<CHAPTER ID=2>
Jernbaner i EU
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fire betnkninger fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme :
<P>
A5-0417 / 2002 af Jarzembowski om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 440 / EF om udvikling af Fllesskabets jernbaner ( KOM ( 2002 ) 25 - C5-0038 / 2002 - 2002 / 0025 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0424 / 2002 af Sterckx om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om jernbanesikkerhed i EU og om ndring af Rdets direktiv 95 / 18 / EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001 / 14 / EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrvning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering ( KOM ( 2002 ) 21 - C5-0039 / 2002 - 2002 / 0022 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0418 / 2002 af Ainardi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 48 / EF og direktiv 2001 / 16 / EF om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem ( KOM ( 2002 ) 22 - C5-0045 / 2002 - 2002 / 0023 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0441 / 2002 af Savary om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om oprettelse af et europisk jernbaneagentur ( KOM ( 2002 ) 23 - C5-0046 / 2002 - 2002 / 0024 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil starte med at takke de fire ordfrere for det fremragende arbejde , som de har udfrt , og som betyder , at Parlamentet kan prsenteres for fire generelt positive betnkninger , der er i trd med Kommissionens forslag , og som sttter Kommissionens fremgangsmde .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet , der har behandlet disse betnkninger som en global pakke og ikke er faldet for fristelsen til en opdeling , der uden tvivl ville have vret en hindring for vores flles mlstning med henblik p endelig at f oprettet en reel europisk jernbane .
<P>
Mine damer og herrer , dette er andet trin i en lang proces .
Efter ikrafttrdelsen den 15. marts 2001 af de tre direktiver i infrastrukturpakken , der skal vre inkorporeret i medlemsstaternes lovgivninger fra og med den 15. marts 2003 , skal vi nu frdiggre retsgrundlaget for at fremskynde udviklingen af en reel europisk jernbane .
De fire forslag , som vi skal drfte i dag , ligger inden for rammerne af denne proces .
<P>
Jeg vil frst og fremmest kommentere ndringsforslaget til direktiv 91 / 440 / EF , der har til forml at udvide rammerne for retten til adgang til infrastruktur- og godstransporttjenester inden for medlemsstaterne og fremskynde bningen af markedet .
Ordfreren er hr . Jarzembowski , som har gjort et fremragende stykke arbejde .
<P>
Mine damer og herrer , hvidbogen om den europiske transportpolitik indeholder en alarmerende beskrivelse af udviklingen inden for jernbanegodstransport .
Kvoterne for denne sektor er i lbet af de sidste 20 r - inden for den samlede fordeling af godstransport i EU - halveret fra 15 % i 1980 til 8 % i 1999 .
I denne periode er kvaliteten af de tjenester , der tilbydes kunderne , ikke steget , og i visse medlemsstater er kvaliteten faldet .
Det er derfor et meget vigtigt sprgsml , og jeg mener ikke , at vi kan vente til 2008 med at bne markedet for international godstransport i hele det europiske net .
<P>
Vi skal ogs behandle sprgsmlet om national transport .
Derfor er der udarbejdet forslag om ndring af tidsfristen og metoderne for bningen af markedet som fastsat i direktiv 2001 / 12 / EF for ikke at skulle vente lngere p bningen af markedet for bde national og international godstransport inden for hele nettet .
Denne fuldstndige bning , nr det glder retten til adgang p godstransportomrdet , vil i praksis have virkning fra 2006 , og det vil fremskynde bningen af markedet inden for hele nettet med to r .
<P>
Mine damer og herrer , det andet direktiv handler naturligvis om jernbanesikkerhed .
Jeg tror , at vi alle er engageret i sikkerheden inden for transport , isr i jeblikket .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Sterckx for hans arbejde .
<P>
Vi skal sikre , at integrationen af det europiske jernbanenet ikke vil medfre , at der slkkes p sikkerhedsstandarderne i de forskellige EU-medlemsstater .
Samtidig skal vi srge for , at faststtelsen af flles regler ikke giver mulighed for at skade markedet eller diskriminere i forbindelse med adgangen til nettene p grund af disse sikkerhedssprgsml .
Oprettelsen af det indre marked for jernbanetjenester vil ikke vre mulig uden faststtelse af flles sikkerhedsregler .
<P>
Endvidere vil bningen af markederne og nedbrydningen af monopolerne ndre en s vigtig faktor som ansvar p sikkerhedsomrdet betydeligt , og det er derfor ndvendigt at etablere et sammenhngende , gennemsigtigt og klart retsgrundlag , der ikke kan misforsts .
<P>
Sikkerhedsdirektivet fokuserer p fire omrder : Etablering af nationale sikkerhedsmyndigheder , som ikke er forvaltere , med tydeligt definerede ansvarsomrder , faststtelse af de vigtigste elementer i sikkerhedssystemerne i relation til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder og faststtelse af en mekanisme til bestemmelse og vedtagelse af flles sikkerhedsml og sikkerhedsmetoder - en rolle , der skal spilles af jernbaneagenturet - samt etablering af et flles system , hvad angr udstedelse , indhold og gyldighed af sikkerhedscertifikater , og endelig indfrelse - som i andre sektorer - af princippet om uafhngige tekniske undersgelser i tilflde af ulykker .
<P>
Vi kommer nu til det tredje direktivforslag .
Hvis vi opretter et net , hvis vi garanterer et flles sikkerhedsniveau med klart definerede ansvarsomrder , er det ogs ndvendigt at oprette et indbyrdes kompatibelt system .
Derfor er der udarbejdet ndringsforslag til direktiv 96 / 48 / EF og 2001 / 16 / EF om interoperabilitet i denne betnkning , hvis ordfrer er fru Ainardi .
<P>
Ud over de ndringer , som erfaringen viser , at vi skal foretage , er det grundlggende et sprgsml om sammenhng i anvendelsesomrdet for nettet med indfrelse af retten til adgang og opfyldelse af interoperabilitetsstandarder .
<P>
Det er ogs et sprgsml om at sende et meget klart budskab om ndvendigheden af at standardisere udstyret med henblik p at mindske udgifterne .
Vi kan ikke bare fjerne de administrative grnser , men vi m fjerne de teknologiske grnser for at skabe det europiske jernbanenet .
<P>
Jeg vil gerne takke for det store arbejde , der er udfrt vedrrende et meget teknisk og kompliceret emne , og Parlamentets og ordfrerens arbejde har endnu en gang vret af hjeste kvalitet .
<P>
Endelig vil jeg gerne kommentere det fjerde forslag om oprettelse af et europisk jernbaneagentur , i forbindelse med hvilket hr . Savary har gjort et betydeligt arbejde .
<P>
Agenturet er sidste og vigtigste brik i puslespillet og det instrument , der vil gre det muligt at opn fremskridt inden for interoperabilitet for jernbanesikkerhed og dermed garantere integrationen af det europiske jernbanenet .
<P>
Agenturet vil yde teknisk sttte til beslutningstagning uden autonome kompetencer og fremlgge udtalelser og henstillinger til Kommissionen .
De pgldende tekster vil blive vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med komitologiproceduren , som det er tilfldet med interoperabilitet .
<P>
Agenturets vigtigste aktiviteter vil vre flgende : Teknisk udformning af tekster til sikkerhedsdirektivet - flles sikkerhedsml og sikkerhedsmetoder - og for direktiverne om interoperabilitet oprettelse af et net af nationale sikkerheds- og interoperabilitetsmyndigheder og teknisk rdgivning til Kommissionen og de nationale myndigheder i specifikke sprgsml om sikkerhedsregler .
<P>
Dette agentur , der vil best af ca . 100 personer , vil have ansvaret for at fremme arbejdet med den tekniske tilnrmelse af jernbanesystemerne og vil vre uafhngigt , selv om agenturet skal arbejde tt sammen med eksperter i sektoren .
<P>
Hr. formand , som konklusion kan jeg sige , at de foreslede tekster har til forml p den ene side at sikre , at 15 uforenelige nationale systemer udvikles rent teknisk i retning af en integreret og konkurrencedygtig europisk jernbane , og p den anden side at fremskynde bningen af markedet for godstransport , s forvalterne kan yde effektive tjenester overalt i EU .
Lad os sttte udviklingen af en moderne jernbane , der kan leve op til kravene i det 21. rhundrede , og som kan konkurrere med andre former for transport .
<SPEAKER ID=6 NAME="Jarzembowski (PPE-DE)">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , kre kolleger , jeg tror , det er en god dag , selv om der ikke er s mange , der lytter i jeblikket , og jeg hber , at pressen vil berette om denne vigtige debat . For vi er langt om lnge p vej til ogs at skabe et indre marked inden for jernbanevsenet .
Det er et helt afgrende punkt , for det er det eneste indre marked , der stadig mangler p trafikomrdet .
Og derfor , fru kommissr , er vores fire betnkninger i grunden helt i overensstemmelse med Kommissionens grundlggende ider .
Men vi er naturligvis et selvbevidst Parlament og medlovgiver , og derfor har vi ogs vsentlige ndringer til de fire kommissionsforslag .
Jeg hber , kommissren vil sttte dem alle .
<P>
Hvorfor er vi kommet med ndringer ?
Med vores ndringer vil vi opn , at der endnu hurtigere atter kommer liv i jernbanesektoren i EU .
Vi m skabe rammebetingelserne for det endnu hurtigere . For hvis det ikke lykkes os at puste nyt liv i jernbanen , vil vi heller ikke kunne n mlet for den europiske transportpolitik - som er fastlagt i hvidbogen - inden 2010 .
Inden 2010 vil vi atter skabe et afbalanceret forhold mellem transportmidlerne , helt konkret vil vi have mere fragt over p skinnerne i stedet for p vejene og transportere flere passagerer p skinnerne i stedet for i luften og p vejene .
<P>
For at n denne mlstning - at jernbanen atter fr en strre andel af det samlede transportvolumen - m vi faststte fornuftige rammebetingelser .
Disse rammebetingelser skal vre sdan , at jernbanenettene virkelig bnes i hele EU for de hidtidige og de nye jernbanevirksomheder , alts liberalisering , nr det glder adgangen til nettene .
Desuden m vi ved hjlp af europisk afstemte standarder ogs reelt overskride de indre grnser , det vil sige , at togene skal kunne passere grnserne uden stop og forsinkelser , s vi ogs teknisk kan udnytte det indre markeds fordele .
Og vi har brug for et hjt sikkerhedsniveau .
Da vi fremover ikke kun vil have de nationale jernbaneselskaber i medlemsstaterne , men stadig flere private jernbaneselskaber , som opererer i hele EU , er det ikke lngere nok , at de nationale forvaltninger har ansvaret for sikkerhedsstandarderne , vi har brug for flles europiske sikkerhedsstandarder p et hjt niveau til gavn for passagererne og jernbanepersonalet .
<P>
Endelig har vi brug for et europisk jernbaneagentur , som energisk fr alle disse ting til at ske og kontrollerer dem .
Vi har gjort fremskridt med hensyn til interoperabiliteten , men det er get for langsomt .
P en konference fortalte teknikerne os , at det ville tage 30 r at n frem til interoperabilitet - alts at togene kan benytte forskellige net uden stop .
Mine damer og herrer , hvis vi venter s lnge , vil der ikke lngere vre nogen jernbane i Europa , som bliver benyttet erhvervsmssigt .
Men vi vil have jernbanen , og derfor m vi energisk fremme alle initiativer , og derfor har vi brug for et europisk jernbaneagentur .
<P>
I et sdant indre marked for jernbanevsenet vil det dreje sig om , at moderne og fremadskuende jernbanevirksomheder ved hjlp af kundeorienterede og prcise tilbud bringer mere fragt og flere passagerer op p skinnerne .
Nr vi i dag har en rammeplanlgning , som gr , at en jernbanevirksomhed ikke kan garantere for , hvornr et tog fra Tyskland til Italien ankommer , og der opstr time- og daglange forsinkelser , s kan jernbanen ikke konkurrere med lastbilerne .
Vi vil imidlertid skabe rammebetingelser , som gr , at togene kan konkurrere med lastbilerne .
<P>
Fire korte bemrkninger til min betnkning .
For det frste , fru kommissr , s tror jeg , at vi er blevet enige .
Kommissionen ville udstte indfrelsen af det srlige skinnenet for fragttjenester i Europa , det skaldte transeuropiske net for jernbane- og godstransport , hvis ikrafttrden allerede ved den frste jernbanepakke blev fastsat til den 15. marts 2003 .
Vi siger nej , vi har brug for dette srlige skinnenet den 15. marts i r for at samle de frste erfaringer med den grnseoverskridende fragttransport .
Det hber jeg , Kommissionen er enig i .
<P>
For det andet mener vi , at det ml , som Kommissionen har sat , nemlig at bne samtlige net for fragt , grnseoverskridende og nationalt , som kommissren ogs har antydet , allerede defineres klart med datoen 1. januar 2006 og ikke med frister efter mottoet halvandet r eller to r efter ikrafttrdelsen , vi vil derimod have , at alle skal vide , at fra 1. januar 2006 kan alle indrette sig p , at der virkelig er sket en klar bning af nettene for fragttjenester .
<P>
For det tredje mener vi , fru kommissr , at vi ogs skal inddrage de andre involverede i erhvervet , ikke kun de klassiske jernbaneforetagender , ikke kun de nye jernbanevirksomheder , men ogs afsendere og speditrer , strkere i at benytte jernbanen til transport af fragten .
For kun hvis de , som agerer - og det er afsenderne og speditrerne - er med , vil vi kunne flytte fragten fra landevejen til jernbanen .
Derfor hber jeg , at De ogs vil vre enig i de selvstndige rettigheder , som vi vil give dem .
<P>
Sidste punkt , fru kommissr , De har ikke vret inde p det , men jeg vil alligevel gerne komme med en bn til Dem .
De har som Kommission sagt , at De frst i 2003 vil fremstte forslag ogs for bning af nettene for persontrafik .
I Parlamentet er vi et skridt foran og har sagt , javel , vi nsker ogs , at der ikke opstr s meget lufttrafik i det interne europiske omrde , men at passagererne krer med grnseoverskridende persontog , vi nsker alts ogs en bning for personjernbanetrafikken .
Vi foreslr , at der gives mulighed for den grnseoverskridende persontrafik , som for fragttjenesterne , fra den 1. januar 2006 og for den nationale persontrafik p et senere tidspunkt , den 1. januar 2008 .
Fru kommissr , netop hvis vi vil opn , at luftrummet bliver benyttet fornuftigt , m vi have flere passagerer over p skinnerne .
Det hber jeg , De vil flge os i .
<P>
Til sidst to bemrkninger til Sterckx-betnkningen . Jeg synes , at denne betnkning om sikkerhedsstandarderne er s storartet , at jeg kun kan sige , at hovedpunkterne , nemlig at den formulerer bestemmelserne mere prcist og krver et hjt sikkerhedsniveau til gavn for passagerer og personale , rammer sagens kerne .
Derfor vil vi sttte denne betnkning fuldt ud .
Sidste bemrkning , fru kommissr , jeg hber , at De er enig med os i , at vi skal opmuntre det grske formandskab til virkelig at f vedtaget de flles holdninger i marts , s vi kan g videre i proceduren og mske kan afslutte dette kapitel i slutningen af ret , nemlig bningen af jernbanen inden for Det Europiske Fllesskab .
Selv hvis en eller to medlemsstater skulle have problemer , kan der efter reglerne i fllesskabstraktaten trffes afgrelse ved flertalsbeslutning i Rdet , og det br vi opmuntre grkerne til .
<SPEAKER ID=7 NAME="Sterckx (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror , at de fleste af os i Parlamentet er enige om , at vi har brug for en europisk politik , og at nationale monopoler ikke har nogen fremtid .
Men det er tydeligt , at der p et europisk marked som dette , hvor der kommer flere aktrer ind p omrdet , skal vre ordentlige sikkerhedsforanstaltninger .
Sikkerhedssituationen er i jeblikket tilfredsstillende .
Jernbanen er et sikkert transportmiddel . Det skal fortsat vre mindst lige s godt , og vi m forsge at forbedre sikkerhedsniveauet der , hvor det er muligt .
<P>
Det direktiv , som vi nu er ved at udarbejde , er et frste skridt mod en europisk sikkerhedspolitik .
I jeblikket er der stadig for mange forskellige regler og forskrifter , som gr jernbanemarkedet i Europa for indviklet i mange tilflde .
Vi m derfor udforme en standardprocedure for de forskellige medlemsstater i dette direktiv .
<P>
For det frste en struktur .
Hvem er ansvarlig for hvad ?
Jernbaneselskaberne er selvflgelig ansvarlige for det , de gr , og vi i Parlamentet tilfjer infrastrukturforvalterne .
I hver medlemsstat skal der derfor oprettes en sikkerhedsinstans , som arbejder uafhngigt og bent , og som er gennemsigtig .
Alle skal vide , hvordan det str til .
Hvad angr det praktiske , synes jeg imidlertid , at sikkerhedsinstanserne m kunne benytte de nuvrende jernbaneselskabers knowhow , viden og erfaring .
<P>
For det andet m vi have en EU-strategi for sikkerhed , et flles sikkerhedsml .
Vi i Parlamentet synes , at dette ml , nr frst det er fastsat , p ny skal forelgges Rdet og Parlamentet og ikke blot skal bedmmes af et udvalg af nationale eksperter .
Vi skal ikke blot have et flles ml , men ogs en flles arbejdsmetode , og jeg er noget strengere end De , nr det glder om at sge at begrnse nye nationale regler .
P det punkt skal vi vre s strenge som muligt , og Kommissionen skal have det sidste ord .
<P>
Vi skal ligeledes - og her er jeg ogs noget mere ambitis end Kommissionen - faststte et europisk endeligt ml , og vi skal erklre , at dette ml er at opn flles regler .
Vi behver ikke ndvendigvis opn dette i morgen , men vi m i det mindste sige , hvad vi strber efter .
Alle aktrer skal have et forvaltningssystem , og der skal indfres flles sikkerhedscertifikater for personalet , for det rullende materiel og ogs for infrastrukturforvalterne .
Hvad angr personalet , tror jeg , at et europisk certifikat for lokomotivfrere er vigtigt .
Det m vi arbejde p .
Ogs kommunikation er vigtig . Det er noget , jeg har tilfjet til min betnkning .
Nr man overskrider sproggrnser , skal man ogs srge for , at man lser sprogproblemer .
Agenturet skal have indflydelse p , hvordan det skal gres .
Det er imidlertid et vigtigt punkt .
<P>
For det tredje m vi arbejde p at finde en flles metode til at undersge ulykker og episoder , en uafhngig undersgelsesinstans og kriterier , som overholdes ved disse undersgelser .
<P>
Jeg tror , at vi har opnet en balance mellem en strategi , der er s europisk som muligt , med tilsynsfrende , der er s uafhngige som muligt , og en teoretisk model , der ogs er gennemfrlig i praksis .
Den viden , som de gamle monopolvirksomheder sidder inde med , skal man derfor ikke uden videre skubbe til side , men benytte til at skabe et brugbart system .
Jeg er overbevist om , at vi nu befinder os i en indledende fase , og at dette er frste skridt .
I de kommende 10 , 15 eller 20 r er vi ndt til at tale om sikkerhed et par gange mere og tilpasse og ndre direktiver .
Ogs den struktur , som vi nu opstiller , skal bevise , at den duer i praksis , og vi m srge for , at vi er fleksible nok til at erkende vores fejl og eventuelt gre noget ved det .
<P>
Jeg tror ogs , at vi har opnet en god balance , hvad angr det involverede personales medindflydelse .
Det er vigtigt , at de mennesker , som arbejder inden for jernbanen , inddrages i sager , som vedrrer dem .
Sikkerhed er ogs menneskeligt arbejde , og de mennesker , som har ansvaret for den , skal inddrages i beslutningsprocessen .
Jeg synes faktisk , at dette siges tydeligt i direktivet .
<P>
Vi tager sledes et vigtigt skridt i retning af et europisk jernbanesystem med fru Ainardis betnkning om de tekniske hindringer og hr . Savarys betnkning om et jernbaneagentur , som vil blive meget vigtigt i fremtiden , da det skal udfre en stor del af arbejdet .
Ogs hr . Jarzembowskis betnkning er et vigtigt skridt fremad .
Vi har brug for bne , dynamiske og kommercielt orienterede jernbaneselskaber , som tnker europisk og ikke kun nationalt eller lokalt .
Kulturen med nationale monopoler gr sig stadig meget strkt gldende , og den hindrer stadig for ofte den europiske jernbane i at fungere effektivt .
<P>
Som hr . Jarzembowski og kommissren sagde , har vi brug for en dynamisk jernbaneindustri .
Nr man ser , hvordan transportkonomien udvikler sig , kan man ikke undvre jernbaneselskaber .
Jeg bliver rdselsslagen , nr jeg hrer folk fra jernbaneselskaber sige , at vi , hvis vi ikke hurtigt tilpasser os , ikke lngere vil have godstransport med jernbane , og at vi vil miste kunderne , ikke p grund af selve priserne , men p grund af den drlige arbejdsmetode .
Jernbanen er et bredygtigt transportmiddel . Lad os derfor behandle den med omhu .
Med vores betnkninger og med Deres forslag , fru kommissr , tror jeg , at vi tager et vigtigt skridt fremad , for vi skal jo videre i retning af et europisk transportmarked .
<SPEAKER ID=8 NAME="Ainardi (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i en tid , hvor EU i sin hvidbog stadfster behovet for at genoplive jernbanetransporten , er det faktisk ndvendigt at sikre det europiske jernbanenets interoperabilitet , hvis netvrkene skal udbygges .
Det er ogs en af hovedudfordringerne for Europas jernbaner i det 21. rhundrede .
Selv om togtransport er en bredygtig form for transport , selv om den er billigere end landevejstransport i eksterne omkostninger , og selv om den er mere miljvenlig og mere sikker , har man trods alle disse fordele konstateret et fald i godstransporten over de sidste 20 r .
<P>
Jeg mener , at der er tre hovedrsager hertil .
Der er frst og fremmest de industrielle strategier , der foretrkker landevejstransport , trimmet produktion , som resulterer i flere krsler , strre spredning og opdeling i mindre enheder .
Dernst er der en konkurrenceforvridning mellem landevejs- og jernbanetrafikken , det vil sige mellem det srligt lave niveau for sociale bestemmelser p landevejen i forhold til ved jernbanerne .
Nr jeg siger dette , tnker jeg isr p , at den forordning , der behandles i Markov-betnkningen , som skal til behandling her til morgen , ikke er srligt vidtrkkende , hvad angr kretiden .
P trods af min kollega , hr . Markov , og Udvalget om Sociale Anliggenders forslag om at reducere kretiden til 45 timer , er den fortsat udvidet til 56 timer , hvilket helt klart stadig er alt for meget .
Endelig er jeg enig i det synspunkt , at opbygningen af de forskellige netvrk i henhold til nationale specifikationer har begrnset handelen og frt til et utilstrkkeligt samarbejde og inkompatible standarder .
<P>
Hele formlet med min betnkning har netop vret at ge harmoniseringen af standarderne ved at ensrette de to direktiver , vi havde p omrdet , det ene om hjhastighedsnet og det andet om traditionelle jernbanenet , og ogs ved at udarbejde en rkke forslag om at styrke og fremme harmoniseringen .
Jeg skal ogs sige , at min betnkning er meget tt knyttet til betnkningen om jernbaneagenturet .
Derfor og med henblik p overensstemmelse i den samlede pakke , m det , der er besluttet i forbindelse med jernbaneagenturet , p en rkke punkter vre at genfinde som sdan i min betnkning .
<P>
Ud fra alle de mder , jeg har afholdt under forberedelsen af min betnkning med operatrer , eksperter , Kommissionen , fagforeninger og offentlige myndigheder , har jeg kunnet bedmme en rkke forhold , som jeg nsker at henlede Deres opmrksom p .
For det frste forekommer det mig , hvis interoperabiliteten skal blive en succes , absolut ndvendigt at tage ordentligt hensyn til de kompetencer og den knowhow , der ligger hos fagfolkene p omrdet .
EU kan ikke fremme harmoniseringen af jernbanerne uden jernbanesektorens deltagelse .
Det var f.eks. p et af mderne med lnmodtagerne , at de stillede forslaget om et registreringsapparat .
Jeg har genoptaget forslaget , fordi jeg fandt det relevant .
Det stttes i dag af alle parter , og det er at finde i betnkningen .
For det andet mener jeg ogs efter alle de mder , jeg har haft , at der er en ulselig forbindelse mellem harmonisering og sikkerhedsregler .
Harmoniseringen skal ikke vre en minimumsharmonisering .
Sikkerhedsniveauerne varierer fra et sted til et andet i EU .
Tendensen til at snke sikkerhedsstandarderne for at lette adgangen til infrastrukturerne ville vre kontraproduktiv og ligefrem farlig .
Harmoniseringen har intet at vinde ved at slkke p sikkerheden .
<P>
Der er stadig et ubesvaret sprgsml , nemlig det konomiske .
Investeringsbehovene er kolossale , hvis vi skal klare den nste etape .
Men der er ikke truffet en eneste srskilt budgetmssig foranstaltning , selv om den ville vre ndvendig .
<P>
Jeg er glad for det kompromis , som blev opnet om artikel 29 i Sterckx-betnkningen med fremhvelsen af den sociale dialog .
Jeg synes ogs , der er indget et meget vigtigt kompromis om Savary-betnkningen angende lnmodtagerreprsentanternes deltagelse i udarbejdelsen af de for dem relevante tekniske specifikationer for interoperabilitet ( TSI ) .
<P>
For at opn kohrens mellem de forskellige tekster og en samlet pakke stiller jeg tre mundtlige ndringsforslag , som genoptager de kompromiser , der er indget om mine kolleger Sterckx ' og Savarys betnkninger .
Jeg stiller ogs et ndringsforslag om de konomiske sprgsml , og jeg hber , idet jeg er klar over , at det ikke er alle , der deler dette synspunkt , at De alle hver isr vil forst betydningen heraf .
Den samlede pakke er meget vigtig i forhold til , hvor meget der er p spil .
Vi har et kolossalt ansvar for sektorens fremtid , eftersom vi er i frd med at tegne de europiske jernbaner i det 21. rhundrede .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne ytre mig om den samlede pakke .
Min kollega Jarzembowski foreslr sledes fuld liberalisering af jernbanegodstransporten i 2003 og den nationale persontransport i 2008 .
Jeg m sige , at jeg er bekymret over de forslag , der er stillet som opflgning p Kommissionens forslag med henblik p at fremme liberaliseringen .
Faktisk har man kun netop pbegyndt gennemfrelsen af den frste pakke i medlemsstaterne , og derfor findes der ingen resultater af konsekvenserne heraf .
Jeg er fortsat meget optaget af , at vi overholder konklusionerne fra Det Europiske Rd i Barcelona , som meget fornuftigt krvede , at der blev udarbejdet en betnkning og en evaluering , fr der blev stillet nye forslag .
<P>
Genoplivning af jernbanetransporten er ogs en af mine ambitioner .
Jeg finder det fuldt ud relevant at harmonisere bestemmelserne , ligesom jeg kan se behovet for et agentur og strenge sikkerhedsforanstaltninger .
Men jeg kan ikke se , hvorfor og p hvilke omrder man ndvendigvis burde sidestille udbygningen af jernbanerne og bningen af sektoren for konkurrence .
Sterckx-betnkningen om sikkerhed er ogs yderst vigtig , eftersom den ogs i lighed med Kommissionen bekymrer sig om en harmonisering af sikkerhedsstandarderne .
Harmoniseringen af sikkerhedsstandarderne skal dog tage hensyn til forholdene i sektoren og isr til den tid , det tager at ivrkstte foranstaltningerne .
Det frer ikke til noget , og det kan endda vre skbnesvangert , hvis man nsker at g for hurtigt frem med en gennemfrelse af europiske standarder .
<P>
Til slut vil jeg gerne gre opmrksom p , hvad der efter min mening er en dobbelt udfordring , nemlig bredygtig udvikling og genoplivning af en aktivitetssektor , nemlig jernbanen , hvor vi skal tage hensyn til aktrerne med deres viden og deres kompetencer , hvad enten det drejer sig om operatrer eller lnmodtagere .
Europa skal og kan vise dem , at der foresls en udbygning af jernbanen i samarbejde med dem .
<SPEAKER ID=9 NAME="Savary (PSE)">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige tak til kommissren og dernst takke alle kollegerne fra Transportudvalget , som har arbejdet meget intenst med disse betnkninger .
Frst og fremmest tak til de fire ordfrere , som har gjort et fremragende stykke arbejde , og til alle de politiske grupper .
Jeg tror , at vi alle har lagt meget sjl i denne anden jernbanepakke , for vi fler , at det er ndvendigt at sttte de europiske jernbaner .
Jeg tror frst , at vi for alle dem , der skulle nre en vis frygt eller forbehold , m sl fast , at Europa p den ene side har brug for jernbanen , fordi det i de kommende r vil lbe ind i betragtelige miljproblemer - og offentligheden ville ikke tilgive os , hvis vi ikke havde udviklet alternative transportmuligheder til landevejstransporten - og p den anden side , at Europa er en mulighed for jernbanen og ikke en forhindring eller en trussel .
<P>
Hvad der str klart er , at de jernbanesystemer , som vi har arvet fra de gamle nationalstater , i dag ikke lngere er i stand til at tage udfordringen op .
Det kan man isr konstatere , som kommissren gjorde opmrksom p , p godstransportomrdet , hvor lastbil- og bilpesten i en region som min egen breder sig mere og mere , dag for dag , og hvor offentligheden hver dag beder os om at finde lsninger .
Derfor tror jeg , at vi bliver ndt til at give forpligtende tilsagn om at genopbygge de europiske jernbaner .
<P>
I dag er der reelt tre lsninger eller tre holdninger , der er fremherskende .
<P>
Der er de nationale strmninger eller med andre ord protektionisme , som ikke lader sig indrmme .
Det omfatter ogs korporativisme og nationalt stemmefiskeri .
Jeg mener ikke , at denne lsning , som ikke er fremmed for hverken Frankrig eller Tyskland , er den rigtige .
Vi br ikke vre bange for at bne op i Europa .
Det er endnu en mulighed for jernbanerne .
<P>
Der er en anden lsning , som jeg mener , at vi br overveje set i lyset af , hvad der er sket med Prestige og Erika .
Transport har en pris og en omkostning .
Og transportsektoren kan ikke udelukkende flge en politik , der gr ud p at snke prisen gennem sknselsls konkurrence .
Vi m ikke ignorere de seneste katastrofer inden for sfarten .
Som resultat af disse forfrdelige begivenheder vil vi i dag udstikke nogle standarder og utvivlsomt hve omkostningerne p stransport af farligt gods .
Samtidig bevger vi os i den modsatte retning inden for jernbanesektoren og siger , at den politik , der hedder dumping for enhver pris og konkurrence for enhver pris , er et ml i sig selv .
<P>
Jeg tror , at den tredje lsning for jernbanesektoren er en kontrolleret bning af markedet , det vil sige en bning , der , samtidig med at den forpligter til at give adgang til jernbanenettet , bevarer jernbaneselskabernes erfaring og knowhow .
Det er , hvad jeg kalder den schweiziske lsning .
Den frste , franske og tyske lsning , er alt for konservativ .
Den anden , britiske og hollandske lsning , skal vi drage nogle konklusioner af .
Den tredje lsning , som er at bne markedet og skabe funktionel integration , det vil sige den schweiziske lsning , forekommer mig at vre den sikre model .
Hvis ikke , lber vi ind i nogle ganske betragtelige skuffelser .
<P>
EU skal naturligvis dirigere denne politik .
Det skal isr fre kontrol med gennemfrelsen af europiske regler og harmoniseringsforanstaltninger , som glder samtlige medlemslande .
Jeg tror , at det er en absolut sikkerhedsprioritet , for sikkerhed er altafgrende for jernbanerne .
Det er derfor meget vigtigt , at vi vlger denne lsning , og jeg takker kommissr de Palacio for hendes grundlggende forslag til de fire yderst betydningsfulde betnkninger .
Hvad angr Dirk Sterckx ' betnkning , som efter min mening er af stor betydning , skal vi vre meget bevidste om , at sikkerhedspolitikken ikke skal vre en politik , der udvander ansvaret .
Det skal ikke vre en politik , der vlger den laveste fllesnvner inden for sikkerheden , men derimod en virkelig krvende politik , der bevarer jernbanernes funktionelle integration , samtidig med at den sikrer politisk og juridisk uafhngighed .
Hvad angr min kollega Ainardis betnkning , nsker jeg bare , at der stemmes for de ndringsforslag , som er kompatible med dem , der omhandler agenturet .
<P>
Endelig er der vedtaget 48 ndringsforslag i det ansvarlige udvalg til min betnkning om et agentur til harmonisering af jernbanesikkerheden .
Jeg mente , at vi kunne holde der , men der er netop stillet et ndringsforslag nr . 49 .
Det , vi i virkeligheden nskede , var et eksekutivt agentur under Kommissionen , som blev vejledt mest muligt af Kommissionen , sledes har vi et ndringsforslag , som fastslr , at Kommissionen skal lede agenturet .
Det falder ind under de eksekutive befjelser .
Man kan derfor formode , at Parlamentet ikke er reprsenteret heri .
Jeg ville foretrkke , at medlemsstaterne ikke ger deres antal , det vil sige , at de holder fast i de seks medlemmer , og at de indtager en eksekutiv holdning , snarere end hvad man kunne kalde en parlamentarisk eller lovgivningsmssig holdning .
Jeg stoler p , at de vil vre i stand til at gennemfre dette .
<P>
Endelig nskede vi at gre agenturet til et flles organ for de europiske jernbaner .
Jeg er personligt overbevist om , at der ikke bliver nogen europisk jernbane , hvis alle jernbaneaktrer ikke er enige om at opbygge den i fllesskab og i et samarbejde .
Det er grunden til , at vi har foreslet at indlemme reprsentanter fra hele jernbanesektoren i bestyrelsen .
De vil opleve , at det giver os mulighed for at lse op for en hel del ting .
<P>
Endelig nsker vi os nogle rdgivende udvalg og undersgelses- og sikkerhedsmyndigheder , og jeg m sige Dem , at jeg personligt ville blive meget ked af , at ndringsforslag 49 blev vedtaget , for det delgger faktisk hele forslaget .
Vi havde efter min opfattelse net et ganske bemrkelsesvrdigt afstemningsresultat , nr det glder agenturet , hvorfor vi nsker at fastholde , hvad Transportudvalget havde vedtaget .
Jeg vil stoppe her , jeg ville gerne have kommenteret min kollega hr .
Jarzembowskis betnkning , men jeg har ikke mere tid , og derfor vil jeg gre det under fire jne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , trafikpolitikken har lnge vret stedmoderligt behandlet i den europiske politik .
Man kunne ogs udtrykke det mere uhfligt og sige , at der i lang tid overhovedet ikke er sket noget .
Der skulle en dom fra EF-Domstolen til , fr der langsomt skridt for skridt er kommet bevgelse i sagerne .
Vi har imidlertid - og det er gldeligt , og det kan vi ikke mindst takke kommissren for - i de seneste r kunnet opleve en vis bevgelse inden for luft- og strafikken , men de tragiske begivenheder ved den spanske kyst har vist , at vi er langt fra at vre der , hvor vi egentlig skulle vre .
<P>
Isr er vi p det omrde , som vi behandler her i dag , langt fra der , hvor vi burde vre , nemlig nr det drejer sig om jernbanen .
Her er der fortsat ikke sket det i de seneste r , som der egentlig er behov for , nemlig en virkelig koordinering mellem medlemsstaterne . Hr .
Jarzembowski har allerede peget p , at jernbaneomrdet er det eneste , hvor det indre marked endnu ikke er gennemfrt .
Jeg ville mske formulere det endnu hrdere . Nr det drejer sig om jernbanen , er vi sandsynligvis ikke engang begyndt at gennemfre det .
Derfor mangler der den ndvendige afstemning mellem de enkelte trafikmidler .
Ogs det er allerede blevet nvnt i dag .
Man kan ikke understrege det tit nok .
Resultaterne er nemlig tilsvarende drlige , srligt mellem landevejen og jernbanen gr man i stigende grad fejl af hinanden i mangel af fornuftige flles lsninger .
<P>
Det europiske jernbanesystem og dets tilknytning til systemet i kandidatlandene , som snart vil vre medlemmer af EU , skal genoplives og gres funktionsdygtigt , ellers kommer det til at g endnu mere skvt for jernbanen , og vi vil f endnu flere problemer , end vi allerede har .
Som striger tnker jeg i denne forbindelse ikke kun p Brenner og transitten gennem Alperne , det glder i grunden for alle de europiske regioner , at de alle er mere eller mindre flsomme , ikke kun de omrder , som vi diskuterer intenst i disse dage .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne en passant komme med en oplysning , som slet ikke er s uinteressant , fordi den desvrre aldrig fr opmrksomhed nok i diskussionen , nemlig at den strigske jernbane er den eneste , som i de seneste r har get sin fragtandel .
Alle andre nabolande har fortsat givet landevejen forrang .
<P>
Hvad drejer det sig nu helt konkret om i Ainardi-betnkningen , som jeg som skyggeordfrer ogs har et ansvar for ?
Interoperabiliteten skal og m blive til virkelighed i hele nettet .
Vi kan ikke koncentrere os om , sdan som vi gjorde oprindeligt , at behandle enkelte dele - hjhastighedsstrkninger og andre - separat og srskilt .
Vi m forsge virkelig at finde en struktur , naturligvis med de ndvendige undtagelser for regionalbaner , som virkelig er regionalbaner , for historiske modeller og andet .
<P>
Ved udarbejdelsen og vedtagelsen af disse tekniske specifikationer m vi for det frste tage hensyn til , at dette ikke er en opgave for EU ' s lovgivere , her m der specialister til , og den europiske politiks opgave i denne sag er kun at kontrollere .
En vigtig ting i denne forbindelse er fornuftige omkostninger og et hjt sikkerhedsniveau .
Begge dele er allerede nvnt her i dag .
Jeg behver ikke understrege det srligt , men jeg mener , vi br tage det alvorligt .
Isr nr det glder sikkerheden , gr jeg udtrykkeligt opmrksom p , at vi nu har stillet et forslag , som ogs indebrer et black box-system for jernbanen .
Det betyder , at vi ogs vil videre med forskningen for at sikre , at vi i det lange lb nr derhen , hvor vi skal n hen , nemlig til et velfungerende europisk trafiksystem .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfrerne for deres arbejde p dette vigtige omrde .
Det er et vanskeligt og kompliceret emne , som ikke er blevet lettere af den situation , som hele jernbaneindustrien befinder sig i .
Hvis man ser p jernbanegodstransport i Europa f.eks. , er nedgangen i denne form for transport alarmerende .
Hvis der ikke gres noget , vil der ikke vre nogen jernbanegodstransport om 15 r .
<P>
Selve jernbanedriften skal ndres , bde inden for passager- og fragtsektorerne .
Industrien skal anerkende , at serviceniveauerne har vret uacceptable , og medlemsstaterne skal ogs anerkende , at omfanget af investeringer er faldet i de sidste mange r .
Det er isr tydeligt i forbindelse med interoperabilitet : Der er 15 forskellige systemer , forskellige signal- og strkstrmssystemer , og medlemsstaterne er alle fast besluttede p at benytte egne systemer til skade for interoperabiliteten .
<P>
Det strste problem for vores jernbaner er , at togene ikke kan krydse grnser uden at skulle udskifte lokomotiver , lokomotivfrere og endog bogievogne .
En lastbil til befordring af 40 tons er fuldt ud kompatibel .
Et godstog er ikke .
Det er problemet for industrien , og det er ikke et problem , der er let at lse .
Vi skal give jernbanerne tid til at forbedre deres interoperabilitet , men vi skal ogs minde dem om , at tiden gr , og at det faktisk er sidste udkald for godstransportindustrien .
<P>
Jeg har p vegne af min gruppe gennemget betnkningen fra hr . Sterckx om jernbanesikkerhed grundigere end de andre betnkninger .
Det er vores opfattelse , at de forskellige sektorer skal vre involveret i arbejdet p sikkerhedsomrdet .
Her afviger vores holdning fra holdningen i PPE-DE-Gruppen .
Vores strste ml er at sikre et hjere sikkerhedsniveau samtidig med en integration af det europiske jernbanesystem .
Vi skal bort fra de 15 forskellige systemer , som jeg nvnte tidligere . Vi skal dog sikre , at medlemsstaterne har indflydelse , og p de omrder , hvor der er hjere standarder , skal vi insistere p , at disse overholdes .
Mangelfuld overholdelse af sikkerhedsstandarderne kan ikke accepteres .
Derfor har vores gruppe stillet en rkke ndringsforslag til betnkningen fra hr . Sterckx .
<P>
Vi sttter alle jernbanerne .
Nogle af os er endda lidt fanatiske , og dette ppeges ofte af vores kolleger .
Jeg hber , at jernbaneindustrien vil opfatte Kommissionens forslag og Parlamentets reaktion som et rligt forsg p at sikre , at Europas jernbaneindustri har en fremtid .
For at n dette ml har vi brug for politikerne , regeringerne og Kommissionen , men mest af alt har vi brug for samarbejde inden for jernbaneindustrien .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil p vegne af min gruppe gerne takke alle de ordfrere , der har vret involveret i jernbanepakken .
De har gjort et fremragende stykke arbejde .
<P>
Udviklingen af jernbanerne har dog vret alt for lnge om at komme i gang .
Nu er sdanne omrder som fremme af konkurrencen , bde for godstransport og passagertransport , samt get interoperabilitet og forbedring af sikkerheden store udfordringer , der krver hurtig handling .
Jernbanernes konkurrenceevne er faldet betydeligt .
Der er sket et skift til vejtransport p alt for trafikerede veje og luftfart , fordi jernbanerne ikke har kunnet forbedre deres tjenester hurtigt nok .
<P>
Jernbanepakken vil gre det muligt for os at fremme de europiske jernbaners konkurrenceevne , og den forbedrede konkurrenceevne vil betyde , at virksomhederne og offentligheden vil have mulighed for at udnytte en mere miljvenlig form for transport .
Samtidig mindskes trafikken , og de korte flyveture erstattes af jernbanegodstransport , der vil resultere i bedre balance mellem transportforvalterne .
Udviklingen af jernbanerne vil ogs bane vejen for get anvendelse af intermodal transport , da der samtidig vil blive fokuseret p get interoperabilitet i havne og jernbaner .
<P>
Som skyggeordfrer har jeg fulgt udarbejdelsen af hr . Savarys betnkning , og hr .
Savary har gjort et godt stykke arbejde .
Oprettelsen af et jernbaneagentur vil fremme udviklingen af jernbanerne og overvge og fremme innovation og bedste praksis .
Vores gruppe mener dog , at man skal flge samme princip med hensyn til sammenstningen af agenturets bestyrelse som for det europiske agentur for sfartssikkerhed .
Vi har stillet et ndringsforslag herom , som vi hber at f sttte til .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Mennesker og varer tilbagelgger nu om dage store afstande .
En alt for stor del af denne transport finder sted ad landevej eller med fly .
Transport med jernbane er mere miljvenlig , men de fleste af vores jernbanenet stammer fra en tid , hvor vi i meget hjere grad end nu holdt os inden for landegrnserne .
Faktisk er nsten alle enige om behovet for en modernisering med tog , som kan kre videre p den anden side af grnsen med de samme vogne , samme personale , samme netspnding og samme sikkerhedskrav .
Det kan hurtigt opns ved at forbedre samarbejdet mellem nationale jernbaneselskaber eller ved at slutte omfattende og grnseoverskridende aktiviteter sammen til n europisk virksomhed .
<P>
Desvrre misbruges denne strre mlestok nu til at tvinge alle EU ' s medlemsstater til at skaffe andre virksomheder med privat kapital adgang til jernbanenettet .
Liberalisering betyder , at der kun kres , hvor erhvervsfolk forventer fortjeneste .
De stigende udgifter til planlgning , tilsyn , sikkerhed og infrastruktur betales af myndighederne , alts skatteyderne , og det finansielle udbytte gr til internationale virksomheder .
Denne liberaliseringstvang vil gre det vanskeligere at garantere kontinuitet og sikkerhed .
Til trods for den europiske enhed , der er opnet , er der i jeblikket mindre grnseoverskridende jernbanetrafik mange steder end der var , inden EU blev oprettet .
Internationale nattog aflyses , fjernforbindelser brydes , togplaner for udlandet udgives ikke lngere , der indfres indstigningsforbud , og der kommer ikke nogen jernbanefaciliteter for hurtig transport af letfordrvelige varer .
<P>
Endnu inden kompromiset fra slutningen af 2000 om korridorer for godstrafik foretaget af andre virksomheder trder i kraft , gres der allerede forsg p at gennemtrumfe en endnu mere vidtgende liberalisering med det forml frst at overlade den internationale godstransport , derefter den indenlandske godstransport , dernst den internationale personbefordring og til sidst al transport til virksomheder , som har frre forpligtelser over for samfundet som helhed .
I Nederlandene , som ville g i spidsen , har liberalisering frt til en markant kvalitetsforringelse af togforbindelserne .
En del af den nu foreslede pakke med fire betnkninger vil f en negativ indvirkning p jernbaneselskabernes servicepligt .
Hvis vi undlader at vedtage den del , ser fremtiden meget bedre ud .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke alle kolleger og ordfrere .
Formlet med alle reformer m vre at n frem til en bredygtig transportpolitik i Europa .
Liberalisering kan sommetider vre et middel til at opn det , men aldrig et ml i sig selv .
Den ekstremt drlige situation for stransport m faktisk vre en advarsel for os .
Godstransport i Europa er blevet et problem p grund af den enorme stigning i antallet af lastbiler p vores veje .
Jeg betragter selv absolut en fremskyndet liberalisering af godstransport med jernbane som et middel til hurtigere at reducere antallet af lastbiler p vejene , under forudstning af at denne liberalisering fr tilstrkkelig opbakning .
<P>
Vi anser faktisk ikke liberalisering for et ml i sig selv , og derfor gr vi ikke ind for en liberalisering af personbefordringen .
