<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 30. januar 2003 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Sidste lrdag blev Joseba Pagazaurtundua , politichef i en landsby i Baskerlandet i Spanien , drbt af terrorister .
Jeg har p egne vegne og p vegne af Parlamentet allerede givet udtryk for vores dybeste deltagelse over for hans familie .
<P>
Hr . Pagazaurtundua var et aktivt medlem af det socialistiske parti .
Han var ogs et aktivt medlem af den baskiske folkebevgelse  Basta Ya !
- " Nu er det nok " .
 Basta Ya !
vandt Sakharov-prisen i 2000 , og hr . Pagazaurtundua besgte Parlamentet for at deltage i ceremonien til overrkkelse af Sakharov-prisen .
Med dette mord har terroristerne endnu en gang vist deres manglende respekt for menneskeliv og retten til politisk ytringsfrihed .
<P>
Efter denne seneste hn mod al anstndighed nsker Europa-Parlamentet i dag at vise , at vi str skulder ved skulder med ofrene , deres familier og alle , der forsger at bekmpe terrorismen i Spanien .
Jeg vil bede Dem om at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet den 30. januar er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , jeg tager ordet for at gre Dem opmrksom p et problem med overholdelse af forretningsordenen i forbindelse med det fuldstndige forhandlingsreferat af 30. januar 2003 vedrrende forhandlingen om sultproblemet i verden og udryddelse af handelshindringerne for de fattigste lande i verden .
<P>
Sledes finder man p side 15 i forhandlingsreferatet en skriftlig erklring fra Johan Van Hecke fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , der blev fremsat i overensstemmelse med artikel 120 , stk .
7 . Denne erklring er p 357 ord , selv om forretningsordenen faststter , og jeg citerer , at " medlemmer , der ikke har haft ordet under en forhandling , kan hjst en gang under hver mdeperiode indgive en skriftlig erklring p hjst 200 ord , der vedfjes det fuldstndige forhandlingsreferat fra forhandlingen " .
<P>
Da jeg selv gjorde en indsats for at overholde forretningsordenen p dette punkt i forbindelse med min skriftlige erklring i den samme forhandling , og eftersom en af mine foregende skriftlige erklringer blev afkortet netop i medfr af denne artikel , undrer det mig , at reglerne kan glde forskelligt her i Parlamentet .
M jeg anmode om , at forretningsordenen anvendes ogs i dette tilflde ?
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Der udvises sdvanligvis en vis smidighed .
Det er dog vigtigt , at bestemmelserne i forretningsordenen nje overholdes .
Hvis der er behov for et ndringsforslag , m vi se p det .
Under iagttagelse heraf betragter jeg protokollen som godkendt .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen p mdet den 6. februar 2003 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
Der er foreslet flgende ndringer :
<P>
Vedrrende onsdag
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om at inkludere redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Irak i dagsordenen for onsdag uden indgivelse af beslutningsforslag .
<P>
Hvis denne anmodning accepteres , vil forhandlingen om Irak indg p onsdag fra kl . 15.00-17.00. De vrige forhandlinger samme eftermiddag vil fortstte fra kl .
17.00-19.00 , og sprgetiden til Rdet vil derfor blive aflyst .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , min gruppe har formuleret denne anmodning , ikke blot p grund af begivenhedernes udvikling , men isr p grund af det ekstraordinre topmde , som rdsformanden , hr . Simitis , har indkaldt til , formentlig nste mandag .
Vi mener ogs , at det p nuvrende tidspunkt er meget vigtigt - og det er den holdning , som min gruppe har haft gennem hele denne forhandling , og som vi mener er den eneste rigtige - at forsge at opn en flles og bestemt europisk holdning for helt grundlggende at undg krig og ivrkstte en nedrustningsproces - til fjernelse af massedelggelsesvben i forbindelse med Irak - gennem internationalt pres og ved at flge FN-sporet .
<P>
Det er vores ml , og vi mener , at det er vigtigt , at Parlamentet gennemfrer en forhandling , s De kan tale for os p topmdet nste mandag .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ikke tale mod en Irak-debat , men Deres forslag betyder jo ogs , at sprgetiden til gengld annulleres , og det er jeg kraftig modstander af , for jeg er af den opfattelse , at nst efter stemmeretten ved lovgivningsmssige tekster er hvert enkelt parlamentsmedlems sprgeret - som endda er sikret i traktaterne - en af de vigtigste parlamentariske rettigheder .
Vi vnner os til , at sprgetiden p grund af utvivlsomt vigtige ting - det drejer sig hver gang om vigtige ting - oftere og oftere forkortes eller udsttes . Jeg beder Dem om at stoppe denne praksis .
Tidligere l sprgetiden til Rdet om aftenen kl . 21 eller fra kl .
20 til kl . 22 , det fungerede perfekt i 10-15 r , s blev Rdet trt om aftenen og mtte rejse , hvorfor sprgetiden blev henlagt til om eftermiddagen , og siden er sprgetiden hver gang enten blevet forkortet eller udsat til fordel for andre punkter .
<P>
Jeg anmoder om , at der tages fat p dette problem p lang sigt , og at det lses !
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt , Deres observation var mere en bemrkning til forretningsordenen vedrrende sprgetiden .
Jeg har specifikt oplyst Parlamentet om , at den anmodede medtagelse af forhandlingen om Irak vil have den konsekvens , som De nvnte .
<P>
( Parlamentet imdekom anmodningen )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til indlg af et minuts varighed om politisk vigtige sager .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg sendte Dem en skrivelse vedrrende Sandbk-betnkningen og en eventuel fornyet behandling , men efter den sidste times hndelser har jeg ikke behov for at rejse sprgsmlet her .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Herligt !
Dette er et storartet eksempel p indlg af et minuts varighed .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil anmode Dem om at sende en protestskrivelse til prsident Bush og guvernren i Texas vedrrende henrettelsen af den britiske statsborger , Jackie Elliott , i sidste uge trods yderligere beviser p , at han ikke havde beget den forbrydelse , som han var dmt for , og som var rsagen til , at han havde siddet p ddsgangen i 16 r .
Der var mange protester fra Det Forenede Kongerige og personer i fremtrdende stillinger , nye beviser fra politirapporter , som pegede p andre mere sandsynlige mistnkte for det mord i 1986 , som han blev dmt for , samt indtrngende opfordringer om udfrelse af afgrende DNA-prver .
<P>
Myndighederne i Texas pressede p for at eksekvere den planlagte henrettelse , selv om en rkke vigtige appeller stadig ikke var blevet hrt af appelretten i Texas .
Den dmtes lokale parlamentsmedlem - en minister - stod i spidsen for protesterne .
Dette sender et signal til verden om , at det amerikanske retssystem har en tvivlsom holdning til retsstatsprincippet og menneskerettighederne .
Vi m i det mindste sikre , at et sdant eksempel p uretfrdighed ikke gr upagtet hen .
<SPEAKER ID=21 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , De lovede at undersge sagen omkring den " dress-code " , som et italiensk medlem prvede at indfre under en hring i Bruxelles .
Samtidig anbefalede De mig en god skrdder , og jeg hber , at De er tilfreds med resultatet , for regningen vil blive sendt til Dem !
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Hr . Blak , det er for tidligt p en mandag morgen at skulle reagere p en sdan udfordring .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , i slutningen af sidste mde her i Strasbourg var der en sjlden begivenhed : For frste gang i flere r fik en skriftlig erklring igen absolut flertal her i Parlamentet .
320 kolleger underskrev kravet om , at formanden for Kommissionen fremover skal vlges af Parlamentet og ikke lngere af Det Europiske Rd .
Gennembruddet kom med underskrifterne 313 og 314 . Det var hr .
Barn Crespo og hr .
Poettering .
Et stort tillykke med dette mod i sidste sekund ! Jeg tror , at det styrker vores delegation i konventet til ogs at gennemfre dette krav .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om at overgive hr . Giscard d ' Estaing Parlamentets nu officielle holdning .
Der er s stadig hb om , at ogs formanden for konventet vil forst , at chefen for den udvende myndighed i Europa ikke skal vlges bag lukkede dre i Rdet , men her foran et bent forum for folket .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Det kan godt lade sig gre , hr . Leinen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kender hr . Leinen som en oprigtig kollega .
Men det kunne jo vre , at han undtagelsesvis havde en bagtanke med sine formuleringer og ville skabe vanskeligheder for mig .
Derfor erklrer jeg her p ny , hvad jeg allerede har sagt til hr . Leinen , der p en mde har taget mig ved hnden , for at jeg kunne skrive under dr .
Jeg sagde : " Hvis jeg skriver under , skriver jeg ikke under som gruppeformand , men kun i mit eget , helt personlige , beskedne navn . "
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p den flles erklring fra de kommunistiske partier og arbejder- og venstrepartierne i protest mod angrebskrigen imod Irak .
I erklringen , der indtil videre er underskrevet af 60 partier fra fem kontinenter , faststtes det bl.a. , at aggressionen imod Irak , der er baseret p den nye amerikanske doktrin om forebyggende angreb , truer med at destabilisere hele regionen med svre konsekvenser for hele civilisationen .
Det er en stor trussel mod den internationale fred og det internationale retssystem og danner prcedens for andre vilkrlige aggressive handlinger .
<P>
I erklringen konkluderes det , at angrebskrigen imod Irak skal stoppes , og at vi skal advare imod stormagternes forsg p at presse FN .
Endvidere konkluderes det , at vi skal tage afstand fra enhver europisk sttte til eller deltagelse i krigen og krve , at vores lande ikke forsyner USA med militre eller lignende faciliteter til opnelse af disse aggressive ml .
<P>
Sprgsmlet er , hvad Europa-Parlamentet vil gre for at undg en krig , som strstedelen af Europas borgere er imod .
Hvad vil Europa-Parlamentet gre for at sikre , at der ikke er nogen medlemsstater , som yder USA assistance i tilflde af krig ?
Jeg vil forelgge Sekretariatet en kopi af den fulde tekst i den flles erklring .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne tilslutte mig anmodningen om at indfje en forhandling om situationen i Irak i denne uge .
Det ser ikke ud til , at en fredelig lsning p den nuvrende krise er mulig .
Hans Blix og Kofi Annan har gjort det helt klart , at krigen kan undgs , hvis de fr tilstrkkelig tid , og hvis de kan opn et fuldt og aktivt samarbejde med de irakiske myndigheder .
Vi har ogs et stort ansvar for at sikre , at alle lever op til kravene i international lov , ikke kun Irak . Vi skal ogs sikre FN ' s fulde berettigelse i denne situation .
<P>
Jeg vil gerne appellere til formanden for Parlamentet og gruppeformndene om i denne uge at udarbejde en flles erklring til de irakiske myndigheder og medlemsstaterne med en indtrngende opfordring til Irak om at samarbejde fuldt ud via FN og dermed sikre overholdelse af international lov .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne tage et meget alvorligt sprgsml og en meget alvorlig situation op , nemlig situationen i Cambodja .
P trods af de alvorlige antithailandske optjer , der har fundet sted i Cambodja , og hr . Hun Sens ansvar for disse begivenheder , eller i hvert fald forlbet af dem , er der ingen , der ved , om de politiske grupper har besluttet at behandle dette sprgsml p det nste mde .
<P>
Imidlertid mener jeg , at Parlamentet burde intervenere tidligere , for det er demokratiet og konsolideringen af demokratiet i landet , der str p spil .
Derfor anmoder jeg Dem , hr. formand , om at sende et brev til formanden for Cambodjas parlament og oplyse ham om , at Europa-Parlamentet ser med stor alvor p denne situation .
Jeg har ogs bedt formanden for Delegationen for Forbindelserne med Medlemslandene af ASEAN , hr . Nassauer , om at invitere Cambodjas ambassadr til Strasbourg i denne uge .
<P>
Jeg hber , at han kommer .
Jeg mener , at vi m sttte dette land , hvis ikke vi vil risikere en kontrarevolution .
<SPEAKER ID=29 NAME="Srensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg har netop vret i Uganda og er i den forbindelse blevet gjort opmrksom p den forfrdelige tragedie , der udspiller sig i den nordlige del af landet , og som totalt forbigs i den internationale presse .
Konflikten udspiller sig mellem den ugandiske hr og oprrsbevgelsen " Lord ' s Resistance Army " . Oprrsbevgelsen bortfrer dagligt et stort antal brn .
Omkring 800.000 internt fordrevne personer lever under kummerlige forhold i flygtningelejre .
Situationen i flygtningelejrene er nu s desperat , at mange forsger at vende tilbage til deres landsbyer for blot at konstatere , at oprrerne har brndt og delagt deres huse og marker .
Ligeledes rapporteres der dagligt om et stigende antal overgreb p civilbefolkningen fra hrens side .
Hr. formand , jeg vil gerne opfordre Dem til at tage kontakt til formandskabet med henblik p ivrksttelse af et EU-initiativ , der kan bidrage til lsningen af denne konflikt .
<SPEAKER ID=30 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg tager ordet , fordi jeg gerne vil advare Dem om , at Deres gode navn bliver misbrugt i danske medier .
Det fremgr sledes af danske medier , at De p Formandskonferencen , hvor vi havde en videohring med Hans Blix , skulle have sagt , at Hans Blix advarede mod , at vi sendte en delegation til Irak .
Nu ved vi jo begge to , fordi vi var til stede p den pgldende Formandskonference og begge deltog i videohringen , at det ikke er sandt .
Jeg synes , at De skulle have en chance for at sige , at det ikke var tilfldet , fordi lser man de danske aviser , s tror man noget andet .
Deres navn bliver alts brugt i den anledning , og det synes jeg mske , at De skulle gre noget ved .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Jeg kan gre noget ved det nu ved at understrege , at jeg ikke har udtalt mig om Hans Blix ' holdning eller om , hvorvidt man skulle sende en delegation af sted .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Den 5. februar afgav Den Internationale Domstol i Haag en kendelse i en sag , som den mexicanske regering havde anlagt mod USA .
Det var en sag om tre mexicanske - egentlig 54 - men isr tre mexicanske statsborgere , nemlig Cesar Fierro , Roberto Ramos og Osvaldo Torres , som er dmt til dden og sidder i ddsceller i Oklahoma og Texas .
Nu er vi naturligvis imod ddsstraf i et hvilket som helst land , men i denne sag glder det mere , fordi de tre mexicanske statsborgere har vret afskret fra at modtage hjlp , som de har juridisk ret til , nemlig sttte fra deres egen regerings konsul .
Myndighederne i staten Texas reagerede endnu vrre ved at hvde , at Domstolen ikke kunne lgge hindringer i vejen for disse henrettelser .
Europa-Parlamentet har naturligvis en tradition at leve op til , og jeg vil , i overensstemmelse med den anmodning , som baronesse Ludford tidligere har fremsat , bede Dem overveje muligheden af at skrive til guvernren i Texas herom .
<P>
Lad mig desuden benytte lejligheden til at sttte det , som hr . Dupuis for lidt siden sagde om situationen i Cambodja .
Den demokratiske oppositionsleder Sam Rainsy er nu get under jorden , idet han beskyldes for at ville vlte regeringen .
Det er naturligvis slet ikke sandt , og jeg synes , at vi ogs br gre noget ved dette .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne udtrykke min deltagelse over for de prrende til Joseba Pagazaurtundua , som jeg kendte personligt .
Skaden er uoprettelig .
Det er umuligt at gre menneskers lidelser op .
Vil det seneste offer for den nuvrende konflikt i Baskerlandet vre med til at bane vejen for en lsning ?
I EU ' s egen historie er der nylige eksempler p nationer , der har overvundet meget alvorlige konflikter .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at skabe opmrksomhed .
<P>
Jeg sttter alle , der nsker et konstruktivt samarbejde for at opn reel fred i mit hjemland .
Dette kan dog ikke opns uden det internationale samfunds strke engagement .
Vores manglende succes p dette punkt har medfrt yderligere sammenstd .
Jeg er sikker p , at en indsats til opnelse af politisk dialog vil give positive resultater .
Det er ndvendigt med en retningsndring i EU ' s strategi , og det haster .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gentage hr . Leinens ord ved at understrege , at strstedelen af Parlamentets medlemmer p nuvrende tidspunkt gr ind for , at kommissionsformanden skal vlges af Parlamentet , og da strstedelen af medlemmerne for to r siden stemte imod dette initiativ , er det et vsentligt fremskridt og et bevis p de fremskridt , som den europiske politiske union har opnet .
<P>
Det er vigtigt at huske p et tidspunkt , hvor der er risiko for en humanitr katastrofe i Irak , og nr USA af denne grund sammen med allierede inden for EU og fra stater , der nsker at tiltrde EU , angriber hele iden med en politisk union i verden .
<P>
Og da det er her i Parlamentet , at EU ' s politiske ml skal gennemfres , vil jeg ogs gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p dem , der angriber os ved hjlp af interne allierede .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , vi har netop hrt hr .
Gorostiaga forsvare mord som en metode til lsning af politiske konflikter , og det er efter min opfattelse helt uacceptabelt .
<P>
Jeg vil gerne komme med en tilfjelse .
En af hr . Gorostiagas kolleger , borgmesteren i Andoain , har ngtet at fordmme dette mord over for sine borgere .
Jeg kan derfor ikke acceptere et sdant argument .
Og jeg vil gerne sige , at problemet i Baskerlandet p nuvrende tidspunkt ikke er , at der er en politisk konflikt , men at der er mennesker , som mener , at mord er en legitim metode .
Og da det drejer sig om EU , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p det forhold , at der i Baskerlandet , som er det mest autonome omrde af EU ' s autonome omrder , arrangeres kommunalvalg , som mange borgere ikke kan deltage i , fordi de risikerer at blive myrdet som Joseba Pagazaurtundua .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har netop til vores store forfrdelse hrt et medlem af en organisation , som sttter , huser , fder , beskytter og finansierer terrorister , der lige har myrdet den person , som vi iagttog et minuts stilhed for , opfordre til dialog og fred .
<P>
Hr. formand , der er tidspunkter hvor kynisme nr s langt ud rent moralsk , at det er helt ekstremt .
Hr. formand , jeg vil over for Parlamentet gre opmrksom p , at hr . Gorostiaga Atxalandabasos tilstedevrelse bringer skam over EU , og ord kan i denne situation , hvor en ret embedsmand netop er myrdet , ikke beskrive den afsky , som jeg fler ved tilstedevrelsen af denne person i et fllesskab , der str for demokrati og frihed .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil p egne vegne og p vegne af min gruppe , der var en del af den delegation , som besgte Irak i sidste uge , gre opmrksom p vores uro over rapporter i medierne om , at De skulle have udtalt , at det irakiske regime har frt os bag lyset og manipuleret med os .
<P>
Vi blev ledsaget af mange mediefolk , der helt sikkert ikke blev frt bag lyset og manipuleret med .
Deres dkning viste med al tydelighed , at vi protesterede imod regimet , at vi insisterede p Iraks samarbejde med vbeninspektrerne , og at vi rejste tidligere sprgsml om f.eks. gasforgiftningen af kurderne .
Der sttes efter min opfattelse sprgsmlstegn ved trovrdigheden hos de af Parlamentets medlemmer , der mente , at det var ndvendigt og vigtigt at tage til Irak , nr Parlamentet ikke selv ville sende en officiel delegation .
<P>
Jeg er helt enig med hr . Barn Crespo i , at mord ikke er lsningen p politiske konflikter .
Det var derfor , at mange af os tog til Irak .
Vi mener ikke , at mord er lsningen p politiske konflikter , og vi m gre alt , hvad vi kan , for at opn en politisk aftale .
Det er meget bekymrende at hre formanden for Parlamentet kritisere os i medierne og stte sprgsmlstegn ved vores trovrdighed .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
De hrte ikke , hvad jeg sagde , fru McKenna , men De kan have lst noget i en irsk avis .
Da der ikke var tale om et citat , og hvis De har et problem med det , foreslr jeg , at De tager det op med den pgldende redaktr og ikke med mig .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , dette punkt gr normalt ud p at opregne den lange rkke af rdselsgerninger , der begs verden over : massakrer , krnkelser af menneskerettighederne og krnkelser i det hele taget af de mest elementre principper for et civiliseret liv .
<P>
Jeg vil i dag gerne komme med en modsat meddelelse og udtrykke min glde over det , der for nylig er sket i Mozambique .
I Mozambique , blev en journalist , Carlos Cardoso , myrdet , fordi han havde skrevet om en gruppe korrupte personer tt p magten .
Man mente , at det nok ikke ville lykkes for retsvsenet at retsforflge Carlos Cardosos mordere , men retsvsenet har virket , og disse mordere er blevet idmt strenge straffe .
Det betyder , at Mozambique , hvor der for ikke s lnge siden var borgerkrig , som lagde landet de og fordmte folket til elendighed , i dag har demokrati og retsstatsforhold .
Derfor m vi sttte og opmuntre Mozambiques myndigheder og retsvsen .
Jeg tillader mig ogs , hr. formand , at nvne noget , der har fundet sted her , nemlig terrorisme .
Jeg erindrer om det , som Fernando Savater sagde , da vi her overrakte ham en pris . Med ord hentet fra Chateaubriand sagde Savater : " Jeg kender ikke noget mere kujonagtigt , mere servilt og mere foragteligt end en terrorist " - eller dem , der dkker over terrorister , tilfjer jeg .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p medlemsstaternes ulige status her i Parlamentet .
Besgstjenesten er Parlamentets visitkort til offentligheden .
Hver medlemsstat br have sin egen faste tjenestemand ansat i tjenesten , der taler sproget i den pgldende medlemsstat , og som kan forklare besgende , hvordan Parlamentet arbejder .
<P>
Parlamentet har nu truffet en beslutning om ikke at have en fast tjenestemand , der taler finsk .
Finsk vil vre det eneste sprog , der ikke anvendes af en fast tjenestemand til at forklare Parlamentets forretningsgang for de besgende .
Jeg mener , at det er diskriminerende over for n medlemsstat og t sprog .
Det er ikke i Parlamentets interesse , at sprogene ikke har samme status , og at t sprog skal overtages af midlertidige assistenter eller tjenestemnd i stedet for erfarne tjenestemnd , der kan fortlle de besgende om , hvad der foregr i Parlamentet .
<P>
Jeg hber , at De kan gre noget ved denne situation , og at det finske sprog vil f samme status som de vrige sprog .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden.">
Jeg vil undersge det nrmere og vende tilbage med resultaterne af mine foresprgsler .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Mange tusind mennesker fra Europa og i hele den frie verden , herunder USA , vil p nste lrdag demonstrere imod krigen i Irak .
Det er vigtigt , at vi i dag anerkender det initiativ , som Tyskland , Frankrig og Belgien har taget for at f FN til at gribe ind over for Irak og intensivere eftersgningen efter massedelggelsesvben i landet .
<P>
Europas borgere protesterer ikke imod USA , men imod prsident Bush og imod krig .
Det er meget vigtigt , at vi anerkender dette initiativ .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , USA og Storbritannien bevger sig i retning af et angreb p Irak , desvrre med accept fra mange - om ikke alle - regeringer i NATO og EU .
Et angreb vil f uoverskuelige konsekvenser for Iraks befolkning og resten af verden .
For at retfrdiggre angrebet har de over for FN fremlagt udokumenterede og forldede beviser fra CIA , doktorafhandlinger eller aflyttede telefonsamtaler fra 1990 ' erne , som den amerikanske ambassadr i Grkenland indrmmede over for pressen forleden .
Det er deres drlige argument for at beg en frygtelig forbrydelse over for den hrdt prvede irakiske befolkning , der , som jeg havde lejlighed til selv at se i sidste uge , har betalt en stor pris for bombningerne under Irak-krigen i 1991 , embargoen og Saddam Husseins tyranniske regime .
<P>
Vi taler for strstedelen af vores borgere , der demonstrerer dag efter dag , nr vi siger nej til krigen og embargoen mod Irak !
Vi skal respektere den irakiske befolknings ret til at bestemme deres egen fremtid !
Vi skal holde op med at bruge FN til at legalisere tvang !
<P>
Forbrydelserne kan undgs .
Sprgsmlet er , om Europa-Parlamentet vil droppe sin svage og eftergivende Pontius Pilatus-holdning og klart og tydeligt tage afstand fra denne forbryderiske krig .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , i forbindelse med den uofficielle delegation i Irak fik jeg sammen med tre kolleger mulighed for at tage til Makhmour i den nordlige del af Irak , der er under irakisk herredmme , i nrheden af den kurdiske autonomizone .
Makhmour er en kurdisk flygtningelejr for tyrkiske kurdere med ca .
10.000 beboere . P grund af deres sttte til PKK kunne de ikke sge tilflugt i den kurdiske zone , og de risikerer i tilflde af krig at blive de frste ofre .
Derfor nsker de at vende hjem til deres bjerge i Tyrkiet .
<P>
Jeg anmoder Parlamentet og Dem , hr. formand , om personligt at skrive til de tyrkiske myndigheder og bede dem tillade disse landsbyboere , hvis landsbyer blev delagt for mere end 10 r siden , at vende hjem .
Disse mennesker vil gerne hjem , og de vil blive de frste ofre , hvis de ikke kan .
Derfor mener jeg , at dette krav er helt velbegrundet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne anmode Dem om at aflevere alle oplysninger om emnet til mit kontor .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg havde ikke til hensigt at bede om ordet i dag .
Til de politiske frihedsrettigheder hrer ogs , at meninger , som vi ikke synes om , kan udtrykkes .
Jeg hrer i dag talere , som ikke vil hre et af medlemmerne af Parlamentet sige det , som hans vlgere forventer af ham . Jeg tror , at hr .
Gorostiaga er valgt for at vise , at der er en anden side af sagen , hvad angr det , som andre siger om Baskerlandet . Det er det , han gr , hvad enten vi er enige med ham eller ej .
For vrigt har jeg ikke hrt ham opfordre til mord , for det ville vre en grnse , som ingen m overskride , men jeg beder om tolerance over for afvigende opfattelser , som vi ikke er enige i .
