<CHAPTER ID=3>
Afghanistan et r efter Bonn-aftalen
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Afghanistan et r efter Bonn-aftalen .
<P>
Jeg giver ordet til rdsformanden , hr . Yiannitsis .
<SPEAKER ID=7 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er nu et r siden , at Bonn-aftalen blev undertegnet i 2001 , og nr vi ser tilbage p , hvad der allerede er blevet gjort , og hvad der endnu skal gres for at sikre , at aftalen gennemfres fuldt ud , vil jeg gerne ppege , at denne aftale danner grundlag for en ny , moderne afghansk stat , og at der er grund til moderat tilfredshed med de fremskridt , der er blevet gjort hidtil .
<P>
Efter indsttelsen af en overgangsmyndighed og -regering blev der afholdt et hasteindkaldt Loya Jirga og valgt en prsident .
Der er blevet nedsat en lovkommission og en uafhngig menneskerettighedskommission .
Der er blevet etableret en centralbank , som har indfrt en national mntenhed .
Der er blevet nedsat et redaktionsudvalg som en forlber for en forfatningskommission .
Der er blevet vedtaget et forslag om en national udviklingsramme , som skal bruges som udgangspunkt for landets genopbygning og forbedringen af situationen i landet .
Prsident Karzai har udstedt et dekret om en national hr i Afghanistan , hvilket er et stort skridt i retning af afghansk ejerskab inden for sikkerhed og stabilitet .
Den 22. december 2002 undertegnede Afghanistan og de seks nabolande Kabul-erklringen om godt naboskab , hvor de enedes om ikke at blande sig i hinandens interne anliggender . Dette vil f stor betydning for opnelsen af fred og stabilitet i omrdet .
Generelt har prsident Karzai og den afghanske overgangsregering opnet betydelige resultater , og Bonn-processen er p rette spor .
<P>
P Petersberg-konferencen den 2. december , som bekrftede lftet om at sttte Bonn-aftalen om Afghanistan og om at stte skub i landets genopbygning , blev der udstedt en erklring indeholdende en klar henvisning til mlstningerne og tidsplanen for gennemfrelsen af Bonn-processen , indfrelsen af en ny forfatning og afholdelsen af valg i 2004 .
<P>
Bde den afghanske overgangsregering og det internationale samfund har imidlertid en lang rkke opgaver , der skal lses inden den tid .
I de seneste seks mneder har der vret gennemfrt flere reformer , nogen synlig genopbygning og begrnset genskabelse af magtbalancen i bde den centrale regering og mellem landets centrum og dets regioner .
Der skal gres fremskridt inden for disse omrder for at styrke det afghanske folks tillid , som er regeringens ngle til at opn folkets sttte .
Selve iden bag Bonn-aftalen var , at overgangssystemet skulle baseres p traditionelle , lokale , nationale og religise strukturer i Afghanistan , og der skal sttes mange krfter ind p at sikre en korrekt reprsentation i overensstemmelse med den centrale regerings bestemmelser .
<P>
Derfor skal regeringen i de kommende mneder i endnu hjere grad skabe ro og orden , lgge lg over fjendtlighederne og forbedre institutionens arbejde , da den ellers risikerer at skuffe befolkningen og dermed , at befolkningen vender den centrale regering ryggen , slkker p bestrbelserne for at overholde det internationale samfunds krav og bringer anstrengelserne for at n Bonn-aftalens mlstninger i fare .
Regeringen er pr. definition opdelt , eftersom dens medlemmer kommer fra alle dele af landet , og derfor er det vitalt for den , at den konsoliderer sine anstrengelser og fremskynder landets genopbygningsproces .
En af de mder , hvorp man kan sttte den centrale regering , er ved at sikre , at al hjlp kanaliseres gennem regeringen . Dette vil understrege dens autoritet over for hele landet og sikre , at nabolandene og de lokale ledere er med p vognen .
<P>
Sikkerheden prioriteres fortsat hjt , og vi fler , at alle de afghanske grupper br opmuntres til at finde en fredelig lsning p deres problemer .
Vi er enige med det afghanske folk i , at s lnge landet er prget af usikkerhed , er det ikke muligt at gre de nskede fremskridt .
Genoprettelsen af landets konomi br ogs prioriteres hjt .
De afghanske myndigheder skal arbejde sammen med Den Internationale Valutafond og indfre en effektiv og sammenhngende makrokonomi samt en monetr ramme , hvor der kan fostres stabil konomisk udvikling , og hvor bidragydernes bidrag kan investeres .
Som en del af dette arbejde skal vi opmuntre bidragyderne fra Tokyo til at stille de lovede midler til rdighed via det nationale investeringsbudget fremlagt af den afghanske regering .
<P>
Fllesskabssttten til Afghanistan vil naturligvis fortsat blive ydet p betingelser , som opfylder de grundlggende principper og vrdier , vi tror p som medlemmer af det vestlige samfund .
Vores betingelser er rettet mod at n mlene i Bonn-aftalen og derudover sikre , at alle parter i Afghanistan overholder den procedure , der er indfrt for at skabe fred og stabilitet og danne en reprsentativ regering , dmme terrorister og stte en stopper for den ulovlige produktion og smugling af narko .
Fllesskabssttten skal vre rettet mod at genopbygge en stabil nation , forbedre fdevareforsyningen og sttte flygtninge og landsforvistes tilbagevenden til landet .
<P>
Medmindre de demokratiske vrdier , pluralismen og overholdelsen af menneskerettighederne - herunder kvindernes rettigheder - styrkes , er den sociale og politiske udvikling i Afghanistan uopnelig .
Vi opmuntrer den afghanske overgangsregering til i tt samarbejde med det internationale samfund at opstille referencepunkter og tidsplaner for den fuldstndige gennemfrelse af Bonn-aftalen .
Rdet har allerede givet udtryk for sin psknnelse af den rolle , Tyrkiet ptog sig som frernation for den internationale fredsbevarende styrke , og vi vil gerne rose Tyskland og Nederlandene for at have overtaget kommandoen af den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan for de nste seks mneder , idet vi nsker dem al mulig held og lykke med denne vanskelige opgave .
<P>
Jeg vil gerne gentage EU ' s lfte om i samarbejde med FN at hjlpe Afghanistan med at stte en stopper for den ulovlige produktion og smugling af narko i kraft af en fremskyndelse af genopbygningsprogrammets gennemfrelse , herunder i de valmueproducerende omrder , udviklingen af retshndhvende institutioner og opstillingen af et alternativ , et bedre liv for lokalbefolkningen .
<P>
Hvis Afghanistan skal kunne fungere som en moderne stat , skal landet gennemfre en rkke reformer inden for omrderne sikkerhed , administration , retsvsen , finansvsen og sociale anliggender .
Vi glder os over nedsttelsen af et forfatningsredaktionsudvalg , som skal udarbejde et udkast til en forfatning , der moderniserer retssystemet og beskytter menneskerettighederne .
Vi har imidlertid noteret os , at forvaltningskommissionen endnu ikke er fuldt funktionsdygtig .
EU er forpligtet til at bidrage til arbejdet i disse organer .
Lovkommissionen skal styrkes , hvis den skal forbedre retsplejesystemet .
Vi glder os i denne forbindelse over Italiens afholdelse af en konference om det afghanske retssystem i Rom sidste december .
Vi har brug for tidsplaner og referencepunkter for at sikre , at bestemmelserne i Bonn-aftalen overholdes .
Aktiveringen af forfatningsredaktionsudvalget og vedtagelsen af en valglov , s der kan afholdes valg i juni 2004 , er jeblikkelige prioriteter , og formandskabet vil fortsat overvge disse emner via EU ' s srlige reprsentant i Afghanistan .
<P>
2003 bliver et afgrende r for Afghanistan og vil sandsynligvis vre bestemmende for landets fremtidige udseende .
I 2003 skal prsident Karzai f vedtaget de reformer , der skal sikre en hurtig genopbygning af landet , begrnse de lokale lederes magt , udarbejde et udkast til en forelbig moderne forfatning baseret p principperne om rlig administration , indkalde til et konstituerende Loya Jirga og indlede forberedelserne til valget i 2004 , s det afghanske folk kan fre deres hb om fred og fremgang i Afghanistan ud i livet og selv bestemme over deres egen fremtid - en fremtid uden vold og frygt .
Vi har gentaget EU ' s fortsatte forpligtelse til at yde et betydeligt bidrag til genopbygningen af Afghanistan .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om , at Rdet i sine konklusioner af 4. december opfordrede den hjtstende reprsentant og EU ' s srlige reprsentant , hr . Vendrell , til at flge gennemfrelsen af Petersberg-forpligtelserne og til i samarbejde med Kommissionen at udarbejde anbefalinger for nye tiltag , som EU kan ivrkstte i bestrbelserne p at sttte den afghanske overgangsregering .
<SPEAKER ID=8 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg og min kollega , hr . Ionitsis , er meget glade for , at vi i dag har mulighed for at drfte de fremskridt , der er sket i Afghanistan i lbet af det sidste r .
Som jeg ppegede det i Udenrigsudvalget i december , er der p mange omrder sket gennemgribende ndringer , som giver en reel mulighed for at opbygge et stabilt demokrati .
Men det tidsmssige aspekt er afgrende , idet vi - som ministeren med rette ppegede det - kun rder over en begrnset tidsmssig ramme , som vi br udnytte .
Hvis ikke det lykkes prsident Karzai og hans regering at styrke deres stilling i landet , er der en risiko for , at disse oprindelige resultater vil g tabt .
<P>
Men inden vi begynder at drfte de betragtelige udfordringer , der ligger foran os , vil jeg gerne sige noget om succeserne i 2002 , som blev opnet under meget vanskelige omstndigheder .
<P>
For kun et r siden mdtes donorlandene i Tokyo og gav tilsagn om over 1,8 milliarder dollars for 2002 .
Siden da er man net langt i Afghanistan .
I sommer blev prsident Karzai valgt af et hasteindkaldt Loya Jirga til at lede den afghanske overgangsregering , der er nedsat forfatningsudvalg og domstolsudvalg , der indfrt en ny valuta og retablerings- og genopbygningsprocessen er godt p vej under den afghanske regerings stadigt strkere lederskab .
<P>
Ikke blot har det internationale samfund respekteret de tilsagn , de gav i Tokyo , udbetalingerne er ogs sket bemrkelsesvrdigt hurtigt , i det mindste hvis man sammenligner med erfaringerne fra tidligere .
<P>
Jeg mener , at man med rette kan sige , at EU ' s og Europa-Kommissionens resultater har vret srdeles imponerende .
I begyndelsen af december var 755 millioner euro ud af EU ' s samlede tilsagn om 830 millioner euro reelt blevet udbetalt .
Kommissionen har spillet en ledende rolle i samordningen af EU ' s indsats , og vi har vret aktivt inddraget i etableringen af en strategisk dialog om Afghanistan med USA og andre G8-partnere .
<P>
Jeg m sige , at jeg er meget stolt over , at EU ' s bistandsprogram har vret s godt og blev leveret s hurtigt .
Det er et udmrket eksempel p , hvordan man sikrer en vellykket sammenkdning af ndhjlp og retablering , og det har vret en udmrket metode til at afprve reformen af den eksterne tjeneste .
Man br retfrdigvis ogs rose det udmrkede personale , vi har i det nyoprettede EU-kontor i Kabul .
<P>
Jeg vil ligeledes understrege , i hvor hj grad jeg pskynder den srlige reprsentant , som med stor viden og ekspertise udfrer et yderst krvende stykke arbejde .
<P>
Mere konkret har vores udviklingsprogram p over 205 millioner euro i 2002 bidraget til finansieringen af for det frste drift af 238 sundhedsklinikker og over 450 grundskoler som led i regeringens kampagne for tilbagevenden til skolerne i 2002 , for det andet fjernelse af landminer og ikke-eksploderede bomber fra et areal p over 8.000 km2 , for det tredje genindsttelse i deres job af omkring 17.000 offentligt ansatte i ngleposter , herunder 2.000 lrere og 2.000 sygeplejersker og lger og for det fjerde oprettelse af nye arbejdspladser .
Gennem vores programmer for genopbygning af landdistrikter og byer finansierer vi over 3 millioner mandedage arbejde alene i r , og jeg vil derudover henvise til genopbygningen af infrastrukturer .
Kommissionen har sammen med den svenske regering og Pakistan allerede pbegyndt en forelbig genopbygning af landevejen Kabul-Jalalabad-Torkham , og en fuldstndig genopbygning vil blive indledt nste r .
<P>
Desuden har vores humanitre bistand bidraget til , at over 1,8 millioner flygtninge har kunnet vende tilbage til Afghanistan .
ECHO har brugt over 70 millioner euro i 2002 .
<P>
Det er ensbetydende med , at de belb , vi i alt har brugt i Afghanistan i lbet af de sidste 12 mneder , de belb Parlamentet har godkendt , nu andrager 275 millioner euro .
Jeg mener ikke , at vi p nogen mde kan bebrejdes ikke at have spillet - og fortsat spille - en fuldgyldig rolle i genopbygningen af Afghanistan .
<P>
I 2003 vil udfordringen vre at konsolidere disse frste resultater .
Kommissionen vil fortsat spille en ledende rolle .
Vi forventer en samlet udviklingsbistand p omkring 185 millioner euro , og der vil fortsat blive ydet humanitr bistand fra ECHO p mellem 45 og 55 millioner euro .
Det betyder , at vi iflge de nuvrende skn vil bruge mellem 230 og 240 millioner euro i Afghanistan i r .
Nogle af mine kolleger vil erindre , at jeg i Tokyo p Kommissionens vegne gav tilsagn om at yde 1 milliard euro over fire r til genopbygningsbistand .
Dette omfatter ikke de tidligere nvnte bevillinger til humanitr bistand , hvorved Europa-Kommissionens samlede bidrag til Afghanistan finansieret ved hjlp af skatteydernes penge uanset medlemsstaternes bidrag vil ligge betydeligt over 1 milliard euro , for s vidt angr genopbygningen af Afghanistan .
Denne form for arbejde er tidligere blevet betegnet som nationsopbygning eller socialt arbejde .
rlig talt er jeg , nr jeg ser tilbage , overbevist om , at vi ikke ville have haft den seneste tids problemer i Afghanistan , hvis vi havde gjort lidt mere ud af dette arbejde i 1980 ' erne og 1990 ' erne .
<P>
I hvor vid udstrkning 2003 bliver en succes , vil afhnge af tre nglefaktorer .
For det frste behovet for at forbedre den interne sikkerhed .
For det andet behovet for at sikre , at menneskerettighederne , herunder kvinders og mindretals rettigheder , respekteres fuldt ud .
Under mit besg i Kabul sidste r var en af de mest rrende oplevelser et besg i en skole i det udbombede sydlige og vestlige Kabul , hvor unge kvinder for frste gang i seks r var vendt tilbage til skolebnken og sad i klassevrelser uden tavle og uden lrebger og blev undervist i fysik .
Jeg m sige , at personalets og de unge kvinders engagement og indsats var bemrkelsesvrdig . S enhver , der p noget tidspunkt mtte have overvejet , om det ville have vret rigtigt af os at forholde os passivt og lade Taleban-styret fortstte i det uendelige , burde have vret til stede ved denne lejlighed .
Den tredje nglefaktor for os er behovet for fortsat langsigtet forpligtelse fra donorernes side og for effektiv samordning .
Parlamentets medlemmer har argumenteret meget overbevisende for en sdan samordning , og det vil jeg , hvis De tillader det , komme nrmere ind p senere .
Den interne sikkerhed er afgrende for Afghanistans fremtid svel som for muligheden for at yde hjlp .
Hjlpearbejderne br kunne arbejde uden frygt for repressalier .
I denne forbindelse vil jeg gerne give udtryk for min store foruroligelse over , at en hjlpearbejder mistede livet og to andre blev alvorligt srede i Kabul lige inden jul .
Jeg mener , at vi til tider undervurderer , hvor meget mod og engagement det krver af hjlpearbejderne at arbejde under sdanne omstndigheder .
<P>
Prsident Karzais tilsagn p Bonn II-konferencen den 2. december om at oprette en afghansk nationalhr svel som undertegnelsen for nylig af Kabul-erklringen om godt naboskab udgr et velkomment fremskridt .
Regeringen br hurtigt g videre med oprettelsen af en national hr , selv om der ikke vil foreligge et resultat fra den ene dag til den anden .
<P>
I mellemtiden br det internationale samfund gre alt , hvad der str i dets magt , for at sttte prsident Karzai og styrke regeringens stilling i alle landets regioner , herunder i kampen mod produktion af opium .
Ministeren har allerede henvist til vores foruroligelse p dette omrde .
Hvis man ser p de aktuelle FN-tal , er der s absolut grund til ikke blot at vre foruroliget , men til at vre alarmeret .
Der er sket en betragtelig stigning i antallet af hektarer med opiumproduktion , en hurtig stigning i producentprisen p opium og en betydelig vkst i heroinproduktionen , hvilket har implikationer for nabolandene svel som for de europiske lande og tjener til finansiering af organiseret kriminalitet og terrorisme bde i og uden for regionen .
Jeg er af den opfattelse , at vi br vre betydeligt mere opmrksomme p dette problem i lbet af det kommende r , idet dette problem ogs har direkte betydning for de politiske myndigheder i selve Afghanistan .
Generelt har vi , som fastlagt p Bonn II-mdet behov for konkrete benchmarks til evaluering af resultaterne , s vi kan danne os et billede af Afghanistans fremtid og yde sttte til de reformvillige krfter i regeringen .
<P>
Dette er af afgrende betydning for menneskerettighederne .
Flere rapporter har for nylig sat fokus p den uacceptable situation , mindretalsgrupper og kvinderne befinder sig i visse steder i landet .
Vi br sikre en gennemgribende ndring ved at bevirke , at oprettelsen af en uafhngig menneskerettighedskommission giver sig udslag i konkrete ndringer p stedet , og at den nye forfatning sikrer menneskerettigheder for alle , herunder kvinder .
Disse sprgsml er helt klart af afgrende betydning , for s vidt angr parlamentsvalget , der skal afholdes medio 2004 .
<P>
Vi kan ikke gre os hb om at formidle en bredygtig ndring , hvis ikke vi koordinerer bistandsydernes indsats .
Vi br alle fortsat fastholde og understrege vores krav til den afghanske regering om at lse det interne sikkerhedsproblem , respektere menneskerettighederne for alle og opstille benchmarks for udviklingen .
<P>
Jeg vil afslutningsvis understrege , at vi m indstille os p at langt , sejt trk - uanset eventuelle andre begivenheder i 2003 .
Det vil tage tid at genopbygge en velfungerende stat svel som at hve det uacceptabelt lave niveau inden for uddannelse og sundhedspleje .
Jeg kan forsikre Parlamentet om mit personlige engagement , for s vidt angr denne opgave .
Jeg aflagde mit frste besg i Kabul i maj 2002 og vil vende tilbage i februar i r i forbindelse med en rejse til de centralasiatiske republikker .
Jeg har til hensigt under mit besg bl.a. at prioritere drftelserne om en mere tilfredsstillende koordinering af sttten , herunder ngo ' ernes indsats .
Det har vret meget opmuntrende at modtage sttte fra Parlamentet , isr til sikring af midler til Afghanistan i 2003 .
Jeg glder mig til et lige s udbytterigt samarbejde med Parlamentet i det kommende r og nsker at give udtryk for min store taknemmelighed over Parlamentets velinformerede og velovervejede bidrag til drftelserne om dette emne .
Det er ofte vanskeligt for det internationale samfund at fastholde mere end et eller to punkter p dets radarskrm samtidig .
Der er en reel fare for , at vi , fordi vi ikke lser s meget om Afghanistan p avisernes forsider , slet og ret antager , at vi har gjort rent bord i Afghanistan .
Dette er langtfra tilfldet .
Der er endnu meget , der skal gres i landet .
Der venter det internationale samfund alvorlige opgaver i de centralasiatiske republikker , og der er grund til at vre foruroliget over situationen i Pakistan .
S jeg hber , at vi kan fortstte dette arbejde i de nste mange r , uanset hvilke andre tragiske begivenheder der mtte tiltrkke sig vores opmrksomhed .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg tror , at jeg straks kan sige Dem efter at have hrt Deres redegrelse , at De kan regne med absolut sttte ikke blot fra min politiske gruppe , PPE-DE-Gruppen , men - og jeg ved det , da jeg har deltaget i forhandlingerne om det flles beslutningsforslag , der bliver sat under afstemning i morgen - fra alle grupperne i Europa-Parlamentet .
<P>
Afghanistan et r efter er for mig allerede fire mneder siden , nemlig den 9. september 2002 , hvor jeg rejste til Kabul for at reprsentere Europa-Parlamentet ved mindehjtidelighederne for den frste rsdag for mordet p general Massoud .
Jeg var sledes vidne til en hyldest fra hele befolkningen til minde om ham , der gav modstanden mening og p en s god mde forstod at forsvare de frihedsvrdier , der betd s meget for ham .
<P>
Jeg kunne ogs konstatere en vis forbedring af situationen i hovedstaden og i den nrmeste omegn , eftersom de hundredtusinde af fordrevne og flygtede personer , som var tvunget til at flygte under Taleban-styret , hurtig vendte tilbage til deres tidligere bopl .
I juni 2000 s jeg dem i lejre , hvor deres overlevelse afhang af humanitr bistand , som de fortsat modtog takket vre modige krfter - hr. kommissr , De understregede dette - fra nogle f ngo ' er , der var blevet i landet p trods af de forhindringer , de mdte fra styret .
Jeg kunne da endelig anerkende den midlertidige regerings bestrbelser p for hele landet at etablere det samarbejde , der var ndvendigt for etableringen af varig fred .
<P>
Men jeg kunne i samme forbindelse ogs konstatere den vedholdende trussel fra de fundamentalistiske terrorister , der drbte ca . 10 uskyldige ved en bombeeksplosion p et marked i et af Kabuls mest populre kvarterer .
Og dernst blev jeg overrasket over det kaos , som var indtrykket fra de alt for mange internationale organisationer , der helt sikkert var i omrdet for at bidrage med den ndvendige bistand til genopbygning af landet , men hvor der reelt ikke var samarbejde hverken mellem dem eller med myndighederne eller med det afghanske folk .
<P>
Hr. rdsformand , De har nvnt det , men jeg fik kort sagt denne flelse af afdmpet tilfredshed , som var resultatet af mine blandede flelser over det opmuntrende i at konstatere , at de bestrbelser , de internationale organisationer har gjort i henhold til Bonn-aftalen , har skabt vigtige fremskridt , over bevidstheden om , at kampen langtfra er vundet , og endelig over overbevisningen om , at alt skal sttes i vrk til sttte for den midlertidige regerings skrbelige myndighed ved at give den midlerne til at vise sine evner til at forbedre sikkerheden og den konomiske og sociale situation for de afghanske borgere i hele landet .
<P>
Hvor str vi i dag ?
Prsident Karzais regering arbejder fortsat ved hjlp af forskellige instanser i overgangsregeringen p at fremme stabilitet , demokrati og fremgang i Afghanistan .
Men for det frste har han endnu langtfra net alle sine ml , som i srdeleshed skyldes , at han ikke har forstet at gre sin autoritet gldende i de dele af lande , der stadig er under et lille antal krigsherrers autoritet , og som ngter at flge alle de centrale instanser .
Derfor er de afghanske mnd og kvinders rettigheder ikke blevet forbedret i den mlestok , som regeringen havde fastsat , og det er Europa-Parlamentets opgave at gre opmrksom p denne situation og anmode om , at al den ndvendige bistand bliver givet til dette , srlig mske ved udvidelsen af ISAF ' s mandat .
For det andet er kampen mod de fanatiske fundamentalistiske tilhngere af al-Qaeda og mullah Omar endnu ikke vundet .
Der er strke forventninger til , at de fortsat vil f sttte fra de skaldte ukontrollerede omrder i nabolandene .
Derfor glder vi os over det engagement , som regeringerne i nabolandene udviste i Kabul i forrige mned , og vi anmoder dem om uden forbehold at samarbejde for helt at delgge dette terrornetvrk , der stadig findes .
<P>
Endelig og mske i srdeleshed - hr. rdsformand , De har sagt det , og jeg var glad for at hre det - beklager vi meget den nuvrende mangel p samarbejde mellem de forskellige aktrer i forbindelse med genopbygningen .
Vi opfordrer til oprettelsen af en egentlig instans , der skal sikre den ndvendige koordinering .
De har sagt , at det for at sttte regeringens autoritet er ndvendigt , at hele bistanden fra det internationale samfund gr gennem denne regering og i srdeleshed , at den ikke lngere gives til en rkke af de lokale krigsherrer .
<P>
Jeg tilfjer som en henvendelse til kommissr Patten , og jeg afslutter med dette , at vi nsker , at Kommissionen bestrber sig p i forbindelse med ivrksttelsen af egne projekter at sttte den afghanske regerings autoritet og muligheder ved i hjere grad at anvende nationale kompetencer og national arbejdskraft , som er ressourcer , der mske bliver overset for jeblikket .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , for dem , som har vret der , som har stet oppe p bjergene , og som kender befolkningen , er Afghanistan et smukt land .
Den afghanske befolkning er en strk befolkning , som fortjener vores sttte .
Befrielsen af Afghanistan ved hjlp af den internationale koalition mod terrorismen , mod Taleban-styret og mod al-Qaeda-netvrket har heldigvis vret meget vellykket .
Med rette har kommissr Patten sagt , at dette ikke mindst skyldes EU ' s bestrbelser .
Der er en ny midlertidig regering , hele 1,8 millioner afghanere er vendt tilbage efter , for manges vedkommende , rtiers tvunget ophold i udlandet , og i tusindvis af piger og kvinder har nu igen chancen for at f undervisning i Afghanistan .
Samtidig trues denne succes af , at nogle af de meget vigtige internationale aktrer har vendt sig mod et nyt omrde , nemlig Irak .
Det ville vre meget tragisk , hvis den internationale koalition mod terrorismen nu blev uenig og rettede opmrksomheden mod Irak .
Vi vil netop have den internationale koalition til at give os ekstra sttte til Afghanistan nu og koncentrere sig herom , da vi ellers kunne tabe terrn , hvilket der med rette er peget p her .
<P>
Den afghanske overgangsregering ATA , under ledelse af prsident Karzai , har ved hjlp af ISAF kontrol over hovedstaden Kabul , men faktisk spiller krigsherrerne stadig en alt for stor rolle i forskellige omrder af landet , som f.eks. i Herat .
Der trues menneskerettigheder , kvinders rettigheder og genopbygningen dagligt .
Den hjeste og vigtigste prioritet m vre at udvide ISAF-mandatet for at hjlpe ATA med at opbygge en national hr , som skal dkke hele Afghanistan .
P Europas vegne vil Nederlandene og Tyskland fra februar spille en ledende rolle i ISAF-styrkerne , forhbentlig med et mandat , som virkelig demobiliserer krigsherrerne , opbygger den nationale hr og genopretter myndigheden over hele Afghanistan .
Dermed vil den vigtige aftale , som Afghanistan indgik den 22. december sidste r med nabolandene , f en ekstra chance .
Frst da vil afghanerne have tilstrkkelig tillid og have mulighed for selv at tage fat p genopbygningen .
<P>
Nsten 2 millioner flygtninge er vendt tilbage , 700.000 rejser rundt i Afghanistan . De er alts flyttet internt .
Derfor er det s vigtigt , at vi med de lokale krfters medvirken ogs virkelig udformer den genopbygning , som kommissr Patten talte om , og som der nu gres en begyndelse med , isr inden for undervisning og sundhedsvsen , fortrinsvis for kvinder og piger .
<P>
I 2004 skal der afholdes et frit og rligt valg , og en ny forfatning skal forberedes .
Forberedelserne af dette valg er vsentlige , for det er den mde , hvorp der virkelig kan dannes en bred , knsorienteret , multietnisk og reprsentativ regering .
<P>
Der er taget fantastiske skridt .
Der er nedsat et menneskerettighedsudvalg , oprettet en centralbank og nedsat et forfatningsudvalg , men der kan stadig i hj grad tabes terrn , som general Morillon med rette sagde .
Derfor sttter jeg kraftigt det grske formandskabs og kommissr Pattens opfattelse .
Lad os anvende de betydelige belb , som vi har til rdighed for det kommende r , koncentreret , i tilknytning til vores bestrbelser .
P baggrund af alt det , der afspiller sig andre steder i verden , m vi nu gre Afghanistan til en succes .
Det lykkes kun , hvis vi opretholder denne koncentration i det kommende r .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , lad mig frst lyknske den grske minister med at have overtaget formandskabet .
Vi har stor tiltro til , at det vil blive en succesrig og meget effektiv seksmneders periode .
<P>
Formanden bemrkede i dag , at vores ml m vre at gre Afghanistan til en moderne stat .
Kvinders rettigheder giver i stigende grad anledning til foruroligelse , situationen bliver ikke bedre , den bliver vrre .
Der er indfrt pbud om at tildkke ansigtet i mange dele af landet , kvindernes bevgelsesfrihed er strkt begrnset .
Jomfruelighed undersges efter politiets forgodtbefindende , kvinder slbes ind p hospitaler og underkastes fysiske undersgelser .
Med andre ord er kvinderne ved at genindtage deres traditionelle underlegne rolle som mandens ejendom .
Kommissren har allerede bemrket , at kvinders rettigheder er truet i visse omrder i landet , men jeg m ppege , at dette ogs sker p det centrale ledelsesplan .
Der er nu indfrt forbud mod kvindelige speakere i radio og p fjernsyn , selv om flere har haft stor succes .
Jeg har mistanke om , at de kvindelige journalister ogs udsttes for pres i de skrevne medier .
<P>
Som nvnt er kvinderne underreprsenterede , og jeg vil gerne erindre om , at det bermte Loya Jirga nsten udelukkende har mandlige medlemmer .
Da vicesundhedsministeren for nylig aflagde besg i Europa-Kommissionen , var det netop vicesundhedsministeren , dr . Feroz - en mand - der deltog i mderne , og ikke sundhedsministeren selv , den eneste ledende minister , der er en kvinde .
40 % af alle sundhedsfaciliteter har ikke en eneste kvindelig ansat p noget niveau , og dog er det verden over kvinderne , der brer det grundlggende ansvar for alle aspekter af familiens sundhed .
<P>
Den korrekte oversttelse af ordet Afghanistan er " sorgens og lidelsens land " .
For kvinderne er Afghanistan i frd med igen at blive deres dybeste sorgs og lidelses land .
Den humanitre bistand hjlper utvivlsomt , men er lige s klart fuldstndig utilstrkkelig .
Jeg finder det arbejde , som bde ECHO og hele Kommissionen udfrer i Afghanistan , yderst prisvrdigt .
Men hvis vi nsker at gre Afghanistan til en del af den moderne verden , br de mest grundlggende menneskerettigheder og lige respekt mellem knnene fremst som en milepl for vores bistand og en fortsat mlestok for vores succes .
Det er ikke tilfldet i dag .
Hvis vi betragter de ml , hr . Solana har opstillet for EU ' s indsats i Afghanistan , nvnes kvinderne ikke : Kvinders rettigheder er ganske enkelt ikke medtaget .
Men hvis vi mener det alvorligt , br vi gre noget ved denne holdning , som tager sit udspring i en stammekultur fra Baluchistan og har bredt sig i regionen .
<P>
Hvorfor er vi s tilbageholdende i sprgsmlet om kvinders rettigheder ?
Er det , fordi Afghanistan er et islamisk samfund ?
Det er vel ikke ndvendigt , at jeg citerer Koranen for at erindre medlemmerne om , at mnd og kvinder fra islams start har vret lige i henhold til Koranen . Det kan ikke vre derfor .
Jeg anmoder Dem indtrngende om at ndre Ministerrdets prioriteringer og stte kvinders rettigheder hjt p dagsordenen .
Hvis ikke det lykkes , kan vi ikke tale om succes overhovedet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , det grske formandskab udtalte i gr , at det , som har frsteprioritet under formandskabets mandatperiode , er at give mottoet " vores Europa " et konkret indhold og at skabe et vrdifllesskab i fremtiden .
Men det er ikke tilstrkkeligt at definere disse vrdier , for retfrdighed , fred og bekmpelse af fattigdom er mlstninger , som ogs skal forflges under vanskelige omstndigheder .
Jo mere man taler om fred , jo flere krige frer man i virkeligheden . Man taler om forhandlinger , og imens gr man tropperne klar .
Hvor lnge bliver vi ved med dette hykleri ?
Hvor lnge skal gevrkugler sl palstinensiske brn ihjel , hvor lnge skal menneskelige bomber drbe israelske civile , hvor lnge skal russiske soldater sl folk ihjel i Tjetjenien , og hvor lnge skal USA sl folk ihjel alle de steder , hvor de har interesse i det ?
<P>
Jeg skal ikke komme med flere eksempler , eftersom verden er s stor og forfrdelig .
Er jeg retoriker eller sentimental ?
Nej , jeg giver ganske enkelt udtryk for politisk og moralsk forargelse , og jeg advarer imod , at vi skaber et Europa , der taler med klvet tunge , sdan som indianerhvdingen sagde , da hans folk blev tilintetgjort og anbragt i reservater .
Et r efter Bonn-aftalen er der ingen tvivl om , at der er sket mange positive fremskridt .
Kommissionens tal og kommissr Pattens glimrende analyser - som jeg ikke vil komme nrmere ind p , eftersom han gjorde meget klart rede for dem - er imponerende .
Vi ved alle , at der i en situation med sdanne delggelser ikke er nogen genvej til almenvellet , uden at det gr ud over specifikke aspekter .
Vi skal srge for civil infrastruktur og genopbygge huse , veje , skoler og hospitaler . Vi skal forhindre , at de flygtninge , der vender tilbage , dr af sult og kulde , og vi skal sl ned p opiumdyrkningen og opiumhandelen ved at give befolkningen nogle alternativer .
<P>
Jeg har selv set de fremskridt , der er sket i r , ikke mindst i Kabul - genbnede skoler og piger , som bliver undervist i journalistik - men samtidig har jeg ogs set og hrt , at hovedaktrer som militrlederne og USA har tilladt den manglende respekt for menneskerettighederne , som stadig er tydelig .
Her tnker jeg ikke blot p misbrug og diskrimination af kvinder p arbejdspladserne , p gaderne og i medierne , hvilket i vrigt ikke kun finder sted i Herat-omrdet , hvor den berygtede Khan holder til , men i hele landet . Jeg tnker ogs p social diskrimination , begunstigelsespolitikker og nepotisme , som gr ud over alle , og jeg tnker ikke mindst p noget , som USA er hovedansvarlig for , nemlig leveringen af vben , bistand og politisk sttte til militrledere , der burde stilles for den internationale domstol .
<P>
Det er ndvendigt at sttte den centrale regering og ministeriet for sociale anliggender - ministeren for lige muligheder , Habiba Sarabi , har appelleret til os alle sammen om , at ogs Europa-Kommissionen yder strre bistand og sttte til kns- og kvindepolitikken - og det skal gres muligt at afholde demokratiske valg i 2004 .
Som kommissr Patten sagde , er det ligeledes ndvendigt at udbrede centralstyringen til de forskellige omrder i landet og ikke mindst at holde den militre magt adskilt fra den civile magt og styrke menneskerettighedskommissionen , ikke bare den i Afghanistan - Sima Samara er en modig kvinde , som modigt bliver ved med sit arbejde - men ogs inden for UNAMA .
I Kabul mdte jeg reprsentanter for UNAMA , som ikke kunne rejse rundt i landet af frygt for krigsherrerne , men ogs for marinesoldaterne , og som ikke turde fortlle om de menneskerettighedskrnkelser , der fandt sted , og som vi var medvidende om . Derfor er det ndvendigt at ivrkstte undersgelser p UNAMA ' s vegne .
Men tiden gr , og det er ikke nogen fordel for de demokratiske krfter .
Det sagde kommissr Patten ogs , og han sagde ligeledes , at vi kommer for sent . Mske kunne vi have gjort mere i 1980 .
Donorlandene br efter min mening lytte mere til regeringen og navnlig til kvindeorganisationerne , som kraftigt understreger , at det er ndvendigt at standse krigsherrerne og genopbygge landet med ret og demokrati . Demokratiet kan nemlig ikke eksistere , hvis der finder tortur og massakrer sted som i Mazar-i-Sharif .
Europa skal fortsat gre sin del . Den er den vej , vi skal g , nemlig at skabe kontinuitet i vores arbejde og indsats .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , for fire mneder siden deltog vi i en anden debat om Afghanistan , her i denne sal , til dels med de samme mennesker .
Jeg har lige lst betnkningen en gang til og m drage den konklusion , at en lang rkke emner , som blev behandlet dengang , desvrre stadig er meget aktuelle , ssom kvindernes stilling .
Jeg kan rlig talt ikke tilfje ret meget til Emma Nicholsons imponerende tale derom .
Jeg synes imidlertid , at tiden er inde til at g lngere end blot konstatere , at kvindernes stilling er forvrret det sidste r .
FN ' s Menneskerettighedskommission , som har en srlig udsending om kvindernes stilling , br virkelig indlede mlrettede undersgelser p steder , hvor vi alle ved , at kvindernes stilling er forvrret , f.eks. i Herat .
Det er ogs p tide , at det internationale samfund , inklusive EU , gr det klart , at hjlp er afhngig af , om der sker fremskridt med kvindernes stilling , og at en forvrring vil f konsekvenser p lngere sigt .
<P>
Et andet emne , som vi behandlede for fire mneder siden , var - og en rkke kolleger har ogs nvnt det nu - udvidelsen af ISAF ' s mandat uden for Kabul .
Kofi Annan kaldte denne udvidelse en forudstning for vedvarende stabilitet i Afghanistan .
I sit svar p vores bidrag for fire mneder siden sagde kommissren selv dengang , og jeg citerer : Jeg er sikker p , at medlemsstaterne vil notere sig bemrkningerne fra en del parlamentsmedlemmer .
Hr . Yiannitsis , jeg stiller endnu en gang det sprgsml , som jeg dengang ogs stillede Deres danske kollega : Er Rdet rede til at stille penge og tropper til rdighed for at muliggre denne udvidelse ?
Hvis det ikke er tilfldet , beder jeg Dem om at sige det . S bliver denne illusion ikke hngende over vores hoveder .
Jeg er overbevist om , at det er ndvendigt , for ellers vil der ikke vre stabilitet nogen steder i Afghanistan .
<P>
Hvorfor er udvidelsen af ISAF-mandatet s ndvendig ?
Det har i hj grad at gre med , hvad jeg vil kalde krigsherrernes perverse tilbagevenden .
Jeg citerer igen , hvad hr . Patten sagde den 4. september : Vi m ikke genindfre krigsherrerne som led i den fortsatte kampagne mod al-Qaeda .
Hr. kommissr , kre kolleger , desvrre sker det stadig .
Nogle af krigsherrerne stttes stadig finansielt , men ogs med vben som led i bekmpelsen af terrorismen .
Det m virkelig bringes til ophr . Ellers vil alt , hvad vi drfter her vedrrende reformer , simpelthen ikke f en chance .
Tag f.eks. den kendsgerning , at mange krigsherrer og generaler samtidig ogs er guvernrer .
Dette m ikke fortstte .
Det fremmer blot deres anseelse , og det m virkelig bringes til ophr .
<P>
ISAF ' s stilling er kommet i knibe , selv i Kabul .
Der er et stigende antal episoder , og med rette har den nuvrende tyrkiske kommandant advaret om , at denne situation kun vil blive forvrret i tilflde af et angreb p Irak .
Det er meget forsteligt , at der i Tyskland og i Nederlandene , de lande , som overtager ledelsen af ISAF , hersker en voksende bekymring over , at krigsherrerne , sammen med al-Qaeda , sandsynligvis vil bruge et angreb p Irak til at stte befolkningen op mod alle vesterlndinge , ikke blot soldater , men ogs hjlpearbejdere .
Hvis ISAF ' s mandat ikke udvides , hvis krigsherrernes rolle ikke begrnses , vil reformerne simpelthen ikke have en chance .
S vil menneskerettighederne fortsat blive krnket , og - lad os ikke glemme det - s vil det internationale samfunds og EU ' s trovrdighed blive draget i tvivl .
Det m ikke ske .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , prsident Karzai har gjort en prisvrdig indsats . P trods af de mange vanskeligheder har han ivrksat udarbejdelsen af en ny forfatning og oprettelsen af en national hr - to ting , som udgr det ndvendige grundlag for opbygningen af en verdslig , demokratisk og velfungerende stat .
De tal , der blev nvnt p Petersberg-konferencen , giver grobund for optimisme . EU har allerede bevilget 830 millioner euro , hvilket har haft mrkbare konsekvenser , nr det glder medicin , sundhed , uddannelse - som pigerne nu ogs endelig fr adgang til - sikkerhed via minerydning og afmontering af ikke-eksploderede bomber , landbrug , sanering af byomrder , genopbygning af infrastruktur , flygtningenes tilbagevenden og bistand til flygtningene , som endelig kan vende tilbage til deres land .
<P>
Der er dog stadig meget , der skal gres . En stor del af de bevilgede EU-midler er nemlig stadig fastfrosset , og det er ndvendigt , at vores landes regeringer gr en strre indsats for den demokratiske udvikling i Afghanistan .
Et af hovedpunkterne i forbindelse med udviklingen er sledes udbredelsen af et landbrug , som levner mindre jord til opiumdyrkning .
Derfor er det klart , at ikke blot EU , men ogs de enkelte nationalstaters regeringer og deres landbrugsministre - mske i samrd med de nationale landbrugsorganisationer - skal vre hurtigere til at hjlpe Afghanistan og de afghanske landbrugere med at omstille deres afgrder , hvilket bl.a. skal ske med bistand fra teknikere og eksperter p omrdet .
<P>
Terrorproblemet er dog stadig ulst , og EU skal gentage sin politiske og moralske sttte til de verdslige regeringer i de muslimske lande , som nsker at bekmpe den fundamentalistiske ekstremisme .
Medlemmerne af de forskellige terrornetvrk opererer nemlig ikke alene stadigvk i de omrder af Afghanistan , som endnu ikke kontrolleres af regeringen , men bor og arbejder ogs i de tilgrnsende lande og er operationelt forbundet med omrder , hvor man tiltrkker og rekruterer nye medlemmer , f.eks. visse omrder i Somalia og i Sydstasien .
<P>
Sttten til Afghanistan hnger ikke kun sammen med det rent politiske eller konomiske princip om internationalt samarbejde , men er ogs en srdeles konkret udfordring , hvor det glder om at forsvare civilisationen , befolkningernes vrdighed og friheden nu og i fremtiden .
<P>
Hvad kvindesprgsmlet angr , er der stadig tale om et omfattende og ulst problem , men det skal bemrkes , at der nu er kvindelige ministre i Afghanistan , f.eks. ministeren for kvinders vilkr , og at den frste ambassaderd ved den afghanske ambassade i Bruxelles er en kvinde , som aktivt gr en indsats og samarbejder med regeringen for netop at forbedre kvinders vilkr .
<P>
Endelig m vi i vores frste status over aktiviteterne i det frie Afghanistan ikke glemme general Massoud og EU ' s langsomme reaktion p den anmodning om hjlp , som han netop kom med nogle f mneder , fr han blev myrdet og fr tragedien med Twin Towers .
Derfor vil vi gerne endnu en gang opfordre Europa-Parlamentet til at give ham Sakharov-prisen posthumt eller - hvilket ville vre endnu bedre - til at oprette en Massoud-pris , som skal tildeles til dem , der p tragisk vis har givet deres liv for at forsvare deres folk og friheden .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , det er interessant at hre visse gengivelser af kendsgerningerne , hvor man - med rette - nje lgger mrke til de mindste fejl , og hvor man fuldstndigt glemmer eller lader , som om man glemmer , hvad der var i Afghanistan tidligere , nemlig Taleban-styret . Det samme sker i andre situationer , hvor man kritiserer den indsats , som eventuelt kan fre til en krig i Irak , men glemmer de tusindvis og hundredtusindvis af mennesker , som er blevet slet ihjel , tortureret og udryddet af Saddam Husseins regime .
Jeg vil gerne sige til fru Morgantini , at der ganske vist finder krnkelser af menneskerettighederne sted i Afghanistan , men hvis vi havde rettet os efter hende og hendes venner , og hvis det internationale samfund havde undladt at gribe ind i Afghanistan , sdan som de bad os om , ville der i dag ikke finde nogen krnkelser af menneskerettighederne sted i landet af den enkle grund , at der overhovedet ikke ville vre nogen menneskerettigheder , hvilket der heller ikke var .
Derfor mener jeg , at vi i vores efterflgende status br sammenligne det , der var fr , med det , som det internationale samfund og Karzai-regeringen med mje og besvr forsger at f indfrt .
<P>
Ud fra dette synspunkt , kre kolleger , vil jeg gerne gre Dem opmrksom p noget , der skete for to dage siden , og som efter min mening er yderst vigtigt , nemlig at den afghanske regering har tiltrdt og ratificeret traktaten om Den Internationale Straffedomstol .
Hvis man tnker over det , er dette en fantastisk begivenhed med den situation , der er i Afghanistan , og nr der samtidig er mange lande , som - desvrre med USA i spidsen - er modstandere af denne domstol .
Det mener jeg , at Europa-Parlamentet br notere sig , og det br sttte nsket om ogs p denne mde at deltage fuldt ud i det internationale samfund , for hvem ved , om domstolen i fremtiden netop kommer til at dmme de forbrydelser , der er blevet beget i landet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre hr. kommissr , den afghanske befolknings lidelser gennem rtier forbyder os at fre en kynisk diskussion , selv om fristelsen til at gre det er meget stor .
Vi m forst , at et i forvejen fattigt land siden den sovjetiske invasion gradvis er blevet slet helt i stykker gennem rtier og derefter har slet sig selv i stykker i en borgerkrig , indtil Taleban-styret klarede resten , og at der efter fjernelsen af Taleban-styret blev mulighed for en genopbygning .
<P>
Men sprgsmlet rejser sig , hvorvidt autoriteten hos bde de militre sejrsherrer og den nuvrende regering er tilstrkkelig til virkelig at skabe stabilitet og genopbygning .
Vi m konstatere , at den stabilitet , der er ndvendig for at tilvejebringe virkelig bistand i hele landet , ikke er til stede .
Snyder vi ikke nogle gange os selv , nr en stor del af opbygningsarbejdet kun foregr i Kabul ?
I Kabul falder de ikke-statslige organisationer over hinanden for at gennemfre projekter , fordi det er for farligt andre steder , hvorfor hjlpen nr hurtigt og koncentreret frem til projekter , der dog ikke gavner opbygningen af hele landet .
<P>
Men hvis det ikke lykkes at skabe stabilitet i hele landet , s kan vi afholde nok s mange donorkonferencer og lignende , men vi fr ikke erhvervslivet til at investere midler fra den private sektor .
For man investerer kun private midler , nr man har en vis sikkerhed , bde militrt og retspolitisk , for , at man kan arbejde videre med disse midler , og at de ikke gr tabt .
<P>
Efter min mening skal vi derfor undersge dette meget kritisk , s vi ikke fr folk til at tro , at vi er aktive , men ikke virkelig hjlper folk .
Den hurtige hjlp , som skal ydes til hele landet , skal ogs fordeles retfrdigt .
For mig at se er der f.eks. endnu ingen garanti for , at flertallet af den afghanske befolkning , pashtunerne , er inddraget i den politiske beslutningstagning i Kabul og i de vrige gavnlige ting p samme mde som andre .
Hvis det ikke er tilfldet , er der efter min mening stor fare for , at det kan medfre en modstand , som nye krigsherrer kan udnytte til , nr solen igen str hjere p himlen , nye interne konflikter , som vil gre det endnu vanskeligere at sikre stabilitet i hele omrdet og f investeringer , organisere hjlp - og p den mde kommer landet ind i en ond cirkel - sledes at vi befinder os i en situation , hvor vi ikke er i stand til at opn s gode resultater .
<P>
Her kunne der faktisk opst den situation - og det siger jeg meget bevidst , fordi soldaterne i mit eget land sammen med andre jo ptager sig ansvaret dr - at det p grund af disse forudstninger bliver langt farligere for enkelte soldater end alt det , man nu planlgger i Irak .
Det er ogs et synspunkt , som det ikke er hensigtsmssigt at give udtryk for .
Det er ikke politisk korrekt at skabe denne sammenhng . Men jeg frygter , at det er sandheden eller i det mindste en risiko .
<P>
De , der kender Afghanistans historie , ved , at udenlandske tropper aldrig har flt sig godt tilpas dr srlig lnge .
Nr jeg tnker p , at selv USA ikke lngere kan garantere for landets egne soldater , men nu begynder at opbygge camps i bestemte omrder , som man kan trkke sig tilbage til om natten , s minder det mig ogs om andre eksempler .
<P>
Derfor vil jeg , hr. formand , bede Dem have opmrksomheden henledt p disse kendsgerninger sammen med os i en ben diskussion , s vi p dette grundlag kan skabe nogle virkelige forbedringer og ikke kun vkke det indtryk , at der strmmer penge til , som man ved ikke lser problemet p lang sigt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg er sikker p , at De uden problemer ville forst mig , hvis jeg talte tysk , men til re for det grske formandskab skal jeg pine tolkene med mit grske .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg kan fuldt ud tilslutte mig Deres fremlggelse af situationen i Afghanistan .
Jeg tror , vi alle er moderat tilfredse . Vi kan alle se de bestende mangler i Afghanistan , og vi ved alle , hvad der skal gres i de kommende r .
Ligesom kommissren henviste De selv til den manglende sikkerhed , fjendtlighederne og produktionen og smuglingen af narko , og jeg tror , Parlamentet er helt enig i den tidsplan , De foreslr for afholdelsen af valg i Afghanistan og den generelle forbedring af situationen i landet .
<P>
Der er ikke nogen grund til , at jeg gentager det , vi alle er enige om .
Jeg vil gerne understrege to punkter , som aldrig br udelades , nr vi drfter Afghanistan .
Det ene er de skrkkelige ting , der er sket under dkke af bekmpelsen af terrorisme .
Lad der ikke vre nogen tvivl : Jeg sttter kampen mod terrorisme i svel Afghanistan som alle andre steder 100 % .
Krigsherrerne og Taleban-styret har aldrig vret vores allierede .
Det var ikke EU , der trnede , leverede vben til og hjalp Taleban gennem Pakistan .
Det var ikke os , der oprettede de styrker , vi nu kmper imod .
Men kampen mod terrorisme , kampen mod overtrdelse af menneskerettighederne og terrorisme mod kvinder , kampen for demokrati og retsprincipper er kun en overbevisende kamp , hvis den udkmpes med udgangspunkt i respekt for menneskerettighederne og for folks - ogs terroristers og kriminelles - ret til at leve .