Personbefordring med jernbane er en offentlig tjenesteydelse , og det skal den fortsat vre .
Transport skal ogs fortsat vre betalbar for enhver , og derfor m det ikke blot vre de indbringende ruter , der forpagtes eller slges .
De uheldige flger af liberalisering gr sig allerede nu gldende for passagerer .
Internationale ruter uden for hjhastighedsnettet reduceres .
Et eksempel er den hurtige natforbindelse mellem Bruxelles og Milano , der , som mine italienske kolleger ved , er strget som flge af konkurrencen fra fly , hvor miljudgifterne ikke er indregnet i billetprisen .
At der imidlertid er et problem , beviser den drlige togforbindelse mellem Bruxelles og Strasbourg , som jeg oplevede s sent som i gr .
<P>
Kommissionen har foretaget for f undersgelser af flgerne af liberalisering for jernbanetrafikken .
Vi synes , at en evaluering er tvingende ndvendig , inden der tages yderligere skridt i retning af liberalisering .
Vi kan ikke trffe nogen beslutning om en fremskyndelse af liberaliseringen af jernbanetransporten , frend vi fr et klart billede af de konsekvenser , som denne liberalisering vil f for arbejdsvilkr , sikkerhed , milj , effektiv forbedring af tilbuddet til forbrugere og vksten i sektoren .
Vi har derfor stillet et ndringsforslag herom til hr . Jarzembowskis betnkning .
<P>
De tre andre betnkninger tager i hj grad hensyn til sektorens problemer og sprgsml .
Frst sikkerheden i Sterckx-betnkningen .
Derefter praktiske mder , hvorp der kan samarbejdes gnidningslst , i Ainardi-betnkningen .
Endelig et jernbaneagentur , der skal sttte hele harmoniseringsprocessen og f den p rette spor , i Savary-betnkningen .
Den tid , hvor containere transporteres fra en havn ved Nordsen til Norditalien med tog , der snegler sig af sted med 18 km i timen , skal hurtigst muligt hre fortiden til .
I betnkningerne af Sterckx , Savary og Ainardi fremhves samarbejde og samrd mellem forskellige selskaber .
Disse selskaber kunne naturligvis selv have gjort det , men de kommer benbart frst i aktion , nr de risikerer konkurrence .
Europa skulle naturligvis have organiseret det indre jernbanemarked meget fr .
Jernbaneagenturet skulle have vret der for 13 r siden .
Fri bevgelighed for varer blev ikke organiseret p en bredygtig mde i det 20. rhundrede .
Det 21. rhundrede skal bringe de ndringer , vi absolut har behov for .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , de betnkninger , vi har fet forelagt om udbygning af jernbanetransporten indeholder fremragende elementer .
Hr . Jarzembowski gr isr ret i at bekymre sig om jernbanernes tilbagegang i forhold til landevejs- og lufttransporten .
Kommissionen konstaterer sledes , at jernbanernes markedsandel mellem 1970 og 1998 er faldet fra 21 % til 8 % i Europa .
P trods af , at mngden af transportvarer er steget betydeligt , og mennesker rejser mere og mere .
<P>
Denne udvikling har nogle katastrofale konsekvenser p tre omrder .
Det er katastrofalt for miljet , eftersom landevejs- og lufttrafikken forurener mere end jernbanetrafikken , for trafikken , hvor vejnettet og luftkorridorerne er net til et mtningspunkt , og endelig for personsikkerheden , fordi toget er et sikrere transportmiddel end transport ad landevejen , hvor der hvert r dr i titusindvis af mennesker i Europa .
Isr franskmndene er ofre for disse forhold .
Hvis der sker flere ulykker i Frankrig , er det ikke , som den franske regering antyder , fordi franskmndene er mere uforsigtige end deres europiske naboer .
Det er i virkeligheden , fordi de store gennemkrselsveje , som anvendes af de lastbiler , der sikrer forbindelsen mellem Middelhavslandene og Nord- og steuropa , nu er mttede .
Disse lastbiler blokerer ofte vejen i flere kilometers lngde og er rsag til utallige ulykker og trafikpropper .
Det var selvflgelig sne , som var rsag til de lidelser , som overgik de tusindvis af bilister , der sad fast i fem graders frost natten mellem den 4. og 5. januar , men det var ogs og isr motorvejstjenesternes svigt og de lastbiler , som var krt fast i sneen og blokerede trafikken .
<P>
Imidlertid forekommer forslagene fra Kommissionen i vores kollegers betnkninger ikke altid at vre tilpasset situationen .
Sledes har Frankrig hverken brug for et europisk jernbaneagentur eller supplerende europisk lovgivning for at aflaste sit vejnet , men derimod for en regering , som tager ansvar og griber om ondets rod .
Hvorfor gr de franske myndigheder ikke det , de schweiziske myndigheder har gjort ?
Nemlig opretter et jernbane- / vejtrafiknetvrk og stiller krav om , at de lastbiler , der krydser fransk territorium , anvender det .
Hvorfor betror utallige franske selskaber transporten af deres produkter til lastbiler i stedet for tog ? Hvorfor tager millioner af franskmnd bilen i stedet for offentlige transportmidler ?
Fordi det franske jernbaneselskab SNCF under indflydelse af de gule fagforeninger opfylder sin offentlige forsyningspligt mindre og mindre .
Fordi franskmndene ikke lngere fler sig sikre , nr de benytter den offentlige transport , p grund af den usikkerhed , som indimellem hersker , og de vandaler , som hrger den offentlige transport .
Fordi bilen i et mere og mere reguleret samfund er et af de sidste symboler p frihed .
<P>
Vores ledere er ude af trit med virkeligheden .
I deres ministerbiler drmmer de lidt om det , der var gldende under Mao - og mange maoister er blevet omvendt til miljaktivister - nemlig at folket tager de medtagne offentlige transportmidler eller cyklerne , og at de selv fortstter med at benytte de midler , som fllesskabet stiller til deres rdighed .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Oprettelsen af det europiske agentur med henblik p at harmonisere sikkerheden og fremskynde interoperabiliteten som en del af den anden jernbanepakke skal bidrage til processen med liberalisering og modernisering af jernbanetransporten inden for Europa .
Den proces blev ganske vist allerede sat i gang med indfrelsen af den frste jernbanepakke , men den er langtfra fuldendt . Og det til trods for , at der i hvidbogen om transport netop lgges s stor vgt p jernbanetrafikken som vrende fremtidens nsten vigtigste form for transport .
Men hvis jernbanen virkelig skal spille en rolle ved lsningen af trafiktthedsproblemet i Europa , er det af vital betydning , at ikke blot de internationale og de nationale godsmarkeder bnes , men ogs markedet for grnseoverskridende personbefordring .
Fornyelse og liberalisering af hele sektoren er en forudstning , hvis vi virkelig nsker , at jernbanetransporten overtager en del af den konstant stigende eftersprgsel efter transport .
<P>
Sektoren er i revis blevet forsmt af de forskellige myndigheder , som var ansvarlige for jernbanerne , og ikke af de store internationale virksomheder , hr .
Meijer . Desuden var og er sektoren stadig et bolvrk af nationale interesser , hvis hovedsigte er at pleje egne interesser og ikke tage hensyn til grnseoverskridende interesser .
Hvis vi sammenligner jernbanesektoren med aftalerne i Lissabon-erklringen , som opfordrer os til at blive verdens mest konkurrencedygtige omrde inden 2010 , kan det ikke undgs , at vi taber modet .
Overalt forskellige netspndinger , forskellige sporbredder , mange forskellige signalsystemer , forskellige sprog og sikkerhedskrav , lokomotiver , som ikke er egnede til at operere p tvrs af grnserne , og som er dobbelt s dyre , fordi de skal klare alle disse forskelle .
<P>
Desuden har sektoren godstransport med jernbane frst opdaget begrebet fortjeneste for omkring et r siden .
Det eneste , der betd noget , var omfanget .
Nu skal der investeres for milliarder i hele Europa for at hve standarden for infrastrukturen og det rullende materiel .
Det kan kun ske , hvis kursen virkelig lgges om , og hvis jernbanesektoren foruden begrebet fortjeneste ogs opdager kunderne og begreberne prcision , fleksibilitet og service .
<P>
Interoperabilitet og harmonisering af sikkerhedsforskrifterne har indtil nu ofte vret et temmelig mjsommeligt arbejde .
Hvert jernbaneselskab holder fast ved sine egne sdvaner og systemer .
Derfor er det vigtigt , at jernbaneagenturet giver et godt eksempel , spiller en pionerrolle og samtidig frer tilsyn .
Jernbaneagenturets ekspertise og tydelige ansvar er derfor af stor betydning .
En anden forudstning for , at agenturet fungerer effektivt , er , at det skal vre uafhngigt , og at det ledes af uafhngige eksperter , som er valgt p grund af deres kvalifikationer og ikke som reprsentanter for en bestemt organisation .
For at vi ikke skal vende tilbage til de gamle nationale modstninger skal disse eksperter fra branchen alts ikke fortolke deres tidligere arbejdsgiveres holdning .
Det er derfor vsentligt , at agenturet fungerer fuldstndig uafhngigt og gennemsigtigt .
Hvis historisk store virksomheder p ny kommer til at dominere , resulterer det i , at der kun er f nye , der fr adgang til agenturet .
Jernbaneagenturet skal ogs have befjelser nok til at kunne udfre sine opgaver behrigt .
Jeg har stillet et ndringsforslag herom , hvori der str , at agenturet br skabe forudstningerne for en ensartet udstedelse af sikkerhedscertifikater , uafhngigt af de nationale jernbaneselskaber , inden for hvilke de nationale sikkerhedsinstanser skal operere .
Naturligvis skal lokomotivfrere trnes p stedet , for at de kan kre p strkninger i tilstdende lande , men befjelser vedrrende sikkerhedscertifikaterne skal vre klare og tydelige for alle involverede .
<P>
Generelt er harmonisering af sikkerhedsregler i Europa meget vigtig for en velfungerende jernbanesektor .
Bureaukratiske hindringer skal s vidt muligt fjernes .
Jeg er ogs glad for det kompromis , som vi kunne indg med Den Socialdemokratiske Gruppe , ELDR-Gruppen og GUE / NGL-Gruppen om artikel 3 , som vedrrer deltagelse af arbejdsgiverreprsentanter fra sektoren i arbejdsgrupperne .
P dette punkt mener jeg stadig , at det ikke er nskeligt at lade arbejdstagere f medindflydelse , nr det glder rent tekniske anliggender .
Hvis der imidlertid er direkte flger for arbejdstagernes arbejdsforhold , sundhed eller sikkerhed , vil deres stemme naturligvis blive hrt , og der vil blive lyttet til dem , sledes som det er formuleret i kompromiset .
<P>
Konkluderende hber jeg derfor , at jernbaneagenturet vil yde et positivt bidrag til harmoniseringen af sikkerhed og processen med interoperabilitet i Europa , sledes at det kan yde et vigtigt bidrag til forbedringen af jernbanetransporten i Europa .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at gratulere ordfrerne , som har ydet et fremragende stykke arbejde .
Trods diverse meningsforskelle i detaljerne er vi nu i den situation , at vi - det antager jeg i det mindste - i dag i meget stor enighed vil vedtage betnkningerne , fordi det , som fru Peijs netop sagde , trods alt var muligt at indg nogle vigtige kompromiser .
Med denne pakke , som bygger p tidligere beslutninger , tager vi et vigtigt skridt hen imod at skabe et europisk jernbanevsen .
De nationale begrnsninger og bekymringer , som stadig findes , hber jeg snart vil hre fortiden til .
<P>
Jeg personligt har behandlet Jarzembowski-betnkningen og Ainardi-betnkningen .
Jarzembowski-betnkningen - hr . Jarzembowski er smuttet fra os igen , han er et rigtigt europisk hjhastighedstog , som altid er et andet sted , end han egentlig skulle vre , men sdan er det nu engang - foreslr en vidtgende liberalisering .
Det er naturligvis en vanskelig sag for os socialdemokrater , det vil jeg sige helt bent .
<P>
I dag flger vi af forskellige grunde disse forslag med stort flertal . For det frste er de en del af en samlet aftale , og vi har til gengld ogs , srligt i Savary-betnkningen , fet en rkke bestemmelser , som sikrer arbejdstagernes rettigheder og muligheder .
Jeg er ikke bange for det , fru Peijs , men vi m helt sikkert koncentrere os om arbejdstagernes arbejds- og sundhedsbetingelser i denne sektor .
For det andet er der desvrre en rkke lande , som fortsat er meget restriktive , hvad angr bningen af markederne .
Og sledes antager jeg , at der i forligsproceduren alligevel vil komme et konstruktivt og fornuftigt forslag ud af det i form af et kompromis .
Og for det tredje mener jeg , at vi m lgge pres p de nationale jernbaneselskaber , de statslige svel som de private .
Mange af disse jernbaneselskaber har ikke forstet tidens tegn . De har kun indget samarbejde i meget begrnset omfang og p visse omrder , f.eks. hjhastighedstog etc .
Men jernbaneselskaberne har ikke indset , at transportvsenet i dag naturligvis er ndt til at vre mindst europisk - som det jo for lngst er sket p lastvognssiden - eller de har ikke taget konsekvenserne af det .
Derfor er det ogs meget vigtigt med et vist liberaliseringspres i retning af bning af markederne for de nationale jernbaneselskaber .
<P>
Hvad Ainardi-betnkningen angr , s er der ydet et rigtig godt stykke arbejde .
Vi beklager , at der netop i denne betnkning er taget for lidt hensyn til visse aspekter af den sociale harmonisering . For der er naturligvis ogs bekymring hos arbejdstagerne for , at der vil ske en slags social dumping .
Jeg tror , at vi skal tage arbejdstagerne med , netop nr det glder reformen af jernbanevsenet .
Ogs tjenestemndene og de ansatte i jernbanesektoren skal vide , at tiden for det nationale , begrnsede , kontrollerede jernbaneselskab er forbi , og at det nu drejer sig om at skabe et europisk jernbanevsen .
Lad mig gentage , at jeg tror , at det vsentlige aspekt er , at der fra denne beslutning i dag forhbentlig udgr et signal til jernbaneselskaberne om , at de ogs selv m srge for at skabe et virkelig europisk jernbanevsen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , kre kolleger , frst vil jeg ogs gerne lyknske ordfrerne , og jeg vil ikke mindst lyknske dem med deres samarbejdsevne , for pakkens princip indebrer , at betnkningerne p en eller anden mde hnger sammen med hinanden .
Jeg vil ogs gerne sige , at det udvalg , som jeg er formand for , som altid har udfrt et fint stykke arbejde i den forbindelse .
Det er ikke tilfldigt , at Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme i lbet af 2002 udarbejdede 34 betnkninger om transportsektoren , hvoraf de syv netop drejede sig om moderniseringen af jernbanerne .
Der er dog ingen tvivl om , at udvalget er bekymret over nogle af de forsinkelser , vi ser i Rdet , hvilket udvalget ogs har givet udtryk for mere eller mindre officielt .
Personligt har jeg ogs skrevet et brev til det danske formandskab , og jeg vil gentage de samme ting over for den grske minister Verelis , som kommer p besg i udvalget i nste uge for at overvre en hring .
<P>
Den frste jernbanepakke er nrt forbundet med den anden jernbanepakke , og prcis ligesom det er tilfldet med togvognene , er vi ndt til at kre videre med dem , for ellers risikerer vi , at der for alvor opstr en form for jernbanetrafikprop .
Den anden jernbanepakke er vigtig , og jeg vil gerne sige , at vores indfaldsvinkel ikke er en ideologisk indfaldsvinkel til fordel for jernbanerne , sdan som man nogle gange bebrejder os .
Jeg mener til gengld , at netop godstransportens tilflde er yderst sigende . Jernbanerne bliver nemlig brugt mindre og mindre p trods af al den gode vilje , der gives udtryk for .
Det er efter min mening helt uacceptabelt , nr man tnker p de specifikke sager , der ligger mig srligt p sinde , f.eks. passagen gennem Alperne .
<P>
Der eksisterer desvrre ikke et egentligt europisk jernbanesystem , men det er vi i frd med at skabe med disse direktiver .
Det er en smule paradoksalt , at medlemsstaterne nu , hvor suverniteten er forsvundet p alle punkter i EU , tilsyneladende stadig har en slags suvernitet p jernbaneomrdet . Det er en suvernitet , som vi skal erstatte af en europisk tankegang .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta (GUE/NGL).">
Eftersom jeg strkt sttter den offentlige tjeneste , mener jeg ikke , at den anden jernbanepakke er srlig god .

De konkrete virkninger af den frste jernbanepakke , som jeg allerede dengang stemte imod , er endnu ikke kendt , og den er ikke engang fuldt gennemfrt , fr man allerede i dag foreslr os en ny pakke , som er mindst lige s drlig som den foregende .
<P>
Jarzembowski-betnkningen sigter mod at fremme konkurrencen og forsger at anvende standarderne for landevejstransport p jernbanetransporten med alt , hvad det medfrer af katastrofale konsekvenser .
Det er i vrigt blevet sagt helt tydeligt : Hvis man bner markedet for jernbanegodstransport , vil det fre til skarp konkurrence , hvilket kan medfre en reducering af antallet af arbejdspladser .
Det er netop tankegangen i betnkningen - get liberalisering for frre arbejdspladser .
Hvad angr sikkerhedsbetnkningen , sigter den frst og fremmest mod liberalisering , og sikkerheden heri er ikke andet end et pskud .
I begrundelsen konstaterer man alt for ofte , at argumentet om sikkerhed tilsyneladende anvendes for at beskytte det indre marked og udelukke de nyankomne .
Og ja , marked og sikkerhed er uforenelige strrelser .
<P>
Jeg stemmer for de to flgende betnkninger , selv om de midler , der er afsat til at sikre interoperabiliteten , er svage og utilstrkkelige , og selv om agenturet fortsat er fanget inden for de rammer , det er skabt under , nemlig liberaliseringen .
Et eksempel p fuldstndig liberalisering p transportomrdet er strafikken med dens gentagne miljkatastrofer og menneskelige lidelseshistorier .
Liberaliseringen i de sektorer , der i dag er regulerede , medfrer overskud for nogle f og for alle andre ulykker og drlige arbejdsforhold , lave lnninger , afskedigelser og en snkning af serviceniveauet for forbrugerne .
Ak , det vrimler allerede med eksempler , fra Sabena til Air Libs konkurs , for ikke at glemme de britiske jernbaner .
<P>

Dog er jeg for mit eget vedkommende afgjort for en offentlig europisk tjeneste af hj kvalitet , et samarbejde mellem netvrkene , en harmonisering af arbejdsforholdene , sikkerhedsstandarder , lnninger og sociale rettigheder og befolkningers og arbejderes kontrol med deres offentlige tjenester .
Jeg er kort sagt imod jernbanepakke nr. to .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg takke ordfrerne .
Der er brugt strke ord , nemlig at det er sidste udkald for jernbanetransporten , for om nogen tid eksisterer den ikke lngere .
Hr . Jarzembowski talte ogs om en balance .
Det er vi enige i .
Vi tror ogs , at det er absolut ndvendigt at forny jernbanen , af miljmssige , men ogs af andre grunde .
Interoperabiliteten skal forandres , sikkerheden skal forbedres , jernbaneagenturet skal oprettes osv .
<P>
Men lad os vende tilbage til sagens kerne .
Vi er faktisk strkt uenige , hvad angr den pakke , som hr . Jarzembowski taler om .
Der er i mellemtiden ogs gjort erfaringer med liberalisering i Europa , bde i England og i Nederlandene .
Jeg vil gerne kort omtale det nederlandske eksempel .
I en artikel i avisen fra i morges str der , at hr .
Zalm , den liberale spidskandidat under valget og forhenvrende minister i Nederlandene , nu erklrer , at det var forkert at splitte NS ( de nederlandske jernbaner ) og ProRail .
Med andre ord betragtes jernbanedirektivet 91 / 440 / EF , den oprindelige opsplitning mellem infrastruktur og drift , som forkert .
Den nederlandske trafikminister de Boer nede for nylig ogs frem til denne konklusion og beder derfor om en undersgelse af dette sprgsml .
Tilbage til udgangspunktet .
Med andre ord synes vi , at liberalisering er en udmrket mulighed inden for godstransport .
<P>
Vi synes dog , at der skal foretages en undersgelse af , hvad liberaliseringen inden for personbefordringen nu resulterer i , fordi den ikke forlber godt .
Derfor beder vi meget udtrykkeligt om et evalueringsforslag , og vi hber , at De vil sttte ndringsforslaget .
Det overstiger fuldstndigt min fatteevne , at socialdemokraterne i England , som jo har haft de samme elendige erfaringer med liberaliseringen og den yderligere privatisering af jernbanerne , stadig kan g ind for hr . Jarzembowskis forslag .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er som liberal meget tilfreds med jernbanepakken og de fire ordfreres betnkninger .
Navnlig med den kendsgerning , at hr . Jarzembowski ogs har optaget personbefordringen i sin betnkning og lagt en plan for den .
En yderligere liberalisering af Europas ldste mekaniserede infrastruktur , jernbanen , er en vsentlig impuls for en sektor , som hurtigt taber terrn p det europiske godstransportmarked .
Jeg kan ikke understrege ofte nok , at liberalisering er noget andet end uafhngighed eller ukontrolleret privatisering , sledes som det er forsgt i England .
Det er af vsentlig betydning , ogs for sektoren selv , at der kommer flere udbydere p de europiske jernbaner .
Kun da kan vi opn et sundt jernbanemarked gennem virkelig konkurrence .
Lad kombinationen NS-cargo og DB-cargo konkurrere direkte med SNCF .
Det er der ikke noget galt i .
Det skal alt sammen ske uden risiko , og derfor skal vi lovgivere ptage os vores ansvar .
<P>
Fru Ainardis betnkning har som udgangspunkt interoperabilitet , anerkendelse af hinanden , international anerkendelse af regler , signaler og sikkerhedsstandarder .
Derfor er det ogs meget vigtigt , at der lgges vgt p det .
Derfor er det europiske jernbaneagentur , som foresls i Savary-betnkningen , meget vigtigt .
<P>
Ud fra et organisatorisk synspunkt vil jeg gerne koordinere det europiske jernbaneagentur med det europiske agentur for sikkerhed til ss , sledes at alt dette fortsat er uafhngigt , gennemsigtigt , entydigt og logisk tilrettelagt for alle involverede parter .
At regere er at forudse .
For at opn effektivitet kan vi mske kombinere alt i de europiske sikkerhedsagenturer for forskellige transportformer i en fjern fremtid og p den mde afstemme sektoren fuldstndigt efter andre transportformer .
Det glder jo om , at jernbanetransporten har forbindelse med samfundet , med landevejene og med vandvejene for bedre at kunne transportere produkter og personer fra A til B .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi er i dag i gang med frstebehandlingen af bde udviklingsstrategien for og interoperabiliteten af det transeuropiske jernbanesystem , herunder sprgsmlet om sikkerhed , samt oprettelsen af et europisk agentur , der har ansvaret for overvgning , og som efter min mening ogs br have ansvaret for kontrollen heraf .
<P>
Selv om jeg er tilhnger af liberaliseringen af jernbanetransport , er jeg ikke sikker p , at det vil vre hensigtsmssigt at liberalisere infrastrukturen , det vil sige jernbanelinjerne .
Jeg mener , at det vil vre bedre - som med motorvejene - kun at liberalisere driften af jernbanerne og lade jernbaneinfrastrukturer vre i offentligt eje .
Det vil efter min opfattelse vre den bedste mde , hvorp man kan sikre et bredygtigt ansvar for tilstrkkelig vedligeholdelse af jernbanerne ud over de restriktioner , som flger med mlstninger om konomisk og finansiel bredygtighed i forbindelse med ethvert privat initiativ .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at det er ndvendigt med en indledende vurdering af virkningerne af liberaliseringen , bde med hensyn til sikkerheden , de sociale og miljmssige virkninger , konsekvenserne for kunder og brugere samt den offentlige tjeneste og udviklingen af intermodalitet og endelig konsekvenserne for de virksomheder , der er involveret i transportmarkedet .
<P>
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om lbende at informere os om alle disse sprgsml .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Schmitt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , i denne debat fr man nogle gange det indtryk , at vi frst for nylig har dannet en europisk union og behandler emner , som burde have vret gennemfrt for lngst .
<P>
Til det indre marked hrer det nu engang ogs , at gods- og persontransporten bliver udformet p en sdan mde , at de er attraktive og bliver accepteret .
Det , som de nationale jernbaneselskaber har prsteret i de seneste r , er overvejende karakteriseret ved , at de fortsat har forsgt at afskrme deres markeder og i denne forbindelse tager med i kbet , at tallene p godstransportomrdet stt er faldet dramatisk .
Den eneste chance for overhovedet at bringe godstransporten et stykke fremad igen bestr i for det frste at sikre , at grnseoverskridende transporter p den ene side kan ekspederes bedre i fremtiden , og for det andet , at markedet bliver bnet , og der bliver skabt en konkurrencesituation , s de , som har interesse i at tilbyde en attraktiv godstransport , fr en chance - og det er for det meste ikke de nationale jernbaneselskaber , i hvert fald ikke hidtil .
<P>
Nr jeg hrer det argument , at liberaliseringen betyder nedlggelse af arbejdspladser , s kan jeg kun sige n ting . Hvis den nuvrende udvikling fortstter , vil der overhovedet ikke vre flere arbejdspladser inden for jernbanens godsomrde , fordi jernbanerne bevidst forsmmer godstransporten , fordi den ikke er interessant for dem .
<P>
Jeg kan kun sige , at hvis man nsker at tjene jernbanernes interesser , m man sikre , at jernbanesystemet er kompatibelt i hele Europa , man m indfre meget hje sikkerhedskrav og desuden sikre , at jernbanerne er kundevenlige , det vil sige , at de er plidelige , at de kommer med interessante tilbud , og at de overholder deres kreplaner .
<P>
Jeg kan blot hbe , at kommissren og vi sammen kan f det igennem i Rdet .
Andre temaer - som eksempel vil jeg nvne single european sky , hvor vi ville opn , at Europa fremover skulle faststte luftrumsblokkene , fordi det ikke er lykkedes for nationalstaterne gennem rtier - er hele tiden blevet blokeret af Rdet , fordi man mente , at man kunne lse alt bilateralt .
Jeg kan kun sige , nationalstaterne burde have gjort det for lngst . Nu gr vi det !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg vil bruge denne anden mulighed for at tale til Europa-Parlamentet til mske at udtrykke mig en smule mere prcist om forslaget fra vores kollega , hr .
Jarzembowski .
Det kan i sidste ende opsummeres i to meget store nyskabelser , nemlig den , der bestr i at nedlgge det transeuropiske godsbanenetvrk og planlgge en fuldstndig liberalisering af godsnetvrkene bde p internationalt , men ogs p nationalt , regionalt og lokalt niveau i 2006 , og den , der bestr i at bne markedet og liberalisere jernbanernes persontransport .
<P>
Hvad angr det frste forslag , hrer jeg til dem , der mener , at vi har behov for en strk , politisk gestus over for jernbanerne , og selv om det ikke kan anbefales at ndre datoerne permanent , ville jeg personligt flge min kollega , hr .
Jarzembowskis forslag om godstransporten , s bekymrende som situationen er i dag .
<P>
Derimod ville jeg vre langt mere tilbageholdende , hvad angr den internationale persontransport .
Jeg mener ikke , at det er en absolut jernbaneprioritet til forskel fra godstransporten .
Jeg , der i vrigt jvnligt tager toget , oplever ikke nogen srlige vanskeligheder ved at krydse grnserne .
Til gengld ved jeg , at der i sektoren str betydelige kommercielle interesser p spil , og jeg hrer ikke til dem , der her begrnser sig til at skabe et jernbanemarked , jeg hrer til dem , der nsker , at vi arbejder hen imod en europisk transportpolitik , hvilket ikke er helt det samme .
<P>
For at slutte af str det , hvad angr hele dagens forhandling , klart , at hvad enten der bnes for netvrkene eller ej , kan man ikke reducere udbygningen af Europas jernbaner til liberalisering , konkurrence eller bning af jernbanenettene .
I s fald vil vi se nogle markedsandele p jernbaneomrdet erstatte hinanden inden for det samme afgrnsede omrde , uden at jernbanerne vil vre i stand til at erstatte bilen .
<P>
Der skal derfor ivrksttes andre aspekter af transportpolitikken .
Der er prisfaststtelsen og isr reduceringen af det sociale skel og skatteforskellene mellem de forskellige transportmder og isr mellem landevejs- og jernbanetransporten , som jeg mener burde have prioritet , hvis man nsker , at bningen skal vre en gevinst for landevejstrafikken .
Vi skal skabe en investeringspolitik , ikke blot et jernbanemarked .
Personligt nsker jeg ud fra dette synspunkt , at denne forhandling sender et strkt signal fra Europa-Parlamentet til Rdet .
I flere mneder har politikken om finansiering af de transeuropiske netvrk vret blokeret i Rdet .
Det har fastholdt en regressiv indgangsvinkel til sagen og nsker ikke at tale om skattesystemer , brndstofafgifter eller store europiske ln .
Jeg mener , at vores bestrbelser p at bne markedet uden en overordnet , ambitis politik for jernbanernes infrastruktur ikke vil stte en stopper for landevejstransportens dominans , men blot vil fre til kamp mellem de forskellige jernbaneselskaber .
<P>
Det var , kre kolleger , det budskab , jeg gerne ville sende fra Europa-Parlamentet til Rdet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , alle betnkningerne om Fllesskabets jernbaner er affdt af den nylige privatiseringsblge for at sikre , at der ikke er n eneste offentlig sektor , der slipper uden om privatisering p bekostning af kvalitet , offentlig sikkerhed og omkostninger i forbindelse med tjenesterne .
<P>
Regnskabsfiduser og grundlse argumenter anvendes for at overbevise os om , at vi som med vejtransporten , der ikke bidrager til infrastrukturomkostningerne til vejnettet , men er ben for den private sektor , skal lade den private sektor delgge jernbaneinfrastrukturen og tjenesterne , som de ikke har gjort noget for at skabe , og som var og er betalt af skatteyderne , i den fri konkurrences navn .
Midt i en alvorlig recession inden for konomi , energi , vej- , luft- og stransport samt inden for miljsektoren har man jnet chancen for at opn energibesparelser og mindre omkostninger inden for jernbanerne - og dermed gre en god forretning - og forsger nu at penetrere omrdet " som en ligevrdig partner " , selv om der ikke er noget " ligevrdigt " over dette i relation til de nationaliserede jernbanevirksomheder .
<P>
I Kommissionens forslag - og desvrre ogs i betnkningerne - tages der med andre ord ikke hensyn til kvaliteten , udgifterne til transport eller brugernes sikkerhed , som alle er fejet af bordet med filosofien om ubegrnset konkurrence og rentabilitet og ved at give mulighed for private investorers udnyttelse af den rentable jernbanetransportsektor og lade den offentlige sektor st tilbage med ansvaret for de enorme udgifter til infrastrukturudbygning og vedligeholdelse og den urentable del af jernbanetransporten .
<P>
Som De nok har regnet ud , kan vi under ingen omstndigheder sttte forslagene om en moderat , bevidst liberalisering af jernbanerne , da det vil bane vejen for fuld liberalisering med alle de negative konsekvenser , som det vil have for de rejsende .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , processen med at bne det europiske jernbanenet for konkurrence , som Jarzembowski-betnkningen hylder , er et reaktionrt skridt , som er strkt skadeligt svel for forbrugernes interesser som for jernbanearbejdernes .
At stemme for betnkningen er at opfre sig som vulgre lobbyister for private interesser , interesser , der vil snderlemme de offentlige jernbanetjenester .
Alle ved , at private virksomheder , som udelukkende er interesseret i overskud , sparer p investeringerne eller arbejdskraften .
Alle ved , at privatiseringen af de britiske jernbaner har skabt katastrofer .
Vi ngter at svigte samfundets interesser , for at nogle f private koncerner kan tjene penge bag ryggen p forbrugerne og mske endda stte disses liv p spil samtidig .
<P>
Jernbanetransporten skal vre en samlet offentlig tjeneste for hele kontinentet , og vi forkaster betnkningen samt ethvert forslag , der gr i retning af privatisering .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , egentlig ville jeg sige noget helt andet , men de sidste to taleres indlg fr mig alligevel lidt p afveje for at tage en anden tanke op .
<P>
Vi har hrt ting , som egentlig hrer fortiden til - en fortid , som heldigvis er forbi - hvor det kun drejede sig om intervention og klassekamp , hvor man forsgte at opbygge konfrontationer .
Jeg tror , det var en helt forkert vej .
Historien har afsagt sin dom over disse fremgangsmder , og den , som kommer for sent , bliver straffet af livet , har en meget bermt mand sagt , som havde sine rdder i dette system , og som til sidst bragte det til fald , fordi han kendte det s godt , nemlig prsident Gorbatjov .
<P>
Vi vil have bedre miljbeskyttelse , en strkere flytning af varetransporten fra landevejen til skinnerne , bedre balance og dermed bedre beskyttelse af forbrugerne .
Bedre beskyttelse af forbrugerne . Jeg vil nvne et eksempel for Dem , som skete for to dage siden i min hjemegn , ved det grnseoverskridende Brennerpas , hvor transporter af farligt gods , som i dag m fres p vejen , fordi jernbanen ikke kan lse opgaven , brd i brand med en meget betnkelig udvikling for miljet og for menneskene .
Vi var p randen af en miljkatastrofe .
Vores intention er , at vi vil gre transporten mere sikker , og her takker jeg ganske srligt hr . Jarzembowski , som har arbejdet for disse initiativer i revis .
Vi hber , at vi med disse betnkninger - og srligt hans - tager et stort skridt i den rigtige retning .
<P>
Min tak glder ogs fru nstformand Palacio , som har en srlig forstelse for denne sag , og som arbejder for en bedre balance .
Vi hber , at vi kan g videre ad denne positive vej .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi sttter naturligvis alle foranstaltninger , der sigter p at styrke jernbanetransportens rolle og ndre den nuvrende favorisering af vejene .
Derfor sttter vi srlig betnkningerne af Sylviane Ainardi og Gilles Savary .
Hvis vi gerne vil have et konkurrencedygtigt europisk jernbanesystem , m de tekniske standarder harmoniseres , og flaskehalsene i det internationale net fjernes , ligesom der m skabes et hjt sikkerhedsniveau .
<P>
Den nskede interoperationalitet kan imidlertid ikke opns gennem en liberalisering af jernbanerne .
Hvor man har gennemfrt en sdan , har de private operatrer isr ikke reageret p de store investeringer , der skal til .
Heller ikke Kommissionen fortller os , hvor den ndvendige finansiering skal findes til at n dette ml , og det vil ikke gavne noget at ge trafikmngden gennem konkurrence mellem flere operatrer , hvis alle togene skal kre p de samme skinner , for det vil kun fre til strre desorganisering og overbelastning .
<P>
Vi er derudover modstandere af den totale liberalisering af fragt- og passageromrdet inden 2008 .
Vi er imod denne maksimalistiske holdning , ligesom vi er imod Kommissionens forslag om at fremskynde bningen af det internationale godstransportmarked , og vi kan heller ikke acceptere , at staterne forhindres i at faststte et hjere sikkerhedsniveau end Unionens blot for ikke at skabe vanskeligheder for bningen af dette marked .
Vi har et ansvar over for den europiske befolkning .
Lad os have mod til at kmpe for en offentlig jernbanepolitik med kvalitet og sikkerhed , der faktisk fremmer brugen af jernbanerne .
<SPEAKER ID=30 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest endnu en gang lyknske de fire ordfrere med deres fremragende arbejde og sige , at ndringsforslagene generelt sttter - som jeg sagde i starten af min frste tale - Kommissionens forslag .
I nogle tilflde indeholder forslagene mulighed for en endog mere vidtrkkende og hurtigere reform af jernbanesektoren .
Derfor kan Kommissionen acceptere hovedparten af forslagene , enten i deres nuvrende form eller principielt .
Jeg mener , at forslagene vil forbedre Kommissionens oprindelige tekst . Forslagene er detaljerede , indeholder forbedringer og klarlgger specifikke punkter .
<P>
Jeg vil give Generalsekretariatet en komplet liste med Kommissionens holdning til hvert ndringsforslag , men jeg vil ikke desto mindre komme med et par kommentarer til vores drftelser og en generel vurdering af ndringsforslagene .
<P>
For det frste , mine damer og herrer , er jeg overrasket over , at enkelte stadig rejser sprgsmlet om , hvorvidt jernbanerne skal liberaliseres .
Mine damer og herrer , for de personer , der elsker jernbanerne s hjt , at de ikke nsker , at der skal gres noget , kan jeg kun sige , at vi igennem rene har vret vidne til , at jernbanerne langsomt er ved at forsvinde .
Hvis vi ikke gr noget - og jeg henvender mig isr til dem , der er bange for , at liberaliseringen vil koste arbejdspladser - vil der slet ikke vre nogen arbejdspladser , p nr de arbejdspladser , der vil vre at finde p jernbanemuseerne rundt om i de forskellige EU-medlemsstater .
Det m vi se i jnene .
<P>
Vi taler ikke om at privatisere jernbanenettet .
Det er en mulighed , der kan vlges af nogle lande , men jeg vil gerne understrege over for det rede medlem , at vi i forbindelse med det eneste eksempel p vedtagelse af det faste net , den faste infrastruktur , for nylig har godkendt en rkke meget betydningsfulde statsforanstaltninger for at renationalisere det pgldende jernbanenet .
Kommissionen gr ikke ind for tiltag af denne type .
Vi foreslr noget helt andet . Nettet er et naturligt monopol , og derfor vil eksistensen af ikke-offentligt ejerskab medfre mange vanskeligheder , og der br vre bred offentlig kontrol med dette naturlige monopol .
Vi mener , at et naturligt monopol , som f.eks. et europisk net , frst og fremmest skal vre europisk . Det skal ikke vre et nationalt koncept , men et europisk koncept , der krver flles regler for teknologi , administration og sikkerhed .
<P>
For det andet argumenterer vi for , at der skal vre konkurrence mellem de forskellige forvaltere .
Mine damer og herrer , nogle af Dem frygter , at der vil vre konkurrence mellem den franske forvalter - eller de franske forvaltere , Frankrig skal trffe beslutning herom - og den tyske eller britiske forvalter eller andre europiske forvaltere .
Det eneste alternativ til denne konkurrencesituation er oprettelsen af en enkelt europisk forvalter , der forvalter hele det europiske jernbanenet .
Mener de rede medlemmer virkelig , at dette kan lade sig gre ?
At det vil gre jernbanerne mere funktionsdygtige , konkurrencedygtige og mere dynamiske samt reetablere de relevante markedskvoter og sektioner for transport ?
<P>
Jeg mener rlig talt ikke , at det er vejen frem .
Vejen frem er den , som vi foreslr , en udvikling af jernbanerne p europisk plan - jeg vil senere komme ind p finansieringen . En udvikling af jernbanerne , der giver de forskellige forvaltere i EU-medlemsstaterne mulighed for at konkurrere inden for dette net .
Og i tilflde af nye forvaltere - hvis lovgivningen i de forskellige lande giver mulighed for det - at de opfylder tilstrkkelige krav til at forvalte dette jernbanenet , og at de konkurrerer .
<P>
Vi taler om at indfre rationalitet i jernbanesektoren og skabe en europisk jernbanesektor , der kan leve op til kravene i det 21. rhundrede .
<P>
Jeg kan forst , at hr . Caveri , formand for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , har udtalt , at Generaldirektoratet for Transport har fet dem til at yde et stort arbejde i forbindelse med jernbanerne .
Som transportkommissr vil jeg gerne takke formanden og hele udvalget endnu en gang for deres forstelse , sttte og samarbejde under hele vores arbejde .
<P>
Hr. formand , jeg vil kort kommentere ndringsforslagene .
<P>
Med hensyn til hr . Jarzembowskis betnkning vil jeg i forbindelse med bningen af markedet fremhve hans sttte til Kommissionens forslag vedrrende bning af markedet for jernbanegodstransport .
ndringsforslaget omhandler koordination i tiden efter ikrafttrdelsen af direktiv 2001 / 12 / EF i forbindelse med frste trin af bningen af markedet for konkurrence for jernbanegodstransporten , der skal vre inkorporeret i medlemsstaternes lovgivning fra og med den 15. marts 2003 , s vi har et startskud for hele EU i forbindelse med de supplerende trin , som vi har foreslet , og specifikt samlingen af alle medlemsstaternes net i et europisk net .
Alle ndringsforslagene kan i denne forbindelse accepteres af Kommissionen .
<P>
Mine damer og herrer , hr . Jarzembowski , med hensyn til de ndringsforslag , der har til forml at udvide bningen for konkurrencen til at omfatte passagersektoren mener Kommissionen , at bningen , som krver tiltag i forskellige trin , ogs krver et mere mlrettet og strengere retsgrundlag .
Denne bning br derfor ikke blot ses i forhold til kontrakter undertegnet af offentlige myndigheder - som allerede reguleres af de foreslede forordninger om forsyningspligtydelser , og som stadig afventer Rdets afgrelse efter Parlamentets udtalelse for nogen tid siden - men ogs i forhold til retten til adgang og beskyttelse af passagerers rettigheder .
<P>
Hr . Jarzembowski , vi kan ikke acceptere disse ndringsforslag , da vi senere i r vil prsentere et forslag , der specifikt omhandler passagerer i forbindelse med problemet med bning af markedet for passagersektoren .
Jeg vil gerne takke hr . Jarzembowski for hans sttte til de forslag , som Kommissionen prsenterer snarest .
<P>
Med hensyn til hr . Sterckx ' betnkning om jernbanesikkerhed kan vi acceptere hovedparten af ndringsforslagene , enten i deres nuvrende form eller principielt , med enkelte tekstndringer .
Jeg henviser isr til de ndringsforslag , der har til forml at styrke kravet om gennemsigtighed med hensyn til sikkerhed og opn en hurtigere og mere intensiv konvergens for de strengest mulige sikkerhedsregler .
Jeg mener , at det er det vsentligste punkt .
Vi kan dog hverken acceptere ndringsforslag 18 eller 48 , da bestemmelserne heri vil bremse en klar fordeling af ansvaret . Vi har ogs svrt ved at acceptere ndringsforslag 34 , da vi mener , at det ville reducere det europiske anvendelsesomrde for sikkerhedscertifikater .
<P>
P den anden side m jeg sige , at vi lgger stor vgt p undersgelsesorganernes uafhngighed i tilflde af ulykker , og vi kan derfor ikke acceptere begrnsninger af denne uafhngighed .
Af denne grund kan vi ikke acceptere ndringsforslag 56 .
<P>
Jeg deler fru Ainardis holdning til investeringsproblemet , da alt dette vil krve betydelige investeringer for EU-medlemsstaterne .
Alle medlemsstaterne har en interesse i at fremme moderniseringen af jernbanerne , men der er ogs en meget benbar europisk interesse i at fremme moderniseringen af det transeuropiske jernbanesystem .
Det er noget , som vi m huske , hvis vi virkelig nsker at opfylde mlstningerne og ambitionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon .
Jeg vil derfor komme med en appel i forbindelse med de finansielle overslag efter Berlin om , at budgetterne til jernbaneinfrastrukturerne ges for at skabe det transeuropiske jernbanenet , hvortil der krve en srlig indsats .
<P>
Vi kan acceptere forslaget om den orange boks , der vil blive styrket med ERTMS .
Her kan vi ogs acceptere hovedparten af ndringsforslagene , men ikke alle , da nogle af dem ikke flger principperne .
<P>
Med hensyn til betnkningen fra hr . Savary , der , som alle medlemmerne og undertegnede , holder af jernbanerne , er det vigtigste punkt og det , der slutter ringen , agenturet .
Jeg vil gerne takke hr . Savary for de forbedringer , som han har bidraget med gennem sine forslag .
Adskillige ndringsforslag omhandler den mde , hvorp agenturet skal samarbejde med de involverede lande , det vil sige virksomheder , forvaltere , producenter af materiel , infrastrukturforvaltere samt brugere og ansatte i jernbanesektoren .
Vi sttter alle disse ndringsforslag , isr ndringsforslag 14 , som efter vores opfattelse er meget positivt .
<P>
Vi sttter naturligvis ogs forskellige ndringsforslag vedrrende den institutionelle organisation af agenturet , som f.eks. omhandler den nye finansforordning , der ikke eksisterede i det oprindelige forslag .
Der er dog andre problematiske ndringsforslag , f.eks. de ndringsforslag , der har til forml at overdrage al beslutningsmyndighed til agenturet , da vi mener , at agenturet kun skal have bemyndigelse til at komme med tekniske forslag .
<P>
Andre ndringsforslag er overfldige p grund af gldende bestemmelser eller forslag , der er planlagt til gennemfrelse i 2003 , og vi kan derfor ikke acceptere dem .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med endnu en gang at takke de fire ordfrere og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for det store arbejde , og jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for sttten .
<P>
Efter mine samtaler med det grske formandskab er jeg sikker p , at vi under formandskabets mandat og muligvis ogs under Rdets mde i marts vil have en flles holdning fra Rdet , og jeg hber , at vi - hvis ikke ved frstebehandlingen , s ved andenbehandlingen - kan indg en aftale om denne meget vigtige pakke .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=32 NAME="Torres Marques (PSE)">
Den europiske konomis kapacitet og produktivitet afhnger stadig mere af effektiv og interoperationel transport , der hurtigt kan bringe gods og personer rundt inden for det europiske omrde og videre til transport ud i verden .
Det er imidlertid ikke lykkedes at gre virkelige fremskridt med hensyn til jernbanetransporten .
Beslutningerne har vret af overvejende mellemstatslig karakter , hvor de enkelte lande har sgt at beskytte egne interesser og derved har forhindret etablering af et europisk jernbanemarked .
<P>
Det er en uholdbar situation , fordi vejtransporten er ved at n et mtningspunkt , med alvorlige konomiske og miljmssige flger , en udfordring , der krver politisk vilje og de ndvendige finansielle midler , hvis den skal imdegs .