Kun p det grundlag kan Parlamentet fungere .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . To medlemmer har rejst sprgsmlet om kommentarer , som De angiveligt er kommet med i bde irske og danske aviser .
De siger , at disse kommentarer ikke er korrekte .
De foreslr , at vi kontakter redaktren for den pgldende irske avis .
Det er min erfaring , at Independent Newspaper Group , hvori kommentarerne stod , ikke accepterer forklaringer eller rettelser fra personer , der ikke er enig i avisens politiske linje .
<P>
Vil De , hr. formand , derfor kontakte de pgldende redaktrer for Independent Newspaper Group og anmode dem om at bringe en rettelse af de bemrkninger , som De kom med ?
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden.">
Nej , det vil jeg ikke gre .
Citaterne var korrekte .
De vrige holdninger i teksten var ikke mine .
Jeg kan forsikre Dem om , at de direkte citater var korrekte , men den formulering , der blev anvendt her af et medlem om at vre " frt bag lyset " har jeg ikke brugt .
Jeg nsker ikke at drfte emnet under disse forhold .
<P>
( Hr . De Rossa : " Det er et sprgsml om klarlggelse .
" )
<P>
Nej , det er ikke et sprgsml , der skal behandles i mdesalen .
De kan tage det op med mig privat .
Jeg er ikke ansvarlig for andet end citaterne .
<P>
( Hr . De Rossa : " Det er deres ansvar ...
" )
<P>
Jeg vil ikke tage ansvar for noget , som jeg ikke er direkte citeret for at have sagt .
Og s er sagen slut for mit vedkommende .
<P>
( Hr . De Rossa : " Jeg vil forflge sagen .
" )
<P>
De er velkommen til at forflge sagen , men jeg vil ikke spilde mere tid p den .
<P>
Jeg undskylder endnu en gang over for de af mine kolleger , der er p listen over talere , men vi har overskredet den fastsatte tid .
Hermed er forhandlingen afsluttet .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
P vegne af Parlamentet nsker jeg delegationen fra det danske folketings energipolitiske udvalg under ledelse af formanden , fru Madsen , velkommen i den officielle loge .
<P>
Vi glder os over Deres tilstedevrelse .
Jeg hber , at Deres mder og ophold i Strasbourg vil vre udbytterigt .
Tak , fordi De kom .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om konomisk og Socialt Verdensforum ( Davos , Porto Alegre ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Lamy">
Hr. formand , den forhandling , som er opfrt p dagsordenen for i dag om Det konomiske og Sociale Verdensforum , giver mig mulighed for at indvie Dem i nogle af Kommissionens overvejelser om disse to begivenheder , der blev afholdt for nylig i henholdsvis Davos og Porto Alegre .
Jeg siger overvejelser snarere end observationer , for jeg har ikke personligt deltaget i hverken det ene eller det andet mde p grund af en rejse til et andet sted i Brasilien for at mde den nye brasilianske prsident og regering .
<P>
P mderne var det kendetegnende , at der var to modsatrettede opfattelser af globaliseringen .
Ikke desto mindre var der flere flles elementer p de to mder .
For det frste er de begge oprettet som tnketank og et sted , hvor indflydelsen er samlet .
Dernst er de begge nedsat med henblik p at lgge pres p de konomiske og politiske udviklinger i verden .
Endelig har de til flles at vre et produkt af en globalisering , som de giver nring til , selv om iderne om , hvad denne globalisering er og burde vre , er forskellige .
Desuden eksisterer disse forskelle ikke kun mellem de to mder , men ogs internt p hvert enkelt mde .
<P>
I Kommissionen mener vi alts , at det ville vre en fejltagelse at analysere disse to begivenheder udelukkende ud fra deres forskelligheder , deres modstninger og deres sammenstd .
Det er i vrigt interessant at bemrke , at de vigtigste temaer fra hver af disse begivenheder ogs har noget til flles .
P Det Sociale Verdensforum drejede debatterne sig f.eks. om den demokratiske verdensorden , antimilitarisme og styrkelse af freden .
I Davos diskuterede man temaerne sikkerhed og geopolitik .
Den debat , der fres i Porto Alegre om det , der her kaldes principper , vrdier , menneskerettigheder , forskelle og ligheder , er ikke fuldstndig forskellig fra det , man i Davos kalder en debat om tillid og vrdier .
Der findes alts , selv om der anvendes forskellige ord , en vis overensstemmelse i opfattelsen af den type problemer , vores verden str over for .
Jeg vil tilfje , at i r er visse personer endda blevet varmt modtaget p begge mder .
Jeg tnker navnlig p Brasiliens nye prsident hr . Lula da Silva .
<P>
Det er klart , at Det konomiske Verdensforum i Davos fortsat vil tiltrkke en international elite , der hovedsageligt stammer fra forretningslivet , men ogs fra politik , medier , ngo ' er , universiteter og religise grupper .
Der deltager 2.000 personer , og det er klart , at det i omfang ikke kan sammenlignes med de 100.000 personer , der var reprsenteret i Porto Alegre , der i vrigt var fem gange flere end ved det frste mde i 2001 .
Som politisk ansvarlige m vi ikke undlade at tage et folkeligt udtryk af dette omfang alvorligt .
Dette er efter min mening et udtryk for en dyb flelse af mistillid , som et stort antal borgere i alle lande fler over for globaliseringsprocessen .
Der er en klar besked bag alle disse bevgelser : Borgerne siger til os , at de ikke vil acceptere globaliseringen .
De vil have , at den er reguleret , at den er afgrnset , at den er kontrolleret .
De nsker , at globaliseringen bliver et projekt , der ikke deler , men derimod samler hele planeten .
<P>
Hvad er denne globalisering , der er blevet talt s meget om i r i Porto Alegre og i Davos ?
Som udgangspunkt er globaliseringen ikke et projekt , det er en bevgelse , det er produktet af et sammenlb af teknologiske , konomiske eller politiske processer , hvis omfang fremstr mere og mere tydeligt for os .
Jeg tror ikke , at der er et komplot bag globaliseringen .
Derimod er der den logik , som dominerer vores verden , nemlig markedskapitalismen .
Den ustabilitet og uretfrdighed , som man beklager - svel i Davos som i Porto Alegre - er en af konsekvenserne af markedskapitalismens effektivitet .
Eftersom der ikke findes en global regulering og anvendelige interne politikker , ser man i dag disse uretfrdigheder og den manglende stabilitet . Uretfrdighederne og forskellen mellem Nord og Syd ges , samtidig med at miljet fortsat er truet .
<P>
I denne henseende er Kommissionens standpunkt klart .
Til de personer - p den ene eller anden side i vrigt - der vil have , at vi skal vlge mellem vkst eller retfrdig , m vi svare , at vi ngter at vlge mellem vkst og retfrdighed eller retfrdighed og vkst .
Vi har behov for begge dele .
Vi m gennemfre globaliseringen p markederne , for det vil medfre et enormt udviklingspotentiale .
Men vi m i den forbindelse udarbejde en global reguleringsramme for at garantere , at udviklingen bliver mere retfrdig og mere bredygtig , end den er i jeblikket .
Ud fra dette synspunkt skal den multilaterale forhandling , der blev indledt i Doha i november 2001 inden for WTO , ses i dette dobbelte perspektiv med bning af markederne p den ene side og regler og integration af de sydlige lande p den anden side , idet man sikrer disse en strre adgang til de nordlige lande alt efter graden af prferencebehandling .
<P>
Denne globale regulering er p en mde den syntese , som vi prver at opn med Porto Alegre og Davos .
Det er en vanskelig og mfindtlig syntese .
Den er lnge om at komme p plads af mindst to rsager .
For det frste stder den imod magtfulde interesser , som det igangvrende slagsml i Genve illustrerer i forbindelse med udviklingslandenes adgang til livsvigtig medicin , som vi lige straks skal forhandle om igen .
For det andet medfrer reguleringen , hvis man mener det alvorligt , en koncentration af kollektive prferencer p omrder som milj , sundhed , arbejdstagernes rettigheder , de offentlige tjenester eller kulturelle forskelle .
Vi ved , at selv inden for Parlamentet er diskussionerne om disse emner til tider ophedede .
Det siger alts sig selv , at en forhandling om disse emner med henblik p at blive enig p internationalt niveau ndvendigvis m vre en langsommelig affre .
Det er en opgave for organisationer som Den Internationale Arbejderorganisation , FAO , WTO og de forskellige standardiseringsorganisationer inden for milj , sundhed og kulturelle forskelle at forene den frie handel og overholdelsen af minimumsstandarder .
<P>
Vi skal alts srge for , at det multilaterale system udvikles , styrkes og konstrueres mere solidt med henblik p at tillade forskellige akklimatiseringer i markedskapitalismen .
Sledes vil udviklingslandene kunne flge effektive og uortodokse indhentningsstrategier i en rkke sager , eftersom at vi , der har mere avancerede konomier , vil kunne g hurtigere frem inden for det sociale omrde og inden for retfrdighed og miljbeskyttelse .
Det er , tror jeg , den besked , der er givet os europere i r bde i Porto Alegre og i Davos .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Det konomiske Verdensforum blev afholdt i Schweiz , Det Sociale Verdensforum i Brasilien .
Jeg sprger mig selv , hvorfor de ikke kunne afholdes sammen , men derimod parallelt med hinanden , tusindvis af kilometer fra hinanden !
Europa-Parlamentet giver med dagens debat et godt eksempel , idet det frer en flles diskussion , fordi begge emner ikke ndvendigvis str i modstning til hinanden .
Hvis vi nsker at udnytte mulighederne for globalisering og bekmpe risiciene , har vi brug for en parathed til helhedstnkning og ikke til et spil mod hinanden .
<P>
Dette fllesskab opfylder vores ordenspolitiske model for den kosociale markedskonomi .
Vi er for markedet , men markedet har grnser . De ligger i det sociale ansvar og i den kologiske bredygtighed .
Denne flles debat er i overensstemmelse med vores Lissabon- og Barcelona-strategi og vores princip om , at konomien skaber arbejde , og at alt , hvad der skaber arbejde , er socialt .
<P>
I sit slutreferat opfordrede FN ' s generalsekretr Kofi Annan til kamp mod fattigdom .
Vi mener ogs , at globalisering skal ledsages af store bestrbelser p at bekmpe fattigdom .
Derfor styrker vi i vores beslutning vores sttte til disse ml i FN ' s r 2000-erklring om kamp mod fattigdom og opfordrer Kommissionen til at fremlgge en beretning for os n gang om ret om , hvilke fremskridt der er opnet i fattigdomsbekmpelsen globalt og ved hjlp af vores bidrag .
<P>
Vi rykker tttere sammen .
Statsgrnser , tidszoner , afstande , kvantitativ strrelse spiller en mindre og mindre rolle .
Vi bliver mere og mere afhngige af hinanden .
Vi har globalt et strre og strre ansvar for hinanden .
Vi er ramte og berrte .
Globaliseringen finder sted , og det handler om at udnytte mulighederne og at bekmpe risiciene p begge sider af jordkloden .
Vi har i denne sammenhng brug for et strkere Europa i verden .
Vi har brug for en mere retfrdig og fair konomisk og social verdensorden .
Som europapolitikken er national indenrigspolitik , er den konomiske og sociale verdensorden europisk indenrigspolitik .
Vi har brug for strre europisk enighed og styrke !
<P>
Europa er vores kontinents svar p globaliseringen i verden .
Vi skal ogs lave vores lektier .
Lissabon-strategien er den rigtige vej derhen . Men fra de stolte ml skal vi n frem til klare definitioner p enkeltml og fastlgge tidsplaner og ansvarsomrder .
Vores flles ml skal ogs vre indeholdt i alle regerings- og arbejdsprogrammer p vores kontinent .
Derfor gr vi eftertrykkeligt opmrksom p , at det indre markeds potentiale endnu ikke er udtmt , at arbejdslshedsraterne er for hje , og at vi m satse alt p ogs at reducere dem hos os .
Vi opfordrer Rdet til at srge for , at hver enkelt medlemsstat opfylder henstillingerne fra kofin-Rdet i forbindelse med budgetreformen og den konomiske reform .
Lissabon og det indre marked er de instrumenter , vi har brug for , for at give vores svar p globaliseringen i verden og for at kunne varetage vores ansvar i verden .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , vi br til Porto Alegres leit motif eller motto om , at en anden verden er mulig , tilfje sprgsmlet om , hvorvidt verden med de tendenser , der er i jeblikket , kan udvikle sig fredeligt uden ndringer eller reformer med henblik p globalisering .
De seneste mneders begivenheder giver ikke megen grund til optimisme .
<P>
Den strategiske plan med den kolde krig var afskrkkelse , frygten for gensidig udslettelse , og det ser nu ud , som om den dominerende plan - p et pluralistisk og modstridende grundlag - skal vre forebyggelse i en verden , der er uhyggelig , farlig og tiltagende usikker .
<P>
Vi oplever ikke desto mindre en voksende og stadig mere synlig konflikt i forhold til udformningen af en effektiv forebyggelsespolitik .
<P>
Vi oplever p den ene side reaktionen i form af globalisering p grund af den deregulerede markedskapitalisme , det unilaterale lederskab af de strkeste og den nye doktrin af forebyggende , afvrgende militraktioner og ad hoc-koalitioner .
<P>
Vi oplever p den anden side voksende sektorer med meget modstningsfyldte ideologiske holdninger , men som p grund af globaliseringen i verden er enige om , at reaktionen skal vre i form af en multilateral politik med demokratiske regler , globale reformer og fred , isr i lyset af truslen fra terrorismen , og at man grundlggende skal fjerne alle kilder til had og ydmygelse i verden .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at vi p grund af verdens nye offentlige opfordring til globaliseringsreformer skal vre realistiske , opn bred enighed og udarbejde konkrete og bredygtige initiativer .
<P>
Europa har en stor interesse i dette sprgsml .
Europa skal gre sig gldende globalt og vre bevidst om sine globale ansvarsomrder .
Europas oprindelige raison d ' tre var fred efter de frygtelige krige i det 20. rhundrede .
I de sidste 50 r har Europa formentlig vret den frste effektive supranationale reaktion p udfordringerne i forbindelse med globalisering .
For at flge denne udvikling m vi gre os gldende som global spiller med en mere forenet og strk udenrigspolitik p trods af de nuvrende vanskeligheder , da disse bevgelser , dette globale civile samfund i stigende grad krver et Europa , et forenet Europa , og det skal vi leve op til .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg udtrykke min glde over , at disse to verdensfora er forlbet uden vold .
Det har vi ogs oplevet anderledes . Som liberal vil jeg gerne tage et par punkter op .
<P>
For det frste hersker der stadig stor fattigdom i udviklingslandene til trods for alle industrilandenes lfter om at nedbringe fattigdommen til det halve hen imod 2015 . Vi er allerede kommet et stykke vej .
Efter min opfattelse kan den private sektor ogs spille en vigtig rolle . Det drejer sig ikke om , at de store internationale selskaber for at formindske deres produktionsudgifter altid flytter produktionen til de lande , hvor lnningerne er lavest .
Det drejer sig om , at de bevidst sger partnerskab med lokale virksomheder og organisationer .
Ved at investere i det lokale erhvervsliv , ved at srge for , at deres arbejdstagere fr gode velfrdsforanstaltninger , og at der betales rimelige lnninger til mnd og kvinder , kan de yde et stort bidrag til bekmpelsen af fattigdommen .
Corporate Social Responsibility , som det s flot hedder p engelsk , er af fundamental betydning .
Selvflgelig skal det ske frivilligt , helt nede fra bunden .
Jeg opfordrer derfor erhvervslivet til at vre s socialt ansvarligt som muligt , nr der investeres .
Det ville vre ideelt , hvis det nationale erhvervsliv ville gennemfre dette p alle politiske omrder .
<P>
Et andet punkt , jeg vil pege p , er betydningen af undervisning for bekmpelsen af fattigdom .
Ogs her kan den private sektor yde et bidrag .
Ved bevidst at bruge deres egen knowhow til at sttte de lokale erhvervsuddannelser kan denne sektor give befolkningen en bedre uddannelse .
P lang sigt vil dette ogs vre til gavn for dens egen personalepolitik .
Naturligvis vil jeg ikke i forbindelse med alt dette bagatellisere udviklingslandenes nationale myndigheders og det internationale samfunds rolle .
Menneskerettigheder skal til enhver tid hndhves og fremmes .
Disse omfatter gode arbejdsvilkr , men ogs demokrati og god forvaltning . Det er udviklingslandenes nationale myndigheder selv ansvarlige for .
Industrilandene kan sttte dem deri , men udviklingslandene m selv gre det . Gennem en god politik i deres eget land , hvor ogs miljet og fri adgang for enhver til alle grundlggende velfrdsforanstaltninger ssom vand og land spiller en stor rolle , kan ogs de bidrage til en rlig fordeling af velfrden .
<P>
Forhbentlig vil resultatet af de to fora vre , at disse punkter optages . S har vi mske en bedre chance for at nedbringe fattigdommen , mske ikke med 50 % i 2015 , men i nrheden af denne mlstning .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi var til stede i Porto Alegre , og vi kan s afgjort bekrfte , at det store antal deltagere , den vidt forskellige baggrund , som de og deres organisationer havde , samt den store mangfoldighed , der karakteriserede bde debatterne og de forslag og konklusioner , som man fik vedtaget i lbet af mderne om vores tids vigtigste sprgsml , gr Det Sociale Verdensforum til et helt enestende udtryk for de sociale bevgelser og for det civile samfund i verden .
<P>
Sdan som FN ' s generalsekretr for vrigt s rigtigt har sagt det . Og de bekrftede , at Det Sociale Verdensforum har vret en afgrende , historisk milepl i vores sgen efter lsninger p de kolossale udfordringer og konflikter , som menneskeheden i dag str over for p alle niveauer , men ogs for opbygningen af et reelt alternativ til den neoliberale model .
<P>
Det Sociale Verdensforum blev ogs denne gang afholdt i Brasilien , og dt samtidig med det brasilianske prsidentvalg og med indsttelsen af den nye prsident , Lula da Silva , der ogs var en af de store katalysatorer for , at dette verdensforum kom til at bre prg af disse begivenheder og det , som de i dag str for i form af nye og mere lovende perspektiver , ikke mindst p grund af den nye opbakning til borgernes utvetydige brud med den status quo , der har vret fremherskende i de senere r .
<P>
At skabe en ny verdensorden med fremskridt og fred , som prsident Lula da Silva sagde det ikke blot i Porto Alegre , men ogs i Davos , var selvflgelig det dominerende tema i Porto Alegre , og det er da utvivlsomt ogs tidens strste udfordring .
Hvis det skal lykkes , er det - som det blev fremhvet derovre - uomgngeligt at give FN nyt indhold og nye former , ligesom der uomgngeligt m ske en dybtgende ndring , reform og omformulering af ikke mindst de grundlggende metoder og retningslinjer for nogle af den nuvrende verdensordens afgrende instrumenter som f.eks. Den Internationale Valutafond , Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Da Det Sociale Verdensforum ogs foregik samtidig med , at USA ' s absurde intervention i Irak rykker nrmere og nrmere , mtte det utvetydigt og i samklang med verdensopinionens store flertal tage klar afstand til en sdan krig .
Porto Alegre var dog ikke p nogen mde blot en kritisk modpol til Davos .
Det har i lbet af sine tre samlinger udviklet sig til en vsentlig bestanddel i opbygningen af et reelt alternativ til den neoliberale model , som Davos i vid udstrkning reprsenterer , en model , der er utvetydigt forbundet med den sociale uretfrdighed , ulighed , opsplitning og krise , som vi i dag oplever .
Mens Porto Alegre sledes vokser og vinder tilslutning , svkkes det hyperelitistiske Davos og vikles ind i de modsigelser , der ligger iboende i den model , som man forsvarer , og i de negative konsekvenser , som den frer til .
<P>
I Davos har man forsgt at finde lsninger p kriserne , men uden held , for man har ikke taget hensyn til krisernes dybereliggende rsager , som man ikke engang har villet analysere .
Man har koncentreret sig om konomisk vkst , men har glemt , hvor vigtigt det er at fordele den velstand ligeligt , som vksten br fre til , og man har isr set bort fra de negative konsekvenser , som markedets fortrinsstilling har medfrt , ikke mindst for klften mellem Nord og Syd , den gede fattigdom i verden og delggelsen af miljet .
Det kan derfor ikke undre , at prsident Lula da Silvas tale i Davos virkelig kom til at vkke rre i andedammen .
Vi hber , at den bliver vsentlig mere end dt i fremtiden .
Og her vil jeg s gerne sige , at EU kan og br yde sit til , at det kommer til at g sdan .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , det var sidste gang , at Det Sociale Forum i Porto Alegre og Det konomiske Verdensforum fandt sted p samme dato .
P Det Sociale Forum i Porto Alegre protesterede og demonstrerede man imod en eventuel konflikt i Irak , og p Det konomiske Verdensforum i Davos drftede man verdens fremtid p en mde , som en meget anset kommentator kaldte for " mere trist end nogensinde . " Ud fra dette synspunkt var det efter min mening af stor betydning , at den brasilianske prsident Lula da Silva med sin tilstedevrelse srgede for den dialog , der hidtil har manglet mellem disse to begivenheder .
Han gjorde i begge tilflde opmrksom p , at det er ndvendigt med nogle omfattende strukturreformer af verdenskonomien - nemlig de strukturrreformer , som han har lovet at foretage i sit eget land - og han afviste uden tven princippet om frihandel for enhver pris . Frihandel glder jo i virkeligheden kun for de fattige lande , eftersom de rige lande kan tillade sig at vre protektionistiske , nr de nsker det , og ligesom de nsker det .
<P>
Alle de , som er af den faste overbevisning , at EU ' s rolle p den internationale scene ikke er at vre nogens tjener , men derimod at arbejde for en demokratisk globalisering , er ogs klar over , at valget af prsident Lula da Silva og hans regering vkker et hb og nogle meget store forventninger , som De bestemt ikke har kunnet undg at lgge mrke til , kommissr Lamy , eftersom De var i Brasilien umiddelbart efter dagene i Porto Alegre .
<P>
I Porto Alegre bekrftede bevgelserne , at det er deres opgave at vre en slags reprsentation for en opmrksom og aktiv befolkning i hele verden , og dette stod ogs meget klart for de 700 parlamentsmedlemmer , som var til stede , og som fastlagde en dagsorden , jeg gerne vil minde om her .
For det frste var der protesten mod krigen . Fire brasilianske parlamentsmedlemmer deltog i den strkt kritiserede delegation i Irak , og der var meget bred tilslutning til initiativerne til afholdelsen af parlamentsforhandlinger i hele verden og til de demonstrationer , der finder sted den 15. februar .
<P>
Den udfordring , som efter vores mening er srligt vigtig for Europa-Parlamentet og EU , er dog konferencen i Cancun og reformen af de internationale finansielle institutioner .
Til forskel fra Irak-sprgsmlet er EU-landene enige p dette punkt , og De reprsenterer EU p en meget dygtig mde , kommissr Lamy .
EU kan gre en forskel .
Det , som vi beder Dem om , er enkelt og vigtigt , nemlig gennemsigtighed - ogs over for Parlamentet - i de forhandlinger , De skal fre , og her skal De ikke mindst srge for , at der bliver mulighed for en ben debat , i det mindste nr det glder de grundlggende beslutninger om investeringer , landbrug og liberalisering af tjenesteydelserne .
Det mener jeg ikke , at vi behver at vre bange for .
Vi skal vre modige nok til at have holdninger , som mske ikke altid er lige populre , men som tydeligt viser , at EU ikke automatisk gr det samme som USA , men tager sit globale ansvar alvorligt .
De m f.eks. ikke skifte mening , hr. kommissr , nr det glder de aftaler , De indgik i Doha om medicinsprgsmlet og de handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ikke gentage de ting , som jeg allerede har sagt om globaliseringen og den skaldte neoliberalistiske model .
Jeg vil forsge at g lige til sagen , og sagen er , at det , som vi og EU kan gre for at give svar p de mange legitime sprgsml , er at kmpe p den bne front , der hedder protektionisme , og som er vanskeligere , nr det glder forbindelserne mellem Nord og Syd , men som skaber betingelserne for at redde flere hundrede millioner mennesker fra sult og elendighed .
Her skal vi se bort fra de slogans og de mange ting , som ogs er blevet sagt i dag .
Nr man f.eks. siger , at de rige under alle omstndigheder har mulighed for at benytte sig af protektionisme , siger man noget , som naturligvis er rigtigt , men vi kunne se i Doha , at de rige landes protektionisme er ensbetydende med at tale om sociale bestemmelser , miljbestemmelser og fdevaresikkerhed og at bruge disse instrumenter - sdan som Indonesien , Brasilien og Indien bebrejdede os i Doha - til at skabe protektionisme .
<P>
" Lad vre med at give os mlk . Lad venligst vre med at give os jeres landbrugsprodukter , fordi jeres mlk og hvede giver Perus landmnd uretfrdig konkurrence .
Gr det , I beder os om : bn jeres markeder .
bn jeres markeder , for handel betyder arbejde .
Hvis ikke vi kan markedsfre vores produkter , vil vi f flere arbejdslse mnd og kvinder .
" Det var , hvad Perus prsident Toledo bad os om for et par mneder siden under et hjtideligt mde her i Parlamentet .
Og det mener jeg , at vi er ndt til at reagere p .
Jeg vil i den forbindelse benytte mig af kommissr Lamys tilstedevrelse til at sige , at de modaliteter for forhandlingsrunden om landbrug efter Doha , som EU har foreslet , er alt for forsigtige .
Vi er ndt til at vre mere modige .
Vi skal ikke - sdan som vi gr nu - lade USA indtage frstepladsen , nr det glder om at foretage en sand liberalisering af landbrugshandelen .
Med den landbrugslovgivning , der blev vedtaget sidste forr , sendte USA indadtil et forfrdeligt signal om protektionisme og landbrugssttte - sdan som det ogs var tilfldet med handelen - men udadtil stillede USA et forslag , som gr meget lngere end det europiske forslag .