<P>
Jeg vil gerne bidrage til dagens forhandlinger om Afghanistan med to meget mrke sider af denne krig .
Frst de rdselsvkkende pstande om nedslagtningen i Mazar-i-Sharif .
Efter min opfattelse er FN forpligtet til bde at efterforske og undersge disse pstande og til at offentliggre resultaterne af deres undersgelser .
Dernst br vi alle skamme os over den skbne , fangerne led i Guantanamo og andre fangelejre oprettet af det amerikanske militr for arresterede medlemmer af Taleban-styret og folk , der blev fngslet og kaldt talebanere .
EU br gre noget ved dette . Det er en skndsel .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har for en gangs skyld den fordel , at jeg ikke skal tale om abstrakte ting , men at jeg kan basere mit indlg p en rejse , som flere af os har foretaget .
Jeg rejste sammen med mine socialdemokratiske kolleger i Europa-Parlamentet til Afghanistan i november .
Hr. kommissr , jeg vil sige , at modtagelsen af Kommissionens reprsentanter i landet , og det arbejde , de udfrer , kun kan ge den stolthed , som De nrer over for alle de medlemmer af Kommissionen , som vi mdte , og som hjalp os med at besge omrdet og afholde mder med de politisk ansvarlige .
Det vil jeg frst og fremmest sige , for det arbejde , som Kommissionen udfrer i landet , er ekstraordinrt .
<P>
Jeg kan huske Bonn-aftalen , der blev indget for lidt over et r siden .
Jeg kan ogs huske den prioritet , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder gav til ndvendigheden i at klarlgge , hvor vigtig kvindernes deltagelse i proceduren med magtfordeling er .
Jeg kan ogs huske , at vi i Europa-Parlamentet udarbejdede en rapport om kvindernes plads p to niveauer i vbnede konflikter , dels som ofre og dels som aktrer .
Jeg vil tale om dem begge samtidig .
Det giver mening at tale om dem begge i dag i forbindelse med det , som den afghanske befolkning forventer af Europa .
Det er ogs noget , som jeg vil understrege , nemlig at vi har et ansvar over for den afghanske befolkning , der forventer s meget af os .
<P>
For at vende tilbage til kvindernes situation er problemet meget vanskeligt , men samtidig er det meget klart , s man skal vre meget prcis !
Om nogle uger findes der en afghansk forfatning .
I november blev der nedsat en komit til dette , og blandt de ni medlemmer er der to kvinder .
Men hvad vil det helt njagtig sige , nr der tales om de afghanske kvinders plads i forfatningen ?
Der tales om en tilbagevendelse til forfatningen fra 1964 .
Jeg var nysgerrig , s jeg undersgte forfatningen fra 1964 , hvor menneskerettighederne generelt og kvindernes rettigheder i srdeleshed str beskrevet p en meget vag mde .
De siger det selv dernede .
Alt dette er meget vagt .
<P>
Vi ved , at ingen retsdokumenter og ingen forfatning siden Anden Verdenskrig har set bort fra dette specifikke punkt om kvinders rettigheder .
Det er derfor vigtigt for mig , og De nvnte det , hr. kommissr , at handle , s kvinderne bliver nvnt i den afghanske forfatning .
Jeg mener p baggrund af de drftelser , vi havde i landet , at dette endnu ikke er sikkert .
Men det er en af vores opgaver .
<P>
Det er grunden til , at jeg insisterer s meget p dette punkt , hvilket jeg ogs gjorde dernede i forbindelse med de forskellige mder .
Kvinders rettigheder er en afslrende faktor .
Den er ikke kun en afslrende faktor i kriser , den er ogs en afslrende faktor for situationen i hele samfundet .
Lad os huske p det , som Fourrier sagde , nemlig at sociale ndringer kan mles p kvindernes frihed .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , faren ved de forskellige tiltag til bekmpelse af terrorisme , der er truffet siden 11. september , er , at vi forledes til at tro , at alle problemer derefter er lst i de dele af verden , hvor denne strategi har fundet anvendelse .
Virkeligheden er dog en ganske anden .
I Afghanistan kontrolleres strstedelen af landet uden for Kabul fortsat af de forskellige krigsherrer og regionale ledere , som stadig gr sig skyldige i omfattende krnkelser af menneskerettighederne , herunder tortur og bortfrelse af civile afghanere .
Og som nvnt krnkes kvindernes rettigheder til stadighed
<P>
I lighed med tilbageholdelsen af 600 personer uden anklage eller dom i Guantanamo Bay p Cuba , som hr . Sakellariou henviste til , er der tale om sprgsml , som vi har tendens til at glemme , idet vi overbeviser os selv om , at problemerne er blevet eller er ved at blive lst .
Situationen er blevet forvrret i Afghanistans Herat-provins , som ledes af guvernr Ismail Khan .
I dette omrde , som engang havde en liberal , litterr og kulturel tradition , forflges kvinder p ny og hindres adgang til uddannelse , sundhedspleje og retssystemet .
Selv under Taleban-styret foregav man i det mindste at have en hvis central kontrol , der begrnsede disse regionale autokraters rderum .
Nu er mange regioner vendt tilbage til nsten diktatoriske tilstande , og midlerne til genopbygning tilfalder ledere , som gr sig skyldige i menneskerettighedskrnkelser politisk og finansielt .
<P>
Det m standses .
UNAMA , De Forenede Nationers bistandsmission i Afghanistan br indstille den finansielle sttte til disse krnkende krigsherrer jeblikkeligt .
<P>
For nylig s flere medlemmer af Europa-Parlamentet en film af Jamie Doran , den skotske instruktr , som fremslagde konkrete beviser for eksistensen af massegrave i Mazar-i-Sharif-regionen , som anses for at rumme de jordiske rester af 3.000 krigsfanger , som blev drbt og torteret af anti-Taleban-styrker .
Der er tale om grusomheder , som de amerikanske styrker var vidne til og ikke forhindrede .
Jeg er glad for , at FN og EU nu er net til enighed om at undersge denne pstede forbrydelse .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , genopbygningen af Afghanistan er i mine jne ikke tilnrmelsesvis begyndt til trods for de forsikringer , vi har modtaget her i Parlamentet i dag .
Krigsherrerne opretholder stadig deres jerngreb om omrderne uden for Kabul , og kvinderne er stadig kldt i burkaer og frataget alle rettigheder , herunder retten til uddannelse og primr sundhedspleje .
Jeg mener , at USA og resten af den vestlige verden havde ret i at forsge at delgge al-Qaeda og drbe Osama bin Laden , men det er hidtil ikke lykkedes .
Der er gjort meget for at forbedre kvindernes rettigheder i Afghanistan , men hidtil er alt som sagt uforandret .
<P>
Jeg mener , at Afghanistan kun er toppen af isbjerget , for s vidt angr USA .
Mange kommentatorer lader forst , at det er en del af en strategi , der skal sikre adgang til olie fra Det Kaspiske Hav .
Nu er sprgsmlet , hvor mange fronter der vil blive bnet efter Afghanistan .
Amerikanerne forbereder en krig mod Irak , som kan f uforudsigelige og ukontrollerbare konsekvenser .
De vil selvflgelig have vundet kontrollen over Iraks olie , men Afghanistan tilsidesttes .
En engelsk meningsmling viste for nylig , at 71 % var imod , at deres regering deltager i en krig uden Sikkerhedsrdets godkendelse .
S snart krigen begynder , vil andre europiske ledere utvivlsomt bje sig for USA ' s vilje ligesom Tony Blair og lade hnt om befolkningens synspunkter , hvilket siger meget om vores demokrati .
<P>
Iraks folk har lidt under dd og delggelser i de sidste 11 r som flge af USA ' s sanktioner . Noget tilsvarende glder Afghanistan .
Vi m se klart p vores politik i Mellemsten og andre steder .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , situationen i Afghanistan er ulseligt forbundet med hele situationen i Mellemsten . Den kan ikke ses uden sammenhng med den ophedede frkrigsstemning i Irak .
Fredsstifterne i Afghanistan skal levere trovrdige beviser p , at det for dem handler om stabilitet og opbygning af demokratiske strukturer og ikke om at tilfredsstille pbuddet om en bedre udnyttelse af rstofressourcerne respektive om bygning af pipelines til transport af centralasiatisk mineralolie- og gasforekomster .
<P>
Enhver afstandtagen fra folkeretten under dkke af terrorbekmpelse anretter svre skader p arven efter det internationale retssystem . 200 rs opbygning af et civilisatorisk samfund er i fare .
En uafhngig undersgelse af anklagerne i forbindelse med de formodede massakrer i Mazar-i-Sharif og en offentliggrelse af resultaterne er en mindsteforudstning for , at det internationale folkefllesskab kan bevare sin trovrdighed i Afghanistan .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne takke det grske rdsformandskab for , at det har gjort emnet Irak , krigsforberedelserne i Irak , til et centralt emne , og ogs udenrigsministeren for hans meget klare og konkrete ord om Afghanistan .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , trods kriserne fra Nordkorea til Mellemsten og den uberegnelige situation i Irak m vi ikke miste Afghanistan af syne .
Derfor bifalder jeg , at det nye grske formandskab har gjort eller gerne vil gre Afghanistan til et prioriteret emne .
Kampen for stabilitet i Afghanistan er endnu langtfra vundet , siden Taleban-styrets blev styrtet , og Hamid Karzai blev indsat p den afghanske prsidentstol .
Det er foruroligende , at Taleban-kmperne igen er begyndt at organisere sig med war lord Hekmatjar for igen at trde den lille sarte plante i form af et statsligt demokrati ned .
Det er bekymrende , at Karzai-overgangsregeringens autoritet ikke rkker lngere end til Kabuls ydre grnser , og det er foruroligende , at opiumdyrkningen oplever en renssance .
I grunden er det et kaplb med tiden , men vi m ikke resignere i vores bestrbelser p at sttte den politiske kreplan , der skal munde ud i almindeligt valg i midten af 2004 .
Man kan sammenligne opgrelsen over det , der hidtil er sket , med det bermte glas vand , der enten er halvt tomt eller halvt fuldt .
<P>
Vi m langt om lnge indstille os p , at vi p lngere sigt skal sikre bde finansiel og politisk bistand for at give opbygningen af demokratiske institutioner i dette land , der er delagt af rtiers krig og borgerkrig , en chance .
Der er naturligvis ogs behov for en forlngelse af den internationale beskyttelsesenhed ISAF ' s mandat .
At man kun vil forlnge indtil 2003 , er for mig vanskeligt at forst . Det skal dog hilses velkomment , at Tyskland og Nederlandene har erklret sig parat til at ptage sig ledelsen af denne enhed .
Det er generelt et tegn p , at europerne i hj grad tver med at engagere sig p lngere sigt og gr frem med disse sm skridt .
Ogs de mange konferencer i Washington , Kabul , Bonn og Oslo giver ofte snarere indtryk af at vre beroligende piller end at vre udtryk for en energisk politik , der skal styrke opbygningen af demokrati i dette land .
<P>
Kravet om at forlnge og udvide den internationale beskyttelsesenheds mandat er et rigtigt krav .
Desvrre har det endnu ikke vret i overensstemmelse med virkeligheden .
Der er ogs behov for et samarbejde mellem alle Afghanistans nabolande , hvis det skal forhindres , at al-Qaeda-netvrket bliver styrket igen .
Der er sket nogle ting her .
Man br heller ikke helt forlade tanken om et gte genopbygningsagentur efter Kosovo-modellen .
<P>
At der igen skal sendes en parlamentsdelegation til Afghanistan til forret , er helt sikkert vrdifuldt , men det giver kun mening , hvis resultaterne ogs gennemfres politisk .
Det omfatter isr politisk bistand i form af videregivelse af administrativ knowhow .
Hvad er det , det primrt handler om ?
Det handler om at adskille den civile og den militre magt , at forhindre en islamisk-fundamentalistisk reaktion inden for retsvsenet og isr om at forhindre humanitre katastrofer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin (PSE).">
Hr. formand , jeg havde det privilegium at tale til de afghanske ledere p Bonn-konferencen p FN-mgler Brahimis invitation .
Jeg var p det tidspunkt ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og havde lyttet til en reprsentant for organisationen Rawa om kvindernes situation i Afghanistan .
Jeg kunne flgelig stille de indlysende krav om , at kvinder skal deltage i den provisoriske og den permanente regering og ikke blive marginaliseret i genopbygningsarbejdet .
<P>
Udvalget arrangerede sammen med ikke-statslige organisationer en konference for kvinder fra Afghanistan .
De flles prioriteter fremfrte vi efterflgende i en beslutning , som Parlamentet vedtog i mdeperioden i december 2001 .
P udvalgets vegne anmodede jeg om , at Budgetudvalget skulle introducere et srligt ekstra punkt om sttte til kvinderne i Afghanistan , hvilket udvalget og Parlamentet ogs gjorde .
<P>
Hvorfor fortller jeg Dem om denne baggrund ?
Fordi jeg ser meget f spor af den i den flles beslutning .
Ordet " kvinder " og deres menneskerettigheder mangler .
Kvindernes prioriteringer nvnes ikke i beslutningen , men det gr den afghanske regerings .
Kravet om , at alle bistandsprojekter skal have et ligestillingsperspektiv , mangler ogs .
<P>
Kvinders rettigheder glemmes hurtigt i den mandeverden , vi lever i .
Den strke og proaktive ligestillingsminister er blevet fjernet fra den provisoriske afghanske regering , og kvinderne i Afghanistan er nu nsten usynlige som aktrer , p trods af at formentlig to tredjedele af befolkningen udgres af kvinder og brn .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen og Ministerrdet lyder : Hvordan skal dette tolkes , er kvinderne igen blevet glemt , stilles der ingen krav om kvinder til den afghanske regering ?

<P>
Kvinderne var ofre under bde Den Nordlige Alliance og talebanerne .
Kvinderne er fredens vigtigste aktrer .
En politik for Afghanistan skal vre en politik for flertallet , for kvinder og brn .
<SPEAKER ID=25 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg kunne jo godt fortstte , der hvor min kollega Theorin standsede .
Det er som om , at mange af de ting , vi tager meget alvorligt , nr vi holder tale , ikke rigtigt bliver taget alvorligt , nr det kommer til praksis .
Kvinders rettigheder , kvinders retsstilling er en af dem .
En anden er international ret , menneskerettigheder .
Nr snakken falder p Afghanistan , kommer jeg da automatisk til at tnke p de mennesker , der sidder i Guantnamo ; der sidder europiske borgere .
Hvad er der blevet af deres ret ?
Hvilket retssystem hrer de ind under ?
intet overhovedet .
USA respekterer ikke international ret - det ved vi godt - men de respekterer heller ikke deres egen ret .
Jeg synes , det er underligt , at vi har en beslutning liggende her fra Parlamentets side , som overhovedet ikke vil forholde sig til den situation , at en rkke europiske borgere sidder i fangelejr - og at vi ikke ved , hvor lnge de skal sidde der , hvordan deres fremtidsudsigter er , og hvilket retssystem de falder ind under .
Jeg synes ogs , det str i grel modstning til , at man i andre situationer krver overholdelse af international ret .
Irak er et meget godt eksempel , hvor vi krver , at de efterlever internationale bestemmelser , efterlever FN ' s resolutioner .
Vi giver p den mde folk - ogs i Afghanistan - indtrykket af , at der er to standarder i denne verden , nemlig den standard , som vi krver , at de skal overholde , og s den standard , vi selv har tnkt os at overholde , fordi vi nu engang har magten og dermed efter egen formening ogs retten .
<P>
Et andet omrde , hvor vi str over for sdanne problemer , er massakren i Mazar-i-Sharif .
Der er ganske meget , der tyder p , at der var amerikanske soldater til stede .
Enkelte hvder , at de deltog .
Men der er meget , der tyder p , at de var til stede .
Alligevel gr vi ikke noget for at f undersgt denne sag til bunds og f krvet de ansvarlige stillet for en domstol .
Jeg synes , vi har problemer med de dobbeltstandarder .
De gr det svrere i forhold til Afghanistan og det afghanske folk .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hvorfor er det s vanskeligt at skabe forandring ?
At ankomme i Afghanistan eller Kabul er at trde ind i en verden , der udelukkende er mandlig .
Mnd med stikkende jne og truende blikke , der er rettet mod kvinder .
Nogle mnds ydre er ganske vist forandret , men ikke deres indre .
Nr man gr rundt i den kendte Chicken Street i Kabul f.eks. , ser man tiggende kvinder i snavsede , gamle burkaer , tiggende brn og snakkende mnd .
Vi m ikke glemme , at der stadig findes en kultur med mnd , som synes , at kvinder ikke skal uddannes .
Er der lsninger ?
Ja .
I et land , hvor folk altid har kmpet mod hinanden , m man involvere kvinderne , kvinderne skal have en prominent plads , og det skal gennemtvinges .
For kan vi f.eks. forestille os et samfund i EU , hvor der var et sundhedsvsen uden kvinder , og hvor der fandtes undervisning uden kvinder ?
Dette er blot et af de mange eksempler .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , vi m ikke glemme dette Afghanistan .
Det er FN ' s pligt at hjlpe med at give fuld suvernitet til et af dets hrdt prvede medlemmer , der i lbet af 30 r har vret udsat for alle tnkelige katastrofer : invasion af fremmede magter , borgerkrige , kommunistisk og islamisk herredmme , trkeperioder , statens sammenbrud og etableringen af en terrorsammenslutning .
Fjernelsen af talebanerne har vist et land , hvor alle de nationale statslige strukturer skal genopbygges , og hvor man kan begynde med de strukturer , der sikrer den ydre og den indre sikkerhed , nemlig en national hr og et nationalt politi , som er helt ndvendige instrumenter , for at den lovlige regering kan rde over hele landet .
<P>
I lbet af perioden med oprettelse af basisafdelinger i hren og inden for politiet i et land , hvor de private militser omfatter 30 gange s mange mnd som den afghanske hr , er der kommet opfordringer til at udvide mandatet geografisk for den internationale sikkerhedsstyrke srligt til de vsentligste af de regioner , der producerer opium , og som krigsherrerne rder over .
<P>
Europa , der sammen med Frankrig , Storbritannien og Italien aktivt deltager i oprettelsen af den afghanske hr , varetager en vigtig del af denne genopbygningsopgave , hvor den anden prioritet er at genetablere en skattemssig og toldmssig administration , s systemet med deling af statens indkomst mellem de vbnede grupper , der opstod i forbindelse med invasionen og borgerkrigen , delgges .
P dette omrde , der ligeledes prioriteres hjt , br vores lande vre aktive . Hr. formand , de rder over al den ndvendige ekspertise .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , efter et r kan vi med stor tilfredshed konstatere resultaterne af det internationale samfunds indsats i Afghanistan , men alt dette skjuler kun , hvor stor en del af bjerget der endnu er tilbage at bestige .
Der vil ikke blive tale om hurtige eller lette lsninger i Afghanistan .
Det vil sandsynligvis krve en vedholdende indsats de nste mange r fra de demokratiske landes side .
Der vil vre tilbageskridt , som vil lgge pres p denne forpligtelse .
Vi vil erkende , hvor stort problemet er , nr vi forstr , at prsident Karzais indflydelse ikke rkker meget lngere end Kabul og nogle f andre byer , og at hans personlige sikkerhed stadig i vid udstrkning afhnger af udlandet .
<P>
Jeg tilslutter mig formandskabets lyknskning til Tyrkiets vbnede styrker , der overtog organisationen af og kommandoen over ISAF fra Det Forenede Kongerige i juni sidste r .
Der er tungtvejende argumenter for at indstte den internationale fredsbevarende styrke i nglepositioner uden for Kabul , indtil den afghanske nationalhr bliver i stand til at varetage sit hverv , men sdanne styrker vil vre yderst srbare .
<P>
Faktum er , at krigsherrerne fortsat holder stand i mange af de mere fjerntliggende omrder , og at de stort set ikke fler sig forpligtet til at sikre en fredelig udvikling og demokratiske tilstande .
De er interesserede i personlig magt og vinding gennem kriminelle aktiviteter .
Det er ikke alle forundt at vinde over dem .
S meget desto mere bekymrende er det , at der angiveligt p ny er al-Qaeda-Taleban-aktiviteter i grnseomrdet til Pakistan , hvor aktivister samles i lejre p begge sider af grnsen med bistand fra de lokale mujahediner .
Og det til trods for , at en storstilet oprrsbekmpende styrke under amerikansk ledelse opererer parallelt med ISAF .
<P>
Der er i dag indsat vestlige militre styrker i Bosnien , Kosovo og Makedonien svel som i Afghanistan .
Der vil blive fremsat nye anmodninger , ikke blot i relation til Irak , men ogs for andre omrder .
Faktum er , at alle vores lande ndvendigvis m oparbejde strre militr ydeevne og vilje til at anvende den i samarbejde med USA og andre allierede i tilslutning til andre instrumenter .
<P>
Afghanistans nabolande har lidt enormt under flygtningeproblemet , men ogs lande ssom Det Forenede Kongerige er blevet pvirket .
Afghanere er den enkeltnation , hvor flest statsborgere har sgt om asyl i Det Forenede Kongerige .
Disse mennesker br sendes tilbage , nr forholdene tillader det .
Jeg glder mig derfor over Rdets afgrelse af 29. november om at vedtage en tilbagevendelsesplan for Afghanistan , som udgr frste del af dette program .
<P>
Endelig er Afghanistan et af de lande i verden , hvor der er udlagt flest miner .
Det er en af flgerne af den tidligere sovjethrs aktiviteter og i srdeleshed kampene mellem stridende fraktioner de sidste 10 r .
Til trods for omfattende finansiel bistand , som EU har vret hovedbidragyder til , er kun en lille del af antipersonelminerne blevet fjernet , og ulykkessatsen er fortsat meget hj .
<P>
Landminerne og frygten for dem er en af de strste hindringer for genopbygningen og en tilbagevenden til en form for normalitet .
Vi har behov for at finde frem til mere effektive og hurtigere metoder , der inddrager den lokale befolkning , hvis vi skal have bugt med de kolossalt mange landminer i Afghanistan svel som mange andre steder .
Det er ikke kun et sprgsml om midler , det er et specifikt praktisk omrde , hvor Kommissionen br spille en vsentlig rolle , og som krver endnu strre opmrksomhed .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , emnet for dagens forhandlinger er Afghanistan et r efter Bonn-aftalen .
Det emne , vi i virkeligheden behandler , er flere rhundreders afghansk historie , hvor Bonn blot var en etape i en igangvrende krise , og nr vi gr status , ser vi , at der er bde godt nyt og drligt nyt .
I tilflde som dette er det i virkeligheden befolkningen , der br gre status . Dermed mener jeg , at det er ligegyldigt for befolkningen , om volden udves af krigsherrer eller Taleban-styret .
P den mde skal vores mlstninger vre at etablere en stabil retsstat med stabile institutioner , der giver demokratiet lov til at udfolde sig og sikrer alles rettigheder .
Der skal gres et stort og bekosteligt stykke arbejde , og vi har med andre ord behov for en langsigtet strategi .
Sprgsmlet er , om alle krfter i omrdet har en flles strategi .
Vi har talt om EU , uanset om den har 15 eller 25 medlemmer , men vi har ikke sagt noget om f.eks. Ruslands , Amerikas og Pakistans planer for omrdet .
Er de med os , eller flger de deres egen dagsorden ? I sidstnvnte tilflde er vores flles mlstninger mske slet ikke s flles endda .
<P>
Under disse omstndigheder ser vi , mens vi gr status , at der er god grund til at vre tilfreds . Situationen er ikke lngere den samme som for et r siden , men der er stadig grund til bekymring p flere punkter .
Er vi mske ved at skrue tiden tilbage , og vil der igen opst situationer , der ikke burde genopst ? S det er mske en god id at gre status over et par grundlggende kendsgerninger som f.eks. den tiltagende kriminalitet , statens operationelle begrnsninger , uanset hvilken statsform der er tale om , og hvad de europiske skatteborgeres penge bruges til .
For hvis jeg husker ret , berettede Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , at 80 % af pengene bruges af ikke-statslige organisationer , der arbejder i omrdet , for at de kan holde hovedet oven vande , mens kun 20 % gr til landet .
Hvis det er sandt , er det bedste , vi kan gre for at sikre institutionel udvikling , demokratisering og stabilisering , at involvere s mange afghanske borgere som muligt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , Afghanistans strategiske betydning kan ikke overvurderes .
Et fredeligt og stabilt Afghanistan er et vigtigt bolvrk mod ekstremismens genopblussen i regionen .
<P>
Et r efter Bonn-konferencen er det et hensigtsmssigt tidspunkt at reflektere over EU ' s bidrag til genopbygningen af fred , stabilitet og trovrdige politiske strukturer .
<P>
Kommissr Patten har med rette understreget det bidrag , som EU som helhed og Kommissionen i srdeleshed har ydet i lbet af det sidste r .
<P>
EU-midler er blevet anvendt til finansiering af sundhedsklinikker og folkeskoler , fjernelse af landminer , genindsttelse af nglepersoner i den offentlige sektor , oprettelse af nye arbejdspladser for at bekmpe opiumproduktionen , der er steget voldsomt efter Taleban-styrets fald , genopbygning af infrastrukturer , oprydning i syv byer og bistand i forbindelse med omkring 1,8 millioner flygtninges tilbagevenden til landet .
<P>
Det er en imponerende liste , og Kommissionen , ECHO og de forskellige involverede hjlpeorganisationer fortjener ros herfor .
<P>
Men angende de mere generelle aspekter af sprgsmlet om bistand er det vigtigt at ppege , at selv om den samlede bistand fra det internationale samfund kan forekomme enorm i sammenligning med andre kriseramte omrder , ligger Afghanistan helt i bund , nr man ser p bistanden pr. indbygger .
De gennemsnitlige tilsagn om bistand til Bosnien , Kosovo , sttimor og Rwanda l p omkring 250 dollars pr. person mod 75 dollars for Afghanistan .
<P>
Det internationale samfund br tage dette til efterretning .
Som kommissren selv ppegede det , er det betydeligt mere effektivt og billigere at investere pengene p et tidligt tidspunkt end at skulle reparere skrene efterflgende .
<P>
Eftersom vi har opnet s gode resultater med bistanden , tror jeg , vi har den moralske vgt til at lgge pres p vores internationale partnere om at omstte deres verbale tilsagn i penge .
Vi br ogs bruge vores indflydelse til at sikre en passende fordeling af ndhjlp p kort sigt og tilvejebringelse af langsigtet genopbygning .
<P>
EU har gjort en stor indsats , men vi m ikke blive eftergivende eller tillade , at Afghanistans problemer bliver skubbet til side p grund af udsigten til krig med Irak eller problemer i forhold til Nordkorea .
Vi har en moralsk forpligtelse til at skabe varig fred og stabilitet , lse problemet med krigsherrerne , forbedre menneskerettighedssituationen , isr som tidligere anfrt for kvinderne , og etablere reelt demokrati i Afghanistan .
Der er stadig meget , der skal gres .
Afholdelsen af demokratisk valg nste r , oprettelsen af en national hr og opretholdelsen af gode forbindelser til nabolandene er alle positive skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , Taleban-styret i Afghanistan blev styrtet for et r siden , men den katastrofale situation for kvinderne er stort set ikke blevet bedre .
Det mtte den frste fem mand store delegation fra Europa-Parlamentet - initiativet kom fra Den Socialdemokratiske Gruppe - konstatere p stedet for ikke lnge siden , og det glder ikke kun for Kabul , men ogs for baglandet .
Sundhedssystemet er en katastrofe , hvert 20. minut dr en afghansk kvinde under graviditet eller fdsel .
Det er den hjeste registrerede rate i verden .
<P>
Uddannelsessystemet er brudt fuldstndig sammen .
I dag bliver pigeskoler igen udsat for angreb fra fundamentalister .
At ptage sig et arbejde er noget , de fleste afghanske kvinder bliver ngtet , og de tager stort set ikke del i den politiske magt og genopbygningen .
Vi har talt med prsident Karzai og mange af hans regeringsmedlemmer og entydigt appelleret til dem om , at Petersberg-beslutningerne kun kan gennemfres med passende kvindelig deltagelse .
EU hjlper her efter bedste evne .
Kommissionen p stedet yder - og det vil jeg ogs gerne understrege igen - et fremragende stykke arbejde , og tjenestemndene p stedet er , som kommissr Patten har sagt , inddraget i ganske betydelig grad i deres nation building , og det med den allerstrste personlige indsats . Det skal der lyde en srlig tak for .
<P>
Lad os skue ud i fremtiden .
Jeg vil bede Prsidiet indtrngende om at invitere bde prsident Karzai og formanden for den uafhngige menneskerettighedskommission , dr .
Sima Samar , her til Europa-Parlamentet for isr at drfte forberedelsen af valget og den lovgivende forsamling Loya Jirga med dem .
Det skal vre vores klare budskab til et demokratisk Afghanistan , at kvindernes rettigheder skal forankres uindskrnket i denne forfatning .
<P>
Det er vanskeligt at vende tilbage til normale forhold i et land , hvor 70 % af alle afghanske kvinder iflge en amerikansk undersgelse lider af svre depressioner , og 65 % konstant tnker p selvmord .
Emnet seksuelle overgreb er forbundet med et strengt samfundsmssigt tabu .
Fra kvindeorganisationerne har vi hrt klager om , at selv deres arbejde i de internationale organisationer er yderst vanskeligt at gennemfre , og at deres mobilitet er betydeligt indskrnket , hvilket forbuddet for kvinder mod at kre bil eller endda cykel bidrager til .
<P>
Kvindeudvalget har taget det op flere gange .
Vi har diskuteret det med kvindeministeren - i vrigt viceministeren - og fru Sobrani beklager , at hun ikke har nogen som helst finansielle ressourcer til rdighed p sit ansvarsomrde .
Der er opstet ekstra omkostninger p grund af gnidninger i ngo ' ernes arbejde og hos regeringsinstanserne p grund af manglende koordinering .
Her m vi ogs hjlpe .
<P>
Der findes desvrre stadig ikke noget banksystem i Afghanistan . Det er ogs en af grundene til , at korruptionen stadig har gode vilkr .
Jeg hrer dog med tilfredshed , at der er stor enighed om her i Europa-Parlamentet , men ogs i forhold til rdsformandskabet og Kommissionen , at kvindernes situation skal forbedres .
Lad os gribe det an i fllesskab , og lad os forbedre kvindernes situation i hb om fred og stabilitet for regionen !
Og det skal ogs vre budskabet til vores amerikanske venner : ingen krig i Mellemsten !
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , jeg vil gerne i al korthed , men ikke mindre hjerteligt byde velkommen til tredje klasse fra skolen Don Montemurro i Gravina ( Italien ) , der har vundet prisen " Lad os bygge Europa " , stiftet af det italienske Deputeretkammer .
Hovedformlet med dette initiativ er at fremme ogs de yngstes deltagelse i debatten om Europas fremtid .
<P>
Vi nsker derfor de unge mennesker tillykke med , at de har vundet frstepladsen i denne konkurrence , og vi glder os over deres opmrksomme deltagelse i denne plenarforsamlings arbejde .
Tillykke !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg har haft den enestende oplevelse at besge Afghanistan og se situationen med egne jne .
Det frste , der skal siges , er , som De selv sagde det , kommissr , at vores kolleger gr et fortrffeligt stykke arbejde , og at EU har en hj profil i omrdet .
Et r efter Bonn synes jeg imidlertid , at koordineringen , bde med hensyn til tilvejebringelse og fordeling af sttte , og i srdeleshed den frte politik er et alvorligt problem .
Dermed mener jeg , at EU flger t politisk spor og sttter en strk , central regering i Afghanistan , mens USA har en anden indgangsvinkel og holder fast ved deres foretrukne taktik - divide and rule - fra Taleban- og Mujahedin-dagene , idet de bakker op om krigsherrerne , som de ser ud til at mene har taget deres parti . Det samme sagde hr .
Morillon og hr . Sakellariou .
Desvrre er resultatet af denne splittede vestlige politik , at hele omrder er uden for den centrale regerings kontrol , og det er njagtig det , der har medfrt det nylige opsving i landets opiumproduktion , hvis andel i 2002 svarede til 70 % af produktionen p verdensplan .
<P>
Kvinderne befinder sig naturligvis stadig i en skrkkelig situation p alle omrder .
De bl spgelser svver stadig rundt i Kabuls gader , og kun f kvinder tr vove livet og tage deres burka af .
Talebanerne har mske nok mistet magten i Afghanistan , men deres nd hjemsger stadig landet .
Efter min mening kan der ikke gres konomiske og sociale fremskridt , s lnge der hersker en kultur af vold , religis fanatisme og kvindehad i Afghanistan .
98 % af alle kvinder er analfabeter og konomisk afhngige , og 99 % af dem fder uden lgebistand .
Denne jord er en ideel grobund for ekstremistiske bevgelser som f.eks. Taleban .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg mener , at det grske formandskab kan gre meget for at hjlpe ved at foresl , at der oprettes en europisk fond , og at der indfjes en post i 2004-budgettet specielt for de afghanske kvinder .
Denne fond kunne ogs bruges til at finansiere nye infrastrukturer for at integrere kvinderne i det offentlige liv .
Jeg foreslr ogs , hr. kommissr , at vi inviterer prsident Karzai til Strasbourg til at holde en tale p et plenarmde i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , i betragtning af alle de bekymringer , som br f os til at handle over for det , som det internationale samfund str over for , kan vi slet ikke finde ud af , hvorhen vi skal vende os .
Lad os ikke glemme Afghanistan , som i dag er en slags karikatur , nemlig en karikatur af det amerikanske imperium .
Det er naturligvis beklageligt for de folk , der befinder sig i geografiske strategiske eller olie-strategiske omrder , som det er tilfldet for det afghanske folk , hvilket det naturligvis har vret lnge .
Det afghanske folk har lidt under det engelske imperium , det har lidt under det sovjetiske imperium , og det lider nu under det amerikanske imperium . Men der er p trods af alt dette en stor forskel p tingenes tilstand , for det amerikanske imperium , indhyllet i al god samvittighed , som det jo er , tillader sig alt , f.eks. at kalde et bryllup for en " forsamling " og delgge en hel landsby , som vi oplevede det for nogle mneder siden .
<P>
Siden den 11. september er landet faktisk en karikatur p god samvittighed .
Vi har ikke engang haft modet - for Europa har s afgjort afvist at spille andre roller end i forbindelse med humanitr bistand - til at rbe op om dette bedrageri , som bestr i at delgge halvdelen af et land , fordi en forbryder skjuler sig i landet .
Hvis en eftersgt person fra USA skjulte sig i USA efter at have delagt et af trnene p La Dfense i Paris , ville jeg aldrig f den id at anbefale regeringen at delgge en del af USA og dernst udnvne en guvernr . Jeg siger guvernr , for hr .
Karzai er tydeligvis ikke andet end en amerikansk guvernr .
Jeg ville nske , at Europa en dag fik mod til at spille en rolle , at Europa holdt op med at flge i USA ' s fodspor , og at Europa i det mindste holdt op med at forhindre landene i at spille deres egne roller .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke rdsformanden og kommissr Patten for det , som de har fortalt os her i dag .
Ligesom andre af vores kolleger var jeg i Afghanistan for nylig sammen med en delegation fra Europa-Parlamentet , og jeg kan bevidne , at det , som kommissr Patten fortalte os , er sandt .
Vi m ikke glemme , at det , som vi s , var et land , der var delagt efter 23 rs krig og flere rs trke .
Der er faktisk sket betydelige fremskridt et r efter den frste Bonn-konference , og jeg mener ogs , at vi br rose de embedsmnd fra Kommissionen , som befinder sig i Kabul , for deres beslutsomhed , dygtighed og uselviskhed .
Det er alt sammen sandt . Skolerne er blevet bnet , man er begyndt at genopbygge nogle af sundhedsfaciliteterne , og man udfrer et vrdifuldt stykke arbejde , ikke mindst nr det glder sttte til forvaltningen .
I den forbindelse vil jeg gerne opfordre kommissr Patten til ikke at droppe aspektet med specifik personaleuddannelse , ogs uddannelse af toldpersonalet , hvilket er af afgrende vigtighed .
<P>
Det forholder sig dog ogs sdan - og det tror jeg , at den sidste Bonn-konference p en vis mde viste - at de strste donorlande beder Karzai-regeringen om at gre en ekstra indsats .
Der har vret kritik af , at de reformer , som Karzai-regeringen har bebudet , lader vente p sig , at man ikke nr videre med forfatningen p grund af religise sprgsml og mindretalssprgsml , selv om der er nedsat et udvalg til at udarbejde den nye forfatning - man br tvrtimod fortstte , og man br ikke mindst medtage en specifik anerkendelse af kvinders rettigheder - at sikkerheden stadig er et alvorligt problem , at der ikke er noget retssystem , at der ikke er noget nationalt forsvar , og at politiet endnu ikke er operationelt .
Det er alt sammen sandt .
Derfor er det ndvendigt , at EU , som har gjort en meget stor indsats , lgger vgt p disse punkter .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige et par ord om kvinders rettigheder og videregive den appel , som ministeren , fru Sarabi , rettede til os , til Europa-Parlamentet , nemlig at hvert donorland har valgt et specifikt interventionsomrde , men at ingen har valgt kvinders rettigheder som deres specifikke omrde .
Jeg vil kraftigt opfordre EU og os alle sammen til ikke at glemme dette , for det er ikke muligt at skabe fremgang og komme ud af denne situation , hvis kvinderne ikke inddrages direkte i processen .
<SPEAKER ID=38 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , jeg vil gerne takke Europa-Parlamentets medlemmer for dagens forhandlinger , for den sttte , de har givet udtryk for til mange af formandskabets tanker og forslag , og for Kommissionens tanker og forslag , selv om de ikke henhrer under mit kompetenceomrde .
<P>
Vi har opstillet en lang rkke brugbare forslag .
Jeg m sige , at jeg er enig i , at regeringens rolle skal rkke videre end til Kabuls bygrnse , hvis stabiliteten og normaliseringen af landet som helhed skal fremmes , at den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistans opgave skal udvides , s den kan arbejde ud fra de samme politiske retningslinjer , og at menneskerettighederne skal overholdes , hvad enten der er tale om kvindernes , fangernes eller modstandernes rettigheder .
Vores historie er prget af respekt for menneskerettighederne af institutionelle , historiske og kulturelle rsager .
Det er en tradition i Europa , som vi til hver en tid skal respektere .
<P>
Forhandlingerne har som helhed vist , at det , vi nsker at oprette i Afghanistan , er , som alle ved , et land , hvor vrdier som demokrati og frihed kan sl rod , og hvor potentialet for konomisk udvikling og tillid udnyttes .
Historien har vist os , at dette er en lang og hrd proces i et hvilket som helst land , og jeg kender ikke andre lande , hvor s omfattende omvltninger har fundet sted p s kort tid .
Vi for vores del skal udvise politisk beslutsomhed , vi skal yde konomisk , politisk og humanitr sttte , men vi skal ogs vre realistiske omkring , hvad vi kan gre , hvor langt vi kan g , hvordan de fremherskende omstndigheder ser ud , hvilke problemer befolkningen str over for , hvilke balancer vi skal overholde , hvilke vrdier der har stor magt , og hvordan vi kan yde hjlp i den rigtige retning .
<P>
Vi er stadig langt fra at kunne sige , at kampen i Afghanistan er vundet . Vi har kun taget et lille skridt , og vi har stadig meget at gre over en meget lang periode .
Udviklingen i Afghanistan vil blive pvirket af mange faktorer , svel interne som eksterne .
Vi skal se p individuelle problemer . Hvad sker der med forfatningen ?
Hvad sker der p den humanitre front og p mange andre fronter ? Og vi skal danne os et generelt overblik og gennemfre en generel strategi for , hvordan vi kan pvirke udviklingen .
Succes kan ikke mles ud fra t kriterium eller flere individuelle kriterier , som vi mtte nvne - og der er blevet nvnt flere - hvad enten vi taler om institutionelle eller individuelle rettigheder eller konomisk fremgang .
Succes mles ud fra samtidige fremskridt p en rkke politiske , institutionelle , sociale og konomiske fronter i Afghanistan .
<SPEAKER ID=39 NAME="Patten">
Jeg vil kun meget kort besvare indlggene under denne forhandling , som er kommet meget vidt omkring .
Hr . Andrews ' indlg omhandlede ikke kun Afghanistan , men ogs Irak .
Hvis han havde haft mulighed for at blive indtil forhandlingens afslutning , havde jeg kunnet svare ham , at jeg er bange for , at vi vil f rig lejlighed til at drfte Irak , og at han vil f mulighed for at deltage heri .
<P>
Jeg vil takke medlemmer ssom fru Fraisse , som roste det arbejde , vores tjenestemnd har udfrt i og uden for Kabul .
De udfrer et vanskeligt arbejde .
Det er ikke en let opgave at forvalte vores program dr .
Jeg vil viderebringe de pgldende medlemmers ros .
Jeg skal desuden endnu en gang tilkendegive , at jeg er enig med hr . Van Orden i , at det bliver et langt , sejt trk .
Der er ingen hurtige eller lette lsninger i Afghanistan .
Det kan ikke gentages for ofte .
Vi kan ikke blot stille os tilfreds med vores hidtidige succes og g videre til den nste uregerlige stat .
Vi har en stor opgave foran os , ikke mindst , som hr . Fraisse ppegede det , i form af bistand til genopbygning af en offentlig sektor i Afghanistan , som kan levere ydelser af den art , vi nsker , til hele befolkningen .
De kvaliteter , som visse tidligere eksilafghanere er i besiddelse af , giver et begrundet hb om , at det nok skal lykkes i Afghanistan . Jeg kan nvne hr .
Ghani og mange andre afghanere , som er vendt tilbage for at hjlpe med at genopbygge landet , efter at det afghanske folk i flere r har vret underkastet middelalderlig grusomhed . S jeg kan forsikre hr .
Fraisse om , at vi fortsat vil vre meget opmrksomme p bistand og uddannelse med henblik p opbygning af den offentlige sektor .
<P>
Vi har i videre udstrkning end de fleste andre bidragydere i Afghanistan ydet sttte til den almindelige offentlige forvaltning .
Det er ikke en srlig attraktiv eller sexet opgave for en bidragyder .
Det er mere populrt at f projekter og have bl skilte p vggene og flag p bygningerne .
Men hvis ikke der etableres en virkelig offentlig forvaltning i Afghanistan , hvis ikke der findes sygeplejersker , lrere , lger og politibetjente , mnd og kvinder , og hvis ikke disse mennesker fr udbetalt deres ln regelmssigt , vil der ikke vre en regering , der kan gre sin autoritet gldende i hele landet .
S jeg fastholder den prioritering , vi har foretaget af dette omrde .
<P>
Det er umuligt ikke at hre den store foruroligelse , der er kommet til udtryk her i Parlamentet , over kvindernes rettigheder og mere generelt over menneskerettighedssituationen .
Jeg kunne nvne en hel rkke projekter , som vi bidrager til at sttte , ssom parken for kvinder i Kabul , men jeg vil blot sige , at jeg mener , at vi mest hensigtsmssigt kan give udtryk for Parlamentets foruroligelse ved at tage sprgsmlet op p mdet i det afghanske udviklingsforum i marts , hvor vi skal evaluere resultaterne .
Vi vil i den forbindelse understrege , at Parlamentet , som med s stor indsigt og genersitet har vedtaget de ndvendige bevillinger , nsker , at vi sikrer , at sprgsmlet om kvinders rettigheder bliver et hovedelement i regeringens udviklingsplanlgning .
<P>
Blot endnu en enkelt bemrkning om samordning af bistandsydernes indsats , fordi flere talere har henvist hertil , og jeg kun berrte det i generelle vendinger i min indledning .
Jeg er fult ud enig i , at udviklingsbistanden til Afghanistan br udnyttes maksimalt , og at effektiv samordning er afgrende .
Den afghanske regering har nu skabt strukturerne til denne samordning .
I oktober vedtog implementeringsgruppen p et mde i Kabul at g over til en rdgivende gruppestruktur , som er den , vi typisk anvender i lande , der modtager omfattende bistand fra bidragydere fra hele verden .
Vi sttter dette initiativ .
Det skulle give sikkerhed for , at bistanden samordnes tilfredsstillende , og at midlerne anvendes mlrettet p de omrder , den rdgivende gruppe har valgt at prioritere .
<P>
Vi har ogs nedsat et uformelt europisk donorforum for at n frem til en samordnet EU-tilgang til nglesprgsml og i forbindelse med mder , og der findes ogs et uformelt donornetvrk mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne , USA og Japan .
Kommissionen har gennem ECHO omfattende erfaring fra de sidste 10 rs arbejde i Afghanistan og er indget i et nrt samarbejde med ikke-statslige organisationer .
Efterhnden som krisen i Afghanistan udviklede sig , var deres hovedprioritet at levere humanitr bistand hurtigt og effektivt , men det vil med henblik p fremtiden vre vigtigt at sikre , at alle bidragydere opererer inden for de rammer og prioriteringer , det rdgivende udvalg har opstillet .
S vi er opmrksomme p denne problemstilling .
Vi vil g endnu lngere , idet jeg , som jeg sagde i min indledning , har til hensigt at g videre med dette , nr jeg , om Gud vil , aflgger besg i Afghanistan i nste mned .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0001 / 2003 ) af Roth-Behrendt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om syvende ndring af Rdets direktiv 76 / 768 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( 15073 / 1 / 2001 - C5-0072 / 2002 - 2000 / 0077 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Roth-Behrendt (PSE)">
Hr. formand , De har helt rigtigt ppeget , at der p dagens dagsorden str tredjebehandling af betnkningen om kosmetiske midler . De fleste af os ved , at det er et emne , som Europa-Parlamentet har beskftiget sig med gang p gang , nu i 10 r .
Langt strstedelen af forslagene , bde i det forrige og i denne lovgivning , vedrrer " forbud mod dyreforsg og forbud mod salg af produkter , der er testet p dyr " .
<P>
Det er ogs de omrder , der var og stadig er mest omstridt .
Det mest omstridte i EU og ogs uden for EU var sprgsmlet : " M der fremover foretages dyreforsg i forbindelse med tandpasta og shampoo ?
" Det har altid vret omdiskuteret : M et produkt , der er testet p dyr , slges ?
Vi har altid sagt i Parlamentet , at det at kombinere et forsgsforbud med et markedsfringsforbud , alts et salgsforbud , er den eneste mulighed for at forhindre eksport af forsg .
<P>
Det var ogs det afgrende emne i frstebehandlingen og andenbehandlingen af denne syvende ndring af kosmetikdirektivet . Men i det ansvarlige udvalg og her i Parlamentet har vi ogs ppeget , at kosmetik og kosmetiske midler er direkte forbrugerbeskyttelse .
Vi har ppeget , at informationen om et produkts holdbarhed er vigtig for f.eks. forbrugerne . Forbrugerne skal vide , hvor lnge de kan anvende et kosmetisk middel , nr det er blevet bnet .
Ogs her har Europa-Parlamentet stillet forslag ved frstebehandlingen og andenbehandlingen .
Endelig har Parlamentet ogs krvet - og det stttede jeg med glde som ordfrer - at farlige stoffer , der er kendt som krftfremkaldende , som farlige for reproduktionsevnen eller som mutagene , ikke m anvendes i kosmetiske midler .
<P>
Det var de vsentlige bestanddele af andenbehandlingen .
Det gav alt sammen anledning til diskussioner .
Ved andenbehandlingen var der et meget stort flertal , men Kommissionen har ikke ligefrem mdt os med bne arme .
Men i dag ved tredjebehandlingen vil vi gerne rose os selv . Derfor siger jeg ogs , at det var en vanskelig forligsprocedure .
Jeg har vret med til mange forligsprocedurer direkte eller indirekte i de forgangne r .
I denne forligsprocedure var jeg i begyndelsen ikke sikker p , om vi ville n frem til et kompromis .
Vi er net frem til et kompromis .
Resultatet er , at der kommer et forbud mod dyreforsg til kosmetiske forml , seks r efter vedtagelse af lovgivningen .
Der kommer et salgsforbud for de fleste produkter med et indhold , der er testet p dyr , seks r efter vedtagelsen af lovgivningen .
Vi har ogs sagt , at der indfres en undtagelse for tre forsg , for hvilke det endnu ikke er til at forudse , hvornr der kan udvikles alternativer .
<P>
Her er kosmetikindustrien ikke ubetinget uskyldig .
At der er gjort s lidt for at udvikle disse forsg , skyldes ogs , at kosmetikindustrien i de forgangne r har vret , ja , skal vi sige svnig .
Men nu giver vi den mulighed for og en vis tid til at udvikle alternativer .
<P>
Jeg understreger , at det er et kompromis , vi har opnet . Dette kompromis er som alle kompromiser ikke den ideelle verden .
Jeg ved , at kosmetikindustrien mener , at det ikke er den ideelle verden . Jeg ved ogs , at dyrevelfrdsorganisationerne mener , man kunne have opnet mere .
Jeg har altid sagt til mine kolleger i dyrevelfrdsorganisationerne , at hvis de finder n , der kan opn mere , s kan de bare komme med ham her , s kan han gre det .
<P>
Jeg har med mine kolleger forsgt at f det igennem , der var muligt . Lad mig derfor sige flgende til sidst : Jeg vil gerne sige tak til det afgende danske formandskab , der har samarbejdet med os p fremragende vis , og jeg vil ogs gerne sige tak til Kommissionen .
Den samarbejdede ogs til sidst .
Hr .
Liikanen , jeg kunne godt tnke mig , at det var sket noget tidligere .
Men , det er jo aldrig for sent . S vil jeg ogs gerne sige tak til mine kolleger i forligsproceduren og i Forligsudvalget .
<P>
Det er en af rsagerne til , at jeg s godt kan lide Europa-Parlamentet og ikke vil ind i et andet .
Samarbejdet mellem medlemmer af alle nationaliteter og fra alle andre grupper har vret bent , anstndigt , direkte og stttende p en mde , som De helt sikkert ikke finder magen til i noget andet parlament i verden !
Det var en fornjelse at tilbringe natten med Dem , indtil kl .
04.20. Det var en fornjelse at opn dette resultat og f lov til at vre Deres ordfrer .
Jeg vil derfor ogs gerne endnu en gang rette en stor tak til mine kolleger , der altid har givet mig deres sttte , ogs i tider , hvor vinden har vret noget mere barsk fra alle sider .
<SPEAKER ID=45 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg vil frst takke medlemmerne for den interesse , de har udvist for forslaget , og i srdeleshed takke ordfreren for hendes konstruktive indsats svel som medlemmerne af Europa-Parlamentets delegation i Forligsudvalget .
