<CHAPTER ID=4>
Sult i verden og afskaffelse af barrierer for handel med verdens fattigste lande
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om sult i verden og afskaffelse af barrierer for handel med verdens fattigste lande .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager kommissrens fravr .
Jeg synes , at det ville vre fornuftigt at tilpasse programmet , s kommissren selv kan fremfre den tekst , der skal vedtages .
Han burde flge de aftaler , der er opnet i den flles holdning , til drs .
S ville vi n meget lngere end blot ord .
<P>
Jeg tror , at vi alle er enige i , at den frygtelige sultsvbe i verden er en skndsel for dem , der har mulighed for at forhindre den .

Tallene taler for sig selv , og vi kender dem alle , men jeg tror , at det er p sin plads at gentage dem .
For mens nogle f lever i et velfrdssamfund - nrmere bestemt os - dr der hver time 900 mennesker af sult i verden , og 800 millioner mennesker , heriblandt 300 millioner brn , har ikke tilstrkkelig mad .
<P>
Det vrste er , at tallene ikke falder , og at vi er meget langt fra at kunne opfylde mlet om en halvering af antallet af fejlernrede i 2015 , som blev fastsat p verdensfdevaretopmdet i 1996 , og som blev gentaget i r 2000-erklringen .
Det var endda et meget beskedent ml , til trods for den betragtelige indsats , som mange lande har gjort for at mindske fattigdommen og forbedre fdevaresikkerheden .
<P>
Realiteten bag disse tal , hvortil skal lgges flgerne af fejlernringen , som har s stor indvirkning p landenes udvikling , er et ubestrideligt bevis p , at tiden for de store ord , de store erklringer , nu er forbi .
Sulten kan ikke vente .
Tiden er inde til at tage et kvalitativt spring i den strategi , der skal flges for at gre en ende p denne svbe .
Vi skal tage fat om ondets rod , hvis vi skal klare de strukturelle rsager til sulten i verden .
<P>
At tage fat om ondets rod betyder , ud over den uopsttelige forhandling i dag , at den humanitre udvikling skal prioriteres .
Det er derfor ndvendigt at forflge et dobbelt ml .
Det ene skal p kort og mellemlang sigt fokusere p fdevaresikkerhed og fdevaresuvernitet , som begge er essentielle for at afhjlpe den sult , vi oplever i dag .
Det andet er langsigtet og er rettet mod en bredygtig vkst i ulandene .
<P>
Det er et dobbelt ml , som skal medvirke til at faststte en konomisk , politisk og social ramme , der gr det muligt for disse lande at bekmpe fattigdommen og f gang i udviklingen .
Men da der er meget forskellige rsager til sult og underudvikling , m aktionerne for at n dette dobbelte ml i sagens natur ogs vre forskellige .
Vi skal se p alle de faktorer , der bidrager til sulten .
<P>
Der er andre rsager til sult og fattigdom i verden end naturkatastrofer , trke , oversvmmelse og rkendannelse .
Det drejer sig om vbnede konflikter , civile optjer , politiske , sociale og konomiske uroligheder , aids-epidemien , de fattigste landes udlandsgld osv .
<P>
Der kan identificeres to vigtige aktioner .
P den ene side er det , hvad angr fdevaresuverniteten , ndvendigt at styrke de sm bedrifter med bredygtige og mangeartede afgrder , som vi siger i det flles beslutningsforslag , vi har fremlagt til vedtagelse i Parlamentet .
Der er ligeledes et presserende behov for udvikling af konomiske netvrk til lokal distribution , adgang til jord og vand og eftergivelse af udlandsglden .
<P>


For at mindske fattigdommen og for at sttte mlet om udvikling burde der i frste omgang satses p en styrkelse af uddannelsen .
Uddannelse for alle , ikke mindst for pigerne , der i dag glimrer ved deres fravr i uddannelsesprogrammerne og dermed i landenes mulige udvikling .
Der burde ogs satses p vkst i den teknologiske kapacitet , undervisning og erhvervsuddannelse samt p produktionskapacitet , bekmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme , isr aids , og generelt p alt , hvad der har med god regeringsfrelse og retsstaten at gre .
Men vi skal ogs - og jeg synes , at vi som nvnt i vores beslutning skal tillgge det srlige opmrksomhed - fremme adgangen til markederne p lige fod og med gensidighed ved gradvist at fjerne de foranstaltninger , der forvrnger samhandelen .

Som nvnt i beslutningen , og det er i overensstemmelse med Doha-konklusionerne , tnker vi isr p fjernelse af landbrugssttten , ikke kun i EU , som nr alt kommer til alt , er et mere bent marked for ulandene , men i hele det internationale samfund , isr i de industrialiserede lande , de rigeste lande .
<P>
Hvis vi skal f de mindst udviklede lande ind p en kurs mod bredygtig udvikling for at f bugt med sulten , kan vi ikke se bort fra disse foranstaltninger .
De er essentielle og absolut ndvendige .
Selve freden er p spil , bde p det sociale og det internationale plan .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Veltroni (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , ingen af os kan undg at lgge mrke til , at der her i verden er en bred skillelinje mellem dem , der kan spise sig mtte , og dem , som sulter ; dem , der kan lse og skrive , og dem , som er analfabeter ; dem , der har adgang til lgehjlp , og dem , som ikke har det .
Der bliver flere og flere statistiske rapporter , og i den sidste rapport fra Verdensfdevareprogrammet str der , at 38 millioner mennesker risikerer at d i de nste par mneder , fordi de mangler mad , drikkevand og medicin .
Alligevel gr det internationale samfund stadig ikke nok , og det er vi ndt til at sige ligeud .
Det er ikke det centrale emne p den politiske dagsorden , hvilket det burde vre , og det er heller ikke det vsentligste kriterium for Valutafondens , Verdensbankens og G8 ' s interventioner .
Fremtidens historikere vil kunne tillgge vores samfund et meget alvorligt ansvar , hvis ikke vi ndrer prioriteringsrkkeflgen og tidsfristerne for vores indsats , og hvis ikke vi er i stand til at styre globaliseringsprocesserne p en sdan mde , at de str i den sociale og miljmssige bredygtigheds tegn .
<P>
Her tnker vi netop p fattigdomsbetingede sygdomme som malaria og tuberkulose , p aids-katastrofen , der allerede har krvet 25 millioner ofre , og p de 14.000 mennesker i hele verden , som hver dag smittes med hiv-virus .
Forebyggelse er af afgrende vigtighed , men det er ikke nok .
I fremtiden bliver det vanskeligt at finde undskyldninger for , at vi ikke er i stand til at helbrede 95 % af alle aids-patienter .
Det bliver en sand forbrydelse , eftersom medicin i dag kan gre meget for , at aids bliver til en kronisk sygdom i stedet for en sikker ddsdom , og ikke mindst for at mindske smittefaren fra mor til barn .
Derfor skal EU lgge et kraftigt pres p USA , s vi endelig nr frem til en aftale om , at det ikke er muligt at lade lgemidler , som kan redde millioner af menneskers liv , hvis ikke brugen af dem begrnses , vre genstand for intellektuel ejendomsret og patentering .
Foruden dette resultat gr vi ind for en strre finansiel indsats og for forslaget til forordning , som vi hber bliver vedtaget hurtigt og allerede under frstebehandlingen .
<P>
Beslutningen om at give produkterne fra de mindst udviklede lande fri adgang til det europiske marked er ligeledes vigtig .
De principper og holdninger , som vi drfter i dag , skal EU nu gre sig til talsmand for i alle internationale forsamlinger , frst og fremmest i Verdenshandelsorganisationen .
Kun p denne mde - nemlig ved hjlp af en ny global styring , strre inddragelse og gennemsigtighed samt konkrete beslutninger og handlinger - kan vi bekmpe sult og fattigdom og tage denne udfordring op , som er den strste udfordring , menneskeheden str over for .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli (ELDR).">
Hr. formand , eftersom verdens opmrksomhed er rettet mod den alvorlige Irak-krise , har Europa-Parlamentet og alle de , som nsker at gre en indsats , pligt til at gre opmrksom p noget , som Europa-Parlamentet i dag forsger at gre opmrksom p , nemlig bekmpelsen af sult , og det har vi ogs i lyset af de desvrre skuffende resultater p de seneste internationale konferencer og topmder .
Et af disse skuffende resultater er efter min mening - og det vil jeg ikke lgge skjul p - at den reelle indsats , som mange ikke-statslige organisationer gr for at skabe forandring og samle de kritiske rster , har svrt ved at give sig udslag i nogle positive ndringer og reformer . I den forbindelse vil jeg gerne minde om de udtalelser , som Verdensbankens direktr , James Wolfensohn , kom med for nylig , hvor han bde opfordrede institutionerne til at gre en strre indsats og det civile samfund til at bruge kritikken af globaliseringens ulemper p en konstruktiv mde og opstille nogle vigtige mlstninger i den henseende .
<P>
Jeg vil understrege det hensigtsmssige i , at vi ogs i det instrument , som Europa-Parlamentet behandler i dag , lgger strre vgt p den skrmmende situation , der eksisterer i nogle dele af Afrika i dag , ikke mindst i Etiopien , hvor flere millioner menneskers liv konkret er i fare .
Det str klart for enhver - og det fremgr tydeligt af det dokument , som vi skal vedtage i dag - at man kun kan forbedre situationen ved at korrigere og afhjlpe de strukturelle mangler og den forfrdelige utilstrkkelighed hos mange regeringer , som har brugt pengene forkert , selv om erfaringen viste , at det i lyset af begivenhederne var ndvendigt at gre en indsats i en anden retning for at fjerne rsagerne til fattigdom , sult , fejlernring og manglende information , som frer til en forfrdelig krise set ud fra et sundhedsmssigt synspunkt og til flere hundrede millioner menneskers manglende adgang til skolegang og uddannelse .
Det str desuden klart for enhver , hr. formand , at ogs handelsbarriererne meget ofte er et element , som det er af afgrende betydning at fjerne .
Foruden de humanitre ndaktioner skal der sledes vrre strre frihed , strre konkurrence og flere muligheder .
Det er den indsats , som Europa-Parlamentet skal gre , og som jeg mener , at vi alle br tilslutte os i dag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , situationen for verdens fdevareforsyning er faktisk dramatisk , og den tegner til at blive endnu vrre .
Millioner af mennesker lever i ekstrem fattigdom , og mange dr af sult hver eneste dag .
Der m derfor vedtages hurtige og dybtgende foranstaltninger fr at gre op med disse forhold , der ikke kan andet end tynge menneskehedens samvittighed .
<P>
Der m vedtages strukturelle foranstaltninger for at forebygge konflikter , og disse dybtgende foranstaltninger m suppleres med omgende foranstaltninger for at redde menneskeliv .
Ndhjlpen har hidtil vist sig utilstrkkelig bde med hensyn til fdevarer og lgehjlp .
Der m sttes ind med mere omfattende indsats i risikoomrderne i stil med kampagnen " Sult i Afrika " ivrksat af Verdensfdevareprogrammet .
Der m ogs ydes sttte til relevante initiativer som dem , der for nylig er lanceret af Brasiliens nye prsident , Lula da Silva , bde det , der skal fjerne sulten i hans eget land , med programmet " Nul sult " , og det , som han fremlagde i Davos af internationalt omfang , hvor der nskes oprettet en international fond til bekmpelse af fattigdom og sult i den tredje verdens lande .
<P>
Det er imidlertid ogs helt afgrende , som jeg fr sagde , at f vedtaget dybtgende foranstaltninger , hvor der ikke mindst m brydes med en model , der har vist sig utilstrkkelig og uretfrdig , der underkuer og mishandler de mindst udviklede lande - isr ved at insistere p , at alle problemer kan lses gennem handel - der fastholder en ulig handel , som udelukkende prioriterer konomisk vkst og ser bort fra , at rigdommen m fordeles mere ligeligt .
<P>
Der m skabes en ny konomisk verdensorden , isr gennem dybtgende ndringer af de i dag bestemmende instrumenter , hvis retningslinjer ikke er tidssvarende , som f.eks. WTO , Den Internationale Valutafond og Verdensbanken .
Det er helt afgrende at finde en definitiv lsning p gldsproblemet , og det er srlig ndvendigt at sikre stabile og rimelige priser p de mindst udviklede landes klassiske produkter , der isr kommer fra den primre sektor .
Der m ligeledes prioriteres suvernitet og fdevaresikkerhed , navnlig ved at sikre mobilisering af natur- og menneskeressourcer og befolkningens adgang til jord og vand .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , sulten bliver strre og strre i Afrika .
Man fortvivles over de brn , der dr af sult , men man ser ikke p rsagerne til det .
Ud over klimatiske rsager er sulten resultatet af strukturpolitikker , srlig de landbrugsmssige og handelsmssige politikker , der har tvunget landmndene i de fattige lande til at producere til eksport snarere end til lokalt forbrug .
<P>
Ndhjlp er ikke en bredygtig lsning .
I den gode samvittigheds navn er det ofte blevet et middel for de rige lande til at afstte overskuddet fra deres landbrugsproduktion og sledes give berettigelse til deres delggende politik om overproduktion .
Derfor har USA travlt med at afstte de genetisk modificerede produkter , som de europiske markeder har boykottet , til Afrika i form af fdevarer , men ogs som ssd .
Fyldt med kynisme anklager USA de regeringer , der afviser denne hjlp for at lade deres befolkninger d .
Denne afpresning af srbare befolkningsgrupper er uanstndig .
Den er i modstrid med den grundlggende ret til fdevarer , som giver det enkelte menneske ret til selv at vlge sin fde .
Hvem er de mest ansvarlige ?
De lande , hvor der er hungersnd , som afviser at brdfde befolkningen med produkter , der mske er skadelige , eller de lande , der som eneste hjlp til deres hjlpelse befolkning kun tilbyder genetisk modificeret korn , hvis virkning p miljet og biodiversiteten vil vise sig at vre katastrofal ?
<P>
I en del af disse lande eller regioner er fdevarekrisen ikke generel .
Problemet er ikke ndvendigvis mangel p fdevarer , men en ligelig fordeling af dem i verden .
Udelukkende en lokal produktion og interregional handel er bredygtige metoder og kan garantere , at alle fr adgang til fdevarer .
I modstning til dette hylder EU frihandelen p verdensplan og tvinger udviklingslandene til at bne deres markeder .
Til gengld lover den at bne markedet for alle produkter undtagen vben , men selvflgelig ogs undtagen bananer , sukker osv . , der stammer fra de mindst udviklede lande .
Denne foranstaltning har ikke blot medfrt konkurrence mellem udviklingslandene i stedet for at ge deres markedsandele , men den fremmer ogs dyrkning af produkter til eksport p bekostning af dyrkning af produkter til selvforsyning .
Ligeledes minder den nuvrende krise blandt kaffeproducenterne os om , at frihandelen ruinerer de sm landbrug og giver fremgang til de store multinationale selskaber .
Free trade er ikke fair trade .
For vrigt er der ingen henvisninger i den seneste meddelelse fra Kommissionen med titlen " Handel og udvikling " , som vi snart fr mulighed for at behandle i Europa-Parlamentet .
Prsident Lula har gjort bekmpelse af sult til sin mrkesag .
Han foreslr oprettelse af en international fond til dette forml .
Det er ligeledes FAO ' s ml , hvis seneste topmde tilsyneladende ikke har haft vsentlig betydning .
<P>
Den eneste mde at afskaffe sulten i verden p er iflge Gruppen De Grnne en bredygtig udvikling af en fdevareproduktion , der er baseret p den lokale befolknings behov , og en ligevrdig handel mellem Nord og Syd , det vil sige en handel med retfrdige priser , der afspejler de sociale og miljmssige omkostninger ved produktionen samt ressourcerne og arbejderne i de fattige lande .
<SPEAKER ID=11 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand . Denne beslutning indeholder en lang rkke udmrkede observationer og forslag .
Der er nsten ikke den del af problematikken , som ikke er omtalt heri .
Men alligevel m vi konstatere , at vore hidtidige foranstaltninger har vret helt utilstrkkelige .
Klften mellem udviklede og ikke-udviklede lande er blevet strre i lbet af 1990 ' erne , fastslr vi i denne beslutning .
<P>
Jeg synes , at det er vigtigt at understrege tre mangler i beslutningen .
For det frste mangler vi en indsats imod fdselstallet i udviklingslandene , fordi det er ganske benbart , at fattige lande ikke er i stand til at skabe en konomisk vkst , der kan flge trop med den meget hastige stigning i antallet af indbyggere i disse lande .
For det andet mangler beslutningen en omtale af de indre forhold der gr , at mennesker i udviklingslandene ikke lever i frihed .
Vi viger tilbage fra at fjerne de diktatorer , som delgger menneskers levevilkr , som delgger landes strukturer .
Vi vil have rene hnder , og vi tror , at diplomatiet kan klare det hele , men vi m konstatere - som ogs fastslet i beslutningen - at der i en lang rkke af de lande , hvor befolkningen lider nd , ganske enkelt ikke findes den frihed , der er ndvendig for , at befolkningen kan ndre sin situation , og under Irak-debatten i gr s vi igen meget tydeligt , at vi ikke nsker at g ind for at fjerne disse diktatorer med andet end ord og diplomati .
Kun USA er beredt til at fjerne undertrykkerne med magt .
For det tredje peger vi i beslutningen p behovet for at nedstte toldskrankerne , men vi glemmer at sige , at vi ikke er trovrdige , fordi vores landbrugspolitik indebrer , at vi dumper produkter p de fattige landes markeder , som delgger deres eget landbrugs muligheder .
<P>
Vores civilisation mangler s at sige grundlaget for at kunne fremst som " efterflgelsesvrdig " , fordi vi ikke kan gennemfre de konomiske og politiske ndringer hos os selv , som er en forudstning for at ndre samhandelssituationen , og som er en forudstning for , at vi overhovedet kan bedre den katastrofale situation , som verden befinder sig i .
Det er beskmmende , at vi ikke er i stand til at tage strkere beslutninger p dette omrde .
Jeg hber , at alle , som stemmer for denne i vrigt udmrkede beslutning i dag , vil tage konsekvensen og stemme imod EU ' s budgetter , som hjemler den landbrugssttte , som er s skadelig for udviklingslandene .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Udviklingslande , som befinder sig i en krise , er en god grund til at opfordre til , at vi er ekstra opmrksomme p fdevaremanglen og forbindelsen med handel .
<P>
Beslutningsforslaget behandler problemer , der ligger til grund for den krise , som har fdevaremangel som et gribende resultat .
Lavkonjunkturen i verdenskonomien skaber sandelig problemer .
konomisk nedgang rammer fattige lande hrdest .
Dette er yderst relevant i forbindelsen mellem sult og handel , selv om det ikke er nvnt i det flles beslutningsforslag .
Denne udeladelse frer hurtigt til , at fattige lande kritiseres for ikke at vre tilstrkkeligt rede til at liberalisere eller for at have indre strukturer , som ikke er strke nok til at udvikle sig konomisk sundt .
<P>
Foruden denne rsag til den akutte fdevaremangel vil jeg nvne en anden ekstern faktor , nemlig gldsproblematikken .
Var der ikke indget en aftale om eftergivelse af gld som led i jubelret 2000 ?
Kun halvdelen af den i 2000 lovede eftergivelse af gld er indtil nu frt ud i livet !
Dette er direkte forbundet med handel , da eksport ofte tjener som betaling af udenlandsk gld .
S lnge landene ikke er fri for denne gldsbyrde , vil der derfor vre en bremse p det incitament , som handel kan give til udviklingen i selve landet .
<P>
For det tredje er der risiko for overdrevne liberaliseringsbestrbelser .
I beslutningsforslaget krves det med rette , at udviklingslandene fr muligheder for at gre deres sektorer strke nok , inden de tager den internationale konkurrence op .
Det gr imidlertid for vidt at foreskrive ensidige beskyttelsesforanstaltninger for dem .
<P>
Denne anmodning om en fornuftig metode til og grad af liberalisering viser , at kontrollen med WTO-processen tjener et forml , hvilket beslutningsforslaget med rette nvner .
Det ville vre bedre , hvis denne kontrol blev udfrt inden for nationale rammer end af internationale institutioner .
Ministeren er jo ansvarlig , og det er ham , der skal st til regnskab .
