<CHAPTER ID=3>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 16. januar 2003
<SPEAKER ID=5 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand . Jeg vil gerne vide , om der er indfrt en " dress-code " her i Parlamentet .
Jeg tnker p en hndelse , som fandt sted i gr under en hring om direktivet om overtagelsestilbud .
Formanden for hringen , Gargani , bad betjentene om at srge for , at alle mnd tog jakke p af hensyn til de tilstedevrende eksperter , som han udtrykte det .
Da min assistent ikke havde jakke og slips p , blev han bedt om at forlade hringen og kunne dermed ikke udfre sit arbejde , hvilket jeg er meget utilfreds med .
<P>
Jeg vil gerne vide , om det er ny praksis i Parlamentet .
Til orientering kan jeg meddele , at jeg i dag hverken har slips , skjorte eller jakke p .
Ja , jeg har endda jeans p , s jeg sprger Dem hr. formand : M jeg have lov at vre til stede som medlem ?
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Hr . Blak , jeg vil undersge sagen .
Jeg tager til efterretning , at De er utilfreds med behandlingen af Deres assistent .
<P>
I vrigt er De velkommen til at deltage i mdet , men efter mdet vil jeg med glde anbefale Dem en god skrdder .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik om situationen i Irak .
<P>
( Medlemmer fra midten og venstre holdt skilte op med flgende tekst : " Nej til krig " og " Ja til det gamle Europa " )
<SPEAKER ID=9 NAME="Solana">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er som altid en stor re for mig at deltage i et mde i Europa-Parlamentets plenarforsamling .
Men selv om det altid giver anledning til tilfredshed , er jeg ndt til at sige til Dem , at det i dag ogs giver mig anledning til stor bekymring .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Hr . Solana , undskyld , jeg afbryder Deres indlg .
Kre kolleger , jeg tror , Deres budskab er forstet .
Jeg vil stte pris p , at De tager skiltene ned , s vi kan g videre med forhandlingen .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Solana.">
Hr. formand , mine damer og herrer , som jeg sagde til Dem , er det mig altid en fornjelse at komme her , men i dag gr jeg det med stor bekymring .
<P>
Den internationale situation er ikke god , og tiden er moden til , at vi afholder en forhandling i Europa-Parlamentet for at se , hvordan vi kan anskue de mest brndende sprgsml p den internationale scene , og hvordan vi om muligt kan lse dem ud fra et europisk perspektiv .
<P>
Jeg har lagt mrke til de bannere , som nogle af Parlamentets medlemmer har fremvist klart og tydeligt , og jeg vil gerne sige til Dem , at desvrre , men p den anden side ogs heldigvis , taler jeg til Dem fra et gammelt Europa p grund af min alder , men ogs p grund af min krlighed til alt det , som grsdagens Europa , dagens Europa og morgendagens Europa har betydet .
<P>
Hr. formand , nu skal De heller ikke tro , at jeg er s gammel , jeg vil fortstte mit arbejde og blive ved med at besvre Dem i et par r endnu .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. formand , her til eftermiddag vil jeg gerne med Deres tilladelse , mine damer og herrer , bruge lidt tid p at forklare Dem fire eller fem punkter , som efter min mening er afgrende for en overordnet forstelse af den internationale situation .
For det frste er der utvivlsomt situationen i Irak .
Men jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til sammen med Dem kort at drfte situationen i Mellemsten p en s vigtig dag som i dag , dagen efter valget i Israel .
Jeg synes , at det ville vre forkert , hvis jeg ikke sagde et par ord til Dem om Nordkorea p grund af den aktuelle dramatiske situation , og jeg vil slutte med en meget kort refleksion over de operationer , som EU er begyndt at planlgge for at udstationere tropper i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Jeg begynder med det frste punkt : situationen i Irak .
Som bekendt vil denne uge , der blev indledt med Rdet ( almindelige anliggender ) , og nste uge blive meget vigtige med henblik p at finde en lsning p Irak-krisen .
Mandag morgen afholdtes for frste gang i henhold til EU-traktatens artikel 19 et samrd p ministerniveau mellem formandskabet , trojkaen og EU ' s medlemmer i FN ' s Sikkerhedsrd her i Bruxelles . Der har aldrig tidligere fundet noget sdant sted .
Der har vret mange samrdsmder i New York , men der havde aldrig vret et mde her i Bruxelles p ministerniveau for de to permanente medlemmer og for de to ikke-permanente medlemmer af Sikkerhedsrdet sammen med formandskabet , kommissr Patten og mig selv .
<P>
Jeg vil gerne meget kort fortlle Dem , at der p mdet var generel enighed om mindst fire grundlggende punkter , som EU nsker at forsvare i alle fora .
Jeg vil i det flgende gennemg de fire punkter , selv om De udmrket kender dem .
Det frste punkt er , at vi alle har et ansvar for , at Irak skiller sig af med massedelggelsesvbnene , og det br der vre generel enighed om mellem alle europere .
Et af de alvorligste problemer , vi str over for i dette rhundrede , er uden tvivl udbredelsen af massedelggelsesvben .
Som europere kan vi ikke se bort fra dette alvorlige problem , som vi skal finde en lsning p .
Det br derfor vre en prioritet for EU med alle midler , og inden for rammerne af Sikkerhedsrdets resolutioner , at forsge at opn , at Baghdad skiller sig af med alle dets massedelggelsesvben .
<P>
Det andet vigtige punkt er Iraks forpligtelse til at samarbejde aktivt med inspektrerne . De kender udmrket den rapport , som svel hr .
Blix som hr . El Baradei fremlagde for Sikkerhedsrdet forleden , og De s det direkte , for Europa-Parlamentets formand havde i gr lejlighed til at tale med de to chefinspektrer via en videokonference med New York .
Jeg fik ogs lejlighed til at tale med dem senere , og det vil jeg ikke komme nrmere ind p , for jeg er sikker p , at formandskabet har informeret Dem grundigt herom .
<P>
Det tredje punkt , det efter min mening er vigtigt at understrege , er , at vi skal give inspektrerne al den ndvendige opbakning .
Inspektrerne er det internationale samfunds jne og rer .
Hvis de er i stand til at overbevise Sikkerhedsrdet om situationen , er jeg sikker p , at Sikkerhedsrdet ogs kan overbevise offentligheden om den aktuelle situation i Baghdad .
Uanset de implicitte eller eksplicitte anmodninger , jeg gentager implicitte eller eksplicitte , som inspektrerne forelgger for Sikkerhedsrdets medlemmer , mener jeg derfor , at Europa br hjlpe dem . Der er tre grundlggende slags forslag eller anmodninger , som inspektrerne kan forelgge for os .
Den frste drejer sig om , at der er brug for ressourcer , flere ressourcer , end de har , flere inspektrer eller flere ressourcer af logistisk art . Den anden drejer sig om , at de kan behve mere tid , og den tredje drejer sig om , at de kan behve mere information eller efterretning .
Jeg synes , at det internationale samfund burde besvare disse tre anmodninger fra inspektrerne positivt .
Det vil sige , at de skal tilbyde dem ressourcer , tid og efterretning .
<P>
Det fjerde punkt , jeg synes er helt fundamentalt , og som br forsvares af europerne , er , at hele processen vedrrende udbredelse af massedelggelsesvben , og nrmere bestemt Irak-sprgsmlet , skal finde sted inden for rammerne af FN ' s Sikkerhedsrd .
Den skal udvikles inden for rammerne af FN , som er den institution , der skal legitimere alle handlinger i denne sag .
<P>
( Bifald )
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , De kender udmrket de forskellige holdninger , som flere medlemmer af EU har givet udtryk for , men De ved ogs , at vi ikke kun har EU-ledernes holdninger , men ogs tydelige og overbevisende meningsmlinger om det , de europiske borgere tnker . Jeg tror , at de europiske borgere har to ting helt p det rene .
Den ene er , at de ikke nsker en krig . Den anden er , at de ikke nsker , at der findes nogen diktatorer i verden .
Disse to ting skal vre forenelige i befolkningens , de europiske borgeres jne .
Det internationale samfunds store udfordring bliver at sikre , at der hverken er vbnede konflikter eller diktatorer .
Vi europere br tilstrbe , at resolution 1441 , der blev vedtaget enstemmigt af FN ' s Sikkerhedsrd , og som to dage senere blev vedtaget enstemmigt af Den Arabiske Liga , bliver frt ud i livet , og at Saddam Hussein og det irakiske styre bliver afvbnet , uden at det er ndvendigt at gribe til militr magtanvendelse .
<P>
EU ' s medlemsstater , og alle os , der arbejder for Europa-Parlamentet , vil derfor gre alt , hvad vi kan , og arbejde dgnet rundt for at forsge at undg , at der kommer en konflikt , og for at fjerne Saddam Hussein og massedelggelsesvbnene uden at gribe til magt .
<P>
Som bekendt er der i dag blevet indledt en forhandling i Sikkerhedsrdet p baggrund af den rapport , som de to chefinspektrer fremlagde for 48 timer siden .
Lad os vente og se , hvordan denne forhandling gr , s vi kan tage stilling til den .
<P>
Som bekendt holdt USA ' s prsident i gr en vigtig tale .
Jeg vil gerne byde det forslag , den id , den tanke , der blev foreslet i talen , nemlig at udenrigsminister Colin Powell mder for FN ' s Sikkerhedsrd for at informere om den information og efterretning , der findes i de lande , som rder over privilegeret information eller privilegeret efterretning , velkommen .
Jeg mener , og det vil jeg gerne understrege , at FN ' s Sikkerhedsrd fortsat br vre omdrejningspunktet i denne proces , og derfor synes jeg , at det er meget belejligt , at FN ' s Sikkerhedsrd drfter den information , som visse lande netop nu har , og at denne information om muligt ogs gr videre til inspektrerne .
<P>
De ved ogs , at der er forskellige hringer i de kommende dage ? .
<P>
( Bifald )
<P>
? og lad os hbe , at inspektrerne kan f mere tid til at fortstte deres arbejde og til som tidligere nvnt at fuldfre det inden for rammerne af resolution 1441 .
<P>
Mine damer og herrer , Europa er involveret i processen , for der er fire af EU ' s medlemsstater og t kandidatland med i Sikkerhedsrdet . Jeg er sikker p , at landene vil gre alt , hvad de kan , for at det , vi siger her , bliver frt ud i livet i de kommende dage .
<P>
Da Parlamentets formand har informeret Dem om samtalen i gr med hr . Brix , vil jeg undlade at komme med refleksioner over hans indlg og kort g videre til det andet punkt , jeg godt vil drfte med Dem , nemlig Mellemsten-sprgsmlet .
<P>
I gr var der valg i Israel , og efter min mening kan vi uddrage tre vigtige ting heraf .
Den frste er den lave valgdeltagelse .
Det er overraskende , det overrasker i hvert tilflde mig , at der i en situation , som den , vi ser i Mellemsten , har vret en s lav valgdeltagelse .
Det er den laveste deltagelse siden valget i 1967 , og det er det frste , jeg gerne vil ppege .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil understrege , er den nye premierminister Sharons meget store og meget betydelige sejr .
Jeg vil gerne p vegne af os alle lyknske ham med hans sejr og med hans partis sejr .
En s overbevisende sejr som Sharons er aldrig set fr , og jeg synes , at vi p vegne af EU skal sige til premierminister Sharon , at han p nuvrende tidspunkt , hvor han har en kmpe mulighed for at danne en koalitionsregering , skal danne en sdan regering med det ml at lse problemet med krigen og finde en varig fredslsning i Mellemsten .
Det er det krav , vi skal stille ham , nu hvor det israelske folk har stemt s massivt p ham .
<P>
Det tredje sprgsml , der skal understreges , og som vi skal drage nogle konklusioner af , er Arbejderpartiets store nederlag og Meretz-partiets nederlag .
De to store partier , som historisk har forsvaret freden , som har vret omdrejningspunktet p fredsomrdet , har lidt skade .
Det br undersges , hvad der er baggrunden for denne situation .
Det er frst og fremmest op til dem at gre det .
Som bekendt har generalsekretren for Meretz-partiet indgivet sin afskedsbegring .
Men fra et europisk perspektiv skal vi under alle omstndigheder fastholde vores politik , og vores politik er fortsat den , der er indeholdt i kvartettens arbejde og i den kreplan , der blev vedtaget i Washington for kort tid siden .
Nr der er kommet en ny regering i Israel , skal vi ivrkstte alle mekanismerne for at fremme den proces , der gr , at kreplanen bliver frt ud i livet og i stedet for blot at vre endnu et stykke papir bliver en realitet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg tror , at vi som europere er forpligtede til at gre , hvad vi kan , for at denne proces , som bliver igangsat efter valget i gr , kommer sikkert i havn , s der ikke sker det samme med de nye initiativer som med de tidligere initiativer , f.eks. Tenet-planen eller andre vigtige betnkninger , der er blevet vedtaget , og som ikke er blevet ivrksat .
Jeg vil derfor gerne opfordre til , at alle disse dokumenter kommer ud af arkiverne og bliver omsat til praksis .
<P>
Mine damer og herrer , i lbet af den korte tid , jeg har til rdighed til mit frste indlg , vil jeg ogs gerne sige et par ord om Nordkorea .
Situationen i Nordkorea er alvorlig .
Den er vanskelig .
Som bekendt er de beslutninger , som den nordkoreanske regering har truffet , alvorlige , og jeg synes ikke , at disse beslutninger udelukkende br bekymre landene i regionen .
Som nvnt i min indledning vil jeg gerne understrege , at sprgsmlet om udbredelse af massedelggelsesvben berrer os alle , uanset hvor p kloden vi bor i dag .
Derfor br vi ogs til en vis grad involvere os i det nordkoreanske sprgsml .
<P>
Som bekendt har vi nsten dagligt mder og telefonsamtaler med de mest berrte lande i regionen , det vil sige Sydkorea , Japan , Kina , Rusland og USA . P Rdet ( almindelige anliggender ) i mandags blev det besluttet eventuelt at sende en EU-mission til Nordkorea for at tilkendegive vores holdning samt for i samarbejde at finde en lsning p dette alvorlige problem , der , hvis det fortstter ad denne vej , kan komme til at betyde , at der findes nukleare massedelggelsesvben p en del af den koreanske halv .
<P>
Mine damer og herrer , jeg gr nu over til det sidste punkt , jeg gerne ville nvne her i eftermiddag , nemlig situationen p Balkan og i srdeleshed i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Som bekendt blev der p topmdet i Kbenhavn opnet enighed om en aftale om forbindelserne mellem EU og Den Atlantiske Alliance .
I dette jeblik arbejdes der p , at vi til marts for frste gang i historien kan udstationere en fredsbevarende militrstyrke i nvnte republik .
Arbejdet gr godt , de sprgsml , der skal afklares med Den Atlantiske Alliance , udviser betydelige fremskridt , og Makedoniens prsident Trajkovski har allerede accepteret tilstedevrelsen af europiske styrker fra marts mned , og jeg tror , at vi er i stand til at kunne gre det .
<P>
Vi vil ogs gerne sende et klart budskab til Balkan-landene . Vores strategi gr ikke ud p at forlade Balkan .
Vores strategi gr ikke alene ud p at forblive der , men p at de skal forblive der sammen med os . Den gr ud p at give Balkan-landene mulighed for at deltage i opbygningen af et mere rummeligt Europa , s de kommer endnu tttere p de europiske institutioner , og s de etablerer sig stabilt som de betydningsfulde lande , de br vre i regionen .
<P>
Udstationeringen af militrstyrker i Makedonien vil i s fald vre den anden fredsbevarende operation , som Europa ivrkstter , for som bekendt har der siden den 1. januar i r vret udstationeret en europisk politistyrke i Bosnien-Hercegovina i stedet for de FN-politistyrker , der var i landet .
Vi har derfor i lbet af relativ kort tid vret i stand til at ivrkstte to fredsbevarende operationer i et omrde , der ligger vores hjerte nrt , og som geografisk ogs ligger tt p vores hovedstder og p Bruxelles .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , jeg vil ikke udbrede mig mere i mit frste indlg .
Jeg ved , at De nsker at stille mig en rkke sprgsml .
Men jeg vil dog gerne sige til Dem , at det er en vanskelig tid , og jeg vil endda vove at sige , at det er den vanskeligste periode , som vi , der deltager i dette mde , har oplevet i Europa-Parlamentets levetid .
Det er absolut ndvendigt , at vi fastholder styrke , klarhed og vedholdenhed i vores holdninger , s vi kan gre , hvad der er muligt , for at denne krise , der p nuvrende tidspunkt har s mange aspekter , som kommer til udtryk p s mange mder , kan lses med alle de deltagende parters gode vilje ved hjlp af samrd , ved hjlp af dialog og ad diplomatisk vej .
Magtanvendelse er sidste udvej .
Den diplomatiske vej skal altid forsges frst .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Patten">
Hr. formand , eftersom jeg under sidste mdeperiode i Strasbourg havde mulighed for at mdes med Udenrigsudvalget og drfte sprgsmlet om Nordkorea under udmrket ledelse af min rede ven og medlem for Westfalen og sidste uge havde lejlighed til at mdes to timer med Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og i denne forbindelse drfte en lang rkke emner , vil jeg i dag isr beskftige mig med Irak under hensyntagen til de begrnsninger , der er fastsat for Kommissionens kompetencer .
<P>
Jeg skal indledningsvis ppege , at jeg mener , at vi med rette kan hvde , at det generelt siden Anden Verdenskrig er lykkedes os at skabe globale institutioner og internationale aftaler , som har hjulpet os med at gre verden til et meget rigere og fredeligere sted .
Jeg erindrer , at prsident Clinton i sin anden tiltrdelsestale kunne prale af , at der i dag er flere mennesker , der lever under et demokratisk styre end under et tyranni . Vi afsluttede forrige rhundrede med en verden , der p to eller tre r producerede lige s meget som i hele det 19. rhundrede med uvurderlige flger for de fleste menneskers levestandard .
Det er ikke et drligt resultat efter et rhundrede , der begyndte s skidt .
<P>
Dog er det ikke alt , der er get lige godt .
Mske har den strste fejl i forbindelse med forsget p at skabe et globalt regelst vret , at vi ikke i fllesskab har fastlagt en passende ordning for kontrol med og forebyggelse af spredning af kernevben og kemiske og biologiske vben - det forfrdelige arsenal af ubegribelig rdsel .
<P>
I dag str vi over for flgerne i tre af verdens mest foruroligende konfliktcentre , nemlig Kashmir , Den Koreanske Halv og Golfen .
Hvordan kan vi hndtere disse problemer ?
Det var et af de sprgsml , vi drftede indgende i Udenrigsudvalget i sidste uge .
Vi br klart mobilisere strst muligt internationalt engagement og bredest mulig autoritet bag vores nsker .
Derfor m det vre fornuftigt at basere vores tilgang til disse problemer p De Forenede Nationers moralske og juridiske autoritet .
Jeg tror , at hele Europa-Parlamentet er overbevist om , at det var korrekt at forsge dette .
<P>
Som bekendt har Saddam Hussein i revis tilsidesat De Forenede Nationers autoritet ved at fremstille , besidde og anvende massedelggelsesvben .
Derudover har han forfrdende drlige resultater p menneskerettighedsomrdet .
I maj sidste r vedtog Parlamentet en beslutning p grundlag af Nicholson of Winterbournes betnkning , som redegjorde for de klare beviser , der forel for hans styres undertrykkende og brutale karakter .
Det fremgik klart af betnkningen , hvordan Saddam normalt behandler irakiske borgere , naboer og det internationale samfund .
Vi ved f.eks. , at han har brugt kemiske vben mod sit eget folk .
<P>
Efter i revis at have at trodset De Forende Nationer og udgjort en trussel for regionen og hele verden fik han en sidste chance for at samarbejde om afvbningen af landet gennem De Forenede Nationers Sikkerhedsrds resolution 1441 .
Et hold p 260 ansatte fra 60 lande , herunder 100 UNMOVIC-inspektrer , har arbejdet i Irak siden den 27. november 2002 under ledelse af dr . Blix .
Ud over UNMOVIC har ogs Den Internationale Atomenergiorganisation ( IAEA ) et hold under ledelse af dr . El Baradei i landet .
<P>
Efter genoptagelsen af IAEA-inspektionerne er der udfrt 139 inspektioner p 106 forskellige steder , herunder to prsidentbygninger .
Jeg vil i denne forbindelse blot nvne , at alle , der har mdt inspektrerne - f.eks. dr . Blix - er yderst imponerede over den integritet og professionalisme , der prger ledelsen af denne FN-operation .
<P>
Jeg vil ikke udtale mig om de forhandlinger , der afholdes i Sikkerhedsrdet i dag .
Som jeg regelmssigt bliver erindret om , er Kommissionen ikke en medlemsstat .
Vi bidrager selvflgelig til udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi udnytter de instrumenter , der ligger inden for vores kompetencer , til at gre den mere effektiv .
Mange af de sprgsml , vi drfter , vedrrer selve kernen i debatten om national suvernitet , som nogen jensynlig mener er lst gennem forslaget om en fuldtidsprsident for Rdet .
<P>
Nu hvor jeg har redegjort for begrnsningerne for vores indsats , vil jeg dog fremstte en rkke bemrkninger .
For det frste turde det vre indlysende for alle , at De Forenede Nationers autoritet br tillgges den allerstrste betydning .
Det srgelige er , at vi tidligere alt for ofte har forholdt os passive over for tilsidesttelser af De Forenede Nationer og sledes forsteligt nok er blevet anklaget for at anvende dobbeltstandarder .
<P>
( Bifald )
<P>
For det andet skal Saddam Hussein samarbejde med FN-inspektrerne under ledelse af dr . Blix for at fjerne de massedelggelsesvben , som han endnu ikke har redegjort for .
Vi m ikke glemme , at udgangspunktet for denne krise er , at Saddam Hussein truer resten af verden , og ikke , at resten af verden truer Saddam Hussein .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi m ikke glemme , at dr .
Blix i denne uge ngternt konstaterede , at Irak jensynlig ikke reelt har accepteret , end ikke i dag , den afvbning , som blev krvet af landet , og som det ndvendigvis m gennemfre for at vinde verdens tillid og leve i fred .
<P>
For det tredje vil det , hvis inspektrerne kan afvbne Saddam Hussein , vre langt at foretrkke frem for ethvert andet muligt hndelsesforlb .
<P>
( Bifald )
<P>
Enhver fornuftig person m nske , at denne krise kan afsluttes fredeligt , hvis det er menneskeligt muligt .
Det vil vre en fordel for De Forenede Nationer , hvis vi kan fuldfre denne opgave uden tab , kollaterale skader eller de frygtelige flger af en militr intervention .
Det ville ogs vre en fordel for Irak , for regionen og , vil jeg pst , en stor fordel for hele verden .
Men det forudstter alts , at Saddam Hussein nu beslutter sig for at samarbejde med inspektrerne .
Desvrre er der meget lidt , der tyder p , at han nu har forstet , at han ikke kan lade hnt om verdensopinionen for evigt .
<P>
Jeg har altid vret af den opfattelse , at FN-resolutionens ordlyd tvang os til at se to ting i jnene : For det frste at vi m gre en alvorlig indsats for at afvbne gennem inspektioner , og for det andet at hvis inspektrerne gr det klart , at dette er et tilflde af " mission impossible " , kan vi ikke undlade at drage konsekvenserne .
Alternativet vil vre s stor en ydmygelse , at det vil blive endnu vanskeligere at pberbe sig De Forenede Nationers autoritet i fremtidige sager .
<P>
Jeg mener , at denne debat er yderst vigtig og vil f konsekvenser ikke blot her i Parlamentet , men overalt i Europa og i verden .
Den vil forme den verden , vi skal leve i og give videre til vores brn , og jeg mener ikke , den vil blive hjulpet af handelsretorik .
I lighed med min ungdommelige partner og ven , den hjtstende reprsentant , for vi er begge blevet yngre i disse job .
I lighed med hans udtalelser som en stolt borger i det gamle Europa - en del af det gamle Europa , som engang havde problemer med en af vores kolonier hinsides Atlanten - har jeg ved forskellige lejligheder funderet over , at hvis kong George ikke havde spillet sine kort s drligt , hvis han ikke havde forpurret tingene , s ville jeg mske ikke vre havnet som den sidste guvernr i Hongkong , men som guvernr for Arkansas eller Texas , og hvem ved , hvad der s kunne vre sket !
<P>
( Latter og bifald )
<P>
Som borger i det gamle Europa m jeg anfre , at vi br huske p , at det ofte er klogere at hve jenbrynene undrende end at svare p en fornrmelse .
<P>
Vi m erkende , at hvis vi tager fejl og klarer denne krise drligt , vil konsekvenserne vre dybt alvorlige og meget langvarige . P den ene side kan vi anrette afgrende skade p institutionerne til globalt samarbejde og styring , og p den anden side risikerer vi at gre verden til et meget farligere sted .
Vi risikerer at svkke partnerskabet mellem venner , underminere forbindelserne med den islamiske verden og forringe udsigterne til lsning af kriser andre steder , f.eks. i Mellemsten .
Vores evne til at samarbejde i Europa str helt klart ogs p spil .
<P>
Kommissionen vil selvsagt leve op til sit ansvar s godt , den kan .
Jeg mener ikke , det er hensigtsmssigt at g nrmere i detaljer med den planlgning , vi har foretaget med henblik p forvaltningen af en alvorlig humanitr krise - som jeg f.eks. drftede sidste efterr i Jordan - men jeg kan forsikre de rede medlemmer om , at vores svar vil vre generst , hvilket Parlamentet i sidste instans er ansvarligt for , og engageret og professionelt , hvilket Parlamentet vil forvente af os .
Jeg nske at gre det helt klart , at det vil vre lettere for os om ndvendigt at gribe ind , hvis vi kan gre det under De Forenede Nationers autoritet .
Det mener jeg , jeg skylder alle , der arbejder i frste linje for Europa-Kommissionen med tilvejebringelse af humanitr bistand , og alle , der arbejder for de ikke-statslige organisationer , ofte under meget farlige omstndigheder .
Hvis vi fremover skal kunne tale om humanitre aktiviteter og det , der i fagsproget betegnes som det " humanitre rum " , m jeg understrege over for Parlamentet , at det er betydeligt lettere og bedre , at FN-myndigheden dkker dette humanitre rum , end det er ikke at vre dkket .
<P>
( Bifald )
<P>
Som tidligere nvnt talte jeg om Nordkorea under sidste mdeperiode i Parlamentet og vil ikke gentage alt det , jeg sagde i Udenrigsudvalget ved denne lejlighed , dog m jeg erkende , at situationen i Nordkorea er alvorlig .
Jeg aflagde besg i Pyongyang sammen med den hjtstende reprsentant og den svenske statsminister for nsten to r siden .
Jeg mener , at vores besg var nyttigt , uden at overdrive det , vi kunne opn .
I mine jne kan krisen kun lses ad diplomatisk vej , ved at forvente mere af DPRK , i denne forbindelse i form af tilsagn p det nukleare omrde som svar p flere tilsagn fra det internationale samfunds side om at hilse Nordkorea velkommen i den virkelige verden .
Eftersom jeg er overbevist om , at denne krise kun kan lses ad diplomatisk vej , tror jeg , at EU vil kunne spille en rolle i de kommende uger .
Det var heldigvis ogs den afgrelse , Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) nede frem til mandag og tirsdag .
Jeg er sikker p , at det ikke er sidste gang , vi drfter disse vanskelige emner sobert og med passion , om end jeg hber p en vis tilbageholdenhed i det retoriske udtryk herfor , som emnets alvor krver .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr Patten , kre kolleger , nr det handler om sprgsmlet " krig eller fred " , skal vi fre debatten med strste alvor , men ogs med selvbevidsthed .
Visdommen p dette gamle europiske kontinent ligger i , at det er i stand til at forny sig gang p gang , og vi br sige til alle i verden , der stter sprgsmlstegn ved vores kvaliteter , at politikken om Europas enhed er den strste fredsbevgelse p dette gamle europiske kontinent , der altid fornyer sig , og at dette er et eksempel p - mske ogs for andre regioner i verden - hvordan man kan omgs fredeligt med hinanden .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne bede om , at vi respekterer hinandens holdninger .
Vi vil helt sikkert komme frem til forskellige resultater her og der , men hver isr gre rede for ens holdning ud fra ens egen overbevisning , og s m vi srge for , at vi flger den rigtige vej .
For Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater str det helt klart , at vi m gre og forsge alt tnkeligt , sledes at vi bevarer verdensfreden og freden i Mellemsten - s vidt det handler om dette problem .
Det er det , vi skal bekymre os om , det er det , vi skal arbejde for , og det er FN , der skal danne rammerne for det .
<P>
Kre kolleger , selv om magtanvendelse , krig , altid skal vre det sidste middel , og freden skal vre ledetrden for vores bestrbelser , m vi ikke se bort fra de kendsgerninger , vi str over for .
<P>
I Irak har vi at gre med et forbryderisk system , med en diktator , en tyran , der hvdes at rde over massedelggelsesvben - det er det , der er problemet !
Han er en massemorder , en krigsforbryder , der har anvendt disse vben - og det har kommissr Patten ppeget - isr kemiske vben , mod sit eget folk , kurderne .
Han indledte krigen mod Iran i 1980 og overfaldt Kuwait i 1990 .
Kre kolleger , jeg forholder mig absolut ogs kritisk over for USA , men hvis USA ikke havde ledet koalitionen dengang for at befri Kuwait igen , havde det s ikke vret muligt , at samme diktator havde udvidet sine ekspansionslyster til andre lande i den arabiske region ?
Det skal vi ogs tnke p i dag .
Hans regime benytter den hemmelige efterretningstjeneste til at undertrykke folket med vold , mord og terror .
<P>
Mine damer og herrer , massedelggelsesvben i hnderne p Saddam Hussein og hans regime udgr en fare for hele regionen og for det internationale samfund .
Trods ndvendigheden af at tale bent med vores amerikanske venner er det vigtigt at sige , at kernen i problemet ikke er USA , men derimod Saddam Husseins forbryderiske styre i Baghdad !
<P>
( Bifald fra midten og fra hjre )
<P>
Mine damer og herrer , kre venner , vi vil ogs gerne understrege - fordi Irak er et arabisk land - at nr vi nu befinder os i denne situation med Irak , skal vi ogs sige til den arabiske og den islamiske verden : Vi nsker et samarbejde , vi nsker et partnerskab , og vi nsker et venskab - hvis det kan lade sig gre - med alle arabiske og islamiske stater , og det skal vre et af de vigtigste politiske fundamenter for EU ' s politik !
<P>
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak , ikke kun til hr .
Solana og hr . Patten , men ogs til alle dem , der gr sig store bestrbelser i disse vanskelige dage og uger , og jeg vil ogs gerne takke Parlamentets formand , Pat Cox , fordi han gjorde samtalen med Hans Blix i gr mulig .
Jeg lrte virkelig meget . Vi aftalte , at diskussionen skulle vre fortrolig - ellers kan man vel heller ikke fre en sdan samtale - men jeg er enig i , og det er vores gruppe ogs , at man i mange r , siden 1990 , ikke har gjort noget virkelig aktivt fra det internationale samfunds side over for Saddam Hussein , hvorfor vi m opretholde det pres fra de sidste mneder , som han nu mrker , s vi forhbentlig kan n frem til en fredelig lsning .
<P>
Dette skal vre en chance for freden , og det skal ogs betyde , at vores amerikanske partnere og venner - forhbentlig - endnu ikke har truffet nogen afgrelse om en militr aktion mod Irak .
Vi skal vre bne over for en virkelig fredelig lsning , og det i FN-regi .
<P>
Mine damer og herrer , vi m dog ogs tnke p logikken .
Det talte vi ogs med hr . Blix om i gr .
Logikken m ikke best i , at inspektrerne nu drager gennem landet for at finde ud af , hvor der er noget at komme efter .
Logikken bestr snarere i - og det er ogs den forpligtelse , der flger af resolution 1441 - at det irakiske regime virkelig bner drene , og hr . Blix og hans folk ikke skal g gennem landet med en lygte .
Det er - som hr . Solana sagde , og som der str i resolution 1441 - ndvendigt med et virkelig aktivt samarbejde fra Baghdad-regimets side .
Det er det , vi skal fastholde , mine damer og herrer !
<P>
Fra Det Hvide Hus hrer vi disse ord fra prsidentens talsmand : " Enten afvbner han , eller ogs lader vi ham afvbne ! " Vi opfordrer derfor Saddam Hussein til at yde et beslutsomt bidrag til dette .
Jeg citerer Hans Blix , der har sagt : " Det har hidtil ikke set ud til , at Irak virkelig har accepteret kravet om afvbning " , og han har ogs sagt , at samarbejdet iflge  9 i resolution 1441 skal vre " aktivt " .
Det er ikke nok bare at bne drene .
Vi har sprgsml , som Hans Blix har stillet , og som vi ogs skal fremlgge over for offentligheden : Hvordan forholder det sig med det biologiske kampstof anthrax ?
Hvad er der blevet af de 8.500 l ?
Hvordan forholder det sig med det giftige kemiske kampstof VX , der er blevet videreudviklet ?
<P>
Hvis Irak virkelig har nedrustet , som landet pstr , s havde det vret rigtigt og i overensstemmelse med international ret , hvis dette var sket under FN ' s overvgning , sdan som dokumenterne og resolutionerne jo foreskriver det .
Jeg hber , at Irak samarbejder bedre i de kommende dage og uger .
<P>
Kre kolleger , EU ' s udenrigsministerrd traf i mandags en rigtig beslutning med krav om fuldstndig afvbning . Men vi bliver ogs ndt til - og alle ved , hvilken vanskelig situation ogs europerne befinder sig i - at finde en gylden middelvej .
Vi kan ikke sige : right or wrong , always America !
Den vej kan vi ikke g ! Men vi kan heller ikke g den vej , hvor vi siger : Uanset hvad Irak svarer , forbliver den irakiske diktator ustraffet , og vi blander os ikke !
<P>
Det ville vre det samme som at sige til en potentiel morder : Myrd ikke , men hvis du nu alligevel gr det , s fr det ingen strafferetlige konsekvenser !
Derfor m vi opretholde presset !
<P>
Vi krver af den amerikanske regering , at hvis vores amerikanske partnere og venner har hemmelige efterretninger , skal disse ogs fremlgges for offentligheden i Sikkerhedsrdet , s vi virkelig har kendskab til alt .
Vi er ndt til at informere folk , og derfor mener vi helt sikkert , at Irak skal fjerne massedelggelsesvbnene , hvis landet har sdanne .
Vi nsker at opn dette gennem FN , og vi nsker at opn det p fredelig vis !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. nstformand i Kommissionen , mine damer og herrer , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg frst og fremmest sige , at vi er imod krig . Vi er imod krig og diktatorer , og det betyder , at vi inden for en multilateral ramme skal arbejde aktivt for at udrydde massedelggelsesvbnene .
<P>
P dette tidspunkt drejer drftelserne med vores strste allierede , USA , sig ikke s meget om sagens kerne som om de modsat virkende metoder og - som den tidligere prsident Clinton s fornuftigt har sagt - om vildfarne metoder .
Hvorfor ?
Fordi den tidligere prsident Bush senior for 10 r siden , da vi var i koalition med USA i Kuwait-krigen , sagde , at det irakiske folk fr eller siden ville vlte diktatoren .
<P>
10 r senere er vi ndt til at erkende , at sanktionerne ikke har svkket Saddam Hussein , og at vi stadig rejser de samme sprgsml om massedelggelsesvben .
Til det kan vi sige , at vi gr ind for en klar pressionspolitik p baggrund af Sikkerhedsrdets afgrelser .
<P>
Krigen er ikke uundgelig .
Vores arbejde skal tage udgangspunkt i , at freden skal have en chance , men vi skal ikke forhaste os , og vi skal naturligvis heller ikke skabe situationer , der kan f den helt modsatte effekt .
Det er baggrunden for vores holdning til et forebyggende angreb og vores sttte til forhandlinger inden for rammerne af lovgivningen og den internationale ret .
<P>
En ensidig intervention , hr. formand , uden FN ' s opbakning , ville f delggende virkninger i hele Mellemsten og betyde mere lidelse og en mere radikal offentlig mening i de arabiske lande , som ville bringe koalitionsnden mod terrorismen i fare .
<P>
Eftersom hr .
Solana vil lyknske hr .
Sharon med valgsejren i Israel , vil jeg gerne bede ham om at tilfje noget , nemlig at sige til hr . Sharon , at han skal holde op med at foragte Europa og tage hensyn til vores vilje til fred og samarbejde .
<P>
For det andet skal Irak serist opfylde inspektrernes krav , og jeg vil gerne takke formanden , fordi han s hurtigt tog mit forslag om en videokonference til sig . Den var meget interessant .
I gr talte vi med en europisk borger , der er stolt over at vre det , hr . Blix .
Han bad os om , at Europa indtager en mere aktiv holdning , og han forklarede os desuden , selv om han ikke bad om det , at hvis inspektionen kunne fortstte i yderligere to mneder som foreslet af hr . Mohammed El Baradei , den egyptiske ekspert , ville indsatsen bre frugt .
Efter min mening br det vre grundlaget for EU ' s handlinger .
<P>
Vi br flge den linje , som rdsformanden , statsminister Papandreu , lagde i Rdet ( almindelige anliggender ) i mandags , i lyset af den selvkritik , vi altid hengiver os til , ved hjlp af en aftale med de fire lande , der er medlemmer af Sikkerhedsrdet , og med Bulgarien , s der kommer en europisk holdning , der bakker op om inspektrernes arbejde , og s inspektionerne kan fortstte .
Jeg minder om , at hr . Blix ogs sagde til os , at inspektrerne arbejdede fra 1991 til 1998 .
Hvis de har arbejdet i otte r , hvorfor kan de s ikke arbejde to mneder mere ?
Det er der ingen , der forstr , ligesom der heller ikke er nogen , der forstr , hvorfor prsident Bush tilbyder beviser nu , to mneder senere .
Hvorfor har han ikke gjort det fr ?
<P>
Her skal vi alle arbejde som trofaste allierede , og med hensyn til forsvarsminister Rumsfelds udtalelse om det gamle Europa er jeg ndt til at sige , at de , der p vores kontinent har talt om et nyt Europa , ikke har gjort andet end at skabe en uendelig rkke af katastrofer i vores historie .
Vi gr ikke ind for et nyt Europa , vi er ved at opbygge et flles Europa , og det er den kurs , vi har lagt for vores politiske aktion .
<P>
Hr. formand , lad mig henvise til et vigtigt aspekt ved sprgsmlet , som jeg gerne vil bede reprsentanten for Rdet og Kommissionens nstformand om at uddybe .
Det drejer sig om risikoen for en humanitr katastrofe , ikke kun i Irak , men i hele Mellemsten , med hundredtusindvis fordrevne . Hvem skal betale for det ?
Har vi midlerne til at klare det ?
Har FN vurderet det ?
Det er et vigtigt sprgsml , og det er den konomiske situation , ikke kun i Europa , ogs .
<P>
Olieprisen er p himmelflugt . Det vkker bekymring , at USA ' s prioriterede verdenskort altid falder sammen med de lande , hvor der er store oliereserver .
Det er ikke den rigtige mde at opbygge menneskehedens fremtid p , og vi skal ogs g i brechen for , at det ikke bliver en konomisk katastrofe for os .
<P>
Endelig har vi , hr. formand , ret til at f at vide , om der reelt findes massedelggelsesvben .
Der er derfor behov for flere beviser , og det kan vi f ved at lade arbejdet fortstte .
<P>
Forhandlingen drejer sig ikke kun om tidsplanen , men om , hvad vi skal gre for at undg krigen .
Lad mig som afslutning komme med et citat p engelsk fra en stor amerikaner , hr . Madison , som i 1792 sagde :
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR)">
. ( EN ) EU br med fire medlemsstater i FN ' s Sikkerhedsrd , herunder formandskabet , have en mulighed for reelt at pvirke begivenhedernes gang og ville i alle tilflde have det , hvis det talte med n stemme . Kan hr .
Solana bekrfte , at det mde med fire medlemmer af Sikkerhedsrdet , som det grske formandskab indkaldte til inden mandagens mde i Rdet ( almindelige anliggender ) , havde til forml at n frem til en flles EU-holdning ?
Vil sdanne mder blive regelmssigt tilbagevendende begivenheder ?
Eller var det blot et forsg p at sammenstrikke resultatet af Rdet uden at hre de resterende medlemsstater ?
<P>
Jeg kunne mske ogs sprge , om han p baggrund af den beklagelige kendsgerning , at der ikke foreligger en sammenhngende EU-strategi op til en eventuel konflikt med Irak , kan ptage sig at sikre , at EU nu indleder arbejdet p at planlgge en post-konflikt-strategi for regionen ?
<P>
Sidst vi drftede situationen i Irak i begyndelsen af september , synes verden p kanten af et unilateralt militrt eventyr under ledelse af USA .
Vores vsentligste ml var dengang at forhindre , at De Forenede Nationers og folkerettens trovrdighed blev undermineret af et forebyggende angreb , der ikke var godkendt af FN , og at f vbeninspektrerne tilbage til Irak .
Godt nok er vi det gamle kontinent , men vi har en klar erindring om vores fortid , og vores erfaring med krig er meget forskellig fra USA ' s .
<P>
Det viste sig , at USA gik FN-vejen sidste efterr og sikrede en enstemmig vedtagelse af en barsk resolution fra Sikkerhedsrdet .
FN ' s vbeninspektrer har igen fet adgang til Irak og udfrer et kvalificeret og grundigt stykke arbejde .
S De Liberale tilslutter sig den indsats , Colin Powell , Hans Blix , Mohammed El Baradei og andre har gjort for at styrke den multilaterale retsorden .
<P>
Nu hvor vi har indledt et reelt internationalt samarbejde , br vi gre alt , hvad der er muligt , for at bevare denne enhed .
Men efter forelggelsen af hr . Blix ' rapport for Sikkerhedsrdet er der en ny risiko , nemlig risikoen for , at FN ' s og folkerettens trovrdighed undermineres , ikke fordi USA indleder en unilateral aktion , men fordi det internationale samfund ikke sikrer , at Irak en gang for alle skaffer sig af med samtlige massedelggelsesvben .
<P>
Hr . Blix ' rapport til FN indeholder en fordmmende om end en endnu ikke afgrende redegrelse for Iraks mangelfulde samarbejde med FN ' s vbeninspektrer .
Saddam Hussein skal iflge FN-resolution 1441 sige sandheden , hele sandheden og kun sandheden .
I stedet har vi fet halve sandheder og undvigende og unddragende svar .
Hr . Blix har givet anklagerne vgtige argumenter , selv om det materiale , han har forelagt , endnu ikke indeholder uigendrivelige beviser .
<P>
Det er rsagen til , at Europa-Parlamentets Liberale Gruppe krver , at inspektrerne fr tilladelse til at fortstte deres arbejde .
Hr . Blix stiller mange foruroligende sprgsml i sin rapport .
Saddam Hussein br klart tage til genmle .
Det er stadig muligt at n en fredelig lsning p krisen under den forudstning , at Irak nu udviser reel vilje til at samarbejde med FN om afvbning .
Men eftersom inspektrerne skal aflgge rapport igen den 14. februar , har han kun ganske kort tid igen , fr det internationale samfunds domstol skal afsige sin kendelse .
<P>
For De Liberale vil krig altid vre den sidste udvej , fordi en militr lsning er ensbetydende med , at de instrumenter til international styring , som vi har s store forhbninger til , ikke har fungeret .
Samtidig br det internationale samfund dog vre rede til at stte sin vilje igennem og sikre , at den gldende retsorden ikke tilsidesttes .
Og der er masser af beviser for , at Saddam Hussein overtrder folkeretten , i srdeleshed FN-konventionen om folkedrab i forbindelse med drabet af en halv million sumparabere .
S lad os glemme alt om at lade Saddam Hussein slippe stille vk i ly af natten til et bekvemmeligt eksil i et tredjeland .
Han er krigsforbryder og br stilles for Den Internationale Straffedomstol .
