 .
Vi nsker at lukke det , som kommissren meget passende kaldte resultatklften .
Vi nsker , at Rdet ( konkurrenceevne ) skal tage sprgsmlene alvorligt og gre en forskel .
Hvad angr medlemsstaternes manglende gennemfrelse , nsker vi naturligvis at f lukket den resultatklft , der er afslret p Deres resultattavler .
Vi nsker ogs en hurtigere og mere effektiv indsats i tilflde , hvor der lades hnt om reglerne .
Som en del af Kommissionens initiativ til bedre lovgivning nsker vi at stte en stopper for de overdrevent komplicerede gennemfrelser - den skaldte forgyldning - af reglerne for det indre marked .
Vi nsker ogs at indfre forenelighed med det indre marked som en del af evalueringsprocessen .
<P>
Vi opfordrer Dem til hurtigt at g videre med strategien for det indre marked for tjenester .
Det er klart , at det bliver en vanskelig foranstaltning , men den er vigtig .
Den vil omfatte vigtige elementer af gensidig anerkendelse samtidig med en harmonisering .
Vi vil gerne have medlemsstaterne til at indtage en mere moden holdning til brugen af gensidig anerkendelse sammen med andre vben som en metode til oprettelse af det indre marked .
I vores udvalg er vi dybt rystede over , at forordningen om salgsfremme - der er en forbilledlig foranstaltning til gensidig anerkendelse af det indre marked - fortsat blokeres af Rdet .
Vi hber , at De ogs tager den besked med tilbage .
<P>
Jeg vil gerne slutte med to vigtige punkter .
For det frste hber vi , at De , hr. kommissr , vil vre med til at tilrettelgge et nyt forum for det indre marked inden udgangen af 2003 , hvor vi kan fejre 10 nye landes indtrden i det indre marked .
Vi nsker at involvere forbrugerne , erhvervslivet samt medlemsstaternes regeringer og kommissrer i bestrbelserne p at f det indre marked til at fungere bedre .
<P>
Endelig hber vi , at De med Rdets sttte kan f en fast sttteerklring om gennemfrelsen af det indre marked p dets 10-rs fdselsdag .
Vi har vret ambitise og aggressive .
Vi opfordrer Rdet til at benytte samme fremgangsmde .
<SPEAKER ID=293 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det her er et meget vigtigt emne og en del af hele grundlaget for EU .
<P>
I november 2002 opfordrede jeg Parlamentet til at komme med nye dristige ider til forbedring af det indre marked .
Harbour-betnkningen lever fuldt ud op til den opfordring .
<P>
10 r med det indre marked har givet os 2,5 millioner nye job og kumulativt 900 milliarder euro i ekstra velstand .
Men det er ikke nok .
<P>
Der er fortsat for mange hindringer , der bremser os .
Udvidelsen gr det mere uopstteligt at gre rent bord .
Sprg enhver ingenir , og han vil sige , at hvis man nsker at fje et par etager til en bygning - hvilket i bund og grund er det , udvidelsen handler om - s skal man frst sikre sig , at fundamentet er tilstrkkeligt strkt .
<P>
Det er grunden til vgtningen i den kommende mellemsigtede strategi for det indre marked for rene 2003-2006 .
I den mellemsigtede strategi for det indre marked - et dokument , som Kommissionen fremlgger til april - vender man tilbage til grundprincipperne .
<P>
De vigtigste af disse grundprincipper er gennemfrelse og hndhvelse .
Jeg glder mig over Parlamentets sttte til en styrkelse af Kommissionens hndhvelsesbefjelser p den kommende regeringskonference .
I Harbour-betnkningen opfordres Kommissionen ogs til at beregne omkostningerne ved de forsinkede gennemfrelser i national lovgivning .
Jeg kan godt se det tiltalende ved den id , men gennemfrelsesunderskuddet er et bevgeligt ml , der afspejler de forskellige direktiver med forskellige konomiske virkninger p lang sigt .
Jeg har imidlertid bedt mit personale om at lave en forhndsvurdering af en sdan beregning , og jeg melder hurtigst muligt tilbage til Europa-Parlamentet .