Ganske vist er Kommissionen en vigtig aktr i Europa , men dette ndrer ikke princippet om , at WTO-medlemmerne bestemmer kursen for handelsliberaliseringen .
Ansvaret findes derfor primrt p det plan . Det er ogs tydeligst der , og det udgr en del af den nationale politik , som borgerne kan identificere sig med .
Denne tydelighed er derimod meget mindre til stede i internationale forsamlinger med et stort antal aktrer og interesser , ssom et parlament .
<P>
For det fjerde er der selvflgelig ligeledes faktorer , som falder ind under udviklingslandenes egen indflydelsessfre , ssom god forvaltning og en strk konomisk struktur .
Herunder hrer en strre variation af eksportprodukter .
AVS-konventionen har indtil nu ikke frt til denne produktvariation inden for de mindst udviklede landes eksport .
Jeg vil gerne hre , hvilken strategi Kommissionen har for at skabe en virkelig produktvariation , og hvilke bestrbelser den gr sig for at opn dette .
Jeg er glad for , at kommissren er ankommet , da jeg gerne vil stille dette sprgsml til ham .
<P>
Et andet punkt , der konstant vkker bekymring , er hiv / aids og de katastrofale virkninger p kroppen , de sociale kontakter og den konomisk struktur .
Her vil jeg udtrykkeligt sprge , hvorvidt Kommissionen anvender den strkt prventive virkning , som troskab inden for gteskabet har .
Er Kommissionen for vrigt rede til at give muligheder for dette i sin politik p grundlag af de meget vellykkede resultater i forskellige afrikanske lande , hvor dette udgr en del af oplysningsstrategien ?
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at beslutningsforslaget egentlig ikke nr lngere end til at gre opmrksom p problemerne uden at nvne effektive mder at lse dem p .
P grund af den afbalancerede holdning til problemerne sttter jeg ikke desto mindre beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
Kommissren er nu endelig net frem efter have siddet fast i trafikproppen .
Jeg mener , at det vil vre korrekt at lade ham lytte til debatten frst og give ham ordet til sidst , s han kan kommentere de indlg , han nu har mulighed for at lytte direkte til .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , jeg lytter gerne til kommissr Nielsons ord , selv om jeg er af den opfattelse , at vi burde have drftet dette sprgsml med kommissr Lamy i dag .
Det var en foresprgsel , som jeg har rettet til Kommissionen , og som mange parlamentsmedlemmer har skrevet under p - hvilket jeg gerne vil takke dem for - der frte til forhandlingen i dag . I denne foresprgsel blev der fokuseret p et problem , som vi har taget op fr , og som vi til dels ogs tager op lige nu , nemlig sammenhngen mellem handelsprotektionisme og sult og fattigdom i verden .
Ser De , jeg tror , at det har nogle meget strre politiske omkostninger at bne markederne end at yde sttte .
Efter min mening bliver der taget for mange forskellige emner op i forhandlingen i dag . Det ville vre bedre at koncentrere sig om dette sprgsml og forlange , at Kommissionen udtaler sig om det .
At bne markederne er ensbetydende med at stte sprgsmlstegn ved nogle meget strke lobbyers markedspositioner . Det glder navnlig Europas og USA ' s landbrugslobby , og en af de mange andre lobbyer er Europas og USA ' s tekstillobby .
Det er naturligvis en vanskelig politik , som - og det vil jeg gerne gentage - er meget vanskeligere end at yde sttte , hvilket der mske ikke er nogen , der lgger mrke til - og her tnker jeg p skatteyderne - men det er ved at bne markederne , at man i meget hjere grad end ved at yde sttte kan give flere hundrede millioner mennesker en reel og varig mulighed for at frigre sig fra fattigdommen og sulten og skabe det strukturelle og ogs juridiske grundlag for en konomisk - men ogs samfundsmssig - vkst under frie og demokratiske forhold .
<P>
Det skal understreges , at EU ikke gr nok i den forbindelse , og derfor vil jeg med glde lytte til kommissrens ord .
EU spiller dobbeltspil med USA , men gr ikke nok .
EU gjorde ikke nok i Doha og gr ikke nok i forslaget om de skaldte modaliteter for den forhandlingsrunde om handelen med landbrugsprodukter , som finder sted efter Doha . Beskyttelsesniveauet er stadig for hjt , og der gr alt for lang tid , inden tarifferne bliver sat ned .
<P>
Denne beslutning er en kompromisbeslutning , hvilket man desvrre godt kan mrke .
Jeg behver blot at nvne , at den bestr af 27 punkter og sledes dkker hele den menneskelige viden om sult i verden , aids , fattigdom osv .
Nogle af de vigtige punkter er bevaret , og det glder navnlig det punkt , hvor man opfordrer Kommissionen til at srge for Alt undtagen vben-initiativets gennemfrelse inden udgangen af 2003 .
Her har vi med rette forpligtet os til at liberalisere vores markeder for alle produkter undtagen vben for verdens 48 fattigste lande , men vi har sagt , at tolden frst skal fjernes i 2009 for tre vigtige produkters vedkommende , nemlig bananer , ris og sukker .
Hvis det betyder noget for bekmpelsen af fattigdom - og det gr det - s lad os dog gre det med det samme !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de tider , hvor vi sultede i store dele af Europa , er heldigvis forbi .
Men vi m ikke af den grund lukke jnene for , at der stadig er virkelig hungersnd i store dele af verden i dag , isr i Afrika .
Jeg bifalder derfor i hj grad , at Europa-Parlamentet gr opmrksom p denne katastrofale situation endnu en gang og sttter strategierne til bekmpelse heraf .
<P>
Mine damer og herrer , fdevarehjlp i kriseomrder alene er for lidt til en bredygtig strategi .
Der skal tages hjde for mange forskellige faktorer , hvor strukturelle rsager i udviklingslandene , f.eks. adgang til land og vand , tller lige s meget som styrkelsen af logistiske kapaciteter og eksistensen af egnede infrastrukturer .
Opbygningen af kapaciteter , som gr hjlp til selvhjlp mulig , skal betragtes som ngleelement .
<P>
Den betingelseslse bning af landbrugsmarkederne i EU , som er blevet krvet mange gange , er ikke det eneste universalmiddel til at blive herre over sulten i udviklingslandene .
Stabile priser er vigtige for landmndene i Syd og i Nord .
Jeg ser snarere sttten i forbindelse med opbygningen af indlandske og regionale markeder som en farbar vej til at reducere disse landes afhngighed af industrilandene .
En interregional , bredygtig strategi , hr. formand , som stter befolkningens behov i centrum , skal fortsat flges .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil ogs gerne understrege , at overfrselen af teknologi og knowhow p landbrugsomrdet er yderst vigtig for at opn et bredygtigt landbrug , som ikke kun producerer til verdenshandelen , men som det frste ogs forsyner sin egen befolkning med produkter .
Men samtidig skal vi hjlpe udviklingslandene med at overholde standarderne for den vigtige fdevaresikkerhed p EU-omrdet ved hjlp af sanitre og fytosanitre foranstaltninger .
I den forbindelse skal der udarbejdes strategier til sttte til investeringsaktiviteter og udvikling af den private sektor .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg gerne udtrykkeligt sl fast , at bekmpelse af svig skal gives stor opmrksomhed netop i forbindelse med udviklingsbistanden .
Landmnd og landdistrikter i Nord og i Syd m ikke blive taberne , for de sikrer ernringen og er grundlaget for alle samfundsmssige behov og er garanter for en bredygtig udvikling .
Jeg er meget glad for , at vi har opnet en s bred enighed her i denne flles beslutning .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens Alt undtagen vben-initiativ var og er et vigtigt gennembrud , som gr det muligt for de fattigste lande at f adgang til det europiske marked uden kvantitative eller toldmssige barrierer .
<P>
Desvrre blev dette forslag i sin tid afsvkket temmelig meget for produkterne ris og sukker og udsat efter pres fra den europiske sukkerindustri og de europiske sukkerproducerende lande .
Det er stadig vigtigt at vre klar over , at et land som Mozambique , der som flge af en endels borgerkrig blev fuldstndig afhngigt af fdevarer fra andre steder , i jeblikket er i stand til at srge for dets egen fdevareforsyning takket vre en god intern distribution .
Dette har at gre med opbygningen af vandsystemer , god miljforvaltning og deltagelse af lokale landmnd .
Gennem ekstern hjlp er de lokale systemer genoprettet efter oversvmmelseskatastroferne .
Kort sagt : en succeshistorie .
<P>
Alligevel er forbindelsen med den europiske landbrugsprotektionisme ogs i dette tilflde overordentlig foruroligende .
Mozambique ville under normale omstndigheder tjene lige s meget p sin sukkerproduktion p verdensmarkedet , som det nu modtager i international sttte .
Men situationen er ikke normal , for forbrugerpriserne er kunstigt hje i Europa og delgger derfor verdensmarkedet .
Naturligvis krver dette en omstrukturering af vores industri , inklusive en social plan .
Da vi ngter at ophve vores protektionisme , undergraves de fattige landes egne fdevareforsyninger strukturelt .
Hvis sidste del af denne onde cirkel med sult bestr i at dumpe vores overskud p de markeder , som vi allerede har undergravet gennem de lave verdensmarkedspriser , bliver det virkelig fuldstndig vanvittigt .
Det er fortsat en absolut prioritet , at vi fortstter med at kbe i selve regionen , selv om prisen er noget hjere .
<P>
Kort sagt , vores forslag om at gre Doha til en udviklingsrunde krver mere end de nuvrende kommissionsforslag .
Kommissionen har foreslet at nedskre eksportsubsidierne med 45 % , men i Doha talte vi om afskaffelse .
45 % er blot en begyndelse , og det skal g meget hurtigere .
Det er heller ikke nok at nedskre toldsatserne med en tredjedel , og Kommissionens forslag om at reducere toldsatserne for landbrugsimport fra udviklingslandene til nul skal glde for mere end blot halvdelen af denne import .
Dette er meget vigtigt , nr det glder om at sl bro over klften mellem industrilandene og udviklingslandene .
<P>
Selvflgelig er en god forvaltning , en god regional landbrugspolitik , som ikke stter alt ind p eksport , men frst koncentrerer sig om lokal selvforsyning knyttet til regional handel , lige s uundvrlig .
Sttten fra EU er meget vigtig i den forbindelse .
Europa giver i jeblikket sttte med den ene hnd og tager den tilbage igen med den anden hnd .
Protektionisme .
Det er p hje tid , at Europa ndrer kurs og virkelig begynder at samarbejde med disse lande .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , integrationen af de fattigste landes konomi i verdenshandelssystemet forbliver et selvbedrag , hvis ikke der i de afsatte midler tages hensyn til de problemer , som disse lande har med handel og navnlig med udvikling .
Bekmpelsen af fattigdom og fdevareusikkerhed samt forebyggelsen af de konflikter , der ofte er resultatet heraf , skal vre mlet for de strukturelle anliggender og frigre sig fra de konomiske , landbrugsmssige og handelsmssige politikker , der har spillet fallit .
De vigtigste konomiske barrierer , der forhindrer opfyldelsen af fdevarebehovene for milliarder af mennesker , er velkendte , nemlig forpligtelsen til at slge til priser , der ligger under produktionspriserne , forpligtelsen , som landmndene i disse lande praktisk talt er plagt , til at fokusere p eksport af produkter , der er nyttige for landene i Nord , snarere end de er ndvendige for befolkningerne i Syd , frigrelsen af kurserne , som styres af de internationale institutioner som Verdensbanken , IMF og WTO , og dette sker p bekostning af disse befolkningers ret til at faststte deres egen politik .
<P>
Kommissionen kan beslutte at tage fat p lsningen af disse problemer .
Desvrre frygter jeg , at den rigtige vej , den ndvendige , endnu en gang ikke bliver taget .
Faktisk bliver vi i UNDP-rapporten fra 2002 mindet om , at hvis processen fortstter i sneglefart , vil det tage mere end 130 r at afskaffe hungersnden .
Hungersnden i verden fortjener mere end et presserende oprb fra de rige lande til de fattige lande om at opfylde de love , som WTO har fastlagt .
Eftersom 60 % af befolkningen i Zambia har brug for fdevarebistand , og eftersom det multinationale selskab Monsanto sammen med DuPont kontrollerer 93 % af markedet for korn , fortjener den bedre end private kortsigtede og kortvarige investeringer .
Nr verdenshandelen udgr mere end 7.000 milliarder dollars pr. r , de finansielle transaktioner 1.500 milliarder pr. dag , og nr selve Verdensbanken vurderer , at det er ndvendigt at fordoble verdensbistanden til udvikling , der har et loft p 50 milliarder dollars pr. r , hvornr kommer der s en brugbar afgift p de internationale finansielle transaktioner , der kan finansiere denne bistand ?
Det er netop dr , at EU kan vre til nytte .
<P>
Bekmpelsen af fattigdom krver , at udviklingslandene vinder retten til selv at faststte deres prioriteter og deres strategier til sttte for en bredygtig fdevareproduktion ved mobilisering af deres naturressourcer og menneskelige ressourcer , ved lokal viden , ved at investere i en strukturndring af deres konomier og ogs ved priser , der er garanteret retfrdige .
Aftaler om fri handel , der er indget mellem parterne , der ikke er ligevrdige , og som er baseret p ophvelse af toldafgifterne uafhngigt af det enkelte lands udviklingsniveau , har fremmet fattigdommen og haft en negativ indflydelse p fdevaresikkerheden .
Det er bydende ndvendigt at opmuntre de lokale landmnd og fdevareproducenter ved at fremme adgang til jorden , til vand og til ressourcerne i biodiversiteten .
Det er bydende ndvendigt at eftergive glden .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , som grund til sult i verden nvnes altid protektionisme .
Det er der sikkert noget om , men handel gr ikke mt .
Handel gr heller ikke rig , kre kolleger , i hvert fald ikke altid begge sider !
Derfor skal vi sprge : Hvordan handles der ?
Nr vi taler om den gld , som landene i den tredje verden har , er grunden til denne gld jo ogs en ulig handel .
<P>
Nr man taler om , at mennesker sulter , kan vi se , at 80 % af de sultende lever i landdistrikter .
Hvordan skal de sultende eksportere fdevarer til Europa , nr de ikke har noget at spise selv ?
Vi skal sprge : Hvem handler s med Europa , og med hvilke produkter og p hvilke betingelser ?
Nr vi handler og tager madrvarer hjem , som s fordles her og bringes tilbage med eksportsubsidier - hvilket igen forvrider handelsbetingelserne - kan det ikke vre noget bidrag til lsning af sultproblemet .
Europa er det strste importomrde for fdevarer .
Hvis vi sprger , hvordan vi kan ndre handelsbalancen til fordel for lande i den tredje verden , er det kun muligt , idet vi betaler disse produkter p Europas betingelser .
S udvikler vi samfundskonomierne .
<P>
Hvis vi derimod siger , at vi udnytter disse lande med lave priser , delgger vi landbruget bde her og der .
Vi skal desuden ogs srge for , at folk i disse lande fr stillet land til rdighed .
Det er dog ikke kun land , der er problemet - i betydningen klassekamp - men der skal ogs stilles flgende sprgsml : Hvem kan forvalte dette land ?
Hvem overtager ansvaret herfor ?
Hvem lrer folk , hvordan de kan forvalte landet ?
Hvem lader de mennesker , som stadig lever under eksistensminimum , fortstte med at arbejde under dette eksistensminimum og sttter dem , sledes at de kan videregive deres viden til de nste generationer ?
Vi br tage fat p disse sprgsml og ikke lngere mene s overbevisende , at vi bare ved at bne grnserne vil kunne hjlpe disse mennesker til at blive mtte .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , statistikken over sult i verden er virkelig forblffende .
I lbet af den tid , det tager at drfte dette emne , er nsten 1.000 mennesker dde af sult rundt om i verden - strstedelen i Afrika .
Der er p nuvrende tidspunkt omkring 800 millioner mennesker i verden , der ikke har nok mad , og det tal omfatter 300 millioner brn .
<P>
Det mske mest skrmmende aspekt er , at situationen ikke forbedres .
Tvrtimod er afstanden mellem rig og fattig , mellem " dem , der har " og " dem , der ikke har " , mellem de mtte og de sultne blevet endnu strre i de sidste 10 r .
<P>
Os , der er s heldige at vre fdt i den del af verden , hvor der ikke mangler mad , hvor der hverken er trke eller sult , har et moralsk ansvar for at arbejde for en mere retfrdig verden .
Her mener jeg ikke blot fdevarehjlp .
Jeg er klar over , at EU er verdens strste donor inden for udviklingsbistand .
Vi er ndt til at se mere p de grundlggende rsager til fattigdom og sult , s de kan tackles og dermed udryddes p lang sigt .
<P>
For s vidt angr etableringen af et retfrdigt handelssystem , har EU ydet et stort bidrag med Alt undtagen vben-initiativet .
Vi har forpligtet os til helt og holdent at afskaffe tolden p eksporten til de 48 fattigste lande i verden .
Jeg hber s sandelig , at Kommissionen kraftigt opfordrer de dele af den rige verden , som fastholder sdanne barrierer , til at vedtage en politik i lighed med den , der er vedtaget i EU .
<P>
Der er desvrre mange dele af verden i dag , der ikke er selvforsynende , og os , der har udviklet teknikkerne , skal dele vores teknologi og erfaring med udviklingslandene .
Der er f.eks. mange fremragende eksempler p ngo ' ernes og andre frivillige organisationers positive og vellykkede arbejde p dette udfordrende omrde , og det arbejde skal efter min mening stttes fuldt ud i fremtiden .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , i dag lider mere end 800 millioner ud af verdens 6 milliarder mennesker af underernring .
Men tre fjerdedele af dem er landmnd , det vil sige personer , der netop har til opgave ikke blot at srge for deres egen fde , men ogs srge for fde til deres medborgere .
Disse 600 millioner fattige landmnd kan hverken brdfde sig selv eller deres medmennesker , for eftersom de er de direkte ofre for den nedsttelse af landbrugspriserne , som liberaliseringen af handelen har medfrt , kan de ikke gre andet end hele tiden at tage fra deres reserver til selvforsyning i et forsg p at bevare deres produktionspotentiale , dog ofte uden succes .
<P>
Hvordan kan man f dem ud af denne djvelske spiral ?
Ved at antage en ny synsvinkel p globaliseringen af handelen med landbrugsvarer og fdevarer , hvis centrale punkt skal vre anerkendelse af princippet om fdevaresuvernitet .
Princippet faststter , at det str ethvert land eller enhver gruppe af lande frit for at vlge deres egen metode til forsyning af fdevarer .
Fdevaresuvernitet er at anerkende forskellige befolkninger deres ret til at brdfde sig selv og forskellige befolkninger deres ret til at forsyne sig , som de nsker .
Det er en mulighed for udviklingslandene til at opn fdevareuafhngighed ved udvikling af deres landbrug .
Det er ikke nok at nvne udviklingslandenes ret til at dyrke deres fdevareafgrder , det er ogs ndvendigt at sikre , at reglerne for den internationale handel med landbrugsprodukter ikke forhindrer dem i at gre det i praksis .
Disse lande skal derfor meget tydeligt anerkendes en ret til at beskytte deres landbrug og kun bne nogle udvalgte af deres markeder , sdan som Europa selv gjorde det , for at stte en stopper for deres fdevareafhngighed .
<P>
De lande , hvor det bedst er lykkedes at reducere hungersnden , er de lande , hvor de ansvarlige stater takket vre politikker til sttte for landbrugspriserne og sttteordninger til input og infrastrukturer gr det muligt for deres landmnd at f adgang til deres egne indre markeder og sledes forge deres kbekraft og produktivitet og dermed deres produktion .
Hvis der skal tages alvorlig fat p problemet med hungersnd , er det derfor ndvendigt at stoppe med at nedstte landbrugspriserne . Landmndenes adgang til et rentabelt lokalt marked er den frste betingelse for vkst i landbrugsproduktionen , som er selve kernen i afskaffelse af hungersnden .
Den totale og ukontrollerede liberalisering af landbrugshandelen tjener ikke interesserne for de lande , der sulter , men tjener interesserne for de lande , der strukturelt er eksportrer af landbrugsprodukter , men den ruinerer de fattige bnder i udviklingslandene .