Til de medlemmer , der havde til hensigt at lade Saddam Hussein forst , at et ustraffet eksilophold var en acceptabel lsning , m jeg med antikrigskoalitionens ord sige : " Ikke i vores navn " .
Og jeg opfordrer dem til at lytte til deres samvittighed .
Er den bedste mde at fremme freden p virkelig at rejse til Baghdad for en fotomulighed og risikere at blive udsat for det irakiske styres manipulation ?
<P>
Hr . Blix fortalte os i gr , at hvis Irak vlger at samarbejde , kan inspektrerne fuldfre deres arbejde meget hurtigt .
Inspektrerne br have mere tid , men hvis hr . Blix den 14. februar rapporterer , at Irak ikke har besvaret hans sprgsml , og hvis Sikkerhedsrdet derfor afgr , at Irak ikke overholder resolutionen , har det internationale samfund pligt til at handle .
Hvis Irak ikke udnytter denne sidste mulighed for at samarbejde , br vi skride til handling i fllesskab gennem FN for at sikre overholdelsen af resolution 1441 .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , vi balancerer p en knivsg .
P den ene side har inspektrerne opnet det grnne lys fra Sikkerhedsrdet , som de nskede , til jeblikkeligt at fortstte deres mission . P den anden side vokser den amerikansk-britiske armada i Golfen dag for dag ligesom presset for at udlse en militr offensiv .
I denne kontekst af ekstreme spndinger og stillet over for s svre udfordringer er enhver politisk handling eller enhver tvetydig udtalelse om krigen , men ogs mske enhver mangel p initiativ imod krigen i virkeligheden en fordel i det mest krigslystne og mest unilaterale regeringsspil i USA ' s historie .
Det er p travet , man skal kende sin hest , og det er i en international krisesituation , man skal vurdere Europas ambitioner p verdensscenen .
<P>
De ser ud til , hr. hjtstende reprsentant , at glde Dem over den flles holdning blandt De 15 og i hvert fald blandt de fire , som for jeblikket sidder i Sikkerhedsrdet .
Det er en billig fornjelse .
Erklringen var nppe offentliggjort , fr isr London og Madrid allerede tmte den for indhold ved at erklre , som den ene sagde , at vi helt benbart havde overtrdt resolution 1441 , og som den anden sagde , at forlngelsen af inspektrernes frist skulle vre meget kort .
Atter andre gr deres yderste for at grave afsnit frem af hr . Blix ' rapport og tage dem ud af deres sammenhng for at forsge at retfrdiggre magtanvendelse .
<P>
Det hele ser ud , som om det i nogles jne ikke ville vre en god , men derimod en drlig nyhed , hvis hr . Blix bekrftede , at inspektrerne i det store og hele har haft let adgang til alle lokaliteter , s let , at de har kunnet gennemfre 300 inspektioner p 60 dage .
Eller at hr . El Baradei forventer , og jeg citerer " inden for de kommende mneder trovrdigt at kunne erklre , at Irak ikke har noget kernekraft- eller kernevbenprogram " .
<P>
Der er naturligvis stadig nogle uafdkkede omrder , som for enhver pris skal belyses .
Men det kan vi ikke gre med bomber og blodsudgydelser .
Vi m tone rent flag og til gengld vre langt mere offensive i vores krav om , at man giver inspektrerne al den tid , der er ndvendig .
Vi m tage os i agt for en banalisering af krigen !
Vi m tage os i agt for en trinvis og snigende accept af det uacceptable !
Lad os derfor gennemg alt det , Europa har accepteret uden at reagere , og om s kun modstrbende , hvad angr Ariel Sharons bevgelser i Palstina i de seneste to r .
Han fortjener ikke lyknskninger , hr . Solana .
Vi m resolut bekmpe hans katastrofale politik , som ogs gr ud over det israelske folk .
<P>
Og hvad har Europa sagt om George Bushs nye strategidoktrin , der blev offentliggjort den 20. september , og som lovpriser , og jeg citerer " USA ' s enestende styrke " og understreger , og jeg citerer igen , " USA ' s faste beslutning om at handle alene og om ndvendigt forebyggende for at udbrede frihedens sejr " .
Og hvad er Europas svar i dag p Det Hvide Hus ' generalsekretrs uansvarlige udtalelser sidste sndag , hvor han lod forst , at USA ikke udelukkede brug af taktiske kernevben i tilflde af en Irak-konflikt ?
Massedelggelsesvbnene skal destrueres og forbydes svel i Irak som i hele regionen og i resten af verden .
Lad os lytte til offentligheden .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr .
Blair og hr . Aznar str alene i deres lande i krigssprgsmlet .
Der er en overvldende modstand mod krigen i Tyskland .
Fire ud af fem franskmnd krver , at Paris om ndvendigt bruger sin vetoret til at forsge at undg det vrst tnkelige .
Og p den anden side af Atlanten har der rejst sig en bevgelse , som ikke har set sin lige siden Vietnam-krigen , omkring et kun alt for indlysende kamprb , nemlig No blood for oil .
<P>
( Hr . Le Pen : Man skulle tro , det var Europa anno 1938 !
)
<P>
Behersk Dem !
Vi er ikke interesserede i at hre , hvad De mener om det .
<P>
Min gruppe vil gerne kunne stadfste disse vrdier og disse krav ogs i Irak uden den mindste overbrenhed med myndighederne , hr . Watson , tvrtimod - ingen vil i vrigt kunne finde den mindste overbrenhed med denne diktator i hele min politiske karriere , ingen !
, hvilket ikke kan siges om visse hjreregeringer ?
<P>
( Bifald )
<P>
...
alts uden den mindste overbrenhed med myndighederne , og midt i en befolkning , der allerede i 12 r har lidt under konsekvenserne af en forbryderisk embargo .
Det er derfor , min gruppe enstemmigt , ligesom kolleger fra De Grnne , socialdemokratiske kolleger og endda medlemmer af andre grupper i Europa-Parlamentet har lanceret den id , at en delegation af parlamentsmedlemmer skulle besge Baghdad fra den 2. til den 6. februar .
Vi bliver mere end 30 parlamentsmedlemmer , som rejser .
Og i samme nd har min gruppe foreslet at sende - og sender - en delegation til USA .
Vi nsker svel i Baghdad som i New York at forsvare en opfattelse af Europa , hr. formand , som et sted , mange progressive mnd og kvinder stadig stter deres lid til .
Lad os ikke skuffe dem !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi risikerer at gentage os selv i dag .
Jeg vil gerne stille Dem et forslag .
<P>
Det er klart , at der ikke er nogen her i dag , der forsvarer en diktator .
De , der var kommunister , er det ikke lngere og forsvarer ikke nogen kommunistiske diktaturer .
Og jeg tror ikke , at der blandt alle dem , som har besgt Saddam Hussein for at levere kernekraftvrker eller f.eks. for , som den unge amerikaner ved navn hr . Rumsfeld , der p det tidspunkt stod udenrigsministeren nr , at levere kemiske vben til at slippe ls over Iran , lngere er nogen , der ville gre , hvad han gjorde dengang .
<P>
Vi m tage det til efterretning , men det er ikke her , problemet ligger .
Problemet ligger i trovrdigheden af en international institution , nr det drejer sig om at gennemtrumfe en ting , som en tysk sociolog meget vist har defineret som " make law , not war " .
Problemet i dag er , hvorvidt vi er i stand til at gennemtrumfe loven p internationalt niveau . I den aktuelle situation er argumentet , som hr .
Patten og hr . Solana har fremfrt , at hvis Irak ikke samarbejder , skal vi tvinge landet til at nedruste .
S De taler p mellemlang eller kort sigt for en militr intervention .
<P>
Jeg tror , at vi p internationalt niveau skal definere de situationer , hvor man skal bekmpe diktaturer , og de situationer , hvor man skal anvende diplomatiske midler .
Og ja , det er mig , der siger dette , mig , som ofte imod min gruppes eller andre gruppers holdning har forsvaret og stadig forsvarer den militre intervention i Kosovo og interventionen i Afghanistan .
Jeg tror ogs , endnu en gang i modstning til flertallet i min gruppe , at det var rigtigt at intervenere , dengang Saddam Hussein invaderede Kuwait , men jeg tror ikke , at Saddam Hussein har vret s svag som nu inden for de sidste 10 r .
Det er en blodig diktator , som er svag , og som i dag er ude af stand til at angribe udlandet .
Det er forskellen i kampen mod diktaturer , dem , der opererer eksternt , og dem , der ikke gr det .
<P>
Og nu vi er i slagterafdelingen , mine damer og herrer , s er der 4 millioner dde i Uganda , drbt med macheter , ikke med massedelggelsesvben , de slog hinanden ihjel med macheter .
Hvad gjorde vi ?
Hvem greb ind for at standse denne nedslagtning ?
Ingen !
Der var ingen , der greb ind !
S lad os lige bevare roen .
Vi har set millioner af dde , blod , og ingen var interesseret , for der var ingen olie indblandet .
Vi var r om at intervenere i Bosnien , for der var ingen olie indblandet .
S lad os moderere vores flotte diskurser om diktaturer og mord og brn , der dr .
<P>
Men der er et problem .
Iran er i dag i besiddelse af missiler .
Iran er i frd med at tilegne sig et kernevbenarsenal .
Iran er i dag i stand til at angribe Israel , Europa , Grkenland , og n disse omrder .
Er der nogen , der foreslr en militr razzia i Iran ?
Naturligvis ikke !
Det ville vre for farligt .
Nordkorea har i dag erklret , at det vil producere kernevben .
Er der nogen , der foreslr en militr intervention ?
Nej , naturligvis ikke !
Det ville vre for farligt .
Vi er med de argumenter , som vi har oparbejdet over for Irak , i frd med at skabe et kernevbenspredningsprogram .
Vi fortller diktatorerne , at de blot skal have massedelggelsesvben , s er der ingen , der angriber dem !
Sdan er det .
<P>
Derfor skal vi trkke os tilbage .
Godt , amerikanerne og englnderne har omringet Irak , Irak kan ikke bevge sig .
S vi har god tid .
Vi kan vente et r .
Vi kan beslutte , at soldaterne bliver dernede .
Men samtidig skal vi vise verden , hvad vi kan .
Lad os lse den israelsk-palstinensiske konflikt ved at blive ved med at true Saddam Hussein .
Lad os ndre dagsorden og ndre prioriteter .
Nr det vre sagt , skal vi ikke lyve for os selv . Hvis der findes inspektrer i dag , er det , fordi der findes militr .
Men lad os udnytte situationen til at dmme op for og ikke fre krig .
Og lad os samtidig forsge at opn forhandlinger i Mellemsten .
Jeg tror , at Ariel Sharon vil lave en koalition , som forpligter ham til at forhandle med palstinenserne .
Frst skal han forpligtes til at lade palstinenserne vlge deres egne reprsentanter til at forhandle med israelerne .
Lad os ndre dagsorden .
Lad os finde en lsning p Mellemsten-konflikten , og De vil opleve , at de arabiske folkemasser vil ende med at lovprise os , hvis vi bliver ndt til at gre op med Saddam Hussein .
<P>
Men hvis vi i frste omgang gr regnskabet op med Saddam Hussein , mske for olie , uden at have taget og gennemfrt et initiativ i Mellemsten , er vi ikke trovrdige , og vi skaber ikke mere retfrdighed i verden .
S derfor , make law , not war , skift dagsorden , giv os tid , bliv et r , to r dernede .
Vi skal nok afvbne Saddam Hussein , men lad os frst finde en lsning p Mellemsten-konflikten .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Taletiden er ikke op til to r , hr . Cohn-Bendit .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , efter vores opfattelse handler Irak-krisen frst og fremmest om , hvordan det internationale samfund skal forholde sig til den trussel , som udgr fra et diktatorisk regime , der med beskedne tekniske og konomiske ressourcer mske - det er jo det , der undersges - kan udvikle eller erhverve biologiske eller kemiske massedelggelsesvben , som det mske kan tage i anvendelse eller stille til rdighed for andre , navnlig terrorister , til fare for den regionale sikkerhed og freden i verden .
Det handler om , hvordan man skal forholde sig til et udemokratisk regime , der har krnket og systematisk bliver ved med at krnke de internationale aftaler og forpligtelser over for FN , ud over at det undertrykker sin egen befolkning , for hvis mest elementre politiske , konomiske og sociale rettigheder det udviser benlys foragt .
<P>
Det handler med andre ord ikke , som nogen har sagt , om USA ' s kontrol med Iraks oliereserver , ogs selv om Irak er det land , der rder over de nststrste oliereserver i verden , og oven i kbet rolie af den allerbedste kvalitet .
Nej , det handler ikke om dt , for hvis det gjorde , mtte vi jo helt rligt erkende , at der ogs er europiske interesser i den sag .
EU kan sledes se et stort antal irakiske olietransaktioner blive afviklet i euro , s omfattende transaktioner , at de har stor betydning for den europiske valutas styrke og stabilitet som internationalt betalingsmiddel .
Blot som eksempel kan vi nvne de kontrakter , som russiske olie- og gasselskaber har indget med irakiske selskaber , kontrakter , der iflge pressen nr op p en vrdi af 40 milliarder euro ( ikke dollars ) .
<P>
Hr. formand , nr man kritiserer en politik , m man ogs fremstte alternative forslag og lsninger .
Det er ikke nok , at vi er imod de lsninger , som nogen opfatter som krigshetz . Vi m ogs imdeg truslerne fra dem , der hidtil har udvist en fuldstndig foragt for folkeretten , og som stadig ikke giver garantier for at ville overholde den hverken nu eller i fremtiden .
Vi er de frste til at sige , at konflikten indtil sidste minut br sges lst med fredelige midler og ad diplomatiets vej , men vi siger ogs , at det internationale samfund , under FN ' s ledelse , m st fast og udvise en holdning , der ikke bner for tvivl om , at de irakiske myndigheder skal samarbejde betingelseslst og hurtigst muligt med FN ' s inspektrer , da der ellers vil kunne anvendes andre midler til dette forml .
<P>
Man m i vrigt sprge , om diktatorer , der normalt udver deres magt uden indskrnkninger og - isr - uden befolkningens demokratiske kontrol , kender og forstr noget andet diplomatiets sprog - som vi altid br benytte , som Javier Solana sagde - end det , som fr styrke og trovrdighed gennem de tvangsmidler , det kan benytte som den sidste udvej , som han ogs sagde .
Vi sttter FN-inspektrernes arbejde , og vi nsker , at de fr stillet alle de midler og oplysninger til rdighed , der er ndvendige for , at de kan gennemfre deres opgave , alle oplysninger , ogs dem , som andre lande mtte rde over .
Samtidig vil vi ogs gerne advare om , at der m gres det ndvendige for at forhindre forhandlingsmanvrer fra irakernes side for ubegrundet at forlnge inspektrernes mandat , hvad der kun vil have til forml at udskyde opfyldelsen af FN ' s resolutioner og sikre , at tingene forbliver , som de er .
<P>
Hr. formand , vi skelner nje mellem det totalitre irakiske regime og dets befolkning .
Den har som sagt vret det frste offer for det oligarki , der styrer den , og som udnytter den for at n sine ml .
Det er derfor , at vi herfra appellerer til , at det internationale samfund str sammen om det vsentlige , at de transatlantiske bnd styrkes , og at der sttes ind over for blokaden mod inspektionerne , begrnsningerne for afhring af videnskabs- og embedsmnd tilknyttet de irakiske atomforsgsprogrammer samt hele den kispus , som Saddam Husseins sttter spiller for at skjule massedelggelsesvbnene . Hvis det sker , hvis vi str sammen om det vsentlige , kan der mske skabes betingelser for at indlede en demokratiseringsproces i Irak , s dets befolkning kan nyde fredens frugter .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Politiske plager hrgede Europa i det forrige rhundrede .
Diktatorers ideologisk legitimerede magtbegr krvede millioner af ofre .
De sknede bestemt ikke deres egne borgere .
Er parallellen med Saddam Husseins modbydelige regime ikke indlysende ?
Derfor br vi tale om befrielse i stedet for krig med hensyn til Irak .
Sdan ser Saddams levende ofre i hvert fald p det .
<P>
Desvrre kan de ikke regne med enstemmig sttte fra EU ' s medlemsstater .
Tvrtimod .
Tanken om en inddmning af Saddams rdselsregime stttes benbart i EU , til trods for alle yderst negative erfaringer med Baghdads Baath-parti i de seneste 10 r .
I dag fortsttes denne strategi i det europiske nske om at forlnge FN-inspektionerne i Irak .
At Saddam igen lader hnt om en ubetinget resolution fra Sikkerhedsrdet , delgger ikke den europiske illusion om Saddams fuldstndige afvbning .
<P>
Det er frst og fremmest befolkningsgrupperne i Mesopotamien , der er ofre for den internationale underkendelse af Saddams rdselsrepubliks sande ansigt .
Vil EU ' s medlemsstater have dette p deres samvittighed , isr i betragtning af deres egne pinefulde erfaringer i det foregende rhundrede ?
Desuden fortstter Irak under Saddam med at udgre en permanent potentiel trussel for hele Mellemsten , ikke mindst p grund af landets oliereserver .
<P>
Med ondt skal ondt fordrives , lyder et ordsprog .
Krig er afskyelig , men flgerne af en alt for tolerant holdning kan p lngere sigt anrette strre delggelser .
Den seneste europiske historie br gre regeringscheferne opmrksom p deres ansvar .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , alle her taler om en irakisk krise .
Der er ikke nogen irakisk krise , men en graverende international krise , som Bush-regeringen med vilje har skabt .
Det er ikke diktatoren Saddam , som ophidser til krig , det er derimod demokraten Bush .
Det er ikke de irakiske hangarskibe , som manvrerer ud for New Englands kyster , eller de irakiske marinesoldater , som tager opstilling i Mexico , Canada eller Cuba .
Det er den engelsk-amerikanske hr , der genopliver kanonbdspolitikken i Mellemsten .
<P>
Hvorfor er det pstede behov for at afvbne Irak ikke blevet belyst fr valget af Bush jr .
? Ingen tror alvorligt p , at Irak , som er et lille land med 20 millioner indbyggere , omringet af fjendtlige eller mistroiske lande , hvis hr og konomiske infrastrukturer er blevet snderknust af Operation rkenstorm , hvis befolkning er blevet ruineret af 10 rs engelsk-amerikanske luftangreb og af en blokade , som bl.a. har drbt mere end 1 million brn , der er dde af sult og elendighed , ingen tror , at dette lille land , som er overvget af satellitter og spionfly og af FN ' s inspektrer , har kunnet stable et arsenal af massedelggelsesvben p benene og true verdensfreden .
Det er i vrigt en af pointerne i rapporten fra en af de verste FN-inspektrer .
<P>
Var Saddam ikke diktator , dengang han modtog alle mulige former for vben fra USA , Europa , Frankrig og selv Jacques Chirac ?
Jeg tnker p den atomreaktor i Osirak , som israelerne delagde under et luftangreb midt i en fredstid .
Lad os for Guds skyld holde op med vores hykleri !
Lad os stoppe komedien og vores humanitre harme .
USA , hvis oliereserver vil vre udtmt om 10 r , og hvis olieforbrug er en fjerdedel af verdensforbruget p 3,5 milliarder t , og som endvidere ikke kan tillade , at prisen pr. tnde overstiger 30 dollars , nsker at fre krig for at overtage den irakiske olie og kontrollere olien i Golfen .
Det er den amerikanske kmpe , en supermagt , som rder over 80 % af verdens massedelggelsesvben og heriblandt 8.000 atomsprnghoveder , frygtindgydende vben , som USA i vrigt er de eneste i verdenshistorien , der har taget i anvendelse , det er denne kmpe , der nsker at fre krig .
<P>
Hr . Solana vil afvbne Irak og jage verdens diktatorer .
Sidstnvnte er en omfattende opgave , som ville forpligte USA til at angribe mange af sine allierede .
Hvad i vrigt angr bekmpelsen af den internationale terrorisme og forflgelsen af den i de omrder , hvor den blomstrer , kunne amerikanerne begynde med at bombe London , som er terroristernes hovedsde .
Dybt nede i Deres bevidsthed tnker De , at amerikanerne ogs sls for Europa , og det er derfor , De med nedslagne jne accepterer , at de begr den frste store humanitre forbrydelse i det 21. rhundrede .
De har ventet 30 r p at finde ud af , at Saddam anvendte giftgas imod kurderne .
Men hov , der er et fortilflde , nemlig i 1920 i Kurdistan , beget af selveste Winston Churchill !
Mener de , at de omtalte statsmagter , nr det glder massedelggelse , aldrig har brugt sdanne vben , og at de kan give lektioner i international moral til resten af verden ?
<SPEAKER ID=24 NAME="Brok (PPE-DE)">
. ( DE ) Hr. formand , rede hr. reprsentant for Kommissionen , hr. hjtstende reprsentant , De , hr .
Solana , og ogs Chris Patten har understreget , at EU har opnet nogle udenrigspolitiske succeser , som vi ogs br fremhve her .
For hvis man oplister den indsats , EU har ydet i Bosnien og i Makedonien , og ser p det store ansvar , de europiske styrker har ptaget sig i Afghanistan , samt den kendsgerning , at EU bevilger tre gange s mange penge i sit budget til ulandsbistand som USA , er alt dette , efter min mening , vsentlige kendsgerninger , som det gamle Europa kan vre stolt af .
<P>
I den forbindelse br vi ogs tnke p , at de resultater , der er opnet i denne mned - EU ' s udvidelse mod st og mod syd og dermed udvidelse af zonen med stabilitet og demokrati - er afgrende faktorer for en mere fredelig verden .
Udvidelsen af zonen med stabilitet er det primre motiv for udvidelsen af EU .
Efter min mening br vi ppege det ved at lade det indg i det samlede koncept .
<P>
Men nr det kommer til sprgsmlene om krig og fred , har vi hidtil ikke vret i stand til at tale med n stemme . Den frste fejl blev beget allerede sidste sommer .
For nr den ene part siger , at man under alle omstndigheder deltager , og den anden part siger , at man under ingen omstndigheder deltager , s er det svrt at finde en gylden middelvej , som vi s - gudskelov - alligevel har fundet hovedsageligt takket vre den franske prsident og Dem , hr . Solana , og hr .
Patten .
<P>
Mine damer og herrer , det skal i den forbindelse ogs st klart , at det kun er forsget p at finde frem til en flles holdning ud fra erkendelsen af , at det er den eneste vej frem - hvis man er rlig over for sig selv - der kan fre til , at man bliver hrt overalt , nemlig i bde New York , Washington og Baghdad .
Det er den vej , vi skal flge , vi skal ikke flge andre i deres hyldest , uanset om den er rettet mod Baghdad eller Washington .
<P>
Mine damer og herrer , efter min mening skal vi fortstte de bestrbelser , som Rdet - gudskelov - indledte i lbet af ugen . Man fandt i det mindste for det jebliks vedkommende frem til en nogenlunde fornuftig holdning , man gav udtryk for en positiv vurdering af og vilje til at flge den multilaterale fremgangsmde , og man forsger at finde frem til en fredelig lsning i FN-regi .
Her skal det dog ogs st klart , at dette skal fastholdes til det sidste . Der er ikke blot tale om en konsensus , der glder i otte dage , den skal ogs vre operationel .
<P>
Mine damer og herrer , udgangspunktet for alle overvejelser er naturligvis flgende : Iflge det internationale samfund skal Irak - hvilket f.eks. kommer til udtryk i resolution 1441 - afvbnes , og Saddam Hussein skal deltage aktivt i afvbningen . Disse forudstninger er iflge hr .
Blix f.eks. endnu ikke opfyldt . Derfor er det godt , at det takket vre bestrbelser fra mange sider er lykkedes at n frem til en tidsmssig forlngelse , og denne tid skal benyttes til at finde en fredelig lsning , nemlig destruktion af massedelggelsesvbnene - sfremt de findes - og afvbning af Irak for p denne mde at give den vilje hos det internationale samfund , der er udtrykt i international ret , gyldighed .
<P>
Mine damer og herrer , hvis dette skal opns , er det dog ogs ndvendigt , at hr . Blix ' inspektrer fr de samme informationer som dem , der siger , at de allerede vidste , at der var noget at komme efter , og at det ville blive offentliggjort p et eller andet tidspunkt .
Det br man efter min mening sige til hr . Blix allerede nu , for hvordan skal vi forklare vores befolkning , at en krig er uafvendelig , nr vi selv ikke siger hele sandheden til vores allierede inspektrer , s de kan finde det , de leder efter ?
Det ser ud til , at vi er ved at skabe et vist hul i trovrdigheden , som kan vre til stor skade efterflgende .
<P>
Vi m dog ikke glemme i denne forbindelse , at Saddam Hussein er en massemorder .
Jeg besgte sammen med Baroness Nicholson en irakisk flygtningelejr i Iran . Jeg har set , hvordan mennesker , der er fordrevet og forfulgt af Saddam Hussein med kemiske vben , bliver ndt til at leve dr .
At opfatte Saddam Hussein som n , der ikke udgr nogen virkelig fare , forekommer mig ikke at vre trovrdigt .
<P>
Mine damer og herrer , vi br ogs gre os klart , at det udgr en reel fare , at der er massedelggelsesvben i hnderne p folk som Saddam Hussein , isr hvis han skulle komme ud af konflikten som sejrsherre , med alle de psykologiske konsekvenser , det s ville have for regionen .
<P>
Vi br imidlertid ogs sige , hvad der skal ske , nr krigen er overstet .
Hvordan skal den politiske opbygning foreg ?
Hvor lnge skal der vre vestlige tropper til stede ?
Hvorvidt har det med den nye orden for hele regionen at gre , i hvilken retning man skal g og for hvilken pris ?
Det har jeg endnu ikke fet svar p , og jeg mener , at hvis man gr ind i noget , br man ogs overveje , hvordan man kommer ud igen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hr. nstformand i Kommissionen , jeg begynder med et citat , der som intet andet udsagn formulerer vores holdning til krigen mod Irak kort og klart : " En prventiv krig er en aggression , og en sdan kan ikke defineres som en retfrdig krig som selvforsvar .
For retten til selvforsvar forudstter et faktisk eller et umiddelbart forestende angreb , ikke blot muligheden for et angreb .
En krig til forebyggelse af fare ville udhule det folkeretlige forbud mod magtanvendelse , fremme politisk ustabilitet og i sidste ende ryste hele det internationale statssamfundssystem i dets grundvold .
" Og senere hedder det : " En sikkerhedsstrategi , der bekender sig til princippet om prventiv krig , er i modstrid med den katolske lre og folkeretten . "
<P>
Dette var citater fra erklringen fra den tyske biskopkonference om Irak-konflikten , der fandt sted den 20. januar i r .
Da min kristelig-demokratiske kollega ikke henviste til den katolske biskopkonference , m jeg gre det , og jeg mener ikke , at der er noget at tilfje til disse udsagn .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , i den tid , jeg har kendt Dem , har jeg vrdsat Dem som en stor optimist . Nr De i dag siger , at den politiske situation er drlig , er den politiske situation meget drlig .
Den amerikanske forsvarsminister Rumsfeld talte om det gamle Europa .
Alle , der har haft ordet her , har erklret , at vi hrer til dette gamle Europa , og det ville slet ikke ophidse os yderligere , hvis han ikke havde skelnet mellem det og det nye Europa - dem , der mener og tnker det samme som hr . Rumsfeld !
<P>
Den polske prsident Kwasniewski udtalte sidste uge i et interview , at " if it is President Bush ' s vision , it is mine !
" Selvflgelig har den polske prsident ret til at begrnse sine visioner , som det passer ham . Det er dog uden tvivl den polske regerings pligt - og alle de andre kandidatlandes regeringers pligt - at udvise solidaritet med det EU , som de gerne vil tilhre .
Kandidatlandene har frivilligt besluttet , at de vil tilhre EU . Vi vil gerne optage dem , men i sprgsml som krig og fred , som prventiv krig og afskaffelse af international ret forventer vi ogs af kandidatlandene , at de er solidariske med os .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , hr . Solana og hr .
Kinnock , det er godt , at vi har denne forhandling . Det er et meget komplekst emne , og udviklingen sker s hurtigt , at situationen nsten ndres fra dag til dag .
Det betyder , at en resolution meget hurtigt forldes .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe stter stor pris p Deres indsats , hr . Solana , hen imod en flles EU-politik .
Det grske formandskab deler denne ambition .
Det er ikke nogen let opgave .
Samtidig er det helt tydeligt , at EU ikke er forenet .
I alle facetter af Irak-sprgsmlet hrer vi forskellige synspunkter fra de forskellige hovedstder .
Jeg tr godt sige , at det aldrig tidligere har vret s tydeligt , at det ikke er lykkedes EU at udvikle en flles udenrigs- og sikker-hedspolitik .
Trods alle de fine ord og retorikken str vi tomhndede , hvilket er meget tragisk .
<P>
Det er mske muligt at kompensere for det , hvis vi nu forsger at blive enige om en strategi for , hvad vi skal gre efter Saddam Hussein , uanset om der bliver krig eller ej .
Hvad stiller man op med Saddam Hussein ?
Hvilken rolle skal EU spille i genopbygningsprocessen ?
Hvordan kan man sikre fred , frihed , demokrati og menneskerettigheder for det irakiske folk , der har lidt s lnge ?
Hvordan skal EU hjlpe med at forbedre menneskerettighedssituationen , og hvor villige er vi til at hjlpe nabolandene med de mange flygtninge , der allerede strmmer ud af Irak ?
<P>
Det siger sig selv , at vi alle hber , at krigen kan undgs .
Det er indlysende , at inspektrerne under ledelse af Hans Blix og Mohammed El Baradei har brug for mere tid .
Irak og Saddam Hussein driver gk med os . Man kan ikke undg at fle , at de har noget at skjule .
Irak skal tage sig sammen .
Det er Iraks eget ansvar - ikke FN ' s - at bevise , at der ikke findes massedelggelsesvben i landet .
Sprgsmlet om krig eller fred ligger i Iraks egne hnder .
<P>
Det er vores opfattelse , at inspektrerne har brug for mere tid , og det er et synspunkt , der deles af mange af de tilstedevrende .
Nr FN ' s Sikkerhedsrd modtager en rapport igen om nogle f uger , skal det afgre , hvad der s skal ske .
Alle beslutninger om et militrt angreb - hvilket desvrre kan vre ndvendigt - skal trffes af FN .
Et ensidigt amerikansk angreb vil vre ekstremt uheldigt , ikke blot med hensyn til konsekvenserne for regionen , men ogs fordi det vil skade det transatlantiske samarbejde i meget lang tid fremover .
<P>
Til sidst m jeg udtrykke min beklagelse over , at enkelte parlamentsmedlemmer tager til Baghdad p eget initiativ .
Jeg er sikker p , at de gr det i den bedste mening , men det vil blive udnyttet af den irakiske diktator til at styrke billedet af disharmoni i det internationale samfund .
De , der tager af sted , kan ikke pvirke Saddam Hussein . Han har ikke vist sig ben for diskussioner .
I stedet risikerer de at blive hans gidsler og at st i vejen for inspektrernes arbejde .
Det er selvflgelig op til den enkelte at afgre , om vedkommende nsker at rejse , men Europa-Parlamentet risikerer at blive latterliggjort p den internationale scene .
Jeg vil strkt frarde sdanne rejser .
<SPEAKER ID=27 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand . Jeg synes mske ogs , at man skulle se sig lidt tilbage .
Hvem var det egentlig , der skabte Saddam Hussein ?
Det gjorde USA , og det anvendte ham i krigen mod Iran .
Da Saddam Hussein anvendte kemiske massedelggelsesvben mod sit eget folk , var USA orienteret om sagen .
Et amerikansk angreb p Irak er ikke bare et angreb p et enkelt land , det er et angreb p international ret og et angreb p hele FN-systemet .
Derfor er det vigtigt , at hr . Solana og hr .
Patten opfordrer alle medlemsstaterne til at st sammen i EU i denne sag for at sikre international ret og for at sikre FN en fremtid .
Jeg synes , at navnlig Storbritannien og Spanien skal opfordres til at vise , at de ogs str sammen med EU om at afvise en krig .
<P>
Det er jo ikke en krig for at afvbne Irak og for at indfre demokrati i Irak .
Kunne man mske forestille sig , at USA vil indfre et shia-muslimsk styre i Irak . Et shia-muslimsk styre , der vil minde om det styre , der er i nabolandet Iran .
Kunne man forestille sig det ?
Kunne man forestille sig , at USA vil lade kurderne f lov til at f deres selvstndighed ?
S talen om demokrati kan vist ligge p et meget lille sted .
Hvis det var for at afvbne Irak , s er det den rolle , vbeninspektrerne spiller og skal spille .
Vil man afvbne Irak , s glder det om at bakke op om det arbejde , vbeninspektrerne og Hans Blix gr .
<P>
Der er jo ogs det alternativ , at man styrker demokratiet i Irak ved at hve sanktionerne , bortset fra de sanktioner , der handler om vben , massedelggelsesvben , kemiske vben osv .
Derigennem vil man kunne styrke det irakiske folk , og de demokratiske krfter i Irak samt styrke demokratiet og freden for os alle sammen .
<P>
Vi har ogs en anden opgave .
Det er at sikre , at hele omrdet bliver gennemget , og at vi fr en politik for en afvbning af hele omrdet . Det glder ikke bare Irak , men ogs Iran og Israel .
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi skal komme med en opfordring til Saddam Hussein om at samarbejde med vbeninspektrerne , s vi undgr en krig .
Jeg mener , at vejen frem er gennem demokrati , udvikling og samarbejde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er nedslende at se , hvordan forberedelserne af en invasion af Irak er blevet trappet op , selv om inspektrerne er blevet tildelt ekstra tid , hvilket vi selvflgelig alle hilser velkomment .
<P>
Vi befinder os i en situation , hvor verdens strkeste land har tilkendegivet , at det er fast besluttet p at g i krig mod Irak , med eller uden De Forenede Nationers opbakning , og uanset om vbeninspektrerne finder massedelggelsesvben eller ej .
Et sdant forebyggende angreb vil skabe en ny international prcedens , som ikke har grundlag i De Forenede Nationers charter .
En sdan krig mod Irak vil vre moralsk uforsvarlig , ubegrundet og ulovlig .
Den vil gre verden meget farligere at leve i , fordi den vil ge modstningerne og opildne til terrorisme .
Som altid vil ofrene vre uskyldige civile , nemlig de hundrede tusinder mnd og kvinder og isr brn , som allerede har lidt under r med undertrykkelse , afsavn og sanktioner , som fuldstndig har underlagt dem Saddam Husseins kontrol .
<P>
Der er allerede en humanitr krise i Irak , og nu udsttes befolkningen for en ny trussel .
Det Forenede Kongerige har allerede varslet mobiliseringen af omkring 30.000 tropper , og USA 130.000 tropper , som er parate til at angribe .
<P>
Modstanden mod denne krig stiger for hver dag , der gr , i alle samfundsgrupper og aldersklasser , og den 15. februar 2003 vil der blive afholdt fredsdemonstrationer verden over .
De af os , der er valgt af folket i Europa , kan her i Parlamentet tale p vegne af de mange , der siger nej til en krig .
Jeg har modtaget mange breve fra Wales og fra andre lande med anmodning om , at Europa-Parlamentet gr alt , hvad det kan , for at forsge at forhindre denne krig .
Mulighederne for en fredelig lsning af problemerne er ikke blevet undersgt tilstrkkeligt endsige udtmt .
Det er tragisk , at hvis blot en brkdel af den indsats , USA og Det Forenede Kongerige har gjort for at vinde tilslutning til en krig , var anvendt til fredsbestrbelser i Mellemsten , ville vi leve i en meget sikrere og fredeligere verden .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , alle de udtalelser , som tager sigte p at understrege meningsforskellene og de manglende diplomatiske evner - uanset hvilken regering og hvilken regeringsreprsentant de kommer fra - er ubetnksomme .
Vores diplomatiske evner burde tvrtimod have frt til flles eller i det mindste enslydende holdninger i Europa .
Derfor beklager jeg , at vi i stedet for at forsge at n frem til en flles holdning i Europa - eller i det mindste en mgling p et rdsmde - er blevet opdelt i akser eller ensidige holdninger , som hverken gavner fredens sag eller indfrelsen af den flles udenrigspolitik , som er et af formlene med konventets arbejde .
USA er ikke fredens og retfrdighedens eneste vogtere og er heller ikke de eneste , der har ret til at erklre krig , nr en krig viser sig at vre uundgelig og ndvendig i almenvellets interesse .
De modstridende udtalelser i de sidste par dage gavner diktatoren Saddams sag og ikke gennemfrelsen af en vanskelig fredsproces .
Derfor , hr. formand , vil jeg gerne opfordre Rdet til , at det sammen med de andre EU-institutioner arbejder p at skabe strre overensstemmelse og samarbejde mellem EU-landene , s vi nr frem til en klar aftale om , hvordan vi i fllesskab skal tage de stadig alvorligere problemer op , som vi str over for til daglig .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Berlusconi for det mglingsinitiativ , som han har taget i lbet i de sidste par timer , og jeg hber , at vi alle vil arbejde for freden , ligesom vi alle skal arbejde for at bekmpe terrorisme og diktaturer , ogs hvis det betyder , at vi er ndt til at erklre krig .
<SPEAKER ID=30 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand . Der skal ikke herske tvivl om , at jeg vil juble den dag , hvor Saddam Husseins rdselsregime ophrer .
Men jeg tror ikke et jeblik p , at en krig er den rigtige lsning p problemet .
Prsident Bush tror p det absolut gode og det absolut onde - det gr jeg ikke .
Jeg tror til gengld ubetinget p , at Bushs , Cheneys og Candolezza Rices interesser i olieindustrien er vsentlig strre end deres bekymring for det irakiske folks velbefindende .
Jeg nrer heller ingen tvivl om , at en krig vil vre en enestende lejlighed til at f afprvet ca . 20 nye vbensystemer og ogs godt for den amerikanske vbenindustri .
Irak skal naturligvis efterleve FN ' s resolutioner .
Det skal Israel i vrigt ogs , og jeg venter spndt p , hvornr USA og EU krver dette .
<P>
Alle andre metoder end krig skal afprves , og hvis en krig er uundgelig , skal den bakkes op af FN og stttes af strke krfter i selve Irak .
Lad os ikke glemme , at USA engang varmt stttede Saddam Hussein og forsynede ham med en del af de konventionelle vben , han har .
Irak udgr ikke nogen jeblikkelig trussel , hverken mod sine naboer eller mod verdenssamfundet .
En krig derimod kan f fuldstndig uoverskuelige flger .
Den vil give nring til et get had mod USA og Vesten og skabe grobund for ny terrorisme .
Det er ikke lykkedes at forbedre livet for befolkningen i Afghanistan , og det vil nppe heller lykkedes i Irak .
Det samme glder sanktionerne mod Irak , der blot har gjort det lettere for Saddam at undertrykke befolkningen .
<P>
Hvad ville der mon ske , hvis USA brugte bare 10 % af de penge , som forventes brugt til krigen p at forsyne den arabiske verden med f.eks. gratis skoler ? Nu overlades uddannelsen af befolkningen i vid udstrkning til mullaher og deres indoktrinering .
Det ville vre en langsigtet og holdbar lsning .
Krig er en kortsigtet og alt andet end holdbar lsning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , kre kolleger , alle gr tilsyneladende ind for freden og siger " nej til krig " .
Se De mske nogen , som siger " ja til krig " ?
Alle - paven , pavemodstanderne , kommunisterne og fascisterne - siger " nej til krig " .
Men hvad er alternativet til " nej til krig " ?
Det er navnlig den krig , der risikerer at bryde ud - og som De henviser til - om 15 , 20 , 25 eller 30 dage .
Det lader til , at EU har stor succes , eftersom det endelig er lykkedes EU at blive enigt om noget konkret , nemlig - hvis jeg ikke tager fejl - om at bede om , at inspektrerne fr et par uger mere . De skal have lidt mere tid , lidt flere penge , lidt flere midler og lidt mere sttte .
Er der en anden strategi bagefter , nemlig nr de 20 dage er get ?
Hvilken mlstning foreslr Europa ?
Hvad er alternativet til den delggelse , der hedder krig , efter Deres og vores mening ?
Der er et alternativ , og det er ikke fred , for freden eksisterer allerede i jeblikket .
" Lige nu er der ikke krig " , siger De , og det samme siger min ven Jean-Marie Le Pen , for hvem vrdier som frihed og grundlggende menneskerettigheder ikke eksisterer .
Det er hans personlige mening !
Vi ved alle , hvad Jean-Marie siger , og hvilken betydning det kan tillgges . De kan tage af sted i fllesskab alle sammen .
Jean-Marie besgte Saddam sammen med Fini for 12 , 13 eller 14 r siden , og nu kan De tage af sted i fllesskab alle sammen .
Jeg kan godt se logikken i alt dette .
<P>
Vi radikale har stillet et forslag .
P fire dage har 66 lande sagt ja . I Italien er der hidtil 57 parlamentsmedlemmer , som har sagt ja .
Halvdelen af dem er fra centrum-venstrefljen og den anden halvdel fra centrum-hjrefljen , og bl.a. den tidligere ministerprsident Andreotti og andre fremtrdende personer sttter dette forslag .
Hvad er det , som vi siger , og hvad er det , som vi ogs gerne vil foresl Dem ?
At alternativet hedder " demokrati " , at alternativet hedder " ret " og " rettigheder " , og at alternativet bestr i endelig at hndhve den skrevne , internationale lovgivning - som er gldende , men som ikke hndhves , sdan som det s ofte er tilfldet i vores land - nemlig den internationale lovgivning , hvor man alt i alt har identificeret en slags subjektiv ret til frihed og demokrati for folk , som lever i dette land , og med " dette land " mener vi hele verden .
<P>
Vi har mulighed for at vlge , hvad EU nsker , nemlig om der skal vre krig eller ej , og om Saddam skal forlade Irak eller ej - for uanset hvad hr .
Watson siger , bliver han ledsaget , nr han forlader landet , og han fr stort set en passerseddel lige til det sted , hvor han gr i eksil , og jeg vil faktisk anbefale hr . Watson at lse traktaten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol , for s kan han se , at Saddam Hussein under alle omstndigheder ikke kan retsforflges i den situation - men det , som vi m og skal gre , er at huske , at FN og Sikkerhedsrdet har pligt til at gribe ind .
Det glder ikke om at skifte diktatoren ud , men om at skifte regimet ud .
Det er en ndvendighed i dette omrde af verden , hvor den pistol , som p en god eller drlig mde rettes mod Saddams tinding , nu giver ham mulighed for at vlge mellem at blive offer for et statskup , som hans nrmeste er ved at planlgge , skyde sig selv , beg selvmord i en bunker , d under en massakre eller - sdan som det er sket med mange diktatorer - g i eksil et andet sted .
<P>
Det er vores forslag , og det er et alternativ til krig - hvilket jeg ogs har sagt til hr . Cohn-Bendit - nemlig en " overgangsadministration " - som jeg stter i gsejne - under FN i 2-3 r , indtil de grundlggende rettigheder er blevet indfrt i landet , og her kunne vi bruge Amartya Sens konomiske teorier og andre metoder .
Der har vret overgangsadministrationer i Japan , i Tyskland og andre steder . Det skal vre en overgangsadministration , der har til opgave at give borgerne i Irak og Mellemsten de rettigheder tilbage , som man brutalt har frataget dem .
Det er det forslag , som vi stiller , og s m de andre gerne hvile i fred . Jeg mener , at vi vlger noget andet , nemlig at leve i frihed efter lovens bestemmelser og skabe et liv , som er vrd at leve , og som bestr af andet end en konstant angst for ddens terror .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig den tilfredshed , som flere af talerne har givet udtryk for i forbindelse med Rdets ( almindelige anliggender ) konklusioner , og den ros , der er blevet givet til dem , der har deltaget i aftalen .
Men vi har naturligvis strre ambitioner , og derfor anmoder vi om , at arbejdet fortstter med henblik p at opn konsensus mellem isr de fire reprsentanter , som EU i dag har i FN ' s Sikkerhedsrd , idet vi som minimum hber , at de fire vil optrde koordineret .
