<CHAPTER ID=4>
Virksomhedsberetning for EBRD
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0421 / 2002 ) af Markov for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ( EBRD ) ( 2002 / 2095 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="Markov (GUE/NGL)">
Hr. formand , hr .
Lemierre , kre kolleger , frst vil jeg gerne byde hr . Lemierre og hans kolleger hjertelig velkommen i Europa-Parlamentet og benytte lejligheden til at takke Dem og medarbejderne i banken hjerteligt , fordi vi som led i udarbejdelsen af denne beretning har kunnet opbygge et overordentligt godt samarbejde .
EBRD har mdt mig med stor benhed og samarbejdsvilje , og det har sledes gjort et interessant og oplysende arbejde med denne beretning muligt .
Jeg har kunnet fre talrige samtaler med reprsentanter for banken og med projektansvarlige fra forskellige lande og sledes danne mig et detaljeret billede af bankens arbejde , problemer , succeser , men ogs af de f fiaskoer .
<P>
Blandt de eksisterende udviklingsbanker har EBRD srstatus , fordi den som den eneste udviklingsbank er forsynet med et politisk mandat .
Flgelig er det bankens opgave at lette overgangen til den bne markedskonomi og fremme privat og erhvervsmssig virksomhed i staterne i Central- og steuropa og i SNG-staterne , som har forpligtet sig til at overholde principperne om flerpartidemokrati , pluralisme og markedskonomi .
En del af det politiske mandat er desuden EBRD ' s forpligtelse til at tage hensyn til miljpolitiske interesser ved alle bankens aktiviteter og fremme en bredygtig udvikling .
En politisk rettesnor ville efter min mening ogs vre nskelig for andre udviklingsbankers virksomhed .
Efter en undersgelse af bankens aktiviteter kan EBRD ved opfyldelse af det foreliggende mandat kvitteres for et godt arbejde .
<P>
Ved udvlgelsen af de projekter , der skal finansieres , koncentrerer EBRD sig fortrinsvis om sm og mellemstore projekter i stedet for prestigeskabende storprojekter .
Den beviser stor risikovilje , idet den sttter projekter , som vurderes for risikable af andre banker , uden i den forbindelse at ty til sikkerhed fra statsgarantier .
Et vigtigt punkt i bankens arbejde ligger i den konsekvente sttte til sm og mellemstore virksomheder .
I denne forbindelse skal isr EBRD ' s mikrofinansieringsprogrammer fremhves .
At stor risikovilje ikke m vre til ulempe for god bankledelse , beviser notificeringen fra internationale kreditvurderingsbureauer , som altid har tildelt EBRD den hjeste rating ( AAA ) .
<P>
Som ordfrer vil jeg gerne komme med nogle anbefalinger til banken trods den gode vurdering af dens arbejde .
Selv om dens virksomhed retter sig mod den punktuelle sttte til private og offentlige virksomheder , har dens aktiviteter uden tvivl flleskonomiske virkninger .
Derfor br der i evalueringen af dens virksomhed ogs indg samfundskonomiske data , hvilket ikke har vret tilfldet hidtil .
Jeg tnker i den forbindelse isr p faktorer som udvikling i beskftigelsen , lnninger og indkomster , produktivitet og omstning i virksomheder .
Dette gr det muligt at drage sammenligninger mellem regioner , hvor EBRD har vret aktiv , og regioner , hvor den ikke er aktiv , og at vurdere den indflydelse , som EBRD ' s aktiviteter har p den samlede samfundskonomiske udvikling .
<P>
I den forbindelse br det ogs vre EBRD ' s erklrede ml at opn synergieffekter gennem dens virksomhed .
Gennem mlrettet sttte til udviklingen af hele vrdiskabelseskder i en region kan der opst regionale og sociale konomiske kredslb , som gr det muligt at skabe bredygtige erhvervsaktiviteter , hvilket jo - som allerede nvnt - hrer til de opgaver for banken , som er fastsat i mandatet .
<P>
Et andet vigtigt anliggende for mig er at styrke banken i at udforme sine aktiviteter efter de pgldende lokale forhold .
Ethvert af de lande , hvor den er aktiv , har i lbet af transformationsprocessen truffet forskellige afgrelser om sine konomiske strukturer , isr hvad opdelingen mellem offentlig og privat sektor angr .
Man kan alts ikke g frem efter det samme skema i hvert land .
Det ville vre forkert at udlgge bankens politiske mandat i den retning , at den ville blive ambassadr for ultraliberalisme og gre udelukkende privatisering og ukontrolleret liberalisering til mlestok for dens handlen - det gr den ikke , men jeg vil ogs gre opmrksom p , at man skal modvirke denne risiko p forhnd .
<P>
Min betnkning er en premiere for Europa-Parlamentet , for for frste gang er EBRD ' s virksomhed blevet underkastet en undersgelse og en vurdering fra Parlamentets side .
I forhold til andre banker , som EIB , der i mange r har vret underlagt Europa-Parlamentets vurdering , blev der dermed lukket et hul .
I fremtiden vil der hvert andet r blive prsenteret en beretning om EBRD i Europa-Parlamentet .
Jeg mener , at der med denne initiativbetnkning er skabt et fundament for et godt og kontinuerligt samarbejde mellem banken og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=10 NAME="Solbes Mira">
- ( ES ) Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Markov med hans betnkning om aktiviteterne i Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ( EBRD ) .
<P>
Efter vores mening giver betnkningen et prcist billede af bankens mandat og aktiviteter ved at pege p tre egenskaber , som er srlige for netop den .
For det frste har banken bde et politisk og et konomisk mandat .
For det andet har den implementeret en konditionalitetspolitik .
Det har isr haft indflydelse p bankens involvering i miljmssige sprgsml , som hr . Markov nvnte .
Endelig er der nsket om bde at leve op til additionalitetsprincippet og at skabe sunde bankforretninger af de midler , der stilles til rdighed .
Det krver , at banken ptager sig risici , som private investorer ville afvise .
<P>
EBRD ' s pragmatiske fortolkning af sit mandat fremgr ogs tydeligt af betnkningen .
Denne pragmatisme har gjort , at banken har kunnet lse en rkke potentielle modstninger ved at tilpasse sine politiske og konomiske rammer , s de passer til hvert enkelt lands konomiske , kulturelle og sociale udviklingsniveau .
Den har ogs gjort det muligt for banken at revurdere sine operationelle prioriteter og gradvist indbygge sttte til sm og mellemstore virksomheder eller lokale finansielle institutioner i disse prioriteter .
Desuden er sttten til strategiske internationale investorer blevet get .
<P>
Den samme pragmatiske tilgang har sat banken i stand til , med sttte fra aktionrerne , at justere nogle af grnserne for dens mandat .
F.eks. lgger man nu inden for den generelle strategi strre vgt p reformen af de regulatoriske rammer og p , hvor effektivt de gennemfres af de lokale forvaltninger og retssystemer .
<P>
Hr . Markovs betnkning foreslr med rette , at der lgges strre vgt p visse aspekter af denne pragmatiske tilgang .
Et eksempel er strre hensyntagen til de sociale og politiske aspekter af omstruktureringen af produktionssektoren .
Et andet eksempel er henvisningen til en mere aktiv rolle i udviklingen af en bredygtig energisektor .
Et tredje eksempel er styrkelse af bankens operationer p kommunalt niveau .
<P>
Nu vil jeg gerne sig et par ord om forholdet mellem EU og banken .
For det frste er der tale om en helt ny type forhold p institutionelt niveau , eftersom EBRD er den eneste internationale institution , som Europa-Kommissionen er aktionr i .
Dette trder srligt tydeligt frem i bestyrelsen .
Medlemsstaterne og EU ' s institutioner reprsenterer tilsammen et flertal , nr der stemmes .
<P>
Samarbejdet mellem Fllesskabet og banken er en anden markant egenskab , og det har udviklet sig betragteligt .
Jeg synes , det nu er meget tt , og det tager mange forskellige former .
Isr er samarbejdet blevet styrket gennem bankens aktive deltagelse i frtiltrdelsesstrategien .
Der er nu etableret et fast netvrk af arbejdsforbindelser mellem Kommissionens tjenester og banken .
Det har resulteret i en markant stigning i den del af fllesskabsbudgettet , som er afsat til sttte eller medfinansiering af bankens projekter .
I de tidlige 1990 ' ere sknnedes det , at dette bidrag udgjorde omkring 40 millioner euro .
Men i de seneste r er det steget til et gennemsnitligt rligt belb p 300 millioner euro .
<P>
Endelig er samarbejdet absolut meget tilfredsstillende , nr det glder de politiske prioriteter .
Det har givet os mulighed for at trkke p to grundlggende ressourcer , som vi kan takke banken for , eller at gre brug af dem for at styrke de europiske politikker .
Den frste er bankens kompetence i regionen .
Det skyldes dens dybtgende kendskab til den aktuelle situation i de berrte lande .
Den anden er bankens konditionalitetspraksis , som i mange tilflde har gjort , at bankens engagement ogs kunne medvirke til at sttte opfyldelsen af europiske standarder .
Det har vret tilfldet med hensyn til miljet .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne understrege , at p basis af disse resultater ser det ud til , at forholdet mellem EU og banken vil blive endnu tttere i alle lande .
Det er klart , at der er plads til yderligere udvikling af bankens aktiviteter i Rusland , andre SNG-lande og p Balkan .
Det er ogs klart , at der er plads til yderligere udvikling i kandidatlandene efter udvidelsen .
I denne forbindelse sttter vi den opfattelse , som kommer til udtryk i Markov-betnkningen .
Vi er overbevist om , at det ville vre klogt at fortstte et aktivt samarbejde med EBRD efter udvidelsen , samtidig med at man ogs samarbejder med den nrliggende partner , nemlig Den Europiske Investeringsbank .
P den mde vil vi fortsat kunne trkke p EBRD ' s erfaringer efter udvidelsen .
Det siger sig selv , at samarbejdets omfang og varighed vil afhnge af EBRD ' s kapacitet til at opfylde de behov , der identificeres i omrdet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden.">
Jeg er meget glad for at kunne byde EBRD ' s formand velkommen til dialogen om disse vilkr mellem EBRD og Parlamentet , der , som ordfreren ogs bemrkede , var det frste mde af sin slags .
<SPEAKER ID=12 NAME="Lemierre">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest takke Europa-Parlamentet , Udvalget om konomi og Valutasprgsml og mere specifikt hr . Markov for den opmrksomhed , de yder EBRD .
Som De har sagt , er det en premiere , og det er yderst vigtigt for den institution , som jeg har den re at lede .
<P>
Dette leder mig til meget kort , for hr .
Markovs betnkning og hr . Solbes Miras forslag har belyst sagen for Parlamentet , at komme med fire enkle bemrkninger .
<P>
Den frste bemrkning angr selve institutionen .
EBRD er en usdvanlig institution , frst og fremmest fordi den er nyoprettet og ung . Den har bragt et par successer i hus .
Den har ogs lidt nogle nederlag , og den bestrber sig stadig p at lre . Det er en institution , hvor de europiske stater og EU har hovedmajoriteten blandt de lande , der driver banken , og bl.a. mange ikke-europiske lande , bl.a USA , Canada , Japan , Australien , New Zealand , Mexico , Egypten , Israel og Tyrkiet .
Vi har at gre med en institution , i hvilken Europa spiller en helt central rolle sammen med utallige partnere .
Hvad er det , der er bindemidlet i institutionen ?
Jeg tror , at dette bindemiddel bestr af to ting .
<P>
For det frste bindende forpligtelser til at sttte overgangsprocessen i de steuropiske lande .
Det er alles ansvar .
Det s vi tydeligt , da vi ajourfrte vores strategi for de kommende r , med de forpligtelser , som blev indget af ikke-europerne , til fremover at sttte overgangsprocessen overalt i regionen samt i Centraleuropa .
Det andet bindemiddel er de principper , som blev nvnt af hr . Markov , nemlig samfinansiering med den private sektor og kapaciteten til at lbe risici for at incitere den private sektor til at fremme markedskonomien uden at udkonkurrere den .
Disse principper om additionalitet , betingethed og indflydelse p overgangsprocessen er institutionens egentlige fundament .
Og s skal jeg nvne en tredje dimension , som hr . Markov nvnte for et jeblik siden , nemlig den politiske dimension .
EBRD har et politisk mandat .
Vi har til opgave at sikre udbredelse af markedskonomien , men ogs demokrati , hvilket foranlediger os til efter interne forhandlinger i bestyrelsen , og idet vi offentliggr vores konklusioner , at trffe beslutninger som f.eks. beslutningen om at reducere eller nrmest stoppe vores bidrag til lande som Belarus eller Turkmenistan .
<P>
Min anden bemrkning omhandler den erfaring , vi har opnet , og den strategi , hr . Markov har beskrevet .
For jeblikket ligger banken p et hjt investeringsniveau .
Sidste r investerede vi 3,9 milliarder euro , hvilket er bankens rekordinvesteringsniveau .
P ca . 10 r har vi bidraget til at trkke 70-80 millioner euro i investeringer til de steuropiske lande , hvilket er en ekstremt hj andel af investeringsflowet til dette omrde .
Og vi ivrkstter den strategi , der er vedtaget af bankens aktionrer , nemlig udvikling af de steuropiske lande .
<P>
Vi fastholder et meget strkt engagement i Centraleuropa .
Af indlysende rsager - De kender til forholdene i Centraleuropa , og jeg har haft lejlighed til at diskutere dem indgende med kommissr Solbes Mira - er investeringsbehovet stort , og isr presset p budgettet kan kun reduceres med et stort investeringsvolumen .
EBRD er naturligvis tilknyttet , idet banken koncentrerer sig om prioritetsanliggender som finansiering af de sm og mellemstore virksomheder , finansiering af mellemstore virksomheder , industriel omstrukturering og regionaludvikling .
Og vi betragter os naturligvis stort set som et agentur , der ivrkstter projekter for Kommissionen og EU . Vi er for jeblikket i frd med at udvikle vores aktiviteter i sydstlig retning , i Balkanlandene , Kaukasus , Ukraine , Rumnien og Bulgarien - og i Rusland , og det i stort omfang .
<P>
Min anden bemrkning om strategien omhandler den betydning , vi tillgger udviklingen af de sm virksomheder , mikrovirksomhederne og de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det er et koncept , som var ukendt i steuropa for 10 r siden , og i dag bidrager vi til dets udvikling .
Det skal understreges , at vi ivrkstter konceptet takket vre bl.a. sttten fra vores aktionrer og EU , som spiller en helt igennem central rolle .
Vi er primus motor i ivrksttelsen af programmerne , og vi srger for at samarbejde med banksektoren for at fremme sektorens kompetence ved at uddanne bankfunktionrer , som er i stand til at udvikle disse teknikker .
Nr det ikke lykkes os , laver vi vores egne institutioner for at sikre denne udvikling s lnge , det er ndvendigt .
<P>
P samme vis udvider vi vores bestrbelser p at skabe forbindelser til samtlige virksomheder i Vesten og i Japan .
Hvorfor ?
Frst og fremmest , fordi det er skatteydernes penge , der er involveret , og fordi disse virksomheder via Dem har investeret i EBRD , og fordi det er helt igennem naturligt , at vi i det mindste gr dem opmrksom p , hvad vi kan udrette med banken .
Og vi er f.eks. i jeblikket i frd med at udvikle kontakten til virksomhederne , ikke blot de store virksomheder , men ogs de mellemstore virksomheder i Europa , for vi mener , at disse virksomheder kan komme til at spille en yderst vigtig rolle i udviklingen af steuropas konomier .
<P>
P samme mde holder vi , nr vi arbejder med de store virksomheder , je med den strukturerende indflydelse p de steuropiske konomier og isr p underleverance , det vil sige udvikling af sm virksomheder igennem de store virksomheder .
Jeg tror , at det bedste eksempel , jeg kan give , er udviklingen af virksomheder i bilsektoren . Den tiltrkker underleverandrer og bner mulighed for udvikling af lokale underleverandrer .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi for tiden i hj grad udvikler samarbejdet med de lokale virksomheder , for vi mener , at det er helt igennem essentielt . Der sker naturligvis fremskridt over alt i Centraleuropa , men ogs i Rusland og i Centralasien .
P samme mde begynder vi at udbygge finansieringen af kommunerne , og vores plan er at udbygge den kommunale finansiering i lokal valuta , selv om vi takket vre udviklingen p de finansielle markeder selv ptager os valutarisikoen for at skne de lokale myndigheder for den .
<P>
Min fjerde bemrkning gr p de forslag og bemrkninger , som vi har modtaget fra vores ordfrer .
Jeg vil blot sige , at jeg er enig i dem .
Vi er enige , og vi tager hensyn til dem . Vi forsger at omstte dem til virkelighed .
Jeg vil blot komme med to specifikke bemrkninger .
Frst vil jeg sige , at hvad angr den sociale dimension , er den meget present hos EBRD , som , selv om det er en institution , der har til forml at fremme markedskonomien , mener , at social samhrighed er en vigtig faktor .
Vi er meget opmrksomme p beskftigelsessprgsmlet og ogs mere specifikt p prispolitik .
Det er prisstrategiernes ansvar at forbedre befolkningernes levevilkr , drikkevandet , transporten og samtlige kommunale tjenester .
Som De ved , er de steuropiske lande ikke vant til prisstrategier .
Ivrksttelsen af sunde og bredygtige prisstrategier er sledes absolut ndvendig , svel som det er ndvendigt at ivrkstte prisstrategier , der er acceptable i befolkningen .
Set fra det synspunkt vil jeg gerne takke EU for den hjlp , vi har modtaget , f.eks. igennem fllesskabsfonde , som gr det muligt at reducere projekternes etableringsomkostninger og sledes udarbejde nogle acceptable prisstrategier for befolkningerne , som gr det muligt at opretholde kvaliteten i tjenester og investeringer .
<P>
Endvidere vil jeg komme med en bemrkning til miljet .
Miljet er kernen i institutionens mandat .
Der er meget at tage fat p .
Arven fra fortiden er omfattende i de steuropiske lande , og jeg vil blot nvne en bestemt dimension af vores aktivitet , nemlig afviklingen af atomenergi , som vi arbejder meget p i samarbejde med EU .
Vi forvalter 1,5 milliarder euro fra fonde , som er afsat til nukleare oprensningsprojekter bde i de lande , som snart trder ind i EU , og i mere fjerntliggende lande .
Det er en af vores basale aktiviteter .
<P>
Min sidste bemrkning omhandler forbindelserne til EU .
EU er vores strste samarbejdspartner , og det er vores strste sttte . Isr ved Deres mellemkomst , hr .
Solbes .
Hr . Solbes er medlem af bestyrelsen , og han flger os opmrksomt og med den ndvendige hndfasthed .
Vi samarbejder med tjenestegrenene i EU og i alle medlemslandene p et bent grundlag og fremragende betingelser .
Som De sagde , hr . Solbes , modtager vi ikke blot politisk sttte , som er grundlggende for os , men ogs konomisk sttte , og denne rolle er netop ved at blive udbygget .
<P>
Vores anden samarbejdspartner er EIB . EIB er en betydningsfuld samarbejdspartner for os .
Vi glder os over den -ndvendige - stigning i bankens bidrag , isr i tiltrdelseslandene .
Jeg arbejder meget sammen med Philippe Maystadt . Vi har et tt samarbejde .
Som De ved , er EIB ligesom Kommissionen og EU aktionr i EBRD . Der er sledes ttte forbindelser , som er prget af tillid .
Vores mlstning er helt sikkert ikke at lave dobbeltarbejde , men at supplere hinanden i det ndvendige omfang .
Uden at g i detaljer kan jeg blot garantere , at beskaffenheden af mine personlige forbindelser til Philippe Maystadt og EIB-institutionen er den europiske skatteborgers bedste garanti for en ordentlig anvendelse af de fonde , som er stillet de to institutioner til rdighed .
<P>
Jeg beder Dem undskylde , at jeg har taget lidt for meget af Deres tid .
Jeg fandt det vigtigt her under den frste behandling af EBRD ' s forhold i Europa-Parlamentet at komme med et par indledende bemrkninger .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne byde hr . Lemierre og hans kolleger velkommen til Parlamentet .
Hans tale gav os en fornemmelse af , at deres arbejde er prget af bde idealisme og en hel del realisme .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Markov med betnkningen .
Han har lagt megen omhu , samvittighedsfulde bestrbelser og fornuftige overvejelser i vurderingen af Den Europiske Bank for Genopbygning og Udviklings funktion og resultater .
Hans kommentarer er velovervejede og et positivt bidrag til EBRD ' s fremtid .
<P>
Jeg s for nylig avisoverskriften " Den lidet kendte EBRD " .
Banken er mske ganske tilfreds med denne beskrivelse i forhold til dens fortid , men hvis det virkelig er tilfldet , er det p tide , at EBRD bliver meget mere kendt .
Mske hjlper tilstedevrelsen i Parlamentet med det .
Som allerede nvnt er det frste gang , at Parlamentet har udarbejdet en betnkning om banken , selv om strstedelen af dens kapital og stemmer tilhrer medlemsstaterne og institutionerne i EU , selv om den har spillet og fortsat spiller en afgrende rolle med hensyn til at hjlpe mange af tiltrdelseslandene med at f deres konomier og politiske institutioner op p det niveau , som deres borgere nsker , og som vil sikre dem en problemfri indtrden i EU-familien .
<P>
Det er ikke alt .
EBRD har ogs givet et afgrende bidrag til de lande , som grnser op til det udvidede EU .
Det har vsentlig betydning , at EBRD i november offentliggjorde en ny strategi for sine russiske aktiviteter , som udvider bankens arbejde til omrderne i Rusland , vk fra Moskva og Skt . Petersborg , og hjlper med at sprede den russiske konomi , s den ikke lngere er s afhngig af de naturlige ressourcer .
EBRD er den strste enkelte udenlandske investor i Rusland , og Rusland er det strste land i bankens porteflje .
<P>
Bankens arbejde i Jugoslavien , de tidligere jugoslaviske republikker og Balkanlandene vedrrer ogs os i EU .
Det er afgrende for freden og sikkerheden i Europa , at vi hjlper disse lande med at opn konomisk og politisk stabilitet , s de ogs kan opn medlemskab af EU , nr tiden er inde .
<P>
EBRD ' s ml er sregne for en sdan institution , da banken ikke alene skal sikre konomisk fremgang , men ogs har en meget specifik opgave med at hjlpe kundelandene med at udvikle en demokratisk kultur og de ndvendige demokratiske institutioner og procedurer .
Ved overvgningen og vurderingen af dens resultater skal der derfor tages hjde for , i hvor hj grad det er lykkedes banken at n bde sine konomiske og demokratiske ml .
Det er svrt at vre andet end imponeret over EBRD ' s hidtidige resultater .
<P>
PPE-DE-Gruppen sttter hr . Markovs betnkning , som den er nu .
Vi stemmer imod alle de stillede ndringsforslag p nr to , da de ikke gr betnkningen bedre .
Undtagelserne vedrrer den nyligt ivrksatte offentlige oplysningspolitik , som vi bifalder .
Vi sttter derfor ndringsforslag 2 og 4 , som ogs muliggr og tilskynder til en mere ben og gennemsigtig fremgangsmde .
<P>
Nste gang Parlamentet udarbejder en betnkning om EBRD , bliver det forhbentlig for at bifalde en velkendt og yderst vrdsat institutions fortsatte succes .
Jeg nsker EBRD , dens formand , hr . Lemierre , dens personale og dens kunder fortsat succes i 2003 og fremover .
Deres succes er afgrende for os alle .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger og hr. formand for EBRD , jeg glder mig over , at Europa-Parlamentet med Dem til stede for frste gang behandler en beretning fra EBRD , hvis aktivitet , ry og trovrdighed ganske benbart er slet fast under Deres formandskab .
Jeg vil ogs takke vores ordfrer , for han har vist , med hvilken alvor Europa-Parlamentet har behandlet EBRD ' s aktiviteter .
Vi har sammen med ordfreren medunderskrevet to ndringsforslag , som jeg hber , Europa-Parlamentet vil kunne acceptere for at forbedre resultatet fra dets Udvalg om konomi og Valutasprgsml yderligere .
<P>
EBRD fortjener ros af Europa-Parlamentet , for det er en bde usdvanlig og eksemplarisk institution .
Usdvanlig p grund af de principper , som vejleder institutionen , nemlig bidrag til overgangsprocessen , additionalitetsprincippet og sunde bankprincipper .
Jeg tror , at netop dette kunne vre et eksempel til efterflgelse p mange andre omrder .
Der er ogs denne evne til at blande konomiske og politiske kriterier , hvilket endnu en gang er et centralt element .
De er hverken en EU-bank eller en udlber af Verdensbanken , og alligevel plejer De ttte forbindelser til os .
Og s er der denne evne til at lbe risici , udvikle sig i et ustabilt milj og ogs i krisetider sikre finansiering af livsndvendige projekter , som De beviste under den russiske krise .
Endelig er der denne evne til konstant at fremme de sm og mellemstore virksomheders aktiviteter , hvilket Europa-Parlamentet tillgger srlig betydning .
<P>
Jeg vil gerne lgge ekstra vgt p to ting i Markov-betnkningen .
Den frste er , at selv om EBRD ikke er en EU-institution , og eftersom det plejer nogle helt srlige forbindelser med EU , finder vi det vigtigt at kunne benytte dette vrktj til uden for EU at foresl de principper og den strategi , som EU har sknket sig selv svel i Lissabon som i Gteborg , for f.eks. at fortstte med at fremme beskftigelse , socialpolitik , milj , innovation og videnkonomi i den bredygtige udviklings tjeneste .
Den anden ting drejer sig om ndringsforslag , som jeg hber , bliver vedtaget af Europa-Parlamentet .
Formlet med dem er at ge betydningen yderligere af beskftigelseskriteriet samt hensynet til fagforeningerne i vurderingen af samfinansieringsforslagene , selv om det , jeg ved det godt , allerede er tilfldet .
EBRD skal ikke satse ensidigt p konomisk liberalisme , det skal ogs fremme de demokratiske og sociale vrdier . De er ikke opbygget efter IMF-modellen .
<P>
Jeg vil gerne inden for rammerne af EBRD ' s aktiviteter lgge vgt p betydningen af de bidrag , som De kan yde til bekmpelse af korruption og fremme af god praksis . Og p ndvendigheden af at afvise at deltage i finansieringsprojekter for foreninger og aktrer , for hvilke indtgtskilden hviler p et tvivlsomt grundlag .
Det har fet Dem til at standse Deres aktiviteter , som De nvnte , i Belarus .
En sdan praksis eksisterer ogs andre steder , som De ved .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege EBRD ' s fremtid , for selv om vi fra den 1. maj 2004 vil f selskab af 10 lande , som De opererer i , er overgangsperioden langtfra frdig , og vi har stadig stor brug for EBRD ' s interventioner for at lette overgangsfinansieringerne i disse lande , sledes at de bliver fulde medlemmer af EU .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Lemierre , m jeg begynde med at gratulere hr .
Markov med en god betnkning . EBRD har haft og kommer til at f en stor betydning for udviklingen i det tidligere kommunistiske Europa .
For mange af landene str dren nu ben for et medlemskab af EU .
Det er selvflgelig den bedste mde for dem at sikre sig en bedre social og konomisk fremtid .
Der er imidlertid fortsat mange lande , som str og kommer til at st uden for EU ' s indre marked .
Hvis klften ikke skal ges yderligere mellem lande og folk , er der brug for EBRD ' s indsats mske nu mere end nogensinde .
<P>
Det er ikke let at transformere kommunistiske plankonomier , som har suget det meste ud af samfundet og befolkningen , og at indfre en markedskonomisk tnkning .
Vi kan se det i dag p de enorme omkostninger for det tidligere DDR .
Jeg er isr glad over , at Markov-betnkningen fremhver den frie konkurrence og markedernes muligheder og f.eks. betoner sm virksomheders store betydning for et velfrdssamfund .
<P>
Vi liberale har isr villet understrege , at EBRD skal forstrke sin indsats i EU ' s nye grnselande , f.eks. i Moldavien og Ukraine , hvilket hr . Purvis tog op .
Mske skal det ogs gres i Rusland , hvor udviklingen trods alt gr i den rigtige retning .
At det tidligere Sovjet-styre og dets indbyggere fr en mere sikker konomisk grund at st p er selvflgelig af strste interesse for os i EU , sikkerhedspolitisk , konomisk og ogs rent politisk .
Det fremgr af en god artikel i dagens Financial Times , hvor hr . Lemierre citeres .
<P>
Vi foreslog ogs en yderligere vgtning af projekter , som sttter den demokratiske udvikling .
Hvad angr Hviderusland , den mske vrste rest fra den gamle Sovjet-tid , som er uden demokrati , br EBRD sge samarbejdspartnere i ikke-statslige organisationer .
Menneskerettighederne skal altid garanteres .
Det er derfor godt , at midler og investeringer fastfryses fra EBRD ' s side , nr menneskerettighederne er i fare .
Hr . Purvis nvnte Balkan og Serbien .
Ogs dr tror jeg , at EBRD ' s indsats er specielt vigtig i en situation , hvor demokratiet er meget skrbeligt og har brug for sttte .
<P>
Jeg mener endvidere , at det er vigtigt at understrege , at EBRD drives p en professionel og effektiv mde .
Derfor skal man kontinuerligt kontrollere sin organisation og undg undigt og dyrt bureaukrati .
Vi fra Den Liberale Gruppe sttter ndringsforslag 2 og 4 , prcis som hr . Purvis , men ogs dele af ndringsforslag 5 .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at en del af ndringsforslagene handler om atomkraftens udvikling .
Dette er efter min mening en energikilde , som er ren , og som reducerer den tiltagende drivhuseffekt .
Den reducerer risiciene ved klimandringer , hvis den er sikker og veldrevet .