<P>
Det er endnu ikke lige s let at handle p det indre marked som i en medlemsstat .
Grnserne findes fortsat - mske ikke i den virkelige verden , men bestemt i tankerne hos de nationale tjenestemnd , der fortsat ofte handler ueuropisk .
Det kan vre ndvendigt at ivrkstte disciplinre sanktioner for at ndre denne adfrd .
Som De mske ved , giver Kommissionen hj prioritet til et forslag om et horisontalt instrument , der skal fjerne hindringerne p markedet for tjenesteydelser inden rets udgang .
Vi overvejer ogs metoder til at lette handelen med varer .
<P>
EU ' s borgere og erhvervsliv fortjener mere og bedre information om deres rettigheder i medfr af det indre marked .
I hr . Harbours betnkning opfordres der til at oprette et nyt forum for det indre marked for at f kontakt med borgerne .
Jeg hilser tanken om et nyt forum velkommen og vil gerne deltage - forudsat at jeg bliver inviteret , selvflgelig !
<P>
Fjernelsen af skattemssige hindringer er et andet prioriteret indsatsomrde .
Jeg glder mig over Parlamentets sttte til Kommissionens meddelelser om beskatning af personer og personbiler - et emne , der er meget vigtigt for hr . Vatanan , der talte lnge til mig om det .
Jeg respekterer hans energiske forflgelse af emnet .
I lbet af indevrende r vil Kommissionen fremstte forslag om at modernisere og forenkle momsreglerne for at mindske byrden for virksomhederne - i srdeleshed de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Listen er ikke udtmmende .
Vi ved alle , at det indre marked dkker over en lang rkke emner .
Vi er fortsat bne for ider .
Jeg vil gerne arbejde tt sammen med Parlamentet i de kommende mneder , nr vores strategi tager form .
<P>
Til sidst vil jeg tilslutte mig det frste afsnit af Harbour-betnkningen , hvori der str , at det indre marked skal st verst p dagsordenen for dette rs forrstopmde .
Jeg er helt enig med hr . Harbour og opfordrer Parlamentet til at gre sit yderste for at sikre denne prioritering .
<SPEAKER ID=294 NAME="Martin, David (PSE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske hr . Harbour tillykke med betnkningen og takke ham , fordi han har inkorporeret s mange af synspunkterne fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml i den .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml er i det store hele enig i det situationsbillede af det indre marked for tjenester , som Kommissionen giver i sin tredje rlige beretning .
Ligesom Kommissionen beklager vi ogs , at kun omkring 50 % af mlaktionerne er blevet gennemfrt i den periode , der dkkes af rapporten .
Vi afviser imidlertid Kommissionens pstand om , at Parlamentet og Rdet brer et flles ansvar for denne fiasko .
<P>
Den liste , som Kommissionen selv har opstillet i rapporten , indeholder otte eksempler p ml , der ikke er net .
I seks tilflde skyldes det helt klart Rdet , mens det kun i to tilflde muligvis kan vre Europa-Parlamentets skyld .
Vi opfordrer derfor indtrngende Kommissionen til p forrstopmdet at presse Rdet til at opstille en klar prioriteringsorden og tidsplan for opfyldelsen af dets forpligtelser i henhold til programmet vedrrende det indre marked .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml glder sig over de fire overskrifter for de mlrettede aktioner , der er opstillet i evalueringen : modernisering af markederne , forbedring af erhvervsbetingelserne , opfyldelse af borgernes behov og forberedelse af udvidelsen .
Hvad angr modernisering af markederne , er vi isr glade for kravet om at ge gennemfrelsestempoet for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
De finansielle tjenesteydelser er olien i Europas konomiske motor , og vi er enige med Kommissionen i , at en fuldt integreret finansiel sektor kunne ge EU ' s rlige BNP med mellem 0,5 % og 0,7 % , hvilket svarer til hele 43 milliarder euro rligt .
<P>
Hvad angr forbedringen af erhvervsbetingelserne , glder vi os specielt over mlstningen om at sikre , at der kan oprettes private aktieselskaber i enhver medlemsstat inden 18 arbejdsdage med en omkostning p kun 213 euro .