<P>
Men efter min mening krver denne konsensus som minimum to ting . Den frste er ikke at offentliggre ensidige holdninger , men at drfte dem med vores partnere , og den anden er at vre loyal - ikke medlbere - over for vores naturlige allierede .
For selv om det forekommer benlyst , vil jeg gerne minde om , at den person , der i den aktuelle konflikt , som truer verdensfreden , som overtrder international ret , som bringer os i en situation , hvor der er en reel risiko for , at den internationale terrorisme fr adgang til kemiske og bakteriologiske vben , er Saddam Hussein .
<P>
Det er ikke ndvendigt at bryde hjernen for at konkludere , at det eneste sprog , den irakiske regering forstr , er fasthed fra det internationale samfunds side .
Denne fasthed er ikke trovrdig , hvis vi , som formanden for min gruppe s rigtig har sagt det , p forhnd siger , at vi under ingen omstndigheder , uanset hvad der sker , synes , at det er berettiget at bruge magt .
Det er ikke pacifisme , det er demagogi og uansvarlighed .
<P>
Hvis vi reelt nsker at arbejde for freden , er det ndvendigt at handle beslutsomt over for krnkelsen af den internationale ret og de gentagne overtrdelse af FN ' s resolutioner .
<P>
Vi mener , at EU skal blive ved med at udforske alle de politiske og diplomatiske veje til en fredelig lsning af konflikten sammen med , naturligvis , vores allierede , men ogs og i srdeleshed med vores venner blandt de arabiske nationer .
<P>
Jeg minder her ogs om Den Arabiske Ligas og Golfstaternes Samarbejdsrds enstemmige opbakning til resolution 1441 , for det er hverken en religis konflikt eller en konflikt mellem civilisationer - det ville i vrigt vre en god id at benytte lejligheden til at relancere Euro-Middelhavs-forbindelserne .
For at vre trovrdig skal EU vre parat til at yde sit bidrag til at sikre og bevare den internationale fred og sikkerhed .
<P>
Inspektrernes rapporter til Sikkerhedsrdet er kategoriske , hvad angr overtrdelsen af resolution 1441 .
De fr hverken den hjlp , de har brug for til at udfre deres arbejde , eller beviser for , at massedelggelsesvbnene er blevet fjernet , og alene muligheden for , at terrorgrupper kan vre modtagere af denne type vben , burde f alarmklokkerne til at ringe hos det internationale samfund .
<P>
Det irakiske styre har i dag fet en ny chance . Lad os hbe , at det udnytter den , og at vi alle undgr det , der er vrre .
Men hvis Iraks regering fortsat sidder de krav , der stilles til landet , overhrig , som det ikke blot har gjort i et par mneder , men siden april 1991 , da resolution 687 blev vedtaget , er de demokratiske parlamenter som Europa-Parlamentet ndt til at krve af deres regeringer , at de lever op til deres ansvar .
Demokratiske og ansvarlige regeringer br ikke trffe beslutninger p baggrund af meningsmlinger , som kan ndre sig , men skal informere den offentlige mening og g ind i en politisk debat og forsvare de overordnede principper , som er p spil , f.eks. den internationale fred og sikkerhed , og ikke olieprisen .
Med jvne mellemrum vurderer borgerne ved demokratiske valg , om regeringerne har truffet de rigtige beslutninger , og om de har haft de rigtige holdninger .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , 72 % af mine landsmnd er imod en krig i Irak .
De har endnu ikke set et fldende bevis .
De frygter befolkningens lidelser , den voksende klft mellem Nord og Syd , som vil ge hadet blandt folk og blokere for demokratisering og lsninger i Mellemsten .
De frygter , at fundamentalister af alle mulige slags vil bruge eller misbruge lejligheden til at bestemme vores globale dagsorden , og det frer til det modsatte af verdensfred , stabilitet og retfrdighed .
I en verden , hvor oliepriserne stiger , og hvor chancerne for fred mindskes , er det isr udviklingslande uden olie , der er ofre .
Klften vil vokse .
Den internationale koalition mod international terrorisme undergraves .
<P>
Den , som forsger at fordrive Saddam gennem krig uden fldende beviser , uden en FN-resolution og derfor uden offentlighedens sttte , undergraver den internationale retsorden .
Europerne er absolut ikke overbeviste .
Derfor skal de europiske medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd udve maksimalt pres p Saddam , for at han besvarer hr . Blix ' sprgsml uden at beg den fejl at fre en ureglementeret og uhensigtsmssig krig .
Tyskland , Storbritannien , Frankrig og Spanien skal lytte til deres befolkning og ikke til den fundamentalistiske Rice og Wolfowitz i kredsen omkring George Bush .
Heldigvis har der vret mange protester fra det amerikanske folk , og en lang rkke demokrater har afvist logikken i en uundgelig krig .
Vi sger forbundsfller blandt den amerikanske befolkning , hvoraf et flertal afviser en ensidig krig .
<P>
Vi afviser logikken i en uundgelig krig .
Diktatoren Saddam m frygte hele verdens vrede , men denne m sigte mod at f ham til at samarbejde fredeligt for at finde svar , ikke mod en ny Svinebugt- eller Tonkin-episode .
Og hvis Bush endelig ville fremlgge de beviser , som han hele tiden lover os , og som ogs Blix indtrngende har anmodet om , er det ikke en grund til krig , men tvrtimod til gennem FN at inspicere og derefter gribe problemerne an og fjerne dem .
<P>
Et forenet Sikkerhedsrd skal tvinge Saddam i kn , og det m vi tage den ndvendige tid til .
Vi har tid , det har Saddam ikke .
En krig uden fldende beviser eller uden en FN-resolution ville vre et tegn p svaghed og give Saddam ' erne i denne verden en hjlpende hnd .
<P>
Lad os europere gennem Dem , hr . Solana , de 15 medlemsstater og Sikkerhedsrdet bygge p vores europiske befolkningers nske om fred .
Det vil virkelig vre klogt !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , resolution 1441 er meget klar .
Iflge punkt 1 har Irak gjort sig skyldig i og gr sig fortsat skyldig i konkrete overtrdelser af sine forpligtelser i henhold til de relevante resolutioner , herunder resolution 687 fra 1991 .
Resolution 687 fra 1991 indeholder en detaljeret redegrelse for De Forenede Nationers krav om international overvgning , inspektion og verifikation af massedelggelsesvben og ballistiske missiler .
Den opstiller sanktioner , undtagen for forsyninger af lgemidler og humanitr bistand , for at sikre overholdelsen .
Den indeholder et klart forbud mod at st bag eller sttte terrorhandlinger .
Den indeholder krav om udlevering af de kuwaitiske krigsfanger og kuwaitisk ejendom og advarsler om alvorlige konsekvenser i tilflde af fortsat irakisk anvendelse af massedelggelsesvben .
<P>
Irak har klart gjort sig skyldig i overtrdelser p alle disse omrder .
F.eks. sttter landet terrororganisationer ssom MKO ( Mujahedin-e Khalq Organisation ) , der er opfrt p EU fortegnelse over forbudte terrororganisationer .
Det uddanner , leverer vben til og udsender denne terrorgruppe og har gjort det i lang tid nu .
Sandsynligvis vil vi ogs gennem krig i det nordlige Irak opdage forbindelser til al-Qaeda-netvrket af internationale terrorister .
<P>
For s vidt angr massedelggelsesvben , har jeg under tidligere forhandlinger berettet om anvendelsen af sennepsgas i sumpene i 1996 og de ofre , jeg s .
Hr . Brok , formand for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , nvnte vores rejse til Iran , hvor vi talte med nogle f af de stakkels mennesker , der har lidt under flgerne af dette misbrug af massedelggelsesvben , samtidig med at kuwaitiske krigsfanger fortsat holdes skjult , og ejendom stadig ikke er leveret tilbage .
Til trods for disse krnkelser giver resolution 1441 Irak en sidste chance , en spinkel mulighed , som det jensynlig ikke har til hensigt at udnytte .
<P>
Resolution 1441 indeholder ogs en opfordring til at erkende og afhjlpe det irakiske folks lidelser .
Der henvises i resolutionen til forlngelsen af den humanitre krise som flge af Iraks afvisning af at implementere bl.a. resolution 687 .
Hvad er flgerne ?
Millioner af flygtninge .
Iran har bret den strste byrde , Jordan har modtaget et stort antal og Syrien ogs kolossalt mange svel som Tyrkiet , for ikke at nvne andre lande i regionen .
Vi har et relativt begrnset antal i EU .
Hundredtusinder , ja , men ikke de 4,5 millioner , der befinder sig i regionen .
Disse flygtninge lever , andre er blevet torteret , drbt eller fngslet og har ikke ytringsfrihed .
<P>
Saddam er s absolut en fare i og uden for regionen , og for sit eget folk .
S lnge han bliver ved magten , kan vi ikke f sikkerhed for , at han ikke igen vil bruge tre fjerdedele af landets bruttonationalprodukt p vben og kbe nye vben til regionen for 15 , 16 , 17 milliarder dollars r efter r .
Det er den trussel , han udgr for regionen , og han er i besiddelse af udstyr , som gr ham i stand til at sende disse massedelggelsesvben ud over Iraks nationale grnser .
<P>
Det overordnede ml for resolution 687 var at genskabe international fred og sikkerhed i regionen .
Jeg mener , at De Forenede Nationer nu vil sikre , at vi nr dette ml .
Vi br i fllesskab som Europisk Union bakke op om disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi nsker at f oplyst , hvad hr .
Solana og hr .
Patten gr for at omstte deres tilkendegivelser om at undg krig i praksis , ud over at bekrfte behovet for at afvbne det forfrdelige irakiske styre og ud over formelt at stte deres lid til , at Sikkerhedsrdet varetager denne opgave , eller have tillid til , at hr . Powell aflgger jenvidneberetning om , at bin Laden har ligget i med Saddam Hussein .
<P>
Problemet er , at beslutningen om at bombe Irak til et lighus , der er de dde uvrdigt , er truffet for lnge siden ved Potomac-floden .
Folk overalt i verden har forstet dette og er vrede og i frd med at mobilisere sig imod det .
Det er meget udmrket at henvise til De Forenede Nationers rolle .
Men hvem , m jeg sprge , fordmmer denne rolle og erklrer hver dag , at krigen vil blive udlst med eller uden De Forenede Nationer , sandsynligvis den 6. marts 2003 , uanset hvad Sikkerhedsrdet siger ?
<P>
Hvad angr konkrete beviser , ved vi ikke med sikkerhed , om denne blodige diktator stadig har disse forfrdelige vben , og det gr hr .
Blix heller ikke . Det , USA krver af Saddam Hussein , er dog ikke at bevise sin uskyld , men at forelgge beviser for sin skyld , eller selv at stikke hovedet i lkken for at lade sig hnge eller blive bombet i stumper og stykker .
Hvis dette var en strafferetlig sag , ville den blive afvist af alle domstole i verden . S med en omskrivning af hr .
Solanas og hr . Pattens ord er der ganske meget tvetydighed , uklarhed og uudtalt vilje til at flge Washingtons krigsorienterede linje og blot hbe p , at De Forenede Nationer vil levere det nskede figenblad .
Det er , skal det sandsynligvis for sidste gang understreges , et udfordrende tidspunkt for Europa .
Unionen br ptage sig det moralske og rationelle initiativ og frst og fremmest beskytte sig selv mod nogle af sine ledere .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Solana , jeg synes , at det p dette forhandlingsstadie er vanskeligt ikke at gentage , hvad andre kolleger allerede har sagt .
Jeg hber , at vi i morgen vil vedtage det flles beslutningsforslag , som er stillet af flere politiske grupper , samt en rkke ndringsforslag .
<P>
Jeg vil blot gerne gentage for Dem , at jeg , nr jeg lytter til Dem og mine kolleger , mener , at et af udgangspunkterne for vores overvejelse er denne vilje , som stttes massivt af mange af vores borgere , til at modstte sig en militr intervention , hvad enten den i vrigt hviler p en FN-resolution eller ej .
Jeg mener , at vi br sprge os selv omhyggeligt , hvorfor der er en sdan modstand i de 15 EU-lande ?
<P>
Grundene er allerede delvist blevet nvnt .
For det frste er der ikke nogen afgrende fakta , som forklarer , hvorfor Irak skulle vre mere farligt i dag end for to r siden .
Jeg er alligevel forbavset over , at hr . Bush sdan med t beslutter , at den 5. februar skal vre den dato , hvor han vil kunne levere beviser , som han sandsynligvis har haft lnge .
Dernst og uden at vre antiamerikansk tror jeg , at de europiske befolkninger vagt har noget imod , at det er n regering , der stter emnerne for den internationale dagsorden , ligegyldigt hvor magtfuld den mener at vre .
Det er selvflgelig derfor , og det er vi enige i , at vi nsker at styrke FN , og at vi nsker at styrke EU som aktr p den globale scene , men ogs for at stte en ny dagsorden . I den forbindelse mener jeg , at min gruppeformand , hr .
Cohn-Bendit , har vret fremragende . Jeg mener , han har ret .
Vi skal sttte andre prioriteter . Det er selvflgelig lettere sagt end gjort , og det afhnger meget af de arabiske , persiske og tyrkiske samfund i omrdet .
Men vi har ogs en del af ansvaret .
<P>
Jeg vil gerne til slut vende tilbage til sprgsmlet om embargoen .
Embargoen sttter diktaturet .
Den slr den irakiske befolkning ihjel .
Jeg mener , at vi , som De sikkert allerede gr , br tage alle mulige og tnkelige midler i brug for at fortlle de irakiske modstandere , at Saddam Hussein selvflgelig skal svare p sprgsmlene fra FN ' s vbeninspektrer , men at vi , hvis der skulle ske ndringer i Irak , kan hjlpe dem ved at ophve embargoen , hvilket naturligvis udelukkende glder ikke-militre varer .
Jeg mener , at der br lgges mere vgt p dette budskab , og at det skal formidles via de rette diplomatiske forbindelser .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , vi er alle enige om , at Saddam Hussein udgr en fare for sit eget folk .
Men mange af de mennesker , der protesterer i EU og over hele verden og tager til orde , anser George W . Bush for at vre en trussel , ikke for sit eget folk , men snarere for verden som helhed .
<P>
Der er efter min opfattelse eller modstandernes opfattelse ingen begrundelse for denne krig .
Jeg gentager , at der ikke findes nogen form for bevis for en forbindelse mellem al-Qaeda og Irak .
Washingtons pstande er baseret p al-Qaeda-fanger i Guantanamo Bay .
Vi er alle bekendt med , hvad disse fanger gennemgr .
<P>
Der har ikke p noget tidspunkt vret tvivl i mit sind om , at USA har tilstrbt en krig mod Irak .
Det faktum , at 1,7 millioner indbyggere er dde som flge af sanktioner og bombninger siden Golfkrigen , fr en til at overveje , hvor meget en tnde olie er vrd .
For det er ikke til at tage fejl af , at denne krig handler om olie .
USA bedyrer , at efter krigen vil oliereserverne udelukkende blive anvendt til genopbygningen af Irak .
Og det nsker hr . Bush , vi skal tro p !
Vi kan bare se p USA ' s bidrag til genopbygningen af Afghanistan .
Det er EU , der tager sig af den regning .
Det afghanske samfund er mere splittet end nogensinde .
Efter min opfattelse er De Forenede Nationers Sikkerhedsrds primre opgave iflge FN-chartret at opretholde international fred og sikkerhed .
Uden FN ' s Sikkerhedsrds godkendelse vil denne krig vre i modstrid med folkeretten , ikke have nogen legitimitet og vre moralsk uacceptabel .
<P>
Over 80 % af europerne er imod en krig mod Irak .
Ikke desto mindre ignoreres de af de amerikanske og britiske ledere , der har travlt med at sende tropper af sted som forberedelse af krigen .
S meget for demokratiet .
Jeg tror , at efter Irak vil amerikanerne g videre til Iran og andre elementer p " ondskabens akse " .
En sand kulturkrig .
M Gud se i nde til os alle !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , der er i grunden ikke noget forbavsende ved den nuvrende situation .
Det er nppe forbavsende , at USA har , hvad man kunne kalde et behov for krig , ganske enkelt fordi imperier kun kan eksistere gennem og i krigen .
Det er nppe heller forbavsende , at de har behov for at finde p pskud .
Ej heller , at Europa p den anden side er latterligt splittet .
Eller at Frankrig svel i Europa som i resten af verden er symbolet p modstand mod den imperialistiske terrorisme .
<P>
Selvflgelig ved vi , at imperiet har brug for krig , som alle andre imperier siden tidernes morgen : krig i Kosovo i 1999 , i Afghanistan i 2001 , i Irak i dag og mske snart , for vrigt , i Cte d ' Ivoire - hvor det frer krig mod Frankrig via et tredjeland .
Det har brug for krig af forskellige rsager , olieinteresser selvflgelig , fordi denne olie er s ndvendig for oliekonsortiet Bush , men ogs konomiske rsager .
Den amerikanske konomi str afventende , fr vi at vide fra alle sider , og denne situation er afgjort drlig for vksten .
I denne infernalske orden sker et opsving p bekostning af nogle hundredtusinde dde .
Og igen er der intet , der forbavser os lngere .
<P>
Det forbavser os heller ikke , at Washington fler denne pauvre trang til at maskere sine forbrydelser .
Det , der til gengld forbavser os , er , at vi stadig tager dem alvorligt .
Argumentet med massedelggelsesvbnene , som vi ikke har det mindste bevis p , holder ikke og har ikke holdt lnge i offentlighedens jne i langt den strste del af verden .
Og i tilflde af at man skulle beskylde os for antiamerikanisme , vil jeg gre opmrksom p , hvad Scott Ritter , amerikansk statsborger og medlem af den frste FN-inspektion , som blev afbrudt i 1998 af en frste , anden eller tredje amerikansk krig , skrev .
Han skrev ganske enkelt , at Saddam Hussein ikke kan have bevaret den mindste smule brugbart kemisk vbenprogram efter den frste FN-inspektion .
<P>
Jeg har ikke tid til at komme nrmere ind p de andre punkter , men det forbavser os heller ikke , at Europa er splittet .
Nogle af medlemslandene fler sig mere som medlemmer af De Forenede Staters fderation end af EU , som f.eks. Storbritannien , som man til sidst m sprge sig selv hvad laver i EU , men de er jo ikke alene om det .
Og s er der andre , som Frankrig , der bevarer tanken om en verden opdelt i nationer .
Det er ikke forbavsende , at Frankrig forbliver et symbol p modstanden mod den imperialistiske rasen , for det er Frankrigs tusindrskald , og langt strstedelen af den franske befolkning str i dag sammensvejset bag deres prsident for republikken for at gennemfre denne flere hundrede r gamle opgave .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , vi ved alle , at pacifismen ofte har vret fredens vrste modstander . Vi husker alle sammen Mnchen .
Indtil videre er det dog sdan , at vi efter vbeninspektrernes redegrelse m konstatere , at vi ikke fra Iraks side har mdt nogen klar modstand mod gennemfrelsen af resolution 1441 .
Medmindre der kommer nogle helt nye elementer ind i billedet , og det m vi se , om den amerikanske udenrigsminister er i stand til at bibringe os , er der sledes intet , der for indevrende retfrdiggr , at Sikkerhedsrdet vedtager en ny resolution , der tillader , at man ivrkstter en militroperation imod Baghdad .
For at kunne retfrdiggre , at det internationale samfund gr over til anden fase af sin plan , burde bevismidlerne vre p hjde med alvoren i beskyldningerne .
Men indtil videre er der ikke fremlagt noget som helst bevis , selv om der fortsat er store uafdkkede omrder .
<P>
I en sdan kontekst ville det at udlse en krig ved at omg Sikkerhedsrdet imod en stat , som i dag ser ud til at rette sig efter det internationale samfunds beslutninger , helt sikkert f nogle virkninger , der er i modstrid med de tilstrbte .
Ved at bringe Saddam Hussein i den paradoksale position som forfulgt uskyldighed i den tredje verdens jne ville han uundgeligt udlse den islamiske terrorisme , som vi netop har ptaget os at udrydde .
Under de nuvrende omstndigheder , hr. formand , ville medicinen vre vrre end ondet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , dagens forhandling er sandsynligvis den vigtigste af alle dem , som jeg har haft den re at deltage i , siden jeg trdte ind i Europa-Parlamentet .
I mine jne glder det selve EU ' s fremtid med dets legitime ambitioner om at indtage den plads p den internationale scene , som man forventer af EU verden over . Et Europa , der er allieret med USA for at forsvare vores flles vrdier , men som ikke ndvendigvis er enigt i alle USA ' s holdninger .
<P>
Vi ved , at for at gre dette , og det arbejder vi uafladeligt p i Europa-Parlamentet svel som i konventet , skal Europa kunne tale med n flles stemme .
Men det , vi kan konstatere , er , at stemmerne i dag i Irak-sprgsmlet stadig er delte mellem dem , der er imod enhver form for trussel eller militraktion , dem , der str ved amerikanernes side og synes fast besluttet p i de kommende dage at overg til en militraktion , og dem , blandt hvem jeg befinder mig , nemlig flertallet af Gruppen for Det Europiske Folkeparti , som krver , at man kun beslutter sig for krig , sfremt alle diplomatiske muligheder er udtmte for at f Saddam Hussein til at give efter og tvinge ham til at opgive alle sine planer om at udvikle og producere massedelggelsesvben .
<P>
Til dem , der afviser enhver tanke om en militraktion , og til dem , der siger " aldrig mere krig " , vil jeg gerne sige , at jeg respekterer deres storsindede engagement , selv om jeg ikke deler deres fredhellige vision om en totalt afvbnet verden , hvor en universel fred kunne snke sig , og hvor al vold kunne f en ende , og ikke blot p grund af frygten for straf .
Dem vil jeg minde om den ulykkelige erfaring fra Kosovo , hvor Europa ikke var i stand til at tvinge Milosevic til at standse sin etniske udrensningspolitik , fordi diktatoren , som altid havde vret klar over , hvor alt for langt han kunne g , ikke troede p EU ' s politiske vilje eller evne til at ivrkstte den gennem alliancen .
<P>
I dag er alle enige om at dmme Saddam Hussein , ikke blot p grund af den risiko , han udgr i forbindelse med den internationale terrorisme ved at producere og sprede massedelggelsesvben , men ogs p grund af det grusomme regime , han udstter sit folk for .
Vi mener i lighed med FN ' s Sikkerhedsrd , at han skal have at vide , at han ikke lngere kan komme med udflugter , og at han nu i de kommende dage skal fremlgge bevis p , at han har resigneret og er besluttet p at afruste , og at han i modsat fald fr en krig og ikke har nogen som helst chance for at vinde den .
<P>
Til de af mine kolleger , som er besluttet p at tage til Irak for at overbringe et andet budskab og garantere , at der aldrig bliver krig , siger jeg sledes med en vis hjtidelighed , at De skal passe p , at De ikke selv , nr De sttter ham i en alt-eller-intet-strategi , er ansvarlige for , at det internationale samfund mske ikke har anden lsning end at tvinge sin igennem mange r erklrede vilje igennem med vben .
<P>
Jeg vender mig nu mod alle dem , der mener , at alle elementer er til stede for at tillade en jeblikkelig udlsning af en vbnet aktion , uden at der overhovedet er brug for en ny resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd , og jeg siger dem : Offentligheden flger Dem ikke i denne sag , for den krver et bevis p , at aktionen er uomgngelig , og en garanti for , at den bliver gennemfrt i henhold til og til forsvar af international ret .
Colin Powell skal fremlgge disse beviser for Sikkerhedsrdet , og en delegation fra Europa-Parlamentet rejser mandag til New York for at undersge sagen med al den omhu , den fortjener .
Hvis vi fr beviserne , tvivler jeg ikke p , at FN ' s Sikkerhedsrd vil drage de ndvendige konklusioner .
Men hvis beviserne endnu ikke er tilstrkkelige , skal vi give FN ' s vbeninspektrer den tid , de har brug for til endnu en gang at forsge at undg krigen .
Det er formlet med vores politiske gruppes forslag til beslutning og det flles forslag til beslutning , som vil blive stillet i morgen .
<P>
Men De forstr , efter hvad jeg netop har fortalt , at vi p ingen mde kan give indtryk af , at vi afviser enhver tanke om en militr aktion .
Det ville vre fuldstndigt kontraproduktivt , og derfor har vi stillet flere ndringsforslag til forslaget til flles beslutning , hvoraf det vigtigste omhandler den nuvrende udformning af dets artikel 3 , som af nogle kunne fortolkes i den retning .
Eftersom jeg ligesom flertallet af mine kolleger tror p betydningen af det flles forslag til beslutning , som skal vise verden , at der i det mindste i Europa-Parlamentet ikke er nogen afvigende stemmer , hber jeg inderligt p , at denne beslutning under hensyntagen til vores ndringsforslag vil vre i stand til at samle stemmer til et s stort flertal som muligt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Soares (PSE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , rede medlemmer , jeg vil naturligvis stemme for den beslutning , som flere af Parlamentets politiske grupper er net til enighed om .
Det er det kompromis , der har vret muligt , men som jeg dog ikke synes er srlig godt .
Doktrinen om forebyggende krig til forsvar for USA ' s vitale interesser er uacceptabel .
Paven har sagt det og har flt sig foranlediget til at fordmme den , fordi den er i modstrid med folkeretten og FN ' s charter .
Det er derfor en doktrin , som Europa-Parlamentet eksplicit burde have udtrykt sin kritik og afvisning af .
<P>
Bush-regeringens " fejlagtige " politik - som Clinton har benvnt den , og det er det mindste , man kan sige - afslrer de dulgte interesser bag en ny strategi for kontrol med Mellemstens olie og har virket som dkke for en veritabel statsterrorisme , der ikke kan accepteres , nemlig den , som udves af Sharon-regeringen .
Det siger jeg dagen efter Sharons sejr i det israelske valg , der efter min opfattelse vil f dybt alvorlige , ja , tragiske flger for Israel .
Jeg hber virkelig , at jeg tager fejl , for jeg er en ven af det israelske folk .
<P>
Hr . Bushs tale i gr var igen ekstremt arrogant og uden nogen som helst seris argumentation .
Han vil tydeligvis have krig for enhver pris , p grund af egne motiver og USA ' s interesser .
De massedelggelsesvben , som Bush - stadig uden overbevisende belg - anklager diktatoren og morderen Saddam Hussein for at have , ligner et rent pskud , nr man samtidig ignorerer Kim Jong-il , den koreanske diktator - der faktisk har kernevben - og alle de andre diktatorer i Mellemsten .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at hylde det mod og det politiske klarsyn , som den franske og tyske regering har vist ved at fordmme krig mod Irak uden udtrykkelig bemyndigelse fra FN .
Vi fler - og ogs jeg , som medlem af Europa-Parlamentet - stolthed over det " gamle " Europa .
Jeg synes , at alle de europiske regeringer , isr De 15 ' s , burde slutte op om denne holdning .
Det er ved at sige sandheden , at vi viser vores venskab og vores psknnelse af Amerikas Forenede Stater , et pionerndens og idealismens Amerika , og ikke et egeninteressernes og de beskidte handlers Amerika .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , efter at have lyttet til den grske udenrigsminister i gr og til hr .
Solana og hr . Patten i dag forekommer det mig , at de kmper en hrd kamp for at holde muligheden for en krig ben , samtidig med at de mder direkte modstand fra borgerne imod udsigten til en krig .
EU ' s bermte flles holdning er dybest set en krigserklring , hvilket fremgr af det faktum , at Blair har underskrevet den .
<P>
Hvis EU var imod en krig med Irak , ville det bruge sin vetoret i Sikkerhedsrdet .
Medlemsstaterne ville ikke sende fregatter til Golfen eller efterkomme de amerikanske krav .
De ville holde sig til FN ' s princip , der udelukker en militr indsats , medmindre der er tale om selvforsvar , hvilket ikke er tilfldet her .
EU forsger sledes blot at vinde tid , s det kan blive frdig med at tinge med USA om kontrollen med de irakiske oliefelter .
Hvis sandheden skal frem , er det jo det , det hele handler om .
Hvis ikke Irak havde det sorte guld , var der helt rligt ikke nogen , der ville bekymre sig om landet .
De formodede massedelggelsesvben er kun et pskud .
Der findes lande i verden som f.eks. Indien , Pakistan og Israel , der besidder massedelggelsesvben , og der findes lande som USA , der fremstiller , slger og bruger dem .
<P>
Vi kommunister har ikke tid til Saddam Husseins blodige diktatur .
Vi har et udestende med ham , fordi tusindvis af vores irakiske kammerater var hans frste ofre .
Det er imidlertid kun den irakiske befolkning , der kan afgre , om han skal blive ved magten , og det er vores pligt at tilbyde dem vores aktive politiske solidaritet .
Ligesom under den sidste krig og under embargoen mod Irak vil denne krig ogs f katastrofale konsekvenser for det hrdt prvede irakiske folk .
Som tingene ser ud i jeblikket , vil det f alvorlige konsekvenser - herunder konomiske konsekvenser - tttere p hjemmet .
Vi skal derfor krve , at denne forbryderiske krig for en hver pris forhindres med eller uden en FN-resolution .
Ja til en fredelig lsning p internationale problemer .
Nej til ethvert tiltag , der hjlper den sabelraslende amerikanske prsident med at agere talerr for multinationale interesser .
Vi skal udtrykke vores solidaritet med det amerikanske folk , der i stigende grad protesterer imod denne krig .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , for nogen tid siden besgte den tidligere vbeninspektr Scott Ritter Europa-Parlamentet .
Han bad os om at rejse til Irak for at sttte vbeninspektionerne .
Han mente , at det ville vise ikke blot USA og verden i almindelighed , men ogs Irak , at vbeninspektionerne ikke er USA ' s pfund , men den eneste reelle vej til fred . Og det ville vise , at vbeninspektrerne ogs har strk sttte blandt os pacifister og modstandere af krig .
<P>
P en videokonference i gr med gruppeformndene bekrftede Hans Blix , at han ogs tror , at det kan hjlpe , at medlemmer af Europa-Parlamentet rejser til Irak og over for de irakiske ledere tilkendegiver deres klare sttte til vbeninspektionerne .
<P>
P denne baggrund er det meget trist at hre p De Liberales forsg p at bagtale og mistnkeliggre de omkring 30 medlemmer af Europa-Parlamentet , der har besluttet sig til at rejse til Irak for at fremme freden .
Det er let at sidde i sikkerhed hjemme i Europa og hne dem af os , der i fortvivlelse over risikoen for en omfattende krig i det mindste forsger at yde et beskedent bidrag .
Det finder jeg meget trist .
Vi er for fred , fordi vi er imod brugen af ddsstraf .
Der er ingen tvivl om , at Saddam Hussein er en bandit , men hvis vi skal have et internationalt retssystem , s m vi ikke lynche ham og idmme ham en kollektiv ddsstraf , der rammer uskyldige mennesker .
I EU tillader vi ikke brugen af ddsstraf for selv de vrste kriminelle handlinger .
Mine damer og herrer , vi skal hndhve et internationalt retssystem og undg at falde tilbage til en mellemting mellem middelalderen og det vilde vesten .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Segni (UEN).">
Hr. formand , jeg tilhrer den generation af europere , som ogs af historiske rsager altid har betragtet USA som nummer et , nr det glder frihed og demokrati . USA var det land , som befriede Italien og Europa fra nazisternes tyranni , og det land , som i flere rtier stod i spidsen for de vestlige demokratiers kamp mod Sovjetunionens trusler .
Det er med beklagelse og bekymring , at jeg i dag ser USA sl ind p en vej , som risikerer at f landet til at miste sin frerstilling p det etiske omrde , selv om det selvflgelig bevarer sin politiske og militre frerstilling .
USA er nemlig get fra en fast og fornuftig holdning til de farer , som den arabiske , islamiske og irakiske terrorisme medfrer , til en ensidig holdning , som ikke kan accepteres , eftersom det ville vre et farvel til flere rtiers fremskridt , nr det glder international ret .
Hvad skal vi gre , hvis f.eks. Kina eller Rusland fremover ensidigt tiltager sig retten til at invadere et naboland ?
Er Saddam Husseins land virkelig det farligste , eller er Korea ikke et bevis p , at der er trusler , som er strre ?
Derfor skal vi - idet vi slr vores store sympati og respekt for USA fast - fortlle USA som de allierede og venner , vi virkelig er , at de tager fejl , og at de skal stoppe op og lytte til det internationale samfund .
<P>
Jeg bliver dog endnu mere ked af at se et Europa , der s delt som aldrig fr , hvor de egentlige problemer - nemlig at Europa mangler globale visioner , som er politiske og strategiske - brutalt kommer for dagens lys , og hvor de europiske forskelle , som er legitime og rimelige , bliver vrdilse , fordi man ikke er i stand til at n frem til en flles holdning .
Jeg glder mig over det fransk-tyske samarbejde , selv om jeg ikke er enig i alle synspunkterne .
Jeg glder mig over dette samarbejde , fordi det altid har vret Europas drivkraft , og det kan det ogs blive i fremtiden . Men hvis det skal vre andet og mere end ubetydelige udtalelser , sdan som det har vret hidtil , skal det give sig udslag i en holdning , som fremover frer til en europisk forsvarspolitik , for det er frst , nr EU taler med n stemme , at EU fr samme indflydelse som USA .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , et overvldende flertal i Europas befolkning er mod en krig i Irak , og der er for jeblikket ingen anledning til at fre denne krig , bortset fra sprgsmlet om adgangen til de irakiske oliereserver .
En prventiv krig er ikke andet end et aktivt og ensidigt angreb . Der er ingen berettigelse til et sdant uden FN-mandat .
<P>
Krigen ville f mange tabere .
USA og Storbritannien kan mske vinde slagene . Men der str meget mere p spil .
Taberen ville vre den civiliserede verden , der vil opleve , hvor let man kan erstatte og ophve den folkeret , man har kmpet for i rhundreder , til fordel for en prventiv angrebskrig .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , i lyset af FN-inspektrernes rapport til FN ' s Sikkerhedsrd mandag og efter 10 r med Iraks skuffende adfrd , undvigelser og manglende overholdelse af Sikkerhedsrdets resolutioner br det st klart for alle , at vi str over for en meget alvorlig situation i Golfen .
Udgangspunktet for hele debatten m vre , at vi er reprsentanter for demokratiske nationer .
Saddam Hussein er en diktator uden respekt for demokrati , retsstatsprincipper eller de krav , der fremsttes af De Forenede Nationer .
<P>
Vi har som demokrater en forpligtelse til fuldt ud at redegre for , hvorfor det kan blive ndvendigt at gribe ind for at stte det internationale samfunds vilje igennem og sikre , at Saddam Hussein afvbner betingelseslst .
<P>
Dette drejer sig ikke udelukkende om det arbejde , FN ' s vbeninspektrer udfrer , men om at f fjernet Saddam Husseins massedelggelsesvben .
Disse vben eksisterede , da inspektrerne mtte forlade landet i 1999 , s hvor er de nu ?
Der er hidtil ikke konstateret tegn p nedrustning , og vi m aldrig glemme , at bevisbyrden i denne sag br phvile Saddam Hussein .
Efter min opfattelse har den britiske premierminister en srlig forpligtelse til klart at redegre for , hvorfor vi br imdeg truslen fra Iraks massedelggelsesvben .
Desvrre m jeg konstatere , at hans egen regering indtil videre ikke har vret s enig og klar i denne sag , som jeg mener , at vi i Det Forende Kongerige med rette m kunne forvente .
<P>
Vi er skuffede over , at hr . Blair ikke har vret i stand til i tilstrkkelig grad at overbevise offentligheden i Det Forenede Kongerige om behovet for at vre parat til at gribe ind over for det , der klart udgr en trussel mod vores folks sikkerhed .
Vi har i Det Forenede Kongerige i lbet af de sidste fjorten dage eller deromkring set meget klare eksempler p , at denne trussel er reel .
Hvis ikke vi er i stand til p baggrund af situationens alvor at udvise enighed og viljefasthed , vil vi blot tjene Saddam Husseins interesser . Hvis ikke vi er parate til at skride til handling - hvis han fortsat opstiller hindringer og lyver - vil det vre en tilkendegivelse til alle andre slyngelstater om , at de kan gre alt , hvad de nsker , uden at det fr alvorlige konsekvenser .
Det vil ogs indebre , at selv USA og De Forenede Nationer i srdeleshed bliver svkkede og handlingslammede .
<P>
Hvis ikke der sker en forbedring af situationen i lbet af de kommende uger , vil en anden FN-resolution vre ndvendig .
Det er dog den optimale lsning forud for enhver militraktion i Golfen .
Efter at have hrt general Morillons indlg er jeg overbevist om , at det internationale samfund stadig har ret til at handle uden en sdan ny resolution , eftersom de ndvendige befjelser allerede er tildelt i tidligere FN-resolutioner .
<P>
Den holdning , den franske og den tyske regering har indtaget i de seneste dage , og mange af de indlg og demonstrationer , vi har hrt her i eftermiddag , viser klart , at enhver plan om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er dmt til at sl fejl .
Jeg har ikke til hensigt at sl politisk mnt af dette forhold , men vi snyder os selv som europiske parlamentarikere , hvis vi tror , at vi p nogen mde er p vej til at udvikle en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller noget tilsvarende - det er vi helt klart ikke .
<P>
Vi har i de kommende dage og uger brug for gode nerver og et effektivt FN .
Vi m sikre , at Saddam Hussein forstr , at det vil f alvorlige konsekvenser , hvis ikke han efterkommer det internationale samfunds krav .
Desuden br vi sikre , at opinionen i Vesten og andre dele af verden forstr og erkender , at vi br vre indstillet p at gribe ind for at forsvare nationale interesser .
De politiske ledere br have mod til at modst sdanne trusler , for ellers vil selve De Forenede Nationers trovrdighed blive sat p spil , og Saddam Hussein vil have vundet .
<P>
Hvis de vestlige nationer havde sendt et strkere og mere samstemmende signal til Saddam Hussein fra starten og havde fastholdt deres standpunkt , ville vi mske ikke st over for udsigten til en militr intervention i dag .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg har i de senere mneder til tider flt det , som om vi frte politik gennem en linse , hvor alle normer er vendt p hovedet , og sort er blevet hvidt , s jeg tror , at det vil vre rimelig nyttigt for os at vende tilbage til udgangspunktet .
<P>
For det frste er USA et demokratisk land , som to gange i sidste rhundrede har vret rede til at ofre borgeres liv for at forsvare fred , frihed og demokrati i Europa .
Irak er et land , der er underlagt et diktatorisk styre og ikke kender til hverken frihed eller demokrati , og hvis ledere har drbt hundredtusinder af deres egne borgere og anses for at vre en trussel mod fred og stabilitet i regionen .
Det er ikke det modsatte , der er tilfldet .
<P>
Det er ogs vrd at huske , hvad der helt konkret str i resolution 1441 .
Iflge punkt 1 har Irak gjort sig skyldig i konkrete brud p landets forpligtelser i henhold til flere FN-resolutioner .
Iflge punkt 4 vil urigtige udtalelser eller udeladelser i Iraks erklringer anses for yderligere brud p Iraks forpligtelser .
Endelig hedder det i punkt 13 , at Rdet gentagne gange har advaret Irak om , at det vil f alvorlige konsekvenser , hvis landet fortsat undlader at opfylde sine forpligtelser .
Det kan p baggrund af Hans Blix ' rapport anfres , at der allerede er sket brud p punkt 4 .
Uanset resultatet br FN lgge sig fast p , hvad det forstr ved " alvorlige konsekvenser " .
Mine kolleger , som tidligere har talt , har ret i , at FN ' s fremtid str p spil .
FN kan ikke fremstte trusler uden at vre rede til at gre alvor af dem .
<P>
Inspektrerne har brug for mere tid , og vi har brug for mere information fra amerikanerne .
Men hvis der rapporteres om flere alvorlige brud , br resolution 1441 finde anvendelse .
I modsat fald vil vi godtage de yderst ulovlige aktiviteter , som vi har fordmt , og det forekommer mig , at flere indlg i dag udgr et angreb p FN ' s resolution 1441 , som vi alle har tilsluttet os .
Intet medlem af Sikkerhedsrdet br foregribe denne drftelse eller tilkendegive , hvordan de vil stemme , fr de har set beviserne .
Men vi m gre os klart , at hvis der forelgges en anden resolution fra FN , br vi alle sttte den , fordi det er det , vi meget klart har tilkendegivet i vores beslutninger her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine (GUE/NGL).">
Hr. formand , alle ved , at vi i jeblikket befinder os p kanten af en katastrofe .
USA ' s regering benytter sig af terrorangrebet den 11. september til at udve statsterrorisme over for hele verden for at opn konomisk og militrt herredmme overalt .
<P>
Prsident Bush er ikke tilfreds med , at palstinenserne bliver massakreret , at 500.000 irakiske brn dr p grund af embargoen , og at millioner af afrikanere dr af aids p grund af manglende lgehjlp . Nu vil han invadere Irak for isr at tilrane sig olien .
Hvem tror for alvor p , at USA vil stte sig op mod en diktatorisk terrorist , fordi han ikke overholder FN ' s beslutninger ?
Vi m ikke glemme , at Pinochet og bin Laden var agenter , der blev rekrutteret og trnet af CIA , og at Israel aldrig har overholdt en eneste FN-resolution , men at der desvrre ikke er nogen , der overvejer at bombe Israel af den grund .
<P>
Menneskerettigheder eller profitter - to vgte , to foranstaltninger .
Det er , hvad valget str imellem .
Dette lugter af olie , og strstedelen her i Parlamentet ved det .
Uden at sttte Saddam Husseins diktatur er det vores pligt at fortstte den massive modstand , der er i befolkningen , og som vil komme til udtryk i alle hovedstder den 15. februar som svar p Porto Alegre-forummet .
Med eller uden FN er det ikke vores krig .
Iflge alle beregninger vil den koste nsten 30 milliarder amerikanske dollars , mens FN ' s fdevareprogram netop er blevet beskret - efter pres fra USA - til 1,7 milliarder amerikanske dollars .
De tre vigtigste udfordringer for os lige nu er at bekmpe krigen med alle mulige midler , at bruge de summer , der er beregnet til krig , til at udrydde fattigdom og at give det palstinensiske folk mulighed for at leve i frihed .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er af afgrende betydning , at Europa-Parlamentet sender et klart signal om , at der ikke er nogen begrundelse for en militr aktion mod Irak .
Stadig flere mennesker i hele Europa erkender , at et sdant forebyggende angreb vil vre bde ulovligt og moralsk uacceptabelt .
Hundredtusinder mennesker har demonstreret mod krigen over hele EU .
I Det Forenede Kongerige har over 160.000 mennesker underskrevet et andragende mod krig p foranledning af den landsdkkende avis Daily Mirror .
De erkender , at man ikke kan hndhve folkeretten ved at bryde folkeretten .
De ved , at en krig mod Irak ogs vil f omfattende negative konsekvenser - i stedet for at bekmpe terrorismen er det en sikker vej til at fyre op under den .
<P>
Der findes alternativer , og EU br spille en vigtig rolle i bestrbelserne p at fremme dem .
Hvis denne konflikt reelt handler om at f fjernet massedelggelsesvben , er der mange andre veje , vi kan tage .
Vi har f.eks. behov for en fuldstndig gennemfrelse af traktaten om ikkespredning af kernevben .
<P>
Fem lande , herunder England , Frankrig og USA , har pviseligt gjort sig skyldige i brud p denne bestemte del af folkeretten i over tre rtier .
Ogs konventionerne om kemiske og biologiske vben br styrkes .
Der er mange andre forslag .
Der er ambitise og kontroversielle dagsordener , men EU er alene i stand til at foresl nye radikale lsninger og har ogs pligt til at gre det .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , vi er alle enige om , at freden er et gode , der skal forsvares med alle midler , og det er vores alle sammens opgave at gre en indsats for at forhindre krig .
Jeg bifalder budskaberne om , at vi skal sige nej til krig , men netop derfor skal det internationale samfund tilslutte sig FN-organisationen og dens beslutninger og sledes styrke FN ' s rolle .