Det glder mig at hre , at fru Roth-Behrendt ikke blot er engageret i emnet , men at hun endda nyder forligsmder om natten , idet kun de frreste finder denne del af institutionernes arbejde behagelig .
<P>
Forligsfasen er nu ved at vre afsluttet med et positivt resultat , og Kommissionen hilser denne aftale velkommen , eftersom den opstiller en klar ramme for dyreforsg i kosmetiksektoren .
Den lsning , man er net frem til , tilgodeser reelt bde dyrs velfrd og beskyttelsen af forbrugerne svel som vores internationale forpligtelser .
Lsningen , som pbyder anvendelsen af alle alternative metoder , s snart det er muligt og videnskabeligt forsvarligt , er en god forbedring , for s vidt angr dyrs velfrd , og sender et klart politisk signal .
<P>
For Kommissionen er de vsentligste elementer tilskyndelsen til at udvikle alternative metoder og forbedringen af valideringsprocessen .
EU br spille en fremtrdende rolle , for s vidt angr udviklingen inden for dyreforsg p internationalt plan .
Dette br ske under behrig hensyntagen til udviklingen af validering inden for OECD .
<P>
Jeg skal dog understrege , at mange andre aspekter er omhandlet .
Der er for det frste fastlagt en rkke bestemmelser , der tager sigte p at forbedre sundheds- og forbrugerbeskyttelsen , isr gennem mere relevante oplysninger til forbrugerne .
For det andet er der sket en forbedring af sikkerhedskravene til produkter til brn og intimhygiejne .
For det tredje er der indfrt krav om angivelse af en udlbsdato efter bning og indhold af allergifremkaldende stoffer .
Alle disse aspekter er klart til fordel for forbrugerne .
<P>
Som konklusion skal det bemrkes , at det har krvet en stor indsats at n til et resultat , der stiller alle tilfreds , og jeg hber , at dette vigtige direktiv nu kan blive frdigbehandlet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , for det frste vil jeg gerne lyknske min kollega , fru Roth-Behrendt , meget varmt , fordi hun har formet at fremme dette vanskelige direktiv , og ikke mindst for den mde , hun har gjort det p .
<P>
I denne valgperiode har jeg haft lejlighed til at drfte mange sprgsml , hvoraf nogle har vret virkelig vanskelige og komplicerede , men jeg har ikke set strre vilje til at opn konsensus via samarbejde mellem alle de involverede parter end den , ordfreren for dette direktiv har lagt for dagen .
<P>
Jeg synes ikke , at det har vret en forhandling , hvor de politiske holdninger har stet over for hinanden . Det har frst og fremmest vret en forhandling , der har vekslet mellem stagnation og fremskridt p et omrde , hvor Europa-Parlamentet i mange r har fastholdt en flles og kohrent holdning , der havde et andet syn p tingene end kosmetikindustrien , og p vsentlige omrder ogs end Kommissionen .
<P>
Parlamentet vidste , hvad det ville , nemlig faststte nogle frister for ophr med dyreforsg samt salg af produkter , der er baseret p dyreforsg . Desuden nskede det at forbedre den generelle lovgivningsramme , som regulerer disse produkter i medlemsstaterne .
<P>
Industrien fastholdt til gengld til at begynde med den samme afvisende holdning over for disse anmodninger , som Parlamentet havde forsvaret i revis , hvilket forhindrede gennemfrelsen af den sjette ndring af direktivet .
<P>
Ordfreren har allerede ppeget det lange forhandlings- og samarbejdsforlb mellem Parlamentets grupper , industrien , Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne . Udgangen herp blev et forlig , der s dagens lys i november sidste r efter en meget lang forligsprocedure , der , hvis jeg ikke husker galt , varede 12 timer .
<P>
Jeg synes oprigtig talt ikke , at der er nogen tabere i denne sag .
Jeg er overbevidst om , at industrien ogs vinder med de nye forpligtelser om forbud , forsg og salg i seks r efter direktivets ikrafttrden .
Det skyldes primrt , at industrien bedre vil kunne tjene borgernes interesser p dyrevelfrdsomrdet , uden at det naturligvis p nogen mde gr ud over sikkerheden eller mangfoldigheden ved de produkter , der er p markedet .
<P>
I denne henseende har en af de strste vanskeligheder i forbindelse med arbejdet med direktivet vret at f afgrnset undtagelserne ved at definere de forsg , der i en periode af 10 r og i srlige og vsentlige tilflde , hvor der ikke er fundet alternative metoder , fortsat kan gennemfres .
<P>
En anden ting , der vil forbedre produkternes sikkerhed , er forbuddet mod farlige stoffer , som f.eks. krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer , der ikke m vre indeholdt i kosmetiske midler .
<P>
Jeg er overbevidst om , at denne syvende ndring giver industrien nye muligheder for forskning og udvikling af nye produkter , hvor det ikke vil vre ndvendigt at foretage dyreforsg for at sikre deres effekt og ikke mindst deres sikkerhed .
<P>
Jeg synes , at det er en stor udfordring for industrien , som jeg opfordrer til at bruge denne type forskning til at finde nye veje til at f konkurrencefordele og til at indlede et velment og oprigtigt tt samarbejde med Parlamentet .
<P>
Jeg synes , at Europa-Parlamentet ikke alene kan og br melde ud , at den syvende ndring er en succes , men at industrien ville beg en fejl , hvis den ikke benyttede denne lejlighed til at udforme en ny kommunikationsstrategi baseret p de opnede aftaler og dens positive indstilling over for forbrugernes bekymringer , ikke kun med hensyn til dyreforsg , men ogs , som vi har set , med hensyn til andre punkter i direktivet , som giver det strre kompetence til kontrol med markedsfringen af disse produkter .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang understrege samarbejdet mellem alle de implicerede parter , isr den positive fleksibilitet , som medlemsstaterne og industrien endte med at udvise for at n denne endelige aftale .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne tilfje mine lyknskninger og afslutte med en advarsel .
Jeg lyknsker fru Roth-Behrendt , som har opnet s udmrkede resultater under denne langvarige proces .
Hvis hun fra starten havde vidst , hvor store hindringer og problemer hun ville stde p , ville hun mske ikke have opnet s omfattende resultater .
Det hjlper nogle gange ikke at vre sig problemernes omfang helt bevidst .
<P>
Dette forslag giver dyrs velfrd forrang for menneskers forfngelighed , men ikke for menneskers sundhed .
Det opstiller tidsgrnser , som er afstemt efter de vanskeligheder , der er involveret , og det opstiller nye referencestandarder , som br og vil blive respekteret .
Jeg nsker ogs at takke Kommissionen for at have varetaget sin rolle som mellemled under hensyntagen til lovgivningen og retspraksis svel som de strke meninger , der er kommet til udtryk i Europa-Parlamentet under tre forskellige Kommissioner i mere end 10 r .
<P>
Det er en stor tilfredsstillelse for os alle , at vi nu endelig er net frem til en lsning .
Mine kolleger i Forligsudvalget gav udtryk for den frustration , der var forbundet med denne langvarige proces , under det sidste maratonmde .
Det var bogstaveligt talt i 11. time , vi opnende det resultat , alle nskede .
Medlemmerne har netop fet omdelt en ny brochure , hvor smukke unge mnd og kvinder anskueliggr , hvor interessant arbejdet i Europa-Parlamentet er .
Hvis der skal udgives et nyt nummer i denne serie , br det omhandle de lange aftener med fru Roth-Behrendt under de sidste forhandlinger .
<P>
Jeg nsker desuden at takke det danske formandskab .
Det sker ofte , at et formandskab ser et problem i jnene og derefter lber vk .
Danskerne vidste , at de kunne opn en aftale , og de fik den - med stor behndighed efter min opfattelse .
Dette var en aftale - jeg nsker at ppege dette , inden jeg gr videre til min advarsel - der imdekom Parlamentets vsentligste krav .
Det holder .
Den er et signal til handling og ikke et argument for forhaling .
De dyrevelfrdsorganisationer , der utrtteligt har frt kampagner for dette resultat , br ikke beklage sig over det kompromis , vi er net frem til .
Vi br nu fokusere p overholdelsen af bestemmelserne om at finde frem til nye forsg , hvilket isr er vanskeligt , for s vidt angr giftighed .
<P>
Ingen af os har grund til at give undskyldninger for , hvordan vi nede frem til dette resultat .
Jeg er personligt stolt over det faktum , at ordfreren fik os gennem denne procedure , og det gavner Parlamentets omdmme ikke blot for dets procedurer , men ogs for dets effektivitet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Fru formand , Europa-Parlamentet har med et bredt flertal p tvrs af partigrnser klart tilkendegivet , at det ikke lngere vil acceptere , at dyr ptvinges lidelser med det forml at udvikle endnu flere produkter , der har til forml at smigre den menneskelige forfngelighed .
Det er et moralsk sprgsml . Menneskers sundhed vil blive beskyttet , fordi det efter udlbet af fristen for dyreforsg ikke vil vre muligt at markedsfre nye kosmetikprparater , fr der er indfrt nye alternative forsgsmetoder .
<P>
Dette er den syvende ndring af det oprindelige direktiv . Hver gang en frist nrmede sig , blev der givet forlngelse til industrien , s tilskyndelsen til at investere i udviklingen af alternative metoder forsvandt .
Vi trkker i dag en grnse , som ikke m ndres p ny .
Flere dyrevelfrdsgrupper er utilfredse med resultatet af forhandlingerne mellem Parlamentet og Rdet , men jeg hber , at de erkender , at der er sket fremskridt .
Kommissionens forslag er ndret , der vil blive indfrt fuldstndigt forbud mod dyreforsg i EU og forbud mod salg af kosmetik testet p dyr uden for EU seks r efter ikrafttrdelsen .
<P>
Mned efter mned fortalte ministre os , at et sdant forbud mod markedsfring ville vre i modstrid med WTO-reglerne , men disse indvendinger blev til sidst overvundet under vores nattelange forhandlinger .
<P>
Jeg finder fru Roth-Behrendts indsats prisvrdig og takker vores cheflobbyister , Marlou Heinen fra RSPCA , Emily McIvor fra BUAV og Charles Laroche fra Unilever , som fremstod som acceptable reprsentanter for en industri , som mange har mistet tilliden til .
<P>
Nu skal der tages praktiske skridt .
Isr br tilladelsesprocedurerne for nye forsgsmetoder fremskyndes .
Der br nu lgges pres p producenterne af kemiske produkter og lgemidler , som anvender samme forsg , om at udvikle alternativer .
<P>
Kosmetiksektoren br tage de strke flelser , der er kommet til udtryk her i Parlamentet , til efterretning .
Direktivet tillader ingen udsttelse af fristerne , og Kommissionen m forst , at hvis den om nogle f r kommer tilbage med forslag om nye bestemmelser om udsttelse af tidsfristerne , vil den p ny blive mdt med samme fjendtlige holdning .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Fru formand , som vi alle ved , var det sprgsmlet om et totalt og hurtigt forbud mod dyreforsg til kosmetiske forml , som blev det store sprgsml i dette forlig .
Den aftale , vi blev enige om , er blevet kritiseret fra mange sider .
Ikke mindst dyrevelfrdsorganisationer har kritiseret den for , at det tager for lang tid at gennemfre forbuddet .
Jeg tilslutter mig denne kritik .
Jeg mener , at vi kunne vre get hurtigere frem .
Det er imidlertid vigtigt at kritisere den , som fortjener at f kritik .
Havde det vret Europa-Parlamentet , som havde afgjort sagen , s var det ogs get hurtigere , mske havde forbuddet vret i kraft allerede nu .
<P>
Faktum er , at den , der skal kritiseres i dette tilflde , er EU ' s Ministerrd .
Frem for alt gjorde visse medlemslande alt for at forsinke forbuddet .
Det er Europa-Parlamentet , der skal have ren for , at forbuddet bliver indfrt .
<P>
Den person , som skal have absolut strst ros i denne forbindelse , er vores ordfrer , fru Roth-Behrendt .
Jeg har sjldent set en mere energisk , kompetent og strk ledelse af en parlamentsdelegation i en forligsprocedure , og det var virkelig dejligt at f lov at samarbejde med fru Roth-Behrendt .
Jeg vil gerne takke hende for denne strlende arbejdsindsats .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Fru formand , det er en stor succes for Parlamentet , at der ikke lngere m anvendes krftfremkaldende stoffer i kosmetiske midler .
Det har vi grnne kmpet meget for .
Det var en hjertesag for os , men vi ved ogs , at der ikke var fundet flertal for denne holdning uden det store engagement fra ordfreren , der gjorde vores krav til sine .
Derfor skal der lyde en stor tak til Dagmar Roth-Behrendt , netop for denne holdning , der var enormt vigtig for os .
<P>
Jeg tror , at Rdet i begyndelsen afventede en risikoanalyse for at markedsfre krftfremkaldende stoffer .
Det var fuldstndig uacceptabelt , og derfor glder det os ogs , at Rdet har opgivet sin afventende holdning , for krftfremkaldende stoffer har ikke noget at gre i kosmetiske midler !
Det er ikke kun almindelig sund fornuft , der fortller os , at ingen mennesker nsker krftfremkaldende stoffer i ansigtscreme , det er ogs holdningen hos Den Videnskabelige Komit .
<P>
Det glder os ogs meget , at mngden af farlige stoffer fremover skal angives p de kosmetiske midler , og vi vil helt sikkert ogs opmrksomt flge gennemfrelsen af Parlamentets krav om , at informationer om sundhedsskadelige produkter skal gres offentligt tilgngelige i et offentligt register , eller hvordan det nu bliver .
For os er det godt nok en bitter pille at sluge , at det gldende markedsfringsforbud forlnges med yderligere fem r for 11 forsgs vedkommende og udskydes med 10 r for andre tre forsgs vedkommende , men i betragtning af medlemsstaternes uvilje mod at gennemfre dette og det efterflgende forsg p endda helt at afskaffe markedsfringsforbuddet , som vi har vendt os mod med held , er dette et gevaldigt skridt fremad .
Vi har nu nogle klare og realistiske retningslinjer for udvikling og markedsfring af alternative forsg , sledes at det er en stor succes ikke alene for Parlament , ikke alene for dyrebeskyttelsen , men ogs for forbrugerne .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Fru formand , forliget har medfrt et resultat , som ingen til syvende og sidst er tilfreds med .
Forkmperne for dyrenes rettigheder synes ikke , at teksten gr langt nok , virksomhederne mener ikke , at de kan overholde fristerne , og forbrugerne forstr ikke , hvad der er blevet besluttet , srligt vedrrende dyreforsg , som er kernen i direktivet .
Ved seks r efter direktivets ikrafttrden at forbyde forsg og markedsfring af produkter , der er testet p dyr uden nogen form for undtagelser , stter direktivet kosmetikindustrien stolen for dren og undergraver mulighederne for nytnkning .
Vi nsker dog alle , og det har vi gjort , lige siden disse forhandlinger startede , at markedsfre kosmetiske midler , der er sunde og ikke fremkalder allergi , undg , at dyrene lider undigt , og bevare arbejdspladserne , konkurrenceevnen og den viden , der findes i virksomhederne , som har stor vrdi i forbindelse med eksport .
<P>
Men den fastsatte frist frer efter vores mening ikke til mere garanti for sikkerheden ved de markedsfrte produkter - som faktisk ikke har underget andre forsg end dem , der giver de samme garantier som ved de forsg , der foretages p dyr - og frer til en blokering af de europiske produkter p markederne i tredjeverdenslandene , som fortstter med at fortage dyreforsg , som er de eneste , der er fuldt ud trovrdige i dag , og kan risikere at fre til en sanktion fra WTO , som kan opfatte dette forbud som en handelshindring for kosmetiske midler , der er fremstillet uden for EU .
Men det er almindelig anerkendt , at nogle alternative metoder vil dukke op inden for de nste 10 r , og at det er nskeligt , at dyreforsgene erstattes fuldt ud inden for de nste 10 r .
Det ville efter min mening vre mere realistisk at blive enige om et forbud i 10 r med en undtagelse for tre typer forsg , nemlig dem , der er reproduktionstoksiske , toksikokinetiske og toksiske ved gentaget brug .
P trods af dette er der nogle positive punkter , ssom mrkning p emballagen om produktets holdbarhed samt om den eventuelle forekomst af allergifremkaldende ingredienser , som er konkrete foranstaltninger , der forbedrer forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Endelig kan jeg konstatere , at en rkke direktiver er net til deres syvende revidering , mens det stadig ikke er lykkedes at revidere andre , som fugledirektivet fra 1979 og habitatdirektivet , som netop har haft 10-rs jubilum .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz (PPE-DE).">
Fru formand , kre Dagmar , da jeg ankom her til plenarforsamlingen , hr . Berni , var jeg stadig i godt humr .
Det er helt sikkert min skyld , at jeg ikke har bemrket Deres eksistens i de sidste r .
De har i hvert fald ikke taget ordet under hele kosmetikdebatten , og jeg kan ikke mindes , at De har grebet serist ind i denne debat , nr De nu i dag gr hen og siger , at det hele er get skvt .
<P>
Kre Dagmar , vi har overvret en sand ouverture af komplimenter til dig i dag .
Den vil jeg gerne tilslutte mig .
Du har fortjent det , du har gjort det godt , og vi havde det store held at f lov til at tilbringe hele ntter med dig - og hvem fr lov til det ?
Naturligvis er der fordele og ulemper ved ethvert direktiv .
Dren er ikke helt lukket , men jeg tror , vi er kommet et godt stykke videre , idet vi har sagt : Efter en periode - for min skyld kan det vre 2009 - har vi guillotinen .
Som markedskonom ved jeg ganske udmrket , hr . Berni - her har vi slet ikke brug for nogen informationer - at industrien har brug for fakta og data af hensyn til en planlgning .
Industrien vil i dag g hen og anstte unge mennesker , forskere , lger , ingenirer , for at finde alternativer .
Det er netop det , lederne har brug for , og derfor er denne vej den rigtige .
<P>
Hr . Liikanen , De ved , hvor meget jeg vrdstter Dem , men Deres kontor stiller nogle gange nogle kedelige forslag .
Nu er De dog p rette vej , og jeg vil gerne opmuntre Dem til at vre standhaftig i sprgsmlet om , hvorvidt det hele er acceptabelt for WTO eller ej .
Og De vil blive ved med at vre standhaftig , for De ved , at De har et stort flertal i Parlamentet bag Dem .
S tror jeg , vi opnr gode resultater .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har ikke brug for mine tre minutter .
Europa og reprsentanterne for europerne har forstet , at dyr prioriteres anderledes .
Det kan jeg kun tilslutte mig , og vi vil gre alt for , at antallet af dyreforsg reduceres serist og trovrdigt .
At der altid vil vre et eller andet tilflde , hvor man bliver ndt til at foretage forsg , det accepterer vi . Jeg tror ogs , det er ndvendigt .
Men det store antal skal reduceres uigenkaldeligt . Det er din fortjeneste - hjertelig tillykke , Dagmar Roth-Behrendt !
<SPEAKER ID=53 NAME="Lund (PSE).">
Fru formand , jeg vil starte med at sige en stor tak til fru Roth-Behrendt for et dygtigt og meget konsekvent arbejde med direktivet .
Jeg har bestemt ogs nydt ntterne sammen med Dagmar .
Det s fra starten meget vanskeligt ud , der var nogle medlemsstater og ogs dele af industrien , som gjorde alt for at blokere for anstndige regler omkring dyreforsg , men takket vre fru Roth-Behrendts og andres stdighed lykkedes det faktisk at f et acceptabelt resultat p to omrder .
<P>
Frst i forhold til dyreforsgene .
Vi fr nu gennemfrt et forbud mod dyreforsg og et forbud mod markedsfring af nye produkter , der er udviklet gennem dyreforsg .
For de fleste forsgs vedkommende kommer forbuddet til at glde om seks r , men desvrre kommer forbuddene for tre forsgsomrder - tre forsgsmetoder - frst til at glde om 10 r og i den forbindelse yderligere med en risiko for forlngelse .
Man kan jo sige , at begge frister er for lange .
Det er ogs det , vi har sagt her fra Parlamentets side , men der var - det ved vi fra forhandlingerne - nogle medlemsstater , der simpelthen blokerede for en hurtigere standsning af disse forsg .
Det bliver nu afgrende , at Kommissionen konsekvent flger op .
Jeg kan helt tilslutte mig hr . Davies ' bemrkning .
De hidtidige direktiver har ikke vret fuldt godt nok op , og det har pfrt millioner af forsgsdyr helt undvendige lidelser .
Der har helt bestemt vret accepteret en slaphed i udviklingen af alternative metoder , og den slaphed m med dette direktiv hre op .
<P>
Det andet store resultat glder i forhold til os som forbrugere .
Frst og fremmest fr vi et forbud mod at anvende en rkke krftfremkaldende stoffer , ogs stoffer , der har negativ indvirkning p vores forplantningsevne .
Vi fr srlige sikkerhedskrav i forhold til brn , vi fr mrkning af allergifremkaldende bestanddele , og s fr vi ogs en angivelse af holdbarheden for de enkelte produkter .
Jeg mener , at der samlet er tale om et gennembrud i forhold til undvendige dyreforsg , og der er ogs tale om et gennembrud for folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen p kosmetikomrdet .
<P>
Samlet er det et godt resultat , og jeg appellerer endnu en gang til , at det bliver fulgt konsekvent op af Kommissionen , og jeg tror , at det bliver ndvendigt , at vi fra Parlamentets side flger opflgningen fra sidelinjen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Fru formand , jeg tilslutter mig hyldesten til fru Roth-Behrendt .
Jeg synes , du er et udmrket og udsgt eksempel , ikke bare p en dygtig parlamentariker , men ogs p det , vi har s stort behov for , nemlig strke kvinder inden for politik .
Tak for dit arbejde , din indsats og dit temperament !
Vi har brug for dig !
<P>
Der er bare tilbage at konstatere , at et kompromis er et kompromis .
Jeg kan fuldt ud forst dyrevelfrdsorganisationernes bekymring over , at det tager s lang tid , fr forbuddet bliver indfrt , at s mange tusinde dyr gr til for vores forfngeligheds skyld .
Jeg er p trods heraf glad for , at vi alligevel nede frem til en slags grnse , noget at tage udgangspunkt i , noget at holde fast i .
Jeg er ogs meget glad for , at forbrugerbeskyttelsen er blevet taget alvorligt , at vi fr varedeklarationer , og at der bliver indfrt et forbud mod visse stoffer , som er klart upassende , mske frem for alt i midler , som anvendes af brn og unge , som er mere udsatte end vi .
<P>
Hvad angr dyrebeskyttelsen , vil jeg gerne se fremad og udvide debatten lidt .
Vi ser gang p gang disse forfrdelige film om dyretransporter og slagterier og om , hvordan vi behandler vores dyr i Europa .
Forestil Dem , hvis Parlamentet havde indflydelse , havde medbestemmelsesret i landbrugspolitiske anliggender .
Forestil Dem den situation ud fra den indstilling og opfattelse , som et meget stort flertal i Parlamentet har , nr det handler om dyrebeskyttelse !
Tnk , hvor langt vi kunne vre kommet , selv om vi ved , at demokratiets beslutningsform er kompromiset . Kompromiset , det demokratiske kompromis , lover os nemlig en eneste ting : Vi fr det aldrig prcis , som vi vil .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Fru formand , der var tre ml , som var vigtige for De Grnne .
For det frste afskaffelse af dyreforsg til kosmetiske forml .
Det er lykkedes , og jeg vil gerne lyknske Dagmar Roth-Behrendt , som har forhandlet s fortrffeligt .
<P>
Det andet punkt , som blev mindre omtalt , vedrrer de farlige stoffer .
Farlige stoffer m ikke forekomme i kosmetik .
Ogs p det punkt har vi vundet , og ogs her vil jeg give fru Roth-Behrendt en kompliment .
<P>
Det tredje punkt vedrrer allergifremkaldende stoffer .
Der er temmelig megen kosmetik , der indeholder allergifremkaldende stoffer .
Oprindeligt ville Gruppen De Grnne have et fuldstndigt forbud mod disse stoffer , men vi kan udmrket leve med den mrkning , som der nu er truffet beslutning om , fordi vi tror , at det vil betyde det samme i praksis .
Der er allerede nu tegn p , at en hel del store virksomheder vil fjerne disse allergifremkaldende stoffer fra deres kosmetik .
Vi har alts ogs vundet p dette punkt .
En ting kan jeg dog ikke lade vre med at nvne , nemlig kritikken fra dyrevrnsfolkene , som jeg ikke rigtig kan forst .
Vi har opnet det maksimale af , hvad vi kunnse opn , og vi roser ordfreren og hele forhandlingsdelegationen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Sandbk (EDD).">
Fru formand , den hidtidige politik med at give industrien tid til at udvikle alternative forsgsmetoder har ikke givet resultater .
En fastlggelse af forbud mod forsg og markedsfring er essentiel .
Dyr br ikke lide for , at man kan udvikle nye forfngelighedsprodukter .
Derfor vil jeg gerne lyknske Dagmar Roth-Behrendt med hendes snart lange kamp og hendes resultat .
Selv om forligsteksten ikke blev s restriktiv , som Parlamentet nskede , indeholder den de rigtige principper .
Det er mig fortsat en gde , at Rdet ikke finder , at farlige stoffer , der er krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske , fuldstndig br udelukkes fra at blive anvendt i kosmetiske midler i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet .
Alle stoffer , ogs fra kategori 3 , skal vre omfattet .
Ogs brn bruger produkter , der indeholder disse stoffer , ssom shampoo og douchesbe , og man br ikke tage nogen form for risiko .
Men forligsteksten gr i den rigtige retning , s endnu en gang tillykke med din gode kamp , Dagmar - JuniBevgelsen stemmer naturligvis for forligsteksten .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Fru formand , jeg slutter mig til hyldesten til vores kollega , fru Roth-Behrendt , for al den energi og vilje , hun har udvist , for at hendes betnkning blev vedtaget .
Vi kan for vrigt mindes de livlige forhandlinger , vi har haft i Europa-Parlamentet , som ofte var meget flelsesladede , hver gang det drejede sig om dyrebeskyttelse eller folkesundhed .
<P>
Jeg vil dog minde om , at kosmetiske midler ikke er begrnset til luksusprodukter , men det ogs for en stor dels vedkommende er dagligdagsprodukter og produkter til den personlige pleje , som br undersges ud fra et sikkerhedsaspekt , eftersom de bruges ret hyppigt .
Selv om det er lovligt at ville begrnse dyreforsgene , m vi aldrig glemme , at det ml , som vi frst og fremmest strber efter , er at kunne sikre borgernes helbred .
Der skal vi vre kloge nok til at foretage en skelnen mellem det ndvendige i at finde lsninger , der kan erstatte dyreforsgene , og ndvendigheden i at stte folkesundheden forrest .
<P>
Men det drejer sig heller ikke om at skabe vanskeligheder for den kosmetiske industri , som reprsenterer en vigtig del af vores konomi .
Industrien , som lnge har vidst besked , har kunnet planlgge de ndvendige investeringer til udvikling af alternative metoder .
Ordfreren har forklaret , at det mindst tager 10 r , fr vi kan diskutere alt dette .
Det skal for vrigt understreges , at der allerede er gjort mange bestrbelser p dette , og at der er kommet opmuntrende resultater .
Men vi kan ikke njagtig forudse videnskabens fremskridt .
De videnskabelige resultater kan ikke ske ved dekret og kan heller ikke programmeres til en prcis dato , men de kan vre opmuntrende .
<P>
Det er i den forbindelse , at jeg fandt det ndvendigt at faststte frister og eventuelle forlngelsesfrister for de metoder , der endnu i dag er i den frste fase .
Vi br have tillid til virksomhederne , men vores opgave er ofte at opfordre dem til at gre fremskridt , at tnke p fremtiden p en anden mde , at udvikle en samvittighed over for forventningerne fra vores samfund .
De kosmetiske midler har bevist deres sikkerhed .
Den information , der gives til forbrugerne , mangler dog stadig at blive prciseret og vre relevant .
Mrkningen skal alts vre perfekt og skal ikke medfre den modsatte effekt end det , der var meningen .
Derfor , og jeg tager eksemplet med de forskellige allergifremkaldende stoffer , skal oplysningerne gives p en sdan mde , at de ikke skrmmer forbrugerne .
De skal vre meget enkle og skal gre det muligt for forbrugerne i det tilflde , hvor forbrugeren er overflsom for noget srligt i produktet , at foretage det bedste valg .
<P>
Endelig vil jeg afslutte med at sige , at denne tredjebehandling er et godt eksempel p kvaliteten i det parlamentariske arbejde , som ordfreren har forestet .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Nr vi udelukkende ser p resultatet af forliget ud fra et kosmetisk synspunkt , kan det kaldes godt .
Den industrielle lobby har p ny vundet over undigt lidende dyrs interesser .
Den europiske befolkning vil kun tillade dyreforsg , hvis det er absolut ndvendigt .
Denne ndvendighed findes ikke ved sknhedsprodukter , og derfor skulle dette direktiv have indfrt et ubetinget forbud mod salg og forsg .
Men dette forbud er der ikke .
Parlamentets holdning var i sig selv et kompromis , men med det nu opnede resultat er vi lngere fra mlet .
Frst i 2009 trder et delvist forbud i kraft , og tre forsg vil det vre tilladt at udfre helt til 2013 og mske endda endnu lngere .
Parlamentets delegation i Forligsudvalget kan ikke bebrejdes dette ufuldkomne kompromis , men det kan Kommissionen og Rdet , som ensidigt har ladet sig lede af kosmetikindustriens interesser .
<P>
Bedre information til forbrugerne vil forhbentlig fre til , at de ikke nsker at blive smukkere ved at kbe grim kosmetik .
Det er overordentlig vigtigt , at myndighederne , videnskaben og industrien investerer i alternative metoder .
Det er ikke noget som helst problem , hvis der hele tiden kommer nye midler p markedet . Det m blot ikke ske p bekostning af dyr , der lider undigt .
Der er allerede et stort antal produkter med temmelig mange sikre ingredienser p markedet , som er testet p dyr , og efter min mening er det nok nu .
Direktivet fr Europa til at se grimt ud , og derfor vil jeg ikke sttte det .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Fru formand , rejsen har vret lang .
Men den er ikke slut med denne tredjebehandling , som dog har bragt os betydeligt nrmere beskyttelsen af menneskers sundhed og fremme af dyrs velfrd .
Ordfreren har derfor ogs med rette modtaget bifald i dag , fordi hun har bragt os et langt stykke af vejen .
<P>
Nr man hrer udtrykket " en lang drgtighedsperiode " tnker man i reglen p elefanter . For fremtiden vil vi tnke p europisk lovgivning .
Det har vret en lang drgtighedsperiode .
Derefter kom en lang periode med fdselsveer fra kl .
16 til kl . 4 om morgenen , og til sidst nedkom vi med et program , som vil kunne best prven , og det er derfor , vi hilser denne forhandling i dag velkommen .
<P>
Kommissionen stillede oprindelig et forslag om forbud mod forsg .
Men dette forslag ville ikke have haft strre virkning end det forslag , der blev vedtaget i Det Forenede Kongerige , og som forbd dyreforsg , men som blot betd , at dyreforsgene blev eksporteret .
Vi var p nippet til at gre det samme og overfre forsgene til lande , som har en lavere prioritering af dyrevelfrd end medlemsstaterne .
Det var rigtigt at flytte debatten til den endelige markedsfring i EU af produkter testet p dyr .
<P>
Vi erindrede os selv om , og vi vil gre det igen , at den 1. juli trdte den sjette ndring i kraft .
Teknisk set ville det have betydet en indstilling af al forskning ved hjlp af dyr .
Der ville ikke vre sket yderligere fremskridt i forbindelse med produktionen af nye emner , ikke blot p makeup-omrdet , men ogs p omrder som shampoo med aktive stoffer og mundhygiejne .
<P>
Vi var fremsynede og erkendte , at den syvende ndring var sidste chance .
Hermed opstilles der mldatoer for indstilling af markedsfringen .
Vi besluttede , at en generel gennemfrelsesdato ikke var realistisk , og undersgte mulighederne for at fastlgge en tidsplan , sledes at dyreforsg forbydes , s snart der foreligger et godkendt alternativ til hvert enkelt forsg .
Alle sdanne forsg vil blive forbudt inden for seks r undtagen de tre , ordfreren har nvnt , og for hvilke der vil blive fastsat en tidsplan p 10 r med en mulig forlngelse p to r , hvis , og kun hvis , Parlamentet tilslutter sig en sdan gennem den flles beslutningsprocedure .
<P>
Nu ligger udfordringen ikke kun hos Kommissionen , som flere parlamentsmedlemmer har ppeget det , men ogs hos industrien .
Det er op til industrien hurtigt at finde frem til anerkendte alternativer .
Det eksisterende samarbejde mellem Parlamentet og industrien har vret imponerende .
Det har medvirket til at overbevise frst Kommissionen og endog det mindretal i Rdet , som veg tilbage for dette .
Dette mindretal tilsluttede sig , og det er grunden til , at vi er net hertil i dag og er optimistiske .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , det kompromis , som Rdet og Parlamentet har opnet efter mange overvejelser , er et fremskridt for dyrevelfrden , fordi dyreforsg til kosmetiske forml hermed forbydes , s lnge der er alternative metoder til rdighed selvflgelig .
Det er en lyknskning vrd .
Det sttter jeg fuldstndigt .
<P>
Endvidere er jeg meget glad for overgangsperioden p seks r til at finde alternativer , for der er nu engang tre kategorier af forsg , som er srdeles vanskelige at erstatte , og derfor har industrien tid indtil 2013 til at udvikle alternative metoder .
For , kre kolleger , lad os vre rlige , hvem af Dem melder sig som frivillig til at blive testet med nye stoffer ?
Den udbredte kritik af denne overgangsperiode med argumentet om , at dette er et hul i loven for at lade dyreforsg fortstte , er derfor ikke berettiget .
S lnge folk ikke stiller sig til rdighed for forsg , m der vre mulighed for at teste visse masseprodukter p andre mder .
Disse masseprodukter bruges jo ogs i lgemiddelindustrien , og for lgemidler har vi naturligvis andre standarder end for lbestift .
Jeg kan derfor fuldstndigt sttte dette kompromis .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , i dag er en meget , meget vigtig dag for den europiske kosmetikindustri . Vi indleder en helt ny ra for kosmetiske midler , som rigtig mange kvinder har ventet meget lnge p .
Jeg hber , der kommer produkter p markedet , som gr de unge , smukke piger endnu smukkere , men som ogs er meget vigtige for ldre kvinder , for man vil jo gerne vre en attraktiv bedstemor for i det mindste sine brnebrn . Og vis mig den bedstemor , der tr forklare sine brnebrn , at den creme , hun lige har brugt , eller som hun bruger til brnene , er skyld i , at mange , mange dyr har mttet lide .
Sdan en bedstemor ville vre frdig !
<P>
Ser De , bermte og virkelig smukke kvinder , f.eks. Julia Roberts , har for lnge siden tyet til produkter , der er blevet til uden dyreforsg .
Hun elsker naturkosmetik og bruger fortrinsvis en rosencreme fra et tysk firma , og det , mine damer og herrer , selv om hun er en bermt amerikansk skuespiller ! Det er mske et ret vigtigt signal til den amerikanske kosmetikindustri .
Skal amerikanske skuespillere virkelig ty til europiske produkter , bare fordi der ikke foretages dyreforsg her ?
Det er da en falliterklring for den amerikanske industri .
<P>
Jeg elsker kosmetik .
Jeg kan takke l ' Oral for min hrfarve , min parfume er fra Dior og min ansigtscreme fra Storbritannien . De engelske kvinder har jo sdan en vidunderlig teint .
Jeg vil dog vre langt gladere for at anvende kosmetik fremover . Jeg vil foresl Dagmar Roth-Behrendt som resmedlem af alle dyrevelfrdsorganisationer .
<P>
Men jeg vil virkelig ogs gerne takke den europiske kosmetikindustri mange gange for samarbejdet , og jeg nsker den en virkelig storartet omstning .
Mtte den komme til at tjene vanvittigt mange penge med de nye produkter !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Fru formand , jeg indrmmer , at jeg er lidt rrt , for ros og vrdsttelse i dette omfang er heller ikke en selvflge her i Europa-Parlamentet .
Jeg indrmmer gerne , at det glder mig , at politikere ikke fr s meget ros , i hvert fald ikke s ofte og s regelmssigt .
Det har gldet mig , men jeg har ogs allerede tidligere forsgt at returnere denne ros .
<P>
Jeg vil gerne sige tak for forhandlingen .
Jeg hber , det var den sidste forhandling om emnet her i Parlamentet , og De , hr . Liikanen , har hrt , at det fremover er Deres opgave at overvge , at der sker fremskridt .
Det er Deres opgave sammen med Deres kollega hr . Busquin at srge for , at Det Europiske Fllesskabs Flles Forskningscenter har tilstrkkelige finansielle midler til at evaluere de alternativer , der kommer .
Det er Deres opgave at tilskynde og sttte industrien og sammen med industrien at srge for , at der hurtigt bliver udviklet nogle alternativer , og at disse alternativer ogs bliver anerkendt hurtigt .
Det er noget , vi m gre i fllesskab .
De har i dag hrt , hr. kommissr - og denne meddelelse vil sikkert ogs n frem til kosmetikindustrien og medlemsstaterne : Vi vil nje overvge , at tidsplanen bliver overholdt denne gang , og at vi denne gang fr den guillotine , som hr . Florenz og andre fr ham har talt om .
Jeg vil ikke hre mere emnet her i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne have , at det er slut nu , at vi har en tidsplan , der mske endda bliver opfyldt hurtigere .
<P>
Lad mig til sidst sige tak igen - det var derfor , jeg gerne ville have ordet endnu en gang til sidst .
Men ikke tak til Dem , kre kolleger - det har jeg allerede gjort .
Jeg vil gerne sige tak til dem , uden hvem jeg ikke havde kunnet gre arbejdet . Det er frst og fremmest min medarbejder , der formentlig sidder p kontoret og lytter , Annika Nowak , og som kender sagen bedre end jeg .
Men det er isr Forligsudvalgets sekretariat . Vi har gode medarbejdere her i Parlamentet , nogle er endnu bedre , og Forligsudvalgets sekretariat , der sidder der i dag , har helt sikkert haft det strste arbejde , meget mere end jeg selv .
<P>
Helt til sidst vil jeg gerne sige tak til den medarbejder i min gruppe , som i de seneste r har givet mig den rdgivning , jeg har haft brug for , som gruppeleder og som ordfrer , og uden hvem jeg aldrig havde fet et ben til jorden , der sidder her for sidste gang i dag , fordi hun skal have et andet arbejde , nemlig Kerry Postlewhite , der formentlig sidder her i plenarforsamlingen for sidste gang .
Det er jeg ked af , men jeg ved , at hun gerne vil lave noget andet , som hun kan lide , og som vil glde hende .
Jeg har ingen anelse om , hvordan vi - mine kolleger og jeg - skal arbejde uden hende i Miljudvalget .
Vi vil gre vores bedste .
Hun er her for sidste gang i anledning af en af sine sager , og derfor glder min sidste og min helt srlige tak hende : Kerry Postlewhite .
<P>
Jeg takker for forhandlingen og hber , vi fr en god afstemning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Tak , fru ordfrer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Mdet er udsat til kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.49 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0027 / 2003 ) af Di Lello Finuoli for GUE / NGL-gruppen om immigrations- og asylpolitik
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget til beslutning )
<P>
Forslag til flles beslutning
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg har to korte bemrkninger til forretningsordenen .
For det frste vil jeg gerne beklage og sige undskyld , fordi jeg , selv om jeg havde stillet et alternativt forslag til beslutning , p grund af de elendige vejrforhold ikke kunne deltage i mdet mandag aften . Jeg vil gerne bede om undskyldning herfor og have dette registreret i protokollen .
For det andet vil jeg gerne bede Prsidiet om at gre opmrksom p , at den afstemning , som vi skal have om ndringsforslag 49 , ikke er en almindelig afstemning om et ndringsforslag , eftersom vi for frste gang skal anvende en af Parlamentets nye procedurer , artikel 140 , stk .
4 , sledes at vi har mulighed for at vedtage en samlet alternativ tekst .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
I overensstemmelse med den nye artikel 140 , stk . 4 , i forretningsordenen vil vi frst stemme om Deres ndringsforslag om at erstatte hele beslutningsforslaget med en ny tekst .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 23
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , vores afstemningsliste flger jensynlig ikke samme rkkeflge som Deres .
Det er mske i hjere grad vores problem end Deres , men er det muligt at bruge et kort jeblik p at f det klarlagt ?
Vi havde ikke ndringsforslag 6 eller ndringsforslag 30 , s vi er lidt fortabt i jeblikket .
<P>
Mske kan mine kolleger hjlpe mig her ?
Jeg tror , vi har tabt en side .
<P>
Vi har tabt en hel side .
<P>
Det er i orden .
Vi indhenter det .
<P>
( Latter og bifald )
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden.">
Det har de liberale sagt de sidste 100 r .
<P>
( Latter og bifald )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 24
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at der er en oversttelsesfejl i den franske udgave .
Jeg har undersgt dette i de andre sprogversioner .
Dette fr mig til at sige til mine venner i PPE-DE-Gruppen , at de skal stemme for dette ndringsforslag og naturligvis ndre den franske version .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden.">
Vi vil sikre , at alle sprogudgaver stemmer overens .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Det er mig en glde at nske reprsentanterne for det egyptiske parlament under ledelse af dr . Mustafa El-Feki velkommen .
<P>
Det er det frste besg af reprsentanter fra det egyptiske parlament siden 1987 .
Det finder sted p et meget vigtigt tidspunkt , for s vidt angr Mellemsten .
Vi nsker i srdeleshed delegationen succes under de nuvrende omstndigheder .
<SPEAKER ID=78 NAME="Mantovani (PPE-DE)">
Hr. formand , mit mundtlige ndringsforslag bestr i en social foranstaltning .
I punkt 14 , litra s ) , hvor man taler om anerkendelse af plejebehovene for personer i landdistrikter , foreslr jeg , at vi tilfjer " og bjergdistrikter " .
Det skal vi ogs gre for at fejre det internationale bjergr og de mange bjergomrder , som vi har i Europa .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager nu den mde , hvorp afstemningen har fundet sted .
Jeg beklager , at vores kolleger desvrre ikke var serise her til sidst og ikke respekterede arbejdet fra de kolleger , der har udarbejdet beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden.">
Jeg er fuldstndig enig .
<P>
Afstemningen er afsluttet
<SPEAKER ID=83 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt mod Europa-Parlamentets beslutningsforslag om indvandrings- og asylpolitikken , navnlig fordi den gentagne gange angriber Rdet og beskylder det for at forhindre , at der sker fremskridt vedrrende vedtagelse af teksterne .
<P>
Faktisk skal man vre klar over , at der her er tale om en kamp mellem to opfattelser af indvandringspolitikken . De lande , der er reprsenteret i Rdet , forsger at gre en relativ restriktiv opfattelse gldende , mens Kommissionen konstant stiller mere bne forslag , der tilsyneladende er inspireret af tanken om , at indvandreres og flygtninges rettigheder kommer fr retten til sikkerhed for borgerne i de europiske lande .
<P>
Europa-Parlamentet viser p denne mde helt klart , hvilken side det hrer til .
For vrigt opfordrer det udtrykkeligt til en hurtig vedtagelse af Kommissionens slappe forslag vedrrende familiesammenfring og rettighederne for flygtninge med lngerevarende ophold , og det prciserer endda , at disse rettigheder " i s hj grad som muligt br tilpasses rettighederne for de europiske borgere " .
<P>
Desvrre forudsttes det i Nice-traktaten - som landenes regeringer nskede ! - at disse sprgsml snart vil blive afgjort med kvalificeret flertal i Rdet , hvilket vil vre endnu en fordel for Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af dens forslag .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. Samlet set stemmer vi imod PPE-DE , ELDR og PSE ' s flles beslutningsforslag om asyl- og indvandringspolitik .
Vi er imod , at EU skal have indflydelse p dette omrde , da det br vre op til medlemsstaterne selv at bestemme .
Vi kan dog sttte de dele af beslutningen , som tager flygtninges og indvandreres sociale og humanitre situation i betragtning , og som forsger at forbedre den .
<SPEAKER ID=85 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for GUE-Gruppens beslutningsforslag og mod det flles beslutningsforslag , hvor underskriverne endnu en gang viser , at de kun er optaget af den frie bevgelighed for varer , men ikke af menneskenes frihed og rettigheder .
<P>
Vi er imod et fort Europa omringet af pigtrd , som er en forhindring for dem , der flygter fra undertrykkende regimer og sger asyl , eller for dem , som simpelthen flygter fra elendighed .
<P>
Vedrrende henvisningerne til den bredygtige udvikling , som vi fr foreslet , s tusindvis af kvinder og mnd ikke flygter fra deres hjemlande for at flygte fra elendighed , er de stadig mystiske .
Fra bredygtig udvikling til bredygtig udvikling bliver afstanden mellem de udplyndrende imperialistiske lande og de fattige lande stadig strre .
<P>
Hvad angr den gamle klagesang , der bliver gentaget i de fleste beslutninger om bekmpelse af illegal indvandring , er vi imod behovet for at harmonisere situationen for alle de skaldte illegale indvandrere .
<P>
Vi fastslr desuden endnu en gang holdningen om , at alle , der lever og arbejder i EU , har de samme rettigheder , herunder valgmssige , og de samme friheder , herunder den frie bevgelighed , som borgerne i EU ' s medlemslande .
<SPEAKER ID=86 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
De britiske konservative har til stadighed modsat sig fastlggelsen af en flles indvandrings- og asylpolitik og mener , at politikken p disse omrder br fastlgges af medlemsstaterne .
De britiske konservative vil derfor stemme mod denne beslutning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Lund og Thorning-Schmidt (PSE)">
. Vi har i dag i Europa-Parlamentet stemt for det flles beslutningsforslag ( B5-0031 / 2003 ) om indvandrings- og asylpolitik .
Forslaget indeholder flere gode elementer til at forbedre indvandrings- og asylpolitikken i EU .
<P>
Vi er dog opmrksomme p , at omrdet vedrrer forhold , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV og ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=88 NAME="Roure (PSE)">
Selv om Det Europiske Rd i Tampere i oktober 1999 fastsatte grundlaget for en flles indvandrings- og asylpolitik , er det beklageligt at se , at vi ikke er net srlig langt , og at vi absolut br trffe de ndvendige forholdsregler srligt for at stte en stopper for den illegale indvandring og menneskehandelen .
<P>
Vi br forbedre den modtagelse , som vi giver flygtningene , s kandidater til indvandring ikke lngere fler sig fristet af den illegale vej .
Det Europiske Rd i Sevilla i juni 2002 forpligtede sig til at fremskynde gennemfrelsen af det program , der blev vedtaget i Tampere . Vi beder derfor om , at Rdet lever op til sine forpligtelser og stopper med at opstte forhindringer for de forventede fremskridt .
Vi beder alts om en hurtig og effektiv ivrksttelse af konklusionerne fra Sevilla , og vi beklager , at en flles indvandringspolitik endnu ikke er fastlagt .
Vi br reagere hurtigt , for vi kan ikke lukke jnene for de dramatiske begivenheder , der i jeblikket udspiller sig i vores medlemslande .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , det var mig en stor glde at stemme for Roth-Behrendt-betnkningen mod dyreforsg til kosmetiske forml .
Hvordan kan det vre , at jeg stemte for ?
Det gjorde jeg , fordi fiskene - som jeg lnge har hjulpet og stttet , nr der var tale om betnkninger , som vedrrte dem - havde gjort opmrksom p , at hr . Fatuzzo hjlper dyrene og lytter til dem , og de havde sledes fortalt det videre til mange andre dyrearter .
Derfor bad mange af disse skabninger mig om at srge for - med min stemme og med mine begrnsede muligheder - at man holder op med den slags forsg , som de ikke er s glade for .
De bad mig ogs om at gre den strst mulige indsats for , at man ikke laver deres pelsfrakker af deres pels . Det er et andet vigtigt resultat , som jeg hber , at vi snart nr .
I mellemtiden har vi net den mlstning , som jeg stemte for , og som der er taget hjde for i Forligsudvalgets flles udkast i fru Roth-Behrendts betnkning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Darras (PSE)">
Denne syvende ndring af direktiv 76 / 768 / EF om kosmetiske midler har en grundlggende egenskab , for ud over at den forsger at harmonisere medlemslandenes forskellige lovgivninger vedrrende kosmetiske midler , sigter den frst og fremmest mod i EU at gennemfre et permanent og definitivt forbud mod gennemfrelsen af dyreforsg til kosmetiske forml .
<P>
Dette forml kunne vre et fromt nske , hvis ikke Europa-Parlamentet havde krvet , at der p samme tid blev indfrt et jeblikkeligt forbud mod dyreforsg , der skulle glde for endelige produkter og ingredienser i de tilflde , hvor alternative forsgsmetoder er blevet godkendt af Det Europiske Center for Validering af Alternative Metoder , og et forbud om markedsfring af kosmetiske ingredienser , der er testet p dyr .
Jeg mener faktisk , at kun et parallelt forlb mellem de to forbud kan vre et virkelig effektivt middel til at fremme anvendelsen af alternative forsgsmetoder .
<P>
Endelig og med henvisning til forsigtighedsprincippet mener jeg , at det er ndvendigt , at krftfremkaldende stoffer samt mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer , som er klassificeret efter deres skadelighed i kategori 1 , 2 eller 3 , forbydes til fremstilling af kosmetiske midler .
<SPEAKER ID=92 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Europa-Parlamentet har kmpet for en udvidelse og uddybning af kosmetikdirektivet , isr vedrrende dyreforsg .
Parlamentet har sledes nsket et forbud mod dyreforsg fra 2004 , forbud mod markedsfring af produkter testet p dyr fem r efter vedtagelsen af dette direktiv og fremme af alternative forsgsmetoder .
Desvrre var Europa-Kommissionens oprindelige holdning at ville forbyde dyreforsg inden for EU i stedet for et forbud mod markedsfring .