<P>
Med hensyn til opfyldelse af borgernes behov er vi glade for , at der er lagt vgt p at fremme arbejdskraftens frie bevgelighed - srligt gennem indfrelsen af et europisk sygesikringskort - samt den forbedrede gensidige anerkendelse af akademiske og faglige kvalifikationer .
<P>
Endelig - hvad angr forberedelse af udvidelsen - finder vi det uopstteligt , at Kommissionen ser p kandidatlandenes administrative kapacitet for at sikre overholdelse af lovgivningen vedrrende det indre marked .
<P>
Som kommissren selv har sagt , har oprettelsen af det indre marked og udviklingen siden 1992 vret bemrkelsesvrdig , men der er ingen grund til selvtilfredshed .
Vi mener , at Kommissionen har udarbejdet en praktisk anvendelig kreplan for de kommende 18 mneder .
Kommissionen fr sttte fra mit udvalg - og sikkert hele Parlamentet - til opfyldelsen af de opstillede ml .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er tredje gang , vi i disse sidste dage diskuterer det indre markeds betydning .
I mandags drftede vi flgerne af Det konomiske Verdensforum i Davos , og i dag har vi allerede haft en debat om forrstopmdet .
Begge forhandlinger kredsede om fremtiden for det indre marked og Lissabon-mlene og gjorde det dermed klart , hvor vigtigt det indre marked er for os .
Kommissren og 10-rsrapporten har dokumenteret det indre markeds fordele for vkst , beskftigelse og konkurrenceevne og dermed ogs nyttevrdien for alle borgere p vores kontinent .
Trods disse beviselige fordele er det indre marked ikke frdigt og har stadig mange svagheder .
Det er blevet nvnt , at 50 % af de udstukne ml endnu ikke er net , at fremskridtene halter efter mlene , og at 2,1 % af alle direktiver om det indre marked endnu ikke er gennemfrt .
Derfor opfordrer vi Kommissionen og Rdet til at udnytte alle muligheder med sanktioner , koordination og initiativretten og omstte det til virkelighed , som vi i fllesskab gr ind for .
Uden et velfungerende indre marked , uden opfyldelse af stabilitets- og vkstpagten kan vi ikke n de ambitise ml fra Lissabon .
<P>
Det indre marked og stabilitets- og vkstpagten er de to vigtigste instrumenter p vejen mod at n Lissabon-mlene inden 2010 .
De er derfor vigtige for at gre de langsigtede ml trovrdige .
De skal yde et vsentligt bidrag med hensyn til borgernes , virksomhedernes og arbejdstagernes tillid til europiske mlstninger .
<P>
Modstningen mellem sndagstalerne p topmderne og gennemfrelsen derhjemme er eklatant . Vi krver derfor , at alle direktiver om det indre marked gennemfres .
Vi forlanger , at Kommissionen varetager koordineringen i forbindelse med gennemfrelsen , og at initiativretten styrkes .
Det drejer sig ikke om at placere skyld , det drejer sig om at faststte fremtidige ml p vejen mod det samlede ml og at faststte ansvaret .
Det glder skattepolitikken , det glder de forskellige kompetencer , som stadig medfrer konkurrenceforvridning og nye hindringer , det glder undersgelserne om konsekvenserne for de sm og mellemstore virksomheder p vejen mod et storslet indre marked .
Det glder naturligvis ogs det indre marked for finansielle tjenesteydelser , som alene ville betyde en vkst p 1,1 % eller 130 milliarder euro , og det glder skabelsen af et indre marked for tjenesteydelser .
Vi har meget at gre . Status viser , at vi er p rette vej , men vi m ikke g i st eller snke tempoet , vi skal tvrtimod n en ny dynamik .
Jeg takker derfor ordfreren , fordi han p s fremragende vis har gjort os det bevidst og ogs har defineret nye ml .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs nske ordfreren tillykke med hans arbejde med denne betnkning .