Ogs transportproblemerne i de i periferien beliggende lande som Portugal m integreres i de europiske lsninger , s EU kommer til at fungere som en helhed og bliver konomisk effektiv .
Rdet m derfor , ligesom Europa-Parlamentet , vise politisk vilje og finde de ndvendige finansielle midler til at skabe et europisk jernbanemarked .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0388 / 2002 ) af Markov for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport ( KOM ( 2001 ) 573 - C5-0485 / 2001 - 2001 / 0241 ( COD ) )
<SPEAKER ID=35 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , jeg vil frst og fremmest som transportkommissr udtrykke min glde over at kunne prsentere dette forslag p det sociale omrde af vejtransportsektoren , der er en del af Kommissionens politik til opnelse af strre frdselssikkerhed og bedre kvalitet for vejtransport .
Der er sociale konsekvenser i forbindelse med sikkerhed inden for vejtransportsektoren , og dem skal vi tage stilling til .
<P>
Forslaget omfatter foranstaltninger til fremme af effektiv og ensartet fortolkning og anvendelse af gldende regler som angivet i hvidbogen , der vil harmonisere konkurrenceforholdene i vejtransportsektoren yderligere .
<P>
Dette forslag har til forml at ophve og erstatte forordningen af 1985 .
Formlet er at forenkle , klarlgge og opdatere en lovgivning , der blev vedtaget for 17 r siden .
I disse ndringer opfordres der til effektiv anvendelse af reglerne og isr indfrelsen af digitale speedometre .
<P>
For at forenkle reglerne skal vi reducere graden af fleksibilitet i den gldende forordning . De komplicerede regler for kompensation for kortere hviletider er udeladt , og den daglige hviletid er forlnget med en time til 12 timer .
<P>
For at opdatere reglerne er undtagelserne reduceret til et minimum og begrnset til sm og lette kretjer , som anvendes til korte afstande , og som yder en offentlig tjeneste .
<P>
En af de vigtigste faktorer , der har givet inspiration til denne revidering , er stigningen i de seneste 17 r i antallet af tjenester fra private virksomheder .
<P>
For at opn denne mere effektive anvendelse af reglerne nsker Kommissionen at indfre visse nye aspekter , herunder en stramning af reglerne om virksomhedernes ansvar og udtrykkelige bestemmelser til afhjlpning af medlemsstaternes mulighed for at drage de frere til ansvar , der overtrder EU-reglerne i en anden medlemsstat .
<P>
Endvidere indfres en udtrykkelig bestemmelse om , at alle medlemsstater skal vre enige om at beslaglgge kretjer som straf for manglende overholdelse af loven .
Blokering af kretjer er en meget effektiv mde , hvorp man kan straffe bde transportvirksomheder og transportbureauer , der lgger get pres p frere og krver urimelige og endog ulovlige kretimer af frerne .
<P>
Endelig foreslr Kommissionen for at fremme klarlggelse af reglerne , frugtbar udveksling af erfaring og praksis i forbindelse med opfyldelse af forordningen og aktiv deltagelse af alle medlemsstater i hndhvelsen heraf , at man opretter et rdgivende udvalg af nationale eksperter fra alle EU-medlemsstater .
Udvalget skal samarbejde med det eksisterende udvalg p europisk plan vedrrende dialogen med sektoren .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , for at opsummere , dette er vores forslag , en grundlggende intention om at forbedre overholdelsen af gldende regler , klarlgge indholdet , ge ansvarligheden og dermed forbedre vejsikkerheden .
<SPEAKER ID=36 NAME="Markov (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , udgangssituationen for Parlamentets behandling af betnkningen var vanskelig , fordi Kommissionen havde udarbejdet sit forslag til den foreliggende forordning uden at afvente resultatet af forligsudvalgets arbejde med arbejdstidsdirektivet eller Rdets beslutning om digitale fartskrivere .
Begge disse dokumenter har naturligvis , som fru Palacio sagde , tt indholdmssig forbindelse med den foreliggende betnkning .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Andersson , som har forfattet udtalelsen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Forud havde vi nogle diskussioner med hinanden .
Oprindeligt var der planlagt en udvidet Hughes-procedure , som man imidlertid gik bort fra efter nogle mneder , hvorefter kompetencen blev overdraget til Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Min tak glder ogs medarbejderne i Kommissionen , hr . Darmis fra udvalgsforvaltningen , mange europiske og nationale institutioner , som er berrt af denne forordning , og som har deltaget livligt i debatten , samt skyggeordfrerne fra de andre grupper .
Jeg tror , at det gennem dette samarbejde er lykkedes at vedtage nogle vigtige kompromisforslag sammen i udvalget .
<P>
Den foreliggende forordning skal tage hjde for tre synspunkter og f dem til at spille sammen .
For det frste forbedring af trafiksikkerheden , for det andet den sociale beskyttelse af arbejdstagerne og for det tredje fair konkurrencebetingelser p EU ' s veje .
Jeg tror , det er lykkedes at finde et kompromis mellem grupperne og integrere disse tre prmisser , selv om nogle medlemmer har stillet forslag om at forkaste forordningen .
Jeg beder Dem om ikke at efterkomme dette nske og i stedet lade det foreliggende forslag g igennem .
<P>
Hvilke er s de vigtigste prmisser , som flertallet i udvalget hidtil har kunnet n til enighed om ?
For det frste at forordningen glder for alle chauffrer af kretjer inden for gods- og persontrafik , alts uanset om man er ansat eller selvstndig .
For det andet at forordningen ogs glder for kretjer fra tredjelande , nr de befinder sig p EU ' s territorium .
For det tredje at Kommissionen bliver plagt at tage denne forordning med i forhandlingerne med de kontraherende parter i AETR .
For det fjerde at Kommissionens nye koncept om den fleksible uge ikke blev bekrftet , det skal fortsat vre kalenderugen , der skal lgges til grund , da dette er nemmere at praktisere og kontrollere .
For det femte at begrebet kretid er blevet defineret af udvalget for at opn strre retssikkerhed .
For det sjette - det er et meget vigtigt punkt , og jeg hber , at det bliver stende - at alle kurer- og eksprestjenester , som har bidraget til en strk stigning i ulykkerne i trafikken , medtages i forordningen .
For det syvende at den daglige hviletid forhjes fra de foreslede 11 til 12 timer , dog med mulighed for fleksibilisering i form af begrnset opdeling i to tidsafsnit , i ni plus tre timer .
For det ottende at medlemsstaterne forpligtes til at faststte et flles sanktionsspektrum ved overtrdelse af direktivet for at opn en harmonisering af sanktionerne .
For det niende at antallet af planlagte kontroller for at sikre overholdelse af forordningen blev fordoblet .
For det tiende at vognmndene er blevet forpligtet til at trffe passende foranstaltninger for at f kendskab til den samlede arbejdstid , ogs nr chauffrerne er beskftiget hos flere arbejdsgivere .
For det elvte at medlemsstaterne skal tage de ndvendige initiativer til at sikre , at relationerne mellem afsendere , speditrer , hovedordregivere og underleverandrer er reguleret gennem vedtagelse af obligatoriske kontrakter , som giver mulighed for at kontrollere , at denne forordning bliver overholdt .
For det tolvte at nogle af de ret talrige eksisterende dispensationsordninger kunne stryges og nogle ndvendige nye kunne indfres , f.eks. for kretjer med oldtimerstatus og kretjer til humanitre tjenester .
<P>
Trods dette betragtelige antal positive ndringer - og jeg har kun nvnt et udvalg af dem - er der ogs passager , som endnu ikke stiller mig og strstedelen af mine kolleger tilfreds .
Derfor er der ogs stillet nogle ndringsforslag i plenarforsamlingen , som jeg hermed opfordrer Dem til at stemme for .
<P>
Det drejer sig isr om den alt for hje kretid p 56 timer pr. uge , dog med en begrnsning p ikke over 90 timer p to uger .
Vi foreslr en maksimal ugentlig kretid p 45 timer , hvilket stadig ligger vsentligt over den ugentlige arbejdstid i nsten alle andre brancher .
<P>
For det andet nsker jeg , ligesom mange af mine kolleger , en yderligere nedbringelse af dispensationsmulighederne fra denne forordning .
Jeg ved , at den foreliggende forordning ikke opfylder alle nsker hos alle involverede , men jeg er overbevist om , at trafiksikkerheden vil blive forget med den nye ordning , at de sociale betingelser for de berrte vil blive forbedret , og at virksomhederne kan lse deres opgave med at udfre transporttjenesteydelser af god kvalitet .
<SPEAKER ID=37 NAME="Andersson (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil begynde med at takke ordfreren , hr . Markov , for et godt samarbejde under udarbejdelsen af betnkningen .
Det handler i virkeligheden om tre ting , nemlig helbred og sikkerhed i arbejdsmiljet , trafiksikkerhed og lige konkurrencevilkr .
Fra Socialudvalgets side har vi mest opholdt os ved helbred og sikkerhed , men sprgsmlene hnger sammen .
Et godt helbred og sikkerhed for chauffrerne , s de f.eks. er udhvilede bag rattet , ger trafiksikkerheden .
P samme vis glder det , at minimumsregler for hele det indre marked garanterer , at konkurrencen ikke forvrides .
<P>
Det er ret bemrkelsesvrdigt , at der er forslag om at forkaste betnkningen .
Der er stor enighed mellem Rdet , Kommissionen og , hber jeg , ogs flertallet i Europa-Parlamentet om , at denne 18 r gamle forordning nu skal ndres , bl.a. som flge af , at man nu anvender digitale fartskrivere .
En af rsagerne og det store problem er faktisk den manglende overholdelse af den eksisterende forordning .
Jeg kan selv konstatere , at forordningen ikke overholdes i mit eget land .
Jeg vil derfor isr fremhve et forslag , som er meget vigtigt i den nye forordning , nemlig at medlemsstaternes kontrolmyndigheder kan retsforflge overtrdelser af hviletiden , selv om regelbruddet er sket p et andet medlemslands territorium .
<P>
Der er en rkke aspekter , som vi socialdemokrater bde i Socialudvalget og i Transportudvalget gerne ville styrke i den eksisterende betnkning . Det glder f.eks. den minimale daglige hviletid og den maksimale kretid .
Derfor har vi stillet ndringsforslag 105 og 106 .
<P>
Vi synes endvidere , at det , hvad angr arbejdsmiljet , skal vre et minimumskrav , at en frer ikke skal tvinges til at tilbringe sin lange , ugentlige hvileperiode i sin kje .
Derfor har vi stillet ndringsforslag 107 .
Dette ndringsforslag er desvrre fejloversat i den svenske version , hvorfor det er den engelske version , der er gldende .
<P>
ndringsforslag 110 handler om , at frerne ikke skal have betaling for en forudbestemt strkning .
Akkordbetaling p dette omrde er direkte forkasteligt .
Og endelig sigter ndringsforslag 113 til at inddrage arbejdsmarkedets parter p europisk niveau i en regelmssig evaluering af den nye forordning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil frst takke ordfreren for hans arbejde , men ogs kollegerne for de talrige koordinationsmder .
Med 300 ndringsforslag har det ikke vret noget let arbejde .
<P>
Det centrale sprgsml i denne forbindelse var sprgsmlet om ndvendigheden af et nyt direktiv .
Her lagde man vgt p forskellige ting , og kollegerne fra PPE-DE-Gruppen vil ogs tage ordet i denne forbindelse i dag .
PPE-DE-Gruppen gr dog principielt ind for en ndring .
<P>
Mlet var en syntese mellem trafiksikkerheden p den ene side og p den anden side en fleksibilitet i dette erhverv , hvor der allerede i dag tvrs igennem Europa sges mange medarbejdere , for det frste mske fordi betingelserne er ugunstige , men for det andet ogs fordi eftersprgslen er meget stor .
Det var en udfordring for os .
<P>
Enstemmighed - det vil jeg gerne understrege her - var der p mindst to punkter , for det frste hvad kontrollerne angr .
Alle kollegerne mener , at vi her kan vedtage nok s gode direktiver , men hvis der ikke finder en effektiv kontrol sted i medlemsstaterne , nytter det ikke noget .
Under en procent , som det er tilfldet i visse lande , er ikke nok .
To procent , som er blevet nvnt som mindstevrdi her , burde allerede overholdes .
Desuden br Parlamentet med jvne mellemrum have forelagt en rapport om udfrelsen , s vi og ogs medlemsstaterne kan reagere hurtigt .
Det m ikke vre sdan , som en fransk talemde siger , nemlig Celui qui triche gagne le plus d ' argent , alts at den , som ikke overholder disse direktiver , tjener flest penge .
Det er netop det , vi vil forhindre , unfair konkurrence p bl.a. sikkerhedens bekostning .
<P>
For det andet var der enstemmighed , hvad anvendelsesomrderne angr , nemlig at vi skal tage tredjelandene med , vi vil alts skabe et europisk trafikomrde , og alle , som benytter dette omrde , skal overholde samme regler .
Vi ved , at virksomheder af forskellige grunde flytter til tredjelande , ikke kun af konomiske grunde , men ogs af andre .
Derfor er det vigtigt for os , at vi med tiden skaber dette europiske transportomrde .
<P>
Fleksibilitet ville vi indbygge .
Der blev drftet dispensationer . Jeg vil naturligvis ikke nvne dem alle .
Men vi lgger fortsat vgt p , at nrtrafik og taxachauffrer bliver undtaget , at vi naturligvis ogs sttter dispensationer inden for visse omrder , ssom landmnd , der udfrer ssonbetinget arbejde , og vejhjlp .
Begrebet sikkerhed m ikke fre til , at vi med direktivet begrnser mennesker , som i og for sig har ansvaret for sikkerheden .
<P>
Et sprgsml , som stadig str bent hos os , er kurertjenesterne .
Nogle mener , de skal med , andre mener , at de mange ulykker ikke er et sprgsml om hvile- og kretider , men om hastighed .
Vi har ogs indfrt fleksibilitet i forbindelse med pauserne .
Vi har ikke kun villet have weekender p mellem 24 og 45 timer , men ogs 36 .
Vi vil ogs tage hjde for de lande , som ikke ligger i Centraleuropa , for i morgen , med udvidelsen , m vi tage hensyn til , at centrum flytter sig , og at det ikke kun vil vre et sprgsml om hvile- og kretider , om man er effektiv i transportforretningen eller ej .
<P>
De 12 timers nattero stter vi heller ikke sprgsmlstegn ved , med den forbundne fleksibilitet p ni plus tre timer .
Det vedrrer ogs pauserne om dagen og de korte afbrydelser .
Her nskede vi en vis fleksibilitet , som p den ene side tager hjde for den enkelte chauffrs arbejdsrytme , men p den anden side ogs for de behov , som dette erhverv frer med sig .
<P>
Sikkerhed var det andet , som skulle bringes til syntese .
Hvilepauser , dagshvile , weekendpauser er sikkerhedssprgsml , og overtrtte chauffrer , som bliver involveret i ulykker , er ikke noget ukendt fnomen .
Men man skal heller ikke overdrive dette aspekt .
I henhold til visse statistikker er risikoen meget hj .
Alt i alt gr man ud fra realistiske statistikker , det vil sige , at det vedrrer ca . 15 % af de alvorlige ulykker p vejene .
Det her drejer sig ikke om endnu en gang at fordmme vejene p alle omrder .
Jeg tror , Kommissionens og Parlamentets fremstd vil forbedre sikkerheden .
<P>
Hvad overtrdelser angr , s er kreforbud ogs i vores jne den bedste metode .
Det er ikke i strid med lovgivningen i de forskellige lande , og det krver kun , at vognen tages ud af drift , indtil fejlen er rettet .
Kort sagt vil jeg mene , at vi med dette direktiv kan gribe konomisk positivt ind i dette omrde med strengere regler og nye pbud .
<P>
Det ndrer imidlertid ikke ved , at landevejstransport ogs fremover vil vre et af de vigtigste elementer i den almindelige transport .
Her knytter jeg an til den diskussion , vi havde fr .
Det betyder p ingen mde , at vi , hvis vi nsker at ndre p fordelingen , kun kan opn dette med direktiver inden for landevejstransporten , det skal kombineres med klare anstrengelser inden for de andre transportomrder .
Jeg takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Hr. formand , i den tyske presse har man kunnet lse en overskrift , som var meget rammende for vores dagsordenspunkt .
Det var overskriften : " Friske varer krver friske chauffrer " .
Det er faktisk sandt , at vi meget ofte beskftiger os mest med konomi og konkurrence , og alt for ofte kommer sprgsmlet om sikkerhed , om menneskenes liv og helbred , til kort .
Det oplevede vi for nylig med ulykken med Prestige .
Nr der sker en ulykke p havet eller inden for lufttrafikken , s er den europiske offentlighed i oprr , men de daglige drab p vejene har vi benbart vnnet os til .
Det m imidlertid ikke blive til en vane , for der er to hovedrsager til ulykkerne p vores veje , som det ogs fremgr af statistikkerne .
Det er p den ene side lastvogne med overtrtte chauffrer , som sidder alt for lnge ved rattet , og det er p den anden side i stigende grad eksprestjenesterne , den skaldte sprinterklasse , som udgr det strste risikopotentiale p vores veje , p vores motorveje .
Derfor er det absolut ndvendigt , at vi tager disse eksprestjenester , denne sprinterklasse , med i denne forordning .
<P>
Vi er i udvalget net frem til en konsensus om en rkke fornuftige regler for kre- og hviletider , som retter sig efter virkeligheden og efter behovene hos svel chauffrer som virksomheder .
Jeg tror , det er fornuftigt , at en chauffr tilbringer sin ugentlige hviletid hjemme , p sin bopl , hos familien , hvis det overhovedet kan lade sig gre .
Det er ogs fornuftigt , hvis han er tt p frgen og kan tilbringe sin hviletid der , at kre- og hviletiderne s er indrettet sdan , at han kan n den frge .
Det er naturligvis ikke fornuftigt at tilbringe hviletiden i et krende kretj , og derfor har vi ogs fastsat denne undtagelse her .
<P>
Hr . Grosch har allerede sagt , at vi kan lave nok s mange vidunderlige , detaljerede eller endnu mere detaljerede ordninger , hvis de ikke kan kontrolleres , er det ren bragesnak .
Det er i hvert fald ogs et af de vigtigste punkter for mig .
Vi har i jeblikket en reguleringstthed p knap 1 % i gennemsnit , og man kan faktisk kun virkelig regulere , virkelig kontrollere , hvis man kombinerer kontrollen p landevejen af , hvad der sker i kretjet , med driftsskontrollen .
Det er imidlertid meget forskelligt i medlemsstaterne i dette Fllesskab , og derfor , fru kommissr , m overgangsperioden , nr vi nu tager afsked med den klassiske fartskriver og indfrer digitale fartskrivere , vre s kort som muligt , s vi s hurtigt som muligt kan kontrollere alle lastvogne i Fllesskabet med en digital fartskriver .
S kan det lade sig gre at kontrollere en periode p 28 dage p vejen , og med denne mulighed bliver sikkerheden p Europas veje forget vsentligt .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , Helmuth Markov , som har gjort et godt stykke arbejde og vret meget indstillet p at finde kompromiser , og som har bragt os sammen , og ogs de andre kolleger , som har vret skyggeordfrere for denne sag .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst takke ordfreren , hr . Markov , for betnkningen .
Han har gjort et grundigt stykke arbejde , og derudover har han lyttet til de af os , der har en anden holdning til dette sprgsml .
<P>
Vejsikkerhed er et alvorligt emne .
Fra transportsektorens synspunkt er det ogs meget vigtigt at forbedre frernes sociale status og anseelse .
Kommissionens forslag var imidlertid ikke tilfredsstillende .
I drftelserne p udvalgsplan fik vi forbedret forslaget , selv om vi i vores gruppe mener , at slutresultatet stadig ikke er acceptabelt .
Forslaget vil ge den manglende fleksibilitet og medfre former for praksis , som vil vre vanskelige at overvge , og som vil give sektoren yderligere omkostninger .
Den nye forordning vil heller ikke forbedre vejsikkerheden .
<P>
Vores gruppe foreslr , at vi forkaster Kommissionens forslag og anmoder Kommissionen om at foretage en grundig undersgelse af behovet for at ndre de nuvrende hviletider under hensyntagen til digitale fartskrivere .
Vi har ogs udarbejdet vigtige forslag til forbedringer i tilflde af , at forslaget om forkastelse blokeres .
Den grundlggende id i disse forslag er , at bestemmelserne om hviletider i den nuvrende forordning er tilstrkkelige , forudsat at de overholdes , og at der er tilstrkkelig overvgning .
Mere effektiv overvgning vil give langt bedre resultater end en opstramning af reglerne p papiret .
<SPEAKER ID=42 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , Markov har lavet et meget flot stykke arbejde .
Hans betnkning gennemgr regler , som vil forenkle et meget kompliceret omrde .
Jobbet som chauffr er et af de hrdeste og mest belastende .
Pladsen bag rattet i busser og lastbiler er en opslidende arbejdsplads .
Markovs forslag til nye enkle regler gr arbejdsbyrden lettere .
Det er positivt , at Parlamentet kan vre med til at forenkle reglerne .
<P>
Overfald er et af de store problemer , som chauffrerne mder , nr de holder hvil p de europiske motorveje .
Det haster mere end nogensinde med at samarbejde om at forebygge den stigende vold p motorvejene .
<P>
Endelig vil jeg fremhve get sikkerhed p motorvejene .
Det vedkommer ikke kun chauffrerne , men os alle , der krer p de europiske veje .
Alt for ofte har vi set uheld , der skyldes trtte chauffrer .
De nye enkle regler betyder , at ingen kan vre i tvivl om , hvornr og hvor lnge chauffren skal holde hvil .
Politiet fr lettere ved at kontrollere , at reglerne bliver overholdt .
Jeg hber meget , at politiet ogs vil ge kontrollen .
<P>
Og s m jeg sige , at jeg er ret overrasket over , at ELDR-Gruppen mere kigger p , hvad det koster at udstyre lastbilerne , end de tnker p de 40.000 mennesker , der hvert r bliver slet ihjel p de europiske landeveje .
Det er pengekrmmeri , nr det er vrst , hvad ELDR-Gruppen her lgger for dagen .
De skulle skamme sig !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , nr vi i dag stemmer om Markov-betnkningen , vil disse nye lovregler ikke kun interessere aktrerne i transportsektoren , men millioner af mennesker i Europa , for det drejer sig ogs om sikkerheden p vejene .
Sikkerheden i forbindelse med godstransporten p vejene vedrrer alle EU-borgere , for overtrthed ved rattet drber , statistikkerne taler deres tydelige sprog .
En undersgelse fra European Safety Council viser , at over 50 % af chauffrerne indrmmer , at de i deres chauffrliv har prvet at falde i svn ved rattet .
Hvad skal man gre ?
<P>
Vi Grnne mener , at arbejdstiderne p dette omrde , kretiderne , skal reduceres .
Vi har stillet forslag om , at de skal reduceres til 80 timer pr. to uger med et maksimum p 45-48 timer pr. uge .
I jeblikket har vi 56 timer pr. uge .
Det er bare kretider .
Hertil kommer p- og aflsning .
Der findes ikke andre job p det industrielle omrde med en s hj risiko , hvor vi tillader s lange arbejdstider .
<P>
Desuden skal der indfres systematiske kontroller . Hr .
Piecyk har allerede antydet , at nr forordningen om den digitale fartskriver gennemfres , m vi lgge pres p , for at alle nationale regeringer indfrer virksomhedskontrol , det skaldte company card .
Hvis De sprger politiet , er dette virksomhedskort den eneste mulighed for at gennemfre systematiske kontroller p dette omrde .
Det er naturligvis sdan , at vi ogs i de overordnede organer , f.eks. for CEMT-licenser , m srge for , at de europiske regler bliver overholdt .
Jeg har talt med fru Isabelle Durant , som i jeblikket er formand for CEMT , om det , s dette emne bliver sat p dagsordenen for CEMT-ministermdet den 21.-22. april .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , fru kommissr , meningerne om dette forslag om harmonisering er meget delte .
Navnlig speditrer hvder , at den eksisterende forordning fungerer tilfredsstillende .
ndringer ville f vidtrkkende flger for sektoren .
P den anden side offentliggres der masser af rapporter , hvoraf det fremgr , at bestemmelserne i forordningen overtrdes groft .
Set ud fra frstnvnte synspunkt er der derfor ikke behov for forandringer . Det er der derimod set ud fra det andet synspunkt .
Jeg tror , at begge opfattelser p sin vis er rigtige .
I sidste instans er der ikke s meget galt med forordningens indhold .
Det er der imidlertid med den mde , hvorp medlemsstaterne fortolker og anvender forordningen .
Bl.a. som flge af begrnsede og mangelfulde kontrolmuligheder sker der ikke sjldent overtrdelser af forordningen med alt , hvad deraf flger for trafiksikkerheden og denne sektors konkurrencevilkr og levedygtighed .
<P>
For at forbedre situationen er det efter min mening uundgeligt , at der gribes ind i den nuvrende forordning .
To udgangspunkter er afgrende her .
For det frste kan de fleste af de nuvrende bestemmelser forblive intakte .
Kun nogle f bestemmelser har i praksis vist sig at kunne fortolkes p flere mder .
For disse punkter skal der findes en klar definition .
Derfor sttter jeg de fleste ndringsforslag , som tager sigte p at genindstte den oprindelige tekst .
Ligeledes sttter jeg de ndringsforslag , som tydeliggr de nuvrende uklarheder , ssom de opdelte hviletider .
For det andet skal vi skrpe bestemmelserne om kontrol og international tilpasning .
Hvis de nationale kontrolinstanser fortolker bestemmelserne forskelligt , hindrer det ens konkurrencevilkr i EU .
Vi sttter derfor de ndringsforslag , som sigter mod at forbedre kontrollen kvalitativt og kvantitativt .
Dette glder ogs for de ndringer , som sigter mod at opn international harmonisering blandt kontrolinstanser .
<P>
Kort sagt , hr. formand , skal hovedvgten ligge p enkle bestemmelser , der kan hndhves , effektiv kontrol foretaget af kontrolinstanser og identiske bedmmelsesstandarder .
Efter vores opfattelse er betnkningen en god begyndelse .
Jeg takker ordfreren for det arbejde , som han har udfrt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne i mit bidrag til forhandlingen fokusere p forslagets betydning for borgerne i min valgkreds .
Betnkningen og det oprindelige forslag , der ligger til grund for den , vil f alvorlige konsekvenser for bde erhvervslivet og de enkelte borgere .
Selv om der blev indfrt adskillige vigtige undtagelser p udvalgsplan , er forslagets koncept stadig upraktisk og uigennemfrligt .
<P>
Derfor har jeg sammen med en rkke kolleger stillet et ndringsforslag , som fuldt og helt vil forkaste Kommissionens forslag .
Det forekommer mig faktisk , at transportindustrien i de senere r har vret hrdt ramt af alt for streng lovgivning .
<P>
Jeg skal over for mine vlgere retfrdiggre en betnkning med forslag om indfrelse af faste nye arbejdstider for kretjer , der anvendes til redningstjenester og almennyttige forml - som alle er af afgrende betydning for samfundet .
<P>
Kravene om arbejdstider og faste hviletider vil forhindre professionelle i at udfre deres arbejde effektivt .
Her ser vi endnu et eksempel p , hvordan Europa skaber ulemper frem for fordele for erhvervslivet .
<P>
Det er isr indfrelsen af sanktioner , der er bekymrende .
Dette giver helt tydeligt mulighed for at gribe ind over for sprgsml , der hrer under national suvernitet og autonomi .
Subsidiaritetssprgsmlene og de ekstraterritoriale sprgsml i denne betnkning er tydelige eksempler p , at betnkningen er alt for vidtrkkende .
<P>
De britiske Konservative er helt naturligt modstandere af faststtelsen af en sdan restriktiv lovgivning over for erhvervslivet .
Vi mener , at dette stykke lovgivning er undvendigt , meget overdrevet , og at det har meget lidt relevans for erhvervslivets og de ansattes behov .
Lovgivningen tager ikke hjde for behovet for fleksibilitet p ngleomrder som transport , tager meget lidt hensyn til forbrugerne og slet intet hensyn til europisk industris klare behov for at vre konkurrencedygtig , en af hjrnestenene i Lissabon-erklringen .
Jeg vil derfor strkt opfordre Parlamentet til at sttte vores vigtigste ndringsforslag i sin helhed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi vrdstter Deres tilstedevrelse her i plenarforsamlingen under Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turismes debatter .
<P>
Det grundlggende i denne betnkning er frdselssikkerhed .
Som et medlem af Parlamentet har sagt , er manglende sikkerhed skyld i 40.000 ddsfald og 1.750.000 tilskadekomne rligt i EU .
Der er bred enighed i alle grupper om behovet for at n mlet om sikkerhed .
<P>
Her begynder forskellene imidlertid , og vi stiller forslag , som vil give Rdet arbejde , fordi Rdet skal tage stilling til mange punkter , som vi naturligvis ikke kan n til enighed om her i Parlamentet .
<P>
Jeg tnker specielt p en af sikkerhedsfaktorerne .
Det er sandt , at der er teknologiske faktorer og infrastrukturfaktorer , og at der er mange parter involveret i sprgsmlet om sikkerhed eller mangel p sikkerhed , men vi skal efter min mening koncentrere os om den afgrende menneskelige faktor , som i dette tilflde er freren .
<P>
P grundlag af hr . Markovs forslag og i samarbejde med ham har betnkningen udviklet sig i retning af strre fleksibilitet for freren , fordi det er freren , der kan mrke , hvor trt han er p et bestemt tidspunkt , og det skal vre freren , der bestemmer med hensyn til hvil og fordelingen af arbejdstiden .
<P>
Der er en usikkerhedsfaktor i disse debatter , og det er , at transportfirmaerne af og til kan bruge denne fleksibilitet til at modstte sig frerens beslutning .
Hvis dette var tilfldet , skulle kontrollen af firmaerne vre yderst streng , da der er liv p spil , srligt frernes eget liv .
<P>
Det drejer sig ogs om en meget vigtig mindre eller mellemstor virksomhed i EU , nemlig transportvirksomheden , som vi skal fremme , og hvis konkurrenceevne vi skal forsvare .
Det drejer sig ogs om et transportproblem i et Europa , som ikke er lige , og hvor der er perifere omrder , hvor transport er vigtigere end i centrale omrder .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning har vsentlige mlstninger , men vi skal fortstte med at arbejde , indtil vi nr til enighed .
<SPEAKER ID=47 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg synes ogs , at det er godt , at vi fr en revision af forordningen , som tager hjde for de ndringer , der er sket i transportsektoren de sidste 15 r , og at man fr mere klare regler .
Men jeg mener , at det er vigtigt , at vi i forbindelse med reguleringen af sikkerhed for vejtransport fr en klar definition af kre-hviletidsreglerne , ogs set i forhold til det , der supplerer disse regler , ssom kontrol med reglernes overholdelse og reglerne for arbejdstid for chauffrer .
<P>
Mit hjemland har en geografisk beliggenhed , der betyder , at det er srlig vigtigt for os , at transporter kan udfres effektivt , samtidig med at de udfres sikkert .
Derfor er det vigtigt , at begrebet kretid defineres som den tid , hjulene ruller , og at der ikke sker en sammenblanding med reglerne for arbejdstid for chauffrer .
<P>
Jeg vil advare imod de foreslede udvidelser af hviletiden i forhold til de nuvrende regler , fordi disse ndringer kan betyde store omkostninger , uden at det giver ekstra sikkerhed eller velfrd for chauffrerne .
For kvaliteten af et hvil er ikke ndvendigvis ligefrem proportional med hvilets lngde , og det er ogs vigtigt , at chauffren selv har mulighed for at tilrettelgge sin hviletid og vlge stedet for sit hvil .
Alle kan vre enige om , at der er problemer med sikkerhed for transporten p landevejene , men det skyldes ikke ndvendigvis altid for slappe regler , men snarere for drlig kontrol og sikring af , at reglerne overholdes i praksis .
Det skal vi gre noget ved !
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at jeg er meget enig med min kollega , Freddy Blak , i , at vi ogs skal se p et andet problem for chauffrerne .
Det er vigtigt , at de fr strre sikkerhed , nr de tager deres hvil .
Det er skammeligt , at chauffrerne skal leve i angst for overfald og rveri .
Rdet har vedtaget , at landene skal gre en indsats p dette omrde , og jeg glder mig til snart at se nogle konkrete initiativer .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , forordning ( EF ) 3820 / 85 , som nu erstattes , vedrrer problemerne p landevejen , sikkerheden og alle mulige sociale problemer .
Vi ved alle sammen , at vi har haft og stadig har store vanskeligheder med kontrollen og hndhvelsen af den .
Alle mulige srtilflde ssom Willy Betz-konstruktionen , Kralowetz-affren osv . , men frst og fremmest de ulykker , som regelmssigt finder sted p landevejene med alt , hvad deraf flger , gr det klart , at vi virkelig m arbejde hrdt p det .
<P>
Jeg vil gerne takke de to ordfrere , hr . Markov og hr .
Andersson , for det arbejde , de har udfrt , for vrigt i godt samarbejde . Det vil vre tydeligt , at vi er helt enige i , at dette forslag skal bringes i overensstemmelse med forslaget om tilrettelggelse af arbejdstiderne , som vi diskuterede heftigt her i Parlamentet for ikke ret lnge siden .
Det glder naturligvis ogs for genindsttelsen af alle mulige definitioner , sledes at de ikke lngere kan fortolkes p flere mder .
Fleksible uger behver vi ikke have , vanskelige definitioner af kretider skal erstattes , undtagelsesbestemmelser skal begrnses , og hndhvelsen skal skrpes .
<P>
Jeg vil imidlertid frst og fremmest henlede opmrksomheden p et par ndringsforslag , som vi sttter .
Det er ndringsforslag 90 om nedsttelse af de 90 timers kretid for to uger til 80 timer .
Vi tror , at dette er vigtigt for sikkerheden .
For det andet er der ndringsforslaget om forbedringen af kontrollen ved at forbinde direktivet om digitale fartskrivere med denne lovgivning .
Endelig henleder jeg Deres opmrksomhed p et flles ndringsforslag fra en rkke partier om nedsttelse af den reducerede daglige hviletid p mindst 10 og hjst 12 timer .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , i denne lovgivning kan man spore en bekymrende og uhyggelig udvidelse af fllesskabsmagt .
Kommissionen er tilsyneladende ikke lngere tilfreds med blot at faststte harmoniserede standarder og forsger nu ogs at faststte standarder og prioriteter for hndhvelse .
Inden for de snvre grnser for denne lovgivning er der da logik i at sikre standarder for tilstrkkelig hndhvelse , men der er flere aspekter , end man lige umiddelbart tror .
<P>
Hndhvelse af regler om vejtransport udves af en rkke organer , hvoraf de fleste har mange ansvarsomrder .
I dette tilflde vil den strste byrde phvile politiet , hvis ansvarsomrder vil udvides til at omfatte en lang rkke kriminelle forhold uden for anvendelsesomrdet for denne forordning og fllesskabslovgivningen .
Med meget begrnsede ressourcer br beslutninger om anvendelsen af disse ressourcer trffes af de lokale myndigheder baseret p en vurdering af de pgldende lokalsamfunds behov .
I denne sammenhng vil fllesskabskravene p dette omrde , hvor de myndigheder , hvis ansvarsomrder bde dkker transport og kriminalitet , herunder forebyggelse af rveri og andre ulykker , nsten helt sikkert fre til en fordrejning af prioriteterne , som ikke dikteres af lokale behov , men af en overstatslig myndighed , der hverken har indsigt eller forstelse for de lokale forhold .
Som flge heraf vil de nationale myndigheder i deres iver for at opfylde Kommissionens krav p dette omrde svigte andre ansvarsomrder , der faktisk er langt vigtigere .
<P>
Det er derfor ikke urealistisk at forestille sig , at rvere fr frit spil , fordi politiet under pres fra de nationale myndigheder er mere optaget af at opfylde fllesskabskravene .
Det er ganske enkelt uacceptabelt .
Jeg stemmer derfor imod forordningen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Normalt takker jeg Kommissionen for et forslag , som den sender til Parlamentet , men denne gang er jeg ikke s taknemmelig .
Jeg har indvendinger imod det forslag om kre- og hviletider inden for vejtransporten , som Kommissionen i frste instans sendte Parlamentet .
ndringsforslaget stillet af Philip Bradbourn , mig og en lang rkke andre kolleger er derfor ment som et signal til Kommissionen om at ophre med denne gamle mde at lovgive p .
Det er p tide , at vi bliver klar over det bureaukrati , som vi forrsager .
Udarbejdelsen af nye regler sikrer ikke , at disse hndhves bedre end de gamle regler , som var tilfredsstillende , men som heller ikke blev hndhvet .
<P>
Mange af de nye regler kan slet ikke kontrolleres .
Andre regler ndres kun p grund af kontrollens teknik , efter at de har fungeret godt i 17 r .
Et eksempel p ukontrollerbar og derfor drlig lovgivning er det nye forsg p at foreskrive selvstndige erhvervsdrivende , hvor lnge de m arbejde .
Hr . Mathieu Grosch har forbedret forslaget meget , og vi kan takke ham for , at der virkelig kommer et direktiv .
<P>
Det er imidlertid stadig et sprgsml , hvordan det dog kunne falde Kommissionen ind at fremlgge en s drlig lovgivning i frste instans .
Sektoren har absolut ikke brug for nye regler igen .
Derimod er der brug for en velgennemtnkt , intelligent og harmoniseret kontrol , som samtidig sikrer rlig konkurrence , en kontrol , som glder p samme mde for de nuvrende 15 medlemsstater og snart 25 medlemsstater .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen sttter forsg p at sikre en mere flles og mere intelligent kontrol af godstransport .
Men jeg ved ogs , at samarbejdet ofte afhnger af personlig indsats og sympatier , og dermed er det stadig temmelig uforpligtende .
Der skal ogs tilbydes mere politisk opbakning af denne vanskelige proces , og det er rgerligt , at erhvervslivet p grund af kontrollen er ndt til at give afkald p fleksibilitet , selv om fleksibilitet er sektorens ngleord .
Det er hele tiden lykkedes sektoren med stor kreativitet at klare de stadig strre krav og det vanskelige marked , men nr jeg ser p udbyttetallene , er jeg bange for , at selv denne kreativitet ikke vil vre nok .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige , at jeg finder det generelle ml for kommissionsforslaget positivt , nemlig at gre vores veje endnu mere sikre .
Jeg takker derfor alle de kolleger , som i udvalgene har medvirket til at komme dette ml nrmere .
Men lad mig som medlem af Landbrugsudvalget og som medlem fra en landligt prget valgkreds alligevel komme med et par kritiske bemrkninger .
<P>
Ved frste jekast ser overskriften " harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport " ikke ud til at have landbrugspolitisk relevans .
Men Kommissionens forslag indeholder alligevel nogle punkter , som ogs er vigtige for landbruget .
Ud over det , som man som lgmand normalt forstr ved persongodstransport eller trkmaskiner - nemlig personbiler eller lastvogne - omfatter kommissionsforslaget nemlig ogs kretjer , som anvendes i landbruget .
De har hidtil vret undtaget med den gamle artikel 13 .
Nr kurerer og eksprestjenester ofte er involveret i alvorlige ulykker , er det nok berettiget at tage dem med ind under forordningens gyldighedsomrde .
Men at mlkevogne og traktorer ogs skal underkastes den slags bestemmelser , det forekommer mig at vre noget tilfldigt .
Prv at forestille Dem realiteten . Traktorer - og der findes jo ogs ganske sm traktorer - med fartskriver , eller mlkechauffren , som krer fra grd til grd og ikke lngere kan tage sin snak ( hvilepausen ) hos landmand x , fordi han skal overholde en ganske bestemt rkkeflge for kre- og hviletider , som om han krte fra Rotterdam til Mnchen .
Et andet eksempel : For transporter af levende dyr er der i artikel 13 en undtagelse fra bestemmelserne inden for en 50 km-zone .
For kretjer , som transporterer dyrekadavere og slagteaffald , glder denne undtagelse ikke .
Hvor er logikken ?
Lige s kritisk er jeg over for de begrnsninger , der skal komme for vejhjlpskretjer .
<P>
Den hidtidige ordning , som indeholdt undtagelser p de omtalte omrder , var ikke usocial , men den fungerede i praksis .
Heldigvis har min gruppe stillet ndringsforslag , som til dels mildner de nvnte utilstrkkeligheder i Kommissionens forslag .
Men jeg mener nok , at der stadig er noget , der skal korrigeres i andenbehandlingen , netop inden for landbruget , hvis vi vil have bestemmelser , som folk kan forst og acceptere .
Alt andet skaber bare lede ved EU .
<SPEAKER ID=52 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst takke Dem for Deres konstruktive bemrkninger til vores forslag , og for at udelukke enhver tvivl vil jeg sige , at det ikke er et socialpolitisk forslag .
Det ville vre fru Diamantopoulous ansvar .
Det hrer ikke under mit kompetenceomrde .
Jeg taler om frdselssikkerhed .
Det er formlet med forslaget .
Hvis det sociale aspekt var det primre ml , skulle vi overveje andre forhold .
Jeg taler om sikkerhed p vejene i transportsektoren og naturligvis om konkurrenceforvridning .
<P>
I betragtning af det store antal ndringsforslag vil jeg give Parlamentets sekretariat en liste med Kommissionens holdning til hvert enkelt forslag .
<P>
Jeg vil imidlertid komme med et par generelle bemrkninger om de vigtigste sprgsml , som er blevet rejst her i dag .
<P>
Vedtagelsen af sektordirektivet om arbejdsformer , som fastlgger en metode for ugentlig beregning , gr det ndvendigt at foretage en tilpasning af Kommissionens forordning , frst og fremmest bestemmelserne om arbejds- og hviletider .
Kommissionen godkender derfor ndringsforslagene , nogle af dem med omformuleringer , som tydeliggr teksten i denne forbindelse .
<P>
Vi godkender ogs de ndringsforslag , nogle af dem med omformuleringer , som opfordrer til forbedringer af kontrollen og gennemfrelsen af bestemmelserne .
Vi vil indarbejde forslagene i forslaget til trafikkontrol , som vi snart fremlgger , idet man skal huske p , at det drejer sig om et andet forslag . Dette er mit svar til en af talerne , som nvnte dette aspekt tidligere .
<P>
Vi kan ogs godkende de ndringsforslag , der opfordrer til overensstemmelse mellem EU-reglerne og reglerne i tredjelande , og til at lovgivningen skal omfatte mindre internationale transportkretjer , srlig til kurertjeneste , samt de ndringsforslag , der opfordrer til fleksibilitet med hensyn til at tillade de eksisterende fremgangsmder , som ikke har negativ virkning p gennemfrelsen af forordningen .
<P>
Hr. formand , vi kan imidlertid ikke acceptere den holdning , at forslaget ikke er ndvendigt .
Der er get 17 r , siden den oprindelige forordning trdte i kraft , og i Europa har bde markedets art , forholdene og den teknologiske udvikling , srlig det digitale speedometer , ndret sig betydeligt .
ndringerne skal derfor indarbejdes .
Kommissionen vil sikre ligevgt mellem fleksibilitet og kontrol med gennemfrelsen .
<P>
Vi kan ikke godkende de ndringsforslag , der opfordrer til mere kontrol , hvilket medfrer en stor forgelse af den administrative byrde .
Kommissionen kan godkende de undtagelser og afvigelser , som er baseret p konkrete forhold , men ikke de ikke specifikke ndringsforslag , som kunne anvendes til at omg reglerne .
<P>
Hr. formand , jeg nsker at takke ordfreren , hr . Markov , for hans fantastiske arbejde , da han har mttet behandle et hav af ndringsforslag , men jeg synes , at det i sidste ende er lykkedes ham at fremlgge en afbalanceret betnkning , som Kommissionen generelt kan tilslutte sig .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , jeg havde en mindre uoverensstemmelse med mdeformanden i gr .
Jeg vil gerne i henhold til forretningsordenens artikel 122 komme med et indlg under godkendelse af protokollen .
Kan De bekrfte , at protokollen bliver godkendt frst p eftermiddagen , eftersom den ikke var klar her til morgen ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Hr .
Gollnisch , mine tjenester fortller mig , at protokollen foreligger til godkendelse i dag kl . 15.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.37 og genoptaget kl .
12.00 )
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=56 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
I nogle dele af EU , f.eks. landdistrikter og samfund i Skotland , er der ganske enkelt ikke noget alternativ til vejtransport i forbindelse med befordring af varer eller passagerer .
<P>
Derfor vil meget begrnsede arbejdstider for lastbil- og buschauffrer skabe endnu strre vanskeligheder for borgere og erhvervsliv og medfre yderligere stigninger i priserne p livsvigtige varer og tjenester .
<P>
Jeg vil derfor stemme imod de ndringsforslag , der vil medfre endnu strre reduktion i kretid end Kommissionens forslag .
<P>
Hvis EU-forordninger skal vre relevante , skal der tages hjde for forholdene i landdistrikterne og samfundene .
<P>
Jeg hber , at det endelige forslag vil afspejle en vis fleksibilitet i forbindelse med chauffrers arbejdstider i nogle omrder , som f.eks. hjlandet og erne i Skotland , og jeg hber , at Rdet og Kommissionen er enige .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0432 / 2002 ) af Thyssen for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 78 / 660 / EF , 83 / 349 / EF og 91 / 674 / EF om rsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer og forsikringsselskaber ( KOM ( 2002 ) 259 / 2 - C5-0233 / 2002 - 2002 / 0112 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0439 / 2002 ) af Clegg for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om beskyttelse mod sttte og illoyal priskonkurrence i forbindelse med levering af luftfartsydelser fra lande , der ikke er medlemmer af Det Europiske Fllesskab ( Hughes-procedure ) ( KOM ( 2002 ) 110 - C5-0133 / 2002 - 2002 / 0067 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0433 / 2002 ) af Carlotti for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse om rsberetningen om humanitr bistand for 2000 ( KOM ( 2001 ) 307 - C5-0397 / 2001 - 2001 / 2155 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0417 / 2002 ) af Jarzembowski for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 440 / EF om udvikling af Fllesskabets jernbaner ( KOM ( 2002 ) 25 - C5-0038 / 2002 - 2002 / 0025 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0424 / 2002 ) af Sterckx for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om jernbanesikkerhed i EU og om ndring af Rdets direktiv 95 / 18 / EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001 / 14 / EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrvning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering ( KOM ( 2002 ) 21 - C5-0039 / 2002 - 2002 / 0022 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0418 / 2002 ) af Ainardi for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 48 / EF og direktiv 2001 / 16 / EF om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem ( KOM ( 2002 ) 22 - C5-0045 / 2002 - 2002 / 0023 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=60 NAME="Ainardi (GUE/NGL)">
Hr. formand , af uheldige tekniske rsager er mine ndringsforslag til min betnkning ikke blevet indgivet .
