<CHAPTER ID=2>
Fri bevgelighed og opholdsret for unionsborgere
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0009 / 2003 ) af Santini for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at frdes og opholde sig frit p medlemsstaternes omrde ( KOM ( 2001 ) 257 - C5-0336 / 2001 - 2001 / 0111 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Vitorino">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Santini , og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for denne meget positive betnkning .
<P>
Betnkningen drejer sig om et lnge ventet forslag til direktiv , der er af afgrende betydning for at lette den frie bevgelighed for personer , og som tager hensyn til det arbejde , der er udfrt i slutningen af 1990 ' erne , i srdeleshed af det hjtplacerede panel om unionsborgerskab , som Simone Veil var formand for .
<P>
Dette forslag fastlgger betingelserne for udvelsen af den grundlggende ret til fri bevgelighed og opholdsret , der iflge traktaten direkte tilkommer enhver EU-borger , og som er indeholdt i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
I denne forbindelse reprsenterer forslaget et frste skridt i retning af at definere en strk opfattelse af unionsborgerskab , som bekrftet af det grundlggende forml med forslaget .
<P>
EU ' s borgere br alt andet lige kunne bevge sig mellem medlemsstaterne p samme vilkr som statsborgere i en medlemsstat kan flytte rundt og skifte opholdssted i deres eget land .
I srdeleshed skal direktivet lette udvelsen af retten til fri bevgelighed ved at reducere de administrative formaliteter til det absolut ndvendige , ved bedre at definere situationen for familiemedlemmer , ved at indfre permanent opholdstilladelse efter fire rs uafbrudt ophold i vrtsmedlemsstaten og ved yderligere at begrnse mulighederne for at ngte eller for at afslutte ophold af hensyn til den offentlige orden .
<P>
Forslaget indfrer ogs vigtige fornyelser i sammenligning med det nuvrende acquis communautaire .
I srdeleshed forlnger det den periode , hvor borgerne ikke er underkastet andre formaliteter end besiddelsen af et gyldigt identitetskort eller pas , fra tre til seks mneder .
Det afskaffer pligten til at f opholdstilladelse for borgere i EU og erstatter den med direkte registrering hos de kompetente myndigheder , hvilket allerede er tilfldet i nogle medlemsstater .
Det etablerer et system , hvor en borger i EU simpelthen skal erklre , at han opfylder de betingelser , der knytter sig til udvelsen af opholdsretten .
Endelig indfrer det permanent opholdstilladelse efter fire rs uafbrudt ophold uden yderligere betingelser .
<P>
Som det med rette understreges i hr . Santinis betnkning , kommer retten til fri bevgelighed endnu i dag ud for mange forhindringer .
Det er blevet bekrftet i de gentagne domme fra Domstolen om denne sag .
Forslaget medtager de tydeliggrelser , som kan udledes af Domstolens afgrelser i den senere tid , og nr det er vedtaget , br det i vsentlig grad kunne simplificere udvelsen af alle europiske borgeres grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=8 NAME="Santini (PPE-DE)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke kommissr Vitorino for denne introduktion , som gr det let for mig at fremlgge min betnkning .
Det direktiv , som vi drfter , udgr nemlig et reelt kvalitetslft i debatten om unionsborgerskabet og den frie bevgelighed for personer .
For frste gang anerkender vi de rettigheder , som borgerne ikke har i kraft af deres konomiske aktiviteter , men som personer og som indehavere af de subjektive rettigheder , som unionsborgerskabet bestr af foruden de objektive rettigheder .
Opholdsretten og retten til fri bevgelighed er udtrykkeligt stadfstet i EU-traktaten . Som kommissren sagde , har de eksisteret lnge , og de giver borgerne nogle nye og meget vigtige grundlggende rettigheder .
Man kan faktisk sige , at dette direktiv lgger grunden til det dobbelte borgerskab - nemlig statsborgerskabet og unionsborgerskabet - som er nvnt i det traktatudkast , der ogs drftes i konventet .
Indfrelsen af den permanente opholdsret er et konkret eksempel p dette .
<P>
Fr jeg kommer yderligere ind p direktivet , vil jeg definere dets anvendelsesomrde .
Direktivet er rettet mod unionsborgere og deres familiemedlemmer uanset nationalitet .
Princippet om ligebehandling af unionsborgeres familiemedlemmer , der er statsborgere i et tredjeland , har vret gldende siden 1960 ' erne , og direktivet gr dette princip endnu mere effektivt og konkret .
<P>
Denne ret er beslgtet med den ret , som den unionsborger har , de er i familie med .
Det skal siges med det samme , at direktivet ikke glder for tredjelandsstatsborgere eller i det mindste ikke for dem , som ikke er i familie med unionsborgere , ogs selv om de opholder sig i en medlemsstat eller udver deres ret til fri bevgelighed inden for EU .
<P>
Den store fordel ved dette direktiv er , at alle de tidligere bestemmelser p omrdet bliver samlet i n tekst .
En anden fordel er dets klarhed , og i den forbindelse tror jeg ogs , at nogle af ordfrerens ndringsforslag har vret med til at forenkle de lidt for bureaukratiske passager s meget som muligt .
<P>
En af de strste nyskabelser er - sdan som kommissren var inde p - forslaget om at erstatte opholdstilladelsen med et simpelt bevis for registrering hos de kompetente myndigheder .
Registreringsprocedurerne skal vre enkle og direkte , og man skal under alle omstndigheder anvende princippet med overensstemmelseserklringer , sdan som det allerede er tilfldet i nogle medlemsstater .
Det samme skal glde for bevismaterialet , f.eks. indkomstbeviset og sygesikringsdkningen .
Familiemedlemmer fra tredjelande skal bevise den familiemssige tilknytning med et identitetsdokument , hvilket udelukkende sker for at hindre misbrug , som der altid er risiko for .
<P>
Et andet nyskabende princip i direktivet vedrrer udvisningen af tredjelandsstatsborgere , som har opholdsret p EU ' s omrde .
I direktivet str der , at der under ingen omstndigheder kan foretages en udvisning .
Denne indfaldsvinkel er i trd med Amsterdam-traktatens princip om , at der skal skabes et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed uden grnser , men nogle af medlemsstaterne vil formodentlig fastlgge deres egne regler p dette omrde .
<P>
Jeg har gemt det mest omstridte sprgsml til sidst , sdan som vi altid gr i forhandlingerne her i Parlamentet , nemlig familien , dens sammenstning og definitionen af par og gteflle .
For at undg , at en s stor mngde nyskabende bestemmelser ender med at sidde fast i det sdvanlige tovtrkkeri , har jeg som ordfrer bestrbt mig p at vre s ben som muligt , og derfor har jeg strakt mine og min politiske gruppes principper til det yderste blot for at n til vejs ende med direktivet som helhed .
Der er i vrigt ingen tvivl om definitionen af gteflle i fllesskabsretten , hvilket Domstolen har fastslet ved flere lejligheder .
I den forbindelse - og med hensyn til ugifte par - har ordfreren overtaget nogle af de ndringsforslag , som PSE-Gruppen har stillet og siden har trukket tilbage , og hvor man opfordrer medlemsstaterne til at fjerne de lovgivningsforskelle , der stadig eksisterer p EU-plan .
Jeg tror , at denne demokratiske henvisning til subsidiariteten og medlemsstaternes suvernitet er i alles interesse , s vi undgr de sdvanlige korstog , der risikerer at svkke betnkningens indhold og gre direktivets bestemmelser forgves .
De enkelte medlemsstater skal sledes regulere familiesprgsmlene p baggrund af deres egen lovgivning og interesser .
Det ville virkelig vre en skam , hvis vi ikke var i stand til at give Rdet en ordentlig tekst , som der er enighed om , nr man tnker p den enestende lejlighed , som den flles beslutningsprocedure giver os p dette omrde .
Det ville i vrigt vre utnkeligt at ptvinge 13 medlemsstater en model , som kun to af dem gr ind for , og at prioritere symboler og dogmer hjere end de fornuftige bestemmelser , som millioner af borgere venter p for at kunne tilrettelgge deres tilvrelse .
<P>
Til sidst skal det understreges , at ordfrerens linje i hj grad er i trd med Kommissionens . Kommissionen har udarbejdet en konsekvent og objektiv tekst , der som bekendt ogs giver udtryk for Rdets holdning .
Vi har mulighed for at give borgerne nogle nye og tidssvarende bestemmelser , som giver strre garantier .
Jeg er sikker p , at de bliver vedtaget under Parlamentets afstemning , og jeg vil gerne takke ordfrerne for udtalelse og alle de parlamentsmedlemmer , hvis ndringsforslag har gjort mit arbejde lettere og uden tvivl forbedret direktivets indhold .
<SPEAKER ID=9 NAME="Medina Ortega (PSE)">
Fru formand , unionsborgerskab var et af de store resultater af unionstraktaten , der blev vedtaget i Maastricht i 1992 .
<P>
I overensstemmelse med kendelser fra Domstolen blev retten til unionsborgerskab , herunder retten til fri bevgelighed og ophold inden for Unionens grnser , gjort til en grundlggende rettighed for europiske borgere , en ret , som ikke krvede nogen juridisk gennemfrelsesprocedure .
<P>
I overensstemmelse med dette retsgrundlag mente Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , at der ikke var nogen grund til at indfre restriktioner af administrativ art , hverken for indrejse i et land eller fri bevgelighed og ophold .
<P>
Der er gjort store fremskridt med hensyn til den juridiske organisation ved hjlp af Schengen-konventionen , men det forholder sig sdan , at visse lande stadig modstter sig disse fremskridt og ikke deltager i dem .
<P>
Derfor hbede Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , at dette forslag til direktiv ville udgre et effektivt fremskridt ved at fjerne alle restriktioner af administrativ og indholdsmssig art for borgernes mulighed for at etablere sig i et andet fllesskabsland .
<P>
Det var formlet med de ndringsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked vedtog .
<P>
ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked blev ikke accepteret af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og ordfreren vil naturligvis gerne have dem opretholdt , men har ikke insisteret for ikke at bringe de aftaler , der er net p dette omrde , i fare .
<P>
Jeg vil dog gerne henlede opmrksomheden p et ndringsforslag , som i nogen udstrkning kunne imdekomme de bekymringer , man havde i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
Jeg hentyder til ndringsforslag 23 - der indfrer en ny artikel 4b - hvori der str : " Direktivet m ikke fre til ophvelse af eksisterende rettigheder , som er indfrt p grundlag af EU-lovgivning eller Domstolens domme " .
<P>
Jeg mener , at dette ndringsforslag er af afgrende betydning , hvis der ikke skal ske tilbageskridt med hensyn til rettighederne for unionsborgere .
<SPEAKER ID=10 NAME="Karamanou (PSE)">
Fru formand , Kommissionens forslag til direktiv om borgeres ret til fri bevgelighed er utvivlsomt et vigtigt skridt i retning af at fjerne de ubegrundede tekniske hindringer , som fortsat findes selv i et forenet Europa .
De ndringsforslag , som Parlamentet har stillet , har naturligvis forbedret Kommissionens forslag vsentligt .
De ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , har til forml at tilvejebringe et antal forbedringer , der vil styrke fri bevgelighed for kvinder og tage hensyn til de srlige problemer , som kvinder str over for , samt til princippet om ikke at diskriminere p grund af kn .
<P>
Desvrre har Deres ambition om at tillade europiske borgere at udve deres ret til ophold frit og uden hindringer ikke frt til en tekst , der er neutral i knsmssig henseende og tager hensyn til de srlige problemer , som kvinder str over for , hr. kommissr .
Det vsentligste problem drejer sig om kvinder , der er konomisk afhngige af deres mnd , og som i tilflde af dd eller separation ikke har nogen udsigt til at forlnge deres ret til ophold i et andet europisk land .
Med andre ord , de bliver automatisk bervet enhver juridisk ret , der hidrrer fra deres ophold i en anden medlemsstat i Unionen .
Vi fler , at der m rettes op p dette .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder understreger ogs vigtigheden af at beskytte forholdet mellem mennesker ved at give samboende partnere af begge kn samme rettigheder som en gteflle .
Flere og flere medlemsstater finder mder , hvorp de kan anerkende par , der lever sammen uden officielt at blive gift .
De fleste lande tillader nu , at partnere kan bliver officielt registreret , og denne kategori m derfor medtages i definitionen p familiemedlemmer .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det direktivforslag , som bliver fremsat her , er et stort skridt fremad i retning mod at gennemfre Det Europiske Fllesskab , for dt er , hvad vi opnr ved gennemfrelsen af den frie bevgelighed for borgerne i EU .
Mlet er , at betingelserne for unionsborgernes rejser mellem medlemsstaterne skal ligne dem , der glder inden for de enkelte medlemsstater . Det betyder , at vi nu endelig vil fjerne de sidste barrierer og overvinde bureaukratiske og politiske hindringer , som str i vejen for denne frie bevgelighed .
Vi sttter derfor fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater udtrykkeligt Kommissionens forslag og de finpudsninger og modifikationer , som ordfreren har foreslet .
Det er mlstningen , og p denne vej befinder vi os nu , og jeg er overbevist om , at vi kan n vores ml , hvis bestemte betingelser bliver opfyldt .
<P>
Det skuffer mig , at nogle kolleger under debatten om det store emne fri bevgelighed kun har fokuseret p et enkelt lille punkt , nemlig definitionen af begrebet familie .
Det er kun en lille del , som skal drftes , men vi br tage afsked med den opfattelse , at nogle f ved , hvad en familie er , og vil ptvinge alle andre parlamentsmedlemmer eller medlemsstater deres definition .
Det kan ikke vre rigtigt !
Vi br n frem til en konsensus , hvor vi accepterer , at de forskellige stater har forskellige opfattelser og ordninger p dette omrde .
Men vi br ikke lade nogle f ptvinge alle andre stater deres form , deres definition af familiebegrebet .
Hvis det lykkes os at trde et skridt tilbage og finde en konsensus , hvor vi accepterer de enkelte medlemsstaters forskellige ordninger , s vil der vre bredt flertal og bred sttte til dette forslag .
Jeg appellerer til alle , som har stillet disse forslag , om at vlge fornuftens vej i denne sag , af hensyn til den frie bevgelighed for borgerne i EU .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Fru formand , p vegne af min kollega , Carmen Cerdeira , der har vret skyggeordfrer for denne betnkning og desvrre ikke kan vre til stede , vil jeg forsge s vidt muligt at tale p min politiske gruppes vegne .
<P>
Unionsborgerskab - institutionaliseret og oprettet ved Maastricht-traktaten og senere modificeret ved Amsterdam-traktaten - giver en rkke rettigheder og pligter til borgere fra alle medlemsstater .
<P>
Hensigten er i hjere grad at involvere borgerne i den europiske integrationsproces ved at styrke beskyttelsen af deres rettigheder og fremme iden om europisk identitet ved at skabe en flelse af at hre til blandt Unionens borgere .
Borgerrettighederne og Unionen som helhed vil kun have trovrdighed blandt borgerne , hvis de kan anvendes i praksis i folks daglige liv .
<P>
Inden for rammerne af unionsborgerskabet er en af de fundamentale rettigheder , som dette borgerskab giver , fastlagt i artikel 18 , stk . 1 , i traktaten , der giver enhver borger i unionen ret til frit at rejse ind i , rundt i og opholde sig i en anden medlemsstat .
<P>
Samme ret , med en lignende ordlyd , bliver givet til europiske borgere i artikel 45 , stk . 1 , i chartret om grundlggende rettigheder , og det forekommer at vre meget vigtigt .
<P>
Som flge heraf er disse rettigheder af en grundlggende og ikke blot fortolkende art .
Med andre ord , man fr dem uden hensyn til tilladelser fra medlemsstaterne .
<P>
Vi glder os over Kommissionens forslag , som vi anser for et gte fremskridt .
Bevgeligheden for Unionens borgere mellem medlemsstaterne br alt andet lige finde sted p betingelser , der er de samme , som glder for borgerne i de enkelte medlemsstater .
<P>
Faktisk har Unionens borgere taget dette princip til sig langt hurtigere og grundigere end deres regeringer , fru formand .
De har taget det til sig , og de udver det .
Jeg kan forsikre Dem , at i min del af Unionen p den kyst , hvor jeg tilbringer adskillige dage , er der mange europiske borgere , der opholder sig ulovligt , og som simpelthen rejser frem og tilbage mellem deres to huse , det ene i deres oprindelsesland og det andet i mit land , nr de har lyst og uden at udfylde nogen papirer .
Det kan ikke bevises , om disse mennesker har tilbragt de sidste seks mneder i deres hus , for sommetider er det 60 km fra nabolandet .
Euroen vil gre dette endnu lettere og mere gennemfrligt , og jeg hber , at der kan ske fremskridt i Kommissionen .
Derfor har min gruppe stillet ndringsforslag , der har til forml en gang for alle at gre ende p overvejelsen af folks konomiske forhold og give forrang til deres ret som unionsborgere og anerkende , at i jeblikket udver borgerne og deres familier allerede retten til fri bevgelighed inden for EU .
<SPEAKER ID=13 NAME="Srensen (ELDR).">
Fru formand , p vegne af den liberale gruppe vil jeg gerne sl fast , at vi sttter hr . Santinis forslag , som det blev vedtaget i udvalget .
Formlet med direktivet er at styrke unionsborgerskabets indhold og ge borgernes frie bevgelighed inden for Fllesskabet .
<P>
Forslaget vil betyde en konsolidering af den nuvrende mangfoldighed af forordninger og direktiver og domme p omrdet .
Retstilstanden bliver herved mere klar og mere tydelig .
En klar lovgivning vil samtidig betyde , at det bliver lettere at overvinde mange af de praktiske hindringer for borgernes frie bevgelighed , som stadig eksisterer .
<P>
Den liberale gruppe sttter fuldt ud princippet om ligebehandling , hvorefter EU-borgere fra andre medlemsstater i strst muligt omfang behandles efter samme regler som egne statsborgere .
Dette direktiv er et skridt i den rigtige retning .
<P>
Men vi sttter ogs den progressive familiedefinition , der er indarbejdet i forslaget .
Generelt vil jeg nu gerne sl fast , at det ikke er intentionen med forslaget at fastlgge familiedefinitionen .
Formlet er helt grundlggende at opretholde familiens enhed .
Diskussionen omkring familiedefinitionen br derfor ikke aflede opmrksomheden fra forslagets forml og de positive konsekvenser af direktivets vedtagelse , nemlig styrkelse af regelgrundlaget for den frie bevgelighed , forgelse af arbejdskraftens mobilitet og , selvflgelig , opretholdelse af familiens enhed .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL).">
Fru formand , forslaget til direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at frdes og opholde sig frit p medlemsstaternes omrde er en vigtig etape i opbygningen af et mere frit og bent EU , og det tager desuden sigte p at forenkle og rationalisere en sand jungle af bestemmelser om lnmodtagere , selvstndige , pensionister , studerende og borgere , der ganske enkelt nsker at bo i et andet land .
De ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , har i vrigt forbedret den oprindelige tekst betydeligt ved at give arbejdstagerne strre retssikkerhed og beskytte dem mod farerne ved illegal indvandring .
De europiske borgere burde dog ogs beskyttes mod disse farer .
Som fru Karamanou og hr . Medina Ortega slog fast , er der naturligvis stadig meget , der skal gres .
<P>
Vi har beskftiget os med forventningerne hos familiemedlemmerne til dem , der nsker at bostte sig i et andet land , og her har vi ogs forsgt reelt at gre frihedsrettighederne mere omfattende ved at hindre forskelsbehandling p grund af kn , seksuel orientering eller samlivsform .
Vi er sikre p , at p samme mde som rettigheder som retten til skilsmisse eller abort har rodfstet sig i langt de fleste europiske mnd og kvinders bevidsthed , er der ogs et klart behov for at indfre retten til at bo i et andet land , til at bo alene eller med en person af samme kn og til at stifte familie uden at vre tvunget til at indg gteskab .
<P>
Jeg ved ikke , om Rdet kan eller vil tage de politiske og kulturelle konsekvenser af Parlamentets beslutninger , eller om det vedtager betnkningen i den udgave , der blev vedtaget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , men vi er sikre p , at Rdet i modsat fald - sdan som fru Terrn i Cus var inde p - gr imod de fleste unionsborgeres vilje , hvilket risikerer at gre afstanden mellem befolkningen og institutionerne strre .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Fru formand , ogs min gruppe er meget glad for bde det foreslede direktiv og for betnkningen .
Mens vi ofte hrer , at EU vil g for hurtigt frem med integrationen p andre omrder , er dette nu typisk en sag , som der efter folks mening skulle vre truffet bestemmelser om for lngst .
Folk tror faktisk ofte , at der allerede er truffet bestemmelser om det , og s er de skuffede , nr det viser sig , at den frie bevgelighed slet ikke er s fri , som de troede .
<P>
Det drejer sig f.eks. om en svensker , der vil bo og arbejde i Italien .
Det bliver nu nemmere .
Nu ved jeg , at nogle kolleger og isr ogs nogle medlemsstater tror , at det drejer sig om udvandring .
Jeg synes , det er lidt konstrueret .
Det drejer sig frst og fremmest om fri bevgelighed for EU-borgere , og det drejer sig kun om tredjelandsborgere , som er gift med eller har langvarige forbindelser med EU-borgere .
Lad os derfor ogs se det i perspektiv .
<P>
Et vigtigt aspekt heraf er naturligvis , at mange mennesker , som nsker at rejse i EU eller vil bo i et andet land , ikke vil gre det alene , men sammen med deres familie eller livsledsager .
I betnkningen er der skrevet meget om det , definitionen er udvidet , og det er min gruppe tilfreds med . Men af hr .
Pirkers ndringsforslag og bemrkninger slutter jeg , at definitionen stadig er meget kontroversiel .
Hvad angr gteskabet , finder vi det logisk , gtefllen fr lov at komme med .
Vi tror ogs , at problemet med registrerede partnerskaber kan overvindes . Den registrerede partner m gerne komme med .
Men et langvarigt forhold bliver noget vanskeligt .
<P>
Jeg vil gerne citere hr . Pirker , ogs for at vise , at jeg faktisk har lyttet til ham .
Han sagde : " Vi br tage afsked med den opfattelse , at nogle f ved , hvad en familie er .
" Det er jeg helt enig i .
Jeg tror , at det allervigtigste er , at mennesker er forpligtet over for hinanden , at mennesker vil ptage sig ansvaret for hinanden , og at mennesker vil srge for hinanden . Jeg synes derfor , det er absurd , at vi vil forstyrre familielivet , fordi der mangler en bestemt officiel underskrift .
Man kan ogs se p alternativer , f.eks. hvor lnge mennesker har boet sammen .
Der er alternativer . Det vigtigste er , at mennesker er forpligtede over for hinanden , og at de har et familieliv .
Mske mangler der en officiel underskrift , men lad os i EU se p , hvad vi kan gre ved det , s vi ikke splitter familielivet , fordi der mangler en underskrift .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Fru formand , bde ordfreren , hr . Santini , og Kommissionen roser unionsborgerskabet .
Dette br nu udformes konkret i forslaget om at give EU-borgere ret til fri flytning og frit opholdssted .
Denne ret " udgr en del af den juridiske arv , som hver borger i EU har " iflge Kommissionen .
<P>
Hvilken arv mener Kommissionen her prcist ?
Jeg synes , at denne udtalelse er lige s mrkelig som udtrykket unionsborgerskab .
Fordi en nederlnder nu lettere kan tage til Frankrig for at arbejde , fler han sig pludselig som unionsborger .
Nej , han er stadig en nederlnder , som arbejder i Frankrig .
Rent praktisk er det et godt og endda fornyende forslag .
Det vil fjerne meget administrativt bureaukrati og ukontrollerbare regler .
<P>
P to punkter kommer Kommissionen efter min mening for tt p medlemsstaternes befjelser til at trffe beslutninger .
For det frste i artikel 25 , hvor det forbydes et vrtsland at trffe beslutning om udsendelse , hvis den pgldende har fet permanent opholdsret .
For det andet i artikel 30 , stk . 2 , hvori der str , at en person senest to r efter udsendelse kan indgive en ny ansgning om adgang til omrdet .
Det er ikke srlig gennemtnkt .
<P>
Jeg kan ikke sttte de ndringsforslag i Santini-betnkningen , som udvider definitionen af begrebet partner , og de ndringsforslag , som afsvkker kommissionsforslaget .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Fru formand , vi har ventet p dette direktiv om fri bevgelighed for personer i mange r - mske i for mange r - og nu , hvor det endelig er her , bakker vi op om det og sttter det .
Nr jeg tager ordet , er det i virkeligheden ogs for bde mundtligt og skriftligt at prsentere ordfreren for Det Tvrnationale Radikale Partis andragende , som er underskrevet af 1.122 personer fra 30 forskellige lande , der krver en fuldstndig overholdelse af princippet om fri bevgelighed for personer i EU for at hindre forskelsbehandling af par af samme kn .
<P>
I den forbindelse vil jeg navnlig gerne sige til ordfreren , hr .
Santini , og hr . Pirker - der tilsyneladende betragter nogle af de ndringsforslag og passager , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har medtaget , som et udtryk for nsket om at bruge direktivet til at ptvinge hele Europa n bestemt familiemodel - at denne beskyldning er forkert , hvilket de vedtagne tekster beviser .
Det , som vi forsger at gre , er ikke p en urimelig mde at diktere n bestemt familiemodel , men at srge for , at der med hensyn til den frie bevgelighed for personer - det vil sige EU-lovgivningen - ikke finder forskelsbehandling sted , fordi nogle par er anerkendt p den ene eller den anden mde , og fordi nogle par er homoseksuelle eller heteroseksuelle .
Det er , hvad vi beder om .
Vi mener ikke , at man med fri bevgelighed for personer i EU automatisk indfrer registrerede partnerskaber i hele Europa , men hvis registrerede partnerskaber er anerkendt i et land , skal man , nr det homoseksuelle par flytter til et andet land , anerkende dets ret til fri bevgelighed , selv om man ikke anerkender alle familierettighederne .
Det er det , som er sagens kerne , og derfor beder jeg ogs parlamentsmedlemmerne fra de andre grupper om ikke at fjerne ordene " uanset kn " .
Man er kommet med den indvending , at det er undvendigt og overfldigt .
Vi er ikke advokater eller jurister , men vi mener , at disse ord og denne henvisning br bevares .
Hvis den s er overfldig , er det kun godt .
Der skal med andre ord vre fri bevgelighed for personer , som har indget gteskab eller registreret partnerskab uanset kn .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , som jeg understregede i min betnkning om unionsborgerskabet , som vi vedtog ved plenarmdet i september sidste r , har det vret en langsom proces at anerkende unionsborgerskabet , og endnu i dag str vi over for alt for mange forhindringer , som gr det ndvendigt at tage initiativer for at sikre , at iden om unionsborgerskab bliver fuldt gennemfrt i sine politiske , administrative , juridiske , sociale og konomiske aspekter .
<P>
Jeg anbefalede ogs dengang , at det forslag til direktiv , som vi drfter i dag , skulle vedtages s hurtigt som muligt for at hndtere de vanskeligheder , der stadig hindrede EU-borgernes ret til fri bevgelighed og ophold .
Ved at revidere de foreliggende tekster havde dette forslag til forml at indfre en hrdt tiltrngt strmlining ved at kombinere retten til fri bevgelighed og ophold inden for Europas omrde i et enkelt juridisk dokument og i srdeleshed at kodificere retten til permanent opholdstilladelse efter fire rs uafbrudt ophold .
Det er et krkomment forslag .
<P>
Det arbejde , vores ordfrer , hr . Santini , har gjort - og det er udmrket arbejde - har hjulpet med til at indfre en rkke bidrag i forslaget , som jeg betragter som yderst positive .
Ikke desto mindre er der to omrder , som allerede er nvnt under denne debat , der stadig frembyder problemer .
Det drejer sig om definitionen af begrebet familie , en alt for bred definition , som ser ud til at ville tvinge national lovgivning til at anerkende definitionen af en ugift partner som et familiemedlem .
Jeg mener , at almindelig sund fornuft her vil diktere respekt for den nationale lovgivning og for de bestemmelser , der glder i hver medlemsstat .
Det glder ogs den alt for brede opfattelse af et familiemedlem , hvor jeg mener , det ville vre mere fornuftigt at opretholde EU ' s nuvrende acquis med hensyn til direkte efterkommere og direkte beslgtede i opstigende linje i modstning til den udvidelse , der er foreslet .
Dette kan fre til en enorm forgelse af antallet af de mennesker , der beder om familiesammenfring .
Den udvidelse af definitionen , som hr . Santini har foreslet , er derfor kun acceptabel af humanitre grunde eller af alvorlige helbredsgrunde .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Fru formand , jeg takker ordfreren og Kommissionen for at have udarbejdet denne vigtige betnkning , der p fornuftig vis behandler vsentlige ting .
Vi her i Parlamentet m forsge at gre alt , hvad vi kan , for at gre det lettere for europiske borgere frit at bevge sig omkring i Unionen .
<P>
Det er ikke normalt , at det i jeblikket er lettere at flytte varer og kapital rundt i EU , end det er for europiske borgere at flytte rundt . Hr .
Vitorino sagde i begyndelsen , at fri bevgelighed er begrnset af alt for mange forhindringer , og fru Buitenweg har lige givet nogle eksempler , der gr dette indlysende .
Hvis EU skal komme tttere p borgerne , m vi i langt hjere grad gre det til et flles marked for befolkningen , end det er i jeblikket .
<P>
Men ligesom med erhvervslivet m der ogs her vre regulering , hvis det skal fungere effektivt .
F.eks. m britiske pensionister , der slr sig ned i Spanien , og andre , der rejser fra det ene land til det andet for at arbejde , befris for undvendige bureaukratiske foranstaltninger .
Hvis vi skal n vores ml , at gre EU til den mest konkurrencedygtige konomi i verden inden 2010 , og gre det lige s let for EU-borgere at flytte fra en medlemsstat til en anden , som det er for borgere i USA at flytte fra den ene stat til den anden i USA , s har vi brug for fri bevgelighed for europiske borgere , der flytter mellem landene for at bo og arbejde .
Det drejer sig om , at europiske borgere og deres familier frit skal kunne bevge sig rundt for at arbejde og bo ; det drejer sig om , at teenagere skal have opholdstilladelse i det land , hvor de er vokset op .
<P>
Men der er aspekter af denne betnkning , der kan misfortolkes eller misbruges .
Det er derfor , der er brug for at indbygge nogle ekstra paragraffer .
Min egen regering er ivrig efter at sikre , at vores bestrbelser for at lette bevgeligheden for rigtige EU-borgere ikke bner nye kanaler , der kan udnyttes af kriminelle bander og andre .
<P>
Som vi kun i alt for hj grad er klar over , lever vi i en farlig verden .
Der er et mindretal - selv om det er et meget lille mindretal - af mennesker , der mske vil udnytte den bevgelighed , som denne betnkning letter , til ulovlige forml og vold .
Derfor br vi ikke ngte medlemsstaterne ret til at udelukke mennesker , nr der er bevis for , at de udgr en trussel mod den nationale sikkerhed .
<P>
Vi har brug for endnu et par sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte folk mod farerne ved den moderne tilvrelse .
Jeg kan tilslutte mig , hvad hr . Di Lello Finuoli har sagt : Det virkelige sprgsml er ikke , om folk er gift , eller hvem de lever i et varigt forhold med .
Traktaten garanterer alle borgeres ret til et familieliv , og vi her i Parlamentet har befjelser til at hvde dette .
Andre har talt om dette .
Legitime og varige parforhold br ikke trues .
P den anden side m vi mske for at afbalancere dette sikre , at der er sikkerhedsforanstaltninger , der afskrkker det lille mindretal , der kunne nske at bruge gteskab som en vej til at opn ulovlig indrejse .
Det drejer sig om fri bevgelighed for mennesker og frihed for dem til at leve deres liv , som de nsker ; et frit marked for mennesker , et flles marked for EU ' s borgere og deres familier .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Fru formand , dette forslag indfrier endelig det 50 r gamle lfte om at gre det muligt for EU-borgere og deres familie at bo i en anden medlemsstat .
Det er storslede nyheder for frihedens sag .
Men nr man hrer p visse , herunder " konservative " i den britiske Labour-regering , skulle man tro , det drejede sig om at lette illegal indvandring og terrorisme .
Det er p tide , at dette uoplyste hysteri i Det Forenede Kongerige hrer op .
Der er tilstrkkelige sikkerhedsforanstaltninger i denne foranstaltning og i EU-lovgivningen .
<P>
Med hensyn til definitionen af den familie , EU-borgere kan tage med sig , nr de flytter , s m den i det mindste respektere loven i det land , hvor de oprindeligt var bosat .
Hvorfor skulle et homoseksuelt partnerskab , der er registreret og godkendt i Sverige , miste enhver anerkendelse , nr de f.eks. flytter til Italien ?
Regeringerne , herunder den britiske , er meget glade for at g ind for princippet om gensidig anerkendelse med hensyn til strafferetten , herunder den europiske arrestordre .
Lad os ogs fremme det , nr det glder frihed for rettigheder for folk , herunder briter .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , forslaget til et direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at frdes og opholde sig frit p medlemsstaternes omrde er resultatet af den nye retlige og politiske situation , som blev skabt med indfrelsen af EU-statsborgerskabet .
De forskellige eksisterende retsakter skal erstattes af en enkelt retsakt . Betingelser og formaliteter skal ndres , og det skal nu afklares , hvilke begrnsninger der kan ske med begrundelse i den offentlige orden og sikkerhed og sundhedsmssige hensyn .
<P>
Vi taler om unionsborgernes og deres familiemedlemmers ret .
Under drftelserne er vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder - og ikke kun der , kan jeg hre i dag - stdt p problemet med at definere begrebet familiemedlemmer .
Hvordan definerer vi familien i dag ?
Er familien far , mor og brn , ogs forldre eller bedsteforldre ?
Er familier ugifte par , uanset deres kn ?
Her er lovgivningssituationen forskellig i de enkelte medlemsstater , og jeg tror , medlemsstaternes subsidiaritet m glde p dette felt .
Alligevel tror jeg , der er et ptrngende behov for at f en europisk definition af begrebet familie , det er jo et begreb , vi arbejder med .
<P>
Hvem sikrer den mor eller far , som opdrager brnene og derfor ikke kan have et job , som giver hende eller ham dokumentation for en selvstndig indkomstsikring , hvis den erhvervsaktive partner dr eller forlader ham eller hende ?
Ved et ophold p over seks mneder krves det stadigvk , at der fremlgges en erklring , hvoraf det fremgr , at man er konomisk uafhngig . Men ofte er det kvinderne , som har en konomisk afhngig og dermed ustabil status .
Derfor har vi brug for en uafhngig retsstatus for gtefller .
Familien er for mig det sted , hvor man ptager sig ansvar , opdragelse , forsrgelse og pleje af andre .
De mennesker , som yder dette , og som ogs forpligter og binder sig - herunder dem , der har indget gteskab - dem skal samfundet efter min opfattelse ogs give sikkerhed .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Fru formand , jeg er enig med kommissren i , at det drejer sig om borgerret i EU , og at det er afgrende , hvis man skal fremme fri bevgelighed for vores borgere .
Som De med rette siger , hr. kommissr , br EU-borgere alt andet lige vre i stand til at flytte fra den ene medlemsstat til den anden , og de administrative byrder br reduceres til det absolut ndvendige .
<P>
Jeg glder mig over den bredere definition i denne betnkning af begrebet familie og den vgt , der bliver lagt p de humanitre hensyn ved anvendelsen af direktivet .
Men den bredere definition af begrebet familie vil ikke blive budt velkommen af alle , og jeg deler ikke den britiske regerings - min egen Labour-regerings - analyse af dette direktiv .
<P>
Med hensyn til den bredere definition m vi se p vores fordomme og faste overbevisninger .
Det drejer sig om nationalt borgerskab og EU-borgerskab .
Vi m bevge os fremad i et tempo , der ikke m dikteres af den medlemsstat , der er mindst tilbjelig til reform .
Definitionen af " gteflle " er mske klar iflge Domstolens opfattelse , men det er op til os som lovgivere at redefinere og revidere definitionerne , srlig i lyset af det moderne familieliv og de forskelligartede varige forhold .
<P>
Hvad dette angr , befinder jeg mig i et forhold til en af samme kn , der har varet i 20 r , men den partner , jeg har haft i 20 r , ville ikke kunne defineres som familie , hvis han flyttede med mig til Bruxelles , s jeg kan arbejde i Parlamentet .
Jeg bliver bedt om at betale samme skatter og overholde samme love , men bde jeg og mit forhold - der ikke kan anerkendes i Det Forenede Kongerige - bliver ngtet ligeret .
S enten opfordrer vi folk til at indg rlige , varige forbindelser eller til at indg bekvemmelighedsgteskaber , der helt ville splitte dette direktiv og alle dets hensigter ad .
<P>
Enten drejer det sig om fri bevgelighed for alle borgere , eller ogs gr det det ikke .
Baronesse Ludford har helt ret .
Der br vre et princip om gensidig anerkendelse her .
Jeg opfordrer PPE-DE-Gruppen til at g sammen med os om at udforske mulighederne og n frem til et fornuftigt kompromis med Rdet , der tager hensyn til den moderne verden og giver lige rettigheder for alle vores borgere , ikke blot for nogle af dem .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Den frie bevgelighed for personer , som vi her taler om , er et af kerneprincipperne i EU , og det er mrkeligt , at vi stadig har alle mulige meningsforskelle herom .
Det nuvrende arbejdsmarked og mulighederne for at studere og for at nyde sin pension i et andet land end det , man kommer fra , krver fleksible regler i Europa .
Ingen br hindres undigt deri .
Alligevel ser det ud til , at Kommissionen vil udelukke en betydelig gruppe borgere fra denne rettighed . Nemlig de borgere , som vil tage deres familiemedlemmer med til et andet land , men som ikke er gift , og som har indget et registreret partnerskab , som ikke er anerkendt i det andet land .
En fransk kvinde f.eks. , som har indget et registreret partnerskab , m ikke tage sin drmmemand eller drmmekvinde med til Italien , fordi dette land ikke kender til registreret partnerskab . Hr .
Pirker kalder det en mindre detalje . For mig forekommer det at vre en katastrofe .
Men heller ikke to mnd eller to kvinder , som er gift i Nederlandene eller i Belgien , har lov til sammen at flytte til Grkenland , hvis en af dem fr job der .
Forestil Dem , hvordan det fles .
I henhold til Kommissionens forslag kan familiemedlemmer kun f lov at flytte med til et andet land , hvis de er gtefller af modsat kn eller ugifte partnere , hvis vrtslandet sidestiller disse par med gifte partnere .
Denne holdning frer imidlertid til diskriminering p grundlag af nationalitet , hvilket for lngst er forbudt i EU .
Det er en mrkvrdig sag , som vi m finde en lsning p .
<P>
Derfor har jeg sammen med en rkke kolleger stillet ndringsforslag , som ogs er vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , for at indfre systemet med gensidig anerkendelse p dette omrde .
Dette system sikrer , at alle mulige former for forhold anerkendes gensidigt af medlemsstaterne .
gteskabet , det registrerede partnerskab og ogs de facto-partnerskabet , uanset dets sammenstning , alts uanset kn .
For vrigt taler vi ikke kun om par af samme kn . Et voksende antal mnd og kvinder foretrkker ikke at gifte sig og vil hellere bo sammen , men uden at miste alle rettigheder .
Der er heldigvis allerede otte medlemsstater , som gr dette muligt for deres borgere .
Men denne valgfrihed m borgerne ikke miste i det jeblik , de flytter over grnsen .
Derfor er jeg glad for , at et overvldende flertal i Parlamentet tilsyneladende sttter anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse p dette omrde .
Det er et stort fremskridt , og det lover godt for de kommende diskussioner i Rdet .
Men hvorfor vil min gruppe s alligevel holde fast ved udtrykket " uanset kn " ?
Grunden hertil er , at vores venner i PPE-DE-Gruppen hidtil ikke har kunnet blive enige om , hvorvidt de virkelig er rede til at anvende dette princip med gensidig anerkendelse over hele linjen , alts inklusive forhold , hvad enten der er indget gteskab eller ej , mellem personer af samme kn fra de lande , hvor det er juridisk tilladt .
For os er halv lighed ingen lighed .
I betragtning af denne tvivl er det forelbig ingen skade til at sttte homofile mnds og kvinders rettigheder ekstra .
I den henseende kan jeg kun sttte det , som Michael Cashman sagde , og jeg hber derfor , at vores venner i PPE-DE-Gruppen kan lse dette problem i nste fase af lovgivningsforlbet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Fru formand , den frie bevgelighed er kernen i EU-retten .
Vi skal virkeliggre den frie bevgelighed i EU .
Jeg glder mig derfor over en fuldstndig lovsamling , som kan gre det lettere for borgerne at bevge sig frit mellem EU ' s forskellige medlemsstater .
Efter udvidelsen bliver det endnu mere vigtigt , at lovgivningen om den frie bevgelighed er klar og enkel , s alle unionsborgerne , svel nye som gamle , kender deres rettigheder og ved , hvilke love der er gldende .
<P>
Som en opfordring til get bevgelighed i EU skal vi starte med en forenkling af lovgivningen .
Den skal ogs vre geners .
Jeg glder mig derfor over , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har foreslet bestemmelser , som gr den frie bevgelighed for forskellige familiemedlemmer lettere .
Jeg glder mig i srlig grad over , at udvalget har foreslet en udvidelse af familiebegrebet .
Personer , som ikke lever i traditionelle familiemnstre juridisk set , skal have de samme rettigheder som gifte par , der lever sammen i EU-landene .
De skal vre sikre p , at de samme rettigheder glder for os alle .
Dette er naturligvis provokerende for mange i EU , hvor det provokerer de traditionelt tnkende .
Vi br dog gribe denne udfordring og den mulighed , som det giver , netop fordi vi lever i en flles union og vil skabe et unionsborgerskab .
Det handler i bund og grund om respekt og ligevrd for alle mennesker .
Lovsamlingen for familieanliggender i EU skal vre geners og ikke diskriminerende .
<SPEAKER ID=25 NAME="Vitorino">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne igen takke ordfreren for den udmrkede betnkning og bekrfte , at Kommissionen vil kunne medtage det store flertal af de stillede ndringsforslag i vores ndrede forslag , som jeg om lidt vil prsentere .
<P>
Lad mig g til de to kontroversielle sprgsml under denne debat .
For det frste m man vedrrende artikel 2 og familiebegrebet erkende , at en harmonisering af betingelserne for opholdstilladelse for borgere i EU ikke m fre til , at vi ptvinger medlemsstaterne en ndring af deres lovgivning om definition af familiestatus .
Jeg forstr denne debat og vanskeligheden ved p den ene side at sikre forenelighed med artikel 13 i traktaten , der er retsgrundlaget for bekmpelse af diskrimination , herunder diskrimination mod ugifte par eller par af samme kn , nr traktaten p den anden side undtager familielovgivningen fra EU ' s kompetenceomrde .
P dette meget flsomme omrde m Kommissionen respektere den udvikling , der indfres i medlemsstaternes lovgivning og m vre fleksibel her .
Der er ikke nogen juridisk universallsning for denne art de facto-partnerskaber eller for registrerede partnerskaber eller gteskaber med partnere af samme kn .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at vi ikke br overdrive omfanget af de praktiske vanskeligheder , som ugifte par eller par af samme kn mder i forbindelse med udvelsen af deres opholdsret .
Nr to mennesker faktisk er borgere i EU , har de begge opholdsret i kraft af artikel 18 i traktaten , uafhngigt af arten af deres forhold .
Men jeg erkender , at problemet opstr , hvis en af dem er borger i et tredjeland .
I jeblikket foreslr Kommissionen at definere gteskab med reference til termen " gteflle " , og vi prver ikke at definere denne term .
Faktisk er der i jeblikket kun to medlemsstater , hvor lovgivningen anerkender en forbindelse mellem personer af samme kn som gteskab .
<P>
I henhold til afgrelser fra Domstolen betegner termen " gteskab " en forbindelse mellem personer af modsat kn .
Kommissionen foretrkker i jeblikket at flge Domstolens afgrelser og at bruge en formel , der giver mulighed for en progressiv fortolkning af dette begreb p basis af fremtidig udvikling i medlemsstaternes lovgivning .
<P>
Hvad angr ugifte , herunder registrerede partnere , mener Kommissionen ogs , at en anerkendelse af disse forhold m ske under hensyntagen til vrtslandets lovgivning .
Jeg forstr argumentet om gensidig anerkendelse , men man m vre meget forsigtig , nr man anvender det .
Anerkendelse med henblik p opholdstilladelse for ugifte partnere p basis af lovgivning i oprindelsesmedlemsstaten kunne give problemer i de medlemsstater , hvis familielovgivning ikke anerkender disse muligheder .
Hertil kommer , at princippet om ikke-diskrimination forudstter , at vrtsmedlemsstaten behandler ugifte par fra andre medlemsstater p samme mde som sine egne borgere .
Jeg mener derfor , at alle isr p dette omrde m vre enige i , at vi ikke br skabe omvendt diskrimination .
Det ville vre det faktiske resultat af et sdant forslag .
<P>
Jeg vil meget nje flge med i Deres debat i morgen og forhandlingerne i Rdet .
Jeg er sikker p , at De alle er opmrksomme p vanskelighederne i denne debat og medlemsstaternes forskellige holdninger .
<P>
Ordfreren har stillet et ndringsforslag til artikel 21 angende ligebehandling , der sigter mod at udelukke folk uden for erhverv fra social bistand i de frste seks mneder i stedet for i de frste fire r , hvor de opholder sig i en anden stat , indtil de fr permanent opholdstilladelse , som det er beskrevet i Kommissionens forslag .
Jeg er opmrksom p , at Kommissionens tekst m tilpasses den dom , der for nylig faldt ved Domstolen om dette omrde , og hvoraf det fremgik , at enhver borger , der legalt opholder sig i en anden medlemsstat , skal have samme behandling som dens borgere p det sociale omrde .
Men til trods for , at hr . Santinis ndringsforslag gr i den rigtige retning , er det ikke muligt at acceptere det i dets nuvrende form , da det ikke er helt i overensstemmelse med den afgrelse fra Domstolen , som jeg lige har refereret til .
Kommissionen anser det for bedre at tage forslaget op til fornyet overvejelse og at se njere p indholdet af afgrelsen fra Domstolen .
Vi vil fremstte et ndret forslag s snart som muligt .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Fru formand , jeg vil gerne stille kommissren et sprgsml .
Han sagde , at det eneste problem for et par i et registreret partnerskab er , nr en af dem er fra et tredjeland .
Hvis de begge er EU-borgere , kan de i henhold til artikel 18 begge uafhngigt af hinanden flytte til en anden stat .
Det er rigtigt , men hvad de mister er status som registreret partnerskab og de skattemssige og sociale rettigheder , der flger hermed - f.eks. retten til at blive anerkendt som nrmeste prrende , hvis en af dem er p hospitalet .
Hans svar tager ikke hjde for dette problem .
<P>
Det drejer sig ikke kun om indvandring , det drejer sig ogs om anerkendelse som familie .
Jeg tror ikke , han kan komme uden om dette , og jeg mener , at argumentet om gensidig anerkendelse har stor vgt ligesom i andre sektorer , ssom strafferetten .
<SPEAKER ID=27 NAME="Vitorino">
Fru formand , fru Ludford har naturligvis ret , men hendes bemrkning rejser et andet problem , der drejer sig om lovgivningen i det vrtsland , der diskriminerer mod uregistrerede par .
Man m erkende , at partnere , der ikke mister de privilegier , de har i oprindelseslandet , vil have et privilegium , som borgerne i vrtslandet ikke har .
Det er det , der er kernen i problemet .
<P>
Jeg respekterer Deres opfattelse , fru Ludford , og jeg ser frem til drftelsen med Rdet under den flles beslutningsprocedure og proceduren med kvalificeret flertalsafgrelse , som De kender langt bedre end jeg .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=29 NAME="Zrihen (PSE)">
Betnkningen og forslaget til direktiv er et vigtigt skridt hen imod konkretisering af et grundlggende element i det europiske borgerskab nemlig en reel fri bevgelighed for personer i EU .
<P>
Jeg vil trods alt fremstte en kritik vedrrende et aspekt , som desvrre ikke er taget i betragtning .
<P>
Der er reelt et misforhold mellem statsborgere fra en medlemsstat og statsborgere fra en anden medlemsstat , der p permanent basis opholder sig i den frste medlemsstat , og som har en permanent ret til ophold , der er bekrftet ved udstedelsen af en opholdstilladelse .
Disse personer bliver fortsat stillet ringere end de nationale statsborgere , nr det drejer sig om overskridelse af en indre grnse i EU , for de br sledes medbringe et pas eller et identitetskort , der er udstedt af det land , som de er statsborgere i , hvilket giver flere procedurer og administrative omkostninger .
<P>
Det er beklageligt , at en anledning til at stoppe denne uretfrdighed ikke er blevet udnyttet enten med forslag om et system med europiske identitetskort eller med forslag om , at en permanent opholdstilladelse betragtes som et identitetskort i forbindelse med overskridelse af EU ' s indre grnser .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0010 / 2003 ) af Terrn i Cus for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens forslag med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p beskftigelse som lnmodtagere og udvelse af selvstndig erhvervsvirksomhed ( KOM ( 2001 ) 386 - C5-0447 / 2001 - 2001 / 0154 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=32 NAME="Vitorino">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren , fru Terrn i Cus , og alle de , der har bidraget til denne meget positive betnkning , som vi behandler i dag .
<P>
Med dette direktivforslag fremlgger vi en ramme , som , nr den er vedtaget , vil f medlemsstaterne til at vre mere bne og gennemskuelige med hensyn til deres indvandringspolitik .
Det er i hj grad et fremskridt .
I dag kender medlemsstaterne ikke virkelig hinandens indvandringspolitik .
Mange af de nationale indvandringspolitikker har indtil nu vret gennemfrt gedulgt .
Hvad offentligheden ved er , at de , der kommer ulovligt ind , ender med at f deres forhold legaliseret af medlemsstaterne p den ene eller den anden mde .
<P>
Vores forslag er et frste skridt , der sigter mod at gre en ende p dette mnster .
Indvandrere m kunne komme lovligt ind og f arbejdstilladelse og rettigheder , hvis der er arbejde - og det er vi i stigende grad opmrksomme p , at der er - som ikke kan besttes p basis af det nationale jobmarked .
I denne forbindelse m det ppeges , at sdanne rettigheder ikke dkker retten til at forblive i EU som arbejdsls .
Forslaget hjlper yderligere med til at strmline besvrlige procedurer og bringe klarhed og juridisk sikkerhed .
<P>
Men som vi klart har sagt i vores meddelelse om indvandringspolitik af november 2000 , agter vi ikke pr. direktiv at bestemme det antal indvandrere , som vores konomier og samfund er parate til at optage .
Forslaget til direktiv overlader denne beslutning til medlemsstaterne , der sammen med deres civile samfund og frem for alt deres lokale og regionale myndigheder ved , hvor mange de er i stand til at integrere .
<P>
Jeg vil derfor understrege , at dette forslag , som jeg altid har sagt , ikke tillader , at en eneste indvandrer fr adgang til EU ' s arbejdsmarked .
Kommissionen vil bestemt ikke skabe en subjektiv ret til indvandring .
Dens forml er simpelthen at harmonisere procedurerne for adgang , og den mener , at en sdan harmonisering er ndvendig .
Vi nsker simpelthen , at medlemsstaterne skal underrette hinanden og Kommissionen om , hvad der sker , s alle kan lre af hinandens erfaringer og finde ud af , hvad den ekstra vrdi ved en lsning p europisk plan kunne vre .
Og det s meget mere som vi for det meste lever i et omrde uden grnser , hvor beslutninger pvirker vores naboer .
EU m primrt mobilisere sine nuvrende menneskelige ressourcer , herunder vandrende arbejdstagere , der allerede nu bor legalt i EU .
<P>
Der m gres meget mere ved uddannelse og for at f ldre mennesker samt kvinder ind p arbejdsmarkedet .
I denne forbindelse giver forslaget en klar fortrinsstilling til det hjemlige arbejdsmarked .
Der er derfor ingen uforenelighed mellem forslaget og kampen mod arbejdslshed .
Vores arbejdslse har fire uger til at mde op og tage arbejde uden konkurrence fra fremmede arbejdstagere .
Men i betragtning af at vores arbejdslse ikke altid er villige eller i stand til dette , indebrer den aldrende befolkning og den dermed forbundne mangel p kompetencer , at begrnsninger for legal indvandring risikerer at bringe vores konomiske sundhed i fare .
Som jeg allerede har sagt , selv hvis medlemsstaterne skulle st over for mangel p arbejdskraft , vil det st dem frit for at lgge loft over det totale antal indvandrere , de er parate til at tage imod , hvis de f.eks. mener , at deres samfund allerede har en for stor integrationsbyrde .
<P>
Antallet af indvandrere er noget , vores borgere prioriterer meget hjt , og et af de omrder , hvor de klart forventer , at vi hndterer dette p europisk niveau .
Jeg hber , at denne debat og dens indvirkning p Rdet vil gre det muligt for os at gre fremskridt .
<SPEAKER ID=33 NAME="Terrn i Cus (PSE)">
Fru formand , vi har sagt tusind gange her i Parlamentet , at en generel europisk indvandringspolitik frst m baseres p etableringen af lovfstede indvandringsregler og dernst p strke instrumenter , der kan sikre , at disse regler bliver overholdt .
I dag drfter vi et forslag til direktiv , som vil udgre hjrnestenen i denne politik , et direktiv , som Rdet naturligvis ikke har gjort mange fremskridt med .
Parlamentet burde ogs have afgivet sin udtalelse for noget siden , men vi er altid bagefter i disse sprgsml .
<P>
Jeg har valgt dette jeblik til at fremlgge en betnkning , fordi det grske formandskab for frste gang i lang tid har sat sprgsmlet om lovlig indvandring p den politiske dagsorden , hvilket glder mig .
<P>
Kommissionens direktivforslag har til forml at harmonisere betingelserne for indrejse og ophold for borgere fra tredjelande , der agter at rejse til en medlemsstat af beskftigelsesmssige grunde .
Det giver mulighed for indrejse for arbejdstagere fra et tredjeland i tilflde af , at stillingen ikke kan besttes af en borger fra det pgldende land eller en anden medlemsstat i Unionen eller af en bosat i et tredjeland med ret til at melde sig p arbejdsmarkedet .
Forslaget krver en kontrakt fra begyndelsen for den vandrende arbejdstager , bortset fra dem , der af andre grunde har lovligt ophold inden for EU .
Opholdstilladelsen og arbejdstilladelsen skal kombineres i et enkelt dokument .
<P>
Vedtagelsen af dette direktiv vil indebre anerkendelse af behovet for juridiske kanaler for indvandring for at skabe en mere gennemskuelig ramme med enklere procedurer , der vil give de konomiske aktrer flere muligheder og styrke indvandrernes rettigheder .
<P>
For mit vedkommende glder jeg mig over Kommissionens forslag .
Jeg beklager kun , at Kommissionen , uden tvivl som et udslag af realisme , ikke har vret i stand til at afspejle nogle af de ider , den har fremlagt i tidligere meddelelser , i dette forslag til direktiv , for jeg mener oprigtigt , at vi ikke kan blive ved med at kopiere de modeller for kontrol med indvandring , der blev anvendt i sidste rhundrede , da industrisamfundet var p sit hjeste , men at vi m kunne forestille os nye procedurer , der passer til vores verden , til et samfund og et arbejdsmarked , der opererer efter principper , som er meget forskellige fra dem , man s i rtierne efter krigen .
Nogle af de foranstaltninger , Kommissionen har set p , ssom bevgelighed , gik i den rigtige retning , og virkeligheden vil tvinge os til at vende tilbage til dem .
<P>
Fru formand , dette er kun en betnkning efter hringsproceduren .
Jeg ville have foretrukket at udarbejde et beslutningsforslag i stedet for en rkke ndringsforslag - som nppe vil blive lst eller taget i betragtning af dem , der har reelle befjelser til at trffe beslutninger .
Men vi har af proceduremssige grunde , mttet fremlgge en pakke med ndringsforslag , og de skal afspejle to fundamentale forhold .
<P>
For det frste en strk vilje og et strkt signal for en europisk indvandringspolitik .
Vi har brug for klare regler , som kan overholdes .
Vi har derfor afvist de ndringsforslag , i srdeleshed dem , der er blevet forelagt af PPE-DE-Gruppen , der har til forml at ndre direktivet til en slags henstilling , som medlemsstaterne kan rette sig efter eller lade vre .
Ej heller har vi accepteret de ndringsforslag , der indfrte andre krav end beskftigelse , og som var vanskelige at verificere .
Hvis vi accepterer , at muligheden for at udfre et stykke arbejde er det , der legitimerer indrejse og ophold i Unionen , s m vi sikre , at dette system virker .
Ved at krve , at indvandreren har en kontrakt eller et fast tilbud , mens han endnu opholder sig i oprindelseslandet , regulerer vi herved tilgangen i overensstemmelse med arbejdsmarkedet .
Selv i en situation med arbejdslshed ville det simpelthen blive lammet .
<P>
For det andet m vi fastlgge regler , som kan overholdes , og derved tilskynde til indvandring ad regulre kanaler og forhindre illegale kontrakter , samt forhindre indvandrede arbejdstagere i af bureaukratiske grunde at ende i en ulovlig situation , nr de frst er kommet ind i Unionen , og vi m s vidt muligt afskrkke indvandrere uden tilladelse fra at rejse ind .
Vi har foreslet tre ting i denne forbindelse : at folk med lovlig opholdstilladelse i Unionen , eller som er her lovligt af anden grund eller er rejst ind med opholdstilladelse og har mistet den , kan genvinde deres juridiske status og ikke permanent befinde sig i en ulovlig situation , og at medlemsstaten , hvis den nsker det , kan oprette seks mneders visa for arbejdssgende .
<P>
Andre elementer , vi har indfrt , er styrkelsen af lige betingelser for arbejdstagere med henblik p at forhindre alle former for diskrimination og fremvkst af et andenklasses arbejdsmarked , som bde indvandrere og det pgldende lands arbejdstagere ville blive ofre for .
Vi har ogs til hensigt at give arbejdstagerne de samme rettigheder og pligter og mulighed for at bevge sig frit inden for medlemsstaten - af indlysende grunde tror jeg ikke , vi behver at g lngere - og generelt at reducere fristerne og de bureaukratiske forhindringer for at ivrkstte denne indvandringspolitik .
<P>
Som vores borgere og deres reprsentanter , og som Unionens arbejdsgivere , hber jeg , at vi kan skabe klare regler baseret p kriterier om effektivitet og ikke p ideologiske problemer , der ikke er til meget nytte .
<SPEAKER ID=34 NAME="Lambert (Verts/ALE)">
Fru formand , jeg takker ordfreren .
Jeg er ogs glad for at se , at visse ndringsforslag , der blev stillet af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender - men ikke accepteret af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - er blevet stillet af en rkke forskellige politiske grupper her i Parlamentet .
Flertalsholdningen i mit udvalg er , at det er ndvendigt at simplificere procedurerne og gre dem mere gennemskuelige .
<P>
Vi har fra et antal respektable virksomheder hrt om , hvor lang tid det kan tage at f arbejdstilladelse til deres ansatte , hvilket har skubbet nogle i retning af at bruge turistvisa for at f deres ansatte ind i landet for at opfylde kontraktlige forpligtelser , og for andre har frt til tab af forretningsmuligheder .
Vi har hrt fra sm og mellemstore virksomheder uden personaleafdelinger , hvor kompliceret det kan vre at finde den person , man nsker , og hndtere papirarbejdet , og hvor lang tid det kan tage , fr den pgldende faktisk begynder at arbejde .
<P>
Vi har hrt fra enkeltpersoner , hvilken frustrerende og latterlig proces det kan vre , nr en ansgning bliver forsinket af mindre tekniske grunde , og ingen har ansvaret for at oplyse den pgldende om , hvad grunden er .
Vi har ogs hrt om problemet med , at man bliver ndt til at vende tilbage til sit oprindelsesland med store udgifter og til stort besvr for at ansge om en ny arbejdstilladelse i forbindelse med et nyt job .
Det var fra en ansat i UNICE , arbejdsgiverforeningen .
<P>
Derfor sttter vi de ndringsforslag , der drejer sig om at stramme tidsplanen og reaktionstiden med hensyn til arbejdstilladelser , og kravet om at informere ansgeren om problemer i en ansgning og om at g vk fra , at arbejdsgiveren skal pvise behovet endnu en gang , fr en indbygger i et tredjeland kan bestte en stilling , hvis den bliver ledig inden for 12 mneder - selv om vi p baggrund af de rdselshistorier , vi har hrt om , hvor lang tid det kan tage at f tilladelse , mske br forlnge denne frist yderligere .
<P>
Vi har prvet at komme af med noget af dobbeltarbejdet med hensyn til , hvad henholdsvis arbejdsgiveren og staten skal gre for at forsge at behandle arbejdstageren som en ansvarlig voksen .
Vi har stttet ECOSOC ' s forslag om at se p iden om en tilladelse for arbejdssgende , der kan vre til stor nytte for sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=35 NAME="Von Boetticher (PPE-DE)">
Fru formand , i Udvalget for Andragender modtager vi nogle henvendelser , som handler om manglende indvandringsmuligheder i Europa . Ogs derfor er der behov for et sdant direktiv .
Hr. kommissr Vitorino , De har ogs ret i , at det efter dette direktivs ikrafttrden fortsat skal vre op til medlemsstaterne at afgre , om og i givet fald i hvilket omfang de nsker indvandring .
Men med dette direktivforslag sender De naturligvis et signal , og dette signal er , at der eksisterer et krav p indvandring .
Men De skal heller ikke p torsdag hjem til et land , hvor der i jeblikket er 4,6 millioner arbejdslse !
Eller lad mig sprge p en anden mde : Findes der skoler i Portugal , hvor halvdelen af brnene ikke lngere forstr portugisisk ?
<P>
Det er rigtigt , at vi har brug for en ordning for legal indvandring , og denne indvandring skal vi styre . Men det er ogs rigtigt , at vi i jeblikket har konomiske og uddannelsespolitiske problemer og derfor ikke de ndvendige arbejdspladser til vores egne medborgere .
Derfor sender De med dette direktiv trods nogle gode takter det forkerte signal p det forkerte tidspunkt .
De vil f.eks. ogs give en tredjelandsstatsborger retskrav p at indvandre , hvis han bl.a. kan bevise , at der har stet en stilling ledig i fire uger . Og De , kre fru Terrn i Cus , vil sgar underbyde dette forslag med Deres treugersfrist !
Det minder mig om vddelbet i en James Dean-film , hvor det drejede sig om , hvem der sprang sidst ud af en bil , der krte mod afgrunden .
Filmen hed i vrigt i den tyske version " For de ved ikke , hvad de gr " .
<P>
I Tyskland er der mange ubesatte stillinger , trods hj arbejdslshed .
Det skyldes til dels ogs et forldet uddannelsessystem .
Deres budskab er nu , at vi ikke skal bekymre os om uddannelsesreformer i vores egne lande . Vi bestter bare stillingerne med indvandrere .
Men det kan ikke vre lsningen !
<P>
Og derfor vil jeg gerne gentage , at forslaget er godt ment , men det sender et forkert signal . Og som De ved , hr. kommissr , mener jeg i vrigt , at konventet skal blive endnu modigere .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , med dette direktiv fremlgger kommissr Vitorino det brende europiske lovforslag for indvandring til Europa .
Her flger han en helt bestemt systematik . Han bner de europiske arbejdsmarkeder for indvandring generelt og giver undtagelsesvis medlemsstaterne mulighed for at reducere indvandringen under hensyntagen til den aktuelle nationale optagelseskapacitet , om ndvendigt til nul .
Det sker i en tid , hvor vi i Europa har 15 millioner arbejdslse - alene i mit land er tallet p vej mod fem millioner .
Alle eksperter siger , at det vil vare ved i flere r frem , og man kan derfor uden videre konstatere , at der i mange r frem ikke vil vre noget generelt behov for arbejdskraft i Europa .
<P>
Der findes et behov inden for visse sektorer , visse brancher , i visse regioner og temporrt , men netop ikke principielt og generelt .
Derfor vil presset p arbejdsmarkederne i Europa vokse , hvis dette direktiv skulle blive til lov , og det vil ske p bekostning af dem , som allerede er arbejdslse , og ikke mindst p bekostning af de legale tredjelandsstatsborgere , som findes i EU , og som i forvejen lider under strre arbejdslshed end EU-borgerne .
Denne mulighed bner De , hvis en stilling ikke kan besttes inden for fire uger .
Hjemme hos os i Tyskland var en stilling sidste r i gennemsnit ubesat i godt 70 dage fra opslag til tiltrdelse .
Det vil sige , at denne fireugersfrist er latterligt kort og som sagt vil ge presset p arbejdslsheden hos os ganske betydeligt .
<P>
Det er problematisk , at dette system er forbundet med et retskrav , for hvis en ansgning bliver afslet , skal ansgerne kunne indbringe sagen for de nationale domstole .
Den slags sager har vi allerede srdeles drlige erfaringer med i forbindelse med asylsager , og derfor nsker vi ikke at opleve det en gang til i forbindelse med indvandringen .
Det hele skrpes desuden dramatisk i den rede kollega Terrn i Cuss betnkning , for flertallet i udvalget har slettet netop den bestemmelse , som hr . Vitorino havde indfjet i sit forslag , nemlig den nationale styringsmulighed , s der kun er bningen tilbage .
Desuden skal selv illegale indvandrere efter hendes mening have mulighed for at sge om arbejdstilladelse , hvilket er det samme som en prmie for illegal indrejse . Det kan man naturligvis fornuftigvis heller ikke tilslutte sig .
<P>
Rdet har tygget p dette forslag siden juli 2001 .
Jeg er helt sikker p , at Terrn i Cus-betnkningen vil lande i Rdets store papirkurv , og ogs kommissr Vitorino kommer til at ndre sit forslag markant , hvis han skal have en chance for at finde det ndvendige flertal .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissren og ordfreren for hendes betnkning .
Jeg bifalder i hj grad princippet om , at dette er blevet fremlagt til debat .
Det er et vsentligt skridt i retning af en flles europisk indvandringspolitik .