Det undrer mig derfor , hvad De Grnne har imod det .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Jeg mener , at vi i dag kan glde os over de visionre ophavsmnd til EBRD , Jacques Attali ( selv om man efterflgende har kunnet stte sprgsmlstegn ved hans forvaltning ) og Franois Mitterrand .
Og ogs over den franske og tyske regerings politiske aftale , som var afgrende for at gennemfre projektet .
Nu har vi s en stor regional udviklingsbank og kan i dag takke hr . Lemierre og bankens medarbejdere .
Med fuldt samtykke fra min kollega og ven hr . Markov vil jeg blot stille et par sprgsml om fremtiden .
<P>
For det frste vil jeg sprge , om den oprindelige politiske mlstning ikke skal fornyes ?
For landene i SNG drejer det sig stadig om at sttte overgangen til markedskonomi .
Men hvad angr de lande , som er omfattet af udvidelsen , er overgangen godt i vej og i nogle tilflde gennemfrt , og for dem bliver mlet nu modernisering , udvikling og samhrighed , for at integrationen skal lykkes i dybden .
<P>
For det andet opfrer banken sig ikke som en almindelig handelsbank .
Den fokuserer p de sm og mellemstore virksomheder , sttter de lokale banker , ptager sig ansvar med hensyn til atomsikkerhed og lber nogle risici . Den forsvarer kort sagt offentlighedens interesser .
Br dette srkende ikke stadfstes , nr Unionen nu er i frd med at arbejde p et finansieringssystem , der er fokuseret p det indre marked ?
Er der ikke risiko for , at vi modsiger os selv ?
Det er rigtigt nok , at banken er AAA-rated , men det er knyttet til en budgetsttte , som vi skal garantere .
Er der ikke ogs problemer med hensyn til udligningen mellem de projekter , der genererer overskud , og dem , der genererer tab ?
Endelig vil jeg gerne vide , hvordan vi kan konsolidere den mde , hvorp den supplerer den offentlige sttte og EIB ?
<P>
For det tredje vil jeg sprge , om EBRD ikke skal spille en srlig rolle med hensyn til at fremme virksomhedernes og markedsoperatrernes sociale ansvar ?
Dets princip om egenfinansiering er et godt princip , og det er begyndelsen til at skabe offentlig-private partnerskaber .
<P>
For det fjerde kan EBRD virkelig bidrage til at fastlgge en god forvaltning af de offentlige institutioner i omtalte lande ved isr at sigte p at involvere civilsamfundene og p befolkningernes behov .
Kan banken ikke begynde at evaluere p denne erfaring pr. land og pr. landegruppe og videregive sine overvejelser til os fremover ?
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Lemierre , formand for banken , kre kolleger , jeg kan ikke tilslutte mig ordfrerens og de tidligere taleres lovsange .
Det er ikke parlamentsmedlemmers opgave at prise bankers investeringssucceser , men at kontrollere , om disse banker , som forsynes med offentlige midler , holder sig til de politiske regler , som glder i EU , nemlig reglerne om gennemsigtighed , reglerne om en bredygtig udvikling og reglerne om et bredygtigt milj .
Det er vores opgave at krve netop det .
<P>
Hermed kommer jeg til punkterne i min kritik .
Sttten til investeringen af BP-pipelinen til udvinding af olie i Det Kaspiske Hav har ikke , hvilket er enhver bekendt , ubetinget til forml at afslutte krigstilstanden i denne region og at skabe fred .
Tvrtimod , over 1 million mennesker har vret flygtninge dr i over 10 r .
Nu kan man ganske vist ikke bebrejde Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling det , men den har jo selv et politisk krav .
Det er et faktum , at dette projekt ikke frer til skabelse af fred , men at det fortsat lader konflikten i regionen ulme .
Det betyder i praksis , at EU ganske vist i stort omfang nyder godt af udvindelsen af olie , men for menneskene p stedet giver det hverken den savnede fred eller velstand .
Det str heller ikke klart , hvem der brer risikoen ved ulykker .
Der er i hvert fald ingen udviklingschancer for det dervrende erhvervsliv .
<P>
Gennemsigtigheden skal ogs forbedres , og det isr gennemsigtigheden for befolkningen .
<P>
Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling sttter tvivlsomme atomprojekter i Rovno og Chmelnitzki .
Vi ved , at Europa-Parlamentet har udtalt sig mod det , fordi det ikke tror p , at disse reaktorer kan gres sikre .
Vi ved ogs , at de udelukkende bygges til eksport af billig elektricitet til Vesteuropa og ikke for at lse problemerne i Ukraine .
Parlamentet har derfor talt mod en investering .
Jeg sprger hermed formanden , hvordan det kan vre , at Udviklingsbanken alligevel overfrer 2 milliarder til Euratom for at gre disse projekter mulige .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. formand for EBRD , hr. kommissr , i det frste rti i Den Europiske Bank for Genopbygning og Udviklings liv er det get op og ned .
Markov-betnkningen tegner et meget positivt billede , isr selvflgelig fordi den omhandler det seneste par r .
Det er p mange mder forsteligt , men tidligere , endda for ikke s lnge siden , med den russiske krise og s videre , opstod der problemer , som har frt til utilfredsstillende eller rent ud katastrofale resultater , som i forbindelse med den russiske krise , som jeg netop nvnte , pvirkede bde EBRD og mange andre internationale finansinstitutioner .
Det skyldes sikkert en af de store selvmodsigelser i EBRD ' s institutionelle aktiviteter , nemlig den kendsgerning , at den fremmer markedskonomi ved hjlp af et ikke-markedskonomisk instrument i form af offentligt garanterede ln , hvilket giver den mulighed for at ptage sig risici , som andre institutioner ville afvise , som det ogs nvnes i Markov-betnkningen .
<P>
Det frer mig frem til et ret flsomt aspekt af EBRD ' s aktiviteter - et aspekt som institutionernes topledelser er opmrksomme p , ved jeg - nemlig risikoen for , at EBRD ' s kapital er med til at presse privat risikokapital og udviklingen af et lokalt kreditvsen ud i disse lande .
Det er en vanskelig balance , og jeg tror , man skal vre meget opmrksom p den .
Det er vigtigt , at EBRD ' s interventioner ikke ender med at skade fremvksten af en privat kreditsektor .
<P>
Jeg vil lige sige to ting til sidst . Jeg tror , at man fremover i hjere grad br fokusere p nabolande og mindre p de lande , som optages i EU , netop fordi risikoen for at presse en fremspirende privat markedskonomi ud er strre i disse lande .
Til sidst lidt om EU som strste aktionr i EBRD .
Vi investerer f.eks. i Ukraine gennem EBRD .
Det er prisvrdigt , men vi giver med den ene hnd og tager med den anden gennem handelsrestriktioner , som vejer meget tungt p et land som Ukraine .
Det er vigtigt , at vores to hnder arbejder sammen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for banken , jeg vil frst takke Dem hjerteligt for Deres og Deres medarbejderes arbejde .
Balancen er imponerende .
Vi er glade for det , fordi den balance , som De har prsenteret for os i dag , ikke giver anledning til nogen kritik .
<P>
Endvidere er jeg ogs enig i Deres prioritering .
Trods Deres specifikke rolle synes jeg , at det er meget vigtigt , at De har sagt , at Kommissionens prioritering ogs er en opgave for Dem ligesom samarbejdet med Kommissionen og Parlamentet .
Vi kan ikke vre overalt med vandkanden .
Vi skal prioritere for at kunne ptage os vores politiske og konomiske ansvar i verden hos medlemsstaterne , tiltrdelseslandene og landene rundt om os .
Prioriteterne kan ikke vlges forskelligt .
<P>
Det er vigtigt for mig , at De allerede nste gang ogs fremlgger en beretning om flgerne af Deres aktiviteter i transformationslandene , fordi det bidrager til bevidstheden om bankens styrke , hvis man ikke kun har en balance , men ogs faststter de samfundskonomiske flger af aktiviteterne .
<P>
Desuden er det vigtigt for mig , at De fortstter og intensiverer vejen hen imod en styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder .
Vi vrdstter alle den srlige rolle , som SMV ' erne har ved skabelsen og sikringen af uddannelses- og arbejdspladser .
Vi forventer derfor ogs , at De styrker dette engagement , at De isr styrker SMV ' ernes egenkapitalgrundlag og er behjlpelig ved opbygningen af en SMV-infrastruktur .
Jeg gr blot opmrksom p , at det kun er 10 % af arbejdsstyrken i Rusland , der er beskftiget i SMV ' er .
<P>
Det er ogs vigtigt for os , at De netop i betragtning af en uge , hvor vi har talt utroligt meget om Lissabon-processen , har Lissabon-strategien i baghovedet ved vurderingen af projekter og virksomheder , og at vi gr den til et kriterium .
<P>
Vi har naturligvis fortsat brug for det vigtige punkt " tiltrdelseslande " .
Udvidelsen af EU er dog ikke afsluttet med 2004 .
Sprgsmlet om Balkan - alts det tidligere Jugoslavien - er vigtig for EU , ligesom opbygningen af et sikkerhedsblte , som den konomiske udvikling p grnsen til EU hrer til .
<P>
Jeg anmoder Dem om at fortstte Deres kurs , om at optage Parlamentets ider .
Vi vil sttte Dem p denne vej .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , EBRD arbejder med skattemidler , derfor skal der skabes gennemsigtighed i forbindelse med dens aktiviteter .
Det har vi allerede forsgt i grundlggelsesfasen i Europa-Parlamentet , og jeg m sige , at det ikke kun var vellykkede tider , men der var ogs meget vanskelige tider for bankens aktiviteter .
Ogs i Europa-Parlamentet var meningerne i hj grad delte om , hvorvidt vi overhovedet stadig skulle have vores egen bank .
I dagens diskussion skal det ogs spille en rolle .
<P>
De , hr . Lemierre , har betegnet bankens opgave som en klassisk tjeneste af generel interesse , som imidlertid benytter sig af investeringsinstrumenterne i det private erhvervsliv .
Det er helt sikkert en god beskrivelse , og vi skal kulegrave aktiviteterne i retning af , hvorvidt dette ogs bliver realiseret .
De er helt sikkert i en vanskelig situation , fordi opbygningen af det private erhvervsliv som resultat af vellykkede transformationsprocesser i de stater , hvor de er aktive , isr mislykkes , fordi vi ikke har nogen fuldt fungerende finansiel sektor , og fordi finansieringsbetingelserne for grundlggelsen og driften af virksomheder er meget vanskelige .
Derfor bifalder jeg , at De har koncentreret 30 % af deres midler i denne sektor .
Jeg kan ogs se , at Deres aktiviteter til fordel for de sm og mellemstore virksomheder er af stor betydning for en velfungerende markedskonomi og en demokratisk udvikling .
<P>
Men det er ogs vigtigt , at vi ser , hvordan der kan skabes stabilitet i disse lande .
Hvordan kan vi gre konomisk vkst mulig gennem investeringer ?
Det er et sprgsml , som vi ogs beskftiger os med igen og igen i EU .
Jeg synes , at det er srligt vigtigt , at De kan lbe risici , som andre ikke kan lbe , og at der ikke er nogen modsigelse mellem en risikovilje og en bredygtig , plidelig aktivitet .
Det viser den gode vurdering fra kreditvurderingsbureauerne .
De har som eneste multilaterale udviklingsbank et politisk mandat .
De skal bidrage til social markedskonomi , demokrati , pluralisme og retsstatslighed .
I den forstand br De vre endnu mere opmrksom p overholdelsen af menneskerettighederne og det demokratiske princip .
De br endnu mere end hidtil ikke sttte de stater og virksomheder , som udfrer illoyale aktiviteter i praksis , hvor der er korruption og drlig ledelse .
Det br ogs glde for forsmmelsen af mlet om en miljbevidst , bredygtig og social udvikling .
<P>
EBRD er i dag stadig aktiv i Central- og steuropa .
Med tiltrdelsen str der mange investeringsmuligheder bne for disse stater , som ikke str bne for andre stater .
Derfor er det vrd at overveje , om den hidtidige arbejdsdeling mellem EBRD , EEB og Verdensbanken trods deres klare opgaver ogs skal overvejes geografisk . Den vellykkede fremtid for transformationerne i de tidligere SNG-republikker bidrager nemlig ikke kun til konomisk og politisk stabilitet dr , men har ogs flger for Unionen og andre verdensregioner .
Transformationsprocessen krver flere flles bestrbelser og finansiel sttte i alle lande , ogs i kandidatlandene .
Den strste risiko for ustabilitet udgr i den forbindelse imidlertid fra de konomisk mindst udviklede lande .
Her ser jeg en ny udfordring for EBRD , hr. formand .
<SPEAKER ID=21 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , nr man lser Markovs udmrkede betnkning , fr man det indtryk , at Banken virkelig er en stor succes .
Den har haft succes med at investere i kandidatlandene og i de tidligere Sovjetrepublikker , bl.a. i atomsikkerhed .
Som formanden sagde , har Banken gjort et stort stykke arbejde med forbedring af atomsikkerheden i disse lande .
Det er der sandelig ogs behov for .
Alle disse atomkraftvrker er jo de rene tikkende bomber .
Tnk p Tjernobyl-katastrofen .
Sikkerheden er s katastrofal , at der er en skndsel , at alle disse vrker ikke er lukket for lngst .
Banken er ansvarlig for den fond , der skal srge for lukning af Ignalina-kraftvrket i Litauen .
Det er et atomkraftvrk , som jeg har besgt flere gange , og sikkerheden er s drlig , at jeg efter disse besg er glad for , at jeg ikke skal have flere brn .
<P>
P topmdet i Kbenhavn lovede Litauen at lukke Ignalina i 2009 .
Der bliver i den forbindelse virkelig noget at gre for Banken .
Der er lige kommet et forslag om en investeringspakke , som skal rydde op i den metode , man bruger til oplagring af atomaffaldet .
Den nuvrende situation er fuldstndig uacceptabel , det er et stort rod , og det er p lngere sigt meget , meget farligt .
Derfor vil jeg opfordre til , at man fr vedtaget pakken s hurtigt som muligt .
I fremtiden br vi se lidt p , hvordan Bankens midler bliver kontrolleret .
Jeg vil gerne opfordre Bankens formand til at lgge noget ud p hjemmesiden .
Med hensyn til Bankens regnskaber skal det bemrkes , at de ikke bliver kontrolleret af et eksternt revisionsfirma .
Der er tilsyneladende ingen uafhngig institution , som reviderer deres aktiviteter .
Revisionsretten har ikke lavet en rapport i revis .
Der er en evalueringsenhed i Banken , som laver nogle ganske udmrkede evalueringer , men der mangler alts en ekstern revision .
Jeg vil derfor gerne hre Kommissionen , hvad den gr for at kontrollere midlerne , og s vil jeg gerne hre Bankens formand , om Banken er mere villig til at bne drene for ekstern kontrol .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for EBRD , mine damer og herrer , lad mig frst sige tillykke til ordfreren med hans omhyggelige analyse af EBRD ' s aktiviteter .
Valget af konomiske aktiviteter skal kombinere den lokale dimension med den internationale , og det krver , at der tilfres kredit , ikke kun for at opmuntre de initiativer , som er veletablerede inden for et land , men ogs for at hjlpe dem med at spredes til andre markeder .
Det er helt klart EBRD ' s opgave at gre dette , men det er endnu vigtigere at forsge at gre det i lande med ringe industriel udvikling , som har strre behov for sttte og genoplivning .
Hvis den for at n dette ml er ndt til at tage risici og i nogle tilflde acceptere uventede tab , m den ikke af den grund skre initiativer og planlagte investeringer vk . Den skal derimod tage ved lre af nye erfaringer , s den kan lne ud med strre opmrksomhed og se mere forsigtigt p risiciene .
<P>
Denne bank har en etisk holdning til kreditstyring .
Den institutionelle opgave er at investere i ethvert land , som er inspireret af demokratiske principper , og som vil fremme markedskonomien .
Frste gang banken beder kunderne om egnede projekter , med aktuelle markedspriser , krver den ogs , at der ikke m vre interessekonflikter eller konflikter mellem dominerende krfter p det omrde , der skal finansieres , og at det lokale samfunds interesser altid skal respekteres .
Inden for den offentlige sektor arbejder EBRD for s stor gennemsigtighed som muligt for at sikre konkurrence og ligebehandling af markedsaktrerne .
Vi sttter ordfrerens opfordring til EBRD om at sttte sm lokale banker , som til gengld skal fokusere p udln i mindre omfang .
<P>
Her vil jeg tillade mig at komme med en advarsel , hr. formand . Sm bankers udln er ved at forsvinde eller nedskres drastisk .
Det giver anledning til bekymring , for ingen konomisk eller finansiel manvre , hvor god den end er , kan erstatte den sttte , som sm banker altid har givet sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Vi kan ogs konstatere , at sm udln gennemgende ngtes i mange medlemsstater og srligt i tiltrdelsesstaterne , og det frer til en daglig vkst i den finansielle udstdelse , som betyder store huller i forsyningen med smkreditter i de lande , der har den svageste konomi , hvorved der opstr en form for diskrimination p basis af geografiske kriterier .
Det er op til EBRD , som allerede har valgt at operere i lande som Albanien , Ukraine , Kasakhstan og Moldova , at hjlpe til med at integrere disse svage konomier fuldt ud i den internationale konomiske orden .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Lemierre , siden sin grundlggelse har EBRD vret et strlende og uomgngeligt eksempel p solidaritet fra de demokratiske og udviklede samfunds side .
Banken opstod som et resultat af Berlinmurens fald , og dens vigtigste opgave er at hjlpe konomierne i de steuropiske lande , som har bnet for den internationale konkurrence , med at overvinde deres naturlige begyndervanskeligheder .
<P>
Selv om den ikke officielt er en fllesskabsinstitution , personificerer banken hele den handlingsfilosofi , som karakteriserer EU ' s samhrigheds- og udviklingspolitik .
Den kommende udvidelse af EU til at omfatte et anseligt antal lande fra st vil uddybe og fremhve betydningen af den finansielle og tekniske hjlp , som banken har ydet til ansgerlandene i frtiltrdelsesfasen .
EBRD ' s handlinger m imidlertid ikke blive overtaget af de opgaver , der er fastsat og defineret for Den Europiske Investeringsbank .
Der er tvrtimod brug for , at disse to finansielle institutioner koordinerer og samarbejder med respekt for deres selvstndighed og forskellige rdder , p trods af deres meget ttte finansielle slgtskab .
Det burde faktisk ikke vre s svrt , eftersom de har mange ml til flles , ligesom det er tilfldet for de konomiske aktrer , deres hjlp skal rettes mod .
<P>
Betnkningens anbefalinger om at ge den finansielle og tekniske hjlp til sm og mellemstore virksomheder og at prioritere implementering af finansielle ressourcer inden for partnerskaber , srligt i form af risikovillig kapital , og opfordringen til fortsat at uddanne personale i banken , som kan hjlpe dem med at udfre deres opgaver bedre , er yderst positive aspekter .
Europa-Parlamentet br derfor sttte hovedkonklusionerne fra hr . Markov , som er ansvarlig for denne initiativbetnkning .
Det er ogs markant , at denne diskussion overvres af formanden for EBRD , som disse anbefalinger i sidste ende ogs er rettet til , og hvis evner bankens succes og politik i hj grad afhnger af .
<SPEAKER ID=24 NAME="Lemierre">
Hr. formand , jeg skal gre det meget kort . Jeg har tre bemrkninger .
Den frste er et svar til hr . Blak .
Jeg er ikke blot klar til yderligere gennemsigtighed , jeg vil ogs gerne sige , at vi bliver kontrolleret af eksterne revisorer , og at resultaterne selvflgelig offentliggres .
Vi tager ikke til takke med interne revisioner .
Vi beder om en ekstern udtalelse , og vi har nogle revisorer , hvis udtalelser offentliggres , ligesom vores regnskaber offentliggres en gang om ret .
<P>
Endvidere holder bankens bestyrelse srligt godt je med sine regnskaber og er i stadig dialog med de eksterne revisorer .
Jeg kan i vrigt prcisere for Dem , at vi efter forskellige forhandlinger om visse anpartsselskaber og forhandlingerne om revisorernes rolle har strammet vores regler og , mener jeg , vedtaget den bedste praksis p omrdet .
Isr ved at fordele ansvaret ordentligt mellem revisorerne og rdgiverne og ved at styrke forhandlingen mellem bestyrelsens srlige udvalg for regnskabsrevision og de eksterne revisorer .
<P>
Min anden bemrkning henvender sig til fru Schroedter .
Jeg tror , at de eksempler , som er blevet udvalgt - de omfatter to projekter , der frembyder ekstraordinre vanskeligheder , men ogs positive aspekter , og som banken ikke har truffet en afgrelse om endnu - meget fint illustrerer , hvad banken kan forsge at bidrage med , nemlig mere gennemsigtighed , strre indflydelse p befolkningen og i sidste ende en beslutning , som skal trffes af bestyrelsen .
Jeg gentager , at beslutningerne ikke er truffet endnu . Jeg har taget bemrkningerne til indtgt .
Jeg vil gerne sige Dem , at det sandsynligvis er et af de projekter , som banken kan forest . Strre nuklear sikkerhed , strre indflydelse p befolkningen , mere gennemsigtighed og bekmpelse af korruption inden for rammerne af disse projekter .
Jeg tror , at det er af afgrende betydning , det er i vrigt prisen for offentlige indgreb , og det er , hvad man skal opn med det , hvis det vedtages .
<P>
Min tredje bemrkning er ganske enkelt , at jeg har lyttet til alle indlg med stor interesse .
Jeg tror , at disse indlg er en perfekt genspejling af den dybde og styrke , men ogs de risici , der er forbundet med institutionens mandat .
Flere af Dem talte i virkeligheden om det historiske mandat og dets aktualitet .
Min fornemmelse er , at det er fuldstndigt relevant i dag . Det er hjst aktuelt , hvis man blot holder liv i det - og Deres bemrkninger vil hjlpe os til at holde yderligere liv i det .
Hvilket bringer mig til et meget vigtigt punkt for os , nemlig dialogen med samtlige regeringer og myndigheder i regionen .
<P>
Vi frer en politisk dialog p hjt niveau med alle stater i regionen .
Der er et emne , som forekommer mig helt centralt , nemlig gennemfrelsen af retsstatsprincippet , ikke s meget ( heldigvis ) i udformningen af bindende retsregler som i dets gennemfrelse . At forbedre retssystemet og dets funktioner i alle regionens lande er fortsat en absolut central udfordring .
Hvilket fr mig til at gentage et par af EBRD ' s overbevisninger for Dem , som er tilegnet efter 10 rs erfaringer , nemlig at markedskonomien ikke fungerer uden demokrati , at markedskonomien ikke fungerer uden social samhrighed , at der ikke er nogen social samhrighed uden et strkt civilsamfund , og at der ikke er noget strkt civilsamfund uden gennemsigtighed og korruptionsbekmpelse .
Det er budskaber , som vi naturligvis regelmssigt udvikler p det politiske plan i den bedmmelse , vi giver af situationen i de forskellige stater med henvisning til artikel 1 i institutionens mandat , men ogs i den dialog , som vi frer .
<P>
Jeg vil sledes overbringe min og institutionens varmeste tak til hr . Markov og hver enkelt af Dem for Deres bemrkninger .
Disse tilskynder os til at opfylde vores mandat endnu mere samvittighedsfuldt og til at komme tilbage om to r og redegre for vores udvikling for hr . Markov og Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige undskyld , fordi jeg bruger mere tid her , men mit sprgsml blev ikke besvaret .
Har Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling overfrt 2 milliarder til Euratom , ja eller nej ?
Et ja eller et nej er tilstrkkeligt som svar for mig .
<SPEAKER ID=26 NAME="Lemierre">
Nej .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Svaret er nej .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0448 / 2002 ) af Hughes Martin for Fiskeriudvalget om akvakultur i Den Europiske Union : i dag og i morgen ( 2002 / 2058 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=31 NAME="Martin, Hugues (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , alle forstr , at jeg som indledning til forhandlingen giver udtryk for min sorg , min dybe medflelse og min solidaritet med de fiskere og havbrugsejere ved Atlanterhavskysten , som jeg dagligt er i berring med .
2003 begynder med nogle triste varsler .
Jeg vil gerne kort vende tilbage til akvakultursektorens voksende betydning .
I lbet af de sidste 10 r har akvakulturen faktisk oplevet et hastigt opsving p verdensplan og i Det Europiske Fllesskab og er blevet den hurtigst vokesnde sektor inden for verdensfdevareproduktionen .
<P>
Akvakultur udgr tt ved 30 % af den totale vrdi af fiskeriproduktionen , hvilket reprsenterer tt ved 3 milliarder euro om ret og 60.000 arbejdspladser . Den har utallige fordele , men jeg foretrkker at nvne de tre vigtigste af dem .
Dens ikke ubetydelige bidrag til fiskeforsyningerne uden at ge det pres , der lgges p bestandene i havmiljet . Det er en kilde til beskftigelse i de regioner , hvor alternativer er sjldne , og endelig er jeg overbevist om , at den vil kunne bidrage til at vedligeholde de naturlige ressourcer , nr man bevarer de vilde arter .
<P>
Den betnkning , som er mig betroet , og som jeg har den re at fremlgge i dag i Europa-Parlamentet , fokuserer p det , der forekommer mig at vre akvakulturens mest betydningsfulde aspekt , nemlig bredygtig udvikling .
Faktisk betragtes visse akvakulturaktiviteter i mange tilflde som forurenende eller antages at nedbryde det naturlige milj .
Det er i mindre og mindre grad tilfldet , eftersom fagmndene overholder de af og til drastiske europiske regler .
<P>
Tvrtimod bliver denne sektor i srlig grad og desvrre alt for ofte direkte berrt af udefrakommende forurening i form af nitrater i ferskvand , tmning af bundtanke , gas og olie , kemikalier og giftalger i havvand .
De magteslse aktrer gennemlever derfor alt for ofte dramaer som Prestige-ulykken .
Det er grunden til , at jeg har baseret min betnkning p bredygtig udvikling , som kredser om fire begreber , nemlig milj , sociale forhold , konomi og forvaltning .
Jeg vil ikke uddybe disse temaer , som alle kender .
<P>
Til gengld vil jeg gerne lgge vgt p et grundlggende aspekt ved akvakulturen , nemlig forskning , som netop skal give os mulighed for at opn en uangribelig produktkvalitet for forbrugerne , bringe nye produkter p markedet , opfinde innovative driftsformer som f.eks. off shore-produktionssteder , men ogs , og hvorfor ikke , som jeg har foreslet at bevare og udvikle de vilde arter af isr fisk med henblik p at genoprette bestandene , hvilket i en rkke tilflde vil kunne give mulighed for at bevare ressourcen .
Er det utopi ?
Det fr vi at se !
<P>
Jeg vil heller ikke uddybe min betnkning , som , og det er jeg meget glad for , er blevet enstemmigt vedtaget i Fiskeriudvalget .
Jeg foretrkker at udnytte jeblikket til endnu en gang at give udtryk for min medflelse med havbrugerne og fiskerne , som er s varigt ramt af Prestiges forlis , hvilket tydeligt viser deres srbarhed .
De er ikke forurenere , det er dem , der lider under den .
Denne katastrofe , som begyndte med at tilsle Galiciens kyster , har ogs ramt den franske Atlanterhavskyst og bl.a. Arcachon-bugten , som er et af de fineste omrder for stersproduktion .
Bag akvakulturproduktionerne str mnd , mnd , der har arbejdet uafladeligt for at sikre kvaliteten af deres produkter , og som risikerer at se deres bestrbelser og hele deres liv reduceret til ingenting .
Prestige-sagen har sledes bragt alle medlemmer af et erhverv samt deres familier i moralsk og konomisk havsnd p ubestemt tid .
Det er uacceptabelt , at stersfiskerne endnu en gang bliver ofre for usikkerheden til ss og udledning af olie og gas langs vores kyster .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne lyknske Kommissionen , som p davrende tidspunkt foreslog en begyndelse til bindende foranstaltninger under overskrifterne Erika I- og Erika II-pakkerne , og beklage , og her henvender jeg mig direkte til formandskabet , at disse foranstaltninger er differentierede for nogle , mens andre ikke flger dem , under pres fra et mindre antal medlemsstater , som er bedre til at bide sig godt fast i konomisk indbringende stillinger end ofre sig for det allervigtigste , nemlig jordens overlevelse .
Hvad kan man gre p kort sigt ?
Det er rigtigt , at der allerede findes midler inden for rammerne af FIUF-programmeringerne , og at der kan ivrksttes en hel rkke foranstaltninger .
Det har kommissren svaret p .
<P>
Endelig insisterer jeg p vigtigheden af at bekmpe bekvemmelighedsflag samt ndvendigheden af at oprette en europisk kystvagt .
Selv om det er vanskeligt at gre p kort sigt , ville en sdan kystvagt bl.a. give den fordel , at kontrollerne ville blive mere effektive og sikkerheden til ss forbedret .
Jeg glemmer ikke , at der ud over Prestige-ulykken sker forurening af havet ved en kriminel handling , der ses alt for meget gennem fingre med , nemlig den tmning af bundtanke , som havets gadedrenge dagligt giver sig af med .
<P>
Jeg opfordrer kraftigt det grske formandskab til at stte sikkerhed til ss verst p sin dagsorden sammen med de foranstaltninger , som skal trffes i tilflde af en katastrofe .
Nrvrende betnkning bliver vedtaget under ret s triste omstndigheder .
Men lad os alligevel se resolut p denne fremtidens sektor .
Det er vigtigt , at Kommissionen ivrkstter de ting , min betnkning slr til lyd for , f.eks. aspekter som forskning og innovation .