Jeg vil med det samme , fr jeg tager ndringsforslagene et for et , sige , at jeg for at sikre kohrensen i den samlede pakke har besluttet at genindfre visse forslag i form af mundtlige ndringsforslag .
Der er to ndringsforslag , som svarer til forslaget om en ny udformning af artikel 3 i agenturbetnkningen .
Og der er en af prmisserne , der henviser til ndringen af artikel 29 i sikkerhedsbetnkningen .
Og s er der endnu et ndringsforslag , som udtrykker mit nske om at rejse sprgsmlet om finansiering .
Jeg vil gerne hre Deres synspunkter .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror , vi kan gre det lettere for os selv .
Min gruppe er imod de mundtlige ndringsforslag .
Jeg beklager , men det er ikke lngere muligt , efter at vi har drftet disse betnkninger udfrligt i udvalget og stemt om dem som en pakke , at vi s pakker denne pakke ud og foretager ndringer .
Derfor er min gruppe imod alle mundtlige ndringsforslag til Ainardi-betnkningen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
For at flge procedurerne korrekt kan der ikke stilles mundtlige ndringsforslag , hvis 32 medlemmer gr indsigelse ved afstemningen .
Nr vi kommer til de relevante punkter i afstemningen , har Parlamentet mulighed for at gre indsigelse .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag til artikel 1 , nr .
4 , artikel 2 , nr . 5 , betragtning 6 og betragtning 8 konkluderede formanden , at flere end 32 medlemmer havde gjort indsigelse mod de mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0441 / 2002 ) af Savary for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om oprettelse af et europisk jernbaneagentur ( KOM ( 2002 ) 23 - C5-0046 / 2002 - 2002 / 0024 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0388 / 2002 ) af Markov for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport ( Hughes-procedure ) ( KOM ( 2001 ) 573 - C5-0485 / 2001 - 2001 / 0241 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 91
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil bare gre opmrksom p , at ndringsforslag 45 og 78 blev vedtaget , og at de modsiger hinanden .
Vi ville egentlig stille forslag om delt afstemning i gr , men det lykkedes ikke .
Derfor vil jeg bede forvaltningen vre opmrksom p , at de to ndringsforslag skal tilpasses .
<SPEAKER ID=65 NAME="Napolitano (PSE)">
Hr. formand , den afstemningsrkkeflge , der er blevet besluttet , er efter min opfattelse diskutabel , eftersom jeg mener , at ndringsforslag 9 er det ndringsforslag , der er lngst vk fra den tekst , som blev vedtaget i udvalget .
Men jeg vil overlade det til formanden at afgre dette sprgsml .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , ndringsforslag 9 er sidst i rkkeflgen , men hvis ordfreren har en anden opfattelse , bjer jeg mig for hans store erfaring .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
P grund af graden af entente bjer jeg mig ogs for erfaringen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , jeg har allerede p forhnd bedt om en bemrkning til forretningsordenen fr afstemningen om ndringsforslag 24 .
Jeg henviser til artikel 139 , stk . 6 , i forretningsordenen , hvor der str , at ndringsforslag skal vre behrigt omdelt og oversat .
Jeg har forskellige sprogversioner liggende her , hvor netop ndringsforslag 24 mangler .
<P>
Hertil kommer , at en rkke kolleger fra svel den konservative som den socialdemokratiske gruppe gik ud fra , at afstemningen frst skulle finde sted i morgen .
Jeg stiller alts forslag om , at vi ikke stemmer om det .
S vidt jeg som en af forslagsstillerne for den oprindelige klageadgang kan vurdere det , tror jeg ikke , afgrelsen bliver rigtig , hvis der frst stemmes om disse forslag og ikke om hr . Duffs forslag .
<P>
Under alle omstndigheder drejer det sig om medlemmernes frie overbevisning .
Her henviser jeg til forretningsordenens artikel 2 .
Giv os en chance for faktisk at stemme om klageadgangen , alts originalteksten i punkt 8 !
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Tjenestegrenene oplyser , at De , hr . Martin , i gr morges skulle have gjort opmrksom p , at ndringsforslag 24 ikke var omdelt p alle sprog .
rsagen var et elektronisk problem i vores system , der blev lst i gr eftermiddag .
Derfor er der intet grundlag for Deres anmodning .
<P>
De har ret til at komme med en sdan anmodning , hvis nogle af sprogversionerne ikke forefindes .
Da dette problem blev lst i gr , vil vi nu g over til afstemningen om ndringsforslag 24 .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 18
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl hr .
Mndez de Vigo , som har forfattet ndringsforslaget , at han trkker det tilbage .
Han foreslr faktisk , at vi udtaler os om et yderst vigtigt sprgsml , som jeg ved , har stor betydning for det spanske folk , eftersom det er deres tidligere ministerprsident Felipe Gonzles , vi kan takke for at have indfrt begrebet europisk statsborgerskab i traktaterne og for , at det har fet s stor betydning .
<P>
Dog forekommer det mig , at sprgsmlet ikke udelukkende er et sprogligt eller filosofisk sprgsml , det er et sprgsml af stor betydning .
Det danner grundlag for Unionens legitimitet .
nsker Europa-Parlamentet at g fra en klassisk definition af en union af stater og befolkninger til en union af stater og borgere ?
Det forekommer mig , at det for at bevare respekten for vores institution ville vre bedre at behandle dette sprgsml som sdant snarere end i det skjulte , i ly af et ndringsforslag til en af prmisserne for en betnkning , som behandler et ganske andet emne .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
For lige at klarlgge situationen for Parlamentet , fru Bers , har De anmodet om , at forfatteren trkker sit ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er ikke enig i fru Bers ' sidste bemrkning .
Det er ikke et sprgsml om at f et ndringsforslag vedtaget .
Det er et sprgsml om i forbindelse med en tekst , som er vsentlig i forhold til konventet , at overveje noget , som er af stor vigtighed for Parlamentet , nemlig EU ' s dobbelte legitimitet .
<P>
Hr . Tsatsos og jeg taler i vores betnkning om Amsterdam-traktaten om staternes og folkenes dobbelte legitimitet .
Begrebet folket er efter vores mening forldet .
Vi nsker at tale om borgere , fordi vi vil bringe EU tttere p borgerne .
Derfor trkker jeg ikke mit ndringsforslag tilbage , og jeg anmoder om , at det bliver sat til afstemning .
Jeg vil ogs bede Den Socialdemokratiske Gruppe om at indse , at dette er den moderne mde at optrde p og ikke den gammeldags .
<SPEAKER ID=76 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Der var engang en hvid ( europisk ) due og en ond ( amerikansk ) hg ?
Denne fabel , som betnkningen fortller , kunne ikke engang overbevise brn om , at den amerikanske stat skulle vre den eneste , der sttter disse luftfartsselskaber .
Som om EU via det europiske Airbus-konsortium , for kun at give et enkelt eksempel , ikke gjorde det samme !
Som om de forskellige medlemsstater afholdt sig fra at hjlpe deres offentlige svel som private luftfartsselskaber !
<P>
Derfor synes jeg , at Kommissionen skulle offentliggre de enorme belb i direkte eller indirekte , ben eller skjult sttte , som EU og dets medlemsstater yder til luftfarts- og flysektoren samt til deres aktionrer !
<P>
Vi har ikke stemt for denne betnkning , der er hyklerisk i sin form og skandals i sit indhold , for vi er imod de " kompensationer " , som betnkningen hylder , der i virkeligheden er nye former for sttte til luftfartssektorens kapitalister .
Vi er isr imod hele Deres system , som er baseret p konkurrence og handelskrige , der koster samfundet dyrt .
<SPEAKER ID=77 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Flyrejser er i de forlbne rtier blevet stadig billigere .
Foruden de traditionelle nationale luftfartsselskaber er der kommet andre luftfartsselskaber , som tilbyder pfaldende lave priser .
Nogle af disse selskaber kommer fra lande uden for EU .
Det , som nu foresls , er rettet mod disse selskaber fra lande uden for EU .
De har ofte hjemsted i tredjeverdenslande eller lande i det tidligere Sovjetunionen .
Det er fattige lande , som tror , de kan tjene penge som billig konkurrent p det europiske marked .
F.eks. flyver det brasilianske selskab Varig meget billigt passagerer mellem Amsterdam og Paris .
Vi er ndt til at gribe ind over for det , ikke mindst fordi disse selskaber forrsager undig meget stj og anvender mindre strenge sikkerhedsstandarder .
Alligevel er det kun en del af lsningen at afvise disse selskaber .
De lavprisselskaber , som har hjemsted inden for EU , ssom Ryanair , Easyjet , Virgin og Germanwings , holdes fuldstndig uden for skudlinjen .
Afgiftsfritagelsen for luftfarten , som stter flyselskaber i stand til at udkonkurrere den internationale jernbanetrafik , opretholdes ligeledes .
De forslag , som vi i dag stemmer om , udgr derfor en halv foranstaltning , som ensidigt flytter problemet over p andre lande .
Jeg stemmer for forslaget , men jeg synes , det er ensidigt og utilstrkkeligt .
Hvornr flger den ndvendige anden del , som bringer de risici , som lavprisselskaber forrsager , til ophr ?
<SPEAKER ID=78 NAME="Rbig (PPE-DE)">
Principielt synes jeg , Kommissionens forslag til forordning er positivt .
De fleste ndringsforslag fra Europa-Parlamentet er et godt supplement . Men set i lyset af de eksisterende fllesskabsregler og den eksisterende praksis mener jeg , at flgende punkter er problematiske .
<P>
Ny , hjere standard gennem " vsentlig materiel skade " i stedet for " materiel skade " p vareomrdet . Konsekvensen er usikkerhed som flge af ny definition , mulig svkkelse af vores forhandlingsposition p dette punkt ved opflgningsforhandlingerne til Doha , diskriminering af servicevirksomheder i forhold til producerende virksomheder ( ndringsforslag 9 , 25 , 26 , 38 ) .
<P>
Ingen klagemulighed for " associerede virksomheder " , defineret ved allianceaftale . Frer i praksis p grund af de verdensomspndende alliancesystemer til en strk begrnsning af klagemuligheden ( ndringsforslag 39 ) .
<P>
Prcisering i forbindelse med ndringsforslag 60 , om man dermed mener , at Kommissionens afgrelse anses for bekrftet , hvis der ikke kan opns enighed om det i Rdet .
I hvert fald stter man med forslag 62 ( kvalificeret flertal i Rdet ) igen mlestokken for foranstaltninger hjere p serviceomrdet end p vareomrdet .
<P>
Ved konstatering af fllesskabsinteresse afviger man fra den oprindelige antagelse , at det principielt er i Fllesskabets interesse at trffe foranstaltninger , medmindre andet bliver konstateret , ved at der kun trffes foranstaltninger , hvis deres anvendelse er i Fllesskabets interesse .
<P>
Jeg hber , disse punkter vil blive behandlet yderligere i den videre procedure .
<SPEAKER ID=80 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning om Kommissionens meddelelse om rsberetningen om humanitr bistand for 2000-2001 , idet jeg tilslutter mig ordfrerens analyse og mange af de fremsatte forslag .
Som ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik siger : " Hovedmlstningen med EU ' s humanitre aktion er i tide og effektivt at opfylde de behov , som ofrene for humanitre kriser lider under , for at mindske deres lidelser i en nd af menneskelig solidaritet .
Det siger sig selv , at enhver politisk bagtanke ikke hrer hjemme i denne strategi " .
<P>
Jeg finder det overordentlig vigtigt , at ordfreren gr opmrksom p , at midlerne til akut ndhjlp - den hjlp , " der gr det muligt jeblikkeligt at redde menneskeliv " - er blevet frre .
<P>
For at imdeg denne tendens finder jeg det vigtigt , at der , som foreslet , lgges strre vgt p ECHO ' s aktioner i form af orienteringsindsats over for EU ' s borgere , s disse aktioner bringes tttere p borgerne , og selvflgelig at den negative tendens i budgettet vendes .
<P>
En bedre koordinering af den humanitre bistand og dens aktrer m have prioritet , s man undgr situationer som den , der for nylig var i Angola , hvor man havde " garanteret " hjlp , men hvor hjlpen var meget lnge om at komme derud , hvor den skulle anvendes .
Vores reaktionsmekanismer m vre vsentlig smidigere .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har sovet srdeles godt i de sidste par ntter , og jeg har drmt en masse ting .
I en af mine drmme var jeg p kasinoet Palais de l ' Europe - som ikke eksisterer i virkeligheden , men kun i mine drmme - og ved spillebordet sad der fire spillere , nemlig hr . Jarzembowski , hr .
Sterckx , fru Ainardi og hr .
Savary . De spillede lystigt og meget venskabeligt med hinanden .
Hr . Jarzembowski , der var kldt som togfrer , talte med de andre spillere og sagde : " Jernbanerne skal styrkes !
" Han illustrerede dermed sin betnkning og forsvarede jernbanerne i Europa p en meget entusiastisk og dygtig mde .
Det gjorde han s godt , at han overbeviste mig om at stemme for hans betnkning .
<P>
Jeg fortller , hvad de andre spillere sagde , nr det bliver deres tur .
<SPEAKER ID=83 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson (PSE)">
De svenske socialdemokrater afgiver flgende stemmeforklaring til ndringsforslag 4 :
<P>
En fuldstndig bning af markedet for national persontransport ad jernbane senest 1. januar 2008 skal ske p visse betingelser .
Der skal f.eks. vre garantier for , at jernbanetrafikken ogs i fremtiden dkker hele EU og ikke efterlader mindre lnsomme strkninger utrafikerede . Dette ville vre delggende for lande med et stort areal og en lille befolkning som f.eks. Sverige .
Endvidere skal der foreligge garantier for sikkerhed , kvalitet og sociale rettigheder , fr handelen kan gennemfres .
<SPEAKER ID=84 NAME="Berni (EDD)">
Det forekommer os , at Jarzembowski-betnkningen drager nytte af Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesomrdet for processen med at bne op for konkurrence til en sektor , for hvilken vi mener , at begrebet offentlig tjeneste er grundlggende .
At bne sektoren for konkurrence p den mde og at bne medlemsstaternes jernbaneinfrastruktur p kort sigt kunne vre delggende for udviklingen af de europiske jernbaner , isr p grund af den ustabilitet og usikkerhed , som det ville skabe i et marked , der har brug for teknisk viden og store investeringer p lang sigt .
<P>
Vel vidende p den ene side , at den offentlige tjenestes rolle er at sikre lige behandling af forbrugerne uafhngigt af deres srlige forhold og over hele territoriet , og p den anden side , at denne bning for konkurrence kunne reducere eller ligefrem helt afskaffe ethvert begreb om offentlig tjeneste , frasiger vi os enhver liberalisering uden frst at have fet bevis for dens reelle mervrdi .
For jeblikket er der nogle nationale eksempler , der pviser manglerne ved et system , der har som eneste ml at tjene mest muligt .
De fuldt ud mlelige konsekvenser af et sdant system bliver desvrre ikke taget i betragtning af Kommissionen , som slrer dem af rent dogmatiske rsager .
<P>
Derfor har vi stemt imod betnkningen fra Georg Jarzembowski .
<SPEAKER ID=85 NAME="Dsir (PSE)">
Europa-Kommissionen foreslr os i den skaldte " jernbanepakke " en ny udgave af direktiv 91 / 440 , der sigter mod en yderligere liberalisering af jernbanetransporten , hovedsageligt p godstransportomrdet .
Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme har med sine ndringsforslag tilfjet liberaliseringen af persontransporten .
Jeg vil stemme imod dem begge .
<P>
Hvorfor denne fremskyndelse af liberaliseringen , nr direktivet af 1991 netop er blevet revideret ?
Hvorfor opgive en aftale , en balance , som blev opnet med mje og besvr for lidt over et r siden , endnu fr medlemsstaterne har afsluttet gennemfrelsen af det reviderede direktiv af 2001 ?
Det betyder , at man ikke evaluerer virkningerne af den pbegyndte liberalisering , fr man indleder nye etaper , der skaber en uigenkaldelig situation .
<P>
Det er strkt forenklet at pst , at godstransportens tab af konkurrenceevne over for landevejstransporten hovedsageligt skyldes manglende liberalisering .
Det har ikke vret ndvendigt at liberalisere jernbanernes persontransport for at opn et godt samarbejde mellem de nationale operatrer omkring Thalys .
<P>
Det , der fungerer for passagererne , kunne komme til at fungere for varetransporten .
Men det krver , at der er vilje til det , og at de europiske og nationale investeringer falder til tiden .
Lad os trffe et reelt valg om tog- i stedet for lastbiltransport !
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Poos (PSE)">
Den fulde bning for konkurrence i den nrmeste fremtid af medlemsstaternes jernbaneinfrastruktur kan vise sig katastrofal for den rolle som offentlig tjeneste , der er knyttet til de nationale jernbaneselskaber .
De rentable transeuropiske korridorer risikerer sledes at blive kapret af nogle f store operatrer , mens det sekundre netvrk , som er lidet rentabelt , overlades til sm driftsselskaber .
Eftersom Kommissionen endnu ikke har fremlagt nogen evaluering af virkningerne af jernbaneliberaliseringen og opsplitningen mellem infrastruktur og drift , kommer dette nye skridt i retning af en fuldstndig liberalisering alt for tidligt .
Derfor har jeg stemt imod forslaget .
<SPEAKER ID=87 NAME="Queir (UEN)">
Jeg er klar over , at denne anden jernbanepakke foreslet af Kommissionen og srlig det forslag til direktiv om udvikling af Fllesskabets jernbaner , som Jarzembowski-betnkningen behandler , rrer ved gamle og velkonsoliderede interesser i flere medlemsstater , deriblandt i min egen , Portugal .
<P>
Selv om der ikke er get s lang tid siden den sidste pakke ( der blev frst opnet enighed med Rdet i 2001 ) , sger dette forslag fra Kommissionen at g et stykke videre i liberaliseringen af jernbanerne , srlig i godstransporten , samtidig med en styrkelse af sikkerhedsniveauet for denne transportform .
<P>
Jeg mener , at den liberalisering , som Kommissionen her foreslr , br stttes , men at de ndringsforslag , der indebrer en tidsplan for en total bning af jernbanemarkedet for passagerer og gods , br afvises .
<P>
Derfor har jeg heller ikke kunnet sttte ndringsforslag 13 , stillet af min kollega Miranda , fordi det afspejler en statisk holdning til behovet for at skabe ny dynamik for en transportform , der er miljvenlig , og som med hensyn til godstransport kan bidrage til mindre belastning af Europas vejnet , men som krver omfattende investeringer , der kun bliver mulige via en bning af markederne .
<SPEAKER ID=88 NAME="Raschhofer (NI)">
Med forslagene om en ny jernbanepakke sttes der vigtige initiativer i gang til styrkelse af det europiske jernbanesystem .
Den fremskyndede bning af de internationale jernbanefragttjenester og markedsbningen , nr det glder de statslige jernbanefragttjenester , er et vigtigt liberaliseringsskridt inden for jernbanesektoren .
Netop med henblik p mlstningerne i hvidbogen om den europiske trafikpolitik frem til 2010 og den stadigt voksende trafik p Europas veje skal flytning af godstransporten fra vejen til jernbanen have absolut prioritet .
Kun med en prstations- og konkurrencedygtig bane kan det p lang sigt lykkes at flytte de europiske godstransportstrmme .
<P>
Den planlagte harmonisering af det europiske jernbanenet m derfor hilses velkommen under forudstning af , at der sikres den bedst mulige sikkerhed i jernbanetrafikken .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
I samme drm , hr. formand , som ogs fandt sted p kasinoet Palais de l ' Europe , var en af de andre spillere ved bordet hr .
Sterckx , der til gengld var kldt som cykelrytter .
Hvorfor var han det ?
Tja , hvem ved ?
Det var han sandsynligvis , fordi Sterckx rimer p Merckx , og det fik mig til at tnke p ham som cykelrytter og i srdeleshed som en meget hurtig cykelrytter , eftersom Merckx som bekendt vandt alle spurter .
Hr . Sterckx illustrerede sin betnkning for de andre , og her understregede han da ogs vigtigheden af en hj hastighed p Europas jernbaner og navnlig ndvendigheden af , at pensionisterne fr srlig rabat og komfort i hjhastighedstogene .
Da jeg hrte dette , kunne jeg ikke gre andet end at stemme for hr . Sterckx ' glimrende betnkning nste morgen , hvilket jeg ogs gjorde .
<SPEAKER ID=91 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Under pskud af at overvinde den nationale opdeling af det europiske jernbanenet , som i virkeligheden for lngst burde vre samlet , er De i frd med at skabe en endnu alvorligere opdeling mellem private interesser , der konkurrerer mod hinanden .
<P>
Pstanden om at udvikle et skaldt EU-sikkerhedssystem er i bedste fald en afspejling af vores egen bekymring over tingenes tilstand , nemlig at de private interessegrupper , som er optaget af at maksimere deres overskud , ikke planlgger at prioritere investeringer i mandskab og materiel for at garantere en passende sikkerhed .

<P>
Men i virkeligheden tager De blot sikkerheden op for at modstte Dem , at " nye nationale regler " kan skabe " begrnsninger i markedsadgangen " .
<P>
Den sikkerhed , De taler om , er en minimal sikkerhed , der frer til katastrofer .
Vi har forkastet betnkningen , og vi slr fast , at man ikke skal rre ved jernbanetransportens offentlige karakter .
Vi er ligeledes imod , at man i rentabilitetskaplbet tmmer begrebet offentlig tjeneste for ethvert indhold .
<SPEAKER ID=92 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg deler den opfattelse , at get jernbanesikkerhed og bedre international jernbanetransportydelse betyder , at vi m fremme fortlbende overgang til flles sikkerhedsstandarder i medlemslandene .
<P>
Jeg glder mig over den europiske jernbanetransports gode sikkerhedsindikatorer - hvilket i vrigt kun bekrfter , at det er bydende ndvendigt at ge brugen af denne transportform og reducere anvendelsen af den mindre sikre vejtransport , isr den tunge trafik .
Det br imidlertid bemrkes , at liberaliseringen af jernbanetransporten - som man nsker gennemfrt inden 2008 , og som denne betnkning er et led i - ud fra de britiske erfaringer i de seneste r br drage den vigtige lre , at de offentlige myndigheder stadig m fre tilsyn og kontrol med , om jernbanesikkerhedsreglerne overholdes , srlig med hensyn til infrastrukturvedligeholdelse .
<P>
Jeg har ogs stttet nogle af fagudvalgets forslag om at indfre et sikkerhedscertifikat for jerbaneselskaberne og for infrastrukturforvalterne samt passende efteruddannelse med tilhrende certificering af jernbanepersonalet .
Det samme glder forslaget om fuld adgang til sikkerhedsoplysninger for alle nye jernbaneselskaber og et enkelt arbejdssprog i den internationale proceskommunikation p samme mde som i luftfarten .
<SPEAKER ID=94 NAME="De Keyser (PSE)">
Angende den anden jernbanepakke , som netop er blevet vedtaget , sagde kommissr de Palacio i morges , at vi , uden liberalisering , snart ikke har andet end et jernbanemuseum tilbage .
Jeg frygter , at vi snart fr en passagerkirkegrd !
Den mangel p realisme og den stormende udvikling , som prger Jarzembowski-betnkningen , der slr til lyd for at fremskynde liberaliseringen af svel gods- som passagertransporten , er skrmmende .
Forfatteren glemmer i sin liberale vision , at strukturer krver tid for at ndre sig , og han ignorerer fuldstndigt svel den sociale som den menneskelige faktor .
Drmme p papir og isr liberale drmme bliver ofte til mareridt for dem , der skal fre dem ud i livet .
<P>
Sterckx-betnkningen har et normativt syn p sikkerheden , som skabes ved at harmonisere regler , procedurer etc .
Det er fint . Men betnkningen underlgger desvrre sikkerheden et krav om rentabilitet og ignorerer fuldstndigt arbejdsforholdene .
For at undg , at liberaliseringen skaber kommunikationsproblemer , br jernbanefolkene tale et sprog , der er forsteligt for alle , ligesom inden for luftfarten .
Selv om det ogs betyder , at man skal udvlge og honorere jernbanefolkene som flypiloter , kan jeg ikke se noget problem heri .
Det ville faktisk vre gode nyheder for jernbanearbejderne , men jeg tvivler p , at det vil ske .
Forholdene taget i betragtning kan jeg ikke sttte de to betnkninger .
Jeg har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs Sylviane Ainardi spillede p kasinoet Palais de l ' Europe - i dette tilflde poker - sammen med de andre ordfrere for Europas jernbaner .
Hun var meget smuk og elegant , og hun var omringet af mange unge kavalerer , men hver gang det blev hendes tur til at spille ud , meldte hun pas .
Da de andre spillere spurgte hende , hvordan det kunne vre , svarede hun flgende : " Vi skal undg afbrydelser , mens vi spiller , ligesom vi skal undg afbrydelser ved EU ' s grnser for at skifte jernbanesystem .
Kan I se , hvor hurtigt spillet gr , hvis der ikke er nogen afbrydelser ?
" Derfor kunne jeg selvflgelig ikke gre andet end at stemme for fru Ainardis betnkning .
<SPEAKER ID=97 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi er selvflgelig for interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem og for en rkke af de foreslede foranstaltninger i betnkningen .
<P>
Men denne interoperabilitet foresls i en jernbanepakke , der sigter mod at generalisere konkurrencen inden for jernbanetransporten og bne markedet for privatisering .
<P>
Betnkningen insisterer p rentabilitet p lang sigt og bekymrer sig om et fald i jernbanernes konkurrenceevne uden at udtale sig klart imod privatisering og konkurrence eller imod den nedlgning af den offentlige tjeneste , som det medfrer .
Hvilket i sidste ende peger i samme retning som de politikker , der sigter mod at nedlgge den offentlige tjeneste .
<P>
Derfor har vi undladt at stemme om betnkningen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg vil gerne lyknske Sylviane Ainardi med hendes fremragende indsats .
<P>
Hendes betnkning er en del af en " jernbanepakke " , som sigter mod at fremme udviklingen p jernbaneomrdet ved hjlp af et flles jernbanenetvrk .
Det sker isr via interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem , som er en absolut betingelse for den internationale trafiks fri bevgelighed .
<P>
Indtil i dag har meget forskellige nationale specifikationer og tekniske standarder , der ofte er inkompatible med hverandre , skabt hindringer for at anvende toget som transportmiddel .
Det beklager jeg , som stor fortaler for jernbanetransport , idet det berrer svel miljbeskyttelse som borgernes sikkerhed .
Jeg ser derfor med interesse frem til Europa-Kommissionens forslag om at forsge at koordinere de forskellige TSI ( tekniske specifikationer for interoperabilitet ) .
Nr det er sagt , br bestemmelserne under ingen omstndigheder harmoniseres til et lavere niveau !
<P>
Samtidig har vi for hvert TSI-projekt behov for at foretage en evaluering af de forventede fordele i form af markedsandele , trafikudvikling og ogs inden for milj , sikkerhed og den sociale dimension .
I betragtning af den herskende ideologi p omrdet er der strkt brug for , at forsvarerne af den offentlige tjeneste holder skarpt je med situationen !
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs hr .
Savary spillede p kasinoet Palais de l ' Europe sammen med hr .
Jarzembowski , hr .
Sterckx og fru Ainardi , men i mine drmme var han kldt som brandmand , og han sagde flgende til de andre : " Jeg er kldt som brandmand af to grunde . Det er jeg for det frste , fordi jeg med min betnkning kommer jernbanepassagererne til undstning ved at give dem sikre jernbaner .
Og det er jeg for det andet , fordi ingen kan srge for sikre jernbaner bedre end jeg . Jeg hedder nemlig Savary , og " sikker " p engelsk hedder safe , det vil sige save - " redde " - som minder om Savary .
Jeg er den rette til at srge for jernbanernes sikkerhed !
" Da jeg lste hans betnkning , kunne jeg se , at det var rigtigt , og derfor besluttede jeg at stemme for hr . Savarys betnkning om sikkerhed og navnlig om jernbanetransportens sikkerhed .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Af hensyn til den europiske transports sikkerhed , kvalitet og effektivitet , bde person- og godstransporten , br der en gang for alle gives absolut prioritet til jernbanetransporten ( samt den nre linjefart og cabotagesejladsen ) .
Jeg synes derfor , at det er meget vigtigt at f oprettet et europisk jernbaneagentur , der under Europa-Kommissionen kan bidrage til bedre samrd og samordning mellem de forskellige politiske og operationelle aktrer i jernbanesektoren og til vedvarende berigelse af debatten via sine henstillinger og udtalelser .
Agenturets opgaver i form af konsultation , forslag og overvgning vil , hvis de fr den ndvendige medieopmrksomhed , betyde en stadig strre bevidstgrelse hos medlemsstaterne og EU ' s borgere om de enorme fordele , som jernbanetransporten indebrer , isr p baggrund af vejtransportens stigende problemer og risici .
Jeg vil i denne sammenhng gerne henvise til hvidbogen " Den europiske transportpolitik frem til 2010 - De svre valg " , der flere steder ppeger , hvor vigtigt det er at vende den tendens , at jernbanen taber til vejene .
Jeg hber derfor , at dette er endnu et skridt i retning af et gte indre jernbanemarked , der ikke mindst effektivt mindsker den intensive trafik p vores veje , isr det enorme volumen af gods , der transporteres p tunge lastbiler .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , p egne og Pensionistpartiets vegne vil jeg nu stille et revolutionerende forslag , som jeg hber , at alle de mange kompetente parlamentsmedlemmer , der er til stede i salen , vil lytte meget opmrksomt til .
I hr . Markovs betnkning opstiller man bl.a. nogle regler for arbejds- og hviletiden for de mennesker , der arbejder med vejtransport .
Jeg vil i den forbindelse stille flgende forslag .
Hvorfor ikke regulere pensionsrene p samme mde som vi regulerer den daglige arbejdstid , det vil sige 10 rs arbejde og fem rs pension , herefter 10 rs arbejde igen og fem rs pension , og s igen 10 rs arbejde og fem rs pension ?
P denne mde ville man vre sikker p at f gavn af sin pension , f.eks fra man er 25 til 30 r , 35 til 40 r og s videre .
Selv om jeg ikke kommer med en prcis beregning , tror jeg , at princippet er klart .
Jeg foreslr , at man beslutter sig til at begynde at hve sin pension og holde op med at arbejde , mens man stadig er ung , og at dette sker gradvist i lbet af arbejdslivet , sdan som jeg mener at have gjort grundigt rede for .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg i gr lste aviserne i Luxembourg , undrede jeg mig over De Grnnes storskryden , hvor de fremstiller sig selv som hovedaktrer i revisionen af forordningen om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransporten .
Hvis vores ordfrer havde lst den artikel , ville han sikkert ogs undre sig , eftersom det af de 269 forslag , som udvalget skulle behandle , kun var de 16 , der stammede fra De Grnne , og af dem blev de 14 gudskelov afvist .
<P>
Det krver en vis uforfrdethed at tromme den samlede luxembourgske presse sammen for at give dem det indtryk , at denne betnkning brer De Grnnes hndskrift , nr den dog kom i stand p grund af en forstelse mellem ordfreren og de tre strkeste grupper i Parlamentet .
Jeg har ogs i dag stemt imod det foreliggende forslag fra De Grnne om kretiderne , fordi det ikke sikrer den ndvendige fleksibilitet og ville gre chauffrerne en bjrnetjeneste .
En sdan ufleksibel lsning ville ikke give dem , som m kre srligt langt vk fra deres udgangspunkt , mulighed for at inddele deres hviletider p en sdan mde , at de kan vre lngere hos deres familie og venner .
Jeg finder det positivt , at vi her under frstebehandlingen har kunnet yde et fornuftigt bidrag til klarere , sikrere og bedre kontrollerbare sociale bestemmelser .
<P>
Jeg hber , at det med den digitale fartskriver fra 2004 ikke vil vre muligt for de sorte fr at finde nye smuthuller !
<SPEAKER ID=105 NAME="Ainardi (GUE/NGL)">
Jeg vil frst og fremmest udtrykke min tilfredshed med betnkningen fra vores kollega , hr . Markov , som sttter Kommissionens forslag af oktober 2001 om en ny forordning om landevejstransport .
Betnkningen genoptager isr de forbedringer af den aktuelle situation , som blev tilfrt med den nye forordning , med den dobbelte hensigt at styrke trafiksikkerheden og forbedre chauffrernes arbejdsforhold .
Foranstaltninger som f.eks. afskaffelse af muligheden for at opdele pauserne , udvidelse af anvendelsesomrdet , styrkelse af sanktionerne for overtrdelser af forordningen , foranstaltninger , der var at finde i Kommissionens forslag , og som blev genoptaget i betnkningen , udgr nogle betydningsfulde mileple .
<P>
Markov-betnkningen styrker forordningen yderligere ved f.eks. at modstte sig indfrelsen af den fleksible uge ved at indfre en begrnsning p arbejdstiden , faststte en grnse for kretiden eller opmuntre arbejdsmarkedets parter til at deltage .
<P>
Jeg vil isr gerne understrege betydningen af den foranstaltning , der sigter mod at udvide forordningens anvendelsesomrde til at omfatte alle lastbilchauffrer , som krer p europisk territorium , hvad enten de er EU-borgere eller ej .
Denne foranstaltning vil resultere i en betragtelig reducering af social dumping , samtidig med at den opmuntrer tredjelandene til at styrke deres nationale lovgivning for at forbedre arbejdsforholdene for deres lastbilchauffrer .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 ) .
<SPEAKER ID=106 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Den foreslede tekst er utvivlsomt et vist fremskridt for de lande , hvor der overhovedet ikke findes nogen lovgivning eller blot en ekstremt ugunstig lovgivning for arbejderne p omrdet .
Men det er oprrende , at en tekst , der kalder sig " sociale bestemmelser " fastlgger en ugentlig kretid p 56 timer !
<P>
Endvidere finder vi det utilstedeligt , at man for at forbedre forholdene i visse lande forvrrer dem i de lande , hvor beskyttelsesniveauet er hjest .
Den eneste acceptable harmonisering bestr i at ensrette den sociale beskyttelse og arbejdsforholdene p det hjeste niveau .
<P>
Det er i vrigt den eneste mde , hvorp man kan forbyde arbejdsgiverne i den franske transportbranche at anstte en drligere betalt og mindre beskyttet arbejdskraft , som stammer fra lande , hvor lovgivningen om isr den daglige kre- / hviletid er ikke-eksisterende eller ugunstig for lastbilchauffrerne .
De love , der blot nogenlunde beskytter arbejderne , skal i vrigt ikke vre virkningslse , som det ofte er tilfldet , men skal vre bindende for arbejdsgiverne .
<SPEAKER ID=107 NAME="Bradbourn (PPE-DE)">
Selv om forslaget blev stillet med henblik p at opn sikkerhed og forenkling , er det ikke muligt at opn andet end yderligere bureaukrati og regulering .
<P>
Vi er isr betnkelige ved den virkning , som foranstaltningerne vil have p minibusser , der drives af frivillige og ikke-kommercielle sektorer .
Selv om den britiske regering har tnkt sig at anmode om national dispensation inden for dette omrde , er det vores opfattelse , at den frivillige sektors interesser beskyttes bedst af de eksisterende undtagelser .
<P>
ndringer af hviletidskrav og kretid vil kraftigt reducere skolers og busselskabers mulighed for at tilbyde ture til udlandet til konomisk bredygtige priser .
<P>
Disse forslag lgger yderligere byrder p en industri , der allerede er voldsomt reguleret , og Kommissionen har stadig ikke fremlagt en lnsomhedsvurdering til sttte for sine argumenter .
<P>
Den britiske regering har beskrevet mange af disse forslag som vrende enten undvendige eller ufordelagtige .
Vi sttter denne holdning og hber , at det ogs vil vre Rdets holdning , nr det skal drfte disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=108 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Det drejer sig om at forenkle de regler , der regulerer forvaltningen af kre- / hviletidsbestemmelserne i Unionen , for at styrke trafiksikkerheden og forbedre arbejdsforholdene for de personer , der er omfattet af forordningen .
Forslaget sigter ligeledes mod at gre de nuvrende regler kompatible med brugen af det nye kontrolapparat , den digitale fartskriver , for at ge overholdelsen af de gldende regler .
<P>
Betnkningen fra min kollega Helmuth Markov ligger p linje med de positive forslag fra Europa-Kommissionen , nemlig afskaffelse af muligheden for at opdele pauserne , frre undtagelser , afskaffelse af bestemmelserne om mindstealder for chauffrerne og styrkelse af sanktionerne for at overtrde forordningen .
<P>
Men det er ogs lykkedes ordfreren at f vedtaget nogle i mine jne helt essentielle ndringer .
Sledes forkaster betnkningen bestemmelserne om den fleksible uge , den skrper kontroller og sanktioner i tilflde af manglende overholdelse af forordningens bestemmelser , og den styrker inddragelsen af arbejdsmarkedets parter .
Derimod er det ikke lykkedes ordfreren at f vedtaget det ndringsforslag , der med rette foreslr at reducere den ugentlige arbejdstid til 45 timer .
Det er derfor blevet genstillet i plenarforsamlingen , og jeg har naturligvis stemt for forslaget !
<SPEAKER ID=109 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi er enige i , at der er behov for at harmonisere de sociale bestemmelser inden for vejtransport .
Vores mlstning er ikke at lse konkurrenceforvridningerne i forhold til tredjelandene , men at sikre de bedste betingelser for arbejde , status og ln for dem , der arbejder p landevejen .
Men i det foreliggende tilflde kan man ikke trffe halve foranstaltninger i en sektor , der er overladt til det liberale vanvid .
Det er korrekt at stte sig imod den fleksible uge , begrnse arbejdstiden og fastlgge en minimumsalder for chauffrer p varetransportomrdet .
Vi m styrke kontrollerne , sanktionere arbejdsgiverne i tilflde af overtrdelser af forordningens bestemmelser og styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter .
<P>
Men Markov-betnkningen er utilstrkkelig , hvad angr den ugentlige kretid og muligheden for at opdele pauserne .
Det er ikke tilstrkkeligt at reducere den ugentlige kretid , som for jeblikket er fastlagt til 56 timer , til 45 timer .
Det er uacceptabelt at tillade en opdeling af hviletiden .
De to tiltag fastholder det faktum , at arbejderne p landevejen er lnmodtagere , som er sat uden for loven til strst mulig fortjeneste for markedet .
Derfor har vi , samtidig med at vi sttter de progressive sociale tiltag , i sidste ende stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=110 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Beslutninger om sikkerhed trffes for det meste efter ddsulykker .
Indtil en ordning bliver uundgelig , prioriteres andre overvejelser . Disse vedrrer erhvervslivets frihed , begrnsning af udgifterne og fri konkurrence .
Alligevel kunne alle p forhnd vide , at det frer til ulykker , hvis erhvervschauffrer arbejder for lnge .
Det har desvrre aldrig vret til hinder for , at der inden for denne erhvervsgren tillades lngere sammenhngende arbejdstider end inden for andre erhvervsgrene , hvor der kan voldes mindre skade .
Erhvervsdrivende vil for enhver pris undg ansttelse af en chauffr til eller ventetider , for disse foranstaltninger koster penge .
Desuden vil chauffrer gerne beskyttes mod overbelastning og overtrthed , men de vil ogs gerne hurtigt hjem efter en lang rejse .
Selvstndige vognmnd mener endda , at de er undtaget for lovgivningen , og erhvervsdrivende , som vil gre misbrug heraf , har solgt deres lastbiler til deres chauffrer .
Nr vi giver indrmmelser til en sdan modstand , bliver anstndige fragtvirksomheder og jernbanen udkonkurreret .
Derfor er det et vigtigt fremskridt , at alle lastbiler og kurertjenester , som krer inden for EU , ogs nr de kres af en selvstndig vognmand , eller nr de kommer fra lande uden for EU , opfylder normen med mindst 12 timers hvile og en arbejdstid p maksimalt ni timer om dagen og 90 timer pr. to uger .
<SPEAKER ID=111 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Vi har stemt for hr . Markovs betnkning .
Man kan nemlig i en tid , hvor der bde p EU-plan og i medlemsstaterne gres bestrbelser p at trffe foranstaltninger , der kan nedbringe antallet af trafikofre ( hvor Portugal desvrre er frende ) , kun vre enig i en betnkning , der sger at forbedre de sociale bestemmelser og arbejdsbetingelserne for landevejschauffrer .
<P>
Den nu vedtagne betnkning foreslr entydigt positive foranstaltninger , idet den afskaffer forslaget om en fleksibel uge , fastlgger kretid og begrnser arbejdstiden , faststter en minimumsalder for godstransportchauffrer , begrnser mulige undtagelser , styrker arbejdsmarkedsparternes deltagelse og fremmer , at forordningen finder anvendelse for alle chauffrer p EU ' s veje .
<P>
Disse foranstaltninger vil vi gerne sttte , eftersom de vil ge trafiksikkerheden ganske vsentligt .
Vi kan derfor kun beklage , at et flertal af Parlamentets medlemmer ikke har stttet ordfreren i hans forslag om at nedbringe den ugentlige kretid til 45 timer .
<P>
Vi hber ikke desto mindre , at Kommissionen og Rdet vil vise den ndvendige imdekommenhed over for de nu vedtagne ndringsforslag .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at jeg stemte for dette budskab til konventet om anerkendelsen af de regionale og lokale myndigheders rolle i Europas opbygning .
Det er et punkt , hvor konventet har vret forholdsvis tavst .
I betragtning af de regionaliserings- og decentraliseringsfnomener , som finder sted i hele Europa , er regionernes vigtighed nu en kendsgerning . Mske burde der have vret nogle mere gte fderalistiske lsninger i hr .
Napolitanos betnkning , s subsidiaritetsprincippets konsekvenser blev s gennemgribende og reelle som muligt . Det er en mlstning , som skal ns i de kommende r .
Desvrre tog man i betnkningen ikke hjde for nsket om , at der oprettes regionale valgkredse ved valg til Europa-Parlamentet , og at regioner med lovgivningskompetence kan deltage direkte i Rdets mder . Og desvrre blev forslaget om at give regionerne mulighed for at indbringe en sag direkte for Domstolen forkastet .
Det er efter min mening sprgsml , som konventet skal tage op igen for regionaliseringens skyld .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W. (PSE).">
Hr. formand , i 1990 , da jeg var ordfrer for den betnkning , der fik betegnelsen Maastricht-betnkningen , opfordrede jeg til oprettelse af det udvalg , som vi nu kender som " Regionsudvalget " .
Det gjorde jeg , fordi de lokale myndigheder i regionerne spiller en meget vigtig rolle i gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen .
Jeg mente derfor , at de skulle have indflydelse p vedtagelsen af fllesskabslovgivning .
<P>
I Napolitano-betnkningen arbejdes der videre med det princip i Europa , som det ser ud i dag . Jeg hilser hr .
Napolitanos argumenter for mere indflydelse til regionerne og de lokale myndigheder i beslutningstagningen om EU-sprgsml velkommen .
Men jeg accepterer ogs , at det er korrekt at gre det p en mde , der ikke griber ind i medlemsstaternes forfatninger .
Han har skabt den rette balance ved at fremhve regionerne , men at lade det vre op til de enkelte medlemsstater , hvordan hans henstillinger skal gennemfres .
<P>
Vi har f.eks. lige hrt et argument for , at regionerne skal vre involveret i Ministerrdet .
Det sttter jeg , men hver medlemsstat skal gre det inden for rammerne af sin egen forfatning .
<P>
Napolitano-betnkningen har dog n svaghed , og det er , at der ikke lgges nok vgt p regionernes rolle i forbindelse med den lovgivende myndighed .
Jeg hber , at Kommissionen vil undersge mulighederne for at finde en mde at involvere dem mere permanent i EU ' s aktiviteter p .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , som andre talere er jeg glad for , at vi i forbindelse med Napolitano-betnkningen har net fremskridt p nogle vigtige omrder .
Det anerkendes , at regionerne under de rette konstitutionelle omstndigheder skal have adgang til Domstolen .
Det anerkendes ret tydeligt , at subsidiaritetsprincippet er gldende , ikke blot mellem medlemsstaterne , men ogs mellem de regionale og lokale myndigheder .
<P>
Der er nogle punkter , som jeg er utilfreds med .
Jeg er isr utilfreds med , at man ikke fik drftet den besynderlige sammenstning af Regionsudvalget .
F.eks. vil der i fremtiden sandsynligvis vre fem medlemmer fra Malta i Regionsudvalget i forhold til 21 fra Spanien og 24 fra Det Forenede Kongerige .
Det betyder , at der vil vre fem gange s mange medlemmer fra Malta som fra Galicien i Regionsudvalget - hvis der overhovedet vil vre nogen fra Galicien , Catalonien eller Skotland .
Det er utilfredsstillende .
Meningen med Regionsudvalget er , at det skal vre en modvgt til Parlamentet .
Fordelingen af befolkninger og regioner i Regionsudvalget er ikke fornuftig .
<P>
Betnkningen vil ikke overbevise de medlemmer af mit parti derhjemme , som mener , at det under de nuvrende omstndigheder vil vre bedre med en uafhngig medlemsstat end en konstitutionel region .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i nat drmte jeg ogs om Giorgio Napolitano . Hr .
Napolitano , som er ordfrer for denne betnkning om de regionale myndigheders rolle , var i min drm formand for RV , det vil sige Regionernes Verdensunion .