FN har hidtil truffet nogle meget klare valg , hr. formand , og det glder ikke mindst det budskab , som man har sendt til Saddam Hussein om , at alle massedelggelsesvben skal fjernes .
Hvis Irak ikke efterkommer det internationale samfunds nske , bliver et vbnet indgreb uundgeligt , men det skal naturligvis frst ske , efter at FN har besluttet det .
<P>
Nu er det den irakiske diktators tur til at spille ud .
Nu er det Saddam , som skal bevise over for resten af verden , at han ikke er i besiddelse af forbudte vben .
Hvis han virkelig nsker at undg krig , skal han fortlle inspektrerne sandheden .
Desvrre har Saddam hidtil ikke vret s samarbejdsvillig over for FN ' s reprsentanter . Man behver blot at lse Hans Blix ' rapport til Sikkerhedsrdet , hvor det klart fremgr , at der er mistanke om nervegas og kemiske bomber .
Der str ordret , at Irak den 7. december 2002 forelagde en redegrelse p ca .
12.000 sider for Sikkerhedsrdet , men at strstedelen af denne redegrelse bestod af genoptryk af tidligere dokumenter , og at den derfor ikke lod til at indeholde nogen nye oplysninger , som besvarer sprgsmlene eller gr antallet af dem mindre .
Det samme glder for nervegassen .
Irak havde lovet , at giften ikke var blevet forarbejdet , s den kunne bruges som vben , men UNMOVIC har fet informationer om det modsatte . Der er tegn p , at Irak har produceret mere end den mngde , der er opgivet , og at nervegassen er blevet forarbejdet til militre forml .
<P>
Hvad de kemiske bomber angr , vil jeg endnu en gang lse op fra Sikkerhedsrdets rapport , hvor der str , at der er 6.500 kemiske bomber , som der ikke er gjort rede for .
Jeg vil gerne gentage , at der mangler 6.500 kemiske bomber .
Irak har desuden udtalt , at landet har fremstillet ca . 8.500 l anthrax , som iflge redegrelsen skulle vre blevet destrueret i sommeren 1991 .
Der str ligeledes i rapporten , at Irak kun har fremlagt f beviser for denne produktion og ingen overbevisende beviser for destruktionen , mens der er strke tegn p , at Irak har fremstillet mere anthrax end den mngde , der er opgivet .
Og sdan kunne jeg blive ved .
<P>
I dag str Saddam heldigvis alene .
Man skal desuden ikke undervurdere den udtalelse , som Putin kom med i gr , hvor han beder den irakiske diktator om at samarbejde med inspektrerne , da ogs Moskva ellers vil vre ndt til at ndre holdning .
Presset p Saddam skal ges .
Derfor vil jeg gerne appellere til de parlamentsmedlemmer , som har tnkt sig at tage til Irak , om at opgive deres forehavende .
Saddam ville bruge deres mission til at hvde , at Europa er splittet , og at han har tilhngere p vores kontinent .
Denne politiske udnyttelse br vi for enhver pris undg .
Valget mellem krig og fred afhnger i dag frst og fremmest af Saddam Husseins beslutninger , og Europa skal srge for , at det irakiske regime samarbejder med inspektrerne .
I denne yderst vanskelige situation er det Europas pligt at bruge sin indflydelse for at fremme freden .
Det EU-dokument , som udenrigsministrene vedtog den anden dag , har vist , at vi godt kan undg de splittelser p vores kontinent , som Saddam kunne udnytte for at vinde tid og for at skabe yderligere vanskeligheder for FN .
Ved at tale med n stemme har Europa fet USA til at acceptere en udsttelse og givet inspektrerne strre indflydelse .
<P>
Det gamle kontinent kan gre meget for freden , og derfor fortjener de initiativer , som den italienske regering tager i disse dage , ogs vores store opmrksomhed og sttte .
De samtaler og mder , der finder sted i dag , i morgen og p mandag , kan vise sig at vre meget vigtige , ogs fordi jeg tror , at den italienske regering bringer de andre EU-landes budskaber ud .
Den aktive indsats , der skal gres for freden , m dog ikke f os til at glemme , hr. formand , at det er vores alle sammens pligt at forsvare vrdier som frihed , tolerance og respekt for den menneskelige vrdighed , vrdier , der blev trdt under fode med attentatet den 11. september .
Den dag var det ikke bare USA , der blev ramt , men os alle sammen .
I dag er det op til Saddam at bevise , at han ikke sttter terrorismen , at han ikke har forbindelser til al-Qaeda , og at han agter at bje sig for FN ' s vilje .
Han er med andre ord ansvarlig for det , der kommer til at ske i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , den hjtstende reprsentant indledte sin tale her til aften med at sige , at vi forsger at tage denne krise op ud fra et europisk perspektiv .
Hans tale er prisvrdig , men ogs det grske formandskabs arbejde er prisvrdigt . Det grske formandskab spillede resolut dette kort ud og har hidtil net nogle resultater , som man ikke engang turde hbe p , ikke mindst nr det glder dagsordenen og tidsfristerne .
I den forbindelse vil jeg gerne minde om , at man ikke kun talte om Irak , men ogs om Korea , Mellemsten og Makedonien , som alle hrer med til en meget kompleks international situation .
<P>
Jeg tror ikke , at det bliver svrt for Europa-Parlamentet at flge Dem p de fire punkter , De angav som europisk strategi , hr. hjtstende reprsentant .
Jeg vil dog understrege , at nr det glder FN ' s rolle , er vi - og navnlig Den Socialdemokratiske Gruppe - af den opfattelse , at man ikke automatisk br anvende resolution 1441 , og at man heller ikke ndvendigvis skal gribe ind i form af en krig , sfremt det skulle vise sig , at udtalelserne ikke stemmer overens med virkeligheden .
Hvis man skal gre det nske trovrdigt , som De s rigtigt sagde er de fleste europiske borgeres nske , nemlig at der hverken er krig eller diktatorer , mener jeg dog , at EU skal stole mere p sig selv , vre mere konsekvent og ikke mindst optrde mere samlet .
EU skal vre mere konsekvent ved at tro mere p sine egne vrdier og til dels ogs vre stolt af dem , og EU skal optrde mere samlet ved at fastlgge en holdning med strre tyngde og kontinuitet .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne slutte af med et sprgsml .
Er dette dokument , som udenrigsministrene vedtog den 27. januar , og koordinationen af Sikkerhedsrdets europiske medlemmer et tegn p , at vi nu er ved at overvinde meningsforskellene mellem akserne Tyskland-Frankrig og Det Forenede Kongerige-Spanien ?
Og hvad vil Italien - som hr . Tajani roste s hjt - gre under det kommende formandskab ?
Hvordan vurderer De kontinuiteten mellem det grske og det italienske formandskab , eftersom den italienske ministerprsident er p Bushs side den ene dag og lader til at vre mere lydhr over for den europiske holdning den nste dag ?
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , den krigspsykose , som den amerikanske regering har udviklet , er srdeles alvorlig og mder stadig strre modstand i verdensopinionen .
Som deltagere fra mange lande ved det parlamentariske verdensforum i Porto Alegre har tilkendegivet , m vi krve , at vores politiske ledere med fasthed vender sig mod krigen og afviser det begreb om forebyggende krig , som Bush-regeringens nye strategiske doktrin indeholder .
EU ' s institutioner samt medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer m afvise enhver deltagelse i krigen mod Irak , herunder brug af militre baser og andre faciliteter p deres omrde , og de m afvise enhver deltagelse af soldater eller militre eller finansielle ressourcer , uden at det skal vre ensbetydende med nogen som helst sttte til det irakiske regime .
<P>
Blokaden af Irak , der har tilfjet befolkningen , og isr brnene , s mange lidelser , m ogs bringes til ophr .
Srlig vigtige er alle former for udtryk for solidaritet med det irakiske folk , hvad enten det er besg af medlemmer fra Europa-Parlamentet i Irak eller de offentlige demonstrationer , der er planlagt til den 15. februar mod krig og for fred .
Denne uretfrdige krig m afvises , for den skyldes udelukkende USA ' s nske om verdensdominans , frst og fremmest dikteret af olieinteresser og de amerikanske og britiske militrindustrielle komplekser .
<P>
Modstand mod krigen i Irak er ligeledes afgrende for at f gjort en ende p den israelske besttelse af de palstinensiske omrder og Sharon-regeringens aggression og for gennem dialog at n frem til en retfrdig og varig fred .
Vores befolkninger nsker fred , og vi skal alle arbejde for , at det bliver muligt , ved konstant at give udtryk for vores protest , indignation og afsky over for truslen om en ny krig mod Irak .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , kre kolleger , hverken skiltene med teksten " No War " i venstre side af Europa-Parlamentet eller antiamerikanske skilte i denne side eller i hjre side af salen kan bidrage til at hndtere Irak-krisen .
Intet EU-medlemsland kan vre ligeglad med krisen , og det burde vre overfldigt at minde om i denne forbindelse , at krisen udgr fra Irak og ikke fra USA .
Krisen er ikke opstet , fordi USA absolut vil fremkalde en krig dr , den er derimod opstet , fordi der i Irak stadig hersker en despot , der er i besiddelse af farlige massedelggelsesvben og allerede tidligere har vist , at han ikke viger tilbage for at bruge dem .
<P>
( Tilrb )


<P>
Der er tilstrkkeligt mange fingerpeg om , kre kollega , at Saddam Hussein ogs er bagmand for og finansierer den internationale terrorisme . Det er efter min mening ogs utilladeligt at tale om , at USA og det internationale statssamfund , inklusive EU , mler med to mlestokke .
Man mler ikke med to mlestokke , og sprgsmlet om , hvor disse razziaer dog skal finde sted , er egentlig ikke legitimt . Alle , der beskftiger sig serist med sprgsmlet , ved , at Nordkorea godt nok er et meget farligt land , men at der er brug for andre svar her end over for Irak .
<P>
Kravet om , at USA ogs skal nedruste , fordi landet ogs rder over massedelggelsesvben , hrer efter min mening ikke hjemme i en seris diskussion .
Sdanne argumenter kommer nemlig kun n til gode , og det er Saddam Hussein , der nsker at splitte den europiske og amerikanske offentlighed for at vinde tid og dermed overleve politisk .
<P>
Hvis Saddam Hussein ikke har noget at skjule , hvorfor lgger han s ikke kortene p bordet , hvorfor giver han ikke sine videnskabsfolk lov til at give oplysninger , uden at der er tilsynsfolk til stede ?
Der m ikke vre nogen tvivl om , at nglen til en fredelig lsning p krisen ligger hos Saddam Hussein , der skal samarbejde p den mde , chefen for vbeninspektrerne , hr . Blix , har sagt til FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Den mde , EU hndterer udfordringen p , vil i sidste ende ogs vre afgrende for trovrdigheden af de gang p gang udtalte planer om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er absolut ndvendigt at tale med n stemme p dette punkt .
Det glder ikke kun for Rdets udtalelse om Irak , men naturligvis ogs for Europa-Parlamentet , og jeg sttter derfor ogs fuldt ud den flles beslutning , som er udarbejdet af general Morillon p vores gruppes vegne .
<P>
Vi sttter enhver tnkelig fredelig aktion , der kan afvbne Irak og skabe samarbejde . Vi foretrkker , at det sker i FN-regi .
Vi betragter Iraks raketoprustning som en de facto-krnkelse af FN ' s resolutioner .
Vi er som strigere bekymrede over , at landet hamstrer kampstoffer ssom anthrax , og vi sttter derfor bestrbelserne hos alle politiske og diplomatiske krfter p at benytte de pgldende kanaler til at n til en fredelig lsning p konflikten .
<P>
En fredelig lsning str verst p dagsordenen for os strigere . Men vi er som et lille land naturligvis ogs bevidste om , at vi i sidste ende ikke kan forhindre nogen i at gribe til militre midler som en sidste udvej for at sikre fred og international sikkerhed .
I praksis betyder det for os , at ingen strigsk soldat kommer til at deltage i krigshandlinger , men at vi - hvilket er i overensstemmelse med strigsk tradition - deltager i fredsbevarende operationer .
Det betyder desuden , at overflyvninger som led i krigshandlinger ikke er mulige , men kun i de omrder , der udtrykkeligt er autoriserede af Sikkerhedsrdet , og endelig at strigs suvernitet skal sikres til lands og i luften .
<P>
Ud fra den betragtning tilslutter vi os fuldt ud indholdet i det grske formandskabs flles konklusioner , hvilket ogs glder for den - forhbentlig - flles beslutning fra Europa-Parlamentet .
Det er blot beklageligt , at den afspejler den laveste fllesnvner .
Jeg er ogs modstander af tendensen hos flere delegerede til at lade sig bruge af Irak som propagandainstrument , hvilket er i modstrid med Europa-Parlamentets fact finding mission til FN i New York .
Det er et vigtigt instrument og br forsyne Europa-Parlamentets delegation med et klart budskab til Saddam Hussein og give den mulighed for ogs at overbringe budskabet til Baghdad .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne stille fire sprgsml her i salen .
Jeg begynder med et foto , jeg har set i bde de tyske og de franske medier . Det er et foto , der viser den amerikanske forsvarsminister Rumsfeld sammen med Saddam Hussein ved et venskabeligt shake hands i Baghdad .
Fotoet blev taget p et tidspunkt , hvor hr . Rumsfeld var prsident Reagens srlige reprsentant for forbindelserne til Mellemsten .
Kunne det tnkes , at hr . Rumsfeld dengang frte forhandlinger om vbenleverancer ?
<P>

( Tilrb )

<P>

Jeg stiller nu mit andet sprgsml : Hvorfor fremlgger den amerikanske regering frst beviser fra den 5. februar ?

Hvis der findes beviser p , at Saddam Hussein rder over massedelggelsesvben , ville USA vre forpligtet til at fremlgge disse beviser omgende og give beviserne videre til vbeninspektrerne .
Hvorfor frst fra den 5. februar ?
<P>

Mit tredje sprgsml lyder : Fru Stenzel har sagt , at det er ndvendigt med andre foranstaltninger over for Nordkorea end over for Irak . S sig os dog hvilke !
Vi har en stat , Nordkorea , der siger : Vi laver kernevben . S siger USA : Jer forhandler vi med .
S er der en anden stat , der angiveligt har massedelggelsesvben , og s siger USA : Jer forhandler vi ikke med , her frer vi krig . Hvor er logikken henne , hvis den da ikke ligger i vilkrligheden ?
<P>
Nu kommer jeg til mit sidste sprgsml : Kunne det tnkes , at den antiterrorkoalition , der blev dannet s mjsommeligt efter den 11. september , bliver delagt af en uoverlagt , krigerisk fremfrd ?
Kunne det tnkes , at der findes statsledere i islamiske stater , der er parat til at samarbejde med vestlige statssamfund , for hvilke det bliver umuligt at fortstte i antiterrorkoalitionen p grund af en krigerisk fremfrd i Irak ? Og kunne det dermed ikke ogs tnkes , at det , fru Stenzel og andre er tilhngere af - og tilsyneladende ogs De , hr .
Morillon - bliver det strste terroristrekrutteringsprogram , vi har oplevet i de seneste r ?
<P>
Hvis De kan besvare alle disse sprgsml med et nej , s kan De vre lykkelig . Jeg frygter , De er ndt til at besvare dem med et ja , og det er grunden til , at min regering med rette siger , at regionen har brug for mere fred .
Krig har den allerede nok af !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Solana , kommissr Patten , jeg tror , at vi alle sammen er bevidste om , at det er verdens og sledes ogs EU ' s ansvar at sikre udvikling , fremgang og fred for alle folkeslag .
Efter min opfattelse er det et udtryk for barnlig adfrd , nr man med en ideologisk gammelpacifisme kalder sig selv for fredens nummer et , som om alle andre gik ind for krig .
Vi gr alle ind for fred , vi er alle modstandere af krig , og vi er alle modstandere af massedelggelsesvben .
S hvordan tror de professionelle pacifister , at man kan destruere alle massedelggelsesvben , hvis Saddam Hussein ikke giver FN-inspektrerne information om opbevaringsstedene og lagrene ?
Det er uansvarligt at give indtryk af , at verden er delt i to , nemlig fredstilhngerne og fredsmodstanderne .
Den civiliserede verden , ethvert civiliseret menneske og enhver , der er bevidst om sin egen vrdighed , er modstander af krig .
Derfor vil jeg bede Dem alle sammen om ikke at dele Parlamentet op i to , for en sdan opdeling ville udelukkende have politiske forml .
<P>
Jeg er en af dem , der mener , at det er ndvendigt at styrke FN ' s rolle , og at de internationale overvgningsforanstaltninger skal besluttes af FN , selv om det er ndvendigt med en gennemgribende reform .
Men jeg er ogs overbevist om , at vi n gang for alle br g bort fra Jalta-tankegangen , og at alle de stater , der spiller en fremtrdende rolle i verden , br deltage i drftelserne om verdens farlige situationer .
Vi kan vise vores taknemmelighed over for USA p mange mder , ligesom USA kan vise sin solidaritet med Europa ved at lade vre med at eksportere en konomisk snversynethed , som er styret af blind egoisme .
Bde Europa og USA har brug for nogle strke forbindelser til Rusland . Det var fornuftigt at optage Rusland i NATO-rdet .
Vi skal fortstte denne positive proces og inddrage Rusland i de internationale beslutninger .
Dette er vigtigt for Europas opbygning , som skal fortstte med en gradvis optagelse af Balkanlandene og en vurdering af alle de andre ansgninger om tiltrdelse .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege , at Den Arabiske Ligas beslutning om at vedtage FN-resolutionen er vigtig , og det er ligeledes vigtigt , at de muslimske lande vedtager denne resolution , s integralisterne , fundamentalisterne , totalitaristerne og imperialisterne kommer til at st alene .
Vi skal fortlle verden , at islam er en religion , der skal respekteres , og at terrorisme , som har rdder i fundamentalismen , br fordmmes og bekmpes uden tven .
Vi kan p nuvrende tidspunkt ikke udelukke muligheden for et internationalt indgreb for at afvbne Saddam Hussein , men det skal besluttes af FN og skal frst ske efter , at man har ivrksat alle de forsg , som inspektrerne nsker , og som ikke indebrer blodsudgydelser , hvilket hr .
Morillon ogs bad om . Jeg mener desuden , at vi br takke USA for at have sat fokus p Irak-problemet og for at have opstillet et omfattende militrapparat , som er klar til at blive taget i brug .
Amerikanernes metoder passer perfekt til situationen , og man vil sandsynligvis kunne undg en vbnet konflikt , hvis Irak skaber forudstningerne for fred .
Derfor har Europa hidtil vret afhngig af USA , og derfor skal Europa finde sin egen rolle i verden , ikke blot ved at oprette en hurtig interventionsstyrke , men ogs og ikke mindst via en kraftig samordning af udenrigspolitikken .
<P>
Vi skal gre en indsats for at skabe klarhed omkring Europas rolle , ikke bare nr det glder Irak , men ogs nr det glder alle andre sprgsml .
Derfor mener jeg , at vi br opfordre Ariel Sharon , som str strkt , fordi han har vlgerne bag sig , til at deltage i en international konference om Mellemsten for at forsge at n frem til en fredelig lsning for alle omrder , hvor det frst og fremmest drejer sig om at fjerne hadet og fremme gensidig respekt og staternes genopbyggelse .
Europas rolle i dag er vigtig , og det bliver den i endnu hjere grad fremover , hvis det lykkes os at pvirke svel Rusland som USA med den vestlige kultur , s man respekterer friheden og samtidig slr solidaritetsprincippet fast .
Vores kultur kommer til at st over for nogle kmpemssige udfordringer i fremtiden , og dem vil den kunne tage op , hvis den er sig fuldt ud bevidst om vores ansvar over for menneskeheden .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , USA er bange .
USA har vret bange siden 11. september .
Landet har frt krig p alle kontinenter , men det har kun ringe erfaring med krig p sit eget kontinent , og sidste gang var i 1860 ' erne .
Derfor er de bange , og nr et land eller et kontinent er bange , kan det beg dumme fejl .
<P>
USA burde hre efter det gamle Europa , denne gamle kloge kone - dkket af blod og trer - som USA selv reddede fra diktatur for 50 r siden .
Lad USA hre p hende !
Denne gamle kloge kone ville sige : Vlg sikkerhed gennem international lov , giv efter for FN ' s beslutninger , indvilg i endnu et mde i FN , som vi m krve , for at udarbejde endnu en resolution .
Vi ved godt , at amerikanerne er de strkeste .
Vi er tvunget til at tage dette til efterretning .
Men der er ingen grund til at blive unilateral .
Der er ingen grund til at st fast p egne nationale interesser .
Det skal siges , at vores medborgere fornemmer en kraftig olielugt i denne sag .
Nogle vil sige , at det ikke er sandt , men de kan lugte det , og de ved , at tre fjerdedele af olien befinder sig her , at USA har brug for den , og at Kina vil f brug for den i fremtiden . De ved , at disse lagre , disse ressourcer m gres tilgngelige af hensyn til vores landes udvikling , men ogs af hensyn til landene i Syden .
Det er hele verdens lager og frst og fremmest disse landes .
<P>
Til sidst et ord til det unge Europa - vores Europa - denne unge pige , som vi er ved at skabe .
Dette er hendes sandhedstime , og vi m harmonisere holdningerne i de fire medlemsstater og det ene kandidatland , der sidder i Sikkerhedsrdet .
Det , der skete i mandags , er ikke nok .
Vi br vre i stand til at koordinere vores holdning og i fllesskab beslutte , hvad vi vil med vores to gange vetoret i Sikkerhedsrdet og sledes foregribe det , der mske er vores fremtid .
Under alle omstndigheder er der ingen klar grund til at give op , hverken med hensyn til mdet eller vetoretten .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , FN ' s vbeninspektrer i Irak gr et glimrende stykke arbejde .
Hvis de finder ulovlige kemiske eller biologiske vben , har de ret til at destruere dem .
Hvis de ingen finder , er det deres pligt at videregive denne oplysning .
Mens denne proces str p , og forudsat at den medfrer det forventede resultat , er Irak ikke en trussel .
I den nuvrende situation ville landet ikke engang turde fyre et kanonslag af .
Der er derfor ingen grund til at indlede en forebyggende krig .
I lbet af de nste par dage er det derfor de europiske staters presserende pligt at undg en unilateral militraktion i strid med den internationale lovgivning .
Resolution 1441 udelukker automatisk magtanvendelse .
<P>
Det er derfor en skam , at De Kristelige Demokrater har valgt at vre tvetydige p dette afgrende punkt .
Har de ikke lst udtalelsen fra den tyske biskopkonference , hvoraf fremgr , og jeg citerer , " at en forebyggende krig er et angreb , og kan ikke anses for en berettiget krig " ?
Jeg tror ikke , at biskopperne er blevet manipuleret af Saddam Hussein .
Har De Kristelige Demokrater ikke forstet kirkens forsg p at gre alt for at forhindre en forebyggende krig , der , og jeg citerer , " ville udhule principperne om afstelse fra magtanvendelse , der er fastsat i international lov , og nr det kommer til stykket svkke hele fllesskabssystemet staterne imellem " ?
Socialdemokraterne kan ikke udtrykke bedre end biskopperne , hvad de mener om krigsrbene fra Washingtons hge .
De Kristelige Demokrater kan stadig n at komme til fornuft ved afstemningen i morgen , og jeg er sikker p , at hr . Morillon , der er en fornuftig mand , vil bruge sine overtalelsesevner .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , det internationale politiske klima er stormfuldt for at sige det mildt .
Hvis jeg skal fejlcitere Tolstoj , er det ikke nogen overdrivelse at sige , at vi str over for intet mindre end valget mellem krig eller fred .
Med andre ord er det , som nogle ser som problemet - det vil sige , om Saddam Hussein skal blive eller g af - helt irrelevant .
Vi str dybest set med flgerne af en krise , der startede tilbage i 1979 med Iran / Irak-krigen , som fortsatte med Kuwait , og som stadig er i gang .
Tidligere allierede er nu modstandere , og tidligere modstandere er nu allierede .
<P>
Og hvad gr vi ved det ?
EU skal handle ud fra et flles princip og et flles politisk engagement .
Principielt set skal alle beslutninger vedtages i FN ' s Sikkerhedsrd , og det politiske engagement bestr i , at vi str sammen i FN .
I mandags startede Rdet ( almindelige anliggender ) med at definere EU ' s muligheder . Lad os hbe , at disse muligheder i sidste ende bliver omsat i politik .
<P>
Nr vi taler om forholdet mellem EU og USA , siger vi ofte , at amerikanerne er vores allierede .
Ja , det er de , og som sdan hjalp og stttede vi dem i Afghanistan .
Men enhver amerikansk politik behver ikke ndvendigvis blive EU ' s politik .
Jeg vil gerne stille et enkelt sprgsml .
Var Clintons politik over for Mellemsten , Irak og andre lande den samme som Bushs politik ?
Nej . Derfor skal EU ' s politiske autonomi og de underliggende principper altid vre hjrnestenen for den gensidige respekt mellem USA og Europa .
<P>
Vi skal besvare en rkke sprgsml vedrrende krisestyring .
Husker De , hvad vi sagde om krisen i Mellemsten ?
Og ingen lyttede til os .
Der er sprgsmlet om demokrati i Golfen , Irak og andre steder , men det er ikke det rette tidspunkt at diskutere det p .
Jeg vil imidlertid sige , at de demokratiske forandringer i Central- og steuropa , hvor vi har fundet nye partnere , ikke blev gennemfrt ved , at vi tog parti og deltog i konflikter .
De blev gennemfrt , ved at vi holdt os p afstand og forbedrede forholdene og banede vejen for , at disse lande og nationer kunne bevge sig i retning af demokratiet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , nsten alt er blevet sagt i dag .
Jeg glder mig over det grske formandskabs indsats for at lse den situation , vi befinder os i .
Europa-Parlamentet vil mske vedtage en flles beslutning i morgen om Irak , som jeg sttter .
Men jeg er jeg er rystet over , at den minimale enighed , den reflekterer , og som understreger FN ' s centrale rolle , er s svag .
<P>
Selv om forsvar og sikkerhed klart er internationale anliggender , mener jeg ikke , at verdensfred og stabilitet kan begrnses til en sjle .
De sagde , hr . Solana , at et overvldende flertal af europere utvetydigt er imod krigen .
Og her i Parlamentet tver vi for at sikre europisk sammenhng og vores forbindelser p tvrs af Atlanten , og vi betaler en hj pris , nemlig tavshed og nogle gange hykleri , nr vi foregiver at tro , at vi bekmper terrorisme , nr der er alle tegn p , at vi vil gre det uendelig meget vrre .
Vi foregiver , at kun Irak er en trussel for verden , nr det i virkeligheden er et land tvunget i kn Vi foregiver at tro , at kun dette land har massedelggelsesvben , nr hele regioner er krudttnder .
Vi foregiver at tro , at de 150.000 mnd , der er samlet ved Iraks grnse , kun er der for at lgge pres p Saddam Hussein .
Vi foregiver at tro , som hr .
Poignant sagde , at denne krig ikke har en frygtelig lugt af olie , og at Bushs egentlige ml er at give Irak tilbage til irakerne .
Vi foregiver ogs at tro , at demokrati kan bygges med magt i et omrde , der flyder med miner og bomber .
Og vi foregiver at tro , at vi aldrig vil blive medskyldige i en massakre , og at FN , denne dommer i international lovgivning , vil spille en upartisk rolle og ikke er underlagt et kmpe pres .
<P>
Hr. formand , jeg skammer mig i dag !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin (PSE).">
Hr. formand , hr . Solana , krig er aldrig noget uundgeligt , som man blot skal underkaste sig .
Mennesket beslutter sig for at g i krig , og mennesket kan gre en ende p krigen .
Krig kan aldrig vre den rigtige lsning p problemer med massedelggelsesvben eller terrorbekmpelse .
Vi befinder os p randen af en krig , der vil f delggende konsekvenser for det irakiske folk , for hele regionen og for hele verden .
I denne situation kan vi ikke forholde os tavse om de juridiske og moralske problemer , der er forbundet med en krig .
<P>
Alle politikere br analysere , hvad en krig med Irak vil fre til .
Millioner af mennesker vil blive tvunget p flugt - flygtninge , som nabolandene ikke kan tage sig af .
Krigen kan sprede sig til Israel og Palstina , og modstanden imod Vesten kan ges med flere terrorangreb til flge .
Det vil vre ndvendigt at trffe meget store humanitre foranstaltninger for at hjlpe de 23 millioner irakere .
Er det prisen vrd ?
<P>
Krigen med Irak handler ikke om Saddam Husseins diktatur eller overtrdelse af FN-resolutioner .
Hvis det var tilfldet , ville USA , FN og EU have vret involveret i mange krige overalt i verden - f.eks. i Saudi-Arabien og Israel .
Det handler i virkeligheden om magten over olien og magten i omrdet .
<P>
Iflge De Forenede Nationers pagt kan vi kun i sidste instans bruge magt for at bevare freden , efter at alle andre muligheder er afprvet .
Kun Sikkerhedsrdet kan trffe afgrelser herom .
Hverken De Forenede Nationers pagt eller den internationale ret tillader imidlertid magtanvendelse som forebyggende foranstaltning .
En forebyggende krig er gadens lov og de strkes magt , der tilsidestter den internationale ret , som verden er baseret p .
EU skal protestere kraftigt imod dette .
Der er ingen undskyldning for Saddam Husseins katastrofale politik .
Hans og alle andres massedelggelsesvben skal vk , ogs dem i USA , Det Forenede Kongerige og Israel , men vi har aldrig anbefalet magtanvendelse som middel hertil . Giv inspektrerne ordentlig tid , og brug tiden til et samarbejde mellem EU , de arabiske lande , Rusland og FN for at finde en fredelig lsning .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , foran mig har jeg en plakat , hvorp der str : " nej til krig " .
Jeg siger " nej " til ensidig krig .
Jeg er ikke pacifist - selv om jeg ikke derved antyder , at der er noget galt med at vre pacifist - men jeg er alvorligt bange for de konsekvenser , en ensidig krig mod Irak kan f for verdensordenen fremover og den verden , vi vil komme til at leve i , hvis ikke vi som Parlament klart tilkendegiver vores holdning : Hvis ikke vi hndhver folkeretten gennem De Forenede Nationer , har vi ingen ret .
Vi kan ikke acceptere , at det er verdens strkeste nation , som anser sig selv for uovervindelig , der beslutter , hvilket ml den vlger at angribe , hvem der skal afvbnes , og hvordan og hvornr den vil ivrkstte et sdant angreb .
Det er vejen til anarki , en vej , som ikke vil give nogen stat p jorden sikkerhed - og mindst af alt den lille stat , som jeg reprsenterer her i Parlamentet .
<P>
Krig er politikkens fallit .
De Forenede Nationer har mulighed for - som det blev gjort klart af inspektrerne , der forelagde deres rapport for De Forenede Nationer i denne uge - fredeligt at afvbne Saddam Hussein , hvis de fr tid nok , og hvis Saddam Hussein indgr i et aktivt samarbejde med dem .
Vi taler om at give inspektrerne tid , vi taler ikke om at give Saddam Hussein lov til at beholde massedelggelsesvben - for s vidt han har dem .
<P>
Jeg m tage afstand fra Den Liberale Gruppes leder , hr . Watsons , forsg p at mistnkeliggre motiverne bag det besg , jeg og mine kolleger vil aflgge i Baghdad i weekenden , for at forsge at overbevise de myndigheder , vi vil f mulighed for at mde , om at indg i et aktivt samarbejde med inspektrerne og netop selv f et frstehndsindtryk af de flger , sanktionerne har , isr for brnene i Irak .
<P>
Endelig vil jeg , nu min taletid er ved at lbe ud , kort ppege to forhold .
Der er i inspektrernes rapport ikke pvist forbindelser til den internationale terrorisme .
Der er ikke fundet beviser for , at Saddam Hussein er i besiddelse af massedelggelsesvben - tvrtimod i virkeligheden .
Vi m give inspektrerne mere tid .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand , krig er en meget alvorlig sag .
Allerede Erasmus sagde , at " skn er krigen for den uerfarne " .
Efter min mening br vi anklage dem , der benytter sig af hykleri , uklar tale , halve sandheder og fuldstndige forvanskninger for at lede os ud i krig .
<P>
Det er uacceptabelt , at der er prominente talere , der i stedet for at tale for en reel bekmpelse af terrorismen , det vil sige af al-Qaeda , udbasunerer perfiditeter om formodede magt- og herskerideologier , der kan sammenlignes med militarisme , nr taleren samtidig praler af at have verdens bedste hr .
<P>
Hvis de , der beskylder den irakiske diktator for at reprsentere en kaotisk verden i konstant alarmberedskab , blot rettede blikket indad , ville de se , hvem der i virkeligheden reprsenterer en magt- og herskerideologi , og hvem der er rsag til , at verden konstant er i alarmberedskab .
<P>
Jeg synes dog , at vi skal lyknske os selv med den fortsatte vkst i USA af den bevgelse , som siger nej til krig , og glde os over f.eks. general Schwarzkopfs holdninger , der i overensstemmelse med Erasmus netop har anklaget forsvarsminister Rumsfeld for at foragte hren og nyde tanken om at g i krig , eller over den demokratiske senator Joseph Biden , som har beskyldt Bush for at give nring til den strste antiamerikanske bevgelse i de sidste 30 r .
<P>
P den side har den italienske premierminister , Silvio Berlusconi , netop udtalt , at han gr ind for freden , men at han ikke kan ptage sig et medansvar for at vige tilbage for dem , der truer vores sikkerhed , frihed og demokrati .
Efter min mening er det os , der med den slags sofismer bringer vores frihed , vores demokrati og vores principper og naturligvis vores sikkerhed i fare , for et samfund , der tillader lgne og forvanskninger med det forml at kontrollere oliemarkedet og benytter sig af strategiske indfald af imperialistisk tilsnit , svkker sig selv p mellemlang sigt og hermed stter sin egen samhrighed og sikkerhed p spil .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , hvis ikke de europiske regeringer kan n frem til en flles holdning - og det grske formandskab gr sig stor umage herfor - s skal vi i EU klart og med flles rst tale imod denne krig om olie og imod en ensidig indblanding , der benlyst tilsidestter international ret , FN ' s resolutioner og verdensopinionen . Ja , hr .
Solana , vi skal give FN-inspektrerne , hvad de beder om , nemlig tid , penge , ressourcer og informationer .
Vi skal give freden en chance til .
Desvrre er krig og vold Deres omrde - det omrde , hvor beslutningstagerne hersker , mens ofrene primrt er kvinder og brn .
Vi fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har gentagne gange understreget , at der skal findes en fredelig lsning p konflikter .
En krig med Irak vil ikke kun signalere , at vores diplomati og politik har slet fuldstndig fejl , den vil ogs vre ensbetydende med , at vi har svigtet vores vrdier og vores kultur .
Det vil betyde , at det gamle Europa ikke har nogen ny og alternativ standard at stille i stedet for den voldsfilosofi og -kultur , der fremmes af USA .
Europas herskere har et enormt ansvar i denne afgrende fase .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , jeg har en begrundet mistanke om , at premierminister Aznar i forbindelse med Irak-krisen har ptaget sig hemmelige militre forpligtelser over for Bush-regeringen .
<P>
Hvad angr beviserne , kan jeg give Europa-Parlamentet en rkke relevante offentlige erklringer fra den spanske premierminister Aznar , som i medierne udtrykker sin ubetingede sttte til Bush , herunder sttte til et ensidigt angreb .
Er det udtryk for loyalitet over for EU ?
Er denne holdning , som bryder med den europiske konsensus , loyal ?
Er Aznars optrden i tv , hvor han erklrer , at han giver Bush sin ubetingede sttte til et ensidigt angreb , udtryk for loyalitet ?
Er der tale om loyalitet , nr man ved , at de i s fald ville krnke den internationale ret og FN ' s charter ?
<P>
Jeg kan desuden , hr. formand , oplyse , at ikke engang hans eget land bakker hans holdninger p omrdet op .
Langt strstedelen af det spanske samfund er imod et ensidigt angreb .
Spanien modsatte sig i sin tid et ensidigt angreb p Libyen og Panama , og nu bakker det op om og sttter fuldstndig den flles europiske holdning .
<P>
Hr. rdsformand og hr. kommissr , har premierminister Aznar informeret Dem om hans uforbeholdne sttte til Bush ?
<P>
Hvad angr hr . Galeotes anbefalinger , ville det vre kynisk , hvis han ikke frst retter dem til Aznar .
<SPEAKER ID=67 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke de mange parlamentsmedlemmer , der har ledsaget mig under dette mde , for deres stdighed og udholdenhed .
Tak .
<P>
Jeg vil gerne komme med et kort indlg inden for den tid , jeg har fet tildelt , for at afklare nogle sprgsml .
For det frste skal der ikke herske tvivl om , at det er en vanskelig forhandling .
Det er en forhandling , der drejer sig om kernen i EU ' s udenrigspolitik .
Vi har en ny verdenssituation , der uden tvivl vil f konsekvenser for fremtiden , som vi kun vanskeligt kan forudse i dag .
Men jeg vil dog gerne sige , at vi ikke skal blive alt for pessimistiske med hensyn til EU ' s manglende evne til at n frem til flles holdninger .
Vi taler om noget s alvorligt som krig og fred .
Vi taler om noget s alvorligt som liv og dd .
Det er derfor naturligt , at de mange parlamentsmedlemmer , der har talt her , har udtrykt sig meget forskelligt , og at regeringerne af og til udtrykker sig meget forskelligt .
Den frste konsekvens heraf er , at det til sin tid bliver meget vanskeligt at trffe beslutning om krig og fred , om liv og dd , ved hjlp af en afstemning .
<P>
Beslutningen om fred og krig , liv og dd tilkommer staterne , og en stat vil aldrig tillade , at en anden stat plgger den at g i krig , eller at den p den anden side plgger en anden at g i krig .
Jeg siger dette inden for konteksten af EU .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml tror jeg , hvis vi tnker lidt tilbage p tiden sidst i august og frst i september sidste r , at de fleste af Parlamentets medlemmer var bange for eller frygtede , at vi stod lige over for en ensidig aktion mod Irak .
Der kom pres , meget betydeligt pres fra mange lande , de fleste EU-lande .
Vi br ogs anerkende det mod , som Storbritanniens premierminister , Tony Blair , udviste p davrende tidspunkt .
Vi opnede i fllesskab , at den operation , der var p nippet til at g i gang , i stedet blev ledt ind p FN-sporet .
I september samme r kom Irak-dossieret , der l uden for FN ' s Sikkerhedsrds rammer , ind under FN .
Forhandlingen af resolution 1441 stod p i syv lange uger .
Alt dette skete uden tvivl under de europiske landes lederskab med henblik p at opn en resolution , der blev enstemmigt vedtaget .
<P>
Det var meget lnge siden , at der var blevet vedtaget en resolution af denne strrelsesorden med enstemmighed , med lande som f.eks. Syrien , og at Den Arabiske Liga , de arabiske lande , som jeg nvnte indledningsvis , et par dage senere enstemmigt stttede indholdet i resolution 1441 .
<P>
Jeg synes ikke , at europerne er de eneste , der er ansvarlige for resolution 1441 , men vi ville forfalde til pessimisme , hvis vi ikke sagde til os selv , at vi har haft et stor ansvar for , at vi har resolution 1441 .
Lad os derfor vre lidt mere optimistiske , for vi har haft en vigtig opgave , og det har vi fortsat .
Resolution 1441 forpligtede inspektrerne , hr . Blix og hr .
El Baradei , til at udarbejde en rapport . De var s venlige at tale med formanden for Europa-Parlamentet via videokonferencen i gr .
Parlamentets medlemmer er velinformerede om hr .
Blix ' tanker , og de ved , hvad han reelt tnker , ikke kun det , han har sagt offentligt , men ogs det , han har sagt i videokonferencen .
Alle parlamentsmedlemmerne ved derfor , at hr .
Blix , der , som han selv sagde i gr , er en stor europer , der tror p de europiske vrdier , gav udtryk for en vis pessimisme , da han talte med Dem i gr .
En vis pessimisme , som ikke skyldtes uvidenhed , for han er en vis mand , der i mange r har arbejdet med inspektion af massedelggelsesvben .
Han gav udtryk for en vis pessimisme , fordi han erkendte , at der ikke havde vret det samarbejde , han havde hbet .
Han havde i kraft af sine evner , sin erfaring og sin genersitet hbet at se et strre samarbejde .
<P>
Den frste konsekvens heraf er , at den frste rapport , vi nu er i besiddelse af , ikke stiller os tilfredse med forlbet af samarbejdet mellem Saddam Hussein og styret i Baghdad og inspektrerne .
Men til trods herfor skal vi fortstte , og derfor har vi anmodet EU-landene om at give inspektrerne deres fulde sttte .
Jeg sprger endnu en gang om , hvilken type sttte vi kan give .
Tre slags , nemlig tidsmssig sttte ved at give dem mere tid , materiel sttte ved at give dem de ressourcer , de behver , og information og efterretning .
<P>
I gr opnedes der ogs enighed om , at de eksisterende beviser , som kun var fordelt til et begrnset antal personer , hvoraf nogle er tt p hr . Blix , bliver diskuteret den 5. februar i FN ' s Sikkerhedsrd .
Sikkerhedsrdet er derfor fortsat omdrejningspunktet for drftelserne , og jeg synes , at de europiske lande har spillet en rolle i denne forbindelse , ikke p alle omrder , men for en betydelig dels vedkommende .
<P>
Vi br sledes p samme tid fastholde et dynamisk pres - inspektrerne beder ogs om , at vi fastholder det - og samtidig udvise politisk dynamik i forhandlingen i FN ' s Sikkerhedsrd , som vil tage tid .
Der bliver flere mder , og her i Parlamentet vil de rapporter , der bliver udarbejdet i FN ' s Sikkerhedsrd , utvivlsomt blive genstand for analyse .
Den 14. februar kommer der endnu en rapport fra inspektrerne , og s m vi se , hvordan situationen udvikler sig .
<P>
De kan nok forestille Dem , at jeg er i permanent kontakt med mange personer , med mange relevante lande i Sikkerhedsrdet , ikke kun europiske lande , og med lande , som ikke er med i Sikkerhedsrdet .
De husker nok , for De flger dette sprgsml lige s opmrksomt som mig , at der for et par dage siden blev afholdt et vigtigt mde mellem de mest betydningsfulde arabiske lande i Ankara .
Jeg opfordrer Dem til at lse erklringen fra mdet .
Denne erklring afviger ikke meget fra EU-erklringen i mandags , tvrtimod , selv om den mske er mindre skarp .
<P>
Vores arbejde gr derfor i den rigtige retning .
Kommer vi sikkert i havn ?
Det fr vi at se , men vi er midt i en politisk dynamik , som ingen for et par mneder siden havde forestillet sig mulig .
Lad os derfor fortstte arbejdet , lad os blive ved med at samarbejde p denne mde med de andre medlemmer af Sikkerhedsrdet , lad os arbejde sammen med de vrige lande , og lad os samarbejde indbyrdes , s vi ved afslutningen af denne rejse , som jeg sagde i min indledning , har fundet en lsning p denne meget alvorlige konflikt .
Udbredelsen af massedelggelsesvben vil uden tvivl blive det store sprgsml , som europerne bliver ndt til at behandle i de kommende r , og vi er ndt til reelt at blive bevidst om , hvor vigtigt sprgsmlet er .
Efter min mening er vi ikke altid tilstrkkelig opmrksomme p de konsekvenser , det kan f , men jeg hber , at der i dette tilflde findes en lsning , en god lsning .
<P>
Jeg er under alle omstndigheder altid parat til at komme her i Parlamentet , uanset om De er mange eller f , s vi i fllesskab kan forsge at gre fremskridt og overvinde de vanskeligheder , vi i dette historiske jeblik str over for p godt og ondt .
Lad os hbe det bedste .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag1
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Europa-Parlamentet m klart tage afstand fra krig som et middel til at afvbne Irak , fordi et stort flertal af vores borgere er imod krig .