<P>
Jeg er noget overrasket over , at vi p denne hundevagt en onsdag aften - som hr . Harbour og jeg har delt ved mange lejligheder - er endt med at diskutere en af de vigtigste love , som EU har vedtaget , men det er benbart sdan , det er her i Parlamentet .
<P>
Det er godt 10 r siden , det indre marked trdte i kraft .
I den mellemliggende tid er der gjort vldige fremskridt i retning af at gennemfre det indre marked .
Nr det er sagt , s er der lang vej endnu .
Der er stadig en rkke hindringer - handelshindringer .
Vi ser p medlemsstaternes forskellige skatte- og afgiftsbestemmelser , uanset om der er tale om direkte eller indirekte skatter og afgifter . De bruges alle som handelshindringer .
Vi ser p forskellene i landenes beskftigelseslovgivning , der ogs bruges som en handelshindring .
Vi ser p vores egen manglende evne til at vedtage et EF-patent . Det er atter en handelshindring , men her kan vi selv lse problemet .
<P>
Vi skal imidlertid ikke kun bekymre os om fri bevgelighed for varer .
Det handler ogs om arbejdstagernes og arbejdskraftens frie bevgelighed .
I Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked diskuterer vi i jeblikket gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer .
Jo hurtigere vi lser det problem , desto hurtigere vil endnu en hindring blive ryddet af vejen .
<P>
Med det aktuelle klima er der imidlertid endnu en hindring .
Det er en hindring bestende af den frygt og mistro , der har udviklet sig efter den 11. september , men som sikkert allerede eksisterede inden da .
Det er en hindring , der begrnser arbejdstagernes frie bevgelighed .
Vi kan ikke tillade os at opbygge et Fort Europa ved hjlp af interne mure .
<P>
Jeg var interesseret i at hre , hvad kommissren havde at sige .
Det er imidlertid hans opgave at g de enkelte medlemsstater nje efter i smmene for at se , hvilke lande der , samtidig med at de forkynder fordelene ved det indre marked , blokerer for dets gennemfrelse ved at bruge interne regler til at lade hnt om det .
Ofte handler det om en kortsigtet politisk gevinst .
<P>
Vi har en chance for at f gennemfrt det indre marked .
Hr. kommissr , De bad Europa-Parlamentet om at udarbejde en aggressiv betnkning , som De nu har fet .
Vi opfordrer Dem til at gre arbejdet frdigt - og De har vores sttte .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningen vil have Parlamentet til at sttte Kommissionens strategi for det indre marked , som sigter mod at harmonisere de forskellige nationale markeder .
Det , det optager ordfreren , er forskydningen mellem intentionen om at gennemfre enhedsmarkedet p europisk plan og nationalstaternes tilbageholdenhed .
Men det , der optager EU ' s arbejdende klasser , er helt sikkert ikke enhedsmarkedet , men snarere blgen af kollektive afskedigelser .
De store virksomheder , som brer ansvaret , har ikke haft behov for en afstemning i Parlamentet for at harmonisere deres holdning p dette omrde .
<P>
Disse kollektive afskedigelser hidrrer fra store virksomheder som Airlib i Frankrig eller de store multinationale selskaber som f.eks. Daewoo , ACT , Arcelor , Pechiney eller Fiat , som er bosiddende i flere europiske lande , og hvis nuvrende eller tidligere aktionrer har mere end rigeligt med midler til at finansiere opretholdelsen af beskftigelsen for alle de mennesker , de gr arbejdslse .
De store virksomheder m gerne omstrukturere , det er deres sag . Men det , der er utilgiveligt og oprrende , er , at de gr det ved at dmme deres arbejdere til arbejdslshed og fattigdom .
Det er aktionrerne , der skal betale , ikke arbejderne .
Virsomhedernes overskud og aktionrernes kapital burde frst og fremmest anvendes til at sikre beskftigelsen og arbejdernes lnninger .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy (PSE).">
Hr. formand , jeg hilser ogs Harbour-betnkningen velkommen , selv om vi i aften forsger at indfri lftet p et tidspunkt , hvor de fleste ligger lunt i deres senge . Jeg er hr .