I min drm var der nemlig blevet oprettet t flles verdensstyre , som bestod af regionerne . Nationalstaterne eksisterede ikke lngere , og regionerne havde fet s meget indflydelse , at alle regioner i hele verden udgjorde RV - Regionernes Verdensunion - som Giorgio Napolitano var formand for .
Jeg ved godt , at det bare var en drm , og at den sikkert ikke gr i opfyldelse , men eftersom regionerne ikke lngere bekrigede hinanden , sdan som de desvrre stadig gr i mange lande , hber og nsker jeg , at det skridt for skridt - sdan som det sker i Napolitano-betnkningens forslag - virkelig lykkes os at oprette RV , Regionernes Verdensunion .
Derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , for en rkke kolleger svel som for mig var det umuligt at stemme imod den beslutning , der affdtes af Napolitano-betnkningen , for frst betnkningen og dernst beslutningen tilvejebragte nyskabende bestemmelser med henblik p den regionale dimension .
Desvrre har flere afstemninger i plenarforsamlingen skadet dette bemrkelsesvrdige stykke arbejde .
Endvidere er det , som fru Bers s fremragende bemrker , uforsigtigt og farligt at improvisere p afstemningstidspunktet ved i plenarforsamlingen at foresl at godkende begreber , som tilsyneladende hverken har vret drftet eller overhovedet nvnt i udvalg .
Hr . Mndez de Vigo svarede , at begrebet folk var arkaisk .
Det er prcis , hvad hjrefljen har gentaget om og om igen i Europa i lbet af de seneste rhundreder , og det er ikke overbevisende .
Men som ved et tilflde vil den tekst , som fremlgges som modernistisk , blot styrke statsbegrebet i Unionen , hvilket jeg i vrigt ikke tvivler p var formlet .
Derfor har jeg undladt at stemme .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni (NI).">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , selv om jeg godt er klar over , at der ikke er tale om en retsakt , men udelukkende om et vejledende dokument , som man ikke ved , hvordan bliver modtaget .
Jeg hber , at Kommissionen og medlemsstaterne tager hjde for mange af de vedtagne punkter , selv om jeg beklager , at nogle af de fundamentale punkter blev forkastet , f.eks. punktet om , at regioner med lovgivningskompetence skal kunne deltage i Det Europiske Rd .
Jeg mener , at det under alle omstndigheder m vre noget , der henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde .
I Italien har mit politiske parti allerede stillet ndringsforslag og lovforslag i den forbindelse , og jeg hber , at de europiske regioner fr strre indflydelse , selv om det ligger fast , at dette omrde for strstepartens vedkommende skal forblive nationalstaternes ansvar uden indblanding fra EU ' s side .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vidste godt , at hr . Mndez de Vigo var reaktionr , hvad angr den europiske diversitet , men jeg vidste ikke , at han var s uvidende .
At kalde begrebet folk for arkaisk er ikke blot i modstrid med fundamentale begreber i vores civilisation , men ogs i modstrid med mange forfatninger , f.eks. USA ' s , der netop begynder med stningen " We the people " .
Hr . Mndez de Vigo er i modstrid med USA ' s forfatning og i modstrid med sin egen chef , Jos Mara Aznar .
<P>
Vi , hr. formand , mener , at EU i dag er en historisk ny union med delt suvernitet , og at nationerne uden stat , som f.eks. Galicien , vil fremad gennem deres deltagelse i disse institutioner , og at de netop arbejder for en indre udvidelse .
Vi spger derfor : Hvorfor Malta og ikke Galicien ?
Hvorfor Cypern og ikke Skotland ?
<P>
Ofte har nationerne uden stat en historie , en politisk vilje , en demografi , der begrunder denne deltagelse .
Napolitano-betnkningen er dog et skridt fremad , men er i et vist omfang blevet forhalet af en reaktionr jakobinisme hos personer som Aznar og Mndez de Vigo , en jakobinisme , der i dag imdegs af EU ' s egen virkelighed .
<SPEAKER ID=120 NAME="Berthu (NI)">
Under grsdagens forhandling i Europa-Parlamentet hentydede jeg til , at regionernes deltagelse i den europiske beslutningsproces , som Napolitano-betnkningen forfgter , ville bne en Pandoras ske , hvorfra vi s ville f en lang rkke overraskelser .
Vi har fet en lille forsmag herp siden mdet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , der utvivlsomt revet med af sin egen fart har vedtaget nogle sre bestemmelser , som f.eks. de regionale og lokale myndigheders ret til at tilpasse den europiske lovgivning til lokale behov .
<P>
Naturligvis har de udvalgsmedlemmer , som stemte for sdanne bestemmelser , senere set sig selv desavoueret af deres grupper , og Parlamentet har netop bragt nogle rettelser p plenarmdet .
Men det har kun slebet de mest synlige kanter af .
Resten , som synes at omringe staterne p mere snigende vis , er bevaret .
Disse misforstelser har blot kastet lys over , hvad betnkningen ville lede til , hvis den blev gennemfrt .
<P>
Endvidere har Parlamentet vedtaget et ndringsforslag , der afslrer , at Unionen fremover ikke ville hvile p " befolkningernes " ( globalt set og hver for sig ) legitimitet , men p " borgernes " ( individuelt set ) .
En sdan udvikling ville ndre Unionens karakter og medfre , at den nrmede sig en nationalstat .
<P>
Vi har derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=121 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. Vi stemmer for kompromisndringsforslag 30 og ndringsforslag 21 , hvis ndringsforslag 30 ikke bliver vedtaget .
Men vi vil ppege , at indholdet af ndringsforslagene ikke skal medtages i en eventuel kommende europisk forfatning , men medtages i en kommende traktat .
<P>
JuniBevgelsen nsker nemlig ingen europisk forfatning , der skal vre over de nationale forfatninger .
<SPEAKER ID=122 NAME="Eriksson, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL)">
Betnkningens forslag om at give Regionsudvalget ret til at anlgge sag ved EF-Domstolen om tilsidesttelse af subsidiaritetsprincippet og mde for Domstolen for at varetage sine rettigheder er urimeligt .
<P>
Medlemsstaterne er ikke ens , de rangerer fra forbundsstater til centraliserede enhedsstater .
Det er derfor vanskeligt at udforme politiske samarbejdsformer i EU , nr det glder Regionsudvalgets samt de regionale og lokale myndigheders rolle .
Regionsudvalget savner demokratisk legitimitet , og vi mener , at det skal afvikles - ikke udvikles .
<P>
Med det demokratiske underskud i EU i dag er det vigtigere frst og fremmest at udvikle de nationale parlamenters rolle .
Det er faktisk stater og ikke regioner , der er medlemmer af EU .
<SPEAKER ID=123 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
Parlamentet er lige get glip af en enestende lejlighed til at handle i overensstemmelse med dets rolle som de europiske befolkningers reprsentant som fastlagt i traktaterne .
For det frste , og dette er det vigtigste , hvis vi vedtager hr . Mndez de Vigos ndringsforslag - hvis " omhu " er blevet noteret - berver vi de europiske befolkninger deres habilitet som indehavere af en del af EU ' s legitimitet , som de i overensstemmelse med filosofien i traktaterne har ret til .
<P>
For det andet fordi den endelige tekst faststter , at regioner med lovgivningsbefjelser ikke kan indbringe sager for EF-Domstolen p egne vegne , og at dette skal ske med statens forhndsgodkendelse .
Det socialdemokratiske ndringsforslag , der foreslog , at en sag skulle indbringes med staten som mellemled , var ikke ret meget bedre .
<P>
For det tredje er disse regioner ikke udtrykkeligt garanteret ret til at deltage i de mder i Rdet , der behandler forhold , som hrer under deres kompetenceomrde , idet det er op til de respektive regeringer at afgre sdanne sprgsml , og deres manglende politiske vilje i de fleste tilflde , herunder Spanien , er velkendt .
<P>
Napolitanos betnkning indeholder imidlertid alligevel en rkke positive elementer , og jeg har besluttet at stemme for den i morgen .
<SPEAKER ID=124 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi er enige i regionaliseringen og i , at de regionale og kommunale myndigheders rolle skal styrkes inden for den forfatningsmssige ramme og i den enkelte medlemsstats suverne beslutningsprocesser , hvorfor vi sttter de punkter i betnkningen , der lgger vgt herp .
Vi finder det ligeledes vigtigt , at der er et forum p EU-plan , og som jo allerede findes , nemlig Regionsudvalget , til erfaringsudveksling om disse myndigheders aktivitet og som en mde , hvorp de kan meddele deres synspunkter p EU-niveau om forhold , der har betydning for dem .
<P>
Napolitano-betnkningen er dog selv efter vedtagelsen af nogle positive ndringsforslag prget af det mere eller mindre eksplicitte forml om at etablere direkte forbindelser mellem EU ' s institutioner og de regionale og kommunale myndigheder uden om staternes suverne beslutninger , hvilket vi er imod , fordi det er staternes enebefjelse , hvorledes de organiserer sig internt , herunder mden at trffe beslutninger p .
Selv om vi sledes er enige i , at regionernes rolle skal styrkes , er vi imod den fderalistiske tilgang , der vil omg medlemsstaternes suvernitet .
<SPEAKER ID=125 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Giorgio Napolitano for hans relevante og fremragende betnkning om de regionale og kommunale myndigheders rolle i opbygningen af Europa , som jeg giver min sttte .
Jeg er ikke mindst enig i , at Unionen br udforme nye metoder for de kommunale og regionale myndigheders deltagelse i Fllesskabets virksomhed , men uden at negligere Regionsudvalgets vigtige rolle , og at Unionen ved forberedelsen af retsakter og udarbejdelsen af fllesskabspolitikker br sikre en fuldstndig og permanent inddragelse af de regionale og kommunale myndigheder , der jo oftest er dem , der skal gennemfre disse politikker - idet de nationale rammer dog skal vre bestemmende for de nrmere vilkr for denne inddragelse .
<P>
Jeg sttter kraftigt hr . Napolitanos nske om , at der foretages en konsolidering af EF-traktatens artikel 299 , stk .
2 , om regionerne i den yderste periferi . Det er nemlig srdeles ndvendigt at tage det skridt , der tillader fuldt ud at udnytte de handlemuligheder , som ligger i de gldende bestemmelser om regionerne i den yderste periferi , s der kan ivrksttes en egentlig politik for disse regioner , en politik , der virkelig stter ind over for de begrnsninger , som deres beliggenhed indebrer .
<SPEAKER ID=126 NAME="Pasqua (UEN)">
Bortset fra at den er en uacceptabel indgriben i medlemsstaternes konstitutionelle opbygning , er betnkningen let gennemskuelig . Det drejer sig som altid om at delgge nationerne ved at forstyrre staternes interne politiske orden , og det for at opbygge et fderalt Europa .
Det fremfrte argument om at f Unionen tttere p borgerne er direkte misvisende .
<P>
Under frdiggrelsen af det arbejde , Parlamentet har pbegyndt p overnationalt niveau , et arbejde , der gr ud p oppefra at overfre staternes kompetence til EU , sger Parlamentet i virkeligheden blot at fratage nationerne deres suvernitet , og denne gang fra bunden .
<P>
De naive , som er pvirkelige over for de lokkende toner om nrdemokrati eller nye styreformer , begreber , der er konstrueret af den ledende teknostruktur , skal vide , at decentraliseringen , som er ivrksat af og for fderalisterne , kun kan have en vinder . I den sidste ende er det nemlig Bruxelles , der ved at absorbere de nye privilegier , som midlertidigt er afgivet til de lokale enheder , hster fordel af en proces , som den med vid har kontrolleret .
<P>
M de troskyldige meditere over denne morale af La Fontaine : " Qu ' importe qui vous mange , homme ou loup , toute panse me parat une  cet gard ; un jour plus tt , un jour plus tard , ce n ' est pas grande diffrence " ( Det gr ingen forskel , hvem der spiser dig , mand eller ulv , den ene vom ligner den anden i den henseende . En dag fr eller siden gr ikke den store forskel ) .
<SPEAKER ID=127 NAME="Queir (UEN)">
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender mener , at man br g bort fra den hierarkiske og pyramideformede udformning af Unionens institutionelle system og sikre de regionale og kommunale myndigheder en hjere grad af deltagelse i den europiske beslutningsproces .
<P>
Et af nglepunkterne i denne betnkning er med rette Regionsudvalget , hvis legitimitet og vigtige rolle som det institutionelle talerr for de kommunale og regionale myndigheder i EU bekrftes .
<P>
I denne sammenhng foresls regulre ndringer af traktaterne , netop som konventet er i frd med sit arbejde , deriblandt at Regionsudvalget gives ret til at indbringe en sag for Domstolen ved formodet overtrdelse af subsidiaritetsprincippet og for at forsvare dettes rettigheder , en ret , der ogs skal glde de regionale og kommunale myndigheder med lovgivningskompetence , s de kan forsvare deres rettigheder , ofte i forhold til deres egne medlemsstater .
<P>
Disse og andre forslag ( f.eks. forslaget om ndring af EU-traktatens artikel 6 , stk . 3 ) ville med et trylleslag betyde , at medlemsstaterne , der er Unionens eneste medlemmer , ville f en sekundr rolle i dens opbygning , ud over at de givetvis ville give anledning til forfatningsmssige problemer i nogle medlemsstater .
<P>
Jeg har derfor kun kunnet stemme imod , trods visse positive forslag ( bl.a. forsvar af den sproglige mangfoldighed og fremme af regionerne i den yderste periferi ) .
<SPEAKER ID=128 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er i vid udstrkning enig i den beskrivelse , som denne betnkning giver af , hvor forskellige de regionale og lokale strrelser og selve begrebet region er , ligesom jeg deler den opfattelse , at regionerne " i vid udstrkning " er " resultatet af en srlig institutionel og politisk udvikling i hver af de berrte lande " .
<P>
Selv om jeg sledes er principielt enig , hvad angr den faktiske eksistens af forskellige administrative lsninger internt i den enkelte medlemsstat , som hnger sammen med dennes historie , traditioner og srlige forhold , kan jeg ikke flge betnkningen , nr den nsker at mindske staternes rolle og gribe ind i disses politiske beslutningsprocesser gennem en juridisk-institutionel " inddmning " af dem mellem befjelser tillagt henholdsvis Fllesskabets institutioner og regionerne , hvor der foresls en kunstig ligestilling af regionernes politiske legitimitet med staternes i traktaterne .
<P>
Betnkningens forsg p at oplse staternes funktion og betydning under pskud af , at det vil bringe befolkningen nrmere til Unionens institutioner , er efter min opfattelse en repetition , undertiden skjult , af den fderalistiske opportunisme , der prver at glemme de mellemstatslige forudstninger for Unionens oprettelse og se bort fra den helt afgrende og grundlggende rolle , som staterne har i ledelsen og udformningen af EU ' s opbygning .
<P>
Jeg har derfor stemt imod .
<P>
Et vigtigt positivt element er dog nsket om , at der foretages en konsolidering af EF-traktatens artikel 299 , stk . 2 , om regionerne i den yderste periferi .
<SPEAKER ID=129 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt for denne betnkning .
<P>
Det er meget positivt , at Europa-Parlamentet i litra G tydeligt giver udtryk for " at beskyttelsen og styrkelsen af det regionale og lokale selvstyre i de forskellige europiske lande udgr et vigtigt bidrag til opbygningen af Europa , der hviler p principperne om demokrati , nrhed og decentralisering af magten " .
<P>
Eftersom jeg lnge har forudsagt dette ud fra min kommunale erfaring , er jeg yderst tilfreds med , at betnkningen ogs krver , at det i en tnkt europisk forfatning skal defineres , hvordan subsidiaritetsprincippet skal udves , gennemfres og kontrolleres .
<P>
Det er klogt , at man bner op for , at kommuner og amter / regioner / delstater via deres medlemsstat eller via Regionsudvalget kan begre , at EF-Domstolen prver en sag , sfremt EU har overskredet sine befjelser .
<P>
Endvidere medtages et andet vigtigt borgernrt perspektiv i litra H , hvor det fremhves , at " man br g bort fra den hierarkiske og pyramideformede udformning af Unionens institutionelle system " .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , jeg vil med det samme berolige Dem med , at jeg ikke vil udnytte de tre minutters taletid , som jeg er berettiget til i henhold til Europa-Parlamentets forretningsorden , artikel 122 , stk .
2 , til en personlig bemrkning .
Jeg vil blot gerne nvne en lille episode , som har bragt mig i opposition til mdeformanden , hr . Provan , og som ikke i sig selv er alvorlig , men som jeg alligevel finder ubehagelig .
<P>
Jeg har som andre kolleger bedt om ordet angende fastlggelsen af dagsordenen .
Jeg ville rejse sprgsmlet om de britiske bombninger af Irak og anmode om , at Europa-Parlamentet arrangerer en hring med Javier Solana for at finde ud af , hvordan disse aktioner kunne indg i rammerne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Det var derfor et ganske almindeligt indlg til dagsordenen .
Det forholder sig sledes , at hr . Provan afbrd mig , fr jeg fik lejlighed til at afslutte mit etminutsindlg , hvilket forhindrede ham i at forst , at det drejede sig om et indlg , der faktisk angik fastlggelsen af dagsordenen .
Jeg kan til nd forst , at hr . Provan var mistroisk over for dette sprgsml .
Men hvad jeg til gengld finder helt uacceptabelt er , at han p sin vis forhindrede mig i at kommentere alle andre emner , som jeg i henhold til forretningsordenen har ret til at tale om .
Jeg tnker isr p , at jeg var den frste , der nskede at kommentere forslaget fra en taler om fastlggelsen af dagsordenen angende Nordkorea . Hr .
Provan ignorerede mig helt tydelig , da jeg bad om ordet , p trods af at jeg var den frste , der kom med en sdan anmodning .
<P>
Endelig , i henhold til forretningsordenens artikel 121a , havde jeg ogs ret til et indlg af et minuts varighed .
Jeg havde fet en assistent til at verificere , at jeg var indskrevet i talerrkken .
Hr . Provan ngtede mig endnu en gang ordet , selv om de folk fra Mdetjenesten , der omgav ham , svarede , at jeg var indskrevet i henhold til artikel 121a .
Hr . Provan fik p en eller anden mde sagt , at han vidste , hvad jeg ville tale om , og at han derfor havde besluttet ikke at overlade mig ordet , eftersom han ikke havde godkendt mit frste indlg .
Jeg finder hans fortolkning en smule overdreven .
Jeg mener , at mdeformanden i henhold til sit hverv skal overlade ordet til et parlamentsmedlem , nr denne gr brug af sin ret i overensstemmelse med forretningsordenen , uden at foregribe , hvad parlamentsmedlemmet vil sige .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Hr .
Gollnisch , til Deres og Parlamentets orientering kan jeg oplyse , at der p mdet den 29. januar 2003 vil vre en redegrelse fra hr . Solana om situationen i Irak i forbindelse med Hans Blix ' rapport til FN .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om det grske formandskabs arbejdsprogram .
<P>
Jeg vil p vegne af Parlamentet gerne anerkende , at premierminister Simitis tog sig tid til at mdes med Formandskonferencen inden den formelle indledning af formandskabet .
Jeg vil gerne takke ham og hans minister- og tjenestemandskolleger for mdet .
Vi ser frem til et tt og produktivt samarbejde med det grske formandskab .
<P>
Det er med stor glde , at jeg giver ordet til premierministeren og bningstalen .
<SPEAKER ID=138 NAME="Simitis">
. ( EL ) Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg er bde beret og glad for at vre her i dag i min egenskab af rdsformand for at prsentere det grske formandskabs prioriterede omrder .
Som leder af adskillige rdsmder fr i tiden har jeg deltaget i forhandlinger med Parlamentet og har p frste hnd oplevet , hvor nyttig og uundvrlig denne dialog er .
<P>
Det grske formandskab har til hensigt at samarbejde s meget som muligt med Parlamentet p alle niveauer .
Det vil ikke kun samarbejde som en formalitet , men fordi samarbejde efter min mening er en ndvendig og grundlggende faktor for at n vores flles ml .
Vi vil gribe enhver lejlighed til et frugtbart samarbejde mellem os .
Grkenland er et af de lande , der mener , at ved at udvikle EU kan vi styrke Europa-Parlamentets rolle og indflydelse .
<P>
Mine damer og herrer , dette er en historisk fase i den lbende udvikling af Europa .
Alle , Rdet , Parlamentet , Kommissionen og borgerne , forventes at bidrage til denne fase .
At sttte gennemfrelsen af den europiske integration hen imod et EU med 25 og / eller flere medlemsstater , et EU , der er opbygget og udviklet p grundlag af vores flles vrdier , der har prget vores handlinger i de sidste 50 r .
Et EU , som giver mulighed for , at alle kan vokse og blomstre , som styrker de europiske samfund og fremmer samhrighed og solidaritet .
Et EU , som i et multipolart globalt system , arbejder for fred , samarbejde og retfrdighed .
<P>
At arbejde i denne retning er ikke kun vores ansvar .
Det er vigtigt , at vi gr disse politikker overbevisende , at vi overbeviser befolkningen om , at det Europa , som vi opbygger , stter fokus p at tage sig af nationerne og borgerne og sikre , at alle deler en flles fremtid i et vrdifllesskab .
<P>
Det grske formandskabs program er ikke kun planlagt sledes , at det tager udfordringen med den lbende udvikling af Europa op . Det er ogs planlagt sledes , at det tager udfordringen op med det nuvrende internationale konomiske klima , den globale konomiske tilbagegang og alle de kilder til usikkerhed , der ligger p lur for at angribe vores samfund , ssom den manglende konkurrenceevne og konomiske stabilitet , arbejdslshed og social udstdelse etc .
Vi skal reagere p denne usikkerhed med beslutsomhed for at ramme i hjertet af den individuelle og kollektive usikkerhed og skabe mere rationelle , mere retfrdige og friere levevilkr , som giver alle strre muligheder .
Samtidig skal vi vre opmrksom p de internationale kriser , som skaber usikkerhed , ssom de kriser , der opstr i de skrbelige lande i udkanten af EU , som har rod i Mellemsten eller er forrsaget af international terrorisme .
Vi har brug for et EU , som til stadighed er til stede og taler med n klar stemme p den internationale scene .
<P>
Mine damer og herrer , de beslutninger , der blev truffet i Sevilla , fastsatte , at vi skulle planlgge det grske formandskab i samarbejde med det nste formandskab , nemlig det italienske , sledes at der kunne udarbejdes et etrigt operationelt handlingsprogram .
Det er netop , hvad vi gjorde , og jeg vil skitsere de fem prioriterede omrder i arbejdsprogrammet .
<P>
Det siger sig selv , at udvidelsen efter topmdet i Kbenhavn har frste prioritet .
Vi skal fortstte med alle de grundlggende proceduremssige foranstaltninger sledes , at tiltrdelsestraktaterne kan underskrives i Athen den 16. april .
Deres rolle er yderst vigtig i forbindelse med disse foranstaltninger , fordi Europa-Parlamentet skal godkende de nye medlemsstaters tiltrdelse .
<P>
Samtidig vil vi fortstte forhandlingerne med Bulgarien og Rumnien i henhold til den nye frtiltrdelsesstrategi for disse to lande .
Vores ml er at overholde tidsplanen for deres tiltrdelse i 2007 .
<P>
Vi vil arbejde aktivt p , at Tyrkiet kan blive optaget som medlem .
Grkenland mener , at Tyrkiet skal indtage sin plads i EU p grundlag af de beslutninger , der allerede er truffet p mderne i Det Europiske Rd .
Vi skal give Tyrkiet mulighed for at gennemfre de ndvendige reformer .
Derfor besluttede man under Det Europiske Rd i Kbenhavn at flge en plan , der skal gre det muligt at starte optagelsesforhandlinger med Tyrkiet .
De nste to r bliver afgrende for dette .
Grkenland nsker bde som det land , der har formandskabet , og som medlemsstat , at bist med denne nye proces . Derfor er et af vores ml at udarbejde et forslag til en ny partnerskabsaftale med Tyrkiet .
<P>
Vi har ogs til hensigt at udvikle forbindelser med landene p Vestbalkan , sledes at de kan inddrages i processen og p et senere tidspunkt blive optaget i EU .
<P>
Nu vil jeg gerne kommentere sprgsmlet om Cypern .
Vi nsker , at Cypern skal blive medlem af EU som t samlet land .
Vi nsker , at det skal lse ens politiske problem .
Vi nsker , at de to samfund skal dele en flles fremtid og nyde godt af fordelene ved en optagelse i EU .
Vi flte lige fra begyndelsen , at Kofi Annans plan gav Cypern en chance for at lse ens politiske problem .
Vi har arbejdet efter disse retningslinjer , og vi hber , at der bliver fundet en lsning inden den 28. februar .
Uanset , hvad der sker , bliver Cypern optaget i EU som aftalt i Kbenhavn , selv om vejen stadig er ben for , at Cypern-problemet kan lses , og acquis communautaire kan anvendes p hele en .
<P>
Vores anden prioritet er at genoprette den europiske konomi og fremme social samhrighed .
Topmdet i forret 2003 vil blive holdt i en politisk og konomisk atmosfre , der er prget af bde problemer og muligheder .
Indfrelsen af euroen sidste r var en historisk proces .
Vi tror , at Lissabon-strategien nu er mere aktuel end nogensinde fr , sknt der er sket fremskridt .
Vi skal ivrkstte de konomiske beslutninger , der er truffet i de seneste r , og som vi ikke har gjort nok for at fremme .
Det er en afgrende mulighed for at fre den europiske konomi og samfundsmodel ajour .
<P>
Mine damer og herrer , vi vil arbejde med seks emner .
For det frste makrokonomisk politik . Vi nsker en plidelig europisk konomisk politik , en mellemstatslig konomisk politik i Europa .
<P>
For det andet nsker vi at skabe flere og bedre arbejdspladser .
Det vil bidrage til at konsolidere den sociale solidaritet og samhrighed .
Det er vigtigt at revidere EU ' s beskftigelsesstrategi , og en drftelse heraf vil gre det muligt for os at f mere ud af den sociale sjle i Lissabon-strategien .
<P>
Vores tredje ml inden for rammerne af topmdet i Lissabon er at fremme ivrkstternd og sttte mindre virksomheder .
Formandskabet lgger megen vgt p at fremme ivrkstternd , hvilket er vigtigt for konomisk udvikling , for ikke at nvne beskftigelse og regional udvikling .
<P>
Vores fjerde ml er at bygge det europiske system af viden og innovation op , da vi ikke kan opfylde Lissabon-mlene , medmindre vi udvikler viden og teknologi .
Som bekendt er en rkke sprgsml stadig uafklarede , f.eks. EF-patentet , og vi har til hensigt at forsge at f dem afsluttet .
<P>
Formandskabet vil ogs behandle andre emner , ssom udvikling af forskning i ny teknologi , herunder forskning i forsvar .
<P>
Vores femte ml er at forbedre forbindelserne i Europa . Hermed mener jeg fuldstndig og operationel liberalisering af energi- og transportmarkederne ved at udvide de transeuropiske energi- og transportnet , at fremme det indre marked for tjenesteydelser og samle de finansielle markeder .
<P>
Vores sjette ml er at sikre den fremtidige velstand gennem bredygtighed .
Dette indebrer hovedsagelig en revision af EU ' s strategi for bredygtig udvikling i lyset af resultatet af verdenstopmdet i Johannesburg .
Vi vil gre mere ud af EU ' s frende rolle p miljbeskyttelsesomrdet .
S meget , mine damer og herrer , om vores andet st prioriteter , som er forbundet med Lissabon-strategien .
<P>
Vores tredje st prioriteter omfatter det flsomme sprgsml om indvandring , ulovlig indvandring , ydre grnser og asyl .
Vi ved alle , at indvandring i den ene eller anden form nu har fet et sdant omfang , at vi er tvunget til at handle .
Vi skal handle i to retninger .
Vi skal sikre , at EU bliver et omrde med frihed , retfrdighed og sikkerhed for borgerne , hvor der ikke findes organiseret kriminalitet , fremmedhad og racisme , at det bliver et multikulturelt omrde med forstelse for de menneskelige problemer , og at vi bekmper rsagerne til fattigdom , faldende levestandarder og politisk undertrykkelse .
Vi hber at kunne vedtage direktiver om genforening af familier , der i mange r har vret indvandrere .
P asylomrdet vil vi g videre med direktiver , f.eks. om flygtninge .
Det andet punkt i vores indsats med hensyn til indvandring vil vre at beskytte EU-medlemsstaterne mod ulovlig indvandring , fordele omkostningerne til beskyttelse af vores flles ydre grnser mere ligeligt , fremme hjemsendelsespolitik og fremskynde forhandlingerne om hjemsendelsesaftaler .
<P>
Vores fjerde st prioriteter vedrrer et emne , som allerede har optaget en stor del af medlemsstaternes tid og energi , nemlig EU ' s fremtid .
Vi mener , at udvidelsen af EU skal g hnd i hnd med en strre europisk forening .
EU ' s institutionelle system skal gres mere effektivt med demokratiske funktioner og politikker , som nr borgerne .
Sprgsmlet er , hvilken vej Konventet om Den Europiske Unions Fremtid vil sl ind p , og hvordan vil det passe ind i formandskabets arbejde ?
Som De mske erindrer , besluttede man p Det Europiske Rd i Kbenhavn , at konventet skal afslutte sit arbejde fr Det Europiske Rd i juni , og at vi p topmdet til forret skal stte fokus p de institutionelle aspekter af EU ' s fremtid .
Vi hber sledes at n tre primre ml p disse to mder i Det Europiske Rd .
<P>
Frst og fremmest vil vi foretage en gennemgang uden at trffe beslutninger , da dette ville vre at dmme udfaldet af konventet p forhnd .
<P>
For det andet har vi til hensigt at afholde en separat debat om resultatet af dette arbejde p Det Europiske Rd i juni og faststte start- og / eller slutdatoen for arbejdet i den nye regeringskonference , da en rkke medlemsstater allerede har udtrykt nske om en overgangsperiode , og vi har brug for tid mellem starttidspunktet og topmdet i juni .
<P>
For det tredje nsker vi at fastlgge punkter til regeringskonferencen . Vi skal med andre ord sidst i juni vre forberedt p efterflgende procedurer , efterhnden som og nr de indledes .
<P>
Vores femte st prioriteter vedrrer EU ' s internationale profil og styrkelse af EU ' s rolle internationalt .
EU har get frem med stormskridt med den flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
Vi har nu brug for at sikre , at vi har fuldt operativt beredskab med hensyn til krisestyring ved at udvikle den militre og ikke-militre kapacitet .
Vi har derfor til hensigt at stte ind p at n det generelle militre ml og afslutte faste samarbejdsaftaler mellem EU og NATO .

Vi er opsat p at sikre , at EU ' s operationer i Bosnien-Hercegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som bliver den frste praktiske afprvning af EU ' s operative beredskab , bliver hensigtsmssigt forberedt og gennemfrt .
Ud over forsvarspolitikken skal vi undersge forbindelserne med EU ' s naboer for at sikre , at der ikke opstr nye splittelser .
Der er planlagt et topmde med Rusland , som skal finde sted i Skt . Petersborg i maj med deltagelse af landene p Vestbalkan , Ukraine , Kaukasus og Middelhavslandene , og vi vil lgge stor vgt p Middelhavssamarbejdet .
<P>
Vi kan blive ndt til at beskftige os med en krig med Irak i de kommende mneder .
Det hber vi ikke .
Vi nsker fred .
Vi vier imidlertid dette stor opmrksomhed og med rette . Det er et af vores prioriterede omrder .
Vi nsker og vil arbejde for fred og en fredelig lsning p uenigheder .
Vi har tillid til , at FN ' s indsats fr et positivt udfald .
FN ' s vilje og resolutioner skal vre gldende .
<P>
Irak skal overholde og anvende Sikkerhedsrdets resolutioner .
Formandskabet nsker at tale for EU som en union af lande med en flles , strk stemme og holdninger .
At sikre den internationale stabilitet , at udrydde truslen fra massedelggelsesvben og fred er flles dyder , som vi alle strber efter , og EU-medlemsstaterne har brug for en klar flles politik i henhold til disse retningslinjer .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi skal bryde den gamle vane med , at forskellige lande siger noget forskelligt og sger forskellige ml .
Det er ikke let , men vi skal kmpe for det .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil slutte med kort at kommentere tre sprgsml , som Parlamentet har en srlig interesse i .
<P>
Frst en statut for parlamentsmedlemmerne .
Der er gjort et stort stykke arbejde , og vi har brugt lang tid p at drfte det .
Jeg tror , at tiden er moden til at finde en endelig lsning , og vi vil bestrbe os p at finde en lsning under Det Europiske Rd i Thessaloniki .
<P>
For det andet den interinstitutionelle aftale om forbedring af EU ' s retsakter , som i hj grad har bidraget til at forbedre retsakternes kvalitet .
Vi hber , at man ogs p det punkt vil n til enighed under det grske formandskab .
<P>
For det tredje vil vi bestrbe os p at frdiggre bestemmelserne om europiske politiske partier , som for lngst skulle have vret indfrt .
<P>
Jeg har kommenteret en rkke centrale sprgsml , selv om der er mange andre vigtige emner .
Der er ikke tid nok til at nvne reformen af den flles landbrugspolitik , udviklingen af den europiske forsvarsindustri eller sikkerheden til ss , som mange af os arbejder p .
<P>
Det grske formandskab skal fremskynde udviklingen af EU .
Vi skal styrke alle aspekter af EU og overbevise borgerne om , at EU er tt p dem , at det omslutter dem alle i et samfund med vrdier , og at det tilbyder alle en flles fremtid .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg ser frem til det bedst mulige samarbejde med Dem .
Et vellykket resultat for formandskabet afhnger af det .
Et vellykket resultat for EU afhnger af det .
S lad os stikke hovederne sammen og tage problemerne op .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=139 NAME="Prodi">
Hr. formand for Parlamentet , hr. premierminister for Den Grske Republik , mine damer og herrer , vi er netop get ud af 2002 , som var et helt fantastisk r , der begyndte med euroens indfrelse og blev afsluttet med beslutningen om at foretage den strste udvidelse i EU ' s historie .
<P>
Det r , som vi nu har taget hul p , lader af flere grunde til at blive lige s afgrende .
I 2003 skal vi nemlig forberede os p udvidelsens gennemfrelse , g i gang med institutionsreformerne og ikke mindst give det nye Europa et meget mere solidt konomisk og socialt grundlag .
<P>
Hr. premierminister , da det grske formandskab fastlagde prioriteringerne for det frste halvr , viste det , at det var helt bevidst om disse store udfordringer .
Det er hele Deres tale et vidnesbyrd om , og jeg behver absolut ikke at gentage talens grundlggende punkter , som vi er helt enige i , nemlig at der skal lgges stor vgt p indvandringssprgsmlet , patenter , energi og de vigtige sprgsml om en endelig fred i Europa , det vil sige Balkan- og Middelhavssprgsmlet .
<P>
Jeg vil gerne lgge srligt eftertryk p de to sidstnvnte punkter , for Balkanlandene er et EU-sprgsml . De er vores ansvar , og de har en plads i vores hjerter .
Middelhavsomrdet er i det billede , som hr . Simitis beskrev , afgrende for , om der er krig eller fred .
Jeg tilslutter mig det grske formandskabs kraftige sttte til freden , og jeg hber ogs , at landene og EU-institutionerne vil gre en flles indsats for at skabe fred . Det har vi en enestende lejlighed til med den massive tilstedevrelse af europiske lande i Sikkerhedsrdet , med EU-formandskabet og ikke mindst med en meget lydhr befolkning , som er dybt bekymret over , hvad krigen risikerer at indebre , og hvilke konsekvenser den risikerer at f .
Det kan godt vre , at der har vret splittelse og meningsforskelle hos de europiske regeringer i de sidste par mneder , men befolkningen str strkt sammen i deres nske om , at man s vidt muligt undgr krig .
Det betyder naturligvis ikke , at de ikke i lige s hj grad nsker at bekmpe terrorismen og st sammen mod denne nye trussel .
Krig betragtes dog som sidste udvej , og derfor skal vi gre en kraftig og samlet indsats for freden .
Vi er sledes helt enige med det grske formandskab , og vi tilslutter os helt og holdent dets program for EU , ikke blot nr det glder om at n videre med de ndvendige tiltag i EU-institutionerne , f.eks. i forbindelse med Parlamentets statut og partisprgsmlet , men ogs nr det glder de to vigtige punkter , som premierministeren , hr . Simitis , fokuserede p i sin redegrelse , nemlig udvidelsen og samlingen .
Vi nsker et strre Europa , men vi nsker ogs et mere samlet Europa . Det tror jeg ikke , at nogen kan vre uenige i , og jeg tror heller ikke , at det er ndvendigt at uddybe det nrmere .
<P>
Jeg vil nu kort fortlle Dem , at Kommissionen - hvilket er i trd med udtalelserne fra den grske premierminister , hr . Simitis - i dag har vedtaget den forrsrapport , som er Kommissionens bidrag til arbejdet p Det Europiske Rds forrsmde , og som sledes kommer til at spille en vigtig rolle under det grske formandskab .
I den forbindelse har Kommissionen ogs vedtaget en rkke dokumenter , hvoraf jeg gerne vil nvne rapporten om gennemfrelsen af de overordnede konomiske retningslinjer og de generelle principper for en ny europisk beskftigelsesstrategi .
Jeg er den grske kommissr , fru Diamantopoulou , meget taknemmelig , for hun har virkelig udfrt et glimrende stykke arbejde i den retning .
<P>
Jeg vil komme ind p nogle af de centrale punkter i forrsrapporten , men Kommissionen str selvflgelig som altid til Parlamentets rdighed , hvis det skulle beslutte sig for at afholde specifikke forhandlinger om disse vigtige sprgsml .
Forrsrapporten er en generel rapport , som ikke kun omfatter hovedlinjerne , men hvor vi ogs gr i dybden med srlige aspekter af vores program .
<P>
Lissabon-strategien tager sigte p en gennemgribende konomisk og social fornyelse inden udgangen af dette rti , og det er stadig den retning , som EU skal g i , ogs efter udvidelsen .
Den bliver med andre ord ikke mindre vrdifuld med udvidelsen - og det skal vi huske - men tvrtimod mere vrdifuld .
Det er den bedste strategi til at give EU-borgerne det , som virkelig betyder noget , nemlig strre fremgang , bedre arbejdspladser , strre social samhrighed og et sundt og bredygtigt milj . Det er ogs den eneste strategi , der kan sikre , at disse resultater ligeledes bliver bredygtige for de kommende generationers vedkommende .
<P>
P Det Europiske Rds forrsmde skal man arbejde videre med denne proces p trods af de to udfordringer , nemlig udvidelsen og ikke mindst den stadig usikre konjunktur , som er det egentlige problem .
Den vanskelige situation m ikke tage modet fra os , men skal tvrtimod tilskynde os til at gre en strre indsats , for Lissabon-dagsordenen er det bedste instrument til at integrere de nye medlemsstater og stte skub i konomien .
<P>
Lissabon-processen er allerede begyndt at bre frugt .
Reformerne skaber vkst og beskftigelse inden for mange sektorer , men - og det er jeg ndt til at fortlle Dem ligeud , mine damer og herrer - en stor del af EU ' s produktionspotentiale bliver stadig ikke udnyttet .
Lissabon-mlstningerne er inden for rkkevidde , men hvis vi skal have garanti for succes , er vi ndt til allerede nu at vise en meget strkere politisk vilje .
<P>
For et r siden talte jeg om den uacceptable klft mellem de politiske aftaler og deres gennemfrelse i lovgivningen .
Takket vre Parlamentets , Kommissionens og Rdets flles indsats kan vi i dag sige , at denne klft er blevet mindre .
Til gengld er der ved at opst en klft , nr det glder omstningen af EU ' s direktiver og afgrelser til national ret .
Problemet med disse afgrelsers gennemfrelse er med andre ord stadig delvist ulst .
Desuden er mange af de nationale reformer , som er ndvendige for at n Lissabon-mlstningerne , endnu ikke blevet foretaget .
<P>
P den anden side kan vi med tilfredshed konstatere , at nogle medlemsstater opfylder - og undertiden mere end opfylder - mange af Lissabon-mlstningerne .
Disse lande - der kan vre et forbillede for hele verden - viser , at den rette balance mellem politikkerne er i stand til at skabe udvikling p alle omrder , bde p det konomiske omrde , det sociale omrde og miljomrdet .
Der sker dog ikke en jvn fremgang i Europa , eftersom nogle landes utilfredsstillende resultater bremser den samlede vkst p EU-plan .
Derfor er det af afgrende vigtighed med en samordning p fllesskabsplan , s alle medlemsstater opfordres til at arbejde i retning af de mlstninger , som er til gavn for dem selv og for alle de andre EU-medlemsstater , fordi de giver nogle fordele , nemlig makrokonomisk stabilitet , vkst , beskftigelse og social integration .
Kommissionens forslag til en styrkelse af budgetpolitikkens samordning og forslagene i forbindelse med beskftigelsesstrategien viser vejen fremad , og det glder mig at kunne konstatere , at det grske formandskab deler vores engagement og vil spille sin rolle fuldt ud .
Vi skal nok f et godt samarbejde .
<P>
Mine damer og herrer , i Lissabon udarbejdede vi en integreret strategi , hvor vi dels fremmer EU ' s konomi p en bredygtig mde og dels tager vores vigtige udfordringer op p lang og mellemlang sigt .
Derfor vil jeg i dag gerne understrege vigtigheden af , at vi investerer i viden og innovation i forbindelse med vores strategi .
Det er det punkt , som vi har givet frsteprioritet i r .
Det drejer sig ikke blot om en liste over de ting , der skal gres - som vi alle er klar over og alle kender - for p nogle tidspunkter er der visse faktorer , som bliver vigtigere .
Efter min mening br det i r vre viden , innovation , forskning og uddannelse , der har den egentlige frsteprioritet i et EU , som mangler menneskelige ressourcer - dem bliver der frre og frre af - og som har brug for et kvalitetslft for disse ressourcers vedkommende .
<P>
Jeg m ogs sige , at det er noget , jeg har konstateret efter en analyse af den politik , som nogle medlemsstater frer - og undertiden er tvunget til at fre p grund af restriktionerne - hvor de som flge af budgetkravene og undertiden ogs p grund af de begrnsninger , som vi selv har sat , frst og fremmest skrer ned p forskningsudgifterne .
Dette har vret resultatet , hvis vi ser nrmere p mange medlemsstaters politik , og her gr man i den modsatte retning af de 3 % , som vi fastsatte i Lissabon-processens overordnede mlstninger .
Det er en fejltagelse , som vi skal undg , og som vi skal hjlpe hinanden med at undg .
Nr jeg understreger dette s kraftigt , er det , fordi der sker bemrkelsesvrdige ting rundt omkring i verden .
Asiens evne til at tage ny teknologi til sig , de internationale markeders dynamik og de markedsandele , som mange af de europiske lande mister hvert r , betyder alt sammen , at vi ikke lngere str over for et teoretisk problem , men over for et sprgsml om vores konomis fremtidige overlevelse og balance og om bevarelsen af vores rigdom .
Derfor skal viden og konomi vre drivkraften i den bredygtige udvikling .
Uden investeringer og innovation vil det nemlig ikke lykkes os at skabe vkst eller at bevare vores velstandsniveau .
Der er mange ting , som er ndvendige - og som jeg vil remse op , om De vil - nemlig lige fra computere i skolerne til livslang lring og faglrt , fleksibelt arbejde .
Vi br absolut fremme forskningen i miljvenlig teknologi og banebrydende produkter p verdensplan , og vi skal gre den viden , som virksomhederne sidder inde med , til konomiske muligheder .
Efter min mening er det netop det sidstnvnte trin - at gre en opfindelse til innovation og at udnytte den kommercielt - som i hj grad er de europiske virksomheders svage side .
<P>
Vi har gjort fremskridt p videnomrdet , og hvis man foretager en analyse af de sidste tre r , fr man ikke noget drligt resultat . Det forholder sig dog sdan , at de andre bevger sig endnu hurtigere fremad end os , og at vi er bagud i forhold til vores strste konkurrenter , hvad investeringer og resultater angr .
Vi har stadig meget frre forskere end USA og Japan , og de offentlige udgifter til uddannelse , forskning og udvikling varierer alt for kraftigt inden for EU .
<P>
Virksomhederne har brug for et dynamisk milj , som gavner disse konomiske aktiviteter .
Et sdant milj er ikke tilstrkkeligt udbredt i Europa i dag .
Det er sigende og foruroligende - jeg vil kun nvne et enkelt tal , eftersom vi ikke er til forelsning , men er her for at trffe beslutninger - at de strste europiske virksomheder i jeblikket lader 40 % af deres forskningsaktiviteter foreg uden for EU .
Det er et tal , der foruroliger mig !
Det er kritisk , for det betyder , at forskerne og de menneskelige ressourcer befinder sig uden for EU .
<P>
Det er klart , at vi skal investere i fremtiden .
Vi skal koordinere vores indsats bedre , vi skal opstille nogle mere ambitise mlstninger p nationalt plan , nr det glder uddannelse , forskning og innovation , og vi skal gre en strre indsats for at dele vores bedste praksis med hinanden .
Med kandidatlandenes optagelse fr EU en stor videntilfrsel , hvilket giver uanede muligheder .
I forbindelse med udvidelsen var man i hj grad inde p , at disse lande - de , som reelt er blevet optaget , fordi de har fet grnt lys fra politisk side - tegner sig for 20 % af befolkningen og kun for 5-6 % af indkomsten .
Men De skal vre opmrksomme p , at der er tale om 25 % flere specialiserede videnskabsmnd og ingenirer , som undertiden har specialiseret sig p srlige omrder , men som virkelig kan give os en stor saltvandsindsprjtning , nr de kommer med i det europiske netvrk .
Derfor skal vi vre klar til at tage imod disse menneskelige ressourcer , integrere dem og srge for , at de bliver en aktiv del af vores konomi !
Kommissionen vil i den forbindelse ivrkstte en handlingsplan for forskning og udvikling .