Her mener jeg til gengld , at EU burde vre modigere , hvis vi mener alt det , vi siger , og hvis tredjelandene virkelig ligger os - og ikke de andre - s meget p sinde .
<P>
Det er et konkret politisk valg , som vi er ndt til at trffe , selv om vi ved , at det har sin pris at g imod protektionismen .
Der er ikke tale om smukke ord , som alle kan tilslutte sig , for det bliver ndvendigt at udfordre tekstillobbyen og landbrugslobbyen .
Er vi modige nok til at gre dette eller ej ?
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , tak , hr. kommissr Lamy , for en interessant indledning til denne drftelse .
Jeg tror frst og fremmest , at det er svrt at tale om disse to mder og globaliseringsdebatten som sdan , s lnge Irak-krisen foregr .
Hvis ikke krisen kan f en konstruktiv lsning og helst en lsning uden vold , tror jeg , at vores drftelse om globaliseringen og forsgene p at finde konstruktive lsninger p en del af problemerne , vil lide under det i lang tid fremover .
<P>
Drftelsen har ikke varet i mere end ca . 10 r .
Jeg morede mig i dag med at sl ordet globalisering op i et leksikon fra begyndelsen af 1990 ' erne .
Det var der ikke , s det er en relativ ny debat .
Alligevel kan vi se , at den foregr i forskellige faser .
Jeg mener , at budskabet fra bde Davos og Porto Alegre om det , som nu er nrt forestende , er uhyre vigtigt og interessant , nemlig p en mere klar og tydelig mde at forsge at fastlgge de bestemmelser og rammer , vi skal leve med inden for overskuelig tid .
Det er nppe et sprgsml om for eller imod markedskonomi , men et sprgsml om , hvilke bestemmelser og rammer der skal glde for den markedskonomi , som nu i vid udstrkning har bredt sig til hele verden .
<P>
Der er helt benlyst en rkke mangler og problemer i dag .
Lad mig nvne et par af sprgsmlene .
For det frste glder det fattigdommen og situationen for de fattigste lande .
Det er svrt at se , hvordan mange af de fattigste lande i dag skal kunne hvde sig i den stadig mere videnbaserede konomi , som er under udvikling .
Handelen er naturligvis vigtig .
Jeg er enig i , at vi kan gre meget for at lette situationen for de fattigste lande ikke mindst p landbrugs- og tekstilomrdet .
Det skal vi ogs gre , men for lande , som nsten kun har rvarer at tilbyde markederne , er det svrt at se , at de p lang sigt skal kunne skaffe sig et stabilt grundlag , hvis ikke vi p en helt anden mde hjlper dem med udvikling og opbygning af deres kapacitet .
Det handler om alt fra forskning og forskningsinstitutioner til bistand til uddannelse , udvikling af erhvervslivet osv . Med den mde , som handelssystemet fungerer p i dag , og med en rkke lande , som er fuldstndig afhngige af rvarer , som desuden er rvarer , der er faldet i pris , bliver det som en boksekamp mellem en svrvgtsbokser og en letvgtsbokser .
Jeg tror , at vi skal tage fat p dette omrde p en helt anden mde , og p en meget mere geners mde vedrrende kapacitetssprgsmlene .
<P>
For det andet er der hele miljproblematikken .
Allerede i forbindelse med Rio-konferencen blev det konstateret , at det nuvrende produktions- og forbrugsmnster ikke er holdbart i en verden med 6 , 7 eller mske 8 millioner mennesker , som skulle have nsten samme levestandard som os .
Lsningen er naturligvis ikke at forhindre udviklingen i de fattige lande , men det m vre at udvikle helt nye teknologier .
Hr. kommissr , jeg er bange for , at vi gr alt for lidt for at forsge at fremme de tekniske fremskridt i de fattige lande .
Det er et omrde , hvor vi kan gre meget mere .
Der er overhovedet ingen grund til , at alle disse fattige lande , nr det glder energiproduktion , transport , kemiske stoffer , landbrug og affaldshndtering , skal gennemg njagtig de samme faser , som vi har gjort i vores udvikling .
Det m vre muligt at fremme den tekniske udvikling p en helt anden mde , men det krver ogs mere direkte bistand p dette omrde .
<P>
Dette er blot et par forslag for at konkretisere denne debat om globalisering , rammerne , bestemmelserne og forudstningerne .
Afslutningsvis vil jeg fremhve , at Europa og det EU , som nu frembringes i samarbejde med konventet , skal have en strk og fremtrdende rolle p dette omrde , hvis vi skal sikre en god udvikling .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , nogle af os var faktisk i Porto Alegre .
Der s vi tusinder af borgere , fagforeningsfolk , reprsentanter for ngo ' er og kvindebevgelser , der debatterede og fremsatte analyser og forslag for at ndre globaliseringen , dens regler og institutioner .
Derfor er dette tredje mde i Porto Alegre ikke lngere blot et modstykke til mdet i Davos , som det frste mde i Porto Alegre var .
Det er borgerne , der anfgter , forkaster og bengter globaliseringens fatalitet , der gr de rige rigere , og overlader de fattigste til sig selv og delgger miljet .
De forkaster globaliseringen og dens institutioner og regler , der er strke og uforsonlige , nr det drejer sig om at forsvare magthavernes konomiske og kommercielle interesser , men svage nr det drejer sig om at forsvare de sociale rettigheder , Kyoto-protokollen eller bekmpe skatteparadiser .
Der er alts tale om en meget legitim anfgtelse , nr det kommer til de principper og vrdier , som Unionen pberber sig .
Det drejer sig isr om viljen til at prve at gennemtvinge en solidaritetsglobalisering , en ansvarlig globalisering .
<P>
I denne forbindelse , hr. kommissr , mener jeg ikke , at man kan sige , at det handler om at vlge mellem vkst og retfrdighed , som De naturligvis siger , Kommissionen ikke vil vlge imellem .
Jeg mener snarere , at det kun handler om at vlge mellem profitforgelse og retfrdighed . P den ene side det stigende antal spekulative bobler - " Enron-konomien " - og p den anden side en strre grad af omfordeling , der tager hensyn til det sociale aspekt , en konomi i menneskets tjeneste .
Det er et valg mellem at gre alt til en handelsvare , naturlige ressourcer , gener , og iden om adgang for alle til de offentlige globale goder som vand , sundhed , medicin , energi og offentlige tjenester .
<P>
Disse bekymringer , der fremkom i Porto Alegre , og hvortil man br tilfje eftergivelse af gld , reformer af de internationale institutioner , en fredelig lsning af konflikter , er faktisk i princippet bekymringer , som EU nsker at fremme p den internationale scene .
Vi m alts anse denne bevgelse for et stttepunkt , for ligesom man ikke ndrer samfundet p nationalt niveau uden at sttte sig til samfundsbevgelserne , kan man ikke ndre globaliseringen uden at sttte sig til det civile verdenssamfund .
Det udgr et stort hb , fordi det ikke taler for , at man har nok i sig selv , sin nation , sin etniske og religise gruppe , men tvrtimod indfrer nye regler p globalt plan .
Det er et hb .
Igen er det ndvendigt , at vi lever op til opfordringen fra denne bevgelse .
<P>
Jeg vil komme med tre eksempler .
For det frste bryster Europa sig ofte af at levere den strste offentlige hjlp til udviklingen ( 55 % p verdensplan ) .
Det er sandt , men p samme tid ruinerer vores landbrugsunderstttelser landbruget i Syden og navnlig de sm landbrug .
Hvad vil vi gre for at ndre denne tilstand , for at fremme sikkerheden og selvforsyningen af fdevarer ?
For det andet er hr . Lulas overtagelse af magten i Brasilien et stort hb , men FMI plgger ham en rligt budgetoverskridelse p 3,75 % .
Hvad skal vi gre for at lsne FMI ' s greb om hr .
Lula ? FMI er ogs os .
I vrigt har vi mere at skulle have sagt her end amerikanerne .
For det tredje med hensyn til de offentlige tjenester er der en meget stor modstand mod de privatiseringer , som FMI plgger udviklingslandene .
Og i dag er disse lande i WTO- og AGCS-regi oprrte over at se , at EU krver liberalisering af vand , postvsenet eller endda energien hos dem .
Vil De , hr. kommissr , for at leve op til det civile verdenssamfunds og Sydens forhbninger og ndre EU ' s krav , s vi i Cancun vil kunne sige , at Europa virkelig holder med dem , der nsker en anden globalisering ?
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Det konomiske Verdensforum og Det Sociale Verdensforum fandt sted samtidig , hvilket afspejler splittelsen mellem de holdninger , de reprsenterer .
Deres mdesteder var ogs symbolske . Det konomiske Verdensforum fandt sted p skisportsstedet Davos , Det Sociale Verdensforum i Porte Alegre , midt p et kontinent , der befinder sig i en stor konomisk krise .
Alligevel behver meningerne efter min opfattelse ikke vre s delte .
Det er forkert simpelthen at tro , at globalisering er ensbetydende med en uhmmet , grnseoverskridende kapitalisme , som kun er til fordel for multinationale selskaber .
Det har de skaldte antiglobalister selv forstet . De kalder sig nu alternative globalister .
Jeg mener , at almindelig frihandel stadig giver den bedste garanti for konomisk vkst i alle dele af verden , ogs i den fattigste del .
EU er det bedste eksempel herp .
Den omfattende europiske konomiske integration gennem det indre marked og bningen af vores indre grnser har sikret , at vi i jeblikket bor i et af verdens rigeste omrder .
Det er en enestende model for virkelig globalisering , som vi m argumentere for i verden .
Der er for vrigt ingen vej tilbage .
EU kan spille en vigtig rolle i denne debat .
Vi m forsge at f talerne fra Davos og Porte Alegre til at mdes og overbevise begge parter om , at liberalisering af verdenshandelen p en retfrdig mde kan ge levestandarden og velfrden over hele verden .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst tale om det , der ligger os alle p sinde , nemlig sprgsmlet om krig eller fred , som var p dagsordenen i Davos og Porto Alegre .
I Davos diskuterede man de flger for de konomiske konjunkturer , som den af USA og dets allierede besluttede krig mod Irak vil f .
I Porto Alegre drejede forslagene mod krig og for fred sig isr om de alvorlige politiske og humanitre sprgsml , som USA ' s aggression rejser , selv om man heller ikke dr kunne se bort fra de katastrofale flger , som George Bushs militaristiske beslutninger vil f for verdenskonomien .
<P>
Vi befinder os i en situation , hvor den ultraliberale kapitalisme , forstet som globaliseringens herredmme gennem de mgtigste stater og de store transnationale selskaber , er ved at fre verden ud i en katastrofe .
Allerede i dag str vi over for en humanitr katastrofe i Irak med tusinder eller hundredtusinder af dde , det irakiske samfunds fattigste og drligst stillede , isr brnene , hvor USA kan regne med medskyldige europiske allieredes aktive sttte .
<P>
Hr. formand , vi er ndt til at indse , at USA ' s regering og visse lande i EU , i modstrid med det europiske flertals nsker og vilje , er i frd med at nedbryde den model for europisk opbygning , som str for en anden form for globalisering , der er mere menneskelig , solidarisk og lighedsprget .
USA nsker ligefrem at delgge tanken om et politisk-konstitutionelt Europa med en uafhngig rolle i verden .
<P>
Det andet sprgsml , som jeg gerne vil rejse , hr. formand , handler om den internationale skibsfart , sikkerheden p havene og for kystsamfundene .
Det parlamentariske verdensforum behandlede dette problem som en af " de alternative globalisters " vsentligste bekymringer .
EU br lse dette problem , der for tiden er blandt de alvorligste for Galicien og andre europiske lande , fra den spanske stat til Frankrig .
Havet er livet .
Det m ikke forurenes af en altdende , uansvarlig og mafis kapitalisme , der har gjort visse europiske stater til sine medskyldige .
Vi forventer , at de europiske stater og Europa-Parlamentet trffer de ndvendige beslutninger for at undg , at det hav , der giver os liv og dagligt brd , skal blive delagt .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hvor findes sandheden ?
Ikke i Davos , hvor man ukritisk hylder globaliseringen , lgger ensidig vgt p konomisk vkst , koncentrerer sig om at skabe velstand , forsvarer USA ' s politik og er virksomhedernes og staternes talerr .
Men sandheden findes heller ikke i Porto Alegre , hvor man dmoniserer globaliseringen , kun sger at forbedre social- og miljpolitikken , koncentrerer sig om modeller for omfordeling af velstanden , indtager en klart antiamerikansk holdning og er ngo ' ernes og fagforeningernes talerr .
<P>
Davos uden Porto Alegre duer ikke . Og det gr Porto Alegre uden Davos heller ikke .
De to komplementerer hinanden , men de mangler en syntese .
Syntesen findes i Rio de Janeiro , i Johannesburg , i Lissabon og i Gteborg .
Hvad angr globaliseringen , der har bragt os uomtvistelige konomiske og teknologiske fordele , men ogs har skrpet tendenserne til ubalance i verden , kan man ikke bare dekretere , at den skal holde op , alene af den grund , at den er uafvendelig .
Udfordringen bestr i at regulere globaliseringen og opstille bredygtig udvikling som den model , der br strbes hen imod .
<P>
Derfor mener jeg , at der for det frste br opstilles internationale indikatorer for bredygtig udvikling til evaluering af indsatsen p det sociale , miljmssige og konomiske omrde p tilsvarende mde som den evaluering , som vi skal foretage p forrets topmde .
For det andet m der indfres greening i verdenskonomien .
I dag er det endnu ikke konkurrencedygtigt at producere grnt , og det er stadig en luksus at forbruge grnt .
Der m sttes ind over for priserne ved at gre miljomkostningerne til en del af alle produkters pris .
Det forudstter , at miljmssigt ubredygtig sttte fjernes , at handelshindringer fjernes , at produkternes samlede livscyklus analyseres , og at forbrugs- og produktionsmnstre ndres , s vi kan bryde sammenhngen mellem konomisk vkst og delggelse af ressourcerne .
For det tredje m international styring fremmes gennem en reform af institutioner som WTO , Verdensbanken og Bretton Woods-systemet , ligesom der m oprettes nye institutioner som f.eks. en verdensmiljorganisation .
En ny udformning af institutionerne er afgrende for , at vi kan benytte globaliseringens redskaber i den bredygtige udviklings tjeneste .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="PT" NAME="Soares (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne frst udtrykke min glde over , at Europa-Parlamentet har sat denne forhandling p dagsordenen om de forskellige , hvis ikke ligefrem modsatrettede holdninger , som Det konomiske Verdensforum i Davos og Det Sociale Verdensforum i Porto Alegre reprsenterer . Jeg har deltaget i dem begge , og jeg ved , hvad jeg taler om : i Davos , for ca .
20 r siden , da jeg var Portugals premierminister og mtte gennem hrde forhandlinger om et ln fra Den Internationale Valutafond ; i Porto Alegre de sidste to r , som medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Det seneste Sociale Verdensforum , der fandt sted i januar , var srlig betydningsfuldt - som det her er sagt - p grund af det store antal deltagere , ca . 100.000 fra hele verden , ved de ca .
1.500 ngo ' er og andre grsrodsbevgelser , der var reprsenteret , og ikke mindst p grund af indlggenes kvalitet . Det var i vrigt ikke kun Det Sociale Verdensforum , der blev fandt sted i Porto Alegre , men ogs andre , f.eks. dommernes verdensforum , lokalmyndighedernes verdensforum , uddannelsernes verdensforum , et verdensforum for uafhngige massemedier og et parlamentarisk verdensforum .
<P>
Dette Sociale Verdensforum i Porto Alegre har skabt et nyt sociologisk fnomen : det globale medborgerskab , hvor folk slutter sig sammen i netvrk , frit og uafhngigt af de politiske partier og religise eller verdslige tilhrsforhold , og kmper fredeligt og roligt for deres rettigheder og for det , som de finder rigtigt .
Det er en vigtig og bredt favnende folkelig bevgelse , der vil udstrkke sig til alle kontinenter via forskellige regionale fora , og det nste Sociale Verdensforum er planlagt til at foreg i Indien .
<P>
P Det Sociale Verdensforum i r , i Porto Alegre , var der en stor personlighed til stede , nemlig Brasiliens nyvalgte prsident , Lus Incio Lula da Silva .
I sin srdeles meningsfulde tale forklarede over for hundredtusinder af tilhrere p dette forum , hvorfor han havde accepteret at tage videre fra Det Sociale Verdensforum i Porto Alegre til Det konomiske Forum i Davos , hvilket nogle af hans tilhngere havde undret sig over .
Det var der ingen grund til , for Lula forklarede forsamlingen af politikere , erhvervsfolk og eksperter i Davos - og jeg citerer - at hans " krig er en anden , nemlig kamp mod sult , mod fattigdom , for adgang til bedre uddannelse , mod sygdom og epidemier som aids , ikke krig mod Irak eller for hjere vkst p bekostning af arbejdslshed og strre fattigdom " .
Det er sjovt og paradoksalt at bemrke , at hans tale , der var den samme p de to fora , og som var kendetegnet ved oprigtighed og sandhed , mske netop derfor fik et stort bifald i Davos , vsentlig strre end Colin Powell , da denne hvdede , at en krig mod Irak er uundgelig .
Heldigvis er det jo sdan , at mennesker ikke kun forsvarer deres interesser , men ogs har en samvittighed , og det er det , der bringer verden fremad , selv i tider s dystre som dem , vi nu gennemlever .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er glad for at se , at De giver Porto Alegre og Davos samme status .
De Grnne - som hr . Dsir og andre - der str bag det parlamentariske forum i Porto Alegre , er meget glade for , at iden om en anden form for globalisering efterhnden vinder frem blandt Dem .
<P>
Jeg mener faktisk , at prsident Lula gjorde det rigtige , da han i Porto Alegre startede med at prsentere det , som han ville forsvare i Davos , det vil sige genoprettelsen af en mere retfrdig konomisk orden .
Det forekommer mig , at dette demokratiske , borgerlige og politiske skridt er et skridt i den rigtige retning . Debatten skal frst og fremmest foreg i det civile samfund og dernst blandt beslutningstagerne inden for den globaliserede konomi .
Markedskapitalisme kan ikke fortsat vre den dominerende form for politik .
Jeg minder om - selv om det mske er en sofisme - at demokrati og politik normalt har forrang over konomi .
Det er fundamentalt at bevise dette , hvilket i vrigt ogs vil gre det muligt at undg en forebyggende krig , som den , Bush-regeringen foreslr os , der i hj grad er til fordel for de multinationale virksomheder , der har meget mere brug for olie end ider .
<P>
Den sidste ting : De multinationale firmaer vil for enhver pris generhverve den bredygtige udvikling og menneskehedens flles goder som vand , luft og energi .
Men det forekommer mig , hr. kommissr , at De i Cancun vil vre ndt til at hjlpe os med at forsvare vores ider om globalisering .
Det er rigtigt , at vi br vre bekymrede for de nuvrende GATS-forhandlinger , for de udgr en risiko , og det er rigtigt , at landene i Syden br vide , at vi sttter dem , nr det kommer til alles ret til mad , drikkevand og ren luft .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , Davos og Porto Alegre ligger p forskellige kontinenter , men de globale problemer blev behandlet p samme mde .
Erhvervsressourcer og selvstndig erhvervsvirksomhed kombineret med viden , kvalifikationer og legitimitet fra resten af det civile samfund kan medvirke til lsning af problemerne med globalisering .
<P>
En almindelig ko i OECD-landene modtager 2 euro om dagen i statssttte , hvorimod over 2 milliarder mennesker lever for under 1 euro om dagen .
Det er sdan et lille belb , at det ikke engang opfylder de mest grundlggende krav til internationale menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
Retten til livet kan ikke adskilles fra retten til fdevarer , vand , sundhedstjenester eller arbejde , og retten til at have en mening kan ikke adskilles fra de grundlggende frihedsrettigheder i et civiliseret samfund .
Det er disse rettigheder , som konomien er bygget p .
Menneskerettigheder er ikke en luksus , som vi kun har rd til , nr konomien er i vkst , men en ndvendig forudstning for virksomheders bredygtighed og stabilitet .
<P>
I Rusland , f.eks. , kan erhvervsforholdene ikke forbedres tilstrkkeligt uden nogle grundlggende justeringer i overholdelsen af menneskerettigheder og i retssystemet .
Det er i jeblikket muligt i Rusland at lse problemer uformelt med henvisning til vilkrlige , uskrevne og fortsat skiftende love , som kun bidrager til korruption .
<P>
Det er derfor ogs i virksomhedernes interesse at vre involveret i overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
En mde er deltagelse i FN ' s global compact-initiativ .
I denne ordning , som blev foreslet for fire r siden i Davos af generalsekretr Kofi Annan , forpligter en virksomhed sig til overholdelse af ni grundlggende principper for menneskerettigheder , arbejdsstandarder og miljstandarder .
<P>
Endvidere har man inden for EU arbejdet p at etablere en europisk ramme for virksomheders sociale ansvar , men der er bde behov for frivillige tiltag og bindende lovgivning .
Vi br kunne eksponere de virksomheder , der opererer i EU , og som enten her eller andre steder har bidraget direkte eller indirekte til overtrdelse af menneskerettighederne eller de grundlggende frihedsrettigheder .
Vi br derudover plgge de virksomheder , der har overtrdt eller bidraget til overtrdelse af menneskerettigheder og korruption uden for EU , passende sanktioner .
<P>
Virksomheder har i sidste instans meget stor indflydelse p det samfund , omrde eller stat , som de er beliggende i .
Hvis virksomhederne beslutter sig for at bekmpe korruption og overtrdelse af menneskerettigheder , vil globaliseringen betyde og best af noget helt andet end i jeblikket .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , det blev i lang tid pstet , at den bevgelse , der startede i Seattle og fortsatte i bde Porto Alegre og Firenze , var et udtryk for en antiglobalisering , der var ineffektiv over for den pstede effektive modernisme i den konomiske liberale verden , som var reprsenteret p Det konomiske Forum i Davos .
Her mdtes eliten , og i Porto Alegre mdtes offentligheden .
<P>
Teorien er nu tilbagevist af faktum .
Mens deltagerne p mdet i Davos virker vaklende og i defensiven , tver den globale sociale bevgelse - borgernes bevgelse - der samles p mdet i Porto Alegre , ikke med at indtrde i elitens autistiske verden i Davos , og styrken af borgernes forslag skal findes i den civile offentlige styrke .
<P>
Som svar p delggelsen af miljet foreslr de ngo ' er , der deltager i mdet , en internationalisering af miljbeskyttelse og universel bredygtig udvikling .
Som svar p udnyttelsen , der ofte er et resultat af markedskonomi uden restriktioner , foreslr fagbevgelserne globalisering af sociale rettigheder , navnlig gennem universel overholdelse af de syv arbejdsstandarder , der er fastsat af ILO .
Som svar p unilateralisme og en tilbagevenden til politikken om forebyggende krigsfrelse foreslr Det Sociale Verdensforum global , politisk og social mobilisering til fordel for fred .
<P>
Med hensyn til handelsrunder inden for WTO og GATS opridser Det Sociale Forum de globale offentlige goder og erklrer dem for flles verdensarv . Adgang til vand , sundhed , energi og kultur er sledes med p listen over ufravigelige rettigheder .
Og endelig som svar p den ijnefaldende manglende lighed med hensyn til sult blev det foreslet i Porto Alegre at implementere bedre global omfordeling af rigdom , navnlig gennem en sljfning af glden , men ogs ved at beskatte kapitaloverfrelse til fordel for udviklingen .
<P>
I Porto Alegre diskuterede man ogs - som svar p det miskrediterede billede , som USA nsker at give af Europa - et andet Europa . Et Europa , hvis mangler vi er fuldt ud klar over , men som mange misunder os , et Europa , der tjener som model for succesfuld integration .
<P>
Dette er de specifikke forslag fra Det Sociale Forum i Porto Alegre , hvor kun offentligheden mdtes , hr. kommissr .
Desvrre .
Men det vigtigste sprgsml er stadigvk , hvordan vi i EU , i Kommissionen , vil modtage disse forslag .
Kunne vi forestille os , at disse hb mere overordnet kunne medtages i vores europiske politiske agenda for en anden form for globalisering - en europisk globalisering ?
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo (PSE).">
Hr. formand , ikke bare fordi jeg var i Porto Alegre og ikke i Davos , men ogs af andre grunde er jeg af den opfattelse , at forummet i Porto Alegre s afgjort var det vigtigste af de to forummer , der fandt sted i slutningen af januar .
P dette forum blev der stillet en rkke positive forslag om verdens miljpolitikker , fredspolitikker og politikker for ytringsfrihed og bekmpelse af sult og sygdomme .
Det er navnlig vigtigt , at Europa-Parlamentet tager hjde for det , der blev sagt p forummet om det kommende WTO-arbejde i Cancun .
Vi ved , at man planlgger at indg en aftale om tjenesteydelser , men vi ved endnu ikke , hvilke tjenesteydelser der bliver omfattet af aftalen og bliver underlagt reglerne for den frie internationale konkurrence .
Det , som man var bekymret over p forummet - og som jeg ogs tror , at Parlamentet er bekymret over - er risikoen for , at nogle af de tjenesteydelser , der bliver liberaliseret , er fundamentale sociale tjenesteydelser ssom undervisning og sundhed eller visse ndvendige flles goder ssom vand .
At lade markedsreglerne glde for sdanne tjenesteydelser ville vre i strid med de grundlggende rettigheder i Nice-chartret og i andre vigtige internationale traktater .
Kommissionen skal i forvejen give Europa-Parlamentet kendskab til den liste , som den agter at foresl og gre sig til fortaler for i Cancun , s vi kan vurdere den , og s de europiske borgere kan give deres holdning til disse yderst vanskelige sprgsml til kende .
<P>
P forummet anerkendte og bifaldt man ogs muligheden for , at EU bliver et forbillede for andre demokratiske styringsorganer af overstatslig og regional karakter , ikke mindst som et redskab til at begrnse konflikter og skabe fred .