Det giver ingen mening at ville stte en landmand fra Tchad i direkte konkurrence med en farmer fra Minnesota , en frehyrde fra Andesbjergene eller en storbonde fra New Zealand .
<P>
Hvis EU vil bidrage effektivt til afskaffelse af sulten i verden , br den derfor vre srlig opmrksom p tre vsentlige punkter .
For det frste skal de projekter om landbrugsudvikling , som den finansierer i udviklingslandene , alle indeholde et punkt om bistand til markedsfring af fdevareprodukter .
For det andet br EU hjlpe de udviklingslande eller grupper af lande , der har tilsvarende produktionsomkostninger , med at beskytte deres indre markeder mod dumpingpriser fra verdensmarkedet ved hjlp af midler , foruden hvilke deres producenter vil blive ruineret .
EU br for det tredje endelig bruge al sin indflydelse i de internationale handelsforhandlinger p at sikre , at retten til landbrugsundtagelsen anerkendes , det vil sige landenes ret til at beskytte deres landmnd , som brdfder dem , og hvis fremgang er afhngig af et opsving .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , rede medlemmer , tallene er tragisk tydelige , hvad angr modstningen Nord / Syd .
Ud over de allerede anfrte tal for sult og underernring vil jeg gerne nvne nogle andre , som jeg mener vi br indprente os : 1 % af verdens befolkning besidder 57 % af verdens rigdomme . Mere end 2,5 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand .
Mere end 2 milliarder mennesker har ikke elektricitet .
Mere end 1 milliard lever i ekstrem fattigdom .
70 % af de hiv-smittede befinder sig i Afrika syd for Sahara . Det var derfor srdeles positivt , at topmdet i Johannesburg p baggrund af disse tragiske tal for frste gang knyttede udryddelse af fattigdom tt sammen med beskyttelse af miljet .
<P>
Jeg mener , at dette topmde m f os til at drage nogle konsekvenser for EU ' s interne politikker .
EU ' delegation var faktisk den eneste , der tog til Johannesburg med en forhandlingsdagsorden , der s blev konferencens eneste .
Det forholder sig ligeledes sdan , at det i vid udstrkning var takket vre EU ' s indsats , at der blev opnet nogle positive resultater p dette topmde , som f.eks. mlene for udryddelse af fattigdom og for tilvejebringelse af rent drikkevand og kloakering .
Det var ogs EU ' s indsats , der gjorde , at der blev etableret er stort antal partnerskaber mellem den private og den offentlige sektor , navnlig med hensyn til vand og energi , ligesom det var EU ' s indsats , der l bag vedtagelsen af en 10-rsplan for bredygtig produktion og forbrug .
<P>
Det forholder sig imidlertid ogs sdan , hr. formand , at det var afgrundsdyb uenighed mellem EU og udviklingslandene , isr med hensyn til handel og finansiering , der forhindrede endnu mere vidtgende resultater .
Det blev i praksis tydeligt , at de fattigste lande ikke kan vre imdekommende , hvad angr biodiversitet , vedvarende energi og regeringsfrelse , s lnge USA og EU fastholder deres sttteordninger for landbrug , fiskeri og fossile brndstoffer .
<P>
Hvis vi p denne baggrund gerne vil vre trovrdige partnere for udviklingslandene , og hvis vi gerne vil mindske den chokerende velstandsklft mellem Nord og Syd , er det afgrende , at vi opfylder vores lfter om finansiering og lettelse af de fattigste landes gldsbyrde , men ogs om gradvis fjernelse af vores sttte til landbrug , fiskeri og energi samt selvflgelig om afskaffelse af handelsbarriererne .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne byde kommissren velkommen . Jeg er sikker p , at han som dansker finder det srdeles vanskeligt , at arbejdet forsinkes p grund af en smule sne .
<P>
Jeg vil denne formiddag isr fokusere p forhandlingerne om den konomiske partnerskabsaftale mellem EU og AVS-landene .
40 af de 78 AVS-lande udgr de mindst udviklede lande , 38 har meget stor fattigdom , og adskillige andre er meget srbare , f.eks. de sm er og indlandsstater .
Som De er klar over , hr. kommissr , opfatter AVS-landene disse forhandlinger som omhandlende ikke blot fremme af neoliberale ideologier , for s vidt angr handel , men desuden betydningen af en klar forstelse af , at forhandlingerne om den konomiske partnerskabsaftale i lige s hj grad handler om udvikling som om fremme af handelsliberalisering .
<P>
Den strukturelle omdannelse af AVS-landene til konkurrencedygtige konomier , der kan udnytte de muligheder , som forbindelserne med Europa tilbyder , forudstter , som jeg ved , De erkendte over for os i udvalget i sidste uge , enorme investeringer i opbygning af kapacitet , isr inden for handel .
Jeg ved , at der sker investeringer p det omrde nu , men jeg opfordrer Dem til at holde nje je med dette , hr. kommissr , da jeg formoder , at det , efterhnden som forhandlingerne skrider frem , bliver ndvendigt at afstte ekstra ressourcer til AVS-landenes evne til at hndtere de regionale handelsaftaler samt andre aspekter af forhandlingerne .
<P>
De str , som De ved , ogs over for alvorlige udbudsbegrnsninger .
De steuropiske lande modtager milliarder af euro til forbedring af standarderne for fdevarefremstilling , fr de indtrder i EU .
De ved udmrket , at AVS-landene har meget vanskeligt ved at opfylde de plantesundheds- og sundhedsstandarder , der kommer til at udgre en ndvendig del af de fremtidige forbindelser .
Jeg hber , at de fr lige s stor sttte til deres bestrbelser p at forbedre de processer , som de har .
<P>
De er ligeledes , hr. kommissr , bekendt med de mulige omkostninger ved gensidige indrmmelser , og at der i henhold til deres konomiske partnerskabsaftale vil blive forventet samme omfang af forpligtelser fra AVS-landene som fra europisk side .
Jeg hber , at De tager hensyn til de vanskeligheder , som dette vil indebre , og at De sikrer , at der er strenge konsekvensanalyser af omkostningerne ved og flgerne af gensidige indrmmelser for AVS-landene .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , der findes to helt forskellige verdener .
I den ene dr man af sult , aids og fattigdom , og i den anden af kolesterol .
P den ene side er der en verden , den udviklede , der er opsat p at finde ondskabens akser og planlgge krige , der vil medfre mere delggelse , mere fattigdom .
P den anden side er der en verden , der venter p , at nogen ptager sig lederskabet for en godhedens akse , der giver den fdevarer , medicin og adgang til en retfrdig samhandel uden barrierer og til en basal intern bredygtig udvikling , der er ndvendig for dens selvforsyning .
<P>
Restitution for eksport af overskud til de fattigste lande er det hrdeste og mest usolidariske udtryk for vores politikker , som vi udelukkende br anvende over for de allermest beskyttede og udviklede lande .
<P>

Vi br heller aldrig vre hykleriske og lade de svageste sektorer , som har de laveste indtgter i EU , nemlig den traditionelle europiske landbrugssektor , bre hele ansvaret for at finde lsninger p sultproblemet i verden .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , statistikkerne viser os efterhnden et mildest talt dramatisk billede .
Jeg tror dog ikke , at det bare er tallene , der gr indtryk p os , men ogs den tendens , som disse statistikker viser . P trods af menneskehedens indsats bliver antallet af potentielle ddsdmte nemlig hele tiden strre .
Iflge statistikkerne er dette tal blevet over dobbelt s stort i lbet af de sidste 30 r , og det er noget , som virkelig br bekymre os .
Hertil - det vil sige til dem , som risikerer at d af sult og underernring , og dem er der tilsyneladende over 30 millioner af i Afrika og 800 millioner af i Latinamerika , Centralamerika og Sydamerika - kommer de flere millioner aids-ofre , som hver dag er en forfrdelig plet p samvittigheden hos det internationale samfund , der ikke er i stand til at stte tilstrkkelige ressourcer af til ndhjlpsinterventionerne , og som navnlig ikke er i stand til at f de multinationale medicinalfirmaer til at give afkald p patenter og royalties , i det mindste for de produkters vedkommende , som skal bruges i ndsituationer .
<P>
Denne typiske situation med fattigdom , sult og sygdom bliver endnu vrre som flge af de kroniske kriser af konomisk og social karakter , der rammer disse lande som en skrue uden ende .
Den indsats , som regeringer og privatpersoner gr , for at disse lande skal kunne klare sig selv , er ikke lngere tilstrkkelig og kan kun med nd og nppe dkke de daglige behov og ndsituationer .
Derfor gr konomierne i st under presset fra den offentlige og internationale gld .
For at rde bod p disse ndsituationer har EU som bekendt bnet sine markeder - og givet udtryk for sin solidaritet - og EU har ligeledes ydet direkte sttte , men det er ikke tilstrkkeligt . Den indsats , som mange regeringer gr for at nedstte eller eftergive den gld , som disse lande har stiftet fr i tiden , er stadig ikke tilstrkkelig .
I den henseende vil jeg gerne minde om en udvikling , som i hj grad er blevet overset . P G8-mdet i Genova i juli 2001 blev der p den italienske regerings initiativ inden topmdet for de mest udviklede lande holdt et mde med en stor gruppe reprsentanter for de lande , som har problemer med offentlig gld , sult og fattigdom .
Det var ikke bare en symbolsk eller rituel handling , for den dag eftergav man nsten en tredjedel af disse landes enorme offentlige gld .
Desvrre gik dette resultat ubemrket hen p grund af demonstrationsurolighederne , som tiltrak sig hele massemediernes opmrksomhed .
<P>
I forbindelse med dette dramatiske sprgsml vil jeg gerne slutte af med at sige et par ord om den vrdifulde og uerstattelige rolle , som alle EU-landenes og tredjelandenes ikke-statslige organisationer spiller . De har altid vret med fremme i frste rkke i denne kamp mod sult og dd som flge af underernring og aids .
Kommissionen skal virkelig srge for en kraftig styrkelse af de programmer , som er tiltnkt disse organisationer .
Det skal siges , at disse frivillige i sig selv gr en indsats , som er meget strre end alle Vestens regeringers - bde set ud fra et kvalitativt og et kvantitativt synspunkt - og det glder ikke mindst for det engagement , de lgger i denne indsats , som de tilfrer ressourcer og solidaritet , eftersom de er af den overbevisning , hr. formand , at ingen af os kan fle sig fri og lykkelig , hvis menneskene omkring os ikke ogs er det .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , andre har talt om rige og fattige lande , om velstanden i Europa og de noget modstridende forhold i de mindst udviklede lande . Hr .
Bautista Ojeda talte om det for blot et jeblik siden .
Nr Europa i dag svlger i sin konomiske succes og velstand , er vi ndt til at overveje de omkostninger , det har haft for andre dele af verden samt konsekvenserne for disse lande .
<P>
En del af vores succes og velstand i dag skyldes vores politik i det sidste og 19. rhundrede , hvor imperialismen tog til andre lande i verden , og vi hster nu flgerne .
Vi kan gre meget mere ved det , end vi gr for jeblikket .
Vanskelighederne viser sig i dag i Europa i form af presset fra mennesker fra de mindst udviklede lande , som nsker at emigrere til Europa . De er desperate mennesker , der flygter fra nogle af de lande ikke blot p grund af deres konomiske situation , men ogs p grund af manglen p demokrati og p grund af vold , for at sge asyl i Vesten .
Vi kan gre mere ved at hjlpe de lande .
<P>
Det handler ikke blot om enorme summer i udviklingsbistand . Bistanden skal vre bredygtig .
En ting , vi kan gre for at hjlpe de lande , er at kaste endnu et blik p den flles landbrugspolitik - med henblik p reform .
Vi dumper for jeblikket varer med eksportsttte p markederne i de mindst udviklede lande , hvilket hverken hjlper samfundet , konomien eller landmndene .
Vi beskytter vores eget landbrug i Europa p bekostning af andre lande .
Mens vi sttter landbruget , bukker landmndene og de fattige i lande over hele verden under , fordi de ikke kan konkurrere .
<P>
Vi er derfor ndt til at se p den flles landbrugspolitik .
Vi skal samarbejde med WTO for at sikre , at de standarder og betingelser , som de faststter , ikke bidrager til fattigdom .
Vi kan gre mere , end vi gr for jeblikket .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er fdevarer nok i verden til at brdfde alle .
Naturligvis hjlper det , hvis hstudbyttet bliver hjere . Men jeg gentager , at det ikke har afgrende betydning , nr det glder sultproblemet .
Fri og isr fair handel hjlper ogs , men det er heller ikke det afgrende .
Det afgrende er distributionsproblemet .
I lande med parlamentarisk demokrati er der ingen sult , ikke engang nr det drejer sig om fattige lande .
De politiske magthavere ved , at de mske ikke bliver genvalgt .
I politiske diktaturer er det anderledes .
Se blot p Zimbabwe .
Forbindelsen mellem demokrati og fravret af sult blev konstateret af ingen mindre end Amartya Sen , den indiske nobelpristager i konomi .
Den bedste lsning er at fremme demokratiet overalt i verden .
Dette aspekt mangler i for hj grad i den europiske strategi .
<P>
Endelig , hvis vi afskaffede 5 % af de militre udgifter i verden , ville vi have penge nok til at n FN ' s r 2000-mlstninger .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , afstanden mellem de rige , de fattige og de allerfattigste lande er vokset siden 1990 ' erne .
En fjernelse af EU ' s handelshindringer for produkter fra udviklingslandene har ikke forbedret situationen i tredjelande synligt , selv om EU er det strste eksportmarked for landbrugsprodukter fra udviklingslandene .
En ulempe ved EU ' s politik over for udviklingslandene har vret fremme af en autonom produktion mange steder i de lande .
Samtidig skader eller delgger eksporten af strkt stttede europiske landbrugsprodukter den lokale produktion .
<P>
Ud over at fjerne handelshindringerne skal vi ogs fremme udbredelsen af bredygtige produkter i Unionen .
Kommissionen har stttet informationskampagner for bredygtige produkter , men har samtidig sagt , at de hje priser p disse kun falder , hvis eftersprgslen efter dem stiger .
EU br beregne trskelprisen p de bredygtige produkter og hve trskelprisen p andre produkter fra udviklingslandene .
Et fald i trskelprisen p de bredygtige produkter ville hjlpe med til at slge dem i EU , hvilket til gengld ville ge produktionsmngden i udviklingslandene .
Dermed ville produktionen bevge sig mere i retning af bredygtig handel .
Samtidig br fonden for udviklingslandene isr bruges til at sttte de landbrug , der gr over til at operere med udgangspunkt i bredygtig handel .
Disse landbrug skal tilbydes lavt forrentede ln og udviklingsbistand med henblik p trning og uddannelsesprogrammer til dem , der str tilbage uden job , isr kvinder .
<P>
Vi yder donationer og arrangerer indsamlinger for at forhindre hungersnd , men glemmer ofte , at vi selv er skyld i den hungersnd som flge af vores importtold .
Medlemsstaterne br ogs favorisere bredygtige produkter i offentlige indkbsaftaler , hvor den stigende eftersprgsel medfrer lavere omkostninger og detailsalgspriser .
<P>
Den globale produktion af afgrder kan ikke sttes op ved at ge omfanget af dyrkbar jord .
Mere knappe vandressourcer indvirker ogs .
get storstilet kunstig vanding er ikke lngere muligt .
Hvis fdevareproduktionen ikke kan ges , m vi ndre fordelingsgrundlaget og vores handelsforbindelser .
Bortset fra den ulige fordeling af fdevarer er en af rsagerne til hungersnd ofte en ustabil politisk situation .
P nuvrende tidspunkt skyldes alvorligheden ved hungersnden i det sydlige Afrika isr , at der ikke lngere kan bruges traditionel humanitr bistand til at forhindre en katastrofe som flge af den politiske uro i regionen .
Regeringerne evner slet ikke at hndtere denne krise .
<P>
Hungersnd skal forhindres ved hjlp af sociale , politiske og konomiske midler .
Det er ofte hovedsagelig kvinder , der lider af hungersnd .
Selv om kvinder iflge De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations estimat producerer over halvdelen af verdens fdevarer , har de ikke desto mindre de drligste udsigter til at eje jord , f kredit , studere og nyde deres sociale rettigheder .
<P>
Parlamentets politiske grupper har udarbejdet et flles beslutningsforslag vedrrende Kommissionens udtalelse .
Der er derfor meget stor opbakning til sttte til ofrene for hungersnd og til konomisk sttte til udviklingslandene .
Det br ogs fremg af Kommissionens og Rdets politikker .
Min strste frygt er , at der endnu en gang bliver mindre handling end ord i forbindelse med sprgsmlene om udviklingslandene .
Det m ikke vre tilfldet .
Bag al teorien findes en virkelig verden .
Det er virkelige mennesker , ikke dukker .
De har en smertetrskel .
Det m vi ikke glemme .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , hver dag fr hver eneste ko i Europa i gennemsnit 2 euro fra EU . 2 euro pr. dag .
Flere end 2 milliarder mnd og kvinder har ikke engang s meget at leve for .
<P>
Sult og fejlernring , som vi her gr oprr imod , er ikke resultatet af jordens manglende evne til at brdfde sine indbyggere , men snarere resultatet af specifikke politiske situationer eller en rkke internationale politikker , som vi har vores del af ansvaret for .
Det kan faktisk ofte skyldes lokale politiske situationer - krig , delggelse af staten , morderisk galskab fra en gruppe af individer eller fra ledere - men det kan ogs skyldes konsekvenserne af de internationale politikker .
Der er allerede blevet talt om glden , betydningen af vores landbrugssttteordninger , som delgger landmndene i landene i Syd , men ogs tendensen i landbruget og konomien i mange af udviklingslandene til frst og fremmest at bevge sig mod eksport af nogle f produkter og nogle f rstoffer , som medfrer dyrkning af kun en enkelt sort , hvilket er i modstrid med mlet for fdevareselvforsyning og fdevaresikkerhed , der er afhngig af landbrugsmssig mangfoldighed .
Derfor er jeg enig i det , som hr . Graefe zu Baringdorf lige sagde , nemlig at adgang til markederne i Nord og til vores markeder er ekstrem vigtig , men det er ogs en meget ufuldstndig holdning .
Jeg mener , at det i hj grad skal sikres , at den regionale integration , den konomiske mangfoldighed og fdevaresikkerheden kan sikres i disse udviklingslande .
<P>
Nogle af os kommer fra Porto Alegre .
Prsident Lulas sejr og den politik , han vil fre , srlig mod sulten , indgyder store forventninger og store hb i Brasilien , i Latinamerika og derudover ogs i alle udviklingslandene .
Hvis denne politik giver resultater , bner den for nye aspekter vedrrende udvikling , men giver ogs hb om demokrati .
<P>
Hvad vil vi gre for at st ved Brasiliens side og hjlpe med at f dette forsg til at lykkes ?
Vil vi inden for rammerne af IMF fortsat krve , at disse lande skal have et budget med et rligt overskud p 3,75 % , mens vi samtidig mener , at et maksimumsunderskud p 3 % vedrrende Stabilitetspagten er ufleksibelt og dumt ?
Vi str over for nogle konsekvensproblemer .
Mens vi forsger at opmuntre medlemslandene og Unionen til at ge udviklingsbistanden , frer vi inden for de internationale instanser - man kunne ogs nvne WTO - politikker , der ofte forhindrer disse mlstninger i at lykkes .
<P>
Som afslutning vil jeg nvne , at prsident Lula i Porto Alegre og i Davos har opfordret til oprettelse af en stor global fond til bekmpelse af sult og fattigdom .
Vil vi sttte ham ?
Vil vi foresl , vil Kommissionen foresl Rdet og Europa-Parlamentet en afgift p de rigdomme , der skabes ved globaliseringen , for at sttte denne fond , som vil blive forvaltet af FN ?
Det ville vre et konkret svar og et strkt politisk signal .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kampagnerne til bekmpelse af sult i udviklingslandene kan vi kun hilse velkommen .
Iflge de officielle erklringer , som nvnes i dagens beslutning , skal der nu indledes andre , meget konkrete foranstaltninger .
Der er helt sikkert mange forskellige veje til at komme ud af fattigdomsflden i de mindst udviklede lande .
<P>
Som medlem af AVS-Delegationen i Europa-Parlamentet beskftiger jeg mig meget med afskaffelsen af barrierer for handel med de fattigste lande .