Jeg glder mig over , at svel Rdet som Kommissionen i lbet af forligsproceduren har bevget sig i retning af Europa-Parlamentet , og at man er net frem til en aftale , der indfrer forbud mod forsg og markedsfring for strstedelen af forsgsmetodernes vedkommende seks r efter direktivets ikrafttrden og for de forsgsmetoder , hvor der endnu ikke er fundet alternativer , en gennemfrelsesperiode p 10 for dette forbud .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i punkt 55 i fru Swiebels betnkning , som Parlamentet vedtog , anmoder man i de to sidste linjer om , at der p grundlag af Amsterdam-traktaten snarest muligt udstedes et di-rektiv for at bekmpe alle de andre former for forskelsbehandling , som er nvnt i artikel 13 , og som endnu ikke er blevet reguleret , heriblandt forbuddet mod forskelsbehandling p grund af alder og handicap .
I Italien har vi stadig en lovgivning , som ikke gr det muligt for ldre borgere at f invalidepension , men som derimod gr det muligt for de unge .
Nr man er syg , mener jeg ikke , at det er vigtigt , hvilken alder man bliver syg i , eftersom man er lige syg uanset alder . Hvis man ikke har nogen indtgt , er det lige meget , om man er ung eller gammel .
Jeg er navnlig af den opfattelse , at der er tale om forskelsbehandling , nr man ikke giver invalidepension til EU-borgere , blot fordi de er fyldt 65 r , men gerne vil give denne pension tidligere , og derfor stemte jeg med stor glde for betnkningen .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , et tilfldigt venstreflertal p fem stemmer har i dag skadet menneskerettighedssagen .
Jeg mener nok , at man kan have de forskelligste holdninger til alle politiske sprgsml , men en sdan polarisering , nr det handler om menneskerettigheder , er efter min mening ekstremt skadelig .
Vi br vre enige om at beskftige os med virkelige krnkelser af menneskerettigheder og diskrimineringer p basis af chartret om grundlggende rettigheder i stedet for at opdele Europa-Parlamentet i to lige store ideologiske lejre , der trner sammen .
Efter min mening er menneskerettighedssagen alt for vigtig for et samfund , der er et rets- og menneskerettighedssamfund .
Derfor har jeg stemt mod betnkningen .
Det er ikke alt , der str menneskerettigheder udenp , som ogs indeholder menneskerettigheder , og hvis vi gerne vil regulere , hvordan munkene i Athos skal organisere adgangen til deres klostre , hvis vi opstiller regler for religionssamfundene , hvis vi vil ptvinge medlemsstater bestemte definitioner p gteskab og familie , som mange af os - ogs jeg - afviser p det kraftigste , s har det intet med menneskerettigheder at gre , men derimod med ideologi , og ideologi er noget , man ikke har negligeret i denne betnkning .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , sdan som det allerede er blevet sagt , var det kun fem stemmer , som gjorde , at Europa-Parlamentet skrev en af de mest skuffende og skndige sider i sit arbejdes historie . Det er nemlig en betnkning , der iflge titlen drejer sig om " respekten for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union " , men som tvrtimod har krnket eller krnker mange af de rettigheder , der berrer borgerne mest .
En af dem er familien som institution , som der mildest talt bliver vendt op og ned p i denne betnkning , hvor man som familiemodel foreslr frie partnerskaber mellem mnd og kvinder af samme kn og fri adoption for enlige forldre eller netop for homoseksuelle .
Desuden fremhver man et land som model - nemlig Holland - hvor der foruden alt dette eksisterer lovlig ddshjlp og fri narkotika .
<P>
Hvis det er den samfundsmodel , som Europa-Parlamentet foreslr i dag , siger jeg fra , og problemet er , at det gr strstedelen af medlemsstaterne ogs . Der er nemlig kun 2-3 lande , som indirekte flger den hollandske model .
Nu kommer vi i et institutionelt dilemma , for hverken Kommissionen eller Rdet - det har de allerede givet udtryk for - er villige til at acceptere denne indfaldsvinkel .
Vi er get glip af en lejlighed til at vre mere konsekvente og klarsynede .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
De britiske Labour-medlemmer og jeg har stemt for Swiebel-betnkningen , der som helhed tjener et vrdigt forml .
Alle medlemsstater m i sagens natur vre strke og selvbevidste nok til at acceptere kritik .
Dette er dog ikke automatisk ensbetydende med , at al kritik br accepteres som begrundet .
Denne betnkning tager udgangspunkt i andenhndsoplysninger fra ngo ' er og andre organisationer .
Der har derfor sneget sig flere faktuelle unjagtigheder ind .
<P>
Det Forenede Kongerige ser meget alvorligt p pstande om vold og racisme fra offentligt ansattes side .
Alle pstande efterforskes indgende , og der rejses tiltale .
<P>
Tilbageholdelse af udenlandske statsborgere mistnkt for terrorisme er et meget alvorligt anliggende .
Men srlige foranstaltninger er til tider pkrvede for at modg potentielle trusler mod nationens sikkerhed .
Genve-konventionen fra 1951 har givet aldrig vret beregnet p at beskytte terrorister , og det er derfor korrekt at udelukke dem .
<P>
Selv om den ikke er perfekt , har Det Forenede Kongeriges lovgivning til hensigt at fremme arbejdstagernes rettigheder og tilskynde arbejdsgiverne til at behandle arbejdstagerne med behrig hensyntagen til alle tider .
De har ogs klagemuligheder i relevante tilflde .
<P>
Hvad angr rettighederne i forbindelse med fdsel og moderskab i Det Forenede Kongerige , har alle gravide kvinder ret til 18 ugers orlov , som kan indledes 11 uger inden barnets fdsel .
<P>
Vi har sledes nogle forbehold angende indholdets korrekthed , men hilser betnkningen velkommen og har stemt for den .
<SPEAKER ID=98 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
. ( EL ) Generelt er forslaget om grundlggende rettigheder i EU et godt forslag .
Der er imidlertid flere problematiske punkter , f.eks. punkt 78 om forbuddet mod kvinders adgang til Athos-bjerget .
Jeg tror ikke , det er ud fra dette kriterium , at kvindernes rettigheder vil blive mlt . De vil blive mlt ud fra kriterier som beskftigelse , ligeln , vold i hjemmet og kampen mod menneskesmugling .
Vi kan nppe tale om personers frie bevgelighed p dette lille stykke land , som har sin egen tidsopfattelse og lever efter rtusindgamle skikke og traditioner .
Snart vil vi pberbe os etableringsfriheden og friheden til at udve erhvervsaktivitet , og klostrene vil blive overfyldt med Coca Cola-automater .
<P>
I en verden , der i stadig stigende grad er plastisk og homogeniseret , br vi respektere fortidens kulturelle rigdomme , som ikke pvirker det moderne samfund , og lade Athos-bjerget rejse gennem tiden i sit eget tempo .
<P>
P grund af punkt 78 ser jeg mig ndsaget til at stemme imod betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=99 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater afgiver denne stemmeforklaring vedrrende flgende punkter :
<P>
Punkt 23 :
<P>
Vi er modstandere af at anvende udtrykket " tvungen prostitution " .
Vores holdning er , at prostitution altid er tvungen .
Bag prostitution ligger der altid tvang , afhngighed og udnyttelse .
Man kan ikke tale om frivillig prostitution og derfor heller ikke om tvungen .
<P>
Punkt 67 :
<P>
Vi mener , at Sverige skal underskrive ILO-konvention nr . 169 vedrrende oprindelige folk og stammefolks rettigheder .
En tilslutning til konventionen krver dog en tilpasning af svensk lovgivning .
Bl.a. m man tydeligt identificere omfanget af den jord , som samerne traditionelt har ejet eller benyttet .
En srlig undersgelse - fra en kommission til afgrnsning af rensdyromrdet - skal p regeringens anmodning fastlgge omfanget af disse omrder .
Undersgelsen skal vre afsluttet i slutningen af 2004 og skal siden til hring .
Det betyder , at det varer nogle r , fr en svensk ratificering er mulig .
<P>
Punkt 133 :
<P>
Der bliver i begrundelsen til punkt 133 peget p Sverige i forbindelse med to pfaldende ddsfald , hvor politiet , anklageren og retslgen har fet hrd kritik .
Vi vil gerne gre det klart , at den svenske regering har reageret p kritikken og ivrksat en undersgelse , som blev afsluttet sidste r .
Undersgelsen er blevet udfrdiget ud fra et udtalt borgerretsperspektiv og forholder sig p forskellige punkter kritisk til kriminalitetsundersgelsen .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN)">
Jeg er af den opfattelse , at beskyttelsen af de grundlggende rettigheder hverken kan eller br vre et ideologisk flag for den ene eller den anden gruppe , men skal vre alle borgernes flles gode .
Hvis man lser siderne i fru Swiebels betnkning , fremgr det derimod klart , at den vigtige indsats for at beskytte alles rettigheder bliver til beskyldninger mod nogle lande og nogle mennesker . Det glder navnlig Italien og de italienere , som har tilladt sig at stemme imod ordfrerens nsker .
<P>
Ogs med hensyn til beskyttelsen af familien og de dermed forbundne vrdier indtager man i betnkningen en sekterisk og partisk holdning , som er legitim nok for en politisk gruppe , men som hverken kan eller br vre EU ' s flles holdning .
Nr man ser bort fra de religise aspekter - selv om jeg ikke mener , at de kan ignoreres fuldstndigt i betragtning af kristendommens betydning i Europa - glemmer man i betnkningen fuldstndigt den strke sociale og pdagogiske betydning , som ungtelig kan tillgges det traditionelle par , der er en grundsjle i den struktur , som holder samfundet sammen .
Man br s afgjort forsvare den enkeltes ret til at leve i det parforhold , som han eller hun nsker , men EU-institutionerne br efter min mening ikke ligestille sdanne forhold med den traditionelle familie som social institution .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Arvidsson, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Den moderate delegation i Europa-Parlamentet mener , det er meget vigtigt , at Parlamentet hvert r udarbejder en betnkning om , hvordan EU ' s medlemsstater lever op til menneskerettighederne .
Menneskerettigheder udgr den vigtigste grundsten for det europiske samarbejde .
Det er en selvflge , at vi stiller mindst lige s strenge krav til vores egne lande som til kandidatlandene og andre lande uden for Unionen .
<P>
Det er derimod ulykkeligt , at betnkningen ikke udelukkende fokuserer p grundlggende rettigheder , men ogs giver udtryk for visse politiske nsker .
Uanset om man er enig i disse politiske visioner , risikerer denne metode at devaluere betydningen af de grundlggende rettigheder .
Det er grunden til , at vi ikke kan stemme for betnkningen i sin helhed .
<P>
Desuden stemmer vi mod punkt 43 , da det er formuleret forkert .
Naturligvis er princippet om , at man ikke skal kunne straffes for samme forbrydelse to gange , grundlggende .
Det betyder dog ikke , at fngsel og udvisning skal udelukkes som straf for alvorlige forbrydelser .
<P>
Vi modstter os ogs , at EU beskftiger sig med anliggender , som vedrrer former for familierelationer , da vi mener , at familiepolitik i lighed med subsidiaritetsprincippet er et nationalt anliggende .
<SPEAKER ID=102 NAME="Balfe (PPE-DE)">
Jeg er alvorligt foruroliget over de mange kritikpunkter mod Det Forenede Kongerige , der anfres i denne betnkning .
Jeg noterede , at de fleste Labour-medlemmer stemte for afsnittene vedrrende Det Forenede Kongerige , og jeg har stor forstelse for deres fortvivlelse over forholdene i landet efter kun fem r med en Labour-regering .
<P>
Personligt flte jeg mig forpligtet til at stemme imod betnkningen .
Ved nste valg kan Labour-medlemmerne s forenes om sloganet : Det kan kun blive bedre .
<SPEAKER ID=103 NAME="Berthu (NI)">
Den rlige beretning om de grundlggende rettigheder i EU , der fremlgges i dag , er en endels tekst , der meget ofte gr ud over Europa-Parlamentet befjelser og har tendens til at anklage medlemslandene , som om de p dette omrde var farlige vaneforbrydere , hvor vi tvrtimod er i en del af verden , hvor disse rettigheder er godt beskyttet .
<P>
Derfor har vi stemt for ndringsforslag 49 , som foreslog en anden beslutning fra vores kollega , hr . Ribeiro e Castro , hvor teksten var kortere , og som afviste Europa-Parlamentets ekspansionstrang og koncentrerede vores overvejelser om de nuvrende reelle problemer , hvor terrorisme , menneskehandel , seksuel udnyttelse af brn , undertrykkelse inden for familien og andre alt for reelle problemer str verst p listen .
<P>
Europa-Parlamentet har , hvilket man kunne frygte , holdt fast i den oprindelige beslutning og har til sine gamle afvigelser tilfjet opfordringer til , at homoseksuelle gifte par fr tildelt samme rettigheder som familier , til den totale ophvelse af dobbelt straf og til diverse foranstaltninger , der sigter mod at bne asylpolitikken yderligere og derimod stramme mulighederne for udvisning .
Vi har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. Vi har i dag stemt for punkt 41 i betnkningen af Swiebel , idet vi nsker , at den flles EU-asylpolitik , hvis den desvrre vedtages , skal vre baseret p humanisme og respekt for internationale konventioner , samt at respekten for menneskerettighederne skal vre og forblive det ufravigelige udgangspunkt .
Principielt mener vi dog ikke , at dette bedst varetages ved at opbygge en flles europisk flygtningepolitik funderet i den overstatslige sjle 1 .
<P>
JuniBevgelsen stemmer ogs for hele betnkningen , fordi menneskerettighederne inden for EU naturligvis skal respekteres , om ikke hjnes .
Dette til trods for , at vi ikke nsker en flles asylpolitik , indskrivning af chartret om grundlggende rettigheder og opbygning af et EU-menneskerettighedsagentur .
<P>
JuniBevgelsen arbejder for at sttte og hjne menneskerettighedsforholdene i EU svel som udenfor .
Vi sttter alle menneskers ret til et vrdigt liv , men vi mener ikke , at dette ndvendigvis bedst skabes i EU-regi .
<SPEAKER ID=105 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Arlette Laguiller nvnte i sit indlg de snvre grnser i denne betnkning samt en rkke af hendes holdninger , som er uacceptable , srlig nr de handler om bekmpelse af illegal indvandring .
<P>
Nr vi p trods af alt stemmer for denne betnkning , er det , fordi de f anbefalinger , der gr i den rigtige retning , som forsvarer de grundlggende rettigheder , som afviser racisme og fremmedhad , eller som er imod ddsstraf , i hj grad skuffer de mest reaktionre partier i Europa-Parlamentet .
Og vi nsker ikke , at vores stemme hverken direkte eller indirekte skal sttes i forbindelse med stemmerne fra disse folk .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
Medlemslandene og EU har vnnet sig til at belre om demokrati og forsvar af menneskerettigheder overalt i verden .
Denne opfrsel bliver ofte fulgt af krav om frie markeder og fri konkurrence .
<P>
Medlemslandene skal ved gennemlsningen af Swiebel-betnkningen ogs feje for egen dr .
Faktisk belyser betnkningen de mange krnkelser af menneskerettighederne i EU .
Intet land gr fri !
Diskrimination , der er baseret p kn eller mod minoritetsgrupper som romanibefolkningen , politivold , elendige forhold i fngslerne og p politistationerne , racistiske , fremmedfjendske og antisemitiske handlinger og vold stter de grundlggende rettigheder p spil p vegne af bekmpelse mod terrorisme , udskiftning af sikkerhedspolitikker og undertrykkelse i forbindelse med indvandring og asyl foruden krnkelse af de sociale rettigheder og de hyppige krnkelser af fagforeningsrettighederne .
<P>
Hvis man sttter sig til de mange eksempler , stiller betnkningen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender sig ikke tilfreds med blot at nvne dem , men den krver svar fra regeringerne og stiller forslag og prcise anbefalinger p en lang rkke omrder .
Jeg glder mig sammen med min gruppe over , at flertallet af Europa-Parlamentet har vedtaget betnkningen , som er blevet forbedret med vedtagelsen af ndringsforslagene fra min gruppe .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Casaca (PSE)">
Betnkningen bde kritiserer og roser menneskerettighedssituationen i Portugal , hvilket vi finder rigtigt og afbalanceret .
Det ville ikke vre acceptabelt , hvis der ikke blev taget passende hensyn hertil fra de portugisiske institutioners side under henvisning til , at statens integritet er vigtigere end borgernes rettigheder , og det er grunden til , at jeg har stemt for .
<P>
Betnkningens begrundelser indeholder nogle mindre njagtige oplysninger , der dog , fordi de ikke forekommer mig af vsentlig betydning for indholdet , og fordi der ikke stemmes om dem , og de heller ikke offentliggres , ikke har pvirket min stemmeafgivning .
<P>
Ligesom de lokale , regionale eller nationale institutioner br ogs de europiske institutioner frit kunne tage stilling , kritisere eller rose institutioner p et andet niveau end deres eget .
Imidlertid er en betnkning om respekten for de grundlggende rettigheder i EU , der ikke evaluerer de europiske institutioners lovgivning og adfrd , ikke en betnkning om EU , men kun om medlemsstater .
<P>
Denne betnkning om medlemsstaterne m derfor flges af en anden og strre , der evaluerer de europiske institutioners praksis p menneskerettighedsomrdet .
<SPEAKER ID=108 NAME="Cornillet (PPE-DE)">
De grundlggende rettigheder er kernen i vores politiske engagement , og vi kan derfor ikke stemme for denne betnkning .
Europa-Parlamentet vedtog sidste r en metode , der omfatter vedtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder , tildelingen af midler , herunder et netvrk af eksperter , og et flles arbejde for de tre ordfrere med henblik p opnelse af enighed .
<P>
Denne metode er ikke blevet fulgt , og betnkningen er i hjere grad en afspejling af det , som ordfreren mener , end et dybgende analysearbejde , nemlig af hele chartret , men intet ud over chartret , alts en analyse artikel for artikel og stat for stat .
Det var Europa-Parlamentets anledning til at f kontrolbefjelse over staterne .
<P>
Intet ud over chartret , det vil sige artiklerne , sdan som de er , og ikke som man nsker , at de skal vre .
Denne betnkning vil ikke f nogen indvirkning p chartret , eftersom kun et nyt konvent kan ndre artiklerne .
<P>
Jeg beklager , at betnkningen i henstillingerne gr ud over chartret , og man kan kun beklage , at opnelsen af enighed desvrre er blevet erstattet af den provokerende og overdrevne karakter i en rkke forslag .
Desuden er det fuldstndig undvendigt at overdrive situationen .
<P>
Betnkningen burde have vret ventet af pressen og frygtet af staterne .
Men da den ikke har resulteret i enighed , vil den g til de evige marker for unyttige betnkninger .
<SPEAKER ID=109 NAME="Ducarme (ELDR)">
Borgerskabet hnger ulseligt sammen med deltagelsen i et lands politiske liv .
Det er beviset p et tilhrsforhold til en bestemt gruppe , ikke blot p det strengt juridiske plan , men ogs p et mere praktisk plan .
<P>
Stemmeretten p lokalt plan er en mde at deltage p .
Borgere fra tredjelande kan allerede p mange mder deltage i borgerlivet i EU .
At give dem stemmeret p lokalt plan er at give dem endnu en ret , men denne anerkendelse hnger sammen med nogle forpligtelser , der er knyttet til rettigheden .
<P>
I forbindelse med lokalvalg skal stemmeretten til borgere fra tredjelande , som kan bevise , at de har boet i landet i mindst fem r , omfatte et frivilligt engagement fra deres side .
Dette engagement br bekrfte tilknytningen til de demokratiske vrdier og menneskerettigheder , som de bl.a. er angivet i forfatningerne og de nationale love , samt i den europiske menneskerettighedskonvention fra 1950 , der i srlig grad beskytter friheden til filosofisk og religis overbevisning eller forbyder alle former for diskrimination , der er baseret p religion , kn eller race .
<P>
Borgerskabet skal defineres bde ud fra en civil opfrsel som ud fra en aktiv og daglig deltagelse i samfundslivet .
<SPEAKER ID=110 NAME="Eriksson, Herman Schmid og Sjstedt (GUE/NGL)">
Betnkningen er efter vores mening virkelig god , og derfor stemmer vi for den .
Vi deler dog ikke ordfrerens faste overbevisning om , at den eneste grundlggende mulighed for at skabe bredygtighed med hensyn til menneskerettigheder i EU er at indfre chartret om grundlggende rettigheder i den kommende forfatning .
<SPEAKER ID=111 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi tager klar afstand til det perspektiv , der ligger i beslutningen om at tillgge chartret om grundlggende rettigheder en " forfatningsvrdi " , som det ikke har , og vi erindrer om den kritik , som vi rettede mod denne hensigt og mod den reaktionre opfattelse af rettigheder , som det indeholder , da det skulle vedtages i Nice , mens andre stttede det og stadig gr det .
<P>
Vi tager klar afstand til den vision om kontrol og indblanding i staternes interne forhold , der er blevet styrket i Nice-traktaten , som vi dengang kritiserede , mens andre stttede det og stadig gr det .
<P>
Selv om vi heller ikke ser bort fra de metodologiske aspekter , der gr sig gldende i hele proceduren , mener vi , at den foreslede beslutning indeholder en rkke henstillinger - og det skal her understreges , at det kun drejer sig om henstillinger - der vil vre til almindelig gavn for de grundlggende rettigheder .
Det glder sledes bl.a. frihedsrettighederne , indvandrernes rettigheder , den frie bevgelighed , retten til privatliv , retten til information , ikke-diskrimination , ligebehandling af mnd og kvinder , brns rettigheder , handicappedes rettigheder , beskyttelsen af sociale rettigheder - navnlig ved at lgge vgt p den reviderede europiske socialpagt og ILO ' s konventioner - og adgang til domstolene .
<P>
Derfor har vi stemt for .
<SPEAKER ID=112 NAME="Karamanou, Katiforis, Koukiadis, Malliori, Mastorakis, Baltas, Souladakis, Tsatsos og Zorba (PSE)">
. ( EL ) Ved afstemningen om forslaget i Swiebel-betnkningen i det politiske parti PASOK blev forslaget klart afvist for Grkenlands vedkommende .
For s vidt angr de fleste punkter , som kritiserer Grkenland eller opfordrer os til at gennemfre forbedringer , er de relevante paragraffer i den grske lovgivning enten allerede blevet ndret og de nskede forbedringer gennemfrt , eller de frste skridt i retning af en lovgivningsreform er allerede blevet taget .
<P>
Et eksempel :
<P>
1 .
Vi opfordres ( punkt 17 ) til at afskaffe ddsstraffen .
Tre kendsgerninger er imidlertid blevet udeladt :
<P>
a ) Ddsstraffen er allerede blevet afskaffet undtagen i den militre straffelov , hvor den kun finder anvendelse i forbindelse med krigsforbrydelser .
<P>
b ) Der er allerede udarbejdet et udkast til et lovforslag om afskaffelse af ddsstraffen inden for den militre straffelov .
<P>
c ) Ddsstraffen eksekveres aldrig .
<P>
2 .
Militrngtere :
<P>
a ) Den nye ordning for fritagelse fra militrtjeneste er nu indarbejdet i et forfatningsdekret .
<P>
b ) Den grske lovgivning begrnser ikke lngere disse fordelagtige ordninger til militrngtere af religise rsager . De glder nu militrngtere i almindelighed .
<SPEAKER ID=113 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
De britiske konservative anser denne betnkning for en uacceptabel indblanding i Det Forenede Kongeriges og andre medlemsstaters indre anliggender .
De uberettigede angreb mod kompetente offentligt ansatte ssom politibetjente og fngselsvagter er fuldstndig uacceptable og kan ikke underbygges .
Realiteten er , at vi lever i en farlig verden , hvor vores frihed trues af terrorister , diktatorer og voldelige forbrydelser .
<P>
Den britiske offentlighed m kunne forvente , at dens folkevalgte reprsentanter forsvarer og beskytter den , og ikke lader den forsvarsls p disse afgrende omrder .
<P>
Betnkningen stiller EU i et meget drligt lys .
Fru Swiebel giver i betnkningen udtryk for sine personlige synspunkter angende menneskerettighederne .
De britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet opfordrer indtrngende de parlamentariske myndigheder til at sikre , at fremtidige betnkninger af denne art tildeles personer , der vil anlgge en mindre personlig og mere objektiv indfaldsvinkel .
<SPEAKER ID=114 NAME="Lang (NI)">
Nu str vi her som hvert r og p den samme dato over for Europa-Parlamentets traditionelle betnkning om de grundlggende rettigheder i EU .
Ud over den sdvanlige opremsning deltager den betnkning , som bliver prsenteret for os i dag , endnu en gang i proimmigrationisternes , menneskerettighedsforkmpernes , anarkisternes , de antinationales og kolonialisternes besttelse .
<P>
Derfor indeholder den en antologi af vildledelser : fra anerkendelse af stemmeretten og stemmeberettigelse til de fremmede til anvendelse af adgangskvoter til arbejdsmarkedet til de fremmede , til bryllupper blandt homoseksuelle , til ophvelse af den eksisterende lavalder i Frankrig til at indg gteskab - som i dag er 15 r for piger og 18 r for drenge - eller til udvidelsen af fortolkningen af begrebet national minoritet til alle etniske minoriteter .
<P>
Men denne betnkning ville til syvende og sidst vre banal , hvis ikke den med alle de betragtninger , som den har medtaget , ogs medtog anmodningen om ophvelse af forbuddet , som har eksisteret siden 1045 , mod , at kvinder har adgang til Athos-bjerget , som er det allerhelligste i Grkenland for de ortodokse munke .
Ordfreren mener , at dette forbud strider imod principperne om ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem knnene !
Hvornr er munkeklostre og klostre blevet blandede ?
<SPEAKER ID=115 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Den , som udformer grundlggende rettigheder inden for EU , m vide , om disse rettigheder overholdes serist af de involverede myndigheder .
Det er Joke Swiebels re , at hun har dokumenteret s godt , hvor meget der er galt p menneskerettighedsomrdet i Europa .
Med rette henleder hun opmrksomheden p politiets embedsmisbrug , utilfredsstillende tilstande i fngsler , diskriminering af etniske minoriteter , fejl i straffesager og levn af forskelsbehandling af kvinder og mnd .
Det glder ogs for brnearbejde , ikke-EU-borgeres adgang til arbejdsmarkedet , de vanskeligheder , folk har med at opn statsborgerskab i det land , hvor de bor nu , og manglende valgret for dem , som endnu ikke har opnet denne nationalitet .
EU-medlemsstater undlader benbart at ratificere internationale konventioner om nationale minoriteter , grnseoverskridende fjernsyn , den reviderede europiske socialpagt og den status , som adopterede brn og brn fdt uden for gteskab har .
Mindrerige anvendes som brnesoldater .
Overdrevne autoritre sikkerhedsforanstaltninger , som i mellemtiden retfrdiggres under henvisning til den nuvrende risiko for terrorisme , truer med at blive permanente .
Vi har absolut brug for denne opgrelse , for at vi lettere kan bringe utilfredsstillende tilstande til ophr .
Det er bemrkelsesvrdigt , at denne indlysende betnkning blev vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder med kun 25 stemmer mod 20 .
Et stort mindretal her i Parlamentet vil benbart ikke bekmpe de eksisterende overtrdelser af de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=116 NAME="Pasqua (UEN)">
Jeg kan ikke mindes , at jeg nogensinde i hele min parlamentariske karriere har lst noget s absurd , som det dokument , fru Swiebel fremlgger for os i dag .
<P>
Naturligvis indeholder betnkningen traditionelle fderalistiske indfald om den forpligtende karakter i chartret om grundlggende rettigheder og om dets eventuelle transformation til en indledning til en illusorisk europisk forfatning .
Men ud over denne synsvinkel p tingene , som blot som princip er uacceptabel , er det konstateringen af , at dette charter bliver et middel mod medlemsstaterne , der medfrer vrede .
<P>
Det er ordfrerens erklrede ml at fordreje chartret om grundlggende rettigheder med henblik p at styre processen i medlemslandene og til syvende og sidst i alle de nationale retsordener at indfre praksis , skikke og nogle gange endda afvigelser , der er radikalt anderledes end vores flles jdisk-kristne arv .
<P>
Den berettigede kamp for respekten for menneskerettighederne skal ikke forveksles med farlige hallucinationer , og det p bekostning af et flles gode .
<P>
Min gruppe forflger ved at fremlgge en alternativ beslutning kun et ml , nemlig at redde Europa-Parlamentets re , som allerede er tilstrkkelig diskrediteret ved udvalgets vedtagelse af denne absurde betnkning fra fru Swiebel , som reelt er fyldt med det , som er det vrste i menneskerettighedsideologien .
<SPEAKER ID=117 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Der er ikke noget s godt som en god politisk dyst .
Ud fra et demokratisk synspunkt nsker jeg fru Swiebel tillykke med hendes endelige succes .
Den meget lille forskel i antal stemmer , der afgjorde , at mit eget alternative forslag til beslutning ikke blev vedtaget i plenarforsamlingen ( kun 23 stemmer ) , og det lillebitte flertal , der endte med at vedtage den endelige beslutning ( kun fem stemmer mere ) , viser tydeligt , at der blev fulgt en gal vej .
Det er ikke godt for opbygningen af Europa , at vi i en sag s ladet med tradition , historie og europisk enighed deler os s afgrende og str s stejlt over for hinanden .
Den , der lser den vedtagne beslutning , kunne tro , at vedkommende befandt sig i en situation af frygtelige forflgelser i et af det 20. rhundredes mest dystre diktaturer !
Ordfrerens ( og det lille flertals ) metodologiske udskridning har frt til s overdrevne vurderinger , at de viser dyb foragt for den kendsgerning , at EU er et af de f privilegerede omrder i hele verden , hvad angr menneskerettighederne og respekten og garantien for dem .
Vi har vist foragt for den virkelighed , som vi alle kender , og vi har gjort os latterlige , fordi vi har givet efter for en venstreorienteret og sekterisk politisk dagsorden .
Det er ikke til gavn for nogen , hverken Europa eller menneskerettighederne .
<P>
Afslutningsvis glder jeg mig over initiativet til en samlet alternativ beslutning . Da UEN-Gruppen jo kun har 22 medlemmer , er de 246 stemmer i plenarforsamlingen for det alternative forslag et godt udtryk for den relative succes , der er opnet , som redskab til politisk afklaring og bekrftelse af vores uenighed .
<SPEAKER ID=118 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt mod betnkningen .
<P>
Det fremstr som noget unikt i Europa-Parlamentets historie , at en ordfrer prsenterer en betnkning om menneskerettigheder , hvilket af gode grunde bliver udsat for s hrd kritik , og samler et s pfaldende knapt flertal ( 274 jastemmer , 269 nejstemmer og 14 , der undlod at stemme ) .
<P>
Betnkningen er et udtryk for et partipolitisk selektivt valg .
Menneskerettighedsbegrebet bliver misbrugt . Det sker ved , at ordfreren rkker langt ud over betnkningens udgangspunkt og omrde ( f.eks. familielovgivning eller grske munkes ejendomsrettigheder p Athos ) , som er EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Dermed udvandes og devalueres menneskerettighederne , hvilket er ganske alvorligt .
<P>
Jeg tvivler meget p , hvor godt et grundlag der er for den vidtrkkende pstand i punkt 133 om , at der i syv medlemsstater i EU , deriblandt Sverige , skulle vre et " klima af straffrihed " , hvad angr forseelser og voldshandlinger fra politiets og fngselspersonalets side .
<P>
Det lykkedes dog os europiske kristelige demokrater at fjerne punkt 83 ( 279 jastemmer , 259 nejstemmer , 9 undlod at stemme ) med opfordringen til medlemsstaterne om at " bne for gteskab mellem personer af samme kn " , da dette ikke er et EU-anliggende .
<SPEAKER ID=119 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
Jeg vil gerne lyknske Joke Swiebel med hendes fortrffelige arbejde .
Ogs jeg synes , det er skuffende , at 13 af de 15 medlemsstater viser sig ikke at opfylde deres pligt til periodisk at rapportere om menneskerettighedssituationen i deres land til internationale tilsynsudvalg , der er nedsat til dette forml .
EU skal optrde som et godt eksempel , ellers bringes vores trovrdighed i tredjelande i fare .
<P>
Som formand for Den Tvrpolitiske Gruppe om Regionale Sprog og Mindretalssprog vil jeg gerne understrege , hvor vigtig anvendelsen af regionale sprog og mindretalssprog er for folk .
Sprog udgr en del af vores personlige og kulturelle identitet og er derfor en af vores grundlggende rettigheder .
Det er det vigtigste kommunikationsmiddel mellem mennesker .
Ved at fremme brug af mindretalssprog forstrker man den sociale sammenhng p regionalt plan .
Derfor har jeg stemt for punkt 66 og 68 .
Det er det frste skridt .
<P>
EU har iflge EU-traktatens artikel 149 til opgave at sttte den sproglige mangfoldighed . Dette er ikke nok .
Der m hurtigt komme et retsgrundlag for regionale sprog og mindretalssprog i traktaten .
<P>
Sprog er et vigtigt aspekt af vores kulturarv , og det ville vre synd , hvis regionale sprog og mindretalssprog gik til grunde gennem forsmmelse og undertrykkelse .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , Pensionistpartiet , som jeg reprsenterer her , gr strkt ind for denne betnkning om EU ' s foranstaltninger for at kontrollere de ydre grnser i vores 15 medlemsstater , som snart bliver til 25 og kort efter til 27 medlemsstater .
Efter min mening er det vigtigt , at vi navnlig giver konomisk styrke og EU-sttte til de nye kandidatlande , som kommer til at udgre EU ' s ydre grnser om to eller fire r .
Der er nemlig ingen tvivl om , at det er her , grnserne har deres svaghed , og de frste mneder af disse landes retlige og faktiske optagelse i EU bliver de farligste , hvad krnkelsen af EU ' s nye ydre grnser angr .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte gerne for Pirker-betnkningen , da den jo er en fortsttelse af et arbejde , jeg udfrte i 1998 , da vi vedtog betnkningen - dengang min betnkning - om udvidelsen mod st og indre sikkerhed , i hvilken iden om en europisk grnsebeskyttelse blev udklkket for frste gang .
Siden da har der fundet betydelige fremskridt sted fra medlemsstaternes side gennem den italienske gennemfrlighedsundersgelse og fra Kommissionens side gennem den aktuelle meddelelse - det vil jeg gerne takke kommissr Vitorino for .
Men det er kun det frste skridt i den rigtige retning , og jeg vil gerne understrege , at jeg plderer for en virkelig europisk grnsebeskyttelse , for et europisk grnsevagtkorps , der har et EU-retsgrundlag og ogs finansieres i EU-regi , for alt andet ville blot vre lapperier .
Hvad angr den foreslede uddannelse , opmuntrer jeg til , at det Politiakademi , der ogs blev foreslet i betnkningen fra 1998 , og som nu allerede er ivrksat , bruges til , at man sammenlgger ressourcerne og undgr dobbeltarbejde .
S tror jeg , vi er p rette vej .
Kriminaliteten er internationalt organiseret , og vi m langt om lnge organisere bekmpelsen af kriminalitet i fllesskab og p tvrs af grnserne .
<SPEAKER ID=123 NAME="Berthu (NI)">
Mens Kommissionen i meddelelsen af 7. maj 2002 forsgte at lede medlemslandene i den urealistiske retning mod en overnational forvaltning ( skaldt " integreret " ) af de ydre grnser , har regeringerne frt det ud i livet ved at vedtage en plan for forvaltning af de ydre grnser , der er fyldt med praktiske og nyttige foranstaltninger : udveksling af gode erfaringer , operativ samordning , flles efter- og videreuddannelse , kompatibelt udstyr , flles risikoanalyse osv .
Pirker-betnkningen fra Europa-Parlamentet flger snarere denne vej , og det gr vi ogs , eftersom vi allerede har givet udtryk for det i forbindelse med Det Europiske Rd i Sevilla i juni 2002 .
<P>
I betnkningen beklages det tilsyneladende - og det er grunden til , at vi har undladt at stemme - at Rdet har afvist iden om et integreret korps af europiske grnsevagter .
En sdan overnationalisering af bevogtningen af de ydre grnser ville faktisk virke meget mod hensigten , for det ville fratage medlemslandene ansvaret .
Det er vsentligt , at enhver forbliver herre over deres egne grnser .
<P>
Det ville derimod vre nyttigt , hvis de lande , som p grund af deres geografiske placering har betydelige udgifter til dette , hvilket EU ' s naboer nyder godt af , fik en tilsvarende teknisk og konomisk sttte af dem .
Den europiske solidaritet br her komme til udtryk p en nyttig mde .
<SPEAKER ID=124 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Ordfreren nsker sammen med Kommissionen og Rdet - hvilket ikke bliver virkelighed lige med det samme p grund af medlemsstaternes indbyrdes striden inden for EU - at EU indfrer en integreret forvaltning af medlemsstaternes ydre grnser .
Men for hvem ?
Mod hvem og mod hvad ?
<P>
De angiver det ikke prcist , for det ville vre at erkende , at denne flles forvaltning af grnserne kun ville have som ml at beskytte Europas borgere , men sigter uden at sige det helt bent mod en ndring af EU til et fort , hvor det vil vre endnu mere vanskeligt for indvandrere , fattige og flygtninge at komme ind .
<P>
Vi har naturligvis stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=125 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Det drejer sig om en meddelelse fra Kommissionen om en integreret forvaltning af de ydre grnser i EU , som sigter mod at sikre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Man kan naturligvis kun bifalde indfrelsen af en samordning mellem medlemslandene i forbindelse med kontrol af de ydre grnser .
Hvis den indre sikkerhed i EU skal garanteres srligt efter udvidelsen , er det faktisk ndvendigt at sikre
<P>
gensidig tillid mellem medlemsstaterne vedrrende grnsekontrol
<P>
bekmpelse mod alle former for interne og eksterne trusler , som terrorisme medfrer
<P>
bekmpelse af den illegale indvandring .
<P>
Nr dette er sagt , kan jeg ikke sttte den undertrykkende og tryghedssgende filosofi , som er underforstet i en rkke af disse forslag , selv om og srlig hvis den skaber udgifter p dette tidspunkt p europisk plan og srligt i Frankrig .
Der er alt for stor tendens til at bekmpe symptomerne i stedet for at koncentrere sig om de egentlige grunde til plager som fattigdom og arbejdslshed uden at glemme de egentlige politikker for indvandrerne .
<P>
Ingen kan bengte , at retten til sikkerhed er en grundlggende ret .
Men man kan heller ikke se bort fra , at man for at sikre den ikke skal ofre de vrige grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=126 NAME="Lund og Thorning-Schmidt (PSE)">
. Vi har i dag i Europa-Parlamentet hverken stemt for eller imod betnkningen af Pirker ( A5-0449 / 2002 ) om integreret forvaltning af de ydre grnser .
Forslaget indeholder flere gode elementer , men vi mener ikke , at tiden er inde til at oprette et flles grnsevagtkorps .
<P>
Samtidig gr vi opmrksom p , at omrdet vedrrer forhold , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV og ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=127 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Schengen-samarbejdet har betydet get frihed for borgerne til at kunne rejse i medlemsstaterne uden at vise pas ved de indre grnser .
En sdan reform stiller tydeligvis krav om en mere effektiv kontrol af de flles ydre grnser .
I denne forbindelse er det overordentlig vigtigt , at nuvrende og kommende medlemsstater samarbejder tt for at sikre en ensartet grnsekontrol langs hele den ydre grnse , isr gennem uddannelse og flles retningslinjer .
<P>
Vi forholder os imidlertid tvivlende over for iden om en EU-finansieret grnsestyrke .
Det nationale politis monopol p bekmpelse af kriminalitet og grnsebeskyttelse p medlemsstatens territorium er grundlggende og br bevares .
Politi fra andre lande br ikke have befjelse til at agere i andre medlemsstater , medmindre der er tale om meget specielle omstndigheder , hvilket ogs anfres i Schengen-konventionen .
Disse regler br s vidt muligt ogs glde grnsekontrol .
<P>
Medlemsstaternes bestemmelser og traditioner med hensyn til politiarbejde , ikke mindst hvad angr procedurerne ved id-kontrol og anholdelser , adskiller sig i mange henseender .
Med en flles grnsestyrke kan der vre risiko for , at disse bestemmelser ikke ville blive respekteret fuldt ud .
Det gede behov for personale , som kan opst , nr der skal sikres en effektiv overvgning af EU ' s ydre grnser , br i stedet kunne opfyldes gennem konomisk sttte til de berrte medlemslandes grnsemyndigheder .
<SPEAKER ID=128 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Hubert Pirker for den fremragende betnkning om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet : " P vej mod en integreret forvaltning af de ydre grnser for medlemslandene af Den Europiske Union " , som jeg giver min sttte , isr med hensyn til det fornuftige i at oprette et europisk grnsevagtkorps , der uden at skulle erstatte de nationale myndigheder , der er ansvarlige for forvaltningen af de respektive ydre grnser , vil kunne muliggre samarbejde til sikring af Unionens indre sikkerhed og gennemfrelsen af princippet om fri bevgelighed .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at det er min overbevisning , at grnseforvaltningen utvivlsomt vil blive mere effektiv , hvis der vedtages flles foranstaltninger for forvaltningen af de ydre grnser .
<SPEAKER ID=129 NAME="Martinez (NI)">
Europa har ophvet de ydre grnser .
Og ud over det store marked er der ogs det store Schengen .
Der er fri bevgelighed .
Som erstatning for denne fjernelse af alle drene til de 15 lejligheder i den europiske bygning har de 380 millioner lejere ret til at f en effektiv portner ved indgangen til denne flles bygning .
<P>
Men denne portvagt ved de ydre grnser fungerer ikke .
I Almeria , i Brindisi og fra juni 2004 i Polen , p Cypern og i de baltiske lande gr alt frit igennem : narkotika , hvid slavehandel , indvandring , menneskesmugling , kriminelle og terrorister .
Sikkerheden er ikke garanteret .
Ordfreren beder om radarer , satellitter , en flles overvgningspolitik , en videre- og efteruddannelse med en slags " Frontalis " , efter eksemplet med integreret forvaltning af skattemssige anliggender " Fiscalis " , og naturligvis det uundgelige europiske korps .
<P>
Her er der tale om et korps af grnsevagter , mens andre nsker kystvagter .
Der mangler ikke engang den traditionelle europiske instans til udbedring af alle plager med navnet SCIFA + , som er en instans til koordinering af beskyttelsen af grnserne .
I mellemtiden lader de ydre grnser alt passere som sier , hvilket i bund og grund er den eneste effektive lsning .
Nr Europa er blevet opslugt af st og vest , vil det ikke lngere vre ndvendigt at overvge indgangene ved grnserne , for hele verden vil allerede vre derinde .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=130 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Flles uddannelse af tjenestemnd , flles udvikling af radarapparatur , anskaffelse af mobile overvgningsinstallationer og et flles grnsevagtkorps passer til en anden slags Europa , end hvad EU indtil nu foregiver at vre .
Hvis EU udvikler sig til n superstat , er det indlysende , at der kommer n udenrigsminister , med i hvert land uden for EU n ambassade og med n flles plads i FN .
Det mrkvrdige er , at ingen bent gr ind for en sdan superstat .
Medlemsstaterne vil opretholde deres ambassader og deres pladser i FN , og udenrigsministrene lader hellere deres arbejde koordinere af et flles sekretariat end af Kommissionen .
Netop ved alt , hvad der har at gre med udenrigsanliggender og forsvar , forsger vi at vise , at EU stadig bestr af 15 suverne stater .
Frst nr vi virkelig vil have n superstat , er det logisk at vlge en ensartet adgangsprocedure for indvandrere og gster udefra og en ensartet grnseovervgning .
Det mrkvrdige er , at vi nu trffer en beslutning om at afskrme fort Europa mod de fattige dele af omverdenen , uden at vi inden for fort Europa er blevet enige om en flles fremtid .
Derfor afviser jeg dette forslag .
<SPEAKER ID=131 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Netvrk bag ulovlig indvandringsnetvrk , menneskesmugling , organiseret kriminalitet og terrorbekmpelse er situationer , der utvivlsomt fordrer omfattende og prioriterede bestrbelser samt - som besluttet i Laeken - samarbejdsmekanismer mellem de bestende instanser med ansvar for overvgningen af de ydre grnser .
Vi kan imidlertid konstatere , at Schengen-bestemmelserne allerede i dag omfatter strukturer med kompetencer og befjelser til at faststte " flles standarder " og procedurer for politisamarbejde .
<P>
Dette forslag gr dog lngere , da det som ml har oprettelsen af et europisk grnsevagtkorps med funktioner , der helt falder ind under de nationale myndigheders befjelser , hvilket vi derfor ikke kan sttte .
Dets aktiviteter skal isr best i kontrol af dokumenter , forhr af udlndinge og godkendelse til eller afslag p adgang til EU ' s omrde .
Et europisk politikorps af denne type rejser selvflgelig straks sprgsml om dets problematiske og hjst tvivlsomme effektivitet .
Frst og fremmest - og sdan som det fremgr af Kommissionens meddelelse - rejser det dog flsomme sprgsml af forfatningsmssig karakter i flere medlemsstater .
Det er derfor en meget vigtig opgave at gre de nationale politikorps med disse befjelser mere effektive og sikre et passende samarbejde mellem dem , s de nvnte situationer kan klares p tilfredsstillende mde .
<SPEAKER ID=132 NAME="Queir (UEN)">
Denne betnkning behandler Kommissionens meddelelse om bedre forvaltning af de ydre grnser , der sammenkobler medlemsstaternes indsats med foranstaltninger p EU-plan , der er uomgngelige , nr man tager truslerne i betragtning , srlig organiseret kriminalitet , terrorisme og ulovlig indvandring , samt den kommende optagelse af nye lande i EU .
<P>
I lyset af erfaringerne med gennemfrelsen af Schengen-bestemmelserne finder vi det formlstjenligt at udvikle en flles politik for forvaltning af de nuvrende og fremtidige ydre grnser og at lade bedste praksis i medlemsstaterne indg i denne politik .
Forvaltningen af EU ' s grnser er imidlertid stadig en national befjelse , der br udves p nationalt niveau , p hvilket punkt jeg er helt enig i ordfrerens holdning .
<P>
I denne sammenhng er programmer for efter- og videreuddannelse af ansatte og ledere , modernisering af udstyr og apparatur med hensyn til bde udformning og installation samt udarbejdelse af en integreret risikoanalyse helt afgrende .
Trods ordfrerens forslag om at opbygge et europisk grnsevagtkorps bestende af specialenheder , som finansieres i fllesskab , og som i ndsfald og efter anmodning fra medlemsstaterne midlertidigt skal sttte de nationale myndigheder ved farlige afsnit af de ydre grnser , et forslag , som jeg finder kontroversielt , er min opfattelse af betnkningen som helhed positiv , og jeg har derfor stemt for .
<SPEAKER ID=133 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning af flgende grunde , anfrt i al korthed : Det er for det frste betydningen af Kommissionens meddelelse , der i dens overvejelser over en bedre forvaltning af de ydre grnser knytter medlemsstaternes indsats sammen med foranstaltninger p EU-niveau , foranstaltninger , der er uomgngelige , nr man tager de trusler i betragtning , der skal imdegs , navnlig organiseret kriminalitet , terrorisme og ulovlig indvandring , og det forhold , at der snart optages nye lande i EU .
Det er for det andet den positive behandling , som ordfreren giver dette sprgsml , fordi han ikke undlader at fremhve , at forvaltningen af EU ' s grnser stadig er en national befjelse , og at den br udves p nationalt niveau .
Dette br imidlertid ikke vre til hinder for , at der i lyset af erfaringerne med gennemfrelsen af Schengen-bestemmelserne udvikles en flles politik for forvaltning af de nuvrende og fremtidige ydre grnser , og at bedste praksis i medlemsstaterne kommer til at indg i denne politik .
Jeg sttter derfor ogs forslaget om , at der p fllesskabsplan gennemfres uddannelsesprogrammer ( herunder videreuddannelse ) af ansatte og ledere , og at der udarbejdes en integreret risikoanalyse .
Jeg gr ligeledes ind for , at der oprettes et europisk grnsevagtkorps , bestende af specialenheder , der i ndsfald og efter anmodning fra medlemsstaterne midlertidigt skal sttte de nationale myndigheder ved farlige afsnit af de ydre grnser .
Jeg vil her gerne henlede opmrksomheden p , at Portugal netop udgr en af de vigtigste og mest flsomme af EU ' s ydre grnser , nemlig sgrnsen , der virkelig har behov for alles opmrksomhed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , mange pensionister kber vrdipapirer , s de har lidt mere at gre med p deres ldre dage .
Med Generoso Andrias betnkning , som vi har vedtaget , kommer man disse smsparere i mde . Det er borgere , der ikke har s mange penge , og derfor er det endnu vigtigere for dem , at deres udgifter reduceres , nr de investerer de f midler , de har til rdighed , i vrdipapirer .
Derfor gr jeg ind for initiativet og indholdet i denne betnkning , som min ven , Generoso Andria , har forelagt for Parlamentet , og som Parlamentet med min personlige deltagelse har vedtaget i dag .
<SPEAKER ID=136 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Selv ud fra synspunktet vedrrende forvaltningen af de finansielle markeder og den kapitalistiske konomi er EU ' s nationale splittelse et handicap .
Og hele historien igennem rtier viser , at det kun med store besvrligheder og meget drligt kan lses .
<P>
Vedrrende konomien nsker De at efterligne det system , der eksisterer i USA .
Men for at det kan gennemfres , er det ndvendigt , at der i medlemslandene indfres bindende lovmssige foranstaltninger , hvilket de afviser .
Det mest morsomme er at se ordfreren - der er bankmand - forklare , at det er ndvendigt at oprette en egentlig offentlig tjeneste , der ikke er profitsgende , hvilket han prciserer , som vil gre det nemmere og billigere at udfre grnseoverskridende transaktioner .
<P>
I en situation , hvor de europiske institutioner som de nationale stater er ved at delgge de offentlige tjenester , der er til gavn for befolkningen , er denne tilbagevenden til en offentlig tjeneste til nytte for finansmnd og bankmnd en hyldest til princippernes foranderlighed .
<P>
Vi er for udvidelsen af offentlige tjenester til gavn for befolkningen , og vi mangler nu kun at gre status over de finansmnd , der har problemer , som skyldes selve opbygningen af deres eget system .
Derfor skal de forsge at lse deres familieproblemer frst , men da vi ikke er en del af den , har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=137 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning indgr i den handlingsplan for de finansielle tjenesteydelser , der blev besluttet i den skaldte Lissabon-strategi , og som sigter p at f integreret de finansielle markeder inden 2005 og p en strre liberalisering af kapitalbevgelserne , hvilket vi er imod .