Netop ud fra dette synspunkt er det ikke uvsentligt , at forummet i Porto Alegre fandt sted i Brasilien , og at prsident Lula da Silva nu har grebet ind .
Ikke alene kan EU blive et forbillede for et tilsvarende politisk initiativ i Latinamerika , ogs selve Latinamerikas eksistens og selvstndige internationale reprsentation kan f en afgrende saltvandsindsprjtning i en verden , hvor man - ogs takket vre prsident Lula da Silva og Latinamerika - fremmer den multipolaritet , som tilsyneladende bliver sat p en hrd prve i disse dage af USA ' s og nogle af deres mest trofaste allieredes planer om en unilateral krig mod Irak .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har vret i Porto Alegre , det civile alternativ til Davos , der blev drftet tidligere .
Det ville vre bedre , hvis vi ikke havde to modstningsfyldte fora - et konomisk forum og et socialt forum - der begge handler om helt nye politiske retninger i fremtiden .
I Porto Alegre gav lokale myndigheder , parlamentsmedlemmer , fagforeninger , ngo ' er , dommere og lrere - mske lidt idealistisk - udtryk for deres tro p , at en anden verden er mulig , ikke blot mulig , men ndvendig .
<P>
I Davos konkluderede direktrer for multinationale selskaber og ministre , at de vigtigste punkter p dagsordenen for den nye verdenskonomi er den reelle vrdi af virksomheder i lyset af omskifteligheden af deres aktievrdier , handel som et grundlggende instrument til bredygtig udvikling og principperne til styring af de multinationale selskabers aktiviteter .
Med andre ord ges afstanden mellem borgerne og de personer , der har den reelle magt .
Jeg kan p disse to minutter give et par eksempler . I Davos blev der talt om aids , men der blev ikke talt om farmaceutiske laboratorier , hvis investeringer inden for reklame og markedsfring er dobbelt s store som investeringerne i forskning for at udnytte deres patenter i udviklingslandene .
Et andet eksempel : Handel betragtes som en vigtig faktor inden for udviklingen , men der tales ikke om gensidigheden i forbindelse med bningen af markederne .
De rige landes protektionisme , herunder EU ' s landbrugspolitik , har en negativ virkning p udviklingen .
<P>
Jeg mener , hr. kommissr , at Europa br vre model for , hvordan afstanden mellem siderne mindskes .
Den konomiske orden , som blev drftet i Davos , skal ledsages af en social og politisk orden som den , der blev anmodet om i Porto Alegre .
Deltagelsen af europiske parlamentsmedlemmer er et godt tegn , men EU ' s partnerskab med borgerbevgelser skal styrkes .
Vi vil gerne opfordre Fllesskabets institutioner til at deltage med globale kampagner om adgang til vand , landbrug , fdevaresikkerhed og offentlige tjenester .
Vi vil ogs gerne opfordre Kommissionen til at sttte oprettelsen af en verdensfond til bekmpelse af sult og fattigdom .
<SPEAKER ID=72 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg tror , at alle , der har deltaget i forhandlingen i aften , finder lighederne i synspunkterne hos de parlamentsmedlemmer , der har talt om bde Davos og Porto Alegre , slende . Jeg vil begynde med hr .
Karas og hr . Obiols i Germ , som p sin vis stillede det samme sprgsml om , hvorvidt man p verdensplan kan efterstrbe en tmning eller styring af kapitalismen , som jo har eksisteret i Europa i 200 r .
Kan Europa tjene som model for hele verden i forbindelse med denne sociale markedskonomi , som De alle - mere eller mindre uden undtagelse - roser ?
<P>
Jeg mener , at svaret kan vre ja .
Det kunne vre vores svar p visse betingelser .
Den frste er at acceptere , at bredygtighed i den konomiske , sociale og miljmssige betydning kan vre et gte flles projekt , og at det er denne bredygtighed , som er det gte grundlag for stabilitet og sikkerhed .
Hvis vi er enige om dette frste punkt , er den nste betingelse uden tvivl at lave alliancer p dette omrde med andre i verden , og fra dette synspunkt mener jeg , at begrebet flles globale goder , som fru Zrihen og hr . Dsir har nvnt , er interessant .
Og naturligvis er den tredje betingelse at kunne give vores planet den styring , som den har brug for .
Der er i vrigt ikke tvivl om , at denne styring br vre mere fuldstndig end den , vi rder over i dag , der er bde ufuldstndig og ubalanceret . P dette punkt er jeg enig i det , som hr .
Miranda og hr . Moreira Da Silva sagde .
<P>
Man kan godt fornemme p alle disse betingelser , at dette ikke kan lade sig gre uden et mere solidt Europa , der er mere forenet og mere til stede , end det er i dag .
Det er i hvert fald det , jeg har forstet ved at hre fru Frassonis udtalelser , og p dette punkt er Kommissionen enig .
Der er et stort stykke arbejde foran os endnu , som hr . Dsir sagde med hensyn til IMF , og jeg er enig med ham p dette punkt , selv om hans fortolkning af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser fortsat volder os problemer her og der .
Men det er en diskussion , som jeg ogs m have med fru Auroi og nogle andre .
Det er tydeligvis meget arbejde tilbage , og jeg mener , at en overvejelse af den nuvrende geopolitiske situation , hvad enten det drejer sig om Irak eller Mellemsten , minder os om , hvis der er behov herfor , at mlet om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - som er forbundet med de projekter , som De nsker , at Europa implementerer med hensyn til globalisering - endnu er lagt vk .
<P>
Jeg vil nu udtale mig om mere prcise punkter .
Jeg er enig med fru Sanders-ten Holte og fru Korhola i , at virksomhedernes sociale ansvar er vigtigt .
Private initiativer til fordel for en bedre forvaltning af globaliseringen kan hidrre fra virksomheder , ligesom der kan vre initiativer fra borgerne til fordel for det , som hr . Soares kaldte de sociale og borgerlige bevgelser .
Herom vidner navnlig en retfrdig handel og forbrugerbevgelser i forbindelse med mrkning til fordel for miljet eller for bedre sociale betingelser i produktionen .
Vi ved godt , at inden for disse omrder sker der intet uden en mobilisering fra samfundet selv .
<P>
Med hensyn til parlamenternes rolle og intervention og den demokratiske kontrol , fru Frassoni , kender De Kommissionens holdning til , hvilken plads Europa-Parlamentet br have i denne type forhandlinger om navnlig de multilaterale kommercielle sprgsml .
Vi henviser Dem til konventet , der endnu en gang skal trffe afgrelse p dette punkt .
Lad os hbe p , at konventet p dette punkt - som p andre - vil vre mere produktiv end den sidste regeringskonference .
<P>
Jeg vil ikke g dybere ned i sprgsmlene om landbruget .
Vi vender tilbage til det i den kommende forhandling .
<P>
Med hensyn til den teknologiske klft , der skal overkommes , hr . Wijkman , har De ret , og jeg tror , at vi er enige med Kommissionen i , at den offentlige hjlp til udvikling i visse tilflde skal ndres eller omlgges .
<P>
Med hensyn til handelen med tjenester er Kommissionens forslag nu p bordet .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi kan fremskaffe det i henhold til de betingelser , der fremgr af vores interinstitutionelle aftale .
De samme forslag er ogs fremlagt for Rdet .
Derfor er den offentlige debat i fuld gang , og det er jeg for mit vedkommende lykkelig for .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om tilladelse til anvendelse af generiske lgemidler inden for rammerne af WTO .
<P>
Kommissr Lamy har endnu en gang ordet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lamy">
Hr. formand , denne debat er en lejlighed for os til sammen med Dem at diskutere det arbejde , der finder sted i WTO , og som vedrrer udviklingslandenes adgang til medicin til rimelige priser .
<P>
Som De ved , er det ikke lykkedes medlemmerne af WTO at finde en lsning inden for den fastsatte frist - nemlig udgangen af 2002 - p de problemer , som udviklingslandene str over for , nr de ikke selv har kapacitet til at fremstille medicin , eftersom debatten drejer sig om det prcise problem , der opstod i Doha .
<P>
EU har investeret meget i at finde en lsning .
Vi gr ind for , og det har altid vret grundlggende i vores holdning , en tilnrmelse , der gr det muligt p den ene side at f medicin til reducerede priser , bl.a. generisk medicin , og at n ud til dem , der har behov , men p den anden side skal medicinalindustrien kunne fortstte med at investere i forskning .
<P>
Vi nsker at n til et ligevgtigt resultat , fordi man for det frste m lse det , der udgr et vigtigt socialt - nogle gange dramatisk - problem i mange udviklingslande og for det andet , fordi denne situation delgger den tillid , der ndvendigvis m vre til stede ved forhandlingsbordet i WTO , for at komme videre med forhandlingerne fra Doha .
<P>
Vi har derfor arbejdet hrdt for at finde en lsning , der bde er juridisk solid og bredygtig . Vi forkastede et forslag om et moratorium for regulering af meningsforskellene som lsning p dette sprgsml , og vi har fra starten forkastet enhver id om undtagelser .
Ingen af disse metoder lever efter vores mening op til de to betingelser om soliditet og bredygtighed .
S vi kan ikke acceptere den nuvrende situation , der er enten en fiasko eller halve lsninger - som moratoriet - selv om denne halve lsning er en midlertidig lsning .
<P>
Unionens holdning er fortsat den samme .
Vi m finde en multilateral lsning snarest muligt . En bredygtig og ligevgtig lsning , der tilbyder en tilstrkkelig hj juridisk sikkerhedsgrad , s alle aktrer kan mobiliseres .
<P>
Det er derfor , at vi til fulde accepterede aftaleudkastet af 16. december , som var p bordet .
Vi fandt , at det var acceptabelt , ligevgtigt og levede op til mandatet fra Doha , og det er derfor , at vi - i lighed det store flertal af medlemmerne af WTO - sluttede os til det .
<P>
S er der problemet med anvendelsesomrdet for de forskellige typer af helbredsproblemer .
Vi ved , at kun amerikanerne er uenige p dette punkt .
Denne situation , det siger jeg offentligt og gentager foran Dem , er dybt beklagelig , og det er en forhindring , som vi m overkomme .
<P>
Det str klart for Unionen , at mandatet fra Doha er bredt , dette er tilsigtet , og vi br respektere dette .
I tilflde af alvorlige problemer med folkesundheden , og jeg bruger her ordene fra erklringen fra Doha , m og skal WTO-mekanismen til import af generisk medicin aktiveres .
<P>
Vi bestrber os alts p at finde en aftale , der gr endnu lngere end det , man tilstrbte i Doha , herunder den anerkendte antagelse , at sygdomme som aids , malaria , tuberkulose og en rkke andre skal dkkes frst , og det er derfor , vi har foreslet at medtage WTO , hvis erfaring med hensyn til folkesundhed er uanfgtelig .
<P>
Vi har p det grundlag udarbejdet en liste , og jeg vil gerne prcisere , at den hverken er udtmmende eller begrnsende .
Efter vores mening skulle anvendelsen af systemet ikke vre begrnset til de sygdomme , der fremgik af denne liste .
Der m ikke vre misforstelser p dette punkt .
<P>
I forbindelse med alle andre alvorlige problemer med folkesundheden , hvor der kan vre tvivl om , hvorvidt foranstaltningen finder anvendelse , vil et medlem af WTO kunne krve en medicinsk ekspertudtalelse fra WHO .
Denne mulighed burde fjerne USA ' s modstand i forbindelse med udviklingslandenes anvendelse af systemet .
<P>
Der er her tale om en ikkebindende udtalelse .
Endnu en gang m jeg prcisere , at der ikke p nogen mde er tale om et anslag mod staternes suvernitet med hensyn til folkesundhed .
Vi ved alle , at WHO ' s rolle under alle omstndigheder i jeblikket udelukkende er rdgivende .
<P>
Vores ml med at stte dette forslag p bordet fra starten af januar er net .
Diskussionerne er blevet genoptaget .
Vores forslag tjener som grundlag , og vi vil gre alt , som vi har gjort gennem disse sidste mneder , for at overbevise medlemmerne af WTO om ndvendigheden af et kompromis , der lgger sig s tt som muligt op ad kompromiset fra 16. december .
Vi m ikke lade tingene vente .
Alt for mange lande har behov for at importere medicin til lavpris .
Vi ved , at den forelbige foranstaltning , der tillader dem at gre det i dag , kun er midlertidig , og vi vil og kan ikke skuffe disse lande .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , tak , hr. kommissr Lamy , for indledningen til dette vigtige og komplicerede emne .
Det er kun lidt over en uge siden , at Europa-Parlamentet under frstebehandlingen med stort flertal stemte om den nye forordning om bekmpelse af hiv , malaria og tuberkulose i de fattige lande .
Vi har beskftiget os med dette sprgsml i nsten et r .
I debatten er der blevet fokuseret meget p den ulige kamp , som findes i de fleste fattige lande mellem p den ene siden spredningen af alvorlige smitsomme sygdomme og p den anden side de ressourcer , der findes , bde til forebyggelse af spredningen og for at hjlpe mennesker , der er blevet ramt og er blevet syge .
<P>
Et stort problem i denne sammenhng er det faktum , at en s lille del af verdens sundhedsforskning er rettet direkte mod de sygdomme , som rammer en s stor del af verdens befolkning .
Det skyldes naturligvis , at rigtig mange medicinalvirksomheder ikke kan se nogen egentlig lnsomhed i denne type forskning .
Derfor m vi finde innovative lsninger .
Markederne kan ikke lse dette problem alene , men det krver et samarbejde mellem de offentlige bistandsinstanser og industrien .
<P>
Et andet problem , som drftes i debatten , er det misforhold , som i dag rder i TRIPs og WTO , vedrrende mulighederne for i srlige tilflde f.eks. at anvende tvangslicenser .
Jeg er naturligvis vidende om de forhandlinger , som kommissren har vret involveret i .
Jeg kan kun beklage , at der ikke er opnet noget resultat .
Dette er et uhyre vigtigt sprgsml .
De lande , som er mest berrte af disse undtagelsesbestemmelser i TRIPs-aftalen , befinder sig i dag i en diskriminerende situation og position .
<P>
Jeg mener personligt , at det ideelle m vre , at de lande i Syd , som mangler produktionskapacitet , behandles prcis p samme mde som landene i Europa eller Nordamerika .
Det kompromis , som kommissr Lamy nu forsger at fremtvinge , indeholder en liste .
Jeg mener , at denne liste er god , men den ideelle situation ville naturligvis vre , at det ikke var ndvendigt med nogen liste overhovedet .
Hvis vi nu alligevel skal sigte mod et kompromis , mener jeg , at det , De har gjort hidtil , er prisvrdigt .
Jeg mener ogs , at forbindelsen til Verdenssundhedsorganisationen er et interessant forslag .
Jeg tror , at jeg kan garantere , at De har Europa-Parlamentets uforbeholdne sttte i Deres bestrbelser p at opn et resultat , s dette sprgsml kan blive behandlet og frem for alt , at hele Doha-processen kan fortstte .
<P>
Eftersom der forhbentlig kommer en form for lsning eventuelt som et kompromis , mener jeg ogs , at det ville vre rimeligt , hvis vi fastsatte et tidspunkt f.eks. om et par r , hvor dette kompromis skal vre udarbejdet , s vi virkelig kan se , om det fungerer godt og i modsat fald kan udvikle og forbedre det .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det er meget beklageligt , at vi er havnet i denne situation .
Det er for mig ubegribeligt , at der faktisk er modstand mod dette sprgsml .
Jeg kan forst bekymringerne om svindel og parallelimport , men det er et generelt problem , som burde kunne lses , og som ikke i frste omgang skal g ud over sundhedssituationen i de fattige lande .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , vi vil i aften identificere de vanskeligste sprgsml p nste WTO-runde i Cancun - TRIPs og folkesundhed og landbrug .
Udviklingslandenes opfattelse af vores gode vilje og rlighed over for dem vil blive sat p en prve med vores holdning til disse sprgsml .
Som vi ved , blev der indget en bindende aftale i Doha-erklringen . Afsnit 6 i erklringen omhandler det vanskelige sprgsml om de af WTO-medlemmerne , der har en utilstrkkelig eller ikke-eksisterende produtionskapacitet i den farmaceutiske sektor , og som har problemer i forbindelse med effektiv anvendelse af tvangslicens i henhold til TRIPs-aftalen .
TRIPs-rdet blev anmodet om at finde en hurtig lsning p dette problem .
<P>
Hr. kommissr , vi hilser Deres indsats og den sttte , De har modtaget i forbindelse med gennemfrelsen heraf , velkommen .
De har med Deres innovative og velkomne forslag fet Verdenssundhedsorganisationens sttte .
Hvis der ikke bakkes op om initiativet , vil de nye begrnsninger svkke Doha-erklringen og stte os i et drligt lys .
Jeg er sikker p , at De har truffet det rette valg - og vi har drftet dette - ved at forkaste forslag om fredningsperioder eller endog fravigelser vedrrende uoverensstemmelser .
Det er ikke lsningen .
<P>
USA ' s holdning , ikke blot til dette sprgsml , men ogs - og det er p mange mder langt mere alvorligt - til sprgsmlet om Irak , bliver stadig mere vanskelig at forst .
Den eneste mulige forklaring er , at politikerne lgger uforholdsmssig stor vgt p de konomiske interesser for de medicinalvirksomheder , der har betalt for deres valgkamp .
De er kun kommet med forslag til en unilateral lsning og en begrnset liste .
Det er utilstrkkeligt !
<P>
To tidsfrister er allerede overskredet , og der er en reel risiko for , at situationen fastlses , hvis den indsats , som vi har kanaliseret gennem Dem , ikke bliver til noget .
Der har vret bekymring over f.eks. hndteringen af omlgningen af samhandelen inden for generiske lgemidler .
Derfor er Ministerrdets forordning vigtig .
<P>
Vi hilser Deres forslag af 7. januar velkomment .
Forslaget indeholder en multilateral lsning , der inddrager det anerkendte og plidelige organ , Verdenssundhedsorganisationen .
Som De sagde , skal det vre en holdbar , retfrdig og juridisk bredygtig lsning .
Konflikten skal undersges ud fra princippet om , at folkesundhed er vigtigere end patenter .
Vi kan ikke understrege nok , hvor vigtigt det er at finde en lsning p dette problem Jeg nsker Dem held og lykke , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , i denne forhandling er det nok vrd endnu en gang at minde om Doha-erklringen .
I henhold til erklringen br og skal TRIPs-aftalen ikke forhindre landene i at tage forholdsregler for at beskytte folkesundheden , og aftalen skal fortolkes og gennemfres med det forml at sikre WTO-medlemmernes rettigheder , beskyttelse af folkesundheden og isr fremme af adgangen til medicin for alle .
Det er vrd at huske p disse ord og minde om dem , isr over for de amerikanske observatrer .
Jeg tvivler p , at de lytter lige nu , men vi kan mske sende dem en kopi af dagsordenen for denne stimulerende forhandling senere .
<P>
Den amerikanske holdning er ikke blot uforenelig med nden i Doha-erklringen , den er direkte i strid med teksten i Doha-erklringen .
Det er derfor et slag i ansigtet p udviklingslandene , der havde s store forhbninger til Doha-erklringen og mlstningerne i Doha-udviklingsrunden .
Det er et klassisk eksempel p prioritering af snversynede og misvisende kommercielle interesser frem for det vigtigste , nemlig selve Doha-udviklingsrunden .
Det er vigtigt at understrege , for hvis man ser p de kommercielle interesser , der er p spil , er det endnu mere uforsteligt , at USA alene blokerer for aftalen p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne referere fra en pressemeddelelse fra Den Europiske Sammenslutning af Medicinalindustriforeninger .
Iflge pressemeddelelsen er over 95 % af al medicin p WHO ' s lgemiddelliste ikke patenteret , og undersgelser viser , at der er relativt f patenter p aids-medicin i Afrika .
Statistikken alene viser med andre ord , at der er meget lille kommerciel risiko for den europiske lgemiddelindustri eller den amerikanske lgemiddelindustri .
Det gr det endnu mere frustrerende at vre vidne til denne overskridelse af tidsfristerne - ogs set i forhold til deres egne kommercielle interesser - nr n bestemt sektor i USA blokerer for fremskridt p dette omrde .
<P>
Min gruppe sttter strkt de initiativer , som kommissr Lamy og Kommissionen har taget .
Vi sttter kommissrens holdning og kan ikke forst , hvorfor den amerikanske lgemiddelindustri har kunnet f den amerikanske regering til at sttte industriens irrationelle reaktion p EU ' s forslag .
En unilateral holdning med en begrundelse er nsten til at forst .
Men en unilateral holdning uden begrundelse er utilgivelig .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p min gruppes sttte til det store arbejde , som kommissren har gjort for at komme med en tilfredsstillende lsning p den konflikt , der er opstet i Doha i forbindelse med USA ' s holdning .
Jeg vil gerne understrege flere uoverensstemmelser : Som doktor og lrer har jeg kendskab til mange af de rapporter , der hvert r fremlgges for Verdenssundhedsorganisationen , og som altid henviser til den bermte onde Horowitz-cirkel , i henhold til hvilken sygdom skaber fattigdom , og fattigdom skaber sygdom .
Vi m derfor bryde den onde cirkel ved at hjlpe med at udrydde sygdomme - bl.a. fordi udryddelsen af sygdomme ger den konomiske kapacitet , og det giver landene mulighed for at producere , opbygge deres egen industri og f adgang til medicin til de mennesker , der har brug for det .
Vi taler derfor om en forpligtelse , som vi skal opfylde .
<P>
Det er ogs kedeligt - som mange andre talere har nvnt - at USA ' s unilaterale holdning i denne forbindelse har indvirkning p en af de mest negative sider af den neoliberale globaliseringsproces , som vi er udsat for , og som bestr af strre ulighed og svkkelse af de lande , der har frrest ressourcer .
Vi m derfor forst , at det er EU , som netop er grundlagt for at opn fred , udvikling og solidaritet , der skal foresl tiltag til sikring af en balance inden for denne neoliberale globaliseringsproces , der er i gang , for at tilfje de elementer , der - som det blev sagt under den tidligere forhandling - opstod som resultat af Det Sociale Verdensforum i Porto Alegre .
<P>
Vi mener derfor , at EU ' s bestrbelser p at gre Verdenssundhedsorganisationen til en organisation , der har bemyndigelse til at tilkendegive de ndvendige sundhedssituationer p ethvert givet tidspunkt , er positive , og vi sttter hr . Lamys holdning .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er overrasket og trist over , at denne diskussion tages op igen .
I november 2001 gldede udviklingslandene sig over Doha-erklringen , der gav dem ret til at udstede obligatoriske licenser , nr hensynet til den offentlige sundhed krvede det .
Der er bare en ting , der skygger for det hele . De lande , der ikke har kapacitet til at fremstille medicin , er ndsaget til at f den medicin , de har brug for , fremstillet i et andet land , og et firma m kun fremstille medicin , hvis 51 % af produktionen er til det nationale marked .
<P>
Dette problem i stk . 6 skulle have vret lst inden udgangen af 2002 .
Det er stadig ikke lst .
I mellemtiden er de amerikanske medicinalvirksomheder , der er de strste financielle sttter til Bushs kampagne , igen get til angreb .
De forslag , der er fremsat af USA eller EU , som er mere restriktive end de sidste , har vist sig at vre en fiasko .
I dag foreslr TRIPs-rdet at vende tilbage til den tidligere ordlyd , der tillader at udstede obligatoriske licenser i ndstilflde . Denne lsning viste sig uanvendelig og frte til Doha-erklringen .
<P>
Formlet med stk . 6 m vre at sikre , at lande uden produktionskapacitet rent faktisk kan anvende obligatoriske licenser .
Men nogle forslag skaber tvrtimod en klasseforskel mellem lande med en produktionskapacitet og lande uden en produktionskapacitet , som faktisk er de fattigste lande .
Frstnvnte vil vre i stand til at udstede obligatoriske licenser og fremstille enhver medicin , der kan afhjlpe et offentligt sundhedsproblem , som de selv har identificeret , mens sidstnvnte m bevise , at de gennemlever en national krisesituation .
<P>
Selv om alle lande i teorien mske kan udstede obligatoriske licenser , vil de fattigste lande i praksis vre ndt til at kmpe for at f anerkendt ndsituationer , opn deres licens og f fremstillet deres medicin .
Dette forslag er uacceptabelt , og jeg vil gerne anmode Dem , hr . Lamy , om at foresl en lsning , der virkelig er til fordel for udviklingslandene , s sundhed fr forrang over profit , som De selv s glimrende udtrykte det .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , det er et meget enkelt sprgsml .
42 millioner mennesker i verden lider i dag af aids , selv om vi har bde teknologi og behandling til rdighed til at bekmpe sygdomme som denne .
Men befolkningen i udviklingslandene har ikke rd til at betale ublu priser for medicin til behandling af aids og andre sygdomme som f.eks. malaria og tuberkulose .
Hvis vi skal forsyne de mennesker med medicin , som har brug for det , m vi tilsidestte de intellektuelle ejendomsrettigheder hos de virksomheder , der har patent p de teknologier , som kan bekmpe disse sygdomme .
<P>
Vi kan opn dette ved at indg en aftale mellem parterne inden for rammerne af WTO .
Kernen i drftelserne er forholdet mellem intellektuel ejendomsret og sprgsmlet om folkesundhed .
Hvis udviklingslandene kan f ret til at distribuere denne meget ndvendige medicin til deres befolkning p deres egne licensbetingelser , vil omkostningerne til medicinen blive reduceret betydeligt .
<P>
Vi husker alle den meget omtalte retssag imod den sydafrikanske regering vedrrende dette sprgsml , som blev rejst af 40 lgemiddelvirksomheder .
Vi har en moralsk forpligtelse til at sttte tiltag , der har til forml at gre det muligt at give udviklingslandene den medicin , de har brug for .
<P>
Det er en sag for Verdenssundhedsorganisationen , men det gr desvrre alt for langsomt .
EU fremlagde i november et kompromisforslag p Verdenssundhedsorganisationens ministerkonference i Australien for at finde en lsning p dette alvorlige problem .