Uden juridiske ressourcer griber mange til farlige og ulovlige mder at krydse grnserne p .
Uden lovlig indvandring m vi kmpe hrdt for at n vores ml , at gre Europa til den mest konkurrencedygtige konomi i verden inden udgangen af 2010 .
<P>
Jeg blev ked af , hvad hr . Nassauer sagde .
Vi m komme videre i debatten .
Der er 350 millioner mennesker i EU i jeblikket , og snart vil der vre ca . 500 millioner .
Han har fremhvet , at 50 millioner af dem mske vil vre arbejdslse , heraf 5 millioner i Tyskland .
Men som hr . Nassauer vil vide , og som vi har hrt under den tidligere debat , er det ikke s let , som vi gerne ville have det , for folk at flytte fra et EU-land til et andet .
Vi m bestemt gre mere for at lette dette , men i mellemtiden m vi ogs gre mere for at f lovlig indvandring , s vi sikrer , at de ledige stillinger , vi har , bliver besat .
Vi m ogs sikre , at der er sikkerhedsforanstaltninger , for nr vi tilskynder borgere fra tredjelande til at flytte til EU , m vi ogs sikre os , at vi ikke berver disse lande de meget vigtige nglearbejdstagere , som de har brug for for at udvikle sig .
Vi vil ikke tage alle lgerne , sygeplejerskerne og lrerne fra udviklingslandene , simpelthen fordi vi har brug for dem .
Men p den anden side nsker vi heller ikke at sige til borgere i tredjelande : " I kan komme ind i EU , men de eneste job , I kan f , er elementre , fysiske , modbydelige job , som vi ikke har lyst til at bestride " .
S vi m f en ordentlig balance med lovlig indvandring , der respekterer individerne og deres forhold , og som sttter bde tredjelandene og EU .
<P>
Det Forenede Kongerige har mske ikke valgt at g ind for denne foranstaltning i jeblikket , men jeg bidrager til denne debat og deltager i den ligesom andre britiske medlemmer , fordi vi nsker at sikre os , at vi fr en fornuftig lovgivning med fornuftige bestemmelser , s Det Forenede Kongerige vil vre i stand til at vlge at tilslutte sig det i fremtiden .
<SPEAKER ID=38 NAME="Srensen (ELDR).">
Fru formand , p vegne af den liberale gruppe vil jeg gerne hilse betnkningen af Terrn i Cus velkommen .
Det er en vigtig og ndvendig betnkning .
Betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p beskftigelse som lnmodtagere eller udvelse af selvstndig erhvervsvirksomhed er meget forskellige i de enkelte medlemsstater .
Kun f flles regler og procedurer er gldende i alle medlemsstaterne , og dette medfrer , at der ikke eksisterer et legalt og administrativt vrktj , der kan bidrage til en bedre styring af migrationsstrmmene .
Forslaget vil rette op p denne situation .
<P>
Med direktivets vedtagelse vil der blive fastsat flles regler for tredjelandsstatsborgeres rettigheder og pligter .
Direktivet vil tillige sikre en retfrdig hndhvelse af de eksisterende regler .
Med forslaget ges adgangen til arbejdskraft , og dermed styrkes fleksibiliteten og mobiliteten p det europiske arbejdsmarked .
Samtidig rummer direktivet tilstrkkeligt strke sikkerhedsklausuler til at begrnse den konomiske migration .
<P>
Jeg mener , at vedtagelsen af denne betnkning vil indebre nogle klare gevinster .
Dels vil der inden for EU-omrdet blive skabt en proceduremssig klarhed og en tiltrngt harmonisering af reglerne for denne gruppe af tredjelandsstatsborgere .
Derudover vil forslaget ge retssikkerheden for denne gruppe af legalt indrejste og selvforsrgende tredjelandsstatsborgere .
Endelig vil forslaget give medlemsstaterne et redskab , der sikrer , at de hurtigt kan reagere p forandringer i de konomiske og demografiske omstndigheder p arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg hber , i modstning til en foregende taler , at forslaget vil blive godt modtaget i Rdet med henblik p en hurtig vedtagelse .
Forslaget har lnge get p omgang mellem institutionerne , og det er derfor vigtigt , at Rdet ikke lgger hindringer i vejen p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Fru formand , kre kolleger , det forslag , vi har behandlet i dag , sigter mod at fastlgge en harmoniseret juridisk ramme for betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold .
Man kan konstatere , at EU stadig nrer en smule frygt over for dette emne .
Vi kan kun beklage hykleriet fra de europiske politikeres side .
Mens alle lande ser udviklingsbistanden som et middel til bekmpelse af den illegale indvandring , reduceres budgetterne til samarbejde , og man bidrager uden skrupler til en hjerneflugt ved ikke at ptage sig noget ansvar for uddannelse .
Man tver ikke med at foretage en udvlgelse af de gode indvandrere , som er dem , der tjener vores interesser , og til de andre bruges klausulerne om fornyet adgang i samarbejdsaftalerne for lettere at udvise de illegale indvandrere , som allerede har skabt sig et socialt og fagligt liv , og som fuldt ud deltager i opbygningen af Europa .
Man opfylder derved medlemsstaternes konomiske og demografiske behov ved udnyttelse af en kontrolleret indvandring , der frst og fremmest tjener til at dkke over manglen p arbejdskraft og til at kompensere for den demografiske ubalance , der kan udnyttes og bruges p nde og unde uden at bekymre sig hverken om disse personers fremtid og deres beskyttelse eller om overholdelse af deres grundlggende rettigheder ssom ret til sundhed , uddannelse og bolig .
<P>
Ja , fru Terrn i Cus har ret .
Indvandringssprgsmlet skal indg i et globalt og langsigtet aspekt i EU ' s flles politik .
I den forbindelse skal sprgsmlene om forvaltning af indvandringsstrmmene behandles , herunder visumpolitikken , den grundlggende politik , politikken om familiesammenfring , srligt vedrrende rettigheder i forbindelse med det europiske borgerskab , samt den nye definition af udviklingsbistanden , der krver et virkeligt samarbejde .
Selv om en af konklusionerne fra Tampere var at sikre lige behandling af tredjelandsstatsborgere , er vi langt fra dette ml , nr vi ser nrmere p betingelserne for indrejse og ophold , men ogs vedrrende borgerrettighederne , srligt den frie bevgelighed , retten til at leve i familier eller de rettigheder , der br vre knyttet til ophold og ikke til nationalitet .
<P>
Hvis den europiske lovgivning gr det muligt at gre arbejdere fra tredjelandene til en billig arbejdskraft , en slags kanonfde for det farlige arbejde , vil EU tabe hele den trovrdighed , som Unionen via programmer til bekmpelse af diskrimination har brugt r p at opbygge . Det er programmer , som Unionens idealer om retfrdighed og frihed tvinger den til at forsvare .
Enhver ved , at borgernes Europa ikke kan bygges p diskrimination , som medfrer uretfrdighed og udvisninger , og som fremmer racismen .
Det er derfor vores ansvar at udarbejde en flles humanitr indvandringspolitik , som respekterer de grundlggende rettigheder og endnu en gang bekrfter , at indvandring er en chance for Europa .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , det forslag til direktiv , som vi behandler i dag , sigter mod p europisk plan at harmonisere reglerne for udstedelse af arbejdstilladelser til tredjelandsstatsborgere .
Derved opstr det frste store problem : Hvilket forml tjener den helt njagtig ?
<P>
I begrundelsen nvnes tre argumenter .
For det frste er de nuvrende bestemmelser vedrrende adgang for arbejdstagere fra tredjelande meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat .
Men hvor er problemet ?
Det er tvrtimod godt , at det i henhold til subsidiaritetsprincippet er sledes , at den enkelte stat kan tilpasse reglerne for adgang af fremmede arbejdstagere til behovene i samfundet og p arbejdsmarkedet .
<P>
Den anden grund er , at ansgerne og arbejdsgiverne stder mod nationale administrative procedurer , der ofte - det fr vi fortalt - er meget komplekse .
Men endnu en gang er det et problem , der henhrer under medlemsstaternes ansvar , og EU ' s instanser kan derfor ikke blande sig .
<P>
Den tredje begrundelse er , at lovgivningen om indvandring af arbejdstagere fra tredjelande bliver en hjrnesten i den generelle indvandringspolitik .
Det beviser ingenting , for Amsterdam-traktaten har ikke gjort den generelle indvandringspolitik flles .
Desuden skal hjrnestenen efter min mening , hr. kommissr , snarere vre bekmpelse af den illegale indvandring og ikke udstedelse af arbejdstilladelser .
<P>
Nr alt kommer til alt , er denne flles harmonisering af arbejdstilladelser ikke begrundet .
Den har kun den fordel , at den bner en lille smule for indvandringspolitikken , sknt der allerede er alt for mange arbejdslse .
Som eksempel vil jeg citere den overraskende bestemmelse i forslagets artikel 29 , stk . 4 , som faststter , at en medlemsstats afvisning af udstedelse af en arbejdstilladelse til en tredjelandsstatsborger skal indeholde " en begrundelse baseret p objektive og verificerbare kriterier " .
Jeg mener , at udstedelsen af en arbejdstilladelse til en tredjelandsstatsborger er et regale , og at staterne ikke skal stkkes p dette omrde navnlig i den nuvrende konomiske situation , hvor de har brug for at sikre deres vsentlige interesser .
Ydermere fastlgger forslaget til direktiv grundlaget for en endnu strre centralisering p et senere tidspunkt .
Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har forstet det s godt , at det gr i brechen herfor og foreslr , at andre af statens befjelser ophves f.eks. retten til at indstille udstedelsen af tilladelser med henvisning til manglende modtagekapacitet .
Man kan se , hvor vi er p vej hen , hvis direktivet vedtages .
Men det krnker helt benlyst subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet , som vi jo hele tiden hrer om , hvilket jeg hber , at nogle i Rdet vil stoppe .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , kommissren har ret , nr han siger , at dette er et frste forsg p at skabe flles regler for legal indvandring af selvstndige og arbejdskraft .
Jeg synes ogs , det er positivt , hvad der bliver foreslet i mange enkeltpunkter , som f.eks. den - selvflgelige - mulighed for begrnsning fra medlemsstaternes side , for at faststte , hvilke og hvor mange arbejdere der skal komme ind i EU , eller udvisning af forbrydere eller dokumentation for konomiske midler og lignende .
<P>
Der er mange positive ting i forslaget , men der er to principielle problemer for os i PPE-DE-Gruppen .
Efter vores opfattelse overskrider Kommissionens forslag for det frste EU ' s kompetence inden for lovgivningen .
Hvor der i EF-traktaten findes enkelte regler om indvandring , drejer det sig her om at faststte en generel regulering fra EU ' s side .
Vi nsker , at hovedkompetencen fortsat skal ligge hos medlemsstaterne , og vi nsker , at EU regulerer det , som tilkommer EU , nemlig hvordan tredjelandsstatsborgeres indrejse i EU skal reguleres , f.eks. via et arbejdsvisum og tilhrende kontroller , og hvordan den frie bevgelighed i EU s skal reguleres .
Det er det hele , og sdan skal det blive ved med at vre !
<P>
Kommissionen vlger ogs en forkert indholdsmssig indfaldsvinkel for sit forslag , fordi den gr ud fra , at det generelt er ndvendigt med indvandring .
Det er imidlertid en kendsgerning , at situationen i de forskellige medlemsstater er helt forskellig , bde hvad angr kvalifikationerne hos de arbejdstagere , som skal indvandre , og hvad angr omfanget af den indvandring , der er behov for .
Heraf udleder Kommissionen en ret til indvandring , som oven i kbet skal kunne indbringes for domstolene .
Det findes intetsteds i verden , og det vil vi heller ikke have !
Og nr dette forslag s endda bliver udvidet med forslag , som kommer fra udvalget , s gr betnkningen s vidt , at vi ikke kan stemme for den .
Vi nsker nogle principielle regler , hvad indrejsen i EU angr , men vi vil ikke have generelle regler , som i vidt omfang skubber medlemsstaternes kompetence af banen !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Hr. formand , for at opn lovgivning p indvandringsomrdet p fllesskabsplan , br vi vre srlig opmrksomme p de positive virkninger af indvandringen , noget vi drfter her i dag .
Jeg kommer fra et land - Spanien - hvorfra mange borgere indtil for f r siden udvandrede for at sge arbejde , og i dag er vi et land , hvor vi takket vre vores vkst og stabilitet modtager mange indvandrere , der sger arbejde , ofte respektabelt arbejde , mennesker , der utvivlsomt yder et positivt bidrag til vores virksomheder og ofte udfrer arbejde , som vores egne borgere afviser .
<P>
Den aktuelle realitet , nu hvor strmmen af indvandrere hele tiden vokser , afspejles hver dag i den spanske presse .
Vi ser tusinder af marokkanere og afrikanere fra omrder syd for Sahara , der kommer til vores land og sger arbejde .
<P>
I betragtning af dette , der ikke begrnser sig til Spanien , m vi sge en mde , hvorp vi kan kontrollere og regulere forholdene for at forhindre fremvksten af netvrk , der handler med indvandrere .
<P>
Kampen mod ulovlig indvandring krver regulering af den lovlige indvandring .
Hvis der er beskftigelsesmuligheder , og vi ikke giver muligheder for lovlig indvandring , vil vi fremme den ulovlige indvandring og sammen med den arbejde , der ofte er umenneskeligt , urligt og undertiden grnser til udbytning .
<P>
Jeg glder mig derfor over Kommissionens forslag , eftersom det fremmer en koordineret konomisk indvandringspolitik .
Men som andre ordfrere fra min gruppe har sagt , m vi opretholde medlemsstaternes kompetence til at regulere , hvor mange indvandrere de kan modtage for at f dkket deres arbejdskraftbehov .
<P>
Vi m vre fornuftige .
At give indvandrere adgang til vores arbejdsmarked kan blive et problem i fremtiden , nr situationen i vores lande ndrer sig , og vores arbejdsmarkeder fr hjere arbejdslshedstal end i jeblikket .
<P>
Vi kan ikke give direkte adgang til arbejdsmarkedet for ulovlige indvandrere , i srdeleshed dem , der er kommet lovligt ind , men som nu opholder sig ulovligt p vores omrde , folk , der er desperate efter at finde arbejde .
Det ville utvivlsomt fre til udnyttelse fra mange arbejdsgiveres side og til den udbytning , jeg nvnte tidligere .
<P>
Vi m forbedre alle mulige mekanismer for beskftigelse af indvandrere fra deres oprindelsesland .
Vi m give arbejdsgiverne mulighed for at beskftige disse indvandrere , s forholdet mellem indvandrerne i oprindelseslandet og arbejdsgiverne bliver s smidigt som muligt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi alle er enige om , at vi absolut har brug for indvandring i EU , fordi vi , hvad arbejdskraften angr , i vores erhvervsliv ganske enkelt ikke lngere kan klare os med de aktuelle tal .
Derfor er indvandringen meget ndvendig .
Det er ogs klart , at denne indvandring skal styres optimalt og naturligvis ogs skal tjene arbejdsmarkedets krav og samtidig befolkningens interesser , ogs indvandrernes .
Det er vi alle enige om .
Det er ogs en selvflge , at vi fr behov for arbejdskraft inden for nogle erhvervsomrder og ikke inden for andre .
Ogs det er vi enige om .
Det er ogs klart , at vi hverken kan eller vil tillade en konkurrence til den hjemlige arbejdskraft .
S vidt er vi alts alle enige .
<P>
Nr jeg ser p betnkningen fra vores kollega Anna Terrn i Cus , kan jeg konstatere , at man allerfrst m vre taknemmelig for , at hun s modigt sttter Kommissionens forslag og netop har ydet et bidrag til , hvordan vi i sidste ende kan udforme en flles ordning , nr det glder det europiske arbejdsmarked og indvandringen .
Nr hun har gjort det , er det kun en selvflge , at der nogle , som har problemer med hendes forslag , ligesom de har det med Kommissionens .
Men p den anden side , hr . Nassauer , kan jeg ikke se , at denne betnkning eller Kommissionens direktiv skulle vre lige til papirkurven .
Hvorfor skal EF-traktaten betragtes som en bibel ?
Og hvorfor har vi EU-politikere , som p alle andre omrder inden for den europiske politik vil have kompetencen til Bruxelles , pludselig kmpeproblemer , nr det drejer sig om arbejdsmarkedet , og vil regulere det hele p nationalt plan ?
Her synes jeg nok , vi p lngere sigt kunne se lidt mere generst p hele sagen og vise strre vilje .
Det , som ikke passer os i dag , kunne g hen og blive europisk politik allerede om fem r .
Derfor kan jeg godt forestille mig , at man kunne behandle dette omrde langt mere generst .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , inden for rammerne af et arbejdsmarked , der bliver mere og mere globalt , har EU vret udsat for et konstant indvandringspres , som m hndteres p en ordentlig mde .
Jeg er enig i behovet for at udforme en ny flles indvandringspolitik , men denne politik m altid tage hensyn til arbejdsmarkedets reelle behov og de enkelte medlemsstaters konomi .
<P>
Derfor kan vi kun vedtage den betnkning , som fru Terrn i Cus har forelagt , hvis de ndringsforslag , der er blevet genfremsat af PPE-DE-Gruppen , bliver godkendt .
Jeg vil gerne fremhve to punkter . For det frste sger forslaget til direktiv at etablere en flles juridisk ramme for indrejse- og opholdsbetingelser for indvandrere med henblik p beskftigelse .
Flgelig vil indvandring med henblik p beskftigelse i EU blive tilladt , hvis visse betingelser er opfyldt .
<P>
Men efter vores mening m medlemsstaternes befjelser til gennem deres regeringer at regulere , om deres arbejdsmarkeder skal bnes eller ej , ikke p nogen mde tages fra dem .
Med andre ord , det er en afgrelse , som kun kan trffes af medlemsstaterne selv og ikke p fllesskabsniveau .
Det er hver enkelt medlemsstats ansvar at vurdere og afgre , om den har brug for at forge sin arbejdsstyrke eller ej , med hvor meget og inden for hvilke sektorer , under hensyntagen til dens reelle behov svel som evne til at modtage og integrere indvandrere fra tredjelande - og det tror jeg , vi alle er enige om .
<P>
For det andet kritiserer Terrn i Cus-betnkningen , at Kommissionens oprindelige forslag kun tager fat p situationen for personer , der har lovligt ophold p Unionens territorium .
Den krver ogs , at illegale arbejdstagere ligeledes skal have ret til at anmode om opholdstilladelse , som de s skal have .
Uanset ordfrerens generse holdning vil det klart opmuntre til en forgelse af den illegale indvandring , idet man grundlggende siger til disse mennesker , at hvis de frst befinder sig p Unionens territorium , vil de f ret til at blive legaliseret , selv om de er kommet ulovligt ind .
<P>
Hr. formand , som p andre omrder for indvandring m vi vre fornuftige .
Det drejer sig ikke kun om at beskytte borgere fra medlemsstaterne .
P disse omrder skaber alt for generse lsninger flere problemer , end de kan lse .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , stakkels hr . Vitorino har et af de vanskeligste job i Kommissionen , og han gr det srdeles godt .
Jeg kommer fra et land , der desvrre har en historie med masseudvandringer igennem rhundreder .
I lyset af vores historie er jeg mske lidt mere liberal i min opfattelse af disse sprgsml .
Mine kolleger fra Spanien og Portugal har allerede nvnt dette .
<P>
Jeg er enig med min gruppe i , at den vsentligste kompetence stadig m forblive hos de enkelte medlemsstater , ikke fordi jeg nsker at antyde , at vi vil holde indvandrere ude , men s vi kan begynde alvorligt at tage fat p den kaotiske situation , der eksisterer i mange af vores lande , med hensyn til behandlingen og accepten af indvandrere .
Det er et alvorligt problem i et lille land som mit eget .
<P>
Mange af dem , der kommer til visse medlemsstater - og det glder faktisk ogs min egen - bliver behandlet yderst drligt , srligt af arbejdsgiverne , der ikke selv er underkastet den slags kontrol , der udves mod , hvad der ser ud til at vre lovlige indvandrere til landet .
Disse indvandrere bliver underbetalt , og de bliver ofte huset under uanstndige forhold .
I mange tilflde som om det var dyr snarere end mennesker , vi bragte til landet .
<P>
Vi m acceptere , at medlemsstaterne bedst kender deres egen situation .
Vi har ogs en situation , hvor mange af dem , der er blevet bragt til Irland som lovlige arbejdstagere , p grund af den stigende arbejdslshed bliver afskediget , simpelthen fordi det ikke lngere er bekvemt for arbejdsgiverne at have dem .
Jeg er enig i meget af det , kommissren sagde , men vi m vre realistiske her .
Det drejer sig ikke om at holde folk ude , men om at sikre , at de bliver behandlet med den vrdighed , de fortjener , nr de er kommet ind .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , for det frste mener jeg , som en bemrkning til forretningsordenen , at indvandringspolitikken har mange elementer , og jeg nsker ikke at drfte sprgsml ssom bevillinger i denne betnkning .
Jeg mener , vi vil gre det ved hjlp af den bne koordinationsmetode i en kommende betnkning .
<P>
For det andet vil jeg rent personligt siger til hr .
Nassauer og hr . Coelho , at ingen del af min betnkning fremmer ulovlig indvandring eller giver mulighed for , at der udstedes arbejdstilladelser i EU til folk , der er kommet ulovligt ind .
Jeg taler om folk , hvis illegale status skyldes bureaukratiske rsager , som ikke er blevet udvist , og som endnu en gang opfylder adgangskriterierne .
Jeg mener , at dette ligger langt fra at fremme ulovlig indvandring .
Min betnkning bner p ingen mde mulighed for at rejse ulovligt ind og sge arbejde .
<P>
Endelig beklager jeg , hr . Nassauer , at De er glad for , at det , der meget vel kan vre flertalsopfattelsen her i Parlamentet , bliver forkastet .
Jeg hber , at deltagerne i konventet har en anden opfattelse , og at der i fremtiden tages hensyn til flertallets mening her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , for god ordens skyld henviser jeg til ndringsforslag 17 .
Dette forslag omformulerer hr .
Vitorinos oprindelige forslag . Der kan ansges , " hvis ansgeren opholder sig lovligt dr eller allerede opholder sig dr og er indrejst p lovlig vis med henblik p at bostte sig .
"
<P>
I begrundelsen hedder det , at " personer , der opholder sig illegalt i landet , br dog ogs have mulighed for " at f en ansttelseskontrakt .
Det betyder , at man skal kunne ansge ud fra en status som illegal ; det str der i Deres begrundelse .
<SPEAKER ID=49 NAME="Vitorino">
Hr. formand , hvad for det frste angr retsgrundlaget - det sprgsml , hr .
Pirker rejste - er det vores vurdering , at artikel 63 , stk . 3 , i traktaten om betingelserne for indrejse og ophold er det korrekte retsgrundlag for dette forslag til direktiv , der drejer sig om flles definitioner , kriterier og procedurer med hensyn til betingelserne for indrejse og ophold for borgere fra tredjelande med henblik p beskftigelse .
<P>
Jeg erkender , at dette er en vanskelig debat .
Helt rligt har hr . Nassauer og jeg drftet disse sprgsml meget lnge , og vi ved alle , at der ikke er nogen nem lsning p dette meget komplicerede problem med indvandring .
Jeg accepterer kritikken , jeg kan endog acceptere , at jeg kan tage fejl .
Men jeg har vanskeligt ved at acceptere at blive kritiseret for ting , som jeg aldrig har sagt , og som ikke str i mit forslag .
Jeg har aldrig sagt , at der findes en ret til indvandring .
Der findes ingen ret til indvandring .
Det vil jeg gentage hundrede gange : Der findes en ret til asyl , men ikke til indvandring .
Indvandring er kun en mulighed .
Det fremgr meget klart af vores forslag .
Beslutningen om adgang bliver udelukkende truffet af de enkelte medlemsstaters egne regeringer eller endog af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder - Bruxelles har ingen bestemmelsesret vedrrende en eneste indrejse .
<P>
Jeg erkender , at forbindelsen mellem indvandring og arbejdslshed er meget kompliceret .
Der er noget , der tyder p , at tilrejsende kan pvirke og virke forstyrrende p det indre arbejdsmarked .
De frste ofre for nye blger af indvandrere , for s vidt angr funktionen af vores medlemsstaters arbejdsmarked , er den forrige blge af indvandrere , fordi der er direkte konkurrence mellem de nyankomne og de tidligere indvandrere .
Det giver anledning til bekymring , for de eksisterende indvandrere vil vre en byrde for den sociale velfrdsstat .
<P>
Er der en direkte forbindelse mellem ankomsten af indvandrere og genindtrden af vores egne europiske borgere p arbejdsmarkedet ?
Her er forbindelsen meget mere kompliceret , for i visse tilflde er vanskeligheden ved at komme ud p arbejdsmarkedet igen mere et sprgsml om de srlige karakteristika ved velfrdsstaten og det sociale sikringssystem , der gavner vores egne borgere .
Det er urimeligt at sige , at indvandringspolitikken er skyld i , at europiske borgere har vanskeligt ved at komme ud p arbejdsmarkedet igen .
Faktisk er det mangel p reformer af velfrdsstaten , der har skylden for vanskelighederne ved at tilskynde folk til at komme ud p arbejdsmarkedet igen .
Naturligvis varierer manglen p reformer fra den ene medlemsstat til den anden .
Jeg vil ikke harmonisere noget med hensyn til reformer af velfrdsstaten .
<P>
For s vidt angr betnkningen , er Kommissionen tilfreds med og helt enig i ndringsforslag 6 , 11 , 8 og 12 , men vi kan ikke i dag forpligte os med hensyn til de ndringsforslag , der drejer sig om regler om overfrsel inden for virksomheder og om leverandrer af ydelser i henhold til en kontrakt .
Disse regler er meget interessante , og vi vil have dem in mente .
Men de er nrt forbundet med internationale handelssprgsml , og vi m vente p udfaldet af de igangvrende forhandlinger i WTO for at se , hvilken virkning disse forhandlinger vil f p indvandringspolitikken , frem for alt for s vidt angr tjenesteydelser .
Jeg vil opfordre Dem til at holde fast i henvisningen til EURES-systemet , fr man kan rekruttere arbejdstagere fra tredjelande , for en bevaring af dette system vil garantere princippet om fortrinsstilling for det europiske arbejdsmarked .
Det er et fundamentalt princip i vores forslag .
<P>
Jeg ser frem til at se Parlamentets ndringsforslag og takker Dem for denne meget interessante og stimulerende debat .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( Forretningsordenens artikel 120 )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0005 / 2003 ) af Hernndez Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 539 / 2001 om fastlggelse af listen over de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af de ydre grnser , og listen over de tredjelande , hvis statsborgere er fritaget for dette krav ( KOM ( 2002 ) 679 - C5-0609 / 2002 - 2002 / 0280 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 fastsatte et vist antal prioriteringer i kampen mod illegal indvandring , og en revision af forordning 539 / 2001 om visa inden udgangen af 2002 var bestemt en af dem .
<P>
Kommissionen har monopol p initiativer p dette omrde , men fandt det passende at drage fordel af medlemsstaternes erfaring og fra dem via et srligt sprgeskema indsamle relevante informationer om de kriterier , p basis af hvilke borgere fra tredjelande plgges eller undtages fra visumtvang .
Svarene fra medlemsstaterne samlede sig i alt vsentligt om to faktorer : en vsentlig stigning i antallet af illegale indvandrere fra Ecuador og respekt for princippet om gensidig anerkendelse med hensyn til visa .
Hvad angr sidstnvnte , noterede man sig , at visse tredjelande , der er undtaget fra visumkravet , ikke giver eller i hvert fald kun i begrnset omfang giver undtagelse for visumtvang for indbyggere i visse medlemsstater .
<P>
Under hensyntagen til disse to aspekter foreslog Kommissionen at overfre Ecuador til bilag 1 i forordning 539 / 2001 , der opregner de tredjelande , hvis borgere er underkastet visumtvang .
<P>
Herudover foreslr vi at forelgge en beretning om gennemfrelsen af gensidighed med hensyn til visa for Rdet og Parlamentet .
<P>
Kommissionen er meget tilfreds med samarbejdet med Parlamentet , der omgende behandlede denne sag , og psknner i hj grad hr . Hernndez Mollars betnkning , der bekrfter vores egen holdning .
Vi vil gerne komplimentere ordfreren .
<SPEAKER ID=54 NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , en ordentlig forvaltning af indvandringsstrmmen gennem alle medlemsstaterne , herunder oprindelses- og transitlandene , kampen mod menneskehandlere og ulovlig indvandring samt behovet for at justere indvandringspresset i forhold til de modtagende samfunds kapacitet , er aspekter , som vi i mange henseender - som vi lige har hrt - har fremhvet som ndvendige midler til at gre en ende p de menneskelige tragedier og dramaer , som ukontrolleret indvandring frembringer inden for og hinsides vores grnser .
<P>
Desuden m vi ikke glemme , at den gradvise forsvinden af Unionens indre grnser som et middel til at skabe et rum med frihed , sikkerhed og retfrdighed , sdan som det blev efterlyst i Tampere , er et projekt , der indebrer visse risici .
<P>
Spredningen af alle mulige former for mafiaer , terrorister og kriminelle grupper , svel som deres frie bevgelighed gennem hele Unionen , m bekmpes ved , at alle medlemsstater lever op til deres ansvar , og det er derfor ndvendigt at skrpe kontrollen ved Unionens ydre grnser .
<P>
EU er derfor net frem til den konklusion , at det er ndvendigt at etablere en objektiv liste over lande , hvis borgere skal have visum for at komme ind p europisk territorium , hvilket er en start p harmoniseringen af medlemsstaternes visumpolitik .
Derefter blev der i den generelle plan til bekmpelse af illegal indvandring fastsat det ml , der blev ratificeret ved Det Europiske Rd i Sevilla , at man inden udgangen af r 2000 skulle se p listen over tredjelande , sdan som kommissren lige har ppeget .
<P>
Det er emnet for den betnkning , vi drfter i dag , og som jeg er ordfrer for .
Den reagerer p de data , som medlemsstaterne har stillet til rdighed , og som viser forgelsen i antallet af ulovlige indvandrere fra Ecuador , og den lgger op til , at det er ndvendigt at medtage Ecuador p listen over de lande , hvis borgere skal have visum .
<P>
Selv om det er rigtigt , at de dramatiske begivenheder , der overgr nsten hver eneste stat ved Europas sydkyst , er de mest synlige og opmrksomhedsvkkende aspekter af den ulovlige indvandring , m vi ikke glemme , at det er et fnomen med mange andre facetter .
<P>
Fra et kvantitativt synspunkt kan den lille daglige strm af ulovlige indvandrere , der kommer i sm bde , ikke sammenlignes med det antal udlndinge , der kommer ind i Fllesskabet via andre grnser , ssom lufthavne .
De fleste kommer blot som turister , der kun behver at medfre et lille belb - hvilket ofte bliver arrangeret af mafiaer - og nr de frst er i Europa , bliver de ulovlige indvandrere , der arbejder p det sorte marked , hvilket frer til udbytning af arbejdskraften .
<P>
Det er derfor helt afgrende , mine damer og herrer , at vi sammen med de begrnsende foranstaltninger , der kun tager hjde for en del af fnomenerne i forbindelse med illegal indvandring , vlger at vedtage regler , der har til forml at fremme indvandring af mennesker til Europa ad lovlige kanaler .
<P>
Det forslag , vi drfter i dag , skal ses i denne forbindelse .
P basis af den virkelighed , som pvises af de data , vi i jeblikket har til rdighed , m vi lette lovlig indvandring af ecuadorianere og forhindre , at de falder i hnderne p hjertelse bander , svel som at der vkkes falske forventninger om , hvad der venter dem i Europa .
<P>
Endelig , hr. kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , vil denne foranstaltning p den ene side krve , at Republikken Ecuador opfylder sine forpligtelser til ordentligt at overvge sin egen udvandring , og p den anden side , at EU prioriterer en samarbejdspolitik p udvandringsomrdet med landene i Latinamerika .
Vi vil derfor stemme for de ndringsforslag , som med henblik p dette er blevet forelagt af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst gerne gre det klart , at jeg under debatten om den forrige betnkning nskede at lse en stning p spansk , som er den korrekte sproglige version .
Det havde jeg ret til at gre , men jeg vil gre det i morgen under afstemningen , selv om det er mindre bekvemt , eftersom den afviger fra den stning , som hr . Nassauer lste .
<P>
Med hensyn til den betnkning af hr . Hernndez Mollar , vi drfter nu , vil jeg gerne sige , at det ikke er nogen lykkelig situation .
Vi kan ikke glde os over indskrnkningen af retten til fri bevgelighed , der - som vi pviste i morges - er en essentiel faktor i den europiske verdensopfattelse .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil trods den uansvarlige tendens i retning af ulovlig indvandring , som jeg bliver anklaget for af visse medlemmer fra PPE-DE-Gruppen , stemme for medtagelse af Ecuador p listen over lande , hvis borgere skal have et Schengen-visum .
Det vil vi gre efter at have analyseret de oplysninger , der er blevet stillet til rdighed af de lande , som krver det , og fordi vi mener , at det bedre vil beskytte de mennesker , som i dag ngtes indrejse i Europas lufthavne , hvilket ogs ofte rammer folk , der nsker indrejse som turister .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg opfordre Kommissionen til at se dette som en alvorlig advarsel med hensyn til et land , der er ved at n et alvorligt fattigdomsniveau , og i overensstemmelse med dens egne udtalelser om Unionens indvandringspolitik at behandle dette land som et hjt prioriteret ml med hensyn til udviklingssamarbejde og foranstaltninger i retning af flles udvikling .
<P>
Jeg mener , at vi derved kunne kompensere for det triste budskab , som vi desvrre i dag m sende fra Unionen til det pgldende lands borgere .
<P>
Jeg takker ordfreren for hans arbejde og for at have accepteret dette ndringsforslag , for jeg er sikker p , at vi deler denne bekymring .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons (UEN).">
Hr. formand , lige siden topmdet i Tampere mellem EU ' s ledere i 1999 , har sprgsmlet om at formulere en flles europisk politik til at hndtere indvandring stet hjt p vores institutioners dagsorden .
Det afgrende er , at vi lever i en Europisk Union , hvor der er et system med fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital .
<P>
EU har , som vi alle ved , en befolkning p 370 millioner , og med udvidelsen vil befolkningen stige til 500 millioner .
Det er ikke kun et sprgsml om at hndtere de rettigheder , EU ' s borgere har , nr de arbejder i forskellige europiske lande , det drejer sig ogs om at formulere flles politikker til at tage sig af folk , der vil ind i EU som asylsgere eller flygtninge , eller dem , der m rubriceres som konomiske flygtninge .
<P>
Vi m se p , hvordan vi kan beskytte EU ' s ydre grnser .
Handel med mennesker er nu verdens hurtigst voksende kriminelle aktivitet .
De forsg , der er blevet gjort p europisk niveau p at tage hnd om dette problem , er utilstrkkelige .
Vi har desvrre ogs vret vidne til mange tragedier i den seneste tid , ssom mennesker der forsger at komme ind i EU og er dde under frygtelige omstndigheder .
<P>
Kampen for at besejre den plage , som handel med mennesker er , m fres p europisk niveau p en koordineret og struktureret mde .
Organiserede kriminelle bander med store ressourcer , der ulovligt frer mennesker ind i EU , m ikke under nogen omstndigheder f lov til at virke ustraffet .
<P>
Det er et andet sprgsml , men et , der str i forbindelse med det just nvnte , at arbejdsgruppen om frihed , sikkerhed og retfrdighed i Det Europiske Konvent har fremsat mange interessante forslag p dette omrde .
Der er bestemt mange mennesker , der mener , at kvalificerede flertalsafgrelser og proceduren med flles beslutningstagning br benyttes til at hndtere indvandringssprgsmlene .
<P>
Man mener ogs , at det ml at f en flles indvandringspolitik br nedfldes i den foreslede nye traktat .
Det vil i hvert fald skrpe opmrksomheden hos dem , der udarbejder denne traktat i de kommende mneder og i tiden forud for nste regeringskonference .
Men forslaget om , at det juridiske samarbejde p dette omrde vedrrende civile anliggender skal styres af kvalificerede flertalsafgrelser , er kontroversielt .
F.eks. har Irland og Storbritannien systemer , der hviler p sdvaneret , men mange andre stater i EU har en civilretlig struktur .
Det er et omrde , der fortjener den strste opmrksomhed .
<SPEAKER ID=57 NAME="Vitorino">
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans betnkning og sttte .
<P>
Af rent juridiske grunde er der et af ndringsforslagene , som Kommissionen ikke kan acceptere .
Jeg hentyder til det ndringsforslag , der opfordrer Kommissionen til at afgive en beretning om virkningen af visumforpligtelsen og om ndvendigt at stille forslag til forenkling af procedurerne .
Dette sprgsml kan ikke styres af forordningen om visa , som p grund af dens retsgrundlag , artikel 62 , stk . 2 , litra b ) , i traktaten , er begrnset til at fastlgge listen over lande , der er underkastet eller undtaget fra visumtvangen .
<P>
Kommissionen ser dette ndringsforslag som et tegn p sttte til de bestrbelser , den inden for de rette juridiske rammer allerede gr sig for at sikre en korrekt anvendelse af procedurerne til udstedelse af visa og til evaluering af disse foranstaltningers tilstrkkelighed , noget som den derefter vil rapportere om til Parlamentet .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0024 / 2003 ) af Marset Campos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forbindelserne mellem Den Europiske Union og Belarus - Hen imod et fremtidigt samarbejde ( 2002 / 2164 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=61 NAME="Marset Campos (GUE/NGL)">
Hr. formand , efter gennemfrelsen af udvidelsesprocessen og den europiske integration i forlngelse af konventet og den nye unionstraktat af 2003 vil EU have nye grnser , som ikke blot vil krve en ny form for konomisk , socialt og kulturelt partnerskab og samarbejde med disse nye naboer , men frem for alt ogs en fast , vidtfavnende og effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
rsagen hertil er vigtigheden af disse nye naboer , fra Ukraine og Georgien til Belarus , hvor tilstedevrelsen af giganten Rusland spiller en afgrende rolle .
Det er derfor en stor udfordring for EU at gre det rette med hensyn til , hvordan forholdene i disse lande udvikler sig .
<P>
Et af disse lande , Belarus , grnser op til Letland , Litauen og Polen og havde indtil 1996 udviklet sig p en mde , der meget svarede til den , der gjaldt for andre tidligere sovjetrepublikker . Men efter dette r er landet slet ind p en autoritr kurs , der har begrnset menneskerettighederne og demokratiet og indfrt undertrykkende social kontrol , som forhindrer EU i at etablere sdanne mekanismer til fremme af forbindelser , associering og samarbejde som dem , der er udviklet med de vrige lande i denne gruppe .
<P>
Dette glder i s hj grad , at de tre europiske institutioner , som har overvget udviklingen af begivenhederne i Belarus , OSCE , Europardet og EU - den parlamentariske trojka - ikke har tvet med at beskrive disse begivenheder som uforenelige med de demokratiske mindstekrav og har suspenderet forbindelserne med denne republik , indtil disse krav bliver opfyldt .
<P>
Forelggelsen af dette beslutningsforslag er blevet udsat i vsentlig grad som flge af , at et frste udkast til betnkning om Den Europiske Unions forhold til Belarus har skullet ndres til en initiativbetnkning af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik p grund af forvrringen af situationen for udvelsen af demokrati og respekt for menneskerettighederne i Belarus .
<P>
I 1995 havde EU udarbejdet en aftale om handel og handelsmssigt samarbejde baseret p den aftale , der havde eksisteret siden 1989 mellem USSR og EF , og yderligere havde Lukasjenkos sejr vakt et vist hb .
Men alt det gik i hrdknude , da prsident Lukasjenko bremsede op for demokratiseringsprocessen .
<P>
Lukasjenkos autoritre tilgang har vret karakteriseret ved vedtagelsen af mekanismer til chikane af oppositionen , til eliminering af kritiske rster og etablering af et netvrk af nepotisme ved hjlp af magtmisbrug , og samtidig har han sgt at komme tttere p og gre sig mere afhngig af Rusland , hvilket Putin for nylig har trukket sig tilbage fra .
De forskellige valg , der er holdt siden 1996 , er af den parlamentariske trojka blevet beskrevet som vrende uden effektive demokratiske garantier .
Det har frt til konsolidering af en demokratisk oppositionsplatform , der har udviklet sig og involverer et bredt spektrum , fra partier p hjrefljen til partier til venstre - f.eks. det kommunistiske parti - der er enige om fundamentale aspekter , ssom etableringen af demokrati , partnerskab og , nr det er relevant , integration i EU .
<P>
I det belarussiske samfund er der stigende erkendelse af behovet for demokrati , og der er et voksende antal medlemmer af det nuvrende parlament i Belarus , der gr ind for demokratiske reformer , som vil tilvejebringe en juridisk ramme for frihed , der ligger tttere p EU ' s krav .
<P>
Derfor kombinerer den henstilling , som vi i EU m komme med , og som vi foreslr i dette beslutningsforslag , to hensyn : p den ene side en fast afvisning af at komme frem til en associeringsaftale p nuvrende tidspunkt , eftersom det ville indebre en legitimering af det nuvrende autoritre regime og hindre etableringen af demokrati , og p den anden side en forgelse af initiativer , der sender et klart signal om samarbejde og solidaritet - f.eks. med ofrene fra Tjernobyl - eller en tilnrmelse p det sociale , kulturelle og fagforeningsmssige omrde , som vil muliggre en genindfrelse af demokratiet .
Det er det , vores forslag sigter p .
<P>
Vi m ikke glemme den vigtige rolle , Rusland kan spille i denne proces .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke medlemmerne af Udenrigsudvalget for et srdeles godt samarbejde , og jeg m endelig erkende , at der af de grunde , jeg just har anfrt , er nogle af de ndringsforslag , der er stillet af min egen gruppe , jeg ikke accepterer .
<SPEAKER ID=62 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg glder mig meget over denne mulighed for at drfte sprgsmlet om Belarus og forbindelserne mellem Belarus og EU .
Jeg komplimenterer ordfreren , hr . Marset Campos , for hans udmrkede forberedende arbejde .
Jeg vil i mine bemrkninger antyde , hvor vi er helt enige i det , ordfreren har sagt .
<P>
Det er en meget trist kendsgerning , at fokus ved mange tidligere lejligheder , nr vi har drftet Belarus , har vret p et antal meget vanskelige sprgsml : hele sprgsmlet om sager med forsvundne personer , chikane over for medierne , begrnsningerne af tale- og religionsfrihed samt de bne konfrontationer fra de belarussiske myndigheders side over for OSCE ' s bistands- og overvgningsgruppe i Minsk for nylig .
<P>
Desvrre har vi aldrig kunnet indg en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Belarus .
Dette land er den eneste europiske efterflger af det tidligere Sovjetunionen uden et kontraktligt forhold til EU , der indebrer privilegier , herunder en klar gensidig forpligtelse p flles vrdier om demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Det er indlysende , at det nuvrende stade , hvad angr forholdene mellem EU og Belarus er dybt utilfredsstillende for begge parter .
Mens vi er ved at udvikle nye former for samarbejde f.eks. med Den Russiske Fderation , mens vi er ved at tage fat p de srlige udfordringer og muligheder for udvidelsen ved at definere nye former for samarbejde med disse lande , som vil blive vores nye naboer mod st efter udvidelsen , har Belarus desvrre valgt tilskuerens rolle .
<P>
Kommissionen blev ved Det Europiske Rds mde i Kbenhavn opfordret til at fremlgge forslag om EU ' s fremtidige relationer til sine naboer , herunder Belarus .
Jeg er sikker p , at et antal medlemmer under denne debat vil nske at nvne denne debat om " nye naboer " eller " et bredere Europa " .
Naturligvis m vi vre forberedt p det jeblik , hvor Belarus sender et signal om , at de er parat til at samarbejde med os .
I betragtning af den nuvrende situation for demokrati , talefrihed og frihed for medierne samt for menneskerettighederne i almindelighed , er det vanskeligt at forestille sig , hvornr EU vil vre i stand til at f et normalt forhold til Belarus .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for det klare budskab , som denne debat og Parlamentets beslutning vil sende i denne henseende .
Men jeg er helt enig i de elementer i beslutningen - og jeg er sikker p , at dette vil blive fulgt op i et antal indlg i dag - som har mindet om den betydning , Belarus har , ikke bare for EU , men ogs for stabiliteten og velstanden i hele regionen .
Jeg kan forsikre Dem , at dette er det flles grundlag , alle arbejder p .
Der er mange sprgsml , hvor Kommissionen gerne ville udvide sine aktiviteter og sit samarbejde med Belarus , hvad enten det drejer sig om at konfrontere flles trusler i form af grnseoverskridende organiseret kriminalitet og illegal indvandring , eller med hensyn til regional udvikling , konomiske og strukturelle reformer , miljbeskyttelse osv .
Hver dag , der bliver spildt , fr vi kan tage fat p disse sprgsml , ger vanskelighederne for befolkningen i Belarus , og de risici , der trner sig op ved denne del af vores kommende stgrnse .
<P>
Ved forskellige lejligheder , i srdeleshed siden begyndelsen af 2000 , har EU samarbejdet med OSCE og Europardet om at bygge en bro , der kunne hjlpe Belarus med at bevge sig i retning af en normalisering af forholdet til det internationale samfund .
Belarus har ved adskillige lejligheder ladet disse muligheder slippe sig af hnde , herunder forud for valgene i 2000 og 2001 .
<P>
Parlamentet og dets Delegation for Forbindelserne med Ukraine , Belarus og Moldova har vret meget aktive inden for rammerne af den parlamentariske trojka sammen med de parlamentariske forsamlinger i OSCE og Europardet .
Mens EU har begrnset sine officielle kontakter med Belarus til et absolut minimum , er denne alternative form for politisk dialog meget nyttig og viser , at de valgte reprsentanter i alle tre organisationer taler med n stemme til Belarus , nr det drejer sig om minimumsstandarder for demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Kommissionen er helt enig i understregningen i beslutningen af en styrkelse af dialogen med det civile samfund , ngo ' erne , de demokratiske krfter , medierne og universiteterne i Belarus .
Men med hensyn til opfordringen til Kommissionen i punkt 9 i beslutningsforslaget om at " udvikle en srlig strategi inden for rammerne af dens forslag om et bredere Europa med det forml at fremme demokratiseringen og udviklingen af en social markedskonomi " i Belarus , forekommer det mig indlysende , at enhver assistance eller hjlp fra Kommissionen kun kan vre en sttte for en omfattende regeringsstrategi .
Det kan aldrig erstatte en strategi fra Belarus ' egen side .
Den drivende kraft ved denne form for forandring m ndvendigvis komme fra Belarus .
Desvrre ser den endnu ikke ud til at vre til stede .
<P>
Hvad vi kan og vil gre i Kommissionen er at bruge de instrumenter , vi har til rdighed til fortsat at sttte og hjlpe grsrodsorganisationerne fra det civile samfund , journalister og uafhngige medier , universiteter og ogs - hvor det er rimeligt - lokale myndigheder .
Inden for de begrnsninger , som blev fastsat ved mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i september 1997 , gr Kommissionen ogs videre med teknisk bistand til grnseoverskridende og regionale projekter svel som til projekter , der er forbundet med flgerne af Tjernobyl-katastrofen .
<P>
Nr vi opfordrer til et bredere engagement med hensyn til bistand , br vi heller ikke glemme det vanskelige grundlag , vi arbejder p i Belarus .
Det er myndighederne , med instrumenter som den berygtede " Forordning nr . 8 " , der gr de fremmede donorers og deres partneres arbejde i Belarus yderst vanskeligt .
<P>
Vi har haft nogle flles projekter med OSCE ' s kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder i Belarus .
De facto-lukningen af OSCE ' s bistands- og overvgningsgruppe i Minsk i oktober sidste r har naturligvis truet den videre gennemfrelse af den slags projekter .
Frst efter de 14 EU-medlemsstaters beslutning af 19. november 2002 om at indfre forbud mod visum til prsident Lukasjenko og syv andre ledende personer i Belarus nede man endelig frem til et kompromis om at etablere et nyt OSCE-kontor i Minsk fra den 1. januar 2003 .
<P>
De kommende uger og mneder vil vise , om myndighederne i Belarus endelig har besluttet sig til at flge vejen til frihed , demokrati og forbedringer af menneskerettighederne .
Normaliserede forbindelser med OSCE kunne vre et frste skridt .
Overholdelse af minimumsnormerne ved kommende lokalvalg i begyndelsen af marts kunne vre endnu et skridt , fulgt af en overbevisende indsats for at opfylde alle de betingelser , der er skitseret i Parlamentets beslutningsforslag .
<P>
Det er den slags ml , der kan bane vej for en eventuel tiltrdelse af Belarus til Europardet og derudover bne perspektiver om en gradvis normalisering af forbindelserne med EU .
<P>
Jeg er ordfreren meget taknemmelig for det arbejde , han har gjort for - som vi alle hber - at muliggre dette i fremtiden .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Marset Campos for et godt stykke arbejde med betnkningen , som er karakteriseret af en stor enighed .
Det er en meget vigtig debat , som kommissr Chris Patten her fremhver .
EU bliver nu offensiv og er i forhold til tidligere aktiv p en helt anden mde i sine forbindelser med Hviderusland .
Vi har tydeligvis en pariastat ved vores grnser .
P trods af dette er det vigtigt , som en rkke ndringsforslag fra bl.a. PPE-DE-Gruppen ppeger , at der indledes en struktureret dialog med Hviderusland . Hr .
Patten antyder , hvordan denne dialog skal vre .
Det er vores opgave som Europa-Parlament at krve , at en sdan struktureret dialog kommer i stand .
Flles indenrigspolitiske og grnseoverskridende interesser som menneskehandel , " mandehandel " , kvindehandel og illegal indvandring str p spil .
Det handler ogs om , at vi fra EU ' s side p en struktureret mde nu indleder en drftelse og udver pres p de hviderussiske myndigheder , ikke ved at fremme isoleringen , men ved opsgende virksomhed og dialog .
<P>
Jeg mener , at EU faktisk burde prioritere Hviderusland i den nuvrende situation .
I betragtning af at EU er s splittet i sit syn p Irak , kunne det mske vre en ekstra anledning til , at den delagte flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som blev fastlagt i Maastricht-traktaten , fr et indhold vedrrende Hviderusland .
Netop nu , hvor vi er splittede i EU , burde vi samle os om de omrder , hvor vi kan handle effektivt .
Jeg mener , at vi burde ransage os selv og stille os selv sprgsmlet : Har vi udvist tilstrkkelig kraft og energi vedrrende Hviderusland ?
<P>
Hviderusland lider naturligvis under enorme problemer .
Problemerne omfatter en leder , som meget bevidst styrer sit land diktatorisk , og personer forsvinder , svel oppositionspolitikere som andre personer , hvis skbne vi ikke kender til , f.eks. Victor Gonchar , Anatoly Krasovksy og Yuri Zaharenko .
Et yderligere problem er den manglende foreningsfrihed , som indebrer , at regimet forsger at kontrollere fagforeningerne , en lovgivning om religionsfrihed , som begrnser forskellige nye evangeliske kirkers ret til frit at drive deres virke i dette land , og selv politikere , som ikke blot forsvinder , men ogs fngsles .
Vi m dog forsge en strategi mod de hviderussiske myndigheder , som indebrer , at vi siger : " Vi vil ikke isolere jer , men vi vil gerne fre dialog med jer " .
Den isolering , som Hviderusland har vret udsat for , har vret selvforskyldt .
Lad os gre en kraftanstrengelse i EU p at skabe nye forbindelser med Hviderusland med krav om demokrati og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Jeg giver Marset Campos en kompliment , isr for den mde , hvorp han har fastholdt en konsekvent linje i betnkningen . Konsekvent i forhold til alle Europa-Parlamentets udtalelser og foranstaltninger i de forlbne r .
Den , som lser den betnkning , der blev vedtaget i Udvalget om Udenrigsanliggender , vil have svrt ved at forestille sig , at det drejer sig om et europisk land , som fra maj nste r vil vre en nabostat .
Landet fr absolut bundkarakter .
Til trods for alle forsg , ogs fra Europa-Parlamentets side gennem den parlamentariske trojka med OSCE og Europardet , er der ikke sket nogen som helst forbedring i den demokratiske situation siden 1997 .
Der er snarere tale om det modsatte .
<P>
Den vigtigste konklusion m derfor vre , at der ikke er nogen grund til at ndre politikken med mere eller mindre fastfrosne forbindelser med det nuvrende regime , s lnge prsident Lukasjenko fortstter sin politik med selvvalgt isolation .
Og det er meget beklageligt for de 10 millioner indbyggere i landet , som fortjener bedre .
Politikken i landet str i vejen for en forbedring af forbindelserne og dermed ogs for et nsket samarbejde p talrige omrder , bl.a. det humanitre .
S lnge prsident Lukasjenko ikke tager vsentlige skridt i retning af mere demokrati , er det ikke muligt for EU at gennemfre en positiv politik .
Det er rgerligt , fordi f.eks. vores fremtidige grnser med landet faktisk giver anledning til det .
<P>
EU skal dog fortstte med at sttte alternative krfter i Hviderusland . Jeg tnker navnlig p de uafhngige medier , men ogs p den tredje sektor og det , vi kalder det civile samfund .
Uden en intern dynamik i landet , uden en intern demokratisk bevgelse vil situationen ikke hurtigt ndre sig .
Hjlpen til ofrene for Tjernobyl skal ogs forbedres .
Vi har allerede tidligere her i Parlamentet talt om at yde ekstra sttte til krfthospitaler i Hviderusland inden for rammerne af budgettet .
<P>
Marset Campos ' betnkning indeholder ogs en implicit opfordring til Den Russiske Fderation om at bekymre sig mere om det hviderussiske regimes demokratiske niveau .
Jeg har nogle gange oplevet , at russerne lyknskede prsident Lukasjenko med et valgresultat , efter at hele Europardet og EU havde misbilliget det .
Det gr naturligvis ikke .
Det er en slags modstning , som vi ikke kommer nogen steder med .
Har russerne virkelig til hensigt at skabe en union med et land , hvis leder har et s drligt omdmme i EU og de andre europiske organisationer ?
Jeg anmoder derfor Rdet og isr Kommissionen om at st mere fast p dette punkt , i samrd med Den Russiske Fderation .
Det flles konomiske og politiske pres fra EU og Rusland og ndvendigheden af en strre intern dynamik , hvilket jeg allerede henviste til , vil i sidste instans vise sig at vre afgrende faktorer .
Pres udefra og pres indefra , og navnlig ogs med nogen vgt p det konomiske element .
Forhbentlig vil denne opfattelse ogs kunne genfindes i den kommende meddelelse om et udvidet Europa .
I mellemtiden m vi njes med den kanal , som vi selv har vret med til at skabe , den parlamentariske trojka , for at kunne opretholde en minimal dialog med landet .
Men det er stadig trist og meget frustrerende .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , ELDR-Gruppen hber , at Hviderusland en dag kan optages i EU .
Vi hber , at landet kan indfre demokrati , menneskerettigheder og retsstatsprincipper .
Vi hber , at der bliver indfrt markedskonomi , s det hrdt plagede hviderussiske folk kan drage fordel af en konomisk fremgang og tr tro p fremtiden .
Desvrre er vi uendelig langt fra denne vision .
Udviklingen gr i den helt forkerte retning , og det er ingen overdrivelse at sige , at Lukasjenko er en afskyelig diktator .
Hans seneste udtalelse om venskab med diktatorvennen Saddam Hussein passer meget godt ind i det , vi allerede ved om den hviderussiske leder .
<P>
Listen over overgreb i Hviderusland er uendelig : fngslede og forsvundne journalister , ikkeeksisterende ytringsfrihed , forflgelser , mishandlinger , tortur af oppositionen , farceagtige valg og hyppig brug af ddsstraf .
Desuden er Hviderusland bde oprindelses- og transitland for en omfattende handel med kvinder og brn , og illegale vben cirkulerer i meget stor udstrkning .
<P>
Det er benlyst , at det ikke er muligt at have officielle og formelle kontakter med det hviderussiske regime .
Selv om jeg glder mig over tanken om en struktureret dialog , undrer jeg mig over , hvordan den skal kunne finde sted med det nuvrende styre .
Derimod er det vigtigt , netop som kommissr Patten sagde , at styrke den lille og modige opposition , der findes i form af oppositionspartier , menneskerettighedsforeninger , frivillige organisationer og journalister , som desperat har brug for hjlp , og som kmper i ekstrem hrd modvind .
Denne sttte skal gives i et relevant samarbejde med OSCE , Europardet og FN .
Den trojka , som Europa-Parlamentet indgr i , har ogs i den forbindelse en meget vigtig funktion .
<P>
Hr. formand , der er grund til at se dystert p udviklingen i Hviderusland , men lad os ikke af den grund svigte det hrdt prvede hviderussiske folk , og lad os aldrig ophre med at udve pres p regimet og myndighederne .
De kommende lokalvalg er et vigtigt holdepunkt .
<P>
Min gruppe sttter hr . Marset Campos ' meget udmrkede betnkning , og vi vil gerne lyknske ham med dette arbejde .
<SPEAKER ID=66 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , Hviderusland bliver som bekendt EU ' s nye nabo , og derfor er det utrolig vigtigt , at vi begynder at beskftige os med , hvad der foregr , og tage landet alvorligt .
Derfor er det ogs en vigtig betnkning , som min gruppeflle har skrevet , og af den fremgr det , hvis man ikke skulle vide det i forvejen , hvor kritisk og vanskelig situationen er , hvor meget der gr i den forkerte retning , nr vi taler om menneskerettigheder , demokrati osv .
<P>
Jeg vil sige mange tak til Pedro Marset Campos for en utrolig god betnkning om et meget vigtigt tema .
Nu er det sdan , at min gruppe er en konfderal gruppe , og derfor er det ikke nogen naturlov , at vi roser hinanden , men jeg kan i hvert fald sige p vegne af Nordisk Grnne Venstre , at Pedro har vores fulde opbakning i forhold til det , han har skrevet i sin betnkning .
<P>
Det betyder ogs , at der er kommet ndringsforslag fra gruppen , som vi ikke er enige i , og jeg sttter ligesom ordfreren heller ikke de ndringsforslag , der er kommet .
Det fremgr af denne betnkning , at der krves mange ting , hvis Hviderusland nogensinde skal n til det sted , hvor det kan blive medlem af EU , hvilket jeg hber det bliver engang .
Frst og fremmest krves der en udvikling p den demokratiske front , og her mener jeg , at EU kan spille en afgrende rolle , hvis vi vil .
Det br vre vores opgave som gode demokrater at sttte de aktiviteter i og uden for Hviderusland , der har til forml at ndre forholdene for almindelige mennesker og for de demokratiske bevgelser .
Kirken er blevet nvnt , men jeg tnker ogs p fagforeningerne og en rkke journalister , som virkelig gr et stort stykke arbejde for at bevge landet i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne som det frste takke ordfreren , Pedro Marset Campos . I denne betnkning har han virkelig sammenfattet de afgrende konklusioner fra Parlamentets arbejde i de sidste r p en god mde .
Derfor er betnkningen et meget vigtigt dokument i diskussionen om Belarus .
<P>
I denne forbindelse er det ogs vigtigt endnu en gang at gre det klart , at det ikke er EU ' s institutioner , der isolerer dette land . Det er landet selv , det er diktatoren , som har frt det ud i krisen , og som forbyder og undertrykker enhver demokratisk ytring .
<P>
Vi er stadig langt fra at kunne indlede normale relationer til dette land .
Hr. kommissr , det er jeg helt enig med Dem i .
Men realiteten er alligevel , at Belarus er vores nabo , og vi m have en interesse i at overvinde denne selvpfrte isolation .
Hvis det ikke kan ske inden for normale relationer , s er det alligevel ndvendigt , hr. kommissr Patten , at EU udvikler en strategi for , hvordan man vil behandle dette land .
Jeg ville vre glad , hvis De alligevel ville rette Deres opmrksomhed mod punkt 9 . I punkt 9 krves der en strategi fra vores side for , hvordan vi vil behandle dette land .
Konsekvensen af det ville nemlig vre at overveje , hvor vi kan anvende vigtige diplomatiske instrumenter som " gulerod og pisk " eller hvilke instrumenter , vi vil anvende , hvor vi vil sanktionere , og hvor vi vil sttte .
De instrumenter , vi hidtil har haft , er ofte uegnede , og det betyder , at vi m modificere dem med henblik p Belarus .
I punkt 9 beskrives det meget klart , i hvilken retning de skal modificeres , og p hvilke omrder der br gres mere , end der blev gjort under det sidste program .
Det er hensigten med dette punkt , og jeg synes , at det p den mde giver Kommissionen nogle rigtig gode tips .
<P>
Jeg vil ogs gerne endnu en gang pege p , at det lokale valg og dermed ogs vores observation p stedet vil vre et meget vigtigt element i de fortsatte relationer .
Jeg hber , at vi vil kunne samarbejde med Kommissionen om en god strategi .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , Hvideruslands betydning for EU er uomtvistelig .
Allerede nu gr mere end 60 % af handelen mellem EU og Rusland gennem hviderussisk territorium .
Efter Polens , Litauens og Letlands planlagte tiltrdelse af EU i 2004 bliver Hviderusland en af Europas nye naboer .
Det er derfor overordentlig vigtigt , at vi har normale forbindelser med landet .
Hidtil har prsidentens regime i Minsk blokeret denne udvikling . Det udgr ikke nogen grund til at kaste hndkldet i ringen .
Vi m kommunikere med myndighederne og det civile samfund i Hviderusland .
Den rolle , som Den Russiske Fderation fr tildelt i dette beslutningsforslag , er berettiget .
Netop Rusland kan f en fod indenfor p grund af de to landes indbyrdes konomiske forbindelser .
Dette er fuldstndig i overensstemmelse med prsident Putins konomiske opfattelse af " modernisering gennem europisering " !
<P>
Efter EU ' s opfattelse er modernitet i Europa ulseligt forbundet med en demokratisk retsstat .
Det er Lukasjenkos Hviderusland langtfra .
rligt , men med medflelse for befolkningen , som hurtigt bliver fattigere , peger ordfreren , Marset Campos , p utallige krnkelser af elementre grundlggende rettigheder .
Jeg anmoder Rdet , Kommissionen og Parlamentet om i den kommende tid at vre srlig opmrksom p konsekvenserne af en skrpet religionslov i Hviderusland .
Hvordan vil registreringen af kristelige samfund og kirker forlbe ?
Religionsfrihed er da bestemt ikke noget for Lukasjenko og de ortodokse ?
Ogs overholdelse af denne vsentlige grundlggende rettighed fremmer en normalisering af forbindelserne mellem EU og Hviderusland .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , det er naturligvis legitimt at rejse kritik af det politiske system i Hviderusland . Det glder imidlertid ogs for de vrige tidligere sovjetstater .
Men jeg vil ogs gerne pege p , at der ogs findes yderst positive tendenser i Hviderusland . Jeg tnker p Sakharov Universitetet i Minsk , hvis miljaktiviteter kan betragtes som frende .
EU br i strre omfang sttte reforminitiativer af denne type . Det vil p sigt ogs bidrage til demokratiseringen af landet .
Sidste r havde jeg absolut indtryk af , at livssituationen var blevet forbedret i forhold til de foregende r , men naturligvis kan et kort besg i et land ikke give noget fuldstndigt indtryk .
<P>
Desvrre kan man ikke afblse alarmen , nr det glder flgerne af Tjernobyl .
Masseddeligheden i regionen Gomel fortstter .
Personer over 45 r behandles ikke lngere p grund af pengemangel .
Det internationale samfund m give dette problem strre opmrksomhed og isr ogs strre materiel hjlp .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , med EU ' s udvidelse ndres det politiske milj .
Kommende medlemmer som Letland , Litauen og Polen vil fra maj 2004 have ydre grnser med Hviderusland , et land , som vil grnse op til EU , som er opstet af boet efter Sovjetunionens sammenbrud , og som desvrre svel politisk som konomisk og retligt kan betegnes som bageste vogn og som et problem .
Vi kan ikke vre uberrte af , at et land , som er nabo til EU , p denne mde udvikler sig baglns til et autoritrt , diktatorisk regime .
Hviderusland isolerer sig mere og mere .
OSCE-missionen i Minsk blev ikke forlnget .
Europardet vil ikke have Hviderusland med i sin organisation .
Hvideruslands isolation er alts tiltagende , og det ndrer naturligvis ikke p situationen .
Det er derfor positivt , at Europa-Parlamentet forsger at f indflydelse med en betnkning , om ikke andet s for at sende et signal til de ganske vist svage , men dog eksisterende oppositionelle demokratiske krfter , for at opmuntre dem til at give et livstegn fra sig ved de kommende kommunalvalg i marts .
<P>
Et land , som p den mde udelukker sig fra en europisk orienteret udvikling , bliver naturligvis ogs et sikkerhedsproblem for EU .
P grund af den de facto ikke eksisterende grnsesikring til nabolandet Rusland , som det bde konomisk og politisk er nrt knyttet til , er Hviderusland et hovedtransitland for den illegale migration fra Rusland til EU .
Hviderusland har strre betydning som transitland for den illegale migration end som oprindelsesland .
Der ses sledes en tydelig tendens til migration fra det indiske subkontinent og Irak via Hviderusland og Ukraine til strig .
I de seneste mneder er Minsk blevet et problem for fly til strig .
Illegale migranter fra Irak og Indien er i stadigt stigende antal dukket op i lufthavnen Schwechat i Wien i fly fra Minsk .
Det ville derfor vre yderst nskvrdigt at f en struktureret dialog , s snart forholdene tillader det .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , vi ville gerne have , at Belarus var en af EU ' s naboer , og at det mske ogs blev en del af EU en dag .
Hvad nogle lande angr , sprger vi os selv , hvorvidt de kan blive en del af Europa , men dette problem eksisterer ikke for Belarus ' vedkommende , for Belarus er allerede i Europa .
Den seneste status over situationen , som Europardet gjorde for et par mneder siden , udelukker dog muligheden for at invitere Belarus til at deltage i dets parlamentariske forsamling .