P grundlag af en nylig meddelelse fra Kommissionen om regulering af clearing og afvikling af vrdipapirtransaktioner , alts handelen p de integrerede vrdipapirmarkeder , isr i de grnseoverskridende transaktioner , og ud fra mlet om liberalisering af kapitalbevgelserne og oprettelse af et indre marked for de finansielle tjenesteydelser nsker betnkningen ogs at harmonisere medlemsstaternes regler , lovgivning og metoder for clearing og afvikling , fordi der er store forskelle landene imellem p dette omrde .
<P>
Derfor nsker betnkningen at oprette en flles EU-infrastruktur og stiller forslag om at flge det amerikanske eksempel og presse Kommissionen for at undersge muligheden af noget tilsvarende for EU , idet den ligeledes gr ind for , at medlemsstaterne i den kommende revision af direktiv 93 / 22 / EF om investeringsservice skal give investeringsvirksomheder fra andre medlemsstater ret til adgang til clearing- og afviklingssystemer p deres omrde .
Det er vi modstandere af .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , forslagene i Mantovani-betnkningen , som vi har vedtaget , og som drejer sig om den fremtidige ldreomsorg og sundhedspleje , er perfekte , og vi br s afgjort stemme for hver eneste linje af dem , hvilket jeg ogs gjorde .
Jeg vil gerne understrege vigtigheden af - det er bde min personlige holdning og holdningen hos Pensionistpartiet , som jeg reprsenterer her i Europa-Parlamentet - at der sttes flere EU-midler af til udviklingen af fjernkirurgiteknikken .
I dag kan en kirurg i Rom operere en patient - og det er for strstedelens vedkommende ldre patienter - som befinder sig i Finland eller Belgien og omvendt .
Det betyder , at der ikke er nogen grnser , og her skal vi give den strst mulige EU-sttte til alle borgere og ikke mindst til dem , som er syge .
<SPEAKER ID=140 NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE)">
Sprgsmlet om sundhedspleje og ldreomsorg er vigtigt og vedrrer os alle .
Betnkningen er indsigtsfuld og velovervejet .
<P>
Jeg vil understrege det forhold , som nvnes i betnkningens start , at tilvejebringelse af sundhed og sundhedsplejeydelser henhrer under medlemsstaterne .
Det er vigtigt , at det fortsat bliver tilfldet .
Men alle medlemsstaterne kan tage ved lre af hinanden , og de har isr noget at lre p de ngleomrder , der omhandles i betnkningen .
<P>
Jeg er glad for , at mine ndringsforslag blev accepteret af ordfreren og af hele Parlamentet i dag .
De ldres srlige behov inden for sundhedspleje krver betydelig strre opmrksomhed , isr i landomrderne .
I mit egent land viser fremskrivninger , at flere og flere ldre flytter til landomrderne , nr de gr p pension .
De slr rdder i sdanne samfund .
Et langt , aktivt og tilfredsstillende liv afhnger mere af socialisering end af motion , og det er vigtigt , at s mange af de ldres behov som muligt varetages inden for deres lokale samfund og ikke fra fjerntliggende byer .
<P>
Det er en udfordring , men en udfordring , vi m tage op .
<SPEAKER ID=141 NAME="Malmstrm, Paulsen och Olle Schmidt (ELDR)">
Vi forholder os tvivlende til indholdet i Mantovani-betnkningen .
Vi sttter ELDR-Gruppens ndringsforslag , som foreskriver en samarbejdsmetode i stedet for den bne koordinationsmetode .
Vi er modstandere af flles standarder for overvgning af strategierne for sundhedspleje og udviklingsstrategier for tjenesteydelser inden for sundhedspleje p dette omrde .
<P>
Som svenske liberale ser vi den europiske integration som en mulighed for at opn lsninger p grnseoverskridende problemer ssom milj , handel , bevgelighed over grnserne , menneskerettigheder og konfliktstyring .
<P>
Vi tror ogs p subsidiaritetsprincippet , det vil sige , at beslutninger skal trffes s tt som muligt p dem , som de vedrrer .
Det skal st klart for alle borgere , at EU kun skal beskftige sig med de anliggender , det er bedst til , nemlig de grnseoverskridende .
Alle andre anliggender br hndteres p lokalt , regionalt eller nationalt plan .
<P>
ldreomsorg og sundhedspleje er eksempler p omrder , hvor EU br have begrnset kompetence .
Hver medlemsstat br have det fulde ansvar og retten til selv at trffe beslutninger om disse anliggender , nr disse er tydelige eksempler p omrder , som ikke er direkte grnseoverskridende .
<P>
ldreomsorg og sundhedspleje er anliggender , som traditionelt str hjt p vores liberale dagsorden .
<SPEAKER ID=142 NAME="Martinez (NI)">
Efter at have plagt sig selv en s alvorlig demografisk reladning som den fra 14-18 r og 39-45 r , men denne gang p vegne af frihederne , de grundlggende rettigheder og forvaltningen af fdslerne , det vil sige af deres begrnsning , opdager Europa , at det bliver ldre med personer i den tredje eller srligt den fjerde alder over 85 r , der ikke kan klare sig selv og har motoriske eller mentale handicap , MG ' er eller de meget gamle .
<P>
I betnkningen konstateres det ydermere , at mentale sygdomme hos ldre hovedsageligt rammer kvinder , og man begrunder dette med alt fra resultaterne fra jagten p sterilitet i 1980 ' erne til senildemens i 2010-2020 .
<P>
Ordfreren stiller over for denne kliniske , budgetmssige , konomiske og sociale oversigt gode sprgsml , som dog forsvinder i et miskmask af svage lsninger .
Sprgsmlene er konomiske .
Men hvor skal man finde konomiske midler , der varierer mellem 4 og 8 % af BNP , til den omfattende medicin og konstante pleje , som millioner af europere , der ikke kan klare sig selv , krver ?
Sprgsmlene er faglige .
Hvor er lgerne , hjlperne , de srlige plejecentre og de ndvendige uddannelser til disse befolkningsgrupper ?
<P>
Svaret til disse udfordringer findes alts i den nye ldreforvaltning , som skal etableres med nye diplomuddannelser for lgeassistenter og nye medicinske og paramedicinske brancher .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=143 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Nyttige og uundvrlige fllesskabsfaciliteter koster penge .
Uden anvendelse af fllesskabspenge vil mennesker , som er gamle , syge eller arbejdslse , ikke have nogen eksistensmuligheder .
Vi vil ikke have et ordentligt sundhedsvsen for langt strstedelen af befolkningen , ingen undervisning , ingen offentlig transport , ingen miljbeskyttelse og ingen ldreomsorg .
Udvalget om Sociale Anliggender vil have en kombination af bedste praksis , tilgngelighed , hj kvalitet og adgang .
Det giver ikke ret megen mening at formulere sdanne flotte mlstninger uden med tilstrkkelige midler at muliggre , at disse mlstninger virkelig ns .
Ved konstant at strbe efter skattenedsttelser gr vi det umuligt at skabe god service og den solidaritet , der er ndvendig .
Konstant hvder folk , at udgifterne til velfrdsforanstaltninger kan nedskres uden at forringe kvaliteten .
Det skulle opns ved at involvere private , erhvervsrettede virksomheder , ved at reducere velfrdsforanstaltningerne , ved at lade arbejdet udfre af frre mennesker og ved hjere brugerbetalinger .
I Nederlandene har relange besparelser frt til lukning af sm sygehuse , ventelister inden for sundhedsvsenet , mangel p nye lrere og en strk reduktion af offentlig transport , som tidligere fungerede godt .
Denne betnkning er i sidste instans baseret p en sdan model .
Da det i sidste ende er de svageste , som betaler regningen , afviser jeg denne model .
<SPEAKER ID=144 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Takket vre medlemsstaternes politik nyder EU godt af sundhedsvsener , der er klart exceptionelle p verdensplan .
Det betyder imidlertid ikke , at der skal ydes en mindre indsats for at beskytte dem , der er srlig srbare , eller som har meget vanskeligt ved at udrede de hje udgifter , som behandlingerne mtte indebre .
I dette perspektiv er det strategiske forslag , som Kommissionens stiller i sin meddelelse om at sikre adgang , kvalitet og konomisk bredygtighed i sundhedsplejen for ldre .
Det forhold , at sundhedsvsenerne alene organiseres , finansieres og planlgges af medlemsstaterne , er ikke til hinder for et politisk samarbejde i Fllesskabet omkring aldringsproblemerne , navnlig p sundhedsomrdet - tvrtimod vil udveksling af erfaringer og lsninger kunne bidrage til den nskede sociale samhrighed .
<P>
Jeg har fuldt ud stttet denne betnkning , der i vrigt har medtaget relevante bidrag fra hr . Mussas udtalelse ( fra UEN-Gruppen ) isr med hensyn til anerkendelsen af sundhedstjenesteydernes vigtige rolle , forslaget om fllesskabsfinansiering af bestemte uddannelsesprojekter og sprgsmlet om mishandling af ldre .
<P>
Til slut br fremhves behovet for en " ny holdning " til de ldre , der betragter dem som en vigtig ny ressource , der skal vrnes om , og ikke som en social byrde .
I de sidste 50 r er den forventede levealder nsten fordoblet . Det har betydet en ny verden .
Gennem et bedre beskyttelsesniveau vil Europa og europerne komme til at drage gigantiske fordele af den enorme kilde til viden , erfaring og kundskaber , som er de ldres mest vrdifulde kapital .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har den glde at have en nev - nemlig Silvio Nardini , som er min ssters sn , og som ikke ved , at jeg omtaler ham her i Europa-Parlamentet - der er min stolthed , eftersom han er med i den europiske fredsstyrke i Afghanistan . Han er med andre ord en top gun , som man siger p film , men har i hj grad begge ben p jorden .
Han sagde flgende til mig : " Jeg har vret og er i jeblikket i De Forenede Arabiske Emirater for at dirigere lufttrafikken fra Italien til Afghanistan .
Jeg er meget glad for og stolt over den indsats , jeg gr , og det er meget tilfredsstillende for mig .
Her er der ikke tale om krig , men om at skabe og styrke freden de steder , hvor der er brug for det .
" Derfor stemte jeg med endnu strre entusiasme for beslutningsforslaget om Afghanistan .
<SPEAKER ID=147 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater afgiver flgende stemmeforklaring :
<P>
Vi sttter beslutningen , men vil gerne ppege , at kvinder eller deres menneskerettigheder ikke bliver nvnt .
Kvindernes prioriteringer , som Parlamentet stttede i december 2001 , nvnes heller ikke i beslutningen , men det gr den afghanske regerings .
Vi mener , at der skal vre krav om , at alle bistandsprojekter skal have et ligestillingsperspektiv , og at kvinder skal vre reprsenteret i regeringen .
<P>
Kvinderne var ofre under svel Den Nordlige Alliance som talebanerne .
Kvinderne er fredens vigtigste aktrer .
<P>
En politik for Afghanistan skal vre en politik , som ogs retter sig mod flertallet af det afghanske folk , nemlig kvinderne og brnene .
<SPEAKER ID=148 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Et r efter krigen mod Afghanistan styres landet , ogs selv om talebanerne ikke lngere er der , af krigsherrer med et nyt regime , som ingen har valgt .
Kvindernes situation er ikke bedre end fr , brnene har lige s lidt adgang til uddannelse som fr i tiden , uden at nvne den enorme fattigdom for strstedelen af indbyggerne i landet , der yderligere forvrres af den dd og delggelse , som de vestlige fly medfrer .
<P>
USA har sammen med landene i Europa brugt kolossale belb p at drukne dette land i bomber .
Men stormagterne kunne ikke drmme om at bruge blot en lille del af disse belb p at forbedre befolkningens liv en smule .
<P>
De forskellige beslutninger afspejler p en ubehagelig mde den katastrofale situation i Afghanistan .
Men som altid njes man med at glde sig over , anmode og opfordre til .
Vi deltager ikke i disse nytteslse oprb , eftersom de fleste af dem , der i dag fremstter dem , for et r siden stttede stormagternes brutale politik .
<SPEAKER ID=149 NAME="Van Orden (PPE-DE)">
De britiske konservative stemte for beslutningen om Afghanistan , som indeholder mange nyttige elementer , men vi kan ikke acceptere den underforstede kritik af USA ' s handlinger i betragtning I og nsket i det nye punkt 15 a om , at EU som sdan skaber sin egen politiske rolle , forslaget i punkt 15 om , at Rdet br tage sit forslag om tilbagesendelse af flygtninge op til fornyet overvejelse eller forslaget i det nye punkt 10 a om , at ISAF ' s militre styrker skal anvendes til at undersge krnkelser af menneskerettighederne , uanset vores ubetingede nske om at forbedre menneskerettighedssituationen , isr for kvinderne .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.29 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Jeg kan hermed meddele resultatet af anden valgrunde i afstemningen om valget af Ombudsmanden :
<P>
Medlemmer , der deltog i afstemningen - 535
<P>
Blanke eller ugyldige stemmesedler - 26
<P>
Afgivne stemmer - 509
<P>
Absolut flertal - 255
<P>
Afstemningsresultatet var som flger : hr .
Diamandouros : 294 stemmer , hr . Perry : 215 stemmer .
Hr . Diamandouros har opnet flertallet af de afgivne stemmer .
Jeg erklrer ham derfor for Den Europiske Ombudsmand . Jeg lyknsker ham med udnvnelsen og opfordrer ham til straks at aflgge ed for Domstolen i overensstemmelse med vores forretningsorden .
<P>
Jeg vil ikke blot lyknske vores nye Ombudsmand , men ogs benytte lejligheden til officielt at takke EU ' s frste Ombudsmand , hr . Sderman , for den prisvrdige indsats , han har ydet .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig benytte lejligheden til at lyknske professor Diamandouros med udnvnelsen som Europisk Ombudsmand .
Jeg har i de seneste r haft den glde at arbejde med hr . Sderman , som har vret en fremragende Ombudsmand for Europa , men jeg er glad for at se , at hvervet som Ombudsmand fortsat vil vre i sikre hnder hos professor Diamandouros .
Stillingen som Ombudsmand er af afgrende betydning for det europiske demokrati .
Det er vigtigt , at den er i kompetente hnder , og vi ser nu , at det bliver tilfldet .
<P>
Et forhold , jeg finder bemrkelsesvrdigt , er , at kandidaterne til hvervet som Ombudsmand - og de skal alle have tak for deres bidrag til debatten - alle har henvist til kodeksen for god forvaltningsskik , som er blevet forelagt og stttet af Europa-Parlamentet efter forslag fra hr .
Sderman . Vi br kraftigt opfordre de europiske institutioner og isr Kommissionen til ogs at benytte lejligheden til uden yderligere forsinkelse at tilslutte sig denne kodeks , s vi kan f fuldstndig sikkerhed for , at EU har den gode forvaltning , det behver og fortjener , og som alle institutionernes tjenestemnd nsker at levere .
<P>
Jeg lyknsker professor Diamandouros .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Tak for Deres bemrkninger , hr .
Perry . Jeg vil takke Dem og de vrige kandidater for at have givet os et levende og demokratisk valg .
<SPEAKER ID=156 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , som rdsformand vil jeg gerne have lov til at overbringe Europa-Parlamentet mine varmeste lyknskninger med dets valg .
Jeg ved , at samtlige kandidater og isr de , der var med i den sidste runde , bde er hjt kvalificerede og ekstremt dygtige .
Jeg synes , Europa-Parlamentet har gjort et fremragende valg , og hr . Diamandouros vil efter min mening vre i stand til at bidrage til de europiske anliggender og forbedre Ombudsmandens institution yderligere .
<P>
Som viceudenrigsminister , hr . Diamandouros ' kollega p universitetet i Athen og gamle ven vil jeg gerne have lov til at sige , at jeg er henrykt over , at han er blevet valgt til denne post .
Jeg vil gerne have lov til at nske ham tillykke og p samme tid sige , at jeg er meget ked af , at Grkenland mister ham for en tid .
Han er s vrdifuld , at dette bliver et stort tab for os .
Men vi glder os til at f ham tilbage med endnu strre erfaring og kompetence , end da han forlod os .
<SPEAKER ID=157 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil p vegne af Kommissionen , Kollegiet og alle ansatte i Kommissionen p det hjerteligste lyknske professor Diamandouros med valget .
Det er en stor dag for ham og en stor dag for Grkenland , om end jeg erkender , at det , Europa vinder , taber Grkenland .
Professor Diamandouros kommer til denne rvrdige stilling med usdvanlige akkreditiver , ikke mindst er han ven med kommissr Diamontopoulou , s der er mange grunde til at anerkende , at han har alle de kvaliteter og al den erfaring og viden , som er ndvendig i dette krvende job .
Jeg vil desuden tilkendegive , hvor hjt jeg vrdstter det arbejde , hr . Sderman har udfrt i de seneste r .
<P>
Jeg er sikker p , at professor Diamandouros vil varetage sit hverv p en mde , som vil sikre Parlamentets tillid og desuden vinde overvldende tilslutning blandt Europas borgere .
Vi nsker ham alt godt og kan forsikre ham om , at det er endnu mere interessant at ankomme til og lande i Ithaca end at rejse her .
<P>
Jeg vil desuden , hvis De tillader det - idet jeg selv har tabt nsten lige s mange valg , som jeg har vundet - give udtryk for min anerkendelse af hr . Perry , som jeg ved nyder stor agtelse i hele Parlamentet , og hans elegante indlg for nogle mneder side vil kun forbedre hans omdmme .
<P>
De bedste nsker til professor Diamandouros , som givet vil varetage dette hverv p fremragende vis .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne p egne og mine kollegers vegne takke hr . Perry for at have vret en god kandidat under dette valg .
Roy Perry er , som De bemrkede , en af de strste forkmpere for en god forvaltning .
Jeg vil ogs gerne have frt til protokols og frem for alt over for de personer , der er til stede , give udtryk for , at vi i vores kommende ombudsmand , hr . Diamandouros , har fet en vrdig efterflger til Jacob Sderman .
Hr .
Diamandouros er virkelig en person , som kan fortstte i hr . Sdermans spor , og jeg tror , at jeg p parlamentsmedlemmernes vegne kan sige , at vi ser frem til et godt samarbejde med ham .
<P>
Vi skal ogs vre taknemmelig for , at vi havde et fint udvalg af professionelle kandidater .
Jeg tror , at det faktum , at vi i den aktuelle mandatperiode har valgt en ny ombudsmand , ogs har gjort , at kollegerne i Parlamentet i dag har et endnu bedre kendskab til Ombudsmandens arbejde , og at vi er enige om , hvad der skal gres .
<P>
Der er dog et skr i glden : De finske nyhedsbureauer udsendte for mere end en halv time siden en meddelelse om , hvordan valget var get .
Jeg vil gerne bede vores vrdige nstformand og alle andre om at srge for , at kandidater og andre ikke fr kendskab til vigtige nyheder som disse p gangene eller gennem meddelelser fra nyhedsbureauer , men at vi s vidt muligt kan gemme sdanne nyheder til det hjtidelige mde , som vi holder her i salen .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden.">
Tak , fru Thors .
Deres bemrkninger er noteret .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at der i den forelbige protokol for i gr , som er blevet omdelt , str , at jeg stemte for den endelige beslutning om Napolitano-betnkningen .
Det er en fejl .
I den endelige udgave skal der st , at jeg undlod at stemme om nvnte betnkning .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Tak for det , hr . Nogueira Romn .
Jeg kan forsikre Dem om , at Parlamentets tjenester allerede har noteret sig dette og vil korrigere protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes ) -
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om henstilling ( ?
5-0410 / 2002 ) af Galeote Quecedo og sprgsml ( ?
5-0508 / 2002 , ?
5-0509 / 2002 ) til Rdet og Kommissionen for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Den Libanesiske Republik p den anden side .
<SPEAKER ID=167 NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE)">
Hr. formand , en af flgerne af terrorangrebene den 11. september har utvivlsomt vret , at opmrksomheden er blevet rettet mod Mellemsten , og selv om det kun skulle vre i vores egen interesse , burde EU bidrage til at gyde olie p vandene i regionen ved at fremme et politisk og konomisk samarbejde og ved generelt at stimulere rammen for Euro-Middelhavs-forbindelserne .
<P>
I denne henseende ville arbejdet med at oprette en Euro-Middelhavs-parlamentarisk forsamling vre et vrdifuldt bidrag , og jeg opfordrer vores libanesiske kolleger til at g ind i opgaven sammen med Europa-Parlamentet og parlamenterne i regionen .
<P>
Libanon , som Europa-Parlamentet via vores afstemning vil bne drene for til et privilegeret samarbejde , er uden tvivl en vigtig aktr i regionen .
Efter 16 lange r med krig i landet kan Libanon i dag vre EU ' s rejsekammerat i det entusiastiske forsg p at lse den regionale konflikt .
Lad os sammen vre fredspartnere i Middelhavsomrdet !
<P>
Associeringsaftaler , som den , vi diskuterer i dag , er et vigtigt element i EU ' s aktioner uden for Fllesskabet . De drejer sig ikke kun om handelssamkvem , men har til forml at skabe en ramme for politisk dialog .
Jeg ville nske , og jeg er sikker p , at hele Parlamentet er enig med mig , at undtagelsen af Syrien kunne blive lst hurtigst muligt .
<P>
I forbindelse med denne aftale vil jeg gerne nvne nogle sprgsml , der er blevet rejst under udvalgsforhandlingen .
For det frste at selv om vi bestemt gldede os over de israelske troppers tilbagetrkning fra Sydlibanon i maj 2000 , er sprgsmlet om den endelige fastlggelse af grnsen til Israel endnu ikke blevet lst , hvorfor vi opfordrer parterne til at n til enighed herom .
<P>
For det andet vil jeg , fordi Hizbollah siden oktober 2002 har holdt fire israelske statsborgere fanget , og i dette konkrete tilflde og generelt i forbindelse med de personer , der er blevet anholdt eller er forsvundet i forskellige lande i regionen - heriblandt formentlig ca . 17.000 libanesere - ppege , at det er ndvendigt , at vi blander os i sagen , og sprge det grske formandskab , om det vil gre noget for at mgle i denne beklagelige sag med de forsvundne .
<P>
I vores udvalg har vi ogs givet udtryk for behovet for med hjemmel i FN ' s Sikkerhedsrds resolution 520 at afslutte tilbagetrkningen af syriske tropper , der er stationeret i Libanon , for p denne mde at sikre respekten for landets suvernitet og integritet .
Vi appellerer derfor til den libanesiske regering om at rejse dette sprgsml over for vores kolleger i det libanesiske parlament , s der kommer en debat , der gr det muligt at komme videre i denne afgrende sag .
<P>
Jeg vil gerne sttte og anerkende den indsats , som de libanesiske myndigheder yder i forbindelse med bekmpelsen af terrorismen , nrmere bestemt gennemfrelsen af FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1373 .
<P>
Disse og andre sprgsml vil indg i den politiske dialog , der indledes mellem EU og Libanon , isr med henvisning til klausulen i aftalens artikel 2 .
Da bde Rdet og Kommissionen er til stede , vil jeg gerne opfordre dem til , at der afholdes en indgende forhandling om effektiviteten i gennemfrelsen af denne klausul og Parlamentets mulige mekanismer til opflgning og vurdering .
I denne kontekst er sprgsmlet om respekt af menneskerettighederne og de demokratiske principper af afgrende betydning for Parlamentet .
<P>
Jeg er helt overbevidst om , at det er et basalt vrktj , der bliver yderst nyttigt for at kunne sttte den enorme indsats , som premierminister Hariris regering er i gang med for at forbedre Libanons konomiske situation .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , vi vil gerne forbinde indgelsen og vedtagelsen af denne aftale med en sgning efter lsninger p , hvordan vi kan stabilisere dette omrde .
Libanon , der jo engang blev kaldt " Mellemstens Schweiz " , har i mange r mttet leve med megen storm af intern og ekstern karakter .
EU br - og jeg tror , at denne aftale er et velegnet instrument til formlet - yde et passende bidrag til stabilisering af landet og dermed ogs et vigtigt bidrag til stabilitet som helhed . Det er et vigtigt fremskridt , at man har gjort det inden for landbruget og landbrugsprodukter , inden for den frie handel med industriprodukter , inden for handelslovgivningen og ogs med hensyn til regler for oprindelsesbestemmelse , og vi bifalder ogs , at det er lykkedes i en separat brevveksling at inddrage samarbejdet inden for bekmpelse af terrorisme i dette projekt som helhed .
<P>
Men som den foregende taler allerede har sagt , er der en rkke punkter , vi gerne vil komme ind p , f.eks. de syriske troppers tilstedevrelse .
Dette problem skal helt sikkert lses , hvis man vil udnytte det fulde udviklingspotentiale hos landets autoriteter og sledes fremme stabiliteten , og ogs hvis man vil yde et bidrag til at indfre fredelige tilstande i hele regionen .
Jeg mener ogs , det er vigtigt , at vi fra Europa-Parlamentet i et samarbejde med det libanesiske parlament , som vi gerne vil udbygge , ppeger , at afskaffelsen af ddsstraffen , ratifikationen af FN ' s torturkonvention og undertegnelsen af ICC ' s Rom-statut har stor betydning , nr det handler om at fremme udviklingen yderligere .
<P>
Parlamentet har - og vil ogs gre det i morgen - udtrykkeligt hilst Libanons bestrbelser p at deltage i gennemfrelsen af Sikkerhedsrdets resolution 1373 og fastfryse terrorgruppernes ejendomme velkomne .
Vi vil gerne bede Rdet og Kommissionen om at inkorporere en antiterrorklausul med et lignende indhold i alle fremtidige aftaler , sdan som det blev vedtaget p Det Europiske Rds mde i Sevilla .
<P>
Mine damer og herrer , der er efter vores mening et meget alvorligt problem , nemlig situationen for de palstinensiske flygtninge .
Det er en stor belastning for Libanon , som vi skal vre meget opmrksomme p .
Jeg tror ogs , vi skal samarbejde tt med Libanon , sledes at problemet - som ikke kun har at gre med livsbetingelserne , men ogs med mulighederne for fred i hele omrdet - kan blive lst p en fornuftig mde , sledes at der kan etableres nogle fornuftige relationer mellem Palstina og Israel , og sledes at freden kan sikres p lang sigt .
Hertil kommer en rkke andre problemer , der hnger sammen hermed .
<P>
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , vi kunne godt tnke os , at den overgangsperiode , der er begrnset til 12 r , ikke bliver overskredet , fr vi har skabet et free trade area med Libanon , og vi hber , at denne aftale kan blive gennemfrt p passende vis .
<SPEAKER ID=169 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , mine damer og herrer , enhver forhandling om Libanon frer os direkte videre til forhandlinger om Mellemsten , bde til emner vedrrende Israel og til de seneste 24 timers drftelser om Irak .
<P>
Situationen i Libanon er stadig ekstremt kompliceret , isr p grund af landets mange forskellige samfund , som gr , at problemer skal lses ud fra en multietnisk , multisproget og multireligis indgangsvinkel . Og s skal vi ikke glemme , at Libanon huser rigtig mange palstinensiske flygtninge , omkring 370.000. Disse samfund er reprsenteret p institutionelt plan .
Gennemfrelsen af bestemmelserne i pagten om national forsoning af 22. oktober 1989 , som giver syriske styrker tilladelse til at opholde sig i visse omrder af Libanon , falder grundlggende ind under rammerne for forholdet mellem Libanon og Syrien .
Rdet overvger skarpt den interne politiske dialog i Libanon .
Det frste skridt var den israelske tilbagetrkning fra det sydlige Libanon i maj 2000 , som blev fulgt op af en delvis tilbagetrkning af den libanesisk-syriske hr i juni 2001 .
P samme tid er der imidlertid risiko for , at Hizbollah-styrkerne i den sydlige del af landet bliver en destabiliserende faktor for forholdet mellem Israel og Libanon .
Det frie parlamentsvalg , der blev afholdt den 3. september 2000 , viser , at tingene gr den rigtige vej mod en normalisering af situationen i Libanon , og vi m derfor ikke undervurdere Mellemsten-krisens destabiliserende indvirkning p landet .
<P>
Rdet har ved flere lejligheder udtalt , at bekmpelsen af terrorisme har hj prioritet , og de nylige terrorangreb p Bali understregede igen behovet for et tt internationalt samarbejde p dette omrde .
Gennemfrelsen af den handlingsplan , Det Europiske Rd vedtog i september 2001 , skrider planmssigt frem .
For s vidt angr udenrigsdimensionen , har Rdet besluttet at inkludere bekmpelsen af terrorisme i aftalen mellem EU og tredjelande .
Den kendsgerning , at Libanon var et af de frste lande , der besluttede at undertegne aftalen med EU om dette emne , viser , at landet er klar til et aktivt samarbejde med EU , ogs nr det glder udveksling af oplysninger .
Sammenhngen mellem samarbejdsaftalen og associeringsaftalen med hensyn til bekmpelsen af terrorisme understreges af , at begge aftaler blev undertegnet samme dag , helt njagtig i Luxembourg den 17. juni 2002 , og vil trde i kraft p samme tid - og snart , hber jeg .
<P>
Overholdelsen af menneskerettighederne overvges nje af Rdet .
Rdet har givet udtryk for sin bekymring over den libanesiske hrs indgreb over for kristne aktivister i august 2001 og over lukningen af den uafhngige tv-station MTF sidste september .
Associeringsaftalen vil ogs styrke mulighederne for at fre tilsyn med sdanne emner og vil fremme de libanesiske myndigheders respekt for menneskerettighederne .
Som De ved , krver aftalen overholdelse af menneskerettighederne , og at de grundlggende frihedsrettigheder skal vre en grundlggende bestanddel af begge parters indenrigs- og udenrigspolitik .
Derudover vil der blive etableret en regelmssig politisk dialog p flere niveauer , isr inden for rammerne af associeringsaftalen , om alle relevante sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne have lov til at komme med et par bemrkninger til associeringsaftalen , som Europa-Parlamentet opfordres til at godkende .
Associeringsaftalens undertegnelse er et betydeligt skridt fremad og markerer starten p et nyt kapitel i vores forhold til Libanon .
Selv om den hovedsageligt vedrrer det mellemstatslige forhold , udstikker den endvidere en operationel ramme for handelsaktiviteterne og det civile samfund .
Denne aftale er vital for hele EU ' s Middelhavspolitik og er endnu et skridt p vejen mod oprettelse af et frihandelsomrde mellem EU og Middelhavslandene .
Jeg vil gerne ppege , at Libanon netop har ratificeret bde associeringsaftalen og den midlertidige aftale , som trder i kraft den 1. marts 2003 .
Gode kommunikationskanaler mellem politikerne p begge sider af Middelhavet er en vsentlig forudstning for opbygningen af et konstruktivt forhold mellem EU og partnerne i Middelhavsomrdet .
P bilateralt plan bner associeringsaftalen mulighed for et associeringsrd mellem EU og Libanon , som skal lette samarbejdet og kontakten mellem Europa-Parlamentet og de parlamentariske institutioner i Libanon .
De involverede parlamentsmedlemmer vil skulle opstille rammerne for denne dialog , som efter Rdets opfattelse vil skulle supplere den generelle dialog mellem EU og Middelhavslandene .
<P>
Jeg bifalder resultaterne af det seneste mde i Euro-Middelhavs-forummet , der blev afholdt i Bari i juni 2002 , og som fremhvede den parlamentariske dimension af vores samarbejde med Middelhavslandene .
<P>
Vi undersger for jeblikket en rkke samarbejdsmekanismer med henblik p at oprette en Euro-Middelhavs-parlamentarisk forsamling .
Europa-Parlamentet har indledt arbejdet med oprettelsen af netop sdan en forsamling , som skal omfatte medlemmerne af de 27 nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
Euro-Middelhavs-topmdet i Valencia foreslog en styrkelse af Euro-Middelhavs-dialogens parlamentariske dimension ved at oprette en Euro-Middelhavs-parlamentarisk forsamling .
<P>
Jeg bifalder resultatet af det seneste mde i Euro-Middelhavs-forummet i Bari den 17.-18. juni 2002 , som stttede oprettelsen af en Euro-Middelhavs-parlamentarisk forsamling og besluttede at nedstte en arbejdsgruppe med henblik p at oprette denne nye forsamling .
De hjere rangerende tjenestemnd med ansvar for Barcelona-processen har ogs besluttet at nedstte en gruppe , som skal koordineres med Bari-arbejdsgruppen .
<P>
Et af det grske formandskabs mlstninger er at udnytte dynamikken i samarbejdet mellem EU og Middelhavslandene til at styrke dets parlamentariske dimension .
En af formandskabets prioriteter er at opn en strre grad af integration og ge Euro-Middelhavs-samarbejdets trovrdighed . Derfor er vi for jeblikket i frd med at undersge samarbejdsmekanismerne og de foranstaltninger , der er ndvendige for at oprette denne forsamling .
Det , vi nsker , for ikke at sige det , vi har behov for , er , at det parlamentariske forum for Euro-Middelhavsomrdet p dets kommende mde p Kreta den 27. marts 2003 beslutter , at det vil udvikle sig til en parlamentarisk forsamling .
Hvis det sker , vil beslutningen kunne hilses velkommen p udenrigsministertopmdet p Kreta den 26.-27. maj 2003 , og den nye institution vil kunne blive oprettet .
<SPEAKER ID=170 NAME="Patten">
Parlamentet behandler i dag en meget vigtig beslutning om vedtagelse af den associeringsaftale , der blev underskrevet med Libanon i juni sidste r .
Denne aftale har ikke kun betydning for vores forbindelser med Libanon , den er ogs afgrende for det samlede Euro-Middelhavs-partnerskab , eftersom den udgr endnu et skridt p vejen mod en fuldstndiggrelse af den rkke associeringsaftaler , der er indget inden for rammerne af Barcelona-processen ( den eneste aftale , der stadig er under forhandling , er aftalen med Syrien , og jeg hber , at jeg fr mulighed for nste mned at forsge at overbevise syrerne om selv at g mere serist ind i forhandlingerne om en aftale ) .
<P>
Libanon er en vigtig partner i Euro-Middelhavs-konceptet .
Da premierminister Hariri blev valgt i september 2000 , opstillede han en ambitis frist for sin regering , nemlig at afslutte forhandlingerne med Europa-Kommisssionen inden udgangen af 2001 .
Jeg er meget tilfreds med , at han holdt sit lfte , og jeg henstiller , at Parlamentets medlemmer stemmer for beslutningen og afgiver samstemmende udtalelse .
<P>
Parlamentet har foran sig i mine jne muligheden for at give Libanon et fast grundlag at bygge landets fremtid p .
Libanon har vret igennem en frygtelig borgerkrig .
Det har vret offer for udenlandsk indblanding og er stadig et srbart land .
Libanon kmper nu med genopbygning og modernisering under vanskelige konomiske omstndigheder , uden udsigt til snarlig fred i Mellemsten , ulmende spndinger langs grnsen til Israel og fortsat mulighed for en militr konflikt i Irak .
<P>
Der er bred tilslutning i Libanon til denne nye styrkede forbindelse med Europa .
Libanons parlament ratificerede associeringsaftalen svel som den forelbige aftale i december .
Iflge denne forelbige aftale kan begge sider fra marts 2003 indlede en overgangsperiode p 12 r , som skal fre til gradvis indfrelse af fri samhandel .
Dette er et klart tegn p , at Libanon serist har til hensigt p et tidligt tidspunkt at efterkomme sit tilsagn om at bne store dele af sin handel og tilnrme sig EU ' s lovgivning .
Landet vil ogs vre bundet af de forpligtelser , det har indget vedrrende respekt for de grundlggende principper om menneskerettigheder og demokrati fra denne dato , og det vil jeg vende tilbage til om et jeblik .
<P>
Frihandelsomrdet vil betyde gennemgribende ndringer i Libanons handel .
Libanon er kendt som et land med en foretagsom arbejdsstyrke .
Landets konomiske linje er allerede nu liberal .
Det har anmodet om medlemskab af Verdenshandelsorganisationen .
bningen af markederne og konomien vil give store fordele i form af liberalisering og strre konkurrence .
Libanon vil drage jeblikkelig fordel af markedsadgang for landets landbrugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter .
Og Unionen vil forbedre sin adgang til servicesektoren i Libanon , nr disse aftaler er indget .
Ved at tilkendegive Libanons nske om konomiske og sociale reformer , sender denne aftale et klart og positivt signal til internationale og europiske investorer om mulighederne for direkte udenlandske investeringer i Libanon .
<P>
Det udmrkede resultat af Paris II-donorkonferencen i november sidste r , som prsident Chirac organiserede med stort engagement og succes , giver anledning til at tro , at budskabet er kommet igennem .
Ud af de 18 regeringer , der deltog , var de seks medlemsstater , og Kommissionen var ogs reprsenteret p hjeste plan .
Der er klare fordele forbundet med at hjlpe Libanon med at st efterkrigstidens konomiske genopbygningsuvejr igennem og nedbringe landets gld .
Det belb , der er givet tilsagn om til bistand til gldssanering , svarer til forventningerne ( ca . 4,3 milliarder dollars i alt ) .
<P>
Men associeringsaftalen er frst og fremmest en politisk aftale , og det er grunden til , at den politiske dialog tillgges s stor betydning .
Aftalen er et vgtigt udtryk for flles vrdier og ml .
Det er gennem dialog , at medlemmerne af dette partnerskab kan forflge det flles ml om fred i Mellemsten . Vores dialog , og det var et forhold , hr .
Galeote Quecedo henviste til , vil omfatte de grundlggende principper om menneskerettigheder og demokrati med en rlighed og anerkendelse , som jeg hber vil tage sit afst i et nrt partnerskab .
Libanons pluralistiske samfund , som omfatter utallige sekter og religise grupper , har fungeret bedst , nr der har vret konsensus , tolerance og ben debat - et enestende forhold i regionen .
Vi er dog bevidste om de forbehold , Parlamentets Udenrigsudvalg har givet udtryk for , angende specifikke menneskerettighedssprgsml i Libanon .
Aftalen giver endnu et forum med mulighed for at lse disse problemer .
Ved at ratificere associeringsaftalen udlser EU en vigtig forpligtelse fra Libanons side , for s vidt angr menneskerettigheder og demokrati , migration og fornyet indrejse , hvidvaskning af penge , bekmpelse af organiseret kriminalitet og ulovlig narkotika samt juridisk samarbejde .
Jeg er ogs opmrksom p den bekymring , der er kommet til udtryk angende mediefriheden.Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil fortstte med at overvge og flge disse omrder , nr og hvor det er muligt .
<P>
Aftalen vil ogs , som ministeren ppegede det , udlse Libanons forpligtelse til at indg i et samarbejde om bekmpelsen af terrorisme , som er fastlagt i den korrespondance , han henviste til .
<P>
Vores partnerskab vil omfatte andet end samhandel og politik og vre vidtrkkende og dkke s forskellige omrder som samarbejde inden for videnskab , uddannelse , energi , turisme , milj og industri .
Det sociale og kulturelle samarbejde er ogs en vigtig del af aftalen , for s vidt angr arbejdstagernes rettigheder og arbejdsmarkedsdialogen .
<P>
Partnerskabet vil modtage sttte i form af bidrag fra Meda-programmet , som jeg hber i s vid udstrkning som muligt vil vre fokuseret p aftalens gennemfrelse .
Den aftale med Libanon , som vi har forelagt Parlamentet , bringer os sledes nrmere vores overordnede ml for landene syd for Middelhavet , og jeg hber meget , at vi herfra kan bevge os videre og fuldstndiggre rkken af associeringsaftaler og n til resultater i forhandlingerne med Syrien .
<P>
Jeg henstiller , at Parlamentet stemmer for denne aftale .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har i dag her i Europa-Parlamentet selv nvnt situationen for det afghanske folk , som er delagt af rtier med krige og broderkrige , og jeg vil ikke g glip af denne anledning til at tage ordet i denne nye drftelse .
<P>
Jeg glemmer ikke , at den libanesiske befolkning har gennemget de samme lidelser , og jeg glder mig over , at de efter disse lidelser har kunnet finde de ndvendige ressourcer til at pbegynde genopbygningen af den multietniske og multikulturelle model , som De har talt om , hr. rdsformand , og som hele verden vil beundre , inden denne sygdom med frygt for andre og frygt for at blive domineret af andre slipper ls der , som senere har raseret Balkan , hvor jeg personligt har kunnet konstatere delggelserne .
<P>
Jeg glemmer heller ikke denne " balkanisering " af det libanesiske omrde , som var lige s delggende som " libaniseringen " af det tidligere Jugoslavien .
Det er grunden til , at jeg ikke kan glde mig over de opnede fremskridt , som har gjort det muligt at indg denne associeringsaftale med Den Libanesiske Republik , hvor De med rette sagde , hr. kommissr , at det frst og fremmest drejer sig om politik .
Den skal blot vedtages i morgen , hvilket vil ske - det er jeg sikker p - med stort flertal i Europa-Parlamentet efter forslag fra vores kollega Gerardo Galeote .
<P>
Jeg er imidlertid opmrksom p de vanskeligheder , der stadig findes , og som er blevet nvnt i denne forhandling af Dem selv , hr. rdsformand , og af kommissren og vores kolleger Elmar Brok og Gerardo Galeote .
<P>
Jeg mener personlig , at den libanesiske model - hvor enhver uanset kultur og religion bliver rigere ved at have kontakt med andre - er begyndt at blive opbygget , men kun lige begyndt .
Jeg vil sige , at det i mine jne kun lykkedes , nr det libanesiske folk har genfundet , sdan som de nsker , deres totale uafhngighed , hvilket de i dag stadig ngtes ved tilstedevrelsen p omrdet af fremmede tropper , hvor FN ' s Generalforsamling til stadighed anmoder om , at de trkkes tilbage .
Hr. rdsformand , De har fortalt os , at det frste skridt var taget med tilbagetrkningen af en del af disse tropper .
I mine jne er det ikke nok .
<P>
Derfor sttter jeg uden forbehold anmodningen fra vores ordfrer om , at resolution 520 fra FN ' s Sikkerhedsrd tages i betragtning , og at sprgsmlet om de syriske tropper i omrdet kommer til godkendelse hos det libanesiske parlament , som vi ved lgger vgt p fuldstndig respekt for suvernitet , territorial integritet samt politisk enighed og uafhngighed i landet .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , associeringsaftalen mellem EU og Libanon markerer et fremskridt i vores efterhnden mangerige forbindelser .
Sdan som det er blevet sagt flere gange , er Libanon et land , der har haft borgerkrig i 16 r , og som det i dag er lykkedes igen at gre sin etniske , kulturelle og religise pluralisme til grundlag for fredsprocessen . Det er et land , som bde er komplekst og vigtigt , hvilket skyldes dets historie og dets geopolitiske placering .
Vi hber , at den tttere forbindelse , som stadfstes med denne aftale , er med til at gre denne proces uigenkaldelig og skabe yderligere fremskridt , nr det glder respekten for menneskerettighederne og styrkelsen af demokratiet og retsstaten .
<P>
Netop derfor skal de libanesiske myndigheder og EU-institutionerne tage den artikel alvorligt , der drejer sig om menneskerettighederne .
Det er et punkt , som Europa-Parlamentet insisterer p , for konomien og handelen skal udvikle sig i samme takt som friheden , demokratiet , kvindernes rolle og informationsfriheden .
Vi glder os over , at Libanon har undertegnet den internationale konvention om kvinders rettigheder og torturkonventionen .
Vi hber , at man efter undertegnelsen vil foretage en ratificering , og at man ad den vej nr frem til ddsstraffens afskaffelse , Libanons deltagelse i Den Internationale Straffedomstol , sandheden om de forsvundne personer og et ndret retssystem , hvor militrrettens rolle og begrnsninger er klart defineret .
Denne proces br fremmes med Meda-programmet , idet man udtrykkeligt sttter det civile samfunds selvstndige udvikling .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er at bringe konflikten mellem Israel og Palstina til ophr og skabe fred i omrdet , og det er et sprgsml , der kun kan findes en varig lsning p med oprettelsen af en palstinensisk stat .
Israels tilbagetrkning fra Libanon var en yderst vigtig begivenhed , men var ikke ensbetydende med fred .
Netop fordi freden aldrig kommer af sig selv , men krver stor politisk vilje , er det vigtigt , at man har et nske om fred , og det glder frst og fremmest landene i dette omrde .
Derfor skal spndingerne ved den libanesisk-israelske grnse ophre , og derfor er det nskeligt , at Syrien trkker sine militrstyrker i Libanon tilbage , og at de palstinensiske flygtninge ikke mindst fr udsigt til nogle bedre leveforhold . Jeg vil gerne minde om , at det ikke kun er deres vrtslands ansvar , men hele det internationale samfunds ansvar .
I den henseende er det vigtigt , at flygtningene kan nyde godt af Meda-programmet , og at EU tager hjde for alt dette og viser sig fra sin srligt gavmilde side .
Endelig hber vi , at aftalen fremmer de konomiske reformer og handelen , som i forvejen er vigtige sprgsml .
<P>
Det , som vi fr i dag , er dog ogs en lejlighed til at komme med nogle mere generelle betragtninger over Euro-Middelhavs-partnerskabet - sdan som rdsformanden gjorde - efter udvidelsesprocessens gennemfrelse og i forbindelse med den reformproces , man har ivrksat med konventet .
Vi skal nu tage det udvidede EU ' s eksterne forbindelser op til revision , og vi skal srge for , at EU kommer til at spille en strre rolle p verdensplan .
Partnerskabet blev ivrsat i Barcelona i 1995 og indget med 12 lande .
I dag har vi brug for et strre og mere systematisk syn p denne proces , som omfatter Middelhavsomrdet , Balkanlandene og Golfstaterne .
Desuden skal vi sprge os selv , hvilke politikker det skal glde .
Kommissionsformand Prodi har flere gange sagt , at det skal glde alt undtagen institutionerne .
Europa-Parlamentet har for sit vedkommende lnge vret tilhnger af et Euro-Middelhavs-partnerskab , der omfatter alle de politikker , som kandidatlandene har deltaget i .
Derfor opfordrer jeg til , at vi gr endnu lngere end de - ganske vist vigtige - beslutninger , der blev truffet p den sidste interministerielle konference i Valencia .
<P>
Endelig er der institutionerne . I Valencia besluttede man - sdan som De mindede om , hr. formand - at give det parlamentariske forum status som en egentlig parlamentarisk forsamling .
Denne ndring kan vise sig at vre meget vigtig , og hvis den skal vre en succes , skal vi tage hjde for de bemrkninger , der allerede har vret fremsat om den geopolitiske dimension og politikkerne .
Eftersom den bliver en egentlig institution , br den parlamentariske forsamling f reelle befjelser med hensyn til de beslutninger , som denne proces indebrer , og deltage aktivt i dette vigtige mde mellem kulturerne .
Det vigtigste er , at den fr nogle instrumenter , som gr det muligt at skabe reelle fremskridt , nr det glder rettigheder , demokrati og frihed .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , der er flere problemer , som vedrrer Libanon , der er blevet nvnt her i salen , p trods af at der ogs er mange positive tegn .
Vi i ELDR-Gruppen vil gerne fremhve nogle af disse problemer .
<P>
Situationen i Libanon er meget usikker og kompliceret , og den syriske tilstedevrelse i landet gr , at man undertiden kan stte sprgsmlstegn ved , om Libanon er en helt selvstndig stat .
Krnkelsen af menneskerettigheder er omfattende .
Jeg kan f.eks. nvne de 17.000 savnede libanesere , den begrnsede ytringsfrihed , volden mod demonstrerende studenter , ddsstraffen og naturligvis situationen for de palstinensiske flygtninge , som flere medlemmer har nvnt .
Ogs disse flygtninge skal have gavn af de fordele , associeringsaftalen byder p .
<P>
ELDR-Gruppen har stillet en rkke ndringsforslag , som bl.a. handler om de 200 libanesere , som holdes fanget i Syrien .
Der findes ogs et dusin i Israel .
Situationen for disse flygtninge skal afklares .
Libanon skal ogs ratificere Genve-konventionen .
Vi er meget bekymrede over flygtningenes situation .
<P>
Handel og udveksling af varer skal dog hilses velkomment .
Det gavner i lngden demokratiet og udviklingen , bde politisk , konomisk og socialt .
Associeringsaftalen er ogs en vigtig del af Barcelona-processen .
Derfor stemmer vi ja til denne associeringsaftale i hbet om , at det frer til en udvikling i Libanon .
Vi nrer dog en vis tvivl , eftersom Libanon langtfra er et demokrati , og krnkelsen af menneskerettighederne er himmelrbende .
Vi nrer ogs en vis bekymring , eller snarere frustration , over , at der altid tales om menneskerettighedsklausuler , som kan anvendes , hvis et land overtrder en associeringsaftale med EU .
Disse klausuler er ikke andet end et kraftigt slag i luften .
Jeg vil virkelig gerne appellere til kommissr Patten om at sikre , at der kan blive udviklet mekanismer , som gr , at man ved krnkelser af menneskerettighederne kan anvende og aktivere artikel 2 i associeringsaftalen p en meningsfuld mde , da vi ved , at disse krnkelser forekommer .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Jeg vil frst og fremmest nske p dette tidspunkt , hvor udvidelsen af EU er ved at blive en realitet , at tilknytningen mellem EU og Libanon vil bidrage til at skitsere rammerne for en reel flles enhed i Middelhavsomrdet .
Dette sker ved en dialog mellem ligemnd .
Det haster nu endnu mere , eftersom risikoen for krig i Irak truer alle forbindelserne med den arabiske verden .
<P>
Dernst har man sagt , at alle midler skal anvendes for at komme ud af det morderiske samspil i Mellemsten .
Europa og Libanon kunne spille en mere aktiv rolle i forbindelse med overholdelsen af FN ' s resolutioner , oprettelsen af en palstinensisk stat og fuldstndig anerkendelse af Israel i omrdet .
Jeg tnker navnlig p det serise grundlag , som det forslag om fred , der blev vedtaget af de arabiske lande i Beirut , udgr .
<P>
Selv om krigen i Libanon heldigvis hrer fortiden til , er manglen p fred i hele omrdet en forhindring for en reel genopbygning og en udvikling af alle landene .
Dette glder i srdeleshed syd for Libanon , hvor grnseproblemerne med Israel endnu ikke er lst .
Selv tre r efter den israelske tilbagetrkning er der et enormt behov for genoprettelse af infrastrukturerne , genopbygning af boliger og vandingsprojekter .
<P>
Det samme glder for den syriske tilstedevrelse . Selv om den ikke forklarer alt , vil den utvivlsomt forhindre libaneserne i at fjerne alle sporene fra krigen .
Libanon eksisterer i libanesernes tanker , men mange lnges efter en strkere bekrftelse af deres stat , hvilket srlig betyder en demokratisk retsstat , som reelt er uafhngig , som gr det muligt at konkretisere og udvikle sameksistensen mellem libaneserne .