Det lader imidlertid til , at USA ikke er tilfreds med betingelserne i kompromiset .
Den amerikanske regering mener , at EU ' s forslag medtager for mange sygdomme .
De siger , at forslaget omfatter for mange sygdomme , men samtidig er der mennesker , som dr af aids , malaria og tuberkulose .
Over 3 millioner mennesker vil d af aids alene i r .
Vi har teknologien til behandling af aids-ramte .
Vi m tilsidestte de intellektuelle ejendomsrettigheder , s vi kan mindske lidelserne hos de mange millioner mennesker , der vil d uden grund , hvis vi ikke finder en lsning p dette problem .
<P>
Jeg har vedrrende et andet , men beslgtet emne igen og igen anmodet det internationale samfund om at ge deres budgetter for at bekmpe aids-epidemien .
Det er endog ndvendigt med gldssaneringsprogrammer til de udviklingslande , der har mange aids-ramte .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , denne forhandling minder os om begreberne fred og solidaritet , som EU blev grundlagt p .
Princippet om solidaritet glder ikke kun inden for Unionen , men ogs for folk fra mindre udviklede lande .
<P>
EU stod fast p dette princip over for USA ' s blokering , da det tog initiativ til at tillade mindre privilegerede samfund at importere og anvende generisk lavprismedicin .
Som ordfrer i forbindelse med direktiver om medicin har jeg arbejdet med direktiver om tilladelse af markedsfring af medicin inden for EU .
Jeg er derfor klar over alle involverede elementer .
Jeg forstr , at det er vigtigt , at der findes en balance mellem forskning og generisk medicin , mellem databeskyttelse og prisen p medicin og mellem fornyelse og tilladt kopiering .
<P>
Men jeg nsker ikke at genoptage disse sprgsml i dag eller at dvle ved den sag , der blev rejst af et antal lande , nemlig om retten til sundhed skulle have forrang over patentretten .
Under nogle omstndigheder kan dette sprgsml lses rimelig nemt .
Har vi ret til at spilde folks liv ?
Har vi ret til at lade folk d , nr de kunne behandles ?
Svarer dette ikke til at undlade at yde hjlp til folk i fare ?
I overensstemmelse med princippet om lige adgang til medicin og dermed sundhed beder jeg indtrngende EU om at gre brug af sin indflydelse og sttte disse tilladelser .
P samme tid skal Unionen dog sikre , at der udfres et specifikt rammearbejde , og at processen er gennemsigtig .
Jeg mener , at det vil vre hensigtsmssigt , hvis WHO optrdte som dommer i dette sprgsml , og vil gerne opstille tre grunde hertil .
<P>
Frst og fremmest skal der implementeres effektive foranstaltninger for at forhindre parallelimport til EU af generisk medicin , der er beregnet til udviklingslandene .
Hvis der ikke indfres sdan en kontrol , vil de mennesker , vi nsker at hjlpe , ikke modtage den medicin , der er beregnet til dem .
Desuden vil sdanne parallelimporter underminere kvaliteten i det sundhedssystem , som vi nsker at udvikle inden for EU .
Den kompetente myndighed br udarbejde et permanent register over generisk medicin , der er beregnet til udviklingslandene , for at sikre effektiviteten af en sdan kontrol .
Jeg hber , at dette register vil udvikles efterhnden , som nye sygdomme dukker op , og at man sledes kan ge effektiviteten af distributionen og arbejdet med kvalitetskontrol .
Hvad angr kvaliteten af denne medicin , ved vi , at det ikke er drlige produkter .
Tvrtimod ved vi , at disse produkter er lige s effektive som anden medicin .
At gre sdanne produkter tilgngelige m dog kun vre et aspekt af at helbrede sygdomme og bekmpe epidemier .
<P>
Til sidst , hr. kommissr , er den lokale infrastruktur , kontrollaboratorier og uddannelse faktisk lige s vigtige faktorer som at gre disse produkter tilgngelige .
Af alle disse rsager mener jeg , at WHO burde ptage sig den vigtige opgave at vre garant for processen med at gre medicin tilgngelig for alle .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , i den globale solidaritets multilaterale nd og i forbindelse med den globale koalition mod den internationale terrorisme straks efter den 11. september har vi i Europa under kommissr Pascal Lamys inspirerende ledelse gjort alt for at bygge broer , f USA til at ndre mening og gre Doha til en vellykket udviklingsrunde .
<P>
I sidste instans viste den afgrende faktor sig at vre udviklingslandenes adgang til billig medicin , uden at betale patent , enten gennem egen produktion eller gennem import .
Til sidst kom det politiske gennembrud .
Alle udviklingslande kan nu selv fastsl , hvornr de har en alvorlig sundhedskrise eller et sundhedsproblem , og intet , heller ikke TRIPs-aftalen , kan afholde dem fra at anskaffe eller producere billig medicin .
Det glder for alle udviklingslande og for alle former for medicin .
Der er ingen begrnsninger , og ekstern godkendelse p forhnd er ikke ndvendig .
<P>
Opgaven var at afslutte dette i en juridisk bindende tekst .
Det skulle vre sket i december 2002 , men det mislykkedes , fordi USA efter min mening ikke lngere indtog en multilateral holdning .
Prsident Bush overtrdte efter min mening groft Doha-aftalen til gavn for sin egen lgemiddelindustri .
Kommissr Lamy , De har altid fortalt os , at De forhandler p hele Europas vegne , og at De accepterer Europa-Parlamentets befjelser til at kontrollere og vre med til den flles beslutningstagning .
<P>
Dette er et vsentligt punkt for PSE-Gruppen og , s vidt jeg kan forst p mine kolleger , ogs for mange andre grupper .
Vi vil gerne sige , at De fr vores fulde sttte , men vi vil ikke bje os yderligere for USA ' s pres .
Alts , hertil og ikke lngere .
Vi vil hverken have en begrnsning , hvad angr lande og medicintyper , eller en ekstern myndigheds godkendelse p forhnd .
Det er naturligvis noget anderledes end udtalelsen fra Verdenssundhedsorganisationen .
Vi sttter dog kraftige foranstaltninger for at beskytte vores eget europiske marked mod dumping .
<P>
Med mere end 90 % af aids-patienterne i udviklingslandene vil vi have , at Europa utvetydigt vlger side og begrnser sig strengt til en lsning i overensstemmelse med den politiske Doha-aftale .
<P>
Vi opfordrer indtrngende andre grupper her i Parlamentet til at stemme i overensstemmelse hermed .
Aids- , tuberkulose- og malariapatienters interesser p verdensplan skal komme i frste rkke .
Ikke handelen .
Nd bryder alle love .
TRIPs-aftalerne m ikke vre en begrnsende faktor .
PSE-Gruppen er overbevist om , at Doha bliver umulig at gennemfre , og at Cancun p forhnd vil vre en fiasko .
I s tilflde kommer der ingen udviklingsrunde !
Og det er det sidste , verden kan tillade sig under den nuvrende meget alvorlige krise .
<P>
Derfor indtager vi denne klare holdning . Efter at have lyttet til hr .
Wijkman , hr . Clegg , fru McNally og mange andre , tror jeg , at Parlamentet er ndt til at fremstte en klar udtalelse og give et strkt mandat til kommissr Lamy , der , som han har forstet , fr vores fulde sttte .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
De aftaler , som blev indget i Doha , er afgrende for , at befolkningen i udviklingslandene fr bedre adgang til medicin , isr i forbindelse med fattigdomsrelaterede sygdomme .
Min gruppe synes , at kommissr Lamy har taget fortrffelige initiativer til at gre sundhedsvsenet bedre tilgngeligt , ogs i de fattigste lande og isr i de lande , som ikke har deres egen produktionskapacitet .
<P>
Men jeg vil ogs fremstte kritik , selv om jeg er enig i alt det , der er sagt her .
Adgang til medicin er ikke blot et sprgsml om penge .
Der er to andre ting , som jeg gerne vil komme ind p .
<P>
For det frste infrastrukturen i de pgldende lande , og her taler jeg om distribution og om , hvilke mennesker der i disse lande skal have adgang til denne medicin .
Distribution betyder , at der skal vre infrastruktur , og i mange fattige lande mangler denne fuldstndigt .
Det er dog meget vrre , at denne ikke udgr nogen prioritet for de pgldende regimer .
Hvis en person f.eks. fr aids-medicin , skal vedkommende have den hver dag og sommetider tre gange om dagen .
Det betyder , at man nje skal flge behandlingen , og at man derfor ogs m have distributionskanaler for at sikre , at de pgldende patienter altid kan f deres medicin .
Hvis det ikke sker , er virkningen af medicinen vrre end sygdommen , for s bliver folk modstandsdygtige over for disse sygdomme , og det pvirker ogs de vestlige lande .
S skal der udvikles ny medicin .
Det var min frste bemrkning .
<P>
Min anden bemrkning er , at regimerne ofte er korrupte .
I sdanne tilflde viser det sig , at kun den medicin , som vi eksporterer til lave priser til disse lande , eller som m fremstilles der uden patenter , stilles til rdighed , og selv da er de kun tilgngelige for de bedrestillede og ikke til de fattigste befolkningslag , som det var vores hensigt .
Desuden bliver de sommetider ogs eksporteret videre eller simpelthen eksporteret til vestlige lande .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , fru Plooij-van Gorsel giver et temmelig negativt billede af udviklingslandene .
Heldigvis skrider tingene i jeblikket frem , blot skrider sygdommene endnu hurtigere frem .
Det er netop dette kaplb med aids , tuberkulose og malaria , vi m forsge at vinde .
Der var en tid , hvor der faktisk ikke var nogen grundlggende sundhedspleje , men i mange lande forsger man virkelig at indfre en sdan , og EU m ikke fortsat vre fravrende p dette omrde .
Det er rigtigt , at det p et vist tidspunkt var et uopneligt ideal at behandle mennesker , der blev syge til trods for forebyggelsen , som stadig ikke er perfekt , lad os vre rlige .
Men for frste gang er der hb om , at mennesker , selv de , der er smittet med hiv , virkelig kan forbedre deres liv og deres livskvalitet , hvis de har adgang til medicin .
Derfor er det af allerstrste betydning , hr. kommissr , at Deres opgave lykkes .
Alle her i Parlamentet bakker Dem op i Deres bestrbelser p at srge for , at sygdom kan overvindes , ogs i lande , som ikke selv har midlerne til det .
Men vi er pessimistiske p grund af fiaskoen i Doha .
Jeg hber , at De kan meddele os , at vi kan vende tilbage til vores egne forslag , men jeg er stadig rede til at give Deres kompromis en chance , fordi jeg synes , det er rimeligt , selv om jeg finder det for paternalistisk , men jeg synes , det er et minimum , og jeg hber , at det i det mindste lykkes Dem .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ikke lgge hele skylden p USA , fordi reglerne om international handel med medicin er noget rod .
Men da lgemiddelvirksomhederne - selv med de bedste intentioner om at mindske lidelser - accepterede , at deres produkter og intellektuelle ejendomsrettigheder blev halvvejs konfiskeret under dkke af at vre til rdighed for udviklingslandene p rimelige vilkr , var det klart , at der ville opst alle mulige problemer .
<P>
Problemerne omfatter forskellige definitioner af , hvad der udgr foranstaltninger til beskyttelse af folkesundheden , og de er derfor underlagt de obligatoriske licenskrav i henhold til TRIPs-aftalen .
Sygdomme som hiv / aids , malaria og tuberkulose , der alle kan overfres , blev indledningsvis inkluderet , men nu er der planer om at udvide listen , hvis WTO finder det relevant .
I takt med at disse lande bliver mere udviklede , vil flere vestlige sygdomme blive endemiske , og s vil kategorierne udvides endnu mere .
<P>
Og i takt med at der kommer flere og flere indvandrere til Europa , vil sygdomme som de tre ovennvnte bliver mere og mere almindelige .
Det vil skabe markeder for de pgldende lgemidler og fre til et enormt markedspres p parallelimport af skruppellse mellemled fra udviklingslandene , der fremstiller medicin billigt som generiske lgemidler .
Det vil underminere de legitime lgemiddelindustriers indtgter .
<P>
Tilsyneladende er undtagelserne ogs diskriminerende over for mindre lande , der ikke har et produktionsgrundlag til at producere livsvigtige lgemidler under tvangslicenser .
Hvor ville det vre enkelt , hvis vi havde vret bedre til at forsvare virksomheders patentrettigheder over hele verden , og hvis vi samtidig havde insisteret p , at byrden fra lgemiddeludgifterne skulle betales via hjlpepakker og ikke ved at udpine aktiekapitalen hos de store lgemiddelvirksomheder .
Hvis lgemiddelvirksomhederne har faldende indtgter , vil det f uforholdsmssigt store konsekvenser for mit eget land , Det Forenede Kongerige , da der er mange ansatte og stor eksport i lgemiddelbranchen , og da mange af vores pensionskasser har investeret voldsomt i denne sektor .
Mange udviklingslande ville trods alt - selv om lgemidlerne var gratis - ikke have den pkrvede infrastruktur til at give behandlingerne .
Desuden er indtgterne vigtige til finansiering af yderligere innovativ forskning og udvikling i fremtiden , ogs i forbindelse med nye lgemidler til behandling af sjldne tropesygdomme , der ikke er s interessante i den vestlige verden i jeblikket .
Jeg vil som et minimum anmode om en gennemgang hvert tredje r for at se , hvordan TRIPs-aftalen fungerer i praksis .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , som kommissren nvnte , er det tragisk , at vi stadig str i vejen for ndringer , der kan hjlpe os med at n de ml , som vi identificerede i Doha og - som andre har sagt - som ville give landene mulighed for at f produktionskapacitet til at eksportere billigere generiske lgemidler til lande i nd .
<P>
Faktum er , at udviklingslandene ikke vil acceptere USA ' s begrnsning af eksporten til dem , der kun behandler en lille del af de smitsomme sygdomme .
Jeg er ogs bange for , at reformerne vil vre bureaukratiske og underlagt TRIPs-lignende regler , selv om USA ndrer holdning .
<P>
Vi skal starte forfra for at opn en bredygtig lsning , selv om jeg desvrre har indset , at det er usandsynligt .
Der er fare for , at hele sprgsmlet kan trkke ud indtil mdet i Cancun .
Hvis det sker , vil TRIPs-sprgsmlene endnu en gang kunne bruges som forhandlingsgrundlag i forhandlingerne om landbrug , forsyningspligtydelser og de nye sprgsml .
Mener De , at der er sandsynlighed for det , hr. kommissr ?
Det ville da vre en katastrofe , hvis udviklingslandene skulle forhandle p det eneste omrde , hvor de fik en stor sejr i Doha .
<P>
Der kan sttes sprgsmlstegn ved hele iden med udviklingsrunden , hvis udviklingslandene har den klare opfattelse - og det har de i jeblikket , som fru McNally sagde - at kommercielle interesser er vigtigere end folkesundheden .
Det var ikke hensigten i Doha .
<P>
De m forst , hr. kommissr , at det drejer sig om retfrdighed og lighed , og at udviklingsrunden vil vre det rene hykleri , hvis den industrialiserede verden ses eller opfattes som svigtende sit lfte om at overholde de aftaler , der blev indget i Doha .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , da USA for nylig stod over for truslen om et angreb med miltbrand , havde myndighederne brug for tilstrkkelige og billige medicinforsyninger til at behandle de syge .
De s det derfor som deres opgave at plgge medicinalindustrien at fremstille billigere medicin .
Hvis laboratorierne havde ngtet dette , havde de amerikanske myndigheder udstedt obligatoriske licenser .
Jeg minder Dem om , at p det tidspunkt var der ingen , der krvede , at USA frst rdfrte sig med WHO for at tjekke , om miltbrand var p listen over sygdomme , der faldt ind under disse regler .
Det blev ikke krvet af USA at forhandle betingelserne for den potentielle produktion af sdan generisk medicin .
S hvorfor krves det nu af visse udviklingslande ?
<P>
Dernst vil jeg g videre til mit nste punkt .
Jeg mener , at hr . Clegg havde ret , da han citerede Doha-erklringen .
Jeg mener , at mine kolleger har ret , nr de minder os om , at man indgik forpligtelser , og at disse forpligtelser br respekteres .
Iflge dem er der intet i fortolkningen af aftalerne om intellektuelle rettigheder , der skulle forhindre udviklingslandene og medlemslandene i WTO i at opfylde deres behov i forbindelse med offentlig sundhed , hvad enten de har kapacitet til at fremstille medicin eller ej .
Det burde derfor vre tilladt for disse lande at trffe deres egne beslutninger p dette punkt .
Lande med kapacitet til at fremstille medicin br kunne beslutte , under hvilke vilkr de vil bruge deres ret til at udstede obligatoriske licenser .
Lande uden en kapacitet til at producere medicin burde kunne beslutte , under hvilke omstndigheder de behver at ty til parallelimport .
Denne import ville vre lovlig , fordi den er besluttet af staten . Hr .
Rod og hr . Wijkman har derfor ret , ligesom andre som hr. van den Berg , nr de siger , at vi ptvinger de fattigste lande betingelser , som ikke glder for de industrialiserede lande eller udviklingslande , der har kapacitet til at fremstille medicin .
<P>
Jeg mener , at vi nu str over for den vanskeligste opgave , nemlig at finde en enkel og effektiv lsning p problemet .
Ingen lsning m medfre langvarige og dyre forhandlinger og procedurer .
For det vil kunne betyde , at millioner af syge mennesker mister livet , fordi de ikke har adgang til behandling .
<P>
Vi hrte , at vores kollega , hr . Tannock , er mere bekymret for det mulige fald i visse industriers indtjening end for de syges skbne .
Hr .
Lamy , De er sikkert under pres fra mange sider - herunder den europiske industri - men jeg beder Dem indtrngende om ikke at give efter for dette pres !
Vr den europiske befolknings talerr .
Befolkningen nsker , at vi hjlper de syge i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hilser EU ' s initiativ i januar til at bne op for den fastlste situation i Verdenssundhedsorganisationen vedrrende udviklingslandenes adgang til medicin til overkommelige priser , isr de lande der ikke har produktionskapacitet til at fremstille generiske lgemidler lokalt .
<P>
S sent som i sidste mned foreslog kommissr Lamy en pragmatisk lsning , som efter hans opfattelse er gennemfrlig , bredygtig og juridisk korrekt , da den opfylder bde bestemmelserne i Doha-erklringen og kompromisteksten fra den 16. december 2002 , som blev drftet i Verdenssundhedsorganisationen .
EU ' s initiativ omfatter en liste over s mange udbredte smitsomme sygdomme som muligt , men er ikke restriktiv , og det var det store problem under forhandlingerne i 2002 .
<P>
Kommissr Lamys liste omfatter gul feber , pest , kolera , meningitis , dengue-feber , influenza , hepatitis , polio , tyfoid feber , tyfus og mslinger .
Disse er alle frygtelige sygdomme , der stort set er udryddet i den vestlige verden , men i den tredje verden er der millioner , der hvert r helt undvendigt dr .
Lamys strategi vil redde liv , og lgemiddelvirksomhederne vil ikke miste indtgter , da befolkningen i disse lande er for fattige til at kbe medicin overhovedet , som situationen er nu .
Virkningerne af disse sygdomme pvirker familier , samfund og konomien i hele den tredje verden .
<P>
EU-initiativet har til forml at forbedre levestandarden og folkesundheden i nogle , hvis ikke alle , dele af den tredje verden .
Det er dog afgrende , at der udvikles en mekanisme til behandling af andre folkesundhedssprgsml og potentielle sygdomsudbrud , og ikke blot de sygdomme , der er angivet p listen i kompromisforslaget .
<P>
Den liste , som kommissr Lamy har foreslet , er ikke restriktiv - WTO-medlemmer kan bede om vejledning fra Verdenssundhedsorganisationen til alle andre alvorlige sundhedsproblemer , der kan opst i fremtiden , eller som ikke er dkket af listen p nuvrende tidspunkt .
Det giver EU-forslaget nogen fleksibilitet til at reagere p uforudsete udbrud .
Reaktionen vil blive baseret p Verdenssundhedsorganisationens ekspertise p det pgldende omrde .
<P>
Kompromisforslaget , der er mere humant end den amerikanske fremgangsmde , burde kunne fjerne alle USA ' s bekymringer om , at patentlovene kan overtrdes og svkkes .
Samtidig giver forslaget tilstrkkelig fleksibilitet til at hndtere eventuelle specifikke sygdomsrelaterede kriser .
<P>
Denne forhandling vil forhbentlig sende et strkt budskab om sttte til hr . Lamys forslag , da WTO ' s Almindelige Rd samtidig drfter sprgsmlet .
Det er vigtigt at hjlpe udviklingslandene med at udrydde disse sygdomme uden at tage de midler fra lgemiddelindustrien , som den har brug for til yderligere forskning p dette omrde .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er meget glad for , at vi har denne debat om WTO og om visse igangvrende forhandlinger dagen fr et nyt ministermde , der meget nemt kunne forsegle visse politiske retninger .
<P>
Imidlertid er jeg bekymret over erklringen fra TRIPs-rdet i dag , som markerer en klar tilbagegang i forhold til de forpligtelser , vi indgik i Doha .
Udviklingslandenes adgang til generisk medicin er ikke kun et kommercielt sprgsml , det er af afgrende betydning for hele verdens udvikling .
Hvis vi ikke gr fremskridt p dette omrde , vil alle vores andre skridt fortsat vre vage og ufrugtbare .
<P>
I november 2001 markerede Doha-erklringerne om folkesundhed , der blev opnet under vanskelige vilkr , det frste vigtige skridt til fordel for befolkningerne i udviklingslandene og kampen for deres interesser .
Vi gldede os over at kunne sende et signal om hb til befolkningerne .
Men i 2002 viste modstanden mod aftalen klart , og det var udelukkende USA , der stod for denne modstand , at medicinalindustriens interesser vejede tungere end millioner af menneskers helbred .
<P>
Dette standpunkt er ikke bare beklageligt , det er ogs uacceptabelt og utilstedeligt , isr fordi , som vores kollega hr .
Dsir mindede om , at USA i oktober 2001 var tt p at ophve Bayer-patentet , fordi de oplevede et biologisk angreb med miltbrand , hvilket naturligvis ramte dem hrdt .
<P>
Kommissionens indsats for at opn en aftale om adgang til medicin hilses velkommen .
Men de retmssige krav fra de fattige lande tages stadig ikke i tilstrkkelig grad i betragtning .
Samtidig er vi i frd med at lave en opdeling af lande i frste og anden klasse , som om dde i nogle regioner var mindre vigtige end dde i andre regioner .
<P>
En hurtig genoptagelse af forhandlinger med henblik p at n en aftale er afgrende for millioner af menneskers overlevelse i udviklingslandene .
Jeg er overbevist om , at en sdan aftale er mulig p grundlag af Doha-erklringen og artikel 30 i TRIPs-aftalen - og udelukkende p dette grundlag .
Enhver aftale p et andet grundlag , der ikke tager artikel 30 i betragtning , vil vre at slukke hbet for befolkningerne i udviklingslandene , der nsker at finde en vej ud af elendighed og livsvilkr , der forvrres og bliver mere og mere utilstedelige .
En sdan aftale ville ligeledes vre et klart politisk signal til vores borgere .
Det ville vre et godt eksempel p det grundlag , EU bygger p , og p vores omsorg for andre .
<P>
Hr. kommissr , vores samvittighed ligger i Deres hnder .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg mener , at man altid frst skal afklare , om der overhovedet findes en patentlovgivning . Patentet skal eksistere i det pgldende land , hvor det slges , det vil sige vre anmeldt og meddelt .
Man kan naturligvis altid producere i et land , hvor der ikke er nogen patentlovgivning . Der er tvivl om , hvorvidt den nyttige medicin virkelig er patenteret i alle lande i verden .
Det kan jeg virkelig ikke forestille mig . Skulle det alligevel vre tilfldet , er en obligatorisk licens naturligvis et ideelt initiativ for at hjlpe hurtigt og konsekvent .
Men vi m sprge os selv , hvad der sker , hvis den obligatoriske licens rent faktisk gives .
Vil det lse alle vores problemer ?
Hvordan ser det s ud med forebyggelsen og den fuldstndige helbredelse ?
<P>
Jeg mener , at medicinen naturligvis skal udvikles endnu mere , og at vi ikke bare kan reducere sprgsmlet til patentlovgivningen og licenserne , men at vi ogs skal koncentere os om frst og fremmest at skabe forskningstiltag .
Og hvis der ikke lngere er en patentlovgivning , og hvis der gives obligatoriske licenser , har vi , politikerne , ogs et ansvar for , at der er forskningstiltag p universiteter og i industrien .
<P>
Et andet vigtigt initiativ ville vre at arrangere offentlige licitationer flere gange om ret for at n den virkelig mest moderne og mest effektive medicin til de berrte . Det ville vre et vsentligt princip .
For hvis det ikke lngere kan betale sig konomisk i fremtiden at forske i dette medicinomrde og at slge denne medicin , str vi foran det problem , at vi ganske vist kan tilbyde billig , men ikke optimalt effektiv medicin .
Men hvad s ?
<SPEAKER ID=94 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil gerne i forbindelse med dette svre og til tider dramatiske sprgsml frst takke alle reprsentanter for de grupper , der har udtrykt deres sttte til Kommissionens holdninger .
Jeg har noteret det , som blandt andre hr . Wijkman , fru McNally , hr .
Clegg , hr . Marset Campos og fru Maes sagde .
Det er meget vigtigt for os i Kommissionen , og det er i vrigt meget vigtigt for mig , og det er vigtigt for omverden , at der p dette punkt er en strk enighed i Parlamentet .
<P>
Jeg minder om , at sprgsmlet om anvendelse af obligatoriske licenser med det forml at opn differentierede priser , lavere priser , er blevet lst for de lande , der har en medicinalindustri .
Derimod lste vi ikke sagen om lande , der er ndt til at importere , hvilket faktisk forudstter , at reglen om obligatoriske licenser kan anvendes eksterritorialt , og det rejser komplicerede juridiske problemer .