Harbour meget taknemmelig - ikke blot fordi han er s storsindet i sine kommentarer til mit arbejde i forbindelse med denne betnkning , men ogs fordi han har accepteret s mange af de talrige ndringsforslag , jeg fremsatte .
<P>
Jeg er ham srlig taknemmelig for at medtage mit initiativ om at opfordre medlemsstaterne til p forrstopmdet at bekrfte deres tilsagn om at gennemfre det indre marked ved at underskrive en hjtidelig erklring herom 10 r efter indfrelsen af det indre marked .
Jeg hber , at det grske formandskab og Kommissionen kan tage dette initiativ op .
<P>
Et sdant initiativ er ndvendigt , for hvis man skulle give medlemsstaterne en karakterbog , ville der ikke blive tale om at uddele fedtemrker til mnsterelever .
De ville nok snarere f en kommentar med p vejen om , at de vist kan gre det bedre .
Faktisk kan de gre det meget bedre .
Resultattavlen fra november 2002 viser vores manglende evne til at indfri lfterne . Vi svigter virksomhederne ved ikke at reducere hindringerne .
Vi svigter forbrugerne , der inden for mange sektorer ikke ser fordele i form af strre valgfrihed og billigere varer . Og endelig glider vi bagud i forsget p at n mlet om at blive verdens mest konkurrencedygtige konomi inden 2010 .
<P>
De kommende resultattavler skal ikke blot indeholde en vurdering af fordelene ved lovgivningen om det indre marked . De skal ogs - som hr .
Harbour foreslog - indeholde et skadesindeks , der viser omkostningerne i forbindelse med manglende gennemfrelse . Kommissionen skal gennemfre en nje evaluering af rsagerne til medlemsstaternes manglende gennemfrelse .
Er der ganske enkelt tale om national protektionisme ?
Skyldes det et nske om at beskytte forbrugerne eller manglende administrativ kapacitet hos medlemsstaterne ?
Jeg er enig i , at der skal vre strenge sanktioner for manglende gennemfrelse , hurtig indgriben , stramme frister og effektive , afskrkkende midler imod manglende gennemfrelse .
Ellers , hr. kommissr , er jeg bange for , at vi om 10 r fortsat taler om behovet for at gennemfre det indre marked .
<P>
Oprettelsen af et indre marked for finansielle tjenester med t slag vil ge EU ' s vkst med 1,1 % .
Den vil endvidere fje 130 milliarder euro til EU ' s rigdom og reducere omkostningen ved at rejse kapital til erhvervslivet med 0,5 % .
Hr. kommissr , jeg ved , at De er enig i , at overtagelsesdirektivet er et centralt element af finansielle tjenester p indre markeder .
Jeg er enig i , at vi her i Parlamentet hurtigst muligt skal f det ophvet til lov .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig dem , der her har lyknsket ordfreren , hr . Harbour , med hans betnkning , som er srdeles fyldestgrende , og som han har forhandlet med en beundringsvrdig vilje til konsensus .
<P>
Jeg har forsgt at sammenlgge de grundlggende ml i betnkningen , som jeg m sige , at jeg er helt enig i , med enkelte ndringsforslag , da jeg fandt det nyttigt at indarbejde et par punkter .
<P>
Det frste gr ud p , og her er jeg helt p linje med det , som hr . Martin netop har sagt p vegne af Industriudvalget , at forkaste - og det har ordfreren gjort meget intelligent - Kommissionens uden tvivl forhastede sidestilling mellem Parlamentet og Rdet i forbindelse med rsagerne til forsinkelsen af visse regler for det indre marked .
Som vi siger i Spanien , er enhver mand karl for sin egen kat , og vi nsker derfor ikke at blive plagt samme ansvar , nr de reelt er forskellige .
<P>
Det andet aspekt var behovet - og hr . Harbour var straks enig heri - for at medtage arbejdstagersammenslutningerne i det samarbejde , der var fastsat , og som faststtes i betnkningen mellem forbruger- og erhvervssammenslutningerne .