Jeg tnker i srlig grad p respekten for ytringsfriheden , uafhngighed af domstolene , rettighederne for asylansgerne , de forsvundne og ddsstraf .
<P>
Det er stadig situationen for de palstinensiske flygtninge .
Selv om Libanon heldigvis stadigvk er et modtagelsesland for palstinenserne , forvrrer manglen p retfrdige og varige lsninger den meget elendige sociale situation , som hundredtusinde af flygtninge befinder sig i .
Retten til tilbagevendelse skal anerkendes som en legitim rettighed , men den diskrimination , der i den virkelige verden rammer de palstinensiske flygtninge i Libanon , er uretfrdig .
Adgang til arbejde eller til social beskyttelse br med vores hjlp blive garanterede fordele .
<P>
Endelig kan vi ikke komme uden om de konomiske og sociale aspekter .
Selv om tiden efter krigen krvede gennemfrelsen af en ambitis genopbygning , er den nuvrende situation dyster .
Enkelte opsummerer den ved at sige , at Libanons konomi befinder sig mellem den tredje verden og den moderne verden .
Glden er p 30 milliarder dollars .
De ulige forhold skriger til himmelen .
Det store forbrug hos de rigeste findes side om side med en slende fattigdom , der fremmes af meget hje leveomkostninger og et stigende antal lave indkomster .
Det er korrekt , at den libanesiske premierminister sidste november i Paris fik mere end 4 milliarder euro i bistand fra en rkke europiske og arabiske lande samt fra visse internationale konomiske institutioner .
Men jeg er mere end skeptisk over for de positive konsekvenser af oprettelsen af et frihandelsomrde .
De manglende toldafgifter risikerer at f alvorlige konsekvenser for de forndne offentlige udgifter .
Den europiske bistand br derfor i hjere grad ske ved en mere aktiv sttte til de organisationer , der findes inden for de humanitre og sociale omrder .
<P>
Jeg mener fortsat , at modernisme og sociale fremskridt bestr af i centrum for forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene at indfre menneskelige faktorer snarere end varer og kapital .
Det civile forum Euromed betragter derfor den sociale og konomiske del af partnerskabet som overordnet negativ . Lad os f kritikken frem i lyset !
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores kolleger har nvnt det : 17.000 familier uden nyt fra deres prrende , pressen m ikke arbejde og er underlagt myndighedernes censur , anholdte journalister , anvendelse af domstolens magt til politiske forml , ikkeeksisterende informationstjenester , diskrimination af tusindvis af flygtninge , srligt de palstinensiske , brug af tortur p trods af Libanons tilslutning til torturkonventionen , Syrien , som p permanent basis blander sig i et andet land , og diskrimination af kvinder . Det er en lang liste over krnkelser af menneskerettighederne , som de er blevet rapporteret navnlig i forbindelse med den hring , som blev afholdt i Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
Og alligevel sttter alle de organisationer , der kmper for demokrati i landet , iden om denne associeringsaftale .
Kre kolleger , hr. kommissr og hr. rdsformand , det er udtryk for det store hb , som denne aftale indgyder , samtidig med de store udfordringer , som vi str over for i forbindelse med opfyldelsen af de mange forventninger .
<P>
Beslutningsforslaget , som vil komme under afstemning samtidig med associeringsaftalen , er et relativt komplet dokument - og jeg lyknsker for vrigt ordfreren med det - og det afslrer de mange problemer , som Libanon i dag str over for med henblik p den rolle , som vi forventer , at landet spiller for at sikre en stabil situation i hele regionen .
<P>
De Grnne har bidraget til dette , og vi nsker - for vrigt i lighed med andre kolleger - at tilfje nogle punkter , som vi p nuvrende tidspunkt mener er vigtige .
Vi vil frst og fremmest opfordre og appellere til den libanesiske regering om at respektere rettighederne for de flygtninge , indvandrere og asylansgere , der befinder sig i Libanon , og ophre med al diskrimination , srligt af de palstinensiske flygtninge .
Vi nsker ligeledes , at Kommissionen og Rdet officielt beder Syrien og Israel om oplysninger om de libanesiske borgere , der tilbageholdes i disse lande .
I henhold til de oplysninger , som vi har modtaget fra SOLIDAR , hvis talsmand for vrigt var inviteret til mdet i Udvalget om Udenrigsanliggender , tilbageholder Israel 12 libanesere , og 200 borgere bliver hemmelig tilbageholdt i Syrien .
De europiske institutioner kan efter min mening bidrage til at kaste lys over denne sag , som tynger vores forbindelser til omrdet .
<P>
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet nsker ligeledes at gre opmrksom p den undertrykkelse , som den libanesiske presse er udsat for .
Den anmoder om streng respekt for pressefriheden i vrigt i alle former , srligt for de journalister eller andre medier , der fremstter kritik af regeringens politik .
Den anmoder om respekt i landet for modstandernes rettigheder , hvor alle ved , at de i lang tid er blevet behandlet drligt .
Endelig anmoder den om , at medlemmerne af det libanesiske parlament fr tilknytning til og aktivt deltager i arbejdet i forbindelse med det fremtidige EU-Middelhavsmde .
Det er helt klart en betingelse , nr vi hrer , at denne aftale med Libanon lgger stor vgt p en stabilisering af omrdet og en lsning af problemerne i Mellemsten .
<P>
Kre kolleger , endnu en gang er denne associeringsaftale en udfordring .
Den stiller krav til os , og den vil efter min mening give resultater , hvis vi havde alle de mekanismer til rdighed , som gr det muligt regelmssigt og serist at flge , opflge , foresl og evaluere i srdeleshed vedrrende gennemfrelsen af artikel 2 i associeringsaftalen .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst byde det grske formandskab velkomment , der her er til stede for at indlede sine opgaver , og ogs valget af en europisk ombudsmand , der ligeledes er grker , og alt dette i en situation , hvor denne plenarforsamling styres af et medlem af samme nationalitet , hvilket omskaber dette mde til en veritabel grsk olympiade , som jeg med glde deltager i .
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentet skal i dag udtale sig om indgelse af Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Den Libanesiske Republik p den anden side .
Den foreliggende aftale indgr naturligvis i Euro-Middelhavs-partnerskabet , der blev igangsat ved Barcelona-erklringen af 1995 , og hvis fremskridt det er vores pligt at stimulere trods den uvisse politiske situation , hvad angr sikkerhed og fred i den region .
Et af de vsentligste aspekter af den proces , der blev indledt i Barcelona , er , at den lgger op til komplementaritet mellem den bilaterale dimension i form af det samarbejde , som medlemsstaterne har med Middelhavsomrdet - Spanien , Frankrig , Italien , men ogs Portugal , selv om det ligger ved Atlanterhavet , har vigtige konomiske forbindelser og naboskab med Middelhavslandene i Maghreb - og den multilaterale dimension , som Det Europiske Fllesskab str for , og som kan og br styrke hinanden .
<P>
Vi er ikke i tvivl om , hr. formand , at stabiliteten i Middelhavsomrdet , og ikke mindst i Mellemsten , i vid udtrkning afhnger af hensigtsmssige partnerskaber for konomisk , politisk , social og kulturel udvikling , partnerskaber , som Unionen er srlig kaldet til .
Der bestr imidlertid en anden type problemer , som i dag er absolut uafviselige , isr forbundet med sikkerhed og bekmpelse af terrorisme , men ogs forbundet med bekmpelse af korruption og hvidvaskning af penge , ligesom med fremme af demokrati og menneskerettigheder , der , ogs i Libanons srlige tilflde , vkker vores bekymring .
Vi finder derfor de sprgsml , som hr . Brok , formand for Udenrigsudvalget , har rejst , srdeles relevante og vrdige til konkrete og sammenhngende svar fra svel Rdet som Kommissionen .
<P>
Vi kan ikke ignorere , at de libanesiske myndigheders politiske orientering fortsat er strkt domineret af Syrien , og at Damaskus har afgrende indflydelse p den libanesiske regering , hvad angr den israelsk-palstinensiske fredsproces , trods tilbagetrkningen af den israelske hr fra Sydlibanon i maj 2000 .
Sagen er , at Syrien - til forskel fra Libanon , hvis styre lykkeligvis bevger sig mod demokrati og magtadskillelse , trods tydelige institutionelle svagheder og komplicerede politisk-religise ubalancer - er et diktatur , med en sregen monarkisk tendens , der teknisk er forblevet i krig med Israel siden Seksdageskrigen , med alle de risici , som denne spndingssituation udgr for fredsprocessen i Mellemsten , og - vrre - det er et land , der opretholder en omfattende militr styrke i Libanon , p ca .
30.000 mand , ved siden af over 300.000 indvandrere , der isr arbejder i landbrug og byggeri .
<P>
Hvis vi til denne tilstedevrelse - som vi mske br kalde " besttelse " - lgger de mange palstinensiske flygtninge , i reglen fattige og drligt integrerede i det libanesiske samfund , der ikke er p mere end 3,5 millioner mennesker , og tilstedevrelsen af den ekstremistiske bevgelse - for nu at benvne den som det , den er - Hizbollah , i landets parlament , kan vi let forst Libanons flsomme situation , som Unionen m tage hensyn til , og over for hvilken den m udve en modererende rolle til fordel for fred , sikkerhed og udvikling .
Denne satsning p Euro-Middelhavs-partnerskabet er s meget desto vigtigere i en tid , hvor EU udvides mod Central- og steuropa og dr skal koncentrere hovedparten af sine finansielle ressourcer .
<P>
Vi m ikke glemme at EU er eller br vre polycentrisk , for EU er bde nordeuropisk , sydeuropisk og atlantisk , ligesom EU har regioner i den yderste periferi , men ogs er kontinentalt .
Det er imidlertid i balancen mellem Unionens bestanddele og i respekten for deres forskellighed , at EU bliver et Europa , der er mere demokratisk , mere sikkert , mere udviklet og ganske givet mere respekteret internationalt .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Med indgelsen af en associeringsaftale med Den Libanesiske Republik stter EU sin egen politiske trovrdighed p spil , bde internt og eksternt .
S sent som p det seneste Europiske Rd i Kbenhavn erkendte Rdet endnu en gang Israels legitime bekymring over landets sikkerhed .
Rdet har ligeledes forpligtet sig til at bekmpe den internationale terrorisme .
Begge hovedpunkter i EU-medlemsstaternes udenrigspolitik er uforenelige med den magtfaktor , som Hizbollah udgr i den libanesiske politik .
Det er ikke uden grund , at det sydlige Libanon i dag betegnes som " Hizbollahland " .
Siden Israels militre tilbagetrkning fra dette grnseomrde i maj 2000 har Allahs parti magten .
Takket vre Syriens og Irans kombinerede medvirken har denne shiitiske terrororganisation opbygget en imponerende militr tilstedevrelse .
Inklusive et stort raketarsenal , som dkker hele den nordlige del af den jdiske stat .
Alt dette er inden for direkte rkkevidde for de libanesiske islamister , som uophrligt og bent fortstter med at sigte mod en fysisk tilintetgrelse af Israel .
<P>
Den vgt , der i Parlamentets beslutningsforslag lgges p den foruroligende situation ved Israels nordlige grnse , omfatter rsag og virkning og forbigr den politiske realitet p stedet .
Denne europiske ngstelse anfgter ikke Hizbollah .
Allahs parti nvnes simpelthen ikke !
Hvad mener Rdet om det ?
Jeg vil gerne sprge det grske formandskab , hvilke skridt det nsker at tage over for Hizbollah i Beirut , Damaskus og Teheran .
Diplomatisk inaktivitet gr EU fuldstndig utrovrdig som fredsmgler i Mellemsten .
<P>
Hizbollah lader sig heller ikke skrmme , nr det drejer sig om direkte og indirekte involvering i terroraktiviteter mod Staten Israel , inklusive dannelsen af terrorceller blandt israelske arabere og fuldstndig identificering med den anden palstinensiske intifada .
Eller som Hizbollahs generalsekretr , Hassan Nasrallah , siger : " Intifadaen i Palstina udgr i dag vores frontlinje . "
<P>
Kort sagt , hvis den flles bekmpelse af terrorisme skal vre virkelig trovrdig , br EU ufortvet optage Hizbollah p listen over terrororganisationer - det er grunden til mit ndringsforslag - og de libanesiske myndigheder br lade deres autoritet glde over hele landet .
Kun sdanne foranstaltninger har en stabiliserende , fredsskabende effekt i hele regionen , da de samtidig giver de destabiliserende regimer en alvorlig advarsel .
En sdan fast holdning ville ogs ansl den rigtige tone for forhandlingerne om EU ' s fremtidige forbindelse med Damaskus og Teheran .
<P>
Ellers hykler de europiske institutioner kun for Israels blotte tilstedevrelse og den globale bekmpelse af terrorisme .
Indtil EU viser , at den virkelig tager disse punkter alvorligt i sine forbindelser med disse lande , stemmer jeg imod en associeringsaftale med Libanon .
Hvad der endvidere styrker mig i denne holdning , er , at de europiske institutioner nppe krver virkelige garantier af Beirut , hvad angr overholdelsen af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er netop kommet tilbage fra Libanon , som jeg sammen med Jean-Marie Le Pen besgte lige inden jul .
Vi blev modtaget godt af svel den libanesiske presse som af personligheder som den maronitiske patriark monseigneur Sfeir eller den tidligere prsident Amin Gemayel .
Hvordan kan man undg at f stor sympati for dette meget elskvrdige og specielle folk , som med stort mod har overvundet de lidelser , som nsten 20 rs ofte meget frygtelige krige mod fremmede magter og borgerkrige har medfrt ?
Det br f os til at overveje farerne ved bningen af grnserne , nr flygtningene i dette land begynder at tale med autoritet .
Vi skal ogs overveje farerne ved flere aspekter i det multikulturelle samfund , som nogle for enhver pris nsker skal udvikles i Europa , hvor det ikke findes p nuvrende tidspunkt .
<P>
Vi er principielt for udvikling af forbindelserne med dette land , der har en stor traditionel antik kultur , som almindeligvis er meget tt p Europa , og srlig vedrrende den frankofone tradition , som jeg er en af reprsentanterne for her .
Men vi kan kun forhandle med en suvern stat , en forsonet stat og en rlig og uafhngig stat .
<P>
En suvern stat forudstter naturligvis tilbagetrkning af de syriske tropper , hvis tilstedevrelse ikke kan begrundes , som nsten alle de tidligere talere har nvnt , efter at den israelske besttelse stoppede i Sydlibanon .
Resolutionerne fra FN ' s Generalforsamling br i srdeleshed flges op , og tilbagetrkningen skal vre komplet , ligesom det syriske pres p indenrigspolitikken i Libanon skal ophre .
<P>
En forsonet stat forudstter , at den undertrykkelse , hvilket ligeledes er blevet nvnt af andre talere , som rammer de studerende og de politiske og srligt kristne systemkritikere , ophrer .
Dette krver , at en rkke efterkrigsprocesser eller -procedurer , som man med rette kan kalde stalinistiske , ophves , og at den generelle amnesti kommer til at glde for alle .
Nr det er sagt , tnker jeg i srlig grad p den frygtelige skbne for den tidligere leder for de libanesiske styrker , Samir Geagea , der er den eneste leder af en oppositionsgruppe , der har deltaget i disse konflikter , som har vret fngslet i en militrbygning i et rum uden lys i mere end otte r .
Alle i landet eller snarere alle i hele verden forstr kun alt for godt , hvorfor Sami Geagea er fngslet , mens lederen Walid Jumblatt , hvis voldshandlinger ikke har noget at lade tilbage for handlingerne fra de vrste aktrer i denne konflikt , beskftiger sig med nsten officielle anliggender .
<P>
Endelig forudstter en rlig og uafhngig stat , at sammenblandingen af forretning og politik , der ofte prger genopbygningen af dette land , der er delagt af krig , ophrer .
Det er tre betingelser for , at aftalen , som gr imod vores nsker , kan virke fuldstndig efter hensigten .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg havde det privilegium at besge Libanon som journalist for ca . 20 r siden og har fulgt de ulykkelige begivenheder i landet gennem rene .
Det var dengang , palstinenserne blev fordrevet fra Jordan af kong Hussein og strmmede ind i Libanon , idet de delagde det , der indtil da havde vret et forholdsvis fredeligt og civiliseret tilflugtssted i Mellemsten .
Libanon havde fra en besgendes synspunkt , det vre sig en journalist eller en turist , tre store fordele : det libanesiske folks charme , det faktum , at elektricitets- og vandforsyningen var bygget af briterne , og at kkkenet i vid udstrkning var grundlagt af franskmndene .
<P>
Under mit seneste besg fandt jeg det opmuntrende at se , at disse tre storartede traditioner vinder frem igen i forbindelse med opbygningen af landet .
Libanon har , som kommissren sagde det , indledt genopbygningsprocessen under de vrst tnkelige omstndigheder . Isr ud fra et konomisk synspunkt .
Men jeg har som mange andre parlamentsmedlemmer , der kender Libanon godt , tillid til , at det libanesiske folks energi og mlrettethed vil f overtaget .
Det har overlevet fortiden p en usdvanlig mde og er forblevet civiliseret og srdeles tiltalende .
Det er meget vigtigt , at vi bevarer s nre forbindelser som muligt , som anfrt af den foregende taler .
Den fransktalende forbindelse er kun en af de mange forbindelser , vi har mellem EU-medlemmer og resten af Mellemsten .
Libanon er et omdrejningspunkt , som vi kan operere fra og igennem .
<P>
Jeg glder mig til i en ikke alt for fjern fremtid at vende tilbage til Beirut , som er en by , jeg har de kreste minder fra , og til at mde flere libanesere , isr parlamentarikere , her .
Vi kan gre s meget ved eksemplets magt , at det er vigtigt , at Europa-Parlamentet opretholder disse forbindelser .
<P>
Jeg skal til sidst ppege , at det altid var gennem Libanon , at mange kontakter kom i stand med de vrige lande i Mellemsten .
Det er med de nuvrende spndinger i Mellemsten afgrende for os at opretholde disse forbindelser , isr for kommissren , som uden tvivl ligesom mange af os andre har forelsket sig i Libanon , og for hvem det er afgrende at kunne bruge Libanon som en bro , der kan lede til samtaler med fornuftige og demokratisk indstillede personer i de andre lande i Mellemsten .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , jeg har ogs en direkte erfaring med Libanon og for at fortstte det billede , som den forrige taler brugte , vil jeg sige , at man godt kan vre forelsket i Libanon , men at krligheden ikke i dette tilflde skal forhindre , at man holder jnene bne .
Og jeg har p fornemmelsen , at EU har forhandlet med et officielt Libanon , et lidt teoretisk Libanon , for ikke at sige et sagnlibanon , for virkeligheden i Libanon ligger desvrre i dag meget langt vk fra de idylliske billeder , som nogle prver at bruge som begrundelse for aftalen , og vores drftelse i dag afslrer heldigvis virkeligheden i al dens grusomhed .
<P>
Libanon er et land , hvis uafhngighed i dag skaber mange problemer .
Mere end 10 r efter Taif-aftalen har israelerne trukket sig tilbage , men syrerne er blevet og er stadig meget synlige i et land , hvor de udver en beskyttelsesret over landet , og hvis uafhngighed de aldrig har anerkendt .
Der findes stadig krigsherrer , mangel p retsstatsprincipper , kontrollerede medier , som vi for nylig oplevede under den seneste kongres for frankofoni , narkohandel , korruption , terrorbaser og srligt - og det gjorde man opmrksom p - baser til Hizbollah-bevgelsen .
<P>
Hr. formand , vi befinder os alts i en paradoksal situation , for gennemgangen af den libanesiske virkelighed giver en rkke begrundelser , som ville fre til en ophvelse af aftalen , hvis den fandtes , og hvis den var gldende .
Og det er det , der er det paradoksale i dag .
Skal der vre en associering ?
Hr. formand , til en associering krves to parter .
Er EU i dag en fuldstndig trovrdig partner ?
Tvivlen findes desvrre stadig .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at associeringsaftalen mellem EU og Libanon drejer sig om andet og mere end forholdet til den libanesiske regering , og at den er srligt vigtig set i sammenhng med det netvrk af forbindelser , som bygger p dialog og samarbejde i Middelhavsomrdet og Mellemsten , ikke mindst i jeblikke som dette , hvor krigstruslerne er srligt strke og risikerer at underminere udviklingen i vores befolkningers samarbejde og g ud over den stadig srbare libanesiske regering .
Der har vret krig med bde Syrien og Israel i mange r , og der var vret indgreb og invasioner udefra , som man endnu ikke har fundet en definitiv lsning p . Der har vret borgerkrig , som delagde de sociale forbindelser og familieforbindelserne , men ogs det internationale samfunds ligegyldighed har gjort skade .
Nglen til Libanons genfdsel er mske den styrke , som har vret landets svaghed , nemlig sammenblandingen af kulturer og religioner , som er rodfstet i landet , men som er forskellige fra hinanden .
<P>
Libanons regering skal have ros for , at den har vret i stand til at finde en balance mellem parterne , og at den nsker at genskabe et selvstyrende land med en vanskelig demokratisk proces . Der er nemlig stadig klare overtrdelser af ytringsfriheden og menneskerettighederne , social ulighed og korruption .
Jeg tnker navnlig p forholdene for de palstinensiske flygtningene , som ved lov har fet forbud mod enhver form for arbejde , bistand og bevgelsesfrihed , og det er hyklerisk af libaneserne at sige , at dette sker , fordi flygtningene skal vende tilbage til Palstina .
I den sammenhng mener jeg , at vi - nr det glder om at fremme forbindelserne og projekterne med Libanon - skal lgge vgt p og srge for , at de indgede aftaler og forpligtelser overholdes , selv om eksemplet med aftalen mellem EU og Israel samt Israels grove overtrdelse af artikel 2 bestemt ikke giver de andre lande nogen garanti for , at dette bliver respekteret .
Efter min mening er det dog yderst vigtigt , at vi tager dette skridt , eftersom vi er fuldstndigt klar over , at det er ndvendigt at bidrage til landets genopbygning , men at det ogs er ndvendigt , at landet bliver genopbygget p et klart grundlag med ytringsfrihed og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , det civile libanesiske samfund flger med stor interesse underskrivelsen af denne associeringsaftale .
Hvis Europa er Libanons vigtigste handelspartner og en af bidragyderne , der sttter planerne om konomisk modernisering , giver den ogs en garanti om respekt for de grundlggende rettigheder p den vej , som skal fre til etableringen af de demokratiske friheder .
<P>
Der sker stadig alvorlige krnkelser af ytringsfriheden , som den tvungne lukning af tv-stationen MTV i september er bevis p , efter de havde tilladt oppositionen at komme til udtryk under de frste valgrunder .
Domstolens stadfstelse af denne beslutning ger kun bekymringerne over situationen .
Uregelmssighederne i det juridiske system fremmer ikke respekten for ytringsfriheden , og domstolene bliver i stigende grad brugt som pressionsmidler .
<P>
Vedrrende de forsvundne libanesere drejer det sig om mere end 17.000 personer , som man ikke har spor af siden starten af krigen i Libanon .
10 r efter afslutningen p konflikten er der ikke blevet foretaget en seris undersgelse af , hvad der er sket med dem .
Nogle af dem er sandsynligvis blevet henrettet i Libanon , men der er aldrig blevet sgt efter deres lig .
Det viser sig ligeledes , at ofrene for bortfrelser er blevet bragt til Syrien og derefter anbragt i syriske fngsler .
Sammenslutningen af prrende har for nylig haft mde med de syriske myndigheder , som har lovet dem en undersgelse , men der er ikke sket noget endnu .
De libanesiske myndigheder er stadig tavse .
Opinionens opfordringer presser p for at anmode om en total tilbagetrkning af de syriske tropper i landet .
Deres tilstedevrelse bidrager i lighed med korruptionen inden for den libanesiske politiske klasse faktisk til opretholdelsen af et ustabilt klima , der er domineret af en katastrofal konomisk situation .
<P>
Inden den demokratiske klausul blot bliver til et indholdslst dokument , er det bydende ndvendigt at indfre metoder til regelmssig vurdering og opflgning af dette , og det skal ske fra det jeblik , hvor aftalen trder i kraft , og i samarbejde med de ngo ' er , der kender til den reelle virkelighed .
I et land , hvor der ofte lades hnt om de grundlggende rettigheder og demokratiske friheder , har de libanesiske borgere stor tiltro til disse aftaler , for de er et pressionsmiddel , som borgerne ikke kan se bort fra .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil benytte lejligheden til at byde Dem velkommen til et af Europa-Parlamentets mder .
Underskrivelsen af associeringsaftalen mellem EU og Libanon er uden tvivl et vigtigt skridt i udviklingen af vores strategi om oprettelse af et frihandelsomrde i Middelhavsomrdet og et omrde med frihed , sikkerhed og bredygtig udvikling for alle borgerne .
Jeg mener , at vi kan vre optimistiske med hensyn til samarbejdet med Libanon .
Libanon er et land med tradition for at vre ben for omverden og et land , som har vendt sig mod Europa og europisk kultur . Det har samarbejdet med EU siden 1978 , selv om EU hed noget andet dengang .
Vi m dog huske p , at Libanon str midt i en konomisk , social og ideologisk genopbygning efter borgerkrigen .
Alle , der rejser til Libanon , mrker tydeligt , at landet stadig ikke har fundet en flles samhrighed og en identitet .
Samtidig er det et interessant studie i sameksistens mellem forskellige kulturer og religise grupper , og vi skal sttte dette , hvis det skal lykkes .
Jeg mener , at associeringsaftalen vil hjlpe Libanon til at fastlgge rammerne for det blomstrende frie marked , demokratiet og den konomiske og sociale udvikling .
De europiske institutioner og medlemslandene m udnytte denne aftales potentiale fuldt ud og give Libanon mulighed for at deltage i programmerne om kulturel udveksling og stte gang i det civile samfund .
Samtidig skal vi forbedre menneskerettighedssituationen , som mange af de tidligere talere har nvnt , og situationen for de 350.000 palstinensiske flygtninge i landet .
<P>
Jeg sttter derfor fuldt ud henvisningerne i udkastet til aftalen om fremme af kvindernes rolle i den konomiske og sociale udvikling gennem uddannelse og erhvervserfaring og ved at lette de konomiske investeringer .
Desvrre er disse henvisninger ikke tilstrkkelige til reelle fremskridt vedrrende respekten for kvinders rettigheder , og jeg beklager , at hverken rdsformanden eller kommissren henviste til dette .
Jeg minder om , at Europa-Parlamentet i en beslutning om respekt for kvinders rettigheder inden for rammerne af Euro-Middelhavs-samarbejdet opfordrede til en udtrykkelig foranstaltning til beskyttelse af kvinders rettigheder sammen med en strategi for kontrol af denne beskyttelse , i lighed med den foranstaltning , der glder for de kandidatlande , der er ved at tiltrde EU .
<P>
P vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder opfordrer vi Kommissionen til at flge fremskridtene og indfre evalueringsmekanismer og anmode den libanesiske regering - og dette skulle glde i alle associeringsaftaler - til at udvise den ndvendige politiske vilje til at gennemfre de lovgivningsmssige , administrative og andre former for reformer , der er ndvendige til at opn lighed mellem mnd og kvinder i lovgivningen og at harmonisere de lige rettigheder for knnene i alle dets politikker og derved bane vejen for den udvikling , som vi alle nsker for Libanon , og for det gode samarbejde med EU .
<SPEAKER ID=184 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne fremstte en rkke meget korte bemrkninger .
<P>
For det frste vil jeg gerne takke kommissr Patten for at knytte nogle meget detaljerede og nyttige kommentarer til en rkke aspekter vedrrende situationen i Libanon og Europa-Parlamentets politikker og Kommissionens bestrbelser i den retning .
<P>
Min anden bemrkning er , at Libanon blev ramt af en tragedie for ca . 20 r siden .
I dag har vi et meget anderledes land , der kmper hrdt for at lse enorme strukturelle problemer .
Libanon er en del af et helt puslespil i Mellemsten og en del af EU ' s politik for Middelhavslandene .
Omrdet ligger meget tt p os , og vi har naturligvis en strk interesse i det .
Derfor holder EU og Rdet skarpt je med omrdet og sttter de nye politikker .
<P>
Jeg har omhyggelig noteret det , der er blevet sagt om menneskerettigheder , og om forsvindinger i srdeleshed , og jeg vil oplyse Rdet om dette .
Jeg vil dog gre opmrksom p , at vi prver at inddrage nabolandene , f.eks. Syrien , i kampen for menneskerettighederne , netop for at vi kan beskftige os med disse emner mere effektivt og pvirke udviklingen i omrdet .
<P>
Vedrrende Hizbollah m jeg sige , at Rdet bruger meget tid p at drfte terror og situationen i Mellemsten p dets almindelige mder .
Som De ved , er der truffet en lang rkke foranstaltninger og mange beslutninger .
Rdet afvejer alle faktorer meget nje , og jeg er sikker p - nr det vurderes , at det er hensigtsmssigt og ndvendigt - at det vil trffe mere alvorlige foranstaltninger .
Rdet har allerede taget mange skridt .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at sige , at en associeringsaftale er et vigtigt vrktj .
Den kan have stor betydning , men kun p visse betingelser .
Disse betingelser er , at der m vre en fungerende konomi , en strk produktiv sektor , beskftigelse , tillid og mulighed for samarbejde .
Hvis der findes vbnede konflikter og usikkerhed , er det klart , at den ikke vil medfre de samme resultater .
Vi prver dog og sigter mod at anvende s mange forskellige samarbejdsformer som mulig , hvor associeringsaftalen er en af dem , for at gre vores bedste for at sttte udvikling , fremgang og bedre muligheder i omrdet og fremme forbindelserne til et land , som hrer til Middelhavsomrdet , som er et omrde , der ligger meget tt p os .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , den forvirring , der ogs mtte have vret i Libanon fra tid til anden , har tydeligvis ogs frt til forvirring i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at forslag 10-15 ikke - som det str dr - er forslag , der kommer fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , men derimod fra hr . Belder , og at de derfor skal vurderes behrigt .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Tak for Deres kommentar , hr . Brok .
Det er min opgave at fortlle Dem , at tjenestegrenene allerede er ved at udarbejde en ny liste over ndringer med denne rettelse , og det bliver meddelt i morgen inden afstemningen om den pgldende anbefaling og beslutning .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag1
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er - jeg vil nsten kalde det en hyldest til det grske formandskab - redegrelse fra Kommissionen om den nordlige dimension .
<P>
Jeg har , hr . Patten , forstet , at vi har problemer med tiden , og jeg vil derfor bede medlemmerne om at vre s kortfattede som muligt , da der er problemer med flyforbindelserne , der berrer kommissren .
<SPEAKER ID=190 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil forsge at efterkomme denne anmodning .
Vi vender os nu fra en del af Europa til en anden .
Den nordlige dimension optager fortsat en yderst vigtig plads p Kommissionens dagsorden for eksterne forbindelser .
Kommissionen har arbejdet hrdt p at gennemfre den handlingsplan for den nordlige dimension , der blev godkendt af Det Europiske Rd i Feira i juni 2000 , og forberede en ny handlingsplan .
Vi er opsat p fortsat at spille en ledende rolle i udviklingen af dette vigtige initiativ .
<P>
Sidste r kunne der konstateres betydelige fremskridt inden for alle de ni sektorer , handlingsplanen omfatter .
Kommissionens rlige beretning fra 2002 om de fremskridt , der sker med gennemfrelsen af handlingsplanen for den nordlige dimension , indeholder en fuldstndig redegrelse for disse resultater .
Jeg vil her udvlge nogle f konkrete eksempler .
Kommissionen har aktivt bidraget til at ivrkstte Den Nordlige Dimensions Miljpartnerskab , som tjener til sttte af milj- og kernekraftprojekter i Nordvestrusland .
Kommissionen er den absolut strste bidragyder til denne fond med 50 millioner euro over tre r , hovedsagelig til kernekraftrelaterede projekter .
Den Nordlige Dimensions Miljpartnerskab er et klart eksempel p , hvordan samarbejdet i den region , den nordlige dimension omfatter , kan fre til konkrete resultater p meget problematiske omrder , hvor det er ndvendigt hurtigt at finde en lsning .
<P>
P dette omrde arbejdes der ogs meget p at lse de resterende detailsprgsml i forbindelse med det multilaterale atom- og miljprogram for Den Russiske Fderation , det skaldte MNEPR .
Jeg hber , at vi nu er meget tt p en lsning , og at denne ngleaftale snart kan underskrives .
<P>
Der er ogs gjort en stor indsats i forhold til den nordlige dimension , energisprgsml , transport , infrastruktur , erhvervs- og handelssamarbejde og samarbejde om bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Vi har til stadighed stttet grnseoverskridende samarbejde gennem Tacis-programmet med en samlet bistand til Nordvestrusland mellem 1996 og 2003 p omkring 122 millioner euro , hvoraf ca. halvdelen er afsat til grnseoverskridende aktiviteter .
<P>
Kommissionen har desuden vret meget opmrksom p at fremme koordinering af og interoperabilitet mellem de vigtigste programmer , der finder anvendelse i regionen ( nemlig Tacis , Phare og Interreg ) for at lette gennemfrelsen af flles projekter i den nordlige dimensions omrde .
Det har allerede bidraget til en betragtelig stigning i antallet af flles projekter forelagt med henblik p finansiering via Tacis / Interreg eller Tacis / Phare i 2001-2002 .
<P>
Der har i det forlbne r ogs vret en lbende dialog med de vigtigste aktrer inden for den nordlige dimension .
Den endelige aftale med Rusland og Litauen om transit til og fra Kaliningrad-regionen er et udmrket eksempel p en konkret succes inden for forbindelserne mellem EU og Rusland , som forventes at gavne hele regionen .
Vi har allerede tilvejebragt mere end 40 millioner euro til udviklingen af Kaliningrad , og yderligere 25 millioner euro er planlagt for de kommende r .
Vi har ogs til hensigt at hjlpe de russiske myndigheder med at forbedre levestandarden og tage de udfordringer op , det indebrer for den vrige del af regionen .
<P>
Kommissionen har ogs indgende fulgt arbejdet i de mellemstatslige organisationer i den region , der er omfattet af den nordlige dimension , herunder stersrdet ( CBSS ) , Det Euro-arktiske Barentsrd ( BEAC ) og selve Arktisk Rd .
Den nordlige dimension vil bygge videre p de resultater , der allerede er opnet , og blive styrket yderligere i nrmeste fremtid .
I de kommende r vil arbejdet inden for den nordlige dimension vre centreret om flgerne af EU ' s udvidelse og en styrkelse af forbindelserne til Den Russiske Fderation som naboland .
<P>
Danmark har arrangeret to ministermder inden for det sidste halve r , som begge fokuserede p den kommende handlingsplan .
Kommissionen er p grundlag af retningslinjerne fra Det Europiske Rd i oktober sidste r i frd med at forberede den nste handlingsplan for den nordlige dimension for perioden 2004-2006 .
<P>
Vi har ivrksat en opfattende hringsproces , der omfatter medlemsstater , partnerlande og regionale organer svel som erhvervslivet , akademikere og det civile samfund .
Vores ml er at forelgge et konsolideret forslag til handlingsplan ( som erstatter den nuvrende pr . 1. januar nste r ) senest til sommer i r .
<P>
Der er stadig meget arbejde , der skal gres .
Kommissionen er rede til at g foran i forberedelserne af denne nye handlingsplan .
Men jeg nsker at sl fast , at vi kun opnr et tilfredsstillende resultat , hvis alle partnere , der er involveret i regionen , yder et aktivt bidrag , og jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet nsker at spille en rolle i denne proces .
Jeg glder mig til at hre , hvordan medlemmerne har tnkt sig at bidrage til at sikre , at den nordlige dimension , der er kommet s godt fra start , kan g fra sejr til sejr , isr efter Unionens udvidelse .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr Patten , jeg havde i begyndelsen af 1990 ' erne den glde at deltage i et program om samarbejde mellem en gruppe russiske demokratiske krfter og et af Europas ikke-socialistiske partier .
Vi var blot 25 medlemmer , og formanden var den nuvrende franske prsident , Jacques Chirac .
Vi blev enige om sloganet " Intet stort Rusland uden Europa og intet stort Europa uden Rusland " .
<P>
Dette er blevet endnu mere sandt med udvidelsen af EU mod st , og Rusland er blevet et omdrejningspunkt , hvor der ud fra EU ' s synspunkt findes de fleste muligheder for konomisk samarbejde , selv om der ogs findes mange eller utallige forhindringer , der skal lses .
Sammen med organiseret kriminalitet , menneskehandel og narkohandel udgr disse forhindringer stadig en regional trussel , selv om sikkerhedstruslen mske er reduceret .
Den nordlige dimension betyder naturligvis samarbejde mellem alle landene i omrdet , det vil sige Tyskland , Polen og de baltiske lande svel som Finland , Sverige og lande , der ligger endnu lngere vk , inden for omrder som miljtrusler , atomsikkerhed , infrastruktur og forebyggelse af infektionssygdomme .
Et af vores strste problemer er dog at gre Rusland til en integreret del af dette arbejde .
<P>
P trods af lngden af kommissr Pattens prisvrdige liste over resultater vil det ogs vre nemt at kritisere Kommissionen og Rdet for en upassende udvisning af initiativ vedrrende den nordlige dimension , men kendsgerningen er , at de fleste af problemerne ikke skyldes os , men Ruslands holdning .
For EU har den nordlige dimension ikke desto mindre , som vi har hrt , vret et redskab til udarbejdelse af en strategi .
Blandt befolkningen er det endnu ikke lykkedes for prsident Putin at n mlet om at gre Rusland til et lovgivningens land , eller et " lovgivningsmssigt diktatur " , som han siger , i stedet forhindrer korruption , kriminalitet og fuldstndig uforudseelig opfrsel i dele af administrationen i hjere grad samarbejde p offentligt plan , mellem virksomheder og med EU mere , end Ruslands utilstrkkelige konomiske ressourcer kunne have gjort .
Dette er selve grunden til , at vi alligevel , mens den kommende handlingsplan for den nordlige dimension for 2004-2006 er gldende , skal arbejde hrdt for at ge den politiske aktivitet i den retning , for endnu en gang at forsikre Rusland om , at et samarbejde giver fordele til begge parter , selv om det uden tvivl er vigtigere for dem end for os .
<P>
Kommissionen vil f en del nye medlemmer i 2004 .
Jeg mener stadig , at det er vrd at overveje , at et af dem burde fokusere p udviklingssamarbejdet med vores naboer som Rusland , Ukraine , Hviderusland og Middelhavsomrdet .
Det ville vre et praktisk arbejde , som ikke , hr. kommissr Patten , vil st i konkurrence til den omfattende udenrigspolitik , som andre har fremlagt i Kommissionen eller i Rdet .
Europa-Parlamentet kan og m ogs , som kommissren sagde , vre aktive p andre mder , nr opmrksomheden fjernes fra udvidelsen til vores ttteste naboer .
Betydningen af de eksisterende delegationer fra disse lande ges , og de skal vre mere aktive .
Mine damer og herrer , hvor mange af os har helt rligt kendskab til betingelserne for landbrugsomrderne og grnseomrderne i det nordvestlige Rusland eller i Ukraine ?
Vores overvejelser har hovedsagelig vret vedrrende de store byer og de administrative myndigheder .
Sprgsml vedrrende Afrika og Asien er vigtige , og det forstr vi til fulde i Norden , men ud fra synspunktet om det Europa , som vores brn vil arve , er den vigtigste retning , som vi burde kigge i , dog ikke desto mindre det land , der ligger tttest p os , og det land , som giver de strste muligheder , nemlig Rusland .
Min erfaring er helt klart baseret p et samarbejde mellem naboregionerne Finland og Rusland , men jeg mener , at de frie handlekraftige ngo ' er i Finland , som ogs nvnes i Europa-Parlamentet beslutningsforslag , allerede i det mindste gr et godt stykke arbejde , f.eks. med at sammenstykke Ruslands ikkeeksisterende sociale sikkerhedssystem sammen med myndighedernes og statens eget arbejde .
Vores opgave er at opmuntre og sttte dem .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen for beretningen og iderne til fremtiden .
Jeg mener , at vi har gjort meget grundlggende arbejde siden 1999 med henblik p at gre Rusland endnu mere aktiv .
Iden i Europa-Parlamentets flles beslutningsforslag , som jeg ikke vil citere fra , om at undersge henlggelserne eller gre dem tilgngelige i budgettet , skal stttes , navnlig fordi vi alle er spndte p de langsigtede ider og det langsigtede program .
Strrelsen p denne hensttelse , og om den skal forges , afhnger mere af vores partnere i Rusland og i de andre lande i naboregionerne end af os .
<P>
Hr. formand , jeg hber ikke , det var symbolsk , da reprsentanten fra Rdet , den grske minister , forlod salen , da vi indledte drftelsen af den nordlige dimension .
Jeg hber virkelig , at Grkenland og Italien , i hvis programmer den nordlige dimension overhovedet ikke nvnes , ogs vil overveje den nordlige dimension .
I de nordiske lande forstr vi , nr alt kommer til alt , dog ogs betydningen af Barcelona-processen og Middelhavspartnerskabet .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FI" NAME="Myller, Riitta (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr. kommissr Patten for allerede i denne fase af handlingsplanen for den nordlige dimension at give Europa-Parlamentet mulighed for at deltage i dette arbejde .
Mlet m vre , at Kommissionen udviser en strre forpligtelse til at svare p alle de srlige sprgsml , der stilles af EU ' s nordlige regioner .
Jeg mener , at Grkenland , som har formandskabet i jeblikket , ogs vil tage denne udfordring op , og jeg hber ogs , at det vil kunne overbevise Europa-Parlamentet i lbet af det kommende forr om , at det er , hvad det vil gre , for nu lykkedes det ikke .
Jeg har personligt allerede haft mulighed for at hre forsikringen om dette .
EU ' s kommende handlingsplan for den nordlige dimension skal vre bred med henblik p at gre politisk og konomisk dialog og handling mulig p alle omrder i samfundet .
<P>
Som kommissr Patten allerede har sagt , er der allerede sket meget inden for samarbejdet p energiomrdet .
Der er ogs sket fremskridt i projekter vedrrende samarbejde om miljmssige aspekter .
Samarbejdet skal naturligvis skrpes yderligere p dette omrde .
Der er mange udfordringer i omrdet for den nordlige dimension , og ikke mindst i forbindelse med kernekraft og atomaffald .
Den Finske Bugt er skrbelig , og derfor skal der stadig ske fremskridt i forbindelse med projekterne om spildevandsbehandling i Skt . Petersborg .
Det er dog ndvendigt med et nyt partnerskabsprogram vedrrende sociale og sundhedsmssige anliggender i omrdet for den nordlige dimension , og dette skal ogs have en vsentlig plads i den nye handlingsplan for den nordlige dimension .
Sundhedsanliggender og sociale anliggender flges som regel ad .
Drlige sociale vilkr forrsager drligt helbred svel som sygdomme , der spredes over landegrnserne , og det er ndvendigt med et strkt samarbejde p dette omrde .
<P>
I forbindelse med handlingsplanen for den nordlige dimension er det stadig ndvendigt , at vi udvikler grnseovergange og sikrer , at Rusland deltager i arbejdet med at gre det lettere at krydse grnserne ved de nuvrende grnseovergange .
Jeg nsker dog i srlig grad at fokusere p kommissrens holdning til noget , han allerede har nvnt her , nemlig hvordan vi kan f samarbejdet om grnserne til at fungere mere effektivt .
Kommissionen har allerede indledt arbejdet med udvikling af Phare- , Tacis- og Interreg-samarbejdsprogrammerne .
Vi har dog stadig brug for administrative reformer , et flles program til handling p dette omrde , mindre bureaukrati og mere handling .
Jeg mener , at der er taget hensyn til disse emner i den kommende handlingsplan .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg har som frste nstformand for den parlamentariske delegation for forbindelserne med Schweiz , Island og Norge de sidste tre r haft det privilegium at reprsentere Parlamentet ved flere lejligheder under mder om den nordlige dimension p ministerniveau .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om processen - det er det , der interesserer mig - og Parlamentets ret til at reelt at bidrage til den nye handlingsplan .
Jeg glder mig over handlingsplanen og den indsats , som bde det svenske og senere det danske formandskab har ydet til fordel for den nordlige dimension .
Udvidelsen vil betyde omfattende ndringer inden for den nordlige dimension .
Der vil ikke lngere vre tale om udenrigspolitik p hjt plan udelukkende centreret om forbindelserne til Rusland , men om mange lande , som nu vil vre medlemsstater , og om nye nabolande .
Det vil omfatte sprgsml , som henhrer under EU ' s regional- og miljpolitik .
Dette forudstter en passende og fuldstndig inddragelse af det civile samfund og dette parlaments medlemmer svel som andre folkevalgte reprsentanter .
<P>
Det blev p det frste ministermde , jeg deltog i , i Luxembourg vedtaget at afholde et forum for den nordlige dimension .
Det har endnu ikke set dagens lys .
Det burde vre blevet afholdt for lngst .
Jeg fornemmer en vis tilbageholdenhed over for at inddrage Parlamentet fuldt ud i den nordlige dimension .
Jeg hber , at jeg tager fejl .
Efterhnden som denne politik ndres , ville jeg finde det passende med et mere regelmssigt system for rlig underretning og inddragelse af Parlamentet , fordi den nordlige dimension vedrrer alle EU-borgere .
Miljet og klimaet i det hjeste nord er vigtigt for den europiske solidaritet .
<P>
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at inddrage Parlamentet fuldt ud .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , den nordlige dimension er den nordlige kvivalent til Euro-Middelhavs-partnerskabet .
Selv om vi taler om Norden , henviser den ogs til EU ' s stlige ydre dimension .
<P>
Der er to have i Norden , som skal beskyttes mod katastrofer .
stersen , som snart vil blive en egentlig del af EU ' s indre farvand , er verdens mest forurenede hav .
Nu hvor vi taler her , er det frosset til , hvilket viser , hvor vanskelige de naturlige betingelser er .
En oliekatastrofe i lighed med Prestiges forlis vil vre altdelggende .
Barentshavet er p den anden side truet af atomaffald og udnyttelsen af havbundens naturlige ressourcer .
Eftersom der skal bygges en gasledning fra Barentshavet til Tyskland , har vi ogs brug for investeringer fra medlemslandene til forebyggelse af miljskader fra gasproduktionen .
<P>
Vores gruppe er tilfreds med den beslutning , som de politiske grupper er blevet enige om .
Den lgger vgt p de centrale emner , som Kommissionen skal tage hensyn til ved udarbejdelsen af handlingsplanen for 2004-2006 .
<P>
Desvrre har de lande , der har formandskabet i r , ikke nvnt udviklingen af den nordlige dimension i Rdets handlingsprogram .
Grkenland og Italien , som begge er middelhavslande , lever ikke op til deres forpligtelse til som formandskabslande at reprsentere EU ' s interesser som helhed .
<P>
Samarbejde p energiomrdet har strategisk betydning .
EU er afhngig af energi fra gas , der importeres fra stlandene .
Mlet er at opfylde hele stigningen i EU ' s energibehov i lbet af de kommende f rtier med gas fra stlandene .
Investeringer i energisektoren vil forge driftsikkerheden i gasforsyningen og sikre , at der er et flles ansvar for en bredygtig udnyttelse af energiressourcerne .
<P>
Vigtige samarbejdsomrder omfatter ogs vestlige investeringer i miljbeskyttelse , atomsikkerhed og transportinfrastruktur .
En rkke pilotprojekter er blevet indledt med henblik p at lse Ruslands miljproblemer .
Dette er positive skridt i den rigtige retning p et tidspunkt , hvor vi opfordres til at kompensere for den russiske kapitalismes mangel p ansvar for natur og mennesker .
<P>
Den nordlige dimension er desuden ogs beskftiget med bekmpelse af fattigdom i EU ' s naboregioner .
Det civile samfund har handlet uafhngigt , og vi m sikre , at det bliver mere involveret i EU ' s projekter .
Ngo ' er er vben i kampen mod bureaukrati bde i EU og i Rusland .
<P>
Den nordlige dimensions racerbil krer i dag i et alt for lavt gear .
Bilen har ikke automatgear , og Grkenland og Italien m derfor nu skifte til et hjere gear .
Jeg er enig i den kritik , som hr . Suominen her har givet udtryk for , nemlig at reprsentanten for det grske formandskab skulle have vret til stede her , mens vi talte om den nordlige dimension .
Ansvarsomrdet for det land , der har formandskabet , er ikke kun Middelhavet , men ogs de andre have i EU .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr Patten , jeg vil meget gerne byde Dem velkommen til Europa-Parlamentets drftelse om den nordlige dimension .
Iden til denne drftelse , hvilket min kollega , fru Wallis , allerede har henvist til , opstod i Delegationen for Forbindelserne med Schweiz , Island og Norge .
Vi inds , at Europa-Parlamentet ikke havde haft en reel drftelse om dette emne , hvor der skulle gres specifikke bestrbelser p at sikre , at Europa-Parlamentet blev involveret i EU ' s nordlige dimension .
<P>
Mens vi her opfordrer Italien og Grkenland til at rette den benlyse fejl og indfre den nordlige dimension i deres program , vil jeg gerne hylde Danmark , som inviterede Europa-Parlamentet til ministerkonferencerne bde i Luxembourg og i Grnland .
Vi hber nu , at Europa-Parlamentets engagement i den nordlige dimension derved vil blive fastlagt .
<P>
Hr. kommissr , De nvnte nogle succesrige projekter , og jeg vil gerne give udtryk for min sttte til Deres synspunkter vedrrende finansiering af miljprogrammet .
Det ser nu ud til , at der endelig er fundet en lsning for EU , da forskellige bidragydere og internationale finansielle institutioner alle gr deres for at lse de store problemer med miljbeskyttelse og atomsikkerhed .
Da de politiske partier drftede den flles beslutning - og det var en meget fredelig drftelse - bemrkede vi med tilfredshed , at Barentsrdet i Kirkenes i sidste uge tilsyneladende kom frem til en aftale , i henhold til hvilken Rusland ville underskrive den aftale om det multilaterale atom- og miljprogram for Rusland , De nvnte , og det er et krav , hvis samarbejdet om atomsikkerhed skal indledes for alvor .
Jeg mener , at vi nu reelt skal indlede dette projekt uden forsinkelser og sikre , at Rusland virkelig gennemfrer ratificeringen af denne aftale .
<P>
Samarbejde mellem de arktiske egne er en absolut vsentlig del af den nordlige dimension , og det er f.eks. lykkedes for os at give udtryk for de bekymringer , som de oprindelige folkeslag i nord har vedrrende deres traditionelle levevis .