<P>
I dag har man fundet en forelbig lsning p dette problem .
Sledes kan alle udviklingslande uden undtagelse i tilflde af aids , malaria , tuberkulose og et vist antal andre sygdomme benytte sig af deres ret til at udstede obligatoriske licenser for at opn differentierede priser .
Det er muligt p grund af den midlertidige ordning , som USA og vi har indfrt fra december mned .
Men denne midlertidige ordning er bare ikke nok for os .
Vi mener ikke , at den giver mulighed for en egentlig mobilisering af alle aktrer , som er de berrte regeringer og deres sundhedssystemer eller endda medicinalindustrien .
Derfor nsker vi at n til en bredygtig lsning .
Diskussionerne i Genve i jeblikket har p grund af den amerikanske holdning ikke bret frugt .
Det har vi endnu en gang konstateret her til morgen i TRIPs-rdet .
<P>
Jeg kan berolige fru Kinnock p et punkt .
Adgang til medicin er ikke en del af forhandlingsprogrammet , der blev vedtaget i Doha , og som udlber i slutningen af 2004 .
Det er ikke i den forhandlingstaske , hvor vi har lagt ca . 15 emner .
Emnet er uden for denne forhandling , og det er derfor ikke en del af en trade off p et eller andet plan i en eller anden forbindelse .
Det str isoleret og udgr i sig selv et emne p WTO ' s bord .
Forbindelsen med resten af forhandlingen er alts ikke , at det er en del af forhandlingsprogrammet , men at det er et tegn p WTO ' s evne til at give medlemmerne tillid til , at nr man rejser sprgsmlet om , hvorvidt den obligatoriske licensmekanisme kan anvendes - og jeg tager dette eksempel , fordi jeg har set det i pressen - i forbindelse med viagra eller tandpine , vil det ikke udarte sig til et juridisk slagsml .
Det er et alvorligt problem for WTO .
<P>
Hvorfor har den amerikanske medicinalindustri indtaget den holdning , som den har , og som resulterer i USA ' s forkastelse af den kompromislsning , der blev fremlagt i december ?
Jeg m indrmme , at jeg er fuldstndig forvirret .
Jeg forstr ikke den amerikanske medicinalindustris holdning , ligesom jeg i vrigt ikke forstod den i forbindelse med Sydafrika eller i den sag , der nsten frte til en krise mellem USA og Brasilien , inden den amerikanske regering s lyset .
Jeg forstr ikke denne holdning , for i virkeligheden gr den ikke andet end at styrke modstanden mod princippet om den intellektuelle ejendomsret i adskillige sektorer , hvor det ganske rigtigt er bekvemt at fremstille dette dilemma mellem sundhed og profit p en sdan mde , at der lidt efter lidt , hvis den amerikanske medicinalindustri fortstter , som den gr , mske kunne vre gode politiske grunde - denne gang for alvor - til at rokke ved aftalen om den intellektuelle ejendomsret .

<P>
Til dem , der mener at have en vis indflydelse p dette omrde , vil jeg sige , at det er det vigtigste argument , hvis vi vil forsge at overbevise amerikanerne om , at deres attitude ikke bringer dem derhen , hvor de gerne vil , men i den modsatte retning .
Hvis amerikanerne nsker et eksempel p , hvordan man nr til en konsensus , nr det er absolut ndvendigt , kan de bare iagttage , hvordan EU netop gjorde i et mindre synligt eksempel , der ikke desto mindre er vsentligt for et antal udviklingslande , nemlig den holdning , vi vedtog for nylig vedrrende Kimberley-processen med hensyn til bloddiamanter .
Vi , europerne , var i det tilflde de eneste i WTO , der havde forbehold mod at anmode WTO om en undtagelse for ivrksttelsen af Kimberley-aftalerne .
Vi var de eneste , og vi tilsluttede os til sidst de andre , fordi vi ikke ville vre dem , der hindrede denne lsning .
Vi gr det ved at fortolke WTO ' s artikler p vores mde .
Amerikanerne kunne sagtens indtage samme holdning i denne sag .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om parallelimport , der blev rejst af flere blandt Dem , ved De uden tvivl , at Kommissionen har stillet forslag med hensyn til EU .
Det er i jeblikket til behandling i Rdet , og hvis De er interesseret , kan De tilslutte Dem min opfordring til Rdet om at udtale sig lidt hurtigere om dette sprgsml , end det er tilfldet .
<P>
Og s til det sidste punkt .
Jeg er enig med dem , der har ppeget , at prisproblematikken og problematikken med at tage patentlovgivningen i betragtning i denne pris ganske rigtig er et vigtigt sprgsml , men at det kun er et af flere sprgsml , der vil muliggre , hvis vi lser dem , en bedre adgang til medicin for befolkningerne i den tredje verden .

Der er mange andre betingelser , der skal opfyldes : Kvaliteten af sundhedssystemerne , ivrksttelse af en offentlig forskning i de sygdomme , der ikke lngere findes i industrilandene , og som derfor er uinteressante for medicinalindustrien , en lsning p distributionsproblemet og problemet med sygdomskultur .
Den dag , som jeg hber er nr , hvor vi har fundet lsninger p problemerne om patentrettigheder , vil der stadig vre et stort arbejde foran os , men det er ikke en grund til at stoppe kampen - og Kommissionen gr det ikke i betragtning af det , som De har sagt i denne debat - for , at dette frste vigtige og meget symbolske skridt tages med EU ' s hjlp .

<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om WTO-forhandlinger om handelen med landbrugsprodukter .
<SPEAKER ID=98 NAME="Lamy">
Hr. formand , som fru McNally sagde i den foregende forhandling , er landbruget bestemt et af de store forhandlingsemner i Doha , som vi netop har talt om i forbindelse med en anden sag .
I slutningen af ugen vil bde hr . Fischler og jeg vre reprsenteret p den uformelle ministerkonference i WTO i Tokyo , hvor et af emnerne vil vre landbruget .
Set ud fra dette perspektiv glder vi os over , at Unionens forhandlingsforslag for nylig er blevet godkendt af Rdet , selv om dette giver anledning til nogle debatter og desvrre ogs forsinkelser .
Det faktum , at Rdet har vedtaget denne holdning , vil styrke vores egen holdning i disse diskussioner .
<P>
Hvad er de overordnede linjer af det , der med forhandlernes jargon kaldes de politiske midler til landbrugsforhandlingen , som det vil dreje sig om fra nu af og til udgangen af marts mned ?
Jeg vil begynde med at komme med en forklaring p denne term " politiske midler " .
Den virker neutral , selv om der i virkeligheden er tale om en vigtig del af forhandlingen , eftersom det , man kalder en aftale om de politiske midler , er en aftale om regler og tal .
Disse regler vedrrer f.eks. sttte - hvilke sttteformer godkendes , og hvilke former godkendes ikke - eller importprocedurer .
Med hensyn til tallene bestr de for strstedelens vedkommende af ml for tarif- og stttereduktion .
Det er det , det drejer sig om i denne fase , der afsluttes den 31. marts .
Hvis det ikke handler om hele landbrugsforhandlingen , handler det om en vigtig del af landbrugsforhandlingen .
<P>
Ud fra dette synspunkt har hr . Fischler og jeg altid sagt , at vi vil prve at srge for , at Union er til stede ved landbrugsforhandlingerne .
De forslag , vi har stillet , er et bevis herp .
De viser , at p den ene side kan EU forhandle om landbruget takket vre de vedtagne reformer i landbrugspolitikken , og p den anden side vil vi forhandle for p effektiv vis at prge de bilaterale forhandlinger i retning af en forhandling til fordel for udviklingen .
De forslag , som vi har sat p bordet , respekterer bde vores forpligtelser , vores mandat og vores ambition .
For det frste overholder de vores forpligtelse , som vi indgik i Doha , til at forhandle om hele landbrugskapitlet , nemlig bning af markederne , reduktion af eksportsttten og interne sttter , fremme af de ikke-kommercielle betragtninger og en strk forpligtelse til fordel for udviklingen .
For det andet overholdes vores mandat ved ikke at foregribe reformer af den flles landbrugspolitik , som endnu ikke er besluttet , og ved sledes strengt at holde os inden for rammerne af foregende reformer og navnlig den seneste , der stammer fra agenda 2000 .
Endelig skal man understrege , at vores forslag afspejler vores ambition om at indtrde p lige fod i denne forhandling , idet vi navnlig tnker p de mest srbare landes interesser .
Vi nsker at placere os i midten af denne forhandling .
I modstning til det , nogle personer giver udtryk for , er vores indgangsvinkel gennemsnitlig i forhold til de ekstremistiske holdninger , der er i begge lejre , med henblik p at medtage de ndvendige elementer til at fremme en aftale om alle dele af landbrugsforhandlingen .
<P>
Hvad er indholdet af vores forslag ? Jeg vil komme med nogle detaljer .
For det frste foreslr vi i forbindelse med adgangen til markederne en samlet reduktion af toldrettigheder p 36 % med en mindstereduktion pr. beholdning p 15 % .
Dette forslag baseres p den metode , der blev anvendt under den foregende runde .
Den har vist sig anvendelig .
Den er den eneste , efter vores mening , der kan realiseres inden for de frister , vi arbejder under .
I modstning til den skaldte schweiziske formular , der er foreslet af andre lande - et misvisende navn i vrigt , fordi Schweiz bengter ethvert kendskab til denne formular - opretholder vores formular strre margener for udviklingslandene , hvilket tydeligvis er det vigtigste i denne forhandling .
Vi har foreslet specifikke og ret ambitise foranstaltninger for udviklingslandene , som f.eks. momsfrihed for mindst 50 % af udviklingslandenes eksport af landbrugsprodukter til industrilandene .
Et andet forslag omhandler en skatte- og kvotefri adgang til alle produkter fra udviklingslandene , der er beregnet til industrilandene .
Dette svarer til en udvidelse af vores eget Alt undtagen vben-initiativ .
Sagen om den tarifmssige progressivitet for produkter , der har srlig interesse for udviklingslandene , vil sledes blive rejst for frste gang .
<P>

Det samme glder med hensyn til eksportsttten .
Vi foreslr frst en reducering p gennemsnitlig 45 % af budgetbevillingen til eksportsttten , og vi erklrer os klar til gradvist at udrydde , og jeg mener udrydde , eksportsttten til visse produkter , der er af srlig interesse for udviklingslandene .
<P>
Det er naturligvis vigtigt at prcisere , at dette dobbeltsidede forslag kun kan fres ud i livet , hvis alle former for eksportsttte flger samme regler .
Jeg tnker her p visse eksportkreditter , og p det , som man i visse tilflde m kalde misbrug af fdevarehjlp , og p de ofte illoyale praksisser fra statslige virksomheder i stater , der i vrigt ofte har et ret liberalt rygte .
Kommissionens holdning p dette punkt er klar .
Vi vil ikke vre det eneste medlem af WTO , der gr en indsats p landbrugssiden .
De indsatser , som vi er klar til at gre , skal deles mellem alle dem , der anvender eksportsttte .
Desuden m vi stole p , at alle industrialiserede lande vil tage del i bningen af vores markeder .
<P>
Dernst vi har foreslet at bevare den nuvrende opbygning af de interne sttteanordninger , det vil sige for det gule , bl og grnne skesystem .
Hvorfor ndre et system , der viser sig at leve op til bde fornuft og behov ?
Vi foreslr en reduktion p op til 55 % af vores interne sttte , der skaber de fleste handelsmssige skvheder , det vil sige den sttte , som man placerer i det orange eller gule skesystem .
Imidlertid vil vi ogs introducere nye foranstaltninger .
Der er i det aktuelle system med loft for hver ske mangler , som visse lande har udnyttet til en grad , hvor der er tale om misbrug .
Jeg tnker navnlig p de variable sttter af typen deficiency payments og p vores krav om at ophve de minimis-klausulen for de industrilande , der efter vores mening har vret for dovne .
<P>
Vi har ligeledes foreslet at medtage udviklingslandenes forventninger og navnlig de mest srbare blandt dem . Vores forslag om adgang til markederne gr i denne retning .
Et andet vigtigt forslag , som vi har trukket frem fra bunken af ider fra en gruppe ngo ' er , handler om den skaldte fdevaresikkerhedsske , der navnlig bestr i at ivrkstte en mekanisme til bevarelse af de mest flsomme produktioner i visse udviklingslande .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige et ord om den ikke rent kommercielle del af denne forhandling .
Vores tilnrmelse ligger mest i kravet om en bedre belysning eller en ajourfring af reglerne inden for omrder som miljbeskyttelse , landbrugsudvikling , dyrevelfrd , forbrugeroplysninger , forsigtighedsprincippet og beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser .
Disse temaer viser , at den ikke-kommercielle del ogs er en del af den europiske dagsorden .
<P>
Jeg vil afslutte , hr. formand , med at sige , at disse forslag sigter mod at tilfredsstille tre store grupper i offentligheden .
Vores handelspartnere , selvflgelig , og navnlig udviklingslandene , som vi denne gang foreslr en gte differentieret srbehandling .
Og vores landmnd , som vi fortsat vil kmpe for med henblik p at opn stttemidler til de tjenester , de yder for samfundet .
Desuden nsker vi at beskytte vores kvalitetsprodukter ved at forsvare vores geografiske oprindelsesbetegnelser .
Endelig er der alle forbrugere , fordi vi europere nsker , at sundhedsreglerne og regler om information skal kunne anvendes uden store forhindringer fra WTO ' s side .
Kort sagt er dette forslag om landbrug en nsten prcis afspejling af de bekymringer , som vi har diskuteret gennem hele denne periode , nemlig udvikling , en bning af markederne - navnlig til fordel for udviklingslandene - men inden for rammerne af reglerne og til fordel for vores samfund og det samlede internationale samfund .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den redegrelse , som Kommissionen har givet Parlamentet om WTO-forhandlingerne om handelen med landbrugsprodukter , blev enstemmigt vedtaget den 27. januar af Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
Jeg synes , at det er et afbalanceret forslag , der flger nden i Marrakesh-aftalens artikel 20 og Doha-erklringen , og som er et oprigtigt og generst tilbud til dem , der hidtil ikke har fet srlig meget ud af nsten 50 rs handelsmultilateralisme , nemlig de fattigste lande i verden .
Et bevis herp er forslaget om fri adgang for disse fattige landes landbrugsprodukter til de rigeste landes markeder ligesom kompromisforslaget om , at mindst 50 % af de rige landes import af landbrugs- og fdevareprodukter skal komme fra de fattigste lande .
<P>
Det er jo i vrigt et forslag , der er i samklang med den politik , som allerede nu praktiseres af EU , der - som Kommissionen ppeger det i et nyligt dokument - importerer flere fdevarer fra disse lande end USA , Japan , Australien , Canada og New Zealand tilsammen .
<P>
Det er derfor , at vi har moralsk autoritet til at sige , at denne WTO-runde m handle om udvikling .
Det er ogs derfor , at vi har foreslet en fdevaresikkerhedsfond , s de fattigste lande kan gennemfre foranstaltninger til beskyttelse af deres marked mod de rige landes subsidierede eksport og derved udvikle deres lokale produktion og bekmpe sult og fattigdom .
<P>
Der er dog et vigtigt aspekt , som vi ogs m vre opmrksomme p , og det er , at en for kraftig snkning af toldsatserne kan f flger for den prferenceadgang til EU ' s marked , som nogle af de lande , som vi har handelsaftaler med , nyder godt af .
Det glder f.eks. AVS-landene , under Cotonou-aftalerne , og landene p Middelhavets sydside .
Der m tages hjde for dette forhold , for hvis vi snker tarifferne for kraftigt og ikke sikrer disse landes prferencestilling p vores marked , kan de risikere at miste markedsandele til andre , rigere lande , der er mere konkurrencedygtige .
<P>
Denne benhed og sttte til de fattigste lande giver imidlertid ligeledes EU moralsk autoritet til at sige , at vi ogs har ret til at beskytte vores landmnd og bevare vores samfundsmodel .
EU ' s forhandlere kan derfor kun acceptere en endelig WTO-aftale , der , for det frste , bevarer den europiske landbrugsmodel , hvor landbruget bidrager til den fysiske planlgning i landdistrikterne , den regionale balance og levedygtigheden i landdistrikterne , der omfatter nsten 80 % af vores areal .
Dette betyder mere prcist , at EU fortsat skal kunne sttte sine landmnd og sikre en rimelig - men kun rimelig - fllesskabsprference i landbrugsproduktionen .
<P>
For det andet m vi sikre en rigtig balance mellem strre liberalisering af handelen og strre krav p omrder , der ikke direkte angr handel , men har direkte relevans for handelen med fdevarer . Det glder navnlig fdevarekvalitet og -sikkerhed , respekt for elementre miljregler og respekt for vores produkters mrker , oprindelsesbetegnelser og geografiske oplysninger , der som bekendt i jeblikket udsttes for efterligning i de mest forskellige lande i verden , uden at WTO ' s regler kan forhindre det .
<P>
Hvis ikke det bliver tilfldet , vil vi gre noget , som vores samfund ikke forstr , og vi vil g imod vores egne interesser og - endnu vrre - heller ikke sttte de fattigste landes interesser .
Jeg mener , EU har vist et godt eksempel p gode og fornuftige forslag for de lande , der hidtil har vret de mest marginalt placerede spillere , de mest marginalt begunstigede af WTO - de fattigste lande .
Vi har fremlagt gode og positive forslag i forbindelse med Alt undtagen vben-initiativet , vores forhandlingsforslag styrker disse forslag , og jeg mener derfor , at vi m krve , at andre rige lande i verden , der er endnu mere udviklede end os , flger EU ' s eksempel .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , det glder mig meget , at kommissr Lamy og kommissr Fischler vil tage til Tokyo til det lille ministermde med en godkendt holdning .
Jeg er enig med Dem , kommissr Lamy , i , at landbrugsforhandlingerne vil vre meget vigtige for , hvor vellykkede mderne i Cancun bliver .
Det glder mig ogs , at De har defineret " modaliteter " for os , det er et ukendt ord i det engelske sprog , men nr det drejer sig om regler og tal , er det s detaljeret og tydeligt , at der opstr bekymring om visse interesser , og derfor bliver disse forhandlinger vanskelige .
<P>
EU har helt sikkert et ansvar over for verden i forhandlinger om landbrug . Som hr .
Cunha netop har sagt , er vi betydningsfulde alene p grund af omfanget af handelen .
Vi har dog ikke alene ansvaret , og lande som USA skal ogs mindes om deres ansvar .
Jeg er sikker p , at De i Deres drftelser med Bob Zurlik vil minde ham om hans ansvar .
De sagde dog ret klart , at EU kan og vil forhandle , s lad os se p , hvad det betyder .
<P>
Der er naturligvis de europiske producenters og forbrugeres interesse i hjere fdevarekvalitet , landbrugsudvikling , miljbeskyttelse og dyrs velfrd .
Nogle af disse sprgsml skal dog klarlgges , og samtidig er vores raison d ' tre for udviklingsrunden behovet for landbrug i udviklingslandene , hvor det i forhold til EU er af langt strre betydning .
Det er udviklingslandenes vigtigste kilde til indkomst og beskftigelse og et vigtigt vrktj til bekmpelse af fattigdom og forbedring af fdevaresikkerheden .
Vores ml er derfor mangesidet , vi nsker bedre landbrugsforhold i udviklingslandene , men vi nsker ogs mere mlrettet sttte til bestemte dele af europisk landbrug .
Vi har en vis manvrefrihed til at opn dette .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har den opfattelse , at forslaget ikke er ambitist nok .
Vi forventer at kunne tilbyde udviklingslandene en strre og hurtigere reduktion af alle landbrugstariffer og ophvelse af alle begrnsninger af import fra den tredje verden .
Vi nsker , at der lgges mere vgt p vigtigheden af den skaldte green box , og at der fokuseres mere p srbehandling og forskelsbehandling .
De skal overveje , om den nuvrende reform af den flles landbrugspolitik er vidtrkkende nok .
Vi vil lade det vre op til Dem at komme s langt med vores dagsorden som muligt .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Ogs min gruppe mener , at det mandat , som Kommissionen har fet , er et godt mandat , og at den kan vre tilfreds med det .
Det er begyndelsen til forhandlingerne , og vi er sikre p , at hvis Kommissionen , Europa , tager et bestemt skridt , m ogs andre handelsblokke flge .
For os er det vigtigste , at vi synes , at den europiske befolkning i jeblikket ikke sttter den europiske landbrugspolitik tilstrkkeligt .
Det m klart ndres , og derfor m vi ndre den europiske landbrugspolitik .
Vi gr ind for , at handelsforstyrrende handelssubsidier nedskres mest muligt , og det glder isr for eksportsubsidier og andre lignende subsidier fra andre handelsblokke .
Vi gr alts generelt ind for mere liberalisering af handelen med landbrugsprodukter .
Men her kommer der noget andet ind i billedet .
Vi har i Europa alle mulige regler , som ikke har ret meget at gre med produktets sundhed , men snarere beror p etiske principper ssom dyrevelfrd , fugle- og habitatdirektivet osv .
<P>
Landmnd andre steder i verden har meget mindre at gre med den slags regler .
Jeg synes altid , det er meget svrt at forklare europiske landmnd , hvorfor de skal overholde disse regler og samtidig skal konkurrere med landmnd andre steder i verden , som ikke behver gre det .
Det forekommer mig at vre opskriften p urimelig konkurrence , og jeg synes , at Kommissionen isr skal fremhve dette under forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen .
Dertil kommer , at landmnd i forskellige dele af Europa ikke altid har en lige god indkomst .
<P>
Vi kan ikke ndre alt fra den ene dag til den anden , og jeg synes derfor , at vi er ndt til at prioritere den europiske landbrugsmodel . Det kan vi absolut forsvare i international sammenhng .
Vi m kunne belnne landmndene for deres prstationer p et andet grundlag end deres fremstilling af landbrugsprodukter .
Jeg kan derfor kun understrege ndvendigheden af , at Kommissionen forsvarer en global anerkendelse af regionale produkter , der dyrkes i Europa , og et forbud mod , at de dyrkes andre steder under det samme navn .
Kommissionen m ogs strkt understrege , at vi gr ind for et system med integreret landbrugsproduktion , med kontrol fra jord til bord , som man siger .
Jeg vil ogs gerne fremhve , at vi foruden en politik , der gr ud p at forbedre prisen p produkterne , ogs har brug for en anden politik vedrrende anvendelse af landbrugsprodukter til industrielle forml .
Endelig har min gruppe , hvad angr Alt undtagen vben-initiativet , med et overvldende flertal stttet det , og vi m ogs gre noget for de fattigste udviklingslande .
Det centrale sprgsml fra vores gruppe er , hvordan Kommissionen hndterer oprindelsesprincippet . Hvordan ved vi med sikkerhed , at de produkter , som vi importerer , virkelig kommer fra de fattigste lande , sledes som vi har til hensigt ?
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg mener , at det ville have vret bedre , hvis vi havde haft denne forhandling fr og ikke efter , at Rdet ( almindelige anliggender ) havde accepteret Fllesskabets tilbud om forhandling af landbrugsaspekterne af WTO .
Det er tydeligvis ndvendigt for at opn institutionel balance og for hele beslutningsprocessen .
<P>
Der er dog ikke tale om en ny praksis , da der er fortilflde i forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 og Agenda 2000 .
Jeg nvner det , fordi sdanne forhold , f.eks. begrnsningen af den interne sttte , krver , at der vedtages meget kontroversielle tiltag i de foreslede forskrifter om umiddelbar reform .
<P>
Vi taler om forhold , som f.eks. total afkobling , der ud over at vre forkastet af mange parlamentsmedlemmer , herunder undertegnede , ogs forkastes af mange erhvervsgrupper og medlemsstater .
Med hensyn til indholdet vil jeg gentage : Vi accepterer en politik , der mangler tilstrkkelige midler , og som derfor kan have meget negative konsekvenser for landbruget i Europa og isr de mindst begunstigede omrder .
<P>
Med hensyn til de mere specifikke forslag mener jeg , at der er nogle ret positive punkter vedrrende de mindst udviklede lande .
Det antages dog , at strre liberalisering af handelen vil fre til strre konomisk udvikling , og det er ikke altid tilfldet .
Jeg vil i denne sammenhng understrege , at de to mest liberaliserede markeder - kaffe og kakao - er de landbrugsmarkeder , som er omgivet af den strste fattigdom , og hvori de producerende lande anmoder om mindre liberalisering og mere regulering .
<P>
Forhandlingerne skal heller ikke vre baseret p verdensmarkedspriser , der , selv om det er rigtigt , at de er forbundet med de mngder , der er markedsfrt , ligger meget langt fra produktions- og forbrugerpriserne .
Jeg mener under alle omstndigheder , at det er vigtigt at f fjernet eksportrestitutionerne for landbrugsprodukter , der har negative konsekvenser for den lokale landbrugsproduktion i de mindst udviklede lande .
Vi skal anerkende de mindst udviklede landes ret til at beskytte sig selv mod denne subsidierede eksport for at sikre deres grundlggende ret til fdevaresikkerhed , fdesuvernitet og overlevelse af deres sm landbrug og familielandbrug .
<P>
Jeg mener , at forslaget om at skabe en fdevaresikkerhedsboks er interessant , fordi det vil vre meget nyttigt for EU af strategiske rsager og af hensyn til fdevaresikkerheden .
Men Kommissionen glemmer i denne forbindelse vores afhngighed af vegetabilske proteinstoffer udefra og isr fra lande , der i dette tilflde ikke er underudviklede eller under udvikling , men er meget udviklede lande .
Og vores afhngighed kan mles til 75 % , og der er derfor efter min opfattelse tale om en stor forglemmelse .