Antallet af mennesker i udviklingslandene , som har mindre end 1 dollar om dagen at leve for , stiger fortsat .
P verdensplan dr 900 mennesker af sult hver time , herunder mange brn .
Dyb offentlig bekymring har lnge ikke vret tilstrkkelig .
EU og andre bidragydere skal reagere strkere p sult i udviklingslandene , styrke fdevarebistanden og den humanitre bistand og ogs fordele disponible midler , f.eks. fra fonde for hiv / aids , hurtigere .
Den logistiske kapacitet i de truede omrder , f.eks. vejafgifter , import- og toldprocedurer , er ikke tilstrkkelig til at garantere en gnidningsfri og rettidig udlevering af fdevarehjlp .
<P>
Vi br endnu en gang understrege med den aktuelle beslutning her i Europa-Parlamentet , at de globale omkostninger for en manglende afskaffelse af sult er enormt hje .
Konflikter , tilbagevendende katastrofer , international kriminalitet , narkohandel , konomisk stagnation , illegal indvandring og tidlig dd , mine damer og herrer , er kun nogle punkter .
Naturligvis er afgrelsen om , at alle produkter fra de mindst udviklede lande - med undtagelse af vben - skal tillades p markedet i EU , retningsvisende .
<P>
Hr. formand , jeg er fremme ved afslutningen .
Vi skal naturligvis forbedre markedsadgangen for landbrugsprodukter fra udviklingslandene .
Men vi br ogs gre opmrksom p , at andre , hjtudviklede lande i verden i hjere grad burde flytte sig .
Som medlem af AVS-Delegationen sttter jeg alt i alt arbejdet med denne beslutning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EL" NAME="????????? (PSE).">
Hr. formand , det er trist at mtte erfare , at ikke t land er undsluppet flden af underudvikling og fattigdom efter 50 rs udviklingsbistand .
Mange fastholder , at globaliseringen er den grundlggende rsag til konomiens tilstand i de fattigste lande .
Sandheden er , at den protektionistiske politik i Nord har vret med til at kvle vigtige sektorer i Syd .
Pstanden om , at de fattige lande kan opn samme indkomstniveau som de rige lande uden international handel , uden kapital og investeringer , er ganske enkelt noget vrvl .
Hvis de fattige lande kan klare sig med de midler , de har til rdighed , eller vente med at udvikle egne teknologiske muligheder , kommer det til at tage dem for evigt .
<P>
Der findes ikke virkelig udvikling i et samfund , hvor frre bliver rigere , og mange flere bliver fattigere .
Sult og ussel fattigdom pvirker hovedsagelig kvinder , hvilket indebrer , at den knslige ulighed bliver en enorm hindring for udviklingen .
I de sidste 10 r er antallet af kvinder , der lever i absolut fattigdom , steget .
Dette str i forbindelse med problemer vedrrende reproduktiv sundhed , fordi det er de fattigste kvinder , der har drligst adgang til sundhedsvsenet , og som fr flest unskede brn .
Nsten hele den halve million kvinder , der dr af barselsrelaterede rsager , lever i den underudviklede del af verden , og de dr , ikke fordi de har besluttet at blive mdre , men fordi de er fattige .
Sandsynligheden for , at en kvinde dr under disse omstndigheder , er under en ud af 3.000 i den udviklede del af verden , mens den er en ud af 19 i Afrika .
Disse tal beviser , at mange mennesker endnu ikke har mrket globaliseringens fordele .
Vedvarende fattigdom bremser denne proces gennem ben handel .
<P>
Den eneste lsning er at overvinde vores to primre fjender : modstanden hos adskillige politiske ledere i Nord mod at fjerne hindringerne for varers og personers frie bevgelighed og modstanden hos adskillige politiske ledere i Syd mod at give befolkningen grundlggende politiske og konomiske rettigheder samt menneskerettigheder , uden hvilke der ikke kan ske en udvikling .
<SPEAKER ID=32 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for Deres hndtering af mine beklagelige vanskeligheder med at komme hertil her til morgen .
<P>
Jeg vil gerne starte med at sige , at jeg finder det bde vigtigt og bemrkelsesvrdigt , at alle p tvrs af partierne stort set er enige i deres beskrivelse af problemet og i deres angivelse af , hvad der skal gres .
Det er vigtigt , om end et medlem bemrkede , at jeg mske ikke er den rette kommissr til denne drftelse i betragtning af de problemer , der behandles , og isr handelssprgsmlene .
<P>
Nuvel , vi er alle ndt til at indse , at sammenhngen starter derhjemme .
Vi har i Kommissionen opnet en langt bedre situation , for s vidt angr arbejdet p tvrs af forskellige branchesynspunkter og -linjer , og jeg er sikker p , at denne Kommission arbejder langt mere organiseret og forudsigelig og afspejler mere grundlggende holdninger end tidligere Kommissioner , i forbindelse med balancen mellem de globale sprgsml om udvikling og handel i dag .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet selv br gre mere for at sikre , at den pne , korrekte analyse , der er blevet prsenteret af partierne , reprsenterer hele Parlamentet .
De mrke krfter i landbruget i Europa arbejder ikke kun i visse regeringer .
Det spil foregr ogs her i Parlamentet .
Om vi taler om fiskeri , landbrugspolitik , landbrugsreform i Europa , accepten af , hvorvidt Alt undtagen vben-initiativet br vre underlagt ndringerne i forbindelse med sukker , ris og bananer , ville alt dette savne en effekt , hvis alle tror , at det kun er en opgave for Kommissionen .
Vi har alle et ansvar .
Hvor meget jeg end bifalder alt det , jeg har hrt , og jeg er sikker p , at det , jeg ikke har hrt , er af samme skuffe , og stter pris p Deres tilskyndelser , ville der vre mere realpolitik i at returnere den besked til Parlamentet og anmode om et partnerskab , der ogs omfatter de holdninger p problematiske politikomrder .
<P>
Som jeg sagde , er jeg enig i analysen .
Jeg har et par bemrkninger til tallene : P Verdensfdevaretopmdet i forret forelagde jeg den analyse , at omkring 80 % af de mennesker , der virkelig sulter i verden , gr det p grund af konflikter .
Problemet med fdevareusikkerhed eller den utilstrkkelige blanding eller kvalitet af fdevarer er strre end antallet af mennesker , der i den betydning virkelig sulter .
<P>
Det siger sig selv , at alle disse problemer er direkte knyttet til fattigdom .
Jeg er netop vendt hjem efter en uge i Zambia og Angola , og isr i Zambia oplevede vi virkeligheden p tt hold , idet vi besgte fdevaredistributionscentre og stttetjenester til subsistenslandmnd osv .
Alt , der er blevet sagt her om forholdet mellem handelspolitik , adgang til vores markeder og behovet for at sprede landbrugsproduktionen og konomien i de lande , er korrekt , men det er ogs korrekt , at der er en slags afstandtagen fra alt dette , hvilket pvirker de meget fattige subsistenslandmnd .
De er ikke engang i nrheden af en pengemssig konomi og har intet af interesse at tilbyde i form af salgsafgrder .
De modtager ikke ydelser som sdan .
Dette er den hrde kerne inden for fattigdom , og det er deres fdevareusikkerhed , der virkelig skaber det billede , som vi forsger at gre noget ved i forbindelse med den nuvrende krise p Afrikas Horn .
Det er en strukturel effekt p lang sigt , der viser , at ligegyldighed , fattigdom og marginalisering er de virkelige problemer .
<P>
Mere handel , den store globale diskussion , hjlper ikke umiddelbart disse mennesker .
Det er et andet niveau , om man s m sige .
Det , vi forsger nu i forbindelse med fdevarekrisen i det sydlige Afrika , giver god mening sammenlignet med dem , der blot dumper overskudsmajs , en slags opportunistisk markedsfring , i de lande .
Hidtil , og det er et tal , vi kan vre stolte af , er 99,1 % af det , Europa-Kommissionen har ydet i forbindelse med fdevarekrisen i det sydlige Afrika , kbt i regionen .
Det giver mening .
Vi fungerer faktisk som katalysator for udviklingen af et marked i regionen for at sende det rette signal til de producenter , der deltager i den pengemssige formelle konomi , der producerer til et marked og ikke kun dem selv og naboen , hvis han er endnu drligere stillet .
<P>
Men der er en slags manglende forbindelse mellem dem , der deltager p markedet som landbrugsproducenter , og dem , der blot ernrer sig selv , hvis de kan .
Hovedproblemet er den marginaliserede , meget fattige gruppe , der ikke kan overleve , hvis der er mere end et r med drligt vejr , fordi de ikke kan forberede nste sson .
<P>
Dette er med hensyn til penge og ressourcer hverken srligt udfordrende eller problematisk .
Det store problem bestr i at flytte dem til noget , der nr lidt ud over deres egen ikke-pengemssige subsistenskonomi .
Diskussionen om Alt undtagen vben-initiativet br fortsttes p samme mde som i dag .
Vi har selvflgelig ikke net afslutningen p de drftelser i Doha-runden , og jeg vil kraftigt opfordre Parlamentet til at fastholde det pres og input , som jeg har hrt i dag .
Der skal gres et stort stykke arbejde , fr vi kan stile efter at gre os fortjent til overskriften udviklingsrunde .
<P>
Jeg vil gerne til hr . Souchet sige , at begrebet fdevaresuvernitet giver stor mening , men selvforsyning er ikke den eneste udvej .
Singapore er f.eks. ikke selvforsynende med hensyn til fdevareproduktion , hvilket viser , at der er andre muligheder , men for den kategori af lande , som vi taler om her , er jeg fuldstndig enig i , at det er en god mde at definere udfordringen p nationalt niveau p .
<P>
Men jeg vil gerne advare imod , at protektionisme og retten til at sttte landbrugsproduktionen skulle vre en god id .
Det er vigtigere , at der bnes mellem naboer , ogs p dette omrde .
Enhver ansporing til regionale markedsmekanismer er en ngle til at stte hjulene i gang .
Fru Kinnocks bemrkninger angende forhandlingerne om den konomiske partnerskabsaftale understregede behovet for at gre vores AVS-partnere mere bevidst om deres ansvar for at gre noget ved tingene .
Plantesundhedsbegrnsninger , og de forskellige elementer som handelsforhandlinger om opbygning af kapacitet , er egentlig ikke et problem , for s vidt angr de penge , der er til rdighed .
Det virkelige problem er at definere tilstrkkelige , gode , specifikke projekter og ider , der kan finansieres .
Der krer ogs store programmer for plantesundhedsstandarder inden for fiskeriet .
Vi skubber p for at f etableret en central hjlpefunktion i Kommissionen , som alle problemer kan stiles til , s vi i Kommissionen kan kmpe for en anstndig reaktion .
Vi hber p en strm af ider fra virkelighedens verden , som kan resultere i aktioner , der kan finansieres .
Det er opbygningen bag det , vi gerne vil fremme .
<P>
Hr . Santini sagde , at ngo ' erne gjorde mere end alle regeringer i Vesten tilsammen .
Jeg er enig i , at ngo ' erne er srdeles vigtige , isr inden for humanitr bistand , men ogs overordnet set .
Men lad vre med at skrme offentligheden mod de ngne kendsgerninger , nemlig at Kommissionen ved en sammenlgning af samtlige budgetposter kanaliserer omkring 1 milliard euro via ngo ' erne .
De har til tider meget svrt ved og er ekstremt tilbageholdende med at fortlle offentligheden , hvordan de bliver finansieret .
Da MSF modtog den srdeles velfortjente Nobels fredspris , sendte jeg dem et lyknskningstelegram , hvor jeg ogs fortalte dem , at jeg , som flge af at vi yder ca . 50 % af deres konomiske grundlag , flte mig i min gode ret til at sende dem en endnu varmere lyknskning , og at jeg hbede , at vores partnerskab ville blive afspejlet i den mde , MSF prsenterer sig over for offentligheden p .
Desvrre modtog jeg ikke engang et svar .
Det ndrer ikke vores forhold , men jeg opfordrer Parlamentet til at hjlpe mig med at insistere p en vis realitetssans , nr det handler om synlighed .
Det er vanskeligt for offentligheden at forst , hvad pengene virkelig bruges til , nr den skrmes p denne mde .
<P>
En bemrkning til fru Schierhuber , der sagde , at det er problem med svig i udviklingsbistanden .
Det vil vre letsindigt af mig at sige nej , men der foregr mest korruption og svig i forbindelse med fede kontrakter , med forvaltning og drlig ledelse af olieindtgter , diamanter , illegal skovning og andre svrvgtere .
Det er ikke et stort problem i forbindelse med vores udviklingssamarbejde .
Jeg indrmmer , at finansiering teknisk set er kommet for at blive , da det giver strre fleksibilitet i budgettet .
Nr det er sagt , er vores erfaring med og evne til at spore og dokumentere ret god .
<P>
De husker , da Cte d ' Ivoire legede med pengene , og hammeren faldt .
De betalte pengene tilbage , og det er sdan , klaveret spiller .
Jeg vil gerne fordrive iden om , at udviklingssamarbejde i sig selv er et problem , da det ikke er tilfldet .
Det er rsagen til , at det er vigtigt at flge op p og holde fast i Monterrey .
Vi er i forbindelse med bekmpelsen af fattigdom net det punkt med hensyn til kvalitet og hndtering af udviklingssamarbejdet , hvor det giver mening at sige , at der skal mere til af samme skuffe .
Endelig vil jeg gerne sige til hr . Santini , at hvis Italien skulle g fra det tidligere og nuvrende niveau p 0,15 % af BNP i udviklingsbistand til de 0,33 % i 2006 , der opfordres til i Monterrey-afgrelsen , ville et sdant bidrag fra Italien og andre medlemsstater , der ligger under EU-partnernes nuvrende gennemsnit , vre en srdeles interessant og relevant reaktion p drftelserne i dag .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=34 NAME="Van Hecke Johan (ELDR)">
Nsten 30 millioner mennesker i Afrika er truet af hungersnd .
Allerede siden september har hjlpeorganisationerne advaret mod en omfattende katastrofe .
Det er meget sigende , at Parlamentet frst er opmrksom p det fem mneder senere .
<P>
Ikke desto mindre er jeg glad for dette beslutningsforslag .
Foruden den umiddelbare anledning - trke og krig - ser den ogs p de dybere rsager , nemlig fattigdom , de hje toldsatser for produkter fra de fattigste lande , gldsbyrden , aids-epidemien og landbrugssubsidierne i Vesten .
<P>
Jeg har to bemrkninger .
Selvflgelig skal de rige lande afstte midler til at afhjlpe nden hurtigere og mere rundhndet .
Men denne fdevarehjlp m ikke bruges som politisk middel af regimer som det i Zimbabwe til at unddrage sig ansvaret og bevare deres magt .
<P>
For det andet m hungersnden ikke bruges som undskyldning til at pdutte befolkningen genetisk modificerede fdevarer .
I EU er godkendelsen af GMO ' er med rette underkastet strenge krav .
I Afrika kan det f vidtrkkende flger , hvis GMO ' er dumpes ukontrolleret , isr for miljet , landbruget og fdevaresikkerheden .
<P>
Det er ikke engang en sikker lsning at male genetisk modificeret korn .
I Zimbabwe blev lagerrummene plyndret , s snart fdevarerne ankom .
<P>
Den pstand , at der ikke findes nok fdevarer , der ikke er genetisk modificerede , er ikke rigtig .
Indien har 65 millioner t korn , der er til rdighed jeblikkeligt .
<P>
Allerede under den kolde krig blev fdevarehjlp brugt som et politisk og kommercielt vben .
Vi m ikke tillade , at det bruges i dag til at skabe et marked for vestlige bioteknologiske virksomheder , der p den mde permanent vil binde landmndene i udviklingslandene til sig .
<SPEAKER ID=35 NAME="Zrihen (PSE)">
Den reelle globale katastrofe i verden med sult tvinger os til at reagere .
Det europiske Alt undtagen vben-initiativ hilses i den forbindelse velkommen .
<P>
Eksemplet med kaffekrisen viser imidlertid , at det ikke er nok .
Sprgsmlet om stabilisering af priserne p rstoffer er imidlertid blevet rejst .
Ligeledes skal man overveje de midler , der skal sikre , at overskuddene fra handelen med disse produkter ikke udelukkende falder ned i turbanen hos de multinationale selskaber , der kontrollerer markedet , men ligeledes spredes ud til landmndene .
<P>
Titusinder af mennesker demonstrerede , navnlig i Porto Alegre , for at tilkendegive deres vilje til en mere retfrdig verden .
Den nye brasilianske prsident har ved at erklre , at " nul sult " er hans frste prioritet , indgydet enorme forventninger .
<P>
EU skal leve op til disse forventninger og hb .
Dertil br den ptage sig sin forpligtelse til solidaritet , f.eks. ved at eftergive glden og indfre en Tobin-afgift , men ogs ved at sikre udviklingslandene frihed til at organisere deres offentlige tjenester p trods af presset fra forhandlingerne inden for GATS eller deres frihed til at vlge eller fravlge genetisk modificeret ssd .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0394 / 2002 ) af Wijkman for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sttte til fattigdomsbetingede sygdomme ( ( HIV / AIDS , malaria og tuberkulose ) i udviklingslandene ( KOM ( 2002 ) 109 - C5-0100 / 2002 - 2002 / 0051 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Wijkman (PPE-DE)">
Hr. formand , hiv , malaria og tuberkulose krver hvert r millioner af ofre .
Bare sidste r dde mindst 5 millioner mennesker i de fattige lande .
Disse tre sygdomme er forskellige , og der krves forskellige indsatser for at forebygge og kurere dem .
De har dog n ting til flles , nemlig at de frst og fremmest rammer den fattige befolkning i verden .
Det er derfor logisk at samle dem under t vedrrende bistand til bekmpelse af dem .
<P>
Fra Europa-Parlamentets side har vi i mange r krvet , at Kommissionens indsats p sundhedsomrdet ges .
Da Kommissionen fremlagde en handlingsplan til skrpelse af bekmpelsen af disse sygdomme i slutningen af 2000 , var det derfor en velkommen beslutning .
Kommissr Nielson skal have anerkendelse for , at han har gjort bekmpelsen af disse sygdomme til en prioritet i EU .
<P>
Den forordning , vi diskuterer i dag , er overordentlig vigtig .
Den angiver rammerne for , hvordan handlingsprogrammet skal gennemfres .
En vigtig del er Kommissionens eget program .
Det er vigtigt , at der afsttes tilstrkkelige personaleressourcer til , at programmet bliver effektivt .
Den anden del bestr af EU ' s bidrag til den nylig oprettede globale sundhedsfond .
<P>
Kommissionens forslag til forordning er i det store og hele et godt dokument .
Ved behandlingen i udvalget har vi forsgt at skrpe formuleringerne p et antal omrder samt forsgt at give mere tyngde til sprgsmlet som helhed ved at forhje budgetniveauet .
Vi har frt parallelle samtaler med Rdet for at forsge at n til enighed ved frstebehandlingen , hvilket er et ml , som jeg hber , det er muligt at n .
<P>
De omrder , hvor vi foreslr skrpelser , glder for det frste betydningen af bde den forebyggende indsats og indsatsen for at give sttte og pleje til dem , der smittes af hiv eller bliver syge af aids .
En virkningsfuld satsning til forebyggelse af disse sygdomme kan ikke ske i et tomrum .
For det andet er det derfor s vigtigt parallelt med disse indsatser at styrke sundhedssystemet generelt i de fattige lande .
For det tredje er det sdan , at selv om denne forordning ikke specifikt skal sttte forskningen , understreges betydningen af det forhold , at vsentligt flere penge satses p forskning vedrrende frembringelse af vacciner mod hiv og malaria og mere effektiv medicin .
Samordningen med andre bidragsydere understreges .
Dette glder naturligvis ligeledes samordningen af indsatser p omrder for reproduktiv sundheds- og familieplanlgning .
<P>
I betnkningen ppeger vi et vigtigt forhold vedrrende betydningen af , at lande , som rammes hrdt af disse sygdomme , skal have mulighed for at importere billig og generisk medicin .
Det er trist at opleve , at dette sprgsml endnu ikke er lst p trods af lange og intensive forhandlinger i WTO .