Hvis permafrosten begynder at t i de nordlige egne , vil det medfre mange katastrofer .
Derfor har Europa-Parlamentet dette forr inviteret reprsentanter for de oprindelige folkeslag til at drfte disse og andre sprgsml , der har at gre med den nordlige dimension og samarbejdet mellem de arktiske egne .
<P>
Endelig vil jeg bare sige , at det vil vre en enorm udfordring at krydse den klft , der findes mellem Rusland og EU i forbindelse med fremgang .
Det vil ogs vre en vsentlig udfordring , og vi kan fremme den ved at samarbejde p omrderne for social velstand og sundhed inden for rammerne af programmet .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Udvidelsen af EU placerer landene i den nordlige dimension i en ganske srlig og strkt ndret position .
Alle forventer meget af dette , navnlig en strk konomisk udvikling .
Den strre gensidige benhed viser , at der er meget tillokkende perspektiver for samarbejde p det konomiske , det kologiske og det samfundsmssige omrde .
Hvis vi skal benytte os af dette , er vi ndt til at ndre vores holdning over for Rusland .
Den er heldigvis allerede ndret , men det var ikke en selvflge .
Til trods for nogle skuffende signaler fra Rusland om det parlamentariske demokrati , hndteringen af fremmede religioner og isr den vedvarende krig i Tjetjenien m vi alligevel have en positiv holdning til Rusland .
<P>
Den nordlige dimensions politik er derfor en del af vores tosporede politik .
En politik , som ikke undlader at fremstte kritik , selv om denne er alvorlig , men som desuden ogs undersger og benytter konstruktive ider .
Det er meget vigtigt for at gennemfre de forskellige former for politik i handlingsplanen .
EU ' s holdning vil da blive meget afbalanceret og mangesidig , hvilket ogs er godt for udviklingen af de tilstdende omrder .
Den mde , hvorp det gres , er selvflgelig meget vigtig , og den er for det meste ogs af politisk og kulturel art .
Markedsaktrer , men ogs organisationer i det civile samfund skal f.eks. spille en stor rolle .
Politisk integration skal altid ledsages af samfundsmssig integration , idet en lang rkke uafhngige organisationer kan inddrages .
Derfor kan handlingsplanen ogs vre vigtig i forbindelse med den samfundsmssige demokratisering af de pgldende omrder , frst og fremmest Rusland .
<P>
Det danske formandskab har gjort sig store bestrbelser med hensyn til den nordlige dimension .
Da jeg kommer fra et sydligt nordligt land , psknner jeg i hj grad dette .
Vi regner med , at ogs Grkenland vil fle sig ansvarligt for den nordlige dimension .
Der skal fokuseres p udnyttelsen af energikilder , transport af energi , eventuelt ogs til EU , og atomaffald .
Delegationen til den russiske Duma tog for nylig til Norden , hvor vi fik kendskab til de store problemer med atomaffaldet .
EU er en af de strste donorer , muligvis den strste , men alligevel foretages oprydningen dr temmelig langsomt .
Man er ikke i stand til at demontere mere end et lille antal atomundervandsbde om ret .
Det er meget vigtigt for os alle , at dette fremskyndes .
Omrdet i Norden er overordentlig srbart , og vi er ndt til at ptage os et ansvar , ogs over for Norge og andre lande , som har interesser der .
<P>
Det er udmrket , ogs for de borgere , som bor der , at der ligeledes findes lsninger for spildevandet , navnlig ved Skt . Petersborg og Kaliningrad .
For at gre det klart , at vi er bekymrede for befolkningen , m vi ogs sikre , at sociale sprgsml , som har forbindelse med folkesundheden og lign . , ikke glemmes .
Vi har set , at der allerede findes utallige rd og fora , som beskftiger sig med den nordlige dimension .
Jeg m derfor udtrykke hb om , at deres aktiviteter vil vre passende koordineret , sledes at de ikke overlapper hinanden for meget og lgger hindringer i vejen for hinanden .
Der er ogs talt om en budgetpost for den nordlige dimension .
Jeg har forstet , at oprettelsen af en sdan budgetpost skaber tekniske problemer , og jeg vil gerne vide , hvad kommissren mener herom .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne komme ind p et par punkter .
Meget af det har de foregende talere allerede talt om . Tillad mig derfor at koncentrere mig om nogle f punkter .
<P>
Jeg har lst Kommissionens dokumenter med interesse , ogs de forskellige initiativer , som Rdet overvejer , og som til dels ogs allerede har haft en indvirkning p konkrete handlingsplaner .
Jeg synes isr , det er interessant , at vi her forsger at definere et omrde , der i jeblikket er sammensat af forskellige interesser og ogs overvget og styret af forskellige nationaliteter .
F.eks. har De med rette nvnt Deres forskellige mder med Canada eller med Rusland i handleplanen .
Jeg synes , at det , De gr her , er yderst interessant .
Jeg ville - i lighed med mine kolleger - nske , at Europa-Parlamentet i hjere grad blev inddraget i arbejdet .
<P>
Jeg tror , at De med definitionen af omrdet med sine specifikke problemer , med sine specifikke kriterier og ogs med sine udviklinger forsger at gre noget , der virkelig er autentisk , som ogs inddrager politiske dimensioner , f.eks. udenrigspolitikken eller sikkerhedspolitikken .
Men De har ogs inddraget sundhed , forskning , infrastruktur , energi og hele informationssektoren .
Det srlige er her , at vi virkelig tager hjde for de specifikke interesser i regionerne , og det ikke kun i og med at vi sammenkder dem med vores europiske interesser eller gr det set ud fra vores europiske interesser , men i og med at vi rent faktisk inddrager og tager hjde for den russiske dimension i vores overvejelser , p samme mde som vi gr med Canada .
Jeg vil ogs gerne sige mange tak , fordi der bliver lsnet for den nogle gange noget intense fokusering p de rent europiske interesser , vi har i Europa .
Mange tak for det !
<P>
Min appel lyder : Inddrag Europa-Parlamentet i hjere grad , og prv at finde muligheder for , hvordan parlamenterne og kollegerne fra de forskellige lande kan sttte Dem i arbejdet .
Vi har jo Det Europiske konomiske Omrde , hvor vi allerede har etableret et virkelig godt samarbejde med henblik p at sttte regeringernes og administrationens arbejde . Vi kender det ogs fra forskellige andre former for parlamentarisk samarbejde .
Jeg tror , De stadig har brug for en sdan form for samarbejde , som mske rent faktisk kan vre en sttte for Dem .
<P>
Det er n ting , jeg helt savner .
Godt nok er alle disse interesser , de forskellige emner , De kommer ind p , alle sammen relevante , men enten har jeg helt lst hen over det , eller ogs har jeg ikke fundet dokumenterne . Jeg har ikke opfattet det sdan , at De virkelig koncentrerer Dem om omrdets konomiske dimension som et selvstndigt emne .
Men det kan vre , at jeg har overset det , og s beder jeg om undskyldning .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Hr. formand , den nordlige dimension skal forsts i et bredt perspektiv .
Det omfatter bde EU ' s eksterne forbindelser og de interne politikker .
Vedrrende de eksterne forbindelser omfatter det bde stersen og Barentshavet og hele det arktiske omrde .
Med udvidelsen af EU vil det grnseoverskridende samarbejde forges , da den grnsestrkning , vi deler med Rusland , bliver lngere , og eftersom vi fr nye naboer .
<P>
Grnseoverskridende samarbejde er frst og fremmest en bilateral handling mellem EU og medlemsstaterne p den ene side og Rusland og vores andre naboer p den anden side .
Og endnu en gang har vi to bredygtige multilaterale fora , nemlig stersrdet og Barentsrdet .
Bilaterale og multilaterale handlinger er begge begrnset af manglen p finansiering .
I det bilaterale grnseoverskridende samarbejde er EU-sttten begrnset til Interreg-projekter og til et begrnset antal Tacis-projekter .
Samarbejde i forbindelse med Barentshavet og stersen finansieres overhovedet ikke af EU .
<P>
Endnu en gang foresls det i vores flles beslutningsforslag , at der skal oprettes en srlig budgetpost for den nordlige dimension .
I praksis vil dette betyde , at EU-finansiering af det aktivitetsomrde , som stersrdet og Barentsrdet dkker , vil ges betydeligt , og sttten vil i det mindste delvis blive kanaliseret gennem disse rd .
<P>
Denne gang diskuterer vi den nordlige dimension ud fra en redegrelse fra kommissren med ansvar for eksterne forbindelser .
Vi skal ogs huske p principperne fra den nordlige dimension , nr vi diskuterer udvidelsen af EU ' s regional- og landbrugspolitik og andre omrder af den interne politik , som srligt vedrrer udviklingen af de nordlige regioner .
Den nordlige dimension vil f strre betydning med hensyn til de interne politikker , nr de baltiske lande og Polen tiltrder EU .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Kommissionens grundlggende udtalelser om udviklingen i og den yderligere udformning af den nordlige dimension skal helt sikkert hilses velkomne . Det vedrrer f.eks. de forskellige forhold , der skal kobles sammen i et tttere samarbejde , fra en lsning af miljproblemerne over forskning og den teknologiske udvikling til telekommunikation .
Vores partneres liste er lige s imponerende som listen over de hidtidige initiativer .
Det er helt sikkert ogs hvet over enhver tvivl , at de baltiske staters tiltrdelse af EU kan medfre , at omfanget og intensiteten af samarbejdet kan tiltage hurtigt , og at chancerne for isr at udbygge relationerne til Rusland ges .
<P>
En vrdsttelse af disse og andre positive elementer udelukker ikke kritiske bemrkninger , og jeg vil her begrnse mig til to .
Det er f.eks. pfaldende , at Rdets direktiver til dels tager udgangspunkt i en ret ukritisk analyse .
Dette glder desvrre ogs for Kommissionens udtalelser , dog i mindre udstrkning .
Det glder f.eks. for den vedvarende uro hos mange investorer , der isr gerne vil engagere sig i kandidatlandene og i Rusland .
Administrative og lovgivningsmssige underskud forties hellere end beskrives realistisk .
Der er helt sikkert tale om mere end blot en sproglig nuance , nr man siger , at bestrbelserne p at afhjlpe sdanne misforhold ikke blot skal fortsttes , men ogs styrkes mrkbart .
<P>
Desuden spiller udviklingen af den tekniske infrastruktur en central rolle for hele storregionen . Her br de stadig i vid udstrkning punktuelle aktiviteter samles i hjere grad .
Inden for vej- og jernbanetrafikken skal de nuvrende koncepter og planer gennemfres vsentligt hurtigere , hvis der skal opns helt reelle forbedringer .
Kort sagt : De hidtidige planer og resultater skal absolut vurderes som positive .
Nu glder det imidlertid om at opstte nogle klarere prioriteter end hidtil og opn afgrende forbedringer p centrale omrder .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de sydlige dele af Rusland , Kaukasus og omrderne ved Det Kaspiske Hav er fanget i en ond cirkel af langvarige konflikter .
USA opbygger - og har allerede opbygget - et netvrk af militrbaser tt p de sydlige russiske grnser .
Sammen med Aserbajdsjan og Georgien bygger USA en olieledning gennem Rusland til Tyrkiet .
Den olieledning , der gik gennem Tjetjenien , er blevet delagt under krigen .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem og srligt til kommissren , at Rusland nu vender opmrksomheden mod dets handelsforbindelser og naturlige ressourcer i nord .
Inden for kort tid vil landet selv vre ved at opbygge landets anden oliehavn for enden af Den Finske Bugt .
Et enormt projekt om en gasledning fra Det Nordlige Ishav gennem stersen til Centraleuropa er allerede planlagt .
Samtidig leveres prveafskibninger med olie fra omrdet omkring Ob-floden til Murmansk og derfra til verdensmarkedet .
Rusland har med andre ord gennemfrt en strategisk ndring , som efterhnden kan anes i de aktiviteter , vi er involveret i , selv om det er Ruslands egne beslutninger .
Nu er det et sprgsml om , hvilken rolle EU skal have .
<P>
Som hr .
Suominen sagde , bliver Rusland et stadig vigtigere partnerland for os , og som hr . Seppnen sagde , er det energi , der er det centrale emne her .
Hvorfor ?
Fordi det er p det omrde , at vores afhngighed af Rusland viser sig tydeligst .
Denne gode id og model til en nordlig dimension - s undervurderet og plaget af forvirring , som den har vret - har nu brug for et centralt emne , og det skal vre energi .
Hvis det bliver en prioritet i den nste handlingsplan , kan vi ogs handle p andre omrder som milj , kultur , uddannelse og undervisning , sundhed , transport og informationssamfundet .
Derved ville hele denne rigtig gode id f ekstra styrke og ikke mindst , fordi Polens og de baltiske landes tiltrdelse af EU vil ge presset for en forbedring af strukturen i denne nordlige dimension .
Som fru Hautala sagde , er finansieringen af miljprogrammet et godt eksempel p dette inden for finansieringsomrdet .
Pengene er der , og nu er det et sprgsml om handling .
<P>
Jeg vil gerne takke Danmark for at have vret s aktiv p dette omrde , og jeg vil mle Grkenland ud fra de samme kriterier , som vi brugte til at afveje Danmarks resultater med den hyldest , som de medfrte .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Jeg glder mig over den nye handlingsplan for den nordlige dimension , som vil omfatte de tre nye baltiske stater og Polen som EU-medlemsstater i 2004 , Rusland , som jeg mener en dag br indg i et flles konomisk omrde , og ES-staterne Island og Norge .
<P>
Jeg er foruroliget over miljrisiciene i de nordligste egne , og jeg henstiller p det skarpeste , at russerne undertegner MNEPR-aftalen , som de har indvilget i , om en flles indsats til afmontering af anvendte nukleare brndselsstave og sprnghoveder , der fortsat ligger i fldens ubde og kan forurene hele Murmansk-omrdet .
<P>
I sidste uge indledtes der i Bruxelles forhandlinger om 10 landes tiltrdelse af ES .
Udvidelsen af EU medfrer samtidig en udvidelse af ES for at sikre et homogent indre marked .
<P>
Der er ingen begrundelse for , at ES-landenes bidrag skal vre sammenligneligt med EU-medlemsstaternes , og Kommissionens krav om at forhje Norges bidrag 22 gange er absurd .
<P>
Tredjelande har ikke de samme rettigheder og privilegier som medlemsstater . I visse tilflde er der en begrnset markedsadgang som flge af importtariffer .
Et eksempel er , at Norge mister frihandelen med fisk med Polen .
ES-aftalen er en udmrket aftale , men den har sine begrnsninger .
De seneste meningsmlinger i Norge viser , at befolkningen er ved at ndre sin opfattelse af Unionen , at flere gr ind for medlemskab , og at det uvgerligt vil prge den politiske debat op til nste valg .
Jeg vil desuden rejse sprgsmlet om Belarus , som grnser op til fire af de medlemsstater , der er omfattet af handlingsplanen , og som som flge af sin union med Rusland en dag mske bliver medlem af gruppen .
Det er vigtigt , at Europa opretholder sin tosporede tilgang og presser p for at opn demokratiske reformer .
Uanset vores politiske uoverensstemmelser med landet har vi stadig omrder af gensidig interesse ssom forvaltning af ulovlig indvandring og grnseoverskridende kriminalitet .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , som flge af den problematiske situation , for s vidt angr Kaliningrad og de baltiske staters forestende tiltrdelse , fr den nordlige dimension endnu strre betydning .
Vi har forsgt at sikre , at vi i alle vores politikker har s nrt et forhold til Rusland som muligt .
<P>
Den nordlige dimension har givet os mulighed for at fokusere p udviklingen i det baltiske omrde med hensyn til energiforsyning , telekommunikation og konomisk bistand .
Jeg vil derfor finde det fortrinligt , hvis vi nu kunne fortstte denne proces og isr lgge vgt p Kaliningrad som en vsentlig kilde til vanskeligheder og forhold , som EU br lse .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , de , der mener , at den nordlige dimension er begravet , tager fejl .
Der er nu i endnu hjere grad end fr brug for dette projekt .
Med udvidelsen mod st fr vi fire nye medlemslande ved stersens kyst , og EU ' s grnse til Rusland bliver lngere end hidtil .
<P>
Plideligheden i energistyringen i de baltiske lande vil vre blandt fremtidens udfordringer .
Der skal findes noget , der kan erstatte skiferolie og Ignalina-vrket .
Vi kan ikke lngere stte vores lid til gas importeret fra Rusland .
Den baltiske ring skal vre en del af programmet .
<P>
Programmet skal ogs tydeligt afspejle EU ' s forbindelser til de nordligste dele af Norge , Island , Grnland , USA og Canada .
Mlet for den nordlige dimension er at vokse , s den kan vre ligestillet med Meda-programmet blandt andre gode EU-programmer .
Den nordlige dimension er i lighed med Meda-programmet et centralt emne for hele EU .
<P>
Projektet er med rette blevet kritiseret for ikke at have noget konkret at tilbyde .
Jeg hber , at min betnkning , der i maj 1999 blev vedtaget af Europa-Parlamentet , og som i srlig grad fokuserede p konkrete forslag , vil vre en hjrnesten i den nordlige dimension .
<P>
Problemet med den nordlige dimension har vret , at finansieringen har vret flikket sammen af forskellige EU-programmer .
Den decentrale styring , som har vret spredt mellem flere af Kommissionens generaldirektorater , har blot gjort arbejdet mere vanskeligt .
Projektet ligner et patchworktppe .
Jeg hber , at Kommissionen kan organiseres , s ansvaret for udviklingen af den nordlige dimension henhrer under en enkelt hjtstende embedsmand i kun et generaldirektorat , som det er tilfldet for Meda-programmet .
Jeg sttter ogs iden om , at den nordlige dimension skal have sin egen budgetpost , hvilket er i trd med mine tidligere forslag .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig , at det grske formandskab nu igen er til stede . Deres fravr er blevet kritiseret noget .
Jeg har set , hvilke medlemmer der har talt indtil nu . Jeg er indtil nu det sydligste medlem , der har talt om emnet .
Det br vi mske hndtere anderledes fremover , vi br interessere os nogenlunde lige meget for alle regioner .
<P>
Da den nordlige dimension blev nvnt som koncept for frste gang i 1997 af prsident Ahtisaari , vidste mange involverede frst ikke , hvad man skulle gre med denne floskel .
Nu har den fet meget substans , og vi har allerede hrt , at det andet handlingsprogram er i planlgningsfasen , og efter min mening har man ogs valgt de rigtige hovedpunkter .
Mine kolleger har jo flere gange oplistet de forskellige emneomrder .
<P>
Jeg har dog desvrre personligt kunnet konstatere det samme som hr . Suominen i forbindelse med disse emner - men ogs tidligere , da jeg var aktiv inden for sters-samarbejdet - nemlig at vi nu til dels hndervridende tilbyder Rusland en hel buket af emner og ogs har nogle konkret forslag , men ofte oplever , at man p russisk side alligevel ikke kan finde ud af det .
Men fordelen ligger ellers s ligefor for Rusland , hvis man f.eks. ser p potentialet i forbindelse med udbygningen af eksportkapaciteten , eller hvis man betragter vores vilje til at bruge betragtelige midler p miljomrdet - naturligvis ogs i egen interesse - for at srge for forbedringer i Rusland .
<P>
Jeg vil gerne sige noget vedrrende grnsestyringen .
Jeg hber , at EU , de tre baltiske stater og Polen vil afholde konkrete forhandlinger med Rusland fr deres tiltrdelse af EU , sledes at grnseforholdene er s gode fra 2004 , som vi tydeligvis allerede oplever det med de moderniserede finsk-russiske grnseovergange .
Jeg tror , det ville snke omkostningerne for varer og tjenesteydelser betydeligt for mange inden for eksport og import .
Jeg hber ogs , at vi med disse grnser kan srge for , at vi inden for vores samarbejde om bekmpelse af den organiserede kriminalitet ogs p russisk side kan opn nogle bedre ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , De har givet mig mit stikord .
Af alle dem , der har talt indtil nu , er jeg den , der bor lngst mod syd , og hvis Alperne ikke fandtes , ville jeg endda have haft frit udsyn til Middelhavet .
Jeg tillader mig derfor at pst p vegne af kollegerne i syd , at ogs vi har interesse i , at det gr godt i nord .
Jeg antager , at De , hr. formand , er enig med mig !
<P>
Jeg vil gerne komme ganske kort ind p et par emner . Det frste er energien .
Her handler det om , at den baltiske ring langt om lnge bliver sluttet , det vil sige elektricitetsforbindelsen rundt om stersen .
Det ville vre en stor hjlp , ogs i de baltiske stater .
Det andet emne er , at vi under alle omstndigheder skal undg en olie- eller gasulykke langt mod nord .
Det ville tage mange r , fr naturen kom til sig selv igen , meget lngere end det er tilfldet i syd .
Det m vi undg under alle omstndigheder .
<P>
Det tredje emne er mit hovedpunkt , nemlig nedrustning .
Der er allerede blevet talt om de ubde , der ligger og ruster vk i Nordvestrusland , og som vi ogs har planlagt projekter for .
Det vil jeg gerne rose Kommissionen meget for , men jeg vil gerne anmode Kommissionen om , at den i en erklring redegr for , hvilke nedrustningsforanstaltninger den planlgger sammen med Rdet , hvad der er besluttet , hvad der indgr i vores budget , s vi fr en debat i Europa-Parlamentet om alle disse foranstaltninger , som vi jo er med til at finansiere .
Kommissionen organiserede - hvilket vi gerne vil sige tak for - en stor nedrustningskonference i Bruxelles i begyndelsen af december . Jeg deltog selv og blev forblffet over de mange initiativer dr .
Men det hrer ogs med , at vi diskuterer tingene her i Europa-Parlamentet , s et strre publikum bliver gjort bekendt med det .
<P>
Med hensyn til energien vil jeg gerne gre Dem opmrksom p et paradoks .
Vi i det vestlige Europa erstatter kul og kernekraft med gas . Gas kommer vi fremover til at kbe stadig mere af i Rusland .
Russerne slger stadig mere gas til os , fordi de tjener flere penge p det , end hvis de selv brugte gassen derhjemme . Men hjemme erstatter de gas med kul og kernekraft .
Det betyder , nr man lgger det hele sammen , at der hverken spares noget p kernekraften eller p CO2 ' en .
Jeg anmoder om , at dette bliver gjort til et emne , nemlig om , hvorvidt vores politik er rigtig , og om , at det ogs bliver gjort til et emne i energidialogen med russerne .
Det , der sker her , er ganske enkelt absurd , i hvert fald set udefra .
Det tillader jeg mig at gre opmrksom p !
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg bifalder , at den nordlige dimension nu sttes p EU ' s dagsorden .
EU har i kommissr Patten en strk leder p det udenrigspolitiske omrde .
Jeg er overbevist om , at kommissren nje flger Barents-samarbejdet , hvor de nordiske lande sammen med Rusland arbejder p at gre en indsats mod de alvorlige risici , de skrottede atomubde i dette omrde , ikke mindst i Murmansk , udgr .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne strategien over for Hviderusland inden for rammerne af den nordlige dimension .
Vi har ikke rd til at have pariastater op til vores egne grnser i Europa .
Derfor er det vigtigt , at EU , under ledelse af Ministerrdet og kommissr Patten , gennemfrer en strategi , som opretholder en strk og langsigtet kritik af de manglende menneskerettigheder i Hviderusland .
Dette br kombineres med en dialog med de hviderussiske myndigheder , hvad angr bekmpelsen af kriminalitet og grnsekontroller , indledningsvis p lavt niveau .
Denne dialog br ogs finde sted med det forml at stimulere en konomisk udvikling i Hviderusland og styrke det civile samfund .
<P>
stersen er nrmest et mare nostrum i EU .
stersen er et konomisk omrde , som skal udvikles .
I vores forbindelser til Rusland skal vi stadig stille krav om mere demokrati .
Vi m dog ikke glemme at tage forbindelserne til Hviderusland op p lavt politisk plan .
Det er der behov for !
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , beslutningsforslaget om den nordlige dimension fremhver tydeligt et af nutidens vigtigste emner .
Den nordlige dimension skal dog ses som en dynamisk proces .
Jeg vil gerne srligt fremhve to faktorer , der vil indvirke p dette , nemlig udvidelsen og miljet .
<P>
Med udvidelsen skal vores opfattelse af begrebet nord ndres , s vi i slutningen af rtiet i hjere grad vil bruge det om det nordlige arktiske omrde og i mindre grad om nord i en betydning , som afhnger af , hvem taleren er .
<P>
Med udvidelsen vil EU ' s rolle i stersen ogs ndres betydeligt .
I praksis vil stersen fra starten af nste r vre et af EU ' s indre farvande .
Det skal med dets problemer og muligheder generelt afspejles i EU ' s politikker .
Den prioritet , som stersen skal have i alle EU ' s politikker , skal ges , samtidig med at dens betydning som del af EU ' s nordlige dimension skal mindskes .
<P>
Rusland vil naturligvis fremover vre en vigtig del af den nordlige dimensions indhold , men vest og st er tt p hinanden ved polarcirklen .
Den nordlige dimension vil ogs gre det muligt at styrke forbindelserne til vest .
EU skal trffe beslutning om at tiltrde Det Arktiske Rd , hvis medlemmer i jeblikket er USA , Canada , Island , Danmark , Norge , Sverige , Finland og Rusland .
<P>
Det ville vre mrkeligt , hvis EU fortsat skulle st uden for dette rds arbejde , som blev etableret i 1996 , navnlig hvis s mange af EU ' s egne projekter , hvis det blev knyttet sammen med projekterne i Det Arktiske Rd , kunne medfre vigtige synergier .
Samtidig vil det styrke den gensidige euro-atlantiske forstelse inden for miljet , som indtil for nylig ikke har vret den bedste .
EU ' s politik om klimandringer kunne sledes f en ny international basis , som kunne fungere som grundlag for praktiske foranstaltninger .
<P>
De skrbelige arktiske omrder vil vre de frste til at lide under klimandringer , og inden lnge vil disse ndringer f betydning for hele EU og brede sig s langt som til Middelhavet .
Det er klart , at smeltningen af iskapperne udgr en reel trussel , som - hvis det blev virkelighed - i praksis fuldstndig ville delgge Europas kultur og konomi .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
Som afslutning p denne forhandling har jeg modtaget syv beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0001 / 2003 ) . Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Da de vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr .
1 af Josu Ortuondo Larrea ( H-0833 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Omgende anvendelse af Erika I- og II-direktiverne
<P>
Den 13. november havarerede fartjet Prestige ud for Galiciens kyst , og senere forliste det , hvad der frte til en miljkatastrofe .
<P>
I forbindelse med sprgsmlet om sikkerhed til ss blev de direktiver og forordninger , som blev behandlet i forbindelse med Erika I- og II-pakkerne forsinket , og fristerne lber indtil 2003 .
<P>
Var det ikke et fejlgreb fra Rdets side at faststte s lange frister for direktivernes gennemfrelse , og ville det ikke have vret bedre ikke at have opereret med disse lange frister ?
<P>
Br direktivernes gennemfrelse ikke fremskyndes og anvendes omgende for at undg en strre katastrofe ?
<P>
og sprgsml nr .
2 af Manuel Medina Ortega ( H-0839 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Olietankskibes sejlads ved Azorerne , De Kanariske er og Madeira
<P>
P baggrund af de katastrofale konsekvenser af den olieforurening , som er forrsaget af olietankskibet Prestiges forlis ud for Galiciens kyst , og den fare , som Azorerne , De Kanariske er og Madeira er udsat for , hvilke foranstaltninger har Rdet da til hensigt at foresl med henblik p at sikre anvendelsen af sikkerhedsstandarder for farvandet omkring disse tre grupper ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er alle klar over denne sags alvorlige flger for nylig .
Jeg skal imidlertid bestrbe mig p at besvare sprgsmlene .
<P>
Rdet havde - i december sidste r - lejlighed til sammen med Europa-Parlamentet at behandle de problemer , der er opstet p grund af gentagne ulykker af denne art , under en almindelig forhandling om Prestige-katastrofen .
<P>
Rdet beklagede p det tidspunkt katastrofen som flge af tankskibet Prestiges forlis ud for Galiciens kyst i november sidste r , og det kan nu bekrfte , at alle medlemsstaterne og Kommissionen har besluttet at forbedre deres samarbejde i et generelt forsg p at gre skibe sikre og forhindre havforurening .
Det nye Europiske Ssikkerhedsagentur er et positivt bevis p denne beslutsomhed .
<P>
Den 6. og 9. december traf Rdet , i form af rdskonklusioner , foranstaltninger vedrrende visse aspekter af stransport og miljbeskyttelse .
<P>
Parlamentet og Rdet vedtog fem ud af seks retsakter foreslet af Kommissionen i Erika I- og Erika II-pakkerne med lovgivningsforanstaltninger under proceduren med flles beslutningstagning .
Datoerne for disse retsakters ikrafttrdelse er blevet valgt af to grunde : for at sikre , at de gennemfres s hurtigt som muligt , og for at give havnemyndighederne mulighed for at sikre kontrolkapacitet i de tilflde , hvor havnestaten har ansvar for kontrollen .
Hvad angr udfasning af enkeltskrogede tankskibe , flges den tidsplan , som Den Internationale Sfartsorganisation ( IMO ) har fastsat p internationalt plan , og den styrkes af medlemsstaternes tilsagn om ikke at gre brug af den dispensation , som IMO har givet mulighed for .
I et forsg p at styrke Unionens strategi for sikkerhed til ss opfordrede Det Europiske Rd i Nice medlemsstaterne til " at fremskynde ivrksttelsen af de forholdsregler , som De 15 har vedtaget , for s vidt de ikke krver en international ramme " .
<P>
I sine konklusioner vedtaget den 6. december 2002 , navnlig i punkt 1 , 5 og 8 , opfordrede Rdet Kommissionen til " som hastesag at forelgge et forslag om fremskyndet udfasning af enkeltskrogede tankskibe " , det opfordrede medlemsstaterne til " at fremskynde gennemfrelsen af det ndrede direktiv med henblik p at anvende de forbedrede kontrolforanstaltninger snarest muligt og helst inden den 1. januar 2003 " , og det anmodede indtrngende medlemsstaterne om " snarest , og senest den 1. juli 2003 , at udarbejde planer til fastlggelse af ndomrder for ndstedte skibe " .
<P>
Rdet ville understrege , at de foranstaltninger , der er truffet af Rdet og Parlamentet , glder for alle Fllesskabets medlemsstaters havne og for deres territorialfarvande og dermed ogs Azorerne , De Kanariske er og Madeira .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Jeg var ordfrer for en af betnkningerne i den skaldte Erika I-pakke .
Erika forliste den 19. december 1999 .
Jeg synes , at Kommissionen gjorde en glimrende indsats , for allerede i maj 2002 forelagde den den frste pakke foranstaltninger for os .
Parlamentet behandlede den , og selv om det tog lngere tid end nskeligt , opnede vi i december 2000 - et r efter Erika-ulykken - et forslag , hvor vi havde opnet konsensus med den davrende reprsentant i Rdet , den franske transportminister .
Dagen efter dette rdsmde blev hele den aftale , vi havde opnet , fastfrosset i Parlamentet p grund af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , og den frste Erika-pakke blev frst vedtaget et r senere ( december 2001 ) .
Det vrste ved det hele var , at det ikke kun var Gruppen for Det Europiske Folkeparti , der forsinkede Erika I-pakken , men ogs Rdet , som forsinkede sin flles holdning til dobbeltskrogede skibe indtil august 2001 .
<P>
Til trods for den nye katastrofe i november 2002 - tre r efter Erika-ulykken - har Rdet og medlemsstaterne stadig ikke ivrksat foranstaltningerne i Erika I- og Erika II-pakkerne .
Mit sprgsml er derfor , hvorfor der ikke bliver truffet relevante foranstaltninger , s der ikke sker en sdan katastrofe igen , og om der vil blive gjort noget for at sikre , at foranstaltningerne bliver truffet med den hurtighed , der er ndvendig i denne sag .
<SPEAKER ID=215 NAME="Yiannitsis">
Hvad angr sikkerhed til ss , reagerede Ministerrdet omgende p situationen , og det er opsat p at presse p og trffe foranstaltninger for at forhindre denne type naturkatastrofer i fremtiden .
<P>
Rdet er meget opmrksomt p miljet og p den forfrdelige forurening som flge af disse ulykker , og jeg kan forsikre det rede medlem for , at det grske formandskab vil g frem med den hastighed og opmrksomhed , der er ndvendig for at sikre , at der trffes passende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Rdsformanden har ikke besvaret mine sprgsml om de havomrder , der er beliggende mellem De Kanariske er , Madeira , Azorerne og EU .
<P>
Der passerer 70.000 skibe gennem disse omrder , hvoraf mange er store olietankere , nogle ordentlige monstre p 100.000 , 200.000 t eller strre endnu , og hvis der p et tidspunkt sker en ulykke med en af disse olietankere , kunne det betyde en konomisk ruin for mange af disse er , der udelukkende lever af turismen .
<P>
De vil nok forst det bedre , hvis vi tnker p Deres eget land .
Forestil Dem , hvad en ulykke i Det giske Hav eller en ulykke i den stlige del af Middelhavet , endda uden for grsk territorialfarvand , ville betyde .
Hvilke konsekvenser ville det have for Deres er ?
Synes De ikke , hr. rdsformand , at EU br vedtage regler , som regulerer de havomrder , der bringer dets kyster i fare ?
<P>
USA og Canada har gjort det uden for deres territorialfarvande , og jeg synes , at EU burde have kompetence til at gre det samme .
<SPEAKER ID=217 NAME="Yiannitsis">
Jeg har allerede ppeget , at Rdet og det grske formandskab er meget opsatte p at gennemfre denne foranstaltning .
Vi var helt enige i de beslutninger , som Rdet traf i december , og vi vil ivrkstte de relevante procedurer s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Jeg vil gerne kort nvne rdsformanden , som jeg nsker held og lykke .
<P>
Det er ndvendigt , at Rdet handler hurtigere .
Som flge af den 1. januar og Prestige-katastrofen har den spanske stat gennemfrt nogle mere restriktive regler for enkeltskrogede skibe .
Det har betydet , at der er opstet en k af enkeltskrogede skibe , der sejler ind til Gibraltar for at undg kontrollerne .
<P>
Det Forenede Kongerige m ikke holde sig udenfor , og der m ikke findes frihavne , en slags srverhavne , som modtager skibe , nr EU nsker at handle anderledes .
Jeg bedre Dem derfor om at handle meget hurtigt , s der ikke er nogen i EU , som ikke tilslutter sig de meget ndvendige regler .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Dette er ikke et sprgsml , men en holdning , der er blevet noteret . Men hvis rdsformanden nsker at svare ...
<SPEAKER ID=220 NAME="Yiannitsis">
Vi er enige med det rede medlem , men jeg m ppege , at initiativet , hvad angr gennemfrelse og forelggelse af relevante forslag , ligger hos Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , rdsformanden har netop benvnt dette problem en " naturkatastrofe " .
Jeg vil gerne sprge ham , hvorfor han mener , at der er naturmssige rsager til en katastrofe , der har tydelige politiske rsager , og som derfor kunne vre undget .
En naturkatastrofe er noget ganske andet .
Det svarer til at kalde et sammenstd mellem biler eller lastvogne p en motorvej for en naturkatastrofe !
Der er rsager af anden art , som skal opklares .
<P>
Jeg synes , at det grske formandkab begynder drligt med denne sag , hvis det tror , at det virkelig drejer sig om en naturkatastrofe .
Og jeg sprger derfor : Hvorfor bruger man netop dette udtryk , som jeg mener er fuldstndig forkert ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Det er et sprogligt sprgsml .
Jeg vil ikke tage stilling hertil , s rdsformanden kan besvare det , som han finder det bedst .
Det er under alle omstndigheder et tillgssprgsml .
Hvis rdsformanden nsker at give sin mening til kende ...
<SPEAKER ID=223 NAME="Yiannitsis">
Sprgsmlet er , hvor en ulykke ender og en naturkatastrofe begynder .
Hvis man ser bogstaveligt p det , vil man ende i en anden debat , som det efter min mening ikke tjener noget forml at indlede .
Jeg oplevede denne debat , da Rdet ( almindelige anliggender ) diskuterede den fond , der for nylig blev oprettet til brug for naturkatastrofer , som er den term , der f.eks. anvendes til beskrivelse af oversvmmelserne i dele af Europa sidste sommer .
Der er tale om meget specifikke , meget nje sondringer set ud fra bde et lovmssigt synspunkt og et politisk og praktisk synspunkt , men de vil som sagt fre debatten i en anden retning .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , jeg har hele tiden respekteret Deres autoritet , da jeg ikke vidste , om jeg kunne komme med et tillgssprgsml .
<P>
Jeg nsker Dem , hr. rdsformand , held og lykke i Deres formandshalvr , og jeg vil gerne rejse sprgsmlet om Prestige fra en europisk synsvinkel .
<P>
Synes De ikke , at en katastrofe af denne art , som allerede berrer mere end en medlemsstat , og som vi ikke ved , hvordan vil ende , da vraget stadig indeholder 55.000 t olie , med nogle konsekvenser , som er en sand tragedie for omrder , der er af srdeles stor miljmssig vrdi for hele EU , for hele den europiske arv , og som vil f indvirkninger p alt , hvad der har med havretten at gre osv . , burde behandles ud fra en europiske synsvinkel , med nedsttelse af et midlertidigt udvalg eller et undersgelsesudvalg i Parlamentet , der kunne undersge alle synspunkterne og koordinere alle de forskellige former for bekmpelse , s der aldrig mere sker en sdan katastrofe ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Yiannitsis">
Med en katastrofe eller - om De vil - ulykke af dette omfang er det naturligvis pkrvet at undersge , hvorfor den skete , hvilken skade den forvoldte , og hvilke erfaringer og hvilken lre vi kan drage for at forhindre , at det gentager sig i fremtiden .
Det er ikke min opgave at fortlle Europa-Parlamentet , om det skal oprette et udvalg .
Det grske formandskab har indtaget en holdning p rdsplan , som gr ud p , at vi har brug for et udvalg , der kan gennemfre en samlet analyse af hele denne sag , hvordan det skete og alle implikationerne , s de beslutninger , som Rdet skal trffe , er baseret p en grundig , udtmmende og objektiv analyse af hele sagen .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Camilo Nogueira Romn ( H-0847 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Lovgivningspakken " Erika " og USA ' s " Oil Pollution Act " fra 1990
<P>
Hvilke grunde er der til , at Kommissionen - efter ulykken med olietankeren Erika , og endnu fr de gentagne ulykker ud for Galiciens kyst , omfattende fartjerne Polycomander , Aegean Sea , Urquiola og Casn - ikke i sine tiltag i forbindelse med lovgivningspakken " Erika " medtog de strenge krav om konomiske og forsikringsmssige garantier , som , foranlediget af Exxon Valdez-ulykken , findes i USA  s " Oil Pollution Act " fra 1990 ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Yiannitsis">
Efter en lang rkke alvorlige ulykker i de senere r ud for forskellige europiske kyster med skibe , der transporterede farlige stoffer , traf Rdet og Europa-Parlamentet flles foranstaltninger for at mindske risikoen for , at den slags katastrofer sker igen , idet mlet - som jeg understregede i mit foregende svar - var at opn hje standarder for miljbeskyttelse , navnlig beskyttelse af naturlige levesteder og biologisk mangfoldighed .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , erkendte Rdet i december 2002 , at stransport af visse stoffer fortsat var en alvorlig trussel mod bde hav- og kystmiljet og mod de mennesker , der afhnger af det .
Det er derfor ndvendigt at trffe yderligere foranstaltninger .
<P>
Som svar p sprgsmlet om den fremgangsmde , der anvendes i amerikansk lovgivning , vil Rdet gre opmrksom p det forslag , der blev stillet i december sidste r , om muligheden for at skabe en flles mekanisme , hvorved olieselskaber og de sfartsselskaber , som de anvender - redere , befragtere og forsikringsselskaber - tilvejebringer midler til at forebygge og effektivt bekmpe enhver kologisk katastrofe eller ulykke .
<P>
Rdet understreger ogs , at princippet om forebyggelse , princippet om kompensation for miljkatastrofer ved kilden og princippet om , at forureneren betaler , skal finde passende anvendelse for stransport .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , nu er alle klar over , at den internationale sfart er den rovgriske kapitalismes rige , som ikke tager hensyn til samfundets interesser , en kapitalisme , der ogs er forbryderisk .
Der m faststtes bestemmelser til at imdeg denne ulykkelige tilstand .
<P>
Der er forskellige mder at lse det problem p . En mde er den , som USA har valgt som flge af ulykken med Exxon Valdez i 1989 gennem Oil Pollution Act i 1990 .
Jeg erindrer om , at den garanti , der krves af skibenes ejere , er p 4 milliarder dollars , og at ansvaret er ubegrnset , og at der krves 4 milliarder dollars i erstatning fra Exxon Mobil .
<P>
Dobbelt skrog , kystvagt osv. osv. indgr ogs .
En anden mde er Erika , en lovgivning , der godt nok er et fremskridt , men som ikke gennemfres af Rdet , af staterne , der foretrkker at bevge sig blandt de internationale mafiaer .
Deroverfor str lande som Galicien , der nu lider under flgerne , og hvis befolkning , deriblandt fiskere og frivillige , m kmpe mod olieplen med deres bare hnder .
Jeg tror , at den eneste lsning er , at EU formulerer sin egen lovgivning ( vi kunne jo kalde den Prestige-loven ) og i denne sag gre ligesom USA .
Derefter vil hele den internationale lovgivning givetvis flge efter .
Jeg sprger Dem derfor : Vil De tage initiativer i den retning ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Yiannitsis">
Som jeg nvnte tidligere , er problemet med disse ulykker , med disse katastrofer , at de krver en flles tilgang . Det er problemer , der p grund af deres art krver en samlet tilgang .
<P>
Ingen kan naturligvis acceptere , at en ulykke af denne art skulle fre til en katastrofe af et sdant omfang .
Rdet nsker at fremme og fremmer lsninger , og jeg mener , at det er af strste betydning , at der kommer forslag og ider fra alle sider om , hvordan dette problem kan lses . Det er et problem , der ikke bare vedrrer skibskonstruktion , men ogs en lang rkke andre forhold - konomiske , sociale , institutionelle og organisatoriske forhold - og hvordan disse forhold skal behandles p politisk plan og EU-plan .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af John Walls Cushnahan ( H-0871 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : De seneste katastrofer til ss
<P>
P baggrund af den rkke af katastrofer til ss , der er sket i de europiske forvande i november og december 2002 , Prestige-katastrofen , som fortsat danner flere oliepletter , der delgger Galiciens kyststrkning og livet i havet ud for Galicien , og den seneste kollision mellem fragtskibet Tricolor og Kariba , den anden kollision mellem Tricolor-vraget og fragtskibet Nicola , erkender Rdet da , at der er et klart behov for en samordnet EU-indsats .
I betragtning af de alvorlige flger af sdanne katastrofer til ss hvorledes betragter Rdet det forslag , jeg forlagde Konventet om Europas Fremtid i juni 2002 ( ref . Konv .
150 / 02 ) , hvori der krves , at der oprettes en EU-kystvagt ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Yiannitsis">
Rdet er enigt med det rede medlem i , at det er helt ndvendigt , at EU reagerer koordineret p den situation , der er opstet som flge af disse skibskatastrofer , og det er den holdning , som det hele tiden gentager og sttter .
Rdet vil isr minde om , at det den 20. december enstemmigt vedtog en forordning om srforanstaltninger for at yde erstatning til den spanske fiskeri- , skaldyrs- og akvakultursektor for de tab , olieudslippet fra Prestige har forrsaget .
Kommissionen forelagde sit forslag den 19. december .
Europa-Parlamentet afgav udtalelse samme dag .
Mlet med forslaget er med et bidrag fra Fllesskabet at gre det lettere at yde erstatning for skaderne .
Der ydes konomisk sttte gennem omfordeling af midler , herunder omprogrammering af den spanske andel ( ca . 80 millioner euro ) af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet ( FIUF ) .
En del af budgetmidlerne ( ca . 30 millioner euro ) til omstilling af de spanske fartjer , der indtil 1999 var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko , vil ogs blive anvendt til erstatning for de pgldende skader .
<P>
P dets mde den 19. december 2002 afgav Rdet flgende erklring : " P baggrund af olietankskibet Prestiges alvorlige ulykke ud for Spaniens nordvestkyst udtrykker Rdet tilfredshed med de skridt , der er taget med henblik p hurtigt at vedtage udkastet til rammeafgrelsen om strafferetlig beskyttelse af miljet .
<P>
I denne forbindelse noterer Rdet sig konklusionerne fra Det Europiske Rds mde den 12.-13. december 2002 om sfartssikkerhed / havforurening , hvorefter Det Europiske Rd ser med tilfredshed p den indsats , Kommissionen har gjort for at imdeg flgerne af dette forlis , og p " Kommissionens intention om at undersge behovet for yderligere specifikke foranstaltninger " , bl.a. " sprgsml vedrrende ansvar og dermed forbundne sanktioner " .
I forbindelse med de foranstaltninger , der skal overvejes i overensstemmelse med Fllesskabets befjelser med hensyn til beskyttelse af transportsikkerheden og miljbeskyttelse , br Rdet overveje supplerende foranstaltninger med henblik p get strafferetlig beskyttelse af miljet , isr havene .
<P>
Hvad angr oprettelsen af en europisk kystvagt , er det ikke Rdets opgave at give udtryk for dets syn p forslag , som kan vre blevet forelagt for eller drftet af Det Europiske Konvent .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig over det faktum , at De anerkender behovet for et samordnet EU-svar , men lad mig tilfje , at det ikke blot br vre samordnet , men ogs vidtrkkende og understttet af tilstrkkelige ressourcer .
<P>
Kan De medgive mig , at de problemer , vi str over for i Europas farvande , ikke kun handler om sikkerhed til ss og forurening ?
De skyldes , at vores farvande anvendes til f.eks. ulovlig indvandring , organiseret kriminalitet , handel med mennesker og i srdeleshed overtrdelse af vores fiskeribestemmelser .
<P>
Kan De medgive mig , at vi br finde et passende svar , og at den eneste lsning p problemet er at oprette en EU-kystvagttjeneste ?
Mener De ikke , at vi br tage ved lre af USA ' s mere generelle tilgang til disse problemer ?
<P>
Der har vret mange drftelser i Rdet og andre steder om problemerne i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme , men vi glemmer , at en sdan fare lige s let kan opst p havet som i luften .
I tilflde af et terrorangreb ved hjlp af kemiske eller biologiske vben eller atomvben p havet ville kystvagterne vre i frste linje .
<P>
Jeg er uenig med Dem i , at dette sprgsml ikke henhrer under Rdet .
Rdet har altid haft kompetence til at drfte , hvordan man skal reagere p forhold , der afstedkommer foruroligelse i befolkningen .
Borgerne mister til tider tiltroen til EU .
Kan De medgive , at det vil bidrage til at overbevise borgerne om EU ' s berettigelse , hvis vi opstiller en samordnet og sammenhngende lsning p de problemer , der truer befolkningens sikkerhed og velfrd ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Yiannitsis">
Jeg er enig med det rede medlem i , at nye fnomener og nye problemer krver nye svar , og at disse svar skal vre samlede svar , der dkker s mange sider af problemet som muligt .
Jeg mener , at konklusionen p baggrund af det , jeg sagde tidligere i forbindelse med dette og de foregende sprgsml , er , at vi br finde samlede svar for at forhindre disse situationer i at opst igen , at det er ndvendigt at stille midler til rdighed - og der er truffet beslutninger om sdanne midler - og at vi br undersge rsagerne til disse forfrdelige problemer og have den fantasi og flsomhed , der skal til for virkelig at finde nyskabende og effektive lsninger .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Jeg minder generelt medlemmerne om , at der under sprgetiden skal stilles konkrete sprgsml i lbet af et minut .
Det er ikke en generel forhandling med mere tid til at komme med meningstilkendegivelser , for den tid , De bruger ekstra , fratager Deres kolleger , der venter , muligheden for at stille flere sprgsml .
Jeg har noteret flere , der gerne vil stille tillgssprgsml .
Blandt dem , der har bedt mig om ordet , kommer hr . Ortuondo og hr .
Dhaene frst .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , vi har her talt om , at Rdet har besluttet at fremskynde det tidspunkt , hvor vi fr tilflugtshavne , og det er efter min mening en god og ndvendig foranstaltning . Vi har desuden talt om , at det ikke har truffet beslutning om den europiske kystvagttjeneste .
Jeg ville nske , at denne tjeneste blev ivrksat hurtigst muligt , ligesom jeg ogs godt kunne tnke mig en erstatningsfond for forureningsulykker i lighed med den , der findes i USA .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem konkret , om De ikke mener , at der ved denne slags katastrofer er brug for en ndplan p europisk plan .
Mener De ikke , at der er brug for en europisk udrykningsstyrke i denne slags sager , som omfatter de frivillige ?
Mener De ikke ogs , at det er ndvendigt at identificere de srligt flsomme korridorer , s der kan laves en ndplan for hver enkelt korridor ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Yiannitsis">
Jeg mener , at jeg med det , jeg allerede har sagt , har besvaret det sprgsml .
Vi har brug for udvalg , der kan undersge , hvorfor disse ulykker skete , de problemer , de skabte , og de foranstaltninger , der er ndvendige , nr disse situationer , der er s vanskelige at hndtere , opstr .
Jeg tror , at alt dette vil give os den ekstra viden , vi har brug for , s Rdet kan overveje , drfte og evaluere de stillede forslag og trffe de rigtige beslutninger .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om oprettelse af nye organisationer , kunne man - i teorien - forestille sig , at det ville vre et nyttigt og ndvendigt skridt , men det skaber imidlertid en rkke institutionelle og praktiske flgevirkninger , som Rdet skulle overveje efter en tilbundsgende evaluering .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , det overrasker mig noget , at Rdet svarer , at det ikke har befjelser til at oprette en kystvagt .
Ikke desto mindre skal det trffe en beslutning herom .
I gr sagde kommissr de Palacio , at hun vil tage initiativ til det , og jeg forventer da et svar herp fra rdsformanden .
Vil han forsvare det i Rdet ?
Er han tilhnger af det eller ej ?
Jeg vil gerne have et klart svar herp .
<SPEAKER ID=238 NAME="Yiannitsis">
Jeg udtrykte mig mske ikke helt klart .
Jeg sagde , at det ikke er Rdets opgave at tage stilling til forslag om oprettelse af en europisk kystvagt , som er blevet forelagt for Det Europiske Konvent .