<P>
Endelig sttter jeg i lyset af USA ' s og andre landes konkurrenceforvridende udnyttelse af reglerne forslagene om at eliminere de minimis-reglen , faststte strammere regler for eksportkredit og fdevarehjlp og beskytte geografiske betegnelser .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , fra mange lande i den tredje verden og fra mange ngo ' er , som er aktive p verdensplan , men ogs p Det Sociale Verdensforum i Porto Alegre blev der rejst krav om ikke at henlgge landbrugsforhandlingerne til WTO .
Det er der gode grunde til : Man kan se , at handelen med landbrugsprodukter tidligere ganske vist kun berrte en lille del af produktionen af landbrugsprodukter p verdensplan , men at den med sine mekanismer greb dybt ind i landene , ikke kun i Europa , men ogs i den tredje verden p grund af delggelsen af priser .
Med dumpingen af eksportsubsidierne har handelen delagt landbruget bde her og der eller trngt det i baggrunden . Den har forvrret sulten , gjort landene afhngige og drevet glden i vejret .
<P>
Det er helt tydeligt : Handel gr ikke mt , og handel gr heller ikke rig , i hvert fald ikke altid begge sider .
Derfor er det forsteligt , at der i disse kredse sprges meget skeptisk om , hvad der egentlig skal forhandles i WTO .
Hvis WTO-forhandlingerne skal vre vellykkede , skal disse mekanismer stoppes .
Der skal tages hensyn til , at retten til produktion af basisfdevarer , retten til at stille sin egen befolknings sult , retten til at bebygge land og at behandle miljet ordentligt samt retten til at videregive grdene til den nste generation og sledes bevare landbruget , sttes i centrum , og at mekanismerne i forbindelse med den delggende handel , den skaldte verdenshandel , som ikke var andet end eksportdumping , skal stoppes , sledes at vi nr frem til en solidarisk udvikling med folk i den tredje verden , men ogs med landbruget i Europa .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , WTO-forhandlingerne om landbrug kombineret med Kommissionens forslag om reform af den flles landbrugspolitik reprsenterer en grundlggende ndring af europisk landbrug og landbrugsfamiliers velfrd .
Jeg har ved mange lejligheder i Parlamentet sagt , at usikkerheden om fremtiden har delggende konsekvenser for landbrugsfamilierne .
<P>
Jeg stter sprgsmlstegn ved graden af forenelighed mellem Kommissionens forpligtelse over for EU ' s landbrugsmodel , der er baseret p familielandbrug , og forslagene i forhandlingerne om verdenshandelen .
Liberalisering af handelen kombineret med en progressiv reduktion af EU ' s landbrugssttte - isr nr denne reduktion vil ramme landbrug , der allerede er presset - rejser alvorlige sprgsml om vores reelle hensigter .
<P>
Med hensyn til WTO-forslaget i detaljer ser vi endnu et eksempel p Kommissionens nske om at overstige det mandat , som medlemsstaterne har givet den .
De foreslede nedskringer i eksportsttte , importtariffer og landbrugssttte i Europa er bde for omfattende og undvendige .
De er langt mere vidtrkkende end forpligtelserne i henhold til Uruguay- eller Doha-runderne .
Nr vi ser , hvordan vores konkurrenter opfrer sig - isr i forbindelse med USA ' s landbrugslovforslag - m man sprge sig selv om , hvorfor vi i Europa altid skal acceptere alt .
Nu , hvor det europiske forslag er forelagt WTO , opfordrer jeg indtrngende Kommissionen til at forsvare Europas meget vigtige interesser og isr landbruget i Irland .
Forbedret markedsadgang vil intensivere konkurrencen p det europiske marked .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at vre srlig mlrettet under forhandlingerne om de produkter , der er mere flsomme over for denne aggressive konkurrence , isr oksekd og smr .
Jeg nsker , at Kommissionen sikrer , at der kun indfres minimale nedskringer i tarifferne p disse flsomme omrder .
<P>
Det er umuligt at drfte de kommende landbrugsforhandlinger inden for rammerne af WTO uden samtidig at se p Kommissionens midtvejsevaluering i sidste mned .
Resultaterne af de seks konsekvensundersgelser , som Kommissionen har foretaget , viste alle , at der ikke ville vre nogen ndringer inden for de multilaterale handelsrammer .
Men det har jo helt tydeligt ikke vret tilfldet .
<P>
Selv om det er svrt at forudsige resultatet af den nuvrende runde , kan vi vre sikre p , at en reduktion i tarifbeskyttelsen vil vre en del af aftalen .
P grund af omfanget af okse- og frekd , der kommer ind i EU med den nuvrende beskyttelse , er det ligeledes sikkert , at det meste - om ikke det hele - af hullet p det europiske marked , som er skabt af nedgangen i europisk udbud , vil blive fyldt af produkter fra tredjelande .
Hvor skal de prisstigninger , som blev forudsagt i undersgelserne , komme fra ?
Afkobling i sammenhng med WTO ' s forslag vil medfre en reduktion i EU ' s produktion af okse- og frekd .
<P>
Kommissionen ved allerede , at jeg mener , at det vil have uforholdsmssigt store konsekvenser for Irland .
Selv om kommissr Fischler ikke ville anerkende det , da han prsenterede sine forslag for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i sidste mned , har jeg stadig denne opfattelse .
Jeg er ikke bange for at blive betragtet som en dommedagsprofet , da min opfattelse er baseret p et dokumenteret videnskabeligt grundlag i form af en uafhngig undersgelse foretaget for den irske regering .
I Kommissionens undersgelse er der f.eks. angivet et fald p 3 % i produktionen af oksekd i EU , men et fald p 12 % i produktionen af oksekd i Irland .
Vi skal acceptere det vrste fra begge verdener - en reduktion i produktionen med de efterflgende konsekvenser for konomien , herunder arbejdslshed inden for vores vigtige sektor for fdevarer og industriprodukter , og det forventede hul p markedet , der vil blive fyldt af import fra tredjelande .
<P>
Jeg vil konkludere med at gentage det , jeg sagde til Kommissionen i juli , da forslagene til midtvejsevalueringen blev udarbejdet , og endnu en gang da lovforslagene blev udarbejdet i sidste mned : De kombinerede virkninger af udsigten til et voldsomt liberaliseret landbrugsmarked inden for rammerne af WTO og Kommissionens forslag til en strre reform af den flles landbrugspolitik vil vre en potentiel katastrofe for landbruget i Europa .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Mindre end 10 % af verdens landbrugsproduktion ender i den internationale handel .
Langt strstedelen handles der med lokalt eller nationalt .
Det indebrer , at forslag , som skal regulere handelen med 10 % af produktionen , som det er tilfldet med Verdenshandelsorganisationen , ikke m se bort fra virkningerne af disse foranstaltninger p handelen med de vrige 90 % .
Jeg har ikke tid til at komme ind p alle aspekter af det europiske forslag til WTO , men njes med udviklingslandene og den europiske model for det multifunktionelle landbrug .
<P>
For en del af verdensbefolkningen er fdevarer ikke en selvflge .
Disse befolkningsgruppers interesser m vi nje holde je med under WTO-drftelserne .
Disse interesser omfatter mere end en simpel nedbrydning af toldmure og prferenceadgang til det europiske marked . Prferenceadgang frer nemlig ikke automatisk til en stigning i udviklingslandenes og deres befolknings indkomster .
Af en nylig undersgelse fremgr det , at fuldstndig handelsliberalisering kun skaffer de fattige lande en meget lille indkomststigning .
Med rette anmoder lande som Indien og Nigeria om en fleksibel anvendelse af WTO-aftalerne .
De vil sttte og beskytte deres landbrugssektor og udviklingen af landdistrikterne for at give deres landbefolkning nogen eksistenssikkerhed .
Disse lande har brug for subsidier for at garantere fdevaresikkerhed og sttte mindre landbrug .
<P>
Jeg er derfor positivt overrasket over Kommissionens forslag om en skaldt food security box og over de muligheder , som Europa vil tilbyde disse lande for at sttte deres eget landbrug gennem subsidier .
Eksportsubsidier forstyrrer verdensmarkedet .
Med rette foreslr Kommissionen , at disse nedsttes yderligere .
Hvis andre lande gr med til det , kan det fre til en stigning i priserne p verdensmarkedet .
Jeg vil dog gre Kommissionen opmrksom p , at ikke alle har gavn af dette .
Hele 43 afrikanske lande er nettoimportrer af fdevarer .
De er derfor drligere stillet , hvis fdevarepriserne p verdensmarkedet stiger .
Derfor er foruden antidumpingforanstaltninger ogs teknisk bistand til disse lande af vsentlig betydning .
Landmndenes indkomster i EU er under pres .
Handelsliberalisering er isr vigtig for handelen og forarbejdningsindustrien .
<P>
Hvis Europa vil opretholde familiebrug , er det ndt til at trffe foranstaltninger , som strider mod principperne om fri handel .
Det er ogs ndt til at optrde mere effektivt , end det er tilfldet nu .
Af en undersgelse foretaget af OECD fremgr det nemlig , at kun en fjerdedel af hver euro til landbrugssttte ender hos landmndene .
Yderligere liberalisering uden tilstrkkelig beskyttelse af den europiske landbrugsmodel frer til en formindskelse af antallet af landmnd .
Heldigvis anbefaler Kommissionen i sit WTO-forslag strkt modellen for det multifunktionelle landbrug .
Der br stadig vre mulighed for subsidier til aspekter , der ikke forstyrrer handelen , ssom milj , dyrevelfrd og udvikling af landdistrikter , men jeg hber , at Kommissionen ogs er klar over , at et levedygtigt europisk landbrug har brug for tilstrkkeligt spillerum til at regulere sit marked .
Da landbruget stadig ikke fungerer som en cykelfabrik , er en effektiv beskyttelse ved grnserne ndvendig .
Denne beskyttelse br vre gennemsigtig .
Fdevarehjlp som en skjult form for dumping er forkastelig .
Det fremhver Kommissionen med rette i sit forslag ligesom andre former for landbrugssttte ssom eksportkreditter , eksportgarantier og statshandelsforetagender .
<P>
Endelig mangler der i Kommissionens forslag et vsentligt politisk instrument , som pvirker markedet og priserne positivt . Jeg sigter her til produktionsstyring .
Bde ved sukker og ved mejeriprodukter fungerer dette instrument behrigt .
De eneste mislyde i systemet er dumpingen p verdensmarkedet af overskuddene forrsaget af for hje kvoter .
Derfor m vi ikke afskaffe kvoterne , men disse skal vre realistiske .
For mejeriprodukter er kvoten 105 % af forbruget .
Ved at nedskre denne til 100 % sikrer vi verdensmarkedet mod dumpet sukker og mlkepulver , og samtidig tilbyder vi vores landmnd en bedre pris .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne komme med tre standpunkter om landbrugsforhandlingerne inden for rammerne af WTO .
Men jeg gr med det samme klart , at jeg ikke nsker at foregribe forhandlingens udfald .
<P>
Frst og fremmest finder disse forhandlinger sted p baggrund af vidt forskellige opfattelser af landbruget i USA og i EU .
USA , der er klar over , hvilke negative konsekvenser fair act-aftalen har for landbruget , har erstattet den med en ambitis farm bill , der indfrer en 70 % stigning i den finansielle sttte til sektoren .
I modstning hertil har EU sat loft for landbrugsudgifterne .
Desuden implementerer Unionen en afkoblingspolitik , netop som USA opgiver deres .
Unionen er alts tilbageholdende med at anvende fllesskabsprferencer , som det skete i sagen om korn fra Sortehavet .
Det er klart , at disse kontraster afspejler forskellige grader af politisk vilje .
USA nsker , at dets landbrug forbliver strkt .
For USA er bevarelse af kontrol med det , de kalder fdevarevbenet , en strategisk prioritet , og de anvender alle midler , der er til deres rdighed , til dette forml . Hvad angr Europa , er det delt i denne sag , som det er i mange andre .
Europa er endda delt i sprgsmlet om , hvor hensigtsmssig en offentlig landbrugspolitik er .
Det er ogs delt med hensyn til de ressourcer , som en sdan politik skal stille til rdighed .
I landbrugsforslaget , der blev fremsat af USA i forbindelse med Doha , opretholdes betydelig offentlig sttte til landbruget .
Det er derfor bde paradoksalt og uacceptabelt for europisk landbrug , hvis det ved slutningen af processen er det eneste , der er ladt i stikken .
<P>
For det andet med hensyn til Cairns-gruppen er det afgrende at stte en stopper for de lande , der ikke er udviklingslande , og som har opretholdt et stadigt pres siden starten af Uruguay-runden for med alle midler at delgge enhver form for europisk landbrugspolitik .
Vi m st fast .
Udviklingslandene m ikke blive et skjold , der skjuler dette ml .
Nr alt kommer til alt , er EU den strste importr af landbrugsprodukter fra udviklingslandene i verden .
Unionen aftager to tredjedele af Afrikas landbrugseksport .
Desuden er Unionen den eneste part , der har skabt et system af ikke-gensidige prferencer inden for rammerne af Lom-konventionen og dermed Cotonou-konventionen .
<P>
Mit tredje og sidste punkt er , at det er vigtigt , at der i alle aftaler medtages en egentlig betragtning - og ikke kun formel - af de ikke-kommercielle bekymringer , som for os er afgrende for samfundet .
Jeg tnker p kravet om sporbarhed , forkastelsen af social dumping , omsorg for miljet og godkendt beskyttelse af oprindelsesbetegnelser .
Hr. formand , disse sager m vre centrale for forhandlingerne .
De kan ikke tilsidesttes
<P>
Jeg stoler p , at De vil tage Dem af dette , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , Kommissionens forslag til WTO-forhandlingen om regler for landbruget blev enstemmigt stttet af medlemsstaterne p Rdets ( almindelige anliggender ) nylige mde efter drftelser med forskellige handelspolitiske grupper og landbrugsfora .
Disse er nu sendt til Genve til overvejelse sammen med forslagene fra de andre deltagere i drftelserne om verdenshandelen , herunder USA , Cairns-gruppen og udviklingslandene .
<P>
De regler , der skal indg i den nye aftale , forventes fastsat i slutningen af marts i r , og en aftale om den nye runde vil blive indget i starten af 2005 .
Men det er ingen hemmelighed , at de vigtigste forhandlingsparter har meget forskellige holdninger , og der vil vre pres p alle , herunder EU , for at opn et kompromis .
<P>
EU deltager i forhandlingerne om verdenshandelen p grundlag af et mandat , der blev godkendt af Ministerrdet i september 1999 .
Det blev efterflgende undertegnet af Rdet ( almindelige anliggender ) .
Mandatet er baseret p Agenda 2000 , som bl.a. havde til forml at forberede EU til WTO-forhandlingerne .
<P>
Kommissionen prsenterede i december et udkast , som den hvdede var i overensstemmelse med EU ' s forhandlingsmandat inden for rammerne af WTO , og som blev godkendt af Rdet i 1999 . Det er derfor i overensstemmelse med Agenda 2000 og vil ikke medfre ndringer til den flles landbrugspolitik .
EU ' s eksportsttte og sttte i den skaldte yellow box ligger allerede under de foreslede niveauer for nedskringer . Forslagene til markedsadgang kan ogs tilpasses uden at pvirke EU-markederne , og EU har allerede forpligtet sig til at reducere tariffer og kvoter for import fra alle udviklingslandene som foreslet i udkastet .
<P>
De fleste medlemsstater stter sprgsmlstegn ved Kommissionens fremgangsmde med at forpligte sig til betragtelige reduktioner p dette tidspunkt , da der vil blive lagt mere og mere pres p for at opn yderligere indrmmelser , efterhnden som forhandlingerne skrider frem .
Irland og Frankrig havde problemer med en rkke specifikke sprgsml , og der blev stillet nogle f ndringsforslag til afhjlpning af disse problemer .
<P>
De vigtigste sprgsml for Irland omhandler forbedret adgang til markedet eller reduktion af importtarifferne .
Efter pres fra Irland og Frankrig udarbejdede Kommissionen en erklring til indfrelse i dagsordenen for Rdets ( almindelige anliggender ) mde om , at den ville fremlgge forslag om markedsadgang til Rdet , ville st fast under forhandlingerne om produkter , der er udsat for international konkurrence og tage srlig hjde for flsomme produkter .
<P>
Vi fik ogs indfrt en erklring om , at vores accept af Kommissionens forslag er under forudstning af , at reduktionerne af tarifferne for flsomme produkter , isr oksekd og smr , var minimale .
Irland havde ogs andre betnkeligheder i forbindelse med den nationale sttte , indfrielse af den skaldte blue box og fritagelse fra forpligtelserne til gennemfrelse af nedskringer i den direkte stttebetaling , der er af afgrende betydning for vores landmnd .
<P>
I 2002 var 60 % af Irlands landbrugsindtgter i form af direkte stttebetaling til producenter , der kvalificerer sig til fritagelse i forbindelse med den skaldte blue box .
Tilbageholdelse af eksportsttten er ogs et sprgsml af stor betydning for os som stor eksportr af landbrugs- og fdevareprodukter til tredjelande .
Vi er isr afhngige af opretholdelsen af et EU-system med eksportsttte for fortsat at kunne vre konkurrencedygtige p eksportmarkederne .
<P>
Kommissr Fischler hvder , at hans afkoblingsforslag vil mindske produktionen og dermed ge priserne , men det hnger ikke sammen med Kommissionens forslag vedrrende verdenshandelen om en nedskring p op til 36 % i importtariffer blandt andre multilaterale sprgsml .
Vi mangler stadig svar fra kommissr Fischler p , hvordan han vil lse dette problem .
Forslag om 36 % , 45 % og 55 % under forhandlingerne om verdenshandelen sammen med midtvejsevalueringen af den flles landbrugspolitik - der omfatter forslag om afkobling og modulation - og de usikre konsekvenser af udvidelsen har skabt et klima med alvorlig mistillid til en kommissr , der nsker at forkaste en eksisterende syvrig aftale indget af EU ' s regeringsledere efter kun to et halvt r .
<P>
Ja , vi har en forpligtelse til at hjlpe udviklingslandene , men det skal kunne forenes med vores forpligtelse til at hjlpe vores egne landmnd .
Trods genersiteten i den flles landbrugspolitik og en kombination af faldende priser , lavere produktion og hjere omkostninger , som er vanskeliggjort yderligere af ekstremt drligt vejr , str landmndene over for en alvorlig situation med faldende indtgter og en usikker fremtid .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , det er tydeligt , at der her i Parlamentet stadig findes store meningsforskelle .
I hvert fald nr jeg hrer den traditionelle landmandsfronts opfattelser , er det tydeligt , at vi stadig har temmelig meget at gre her i Parlamentet .
Fra et socialdemokratisk synspunkt drejer verdenshandelen sig om fairplay for alle .
Et gennembrud i forhandlingerne om landbruget er af strste betydning .
Vi vil i den forbindelse gerne sikre to ting .
<P>
For det frste vil vi have , at dumpingen af produkter fra Europa og USA p udviklingslandenes markeder ophrer .
Samtidig skal vi bne vores markeder for udviklingslandene , hvor befolkninger for deres indkomster sommetider for mere end 80 % ' s vedkommende er afhngige af en landbrugsaktivitet , og afskaffe kvoter og toldbegrnsninger for de udviklingslande , som eksporterer til os .
<P>
For det andet vil vi gerne have produktionssubsidier inden for den europiske landbrugspolitik omsat til offentlige tilskud til naturbeskyttelse og nye konomiske aktiviteter i landdistrikterne ( fritidsaktiviteter , ICT og dyrevelfrd ) .
Alts mere ekstensivt og mindre kvantitet , mindre sttte til de store landbrug , mere sttte til kvalitet og en rimelig tilvrelse for landmnd .
<P>
Sidstnvnte er vsentligt , for liberalisering er en ting , men vi vil ikke have , at markedet gr alt .
Offentligt tilsyn og offentlig regulering er nu engang pkrvet .
Vi taler om en social model for Europa .
Vi er jo klar over , at vi i den forbindelse m undg , at denne sttte fra offentlige tilskud alligevel indirekte bruges som skjulte subsidier og derefter p ny skaber protektionisme og p ny resulterer i for billige produkter p verdensmarkedet .
<P>
Det er tydeligt , at de forslag , som nu foreligger , efter vores opfattelse er et godt udgangspunkt .
Samtidig vil vi gerne anmode kommissrerne Lamy og Fischler om at gre mere end 50 % af landbrugsprodukterne fra udviklingslandene afgiftsfrie .
Vi mener , at der inden 2011 gradvis skal ske en forandring , og at tolden p 30 % mindre tid skal nedsttes med over 30 % .
<P>
Tanken om den skaldte food box sttter vi kraftigt .
Vi er dog ogs klar over , at AVS-landene skal gre deres hjemmearbejde bedre og hurtigere skal fremlgge forslag .
Der er naturligvis ogs USA .
Det er tydeligt , at USA i jeblikket med deres farm bill er get fuldstndig imod nden og kendsgerningerne fra Doha .
Det stiller os nu over for et enormt dilemma .
Vi synes , at Europa og udviklingslandene sammen skal udve pres p USA , for at USA opgiver denne holdning . For vi er overbevist om , at den nuvrende politik er uheldig for os selv , vores natur , vores dyrevelfrd og ogs for udviklingslandene .
Lad os nu udvise mod , sledes som PSE-Gruppen allerede har gjort i den forlbne periode , til drastisk at lgge kursen om til trods for alle forbehold .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kommissionen erklrede den 27. januar , at EU-forslaget om WTO-forhandlingerne er i harmoni med den eksisterende sttte til en substantiel og trinvis liberalisering p et retfrdigt og afbalanceret grundlag .
Desuden formuleredes det klart : " De konkrete foranstaltninger indeholder en retfrdig fordeling af byrderne for landbruget , og ogs udviklingslandene skal have strre muligheder " .
Det er konsekvent , for siden reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 er det konstant skredet fremad med liberaliseringen ogs i EU , hvad angr gennemfrelsen af GATT-beslutningerne .
<P>
Damperen WTO er i fuld fart . Bedrifterne i landbruget og virksomhederne i fdevareindustrien svmmer af og til bedre , af og til drligere ved siden af , for af hver euro , som forbrugerne betaler for fdevarer , modtager landmndene i gennemsnit kun 25 cent .
Liberaliseringen af handelen med landbrugsprodukter har fortalere og modstandere . Der er enighed om at lette adgangen til det indre marked for udviklingslandene .
Men p trods af eller netop p grund af liberaliseringen er sulten i verden ikke blevet lindret afgrende , men den er blevet forget . I beslutningsforslagene gres der opmrksom p denne situation .
<P>
Der er uklarhed om , hvordan afstanden mellem bevarelsen og udbygningen af det europiske landbrugs konkurrenceposition p verdensmarkederne og beskyttelsen af det ikke tilstrkkeligt konkurrencedygtige landbrug ved udbygningen af dets multinationalitet for samfundet kan sikres som et vedvarende regelvrk i de ikke-handelsrelaterede anliggender p europisk plan .
Det str efter min mening fuldstndigt bent , om det lykkes at gennemfre den europiske multifunktionelle landbrugsmodel med subventionspolitikken p en internationalt lovlig mde .
Der er allerede stor risiko for , at dette beskyttelsesskjold ikke holder lnge , og at et farvel til den europiske landbrugssubventionspolitik dermed er fuldkommen pbegyndt , fordi der p den ene side ikke er nogen politiske flertal , og skulle det vre tilfldet , er det kompromiser .
P den anden side tller sprgsmlene om udvikling af landdistrikter , milj- og dyrebeskyttelse heller ikke til de centrale kategorier for WTO .
Hvad der glder for udvidelsen , skal ogs glde for WTO-forhandlingerne . Princippet lyder : Det skal ikke g nogen drligere .
Fra den synsvinkel vil fr forhandlingerne ogs vre efter forhandlingerne . Man kan kun vre spndt p resultatet !
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , landbruget vil virkelig vre et af de flsomme temaer i Cancun .
Nr alt kommer til alt , udgr landbruget en konomisk og social markedslogik , som landene p den sydlige halvkugle kun kan drmme om .
I medfr af vores mandat har EU p dette omrde et stort ansvar .
Jeg mener , at landene i Syden skal kunne opfatte EU som deres bedste allierede .
Hvis det skal ske , m man srge for , at den grundlggende ret til mad ikke bliver definitivt ofret p handelens og de finansielle transaktioners alter .
<P>
Nr alt kommer til alt , er landbruget en indikator for folkesundheden i verden , som det blev sagt for lidt siden .
For landene i Syden omfatter det fdevaresikkerheden , fdevarekvaliteten , kvaliteten af vand og jord og anerkendelse af de regionale produkter , vedligeholdelsen af landskaber , den bredygtige udvikling af landomrderne .
Dette glder i bde Syd og Nord .
Desuden , som De netop har mindet om , skal Deres mandat vise , at der ikke er egoisme fra vores side , og at vi m stte en stopper for et antal eksportsttter , der i vrigt ogs ruinerer de sm landmnd i EU .
<P>
Menneskers og landes ret til lokale og sunde fdevarer skal gre det muligt at trffe protektionistiske foranstaltninger , nr det er ndvendigt .
Hvis Deres bevaringsklausul afspejler denne rettighed , vil den g hnd i hnd med retfrdig handel , og set fra dette synspunkt vil den udgre et godt supplement til Alt undtagen vben-initiativet .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er i den nye forhandlingsrunde i WTO to ndringer , der giver anledning til bekymring .
De to ndringer drejer sig om stemningen ved forhandlingen p den ene side og emnet p den anden side .
ndringen af stemningen skyldes frst og fremmest det strke pres , som de amerikanske reprsentanter udver over for Europa .
Lige bortset fra Dem , hr. kommissr , der nrmest er blevet beret med en doktortitel fra Bush-regeringen , er europiske partnere som Frankrig og Irland af Robert Zoellick blevet kaldt alt fra kolonister , der er 200 r for sent p den , og andre hentydninger til " det gamle Europa " lige til ostedende aber .
Og vi ved , at vores partner , Robert Zoellick , i januar 1998 var medunderskriver af et bent brev fra hr .
Wolfowitz , hvori det blev anbefalet at fre krig mod Irak .
Det vil sige , at De forhandler med en hg , hr. kommissr !