<P>
Vedrrende budgetoverslaget mener vi , at det er utilstrkkeligt i forhold til behovene .
Beregninger har vist , at der er behov for 10 milliarder dollars om ret for effektivt at bekmpe disse tre sygdomme .
P nuvrende tidspunkt bruges der kun et par milliarder dollars .
<P>
EU ' s satsning har indtil nu vret beskeden , men der er alligevel sket en del positive ting under behandlingen af sagen , bl.a. budgetvedtagelsen i efterret vedrrende bidragene til den globale fond .
Samtidig er det klart , at EU ' s satsning p bekmpelse af disse sygdomme naturligvis ikke frst og fremmest skal styres af , hvad der krves for at f plads i bestyrelsen for den globale fond .
Det afgrende er naturligvis behovene i selve sygdomsarbejdet .
<P>
Det budget , vi nu foreslr fra udvalgets side , er ogs for lille , men vi ser det dog som et skridt frem mod , at det lykkes for os at forhje budgetniveauet .
Sammen med bidragene fra EUF indebrer det forhbentlig , at der i lbet af den kommende firersperiode vil blive satset ca . 500 millioner euro p dette omrde .
<P>
Ved afstemningen vil jeg stille et tillgsforslag , som er ndvendigt for , at beslutningen skal stemme overens med de nye budgetregler .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi snart skal diskutere yderligere bidrag til dette arbejde - og frst og fremmest nye og " friske " penge .
Jeg har selv for nylig vret i Kenya og oplevede , hvor fattigt bare et af de fattige lande , der rammes af disse problemer , er .
Hvis 20-30 % af befolkningen i et land er smittet , er konsekvenserne katastrofale .
Det er vel at mrke ikke blot Afrika , der er ramt af dette , men vi oplever nu en hurtig spredning selv i lande som Indien og Kina .
<P>
Disse tre sygdomme vil vre et alvorligt problem i lang tid fremover .
Da den nye formand for den globale fond , Richard Feachem , for nylig var her , sagde han , at hiv-epidemien ikke vil n sit hjeste fr om 60 r , hvis ikke der gres meget mere i form af forebyggende indsatser .
60 r !
Allerede i dag efter 20 r er mere end 40 millioner ramt .
Vores fantasi rkker knap nok til at forst konsekvenserne af yderligere 60 r med en galopperende hiv-epidemi .
Det er grund nok til kraftigt at sttte dagens betnkning .
<SPEAKER ID=39 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren , hr . Wijkman , der har arbejdet utrtteligt for at sikre vedtagelse ved frstebehandlingen , og som har vist store evner i forbindelse med tacklingen af dette sprgsml .
<P>
Vores forslag til forordning om fattigdomsbetingede sygdomme blev vedtaget i marts .
Kommissionen prioriterer sundhedssprgsml og udvikling hjt og har forelagt et handlingsprogram til bekmpelse af hiv / aids , malaria og tuberkulose .
Jeg tror , vi er enige om betydningen af at forbedre sundheden i udviklingslandene .
Hvad angr forordningen , har vi haft lange og konstruktive drftelser om sprgsml , herunder bl.a. TRIPs , men det er de finansielle sprgsml , der har vret de vanskeligste .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at realiteten bag budgetsttte , der er knyttet til resultater inden for sundhedssprgsml , og s sandelig uddannelse , logisk set udgr det manglende led i disse drftelser .
Efterhnden som vi gr fremskridt og forbedrer indikatorerne , er jeg sikker p , at vi skaber strre enighed mellem Parlamentet og Kommissionen , nr det handler om at vise , at vi faktisk gr noget p de omrder , selv om den anvendte metode ikke alene kan beskrives ved at henvise til budgetposter som sdan .
Situationen forbedres , og jeg nskede blot at understrege dette under de nuvrende drftelser .
<P>
Kommissionen kan acceptere samtlige ndringsforslag , som Udviklingsudvalget har stemt om , da de styrker og prciserer teksten i forordningen uden at ndre hovedformlene .
Der er ogs en rkke ajourfringer af henvisningerne i Kommissionens oprindelige forslag , som vi med glde accepterer .
Disse ndringsforslag afspejler et konstruktivt samarbejde mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Ordfreren har nu stillet et ndringsforslag om 351 millioner euro for perioden 2003-2006 .
Jeg er naturligvis velvilligt indstillet over for forslaget om at ge finansieringen , men jeg er ndt til at sige , at vi ikke har vret i stand til at finde de ndvendige ressourcer p Fllesskabets budget .
Jeg beklager , hvis det p nogen mde skyldes manglende kommunikation mellem ordfreren og tjenestegrenene , men jeg er ndt til at gre det klart , at en sum i den strrelsesorden ikke ligger inden for budgetrammerne .
<P>
Vi , Parlamentet , Rdet og Kommissionen , er enedes om markante stigninger til denne budgetpost i 2003 i forhold til budgetposten for hiv / aids for 2002 .
Der blev p plenarmdet i december vedtaget et ndringsforslag , der gede budgetbevillingen for 2003 til 80,35 millioner euro .
En finansiel erklring , der blev aftalt mellem de tre institutioner , specificerer , at 42 millioner euro skal g til den globale fond og de resterende 38,35 millioner euro til handlingsprogrammet .
Kommissionen prioriterer fortsat sundhedssprgsml hjt og er til enhver tid fast besluttet p at finde ressourcer til at forbedre sundheden p , det vre sig gennem programmer i sundhedssektoren eller budgetsttte knyttet til forbedrede sundhedsindikatorer .
<P>
Vi vil ogs foresl et yderligere betydeligt bidrag fra EUF til den globale fond mod hiv / aids , tuberkulose og malaria .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Jeg beder Dem , mine damer og herrer , om at respektere den tid , som grupperne for jeblikket har bedt om , for s har vi stadig 26 minutter til forhandling .
De forstr derfor , at jeg vil overholde taletiden meget nje , og jeg beder Dem alle om at vre stille og respektere taleren .
I modsat fald bliver forhandlingen meget vanskeligere .
<SPEAKER ID=41 NAME="Gill (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren , og som De sagde , sttter vi p vegne af Budgetudvalget i store trk denne betnkning .
Der er imidlertid et par ndringsforslag , der skaber problemer .
Som ordfreren angav , krver artikel 28 i den nye finansforordning , at forslag med budgetmssig indvirkning skal ledsages af en finansiel erklring og en vurdering .
Det gr denne betnkning ikke , for s vidt angr det nye tal p 351 millioner euro , hvorfor mit udvalg kun kan sttte betnkningen , hvis ordfreren stiller et mundtligt ndringsforslag herom .
Jeg hber , at alle grupper i Parlamentet sttter dette , fordi indsigelser mod det mundtlige ndringsforslag kun frer til fornyet behandling og forsinkelse .
<P>
Med hensyn til dette tal er vi ndt til at anerkende begrnsningerne i det nuvrende finansielle overslag .
Medmindre vi gr brug af fleksibilitetsinstrumentet , bliver det meget vanskeligt for os at indfri det angivne belb .
Det vil alts indvirke p andre politikomrder inden for udgiftsomrde 4 , og min bn til samtlige partier er , nr vi nr dette stadie , at det ikke sker p bekostning af andre politikker , der vedrrer de fattigste lande .
Vi nsker ikke at give med den ene hnd og tage med den anden .
Det er prcis det , Rdet ( udviklingssamarbejde ) angiver : Al finansiering br vre supplerende .
<P>
Personligt bifalder jeg uforbeholdent indholdet i Kommissionens dokument og ordfrerens forslag , og det glder mig , at EU har frt an p omrdet .
Hiv , tuberkulose og malaria er verdens strste drbere og de alvorligste sygdomme i verden i dag .
Nsten 6 millioner mennesker er dde .
Der bruges s mange EU-midler til uhndgribelige sprgsml , og jeg hber , at vi sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Rod (Verts/ALE)">
Hr. formand , handlingsprogrammet for bekmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme , som EU er ved at gennemfre , er grundlggende , men det skal vre fuldstndigt .
Befolkningerne i Syd dr fortsat af aids , malaria og tuberkulose med fuldstndig vanvittig hastighed , men midlerne er mindre end antallet af talere .
Disse befolkninger lider ogs af denguefeber , trypanosomiasis og andre sygdomme , der skyldes trdorme , men der er desvrre intet at stille op mod disse sygdomme .
<P>
Jeg beklager frem for alt den uformelle procedure , som har vret fremherskende indtil vores forhandling i dag .
Vi har under stort pres fra Kommissionen og Rdet for at vedtage denne forordning ved frstebehandlingen og dermed gre det muligt hurtigere at indfre programmet , faktisk vre udsat for en reel afpresning fra disse institutioner , der har vret besluttet p at svkke denne betnkning og rokke ved vores flles beslutningsbefjelse .
Vi er overrasket over deres tilbageholdenhed med at acceptere en prcis henvisning til erklringen fra Doha om offentlig sundhed og intellektuelle ejendomsrettigheder og om de rettigheder , den giver til udviklingslandene med hensyn til adgang til lgemidler .
Hvad er der blevet af de europiske erklringer , der stter sundhed over profit ?
<P>
Europa-Parlamentet har gentagne gange bekrftet , at adgangen til behandling til hje priser ikke hnger sammen med forebyggelsen , med skrpelsen af sundhedssystemerne , srligt inden for de offentlige tjenesteydelser , og med forskning og udvikling .
Kommissionen var tilsyneladende modtagelige for disse argumenter , s lnge de ikke var forpligtende .
Kommissionens holdning har ndret sig i forbindelse med denne lovgivningsmssige forordning .
Derfor lod medlemsstaterne og Kommissionen sig ikke inspirere af Europa-Parlamentets beslutninger vedrrende adgang til lgemidler i forbindelse med forhandlingerne i TRIPs-rdet , der fandt sted i december i Genve .
Lsningen , som EU hyldede , for de lande , som - eftersom de ikke selv har mulighed for produktion - skal importere lgemidler under licens fra andre lande , kunne overhovedet ikke administreres af udviklingslandene .
Det er ironisk , at denne drlige aftale blev afvist af USA , som ville reducere omfanget yderligere .
Det generelle budget for programmet blev ogs revurderet og reduceret , for 350 millioner euro til et femrigt program er meget lidt i forhold til det , der str p spil . Det er en del mindre end de 500 millioner euro , som oprindelig blev krvet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det er ndvendigt at vedtage denne forordning hurtigst muligt , men ikke p bekostning af demokratiet .
De europiske folkevalgte er ikke valgt til at fremme vores egoistiske interesser , men for at fremme interesserne for borgerne i verden .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske min kollega Anders Wijkman med en fremragende betnkning , som det tog ham adskillige mneder at frdiggre , men han kmpede sig vej igennem , og jeg er meget stolt af at have vret en del af dette arbejde i Udviklingsudvalget .
<P>
Vi har kaldt denne betnkning " de fattige landes sygdomme " , og vi har fokuseret p Afrika , hvor 28 millioner mennesker er hiv-positive , og p den mulige stigning i disse frygtelige sygdomme i Indien og Kina samt tuberkulose og hepatitis B . Men disse er ikke lngere de fattige landes sygdomme som flge af den globale indbyrdes afhngighed og den kendsgerning , at 115.000 bosttere alene i Det Forenede Kongerige nu kommer for at bo i vores land , og vi lukker 100.000 asylansgere ind i landet .
Forekomsten af hiv steg sidste r med 100 % i Det Forenede Kongerige til 5.000 tilflde .
Tuberkulose er steget med 200 % til 7.300 rapporterede tilflde .
I London Borough of Brent er der nu flere tilflde af tuberkulose end i Kina og dobbelt s mange tilflde som i Brasilien .
Der er i de sidste fire r rapporteret 26.300 hepatitis B-infektioner i London alene .
En ud af 50 personer i det stlige London har hepatitis B - lige s mange som i Nepal .
S hvorfor henvisningen til de fattige lande ?
<P>
Nej . Dette er en global epidemi , hvor vi er indbyrdes afhngige , og det , vi gr for at hjlpe folk i udviklingslandene med at udrydde og stoppe disse sygdomme , fr ogs en fantastisk indvirkning p vores og vores brns liv i Europa .
Jeg tror , vi er ndt til at sl forbindelsen mellem udvikling og det , der sker i vores egne lande , fast , og jeg vil anmode Labour-regeringen om at gre noget , fr det er for sent .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , denne forordning var ventet .
Den br gre det muligt endelig at gennemfre EU ' s handlingsplan mod aids , malaria og tuberkulose i landene i Syd . Og det haster .
Disse sygdomme drber fortsat hvert r millioner af mennesker , fortrinsvis i udviklingslandene , for vi ved , at sygdommene findes i landene i Syd og lgemidlerne i landene i Nord .
<P>
Under behandlingen af betnkningen af vores kollega hr . Wijkman skal vi udtale os om to grundlggende aspekter af den offentlige sundhed i landene i Syd .
For det frste om de finansielle midler , som EU vil give til bekmpelsen af disse tre sygdomme i de kommende r .
I den forbindelse er vedtagelsen af denne forordning et vigtigt skridt , men jeg vil ikke anse det for mere end et frste skridt , for i juni 2001 i FN forpligtede det internationale samfund sig til fra 2005 at n mlet om 7-10 milliarder dollars i rlige udgifter udelukkende til bekmpelse af aids i udviklingslandene .
Man er langt fra mlet , og hvis Europa vil holde , hvad det har lovet , skal det g ud over de 351 millioner euro p fire r , som ordfreren foreslr , og som vi er enige med ham i .
<P>
Det andet aspekt i denne forordning er den politiske sttte fra EU til landene i Syd i deres kamp for at fremme den offentlige sundhed .
P det punkt har Udvalget om Udvikling og Samarbejde gjort sit arbejde .
I forordningen skal der fremover findes en eksplicit og utvetydig henvisning til erklringen fra Doha om intellektuelle ejendomsrettigheder , som anerkender de specifikke rettigheder for landene i Syd .
Ligeledes skal fremme af adgangen til lgemidler i udviklingslandene ved tilrdighedsstillelse af lgemidler til de lavest mulige priser ogs nvnes .
Men denne politiske sttte fra EU br i srdeleshed komme til udtryk og vise sig meget konkret i WTO .
Jeg beklager i den forbindelse de manglende resultater fra forhandlingerne i december om tydeliggrelse af artikel 31 i aftalerne om intellektuelle ejendomsrettigheder .
EU br for at komme ud af dette ddvande uden forbehold sttte forslagene fra landene i Syd .
Hr. kommissr , det er det nske , som jeg beder Dem viderebringe til kommissr Lamy .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest give ordfreren , hr . Wijkman , en kompliment for hans fortrffelige betnkning .
De fattigdomsbetingede sygdomme udgr en alvorlig trussel mod udviklingen af de fattige lande , og vi har den vigtige opgave at hjlpe disse lande med at bekmpe sygdommene .
Sledes er Verdensfonden et meget nyttigt instrument til at gre noget ved sygdomsbekmpelsen p globalt plan , og i jeblikket er der forslag om , at EU skal bidrage til denne med 35 millioner euro .
Der hver sig rster for at forhje dette belb .
Til trods for det nyttige arbejde , den udfrer , er jeg selv ikke direkte tilhnger af det .
Jeg synes , det er meget vigtigt , at vi frst ser p , hvad der sker med dette bidrag .
Vi m have garanti for , at pengene anvendes godt og effektivt .
Gennemsigtighed spiller i den forbindelse en stor rolle .
Jeg sttter derfor helhjertet ordfrerens forslag om i Kommissionens rlige beretning ogs at inddrage de aktioner , der finansieres af Verdensfonden .
<P>
Selv mener jeg ogs , at lgemiddelindustrien kan spille en vigtig rolle .
Ikke blot skal de anvende overkommelige priser , de skal ogs vre rede til at dele deres knowhow med partnere i udviklingslandene .
En situation , som begge har fordel af .
Ved at produkterne produceres lokalt , vil det direkte medvirke til , at fattigdommen bekmpes , at kendskabet ges , og at sygdomme bekmpes mere effektivt , fordi produkterne allerede befinder sig hos de potentielle aftagere .
Der opstr sledes frre logistiske problemer . Og TRIPs-aftalerne behver ikke lgge nogen hindringer i vejen i betragtning af Doha-erklringen .
<P>
For at sikre , at bekmpelsen er effektiv , vil jeg endelig ogs opfordre til , at der lgges strre vgt p bevidstgrelse af befolkningen .
Det er overordentlig vigtigt , at patienterne er klar over , at en kur , der er indledt , skal gres frdig .
Hvor ofte hrer man ikke den klage , at patienten med malaria har fet en resistent variant , fordi vedkommende af uvidenhed er holdt op med kuren fr tiden .
Ogs det m vi vre meget opmrksomme p .
Information og undervisning skal vre spydspidser i udviklingspolitikken , ogs ved bekmpelsen af fattigdomsbetingede sygdomme .
Lgemiddelindustrien kan yde et formidabelt bidrag hertil .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , da jeg selv har vret ordfrer for gennemfrelsen via et program i henhold til artikel 169 med et budget p 600 millioner euro af et partnerskab mellem Europa og udviklingslandene inden for forskning i aids , malaria og tuberkulose , vil jeg gerne lyknske hr . Wijkman .
<P>
Vi er faktisk alle klar over situationens presserende og alvorlige karakter .
5 millioner mennesker dr hvert r af en af disse tre sygdomme .
Nsten 40 millioner mennesker er smittet med aids , hvor 90 % lever i udviklingslandene og en store del heraf - 70 % - i Afrika syd for Sahara .
Vi oplever desuden en stigning i antallet af tuberkulosetilflde .
Malaria , der genopstod i 1970 ' erne , rammer p ny de lande , hvor sygdommen har vret udryddet .
Det nytter ikke at sige mere om det , andet end at EU hurtigt br vedtage en strategi til effektiv bekmpelse af disse sygdomme .
<P>
Den forordning , som vi drfter her , afstikker grnserne for fllesskabshandlingen .
Den skaber ligeledes et juridisk grundlag for Europas bidrag , hvis ml er at opmuntre forskningen til at frdiggre lgemidler , behandlinger og vacciner og gre adgangsmulighederne til disse lettere .
Det er helt vitalt , for kun 10 % af forskningen beskftiger sig med de sygdomme , der forrsager mere end 90 % af sygdomstilfldene i verden .
Der skal derfor ske offentlig forskning , og den private sektor skal opmuntres til at foretage investeringer .
Det er ogs ndvendigt , at disse lgemidler bliver tilpasset levevilkrene i de berrte lande , og at de kan distribueres via de officielle sundhedssystemer .
Det er ogs ndvendigt , at priserne ikke er en hindring , og derved kommer vi tilbage til problemet med de intellektuelle ejendomsrettigheder .
<P>
Hr. formand , jeg sttter alts denne betnkning , og jeg nsker , at den bliver vedtaget med kun en behandling .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Wijkman , med hans glimrende betnkning og med det konkrete bidrag til bekmpelsen af fattigdomsbetingede sygdomme .
Det er i vrigt en betnkning , som blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om Udvikling og Samarbejde . Det er endnu et tegn p , at det er ndvendigt at fremskynde vedtagelsen af dette forslag til forordning , s det - sdan som det efterhnden lader til at vre tilfldet - allerede bliver vedtaget under frstebehandlingen og hurtigt kan gennemfres , hvilket er i trd med EU ' s ansvar over for udviklingslandene .
<P>
Selv om det bestemt ikke er stort nok , er der ingen tvivl om , at det er et vrdifuldt bidrag til den nyligt oprettede globale fond til bekmpelse af aids , tuberkulose og malaria , som ogs Italiens ministerprsident gav kraftigt udtryk for nsket om p G8-mdet i Genova , og jeg vil gerne tilfje , at den vil kunne tages i brug p rekordtid i forhold til de frister , som vi er vant til .
Situationen er dog stadig dybt bekymrende , og der er ingen tid at spilde , for efter min mening kan og skal vi gre en meget strre indsats .
<P>
Jeg bliver aldrig trt af at gentage , at det er ndvendigt at samordne politikkerne for udviklingssamarbejde , forskning og sundhed med henblik p at bekmpe disse sygdomme , hvilket ogs skal ske ved at udvikle tredjelandenes sundhedssystemer .