Bde forbrugere og hele sektoren vil f glde af betnkningen .
<SPEAKER ID=32 NAME="Solbes Mira">
- ( ES ) Hr. formand , Kommissionen er glad for denne betnkning fra Parlamentet .
Den giver et meget prcist billede af de udfordringer , som den europiske akvakultur str over for i dag .
Betnkningen er ogs i overensstemmelse med retningslinjer i den meddelelse fra Kommissionen , som blev vedtaget i september .
Denne meddelelse handlede om en strategi for en bredygtig udvikling af akvakultur i Europa .
<P>
Kommissionen vil frst gerne takke Parlamentet for dets sttte til en rkke nye initiativer , som blev fremsat som en del af Kommissionens strategi .
Jeg tnker isr p de planlagte initiativer omkring revisionen af lovgivningen om fdevaresikkerhed og sundhedsrisici , miljbeskyttelse , dyrevelfrd , udviklingen af nye landbrugsteknikker og arter af hj kvalitet .
Andre initiativer drejer sig om at styrke styringen og organiseringen af industrien og udvikling af akvakultur generelt .
<P>
Parlamentets betnkning understreger , at der br lgges stor vgt p forskning . Hr .
Martin henviste til det for et jeblik siden , og det samme gr Kommissionens forslag .
Man m hbe , at Parlamentet vil sttte tildeling af flere ressourcer til forskning i akvakultur , nr der skal trffes nye beslutninger om budgettildelinger inden for rammeprogrammerne .
<P>
Jeg vil nu kommentere de bekymringer , der udtrykkes i beslutningens punkt 10-14 .
De vedrrer den mulige pvirkning fra genetisk modificerede fisk og triploide sters .
Det glder mig at kunne meddele Parlamentet , at Kommission for nylig har afsluttet udvlgelsesproceduren for en undersgelse af genteknologi inden for akvakultur .
Undersgelsen kommer til at omfatte alle disse emner .
<P>
Kommissionen kan bekrfte , at den i kommende initiativer , som krvet i beslutningen , vil tage behrig hjde for den konomiske vigtighed af alle de virksomheder , der er involveret i akvakultur .
Selv de mindste vil der blive taget fuld hjde for .
Kommissionen vil ogs give mulighed for at beskytte traditionelle metoder .
<P>
Vi har noteret os Parlamentets forsalg i punkt 7 om at tilpasse reglerne om det finansielle instrument , FIUF .
Vi har ogs noteret os , at Parlamentet mener , at sektoren har behov for offentlig sttte nu og i den nre fremtid .
<P>
Kommissionen mener , at nogle af de foreslede ndringer ikke er i overensstemmelse med Kommissionens strategi .
De krver en indgende undersgelse .
Desuden mener Kommissionen lige som flere medlemsstater , at akvakultur er en ny aktivitet , som kan og skal vre uafhngig og finansielt levedygtig .
Det ville ikke stemme overens med denne opfattelse at indfre initiativer , som skal finansiere de operationelle udgifter .
Desuden ville vi mde hrd kritik i WTO .
<P>
Vi har ogs noteret os Parlamentets anmodning om , at der gennemfres en undersgelse af muligheden for at bevare vilde fiskebestande .
Desuden har Parlamentet opfordret til , at Den Videnskabelige Komit for Dyrs Sundhed og Trivsel skal udarbejde en rapport om opdrttede fisks velfrd .
Kommissionen har faktisk allerede bedt komiten om at udtale sig om aflivning og transport af opdrttede fisk .
<P>
Desuden ivrkstter Kommissionen inden for rammerne af eksisterende lovgivning initiativer , som skal behandle problemerne med markederne for specifikke arter .
Tandbrasen og bars er to aktuelle eksempler .
Kommissionens tjenester mdtes med medlemsstaterne og reprsentanter for sektoren i december 2002 .
P det mde lykkedes det at finde frem til initiativer , som vil blive ivrksat inden for de nrmeste mneder .
Jeg kan nvne midlertidig suspension af offentlig sttte til etablering af ny produktionskapacitet , ivrksttelse af en undersgelse af markederne for bars og tandbrasen og en indsats for at organisere en kampagne , der skal fremme det internationale salg , som et par eksempler .
<P>
Vi mener ikke , at kravet i punkt 15 krver nye lovgivningsmssige initiativer .
Der er bred bevidsthed om vanskelighederne ved at udvikle fysisk-kemiske og biologiske teknikker til at fastsl dioxinkoncentrationen i skaldyr .
Det glder ogs for godkendelse af salget af vaccine i medlemsstaterne .
Alt dette er behandlet i meddelelsen .
Ikke desto mindre har vi noteret os Parlamentets krav .
<P>
Punkt 20 og 29 henviser isr til medlemsstaterne og Parlamentet selv , og Kommissionen er enig i dem .
<P>
Der er imidlertid et forslag , som Kommissionen ikke kan sttte .
Det er punkt 28 .
Det ville betyde , at der skulle oprettes et instrument til at hjlpe sektoren , hvis den rammes af naturlige eller menneskeskabte katastrofer .
FIUF har faktisk kompetence til at godkende en midlertid indstilling af aktiviteter og anden konomisk kompensation .
Nr der sker alvorlige begivenheder , som med Prestige , kan og skal de europiske institutioners udmiddelbare reaktion vr hurtig .
Forordningen om kompensation til spansk fiskeri og de spanske skaldyrs- og akvakultursektorer , som er ramt af olieudslippet fra dette tankskib , blev vedtaget den 20. december .
Det var kun en mned efter , at skibet gik p grund .
<P>
Kommissionen sttter Parlamentets forslag om , at de professionelle organisationer skal gre en strre indsats for at forbedre deres image ved at etablere mere effektive kommunikationskanaler .
Efter vores mening er dette imidlertid noget , som branchen selv m gre , selv om de muligvis kunne f sttte fra eksisterende ordninger .
Vi mener ikke , at Kommissionen skal involveres direkte som krvet i punkt 35 .
<P>
Endelig noterer Kommissionen beslutningens punkt 27 og 32 .
De vedrrer anerkendelse af producentorganisationer og en garanti for , at der anvendes fair standarder for europiske producenter og produkter og for producenter og produkter fra tredjelande .
Disse emner krver nrmere overvejelse i fremtiden .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE)">
Hr. formand , denne betnkning indeholder en rkke selvmodsigelser .
P den ene side indeholder den nogle meget gode elementer , da hele emnet om akvakultur og bredygtig udvikling og isr miljpvirkningen behandles .
Det er ogs positivt , at det meget vigtige emne dyrevelfrd og sprgsmlet om overfyldte dambrug tages op , og at der opfordres til at faststte rammer for populationstthed .
<P>
I andre dele af betnkningen er der kritik af EU-kravene til milj , sundhed og fdevaresikkerhed .
I betnkningen sttes forretningsinteresserne tilsyneladende hjest , hvilket er en meget farlig kurs , da kravene til milj , sundhed og fdevaresikkerhed br prioriteres over forretningsinteresser .
<P>
Der sttes ogs sprgsmlstegn ved forsigtighedsprincippet , da anvendelsen af princippet synes at gre det vanskeligere at gennemfre akvakulturprojekter .
Forsigtighedsprincippet er noget , som vi skal holde fast ved inden for EU , og det skal overholdes til enhver tid .
Hvis det gr tingene vanskeligere , er det , fordi det er baseret p en forsigtighedstilgang , som ogs skal benyttes i forbindelse med akvakultur .
<P>
Det andet tvivlsomme aspekt i betnkningen er opfordringen til Kommissionen om at fremme akvakultur .
Det er efter min mening ikke en god id .
Der er mange problemer forbundet med akvakultur . Folk inden for akvakulturindustrien tror tilsyneladende , at det vil lse problemerne med vildbestandene og med havfiskeri og nedgangen i havbestandene .
Det vil det ikke .
Akvakultur giver anledning til mange problemer .
GMO ' er er et emne , som allerede er omtalt .
Det er yderst farligt at indfre genetisk modificerede fisk i akvakulturen , og det br undgs .
<P>
Vi skal ogs drfte sammenhngen mellem industrifiskeri og akvakultur .
Det str ganske klart , at hvis industrien fortstter med at vokse , som den gr nu , varer det ikke lnge , fr den vil underminere industrifiskeriets ressourcer .
Uanset om vi kan lide det eller ej , er det situationen i jeblikket , og desuden har akvakultur en yderst farlig miljpvirkning .
<P>
Hvad angr forbrugertillid , er jeg meget opmrksom p bemrkningen i betnkningen om , at Kommissionen br ge forbrugertilliden til akvakultur .
Akvakulturprodukterne taler for sig selv , og det er vildbestandene , som vi br se nrmere p .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , akvakultur vinder strre og strre opmrksomhed inden fiskerisektoren i bred forstand p globalt niveau og p EU-niveau .
Akvakultur er et centralt supplement til fiskerisektoren .
Det er imidlertid helt klart , at akvakultur er forbundet med en rkke problemer .
Det glder f.eks. for dens strrelse , marketing , milj og sundhed .
Det er vigtigt at identificere alle disse problemer og tage fat p dem p fllesskabsniveau .
<P>
Det var derfor srdeles passende for Fiskeriudvalget at udarbejde en srskilt initiativbetnkning om et s vigtigt og flsomt emne .
Det var ogs yderst passende at udpege hr . Martin til ordfrer .
Han har arbejdet engageret og stringent med denne vanskelige sag og udarbejdet en betnkning , som har fet bred tilslutning i udvalget .
Jeg er overbevist om , at den vil f samme sttte i salen .
Betnkningen giver et forsteligt overblik over de vanskeligheder , som den brede og meget forskelligartede europiske akvakultur str over for .
Jeg vil gerne i al offentlighed lyknske hr . Martin med denne prstation .
<P>
Denne betnkning burde vise sig at vre et uventet held for EU og sandelig ogs for Parlamentet .
Den markerer et vendepunkt i bestrbelserne p at hndtere de mange og komplekse emner , som pvirker akvakulturen , og den vil vise sig at vre et strlende referencevrk at trkke p .
<P>
Takket vre denne betnkning og den tidligere hring med sektoren har vi fet belyst de specifikke problemer .
Bde den nuvrende situation og udsigterne for fremtiden er beskrevet klart og detaljeret i dokumentet .
Vi m gre vores yderste for at sikre , at mareridt som katastroferne med Erika og Prestige vil hre fortiden til , og at det fremover vil vre beskyttelsen af miljet og de marine kosystemer , der bliver prioriteret hjst .
Hensynet til flsmme europiske maritime omrder og fiskeriomrder m komme frst .
Det er her , fisk og skaldyr produceres , og kosystemet bevares , og det er her , tusinder af familier har deres udkomme .
Mange andre job supplerer de traditionelle fiskerimetoder .
De er tt forbundet til dem og afhngige af dem .
<P>
Jeg opfordrer Dem derfor til at flge den kurs , der er udstukket i hr . Martins betnkning , for at sikre , at den europiske akvakultur holder sig p rette kurs .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Martin med hans initiativbetnkning og med kvaliteten af hans arbejde .
Han fortjener srlig lyknskning , fordi det er lykkedes ham at skabe enighed i Fiskeriudvalget , og p grund af standarden af den hring , som han arrangerede s professionelt .
Jeg vil isr gerne takke hr . Martin for den hurtighed , hvormed han fik inkorporeret kravet om et ad hoc-instrument i sin betnkning , et instrument , der skal kunne anvendes , nr der indtrffer miljkatastrofer , uanset om de skyldes naturlige rsager .
Den nuvrende situation i Galicien efter ulykken med Prestige er et aktuelt eksempel .
Akvakultursektoren er blevet srligt hrdt ramt .
<P>
Akvakultur er en voksende sektor inden for fiskeriet i EU .
Den str derfor over for mange udfordringer og usikkerhedsmomenter .
Den har brug for sttte fra Fllesskabet for at opn topkvalitet i produktionen , for at vre innovativ og for at gre virksomhederne mere konkurrencedygtige og give dem mulighed for at arbejde p en miljvenlig mde .
Der er ogs brug for sttte til disse virksomheder til at markedsfre sig selv over for forbrugerne og til at skabe job i de omrder , hvor der er allermest brug for dem .
<P>
Fllesskabet skal gre mere for at udstede oprindelsesbetegnelser for akvakulturprodukter af hj kvalitet , som er knyttet til specifikke lokaliteter .
Der br tilfjes et srligt afsnit om fremme af denne type produkter til FIUF-reglerne .
<P>
Medlemmer af Fiskeriudvalget har bl.a. vret p besg i Skotland og Andalusien .
Med disse besg fik vi lejlighed til at f frstehndskendskab til sektorens problemer og til dens potentiale .
Vi kunne forst de vanskeligheder , producenterne str over for ude i bedrifterne .
Vi mdte lakseproducenter i Skotland og Irland og hrte om deres problemer .
Vi forundredes over den dygtighed , strproducenterne i Granada lagde for dagen .
Vi forstod vigtigheden af det eksperimentelle opdrt af tandbrasen og bars i tidligere romerske saltlejer i provinsen Cadiz .
Vi fik ogs en forstelse for marketingproblemerne .
Deraf kommer vores overbevisning om , at en af Fllesskabets prioriteter m vre at identificere nye hjkvalitetsarter og tilfje dem til listen over foretrukne arter .
Det er ogs ndvendigt at prioritere udvikling af forskningen p EU-niveau og udveksling af nye metoder i forbindelse med disse arter og opdrttet af dem .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe s gerne et direktiv om regulering af kologisk akvakultur , som tager hjde for de afgrende faktorer i denne type produktion .
Jeg tnker p brugen af traditionelle metoder , miljfaktorer , temperaturer og tilgngeligheden af vand .
Der br afsttes srlige midler til sttte til kologisk produktion og markedsfring og salg af sdanne produkter .
<P>
Vi beder Kommissionen tage i betragtning , at mtning af markedet ikke er relevant i forbindelse med opdrt af visse arter som f.eks. pighvar .
Det skyldes , at opdrttet af denne art er en nyskabelse , som er ved at blive udviklet .
Vi mener derfor , at Kommissionen br fortstte med at sttte etableringen af nye faciliteter til opdrt af sdanne arter , og at der br tages passende forholdsregler i de regler , som styrer brugen af FIUF-midlerne .
Kommissionen havde faktisk stttet nogle nye faciliteter til opdrt af pighvar .
Alligevel mener vi , at der er brug for mere hjlp , nr man ser p den hurtige vkst i eftersprgslen og den relative vkst i denne branche .
<P>
Akvakultur er en fiskerisektor med stort potentiale .
Den skal have sttte fra Fllesskabet , hvis den skal udvikle sig p en ordentlig mde .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Martin for det gode resultat .
Han fremstiller i sin betnkning p udmrket vis de problemer og udfordringer , der kendetegner akvakultursektoren .
Man fornemmer ogs , at hr . Martin selv har vret involveret i forskning p dette felt og har set de steder , hvor denne virksomhed udves .
Jeg har dog et par bemrkninger .
Et af de strste problemer for akvakultursektoren er dens drlige image , som m tilskrives manglende viden .
For at rde bod p den manglende viden , m vi imidlertid have klare forskningsresultater .
EU m sledes sikre , at der kan forskes p dette felt .
Klarhed vil skabe et bedre image , og sektoren vil dermed kunne lse et stort problem . Det m ske ved kommunikation .
<P>
Hvad angr de finansielle aspekter , er der i Europa stor bekymring for sektorens konomiske levedygtighed .
Vil vi sikre , at sektoren kan overleve p lang sigt , m vi ikke gre den afhngig af tilskud .
Selvstndighed er langt bedre .
Mit udgangspunkt er flgende : Lad markedskrfterne have frit spil , hjlp i gang og led p vej , og s m sektoren i vrigt klare sig selv .
Endvidere nsker vi afgjort at behandle rammerne p ansvarlig vis , hvorfor vi selv m fastlgge rammer og rammebetingelser .
Markedskrfterne m ledes p rette vej .
Forskrifterne br vre simple , klare og rlige .
Ved at fjerne forskriftsmssige barrierer sikrer vi et marked , som i hjere grad er kendetegnet ved konsistens , gennemskuelighed og dermed effektivitet .
Det giver bedre muligheder for at skrpe prisstningen , hvad disse produkter angr , hvilket ogs vil vre til fordel for forbrugerne .
<P>
Endvidere drager forbrugeren fordel af fdevaresikkerhed og gennemsigtighed , hvilket er srdeles vigtige aspekter .
Fdevaresikkerheden br altid kunne garanteres .
Vi m imidlertid i denne forbindelse fastholde en rationel holdning og ikke stille absurde krav .
Hvis noget er 100 % sikkert , behver det ikke at vre 150 % sikkert .
Vi skal have begge ben p jorden .
Stilles der overdrevne krav , trkkes tppet vk under mindre virksomheder , og de vil ikke kunne overleve .
Jeg opfordrer sledes til enkle forskrifter p omrdet .
Dels klare og gennemfrlige forskrifter , dels kontrollerbare forskrifter , som lader sig hndhve .
De Liberale vil stemme for betnkningen .
Efter min opfattelse bidrager akvakultur positivt til at bevare den naturlige fiskebestand .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , denne betnkning udtrykker en positiv holdning til akvakultur , som vi sttter , fordi vi mener , at den altid kun vil vre et supplement til fiskerisektoren og ikke en erstatning for den .
Betnkningen placerer akvakulturen i en kontekst af bredygtig udvikling og forsigtighedsprincippet , hvilket isr krver , at man er fuldt ud opmrksom p miljmssige aspekter , og at man afviser produktion af genmodificerede fisk .
<P>
Vi er enige i ordfrerens argument for at opretholde sttten under FIUF og at involvere de frende aktrer , behovet for at fremme forskningen og for at skabe et konomisk instrument , der kan sttte i eventuelle krisesituationer i sektoren , ssom naturkatastrofer .
Ikke desto mindre vil vi gerne gre opmrksom p visse aspekter og srlige behov , som der skal tages hjde for i forbindelse med denne aktivitet .
Akvakultur kan ikke sammenlignes med nogen anden industri end landbrug og husdyravl , eftersom den har direkte konsekvenser for udviklingen af arter og for miljet , srligt kyster og alternativ udnyttelse af land .
<P>
Desuden kan muligheden for at intensivere og vertikalisere produktionen udgre store risici for menneskers og dyrs sundhed - det skal overvges , s enhver form for kogalskab for fisk kan undgs .
Der er derfor behov for strre sttte til forskning p dette omrde , for produktionsteknikker , hygiejne og sikkerhedsstandarder , hvor forsigtighedsprincippet gres til en prioritet , og for at reducere miljpvirkningen , med srlig sttte til sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fortlle Dem , at vores gruppe sttter bde denne betnkning om europisk akvakultur af hr . Martin , som jeg lyknsker , og betnkningen af fru Migulez Ramos , som jeg ogs lyknsker , om fiskeri i internationalt farvand , som vi skal diskutere her i dag .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , Prestige-katastrofen var en pmindelse om , at akvakultur ikke er spor forskellig fra nogen anden potentielt forurenende industriaktivitet . Den kan selv blive alvorligt ramt .
Det har vret tilfldet for fiskefarmene i Galicien .
<P>
Akvakultur har en lovende fremtid .
Den vil gre det muligt at opretholde forsyningen med produkter af hj kvalitet til markederne .
Den vil ogs give tmte fiskepladser en mulighed for at blive genopbygget .
Det er en ny mulighed .
Der er behov for ekstra sttte til forskning og udvikling af nye produkter uden genmodifikation .
Det direkte samarbejde med lokale og regionale myndigheder skal styrkes for at fremme akvakulturen .
Det er isr ndvendigt i de omrder , som er hrdest ramt af drastiske omstruktureringer som flge af den manglende underskrivelse af fiskeriaftaler eller som flge af reformen af EU ' s fiskeripolitik .
<P>
Til sidst vil jeg indtrngende opfordre Kommissionen til ikke at overse traditionelle aktiviteter ssom akvakultur i flodmundinger og dens indflydelse p det naturlige milj , som for en stor dels vedkommende er fredet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , i en tid , hvor Kommissionen synes at vre optaget af at indfre en flles fiskeripolitik , som i hjere grad tilgodeser visse medlemsstaters kortsigtede interesser end fiskerne , er det opmuntrende , at den endelig har gjort noget rigtigt .
<P>
Jeg er generelt enig i holdningen i Kommissionens meddelelse om akvakulturens fremtid .
Lad mig indlede med at sige , at akvakultur skal vre fuldt integreret i den flles fiskeripolitik .
Den skal vre et supplement til andre former for fiskeri .
Det m under ingen omstndigheder betragtes som en erstatning .
Akvakultur er en af de hurtigst voksende fdevaresektorer p verdensplan .
F.eks. udgr den irske akvakultursektor i dag mere end 30 % af den samlede produktion af fisk , hvilket afspejler tendensen p verdensplan .
Akvakultur rummer gode muligheder for at skabe flere hrdt tiltrngte arbejdspladser og get konomisk aktivitet isr i kystsamfundene , hvor det er vanskeligt at finde andet arbejde .
I lyset af den globale eftersprgsel efter fisk er den i stigende grad en vigtig rvareleverandr til fiskeforarbejdningssektoren med en betydelig mervrdi og eksportmuligheder .
Der kan ikke vre tvivl om , at udviklingen i sektoren skal vre bredygtig .
Der skal i hele EU primrt fokuseres p at opn bedste praksis i overensstemmelse med strenge retningslinjer for miljet og hje kvalitetssikringsstandarder , som det i jeblikket er tilfldet i Irland .
<P>
Endvidere skal sektoren operere i overensstemmelse med god praksis med fdevaresikkerhed for je , og her er jeg uenig med min irske kollega , fru McKenna .
Akvakultur er ikke farligt .
Akvakulturindustrien er baseret p naturlige ressourcer , hvilket er aldeles ufarligt .
EU-producenterne var og er stadig svkket af , at producenter uden for EU dumper udenlandske fisk , isr laks .
I denne sammenhng vil jeg anmode Kommissionen om at se nrmere p afsnittet om offentlig sttte i de foreslede handlingsplaner , fr de formelle forslag stilles .
Hvad angr eutrofiering , tager jeg Kommissionens forsigtighed i forbindelse med et landbrugsdirektiv om vandforurening til efterretning .
Akvakultur og landbrug er helt forskellige sektorer , som skal behandles hver for sig .
Derfor henstiller jeg til , at vi fr et srligt direktiv i forbindelse med eventuel vandforurening i akvakultursektoren .
Jeg lyknsker Dem , hr . Martin , med den fremragende betnkning om det meget vigtige emne , og jeg hber , at Parlamentet ligesom Fiskeriudvalget godkendelser den enstemmigt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Butel (EDD).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne nske Hugues Martin tillykke med denne fremragende betnkning , som er udarbejdet i samarbejde med fagfolk .
P et tidspunkt , hvor beregningerne forudser en betragtelig forgelse af eftersprgslen p fisk , og hvor en fornuftig forvaltning af fiskebestandene skal vre et ml , skal akvakulturen faktisk spille en ekstrarolle i forsyningen af markederne .
Imidlertid krver dens udvikling , som ordfreren understreger , at man trffer en rkke forholdsregler .
<P>
Hvad angr den opnede erfaring , nsker vi at gre det klart , at det er ndvendigt at styrke forskningsarbejdet , fordi man ikke kan forestille sig , at man baserer denne udvikling p klart begrnsede opdrtssystemer .
Forskningen skal sledes forsynes med tilstrkkelige midler til at kunne give svar p de centrale sprgsml , der rejser sig , som f.eks. miljpvirkningen , reducering af anvendelsen af fiskemel i fdevarer , udvikling af mindre kddende arter , bekmpelse af sygdomme , genetiske risici hos naturlige bestande , som skyldes udstdning , samt udvikling af nye produkter .
<P>
Jeg sttter ogs ordfreren i hans modstand mod at indfre genetisk modificerede fisk i EU .
Der er forskel p opdrtsprodukter og naturligt fiskeri .
De skal derfor identificeres , sledes at forbrugerne har et frit valg .
Men man kan kun forestille sig en udbredelse af akvakulturproduktioner i tillg til de traditionelle produktioner , som , m vi ikke glemme , bidrager aktivt til den konomiske aktivitet i vores kystregioner .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , det kan man kalde en god betnkning , solid og gennemarbejdet , som handler om en stor sektor med et stort underskud - vi importerer mere end halvdelen af den fisk , vi konsumerer - hvor sporbarheden ikke kan sikres bedre end ved hjemlig produktion , og akvakulturen , fordi der er sat loft over ressourcerne , gr det muligt at skabe uundvrlige ekstra arbejdspladser i vores kystregioner .
<P>
Ordfreren har ret i at beklage grnbogens tavshed omkring akvakulturen og understrege manglerne i Kommissionens meddelelse af september 2002 .
Det , der frst og fremmest karakteriserer fiskerisektoren , er strrelsen og varigheden af de bestrbelser , der skal lgges i forskning , bestrbelser , som oftest er disproportionerede i forhold til mulighederne for finansiering af unge virksomheder eller familieforetagender med en lav kapitalbeholdning , som skal operere under intense konkurrenceforhold og ustabile priser .
F.eks. har den franske virksomhed , som oprindeligt har skabt den europiske produktion af pighvar , der ledes af Michel Adrien fra Vende , mttet investere 2,5 millioner franc om ret i rene forskningsudgifter i 10 r , fr det lykkedes den at beherske teknikken til reproducering af pighvaren i fangenskab .
<P>
Skal og kan ansvaret for sdanne forskningsprogrammer , som er bde tunge og bekostelige og medfrer betragtelig usikkerhed af svel teknisk som kommerciel art , og som omhandler grundlggende biologiske sprgsml , helt og holdent phvile virksomhederne ?
Det tror jeg ikke .
Jeg tror derimod , at denne type forskning for en stor del skal gennemfres ved hjlp af offentlige fonde , prcis som den vedvarende renovering af det ikke-industrialiserede fiskeris arbejdsvrktj , nemlig dets fartjer .
Det er indlysende , at den offentlige sttte i sdanne tilflde ikke kan sidestilles med konkurrenceforvridning .
<P>
Nr jeg taler om forskning , tnker jeg isr p den , der omfatter nye vacciner , som gr det muligt at udrydde risiciene ved brug af antibiotika .
Det er et centralt sprgsml for fremtiden og for opfattelsen af sektoren .
Der skal sledes skabes strke finansielle incitamenter bde p nationalt plan og fra Fllesskabets side .
Jeg sttter ligeledes iden om at ndre FIUF ' s , og jeg vil tilfje EUGFL ' s regler , for at f mulighed for at finansiere sttten til unge ivrksttere , driftsomlgning og forbrugerinformation .
<P>
Jeg deler ordfrerens bekymring for den risiko , som genetisk modificerede fisk udgr , og det str helt klart , at denne praksis skal forbydes totalt bde i EU-produktionen og som importfisk .
Endelig , hr. formand , skal vi vre meget opmrksomme p de forskellige former for illoyal konkurrence i visse tredjelande , eftersom dumpingprocedurerne absolut skal bandlyses p et spirende og flygtigt marked .
Den import af akvakulturprodukter , som ikke overholder standardkravene til EU ' s producenter , skal forbydes fuldstndigt , og forbudet skal kontrolleres p behrig vis .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , for det frste godt nytr til alle her i Parlamentet !
<P>
For det andet , hr. kommissr , syntes jeg virkelig godt om Deres konstruktive bemrkninger vedrrende forskellige undersgelser , metoder og fremgangsmder .
Der er alts stadig positive bevgelser i fiskerisektoren .
I 30 r er det ikke lykkedes os virkelig at inddmme overfiskning .
Eftersprgsel , lokal arbejdssituation , sektorinteresser , konomiske beviser og nationale interesser har vist sig at vre uforsonlige .
Derfor blev der ogs kun en minireform ud af den planlagte reform af den flles europiske fiskeripolitik .
<P>
Bestandene aftager fortsat .
Derfor giver et bredygtigt fiskeopdrt det eneste fornuftige fremtidsperspektiv , som jeg ser det for jeblikket .
Jeg vil gerne takke Hugues Martin .
Hans initiativbetnkning om akvakultur er et srligt godt eksempel p den aktive fremgangsmde , som medlemmerne af Fiskeriudvalget viser , nr der skal lses problemer .
Den tilsvarende meddelelse fra Kommissionen understreger , hvordan Parlamentet i hj grad kan skubbe til vigtige emner .
Akvakultur er uden tvivl alternativet til overfiskning uden perspektiver .
Den har udviklet sig , har vi hrt , overordentligt godt i de forlbne r og skaber ogs talrige arbejdspladser i EU .
Den er blevet til en vigtig branche for kystregionerne med mere potentiale , som det glder om at udnytte .
<P>
Men den er ikke noget universalmiddel .
Det kan godt betale sig at se mere nje p den .
Fiskeopdrttet giver lignende problemer som intensivt dyrehold p land .
Affald , parasitter , kemikalier , foder - det er blot nogle af stikordene .
Og blot et eksempel : Det samlede rlige affald fra de skotske laksefarme svarer til en storbys affald .
<P>
Jeg bifalder akvakulturens aktiviteter og succes meget . Men jeg plderer for et fornuftigt , kvalitativt vrdifuldt og bredygtigt fiskeopdrt .
Indretningen p kvantitet til laveste pris frer kun til kologiske og konomiske fejludviklinger .
I den forbindelse ville det vre fornuftigt at virke hen imod kvalitet og - pstr jeg - ogs hen imod fiskearternes mangfoldighed , som har brug for deres egen opmrksomhed , og det kan naturligvis ogs blive dyrt .
Med den ligefrem klassiske rkkeflge " hurtigt opsving - dybt fald " er ingen blevet hjulpet , hverken kysterne eller forbrugerne .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann (PSE).">
Hr. formand , en meget vigtig del af den flles fiskeripolitik er Kommissionens meddelelse om akvakultur fra september 2002 .