Men De kender ham bedre end jeg , s De ved mske , om han virkelig er en hg .
<P>
Forhandlingsemnet er ogs ndret .
Hidtil har vi forhandlet om emner uden sjl .
I forbindelse med landbruget forhandler vi om kvalitet , milj , velfrd og dyr - kort sagt vores kultur !
Den nuvrende runde drejer sig ikke lngere om varer , men om viden , nd og eksistens .
Derfra stammer angsten for intetheden , som de studerende fra Louvain sagde .
Landbruget udgr undtagelsen fra reglen .
Der er den unikke struktur , oprindelsesbetegnelserne og landskaberne .
Derfra stammer bekymringen om , at De mske ikke vil forsvare denne landbrugsundtagelse , som gr tilbage til Mesopotamien .
Det er ikke noget nyt .
<P>
Men der er alvorlige bekymringer for fremtiden , og de er frst og fremmest af politisk art .
Vi frygter , at Cancun bliver et tropisk Mnchen .
Og det er faktisk sket fr , nemlig i 2001 med den mystiske aftale om bananer .
Chiquita kollapsede ligesom Enron .
Der er den manglende behandling af sagen om de olieholdige produkter selv efter bningen mod st og kogalskaben . Og der er navnlig hr .
Fischlers forslag i juli 2002 , der blev vedtaget i januar 2003 , om store nedskringer i sttten .
Samtidig fremsatte USA forslag om fra maj 2002 at bruge 190 milliarder p 10 r .
Men ikke desto mindre ville de minimis-reglen holde alt dette inden for det grnne skesystem .
<P>
Vores frygt stammer ogs fra en gdefuld selvmodsigelse .
Det kan da ikke vre rimeligt at delgge vores landbrugsapparat og vores viden , hvis der frem til 2020 bliver 2 milliarder flere munde at mtte ?
Dette er grunden til min strste frygt .
Vi er get om bord , hr. kommissr , p rumfrgen Jorden , som er lige s gennemhullet som rumfrgen Columbia .
Vi diskuterer handel og frihandelszone , selv om vi ved , at drikkevand er en mangelvare , og 2 milliarder mennesker p jorden mangler elektricitet eller medicin !
Jeg m stille sprgsmlet , om ikke WTO - ligesom EU - er forldet og hrer til p et museum .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. kommissr , der er ingen tvivl om , at det emne , som vi drfter i aften , vedrrer nogle af de vigtige sprgsml i international og europisk politik .
F.eks. er det frste sprgsml uden tvivl , at verdenshandelen med landbrugsprodukter og de forhandlinger , hvor man opstiller og fastlgger aspekterne og modaliteterne , skaber en konflikt mellem markedernes liberalisering og regeringernes nske om at fre protektionistiske landbrugspolitikker , som ikke bare omfatter produktionen , men ogs de skaldte ikke-handelsmssige aspekter som miljbeskyttelse , fdevaresikkerhed , beskyttelse og fremme af kvaliteten og bevarelse af landdistrikterne .
<P>
Vi har lyttet opmrksomt til Dem her i aften , hr. kommissr , og det fremgr klart af Deres ord , at EU har givet udtryk for et strkt nske om at forhandle sig til en aftale om en yderligere liberalisering af handelen med landbrugsprodukter .
Efter vores mening br det dog vre en velafbalanceret aftale , som alle drager fordel af .
Jeg mener ogs , at det er den holdning , som kommissr Fischler flere gange har givet udtryk for , nr det glder EU ' s landbrugspolitik .
S sent som for en uge siden understregede han i Landbrugsudvalget , at de regler , som bliver vedtaget p de nye forhandlingsrunder til efterret , skal vre ligelige og retfrdige for alle .
Derfor er det forslag , der er blevet stillet om at nedstte eksportsttten , utvivlsomt et meget interessant forslag , som jeg godt kan tilslutte mig , men s skal de andre former for sttte , som skaber markedsforvridninger i den internationale handel , ogs reguleres p samme mde .
<P>
Aftenens emne vedrrer desuden et andet vigtigt politisk sprgsml , nemlig at vi har brug for en samlet og systematisk indfaldsvinkel .
Den nuvrende konomiske kontekst , som landbrugssektorens kommende scenarier er afhngige af og bliver en del af , m ikke vre begrnset til den internationale handel , for den internationale handel hnger direkte sammen med forslaget om en revision af EU ' s landbrugspolitik .
Det , der skulle have vret en analyserende midtvejsrevision , har i virkeligheden givet europisk landbrug en helt ny rolle .
I EU ' s politiske retningslinjer p dette omrde betragter man ikke blot markedet som et redskab til konomisk udvikling , for retningslinjerne tager ogs sigte p at beskytte forbrugerne i Europa - tnk blot p oprettelsen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet for nylig .
Dette fdevaresikkerhedsprincip er ogs blevet anerkendt og vedtaget p WTO-plan , men det er kun tanken bag det , som er blevet vedtaget , og der skal tages mange flere skridt , fr der er sikkerhed for , at kvaliteten er lige s god som vores egne produkters .
Den europiske landbrugskonomis produktionsomkostninger er betydeligt hjere end udviklingslandenes , eftersom der ikke er tale om de samme kvalitets- , sikkerheds- , sundheds- og hygiejnestandarder .
Det ville vre nskeligt , at man i de kommende forhandlingsrunder nede frem til nogle klare internationale regler om landbrugsfdevarernes beskyttelse , og det ville ligeledes vre nskeligt med en opprioritering og overholdelse af Codex Alimentarius for at beskytte de anerkendte europiske specialiteter .
<P>
I forbindelse med globaliseringen skal europisk landbrug investere i sine produkters kvalitet for at erobre de srlige markedsandele , som forbrugernes nye eftersprgsel giver .
Produktionsstandarderne er efterhnden blevet udviklet , s produktionen kan spores fra jord til bord .
I den henseende skal muligheden for at markedsfre den europiske produktion af landbrugsfdevarer p verdensplan g hnd i hnd med de fattigste landes konomiske udvikling , og der skal vre gensidig respekt for den lokale produktion af landbrugsfdevarer samt en global situation med harmonisk vkst , som bde reguleres af konomien og af veldefinerede regler , men som ogs og ikke mindst reguleres af det klare behov for en vkst , der gavner alle og ikke gr ud over nogen .
<P>
Det grundlggende sprgsml , som vi beskftiger os med nu , er sledes , at det forslag , som De har gjort rede for her i aften , hr. kommissr , indeholder et princip .
Vi har brug for en flles landbrugspolitik , der fortstter i sin hidtidige form .
I Deres ord og i de dokumenter , vi sidder med , er der et princip , som vi har svrt ved at acceptere , nemlig at forslaget til en midtvejsrevision , som bl.a. tager sigte p en frakobling og p afskaffelsen af den bl boks , gr forud for WTO ' s forhandlingsmodaliteter , hvor man tvrtimod forsger at bevare sttten fra den bl boks , som blev indfrt med McSharry-reformen .
Det er sledes ndvendigt at ndre forhandlingsmodaliteterne og helt slette kapitlet med den bl boks , hvorved man definitivt giver afkald p muligheden for at bevare direkte betalinger i multilateral sammenhng .
Hvis dette sker , vil det efter vores mening vre starten p en liberalisering af den europiske landbrugssektor , som ikke kun er strategisk for sektoren som sdan , men ogs for hele den europiske konomi .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi sttter Kommissionens bestrbelser p at integrere udviklingslandene og de mindst udviklede lande i disse forhandlinger - adgang uden afgifter eller kvoter for disse lande og oprettelse af en fdevaresikkerhedsboks - men vi mener ogs , at nogle af forslagene kunne have vret mere vidtrkkende , f.eks. forslaget om reduktion af eksportrestitutioner , som jeg tror , at vi kan opn fremskidt med under forhandlingerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at forpligtelsen til strre benhed skal ledsages af en retfrdig fordeling af ansvar blandt de udviklede lande .
Vi m i denne sammenhng fordmme USA ' s unilaterale landbrugspolitik .
<P>
Hr. kommissr , jeg er dog bekymret for , at modellen for landbrugets multifunktionalitet kan bringes i fare .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at multifunktionalitet kun berres n gang i forhandlingsoplgget , hvor Kommissionen henviser til de fattigste landes adgang til markedet .
<P>
Med hensyn til landbruget i Europa er det sandt , at vi nu henviser til sociale ml som f.eks. beskyttelse af miljet , folkesundhed , obligatorisk mrkning og ndvendigheden af at kompensere for de yderligere udgifter til dyrs velfrd .
Men Europas multifunktionelle landbrug spiller ikke lngere en vigtig rolle i dette forhandlingsoplg , og der er nu mere fokus p afkobling af sttte , det princip , som Kommissionen vil koncentrere forhandlingen om , i kapitlet om intern sttte .
<P>
Hr. kommissr , hvis hele vores forhandlingsstrategi hviler p princippet om afkobling , mener jeg , at vi kan risikere at st uden mulighed for at garantere forhold , der er af afgrende betydning for landbruget i Europa , f.eks. markedernes stabilitet med opretholdelse af stabile og konomisk bredygtige priser , der gr det muligt for producenterne at opn rimelige indkomster .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er helt tydeligt , at EU har tnkt sig at ofre de sm og mellemstore landbrug og landbrugssttten i Europa p Verdenssundhedsorganisationens alter .
Det ubrydelige princip bag alle EU-beslutninger er at tjene erhvervslivets og de multinationale selskabers interesser bedst muligt .
Den kommende reform af den flles landbrugspolitik - der er en katastrofal gennemgang og ikke en midtvejsevaluering - udfres i optakten til og p grund af presset fra WTO-forhandlingerne .
I den foreslede WTO-aftale fremskyndes liberaliseringen af den internationale handel med landbrugsvarer under pskud af , at den internationale handel styrkes til gavn for udviklingslandene .
Man sagde det samme om GATT-aftalen , og se , hvad der skete med den .
GATT-aftalen skulle styrke den internationale handel med landbrugsvarer og ge velstanden .
Det var ikke til gavn for udviklingslandene og befolkningen , som blev endnu drligere stillet uden mulighed for udvikling , selv i lande med et hjt udbytte som f.eks. Argentina .
Det eneste , der skete , var at de multinationale selskaber , der producerede og solgte landbrugsvarer , fik kolossale overskud .
<P>
Det samme vil ske med WTO-aftalen af tre grundlggende rsager .
For det frste p grund af fremgangsmden , der sttter monopoler som i GATT-aftalen .
For det andet p grund af det internationale system for priser og subsidier for landbrugsvarer og det internationale system for priser for industrivarer .
De rige lande kber billige landbrugsvarer og slger kostbare industrivarer , herunder medicin .
For det tredje p grund af dem , der producerer og slger og ejer landbrugsvarerne i mange udviklingslande , hvor landbrugs- og industrivarer ejes af store multinationale selskaber , der betaler sulteln .
<P>
Derfor er Grkenlands Kommunistiske Parti modstander af den foreslede aftale og vil gre alt for at koordinere landenes grsrodsbevgelser i kampen for opnelse af international handel baseret p gensidige fordele for alle .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , EU har gjort sin holdning til reformen af landbrugshandelsordningen helt klar - p den ene side at sikre en fremtid for Europas landmnd og p anden side at anerkende behovet for srbehandling af udviklingslandene .
Det er ikke nogen let opgave .
Det er faktisk meget vanskeligt , da der er nogen , der mener at Kommissionen gr for langt , og nogen , der mener at Kommissionen er for forsigtig .
Hvis EU skal virke trovrdig i Doha-forhandlingerne , m vi stte en stopper for denne tven .
Med udvidelsen foran os skal vi handle straks .
<P>
Kommissionens forslag vil gavne europiske landmnd p lang sigt og bane vejen for betydningsfulde forhandlinger om liberalisering .
Jeg hber , at vi giver et klart indtryk af , at det er landmndene , der skal have en strre andel af markedsprisen og ikke det stigende antal magtfulde monopoler , der med katastrofale konsekvenser kontrollerer vores landbrugsindustri p nuvrende tidspunkt .
<P>
Den balance , som vi sger , er sttte til de sm landbrug - 90 % af landbrugene i mit eget land , Wales , er sm landbrug i mindre begunstigede omrder - samt udvikling af landomrder og anden sjle p den ene side og hensyntagen til landbrug i tredje verden p den anden side .
Det er en svr balance .
Vi kan ikke fortsat acceptere en situation , hvor den typiske europiske malkeko nu har en strre rlig indtgt takket vre EU-sttte end halvdelen af befolkningen i verden .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil egentlig bare komme ind p f punkter , for meget er allerede blevet nvnt af mine kolleger .
Jeg tror , at den vanskelighed , vi har , som De som Kommission isr har , bestr i , at De skal skabe overensstemmelse mellem to strategier .
P den ene side glder det om at gennemfre en reform i EU inden for landbrugsproduktionen og p den anden side at opn strre markedsadgang for udviklingslandene . Det er naturligvis meget , meget vanskeligt .
Dertil kommer den meget ambitise tidsplan . De skal nemlig allerede i r fremvise succeser , og det i forbindelse med Cancun-forhandlingerne .
De skal i det mindste sige , hvor vejen frer hen , og De skal i den forbindelse ogs vre opmrksom p , at De i 2005 skal afslutte forhandlingerne med succes .
Hertil kommer komplikationen med hensyn til Deres handelspartnere . Det er alt i alt et overordentligt vanskeligt spil .
<P>
Det , jeg har liggende foran mig - jeg har set p mange dokumenter og holdninger fra Tyskland , men ogs fra de andre lande - er en blanding : P den ene side hrer man utroligt mange komplimenter .
Man synes , at det er godt , at der endelig sker noget , at man gr i den rigtige retning . P den anden side er der ogs utroligt mange forbehold og bekymringer .
Man frygter , at man i EU med modellen - hvis jeg skal sige det sammenfattende og generelt - lander i en slags " fritidslandbrug " , og at man taber den fleksibilitet , der handler om at vre rigtig konkurrencedygtig for at kunne konkurrere internationalt , lidt af syne .
Man kan ganske vist gre meget p miljomrdet og p landbrugsomrdet , men andre instrumenter truer med at g tabt .
<P>
Jeg mener , at kommissr Fischler og ogs De , hr. kommissr , altid har sagt : Her er der nok spillerum .
Vi har fleksibilitet .
Vi skal endnu en gang se detaljeret p , f.eks. ved mlkepriserne eller p andre omrder , om der ikke stadig er mulighed for at gre noget .
<P>
Et meget kort sprgsml til sidst : Fra udviklingslandenes side blev der p De Europiske Socialdemokraters Gruppes seminar i sidste uge igen og igen talt om development box , og der blev ytret nske om at gre mere her .
Mske kan De komme nrmere ind p det .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vores motto til WTO-forhandlingerne om vores landbrugspolitik skal vre : " Flere tomme ord ?
Nej tak .
Specifikke forslag ?
Ja tak " .
Og forslagene og tidsfristen for gennemfrelse er meget specifikke .
EU ' s samlede pakke til de kommende WTO-forhandlinger ligger inden for rammerne af Domstolen .
Ud over gennemfrelse af forslag skal der stilles begrundede krav om noget til gengld .
Vi skal f.eks. vide , hvad de andre udviklede lande har tnkt sig at gre , og hvilke dele af systemet til beskyttelse af europiske landmnd der skal sikres .
<P>
Selv om vi skal beskytte vores landmnd , og jeg mener landmndene i de 25 EU-medlemsstater , ikke blot de 15 stater , skal modellen for multifunktionelt europisk landbrug for det frste anerkendes og beskyttes .
For det andet skal gennemgangen af den flles landbrugspolitik - og Socialdemokraterne er enige i den generelle filosofi - ikke betale prisen for malplacerede forpligtelser indget under forhandlingerne .
For det tredje skal EU forsge at opn en flles bestemmelse for alle lande baseret p standarderne , hvad angr den miljmssige dimension af udviklingen af landdistrikter , den kologiske balance , fdevarestandarderne osv .
Det er bde formlslst og uacceptabelt at gre det lettere at importere landbrugsvarer fra udviklingslande , der ikke opfylder de europiske standarder .
Endelig gr vi ikke de fattige lande og deres landmnd en tjeneste , hvis det lykkes os at ge landmndenes indtgter i de fattige lande , blot for at de udviklede lande f.eks. kan slge disse lande ekstremt dyr aids-medicin .
Det , vi har brug for under forhandlingerne , er med andre ord ikke imponerende forslag med gode intentioner , men forslag med sociale fordele . Vi har brug for forhandlinger , der tjener bredere sociale interesser .
<SPEAKER ID=119 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg tror , at en af konklusionerne fra debatten i aften m vre , at der er flere diskussioner i denne forsamling , nr man taler om landbrug , end nr man taler om adgang til medicin eller Davos eller Porto Alegre .
Jeg er ikke sikker p , at dette er en stor nyhed , men under alle omstndigheder er det et faktum .
<P>
Hvad er egentlig p spil i denne sag om multilaterale kommercielle landbrugsforhandlinger ?
Sprgsmlet er , om Unionen kan og skal anvende kontrol , lofte og regler , der i fremtiden vil begrnse den sttte eller beskyttelse , som vi giver vores landmnd , og som vi vil fortstte med at give dem .
Desuden vil jeg gerne - inden jeg kommer tilbage til nogle mere prcise punkter - minde om de grundstninger , der har vret ledende for hr .
Fischlers og min holdning .
<P>
For det frste indgik vi en rkke forhandlingsforpligtelser i Doha .
Vi har forpligtet os til at g endnu lngere end sidste gang - det vil sige i Marrakech i 1995 - med hensyn til en forgelse af markedsadgangen gennem en reduktion af vores interne sttte og en reduktion af vores eksportsttte .
Disse elementer er en del af vores forhandlingsmandat .
Vi vil g i denne retning , som det blev besluttet tidligere .
<P>
Den anden grundstning omhandler vores arbejde med disse emner .
Nr der gives indrmmelser , br vi prioritere udviklingslandene og srge for en ligelig fordeling af indrmmelser og kontrol .
Det kan ikke komme p tale , at Unionen som industriland skal acceptere kontroller , som andre lande ville forkaste .
<P>
Den tredje og sidste overordnede grundstning er , at denne debat ikke er den samme som den , vi havde om reformen af den flles landbrugspolitik .
Der er en debat om vores holdninger i WTO , og der er en debat mellem os om reformen af den flles landbrugspolitik .
Man debatterer ikke reformen af den flles landbrugspolitik i Genve , Tokyo , Washington , Sydney eller Cancun .
Den debatterer vi mellem os inden for egne rkker .
Jo , i Bruxelles og i Strasbourg debatterer vi de holdninger , som vi indtager i WTO , men det foregr , som jeg beskrev .
<P>
Det er sandt , at Kommissionen har stillet et forslag .
Hvis det vedtages , medfrer det supplerende reformer inden for forvaltningen af vores flles landbrugspolitik .
Vi m se , hvorvidt og hvornr disse beslutninger trffes .
Desuden skal det ogs fastsls , hvilke af disse beslutninger der skal bruges som forhandlingsvrktj og hvornr .
Dette er ikke sagen p nuvrende tidspunkt .
Jeg m gre det klart over for fru Doyle , at de 36 % , 45 % og 55 % , som hr . Fischler og jeg havde lagt p bordet med godkendelse fra Rdet , stammer fra reformer , der allerede er vedtaget .
De vil ikke delgge et eventuelt resultat fra andre reformer .
<P>
Men er det , vi har fremsat , s for ambitist eller ikke ambitist nok ?
Jeg mener , at De allerede har svaret p dette sprgsml .
Nogle blandt Dem mente , at vores forslag manglede ambitioner , og nogle mente det modsatte .
Fru McNally har ladet forst , at efter hendes mening kunne vi g endnu lngere .
Til dette vil jeg svare , at det tror jeg ikke - ikke p dette stadie .
Hvis alle de kontraherende partnere i WTO i dag indgik den type forpligtelser , som vi har lagt p bordet , ville vi alle kunne tage et stort skridt mod en bedre kontrol af landbrugssttten i hele verden .
<P>
Er vi get for langt ?
Det forstod jeg p hr . Hyland .
Men det mener jeg heller ikke .
Jeg mener dog , at vi allerede er get for langt med hensyn til reformen af den flles landbrugspolitik i de seneste r .
Mske er det essensen af det , hr . Hyland sagde .
Det er , som De kan forestille Dem , ikke Kommissionens holdning .
<P>
Hr. van Dam , hr . Graefe zu Baringdorf og fru Erika Mann berrte med rette sagen om fdevaresikkerhed .
De tager udgangspunkt i det faktum , at med hensyn til landbrugshandel handles kun 10 % af produktionen p det internationale marked .
Dette str i modstning til det , der sker i andre sektorer .
De har ret , og det er derfor , vi har introduceret en ny foranstaltning , der har medfrt mange kommentarer .
Vi medtager i begrebet fdevaresikkerhed en beskyttelsesklausul . Det er en separat del , der er helliget fdevaresikkerheden .
Som jeg sagde i min indledning , er vi inspireret fra forskellige sider , navnlig fra de europiske ngo ' er .
<P>
Endelig vil jeg , inden jeg afslutter , svare hr . Mulder .
Ja , hr . Mulder , reglerne i forbindelse med Alt undtagen vben-initiativet indeholder en meget streng oprindelseskontrol , sledes at kun produkter fra de mindst udviklede lande nyder godt af den told- og kvotefri markedsadgang , som vi har vedtaget til deres fordel .
Disse regler er meget strenge , og i vrigt mener flere af disse lande , at de er for strenge .
Det er dog godt , at de er det .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at denne debat har lrt os to ting .
Den frste er , at hr . Martinez har store eksistentielle bekymringer , hvilket i sig selv er en glimrende nyhed .
Den anden er , at for en gangs skyld har han gode grunde til at gre sig disse store bekymringer .
For en gangs skyld deler jeg hans syn p , at landbruget ikke kun vedrrer varer , men ogs vores alle sammens velfrd .
Jeg er sikker p , at dette ogs er hr . Fischlers holdning .
Hr . Martinez har ret p dette punkt .
Landbrug handler om varer , der cirkulerer , som produceres , og som man finder p vores eller andres tallerkener .
Men landbrug handler ogs om tjenester , og det tales der meget mindre om .
Landbrugets varer finder man p markedet og i handelskredse .
De kan kbes og slges .
Landbrugets tjenester omfatter fdevaresikkerhed , milj og velfrd .
Dette kan ikke diskuteres .
<P>
Landbruget bestr alts af to uafhngige dele .
Den ene kan slges og kan underlgges samme regler , som glder for produktionen af sokker , dk og sko . Den anden del kan ikke sidestilles med handel inden for sokker , dk og sko p nogen mde .
Der er her tale om tjenestedelen . Det er den del , der gr , at vi har et srligt forhold til det , vi spiser , eller det , vi producerer p landet .
Det er sameksistensen mellem varer og tjenester , der gr , at dette emne er vanskeligt .
Det er sdan , vi opfatter landbrug i Europa , og det er derfor , Europa har vedtaget en afbalanceret holdning p flere punkter .
Men vi er ikke parate til at ofre det , der efter vores mening er landbrugets flles pris .
<P>
Vi vil bevare denne opfattelse af landbrugets to aspekter i vores diskussioner .
Jeg har allerede gjort det klart for de medlemmer af Parlamentet , der er interesseret i eller endda passioneret af dette sprgsml , at der er alt at vinde ved at genoptage hele denne diskussion inden mdet i Cancun .
Om muligt vil vi debattere forhandlingsprogrammet i sin helhed snarere end bid for bid , som vi har gjort i aften .
Under alle omstndigheder er jeg og hr . Fischler klar .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Jeg giver undtagelsesvis hr . De Rossa ordet .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg kommer for sent .
Jeg nskede taletid , fordi min holdning til landbruget ikke er i overensstemmelse med den holdning , der reprsenteres i Parlamentet af en rkke irske medlemmer .
Jeg nvner det , fordi det er vigtigt at vise de forskellige holdninger til landbruget .
Jeg hilser Kommissionens forslag vedrrende landbrug velkomment .
<P>
Et af de sprgsml , der konstant ignoreres i Irland og andre lande , er uoverensstemmelsen mellem brugen af betydelige midler p udviklingssttte til udviklingslandene og opretholdelsen af den flles landbrugspolitik , der samtidig underminerer de mennesker , som vi hvder at hjlpe med den pgldende sttte .
Det er et sprgsml , som vi endnu ikke har frdigbehandlet i Irland eller - i et vist omfang - p europisk plan .
Det er ikke ofte , at man oplever denne holdning hos et irsk medlem af Parlamentet , og derfor nsker jeg , at det bliver frt til protokols .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden.">
Dette indlg skaber ikke prcedens , for , som De ved , kan medlemmer indgive en skriftlig erklring p hjst 200 ord , n gang pr. delmde , hvis de ikke har mulighed for at holde deres indlg .
<P>
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=123 NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
Det store flertal af de lande , der er hrdest ramt af aids , malaria og tuberkulose , kan ikke selv fremstille de ndvendige behandlingsmidler .
42 millioner mennesker i verden er smittet med aids .
I Afrika behandles kun 36.000. Hver dag dr 40.000 mennesker af smitsomme sygdomme .
Situationen er alts alvorlig og haster .
Som svar p denne situation gav de rige lande den 20. december efter for USA , der for at beskytte deres medicinalindustri blokerede for aftalen om generisk medicin .
EU var bekymret for sit image , men accepterede dette tilbageskridt i forhold til den aftale , der blev opnet i Doha , ved at fremstte meget restriktive definitioner p de pgldende sygdomme og de berrte lande og ved at give WTO ret til bedmme landenes varetagelse af sagerne .
<P>
Flere hundredtusinde menneskeliv er p spil .
Europa-Kommissionen har valgt at give forrang til medicinalindustrien p bekostning af menneskeliv .
Min gruppe og jeg tilslutter os de talrige ngo ' er , der krver , at sprgsmlet om offentlig helbred falder uden for WTO ' s kompetencer .