FN har vist vejen , nemlig at gennemtvinge afvbning gennem inspektioner og krve svar p inspektrernes sprgsml .
Alle yderligere aktioner skal foreg i FN-regi .
<P>
Ogs i andre lande forbliver menneskerettigheder tomme ord , ogs andre lande rder over massedelggelsesvben , f.eks. Iran , Pakistan , Nordkorea og Indien .
<P>
Det er utnkeligt , at en stormagt ensidigt ville kunne lse problemet militrt .
At Irak er svkket p grund af Golfkrigen for 10 r siden og har oliekilder , retfrdiggr ikke nogen undtagelse .
<P>
Der er stadig mange problemer , som venter p en lsning , ssom det palstinensiske problem , Mellemsten , Kashmir osv .
<P>
Ikke blot i Irak venter kurder p anerkendelse af deres rettigheder som folk , men ogs i Syrien , Tyrkiet og Iran .
Presset p Saddam skal opretholdes , indtil regimet falder eller tilpasser sig den internationale retsorden .
At bevbne en diktator , sledes som russere , amerikanere , men ogs briter , franskmnd og tyskere gjorde med Saddam i hans krig mod Iran , hvner sig p lang sigt .
<P>
Vejen til varig fred skal vre forbundet med afvbning og udvikling .
Olien i Irak ndrer ikke noget ved det .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissiones redegrelser om Nordkoreas opsigelse af traktaten om ikkespredning af kernevben .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for rdet , hr . Yiannitsis , der vil fremlgge sin redegrelse .
<SPEAKER ID=72 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , mine damer og herrer , EU er alvorligt bekymret over udviklingen p Den Koreanske Halv i lbet af de seneste tre mneder .
Hele det internationale samfund skal gre sit yderste for at standse enhver handling , der kan give halven adgang til kernevben , for at gendanne solskinspolitikken mellem Nordkorea og Sydkorea og for at sikre Nordkoreas fortsatte integration i det internationale samfund .
S vidt jeg husker , henviste den hjtstende reprsentant hr . Solana p det sidste mde til telefoniske samrd med Kina , Japan , Sydkorea og USA efter optrapningen af spndingen .
EU er klar og venter p at tilbyde sin assistance for at sttte de forhandlinger , der er undervejs .
EU er imidlertid ikke villig til at lade nogen udfordre de internationale rammer for kontrol med kernevben og ikkespredning af kernevben .
Vi mener , at kernevbenprogrammer udgr en alvorlig trussel mod bde verdensfreden og den skrbelige kobalance , uanset om de tjener fredelige forml eller bruges p ukontrolleret vis , hvilket desvrre ikke udelukker muligheden for , at de slges .
<P>
Jeg vil gerne starte med parametrene og baggrunden for problemet , s vi alle har samme udgangspunkt .
Med dets aktuelle kernevbenprogram har Nordkorea enten direkte eller indirekte brudt alle de internationale aftaler , som det er med i , og ved at hvde , at det har ret til det , har landet ikke indfriet sine forpligtelser i henhold til mindst fire aftaler , nemlig traktaten om ikkespredning af kernevben , Den Internationale Atomenergiorganisations aftale om beskyttelsesforanstaltninger , flleserklringen om atomnedrustning p Den Koreanske Halv samt rammeaftalen , der , hvis den brydes , underminerer de vedtagne KEDO-rammer om olieforsyning .
Nordkorea har ignoreret det internationale samfunds krav samt konkrete henstillinger om at skrinlgge kernevbenprogrammet , og det har forvrret situationen ved at reagere p standsningen af olieleverancer i henhold til KEDO-aftalen - der ikke giver mulighed for at modtage olie , samtidig med at man krer et kernevbenprogram - med en udvisning af IAEA-inspektrerne og genstart af de nukleare anlg .
<P>
Endelig svarede Nordkorea p agenturets krav om at f inspektrerne tilbage med en meddelelse om , at det trak sig ud af traktaten om ikkespredning af kernevben , hvilket er en meget uheldig og foruroligende udvikling .
Srlig p et tidspunkt , hvor USA efter sigende var villig til at forhandle .
EU har udsendt en rkke erklringer , hvori det giver udtryk for sin dybe bekymring over udviklingen .
Det har opfordret Nordkorea til straks at omgre beslutningen om at trkke sig ud af traktaten om ikkespredning af kernevben og lade inspektrerne fra Den Internationale Atomenergiorganisation vende tilbage til landet . EU har ogs erklret , at det arbejder hen imod en fredelig lsning - primrt i forstelse med USA , men ogs i samarbejde med de lande i omrdet , der pvirkes mest af beslutningen .
Vi nsker at lse problemet hurtigst muligt , og det er grunden til , at Rdet ( almindelige anliggender ) p grsdagens mde diskuterede den seneste udvikling i Nordkorea , de internationale bestrbelser p at mildne situationen og finde en lsning , samt hvilke betingelser det skal knytte til udsendelsen af en EU-mission p hjt niveau til Pyongyang .
<P>
P grsdagens mde blev man i princippet enig om , at en mission var en god id , og nsten alle deltagerne understregede vigtigheden af at involvere Nordkorea i hele proceduren p hjest mulige plan , herunder ogs Kim Jong-il personligt .
Man enedes om at faststte betingelser , tidsplan og missionens sammenstning i den nrmeste fremtid , og i mellemtiden vil man bevare kontakten med hovedpersonerne og vores vigtigste kolleger .
Hvis vi nsker at arbejde hen imod en fredelig lsning inden for disse rammer , mener jeg , at vi skal tage hensyn til Nordkoreas sikkerhedsmssige betnkeligheder og forsge at berolige landet ved at tilbyde de ndvendige garantier .
<P>
Det internationale samfund skal stte fokus p en normalisering af forholdet mellem Nordkorea og de vrige lande i omrdet , og det er ndvendigt at forstrke indsatsen i den henseende uden at glemme , at borgerne har brug for sttte i deres daglige kamp for at overleve trods manglen p energiressourcer .
En overtalelsespolitik ledsaget af foranstaltninger , der tilgodeser Nordkoreas behov og bekymringer og giver landet en mulighed for at opgive sine krav uden at tabe ansigt , vil vre den mest effektive fremgangsmde .
Til gengld skal Nordkorea forst , at traktaten om ikkespredning af kernevben og Den Internationale Atomenergiorganisations aftale om beskyttelsesforanstaltninger varetager alle landes og nationers overordnede interesser og skal respekteres af alle .
Vi sttter agenturet og de resolutioner , det har vedtaget i denne sag .
Udvikling af kernevben er ikke en effektiv forsvarspolitik .
Efter min mening er det langt mere effektivt at udvikle fredelige og bne samarbejdsforbindelser til alle verdens lande , og det er den strategi , der benyttes af EU , der traditionelt set har et godt forhold til Nordkorea .
<P>
Her fra mdesalen skal vi atter opfordre Nordkorea til at overveje dets beslutning og leve op til dets internationale forpligtelser .
Jeg vil ogs sige , at vi er tilfredse med det internationale samfunds hndtering af problemet , idet det har stet fast og forenet i forsget p at n dets flles ml .
EU er fast besluttet p fortsat at sende humanitr bistand til Nordkorea , og de ansvarlige EU-organer diskuterer fortsat , hvilken rolle EU fremover kan spille for at sttte en fredelig lsning .
Vi sttter enhver indsats , der baseres p en opretholdelse af de demokratiske principper overalt i verden . Som historien har vist os i mange af verdens lande og regioner , er det vejen til konomisk udvikling og fredelige internationale forbindelser .
<SPEAKER ID=73 NAME="Nielson">
Hr. formand , for kun tre r siden hbede vi alle , at Den Koreanske Halv kunne imdese en betydeligt bedre fremtid .
Nordkorea , som traditionelt havde vret isoleret fra nsten alle andre lande og til stadighed var fjendtligt indstillet over for Sydkorea , havde i nogle r vret i alvorlige konomiske vanskeligheder , og Pyongyang var til sidst ndt til at anmode det internationale samfund om hjlp i form af fdevare- og medicinforsyninger og bistand til at klare flgerne af en rkke katastrofale oversvmmelser .
<P>
Det internationale samfund reagerede , og i klvandet herp syntes styret i Pyongyang venligere stemt og gav udsigt til visse om end langsomme ndringer .
I Sydkorea havde valget af Kim Dae-jung som prsident i slutningen af 1990 ' erne betydet en effektiv overvindelse af den konomiske krise i landet og bestrbelser p at gennemfre solskinspolitikken , som tog sigte p at normalisere forbindelserne med Nordkorea .
<P>
Topmdet i Pyongyang i 2000 mellem Prsident Kim Dae-jung og Nordkoreas leder Kim Jong-il affdte hb om en videre konstruktiv udvikling .
P denne baggrund besluttede strstedelen af vores medlemsstater , der ikke allerede havde gjort det , at indlede eller genoptage diplomatiske forbindelser med Nordkorea og indvilligede i at ge bistanden og give tilsagn om mere , hvis Nordkorea fortsatte sin forsigtige bning over for den resterende del af verden .
<P>
I maj 2001 aflagde EU et besg p hjt plan under ledelse af statsminister Gran Persson , hvilket blev betragtet som endnu et vigtigt skridt , der bestyrkede vores spirende dialog om bl.a. menneskerettigheder og frte til et nordkoreansk lfte om et fortsat moratorium for missilprvesprngninger .
<P>
Siden da har fremskridtene dog ikke vret s benlyse .
Kontakten mellem Nordkorea og Sydkorea fortsatte p politisk plan svel som i forbindelse med familiesammenfringer og virksomhedskontakter , men det andet topmde , vi var blevet stillet i udsigt , fandt ikke sted .
Hbet om forsoning bliver fortsat holdt i live , men patruljebdssammenstdet sidste sommer viser , hvor skrbeligt et grundlag det hviler p .
<P>
Med premierminister Koizumis besg i Pyongyang i august sidste r tog ogs Japan et vsentligt skridt i retning af at indlede en dialog om en normalisering af forbindelserne nsten 60 r efter afslutningen af Japans besttelse af Korea .
Men Kim Jong-ils indrmmelse af , at japanske statsborgere i renes lb var blevet kidnappet , og at nogle af de bortfrte p tragisk vis var omkommet i Nordkorea , forrsagede forsteligt nok meget flelsesladede reaktioner i Japan .
<P>
Alt dette har affdt berettiget foruroligelse , men det er forringelsen af forbindelserne med USA , der har afstedkommet de strste bekymringer .
Bush-regeringens oprindelige beslutning om ikke at flge prsident Clintons politiske linje i forbindelserne med Nordkorea gav nring til Pyongyangs mistanke om , at USA var ubetinget fjendtligt indstillet .
Modstningerne voksede tydeligvis , da det sidste r i november kom frem , at Nordkorea i hemmelighed havde gennemfrt et program for berigelse af uran i modstrid med de forpligtelser , landet indgik i 1994 i henhold til den rammeaftale , der blev fastlagt , da Organisationen for Energiudvikling p Den Koreanske Halv ( KEDO ) blev oprettet for at sikre international kontrol med forsyningerne af atomenergi til DPRK og dermed mindske risikoen for krig .
<P>
Vi er alle givet skrkslagne over de seneste to mneders udvikling .
Nordkorea er nu det eneste land , der nogensinde har opsagt ikkespredningstraktaten .
Det udviste IAEA-inspektrerne og meddelte , at det genoptog plutoniumproduktionen i Yongbyong .
Det str klart , at hvis Nordkorea begynder at fremstille betydelige mngder plutonium til militrt brug , vil det betyde en hurtig og alvorlig forringelse af situationen .
Det er en kendsgerning , som alle parter er bekendt med , ikke mindst USA .
<P>
Dette er dog ikke blot en sag mellem DPRK og USA .
Det er et regionalt sprgsml , som indebrer alvorlige risici for bde Korea og Japan .
Det er ogs en krise med en global indvirkning , for s vidt angr ikkespredningsproblematikken .
Hvis situationen forvrres , vil den sandsynligvis f en negativ indvirkning p konomien verden over , herunder i EU .
<P>
Denne krise i udviklingen krver derfor en flles indsats fra hovedparternes side for at n til en diplomatisk lsning , som kan tilfredsstille det internationale samfunds og herunder EU ' s krav om , at Nordkorea vender tilbage til en situation , der er i overensstemmelse med ikkespredningstraktaten , og som ogs giver Nordkorea sikkerhed for , at landet ikke bliver angrebet af USA .
Kort sagt vil det , hvis det internationale samfund er rede til endnu en gang at hjlpe Nordkorea med landets enorme interne problemer med mangel p energi , fdevarer og alle grundlggende forndenheder , ogs kunne bidrage til at f landet ud af krisen .
Men det er ogs klart , at EU ikke har en vsentlig indflydelse i denne del af verden .
Vi er selvflgelig en vsentlig deltager . Vi har tilvejebragt knap 300 millioner euro i form af forskellig bistand til DPKR siden starten af 1990 ' erne .
Vores vsentligste politiske bidrag er deltagelsen i KEDO , hvor vi er medlemmer af bestyrelsen sammen med USA , Republikken Korea og Japan og bidrager med 20 millioner euro om ret .
EU har ogs til stadighed vret involveret som humanitr bidragyder - en rolle , som for nylig gav sig udslag i en ndhjlpspakke p 9,5 millioner ecu til ammende mdre .
Denne bistand ydes og leveres som en stor del af vores humanitre bistand gennem rene gennem Verdensfdevareprogrammet , og betingelserne herfor er fastlagt meget klart og p en mde , som indebrer meget strenge tilsynsprocedurer .
<P>
EU har af denne og andre grunde en vis trovrdighed i forhold til DPRK .
Vi kan flgelig overveje , om EU effektivt kan medvirke til at bringe DPRK til fornuft og f landet vk fra den nuvrende truende holdning og bidrage til en diplomatisk lsning , som i srdeleshed kan vre med til at f USA og DPRK tilbage til en dialog og forhandlinger .
Det var bl.a. disse emner , der blev drftet i Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) sidste mandag , da udenrigsministrene besluttede at give formandskabet mandat til at arrangere et besg p hjt plan til DPRK .
Tidsrammen , delegationens sammenstning og betingelserne vil blive fastlagt senere , og forberedelserne af et sdant besg kan nu indledes .
Det er dog en klar betingelse , at delegationen skal modtages af Kim Jong-il .
Vi vil i vores kontakter med DPRK selvflgelig ikke glemme behovet for , at landet gr en indsats p menneskerettighedsomrdet , hvilket ogs vanskeliggr dialogen .
<P>
Jeg kan oplyse , at vores sydkoreanske venner har presset strkt p for at opn et initiativ fra EU , og der har vret en generel tilskyndelse fra alle parters side .
Tidspunktet for et sdant besg br dog fastlgges efter indgende hring af de berrte parter , og sledes at vi opnr sikkerhed for , at vores delegation vil blive modtaget p hjeste plan .
<P>
Helt konkret br vi ogs forhindre , at der bliver drevet en kile ind mellem de forskellige aktioner , der gennemfres fra det internationale samfunds side som reaktion p DPRK ' s seneste beslutning .
Det kan derfor blive ndvendigt med yderligere kontakt til vores nrmeste allierede og USA i denne srlige sag .
<P>
Kommissionen vil holde Parlamentet lbende underrettet om , hvordan situationen udvikler sig .
I mellemtiden hber vi p Parlamentets fortsatte og vrdifulde sttte til vores bestrbelser p at n frem til en moderat og konstruktiv holdning hos alle parter .
Jeg skal afslutningsvis ppege , at verden ikke har et akut behov for flere konflikter .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har sammen med Jas Gawronski og Jacques Santer , som har ekspertkendskab til dette meget isolerede land , inden for meget kort tid fremsat to beslutningsforslag .
Nordkorea har en af verdens mest truende humanitre kriser og er et militrt flammepunkt p verdenskortet .
DPRK styres af en uduelig og uvederhftig diktator , som gennem en katastrofal stalinistisk konomisk politik har tvunget landet i kn , og tyer nu til afpresning ved hjlp af kernevben og en farlig balanceakt i forhold til verdenssamfundet i klar modstrid med rammeaftalen fra 1994 og andre tidligere bindende internationale aftaler .
<P>
Hr . Kim har valgt at trkke sig ud af ikkespredningstraktaten og udvise IAEA-inspektrerne og truer med at genoptage sit kernevbenprogram ved at tage Yongbyong-kernekraftvrket i brug , angiveligt for at producere elektricitet , hvilket ingen reelt har tiltro til , eftersom det i virkeligheden er en kilde til plutonium til vbenfremstilling .
<P>
I stedet for at brdfde sit folk har han valgt at opretholde en hr p 1 million mand og en uacceptabel omdirigering af fdevarer og ressourcer til militret uden hensyn til de lidelser , dette indebrer for civilbefolkningen , hvoraf en stor del rdner op i genopdragelseslejre eller dr af sult .
Nordkorea forbliver en forarmet og brutal stat og tilmed en meget farlig stat .
Den vil kunne anrette omfattende skader i Sydkorea , som den teknisk set stadig er i krig med , og den har artilleriskyts i titusindvis rettet mod Seoul .
<P>
Jeg forstr ikke , hvorfor Sydkoreas afgende prsident Kim udtaler sig s flatterende om sit sidestykke i Pyongyang .
Jeg antager , at solskinspolitikken krver en meget indflende tilgang til en mand , som netop har afvist Sydkoreas srlige udsending , hr . Lim , der i gr kom tomhndet tilbage fra sin rejse til Nordkorea .
Desuden br vores skaldte allierede , Pakistan , overveje konsekvenserne af sin indsats i forbindelse med landets pstede leverancer af uranberigelsesteknologi til Nordkorea som modydelse for hjlp til at armere Pakistans Ghauri-2-langdistancemissiler med atomsprngladninger gennem en tilpasning af nordkoreanske Nodong-missiler .
Der er fra flere sider givet udtryk for mistillid til , hvorvidt Pakistans engagement i kampen mod terrorismen er gte , og det er foruroligende , at protokollerne over Pakistans forbindelser med Nordkorea er forsvundet .
Man har ogs mistanke om , at begge lande bidrager til Irans hemmelige vbenspredningsprogram .
<P>
Det internationale samfund m gre flles front mod denne slyngelstat og forhindre den i at sprede kernevben , hvis ikke det allerede er for sent , ikke kun p grund af truslen mod Sydkorea og de 37.000 amerikanske tropper , der er udstationeret dr , men ogs af hensyn til de 40 millioner civile sydkoreanere .
Nordkorea har ogs tidligere gjort sig skyldig i vbeneksport , herunder massedelggelsesvben , til enhver villig kber , uanset hvilke farer det mtte indebre for verdenssikkerheden , og situationen er givet ikke blevet bedre som flge af landets desperate selvforskyldte fattigdom .
<P>
I denne forbindelse arbejder Kina og Rusland for en gangs skyld i samme retning som Vesten for at forhindre et kernevbenkaplb i regionen , som hurtigt vil kunne sprede sig til Sydkorea og Japan og f meget farlige konsekvenser for hele verden .
<P>
EU br tage nje bestik af situationen og koncentrere sig om at yde humanitr bistand .
EU br dog ogs sende et klart og tydeligt signal til Nordkorea - som overraskende nok er lydhr over for vores udtalelser - om , at det ikke vil tolerere afpresning ved hjlp af kernevben i tilflde af FN-sanktioner .
EU br ogs indtrngende henstille , at landet afholder sig fra yderligere provokerende afprvninger af ballistiske missiler over Japan som for nogle r siden , og at det undlader at flytte forseglede brugte atombrndselsstnger , som i dag opbevares i vandtanke , fordi det ville vre et konkret bevis p , at Nordkorea reelt har til hensigt at begynde at fremstille plutoniumvben .
<P>
DPRK kan ikke flge en politik , der lader hnt om De Forenede Nationers kollektive vilje , og br indstille landets profilering p atomomrdet jeblikkeligt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , mens hele verdens jne i jeblikket er rettet mod Irak , og Parlamentet var fyldt , da vi netop talte om det , er sagen den , at Nordkorea mske er endnu mere bekymrende , og at den fare , landet udgr , er meget reel .
<P>
Jeg er stort set enig med vores kolleger fra De Kristelige Demokrater i denne sag .
Nordkorea trkker sig ud af traktaten om ikkespredning af kernevben , ngter inspektrer fra Den Internationale Atomenergiorganisation adgang og genoptager sit kernevbenprogram .
Og hvad gr vi ?
Truer vi med krig ?
Nej !
Gud ske tak og lov for det , og jeg er glad for at se denne visdom .
<P>
Jeg sttter fuldt ud det frste forslag til beslutning .
Jeg vil gerne fremhve tre vigtige punkter .
Det frste punkt vedrrer Pakistans rolle i denne sag .
Pakistan er tilsyneladende en allieret , en amerikansk allieret , der udelukkende p grund af det faktum , at det pstr at bekmpe terrorisme , kan forsyne Nordkorea med beriget uran , uden nogen tager srlig notits heraf .
Det finder vi fuldstndig uacceptabelt , og det br fordmmes .
<P>
For der andet hilser jeg Rdets og Kommissionens beslutning om ogs at se det nordkoreanske problem fra et humanitrt synspunkt velkommen .
Man anlgger et humanitrt synspunkt uden at stoppe den humanitre bistand , og samtidig forsger man at finde andre lsninger p energiproblemet , der er et alvorligt problem i Nordkorea .
<P>
Endelig er der det punkt , der sikkert str os nrmest , nemlig dialog .
Vi tror , at det er vigtigt , at vi indleder en dialog mellem de syv strste magter - EU , USA , Japan , Rusland , Kina , Nordkorea og Sydkorea - om de konomiske og sikkerhedsmssige aspekter og om freden .
Jeg mener , at vi gennem dialog kan finde en lsning p denne sag .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , for kun to uger siden meddelte Nordkorea , at landet trak sig ud af ikkespredningstraktaten , som det har vret tilsluttet i 17 r .
Denne beslutning blev truffet i et klima med international usikkerhed , isr for s vidt angr massedelggelsesvben .
Truslen om spredning af kernevben er alvorlig , og vi bevger os i jeblikket p kanten af en krig mod Irak p grund af massedelggelsesvben i slyngelstater .
<P>
Nordkoreas tilbagetrkning udgr ikke kun en trussel mod den regionale stabilitet .
En destabilisering af Den Koreanske Halv vil f betydeligt mere vidtrkkende konsekvenser .
Naboer i fjerntliggende lande har ogs interesse i at f Nordkorea p andre tanker .
Nordkoreas beslutning viser en fuldstndig mangel p respekt for den internationale sikkerhed svel som for en allerede forarmet befolknings velfrd .
De menneskelige lidelser er enorme i Nordkorea .
Alle menneskerettigheder krnkes , herunder den mest grundlggende , nemlig retten til liv .
<P>
I de sidste 8 r er over 2 millioner mennesker dde af sult i Nordkorea .
Flere vil lide samme skbne , hvis donorlandene fler sig tvunget til at begrnse bistanden som en direkte flge af Nordkoreas tilbagetrkning fra ikkespredningstraktaten .
En samordnet indsats fra de regionale partneres og de internationale organisationers side er den bedste vej frem .
Kina , Japan og Sydkorea svel som De Forenede Nationer , EU og USA br aktivt sge en lsning .
Den senere tids genoptagelse af forhandlingerne mellem Nord- og Sydkorea viser , at en dialog er mulig .
<P>
Flere grupper her har arbejdet sammen for at forelgge et flles beslutningsforslag , der indeholder en reaktion p den nuvrende situation i Nordkorea .
Vi er alle enige om , at det nordkoreanske standpunkt ikke er holdbart .
Ud over fordmmelse og krav om at ndre kurs har vi understreget behovet for en dialog og gentaget vores holdning , for s vidt angr menneskerettigheder .
Nordkorea br ndre sin holdning af hensyn til den regionale og internationale stabilitet svel som landets egen befolkning .
Vores flles beslutning sender et klart signal fra et bredt flertal af Parlamentets medlemmer om , at vi fordmmer den nuvrende situation og tilstand i Nordkorea , men samtidig udstikker retningslinjerne for en indsats , som , hvis den forndne vilje er til stede , vil kunne lse problemet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , USA ' s prsident Bush stemplede Nordkorea som en del af ondskabens akse sammen med Irak og Iran .
Denne ufornuftige udtalelse betd selvsagt , at Nordkorea troede , at landet befandt sig p George Bushs angrebsliste .
Spredningen af kernevben i stasien bner forfrdende perspektiver .
Dette er en potentielt betydeligt mere alvorlig konflikt end den i Irak .
Allerede i oktober sidste r var der forlydender om , at Nordkorea havde ivrksat et hemmeligt uranberigelsesprogram i benlys modstrid med KEDO-aftalen .
I december opsagde Nordkorea sit medlemskab af traktaten om ikkespredning af kernevben , udviste Den Internationale Atomenergiorganisations vbeninspektrer og meddelte , at det ville reaktivere en atomreaktor og et genoparbejdningsanlg , der fremstiller materiale , der kan anvendes til vbenproduktion .
<P>
Jeg mener dog , at KEDO-aftalens udformning har vret uhensigtsmssig fra starten , idet den hverken omhandler Nordkoreas umiddelbare energibehov eller teknologier , der kan tilpasses landets infrastruktur .
Udviklingen i forbindelse med uranberigelsesprogrammet indebar , at Europa-Parlamentet sidste r i oktober indefrs bidraget p 20 millioner euro til KEDO for 2003 , og at USA ' s regering standsede sine olieforsyninger til Nordkorea i henhold til KEDO-aftalen .
Det er nu utnkeligt , at kommissr Patten , hvilket han ogs selv erkender , kan komme og anmode Europa-Parlamentet om penge fra EU ' s bevillinger til nukleare overfrsler .
Selv om han over for Parlamentet forsikrer , at midlerne vil blive anvendt til KEDO ' s ikke-nukleare elementer , vil overfrsler af sdanne teknologier nu vre s indlysende farlige , at en fuldstndig revision af KEDO , hvorved overfrsler af nuklear teknologi annulleres , er pkrvet .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om i srdeleshed at redegre for dette punkt og sikre , at pengene anvendes til et forslag om leverancer af ren energi fra Nordkoreas elektricitetsvrker gennem genopbygning af landets gamle konventionelle kraftvrker , s disse kan fungere effektivt , gennem bidrag til den foreslede gasrrledning fra Irkutsk og udvikling af Koreas potentiale inden for vind- og solenergi , biomasse og geotermi .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , hele verden hylder det 21. rhundredes solkonge , den store leders efterflger .
Han behver blot at true , og regeringsledere kommer med rystende kn for at bnfalde om indrmmelser .
Dette billede fr millioner af nordkoreanere af deres enevldige leder .
<P>
Hvordan finder man et fornuftigt svar p denne tyranniske solkonges reelle trussel ?
De regionale ledere har tilsyneladende ikke den magt , vilje eller de muligheder , som er pkrvet for at slippe af med truslen fra Nordkorea .
P den anden side kan man ikke forlange , at amerikanerne skal lse dette globale problem alene .
Sikkerhedsrdet er her det eneste rigtige organ , der skal gribe ind .
I henhold til kapitel 7 i chartret br Sikkerhedsrdet vedtage en resolution , der beskriver meget tydelige skridt mod en nedtrapning af denne farlige konflikt .
<P>
Det vigtigste ml for EU-delegationen til Pyongyang skal derfor vre at f samtaler i gang med FN , og ikke s meget med USA .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig at kunne konstatere , at det bde var lettere for EU-landene og for Parlamentet at n frem til en flles holdning om Nordkorea , end det var at n frem til en flles holdning om Irak .
Jeg tror , at det er et bevis p , at man betragter den fare , som Korea udgr for verdens sikkerhed , som alvorligere og mere reel , hvilket i vrigt ogs blev understreget her i eftermiddag af svel kommissr Patten som den hjtstende reprsentant , hr . Solana .
Det er naturligvis ikke muligt at foretage et militrt indgreb i Korea for at tilintetgre atomanlggene .
I sin redegrelse om de forhold , som vi , der beskftiger os med disse problemer , allerede har et godt kendskab til , talte kommissren om et muligt amerikansk angreb .
Det er efter min mening helt udelukket , eftersom det kunne risikere at fre til en krig - og mske ogs en atomkrig - p den koreanske halv .
Derfor er det - til forskel fra Irak-sprgsmlet - faktisk kun muligt med en fredelig lsning i dette tilflde , og denne fredelige lsning kan finde sted p to mder , nemlig enten ved at isolere Nordkorea eller ved hjlp af diplomati og dialog .
USA gik ved krisens begyndelse ind for isolering , men lader nu til at foretrkke en dialog .
Det tror jeg ogs , at de parlamentsmedlemmer er enige i , som var her for lidt siden , og som nu har forladt salen og holder skilte op , hvor der str " nej til krig " . De er ikke klar over , at de p denne mde gr krigen mere sandsynlig .
Ethvert initiativ , som sttter Saddam Husseins sag , gr ham endnu mere uforsonlig og uvillig til at efterkomme vores anmodninger og give efter for vores pres .
<P>
I forhandlingerne med Nordkorea er der to fejltagelser , som vi ikke m beg . For det frste m vi ikke falde i den flde , som Pyongyang har lagt ud ved at forsge at sl skr i forholdet mellem USA og Sydkorea .
Dette bliver lettere for Nordkorea , fordi forholdet mellem Nord- og Sydkorea aldrig har vret s godt , som det er nu . Den afgende prsident har endda udtalt , at Kim Jong-il er en meget intelligent mand , hvilket man ellers ikke skulle tro , nr man ser , hvad han har gjort mod sit land , og hvordan hans folk lever .
For det andet m vi ikke f andre lande og andre potentielle diktatorer som Kim Jong-il - og dem er der mange af - til at tro , at man ved at krnke aftalerne om ikkespredning af kernevben automatisk fr sttte og bistand fra USA .
Der er dog to ufravigelige betingelser i forhandlingerne med Nordkorea .
For det frste m vi ikke acceptere eksistensen af et militrt atomprogram i landet , og for det andet skal der i enhver aftale tages hjde for nogle meget strenge og gennemgribende kontrolforanstaltninger , s vi undgr , at Nordkorea narrer os en gang til .
P den baggrund ville den konference , som skal afholdes p EU ' s initiativ , og som vi foreslr i vores flles beslutningsforslag , vre yderst hensigtsmssig .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Santer (PPE-DE).">
Hr. formand , som formand for ad hoc-delegationen til Nordkorea er jeg naturligvis meget chokeret over Nordkoreas holdning , som efter at have underskrevet solskinspolitikken , der er indfrt af prsident Kim Dae Jung og stttet af EU , har brudt sine internationale forpligtelser ved at opsige traktaten om ikkespredning af kernevben og ved at udvise inspektrerne fra Den Internationale Atomenergiorganisation .
Vi fordmmer hrdt Nordkoreas beslutning , ligesom vi lige s hrdt br fordmme den pakistanske regerings beslutning om videregivelse af teknologi til berigelse af uran .
Vi minder i modstning til dette om , at vores politik altid har sigtet mod og stadig sigter mod fremme af fred , stabilitet og konomisk udvikling i omrdet .
<P>
Hvis Nordkorea skal dele disse mlstninger , insisterer vi p , at de pgldende parter engagerer sig i en konstruktiv dialog .
Jeg mener , at det er ndvendigt , at Nordkorea gr tilbage til den vej , som landet selv angav for to r siden , for at vilkrene for dialogen bliver opfyldt .
Jeg er fuldstndig enig i Rdets og Kommissionens forslag om fortsttelse af den humanitre bistand og ydelse af den ndvendige tekniske bistand vedrrende udnyttelse af kulminerne for at forsyne landet med den energi , som det har s hrdt brug for .
Det er for vrigt et vgtigt argument i forbindelse med ophvelsen af kernekraftprogrammet .
<P>
Der er mange tydelige tegn p , at det internationale samfund ikke har til hensigt at isolere eller marginalisere Nordkorea .
Tvrtimod skal landet forst vores besked .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag1
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om FN ' s 59. samling i Menneskerettighedskommissionen ( Genve den 17.3 - 25.4.2003 ) .
<SPEAKER ID=85 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , kommissr , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , mine damer og herrer , jeg er meget glad for denne mulighed for at aflgge beretning til Dem om Fllesskabets forberedelser forud for FN ' s Menneskerettighedskommissions mde .
<P>
Et af det grske formandskabs mlstninger er at intensivere menneskerettighedsdialogen mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
De konklusioner , der blev vedtaget af Rdet den 10. december 2002 , indeholder henstillinger om et tttere samarbejde mellem os i et forsg p at f en mere ben og gennemsigtig europisk menneskerettighedspolitik , og jeg vil gerne skitsere de grundlggende principper , der ligger til grund for denne politik , og som former EU ' s overordnede tilgang til det , vi alle er enige om er et ekstremt vigtigt og flsomt emne .
Den 25. juni 2001 bekrftede Rdet sit engagement i at fremme den europiske menneskerettighedspolitik og demokratiseringspolitikken i tredjelande , ligesom den udstedte en rkke grundlggende principper , der skulle affde en mere trovrdig , sammenhngende og konsekvent menneskerettigheds- og demokratiseringspolitk .
Der er brug for overensstemmelse mellem fllesskabsaktioner og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt udviklingspolitikken gennem et tt samarbejde og en tt koordinering mellem EU ' s kompetente organer .
Vi skal integrere menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder i alle EU ' s politikker og aktioner .
Der er behov for benhed om vores menneskerettigheds- og demokratiseringspolitik gennem en styrket dialog med Europa-Parlamentet og det civile samfund , og der er behov for en regelmssig identifikation og vurdering af prioriterede aktioner i gennemfrelsen af denne politik .
<P>
EU har en lang historie , og det har formet at skabe et omrde med retssikkerhed og ukrnkelige frihedsrettigheder , som vi med rette er stolte over .
P den kommende regeringskonference har vi som ml at inkorporere den kodificerede gldende fllesskabsret vedrrende menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder som indeholdt i den europiske konvention i traktaterne .
Vi hber , at det opfylder borgernes forventninger og ger deres beskyttelsesniveau .
Jo tydeligere og mere utvetydig vi kan gre respekten for menneskerettigheder i EU , desto mere trovrdig og overbevisende bliver vores udenrigspolitik i disse sager , og vi vil bedre kunne forlange , at alle medlemmer af det internationale samfund overholder om ikke alle s i det mindste de grundlggende principper og vrdier , der giver mennesket og samfundet vrdighed .
Som De ved , lgger vi primrt vgt p at afskaffe ddsstraf og tortur , bekmpe knsdiskrimination og beskytte brn mod udnyttelse .
Overholdelsen af disse principper skal prge alle aspekter af EU ' s udenrigspolitik , ogs selv om der skal betales en konomisk eller politisk pris .
En sdan strategi vil sikre vores trovrdighed .
<P>
Mine damer og herrer , inden jeg gr i detaljer med vores forberedelser forud for mdet i Genve , vil jeg gerne kort opsummere resultaterne af sidste rs mde for at give Dem et indtryk af de udfordringer , vi str over for i marts og april .
Som De ved , var sidste r et vanskeligt tidspunkt , til dels p grund af sammenstningen af kommissionen , hvor flere af medlemmerne har begrnsede erfaringer med menneskerettigheder .
Det var ogs frste gang , at USA ikke deltog i Menneskerettighedskommissionens mde , og Mellemsten dominerede diskussionerne og overskyggede alle andre initiativer .
EU ' s forslag vedrrende Iran , Tjetjenien og Zimbabwe blev kasseret for frste gang i kommissionens historie .
Jeg vil gerne pointere , at kommissionens sammenstning bortset fra USA ' s tilbagevenden stort set er den samme som i fjor .
Jeg vil ogs gerne understrege , at Menneskerettighedskommissionens funktionsmde afspejler de komplicerede og vanskelige magtkampe , vi er ndt til at arbejde med .
Det blev klart under sidste rs valg i kommissionen , hvor EU ' s beroligende og stabiliserende rolle viste vrdien af en sober , men pragmatisk europisk tilgang , der mildnede spndingen og styrede uden om et smertefuldt og farligt ddvande .
Vi m heller ikke glemme , at situationen kan kompliceres i den nrmeste fremtid ved udsigten til en ensidig indblanding i Irak , den forvrrede situation i Mellemsten og den mulige opblussende terrorisme affdt af modstridende argumenter fra de involverede parter i deres forsg p at sende sorteper videre .
<P>
Mine damer og herrer , med tanke p denne overordnede sammenhng vil jeg gerne sige nogle f ord om , hvordan Rdet i jeblikket forbereder dette mde .
Rdets arbejdsgruppe om menneskerettigheder , COHOM , organiserede sit frste todagesmde om forberedelserne til kommissionens arbejde for to uger siden .
Delegerede fra de forskellige geografiske arbejdsgrupper var inviteret med til dette mde for at blive prsenteret for dette rs prioriteringer .
Med hjlp fra hjtstende embedsmnd er det allerede lykkedes COHOM at identificere , hvilke lande der er villige til at indg i en aftale om en aktionspakke .
Den har ogs identificeret , hvilke lande der har brug for yderligere diskussioner , tilnrmelser og information , og den har udbedt sig rapporter fra cheferne for Fllesskabets reprsentationer i de pgldende lande .
Jeg m understrege , at der ikke er truffet endelige afgrelser og dermed heller ikke initiativer .
COHOM-arbejdsgruppen vil tage stilling til s mange sprgsml som muligt p sit mde den 5. februar , og srligt vanskelige udestende sprgsml vil blive diskuteret i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og om ndvendigt blive henvist til Rdet .
Denne forhandling finder sted p det helt rigtige tidspunkt , fordi COHOM vil kunne overveje Deres ider og kommentarer p mdet den 5. februar .
<P>
Jeg kan imidlertid fortlle Dem , at arbejdsgruppen allerede forelbig har godkendt , at EU vil stemme for punkt 9 p dagsordenen om de fem omrder i Sudan , Den Demokratiske Republik Congo , Irak , Myanmar og de israelske bosttelser i de besatte omrder .
Samtidig ansger EU om at f dele af Sydsteuropa flyttet fra punkt 9 til punkt 19 p dagsordenen , s de kan f rdgivning og teknisk viden i menneskerettighedssektoren .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har med vilje ikke vret inde p alle EU ' s aktioner p dette omrde i den aktuelle periode .
EU ' s traditionelle rapport om menneskerettighedssituationen i forskellige dele af verden vil omfatte de lande , der giver anledning til bekymring .
Et udkast er allerede p vej , og vi bestrber os p at give denne rapport vgt ved at dkke 20-30 lande .
Her har Europa-Parlamentets synspunkter vedrrende de lande , vi skal sttte , ogs stor betydning .
For s vidt angr de tematiske beslutninger , vil de endelige beslutninger ogs blive truffet i februar .
Jeg kan fortlle , at der allerede er ved at blive udarbejdet forslag om ddsstraf og brns rettigheder .
Endelig bliver der udarbejdet sttteerklringer om sprgsml , der prioriteres hjt i EU - eksempelvis racisme , forskelsbehandling p grund af kn og fremmedhad , kvinders rettigheder , moderne slaveri samt sttte til og fremme af alle former for personlige og kollektive initiativer til beskyttelse af menneskerettigheder .
Det er blot nogle f eksempler , men jeg tror , at jeg har givet Dem et indtryk af EU ' s engagement i og forventninger til FN ' s Menneskerettighedskommissions forestende mde i Genve .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg kommentere et emne , der er en prioritering for det grske formandskab , og det er vigtigheden af at have en organiseret strategi for de blger af ulovlige indvandrere , der skyller ind over Europa .
Vi mener , at det ogs vil kunne medvirke til at bekmpe alvorlige former for kriminalitet og menneskerettighedskrnkelser ssom slaveri , prostitution og total mangel p respekt for menneskeliv .
For at beskytte indvandrernes og flygtningenes menneskerettigheder mener formandskabet , at vi ud over emner under tredje sjle , der handler om dette sprgsml , skal gre noget ved de sociale rettigheder for disse mennesker i EU .
<P>
Til slut m jeg understrege - isr som tingene ser ud i dag - at EU skal finde den rette balance mellem sikkerhed og uhindret udvelse af folks rettigheder , mellem samarbejde og pres , mellem kontrol og beskyttelse , mellem andres behov og det , der glder for vores medlemmer .
Det er en vanskelig balancegang , men det er det eneste rigtige at gre .
Nr det er sagt , s glder Rdet sig over ikrafttrdelsen af statutten for Den Internationale Straffedomstol , som vi tror vil gre meget for at beskytte menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=86 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg er glad for at f lejlighed til at kommentere Parlamentets beslutninger om den kommende samling i De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission og den klare angivelse af Parlamentets prioriteringer , for s vidt angr lande og temaer , med henblik p denne samling .
<P>
Eleanor Roosevelt blev enstemmigt valgt til posten som frste formand for FN ' s Menneskerettighedskommission i 1946 , som blev plagt at udarbejde et udkast til verdenserklringen om menneskerettigheder .
De seneste begivenheder i Genve vil sikkert f hende til at vende sig i sin grav .
Valget af en libysk formand for FN ' s vigtigste menneskerettighedsorgan har med rette affdt stor forundring over , hvordan det kan g til .
Forklaringen kan ganske enkelt vre , at valget af enkeltpersoner til Menneskerettighedskommissionens prsidium er baseret p indstillinger fra regionale grupper , og det var Afrikas tur til at indstille , og de valgte en person fra Libyen .
Den hemmelige afstemning , som afholdtes efter anmodning fra USA , frte til , at syv EU-medlemsstater i fllesskab undlod at stemme i Menneskerettighedskommissionen .
Den store foruroligelse , der er kommet til udtryk mange steder i det internationale samfund , herunder i EU , er ganske korrekt blevet fortolket som en betydelig forringelse af Menneskerettighedskommissionens trovrdighed .
Det nye formandskabs resultater vil uden tvivl blive overvget nje .
EU skal nu fokusere p de initiativer , det vil tage under den 59. samling .
De udfordringer , EU str over for , vil afgjort krve en betragtelig indsats .
<P>
Under den 58. samling sidste r s vi Menneskerettighedskommissionen nedstemme EU ' s initiativer om Zimbabwe , Tjetjenien og Iran .
Disse resultater frte til overvejelser om , hvordan EU kunne forbedre mulighederne for sine landespecifikke og tematiske resolutioner .
P FN ' s generalforsamling - en tredje komit i New York - indfrte formandskabet flere nyskabelser i form af tidligere udarbejdelse af forslag , mere koncise resolutioner og mere ligelig fordeling af arbejdsbyrden mellem EU-partnerne .
Disse foranstaltninger har stor betydning , fordi de frigiver tid til lobbyvirksomhed , idet diplomatisk benarbejde selvsagt kan gre hele forskellen mellem nederlag og succes .
<P>
Det er korrekt , at EU vil f brug for al den diplomatiske behndighed , det kan mnstre , nr det i Genve str over for en front af CHR-medlemmer , som har drlige menneskerettighedsresultater , og som i mange tilflde betvivler legitimiteten af de landespecifikke resolutioner .
EU har med rette argumenteret for behovet for landespecifikke resolutioner sidelbende med tematiske resolutioner .
I mange tilflde udgr disse resolutioner grundlaget for mandaterne til de srlige udsendinge og rapportrer , som , nr de opnr det pgldende lands tilladelse , forsger at belyse de menneskerettighedsproblemer , der krver opmrksomhed .
Dette konstruktive system stttes ikke af strstedelen af det internationale samfund , idet over 150 stater afviser at udstede en stende indbydelse til FN ' s srlige instanser .
<P>
Jeg skal tilfje , at det p denne baggrund er interessant at konstatere , at de afrikanske nationer har vedtaget , at Den Afrikanske Union skal organisere en peer review-proces , som , selv om den er svagere og forskellig fra denne , ikke desto mindre betyder et skridt i retning af en situation , hvor der rent faktisk opstilles en form for kollektiv mling af resultaterne p disse omrder .
<P>
Det er utvivlsomt en vanskelig proces at afgre , hvilke lande der br gres til genstand for en EU-aktion i Menneskerettighedskommissionen .