Jeg bifalder derfor Fiskeriudvalgets initiativer om at belyse akvakulturen i EU grundigt ved hjlp af en initiativbetnkning .
Den tiltagende betydning af denne produktionsgren af fiskeriet er ikke kun et resultat af den konstante vkst i de senere r , men kan ogs ses som et gte alternativ til de globalt svindende naturlige ressourcer af havdyr , som bruges til menneskelig konsum .
Endvidere er der positive virkninger p arbejdsmarkedet - det skal ganske bestemt understreges - ikke kun for kystregionen .
<P>
Et flertal af arbejdspladser er direkte eller indirekte bundet til akvakulturen , frst og fremmest i primrproduktionen , men ogs p mange andre omrder .
Forskningen p dette omrde har efter min mening en srlig betydning .
Her br de finansielle midler i hvert fald ges for at kunne komme med endnu bedre anbefalinger .
Der er stadig en stor mngde ulste problemer inden for akvakulturen .
Jeg nvner blot nogle , f.eks. anvendelse af lgemidler , reduktion af miljpvirkninger , sikkerhed for produkter som levnedsmidler , forbedrede produktionsanlg , der ogs lever op til hjere dyrebeskyttelseskrav , og ikke mindst beskyttelse af vildtlevende arter mod genmanipulerede fiskearter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg takke ordfreren , hr . Martin , hjerteligt , fordi han har undersgt omrdet s grundigt .
Vi vil ogs fremover fortsat skulle tale om denne akvakultur .
<SPEAKER ID=44 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , akvakulturen er den hurtigst voksende sektor inden for verdens fdevareproduktion .
Der er grund til at anerkende Kommissionens forslag til strategi for akvakulturen og rose ordfreren , hr . Martin , for hans arbejde og hans betnkning .
Med resultatet af rdsmdet i december og de besluttede begrnsninger af fangstmulighederne i den fremtidige fiskeripolitik er der behov for visioner og flles strategier for akvakulturen i EU .
Ngleordet er en bredygtig akvakultur , der stter fokus p beskftigelse , forbrugerne og miljet .
Det er helt afgrende at sikre de fiskeristrke regioner mod nedlggelser af arbejdspladser og i stedet skabe mere beskftigelse . At sikre forbrugerne sunde og sikre fiskeriprodukter af hj kvalitet og at sikre den kologiske balance og et bredygtigt milj .
<P>
Adgangen til rent vand er en vsentlig , men ogs en begrnsende faktor , nr vi taler om ferskvandsdambrug .
Det giver anledning til at ge forskningen omkring get brug af recirkulering og genbrug .
Der er behov for en styrket overvgning i forbindelse med brugen af antibiotika og medicin , og i vrigt ogs oprettelse af et sundhedsbeskyttende system og sundhedsbeskyttende data .
Investeringer i renere produktion og teknologi skal fremmes og ikke hmmes af manglende viden om miljeffekter og udbredt brug af forsigtighedsprincippet . Resultatet er konkurrenceforvridende produktionsforhold fra den ene medlemsstat til den anden .
Den liberale gruppe kan sttte ordfrerens forslag og Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , de restriktive foranstaltninger i grnbogen om fiskeri , ophugning af fartjer , kvoter og s videre har sendt mellemstore og isr sm fiskerivirksomheder ud af erhvervet .
Jeg kommer fra et omrde i Grkenland med mange sm og mellemstore fiskerivirksomheder , og jeg har set det med mine egne jne .
Samtidig , og det hnger sammen med det , jeg lige sagde , er der en hastigt voksende akvakultursektor , som i stor stil invaderes af storindustrien .
Jeg har ikke noget imod akvakultur , men jeg har noget imod denne form for uansvarlig udvikling , som lader hnt om selv helt basale hygiejniske og miljmssige standarder , og desvrre er det sdan , at jo mere akvakultur der overtages af storindustrien , des strre vil denne uansvarlighed blive .
<P>
Denne betnkning afspejler sektorens voksende betydning .
Den udstikker de betingelser , der er ndvendige , for at akvakulturen kan blomstre , ssom at finde placeringer , anvende principper for bredygtig udnyttelse , markedsfring af produkterne , fair konkurrencebetingelser , indfrelse af visse hygiejniske forholdsregler , beskyttelse mod indfrelse af genmodificerede fisk , respekt for miljet og s videre .
Men forslagene handler mest om tekniske ting .
De gr ikke til roden af problemet og tager fat p de emner , som uundgeligt vil opst i fremtiden , efterhnden som disse virksomheder breder sig , f.eks. alvorlige hygiejneproblemer og alt fra uheldige til katastrofale miljmssige bagslag .
Den kapitalistiske struktur og ekspansionspolitik i disse virksomheder , hvor profitfaktoren er enerdende , frer allerede de steder , hvor akvakulturen er koncentreret i storindustriens hnder , til opdrtsmetoder , avlsmetoder og fiskefarme , som er skadelige for svel den offentlige sundhed som for miljet .
Betnkningen tager ikke disse alvorlige problemer op , og den lader dermed offentligheden og miljet i stikken .
<P>
Til slut vil jeg sige , at vores ordfrers opfordring til det grske formandskab om at forhindre , at der atter kan ske katastrofer af Prestige-typen , nok vil lyde for dve ren , eftersom det grske formandskab aldrig har lagt skjul p sine nre bnd til skibsindustrien .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi bifalder denne betnkning og ogs Kommissionens meddelelse , men hvis vi skal udarbejde en strategi til fremme af akvakulturen og sikre os , at de lovgivningsmssige rammer for den er i orden , skal vi vre sikre p , at strategien er velovervejet .
<P>
Ligesom sektoren for oparbejdning af fisk har akvakultursektoren haft problemer , lige fra skibsvrag til infektis lakseanmi ( ISA ) .
Vi kan mske lre af Skotland , hvor fiskeopdrttere efter problemerne med ISA foregik med et godt eksempel og overholdt en ISA-kodeks .
Det er isr vigtigt i betragtning af , at der ikke blev givet EU-sttte til erstatning eller vaccination .
<P>
Der br ogs ivrksttes effektive og gennemfrlige kvalitetssikringsordninger som f.eks. Scottish Quality Salmon .
Alle strategier skal sikre , at akvakulturen er bredygtig , konkurrencedygtig og konomisk gennemfrlig , idet der tages hjde for miljmssige og sociale aspekter , herunder behovet for at forebygge udslip af fisk og for bredygtige fodermetoder til opdrttet fisk , s vi fr et sikkert kvalitetsprodukt .
Der skal lyde et rungende nej til genetisk modificerede fisk .
Jeg stemmer i overensstemmelse hermed i eftermiddag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske hr . Martin med hans fremragende initiativ , fordi det prsenterer et helt nyt syn p det at skabe gydepladser og akvakultur .
Som vi alle ved , har Kommissionen i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik foretaget nogle gennemgende ndringer af politikken omkring styringen af fiskeriet og fornyelsen af flden .
Den har isr foreslet at fjerne sttten til fornyelse af flden , at begrnse sttten til modernisering og at vedtage en fldestyringspolitik , som lammer omstruktureringsprocessen , selv for lande som Portugal , som ikke blot har net mlene , men sgar har mere end opfyldt dem .
Denne type foranstaltninger har haft en dramatisk effekt p fiskerfldernes strrelse og har flgelig reduceret deres aktivitet .
Konsekvenserne af denne politik har vret og er fortsat et sandt offer for den del af Portugals kystsamfund , som gennem rtier har levet af havet .
<P>
Det er derfor p deres vegne og p vegne af alle europere , som lever af havet , at jeg taler her i salen , og at jeg forsger at sttte lsninger , som kan holde de konomiske , sociale og kulturelle omkostninger af disse fllesskabsforanstaltninger p et minimum .
Det er foranstaltninger , som er ekstremt fiskevenlige , men som synes at ringeagte bde fiskeriet og de mennesker , som altid har levet af denne aktivitet .
Jeg tror , at akvakultur kan gres til et supplement til traditionelt fiskeri , hvor man p den ene side drager nytte af erfaringen hos de mennesker , som altid har beskftiget sig med fiskeri , og p den anden side giver disse mennesker fuld erhvervsmssig rehabilitering inden for den samme aktivitetssektor .
<P>
Denne sektors voksende betydning krver solide investeringer fra EU ' s side , ikke kun i forskning , men ogs i uddannelse og professionelle kvalifikationer , i etablering og modernisering af strukturer og udstyr og i sundhedsbeskyttelse , srligt med hensyn til brugen af mel og olie af hj kvalitet og med hensyn til at begrnse brugen af antibiotika og at afvise genmodificerede fisk .
<P>
Der findes omkring 150 EU-regler om akvakultur .
Men det er ikke et stort antal regler , som giver garanti for en effektiv lovbeskyttelse p dette omrde , men forbedret kvalitet i produktionen af fllesskabslovgivning og i definition af de foranstaltninger , der skal vedtages .
Denne kvalitet kan forbedres , ikke bare ved at anvende og mlrette EU-midlerne korrekt , men ogs ved at forenkle lovgivningen , gre den mere sammenhngende og mere forstelig for dem , den er rettet til , og dermed gre gennemfrelsen af den mere effektiv .
<P>
Dette er efter min mening elementer , som er afgrende for den ndvendige mentalitetsndring og ndring af det image , som den dag i dag skader den offentlige opfattelse , srligt forbrugernes opfattelse af denne aktivitet med hensyn til visse fiskearter .
Lad mig slutte med at sige , at alle nok er enige i , at vi bliver ndt til at ndre reglerne for det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet , s der inden for akvakulturen kan ydes sttte til unge menneskers virksomhedsstart , til sm og mellemstore virksomheder , til at fremme kvaliteten af fiskeprodukter , til kampagner for at spise fisk , til etablering af miljvenlige metoder osv . , osv .
Dette er da min appel til Kommissionen reprsenteret af kommissr Solbes Mira - og jeg er ked af , at kommissr Franz Fischler ikke er her - lad ikke denne sag falde hen i glemsel , og vedtag nogle effektive foranstaltninger for at fremme akvakultursektoren endnu mere og med blik p fremtiden .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , for 20 r siden hilste man akvakultur velkommen som lsningen p de vigende fiskeressourcer .
Man havde en drm om , at akvakultur ogs kunne dkke en betragtelig del af menneskers proteinbehov i hungerramte omrder verden over .
Som det ofte gr med drmme , blev heller ikke denne drm til virkelighed .
Opdrttede fisk omdannes kun i ringe grad til menneskefde .
For at producere 1 kg fisk krves ikke 4 kg foder , sdan som det er tilfldet for pattedyrs vedkommende , men kun 1,5-2 kg .
Det pgldende foder skal imidlertid primrt best af animalske proteiner .
Protein i fiskefoder hidrrer fra fiskemel , som igen hidrrer fra industrifiskeriets fangster .
Fangsten foregr under anvendelse af en slags nylonstrmpe , som fisker hele omrder tomme .
Der fanges ikke kun fuldvoksne fisk , men ogs sm fisk , ligesom der bl.a. sker en bearbejdning af blod fra torsk .
Det giver derfor heller ikke megen mening at tale om genopretningsplaner for torskebestanden , hvis der ikke frst sker en begrnsning af industrifiskeriet .
Det kan ske ved anvendelse af kvoter , men ogs ved at plgge aftagerne af fiskemel at sge alternativt rmateriale ssom vegetabilsk protein eller zooplankton .
Jeg forstr , at alternativt rmateriale af denne art ikke umiddelbart er til rdighed .
Det er derfor srdeles vigtigt i videst mulige omfang at fremme forskningen i sdanne alternativer og sttte denne finansielt .
Det vil ikke blot gavne torskebestanden i Nordsen , men ogs de hungerramte dele af verdens befolkning .
Kan videnskaben finde veje til at udvinde protein til fiskefoder af disse alternative kilder , kan drmmen om akvakultur mske alligevel blive virkelighed .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez (NI).">
Hr. formand , betnkningen fra vores kollega , hr . Martin , omhandler et videnskabeligt sprgsml af betagende og spndende art , ogs p det konomiske og sociale niveau , og som i tillg hertil er yderst aktuelt .
Prestige-sagen i Galicien , hvor Spanien er frende inden for skaldyropdrt , eller Arcachon , hvor Frankrig er frende inden for stersopdrt , har vist , at det faktisk drejede sig om en meget skrbelig aktivitet , bde hvad angr ferskvandsbrug , som vores kollega hr . Dam synes at glemme , og hvad angr havbrug , det vil sige fiskeopdrt og stersopdrt .
<P>
Det er en aktivitet , som er strkt knyttet til miljet ( man skal kende den godt for at forst det ) , det drejer sig om ekstremt subtile balancer . Det er ikke bare vand , strm , kemi eller biologi .
Tnk p , at almindelig maling fra bdene i lukkede miljer som f.eks. laguner , Middelhavet og Thau-bassinet kan forstyrre miljet .
Det er rsagen til , at havets bnder altid har fremmet den bredygtige udvikling uden at vide det .
<P>
Det er ikke en ordinr aktivitet , det er en fremtidsaktivitet , der omfatter vrdige , avancerede aktiviteter , der involverer dle fiskearter som f.eks. bars , guldbrasen og pighvar .
Med tydelige begrnsninger , som der skal tages hensyn til , involverer det fantastiske videnskabelige innovationer , forskning i GMO ' er , i diploide eller triploide sters og i vacciner .
Det er rigtigt , at fisk bliver brugt til at fodre andre fisk .
Mngderne af fiskemel er sledes strre end mngderne af produceret fisk , og man risikerer at holde fiskemelsindustrien i live .
Derfor er forskning ndvendigt .
<P>
Sundhedsproblemerne bestr ikke blot i problemer med antibiotika eller bakterier , men ogs med mystiske , mikroskopiske alger som f.eks. dinophysis .
Hvoraf ndvendigheden af at undg intensiv produktion , at have styr p GMO ' erne som f.eks. de genetisk modificerede laks og ndvendigheden af have havbrug p bent hav som i Japan .
Men vi m undg at gre det til en Bambi-historie fra Walt Disney og tale om dyrevelfrd .
Ellers bliver vi ndt til at holde op med at bne sters , fordi det er hjertelst , og med at hlde citron over , fordi de lider ved det .
Vi m derfor sttte de unge ivrksttere med uddannelse , med investeringer i rensningsanlg og sandbarrer og med avancerede , videnskabelige undersgelser , mske ligefrem nanobiologi , med oprettelsen af kvalitetsmrker ( f.eks. for Arcachon-sters , men ogs for sters fra Bouzigues , som mske er bedre , eller fra Thau-bassinet ) .
<P>
Endelig , hr. formand , burde vi mske med 10.000 rs forsinkelse , 10.000 r i forhold til jordens bnder , overveje at opdyrke havet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne flge mine kollegers eksempel og nske hr . Martin varmt tillykke med den fremragende betnkning om akvakultur .
Som andre talere har bemrket , var det en betnkning p Fiskeriudvalgets eget initiativ , og hr . Martin har lagt et stort stykke arbejde og mange krfter i at udarbejde henstillinger , som bliver budt velkommen af svel forbrugere som producenter .
<P>
Hr . Martins betnkning kommer p et afgrende tidspunkt i fiskerisektoren .
Akvakultur vokser nu eksponentielt p baggrund af get eftersprgsel efter fisk fra forbrugerne i Europa og naturligvis de svindende fiskebestande inden for det traditionelle havfiskeri .
<P>
Akvakultur i form af havbrug er en meget vigtig leverandr af fisk , blddyr og skaldyr med get fokus p opdrttet laks , hvis kvalitet forbedres konstant .
Men der er ogs en blomstrende vkst i industrien for ferskvandsbrug , som muliggr spndende fremskridt inden for opdrt af torsk , helleflynder , pighvar og en rkke andre vigtige arter .
Fiskeriudvalget besgte sidste november et dambrug i Rio Frio i nrheden af Granada i Andalusien , hvor der endda produceres str og kaviar .
Det var et meget vanskeligt arbejde , men da kaviar i jeblikket indbringer ca. en tredjedel af prisen p guld , kan man godt forst , hvorfor folk er villige til at investere den forndne tid og kapital i at opn disse resultater .
<P>
Der findes alts en stor og voksende akvakultursektor i EU , som giver mange arbejdspladser , ofte i fjerne landdistrikter med srbare konomier .
Som hr . Martin fremhver , er det en industri , der kan skaffe arbejdspladser til nogle af de fiskere , som mske mister deres levebrd under den nuvrende torskekrise .
<P>
Som tidligere nvnt af hr .  Neachtain er det ogs en industri , hvor de strengeste standarder for bedste praksis inden for milj , velfrd , sundhed og fdevaresikkerhed skal overholdes , hvis forbrugertilliden til produkterne skal ges .
Jeg mener , at hr . Martin opstiller parametrene til at n disse ml , og jeg bifalder hans fremgangsmde .
<P>
Hr . Martins henstillinger om at investere mere og lgge flere krfter i forskning og udvikling i akvakultursektoren har afgrende betydning , og det glder mig , at Kommissionen erklrede sig enig heri i morges .
Som ordfreren selv sagde i indledningen til forhandlingen , er det en lovende sektor , som kan frembyde store fordele for EU fremover , hvis den hndteres korrekt .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , rige romere var i begyndelsen af vores tidsregning , mellem det frste rhundrede fr Kristi fdsel og det frste rhundrede efter Kristi fdsel , de frste , der opdrttede bestemte arter af fisk og blddyr .
Det var dog mere en dyr og mondn hobby end en konomisk aktivitet .
Opdrtsdammene for havfisk blev s beundret for deres sknhed og som et symbol p den prestige , de reprsenterede .
Der er blevet fundet spor af mindst 50 fiskeopdrtsdamme fra den romerske periode langs Middelhavet .
<P>
Senere , isr i det 19. rhundrede , udviklede nogle lande opdrt af sters , som med rette blev anset for at vre fde for forfinede ganer .
Det er imidlertid frst i de sidste rtier af det 20. rhundrede , at vi har set den hurtige vkst i akvakulturen som et svar p risikoen for , at fiskeressourcer bliver udnyttet s hrdt , at de udryddes .
Faktisk er verdens fiskeproduktion i lbet af 40 r vokset til det firedobbelte , og den ligger i dag p omkring 100 millioner t , og eftersprgslen p verdensplan vokser ubnhrligt i takt med vksten i befolkningstallet .
<P>
Selv om akvakultur ikke kan erstatte fiskeri i miljet , er den ikke desto mindre udviklet til at supplere og styrke nogle yndede og eftertragtede arter , som i dag optrder p vores daglige fiskemenuer , og som fiskeriet ikke kan levere i tilstrkkelige mngder .
Akvakulturen vil helt sikkert vokse i fremtiden .
Det er helt ndvendigt at bibringe fiskeproduktionen de samme forandringer , som landbrug og husdyravl har underget , da de gik fra simpel jger- og samlerkultur til skabelse og produktion af animalsk og vegetabilsk fde .
Sdanne forandringer sker imidlertid ikke uden problemer , hr. formand , isr af kologisk art , med hensyn til beskyttelse af forbrugernes sundhed og ogs med hensyn til fiskenes velfrd .
Hr . Martin tager alle disse aspekter op p en omhyggelig , stringent og intelligent mde i sin betnkning , som br blive grundbogen om akvakultur i EU .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg synes , vi alle sammen br vre taknemmelige over for hr . Martin , ikke bare for det fremragende arbejde , han har udfrt , som alle har anerkendt , men fordi han meget effektivt giver os alle sammen mulighed for at f hold p akvakultur .
Som det allerede er blevet sagt , vil vi fra nu af tale om tiden fr og efter Martin-betnkningen .
Vi kan i sandhed sige , at denne industri i dag er blevet voksen , den er blevet en fuldt flyvefrdig voksen industri med sine egne karakteristika og egenskaber , den er ikke lngere et vedhng til fiskeindustrien , og den har derfor brug for al den opmrksomhed fra os , som enhver industri af en vis konmisk betydning fortjener .
<P>
Som andre medlemmer har sagt , taler tallene for sig selv . Dette er en industri , hvor beskftigelsen vokser , det er en industri , som opfylder et voksende behov , det er en industri , som mildner vanskelighederne i mange kystegne , som ellers ikke ville have noget alternativ , og det er en industri , som ogs hjlper os med at klare den kamp , vi har foran os med nedgangen i de vilde fiskebestande .
Desuden er den til forskel fra fiskerireformerne en industri , hvor Kommissionen og Parlamentet er enige . Jeg er glad for at hre hr .
Solbes ' ros til denne betnkning i dag , og vi kan alle sammen se , at der er konvergens om emner som fdevaresikkerhed , forskning og miljhensyn i forbindelse med denne industri .
Vi har derfor fundet en god flles basis .
<P>
Som konklusion vil jeg blot gerne bede kommissren vise strre opmrksomhed over for de to emner , som Parlamentet nsker at tage op . Det er for det frste ndringerne i FIUF-reglerne , de finansielle regler , isr med hensyn til unge menneskers opstart og modernisering af farme , og for det andet fonden for naturkatastrofer .
Hr. kommissr , man kan ikke komme med udtalelser om , hvor vrdifuld og nyttig en konomisk sektor er , uden som konsekvens at tage serise forholdsregler for at sttte den .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg er taknemmelig over for ordfreren , for jeg tror , at vi med denne betnkning kan sl nogle punkter fast . Frem for alt at akvakultur er en vigtig kilde til supplerende indkomst , srligt for fiskere , som bor og arbejder i marginalomrderne , og for det andet at den kan nedbringe fiskeriet og bevare vores ressourcer .
Der er dog et par problemer tilbage , isr for smfiskere og traditionelt fiskeri .
Omstilling til akvakultur br have sttte , fordi det er dyrt . Der er brug for konomiske ressourcer til de grundlggende investeringer og til at komme igennem de frste tre r , som nsten altid er uproduktive .
Det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet br omfatte specifikke , mlrettede , hurtige kreditfaciliteter , ellers vil akvakultur blive ved med at vre en mulighed , som kun er for de velhavende .
Kommissionens mlstning om 8.000-10.000 flere job er en ambitis udfordring , og den vil krve en solid indsats for at fremme det konomiske udbytte af akvakultur .
<P>
Et andet emne , som Parlamentet er srligt optaget af , er fdevaresikkerhed , miljpvirkninger og dyresundhed .
Her er der brug for en adfrdskodeks med veldefinerede regler og parametre , og det er frem for alt ndvendigt at sikre , at alle produkter fra tredjelande lever op til vores standarder for hygiejne , fdevaresikkerhed og dyrevelfrd .
Det er ikke kun for at forebygge unfair konkurrence , som man kunne tro , men principielt for at skabe en effektiv forbedring af kvaliteten af vores bredygtige udvikling .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Solbes Mira - som tidligere har vret fiskeriminister og derfor ikke er helt uden forstelse for denne debat , selv om han ikke er ansvarlig for denne sektor i jeblikket - jeg vil gerne indlede med en lyknskning til hr . Martin , som endnu en gang har bevist , at han er et fremragende parlamentsmedlem ved at udarbejde denne fantastiske betnkning , som er fuldt p hjde med den aktuelle situation .
Tillykke , hr . Martin .
<P>
Denne betnkning giver os en fremragende analyse af den aktuelle situation for akvakulturen i EU , og den giver os ogs vigtige retningslinjer for fremtiden .
Blandt disse vil jeg gerne fremhve behovet for at udarbejde integrerede miljstyringsplaner for bde kystomrder og indlandsomrder , for behovet for sdanne miljplaner er blevet benlyst efter de nylige Erika og Prestige-katastrofer .
For det andet behovet for at ge fdevaresikkerheden for at sikre Europas borgeres helbred og tillid , behovet for sttte til forskningen og passende midler til sektoren , bde til nye enheder og til modernisering af de allerede eksisterende .
<P>
Det er derfor klart , at akvakultur har en stor fremtid foran sig .
Ikke desto mindre har en rkke nylige fdevarekriser plaget Europa , og forbrugerne er blevet mistnksomme over for akvakultur .
Det skal imidlertid understreges , at intensiv produktion ikke ndvendigvis er synonymt med manglende hygiejniske forhold .
Derfor har vi i EU nogle standarder for tekniske krav , som ikke eksisterer i andre dele af verden .
Det betyder , at der er et hjt niveau for overvgning af disse hygiejniske forhold .
Men disse regler skal styrkes og forbedres , s vores borgere bliver helt trygge ved fisk , der er produceret i akvakultur .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi har en forhandling om dette emne .
Det er meget betryggende , at s mange kolleger interesserer sig for akvakultur .
Det m vre den fiskeriforhandling med det bedste fremmde indtil nu .
<P>
Det er afgrende , at vi anerkender vigtigheden af denne meget unge og voksende sektor .
I Skotland er 7.000 arbejdspladser afhngige af akvakultur , hvoraf 75 % er i det skotske hjland og p erne , og ofte er akvakultur en livline til nogle af de mest afsides samfund .
<P>
Laks udgr knap 40 % af den skotske fdevareeksport , og opdrt af atlanterhavslaks har nu en strre vrdi for den skotske konomi end kvgopdrt og freavl tilsammen .
I betnkningen omtales industrien og de kommende ml positivt .
Vi skal strbe efter langsigtet sikker beskftigelse inden for sektoren , og sikre forbrugerne tilgngelige produkter og en miljvenlig industri .
Bredygtig konomi skal vre kodeordet .
Endvidere behandles vigtigheden af fdevaresikkerhed , hygiejne og forskning i alternativer til antibiotika i betnkningen .
<P>
Vi skal ogs lse nogle af industriens strste problemer , som senest drejede sig om illoyal konkurrence .
Kommissionen har allerede behandlet emnet laksedumpning fra Chile , Norge og Frerne , og der pgr i jeblikket en undersgelse i Generaldirektoratet for Handel .
Redegrelsen , som blev offentliggjort den 20. december 2002 , gjorde det fra begyndelsen umuligt for de europiske lakseproducenters sammenslutning at fremstte kommentarer inden tidsfristen den 8. januar 2003 p grund af jul og nytr .
Jeg er dog glad for , at Kommissionen har givet lakseproducenterne mere tid til at svare .
Det er afgrende at hre deres mening , og jeg hber , at Kommissionen vil holde Parlamentet og Fiskeriudvalget informeret om forlbet , isr da det anslede niveau p 29,7 % for Chiles dumpning strider direkte imod loyal forretningspraksis .
Vi skal sikre os , at disse illoyale handlinger stopper .
Jeg hber , at Parlamentet godkender betnkningen og sttter akvakulturen .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Hr. formand , dette emne har ikke vret srlig kontroversielt .
Jeg har aldrig fr set strre harmoni eller enstemmighed i Parlamentet .
Efter den traumatiske oplevelse med fordelingen af fiskekvoter er der blevet strre opmrksomhed i EU om knapheden p denne yderst vigtige ressource .
Vildfiskebestandene i EU dkker ca . 40 % af EU-forbrugernes behov .
Derfor er det en ideel mde at imdekomme eftersprgslen p .
<P>
Parlamentet har drftet dette emne i mange r , og alligevel er der ikke tilstrkkelig bevidsthed om , hvor meget denne industri kan bidrage med i randomrderne og i de underudviklede og fattigere omrder .
Den kan ogs supplere industrien i de omrder i perioder med svindende vildfiskebestande , s produktionen af opdrttet fisk kan drage fordel af den ekstra kapacitet og infrastrukturen for forarbejdning og markedsfring .
<P>
Vi har lyttet til de rdgivere , som advarede os for r tilbage .
Budskabet om , at vi kan udvise tilstrkkelig forsigtighed og samtidig ge produktionen , er trngt igennem .
Det er tydeligvis lykkedes os .
Opdrttet fisk dkker i jeblikket ca . 27 % af vores behov , og der er ingen grund til at stoppe her .
<P>
Folk kan ikke se p de svindende bestande og vores forgves forsg p at bevare dem og sige , at havet rummer mange muligheder .
80 % af alle de bestande , som vi kender til , ligger inden for 200-milezonen .
S der er ingen bestande lngere ude , som venter p at blive udnyttet .
Vi kender ikke meget til de resterende 20 % , og s vidt vi ved , er det et engangstilflde .
Vi kan kun fange de fisk en gang , og s er det slut .
<P>
Fiskeopdrt giver de drligt beliggende omrder et fremtidsperspektiv .
Fiskeopdrt kan foreg sidelbende med aktiviteterne i omrdet og kan hjlpe med at forbedre EU ' s konomi p et tidspunkt , hvor arbejdslsheden igen er ved at blive et problem .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne begynde med at tilslutte mig koret af ros og lyknskninger til hr . Martin .
Han fortjener virkelig at blive lyknsket med kvaliteten af denne betnkning .
Den indeholder en vurdering af nutiden og forudser en lys fremtid for denne vigtige aktivitet .
Konsolideringen af akvakultursektoren i verdens fdevareproduktion fremhves , ligesom dens bidrag til at mindske ubalancen mellem import og eksport af fiskeriprodukter p fllesskabsniveau .
Akvakulturens potentiale som jobskabende sektor understreges ogs .
Der kan skabes mange nye jobs , som direkte eller indirekte er forbundet med akvakulturen , i omrder , hvor der ikke er ret mange andre industrier .
Jeg tnker p de regioner , som er strkt afhngige af fiskeriet , uanset om de er anerkendt som sdanne eller ej .
Galicien er et eksempel .
Der er beskftigelsesmuligheder i selve akvakulturen og i forarbejdnings- og serviceindustrien .
Iflge oplysninger fra Kommissionen i september er antallet af beskftigede steget til 80.000 .
<P>
Fremtiden er dog ikke udelukkende rosenrd .