Set ud fra et demokratisk synspunkt har forholdene ikke ndret sig synderligt , men alligevel hber Europa-Parlamentet tlmodigt p et initiativ , der fremmer genindfrelsen af visse rettigheder .
Til at begynde med burde man mske ogs blive enig om de enkelte definitioners betydning , eftersom det nogle gange virker , som om det er en dialog mellem dve og mellem to parter , der ikke forstr , hvad den anden mener med ordet " demokrati " .
Det er rigtigt , at der er mange grunde til Belarus ' tilknytning til Rusland , men det ville vre i landets nationale interesse at bevare en vis ligevgt .
De kommende kommunalvalg bliver under alle omstndigheder en lejlighed til at konstatere , om der er sket fremskridt med de grundlggende rettigheder eller ej .
Ddsstraffens afskaffelse , pressefrihed , foreningsfrihed og religionsfrihed er minimumsbetingelserne , men hvor lang tid gr der , fr de bliver gennemfrt , s man kan genoptage dialogen ?
Det ville vre fornuftigt ud fra et geopolitisk synspunkt , og det sker ogs fr eller senere .
Den udbredte korruption , fattigdommen og kaoset bragte Lukasjenko til magten i 1994 , men hans kur var alt for streng . Han mindskede ganske vist korruptionen , men hans autoritre tendenser var kombineret med den form for planknomi , som frte til Sovjetunionens sammenbrud , og det har ikke ndret sig meget siden .
Lad os hbe , at der snart sker fremskridt .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Hr. formand , EU prver p alle mulige mder at lgge pres p Belarus for at f det til at respektere menneskerettighederne og indfre demokratiske reformer .
Indtil nu har vi mere brugt stokken end guleroden .
<P>
I fremtiden vil det vre klogt af os at forsge at finde mere positive mder at n vores ml p .
Efter udvidelsen af EU vil Belarus blive vores nabo og dele grnse med ikke mindre end tre nye medlemsstater : Letland , Litauen og Polen .
Vi m opmuntre Belarus til at opretholde sin uafhngighed som stat og orientere sig mod det europiske samarbejde .
Et flersidet samarbejde vil give os et godt forum for samarbejde med Belarus .
<P>
Holdningerne i stersrdet vil ndre sig , nr de baltiske lande og Polen gr fra at vre naboer til at blive medlemmer af EU .
I denne situation m EU forpligte sig mere end hidtil , hvad angr arbejdet i dette rd , og afstte flere midler til projekter , der kan g i gang .
Med udvidelsen af Unionen vil betydningen af det nye samarbejde p tvrs af grnserne vokse .
Vi m opmuntre Letland , Litauen og Polen i srdeleshed til at udvikle et grnseoverskridende samarbejde med Belarus .
I fremtiden m Unionen vre parat til at finansiere projekter i forbindelse hermed .
<P>
Der m indfres en ny ordning til at skaffe midler fra EU til samarbejdet p tvrs af grnserne , enten i forbindelse med Tacis eller som en srlig ordning .
Der m ske en mere tydelig kanalisering af midler fra Unionen , end det har vret tilfldet indtil nu , i retning af udvikling i vores nabolande , i srdeleshed naboregionerne p den anden side af vores grnser .
Forskellene i levestandard m ogs effektivt formindskes ved Unionens ydre grnser .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , kre reprsentanter for medlemslandene , selv om vi godkender den generelle mlstning i Marset Campos ' betnkning , som sigter mod at genskabe de ttte forbindelser med Belarus , hvilket for vrigt ogs skal ske med Rusland , kan vi ikke godkende de betingelser , han faststter , eller de klausuler , han har tnkt sig at indfre .
Faktisk er vi i frd med at generalisere den irakiske retspraksis , hvis jeg m vre s fri .
Vi lader med andre ord , som om vi vlger regimer og ikke anerkender staterne .
<P>
Det er en tankegang , som kan brede sig vidt omkring .
Det er reelt ikke op til os at dmme regeringerne .
Lukasjenkos styre lever mske ikke op til kravene i vores demokratier , som for vrigt langtfra er perfekte , og som i stadig strre grad udhules for alt indhold i en sdan udstrkning , at den nationale suvernitet sttes ud af spillet .
Mit ophold i Minsk i forbindelse med en mission for Europa-Parlamentet gav mig dog mulighed for at konstatere , at demokratiet trods alt skaber reelle fremskridt , og at pluralisme ikke er et tomt ord og navnlig , at prsident Lukasjenko har en vis berettigelse .
Dette kan forklares ud fra den kendsgerning , at han efter det sovjetiske styres sammenbrud har erstattet en rkke kortvarige regeringer , der har ophidset den belarussiske befolkning ved at privatisere ud over alle grnser helt til de grundlggende offentlige tjenester , der i den forbindelse er overget til vestlige selskabers kontrol , og isr ved at forsge at lsrive Belarus fra Rusland , hvilket den belarussiske befolkning ikke kunne godkende .
<P>
Det er heller ikke vores opgave , hvilket betnkningen opfordrer til , hverken at opmuntre oppositionen eller noget som helst politisk parti eller at udnytte alle ngo ' erne til handlinger , der kan vlte styret .
Det er heller ikke lngere vores opgave at vlge en srlig konomisk model for dette land .
Mine damer og herrer , der er mange farlige retninger i det , for det internationale samfund kan ikke leve i fred , hvis en eller flere stater , fordi de er rige og strke , tager sig ret til at vlte de regeringer , de ikke bryder sig om , og i stedet udnvner regeringer p egen hnd .
Der kan ikke skabes fred under sdanne vilkr .
<P>
Lad os derfor respektere staterne , som de er , og befolkningerne , som de er .
Hvad der end sker , hrer Belarus til Europa , og det har det gjort i rhundreder .
Det vil under alle omstndigheder vre en vigtig partner for vores lande og naturligvis frst og fremmest for Frankrig .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , Belarus er den sidste overlevende europiske bastion for den neo-sovjetiske ideologi .
Landet er nu politisk betydningsfuldt , da det i 2004 bliver nabo til EU .
Man kan sige til dets fordel , at det i modstning til sine naboer har holdt sig fri af etniske stridigheder og ensidigt har givet afkald p sit atomvbenlager svel som p mange konventionelle vben .
Det har ogs ganske overraskende stadigvk en konomisk vkstrate p 4 % .
<P>
Desvrre sank landet ned i autoritrt styre og undertrykkelse af sproglige og religise rettigheder efter valget af Lukasjenko som prsident i 1994 .
Men han er ikke nogen Saddam Hussein .
Valget frte frst til et hb om , at landets love ville blive hndhvet , korruptionen udryddet og konomien bragt tilbage p sporet , i srdeleshed ved at standse den udplyndring og skatteunddragelse , man ser i andre tidligere sovjetrepublikker .
<P>
Belarus er i jeblikket udsat for et enormt pres for at styrke sine grnser mod Rusland og Ukraine for at undg yderligere tilstrmning af indvandrere , og EU m samarbejde p dette omrde , uanset hvordan regeringen i Minsk er .
Private foretagender kan ikke virke effektivt i Belarus , og flgerne af Tjernobyl-katastrofen giver stadig anledning til alvorlig bekymring .
Der er pstande om chikane over for oppositionen , undertrykkelse af kritik og etablering af et netvrk af nepotisme i hele landet .
<P>
De kommende lokalvalg i marts 2003 vil udgre en prvesten for mulighederne for en gunstig politisk udvikling i Belarus , og vi hber , at der bliver inviteret observatrer fra Parlamentet .
EU br afvente valgresultaterne og afpasse sin reaktion over for Belarus i overensstemmelse hermed ud fra iden om en politik , der gr frem skridt for skridt .
<P>
Der er voksende forstelse i Belarus for behovet for demokrati . Deraf behovet for strre kontakt med Vesten med demokratisk indstillede parlamentsmedlemmer for at undg risikoen for en selvpfrt isolation .
<P>
Endelig m vi ogs , hvis Belarus ' befolkning nsker det , tilbyde dem udsigten til muligt medlemskab af EU p lngere sigt .
<SPEAKER ID=75 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg har ikke srlig meget eller noget srlig vigtigt at fje til , hvad der blev sagt i mine indledende bemrkninger .
Men eftersom der har vret et antal henvisninger til debatten om et " bredere Europa " , br jeg mske holde medlemmerne informeret om , hvordan vores ider udvikler sig p dette omrde .
<P>
Kommissionen er forpligtet p at frembringe en beretning om " det bredere Europa " til mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i marts ud fra det plg , vi fik i Kbenhavn .
Det forpligter os til at se ikke bare p naboerne mod st - som vi i dag har vendt vores opmrksomhed imod - men mod alle de mange naboer mod syd og st .
I forbindelse med denne beretning vil vi gerne flge det punkt , hr . Vyrynen s glimrende fremlagde , op , vedrrende bde finansielle instrumenter og betydningen af den nordlige dimension og dens forskellige komponenter i enhver seris politik over for vores naboer .
Vi vil gerne g energisk videre med disse ting .
<P>
Jeg vil slutte med en kort oversigt over , hvad jeg sagde i begyndelsen : Vi vil gerne strkke hnden frem i venskab og samarbejde til Belarus , men det krver en virkelig forandring i Belarus i dets holdning til de politiske og rent ud sagt ogs konomiske vrdier , som er os dyrebare .
Jeg hber , der vil ske tilstrkkelige ndringer i Belarus til , at vi kan udvikle varmere forbindelser med dette vigtige land .
Men for at lne en metafor fra sportsverdenen , s ligger bolden p den belarussiske regerings banehalvdel .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat nogle f minutter i afventning af afstemningstiden )
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0006 / 2003 ) af Karamanou for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik p ndring af Schengen-reglerne vedrrende udstedelse af visum ved grnsen , herunder udstedelse af visum til sfolk ( 8372 / 2002 - C5-0289 / 2002 - 2002 / 0810 ( CNS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=80 NAME="Karamanou (PSE)">
Hr. formand , som Parlamentet ved , drejer min betnkning sig om det spanske initiativ til forenkling af Schengen-reglerne og afskaffelse af mest muligt bureaukrati ved at give mulighed for at udstede gruppevisa til sfolk i transit ved de ydre grnser , hvilket gr tingene lettere for medlemsstater , der har en flde .
<P>
Min betnkning er en betydelig forbedring i forhold til det oprindelige forslag , fordi borgernes rettigheder og personlige oplysninger beskyttes gennem brug af Schengen-reglerne , som forordningen er baseret p .
Min betnkning indeholder ogs et forslag til ndring af teksten for at gre den knsneutral i erkendelse af , at mange kvinder i de senere r er begyndt at arbejde som sfolk .
Vigtigst af alt afviser vi kriteriet om flles nationalitet , fordi der ikke er tilstrkkeligt grundlag for at krve , at sfolk skal have samme nationalitet for at f et gruppevisum .
I betnkningen foreslr jeg derfor , at kortvarige gruppevisa skal udstedes til grupper p mellem fem og 50 sfolk , selv om de ikke har samme nationalitet .
Dette vil vre en betydelig hjlp for den europiske skibsfart .
<SPEAKER ID=82 NAME="Paulsen (ELDR)">
Hr. formand , det skulle overhovedet ikke vre noget problem at forbyde E 425 konjac .
Det er et helt undvendigt tilstningsstof , som desuden er farligt .
<P>
Det , som derimod er en smule kontroversielt , er mit og et enigt udvalgs forslag om , at Kommissionen skal gennemg alle lister over fdevaretilstningsstoffer ud fra brnenes synspunkt .
Det handler frem for alt om sodavand , slik og lignende , som brn konsumerer i strre mngder end nskeligt .
Jeg vil anbefale , at vi stemmer nej til ndringsforslag 1 og 3 , hvis Kommissionen nu giver os et fuldstndigt lfte om at ndre disse lister over tilstningsstoffer og undersge dette nrmere inden for rimelig tid .
Dette er sledes et sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med p vegne af min kollega , hr . Byrne , at sige til fru Paulsen , hvor taknemmelige vi er for hende for hendes arbejde som ordfrer angende dette yderst vigtige emne .
<P>
Jeg vil svare direkte p det , hun sagde .
Jeg kan bekrfte , at revisionen af listen over tilladte tilstningsstoffer til fdevarer er pkrvet inden for det samlede rammedirektiv og i de tre specifikke direktiver om de forskellige klasser af tilstningsstoffer .
Det krves i rammedirektivet , at fdevaretilstningsstoffer skal tages op til genvurdering , nr som helst det er ndvendigt .
De srlige direktiver krver , at medlemsstaterne overvger forbruget af tilstningsstoffer til fdevarer , og at Kommissionen bruger disse oplysninger til at rapportere til Parlamentet og Rdet .
Kommissionen fremlagde en frste rapport for to r siden , i 2001 .
Jeg vil gerne understrege , at den dkkede brugen af tilstningsstoffer i fdevarer bde til voksne og brn .
Den har udpeget tilstningsstoffer , som der er brug for bedre data om .
I srdeleshed konkluderede den , at brns forbrug af en rkke tilstningsstoffer , f.eks. sulfitter og benzoater , burde vurderes njere af medlemsstaterne .
En ny rapport forventes nste r , 2004 .
<P>
I oktober mindede Kommissionen formelt medlemsstaterne om deres forpligtelse til at stille oplysninger til rdighed for denne nye rapport .
Derefter har tre medlemsstater videregivet oplysninger , og fire medlemsstater har bekrftet , at de har undersgelser i gang .
Selv om alle medlemsstater ikke fremlgger sdanne oplysninger , vil det vre muligt p denne basis at vurdere , om det nuvrende forbrugsmnster for nogle tilstningsstoffers vedkommende m modificeres .
Om ndvendigt vil Kommissionen p basis af denne nye rapport foresl begrnsninger i forhold til de nu tilladte forbrugsmnstre og i srdeleshed sikre , at det , brn spiser , er sikkert .
Jeg hber , at disse forsikringer er et svar p de meget vigtige ting , ordfreren nvnte .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
nsker ordfreren at opretholde det rd , hun gav , fr hun stillede sprgsmlet til Kommissionen ?
<SPEAKER ID=85 NAME="Paulsen (ELDR)">
Hr. formand , jeg anbefaler mine kolleger , at de stemmer nej til ndringsforslag 1 og 3 , at de stemmer ja til ndringsforslag 2 , samt at de naturligvis stemmer ja ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , min stemmemaskine laver mrkelige lyde og har en masse lys p .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Vi vil notere os , hvad vi kan kalde " McNallys prcedens " , med andre ord , en larmende maskine .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0005 / 2003 ) af Hernndez Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 539 / 2001 om fastlggelse af listen over de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af de ydre grnser , og listen over de tredjelande , hvis statsborgere er fritaget for dette krav ( KOM ( 2002 ) 679 - C5-0609 / 2002 - 2002 / 0280 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0024 / 2003 ) af Marset Campos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forbindelserne mellem Den Europiske Union og Belarus - Hen imod et fremtidigt samarbejde ( 2002 / 2164 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 5
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , for punkt 14 foreligger der mange forskellige oversttelser , som er meget forvirrende . Det fremgr af konteksten , at det ikke drejer sig om De Forenede Stater , men om De Forenede Nationer .
Det skal fremg klart .
Den engelske oversttelse er heller ikke rigtig , den tyske heller ikke . Man m g tilbage til den spanske version .
Det er klart , at det her drejer sig om De Forenede Nationer . Det drejede sig nemlig om internationale organisationer .
Det skal man vre opmrksom p , og det er mske ogs vigtigt nu i forbindelse med afstemningen .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden.">
Vi vil notere os Deres kommentarer og sikre , at versionerne p alle sprog stemmer overens .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 3
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har stillet ndringsforslag 6 , som falder bort , hvis ndringsforslag 3 bliver vedtaget .
Men jeg vil med mit ndringsforslag anmode om en jeblikkelig indledning af en dialog mellem EU og Belarus i forbindelse med bekmpelse af kriminalitet og behandling af mennesker .
ndringsforslag 3 stiller som ndvendig betingelse , at Belarus opfylder alle de betingelser , som er nvnt i betnkningen , hvilket vil sige , at samarbejdet vedrrende bekmpelsen af kriminalitet ikke begynder fr om flere r , selv om det burde indledes med det samme .
<P>
Jeg foreslr Dem , at De enten stemmer for mit ndringsforslag inden ndringsforslag 3 , eller at De foretager en delt afstemning og stemmer separat om stningen " s snart de grundlggende betingelser er opfyldt " .
Jeg opfordrer Dem til at stemme imod denne stning , for jeg mener , at et sdan samarbejde , der vedrrer bekmpelsen af kriminalitet , br indledes med det samme , uanset hvilke betingelser der hersker i det pgldende land .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden.">
Afstemningslisten viser , at der skal stemmes frst om ndringsforslag 3 .
ndringsforslag 6 hviler p dette .
Vi har fet et forslag om , at der i stedet skal vre delt afstemning .
Jeg beder om ordfrerens rd i denne sag .
<SPEAKER ID=93 NAME="Marset Campos (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg har ikke noget imod opdelt afstemning , men jeg er enig i den fastlagte rkkeflge , for det var den , vi blev enige om i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har ikke stillet ndringsforslag 3 .
Udvalget har kun stillet et enkelt ndringsforslag , og det er ndringsforslag 6 .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Det hjlper ikke .
Vi har fet forelagt gyldige ndringsforslag , hvoraf det frste er ndringsforslag 3 .
De har opfordret til en delt afstemning , og ordfreren sagde , at han ville g ind for dette .
Er det korrekt ?
<SPEAKER ID=96 NAME="Marset Campos (GUE/NGL)">
Hr. formand , mit forslag er frst ndringsforslag 3 og s dernst ndringsforslag 6 .
Og hvis der findes et ndringsforslag 6 , s opdelt afstemning .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
S hvis vi stemmer for ndringsforslag 3 , bortfalder ndringsforslag 6 .
De , der gerne vil stemme for ndringsforslag 6 , ved nu , hvad konsekvenserne vil blive .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Formanden .
Hermed er afstemningen afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=99 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
For alle normale mennesker betyder fri bevgelighed , at hver enkelt borger i et EU-land , eller en borger , som er kommet udefra , og som nu engang er i EU , kan bevge sig og opholde sig , som vedkommende nsker .
Men det ville vre for enkelt for de selvudnvnte generationer af " Europas fdre " .
<P>
De uendelige studehandler mellem staterne , der kun er forenet af viljen til at gre bevgeligheden for kapital fri , har frt til et sdan virvar af forskellige regler om visum , at det er blevet generende selv for forretningslivet .
Spanien er blevet berrt af dette , ikke vedrrende menneskerettighederne , men fordi det medfrer " spild af kostbar tid , hvilket er til alvorlig skade for sfolkene , for rederierne og luftfartsselskaberne , fordi det ofte giver anledning til , at sfolk kommer for sent til deres flyafgange eller mister tilslutningsforbindelser " .
Derfor er det ndvendigt med nogle fleksible foranstaltninger , der kan lette opnelsen af visum for visse grupper .
<P>
Vi har ikke stemt imod denne betnkning , for med den nye lovgivning vil vi mske undg nogle af de ubehageligheder og ydmygelser , som sfolk i dag lider under .
Men disse latterlige studehandler og disse smlige foranstaltninger viser tydeligt afstanden mellem den ptagede vilje til at opbygge et flles Europa af befolkningsgrupper og virkeligheden i et Europa , der stadig er opdelt , omringet af pigtrd og ude af stand til at sikre en egentlig bevgelsesfrihed for de personer , der lever der .
<SPEAKER ID=100 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Selv om visa kun br udstedes ved grnserne i undtagelsestilflde , skal der indfres flles procedurer i medlemsstaterne til brug i forbindelse med sfolk i transit , en faggruppe , der er genstand for kolossal mobilitet i forbindelse med deres arbejde .
<P>
Formlet med initiativet er at ajourfre , forklare og tilpasse reglerne for udstedelse af visa til sfolk i transit .
Den strste lovgivningsmssige fornyelse bestr i muligheder for , nr visse betingelser er opfyldt , at udstede kollektive transitvisa til sfolk fra samme fartj , der rejser i en gruppe p mellem fem og 50 mennesker , nr der er tale om en begrnset transitperiode .
Det m imidlertid ikke vre et krav , at de har samme nationalitet , for det ville i praksis ophve virkningerne af dette forslag .
<P>
Det er ogs vigtigt at gre befragteren og rederiet ansvarlige for visumansgningerne .
Behovet for udveksling af information skal ogs understreges , f.eks. for at kunne vurdere , hvorvidt en person har vret anholdt , om vedkommende har en ren straffeattest , hvorvidt vedkommende er under mistanke for at vre involveret i smugleri eller ulovlig indvandring .
<P>
Dette initiativ kan sammen med Europa-Parlamentets ndringsforslag bidrage til at gre de komplicerede Schengen-regler lidt mere forstelige og fre til lsninger , der mske ikke lige er de lsninger , vi nsker - ssom indfrelse af mere tilbundsgende reformer af Schengen-reglerne - men som ikke desto mindre er lsninger , der kan gennemfres i praksis .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg stemte isr for denne betnkning af to grunde .
P den ene side erkender jeg behovet for at fremme harmoniseringen af de forskellige lovgivninger p dette omrde , en central forudstning for at gre Schengen-reglerne forstelige og tilgngelige .
Jeg vil imidlertid understrege , at selv om det ikke var tilfldet , ville jeg ikke se det mindste problem i , at der findes forskelle , hvad angr national lovgivning om indvandringsfnomenet .
Jeg mener tvrtimod , at ethvert kunstigt forsg p at standardisere , der overskrider bestemmelserne i EF-traktatens artikel 63 , stk . 3 , litra a ) , vil stride mod vores egne hensigter .
Desuden deler jeg ordfrerens overbevisning om betydningen af at kontrollere de ydre grnser som et middel til at bekmpe ulovlig indvandring og kriminalitet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg glder mig over , at den flles vejledning udvides med procedurer for sfolk i transit , og jeg vil fremhve betydningen af ordningen med kollektive visa , som , hvilket ordfreren med rette bemrkede , kan blive umulig at hndhve , hvis det kun kan udstedes til borgere fra samme stat .
<P>
Jeg beklager imidlertid den " politisk korrekte " fremgangsmde , som ordfreren har lagt sig fast p ved at insistere p at indstte knsrelaterede udtryk , nr det forholder sig sledes , at grundlggende fortolkningsregler vil vre tilstrkkelige , og der helt klart aldrig har vret tale om nogen diskrimination i Kommissionens tekst .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg i gr sad i flyet fra Bergamo til Strasbourg , lukkede jeg jnene et jeblik , og da s jeg den italienske teaterfigur Pantalone , som er kendt for at vre ludfattig og uden penge p lommen . Pantalone talte med hr .
Santini og stillede ham flgende sprgsml : " Hvorfor giver din betnkning mig ikke lov til at rejse rundt i Europa ?
" " Hvad gr den ikke ?
! " , svarede hr . Santini .
" Du kan da sagtens rejse rundt !
" Og Pantalone svarede : " Det passer ikke , for i betnkningen str der , at de , som nsker at rejse rundt , skal vre i besiddelse af tilstrkkelige konomiske midler til at betale for rejsen og flyturen . Der krves med andre ord en vis konomisk velstand .
Jeg er Pantalone , og jeg er fattig og har ingen penge . S jeg kan ikke rejse rundt i Europa !
Det synes jeg ikke om , og derfor vil jeg rde hr . Fatuzzo til at stemme imod betnkningen .
" Hvilket jeg ogs gjorde .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden.">
Det kan De tage op med hr . Santini over frokosten .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , blot en kort bemrkning til Santini-betnkningen . PSE-medlemmerne har stemt for Santini-betnkningen og ogs for de vigtige ndringsforslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , selv om vi er klar over , at der er nogle elementer i denne betnknig , som vil mde store betnkeligheder i Rdet , ogs fra den tyske regerings side .
Under de videre forhandlinger , srligt nr Rdets flles holdning skal fastlgges , vil vi komme tilbage til disse kontroversielle elementer , som isr glder familiemedlemmers forsrgelsespligt .
Jeg afgiver denne stemmeerklring , fordi vi s muligvis i forbindelse med andenbehandlingen vil vre ndt til at revidere vores holdning .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , flertallet af de britiske Labour-medlemmer , inklusive mig selv , har afholdt os fra at stemme om Santini-betnkningen .
Selv om vi sttter dens fundamentale ml , der ser fornuftigt ud , er vi bekymrede for , at de bestemmelser , der skal sikre , at vi nr dette ml , ikke indeholder tilstrkkelige garantier mod mulig udnyttelse af kriminelle bander og af dem , der forsger at komme illegalt ind i EU , sdan som betnkningen lyder i jeblikket .
Vi accepterer f.eks. ikke behovet for at afskaffe skriftlig dokumentation for familieskab .
<P>
Desuden kan vi , selv om vi nsker at beskytte ugifte og partnere af samme kn , ikke tillade , at der opstr en situation , hvor de ugifte partnere for EU-borgere kan f strre ret til at komme ind i en medlemsstat end denne stats egne indbyggere .
Desuden m der vre sikkerhedsforanstaltninger , der garanterer , at vi ikke fremmer brugen af gteskab som et middel til at opn illegal indrejse .
De bestemmelser , der skal mildne de konomiske betingelser , der knytter sig til opholdstilladelse under srlige forhold , m der arbejdes mere p , og de m gres klarere fr nste behandling .
<P>
Endelig accepterer vi ikke bestemmelsen i artikel 26 , stk . 2 , der vil forhindre medlemsstaterne i under srlige omstndigheder at udvise personer med permanent opholdstilladelse .
Denne befjelse bruges sjldent , men vi m forbeholde os retten til at bruge den , hvis der sker alvorlig krnkelse af den offentlige sikkerhed .
<SPEAKER ID=107 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Beslutningsforslaget om at give europiske borgere bevgelses- og opholdsfrihed p Fllesskabets omrde er et skridt i den rigtige retning , og derfor sttter jeg det .
Det giver borgerne strre mulighed for at udve deres ret til frit at bevge sig rundt i hele Fllesskabet , idet der opfordres til en forenkling og en reduktion af procedurerne .
Det kan naturligvis give anledning til social forskelsbehandling , nr ophold p mere end seks mneder gres betinget af de konomiske ressourcer .
Nu , hvor definitionen af familien er blevet udvidet til samme kn eller samlevende partnere , afspejler direktivet i hjere grad mangfoldigheden i vore dages familieforhold .
Endelig er der behov for strre fleksibilitet for studerende , der lser i udlandet ; lngden af de moderne studier betyder , at dette kan betragtes som en grund til at f opholdstilladelse .
<SPEAKER ID=108 NAME="Berthu (NI)">
Forslaget til direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at frdes og opholde sig frit p medlemsstaternes omrde indeholder en gradvis forskydning i alle afsnit i betydningen af denne ret .
Faktisk har retten i traktaten den betydning , at borgerne i de enkelte medlemslande frst og fremmest kan frdes eller opholde sig p andre medlemslandes omrde , men den betyder ikke , at boplslandet ikke har ret til at foretage kontroller eller ikke har ret til en begrundet afvisning .
<P>
Men i det direktiv , som Kommissionen foreslr , skiftes der fra en betydning til en anden , og man sttter sig til Domstolens retspraksis , men gr ud over den , og det uden at de ndvendige prciseringer er blevet indfrt i traktaten efter en demokratisk drftelse .
<P>
Teksten slutter med at fratage medlemslandene alle midler og medfrer , at de mister lidt mere af kontrollen med deres omrde , hvilket vi afviser .
Selv den franske regering , der dog har en vis overlegen holdning til de fllesskabelige institutioner , har protesteret , navnlig mod ophvelsen , hvilket forudsttes i direktivet , af retten til udvisning af en unionsborger efter et permanent ophold p fire r .
P de vilkr har vi stemt imod forslaget .
<SPEAKER ID=109 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Retten til fri bevgelighed inden for EU blev principielt besluttet ved underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957 og burde vre trdt i kraft p samme tid som traktaten .
Det faktum , at man 45 r efter stadig ikke har vedtaget de beslutninger , der betyder , at denne ret bliver effektiv , er virkelig et tegn p , at kun den frie bevgelighed for kapital og varer og ikke menneskerettigheder tller for beslutningstagerne i EU .
<P>
Det er f.eks. op til modtagerlandet at faststte , hvorvidt der skal bevilges ydelser vedrrende social bistand eller legater til studerende .
Hvilket ikke forhindrer , at vi hele tiden hrer om det europiske borgerskab !
<P>
Vi har ikke desto mindre stemt for betnkningen , for anbefalingerne forbedrer det planlagte direktiv vsentligt vedrrende borgernes ret til at frdes og opholde sig i EU srlig i forbindelse med rettighederne for gtefller og brn .
<SPEAKER ID=110 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Jeg glder mig over forbedringen af situationen for EU-borgere , der nsker at sl sig ned i en anden medlemsstat i Unionen , navnlig reduktionen af det bureaukrati , der i jeblikket breder sig .
<P>
P grundlag af Kommissionens forslag til direktiv vil en EU-borger nu f mulighed for at forblive p en anden medlemsstats omrde uden at skulle overholde nogen formaliteter i en periode p seks mneder og ikke kun de tre mneder , der ligger i de nuvrende krav .
Hvis en borger fra Unionen har indtgtsgivende beskftigelse , skal vedkommende ved ophold p mere end seks mneder fremstte en erklring herom .
Hvis vedkommende ikke har indtgtsgivende beskftigelse , skal vedkommende erklre at have tilstrkkelige ressourcer , og medlemsstaterne kan ikke faststte nogen grnse for dette .
Den pgldende skal ogs tegne en sygeforsikring , der dkker de frste fire rs ophold .
<P>
Retten til varigt ophold ved udgangen af de fire r er en vigtig nyhed , som indfres gennem direktivet , og den bestr i , at denne ret tildeles den europiske borger og medlemmerne af dennes familie .
Betnkningen indeholder nogle positive forbedringer , familiebegrebet udvides , en del af bureaukratiet afskaffes eller forenkles , og flere rettigheder end de oprindeligt planlagte sikres .
Derfor stemmer vi for .
<SPEAKER ID=111 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Hr. formand , sttte til disse foranstaltninger fra medlemmer fra det britiske Labour og De Liberale kommer p et tidspunkt , hvor vores regering har mttet indrmme , at indvandringssystemet i Det Forenede Kongerige allerede er p bristepunktet .
<P>
Disse forslag kommer p et tidspunkt med forget risiko for terror i EU , og hvor medlemsstaterne allerede kmper for at klare vgten af folkevandringen tvrs over kontinentet .
<P>
De britiske Konservative kan derfor ikke sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=112 NAME="Lund og Thorning-Schmidt (PSE)">
. Vi har i dag i Europa-Parlamentet undladt at stemme for betnkning af Santini ( A5-0009 / 2003 ) om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at frdes og opholde sig frit p medlemsstaternes omrde .
<P>
Grundlggende mener vi , at Kommissionens forslag er for vidtgende , idet en medlemsstat ikke kan udvise personer med permanent opholdstilladelse .
Vi har dog stemt for flere af Europa-Parlamentets forbedrende ndringsforslag , der bl.a. ligestiller registrerede partnere med gtefller .
<SPEAKER ID=113 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I n henseende er EU en succes .
I bevidstheden hos de 15 EU-landes indbyggere str det borgerne i hver medlemsstat frit at besge en anden medlemsstats omrde og opholde sig der i lang tid eller endda udfre betalt arbejde .
Nsten ingen tror , at der stadig findes regler , som alvorligt begrnser denne ret .
Derfor er det egentlig latterligt , at vi i dag stadig drfter , under hvilke betingelser et sdant ophold kan tillades og for hvor lang tid , og hvilke rettigheder partnere af samme kn eller ugifte , der bor sammen med en med en anden nationalitet , har .
I dag ser det ud , som om vi begrnser en eksisterende frihed i stedet for at udvide den , isr for at udelukke folk fra social sikring i de frste fire r .
Konstant opfordrer vi til strre arbejdsmobilitet , hvor europere ligesom amerikanere skal vre rede til at flytte i tusindvis af kilometer for at f betalt arbejde .
Denne tvang vil folk absolut ikke have , men derimod den frihed , som de troede , de havde , til selv at vlge , om de vil bo og arbejde i udlandet .
Jeg stemmer for denne ordning , fordi den formindsker de nuvrende begrnsninger og udelukker , at folk udvises p grund af sygdom eller en ulykke .
<SPEAKER ID=114 NAME="Queir (UEN)">
Vi er klar over , at behandlingen af denne betnkning ved frste jekast s ud til at blive vanskelig , grundlggende ikke kun p grund af sprgsmlet om de personkategorier , der skulle med i definitionen af " familiemedlem " - eller " modtager " ud over EU-borgerne , definitionen af retten til at rejse rundt og navnlig opholde sig i EU - men ligeledes problemerne med at definere de betingelser , som EU-borgerne skal opfylde for at nyde godt af denne rettighed .
<P>
Det forholder sig sledes , at de lsninger , der blev vedtaget for disse centrale definitioner i bde Udvalget om Borgenes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og i plenarforsamlingen , alle har et flertal fra det parlamentariske venstre bag sig .
<P>
Med hensyn til definitionen af udtrykket " familie " gr de fleste lsninger i en retning , der ikke stemmer overens med de vrdier , jeg stter hjt , navnlig ndringsforslag 53 : " gtefllen " , uanset kn , " ugift partner " og / eller " person , som de bor sammen med " , uanset kn , " i et de facto gteskab " , " med hvem ansgeren har et varigt forhold " og " registreret " i henhold til bestemmelserne i den relevante nationale lovgivning , " partneren " og / eller " personen , som de bor sammen med " fra tredjelande eller uden opholdstilladelse , og endelig ansgerens direkte efterkommere og direkte slgtninge i opstigende linje eller den gteflle eller registrerede partner , som de bor sammen med .
<P>
Min holdning bunder ikke i nogen form for ideologisk eller religis fundamentalisme .
Jeg dmmer ikke , og jeg har heller ikke ret til at vurdere andres rettigheder p grundlag af deres seksuelle orientering eller holdninger .
Jeg ser ingen grund til , at EU skal fremme juridiske definitioner af familien , der ligger fjernt fra ikke blot den nationale lovgivning , hvilket gr det vanskeligt at omstte dem , men ogs fra de traditionelle vrdier , der altid har hersket almindelig enighed om .
Bortset fra alt andet vil sdanne definitioner tilskynde til alle typer af misbrug fra mennesker , som forsger at flytte til EU illegalt og sl sig ned der .
Derfor stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Selv om jeg mener , at indfrelsen af et gte europisk omrde med fri bevgelighed og en reel definition af Unionens borgeres opholdsrettigheder retfrdiggr en sammenhngende og konkret politik , var jeg ndt til at stemme imod betnkningen .
Jeg beklager , at de overdrevne bestemmelser i forslagene , som isr blev vedtaget af venstrefljen i Parlamentets udvalg , fjerner alle eventuelle fordele ved betnkningen og frer den langt vk fra ordfrerens betydeligt mere afbalancerede fremgangsmde .
<P>
Den endelige tekst lider under , at man ikke til de fastlagte rettigheder og friheder tilfjer de pligter , der hrer sammen med dem , hvorved man afviser behovet for at tage hensyn til deres faktiske vrdi og eksistens .
Man sger ogs at indfre en europisk identitet , idet man ser stort p den sande nationale identitet . Man indfrer en kunstig ligestilling af familien og andre menneskelige forhold p en mde , der ikke lngere er overraskende , og hvor man opportunistisk udnytter en sag til at fremme en anden ; og man ser stort p de europiske borgeres tredjestrste bekymring - kampen mod organiseret kriminalitet .
<P>
Ud over at bryde Unionens indre vgge ned vil teksten ikke give medlemsstaterne mulighed for at lre om og overvge immigrationsfnomener , en faktor , der vil pvirke den sociale balance i deres hjemlande og gennemfrelsen af deres budgetter , navnlig til social bistand .
<P>
Europa-Parlamentet har sledes valgt en tydeligt overdrevet lsning , som er langt mere vidtgende end det , der er behov for .
Det vil virke mod hensigten og kun skabe yderligere problemer og nye , undvendige hindringer for vedtagelsen af disse regler .
Som tidligere nvnt vil de , der nsker at n for meget , hindre os i at n de grundlggende ml .
<SPEAKER ID=116 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Sammen med hele PPE-DE-Gruppen har jeg stemt nej til betnkningen , som dog blev godkendt med 269 ja-stemmer , 225 nej-stemmer og 46 hverken eller .
<P>
Vi kristelige demokrater kan ikke dele den udvidede definition af gteskab og familie , som flertallet af Europa-Parlamentet sttter , ved at begreberne ogs skal omfatte selv partnere af samme kn , ugifte samboende og registrerede partnere , uanset kn , hvis oprindelseslandet eller modtagerlandet i henhold til lovgivningen eller i praksis sidestiller disse med gifte par .
<P>
I stedet sttter vi fuldt ud Kommissionens forslag , som bygger p hvdvundne definitioner af familie og gteskab , sdan som vores vesterlandske kristne civilisationer gennem rhundreder har defineret gtemager , det vil sige som gtemand og gtehustru .
<P>
Vilkrene for fri bevgelighed og ophold i EU for personer uden unionsborgerskab skal vre tydelige og enkle at tilpasse juridisk .
Vedtagelsen i dag af ndringsforslagene 14-16 ( 262 ja-stemmer , 238 nej-stemmer og 30 hverken eller ) viser , at et flertal vil g i den modsatte retning .
<P>
Det strider mod samarbejdsnden i EU , og i mine jne er det dybt rystende , at man med det mindst mulige politiske flertal forsger at anvende europiske bestemmelser om fri bevgelighed og ophold p denne mde nemlig for at eksportere og indirekte ptvinge andre medlemsstater et syn p familie og gteskab , som ikke er en del af disse landes kultur og nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , lidt efter at jeg havde set den italienske teaterfigur Pantalone , som rdgav mig om , hvad jeg skulle stemme til hr . Santinis betnkning , s jeg en mafiaboss .
Pludselig stod der en mafiaboss foran mig og grinede hnligt : " Ha ha ha !
Nu har I vedtaget hr . Hernndez Mollars betnkning , som skal forhindre os mafiabosser i at rejse frit rundt i Europa .
Jeg m sige , at du er sympatisk , nr jeg lytter til dine stemmeforklaringer , Fatuzzo .
Men selv om I forhindrer borgere fra et hvilket som helst tredjeland i at rejse rundt uden visum , er vi mafiabosser s dygtige , at det under alle omstndigheder lykkes os at rejse ind og beg vores kriminelle handlinger .
Ville det s ikke vre bedre at give alle fri bevgelighed uden visum og kontrollere os enkeltvis , hvis I ikke nsker , at vi skal rejse ind og lave ulykker ?
"
<SPEAKER ID=119 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Muligheden for medlemmerne af EU for selv at bestemme over deres egen politik om visumkrav for rejser til disse stater og deres ret til at ndre dem , hvis og nr det mtte vre pkrvet af hensyn til sikkerheden eller af andre grunde , vil blive pvirket i negativ retning af denne foranstaltning .
<P>
Visa er ndvendige og nyttige redskaber til tilvejebringelse af kontrol .
<P>
De britiske Konservative kan derfor ikke acceptere dette forslag .
<SPEAKER ID=120 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Visa er et middel for myndighederne til at plage folk .
De tror , at de med deres pas kan f adgang til andre lande , men de afvises , fordi de kommer fra et land , som betragtes som for fjendtligt , for fattigt eller for langt vk .
EU-borgere underkastes ligesom amerikanere meget frre visumforpligtelser end mange andre , fordi vores omrde er rigt og magtfuldt og betragter sig selv som verdens midtpunkt .
Af erfaringer , som EU-borgere gr p gennemrejse i Serbien eller Hviderusland , kan vi lre , hvilke hindringer vi skaber for andre .
Det frste , vi kan lre , er , at man ikke m lade folk st i k en tid p eller uden for et toldkontor for at betale en transitafgift .
Det andet , vi kan lre , er , at man aldrig m sende folk tilbage til en ambassade langt vk i en hovedstad eller endda i deres hjemland , for at de der kan f et visum .
Hvis vi afviser folk , skal der vre en god grund til det .
Hvis vi giver folk adgang , m det ikke kun ske , fordi vi hber , at virksomheder i vores lande kan gre forretninger med dem .
En visumpolitik skal vre rimelig , ogs for studenter , turister og folk , som kommer og forelgger deres problem for internationale organisationer .
<SPEAKER ID=121 NAME="Queir (UEN)">
Europa-Parlamentet har i dag skullet tage stilling til , at fem medlemsstater har erklret sig villige til at overfre Ecuador til listen over tredjelande , hvis statsborgere skal have visum , navnlig p grund af ulovlig indvandring , menneskesmugling , regional samhrighed og overvejelser vedrrende den offentlige orden .
Iflge de foreliggende oplysninger rejser mange ecuadorianere lovligt ind i Europa som turister , men bliver s boende ulovligt i mere end tre mneder .
Der sker stadig hyppigere udvisning af ecuadorianske statsborgere , navnlig p grund af manglende bevis for , at de har tilstrkkelige midler til at klare sig og deres manglende evne til at fremlgge gyldigt bevis for formlet med deres rejse .
<P>
Der er ogs overvejelserne om geografisk samhrighed , fordi der i jeblikket er visumpligt for statsborgere fra andre Andeslande , hvilket gr ecuadorianske pas mere " interessante " og tilskynder til forfalskning og eftergrelse .
<P>
Eftersom Kommissionens forslag blev udarbejdet som reaktion p prioriteringen ved Det Europiske Rds mde i Sevilla med henblik p at bekmpe ulovlig indvandring , har vi stemt for det .
<SPEAKER ID=122 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg stemmer for denne betnkning , isr fordi den er et yderligere bevis p , at sttimor anerkendes som en fuldgyldig stat .
<P>
Jeg forstr behovet for en ny gennemgang af listen over tredjelande , der er underlagt visumkrav , p grund af den ndvendige og hastende kamp mod kriminalitet og ulovlig indvandring , og jeg glder mig over muligheden for en revurdering af virkningerne af visumpligt , navnlig i forbindelse med rejser i forbindelse med arbejde , fritid og forskning .
<P>
Jeg gr nu videre til det mest omdiskuterede punkt , og i lyset af medlemsstaternes svar p Kommissionens sprgeskema er det klart , at der er god grund til at overfre Ecuador til den permanente liste over lande i bilag I til forordning ( EF ) nr . 539 / 2001 som flge af problemerne med ulovlig indvandring , menneskesmugling , regional samhrighed og den offentlige orden .
Den ecuadorianske regering er forsteligt nok bekymret over den lovgivningsndring , vi drfter , men vi m ikke minimere den afskrkkende virkning , som erfaringen har vist , at det er ndvendigt at optrappe .
Med indfrelsen af dette ndringsforslag skabes der bedre muligheder for at undg , at den menneskelige tragedie ved at blive fordrevet , ved at befinde sig i en ulovlig situation og ved at mangle midlerne til overlevelse fres videre , sledes at vi kan stte en stopper for den srlige tiltrkningskraft , som et ecuadoriansk pas udver p falsknere .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , tillad mig at henvende mig direkte til Belarus ' statschef . Kre Lukasjenko , jeg kan se p side 13 i hr .
Marset Campos ' betnkning , at du ikke lngere udbetaler pension til pensionisterne . Pensionen bliver udbetalt alt , alt for sent .
Jeg vil foresl dig en metode , som man bruger i nogle europiske lande , nr man ikke er i stand til at udbetale pension .
I Italien har man f.eks. vedtaget en lov om , at der ikke lngere skal udbetales pension til en bestemt gruppe borgere .
S hvorfor udbetaler du pensionen for sent , kre Lukasjenko ?
Vedtag en lov - det har du magt til - der afskaffer en stor del af pensionerne i Belarus , s kan du helt lovligt gre det , som man nu blot kalder for drlig administration .
<SPEAKER ID=125 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Belarus har isoleret sig fra det internationale samfund p grund af regimets autokratiske politik .
Denne politik omfatter forflgelse af oppositionen , restriktioner p pressefriheden , restriktioner p fagforeningsfriheden , fngsling , mishandling og fjernelse af politiske modstandere samt anvendelse af ddsstraf .
Belarus er ndt til at indlede en demokratiseringsproces , hvis landet skal kunne ratificere partnerskabs- og samarbejdsaftalen med EU i en ikke alt for fjern fremtid .
Det giver sig selv , at Europa-Parlamentets opfordring til demokratisering ikke m vre et skjult forsg fra EU ' s side p at udfordre Belarus ' ret til at fastlgge sin egen udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=126 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Styret i Belarus er helt sikkert et diktatur , der er gennemsyret af korruption , og som undertrykker befolkningen .
Men at give indtryk af at en hurtig ndring til markedskonomi vil give befolkningen i landet hb er at ignorere de hundredvis af fattige lande i verden fra Haiti til nsten hele Afrika , som fuldstndig er integreret i markedskonomien , og som dog alligevel ofte lever i en endnu strre elendighed under get fra lige s afskyelige diktaturer .
Man kan ogs nvne lande som Argentina , som - selv om landet har et konomisk niveau , der er hjere end i Belarus - i lige s hj grad har set middelklassen synke ned i elendighed p grund af pludselige spring i markedskonomien .
<P>
Derudover stilles et Rusland , der prsenteres som demokratisk , i betnkningen over for et ikke demokratisk Belarus .
De mest ivrige tilhngere af en ndring af styret i Rusland er dog tvunget til at erkende den store korruption i de grupper , der styrer landet , vldet af officielle eller kriminelle mafiagrupper og den skandalse berigelse for enkelte personer ved udplyndringen midt i en generel forarmelse af befolkningen uden at nvne rdslerne fra krigen i Tjetjenien .
Under disse vilkr kan vi ikke tilslutte os teksten .
<SPEAKER ID=127 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Europa-Parlamentets medlemmer fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemte imod betnkningen om Belarus , fordi den er udtryk for en monumental indgriben i et selvstndigt lands indre anliggender fra EU ' s side .
Problemet for EU drejer sig ikke om demokrati .
Det skyldes , at Belarus insisterer p respekten for folkeretten , territorial integritet og national suvernitet og er imod at slge ud til de multinationale .
<P>
I betnkningen - og det er ren afpresning - gres de kommende forbindelser med Belarus afhngige af landets jeblikkelige overgang til markedskonomi , og der opfordres endda til et samarbejde med USA i et forsg p at gre dets indgriben - hvilket i dag kan betyde alting , ogs militr intervention - mere effektiv .
<P>
Der er problemer med respekten for menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder i Belarus .
Men det er en sag for landets egen befolkning og retfrdiggr ikke udenlandsk intervention .
De skaldte demokratiske friheder , som internationale imperialistiske organisationer og denne betnkning forsger at presse Belarus til at acceptere , er handlefrihed for multinationale selskaber og frihed til at delgge alle resultaterne fra det socialistiske styre .
<P>
Alt dette illustreres af , at ndringsforslaget fra Europa-Parlamentets medlemmer fra Grkenlands Kommunistiske Parti , hvor vi opfordrer EU til at samarbejde direkte med Belarus om bekmpelse af menneskesmugling , blev forkastet til fordel for et ndringsforslag , hvori det krves , at Belarus opfylder EU ' s krav .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl 12.44 og genoptaget kl . 15.00 )
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Salafranca Snchez-Neyra for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en associeringsaftale mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Republikken Chile p den anden side ( 13767 / 2002 - KOM ( 2002 ) 536 - C5-0589 / 2002 - 2002 / 0239 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=132 NAME="Patten">
Hr. formand , frst og fremmest fler jeg p mange mder , at jeg br indtage andenpladsen i forhold til det rede medlem hr . Salafranca Snches-Neyra , nr vi drfter dette emne , for han har spillet sdan en vigtig rolle med hensyn til at n frem til det , vi drfter i dag .
Han er p en mde - hvis dette ikke bliver betragtet som blasfemisk - Johannes Dberen ved denne aftale .
Vi har begge tidligere haft den fornjelse at tale ved konferencer om dette emne og har talt om det i Santiago og andre steder .
Det er yderst vigtigt at erkende den rolle , som han og andre medlemmer har spillet ved denne lykkelige og vigtige lejlighed .
<P>
I dag overvejer vi et vigtigt forslag om vedtagelse af den associeringsaftale med Chile , vi underskrev i november sidste r .
Denne aftale er ikke kun af afgrende betydning for forbindelserne mellem EU og Chile , den er ogs yderst vigtig i den latinamerikanske kontekst under t .
Faktisk er denne aftale et meget hndgribeligt udtryk for EU ' s vilje til at indg i et strategisk partnerskab med dette kontinent til trods for dets nuvrende konomiske problemer og dets politiske uro og den vold , som nogle lande i regionen stadig lider under , ikke mindst fra terrorisme - et emne som det rede medlem forsteligt nok har udtrykt betydelig bekymring over .
Vi kommer begge fra lande , der tidligere har lidt under tbelig og ondsindet terrorisme , og vi fler sympati for de lande , der som Colombia lider under terroristernes galskab i dag .
<P>
Det er vigtigere end nogensinde for os at sende et positivt signal om sttte til regionen - fra EU til Latinamerika .
<P>
Parlamentet har spillet en aktiv og positiv rolle under forhandlingerne om denne aftale .
I november 2001 vedtog Parlamentet et beslutningsforslag , der opfordrede Kommissionen til at afslutte forhandlingerne om aftalen mellem EU og Chile ved det andet topmde mellem EU og Latinamerika og Caribien i Madrid i maj 2002 .
Jeg noterer med tilfredshed , at Kommissionen nede dette ml og faktisk fik en meget ambitis aftale forhandlet p plads .
Vi arbejdede tt sammen med det spanske formandskab i frste halvdel af 2002 for at opn dette , og det var et meget vigtigt fremskridt .
<P>
Denne associeringsaftale er for det frste en politisk aftale - det er faktisk vigtigt for EU at indg privilegerede forbindelser med lande som Chile , der deler flles vrdier og ml .
Som vi ved , er Chile en konstruktiv aktr p den internationale scene og gr ind for de samme vrdier og politikker , som vi forsvarer i EU .
For eksempel er det ikke overraskende , at Chile sidste r ratificerede Kyoto-protokollen .
Der er mange andre eksempler .
Vi nsker bestemt at uddybe den politiske dialog med Chile og at definere positioner , hvor vi kan nrme os hinanden i sprgsml af flles interesse .
<P>
Det glder mig , at Chile er ivrig efter at f tttere politiske forbindelser med EU .
Det viser sig i den nsten enstemmige sttte , som den chilenske Kongres gav til aftalen i januar , mindre end to mneder efter at aftalen var underskrevet i Bruxelles .
<P>
Aftalen mellem EU og Chile er ogs en omfattende frihandelsaftale , der efter den meget vigtige undersgelse af bredygtigheden , som blev udfrt af Kommissionen , br fre til en yderligere vkst i Chiles bruttonationalprodukt p omkring 0,5 % og bidrage til at hve den chilenske befolknings levestandard .
EU har lnge vret Chiles vigtigste handelspartner . Denne aftale br yderligere konsolidere og forge vores handelsforbindelser .
Lad mig som eksempel ppege , at EU-Mexico-aftalen - som p mange mder har dannet mnster for EU-Chile-aftalen - kun to r efter at den er indget , allerede har frt til en forgelse af samhandelen p 28 % .
<P>
Aftalen br tillade os at overvinde forhindringer og opbygge en fungerende ramme for ivrksttere , der skaber mere forudsigelighed , tillid og strre handel .
Ikke alene er Chile og EU enedes om gradvis at liberalisere over 97 % af vores bilaterale handel med varer , men vi er ogs enedes om en lang rkke regler , der skal lette handelen , om etablering af et frihandelsomrde for tjenesteydelser , liberalisering af investeringerne og gensidig bning af regeringernes licitationsmarked .
Strstedelen af afsnittet om handel trdte i kraft den 1. februar , og jeg stoler p , at ivrksttere og forbrugere p begge sider snart vil hste fordelene af aftalen .
<P>
Men partnerskabet mellem EU og Chile vil g langt ud over politik og handel . Det vil intensivere vores samarbejde p en rkke omrder og stimulere den sociale , konomiske og miljmssige udvikling .
Den samarbejdsstrategi , som vi sammen med de chilenske myndigheder har udarbejdet for perioden 2000-2006 , skal muligvis tilpasses , s den tager bedre hensyn til henstillingerne i undersgelsen om bredygtighed og implementeres parallelt med gennemfrelsen af denne aftale .
<P>
Lad mig sige et sidste ord om den institutionelle ramme for denne associeringsaftale .
Aftalen understreger behovet for en forget inddragelse af det civile samfund - det br vise sig gennem regelmssige mder for reprsentanter for Chile og Europas civile samfund , s der bliver mulighed for at f en meningsudveksling om gennemfrelsen af de forskellige dele af aftalen .
Jeg vil ogs gerne understrege etableringen i denne aftale af et parlamentarisk associeringsudvalg , der bliver et diskussionsforum for medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af den chilenske Kongres .
Jeg hber , at de rede medlemmer af Parlamentet vil deltage aktivt i dette udvalg .
At dmme efter den begejstring , hvormed de har presset os til at indg denne aftale , burde dette ikke vre noget problem .
<P>
Endnu en gang vil jeg gerne takke Parlamentet for det lederskab , det har vist i denne sag .
Jeg er sikker p , at dette ikke blot vil vre til gavn for befolkningen i EU og Chile , men ogs for de samlede forbindelser med et s vigtigt og dynamisk kontinent .
<SPEAKER ID=133 NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne takke de politiske grupper i Parlamentet for deres samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning , som blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , og jeg vil gerne fremhve dette samarbejde , da det ikke forekommer srligt ofte .
<P>
For det andet vil jeg lyknske Kommissionen med dens upklagelige forhandling af denne associeringsaftale med Chile - som kommissr Patten ppegede - hvor man tog Europa-Parlamentets forslag til sig vedrrende tidsplanen og lsning af problemerne vedrrende forhandlingsretningslinjer .
Kommissr Patten bad os stole p hans vurdering for at klare problemerne med tidsplanen , og det har vist sig , at han havde ret .
Resultatet , hr. formand , er , at vi har den mest nyskabende , ambitise og globale aftale , som EU nogensinde har indget med et tredjeland , som ikke er tiltrdelseskandidat .
En aftale , som Kommissionen - med rette , mener jeg - beskriver som en aftale for det 21. rhundrede , en fjerde generation plus-aftale .
<P>
Jeg mener , at vi skal vre glade for , at denne aftale er indget med et land som Chile , for aftalen er p en mde en anerkendelse af dette lands borgeres store civile modenhed og deres afgrende nske om benhed og handel .
<P>
Som kommissr Patten sagde for et jeblik siden er aftalen ogs et hbets budskab til en region , som i jeblikket gennemlever vanskelige tider : ustabilitet i Venezuela , krise i Argentina , hb og udfordringer som flge af valget af prsident Lula da Silva i Brasilien , fattigdom p subkontinentet og volden i Colombia .
<P>
Jeg vil isr udtrykke min taknemmelighed over hr . Pattens ord , som p Europa-Parlamentets vegne ogs skal sende et budskab om solidaritet til de colombianske myndigheder i forbindelse med angrebet , hvor s mange mennesker i Bogot blev drbt i sidste weekend .
<P>
Denne aftale er - som kommissren med rette ppegede - baseret p en tilsvarende metode som associeringsaftalen med Mexico , der har frt til en stigning i handelstransaktionerne siden dens ikrafttrden , og der er tale om en aftale , der gr langt videre end disse krav , idet den rummer mulighed for en 100 % liberalisering af transaktionerne , hvoraf mange gr langt videre end de prognoser , der blev udarbejdet i forhandlingerne inden for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et aspekt , som efter min mening bliver srligt vigtigt , og det er , at Chile har indget sin associeringsaftale med EU , fr landet indgik sin aftale med USA .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at Kommissionen har erklret , at denne aftale gr ud over en rent konomisk tankegang , idet man gennem associeringsaftalerne forsger at etablere et strategisk partnerskab baseret p de principper og rettigheder , der er indeholdt i den demokratiske klausul for begge parter .
<P>
Aftalen er meget indholdsrig , hvad angr handelsliberalisering .
Den omfatter nsten alle produkter , ikke kun landbrugsprodukter , men produkter af alle typer , der indfres krav vedrrende aftaler og tekniske klausuler , der indfres den hjeste grad af liberalisering , der nogensinde har vret tale om i en aftale om tjenestesektoren , og , hr. formand , der indfres den mest generse behandling , som Chile nogensinde har givet et tredjeland , og for frste gang i forhandlinger med EU gives udenlandske investorer adgang i en aftale af denne art .
<P>
Jeg mener , at denne aftale er fuldstndiggrelsen af det netvrk af aftaler , der forhandles om i jeblikket .
Den eneste , der mangler , er aftalen med Mercosur , og vi afventer forhandlingsretningslinjer for aftaler om politisk dialog og samarbejde med Andeslandene og de centralamerikanske lande , som vi hber - hvilket Parlamentet har anmodet om ved adskillige lejligheder - kan blive til associeringsaftaler .
<P>
P denne mde , hr. formand , mener jeg , at vi vil kunne reagere p den vanskelige situation , som visse latinamerikanske lande oplever , og skabe en omfattende rkke af forbindelser mellem vores to regioner , som skal kulminere - og det er , hvad Parlamentet nsker - ved det kommende topmde for statslederne i Mexico , og vi hber , at disse aftaler kan bane vejen for et strategisk og bi-regionalt partnerskab , der vil resultere i det globale partnerskab , vi nsker .
<P>
Derfor udgr denne aftale , hr. formand , en geografisk konsolidering af de eksisterende forbindelser mellem begge regioner , som er bestemt til at blive politiske , handelsmssige og strategiske partnere , og den giver os flere vrktjer til at reagere p de udfordringer og usikkerhedsmomenter , vi str med i denne globaliserede verden .
<P>
Jeg vil gerne takke alle de politiske grupper for deres positive og konstruktive holdning ved udarbejdelsen af denne positive udtalelse til associeringsaftalen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne udtrykke Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokraters - og srligt min egen - tilfredshed med indgelsen af denne associeringsaftale mellem Fllesskabet og dets medlemsstater og Chile , den mest ambitise , innovative og globale aftale , som EU nogensinde har indget med et land , der ikke er tiltrdelseskandidat , for nu at bruge Kommissionens ord i sammenhng med det , der , som allerede nvnt , skal vre et bi-regionalt , strategisk partnerskab mellem Latinamerika og EU , som Parlamentet har foreslet .
<P>
Endvidere vil og skal jeg lyknske hr . Salafranca med det arbejde , han har udfrt for at f denne betnkning igennem , og Kommissionen for den indsats og rdgivning , den har bidraget med for at f aftalen p plads , og som blev indledt , s snart Chile havde genvundet sine rettigheder og friheder , hvilket ikke havde vret muligt uden de chilenske lederes visioner og mlbevidsthed , lige fra prsident Elwin til den nuvrende prsident Lagos , og som afspejler Chiles og Den Europiske Unions og dennes medlemsstaters vilje til at etablere privilegerede politiske relationer inden for politik , handel og samarbejde , som aftalen vedrrer , og til at styrke forbindelserne som et resultat af de flles vrdier , der binder os sammen .
<P>
Inden for rammerne af liberaliseringen af markederne kan der ikke sttes sprgsmlstegn ved fordelene i form af konomisk vkst og bredygtig udvikling , som udspringer af gensidige konomiske og handelsmssige forbindelser , og det samme glder fordelene ved en politisk dialog , der sigter mod at fremme demokrati og udforme flles svar p de store udfordringer i dette rtusinde .
Derfor er jeg overbevist om , at denne aftale - som min gruppe vil stemme et rungende ja til - er et positivt skridt , ikke kun for forholdet mellem EU og Chile , men ogs for det chilenske folks konomiske og sociale velfrd p dets demokratiske rejse , der hidtil er foreget p eksemplarisk vis , og som skal tjene , og i virkeligheden allerede tjener , som eksempel for Latinamerika i disse vanskelige tider for nogle af landene der .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne begynde med en hjertelig lyknskning til ordfreren , hr . Salafranca .
Det er ikke uden rsag , at denne betnkning er kommet gennem udvalget uden vanskeligheder og med enstemmighed , for samarbejdet har fungeret srdeles godt , ikke kun omkring denne aftale , men generelt , og med hr . Salafranca har Chile fundet en vrdig ordfrer for sin sag .
<P>
Som det allerede er blevet nvnt , er der tale om en aftale med mange ml , en aftale , som er komplet , og som vil bearbejde store omrder og bringe os nrmere til hinanden . Kommissren fortalte , at den bilaterale handel er steget med 28 % , allerede mens aftalen blev udarbejdet .
Jeg tror , der er plads til yderligere vkst og mere samarbejde . Jeg vil imidlertid gerne sl fast , at Chile faktisk fortjener denne srlige nye aftale , fordi Chile i jeblikket udgr en  af stabilitet i det latinamerikanske ocean , som er uroligt i bde konomisk , politisk og anden henseende .
Vi har en interesse i at bevare denne stabilitet og bidrage til , at den befstes yderligere .
<P>
Jeg er isr interesseret i det politiske aspekt , og jeg vil kommentere to punkter .
Det frste punkt , som i begyndelsen s ud til at vre et lille problem , og som kunne afklares i samarbejde med den chilenske ambassade i Bruxelles og regeringens tilsagn , er ratificeringen af traktaten om den internationale straffedomstol .
Vi lgger stor vgt p , at Chile ratificerer denne traktat .
Vi er bekendt med de aktuelle konstitutionelle vanskeligheder . Men vi hber , at ratificeringen vil komme snart , nu hvor vi er net frem til den overbevisning , at regeringen arbejder p det .
<P>
Det andet punkt er , at Chile for tiden er medlem af Sikkerhedsrdet .
I disse meget vanskelige dage er det meget vigtigt , at Chile gennem aftalekoordinering ogs med de pgldende medlemmer af EU hjlper med til at n frem til en fredelig lsning p den aktuelle konflikt .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi skal vre glade for indgelsen af denne aftale mellem EU og Republikken Chile , og jeg mener ogs , at det er p sin plads at lyknske ordfreren , hr . Salafranca , med hans indsats og de resultater , han har opnet .
<P>
Det er en meget bred aftale , som utvivlsomt vil ge de kommercielle transaktioner mellem EU og Chile , og det er positivt p et tidspunkt , hvor mange lande i Latinamerika befinder sig i en srdeles vanskelig situation .
<P>
Det skal understreges , at den samlede told p import fra Chile , inden for industriprodukter , vil blive begrnset i 2006 , og at dette vil ske p landbrugsomrdet i 2012 .
<P>
Aftalen rummer ogs store muligheder inden for tjenester og finansielle tjenester samt alle aspekter vedrrende investeringer .
Det er ogs positivt , at den indeholder en protokol om fiskerivirksomheder .
<P>
Jeg har lst en rapport fra International Human Rights Federation om de indfdte befolkninger i Chile .
De udgr 4,4 % af den samlede befolkning , eller 13 % , afhngigt af kilden til statistikken .
<P>
Blandt disse befolkningsgrupper er mapuchefolket den procentuelt strste .
Problemerne for den indfdte befolkning skyldes skovbrug og gennemfrelse af store vandkraftprojekter .
<P>
Vi skal huske p , at disse problemer blev forstrket kolossalt under Pinochets diktatur .
Vi glder os over , at betnkningen indeholder eksplicitte henvisninger til beskyttelse af menneskerettigheder , og at man specifikt omtaler de indfdte mindretals rettigheder .
<P>
Vi hber , at denne aftale vil skabe strre gennemsigtighed og gensidig forstelse , og at den ogs vil fre til en anerkendelse af de indfdte folks rettigheder .
<P>
Mens vi beskftiger os med Chile , vil jeg som borger i Catalonien her til sidst anerkende Chiles modtagelse af cataloniere , der flygtede fra Francos diktatur .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , associeringsaftalen mellem EU og Chile medvirker til et srlig ambitist og styrket samarbejde .
En sdan intens drftelse skal selvflgelig fremmes for et strre antal tredjelande med henblik p sttte til den konomiske udvikling og fremhvelse af EU ' s miljmssige vrdier og demokratiske bestemmelser .
Set i et bredt perspektiv mener vi i vrigt , at denne aftale er blevet realiseret alt for hurtigt , srlig med hensyn til den konsekvensundersgelse , der blev indledt i denne forbindelse .
Vi beklager , at konsekvensundersgelsen reelt ikke har vret anvendt som grundlag for associeringsaftalen .
<P>
EU ' s forhandlinger , der er meget beslutsomme med hensyn til handel og i vores jne for vidtgende vedrrende liberaliseringen , br dog ligeledes p en afbalanceret mde dreje sig om menneskerettighederne og miljet .
Efter de sorte afsnit i Chiles historie br vi rette hele vores opmrksomhed mod de politiske rettigheder og navnlig mod mapucheindianernes skbne .
<P>
Hvad angr fiskeriet , skal EU ' s interesser for Chile vre reelle og udelukkende give mening og vre fremadrettede i forbindelse med udvikling og bredygtig forvaltning af fiskeressourcerne .
Lad os spare de chilenske fiskere for denne overudnyttelse af ressourcerne , der har reduceret vores egne europiske havressourcer .
Og lad os i srdeleshed spare Chile for at blive forvist til rollen som surrogatfiskere i vores fllesskabshavne .
<P>
Vi mener , at konsekvenserne af aftalen p forhnd burde have givet anledning til en lige s stor diskussion .
Aftalen , som giver sig ud for at vre en model for det 21. rhundrede , er blevet behandlet alt for hurtigt .
Selv om aftalen er interessant , fordi den indfrer aspektet om menneskerettigheder og hring af det civile samfund , forholder det sig ikke desto mindre sledes , at den havde fortjent en mere grundlggende drftelse om de mulige positive svel som negative konsekvenser .
Vi har stillet et mundtligt sprgsml for at f en forhandling , der var p hjde med aftalen , men forslaget blev ikke vedtaget .
<P>
Vi understreger , at disse bemrkninger , der langtfra er forhindringer for gennemfrelsen af den aftale , som vi behandler , er et forsg p at styrke aftalens relevans og bredygtighed .
De Grnne nsker , at aftalen fra det 21. rhundrede bliver ledestjernen for en ny handelsfacon , som er baseret p en ligevrdig handel med respekt for miljet og menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Lang (NI).">
Hr. formand , i henhold til Kommissionen er den nye associeringsaftale mellem EU og Chile den mest ambitise , innovative og omfattende , der nogensinde er blevet indget med et ikke-kandidatland .