For os , der sttter den politiske doktrin om social markedskonomi , er det vsentligt , at alle samfundsfaktorerne deltager .
Jeg vil gerne her henvise til kommissrens udtalelse om , at s lnge alle aktive segmenter i det europiske samfund ikke tager tanken om det indre marked til sig , kan vi gennemfre nok s mange regler og aktioner , uden at de fr nogen effekt .
P den anden side vil dette ml meget nemmere kunne ns , hvis samfundet mobiliseres .
<P>
Ordfreren har ogs taget vel imod min anmodning om , at vi skal vre mere opmrksomme p de hindringer , der i dag findes for oprettelse af sm virksomheder , og de initiativer , der er ndvendige for at overvinde dem .
For , hr. formand , vi kan tale nok s meget om beskftigelsen i de store virksomheder , men dem , der reelt skaber mange job i EU , er de sm og mellemstore virksomheder .
Som nvnt af hr . Karas skal vi forsge at f disse virksomheder med i det indre marked uden forhindringer .
<P>
Endelig vil jeg gerne anerkende de fremskridt , der er opnet takket vre kommissr de Palacios skub til liberaliseringen - ikke " liberationen " , som der fejlagtigt str i dens spanske tekst - af gas , elektricitet og luftfart . Jeg takker hr .
Harbour , fordi han har medtaget disse punkter , og for den intelligente mde , han har medtaget det essentielle i mit ndringsforslag 40 i stk .
33 .
Jeg vil i vrigt gerne , hr. formand , gre Dem og Parlamentets tjenestegrene opmrksom p , at stk . 33 i den britiske tekst ikke findes i den spanske tekst , og at det ogs burde medtages p vores sprog .
<P>
Jeg stemmer for denne fremragende betnkning , som jeg endnu en gang lyknsker hr . Harbour med , og jeg vil gerne samtidig takke ham for hans venlige ord til vores kollega fru Palacio , ikke kommissren , men hendes sster , udenrigsministeren , der har samarbejdet s meget for at f gennemfrt det indre marked .
<SPEAKER ID=300 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , tak , fordi De giver mig ordet n gang til .
Jeg vil begrnse mit svar til nogle f hovedpunkter .
<P>
Frst glder jeg mig over , at talerne - mske p nr en enkelt - har stttet Harbour-betnkningen , og at de ogs kraftigt sttter hele tanken om det indre marked .
Uden Parlamentets sttte ville Kommissionen ikke ane , hvad den skulle gre for at fremme det indre marked . Jeg kan forsikre hr .
Harbour om , at jeg vil tale med mine liberale venner og fortlle dem , hvad de er get glip af i aften .
Hr . Harbour m huske p , at den liberale del af Parlamentet er noget mindre end den gruppe , han er med i .
Det er jeg personligt ked af , men sdan er det nu engang .
<P>
Bde hr .
Harbour og hr . Martin har henvist til Det Europiske Rd .
Nogle gange beder Det Europiske Rd noget henkastet de berrte ministre om at tage sig af det sprgsml , hvorefter det gr videre til mere forfinede emner .
Jeg kan huske , at Det Europiske Rd for ca. et r siden sagde , at Kommissionen og Det Europiske Rd skulle behandle EF-patentet hurtigst muligt .
Intet er sket .
Det nytter ikke meget , at Det Europiske Rd udsender almindeligheder .
Jeg ville nske , at det beskftigede sig mere med de aktuelle emner .
<P>
Hr . Harbour nvnte ogs salgsfremme .
Kommissionen vil gre sit yderste for at hjlpe det grske formandskab med at n frem til en konklusion om dette vigtige emne .
Jeg vil diskutere sagen med de medlemsstater , der fortsat er bekymrede .
Efter min mening er forslaget foreneligt med opflgningen p grnbogen om forbrugerbeskyttelse , hvilket min kollega kommissr Byrne og jeg selv har prciseret ved mange lejligheder .
<P>
Hr . Martin talte om et europisk sygesikringskort .
Det vil mske interessere ham at hre , at Kommissionen beskftiger sig med aktiviteter p sundhedsomrdet .