Man m se i jnene , at der ogs er visse risici , f.eks. miljforurening og overfrsel af sygdomme fra opdrttede til vilde fisk .
Det er derfor ndvendigt at arbejde hen mod et sundt milj .
Der er behov for strre rvgenhed og for teknologiske forbedringer .
Alt dette vil naturligvis ogs bidrage til at fremme udviklingen af selve akvakulturen .
<P>
Der er behov for mere specifikke midler til forskning .
Parlamentet m opfordre Kommissionen til at stille sdanne midler til rdighed for at sikre , at akvakulturvirksomheder kan drage nytte af sttte fra nationale programmer og EU-programmer .
Desuden br de relevante regler ndres , s der kan komme sttte til etablering og udvikling af virksomheder .
Der br ogs vre mulighed for kofinansiering af sttten for at lette implementeringen af mere miljvenlige opdrtsmetoder .
<P>
Hr. kommissr , den sociale dialog mellem medlemsstaterne skal fremmes med henblik p at indfre en faglig adfrdskodeks .
En sdan kodeks ville kunne forhindre , at prisfald bliver en trussel for sektoren .
Hr. formand , lad mig nvne Valentin Paz Andrade .
Han var en venlig og gavmild mand fra Galicien .
Som de siger p det lokale sprog , var han " un galego bo e xeneroso " .
Han elskede sin hjemegn , og han elskede havet .
Hvis han havde levet i dag , ville han have vret dybt bedrvet over den tilstand , som havet omkring Galicien er i , og over at se , hvordan havet er blevet pvirket af miljkatastrofer .
Sidste r i juli , i det forum , som er opkaldt efter Valentin Paz Andrade i La Corua i Galicien , blev det konstateret , at forbruget af akvakulturprodukter forventes at vre fordoblet i 2010 .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , da vi drftede en komprisudgave af dette dokument , flte alle grupperne , at regionalpolitikken vil blive ndret som flge af den trinvise ndring i den nordlige dimension i forbindelse med udvidelsen .
Derfor vil vi gerne indstte et overordnet afsnit i begyndelsen af punkt 3 med flgende ordlyd : " adapting the general approach to the changing situation where partner countries become Members in the EU , noting the specific need this creates for regional development and cross-border cooperation " ( tilpasse den generelle tilgang til den nye situation , hvor partnerlande bliver medlemmer i EU , idet der tages hjde for de srlige behov for regional udvikling og grnseoverskridende samarbejde i den forbindelse ) .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , det er en fremragende id , og den er allerede indarbejdet i forslaget til flles beslutning og behver derfor ikke lngere at blive tilfjet her .
Vi sttter derfor ikke dette mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
De er imod det , fru Myller , men hvis ikke der er 32 medlemmer af Europa-Parlamentet , som er imod det , vil ndringen blive sat til afstemning .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0421 / 2002 ) af Markov for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om virksomhedsberetning for Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ( EBRD ) ( 2002 / 2095 ( INI ) )
<P>
Vedrrende ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 6 , i overensstemmelse med kollegerne .
I anden linje vil vi gerne tilfje noget , nemlig at det kun handler om delen om udvidelsen af nuklearsektoren ved de forhold , som vi ikke nsker , at banken finansierer , det vil sige , at vi gerne vil tilfje flgende ord : " expressly excludes any expansion of the nuclear sector from ...
" Det er det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray (PSE).">
Vi har netop vedtaget en associeringsaftale med Libanon .
For mindre end et r siden krvede Europa-Parlamentet , at man brd associeringsaftalen mellem Europa og Israel .
Med henvisning til hvilke principper er det sdan , at det , der gjaldt for Israel i gr , ikke skulle glde for Libanon i dag ?
<P>
Jeg tror , at det er ndvendigt at huske p , at dette land ikke er et demokrati , at det ikke er en retsstat , at landet hver dag tramper p de grundlggende rettigheder og principper , som ligger os p hjerte , at Libanon fortsat huser terrororganisationer og isr Hizbollah , og at landet er besat og annekteret af et andet land , nemlig Syrien .
Og her er vi i frd med at strkke hnden ud mod Libanon .
<P>
Jeg tror , at en afbalanceret europisk politik ville vre en politik , der selvflgelig var ben over for Mellemstlandene og over for alle landene i regionen , men som naturligvis burde begynde med at fastholde associeringsaftalen med Israel , som man hver dag ser blive truet af diverse initiativer og isr initiativer til systematisk boycott , som er skammelige og skal modarbejdes .
Jeg tror , at den rigtige europiske politik er en politik , som er ben over for Libanon , selvflgelig , men at Europas plads under alle omstndigheder er ved Israels side .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , for f dage siden var jeg i vores fremtidige medlemsstat Cypern , der ligger halvvejs mellem Athen og den irakisk-kuwaitiske grnse , og Libanon er et stenkast borte .
<P>
Dette viser , hvor vigtig Libanon er for EU .
Nr man ved , at Beirut engang var det kulturelle og konomiske centrum for det stlige Middelhav , viser det , hvilken interesse vi som europere har i et stabilt Libanon .
Derfor bifalder jeg i hj grad vedtagelsen af aftalen og er af den opfattelse , at det er et vsentligt bidrag til stabilisering af et land , som har stor betydning for Europa .
Den kulturelle mangfoldighed , den konomiske kraft , som fortsat udvikler sig langsomt , er vigtige for os .
<P>
At sttte ministerprsident Hariris opbygningsvrk betragter jeg som vrende i europernes interesse , og hvad angr Den Parlamentariske Forsamling Middelhavet-Europa , er jeg af den opfattelse , at man br konstitutere den i Beirut for at sende et signal her om , at vi anerkender og sttter disse bestrbelser p at overvinde de utvivlsomt eksisterende terror- og besttelsesudfordringer .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt , hvad angr stedet for den nste parlamentariske forsamling , tror jeg , det er for tidligt .
Vi br vente lidt , fr vi lgger os fast p en bestemt linje eller tager beslutninger om dette .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
EBRD , som er oprettet efter Berlinmurens fald , vil sttte den vestlige kapitals indtrngen i Central- og steuropa samt i SNG ( det tidligere USSR ) .
Ordfreren stter p ingen mde sprgsmlstegn ved bankens aktivitet svel som rammen for det marked , den opererer i , selv om han ville nske , at EBRD tog sig mere af beskftigelsen og konsekvenserne af bankens aktivitet for konomien og de berrte befolkninger .
Men jagten p profit - isr de multinationale selskabers , som er genstand for EBRD ' s opmrksomhed , som ordfreren gr opmrksom p - og befolkningernes skbne og velvre er modstridende .
<P>
At EBRD i Rusland anbringer kapital der , hvor bankerne og de private virksomheder ikke vover sig ud , og at banken af og til har lidt nogle store tab herved - ved ligesom utallige lokale og internationale spekulanter at have spillet p det finansielle lykkehjul , som har ruineret landet endnu mere - ville ikke bevge os , hvis der ikke bag sdanne aktiviteter fandtes den skrkkelig udplyndring af steuropas befolkninger .
<P>
Man kan forsge at pynte p sin reelle rolle , men EBRD er et vrktj til imperialistisk udplyndring af de steuropiske folk .
Vi har derfor forkastet betnkningen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg vil gerne nske min kollega Helmuth Markov tillykke med hans fremragende betnkning , som i vrigt blev enstemmigt vedtaget i det parlamentariske udvalg .
EBRD er ikke knyttet til EU .
Det er heller ikke en udviklingsbank under Verdensbank-gruppen .
Bankens kapital stammer fra mere end 60 lande , som har interesse i Central- og steuropas fremtid efter Berlinmurens fald .
I lbet af den 12-rige overgansperiode har EBRD stet over for mange udfordringer .
Bankens formand , Jacques de Larosire , er mdtes med GUE-NGL-Gruppen for at redegre for dens aktiviteter .
<P>
I lighed med ordfreren mener jeg , at vi br sttte banken .
I virkeligheden er det sdan , at selv om det er bankens mlstning at udvikle markedskonomien i de tidligere kommunistlande , ofrer man ikke de sociale og miljmssige dimensioner eller de offentlige tjenester .
EBRD er ikke , som nogle kunne tro , ambassadr for ultraliberalismen .
Dets mandat bestr i at investere , der hvor andre banker ikke tr trde over drtrsklen .
Jeg glder mig over , at EBRD retter hovedparten af sine aktiviteter mod udvikling af de sm og mellemstore virksomheder , som vi er klar over , spiller en hovedrolle med hensyn til at skabe arbejdspladser !
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE)">
Jeg stemte for Markov-betnkningen , da jeg mener , at det er korrekt at rose Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling for at hjlpe SMV ' er i de tidligere kommunistlande i st- og Centraleuropa .
Arbejdet med at opbygge den konomiske kapacitet i de lande , som er meget drligt stillet i denne region , er yderst afgrende , men omtales kun sjldent .
<P>
Jeg bifalder isr ordfrerens opfordring til at yde bistand til ngo ' er , som er med til at styrke demokratiet i Belarus , Ukraine og Moldova .
<SPEAKER ID=73 NAME="Queir (UEN)">
- ( PT ) Denne betnkning udmrker sig ved at minde os om EBRD ' s vigtige forml , som er at skabe en markedskonomi , der kan styrke demokratiet i de lande , der befinder sig i overgangsfasen , hvilket ofte fr den til at tage risici og ikke systematisk sge statsgarantier .
Flgelig investerer den , hvor andre banker holder sig tilbage .
EBRD har i vidt omfang koncentreret sine aktiviteter om udvikling af sm og mellemstore virksomheder , idet den p den ene side har udviklet sttteprogrammer for lokale banker og p den anden side har stttet etableringen af banker , som specialiserer sig i at yde ln til sm og mellemstore virksomheder og mikroln .
<P>
Det glder os , at ordfreren vurderer EBRD ' s aktivitet som alt i alt tilfredsstillende , p trods af hans meninger og advarsler om de pstede dogmer om " ultraliberalisme " eller ukontrolleret liberalisme , som ingen nsker skal styre denne institutions aktiviteter .
<P>
Dette er , kort fortalt , de rsager , der har fet mig til at sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=74 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
- ( PT ) Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg isr er enig i de opfattelser , den udtrykker om den " positive effekt " , som EBRD ' s aktivitet har haft p konomierne i de st- og centraleuropiske lande .
Disse konomier er ekstremt svage og mangler markedets og konkurrencens mekanismer , vaner og kultur .
Faktisk har den brede bning for kapital og institutionernes accept af privat initiativ som en dynamisk kilde til udvikling haft nogle negative og bekymrende flgevirkninger , som ordfreren beskriver som en regering af kleptokrater og fattiggrelse af befolkningen , hvilket m imdegs .
Jeg er derfor enig i det foreslede svar , som er at udvikle virksomhedsnden i disse lande , isr ved at sttte mekanismer , der kan give industriel og kommerciel kredit til sm og mellemstore virksomheder og mikroln , som der er en enorm eftersprgsel efter , som vi har set , og som har et meget hjt tilbagebetalingsniveau .
Generelt vil jeg understrege den vgt , der er blevet lagt p social samhrighed , stabilitetspolitik , jobskabelse og effektiv forbedring af folks levestandard .
Selv om EBRD er en bankinstitution , har den nogle enestende karakteristika , idet den skal opfylde et mandat , som gr langt videre end til blot at administrere penge eller skabe overskud .
EBRD skal fortstte med at fungere som en institution , som deler den nd af solidaritet og samhrighed , der er EU ' s flles ml .
<P>
Betnkning af Hugues Martin ( A5-0448 / 2002 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W. (PSE).">
Hr. formand , jeg bifalder Martin-betnkningen om akvakultur , som kan give os en sikker , relativ billig proteinkilde og skabe arbejdspladser i EU .
Som ordfreren selv nvner , er mere forskning dog ndvendig for at lse miljproblemerne ved fiskeopdrt , isr bortskaffelse af affald , da et dambrug af gennemsnitlig strrelse kan producere lige s meget affald som en mindre by .
Vi skal ogs se p fdevarehygiejnen ved fiskeopdrt , isr brugen af antibiotika , og forske mere i , hvordan undslupne dambrugsfisk kan skade vildfiskebestandene .
<P>
Endelig skal vi undersge de opdrttede fisks velfrd .
Hvis disse problemer lses , kan akvakultur , som nvnt tidligere , blive en god ernringskilde for vores befolkning og skabe arbejdspladser .
<SPEAKER ID=76 NAME="Cunha (PPE-DE)">
- ( PT ) Det nuvrende omfang af akvakulturen i Europa illustreres af de 1,8 millioner t fisk , skaldyr og blddyr , som den producerer , og de 57.000 jobs , den skaber .
<P>
For at garantere denne sektors fremtid , som ordfreren foreslr , m vi tage hjde for aspekter som de flgende : udarbejdelse og forvaltning af integrerede miljstyringsplaner for bde kystomrder og indlandsomrder , hjnelse af fdevaresikkerheden for at garantere dyrenes sundhed og forbrugernes tillid , intensivering af forskning i teknologiske , miljmssige og sundhedsmssige aspekter for at finde nye lsninger og passende sttte til sektoren , bde til nye enheder og til modernisering af de eksisterende .
<P>
Dette er grunden til , at akvakulturen - med den vanskelige situation for mange arter af vilde fisk - kan opfattes som et supplerende alternativ til fiskeri , der har en sikker fremtid .
<P>
Vi m imidlertid overvinde tillidskrisen til akvakulturprodukter ved at fremme frevaresikkerheden og modernisere produktionsteknologien .
Det er p denne baggrund , at jeg sttter Martin-betnkningen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Opdrt af fisk forekom tidligere at vre en absurd foranstaltning , udtnkt af virksomheder , som sgte nye muligheder for at trnge ind p et marked og dermed skaffe sig god indtjening .
Verdens befolkning er imidlertid fortsat i kraftig vkst , og havene fiskes i foruroligende grad tomme , hvorfor opdrt af fisk forekommer at vre uundgeligt .
Ikke for at trnge ind p et marked , men for at sikre et uundvrligt bidrag til fdevareforsyningen .
Fiskersamfund i kystomrderne , som oplever , at de mister det hidtidige indkomstgrundlag , medvirker sandsynligvis gerne hertil .
En udvikling af denne art er ikke risikofri .
Slr man ind p den vej , er der brug for garantier for , at der ikke forrsages ulykker og uacceptable tilstande .
Vi nsker ikke syge og misdannede fisk i overfyldte bure i kystomrderne . Vi nsker med andre ord ikke en ny form for bioindustri .
Genetisk modificerede fisk , som findes i sdanne bure , kan slippe ud og p uoprettelig vis forandre alt liv i havet , eksempelvis ved at udrydde den resterende naturlige fiskebestand .
Tilstning af stoffer , som hidtil ikke har vret anvendt , med det sigte at fremme fiskenes vkst og dermed ge udbyttet kan bidrage til yderligere forurening af havet .
Det er derfor gldeligt , at der nu lgges strre vgt p oplysning om konsekvenserne , om beskyttelse af havmiljet og om den af industrien truede dyrevelfrd .
<SPEAKER ID=78 NAME="Sandbk (EDD)">
. Samlet set afstr vi fra at stemme om Fiskeriudvalgets betnkning , fordi vi , selv om udvalgets betnkning er en forbedring af Kommissionens forslag , er af den opfattelse , at udvalgets betnkning generelt set er for en videreudvikling af akvakultursektoren i EU .
Da der vedbliver med at vre mange problemer forbundet med denne sektor , herunder forurening , vlger vi at undlade at stemme , selv om vi anerkender udvalgets flotte arbejde .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.45 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0446 / 2002 ) af Migulez Ramos for Fiskeriudvalget om fiskeri i internationalt farvand inden for rammerne af den flles fiskeripolitiks eksterne foranstaltninger ( 2002 / 2024 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=83 NAME="Migulez Ramos (PSE)">
Fru formand , mine damer og herrer , De skal alle vre opmrksomme p , at Europa-Parlamentet for et r siden p Den Socialdemokratiske Gruppes foranledning besluttede at udarbejde en initiativbetnkning om den flles fiskeripolitiks eksterne pvirkning .
Denne betnkning skulle dkke EU ' s engagement i regionale fiskeriorganisationer samt i internationale fiskeriaftaler .
<P>
I mellemtiden , og efter at udvalget vedtog betnkningen , blev Europa-Kommissionens meddelelse om samme emne prsenteret i forbindelse med en reform af den flles fiskeripolitik .
Fiskeriudvalget skal naturligvis udarbejde endnu en betnkning .
Jeg tror p , at en sdan betnkning vil vre i trd med den beslutning , der blev vedtaget i dag .
<P>
Fiskeriudvalget hber , at denne betnkning vil medvirke til at gre Parlamentet opmrksom p fiskerianliggender .
Vi hber , at den vil fre til et krav om tttere forbindelser og et forbedret samarbejde mellem den flles fiskeripolitiks ydre dimension og andre af Fllesskabets politikker .
Her tnker jeg p politikker vedrrende handel , udviklingsbistand og udenrigspolitik .
<P>
Nr det relevante generaldirektorat forhandler med multilaterale organisationer , eller nr det forhandler om internationale fiskeriaftaler , synes det ikke at f sttte fra verdens strste handelsmagt og konomiske magt .
Omvendt tages der ikke tilstrkkeligt hensyn til fiskeriets interesser , nr EU forhandler om associerings- eller handelsaftaler , eller nr det er involveret i beslutningsprocessen i WTO .
<P>
Det er til overflod klart , at vores eget marked for fisk og fiskeriprodukter forsynes med produkter takket vre EU-fiskerfldens virksomhed p fiskepladser uden for EU .
Som De ved , er der mangel p sdanne produkter p vores marked .
Endvidere er tilstedevrelsen af vores flde med til at sttte aktiviteterne i omrder , der er afhngige af fiskeri .
Der er ofte tale om underudviklede omrder uden andre levedygtige konomiske aktiviteter .
<P>
I henhold til Rdets resolution af 3. november 1976 sttter EU sdanne aktiviteter .
Denne resolution dkker ogs andre krav som flge af andre af EU ' s grundlggende sjler .
<P>
EU har uden tvivl en meget konkurrencedygtig fiskerflde - specielt af langline- og tunfiskerfartjer samt trawlere .
De fisker uden for EU ' s farvande og betragtes som verdens mest avancerede .
De udver ogs pionervirksomhed med hensyn til at sge efter nye fiskepladser og udnytte nye fiskearter .
Som helhed betragtet har EU-flden den ndvendige tekniske knowhow og rder over de ndvendige forarbejdnings- og afstningsredskaber til at forsyne et marked p 350 millioner forbrugere .
<P>
I modstning til deres konkurrenter p verdensplan er de europiske fiskere ikke pirater .
De driver ikke ulovligt fiskeri eller delgger det lokale fiskeri , og de udver heller ikke social dumping .
Deres aktiviteter kontrolleres nje af EU gennem medlemsstaterne og en rkke kontrolmekanismer .
De europiske fiskere overholder ogs bestemmelserne i fiskeriaftaler samt i kyststaternes og de respektive regionale fiskeriorganisationers nationale regler .
<P>
Omkring 3.000 europiske fartjer fisker p bent hav eller i andre staters eksklusive konomiske zoner .
2.100 af disse opererer i EU ' s nordlige del , mens ca .
900 opererer i den sydlige del .
Det svarer til 41.000 job i EU , heraf 83 % inden for sydaftalerne .
Den rlige fangst er p 2,7 millioner t , hvilket svarer til 40 % af EU-fiskerfldens samlede fangst .
Det vil mske overraske Dem at hre , at den samlede vrdi af denne fangst er beregnet til 614 millioner euro .
Denne vrdi forges , hvis der tages hensyn til forarbejdningsindustrien og den konomiske virksomhed i dermed forbundne sektorer ssom skibsvrftsindustrien eller hos virksomheder , der fremstiller skibsudstyr .
<P>
De konomiske omkostninger ved den flles fiskeripolitiks ydre dimension er meget beskedne .
De belb sig til 276 millioner euro i 2000 , hvilket svarer til 28 % af det samlede budget for den flles fiskeripolitik .
Rentabiliteten af EU ' s intervention til fordel for fiskerflden er mere end tydelig .
For hver euro , EU investerer i fiskeriet , skabes der en omstning p 3 euro .
<P>
Jeg vil gerne gentage mine tidligere bemrkninger om , at EU har de konomiske , retlige , lovgivningsmssige og politiske muligheder for at vise vejen med hensyn til ansvarligt fiskeri uden for EU og fremme de involverede principper .
Ikke desto mindre fler de involverede parter , at de ikke fr tilstrkkelig sttte fra EU .
Grunden hertil kan vre , at Europa-Kommissionen ikke bevilger tilstrkkelige midler til disse aktiviteter .
Der mangler ogs en politisk strategi .
Det er ogs uheldigt , at den flles fiskeripolitiks ydre dimension ligger uden for FUSP og EU ' s internationale handelsforbindelser .
Europa-Parlamentet har gentagne gange kritiseret denne situation , og det har opfordret Kommissionen til at rde bod p situationen .
Det har i srdeleshed anbefalet generaldirektoratet at justere sin organisationsplan for at kunne varetage sine opgaver p tilstrkkelig vis .
<P>
Havet er vores planets glemte halvdel , mine damer og herrer .
Men hidtil er det ikke bevist , at det ikke skulle vre muligt at gennemfre en bredygtig forvaltning af hjsfiskeriet .
Det er ndvendigt at tage udgangspunkt i kosystemerne og styrke den videnskabelige forskning samt kontrol- og overvgningsforanstaltningerne .
Bifangsterne skal ogs reduceres , og der skal ydes en mlrettet indsats mod det ulovlige fiskeri .
<P>
Samtidig skal der udarbejdes retlige rammer for fredede omrder .
Vi skal udvide vores viden om rsagerne til nedgangen i fiskebestandene .
Den skyldes ikke blot fiskeriet .
Udslip fra olietankere brer ogs en del af skylden .
I jeblikket fylder konsekvenserne af Prestiges forlis meget i vores bevidsthed .
Prestige er blot t eksempel p en tanker , der er sunket i et af vores rigeste kystfarvande med strst biologisk mangfoldighed .
Der er ogs udledningen fra fartjer , der ustraffet tmmer deres tanke i havet .
Der er endnu ikke indfrt effektive foranstaltninger over for sdanne fartjer .
De globale klimandringer er en anden bidragende faktor .
Fiskebestandene pvirkes ogs af landbrugets omfattende brug af f.eks. gdningsstoffer og pesticider .
De ender ogs i havet .
<P>
Jeg mangler blot at kommentere de sociale aspekter af denne form for fiskeri .
Vi mener , at alle fiskere skal sikres grundlggende arbejdsrettigheder .
Efter vores opfattelse er det EU ' s opgave at trffe de ndvendige foranstaltninger - f.eks. ved at indfje en social klausul i internationale aftaler .
Man kunne ogs forestille sig , at de sociokonomiske partnere fremmer den sociale dialog , s alle fiskere fr sikret deres rettigheder , og s den europiske samfundsmodel bliver en permanent bestanddel af fiskerisektoren .
<SPEAKER ID=84 NAME="Solbes Mira">
Fru formand , ordfreren , fru Migulez Ramos , nvnte den meddelelse , som Kommissionen vedtog den 23. december 2002 om en integreret ramme for fiskeriaftaler med tredjelande .
Jeg er enig med hende i , at dette lykkelige sammentrf betyder , at Parlamentet br overveje Kommissionens forslag njere .
<P>
Denne meddelelse omhandler alle sprgsml vedrrende det bilaterale aspekt af Kommissionens forhold til tredjelande p fiskeriomrdet - srligt udviklingskyststater .
Vi mener , at meddelelsen udgr et godt fundament for en forhandling om dette emne .
<P>
Vi er helt opmrksomme p betydningen af dette kapitel i den flles fiskeripolitik , srligt for visse regioner i EU .
I overensstemmelse hermed foreslr Kommissionen , at Rdet udarbejder passende politiske retningslinjer , der vrner om EU ' s nske om at fremme ansvarligt fiskeri til gavn for alle berrte parter .
<P>
Som fru Migulez Ramos med rette ppeger i sin betnkning , skal man under udviklingen af den flles fiskeripolitiks ydre dimension tage hensyn til EU ' s internationale forpligtelser .
Nogle af disse falder inden for FUSP ' s anvendelsesomrde , mens andre vedrrer handelsaftaler .
Jeg vil tilmed driste mig til at medtage aftaler om bredygtig udvikling - srligt hvis de vedrrer udviklingslandene .
Man skal heller ikke glemme vores igangvrende bestrbelser p at forbedre den politiske og konomiske forvaltning p globalt plan .
<P>
Kommissionen mener , at dens indsats fremover skal ses som en investering i ansvarligt fiskeri og ikke blot som en kompensationsmekanisme .
<P>
Med hensyn til det multilaterale aspekt har jeg noteret mig bemrkningerne i mdesalen vedrrende manglen p menneskelige og materielle ressourcer .
Jeg er imidlertid ikke enig i ordfrerens vurdering af behovet for at revidere afstemningsreglerne inden for de regionale fiskeriorganisationer .
EU ' s indflydelse i disse organisationer er langt strre , end dets antal af stemmerne antyder .
<P>
For s vidt angr sprgsmlet om sanktioner og de regionale fiskeriorganisationer , mener vi imidlertid , at der er behov for mere kontrol for at sikre , at der i EU ikke handles med fiskeriprodukter fra fartjer , der lader hnt om de internationale bestemmelser .
<P>
For nylig prsenterede Kommissionen en handlingsplan om bekmpelse af ulovligt , ukontrolleret og ureguleret fiskeri .
De foreslede initiativer - srligt foranstaltningerne 5-10 - skal harmonisere de regionale fiskeriorganisationers kontrolmekanismer .
De skal ogs gre disse systemer mere effektive og sikre , at de er i trd med princippet om en multilateral tilgang .
<P>
Jeg var henrykt over Parlamentets varme modtagelse af denne plan .
Endvidere blev Busk-betnkningen , der sttter denne tilgang , vedtaget uden modstand under mdet i november i fjor .
<P>
EU har forpligtet sig til at overholde alle de internationale aftaler , som det har undertegnet , samt til at ratificere den aftale , der blev indget i New York .
I jeblikket er 14 medlemsstater klar til at ratificere aftalen .
Jeg hber , at alt vil vre klar til en ratificering af aftalen , inden der er get seks mneder .
<P>
Som De ved , hr. formand , har vi ogs vret inde p sprgsmlet om Middelhavet .
I meddelelsen forklares det , hvordan vi har taget initiativet .
Vi planlgger at afholde en international konference om emnet i forbindelse med det efterflgende italienske formandskab .
Denne konference vil i princippet blive afholdt i Venedig i december 2003 .
Kommissionen er ogs bekymret over reduktionen af tidsfristen til gennemfrelse i national lovgivning .
Jeg taler om fllesskabslovgivning og de regionale fiskeriorganisationers henstillinger .
Kommissionen er ikke ansvarlig for den ulykkelige situation , hvor det ikke har vret muligt at gre fremskridt vedrrende dette forslag .
<P>
For s vidt angr de sociale aspekter , er de medtaget i Kommissionens opstillede ml .
De skal have strre vgt i fremtidige kooperative selskabsformer .
Med hensyn til behovet for at styrke den videnskabelig forskning vil jeg gerne gentage Kommissionens nske om at gennemfre en handlingsplan i den henseende .
Sknt den er blevet noget forsinket , skulle det vre muligt at f den gennemfrt inden rets udgang .
<P>
Til slut er der sprgsmlet om at fremme etablering af blandede selskaber .
Rdet har bibeholdt muligheden for at sikre konomisk sttte via FIUF til oprettelse af sdanne selskaber indtil 2004 .
Sttten vil imidlertid kun vre tilgngelig , hvis der er en fiskeriaftale p plads , der kan sikre konsistens i ordningen .
<P>
Jeg vil ogs gre Dem opmrksom p det faktum , at den meddelelse om associeringsaftaler i fiskerisektoren , som Kommissionen vedtog , ikke udelukker anvendelse af et sdant instrument for at fremme fremtidige forbindelser .
Tvrtimod slr vi til lyd for at anvende det sammen med andre finansielle instrumenter for at fremme deres udvikling .
<P>
Jeg er overbevist om , at meddelelsen om associeringsaftaler i fiskerisektoren , som Kommissionen vedtog , vil danne et grundlag for , at vi kan skabe betydelige og banebrydende fremskridt vedrrende den ydre dimension af den flles fiskeripolitik .
Jeg tror p , at vi sammen kan skabe den forndne motivation til at sikre fjernfiskeriets bredygtighed til gavn for alle .
<P>
Da der ikke tages politiske initiativer p fllesskabsplan , er Kommissionen overbevist om , at fjernfiskerfldens strrelse gradvist vil falde .
Det vil sandsynligvis ikke betyde , at fartjer skal ophugges .
I stedet vil fartjerne komme til at sejle under andre flag , eller antallet af private fiskeriaftaler vil stige .
<P>
Jeg har tillid til , at Parlamentet vil tilslutte sig denne vurdering af situationen .
Jeg hber meget , at Parlamentet som flge heraf ogs vil finde det vigtigt , at vi ikke skaber en situation , hvor betydningen af Fllesskabets politik for fiskeriet uden for EU reduceres betydeligt .
Det vil g stik imod vores nske om at skabe en politik , der skal fremme bredygtigt fiskeri i hele verden .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker kommissren og ordfreren , fru Migulez Ramos , for hendes enestende betnkning .
Fru Migulez Ramos er , som De ved , nstformand i Fiskeriudvalget og er et af de mest dedikerede og hrdtarbejdende medlemmer af udvalget .