EU har i r fastlagt sin tilgang i samarbejde med Rdets arbejdsgruppe om menneskerettighederne p grundlag af tilbagemeldinger fra alle relevante geografiske arbejdsgrupper i Rdet om , hvilke lande man isr br vre opmrksom p .
<P>
Drftelserne skal fortstte p COHOM-mdet den 5. februar 2003 .
Det skal understreges , at EU ikke har truffet nogen endelig afgrelse , men at der er enighed om initiativer om Den Demokratiske Republik Congo , Sudan , israelske bosttelser , Burma / Myanmar og Irak , og at andre lande er under overvejelse .
<P>
Europa-Parlamentets beslutning om prioriteringerne med henblik p Menneskerettighedskommissionens samling vil udgre et vsentligt bidrag til denne debat i lighed med forelggelsen af ngo ' ernes prioriteringer p det kommende mde i Kontaktgruppen vedrrende Menneskerettigheder .
<P>
EU ' s holdning til Iran og Kina under Menneskerettighedskommissionens samling vil klart blive genstand for stor interesse .
EU har indledt en dialog om menneskerettigheder med begge lande med det primre ml at opn konkrete forbedringer p stedet .
Det er derfor , vi har udarbejdet et st klare benchmarks til mling af resultaterne .
Som det fremgr af EU ' s retningslinjer for menneskerettighedsdialoger , og som vi har gjort det fuldstndig klart for den iranske regering , udelukker sdanne dialoger p ingen mde forelggelsen af resolutioner i internationale fora om menneskerettigheder .
En sdan beslutning br trffes p grundlag af vores vurdering af menneskerettighedssituationen p stedet .
<P>
Samtidig kan EU ' s beslutning angende en resolution ikke adskilles fra en evaluering af udsigten til fremskridt inden for rammerne af dialogen .
For s vidt angr frste runde af dialogen med Iran , er den forelbige evaluering forbeholdent positiv .
Mandatet for den srlige reprsentant , Maurice Copithorne , bortfalder , eftersom EU ' s resolution ikke blev vedtaget p Menneskerettighedskommissionens 58. samling , men sidste r fremsatte Iran en stende invitation til FN ' s srlige rapportrer og annoncerede , at det ville tage imod besg fra fire FN-tematiske rapportrer i lbet af dette r .
Det skal bemrkes , at Maurice Copithorne ikke fik tilladelse til at komme ind i landet for at udve sit mandat , hvilket afspejler , at resolutioner ikke altid frer til det tilsigtede resultat i forhold til et uforsonligt tredjeland .
<P>
Efter et rs fravr vender USA tilbage som medlem af Menneskerettighedskommissionen .
Det er vigtigt , at EU og USA forflger deres flles interesse i at fremme menneskerettighederne i det ofte fjendtlige klima i Menneskerettighedskommissionen .
Det er sandt , at der er flere emner , hvor USA og EU ikke er p blgelngde , herunder grundlggende landvindinger ssom den valgfrie protokol til konventionen om tortur og Den Internationale Straffedomstol .
Disse uoverensstemmelser br hverken tilslres kunstigt eller f mulighed for at blokere for et meningsfyldt samarbejde .
<P>
Dette er rsagen til , at EU og USA har ivrksat regelmssige uformelle hringer om menneskerettigheder , som supplerer den eksisterende menneskerettighedstrojka og omfatter en gennemgang af sprogbrugen i vores respektive resolutioner og tankegangen bag vores strategier .
Nste runde i disse hringer er fastsat til den 6. februar 2003 .
<P>
Endelig glder jeg mig over , at Europa-Parlamentet har til hensigt at sende en delegation til Menneskerettighedskommissionens 59. samling i fortsttelse af det vellykkede besg sidste r , som gav mulighed for produktive udvekslinger mellem lederne af EU ' s delegation og Kommissionens delegation i Genve .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg er ndt til at gre Dem opmrksom p , at tiden er knap , og at vi derfor er ndt til at administrere den omhyggeligt .
Da jeg ndig vil gre brug af mine repressive midler , beder jeg Dem om at udvise selvdisciplin .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , for at spare tid kunne De mske njes med at give ordet til medlemmer , som var til stede i salen under talerne , og som ogs er rede til at lytte til svaret .
S ville De mske have frre problemer med taletiden , og denne sal ville ogs vre mere fyldt . Jeg skammer mig p mine kollegers vegne , fordi de ikke er til stede for at lytte til rdsformanden og kommissren .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , emnet menneskerettigheder er jo et emne , der i vid udstrkning forener de politiske familier her i Europa-Parlamentet . Derfor havde vi heller ikke strre problemer med at blive enige om en flles beslutning om forberedelsen af den 59. samling i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Nr det handler om forberedelsen af denne 59. samling , er vi naturligvis bevidste om problemerne med at n frem til substantielle resultater i FN-regi . Det har vi jo allerede til dels set illustreret af Rdet og Kommissionen .
<P>
Men man br ikke gre betingelserne for at indtage en holdning vanskeligere for FN ' s Menneskerettighedskommission , ved at man betror netop Libyen forsdet i r .
Det er efter min mening isr pinligt , at det bl.a. kom i stand , fordi EU undlod at stemme .
Jeg ved , det var en deal med de afrikanske stater , men for at undg en sdan nominering skulle man mske beskftige sig lidt mere indgende med dette kontinent , nr det handler om menneskerettigheder , og ikke frst , nr det handler om poster og positioner i FN ' s korridorer .
Jeg har jo hrt , hvad Rdets reprsentant har sagt .
Han citerede de smukke erklringer fra juni 2001 .
Vi oplevede i denne uge i Rdet ( almindelige anliggender ) , hvordan det snarere endte modsat med hensyn til Zimbabwe . Her var man nemlig ikke i stand til at blive enig .
Menneskerettighedsaspekter har benlyst spillet en mindre rolle end konomiske anliggender .
<P>
I vrigt forekommer det mig vigtigt , at der efter samlingen ogs finder en offentlig rapportering sted her i Europa-Parlamentet fra Rdets og Kommissionens side - og det skal vre umiddelbart efter .
Det gavner mig ikke srlig meget , at jeg nu kan st og se tilbage p den sidste samling - jeg ville meget gerne vre blevet informeret om det hele , efter mdet var afsluttet .
Europa-Parlamentet og offentligheden har en ret til at f at vide , hvordan og hvorfor de to aktrer Rdet og Kommissionen har ageret i Menneskerettighedskommissionen .
<P>
Det glder mig dog ogs , nr der indledes en menneskerettighedsdialog med et land , og kommissren nvnte ogs Iran i den forbindelse .
Jeg er ordfrer for dette land , og derfor bifalder jeg det .
Alvoren i en sdan dialog br dog s ogs fra Irans side underbygges af et samarbejde med De Forenede Nationer .
Her hrte jeg kommissren sige nogle positive ting . Jeg hber , vi kan realisere det .
Vi har stillet et ndringsforslag , i hvilket vi udtrykker nske om , at der formelt udpeges en efterflger til hr . Copithorne , og jeg hber , at Iran s ogs er parat til at samarbejde med ham .
<P>
Vi har i denne beslutning allerede oplistet et par lande som illustration af nogle entydige underskud p menneskerettighedsomrdet .
PPE-DE-Gruppen mener dog ikke , at beslutningen egner sig til at illustrere hele dimensionen af globale krnkelser af menneskerettigheder ved f.eks. at medtage en rkke enkeltstende tilflde i enkelte punkter .
Vi vil derfor forkaste ndringsforslagene herom , ikke af indholdsmssige , men af systematiske rsager .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest hilse den foregende talers bemrkninger velkomne , for s vidt angr en redegrelse fra Rdet og Kommissionen efter FN-hringen .
Jeg tror , at det vil vre srdeles krkomment , og det siger jeg p baggrund af mine erfaringer som delegeret ved de tre tidligere samlinger .
<P>
Vi anerkender FN-kommissionens betydning som et forum , der kan afstedkomme reelle ndringer , men det er vores opfattelse , at Rdet , Parlamentet og Kommissionen br handle sammen , hvis vi skal n vores virkelige ml .
Det var selvflgelig beklageligt , at der ikke var enighed mellem medlemsstaterne og den skaldte vestlige gruppe sidste r , og vi hber , det bliver bedre i r .
<P>
Vi br anerkende den grundlggende betydning af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol , og vi opfordrer EU-formandskabet til at tage dette vigtige punkt op .
Det br desuden tackle det vigtige sprgsml om afskaffelse af ddsstraf , og endnu en gang opfordrer vi EU til at sttte en resolution om et moratorium for henrettelser med henblik p fuldstndig afskaffelse af ddsstraffen , og vi gentager vores anmodning til USA , Kina , Saudi-Arabien , Congo , Iran og andre stater om jeblikkeligt at standse alle henrettelser .
<P>
Men lad mig vende mig mod menneskerettighedssituationen for dem , der til tider glemmes , nemlig kvinder , brn , mindretal , lesbiske og bsser og transseksuelle , som udsttes for umenneskelig og nedvrdigende behandling blot p grund af det , de er .
Sagen med de 52 i Kairo i Egypten er fortsat ulst efter over halvandet r , og endnu flere er blevet arresteret for pstet homoseksualitet .
Klagerne fra tre britiske mnd , Nesbitt , Nawaz og Pankhurst , som har fremsat alvorlige pstande om overgreb , er endnu ikke blevet undersgt .
<P>
Jeg er enig med Rdet i , at vi br vre konsekvente i vores hndhvelse og vores tilgang og m vre fast besluttede p at standse krnkelser af menneskerettighederne , uanset hvor de finder sted .
I de tilflde , hvor vi har associeringsaftaler og menneskerettighedsklausuler , br vi ikke vige tilbage for at kritisere de lande , som ikke respekterer menneskerettighederne og , om ndvendigt , suspendere disse aftaler .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , behver de , der krnker menneskerettighederne , frygte noget , og kan ofrene forvente noget af FN ' s Menneskerettighedskommission ?
Det ser det ikke ud til .
Endnu en gang lever verdens vigtigste forum overhovedet ikke op til forventningerne . Det er ikke krnkelsernes alvor , der er den afgrende faktor , men evnen til at mobilisere politisk sttte .
Det lykkes gang p gang nogle lande at slippe uden om fordmmelser . Dette skaber et skvt billede af menneskerettighedssituationen i verden og antaster Menneskerettighedskommissionens legitimitet .
At et land som Libyen , der er en berygtet krnker af menneskerettighederne , er formand for Menneskerettighedskommissionen , er desvrre et eksempel herp .
Det er p hje tid , at der gennemfres reformer , som forhindrer den slags vildskud .
<P>
EU kan spille en strre rolle i FN ' s Menneskerettighedskommission , hvis den er ordentligt forberedt i tide , taler med n stemme , udviser udholdenhed og mod , kort sagt opererer anderledes end sidste r .
At EU hverken stemte for eller imod ved afstemningen om Libyens formandskab , hvor diplomatisk taktisk det end var ment , er et tegn p svaghed og skaber uklarhed om EU ' s holdning .
For at have maksimal indflydelse skal der koordineres mest muligt med USA .
Jeg er klar over , at dette ogs sker .
Det er meget vigtigt for min gruppe , at EU isr gr sig bestrbelser med hensyn til resolutioner om slaveri , straffrihed , tortur , de umenneskelige fortolkninger af sharia , diskriminering af kvinder , religionsfrihed , situationen for indfdte befolkninger og bestemt ogs beskyttelsen af menneskerettighedsaktivister .
Vi lgger stor vgt p resolutionerne om de 17 lande , hvori Irak , Iran , Burma , Sudan , Saudi-Arabien , Kina , Rusland og Colombia udtrykkeligt nvnes .
Det er uundgeligt at udvlge nogle lande , men det betyder bestemt ikke , at alle lande , der ikke er nvnt , gr fri .
Jeg vil ogs gre srlig opmrksom p fornyelsen af mandatet til den srlige udsending for Iran , styrkelsen af hjkommissrens stilling i Colombia og godkendelsen af srlige udsendinge i Tjetjenien .
<P>
EU skal integrere Genve-resultaterne i sin politik og genoptage den politiske dialog med de pgldende lande .
Som menneskerettighedsordfrer for Parlamentet i r siger jeg , at vi skal lade EU gre alt for at genoprette FN ' s Menneskerettighedskommissions myndighed .
Vi kan ikke undvre den , der er ikke noget alternativ .
Et mde er imidlertid kun en succes , hvis det frygtes af krnkerne og tiljubles af ofrene .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har en kritisk holdning , og jeg er ked af , at jeg i denne tid ogs er blevet offer for et pessimistisk syn p verdens fremtid .
Nr man ser bort fra vores hjtravende principerklringer , krnkes menneskerettighederne i alt for mange lande , nemlig Tjetjenien , Kina , de afrikanske lande , som er i krig , Israel , USA med ddsstraffen osv .
Ansvaret ligger ikke kun hos dem , som krnker disse rettigheder , men ogs hos dem , som ser til , og som ikke griber ind og srger for , at den internationale ret reelt bliver hndhvet .
I den forbindelse er regeringerne alt for ofte ligeglade med UNHCR ' s arbejde , og anbefalingerne bliver ikke fulgt .
Ligesom mange af Dem bliver jeg harm , nr de grundlggende menneskerettigheder - retten til livet , tankefriheden og bevgelsesfriheden - ogs krnkes i de skaldt demokratiske lande . I dag udfrer man uliberale og ddbringende handlinger med den undskyldning , at man nsker at bekrige terrorismen - som det selvflgelig er ndvendigt at bekmpe - og her tnker jeg p massakren i Mazar-I-Sharif .
<P>
Jeg hber , at man i marts trffer nogle foranstaltninger , s f.eks. Israel , som er en af de undertegnende stater , overholder om ikke FN-resolutionen om den militre besttelses ophr s i det mindste Genve-konventionen .
Kollektive afstraffelser , delggelser af huse , skoler , hospitaler , fabrikker og butikker , oprykning af oliventrer , vilkrlige anholdelser , tortur , henrettelser uden rettergang , vandalisme og tyveri fra de israelske soldaters side , som jeg selv var vidne til i Ramallah , er den tragiske hverdag i Palstina . Det samme glder for attentaterne mod civilbefolkningen i Israel .
350 palstinensiske og 80 israelske brn er blevet drbt i lbet af de sidste to r og er uskyldige ofre for vores passivitet .
Vi har mulighed for at handle , men ofte gr vi forskel p folk , s det er vores alliancer og ikke vores vrdier , der tller .
Europa bygger p principperne om demokrati og retsstaten .
Hvis ikke vi er konsekvente - frst og fremmest nr det glder EU-anliggender - og bruger alle de midler , vi har til rdighed , heriblandt en indstilling af associeringsaftalerne med de lande , som tydeligt krnker menneskerettighederne , hvor trovrdige kan vi s vre som talsmnd for disse rettigheder i FN ?
Det er ndvendigt , at der sttes tilstrkkelige finansielle og menneskelige ressourcer af inden for UNHCR , s effektiviteten bliver strre .
P konferencen i marts skal vi trffe nogle konkrete beslutninger , f.eks. om udsendelsen af en fredsstyrke for at beskytte befolkningen i de palstinensiske omrder , og Israel skal ikke have lov til at hindre og endda beskyde humanitre missioner .
<P>
I det beslutningsforslag , som vi skal vedtage , nvner man prioriteringer og forpligtelser - f.eks. Den Internationale Straffedomstols virke , overvgningen af rettighederne i Iran og institutionernes samarbejde med civilsamfundets foreninger og ngo ' er - som er effektive og vrdifulde , nr det glder om at styrke uddannelsen og respekten for menneskerettighederne og demokratiet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori (Verts/ALE).">
Hr. formand , for os bliver Genve sandhedens time .
Der vil vi atter spekulere over , om vi er i stand til p konsekvent vis at forsvare demokratiet , retsstatsprincipperne og menneskerettighederne i en verden , hvor menneskerettighedssituationen er blevet markant forvrret , og det overordnede politiske klima i foruroligende grad brutaliseres .
<P>
Nu hvor Irak-krisen gr ind i en kritisk fase , har medlemsstaterne besluttet sig for at vedtage den proces , der er fastsat i artikel 19 i traktaten om Den Europiske Union , i FN ' s Sikkerhedsrd .
P lngere sigt bliver det vigtigere , hvordan vi aktivt kan gennemfre et tttere samarbejde i overensstemmelse med artikel 19 og 20 p menneskerettighedsomrdet i FN og andre internationale fora .
Vi vil ikke vre i stand til at gre det , hvis vi mister evnen til at handle konsekvent .
Vi vil ikke lngere virke trovrdige , og vi i det gamle Europa vil st uden de moralske befjelser , vi har s stor brug for .
S kan vi ikke forvente , at borgerne og de ikke-statslige organisationer tager os alvorligt .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Rdets og Kommissionens opmrksomhed p nogle sprgsml og sager , som har fet bred dkning i den internationale presse , men som til gengld tit negligeres en smule i vores politiske arbejde .
Det frste sprgsml drejer sig om et afrikansk land , som er udsat for daglige krnkelser af de mest grundlggende menneskerettigheder , nemlig Zimbabwe , hvor regeringslederens og regimets voldelige og brutale racisme over for tilflyttere og landmnd af europisk oprindelse har vret rsag til en rkke handlinger , som - foruden dette regimes krnkelser af den lokale afrikanske oppostions demokratiske rettigheder - virkelig placerer landet uden for det demokratiske omrde .
<P>
Jeg undrer mig over den debat , hvor EU-myndighederne tilsyneladende ikke ved , hvad de skal gre , og hvor de er i tvivl om , hvorvidt de skal give lederen af dette blodtrstige regime , som brutalt krnker menneskerettighederne , lov til at deltage i det fransk-afrikanske topmde i Paris i februar eller i topmdet mellem EU og Afrika i Lissabon i april .
Rdet og Kommissionen br efter min mening gribe meget resolut ind , og jeg mener heller ikke , at et udvalg , hvis eksistensgrundlag er beskyttelsen af menneskerettighederne , br ignorere en rkke brutale handlinger ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , for tre dage siden blev tibetaneren Lobsang Dhondup henrettet , til trods for appeller fra verdens offentlighed , menneskerettighedsorganisationer og henvendelser fra EU-medlemsstaternes ambassadrer .
Heller ikke vores debat i Parlamentet og vores resolution af 19. december 2002 , der blev enstemmigt vedtaget , bar frugt .
Den 26. januar 2003 bekrftede folkeretten i Chengdu ddsdommene over Lobsang Dhondup og den buddhistiske lama Tenzin Delek .
Anklagen ld p deltagelse i et sprngstofanslag respektive sabotage mod den nationale enhed .
<P>
Det lange fngselsophold i isolation uden kontakt til familie eller advokater er en klar overtrdelse af FN ' s minimumsregler for behandling af fanger .
Der fandt ingen fair , retsstatslig proces sted .
Kravet om offentlig afhring ved en domstol , som ogs blev stillet fra Europa-Parlamentets side , blev afvist med den tyndbenede begrundelse , at der var tale om statshemmeligheder .
I stedet for at tillade frit advokatvalg blev der indsat beskikkede forsvarere af domstolen .
<P>
Henrettelsen af Lobsang Dhondup udlste omgende protester fra EU ' s medlemsstater .
Det kommer ogs p dagsordenen for de tysk-kinesiske menneskerettighedsdrftelser .
Storbritannien har bekrftet kravet om en endegyldig afskaffelse af ddsstraffen i Kina , og menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina skal langt om lnge omhandle dette graverende tilflde . Det er en katastrofe !
Kina forsger her at vre trovrdig p verdensscenen , men p samme tid ringeagtes de mest elementre forudstninger , nemlig respekten for menneskerettigheder .
P vegne af PPE-DE-Gruppen og som formand for Europa-Parlamentets Tibet Intergroup opfordrer jeg Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne til at intervenere omgende og til at forhindre fuldbyrdelsen af ddsdommen over Tenzin Delek !
<P>
Lamaen har i rtier arbejdet p religise , kulturelle og sociale omrder - tilsyneladende med s stor succes , at han udgr en fare for alle hardliners .
Efter denne chokerende hndelse kan der ikke vre nogen tvivl : Krnkelsen af de grundlggende rettigheder i Kina skal p menneskerettighedskonventionens dagsorden i Genve , og her skal EU g forrest !
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , det gldede mig at hre , at rdsreprsentanten i sin tale henviste til en fornuftig og pragmatisk holdning , og her tnker jeg navnlig p , at det er ndvendigt med en pragmatisk indfaldsvinkel , hvor vi f.eks. kraftigt opfordrer til en ratificering af alle de internationale konventioner , der er de redskaber , som landene og borgerne rder over for at kunne beskytte deres menneskerettigheder .
Der er isr to konventioner , som jeg gerne vil nvne , og som ikke betragtes som srligt vigtige , nemlig konventionen om vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination .
<P>
Desuden br vi efter min mening stadig insistere p indfrelsen af et moratorium for ddsstraf , ikke mindst fordi vi nu er blevet klar over , at nr man ser bort fra enhver tendens til fatalisme eller skbneforudbestemthed , er det faktisk muligt at overbevise nogle af USA ' s guvernrer om det forkerte i denne barbariske praksis . Med 167 ndrede domme viser Illinois ' guvernr os nemlig , at dette er en kamp , som vi godt kan vinde .
<P>
Vi anmoder frst og fremmest EU om at kmpe for , at der ikke er nogen grzoner , nr det glder beskyttelsen af menneskerettighederne .
En sdan grzone kunne f.eks. vre bekmpelsen af terrorisme , som tvrtimod br ske i nje overensstemmelse med den internationale humanitre ret .
En anden grzone kunne vre den kendsgerning , at nogle lande - og navnlig USA - betragter Rom-statutten om Den Internationale Straffedomstol som noget , der er fuldstndig ubetydeligt .
Denne traktats effektivitet og styrke risikerer at svinde mere og mere ind som flge af USA ' s holdning og beslutningen om at indg bilaterale aftaler med nogle lande .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at jeg hber , at vi med os til Genve tager en holdning , som vi forhbentlig alle deler , nemlig at den vigtigste og dleste form for beskyttelse af menneskerettighederne er at undg krigens delggelser , forkastelighed og vold .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , man kan kun vre enig i de overordnede principper , som er blevet fremstillet af formanden for Rdet og kommissren , men nu handler det om , hvordan vi gennemfrer dem , og hertil har jeg tre kommentarer .
<P>
For det frste skal vi ikke optrde som fredelige psykoterapeuter i t land og ubarmhjertige offentlige anklagere i et andet .
De kriterier , der gres gldende over for Tyrkiet , skal ogs glde for Iran , og de kriterier , der gres gldende for Iran , skal ogs glde for Tyrkiet .
Og mens vi taler om Tyrkiet , s er det p tide , at Leyla Zana , kvinden , der modtog Sakharov-prisen , ser dagens lys .
Og det ville vre en vsentlig bedrift , hvis det kunne ske under det grske formandskab .
<P>
For det andet er der USA .
Ud over det , som kommissren sagde , er der sprgsmlet om ddsstraffen i USA , og vi skal behandle dette sprgsml p samme mde , som vi har behandlet det i andre lande .
Og mens vi er ved de krydsede klinger mellem EU og USA , finder jeg det p tide , at vi i 2003 uddeler Sakharov-prisen til en amerikaner , nemlig den afgende guvernr for Illinois , der har bendet 150 mennesker fra henrettelsescellerne .
<P>
For det tredje skal vi se p nye rettigheder , der krnkes af tiltag mod terrorisme .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi ved , hvor vigtig og uerstattelig FN ' s 59. samling i Menneskerettighedskommissionen er . Vi br afvise , at den svkkes i sit arbejde , sine befjelser og sit formandskab .
For hvem andre end kommissionen for rettigheder for mnd , kvinder , brn , minoritetsgrupper osv. kan krve rapporter om de lande , der fngsler personer for forbrydelser , de ikke har beget ?
Jeg tnker f.eks. p hr . Bandajevski , som tappes for krfter i et fngsel i Hviderusland , og jeg tnker p Lemine Ould Cheikh Melainine , som forsumper i et fangehul i Mauretanien .
Vi br give al vores sttte til kommissionen for , at den fuldt ud kan varetage sin opgave .
Vi br derfor srge for , at der konsekvent gives taletid til ordfrerne for kommissionen samt til de humanitre ngo ' er , der ofte i selve omrdet er de egentlige vidner og reprsentanter for de umlende .
<P>
Forhandlingen er ogs en anledning til at minde om rettighederne for den oprindelige befolkning , for hvis der lades hnt om de grundlggende rettigheder i alt for mange stater , hvad skal man s sige om den oprindelige befolknings rettighed , hvis definition og juridiske garantier nsten har vret helt glemt !
Vi skal kraftigt sttte FN ' s initiativ til oprettelse af et permanent forum for disse sprgsml for at gre opmrksom p eller fremme den oprindelige befolknings sag .
Vi skal ogs gre alt for at srge for , at den arbejdsgruppe , der er den eneste af denne art , som beskftiger sig med sprgsmlene om den oprindelige befolkning , bevares .
Og kre kolleger , Europa-Parlamentet skal for sin del stte en re i at etablere den delegation for EU og de oprindelige befolkningsgrupper , som blev vedtaget under afstemningen om en resolution i 1992 .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , selv om medlemsstaternes regeringer p det skarpeste har kritiseret krnkelser af menneskerettighederne , anlgger de beklageligvis en anden vinkel i deres forhold til strre lande ssom Kina og Pakistan , hvor der er store handelsmssige og geopolitiske interesser p spil .
Vores manglende konsekvens er en form for politisk prostitution og underminerer vores trovrdighed p dette omrde .
<P>
Jeg hilser dette flles beslutningsforslag velkomment , og EU-formandskabet br , som nvnt i punkt 16 , sttte yderligere resolutioner om en rkke lande .
Jeg vil her i srdeleshed henvise til tre .
For s vidt angr Kina , er " sl hrdt ned " kampagnen fortsat yderst foruroligende , idet den har frt til en drastisk forgelse af antallet af henrettelser i Kina , som ofte eksekveres p et utilstrkkeligt grundlag og efter en summarisk rettergang .
Ytringsfriheden og adgangen til information er fortsat strengt begrnset .
Fortalere for demokrati og politisk aktive tilbageholdes ofte uden anklage og sigtes i visse tilflde for undergravende virksomhed .
Det er af afgrende betydning , at formandskabet tilstrber at gre menneskerettighederne til kernen i dialogen med Kina .
<P>
I Mellemsten fordmmer jeg menneskerettighedskrnkelserne som flge af terrorhandlinger , isr de palstinensiske ekstremisters selvmordsbomber .
Men jeg fordmmer ogs den statslige terrorisme , Israel udver over for den almindelige befolkning i Palstina .
<P>
For s vidt angr Iran , har EU ' s ledere udtrykt hb om , at indledningen af en politisk dialog med Iran ville styrke de reformistiske elementer og forbedre menneskerettighedssituationen .
Desvrre synes stening kun at vre standset midlertidigt af hensyn til landets omdmme .
Flere aviser lukkes dagligt , og antallet af henrettelser er desvrre steget mrkbart .
<P>
Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne er et af EU ' s grundlggende principper .
Det er afgrende , at EU indtager en konsekvent holdning angende menneskerettighederne p den internationale scene og isr i Genve , ellers vil ingen tage os alvorligt .
<SPEAKER ID=100 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke talerne for deres kommentarer og iagttagelser .
Jeg tror , at de vil vre til stor nytte for Rdet p samme mde som henvisningerne til en rkke lande og regioner ssom Kina , Mellemsten og Zimbabwe , der ikke kun afspejler Rdets holdning , men som ogs afspejler den indsats , der gres af Rdet og Kommissionen p en hel rkke omrder .
Vi gr os al mulig umage for at overbevise flest mulig om behovet for at gennemfre menneskerettigheder .
Selvflgelig er det , nr alt kommer til alt , vigtigt , at vores pres skaber resultater og ikke blot forbliver politisk pres .
Jeg er selvflgelig ogs enig i mange af de vrige bemrkninger , men der er ikke tid til at fordybe os i dem - f.eks. problemerne i Afrika .
<P>
Inden vi diskuterer vores holdning i forskellige internationale fora , vil jeg gerne benytte lejligheden til at kommentere hr. van den Bos ' henvisning til , at EU undlod at stemme ved sidste rs afstemning .
Personligt mener jeg ikke , at beslutningen om at undlade at stemme var et udtryk for ligegyldighed .
Det er ikke kendetegnende for EU .
Det var en velovervejet beslutning , der havde til hensigt at lette Menneskerettighedskommissionens arbejde under de politiske omstndigheder , der opstod i fjor .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at vi selvflgelig er interesseret i at afskaffe ddsstraffen , da det er en af Europas mrkesager .
Det fremgr tydeligt af adskillige igangvrende diskussioner - ogs med USA - hvor en rkke aftaler , srligt vedrrende terrorbekmpelse , ikke kan fortstte , hvis ikke der er sikkerhed for , at ddsstraffen ikke anvendes over for folk , der udleveres til USA .
Vi interesserer os meget for sprgsmlet om ddsstraf i alle lande .
<SPEAKER ID=101 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg har bemrket , at nsten alle talere har omtalt sprgsmlet om ddsstraf .
Jeg er enig i , at der br sttes mere fokus p dette emne , som i realiteten er det samme i alle systemer og alle lande .
Som sdan fortjener dette emne strre opmrksomhed og mere aktivitet .
<P>
Som svar p hr . Favas bemrkning - om , at vi ved at forsvare menneskerettighederne kan undg eller forebygge terrorisme - vil jeg ogs sige , at jeg ville nske , det var s vel .
Det ville vre fantastisk godt , hvis det virkelig var tilfldet .
Men verden er mere grusom end som s .
Der findes ekstremisme , og det er ikke muligt at undg problemet fuldstndigt ved selv at sikre forsvarlige resultater eller endog ved at fremme almindelig anstndighed globalt .
Dette indebrer en rkke grundlggende problemer , men nr det er sagt , er jeg enig i den holdning , som kommer til udtryk i dette udsagn .
Vi br uden tvivl passe meget p ikke at delgge disse idealer i vores kamp mod terrorismen .
Det er ekstremt vigtigt at opretholde denne balance .
<P>
Angende afstemningen i Menneskerettighedskommissionen og som svar p hr . Gahlers bemrkninger er det ikke korrekt , at Menneskerettighedskommissionens syv EU-medlemmer bidrog til valget af det libyske formandskab .
Jeg nsker , at det bliver noteret , at det ikke er det , der fremgr af afstemningsresultatet .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden.">
Jeg vil frst og fremmest undskylde p vegne af Parlamentet , at forhandlingerne er trukket ud .
Vi vil tage hjde for de synspunkter , der er fremlagt , og vil naturligvis forsge at undg , at denne situation opstr igen .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er en fortsttelse af forhandlingen om redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om ulovlig udnyttelse af Den Demokratiske Republik Congos rigdomme .
<SPEAKER ID=106 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , inden jeg kommenterer sprgsml om udnyttelsen af Congos rigdomme , vil jeg gerne sige , at jeg p grund af min position - og jeg taler her p vegne af Rdets formandskab - er forpligtet til at respektere Europa-Parlamentets modus operandi , og det vil jeg s gre .
Jeg spekulerer p , om Parlamentet kunne udvise en eller anden form for gensidig respekt over for formandskabets funktionsomrde under hensyntagen til , at det grske formandskab skal tilbage til Grkenland om ikke s lnge .
Selv om Parlamentet fortsat vil have svrt ved at udvise den forndne respekt og overholde nogle enkelte regler , skal vi under alle omstndigheder overholde dem .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om den ulovlige udnyttelse af Congos rigdomme har det internationale samfund i de senere r i stigende grad fokuseret p den ulovlige udnyttelse af naturressourcer i Afrika , isr i omrder , hvor de har finansieret langvarige katastrofale vbnede konflikter .
<P>
Formanden for FN ' s Sikkerhedsrd anmodede i 2000 FN ' s generalsekretr om at oprette et ekspertudvalg til undersgelse af den ulovlige udnyttelse af Den Demokratiske Republik Congos naturressourcer .
Udvalget blev oprettet og ivrksatte undersgelsen i september 2000 og offentliggjorde den sidste rapport i oktober 2002 , hvori det er beskrevet , hvordan hjtstende politikere , militrpersoner og erhvervsledere i Uganda , Rwanda og Zimbabwe samt Congo udplyndrer naturrigdommene - hovedsagelig mineraler - i Congo til egen fordel eller i tilfldet med Rwanda , til fordel for landet .
Samtidig finansierer Rwanda iflge udvalgets undersgelse hovedsageligt sit enorme militrbudget med ressourcer fra Congo , undertiden ved anvendelse af tvangsarbejde .
<P>
EU har afventet Sikkerhedsrdets vurdering inden vedtagelse af en beslutning om ekspertudvalgets rapport .
EU sttter dog indfrelsen af forbud og sanktioner , hvor det er ndvendigt , men disse skal ivrksttes af FN ' s Sikkerhedsrd og ikke af enkelte lande eller grupper af lande .
Hvad angr isr t kontroversielt produkt - de skaldte bloddiamanter - har bde det internationale samfund og EU truffet foranstaltninger .
For at vre helt prcis har 37 lande og Europa-Parlamentet fastsat en certificeringsordning i Interlaken i Schweiz i november 2002 , den skaldte Kimberley-proces , til bekmpelse af den ulovlige handel med diamanter fra konfliktomrder , fortrinsvis i Afrika .
EU vedtog Rdets forordning 2368 / 2002 om gennemfrelse af Kimberley-processens certificeringsordning den 20. december med umiddelbar ikrafttrdelse .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at understrege , at det er en ond cirkel , som skal brydes .
Interne vbnede konflikter giver mulighed for ulovlig udnyttelse af landes naturrigdomme , og disse rigdomme udnyttes til at vedligeholde den interne vbnede konflikt og manglen p udviklings- og stabilitetsmekanismer i landet .
<SPEAKER ID=107 NAME="Nielson">
Fru formand , Kommissionen er ekstremt foruroliget over , at udplyndringen af naturressourcerne i Den Demokratiske Republik Congo fortsat er en af hovedrsagerne til den vedvarende konflikt i De Store Sers Omrde .
<P>
Kommissionen har med dette for je aktivt arbejdet sammen med ekspertpanelet om den ulovlige udnyttelse af naturressourcerne og andre former for rigdomme , der har fundet sted i Den Demokratiske Republik Congo siden dens oprettelse .
<P>
Kommissionen organiserede et mde i Kinshasa mellem eksperterne og lederne af Kommissionens delegationer i de lande , der er omfattet af undersgelsen .
Kommissionen er parat til at fortstte dette konstruktive samarbejde i fremtiden , hvis det viser sig ndvendigt .
<P>
Kommissionen har omhyggeligt noteret sig indholdet af ekspertpanelets rapport , som var genstand for en resolution i FN ' s Sikkerhedsrd sidste uge .
<P>
Kommissionen glder sig over , at de congolesiske myndigheder har truffet foranstaltninger i forhold til de tjenestemnd , der omtales i rapporten , og at Ugandas regering har nedsat et retsligt undersgelsesudvalg .
Kommissionen tilslutter sig opfordringen fra FN ' s Sikkerhedsrd til alle berrte stater , isr Zimbabwe and Rwanda , om at indlede undersgelser og trffe passende foranstaltninger over de af deres statsborgere , der nvnes i rapporten , for s vidt bevisfrelsen er tilstrkkelig .
<P>
Kommissionen er enig i , at den ulovlige udnyttelse af naturressourcerne i Den Demokratiske Republik Congo , som frst fik virkelig hold om landet under krigen , frst vil ophre , nr der reelt er genindfrt retsstatsforhold .
Nr man siger genindfrt , er det en eufemistisk henvisning til landets historiske udvikling , men retsstatsforhold og bredygtig forvaltning kan ndre mangt og meget .
Dette br ske bde i de omrder , der kontrolleres af vbnede oprrsgrupper , og i hele den vrige del af Congo .
I denne forbindelse opfordrer Kommissionen alle parter , der undertegnede Pretoria-aftalen i december sidste r , til straks at gennemfre den i aftalens nd .
Desuden hilser Kommissionen den aftale velkommen , der blev truffet i Sun City inden for rammerne af den intercongolesiske dialog , om at nedstte et srligt udvalg , der skal undersge gyldigheden af de konomiske og finansielle aftaler , der blev indget under krigen , og som har relation til udnyttelsen af naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo .
Kommissionen er sammen med andre donorer rede til at sttte Den Demokratiske Republik Congo under overgangsprocessen og i landets bestrbelser p at etablere en effektiv offentlig forvaltning .
Kommissionen vedtog for nylig en beslutning om at yde en sttte p 16 millioner euro til kapacitetsopbygning i Den Demokratiske Republik Congo .
<P>
Det er ikke er nyt problem , vi her drfter .
Udvindelsen af mineralrigdomme i Den Demokratiske Republik Congo er ikke en beretning om gennemskuelighed og forsvarlig forvaltning .
Dette var heller ikke tilfldet lang tid inden , under og efter Mobuto-styret .
Efterhnden som Laurent Kabila rykkede frem mod Kinshasa , skiftede minekoncessionerne hnder - og ejerskab , by efter by - nr nye krigsherrer fik magten lokalt og militrt .
Dette har vret genstand for frnvnte undersgelser .
<P>
Kommissionen mener , at hele det internationale samfund br arbejde sammen for at sikre en effektiv indsats til bekmpelse af den ulovlige udnyttelse af naturressourcerne i Den Demokratiske Republik Congo .
De Forende Nationers Sikkerhedsrd er et passende forum for en sdan samordnet aktion .
Men eftersom problemet er af grnseoverskridende karakter , mener Kommissionen , at regionale samarbejdsorganer ssom Det Sydafrikanske Udviklingssamfund ( SADC ) og Fllesmarkedet for det stlige og Sydlige Afrika ( COMESA ) ogs br drfte sprgsmlet .
<P>
Kommissionen glder sig over , at De Forende Nationer har taget initiativ til at afholde en international konference om fred , demokrati , sikkerhed og udvikling i De Store Sers Omrde .
P denne konference kunne man behandle forskellige aspekter af ulovlig udnyttelse af naturressourcer ud fra et regionalt perspektiv som led i en langsigtet strategi og ogs med henblik p konfliktforebyggelse .
Det er meget vigtigt , at vi sikrer ejerrettighederne og en vedvarende udvikling hen imod strre gennemskuelighed p dette omrde , ogs uden FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner , som har begrnset rkkevidde .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Fru formand , jeg nsker at takke Rdet og Kommissionen for den meget indsigtsfulde analyse , de har foretaget af forholdene .
Denne beslutning er et vigtigt skridt hen imod folkeretten og retsstatsforhold .
Netop nu er der omkring 48 borgerkrigslignende konflikter verden over - heraf strstedelen i Afrika - som i vid udstrkning har til forml at fremme en eller flere befolkningsgruppers eller stammers interesser .
Vi har i Afrika syd for Sahara vret vidne til massakrer p millioner af mennesker , folkedrab og etnisk udrensning af hele stammer inden for de sidste 20 r .
<P>
Disse konflikter har jensynlig , som i Angola og Rwanda , taget udgangspunkt i skaldte historiske modstningsforhold .
Men i realiteten har den underliggende faktor i strstedelen af disse tilflde vret konomisk vinding baseret p angivelig stammebeskyttelse .
Forskellige srinteresser og kommercielle interesser , nogle baseret i Europa , har forsgt at udnytte disse uoverensstemmelser konomisk og opn leverancer af diamanter , tmmer , olie , kobolt , titanium og vanadium .
<P>
Afrika anses for at vre et af verdens rigeste kontinenter med verdens fattigste befolkning .
Hvorfor forholder det sig sdan ?
Det gr det , fordi retsstatsprincipperne og folkeretten ikke har fundet anvendelse i Afrika i lang tid .
Den Demokratiske Republik Congo er blevet udnyttet , plyndret og bervet .
Befolkningen er blevet sat op mod hinanden , tilskyndet til at massakrere hinanden og nogle gange beg folkedrab , s magtfulde interesser uden for Afrika kan indg hemmelige aftaler og ge deres indflydelse .
<P>
Denne rapport fra De Forenede Nationers Sikkerhedsrd er banebrydende , fordi der heri for frste gang tages tillb til at fastsl , at folkeretten indbefatter en moralsk ret til et koncept om delt suvernitet , at suvernitet ikke kan begrnses til det , der er defineret i Montevideo-konventionen eller Prsident Wilsons 14 punkter , og at vi i globale handelsmssige sammenhnge , som vi ser dem i dag med WTO og globale handelsregler , m dele vores suvernitet , nr retsstatsprincipperne fr forrang .
<P>
Hvis vi kan straffe USA for at gre noget forkert med sit stl , hvorfor er vi s ikke i stand til at gre noget i Den Demokratiske Republik Congo , hvor millioner af mennesker er blevet udnyttet og drbt for den konomiske vindings skyld ?
<P>
Jeg hilser derfor denne beslutning velkommen og opfordrer Parlamentet til at stemme for den .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Fru formand , Den Demokratiske Republik Congo og De Store Sers Omrde i Afrika generelt har vret en stadig bekymring for Parlamentet .
Heldigvis er tiden med vbnede konflikter overstet , og nu glder det genopbygningen .
<P>
Freden og fremtiden for Den Demokratiske Republik Congo afhnger af demokratisering og bredygtig udvikling .
Hvad demokratiseringen angr , har vi til tiltro til , at Pretoria-aftalen , der s rammende er blevet betegnet som global og omfattende , bliver effektiv og efterleves inden for en fornuftig frist .
Det er kun muligt at indfre et altomfattende demokrati , hvis alle samfundsgrupper og alle politiske grupperinger deltager .
Det er srlig vigtigt i landene i De Store Sers Omrde , hvor samfundsspndingerne har vret grobund for de krige , der har hrget regionen .
<P>
Jeg glder mig over mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i gr i Bruxelles og over , at Kommissionen har afsat et betydeligt belb til humanitr bistand til de mest berrte omrder .
<P>
Nr aftalen er blevet ivrksat , og nr der findes nogle solide politiske institutioner , kan vi tage fat p de andre store problemer , det er ndvendigt at lse for at sikre fremtiden , og jeg tnker isr p retsvsenet .
Straffrihed er uforeneligt med demokrati , og der kan ikke blive fred uden retfrdighed .
I denne henseende stiller jeg i morgen et ndringsforslag til punkt 4 .
Jeg vil gerne erstatte stningen " og andre steder , nr der er beget sdanne handlinger " med " og andre steder , inklusive de begede handlinger " .
<P>
Et andet aspekt , som er afgrende for Den Demokratiske Republik Congo , er bredygtig udvikling .
EU ' s lande og virksomheder skal spille en hovedrolle .
P virksomhedsniveau skal det ske ved hjlp af en etisk kodeks , der forpligter til bredygtig udvikling , og p statsligt niveau skal det ske ved at indfre begrnsninger for import af varer af tvivlsom oprindelse .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe er uforsonlig i sin kamp for gennemsigtighed og etik i de multinationale selskaber , der arbejder i ulandene .
I denne forstand lgger vi stor vgt p overholdelse af reglerne om brnearbejde , ILO ' s arbejdsstandarder og en bredygtig udnyttelse af rigdommene samt OECD ' s retningslinjer for multinationale selskaber .
<P>
FN ' s rapport taler sit klare sprog i forbindelse med den ulovlige udnyttelse af rigdommene i Den Demokratiske Republik Congo .
Vi hber , at svel EU ' s medlemsstater som Kommissionen og Parlamentet krver , at deres anbefalinger bliver fulgt .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke Johan (ELDR).">
Fru formand , min gruppe har ikke underskrevet det flles beslutningsforslag .
Selvflgelig synes vi ogs , at ulovlig udnyttelse af naturressourcerne i Congo skal fordmmes kraftigt .
Selvflgelig synes vi ogs , at mennesker og virksomheder , som beriger sig selv gennem krig , skal stoppes og straffes .