Alle kender tallene , og jeg vil blot minde om et enkelt af disse tal , nemlig at der hver dag er 12.000-14.000 mennesker , som smittes med aids-virus . Som hr .
Deva s rigtigt sagde , er det en sygdom , som efterhnden ogs er udbredt hos os selv . Man behver blot at tnke p de tusindvis af rumnske brn , som er smittet med denne virus .
Selv om problemet sledes er verdensomspndende , er det dog fortrinsvis udviklingslandene , der rammes .
<P>
Selv om budgetsprgsmlet er den strste hurdle for vedtagelsen af det ndrede forslag til forordning , vil jeg gerne komme kort ind p et vigtigt aspekt , nemlig problemet med lgemidlerne , lgemidlernes pris og adgangen til medicin og behandling .
Kan det virkelig vre rigtigt , at det i dag stadig kun er 10 % af bde den private og offentlige forskning , som vedrrer disse sygdomme , der forrsager hele 90 % af sygdomstilfldene blandt udviklingslandenes befolkninger ?
Jeg sprger mig selv , hvad der er blevet af den foresprgsel , som jeg stillede sammen med hr . Tajani for over to r siden , og hvor vi netop her i Parlamentet anmodede om , at man i samarbejde med medicinalfirmaerne hurtigst muligt udarbejder en flles plan , hvor der er strre fokus p bekmpelsen af fattigdomsbetingede sygdomme .
I betragtning af fnomenets udbredelse og disse sygdommes grnseoverskridende karakter - de er efterhnden ogs kommet til Europa - krver de fattigdomsbetingede sygdomme efter min mening en systematisk indsats fra hele det internationale samfunds side .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig at begrnse mit indlg til at handle om hiv / aids .
Den netop offentliggjorte beretning om verdensbefolkningen 2002 indeholder forfrdende tal .
Dagligt dr i gennemsnit 14.000 mnd , kvinder og brn af epidemi .
Det er imidlertid den hyppigste ddsrsag i Afrika syd for Sahara .
P verdensplan er over 60 millioner mennesker hidtil blevet inficeret , heraf er ca . 22 millioner dde i mellemtiden .
Af de 40 millioner inficerede lever 95 % i udviklingslandene og heraf nsten tre fjerdedele i Afrika .
Af 580.000 brn under 15 r , som er dde af aids , levede 500.000 - alts nsten 90 % - i Afrika .
Denne elendighedsstatistik kunne viderefres i det uendelige .
<P>
I forbindelse med denne katastrofeopgrelse handler det ikke kun om millioner af menneskelige tragedier , men ogs om overordnede samfundskonomiske katastrofer .
Den forventede levealder falder , uddannelsesvsenet lider voldsomme tab , landbrugsproduktionen gr tilbage , det frer til social og konomisk erosion .
Koncepter til bekmpelse af hiv / aids m ikke begrnses til de sundhedspolitiske aspekter .
De krver en samlet strategi med bredt anlagte kampagner til oplysning og forebyggelse .
Den , der allerede er inficeret , har krav p den bedst mulige behandling .
Det er ogs vores ansvar .
Vi er ogs ansvarlige for , at der formidles den ndvendige viden , bevidsthed og naturligvis de ndvendige midler til forebyggelse og terapi .
For er man frst inficeret , kan man ikke lngere hjlpes .
I Sierra Leone har jeg fundet store plakater p gader og pladser med den usminkede tekst : Aids kills !
Malaria og tuberkulose kan helbredes , aids kan ikke .
Men aids kan undgs , og det er enhver anstrengelse vrd .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg beder Dem om at vre stille og udvise respekt for talerne .
Jeg er parat til at hve mdet , hvis det ikke kan afvikles med den respekt , som Parlamentet fortjener .
<P>
( Stj )
<P>
Hvis vi ikke fr ro , vil jeg bede betjentene om at rydde gangene bagest i salen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningen peger p den skrkkelige situation , som tredjeverdenslandene befinder sig i med aids , malaria og tuberkulose , som kun for deres vedkommende drber 5 millioner mennesker hvert r .
Denne situation er s meget desto mere chokerende , da der for aids ' vedkommende endnu ikke findes en helbredende behandling , mens sdanne behandlinger findes for malaria og tuberkulose .
De stillede forslag er langtfra p hjde med problemet .
Ordfreren understreger for vrigt den latterligt lille plads , som Fllesskabets program for forskning og udvikling giver til sundhedsproblemerne i udviklingslandene .
Han understreger , at kun 10 % af forskningsaktiviteterne beskftiger sig med de sygdomme , der forrsager 90 % af sygdomstilfldene i hele verden .
Han tilfjer , at nr markedet er passivt , m offentlig forskning opmuntres .
Det er helt sikkert , men hvis markedet er passivt , skal den private sektor tvinges til at investere og ikke opmuntres til det , ved at samfundet bidrager til dets overskud .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , Europa-Kommissionen lyknskes med prioriteringen af handlingsprogrammet mod smitsomme sygdomme og dets retsgrundlag p omrdet . Det glder ogs ordfreren , hr .
Wijkman , for hans kamp for tilstrkkelige ressourcer til at imdeg udfordringen med Den Socialdemokratiske Gruppes fulde sttte . Det glder naturligvis ogs regeringerne i de udviklingslande , der har vret indstillet p at udfordre tabuemner og patientgrupper i de og andre lande , der har vret et eksempel p den krvede holdningsndring .
Begge har vist , at kampen mod hiv / aids kan vindes .
<P>
Men Kommissionen br skamme sig over at forsge at opn FN ' s globale midler billigt .
Parlamentet br skamme sig over at stemme imod gede midler til reproduktiv sundhed , der er en integreret del af kampen mod spredningen af hiv .
Medicinalfirmaerne br skamme sig over , at de foregiver at snke udgifterne til livsvigtig medicin , nr de henvender sig til os her i Europa , men underlader at levere varen i det sydlige Sahara , hvor behovet er strst .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den betnkning , som bliver fremlagt for os i dag , er grundlggende , og jeg hber , at den vil f mine kollegers opmrksomhed . Faktisk er tuberkulose , aids og malaria blevet de reelle hindringer for udviklingen i de fattigste lande , og vi ser hver dag slende eksempler p dette .
<P>
Kommissionens initiativ , der sigter p kun at bevilge 300 millioner euro til bekmpelse af disse sygdomme , hilses derfor velkomment , men det er en smule smligt .
Jeg anmoder derfor om en smule serisitet og en smule mere sammenhng fra Kommissionens og Rdets side .
En smule mere serisitet i forbindelse med lftet om , at EU ' s bidrag til den globale fond til bekmpelse af aids , tuberkulose og malaria vil best af supplerende ressourcer , nr man i dag kan konstatere , at disse belb kommer fra eksisterende budgetter . En smule mere sammenhng , nr man i dette forum bekrfter betydningen af de offentlige sundhedstjenester for udviklingslandene , og nr man desuden inden for rammerne af forhandlingerne vedrrende den generelle aftale om handel og tjenesteydelser giver indtryk af , at liberaliseringen og privatiseringen af tjenesterne vil vre positivt for disse lande .
Ogs en smule mere sammenhng , sledes at dette forslag til forordning ogs sigter mod at skaffe lgemidler til overkommelige priser .
Lad os huske p , at forhandlingerne i WTO-regi ikke altid har gjort det muligt at opn dette resultat for de lande , der ikke selv kan producerer disse lgemidler .
Man kan derfor nogle gange sprge sig selv , om kommissrerne taler med hinanden .
<SPEAKER ID=53 NAME="Nielson">
Hr. formand , kommissrerne taler faktisk med hinanden og skriver endda til tider til hinanden .
Jeg vil pst , at det , vi har opnet inden for smitsomme sygdomme , giver et godt billede af , at Kommissionen arbejder p tvrs af de forskellige ansvarsomrder .
Dette initiativ var aldrig blevet ssat og havde aldrig opnet de resultater uden den holdning til arbejdet .
Med hensyn til yderligere forskning inden for disse sygdomme afspejles dette ogs i det , min kollega hr . Busquin gr , og det sjette rammeprogram for europisk forskning lgger strre vgt p denne forskning for at fremskynde den .
Jeg er enig i , at medicinalfirmaerne ikke gr nok p omrdet set i lyset af den globale fattigdom .
Det er interessant at bemrke , at Bill and Melinda Gates Foundation for nylig har meddelt , at der er 200 millioner amerikanske dollars til rdighed i form af en konkurrencefond for at tilskynde medicinalfirmaerne til at f fat i de penge til get forskning i malaria , tuberkulose og aids , men hovedsagelig malaria .
Vi samarbejder med dem og er naturligvis allerede i kontakt med dem , da det er fornuftigt .
Jeg vil endnu en gang gerne ppege , at nr Parlamentet som nu forsger at rejse yderligere midler til disse aktiviteter , er det naturligvis en velkommen udvikling .
Som kommissr er jeg ndt til at fortlle Dem , at Kommissionen ikke trykker penge .
Vi skal arbejde inden for budgettets begrnsninger og det overslag , som er defineret af budgetmyndigheden som helhed .
Jeg gentager derfor , at vi ikke kan acceptere ndringsforslaget om de 351 millioner euro .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr , jeg undskylder p Parlamentets vegne for stjen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=57 NAME="Wijkman (PPE-DE)">
Hr. formand , Parlamentet vedtog sidste r en ny version af forretningsordenen . I artikel 63a , stk .
2 , i den ndrede tekst angives flgende : " ndrer det korresponderende udvalg bevillingsrammen for retsakten , anmoder det det udvalg , der er kompetent med hensyn til budgetsprgsml , om en udtalelse . "
<P>
Budgetudvalget blev hrt under arbejdet med denne betnkning , men det skete p et meget tidligt tidspunkt , inden der var opnet endelig aftale om budgetbelbene .
Det lykkedes os i starten af januar at n til enighed med Rdet og Kommissionen om en stigning i budgettet .
Budgetudvalget skulle ideelt set have vret hrt igen p et senere tidspunkt , og jeg beklager , at det ikke skete .
For at rette op p dette og for at overholde forretningsordenen nsker jeg at stille et mundtligt ndringsforslag til bde forslaget til lovgivningsmssig beslutning og til beslutningen .
Jeg har naturligvis drftet ndringsforslaget med formanden for Budgetudvalget , Terry Wynn , og han er enig .
Der br derfor tilfjes en ny stning til teksten i artikel 10 og ndringsforslag 42 , der lyder som flger : " Den rlige bevilling sker efter aftale med budgetmyndigheden om de hensigtsmssige finansieringsmidler i henhold til det finansielle overslag eller gennem anvendelse af instrumenterne i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 " .
<SPEAKER ID=59 NAME="Wijkman (PPE-DE)">
Hr. formand , vi tilfjer derfor flgende til den lovgivningsmssige beslutning : " Der henviser til , at en finansieringsramme p 351 millioner euro er forenelig med loftet i udgiftsomrde 4 i det finansielle overslag , hvis budgetmyndigheden vedtager at nedskre bevillingerne til andre politikker , eller hvis bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 anvendes . "
<SPEAKER ID=61 NAME="Nielson">
Hr. formand , i lyset af mine tidligere bemrkninger vil jeg blot prcisere , at Kommissionen ikke kan acceptere 351 millioner euro i kraft af de nuvrende budgetmssige begrnsninger . Hr .
Wijkmans henvisning til en aftale med Kommissionens tjenestegrene i starten af januar afspejler ikke Kommissionens reelle evne til at acceptere dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg rettede blikket bagud for at se , om alle stemte , fik jeg ikke selv stemt .
Jeg stemmer imod !
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Det har vi noteret .
En eller anden sagde engang : " Jeg er deres leder , jeg skal flge dem !
"
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til flles beslutning )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , ved ndringsforslag 9 beder jeg Dem om at srge for , at den tyske version korrigeres .
Det m ikke hedde " Demokratiekomittee " ( demokratiudvalg ) .
Det er forkert oversat .
Det skal ikke have nogen formel karakter , men fortsat vre et uformelt anliggende .
Derfor anmoder jeg om at f den tyske tekst ndret , den engelske tekst er den rigtige tekst .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Vi skal srge for , at alle sprogudgaver stemmer overens .
<P>
Fr afstemningen om punkt 13
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Til dem , der er forvirrede over ordet " tvang " : Det angr kun prostitution og naturligvis ikke brnearbejde .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg anmoder om , at der af aktuelle grunde ogs indfjes Burma - eller Myanmar - p listen over lande , der er opfrt som eksempler .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , da en kinesisk domstol for fire dage siden fuldbyrdede en ddsdom over en tibetaner - trods globale protester , ogs fra Europa-Parlamentets side i december - og da den samme skbne truer en hjt skattet lama , beder jeg Parlamentet om godkendelse til et forslag , som gr videre end ndringsforslag 8 fra De Grnne og lsgngerne .
Jeg foreslr , at der tilfjes flgende tekst til nr . 16 :
<P>
" fordmmer p det skarpeste henrettelsen af tibetaneren Lobsang Dhondup den 26. januar p grund af en angiveligt politisk forbrydelse og krver omgende ophvelse af ddsstraffen over den buddhistiske lama Tenzin Delek " .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at der mangler noget i afsnit 16 i den spanske udgave .
Jeg mener , at det allerede er blevet ppeget , men jeg vil gerne have , at det fremgr af protokollen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Tak , fordi De gr os opmrksom p det .
Endnu en gang , vi skal srge for , at alle sprogudgaver stemmer overens .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til flles beslutning )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0052 / 2003 ) af Pasqua for UEN-Gruppen om ulovlig udnyttelse af Den Demokratiske Republik Congos rigdomme
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget til beslutning )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0053 / 2003 ) af Corrie og Cornillet for PPE-DE-Gruppen om ulovlig udnyttelse af Den Demokratiske Republik Congos rigdomme
<P>
Fr afstemningen om punkt 4
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">

Hr. formand , vi vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag til punkt 4 og erstatte ordene " nr nvnte handlinger har fundet sted for ulovligt at tilegne sig naturrigdomme " med " inklusive handlinger , der er beget for ulovligt at tilegne sig naturrigdomme " .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot foresl , at vi tilfjer et mundtligt ndringsforslag som frste punkt , der angiver flgende : " der henviser til FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1457 om at forlnge mandatet for ekspertpanelet , der undersger den ulovlige udnyttelse af Den Demokratiske Republik Congos naturressourcer og andre rigdomme i yderligere seks mneder . "
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvilken re !
Jeg har haft den glde , at ogs Deres velbrenhed har fulgt med i mine stemmeforklaringer .
Desuden har jeg i dag fet at vide , at jeg under stemmeforklaringerne om beslutningen om Irak fr flgeskab af en anden stor leder , som vil afgive mundtlig stemmeforklaring .
Jeg vil sledes gerne byde velkommen til Marco Pannella , der skal tale om Irak . Hr .
Fatuzzo fr flgeskab af en stor leder , og det kan jeg naturligvis kun glde mig over .
<P>
Hvad hr .
Mulders betnkning angr , vil jeg gerne forklare , hvad " regnskabsafslutning " betyder p italiensk . P italiensk hedder det " liquidazione dei conti " , og " liquidazione " betyder " at gre flydende , smelte , f til at forsvinde " , mens " conti " er en adelstitel .
" Liquidare i conti " betyder med andre ord " at skaffe sig af med de adelige " .
S der er mske tale om en betnkning , som er imod monarkiet ? Da jeg stod og overvejede dette , mens jeg drak min kaffe her til morgen , spildte jeg kaffen ud over bukserne .
Men s er denne betnkning - hvor man i virkeligheden nsker at f 2.245 millioner euro igen , som EU er blevet franarret - mske heller ikke andet end fri fantasi ?
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Som jeg sagde lige fr , hr. formand , drak jeg her til morgen min kaffe i parlamentsmedlemmernes bar p tredje sal .
Men jeg glemte at komme sukker i .
Hvor var kaffen dog bitter !
Men s tnkte jeg straks p , hvor sdt det til gengld ville vre at stemme for fru Korholas betnkning , som giver pensionistforeningerne mulighed for at f besked , nr Milanos centrum bliver lukket for biltrafik for at gre miljet renere . Pensionisterne bliver hrt , og de kan s bede om lov til at kre i bil til lgen for at blive behandlet , ogs selv om man trffer sdanne beslutninger !
<SPEAKER ID=82 NAME="Berni (EDD)">
Efter vores sttte til direktivet om offentlig adgang til miljoplysninger sttter vi i dag den offentlige deltagelse i miljprogrammerne .
Betnkningen har den store opgave at gre beslutningsprocessen mere gennemskuelig og involvere de lokale befolkningsgrupper i projekter vedrrende sundhed og milj .
Alt for ofte foregr dette i ministeriernes gange uden offentlige hringer og skjult for offentlighedens blikke .
<P>
Vi kan i dag hylde ordfreren og Forligsudvalget for deres arbejde .
Miljinstansernes forpligtelse til at oplyse offentligheden om de vedtagne beslutninger samt begrundelserne for disse beslutninger er bindende .
Det er vsentligt at sikre , at de angivne frister for deltagelse i de offentlige hringer er tilstrkkeligt lange til , at befolkningen fr mulighed for at forberede sig .
<P>
Derimod kan vi ikke acceptere to bestemmelser , sdan som de er nu .
For det frste mener jeg , at undervisningen af befolkningen om beslutningsproceduren henhrer under foreningernes opgave .
For det andet skal vi sikre en fleksibel fortolkning for at undg , at de offentlige myndigheder bliver lammet , eftersom offentlige hringer er vanskelige og dyre , og ogs for at undg , at ngo ' erne gr sig til talsmnd for befolkningen .
Nr man lser betnkningen , er det en risiko , som man ikke skal se bort fra .
<SPEAKER ID=83 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Jeg glder mig over resultatet af forligsproceduren , som jeg finder meget tilfredsstillende .
Dette forslag har stor betydning ikke blot for den almindelige borger , men ogs for Fllesskabets miljpolitik , fordi det muliggr offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet .
Ligeledes har det til forml at harmonisere Fllesskabets lovgivning og udgr p den mde et vigtigt skridt hen imod EU ' s ratificering af rhus-konventionen .
<P>
Myndighederne opfordres til at oplyse offentligheden om de afgrelser , der er truffet , om de begrundelser og overvejelser , der ligger til grund for disse afgrelser , og om processen med offentlig deltagelse og til at fremme uddannelsen af offentligheden p miljomrdet , og borgerne tilskyndes herigennem til aktiv deltagelse i lsningen af miljproblemerne .
Fri adgang , gennemsigtighed og spredning af information om miljforhold er en grundlggede rettighed for alle borgere , der interesserer sig for , hvordan det str til med det omrde , hvor de har deres liv og arbejde .
Nogle katastrofer for nylig viser i vrigt ogs tydeligt , at borgerne har stadig mere ret til at forvalte de risici , som de kan blive udsat for , og til at sige deres mening , stille sprgsml og forslag for at sikre deres egne interesser , hvad angr milj og sundhed .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lambert (Verts/ALE)">
Jeg stemte for betnkningen af Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget , men med visse betnkeligheder .
<P>
Planlgningsprocessen er et centralt element i den bredygtige udvikling , da den , fordi den omfatter arealanvendelse , opstiller de fysiske rammer for vores mde at leve p .
Desvrre flger denne aftale ikke fuldt ud rhus-konventionen , da den ikke involverer offentligheden fuldt ud i udarbejdelsen af politik , der danner rammen om planlgningsafgrelser .
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Andragender om dette forslag ppegede vi , at mange andragender bliver til som flge af manglende hring p det strategiske stadie .
Det er endnu et demokratisk minus .
Som en reklame fra de britiske ngo ' er ld i forbindelse med ndringerne af den engelske og walisiske planlgningslovgivning : " Her er det nye atomkraftvrk .
Hvilken farve vil De gerne have portene i ?
"
<P>
De lader heller ikke tredjemand blive involveret fuldt ud i processen .
Det kan fjerne ekspertise fra proceduren og opfylder ikke mlet om bredygtighed hos os alle , der har ansvar for miljet .
<P>
Overordnet set bifalder jeg imidlertid medtagelsen af visse godkendelser af anlg i disse direktiver og den store ansvarlighed , der krves af beslutningstagerne .
Derfor stemte jeg for .
<SPEAKER ID=85 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg hilser de resultater velkommen , der er opnet i denne forligsprocedure , som afslutter forberedelsen af det andet af tre direktiver om borgernes rettigheder p miljomrdet .