Jeg tror faktisk , at det kan siges om alle de spanske medlemmer af Fiskeriudvalget , hvilket mske ikke kommer som en overraskelse , da fiskeindustrien har meget stor betydning i Spanien , og emnet i denne betnkning har s stor betydning for isr den spanske flde , at det var p sin rette plads , at fru Migulez Ramos skulle udarbejde denne betnkning .
<P>
Det er vrd at nvne , at den spanske flde har en lang tradition for fjernfiskeri .
De spanske fiskere har fisket ud for Newfoundland- og Labradorkysten i mere end 1.000 r , hvilket er mange hundrede r , fr Christopher Columbus angiveligt opdagede Amerika . Det er denne fiskerflde , som vi nu betragter som et vigtigt bidrag til Fllesskabets overordnede fiskeristrategi .
<P>
Under forhandlingen i formiddag omtalte mange talere akvakulturindustriens betydning med hensyn til at imdekomme forbrugernes eftersprgsel efter fiskeprodukter p baggrund af de svindende fiskebestande inden for EU ' s egne farvande .
De europiske fiskeres rolle i internationalt fiskeri er lige s vigtig .
Fllesskabet er kun ca . 60 % selvforsynende med fisk , og der er stigende eftersprgsel efter fiskeprodukter i klvandet af BSE og mund- og klovsygdommen og et gradvist skift vk fra rdt kd hos forbrugerne .
Hvis vi skal imdekomme forbrugernes eftersprgsel og forsge at bevare s mange arbejdspladser som muligt i fiskerisektoren , er det internationale fiskeri yderst vigtigt .
Som hun understregede i hendes indledende bemrkninger , har fru Migulez Ramos pvist i betnkningen , at for hver euro vi som Fllesskab investerer i dette fiskeri , fr vi en omstning p 3 euro tilbage .
<P>
Derfor er det ikke kun en god mde at bevare arbejdspladser p , men ogs en sund og indbringende forretning for Fllesskabet .
Jeg mener ogs , at det er vrd at nvne her , at aftaler med lande uden for EU , det vil sige aftaler med tredjelande , tidligere fik drlig presseomtale , som mske var berettiget i visse tilflde .
Det er netop derfor , at fru Migulez Ramos i betnkningen opfordrer til bedre inspektion , kontrol og politikker inden for internationalt fiskeri , isr get indsats mod ulovligt fiskeri .
Hvis vi sikrer os , at disse aftaler kontrolleres ordentligt , og at en vsentlig del af de finansielle midler bruges direkte p bevarelse og udvikling , vil vi bedre kunne svare igen p den berettigede kritik .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Fru formand , mine damer og herrer , denne betnkning af fru Migulez Ramos skitserer komplette , klare og intelligente rammer for EU-fiskeri i internationalt farvand .
Det frer os med uigendrivelig logik til den konklusion , at EU skal have en mere aktiv fiskeripolitik p dette omrde i modstning til , hvad mange kritikere eller skeptikere har sagt .
Denne politik skal ogs anvendes i forbindelse med EU ' s diplomatiske indsats , srligt p det handelspolitiske omrde .
EU kan ikke klare sig uden internationale fiskepladser og de aftaler , der er indget med tredjelande i disses eksklusive konomiske zoner .
De , der stiller sig skeptiske og kritiske over for denne politik , ignorerer beviserne i denne betnkning .
Af betnkningen fremgr det , at EU-fiskerfldens fiskeri p bent hav giver arbejde til 40.650 personer , og at den rlige fangst er p 2,7 millioner t .
<P>
De finansielle midler fra EU ' s budget er imidlertid beskedne , da de kun belb sig til 276,1 millioner euro i 2001 .
Hvis EU ' s fartjer holder op med at fiske i internationale farvande , vil deres plads helt sikkert blive overtaget af andre fartjer , hvis fiskere ikke vil udvise den samme kologiske eller sociale ansvarlighed som fiskerne fra EU .
<P>
Det er ikke desto mindre meget vigtigt , at EU ' s fiskerfartjer opfylder hje kologiske og sociale kriterier , nr de opererer i internationale farvande og andre landes eksklusive konomiske zoner , ikke mindst med hensyn til bevarelse af fiskeressourcerne .
EU skal udvise et godt eksempel i overholdelsen af internationale aftaler , og det skal give et afgrende skub fremad i reguleringen af det internationale fiskeri .
Endelig skal EU koncentrere sin indsats om forskning samt overvgning af internationale farvande , for hvis ikke EU eller de internationale organer , som det deltager i , gr det , vil der altid forekomme ulovligt fiskeri i disse farvande , som vil udgre et ingenmandsland , eller i dette tilflde et ingenmandsvand .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Fru formand , kommissr , der findes mange truede bestande p verdensplan .
I Skotland ved vi , hvor smertefuldt det er for fiskeindustrien , nr der opstr en krise , men vi kan ikke lse problemerne i EU ved at eksportere dem .
Vi skal have ansvarligt og bredygtigt fiskeri overalt .
ELDR-Gruppen vil gerne takke fru Migulez Ramos for hendes hrde arbejde med betnkningen . Vi vrdstter isr kravet om at sikre bedre overholdelse af international lovgivning og forbedrede foranstaltninger mod ulovligt og urapporteret fiskeri .
<P>
P den baggrund er vi enige i , at Kommissionen skal have tilstrkkelige midler , s den kan f en fuld deltagelse i de regionale fiskeriorganisationer .
Vi har dog ofte udtrykt vores forbehold over for to sprgsml .
For det frste skal vores udviklingspolitik vre forenelig med vores fiskeriaktivitet p internationalt plan , herunder isr aftaler , som er indget direkte med tredjelande .
For det andet nrmer omkostningerne ved den eksterne dimension af den flles fiskeripolitik sig allerede en tredjedel af det samlede budget .
Disse omkostninger vil sandsynligvis stige , hvis vi virkelig nsker en fuldstndig deltagelse i de regionale fiskeriorganisationer og forbedre overholdelsen af international lovgivning .
<P>
Det er allerede nvnt , at hver euro , som investeres via offentlige midler , giver en yderligere omstning p 3 euro .
Under disse omstndigheder synes det kun passende , at ejerne af de flder , som drager fordel af aftalerne med tredjelande , br ptage sig en strre andel af de finansielle udgifter .
ELDR-Gruppens ndringsforslag omhandler disse udviklingsmssige og finansielle problemer .
Vi hber , at Parlamentet sttter vores ndringsforslag , og at disse sprgsml vil veje tungt i forhandlingen om Kommissionens seneste meddelelse om fiskeriaftaler med tredjelande .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Fru formand , i forbindelse med fiskeri i internationalt farvand mangler vi en ansvarlig fremgangsmde , som ikke brer prg af grov udnyttelse .
Vi kan ikke fortstte med at eksportere vores problemer .
<P>
Jeg anbefaler , at Parlamentet sttter fru Attwoolls ndringsforslag , som overvejende forbedrer betnkningen , ligesom min gruppe helt sikkert vil sttte ndringsforslagene .
Selv om disse ndringsforslag forhbentlig vedtages , kan vi dog ikke stemme for selve betnkningen p grund af den underliggende politik og opfattelsen af , at vi i EU kan eksportere vores overkapacitet , og at vi har en historisk ret til at udnytte udviklingslandene .
<P>
Det er sandt , at mange medlemsstater i rhundreder har koloniseret andre lande og p uretfrdig vis udnyttet de svage og fattige lande i verden , men i det 21. rhundrede br vi indse , at denne imperialistiske fremgangsmde er forkert .
Vi skal se p vores sociale og konomiske bidrag til udviklingslandene , og i relation til fiskeriaftalerne lader det meget tilbage at nske .
<P>
Det er ikke kun et spansk problem .
Desvrre har mit eget land , Irland , fartjet Atlantic Dawn , som faktisk er vrre end andre fartjer , da det er et af de strste .
Som s mange andre store fartjer , sejler det til udviklingslandene , som om det har ret til at udnytte andre landes ressourcer uden kontrol .
Selv om der er sagt meget negativt om EU-aftalerne , er der i det mindste en smule kontrol , selv om den kunne vre meget bedre .
Men nr det drejer sig om private aftaler , er der slet ingen kontrol .
<P>
Vi skal se p vores situation i forhold til udviklingslandene .
Jeg sttter fru Attwoolls udtalelser .
Vi kan ikke sige t og gre noget andet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Fru formand , betnkningen fremlgges for Europa-Parlamentet p et tidspunkt , hvor der er voksende bekymring i verden for virkningerne af EU ' s aftaler med lande i den tredje verden .
Verdensnaturfonden har isr fordmt disse aftaler .
Jeg er glad for , at mere end 100 medlemmer selv her i Parlamentet for blot en mned siden stemte imod aftalen om Senegal .
Til min overraskelse er jeg endda enig med udenrigsministeriet i mit eget land for frste gang nogensinde .
Selv udenrigsministeriet erkender , at disse aftaler overhovedet ikke fungerer .
<P>
Betnkningen er skrevet i meget defensive vendinger .
Det hvdes , at de europiske fiskere ikke er pirater .
Hvad angr overholdelse af reglerne , er den pstand direkte i strid med den aktuelle rapport fra Revisionsretten .
Det mest foruroligende er , at ordfreren og kommissren tilsyneladende argumenterer for , at hvis vi ikke udnyttede disse fiskerettigheder , ville en anden nation gre det , og at det p en eller anden mde ville vre endnu vrre .
Jeg havde ikke forventet at hre et s barnligt argument , og selv hvis det var sandt , s gr man ikke en uret god igen ved at beg en ny .
Lad os huske p , hvad der er uret .
<P>
Aftalerne delgger miljet i de mindre udviklede lande i en sdan grad , at det biologisk set svarer til at stte ild til nationalparken Serengeti .
Det er en slags EU-imperalisme , der bremser den tredje verdens udvikling , som ellers kunne forbedre konomien i disse lande .
Endvidere er disse aftaler moralsk forkastelige , da de direkte og indirekte er skyld i de mange hundrede ddsfald blandt de indfdte fiskere i Afrika syd for Sahara hvert r .
<P>
Betnkningen opfordrer os til at lukke jnene , nr folk faktisk i stigende omfang er begyndt at bne dem .
Derfor br vi ikke godkende betnkningen .
Jeg er bange for , at der stadig er flertal for godkendelse , men vr opmrksom p , at folk er begyndt at vgne op og ikke vil acceptere disse aftaler meget lngere .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , vores store interesse , som De har kunnet mrke her i Parlamentet i dag , selv om De slet ikke selv er ansvarlig for fiskeri , har forhbentlig understreget over for Dem , hvor meget sttte vores ider fortjener , og det bde i Fiskeriudvalget og i Kommissionen .
<P>
Flgende stod meget klart i dag : Vi nsker ingen fisk ad kunstig vej .
Vi nsker ikke kun fisk fra akvakulturen eller fra en standardiseret pakning p hylden i supermarkedet .
Vi nsker mere , selv om faktaene om vores have er dystre .
<P>
Fisken p vores tallerkener kommer sjldnere og sjldnere fra farvandene i EU .
Det lokale udbud kan ikke dkke den europiske eftersprgsel .
Det lokale udbud giver ikke noget tilstrkkeligt perspektiv .
Vi er alts henvist til at fiske i fremmede farvande , bde i hj s og i andre staters kystomrder .
Jeg takker Dem , fru Migulez Ramos , som ordfrer , fordi De har stttet dette emne i form af en indgende initiativbetnkning og benvnt de vsentlige problemer tydeligt .
<P>
EU ' s fiskeriaftaler er en vigtig faktor for forsyningen og ogs for beskftigelsen , isr i de omrder , der er afhngige af fiskeriet .
Pure at afvise en betnkning , som det netop er blevet krvet , kan ikke vre vores ml , for vi skal beskftige os serist med emnerne trods alle mulige modsigelser .
<P>
Vi m heller ikke tabe det forhold af syne , at vi har udnyttet vores egne farvande , s bestandene er udfisket .
Tnk bare p reformen af den flles fiskeripolitik .
Det ville ligefrem vre fatalt - det sagde en tidligere taler ogs - ganske enkelt blot at eksportere disse problemer .
<P>
Jeg krver en bredygtig fremgangsmde ved fiskeriaftalerne og en afbalanceret fordeling af brugen , desuden naturligvis en konomisk profitabel fremgangsmde , for jeg nsker ikke at vre virkelighedsfjern , men en vedvarende offentlig sttte modsiger dette ml .
Det er meningslst at retfrdiggre den uansvarlige udnyttelse af bestandene i andre farvande med argumenter om fldereduktion og forsyning af markedet i EU .
<P>
For vores store ml skal vre bevarelsen af ressourcernes bredygtighed , bde i farvandene i Europa og uden for Europa .
Vi skal virkelig ogs tage ansvar i denne forstand og ikke spekulere i bifald p kort sigt .
Det glder isr for hjsfiskeriet .
Her skal der gres noget hurtigt for at bekmpe det illegale fiskeri effektivt .
Kontrol alene er ikke tilstrkkeligt !
Det , vi har brug for , er en ensretning af sanktionerne p internationalt niveau .
Dette kan kun ske i fllesskab og i et globalt perspektiv .
Sanktionerne behver ikke at have en alibifunktion .
Jeg ved , at de internationale mller - ogs vores mller - maler langsomt . Men vi vil fodre dem , og vi vil ogs holde dem i sving .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg er enig i betnkningen fra min kollega og landsmand , Rosa Migulez Ramos .
Jeg er enig med hende , nr hun siger , at fiskeri i internationalt farvand er afgrende for EU , for selve fiskerisektoren , men ogs for den internationale politik samt det konomiske og sociale samarbejde med andre lande .
<P>
EU ' s realpolitik er imidlertid ikke i overensstemmelse med dette synspunkt , og det samme glder for fiskeriet i EU-farvandene .
Den fejlslagne reform af den flles fiskeripolitik fremhvede denne uheldige situation .
I den forbindelse m jeg sige , at mit land , Galicien , er et af de primre ofre : I EU-farvandene lider vi ( ...
) under visse lande og flder , og i internationalt farvand lider vi under Kommissionens og Rdets foragt som flge af denne internationale politik .
Kommissionens tjenestegrene mangler tilmed de ndvendige menneskelige , budgetmssige og materielle ressourcer .
Selv fiskeriet p kontinentalsoklen og akvakulturen er i dag , som altid , alvorligt medtaget og pvirket af katastrofer , der rammer Galiciens kyst - eksempelvis Prestiges forlis .
Det er en situation , der skal lses hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted , nr eftermiddagens forhandlinger er afsluttet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om indvirkningen af aktiv lavfrekvens sonar p livet i havene .
<SPEAKER ID=95 NAME="Solbes Mira">
Fru formand , p vegne af Kommissionen vil jeg frst takke Parlamentet for opfordringen til at fremstte en redegrelse om dette emne .
<P>
Kommissionen glder sig over muligheden for endnu en gang at understrege , hvor stor vgt Fllesskabet lgger p at bevare havmiljet og beskytte dets biodiversitet .
<P>
Vigtigheden heraf er allerede fremhvet af Parlamentet og Rdet i det sjette miljhandlingsprogram .
Et af mlene med dette program er at sikre , at der ikke gr yderligere biodiversitet tabt efter 2010 .
<P>
Beskyttelse og bevarelse af vilde dyr og planter er ogs to af de definerede ml i Kommissionens meddelelse om en strategi til beskyttelse og bevarelse af havmiljet .
<P>
Hvaler er en flsom del af livet i havet .
De trues af en rkke menneskelige aktiviteter , men det er ikke altid let at pvise en forbindelse mellem sdanne aktiviteter og dyrenes tilstand .
Kommissionen holder sig lbende underrettet om den aktuelle debat om mulige indvirkninger af brugen af lavfrekvensaktiv sonar p nogle hvalarter .
Det kan meget vel tnkes , at de kraftige lavfrekvente toner forstyrrer disse dyr .
Det er imidlertid ndvendigt med yderligere forskning for at pvise , hvor alvorlige sdanne indvirkninger er .
Ikke desto mindre kan den aktuelle usikkerhed om virkningen af disse transmissioner ikke bruges som undskyldning for at undg at trffe foranstaltninger til hndtering af problemet .
<P>
Kommissionen mener , at der br udvises stor forsigtighed med brugen af denne teknologi i lyset af den mulige indvirkning p havmiljet .
Ideelt set skal de potentielle virkninger vurderes p forhnd .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at hvaler er beskyttet i henhold til direktiv 92 / 43 om levesteder .
En af de forpligtelser , medlemsstaterne plgges i henhold til dette direktiv , er , at de skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at undg , at hvalarter forstyrres .
<P>
Af disse grunde og efter nylige hndelser p De Kanariske er bad Kommissionen p Habitatkomitens mde den 20. november de nationale myndigheder i de medlemsstater , hvor lignende hndelser kan tnkes at have fundet sted , om at fremlgge yderligere oplysninger om emnet .
Vi skal nu sende en pmindelse til medlemsstaterne for at sikre os , at de flger vores henstilling .
Kommissionen vil sende alle yderligere indkomne oplysninger som flge af denne henstilling til Parlamentet .
<P>
Kommissionen vil ogs bede uafhngige videnskabelige organer ssom Det Internationale Havundersgelsesrd om at vurdere den aktuelle situation sammen med tilgngelige oplysninger om emnet .
Forhbentlig kan der indhentes flere oplysninger om den mulige indvirkning af lavfrekvensaktiv sonar p livet i havene .
Frst nr der foreligger velunderbyggede videnskabelige oplysninger , vil det vre muligt at afgre , hvilke typer af foranstaltninger der skal supplere de eksisterende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke Formandskonferencen for at have medtaget dette vigtige sprgsml i forhandlingen , og jeg vil ogs takke kommissren .
<P>
Allerfrst er det vigtigt at sl fast , at det er helt berettiget , at man forsger at udvikle et forsvarssystem til overvgning af undervandsbde , der takket vre ny teknologi er vanskelig at opdage ved hjlp af konventionelle passive radarsystemer .
Det er indlysende , at undervandsbde , der ikke kan afslres af radarer , kun anvendes af fjendtligtsindede personer .
Vi skal derfor holde os lbende underrettet om udviklingen .
Det er imidlertid et sprgsml om valg af teknologi og den pris , som miljet skal betale .
<P>
Det lavfrekvensaktive radarsystem , der er udviklet af NATO , og som kendes som LFAS , kan f hvaler til at forvilde sig ind p strandene og beskadige deres indre organer med dden til flge .
Den lavfrekvente stj , som radarerne udsender med hj decibelstyrke , kan fres tusindvis af kilometer vk i havet .
<P>
Der er konstateret hvalddsfald i de omrder , hvor USA har afprvet systemet .
I marts 2000 strandede 17 hvaler p Bahamas ' kyster , og otte af dem dde , mens fldens radarsystemer blev afprvet i havet .
Obduktioner af de dde hvaler afslrede hmatomer i hjernen og det indre re forrsaget af ekstrem hj stj .
Iflge den amerikanske fldes egen rapport om hvalddsfaldene ved Bahamas var LFAS den mest sandsynlige ddsrsag .
<P>
I september 2002 forekom der hvaldd ved De Kanariske er - det vil sige p EU ' s omrde - i et omfang , der angiveligt er uden fortilflde i 20 r , da 15 hvaler af forskellige arter dde p grund af hmatomer .
NATO gennemfrte militrvelser i omrdet med deltagelse af 58 krigsskibe og seks undervandsbde fra alliancens forskellige medlemsstater .
<P>
LFAS-udstyret udsender lavfrekvente lyde p 1.000 Hz med en gennemsnitlig lydstyrke p 250 decibel for at finkmme havbunden flere hundrede kilometer vk .
<P>
De lavfrekvente lyde , der udsendes med en hj lydstyrke , har en vidtfavnende effekt p hvalers opfrsel og indre organer .
Larmen kan give permanente skader p dyrenes reknogler og hjerne og forrsage bldninger i lungerne .
Systemet kan forkludre hvalernes kommunikationssystemer selv p lang afstand , da det benytter de samme lave frekvenser som hvalerne .
Stjen gr det vanskeligt for hvalerne at orientere sig , samles i flokke , parre sig og finde fde .
Det er vanskeligt at bevise sammenhngen mellem radarsystemer og hvaldd , fordi det er meget vanskeligt at spore hvaler og undersge ndringer i deres opfrsel over et lngere tidsrum .
<P>
Den amerikanske flde har vurderet systemets indvirkning p miljet , men hjt agtede amerikanske miljorganisationer finder vurderingen moralsk anlben .
I november 2002 forbd en forbundsdommer indtil videre flden at afprve systemet i USA ' s territorialfarvande med henvisning til den amerikanske lov om beskyttelse af havpattedyr .
Flden har ikke desto mindre fet tilladelse af en national myndighed til at afprve systemet i 432 timer i andre havvande indtil august 2003 .
<P>
Hidtil er flden get med til at afprve deres udstyr langt fra kysten og langt fra havpattedyrenes kendte ynglepladser og vandreruter .
Forskere har imidlertid sagt , at det heller ikke er sikkert at gennemfre prvninger midt ude i Stillehavet , fordi ingen kan vre helt sikre p hvalernes vandreruter .
Systemet kan bruges til at dkke op til 75 % af verdens have .
<P>
Det er fortsat helt uklart , hvilken effekt systemet vil have i Middelhavet og stersen , hvor radarafstanden gr fra kyst til kyst , og det ikke er muligt for dyrene at undslippe stjen .
EU har en klar pligt til at handle og bede om oplysninger om systemet .
<P>
Der er helt klart konomiske interesser knyttet til dette emne .
De aktive fiskere i EU har i det seneste r vret bekymret over radarsystemernes indvirkning p fiskebestandene p deres fiskepladser .
Selv om fiskene mske er mindre udsatte end havpattedyrene for systemets skadevirkninger , kan radarstjen drive dem vk og dermed ramme fiskerne p deres levebrd .
<P>
Fru formand , jeg vil takke Kommissionen for dens redegrelse .
P baggrund af alt , hvad jeg har sagt , skal vi forsge at indfre et forbud mod brugen af dette radarsystem indtil videre og hurtigt afdkke dets effekter p livet i havene .
Det ville vre bedst , hvis Europa-Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik kunne drfte emnet og udarbejde en betnkning om det p baggrund af Kommissionens redegrelse her i Parlamentet i dag samt p baggrund af alle andre data , der kan indhentes fra forskellige kilder .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Dette emne vkker i stigende grad bekymring blandt offentligheden og her i Parlamentet , hvilket tydeligvis bekrftes af , at 60 parlamentsmedlemmer underskrev vores mundtlige foresprgsel om emnet .
<P>
Som min kollega , fru Korhola , har udtalt , er der flere og flere beviser p , at disse hjintensive aktive sonarer udgr en meget alvorlig trussel for havpattedyr og fisk .
Det er skrmmende , at teknologien udstter dyrene for stjforurening , som er 200 milliarder gange strre end den fra de kendte stjkilder , og derfor er det egentlig ikke overraskende , at vi allerede nu ser ddsfald som flge af lungebldninger , hretab og spise- , formerings- og kommunikationsforstyrrelser .
<P>
Teknologien er ogs i strid med De Forenede Nationers Havretskonvention , hvori det krves , at stater skal ivrkstte de ndvendige foranstaltninger for at forebygge , reducere og kontrollere enhver kildes forurening af havmiljet .
Derfor er det blevet tid til at handle for NATO og dets medlemmer , og eftersom EU-medlemsstaterne udgr mere end halvdelen af de 19 NATO-medlemmer , har EU et srligt ansvar for at fremme handling .
Det er ikke godt nok , at Kommissionen den 29. november 2002 besvarede min skriftlige foresprgsel med , at denne slags teknologi skal bruges med omhu .
Det er en kendsgerning , at denne teknologi ikke kan bruges med omhu , nr man tnker p , at stjen inden for en radius p 100 mil fra det skib , som er stjkilden , kan forrsage skade p vvet i luftskken bag f.eks. hvalers og delfiners hjerner .
Det er rsagen til , at vi nsker et jeblikkeligt moratorium om NATO-landenes flders brug af aktiv lavfrekvens sonar samt en omfattende og uafhngig undersgelse af flgerne .
Vi nsker ogs , at USA og NATO-landene i henhold til artikel 206 i havretskonventionen skal udarbejde og offentliggre undersgelserne af de potentielle skadelige flger ved brug af aktiv lavfrekvens sonar .
<P>
Vi havde ogs hbet , at Rdet ville komme med en udtalelse om aktiv lavfrekvens sonar her i eftermiddag , og jeg er skuffet over , at det ikke er til stede , men Kommissionen spiller ogs en vsentlig rolle , og jeg har to specifikke sprgsml til den . Vil Kommissionen indvillige i at undersge aktiv lavfrekvens sonars flger p havmiljet og srge for , at emnet tages op i den transatlantiske dialog ?
<P>
Jeg ser frem til Deres svar .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet ( forretningsordenens artikel 50 ) .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks beslutningsforslag om den humanitre krise i Nordkorea :
<P>
B5-0036 / 2003 af Ford og van den Berg for PSE-Gruppen : Den humanitre situation i Den Demokratiske Folkerepublik Korea ;
<P>
B5-0039 / 2003 af Tannock , Gawronski , Perry og Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen : Humanitr krise i Nordkorea ;
<P>
B5-0043 / 2003 af Watson , Malmstrm og Andreasen for ELDR-Gruppen : Sult i Nordkorea ;
<P>
B5-0045 / 2003 af Lagendijk , Turmes , Ahern , Gahrton , Schroedter , Wuori og Maes for Verts / ALE-Gruppen : Nordkorea ;
<P>
B5-0048 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen : Humanitr krise i Nordkorea ;
<P>
B5-0051 / 2003 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen : Den humanitre situation i Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , vi str bestyrtede over for udviklingen i Nordkorea - et land , som ikke har noget demokrati , et land , som lader sin befolkning sulte , og et land , som samtidig tror , at det skal forsvare sig med atomvben .
Det er meget vanskeligt for os at finde en linje her , hvor vi samtidig kan give udtryk for denne dybe bekymring over situationen i Nordkorea , men hvor konflikten p den anden side ikke skal skrpes , hvor der ikke skal skabes en lignende situation som i Irak , men hvor der alligevel skal lgges et massivt pres p regeringen i Nordkorea , for at den hellere skal bekymre sig om sin egen befolkning .
<P>
Det er ikke frste gang , at vi beskftiger os med dette emne .
Vi har - og det skuffer os i hj grad - givet dette land en rkke tilbud for at arbejde hen imod en fredelig udnyttelse af atomenergi , sledes at de f ressourcer , landet har , reelt bruges til at udvikle landet .
<P>
Derfor nsker vi endnu en gang at understrege flgende klart og tydeligt : Vi nsker at arbejde for dialog og opfordrer derfor ogs Nordkorea til at indtrde i en dialog med os .
Vi er glade for , at amerikanerne i det mindste i dette tilflde ogs er parate til at indtrde i en dialog for en fredelig lsning , og at der nu finder samtaler sted .
Vi opfordrer Kommissionen til at fortstte den humanitre hjlp trods disse ubehagelige og uacceptable politiske forhold og hjlpe den sultende befolkning i landet .
I denne forstand , fru formand , tror jeg , at vi kan sttte beslutningen herom , og giver udtryk for vores hb om , at USA og Europa i dette tilflde beslutter sig for en flles fremgangsmde for at overbevise Nordkorea om , at landet hellere skal hjlpe sin egen befolkning end at udgre en trussel for verdensbefolkningen .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Fru formand , mens den nordkoreanske diktator Kim Jong-Il nipper til den specielt importerede franske cognac og nyder de friskbagte pizzaer , som er tilberedt af to italienske kokke , og mens han grubler over , hvad han skal sige til FN ' s udsending , s er tusinder af hans undertrykte understter , bl.a. spdbrn , bogstavelig talt ved at sulte ihjel , eftersom hans katastrofale stalinistiske konomiske politik har tvunget landet i kn .
<P>
Hvad vrre er , rdner mange af hans folk op som politiske fanger i omskolingslejre , hvor de udsttes for tortur og slag .
Landet kalder sig skandalst for Den Demokratiske Folkerepublik Korea , men befolkningen fik aldrig lov at stemme , da hr . Kim arvede mandatet efter sin afdde diktatoriske far .
<P>
Ikke alene har landet , som er et brutalt , hemmelighedsfuldt , kommunistisk diktatur , gentagne gange overtrdt internationale aftaler , som f.eks. aftalen fra 1994 om at stoppe landets bombeproducerende uranberigelsesprogram . Det har ogs tidligere overtrdt alle standarder for civiliseret opfrsel , lige fra kidnapning af japanske civilpersoner , som regeringen utroligt nok hvdede , skyldtes manglende sprogundervisere til deres spioner , til indblanding i politiske snigmord , som da det sydkoreanske ministerrd blev sprngt i luften i Rangoon for nogle f r siden .
Landet er ogs ansvarlig for at sprnge et sydkoreansk rutefly i luften .
<P>
rsagen til mit beslutningsforslag er , at landet p det seneste har sultet tusindvis af mennesker ihjel som flge af landets katastrofale isolationistiske konomiske politik og samtidig har 1 million kampklare soldater , hvor fdevarer og ressourcer forfordeles militret uden hensyntagen til civilbefolkningens afsavn .
Det er stadig en slyngelstat og en meget farlig en af slagsen .
Den kan forvolde delggelse p Sydkorea , som det teknisk set stadig er i krig med .
<P>
Derfor skal EU trde varsomt og fokusere p at stille humanitr bistand til rdighed til befolkningen , som har lidt lnge .
Ikke desto mindre skal bidragsyderne stadig insistere p at f bekrftet , at fdevarerne nr frem til mlgruppen og ikke til militret , eller endnu vrre bliver videresolgt for at kbe mere udrustning eller luksusvarer til landets politiske og militre elite .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Nordkorea er den strste humanitre katastrofe i vores tid .