Det er et uafhngigt institutionelt organ , en uafhngig institution , og vi kan ikke blande os i dets drftelser .
Nr det er sagt , vil Rdet naturligvis , hvis Europa-Kommissionen stiller et forslag , behandle det og trffe en afgrelse p sdvanlig vis .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , mange tak for Deres imdekommenhed .
Et enkelt lille sprgsml : Overvejer rdsformanden at tage til Galicien ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Ja , jeg er begrnset af forretningsordenen .
Jeg er forpligtet til at overholde den mindst lige s meget som De .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Alexandros Alavanos ( H-0837 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Lsning af Cypern-sprgsmlet og Cyperns optagelse i Den Europiske Union
<P>
Et arbejdsdokument fra Den Europiske Union , som er udarbejdet med henblik p afgrelserne i Kbenhavn , blev offentliggjort i den athenske avis TA NEA den 3. december 2002 og har vakt stor foruroligelse .
Dette dokument , som iflge avisen frst skal drftes p COREPER-plan og derefter i Udenrigsministerrdet , omhandler Cyperns tiltrdelse og beskriver i den forbindelse to mulige scenarier .
Det frste gr ud , at hele en optages , sfremt der inden topmdet i Kbenhavn underskrives en aftale om en lsning p Cypern-sprgsmlet baseret p Kofi Annans forslag .
Det andet scenarie tager udgangspunkt i en situation , hvor forslaget til en principiel lsning af Cypern-sprgsmlet hverken underskrives af Clerides eller Denktash inden mdet i Kbenhavn ; i s fald skal Cyperns tiltrdelse frakobles de andre landes tiltrdelse og tages op til fornyet behandling i april 2003 .
Det frste , man lgger mrke til ved disse to scenarier , er , at de begge knytter en lsning af Cypern-sprgsmlet direkte sammen med tiltrdelsen , og at man i hvert fald ikke engang overvejer muligheden af at holde det lfte , der blev givet i Helsinki om , at en lsning af Cypern-sprgsmlet ikke skal vre en forhndsbetingelse for tiltrdelse .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at gennemfre Helsinki-afgrelserne , hvori det fastsls , at Republikken Cyperns tiltrdelse ikke skal afhnge af en politisk lsning p problemet , ikke mindst fordi det klart fremgr , at den tyrkisk-cypriotiske part gennem sin forhalingstaktik har srget for at f opbrugt de tidsmssige rammer , der var til rdighed til realitetsforhandlinger om en retfrdig og bredygtig lsning af Cypern-sprgsmlet ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Yiannitsis">
Tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern blev afsluttet den 13. december p Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Cypern str for tur til at blive optaget som ny medlemsstat af EU den 1. maj 2004 .
Unionen har dog gjort det helt klart , at den ville foretrkke , at det er et forenet Cypern , der tiltrder .
I den forbindelse udtrykker EU tilfredshed med begge siders tilsagn om at fortstte med at forhandle med henblik p ved udgangen af februar 2003 at n frem til en samlet lsning p Cypern-problemet p grundlag af forslagene fra FN ' s generalsekretr .
Hvis der findes en lsning , vil Rdet med enstemmighed p forslag af Kommissionen trffe beslutning om tilpasninger af vilkrene for Cyperns tiltrdelse af EU i henseende til det tyrkisk-cypriotiske samfund .
Hvis der ikke findes nogen lsning , vil anvendelsen af gldende fllesskabsret blive suspenderet , for s vidt angr den nordlige del af Cypern , indtil Rdet ndrer denne beslutning p forslag af Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Jeg er klar over , at dette sprgsml er forldet , men det er , fordi jeg mtte stille det for ca. to mneder siden , fr Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Tak for Deres svar .
I fortsttelse af dette sprgsml og svar og henvisningen til generalsekretrens plan vil jeg benytte lejligheden til at sprge Dem :
<P>
Har Rdet nogen planer om at deltage i drftelser om Annan-planens fremtid , navnlig hvad angr de dele og aspekter af planen , der forhindrer den gldende fllesskabsret om bevgelses- og etableringsfrihed i at fungere ?
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. minister , De kender vores partis holdning til Cyperns tiltrdelse af EU .
Hvis den frie del af en tiltrder , vil Cypern blive delt .
Hvis Annan-planen bliver vedtaget , vil det blive delt ad bagvejen .
Mit sprgsml til Dem er :
<P>
Hvis der ikke opns enighed om Annan-planen , og den frie del af en tiltrder , vil en del af EU vre under fremmed besttelse .
Jeg vil gerne vide , hvordan Rdet vil hndtere , at en del af EU er under fremmed besttelse , og om De har nogen tanker om , hvordan tingene vil udvikle sig i den besatte del af en .
<SPEAKER ID=245 NAME="Yiannitsis">
Jeg vil gerne understrege , at det ikke kun er en del af Cypern , der vil tiltrde .
I henhold til den beslutning , der er truffet , vil hele Cypern tiltrde .
Det drejer sig bare om , at gldende fllesskabsret ikke kan finde anvendelse i en del af Cypern .
Hvad angr mine tanker , er de , at vi hber , at der opns en lsning .
Hvad enten det bliver den 28. februar eller senere , nr Cypern formelt tiltrder EU den 1. maj 2004 , eller endnu senere , forventer Rdet , at de to sider nr frem til et resultat , og jeg mener , at selve begivenhedernes dynamik , med den udvikling , vi har set i den tyrkisk-cypriotiske del af en , og det friske eksempel i form af demonstrationerne i gr , selve begivenhederne vil bidrage til en lsning , og vi vil f et enkelt , forenet Cypern i Unionen med alle de fordele , som Unionen kan tilbyde Cypern .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af Sarah Ludford ( H-0842 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Proceduremssig sikring af anklagede i straffesager
<P>
Er Rdet p baggrund af de seneste begivenheder i Grkenland , hvor " fly-spottere " ( 12 engelske og 2 nederlandske statsborgere ) for nylig i en ankesag blev frikendt for anklager for spionage , som de uberettiget var blevet dmt for ved en lavere instans , enig i , at denne situation viser , hvor ndvendigt det er med en EU-retssikkerhedsordning for anklagede i straffesager og bedre uddannelse af dommere ?
<P>
Er Rdet endvidere enig i , at selv om den europiske menneskerettighedserklring faktisk giver en vis retssikkerhed i artikel 6 i henseende til retten til en retfrdig retssag , s gr der for lang tid , inden overtrdelser af disse bestemmelser i medlemsstaterne afhjlpes ?
<P>
Vil Rdet endvidere forpligte sig til snarest muligt at fremme forslaget om en rammeafgrelse om flles standarder for proceduremssig sikring af personer , der anklages i straffesager , i hele EU , sledes som Kommissionen har oplyst i sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Yiannitsis">
Jeg m ppege , at Rdet ikke udtaler sig om retssager i medlemsstater .
<P>
Rdet er heller ikke i stand til at udtrykke en holdning til det overvgningssystem , der er oprettet under den europiske menneskerettighedskonvention .
Denne konvention blev vedtaget i Europardets regi .
Det internationale system , der er oprettet med henblik p at overvge , at underskriverne overholder konventionen , fungerer ligeledes i Europardets regi .
Rdet mener ikke , at det hrer til dets opgaver at udtale sig om , hvordan internationale menneskerettighedsovervgningssystemer oprettet af internationale organisationer fungerer .
<P>
Hvad angr forslaget til en rammeafgrelse om flles standarder for proceduremssige sikkerhedsforanstaltninger for anklagede ved strafferetlig forflgning i EU , som Kommissionen har bebudet , kan Rdet forsikre det rede medlem for , at det vil gennemg Kommissionens forslag grundigt , hvis og nr det bliver stillet .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Tak .
Ministeren har ret .
Jeg vil ikke opholde mig for lnge ved det , der er overget mine egne vlgere i Grkenland , men blot indledningsvis ppege , at det var en stor lettelse , at appelretten i Grkenland anerkendte , at de pgldende var uskyldige . Retssystemet virkede alts til sidst , og det er vi meget taknemmelige for .
<P>
Ikke desto mindre viser dette og mange andre tilflde , at vi br forbedre retsplejen p det strafretlige omrde generelt , overalt i EU , for s vidt angr adgang til tolkning og juridisk bistand og i srdeleshed domstolenes uafhngighed .
Lad mig tilfje , at jeg ogs stiller mig kritisk til min egen medlemsstat , Det Forenede Kongerige , der som den eneste ud af 15 stater tilbageholder personer uden rettergang i henhold til antiterrorlovgivningen , s jeg kritiserer ikke kun de andre og holder hnden over mit eget land .
Dog ville jeg nske , at ministeren kunne give mig en form for svar p , hvorvidt Rdet anser dette for et hjt prioriteret sprgsml .
Ministeren anfrte , at han ikke kunne kommentere den europiske menneskerettighedskonvention , men jeg mener , at vi her taler om implementeringen af det europiske charter om grundlggende rettigheder .
Vi taler om problemerne i forbindelse med gennemfrelsen af den europiske arrestordre i visse lande p grund af frygt for , at der ikke glder minimumsstandarder i hele EU .
Kan Rdet p nogen mde bekrfte , at det tillgger dette sprgsml lige s stor betydning som Kommissionen ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Yiannitsis">
Gennemfrelsen af chartret om grundlggende rettigheder er et af de sprgsml , som Det Europiske Konvent drfter .
Som national minister snarere end som medlem af Rdet vil jeg gerne ppege , at vi sttter gennemfrelsen af chartret om grundlggende frihedsrettigheder , og jeg tror og hber , at de andre medlemsstater vil gre det samme .
Nu taler jeg igen som medlem af Rdet , og som sagt : Hvis Kommissionen mener , at der er behov for den type initiativer , som er af afgrende betydning for mennesker , der str anklaget , srligt i andre lande , vil vi naturligvis drfte dem indgende .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , dette sprgsml vedrrer sikkerhedsforanstaltninger , men set i sammenhng med en harmoniseret straffelovgivning i Europa .
Dette er et meget alvorligt problem for mange EU-borgere , som krydser grnsen fra et land til et andet og stder p en meget anderledes lovgivning , navnlig i tilflde af lovovertrdelser - jeg tnker f.eks. p unge mennesker , der bruger hash eller andre blde stoffer - som kan bringe dem i fngsel i et land og knap nok betegnes som en lovovertrdelse i et andet .
Den grske regering har vist , at den forstr dette problem .
Agter det grske formandskab at tage nogen initiativer for at sikre , at vi ikke har modstridende lovgivning i EU , srligt p dette omrde , der som oftest vedrrer unge mennesker ?
<SPEAKER ID=251 NAME="Yiannitsis">
Jeg vil gerne ppege , at disse ting vedrrer en sjle , som EU frst for nylig er begyndt at udvikle , og at EU kun m handle inden for meget specifikke grnser .
Jeg gentager , at Rdet vil behandle alle forslag , der er i overensstemmelse med EU ' s institutionelle system , for de grnser m ikke overskrides .
Som formand for Rdet sttter Grkenland , at tredje sjle gres til et fllesskabsanliggende inden for rammerne af Det Europiske Konvent .
Vi hber , at denne udvikling vil gre det muligt at trffe foranstaltninger p fllesskabsplan med henblik p at klare forskellige situationer , der krver , at vi virkelig samarbejder og finder frem til en samlet strategi p EU-plan .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Bernd Posselt ( H-0865 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Politiakademiet og EU-grnsebeskyttelse
<P>
Hvornr trffer Rdet langt om lnge afgrelse om Det Europiske Politiakademis sde , og hvor langt er man net med forberedelserne af et flles grnsepoliti ved EU ' s ydre grnser ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Yiannitsis">
I frste halvdel af 2002 besluttede Rdet , at Det Europiske Politiakademi skulle oprettes midlertidigt i Danmark , indtil der blev truffet beslutning om dets endelige hjemsted .
Indtil der findes en endelig lsning , synes de midlertidige ordninger at fungere tilfredsstillende .
<P>
Af sidste afsnit i planen for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grnser , som Rdet vedtog p mdet den 12.-13. juni 2002 , fremgr det , at der skal oprettes et europisk grnsepolitikorps .
Det nvnes imidlertid i planen , at oprettelsen af et europisk grnsepolitikorps blot er et af flere mulige fremtidige institutionelle skridt , som kunne overvejes for at udvikle en integreret forvaltning af ydre grnser efter en indgende juridisk undersgelse af sprgsmlet om retsgrundlaget og fastlggelse af , hvilke instrumenter der er behov for .
Det Europiske Rd i Sevilla noterede sig , at Kommissionen fortsat ville undersge , om en sdan europisk politistyrke er relevant og kan etableres , og s vidt vi ved , har Kommissionen allerede indledt denne undersgelse .
<P>
Det Europiske Rd i Sevilla anmodede ogs om , at der snarest muligt oprettedes en flles grnsekontrolinstans , der var sammensat af cheferne for medlemsstaternes grnsekontrolmyndigheder , og som havde til opgave at samordne forvaltningsplanens forskellige foranstaltninger med det forml gradvist at indfre integreret forvaltning af ydre grnser .
<P>
Denne flles instans blev oprettet p mdet den 22.-23. juni 2002 i Rdets Strategiske Udvalg for Indvandring , Grnser og Asyl .
Den flles instans , kendt som SCIFA + , ptog sig straks at gennemfre forvaltningsplanen og holdt mde fem gange under det danske formandskab .
Ved et af disse mder deltog kandidatlandene ogs .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sprge , hvornr der trffes en endelig beslutning om Politiakademiets sde .
De ved mske , at Parlamentet i 1998 p min foranledning foreslog og etablerede Politiakademiet .
Vi mente egentlig , at det skulle placeres i grnseomrdet mellem det nuvrende EU og kandidatlandene .
Mit frste sprgsml lyder alts : Hvornr skal der trffes en endegyldig beslutning om akademiets sde ?
Mit andet sprgsml vedrrer grnsebeskyttelsen : Hvad mener De om et selvstndigt europisk retsgrundlag for den europiske grnsebeskyttelse ?
Og mit tredje sprgsml : Skal den ansvarlige for den integrerede europiske grnsebeskyttelse , som De lige har nvnt , have et permanent sde , og hvis ja : hvor ?
<SPEAKER ID=255 NAME="Yiannitsis">
Mit svar p sprgsmlet om , hvornr der bliver truffet en endelig beslutning , er , at det afhnger af , hvornr medlemsstaterne bliver enige .
<P>
Som svar p Deres andet sprgsml vil jeg sige , at det grske formandskab for 18 mneder siden i et brev fra premierminister Simitis gav udtryk for det synspunkt , at der var behov for en flles grnsekontrol , sledes at et rigtigt europisk grnsepoliti kunne blive udviklet gradvist , isr p grund af presset fra organiseret kriminalitet og indvandring som flge af udviklingen i Asien .
Dette rejser som bekendt en lang rkke sprgsml , som bliver drftet , og som der skal findes lsninger p .
Som grsk formandskab og som medlemsstat er vi meget opsatte p at arbejde i den retning .
<P>
Det rede medlems tredje sprgsml er nsten identisk med hans frste .
Sprgsmlet om placering vil blive afgjort efter samtaler med vores partnere , og det er ikke min opgave at udtale mig om , hvor denne type styrke burde have hjemsted .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 8 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou ( H-0875 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Initiativer til fordel for sm og mellemstore virksomheder
<P>
P topmdet i Barcelona udtrykte medlemsstaterne nske om at fremskynde gennemfrelsen af det europiske charter om sm og mellemstore virksomheder , og Kommissionen opfordredes til at udarbejde en grnbog om ivrkstternd og sm og mellemstore virksomheder .
Har Rdet under det grske formandskab til hensigt at fastlgge konkrete strategier og trffe foranstaltninger med henblik p en ny indsats til fordel for SMV ' erne ?
Agter Rdet at tilskynde Kommissionen til inden udlbet af det grske formandskab at forelgge denne grnbog , idet der samtidig gives en kvalitativ og kvantitativ vurdering af SMV ' ernes deltagelse i de eksisterende fllesskabsprogrammer til fremme af sm og mellemstore virksomheder , herunder en vurdering af resultaterne af denne deltagelse ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Yiannitsis">
Som det rede medlem ved , er fremme og sttte af sm og mellemstore virksomheder et af det grske formandskabs prioriteter under Lissabon-strategien . Sidste r skrev rdsformanden , hr .
Simitis , og den davrende nederlandske premierminister , hr . Kok , til Rdet om ndvendigheden af at fremme aktioner til fordel for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Kommissionen har meddelt , at grnbogen om ivrkstternden og SMV ' er , som De refererer til , vil blive forelagt inden lnge .
S snart grnbogen er forelagt , vil den blive behandlet af de relevante rd med behrig prioritet .
Desuden understreges de sm og mellemstore virksomheders centrale rolle med hensyn til fremme af industriel dynamik og nyskabende ider i Kommissionens nye meddelelse om industripolitik i et udvidet Europa .
En forbedring af SMV ' ers generelle situation og isr den ivrkstternd , der er forbundet med SMV ' er , er af afgrende betydning for enhver nutidig industri- eller erhverspolitik .
<P>
Ud over grnbogen vil Det Europiske Rd p forrsmdet ogs evaluere gennemfrelsen af det europiske charter om sm virksomheder ved hjlp af den procedure , der er angivet i selve chartret , naturligvis under hensyntagen til Europa-Parlamentets krav .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , jeg beder Dem undskylde , at jeg har fet Dem til at sige ting , vi allerede ved .
Det punkt , som jeg nsker at vende tilbage til i mit sprgsml , er : Hvad har De i rmet for at styrke sm og mellemstore virksomheder , der , som vi alle ved , er den strste kilde til den beskftigelse , som vi desperat forsger at ge i Europa ?
Efter min opfattelse br De , som jeg gjorde det klart i mit sprgsml , undersge evalueringen af europiske programmer , af de midler , der hidtil er blevet bevilget til virksomheder , for det er vores erfaring , at nogle lande gr det bedre end andre og har gjort fremskridt med hensyn til innovation , som jeg nvnte , med hensyn til konkurrenceevne og dermed med hensyn til jobskabelse .
Jeg mener virkelig , at det er afgrende og vigtigt for Lissabon-processen , at vi evaluerer vores politik over for sm og mellemstore virksomheder , og det er derfor , hr. rdsformand , at jeg sprger , om De har noget nyt at fortlle .
<SPEAKER ID=259 NAME="Yiannitsis">
Tanken bag det grske formandskabs holdning til dette sprgsml er netop , at sm og mellemstore virksomheder er et vigtigt aktivitetscenter for den europiske konomi som helhed .
Det initiativ , som vi tog for et r siden som medlemsstat , bidrager i hj grad til lsningen af sm og mellemstore virksomheders problemer .
Hvilke problemer drejer det sig om , og hvor mener vi , at vi kan hjlpe ?
Vi mener , at vi kan hjlpe ved at nedbringe eller om muligt fjerne de forhindringer , som sm og mellemstore virksomheder , der nsker at udvide , lber ind i , ved at give dem lettere adgang til kapital , skre ned p bureaukratiet , skabe flere netvrk , forbedre kvalifikations- og beskftigelsesstandarderne , fremme ivrkstternden inden for uddannelsessystemet og naturligvis opmuntre sm og mellemstore virksomheder til at gennemfre innovation .
<P>
Disse er afgrende faktorer , som er bestemmende for levedygtighed og konkurrenceevne , srligt levedygtigheden og konkurrenceevnen for de sm og mellemstore virksomheder , som vi , formandskabet , er interesseret i at sttte , og det er det , vi skal gre .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 9 af Hans-Peter Martin ( H-0877 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Tidspunkt for nye medlemsstaters tiltrdelse
<P>
Under henvisning til afgrelserne om at udvide Den Europiske Union med 10 nye medlemslande bedes Rdet oplyse flgende :
<P>
Er Rdet klar over , at det planlagte tiltrdelsestidspunkt , nemlig den 1. maj 2004 , samt nyudnvnelsen af kommissionsmedlemmer og ligeledes den kortvarige mandatperiode for de nyudpegede medlemmer af Europa-Parlamentet vil afstedkomme urimeligt hje omkostninger for skatteyderne ?
<P>
Har Rdet overhovedet taget hensyn hertil ved fastlggelsen af ovennvnte dato ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) I henhold til Det Europiske Rds mde i Gteborg er det EU ' s ml at afslutte udvidelsesforhandlingerne til tiden , s de tiltrdende stater vil kunne deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer , og det ml blev faktisk net med de afgrelser , der blev truffet i Kbenhavn .
<P>
Tiltrdelsesdatoen den 1. maj 2004 , der blev aftalt i Kbenhavn , muliggr dette ml , samtidig med at den giver tid til , at tiltrdelsestraktaten kan blive undertegnet , en tid , som Det Europiske Rd fandt var ndvendig .
<P>
Af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn fremgr det , at kommissrerne fra de nye medlemsstater indtrder i den nuvrende Kommission fra tiltrdelsen den 1. maj 2004 .
Efter Det Europiske Rds udnvnelse af en ny formand for Kommissionen vil det nyvalgte Europa-Parlament skulle godkende en ny Kommission , der br tiltrde den 1. november 2004 .
Samme dato trder Nice-traktatens bestemmelser om Kommissionen og om afstemning i Rdet i kraft .
De ndvendige hringer af Europa-Parlamentet om disse sprgsml fortstter og vil vre afsluttet ved udgangen af januar 2003 .
Disse ordninger vil sikre de nye medlemsstaters fulde deltagelse i Unionens institutionelle rammer , og driftsudgifterne ved deres deltagelse i Unionens institutioner vil blive behandlet under de relevante procedurer for beslutningstagning .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede Parlament , selv om der for jeblikket kun er , tror jeg , to eller tre parlamentsmedlemmer til stede . Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne give Dem en kompliment : I de fire r , hvor jeg har stillet sprgsml regelmssigt og intensivt , er det endnu ikke lykkedes nogen at komme s lidt ind p sprgsmlet , som De netop har prsteret .
<P>
Mit sprgsml vedrrte ikke alt det , De redegjorde for , men var derimod meget konkret .
Det gr mig ondt - mske er det normalt i Grkenland , at man er s drligt forberedt p at svare p sprgsml , men her i Europa-Parlamentet er det ikke normalt .
Jeg tillader mig at stille Dem sprgsmlet en gang til : Er Rdet - i betragtning af tiltrdelsestidspunktet januar 2004 - bevidst om , at bde nyudnvnelsen af kommissionsmedlemmer og den midlertidige udnvnelse af medlemmer af Europa-Parlamentet vil afstedkomme urimeligt hje omkostninger - drakmer , euro , penge , skatteborgernes penge - for skatteyderne ?
Har Rdet overhovedet taget hjde for det ved fastlggelsen af tidspunktet ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg vil gre opmrksom p , at Rdet , nr det trffer dets beslutninger med fuld respekt for EU ' s institutionelle rammer , naturligvis vil tage hjde for de forventede omkostninger - pengene , som De s pnt udtrykker det .
Men Rdet er forpligtet til at rette sig efter EU ' s institutionelle procedurer og flgerne af medlemsstaternes tiltrdelse p de specifikke datoer , der er fastsat .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 10 af Konstantinos Alyssandrakis ( H-0880 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forsg p at vlte den lovligt valgte prsident i Venezuela
<P>
Efter det mislykkede statskupforsg i Venezuela ger landets konomiske og politiske elite og deres internationale sttter ( f.eks. USA ) deres forsg p at f fjernet prsident Chavez fra magten .
Massemedierne , der er under kontrol af oppositionen , har indledt en misinformationskampagne . Bankerne truer med , at de bliver ndt til at indskrnke deres ydelser i en grad , s der ligefrem ikke kan hves fra konti , og landet trues med kmpestore bder , hvis det ikke producerer den aftalte mngde olie .
<P>
Hvilke initiativer vil Rdet tage for at standse den eksterne indblanding , der sttter Venezuelas konomiske oligarki i dets forsg p at vlte den lovligt valgte prsident Chavez med det forml at overtage kontrollen i verdens femte olieproducerende nation , og for at sikre , at det valg , det venezuelanske folk har foretaget , ogs respekteres p internationalt plan ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) EU flger situationen i Venezuela opmrksomt og har gjort sin holdning klar bde offentligt og over for dets partnere og de myndigheder , der er involveret i bestrbelserne p at forhandle en fredelig og konstitutionel lsning p den politiske krise i Venezuela p plads .
Jeg vil isr gre opmrksom p erklringerne fra de successive EU-formandskaber den 12. april og den 10. oktober 2002 , fra missionsledere den 8. december og fra den hjtstende reprsentant den 19. december .
<P>
For nylig , den 23. december , gentog formandskabet EU ' s holdning i en erklring om , at EU fortsat fulgte den interne udvikling i Venezuela med stigende bekymring .
EU ser med tilfredshed p Organisationen af Amerikanske Staters resolution 833 til sttte for de demokratiske institutioner i Venezuela og OAS-generalsekretrens mglingsbestrbelser .
I den forbindelse giver EU udtryk for sin strke sttte til OAS-generalsekretrens bestrbelser p at skabe betingelser for dialog og national forsoning .
EU opfordrer indtrngende Venezuelas institutioner og folk til at sge at finde en fredelig og konstitutionel lsning p krisen , s landet fr mulighed for at genetablere en stabil intern situation , der kan fre til en proces med konomisk fremskridt og social udvikling , under fuld overholdelse af de demokratiske principper og retsstatsprincipperne .
<P>
Endelig vil Rdet ppege , at Det Permanente Rd i OAS i dets resolution af 16. december opfordrede alle samfundets sektorer indtrngende til at bevare den frie udvelse af de vsentlige elementer af demokratiet for at fremme en konstitutionel , demokratisk , fredelig og valgbaseret lsning .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Vores gruppe lavede et arrangement i gr med deltagelse af gster fra det venezuelanske parlament , som gav os en id om situationen i Venezuela .
Folket str bag den valgte prsident Chvez , hvis valg er blevet bekrftet mindst fem gange , og han gr en effektiv indsats for at afvrge de forsg p at styrte ham , som bde strre konomiske interesser og , som vi alle ved , USA str bag .
Det faktum , at EU flger situationen opmrksomt p afstand , som De sagde , og taler om konstitutionelle lsninger p et tidspunkt , hvor det er soleklart , hvem der falder inden for rammerne af Republikken Venezuelas forfatning , og hvem der ikke gr det - jeg vil minde Dem om den holdning , som den spanske regering indtog under det spanske formandskab , hvor den nrmest bifaldt kuppet mod prsident Chvez - viser , at EU ' s optrden ikke er stort anderledes end den , vi ser hos USA , der i hvert fald ved en overfladisk betragtning ogs holder sig til vent og se-linjen .
Vi havde hbet p noget andet .
<SPEAKER ID=267 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Som jeg sagde , gr Rdet ind for , at forfatningen og forfatningens og de lovlige fredsprocedurers institutionelle magt opretholdes for at lse den interne krise i Venezuela , og Rdet vil fortstte med at arbejde i den retning med den samme filosofi .
Jeg mener , at Rdet ver og vil fortstte med at ve den indflydelse , som det har p det omrde , hvad angr Venezuela .
Jeg har ikke mere at tilfje , for det dkker en lang rkke sprgsml .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 11 af Efstratios Korakas ( H-0881 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Intensiveringen af forberedelserne af en krig mod Irak
<P>
USA og Det Forenede Kongerige optrapper forberedelserne af et angreb mod Irak , idet de transporterer soldater og krigsmateriel til regionen og baner vejen for en borgerkrig ved at forsyne alle i og uden for Irak , som kunne tnkes at ville sttte dem , med vben .
Der findes beretninger om , at mindst seks europiske lande benyttes til uddannelsen af irakiske oppositionsstyrker , og den ungarske regering har bekrftet , at USA officielt har anmodet om tilladelse til at benytte Taszar-basen med henblik p at uddanne 4.500 irakere " til oversttere og administratorer " .
Disse tiltag er helt i strid med FN-resolutionerne og skaber tvivl om inspektrernes arbejde .
<P>
Hvilke initiativer agter Rdet at tage med henblik p at forhindre , at USA og Det Forenede Kongerige udfrer handlinger , som bringer verdensfreden i fare , og undg , at FN ' s Sikkerhedsrd trffer en beslutning , der legitimerer krigen , og dermed imdekomme det krav , som er blevet fremsat af den verdensomspndende og den europiske fredsbevgelse i massedemonstrationer mod krig ?
<SPEAKER ID=269 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Det rede medlem kender konklusionerne om Irak fra Det Europiske Rd i Kbenhavn .
<P>
FN har som bekendt gennemfrt vbeninspektioner i Irak i henhold til resolution 1441 siden den 27. november .
Formlet med denne resolution er at give Irak en chance for at afvbne fredeligt .
Jeg gentager det , som rdsformanden sagde i gr , nemlig at krig ikke er uundgelig .
Nglen til en fredelig ordning er , at Irak fuldt ud efterkommer resolution 1441 , og , hvilket er endnu vigtigere , at Saddam Hussein samarbejder aktivt med FN ' s inspektrer .
<P>
Nste trin i denne procedure er den 27. januar , nr UNMOVIC ' s leder , Hans Blix , og IAEA ' s leder , Mohamed El-Baradei , forelgger en rapport med deres evaluering af Iraks erklring om dets massedelggelsesvben for Sikkerhedsrdet .
FN ' s Sikkerhedsrd er stadig det vigtigste forum for lsning af Irak-problemet .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Vi har lyttet til den grske premierminister og rdsformanden bde i dag og i gr , og hvad skal jeg sige , vi er mllse .
Vi har besluttet at stille et land , en nation , op mod muren , og s forlanger vi , at det afvbner fuldstndigt . Vi - eller rettere sagt USA - der fremstiller , eksporterer og bruger massedelggelsesvben ?
Det ville vre en anden sag , hvis dette var en del af en flles bestrbelse p generel afvbning .
Men vi hrte det i gr , og vi hrte det igen i dag .
Hvad skal der gres ?
Irak skal have en lrestreg og skal afvbnes !
Der skal vedtages en klar flles holdning om Irak !
Ikke et ord fra rdsformanden i dag om , at inspektrerne endnu ikke har fundet afslrende bevismateriale , Bush og EU er stadig sikre p , at det vil ske .
Hr . Simitis sagde ogs i gr , at det er irrelevant , at EU har fire medlemmer , Sikkerhedsrdet vil trffe beslutning .
Og hvad vil han gre med disse fire medlemmer ?
Han appellerer til andre medlemmer , hr. formand , Kina og Rusland .
De har selvflgelig ogs et ansvar , men hvad vil de fire medlemmer fra EU gre ?
Og vi vil ogs vide , hvad der vil blive gjort ved de amerikanske baser i EU , for tusinder af tropper er samlet i Tyskland og i Sauda klar til at intervenere , ligesom de er det i Irak-regionen .
Er det vores fredsindsats ?
<SPEAKER ID=271 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Rdet mener , at vi br respektere FN ' s Sikkerhedsrds institutionelle rolle , og den rolle , det spiller i verdensordenen i almindelighed .
Grundlggende vil vi se , hvad der sker , og hvilke beslutninger Sikkerhedsrdet trffer .
Hvorvidt inspektrerne er effektive eller ej , og hvordan de evaluerer den generelle situation , vil blive vurderet , nr de har forelagt deres rapport .
EU som sdan presser ikke p i nogen retning .
Det grske formandskab er imidlertid besluttet p , og det har det erklret , at hvis en krig er nrt forestende , vil det gre alt for at sikre , at EU spiller sin rolle .
Hvad angr de amerikanske baser i EU , mener jeg ikke , at de indgik i sprgsmlet , og derfor vil jeg ikke give udtryk for nogen holdning til dem .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Ioannis Patakis , overtaget af Konstantinos Alyssandrakis ( H-0882 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : USA ' s udtrdelse af traktaten om antiballistiske missiler og risikoen for verdensfreden
<P>
Efter det unilaterale skridt , USA tog ved at trkke sig ud af traktaten om antiballistiske missiler ( ABM-traktaten ) , har USA nu meddelt , at det inden 2004 vil udvikle et nationalt missilforsvarssystem , idet man vil starte med at opstille antiballistiske missiler i Alaska .
<P>
Hvilke skridt agter Rdet at tage for at f standset denne udvikling , der er til s stor fare for verdensfreden , i betragtning af at ogs EU-medlemsstater , ssom England og Danmark , der af USA allerede er blevet anmodet om tilladelse til at bruge militrbaser og radarinstallationer , opfordres til at bidrage til gennemfrelsen af dette program ?
<SPEAKER ID=273 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Rdet har ikke taget stilling til USA ' s missilforsvarsplaner , og ingen medlemsstat har taget stilling til det sprgsml i Rdet .
<P>
EU ' s medlemsstater sttter imidlertid den resolution om bilateral nedskring af strategiske kernevben og den nye strategiske ramme , der blev forelagt af USA og Den Russiske Fderation p FN ' s 57 . Generalforsamling .
Resolutionen , der blev vedtaget enstemmigt af Generalforsamlingen den 22. november 2002 , vedrrer opbygningen af den nye strategiske forbindelse mellem USA og Den Russiske Fderation efter udlbet af ABM-traktaten .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , det er mildest talt mrkeligt , at EU p et tidspunkt , hvor det forsger at hjne sin internationale profil , som Grkenlands premierminister fortalte os i gr , har undladt at tage stilling til sprgsmlet om USA ' s skaldte missilforsvarsplaner .
Dette er et vigtigt sprgsml , et sprgsml , der har vakt opmrksomhed i den globale fredsbevgelse , som har fordmt USA ' s forsg p at sende vben ud i rummet for at tjene dets forml og ambitioner , og hvis EU ikke fordmmer USA ' s handling , svarer det til , at det billiger den .
<SPEAKER ID=275 NAME="Yiannitsis">
Jeg har noteret mig det rede medlems synspunkt og vil huske p det .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden.">
Det er faktisk ikke et sprgsml .
Nr det ikke er et sprgsml , er det op til rdsformandens diskretion at sige , hvad han finder belejligt .
<P>
Jeg giver hr . Korakas ordet i et minut til at stille et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Med bde det foregende og dette sprgsml har rdsformanden , jeg ved ikke hvorfor , eller rettere sagt , jeg ved godt hvorfor , men jeg vil helst ikke sige det , undget at give udtryk for den mindste kritik af USA .
Som De nok har bemrket , er der her i Parlamentet blevet protesteret kraftigt imod USA ' s beslutning om at annullere ABM-traktaten .
Vi har alle sammen sagt , at det vil fremkalde en ny runde , et nyt vbenkaplb og en enorm risiko , en enorm trussel mod verdensfreden .
<P>
Sprgsmlet er : Vil Rdet skride ind for at forsge at f USA til at ndre sin beslutning om at sende missiler ud i rummet med alle de farer , det indebrer ?
<P>
De gjorde njagtigt det samme tidligere .
De sagde om baserne : " Jeg ved det ikke , det indgik ikke i sprgsmlet " .
De er grker !
Souda er i Grkenland !
S svar dog , hr. rdsformand .
<SPEAKER ID=278 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg synes , at jeg har svaret med de holdninger , jeg har givet udtryk for .
De ved , hvordan proceduren for fremme af udenrigspolitiske sprgsml er p EU-plan .
Derfor str jeg ved dem , og jeg mener , at jeg med det , jeg har sagt , har besvaret de sprgsml , jeg er blevet stillet i denne sag .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden.">
Da de vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr .
13 af Matti Wuori ( H-0884 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Menneskerettighedssituationen i Den Tjetjenske Republik
<P>
Hvilke lfter har Den Europiske Union fet fra Den Russiske Fderation efter topmdet mellem EU og Rusland den 11. november 2002 vedrrende den alvorlige humanitets- og menneskerettighedssituation i Den Tjetjenske Republik og navnlig med hensyn til beskyttelse af civilbefolkningen , internt fordrevne personer , adgang til Tjetjenien for international kontrol og forhindring af nye mishandlinger fra sikkerhedsstyrkernes side ?
<P>
Vil EU p baggrund af den fortsatte alvorlige menneskerettighedssituation i Den Tjetjenske Republik tage initiativ til en beslutning om Den Tjetjenske Republik p det 59. mde i FN ' s menneskerettighedsudvalg ?
<P>
og sprgsml nr .
14 af Bart Staes ( H-0889 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Situationen i Tjetjenien
<P>
Ved det seneste topmde mellem EU og Rusland den 11. november 2002 i Bruxelles henviste begge parter til situationen i Tjetjenien .
Sprgsml , som uden tvivl drftedes , var bl.a. beskyttelse af civilbefolkningen , fri adgang til regionen for FN ' s menneskerettighedsinspektrer og observatrer , fangers ret til besg fra Rde Kors , afskaffelse af mishandling , tortur , voldtgt , forsvundne personer og henrettelser uden rettergang ( uanset hvilken part , der udfrer den ) , krnkelser af menneskerettighederne og eventuelle krigsforbrydelser .
<P>
Har Rdet siden fet konkrete oplysninger om , at Den Russiske Fderation skulle have vedtaget konstruktive foranstaltninger om nogle af disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=280 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) De sprgsml , som de rede medlemmer har rejst , er blevet rejst ved utallige lejligheder under den politiske dialog med Rusland .
Situationen i den russiske republik Tjetjenien volder naturligvis stadig EU mange bekymringer .
Af den seneste statusrapport fra Europardets generalsekretr fremgr det desvrre tydeligt , at der stadig er alvorlige svagheder i Tjetjenien , hvad angr menneskerettigheder og retsstatsprincippet .
<P>
Med denne menneskerettighedssituation i Tjetjenien er det virkelig en skam , at vi lader OSCE ' s assistancegruppes mandat ophre .
OSCE har gjort et nyttigt arbejde siden 1995 , hvor den fik sit mandat , og EU har opfordret den russiske regering til at gre alt for at sikre , at der kommer en opflgningsassistancegruppe med et omfattende mandat .
<P>
P den anden side er den permanente tilstedevrelse af eksperter fra Europardet p prsidenten for Den Russiske Fderations srlige reprsentants kontor med henblik p at beskytte menneskerettighederne og de politiske rettigheder og frihedsrettigheder i Tjetjenien ganske opmuntrende .
Det beviser , at der er russiske myndigheder , som arbejder p at besvare de sprgsml , som EU og andre organer har rejst .
<P>
Den Europiske Menneskerettighedsdomstol fandt , at Moskva har givet garantier nok til , at personer af tjetjensk herkomst , som viser sig at vre terrorister , kan udleveres til Rusland .
En af disse garantier er , at Rusland har bekrftet , at de anklagede ikke vil blive idmt ddsstraf , deres helbred og sikkerhed vil blive garanteret , og de vil f uhindret adgang til passende medicinsk behandling og retshjlp .
<P>
Hvad angr forholdene for mennesker , der er flyttet fra Tjetjenien til Ingusjetien , har EU accepteret yderligere forsikringer fra de russiske myndigheders side om , at de ikke vil blive tvunget til at vende tilbage imod deres vilje .
Samtidig bliver der stadig udtrykt bekymring over , hvilken skbne der venter dem , som vender tilbage til Tjetjenien .
EU har understreget , at der p forhnd skal srges for , at disse mennesker kan vende tilbage til og leve under ordentlige forhold .
<P>
Hvad angr afvrgelse af sikkerhedsstyrkernes misbrug , viser de seneste udtalelser fra russiske ministre om problemet , at de er besluttet p at stte en stopper for bekrftede tilflde af misbrug .
Vi kan kun hbe , at den nylige udskiftning af chefen for de russiske militroperationer i Tjetjenien sendte militret et klart signal om , at loven skal overholdes af alle uden undtagelse .
<P>
Vi m forst det tjetjenske folks generelle flelse af frygt og usikkerhed og de russiske myndigheders ngstelse , navnlig efter angrebet p Groznyj den 27. december 2002 .
Som flge af alt dette og den ulykkelige politiske situation skal der lgges stor vgt p bde det russiske parlaments og regeringens bestrbelser p at srge for passende politisk kontrol af militraktioner i Tjetjenien .
<P>
Endelig er EU i gang med at fastlgge dets holdning og strategi i forbindelse med FN  s Menneskerettighedskommissions forestende 59. samling .
Jeg kan ikke give Dem nrmere oplysninger , fr der er blevet frt behrige forhandlinger med alle medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi er isr bekymrede over , at situationen i Tjetjenien synes voldsomt forvrret , siden den mundtlige foresprgsel blev forelagt for Rdet .
OSCE ' s kontor i Groznyj er blevet lukket , og delegationens besg i Tjetjenien , som var planlagt af Europa-Parlamentet , blev aflyst uden nogen rimelig grund .
Rapporterne fra journalisten Anna Politkovskaja har vret chokerende at lse , hrens rdselsvkkende gerninger straffes stadig ikke , og den tvungne evakuering af flygtningelejrene i Ingusjetien fortstter .
Under disse forhold er det klart , at vi ikke bare kan lade Europardet ptage sig ansvaret for kontrol og overvgning : EU m ogs vedtage en mere mlbevidst politik ved FN  s Menneskerettighedskommissions forestende samling .
<SPEAKER ID=282 NAME="Yiannitsis">
Jeg er enig i det rede medlems holdning - der var ikke noget tillgssprgsml - om , at Rdet har den samme strke fokus p udviklingen i Tjetjenien og gennem lbende kontakt , samarbejde og konsultation med Rusland og FN ' s Menneskerettighedskommission forsger at lede tingene i den rigtige retning .
Lad os hbe , at det billede , vi har af Tjetjenien , med al den indflydelse , vi kan ve , snart vil forandres til det bedre .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
For det frste vil jeg nske den grske minister held og lykke med formandskabet i de kommende seks mneder .
Det bliver en svr opgave , og jeg nsker Dem virkelig held og lykke .
Jeg takker Dem ogs for det meget udfrlige svar , hr. minister .
De har afgivet en meget lang redegrelse .
Jeg har imidlertid indtryk af , at De ikke selv har skrevet den .
Det er naturligvis en redegrelse , som er udarbejdet efter samrd mellem De 15 , mellem diplomater .
Og jeg kan ikke lade vre med at sige , at det er en redegrelse , som intet har at gre med realiteterne p stedet .
Alle de rapporter , som vi fr - hr . Vuori gjorde opmrksom p det - nvner en meget alvorlig menneskerettighedssituation .
Vi ved alle sammen , at problemet i Tjetjenien kun kan lses efter politiske drftelser , efter samtaler mellem befolkningen og reprsentanter .
Jeg vil gerne ganske konkret sprge det grske formandskab , om det tror , det er muligt for Rdet at tage skridt p en kreativ mde for at muliggre en politisk lsning af problemet med Tjetjenien gennem forhandlinger mellem alle involverede parter .
<SPEAKER ID=284 NAME="Yiannitsis">
Rdet tager de skridt , jeg talte om , netop fordi det mener , at der er alvorlige problemer med menneskerettighedssituationen i Tjetjenien , som br lses , og det ver al sin indflydelse .
Hvad angr aftaler mellem Rusland og Rdet gennem intern konsultation , er disse sprgsml jvnligt p Rdets dagsorden , og Rdet m se , hvordan og i hvilket omfang det kan ve indflydelse , s vi virkelig opnr positive resultater .
At Rdet viser interesse og hele tiden engagerer sig p det plan , beviser , at det er besluttet p at pvirke situationen i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , OSCE er , som vi ved , blevet udvist .
Den tidligere tyske minister Blm blev - selv om han havde visum - sendt tilbage af de russiske myndigheder p vej til Tjetjenien , vores parlamentsdelegation blev udelukket fra Dumaen .
Man vil alts ikke have nogen i regionen .
Mit sprgsml til Dem lyder : Kunne Rdet ikke udve pres p Rusland , s vi kan tage til Tjetjenien med en delegation s hurtigt som muligt , og det bde med Kommissionen - kommissr Nielson eller en anden kommissr - og Parlamentet , og ogs Rdet , s vi kan blive informeret p stedet ?
Russerne kan f informationer i EU hvor som helst nr som helst .
Vi nsker den samme ret hos vores partner Rusland , nemlig at vi til enhver tid kan samle informationer p stedet .
<SPEAKER ID=286 NAME="Yiannitsis">
Dette sprgsml er en gentagelse af mere generelle sprgsml stillet af andre medlemmer .
Mit svar er derfor , at Rdet lbende sger efter specifikke mder at pvirke situationen i Tjetjenien p .
Vi , og dermed mener jeg Rdet , er ogs strkt bekymrede over problemerne der , og vi har de samme politiske ml som dem , medlemmet har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden.">
Hr . Yiannitsis , jeg takker Dem for Deres samarbejde her til eftermiddag og aften , og vi ses igen til sprgetiden i nste mned i Strasbourg .
<P>
Sprgetiden til Rdet er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.00 )
<SPEAKER ID=288 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
. ( EL ) Pirker-betnkningen , som det grske kommunistparti har stemt imod , har startet en sneboldeffekt , som skal f Europa-Parlamentet til at vedtage racistiske og fremmedfjendtlige beslutninger for at holde indvandrerne ude af ?
U .
<P>
Det Europiske Rd i Sevilla besluttede at opbygge endnu en repressiv overnational mekanisme , det europiske grnsevagtkorps .
Den umiddelbare opbygning af et sdant korps er imidlertid i modstrid med medlemsstaternes forfatninger , hvorfor Kommissionen har besluttet sig for en hybrid lsning , som den refererer til som " flles tjenester til kontrol af de ydre grnser " .
<P>
Det blev ogs besluttet at indarbejde den flles hndbog for grnseforvaltning - endnu en ren politihndbog - i fllesskabslovgivningen , nr den er blevet revideret og gjort endnu mere antidemokratisk .
<P>
Endelig er der planer om at bruge satellitter og radar til overvgning af EU ' s grnser ved at gre brug af Galileo-satellitnavigationssystemet , mens der er blevet fjet endnu en tjeneste til rkken af overvgnings- og polititjenester , SCIFA + , som skal fungere som styringsinstrument , der koordinerer disse opgaver .
<P>
Det er bekymrende , at betnkningen , som er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet , er endnu mere autokratisk end meddelelsen fra Kommissionen .
Betnkningen sidestiller illegal indvandring , som den opfrer som et eksempel p en trussel , med organiseret kriminalitet , accepterer propagandaen om " nye trusselsscenarier " , kritiserer forsinkelsen i forbindelse med opbygningen af grnsevagtkorpset osv .
<SPEAKER ID=289 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
I formandskabets konklusioner fra Det Europiske Rds mde i Sevilla i juni 2002 opfordrede Rdet Kommissionen til at foretage en undersgelse af ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og Unionen ved forvaltningen af de ydre grnser .
<P>
Dette skulle ske fr juni 2003 , hvorfor resultaterne af denne undersgelse stadig ikke er blevet gennemfrt .
<P>
P trods heraf vlger Europa-Parlamentet i beslutningen at foregribe undersgelsen og krve , at konventet skal undersge mulighederne for at finde et retsgrundlag for et europisk grnsevagtkorps , og at Rdet skal etablere et sdant korps .
<P>
Vi kan se , at der er behov for et tttere samarbejde p dette omrde , men mener , at et s vidtrkkende forslag statsretsretligt , juridisk , demokratisk og finansielt krver en kvalificeret undersgelse som grundlag , fr sagen overhovedet kan behandles .
Et grnsevagtkorps er , hvor tilfldigt et mandat det end fr , trods alt en ny institution og en ny juridisk myndighed for EU .
<SPEAKER ID=290 NAME="Fitzsimons (UEN)">
Kommissionens meddelelse om den fremtidige ldreomsorg og sundhedspleje , som isr fokuserer p sikring af adgangen , kvaliteten og den konomiske holdbarhed , opstiller en nyttig ramme for udveksling af oplysninger vedrrende de udfordringer , som medlemsstaterne str over for p dette omrde .
For flere r siden havde vi det vellykkede europiske ldrer , som indebar en anerkendelse af de ldres bidrag i vores samfund .
<P>
Beskftigelsesudvalgets betnkning betyder en betydelig udvidelse af denne ramme .
Jeg er glad for , at meddelelsen er genstand for en forhandling , s medlemsstaterne og offentligheden kan lre mere om de udfordringer , der er involveret .
Sundhedsplejesystemernes organisation , finansiering og styring henhrer selvflgelig under medlemsstaterne .
<P>
Familien , samfundsgrupper og frivillige , som kan levere sttteydelser og indfrelsen af hjemmepleje til ldre plejekrvende personer br udgre en del af denne sundhedsstrategi .
<P>
Jeg stemte ikke for de ndringsforslag , som ikke indebar en anerkendelse af den positive udvikling inden for ldreomsorgen .
Jeg tilslutter mig Kommissionens opfattelse af , at sundhedssituationen og sundhedsplejesystemet i EU generelt er blandt verdens bedste .
Jeg stemte for ndringsforslaget om at fremme samarbejde frem for den bne koordinationsmetode .
<SPEAKER ID=291 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker hr . Mantovani for den betnkning , som han har udarbejdet , og som behandler et sprgsml , der br optage os alle , nemlig sundhedsplejens og ldreomsorgens fremtid .
<P>
Da det drejer sig om en meddelelse , der er udtryk for almindelig konsensus blandt de involverede parter , vil jeg gerne gentage min sttte til Kommissionens konklusioner og de ml , der opstilles om at udvikle praktiske politikker for aktiv alderdom og inddragelse af alle berrte parter i faststtelsen af politikken inden for social beskyttelse , integration og beskftigelse .
Under hensyntagen til behovet for en reaktion p aldringen og samtidig for at sikre konomisk vkst og konomisk bredygtighed vil medlemsstaterne - ogs i henhold til den strategi , der blev vedtaget p Rdet i Gteborg i juni 2001 - have flgende ml at n : ge beskftigelsesfrekvensen , nedbringe den offentlige gld for at udligne stigningen i udgifterne til pensioner og sundhedspleje samt reformere pensionssystemerne .
<SPEAKER ID=292 NAME="Yiannitsis">
Rdet har udtrykt tilfredshed med Annan-planen som et forslag , der meget vel vil kunne lse Cypern-problemet .
Det venter p , at de to parter nr til enighed , og sammen med Europa-Kommissionen er det i gang med at undersge , hvilke aspekter af gldende fllesskabsret der kan vre i modstrid med planen .
<P>
Overgangsperioder , som ofte forekommer , selv under forhandlinger med kandidatlande , og som accepteres eller vil blive accepteret i dette tilflde , og mindre , ubetydelige afvigelser fra fllesskabsretten , som Europa-Kommissionen har sagt , at den kan acceptere for at fremme en lsning af Cypern-problemet , kunne , naturligvis forudsat at bde den grsk-cypriotiske og den tyrkisk-cypriotiske side er enige , indg i den endelige lsning uden at forrsage nogen srlige problemer for den endelige lsnings dynamik og resultater .