Jeg vil gerne fremhve den afgrende betydning , der ligger i offentlig kontrol med miljet , idet det er min overbevisning , sdan som jeg erklrede det den 18. december om en anden betnkning af samme kollega , at adgang til oplysninger og ret til deltagelse p miljomrdet i dag br anses for en normal bestanddel af de borgerlige rettigheder .
Jeg gr ind for en egentlig borgerkontrol af naturarvens tilstand .
<P>
Det er vrd at bemrke , at dette direktiv har til forml at integrere nogle principper i Fllesskabets lovgivning , der er indeholdt i rhus-konventionen af 25. juni 1998 ( i forbindelse med ministerkonferencen " Milj for Europa " ) .
Denne konvention omfatter bestemmelser om adgang til oplysninger om miljet og bedre offentlig deltagelse i beslutninger af betydning for miljet , hvilket forlener de rettigheder , der er indeholdt i Stockholm-erklringen ( 1972 ) og i Rio-erklringens artikel 1 ( 1992 ) , med strre praktisk substans .
<P>
At jeg har stemt for , er ogs for at fremhve , at det nu bl.a. bliver sikret , at offentligheden har ret til at deltage i beslutninger om planer og programmer for affaldshndtering , luftforurening og beskyttelse af grundvandet mod nitratforurening samt projekter af srlig betydning for miljet som f.eks. nye lufthavnsterminaler eller visse militre projekter .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg kl . 7.30 i morges forlod det hotel , hvor jeg bor , nr jeg er i Bruxelles - det ligger i Chausse de Vleurgat - sneede det .
Sneen dalede ned i store fnug .
" Sikke et smukt landskab , sikke et eventyrlandskab !
" , tnkte jeg .
" Fatuzzo , du skal stemme for fru Hautalas betnkning , hvor man anmoder om at f kvalitetsbenzin , s miljet bliver bedre .
S gad vide " , sagde jeg til mig selv , " om ikke det med denne betnkning lykkes fru Hautala at f hele Europa til at leve i det eventyrland , som hendes eget land , Finland , er ? "
<SPEAKER ID=88 NAME="Berni (EDD)">
Fru Hautalas betnkning om kvaliteten af benzin og dieselolie vil f alvorlige konomiske konsekvenser for landbrugs- og skovbrugsbedrifterne af flere rsager .
<P>
Frst og fremmest fordi anvendelsesomrdet for de standarder , der glder for alle de vejgende kretjer , udvides til ogs at glde for mobile ikke-vejgende maskiner vedrrende kvaliteten af dieselolie .
Denne foranstaltning stammer efter min mening fra direktivet om mobile ikke-vejgende maskiner .
Dernst fordi en reduktion af svovlindholdet for mobile ikke-vejgende maskiner medfrer en prisstigning p 8-10 % pr. liter .
Denne foranstaltning , der ger kvaliteten af dieselolie p markedet , skaber store logistiske problemer uden egentlig at skabe en miljmssig mervrdi .
Endelig vil anvendelsen i landbruget af en ny kategori af brndstof , der tvinger landmndene til at udskifte deres lagerbeholdninger , betyde en merudgift p ca . 5.000 euro pr. bedrift .
<P>
Disse forslag betyder nye uudholdelige byrder for en sektor , der allerede er svkket af sundhedskriserne og af at vente p de nye retningslinjer fra den flles landbrugspolitik .
For at undg helt at delgge et landbrug , der allerede er meget hrdt ramt , skal de mobile ikke-vejgende maskiner fritages fra direktivets anvendelsesomrde og holde sig til den realistiske holdning fra Rdet .
<SPEAKER ID=89 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Jeg glder mig over det resultat , som Forligsudvalget har opnet , og jeg takker ordfreren for det fremragende arbejde .
Dette direktiv er afgrende i bekmpelsen af luftforureningen , da det ved at stte ind med motorstandardisering og brndstofkvalitet muliggr en reduktion af emissionerne og bilernes brndstofforbrug .
Jeg finder det srlig vsentligt , at Europa-Parlamentets indsats har betydet , at dette direktiv kobles sammen med udformningen af en ny brndstofafgiftspolitik i medlemsstaterne og Fllesskabet .
Miljudgifterne m indarbejdes i konomien , og afgiftspolitikken er et af de meste effektive redskaber til dette forml .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er i vid udstrkning enig i ordfrerens miljbestrbelser og hendes tilslutning til det flles projekt , s jeg har stemt for .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne pege p det ndvendige i , at det ikke blot p nationalt plan , men ogs p EU-plan sikres , at disse brndstoffer med et svovlindhold p hjst 10 mg / kg ( ppm ) markedsfres p en geografisk afbalanceret mde .
Skulle det ikke blive tilfldet , vil det medfre vanskeligheder og mange problemer , der uundgeligt rammer de mere perifere konomier hrdere .
<P>
Jeg fremhver endelig betydningen af afgiftsincitamenterne som en mde til at fremme anvendelse af brndstoffer med mindre blyindhold , da de utvivlsomt vil vise sig srdeles effektive i s henseende .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
I en af de tegneserier , jeg lste som dreng , hr. formand , var der en helt fra det vilde vesten , som hed Pecos Bill , og han lignede hr . Wijkman p en prik .
Pecos Bill var en helt , og jeg m sige , at hr . Wijkman , som har udarbejdet denne betnkning , er en Pecos Bill og en helt fra det vilde vesten , eftersom han beder om sttte til de lande , hvor mange mennesker bliver syge p grund af deres fattigdom .
Og alle vi , som stemte for betnkningen - hvilket jeg ogs gjorde - kan kalde os Pecos Bill og Calamity Jane .
S kan jeg afslutte denne stemmeforklaring med andet end et yippee-ya-yay yippee-ya-yoo , hr. formand ?
<SPEAKER ID=93 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi den understreger , at en intensiveret bekmpelse af hiv / aids , malaria og tuberkulose ikke kan ses lsrevet fra indsatsen for at nedbringe fattigdommen i udviklingslandene .
Disse sygdomme krver over 5,5 millioner ddsofre hvert r , de har destabiliserende samfundsvirkninger og delgger mange rs bestrbelser og resultater i den sociale og konomiske udvikling .
<P>
Hiv / aids , malaria og tuberkulose fordrer en global og sammenhngende indsats , hvis omkostninger langt overstiger de finansielle og menneskelige ressourcer , som de fleste udviklingslande rder over .
Denne indsats er imidlertid i alles interesse og m ikke blot betragtes som sttte til udvikling , men som et bidrag til at skabe bedre sundhedsforhold og nedbringe fattigdommen i udviklingslandene .
<P>
Vi br derfor vedtage en forordning , hvis forml er generelt forbedret tilvejebringelse af sundhedspleje , prventive foranstaltninger , lavere priser p vigtige lgemidler og get forskning .
<SPEAKER ID=94 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg har under forhandlingen i mdesalen forklaret , hvorfor jeg stttede denne betnkning og forbindelsen til det forskningsprogram , som jeg er ordfrer for , som er et program , der har fet bevilget 600 millioner euro .
<P>
Jeg hber , at vi kan opn en aftale med Kommissionen og Rdet om Europa-Parlamentets anmodning , der sigter mod at ge bevillingerne , og om sprgsmlet om adgang til priser , der tager hensyn til patienternes fattigdom i landene i Syd .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lambert (Verts/ALE)">
Jeg stemte for denne fremragende betnkning , men beklager p det kraftigste manglen p endelig aftale om budgetbevillingen .
<P>
Disse sygdomme er store drbere , men det behver ikke at vre sdan .
Som angivet i betnkningen skal der tre ting til for at ndre situationen .
For det frste rent vand og god ernring .
EU skal sikre , at landbrugssttte og handelspraksis ikke undergraver den lokale fdevareproduktion .
For det andet investeringer i den ndvendige infrastruktur med henblik p sundhedspleje .
Alle medlemsstater skal ndre balancen i IMF og Verdensbanken for at sikre , at en eventuel finansiel omstrukturering ikke truer den offentlige finansiering til sundhedspleje og uddannelse , som er tt forbundet .
For det tredje skal der vre adgang og rd til medicinbehandling . Vi skal fortsat presse USA til at holde sig til aftalerne om TRIPs , patentrettigheder , produktion og differentieret prisfaststtelse .
<P>
Vi er ndt til at ge finansieringen for at sikre , at folk overlever disse sygdomme .
delggelsen p grund af hiv / aids er velkendt , men antallet af tuberkulosetilflde stiger , og malaria er fortsat knyttet til bestemte egne .
De ndvendige tiltag til bekmpelse af disse sygdomme ville fre til en overordnet stigning i livskvaliteten for nogle af verdens fattigste mennesker .
Jeg sttter ordfreren og hans bestrbelser p at ge finansieringen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I Europa troede vi , at tuberkulose ikke lngere fandtes , og vi var helt uforberedte p udviklingen af den nye sygdom aids og p det gede antal af malariatilflde , der breder sig i vores retning p grund af opvarmningen af jorden .
I mellemtiden ved vi , at disse sygdomme fortsat breder sig og krver et stort antal ofre .
Over hele verden er 40 millioner mennesker smittet med hiv / aids . Der forventes de kommende 20 r 1 milliard nye tilflde af tuberkulose , og 40 % af befolkningen risikerer at f malaria .
I Afrika syd for Sahara er den gennemsnitlige forventede levealder faldet til 47 r , hovedsagelig fordi mange unge mennesker dr , og fordi brn m vokse op uden forldre .
Under disse dramatiske omstndigheder gr nu ogs de , som for det meste nsker at udvide friheden p markederne og begrnse den offentlige sttte , med til et betydeligt europisk bidrag til Verdensfonden til bekmpelse af aids , tuberkulose og malaria .
At overlade det til markedet har kun frt til , at der ikke er nogen medicin til rdighed for dem , som har mest brug for den , nemlig de fattige i den tredje verden .
Dette forslag , som i de tre involverede udvalg har fet enstemmig sttte , erkender markedets fiasko som et instrument til at bekmpe disse tre sygdomme , som frst og fremmest florerer i den tredje verden .
Det er et vigtigt fremskridt .
<SPEAKER ID=97 NAME="Montfort (NI)">
Som ordfreren understreger , kan handelspolitikkerne ikke brutalt ignorere det , der str p spil med de vsentligste sygdomme i verden .
Faktisk er deres konsekvenser i modstrid med effektiviteten i udviklingspolitikkerne .
<P>
Men afskaffelsen af disse sygdomme sker ved adgang til de vigtigste lgemidler .
Derfor stilles sprgsmlet om prisen p disse , men ogs fremme af nye lgemidler .
Det drejer sig om at fundere forskningen og udviklingen for at stoppe den absurde situation , hvor kun 10 % af forskningsaktiviteterne beskftiger sig med de sygdomme , der forrsager 90 % af sygdomstilfldene i verden .
<P>
Selv om det for vrigt viser sig nyttigt , at disse foranstaltninger bliver samordnet med foranstaltningerne inden for seksuel og reproduktiv sundhed , skal det ikke blive et sprgsml om at godkende afvigelserne i fortolkningen og srlig at indfre abort som uoverskridelig grnse for udviklingshjlp .
Vi skal ogs forsge at gre befolkningerne mere ansvarlige ved bl.a. at minde om den ndvendige respekt for livet og mennesket , uanset hvilket udviklingstrin og sundhedstilstand det befinder sig i .
<SPEAKER ID=98 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Jeg glder mig over dette forslag til forordning og over hr . Wijkmans betnkning .
Det er en meget vigtig indsats , som vi yder for at bekmpe overfrbare sygdomme , srlig fattigdomsbetingede sygdomme som hiv / aids , malaria og tuberkulose , og forbedre vaccinationskampagner og sundhedspleje gennem mere udviklede landes finansiering af sundhedsprogrammer samt fjerne hindringer ( licenser og patenter ) for udviklingslandenes adgang til vigtige lgemidler og til internationale partnerskaber omkring udvikling af nye produktgenerationer .
Det er endnu en gang vrd at erindre , at 70 % af de aids-ramte befinder sig i Afrika syd for Sahara .
<SPEAKER ID=99 NAME="Queir (UEN)">
De tre epidemier , der omtales i betnkningen , rammer isr de fattigste befolkninger , hvilket eksemplificeres ved , at 90 % af de 40 millioner , der er smittet med aids-virus , bor i et udviklingsland , og 70 % af dem i Afrika syd for Sahara .
Det stigende antal tuberkulosetilflde under nye former - 1 milliard mennesker risikerer at blive smittet med denne virus frem til 2020 - og genopdukken af malaria i omrder , hvor den var blevet udryddet ( 1 million dde om ret , 40 % af verdens befolkning truet ) har destabiliserende virkninger for hele samfund og rammer disse landes sociale og konomiske udvikling meget hrdt .
<P>
Det er derfor berettiget med et specifikt initiativ p dette omrde , der afgrnser Fllesskabets indsats med henblik p at maksimere dens effekt og tillgge den et samlet budget p 300 millioner euro over en firerig periode ( indtil 2006 ) .
Vi er enige i initiativets grundlggende tanker om , at det er lgeligt og socialt ndvendigt at kombinere forebyggelse og sundhedspleje , at det tragisk lave forsknings- og udviklingsbudget br ges , og at sundhedsinfrastruktur og -systemer skal forbedres , samt om samspillet med reproduktiv sundhed og om , at vi vedblivende br bestrbe os p at opn maksimal komplementaritet .
<P>
Af disse rsager har jeg kun kunnet stemme for .
<SPEAKER ID=100 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet hovedlinjerne i betnkningen og de foreslede ndringer , idet jeg mener , at vi her str over for en udfordring , som vi alle er enige om krver jeblikkelig indsats , nemlig at bekmpe fattigdomsbetingede sygdomme ( hiv / aids , malaria og tuberkulose ) i udviklingslandene .
<P>
Det overfldiggr dog ikke nogle bemrkninger til de enkelte punkter .
Det drejer sig dels om disse interventioners koordinering med indsats p det omrde , der benvnes " seksuel og reproduktiv sundhed " , hvor det er srdeles vigtigt , at eventuelle partnerskaber etableres p grundlag af en seris sundhedspolitisk tilgang og med instanser , der ikke nsker at fremme en ideologisk dagsorden .
Samtidig er det p baggrund af den stadig vrre aids-trussel vigtigt at flge denne sygdoms udvikling meget opmrksomt , men bent og uden ideologiske fordomme , for ikke at gentage fejl og for at finde , sttte og udbrede mere effektive fremgangsmder , ogs selv om de afviger fra det fremherskende mnster - som det synes tilfldet i Uganda .
<P>
Endelig gr det europiske samarbejde med FN ' s agenturer , fonde og programmer eller med ngo ' er , der arbejder inden for disse , ikke en nje kontrol overfldig - snarere tilrdelig - med anvendelsen af Fllesskabets midler og med de finansierede aktioners relevans , serisitet og effekt , hvilket er s meget mere pkrvet p baggrund af pstande om drlig administration , der er srlig chokerende p et omrde , hvor menneskers liv og sundhed str p spil .

<SPEAKER ID=101 NAME="Roure (PSE)">
En af EU ' s vigtigste opgaver er at sikre adgang til de grundlggende rettigheder for alle .
Adgang til sundhedssystemet er en anerkendt rettighed for alle borgerne i Unionen i henhold til artikel 35 i chartret om grundlggende rettigheder .
Elendighed , fattigdom og social udstdelse er krnkelser af vrdigheden , og EU stter en re i at gre alt , hvad der str i dets magt for at fastsl denne ret til sundhedsbeskyttelse overalt , hvor sygdommene er fattigdomsbetingede .
<P>
Der er opstet en strk forbindelse mellem fattigdom og spredning af disse sygdomme .
Forordningen er et yderst interessant instrument , for derved kan vi ivrkstte et effektivt handlingsprogram og i srdeleshed gre det muligt at lette adgangen til lgemidler og derved gre dem mere tilgngelige .
EU br hovedsagelig beskftige sig med forebyggelse af de fattigdomsbetingede sygdomme .
Bestrbelserne p forebyggelse skal g hnd i hnd med behandlingerne , og det er ndvendigt at sttte de smittede personer .
Det er vigtigt i hjere grad at bevilge midler , og Kommissionen skal rde over uddannet personale i tilstrkkeligt omfang .
Vi nsker ogs at intensivere forskningen i disse sygdomme med henblik p at finde behandlinger og vacciner .
Lad os huske p , at Europa-Parlamentet i oktober 2001 anmodede om at bruge 10 % af fllesskabsbudgettet til samarbejde inden for udvikling .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Denne beslutning er s vigtig , hr. formand , at jeg ikke kunne beslutte , hvad jeg skulle stemme , fr jeg havde spurgt pensionisterne , som havde stemt p mig via Pensionistpartiet og valgt mig ind i det betydningsfulde Europa-Parlament .
Alle disse pensionister sagde flgende til mig : " Fatuzzo , Fatuzzo , Fatuzzo , hvor har mange parlamentsmedlemmer dog en drlig hukommelse , og hvor har mange mennesker dog en drlig hukommelse !
De har glemt , at bl.a. USA og Storbritannien under Anden Verdenskrig reddede italienere , tyskere , japanere osv. fra en lang rkke diktaturer og diktatorer , som burde fjernes , fr de forvolder den skade og begr de uretfrdigheder , som vi alle kender til ! "
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi har netop lyttet til sidste akt i den store opera " Cos fa Fatuzzo " !
Alvorligt talt , jeg reprsenterer Skotland i Europa-Parlamentet , og vi har haft lejlighed til at drfte og stemme om substansen i sprgsmlet om Irak-krisen .
Vores kolleger i det skotske parlament har gjort det samme .
<P>
Det er skammeligt , at Westminster ngtes den mulighed , selv om Tony Blair beslutter at forpligte deres vlgere til krig .
Mit tilsagn til Parlamentets beslutning denne formiddag er utvetydigt , frem for alt til det centrale i beslutningen .
<P>
Der kan ikke ske et lovligt vbnet indgreb i Irak uden FN ' s udtrykkelige myndighed .
Det er ikke nok , at George W . Bush eller Tony Blair er overbevist om , at der har vret et alvorligt brud p resolution 1441 .
Kun hvis Sikkerhedsrdet finder det godtgjort , og kun hvis Sikkerhedsrdet beslutter , at der skal gribes ind , er et indgreb lovligt .
<P>
Det glder mig , at premierministerens artikel i The Times i dag bekrfter det .
Vi regner med , at FN ' s inspektrer frer tilsyn med en effektiv afvbning af Irak eller fastslr , at der er sket et klart brud p resolutionen .
De har brug for tid i den henseende .
<P>
Hvis dette er gamle Europa , s forsvarer gamle Europa retsstatsprincippet og en fredelig lsning af konflikten , hvor dette er muligt .
Det er sikkert og vist .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , jeg kunne til min store beklagelse ikke stemme for beslutningen om Irak , ikke fordi jeg er for en krig eller for en intervention uden for lovens rammer , men fordi alle de vedtagne ndringsforslag i vsentlig grad har ndret de oprindelige hensigter hos de personer , der har udarbejdet kompromisteksten , og har frt til en tekst , som i vsentlig grad udvander det irakiske ansvar , og som tilsyneladende fritager Irak fra enhver medvirken i terrortruslen , og som - og det er jeg overbevist om - vil blive modtaget i Irak med hnlatter fra Saddam Husseins side , for ikke at tale om den endnu mere respektlse holdning til Europa-Parlamentets udarbejdelse af dokumenter .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , med denne afstemning har Europa-Parlamentet net tre resultater af samme slags . For det frste fortstter Parlamentet den Mnchen-politik , hvor man slutter fred med diktatorerne og gr i krig mod sine egne demokratiske lande .
For det andet forsger man skabe splittelse mellem Europa og USA . Og for det tredje forsger man at skabe splittelse i Europa .
Det er Ollenhauers og ikke Adenauers tyskere , og det er ikke Schumans franskmnd , men Debrs franskmnd og den antieuropiske gaullisme .
Det er de tre kendetegn .
Vi siger , at vi vil have " frihed for Irak " og et " frit I-rak ! " Til Europa-Parlamentet vil jeg sige , at amerikanerne har ret - I reprsenterer et gammelt Europa !