Mens " den store leder " svlger i luksus , lader han i bogstavelig forstand befolkningen d .
Det forlyder , at mere end to millioner mennesker er omkommet af sult i de seneste r , og at mere end 13 millioner lider af underernring .
Det uhyrlige kommunistiske styre har holdt de underernrede ude i kulden og har bervet dem behrig sundhedspleje .
I dette arbejderparadis tilbageholdes hen ved 200.000 mennesker af politiske rsager i opdragelseslejre .
Kina sender ydermere systematisk politiske flygtninge fra Nordkorea tilbage , vel vidende at der venter de tilbagevendte umenneskelige straffe .
<P>
Behrig reaktion fra verdenssamfundets side vanskeliggres i vsentlig grad af det atomare spil , hvormed Kim Jong-Il udfordrer verden .
Det str ikke klart , om det er muligt at fre en fornuftig samtale med Kim .
USA indtager , sammenlignet med holdningen til Irak , en udprget forsigtig holdning til Nordkorea .
EU br , nr det glder kernevbentruslen , ligge p linje med USA , for s vidt USA ' s linje er klar .
Massedelggelsesvben i hnderne p en utilregnelig diktator udgr en konstant trussel mod verdensfreden , hvilket er uacceptabelt .
<P>
Endvidere m vi koncentrere os om den humanitre bistand for at undg , at menneskers lidelser forges yderligere .
Det er i den forbindelse positivt , at Kommissionen vil afstte yderligere 9,5 millioner euro til kvinder og brn ud over de tidligere bevilgede 50 millioner .
Det er imidlertid et sprgsml , om det er tilstrkkeligt .
Jeg formoder , Kommissionen er klar til at ge indsatsen , hvis det findes ndvendigt .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at bekrfte dette .
Nordkoreas selvvalgte isolation har forvrret landets situation .
Vi m sge veje til at bryde denne isolation og bringe den strste humanitre katastrofe i vores tid til ophr .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Fru formand , Nordkorea befinder sig i jeblikket i en alvorlig humanitr krise .
I bidende vintervejr er kombinationen af f eller ingen energiressourcer og mangel p fdevarer lammende .
Derfor bifalder Verts / ALE-Gruppen Kommissionens beslutning om at yde 9,5 millioner euro i fdevarehjlp til Nordkorea .
<P>
Det er ndvendigt , at vi grundlggende revurderer vores fremgangsmde til at sikre energiforsyning .
Organisationen for Energiudvikling p Den Koreanske Halv ( KEDO ) var ikke i stand til at dkke landets behov og infrastruktur , og vi kan ikke tillade , at situationen fortstter .
Vi fordmmer den , og EU ' s tilgang til energikrisen skal fuldstndig revurderes .
Det gldede mig at hre kommissr Patten udtale , at EU skal udvikle et alternativt energiprogram til Nordkorea .
Vi bifalder Kommissionens holdning til dette , og vi ser frem til udviklingen af et passende program .
<P>
Vi skal igen se nrmere p vores samarbejdspolitik med Nordkorea , som skal omfatte et fattigdomsbekmpelsesprogram for at opveje virkningerne ved indfrelsen af markedskonomi , demokratiske reformer og overholdelse af menneskerettighederne . Endvidere skal andre stater og EU officielt anerkende Nordkorea diplomatisk .
Det vil ge Nordkoreas muligheder for at f adgang til midler fra IMF , den asiatiske udviklingsbank m.m .
<P>
En fortsttelse af drftelserne og forhandlingerne og vigtigst af alt arbejdet for en fredelig lsning p krisen er , som nvnt af hr . Swoboda tidligere i denne forhandling , vejen frem .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Fru formand , i eftermiddag bevger vi os ned i en af den kolde krigs mest dunkle fangekldre .
P 38. breddegrad finder vi et " jerntppe " , som lukker mere hermetisk tt , end Berlinmuren nogensinde gjorde .
Bag dette jerntppe bedriver efter " den store leder " , Kim Il-Sung , nu " den elskede leder " , Kim Jong-Il , " den store lgns " forstemmende spil .
For at sikre dynastiets viderefrelse har fader og sn i mere end et halvt rhundrede ofret Nordkoreas befolkning p den megalomane selvforherligelses og det personlige diktaturs alter .
Pyongyang sgte lnge at bengte denne frygtelige virkelighed .
Vidnesbyrd fra nordkoreanere , som har haft held til at flygte , er blevet afvist som usande .
Satellitfotos leverede imidlertid det uomstdelige bevis for , at der virkelig findes regulre slavelejre for politiske fanger !
<P>
Fru formand , vi har frst p et sent tidspunkt fet jnene op for den akutte fare , det nordkoreanske styre udgr , ogs p internationalt plan .
Den direkte anledning var Pyongyangs ensidige opsigelse af traktaten om ikke-spredning af kernevben .
Set i lyset af en mulig udvikling af kernevben og illegal handel hermed , inklusive missilsystemer , m det internationale samfund nu reagere hurtigt .
<P>
Jeg opfordrer derfor Rdet og Kommissionen til at g i brechen for en regional diplomatisk indsats over for den nordkoreanske krise .
Det internationale samfund br endvidere klart afvise Pyongyangs diktat - en ved atomtrussel aftvunget ikkeangrebspagt med USA . Vi br afvise dette diktat af hensyn til nordkoreanerne , som befinder sig bag Kims " jerntppe " , og som lever under vilkr , vi nppe kan forestille os .
Og vi br gre det af hensyn til egen sikkerhed .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Fru formand , der er nvnt forskellige former for menneskerettighedskrnkelser i Nordkorea - krnkelser der stder vores moralopfattelse og civilisationsbegreber .
Efter at have besgt landet tre gange m jeg imidlertid sige , at de vrste og mest monstrse menneskerettighedskrnkelser bestr i det faktum , at hvis Nordkorea i dag afholdt frie demokratiske valg , sdan som vi gr , s ville de blive vundet af den nuvrende leder Kim Jong-Il .
Det viser for det frste de nordkoreanske lederes forfrdende evne til at holde landet isoleret fra ydre indblanding - og det er ikke let i dagens globaliserede verden - og for det andet , at landets befolkning fuldstndig har overgivet og underkastet sig .
Krnkelserne og volden pvirker ikke blot deres kroppe via sult og koncentrationslejre , men ogs deres sind , fordi de er blevet hjernevasket og ladt ude af stand til at tnke som under det sovjetiske Gulag-system . Nordkoreanerne er blevet reduceret til fr , der blindt flger deres leder .
<P>
Dette barbariske og samtidig groteske regime skal holdes i skak .
Jeg er en af dem , der mener , at USA frer en rigtig politik - specielt inden for de seneste dage , hvor de har modereret deres krav , og hvor de har undget en krise med Sydkorea og gjort tilnrmelser til Kina , der er en afgrende faktor for en lsning af krisen i omrdet .
Jeg m desvrre sige , at Europa kun kan yde et beskedent bidrag p det politiske omrde . Vi kan og skal gre mere p det humanitre omrde .
Vi skal selvflgelig sende hjlp , men vi skal ogs sikre os ( hvilket er blevet sagt masser af gange ) , at hjlpen falder i de rette hnder , nemlig i hnderne p dem , der har brug for den .
Trods de mange erklringer og personlige bemrkninger er jeg ikke overbevist om , at det i jeblikket er sikkert , at hjlpen nr ud til de rette .
Det ville jeg gerne vre sikker p , og jeg hber meget , at Kommissionen kan give os en sdan forsikring .
<SPEAKER ID=109 NAME="Solbes Mira">
Fru formand , min kollega , Chris Patten , har flere gange talt om Korea her i Parlamentet , og han er tilbjelig til at omtale Nordkorea som et mrkeligt land .
<P>
Nogle af Dem har nvnt de modstninger , der findes i Nordkorea .
P den ene side er det et land med en enorm hr , det har et hemmeligt uranberigelsesprogram , det er det frste land , der har trukket sig ud af traktaten om ikke-spredning af atomvben , og det truer sine naboer , og p den anden side lider det under alvorlige interne problemer .
<P>
Afslutningen p den kolde krig fjernede landets billige kilder til olie og rvarer , og det kan ikke fremstille nok til at dkke sine behov .
Der er mangel p lgemidler , utilstrkkelig energi osv .
<P>
Hvordan kan EU reagere over for en sdan kontradiktorisk situation ?
Det er klart , at vi ikke kan fortstte som hidtil .
Derfor besluttede medlemmerne af Organisationen for Energiudvikling p Den Koreanske Halv i november i fjor at indstille leveringen af svr brndselsolie til Nordkorea .
Samtidig finder jeg det vigtigt , at vi som foreslet af nogle af medlemmerne fortstter vores bestrbelser for gennem dialog at tale dem til fornuft .
I jeblikket diskuterer vi med EU ' s medlemsstater , hvordan vi bedst kan n dette ml , og det glder os ogs , at USA overvejer nogle af disse problemer med henblik p at bevare en dialog med Nordkorea .
<P>
Det er sandt , at samtidig med at vi bekymrer os over , hvad der sker i Den Demokratiske Folkerepublik Korea , s kan og vil vi ikke straffe de svageste og drligst stillede grupper af den koreanske befolkning - srligt ikke for deres regerings fejl .
Nogle af Dem har talt om groteske regeringer , der ikke reagerer p den virkelighed , landet befinder sig i .
<P>
Efter Rdets diskussioner i november mned blev ministrene derfor enige om , at vi skal bevare vores humanitre bistand inklusive fdevarehjlp .
De har foreslet , at vi skal bevare denne hjlp , men De har ogs advaret om , at vi skal fre bedre kontrol med den .
Rdet er helt enigt i dette synspunkt .
En tilstrkkelig kontrol med leveringen af humanitr bistand prioriteres derfor hjt , og vi lgger stor vgt p sprgsmlet bde i vores bilaterale kontakter med Den Demokratiske Folkerepublik Korea og i kontakterne med Verdensfdevareprogrammet , der distribuerer vores bistand i landet .
<P>
Nogle af de data , vi bruger i jeblikket , kunne vre til gavn for Parlamentet .
Som De ved , er ECHO den strste udenlandske donor af humanitr bistand til Den Demokratiske Folkerepublik Korea , hvis man ser bort fra fdevarehjlp , og siden 1995 har det leveret mere end 62 millioner euro i humanitr bistand .
Hjlpen er upartisk .
Den leveres til de mest trngende via ikke-statslige organisationer i EU , Rde Kors og organisationer under FN .
<P>
I 2002 blev der bevilget 11,5 millioner euro til genopbygning og beskyttelse af vandforsyninger , brnde , sanitetsstrukturer , fordeling af vandbeholdere , klortabletter , hygiejnemssigt udstyr , medikamenter osv .
<P>
For s vidt angr fdevarehjlp , er vi i jeblikket en relativt lille donor .
Som det allerede er blevet nvnt , leverede vi i 2002 23.000 t hvede til en vrdi af 5 millioner euro til Verdensfdevareprogrammet for Nordkorea .
<P>
I sidste uge godkendte vi en krisepakke med fdevarehjlp til en vrdi af 9,5 millioner euro .
Der var tale om 39.000 t korn specielt til brn som svar p den henvendelse , vi modtog i november fra Verdensfdevareprogrammet for Nordkorea .
Pakken blev bevilget af ECHO p den klare betingelse , at - og vi er atter bekymrede over tilsynsproblemet - Den Demokratiske Folkerepublik Korea accepterede Verdensfdevareprogrammets anmodninger . Det ville betyde bedre tilsyn og kontroller i marken .
For s vidt angr den seneste foresprgsel , er det kun Kommissionen , Italien , Norge og Schweiz , der har givet tilsagn om at fortstte ad den samme vej .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted , nr eftermiddagens forhandlinger er afsluttet .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fem beslutningsforslag om kvatorialguinea :
<P>
B5-0038 / 2003 af Sauquillo Prez del Arco , Carlotti , Martnez Martnez , Obiols i Germ og Carnero Gonzlez for PSE-Gruppen : Prsidentvalg og manglende respekt for menneskerettighederne i kvatorialguinea ;
<P>
B5-0040 / 2003 af Ferrer og Posselt for PPE-DE-Gruppen : kvatorialguinea ;
<P>
B5-0044 / 2003 af Sanders-ten Holte , Snchez Garca og Gasliba i Bhm for ELDR-Gruppen : Situationen vedrrende menneskerettighederne i kvatorialguinea ;
<P>
B5-0046 / 2003 af Rod , Isler Bguin og Maes for Verts / ALE-Gruppen : Prsidentvalg i kvatorialguinea ;
<P>
B5-0050 / 2003 af Marset Campos og Gonzlez lvarez for GUE / NGL-Gruppen : Prsidentvalg og manglende respekt for menneskerettighederne i kvatorialguinea .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Fru formand , den manglende respekt for demokratiet , som myndighederne i kvatorialguinea har udvist i revis , kulminerede under det nyligt afholdte valg i december .
<P>
Resultatet , hvor regeringen fik 97 % af stemmerne , fremkom uden stemmetlling , med en tvivlsom optlling , med fngslede oppositionslederne , uden ytringsfrihed under kampagnen og uden mulighed for hemmelig afstemning p valgdagen , idet militret kontrollerede stemmebordene .
<P>
Det var et valg , hvor oppositionspartierne trak sig stillet over for de mange ulykker og de mange ugerninger .
Der var kort sagt tale om et svigagtigt og ugyldigt valg , hvis resultat ikke br anerkendes af det internationale samfund med EU i spidsen .
<P>
Fru formand , i betragtning af at dette er Europa-Parlamentets femte beslutning om menneskerettighederne i kvatorialguinea og i lyset af EU-formandskabets erklring vedrrende valgene i kvatorialguinea , beder Den Socialdemokratiske Gruppe EU-institutionerne om at bruge alle til rdighed stende midler for at pbegynde en fredelig overgang til demokrati i kvatorialguinea , for straks at f frigivet politiske fanger og for at f overholdt de internationale forpligtelser , som prsident Obiang har tilsluttet sig .
<P>
Fru formand , vi lgger stor vgt p afsnit 7 i vores flles beslutning , hvori vi anmoder Kommissionen om at udarbejde en rapport om indvirkningen p demokratiet og menneskerettighederne af de politikker , der fres af olieselskaberne i kvatorialguinea .
Vi taler om et land , der har olie , og hvis olieindtgter gr til prsident Obiang og hans familie og venner , men ikke til kvatorialguineas befolkning .
En tredjedel af befolkningen har en forventet levetid p 40 r , og 57 % har ikke adgang til drikkevand .
<P>
Derfor , fru formand , skal vi i FN ' s Sikkerhedsrd arbejde for et embargo mod olie fra kvatorialguinea , og mske - nu hvor fire EU-medlemmer er med i sikkerhedsrdet - kunne en af dets godkendte aktioner vre overvgning af demokratiseringsprocesserne i en rkke lande samt fremme af passende foranstaltninger til fremskyndelse af de ndvendige ndringer i overensstemmelse med de prioriteringer , som EU har opstillet .
<P>
Vi er ndt til at sige : " S er det nok " til de lande , hvor kun et mindretal nyder godt af ressourcerne , mens resten af befolkningen fortsat lever i fattigdom .
<P>
Derfor , fru formand , synes vi , at der her er tale om en meget godt og positivt beslutningsforslag , der kan vre med til at gennemfre nogle af Parlamentets og EU ' s mlstninger .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz (PPE-DE).">
Fru formand , kommissr , vi bekymrer os meget om menneskerettighedssituationen og den langsomme demokratiseringsproces i kvatorialguinea .
<P>
Den retssag , der sidste forr endte med domfldelse af 68 personer , viste , at ingen retsgarantier kan stttes internationalt , hvilket stod klart i den erklring , som Parlamentet udarbejdede i juni .
Retssagen gjorde en ende p de langsomme , men positive fremskridt , hvilket er forkasteligt .
Man m imidlertid ikke glemme , at det ikke altid er den bedste lsning at lukke for kommunikationskanalerne til et land , der er i underskud , for s vidt angr respekten for menneskerettighederne .
<P>
Vi mener , at vi skal bevare en kritisk dialog og strbe efter gradvise fremskridt .
Vi skal p det strkeste fordmme krnkelser , men vi skal ogs anerkende fremskridt , som da man lslod 120 mennesker , der havde vret fngslet i et stykke tid , for at re 34-rsdagen for kvatorialguineas uafhngighed den 12. oktober .
Jeg er selvflgelig opmrksom p , at det ikke er nok , men vi m anerkende , at det skete .
<P>
For s vidt angr den langsommelige demokratiseringsproces , vil jeg kritisere , at fire oppositionskandidater var ndt til at trkke sig p dagen for prsidentvalget p grund af uregelmssigheder i stemmeafgivelsen , sknt valgkampagnen var forlbet uden alvorlige begivenheder .
Vi m selvflgelig ikke glemme , at medlemmer af vigtige partier tilbageholdes eller befinder sig i eksil , ssom formanden for det forbudte Progress Party , Severo Moto , der befinder sig i eksil i Madrid .
<P>
Vi stter vores lid til , at det nste valg - parlamentsvalget , der finder sted om f mneder - bliver afholdt med flere garantier og mere frihed .
Derfor skal vi i det beslutningsforslag , vi forhandler om i dag , opfordre den kvatorialguineanske regering til at trffe foranstaltninger , der sandsynliggr , at den vil demokratisere systemet og indfre en seris dialog med alle politiske bevgelser .
Samtidig skal de politiske bevgelser undg at holde taler i lighed med dem , som de fire afgede kandidater holdt , og som kan fre til uroligheder .
<P>
Vi skal kritisere , hvad der kritiseres skal , men vi skal ogs sttte fremskridtet .
Vi kan derfor ikke sttte dette beslutningsforslag , da det er et direkte angreb p den kvatorialguineanske regering , hvilket kan f uhensigtsmssige flger og ikke vil gavne den kvatorialguineanske befolkning eller fremme en demokratiseringsproces .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Magtmisbrug p befolkningens bekostning hrer til dagens orden i Afrika .
Nr prsidenten genvlges med mere end 97 % af stemmerne , har valget ikke vret afviklet korrekt .
Den skaldte stemmeboksstrid , som betd , at Obiang beholdt magten , var en ren farce .
Det var , hvad vi kunne vente af en regering , som i revis har siddet internationale henstillinger om at indfre demokratisk orden overhrig .
FN ' s og EU ' s delegationer blev ikke hilst velkommen som valgobservatrer .
Generalsekretren for det strste oppositionsparti blev taget til fange .
Oppositionslederne blev i forret stillet for retten , men fik ikke en fair behandling .
Det kan ikke undre , at alle kandidater , bortset fra den siddende prsident , trak sig inden valget .
<P>
kvatorialguinea er et af de mange dybt forarmede afrikanske lande , hvor en magthaver ngter at vige pladsen , beriger sig selv , krnker menneskerettighederne og lader hnt om det internationale samfund .
EU m engagere sig i den politiske dialog med stor beslutsomhed .
Der kan ikke vre tale om at indg nogen form for forpligtelse inden for rammerne af den niende europiske udviklingsfond , sfremt situationen ikke forbedres markant .
Selv om det sker i forbindelse med demokratisering og kapacitetsopbygning , vil det i sig selv af styret blive udlagt som legitimering af dette .
Et sdant politisk misbrug kan vi ikke acceptere .
Oppositionslederne og alle andre politiske fanger skal straks lslades .
Valgene m erklres ugyldige , og der m sledes afholdes nyvalg .
Der m ivrksttes en international undersgelse af , hvorledes olieselskaberne opererer , og hvilken rolle prsidenten spiller i den forbindelse .
<P>
Fru formand , demokratisering er en afgrende forudstning for effektiv bekmpelse af fattigdommen .
De afrikanske landes fattigdom kan ikke kun tilskrives globalisering , manglende markedsadgang eller utilstrkkelig bistand .
Mange afrikanske lande bidrager selv til problemerne .
kvatorialguinea er et af de lande , hvor magtmisbrug bremser udviklingen .
Den stakkels befolkning .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Fru formand , kvatorialguinea har desvrre vret et negativt eksempel p et afrikansk land i rtier , men desvrre ikke noget enkelttilflde .
Vi m indse meget klart , at vi har et stort ansvar her .
Naturligvis er der magtmisbrug , korruption og diktatoriske overtrdelser af alle ider om retsstatslighed dr .
Det er absolut rigtigt , og det skal vi fordmme energisk .
<P>
Men p den anden side har vi et medansvar , fordi dette land , ligesom mange andre afrikanske lande , er blevet til en kastebold mellem internationale rstofinteresser - og desvrre ogs europiske rstofinteresser .
Den store rolle , som olieselskaberne spiller i dette land , men ogs diamanthandlen - ogs forbryderiske forretninger som menneskehandel spiller en rolle dr - frer desvrre ogs til en destabilisering af landet .
Her bruges etniske og politiske konflikter , som dog for det meste bunder i etniske konflikter , til iskoldt at fre en politik for rstofforsyning .
Derfor synes jeg , at nr . 7 i beslutningsforslaget i hj grad er vigtig , for her har vi et ansvar , og her har vi ogs mulighed for indflydelse .
Vi har virkelig brug for en sdan betnkning om olieselskabernes rolle .
<P>
Jeg er ikke indforstet med kravet om en absolut boykot , om en absolut indstilling af al finansiel sttte .
Det vedrrer som regel ikke diktatorerne , det vedrrer - hvis overhovedet - befolkningen i dette i forvejen udpinte land .
Jeg kan kun give min spanske kollega ret .
Jeg er af den opfattelse , at vi skal fordmme magtmisbrug energisk .
Men vi skal ogs sge dialogen med prsident Obiang for at opn , at oppositionen igen langsomt kan begynde at arbejde , og at eksilpolitikerne kan vende tilbage , men vi skal ogs arbejde for , at den planlagte konference om landets retssystem kan komme i stand .
Hvis ikke vi begynder med en meget primitiv institution building i dette land , hvilket vi allerede har forsgt i europiske lande som Kosovo eller Bosnien-Hercegovina , hvor forholdene er meget , meget mere enkle og stabile , vil vi aldrig opn succes !
<P>
Vi kan ikke fastlgge nogen europiske retningslinjer fra i dag til i morgen , det vil derimod krve en udvikling igennem rtier , som frst skal begynde .
Derfor som sagt : dialog med prsident Obiang , sttte til konferencen om retsvsenet , frigivelse af oppositionen , legalisering af oppositionspartierne , nyvalg under internationalt tilsyn , det er de nste skridt , som vi skal tage , men det ville vre skbnesvangert , hvis man nsker at tage det andet skridt fr det frste nu .
Derfor rder jeg til en mdeholden fremgangsmde .
Blot at ivrkstte sanktioner er ikke nogen lsning .
Vi br ikke pege p andre , men vi skal frst og fremmest sl os selv for brystet , det vil sige undersge , hvilken rolle olieselskaberne spiller i dette desvrre meget beskidte spil .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Fru formand , min kollega og ven , hr . Ojeda , brugte udtrykket " i underskud " , da han nvnte kvatorialguineas regering i forbindelse med demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Hvis jeg skal bruge et udtryk , der helt sikkert vil glde kommissr Solbes , der arbejder med konomi og valutasprgsml , er underskuddet s stort , at kvatorialguineas regering ganske enkelt er get fallit i den henseende .
Den er ikke blot fallit , men den undlader ogs til stadighed at leve op til hver og en af de indgede forpligtelser - primrt i forhold til EU og generelt set i forhold til hele det internationale samfund - nr det handler om at indfre retsregler .
<P>
Det nylige valg var et tydeligt eksempel p det faktum , at hr . Obiang ikke nsker demokrati eller menneskerettigheder i sit land .
Et endnu mere opsigtsvkkende eksempel var en proces mod oppositionen , som ikke blot resulterede i politiske fanger , men ogs i ddsfald p grund af tortur i Black Beach-fngslet , hvilket vi ved flere lejligheder har fordmt her i Parlamentet .
<P>
EU har et ansvar over for demokrati og menneskerettigheder i kvatorialguinea , og nogle af medlemsstaterne har et dobbelt ansvar .
To af dem er for tiden medlem af Sikkerhedsrdet - Frankrig og Spanien .
Jeg finder det derfor afgrende , at EU - hvorfor ikke efter forslag fra disse lande ?
- vedtager en flles aktion om at engagere sig i demokrati og menneskerettigheder , og at det ogs taler med et andet land , der har en srlig interesse i kvatorialguinea - ikke af disse grunde , men p grund af olie - nemlig USA .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at vi bevarer afsnittet om en adfrdskodeks for olieselskaberne i beslutningsforslaget , da vi ikke kan tillade dem at handle uden .
Olie - den store ressource , der tapper borgerne i kvatorialguinea - er nu sagens kerne og grunden til , at prsident Obiang Nguema har et strkt styre .
EU skal derfor optrde bestemt . Lad os vedtage denne flles aktion , lad os tale med USA , lad os indg en aftale med Washington , og lad os opfordre alle olieselskaberne til at leve op til deres forpligtelser - til ganske enkelt at efterleve deres forpligtelser over for folk .
<P>
Kommissionen skal vurdere , hvad der sker med olien i kvatorialguinea .
Jeg vil forlange endnu mere . Jeg vil forlange , at Kommissionen skal overveje at genbne sit kontor i Malabo .
USA genbner sin ambassade .
Hvorfor ?
P grund af olien .
Lad os genbne vores kontor .
Hvorfor ?
Af hensyn til menneskerettigheder og demokrati .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter fuldt ud dette beslutningforslag , fordi det vil blive godt modtaget af dem , der ligesom Celestino Bacale - CPDS ' s prsidentkandidat , der samlede tusindvis af tilhngere til sine kampagnemder - vil kunne sige : EU er med os lige som Europa-Parlamentets formand , hr . Cox , der var en klar og bestemt fortaler for demokrati og menneskerettigheder i kvatorialguinea .
<SPEAKER ID=118 NAME="Solbes Mira">
Fru formand , Kommissionen deler Deres bekymring over menneskerettighedssituationen i kvatorialguinea .
Vi mener , at situationen er forvrret betydeligt i lbet af det seneste r , og at de beskedne fremskridt frem til udgangen af 2001 nu er ophrt .
Denne forvrring skaber tvivl om , hvorvidt prsident Obiangs styre i virkeligheden nsker en demokratisering samt respekt for menneskerettigheder .
<P>
Vi deler ogs Deres bekymring over samt vurdering af valget den 15. december , der blev afholdt inden valgperiodens udlb , hvilket var et brud p forfatningen og afholdt valgobservatrer i at deltage .
Der kan selvflgelig ikke tales om demokratiske valg .
<P>
Den generelle bendning , som prsident Obiang udstedte i oktober , br glde for alle de politiske modstandere , der blev tilbageholdt i forret 2002 og dmt under tvivlsomme processer .
<P>
Vi er alle enige om samarbejdet med kvatorialguinea , der afhnger meget af problemerne med demokratiseringsprocessen og udviklingen af menneskerettigheder i landet .
Samarbejdet var standset i adskillige r , og for fem r siden startede et delvist samarbejde .
Det er sandt , at det nationale indikativprogram under Den Ottende Europiske Udviklingsfond , der blev underskrevet i juli 2000 , fremhvede behovet for demokrati , menneskerettigheder , det civile samfund og retsstatlige principper som et prioriteret indsatsomrde .
I programmet fastsls det ogs , at EU-finansiering af andre foranstaltninger betinges af en synlig indsats af den kvatorialguineanske regering p dette omrde .
Vi strber derfor efter at fremme demokratiet og respekten for menneskerettigheder .
<P>
Med hensyn til afsnit 7 i beslutningsforslaget vil jeg gerne ppege , at Kommissionen i oktober foreslog kvatorialguineas regering at gennemfre en mission , der skulle have til forml at vurdere den samlede gennemfrelse af aktiviteter vedrrende konsolidering af de retsstatlige principper samt at fremme respekten for menneskerettigheder i henhold til samarbejdsprogrammet .
Vi har behov for at vide , hvordan situationen udvikler sig for at kunne trffe beslutninger vedrrende en fortsttelse af samarbejdsaktiviteterne i landet og i srdeleshed for at kunne underskrive det nye nationale indikativprogram for Den Niende Europiske Udviklingsfond .
<P>
Endelig mener Kommissionen , som nogle af Dem har sagt , at vi skal optrappe vores indsats og ge det internationale pres i alle institutioner og srligt i Den Internationale Valutafond for at sikre en gennemsigtig og effektiv forvaltning af olieressourcer , s vi kan vre sikre p , at stigningen i disse ressourcer frer til en tilsvarende forbedring af levestandarden for befolkningen i kvatorialguinea .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Solbes Mira .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted , nr eftermiddagens forhandlinger er afsluttet .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fem beslutningsforslag om Tjetjenien :
<P>
B5-0037 / 2003 af Paasilinna og Sakellariou for PSE-Gruppen : Ikke-forlngelse af OSCE-mandat i Tjetjenien ;
<P>
B5-0041 / 2003 af Suominen , Oostlander og Posselt for PPE-DE-Gruppen : Ikke-forlngelse af OSCE-mandat i Tjetjenien ;
<P>
B5-0042 / 2003 af Malmstrm for ELDR-Gruppen : Tjetjenien ;
<P>
B5-0047 / 2003 af Staes , Wuori , Schroedter , Cohn-Bendit , Isler Bguin og Hautala for Verts / ALE-Gruppen : Situationen i Tjetjenien ;
<P>
B5-0049 / 2003 af Ainardi og Vinci for GUE / NGL-Gruppen : Situationen i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Fru formand , situationen i Tjetjenien er desvrre ikke reelt blevet meget bedre trods bestrbelserne p at motivere Rusland til en fornuftig holdning .
Vi har igen og igen understreget , at kampen mod terrorisme er en absolut retfrdig , ja , ndvendig kamp .