Desuden skal vi snarest muligt tage sprgsmlet op om retsgrundlaget og de administrative bestemmelser for virksomhederne .
<P>
Tillad mig at komme med endnu en personlig bemrkning , inden jeg afslutter min tale .
Vi kan ivrkstte alle de Lissabon-processer , vi vil , men hvis Europa ikke tiltrkker unge talenter fra hele verden , kommer vi aldrig til at indtage frstepladsen p det konomiske og videnskabelige omrde .
Det gr USA derimod , fordi de benytter sig af menneskelige ressourcer fra hele verden .
Mens strstedelen af de unge europere , som tager til USA - og dem bliver der flere og flere af - bliver boende derovre , kan jeg fortlle Dem , at strstedelen af asiater og kinesere - i jeblikket er der titusindvis af kinesere , som studerer i USA - vender tilbage .
Hvis vi ikke gr noget for at f de europiske unge til at rejse tilbage , og hvis vi ikke bygger store skoler , der fungerer som videncentre p meget hjt niveau , og som virker tiltrkkende i fremtiden , bliver et fremtidssymbol og viser , at vi arbejder for fremtiden , vil det aldrig lykkes os at tiltrkke de unge og de lyseste hoveder fra de andre kontinenter eller at f vores egne unge til at blive i Europa .
<P>
Dette er den afgrende udfordring , og derfor lgger Kommissionen og jeg personligt vgt p , at man forstr dette sprgsmls alvor i alle europiske lande - hvilket er ndvendigt - for De skal huske , at hvis de europiske unge rejser vk , og hvis de europiske virksomheder ligefrem lgger deres forskningslaboratorier uden for Europa og navnlig i USA , bliver vores horisont hele tiden snvrere . De skal huske , at hvis vi fortstter p den mde , er det ude med os !
<P>
Mine damer og herrer , nr det glder dette sprgsml , har vi et klart ansvar over for de nuvrende og kommende europiske borgere og over for hele verden .
Vi satte os den mlstning at skabe et konkurrencedygtigt samfund , som er baseret p viden og bredygtig udvikling .
Ogs den europiske socialmodels fremtid afhnger af dette .
Vi skal ikke tro , at vi kan n de mlstninger , som vi s omhyggeligt har opstillet sammen med kommissr Diamantopoulou , og som er politikkens eksistensgrundlag - f.eks. social lighed og klassernes fremme - uden et videnbaseret samfund .
Afgrende for vores succes er sledes ogs evnen til at opfylde de internationale forpligtelser , som vi har indget i Monterrey , Doha og Johannesburg , og til at fre politikker , der kan sikre fred og stabilitet i verden .
<P>
Hr. formand , hr. premierminister , tidligere har EU ofte vret i stand til at gre holdningerne hos de mest skeptiske observatrer til skamme med modige og resolutte initiativer .
Vi har net mange ml , og jeg er overbevist om , at vi ogs vil n vores ml i fremtiden , men jeg beder Dem om at forst , at videnskabelige videncentre , en indsats p forskningsomrdet , regler for at tiltrkke laboratorierne til Europa , innovation og Europas nye opblomstring som vugge og centrum for kultur og videnskab - hvilket Europa altid har vret i rhundredernes lb - er en absolut betingelse for vores fremtid .
Nutidens generationer har rent faktisk frre muligheder end dem , som strstedelen af os , der sidder her , har haft .
Jeg mener , at det er vores pligt at genskabe disse betingelser og disse muligheder , for det har de ret til , og det har vi ogs selv brug for .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Det Europiske Rd , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , vores gruppe , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater nsker det grske formandskab held og lykke ?
<P>
Tilrb fra hr . Cohn-Bendit : Nej , jeg sagde , at I er borgerpartiet ?
<P>
S , det gr jo fra tiden , nr hr . Cohn-Bendit afbryder .
<P>
Vi i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater nsker Dem held og lykke , vi vil vre en fair partner for Dem .
Det siger jeg ogs i overensstemmelse med vores grske venner , og hr. formand Antonios Trakatellis vil jo ogs tage ordet her om et jeblik .
Vi synes , det er srligt smukt , at traktatunderskrivelsen med de lande , som vil tiltrde EU , den 16. april skal finde sted foran Akropolis eller i nrheden , fordi det symboliserer , at der , hvor demokratiet blev grundlagt i antikken , nemlig i Athen , bliver signalet givet for medlemskab for Centraleuropas lande , som har vundet demokratiet efter de frygtelige r under kommunismen og fr det under nationalsocialismen .
<P>
Hr. formand , vi er helt enige med Dem , hvad en fredslsning for Cypern angr , og ogs hvad frtiltrdelsesstrategien for Bulgarien og Rumnien angr , og vi har en indtrngende bn til Dem , hvad Balkan angr .
Som De tror vi , at disse lande skal have et perspektiv for optagelsen i EU . Men vi m ogs altid sige - De brugte selv ordet " senere " - at det er et langsigtet perspektiv .
For befolkningen i dag i EU , som i frste omgang skal kapere optagelsen af 10 lande , skal indstille sig p det , og vi m heller ikke overbebyrde dem og vkke det indtryk , at ogs Balkanlandene bliver optaget allerede i morgen . Derfor siger vi ogs altid , at det er en langsigtet proces .
<P>
Vi vil i hj grad opmuntre Dem til at tage et initiativ med henblik p Middelhavsomrdet og Barcelona-processen .
Jeg synes , det er rystende , hvordan vi hver uge m opleve , at bde , som kommer fra Marokko og vil ind til den spanske kyst , kntrer i stormen , og mennesker omkommer .
Det synes jeg er uacceptabelt , og vi m ikke bare i forbindelse med en immigrationspolitik , men ogs i forbindelse med hjlp til selvhjlp til Middelhavslandene give de lande , som disse mennesker bor i , en chance for udvikling .
Naturligvis skal regeringerne ogs selv hjlpe til .
Hvis De tager et initiativ p dette omrde , vil De f vores fulde sttte .
<P>
Hvad konventet angr , vil hr. udenrigsminister Papandreou jo vre medlem af konventet , og vi vil sikkert - det hber jeg - ofte opleve ham her i Parlamentet , idet han flger andres eksempel .
Vi nsker en europisk forfatning . Det siger jeg for PPE-delen af vores gruppe .
Vi nsker en europisk forfatning , vi nsker et europisk demokrati , vi nsker europisk handleevne , og vi nsker et gennemsigtigt Europa .
Og dette Europa skal baseres p det flles Europa .
Vi er sikre p , hr. formand for Det Europiske Rd , at De ogs sttter dette .
Vi nsker en afslutning p konventet inden udgangen af juni og derefter en kort regeringskonference , s vi kan komme frem til en forfatning for Europa under det italienske formandskab .
<P>
Hvad Lissabon-processen angr , er der blevet sagt mange rigtige ting , men , hr. kommissionsformand , det er vi enige i , vi vil kun kunne f de kvalificerede forskere til at blive i Europa , hvis vi er i stand til virkelig at reformere vores skattesystemer , s det igen kan betale sig at investere , s prstation kan betale sig i Europa , hvis vi er villige til at reformere vores arbejdsret , gre den mere fleksibel , og hvis vi er i stand til at tilpasse vores sociale sikringssystemer i retning af strre individuelt ansvar , s vi kombinerer subsidiaritet og solidaritet med hinanden .
Dette Europa skal vre et konkurrencedygtigt Europa . Derfor skal det atter kunne betale sig at arbejde i Europa .
Vi skal opmuntre folks initiativ , og vi m frem for alt ikke love borgerne noget , som EU ikke kan opfylde .
Jeg opfordrer Dem alts til at udfre Deres koordinerende opgave med henblik p skattelettelser for virksomheder , med henblik p reform af arbejdsmarkedet og reform af de sociale sikringssystemer .
<P>
To vigtige udenrigspolitiske sprgsml , hr. rdsformand : Irak .
Vi m indse truslen fra massedelggelsesvben , og hvis de truer os eller regioner i verden , m de , som har magten til at rde over dem , give dem fra sig . Men det vi gr , og det vi m gre , det gr vi inden for FN ' s rammer .
Vi sttter Dem i at udvikle en flles europisk holdning til dette sprgsml p basis af FN ' s handlinger .
Det er ikke acceptabelt , at en regering i Europa siger " det bliver uden mig , uanset hvad FN beslutter , vi vil ikke vre med " , eller at en anden regering giver indtryk af , at " uanset hvad , vi str p USA ' s side " .
Nej , vi m komme med en ansvarlig europisk politik , og jeg vil gerne opmuntre Dem til , at vi finder en flles europisk vej .
<P>
Hr. rdsformand , De nvnte samarbejdet med Rusland , og til maj rejser De til et mde i Skt . Petersborg .
Det , der sker i Tjetjenien i dag , er forfrdeligt .
Den kendsgerning , at den russiske regering ikke vil forlnge OSCE ' s mandat i Tjetjenien , er en overtrdelse af vores flles principper for menneskelighed .
Jeg opfordrer Dem , og jeg beder Dem : Tag ikke blot alt dette op , nr De kommer til Skt . Petersborg , denne smukke by - det er jo Ruslands udstillingsvindue - men gr ogs p forhnd den russiske regering klart , at vi forventer , at OSCE ' s mandat bliver forlnget , at vi forventer , at den ad hoc-delegation fra Europa-Parlamentet for forbindelserne med Tjetjenien , som vi har besluttet , fr mulighed for at rejse dertil .
Vi kan kun vre trovrdige , hr. formand - De har ofte refereret til vrdierne , hvilket jeg finder meget positivt , det opmuntrer os - vi kan kun vre trovrdige , hvis vi ikke kun krver disse vrdier for os selv , i dette vidunderlige , trods alt alt i alt demokratiske EU , som befinder sig i en god situation , konomisk og med hensyn til menneskerettighederne , men ogs for menneskene lige uden for vores dr og i verden .
Derfor m vi hve vores stemme , og jeg vil gerne opmuntre Dem til at gre det samme i Skt . Petersborg .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , i de indevrende seks mneder str Rdet over for fem historiske udfordringer , som rdsformanden har nvnt .
<P>
For det frste udvidelsen .
Det er et heldigt sammentrf , at udvidelsen med 10 lande skal underskrives i Athen , som er demokratiets vugge , og i et land som Grkenland , hvor de nste olympiske lege afholdes .
Det er to opfindelser , som gr 2.500 r tilbage i tiden , og som er grundstenene i det nuvrende Europa .
De olympiske lege var det frste organiserede fredssystem .
Det eneste , som de har brug for , er adgang til lufthavnen , men det arbejdes der p .
<P>
I disse seks mneder skal vi afslutte den frste fase af udvidelsen med de 10 lande .
De nvnte ogs en rkke andre store udfordringer .
<P>
For det frste et genforenet Cypern .
Vi sttter fuldt ud enhver handling fra Deres side til sttte for Kofi Annans politik , og vi mener , at det er et meget afgrende skridt .
Endvidere har De , som De nvnte , for frste gang mulighed for at spille en historisk rolle med hensyn til at bringe os tttere p Tyrkiet , og jeg glder mig over Grkenlands forstandige og modige politik i forbindelse med Tyrkiet .
Vi stoler p Deres forstandighed og fleksibilitet .
<P>
For det andet Lissabon-strategien .
Vi har bemrket , at de lgger vgt p fuld beskftigelse , teknologisk udvikling , uddannelse og social samhrighed , som er en vsentlig forudstning for konomisk vkst og ikke en hindring .
De har ogs haft formandskabet for den monetre union siden midten af sidste r .
I denne forbindelse vil jeg sige , at det er vigtigt , at vi ger den konomiske koordination .
Jeg vil ikke opfordre Dem til at fre en s interventionistisk og hrd politik som USA , men det er vigtigt og ndvendigt , at EU kan vre en konomisk drivkraft og gre en ende p stagnationen .
Det er et af det grske formandskabs ansvarsomrder .
<P>
Jeg vil ogs henvende mig til formanden for Kommissionen . Hr .
Prodi , hvorfor foreslr De ikke et verdensomspndende Socrates-program for at tiltrkke hjerner ?
Dette hrer under Kommissionens kompetenceomrde , og selvflgelig ville Parlamentet sttte et forslag af den art .
<P>
I det konomiske kapitel har det grske formandskab viet en sektion til sikkerhed til ss , og efter den dramatiske situation , som vi er vidne til med internationale skibsvrag , som hrger kysterne , og hvor Prestige kun er endnu et skibsvrag og ikke det eneste , skal det grske formandskab efter min mening spille en vigtig rolle .
De rder over halvdelen af Fllesskabets bruttotonnage og masser af erfaring .
De nvnte bredygtig udvikling og miljbeskyttelse .
Alt dette skal indg i et europisk maritimt omrde , som kunne blive en af det grske formandskabs store prstationer .
<P>
Hvad angr politikken under den tredje sjle , og srlig indvandring , er det grske formandskab det frste siden Tampere , som foreslr en proaktiv politik og ikke udelukkende en repressiv politik .
De kan i denne forbindelse regne med Parlamentet med hensyn til de forslag , som De stiller , og jeg mener , at det grske formandskab p dette omrde viser den rette vej .
<P>
Hvad angr EU ' s fremtid , er konventet net halvvejs , som prsident Giscard d ' Estaing mindede os om i en artikel i pressen i dag .
Vi nsker , at konventet under det grske formandskab udarbejder et forslag til en forfatning .
I denne forbindelse er bde vores kollega Giorgos Katiforis ' arbejde med at frdiggre den sociale dimension og Georgios Papandreous arbejde som et supplement til konventets prsidium vigtigt .
Hr. rdsformand , De skal forsvare fllesskabsmetoden , der har gjort det muligt at n s langt , og som kan give inspiration til og organisere EU ' s fremtid .
<P>
Vi vil ogs opfordre Dem til omhyggeligt at planlgge tidsplanen for bningen af Europa-Parlamentet sledes , at vi kan foretage indsttelsen af Kommissionen korrekt og p en mde , som vi alle er enige om .
<P>
Endelig vil jeg , hr. formand , med hensyn til de eksterne forbindelser sige , at en krig med Irak kan forhindres , at EU skal tale med n stemme , og at vi med interesse afventer resultatet af Deres mde i Bruxelles med chefen for vbeninspektrerne , Hans Blix .
De har en meget vigtig opgave , nemlig at koordinere fire medlemmer af Sikkerhedsrdet samt en ansger , og der skal gres alt , hvad der er muligt for , at vi inden for FN ' s multilaterale og civiliserede ramme kan gre fremskridt og forhindre en krig , som ikke kun er undvendig , men ogs yderst farlig , og for at vi kan plgge principperne i international lov .
<P>
Hr. formand for Rdet , til sidst vil jeg opfordre til ogs at fortstte med at fre en aktiv politik i Mellemsten .
Det er meget vigtigt , alt er forbundet , og De er EU ' s grnse til dette omrde .
Det er af afgrende betydning , at vi er i stand til at genbne fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg tilbyde Dem vores sttte og takke Dem for at have nvnt statutten for medlemmerne af Parlamentet og partier , hvilket er et tegn p grske evner og klogskab .
Jeg nsker Dem al mulig held og lykke .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg har hrt , at der ikke skulle vre andet tilbage for det grske formandskab at gre end at tjekke op p de aftaler , der blev indget i Kbenhavn , men intet kunne vre mere forkert .
Det grske formandskab vil have en vigtig rolle i fdslen af et reformeret og udvidet EU .
Men for at sikre en god fdsel er det vigtigt at have en god jordemoder , og det glder mig at se , at det grske formandskab tilsyneladende er velforberedt til denne rolle .
<P>
EU-Konventet skal snart mdes i Thessaloniki og drfte reformen af EU .
Som enhver god jordemoder ved , er det vigtigt at holde emsige prrende vk fra fdestuen , og selv om drftelserne i Elyse-palet i aften er vigtige , skal de ikke diktere resultaterne af konventet .
<P>
Det er ogs vigtigt at sikre , at barnet ikke gr til under fdslen p grund af medlemsstater , der er bange for en ambitis forfatningstraktat .
Jeg er derfor uenig med formanden og mener ikke , at vi skal have en lang interimsperiode .
Vi skal have en kort regeringskonference som en oprydningsmanvre til hurtig ratifikation af resultaterne af konventet .
<P>
I 2003 skal politikerne slge udvidelsen til vlgerne .
Ni ud af 10 nye lande skal have folkeafstemninger mellem marts og september i r .
Vi skal yde langt mere for at opn et " ja " i de central- og steuropiske lande , end vi har ydet for at overbevise borgerne i EU om , at Europa er noget positivt .
De Liberale Demokrater i Parlamentet og uden for skal ud og fre valgkampagne i de nye lande for at sikre , at vi fr " ja-stemmerne " , og vi vil gerne opfordre andre til at deltage .
<P>
Vi hber isr , at det grske formandskab kan benytte sig af sit privilegerede forhold til Cypern for at sikre , at det er et udelt Cypern , der tiltrder EU .
Der er ikke meget tid , men den seneste udvikling - bde p en og i Ankara - har givet mulighed herfor , og jeg hber , at De , hr. formand , vil samarbejde med alle parter for at opn et kompromis .
Jeg hilser de store forhbninger , som De i dag har givet udtryk for i denne forbindelse , velkommen .
<P>
Hvis EU skal vre en succes for de nuvrende og nye borgere , skal der dog reformer til .
Da vi nrmer os trersdagen for den tirige Lissabon-strategi , skal det nvnes , at fremskridtene vedrrende produktivitet , vkst , beskftigelse , investering , forskning og udvikling har vret skuffende .
P grund af den kontinuerlige konomiske nedgang er det endnu mere presserende , at reformerne gennemfres , og regeringerne br ikke afvige fra de ml , som de har sat .
Det er vigtigt , at formandskabet endnu en gang bekrfter forpligtelsen til at opn en reformeret stabilitetspagt , fokuserer p underskuddet og giver Kommissionen bemyndigelse til at udstede forhndsadvarsler til lande i farezonen .
Kommissionen skal ogs holde tidsplanen for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , der allerede har vist alvorlig tilbagegang , samt sikre godkendelse af direktivet om overtagelsestilbud .
<P>
Hvis De nsker at f hjlp til denne proces , hvorfor s ikke give Parlamentet en rolle i opflgningen af beslutningerne fra Det Europiske Rds mder i forret , s Rdet holdes ansvarlig for de beslutninger , der er truffet ?
Det er noget , vi vil vre gode til .
<P>
Europa er naturligvis langt mere end et flles marked , og det anerkender det grske formandskab .
Amsterdam- og Nice-traktaten har skabt et vrdifllesskab .
Jeg hilser formandskabets fokus p vrdien af et gavmildt , fremsynet og civiliseret samfund velkommen .
I dokumentet nvner De en politik om planlagt lovlig indvandring .
De , der kommer fra et land med en udsat beliggenhed mod syd og st , forstr vigtigheden af mere forstelse og mindre fordmmelse .
S lnge vi udelukker udviklingslandenes produkter og fratager dem hbet om konomisk fremgang , vil de sge mod syd og st .
Vi har brug for mange af dem her til at hjlpe med problemerne med en aldrende befolkning eller den forskerflugt , som Kommissionens formand omtalte .
Lad os arbejde for at lukke bagdren for illegal indvandring mere effektivt ved at tilbyde lovlige muligheder til dem , der nsker at sl sig ned her , og integrere dem ordentligt i vores samfund .
<P>
Jeg har meget at sige om Irak og fredsprocessen i Mellemsten , men der er ikke tid nok .
Jeg vil dog sige , at grkerne er helt klar over det , som vi i resten af Europa forstr ved ordet " maraton " .
Man tager faklen fra den sidste lber , Danmark , og forsger at dkke s stort et omrde som muligt s hurtigt som muligt , inden man giver den videre til det nste formandskab .
Vi nsker Dem held og lykke i det maraton , som De skal lbe p vores vegne .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen ! Til Dem , hr. rdsformand , vil jeg gerne sige , at min gruppe udtrykkeligt sttter Deres initiativ til at bilgge Irak-krigen diplomatisk .
Der m ikke komme nogen krig mod Irak .
Borgerne vil ikke have krig , og EU - det har mange kolleger allerede sagt , og det vil jeg gerne sttte - m kaste hele sin politiske vgt i vgtsklen , og det skal ske i fllesskab .
<P>
Erklringer som den fra den tyske FN-ambassadr , som sagde , at der ikke var behov for nogen ny resolution fra Sikkerhedsrdet for at legitimere et angreb fra USA p Irak , er kontraproduktive .
Det grske rdsformandskab peger heldigvis i en anden retning .
De har vores fulde sttte til Deres bestrbelser p at forhindre krigen i modstning til Bush-regeringens erklrede hensigt .
<P>
Det aftvinger ogs vores respekt , at beskftigelses- , erhvervs- og socialpolitik str verst p den grske agenda . Her kommer det imidlertid srligt med henblik p forrstopmdet an p , hvad man gr ud af det .
Ja , den sociale sjle skal styrkes markant , EU m vende sig mod borgernes sorger og bekymringer og isr fremme effektive initiativer mod massearbejdslshed og social udstdning i EU .
Frem for alt m medlemsstaterne vre indstillet p at modvirke den optrkkende konomiske krise i Europa .
En central lakmusprve er efter vores mening viljen til at reformere stabilitetspagten .
Vr modig nok til det !
De offentlige investeringer skal langt om lnge tages ud af beregningsgrundlaget for stabilitetspagten , s den alvorlige konomiske situation ikke bliver yderligere forvrret af en asocial delggende sparepolitik eller sgar - som kommissionsformand Prodi netop advarede imod - uddannelsen bliver hgtet helt af .
<P>
Til slut , hr. formand for Rdet , vil jeg gerne sttte Deres nske om at fremme reformkonventet .
Ogs her skal der i borgernes interesse opns konkrete fremskridt , srligt med hensyn til at skabe det sociale Europa .
Jeg beder Dem og Deres udenrigsminister som nyt medlem af konventet om at presse p for konkrete resultater isr i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , tillad mig at stte hele Deres nedarvede grskfilosofiske tnkeevne , hvorp er opflasket den europiske politiske filosofi , p en prve og bede Dem udvise fantasi , skarpsindighed og klarsynethed i Deres rolle som rdsformand .
<P>
Lad os begynde med krisen i Irak . Nej , hr .
Poettering , De tager fejl , nr De siger , at vi ikke kan gre dette eller hint .
Hvis vi nsker en FN-holdning , skal vi ogs sige , hvad der skal besluttes i Sikkerhedsrdet . Vi kan ikke altid gemme os bag Sikkerhedsrdet uden at prcisere , hvad det br beslutte .
<P>
Indtil videre er der intet bevis p nye overtrdelser hos diktatoren Saddam Hussein .
Intet bevis !
Hvis efterretningstjenesten har beviser , synes jeg , de skal fremfre dem i medierne !
Hvis de har beviser p , hvad Saddam Hussein ligger inde med , ved han det ndvendigvis ogs .
S hvis det er tilfldet , er det ikke nogen hemmelighed for nogen i Irak eller for den sags skyld for hr . Saddam Hussein .
Hvis han har vben , ved han , hvor han skjuler dem , og hvis CIA eller de andre efterretningstjenester ved , hvor disse vben er skjult , kan de sige det til alle , for fjenden ved det under alle omstndigheder godt . Jeg forstr sledes ikke strategien .
Derfor beder vi Dem , hr. rdsformand , om at spille bde Sokrates og Platon , det vil sige at samle hr . Chirac , hr .
Blair , hr .
Aznar og hr . Schrder , cheferne for fire regeringer , som er reprsenteret i FN ' s Sikkerhedsrd , om et bord for at fastlgge en europisk holdning imod en militr intervention , der ikke blot ville vre til skade for alle parter , men som desuden heller ikke ville lse noget problem .
Vi m have mod til at sige , hvad vi forventer af Sikkerhedsrdet , og jeg tror , at EU har en afgrende rolle at spille i den sammenhng .
<P>
Vi stttede , selv om en del af min gruppe faktisk afviste det , men jeg har altid stttet , behovet for en militr intervention i Afghanistan og i Kosovo .
Men i dag m alle de , der har stttet disse interventioner , afvise en undvendig intervention .
Det skal vi sige til Sikkerhedsrdet .
Storbritannien og Frankrig har vetoret , der forhindrer en sdan intervention .
EU skal have styrken til at krve en afvisning netop p et tidspunkt , hvor Nordkorea har delggelsesvben , hvor landet kan bygge en atombombe , og med hvem man alligevel - med rette - vil forhandle .
Vi er faktisk i frd med at fre atomvbenspredningspolitik , nr vi fortller de diktatorer , der allerede har atomvben , at " vi gr jer ingenting " , og dem , der endnu ikke har " I kan f nogle tv " .
Det er det samme som at sige : " Diktatorer i alle lande , skynd jer at f atomvben , for s gr vi jer ikke lngere noget , og s vil vi forhandle med jer .
" Det er den platoniske tankegang , der anvendes for tiden af regeringen i Washington .
Jeg beder Athen om at afvise denne komplet tbelige tankegang .
<P>
Dernst vil jeg gerne berre sprgsmlet om forrstopmdet og den bredygtige udvikling .
Jeg er enig , men hvilke indikatorer skal vi benytte for milj , konomi og sociale forhold ?
Indikatorerne skal kunne sammenlignes .
Der skal sledes opstilles en konkret liste over indikatorer og en strategi for evaluering og perspektivering af den bredygtige udvikling i Saloniki .
Det ville vre et rigtigt historisk initiativ , en premiere .
Der er godt nok nogle forslag hist og her , men ikke mere .
<P>
De taler om sikkerhed til ss , fint !
Men hvor ligger ansvaret p miljomrdet ?
Hvem betaler for Erika ?
Hvem betaler for Prestige ?
For at give et eksempel , har de ansvarlige for Erika-katastrofen betalt 11 millioner .
Det er en skandale !
Det er en skandale , for de ansvarlige for sulykker skal betale det hele .
De skal ptage sig hele risikoen , og s lnge man ikke krver , at de lever op til deres ansvar og hele ansvaret , gr de , hvad de har lyst til .
De ved , hvad jeg taler om , eftersom Grkenland er et af de lande , der er mest ansvarlige p omrdet .
<P>
Endelig talte De om Cypern .
Selvflgelig nsker De et genforenet Cypern .
Men s er det ndvendigt , at man omsider fra tyrkisk og grsk side tager fat p problemet med den grske og den tyrkiske nationalisme .
En af de sidste forhindringer for en mulig genforening af Cypern er frugten af disse to nationalismer , jeg vil endda sige af Denktas ' og Klerides ' flles handlinger .
De cypriotiske befolkninger , befolkningerne i nord og i syd , nsker noget andet end deres reprsentanter .
Jeg tror derfor , det er ndvendigt , at vi alle har styrken og modet til at tilbyde en fremtid til de befolkninger , som nsker denne fremtid .
<P>
Til slut vil jeg sige , at De virkelig vil vre Sokrates og Platon i en og samme person , hvis det lykkes Dem at lse problemet med parlamentsmedlemmernes statut .
Hvis det lykkes , inviterer jeg Dem til middag p en parisisk restaurant efter eget valg , for da er De en sand politisk stormester .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Mange tak , hr. formand .
Den grske regering overtager formandskabet for EU p et tidspunkt med stor international usikkerhed .
FN ' s vbeninspektrer i Irak skal rapportere tilbage til FN ' s Sikkerhedsrd i slutningen af mneden om , hvorvidt Irak er i besiddelse af massedelggelsesvben .
Det er umuligt at vide noget om , hvad den rapport vil indeholde , men den militre opbygning af amerikanske og britiske tropper i Mellemsten er et ildevarslende tegn p , at en konflikt i Irak er en helt reel mulighed .
Jeg hilser premierminister Simitis ' kommentarer for nylig om , at FN er det rette forum til behandling af de sprgsml , som rejses i forbindelse med vbeninspektrernes rapport om Irak , velkommen .
Det er meget vigtigt , at det er FN , der behandler sprgsml om international sikkerhed .
Sprgsml om international global sikkerhed skal behandles multilateralt - og ikke unilateralt - af FN , og jeg sttter premierminister Simitis ' ml med hensyn til at sikre en flles holdning i EU om situationen i Irak , nr vbeninspektrernes rapport offentliggres .
Det er helt klart et meget ambitist politisk ml , men jeg sttter det fuldt ud , og det er jeg sikker p , at hovedparten af Parlamentets medlemmer ogs gr .
<P>
Det gr ikke godt med den europiske konomi i jeblikket , og det er fornuftigt af det grske formandskab at fremskynde Lissabon-processen .
Europas erhvervsliv skal vre mere konkurrencedygtigt , der skal etableres flere stttemekanismer til sm og mellemstore virksomheder .
Det grske formandskab har ogs illegal indvandring i Europa som prioritet .
For at kunne beskytte EU ' s grnser er det ndvendigt med tiltag p fllesskabsplan .
Det er ndvendigt med en reform under konventet af lovgivningen om indvandring , asyl , flygtninge , fordrevne personer og europiske visa .
Som nvnt skal konventet nu rapportere til europiske regeringer under det grske formandskab .
Medlemmer af konventet planlgger at have udkastet til den nye EU-traktat klar til mdet i juni i Thessaloniki , og samarbejdet med medlemmer af konventet og udarbejdelse af denne nye traktat vil bestemt vre en vigtig prioritet for det grske formandskab .
<P>
Som flge af de beslutninger , der blev truffet p topmdet i Kbenhavn i december , skal tiltrdelsestraktaterne for de nye medlemsstater undertegnes den 16. april .
Disse traktater er ved at blive udarbejdet , og derefter afholdes der folkeafstemninger i ansgerlandene .
Det er utvivlsomt vidtrkkende og meget forskellige sprgsml , der skal behandles af det grske formandskab .
Muligheden for en konflikt i Irak hnger over os som damoklessvrdet , og det er noget , vi alle skal huske .
<P>
Afslutningsvis vil jeg nske det grske formandskab held og lykke , og jeg vil gerne p vegne af min politiske gruppe sige , at vi nsker at bidrage til et godt samarbejde i EU ' s interesse .
<SPEAKER ID=146 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , kalispera , Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa vil ogs gerne sige velkommen til det grske formandskab .
Demokratiets vugge stod i Grkenland .
Det giver jer en srlig pligt til at give EU et demokratisk eftersyn .
<P>
Her er vores rd : bn alle mder , nr I forhandler love .
Gr alle mdereferater tilgngelige .
Giv Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter adgang til alle papirer i Rdets arbejdsgrupper .
Lav fuldstndige postlister i Rdet .
Indfr aktindsigt efter bedste lands princip .
Lg alle dagsordener og referater fra Rdets arbejdsgrupper p formandskabets hjemmeside .
Giv ombudsmanden en ny statut med adgang til at kontrollere alt .
Giv Revisionsretten adgang til at kontrollere bde Kommissionen og de virksomheder , som bruger EU-midlerne .
Bevar de skiftende formandskaber , s hvert land har et halvt r til at strenge sig an for at gre sit bedste .
Hold EU og militret adskilt , og forbered reformer for landbruget , strukturfondene og budgettet , s vi er parate til at modtage de nye lande .
<P>
Og lad s den grske gstfrihed ledsage af effektiv organisering , s vi kan flge arbejdet p jeres ufrdige hjemmeside og om et halvt r sige : Hvor var Grkenland dog et godt formandskabsland !
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke, Frank (NI).">
De kommende r - og i hvert fald de kommende rtier - vil f overordentlig stor betydning for alle europiske folk , men frst og fremmest for EU .
Det grske formandskab m derfor ikke bare vre et af de utallige formalitetsformandskaber .
Grkenland er jo mere end noget andet land i Europa politisk og historisk bedst placeret til at benytte dette EU-formandskab til p ny at tage det absurde i den tyrkiske ansgning om medlemskab op .
Jeg gentager , at Tyrkiet ikke er et europisk land , og at Tyrkiet hverken geografisk , historisk , eller hvad angr den sociokonomiske situation og kultur , hrer med til vores fllesskab af europiske folk .
<P>
Det siger sig selv , at vi skal opretholde de allerbedste forbindelser med vores tyrkiske nabostat og eventuelt ogs kan opretholde de bedst mulige handelsforbindelser og andre forbindelser .
Men at give landet udsigt til tiltrdelse af EU er fuldstndig vanvittigt .
Det ville bne dren p vid gab for en massiv blge af indvandrere , og det ville frst og fremmest ndre selve Unionens karakter drastisk , en Union , som derefter med den bedste vilje i verden ikke lngere kan kaldes europisk .
<P>
Det grske formandskab fr her en historisk chance .
Tag f.eks. initiativet til eller stil et forslag om en folkeafstemning i alle vores europiske lande om den tyrkiske ansgning om medlemskab .
Hvorfor skulle vlgerne ikke udtale sig i demokratier om noget , der er s vitalt ?
Hvis De ikke gr det , vil mit parti i Flandern gre valget til Europa-Parlamentet i 2004 til en folkeafstemning om den tyrkiske tiltrdelse .
Det er pfaldende , at ogs de tyske kristelige demokrater nu mere eller mindre bebuder det samme .
Hvis det grske formandskab ikke benytter denne lejlighed - hvilket sandsynligvis vil vre tilfldet - ptager De Dem et meget stort ansvar , og s kan dette tyrkiske sprgsml blive et element , der skaber splittelse , og som fr hele det europiske hus til at falde sammen .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne byde bde formanden for Rdet og formanden for Kommissionen velkommen her i eftermiddag .
<P>
Jeg vil gerne tale om beskftigelse , konkurrencedygtighed og det indre marked .
Jeg har en srlig interesse i disse emner som Parlamentets ordfrer for strategien for det indre marked . Hvis alt gr vel , skal der i februar stemmes om min betnkning , som vil blive prsenteret for Dem som et af forhandlingsgrundlagene for det konomiske topmde .
Begge formnd har et afgrende ansvar for den globale konomi i de nste seks mneder .
Kolleger her i Parlamentet er citeret , og hr . Simitis blev ogs citeret i Financial Times i gr for at sige , at der er en global konomisk afmatning .
Jeg hber , at han er citeret forkert , for s vidt jeg ved , er det ikke rigtigt .
Der er knap s stor vkst , men det vil vre begge formnds opgave i lbet af de nste seks mneder at stimulere og genskabe denne vkst med det konomiske topmde som centrum .
<P>
Jeg er betnkelig ved , at ingen af formndenes redegrelser omfattede det faktum , at grundlaget for konomisk vkst i EU er gennemfrelsen af det indre marked , selv om det er 10 r siden , at det indre marked blev etableret .
Vi har fet mange rapporter fra Kommissionen om fordelene af det indre marked , og vi ved ogs , at det vigtigste grundlag for jobskabelse i fremtidens markeder vil vre arbejdspladser i servicesamfundene .
<P>
Det strste projekt vil vre gennemfrelsen af det indre marked for tjenester , og de strste barrierer for virksomheder , der etablerer sig p tvrs af grnserne i EU , er tydeligt demonstreret i Kommissionens arbejde .
<P>
Jeg vil bede Dem , hr. formand , om at arbejde for en samlet indsats fra alle medlemsstaternes regeringer for at lse problemerne for virksomheder , der gerne vil etablere sig p tvrs af grnserne i EU .
De skal ikke vente p , at Kommissionen tager initiativ til jobskabelse og fremme af den europiske konomi , vi anmoder Dem om en indsats .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil takke Grkenland for en udmrket prsentation og for at fremhve en rkke mtlelige sprgsml .
I den sidste tid , ja , faktisk siden efterret , har man i EU hovedsageligt koncentreret sig om udvidelsen og konventet .
Det grske formandskab nvnte i prsentation nogle velvalgte emner , som det vil tage op i de indevrende seks mneder .
Desvrre kan vi imidlertid ikke kurere alle verdens onder , selv om vi ville .
<P>
Vi skal ogs st ved vores ord med hensyn til at ge EU ' s konkurrenceevne , hvilket der var tilslutning til i Lissabon .
Tingene har imidlertid udviklet sig i den modsatte retning .
USA er flygtet endnu lngere vk .
Der er nsten ingen jenkontakt mere .
Hvis der er , kommer USA farende forbi os , uanset hvilken begivenhed det drejer sig om .
<P>
P baggrund heraf kunne jeg tnke mig at sprge Grkenland om , hvad det egentlig vil gre under formandskabet for at bringe orden i eget hus og ogs for at opfylde Lissabon-mlene ?
Har De til hensigt at gennemfre de konomiske reformer , som Kommissionen har forlangt , og som hr . Prodi ogs nvnte her i starten , og i givet fald i henhold til hvilken tidsplan ?
Hvis Grkenland , Italien , Portugal , Spanien og Tyskland overholder deres forpligtelser , kan vi begynde at tale om en Lissabon-strategi og forbedringer af EU ' s konkurrenceevne , men hvis det ikke bliver tilfldet , kan vi lige s godt bruge Lissabon-deklarationen til at trre bagdelen med og sige farvel til en europisk konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , resolution 1441 opfordrer for det frste til effektive vbeninspektioner i Irak og for det andet til drftelse af vbeninspektrernes rapport i Sikkerhedsrdet i slutningen af januar og frst derefter eventuelt til nye skridt .
Disse skridt skal vre baseret p en ny FN-resolution og koncentreres om at fjerne problemer , man eventuelt er stdt p .
Det er opfattelsen i de europiske lande , hvor et stort flertal af befolkningerne er imod en krig i Irak , som hr . Prodi med rette sagde .
Vores befolkning er med rette bange for splittelse i den internationale koalition mod terrorisme , afbrydelse af fredsforhandlingerne , delggelse af den hrdt tiltrngte demokratisering i Mellemsten og dermed ogs et stort tilbageslag for vores konomier , ikke mindst i de fattigste lande , som ikke rder over olie .
<P>
P dette historiske tidspunkt anmoder Den Socialdemokratiske Gruppe det grske formandskab om klart at udtale , at dette ogs er EU ' s holdning .
Vi anmoder nu Europas ledere om , at Europa taler med n stemme .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at undg krig i Irak og samtidig indlede serise fredsforhandlinger i Mellemsten .
Lsningen med to stater skal virkelig gennemtvinges nu .
Europa m ikke tve med at anvende alle sine diplomatiske og konomiske midler dertil .
<P>
Vi roser os med rette af vores evne til konfliktforebyggelse og humanitr bistand .
Vi arbejder med rette med en bred sikkerhedsmodel og er klar over , at det er meget bedre at forebygge .
Gang p gang har Europa understreget betydningen af en multilateral mde at gribe problemet an p gennem Sikkerhedsrdet .
Konfronteret med de vedvarende bebudelser af en s godt som uundgelig krig er det meget vigtigt , at Rdet og Kommissionen sttter Parlamentet .
Selvflgelig skal der udves maksimalt pres p Saddam gennem Sikkerhedsrdet , men vi skal ogs bestrbe os maksimalt p at undg en krig .
<P>
Vi opfordrer prsident Bush til at tage vores befolkningers nske om fred alvorligt og ikke forrsage uenighed i den internationale koalition mod terrorismen og derfor sammen kmpe for en fredelig og mere stabil verden .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , det grske formandskabs ambitise , men alligevel realistiske program , som har til forml at puste nyt liv i EU ' s grundlggende politiske omrder , overskygges desvrre allerede af truslen om krig med Irak , en krig , som har sat liv i den internationale offentlige mening , der , som kommissionsformanden gjorde opmrksom p , ikke er splittet .
Den er heller ikke splittet i USA , hvor to tredjedele af befolkningen som bekendt er imod krigen .
<P>
Vi taler om en krig , som bde er meningsls og delggende , som medlemmer fra alle sider af Parlamentet har understreget .
Den irakiske befolkning , som i revis har lidt under de konomiske sanktioner , kommer imidlertid til selv at bre hovedbyrden ved et militrt angreb .
En militr konflikt vil fuldstndig udviske ethvert hb om at bekmpe fattigdom , sult , underernring af brnene og manglende lgebehandling . Millioner af mennesker , som er ofre for et enevldigt styre og en skrap vestlig politik , m leve med disse problemer .
De 12 r gamle sanktioner har i sig selv virket som et massedelggelsesvben . De har kostet en million menneskers liv , hvoraf halvdelen var brn .
Enhver , der tvivler p det , skal blot besge hospitalerne i Irak , hvor brn dr af underernring og mangel p grundlggende lgebehandling .
Jeg har set det med mine egne jne .
<P>
Mine damer og herrer , vi har et ordsprog i Grkenland , som siger , at man ser , hvem der er en god kaptajn i en storm , og EU er heldig at have en meget dygtig kaptajn ved roret og en lige s effektiv bestning , som tydeligt har vist Deres mod , kombineret med forsigtighed , effektiv styring af nationale og europiske anliggender og en inspirerende udenrigspolitik , som har gjort Grkenland til en stabilitetspol i det problematiske Balkanomrde , en pol , som fremmer dialog og lsningen af uenigheder med fredelige midler .
<P>
Jeg er overbevist om , at det grske formandskab vil tage udfordringerne op og spille en historisk rolle .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil byde den grske premierminister velkommen og nske ham held og lykke .
Vi ved alle , at Grkenland er et forholdsvis lille land .
Ingen forventer mirakler , men de forventer den rette strategi .
Dette er ikke det frste grske formandskab .
Grkenland har haft to tidligere formandskaber , som begge gav anledning til en hel del kritik .
De foregende formandskaber under det samme parti , PASOK , da Andreas Papandreou var premierminister , efterlod os en nyttig arv , nemlig en kampholdning , som ofte gik imod kernen i sprgsmlet om fred .
Jeg har tillid til , at denne positive tendens , som bde vores land som helhed og det regerende parti viser , vil blive viderefrt i dag , srlig i sprgsmlet om Irak .
Som formanden for De Grnne meget rigtigt sagde , kan man ikke gemme sig bag ved Sikkerhedsrdet .
Med fire medlemmer i Sikkerhedsrdet br EU kmpe for at forhindre en krig .
<P>
Jeg lyttede opmrksomt til premierministerens tale , og jeg vil kommentere tre punkter , som bekymrer mig .
For det frste , at premierministeren sagde , at det er de grske og italienske formandskabers etrige flles program . Efter min mening er og skal hr .
Simitis vre en ting , og hr . Berlusconi en anden , og jeg kan ikke se , hvor de kan mdes i forbindelse med sociale og demokratiske emner , forbindelserne med USA eller i mediesprgsml .
Et andet punkt , der bekymrer mig , er , at landbrugspolitikken - og jeg tnker her p sm familiedrevne landejendomme , srlig i det sydlige Europa , som presses af reformer og det , der sker i WTO - kun vies en linje sidst i premierministerens tale .
Jeg regner med , at han bruger mere tid p det i hans nste tale .
Det tredje punkt vedrrer det sociale omrde .
Hr. premierminister , jeg venter p , at Grkenland gennemfrer direktiv 70 / 1999 om tidsbegrnset ansttelse .
Det skulle have pbegyndt gennemfrelse af dette direktiv den 10. juli 2002 , men har ikke gjort det endnu .
Lad venligst vre med at stte fru Diamantopoulou i den lidet misundelsesvrdige situation at skulle indlede en sag mod Grkenland ved EF-Domstolen .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne rejse to sprgsml , som jeg vil sige bekymrer mig i Deres indlg .
<P>
Det frste er , hr. rdsformand , at De ikke rigtigt har forklaret Deres planer for sikkerheden til ss .
Jeg hber ikke , at vi fr nogen drlige overraskelser , for som De ved , afventer de europiske borgere fra Galicien eller Frankrig utlmodigt for ikke at sige fortvivlet , at Europa kommer dem til hjlp , at det udarbejder nogle strenge og klare regler for at sikre sikkerheden inden for stransporten og forhindre forurening .
Vi ved naturligvis , i hvor hj grad Grkenland er berrt af dette emne . Derfor sprger vi ogs os selv , om Grkenland f.eks. vil sttte oprettelsen af en europisk kystvagt , et korps af " grnhjelme " , der skal organisere de frivillige , en ting der glippede gevaldigt i Galicien .
Vil det stille krav om , at der udpeges nogle ndhavne ?
Jeg stopper min opremsning her , hr. formand .
<P>
Det andet sprgsml , der bekymrer mig , er forrstopmdet .
Ogs her er det med beklagelse , at jeg m sige Dem - og dette er ogs henvendt til kommissionsformanden - at De er p vildspor , for der var et prcist forml med forrstopmdet , nemlig at mle frem- eller tilbagegang inden for bredygtig udvikling igennem Unionens politikker .
Men det er et helt igennem almindeligt topmde , De er i frd med at forberede . Det haster imidlertid .
Jeg vil kun give et enkelt eksempel , nemlig sprgsmlet om hvorvidt Unionen fortsat vil yde konomisk bistand til multinationale virksomheder uden nogen form for modydelse og uden at sikre lnmodtagerne varig beskftigelse ?
Jeg tnker selvflgelig p arbejderne hos Daewoo i Lorraine , der endnu en gang befinder sig p gaden , p trods af at Unionen og Lorraine-regionen havde satset p omstrukturering og ydet betragtelige konomiske tilskud .
Det er bredygtig uudvikling .
S det , jeg nsker , der skal komme ud af forrets rapporter , er en fremlggelse af egentlige politikker , der tager hensyn til miljet for at undg at delgge det , og som ligeledes skaber egentligt bredygtige arbejdspladser .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , De kom i Deres indlg , hr. rdsformand , til slut kort ind p den europiske forsvarspolitik .
De pegede p , at aftalen mellem NATO og EU nu er kommet i stand , og at vejen dermed er banet for de nste skridt for den europiske forsvarspolitik , som formentlig vil finde sted i Bosnien-Hercegovina .
Det er en begivenhed , som br fremhves , fordi det vil vre frste gang , EU ptager sig et synligt ansvar p forsvarsomrdet .
<P>
Derfor har jeg to sprgsml . Det frste vedrrer den videre udvikling af denne forsvarspolitik .
Er De enig i , at der i den forfatningstraktat , som bliver forhandlet for tiden , br st en artikel , som indeholder en gensidig bistandsforpligtelse , der kan sammenlignes med den tilsvarende artikel i traktaten om Den Vesteuropiske Union ?
Det ville bringe til udtryk , at vi s er sikre , nr vi gr frem i fllesskab .