Sprgsmlet vedrrer borgere , der ikke kan f hurtig behandling i deres eget land , og som derfor nsker at tage til udlandet for at f behandling .
De Europiske Fllesskabers Domstol traf for ikke s lnge siden en retsafgrelse om , at det ikke blot skulle vre tilladt , men at der ogs skulle udbetales kompensation til patienten i overensstemmelse med reglerne i vedkommendes hjemland .
Sprgsmlet er nu , om patienten skal have tilladelse fra myndighederne i sit eget land , inden vedkommende rejser udenlands for at blive behandlet .
<P>
I sidste uge var der et mde om dette vigtige emne i den skaldte arbejdsgruppe p hjt niveau .
Jeg og mine kolleger kommissr Diamantopoulou og kommissr Byrne var til stede for at forsvare princippet om , at det ogs vedrrer det indre marked , for hvis en patient tager udenlands , er det et sprgsml om den frie bevgelighed for tjenesteydelser .
Derfor er det et aspekt af det indre marked og tilmed et , der er meget tt p borgerne .
Nr alt kommer til alt , hvad er s vigtigere for et menneske end dets sundhed ?
<P>
Det vil sikkert interessere hr . Martin at hre om det .
Han kan vre sikker p , at mine kolleger og jeg er fast besluttede p at forflge emnet , sknt nogle medlemsstater ikke er enige i denne fremgangsmde .
Det er en hindring .
<P>
Jeg vil nu vende mig til hr . Karas ' punkt om de forskellige skattemssige hindringer .
P dette omrde ligger Kommissionen heller ikke p den lade side . Vi bruger instrumenterne i overtrdelsesprocedurerne - i srdeleshed i tilflde , hvor borgerne fra n medlemsstat fr skattefradrag , hvis de bidrager til en pensionsfond i deres egen medlemsstat , mens de ikke fr fradrag , hvis de bidrager til en pensionsfond i en anden medlemsstat .
Det er et klart tilflde af forskelsbehandling af den anden medlemsstat .
Kommissionen indledte for nylig overtrdelsesprocedurer .
De Europiske Fllesskabers Domstol har allerede i et konkret tilflde afgjort , at det ikke er tilladt .
Kommissionen agter at forflge skattemssige hindringer i tilflde , hvor de kolliderer med det indre marked , men kun hvor vi har lov til det i henhold til traktaten .
Som medlemmerne vil vide , krver skatteomrdet enstemmighed .
At opn enstemmighed blandt 15 medlemsstater er utroligt vanskeligt .
At opn enstemmighed blandt 25 medlemsstater vil vre s godt som umuligt .
<P>
Hvad angr fru McCarthys punkt om resultattavlen , s er det mske ubehageligt , men ikke desto mindre ndvendigt at holde medlemsstaterne fokuseret p det , de skal gre .
Resultattavlen er en slags " bld lovgivning " , gruppepres eller bedste praksis .
Det er ikke et retligt instrument , men det gr sammen med overtrdelsesprocedurerne .
Derfor er vi fast besluttet p at udstede disse resultattavler .
<P>
Som fru McCarthy sagde , skal vi gre vores bedste for at leve op til Lissabon-beslutningerne .
I Lissabon blev vi enige om , at vi skulle have et mikrokonomisk strukturtilpasningsprogram .
Der er en resultatklft , og vi gr det ikke s godt , som vi burde .
Det er oftest i Rdet , at der er hindringer .
Jeg fortller ofte Rdet , at det skal arbejde hurtigere .
Det glder ogs for overtagelsesdirektivet , som fru McCarthy og andre har nvnt .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg er helt enig med hr . Gil-Robles Gil-Delgado i , at vi skal srge for , at der ikke er hindringer for oprettelsen af sm og mellemstore virksomheder .
Det tager meget lngere tid at starte en sdan virksomhed i EU end i USA .
Hvis vi virkelig nsker at overhale USA med hensyn til oprettelse af sm og mellemstore virksomheder , skal vi srge for at gre , som hr . Gil-Robles Gil-Delgado siger .
<SPEAKER ID=301 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.55 )