Vi fr fortalt , at den , eftersom den betegnes som en fjerdegenerationsaftale , endog skal vre model for de kommende associeringsaftaler med de vrige latinamerikanske lande .
<P>
Disse storslede perspektiver giver dog anledning til mere bekymring end glde .
Hvad angr det konomiske omrde , forudstter aftalen en total fjernelse af toldgrnserne , men i modstning til det , som de ekstreme tilhngere af den frie handel giver indtryk af , udgr de ikke en handelsbarriere .
Tvrtimod .
Grnserne , hvis funktion kan sammenlignes med sluserne i forbindelse med sejlads p floder , gr det muligt at foretage en regulering mellem lande med forskellig levestandard .
Mange af vores industrivirksomheder er allerede blevet ofre for fjernelse af toldafgifterne .
Aftalerne med WTO , som Bruxelles har accepteret , har sledes tvunget dem til at flytte deres produktion for at kunne st imod konkurrencen .
Udvidelsen mod st , der blev vedtaget i hast , har forvrret situationen .
Hvis denne fjerdegenerationsaftale breder sig til hele Latinamerika , vil den gre endnu flere millioner af mnd og kvinder arbejdslse .
Hvad angr vores sidste landmnd , er der ringe chance for , at de , der overlever udvidelsen mod st , ogs overlever en bning mod vest , for i henhold til aftalen vil importen af landbrugsafgrder om 10 r vre nsten fuldt ud liberaliseret .
<P>
Hvad angr det politiske omrde , nvnes med en vis begejstring oprettelsen af en transatlantisk euro-latinamerikansk forsamling .
Dette viser , at eurofderalisterne efter i Bruxelles at have skabt en bureaukratisk superstat og efter at have opslugt et steuropa , der kun lige netop var sluppet ud af det sovjetiske imperium , endnu ikke er blevet mtte .
Hvornr og hvor stopper de ?
De nsker med en form for politisk grdighed efter Tyrkiet og Lilleasien at indfre hele Latinamerika i deres konomiske aspekt .
Naturligvis findes der en naturlig solidaritet mellem vores lande og de latinamerikanske lande .
Men p samme mde , som vi nsker et Europa af frie stater og ikke et antinationalt og antisocialt Europa , nsker vi ogs , at de europiske lande bygger deres samarbejde med de latinamerikanske lande p princippet om national suvernitet og konomiske realiteter .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , jeg ville bare sige til hr . Lang , at bningen over for verdensmarkederne har givet resultater for Chile .
Levestandarden er steget , vksten i Chile er langt hjere end i andre latinamerikanske lande , og jeg hber blot , at denne politik ogs vil smitte af p de andre .
<P>
Til hr . Patten vil jeg gerne sige , at vi allerede nu arbejder aktivt sammen med de chilenske parlamentsmedlemmer .
Allerede i efterret , fr aftalen blev ratificeret , havde vi et mde og forbavsende nok en srdeles livlig debat her i Strasbourg med kongressen og parlamentet fra Chile .
Det problem , vi har nu , er ikke aftalen .
Aftalen er udmrket , og jeg vil ogs gerne lyknske hr . Salafranca med hans fremragende betnkning .
Vi har en aftale , men denne aftale skal ikke bare vre en hul skal .
Den skal fyldes ud . Den skal fyldes konkret ud .
Jeg vil i vrigt gerne minde om , at vi ogs har en videnskabsaftale med Chile .
Ogs den skal fyldes ud , s det ikke blot er et rent formelt dokument . Og det vil jeg opfordre til , at vi gr !
Det krver penge , men penge er ikke det vigtigste .
Det krver isr vilje , vilje fra EU ' s institutioner , men ogs vilje fra virksomhedernes og organisationernes side .
<P>
Jeg hber , at denne aftale , som ogs har en meget strk politisk mission , i sidste ende vil bidrage til , at Latinamerika vokser sammen , at Europas relationer til Latinamerika styrkes og isr , at samarbejdet med Chile vil bidrage til at overvinde konflikterne i nogle lande i Latinamerika , til dels bne konflikter som i Colombia .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , flertallet af de foregende talere har lovprist aftalen , frst og fremmest ordfreren .
Jeg vil gerne istemme dette nsten enige kor , men jeg vil gerne give udtryk for mine tvivl .
<P>
Det egentlige sprgsml , og det , som fortjener at blive stillet , er , om befolkningen i dette land takket vre aftalen fremover vil blive mindre fattig , bedre uddannet og f bedre pleje ?
Vil de kunne surfe p internettet og rejse hvorhen , de vil ?
Det er jeg ikke sikker p .
Der findes under alle omstndigheder en befolkningsgruppe , der ligesom jeg tvivler , og det er Mapuchefolket .
For det frste har den chilenske regering endnu ikke ratificeret aftale 169 om den oprindelige befolkning fra Den Internationale Arbejdsorganisation .
Der er endnu ikke idmt straffe for adskillige tilflde af vilkrlig vold fra politiets side mod de oprindelige befolkningsgrupper .
For det andet bekrfter aftalen , at et af de principper , der indgr i aftalen , er princippet om bredygtig udvikling , sknt mapuchebefolkningens jorder lider under en blind udnyttelse af de naturlige ressourcer , herunder afskovning og konstruktion af dmninger , der oversvmmer de fdrende jorder , hvilket er resultatet af de nationale vandingsplaner .
Endelig er jeg ikke sikker p , at den altomfattende liberalisering i aftalen medfrer en harmonisk udvikling af dette lands konomi .
Den konomiske og monetre afhngighed kan fre til en situation a la Argentina for landet .
Det er de risici , der findes , og det er mine tvivl .
Jeg afholder mig fra at stemme om aftalen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , en ting , som ikke er blevet nvnt under denne debat , er fiskeriprotokollen , der har vret knyttet til denne aftale .
Virkningen af denne fiskeriprotokol er , at EU-stttede selskaber nu fr lov til at investere i Chile med op til 100 % ' s ejerskab .
Det vil give dem direkte adgang til de chilenske fiskebestande .
Der er adskillige aspekter , der giver anledning til bekymring for Chiles kystsamfund : eksempelvis unfair konkurrence med den lokale ikke-industrielle sektor og den ukendte virkning p havressourcerne .
Vi behver kun at se p tilfldet med Argentina .
<P>
EU-selskaber vil kunne opkbe chilenske fiskekvoter for fuldt udnyttede fiskebestande , og de vil ogs have fri adgang til Chiles underudnyttede fiskeressourcer .
De muligheder , denne protokol giver EU ' s fiskerivirksomheder i kombination med privatiseringsprocessen inden for det chilenske fiskeri , truer bredygtigheden for den ikke-industrielle fiskerisektor .
Protokollen vil blive brugt til at overfre en del af EU ' s overkapacitet til chilenske farvande .
<P>
Jeg er led og ked af den uansvarlige holdning til problemet med overkapacitet for EU-fartjer og den udnyttelse , det frer til .
Er det mon en tilfldighed , at denne protokol er blevet tilfjet under det spanske formandskab og tvunget igennem ?
Den synes at vre blevet brugt som noget , man kunne handle med , og den har ikke taget hensyn til en sektor , der beskftiger mere end 60.000 fiskere og giver arbejde til 400.000 inden for erhvervslivet p dette omrde .
<P>
Fiskeriet fra mindre fartjer bidrager med over 90 % af de fisk , der forbruges lokalt , og skaffer 25 % af eksportindtgterne til fiskerimarkedet .
S det er uacceptabelt , at dette aspekt ikke er blevet ordentligt vurderet og taget med i betragtning .
<SPEAKER ID=142 NAME="Patten">
Hr. formand , denne debat har vret lidt livligere , end nogen af os havde forudset . Jeg vil erklre mig helt enig i hr .
Linkohrs bemrkninger som svar til hr . Lang , som mske bor p den rigtige planet , men det er i hvert fald en anden planet end den , jeg bor p .
Som en , der taler for den bureaukratiske superstat , vil jeg gerne frst svare hr . Sakellariou p det vigtige punkt , han rejste om Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Han vil vide , at Chile deltog aktivt i det forberedende arbejde vedrrende statutten for Den Internationale Straffedomstol .
Den 22. januar sidste r godkendte det chilenske Deputeretkammer teksten med stort flertal , men Senatet bad om en udtalelse fra Forfatningsdomstolen i Chile .
Denne domstol svarede , at det var ndvendigt at ndre den chilenske forfatning , fr traktaten kunne godkendes .
<P>
Siden det at ndre forfatningen er en langvarig proces , da det krver to tredjedeles flertal i Kongressen , kan traktaten ikke ratificeres endnu .
Men ratifikation af traktaten str fortsat hjt p den politiske dagsorden for den chilenske regering , siden den er helt i overensstemmelse med dennes udenrigspolitik , der gr ud p at fremme respekten for menneskerettighederne .
Hvis der er et land , der br forst argumenterne for Den Internationale Straffedomstol , s er det , som det rede medlem og jeg vil vre enige om , Chile .
<P>
Han sagde ogs , at han hbede , at den chilenske regering som medlem af Sikkerhedsrdet ville forsge at koordinere sin reaktion p Irak-krisen med de europiske medlemsstater .
Jeg hber ikke , at han betragter det som majesttsfornrmelse fra min side at sige , at jeg hber , at medlemsstaterne i EU vil forsge at koordinere deres politik i Sikkerhedsrdet , nr de skal hndtere den skrkkelige krise i Irak .
<P>
Der er artikel 19 i traktaten , og der er Maastricht-traktaten , men mske br jeg ikke lade mig fre ad dette spor .
Det er interessant , at vi i konventet drfter , hvor meget lngere vi kan komme i retning af koordinering af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , nr vi ikke engang kan bruge og gennemfre bestemmelserne i Maastricht-traktaten .
I hvert fald bruger jeg simpelthen det , han sagde om Chile , som affyringsrampe for nogle af mine tanker om dette emne .
<P>
Adskillige rede medlemmer har rejst sprgsmlet om indfdte befolkninger , som altid er et meget vsentligt sprgsml ved disse lejligheder .
Hvor vanskelige disse sprgsml end er , forsger den chilenske regering at hndtere dem p en flsom og demokratisk mde .
Den har oprettet et agentur , der skal hndtere nogle af disse udfordringer .
De har truffet mindst 16 konkrete foranstaltninger for at hjlpe med lsningen af nogle af problemerne , hvilket medlemmerne er blevet informeret om .
<P>
Det er min opfattelse , at vi kan hjlpe med de bestrbelser , som den chilenske regering allerede gr sig , f.eks. gennem samarbejdsprojekter der bliver betalt af midler , der er bevilget af Parlamentet .
<P>
Med hensyn til fiskerisprgsmlet - og jeg er klar over , hvor kontroversielt et sprgsml , dette kan vre - vil jeg gerne minde de medlemmer , der har talt , om , at associeringsaftalen ikke inkluderer en fiskeriaftale , selv om vi vil vre interesseret i at indg en .
Der er protokollen , som er blevet nvnt .
Fllesskabsfiskerivirksomheder vil f lov til at eje op til 100 % af chilenske fiskerivirksomheder .
Men det er under njagtig samme betingelser som chilenske investorer .
Det indebrer , at de f.eks. skal respektere de fangstkvoter , der er fastsat i chilensk lovgivning .
Der er en omfattende regulering i Chile til at hndtere overfiskning af fiskebestande , eftersom der hovedsageligt p grund af overfiskeri er sket et alvorligt fald i fangstniveauet for visse arter i slutningen af 1990 ' erne .
Det er ikke rigtigt at sige , at gennemfrelsen af denne aftale vil fre til overudnyttelse af fiskeressourcerne .
<P>
Den nuvrende dynamik i den ikke-industrielle fiskerisektor i Chile er noget , som vi alle br anerkende , og den m understreges , nr man drfter disse ting .
Denne sektor leverer de fleste fiske- og skaldyrsprodukter til hjemmemarkedet for frisk fisk .
I jeblikket giver den 25 % af eksportindtgterne fra fiskeriprodukter .
Der er i de seneste r blevet registreret en vsentlig vkst i denne sektor , og de interesser , som sektoren har , er blevet beskyttet ved den fiskerilovgivning , der for nylig er blevet vedtaget .
Hvis der sker en reduktion af fiskeriet fra mindre fartjer p lang sigt - og det kan meget vel ske , eftersom dette fiskeri er yderst arbejdskraftintensivt , men ikke kapitalintensivt - s vil det sandsynligvis ske med eller uden de aftaler , vi drfter i dag .
<P>
Jeg anbefaler denne aftale til Parlamentet helt uden forbehold .
Jeg er sikker p , at nstformanden i Kommissionen ogs varmt vil tilslutte sig alt , hvad vi har forsgt at n med denne vigtige aftale .
<P>
Endnu en gang vil jeg gerne takke hr . Salafranca Snchez-Neyra og hans kolleger , hr .
Linkohr og andre , som har vist en s aktiv interesse for denne sag .
Det er en model for denne form for aftale . Det er en aftale , som ikke vil gre verden fattigere , som ikke vil bringe folk de " glder " , der kendetegner den nordkoreanske konomi - som nogle mennesker gr ind for - men som vil gre verden mere velstende , som vil sikre , at vi beskytter miljet bedre , og at vi fr strre politisk stabilitet , end det ellers ville vre tilfldet .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0019 / 2003 ) af Caveri for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om indfrelse af et kopointsystem , som finder anvendelse i 2004 p lastvogne , der krer gennem strig ( KOM ( 2001 ) 807 - C5-0699 / 2001 - 2001 / 0310 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=146 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer dette forslag blev fremsat den 20. december 2001 som svar p en anmodning fra Det Europiske Rd i Laeken .
Kommissionen mener imidlertid ikke , at kopointsystemet er velegnet til at lse trafikproblemerne i flsomme regioner .
<P>
Den tekst , vi vil fremlgge , indeholder visse betydningsfulde elementer , ssom fjernelse af 108 % -bestemmelsen , hvorved der indfres en rlig grnse p antallet af rejser , som lastbiler fra Fllesskabet foretager gennem strig .
P den anden side betyder forslaget en viderefrelse af det system , der er gldende p hele det strigske omrde , og ligeledes antallet af kopoint , som er til rdighed i 2003 .
I 2003 vil man rent faktisk n mlstningen med systemet , nemlig at mindske forureningen med 60 % gennem de seneste 12 r .
<P>
Forslaget opfylder derfor stats- og regeringschefernes nske og indebrer en begrnset forlngelse - et r med mulighed for fornyelse i yderligere to p hinanden flgende r , det vil sige op til hjst tre r - men det kan under ingen omstndigheder vre det endelige forslag , men blot en midlertidig lsning , indtil vi kan indfre andre lsninger .
<SPEAKER ID=147 NAME="Caveri (ELDR)">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , kre kolleger , dette er et sprgsml , som vedrrer hele EU , selv om der er flest italienere og strigere p talerlisten .
Jeg vil dog gerne starte med at sige , at jeg som bjergbo udmrket forstr strigernes bekymringer .
strigs situation og Alpesprgsmlet i det hele taget er i vrigt en direkte konsekvens af en transportpolitik , der br underg nogle gennemgribende ndringer , sdan som der med rette str i den hvidbog , vi tilfldigvis skal drfte her i eftermiddag .
<P>
Der er to krav , nemlig dels den frie bevgelighed for varer og det indre marked , og dels miljbeskyttelsen , frdselssikkerheden og den offentlige sundhed eller kort sagt det , som man med et lidt smart udtryk kalder for " bredygtig udvikling " .
Hvordan br vores transportstrategi vre ?
Frre lastbiler , flere tog , en mindre ensidig transportkultur , mere intermodal transport , frre veje og vejtunneller , flere jernbanetunneller - og i det hele taget en ny og velafbalanceret tilrettelggelse af situationen , s der tages hjde for markedsfriheden , men ogs for ndvendigheden af retningslinjer og af en klar information om de reelle transportomkostninger - en konsekvent tariffaststtelse , frigrelsen af ressourcer til investering i jernbanerne , udviklingen af et europisk jernbanesystem via jernbanepakkerne , sikkerhedsgarantier med det srlige tunneldirektiv og med flles bestemmelser , som gr vejtransporten mere sikker , og endelig en stadig strre indsats for at f nogle mindre forurenende transportmidler samt , hvilket jeg gerne vil slutte af med at sige , brugen af systemer som satellitsystemet Galileo til kontrollen af vogntog .
<P>
Den strigske situation vedrrer Alperne , men glder ogs for andre bjergkder ssom Pyrenerne .
Der er sket en eksplosion i varetransporten , og dette fnomen vil tiltage endnu mere i forbindelse med udvidelsen .
Tidligere brugte strig dette kopointsystem - som man hurtigt gik bort fra - og vi kunne se , at Det Europiske Rd efter mdet i Laeken var underligt ubeslutsomt lige indtil midnat sidste r , hvor man nede frem til det , som vi i udvalget har kaldt en " virtuel lsning " , fordi tallene var rent teoretiske .
Derfor valgte et overvejende parlamentsflertal i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme en lsning , hvor man tager udgangspunkt i ndvendigheden af at arbejde i retning af et retsgrundlag , som ikke mindst omfatter Alpekonventionens transportprotokol , der er det eneste instrument , som ogs tvinger EU til at regulere strmmen af lastbiltrafik i Alpeomrdet .
Der er brug for en ny politik , som bygger p den schweiziske model .
<P>
Det udvalg , som jeg er formand for , har gjort , hvad det kunne for at finde en harmonisk lsning .
Vi har hrt ministrene , vi har srget for , at datoen for Brenner-jernbanetunnellens opfrelse definitivt bliver rykket fra 2021 til 2012 , og i de ndringsforslag , som vi forelgger for Parlamentet , har vi ikke mindst forsgt at finde en lsning , hvor man gr bort fra kopointsystemet , idet vi dog har fundet en lsning indtil 2006 , der som sagt er baseret p ndvendigheden af at tage hjde for retningslinjerne i Alpekonventionen og mere generelt for de flsomme omrder i Alperne .
Det er ikke tilfldigt , at der i ndringsforslag 15 henvises til andre omrder ssom Frjus , Alperne nordvest for Italien , Mont Blanc-omrdet og de strigske Alper eller kort sagt alle Alpeomrderne , for jeg tror , at de udgr det samlede billede , som vi br beskftige os med i dag .
Navnlig i artikel 13 har vi lagt stor vgt p at opn en udfasning af lastbilerne ved at indfre et kvotesystem for 2004 , 2005 og 2006 , som i 2005 og 2006 frer til et forbud mod EURO 0- og EURO 1-lastbiler , en kvote for EURO 2-lastbiler og fri passage for EURO 3-lastbiler .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til ndringsforslagene sige , at jeg ikke kan godkende hr .
Swobodas og hr . Simpsons ndringsforslag , eftersom de i hj grad ndrer det forslag , der blev vedtaget med et bredt flertal i udvalget .
Jeg kan heller ikke godkende hr . Racks ndringsforslag , da det ligeledes ndrer spillereglerne betydeligt .
Jeg godkender ndringsforslag 19 , som De Grnne har stillet , og hvor man opfordrer til yderligere debat . Endelig mener jeg , at vi br sige nej til ndringsforslag 20 og 21 , for ogs i dette tilflde ndrer man forslaget fuldstndigt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at det som udvalgsformand og ordfrer var min pligt at finde den rette balance .
Som bjergbo havde jeg mske foretrukket at g endnu lngere , men efter min mening var det hensigtsmssigt at give Parlamentet indblik i , hvor langt vi er net med debatten p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Hr. formand , takket vre ordfrerens koordinerende bestrbelser har vi kunnet opn en temmelig hj grad af overensstemmelse i Parlamentet .
Der foresls en ny ordning til erstatning af det gamle kopointsystem .
Da mlstningerne for det gamle system , som udlber ved udgangen af 2003 , blev net i 2002 , mente vi ikke , at det ville vre godt at fortstte det gamle system .
Denne ordning srger for en god balance mellem dels beskyttelse af det flsomme Alpeomrde , dels den strigske befolknings nsker og det meget fundamentale princip om fri bevgelighed for varer .
Det er ikke let for nogen at n frem til en afbalanceret lsning p transittrafikken gennem de strigske Alper .
Bekymringerne over miljforureningen og befolkningens sundhed er forstelige .
strig er geografisk set nu engang et transitland , og derfor har vi ogs foreslet at udelukke de mest forurenende lastvogne fra dette omrde .
Samtidig opfordrer vi Rdet og Kommissionen til at fremme de rene og stille kategori EURO 4-lastvogne , s snart de er p markedet , ved at give transportvirksomhederne anskaffelsessubsidier og p den mde hjlpe dem med at bre den betydelige finansielle byrde , som disse lastvogne udgr .
<P>
Dette er i mine jne en af de store fordele ved Parlamentets forslag i forhold til Rdets og Kommissionens forslag .
Hvis vi fremmer renere lastvogne , tilskyndes transportvirksomheder til at anskaffe miljvenlige kretjer .
Renere lastvogne , de skaldte EURO 3 og EURO 4 , falder derfor ikke ind under kvoteordningen , men har fri passage .
Hverken i Kommissionens eller Rdets forslag tilskyndes der p nogen som helst mde til brug af rene lastvogne .
Brug af de rene EURO 4 straffes endda ved at reducere antallet af punkter , som vil vre til rdighed .
<P>
Endvidere skal det ogs for alle involverede parter vre helt klart , at det virkelig er slut efter 2006 .
Der kan absolut ikke lngere vre tale om forlngelse eller nogen anden form for kvoteordning .
Den strigske undtagelsesstilling kan ikke fortstte , slet ikke i betragtning af det gamle systems diskriminerende art .
Kun 10 % af de tonkilometer , der kres p det strigske omrde , vedrrer transittrafik gennem strig , mens der slet ingen krav stilles til den nationale trafik om at gre noget ved de skadelige NOx-emissioner .
Forbindelsen mellem ikrafttrdelsen af direktivet om betaling for brug af infrastruktur og pointsystemets ophr glder alts kun , hvis direktivet om betaling trder i kraft inden udgangen af 2006 .
<P>
Jeg har to indtrngende anmodninger .
For det frste anmoder vi Kommissionen om , at den gr det muligt for Rdet at foresl Parlamentet en sttteordning for EURO 4 uden risiko for anklager om statssttte .
For det andet anmoder vi strig om at gre noget , ge antallet af tog , og srge for , at de er renere . Endelig anmoder vi om , at der sttes mere fart p Brenner-basistunnellen .
Det er absolut uacceptabelt , at den frst bliver frdig i 2021 .
Jeg er fuldstndig overbevist om , at min kollega , Paul Rbig , er enig i denne sttte , som ogs sigter mod sm og mellemstore transportvirksomheder .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr .
Caveris betnkning er glimrende , men det forhindrer os ikke i at fle os lidt utilfredse i forbindelse med vedtagelsen af den . Jeg vil gerne understrege , at denne utilfredshed skyldes Rdets efter vores mening formalistiske og helt upassende opfrsel , da det p et mde nytrsaften , den 31. december , p nogle f timer besluttede at vedtage en flertalsbeslutning , som fjerner al fornuft fra denne lsnings indhold , eftersom det er en lsning , der ikke er blevet accepteret og godkendt af de lande , som er direkte involveret , nemlig strig og Italien .
Vi stiller os ligeledes uforstende over for beslutningen om , at der for visse lastbiltypers vedkommende skal vre en gratis undtagelse for to lande , nemlig Grkenland og Portugal , som om vi frst lige var begyndt p integrationsprocessen og derfor var ndt til at tage hjde for dispensationer og undtagelser .
<P>
Nr jeg er utilfreds , hr. formand , skyldes det ogs , at der er en kraftig selvmodsigelse ved dette kopointsystem , som ikke lser det sprgsml , kommissr de Palacio ogs var inde p .
Vi bliver nemlig ved med at forlnge den overgangsordning , som blev vedtaget , da strig kom med i EU , men netop fordi der var tale om en dispensation fra traktaternes bestemmelser om fri bevgelighed for varer - og i dette tilflde ogs , fordi den vedrer Alpeomrdet , som i forvejen er en naturlig hindring for varernes bevgelighed i nogle lande - var det kun meningen , at det skulle vre en overgangsordning .
<P>
Som kommissren s rigtigt sagde , skal der stadig vre tale om en overgangslsning , og det er den tredje grund til vores utilfredshed , nemlig at det gr langsomt med den naturlige lsning , der hedder Brenner-tunnellen og intermodal transport .
Som hr . Caveri sagde , er det i vrigt positivt , at man har sat en lidt kortere og lidt mindre usandsynlig frist end 2021 , der var den frist , som man oprindeligt foreslog den strigske regering for Brenner-arbejdets begyndelse .
<P>
Endelig , hr. formand , skyldes utilfredsheden ogs det forsg , som man p en ret grotesk mde har gjort p at skabe et temmelig systematisk modstningsforhold her i Parlamentet mellem dem , som nsker at beskytte miljkvaliteten , og dem , som reprsenterer speditionsfirmaernes interesser .
Sdan forholder det sig ikke !
Det er efter vores mening en uacceptabel forenkling af kendsgerningerne .
Vores gruppe - og jeg tror ogs , at det glder Parlamentet som helhed , eftersom det har gjort , hvad det kunne for at stille kompromisndringsforslag - har frst og fremmest fokuseret p bredygtig udvikling og miljkvalitet i Alpeomrdet . Hr .
Caveris betnkning er prisvrdig , fordi den indeholder kompromisndringsforslag , som p en harmonisk mde forener kravene om miljbeskyttelse og det grundlggende princip om fri bevgelighed , hvilket er de parlamentsmedlemmers fortjeneste , som har bidraget hertil .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med at minde mig selv om , at en forlngelse af kopointsystemet ikke er en lsning , men en udsttelse af den beslutning , der skal trffes .
Nu er det op til regeringerne .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil i dag anbefale det nederlandske polder-kopoint , den skotske Highland-afgift og den spanske Pyrener-afgift .
For en ordens skyld og for oversttelsens skyld vil jeg lige sige , at dette ikke er serist .
kopointsystemet for Alperne , som sigter mod at beskytte det lokale milj , stiller den uretfrdige lokale strigske stilling over for retten til fri bevgelighed for varer , og betyder , at jeg ikke er tilhnger af det nuvrende system .
Jeg blev derfor ikke begejstret , da jeg hrte , at det var lykkedes det danske formandskab at forlnge systemet til 2006 .
Frankrig og Italien har ogs Alper , og Pyrenerne er ogs srbare .
<P>
Hr . Caveris betnkning har kunnet reducere Rdets ukritiske forlngelse af et drligt system til rimelige dimensioner .
Hvis det er ndvendigt , lad det s gres sdan .
Forureneren skal betale , og de mest miljvenlige lastvogne skal fortsat undtages fra kopointsystemets fulde virkning .
Jeg er ogs glad for den indfaldsvinkel , som indebrer , at de strigske Alper ikke lngere betragtes som en helhed , men at der netop ses p de omrder , hvor man virkelig har at gre med meget srbare miljomstndigheder .
Hvis strig vil gribe miljbelastende transittrafik serist an , m det investere i infrastruktur , i jernbaner og i tunneller .
Hvis problemet skydes over p andre ved at opfordre til et strengere kopointsystem , forekommer det mig , at man ikke er solidarisk med de omkringliggende lande .
Det kunne netop skabe ekstra trafik i disse lande , og det ville gavne det europiske milj for lidt , fordi trafikken er ndt til at kre en omvej .
Jeg hber inderligt , at afstemningen i morgen ender med et godt resultat .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , Schweiz forsger at holde tunge lastvogne , der krer igennem landet , vk fra veje gennem Alperne og lade de lastvogne , som alligevel tillades , betale for forbedringen af jernbanerne .
Sandsynligvis ville strig gerne gre det samme for den nord- og sydgende trafik , men medlemskabet af EU lgger hindringer i vejen for det .
Tyske og italienske vejtransportvirksomheder foretrkker fri passage , ligesom de nederlandske virksomheder , som er strkt reprsenterede i denne sektor .
Ved strigs tiltrdelse af EU blev der aftalt et kompromis om en kvoteordning .
Landet blev derefter sat under pres for at tillade flere og strre lastvogne .
Den , som vil beskytte de omkringboende og deres milj mod stjgener og luftforurening fra store antal lastvogne , har derfor nu grund til at nre mistillid til motiverne for hver ny ordning .
Da den nu foreslede lsning bestr af en kombination af kvoter , forbud og afgifter , lader et flertal i min gruppe dog tvivlen komme den til gode for 2004 , men uden en jernbanetunnel under Brennerpasset kan problemet ikke lses .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , rede kommissr , kre kolleger , i forbindelse med kopointene bliver strig ofte fremstillet i offentligheden som et land , som stdigt vil gennemtvinge sine interesser med alle midler imod EU .
Det er en vigtig sag for os alle , og bde De Grnne i strig og De Grnne i Europa-Parlamentet mener , der er behov for en afklaring p dette punkt . Der er ikke tale om et rent internt strigsk problem .
Det drejer sig ogs om hele den flsomme zone i Alperne .
Her er jeg ikke enig med min kollega , hr . Vermeer .
<P>
Vi br ikke spille varernes frie bevgelighed ud mod balancen i det kologiske system . Det drejer sig alts - her er jeg enig med hr .
Caveri - ogs om et europisk problem . Derfor skal initiativerne til at lse det ogs komme fra Europa .
<P>
strig kan ikke klare hele zonens problem alene .
Man kan have forskellige meninger om kopointene .
De var et instrument .
Man kan bebrejde strig , at det ikke har gjort sit hjemmearbejde , ikke har sgt og fundet allierede .
Dets aktiviteter har mske vret for f , kapaciteten p jernbanen er mske ikke udnyttet fuldt ud .
Det er muligt .
<P>
Men vi venter !
Vi venter p et europisk forslag .
Vi ville slet ikke have haft behov for denne debat i dag , hvis vi havde taget fat p det komplekse emne , som trafikken er , i rette tid . Tarifering af infrastrukturudgifterne , det eftertragtede direktiv om omkostninger for landevejstransport , der gr rygter om , at dokumentet eksisterer .
Men vi ved ikke noget om det . Vi ved heller ikke , om der findes specifikke foranstaltninger for den flsomme alpezone , om der overhovet findes sdanne specifikke foranstaltninger for flsomme zoner i Europa .
<P>
Vi beder Dem se vores ndringsforslag i denne nd . Med disse ndringer nsker vi at tage hjde for trafikproblemerne samt miljproblemerne og helbredsproblemerne , bde i den interne trafik i Alperne og i den trafik , som krydser Alperne .
Det gr ikke uden en vre grnse .
Vi nsker ikke nogen midlertidige overgangslsninger .
Vi har brug for en effektiv lsning , indtil direktivet om omkostninger for landevejstransport trder i kraft , jo fr , jo bedre .
<P>
Vi beder Dem se vores forslag i den komplekse ramme , som en flles europisk trafikpolitik udgr . I forbindelse med Alpekonventionen kunne det vre et mnstereksempel ikke kun for de strigske Alper og ikke kun for Alperne , men for alle flsomme zoner i Europa .
Det ville hele den europiske befolkning , som lever i disse regioner , vre os taknemmelig for .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Jarzembowski , Deres udholdenhed sttes p en hrd prve i dag med hensyn til strig , men jeg beder om Deres forstelse !
Kre kolleger , afstemningen om forlngelse af kopointsystemet handler om vitale strigske interesser .
Mlet om permanent og bredygtig reduktion af de skadelige stoffer , som er formuleret i transitaftalen , er endnu ikke net .
Belastningen fra transittrafikken har i nogle dele af mit hjemland nu net et uacceptabelt omfang .
<P>
Med forslagene i Caveri-betnkningen udhules kopointsystemet fuldstndigt .
Jeg beder Dem derfor sttte ndringsforslag 18 , som er stillet af nogle strigske medlemmer p tvrs af partierne og p basis at det danske rdsformandskabs kompromisforslag .
Selv om dette forslag efter min mening ikke er vidtgende nok , s er det dog i det mindste en gangbar middelvej for alle involverede .
strig vil ikke bare redde sit kopointsystem langt ind i fremtiden .
Ogs for os er mlet at finde en retfrdig og frem for alt bredygtig europisk trafiklsning . Men s lnge en sdan ikke er i syne , og det nye direktiv om omkostninger for landevejstransport ikke er vedtaget , m der findes en overgangsordning i transitsprgsmlet , som tager hjde for strigs problemer .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , kre kolleger , sprgsmlet om lastvognstransitten gennem strig er et vigtigt indenrigspolitisk anliggende for alle strigere .
Det var ogs tilfldet i 1992-1994 under forhandlingerne om den skaldte transitaftale , og dengang stemte vi endda kun ja til medlemskab af EU p betingelse af , at der blev fundet en god og fremtidsorienteret lsning p dette problem .
I dag som dengang betragter vi transitreguleringen som et centralt sprgsml .
Hverken dengang eller i dag er vi ude efter srlige privilegier , alts srordninger for vores land som permanent undtagelse fra det indre marked .
Det , vi nskede og stadig strber efter , er en fremtidsorienteret trafikpolitik i EU , hvor der , ud over og som supplement til det indre markeds friheder , ogs tages behrigt hensyn til interesserne hos naboer , som er berrt af trafikken , og til miljet , som berres af trafikken , srligt i flsomme omrder .
<P>
Med dette nske er vi i overensstemmelse med Kommissionens trafikpolitiske ml .
Den lover os i hvidbogen om trafik , som vi skal diskutere bagefter , at man vil optage bestemmelser i det planlagte nye direktiv om omkostninger for landevejstransport , som indeholder gebyrer for benyttelse af infrastrukturen samt inddragelse af de eksterne udgifter , og hvor der helt konkret tnkes p tvrsubsidiering til fordel for de mere miljvenlige trafikmidler .
Alt det nsker vi ogs .
Derfor er det ogs s vigtigt , at der ikke opstr et hul mellem det nye direktivs ikrafttrden og udlbet af transitordningen .
Derfor har vi brug for en passende overgangsordning .
Det danske rdsformandskab nede nsten sit ml i sine bestrbelser p at n frem til et kompromis p dette yderst flsomme omrde mellem alle involverede p rdsniveau , men kun nsten , fordi der ikke var nok trafikministre , der rejste til Bruxelles i sin tid .
<P>
Nu vil det efter vores beslutning i Parlamentet vre op til Rdet p sit trafikministermde formelt at vedtage det kompromis , der i sin tid blev fundet i sagen , og til det forml ville det vre vigtigt , at vi fra Parlamentets side kunne signalere , at vi tror p en flles , god , fremtidsorienteret lsning p problemet .
Jeg beder Dem derfor p vegne af alle de strigske kolleger om at give ndringsforslag 18 , som stort set alle politiske grupperinger i vores land str bag , strst mulig opbakning .
Menneskene i de berrte omrder og miljet vil takke os for det .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , jeg stter stor pris p hr . Caveri , men jeg er ikke enig med ham i , at det forslag , der nu sttes under afstemning , er et meget velafbalanceret forslag .
Det tager i hvert fald ikke tilstrkkelig hensyn til strigs interesser . Men det er egentlig ikke som striger , jeg er skuffet over det foreliggende , men som n , for hvem miljet er en hjertesag .
Jeg tror , at vi med rette kan g ud fra og m g ud fra , at vi kan n frem til en varig lsning med hensyn til trafikken .
Det er jo sdan , at transittrafikken udgr et srligt problem , fordi den praktisk talt ikke er til nogen nytte for landet , men skaber store omkostninger og miljskader .
<P>
Alligevel er jeg enig i , som alle talerne her , at vi m n frem til en generel permanent lsning , som omfatter alle lastvogne , som er tilsvarende forurenende .
Jeg er enig med kollegaen i , at vi nok nsker miljvenlige lastvogne , men vi har dem endnu ikke . For vi ved udmrket godt , at Euro 4-lastvognen i praksis endnu ikke er p markedet .
Ogs derfor har vi brug for en overgangsordning . Vi siger her helt klart , at det er en overgangsordning , vi har brug for !
Jernbanen skal udbygges , det er helt rigtigt ! Men , kre fru Peijs , i r 2000 - og det har ikke ndret sig siden - var der alene p Brenneraksen 36 millioner ton ledig fragtkapacitet .
Banen bliver ikke udnyttet .
Den er ganske enkelt for dyr , s lnge der ikke findes et fornuftigt afgiftssystem for vejene .
En kollega mente , at det ville vre uretfrdigt kun at skabe forudstninger for strig .
Vi vil meget gerne vre solidariske med andre regioner p dette kontinent . Men det kan da ikke vre rigtigt , at det kun er Schweiz , der har mulighed for at opkrve en passende vejafgift og investere pengene i en tunnel .
Vi er ogs indstillet p - og jeg gr absolut ind for det - at fremskynde bygningen af basistunnellen i Brenner . Men vi skal ogs have mulighed for at finansiere den .
Hvis man p den ene side ikke skaber finansieringsmuligheden og p den anden side siger , at banen skal udbygges , men denne ikke engang bliver udnyttet , nr den er udbygget , fordi der ikke er noget incitament til det , s kan hele systemet ikke fungere .
<P>
Vi hber strkt , at direktivet om omkostninger for landevejstransport kommer . Nu er jeg spndt p diskussionen , og jeg ser nogle her i salen , som vil sige , at man ogs skal tage hjde for miljudgifterne , det er jo slet ikke s meget , og man skal vre meget forsigtig med tvrfinansieringen .
Jeg kan allerede se forslagene til den nste betnkning af Izquierdo Collado , hvor man ganske vist principielt gr ind for tvrfinansiering .
Men eksemplet Schweiz afvises igen af kollegerne fra PPE-DE-Gruppen med den begrundelse , at der tages for radikalt hensyn til miljet .
Derfor mener jeg , at det ikke er nok , at vi i ord gr ind for bredygtig udvikling , vi br ogs skabe instrumenterne .
Vi ved udmrket , at en miljorienteret trafikpolitik er et af de vigtigste instrumenter til at skabe en bredygtig udvikling i Europa .
Derfor er det ikke nogen strigsk srordning , men det er mske en pionerrolle , som vores land spiller , og denne pionerrolle vil vi ikke gerne opgive , fr vi har et alternativ i hnden . Men vi er indstillet p at g ind for et alternativ og anvende det fuldt ud .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har lagt mrke til , at der her er mange nederlandske indlg , men det er mske ikke noget tilflde , for i Nederlandene findes der et hit , som lyder nogenlunde sdan : " med min 30 ton diesellastvogn suser jeg over Brennerpasset , langt fra mit hjem , men i den syvende himmel " .
Befolkningen i strig og Alpeomrdet nvnes ikke deri .
Om de er i den syvende himmel , spiller absolut ingen rolle i sangen , men det gr det i denne betnkning .
Den er symbolsk for den europiske transportpolitik .
Betydningen gr ud over strigs og endda hele Alpeomrdets grnser .
Den er en lftestang for bredygtig udvikling inden for den europiske transportpolitik .
Derfor anmoder Verts / ALE-Gruppen gennem ndringsforslag 19 , 20 og 21 om en hurtig , bredygtig og altomfattende lsning for de kologiske , konomiske , sociale og sikkerhedsmssige problemer , som i rtier er forrsaget af trafikken gennem Alperne , og som EU er klar over .
<P>
Afviklingen af det strigske kopointsystem kan frst accepteres , hvis der kommer en anden slags beskyttelse for hele Alpeomrdet og ikke kun for strig , som er baseret p Alpekonventionen .
Der m ikke opst et tidsvakuum i denne beskyttelse .
Der skal ogs vre en begrnsning af antallet af lastvogne gennem Alperne .
Uden en tydelig talmssig mlstning har det alt sammen ikke ret meget mening .
Vi anmoder derfor om en varig begrnsning p 8 % vkst i forhold til 1991 .
Vi kan ikke godkende denne betnkning , s lnge der ikke kommer en lsning p mellemlang sigt for hele Alpeomrdet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , i protokol nr . 9 til dokumentet om strigs optagelse i EU str der , at der mellem den 1. januar 1992 og den 31. december 2003 skal ske en permanent og bredygtig reduktion af de skadelige stoffer , som forrsages af lastvogne i transit , med 60 % .
Det er primr ret mellem strig og EU .
Hverken reduktionen af de skadelige stoffer med 60 % eller en permanent lsning respektive bredygtighed er opnet endnu . Det konstaterer Kommissionen og Det Europiske Miljagentur ogs i deres 68. tekniske rapport .
I stedet er der sket en massiv vkst i transittrafikken og en vkst i belastningen med skadelige stoffer p 52 % i forhold til 1992 .
<P>
kopointordningen udlber med udgangen af 2003 , selv om dens ml , nemlig denne bredygtige reduktion af de skadelige stoffer , ikke er net .
Da direktivet om omkostninger for landevejstransport , som Kommissionen har lovet flere gange , endnu ikke foreligger , er der aftalt en overgangslsning med strig fra 2004 i form af transitordningen .
Denne aftale skal sikre , at der ikke sker en yderligere stigning i emissionerne fra transittrafikken i forhold til 2003 .
Hvis den foreliggende betnkning bliver vedtaget , vil det have den modsatte virkning , nemlig en dramatisk stigning i emissionerne fra transittrafikken .
<P>
Betnkningen er for det frste en forringelse bde i forhold til Kommissionens forslag og i forhold til den danske rdsbeslutning og rdsbeslutningen fra Laeken .
For det andet ignorerer betnkningen fuldstndig udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som blev vedtaget med stort flertal i udvalget .
For det tredje er den i modstrid med mlene i Kyoto-protokollen og Alpekonventionen samt EU ' s miljml generelt .
<P>
Europa-Parlamentets opgave er isr at varetage de europiske borgeres interesser .
Hvis vi ikke lever op til denne opgave , vil den hrdt ramte befolkning - som allerede annonceret - forsge at gennemtvinge sin ret ved hjlp af vejblokader .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan ikke forst mine strigske kolleger .
De burde da vre tilfredse med , at Caveri-betnkningen endnu en gang giver dem en fornuftig overgangsordning .
Jeg vil endnu en gang pege p noget , som Rdet hidtil har tilladt , og som Kommissionen har stttet . For dele af strig , som ikke hrer til Alperne , og hvor man ikke ser nogen Alper , men som er rent fladt land , glder den strigske srordning ogs .
Det er et srtilflde , kre kolleger , som overhovedet ikke er berettiget .
Hvad tror De ikke , vi har af transittrafik i Nordtyskland ?
Hvad tror De ikke , andre dele af Tyskland , af Belgien har af transittrafik ?
Dem kan man stille drligere !
De nsker srlige privilegier !
Det kan De jo overhovedet ikke retfrdiggre !
<P>
Undskyld , hr. kollega , prv dog at opfre Dem som et parlamentsmedlem !
Vi skal ikke kun varetage de strigske borgeres interesser , vi skal varetage 370 millioner EU-borgeres interesser , og de har ogs ret til at benytte sig af tjenesteydelsernes frie bevgelighed !
Det er ikke kun strigernes ensidige ret , det handler om , de andre 360 millioner borgere har ogs krav p , at fllesskabsretten overholdes !
Vi foreslr i Caveri-betnkningen - og det er jo storartet ved den betnkning - at der endnu en gang skal vre en overgangsordning for Alperegionen p tre r .
Prv engang at se rigtigt p det . I 2005 skal man iflge Caveri-betnkningen sgar forbyde gennemkrsel for lastvogne af klasse 0 og 1 .
Vi kommer jo Deres befolknings interesser i mde !
Det , De gr her , nemlig opbygger et skrkbillede af , at resten af EU er imod Dem og imod miljet , og at det kun er Dem , der er miljvenlig , det er jo ubrligt , mine damer og herrer !
<P>
Caveri-betnkningen har foreslet et godt kompromis mellem interesserne hos 360 millioner EU-borgere og hos under 10 millioner EU-borgere .
Det skal man veje op mod hinanden !
Jeg tror , at De med Caveri-betnkningen for sidste gang fr et godt tilbud om en overgangsordning .
Men det gr ikke an , at strigerne siger , at de vil have srrettigheder ! For , hr. kollega fra den strigske socialdemokratiske gruppe , hvad er det , der er sket i de seneste r ?
De har hele tiden villet have tvrsubsidiering .
De har taget forhjede vejafgifter , som det er blevet fastslet af Europa-Domstolen , men De har ikke bygget basistunnellen i Brenner med de yderligere midler , som De har opkrvet !
Det er jo sandheden !
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans tlmodighed og ihrdighed .
Ogs jeg er af den opfattelse , at Transportudvalget er net frem til et godt resultat - hvilket man ikke kan sige om det , som Rdet har prsenteret os for - og det er netop et godt resultat , fordi det forener to ting , som er vanskelige at forene . Det drejer sig p den ene side om opretholdelsen , opprioriteringen og styrkelsen af indsatsen for at bevare miljet p begge sider af Alperne - der er nemlig bde en strigsk side og en italiensk side - og p den anden side om respekten for et af EU ' s grundprincipper - hvis vi virkelig tror p EU - nemlig det indre marked og fri bevgelighed for personer og varer , det vil sige de ndvendige minimumsbetingelser , hvis det ikke blot skal vre et konomisk fllesskab , men ogs et personfllesskab .
Der er sledes tale om en balance , hvor man n gang for alle - og det kan ikke vre anderledes , hvis ikke man nsker at trde traktaterne og lovgivningen under fode - arkiverer kopointsprgsmlet , idet man dog erkender ndvendigheden af endnu en overgangsperiode med en frist , som efter vores mening er bedre end den , Kommissionen har foreslet , og som vi beder Kommissionen om at overveje .
<P>
Jeg er sledes helt enig i denne indfaldsvinkel , som vi i vrigt har bidraget til .
Der er dog noget , som jeg gerne vil sige bent og rligt til de strigske medlemmer her til sidst , nemlig at jeg er lidt ked af , at vores strigske kolleger her i Parlamentet bakkes kraftigt op af deres landsmnd fra alle politiske partier , men ikke modtager nogen som helst sttte fra andre landes parlamentsmedlemmer .
Det vil jeg opfordre dem til at tnke over .
Kre kolleger , vores ansvar som medlemmer af Europa-Parlamentet i et s vanskeligt jeblik for EU - og her tnker jeg ogs p andre sprgsml - gr det ogs ndvendigt for os at forklare borgerne , at medlemskabet af en Union har sine fordele og fortrin , men undertiden ogs indebrer nogle vanskeligheder .
Det er ikke ved at skrpe disse vanskeligheder , at vi finder en europisk lsning .
Jeg beder Dem indtrngende om at tnke efter .
Vi kunne ogs have forskanset os bag en uforsonlig holdning , men vi besluttede os i stedet for en mere fornuftig indfaldsvinkel .
Jeg mener , at De for EU ' s skyld burde indtage en mere moderat og forsonlig holdning .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , der er jo allerede blevet sagt meget , jeg kan fatte mig relativt kort .
Hvad handler det om ?
For det frste , Europa-Parlamentet accepterer strigs krav om en forlngelse af en undtagelsesordning .
Jeg mener , det er en yderst bemrkelsesvrdig procedure , som jeg heller ikke har stttet gennem lang tid , og som vi nu beslutter i morgen med stort flertal .
Det skal man lgge mrke til .
Men jeg vil advare imod , at vi nu begynder at tillgge en bestemt del af menneskene stor vrdi og andre mennesker mindre vrdi .
<P>
Jeg har den re at reprsentere en valgkreds , som grnser direkte op til det smukke strig , og jeg vil gerne sige det meget klart her , at jeg kan ikke acceptere , at menneskene i Lindau i Zollhaussiedlung er mindre vrd end dem i Tyrol .
De m nemlig hver dag , nat og dag , leve med omkrselstrafik , som krer den vej for at undg den lille transit gennem strig fra Bayern til Schweiz , hvilket overhovedet ikke har noget med Alpeovergang og kologi at gre , men skyldes , at den er belagt med kopoint , hvis den bliver afviklet ad motorvejen .
<P>
Det er ikke i orden , og det bliver De ndt til at indse .
Det gr ikke an , at der opstr omkrselstrafik og forskydning af trafik osv .
Kun 11 % af lastvognstrafikken i strig er kopointpligtig .
Det gr ikke an , at jeg i Tyrol hrer fra reprsentanter for initiativerne , at hvis lastvognen er indregistreret i strig , har vi ingen problemer . Men hvis den ikke er indregistreret i strig , s har vi problemer .
Det er alt sammen ikke i orden , og det vil jeg gerne sige hjt og tydeligt !
<P>
Det er ikke noget , jeg finder p .
Jeg har da frt de samtaler .
Jeg er der jo , jeg har kontakter .
Jeg kan ikke acceptere , at en bestemt del af den europiske befolkning bliver tillagt hjere vrdi i denne sag .
Det , det handler om for strigerne - og det kan man lse helt klart af tallene - er at styrke deres egne vognmnd , og netop det har de opnet med kopointordningen .
Men det kan ikke vre EU ' s opgave at gre en srlig indsats for en bestemt regions konomiske interesser .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis det ellers var muligt , ville jeg ogs gerne stille uret tilbage og starte forfra p denne parlamentsforhandling med en lidt anden tone end den , der var kendetegnende for nogle af talerne . Som hr .
Lisi lige sagde , havde vi forventet et strre bidrag - i det mindste som parlamentsmedlemmer og reprsentanter for de europiske befolkninger , og her vil jeg gerne understrege ordet " europiske " - s de problemer , hvis rsager vi alle sammen kender , kan tages op uden at blive blokeret af en fortolkning af de nationale interesser , som undertiden er martyragtig , opgivende eller politisk manipulerende .
Vi kommer ikke et skridt videre , s lnge vi mener , at den berettigede beskyttelse af legitime interesser som miljbeskyttelse og -bevarelse udelukkende kan ske ved at tilsidestte og forngte andre rettigheder .
Vi kommer ikke et skridt videre !
<P>
Den lsning , som man nr frem til i hr .
Caveris betnkning , og som endnu en gang er en overgangsordning , er efter min mening den bedste lsning p de givne betingelser . Nu skal vi forsge at lgge vgt p det , der skal fremmes , i stedet for at lgge vgt p det , der skal begrnses .
Det glder dels brugen af lastbiler , som forurener mindre , og dels det , der kun kan betragtes som en positiv udvikling i retning af fastlggelsen af de tarifsystemer , som vi har ventet p i lang tid for at kunne afhjlpe problemet som helhed , og i retning af en lsning , som - og her skal vi naturligvis fastlgge de europiske prioriteringer , hvilket dog forudstter , at man konsekvent ptager sig det nationale ansvar - fremmer de investeringer , der i fremtiden virkelig skal forene det legitime krav om miljbeskyttelse med den frie bevgelighed for varer og de rettigheder , som ogs producenterne syd for Alperne har . De m ikke spises af med lsninger , som kun bestr af upassende restriktioner .
<P>
Hvis vi alle beslutter os for at tage dette ansvar , som de nationale regeringer har ignoreret alt for lnge , og sttte udvalgets forslag i den retning , tror jeg , at den nste forhandling om dette sprgsml bliver den rolle , vi spiller som Parlament , mere vrdig .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , ogs jeg vil gerne have appelsiner fra Italien og skotske kilte fra Storbritannien . Men det er overhovedet ikke ndvendigt at transportere f.eks. kartofler fra Tyskland gennem hele Europa , f dem skrllet i Italien og derefter transportere dem tilbage igen .
Det har ikke noget at gre med varernes frie bevgelighed ! Og de tusinder og atter tusinder af tomkrsler , som med for hj hastighed tordner gennem Bayern og strig , har slet ikke noget med den at gre .
<P>
Transitforum strig / Tyrol , en af strigs strste ngo ' er , har lavet en ubehagelig oversigt . Rent faktisk er NOx-emissionerne fra lastvognstransitten i 1991 og 2001 steget med 18 % .
Rent faktisk er lastvognstransitkrslerne gennem Republikken strigs omrde steget med 50 % !
Rent faktisk er der ikke i et eneste r sket en flytning fra vej til jernbane .
Tvrtimod er tonnagen p vejen over Brenner steget med 15 millioner ton gods til 26 millioner ton gods .
Det er 73 % mere .
<P>
De mennesker , som bor langs transitstrkningerne , er fortvivlede .
Det er i stort omfang bnder , hvis familier har boet p deres grde i rhundreder .
Ikke at de skal vurderes hjere , men de bor lidt hjere oppe .
Jeg beder Dem , tag ikke ethvert hb fra disse mennesker !
<P>
kopointsystemet var jo i sig selv et kompromis , min kre ven Georg !
Rdets nytrsbeslutning var for mig at se den allersidste chance for at finde en flles vej .
Caveri-betnkningen ser jeg derimod som det rystende resultat af en benhrd lobbys arbejde , en konomisk og ogs p andre mder meget magtfuld gruppe , nemlig fragtmndene .
<P>
Ogs i strig er der naturligvis grupper , som forsger at indfre deres berettigede krav i politikken .
Men s brutalt og ugeneret , som jeg har oplevet det i EU - og jeg har da nogle r i politik bag mig - det var nyt !
Jeg kunne nvne navnene p nogle kolleger her - bare rolig , jeg gr det ikke - som har sagt til mig , vi forstr jer strigere , vi er p jeres side . Men hvad skal vi gre ?
Vores vognmnd slr os ihjel !
<P>
Jeg beder Dem , jeg bnfalder Dem , afvis Caveri-betnkningen , og vedtag kompromisforslaget fra det danske formandskab !
Jeg vil gerne takke kommissren hjerteligt .
<P>
Uden for min taletid en rettelse til den unge mand derovre : Det er virkelig op til ham selv , hvis han udelukkende vil se Alperne , dette vidunderlige Guds skabervrk , som en transitforhindring !
<P>
</P>
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , dette forslag handler om at forlnge kopointsystemet for lastvogne , der krer gennem strig .
Jeg finder det vigtigt at understrege , at der her er tale om en forlngelse af en dispensation for strig , som landet har vret berettiget til , lige siden det blev medlem af EU , og som var forbundet med den betingelse , at strig skulle forbedre sin transportinfrastruktur , s den kunne f en positiv effekt p den fri udveksling af varer , som det indre marked garanterer .
Hvis vi nu skal til at diskutere en forlngelse af en dispensation , s m det vre klart , at man ikke bare opretholder status quo i endnu tre r , hvorfor det m fremg af den beslutning , som vi skal trffe , at dispensationsordningen m ophre senest i 2006 .
<P>
Min valgkreds i den sydlige del af delstaten Baden-Wrttemberg grnser op til strig , som - det m jeg medgive - er et meget smukt land , og da jeg er bekendt med klagerne fra speditionsfirmaerne over det uforstelige kopointsystem , er jeg enig med min gruppe i , at det nuvrende system skal ndres p flgende punkter .
Det frste , jeg vil sige , er , at undtagelser er berettiget i Alperne , som er et flsomt omrde .
kopointsystemet br derfor kun glde for krsel gennem Alperne , sledes som det oprindeligt var hensigten , og ikke for krsel i det vrige strig . Alternativet ville vre , at kopointsystemet ville vre udtryk for en egenmgtig foranstaltning , og at andre medlemsstater ville kunne gre krav p at have et sdant .
For det andet m kopointsystemet definitivt ophre i 2006 .
For det tredje skal lastvogne i emissionsklasse 3 og 4 undtages helt for kopointpligten p grund af den tekniske videreudvikling .
<P>
Derudover krver jeg srligt for det , som jeg ville kalde " Hrbrenz-transit " , som navnlig berrer min valgkreds - nemlig trafikken p en kun 16 km lang forbindelsesstrkning mellem den tyske A 96 og den schweiziske A 14 - srbehandling i form af tildeling af et tilstrkkeligt antal kopoint .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi m ikke glemme , at vi ganske vist taler om strigs specifikke tilflde , men at vi skal have et meget bredere perspektiv , der dkker hele netvrket af Alpepas , hvis vi skal vre objektive og trffe nogle beslutninger , som alle kan tilslutte sig .
Det , der sker ved det ene Alpepas , har nemlig umiddelbare konsekvenser for alle de andre Alpepas .
Hvad Brennerpasset angr , m man sige , at de seneste begivenheder mildest talt har vret kaotiske .
Jeg vil gerne ppege , at nr man ser bort fra Brennerpassets naturlige tiltrkningskraft som en direkte vertikal forbindelseslinje mellem Nordeuropa og Middelhavsomrdet , er trafikken gennem Brennerpasset - det vil sige i strig , men ogs i Italien - i den sidste tid blevet get uforholdsmssigt meget over nogle meget lange perioder som flge af lukningen af frst Mont Blanc-tunnellen og siden Sankt Gotthard-tunnellen og som flge af de kroniske kriser ved Frjuspasset og de andre schweizerpas .
Alt dette har vret med til at forvrre strigs miljbeskyttelsessituation , men vi m ikke glemme - og det har man aldrig taget hjde for - at Alperne ogs har en anden side , nemlig den italienske , hvor jeg bor , hvilket De sikkert ikke bliver overrasket over at hre .
Man har aldrig anerkendt , at vi er udsat for njagtigt samme miljskader som strig , der til gengld har fet kompensation i form af kopoint og andre systemer , som nogle af talerne var inde p .
Vi har aldrig fet lov til at benytte os af hverken kopoint eller afgifter , sdan som det er tilfldet med Europabroen og den motorvejsstrkning i strig , som er en af de hjeste i Europa .
<P>
Derfor er jeg net til den konklusion , at det er en retfrdig lsning , der foresls i hr . Caveris betnkning .
Det er rimeligt at lade kopointsystemet glde for EURO 1 og EURO 2 samt at fritage EURO 3 og alle de nyere generationer af lastbiler . Men det er ogs rimeligt , at man afskaffer kopointene efter 2006 og snarere finder nogle alternative mder at dkke de eksterne omkostninger p , ikke blot for strigs vedkommende , men ogs nr det glder alle de kritiske og flsomme omrder i Europa .
Endelig er det hensigtsmssigt at fokusere p de strre jernbanearbejder og intermodale transportprojekter , frst og fremmest Brenner-tunnellen , for det er p hje tid , at vi ikke bare arbejder p projekterne , men ogs frer dem ud i livet .
<SPEAKER ID=166 NAME="De Palacio">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Caveri for hans arbejde med denne sag , som - hvilket vi har set i dag - er meget vanskelig og flsom .
Der findes en rkke interesser , som alle er legitime , men fuldstndig modstridende .
Jeg vil blot ppege over for nogle af medlemmerne , at vi har brug for en hurtig beslutning , fordi den nuvrende overgangsperiode udlber den 31. december 2003 .
<P>
For det andet er den nuvrende situation midlertidig .
Med andre ord : Det , der fastlgges i tiltrdelsestraktaten , protokollen , som hele kopointsystemet er baseret p , glder i en begrnset periode .
<P>
For det tredje skal vi vre klar over , at de vrige 14 lande i EU accepterer at gre en indsats og en undtagelse for at tilfredsstille strig i forbindelse med det , der er en af de grundlggende friheder i den europiske integration - oprindeligt i Fllesmarkedet og nu i Den Europiske Union - nemlig fri transit for personer .
<P>
P dette grundlag fremsatte Kommissionen et forslag , hvor vi foreslog en forlngelse af det nuvrende system med hjst tre r - et r ad gangen - for at give tid til at finde generelle regler , som naturligvis ikke betyder , at strig eller andre skal opretholde kopointsystemet eller et tilsvarende system .
Dette siger jeg , fordi det er indlysende , at der ikke er tale om at finde et system , som er radikalt anderledes end kopointsystemet , eftersom det kun skal vre i kraft i en begrnset minimumsperiode .
Jeg skal understrege , at vi leder efter et overgangssystem , s strig , der deltager i kopointsystemet , sammen med de vrige 14 lande - 24 om nogle f mneder - kan n frem til et flles system og en bedre indregning af de eksterne omkostninger ved de forskellige infrastrukturer i EU uden undtagelser for nogen .
Det er derfor en forelbig undtagelsesbestemmelse , der i princippet skal vre baseret p det nuvrende system , for i to eller tre r vil det ikke give meget mening .
<P>
I hr . Caveris forslag er der ting , som gr i samme retning som princippet bag den aftale , som det danske formandskab foreslog den 31. december .
Der er tale om et kompromis , og jeg er glad for , at der f.eks. er enighed om at forbyde de mest forurenende lastbiler , om at fritage de mindst forurenende lastbiler fra kopointsystemet , om at indfre en varighed for overgangssystemet p et r med mulighed for forlngelse til maksimalt tre r .
Der findes imidlertid bestemmelser , som efter vores opfattelse vil gre det vanskeligt for Kommissionen at n til enighed med Rdet - det vil jeg gerne sl helt fast - og det kan give flere problemer end lsninger .
<P>
Det er tilfldet med begrnsningen af systemets dkningsomrde til kun at omfatte De strigske Alper , som virkelig er yderst flsomme , fordi flsomheden for andre omrder i strig - og mange af talerne havde ret - er den samme som for andre omrder af Europa .
Men selv om jeg i princippet har forstelse for dette , vil det skabe enorme problemer med forvaltningen af projektet .
Derfor vil jeg anmode om , at man holder fast i hele det strigske omrde .
Desuden har vi i Rdet diskuteret , hvorvidt Hrbranz Pass , Lindau-St .
Margarethen , som omfatter en vejstrkning p mindre end 15 kilometer , en meget kort strkning , skal holdes udenfor eller ej .
De vil ogs skabe problemer .
Derfor vil jeg bede Dem fjerne denne del .
<P>
Bestemmelserne for kontingenteringen , som varierer afhngigt af kategorierne , vil ogs skabe problemer .
Desuden tager det fastsatte antal kopoint udgangspunkt i de nuvrende medlemsstater , og det vil gre tingene endnu mere komplicerede , hvis det nuvrende system skal anvendes p de kommende medlemsstater .
<P>
Lad os hbe , at der er fundet en endelig lsning p dette problem , fr disse lande kommer med som fuldgyldige medlemmer .
<P>
Desuden beder vi Dem om ikke at insistere p genindfrelsen af 108 % -bestemmelsen , fordi vi ikke kan fastholde og reprsentere noget , som - og det kan jeg fortlle Dem - Rdet aldrig vil acceptere , og som Kommissionen ogs har afvist .
Desuden var den bestemmelse ikke med i forslaget .
<P>
Derfor , hr. formand , mine damer og herrer , kan vi acceptere seks ndringsforslag , et af dem om et grundlggende sprgsml og om ndvendigt med visse ndringer af ordlyden ndringsforslag 1 , 5 , 11 , 12 og den frste stning af 15 og 18 .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige , at den virkelige lsning bestr i at bygge Brenner , at bygge Lyon-Torino , at indfre reel intermodalitet .
Der ligger lsningerne .
<P>
De m forst , at vi er ndt til at tilstrbe et kompromis , og at der er behov for en hurtig lsning .
Vi har ikke mange mneder .
Og det perfekte er altid det godes fjende .
Dette siger jeg henvendt til alle .
Jeg vil bede Dem samarbejde , s vi i fllesskab kan lse dette problem , som er meget flsomt i en af Unionens medlemsstater .
Vi skal finde et svar og opn et resultat , der giver mulighed for at gre fremskridt , ved at fremlgge forslag , der tjener til at skabe et mere rationelt system for belastning af infrastrukturerne i hele EU .
<P>
Endnu en gang vil jeg lyknske hr . Caveri med det vanskelige arbejde , han har udfrt i et forsg p at finde en ordning , der kan accepteres af alle , og Kommissionen vil under alle omstndigheder som altid tage Parlamentets udtalelser til efterretning og forsge at medtage disse ting i grundlaget for en aftale , der kan accepteres af Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0444 / 2002 ) af Izquierdo Collado for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens hvidbog om den europiske transportpolitik frem til 2010 - De svre valg .
<SPEAKER ID=170 NAME="Izquierdo Collado (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , hvidbogen om transport er dateret den 12. september 2001 , og det kan godt se ud , som om vi har brugt for lang tid p at behandle denne vigtige rapport fra Kommissionen .
Jeg m imidlertid sige , at vi har brugt denne tid godt til at debattere og koordinere holdninger mellem Parlamentets forskellige grupper .
Disse tilnrmelser foregr stadig , og jeg vil indtrngende opfordre til , at vi nr frem til en gennemgribende konsensus til afstemningen i morgen .
<P>
Vi har brugt denne tid p at informere sektorerne og give dem mulighed for at deltage i processen .
Jeg er sikker p , at Kommissionen har haft mange kontakter med alle de involverede sektorer , fr den udarbejdede hvidbogen , men jeg m sige , at Parlamentet ikke har ladet den noget efter , og at praktisk talt alle europiske organisationer , som reprsenterer de forskellige transportmidler , er blevet hrt af Parlamentet , og at mange af deres forslag er blevet indarbejdet i den indfaldsvinkel , vi har arbejdet p .
<P>
Denne indfaldsvinkel er isr karakteriseret af en grundlggende kendsgerning , hr. kommissr , i denne sag er Parlamentet ikke i modstning til Kommissionen .
Tvrtimod viser Parlamentet sin vilje og gennemfrer en positiv analyse af Kommissionens forslag , af forslagene i hvidbogen , og vi mener , at Parlamentet fuldt ud kan sttte langt strsteparten af dens tilbud og analyser .
<P>
Vi viderefrer imidlertid disse overvejelser og kommer med en vis konstruktiv kritik og specifikke forslag , som Kommissionen br tage op .
<P>
Vi befinder os i en afgrende tid for transporten .
Det er sandt , at der i 1992 , i den sidste hvidbog om transport , blev udstukket nogle ml , som nsten til fulde er blevet opfyldt .
Vi kunne sige , at liberalisering af transporten var strategien og det grundlggende ml for den davrende hvidbog . Implementering af teknologi , nedbringelse af transportudgifterne , stigende konkurrence - mlene er net , men vi har vundet krigen og tabt slaget om bredygtighed , og det glder mig , at Kommissionen er den frste til klart at se alvoren i dette problem og indse , og at vi ikke kan tillade os at udskyde beslutningerne , hvis vi vil vre effektive .
<P>
Bredygtighed i bred forstand , miljmssigt naturligvis , med de alvorlige konsekvenser af den forurening , som transporten skaber , som ophver de besparelser , som den vrige industri foretager for at opfylde Kyoto-aftalen , og med effekten ikke bare p naturen generelt , men ogs p borgernes helbred , som iflge nogle undersgelser kommer op niveauer , som er nsten lige s alvorlige som trafikulykkerne .