Men vi har i tilfldet Tjetjenien - det glder ogs lignende situationer i forbindelse med Irak og andre omrder - altid understreget , at bomber , militre aggressioner og militre foranstaltninger ikke er velegnede til at lse sprgsmlet om terrorisme .
Derfor skal vi ogs sige klart og tydeligt til Rusland , at vi er dybt skuffede over , at Rusland , som er og skal vre en partner i EU , ikke frer nogen fornuftig politik , der har til forml at bekmpe rsagerne til terrorisme og ikke kun selve terrorismen .
<P>
Vi er dybt skuffede over , at mennesker tvinges til at vende tilbage til dette usikre land , og at man selv frer de fordrevne tilbage med magt .
Vi er af den opfattelse , at man skal udnytte alle muligheder for at komme frem til en fredelig lsning her .
En sdan mulighed kunne vre en folkeafstemning , hvis den finder sted p objektive betingelser .
Folk skal selv give udtryk for deres mening , og jeg mener ogs , at det ville vre godt for Putins og Ruslands ry , hvis Rusland kunne vende tilbage til en fornuftig , fredelig Tjetjenien-politik eller i det hele taget frst kunne udvikle den .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Beretningerne fra Tjetjenien er stadig srdeles chokerende for os alle .
De russiske tropper tromler hen over befolkningen i kampen mod de oprrske styrker i Republikken Tjetjenien .
Der er mennesker i det pgldende omrde , som lever under usdvanligt kummerlige forhold bde i og uden for Tjetjenien .
De , der er flygtet , tvinges tilbage til et omrde , hvor man i virkeligheden ikke kan leve .
Militrpersoner retsforflges kun i ringe omfang for de lovovertrdelser , de begr . Med det foreliggende beslutningsforslag nsker vi at protestere mod dette forhold .
Situationen i Groznyj er fortsat meget usikker , hvilket tyder p , at kampen mod de skaldte oprrere i Tjetjenien afgjort endnu ikke er afsluttet .
Bygninger sprnges i luften , og mulige lokale samtalepartnere for Europa-Parlamentets delegation befinder sig alle p hospitalet .
Russerne kunne i den situation ikke gre andet end at udstte delegationens besg i Tjetjenien .
Den officielle begrundelse herfor kan forekomme besynderlig , men fra diplomatiske kredse har vi erfaret , at det skyldes , at man under ingen omstndigheder kan garantere for sikkerheden i omrdet , hvilket Rusland naturligvis oplever som en skandale , hvad det ogs er .
<P>
OSCE betragtes i den sammenhng som en plagend , hvis mandat helst ikke skal forlnges .
Det m vi ligeledes protestere mod .
Vi nsker afgjort , at OSCE ' s mandat viderefres , da OSCE ' s indsats er helt afgrende for at kunne yde bistand og for senere at kunne tage politiske initiativer i forbindelse med overvgning af en eventuel folkeafstemning .
En anden plagend , hr . Erkel , som var leder af Lger Uden Grnser i Dagestan , der grnser op til Tjetjenien , er blevet bortfrt .
Endnu ved vi ikke af hvem .
Der er ikke krvet nogen lsesum .
Det kan derfor ikke udelukkes , at han er taget til fange af myndighederne , sdan som der tidligere har vret eksempler p .
Jeg har stillet sprgsml til Kommissionen og Rdet desangende .
Ogs kolleger fra andre politiske grupper har understreget dette forhold og str fuldt ud bag min foresprgsel .
Vi nsker , at Kommissionen gr en indsats for at finde ud af , hvad der er sket med hr . Erkel , og undersge , om det er muligt at opn lsladelse .
EU m under alle omstndigheder gre , hvad der er politisk muligt , og hvad der set i fllesskabsperspektiv er muligt . Beslutningsforslaget vidner om denne indsats .
En skaldt " hvidlistning " af tjetjenske ledere , som det er foreslet i et ndringsforslag , finder vi imidlertid kontraproduktiv .
Det er en restriktiv lsning , og det er vores indtryk , at den danske regering p dette felt har frt en hensigtsmssig politik , ogs uden at der var behov for nogen " hvidlistning " i den forbindelse .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Fru formand , hvad angr tjetjenerne , risikerer vi at blive skyldige i samme forbrydelse , som da Europa var passiv over for folkedrabet af jderne , nemlig ligegyldighed .
Ligegyldighed gr os medskyldige .
80.000 mennesker er dde i Tjetjenien siden 1999 .
Mange tusind er blevet flygtninge .
Ja , vi vrdstter det russiske samarbejde i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme , men det giver os ikke en grund til at lukke jnene for de humanitre grusomheder fra begge sider i Tjetjenien .
Den eneste vej frem er forhandling om en politisk lsning , en folkeafstemning og valg .
OSCE-missionen skal fortsat vre til stede for at sttte den proces , ligesom russerne er til stede i Kosovo .
<P>
Russerne prver p at f udleveret Ahmed Sakajev , som er den tjetjenske prsidents udsending .
Den danske regering ngtede at udlevere ham p grund af manglende beviser p hans deltagelse i kriminelle handlinger .
Den britiske regering , som nu str over for en lignende anmodning , burde fortlle russerne , at vi anerkender den danske beslutning p baggrund af princippet om gensidig anerkendelse af juridiske afgrelser i EU og ngter at udlevere ham til Rusland .
Ellers giver det ikke nogen mening at have et princip om gensidig anerkendelse af nationale afgrelser inden for EU .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Fru formand , kre kolleger , dette er mig bekendt den tredje eller fjerde debat om Tjetjenien inden for et r .
Det viser , at Europa-Parlamentet er fast besluttet p ikke at tie om denne krig .
Det forlyder , at vores russiske venner ikke er imponeret over disse debatter og heller ikke over de beslutningsforslag , vi vedtager .
Kre kolleger , jeg har lrt , at man skal sige sandheden til sine venner , at man intet br fortie .
Fortielser mellem venner er ikke af det gode .
Det budskab vil jeg gerne sende til vores russiske venner .
<P>
Situationen i Tjetjenien er alvorlig , det m vi erkende .
Vi er alle klar over dette , og ogs Rusland br turde erkende det .
Flere kolleger har allerede ppeget det .
Mennesker forsvinder og tortureres , hjlpearbejdere bortfres .
Der er tale om regulr guerillakrig .
En beskidt krig fra russisk side , men ogs fra de tjetjenske oprreres side .
Situationen i flygtningelejrene i Ingusjetien er kritisk .
Ikke desto mindre prver russerne at tvinge disse mennesker til at vende tilbage til Tjetjenien .
Vi ved alle , det ikke er nskeligt og i virkeligheden er umuligt i vinterperioden .
OSCE fjernes fra Tjetjenien .
Rusland vil tydeligvis ikke have plagender i omrdet .
Ligesom Rusland i virkeligheden forhindrer , at en delegation fra Europa-Parlamentet besger omrdet .
Der drages i det brev , der er tilget formanden , efter min opfattelse falske slutninger .
Sandheden er , at man i jeblikket ikke har situationen i Tjetjenien under kontrol og ikke kan garantere vores sikkerhed .
<P>
Vi ved alle , at vores russiske kolleger er ganske utilfredse med de beslutningsforslag , vi vedtager .
Det foreliggende beslutningsforslag er imidlertid meget afbalanceret .
Det er et beslutningsforslag , som angiver , at vi som parlament nsker en lsning , og at vi er klar til at yde et positivt bidrag hertil .
Jeg opfordrer derfor ogs vores russiske kolleger til at genoptage dialogen med Europa-Parlamentet og behandle os p rlig og korrekt vis og srge for , at vi omsider kan bringe begge parter sammen med henblik p at finde en politisk lsning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Fru formand , tillad mig her i begyndelsen af dagens forhandling at udtrykke min deltagelse med ofrene for terrorangrebet i Groznyj .
Sdanne menneskeforagtende forbrydelser kan ikke retfrdiggres af noget , og gerningsmndene skal drages til ansvar .
<P>
Alligevel retter jeg en anmodning til de berrte og den russiske regering om ikke at give lige for lige , men at sge en fredelig lsning .
Dette angreb p den civile forvaltning viser tydeligt , at terrorister ikke er interesseret i en afslutning p konflikten , men derimod nsker at destabilisere regionen p sigt .
<P>
Jeg bifalder hensigten med at gennemfre en folkeafstemning i Tjetjenien i marts , for det er et hbefuldt tegn p vejen hen imod demokrati og selvbestemmelse .
Det er rigtigt at ville motivere flygtningene i Ingusjetien til at vende tilbage til deres tjetjenske hjemegn . Det er grundlggende forkert at gre dette med pres .
Frst skal der skabes betingelser for , at de kan vende tilbage .
Folk skal fle sig sikre , de har brug for en bolig , elektricitet og fdevarer .
Skolerne skal fungere , den medicinske forsyning skal sikres .
EU er parat til at engagere sig her , til at yde humanitr bistand .
<P>
S meget mere uforstelig er den russiske regerings beslutning om ikke at forlnge OSCE-mandatet .
Hvad kan der rent politisk vre at indvende mod en overvgning af overholdelsen af menneskerettighederne , mod hjlp til flygtninge , mod sttte ved overvindelse af konflikter ?
Efter min mening ingenting ! Medmindre man fortolker dette som indblanding i et lands interne anliggender og ikke som et tilbud om hjlp i en meget vanskelig situation .
Men den russiske regering er overbevist om , at en accept af hjlpen ville vre et tegn p svaghed , og det har man ikke rd til politisk .
Det ville efter min mening vre en fatal fejlvurdering , som dog kan korrigeres .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentets ad hoc-delegation vedrrende Tjetjenien er jeg skuffet over aflysningen af vores delegationsrejse , som blev aftalt fast i fllesskab med Dumaen .
Ikke kun fordi vi naturligvis gerne ville have dannet os et billede af situationen med vores egne jne - og har betragtet dette som et bidrag til en fortsat gensidig forstelse - men ogs fordi det handler om et grundlggende politisk sprgsml her , og fordi dette sprgsml blev besvaret negativt .
Vi fik at vide , at grunden til udskydelsen var den kendsgerning , at Achmed Sakajev var blevet lsladt af et europisk land , og at Parlamentet havde vedtaget en beslutning herom .
<P>
Jeg har forstelse for , at Dumaen reprsenterer en anden politisk holdning end os .
Jeg har dog et grundlggende sprgsml : Hvordan vil man vre i stand til p fredelig vis og ad forhandlingsvejen at lse de mest komplicerede problemer i Tjetjenien med virkelige modstandere , hvis man ikke engang er i stand til at lade en anden politisk mening fra en venligtsindet institution glde ?
<P>
Fru Ludford , enhver sammenligning med nationalsocialismen , med jdeforflgelserne fra de tyske nationalsocialisters side og med andre situationer forbydes kategorisk .
Dette udgr en bagatellisering af denne enestende historisk graverende , menneskeretsforagtende , statsligt doktrinre situation .
Jeg beder Dem om ikke at gre det igen !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , i Tjetjenien finder der for tredje gang i historien et systematisk forsg p folkemord sted , som den russiske kolonimagt begr , og det p grund af strategiske interesser og rstofinteresser .
At dette kamufleres som kamp mod terrorisme - selv om der findes terrorisme dr - er ikke andet end en kynisk forfalskning af virkeligheden .
Derfor er det vigtigt , at der er en uhindret adgang til krigsomrdet , og at kendsgerningerne bliver lagt frem p bordet .
<P>
Vi oplever for jeblikket , at den russiske magt gr alt for at lade denne krig forsvinde bag en mur af tavshed .
Kommissionen har ikke hidtil vret parat til at rejse til regionen - vi har mange gange diskuteret det med kommissr Nielson og opfordret ham til at rejse dertil .
Det kan vre , at der allerede har vret tale om indflydelse bag kulisserne .
S vi har sagt , at vi som Parlament nsker at tage af sted .
Dernst har man forbudt parlamentsdelegationens rejse til kriseomrdet under de mest tyndbenede pskud - en skandale og ikke kun noget bedrveligt , hvilket det kritiseres mildt for i den foreliggende beslutning .

For nr vi taler om et partnerskab med Rusland , forventer vi , at vi ogs , ligesom partneren Rusland har ret til og mulighed for overalt i EU at blive direkte underrettet , at kunne gre dette uhindret og frit til enhver tid i det russiske magtomrde , hvilket opfylder alle internationale aftaler , som Rusland har underskrevet , ikke mindst i OSCE og i Europardet .
<P>
Det tredje forsg p at opbygge en mur af tavshed omkring Tjetjenien var afslutningen p OSCE-missionen og udsmidningen af en international organisation , som har bidraget afgrende til at afslutte den sidste Tjetjenien-krig gennem en forhandlingslsning .
Under OSCE ' s tilsyn er den hidtil eneste demokratisk valgte reprsentant , prsident Masradov , blevet valgt , som vi ikke m ngte en dialog .
Og s blev en tysk delegation under den fortjenstfulde tidligere tyske minister Blm smidt ud .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at det er skandalst ! Jeg er af den opfattelse , at vi skal tale et tydeligere sprog her , end det hidtil har vret tilfldet .
Vi skal sige klart til russerne , at det ikke kan fortstte sdan , at vi nsker at skabe lys i mrket , og at vi vil have , at denne krig skal stoppe !
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror ikke , at den aktuelle situation i Tjetjenien er srlig anspndt , som kompromiset siger , men at den i virkeligheden er ekstremt alvorlig .
Der er p den ene side flere generationer tjetjenere , som aldrig har kendt til andet end krig og vold , og som til enhver tid kan lade sig lokke af de mest ekstremistiske kredse til uovervejede terrorhandlinger .
P den anden side udkmpes der en egentlig kolonikrig af den russiske hr , som udmnter sig i masseforflgelser , krnkelser af menneskerettighederne , mord , bortfrelser og isr den skandalse frifindelse den 31. december 2002 af oberst Jurij Budanov , som var anklaget for voldtgt og mord p en ung tjetjensk pige p 18 r .
Set fra det synspunkt er det ret skandalst fortsat at holde en humanitr hjlpearbejder i fangenskab .
<P>
Jeg mener ikke , man skal gre forskel p folk .
Hvis vi modtager prsident Putin , skal vi gre noget for sundhedsministeren , som er vendt tilbage til Baku og som ikke lngere har noget visum , for Akhmed Sakajev , som jeg talte i telefon med i gr , og som stadig lever i husarrest i Storbritannien , eller for udenrigsministeren , som er tilbageholdt uden visum i USA .
Vi skal ogs give disse personer visa , for der skal to til at slutte fred .
<SPEAKER ID=130 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , desvrre er vi medskyldige i , at der begs rdselshandlinger og folkemord i andre dele af verden , fordi EU aldrig for alvor tr trde magter som Rusland , Kina , Iran eller Israel over terne .
Det burde vre en selvflge , at OSCE fr forlnget sit mandat , at internationale reprsentanter fr adgang til Tjetjenien , og at de mennesker , som har beget alvorlige kriminelle handlinger i Tjetjenien , straffes .
Men som dansker vil jeg gerne srlig opfordre til at vedtage de to ndringsforslag .
EU lftede ikke en finger , da Danmark blev udsat for sanktioner fra Ruslands side , da vi med fuld ret og som det eneste anstndige ngtede at udlevere Sakajev som terrorist .
Det er en situation , som hverken tjetjenske politikere eller medlemsstaterne br kunne bringes i i fremtiden .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener ganske enkelt , at den tekst , vi forbereder os p at stemme om , er absolut infam og modbydelig . Det er de samme parlamentsmedlemmer og kolleger , som igennem to r har bremset alle krav fra Europa-Parlamentet om en sigtelse af Milosevic - hr .
Oostlander er her ikke for jeblikket - der i dag frer en skaldt " realistisk " politik over for Den Russiske Fderation og hr . Putin , og som hver gang , lejlighed byder sig , slrer sandheden omkring situationen i Tjetjenien , hvor et sandt folkedrab finder sted .
<P>
Vi siger , at vi er skuffede over hr . Budanovs frifindelse .
Jeg mener , at vi som minimum burde vre ekstremt forargede .
Vi beklager , at vi ikke kan rejse til Tjetjenien p trods af , at det er fjerde gang , besget bliver udsat , og at Europa-Parlamentets delegation burde vre rejst til Tjetjenien for to r siden .
<P>
Vi blander tingene sammen og mister fuldstndigt orienteringen .
Vi glemmer , at der i rene 1940-1945 foregik modstandshandlinger i vores lande , modstandshandlinger , hvis ml var besttelsesmagtens symboler , hvis ml var Vichy , Quisling og dem , der kollaborerede med besttelsesmagten .
I dag er det angrebet p hovedkvarteret i Grozny , som jeg personligt og som ikke-voldelig ikke ville have forestillet mig , men som er en modstandshandling .
Og vi beskylder tjetjenerne , som efterstrber de centrale kollaboratrer med Moskva , for at udve terrorangreb .
Det er ikke terrorangreb .
Det var et netvrk , som arbejdede for FSB , og sledes et strategisk ml for modstanderen , for de tjetjenske modstandsfolk .
Vi har fuldstndigt mistet ethvert overblik .
Vi blander alting sammen under terrorbegrebet .
<P>
Det er yderst alvorligt , ligesom det er yderst alvorligt p den ene side at sl til lyd for en politisk lsning og p den anden at sttte en folkeafstemning , som er arrangeret af besttelsesmagten . At sl til lyd for politiske forhandlinger , samtidig med at man reelt p vores territorium forbyder de tjetjenske parlamentsmedlemmer og ministre at besge vores landes politiske hovedpersoner i Europa-Parlamentet , i Europa-Kommissionen og i Det Europiske Rd under foregivende af , at det er umuligt .
Men vi ved meget vel , at artikel 14 , stk . 3 , har givet os mulighed for at opstille sorte lister over jugoslaviske eller belarussiske politikere , og at vi kan opstille en " hvid liste " over tjetjenske politikere .
Hvis vi nsker at tale politik , skal vi tale politik med politiske partnere .
I den forbindelse begynder vi virkelig at blive medskyldige i folkedrab .
Det er p tide , at Europa-Parlamentet vgner op .
Hvis ikke , gentager vi de rdsler , som vi s i Bosnien , Kroatien og Kosovo .
Jeg mener , at vi allerede har betalt tilstrkkeligt for det , der skete dengang .
<SPEAKER ID=132 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , konflikten i Tjetjenien blev diskuteret indgende under det seneste EU-topmde med Den Russiske Fderation den 11. september .
<P>
Desvrre tvinger de manglende fremskridt hen imod fred os atter til at koncentrere opmrksomheden om den tragiske situation , der hrger Tjetjenien .
Vi ved alle , at situationen fra et sikkerhedsmssigt synspunkt er forvrret siden det seneste topmde i Bruxelles .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage EU ' s strke fordmmelse af de seneste terrorangreb , der betd en brat dd for mere end 100 mennesker , mens langt flere blev alvorligt sret .
<P>
EU tager kraftigt afstand fra terrorisme , uanset hvem der udfrer den og deres motiver herfor .
Bilbomber , tilfldige mord , kidnapninger og andre former for terror kan under ingen omstndigheder retfrdiggres , uanset hvor legitim en sag der kmpes for .
<P>
Det glder selvflgelig ogs for Tjetjenien , men vi mener samtidig , at kampen imod terrorisme ikke m ske p bekostning af respekten for menneskerettigheder .
<P>
Jeg vil gerne starte med menneskerettighedssprgsmlet .
Anerkendte ikke-statslige organisationer rapporterer fortsat om alvorlige menneskerettighedskrnkelser i Tjetjenien beget af de sikkerhedsstyrker , der arbejder p vegne af Den Russiske Fderation .
Derfor skal EU ogs p det kraftigste fordmme mord , tortur , forsvindinger og andre krnkelser af de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Lige s vigtig er den manglende vilje fra myndighedernes side til at gre noget ved disse krnkelser .
Resultatet af retssagen mod oberst Budanov er ikke et positivt tegn , tvrtimod .
En anden negativ hndelse var den tvungne evakuering af den tjetjenske flygtningelejr i Akiyurt lige inden jul , hvilket EU ogs beskrev som en krnkelse af det internationale humanitre princip om , at fordrevne personer selv skal afgre , om de nsker at vende tilbage til deres udgangspunkt , uden at de udsttes for et sdant pres , som der her blev anvendt .
<P>
EU handlede hurtigt for at undg , at noget lignende skulle ske i andre lejre , da det kun ger civilbefolkningens lidelser .
Folk fordrives af krigens og terrorens brutalitet , og det er ikke sikkert for dem at vende tilbage til deres hjem , fr sdanne handlinger er ophrt .
Der skal ogs vre en vis konomisk infrastruktur , hvilket ikke er tilfldet i jeblikket , for at folk kan fortstte deres liv .
Jeg kan forsikre Dem om , at Europa-Kommissionen holder et vgent je med situationen , og at den vil trffe de ndvendige foranstaltninger for at undg en gentagelse .
<P>
ECHO planlgger faktisk at sende en overvgningsdelegation til Ingusjetien sidst p mneden .
Europa-Kommissionen er opmrksom p holdningen hos flertallet af parlamentsmedlemmerne til disse emner samt p Parlamentets bestrbelser for at n de flles ml , jeg netop har nvnt .
I den forstand er det Kommissionens nske og hb , at Parlamentets delegation for forbindelserne med Dumaen , hvis besg til Tjetjenien atter er blevet forsinket , snart vil kunne drage af sted , idet et sdant besg utvivlsomt vil medvirke til at fremme EU ' s synspunkter vedrrende konflikten i Tjetjenien .
<P>
En anden meget vigtig sag er EU ' s betydelige humanitre bistand .
Trods flere henstillinger fra EU leverer de russiske myndigheder fortsat ikke det ndvendige samarbejde for , at de ikke-statslige organisationer kan videregive denne bistand til modtagerne under gode forhold .
Vores humanitre arbejdere mdes fortsat af utallige administrative hindringer , der forhindrer dem i at gre deres arbejde ordentligt .
Mere alvorligt er det , at de bureaukratiske hindringer bringer deres liv og sikkerhed i fare .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne ppege , at hr . Arjan Erkel , der arbejder for Lger Uden Grnser , blev kidnappet for flere mneder siden .
Vi har opfordret de russiske myndigheder - og vi gentager denne opfordring - til at gre deres yderste for at f ham lsladt hurtigst muligt .
<P>
Nu vil jeg gerne have lov til at vende mig til det centrale sprgsml i det uopsttelige beslutningsforslag , der er til behandling .
<P>
Som De ved , udlb mandatet til OSCE ' s Bistandsgruppe til Tjetjenien den 31. december .
Den manglende aftale om indholdet af mandatet for det kommende r betyder , at gruppen i jeblikket er tvunget til at trffe beslutning om at forlade Tjetjenien .
Hidtil har Den Russiske Fderation haft den holdning , at mandatet til OSCE ' s Bistandsgruppe til Tjetjenien skal indskrnkes for at udelukke enhver politisk rolle .
Det er en selvmodsigelse i betragtning af OSCE ' s overvejende politiske karakter som en organisation for sikkerhed i Europa .
Kommissionen er klar over , at bevarelsen af denne gruppe ikke blot er hensigtsmssig , men ogs i alles interesse - srligt Ruslands .
Det samme glder for indsatsen fra Europardets forskellige organer , der ogs mder et stigende antal hindringer for deres arbejde .
<P>
Disse internationale organisationers arbejde synes endnu mere ndvendigt i jeblikket , hvor Den Russiske Fderation p det bestemteste nsker at trffe en rkke foranstaltninger , der skal fremme en politisk normalisering af Tjetjenien .
Derfor er organisationernes tilstedevrelse og hjlp den eneste vej til en demokratisk legitimeret normaliseringsproces .
<P>
I jeblikket fres der intense forhandlinger i Wien med henblik p at sikre , at bistandsgruppen bliver i Tjetjenien , og i dag debatteres sprgsmlet i Athen af de politiske ledere fra EU og Rusland .
Vi hber , at den diplomatiske indsats vil stte os i stand til at n vores ml .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr ,
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Vi stemmer nu om den betnkning , der str sidst p dagsordenen .
<SPEAKER ID=136 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Ordfreren har fremsat vigtige bemrkninger vedrrende de konomiske , sociale og miljmssige omrder af fiskerisektoren , for s vidt angr fiskeri i internationalt farvand .
Jeg finder det imidlertid meget vigtigt , at bde Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet under reformen af den flles fiskeripolitik tager fat p sprgsmlet om , hvordan man overholder bestemmelserne i den handlingsplan , der blev vedtaget p topmdet for bredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 . Srligt vigtigt er det at eliminere alle former for tilskud til ulovligt , ikke-bredygtigt og ureguleret fiskeri samt at genoprette truede fiskebestande inden 2015 .
<SPEAKER ID=137 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Den betnkning , der er til forhandling , krver vores fulde opmrksomhed , fordi den giver praktiske lsninger p de problemer , der plager fiskerne .
Ved at indg aftaler med tredjelande sikrer EU sig flere fiskeressourcer .
Ved hjlp af sdanne instrumenter kan EU sikre arbejde til sine fiskere , lse forsyningsproblemet og udfylde sin sociokonomiske rolle over for udviklingslandene .
Jeg kan derfor tilslutte mig betnkningens mlstning om at styrke EU ' s reprsentation i de regionale fiskeriorganisationer , indg bilaterale aftaler og forny de eksisterende aftaler .
Vores fiskeripolitik udadtil skal fres p en systematisk og bredygtig mde .
Jeg vil bede Kommissionen om at prsentere en politisk strategi , der fremmer den internationale dimension af den flles fiskeripolitik .
Vi m ikke overse denne del af den flles fiskeripolitik inden for rammerne af EU ' s udenrigspolitik ( FUSP ) og dens internationale handelspolitik .
<P>
Til slut vil jeg benytte lejligheden til at beklage de konfrontationer , der for nylig fandt sted i Algarve mellem spanske fiskere og de portugisiske sfartsmyndigheder .
Det portugisiske spoliti identificerede spanske fartjer , der ulovligt fangede toskallede blddyr i portugisiske farvande .
Jagten resulterede i fysiske konfrontationer , og en af de ansatte hos sfartsmyndighederne kom til skade , sledes at man mtte tilkalde en korvet fra den portugisiske flde .
Jeg vil tilfje , at de spanske lovovertrdere blev taget i at bruge fangstmetoder , som der er et totalforbud imod i EU .
Den portugisiske regering har informeret de spanske myndigheder , men den har ikke fet noget svar , hvilket ikke er godt for det ellers gode forhold mellem de to lande .
<SPEAKER ID=138 NAME="Queir (UEN)">
Formlet med EU-fiskerfldens aktiviteter p fiskepladser uden for EU er at forsyne et EU-marked , hvor der er mangel p fiskeriprodukter , og at bevare denne aktivitet i de EU-regioner , der er afhngige af den , hvilket historisk set er de drligst stillede regioner , hvor der savnes konomiske alternativer .
<P>
Sknt fru Migulez Ramos ' betnkning er en initiativbetnkning , vil der forhbentlig blive taget passende hensyn til den i Kommissionens prsentation - der forhbentlig vil finde sted i lbet af de nste par uger - af dens meddelelse om den flles fiskeripolitiks internationale dimension inden for rammerne af reformen .
<P>
Vi hber , for s vidt angr denne betnkning , at Kommissionens meddelelse vil sttte ivrksttelsen af en global analyse af EU-fiskerfldens problemer og behov i tredjelandes territorialfarvande , hvor der fokuseres p to emner . For det frste hvordan der kan opns en mere sammenhngende og fuldstndig deltagelse i de organisationer , der str for de internationale farvande , s vi kan beskytte EU ' s legitime interesser , og for det andet hvordan den flles fiskeripolitiks internationale dimension kan komme til at spille en mere relevant rolle i EU ' s udenrigspolitik .
<P>
Det giver ikke megen mening at vedtage foranstaltninger som f.eks. afskaffelse af struktursttte eller ophugningssttte i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik uden frst at have fastlagt EU ' s holdning til fiskerflden .
Derfor sttter vi denne betnkning trods de foranstaltninger , som Rdet allerede har truffet p dette felt .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Dermed er punkterne p dagsordenen frdigbehandlet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.05 )
<SPEAKER ID=142 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vi er alle klar over betydningen af EU-fiskerfldens aktiviteter p fiskepladser uden for EU .
De har afgrende betydning for at forsyne vores marked , der har et underskud af fiskeriprodukter , samt for at bevare fiskeriet i de omrder af EU , der er afhngige af fiskeriet , og som traditionelt har vret tilbagestende og uden andre konomiske alternativer .
<P>
Jeg har stemt for betnkningen for at understrege betydningen af disse aktiviteter og for at vise , at jeg er enig i ordfrerens analyse . Jeg er enig i mange af hendes forslag .
Som der str i indledningen til adfrdskodeksen for ansvarligt fiskeri ( FAO-konferencens 28. samling af 31. oktober 1995 ) , er fiskeri inklusive akvakultur en livsvigtig kilde til fde , beskftigelse , rekreation , handel og konomisk velfrd for mennesker overalt i verden bde for nuvrende og kommende generationer , og derfor skal det udfres p ansvarlig vis .
Jeg vil fremhve ordfrerens advarsel om , at det er ndvendigt at bekmpe alle former for ulovligt fiskeri , hendes opfordring til at knytte tttere forbindelser til landene i Middelhavsomrdet samt hendes opfordring om at fremme etablering af blandede selskaber med deltagelse af tredjelande .
<P>
Kommissionen mangler fortsat at prcisere , hvad den vil gre for at sikre , at den flles fiskeripolitiks internationale dimension kan komme til at spille en mere relevant rolle i EU ' s udenrigspolitik .
Det er ogs afgrende , at man bibeholder en effektiv hjlp til fornyelse af fiskerflderne .