Vi er derfor tilfredse med en fair undersgelse , den frste i de 100 r , Congo er blevet udplyndret .
Det er derfor simpelthen rgerligt , at rapporten indeholder s mange lemfldigheder , ubegrundede beskyldninger og fejl .
Listen over dem , der br skamme sig , kunne have dannet prcedens og vret en advarsel for alle ledere og forretningsfolk , som uden skrupler udnytter millioner af menneskers elendighed med henblik p personlig fortjeneste .
I stedet er det blevet et svagt og omstridt dokument , baseret p rygter og krigspropaganda .
Det har jo foretaget en sammenblanding af ulovlige og uretmssige aktiviteter , og personer og virksomheder , der nvnes i rapporten , er aldrig blevet hrt og har slet ikke fet mulighed for at forsvare sig .
<P>
Derfor har Sikkerhedsrdet i denne uge vejet rapporten og fundet den for let .
Eksperternes mandat blev forlnget med seks mneder .
Det er fuldstndig berettiget , at Sikkerhedsrdet insisterer p , at alle nvnte lande selv ivrkstter deres egen undersgelse , p grundlag af hvilken der kan gribes juridisk ind .
Vi har stillet et ndringsforslag herom .
<P>
Endnu mere fundamentalt er imidlertid sprgsmlet om , hvordan den ulovlige udnyttelse i fremtiden kan undgs og bekmpes , med andre ord hvordan der i Congo kan etableres en ny stabil og demokratisk orden , som kan sikre , at landets ressourcer udnyttes p en kontrolleret og bredygtig mde , for at hele Congos befolkning kan f fordel af dem .
Her brer FN et kolossalt ansvar .
Vi m hbe , at Sikkerhedsrdet ogs griber i egen barm , overvejer MONUC ' s mandat p ny , ger antallet af tropper og gr alt for at fremskynde anvendelsen af fredsaftalerne og indfrelsen af nye strukturer , sledes at det ikke om nogle r p ny m konstatere , at plyndringen af Congo blot fortstter .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Fru formand , kre kolleger , jeg tror , at Den Demokratiske Republik Congo i kraft af sin geostrategiske placering altid er blevet betragtet som en magt med et stort potentiale p det afrikanske kontinent .
Desvrre er landet under prsident Mobutus diktatur sunket ned i en konomisk og politisk krise .
Der skal gres opmrksom p , at BNP pr. indbygger i lbet af 20 r er blevet seks gange s lavt .
Jeg tror , at det bl.a. har noget at gre med afskaffelsen af de officielle netvrk og med administrationen , som har givet de uformelle aktiviteter en betydning , som ikke findes tilsvarende noget andet sted .
<P>
Selv om landet har et enormt potentiale inden for landbrugs- , skovbrugs- og mineressourcer - og i den forbindelse er jeg enig i det , som min kollega sagde - er Den Demokratiske Republik Congo paradoksalt nok blandt de fattigste lande i verden .
Jeg mener , at denne situation skyldes en drlig forvaltning og herunder ogs konomisk forvaltning af en skrbelig infrastruktur , men ogs den ulovlige udnyttelse af rigdommene .
Det er det vigtigste i FN ' s rapport .
Eftersom mineressourcerne i vid udstrkning allerede er delagt i store dele af verden og helt forsvundet i en rkke lande , reprsenterer de miner , der udnyttes i Congo , en vis konomisk interesse , srlig p grund af de lave omkostninger i forbindelse med salg .
Jeg mener , at vi har et ansvar i den forbindelse .
Vi advares i FN ' s rapport om den ulovlige udnyttelse af naturrigdommene i Den Demokratiske Republik Congo , som skyldes de private europiske selskaber - hvilket i srlig grad berrer os - og de tilstdende lande , som ogs har deres del af ansvaret .
<P>
I betragtning af topmdet i Johannesburg , bestemmelserne i henhold til Den Internationale Straffedomstol og aftalerne fra Cotonou mener jeg , at EU over for denne skandale , der fr konsekvenser for kosystemet p globalt plan , over for dette styre med vildttyveri og over for krnkelserne af menneskerettighederne skal anmode FN ' s Sikkerhedsrd om at indlede en retssag mod de krnkende parter srlig ved indefrysning af aktiver og gennemfrelse af hringer om forflgelser og andre krnkelser , som befolkningen bliver udsat for .
Rdet og Kommissionen br ligeledes etablere en bindende juridisk ramme og i srlig grad forlange en strre gennemsigtighed i den mde , hvorp disse markeder fordeles .
<P>
Generelt vil jeg sige , at vi ved denne kamp alle kmper mod konsekvenserne for personernes fysiske integritet og taler for freden og en bredygtig udvikling , hvor bevarelse af miljet , social balance og god forvaltning er kodeordene .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Fru formand , situationen i Congo er katastrofal .
Millioner af borgere lever under frygtelige forhold .
Hungersnd og aids er den daglige lod for mnd og kvinder , der er ofre for en uendelig konflikt , der fr nring fra netvrk af den skaldte elite , som drager fordel af en kaotisk situation for at opn profit .
De hjtplacerede politiske ledere samt de regionale og udenlandske industrivirksomheder har sammen med de vbnede styrker indfrt noget , der ligner en reel krigskonomi .
Under dkke af en politisk eller etnisk opposition giver de nring til en konflikt , hvis eneste ml er blevet den rene og skre udplyndring af naturrigdommene i Den Demokratiske Republik Congo p bekostning af den lokale befolkning .
<P>
FN ' s rapport , som vi har fremlagt i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , er for os en vsentlig anledning til at stte en stopper for dette menneskelige drama .
Listen over personer , der er involveret i denne delggende handel , skal vre vores spydspids i en konkret og effektiv aktion .
<P>
Kre kolleger , vi br imidlertid stadig udve pres p vores egne virksomheder for , at de ikke lngere skal drage fordel af de kaotiske situationer , hvis de da ikke skaber dem , for p bedragerisk vis at opn profit .
Vi skal ikke lngere lade os narre .
Virksomhedernes ansvar er p nuvrende tidspunkt tt forbundet med vores regeringers ansvar .
Hvis vi ikke hurtigt kommer med et strkt politisk signal og trffer restriktive foranstaltninger over for dem samt minder om vores tilknytning til principperne i OECD , vil de fortsat uden tven lade hnt om loven og menneskerettighederne .
Vi kan ikke lngere lukke jnene for det , som hverken mere eller mindre er en neokolonial udplyndring , som ingen vil kalde ved dens rette navn .
<P>
Ved at tvinge de europiske virksomheder , der er etableret i udlandet , til at offentliggre deres konomiske forhold , skaber vi en strre gennemsigtighed , og vi begrnser sledes det ulovlige bedrageri , hvis frste offer er det congolesiske folk .
Det er klart , at indfrelsen af retsstatsprincipper og demokratiske institutioner er bydende ndvendig .
Men en forudgende koordineret aktion fra medlemsstaternes side , der sigter mod at stte en stopper for deres nationale selskabers opfrsel , har den hjeste prioritet .
Det er p hje tid , at borgerne i Den Demokratiske Republik Congo fuldt og helt drager fordel af rigdommene i deres jord , og at de fr et udviklingsniveau , som deres minimale ressourcer tillader , hvis ikke de konstant blev udnyttet ulovligt af fremmede magter .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Fru formand , det forargelige ved den ulovlige udnyttelse af Den Demokratiske Republik Congos rigdomme er , at politikere fra Congo , men ogs politikere fra lande , der er blevet invitereret til at deltage med militr hjlp , og fra lande , der ikke er blevet inviteret , alt for tydeligt og p samme mde har betjent sig ugenert heraf .
Derudover har hjtstende militrfolk gjort det , isr fra Zimbabwe , og desuden deltager talrige private virksomheder i denne selvbetjening af landets rstoffer .
<P>
Her handler det ogs om firmaer uden for Europa , men vi br her helt konkret frdiggre og analysere listen over de nvnte europiske firmaer og enkeltpersoner , og det i de enkelte medlemsstater og under strafferetlige synspunkter .
<P>
Jeg mener ikke , at denne sag adskiller sig srligt i substansen fra den mde , hvorp der i Afrika af korrupte regimer uddeles licenser til at reducere rstoffer . En del af licensgebyrerne eller indtgterne gr direkte til magthavernes privatkonto .
Mske dukker noget af det sgar op i statsbudgettet som indtgt , men at det bruges p befolkningen i form af infrastruktur eller sundhedsforsyning , er absolut en undtagelse .
<P>
Ogs disse regimer kan kun klare sig , fordi de " udholdes " af Europa . For s vidt har vi brug for en usminket principdebat om , hvordan vi som europere omgs Afrika .
Det usigelige misforhold p den ene side mellem teksten i Cotonou-aftalen og de gyldne ord , som vi kommer til at hre ved topmdet Frankrig-Afrika og ved topmdet EU-Afrika i Lissabon i de kommende uger , og p den anden side den brutale realitet i Afrika er uacceptabelt .
<P>
Vi m konstatere , at der er et kollosivt samvirke mellem bestemte regeringer og europiske firmaer , som udholder bestemte regimer for netop at opn en maksimal profit for disse europiske firmaer .
Hvis vi ikke engang taler bent om det i EU , vil vi ikke virkelig ndre noget p forholdene i Afrika .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Fru formand , jeg kommer fra en tidligere kolonimagt , nemlig Belgien , hvor forbindelserne til Den Demokratiske Republik Congo aldrig er ophrt .
Det er derfor med stor fortvivlelse , at jeg har set landet synke ned i krig , og med lettelse , at jeg har budt Pretoria-aftalerne velkomne , for de giver forhbninger om fred og demokratisering af dette martyromrde .
<P>
Congos naturrigdomme er helt ekstraordinre .
I 1997 blev vrdien af ressourcerne i den nordlige del af landet vurderet til 25 milliarder amerikanske dollars .
Minerne med zink , bly , jern , tungsten , kadmium , kobolt og germanium er unikke , og germanium er en halvleder , der i dag bruges til fremstilling af den mest kraftfulde chip i verden . For ikke at tale om radium , litium og niobium , som ved hje temperaturer kan anvendes som legeringer med superlederegenskaber .
Og jeg kan ogs nvne diamanter , slv , platin osv . Det er sandsynligvis det land i verden , der har de strste ressourcer overhovedet .
<P>
Derfor har de vestlige rvere - det kan de godt kaldes - i lighed med de berrte grnselande kastet sig over landet under alle mulige pskud , har delagt befolkningen og har brugt afrikanere til at fre en vestlig krig .
Det er et sandt holocaust .
Der nvnes tal p 4,5 millioner congolesiske ofre siden 1998 , 2,5 millioner fordrevne , 16 millioner er idmt ddsstraf , og tusinder er fordrevet til Rwanda og Uganda , og jeg foretrkker ikke at minde om detaljerne i de massakrer , der har fundet sted , som er helt uudholdelige .
<P>
Det vil sige , at jeg stemmer for beslutningen . Og hvis det viser sig , at mit land , som det er blevet antydet af et ekspertpanel , huser disse rvere , der giver nring til krigen , vil Belgien ikke afst fra sit ansvar .
Det vil gennemfre undersgelser , som er forpligtende , og vil srge for , at de fr konsekvenser .
Det vil ikke tilfje den nuvrende situations vanskeligheder til byrden fra tidligere tiders kolonisering .
Men i den forbindelse er der en betingelse . FN ' s resolution fra sidste uge om det samme emne understreger , at ekspertpanelet ikke har juridiske befjelser , og derfor kan panelets resultat ikke betragtes som faste kendsgerninger og kan derfor ikke automatisk fre til sanktioner .
Retten til forsvar br bevares .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Fru formand , som belgier tiltaler dette beslutningsforslag mig isr , fordi Congo tidligere var en belgisk koloni .
Ogs andre lande fra det gamle og det nye Europa er imidlertid skyldige i plyndringer af naturressourcer i Afrika .
Det er simpelthen uacceptabelt , at dette stadig fortstter .
Nu er det ikke lngere de gamle moderlande , men europiske virksomheder , der nvnes i FN-rapporten , hvad enten det er berettiget eller ej .
I hvert fald m Europa trffe foranstaltninger , for vi har et kollektivt historisk ansvar .
<P>
Jeg er netop kommet tilbage fra Verdens Sociale Forum i Porto Alegre i Brasilien .
Der lyttede jeg ogs til afrikanerne .
De forventer meget af Europa , bl.a. en slags erstatning .
I det belgiske Senat er der nedsat et undersgelsesudvalg , som skal se p den ulovlige handel med rstoffer i De Store Sers Omrde .
Den vigtigste anmodning til Europa er , at Kommissionen foreslr et direktiv om kontrol med europiske virksomheder , som opererer uden for EU , og at hver medlemsstat hurtigt gennemfrer dette direktiv i lovgivningen .
P den anden side skal der oprettes en kontrolmekanisme for udvinding af rstoffer i Congo .
FN har en mere presserende opgave her end i Irak .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Fru formand , der henvises i store dele af De Forenede Nationers rapport til de zimbabweanske interessers rolle , og den indeholder slende beviser p , hvordan Mugabes korrupte hndlangeres handlinger pvirker deres eget folk svel som nabolande ssom Congo .
Mugabes styre et er kriminelt gangsterforetagende og en vsentlig rsag til den manglende stabilitet ikke kun i den sydlige del af Afrika , men ogs , som rapporten gr det klart , i den centrale del af Afrika .
Rapporten indeholder beskrivelser af de konflikter , der udkmpes over mineraler , landbrugsprodukter , jord og skatteindtgter mellem kriminelle grupper med forbindelse til Zimbabwes vbnede styrker , som f.eks. har overfrt vrdier for mindst 5 milliarder dollars fra det statslige mineselskab i Den Demokratiske Republik Congo til selskaber , de kontrollerer .
<P>
Det er latterligt blot at overveje at anmode Zimbabwes regering om at undersge sine egne aktiviteter .
Ikke blot indeholder rapporten beviser p Mugabes indblanding i disse aktiviteter , den angiver ogs navnene p et antal andre zimbabweanske ledere , hvoraf fire er genstand for EU ' s restriktive foranstaltninger , men hvoraf fire til min store overraskelse ikke er det .
<P>
Den politiske , konomiske og humanitre krise i Zimbabwe forvrres med alvorlige flger for sikkerhedssituationen .
For to dage siden udstedte USA ' s regering en advarsel til rejsende , hvor den indtrngende anmodede amerikanske statsborgere om at overveje at forlade Zimbabwe .
Er det sledes ikke forvirrende for Zimbabwes undertrykte folk , at to europiske regeringer nu forsger at udskyde fornyelsen og mindske omfanget af det rejseforbud og andre restriktive foranstaltninger , som EU har indfrt mod Mugabe-styret , og som udlber den 18. februar 2003 ?
Er det ikke dybt krnkende , at en af EU ' s regeringer har indbudt Mugabe til et topmde i Paris ?
En af rsagerne til , at vores foranstaltninger ikke har vret s effektive hidtil , er , at de ikke er blevet hndhvet tilstrkkelig strengt , og at deres anvendelsesomrde er for snvert .
Det er ikke det rigtige tidspunkt at mindske presset p Mugabes styre , tvrtimod br den internationale indsats forstrkes .
<P>
Jeg anmoder venligst formanden for Rdet og Kommissionen om i overensstemmelse med de henstillinger , Parlamentet har fremsat i over et r , at krve , at sanktionerne forlnges ensidigt , og at EU ' s foranstaltninger udvides til at omfatte alle dem , der er involveret i disse kriminelle aktiviteter i Zimbabwe og Congo .
EU br fastholde en konsekvent linje i sin strenge politik over for Mugabes styre og fre denne sag igennem for alle Zimbabwes borgeres skyld .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Fru formand , mine damer og herrer , det er trist , men sandt : Hvis det kun handlede om dadler i Irak , ville en krig mod Bagdad ikke vre noget emne , heller ikke hvis en diktator virkede som hersker dr .
Hvis der ikke fandtes denne utrolige rigdom i Den Demokratiske Republik Congo , ville Afrika have en hel del frre problemer .
Rapporten fra FN har nvnt den afskyelige grdighed ved navn , som frer til ulovlig udnyttelse af denne rigdom , selv om den mske ikke er tydelig nok .
Verdenssamfundet skal finde midler og veje til at stte en stopper for denne udnyttelse .
Manglende ansvar skal ikke kun beklages ved kriminelle elementer , men ogs ved regeringer , som hellere vil srge for at fylde deres egne lommer , og ogs i europiske konomiske kredse .
For europiske virksomheder glder det , at den samvittighedslse udnyttelse af afrikanske rigdomme ikke er nogen gentlemanforseelse ! Derfor skal Europas politik foreg med et godt eksempel .
Illegal handel skal straffes , erhvervsvirksomheder skal underkastes en adfrdskodeks !
<SPEAKER ID=118 NAME="Nielson">
Fru formand , hr . Rod spurgte , om vi fandt hans ordvalg lidt for direkte .
Jeg mener absolut ikke , at terminologien var forkert .
Vi br arbejde p et meget bredere grundlag i sprgsmlet om gennemskuelighed og licensprincipper .
Jeg er netop vendt hjem fra Angola , og drftelsen om strre gennemskuelighed i forbindelse med olieindtgterne til regeringen er et meget vigtigt sprgsml .
Selv om der ikke er konflikter som sdan , er fremskridt p dette omrde vigtige , ogs af konomiske rsager .
I tilflde af en konflikt bliver det fuldstndig brutalt og perverst .
<P>
Hr . Gahler satte vores drftelser ind i en bredere afrikansk sammenhng og nvnte ogs det kommende topmde i Lissabon .
En af konklusionerne er , at det , nr vi tager disse problemer op kollektivt med vores venner i Afrika , giver drftelserne p topmder som det i Lissabon et serist indhold , hvilket er en god grund til at sikre , at topmdet bliver en succes .
Vi kan vlge denne form for mder til at fremme disse sager .
Det ville selvflgelig vre mere effektivt , hvis vi selv havde en ren og uplettet samvittighed .
Dette er ikke kun af relevans i en snver debat .
Jeg er overbevist om , at anvendelsen af OECD-principperne i forbindelse med dette vil kunne sikre strre gennemskuelighed p omrdet .
<P>
For Kommissionen er det af allerstrste betydning .
Det er ikke nok at se p det offentlige budget i snver forstand , nr vi taler om styring i vores partnerlande .
Jeg kan som eksempel nvne de positive tiltag , som nu afprves i forbindelse med sttten til olierrledningen i Tchad .
Den indgr nu i en samlet ramme , i henhold til hvilken der er opstillet strenge betingelser angende gennemskuelighed og anvendelse af indtgterne fra rrledningen som led i drftelserne mellem Verdensbanken , IMF , os selv og Tchads regering .
Dette er blot et eksempel p , at der er mange ting , der kan gres p dette omrde .
Men Den Demokratiske Republik Congo er afgjort det vrste af alle disse tilflde .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden.">
Jeg har i forbindelse med denne forhandling modtaget fem beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0002 / 2003 ) af McCartin for Budgetkontroludvalget om de foranstaltninger , Kommissionen har truffet for at efterkomme bemrkningerne i den beslutning , der ledsager afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 ( Kommissionen ) ( KOM ( 2002 ) 696 - C5-0610 / 2002 - 2002 / 2189 ( DEC ) ) .
<SPEAKER ID=122 NAME="McCartin (PPE-DE)">
Fru formand , vi gav Kommissionen decharge i april 2002 , men vi stillede en rkke sprgsml i vores forslag til beslutning .
Kommissionen har reageret med hundrede bemrkninger og svar og forklaringer i et 60-siders dokument .
Vi har nu udarbejdet en betnkning som en opflgning med vores bemrkninger til Kommissionens svar .
Vi understreger endnu en gang , at Kommissionen iflge traktaterne er forpligtet til at give Parlamentet adgang til alle ndvendige oplysninger .
Det er p det grundlag , Parlamentet kan undersge og efterforske alle transaktioner , sledes at decharge ikke blot bliver en procedure , men en forsikring for den europiske offentlighed om , at Parlamentet frer tilsyn p deres vegne , og at forholdene undersges til bunds .
<P>
Parlamentet er i forbindelse med dette arbejde yderst afhngigt af Revisionsrettens rsberetning og srberetning .
De er af stor betydning for , hvilke emner vi tager op og undersger .
Jeg synes , at Kommissionen i de senere r har bestrbt sig p at forelgge Parlamentet og den europiske offentlighed alle de oplysninger , der er ndvendige for at frembringe en seris og retfrdig evaluering af , hvordan budgettet er anvendt .
Kommissionen bevger sig som flge af den igangvrende reformproces i retning af et system med kontrol og ansvarlighed .
Det har Revisionsrettens formand udtalt her i Parlamentet .
Kommissionen bevger sig i retning af et system med ansvarlighed , som vil svare til de hjeste standarder i medlemsstaterne .
<P>
Et vigtigt aspekt , som gentages i opflgningen , er , at 80 % af budgettet i dag forvaltes af medlemsstaternes myndigheder , hvorimod Kommissionen har det endelige ansvar .
Det er kun muligt at n en tilfredsstillende lsning , hvis man sikrer fuldstndigt samarbejde og effektiv forvaltning fra de enkelte medlemsstaters myndigheders side .
Det strste ulste problem er , som vi ppegede det i vores dechargebeslutningsforslag , at der i forbindelse med forvaltningen af 2000-budgettet var en underudnyttelse af bevillingerne p omkring 14 % .
Vi har igen ppeget , at det samme problem gr sig gldende for 2001-budgettet .
Det er selvflgelig budgetproceduren , der er forkert , men forskellige personer har fremsat forskellige bemrkninger , og vi har anmodet om en forenkling af forordningerne .
Jeg mener dog , at det , der skal til , er en forenkling af regionalpolitikken og skabelse af konomisk og social samhrighed .
Samhrighedsfonden og strukturfondene br i hjere grad tilpasses en enklere politik , hvis vi skal kunne fre en effektiv regionalpolitik , isr i et udvidet EU .
<P>
Der er ikke tale om en politik , der befinder sig i en overgangsfase , men snarere om en politik , vi vil f inden for en overskuelig tidsramme , isr med den kommende udvidelse , og vi m forenkle hele politikken , s disse midler kan blive brugt .
Vi noterede os ogs , at Kommissionen ikke havde indkasseret uretmssigt udbetalte belb fra de nationale myndigheder , og vi konstaterer et udestende p 2,2 milliarder euro .
Vi taler om velfungerende solvente demokratier , og selv om vi m konstatere , at aldersprofilen er blevet lavere - glden er ikke s gammel som tidligere - er der dog ingen grund til at have et udestende p 2,2 milliarder euro .
Sprgsmlet er ogs blevet rejst i vores opflgning i forbindelse med udnvnelsen af en europisk offentlig anklager .
Vi m endnu en gang understrege , at dette er Parlamentets politik , Budgetudvalget har med sttte fra Parlamentet fremsat krav herom mange gange .
De nationale regeringer opfylder ikke deres forpligtelse til at undersge svig og misbrug i forbindelse med europiske midler med samme effektivitet som i forbindelse med deres nationale budgetter .
S lnge dette fortstter , vil vi fortsatte med at forbeholde os ret til at udnvne vores egen anklager , som kan overvge vores egne ressourcer og blive set gre det .
<SPEAKER ID=123 NAME="Schreyer">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , kre hr. ordfrer , i november sidste r havde jeg mulighed for at fremlgge Kommissionens rapport for Dem om de foranstaltninger , vi har truffet for at efterkomme bemrkningerne i Europa-Parlamentets beslutning , der ledsager afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 .
Hr . McCartin har netop nvnt , at den omfattede 60 sider , det kunne jeg slet ikke huske .
<P>
Jeg kunne i detaljer prsentere de talrige aktioner for Dem , som Kommissionen har planlagt , gennemfrt eller allerede afsluttet p sine meget forskellige aktivitetsomrder .
Kommissionen tillgger Parlamentets beslutning om rapporten , som nu foreligger i udkast , strste betydning , og jeg glder mig over , at Kommissionens bestrbelser og aktioner til en forbedring af dens finansforvaltning anerkendes i den foreliggende beslutning .
Beslutningsforslaget opmuntrer generelt Kommissionen til at fortstte med dens hidtidige bestrbelser .
Jeg vil isr gerne takke ordfreren for det gode samarbejde med Kommissionen .
Jeg vil ogs gerne takke Dem for den netop holdte tale og ogs for den megen tid , det omfattende arbejde og den store intensitet , som De har lagt i betnkningen .
<P>
Lad mig endnu en gang kort fremlgge hovedtrkkene i de skridt , som Kommissionen har taget med henblik p en forbedring af finansforvaltningen .
Som det frste vil jeg gerne komme ind p gennemfrelsen af reformen .
Kommissionen har indfrt en rkke nye instrumenter , den skaldte activity-based management , den rlige politiske strategiplanlgning APS , de rlige forvaltningsplaner .
I 2002 fremlagde alle generaldirektrer for frste gang rlige aktivitetsrapporter - specielt ogs vedrrende finansforvaltningen .
<P>
Jeg kan ikke remse alle foranstaltninger op her , men jeg vil isr gerne nvne vedtagelsen af den nye finansforordning , udformningen og vedtagelsen af gennemfrelsesbestemmelserne , ogs den nye finansforordning for EMF og den nye finansforordning for agenturerne som prioriterede omrder for 2002 .
Den nye finansforordning styrker budgetprincipperne , hvilket Revisionsretten ogs konstant har rykket for , og hvilket efter min mening er meget vigtigt for en finansforordning .
Den styrker den rolle , som de anvisningsberettigede har , og isr de enkelte aktrers ansvar i forbindelse med finansielle hndelser , reglerne om ydelse af tilskud , grants og indgelse af kontrakter , det skaldte procurement , der skal strammes op og ensrettes .
Det er blot nogle af de vsentlige punkter .
<P>
I 2002 blev der lagt stor vgt p aktiviteterne i forbindelse med lukningen af Kontoret for Faglig Bistand . Vi havde p sidste mde i Budgetkontroludvalget ogs mulighed for at tale om det .
For at udforme Kommissionens interne finansforvaltning mere effektivt har den desuden med sttte fra budgetmyndigheden indledt en bred vifte af foranstaltninger til modernisering og kvalitativ forbedring af den offentlige service og isr stillet Rdet forslag om en ny udformning af personalestatutten .
Desuden blev der truffet afgrelser om administrative og disciplinre foranstaltninger , og man oprettede Undersgelses- og Disciplinrkontoret under Kommissionen - IDOC .
<P>
Kommissionen har desuden - ogs det er et meget vsentligt punkt for finansforvaltningen - omformet sin service udadtil .
Der blev udarbejdet landerelaterede og regionale strategidokumenter for bedre at kunne afstemme programmeringen efter de politiske prioriteter , og fra nu af er der kun n instans centralt , der er ansvarlig for forvaltningen af den samlede projektcyklus , nemlig EuropeAid .
Kommissionen har desuden i hjere grad overdraget sine befjelser til at forvalte den eksterne hjlp i forbindelse med den skaldte dekoncentration til dens delegationer for at sikre en hurtigere og frem for alt en mere saglig gennemfrelse af den finansielle sttte .
<P>
Et andet kompleks , som jeg gerne vil komme ind p , er budgetoverskuddene - hr . McCartin har ogs nvnt dem .
Misforholdet mellem betalingsprognoser og effektive betalingsydelser for 2001 i strukturfondene og i Samhrighedsfonden er hovedsageligt betinget af , at startfasen for programmerne i den nye programmeringsperiode har vret mere langsommelig end forventet .
Hertil kommer , at de betalingsprognoser , som medlemsstaterne indgiver til Kommissionen , ofte er udformet meget optimistisk - for at formulere det diplomatisk .
<P>
I lbet af budgetret 2002 mindede Kommissionen flere gange medlemsstaterne om deres forpligtelser i den forbindelse og gjorde isr opmrksom p betydningen af s plidelige vurderinger som muligt .
Jeg vil desuden kort komme ind p forenklingen af strukturfondsreglerne , hvilket hr . McCartin ogs lige har gjort .
Det var jo et prioriteret omrde sidste r at udtmme mulighederne ved forenklingen uden at gennemg den samlede beslutningsproces , alts at tage fat i det , man kan gre administrativt .
<P>
Kommissionen har taget en rkke horisontale og sektorrelaterede initiativer med henblik p en generel forenkling af forskrifter og procedurer , og som led i en ex ante-vurdering af konsekvenserne af lovforslagene vil Kommissionen prve mere prcist , hvad der er de bedste reguleringsinstrumenter til opnelse af politiske mlstninger .
Desuden vil Kommissionen udarbejde en omfattende rapport om gennemfrelsen af dens mlstninger - inddelt efter politiske omrder - og overrkke den til Rdet og Parlamentet .
<P>
For kort tid siden - kort fr jul - vedtog Kommissionen desuden en meddelelse om forbedret inkassering af uretmssigt udbetalte stttemidler fra det europiske budget .
I forbindelse med sprgsmlet om tilbagebetaling af restancer , som hr . McCartin har nvnt - for at formulere det sdan - inden for landbruget er der nu oprettet en task force af OLAF og Generaldirektoratet for Landbrug .
Jeg vil ogs gerne i den betydning understrege oprettelsen af en intern audittjeneste til prvning af kontrolsystemerne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne , at rammeaftalen mellem vores to institutioner om overfrsel af fortrolige oplysninger efter Kommissionens mening har stet sin prve og - i overensstemmelse med gennemsigtighedspbuddet - gjort det muligt at overfre fortrolige oplysninger til Parlamentet p foresprgsel .
<P>
Min kollega , Neil Kinnock , vil i morgen fremlgge den nyeste rapport om status for reformen for Kommissionen .
Denne rapport blev krvet af Europa-Parlamentet , og jeg mener , at ogs denne rapport vil vre et godt grundlag for diskussionen i den lbende dechargeprocedure .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , i hr .
McCartins opflgningsrapport om decharge af Kommissionens forvaltning i 2000 peges der tydeligt p flere sager , der har givet anledning til drftelse og bekymring i Budgetkontroludvalget , hvoraf skal fremhves underudnyttelsen af budgettet p 14 % .

<P>
I 2001 var den p 16 % , og problemet br kunne undgs ved at forbedre vurderingen af budgetbehovene og analysere gennemfrelsespolitikkerne , s der opns den strst mulige rentabilitet for de europiske skatteydere .
<P>
Underudnyttelsen er mest bekymrende i forbindelse med strukturfondene p grund af fondenes mlstninger og de vigtige behov , de skal dkke .
En smidiggrelse af gennemfrelsen af forordningen , der er for kompliceret for strstedelen af modtagerne , ville vre en mulig lsning , hvilket samtidig ville vre i overensstemmelse med kommissr Barniers udtalelser , eftersom strukturfondene har direkte indflydelse p borgerne .

<P>
I overensstemmelse med ordfrerens anmodning burde der jvnligt informeres om fremskridtene p omrdet .
Det er en hovedprioritet for budgetkontrollen at forbedre inkasseringen af uretmssigt udbetalte belb .
Bekmpelsen af svig br forbedres , og OLAF burde jvnligt informere om dets handlinger og arbejde tttere sammen med de nationale revisionsretter og med medlemsstaternes budgetkontrolmyndigheder med henblik p at lette udvalgets arbejde .
<P>
Vi vil sttte hr .
Blaks ndringsforslag om aktindsigt , hvilket vil vre til fordel for vores parlamentariske arbejde .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , denne betnkning har som forml at flge op p , hvilke foranstaltninger Kommissionen har truffet for at efterkomme Europa-Parlamentets bemrkninger .
Det er en nyttig velse , der gr vores arbejde mere effektivt og trovrdigt , og som jeg takker udvalget og ordfreren for .
Jeg vil derfor gerne gennemg de vigtigste sprgsml , som jeg stillede angende den flles landbrugspolitik i forbindelse med dechargen for budgettet for 2000 , idet jeg , sdan som det er fastsat i forretningsordenens artikel 9 , stk . 1 , gr opmrksom p , at jeg selv er olivendyrker .
At det er srdeles vanskeligt , ja , ligefrem praktisk umuligt , at gennemfre en effektiv kontrol af , hvordan eksportrestitutionsordningen fungerer , var dengang det punkt , som vi lagde den strste vgt p .
<P>
Vi konstaterer med glde , at generaldirektren for landbrug i sin frste rsberetning har bekrftet vores opfattelse og har givet udtryk for sine to hovedforbehold over for budgettet for denne ordning , nemlig at Kommissionen har reduceret og forenklet restitutionsordningen for oksekd , og at den har forpligtet sig til en fortlbende reduktion af disse ordninger i forbindelse med WTO-forhandlingerne .
Vi m imidlertid beklage , at der opretholdes eksportrestitutioner for sukker for europiske lande , som vi frit importerer sukker fra , hvilket er en klar invitation til at gentage den samme slags karruselsvig , som allerede er blevet opdaget med smr .
<P>
Vi bemrker , at Kommissionen nsker at investere i forskning og udvikling af metoder til afslring af forfalskning af spiseolie , men vi beklager , at vi stadig anvender absurd hje summer og pnder de nationale og regionale myndigheder samt olivendyrkerne enormt bekostelige procedurer til kontrol af olivenmngden , uden at der er nogen som helst interesse for at forebygge svig , hvilket str i flagrant modstning til , at der ikke er midler til at bekmpe det store bedrageri over for Fllesskabets budget , forbrugerne og landmndene , som forfalskningen af spiseolie udgr .
Et tilsvarende - eller vrre - scenario kan man i vrigt ogs finde med hensyn til vin , mlkeprodukter og de fleste husdyrprodukter .
Jeg finder det fortsat ganske urimeligt , at man idmmer tunge bder til den landmand , der overskrider sin mlkekvote , men ikke gr noget for at straffe urlige virksomheder og kriminelle netvrk , der laver mlkeprodukter uden mlk .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at jeg finder det fuldstndig uacceptabelt , at Kommissionen ikke vil offentliggre navnene p de virksomheder , som fr eksportrestitutioner og anden form for sttte , med henvisning til , at det ville krnke bestemmelserne om individets beskyttelse .
Det er en opfattelse af borgernes rettigheder , der kun er til fordel for de multinationale virksomheder og de store interesser , og som ikke gavner hverken forbrugerne ellers landmndene , der ofte bliver ofre for en djvelsk og altdelggende bureaukratisk maskine .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Fru formand , hr .
McCartin har udarbejdet en fremragende betnkning om emner , som Parlamentet fokuserede p ved afgrelsen om decharge for 2000 , og det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
Den mde , hvorp EU-budgettet er gennemfrt , er stadig utilfredsstillende .
Isr gennemfrelsen af strukturfondene , som hverken opfylder kravene til god forvaltning eller offentlighedens krav .
Situationen er forvrret i 2000-2001 , og denne tendens er fortsat i 2002 .
I 2000 var der en underudnyttelse af strukturfondene p 6,5 milliarder euro , i 2001 var belbet p 10,5 milliarder , og sidste r var belbet p 8,1 milliarder .
Ubetalte forpligtelser i forbindelse med strukturfondene belber sig nu til 66,7 milliarder euro , der svarer til budgettet for to r .
Situationen er meget alarmerende .
<P>
Kommissionen har vret helt ude af stand til at forbedre forvaltningen , faktisk er situationen s slem , at den ikke str til at redde .
EU ' s strukturpolitik skal gennemgs grundigt , for denne programmeringsperiode tegner til at blive katastrofal .
<P>
En af de vigtigste reformer er gennemgangen af tjenestemandsvedtgten , der blev indledt i 2000 , og som stadig er i gang .
Min gruppe mener , at det er vigtigt , at tjenestemandsvedtgten sttter de vigtigste mlstninger for forvaltningsreform : strre effektivitet , klarlggelse og forgelse af personaleansvar og uddelegering af ansvarsopgaver nedad .
Alle ansatte skal vre forpligtet til at anmelde uregelmssigheder , nr det er ndvendigt .
P den anden side skal alle st til ansvar for egne handlinger , det vil sige , at alle m drage konsekvenserne af eventuelle grundlse anklager af personale .
EU skal ikke vre et sted , hvor man udspionerer hinanden .
<P>
Der m vre en mere naturlig og hurtig mde at geninddrive EU-midler , der er udbetalt uden fornuftig grund .
Det nuvrende system er tungt og vilkrligt , som det fremgr af Mulder-betnkningen , som vi skal drfte efter dette .
Desvrre sidder medlemsstaterne og Kommissionen ofte p hver sin side af forhandlingsbordet , selv om de egentlig burde vre p samme side .
<P>
Jeg mener , at den praksis , som hr . McCartin foreslr med opflgning n gang om ret vedrrende betnkningerne om decharge , er fornuftig , da det vil sikre bedre og mere langsigtet overvgning af Kommissionen fra Parlamentets side .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Fru formand , fru kommissr , denne betnkning sender ikke et entydigt signal .
Ordfreren stryger Kommissionen med hrene i stedet for at srge for den presserende tilskyndelse , der er ndvendig for at forbedre forvaltningen af EU-budgettet drastisk .
Denne betnkning gr Europa-Parlamentet afhngigt af Kommissionens gode vilje i stedet for at forsvare de mange skatteyderes interesser , som vil have valuta for pengene .
<P>
Jeg er utilfreds med , at Kommissionen hvder , at de fleste uregelmssigheder og den strste svindel med EU-penge finder sted i medlemsstaterne .
Det er mske nok rigtigt , men Kommissionen har pligt til at forvalte EU-midlerne og er i sidste instans ansvarlig for dem .
Nsten alle srberetninger fra Revisionsretten indeholder den kommentar , at europiske forordninger er for indviklede og vage , at mlstninger ikke er klart defineret , og at kontrolsystemer udviser mangler .
Det m og skal Kommissionen st til regnskab for .
Sammenlign med bestyrelsen i et multinationalt selskab , som siger , at den ikke er ansvarlig for effektiviteten af erhvervsaktiviteter , som finder sted uden for hovedkontoret .
Jeg har endnu ikke mdt en aktionr , som accepterer det !
<P>
Det er tydeligt , at Kommissionens mde at forvalte budgettet p lader meget tilbage at nske .
Det enorme strukturelle budgetoverskud , en mlkekvoteordning fra 1984 , som stadig ikke fungerer ordentligt , usikkerheden vedrrende effektiviteten af de fleste strukturelle foranstaltninger og den mangelfulde regnskabsfrelse , som udgr en kilde til problemer , bl.a. ved tilbagekrvning af uberettiget udbetalte belb fra EU-fondene .
Denne rkke kan uden besvr suppleres med andre eksempler , som viser , at Kommissionen stadig skal gre temmelig meget , fr der er nogen udsigt til en positiv revisionserklring fra Revisionsretten .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Bayona de Perogordo (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil forsge at fatte mig i korthed og koncentrere mig om to punkter i mit indlg .
Det frste drejer sig om hr . Blaks ndringsforslag , og det andet om en overordnet vurdering af den betnkning , vi forhandler .
<P>

Hvad angr det frste punkt , er min holdning positiv , for jeg synes , at ndringsforslaget er i overensstemmelse med nden i EF-traktaten , nrmere bestemt dens artikel 276 , hvilket ogs ppeges i betnkningens betragtning A , hvori der str , at Kommissionen efter begring skal give Parlamentet alle ndvendige oplysninger .
<P>
Tekstens klare tale gr det meget vanskeligt at forklare , hvorfor der er blevet indfrt en reel begrnsning ved reguleringen af adgangen til aktindsigt , selv om begrnsningen kun berrer fortrolige dokumenter .
Jeg sttter derfor ndringsforslaget og stter min lid til de juridiske tjenestegrene og det korresponderende udvalg , s traktatens artikel 276 igen bliver efterlevet .
<P>

Med hensyn til den fremragende betnkning , vi skal forhandle , og som jeg allerede har haft lejlighed til at vurdere i Budgetkontroludvalget , br jeg ppege - det har kommissren ogs gjort - at 2000 var et overgangsr , hvor der blev udformet vigtige reformer , som vi vil f at se efterhnden , og som vi kan vurdere effekten af i de kommende r .


<P>
Af betnkningens tre dele vil jeg gerne henlede opmrksomheden p forvaltningen .
Jeg vil gerne understrege sprgsmlet om underudnyttelsen , isr fordi den vedrrer strukturfondene .
Jeg hilser kommissr Barniers initiativ om at forenkle lovgivningen velkomment , da det er en af rsagerne til underudnyttelsen .
Det skader ikke alene borgernes rettigheder , men ogs Europa-Kommissionens omdmme .
<P>
Hvad angr inkassering af uretmssigt udbetalte belb , vil jeg desuden gerne ppege , at det drejer sig om fllesskabsfonde .
Det samme er tilfldet med proceduren , hvor Parlamentets beslutning om at deltage i finansforvaltningsproceduren kommer tydeligt til udtryk .
Parlamentet krver derfor den ndvendige information .
<P>
Med hensyn til bekmpelsen af svig hilser jeg isr omtalen af den europiske anklagemyndighed velkommen .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , m jeg citere engang ?
Da de store overskud i budgetret 2000 blev konstateret , blev budgetkommissren , fru Schreyer , citeret for at have sagt flgende den 30. maj 2001 : " Et sdant stort overskud er et undtagelsestilflde .
Det betyder , at medlemsstaterne i budgetret 2001 skal overfre betydeligt frre egne midler til EU , 81 milliarder osv. i stedet for 90,9 milliarder .
Jeg anser dette for en absolut gldelig nyhed for medlemsstaterne .
" Citat slut .
<P>
Fru kommissr , vi ved , at det ikke var noget undtagelsestilflde .
Problemet med disse budgetoverskud - som vi kalder dem - er jo , at de bliver strre , jo lngere perioden varer , hvilket vi har kunnet konstatere hidtil .
Det vil alts sige , at der er noget i selve systemet , der ikke passer .
<P>
Det er ikke nogen god nyhed , ikke for nogen , hvis vi ikke er i stand til at sikre et sandfrdigt budget i Europa .
Jeg stiller mig da ikke op over for skatteyderne og siger : Jeg str for et budget p 90 milliarder euro , hvis der s kun gives 80 milliarder ud !
Det er ikke nogen god mde at budgettere p !
Jeg giver ikke kun Dem skylden , fru kommissr .
Jeg ved , at De gr Deres bedste .
Det gr vi som budgetmyndighed ogs , og ligeledes medlemsstaterne , men jeg siger Dem , at et Parlament , som optrder ordentligt og korrekt , og som er forpligtet til at sikre et sandfrdigt budget , ikke bare kan se p en sdan udvikling .
Vi vil skulle tilpasse de effektivt udbetalte belb og tal i fremtiden til det , som var planlagt oprindeligt , eller omvendt .
Det gr ikke i lngden !
Det vil borgerne ikke accpetere i lngden .
Det er det centrale punkt i dechargeproceduren for 2000 .
I 2001 er det - som jeg har sagt - blevet drligere i stedet for bedre .
Vi skal arbejde i fllesskab p det .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0447 / 2002 ) af Mulder for Budgetkontroludvalget om revision af proceduren for regnskabsafslutning ( 2002 / 2149 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=133 NAME="Mulder (ELDR)">
Fru formand , nr vi ser p den europiske landbrugspolitik , er der to ting , man lgger mrke til .
For det frste lgger det beslag p nsten halvdelen af budgettet , som alle ved .
For det andet kan vi nsten generelt konstatere , at denne politik ikke er srlig populr i Europa .
Jeg tror , at der skal gres noget ved det . Mske kan hr .
Fischlers forslag fra den forlbne uge forbedre det noget .
Jeg synes ogs , at vi skal srge for , at regnskabet p landbrugsomrdet er hvet over enhver tvivl .
<P>
Nu er landbruget en del af det europiske budget , for hvilket der findes en srlig procedure for kontrol af regnskabet , regnskabsafslutning , som det kaldes .
Hvert r krves mellem 600 og 800 millioner euro tilbage fra dette budget p omkring 45 milliarder euro .
Det centrale sprgsml er , om dette er tilstrkkeligt .
<P>
Vi har siden 1996 haft en ny procedure , som mere eller mindre indebrer , at vi har en rlig regnskabsafslutning og flerrige overensstemmelsesbeslutninger om dette regnskab , alts om sprgsmlet , om dette budget er ordentligt gennemfrt .