<P>
Ligesom de rent miljmssige aspekter vkker ogs den tiltagende trafiktthed bekymring .
Vi havde tidligere et fungerende effektivt transportsystem , som var konkurrencedygtigt , men nu blokeres hovedtrafikrerne , byer blokeres af trafik , kilometervis af jernbaner og veje og tilkrsler til lufthavne viser sig at vre strukturelt svage , nr det glder konkurrenceevne .
Det er yderst skadeligt for konkurrenceevnen .
Dette er ikke det rette tidspunkt at komme med tal , det vil jeg ikke gre , men jeg m sige , at vi ogs bevger os i den retning .
<P>
Vejafgifter er en usleben diamant i hvidbogen , som vi br kunne anvende fremover , og som er af afgrende betydning .
Vi m fremme de transportmidler , som tager hensyn til miljet , og skabe synergi mellem de forskellige trafikmidler ved hjlp af intermodalitet og de ndvendige logistiske faciliteter for at skabe en s effektiv transport som muligt .
<P>
Vejenes centrale rolle skal respekteres og vrdsttes , jernbanerne skal liberaliseres , cabotage p korte og mellemlange strkninger skal styrkes etc .
<P>
Sikkerheden str ikke til diskussion .
Parlamentet stiller forslag om at oprette et europisk agentur for vejsikkerhed - det eneste , der mangler fra hvidbogen om transport - og jeg hber , det vil blive godt modtaget , ligesom andre problemer vedrrende sikkerheden til ss , p jernbanerne etc .
<P>
Fru kommissr , tidspunktet er nu kommet , hvor vi m sige meget klart , at EU ' s transportpolitik ikke kan fungere uden en konsistent budgetpolitik , hvorfor vi har stillet forslag om den europiske transportfond , som vi behver , og om det finansielle instrument for transport .
<P>
Det er sandt , at der ikke i tilstrkkeligt omfang tages hjde for den europiske asymmetri i hvidbogen , at problemerne omkring byerne ikke er medtaget , fordi de betragtes som subsidire og ikke som genstand for Kommissionens forslag , at den offentlige trafik endnu ikke er behandlet tilstrkkeligt - her beder vi Kommissionen om supplerende dokumenter - og at der ikke rigtig er taget hjde for udvidelsen i hvidbogen , men hvis Europa vil deltage i globaliseringsprocessen og ikke vente p , at andre skal gennemfre den , og hvis det vil vre s levedygtigt som muligt , s m det have bedre transport .
De har samarbejdet i hvidbogen i denne henseende , og Parlamentet nsker at gre det samme .
<SPEAKER ID=171 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Izquierdo Collado for det arbejde , han har udfrt over en lang periode .
Jeg tror , at dette arbejde har sat os i stand til at afholde de til tider lidenskabelige debatter , som var en flge af hvidbogen .
<P>
Vi taler om at fremme en transportpolitik og tage hjde for nye elementer , som det er blevet sagt , p en klar og prcis mde , f.eks. kombinere bredygtig udvikling og vkst , med andre ord integrere livskvalitet og beskyttelse af miljet som vigtige faktorer , nr vi skal udarbejde vores politikker .
<P>
Derfor sigter de nsten 60 initiativer , som foresls fra nu og til 2010 , p at genskabe balancen mellem transportmderne , hvilket ikke er ensbetydende med at skre ned p vejtransporten - lad det vre helt klart - eller stransporten , som er de to mest konkurrencedygtige transportmidler , mlet er blot at undg , at der sker en forringelse af jernbanetransporten eller transporten ad de indre vandveje i Nordeuropa , som er meget vigtige transportmder , som skal spille en grundlggende rolle , nr nye transportbehov skal dkkes , og dette glder ogs for udviklingen af stransporten .
<P>
Det er sledes et sprgsml om at genskabe balancen mellem transportmderne , fjerne flaskehalse , etablere en politik for sikker transport - sikkerhed er et afgrende punkt i serviceringen af brugerne - og at hndtere globaliseringen , som opleves inden for mange transportmidler i dag , isr luft- og stransport .
<P>
Den analyse , som vi prsenterer i hvidbogen , er blevet drftet grundigt , ogs af branchen og de mest berrte sektorer .
Ogs af Rdet .
De fleste af de initiativer , der foresls i hvidbogen , er blevet prsenteret af Kommissionen for Parlamentet og Rdet .
P nogle omrder er der sket store fremskridt , f.eks. Galileo , adgang til Eurocontrol , etablering af agenturer for luft- og ssikkerhed - jeg vil senere komme ind p vejsikkerheden , som hr . Izquierdo Collado nvnte - inklusive initiativer om arbejdstid inden for vejtransportsektoren eller den nylige aftale i Rdet om det flles luftrum og Marco Polo-programmet .
<P>
Hvad angr den anden jernbanepakke , er forhandlingerne net meget langt , og Parlamentet udtrykte sin holdning meget klart for blot et par mneder siden .
Andre vigtige forslag er stadig under forberedelse , f.eks. de transeuropiske net .
Som De ved , foretrak Rdet , p trods af at Parlamentet stttede den delvise reform , som Kommissionen havde foreslet , at udstte den og g videre med en mere generel revidering .
I denne forbindelse hber jeg , at Van Miert-gruppen , som overvejer en overordnet revidering af de transeuropiske net set i lyset af udvidelsen , alts et EU med 27 medlemmer - fordi det omfatter de lande , hvor forhandlingerne enten er afsluttet eller langt fremskredne - vil n frem til et godt resultat fr udlbet af det grske formandskab , og at dokumentet sledes kan fremlgges under det italienske formandskab .
Det br derfor ogs diskuteres i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne sige , at vi ogs er tt p at lancere infrastrukturpakken , som kommer til at indeholde tre vigtige elementer for udviklingen af infrastrukturen .
En metode for opkrvning af omkostninger - som hr . Izquierdo Collado nvnte for et jeblik siden , og som vi diskuterede tidligere i forbindelse med kopointene i strig - som en midlertidig lsning fr et direktiv om omkostninger for landevejstransport , som vil indikere , hvor langt Rdet og Parlamentet vil g i dette sprgsml , og som faststter form , mde og grnser .
<P>
For det andet et system , som skal tilskynde til partnerskaber mellem det offentlige og private omkring opfrelse af infrastruktur .
Vi er ndt til at involvere privat kapital i udviklingen af ny infrastruktur for at stte skub i implementeringen af de nye infrastrukturer i et EU med 25 og snart 27 medlemmer .
<P>
For det tredje et europisk system for elektronisk opkrvning af vejafgifter , som skal ledsages af kompatibilitet , alts samvirkende praktiske og tekniske systemer i de forskellige EU-lande , med det ml p mellemlang sigt at skabe ensartethed og etablere et enkelt system baseret p satellitkontrolsystemer , det vil sige Galileo-systemet .
<P>
Med hensyn til sikkerheden p vejene glder det mig , at medlemmerne er enige i vores mlstning om at halvere antallet af alvorlige trafikulykker inden 2010 .
Kommissionen har netop vedtaget et forslag til et direktiv om sikkerhed i tunneller , og vi vil om kort tid fremlgge en samlet handlingsplan for sikkerheden p vejene .
P dette omrde vil vi ogs stille vigtige forslag om kontrol af vejtransporten med hensyn til at identificere de sorte pletter p motorvejene .
<P>
Jeg hber , at disse nye initiativer vil bidrage til , at dette ml kan ns , og de skal ledsages af nationale og lokale initiativer , for p dette felt er der et markant rum for subsidiaritet .
<P>
Inden for sikkerheden til ss , mine damer og herrer , har vi diskuteret det i adskillige r oven p den tragiske Erica-ulykke og igen for nylig efter Prestige-katastrofen .
Kommissionen kan imidlertid sige , mine damer og herrer , at vi har fremlagt en sammenhngende pakke af initiativer , som markant forbedrer den maritime sikkerhed i EU , som blot mangler at blive implementeret , og de resterende initiativer vil blive fremlagt om kort tid .
Nogle af dem er allerede blevet fremlagt , f.eks. tidstabellen for udfasning af enkeltskrogede olietankere , som erstattes med dobbeltskrogede olietankere , behovet for mere sikre og mere moderne olietankere til transport af de mere forurenende hydrocarboner , og vi vil snart prsentere emner som f.eks. strafansvar i tilflde af grove overtrdelser .
Vi m insistere p overgrnsen for kompensationsfonde i forureningstilflde eller p forslagene om i samarbejde med medlemslandene at arbejde for ndringer inden for den internationale havret , som bygger p totalt forldede principper , der passer bedre til det attende rhundrede end det enogtyvende .
<P>
Med hensyn til lufttransport vil vi i 2003 koncentrere os om eksterne relationer , inklusive mandaterne til genforhandling af aftaler om luftrummet , som er en sag , der haster meget , begyndende med aftalerne med USA .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har behandlet ordfrerens forslag generelt , men jeg vil kommentere de forskellige punkter mere indgende senere .
Jeg tror , at vi arbejder i samme nd .
Jeg hber , at Parlamentets godkendelse med de ndringer , som Parlamentet finder passende i en betnkning om hvidbogen , vil bidrage til at fremskynde de diskuterede initiativer , bde i Parlamentet og i Rdet , og at de kommende initiativer vil afklare muligheder , marginer og grnser og isr vil gre det muligt at fremskynde diskussionen med Parlamentet inden for samme mandat .
<SPEAKER ID=172 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , faktisk er det ikke en enkelt betnkning om fremtidens trafik , der ligger til grund for forhandlingen .
Det drejer sig reelt om en af de sidste ndudgange efter en generation med produktion og mobilitet , der er ved at kvle sig selv .
<P>
Hvem tr blive ved med at tale om katastrofer eller drlige varslinger fra kologisvindlerne om verdens miljmssige tilstand over for Verdenssundhedsorganisationens undersgelser , der vurderer , at 800.000 ddsfald om ret i Europa skyldes udstdningsgasser fra kretjer .
<P>
Der er dog kun tilbage at forsge at dmme op for de nuvrende miljmssige krisefaktorer .
Det , som hastede for De 15 , bliver nu en forpligtelse for De 25 , og enhver transportpolitik , der ikke indeholder et aspekt om bredygtig udvikling , vil vre delggende for sig selv .
<P>
Derfor tvinger vores usikre levevis os til en egentlig revolution inden for transportkulturen .
Bevidstgrelsen om dette kommer helt sikkert for sent , men den har endelig gjort det muligt at frigre det stigende antal transporter fra den konomiske vkst .
<P>
Denne nye tankegang om transport , der ligger langt fra tidligere tiders traditioner , br i stigende grad medtage miljkravene i sine undersgelser , give brugeren en central plads i definitionerne og skabe sammenhng til ngo ' erne i alle overvejelserne .
Den stigende urbanisering br flges af en optimering af den flles transport .
For hvert eneste nye projekt skal der vre plads til at fremhve mulighederne for intermodalitet mellem de allerede eksisterende eller kommende netvrk .
Desuden skal der ikke lngere vre modstand mod denne new deal for transport for 2010 med finansielle spidsfindigheder .
Et ambitist flles forsknings- og udviklingsprogram skal gennemfres mod de gift- og lydskader , der skyldes transportsektoren , og med henblik p opfyldelse af mlene i Kyoto-protokollen .
<P>
Miljudvalget nvner i betnkningen alle de menneskelige konsekvenser af disse skader .
Overalt er der alarmsignaler , men det er ikke grund nok til at vre tilfreds med blot at meddele , at vi str foran en uundgelig katastrofe .
Vi er get fra bevidstgrelse til meddelelser .
Det er nu tid til handling .
<P>
Fru kommissr , EU br over for denne annoncerede miljkatastrofe i stedet for at vre afvisende vedtage ndringer vedrrende transport og stille som betingelse , at alle aftaler og programmer - og gud ved , hvor mange der er - indeholder en respekt for de miljmssige krav .
Uden dette stder vi direkte mod en mur og det endda med fuld viden om det .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg erklrer nu forhandlingen for afbrudt .
Vi genoptager den kl . 21.00 .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelsen fra Kommissionen om tilpasning af de finansielle overslag som flge af udvidelsen .
<P>
Fru kommissr Schreyer har ordet .
<SPEAKER ID=176 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , topmdet i Kbenhavn var en stor triumf , en succes for bde de nye medlemsstater og for EU , en succes for alle dem , der i s mange r har arbejdet hen imod , at udvidelsen med de nye medlemsstater , med kandidatlandene i steuropa , Malta og Cypern kunne finde sted .
Topmdet gjorde det ogs muligt at afslutte forhandlingerne om finanspakken , som ikke var helt ligetil .
<P>
Med virkning fra tiltrdelsen , i maj 2004 , vil de nye medlemsstater deltage i alle sttteprogrammer p EU-budgettet .
Landbruget vil blive fremmet gennem deltagelse i markedsforanstaltninger .
Landmndene vil modtage direkte sttte , og hjlpen vil vre srlig vigtig for landbrugere med sm grde .
<P>
Der skal bevilges 6,7 milliarder euro i strukturfondsmidler til finansiering af projekter inden for beskftigelse , infrastruktur , hjere miljstandarder og forbedring af vejene .
De nye medlemsstater vil i stigende grad deltage i forskningsprogrammerne og i alt andet - programmer til fremme af milj og energi , studenterudveksling og ungdomsprogrammet .
<P>
Og efterhnden vil der naturligvis ogs arbejde mere og mere personale fra de nye medlemsstater i og for EU i Bruxelles og Luxembourg .
Og der skal indfres et nyt program - et helt nyt program : den skaldte Schengen-facilitet til medfinansiering af kontrollen ved de ydre grnser .
<P>
Der vil vre behov for at tilpasse den finansielle programmering for at forankre disse udgifter i budgettet .
Resultatet af forhandlingerne i Kbenhavn var et afbalanceret kompromis mellem forskellige interesser .
Den finansielle ramme for udvidelsen holder sig inden for den ramme , som blev fastlagt i 1999 i den interinstitutionelle aftale for perioden 2000-2006 .
Kommissionen har i dag vedtaget sit forslag til tilpasning af de finansielle overslag .
Heri er resultaterne af forhandlingerne i Kbenhavn fordelt p de enkelte udgiftsomrder .
Samtidig er de finansielle overslag tilpasset 2004-priser .
<P>
Iflge Kommissionens forslag vedrrende udvidelsen udgr ressourcerne - udtrykt i lbende priser - til landbruget og strukturfondene , til interne politikker og administration i alt en forhjelse p 45 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger , en forhjelse , som stadigvk ligger inden for rammen fastlagt i Berlin .
Sagt p en anden mde snkes loftet med 1,7 milliarder euro sammenlignet med de hypotetiske lofter i den interinstitutionelle aftale for perioden indtil 2006 .
<P>
Sagens kerne , mine damer og herrer , er Kommissionens forslag om udgiftsomrde 7 " Frtiltrdelsessttte " .
Vi foreslr , at der ikke ndres p dette udgiftsomrde .
I fremtiden skal frtiltrdelsessttten til Bulgarien og Rumnien betales her fra , og vi foreslr en forhjelse af disse stttepakker i forhold til belbene i 2003 med 20 % , 30 % og s i 2006 med 40 % , og sledes opns et absolut maksimumsbelb i 2006 p 1,4 milliarder euro .
Jeg tror , at denne betragtelige sttte til begge lande s vil stte os i stand til at arbejde intensivt p at hjlpe dem frem mod deres ml : at blive medlemsstater i EU i 2007 .
<P>
Kommissionen og Rdet foreslr ogs , at frtiltrdelsessttten til Tyrkiet , som hidtil er blevet finansieret over udenrigsbudgettet , for fremtiden skal finansieres over udgiftsomrde 7 .
Vi vil om kort tid fremlgge et forslag om at forhje bistanden til Tyrkiet betragteligt .
Jeg mener , at det er i EU ' s flles interesse at sttte reformbestrbelserne massivt med midlerne til frtiltrdelsessttte .
<P>
Desuden skal der oprettes et nyt udgiftsomrde i de finansielle overslag , s ikke-bunden finansiel sttte , de skaldte lump sum-overfrsler , som blev aftalt i Kbenhavn , kan komme med p fremtidige budgetter .
Vi foreslr , at dette udgiftsomrde i enhver henseende skal ligne den tilpasning af de finansielle overslag , som blev foretaget , da EU senest blev udvidet med Finland , Sverige og strig , hvor der ogs blev aftalt lump sums , og hvor der ogs skulle indfres et nyt udgiftsomrde i de eksisterende finansielle overslag .
<P>
Vi i Kommissionen er blevet enige om flgende forslag med hensyn til Cypern : Da de tabeller for udvidelsen , der blev vedtaget af Det Europiske Rd i Kbenhavn , endnu ikke indeholder mulige midler - i form af finansiel sttte - til Nordcypern , fremlgger Kommissionen nu to tabeller for Dem , nemlig en over tilpasningen af de finansielle overslag med Nordcypern og en uden .
Det vil konkret sige , at hele proceduren ikke skal starte forfra i tilflde af en politisk lsning for Nordcypern , men at den tilpassede tabel , som er p 273 millioner euro mere end den uden Nordcypern , da straks kan trde i kraft .
Jeg tror , at denne fremgangsmde for det frste sender et rigtigt politisk signal og for det andet naturligvis ogs er mere enkel , hvad proceduren angr .
<P>
Budgettet for 25 EU-medlemsstater vil for fremtiden ikke gre forskel p nye og gamle medlemmer .
Det nste budget , for 2004 , kan iflge forslaget udgre op til 1,12 % af BNI - svarende til 115 milliarder euro - i forpligtelsesbevillinger og 1,08 % - det vil sige 111 milliarder euro - i betalingsbevillinger .
I henhold til punkt 25 i den interinstitutionelle aftale fra 1999 vil dette forslag fra Kommissionen nu blive debatteret og behandlet af bde Rdet og Parlamentet , da den interinstitutionelle aftale helt klart siger , at en tilpasning af de finansielle overslag som led i enhver udvidelse er underlagt en flles beslutning truffet af Parlamentet og Rdet .
<P>
Den nste trilog finder sted allerede p nste torsdag , hvor vi for frste gang vil f lejlighed til at arbejde sammen interinstitutionelt p baggrund af Kommissionens forslag , s vi i god tid kan skabe rammerne for det frste budget for et EU med 25 medlemmer .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
De parlamentsmedlemmer , som er til stede , vil nu have mulighed for at stille korte , prcise sprgsml , sledes som det er beskrevet i artikel 38 .
Vi flger den skaldte catch the eye-procedure .
Det er altid lidt vanskeligt , hvis formanden er nrsynet , men da mange af de sdvanlige er til stede , skal det nok g .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , de finansielle flger er naturligvis betragtelige , og det ville derfor interessere mig at vide , i hvilket omfang der er blevet taget hensyn til Lissabon-processen - som jo viser de enkelte landes styrker og svagheder - i planlgningen , om det vil komme til udtryk i enkelte budgetposter , og hvilke strategier De forestiller Dem her .
<SPEAKER ID=179 NAME="Schreyer">
Hr . Rbig , tilpasningen af de finansielle overslag betyder naturligvis , at vi starter med at tilpasse de midler , som er bevilget til de nye medlemsstater , til udgiftsposterne i de finansielle overslag .
For s vidt vedrrer Deres sprgsml udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag , de interne politikker , som indeholder mange individuelle programmer , der sttter Lissabon-processen .
Iflge afgrelsen i Kbenhavn og Kommissionens forslag vil forhjelsen til de interne politikker i 2004 i alt udgre 1,6 milliarder euro , s 1,5 milliarder euro , s 1,5 milliarder igen , alt sammen i lbende priser .
Heraf vil der rligt blive bevilget omtrent 1 milliard euro til de traditionelle omrder for interne politikker , det vil sige til programmerne under udgiftsomrde 3 , og disse midler vil s blive fordelt p de enkelte programmer inden for rammerne af budgetproceduren for 2004 .
Der vil s afhngigt af procedurerne , hvoraf nogle vil vre med flles beslutningstagning , blive vedtaget en flles beslutning om udvidelsen af den finansielle ramme for de enkelte programmer .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval (PSE).">
Hr. formand , dette er virkelig en forhandling for de indviede , og vi taler Fllesskabets 12. sprog , nemlig budgetsproget .
Fru kommissr , s vidt jeg har forstet , er tallene fra Kbenhavn budgettal , mens de tal , som vi drfter i jeblikket i forbindelse med Deres fremlggelse , er finansielle overslag .
Med andre ord kan de finansielle overslag - udgiftsomrderne - overstige budgettallene , som blev godkendt i Kbenhavn .
Er det korrekt ?
Mener Kommissionen , at vi skal bruge tallene fra Kbenhavn som minimum og g videre derfra , hvis behovene er strre end i Rdets skn ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr . Colom i Naval , forhandlingerne i Kbenhavn blev frt p en mde , s de skulle fre frem til maksimumsbelbene for udvidelsen .
I afgrelsen i Kbenhavn er ordet " lofter " faktisk ogs anvendt . Det er ogs specificeret i tiltrdelsestraktaterne , at der er tale om maksimumsbelb for tilpasningen af de finansielle overslag .
<SPEAKER ID=182 NAME="Wynn (PSE)">
Hr. formand , for at flge op p dette er de tal , vi har fet - tallene fra Kbenhavn - faktisk lavere end de tal , vi fik efterflgende .
Derfor kan Kbenhavn-tallene ikke have vret maksimumstal , da de tal , vi har set senere , rent faktisk er hjere .
<P>
Jeg vil gerne hre kommissrens syn p , hvad der vil ske , hvis Rdet indstter Kbenhavn-tallene i tiltrdelsestraktaterne .
Som De ved , skal vi drfte dette med formandskabet i Athen i nste uge .
Men som Parlament str vi i det dilemma , at Rdet kan stte disse tal ind for at sikre , at vi stemmer for tiltrdelsestraktaterne .
Hvis det er tilfldet , hvad s med artikel 25 i den interinstitutionelle aftale , og hvilken rolle fr Parlamentet i forbindelse med en genforhandling eller revurdering af de finansielle overslag ?
Hvis Rdet gr det , hvordan vil kommissren da vurdere vrdien af de finansielle overslag ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Schreyer">
Hr. formand , svaret p hr . Wynns frste sprgsml , som vedrrte sammenligningen mellem tallene indeholdt i afgrelserne i Kbenhavn og tallene i tabellerne i Kommissionens forslag , er , at det skal understreges , at alle forhandlinger i Kbenhavn blev frt i 1999-priser , da vi holdt os til afgrelserne i Berlin , som baserede p disse .
Kommissionen har i dag samtidig vedtaget tilpasningen af de finansielle overslag i 2004-priser , hvilket giver en difference .
M jeg gre opmrksom p , at vi ogs har medtaget Cypern i en af tabellerne .
<P>
Hvad Deres andet sprgsml angr , s vil jeg sige , at den interinstitutionelle aftale fra 1999 var en aftale mellem alle tre institutioner , og Rdet derfor ogs skal overholde den .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Bge (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis De mener , at beregningsmetoden mske er mangelfuld , er det navnlig udgiftsomrde 3 , som berettiger n til at sprge , om revideringen , som jo benbart er foretaget p baggrund af bestemte sknsmetoder for de enkelte udgiftsomrder , kunne have givet aftaler vedrrende flerrige programmer , som er vedtaget under proceduren med flles beslutningstagning , en ublid medfart , s disse sknsmetoder kunne have en ufordelagtig effekt p afgrelser , som tidligere er blevet truffet sammen med Parlamentet , hvor der var aftalt bestemte udgifter i de flerrige programmer .
Fr sdanne tal indfjes i aftalen , br man derfor granske den tankegang , der ligger bag sprgsmlet om , hvorvidt og i hvilket omfang det er ndvendigt at g meget lngere i den detaljerede undersgelse af disse ting .
<P>
Svaret p hr . Colom i Navals sprgsml foranlediger mig til at stille endnu et .
Hvor str Kommissionen egentlig ?
Det er helt klart , at tabellerne og tallene fra Kbenhavn skal betragtes som et minimum , der skal garanteres , s lnge der ikke foreligger en politik p grundlag af artikel 25 i den interinstitutionelle aftale .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til srligt at bede Kommissionen om at gre alt , hvad der er muligt , for at forhindre Rdet i at forsge at skabe prcedens ad bagdren og gre varig skade p den institutionelle struktur i budgetlovgivningen .
Kommissionen vil i lbet af proceduren i de kommende uger ogs skulle tage stilling til , hvilken side den sttter .
<SPEAKER ID=185 NAME="Schreyer">
Hr . Bge , jeg kan ikke helt forst , hvad De mener med mangelfulde beregningsmetoder .
Der blev frt langvarige forhandlinger i Kbenhavn , snarere end foretaget beregninger .
For de interne politikker , svel som for de andre omrder , blev tallene fastlagt for , hvor meget der er til rdighed .
M jeg endnu en gang gre opmrksom p , at der inden for de interne politikker vil komme nye programmer , Schengen-faciliteten er bare et eksempel .
Ingen af de programmer , som vi har haft i en Union med 15 medlemsstater , kan sammenlignes hermed .
Selv det specifikke program til sttte af lukning af atomkraftvrker er nyt .
De nye medlemsstater vil naturligvis kunne deltage i de eksisterende programmer for fremtiden - som nogle af dem jo allerede gr - og der er bevilget omkring 1 milliard euro rligt til tilpasningen heraf .
<P>
Vedrrende Deres sprgsml om , hvad man skal gre i en situation , hvor vi har afgrelserne i Kbenhavn p den ene side , tiltrdelsestraktaterne p den anden og s naturligvis den interinstitutionelle aftale , som lgger vgt p , at tilpasningen af de finansielle overslag besluttes i fllesskab , s har Kommissionen altid understreget det over for Rdet .
Det er ogs nvnt i afgrelserne i Kbenhavn .
Der sagde Det Europiske Rd , at Kommissionen skulle tage hensyn til den tabel , som sammenfatter forhandlingsresultatet , i sit forslag .
<P>
Vi ved nu , at det ikke var let at n frem til forhandlingsresultaterne .
Kandidatlandene var ogs engageret i dybtgende forhandlinger ikke kun om belbets strrelse , men ogs om de pgldende udgifters struktur .
Det mener jeg er noget , vi br respektere .
Det var f.eks. derfor , at Kommissionen overtog disse forslag og forhandlingsresultaterne med hensyn til strukturfondenes strrelse sammenlignet med lump sum-overfrslerne .
Jeg synes , at det er meget vigtigt og meget godt , at vi allerede i nste uge har mulighed for at drfte den videre fremgangsmde med Rdet .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Fru kommissr , det er jeg ndt til at flge op p , fordi det rent faktisk vil vre sdan med hensyn til tiltrdelsestraktaterne , at Parlament vil have en godkendelsesprocedure , som forhindrer os i at sige andet end ja eller nej .
Disse tiltrdelsestraktater er naturligvis folkeretligt bindende , og de stipulerer ogs belb , som der normalt ville blive truffet afgrelse om i en procedure med flles beslutningstagning , hvis vi havde behandlet dem sammen og under betingelserne i de finansielle overslag , s vi kunne have opnet indflydelse p forhandlingerne .
Hvis man nu gr ud fra , at tallene fastlagt i Kbenhavn indarbejdes i traktaterne og fastlgges definitivt i kun en godkendelsesprocedure , som vil skulle finde sted meget snart , er der , som De sagde , de facto mulighed for at pvirke de finansielle overslag i proceduren med flles beslutningstagning mellem budgetmyndighedens interesserede parter , eller er vi blevet kastet tilbage til en take it or leave it-position , hvor vi kun kan vedtage eller forkaste det ?
Og det til trods for , at det ville stride mod hele den generelle tanke bag modus operandi , som blev udviklet helt tilbage i 1999 .
<P>
Nu til mit andet sprgsml .
De har bebudet at ville oprette et udgiftsomrde for tiltrdelsessttte , som i fremtiden vil omfatte Bulgarien og Rumnien , og at sttten bliver forhjet .
Bulgarien og Rumnien har nu de sidste 10 r gennemget en konkret procedure , herunder implementeringen af acquis communautaire m.m. De sagde , at De har foreslet , at endnu en stat skal omfattes af dette udgiftsomrde for tiltrdelsessttte , nemlig Tyrkiet , som til dato ikke har haft en status , som kan sammenlignes med hverken Bulgarien eller Rumnien .
Og forhandlingerne med Tyrkiet er langtfra s langt fremskredne , som det er tilfldet med de to andre lande .
Sidestiller De nu disse lande ? Foreslr Kommissionen , at vi sigter mod at give Tyrkiet samme status som Bulgarien og Rumnien , og hvad kan De fremfre som sttte for denne fremgangsmde , for det er en vurdering , som gr langt videre end tidligere ?
Nr vi taler om tiltrdelsessttte - og vi har p det seneste hrt forskelligt fra forskellige kilder , herunder at kommissionsformand Prodi gr ind for , at Kroatien og andre Balkanlande skal have status som kandidatland - er disse lande s allerede omfattet af udgiftsomrde 7 , som De nu har planer om , eller hvis ikke , hvordan vil vi skulle behandle dem i de kommende r ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Schreyer">
Hr. formand , ogs i den interinstitutionelle aftale fra 1999 er det fastlagt , hvor meget den finansielle ramme maksimalt kan forhjet ved en udvidelse , og sledes var det ogs en begrnsning .
Det var ogs den begrnsning , som udgjorde rammen for Kommissionens forslag og for forhandlingerne med kandidatlandene .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege endnu en gang , at det juridiske sprgsml er meget vsentligt for s vidt angr vigtigheden af tiltrdelsestraktaternes godkendelse med tallene heri sammenlignet med forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale .
Det er noget , som vi m drfte meget indgende i trilogen i nste uge .
<P>
Til Tyrkiet skal siges , at Rdet i r ogs har vedtaget forslaget om at lade Tyrkiet blive omfattet af udgiftsomrde 7 , alts blive berettiget til frtiltrdelsessttte .
I forhold til Tyrkiet har vi en slags frtiltrdelsesstrategi , og det retsgrundlag , hvorp der betales sttte fra udgiftsomrde 4 - endnu en meget " intern " debat - indeholder netop dette begreb , hvorfor der ikke krves et nyt retsgrundlag for at overfre Tyrkiet - i finansiel henseende - fra udgiftsomrde 4 til udgiftsomrde 7 .
<P>
Til Deres sprgsml vedrrende Balkan vil jeg sige flgende : Som det har vret fremme i pressen flere gange i r , har Kroatien besluttet sig for at ansge om at blive medlem af EU .
Det er nu op til Rdet at overveje , hvad der nu skal ske . Det vil sandsynligvis anmode Kommissionen om at undersge sagen , hvilket Kommissionen naturligvis vil gre .
Det er p nuvrende tidspunkt ikke op til os at overveje , hvorvidt endnu et land skal vre omfattet af udgiftsomrde 7 .
<P>
Jeg vil dog gerne endnu en gang gre opmrksom p , at Kommissionen foreslr , at der ikke ndres ved udgiftsomrde 7 , og at der foretages tilpasninger af den finansielle programmering af udgiftsomrderne 1 og 2 , alts landbrug , strukturfonde , interne politikker og administration som flge af udvidelsen .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Schreyer .
Jeg vil bede Dem besvare sprgsmlene fra de to flgende talere under t .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , udgiftsomrde 1 og 2 blev forhandlet i Kbenhavn , og i virkeligheden er beregningerne for de interne og eksterne politikker mere eller mindre p plads .
Betyder det p baggrund af Deres forklaring , at belbene i udgiftsomrde 3 og 4 er vejledende , mens belbene i udgiftsomrde 1 og 2 er fastlagt ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Ogs jeg vil frst og fremmest tilslutte mig det , som hr . Walter har sagt .
Det er naturligvis ikke srlig logisk , at Rdet i Kbenhavn siger , at det i 2004 skal bedmmes , om Tyrkiet kan blive medlem eller ej , om forhandlingerne kan begynde eller ej , mens det samtidig siger , at Tyrkiet kan placeres i kategori 7 , det vil sige i frtiltrdelseskategorien .
<P>
Jeg har et sprgsml om kapitel 6 i det finansielle overslag .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , har De ikke sagt noget om det .
Har Kommissionen eller Rdet nogensinde overvejet at udvide garantireserven i forbindelse med de gede aktiviteter i de nye medlemsstater , som Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling i London foretager ?
Mit andet sprgsml vedrrer flgende : Der har altid vret en valutareserve , der havde at gre med landbrugspolitikken og isr med de lande , som ikke var medlem af eurozonen .
Der kommer snart 10 nye lande til , hvoraf intet vil blive medlem af eurozonen .
Er denne valutareserve nu ikke lngere ndvendig , og hvad er grunden til det ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Schreyer">
Hr. formand , lad mig tage hr . Garriga Polledos sprgsml om udgiftsomrde 4 frst .
Som De ved , var udgiftsomrde 4 ikke p dagsordenen i Kbenhavn , og hvad udgiftsomrde 3 angr , var der Kommissionens forslag vedrrende rammen , sledes som den er indeholdt i den interinstitutionelle aftale fra 1999 , og der var forhandlingerne om de specifikke programmer , som nu bliver indfrt .
Som nvnt omfatter de Schengen-faciliteten og programmet - som efter min mening er yderst vigtigt - for yderligere hjlp til opbygning af en effektiv administration og programmet til lukning af atomkraftvrker .
<P>
Vedrrende hr . Mulders sprgsml om valutareserven s blev der truffet en afgrelse i 1999 - som ogs er fastlagt i den interinstitutionelle aftale - om at afskaffe valutareserven , hvorfor den ikke eksisterer lngere .
Hvad garantifonden angr , s er situation den , at garantifonden ogs har skullet bruges til at garantere for ln til tiltrdelseslandene og f.eks. til forskellige EIB-programmer .
Nr tiltrdelseslandene nu bliver medlemsstater , s vil det ikke lngere vre ndvendigt at bevilge de pgldende garantier over budgettet .
Efter udvidelsen vil der med andre ord vre strre rderum til at sttte ln til tredjelande over garantifonden .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0010 / 2003 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 36 af Didier Rod ( H-0050 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Tobaksreklamers indvirkning p den flles konkurrencepolitik
<P>
Det fremgr af presseudtalelser fra reprsentanter for den internationale automobilorganisation ( FIA ) , at denne organisation truer med ikke lngere at tillade noget formel 1 lb p racerbaner i EU ' s medlemsstater som flge af det nye europiske direktiv om tobaksreklamer , som medlemsstaterne skal have omsat til national lov i 2005 .
Hvilke konsekvenser kan Kommissionen drage heraf p konkurrencerettens omrde , srlig med hensyn til de aftaler , der er indget mellem den og FIA ?
<P>
Hvad er Kommissionens konkurrenceretlige standpunkt til , at FIA vil overlade det til de enkelte team at afgre , om de vil deltage eller ej i et lb i en medlemsstat som flge af en lov , der forbyder tobaksreklamer ved sportsbegivenheder , og kan den redegre for det under hensyntagen til Domstolens praksis og det standpunkt , Det Europiske Rd , Kommissionen og Parlamentet har indtaget til sport ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Monti">
Hr . Rod bringer et af de mest komplekse racerlbssprgsml p bane , nemlig valget af racerbaner til formel 1-lb og fastlggelsen af Grand Prix-kalenderen .
Iflge de oplysninger , vi har til rdighed , var det netop hr . Ecclestone , som reprsenterer den organisation , der promoverer formel 1-mesterskabet , som udtalte offentligt , at det EU-forbud mod sponsorering fra tobaksindustrien , som trder i kraft inden 2006 , risikerer at medfre , at man flytter formel 1-lbene til lande uden for EU .
<P>
Hvad Den Internationale Automobilorganisation angr , er hr . Rod sikkert bekendt med FIA ' s erklring om tobaksindustriens sponsorering af racerlb og den internationale aftale om et egentligt forbud fra 2006 .
FIA forklarer , hvordan det er muligt at afholde formel 1-lb i Frankrig eller Det Forenede Kongerige , selv om disse to lande har forbudt sponsorering fra tobaksindustrien .
Kommissionen har i vrigt modtaget en redegrelse , hvor man bebuder , at det belgiske Grand Prix p Spa-Francorchamps-banen ikke er blevet medtaget i mesterskabskalenderen for 2003 . Grunden hertil er tilsyneladende , at den belgiske lov , som forbyder tobaksreklamer og sponsorering fra tobaksindustrien , trder i kraft i rets lb .
Iflge hr . Ecclestones udtalelser lader det til , at det strigske Grand Prix i Spielberg kommer til at lide samme skbne i 2004 , hvor et lignende forbud trder i kraft i strig .
<P>
Hvad konkurrencelovgivningen angr , er det vigtigt , at alle parter , som er involveret i den komplicerede proces med at fastlgge kalenderen for formel 1-mesterskabet , holder sig til deres egen rolle og deres egne opgaver .
Det lader til , at beslutningen om at afholde formel 1-lb i det ene land frem for det andet snarere trffes ud fra konomiske betragtninger end ud fra de juridiske betragtninger i forbindelse med racerlb .
Det system , der er udviklet af de forskellige parter , som er involveret i formel 1-lb via de aftaler , der er blevet forelagt for Kommissionen , vil stadig vre gldende .
Nr det glder det specifikke tilflde med Spa-Francorchamps-banen , er Kommissionen ved at undersge , om EU ' s konkurrencelovgivning er blevet overholdt .
<P>
I Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse , som var genstand for en politisk aftale i Rdet i december 2002 , str der , at det fra 31. juli 2005 er forbudt at sponsorere begivenheder , som involverer eller finder sted i flere medlemsstater , eller som har andre grnseoverskridende virkninger , hvilket naturligvis ogs glder for formel 1-lb .
Direktivet tager hjde for , at de forskellige medlemsstaters lovgivninger om sponsorering i forbindelse med reklame for tobaksvarer afviger fra hinanden , hvilket kunne fre til konkurrenceforvridninger .
Direktivet tager sigte p at lse disse problemer og skabe en indbyrdes tilnrmelse mellem bestemmelserne p dette omrde .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , tak for Deres meget klare svar p dette sprgsml .
Vi har stillet dette sprgsml , som vi mener er vigtigt . Om end det i dag drejer sig om Spa-Francorchamps-banen , vil det naturligvis vedrre andre , der ligeledes er berrt af direktivet om tobak .
Vi er stadig personligt store tilhngere af direktivet om forbud mod tobaksreklamer .
Vi mener , det er meget vigtigt , at sundhedsproblemer gr forud for de problemer , der fremkommer med forbuddet mod tobaksreklamer , og vi er meget bekymrede over Det Internationale Automobilforbunds holdning i denne sag .
Som De understregede , og som det har vret drftet med kommissr Byrne , er han optaget af at undersge mulighederne for at udvide forbuddet mod tobaksreklame til hele verden , det vil sige at undersge mulighederne for at samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen p dette omrde .
<P>
Naturligvis er de bestemmelser , der p nuvrende tidspunkt trffes i automobilforbundene , meget bekymrende for dem , der arbejder p at begrnse mulighederne for rygning , hvor vi alle ved , at det er ekstremt skadeligt for helbredet .
Derudover medfrer beslutningerne i automobilforbundene en forvridning af beskftigelsesniveauet og srlig inden for sport , hvilket ogs er meget beklageligt .
<SPEAKER ID=199 NAME="Monti">
Jeg takker hr . Rod for de supplerende bemrkninger , som jeg dog ikke mener giver anledning til et nyt svar fra min side .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den principielle afgrelse om at forbyde reklamering for et produkt , som forhandles p legal vis , rejser sprgsmlet om , hvad der vil ske i fremtiden inden for konkurrenceretten .
Hvis der bliver truffet flere afgrelser om forbud mod reklamering for slik , biler og andre produktkategorier , s vil vi st over for et problem med selve markedskonomien .
Selv om disse produkter er lovlige , s vil det ikke vre tilladt at reklamere for dem .
Hvilken indvirkning tror De det vil f p andre omrder - f.eks. alkohol - som ogs bidrager vsentligt til f.eks. finansieringen af motorlb ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Monti">
Det er et meget interessant sprgsml , som jeg er ndt til at give et kort og principielt svar p .
Det , som Kommissionen set ud fra et konkurrencepolitisk synspunkt br gre fra gang til gang og i det tilflde , De nvnte , hr . Rbig , er at undersge , hvorvidt der har fundet specifikke overtrdelser af konkurrencelovgivningen sted .
Det er sledes ikke muligt at give et generelt svar , men det vil vi eventuelt gre , sfremt der opstr srlige omstndigheder .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 37 af Anna Karamanou ( H-0031 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Udrejseforbud til offer for seksuelt misbrug i De Forenede Arabiske Emirater
<P>
Iflge oplysninger i den franske presse nedlagde myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater allerede den 15. oktober 2002 udrejseforbud til den franske statsborger Touria Tiouli .
De pgldende myndigheder har anklaget hende for sex uden for gteskabet , hvilket straffes med mindst seks mneders fngsling . Touria Tiouli havde selv meddelt de nationale politimyndigheder , at hun havde vret offer for seksuelt misbrug , beget af tre borgere i De Forenede Arabiske Emirater .
<P>
Vil Kommissionen parallelt med de foranstaltninger , den franske regering har ivrksat , lgge pres p regeringen i De Forenede Arabiske Emirater for at bevirke , at den fngslede kvinde bliver lsladt og voldtgtsforbryderne straffet , og samtidig ppege , at beskyttelsen af kvinders rettigheder og navnlig bekmpelse af seksuel vold er en af de grundlggende vrdier for Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Patten">
Jeg vil gerne klart tilkendegive , at Kommissionen deler det rede medlems indignation over omstndighederne ved tilbageholdelsen af fru Touria Tiouli .
Hun er fransk statsborger med marokkansk baggrund , og er blevet tilbageholdt i Dubai mod sin vilje siden den 15. oktober 2002 .
Jeg har selv lst presserapporterne og kan udmrket forst , hvorfor det rede medlem har rejst sprgsmlet .
<P>
Kommissionen flger begivenhederne meget nje .
Det er op til de kompetente myndigheder i den medlemsstat , hvis borger der er tale om , at trffe alle de ndvendige forholdsregler for at sttte den pgldende borger .
S vidt Kommissionen ved , gr den franske regering alt , hvad der str i dens magt , for at bringe denne uheldige situation til ophr .
Kommissionen er villig til at sttte de franske myndigheder , hvis de anser det for ndvendigt og hensigtsmssigt .
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at vi reagere p den mde , som situationen tilsiger , og at vi vil holde je med situationen .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. kommissr , jeg er nogenlunde tilfreds med Deres svar , men jeg havde hbet , at Kommissionen ville bruge sin myndighed til at lgge pres p De Forenede Arabiske Emirater .
Heldigvis har domstolen i Emiraterne frikendt fru Tiouli for voldtgsforbrydernes beskyldninger , men hendes problemer er ikke ovre endnu , da hun skal blive i landet i 14 dage , efter at kendelsen er afsagt .
Jeg mener , at kendelsen blev afsagt den 26. januar , for 14 dage siden i dag , og hun har stadig ikke fet udleveret sit pas , s hun kan forlade landet .
<P>
Hvis De ptnker at samarbejde med den franske regering og den franske ambassade i De Forenede Arabiske Emirater , vil jeg gerne bede Dem , hr. kommissr , om at bruge Deres myndighed og befjelser som kommissr i EU til at bringe denne franske kvindes mareridt til ophr .
<SPEAKER ID=205 NAME="Patten">
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at det p ingen mde mindsker vores bekymring for denne sag , at jeg endnu en gang skal beskrive den situation , vi befinder os i .
<P>
Det er den franske regering , der har kompetence til at beslutte , hvordan den vil hndtere en sdan situation .
Vi holder os klar til at trffe foranstaltninger inden for rammerne af EU , hvis og nr den franske regering anser det for hensigtsmssigt .
Derfor vil vi fortsat flge denne sag , og hvis den franske regering p et tidspunkt beslutter , at det vil vre nyttigt med et indgreb fra vores side , vil vi vre klar til det .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , den nste sprger og den nste kommissr er ikke til stede , og derfor afbryder vi i 3-4 minutter , hvorefter sprgetiden kan fortstte .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 38 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou ( H-0054 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : MEDA-programmet og kvinder
<P>
Inden for rammerne af fllesskabsbevillingerne til de regionale MEDA-programmer og p grundlag af konklusionerne fra det regionale forum i Bruxelles den 14. juli 2001 om kvindens betydning for den konomiske udvikling , der blev arrangeret af det belgiske formandskab , opfordredes Kommissionen til at forberede det frste regionalprogram om kvinders bidrag til det konomiske og sociale liv og udvikling .
<P>
Europa-Kommissionen har imidlertid hidtil ikke forelagt et konkret forslag inden for rammerne af dette program .
Kan den oplyse rsagerne til denne ubegrundede forsinkelse ?
Har Kommissionen en konkret tidsplan , som den vil gennemfre i lbet af r 2003 med henblik p ivrksttelsen af programmet ?
<P>
Hvilke hovedretningslinjer har Kommissionen til hensigt at fastlgge for dette regionalprogram om kvinder , og hvilke behov vil frst og fremmest blive dkket ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Patten">
Jeg glder mig over , at det rede medlem er til stede . Det giver mig lejlighed til at besvare et sprgsml , som jeg lgger vgt p .
Det skal siges , at min kollega , kommissr Solbes Mira , ogs er meget taknemmelig over , at det rede medlem er til stede , idet det giver ham et par minutter til at komme ned fra Kommissionens mde , der stadig er i gang .
<P>
Og nu til det rede medlems vigtige sprgsml .
Kommissionen erkender betydningen af at styrke kvinders rolle i det konomiske liv i partnerlandene omkring Middelhavet .
Derfor gldede vi os over og stttede mdet , som blev afholdt om dette emne i juli 2001 under det belgiske rdsformandskab .
Som et resultat af dette mde medtog Kommissionen bl.a. et regionalt program om emnet i det regionale vejledende program for Meda for 2002-2004 .
<P>
I en situation med begrnsede ressourcer er Kommissionen ndt til at foretage vanskelige valg blandt de prioriterede emner .
Kun omkring 10 % af Meda-programmet er til rdighed for regionale aktiviteter , og det skal dkke alt lige fra sttte til retsstaten og forsvarlig forvaltning til aktiviteter til fremme af regional integration og handel , planer for sammenkobling af infrastrukturer og lovgivningsharmonisering , dialog mellem kulturer og civilisationer , sttte til retligt samarbejde , kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme samt aktiviteter vedrrende immigration .
<P>
I denne situation er programmet om kvindernes rolle i det konomiske liv taget med p det vejledende regionale program for 2004 med en finansiering p 5 millioner euro .
Med henblik p at sikre programmets ivrksttelse i 2004 indledtes identifikations- og forberedelsesfasen i december sidste r , og den afsluttes i april eller maj 2003 med en regional Meda-workshop .
<P>
Med henblik p at fremskynde den faktiske gennemfrelse af programmet offentliggres der en indkaldelse af forslag med en suspensionsklausul i andet halvr af 2003 p grundlag af resultaterne af denne workshop .
<P>
Den regionale finansieringsplan for 2004 skal fremlgges for MED-Udvalget inden udgangen af 2003 , for at finansieringen af de udvalgte projekter kan sikres for det efterflgende r .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Jeg har indtryk af , at De heller ikke denne gang sagde noget nyt .
Vi kender alle til programmet fra Kommissionens tjenestegrene . I lyset af forsinkelserne i forbindelse med programmet og dets meget lille budget vil jeg gerne hre , om De tror , at Kommissionen for alvor gr ind for ligestillingsdimensionen og kvinders deltagelse i denne ambitise og for os vigtige plan om at udvikle et egentligt Euro-Middelhavs-samarbejde ?
Mske kommer dette program med sine forsinkelser og et lille budget kun i anden rkke i det samlede billede ?
Mener De , at Kommissionens tilsagn er tilstrkkeligt ?
Kan vi tilbyde andet end gavmilde tiltag i form af mindre ln , ordentligt arbejde og ordentlig uddannelse for at integrere kvinder konomisk ? Noget , som i stedet garanterer og finansierer kontrolmekanismer for den juridiske ligebehandling af disse emner og udfordringer .
<SPEAKER ID=210 NAME="Patten">
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at vi tager denne sag meget alvorligt .
Det er ikke kun et sprgsml om at fokusere p dette program .
Nr vi skal revidere vores programmer med henblik p fremtiden , vil jeg lgge stor vgt p at f den utroligt vigtige rapport , som UNDP har udarbejdet for nylig , taget med i betragtning .
Det rede medlem husker mske , at UNDP under ledelse af deres udmrkede regionaldirektr , som i vrigt er kvinde , har udarbejdet en rapport , hvor man forsger at besvare sprgsmlet om , hvorfor landene i Den Arabiske Liga ikke har udviklet sig lige s meget som andre sammenlignelige samfund .
<P>
Svarene p det sprgsml var tydelige : Jo , der var problemer med regeringsfrelse og retsstaten .
Jo , der var problemer med uddannelse , men der var ogs et betydeligt problem med kvinders lave anseelse og knssprgsmlet som helhed inden for svel det konomiske som det sociale liv i disse lande .
<P>
Jeg gr klart ind for , at vi skal forsge at anskue vores programmer i regionen i lyset af denne rapport , som , og dette er vigtigt , ikke er skrevet af europere eller amerikanere , men af arabere : arabiske mnd og kvinder , arabiske politikere , arabiske journalister , arabiske akademikere .
De har givet os en vigtig pmindelse om at tage disse sprgsml mere alvorligt .
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at jeg tager disse sprgsml yderst alvorligt , og at Kommissionen tager dem meget alvorligt .
Jeg glder mig over , at hun har givet mig mulighed for at sl dette fast - og det samme glder de efterflgende sprgere - og jeg er glad for at have fet lov til at uddybe det .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden.">
Vi begynder anden del af sprgetiden , hvor kommissr Solbes svarer .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til kommissr Solbes
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 39 af Alexandros Alavanos ( H-0024 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Grkenlands ajourfrte stabilitetsprogram 2002
<P>
I Kommissionens konklusioner om Grkenlands ajourfrte stabilitetsprogram ( 9. januar 2003 ) ppegedes blandt andet , at den offentlige gld i en periode med strk vkst i den grske konomi er faldet langsomt .
<P>
Hvorledes bedmmer Kommissionen det langsomme tempo i reduktionen af den offentlige gld i Grkenland p trods af stor stigning i BNP , som navnlig skyldes fllesskabssttterammen og de olympiske lege ?
<P>
Hvorledes vil udviklingen af Grkenlands offentlig gld efter Kommissionens opfattelse blive efter 2004 , nr vkstraten for BNP sandsynligvis vil vre lavere ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Solbes Mira">
Gldskvoten i Grkenland er en af de hjeste i Fllesskabet .
Den steg indtil midten af 1990 ' erne med et toppunkt p over 110 % af BNP i 1996 .
Det skyldtes den gede ubalance p budgettet og den lave vkst i BNP .
<P>
Stabiliseringsbestrbelserne med henblik p at deltage i Den Monetre Union og forbedringen af de vigtigste makrokonomiske indikatorer har fet gldskvoten til at falde - men langsomt .
Glden udgjorde stadig 107 % af BNP i 2001 .
<P>
Denne udvikling kan tilskrives tre faktorer , nemlig primrsaldoen , det vil sige eksklusive finansielle betalinger , samt den nominelle vkst i BNP og andre autonome faktorer eller restfaktorer .
Disse omfatter isr de finansielle operationer , som ikke pvirker budgetsaldoen , men gldens strrelse .
De hyppige justeringer af gldens strrelse , som udgjorde 7,1 % af BNP i 2001 og er anslet til 4 % af BNP i 2002 , betyder , at udviklingen i gldskvoten ikke helt afspejler udviklingen i budgettet for de offentlige myndigheder , opnelsen af stadig strre primre overskud eller vksten i BNP .
<P>
Udviklingen i den offentlige gld har iflge Grkenlands stabilitetsprogram i 2002 delvis vret pvirket af revisionen af de statistiske metoder , der anvendes i forskellige finansielle operationer .
Denne revision blev udfrt i overensstemmelse med Eurostats system for at opfylde betingelserne i det europiske nationalregnskabssystem ENS95 .
<P>
Den statistiske revision , som blev udfrt i 2002 , medfrte en stigning i Grkenlands gldskvote i 2001 , som steg til 7 procentpoint af BNP hjere end det tidligere anslede belb .
Da der blev indfrt et nyt budgetomrde ved revisionen , ansls gldskvoten iflge det opdaterede stabilitetsprogram at falde med 1,7 procentpoint i 2002 og endnu kraftigere efter 2003 med ca . 0,4 procentpoint indtil slutningen af 2006 .
Fra 2003 vil ndringen af gldskvoten vre i bedre overensstemmelse med det primre overskud .
<P>
I overensstemmelse med Kommissionens konomiske prognoser fra sidste efterr br Grkenlands gldskvote falde indtil slutningen af 2004 , selv om det vil ske langsommere end anslet i stabilitetsprogrammet for 2002 .
<P>
I det opdaterede stabilitetsprogram tages der hjde for et vist fald i den reale produktionsvkst i perioden efter 2004 , og derfor skal der anvendes en trovrdig budgetjusteringsstrategi for at sikre , at gldskvoten falder i overensstemmelse med programmet .
<P>
Den seneste revision af de offentlige regnskaber har i denne forbindelse get regnskabernes gennemsigtighed og dermed deres trovrdighed samt trovrdigheden af budgetjusteringsstrategien i overensstemmelse med de generelle vilkr i Grkenlands stabilitetsprogram .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Dem for Deres fleksibilitet og kommissren for hans grundige svar .
Han nvner en form for strategi i forbindelse med et eventuelt fald i BNP . Hvad mener han denne strategi skal indeholde ?
Hvordan tages der hjde for eventuelle nye faktorer , herunder virkningen af en eventuel krig mod Irak p BNP ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Solbes Mira">
Kommissionen .
( ES ) Mit svar er meget kort . Programmets strategi er udarbejdet uden formodning om en krig i Irak .
I strategien forudses naturligvis en stigning i det primre overskud , eller sagt p en anden mde , udnyttelse af vkstpotentialet for primrt at kunne snke skatterne .
<P>
Problemet med krig kan anskues fra helt forskellige synsvinkler .
Efter min mening br dette scenario ikke drftes allerede , men i stabilitets- og vkstpagten er der naturligvis taget hjde for usdvanlige begivenheder , som utvivlsomt omfatter krig .
Jeg mener dog , at det er for tidligt at foretage os mere p nuvrende tidspunkt i forbindelse med dette emne .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 40 af Jonas Sjstedt ( H-0045 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Overfrsel af overskud fra den svenske centralbank til statskassen
<P>
Den 17. maj 2001 vedtog Rigsdagen , at den svenske centralbank ( Riksbanken ) i indevrende r udover den sdvanlige overfrsel p 8,2 milliarder kroner af centralbankens overskud ekstraordinrt skulle overfre 20 milliarder kroner til den svenske statskasse . Dette gede naturligvis de midlerne , der er afsat til reformer p det svenske statsbudget .
En lignende overfrsel blev foretaget ret fr .
<P>
Ville en overfrsel af denne art fra Riksbanken have vret muligt , hvis Sverige p dette tidspunkt havde deltaget fuldt ud i EM ' s tredje fase ?
<P>
Sprgsml til kommissr Lamy
<SPEAKER ID=217 NAME="Solbes Mira">
Emnet , som det rede medlem omtalte , blev behandlet i konvergensberetningen , som Kommissionen vedtog den 22. maj 2002 , og i afsnit 6.2 i Den Europiske Centralbanks konvergensrapport 2002 .
<P>
Det bemrkes , at Kommissionen i beretningen understreger , at der mangler detaljeret lovgivning om finansielle overfrsler fra Riksbanken til det svenske finansministerium , isr i forbindelse med fordelingen af ekstraordinre ydelser og overfrsler .
Lovgivningen br fastlgge regler og betingelser for gennemfrelsen af disse overfrsler og sikre , at Riksbanken beholder de finansielle midler , der er ndvendige for at opfylde forpligtelserne inden for rammerne for Det Europiske System af Centralbanker .
<P>
Da der mangler sdanne regler , findes der ikke tilstrkkelig garanti for Riksbankens uafhngighed og isr dens konomiske uafhngighed .
Det bemrkes ogs , at de relevante krav i traktatens artikel 108 om centralbankens uafhngighed og i artikel 109 om den nationale lovgivnings forenelighed med traktaten finder anvendelse p bde de deltagende medlemsstater og medlemsstaterne med forbehold .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Jeg takker kommissren for svaret .
Jeg nsker blot at f klar besked om dette .
Jeg tolker svaret , som om Kommissionen ikke kan godtage eller ikke mener , at det er foreneligt med medlemsskab i MU ' s tredje fase , at man overfrer store midler fra centralbankens overskud til statskassen , sdan som den svenske regering har gjort .
Det drejer sig alt i alt om 40 milliarder kroner i lbet af to r .
Jeg beder Dem bekrfte , at det er en korrekt fortolkning af det , De netop sagde .
<SPEAKER ID=219 NAME="Solbes Mira">
Jeg har forsgt at give et tydeligt svar .
Manglen p detaljerede regler for gennemfrelsen af sdanne overfrsler sikrer ikke centralbankens uafhngighed , som er et vigtigt element for deltagelse i Den Monetre Union .
Det er min kommentar , og den fremgr ogs af vores beretning .
<P>
Der er tid nok til gennemfrelse indtil deltagelsen i Den Monetre Union , men opdateringen er afgrende for at kunne deltage .
Det vigtigste er at opn konomisk uafhngighed , som er grundelementet for institutionens uafhngighed .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Lad mig frst og fremmest sige , at de 20 milliarder , som hr . Sjstedt taler om , i stedet kunne have vret anvendt til at mindske den svenske statsgld og derved bidrage til en strkere svensk konomi .
<P>
Jeg har flgende kommentar til kommissren : Viser tidligere erfaringer og adskillige videnskabelige studier ikke , at en uafhngig centralbank og en flles valuta i hj grad bidrager til at forstrke konomien og derved ger reallnnen og borgernes kbekraft , med andre ord ger det rderum for reformer , som hr . Sjstedt nvner i sit sprgsml ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Solbes Mira">
Ganske kort , som De ved , er de nationale myndigheder ansvarlige for at trffe beslutninger i forbindelse med brugen af ressourcer .
Kommissionen skal bekrfte , at stabilitets- og vkstpagten overholdes , og dermed overvge beslutninger , der pvirker stabilitetsprogrammer , eller i dette tilflde , konvergensprogrammet .
<P>
Det problem , som De nvner , er mere kompliceret .
Problemet med de offentlige finanser er fordelingen mellem indtgter og udgifter .
Vi har selvflgelig udarbejdet rapporter om denne slags beslutninger , og de er ikke bindende , men blot forslag til , hvordan vi mener , at visse beslutninger br hndteres .
<SPEAKER ID=223 NAME="Lamy">
De faldende kaffepriser er helt sikkert katastrofale .
Jeg tror , at vi alle er klar over konsekvenserne af denne prisudvikling for kaffeavlerne , hvilket - og det har vi vidst i lang tid - kun er en del af det generelle problem med de fattige landes afhngighed af en rkke basisprodukter .
Vi har med stor opmrksomhed studeret de tal , som vi har fet fra Oxfam , der i srlig grad drejer sig om den meget store forskel mellem detailprisen i supermarkederne og den pris , som kaffeavlerne fr .
Vi har ikke ladet eksperter undersge alt dette , og vi kan ikke sige , om de handelsmargener , som den ene eller den anden har indfrt , er fornuftige med henblik p forarbejdningsomkostninger , transportomkostninger , detailleddets overskudsmargen osv .
<P>
Under de omstndigheder kan de ikke-statslige organisationer som Oxfam eller andre , hvis de vurderer , at en rkke selskabers praksis f.eks. br vre genstand for en undersgelse vedrrende konkurrenceregler - jeg taler her om EU - give os de ndvendige oplysninger , s vi kan trffe foranstaltninger , hvilket vi almindeligvis gr i denne slags sager .
<P>
Hvad er rsagen til de faldende priser ?
Der er ganske enkelt et meget ulige forhold mellem udbud og eftersprgsel .
Hvad kan vi gre ?
Det er et komplekst problem med mange facetter .
Vi kan f.eks. hjlpe dem , der beskftiger sig med en ligevrdig handel , og som sledes bestrber sig p at hjlpe producenterne i de allerfattigste lande med at f en strre fortjeneste i forhold til den pris , der betales af den endelige forbruger .
Fra Kommissionens side hjlper , sttter og finansierer vi allerede forskellige tiltag p dette omrde .
Vi sttter , og jeg sttter ogs i forbindelse med handelspolitikken , projekter , som f.eks. har til forml at indfre adfrdskodeks eller social mrkning .
Derved sttter vi , hvis jeg m sige det , alle de mnd og kvinder , der beskftiger sig med en ligevrdig handel .
<P>
P lang sigt er mangfoldighed sandsynligvis den lsning , der gr det muligt at formindske afhngigheden og skrbeligheden for disse lande og disse befolkningsgrupper over for udsving i priserne for basisprodukterne .
Det krver en integreret tilgang mellem udviklingspolitikken og handelspolitikken , hvilket vi , som De ved , igennem flere r har arbejdet p sammen med hr . Nielson .
Faktisk prver vi at komme frem til en bedre koordinering mellem de instrumenter , som vi rder over .
Vi har f.eks. startet Alt undtagen vben-initiativet , som gr det muligt for nogle af de fattigste lande at variere deres eksportvarer .
Det drejer sig om en politik , som vi - hvis jeg m sige det - har gjort gldende og gennemfrt sammen med forskellige internationale organisationer , bl.a. Verdensbanken .
Vi arbejder ligeledes i denne retning med henblik p gennemfrelse af Cotonou-aftalen .
Vi beskftiger os ogs inden for Den Internationale Kaffeorganisation med at sttte alle de foranstaltninger , der trffes for at forbedre kvaliteten og faststte minimumskvalitetskrav , der sledes kan fjerne kaffe af meget drlig kvalitet fra kaffemarkedet , hvilket ogs har prget priserne .
<P>
Vi arbejder p nuvrende tidspunkt sammen med en rkke ngo ' er og i srdeleshed med Oxfam .
Vi har taget kontakt med de vigtigste kafferisterier , og vi har kontakt til en rkke distributrer .
Vi er bne over for ider om dette sprgsml , som jeg gentager er meget komplekst .
Under alle omstndigheder er det et eksempel , som br give dem , der hylder den totale liberalisering af landbrugsmarkederne , stof til eftertanke .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Lamy for hans svar .
Jeg skal videregive svaret til ngo ' en Intermn-Oxfam i de vendinger , som kommissren brugte over for Parlamentet .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 42 af Glenys Kinnock ( H-0039 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : konomiske partnerskabsaftaler
<P>
Er Kommissionen klar over , at det i AVS-landene er den fremherskende opfattelse , at der i forhandlingerne om konomiske partnerskabsaftaler indtil nu ikke har vret tilstrkkelig fokus p udvikling ?
Hvilke praktiske foranstaltninger vil der kunne gennemfres , som vil kunne overbevise AVS-landene om , at formlet med forhandlingerne ikke udelukkende er handelsliberalisering ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Lamy">
Hr. formand , sprgsmlet fra fru Kinnock drejer sig om vores forhandlinger med AVS-landene om de konomiske partnerskabsaftaler .
De konomiske partnerskabsaftaler er frst lige ved at blive forhandlet .
Det er en del af den id , som blev vedtaget i Cotonou , og vi bestrber os p at skabe betingelser , sledes at vores AVS-forhandlingspartnere kan udgre grupper , der er tilstrkkeligt store til at afhjlpe den nuvrende situation .
Situationen er kort sagt , at vi har givet dem - tildelt hed det dengang - vsentlige handelsprferencer , som for vrigt skaber problemer for andre lande , hvilket vi har oplevet inden for WTO , og de drager ikke tilstrkkelig fordel af det .
Det skal derfor ndres .
<P>
I hele denne proces har det , der har ledt os , vret aspektet om udvikling , og vi har i denne sag meget klart forstet at vgte de handelsmssige overvejelser mindre end overvejelserne om udvikling , da det er vores hjeste prioritet for alle AVS-landene .
Derfor forsikrer jeg - hvis det er ndvendigt - fru Kinnock om dette .
Det er ikke handelsfolk , der trster efter adgang til helt ekstraordinrt tiltrkkende markeder , der har overtaget styringen af forhandlingerne .
De fortstter ad den vej , som vi har aftalt med Rdet og Europa-Parlamentet , det vil sige med udvikling som hjeste prioritet .
<P>
Det skal dog erkendes - og fru Kinnocks sprgsml er helt sikkert afledt af dette - at mange AVS-reprsentanter stadig har et vist forbehold over for forhandlingerne om regionale konomiske partnerskabsaftaler .
Mange af AVS-landene stiller os faktisk mange sprgsml f.eks. om graden af liberalisering eller det niveau for gensidighed , som vi sigter mod , som om det var det vigtigste forml med disse aftaler .
Jeg gentager s mange gange , det er ndvendigt , at det vigtigste forml med disse aftaler ikke er at bne AVS-landenes markeder for EU-produkter .
<P>
De konomiske partnerskabsaftaler er efter vores mening ikke simple frihandelsomrder , som kun tjener som instrumenter for handelen .
Vi nsker at indg i et samarbejde , en proces og et partnerskab til fordel for udviklingen i selve disse lande , srligt ved at vi fr mulighed for at tage fat p det problem , som giver mange interne forhindringer for handelen , hvilket findes i bde Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet , men ogs ved at vi fr mulighed for at tage fat p de forpligtelser , der pvirker konkurrencesituationen i disse omrder , med henblik p at oprette konomiske vkstcentre .
Vi har for vrigt i den forbindelse indledt konsekvensanalyser - vi kalder dem vurderinger om betydning og bredygtighed - for at analysere de sociale , konomiske og miljmssige konsekvenser af disse aftaler , som , hvilket jeg minder om , frst og fremmest er gensidige aftaler mellem disse lande , og vi vil gre vores til , at der bliver taget hensyn til resultatet af disse undersgelser i lbet af hele forhandlingsforlbet .
Jeg minder ogs om , at vi har stillet de ndvendige konomiske midler til rdighed for AVS-landene med henblik p gennemfrelse af deres egne analyser og p tilstedevrelse af den ndvendige tekniske bistand .