<P>
For det andet var De ogs ganske kort inde p rustningspolitikken . De hentydede til , at landene i EU hvert r bruger 150 milliarder euro p forsvarsomrdet , men at vi hele tiden fr at vide , at effektiviteten er meget lav , fordi for mange ting gres dobbelt p dette omrde .
Er De enig i , at der br skabes et flles marked p forsvarsomrdet ?
Hvilke helt konkrete skridt vil det grske formandskab tage ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er blevet sagt meget , hvad Irak-politikken angr . Det meste behver jeg ikke fje noget til , men jeg vil gerne rette to bemrkninger til Dem , hr. rdsformand .
Der ser ud til at vre bred overensstemmelse i Parlamentet om , at resolution 1441 ikke udlser nogen militr automatik , men at alle skridt i lyset af rapporterne fra vbeninspektrerne m underkastes en beslutning i Sikkerhedsrdet .
<P>
Det er vigtigt , at formandskabet ogs erklrer dette p EU ' s vegne . Derfor beder jeg Dem om ogs at tage dette initiativ p den mde , at De siger det her .
Det er s meget desto vigtigere , som det indtryk jo trnger sig p , at USA har en anden opfattelse af det - og man m jo ppege , hvor vi adskiller os fra dem .
De mener jo - p anden mde kan man slet ikke begrunde troppeopmarchen af 100.000 soldater i regionen - at resolution 1441 indeholder en mulighed for et direkte militrt slag .
Det indebrer imidlertid ogs den risiko , at den internationale ret , folkeretten - og det er kun den , der varigt kan garantere freden i verden - bliver draget i tvivl af unilaterale magtinteresser hos en af FN ' s medlemsstater .
Og her m EU klart bekende kulr , isr fordi man ikke kan gennemfre international ret ud fra vilkrlighed og opportunisme .
<P>
Nordkorea er under massiv mistanke - og begr aktive handlinger - for at ville eller kunne fremstille massedelggelsesvben . Dem forhandler man med .
Saddam Hussein , som har masser af inspektrer i landet , som ikke finder noget , bliver truet .
I vrigt er denne trussel heller ikke omfattet af FN-chartret . At lgge denne forskel mellem os og USA bent frem er en af EU ' s og det grske formandskabs primre opgaver .
Jeg ved , at De er besluttet p at gre det . De kan vre sikker p at have Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet ved Deres side !
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne nske det grske formandskab held og lykke og samtidig anmode formandskabet om at gre sit bedste for at lse det alvorlige problem med faldende landbrugsindtgter .
Jeg kommer med denne anmodning som en person , der hele sit liv har vret beskftiget med landbrugsudvikling i en eller anden form .
<P>
Vi har her i Europa en enestende model for familielandbrug , der p grund af de faldende indtgter nu er alvorligt truet .
I forbindelse med forslagene om midtvejsevaluering , som skal vedtages i denne uge , og de kommende forhandlinger om verdenshandelen anmoder jeg indtrngende det grske formandskab om at sikre EU ' s fastholdelse af den europiske landbrugsmodel og garantere et anstndigt liv for vores landmnd .
Unge menneskers tilbageholdenhed med at vlge landbrug som karriere beviser , at der er et problem inden for landbruget .
<P>
Medmindre vi rejser det meget alvorlige sprgsml om den negative aldersprofil i europisk landbrug , vil Parlamentet inden for den nrmeste fremtid sidde i et hastemde for at forsge at lse det , der har vist sig at vre et meget alvorligt problem .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , at overtage ledelsen af EU for seks mneder er en stor udfordring for ethvert land . Hr. premierminister , det glder ogs for Deres grske formandskab .
<P>
De fem prioriteter , som De har nvnt , og som De har sat Dem for , svarer ikke kun til den politiske logik , men ogs til den politiske ndvendighed .
Listen lyder ikke srligt sensationel , men som De allerede har kunnet udlede af indlggene her i Europa-Parlamentet , brer nogle af disse emner kimen til spndinger i sig , og det bde inden for EU og uden for .
<P>
Den ulmende Irak-krise med den fortsatte amerikanske troppeopmarch i denne region og de forskellige udtalelser om det fra London , Berlin og Paris krver en flsom dirigent .
Mit sprgsml til det grske formandskab i denne forbindelse er , hvilke skridt De vil tage for mske alligevel at f et enigt EU i dette sprgsml .
<P>
Det andet sprgsml glder udvidelsen og her srligt Deres strategi over for Tyrkiet .
Tyrkiet fik en dato for et rendezvous i Kbenhavn med udsigt til , at der kan indledes tiltrdelsesforhandlinger , hvis landet til den tid opfylder Kbenhavnskriterierne .
Det er en hj forhindring , og i jeblikket er det ikke til at forudse , om Tyrkiet vil vre i stand til at opfylde disse betingelser .
Bortset fra , at jeg mener det er politisk forkert hele tiden kun at tilbyde Tyrkiet et enten-eller og ikke en mske meget mere givtig udsigt til privilegerede srbetingelser , som det engang blev nvnt i en Brok-betnkning .
Mit sprgsml i denne forbindelse vedrrer den grske strategi over for Tyrkiet .
<P>
Jeg vil gerne nvne et tredje punkt , som er positivt .
I kapitlet om energipolitik hilser jeg Deres erklring om at etablere flles regler for den nukleare sikkerhed velkommen .
Tror De , der er en reel chance for at komme videre med dette sprgsml i Rdet ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , der er med rette blevet talt meget om Irak , det er et meget varmt emne .
Jeg vil alligevel gerne strejfe et emne , som i det mindste ikke er varmt for tiden , nemlig situationen p Balkan .
De har annonceret en slags integrationstopmde i Saloniki , fordi De vil bne vejen for Balkanlandene til EU . Det mener jeg er meget prisvrdigt .
Vi m ikke lukke jnene for , at der ogs i dag er krisetegn . For nylig var der igen skyderier i Sandschak .
Vi ved , at hverken situationen i Jugoslavien , i dag Serbien-Montenegro , eller i Kosovo er ordnet virkelig tilfredsstillende .
<P>
Derfor tror jeg , det er vigtigt , at det grske formandskab og naturligvis hele EU sender klare signaler til disse lande p Balkan om , at der ogs for dem str en ganske vist vanskelig vej , en ganske vist langsommelig vej , men dog en vej ben til EU .
Vi m tnke p , at ogs instrumenterne til fremme og sttte skal tilpasses .
Der er stor forskel p det , som vi i dag giver disse de fattigste af de fattigste , og det , som vi har givet tiltrdelseslandene . Derfor m vi tilpasse disse instrumenter .
Ogs den nste Kommission fra 2004 vil blive ndt til at overveje , hvordan den vil regulere ansvaret for Balkan p sit eget omrde .
Men hvis der bliver sendt klare signaler i Saloniki , s kan man ogs foretage de tilsvarende tilpasninger i Kommissionen .
<P>
Vi har ogs brug for rlige fremskridtsberetninger .
Landene skal vide , om de bevger sig i retning af EU , eller om der er stagnation eller sgar tilbageslag .
Alle krfter i disse regioner skal vide , at der er en chance for at komme nrmere til EU , men vi vil undersge ganske nje land for land , om disse chancer ogs virkelig bliver udnyttet .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg tror , at Saloniki en gang i en fjern fremtid kan komme til at betyde det samme for denne region , som Kbenhavn - alts Det Europiske Rds mde i Kbenhavn i 1993 - betd for udvidelseslandene .
Giv et modigt , men ogs et klart forsteligt signal , som ogs vkker ansvaret i disse lande !
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , i dag ville jeg ogs gerne tale om udvidelsen , om konventet , om Irak og om konomien , men det rkker min tid ikke til .
Jeg gr dog i alle tilflde min gruppeformands ord til mine .
<P>
Jeg har , fr jeg kom herop , spurgt , om det grske formandskab ville have skibstransport af farligt gods som en af dets prioriteringer .
Jeg har derp konstateret , at formanden for Rdet faktisk har nvnt dette problem .
Skibstransport har meget med Grkenland at gre , og premierministeren tillgger det normalt stor betydning .
Men , hr. rdsformand , international skibstransport har ulykkeligvis i denne tid fet et navn , og det er Galicien , det sted , hvor de strste katastrofer i Europa og i verden er sket de sidste 30 r .
Navnene er velkendte : Andros Patria , Polycomander , Urquiola , Casn , Prestige .
Som disse , hr. rdsformand , er mange af navnene grske , og de fleste ejere har vret eller er grkere .
Katastrofen med Prestige er en endels katastrofe uden lsning , for kysterne og havene er forurenet , og Prestige p havets bund udgr en stadig trussel .
Vi har set en katastrofal indsats fra den spanske regering , fra Jos Aznars Partido Popular , og tilmed fra den galiciske regering ; vi har et i den grad fravrende EU , at Rdet i Kbenhavn har ment , at fem millioner euro skulle vre nok til at lse dette problem , der er et problem for Europa , ikke blot for Galicien og for andre lande .
<P>
Havene er i dag styret af lovlse mafiaers illegitime interesser , og de problemer , som flger heraf , m befolkningen , de frivillige , sfolkene , fiskerne s selv prve at lse med deres bare hnder i stedet for staten og EU , for olieplen hrger nemlig stadig kysterne i Galicien , p Den Iberiske Halv og i Frankrig med .
<P>
Det Europiske Rd i Kbenhavn har afslret en alvorlig politisk konflikt , idet staterne har vendt ryggen til borgerne , fiskerne og de frivillige , der har gjort en s beundringsvrdig indsats .
Staterne har heller ikke ivrksat Erika-lovgivningen eller oprettet erstatningsfonden .
Det ligger alt sammen langt fra den indsats , som USA har udfoldet gennem den Oil Pollution Act , der bidrager til at forebygge ulykker , ligesom man har oprettet en ansvarsfond p fire milliarder euro .
Hvad vil det grske formandskab gre i den retning ?
Jeg mener , at det br udmrke sig med en indsats p dette omrde .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil nske Grkenlands premierminister velkommen som formand for Rdet og oprigtigt nske ham al mulig medgang , da hans medgang vil gavne bde EU og Grkenland .
<P>
Han fremfrte meget rigtigt , at et af det grske formandskabs grundmlstninger er at fremme Lissabon-strategien . Hr .
Prodi havde ogs en del at sige om det , som ogs var meget vsentligt . Jeg lste imidlertid i den internationale presse i dag , at Kommissionen er ved at fremlgge en beretning , som konkluderer , at Europa er ved at tabe kampen om at f en mere konkurrencedygtig konomi i verden inden 2010 .
Vksten er meget lav , og den politiske vilje er ikke til stede .
Kommissionens beretning slr ogs fast , hvis man skal tro p avisen Le Figaro , at den forventer , at der opstr et EU med to spor med Sverige og Danmark i hurtigt tempo p det ene spor og Grkenland , Italien og Frankrig i slowmotion p det andet .
<P>
Jeg vil sprge , om der er en flles politik for fremme af Lissabon-strategien , eller er det et sprgsml om , at det enkelte land gr , som det synes , eller i hvert tilflde undlader at gennemfre enhver sdan flles politik ?
Har De til hensigt at gennemfre politikker , som kan medvirke at opfylde Lissabon-mlene i alle EU-medlemsstater , og srligt i Grkenland ?
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Bakopoulos (GUE/NGL).">
Hr. formand , det grske formandskab er kommet p et afgrende tidspunkt for denne planet og ikke kun , fordi vi er p randen af mindst en vbnet konflikt .
Det er et afgrende tidspunkt , fordi den eneste supermagt , nemlig USA , gr alt , hvad den kan , for at vende dens enorme magt til et globalt overherredmme , og dette er naturligvis en provokerende handling .
<P>
Nr vi kommer ud af disse omskiftelser , vil hele verden - og srligt EU - vre et anderledes sted uanset udfaldet af krisen .
Det er sikkert , at efterkrigsverdensordenen og de tilhrende institutioner bliver ofre for konflikten , og en anderledes verden vil opst efter krisen .
EU skal have et syn p og en holdning til denne nye verden .
Jeg har imidlertid indtryk af , at den fremherskende stemning i EU-institutionerne er efterladenhed , som om det , der sker , ikke har noget at gre med os .
Jeg har indtryk af , at mange af os tror , at vi lever i et tomrum , i en anden verden , som ikke berres af det , der allerede sker , og det , der vil ske .
<P>
I tider som disse skal et EU-formandskab vre i stand til at indarbejde de vrdier , som vi siger , at vi str for , i en vision om den fremtidige verden og overbevise den europiske befolkning om , at disse vrdier er vrd at kmpe for .
Kun med en sdan prioritet kan et formandskab blive vellykket og vrdigt til de tider , som vi lever i .
<P>
Mdeperioder kommer og gr .
Det gr programmer ogs .
De tider , som vi lever i , opfordrer imidlertid til at vende tilbage til de europiske befolkningers vrdier , hvilket kun er passende , nr vi kmper for fred .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Folias (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. premierminister , hr. formand for Kommissionen , jeg har lyttet opmrksomt til de prioriterede omrder , som De har fastlagt .
<P>
Jeg ville nske , at der var seks i stedet for fem , men jeg tror , at det sjette omrde vil blive tilfjet til sin tid .
Jeg tnker p midtvejsvurderingen af den flles landbrugspolitik .
De endelige forslag skal vre frdige fr udgangen af januar .
EU optager allerede 10 nye medlemmer .
EU ' s landbefolkning vil stige med 165 % og landbrugsarealet med 43 % .
Den dyrkbare jord vil stige med 55 % .
Alligevel fastholdes budgettet indtil 2013 p det nuvrende niveau , idet man gr ud fra det bedste scenario med en minimal inflation .
Hvad er formandskabets ml , hr. premierminister , og hvad vil De gre for de millioner af europiske landmnd i bde det nuvrende og udvidede EU ?
<P>
Hvad angr Lissabon , er der get to af de 10 r , og der er kun opnet meget lidt , langt mindre end de 20 % , som skulle have vret opnet nu .
Det er helt sikkert , at i stedet for at mindske den konkurrencemssige forskel mellem EU ' s og USA ' s konomi , som er vores strste konkurrent , er forskellen nu endnu strre .
Jeg var bde interesseret i og tilfreds med at se , at ivrkstternd og sm og mellemstore virksomheder er et af Deres prioriterede omrder .
Det er et udmrket trk .
I dag meddelte De dette med ambitis stemme .
Vi vil vre her om ca. fem mneder for at gre regnskabet op for at finde ud ad , hvad der er blevet gjort .
Hr. premierminister og formand for Rdet , jeg vil gerne vide , hvad De har til hensigt at gre for at opfylde disse ambitise ml , som De ikke har kunnet opfylde derhjemme ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg glder mig over , at Grkenland har overtaget formandskabet , og jeg vil understrege , at det er sket p et historisk tidspunkt i udviklingen af det enestende fnomen , som vi kalder europisk integration , og som bl.a. har erstattet efterkrigstidens opdeling af det europiske kontinent .
<P>
Med hensyn til det grske formandskabs prioriterede omrder vil jeg , da tiden er s kort , begrnse mig til flgende korte punkter og bemrkninger :
<P>
Vedrrende udvidelsen er de vsentligste beslutninger ganske vist truffet under det foregende formandskab , men det str endnu tilbage at afslutte de endelige faser , der kulminerer med underskrivelsen af tiltrdelsestraktaterne i Athen .
Der skal stadig trffes forberedelser , sledes at de nye medlemsstater kan tilpasse sig smidigt til udviklingen i EU . Derfor er udvidelsen med rette blevet prioriteret og krver stor opmrksomhed , hvis vi skal undg uregelmssigheder og forsinkelser i optagelsesprocessen .
Jeg bemrkede , at De med rette vil fortstte den forstrkede froptagelsesstrategi over for Bulgarien og Rumnien , hr. rdsformand .
Vi m imidlertid ikke glemme det sydlige Balkan , hvor tilnrmelsen til EU blev pbegyndt for nogen tid siden i forbindelse med stabilitets- og associeringsprocessen .
Denne tilnrmelse skal ogs fremmes her , sledes at vi kan konsolidere vores forbindelser , hvilket vi ikke gr i forbindelse med det nye udvidede EU ' s sikkerhed og stabilitet .
<P>
Hvad angr Lissabon-strategien , vil jeg koncentrere mig om bredygtig udvikling .
Behovet for at fremme en strategi for bredygtig udvikling inden for rammerne af den europiske integration er endnu mere presserende i dag med presset fra udvidelsen og den stigende globalisering .
Planen om ivrksttelse af Kommissionens strategi for bredygtig udvikling er allerede ved hjlp af lovgivning ved at udfylde tomrummet mellem , hvad vi siger , og hvad vi gr , for at beskytte miljet og folkesundheden og fremme anvendelsen og mainstreaming i miljdimensionen i EU ' s politikker .
Derfor er det efter min mening vigtigt at vedtage en skridt-for-skridt-procedure til forvaltning af politik i praksis p forrets Europiske Rd .
Vanskelighederne med at f Kyoto-protokollen underskrevet gr det endnu mere bydende ndvendigt at fremskynde dialogen og samarbejdet med USA , Japan og udviklingslandene .
EU kan selvflgelig ikke behandle dette som et internt problem .
Derfor br EU ptage sig sit ansvar p internationalt niveau , hvilket indebrer at vre banebrydende for indsatsen for at opn bredygtig udvikling gennem teknologi og videnskab .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p dette , hr. rdsformand , da Europa helt klart for nylig er begyndt at sakke bagud sammenlignet med USA og Japan , srlig p bioteknologiomrdet .
<P>
Hvad angr forsvars- og indvandringspolitik , er jeg enig .
Som bekendt har vi forlangt en indvandringspolitik i EU i revis uden konkrete resultater .
Vi forventer , at der udarbejdes en flles politik og en flles politik for ulovlig indvandring .
Selv om ulovlige indvandrere ofte lever under elendige forhold , volder de ogs store problemer i samfundene og for befolkningen i EU-medlemsstaterne .
Der skal derfor trffes foranstaltninger til at forbedre forvaltningen af EU ' s ydre grnser og bekmpe netvrk til ulovlig indvandring og handel med mennesker ved at fremme foranstaltningerne under den tredje sjle .
Jeg var meget interesseret i at hre Dem tale om hjemsendelsesaftaler med alle EU ' s partnere , srlig de partnere , der er under stort pres , og vil opfordre Dem til endelig at g videre med det .
<P>
Jeg mener , at Det Europiske Rd i Thessaloniki skal g videre med reformen af EU-traktaterne .
<P>
Endelig skal De efter min mening med hensyn til forbindelserne udadtil fremme Euro-Middelhavs-samarbejdet , grundlggende i henhold til en langsigtet Euro-Middelhavs-politik .
Samarbejde er ikke nok .
Vi har brug for en langsigtet politik .
<P>
Jeg nsker Dem al mulig medgang .
Jeg regner med , at vi mdes her om seks mneder , hvor De fortller , at De har gjort , hvad de sagde her i dag , og hvor vi er rede til at komme med konstruktiv , rlig kritik i god tro .
Jeg nsker Dem al mulig medgang .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer , det er en kendsgerning , at Grkenland overtager roret for EU ved et afgrende vendepunkt for EU bde hjemme og i udlandet .
Vi str foran den strste udvidelse i EU ' s historie , en udvidelse , som gr en ende p en opdeling , som har varet 50 r .
Vi skal til at udarbejde en europisk forfatning og styrke EU-institutionerne for at sikre den fortsatte samhrighed i Europa , selv efter at de 10 nye lande er blevet optaget , og for at sikre , at EU bliver ved med at fungere som en politisk union , sledes at EU kan n sit ml , som er stigende forening af de europiske nationer .
Konventet har ved adskillige lejligheder opfordret til mere EU , og det grske formandskab vil lgge sidste hnd p strukturen i Thessaloniki i juni .
<P>
Europa er ogs midt i en alvorlig konomisk nedgang .
Den globale konomi er i tilbagegang , men det er ikke noget nyt .
Den konomiske nedgang i Europa har varet mindst 10 r .
EU har modstet en udmrket strategi , nemlig Lissabon-strategien , som nu ogs er i fare for at blive skyllet vk af den konomiske nedgang .
Jeg tror , at Grkenland , hvor konomien er blevet rettet op takket vre et reformprogram , der er blevet gennemfrt p landets eget initiativ , og hvor man har opnet vkstrater , som har anbragt landet i allerforreste linje i EU , og man har anvendt denne proces til at ivrkstte en positiv revolution p landbrugsomrdet , og hvor man nu har en frsteverdenskonomi i stedet for en tredjeverdenskonomi , selvflgelig ogs takket vre den flles landbrugspolitik , nu er godt forberedt til at puste nyt liv i Lissabon-processen , som den har hrdt brug for , hvis den skal overleve .
<P>
Endvidere har Grkenland , som ligger i udkanten af Europa , altid vret bindeled for handelen mellem st og vest , og det kan gre det samme nu . Det forstr bedre end andre , at de steuropiske konomier har potentiale til at blive drivkraften bag de 15 ' s konomi .
Disse frugtbare perspektiver kan ikke vendes om .
Vi annullerer ikke udvidelsen , og vi standser ikke udarbejdelsen af en europisk forfatning .
<P>
De gavnlige resultater heraf kan imidlertid blive forsinkede , hvis vi skal beskftige os med en krig med Irak .
Jeg er enig med min rede ven hr . Poettering i , at atomvben ikke kan overlades i uansvarlige hnder , men de kan heller ikke overlades i ansvarlige hnder , hr .
Poettering .
Der er ingen hnder , der er ansvarlige nok til disse frygtelige dommedagsvben , som vi har bevbnet os selv med .
Vi ved ikke , hvad der vil ske i Irak , men vi ved , at rdsformanden er den eneste europiske leder , som har haft det kedelige privilegium at tage sig af faren for , at hans land bliver involveret i en katastrofal krig .
Det lykkedes ham at afbde krigen .
Jeg stoler p , at den erfaring , som han har fet , vil hjlpe ham med at gre lige s meget for den krig , som truer hele verden , mens vi taler her .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , det glder mig at f lejlighed til at svare her i slutningen af forhandlingen .
Parlamentets medlemmer har rejst nogle meget interessante sprgsml .
Jeg hber , at Rdets formand har taget sprgsmlene til efterretning og vil tage s mange som muligt op igen .
<P>
Indtil for nylig har forholdet mellem Parlamentet og Rdet ikke vret srlig tt , men udvidelsen af Parlamentets befjelser og udsigten til flere medlemsstater har bragt vores to institutioner tttere sammen .
<P>
P vegne af Den Liberale Gruppe hilser jeg denne mulighed for et forstrket samarbejde mellem Parlamentet og Rdet velkommen .
Vi ser det tydeligt , isr i konventet , og ogs efter en rkke meget vellykkede forhandlinger via proceduren med flles beslutningstagning .
Jeg bifalder den indsats , som frst det danske formandskab og dernst det grske formandskab har gjort for at skabe et forstrket samarbejde med Parlamentet , og som tydeligt ses i formandens positive indstilling til , at en statut for medlemmerne skal vre en del af en vellykket reform af EU ' s institutioner .
Vi ser frem til et tt samarbejde .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , omstndighederne forhindrer mig desvrre i at vre i festhumr .
Den grske regering har ganske rigtigt overtaget formandskabet p et tidspunkt med akut konomisk krise og med stigende udsigter til , at de imperialistiske magter foretager et nyt , endnu mere morderisk angreb p det irakiske folk .
Deres pskud er , at Irak har et utvetydigt bevis , selv om de endnu ikke har fundet det , og alligevel fremstiller , bruger og slger de selvsamme hyklere enhver form for eksisterende massedelggelsesvben .
<P>
Den grske regering deltog i krigen mod Jugoslavien og Afghanistan og har sagt , at den vil deltage i den overhngende krig mod Irak , selv om de gemmer sig bag et figenblad ved at sige , at der frst skal foreligge en resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd , inden der kan indledes en krig .
Det grske formandskab vil fremme den interventionistiske europiske forsvars- og sikkerhedspolitik ved omgende at stte EU-hren ind frst i Bosnien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og derefter ethvert andet sted , hvor det er ndvendigt .
Det vil ge indsatsen for beskftigelse , forsikring og pensionsrettigheder .
Det vil udrydde endnu flere sm og mellemstore landbrug i forbindelse med midtvejsvurderingen af den flles landbrugspolitik .
Det vil indfre mekanismer til deportering af indvandrere og strenge asyllove .
Ved at anvende terrorisme som pskud vil det fremme gennemfrelsen af EU-lovgivning mod grsrdder i national lovgivning og ophvelse af demokratiske rettigheder og friheder .
<P>
Underskrivelsen af traktaten om udvidelsen af EU under det grske formandskab kommer til at markere begyndelsen p endnu flere strabadser for befolkningerne , og vi frygter , at det vil medfre en euro-deling af Cypern .
Jeg kan berolige enhver , som er bekymret over det socialistiske mrkat , som den grske regering skilter med , at det grske formandskab , som vi har hrt i dag , har til hensigt at srge for , at de store virksomheder bliver tilfredse .
Derfor br befolkningen i Europa , som ulig de store virksomheder ikke kan forvente sig noget godt af det grske formandskab , ikke vre rolig og tilfreds .
Den eneste udvej for dem er at sl sig sammen og optrappe kampen mod denne politik .
I Grkenland er der nsten dagligt demonstrationer .
De kulminerer med demonstrationer i juni , som vi inviterer de europiske arbejdere til at deltage i .
Hvad angr det grske kommunistparti , vil det vre i forreste linje i denne kamp .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne samle op p nogle punkter , som hr . Prodi og det grske formandskab nvnte .
<P>
For det frste talte hr . Prodi i forbindelse med EU ' s forsknings- og udviklingspolitik om behovet for at udvikle og investere i rene teknologier .
Det sttter vores gruppe naturligvis .
Vi skal udvikle miljvenlige teknologier , dels p grund af de beskftigelsesmuligheder , som de skaber , men ogs p grund af deres positive sociale flgevirkninger .
Jeg har noteret mig , at det grske formandskab har identificeret frontteknologier inden for bioteknologi og forsvar som forskningsprioriteter .
Det rejser sprgsmlet om , hvordan vi skal beslutte , hvad vi nsker at investere i , hvem vi nsker at konkurrere imod og med hvilket forml .
<P>
Jeg er interesseret i at forst , hvordan dette hnger sammen med det gldende traktatkrav i artikel 6 om , at miljbeskyttelse skal integreres i udformningen og gennemfrelsen af Fllesskabets politikker . Hr .
Trakatellis sagde noget meget vigtigt i denne forbindelse .
Det er meget positivt , at vi fremover skal overvge politikker i forbindelse med bredygtig udvikling .
Da det er meningen , at topmdet i forret skal handle om bredygtighed , vil jeg ogs gerne vide , hvilke forslag Rdet har udarbejdet om ndringen af Rdets struktur i forbindelse med denne langt mere integrerede fremgangsmde .
<P>
Vores gruppe har ogs med interesse bemrket , at det grske formandskabs prioriteter omfatter opgaver i forbindelse med forsyningspligtydelser , for vi skal gennemg forberedelserne til Cancun og EU ' s indsats i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand for Rdet , siden sit sidste formandskab har Grkenland ndret sig radikalt , eftersom det er blevet en varm fortaler for det tyrkiske medlemskab .
Vi kan p sin vis godt forst den grske regerings holdning , eftersom den forsger at rense ud i problemerne oppefra ved at overfre dem til EU .
Men p Unions-niveau , som jeg allerede har sagt gentagne gange til mine kolleger her i salen , br vi ikke uden yderligere overvejelser acceptere noget , der minder strkt om syvmileskridt .
<P>
Hvad angr institutionerne , har Grkenlands holdning overrasket os en smule .
Premierminister Costas Simitis , som er til stede i salen , erklrede for nylig til et fransk dagblad , at den grske holdning er , at EU skal have en strk Kommission , ikke to beslutningspoler i form af Kommissionen og Rdet , hvis ikke EU skal risikere at hlde mod en mellemstatslig Union og ikke den fderale model , som vi nsker .
Nr man nrlser denne stning , opdager man , at Kommissionen iflge den grske regering burde vre en endnu strkere beslutningspol end selv Rdet .
Vi er her ret langt fra en mellemstatslig Union , faktisk , men ogs ret langt fra en traditionel fllesskabsmodel .
Jeg hber , at premierministeren modsiger mig om et jeblik .
<P>
Hvad angr det grske formandskabs prioriteter , glder vi os over deres kraftige insisteren p sprgsml som indvandrere , asyl og kontrol med de ydre grnser , der ganske rigtigt er blevet yderst alvorlige sprgsml i dag .
Vi opfordrer derfor formandskabet til at udvise strst mulig beslutsomhed p disse omrder og isr med hensyn til at bekmpe den illegale indvandring .
<P>
Endelig undrer vi os over , at der blandt disse prioriteter mangler et srskilt kapitel om Den konomiske og Monetre Union , s meget desto mere som Grkenland p det punkt kunne have fremlagt ikke blot fremtidssatsninger , men ogs en resultatopgrelse over fortiden .
Denne resultatopgrelse ville have vret yderst berettiget , eftersom Grkenland allerede har vret formand i Eurogruppen i seks mneder .
Men vi har ikke modtaget noget , ingen resultatopgrelse !
Hvordan har euroen indtil nu skabt vkst , eller har den tvrtimod hindret den ?
Og hvordan forestiller det grske formandskab sig f.eks. at bidrage til i fremtiden at gre stabilitetspagten mere intelligent ?
Alle disse sprgsml havde fortjent at blive belyst for os .
<SPEAKER ID=169 NAME="Simitis">
Hr. formand , tillad mig indledningsvis at takke alle Europa-Parlamentets medlemmer .
Deres indlg vil hjlpe formandskabet kolossalt med at fastlgge retningslinjerne for vores politik svel som afgrende tiltag .
Det har vret en yderst nyttig forhandling
<SPEAKER ID=174 NAME="Prodi">
Hr. formand , efter den udtmmende redegrelse fra den grske premierminister , hr . Simitis , vil jeg kun komme med et enkelt minuts betragtninger og svar , eftersom jeg ikke er sadistisk af natur .
<P>
Det frste sprgsml var forslaget om at oprette et Socrates-program p verdensplan .
Det er noget , som jeg overvejer .
Vi har allerede haft et Erasmus World-program med de samme kriterier , men finansieringen gr det kun muligt at gribe ind p nogle marginale omrder .
Derfor vil jeg gerne gre det klart , at vi er fortabt , hvis ikke EU ivrkstter et omfattende forskningsprogram for at f talenterne til at vende tilbage fra udlandet , udnytte de unges viden og skabe grobund for udvikling .
De ved udmrket , at jeg aldrig bruger dramatiske vendinger , men jeg forsikrer Dem for , at vi er fortabt .
Med vores omkostninger , vores sociale struktur og vores srprg er vi ndt til at tage et stort spring fremad , for ellers er vi fortabt .
Jeg vil kun komme med et enkelt konkret eksempel , nemlig at det i jeblikket koster tre gange s meget at transportere en container fra Kina til Amsterdam , som det koster at transportere en container fra Amsterdam til Kina .
Dette er blot for at fortlle , hvordan handelssituationen er for begge parters vedkommende .
Jeg kan nvne et andet tal for dem : I sidste mned fik Kina 8 millioner nye mobiltelefonabonnenter .
S tror vi virkelig , at vi kan konkurrere p verdensplan med en forskning , som er splittet , og hvis ikke vi udvikler os , nr det glder teknologi og innovation ?
Det er en illusion .
<P>
I forbindelse med det andet sprgsml blev det sagt , at vi ikke nvnte det indre markeds fordele .
Nej , men disse fordele er det grundlag , der tjener som udgangspunkt for alle vores handlinger i r .
Jeg vil blot minde om , at det indre marked er s vigtigt , at hvis vi kigger p de sektorer , som har vret ramt af inflation i de sidste par mneder - og her kommer vi ind p den store polemik , der har vret i forbindelse med euroen - kan vi se , at der , hvor det indre marked er blevet indfrt , har der ikke vret nogen inflation .
Det er tilstrkkeligt til , at jeg kan sige , at vores fremtid bygger p den konkurrence , som det indre marked kan skabe .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden.">
Hermed er forhandlingen afsluttet .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0001 / 2003 ) . Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Kommissionen har netop meddelt , at hr . Vitorino p grund af uforudsete omstndigheder ikke kan deltage i sprgetiden .
Fru de Palacio vil trde i hans sted og besvare sprgsml nr . 18 af hr .
Papayannakis .
<P>
Frste del
<P>
Formanden .
Jeg giver ordet til hr . Posselt , der har et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved , det er lidt usdvanligt , men kunne jeg ikke overtage hr . Lages sprgsml ?
Jeg vil gerne overtage det .
Jeg ville alligevel stille et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden.">
Det er ikke muligt .
Tillgssprgsml m netop kun vre tillgssprgsml .
<P>
Sprgsml nr . 15 af Carlos Lage ( H-0851 / 02 ) :
<P>
Om : Humanitr krise i Angola
<P>
Krigen i Angola , som har trukket ud i revis , har skabt en dyb krise og en katastrofal konomisk og social situation .
Tusindvis af voksne og brn er dde af sult .
Regeringen i Luanda har kraftigt forstrket sine appeller om ndhjlp .
Omfanget af den humanitre krise i Angola krver omgende optrapning af den internationale bistand , navnlig bistanden fra EU .
Flger Kommissionen udviklingen af hungersnden i Angola , som iflge de seneste oplysninger nu omfatter fire millioner mennesker ?
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at mindske alle disse menneskers lidelser ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen er forpligtet til at gre noget effektivt ved den dramatiske humanitre krise i Angola s hurtigt som muligt og til at sttte fredsprocessen .
Kommissionen holder hele tiden je med situationen i Angola , ligesom vi har gjort i mange r , sledes at vi kan f et klart billede af de humanitre behov .
Jeg rejser senere p mneden til Angola - og ogs til Zambia - for selv at vurdere situationen , s jeg kan f overblik over den humanitre situation og udviklingen i fredsprocessen i Angola .
Ved den lejlighed skal jeg underskrive EF-Angola samarbejdsstrategien for 2002-2007 , herunder handlingsplanen .
<P>
Kommissionens indsats i Angola er dobbelt . Den bestr af ndhjlp og en langsigtet strategi , der er baseret p samarbejde .
Indsatsen finansieres af Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand ( ECHO ) og midler fra Den Europiske Udviklingsfond ( EUF ) .
Hvad angr humanitr bistand , har Kommissionen gennem ECHO allerede skaffet betydelige midler til at dkke behovene og vil vre til stede og gre en indsats resten af ret .
<P>
Sidste r var Angola blandt de 10 lande , der modtog flest bevillinger fra ECHO , i alt 14 millioner euro .
I r er det forelbig besluttet at bevilge 8 millioner euro , hvilket snart bliver vedtaget .
<P>
Underernring er et af de primre ml for Kommissionens bistand p det humanitre omrde , srlig i glemte omrder , hvor der ikke er andre donorer til stede .
Hvad angr den langsigtede strategi , fremlagde Kommissionen en mned efter underskrivelsen af fredsaftalen i maj 2002 en handlingsplan , der skulle sttte fredsprocessen . Den blev godkendt af Rdet ( almindelige anliggender ) den 13. maj 2002 .
Handlingsplanen indeholdt en finansieringspakke , som oprindeligt var p 124 millioner euro fra ubrugte EUF-bevillinger og budgetposter , og som skulle dkke de mest presserende behov p dette stadie , herunder ndhjlp , fdevarebistand og -sikkerhed , resocialisering og genbosttelse af flygtninge og personer , der er fordrevet fra deres hjemland , samt minerydning .
Dette er nu ved at blive ivrksat , og til vores store tilfredshed kan vi nu begynde at gre noget andet i et land , hvor vi i mange r p grund af omstndighederne kun har kunnet udfre humanitrt arbejde .
<P>
P grundlag heraf og som led i handlingsplanen har Kommissionen stillet 30 millioner euro til rdighed til krisehjlp til fredsprocessen ved at omfordele bevillinger fra tidligere europiske udviklingsfonde til at sttte det kortfristede arbejde med fredsprocessen .
<P>
Disse midler er beregnet til lgehjlp , uddeling af ssd og vrktj , fdevarehjlp og genbosttelse af tidligere UNITA-soldater og deres familier .
Minerydning er ogs vigtigt .
Vi forsgte at gennemfre alt dette s hurtigt som muligt sidste r .
<P>
Beslutningen om alt dette vil blive truffet gennem forskellige FN-organer , EuronAid og FAO med hensyn til fdevaresikkerhed og forskellige ngo ' er med hensyn til minerydningen .
Der er blevet godkendt forslag om 16 millioner euro , og de resterende forslag afventer de angolanske myndigheders godkendelse .
Det forventes at ske i lbet af et par uger .
<P>
Selv om der fortsat vil blive ydet humanitr bistand , mener Kommissionen , at der stadig skal lgges pres p regeringen i Angola for at tilskynde den til at ptage sig et mere direkte ansvar for dens egen srbare befolkning .
Vi opfordrer derfor regeringen i Angola til at gre en strre indsats for at dkke befolkningens livsvigtige humanitre behov .
<P>
Vi glder os over den angolanske regerings plan om at arrangere en international konference om genopbygning af landet og stoler p , at alle samfundsgruppers synspunkter kommer til at indg i den genopbygningsplan , der vil blive fremlagt .
Kommissionen har tilbudt at hjlpe med at organisere konferencen , som forelbig er planlagt til at finde sted i marts eller april 2003 i Bruxelles , hvor den belgiske regering er s venlig at vre vrt .
<P>
Der sker for tiden mange ndringer , og der er store udfordringer for Angola efter mange rs konflikt .
Der vil nu blive lagt vgt p fremskridt , konomisk vkst , stabilitet og ledelse .
Det vil ndre hele det politiske klima i landet , og jeg ser frem til den dialog , som vi i nste uge skal deltage i .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. kommissr , jeg takker Dem for Deres svar p mit sprgsml - et afbalanceret svar - og jeg glder mig over Kommissionens og EU ' s indsats i Angola , ligesom jeg konstaterer , at Kommissionen gennem en differentieret indsats ger sit bidrag til udvikling og humanitr bistand i Angola .
Jeg er fuldstndig enig i , at den bedste lsning for Angola er at udnytte det helt ufattelige potentiale , som landet besidder .
Angola er blevet rigeligt forsynet fra naturens side , men har ulykkeligvis vret et offer for menneskenes galskab rti efter rti .
I dag kan disse umdelige naturrigdomme udnyttes til gavn for dets befolkning , der , i vrigt , p et s kolossalt landomrde kun nr op p 13 eller 14 millioner indbyggere .
Vi str derfor over for et levende paradoks : et rigt land og en befolkning , der lever p kanten af elendighed , sult og dd .
<P>
Mange tak , hr. kommissr , jeg mener , at Kommissionen br fortstte ad den vej , som De netop har beskrevet for os .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne knytte an til det , der netop blev sagt .
Angola var for nogle rtier siden en af Afrikas strste landbrugseksportrer . Derfor er det naturligvis rystende , at der i dag p grund af krig og socialistisk konomi m leveres fdevarehjlp til dette land .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem om tre ting .
For det frste om , hvilke konkrete landbrugsprogrammer Kommissionen gennemfrer .
Det mener jeg er det vigtigste , at landet igen bliver selvforsynende og kan eksportere landbrugsvarer .
For det andet , hvordan ser det ud med infrastrukturen til at fordele fdevarerne ?
Og for det tredje , hvordan str det til med uddannelsesprogrammerne ?
Det tror jeg er de tre vigtigste punkter , som det skal dreje sig om .
<SPEAKER ID=184 NAME="Nielson">
Det er svrt at sige , hvad der er vigtigst .
I tilflde som dette er nsten alt vigtigt .
Jeg kan sige til hr . Posselt , at konsolidering af freden og at give befolkningen en urokkelig tillid er det vigtigste lige nu .
Det er imidlertid helt sikkert vigtigt at bne det indre af landet og gre vejene sikre for landminer , sledes at der kan etableres konomisk liv , og befolkningen kan genbosttes .
Dette str meget hjt p dagsordenen .
<P>
I mange r skulle al bistand , selv fdevareforsyninger og basisvarer , flyves ind til de sm byer i det meste af Angola . Disse byer var mere eller mindre isolerede , fordi UNITA omringede dem .
Af humanitre , politiske og konomiske grunde er det af yderste vigtighed at bne op og skabe en normal strm .
Der sker flere ulykker nu p grund af landminer , fordi der begynder at ske noget .
Det er derfor utrolig vigtigt at fremskynde indsatsen .
<P>
Hvad angr landbrug , vil vi som fastlagt i handlingsplanen for Angola koncentrere os om udvikling af landbruget .
Det er vigtigt for befolkningens overlevelse og p grund af det enorme potentiale , som hr . Posselt meget rigtigt pegede p .
Angola er mere end diamanter og olie .
Landet har ogs et stort potentiale for en meget mere differentieret konomi .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 16 .
<P>
Jeg vil gerne undskylde over for kommissren p vegne af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 17 af John Walls Cushnahan ( H-0872 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : De seneste katastrofer til ss
<P>
P baggrund af den rkke af katastrofer til ss , der er sket i de europiske forvande i november og december 2002 , Prestige-katastrofen , som fortsat danner flere oliepletter , der delgger Galiciens kyststrkning og livet i havet ud for Galicien , og den seneste kollision mellem fragtskibet Tricolor og Kariba , den anden kollision mellem Tricolor-vraget og fragtskibet Nicola , erkender Kommissionen da , at der er et klart behov for en samordnet EU-indsats .
I betragtning af de alvorlige flger af sdanne katastrofer til ss hvorledes betragter Kommissionen det forslag , jeg forlagde Konventet om Europas Fremtid i juni 2002 ( ref . Konv .
150 / 02 ) , hvori der krves , at der oprettes en EU-kystvagt ?
<SPEAKER ID=187 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , den 3. december vedtog Kommissionen en meddelelse om de foranstaltninger , der skulle trffes som flge af den ulykke , der involverede olietankeren Prestige .
Dette dokument indeholder detaljerede forslag om en rkke foranstaltninger og i srdeleshed en fremskyndelse af implementeringen af den lovgivning , som Parlamentet og Rdet vedtog efter Erika-katastrofen , de skaldte Erika I og Erika II-pakker .
<P>
Rdet ( transport ) den 6. december tilsluttede sig strstedelen af de initiativer , Kommissionen havde foreslet .
Sledes vedtog Kommissionen den 20. december et forslag til forordning , som netop er blevet forelagt Rdet og Parlamentet , om forbud mod transport af tung olie i enkeltskrogsolietankere til og fra EU-havne og fremskyndelse af udskiftningen af denne form for olietankere med dobbeltskrogsolietankere .
<P>
EU har ikke afventet den senere tids begivenheder for at gennemfre en flles politik for sikkerhed til ss .
Der var allerede fastlagt en bred vifte af foranstaltninger til sikring af bedre beskyttelse p dette omrde .
Kommissionen har noteret sig Parlamentets bidrag til konventets arbejde , for s vidt angr oprettelsen af et europisk kystvrnsorgan som et effektivt middel til at bekmpe forurening og opretholde sikkerheden til ss .
<P>
Gentagne ulykker ssom Erika eller Prestige for ikke at nvne mindre ulykker ssom Vicky for blot et par dag siden viser , at hele Europa vil kunne drage fordel af et europisk kystvrnsorgan , isr ud fra den betragtning at nogle af de kommende 25 EU-stater absolut ikke har nogen form for beskyttelse eller organ af denne art .
<P>
Under alle omstndigheder er hovedopgaven for det europiske kontor for sikkerhed til ss , som snart vil blive oprettet , at forest den tekniske samordning af fllesskabsreglernes gennemfrelse , og Kommissionen vil p baggrund af kontorets erfaringer undersge , hvilke foranstaltninger , der vil vre pkrvet i fremtiden .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. kommissr , tak for Deres svar .
<P>
Prestige-katastrofen kaster ikke blot lys over hullerne i gennemfrelsen af EU-lovgivning , som De nvnte i Deres svar , og som skal forhindre , at sdanne ulykker sker igen , men ogs manglen p en tilstrkkelig EU-mekanisme til reaktion herp .
I forbindelse med Prestige blev ansvar og erstatningsansvar diskuteret .
Den forsinkede indsats og manglen p en koordineret reaktion fra EU forvrrede virkningen p miljet .
Hvis ulykken med de flger , som den havde for det flles milj og den europiske fiskeindustri , var sket i EU-farvande , og hvis der havde eksisteret en EU-kystvagt , ville reaktionstiden have vret kortere . Man ville have anvist en ndhavn , og skaden kunne have vret begrnset .
<P>
Oven i alt dette har vi lige haft de seneste ulykker med Tricolor , Kariba og Nicola .
Det understreger ikke kun behovet for lovgivning , men ogs for ressourcer til at gre arbejdet .
Vil Kommissionen overveje at ivrkstte en undersgelse ?
Vi kan lre af , hvordan USA tackler problemet ikke kun i forbindelse med forebyggelse - de sparer 6 milliarder amerikanske dollars pr. r ved at forhindre ulykker som disse - men ogs i forbindelse med reaktionen , nr ulykkerne sker .
De har gode erfaringer p dette omrde , og vi har meget at lre af dem .
<P>
Da Kommissionen er det organ , der stiller forslag til lovgivning , opfordrer jeg Dem , fru kommissr , til at overveje at handle p grundlag af resultaterne af en undersgelse , som De eventuelt ivrkstter .
<SPEAKER ID=189 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr . Cushnahan , jeg kan kun vre enig med Dem , jeg kan blandt mange andre ting ikke acceptere , at borgerne har frre rettigheder i Europa end i USA .
Og det gav jeg klart udtryk for , da jeg fremlagde forslagene i Erika I og Erika II-pakkerne .
<P>
Hvis Rdet havde vedtaget forslaget om at forvise enkeltskrogsfartjer fra Fllesskabets farvande , ville Prestige-katastrofen ikke vre sket , fordi fartjet ville have vret ndt til at forlade fllesskabsfarvandene flere mneder inden .