Vi vil ndre jer for frihedens , demokratiets , rettens og sledes ogs fredens skyld , men det er ikke den kommunistiske , nationalistiske , religise , fundamentalistiske fred eller " hvil i fred " freden !
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , jeg stemte resolut imod beslutningen om Irak - som blev vedtaget med en rd-grn koalitions stemmer - og det gjorde jeg p vegne af det unge Europa , der bestr af frie befolkninger , som bestemt ikke kan identificere sig med den gamle kompromispolitik og en falsk og hyklerisk pacifisme , hvor man lukker jnene for den forfrdelige trussel for Europas sikkerhed , som Saddams regime udgr , og det er et regime , som truer os med et sandt kultursammenstd .
Vi forkastede nogle ndringsforslag , som tog sigte p i endnu hjere grad at skabe en tekst , hvor Europa blev skildret som fejt og opgivende og bestemt ikke som Lepanto-slagets Europa , hvor paven var p den rigtige side .
Under disse omstndigheder er det tvrtimod Europas moralske og politiske pligt at g ind for befolkningernes frihed og stte sig imod den overhngende trussel - en trussel , der udves med forfrdelige massedelggelsesvben - fra den islamiske terrorisme , som Saddams regime har skjulte forbindelser til .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg tror , at dagens beslutning om Irak er meget vigtig , fordi den p ny bekrfter , at vi nsker at flge FN .
Det er en skam , at vi ikke kunne samle et strre flertal i Parlamentet og sende et klart signal p vegne af hele Parlamentet .
<P>
Men jeg nskede at fokusere p Mellemsten .
I et ndringsforslag understregede vi betydningen af , at fredsprocessen i Mellemsten sender en lsning p tvrs af hele Mellemsten og fred i omrdet .
Det er igen beklageligt , at vi gjorde det i et ndringsforslag , for uden en fredsproces fr vi aldrig en afslutning p det alvorlige sammenbrud i Mellemsten .
<P>
Vi her i Parlamentet skal presse israelerne og palstinenserne til at returnere til forhandlingsbordet og presse USA til at medvirke til at sikre , at der oprettes en palstinensisk stat , og at der findes en langsigtet lsning i Mellemsten .
Det m vi ikke glemme , nr vi taler om krisen i Irak .
Vi m ikke tabe det at syne , for s fr vi aldrig fred p lang sigt .
<SPEAKER ID=109 NAME="Berthu (NI)">
Den beslutning , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget om situationen i Irak , er meget skuffende , for man leder forgves efter en meget simpel og dog grundlggende stning , som gr ud p , at hvis Irak ikke gr det lettere at udfre de inspektioner , der er besluttet af FN , eller hvis det viser sig , at der er gemt massedelggelsesvben , som landet ngter at skrotte , vil EU sttte en vbnet intervention .
<P>
Denne stning indeholder ingen nye elementer . Men den er grundlggende , for den gr inspektrerne trovrdige , den opfordrer styret i Baghdad til at bne drene uden hemmeligheder , og derved kan den vre med til at forhindre en yderligere forvrring af situationen .
<P>
Denne beslutsomhed i dag vil vre en sejr for bevarelsen af fred i morgen .
Ved at undlade stningen kan den vedtagne beslutning give indtryk af , at EU ikke virkelig er klar til at handle , hvis Saddam Hussein fortstter med at bruge smutveje , og derfor er den katastrofal .
Vi har selv hrt formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe sige nej til krigen og nej til diktator Saddam !
Vi ved , hvordan denne alt for nemme form for holdning afsluttes , nemlig ved frst at tolerere diktatoren for at undg krig , og til sidst ender man bde med diktator og krig .
<SPEAKER ID=110 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi kan ikke stemme for en beslutning , der er s hyklerisk pacifistisk og humanitr , og hvis eneste ml er at rehabilitere de gode sjle i Europa-Parlamentet ved p forhnd at retfrdiggre de krigsivrige trusler fra Bush og hans imperialistiske medskyldige , som flger lige i hlene p ham .
<P>
Henvisningerne til international lovgivning og til beslutningerne fra FN ' s Sikkerhedsrd er kun nvnt i dokumentet for bedre at kunne retfrdiggre hykleriet vedrrende den irakiske trussel , massedelggelsesvbnene , ndvendigheden af en international kontrol osv .
<P>
Hele kontrollen er kun et pskud , og beslutningen har til forml at fremhve et perverst pskud til p forhnd at retfrdiggre den sandsynlige enorme massakre p den irakiske befolkning med massedelggelsesvben fra amerikanerne og de vrige medvirkende .
<P>
Irak er ikke et mere diktatorisk land end landets arabiske naboer .
Alligevel er det kun dette land , der sigtes mod , og uden srlig grund i forhold til nabolandene .
Hvis de demokratiske regimer vil , hvilket de giver indtryk af , forsvare demokratiet , kvinders rettigheder og alle de politiske og fagforeningsmssige friheder i de mellemstlige lande , skal de gre det .
Men ikke ved koldt og roligt at planlgge en massakre p den irakiske befolkning . S meget falskhed og kynisme er samlet under et rettnkende dkke , sknt det drejer sig om dd og elendighed for hundredtusinder af mennesker , som skal dmmes uden forbehold .
<SPEAKER ID=111 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Krig er altid et nederlag , hvis frste ofre altid er de uskyldige borgere !
<P>
Desuden er det sledes i dette tilflde , at selv om Irak hverken er det eneste land , der styres af en diktator , eller det eneste land , der har massedelggelsesvben , giver den kendsgerning , at det har meget olie , ikke George W . Bush ret til at stte omrdet i brand som en mellemlsning .
Vi skal sige nej til krigen og have tillid til FN !
<P>
Derfor har jeg stemt for Europa-Parlamentets beslutningen mod krig , og jeg beklager , at en stor del af hjrefljen er imod den .
<SPEAKER ID=112 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Jeg glder mig over indfrelsen i beslutningen af de ndringsforslag , som jeg har stemt for , som gr imod enhver ensidig militraktion mod Irak og indeholder en anmodning til FN om at fastlgge konsekvenserne af embargoen for den irakiske civilbefolkning og et krav til EU om at betragte en lsning p konflikten i Mellemsten som den allerhjeste prioritet .
Men beslutningen som helhed er stadig meget tvetydig .
Den giver FN ' s Sikkerhedsrd mulighed for nye aktioner - herunder en militrintervention - efter en komplet vurdering af situationen .
Det er grunden til , at jeg har afholdt mig fra at stemme .
<P>
Mobiliseringen af offentlighedens holdning br lgge en dmper p den krigstankegang , som breder sig for hver dag .
I den forbindelse tilslutter jeg mig anmodningen fra det Sociale Forum i Porto Alegre om en international demonstrationsdag den 15. februar .
Vi skal afvise denne krig med eller uden FN !
<SPEAKER ID=113 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Olie er uundvrlig for lande , som spilder en masse energi , frst og fremmest USA .
Irak er rig p olie .
Derfor er der meget strre interesse for alle problemer i Irak end for uret i andre diktaturstater .
Saddam Hussein er en grusom diktator .
Kurderne i den nordlige del og shiitterne i den sydlige del ville have et bedre liv , hvis han ikke lngere blandede sig i deres sager .
Alligevel har disse terroriserede befolkningsgrupper aldrig fet sttte fra omverdenen til at lsrive sig fra Irak .
Isr USA , som tidligere havde venskabelige forbindelser med denne diktator , vil for enhver pris holde sammen p Irak .
USA er strkt interesseret i et venligtsindet regime , som garanterer en vedvarende forsyning af billig olie .
Vi m ikke bombardere befolkningen , som er ugunstigt stillet p grund af sanktionerne , s de kommer endnu mere i Saddams hnder .
I Europa og USA demonstrerer stadig flere mennesker under mottoet " intet blod for olie " .
USA kan desvrre ikke lngere holdes tilbage , men Europa m srge for , at det ikke bliver medskyldigt .
Det Forenede Kongerige , Italien og Spanien truer med at vre med til at forrsage delggelser og flygtningestrmme .
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet tager afstand fra en krig , som hverken tjener menneskerettighederne eller fjernelsen af massedelggelsesvben , men kun kontrollen med oliekilderne .
<SPEAKER ID=114 NAME="Queir (UEN)">
Min holdning til Irak-konflikten blev klart udtrykt i mit indlg p plenarmdet i gr .
Jeg vil imidlertid gerne forklare min stemmeafgivning , hvilket jeg kun kan gre gennem denne erklring .
<P>
Bde PPE- og UEN-Gruppen mente , at der burde fremsttes en rkke ndringsforslag til kompromisbeslutningen for at afbalancere appellen om en fredelig lsning p konflikten , hvilket vi naturligvis er enige i , idet et passende pres fra det internationale samfund m opretholdes , herunder ogs fra Europa-Parlamentets side , over for det irakiske regime , hvilket vi finder helt ndvendigt for at opn det nskede ml .
<P>
Det var derfor efter vores opfattelse ikke muligt at stemme for en beslutning , der ikke omtalte Iraks vedblivende , grove krnkelser af FN ' s resolutioner og heller ikke nvnte , at dette forhold er afgrende for opretholdelsen af fred og sikkerhed i verden , eller det irakiske regimes forbindelse til international terrorisme og den reelle risiko for , at terrorgrupper kan f adgang til massedelggelsesvben fremstillet i dette land .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
At jeg endte med at stemme imod , skyldes min skuffelse over afstemningen om de forskellige ndringsforslag .
At man forkastede nogle forbedringer foreslet af min gruppe , der alle var afbalancerede og i overensstemmelse med det frie Europas interesser , og at man vedtog nogle ndringsforslag , der klart tjener Saddam Hussein-regimets interesser , var afgrende for , hvordan jeg stemte .
Det er srdeles kritisabelt , at flertallet p den mde har forrdt nden i det kompromis , der gik forud for den mjsommelige udarbejdelse af den flles tekst .
<P>
Denne afstemning kan man glde sig over i Baghdad , men den har netop derfor i det mindste t positivt aspekt , nemlig at den viser , hvor bedragerisk den tale er , som kommer fra dem , der forankrede i en arkaisk venstreorienteret ideologi flyder over med angiveligt fordmmende retorik , men som de facto ikke gr andet end at g Saddams rinde .
Det er paradoksalt , at denne sledes fuldstndig fordrejede beslutning er blevet vedtaget af dem , der s sent som under grsdagens debat gik s vidt som bl.a. at kalde Saddam for en " diktator og morder " , men som benbart alligevel ikke har villet drage konsekvenserne af denne hrde og rammende verbale fordmmelse .
<P>
Den endelig afstemning rummer derudover et perverst paradoks .
Mange har stemt for , fordi de troede , at de p den mde bevarede verdensfreden .
Hvis afstemningen fr nogen effekt , f.eks. at glde Baghdad og svkke det internationale samfunds pres p Saddam , vil den have bragt os nrmere en krig .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe stttede kompromisbeslutningen om Nordkorea .
Vi mener , det er et vigtigt sprgsml , og jeg er enig med min kollega , fru De Keyser , der havde ordet tidligere .
<P>
Vi er bekymret for menneskerettighederne i Nordkorea , og det samme glder menneskerettighederne i EU , men vi br anerkende , at da Gran Persson , hr . Solana og hr .
Patten besgte Nordkorea i maj 2000 , var der enighed om , at vi skulle indlede en dialog med landet om menneskerettigheder , og den dialog er i gang .
Vi er tydeligvis kritiske over for og bekymret for Nordkoreas besiddelse af teknologi til uranberigelse .
Det kan kun forvrre en kilden situation . Der er imidlertid et ganske lille forsg p at indfre sanktioner mod general Musharraf i Pakistan , som er ansvarlig for handelen med denne flsomme teknologi til gengld for missiler .
<P>
Det er trods alt ikke kun Nordkorea , der str uden for kompetenceomrdet i traktaten om ikkespredning af kernevben . Pakistan , Indien og Israel har alle kernevben .
Situationen p den koreanske halv kan vise sig langt farligere end situationen i Irak .
Her kan overgangen fra fred til krig bringe millioner af menneskeliv i fare .
<P>
Der er gjort meget ud af DPRK ' s hemmelige kb af teknologi til uranberigelse , hvilket er i strid med nden , hvis ikke indholdet , i rammeaftalen fra 1994 .
Det er p ingen mde lst , men fejlene ligger ikke kun p den ene side .
Rammeaftalen fra 1994 indeholdt lfter om , at USA ville normalisere forbindelserne , embargoen skulle hves , der skulle leveres to letvandsreaktorer som en del af KEDO-projektet og i mellemtiden 500.000 t svr fuelolie om ret .
Efter ni r er der ikke sket en normalisering , embargoen er ikke ophvet , letvandsreaktorerne er syv r forsinket , og naturligvis vred USA frst armen om p Japan , derefter Republikken Korea og sidst EU for at afskre forsyningen af svr fuelolie .
Det overraskede efterflgende USA , at DPRK gjorde njagtig det , man havde sagt , man ville gre , og truede med at bne den russisk designede nukleare reaktor Yongbyong , der som alle sdanne reaktorer kan producere plutonium til atomvben .
<P>
Vi nsker at tale .
Vi nsker at forhandle .
Vi bifalder det foreslede besg af Solana , Patten og formandskabet .
Denne gang hber vi , at Parlamentet involveres .
Sidste gang fik vi at vide , at det skulle vre en lille delegation - det viste sig , at de tog 75 journalister med .
Da vi ppegede det for Kommissionen , blev der sagt , at man nste gang ville overveje at inddrage parlamentsmedlemmerne .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede opmrksomheden p punkt 8 .
Heri tilskyndes der til en permanent EU-delegation i Pyongyang og endnu vigtigere p kort sigt til , at EU indkalder de syv stormagter , herunder Nord- og Sydkorea , USA , Japan , Kina og Rusland , til forhandling om konomisk bistand , sikkerhed og afvbning p den koreanske halv .
Det er en mulig vej frem .
<SPEAKER ID=119 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg har p vegne af GUE / NGL-Gruppen stemt for underskrivelsen af den omfattende beslutning , for den gr rligt rede for menneskerettighedssituationen og for de reelle fremskridt , men ogs for de alvorlige mangler .
Beslutningen er en slags marchanvisning for de virkelige demokratier .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , ved afslutningen af Mobutu-regimet offentliggjorde den davrende Confrence Nationale i Zaire en skarp fordmmelse efter et undersgelsesudvalg om les biens mal acquis , rigdomme erhvervet gennem forbrydelser .
En fordmmelse af plyndringerne foretaget af Mobutu-regimet .
<P>
Efter blodige krige med flere end 2 millioner ofre i NDRC og i hundredtusindvis i Rwanda og Burundi fortstter kampene stadig .
Det er derfor overordentlig vigtigt at finde ud af , hvordan dette er sket , og det har at gre med den kendsgerning , at der til trods for Lusaka- og Arusha-fredsaftalerne fres krige gennem plyndringer af jordens rigdomme , som egentlig br komme Congos befolkning til gode .
De udenlandske og indenlandske plyndrere kan imidlertid ikke gre dette , uden at store virksomheder , som er respektable her , men skyldige der , aktivt medvirker og er skyldige , uden at vi griber ind over for det .
Jeg opfordrer derfor det internationale samfund til at ptage sig sit ansvar og ikke overlade det til dette undersgelsesudvalg , men aktivt udforme bindende adfrdskodekser , som de multinationale selskaber skal overholde , sledes at der omsider kan komme fred i De Store Sers Omrde , og sledes at de i hundredtusindvis af mennesker virkelig har ret til at leve .
For med al den snak om en krig , som vi er forpligtet til at fre , bliver Afrika ved med at vre glemt .
<SPEAKER ID=122 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har ikke stemt imod beslutningen af den simple grund , at den meget tydeligt gr opmrksom p de store private selskabers og herunder de europiske selskabers udplyndring af Congo , mens den samtidig varer sig for at nvne dem .
<P>
Men det har ikke gjort , at vi har stemt for .
For i virkeligheden protesterer den ikke mod udnyttelsen af Congo , men udelukkende mod den udnyttelse , som betegnes som ulovlig , eller sagt med andre ord den udnyttelse , som p ukontrolleret vis praktiseres af virksomhederne , og som stttes af vbnede grupper i samarbejde med trolse og lovlse netvrk , der i strre eller mindre grad er styret af mafiaen , herunder inden for selve statsapparatet .
<P>
Det er dette anarki i udplyndringen , der generer ordfreren .
Han foretrkker en lovlig form for udplyndring .
Beviset er , at han beder de europiske lande om at rydde op og sikre ro og orden , hvilket er de selvsamme lande , som De forsvarer her , selv om De ganske sikkert ved , at disse lande er de vsentligste sttter til eller organisatorer af den generelle udplyndring - lovlig som ulovlig - af de fattige lande .
Det er disse lande , som indstter eller sttter de lokale diktatorer , som forsyner dem med vben , og som sttter de selskaber , der foretager udplyndringen .
<P>
I betragtning af dette store hykleri og denne kynisme foretrkker vi at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr .
McCartins betnkning tager sigte p at mindske svig og svindel med EU-midlernes anvendelse . Der sker nemlig for meget svig og svindel , som gr ud over EU .
Da jeg gik hen for at drikke min kaffe i baren i morges - hvilket jeg allerede har talt om flere gange i dag - overvejede jeg , hvordan jeg skulle forklare , at jeg stemte for hr . McCartins betnkning .
Da jeg lukkede jnene et jeblik , s jeg Bjrnebanden g rundt i Europa-Parlamentets gange , og det gav mig inspiration til at forklare , hvorfor jeg stemte for , og ikke mindst til at stille et forslag .
Jeg foreslr , at EU sprger Bjrnebanden - det vil sige svindlerne selv og dem , som snyder os for vores penge - hvordan vi kan undg at blive snydt i fremtiden , og det skal vi gre ved regulrt at stte dem p lnningslisten og betale dem det belb , der tilkommer dem .
Det er mske den eneste mde , hvorp vi kan bekmpe den svig , som gr ud over EU ' s budget .
<P>
Og s vil jeg gerne sige " velbekomme " !
<SPEAKER ID=126 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Som alt for ofte i Europa-Parlamentet stter beslutningen fingeren p ubrlige menneskelige katastrofer .
Ja , sulten i verden er en ubrlig katastrofe .
Men som sdvanlig foresls der ingen egentlig lsning i beslutningen .
Hvad vrre er , konstateres denne katastrofale situation udelukkende for at hylde en strre markedsfrihed , hvilket i denne forbindelse betyder , at den konomiske og finansielle magt hos de kapitalistiske selskaber i de rige lande fortsat knuser disse lande , opsluger deres landbrug , orienterer dem mod behovene p de rige landes markeder , kontrollerer alle produktions- og distributionskredslb osv .
<P>
Det , som i beslutningen kaldes en retfrdig international handel , findes ikke .
Det er et hult ord , som sigter mod at give indtryk af , at man derved kan reducere fattigdommen p drastisk vis .
Vi sttter naturligvis ikke et sdan sprogligt blndvrk om et s alvorligt emne .
<SPEAKER ID=127 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Beslutningen gr opmrksom p de katastrofale vilkr , som mere end 307 millioner mennesker i dag lever under med mindre end 1 dollar om dagen til deres rdighed .
Derfor dr 900 mennesker hver time af sult i verden .
<P>
P trods af mange gode forslag , som forslaget om eftergivelse af glden for de mindst udviklede lande , som jeg fuldt ud sttter , kan jeg ikke stemme for beslutningen .
I beslutningen vurderes det faktisk , at de mindst udviklede lande ikke har vret i stand til at gennemfre de strukturelle konomiske reformer , som dog er bydende ndvendige , for at disse lande ikke lngere skal tilhre denne kategori .
Det er en benlys modstning , for det er netop , fordi disse lande i Syd , som domineres af de imperialistiske lande i Nord , ikke har andre muligheder end at bje sig for de strukturelle reguleringspolitikker og betaling af glden , at de i dag synker dybere ned i elendigheden .
<P>
Beslutningen fremhver gentagne gange resultaterne af IMF ' s , Verdensbankens og markedslovenes overvejelser for at hjlpe de mindst udviklede lande ud af elendigheden .
Men det er snarere hos disse , at de grundlggende rsager til elendigheden skal sges .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.20 )