<P>
P nuvrende tidspunkt er vi p dette sted i forhandlingerne , som frst lige er indledt , og vi nsker , at de frer frem til den anden forhandlingsrunde , som indledes i starten af september .
Vi har taget kontakt med forskellige AVS-omrder , og vi ved alle , at nogle er mere klar til at indlede drftelser med os end andre .
De har for deres del en rkke valg at trffe inden for gruppen af AVS-lande .
Vi har ikke tnkt os , og jeg har ikke tnkt mig , at gre det for dem .
Vi vil diskutere med dem , nr de er klar , og de , der bliver frst klar , vil indlede drftelser med os , nr de har truffet beslutning om det .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Tak , hr. kommissr , fordi De udtrykker forstelse for , at denne opfattelse gr sig gldende hos AVS-landenes forhandlere .
Det kan skyldes , at Deres reprsentant ved et mde for nylig sagde , at forhandlingerne om konomiske partnerskabsaftaler ikke drejede sig om udvikling , men om fastlggelse af nye handelsordninger , og at det var mandatet .
Det kan vre grunden til deres opfattelse .
<P>
Det lykkedes sydafrikanerne at opn enighed om , at deres handelsforhandlinger skulle omdbes til " handels- og udviklingsforhandlinger " .
Det var et centralt element med henblik p at sikre et vellykket resultat af forhandlingerne .
Vil De overveje at omdbe dem ?
Ville det ikke vre en god tillidshandling over for AVS ?
<P>
Der er tilsyneladende ogs modstand mod at tage udvikling med p dagsordenen for forhandlingerne .
Kan De bekrfte , hvorvidt dette er tilfldet eller ej ?
Forholder det sig sledes , at fordi De ikke er parat til at stte det p dagsordenen , bekrfter det igen opfattelsen af , at De ikke er villig til at overveje at medtage udvikling som en integreret del af disse forhandlinger , fordi det efter Deres mening vil give AVS-landene flere argumenter i de efterflgende forhandlinger ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Lamy">
Som svar til fru Kinnock vil jeg sige , at jeg mener , at opfattelsen af forhandlingernes fremskriden og perspektiverne i disse aftaler varierer afhngigt af de regioner , det drejer sig om .
Jeg vil ikke g i detaljer , men jeg har kendskab til regioner i gruppen af AVS-lande , som er klar til at indlede forhandlinger i morgen .
Formlet med forhandlingerne skal vre s tilstrkkeligt klart for dem , at det ikke giver dem problemer .
<P>
Hvad angr betegnelsen , mener jeg , at betegnelsen konomiske partnerskabsaftaler er dkkende .
Det vil sige , at der ikke udelukkende er tale om aftaler om handel og frihandel mellem EU og AVS-landene , men ogs om aftaler om et konomisk partnerskab , hvis vigtigste opgave , og jeg vil gerne insistere p dette punkt , er at f medlemslandene i AVS-gruppen til at indg handelsaftaler med hinanden vedrrende investeringer , intellektuelle ejendomsrettigheder , transport , forvaltning af infrastrukturer og faststtelse af standarder , med henblik p at de selv kan udgre betydningsfulde konomiske omrder .
<P>
Er udvikling formlet med forhandlingerne ?
Ja , naturligvis , med den undtagelse , at udvikling ikke kan forhandles , mens der skal ske forhandlinger om handelen .
Derfor har vi indfrt en rkke aspekter fra handelsforhandlingerne , dog med det i mente at udviklingen skal vre formlet og ved , som jeg nvnte for et jeblik siden , at tage afst i et enkelt synspunkt , som jeg tror , De deler med Kommissionen . Den situation , som vi har oplevet i de sidste 20 r , som er baseret p udstedelsen af unilaterale prferencer til disse lande , medfrer af en lang rkke grunde ikke , at denne handelsliberalisering , som vi ensidigt har besluttet , bliver et reelt udviklingsinstrument .
Forholdet mellem handel og udvikling er ikke s simpelt som s , for AVS-landene skal i srdeleshed i fllesskab skabe markeder af en tilstrkkelig strrelse til at interessere investorerne .
<P>
Under alle omstndigheder kan jeg forsikre Dem om , at det er en handelsforhandling , som har til forml at bidrage til en bedre og mere aktiv udvikling end nogensinde fr af disse lande .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 43 .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 44 af Richard Howitt ( H-0058 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Anmodning fra Thailand og Filippinerne om prferentiel adgang til EU for deres tunfiskekonserves
<P>
Som svar p anmodninger fra Thailand og Filippinerne om at f prferentiel adgang til EU for deres tunfiskekonserves forelagde WTO ' s assisterende generaldirektr henstillinger i december 2002 .
Hvis disse henstillinger imdekommes og implementeres af EU , vil de blive til alvorlig skade for AVS-staternes og Andespagt-landenes eksport af tunfiskekonserves .
<P>
Er Kommissionen enig i , at enhver prferentiel adgang for Thailand og Filippinerne vil fortrnge AVS-landenes og Andespagt-landenes eksport til EU , hvilket vil true fattige fiskeres eksistens og EU ' s investeringer i AVS-staterne , med hvilke EU har indget 16 bilaterale fiskeriaftaler om adgang til fiskeressourcerne i deres farvande ?
Kan Kommissionen bekrfte , at den ikke vil imdekomme henstillingerne fra WTO ' s formidler , men i stedet vil undersge hele sprgsmlet inden for rammerne af den igangvrende WTO-Doha-runde , hvor der kan ns et mere afbalanceret resultat til alle parters tilfredshed ?
<P>
Sprgsml til kommissr Diamantopoulou
<SPEAKER ID=231 NAME="Lamy">
Hr. formand , sprgsmlet fra hr . Howitt drejer sig om Kommissionens forpligtelse fra Doha-forhandlingerne til at undersge en anmodning , som med stor beslutsomhed blev fremsat af Thailand og Filippinerne vedrrende det toldsystem , der glder for import af tunfiskekonserves fra AVS-landene .
<P>
I meget store trk og for at gre det kort anvender vi over for AVS-landene prferencer , som Thailand og Filippinerne ikke drager fordel af , og p det tidspunkt , hvor vi forsgte at opn en aftale med WTO vedrrende en generel undersgelse af alle prferenceordningerne , vurderede disse to lande , at det var belejligt at ophve deres egen aftale til fordel for en forhandling med os .
<P>
Vi har accepteret anmodningen , navnlig fordi den gavner AVS-landene , eftersom accept af anmodningen var afhngig af WTO ' s godkendelse af deres prferenceordning med os .
Vi har forpligtet os til at indlede hringer med Thailand og Filippinerne og om ndvendigt at indlede en mglingsprocedure .
Jeg gentager for at gre tingene helt klart , at uden denne procedure med hring og mgling , kunne WTO ' s dispensation vedrrende Cotonou-aftalen ikke have vret opnet .
<P>
Vi indledte alts disse hringer med Thailand og Filippinerne i december 2001 , i januar sidste r og i forret ret fr .
De har ikke frt til en aftale .
Deres anmodning om adgang til vores marked forekom os p det tidspunkt for overdrevne , og de tilbud , som vi gav dem p det tidspunkt , forekom dem utilstrkkelige .
Vi bad derfor hver isr om en mgling inden for WTO sidste efterr .
<P>
I december havde mgleren bestemt sig og anbefalede , at Fllesskabet bnede for en kvote p 25.000 ton tunfiskekonserves til en importafgiftssats p 12 % , sknt den almindelige sats , hvis jeg m sige det , er p 24 % , og satsen for AVS-landene er p 0 % .
Alts , AVS 0 % , almindelig sats 24 % , mglerens forslag 25.000 ton til 12 % .
<P>
Kommissionen er for vedtagelsen af disse anbefalinger .
Vi mener , at det er et sprgsml om trovrdighed , tillid og den mde , hvorp vi forvalter vores forbindelser med en rkke handelspartnere inden for WTO .
Vi mener , at henvendelsen til en mgler i denne slags sager er en rlig procedure , at den p en mde stter store elefanter som EU p linje med de sm elefanter som Thailand eller Filippinerne , og at det indgr i vores mde at opfatte vores handelsforbindelser med en rkke lande p og herunder srligt den tredje verden .
<P>
Vi har vurderet mglerens anbefalinger , og vores vurdering er , at den pgldende kvote p 25.000 ton ikke vil have vsentlig betydning for import fra AVS-landene og import fra andre lande , som ogs drager fordel af de generelle prferencer .
Jeg tnker i srdeleshed p en rkke lande i Latinamerika .
Denne kvote udgr nsten 9 % af den totale import af tunfiskekonserves i EU og 4 % af det totale forbrug i Unionen .
<P>
Fllesskabets import af tunfiskekonserves fra AVS-landene er steget vsentligt i de seneste r .
Den udgr p nuvrende tidspunkt nsten 60 % af den globale import og i betragtning af de meget ttte og ofte meget velkomne forbindelser mellem industrivirksomhederne i AVS-landene og en rkke sektorer inden for Fllesskabets industrier , mener vi , at import fra AVS-landene ikke er alvorlig truet af denne mgling .
Det er grunden til , at vi sttter og har foreslet vedtagelse af mglerens holdning i Ministerrdet .
Afhngigt af resultatet af denne hring vil vi s hurtigt som muligt fremlgge et forslag til forordning for at f denne afgiftskvote indfrt .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Jeg vil gerne takke kommissr Lamy for det udtmmende svar .
Jeg har tre tillgssprgsml .
Selv om kommissren talte med forbilledlig tydelighed , ville det vre tydeligere for os og alle andre , hvis vi kendte tidsplanen for aftalen i Ministerrdet , og vidste , hvad der vil ske , hvis der ikke opns enighed ved afstemningen med kvalificeret flertal .
I den forbindelse var han s venlig at invitere mig og andre til hans konference om konsekvensvurdering i sidste uge .
Det var en fantastisk god konference , men en enkeltstende erklring vil ikke f strre indvirkning p AVS-landene .
Der er behov for yderligere opbakning .
Med Senegal som ansvarlig for 8.000 ton i import og Cte d ' Ivoire med 41.000 ton mener AVS-landene , at de kan blive pvirket meget kraftigt .
<P>
Endelig vedrrende det tidligere svar p et sprgsml fra min kollega , fru Kinnock , om vores forpligtelser i henhold til Cotonou-aftalen om udvidet markedsadgang for AVS-landene i forbindelse med handelsforhandlingerne : Er dette ikke et brud p de lfter , og anfgter det ikke vores engagement i udviklingen i disse lande ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Lamy">
Som svar p Deres tre sprgsml , hr . Howitt , vil jeg begynde med tidsplanen .
Vi er p nuvrende tidspunkt p teknisk plan i kontakt med medlemsstaterne .
Jeg mener , at vi rder over det ndvendige kvalificerede flertal .
Hvis det ikke er tilfldet , vil jeg beslutte , hvorvidt jeg vil g videre med sagen .
Det kommer lidt efter lidt .
Det er en sag om trovrdighed for os .
AVS-landene vidste godt , da vi mdtes i Doha , hvorfor og hvordan de skulle opn denne undtagelse for at dkke vores prferencesystem , herunder mtlelige omrder som bananer .
Det er de fuldt ud klar over .
Alt er foreget med gennemsigtighed .
Hverken Filippinerne eller Thailand har skjult deres ml med denne sag for AVS-landene , nemlig at drage fordel af den del af markedet , som de mente , det var logisk at drage fordel af .
Ingen er blevet overrasket , og lige s snart vi accepterer en mgling , br vi - jeg tror , det er spillets regler - acceptere resultaterne af den .
<P>
Hvad angr betydningen af handelen med AVS-landene , mener vi , at den kun vil have beskeden betydning , da det drejer sig om tunfiskekonserves , og der - som De sikkert ved - er en lille forskel mellem tun p dse og tun , der ikke er p dse , nemlig en industriel proces , som finder sted i datterselskaber , og afhngigt af mden har en vsentlig betydning for Fllesskabets industri .
Vi mener , at der vil lbe en del vand i en , inden Filippinerne eller Thailand rder over en tilsvarende fordel , og at det alts ud fra det synspunkt ikke udgr en alvorlig trussel .
Nr det er sagt , er vi , hvis et AVS-land nsker at drfte disse tekniske aspekter med os , klar til det .
<P>
Endelig vedrrende det tredje sprgsml . Drejer det sig om en undtagelse , en ndring i forhold til forpligtelserne vedrrende adgang til markederne , som vi har truffet vedrrende AVS-landene ?
Nej , selvflgelig ikke .
Det er ikke en ndring .
Det ndrer intet ved prferencerne .
Lad os minde om , at hvis vi ikke har accepteret denne mde at forhandle med Thailand og Filippinerne p , s er det alle EU ' s handelsprferencer for AVS-landene , der bliver taget som gidsler .
Det er den oprindelige grund til denne sag , som vi alle skal huske p , s vi kan glde os over de resultater , der bliver fremlagt i dag .
<SPEAKER ID=235 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen har foretaget en detaljeret effektvurdering , som i hj grad er baseret p oplysninger fra International Confederation of Temporary Work Businesses ( CIETT ) og p argumenter i en undersgelse , som denne organisation har udarbejdet .
<P>
Ved vurderingen af virkningerne af dette forslag m man ogs tage hjde for den betydelig grad af fleksibilitet , som det foreslede direktiv vil medfre .
Der er mulighed for undtagelser fra princippet om ikke-diskrimination .
Disse omfatter undtagelser , med objektive begrundelser , p grundlag af kollektive aftaler samt for vikarer med tidsubegrnsede kontrakter .
<P>
Disse undtagelser og afvigelser er srligt vigtige i lyset af den nuvrende mangfoldighed inden for sektoren .
Den fleksibilitet og mangfoldighed , de tilbyder , gr det umuligt at fremstte forsimplede konklusioner vedrrende de mulige omkostninger og fordele ved direktivet .
Trods disse vanskeligheder har Kommissionen foretaget en kvalitativ analyse af direktivets mulige virkninger p grundlag af alle de tilgngelige oplysninger .
Flgende konklusioner er meget vigtige i den henseende .
<P>
For det frste vil de faktiske ndringer , som vil vre pkrvede i henhold til direktivet , vre meget begrnsede , fordi der hovedsagelig er tale om en kodificering af bestemmelser , som allerede er gngs praksis , og som er indskrevet i national lovgivning , kollektive aftaler eller adfrdskodekser .
<P>
For det andet vil den faktiske virkning blive opbldt i kraft af den fleksibilitet , som direktivet rummer , selv i de tilflde , hvor der kan vre behov for ndringer .
<P>
For det tredje vil omkostningerne ved direktivet sledes vre yderst begrnsede , og det foreslede direktiv vil vre en vigtig faktor for skabelsen af en hensigtsmssig lovgivningsramme for vikarsektorens fortsatte ekspansion .
<P>
Sammenfattende mener Kommissionen , at forslaget vil bidrage til at realisere sektorens fulde beskftigelsespotentiale i Europa .
Det vil forbedre den sociale accept af vikararbejde og gre det mere attraktivt .
Det understreger CIETT ligeledes i sin undersgelse .
Navnlig adgangen til arbejdstagere med hjere kvalifikationer og mere diversificerede frdigheder vil tilskynde flere virksomheder til at benytte vikarer .
Dette vil give bureauerne mulighed for at rekruttere deres arbejdstagere blandt en strre gruppe af kandidater og g ind p nye omrder .
<P>
Endelig er det med hensyn til Det Forenede Kongerige vigtigt at nvne den lovbestemte konsekvensvurdering , som foretages af det britiske handels- og industriministerium .
Det sknnes , at direktivet vil have en positiv indvirkning p den samlede beskftigelse og p vikarernes produktivitet .
Det erkendes ligeledes , at det kan fre til strre sikkerhed i ansttelsen for vikarer og gre vikararbejde mere attraktivt .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Jeg vil gerne takke kommissren for det interessante svar .
Men jeg vil gerne fortlle hende , at i virkelighedens verden viser en undersgelse foretaget af den britiske arbejdsgiverforening over for mere end 200 virksomheder i Det Forenede Kongerige , som har flere vikaransatte end noget andet land , at hendes direktiv vil betyde , at 60 % af disse virksomheder vil beskftige frre vikarer .
<P>
Jeg vil ogs delagtiggre hende i resultaterne af den undersgelse , som viser , at 40 % af de mennesker , der begynder som vikarer , kommer fra gruppen af langtidsledige , og 40 % fr fast arbejde inden for et r .
Jeg vil gerne have hende til at fortlle , hvordan hendes holdning til dette direktiv og disse resultater stemmer overens med rapporten fra Kommissionen og den rapport , der netop er udkommet , hvori det hedder , at uden en yderligere indsats ser Unionen ikke ud til at kunne n sit beskftigelsesml for 2005 .
Jeg vil ppege , at Det Forenede Kongerige allerede opfylder mlstningen om en beskftigelsesprocent p 70 .
<P>
Hvordan kan hendes holdning til dette direktiv og dets praktiske anvendelse p virksomheder , der benytter vikarer , p nogen mde stemme overens med mlstningen om at nedbringe arbejdslsheden i EU ?
Det giver simpelthen ikke mening .
Som kommissr for beskftigelse skal hun tage hensyn til , hvad folk fortller hende .
<SPEAKER ID=237 NAME="Diamantopoulou">
Frst vil jeg gerne sige , at den virkelige verden findes i alle lande , og ikke kun i Det Forende Kongerige , hvilket De sikkert er enig i .
<P>
Det er ikke sandt , at Det Forenede Kongerige har flere vikaransatte end andre lande .
Andelen udgr 3,2 % i forhold til 4,6 % i Holland , 2,5 % i Frankrig og endnu frre i Tyskland .
<P>
Det srlige marked for vikaransatte spiller sin egen rolle . P baggrund af vores analyse af hvert enkelt land kan vi se , at der i lande som f.eks. Holland , som bruger njagtigt det samme system som i direktivet , ikke er nogen problemer , og at sektoren bliver mere og mere dynamisk .
I USA er den meget rentabel og tiltrkker store investeringer .
Derfor har vi en model , som ikke ger udgifterne .
Vi blander os overhovedet ikke i arbejdstagernes nettoln , men sikrer arbejdstagernes minimumsrettigheder . Indtil videre har denne model vret en succes i de to europiske lande , som har anvendt den .
<P>
Lovindgrebet berrer i jeblikket meget f arbejdstagere - 1,5 % i hele Europa .
Det er dog vigtigt , at indgrebet indfrer rammer , som sikrer arbejdstagernes minimumsrettigheder , af hensyn til den fremtidige udvikling af denne sektor .
<P>
Vores undersgelse viser , at denne sektor har et drligt omdmme p arbejdsmarkedet , da arbejdstagerne ofte ikke engang har grundlggende rettigheder , beskyttelse eller pensions- eller forsikringsrettigheder .
Hvis blot minimumsrettighederne sikres , vil sektoren blive dynamisk .
Det er ogs CIETT ' s holdning .
<P>
Som jeg nvnte i begyndelsen , har CIETT frt kontrol med disse vikarbureauer , som mener , at brede lovgivningsmssige rammer vil give bedre resultater og udvide markedet .
Jeg kan endda stte tal p .
<P>
Iflge den seneste CIET ?
-undersgelse kan vikarbureauerne med de rette lovgivningsmssige rammer og med basisforsikring for arbejdstagerne have 6,5 millioner ansatte inden 2010 .
Det er en stigning p 4 millioner ansatte .
Som nvnt tidligere , er disse tal baseret p vikarbureauernes egen vurdering og ikke kun Kommissionens .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Deres svar gr mig nysgerrig , fru kommissr .
For det frste siger De , at en stor del af Deres oplysninger er baseret p det , CIETT har fortalt Dem .
CIETT har fortalt mig , at de er oprrte over dette direktiv , og jeg vil tage kontakt til dem igen p grundlag af Deres svar i dag .
<P>
De fortller ogs , at vikararbejde florerer i Nederlandene .
I henhold til mine oplysninger har tendensen inden for vikarsektoren vret faldende , siden deres nationale lovgivning blev ndret .
Den nederlandske arbejdsgiverforening , VNO-NCW , nsker at genindfre fleksibilitet .
Den har haft adskillige mder med mig og spurgt , om jeg kan opn yderligere sttte til mine ndringsforslag i den retning .
<P>
De siger , at direktivet er baseret p alle tilgngelige oplysninger .
I sidste uge sagde byrdet i Birmingham , en af de strste lokale myndigheder - ikke kun i min region , men i hele Europa - at man vil ndre sin brug af vikarer , som i jeblikket koster 20 millioner euro om ret .
Vi taler om tusindvis af arbejdspladser .
rsagen til denne ndring er Deres direktiv .
Vil De i lyset af de seneste oplysninger indvillige i at gennemg dette skadelige direktiv endnu en gang , fr det gr strre skade p beskftigelsesudsigterne i hele EU ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Diamantopoulou">
Som De ved , hr . Bushill-Matthews , drftede fagforeningerne og arbejdsgiverne direktivet , fr Kommissionen stillede dette forslag .
Hverken fagforeningerne eller arbejdsgiverne er tilfredse med det foreliggende direktiv , da det prver at finde en balance mellem at gre det mere attraktivt at anstte vikarer og samtidig vre i overensstemmelse med de grundlggende europiske principper og arbejdstagernes minimumsbeskyttelse iflge traktaten .
Vi har ikke tilfjet s meget som et komma ud over arbejdstagernes minimumsbeskyttelse .
<P>
De nvnte , at min dokumentation bygger p CIETT ' s oplysninger til mig .
Jeg har ikke haft drftelser med eller modtaget mundtlige oplysninger fra CIETT . Vi har brugt deres undersgelse og dokumenter , men jeg vil hellere end gerne drfte hvad som helst med dem .
Jeg er ben over for alle oplysninger , som de kan give mig .
<P>
Jeg har talt med disse vikarbureauer i Holland . De udvikler sig hurtigt , og bortset fra en mindre nedgang for to r siden gr det godt for branchen .
<P>
De nvnte en omkostning i Det Forende Kongerige , som jeg selvflgelig hverken kan bekrfte eller vurdere p nuvrende tidspunkt . Jeg gr ud fra , at De mener omkostningen i forbindelse med at forsikre de vikaransatte .
Jeg kan naturligvis ikke tale for , at der ikke skal vre forsikring , pensionsrettigheder eller andre former for bidrag , som skal betales .
Dette er det eneste punkt i forbindelse med betaling , hvor direktivet griber ind . Det krver ikke nogen form for ligevrdig behandling bortset fra , hvis vikaren for den fravrende person har njagtig de samme kvalifikationer , samme anciennitet og samme antal rs erfaring .
Her skal arbejdsbetingelserne vre identiske , hvilket naturligvis er meget kompliceret .
Jeg vil dog meget gerne drfte de enkelte elementer med vikarbureauerne .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 46 af Lennart Sacrdeus ( H-0902 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Den demografiske udfordring , familiedannelse og arbejdsliv
<P>
Sygefravrsprocenten er steget dramatisk i Sverige i de seneste r , og ogs i andre EU-lande er der tegn p en foruroligende udvikling .
Samtidig har Europas lande rekordlave fdselstal .
I de nste 50 r vil befolkningstallet derfor falde dramatisk i f.eks. Tyskland , Italien og Frankrig .
Med den aldrende befolkning vil det blive en konomisk belastning at opretholde pensionssystemerne og det sociale sikringsnet .
P EU-topmdet i Stockholm i marts 2001 blev den demografiske udfordring fastslet som en af Unionens prioriterede sprgsml i fremtiden .
<P>
Hvilken lre kan drages af denne alvorlige udvikling , samt hvilke initiativer har Kommissionen truffet for at fremme et bedre helhedssyn p familiedannelse , brnefdsler , den demografiske udfordring , de stigende sygefravrsprocenter samt bredygtige pensionssystemer ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Diamantopoulou">
Den demografiske udfordring er et af de europiske landes strste problemer .
Demografiske politikker skal naturligvis omfatte bde individuelle politikker samt konomiske og sociale incitamenter , hvoraf de fleste hrer under medlemsstaterne og deres kompetence .
<P>
Jeg vil gerne kommentere den europiske mervrdi i denne sektor , eftersom det demografiske problem findes i de enkelte lande og i Europa som helhed , hvor befolkningen bliver ldre , men befolkningstallet falder .
<P>
Der er to sider af dette problem .
For det frste ldes befolkningen og har en hjere forventet levealder . Det er positivt , at folk lever lngere som flge af bedre levevilkr og lgebehandling , men det krver srlige politikker til at hndtere denne aldrende befolkning .
Inden for sektoren den aldrende befolkning har EU vigtige politikker om offentlige udgifter , og hvordan de offentlige udgifter kan forbedres og forbindes med sundheds- , pensions- og naturligvis beskftigelsespolitikker .
I denne forbindelse skal det nvnes , at den bne koordinationsmetode vedrrende beskftigelse , programmer i forbindelse med fattigdom og social udstdelse samt pensioner er afpasset efter ldre arbejdstagere , hvilket er et af metodens principper .
<P>
Den anden rkke politikker skal styrke familien , s folk kan f flere brn , da mange lande har meget lave fdselstal .
Den omfatter lovgivning , isr for at sttte smbrnsforldre og hjlpe dem med at forene arbejds- og familielivet , politikker om ligestilling og kvinders adgang til arbejdsmarkedet - det skal erindres , at familier ofte er i alvorlige konomiske vanskeligheder - og naturligvis socialpolitikker , isr sociale infrastrukturer .
<P>
Sociale infrastrukturer er medlemsstaternes ansvar , men De bedes igen erindre , at de for det frste modtager omfattende sttte fra EF-sttterammen i forbindelse med beskftigelse . For det andet blev de specifikke ml fastsat i Barcelona for et r siden , hvor alle medlemsstaterne forpligtede sig til at tilbyde 95 % af de 3-6 rige brn offentlig eller privat pasning inden 2010 .
Det vil hjlpe familierne meget .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg takker kommissren mange gange for svaret .
Vil kommissr Diamantopoulou vre interesseret i , at man sidelbende med tilvkstmlingerne faktisk ogs frte lbende statistik over , hvordan fdselstallet udvikler sig i EU ?
Opbygningen af en familie er det store projekt i livet . Jeg har selv oplevet dette i 1990 ' erne .
Jeg tror , at vi p alle mder skal give udtryk for den positive holdning , som det indebrer , at der fdes brn , og at der kommer en ny generation her i Europa , det vil sige , at vores lande er livskraftige .
Det handler om de konomiske behov , men det handler faktisk ogs om livsglde og om fremtiden i EU .
<P>
Kunne kommissren tnke sig , at man sidelbende med tilvkstmlingerne statistisk meget nje fulgte fdselsudviklingen i Europa ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Diamantopoulou">
Det var en forglemmelse fra min side , at jeg i min frste tale glemte at nvne , at en af Kommissionens vigtigste opgaver er at overvge den demografiske udvikling , og det fremlgges i den rlige socialrapport , som stttes af Det Europiske Observationscenter for den Sociale Situation , Demografi og Familiepolitik , der yder finansiel bistand til vigtige undersgelser .
I rapporten , som beskriver situationen i Europa i form af meget detaljeret statistik , omtales de nvnte indikatorer for antallet af fdsler i hvert land , antallet af fdsler i hver region og forholdet mellem indvandrere og befolkningen i hvert land .
Denne statistik er detaljeret og njagtig , og kortlgger situationen i Europa fra r til r .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Kommissr Diamantopoulou , ogs jeg gr strkt ind for , at vi skal ge fdselstallet i EU , og det glder i vrigt ogs den italienske regering .
Den italienske minister , hr . Maroni , har nemlig udtalt , at en lov , der lige er trdt i kraft , vil vre et incitament for unge par .
Jeg har ligeledes sagt til mine pensionister , at de skal gre den strst mulige indsats for at ge fdselstallet , og det har de forsikret mig , at de vil gre .
Det sprgsml , som jeg gerne vil stille Dem , er flgende .
Mener De virkelig , at et hjere fdselstal er tilstrkkeligt til at lse problemet med pensionerne og de mange ldre , eller er det ikke lige s vigtigt at skabe nye arbejdspladser ?
S lnge der er folk , som er arbejdslse , er nye unge ikke ensbetydende med , at man lser de ldres problem , for s fr vi blot et stadig strre antal arbejdslse unge , som ikke kan betale for de ldres pension .
Ville det ikke vre bedst , at man foruden et strre fdselstal ogs srgede for flere arbejdspladser ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Diamantopoulou">
Jeg er bange for , hr . Fatuzzo , at hvis vi sammenligner antallet af nye job med antal fdsler , kommer vi ud for nogle ret ubehagelige overraskelser .
Jeg vil blot sige , at selv om fdselstallet stiger betydeligt i Europa , og antallet af indvandrere fordobles , vil Europas befolkningstal fortsat vre ustabilt og falde yderligere .
Sledes er de demografiske problemer et brndende sprgsml for regeringerne . Hvad angr arbejdsmarkederne , vil en stigning i befolkningstallet naturligvis ogs skabe en mere dynamisk konomi .
Et godt eksempel er USA , hvor befolkningstallet stiger kraftigt , efterhnden som indvandrerne bliver integreret .
<P>
Derfor er det afgrende at indse , at den aktuelle situation vil skabe alvorlige problemer p det nuvrende arbejdsmarked , hvor der vil opst mangel p arbejdstagere under 30 r fra 2030 .
Men uanset hvor mange bestrbelser vi skal lgge i at lse beskftigelsesproblemerne , og vi er ganske rigtigt ndt til at skabe stadig flere job , skal vi ogs bestrbe os p helt konkret at f befolkningstallet i Europa til at stige .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai (PPE-DE).">
For det frste er det en stor fornjelse at have kommissren her .
Jeg har lyttet til forhandlingen p tv ' et i mit kontor , og jeg hrte Deres svar til mine kolleger .
<P>
Jeg vil gerne flge op p hr . Fatuzzos sprgsml , fordi det findes i min betnkning om informations- og kommunikationsteknologi og dens indvirkning p SMV ' er .
Jeg hber , at De er enig i en af anbefalingerne i min betnkning , nemlig at mange ldre mennesker , som er get p pension , nr de er over 55 , med glde vil vende tilbage til beskftigelse , hvis de har et konomisk incitament til at gre det .
Informations- og kommunikationsteknologi er et omrde , hvor vi kunne bruge dem , hvis der fandtes konomiske incitamenter til at uddanne dem .
Hvis de s efterflgende skulle arbejde , vil det vre vigtigt , at deres indkomst ikke beskattes , fordi de ogs har deres pension .
<P>
Dette vil medfre to ting .
For det frste vil det give ldre mennesker mulighed for at arbejde og udnytte deres frdigheder .
Derfor vil deres disponible indkomst have betydning for konomien i landdistrikterne , fordi de vil have tendens til at bruge deres indkomst .
For det andet vil vi ikke vre s afhngige af importeret arbejdskraft .
Selvflgelig er et hjt fdselstal en god ting , men det vil tage revis , fr tendensen slr igennem i arbejdsstyrken .
Min anbefaling vil udgre en hurtig lsning .
Jeg vil gerne hre kommissrens syn p den .
<SPEAKER ID=247 NAME="Diamantopoulou">
Jeg er enig i , at det er bydende ndvendigt at integrere arbejdstagere over 55 r p det europiske arbejdsmarked .
<P>
Tallene er bekymrende .
I Europa er kun 37 % af alle personer over 55 r stadig i arbejde .
I de fleste lande har man i adskillige r brugt frtidspension som en omstruktureringsmekanisme .
Mange mennesker er p den mde blevet fjernet fra arbejdsmarkedet , og efterhnden som informationssamfundet omstruktureres , er det selvflgelig de ldste arbejdstagere , der ryger frst .
Nr vi analyserer pensionssystemerne og de tilhrende problemer , fokuserer vi generelt p behovet for at forhje pensionsalderen .
Det er en konomisk tilgang , som adskillige lande er ndt til at have . Vi kan imidlertid ikke forhje pensionsalderen , medmindre der , som De sagde , findes specifikke politikker eller incitamenter til at indtrde p arbejdsmarkedet , hvilket er rsagen til , at befolkningsgruppen over 55 r , i hvert fald p europisk plan , har vret en af de vigtigste prioriteter i vores beskftigelsesstrategi og i vores seneste vurdering af denne strategi .
<P>
Iflge Barcelona-mlet har landene forpligtet sig til senest i 2010 at sikre , at 50 % af gruppen over 55 r vil vre i arbejde .
Landene forpligtede sig ogs til at medtage en vis procentdel af gruppen over 55 r i deres politik for videreuddannelse og livslang lring . Der vil med andre ord vre incitamenter i form af skattelettelser eller sttte , s disse mennesker tilskyndes til at g p arbejde igen .
<P>
Der er , som De nvnte , ogs den vigtige sociale sektor , hvor der ikke er fuld beskftigelse , men hvor der tilbydes sociale ydelser med visse specifikke incitamenter .
Det er den type aktiv ldrepolitik , vi altid sttter , og som er omfattet af vores retningslinjer .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 47 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0014 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Kvinders adgang til forsvaret og sexchikane
<P>
Hvilke skridt er der taget for at sikre gennemfrelse af direktiv 2002 / 73 / EF
<SPEAKER ID=249 NAME="Diamantopoulou">
Det er en fornjelse for mig at vre her , isr fordi diskussionen er s interessant , og der er s mange deltagere .
<P>
I bestemmelserne i direktiv 2002 / 73 / EF , der blev vedtaget for nylig , defineres chikane p grund af kn og sexchikane for frste gang som diskrimination p arbejdspladsen i en bindende fllesskabsretsakt , hvilket betyder , at de forbydes .
Desuden skal medlemsstaterne trffe de ndvendige foranstaltninger for at tilskynde arbejdsgiverne til at undg chikane og sexchikane p arbejdspladsen .
Disse bestemmelser vedrrer den private og den offentlige sektor og omfatter ogs de vbnede styrker .
<P>
Med det nye direktiv styrkes beskyttelsen af ofrene for diskrimination p grund af kn gennem specifikke bestemmelser , der afspejler retspraksis ved Domstolen .
<P>
For at overholde direktivets bestemmelser skal alle medlemsstaterne , naturligvis ogs Spanien , indfre gennemfrelsesforanstaltninger , der skal trde i kraft senest den 5. oktober 2005 .
Senest pr. denne dato skal disse foranstaltninger , ogs vedrrende chikane og sexchikane , ogs glde for de vbnede styrker .
Medlemsstaterne skal pr. denne dato garantere , at man har truffet alle ndvendige foranstaltninger for at afskaffe diskrimination p grund af kn inden for alle de sprgsml , som er omfattet af direktivet .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mange tak for dette svar , som er ganske fornuftigt . Jeg ved ikke , hvad vi skal gre for at f Spaniens forsvarsminister til at behandle visse alvorlige sager om voldtgt og seksuelt overgreb , som tilfldet i hren med soldaten Quioa .
For et r siden lovede ministeren i det spanske parlament at fremskynde disse sager , men har ikke levet op til dette lfte .
<P>
Der er imidlertid et alvorligt juridisk tomrum , da disse seksuelle overgreb behandles inden for det militre retssystem som embedsmisbrug og ikke som overtrdelse af menneskerettighederne , hvilket de jo er .
<P>
Fru kommissr , hvad kan vi gre for at fremme anvendelsen af dette direktiv ?
Jeg vil meget gerne have , at der indfres et tiltag i den henseende .
Et brev adresseret til Dem og formidlet videre til den spanske forsvarsminister , s han fler sig forpligtet til at behandle denne sag om soldaten Quioa , kan mske have en effekt . I over to r er offeret ikke blevet udstationeret , men er tvrtimod blevet degraderet , mens hendes voldtgtsmand , ljtnant Ivn Moriano , stadig er i hren og kan fortstte sine ugerninger , mens der ikke gres noget ved sagen .
Dette er et alvorligt eksempel p seksuelt overgreb i hren , som der endnu ikke er taget hnd om .
<P>
Det er ogs et europisk sprgsml , fru kommissr . Jeg har fundet ud af , at der findes andre sdanne sager i EU .
Hvis De tillader , hr. formand , vil jeg derfor gerne sende et brev til kommissren , som uddyber dette sprgsml , og som De kan formidle videre til forsvarsministeren , hr . Trillo , som br tage sig af dette alvorlige problem .
<SPEAKER ID=251 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , direktivet er endnu ikke gennemfrt , s derfor kan Kommissionen ikke handle effektivt .
Efter min mening er det meget vigtigt at fortlle ministeren om et meget specifikt instrument , som han kan benytte , fr lovgivningen gennemfres .
Dette instrument er Kommissionens adfrdskodes , der findes som bilag til Kommissionens henstilling fra 1991 .
<P>
Det er en adfrdskodeks vedrrende behovet for at forhindre sexchikane og chikane p arbejdspladsen .
Heri forudser man specifikke politiske foranstaltninger .
Disse omfatter information til arbejdstagerne , hvorved man bibringer arbejdstagerne de vigtigste budskaber , uddannelse af arbejdstagerne , uddannelse af mellemlederne i disse sprgsml , hvorefter de skal tage ansvaret .
<P>
Arbejdsgiveren skal tage ansvaret for at skabe et milj , der forhindrer sexchikane .
Arbejdsgiveren skal give den ansatte mulighed for og ret til at klage og drfte det specifikke problem med en bestemt person inden for ledelsen .
De kan indfre de frste foranstaltninger for at forberede de vbnede styrker p direktivets gennemfrelse .
<P>
Jeg vil med fornjelse sende adfrdskodeksen til ministeren .
Den kan vre nyttig for de vbnede styrker i Spanien .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden.">
Der m ikke stilles flere sprgsml , hr . Moraes , medmindre De stiller et supplerende sprgsml til fru Izquierdos sprgsml .
Et supplerende sprgsml .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Jeg ved , at kommissren er personligt engageret i bekmpelse af racisme og artikel 13-pakken .
Det er venligt af hende at ville besvare dette tillgssprgsml .
Ganske kort kunne kommissren ikke deltage i FN ' s verdenskonference mod racisme , men hendes engagement blev overbragt til konferencen .
Ngo ' erne og mange andre aktrer i denne artikel 13-pakke er bekymrede over , at mens de medlemsstater , der har en lovgivning for ligestilling ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 48-81 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om europisk transportpolitik frem til 2010 .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Hr. formand , sammen med ordfreren har alle grupper gjort , hvad de kunne , for at opn en vis grad af enighed i denne sag - de er allerede net langt - og jeg takker ordfreren for samarbejdet .
Som vi sagde i eftermiddag , har det mske nok varet lnge , fru kommissr , men til syvende og sidst er vi alligevel noget hurtigere end Rdet .
<P>
Frst vil jeg generelt sige , at den hvidbog , hvori de forskellige former for europisk transportpolitik frem til 2010 skitseres , i mine jne har en stor fejl . Den lgger for stor vgt p jernbanetransporten , som om den er den eneste rigtige transportform i fremtiden .
Vi m imidlertid vre realistiske .
Vi kan ikke give jernbanen en strre rolle , end den fortjener og kan klare i betragtning af de nuvrende prstationer .
Det er yderst ndvendigt , at liberaliseringen af jernbanen , som Parlamentet for nylig besluttede at sttte , gr den mere sikker ved grnseoverskridende transport , mindre bureaukratisk , mere kundevenlig og mere forudsigelig . Den skal ikke pr. definition fre til privatiseringer .
<P>
Omvendt er det fuldstndig uberettiget , at der i hvidbogen nsten ikke lgges vgt p landevejstransport , men navnlig heller ikke p stransport , transport ad indre vandveje og lufttransport .
Landevejstransportens hje grad af fleksibilitet , effektivitet og plidelighed har frt til en enorm vkst i denne sektor .
Landevejstransportens kvalitet er afgrende , og den brer den europiske konomi .
Vi m derfor fortsat investere i forbedringer , f.eks. ved at gre vejene mere intelligente og ved udvidelse af vejnettet .
En konkurrencedygtig europisk konomi str og falder med en sund europisk transportsektor .
<P>
Der lgges i hvidbogen praktisk taget ingen vgt p transport ad indre vandveje , som i nogle dele af Europa har strre muligheder for at aflaste landevejstransporten end jernbanerne .
Det er meget skuffende .
Jeg er derfor glad for , at Parlamentet i sin reaktion p hvidbogen kommer ind p betydningen af transporten ad indre vandveje som en fornyende , miljvenlig og forholdsvis billig transportform , som snart vil forbinde st- og Vesteuropa med hinanden .
Muligheden for vkst i denne sektor er stadig meget stor .
Kombinationen med nrskibstrafikken gr transporten ad indre vandveje til en transportform , som man virkelig kan regne med .
<P>
Finansieringen af transportinfrastrukturen for alle transportformer viser sig at vre et stort problem overalt i Europa .
Isr toginfrastrukturen vil i fremtiden koste borgerne milliarder .
Alt dette skal finansieres ved at internalisere de eksterne udgifter , som skal indfres samtidig for alle transportformer .
Krydssubventionering , sledes som Kommissionen foreslr , er kun acceptabel i specifikke omrder ssom Alperne og Pyrenerne .
Vi er alts ikke imod det , hr . Swoboda .
Det kan ikke vre sdan , at landevejstransporten beskattes ekstra hrdt for derefter at finansiere jernbanen ved hjlp af disse indtgter .
Dette er i strid med princippet om den frie markedskonomi , hvor hver transportform skal kunne konkurrere p samme vilkr .
Prisstning som instrument vil vi derfor helst ikke have , men hvis den alligevel anvendes , skal det helst ske p en rlig mde .
Brugerne betaler , og forurenerne betaler , men hver skal betale for sin egen forurening og for sit eget brug og ikke for en konkurrerende transportforms forurening og brug .
<P>
Ud fra denne synsvinkel forstr jeg ikke noget af hr . Bolkesteins forslag om at begynde med nye punktafgifter for vejtransporten , nemlig p benzin og dieselolie .
Det er jeg uenig i , for i sammenhng skal alle transportformer behandles p samme mde samtidig .
Vi har aldrig troet , at der findes politikere , der vil plgge jernbanen ekstra afgifter .
Det affinder vi os med , men s vil vi heller ikke have , at det sker for landevejstransporten .
<P>
Jeg vil lige komme ind p to vigtige punkter . De vedrrer det europiske agentur for trafiksikkerhed og oprettelsen af en europisk transportfond .
Flertallet i PPE-DE-Gruppen er bestemt ikke glad for disse to initiativer . Hvad angr agenturet , er det naturligvis meget vigtigt at ge sikkerheden p landevejene i Europa .
Hvert trafikoffer er et for meget .
Men sprgsmlet er , om et agentur p nuvrende tidspunkt er et effektivt middel til at gribe denne problematik an , isr fordi der nsten ikke findes befjelser p EU-plan inden for trafiksikkerhed .
En lettere form for koordinering forekommer os at vre en bedre egnet mde .
Transportfonden forekommer mig virkelig for meget for lande , som ikke selv kan betale deres egne veje og heller ikke vil gre det i andre lande .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke ordfreren for hans arbejde og ogs for hans bestrbelser p at forene forskellige holdninger , som vi har hrt om i dag .
<P>
Jeg mener , at hvidbogen bner en stor mulighed for europisk transportpolitik til at drage de rigtige konklusioner af den ubarmhjertige analyse , som den indeholder .
Det m ikke vre ensbetydende med ikke at gre noget . Vi kan ikke stikke hovedet i busken , da det ville gre den transportpolitiske kollaps uundgelig .
Analysen er barsk og grusom , og , fru Peijs , vi m tage den til efterretning : Hver dag er der 7.500 km kdannelse p Europas veje , CO2-emissionerne er steget med 15 % i perioden 1990-1998 , godstransporten ad jernbane er i de seneste r faldet fra 21 % til 8,5 % , og alene i perioden 1990-1996 blev der hver dag bygget nye motorveje i et omfang svarende til 10 fodboldbaner .
<P>
Vi kan ganske enkelt ikke fortstte p den mde , og grundlggende ndringer af transportpolitikken er den eneste lsning .
Derfor siger jeg , at analysen i hvidbogen ikke lngere har noget som helst med virkelig mobilitet at gre , som vi nsker , eller med en mere miljvenlig transportpolitik .
Der er derfor behov for radikal nytnkning , navnlig inden for godstransport , hvor der er behov for en omlgning til jernbane og vandveje .
Det drejer sig derfor om en omlgning til fordel for miljvenlige transportformer og om at gre bredygtighed til vores grundlag og mlestok .
konomisk vkst og vkst i transporten skal heller ikke tages for givet , for som transportpolitikere burde vi ogs overveje , om det var muligt at undg trafik .
Efter min mening forsmmer hvidbogen det aspekt .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen har draget de rigtige konklusioner af analysen og taget initiativ til mange gode foranstaltninger .
Vi har gjort store fremskridt inden for jernbanepolitik , og vi har ogs gjort fremskridt inden for skibssikkerhed , ikke mindst - desvrre - p grund af tankskibene Erika og Prestige .
<P>
Nu mangler der kun et meget kompliceret omrde , nemlig internaliseringen af de eksterne omkostninger .
Det vil sige , at ikke alle , som benytter vejene , jernbanen eller vandvejene , betaler samme pris for det , som de faktisk benytter .
Derfor hber jeg , at der meget snart kommer et serist forslag fra Kommissionen - som vi s vil diskutere indgende - s vi kan garantere , at alle transportformer har en fair omkostningsbyrde , baseret p faktiske og gennemskuelige omkostninger .
<P>
Mit sidste punkt , fru kommissr , gr p noget , som De var inde p i Deres tale fr .
Vi str lige foran udvidelsen , og jeg mener , at vi m gre alt for at undg at beg de samme fejl eller vlge den samme uheldige transportpolitik , som vi har set blive gennemfrt i medlemsstaterne i de seneste 30-40 r .
Vi m ikke beg disse fejl p ny med de nye medlemsstater .
Derfor mener jeg , at De har et meget stort ansvar med hensyn til at undg disse fejl med de nye medlemsstater og ogs arbejde sammen med dem for , p et tidligt tidspunkt , at ivrkstte en god og fair europisk transportpolitik .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , det er blevet tydeligt for mig , at vi nemt kunne have gjort hvidbogen om Kommissionens transportpolitik med dens 150 sider til et udkast p 300 sider .
Proceduremssigt er vi i Europa-Parlamentet bundet til denne betnkning .
Jeg har heller ikke misundt ordfreren .
Han skulle integrere , afspejle og sammenfatte de forskellige opfattelser , som findes her i Parlamentet om transport , sledes at Kommissionen ogs kan udlede en tydelig opfattelse eller holdning .
En klar betnkning om et s bredt emne med sin udfordrende titel " frem til 2010 " viste sig at vre en enorm opgave .
Jeg har med fornjelse vret inddraget i forberedelserne med ordfreren og de andre skyggeordfrere for at udarbejde et udkast til en holdning , som Kommissionen kan acceptere .
Jeg er tilfreds med udkastet , og jeg tror , vi kan komme fremad .
Afsnit , som kan f liberale hjerter til at banke , vedrrer opkrvning af infrastrukturafgifter , internalisering af de eksterne udgifter ved de forskellige transportformer , den relative adskillelse af konomisk vkst og transportvkst , strre vgt p multimodale transportudviklinger og vgt p transporten ad indre vandveje .
Hvad jeg nsker , er udmrket udtrykt , og jeg er glad for hr . Izquierdos bidrag .
<P>
Inden jeg fortaber mig i Kommissionens detaljer , vil jeg gerne endnu en gang omtale metodikken og ogs Kommissionens mlstning i dens hvidbog .
Metodikken med krydsbeskatning for at overfre transportpresset fra vejene til de andre transportformer m ikke fre til konkurrenceforstyrrelser p transportmarkedet .
Hvad jeg vil sige , er , at hver transportform har sine egne relative fordele , og det m vi i frste instans koncentrere os om .
Jeg ser i fremtiden gode muligheder for jernbane og transport ad indre vandveje , men ogs for kystsejlads .
Kort sagt var jeg glad for , at fru de Palacio i eftermiddags ogs var s positiv med hensyn til transporten ad indre vandveje , og jeg hber , at der lgges tilstrkkelig vgt p multimodale knudepunkter og kvalitet med anvendelse af ICT .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , bortset fra sfolk og soldater var det fr i tiden kun de rigeste og mest magtfulde mennesker , der rejste langt vk .
Kun en lille privilegeret gruppe kunne kbe varer , som var produceret langt vk .
Nu om dage har konomien udviklet sig til enorm stordrift , mange mennesker arbejder andre steder , end hvor de bor , og de tilbringer deres ferie endnu lngere vk .
Rstoffer , halvfabrikata og slutprodukter transporteres over meget store afstande fra steder , hvor produktionen er billigst , til andre steder , hvor der forventes mange kbere , som vil betale en hj pris for dem .
EU ' s eksistens har forstrket denne tendens yderligere , bl.a. gennem indfrelsen af en flles valuta , stor frihed for afgiftsfri lufttrafik og anlg af grnseoverskridende motorveje .
<P>
I lang tid var det kun fordelene ved denne stordrift , der blev fremhvet .
Det blev betragtet som et vldig stort fremskridt , at den dertil ndvendige transport hele tiden blev forholdsvis billigere .
Opinionslederne ville helst ikke indse , at voksende trafikstrmme frer til et stigende pres p de offentlige arealer , luftforurening , stjgener og trafikulykker .
I mellemtiden oplever stadig flere mennesker ulemperne .
Vi ved nu , at det er vigtigt at formindske undig transport og vlge transportformer , som ikke bruger ret meget plads , og som forurener miljet mindre .
Det er svre valg .
Det er tilfldigvis ogs navnet p Kommissionens hvidbog om transport frem til 2010 , som vi i dag skal bedmme .
<P>
Foretager vi nu virkelig et valg ?
Kommissionen har i hvert fald forsgt at skelne mellem dels biler og fly , som er en stadig strre belastning for miljet , dels miljvenlig transport med jernbane og ad vandveje .
Dertil hrer en forskydning af eksisterende transportstrmme og kanalisering af en eventuel yderligere vkst p en mde , hvorp mennesker og milj rimeligt kan overleve i et stadig tttere befolket omrde .
De frste reaktioner bde fra interesseorganisationer og fra Parlamentet var desvrre negative .
Ingen er imod vkst inden for transport med tog eller skib , men for lufttrafik og landevejstrafik anmodede man om ligebehandling , alts mulighed for at vokse mindst lige s meget .
EU ' s politik br derfor koncentreres om at skabe overkapacitet p skatteydernes bekostning .
Gennem denne dyre overkapacitet fr godstransportvirksomheder fra tilflde til tilflde frie hnder til at vlge den transportform , som p det tidspunkt er hurtigst eller billigst for dem .
<P>
Denne overkapacitet kan desuden fre til skarpere konkurrence .
Det vil betyde , at arbejdstagere , isr inden for jernbanerne og havnene , er mindre sikre p at beholde deres job og deres indkomst .
De spilles dermed ud mod folk i andre sektorer , som heller ikke er sikre p et stabilt tilbud om arbejde .
Alle mulige liberaliseringsforslag kan f en negativ virkning p mennesker og deres milj .
Desvrre ser det ud til , at der frem til 2010 stadig ikke i tilstrkkelig grad trffes de mest ndvendige valg .
S vil vi i de nye medlemsstater se jernbaner blive erstattet af motorveje , en udvikling som ogs hr . Piecyk for lidt siden med rette advarede mod .
Det m ikke g den vej , og desvrre har vi for lidt garanti for det .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Alle ved , at der er tale om en enorm vkst inden for transport , og hr . Piecyk har i dag meddelt , hvilke elendige virkninger det alt sammen har .
Kort sammenfattet er det sociale virkninger og virkninger p miljet , sundheden og sikkerheden , og her spiller globalisering en rolle .
Kort sagt synes jeg , at problemet er godt beskrevet i hvidbogen .
Vi strber naturligvis bl.a. af miljgrunde , men ogs af en rkke andre grunde , i princippet efter adskillelse af konomisk vkst og transport og dermed forbundne problemer .
<P>
Jeg savner , hvad vi i Nederlandene kalder transportforebyggelse eller transportbegrnsning , og jeg tilslutter mig her hr . Piecyk , som talte om at undg trafik .
Det er hos os absolut en eksisterende politik , og jeg vil gerne have , at denne tages alvorligt p europisk plan .
Det er en sektormssig holdning .
Alle kan forestille sig , hvad der sker , nr man beslutter at producere mere regionalt , f.eks. i landbrugssektoren .
S behver man ikke transportere kd eller dyr .
<P>
En anden mulighed er naturligvis at gribe det an med ny teknologi .
Man kan i den forbindelse tnke p alle mulige ting , f.eks. biler med ringe emissioner og lavt energiforbrug . Nr det glder omlgning til andre transportformer , hrte jeg for lidt siden fru Peijs hvde , at jernbanen ikke skal have dette incitament af EU .
Det er jeg fuldstndig uenig i .
Jeg tror , at det er ndvendigt , men jeg tror ogs , at det er absolut ndvendigt , at der tages alvorligt fat p jernbanens emissionsproblemer i forhold til de andre transportformers emissionsproblemer .
<P>
Det sidste punkt er prisstningen .
Nr vi ser p diskussionerne om prisstning indtil nu , synes jeg , det er skuffende , efter de fire r , jeg har vret her i Parlamentet , efter at en gruppe p hjt plan har arbejdet p dette emne , og efter at vi har udarbejdet Costa-betnkningen , at vi stadig ikke har gjort fremskridt p dette plan .
Jeg m sige , at jeg ser mere i de praktiske mder at gribe det an p som f.eks. i Schweiz end i de teoretiske betragtninger over det .
Og endelig sttter jeg holdningen omkring udvidelsesproblemerne og tilskyndelsen til ikke at beg de samme fejl , som tidligere er omtalt .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Et nglebegreb i EU ' s transportpolitik er bredygtighed .
Herunder er miljet efter vores opfattelse det vigtigste aspekt .
Det glder os , at Kyoto-mlstningerne str centralt i beslutningsforslaget .
Den nrmere udformning viser sig at vre vanskeligere .
Spndingerne mellem voksende transportstrmme og miljbelastninger kan kun ophves med rigoristiske foranstaltninger .
Det er et sprgsml , om EU vil og kan trffe foranstaltninger , som har indflydelse p omlgningen til andre transportformer .
Ogs her hrer vi pstande om , at dette er unsket .
Brugerne - markedet - br jo vlge , hvilke former de i sidste ende vil benytte . Der er ingen , der kan og vil afvise , at dette har frt til betydelige bivirkninger .
Derfor er en korrektion af denne bevgelse legitimeret , og derfor kan vi tilslutte os initiativer som bestrbelser efter en omlgning til andre transportformer , internalisering af de eksterne udgifter , formindskelse af de eksterne virkninger og reduktion og forebyggelse af transport .
<P>
Lad os ved disse foranstaltninger ikke tabe realiteten og forholdene p markedet af syne .
Ikke alle ideelle forhold vil vise sig at vre opnelige .
Det glder i hvert fald for tiltrdelseslandene , hvor transportpolitikken bevger sig i en unsket retning .
Selv om de skal udvikle deres egen infrastrukturpolitik , skal der fra EU ' s side vre et strkt incitament til at give bredygtige transportformer ( vandveje , jernbaner , rrledninger ) en rlig chance for at undg den prekre situation , som EU befinder sig i nu .
<P>
Endelig er der EU ' s regionale udvikling og eventuelle fysiske planlgningspolitik .
Det overrasker mig , at mange kolleger - som er tilhngere af det frie marked - netop her gr ind for en patroniserende politik .
Efter vores opfattelse har visse fysiske planlgningssituationers succes for det meste en historisk eller geografisk oprindelse .
Forsg p at efterligne en sdan succes ved hjlp af kraftige kapitalindsprjtninger er kostbare og vil ikke kunne ophve forskellene .
En europisk fysisk planlgningspolitik forekommer os derfor ikke fornuftig .
Der ligger et omfangsrigt beslutningsforslag foran os .
Med strke og mindre strke punkter .
Jeg anbefaler derfor , at mine kolleger er opmrksomme p vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , hele fremgangsmden i hvidbogen om den europiske transportpolitik er inkonsekvent , selv om vi anerkender ordfrerens gode indsats .
Den skaber grundlag for en mere kritisk betnkning p et senere tidspunkt .
Vi m glde os over Kommissionens engagement i ansvarsdeling inden for transportpolitikken samt dens opmrksomhed over for princippet om inddragelse af lokale og regionale myndigheder , fagforeninger , relevante sammenslutninger og transportbrugere i denne politiske beslutningsproces .
<P>
Vi m ogs vise ordfreren anerkendelse , fordi han i forbindelse med en oversigt over de samlede konomiske , sociale og miljmssige virkninger opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksis for en reduktion af transporten gennem indfrelse af nye produktionsprocesser , der vil mindske transportbehovet .
Men det er selvmodsigende samtidig at foresl en liberalisering og en bning af markederne inden for jernbanesektoren og fuldstndig afskaffe offentlige tjenester .
<P>
Desuden kan vi ikke acceptere Deres synspunkt om , at omkostningerne ved transportinfrastrukturer af helt indlysende sikkerhedsmssige rsager fortsat skal dkkes af den offentlige sektor , mens de konomiske gevinster overlades til private virksomheder .
<P>
Transport er af central betydning for den konomiske bredygtighed og indre balance i ethvert samfund , uanset om det drejer sig om EU som helhed eller et lille land som mit eget .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p sprgsmlet om hurtigtogsforbindelsen mellem Paris og Madrid gennem den vesteuropiske korridor med knudepunktet i Baskerlandet .
I stedet for at modernisere jernbanenettet i overensstemmelse med baskernes klare nsker har man prioriteret hjhastighedsforbindelsen og fremmer den miljfjendske holdning , der allerede er tydelig inden for motorvejspolitikken , uanset de eksterne omkostninger ved denne transportform .
<P>
Denne selvmodsigende metode gr det muligt at se bort fra det princip , som Kommissionen lgger s stor vgt p , vedrrende flsomme regioner i det meget flsomme omrde af Pyrenerne .
Som hr . Bouwman sagde , skal vi tage hensyn til det , der sker i Schweiz p transportomrdet .
<P>
Kan kommissren fortlle mig , hvornr Pyrenerne fr deres egen " Alpekonvention " ?
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker fru de Palacio tillykke med den foreliggende hvidbog om transport .
Det er et veludfrt stykke arbejde fra Kommissionens side , som giver os mulighed for at se helt frem til 2010 .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke ordfreren , hr . Izquierdo Collado , for hans betnkning .
Jeg tror , at alle de politiske grupper mere eller mindre vil stemme p samme mde p en rkke punkter , som er vitale for fremtiden for transport i EU .
<P>
For mig personligt er vores retningslinjer for den umiddelbare udvikling af transporten i Europa at frdiggre det indre marked , fremme konkurrencen , isr ved at liberalisere transporten p de omrder , der endnu ikke er liberaliseret , sikre at alle former for transport er sikre , og prioritere miljbeskyttelsen hjt .
<P>
Jeg vil gerne uddybe disse principper med et par kommentarer om nogle af de enkelte emner .
Frst og fremmest m debatten om de transeuropiske net p et eller andet tidspunkt holde op med at vre en debat og blive udmntet i handling , det vil sige , at de transeuropiske net skal fremmes i praksis , og det vil krve dels politisk vilje fra medlemsstaternes side , dels national finansiering og EU-finansiering .
Vi m derfor ge finansieringen p Fllesskabets budget specifikt til de transeuropiske net .
<P>
For det andet bliver vi ndt til at bne jernbanemarkedet .
Rdet m presse den anden jernbanepakke igennem s hurtigt som muligt p basis af Parlamentets forslag , s EU har noget at fremvise inden for jernbanesektoren .
<P>
For det tredje m vi styrke nrskibstrafikken .
Dette er vitalt , isr i visse dele af EU , og det medvirker naturligvis til at beskytte miljet .
<P>
For det fjerde skal vores debat omfatte den srlige rolle , som yderligt beliggende regioner i EU og regioner skal spille , hvis der skal vre en afbalanceret udvikling af transportnettene i EU .
<P>
For det femte er der sikkerheden p vejene .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater er delt i denne sag .
Personligt gr jeg ind for et agentur for vejsikkerhed , eftersom 40.000 mennesker bliver drbt p Europas veje hvert r , og jeg tror , vi bliver ndt til at gre noget p europisk niveau , med respekt for subsidiariteten .
<P>
Til slut to korte kommentarer til initiativerne til fremme af sikkerheden til ss og opkrvning af afgifter for brug af infrastruktur .
Vi skal se p dette emne , men vi skal vre meget forsigtige , for det er et flsomt emne , og selv om Kommissionen m komme med et udspil , m den tage omhyggeligt bestik af situationen , fr den stiller forslag .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke kommissren for den hvidbog , som hun har fremlagt .
Den er ingen radikal fornyelse , men den vil f vidtrkkende konsekvenser for transportpolitikken i fremtiden .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Izquierdo Collado , en spanier , som har arbejdet med denne hvidbog med en grundighed , som man normalt kun ville tillgge en tysker , og som har lagt megen energi i sin betnkning .
<P>
Som altid med sdanne kompromiser er der selvflgelig en rkke divergenser , som jeg gerne vil pege p . I punkt 9 hedder det , at der skal vre en vis omlgning til jernbane , men at det under ingen omstndigheder m pvirke landevejstransportens konkurrenceevne negativt .
Man m s derfor sige , at vi for jeblikket har en unfair konkurrencesituation , som der m rettes op p , netop fordi der ikke bliver taget hensyn til bestemte omkostninger forbundet med landevejstransport - srligt miljomkostninger .
<P>
Det drejer sig heller ikke om , som det str i punkt 10 , at gennemtvinge en omlgning .
Omlgningen vil alligevel kun berre visse omrder .
Vi har selvflgelig ogs brug for lastvognstransporten .
Men det drejer sig om , at den uudnyttede kapacitet p jernbanen br udnyttes bedre , nr vejene er overbelastede og miljomkostningerne ikke bliver medregnet .
Jeg kan allerede i dag sige , at selv Brennerpasset - som er s kontroversielt - har uudnyttet kapacitet , som kan benyttes , og at det ville bidrage til at forbedre miljet .
<P>
Til sidst vil jeg nvne sprgsmlet om tvrfinansiering .
Jeg finder det rigtigt i punkt 75 at henvise til , at det , som Kommissionen foreslr , er den rigtige vej .
Det handler heller ikke om vilkrlige subsidier , men om at kompensere for den eksisterende forskelsbehandling og om at styrke en transportform , som i de seneste rtier desvrre har lidt under , at man har prioriteret udbygningen af landevejstransporten hjest .
Det drejer sig derfor kun om at genoprette balancen , og det br siges her .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at jeg hber , at betnkningen , hvis den bliver vedtaget nu , vil vre en hjlp for Kommissionen med henblik p at gennemfre forslagene i hvidbogen .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Izquierdo Collado , for den velforberedte og grundige betnkning .
Ordfreren har indfrt vigtige forbedringer af Kommissionens forslag .
De vigtigste ml er at modvirke trafikpropper , at skabe centre , forbedre sikkerheden og fremme den bredygtige transport .
Disse ml er primrt rettet mod EU ' s centrale regioner .
<P>
Jeg vil gerne minde alle om transportbehovene i yderligt beliggende og fjerne distrikter og regioner og geografisk problematiske omrder .
Gode og levedygtige transportforbindelser er livsvigtige for disse omrder , som har en lav trafiktthed .
Disse behov ignoreres praktisk talt i Kommissionens hvidbog .
Der skal tages hjde for de srlige behov p tyndt befolkede er og i bjergomrder i enhver udvikling af en flles transportpolitik .
Gode transportforbindelser vil sikre , at hele EU ' s areal er omfattet af et fungerende indre marked , og at alle EU-ressourcerne anvendes .
<P>
Jeg vil gerne nvne en sidste detalje .
En hrd vinter har afslret en ny type sikkerhedsrisiko inden for stransporten .
Der sker et get antal forsendelser af olie i stersen fra Ruslands nye oliehavn .
Samtidig er risikoen for oliekatastrofer under usdvanlige isforhold om vinteren steget .
EU har ligesom IMO ingen aftaler om et olieskibs evne til at sejle i is .
Dette hul i sikkerhedskravene br lukkes hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hvidbogen om den europiske transportpolitik frem til 2010 giver klar sttte , hvilket jeg glder mig over , til en oprettelse af balancen mellem de forskellige transportformer til fordel for jernbanen og sfarten .
I hvidbogen defineres prioriteterne med henblik p denne afbalancering , nemlig en rimelig prisstning , bekmpelse af flaskehalse og miljforringelse og af brugernes rolle .
Men i lighed med de vrige direktiver om dette emne er det altid jagten p liberalisering i alle transportsektorer , der sttes i hjsdet , som om det var den eneste gyldige lsning .
<P>
Betnkningen af min kollega , hr . Collado , bidrager med en rkke forbedringer til sttte for respekten for miljet .
Den indeholder ogs forslag til harmonisering af afgifter p brndstoffer og en prisstruktur p transportomrdet .
Jeg synes , det er godt , at der vedrrende trafiksikkerheden anmodes om oprettelse af et agentur for sikkerhed p landevejen .
<P>
Da der siden direktivet om interoperabilitet mellem jernbanenettene har vret opmrksomhed om det vsentlige sprgsml om finansiering , deler jeg fuldt ud et andet af hr . Collados forslag , nemlig det forslag , der sigter mod oprettelse af en europisk transportfond til sikring af finansiering og trovrdighed i de foreslede politikker .
Derimod kan jeg ikke , og det forstr De , tilslutte mig ordfrerens sttte til den igangvrende liberalisering .
<P>
Vi har fet forelagt direktiver om jernbanen , om luftfarten og fr forelagt et direktiv om teknisk-nautiske tjenesteydelser i nste uge , der alle sigter mod at liberalisere disse sektorer .
Naturligvis skal anmodningen om en vurdering , som Kommissionen skal udarbejde vedrrende virkningerne af disse liberaliseringer , stttes , hvilket hr .
Collado ogs gr . Men jeg mener , at de offentlige tjenester ogs skal styrkes ved at modernisere dem .
Jeg er overbevist om , at de offentlige tjenester eller forsyningspligtydelser skal vre centrale elementer i EU ' s transportpolitik og skal indfres uden ndringer i de kommende traktater .