I 1996 blev der indfrt et forligsorgan , som kunne lse eventuelle konflikter mellem Kommissionen og medlemsstaterne , og der er indfrt en godkendelse af de betalingsorganer , som i medlemsstaterne er ansvarlige for gennemfrelsen og betalingerne .
Det overlades til medlemsstaterne .
<P>
Hvordan har erfaringerne vret siden 1996 ?
For det frste kan vi ligesom Revisionsretten drage den generelle konklusion , at der er et blandet system , som er forholdsvis tilfredsstillende . Men dermed er alt ogs sagt .
Det kan klart forbedres .
Hvor vil vi gerne have forbedringer ?
<P>
Vi vil gerne have , at dechargebeslutningerne bliver tydeligere baseret p et bestemt regnskabsr .
I jeblikket vedrrer disse beslutninger stadig forskellige regnskabsr , og det er ikke tydeligt .
Vi havde i 1996 ogs forventet , at alt ville ske meget hurtigere , men det har klart ikke vret tilfldet .
Hvad angr forligsorganet , havde vi hbet , at der ville komme frre sager for Domstolen i Luxembourg , men heller ikke det har vist sig at vre tilfldet .
Hvis et bestemt betalingsorgan gentagne gange begr fejl , skal Kommissionen efter min opfattelse have mulighed for at tilbageholde udbetalinger et par mneder , indtil den er overbevist om , at betalingsorganet fungerer ordentligt .
Kommissionen kunne sige , at det ikke er i overensstemmelse med proportionalitetssystemet , og at straffen derfor er alt for stor .
Vi gr imidlertid slet ikke ind for , at alle betalinger af landbrugssubsidier til et bestemt land suspenderes . Vi siger blot , at hvis det i en bestemt sektor hele tiden gr galt , m Kommissionen have mulighed for at standse overfrsel af pengene til medlemsstatens konto , indtil situationen er forbedret .
<P>
Kontrollen med landbrugssubsidierne er srdeles vigtig med henblik p udvidelsen af EU .
Det system , der snart vil blive brugt til udbetalinger , er IACS-systemet .
Vi har ud fra Revisionsrettens beretninger kunnet konstatere , at dette system endnu ikke fungerer i nogen af de nuvrende medlemsstater .
Vi kan ligesom Kommissionen hbe , at det vil vre tilfldet om nogle mneder .
Vi kan ogs konstatere , at Grkenland efter mange rs medlemskab stadig ikke opfylder betingelserne .
Derfor bliver det endnu mere aktuelt , at Kommissionen foreslr en fast fremgangsmde herfor og derfor ogs ngter at udbetale , hvis tingene ikke er i orden .
<P>
Vi synes ogs , det er en mangel , at der endnu ikke findes nogen dechargeordning for en stadig vigtigere del af det europiske budget , nemlig udviklingen af landdistrikterne , hvilket findes for del 1 A i budgettet .
<P>
Nu vil jeg nvne Parlamentets kphest , nemlig at vi gerne vil vide fra r til r , p hvilke punkter der eventuelt er tale om forbedringer .
Vi kender DAS-metodikken og kunne forestille os - det er et gammelt nske fra Parlamentets side - at vi fr indikatorer for omfanget af fejlprocenten i f.eks. mejerisektoren eller i tobakssektoren .
S kan vi fra r til r undersge , hvorvidt der er tale om forbedring .
Rdet glimrer ved sit fravr i aften , hvilket er meget beklageligt i betragtning af dette emnes betydning .
Vi nsker en vedtagelse af Parlamentets et r gamle forslag om at forlnge fristen for , hvornr der kan finde korrektioner sted , fra 24 til 36 mneder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang i forbindelse med udvidelsen sige , at vi synes , det er p hje tid , at Kommissionen skaber muligheder for bedre at kontrollere landbrugssubsidierne gennem overfrsel i forvejen , sledes at vi kan hindre fejl i stedet for at vre ndt til at rette dem bagefter .
<SPEAKER ID=134 NAME="Fischler">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , revisionsproceduren og forbedringen heraf har for mig personligt - men ogs for mine tjenestegrene - fra begyndelsen altid haft en srlig prioritet og vil ogs fortsat have det .
Derfor vil jeg frst takke Dem , hr . Mulder , som ordfrer for Deres betnkning , som tegner et meget prcist og et meget fuldstndigt billede af revisionsproceduren .
Jeg hilser ogs den generelle begrundelse i Deres betnkning velkommen , som anerkender succesen ved denne procedure for regnskabsafslutning og opmuntrer Kommissionen til konstant at efterprve systemet - ogs i betragtning af den forestende udvidelse af Fllesskabet - og om ndvendigt ogs at forbedre det .
<P>
Lad mig kort tage stilling til nogle af de sprgsml , som er blevet behandlet i betnkningen , og forklare Kommissionens holdning .
Der er frst vurderingen af reformen fra 1996 , som jeg kort vil komme ind p .
Man er bde i betnkningen og i Revisionsretten enig med Kommissionen i , at reformen fra 1996 var en succes .
Men selvflgelig giver jeg Dem ogs ret i , at bestemte elementer stadig kan og skal forbedres , sledes f.eks. de stadig alt for lange frister for de enkelte proceduretrin .
<P>
Jeg vil imidlertid gre det klart , at vi her kan lade os styre af princippet om at finde en balance mellem beskyttelsen af de finansielle interesser i Fllesskabet og medlemsstaterne positition .
For at overholde disse to principper , kan det efter min mening tolereres , at nogle skridt varer lidt lngere tid , sledes at de ndvendige hringer kan gennemfres .
Alligevel tror jeg , at succesen giver os ret .
Alene i de seneste 10 mneder har Fllesskabet tilbagekrvet tilnrmelsesvis 6 milliarder euro til landbrugssttte af medlemsstaterne og ogs fet dem tilbage .
Disse tal taler et tydeligt sprog og krver ikke nogen yderligere forklaring .
<P>
Tillad mig , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , at tale om to specifikke problemer , som nvnes i hr .
Mulders betnkning . Det drejer sig i den forbindelse p den ene side om forsinkelserne ved indfrelsen af IFKS i Grkenland og p den anden side om overvejelserne i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Kommissionen er fuldt orienteret om forsinkelserne i Grkenland . De opnede fremskridt flges fortsat nje af Kommissionens tjenestegrene og vurderes ogs tilsvarende .
P grundlag af streng kontrol har Kommissionen allerede krvet betydelige stttebetalinger tilbage af Grkenland . I vrigt verserer der nogle sager , som kan medfre andre betydelige finansielle korrektioner p grund af de tilbageblevne svagheder i kontrolsystemet .
<P>
Men lad mig ogs gre en ting klart .
Hverken Revisionsretten eller Kommissionen ppeger , at man hos de enkelte landmnd i Grkenland skal frygte tydelige uregelmssigheder som flge af forsinkelsen ved implementeringen af IFKS .
Der er ingen grund til at antage , at den finansielle risiko skal vurderes hjere for Fllesskabet end de finansielle korrektioner , som Kommissionen allerede har foretaget .
Situationen for 2002 er for tiden netop genstand for en indgende kontrol .
Kommissionens afgrelse vil tage hjde for samtlige fremskridt i Grkenland , men samtidig skal Fllesskabets finansielle interesser bevares til fulde .
<P>
Og nu kort til overvejelserne i forbindelse med udvidelsen . Hr .
Mulder beder Kommissionen om at bestrbe sig s meget som muligt p at hjlpe kandidatlandene med at overholde de lovmssige frister for de enkelte kontrolsystemer .
Han holder dog samtidig p , at kandidatlandene ikke br profitere af landbrugssttte , hvis IFKS ikke er parat til brug , eller hvis der sttes sprgsmlstegn ved beskyttelsen af de finansielle interesser .
Jeg kan kun tilslutte mig ordfreren her .
Jeg er ogs fast overbevist om , at Kommissionens strategi med at behandle eventuelle problemer p den foreslede mde er rigtig .
<P>
Vi skal hjlpe kandidatlandene med at bruge IFKS p tidspunktet for tiltrdelsen , enten fuldt ud eller ved at skabe mulighed for at anvende det forenklede system , som ogs stiller frre krav til IFKS .
Det er vigtigt for mig at understrege , at det forenklede system dog ikke betyder , at disse lande fr dispensation fra implementeringen af IFKS-systemet .
<P>
Kommissionens tjenestegrene er for jeblikket beskftiget med at bestemme i detaljer , hvad der vil vre ndvendigt for hvert af de nye medlemslande , som beslutter sig for det forenklede IFKS-system .
Naturligvis vil der ogs vre en stram tidsplan , som faststter , hvornr der skal st et fuldstndigt IFKS-system til rdighed ved overgang til det normale system .
<P>
Mine damer og herrer , jeg mener afslutningsvis at kunne sige , at revisionsproceduren alt i alt er en succes , som dog i betragtning af nye udfordringer krver en konstant kontrol og ogs - hvor det er ndvendigt - tilsvarende forbedringer .
Jeg vil derfor gerne bede Dem , mine damer og herrer , om ogs fremover at bidrage til optimering af dette system sammen med Kommissionen .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Fru formand , jeg takker hr . Mulder for hans betnkning og det store arbejde , han har lagt i den .
Vi m erkende , at han har et meget indgende kendskab til den flles landbrugspolitik og alle dens yderst komplicerede detaljer .
Desuden var hans bemrkninger her i aften velovervejede og informative .
<P>
Det er sket meget , hvilket hr . Mulder er opmrksom p , siden dengang , hvor 80 % af EU-budgettet gik til landbruget .
Strstedelen af disse midler blev brugt til markedssttte i form af eksportrestitutioner og oplagring , hvilket hovedsagelig bnede mulighed for omfattende svig og bedrageri . Vi er kommet langt siden da , og selv om hr .
Casaca med rette ppeger de risici , der er forbundet med at kontrollere eksportrestitutioner , bruger vi i dag kun omkring 4 eller 5 % - ca . 2 milliarder euro - p eksportrestitutioner , og vi hilser denne udvikling velkommen .
<P>
Jeg mener , at de reformer , der allerede er gennemfrt , og de reformer , hr . Fischler foreslr , vil gre det lettere , selv om det vil afstedkomme visse politiske vanskeligheder at fre tilsyn med udgifterne og sikre , at de midler , vi afstter til den flles landbrugspolitik , gr til de mennesker , der har ret til dem .
<P>
Hr . Mulder anfrer i sin betnkning , at de personer , der overtrder bestemmelserne , selv br betale .
Det skal ikke vre en indirekte sttte , der udbetales , hvilket reelt er tilfldet i forbindelse med overproduktion af mlk , hvor det er medlemsstaterne og ikke de enkelte producenter , der betaler bderne .
Situationen var vrre tidligere , hvor drlig ledelse af store selskaber resulterede i , at der i forbindelse med regnskabsopgrelserne blev foretaget omfattende korrektioner over for medlemsstaterne , som ikke blev vltet over p fdevareproducenterne og de personer , der havde gjort sig skyldige i misbruget i frste instans .
Denne situationen var desuden uretfrdig i forhold til skatteyderne og et resultat af drlig forvaltning .
<P>
Jeg tror , at selv om det har vret et kolossalt projekt at skabe et integreret kontrolsystem , vil det vise sig at vre til stor gavn for EU , fordi vi vil kunne sikre , at de penge , vi afstter til landbruget , gr til de rigtige personer , og at vi vil blive i stand til at redegre for samtlige bevillinger .
<P>
Jeg indrmmer , at en udvidelse af disse foranstaltninger til ansgerlandene forekommer mig at vre en uoverstigelig opgave , i betragtning af hvor megen tid vi har brugt p at n hertil inden for den nuvrende Union , men jeg er overbevist om , at Kommissionen arbejder p det .
Jeg forventer ikke , at det gr gnidningslst , men jeg tror , at hvis vi tager ved lre af vores erfaringer og insisterer p , at der udarbejdes korrekte statistikker fra starten , inden bevillingerne frigives , vil vi opn en vellykket udvidelse og vil kunne hjlpe landomrderne uden at stte for mange skattekroner over styr .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Fru formand , jeg begynder med at takke vores kollega Jan Mulder for hans fremragende betnkning og for det arbejde , som han har udfrt i forbindelse med regnskabsafslutningen .
En tak , som jeg ogs br rette til min kollega , hr .
McCartin . Vi har faktisk trods forskellige politiske anskuelser forsgt at arbejde i en retning , som jeg finder ndvendig for at sttte en dybtgende reform af den flles landbrugsordning .
<P>
Jeg mener , at det i alle tilflde ville vre en stor fejl at se p regnskabsafslutningen blot som en aktivitet , hvis succes lader sig mle efter det overskud , der fremskaffes .
At der skal geninddrives midler fra medlemsstaterne , er jo snarere en indikator p fiasko end p succes , og det viser tydeligt , hvor drligt landbrugssttteordningerne fungerer .
Det skyldes tit disse ordningers ekstreme kompleksitet og den helt uforholdsmssige bureaukratiske byrde , som de lgger p bde myndigheder og landmnd .
<P>
For det andet m vi vre opmrksomme p , at regnskabsafslutningen i de tilflde , hvor medlemsstaterne trder i stedet for landbrugsfdevare- og fdevarevirksomhederne , er en slags helt urimelig statssttte , der forvrider konkurrencereglerne p en srlig uretfrdig mde , til gavn for dem , der bedrager de offentlige kasser , og til skade for dem , der er rlige .
<P>
For det tredje synes vi , at de mder , procedurer og kriterier , som regnskabsafslutningen foregr under , ikke altid er s afbalancerede , som de burde vre .
Vi kan sledes f.eks. bemrke , at Kommissionen , hvad angr megaskandalen med det smr , som den napolitanske camorra forfalskede , og som blev markedsfrt af forskellige europiske mejeriselskaber , netop for nogle f dage siden svarede os , at der to r efter , at OLAF har fremsat sin anklage , endnu ikke er sket noget i sagen , idet man bliver ved med at henvise til juridisk fortrolighed som rsag til ikke at gre noget .
Det finder jeg ikke acceptabelt .
<P>
Til slut vil jeg gerne omtale oprettelsen af en mekanisme p 20 % til fremme af medlemsstaternes geninddrivelse af midler hos de konomiske aktrer .
Det ligner i princippet en god id , men jeg finder den dog uacceptabel p den mde , som Kommissionen frer den ud i livet p . Vi m med forbavselse konstatere , at Kommissionen ikke er i stand til at fortlle os , hvor meget den har brugt p denne mekanisme , eller hvilke institutioner i medlemsstaterne der har fet disse midler , og om de retlige betingelser for at geninddrive disse midler har vret korrekt opfyldt .
Det er en situation , som vi finder helt uacceptabel , og vi hber , at Kommissionen retter op p den hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , vi drfter hr . Mulders betnkning om en reform af proceduren for regnskabsafslutning .
Formlet med reformen er at undg de betydelige forsinkelser i regnskabsbeslutningerne , der s ofte har vret genstand for kritik fra Revisionsretten .
<P>

Reformen er opdelt i to separate procedurer , nemlig en rlig revision af udgifter og indtgter opfrt i et enkelt regnskabsr og en rkke flerrige revisioner , der har til forml at verificere , at transaktionerne har fundet sted , og at det er sket i overensstemmelse med EU-bestemmelserne .
<P>
Der indfres en forligsprocedure .
Til trods for de vanskeligheder , som proceduren frembyder , har det kunnet konstateres , at medlemsstaternes ansvarlighed er blevet forbedret , selv om den ikke har vret helt s effektiv som nsket .
<P>
Hvad angr forligsorganet , har det heller ikke vret tilstrkkeligt effektivt , men det har bidraget til en overordnet forbedring af regnskabsafslutningen .
<P>
I betnkningen understreges de behov , der stadig findes for at forbedre EUGFL ' s regnskabsafslutning , og der stilles en rkke forslag , der gr i den retning .
Vores gruppe giver den derfor vores fulde opbakning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg lyknske hr . Mulder for hans indsats .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , rede medlemmer , jeg sttter i de store linjer hr . Mulders initiativbetnkning om revision af proceduren for regnskabsafslutning , som Budgetkontroludvalget har vedtaget .
<P>
Jeg mener ogs , at det endnu er for tidligt at udtale sig om den nye ordnings vrdi , for den kompleksitet , som den indfrer , og Fllesskabets administrative institutioners begrnsede svarkapacitet forhindrer indtil videre en definitiv bedmmelse .
Det br dog bemrkes , at Europa-Parlamentet , som er et politisk organ par excellence , i henhold til srlige evalueringsbestemmelser har taget initiativ til at se p , hvordan og med hvilke resultater Europas flles ressourcer finder anvendelse .
<P>
Det er meget vigtigt at gennemfre denne reform , s kontrolinstanserne i tide fr adgang til oplysninger , der kan muliggre flerrlige sammenligninger .
Det er Kommissionens ansvar , som ordfreren , hr . Mulder , med rette og p det rigtige grundlag appellerer til .
Jeg er ogs enig i ordfrerens overvejelser og henstillinger , nr han vurderer de strke og svage punkter i attesteringsprocedurerne , anvendelsen af de finansielle korrektioner og kontrollen med udgifterne til udvikling i landdistrikterne samt de nye problemer , der uundgeligt vil opst , nr Unionen efter udvidelsen skal fungere med 25 lande .
<P>
Vi m i denne sammenhng s ikke glemme , at der altid br ligge politiske overvejelser bag allokeringen af de finansielle ressourcer .
Her er det , isr nr de finder anvendelse i lande med lavere udviklingsniveau , endog srdeles vigtigt at definere og integrere kandidatlandenes forvaltningssystemer , s bde overdragelse af befjelser til Sapard-kontorerne og opstramning af stttens gennemfrelsesrytme fremmes og videreudvikles .
Vi m heller ikke glemme , at den flles landbrugspolitik i jeblikket virker som potentiel kilde til lighed , og at den omfatter 47 % af Fllesskabets budget , hvilket fordrer srlige revisions- og reguleringsprocedurer .
<P>
Sluttelig mener jeg , at forligsproceduren uafhngigt af dens nuvrende kvantitative resultater br opretholdes og uddybes , for det er netop via den , at alle fordele og ulemper ved politisk vurdering og beslutning med hensyn til anvendelsen af Fllesskabets midler kan evalueres og bedmmes , sledes at det udelukkende tilkommer domstolene at vurdere , om de midler , der stilles til medlemsstaternes rdighed , anvendes svigagtigt .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Bayona de Perogordo (PPE-DE).">
Fru formand , det er en fremragende betnkning , der efter min mening ikke kunne vre bedre , hvilket jeg allerede har haft lejlighed til at ppege i Budgetkontroludvalget .
<P>
Det drejer sig om et omhyggeligt arbejde , der bestr af to tydeligt adskilte dele , og som har to forskellige ml .
P den ene side kommer den med en kritisk og stringent vurdering af reformen , som indeholder en konstruktiv kritik , der ppeger reformens mangler , f.eks. opsplitning af regnskabsafslutningsproceduren , forligsorganets sammenstning og funktion og de finansielle korrektioner .
Manglerne beskrives nje og konstruktivt , og der foresls lsningsforslag .
<P>
P den anden side giver ordfreren udtryk for en sund og berettiget bekymring for de umiddelbare flger af den udvidelse , vi er ved at afslutte .
Bekymringen drejer sig isr om konsolideringen af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem i alle medlemsstaterne .
Alt skal vre parat , s systemet ogs kan indfres i kandidatlandene , s snart udvidelsen finder sted .
Erfaringerne med Sapard-programmet giver ogs anledning til bekymring .
<P>
Jeg synes , at den kritiske vurdering og den bekymring , der er beskrevet i betnkningen , er en belejlig advarsel , som det er meget ndvendigt at vre opmrksom p .
Min lyknskning er derfor uforbeholden .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve den fleksibilitet , ordfreren udviste under behandlingen i Budgetkontroludvalget , som gjorde det muligt at vedtage betnkningen enstemmigt .
Det nsker jeg ogs at lyknske ordfreren med .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , der er to emner , som jeg kort vil komme ind p i forbindelse med den glimrende betnkning , som hr .
Mulder har udarbejdet .
For det frste sprgsmlet om inddragelse af udestende fordringer . Her samler der sig tydeligt et belb p ca .
3 milliarder euro . Kravene stiger fortsat og kontinuerligt .
Kvoten for inddragelse af udestende fordringer for 2000-2001 er halveret til ca .
40 millioner euro . Her er der noget , som ikke stemmer .
Det fungerer ikke .
Det er ikke godt . Vi har nu en kvote for inddragelse af udestende fordringer , tror jeg , p ikke engang 16 % .
<P>
Det andet punkt , hr. kommissr , er sprgsmlet om IFKS og gennemfrelsen i Grkenland og i fremtiden i udvidelseslandene .
Det er da et hjpolitisk sprgsml ! Det er da ikke kun et sprgsml om flgende : Konstateres der misforhold eller ej ?
Hvordan vil vi bilde de tiltrdende nye lande ind , at de skal indfre et IFKS-system , nr vi har gamle medlemslande , som i mange r ganske enkelt ikke har anvendt dette system ?
Det gr da ikke rent politisk !
De vil p et eller andet tidspunkt sige : Hr . Fischler , kom igen om 10 r .
Nr grkerne har indfrt det , har vi ogs indfrt det .
<P>
Og s kommer vi , hvad angr budgetmssig njagtighed , naturligvis meget p glatis .
Derfor er det vigtigt , at vi ger presset p det sidste medlemsland i den nuvrende Union og siger , at det skal indfre dette system , for ellers vil det heller ikke fungere i forbindelse med udvidelsen .
Vi ved , at der f.eks. i Polen allerede i planlgningsfasen for indfrelsen af IFKS-systemet har vret et strre svigtilflde , men det er kun nvnt som randbemrkning .
Endnu en gang vil jeg gerne sige , at det er et hjpolitisk sprgsml , som ikke bare kan reduceres til misforhold , men som vi m tage fat p i fllesskab , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0004 / 2003 ) af Korhola for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet og om ndring af Rdets direktiv 85 / 337 / EF og 96 / 61 / EF ( PE-CONS 3676 / 2002 - C5-0598 / 2002 - 2000 / 0331 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=144 NAME="Korhola (PPE-DE)">
Fru formand , forslaget foran os er det andet af tre direktiver , der har til forml at bringe medlemsstaternes lovgivning p linje med rhus-konventionen .
Som med det frste direktiv om adgang til miljoplysninger er der i tredjebehandlingen nu taget hjde for resultatet af forliget , der afspejler Parlamentets holdning meget tydeligt , og som opfylder minimumskravene i rhus-konventionen fuldt ud og mere til .
<P>
Rdet vedtog mange punkter fra Parlamentets frstebehandling i sin flles holdning , ligesom Parlamentet kunne vedtage mange punkter fra den flles holdning .
Grundlaget for at opn et forlig var sledes langt bedre end for den frste sjle .
P den anden side var der store problemer med disse f sprgsml p grund af forskellige fremgangsmder .
<P>
Kommissionens forslag og Rdets flles holdning flger de hurtige lsningers princip , og Parlamentet havde hbet p en bredere horisontal fremgangsmde .
Det er dog ikke Parlamentets ml at forsvare sin holdning til mindste detalje , men at sikre , at der ikke findes gr omrder i EU-lovgivningen , hvor offentlig deltagelse kunne vre relevant , men umulig p grund af lovgivningsmssige fejl .
<P>
Det lykkedes os under forliget at n frem til en lsning p problemet i to stadier .
P den ene side skal kravene om offentlig deltagelse i trd med rhus-konventionen inkluderes i nye fllesskabslovgivninger fra starten .
P den anden side skal den eksisterende lovgivning og det omrde , som direktivet dkker , gennemgs p grundlag af erfaringen med direktivets gennemfrelse og virkning i de frste seks r efter dets ikrafttrdelse .
<P>
Under forliget gennemgik medlemsstaterne de praktiske muligheder for offentlig deltagelse .
Myndighederne opfordres f.eks. til at oplyse offentligheden om de afgrelser , der er truffet , om de begrundelser og overvejelser , som ligger til grund for disse afgrelser , og om processen med offentlig deltagelse .
Der skal vre rimelige tidsrammer for de forskellige faser af deltagelsen i beslutningsprocessen , sledes at offentligheden kan forberede sig og opn reel deltagelse inden for de i direktivet fastsatte rammer .
Derudover opfordres myndighederne til at fremme uddannelsen af offentligheden p miljomrdet , og det vil utvivlsomt vre i myndighedernes egen interesse , fordi effektiv deltagelse fra befolkningen kun kan fremmes gennem uddannelse .
<P>
Sprgsmlet om offentlig deltagelse i forbindelse med opdatering af tilladelser er af srlig betydning .
De involverede parter i forligsproceduren nskede at finde den rette balance vedrrende dette sprgsml .
Offentlighedens deltagelse kan p den ene side vre obligatorisk i tilflde , hvor det er af srlig betydning , at godkendelsen af et anlg eller en fabrik ajourfres , f.eks. hvis der er tale om en eventuel risiko for beskadigelse af miljet .
Myndighederne kan p den anden side kontrollere tilladelser uden offentlig deltagelse i nogle tilflde i forbindelse med gennemfrelse af love og forordninger .
Jeg tror , at det er lykkedes for os p dette omrde : Offentligheden kan deltage , nr der trffes beslutninger p miljomrdet , men omfanget af deltagelsen tager ikke overhnd , nr man ikke inddrager offentligheden i rutinebeslutninger .
<P>
Processen til udelukkelse af planer , hvad angr det nationale forsvar , var for Parlamentet en vigtig principiel sejr under forliget , om end i begrnset omfang .
Planer vedrrende det nationale forsvar kan i overensstemmelse med rhus-konventionen kun holdes ude fra direktivets anvendelsesomrde , hvis medlemsstaternes myndigheder trffer afgrelse herom fra sag til sag .
<P>
Beslutninger truffet efter offentlig deltagelse skal naturligvis kunne vurderes af borgerne .
Under forliget nede vi frem til en lsning , der efter Parlamentets opfattelse er tilfredsstillende .
Offentlighedens ret til adgang til oplysninger om rsagerne til indrmmelse af eller afslag p en tilladelse styrkes , og der stilles krav til myndighederne om at give offentligheden praktiske oplysninger om adgang til administrative eller retslige ankeprocedurer .
<P>
For at sikre resultatet af forligsproceduren br det nvnes , at Kommissionen i en erklring , der vil blive knyttet til direktivet , har forpligtet sig til at fremstte et forslag til direktiv , som er planlagt til frste kvartal 2003 , om gennemfrelse af rhus-konventionen , for s vidt angr adgang til klage og domstolsprvelse p miljomrdet .
Vi kan derfor vre sikre p , at ratifikationsprocessen i forbindelse med rhus-konventionen som helhed vil ivrksttes i EU uden undvendig forsinkelse .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen , Rdet og isr Danmark , der havde formandskabet , som nu er overtaget af Grkenland , for deres fantastiske samarbejde under forliget og i de uofficielle drftelser , der gik forud .
Jeg opfordrer strkt Parlamentet til at sttte resultaterne af forligsproceduren i afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=145 NAME="Wallstrm">
. ( SV ) Fru formand , mine damer og herrer , det glder mig naturligvis , at det direktivforslag , som Kommissionen fremsatte for ca. to r siden , nu bliver vedtaget .
Det supplerer direktivet om miljoplysninger .
EU tager med direktivet endnu et skridt i retning af gennemfrelse af rhus-konventionen .
Principperne i rhus-konventionen er meget vigtige , da miljet ikke har sin egen stemme , om jeg s m sige .
Beslutningsprocesser om miljsprgsml skal derfor vre bne og gennemsigtige , hvis vi skal opn en tilstrkkelig beskyttelse af miljet ..
<P>
Direktivet dkker de grundlggende krav til offentlig deltagelse i beslutningsprocesser om miljet .
I direktivet faststtes en ndvendig flles ramme , som ogs dkker p tvrs af grnserne , men forvaltningen ligger i medlemsstaternes egne hnder .
Dette er vigtigt , da offentlig deltagelse skal vre en central del af alle administrative planer og beslutningsprocesser p forskellige niveauer .
<P>
Direktivet dkker dels vigtige planer og programmer , der skal udarbejdes i overensstemmelse med miljlovgivningen , og dels beslutninger om aktiviteter , der kan have stor betydning for miljet .
Disse aktiviteter dkkes af direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning p miljet og direktivet om integreret forebyggelse og bekmpelse af forurening .
Disse to direktiver suppleres nu med bestemmelser om offentlig deltagelse og adgang til retssikkerhed i overensstemmelse med rhus-konventionen .
<P>
I direktivet betyder " offentlig deltagelse " , at offentligheden skal informeres om de pgldende aktiviteter og have ret til at deltage .
Den del af offentligheden , der er relevant , skal have ret til at kommentere sagen p et tidligt tidspunkt .
Endelig skal offentlige organer tage hjde for resultatet af den offentlige deltagelse i beslutningsprocessen samt offentliggre beslutningerne .
Direktivet indeholder endvidere bestemmelser om gennemgang af gyldigheden af de beslutninger , der ligger inden for rammerne af bestemmelserne .
<P>
Jeg vil naturligvis gerne takke ordfreren , fru Korhola , for det store arbejde med direktivet og udtrykke min taknemmelighed over for bde hende og medlemmerne af Parlamentets delegation til Forligsudvalget for deres bestrbelser p at opn denne aftale , som har gjort det muligt for os at vedtage denne vigtige lov i aften .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , rede medlemmer , blandt de klager , som borgerne hyppigst fremstter , er den beskedne rolle , som de spiller i det reprsentative demokrati .
Det er isr p miljomrdet , hvor befolkningens utilfredshed kommer til udtryk .
Vi er alle bekendt med tilflde , hvor borgerne ved et eller andet projekt eller anlgsarbejde har flt sig ndsaget til at vise deres indignation ved at demonstrere i gaderne eller i domstolene .
<P>
Indignationen stiger eksponentielt , nr mange af disse projekter med flger for miljet finansieres via den flles landbrugspolitik eller strukturfondene .
Det er derfor af stor betydning , at Kommissionen i klvandet p rhus-konventionen har udarbejdet lovgivning om offentlig deltagelse og adgang til oplysninger .
Derfor vil jeg ogs gerne takke miljordfreren .
Strre offentlig deltagelse gr ikke blot de beslutninger mere legitime , som vores institutioner trffer , men ger ogs disse beslutningers kvalitet .
<P>
Dette direktivforslag om offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer p miljomrdet er et godt eksempel p , hvordan man kan demokratisere borgernes politiske deltagelse .
Jeg takker ordfreren for det arbejde , som hun har udfrt i bde Parlamentet og Forligsudvalget .
Jeg vil gerne fremhve tre af dette forligs resultater .
<P>
For det frste skal ngo ' erne deltage fuldt ud i debatten om adgang til oplysninger i denne proces . For det andet skal al fllesskabslovgivning i fremtiden eksplicit faststte betingelser for offentlig deltagelse , og for det tredje er offentlighedens deltagelse obligatorisk i tilflde af srlig betydning .
Til slut glder jeg mig over , at kommissren meddeler , at der allerede i 2003 vil vre lovgivet om borgernes adgang til domstolene .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , resultaterne af forliget er overordnet gode og fortjener vores sttte .
Formlet med direktivet er at harmonisere fllesskabslovgivningen med rhus-konventionen .
Det er allerede nvnt her , at offentligheden i henhold til direktivet har ret til fuld deltagelse i beslutningsprocesser fra starten , isr med hensyn til planlgning og gennemfrelse af programmer , vurdering af indvirkning p miljet , forebyggelse og bekmpelse af forurening og reduktion af forurenende faktorer generelt .
I henhold til direktivet vil beslutningstagere ogs have mulighed for at tage hjde for offentlighedens synspunkter i beslutningerne .
<P>
Det vil naturligvis og helt rigtigt ge gennemsigtigheden i beslutningsprocessen og ge den offentlige interesse og viden om miljsprgsml .
Kravene til offentlig deltagelse i trd med rhus-konventionen skal inkluderes i fremtidig fllesskabslovgivning fra starten .
Det er ogs vigtigt , at myndighederne informerer offentligheden om grundlaget for deres beslutninger i langt strre omfang .
Det er ogs vigtigt generelt , at oplysningerne formuleres klart og tydeligt , og at myndighederne hjlper offentligheden med at forst de pgldende oplysninger .
<P>
Det er ogs positivt , at den offentlige deltagelse ges p de vigtigste omrder . Offentligheden skal have adgang til oplysninger om rsagerne til indrmmelse af eller afslag p tilladelser , og - endnu en gang - myndighederne skal udarbejde njagtige , klare og tydelige oplysninger .
P det grundlag tror jeg , at vi kan forvente strre offentlig indflydelse p miljsprgsml .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , jeg m sige , at vi har vist interesse og nsten en form for entusiasme for de beslutninger , der er blevet truffet for nylig , og som nu er blevet medtaget i disse dokumenter om offentlig deltagelse i denne proces - eller som et ordspil , der i hvert fald fungerer p italiensk , kunne man mske snarere sige , at der er tale om " privat deltagelse " , eftersom man ved " offentlig " forstr offentlige forvaltninger og institutioner , mens ordet " offentlig " her er ensbetydende med borgernes og foreningernes deltagelsene . Denne proces er ikke ny , men optrder allerede i tidligere EU-retsakter og har medfrt , at borgerne inden for visse grnser har foretaget en evaluering af gennemsigtigheden , objektiviteten og deres interesse i , at miljsprgsml blev behandlet p en bestemt mde .
<P>
I dag er der tale om andet og mere , og det er positivt .
Hvad sker der nemlig med denne proces ?
Vi hber , at opfordringen til at handle - eftersom man allerede starter inden beslutningstagningen - gr via dem , som er tttest p regionen , byen og miljet , og at man herefter tager imod denne opfordring , arbejder med den og lader den give sig udslag i retningslinjer , forskrifter og om ndvendigt restriktioner gennem visse bestemmelser fra dem , som har befjelse hertil .
Det drejer sig med andre ord om at give borgerne mulighed for at gribe ind p et omrde , der under alle omstndigheder vedrrer dem - ogs dem , som ikke nsker at blive involveret - for miljskadernes konsekvenser gr frst og fremmest ud over borgerne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne benrke , at det dog ikke bliver s let at harmonisere de forskellige nationale lovgivninger med EU ' s forskrifter og direktiver .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke fru Wallstrm og Kommissionen samt fru Korhola for deres konstruktive samarbejde - jeg ledede nemlig Parlamentets delegation til Forligsudvalget om dette sprgsml .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0003 / 2003 ) af Hautala for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ndring af direktiv 98 / 70 / EF ( PE-CONS 3677 / 2002 - C5-0608 / 2002 - 2001 / 0107 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=152 NAME="Hautala (Verts/ALE)">
Fru formand , jeg vil nu prsentere den endelige vurdering af direktivet om kvaliteten af brndstof , som vi oprindeligt vedtog i Parlamentet i 1998 .
P det tidspunkt lykkedes det Parlamentet efter en noget flelsesladet forhandling at f gennemfrt verdens strengeste kvalitetskrav til brndstof til vejgende kretjer .
<P>
Vi var isr uenige med olieindustrien om , hvorvidt der var behov for lavere svovlindhold i benzin og dieselolie .
Vi har faktisk vret ndt til at fremlgge virkelig mange argumenter for gennemfrelse af den reform , der vil reducere svovlindholdet i benzin og dieselolie til et betydeligt lavere niveau end dengang .
Det viste sig at vre et meget strategisk og klogt skridt .
Reduktion af svovlindholdet i brndstof vil mske vise sig at vre endnu vigtigere i forbindelse med bekmpelse af luftforurening .
<P>
Det vigtigste i den reform , som vi i dag forbereder , er , at der fra 2009 kun m slges benzin og dieselolie i EU , der praktisk talt er uden svovl .
Det er meget vigtigt , da vi s reelt kan mindske bilernes udstdningsgas langt mere .
Grunden til , at denne reform er endnu vigtigere end den foregende , er imidlertid , at bilproducenter hele tiden udvikler motorer , der er renere og afgiver mindre udstdningsgas .
Disse nye motorer , f.eks. motorer med direkte benzinindsprjtning , vil vre beregnet til brndstof uden svovl .
<P>
Vi skal vre tilfredse med slutresultatet .
Det lykkedes os at f Kommissionen og Rdet til at acceptere , at der skal vre brndstof uden svovl p markedet fra 2009 , og det vil fremskynde tidsrammen med to r .
Hvis man kan komme med forudsigelser , vil jeg mene , at dette vil kunne opns tidligere , da mange medlemsstater har indset , at processen kan fremskyndes ved at give sm skattelettelser p renere brndstof .
<P>
Jeg kan nvne , at Sverige og Finland er lande , der har gjort en indsats og indfrt renere brndstoffer meget hurtigt .
I 2005 skal direktivet revideres , og det skal s besluttes , om det er realistisk at indfre brndstoffer uden svovl i 2009 .
Som ordfrer beklager jeg blot , at vi med denne generelle beslutning ikke p nuvrende tidspunkt har kunnet trffe en beslutning om indfrelse af brndstof uden svovl i 2009 .
Jeg mener , at midtvejsevalueringen i 2005 blot vil komplicere sagen , men vi fik det ikke igennem i Parlamentet under andenbehandlingen .
<P>
Der har vret mistanke om , at fremstillingen af brndstof uden svovl vil ge niveauet af kuldioxidemissioner .
Jeg mener dog , at vi under alle omstndigheder kunne have gennemfrt denne reform nu , da eventuelle ulemper ved indfrelse af brndstof uden svovl opvejes af produktionen af nye biler , der afgiver mindre kuldioxid .
<P>
Revalueringen i 2005 vil ogs omfatte drftelser om , hvordan brndstof uden svovl eller med et lavt svovlindhold til mobile ikke-vejgende kretjer kan markedsfres .
Det var formentlig det mest problematiske sprgsml i forligsproceduren .
Jeg m sige , at jeg er rimelig tilfreds med resultatet , i henhold til hvilket brndstof uden svovl vil blive indfrt for traktorer og andre mobile ikke-vejgende kretjer i 2009 .
Jeg tror ikke , at landmndene kommer til at betale meget mere , da omkostningerne vil falde generelt .
<P>
Fru formand , jeg nsker at korrigere et enkelt punkt i dokumentationen , hvori der str , at Parlamentet vedtog t ndringsforslag under frstebehandlingen .
Det er ikke sandt .
Jeg vil gerne have frt til protokols , at Parlamentet vedtog 36 ndringsforslag under frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Vi vil undersge sagen og foretage de relevante rettelser .
<SPEAKER ID=154 NAME="Wallstrm">
. ( SV ) Fru formand , mine damer og herrer , det er positivt , at vi er net til enighed om dette direktiv . Det er en vigtig del af vores overordnede strategi til bekmpelse af luftforureningen og reduktion af drivhusgasemissioner .
Direktiv 98 / 70 / EF vil give os mulighed for at opn en udfasning af salget af blyholdig benzin .
Nr det nye direktiv er vedtaget , vil det bane vejen for indfrelse af brndstof uden svovl , der vil vre markedsfrt i hele EU senest den 1. januar 2005 .
<P>
Svovl i brndstof kan mindske effektiviteten af adskillige eksisterende og kommende teknologier som f.eks. trevejskatalysatorer , oksidative katalysatorer , NOx-filtre og partikelfiltre .
Derfor er det s vigtigt at indfre brndstof uden svovl .
<P>
Indfrelsen af brndstof uden svovl vil vre en realitet fra den 1. januar 2009 .
Producenterne vil derfor fuldt ud kunne udnytte teknologierne til reduktion af forurenende emissioner som f.eks. nitrogendioxid og partikler , der udgr en alvorlig trussel for luftkvaliteten og folkesundheden .
<P>
Vedtagelsen af dette direktiv er meget positiv for sundheden og miljet i Europa .
Jeg vil derfor takke ordfreren , fru Hautala , og alle de medlemmer , der har bidraget til vedtagelsen af denne lov .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Fru formand , det er allerede mere end et r siden , at der blev taget skridt til at ndre dette direktiv , og vi har endelig net en aftale .
Jeg lyknsker oprigtigt fru Hautala med denne lykkelige udgang .
Vi havde nogle meningsforskelle ved frstebehandlingen , men jeg synes , at vi er net frem til nogle kompromiser , der er meget tilfredsstillende for os alle .
<P>
Som allerede nvnt bliver det med denne nye ndring forbudt at slge benzin og dieselolie med et svovlindhold p over 10 mg / kg efter 2005 .
Forbuddet indfres gradvist , og efter 2009 er forbuddet totalt .
Jeg synes , at det er en god lsning og et godt kompromis , men vi skal dog vre opmrksomme p , at produktionen af de nye brndstoffer , selv om de vil forbedre luftkvaliteten , utvivlsomt ogs vil betyde forgede emissioner fra raffinaderierne .
Hvis produktionen og salget af de nye brndstoffer derfor ikke sker samtidig med en fornyelse af bilparken , kan der ske en samlet stigning i CO2-emissionerne , og det bliver ydermere til en hjere pris , for det er meget dyrere at producere disse brndstoffer .
<P>
Det er derfor vigtigt , at Kommissionen evaluerer fremskridtene og i 2005 reviderer datoen for , hvornr der udelukkende m slges dieselolie med et lavt svovlindhold , i srdeleshed til landbrugstraktorer og vejgende kretjer , for fornyelsen af disse kretjer foregr meget langsommere , og mngden af det brndstof , de forbruger , er ret begrnset .
Der er en risiko for , at de mulige forbedringer af luftkvaliteten ikke bliver s store , som vi alle hber .
<P>
Endelig skal jeg , fru kommissr , som ordfrer for direktivet om biobrndstoffer tilfje , at det er strkt pkrvet , at Kommissionen tillader blandinger med et indhold af biobrndstoffer p over 5 % , og at den foreslr nye specifikationsniveauer og testmetoder for biobrndstoffer og for brndstoffer , der anvendes af fartjer , der driver kystfiskeri .
<P>
I dag er der flere bilmrker , der kan bruge blandinger p over 5 % , og alligevel findes der ikke tekniske standarder , der er tilpasset hertil .

Landene er ydermere forpligtet til at opfylde nogle ml , der , selv om de er vejledende , br opfyldes , og hvis de ikke fr mulighed for at anvende blandingerne , vil det blive meget vanskeligt at n disse ml .
<P>
Biobrndstoffer reducerer udledningen af drivhusgasser betydeligt , og de er en god mulighed for at forbedre luftkvaliteten .
<P>
Jeg vil slutte med at gentage min oprigtige lyknskning til ordfreren , og naturligvis ogs til Kommissionen og Rdet , og p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater anbefaler jeg Dem at stemme for betnkningen .

<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Fru formand , jeg er den sidste , men ikke den mindste , og jeg hber ikke , jeg vil tale i tre minutter .
Jeg hilser p Den Socialistiske Gruppes vegne forligsresultatet velkomment .
Beslutningen om at g over til diesel med et lavt svovlindhold i Unionen vil betyde , at man afskaffer de larmende , lugtende , dyre og forholdsvis store dieselmotorer og andre ikke-vejgende kretjer , der forringer luftkvaliteten og forstyrrer freden p landet og i byerne .
Vi erkender , at man br tage hensyn til de konomiske og sociale flger af denne ndring , isr inden for landbrugssektoren , og tilslutter os derfor forslaget om en overgangsperiode og passende skattemssige tilskyndelser .
Vi hber , at dette vil fremme en gnidningsls overgang .
<P>
Vi er ogs enige i , at der er behov for en lbende evaluering af situationen for at sikre , at fremskridtet ikke forrsager sociale eller konomiske problemer .
Derfor vil jeg p socialdemokraternes vegne anbefale , at Parlamentet stemmer for denne betnkning og takke ordfreren for alt det arbejde , hun har udfrt , og alle de andre personer , der har vret involveret i denne lange proces .
Vi hber , at vores bestrbelser nu vil fre til konkrete resultater .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.12 )