<P>
Jeg mener , at det virkelig er ndvendigt at gennemfre en oprettelse af balancen i transportsektoren til fordel for jernbanen , men det er alligevel ndvendigt med strre fremskridt vedrrende sprgsmlet om konkurrenceforvridning , som stadig er vsentligt , og der skal med strre beslutsomhed i srdeleshed krves en nedsttelse af arbejdstiden for langturschauffrer , hvilket ogs vil give en strre sikkerhed .
<P>
Min gruppe mener for vrigt , at betnkningen br indeholde mange flere sociale sprgsml .
En rkke ndringsforslag , som min gruppe har stillet , drejer sig om det centrale sprgsml vedrrende en harmonisering af de hjeste sociale bestemmelser for alle transportformer .
<P>
Transport er naturligvis ogs sfart , og i en tid , hvor vi stadig er berrt af katastrofen med Prestige , vil jeg gre mine kolleger opmrksom p et ndringsforslag fra min gruppe , som opfordrer Kommissionen til at stille et lovgivningsforslag , der forpligter alle forurenerne - olieselskaber , klassifikationsselskaber , redere og befragtere - til at betale samtlige skadesomkostninger i forbindelse med de katastrofer , de er involveret i .
Jeg minder ligeledes om , at Europa-Parlamentet har anmodet om forbud mod sejlads under bekvemmelighedsflag , og jeg nsker , at Kommissionen hurtigst muligt trffer foranstaltninger i den forbindelse .
<P>
Af alle disse grunde kan De nok forst , at min gruppe afventer eventuelle fremskridt i forbindelse med vedtagelsen af ndringsforslagene , inden vi tager endelig stilling til betnkningen .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke ordfreren , hr . Izquierdo , og nske ham tillykke med hans fremragende arbejde .
For det andet vil jeg gerne sige undskyld til kommissren , for dette er frste gang i denne valgperiode , at dette medlem vil henvise udtrykkeligt til hendes region , Andalusien .
<P>
Andalusien er , som De ved , et af de mest vidtstrakte omrder i EU , med nsten 8 millioner indbyggere , og i 2002 modtog det 21 millioner gster , som skabte 13.200 millioner euro .
Som De ved , er det et af EU ' s ml 1-omrder , med et af de laveste indkomstniveauer , men det overlever takket vre landbrug og turisme .
<P>
Betnkningen omtaler den store effekt , som transporten har p den europiske turisme , og behovet for at skabe nord-sydgende korridorer for at lette frihandelsomrdet mellem Europa og Middelhavsomrdet og udviklingen af de fjerntliggende regioner .
Men hvad mener De , mine damer og herrer , om den kendsgerning , at Algeciras , som er EU ' s strste containerhavn i Middelhavet , kun har n jernbaneforbindelse til baglandet , som flger en rute , der er over et rhundrede gammel , og hvor gennemsnitshastigheden er 17 km i timen ?
Vidste De , at den eneste middelhavskyststrkning i hele EU , som ikke har en motorvej , er strkningen mellem provinserne Malaga og Almeria ?
Mellem dem ligger provinsen Granada , som har den laveste indkomst i Spanien og i Europa .
Hvis infrastrukturen ikke nr derhen , hvordan skal vi s udvikle ?
Dette er eksempler p manglen p infrastruktur i de perifere regioner i EU .
<P>
S lnge EU ' s politikker tillader disse flaskehalse , er der ikke meget , vi kan gre for at skabe sammenhngende transport og intermodalitet ud fra sociale og miljmssige aspekter .
<P>
Det glder mig , at denne betnkning ikke har glemt brugerne af tohjulede kretjer , som er ekstremt vigtige for den personlige transport og dens bredygtighed i byer , som takket vre dem er mere humane steder at opholde sig .
Vi skal fortstte med at arbejde for at hjne sikkerhedsstandarderne inden for transport og infrastrukturer , idet vi udpeger de sorte pletter og beskytter dem .
Mine damer og herrer , lad os investere mere i sikkerhed , om ikke andet s for pengenes skyld .
Et ddsfald koster os 1 million euro , og vi har 40.000 ddsfald om ret p vejene .
<P>
Betnkningen nvner ikke ikke-transport .
Vi m arbejde p et innovativt aspekt , nemlig fodgngerne i byerne .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , indledningsvis vil jeg gerne takke nstformanden oprigtigt for hvidbogen , som hun og hendes kolleger har skrevet .
Jeg mener , at det er en god tilgang til europisk transportpolitik , der bliver slet til lyd for i hvidbogen , nemlig at arbejde p udbudssiden for at opn ligevgt mellem transportformerne i 2010 .
<P>
Fru kommissr , jeg vil gerne bede Dem gre alt , hvad De kan , for at tilskynde det grske formandskab til at stte den anden jernbanepakke p Rdets dagsorden , og for at f vedtaget en flles holdning , for jernbanepolitikken er et af kerneelementerne i Deres hvidbog , og hvis vi ikke gr fremskridt her , kan vi glemme hele iden om at f mere fragt og flere passagerer tilbage til jernbanen , som De nvner i hvidbogen .
Det kan man med rette frygte , hvis de store lande gr sammen og ganske enkelt siger : Vi nsker ikke at bne markederne , vi nsker ikke at modernisere jernbanestrukturerne .
<P>
Jeg hber , at De vil fortlle os , hvor sandsynligt det efter Deres mening er , at vi vil f vedtaget den anden jernbanepakke i indevrende valgperiode .
For hvis vi ikke formr det i denne periode , s er sprgsmlet , om vi gr det i 2005 , 2006 eller 2007 . Hvis vi ikke nr det , vil det underminere hele mlstningen med Deres hvidbog , nemlig at opn ligevgt mellem transportformerne i 2010 .
<P>
Jeg vender mig nu mod vores glimrende ordfrer for at sige , at mine venner og jeg i hvert fald m afvise to punkter , nemlig for det frste punkt 66 om oprettelsen af et agentur for trafiksikkerhed .
Hr . Izquierdo Collado , fru kommissr de Palacio har i sin hvidbog med rette redegjort for , at vi ikke nsker lovgivning inden for trafiksikkerhed inden for de nste fem r .
Vi vil benytte bedste praksis og se , hvordan vi kan snke antallet af trafikdrbte og opn strre trafiksikkerhed p det grundlag .
Hvis der ikke findes en europisk lovgivning , hvad skal vi s bruge et nyt agentur for trafiksikkerhed til ?
Jeg vil foresl , at vi br sikre , at det maritime agentur , agenturet for luftfartssikkerhed og jernbaneagenturet gr deres arbejde ordentligt .
Men lad os ikke f et agentur til !
<P>
Jeg m sige til ordfreren , at jeg heller ikke kan sttte punkt 79 , hvori der bliver slet til lyd for oprettelsen af en ny transportfond .
Jeg siger til de foregende talere : Det er Deres region og Deres medlemsstat , som skal forbedre den offentlige lokaltrafik i Deres byer .
Vi kan ikke bruge EU-midler p opgaver , som hrer ind under medlemsstaternes kompetenceomrde .
Vi har brug for de midler , som vi har , til de transeuropiske net .
Og som det er nu , har vi for f ressourcer her .
Hvis De ser p , hvad vi har opnet med Essen-projekterne , som vi vedtog i fllesskab i 1996 , vil De konstatere , at ikke engang alle 14 projekter er blevet gennemfrt , og vi har ikke penge nok til dem .
<P>
Vi har allerede Samhrighedsfonden , Regionalfonden , Ispa-fonden .
Mine damer og herrer , lad os ikke f endnu en europisk transportfond !
Vi m fremme de transeuropiske net og overlade resten til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , efter nsten halvandet rs debat om hvidbogen og dermed om vores transportpolitiske strategi har vi nu en betnkning , som der i det store og hele kan skabes flertal bag .
Tak til ordfreren for at have skabt konsensus , hvilket altid er en vanskelig opgave .
<P>
Hvidbogen selv fortjener bestemt betegnelsen strategisk , fordi den har en optimering af den europiske transport som helhed for je , og fordi den underbygger sin mlstning med at opn en afbalanceret fordeling af transportbehovet p transportformerne med omkring 60 konkrete individuelle tiltag .
Njagtigt lige s mange - nemlig 60 - konkrete lovforslag samler stadigvk stv i Rdet .
Det er den transportpolitiske virkelighed , og det er efter min mening en skandale .
Rent matematisk er vi praktisk talt tilbage i 1992 , ved starten af gennemfrelsen af den sidste hvidbog .
<P>
Jeg vil gerne understrege to ting i dag .
For det frste er det bydende ndvendigt med et kompromis vedrrende Galileo .
Der er fare for , at hrdknuden stter sprgsmlstegn ved et af vores flagskibe inden for de transport- og industripolitiske projekter .
Det er jo absurd , at ingen medlemslande ville betale i starten , og nu skndes de om , om der ikke br betales mere .
<P>
Vi havde tre rs udviklingsforspring i forhold til det amerikanske GPS3-system .
Vi har spildt et r , amerikanerne indhenter endnu et r med store investeringer , og hvis vi ikke skynder os , stter vi succesen ved projektet over styr , som vi nsker os s brndende .
<P>
For det andet er der stor bevgelse p den europiske himmel , og det afspejler sig ogs i vores lovgivning .
Efter at projektet med et flles luftrum er blevet sendt ud i det rigtige kredslb , tilskynder vi Kommissionen til at fuldfre sin open skies-strategi , ogs selv om den mtte stride mod nationale interesser , for vi har brug for et flleseuropisk luftrum .
<P>
Et sidste afsluttende punkt : Vi burde egentlig ikke have transportpolitiske debatter hvert tiende r , men lbende , ogs her i plenarforsamlingen og , som det er tilfldet i dag , p et fornuftigt tidspunkt p dagen .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , hvidbogen har sat gang i en stimulerende debat , som har givet os en strategisk indfaldsvinkel , der gr det muligt for os at fokusere p mlstningen om at skabe de betingelser for varers og personers bevgelighed , som er ndvendige for at opn en reel integration af det udvidede Europa og strbe efter territorial samhrighed , idet vi dog skal undg ethvert spild af jord og begrnse de unskede virkninger p miljet , sikkerheden og den offentlige sundhed .
Det er en yderst ambitis mlstning , og der er tilsyneladende god tid til 2010 , men i betragtning af tidsrammerne for de ndvendige strukturelle og infrastruktuelle ndringer m man sige , at vi allerede er strkt forsinkede .
Ud fra dette synspunkt er det bekymrende , at Rdet ( transport ) ikke er net srlig langt med det strategiske sprgsml - og heller ikke med andre sprgsml - mens vi kun kan glde os over Kommissionens aktive indsats p alle disse omrder .
Det er i den retning og med dette forml , at vi efter min mening ogs br blive ved med at undersge det , der tilsyneladende stadig er teoretiske og ufrdige koncepter ssom frakobling eller forsget p at mindske transportens indvirkning p udviklingen , som der s afgjort ikke er nogen , der nsker at begrnse , eftersom det indebrer en afprvning af sidelbende politikker for den fysiske planlgning og optimeringen af den eksisterende infrastruktur ved at anvende ny teknologi .
<P>
Det er desuden lige s vigtigt , at man er med til at skabe ligevgt i valget af transportform ved at internationalisere de eksterne omkostninger og ogs udnytte forskellene i de interne tariffer og omkostninger til at koordinere nogle mere kompatible transportformer .
<P>
Det er vanskelige og presserende emner , som vi risikerer at kre fast i , men de er ogs af afgrende betydning for de sprgsml , som vi tager op nu .
Jeg hber , at vi som lovet snart fr en meddelelse fra Kommissionen om metoderne for de eksterne omkostningers opkrvning , s vi ogs kan srge for en mere ligelig fordeling af transportomkostningerne end den nuvrende og erstatte de generelle tariffer , som vi betaler i jeblikket , med specifikke og hensigtsmssige tariffer .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , sprgsmlet om de europiske transportformer , som vi diskuterer i anledning af behandlingen af en hvidbog med den flotte titel " ... transportpolitik frem til 2010 - De svre valg " og betnkningen af vores kollega , hr .
Collado , om hvidbogen , er for mig en fuldstndig illustration af den klft eller mske canyon , der findes i Europa svel p dette omrde som p mange andre omrder , mellem behovene og virkeligheden , de fastsatte mlstninger og midlerne til at n dem . Og alt dette skyldes , at en overordnet id om markederne , der stammer fra en hvidbog fra 1992 med udgangspunkt i direktiver om konkurrence og liberalisering , har medfrt , at sikkerheden , miljet , det sociale aspekt og egnsplanlgningen ignoreres .
<P>
Den absurde overbevisning om liberalismens storhed eller perfektionisme har skabt en snversynethed vedrrende fremtiden , har forringet vrdien af de offentlige tiltag og de offentlige tjenester , har givet skylden til dem , der tror p ndvendigheden af offentlige investeringer p lang sigt , og har sektoropdelt finansieringen og dermed ikke medtaget forsyningspligten og svel de positive som negative virkninger af de beslutninger , der trffes p kort sigt .
Ordfreren har taget meget kraftig afstand fra dette , og det takker jeg ham for .
Og jeg sttter ham naturligvis , nr han siger , at transport er en strategisk sektor til egnsudvikling og for den konomiske og sociale samhrighed , og nr han taler om de alvorlige konsekvenser for miljet .
Han angiver , at den bredygtige udvikling skal vre grundlaget i den europiske transportpolitik , og det er jeg enig med ham i .
Han anmoder om en overordnet forvaltning af transportsektoren , og det er jeg enig med ham i .
Jeg er naturligvis ogs enig med ham i hans bekymring for sikkerheden og de sociale krav .
Jeg sttter alts mange af ordfrerens anmodninger , men jeg er meget bange for , at det ndvendige elektrochok under afstemningen ikke er tilstrkkeligt til at opn en grundlggende ndring af politikken p omrdet .
<P>
Ordfreren taler om ndvendigheden af en bedre afbalancering mellem transportformerne , og det er godt , men det er ikke tilstrkkeligt , faktisk langtfra .
Det er snarere ndvendigt , hvilket jeg anmodede om under forhandlingerne om det sjette rammeprogram for forskning og udvikling , med forskning p omrdet .
Det er ndvendigt , at de offentlige investeringer meget hurtigt styres i en anden retning , og derfor er der brug for statsln , endda meget store statsln .
2010 er om syv r , og det er meget tt p .
Europa skal , hvis det ikke vil begrnse sig til en liste over fromme nsker , allerede fra nuvrende tidspunkt i 2003 styre alle investeringer og alle valg i denne forbindelse i en anden retning ved at tildele sig selv nye midler , bde lovgivningsmssige og finansielle , der kan st ml med det , der str p spil .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg er glad for , at vi faktisk er kommet s langt , og det endda p min fdselsdag . Det er sandelig en perfekt timing af Parlamentet .
Vi er imidlertid allerede i 2003 , og i morgen godkender vi omsider vores kollega Izquierdo Collados betnkning om hvidbogen om transportpolitikken .
Bedre sent end aldrig .
Hvidbogen indeholder planer frem til 2010 .
Den periode , hvor hele pakken med foranstaltninger skal udformes nrmere , er nu presset sammen til syv r .
Jeg nsker derfor Kommissionen held og lykke med gennemfrelsen af alt dette .
Nglen til temmelig mange mlstninger , som Kommissionen opstiller for sig selv , er en rimelig pris p transportformer og infrastrukturer .
Det er derfor p hje tid , at Kommissionen omsider forelgger prisstningsdirektivet .
Kommissionen har lnge talt om det , og der er et stigende krav om det , ikke blot her i denne sal fra mennesker , som bekymrer sig om milj og trafiksikkerhed , men ogs i medlemsstaterne , som vil have , at de virkelige forurenere betaler .
<P>
En diskussion , som er nrt forbundet med dette , er kravet om en brndstofafgift .
Kommissionen m foretage sig noget p dette omrde .
Det kan ikke vre rigtigt , at transeuropiske jernbaner p den ene side subsidieres , og at man p den anden side bner dren for flyvninger fra Bruxelles til London til den pris , et brd koster .
Hvidbogen gr det muligt at give et kraftigt svar p den slags sprgsml .
Det er nu op til Kommissionen at arbejde hurtigere p de forslag , som m flge efter denne hvidbog .
<P>
Jeg vil til sidst gentage , hvad jeg sagde i min jomfrutale for nogle mneder siden , nemlig at de mest miljvenlige kilometer er de kilometer , der ikke kres , og denne hvidbog giver ingen lsning p at undg transport .
Det er en forpasset lejlighed .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden.">
Tillykke med fdselsdagen , hr .
Dhaene . Jeg hber , at De fr en god aften , nr De skal fejre dagen sammen med Deres venner .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans omfattende arbejde , hvilket dog ikke skal afholde mig fra at komme med en personlig kommentar .
Jeg er rligt talt ikke srlig overbevist om , at det er en fordel for vores parlamentariske arbejde , at vi i over halvandet r har tvunget Parlamentet til at arbejde med et dokument , der ganske vist er s omfattende som hvidbogen , og som bl.a. indeholder over 400 ndringsforslag . Det skyldes ogs , at resultatet s er denne forhandling , der i sagens natur er meget kort og kompakt , og hvor det er vanskeligt at tage et sdant sprgsml op .
Mske ville det vre bedre at finde en ny metode til behandlingen af disse vigtige hvidbogskapitler og at g frem afsnit for afsnit .
Det foreslr jeg netop , fordi det er yderst vanskeligt at finde ud af , hvad man skal sige om et s omfattende emne p to minutter .
Derfor vil jeg ikke koncentrere mig om det , jeg er uenig i - og det er strstedelen af hvidbogen - men om det , som man efter min mening stadig ikke har kastet tilstrkkeligt lys over , fru kommissr , nemlig de transeuropiske net .
<P>
Som hr . Jarzembowski s rigtigt sagde , skal vi , hvis vi nsker en koncentreret EU-indsats ogs p det konomiske omrde , kigge i den retning , nemlig i retning af de projekter , der virkelig har europisk betydning .
Jeg kan dog ikke lade vre med at bemrke , at man lgger for lidt vgt p disse projekter i hvidbogen , og at man ikke kommer ind p dem i tilstrkkelig grad .
Vi har opdateret en liste over de projekter , hvor der allerede er opstet problemer og forsinkelser , og som man ikke nr videre med . I stedet for at forsge at finde ud af , hvorfor man ikke nr videre med dem , og at finde en mde at stte skub i dem p , s de hurtigere bliver gennemfrt , har vi gjort denne liste lngere og bl.a. tilfjet nogle meget krvende og kostbare projekter .
Deres forslag om at erklre , at nogle af disse projekter er af europisk interesse , var glimrende , men det er et forslag , som aldrig er blevet gennemfrt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , fru kommissr , at der er et generelt behov for at fokusere mere p de grundlggende mlstninger , ikke mindst nr det glder sprgsml om EU ' s infrastruktur . Vi skal opfordre medlemsstaterne til at arbejde i den retning , men ogs udvalgets indsats og ressourcer skal s vidt muligt vre rettet mod dette sprgsml .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Hr. formand , vi skal satse p et transportsystem i Europa , som stiller hje krav til milj og sikkerhed .
Jeg vil derfor takke Kommissionen og ordfreren for det arbejde , de har udfrt i forbindelse med hvidbogen .
Vi ppeger nu endnu tydeligere , hvad vi vil opn , nr det glder milj og sikkerhed .
Jeg vurderer , at vi nu kan tage afst i dette arbejde .
<P>
Jeg glder mig ogs over og sttter fuldt ud forslaget om at overfre transport ad vej til transport ad jernbane og sfart .
Det er vigtigt .
Vi skal dog huske p , at vejnettet har meget stor betydning i visse dele af Unionen bl.a. i de tyndtbefolkede og perifere omrder .
Derfor skal de forskellige transportlovgivninger supplere hinanden .
Det er en stor udfordring at skabe et transportsystem i EU , eftersom Europa ikke er et homogent geografisk omrde .
Vi m derfor tage hensyn til forskellige vilkr , og det er meget vigtigt med transeuropiske net .
Det er vigtigt at oprette TEN-korridorer .
Hvis vi satser p st-vest TEN-korridorer , kan vi aflaste de centrale dele med meget hj trafikintensitet .
En satsning p de transeuropiske net giver fordele .
<P>
Det er meget tydeligt lykkes for ordfreren at lgge vgt p betydningen af de perifere regioner og regionerne med lange afstande .
Hensynet til disse er yderligere blevet forstrket i betnkningen .
Jeg har endnu nogle kommentarer .
Jeg er enig i , at vi har store investeringsbehov , og at vi skal anvende det transeuropiske net .
Vedrrende punkt 79 kan jeg acceptere forslaget om , at Kommissionen skal undersge udviklingen af nye metoder til finansiering af strre infrastrukturprojekter .
<P>
Forslaget om oprettelse af et agentur for trafiksikkerhed tolker jeg , som om en sdan myndighed skal vre med og vre det gode eksempel , se en sag fra alle sider og fremme samarbejdet p forskellige niveauer .
Vi skal forbedre trafiksikkerheden i Unionen .
Nu venter vi p Kommissionens tredje trafiksikkerhedsprogram , og det har vi gjort lnge .
Jeg hber , at det snart kommer .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr . Izquierdo Collado har helt ret , nr han minder om , at transportpolitikken skal bidrage til en afbalanceret udvikling og til konomisk og social samhrighed .
Nr man overvejer og udstikker en transportpolitik , skal det tages i betragtning , at der er tale om en strategisk vigtig sektor og en offentlig service , som skal tjene grundlggende ml .
Lige s vigtigt er det , at der tages hjde for folks ret til mobilitet , som er sikker , overkommelig i pris og af hj kvalitet .
Nr vi prioriterer transportmidler , som er i samklang med miljet , garanterer det ogs vores aftale , selv om vi straks m ppege modsigelsen mellem denne principielle udtalelse og den mde , som betnkningen favoriserer vejene p .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg gerne sige , at p nogle fundamentale punkter bevger vi os langt vk fra Kommissionens hvidbog og ogs fra Collado-betnknigen , fordi betnkningen ikke tager tilstrkkelig afstand fra hvidbogen p disse punkter .
Isr er vi uenige i og afviser det spring fremad , som den konstante sttte til liberaliseringen udgr , til bning af markederne i transportsektoren , som om det var et universalmiddel , som kunne lse alle de vanskelige situationer , der er bygget op gennem rene , og som har frt til , at offentlig transport underordnes privat transport , og frt til degraderingen af denne service .
<P>
Der er endnu ikke udfrt nogen undersgelser , som dokumenterer , og ingen har endnu vret i stand til at bevise , at man kan lse sektorens problemer ved at bne transporten for konkurrence .
Tvrtimod , de steder , hvor der har fundet en liberalisering sted , har resultaterne bevist , at njagtig det modsatte er tilfldet .
Det er grunden til , at vi har disse jernbane- og flyulykker , som grundlggende skyldes manglende investeringer i udstyr og sikkerhed eller afskedigelser og forringelse af de ansattes sociale vilkr .
<P>
Desuden sker der det , at iden om , at eksistensen af flere operatrer p disse linjer eller ruter frer til en situation med tilsyneladende benhed , systematisk ender med at skabe virkelige monopoler .
Den aktuelle diskussion om lufttransportsektoren kaster lys over denne sag .
Endelig synes jeg ikke , det er acceptabelt , med henblik p at sikre sikker transport af hj kvalitet , at staterne kun har infrastrukturer , som de m investere dyrt i , og at de samme stater - med penge fra de offentlige kasser - fortstter med at subsidiere virksomheder , som vil tilbyde tjenester , og at disse i sidste ende hster profitten ved at drive disse tjenester .
Det er helt sikkert en profitabel forretning for disse virksomheder .
Det glder imidlertid ikke for offentlige operatrer .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke min kollega fru Peijs for hendes meget store indsats for at n frem til passende kompromiser om en s kontroversiel og vanskelig betnkning .
Trods dette har vi desvrre ikke skiftet mening .
Betnkningen blev fremstillet som forslag og et handlingsprogram p transportomrdet frem til 2010 , men det er min faste overbevisning , at den ikke indeholder meget mere end drligt underbyggede og halvfrdige tanker .
<P>
Det br ikke overraske nogen , at de fleste af de foreslede ider ikke kan overvejes serist , fordi Kommissionens oprindelige forslag var s tilbageskuende .
Ikke blot fokuserer man i dokumentet nsten udelukkende p jernbaner p bekostning af alle andre transportformer , men man gr heller intet for at lette den vanskelige situation , som luftfartsindustrien desvrre har befundet sig i , isr siden den 11. september .
<P>
Igen dukker den ldgamle tanke om skat p flybrndstof op , en anden mde at liste den ind ad bagdren p .
Konkurrencen synes ogs at blive efterladt i vejkanten gennem dette forslag .
Enten ignorerer man den bevidst , eller ogs har Kommissionens jernbaneentusiaster simpelthen glemt den i spndingen .
Forbrugeren har ret til at vlge sin transportform , s en forbedring af alle transportformer i stedet for den ensidige fokusering p jernbanerne ville mske have givet transportindustrien mulighed for at konkurrere p lige vilkr .
<P>
Det er klart , at nogle af de mest kontroversielle punkter i dokumentet vedrrer subsidiaritetsaspektet .
Det er klart , at et europisk trafiksikkerhedsagentur vil vre totalt spild af skatteydernes penge og endnu et undvendigt lag af bureaukrati .
Desuden modstter vi os oprettelsen af en europisk transportfond , da det stinker langt vk af velerhvervede interesser .
Et andet punkt vedrrende beskatning og afgifter p infrastruktur vil blive taget op af min kollega hr . Bradbourn .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at forslaget er udtryk for en forspildt mulighed fra Kommissionens side for at fremkomme med vidtgende , innovative tanker , som de fleste af os kunne have stttet .
Kort fortalt er det et reaktionrt , drligt gennemtnkt forslag , som vi vil stemme imod .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg mener , at der findes en rkke omrder , som EU skal beskftige sig med .
Sknt det ikke har nogen forbindelse til hvidbogen , er uddannelse et af dem , for ydelse afhnger af viden , og jeg vil ogs nvne forskning , for en del af vores vkst afhnger af innovation , og jeg nvner transportomrdet , for det bredygtige aspekt i vores udvikling afhnger af kvaliteten p dette omrde .
<P>
Derfor er der brug for midler .
Der er brug for penge .
Iden med en europisk fond er derfor ikke drlig .
Jeg kan stadig huske det , som Jacques Delors sagde , nemlig at vi har brug for et stort europisk ln til store projekter .
Det ser ud til , at det i dag er get af mode .
Det er en smule gammeldags , men konomi er ikke en videnskab .
Nogle gange vender de gamle ider tilbage , og selv om Keynes ' tanker er mindre populre i dag , er det ikke ensbetydende med , at tankerne er drlige .
Jeg vil ud over dette konomiske aspekt gre Dem opmrksom p tre andre aspekter .
<P>
For det frste er Europa ved at udvide sig mod st , og vores omrde er derfor ved at komme i ubalance .
Jeg mener , at Kommissionen br holde nje je med alle de yderste dele af Europa , der har en kompliceret geografisk placering , det vre sig er , bjerge og halver , og at der skal vre opmrksomhed p , at udvidelsen ikke frer Europa for langt mod st .
Jeg taler i den forbindelse varmt for Atlanterhavskysten i Vesteuropa , men jeg er sikker p , at De er opmrksom p det .
<P>
For det andet har Europa mange havne , mange kyststrkninger og mange strande .
Derfor skal alle sejl sttes til - og det er ikke et ordspil - p omrdet for kystfart .
Der kunne sandsynligvis gres meget mere .
Det forudstter , at vi i forbindelse med sfartssikkerhed fortstter i den retning , De har angivet , som jeg tror er den rigtige .
<P>
Endelig for det tredje er der vores regioner .
Vedrrende transport skal der ske fremskridt i vores regioner .
Regionalpolitikken indeholder mske trepartsaftaler fremover , og ud fra det synspunkt er transport et godt omrder , der forbinder vores lande , regioner og Europa .
Jeg mener , at Kommissionen gennem denne hvidbog og denne opgave har en god anledning til at knytte alle disse forbindelser .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , mine damer og herrer , bde hvidbogen og hr . Izquierdo Collados betnkning viser med al tydelighed , at der stadigvk er en hel del , der skal gres inden for transportsektoren .
Alligevel vil det vre p sin plads at psknne den nuvrende transportkommissrs arbejde .
Hun har p kort tid sat en del ting i bevgelse .
Vi kan med fortrstning forvente , at de fortstter med at bevge sig godt og hurtigt .
<P>
Ordfreren sagde p et tidligere tidspunkt , at EU ' s transportpolitik stadigvk har en mangel i n henseende : Han mente , at vi havde tabt slaget om bredygtigheden .
Jeg vil gerne tage dette sprgsml op og referere til et srligt transportpolitisk aspekt .
Gebyrer og finansieringsinstrumenter bliver med rette bragt specifikt p bane i punkt 75 og flgende i hr . Izquierdo Collados betnkning .
Ogs inden for transport gr hovedsprgsmlet altid p , hvad transportydelsen koster .
Derfor skal de sande omkostninger for brugerne og omkostningsfordelene ved de enkelte transportformer sammenlignes ordentligt og detaljeret .
<P>
I eftermiddags debatterede vi det strigske transitsystem .
Lad mig gentage og understrege det , som vi allerede har hrt tidligere : S lnge det er billigere at kre gennem Alperne og andre flsomme omrder med lastvogn , s vil selv det bedste alternative infrastrukturtilbud ikke vre nogen nytte til .
Selv en tunnel under strig ville ikke hjlpe , hvis det var billigere at kre igennem landet ovenover .
<P>
Jeg anmoder derfor om serise forslag om transport i srligt flsomme omrder , og det s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , m jeg allerfrst have lov at re en person med forbindelse til transportverdenen , den lokale politileder , som for nylig blev myrdet af terrorgruppen ETA .
<P>
Dernst , idet jeg vender mig til betnkningen , vil jeg gerne komme med en rkke kommentarer .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans arbejde og Karla Peijs , vores skyggeordfrer , som har ydet meget store bidrag til dette dokument .
<P>
Jeg vil nu g videre til emnerne i betnkningen .
For det frste er der bekymring i en rkke delegationer , en rkke grupper , fordi vi ikke mener , at betnkningen i tilstrkkelig grad afspejler situationen i visse lande , hvor der endnu ikke er etableret infrastruktur , i modstning til andre lande , hvor infrastrukturerne , investeringer i infrastrukturer , isr veje , er helt afsluttet og blot skal forbedres .
Det er en af vores gruppes bekymringer .
<P>
For det andet vil jeg gerne udtrykke vores sttte til etableringen af et agentur for sikkerhed p vejene .
Antallet af ddsulykker p Europas veje i dag krver ikke bare en meddelelse , men en effektiv og aktiv europisk politik , og vi mener , at agenturet for sikkerhed p vejene kan vre et godt instrument .
<P>
Endelig sttter vi ogs oprettelsen af transportfonden , med andre ml og overvejelser end de transeuropiske net og strukturfondene p transportomrdet .
Vi vil sttte disse to ider , som vi mener er positive .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hvidbogen indeholder en rkke punkter , som er af stor og direkte interesse for Italien , f.eks. sprgsmlet om Alpepassene , finansieringen af strre infrastrukturarbejder , genskabelsen af balancen mellem transportformerne , bredygtigheden og samhrigheden i Europa .
Transportpolitikken br efter min mening bidrage betydeligt til at forbedre den konomiske og sociale situation i Europa , og den skal navnlig tage hjde for de yderste randomrders og omrdernes srprg samt srge for , at der for disse omrders vedkommende trffes foranstaltninger , som s vidt muligt forbedrer deres ugunstige stilling og sikrer den territoriale kontinuitet .
<P>
P De Europiske Rd i Essen og Dublin fastlagde man 14 prioriterede projekter , og uden at vente p disse mlstningers gennemfrelse har man tilfjet flere mlstninger i hvidbogen , hvilket giver en klar spredning af ressourcerne .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at ingen af disse projekter er rettet mod Syditalien , hvor situationen er kritisk , og hvor man efter udvidelsen lber en endnu strre risiko for at blive marginaliseret .
Nr jeg siger , at situationen er kritisk , tnker jeg p landtransporten , de transeuropiske net , stransporten , lufttransporten og den generelle transportsikkerhed .
Jeg vil med andre ord gerne prcisere , at vi taler om nogle regioner , der lider under alvorlige strukturproblemer og mangler , som skyldes forkerte valg og forkerte politikker .
Her i Parlamentet reprsenterer jeg borgerne fra to store er , nemlig Sicilien og Sardinien , der har ca. syv millioner indbyggere .
Jeg anmoder om , at vi ikke glemmer de lfter , som de europiske ministre gav de yderste randomrder og omrderne i Amsterdam-traktaten .
Jeg hber , at den tiltagende liberalisering af transporten bliver ledsaget af udviklingsgarantier til de ugunstigt stillede omrder .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn (PPE-DE).">
Hr. formand , i mit bidrag vil jeg gerne fokusere p en rkke centrale omrder , hvor jeg er uenig , bde i det , der str i betnkningen , og i Kommissionens oprindelige forslag .
Indledningsvis vil jeg gerne erklre mig helt enig i de bemrkninger , som min kollega fru Foster fremsatte tidligere .
<P>
For det frste mener jeg , at anti-vejtransport-flelserne i denne betnkning tangerer det ekstreme .
Veje er og vil altid vre hovedhjrnestenen i vores transportindustri og give os mulighed for at n ud i alle hjrner af vores respektive lande og hele vores kontinent .
Derfor er det yderst urealistisk at tro , at branchen som helhed har en fremtid , hvis vi ignorerer dens forbindelse til kunderne : vejnettet .
Alligevel ignorerer man i dokumentet hrdnakket vejsektoren , og derfor er det totalt ubalanceret .
<P>
Det er vigtigt at kombinere vejene med andre transportformer .
Jeg er ikke i tvivl om , at en bedre offentlig transport har en central rolle i denne transportstrategi .
Men landevejstransport er med rette det rigtige valg for flertallet p grund af dens bekvemmelighed og fleksibilitet .
Det er et utroligt farligt skridt at straffe folk for at bruge landevejene , men det er netop det , man anbefaler i betnkningen .
Et sdant eksempel er tanken om afgifter p infrastruktur .
Det er isr et sprgsml om subsidiaritet og br end ikke overvejes p europisk plan , helt bortset fra sprgsmlet om , hvorvidt sdanne afgifter er rigtige i princippet i lyset af de kolossale belb , som bilisterne allerede betaler i skatter og afgifter .
Kun en lille del af skatteindtgterne bruges til at forbedre transportsektoren .
Det glder helt sikkert i Det Forenede Kongerige .
<P>
De britiske Konservative modsatte sig p det kraftigste afgifter p infrastruktur i vores land , og vi vil kmpe lige s kraftigt imod her i Europa .
Men alligevel gr denne betnkning videre end blot at plgge direkte afgifter p befolkningen .
Ved at forsge at afskre sammenhngen mellem transport og konomisk vkst ser vi bort fra de tydelige beviser , der gr rhundreder tilbage i tiden .
Sagt helt enkelt fremmer get handel et lands konomi og dets BNP .
Selv grundlggende handel ville ikke vre mulig uden et effektivt transportsystem , som er tilgngeligt for alle .
<P>
Jeg anerkender , at vi har vidst , at denne betnkning ville blive vanskelig , og jeg har forstelse for ordfreren , som str i en situation , hvor hun kun kan tabe .
Men mine konservative kolleger og jeg tvivler alvorligt p , hvor dette dokument vil fre os hen med dets alvorlige konsekvenser for hele transportindustrien .
Derfor opfordrer jeg Parlamentet til at afvise denne betnkning i dens helhed .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at liberaliseringen af transportmarkedet har haft positive virkninger for varers og menneskers mobilitet , men det sker i en situation med vejtrafikkens fortsatte dominans , voksende trafiktthed og skadevirkninger p milj og folkesundhed .
<P>
I hvidbogen foresls det at lse situationen ved gradvis at afskaffe sammenhngen mellem vksten i trafikken og den konomiske vkst eller et stigende BNP , samtidig med at man erkender , at den konomiske vkst vil skabe et strre mobilitetsbehov .
Omvendt kan vi ikke se bort fra betydningen af transportens bidrag til konomisk vkst og udvikling .
Situationen i Irland er et glimrende eksempel p dette .
Vejtrafikken i Dublin er steget eksponentielt i det seneste rti , hvor vi har oplevet rekordhje vkstrater i vores konomi .
Men den deraf flgende trafikmngde udgr nu en alvorlig hindring for yderligere vkst .
Her taler vi om behovet for at f skabt den rette ligevgt .
Vi har ogs miljpvirkningen p vores luftkvalitet .
<P>
Tilsvarende vil udvidelsen ogs skabe yderligere landevejstransport .
Moderniseringen af infrastrukturen i kandidatlandene vil krve massive investeringer .
Efterhnden som de ger deres BNP og deres indkomst pr. capita - hvilket vi alle hber , at de vil - vil trafikken og trafikpropperne ges tilsvarende .
De foranstaltninger , der foresls i hvidbogen , omfatter en omfordeling mellem de forskellige transportformer , udvikling af jernbanetjenester af hj kvalitet , udvikling af frgeforbindelser , indre vandveje og kombineret transport samt fremme af fair konkurrence mellem sektorerne .
Nye TEN-projekter er ndvendige for at lse problemer med nuvrende og kommende flaskehalse sammen med en hensigtsmssig politik for infrastrukturafgifter .
P luftfartsomrdet sttter jeg Open Skies-initiativet fuldt ud .
<P>
Jeg mener ikke , at harmonisering af brndstofafgifter br have nogen strre rolle .
Vejtransport vil fortsat vre den dominerende transportform for medlemsstater , hvor alternative transportformer ikke er mulige eller realistiske .
Selv nr de er , hvad krver det s at f os ud af bilerne ?
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at selv om trafiksikkerhed er et vigtigt sprgsml , og antallet af drbte og kvstede p vore veje nr skrmmende niveauer - 40.000 om ret i EU - stejler jeg over for endnu et europisk agentur og mener , at de nationale myndigheder burde kunne planlgge strategier , der er tilpasset de srlige omstndigheder i deres land .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Fru kommissr , kre kolleger , blandt de vigtigste mlstninger i hvidbogen foresls , at der lgges vgt p bredygtig udvikling , genoprettelse af stransport og jernbanetransport , fremme af intermodaliteten , foregribelse af virkningerne af den trafik , som udvidelsen skaber , eller forbedring af adgangen til de perifere regioner .
Jeg er fuldstndig enig i den modale genoprettelse af balancen , som br medfre en rkke foranstaltninger , der knytter prisstrukturen , genoplivningen af alternative transportformer i forhold til vejtransport og investeringer i det transeuropiske netvrk sammen .
<P>
Vi m imidlertid ikke glemme , at transportpolitikkerne i henhold til definitionen i Maastricht-traktaten skal vre til gavn for samhrigheden , og i den forbindelse skal det transeuropiske transportnetvrk vre et instrument til konomisk , social og territorial samhrighed i EU .
Der skal foretages ekstremt prcise analyser om affolkningen af de perifere regioner , srligt regioner p er og regionerne i den yderste periferi , og samtidig skal der formuleres en forpligtelse for de offentlige tjenesteydelser , der hnger sammen med ndvendigheden af at sikre princippet om omrdets besten og sgningen efter de bedst mulige driftsbetingelser .
<P>
Der er reelt usikkerhed , nr transportens rolle i den regionale udvikling af de yderste omrder eller i omrderne i den yderste periferi nvnes , selv om det i traktaterne for deres vedkommende erkendes , at der er ndvendigt med foranstaltninger , der kan afvige fra de flles bestemmelser p transportmarkedet .
Den srlig bekymrende situation med luftfartsselskabernes flugt fra de franske oversiske departementer efter Air Libs forsvinden , som var et luftfartsselskab , der var specialiseret i ruter til disse omrder , er et godt billede p de nuvrende mangler , som jeg lige har nvnt .
Situationen viser ogs ndvendigheden af nogle fremtidsperspektiver , der er koncentreret om udviklingen af de perifere omrder , hvor politikken om regulering af transporterne skal knyttes sammen med den regionale udvikling .
Jeg er ikke sikker p , at hvidbogen , som i srdeleshed beskftiger sig med dette problem ud fra en synsvinkel om en mulig opbldning af fllesskabsrammerne vedrrende bistand til regionale forml vedrrende transport , srlig for forbindelserne til de perifere omrder og de sm er , fuldstndig har forstet omfanget af dette emne , der er s vigtigt for de berrte europiske befolkningsgrupper .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , fru de Palacio , det er gldeligt , at Kommissionen tager serist fat p Europas transportproblemer .
At nedbringe antallet af ddsulykker p vejene med 50 % er isr et ml , som fortjener vores fulde sttte .
Der er ikke nogen god grund til , at nogen overhovedet skal d p vejene .
Trafikpropper i Centraleuropa er ogs et stort problem , mens bekymringen i de perifere regioner gr p at sikre forbindelser til de europiske markeder .
<P>
Hvidbogen indeholder mange gode forslag , men desvrre ogs alvorlige fejlvurderinger .
Kommissionen nsker at bryde forbindelsen mellem konomisk vkst og vkst i transporten .
Det vil ikke kunne lade sig gre , selv om vi sagtens kan bremse den konomiske vkst .
Ved at lette transportproblemerne kan vi uden bekymring lade trafikken stige .
Nye kretjer vil udsende op til 90 % mindre emissioner end de kretjer , der blev fremstillet fr 1970 .
Det opdager man kun , hvis man ser nrmere p sagen .
Ved at ophve alle indregistreringsafgifter i Europa og snke afgiften for mindre forurenende biler vil vi kunne forbedre miljets tilstand drastisk .
<P>
Et andet mrkeligt forslag er at fastfryse de forskellige transportmidlers markedsandel p 1998-niveau .
Det er noget , vi kunne vente fra det tidligere Sovjetunionens politbureau , men det svkker Kommissionens autoritet voldsomt .
Det ville vre tbeligt at begynde at styre balancen i markedsandelene med magt i retning af ml , der er blevet besluttet i et elfenbenstrn .
Vi br i stedet skabe en retfrdig konkurrencesituation for alle transportmidler .
Lad s markedet selv afgre den naturlige balance for transportmidlerne .
<P>
Den tredje fejl vedrrer harmoniseringen af lovgivningen om arbejdsforhold og sociale forhold .
Det er kun rimeligt at harmonisere den maksimale kretid , hvis det drejer sig om transportsikkerheden , og da vil det vre p den betingelse , at der er foretaget en nje cost-benefit-analyse .
Hvis vi begr disse tre fejl , vil vi vre lngere vk fra et dynamisk Europa end nogensinde fr .
<P>
Oplsningen af Sovjetunionen var resultatet af dens egen umulige situation , men vores storartede europiske projekt fortjener bedre .
Vores stive konomi trnger til behandling , og vores selvpfrte sygdom er ikke kun indbildt .
Desvrre ser det ud til , hvis jeg tr sige det , at kommissrens medicin er noget , han har kbt i en bazar .
Mon ikke det er p tide , at vi holder op med at tale om den europiske model og begynder at lede efter opskrifter p succes hos dem , som klarer sig bedst ?
<SPEAKER ID=289 NAME="Izquierdo Collado (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , tak , fordi De overvrer denne debat .
Bag alle talerne ligger der , hvad jeg vil kalde et grundlggende koncept .
Dette grundlggende koncept er et flles europisk transportomrde , et europisk transportomrde , som ikke blot er kompatibelt med den europiske asymmetri , men som faktisk skal inkorporere den .
Europa er ikke ens , som hr . Sudre netop sagde , Europa har visse infrastrukturomrder , visse perifere regioner , visse samhrighedsomrder , visse kerner - flere nu , med udvidelsen - som krver meget betydelig sttte , men dette er ikke inkompatibelt med det flles europiske transportomrde .
<P>
For et par mneder siden , fru kommissr , godkendte Parlamentet og Rdet det sjette forskningsrammeprogram .
Dette program etablerede et flles europisk forskningsomrde .
<P>
Kommissren sagde til de europiske forskere : Vi har forladt det stade , hvor I mdtes for at fortlle hinanden , hvad I lavede , og for at dyrke venskabeligt samarbejde .
Det er ndvendigt at skabe et flles europisk forskningsomrde , s al forskningskapacitet og -indsats fokuserer p de samme projekter , har samme ml og samme territorium , s vi ikke opfinder hjulet femten gange .
Derfor er det europiske forskningsomrde nglen til at forst alle de taler , som i eftermiddag har lydt som en regnbue af opfattelser , som det kunne vre svrt at forene .
Men jeg kan forsikre Dem , at afstemningen i morgen ikke vil give et mudret billede , som man kunne tro p baggrund af debatten i aften , men et klart defineret billede .
De er heldig , fru kommissr , for Parlamentet siger : Fortst bare , De har Parlamentets sttte til at formulere de emner , som De har prsenteret for os i hvidbogen , som direktiver , og De har fet visse supplerende bidrag fra Europa-Parlamentet , som kan vre nyttige .
Der bnes dermed mange dre , og Rdet kan ikke vende det dve re til de grundlggende krav og den appel , der udtrykkes i hvidbogen om transport , om at tiden er inde til at tage beslutninger , til at skabe en egentlig europisk politik , for set i lyset af denne europiske politik vil effekten vre en synergi , som vil vre et svar p tilbageholdenheden hos dem , som siger , at det europiske sikkerhedsagentur vil koste penge , at den europiske transportfond ikke vil blive brugt fornuftigt , hos dem , som ikke tror p , at intermodalitet i n havn vil gavne hele Europa , at investeringer og korridorer , i et hvilket som helst omrde , vil gavne omkring 400 millioner europere , nr EU er blevet udvidet .
<P>
Derfor , fru kommissr , selv om der tilsyneladende er en hel regnbue af forskellige meninger her i Parlamentet , kan jeg garantere , at vi er meget tt p hinanden .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at takke alle de medlemmer , som har medvirket til denne betnkning , fordi de har givet mig mange ider og et helt igennem konstruktivt samarbejde .
<SPEAKER ID=290 NAME="De Palacio">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Izquierdo , for hans arbejde , alle medlemmer af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for betnkningens kvalitet generelt og de forskellige talere , som har talt for de forskellige udvalg under denne debat .
Jeg vil ogs gerne takke alle de medlemmer , som har talt , ogs dem , som var meget kritiske , for jeg mener , at de giver farve og variation og isr udtrykker de flelser og meninger , som der skal tages hensyn til , nr vi taler om at komme med lsninger p et omrde , der , som hr . Izquierdo sagde , er s stort og differentieret og til tider s asymmetrisk som det europiske omrde .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at jeg er enig med de rede medlemmer i , og det siges tydeligt i hr . Izquierdos betnkning , som jeg finder meget afbalanceret , at vi taler om bredygtig transport , og dette krver frst og fremmest et konkurrencedygtigt transportsystem .
Hvis ikke vi skaber et konkurrencedygtigt transportsystem i Europa , vil hele vores industrielle struktur , hele vores produktive sektor lide under det .
Vi skal derfor skabe konkurrencedygtig transport , men samtidig skal vi tage hjde for samfundets krav , som hnger sammen med livskvalitet og respekt for miljet .
Og det er denne ikke altid helt lette opgave , som vi skal leve op til med vores forslag .
<P>
Jeg har noteret mig den klare sttte , som gives af hr . Izquierdo og den foreslede betnkning fra Parlamentet .
De har taget Deres tid , men Rdet handler ikke spor hurtigere , det vil jeg gerne understrege , nr det glder om at udtrykke sttte til skift i transportmidler , bning af jernbanerne , oprettelse af et flles luftrum , lancering af Galileo-programmet , hvor det er meget vigtigt , at der hurtigt trffes beslutninger og handles .
<P>
Ligesom det er tilfldet for Kommissionen , omfatter Deres prioriteter sikkerheden og behovet for at leve op til investeringsbehovene i de transeuropiske net , srligt ved om ndvendigt at opkrve afgifter for brugen af infrastrukturer .
<P>
Jeg er ogs glad for , at betnkningen insisterer p de aspekter , som har med forbindelserne til de yderligtliggende regioner at gre , p vejenes konomiske betydning , p behovet for at nedbringe trafikken - nr jeg taler om yderligtliggende regioner , taler jeg om er , som ligger tusinder af kilometer fra det kontinentale Europa .
<P>
Jeg synes , at alle disse punkter er meget interessante og fortjener vores opmrksomhed , og de fortjener at blive fremhvet i denne betnkning .
Jeg vil imidlertid gerne komme med et par kommentarer om de vigtige punkter , der er blevet nvnt her og i betnkningen .
<P>
For det frste er der agenturet for sikkerhed p vejene .
Jeg forstr fuldt ud denne id , for den stammer fra behovet for at skabe nogle midler til at fremme ansvarligheden p alle niveauer for at reagere p den manglende sikkerhed p vejene , samtidig med at man respekterer subsidiaritetsprincippet og Kommissionens initiativret .
<P>
Jeg mener , vi br overveje de skridt , der skal tages for at opn dette ml .
Jeg hber , jeg kan komme med flere detaljer i den meddelelse om sikkerhed p vejene , som jeg vil sende Dem i nr fremtid , men der er ikke stor forskel p et overvgningsorgan og et agentur .
I sidste ende gr det ud p det samme .
<P>
Jeg vil gerne i forbindelse med den tekst , vi diskuterer , komme med et par bemrkninger om konkurrenceevne , respekt for miljet og inkorporering af tjenesternes kvalitet , sikkerhed og livskvalitet .
<P>
I punkt 9 hedder det , at overflytning af godstransport p vejene til andre transportmidler br fremmes ved at forbedre kvaliteten af disse andre transportmidler , som er mere miljvenlige , og uden at pvirke vejtransportens konkurrenceevne i negativ retning .
Jeg tror , at denne stning er fundamental .
<P>
Europa kan ikke tillade sig at gre vejtransporten mindre konkurrencedygtig , eftersom den udgr grundlaget for Europas konomiske udvikling , vkst og internationale konkurrenceevne .
Det drejer sig om at gre f.eks. jernbanerne lige s konkurrencedygtige som vejtransporten .
Til dem , som helt afviser liberaliseringen af jernbanerne - det er et mindretal her i Parlamentet - eller indfrelsen af konkurrence , og vi taler snarere om at indfre konkurrence end om liberalisering , eftersom der er tale om en strkt reguleret form for liberalisering , vil jeg gerne sige , at vi ved , hvad det ville fre til , hvis vi bibeholdt den nuvrende situation , nemlig til at vi havde museumsjernbaner , men ikke virkelige jernbaner i drift .
<P>
Jeg mener , vi br prve at vlge andre veje , som har vist gode resultater inden for andre transportsektorer , men jeg vil gerne understrege , at det ikke drejer sig om at straffe , men om at forbedre kvaliteten af andre systemer .
<P>
De rede medlemmer foreslr ogs , at der skabes store akser ( st-vest , nord-syd ) af veje og jernbaner , som beskrevet bl.a. i punkt 36 .
Jeg vil gerne understrege , at dette er et sprgsml om at inkorporere udvidelsen inden for de transeuropiske net og dette europiske omrde , hvor det er transporten , som garanterer , at der findes et marked , og at varer og mennesker kan bevge sig omkring i hele dette europiske omrde .
<P>
Vi m insistere p at styrke jernbanerne .
Det er et grundlggende punkt , og vi kan ikke ignorere det .
Bl. a. i punkt 36 henvises der til dette aspekt .
Jeg er klar over , at det ogs betyder sttte til indre vandveje , den maritime sektor , men i nogle tilflde kan vi ikke undg at bygge nye veje , fordi der er omrder , som stadig mangler infrastruktur i form af veje .
Derfor m vi ikke vre dogmatiske , vi skal have et praktisk blik for virkeligheden for de europiske transportbehov .
<P>
Med hensyn til den store fond til finansiering af transport er jeg naturligvis helt enig med hr . Izquierdo Collado i , at vi har brug for strre europiske fonde , som kan sttte etableringen af infrastrukturer , srligt jernbaneinfrastruktur , og til afhjlpning af flaskehalse for at forbedre udnyttelsen af de europiske infrastrukturer .
<P>
Kan det gres p den mde , som hr . Izquierdo Collado foreslr ?
Jeg tror snarere , at vi inden for rammerne af de nye finansielle overslag , hvis principielle elementer skal diskuteres om kort tid , skal drfte behovet for at tilfre strre midler til de transeuropiske net .
Jeg tror , det er her , vi skal sge disse strre midler , disse strre resourcer , for det er klart , at vi bliver ndt til at fremskynde processen med at skabe infrastruktur .
De midler , der i dag er afsat til de transeuropiske net , er utilstrkkelige , og vi m gre fremskridt p dette felt , fordi disse net er til gavn for Europa som helhed , uanset hvilke lande de forbinder eller gennemskrer .
De er interessante p europisk niveau , fordi de sttter - det insisterer jeg p - etableringen af de indre markeder og integrationen af selve det europiske omrde .
<P>
Hvad angr EIB , er det naturligvis en anden mde at bringe os nrmere p , og vi skal ogs sttte offentlig og privat deltagelse i finansieringen .
Jeg vil om kort tid prsentere alle disse emner i infrastrukturpakken , inklusive sprgsmlet om vejafgifter .
Hr . Costa nvnte det , men jeg vil gerne sige , at opkrvning af afgifter omtales i punkt 75 og 76 , som taler om samtidig introduktion af et prisstningssystem for alle transportmidler , bde for infrastrukturer og for de relaterede eksterne omkostninger , og som siger , at ingen under nogen omstndigheder m straffes , men at vi skal sttte en balance og tillade tvrfinansiering .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er helt enig i denne model , med den undtagelse , at tvrfinansiering skal begrnses til undtagelsestilflde til brug for alternative ruter , og under ingen omstndigheder m tvrfinansiering eller vejafgifter blive en mde at skabe indtgter p ud fra et lands geografiske beliggenhed inden for det europiske omrde .
Ellers ville vi vre tilbage ved forholdene i middelalderen , hvor det at kontrollere f.eks. en bro over en flod gav tilstrkkelig indkomst til at leve i luksus og blive medlem af det bedre selskab .
Vi skal etablere et vejafgiftssystem , som dkker omkostninger , der er remrket til infrastruktur , forbedring af infrastrukturen , forbedringer af sikkerheden p vejene , forbedring af de steder , hvor de opkrves , og i srlige tilflde skal der vre mulighed for tvrfinansiering , eftersom det tydeligvis er et godt instrument , der har frt til gode resultater , f.eks. i Schweiz .
<P>
Inden 2004 vil Kommissionen udarbejde en meddelelse om transportsituationen i kandidatlandene .
Vi mener ikke , der er behov for en srskilt meddelelse i 2003 , fordi vi vil udarbejde to redegrelser .
For det frste en komplet opflgningsrapport , seks mneder fr optagelsesdatoen , det vil sige omkring november 2003 , som vil undersge , hvor godt forberedte kandidatlandene er inden for alle sektorer , inklusive transport , og en meddelelse i 2003 om samarbejde med kandidatlandene og nabolande omkring de transeuropiske net .
Alt dette sker som supplement til rapporten fra van Miert-gruppen , som beskriver nettene i en kontekst p 27 lande , det paneuropiske net .
<P>
Mine damer og herrer , midtvejsevalueringen i 2005 , som er fastsat i hvidbogen , vil vre en perfekt lejlighed til at behandle disse anliggender og integrere alle disse informationer .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutte denne lange og yderst vigtige debat med endnu en gang at takke hr . Izquierdo Collado for hans arbejde , som har vret serist , afbalanceret og vanskeligt , eftersom det ikke er let at forene forskellige synspunkter .
Til slut hber jeg , at det i morgen , efter hvad jeg har hrt under debatten i dag , klart vil blive slet fast , at de centrale retningslinjer for transportpolitik i EU for de nste 10 r fuldt ud vil blive afspejlet i afstemningen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0025 / 2003 af van Velzen for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter ( KOM ( 2002 ) 207 - C5-0292 / 2002 - 2002 / 0123 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0016 / 2003 af Auroi for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om fuld dkning med mobilnet af tredje generation ( 2002 / 2240 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0013 / 2003 af Paasilinna for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse " eEurope 2005 : et informationssamfund for alle . En handlingsplan som oplg til Det Europiske Rds mde i Sevilla 21.-22. juni 2002 " ( 2002 / 2242 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0434 / 2002 af Khanbhai for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om e-konomiens indvirkning p europisk erhvervsliv : konomisk analyse og politiske konsekvenser ( KOM ( 2001 ) 711 - C5-0285 / 2002 - 2002 / 2145 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=294 NAME="Van Velzen (PPE-DE)">
Det er faktisk et trist tidspunkt .
Klokken bliver mske over 12 , og et af de vigtigste emner , som berrer i hundredvis af millioner job , flyttes sledes af Parlamentets Prsidium til behandling om natten .
Jeg hber ikke , at det er symbolsk for fremtiden for Det Europiske Rds forrstopmde , som snart finder sted .
<P>
Men jeg skal sige noget om anvendelse og kommerciel udnyttelse af offentlig information . Frst og fremmest er det godt endnu en gang at understrege , at dette direktiv kun har til forml at n frem til en minimal harmonisering .
Minimal harmonisering , fordi vi ellers ikke kan f indfrt flleseuropiske indholdstjenester inden for offentlig information .
Undersgelser , bl.a. i USA , har vist os , at der findes et stort potentiale til at markedsfre eksisterende offentlig information .
Det glder isr for de meget sm virksomheder , SMV ' erne , som derved kan skabe et betydeligt antal arbejdspladser , og det er jo netop , hvad vi vil .
I USA har vi allerede set , at det udmrket kan lade sig gre ved at opmuntre til anvendelse af denne information og stille den til rdighed mod et mindre gebyr .
Det frste politiske sprgsml er naturligvis , hvorfor vi ikke gr ligesdan i Europa .
<P>
Vi ved alle sammen , at den skaldte 3G-sektor , tredje generation af mobile kommunikationstjenester , er i store vanskeligheder , og at vi sjldent har vret i stand til at overfre s mange penge fra den private sektor til den offentlige sektor .
Man skal derfor forsge navnlig p nuvrende tidspunkt at give denne 3G-sektor alle mulige chancer .
Jeg synes derfor ogs , at det er overordentlig skadeligt , hvis vi stiller denne information til rdighed mod et hjt gebyr , for det betyder ogs , at disse indholdstjenester dermed ikke kommer i stand .
Jeg opfordrer virkelig kraftigt alle mine kolleger til ikke kun at bruge flotte ord om Lissabon , men ogs virkelig ivrkstte aktioner der , hvor det er muligt , og her er et godt eksempel .
<P>
Der var en hel del diskussion om , hvorvidt kulturelle institutioner , universiteter , forskningsinstitutioner osv. br falde uden for direktivets rkkevidde .
Oprindeligt ville jeg have , at de skulle omfattes af det . I sidste instans har vi fundet et kompromis , som fjerner dem fra direktivet , og derfor forstr jeg ikke , hvorfor ndringsforslag 33 er ndvendigt .
Jeg opfordrer kraftigt vores socialdemokratiske venner til at trkke ndringsforslag 33 tilbage , fordi det oprindeligt var et kompromisndringsforslag , som nu ikke lngere er ndvendigt , for jeg har gjort en indrmmelse .
<P>
Der er ogs stadig medlemsstater , som forsger at indbygge et ekstra filter for at sikre , at alle sledes igen skal anmode om tilladelser osv . Dermed fr man igen en ekstra barriere , et ekstra skridt , man skal tage , og det er overordentlig skadeligt netop for de ganske sm virksomheder .
Derfor vil jeg sige , at det heller ikke m ske .
<P>
I betnkningen skelner vi mellem basisinformationer og vrige informationer .
Disse basisinformationer er informationer , som enhver borger har brug for for at kunne fungere i en normal retsstat .
Disse informationer skal man egenlig ogs kunne stille gratis til borgernes disposition , for at borgerne kan udve deres normale rettigheder som borgere .
De supplerende informationer skal stilles til rdighed mod et mindre gebyr .
Frst da handler vi progressivt og fremadstrbende .
Hvorfor skulle Parlamentet ikke for en gangs skyld kunne vre drivkraften til en ny udvikling inden for informationssamfundet ?
Jeg opfordrer derfor ogs kraftigt mine kolleger til at flge mig i den retning .
<P>
Jeg taler nu ikke lngere som ordfrer , men fremstter en rkke bemrkninger som medlem af PPE-DE-Gruppen om fru Aurois og hr . Paasilinnas betnkninger .
Frst og fremmest vil jeg takke de to ordfrere mange gange for deres arbejde , deres kollegialitet , og isr for den umage , de har gjort sig for at arbejde p en fortrffelig betnkning .
Vi ved alle sammen , at 3G-sektoren er i store vanskeligheder - det nvnte jeg for lidt siden - og det , som det naturligvis nu glder om , er at srge for , at vi fra Parlamentets side afgiver et signal til det kommende Europiske Rd , for at der dr trffes foranstaltninger , som bringer os et skridt videre .
Vi tnker her p foranstaltninger , som skal genvinde borgernes , men ogs investorernes tillid , s folk ved , hvad der vil ske p dette omrde .
Jeg tror f.eks. , at det ville vre nyttigt at arbejde p en situation , hvori medlemsstaterne ikke blot som i jeblikket tillader flles net - tak til kommissren for , at han har arbejdet s strkt for det - men at man ogs skal vre klar over , at 3G er et helt andet produkt end 2G .
Det er meget indviklet .
Den fornyende kde , som skal udvikles , krver temmelig mange investeringer , som operatrerne ikke kan foretage alene .
Derfor skal man fremme samarbejdet mellem operatrerne , for ellers bliver det kunden - De , hr. formand , og jeg - der i sidste instans skal betale gildet .
<P>
Jeg opfordrer derfor indtrngende kommissren til ved hjlp af retningslinjer at muliggre samarbejde mellem operatrerne og konkurrence mellem de tjenester , som operatrerne vil levere .
For hvis disse sm apparater , disse flotte mobiltelefoner , ikke kan kommunikere med hinanden , fordi der ikke er interoperabilitet , kommer vi ikke videre , og det er efter min mening et afgrende punkt .
<P>
Jeg synes ogs , det er vigtigt at bringe de regioner , hvor 3G allerede nu er under udvikling , i nr forbindelse med hinanden , fordi man lrer af hinanden .
Sledes kan man ogs undg , at man stder p de samme faldgruber .
Det er meget vigtigt , at vi stimulerer forskning , s den nuvrende forskning vedrrende 3G ikke isr koncentreres i Japan .
Vi m ikke se p USA , men p vores store nederlag i konkurrencen med Japan .
<P>
Endelig har hr . Paasilinna naturligvis med rette lagt hovedvgten p den kendsgerning , at vi skal have en meget solid eEurope-handlingsplan , som er udmrket for det kommende mde i Det Europiske Rd .
Jeg gr ind for , at vi i sidste ende skal n frem til en hurtig og harmoniseret gennemfrelse af de nye rammebestemmelser , og jeg er srdeles glad for , at Kommissionen i dag omsider har oprettet en Cyber Security Task Unit .
Det var p tide , for vi ved alle sammen , at sikkerhed er meget vigtig .
Jeg roser Kommissionen , fordi den alligevel er kommet .
Jeg tror , at vi har en pakke , som vi igen kan tage med ud til borgerne , at vi igen bringer 3G-sektoren et vigtigt stykke fremad , og at vi fr et godt svar , hvad angr videnkonomien , fordi vi p denne mde kan bringe Lissabon et skridt videre .
<SPEAKER ID=295 NAME="Auroi (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er eEurope , der i aften er i sgelyset , hvis jeg m vre s fri , og jeg vil i srdeleshed beskftige mig med fuld dkning med mobilnet af tredje generation .
<P>
Forhandlingen er organiseret lidt som et lotteri , det vil sige i uorden , hr. kommissr , for vi begyndte med van Velzens betnkning , som nsten mere kan betragtes som et supplement , eftersom den drejer sig om de oplysninger , der kan indfres i GSM af tredje generation , ssom meteorologiske oplysninger eller trafikmeldinger , der ydes af en offentlig tjeneste .
I sidste ende er det ikke alvorligt , for det er for vrigt ogs et sprgsml om med GSM af tredje generation at undg den " digitale klft " , som min kollega hr . Paasilinna helt sikkert vil tage kraftig afstand fra .
Nr alt kommer til alt , er det derfor helt normalt , at vi kan have denne forhandling under t .
<P>
Jeg skal mske minde om , at Det Europiske Rd i Barcelona i marts 2002 erklrede , at " teknologisk konvergens giver alle virksomheder og borgere nye muligheder for adgang til informationssamfundet .
Digitalt tv og tredjegenerationsmobilkommunikation ( 3G ) kommer til at spille en central rolle , hvis man vil sikre bred adgang til interaktive tjenester " .
Det ser imidlertid ud til , at sektoren for den tredje generation er i vanskeligheder .
Mske er det for at undg den digitale klft og ikke delgge eEuropes fremskridt ndvendigt at sige , at G3-tjenester skal indg i en overordnet id , men dertil skal ogs fjes de vigtige sprgsml om forbrugernes sundhed og kvaliteten af miljet .
Der skal drages erfaringer af det nuvrende marked for GSM , s de fejl , som mske er blevet lavet frhen , ikke gentager sig .
<P>
Et af de vsenligste sprgsml i udviklingen af mobiltelefoni er interoperabiliteten mellem terminalerne .
P det omrde gr Kommissionen opmrksom p , at der i 2002 skete fremskridt i forbindelse med udviklingen af 3G-terminaler .
De frste modeller er klar .
De er for vrigt ogs klar i Kina . Jeg tillader mig at gre Dem opmrksom p dette , da vi fik oplysninger om det i sidste uge .
Desuden er de eksisterende 2G-net blevet moderniseret og er blevet til 2,5G . Der er stadig nogle tekniske problemer , men lad os g ud fra , at det hele virker .
<P>
Vedrrende situationen p markedet er opnelsen af de nuvrende 3G-tjenester ikke helt klar .
De kan fs i Japan , men operatrerne er tillidsfulde , og eftersom der findes ca . 50 operatrer , der kan tilbyde disse tjenester , vil problemet med konkurrence lse sig .
Det m kunne lykkes .
<P>
Hvad angr de lovgivningsmssige sprgsml , meddeler Kommissionen , at proceduren med udstedelse af 3G-licenser er blevet indledt i alle EU-landene .
Der er et tilstrkkeligt antal licenser .
Det er derfor ikke noget problem for konkurrencen .
<P>
Efter hringer med de aktrer , der er interesserede i dkning med 3G-mobilkommunikation , er der opnet enighed om tre punkter .
For det frste krver perioden med dkning af 3G-tjenester ikke en lovgivningsmssig indgriben .
Markedets frie krfter skal have frit rderum .
Dernst skal 3G-kommunikation p lang sigt blive en af platformene for et informationssamfund for alle .
Endelig br de offentlige myndigheder engagere sig i udbygningen gennem vedvarende sttte .
Tre faktorer er alts blevet defineret , nemlig stabile , harmoniserede og gennemskuelige reguleringsrammer , der tager hensyn til forbrugernes interesser . For det andet opfordres EU til at spille en proaktiv rolle med hensyn til sttte , og endelig peges der p langsigtede initiativer , der tager hensyn til de hidtidige erfaringer inden for 3G-sektoren og udvidelsesperspektivet .
Sammenhngen mellem alle disse valg skal skrpes .
<P>
Kommissionen mener ikke , at det er ndvendigt at foretage ndringer vedrrende udstedelsen af licenser , og den mener ikke , at gyldighedsperioden for licenserne ikke br ndres p kort sigt .
Det er dog ndvendigt med en prcisering af reglerne vedrrende den flles brug af netinfrastrukturerne .
<P>
Som ordfrer mener jeg derfor , at Kommissionen har behandlet emnet godt p det konomiske plan , men det er ndvendigt at tilfje en rkke punkter .
Det er en kostbar teknologi , og teknologien kan mde konkurrence f.eks. fra WiFi , det vil sige , at man i dag sprger sig selv , om det er 3G , der vil omfatte en del af det , som informationssamfundet bestr af , eller om det i modstning hertil er informationssamfundet , der lidt efter lidt vil erstatte det , som GSM gr .
Det er trods alt markedet , der skaber denne modstning , men det er godt , at sprgsmlet stilles , s det kan drftes p forhnd .
<P>
Generelt skal adgangen til 3G-tjenester vre tydelig for hele verden , og de brugere , der har problemer , skal beskyttes , ssom brn og handicappede , der mske har brug for srlige lsninger .
Endelig skal sikkerheden vedrrende betalingen beskyttes , ellers har forbrugeren ikke tillid til det .
<P>
Jeg kommer nu til forsigtighedsprincippet , som mine kolleger fra hjrefljen for vrigt gerne ville fjerne .
Jeg vil tale om de sundhedsproblemer , der kan opst , da de p nuvrende tidspunkt er blevet nvnt af flere forskere .
Der har vret ekstrem enighed om i det mindste p europisk plan at respektere anmodningerne fra Verdenssundhedsorganisationen .
Vi fr i dag at vide , at det er tilfldet , men det skal dog stadig vurderes .
<P>
Afslutningsvis br etableringen af 3G-antenner / reler ske under overholdelse af milj- og planbestemmelserne .
Medlemsstaterne skal pse , at udstedelse af anlgstilladelser sker i henhold til en klar procedure , der omfatter offentlige hringer .
Der er rent faktisk behov for 4-16 gange s mange antenner til 3G som til 2G .
Iden om flles brug af antenner eller samhusning , som ogs Kommissionen anbefaler , er derfor yderst vigtig .
<P>
Som konklusion vil stabile reguleringsrammer medvirke til en harmonisk udvikling af denne teknologi , hvis EU tager hensyn til de sociale , miljmssig og konomiske aspekter .
<SPEAKER ID=296 NAME="Paasilinna (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke alle ordfrerne for deres fremragende samarbejde .
Vi giver nu Rdet en klar meddelelse , og forhbentlig et skub i retning af ikke lngere at smle p dette felt .
<P>
Jeg vil gerne tale mere om den betnkning , som min kollega hr. van Velzen har udarbejdet .
Det er en meget vigtig start , og den reprsenterer en afgrende ndring i udviklingen af informationssamfundet .
Det er nok en god id at have tillid til hans ord , som virkelig var rammende .
Informationssamfundssektoren er en stor arbejdsgiver og en faktor , som forener os alle i Europa som helhed p en helt ny mde .
Dets udvikling vil medfre markante konomiske , politiske og kulturelle muligheder .
Tilliden til sektoren er imidlertid faldet drastisk , og vi ved ogs hvorfor , for vi har talt om det s mange gange .
Det er resultatet af auktioner og generel usikkerhed .
<P>
Selv om digitalisering og networking byder p en bred vifte af udviklingsmuligheder , har de ogs frt til en verdensomspndende klft mellem menneskene i de rige lande og udviklingslandene .
Desuden er knsforskellen f.eks. med hensyn til studerende enorm , og den er isr udtalt i EU ' s landdistrikter og i udviklingslandene .
Oveni har indfrelsen af informationsteknologi frt til en omstrukturering af jobbeskrivelser , mange job er forsvundet , og nogle midaldrende har opgivet at arbejde .
Desuden risikerer de grupper , som befinder sig i en svagere position , at blive diskrimineret dobbelt .
De kommer ikke med ind i informationssamfundet .
Jeg kan ikke se nogen nemme lsninger her . Det er vores strste udfordring .
<P>
Netvrket er ogs blevet et politisk redskab .
Det ger mulighederne for civil aktion og forhbentlig ogs mulighederne for indflydelse .
Jeg er tilfreds med Kommissionens eEuropa 2005 handlingsplan , og med den vil vi ge investeringerne , sge at skabe job og give alle mulighed for at deltage i informationssamfundet .
Jeg opfordrer ogs Kommissionen til at fremskynde indfrelsen af tredje generation af mobiltelefoni og fjerne de tekniske og administrative hindringer , der findes i denne sektor .
Medlemsstaterne selv br holde sig til en fleksibel tilgang til indkb af frekvenser og de udgifter , der er forbundet med at skabe den ndvendige infrastruktur , og gre det hurtigt p en ny mde .
Medlemsstaterne br tilbyde deres borgere tilstrkkelig internettid , det vil sige deltagelse i informationssamfundet .
<P>
Kommissionen br forske i mulighederne for at udvikle stemmekontrollerede tjenester .
De vil vre til rdighed om kort tid og vil gre det lettere for os alle at bruge internettet .
Jeg vil ogs bede Kommissionen undersge mulighederne for voksenuddannelse inden for sektoren , og om der er behov for et generelt diplom for at g videre til de nste teknologiske trin .
Medlemsstaterne br ligeledes sttte de sm og mellemstore virksomheder og hjlpe dem med at komme online , eftersom de reprsenterer det strste potentiale for get beskftigelse .
Mske bliver der ogs behov for at oprette fonde i medlemsstaterne , som kan hjlpe socialt udstdte grupper med at blive integreret i netvrkssamfundet .
<P>
Efter min mening er det godt , at Kommissionen nu har etableret en indsatsstyrke for cybersikkerhed .
Det er nu tre r siden , Lissabon-strategien blev skabt , og den har mdt politisk og konomisk usikkerhed .
Vi ser en udvikling , men den foregr ikke hurtigt nok , og den er ikke tilstrkkeligt koordineret .
I de sidste seks r har vi set omkring en million nye job blive skabt hvert r , selv om tallet sidste r kun l p omkring en halv million .
Hvilken konomisk knowhow kan man opn , nr trning , uddannelse og forskning forsmmes s groft , som det er tilfldet i dag , og mange medlemsstater ikke overholder aftalte regler eller implementerer aftalte projekter ?
Hr. kommissr , hvad vil De gre for at sikre , at visse medlemsstater ikke slkker p udviklingen i denne sektor ?
Det vil mske vise sig , at et antal medlemsstater vil etablere deres egen form for Information Society Europa indbyrdes , medmindre vi involverer alle medlemsstater i denne udvikling .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at overfrslen af social information og viden til netvrket i digitaliseret form , som hr. van Velzens betnkning fremhvede , vil skabe et helt nyt trin i udviklingen af informationssamfundet .
Det vil skabe arbejde og muligheder , men ogs problemer .
Beskyttelsen af privatlivet er ikke det mindste af disse problemer , men nr samfundets funktioner er online , vil vi vre i en situation , hvor vi kan sige , at informationssamfundet er blevet s udbredt , at vi alle er i det sammen .
<SPEAKER ID=297 NAME="Khanbhai (PPE-DE)">
Hr. formand , frst vil jeg sige tak til kommissr Liikanen , det er en fornjelse at have Dem her .
Jeg tnker altid p ham som kommissren for innovation , der er venligtsindet over for SMV ' er , og det har han sandelig vist sig at vre , s vi er meget heldige med at have ham .
<P>
Drmmen p Det Europiske Rds mde i Lissabon om , at EU skal vre den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden inden 2010 , kan ikke virkeliggres , medmindre vi stimulerer , og jeg mener stimulerer , SMV ' erne .
SMV ' erne er drivkraften bag den konomiske vkst . De uddanner mennesker med f frdigheder , de identificerer lokale behov og reagerer ved at fremstille eller fordle de ndvendige produkter .
De skaber beskftigelse , rigdom og sikkerhed for lokalsamfundet .
<P>
Hvilke hindringer , problemer og flaskehalse str SMV ' er over for i EU ?
Hvorfor vokser de ikke i samme tempo som SMV ' er i USA ?
Overdrevet bureaukrati , hje direkte og indirekte skatter og afgifter og utilstrkkelig adgang til ln og tilskud , utilstrkkelig godtgrelse for at " dygtiggre " arbejdstagere og mangel p sponsorerede lrlingeordninger .
<P>
Europas fdre og mdre i halvtredserne og tresserne ejer og leder deres virksomheder p traditionel vis .
De er tilbageholdende med at investere i ny teknologi , for det frste fordi de har mistanke om , at investeringen ikke vil medfre tilstrkkelige fordele .
For det andet forstr de ikke omfanget og funktionen af den nye teknologi med hensyn til at ge produktiviteten og omstningen .
For det tredje er de bekymrede over forsyningssikkerhed , kvalitet , betaling og det juridiske ansvar .
<P>
I min betnkning analyserer jeg de problemer , som SMV ' erne str over for , og jeg foreslr et handlingsprogram , der skal stimulere dem , sledes at de kan konkurrere p globalt plan .
Jeg vil gerne bede kommissr Liikanen lgge nje mrke til denne sammenfatning , som er det , EU efter min mening br gre og gre nu .
<P>
Revidere den eksisterende regulering af e-konomien og foretage en drastisk reduktion af byrderne p mindre virksomheder .
<P>
Reducere de administrative byrder p virksomhederne ved at forenkle dataindsamlingen , navnlig opkrvning af skatter og afgifter .
<P>
Mindske bureaukrati , navnlig for selvstndige .
<P>
Finde lsninger p problemer med onlinesikkerhed ved at styrke plideligheden af de netvrk , virksomhederne benytter .
<P>
Skabe let og billig adgang til juridisk rdgivning .
<P>
Tilskynde til grnseoverskridende handel for at sikre en europisk e-konomi .
Det er meget vigtigt .
<P>
Brug af benchmarking til at fremme og fastsl bedste praksis , at integrere SMV ' er i e-konomien .
<P>
Give medlemsstaterne mulighed for at tilbyde ln til lav rente og skatteincitamenter til sttte for SMV ' er .
Jeg ved , at kommissr Monti mske anser det for et problem , men for mig er det vsentligt .
<P>
Etablering af et tt samarbejde mellem erhvervslivet , uddannelsessektoren og statslige agenturer med henblik p at sl bro over IT-klften .
<P>
Et af de vigtigste aspekter er at tilbyde konomiske incitamenter til de arbejdslse og de ldre samt pensionisterne .
Jeg beder ikke medlemsstaterne ndre deres pensionsregler , men jeg beder EU overveje muligheden af at give pensionister et konomisk incitament til at uddanne sig og erhverve frdigheder .
Nr de arbejder og udnytter disse frdigheder , vil jeg foretrkke , at de slet ikke beskattes .
Man kan nske at plgge en nominel skat , men helst slet ingen skat .
Dette mindsker rent faktisk importen af arbejdskraft og pumper straks penge ud til mennesker , der efter al sandsynlighed vil bruge deres penge i landdistrikterne og derved fremme konomien der .
<P>
At skabe konomiske incitamenter for teknisk bistand til virksomheder for at give SMV ' er billig adgang .
Det er en af de strste svagheder , vi har i EU : Folk vil med glde kbe udstyr og teknologi , men hvor er den tekniske bistand , hvis noget gr galt ?
Den er meget dyr og meget uplidelig , og vi er ndt til at tilbyde konomiske incitamenter i den retning .
<P>
Jeg hber , at alle EU-borgere snart vil bre rundt p det , jeg foretrkker at kalde en " hnd c " , ikke en " pc " , et armbndsur , der er en kombination af en pc , en mobiltelefon og en LCD-skrm , der giver os mulighed for at kommunikere audiovisuelt , behandle data , kbe , slge og betale via voicemail , se alle former for sportsudsendelser og lytte til vores favoritmusik .
Teknologien kan tilbyde os dette i dag , kommissr Liikanen , lad os producere mere uden problemer , lad os f mindre stress og have det sjovere .
<SPEAKER ID=298 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg er glad for at se , at alle med interesse for dette omrde er til stede i aften .
Jeg drmmer om den dag , hvor vi kan diskutere dette emne i dagtimerne - den kommer mske .
<P>
Informations- og kommunikationsteknologier er en kraftfuld kilde til vkst og produktivitetsforgelse , der bidrager til at forbedre vores levestandard .
Derfor er det netop nu s vigtigt at genoprette denne sektor .
<P>
De fem betnkninger , som Parlamentet skal behandle i dag og i morgen , giver os mulighed for at opretholde den politiske dynamik med henblik p at opfylde dagsordenen fra Lissabon , hvilket mange rede medlemmer har sagt i dag .
Disse betnkninger bidrager ogs til processen for opbygning af tillid til informations- og kommunikationsteknologisektoren .
<P>
Frst vil jeg gerne takke alle ordfrerne , hr. van Velzen , fru Auroi , hr .
Paasilinna , hr . Khanbhai og fru Read samt skyggeordfrerne og de politiske grupper for deres grundige arbejde med disse meddelelser og forslag fra Kommissionen .
<P>
Jeg glder mig ogs over muligheden for at fortlle Dem , at Kommissionen har vedtaget fire vigtige dokumenter i dag .
Det drejer sig om flgende : en meddelelse om situationen inden for telekommunikationssektoren , et udkast til forordning om etablering af et europisk agentur for netvrk og informationssikkerhed , som har vret nvnt her , den endelige beretning om eEurope 2002 og henstillingen om relevante markeder .
Jeg hber , at De finder dem p Deres computere , nr De vender tilbage til kontorerne .
<P>
Jeg skal gentage vores flles engagement i en effektiv og rettidig gennemfrelse af de nye lovgivningsmssige rammer .
Rammerne vil stimulere investeringer og derved fremme en facilitetsbaseret konkurrence , som p mellemlang til lang sigt er den bedste garanti for vedvarende fordele for forbrugerne , innovation og investeringer .
Med henstillingen om relevante markeder tilstrber vi retlig sikkerhed og forsger at bidrage til at genoprette tilliden til sektoren .
<P>
Lad mig vende tilbage til aftenens temaer og knytte et par bemrkninger til den frste betnkning om 3G .
Fru Aurois betnkning , som blev vedtaget i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , er et vigtigt signal p et tidspunkt , hvor de frste 3G-tjenester er ved at skulle lanceres .
Ved denne skillevej har udrulningen af 3G helt klart hj prioritet .
Vi m tilskynde til lsninger , der fremmer en hurtig udrulning af netvrk , og hvor der samtidig tages hjde for de miljmssige behov .
<P>
I dagens meddelelse om situationen inden for telekommunikationssektoren opfordrer Kommissionen til , at der indfres en rkke foranstaltninger for at fjerne hindringerne for udrulningen af 3G .
Heriblandt kan nvnes en afklaring vedrrende deling af netvrksinfrastruktur , og betydningen af dette understreges ogs i betnkningen .
<P>
Det er vigtigt med information til borgerne om de sundhedsmssige aspekter vedrrende mobilkommunikation og fortsat forskning .
De videnskabelige resultater skal gres bredt tilgngelige .
Kommissionen vil fremme formidling af information , f.eks. gennem et specifikt websted .
Verdenssundhedsorganisationen er den frende autoritet p dette omrde , og vi har et tt samarbejde med den .
<P>
Endelig vil jeg understrege betydningen af 3G inden for rammerne af adgang til bne og interoperable platforme .
Dette vil ge forbrugernes valgmuligheder og dermed bidrage til etableringen af et informationssamfund for alle .
Inddragelse er et princip af overordnet betydning i eEurope 2005 .
<P>
Kommissionen lgger vgt p at fortstte foranstaltningerne i retning af benhed og interoperabilitet for platforme , hvilket Parlamentet s tydeligt har nsket .
<P>
Jeg skal kort gentage hovedmlstningerne med handlingsplanen eEurope 2005 . Formlet med eEurope er at stimulere udbuds-eftersprgsels-cyklussen ved p eftersprgselssiden af fremme indhold , tjenester og applikationer , hvor der findes en central rolle for offentlige onlinetjenester - eGovernment , eHealth og eLearning - samt for eBusiness .
<P>
Dette vil bde stimulere og blive stimuleret af udbudssiden ved at sikre udbredt adgang til og brug af sikre bredbndsforbindelser p flere platforme .
<P>
Det er af vital betydning for at sikre et inddragende informationssamfund .
Derfor fremmer vi adgang via flere platforme , hvilket omfatter digitalt tv , 3G-mobilenheder , pc ' er , kiosker og alle andre tilgngelige terminaler .
<P>
Det glder mig , at hr . Paasilinna i sin betnkning lgger s stor vgt p hovedtankerne i handlingsplanen for eEurope .
Vi er helt enige i , at en garanti for bredbndsforbindelser til en overkommelig pris , hvilket er vigtigt for en konkurrencedygtig og dynamisk konomi , krver en afgrende indsats fra medlemsstaternes regeringer .
<P>
Hr . Paasilinna spurgte , hvordan vi kan fremskynde medlemsstaternes adgang .
Vi fortstter vores konsekvente rapportering og benchmarking af aktiviteterne .
Samtidig har vi ivrksat to prsentationer af bedste europiske praksis inden for eGovernment og eHealth .
Vi vil nominere bedste praksis og sikre , at den finder vid udbredelse blandt medlemsstaternes offentlige myndigheder .
<P>
I vores meddelelse om situationen inden for telekommunikationssektoren , som blev vedtaget for nylig , opfordrer vi medlemsstaterne til at forpligte sig til at have deres nationale bredbndsstrategi p plads inden rets udgang .
<P>
Som det bemrkes i hr . Khanbhais betnkning om e-konomiens indvirkning , er SMV ' erne centrale drivkrfter for konomisk vkst og br aktivt tilskyndes til at deltage i e-konomien .
Jeg er i det store og hele enig i de synspunkter , der kommer til udtryk i hr . Khanbhais betnkning , f.eks. behovet for , at SMV ' erne fr let adgang til rdgivning om gldende lovgivning , IKT og frdigheder inden for eBusiness .
Vi er enige i , at europiske virksomheder , og navnlig SMV ' er , har brug for sttte til at " blive digitale " .
Kommissionen samarbejder i jeblikket med medlemsstaterne om at udvikle en ny politisk ramme for eBusiness-politikker for SMV ' erne , herunder eventuelle kvantitative ml .
<P>
Netvrkssikkerhed er blevet et politisk anliggende af central betydning og derfor et centralt tema i handlingsplanen for eEurope 2005 .
Parlamentets udtalelse om dette sprgsml fra oktober sidste r blev i hj grad vrdsat .
Som tidligere nvnt vedtog Kommissionen i dag et udkast til forordning om agenturet .
<P>
Kommissionen lgger ogs vgt p gennem eEurope 2005 at fremme en bredere adgang til og get deltagelse i fordelene ved informationssamfundet , navnlig for ugunstigt stillede grupper .
Ud over de specifikke foranstaltninger i selve MODINIS-programmet har Kommissionen til hensigt at udvikle og viderefre adskillige initiativer , der vil blive tilrettelagt inden for rammerne af Det Europiske Handicapr , og som vil vre en opflgning p dens tidligere meddelelse om adgang til websteder .
<P>
Programmet eEurope 2005 vil til dels blive gennemfrt gennem MODINIS og , selv om det ikke er en del af vores forhandling i dag , vil jeg gerne takke Parlamentet for dets sttte til Kommissionens forslag , navnlig hvad angr de budgetmssige aspekter .
<P>
Jeg vil nu g over til det stykke lovgivning , som vi nu har p bordet : direktivet om anvendelse af den offentlige sektors dokumenter .
Som hr. van Velzen sagde i dag , og det understreger han ogs i sin betnkning , er indholdet af afgrende betydning for informationssamfundets udvikling .
Budskabet her er tydeligt , og det kommer p et tidspunkt , hvor de finansielle problemer inden for sektoren skaber opmrksomhed om det forhold , at oplysningerne i den offentlige sektor er en vsentlig indholdsressource i alle informationssamfundets tjenester .
Ngleelementerne er gennemsigtige procedurer og betingelser for anvendelse , ikke-diskriminering og fair konkurrence .
<P>
Direktivet vil stimulere til oprettelse af informationstjenester baseret p eller med anvendelse af oplysninger fra den offentlige sektor .
Det er vigtigt for indholdsindustrierne og ligeledes for telekommunikationssektoren , som skal finde metoder til at skabe indhold til 3G-tjenesterne .
<P>
Jeg er helt enig med hr. van Velzen i , at operatrerne skal samarbejde om at skabe et marked .
Vi har brug for samarbejde og interoperabilitet for at skabe et marked , der kan overbevise forbrugerne .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle medlemmerne for denne vigtige forhandling og for deres bidrag til hele processen , siden vi indledte arbejdet med rammerne for telekommunikation .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
Jeg hber ogs , at forhandlingen kommer til at finde sted om dagen nste gang .
Det er ogs bedre for den , som er formand .
<SPEAKER ID=300 NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst gerne fremhve , at ndringsforslagene fra Udvalget om Borgernes Friheder er blevet accepteret af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og isr kravet i artikel 41 og 42 i chartret om grundlggende rettigheder om god forvaltning og adgang til institutionernes dokumenter ( dette svarer til ndringsforslag 1 fra Udvalget om Borgernes Friheder ) .
<P>
Sttten til gratis computerprogrammer er en mulighed , som i stigende omfang anvendes af offentlige administrationer , og som demokratiserer adgangen til og brugen af dokumenter og data .
Hvis vi gr dokumenterne tilgngelige i et format , som ikke krver , at der anvendes srlige computerprogrammer , der involverer betaling , vil vi faktisk reducere diskrimineringen i forhold til brugernes konomiske forhold .
<P>
Det er vigtigt at sttte brugen af information for folk med nedsat syn eller hrelse , f.eks. gennem en tekstbeskrivelse af grafer og billeder i et dokument .
Desuden skal offentliggrelse af alle alment tilgngelige dokumenter , ogs dem der vedrrer juridiske og forvaltningsmssige procedurer , n frem til den offentlige sektor .
Dette er et grundlggende instrument for udviklingen af borgernes ret til viden og et grundlggende demokratisk princip .
<P>
Dette ml glder for institutioner p alle niveauer , lokalt , nationalt og internationalt , og desuden er det ndvendigt for den offentlige forvaltning , uanset institutionelt niveau , at sttte brugen af den information , der stilles til rdighed .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at understrege , at vi naturligvis mener , at alle disse principper ogs br glde for de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , lad mig starte med at komme med et par bemrkninger til fru Aurois betnkning .
Frst vil jeg naturligvis rette en stor tak til ordfreren for hendes forslag til betnkning og ogs for hendes vilje til at indarbejde ndringsforslag fra andre parlamentsmedlemmer i betnkningen .
<P>
Telekommunikationssektoren har det drligt .
Sammenlignet med Japan kommer 3G-teknologien kun meget langsomt i gang .
Ogs p EU-plan m vi gre alt for at sttte denne sektor .
Det handler om at have tilforladelige rammebetingelser , det vil sige konsekvent gennemfrelse og anvendelse af telepakken , om at udvise tilbageholdenhed med hensyn til regulering og naturligvis ogs udnyttelse af flles ressourcer .
Det er alt sammen , som De ved , indeholdt i Kommissionens udkast .
<P>
P den baggrund finder jeg det beklageligt , at priserne for internationalt roaming og call termination skal reguleres , sledes som det f.eks. allerede er tilfldet i Det Forenede Kongerige .
I den forbindelse er jeg ogs nysgerrig , hr. kommissr , med hensyn til anbefalingen af de relevante markeder , som De nvnte kort , og som - hvis jeg ikke tager fejl - skal prsenteres i morgen .
Selv om forbrugerne ganske vist profiterer af de billige priser ved en regulering , s er det kun p kort sigt .
P lang sigt er det til skade for alle , hvis vi ikke gr os alle bestrbelser p at styrke sektoren , fremme 3G-tjenester og sledes ogs skabe arbejdspladser p mellemlang sigt .
<P>
P den baggrund har et bredt flertal i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi stttet betnkningen og fremme af 3G .
Denne betnkning er et klart signal til fordel for indfrelsen af mobiltelefoni af tredje generation i EU .
<P>
Jeg vil nu gerne komme med et par overvejelser om hr. van Velzens betnkning om anvendelse og udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter .
Indledningsvis vil jeg naturligvis gerne takke hr. van Velzen for det arbejde , han har udrettet som ordfrer .
Han har lagt et stort engagement for dagen i sin betnkning , og det har endnu en gang bret frugt i form af en god betnkning .
<P>
Ligesom flertallet i Industriudvalget er ogs jeg af den opfattelse , at offentlige informationer principielt br stilles til rdighed til gavn for alle parter .
Myndighederne i medlemsstaterne ligger inde med enorme mngder af informationer , som er blevet samlet over lang tid .
Borgerne og virksomhederne br ogs profitere af denne guldgrube af informationer , hvis kommercielle vrdi det er svrt at stte tal p .
Jeg er overbevist om , at en generel adgang til offentlige informationer vil ge vksten , konkurrenceevnen og beskftigelsen markant inden for EU .
<P>
Men p trods af den store enighed , der er kommet til udtryk under debatten , s savner jeg stadigvk et vsentligt punkt .
Det kan ikke komme som nogen overraskelse , at jeg gentager det , som jeg allerede har sagt ved mange lejligheder i udvalget : Skal Europa virkelig gribe til handling her ?
Er det ikke et anliggende for medlemsstaterne at faststte betingelserne for og i hvilket omfang offentlige informationer stilles til rdighed ?
<P>
Jeg for min del kan ikke se et retsgrundlag for en harmonisering p dette omrde .
Her glder det gamle mundheld om , at alle problemer i Europa ikke er et problem for Europa .
Det er ogs grunden til , at flere af de tyske medlemmer af min gruppe vil stemme imod betnkningen .
Jeg skulle mske ogs minde om , at afgrnsningen af kompetencerne ogs har vist sig at vre vsentlig i den debat , som er i gang i konventet .
<P>
Hvis vi altid vil behandle kompetencesprgsmlet s overfladisk her i udvalgene og i det daglige parlamentsarbejde , s varsler det ikke noget godt .
Jeg beder om forstelse for , at jeg , selv om jeg er enig i betnkningens indhold , og de tyske medlemmer af min gruppe ikke vil sttte den ved den afsluttende afstemning .
<SPEAKER ID=302 NAME="Read (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker alle fire ordfrere , som har arbejdet lnge og hrdt med disse sprgsml .
Jeg byder ogs velkommen til mine fire veterankolleger i teknologiforhandlingerne .
Vi skal mske p et eller andet tidspunkt tildele os selv en Lissabon-medalje for udholdenhed .
Jeg tager Deres bemrkning om berammelsen af denne forhandling til efterretning .
Her i Parlamentet br vi skamme os over , at det signal , vi udsender til de f , der lytter p dette tidspunkt af aftenen , er manglende serisitet fra vores side .
Vi m st sammen og virkelig protestere fremover .
<P>
Frst vil jeg gerne kommentere hr. van Velzens betnkning om offentlige oplysninger .
Jeg vil rose ham for det store arbejde , han har lagt i denne betnkning .
<P>
Hvad er det vigtige i dette forslag ?
For det frste er det vigtigt at gre fremskridt .
Det er blevet meget klart for mig som skyggeordfrer for denne betnkning , at anvendelse af offentlige oplysninger vil blive en vigtig konomisk drivkraft .
Vi m sikre , at der gres fremskridt p det omrde .
For det andet er det vigtigt at sttte de undtagelser for universiteter , biblioteker og museer overalt i EU , der er medtaget i Kommissionens forslag .
Vi nsker at bevare denne undtagelse .
<P>
Den tredje vsentlige ting er at sikre et rimeligt udbytte af investeringerne .
Jeg har lyttet opmrksomt til ordfrerens ord .
Jeg nsker at fastholde ndringsforslaget p min gruppes vegne - ndringsforslag 33 .
Heri forklares Parlamentets holdning .
Jeg hber , at man vil sttte det .
Det er vigtigt med et rimeligt udbytte af investeringerne , og det br tages med i betragtningerne .
Jeg forstr , at der sandsynligvis kommer en omfattende andenbehandling , og at der skal udfres et stort stykke arbejde p rdsniveau .
Vi vil uden tvivl vende tilbage til dette p et senere tidspunkt .
<P>
Nu vil jeg gerne g over til hr .
Paasilinnas betnkning . Han har med vanlig grundighed og talent for at fremstte praktiske forslag fremsat nogle gennemtnkte tanker om uddannelse , sundhed , handicappede og ldre samt betydningen af at sikre adgangen for landdistrikter og mindre virksomheder .
Det er alt sammen prisvrdigt .
<P>
Hr . Khanbhai , som tilsyneladende ikke er her , sluttede sin tale med at sige , at han ville have det sjovt .
Jeg er ikke sikker p , hvor meget sjov han synes , der er ved forhandlinger om dette emne p denne tid af aftenen .
Han har ret i n henseende : Dette er vigtigt for virksomhederne , men det er ogs vigtigt for folks livskvalitet og for de ting , de laver i deres fritid .
<P>
Fru Auroi havde en meget vanskelig opgave .
Jeg vil gerne lyknske hende .
I forbindelse med hendes arbejde vil jeg gerne understrege betydningen af , at 3G-virksomheder og -teknologier forvaltes og drives korrekt .
Det har ikke altid vret tilfldet i den globale sammenhng .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p Den Liberale Gruppes vegne lyknsker jeg alle ordfrerne med betnkningerne , som efter min opfattelse er relevante for udviklingen af eEurope og et informationssamfund for alle .
Jeg vil gerne fremhve to ting i forbindelse med Velzen-betnkningen .
<P>
Anvendelse og kommerciel udnyttelse af offentlig information , sledes som ordfreren foreslr , frer til et virkeligt informationssamfund for alle .
Nr det glder basisinformationer ssom lovtekster og retspraksis , br disse stilles gratis til rdighed for de europiske borgere .
Som skatteydere har de jo allerede betalt for denne information .
Vi lader da ikke vores borgere betale to gange for det samme .
Desuden er god information ndvendig for , at en demokratisk retsstat kan fungere .
Jeg mener , at vi som Parlament skal kmpe for borgernes rettigheder .
Offentlig information br derfor stilles gratis til rdighed for borgerne eller mod et mindre gebyr til at dkke udgifterne til reproduktion og formidling .
Vores gruppe sttter til fulde ordfreren , van Velzens , kurs .
<P>
Det bringer mig til mit andet punkt .
Nogle kolleger opfordrer til , at visse offentlige institutioner fr tilladelse til at beregne et rimeligt afkast af investeringer , fordi en del af deres indkomst kommer fra offentliggrelse af deres oplysninger som f.eks. vejrudsigter eller landkort .
Selvflgelig er det muligt , hvis der er tale om en mervrdi .
Det str der ogs i undtagelserne .
Det forekommer mig overordentlig farligt ukritisk at optage i direktivet , at et rimeligt afkast af investeringer er tilladt .
For sprgsmlet er , hvad der er rimeligt .
Er det 10 , 20 eller 30 % ' s fortjeneste , og skal vores borgere betale det ?
Endvidere er det vigtigt , at der glder samme betingelser i alle medlemsstater .
Subsidiaritet er i dette tilflde forkert .
Der br nemlig opst lige vilkr . Kun da kan det indre marked for offentlig information gennemfres .
<P>
Jeg vil fortstte med sidstnvnte punkt . Dette direktiv skal fremme anvendelse og udnyttelse af offentlig information .
Myndighederne skal derfor optrde som igangsttere , alts som launching customer , for at stille disse oplysninger til rdighed mod et mindre gebyr . De sm og mellemstore virksomheder fr dermed chancen for at udnytte disse oplysninger , sledes at der opstr et godt marked for dem ligesom i USA .
For et marked , der som nu styres af monopolister , frer ikke til strre beskftigelse og mere velfrd .
<P>
Nu kommer jeg til 3G .
Det er allerede sagt , at overfrslen af milliarder fra den private sektor til den offentlige sektor har vret katastrofal for mobiltelekommunikationssektoren .
Det betyder , at vi nu ikke m plgge den undig lovgivning .
Indgriben kan imidlertid vre ndvendig for at garantere konkurrence .
Men ogs da m vi srge for lige vilkr .
Ingen ensidige foranstaltninger fra medlemsstaters side for at lette mobilnetoperatrernes byrde .
Det kan ikke vre sdan , at Frankrig giver rabat p licenser , og at andre medlemsstater forlnger licenser .
Jeg tror , at Kommissionen skal komme med tydelige foranstaltninger for at garantere disse lige vilkr .
<P>
Til sidst vil jeg lige sige noget om hr .
Khanbhais og hr . Paasilinnas betnkninger , for disse betnkninger er et bidrag til det eEurope , som vi gr ind for her i Parlamentet , for at srge for , at borgere og virksomheder fuldt ud kan hste fordel af informationssamfundet .
Indtil nu sker det for lidt .
Ganske vist aftalte vi i 2000 i Lissabon , at vi i 2010 skal vre den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnkonomi , men det viser sig , at det kun er flotte ord , som hurtigst muligt skal omsttes i handlinger .
<P>
I praksis viser det sig , at medlemsstaterne gang p gang trkker sig tilbage til deres nationale kpheste , hvad enten det nu drejer sig om det europiske patent eller om adgang til offentlig information .
Derfor er det godt , at Kommissionen nje flger udviklingen og holder medlemsstaternes ledere vgne .
Udgangspunkterne er glimrende , men nr det glder gennemfrelse af anvendelserne ssom e-sundhed , e-myndigheder og e-lring , er det beskmmende at se , hvad der virkelig sker .
Jeg nsker os alle , Parlamentet og Kommissionen , held og lykke med gennemfrelsen af et bedre eEurope .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , frst skal jeg lede efter de ansvarlige for recessionen i den tredje generation af mobil kommunikation , og jeg har i sinde at finde dem .
De skyldige er regeringerne i de lande , som arrangerede auktioner over radiospektre og overfrte de penge , som virksomheder i sektoren havde investeret , til sig selv .
De initiativer , som de offentlige myndigheder har taget for at bde p dette hul i investeringerne , har ikke vret tilstrkkeligt effektive .
Der er givet autorisationer til at installere udstyr , som skulle fungere sidelbende til almindelig brug , men det er det hele .
Derfor fortstter hullet i investeringerne i tredje generation af mobil kommunikation , og de fromme hb til de ambitise ml fra Feira , Lissabon , Barcelona og Sevilla er ikke blevet opfyldt .
Der br sttes mere realistiske ml .
<P>
Nu hvor jeg har givet udtryk for mine protester , vil jeg gerne sige tak .
Hr . Paasilinnas betnkning har rettet opmrsomheden mod et informationssamfund for alle , og mod den vigtige grund til handlingsplanen , nemlig at informationssamfundet skal gres tilgngeligt for alle , og jeg mener alle .
Det er demokrati .
Dette demokrati skal fremmes gennem offentlige investeringer .
Ud over de tekniske redskaber og hurtige forbindelser skal vi vre opmrksomme p brugsanvisninger og vejledninger , for udstyret er ikke til nogen nytte , hvis informationssamfundets aktrer ikke kan bruge det .
<P>
Jeg vil gerne minde hr. van Velzen om noget , der str i begrundelsen i hans betnkning , som nvner , at hvis offentlige institutioner skal fortstte deres arbejde , er det vigtigt , at de ogs kan beregne et vederlag for at give information for at starte de ndvendige investeringer for at fremstille visse databaser .
Grundlggende informationstjenester skal vre gratis eller i det mindste billige , men der skal ogs tages hjde for historiske investeringer i de produktionsomkostninger , der er involveret i genbrug af databaser fra f.eks. registre , museer , universiteter og institutter .
<P>
Vores gruppe sttter det ndringsforslag , der er fremsat af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som behandler dette emne , og vi hber , at hr. van Velzen kan vise sin sttte til at bevare generelle forbrugertjenester med brugerbetaling , uden at de skal finansieres over skatterne .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som jeg allerede har bemrket ved tidligere lejligheder , skal emner , som vedrrer informationssamfundet , st verst p dagsordenen for EU og for EU ' s institutioner .
Det er et af fremtidens store emner og et , som byder p de strste muligheder , som mangedobles ved vores flles indsats .
Det er ikke tilfldigt , at vi efter handlingsplanen eEurope 2002 allerede ser frem mod eEurope 2005 , srligt for at opfylde konklusionerne fra Det Europiske Rds mder i Lissabon og Feira , som blev afholdt under mit lands formandskab , og senere i Barcelona og Sevilla .
<P>
Det br huskes , at vores ml er at gre EU til det mest konkurrencedygtige samfund i verden , og det er ogs derfor , handlingsplanen eEurope 2005 er blevet udarbejdet , med det forml at skabe et milj , som favoriserer private investeringer og jobskabelse , stter skub i produktiviteten , moderniserer den offentlige service og giver alle mulighed for at deltage i det globale informationssamfund .
<P>
I denne forhandling under t vil jeg gerne indlede med at lyknske hr . Paasilinna med hans fremragende arbejde , som klart afspejles i den konsensus , som betnkningen er blevet modtaget med her i Parlamentet .
Jeg stter isr pris p hans holdning til at skaffe de ndvendige tekniske midler til at implementere disse ml , f.eks. udvidelse af bndbredden og multikanaldistribution , og det vanskelige sprgsml om informationssikkerhed .
Hvad angr emnet om genbrug og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter , forstr og deler jeg hr. van Velzens holdning , som anbefaler en bred ensartet tilgang .
Jeg mener ogs , at alt , hvad der har at gre med grundlggende information i forbindelse med den demokratiske retssikkerhed skal vre gratis tilgngeligt , og den vrige information skal vre tilgngelig til en marginal pris , som ikke overstiger omkostningerne ved at reproducere og udbrede den , uden at anfgte det srlige system , der skal defineres af den offentlige kultursektor , med hensyn til intellektuel og kunstnerisk ophavsret .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne kort henvise til hr . Khanbhais betnkning for at lyknske ham med hans arbejde og for at udtrykke det nske , at Kommissionen vil f fuld succes med de handlinger , som den anbefaler for at sikre , at EU ' s erhvervsliv kan udnytte de potentielle fordele ved eEconomy .
Fremskyndelse af opbygningen af en klar og forudsigelig ramme for e-handel , sttte til de sm og mellemstore virksomheders deltagelse i konomien , forbedring af adgangen til risikovillig kapital og markedsfinansiering etc. er de handlinger , som skal gre mlet om et informationssamfund for alle til virkelighed og sikre , at man ogs p dette afgrende omrde kan forflge og n de ambitise ml i Lissabon-strategien .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , trods det sene tidspunkt har det vret en forfriskende forhandling .
Det er vigtigt og godt , at vi har samlet s mange fremragende ordfrere .
Jeg takker dem alle for deres behandling af forskellige aspekter af emnet .
<P>
Jeg tnker p kommissrens nyhed om , at han nu har givet os fire betnkninger mere at arbejde p .
Vi m overveje , hvordan vi mest effektivt kan komme med input til denne proces .
Jeg lyknsker hr. van Velzen og hr . Paasilinna , som begge er til stede i aften , med initiativet til den hring , vi afholdt forleden uge , hvor kommissren deltog .
Vi har en flles interesse i at fremme videnkonomien .
Det , vi skal tale om i dag , er vrktjerne , midlerne og rammerne , som vi skal arbejde inden for .
<P>
Jeg har sporet en vis pessimisme hos en rkke kolleger .
Men det er vrd at tnke p , at om nogle uger fr vi de frste kommercielle tredjegenerationstjenester i et strre land .
De vil blive leveret af en ny investor p markedet , som ikke p nogen mde er forbundet med de eksisterende virksomheder .
En ny investor har foretaget en kommerciel investering i markedet .
<P>
Lad os minde os selv om , at videnkonomien vil blive drevet frem af private investeringer .
Det er der , de fleste penge skal komme fra .
Innovationen og teknologien skal ogs komme derfra .
Ingen af os ved , hvordan og i hvilken retning teknologien vil udvikle sig .
Men jeg tror , at vi kan komme med en bestemt forudsigelse : Om nogle f r - det er nok den mest prcise prognose - kan vi forvente , at flere mennesker rundt om i Europa og verden vil vre tilsluttet internettet via en trdls enhed end gennem nogen anden type af forbindelse .
<P>
Deri ligger betydningen af den tredje generation .
Vi m ikke undervurdere den .
Overgangen til tredje generation vil bne nye markeder for sm og store virksomheder .
Den vil ogs fjerne omkostninger fra virksomhederne og hjlpe virksomhederne med at gre tingene p en anden mde .
<P>
I Japan har jeg besgt DoCoMo ' s , det japanske teleselskabs , forskningslaboratorier , hvor de har mennesker ansat , der opfinder kommercielle applikationer af tredje generation .
Vi skal frem for alt huske p , at det , vi skal gre som politikere , er at lade markedet fungere .
Vi har de rigtige juridiske rammer , men vi m sikre , at lovgiverne ikke griber ind for tidligt eller for hrdt , og at de lader kreativiteten p markedet gr sit .
Det er det , der hidtil har vret en succes inden for mobiltelefoner .
Det er det , der vil blive en succes i den tredje generation .
Det er det , der vil vre drivkraften i videnkonomien .
Det er det vigtigste budskab , som vi alle m huske p .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , man kan kun glde sig over enigheden i disse betnkninger , der vil fre Europa videre mod en ny teknologisk forandring , og dette skal ske med meget konkrete midler .
<P>
Men mske er markedsinteressen ikke det eneste , der tller , hvilket vi lige har hrt .
Jeg mener ogs , at der er en vis interesse i at udvikle informationssamfundet mod et samfund , der ligeledes fokuserer p mennesket .
<P>
Det informationssamfund , som vi bevger os hen imod , er uden tvivl et samfund med en intensiv brug af de teknologiske informationsnetvrk , og som producerer en meget stor mngde information og nye kommunikationstjenester .
Men det er ogs et samfund med stor risiko for udstdelse .
Hvis disse nye realiteter for det enkelte menneske ikke erkendes , kan vi risikere , at det vil komme til at lide under konsekvenserne .
Samfundsmssigt er det det samme som at tilsidestte en del af befolkningen .
<P>
Dette giver helt sikkert nye udviklingsmuligheder .
Information og viden betragtes i vores samfund som et rstof og som en kilde til nye former for rigdom .
Ved at skabe sammenhng mellem dem og gre dem tilgngelige ses det eksisterende potentiale for nytnkning .
Men det er yderst vigtigt , at EU ' s offentlige politik flger udviklingen p disse markeder og fremmer fordelene ved denne udvikling .
Det frste krav er alts at sikre , at ingen borgere bliver udelukket fra informationssamfundet , eftersom det at trffe foranstaltninger vedrrende de offentlige tjenester og i offentlighedens interesse til en vis udstrkning involverer brugen af informationsteknologi i udviklingen af Fllesskabet og af landene .
<P>
Ved med alle midler at sikre en aktiv deltagelse og at betragte adgangen til det som en borgerret og en generel forpligtelse for medlemsstaterne , kan man sikre , at informationssamfundet udvikler sig til gavn for borgerne .
Et afbalanceret informationssamfund opbygges alts metodisk , tlmodigt og med fastlagte strategier .
Det er vigtige elementer , hvis vi skal sikre , at 2010 ikke blot bliver et teknologisk fatamorgana .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de videnskabelige fremskridt har vret ikke mindre end mirakulse i de sidste 10 r , srligt inden for informationsteknologien .
Under andre omstndigheder kunne dette fremskridt mske fre til rigdom for samfundet som helhed .
<P>
Under det kapitalistiske system tjener videnskabelige fremskridt imidlertid markedet , ikke samfundet .
Videnskaben udvikler sig inden for en ramme , som krver , at det , som en gang var offentlige tjenester - velfrd , helbred , sgar kultur og uddannelse - bliver privatiseret og kommercialiseret , undertrykt af det mest konkurrencedygtige videnbaserede samfund , som EU vedtog i Lissabon .
Kort fortalt bliver det en kilde til profit for de f og ikke en kilde til rigdom for de mange .
<P>
Under disse omstndigheder er de positive punkter i Paasilinna-betnkningen af begrnset praktisk vrdi for drligt stillede sociale grupper , som risikerer at blive ved med at vre udstdt af informationssamfundet .
Hvis fjerntliggende regioner , handicappede mennesker osv. lber disse risici , hvad kan vi s sige om den arbejdslse masse , om den underbeskftigede masse , den endnu strre masse af underbetalte ?
Hvilken vrdi har f.eks. telematiske sundhedstjenester eller det bermte europiske helbredskort for disse mennesker ?
Hvem vil kunne udbyde disse tjenester ?
Familielgen eller de multnationale virksomheder , som bliver ved med at plyndre sundhedssektoren ?
Vil udviklingen af den tredje generation eller europiske operationelle systemer lse problemet ?
<P>
Endelig m jeg kommentere forslaget om at skabe et marked for offentlige dokumenter .
I EU , hvor alting kbes og slges , hvor der er blevet skabt et marked for radiofrekvenser og sgar et marked for forurening af atmosfren og retten til at forurene , fr vi nu et marked for offentlige dokumenter .
<P>
Jeg beundrer Kommissionens entreprenante foretagsomhed og er spndt p at se , hvad der bliver det nste offer for markedet .
Mske den luft , vi indnder ?
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine kollegers lyknskninger til de fire ordfrere med deres arbejde med disse betnkninger .
Dette sker p et meget vigtigt tidspunkt .
Mange kolleger har allerede talt om de nrmere detaljer i betnkningerne og vores hb for fremtiden .
<P>
I dag hrer vi ofte pstanden , at verden ligger for vores fingerspidser : et klik , og man har adgang til hele verden .
For mange mennesker svarer det ene klik til at bestige Mount Everest , fordi de ikke er opdraget i informationsteknologiens tidsalder , og de har ikke adgang til almen eller faglig uddannelse , der kan sikre , at de kan gre brug af dette vidunderlige nye vrktj .
En lang rkke af de tjenester , som burde leveres til folk via internettet , leveres ikke .
Jeg taler isr om mennesker med handicap , hrehmmede , der kunne f tekstbeskeder overfrt , eller synshandicappede , som burde have adgang til stemmestyrede meddelelser .
Mange af disse nye teknologier er for dyre til , at almindelige brugere kan f adgang til dem .
<P>
Nr vi ser p den overordnede sammenhng med dette nye perspektiv for videnkonomien og de muligheder , det udgr , findes der muligheder , men p grund af de kolossale belb , der krves til investeringer og infrastruktur , risikerer vi , at de perifere omrder og landdistrikterne bliver taberne og ikke fr adgang til disse muligheder , medmindre staten og andre instanser inddrages sammen med privat finansiering .
<P>
Et af initiativerne p skolerne gik ud p , at der skulle vre en computer for hver 15 elever .
Heldigvis er dette lykkedes for os i Irland . Vi ligger nu over det gennemsnit .
Vi har en computer for hver 12 elever , og alle elever har adgang til e-mail , internet og videnbaseret uddannelse p skemaet hver eneste dag .
<P>
Med hensyn til sundhedsvsenet kan der gennemfres en vigtig ting , nemlig levering af sundhedstjenester til landdistrikter og perifere omrder .
Dette glder isr er , hvor det ikke er enkelt eller nemt at etablere den teknologi eller ekspertise , som en forbindelse til det nrmeste strre hospital - med en konsulent i den ene ende og den lokale lge eller sygeplejerske i den anden - indebrer .
P denne mde kan man yde bistand i stedet for at skulle transportere patienter over store afstande .
<P>
Den sidste ting , jeg vil tage op , vedrrer 3G .
Jeg er bestemt opmrksom p de bemrkninger , som Malcolm Harbour fremsatte i sit indlg , og jeg er enig med ham . Der ligger et stort potentiale i 3G .
Vi har allerede set den kolossale eksplosion i brugen af mobil teknologi .
Men udgifterne til dette og de summer , som virksomhederne , der byder p 3G-licenser , mister , vil efterhnden blive frt over p forbrugerne , medmindre vi griber ind og srger for at sikre en korrekt regulering af gebyrerne for sdanne tjenester .
<SPEAKER ID=310 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg synes , det er en spndende debat , og jeg synes , at vore ordfrere har lavet et helt fremragende stykke arbejde , som ogs er blevet behrigt anerkendt .
<P>
Jeg har et par bemrkninger isr til brugen og genbrugen af den offentlige information .
Nogle lande er langt lngere fremme end andre , og det er klart , at det afspejler en forskellighed , som bl.a. ogs har sit udtryk i den benhed , hvormed landene arbejder .
Som eksempel kan anfres , at det i Danmark var sledes , at der var en betydelig interesse for en vis borgmesters restaurations- og rejseregninger , og da enhver i Danmark har adgang til disse , bare ved at mde op , var der for mange , der mdte op .
Derfor lagde man dem ud p nettet , s enhver borger kunne se hvert eneste originale bilag der .
Jeg tror ikke , at vi kan se , hvordan kommissrerne eller deres medarbejdere arbejder og rejser , eller hvad de bruger , men det kan man alts for sdanne folk i Danmark , og i den sammenhng bruges nettet , og det stilles gratis til rdighed .
<P>
En lang rkke " services " anvender de samme data igen og igen , og de stilles til rdighed for borgerne , som derved selv kan regulere dem og f.eks. automatisk ndre deres skattebetaling og andre ting .
Hvorfor gr man det gratis , og hvorfor fremmer man det ?
Af to grunde .
For det frste , jo mere borgerne selv laver , desto hurtigere fr de svar , og desto flere offentlige ansatte sparer vi .
For det andet har samfundet en enorm interesse i , at disse data anvendes og genbruges , da vi ikke i fremtiden kan regne med at f tilstrkkeligt mange offentligt ansatte til at lse disse opgaver .
Og det kan gres gratis , fordi de offentlige besparelser er s store , som de er .
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden.">
Jeg har selv vret borgmester , og derfor er jeg nysgerrig efter at vide , om det var et enkeltstende tilflde , eller om det gjaldt alle borgmestrene .
Men det er ikke et sprgsml , som De behver at svare p nu .
De kan svare mig personligt .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="EN" NAME="Gill (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker alle ordfrerne med deres arbejde med disse betnkninger .
De er blevet en af EU ' s topprioriteter .
Deres sigte med at tilpasse eksisterende politikker og lovgivning og gre dem til globale strategier er rosvrdigt .
Men for at dette skal kunne lykkes , m alle medlemsstaterne g sammen for at sikre universelt interaktive offentlige tjenester , og herved forhbentlig fremme informationssamfundet og garantere lige offentlig adgang til information .
<P>
Hr . Paasilinnas handlingsplan indeholder yderst prisvrdige ml ssom indarbejdelse af eGovernment , eLearning , eHealth og eBusiness .
Mlstningen om at skabe en konkurrencedygtig konomi baseret p information vil f betydelig indvirkning p vkst , produktivitet , beskftigelse og social samhrighed i Europa .
Det er en mlstning , som jeg helhjertet sttter , og den er ofte blevet fremfrt som en vsentlig prioritering for EU .
Vi m imidlertid erkende , at fremskridtene p dette omrde er sket alt for langsomt .
Vi m skabe langt bedre resultater , end vi har gjort hidtil .
Vi m undersge , hvordan vi kan opn strre deltagelse og sikre , at vi ikke fr et Europa i to hastigheder eller en informationsmssig underklasse .
Jeg kan fuldt ud sttte det , hr . Paasilinna sagde .
<P>
Med hensyn til hr. van Velzens betnkning om anvendelse af offentlige oplysninger kan dette vre en central og meget betydningsfuld konomisk drivkraft , der skaber produkter og tjenester med mervrdi og fornyet fremgang for virksomhederne , navnlig SMV ' er .
I min region , West Midlands , leder mange SMV ' er efter denne type oplysninger .
Men som hr. van Velzen sagde , er vi ndt til at fjerne hindringerne og skabe lige betingelser overalt i Unionen .
<P>
Jeg har arbejdet i den offentlige sektor gennem en lngere rrkke .
Jeg er bekymret over , at man lgger en urimelig byrde p de offentlige instanser .
Derfor vil jeg opfordre til , at man sikrer et rimeligt udbytte af investeringerne .
Vi str over for et dilemma , idet vi p den ene side m opmuntre virksomhederne , og p den anden side nsker virksomhederne oplysningerne til lave priser eller gratis .
Vi m sikre , at disse udgifter ikke pfres de offentlige instanser , som har pligt til at levere oplysningerne , men kun har begrnset manvrerum .
<P>
Jeg sttter ogs i hj grad det , fru Read sagde om dette , og jeg er enig med hende .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , nr vi taler om informationssamfundet , br vi huske , at der netop er foretaget en storstilet reform af loven om kommunikationsmarkedet med nye lovgivningsmssige normer , skabt specielt for telekommunikationen og andre netvrksforretninger .
Medlemsstaterne er netop nu ved at effektuere pakken .
<P>
Vi m ikke lade denne debat forvrnge billedet af lovgivningen p telekommunikationsomrdet , hvilket kun ville skabe usikkerhed for investeringer i tredje generation af mobil kommunikation .
Vi skal hjlpe den besvrede branche for tredje generation af mobilkommunikationen , ikke lgge den hindringer i vejen .
GSM-kommunikationsbranchen , som er vokset betydeligt p fem r , er hjrnestenen i vores konkurrenceevne og praktisk talt det eneste , der driver Lissabon-strategien .
Efter katastrofen med den konomiske udnyttelse af tredje generation af mobil kommunikationen m vi vise , at vi er ansvarlige i fllesskab .
Mobiltelefonindustrien er en stor arbejdsgiver , som reprsenterer innovationens spydspids .
Der skal komme et nyt opsving i sektoren , ellers vil japanerne overhale os en gang for alle .
<P>
Jeg har undersgt pstanden om en stigning i forekomsten af hjernecancer i Finland siden 1990 ' erne .
Mens netvrket af basisstationer er vokset markant , er tallene for cancer i Finland faldet drastisk .
Det er svrt at slge kedelige fakta til offentligheden .
I EU har vi fastsat njagtige grnser for strling , som er lavere end WHO ' s standarder .
Der er mere strling fra mikroblgeovne end fra basisstationer .
Tallene for spanske operatrer er p kun en tohundrededel af de sikre grnsevrdier .
Det er imidlertid lettere at pst , at mobiltelefoner smelter vores hjerner .
<P>
Offentlige dokumenter skal gres tilgngelige i elektronisk form .
Basale informationer skal vre gratis .
En myndighed kan tage en betaling , der dkker omkostningerne , men det er undvendigt at bede om yderligere betaling .
Medlemsstaterne m have ansvaret for at srge for , at de offentlige institutioner har de ndvendige ressourcer .
Til slut vil jeg gerne udtrykke min varmeste tak til ordfrerne .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , det er mig en fornjelse at tale til 13 parlamentsmedlemmer , som benbart er helt ude af stand til at slbe sig vk fra salen , og i srdeleshed til den ene dame , som stadigvk lytter med .
Fem minutter i midnatstimen har vi et emne , som benbart tiltrkker de store masser , eller lad mig sige det p denne mde : Vi ved , at vi nsker og har brug for Europa , s lad mig benytte de resterende 90 sekunder til at tale om , hvordan vi kan opn det .
<P>
Prv engang , mine damer og herrer , at benytte det , som vi diskuterer her .
Klik Dem ind p et websted - Rdets f.eks. og g derhen , hvor der str " Adgang til dokumenter " og klik her .
Hvad sker der ?
Intet .
Klik igen .
Hvad sker der ?
Intet .
Vi siger til vores venner i Rdet og vores venner i Kommissionen - hvis websted ligner noget , der er taget fra Sommer i Tyrol i halvtredsernes strig - brug dog de penge , som vi f.eks. kunne spare ved ikke at afholde mder i denne form og invester 50.000 , 60.000 , 100.000 euro p et up to date websted , som er mere nyttigt end det , der er der for jeblikket .
Det ville faktisk vre at gre vlgerne en tjeneste .
<P>
De kunne ogs f sgefunktionerne til at virke .
Nr disse helt banale ting er gjort , s kan vi - mener jeg - overveje , hvad vi kunne bruge dette nye eEurope til , f.eks. som redskab til opinionsundersgelser .
Det er imidlertid ogs muligt at forestille sig , at der bliver afholdt folkeafstemninger i hele Europa med en minimal indsats og uden de store omkostninger .
<P>
Dette skal alt sammen ses p baggrund af mit ceterum censeo - man kan ikke have et demokrati uden gennemskuelighed , og internettet , brugt rigtigt , er en rigtig god mde at opn det p .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , hr . Hans-Peter Martin har ret .
Vi er ikke ret mange i salen .
Vi ved ikke , hvor mange der kigger med oppe p kontorerne , og vi ved ikke , hvor mange der ville kigge med , hvis vi kunne transmittere dette mde p internettet .
Hvis det ogs var muligt at benytte videostream og vise dette mde p et behageligt tidspunkt af dagen , s ville hittene p vores websted skyde i vejret , og folk ville have mulighed for at analysere og kontrollere , hvad der foregr her , mere gennemskueligt og ogs mere effektivt .
<P>
Hvad har vi brug for ?
Det skal g hurtigere , det skal vre mere effektivt .
Vi har brug for sgemaskiner , som inden for kort tid leder folk det rigtige sted hen p basis af sgeord .
Hvis man indtaster " Hans-Peter Martin " , " Paul Rbig " , " e-handel " og " tilstedevrende deltagere " burde man straks blive ledt hen til dette mde .
Jeg tror , at vores verden har ndret sig , at it-samfundet allerede er en realitet .
Det har lnge vret muligt at afvikle bureaukratiske formaliteter , indg forretninger osv. elektronisk , men der mangler nogle ndvendige forudstninger .
<P>
Ved WTO-forhandlingerne i Cancun til efterret m vi sprge os selv : I hvilken udstrkning er verdenshandelen blevet liberaliseret ?
Hvis hr . Hans-Peter Martin klikker sig ind p et websted nu og vil bestille en bog fra USA eller noget software , hvilke barrierer og hvilket bureaukrati vil han s skulle sls med ?
Hvad skal der betales i told , og frem for alt hvad vil postvsenet gre med hensyn til forsendelses- og leveringsomkostninger , som for jeblikket er helt urimelige for smforsendelser ?
<P>
Vi har brug for get konkurrence p postomrdet .
Vi har brug for sikre betalingssystemer , vi har brug for et erstatningssystem , som beskytter kunderne mod svig , og vi har brug for e-penge , som vi kan betale med som med kontanter .
At overfre systemet med pengesedler til e-penge er noget , som vi absolut bliver ndt til at gre i fremtiden .
Endelig har vi brug for en tvreuropisk undersgelse af de hindringer , der ligger i vejen for at udnytte disse nye teknologier .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FR" NAME="Vlasto (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , hvis jeg skal vre en smule humoristisk , vil jeg sige , at forhandlingen om dette vigtige emne varede i to dage , for det er nu blevet den 12. februar .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , nr det er sagt , vedrrer de offentlige oplysninger et meget vigtigt omrde , eftersom de vedrrer offentlig information , der enten direkte eller indirekte forvaltes af de offentlige myndigheder .
<P>
Fllesskabslovgivningen vedrrende gennemsigtighed og tilgngelighed af offentlige informationer giver allerede mulighed for et meget komplet samarbejde , men for visse sektorer er det ndvendigt at fremstte nogle prciseringer for at undg enhver konkurrenceforvridning , der kan opst ved et eventuelt lovgivningsmssigt hul .
<P>
Jeg glder mig over Kommissionens forslag vedrrende genbrug og udnyttelse af dokumenter fra den offentlige sektor .
Jeg beklager dog de manglende prciseringer i visse dele af teksten .
Jeg tnker f.eks. p de nvnte dokumenter , som jeg ikke mener giver en klar og prcis definition .
Som jeg foreslog til det kompetente udvalg , kan begrebet offentligt dokument med fordel begrnses .
Jeg taler ikke om harmonisering , men ganske enkelt om en relevant definition med henblik p at sikre , at alle borgerne helt njagtigt er klar over , hvilke offentlige dokumenter der anses som hrende under direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Det ville ogs vre nskeligt at indfre en henvisning til fristen for adgang til de offentlige dokumenter .
Jeg glder mig derimod over , at forslagene om ensidig afbrydelse af produktionen af informationer samt forslagene vedrrende betingelserne for indstilling af disse aktiviteter , og i srdeleshed at der i den forbindelse skal udvises rimelighed , blev vedtaget .
Reelt vil en afbrydelse , der jeblikkeligt blev indfrt , medfre en risiko for de berrte aktrer .
Jeg tnker her srligt p de sm og mellemstore virksomheder , som ikke rder over de tekniske og finansielle midler til at hndtere sdanne situationer , uden p forhnd at vre blevet informeret om det med rimelig tid .
<P>
Derfor opfordrer jeg Dem , kre kolleger , til at stemme for hr. van Velzens betnkning , som er et godt supplement til Kommissionens oprindelige forslag , og som er blevet diskuteret med klogskab af de forskellige politiske grupper , vi tilhrer .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Hr. formand , der er ingen grund til at insistere p vigtigheden af informationssamfundet for alle , bde for den offentlige sektor og for virksomheder og borgere .
<P>
Jeg vil kun fokusere p to af de betnkninger , der er til debat i dag .
Med hensyn til Kommissionens initiativ om genbrug af dokumenter fra den offentlige sektor er der flere og flere virksomheder i Europa , som gr brug af information fra den offentlige sektor , og som genbruger den .
Vi m sikre , at betingelserne for at f adgang til denne information er de samme i hele Europa .
Prisen for denne information skal st i forhold til produktionsomkostningerne , men p den anden side kan vi ikke forpligte forvaltningen - som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har sagt - til at producere al denne information , hvis den ikke er relevant eller ndvendig .
<P>
Med hensyn til Rdets forslede beslutning om overvgning af eEurope og udbredelse af god praksis og sikkerhed p nettene vil jeg gerne fremhve to aspekter .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som udarbejdede udtalelsen til Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som udarbejdede hovedbetnkningen , har ogs udtalt , at det er ndvendigt ikke blot at sttte udvekslingen af god praksis mellem offentlige og private fagfolk , men at Kommissionen ogs br finansiere informations- og oplysningskampagner om netvrkssikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dens initiativ i dag til at prsentere et flles system for netvrkssikkerhed .
Det er tydeligt , at vores arbejde og vores konomier i stigende grad bygger p informationssamfundet , og det er derfor vigtigt at nedbringe risikoen for usikkerhed p systemerne .
<P>
Vi skal garantere bde sikker adgang og beskyttelse af de private data for dem , som gr ind p den offentlige sektor og netvrkene generelt .
<P>
For at fremme en elektronisk konomi inden for virksomhederne er det ogs vigtigt at fremme en kultur , som bygger p ivrkstternden , og at stimulere virksomhederne til at deltage i informationssamfundet i strre omfang .
Hvor den strategiske mlstning i Lissabon , som andre medlemmer har sagt , var at gre den videnbaserede konomi til den mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi i verden , er informationssamfundet uden tvivl en vigtig og afgrende drivkraft .
<SPEAKER ID=318 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det har vret en meget bred og meget interessant forhandling .
Jeg vil gerne takke hr. van Velzen for hans arbejde om den offentlige sektors dokumenter .
Vi er alle enige om , at kvalitet er en af de vsentlige faktorer for udviklingen af de nye tjenester i informationssamfundet og navnlig 3G-tjenester .
<P>
Jeg vil foretrkke at fremlgge Kommissionens holdning til ndringsforslagene skriftligt , fordi direktivet om sikkerhed p arbejdspladsen indledes med grnserne for vores arbejdstider !
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden.">
Det er en meget fornuftig beslutning .
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=322 NAME="Sylla (GUE/NGL)">
Jeg glder mig over den hje kvalitet i fru Terrn i Cuss betnkning .
<P>
Kommissionens forslag til direktiv , der drejer sig om adgang og ophold for tredjelandsstatsborgere , stter endnu en gang fokus p den lovlige og ulovlige indvandring og stiller som forudstning sprgsmlet om beskftigelse som ndvendig betingelse for tildeling af en stabil retsstilling .
<P>
Jeg glder mig over den forbedring , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har tilfrt forslaget til direktiv , men jeg vil dog stadig understrege , at ordfreren har vret meget skarpsindig og har behandlet emnet uden demagogi .
<P>
Jeg har bemrket flere interessante forslag og fremhvelser , isr vedrrende strre gennemsigtighed , en forenkling af procedurerne og et strre hensyn til tredjeverdenslandenes interesser .
Generelt gr ordfreren i retning af en forbedring af de rettigheder , som er garanterede for indehaverne af en arbejds- og opholdstilladelse , og lgger vgt p , at det for alle de fremmede er ndvendigt at fremme en lige behandling vedrrende uddannelse , undervisning og boligbistand .
Jeg beklager , at disse forslag ikke er blevet fremlagt p korrekt vis , og at betnkningen ikke har lagt strre vgt p adgangen til borgerskab .
<P>
Lad os gre alt for at sikre princippet om fri bevgelighed med henblik p at ge arbejdstagernes chancer for at finde et arbejde og ge deres erhvervserfaring samt p at fremme mobiliteten for at skabe et tttere forhold mellem folkeslagene .
<P>
( Den skriftlige erklring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 )