Jeg er enig i , at der er ting , vi kan lre af USA .
Jeg forstr ikke , hvorfor USA kan faststte en tidsplan , i henhold til hvilken der ikke vil vre olietransporterende fartjer med enkeltskrog i USA ' s havne efter 2010 , og vi ikke kan trffe tilsvarende foranstaltninger .
<P>
Der blev som bekendt i sidste instans fastsat en mindre ambitis tidsplan .
Det , jeg foreslr Parlamentet og Rdet , er , at vi vender tilbage til Kommissionens oprindelige forslag og fremskynder fjernelsen af enkeltskrogsfartjer inden for olietransport og desuden trffer flest mulige sikkerhedsforanstaltninger og i srdeleshed sikrer , at transporten af svr olie , svr brndselsolie , bituminse produkter og tjre , med andre ord , de mest forurenede produkter , foretages ved hjlp af mere sikre fartjer , det vil sige fartjer med dobbelt skrog .
<P>
Kbenhavn taler om specifikke foranstaltninger .
Kommissionen undersger , hvordan disse specifikke foranstaltninger kan gennemfres efter Prestige . De omfatter muligheden for at fremme bygningen og vedligeholdelsen af to eller tre store skimmere , som er store pumpemaskiner , s der i tilflde af olieudslip - desvrre er der ikke noget , der hedder en nulrisiko , selv om den br reduceres til et minimum - findes fartjer med den strst mulige kapacitet , som fungerer bedre end de fartjer , der i dag findes langs Europa kyster , og som desuden kan fungere p havet i tilflde af storm og under vanskelige forhold .
<P>
Vi br samordne det europiske svar .
Det kontor , som vil f ansvaret for disse fartjer og for indsttelsen heraf p forskellige strategiske steder langs Europas kyster , br ogs implementere en rkke planer for reaktionen p denne form for ulykker p havet .
Det vil blive en af Deres opgaver forudgende at fastlgge en metode for samarbejdet mellem Unionens medlemsstater , som vil kunne fungere bedre , eftersom den i vid udstrkning afhnger af bilaterale aftaler snarere end af en perfekt samordnet indsats af europisk karakter .
<P>
For s vidt angr ansvaret arbejder vi som bekendt p det , og jeg hber , at vi inden for de kommende uger i Kommissionen vil kunne forelgge og hurtigt vedtage et forslag om at opstille en strafferetlig definition af alvorlig forsmmelse for alle EU-medlemsstater i tilflde af denne form for ulykker .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Fru kommissr , af de dokumenter , som kommer fra Kommissionen , og som brer Deres navn , og af Deres ord , i hvert fald de ord , som De udtaler fra tid til anden , kan jeg slutte , at der gr sig en virkelig konflikt gldende mellem Deres holdning - Kommissionens - og Rdets holdning , sdan som den kom til udtryk i Kbenhavn .
<P>
Jeg har sledes her dokumentet fra den 3. december , som jeg har lst med stor interesse .
Mderne i Rdet ( transport ) og i Rdet ( milj ) , afholdt samme mned , og Det Europiske Rd i Kbenhavn har , s vidt jeg kan se , praktisk talt slet ikke besvaret Kommissionens anmodning om hasteindsats .
<P>
De nskede , fru kommissr , at Erika-lovgivningen skulle ivrksttes , og at man ogs gik videre end disse forpligtelser , og Det Europiske Rd vendte ryggen til de ramte , der netop p samme tid var i gang med at samle olie op med deres hnder .
P sin vis har Rdet kastet vrag p Kommissionens holdninger , for man behver bare tnke p , at det har foreslet slle fem millioner euro til Galicien og alle de andre berrte lande , hvor USA i jeblikket krver fire milliarder euro for Exxon Valdez-ulykken .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge Dem , fru kommissr : Hvorfor udarbejder Kommissionen ikke en lov ligesom USA ' s Oil Pollution Act , der virkelig gr det muligt at stte ind over for dette problem ?
Og ogs : Kommer Galicien i betragtning som hjemsted for et europisk forskningscenter for sikkerhed til ss ?
<SPEAKER ID=191 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr . Nogueira , jeg kan for det frste , for s vidt angr Deres sidste bemrkning , ikke se , at der er uoverensstemmelse mellem Kommissionens og Rdets holdning .
Rdet ( transport ) vedtog den 6. december enstemmigt konklusionerne om , at medlemsstaterne er forpligtede p nationalt plan , indtil der foreligger et fllesskabsforslag , til at vedtage foranstaltninger , der tager sigte p at hindre adgang til deres havne for fartjer uden dobbelt skrog , der transporterer bituminse produkter ( svr brndselsolie , tung olie og tjre ) .
Og det land , som jeg har bedst kendskab til p lige fod med det rede medlem , har allerede truffet foranstaltninger , der trdte i kraft den 1. januar i r , og visse andre lande har ligeledes vedtaget sdanne foranstaltninger .
<P>
For det andet har de ud over dette forslag forpligtet sig til inden juni af vedtage en fremskyndet tidsplan for udelukkelse af olietransporterende fartjer med enkeltskrog fra Europas havne .
<P>
For det tredje har de forpligtet sig til at fremskynde implementeringen af alle de foranstaltninger , der er vedtaget som led i Erika I og Erika II-pakkerne og sledes ikke vente til juni i r eller februar 2004 .
I srdeleshed afventer jeg svar p det kontroversielle sprgsml om tilflugtshavne . Medlemsstaterne har principielt frist til februar 2004 , men jeg hber , at de vil meddele os det inden da - nogle lande er begyndt at arbejde med det - og jeg hber at de vil gre det inden sommeren .
<P>
Jeg m derfor understrege , at jeg mener , at der er stor enighed .
Prestige-tragedien har virkelig kaldt EU-medlemsstaterne til handling .
<P>
Jeg ville gerne have samme magt om USA ' fderale regering , men EU er ikke en fderation , og Kommissionen er derfor ikke en fderal regering for Europas forenede stater . Jeg ville ikke have noget imod det , hvis det var tilfldet , eller noget imod at vre minister i en fderal regering , men det er ikke tilfldet .
Ikke desto mindre har vi foreslet en rkke foranstaltninger , som ligger meget tt op ad det amerikanske forslag , undtagen tidsplanen - som jeg understreger , vi har til hensigt at tage op til fornyet overvejelse , s den kan fremskyndes - og kompensationsbelbet , som ligger til drftelse p ministrenes bord . Ministrene har , hvis ikke det vedtages af Den Internationale Sfartsorganisation , givet tilsagn om at forelgge det p europisk plan .
<P>
Endelig vil jeg ppege over for det rede medlem , at jeg ikke har noget imod et kontor for sikkerhed til ss , men at jeg derimod gr helt og holdent ind for det , men at det ikke er mig , der bestemmer .
Det vil bliver besluttet betids af Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Jeg vil takke hr . Cushnahan for at rejse dette sprgsml her i Parlamentet i dag .
Jeg har et supplerende sprgsml til kommissren . P baggrund af de nylige katastrofer ud for den spanske kyst og srlig i Den Engelske Kanal er De s enig med mig i , at det kun er et sprgsml om tid , fr en passagerfrge og en olietanker stder sammen med katastrofale flger for miljet og isr for mennesker ?
Er det ikke p tide en gang for alle at forbyde alle skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag , ikke kun at lgge til i EU-havne , men ogs at sejle i EU-farvande ?
<SPEAKER ID=193 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , det rede medlem har et udmrket kendskab til sprgsmlet om sikkerhed til ss . De har vret ordfrer og har desuden opnet betydelige resultater , herunder installering af sorte bokse , hvilket i vid udstrkning kan tilskrives Deres arbejde , indsats og vedholdenhed .
De er ogs bekendt med problemerne i forbindelse med skibsfart .
Jeg mener , at vi br arbejde med dette . For s vidt angr problemerne i Kanalen , har vi set , at der er aspekter , hvor der kan gres fremskridt .
<P>
Hvad angr bekvemmelighedsflag , er det rede medlem bekendt med , at der inden for Den Internationale Sfartsorganisation gres en indsats for at forbedre situationen .
Der findes under alle omstndigheder to former for bekvemmelighedsflag , nemlig dem , der eksisterer af rent konomiske eller beskatningsmssige rsager , og dem , der desuden udviser meget lidt ansvarsflelse , nr det drejer sig om kontrol med kvaliteten af de skibe , der sejler under de pgldende flag .
Vi m skelne mellem disse to situationer .
<P>
Den rette fremgangsmde er ikke at fremstte en generel erklring , hvilket ville vre ganske let , men i realiteten vanskeligt at hndhve i praksis .
Vi m gre livet vanskeligt for dem i vores havne , s de ikke anlber .
I denne henseende betyder havneinspektioner med de selektive kriterier , vi har foreslet , som er blevet vedtaget takket vre Parlamentets sttte , og som er godkendt af Rdet , uden tvivl , at et fartj , der sejler under et sdant flag , vil blive underkastet en grundig inspektion , s snart det nr en europisk havn .
Det skal sledes kunne opfylde alle krav .
<P>
Denne fremgangsmde og kontrol , isr i forbindelse med de lande og flag , der indebrer strst risiko , er en lsning i den jeblikkelig situation .
Men det rede medlem har ret , fordi det ikke kun er et sprgsml om bekvemmelighedsflag , det er ogs et sprgsml om klassificeringsselskabernes ansvar , idet de befinder sig i en interessekonflikt , fordi de attesterer og certificerer et fartjs tilstand p vegne af den stat , der udsteder bekvemmelighedsflaget , men samtidig arbejder for fartjets ejer i forbindelse med udstedelsen af visse former for beviser .
<P>
Vi m analysere disse kder og behandle sprgsmlet indgende og ligeledes drfte sprgsmlet om ansvaret i forbindelse med alvorlig forsmmelse .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er anden del af sprgetiden med et sprgsml , som hr . Vitorino skulle have besvaret , men som vil blive besvaret af fru de Palacio , som tidligere angivet .
<P>
Andel del
<P>
Sprgsml til Loyola de Palacio
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 18 af Mihail Papayannakis ( H-0874 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Beskyldninger om tortur i Grkenland
<P>
I en nylig rapport fra Europardet ( komiten til forebyggelse af tortur ) er det blevet ppeget , at ELAS , havnemyndighederne og toldvsenet mens undersgelsen stod p har hemmeligholdt eksistensen af nogle midlertidige tilbageholdelsescentre for udlndinge , idet der er blevet konstateret totalt uacceptable forhold i fngslerne i Kozani og Iraklion .
<P>
Under henvisning til , at den ovennvnte komit har modtaget " et betydeligt antal " klager fra tilbageholdte over mishandling fra politiets og havnemyndighedernes side , som regel under forhr , at den i konklusionerne nvner , at Grkenland bagatelliserer omfanget af problemet med politiets mishandling af indsatte , og at EU bl.a. er baseret p princippet om respekt for menneskerettighederne , bedes Kommissionen besvare flgende : Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at stte en stopper for disse uhrte krnkelser af menneskerettighederne ?
<P>
Sprgsml til Erkki Liikanen
<SPEAKER ID=196 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Mine damer og herrer , Kommissionen nsker at ppege , at de emner , som det rede medlem har taget op , isr er forbundet med respekten for den menneskelige vrdighed og forbuddet mod tortur og umenneskelig eller vanrende straf eller behandling , som er principper , der er flles for alle Unionens medlemsstater .
Disse principper er nedfldet i EU-traktatens artikel 6 og er bekrftet i artikel 1 og 4 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Staternes overholdelse af disse principper er sikret gennem den overtrdelsesprocedure , der er fastlagt i EF-traktatens artikel 226 og de politiske procedurer i EU-traktatens artikel 7 .
Iflge disse kan Kommissionen indbringe en sag for Domstolen , hvis den anklagede handling henhrer under fllesskabsretten .
I s tilflde kan Kommissionen eller en tredje unionsmedlemsstat indbringe sprgsmlet for Rdet forsamlet p stats- eller regeringschefniveau ved alvorlige eller vedvarede krnkelser af de i artikel 6 fastlagte principper .
<P>
Strstedelen af de sager , der vedrrer de sprgsml , som det rede medlem har stillet , har relation til asyl , indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder .
Disse sprgsml henhrer under Fllesskabets kompetenceomrde .
Desuden begyndte Fllesskabet at lovgive p dette omrde i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 61 og 63 .
<P>
Kommissionen skal dog ppege , at den rapport fra Europardet , som det rede medlem henviser til , blev efterfulgt af et detaljeret svar fra de grske myndigheder , som i den nuvrende situation giver en rkke svar p de sprgsml , der foruroligede Den Europiske Komit for Forebyggelse af Tortur .
Kommissionen vil under alle omstndigheder nje overvge udviklingen i dialogen mellem Europardet og de grske myndigheder .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr . Kommissr , tak for Deres svar .
Jeg hber meget , at De vil flge denne sag .
Det er meget , meget alvorligt .
Den rejser sprgsml angende gennemskuelighed og kontrol , fordi det fremgr , at Europardets komit har fet forelagt urigtige oplysninger .
Jeg hber , at hverken De eller Europa-Kommissionen vil f forelagt urigtige oplysninger .
<P>
Jeg vil gerne stille Dem et tillgssprgsml : Alt andet lige , nr det i disse sager drejer sig om retten til at besge udenlandske statsborgere , isr indvandrere , uanset hvor de tilbageholdes , og det er ofte i uofficielle arrestcentre , kan vi s skabe sikkerhed for eller kan vi opfordre de grske myndigheder til eller overbevise dem om at sikre , at denne ret bliver normal praksis , i det mindste for ikke-statslige organisationer ?
S kunne vi i det mindste lse de problemer , som allerede er kommet frem som flge af disse anklager , som jeg fler kaster skam p mig personligt og som grsk statsborger .
<SPEAKER ID=198 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , mine damer og herrer , bortset fra det faktum , at der - som tidligere nvnt - eksisterer en klar dialog mellem de grske myndigheder og Europardet , skal jeg ppege , at Det Europiske Rd i december 2002 nede til politisk enighed om at forelgge et direktiv om minimumsbestemmelser for modtagelse af asylansgere i EU ' s medlemsstater p grundlag af Kommissionens forslag fra maj 2001 .
<P>
Den formelle vedtagelse har endnu ikke fundet sted p grund af de parlamentariske forbehold i en af Unionens medlemsstater .
Men dette direktiv - som ogs den grske regering stttede - opstiller bestemmelser om de materielle faciliteter , asylansgerne skal tilbydes , herunder indlogering , mad og tj svel som dagpenge , der sikrer asylansgerne en passende levestandard og et eksistensgrundlag .
<P>
Staterne vil ogs skulle informere asylansgerne om de ydelser , de er berettigede til , give dem adgang til arbejdsmarkedet p visse betingelser og sikre , at de modtager den ndvendige lgebehandling .
Desuden vil de skulle sikre , at modtagelsesforholdene er underkastet passende overvgning og kontrol .
Endelig vil de skulle sikre forebyggelse af vold p steder , der er beregnet til at modtage asylansgere , ved grnserne og i boligcentrene .
Alle disse foranstaltninger vil finde anvendelse p asylansgere , der som sdan fr tilladelse til at forblive p territoriet , selv om de er forpligtede til at opholde sig et bestemt sted .
<P>
Mine damer og herrer , Grkenland har accepteret denne aftale , og vi ved - selv om Kommissionen vil flge denne sag - at dialogen mellem de grske myndigheder og Europardet om de klager , som det rede medlem har nvnt , fortstter .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg mener ogs , at hr . Papayannakis stillede sprgsmlet om kontrol .
I en medlemsstat , i Italien f.eks. , har parlamentsmedlemmerne mulighed for p ethvert tidspunkt , dag og nat og uden varsel at besge landets fngsler og andre anstalter af samme type .
Ville Kommissionen vre rede til at stille forslag om , at Europa-Parlamentets medlemmer kan besge alle anstalter af denne type og fngsler overalt p Unionens territorium ?
<SPEAKER ID=200 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , jeg kan kun sige til det rede medlem , at jeg har taget forslaget til efterretning og vil forelgge det for min kollega , hr . Vitorino .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg henviser til mit sprgsml om konsekvensvurdering af retsakter , som nu er nr . 52 , og som jeg stillede rettidigt specielt til hr .
Liikanen . Jeg ved , at han har et godt kendskab til dette emne , da jeg har deltaget i en rkke seminarer , som hans tjenestegrene har arrangeret .
<P>
Da jeg ankom til Strasbourg i denne uge , fandt jeg ud af , at sprgsmlet ikke var berammet til at blive besvaret af hr . Liikanen , og Parlamentets tjenestegrene fortalte mig , at Kommissionen havde omklassificeret sprgsmlet - jeg har forstet , at det var kommissionsformand Prodis tjenestegrene - til et generelt sprgsml , og at det derfor ikke ville blive taget med .
Jeg har to bemrkninger til formanden .
<P>
Jeg har drftet det med hr . Liikanen , og hvis vi kan n det i eftermiddag , vil han gerne besvare sprgsmlet , men ikke ndvendigvis behandle alle aspekter .
<P>
Det generelle sprgsml er , om vi kan bede Parlamentets tjenestegrene - og jeg bebrejder dem p ingen mde , da det er et sprgsml til Kommissionen - om at srge for , at vi , hvis et sprgsml fra et parlamentsmedlem omklassificeres og ikke berammes til at blive besvaret af den kommissr , som det er rettet til , fr besked om det , sledes at det eventuelt kan omformuleres , og den relevante kommissr kan besvare det .
<P>
Hr. formand , jeg synes ikke , at det set fra Parlamentets synspunkt burde vre muligt for Kommissionens tjenestegrene at fjerne et sprgsml fra en kommissr , uden at det pgldende parlamentsmedlem fr det at vide .
Mske kan De tage det op med tjenestegrenene , sledes at vi for fremtiden bliver bedre informeret om sdanne tilflde .
M jeg anmode om at lade hr . Liikanen besvare mit sprgsml , hvis vi har tid ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Generelt m jeg sige til hr . Harbour , at vi selv har udarbejdet en forretningsorden - som vi vedtog for nogle f uger siden - og at denne forretningsorden regulerer praktisk taget alt .
Kompetencen vedrrende og fastlggelsen af rkkeflgen eller klassificeringen af disse sprgsml henhrer under Kommissionen , som naturligvis kan beg fejl p samme mde som Parlamentet .
Iflge den klassificering , der er foretaget i dag , er dette sprgsml , som De med rette har ppeget det , ikke tildelt hr . Liikanen .
<P>
Jeg har ikke noget imod , at hr .
Liikanen besvarer sprgsmlet , men jeg m gre opmrksom p , at dette ikke blot vedrrer hr . Liikanen , Dem og mig , men at der er andre medlemmer , som har sprgsml p dagsordenen , og som nsker at stille deres sprgsml , og vi har meget begrnset tid .
<P>
Med andre ord vil indfjelse af et sprgsml betyde , at et andet skal udg , og det danner en meget vanskelig prcedens .
De har som brite mere end nogen anden forstelse for , hvor vigtig prcedens er .
<P>
Principielt vil deres sprgsml blive besvaret skriftligt .
Det vil kun vre muligt , hvis der er tid tilovers inden for de 20 minutter , og hvis hr . Liikanen er parat til at besvare sprgsmlet .
Kun p disse betingelser .
<P>
Hr . Liikanen kan under alle omstndigheder udtale sig .
Eftersom De har henvist til hr . Liikanens holdning , vil jeg give ham ordet , s han kan udtale sig om dette indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=204 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i Kommissionen indeholder konsekvensvurderingen selvflgelig for tiden en global strategi , fordi vi forsger at vurdere erhvervsmssige , miljmssige og sociale aspekter samtidig .
Jeg er meget beret over , at formanden for Kommissionen har taget det fulde ansvar for det , men der er eventuelt et par sprgsml , som er tt forbundet med hr . Harbours sprgsml .
Jeg kan svare i den sammenhng .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Hvis det sker inden for de 20 minutter og ikke danner prcedens - og jeg har hrt hr . Liikanen - vil jeg give tilladelse til et kort svar .
I modsat fald er det ikke muligt , og De vil modtage et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 19 .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 20 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou ( H-0876 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Grkenland og sm og mellemstore virksomheder
<P>
P topmdet i Barcelona opfordredes medlemsstaterne til at fremskynde gennemfrelsen af det europiske charter om sm og mellemstore virksomheder , og Kommissionen opfordredes til at udarbejde en grnbog om ivrkstternd og sm og mellemstore virksomheder .
Er Kommissionen get i gang med at udarbejde denne tekst , og hvis ja , hvad er de nye hovedstrategier for fremme af SMV ' ernes ivrksttervirksomhed ?
Har Kommissionen allerede foretaget en vurdering af de sm og mellemstore virksomheders deltagelse i de eksisterende fllesskabsprogrammer til fremme af disse virksomheder ?
Foreligger der for Grkenlands vedkommende statistikker opdelt efter virksomhedernes brancher og strrelser , der viser antallet af SMV ' er , der hidtil har kunnet drage nytte af fllesskabssttten ( udover de 1000 euro , der er stillet til rdighed via programmet " Diktiothite " ( " tilslut jer nettet " ) under det grske udviklingsministerium ) samt statistikker over resultaterne af denne finansiering ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Liikanen">
Kommissionen er forpligtet til at forbedre miljet for mindre virksomheder .
Vi har fulgt denne politiske linje i mange r .
Det europiske charter om sm og mellemstore virksomheder har vret et nyttigt instrument , der har sat fokus p og styrket dette arbejde .
<P>
Mange af anbefalingerne i chartret omhandler sprgsml , som hrer under det nationale kompetenceomrde .
Meget af Kommissionens arbejde har til forml at hjlpe medlemsstaterne med at forbedre erhvervsmiljet for de mindre virksomheder .
Kommissionen glder sig over opfordringen fra Det Europiske Rd i Barcelona til medlemsstaterne om at fremskynde gennemfrelsen af chartret .
Dette har bidraget til at bevare sprgsml vedrrende mindre virksomheder hjt oppe p den politiske dagsorden .
<P>
Jeg havde lejlighed til at tale med det grske formandskab i sidste uge , og mine tjenestegrene har mdt de enkelte nationale myndigheder i alle medlemsstater , herunder det grske udviklingsministerium , for at gennemg fremskridtene i forbindelse med chartret .
Kommissionen vil aflgge beretning i nste uge om gennemfrelsen af chartret , men jeg kan allerede nu sige , at medlemsstaternes fremskridt i 2002 er opmuntrende , srlig med hensyn til uddannelse af ivrksttere og bedre regulering .
Bedre regulering er en hjertesag for Kommissionen for tiden .
<P>
Hvis jeg m henvise til hr . Harbours sprgsml , omfatter bedre regulering p Kommissionens niveau for det frste ben konsultation , sledes at det ikke kommer bag p sm og mellemstore virksomheder , nr der stilles forslag til ny lovgivning , og for det andet konsekvensvurdering , hvor vi ved at underbygge forsger at vurdere konsekvenserne for erhvervslivet , naturligvis srligt sm og mellemstore virksomheder , af vigtige nye lovinitiativer fra Kommissionen .
<P>
I r har vi mundtligt aftalt , hvilke emner der skal medtages i denne form for bred konsekvensvurdering , nr vi vurderer de konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser .
Der vil ogs i nste uge blive fremlagt en detaljeret gennemgang af alle fllesskabsforanstaltninger til fordel for sm og mellemstore virksomheder , nr Kommissionen aflgger en detaljeret beretning om aktiviteter for ivrksttere og sm og mellemstore virksomheder .
Samtidig hber jeg , at Kommissionen kan vedtage grnbogen om ivrkstternd .
<P>
Grnbogen har til forml at indlede en debat i den bredest mulige kreds af interesserede om to vigtige emner , nemlig hvordan vi skaffer flere ivrksttere , og hvordan vi fr flere firmaer til at vokse .
<P>
Grnbogen definerer ivrkstternd som en " mentalitet " og stter fokus p , hvilken rolle politik spiller for bde nye og eksisterende ivrksttere . Den omhandler ogs samfundets indflydelse i almindelighed p ivrkstterinitiativ og det at lbe en risiko .
<P>
Grnbogen foreslr en koordineret strategi , der inddrager de ansvarlige i forskellige tjenester p EU-niveau og p nationalt og regionalt niveau , for at give et ensartet svar p ivrkstteres behov . Kommissionen kan hjlpe medlemsstaterne med at dele erfaringer og sammenligne prstationer .
<P>
Grnbogen fastlgger tre aktionssjler , som er at fjerne hindringer for virksomhedsudvikling og -vkst , at finde en ligevgt mellem risiciene og belnningen ved at vre ivrkstter samt et samfund , der stter pris p ivrkstternd .
<P>
For hvert af disse punkter rejser grnbogen en rkke debatsprgsml .
<P>
Der er indsamlet en rkke grundlggende data for de sm og mellemstore virksomheder , som har nydt godt af fllesskabsfinansiering , men et fuldstndigt billede ville krve mere tid til en grundigere analyse .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Den eneste konkrete oplysning , De har givet mig , er , at grnbogen er under udarbejdelse og vil bidrage til den flles indsats , som de europiske institutioner og medlemsstaterne yder for at fremme ivrksttere og kickstarte den europiske konomi , og derigennem skabe nye jobs .
<P>
Jeg for min del har brug for mere detaljerede oplysninger , og jeg mener , at det er vrd at bruge nogen tid p dem , fordi det , som vi s i forbindelse med vores lange drftelse om Lissabon-strategien tidligere i dag efter redegrelsen for det grske formandskabs prioriteringer , ikke vil blive let at n de ml , vi har sat , og den bedste metode til at sikre den europiske konomi den konkurrencedygtighed , den har brug for , og skabe job er at udvikle de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg vil vente og se , hvilke oplysninger jeg kan f som svar p mine sprgsml i den rapport , De offentliggr i nste uge , og jeg forbeholder mig ret til at genfremstte mit sprgsml og anmode om konkrete svar p konkrete sprgsml .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 21 af Paul Rbig ( H-0879 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Mrkning , som udfres af tredjemand , og denne mrknings status i EU
<P>
Kommissionen arbejder i jeblikket p et nyt koncept for CE-mrkningen og denne mrknings fremtidige udformning .
Fra de europiske sm og mellemstore virksomheders synsvinkel synes det i den forbindelse at vre srlig vigtigt , at tredjemand fortsat skal have mulighed for at udfre egen mrkning af samtlige produkter i EU .
Netop i lyset af den internationale konkurrence og ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn br mrkning , som udfres af tredjemand , uden vanskelighed kunne identificeres af borgerne . I forbindelse med mrkning , som udfres af tredjemand uden for EU , kan disse virksomheder nemlig til enhver tid anbringe deres eget navn eller deres egne logoer p et produkt , efter at dette er blevet kontrolleret .
<P>
Hvorledes agter Kommissionen at tage hensyn til disse overvejelser i sit nye koncept for CE-mrkningen for at styrke de europiske certificeringsvirksomheder ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Liikanen">
Formlet med den kommende meddelelse om det nye koncept , der skal styrke gennemfrelsen og det nye koncept , er for det frste at undersge den generelle situation i forbindelse med konceptdirektiver , som dkker en lang rkke produkter . For det andet er formlet at opdage eventuelle svagheder og for det tredje at skitsere foranstaltninger til at fremme gennemfrelsen af konceptdirektiverne .
<P>
CE-mrkning er et af de omrder , der har mest brug for at blive styrket .
CE-mrkningen , som krves i de fleste konceptdirektiver , henvender sig til de myndigheder i medlemsstaterne , som frer tilsyn med markedet , og er en bekrftelse p , at produktet opfylder de gldende fllesskabskrav til fabrikanten .
<P>
Meddelelsen kommer ogs til at omhandle forbindelsen mellem CE-mrkning og frivillige mrkninger .
Kommissionen har foretaget en onlineforesprgsel hos de parter , som det nye koncept berrer .
Hvad angr CE-mrkningen , har Kommissionen noteret sig holdningerne hos flertallet af dem , der svarede , idet grundholdningen er , at de supplerende frivillige mrkninger ikke er i modstrid med CE-mrkningen , s lnge de ikke skaber forvirring , eller meningen eller formlet med dem overlapper CE-mrkningen .
De tilfrer ofte ogs vrdi for forbrugerne , brugerne , de offentlige myndigheder og alle andre , som mrkningen er rettet mod .
<P>
Tredjemand , der udfrer mrkning , deltager allerede i nogle sektorer i de procedurer til overensstemmelsesvurdering , som frer til CE-mrkning .
Det anfres ogs regelmssigt , at produktets identifikationsnummer burde angives ved siden af CE-mrkningen .
Mrkning , som udfres af tredjemand , i forbindelse med overensstemmelsesvurdering p omrder , som ikke er omfattet af harmoniserede direktiver , er tilladt og hilses endog velkommen , da det fortller de personer , som mrkningen henvender sig til , at visse af produktets kvaliteter er blevet afprvet og attesteret af det pgldende organ .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil udtrykkeligt takke kommissren , fordi jeg tror , at denne overvejelse om mrkning , der udfres af tredjemand , fremover vil vre af srlig betydning for os .
Overensstemmelseserklringen p CE-omrdet bekrfter jo , at produktet opfylder alle bestemmelser inden for EU og er lovligt her .
Der er bare det ved det , at borgerne i virkeligheden ikke kun nsker denne lovtilstand , man skal derimod med en mrkning , som udfres af tredjemand , og som naturligvis skal vre akkrediteret , opn , at bedre produkter skiller sig ud p markedet , s man praktisk talt fr en kvalitetspyramide .
Nederste niveau er CE-mrket . Et kontrolmrke skal s signalere en markant bedre kvalitet eller anvendelsesorientering eller hjere sikkerhedsstrukturer end den normale CE-mrkning .
<P>
Jeg tror , at denne kvalitetsgraduering opad ville vre meget vigtig for forbrugerne og borgerne .
<SPEAKER ID=213 NAME="Liikanen">
Jeg takker hr . Rbig for hans interesse i sprgsmlet om overensstemmelsesvurdering .
Direktiverne med nye koncepter for overensstemmelsesvurdering hrer normalt ikke til de politiske emner , som kommer p forsiden .
<P>
Nr vi taler om sm og mellemstore virksomheder eller ivrksttere , hvad enten det drejer sig om sm eller strre virksomheder , gr direktiverne det muligt for et firma at optrde p det indre marked og globalt .
Endvidere betyder de ogs , at forbrugernes interesser vgtes rigtigt .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil oprette et system , sledes at den nrt forestende meddelelse kan behandles hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Selvflgelig har jeg ikke til hensigt at skabe en uheldig prcedens , og derfor har jeg intet at indvende , hvis det inden for sprgsmlene til hr . Liikanen sknnes , at sprgsmlet kan besvares delvist - ikke sprgsml nr .
53 , men sprgsml nr .
20 b - men hvis hr .
Liikanen mener , at sprgsmlet er af en meget mere generel karakter , og at Kommissionens tildeling heraf til hr .
Prodi er korrekt , vil dette sprgsml blive besvaret skriftligt
<SPEAKER ID=215 NAME="Liikanen">
Frst vil jeg henvise til det svar , som formanden vil give i dag .
<P>
For frste gang har Kommissionen stillet et forslag , hvor der er foretaget en udvidet konsekvensvurdering af retningslinjerne for beskftigelsespolitik .
Det er meget vigtigt for vores interne arbejde , at vi holder fast ved dette konsekvensvurderingssystem .
Jeg hber , at Parlamentet ogs vil benytte det .
Nr Parlamentet skal behandle lovgivning , vil det kunne vurdere Kommissionens forslag hensigtsmssigt .
Den nste udfordring er , hvordan Parlamentet og Rdet vil vurdere de ndringer , som de eventuelt nsker at foretage i Kommissionens forslag .
Det er udfordringen for Parlamentet , Rdet og Kommissionen under de kommende drftelser .
<P>
Nr vi har hrt formandens svar , vil vi f lejlighed til at drfte det nrmere .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden.">
Hr . Rbig , Deres sprgsml vil under alle omstndigheder blive besvaret skriftligt , som sprgsml nr .
52 .
<P>
Sprgsml til Chris Patten
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 22 af Bart Staes ( H-0832 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : FUSP : Fremtidsperspektivet for Kosovo
<P>
Det fremgik tydeligt af kontakter , jeg for nylig har haft med politiske ledere i Kosovo , at de unge institutioner i landet skal overkomme kolossale handicap for at komme til at fre en virkelig mlrettet politik , navnlig p det sociokonomiske plan .
Jeg behver nppe give en beskrivelse af den prekre konomiske situation i Kosovo , da den er almindelig kendt .
Det er tvingende ndvendigt , at Kosovo frer en dristig politik for at kunne tiltrkke investeringer .
Det er i den forbindelse et stort problem , at myndighederne i landet p grund af den gldende status hindres i at fre en sdan politik .
Bl.a. kan Kosovo ikke i jeblikket indg internationale handelsaftaler eller optage ln i de internationale finansinstitutioner .
Kosovo har brug for en klart autonom status .
Jeg vil derfor gerne vide , hvilke fremtidsperspektiver Kommissionen kan tilbyde Kosovo .
Kan Kosovos institutioner helt konkret regne med et meget bredt selvstyre i fremtiden ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Patten">
Lad mig understrege , at Kosovos institutionelle struktur , herunder ansvarsfordelingen , er fastsat af FN ' s Sikkerhedsrd og skal respekteres af alle sider , herunder de midlertidige selvstyreinstitutioner i Kosovo .
Kosovos nuvrende konomiske situation er tydeligvis et produkt af politisk og konomisk forsmmelse og undertrykkelse fr 1999 .
Dette har i de sidste tre r krvet strre konomiske bestrbelser fra FN ' s overgangsadministration og srlig EU-sjlen .
Den krigshrgede region er blevet konomisk stabiliseret , den grundlggende infrastruktur er blevet repareret , euroen er blevet indfrt , og en lovramme for en markedskonomi er ved at vre p plads .
Et nyt toldvsen indsamler hrdt tiltrngte indtgter til Kosovos budget .
<P>
Vi er stadig strkt involveret i bestrbelserne p at yde yderligere sttte til genopretningen af Kosovo , f.eks. konsolideringen af en retsstat , hvilket er af afgrende betydning for at kunne tiltrkke udenlandske direkte investeringer .
Der er stadig lang vej igen , men vi m ikke glemme , hvilket niveau vi begyndte p .
<P>
Endvidere er det lykkedes Kommissionen at sikre , at Kosovo kan nyde godt af de forskellige instrumenter i EU ' s stabiliserings- og associeringsproces , selv uden at der er truffet beslutning om den fremtidige status , for at sikre , at Kosovo ikke sakker bagud i regionen .
<P>
FN ' s mission i Kosovo ( UNMIK ) har ligeledes for tiden kontakt med forskellige internationale finansielle organisationer for at undersge , hvordan Kosovo kan f adgang til deres midler , inden der er truffet beslutning om den endelige status .
<P>
UNMIK undersger inden for rammerne af stabilitetspagten , hvordan Kosovo kan inddrages i den regionale handelsliberalisering , og har allerede underskrevet aftalememorandummet om det regionale elektricitetsmarked i det sydstlige Europa .
<P>
Kort sagt har vi gjort meget for at finde nye mder at forbedre Kosovos konomiske situation p , og det vil vi fortstte med .
EU ' s og FN ' s indsats dmper den opfindsomme politik , som det rede medlem nvnte i sit sprgsml , selv om Kosovos ulste status giver yderligere udfordringer for bde de internationale og lokale myndigheder .
Dette skal ikke forhindre os i at fre en sund konomisk politik og indlede strukturreformer , som er gennemfrlige og ndvendige for at sikre konomisk vkst og velfrd for befolkningen i Kosovo .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Jeg hber , at det tekniske uheld ikke er en afspejling af situationen i Kosovo , for vi ved alle sammen , at der sommetider er strmafbrydelser der , fordi elektricitetsforsyningen endnu ikke er optimal .
Jeg takker kommissr Patten mange gange for hans svar .
Det var et meget udfrligt svar , som ogs tog hensyn til realiteterne .
Mit sprgsml blev egentlig inspireret af samtaler med reprsentanter for samfundet i Kosovo , reprsentanter for bde hr . Haradinajs parti og for Ibrahim Rugovas LDK , som hver gang , vi mder dem , gr opmrksom p , at Kosovo endnu ingen status har , hvilket vanskeliggr deres arbejde overordentlig meget .
De beder os om virkelig at srge for , at de til trods for den nuvrende status kan optage kontakt med internationale finansinstitutioner .
Vi ved , at der er sket meget .
Krigen har nu vret forbi i praktisk taget tre et halvt r .
Men kan EU ikke , hr. kommissr , bestrbe sig p med den ndvendige kreativitet i de internationale institutioner , inden for rammerne af FN , at give Kosovo adgang til institutioner ssom Verdensbanken og Den Internationale Valutafond ?
Dette er et sprgsml fra folk p stedet .
<SPEAKER ID=220 NAME="Patten">
Jeg er glad for , at teknologien til sidst bragte os det rede medlems supplerende sprgsml .
<P>
Jeg har to punkter .
Frst og fremmest kan jeg tilslutte mig chefen for FN ' s mission i Kosovo , hr . Steiner , nr han siger , at den egentlige opgave for Kosovo i de kommende r er at prioritere standarder frem for status .
Vi nsker at se Kosovo etablere de politikker og de implementerende styrelser , som kan gre det muligt for Kosovo sammen med de andre lande i omrdet at nrme sig EU mere og mere .
<P>
For det andet har det rede medlem ret , nr han siger , at det er et problem , at efterhnden som Kosovo bliver konomisk selvbrende og bevger sig vk fra den store afhngighed af tilskud , vil det naturligvis vende sig til internationale finansielle institutioner og andre for at optage ln .
Problemet med Kosovos status har rejst en rkke sprgsml .
Vi drfter dem med de internationale finansielle institutioner , srlig med Den Europiske Investeringsbank , og jeg hber oprigtigt , at de kan lses p en mde , der gr det muligt for Kosovo at g fra afhngighed af tilskud til at kunne lne penge og betale lnene tilbage , som man kunne forvente af enhver samfundskonomi under sdanne omstndigheder .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 23 af Bernd Posselt ( H-0866 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Kosovos status
<P>
Er Kommissionen indstillet p at lade forskellige alternativer til Kosovos fremtidige status udarbejde og forelgge disse for Rdet og Parlamentet med henblik p en uddybende debat , eller findes der andre mder til at f gang i drftelsen af denne problematik ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Patten">
Kosovos status er for tiden defineret i FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1244 af 10. juni 1999 .
En beslutning om Kosovos endelige status skal derfor trffes af Sikkerhedsrdet .
Det internationale samfund har ikke fastsat et bestemt tidspunkt for drftelse af sprgsmlet .
Flgelig er det ikke op til Kommissionen at udarbejde scenarier for Kosovos fremtidige status .
<P>
EU sttter fuldt ud FN ' s overgangsadministrations politik med standarder fr status , som jeg lige har nvnt , og som FN ' s Sikkerhedsrd vedtog p mdet den 24. april sidste r .
<P>
FN ' s mission i Kosovo har fastsat klare kriterier for demokratiske og markedskonomiske reformer samt menneskerettigheder og minoritetsrettigheder , som alle er ndvendige for at forberede Kosovo p fremtidige udfordringer .
Disse grundlggende kriterier skal opfyldes , fr man kan begynde at drfte Kosovos status .
<P>
Kosovo indgr i den region , for hvilken vi har udtnkt den stabiliserings- og associeringsproces , der skal bringe den tttere p EU ' s strukturer .
Vi har srget for , at Kosovos ulste status ikke forhindrer det i at nyde godt af stabiliserings- og associeringsprocessen .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg ved godt , at den nuvrende status er defineret af FN-resolutionen , men vi m naturligvis ogs beskftige os med fremtiden , og her ser jeg flgende problem . Der er ingen store investorer , der vil investere i Kosovo , hvis de ikke ved , hvilken fremtid dette omrde p lang sigt gr i mde .
Folk vil ogs blive ved med at forsge at udvandre og ikke bruge deres krfter i landet selv , hvis de ikke kan se , hvilke udsigter Kosovo har .
<P>
Derfor mit sprgsml , om der findes en form for dialog mellem EU og Kosovos reprsentanter , hvor man i det mindste overvejer dette sprgsml .
Vi kan da ikke bare helt uden koncept skjte ind i en fremtid , som vil komme meget snart , for den nuvrende tilstand kan jo ikke vare ved i rtier .
<SPEAKER ID=224 NAME="Patten">
Det rede medlem gr ret i at gre opmrksom p vigtigheden af at tiltrkke indgende investeringer til Kosovo , men jeg tror , at potentielle investorer har mange andre bekymringer , der str hjere p deres dagsorden , end Kosovos forfatningsmssige status , ssom retsstatsprincippet , lov og orden , organiseret kriminalitet og den politiske infrastruktur , inden for hvilken han eller hun opfordres til at investere .
Derfor sttter jeg , som jeg sagde tidligere , udtalelserne fra generalsekretrens srlige reprsentant , hr . Steiner , om at Kosovos opgave i denne fase er at koncentrere sig om standarder i stedet for at bruge den politiske proces til at drfte status .
Vi har naturligvis drftet disse politiske sprgsml med reprsentanter fra Kosovo .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at i de mere end tre r , hvor jeg har besgt Kosovo , er der sket ikke blot en ndring af den grundlggende konomiske og sociale situation , men der er ogs etableret en overgangsadministration , hvis politiske struktur afspejler befolkningens egne nsker i Kosovo .
Det er efter min mening et fremskridt , men jeg hber , at de lokale politikere i deres drftelser vil erkende , at uanset hvilke forhbninger de har til Kosovos status , skal de frst bringe basisbehovene i det konomiske og sociale liv i Kosovo i orden .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg synes , at De med rette henviser til erklringerne fremsat af den hjtstende reprsentant , som taler om standarder inden status .
Dette er en enten-eller-holdning .
Men skal vi ikke her strbe efter en bde-og-holdning ?
Skal vi ikke arbejde p Kosovos standarder - jeg er fuldstndig enig med Dem - og p dets status samtidig ?
Jeg synes , at en bde-og-holdning er en bedre holdning , som giver befolkningen i Kosovo mere hb og flere perspektiver .
Det ville jeg gerne gre opmrksom p .
<SPEAKER ID=226 NAME="Patten">
Det er ikke urimeligt at sige , at man skal tage et skridt ad gangen uden et jeblik at antyde , at diskussionen om status er irrelevant for Kosovo og Kosovos fremtid .
Jeg ville ikke antyde det , men jeg mener , at det ville vre bedre for Kosovo , hvis indsatsen for jeblikket blev koncentreret om sprgsmlet om standarder .
Det betyder ikke , at vi skal udskyde en diskussion om betingelserne i FN ' s Sikkerhedsrds resolution i det uendelige .
" Begynd med det vigtigste " er ikke et drligt rd at give til befolkningen i Kosovo p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 24 af Torben Lund ( H-0836 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Israelske militre aktioner og tabte EU-midler
<P>
EU har finansieret mange projekter i staten Palstina , bl.a. til opbygning af demokrati og sikring af menneskerettigheder .
Jeg vil gerne bede Kommissionen om en redegrelse for , hvilke projekter EU finansierer i staten Palstina , og en opgrelse over omfanget af de delggelser , som de israelske militre aktioner har pfrt de EU-finansierede projekter .
<P>
Endelig bedes Kommissionen oplyse , hvilke konsekvenser de israelske militre aktioner i den palstinensiske stat fr for Israels muligheder for at opn sttte af EU og for forbindelserne mellem EU og Israel generelt .
<SPEAKER ID=228 NAME="Patten">
P anmodning af Rdet udarbejdede Kommissionen i januar sidste r en liste over projekter , der er finansieret af EU og medlemsstaterne , og som de israelske militrstyrker enten har delagt eller beskadiget .
Listen over delagte projekter er for nylig blevet frt ajour af Kommissionens kontor i Jerusalem i samordning med EU-medlemsstaternes reprsentationskontorer i Jerusalem og Ramallah .
Det anslede samlede belb pr . 14. december sidste r belber sig til ca .
24 millioner euro . Dette tal omfatter kun omkostningerne til den fysiske infrastruktur og ikke indirekte tab ssom forsinkelser i eller indstilling af projekter .
<P>
De anslede skader blev den 28. januar sidste r fremlagt for Rdet ( almindelige anliggender ) , som til gengld anmodede den israelske regering om at gre en ende p denne praksis og forbeholdt sig ret til at krve erstatning i de relevante fora .
Sprgsmlet blev ogs drftet for nylig p mdet i EU-Israel Associeringsrdet den 21. oktober 2002 .
<P>
EU ' s holdning i det internationale samfund er , at den formlslse delggelse af grundlggende infrastrukturer og anlg giver bagslag .
Det stter bestrbelserne for at fremme den konomiske , sociale og humanitre udvikling p Vestbredden og i Gazastriben tilbage .
Fattigdomsniveauet er nu p over 60 % , og arbejdslsheden er omkring 50 % .
Det konomiske sammenbrud og en stadig vrre humanitr krise delgger hbet og enhver mulighed for stabilitet og sikkerhed for bde Israel og palstinenserne .
<P>
Israel er p grund af den relativt hje gennemsnitsindtgt pr. indbygger ikke berettiget til bilateral EU-finansiering under Meda-programmerne .
Den israelske regering eller de israelske offentlige virksomheder modtager sledes ikke midler fra EU ' s stttebudget .
Nogle organisationer fra det civile samfund i Israel og de palstinensiske omrder kan ansge om projekter , der har til forml at sttte fredsprocessen .
Disse projekter br efter vores mening under alle omstndigheder viderefres .
<P>
En rkke organisationer har talt for handelssanktioner imod Israel , og dette er blevet diskuteret i Parlamentet .
Jeg er ndt til at sige , at efter min vurdering ville en ophvelse af associeringsaftalen , som danner grundlag ikke kun for EU ' s handelsforbindelser med Israel , men ogs for den politiske dialog , ikke bidrage til at ge de israelske myndigheders forstelse for EU ' s og mange EU-borgeres nuvrende udbredte bekymringer .
<P>
Der vil blive sendt en sammenfattende oversigt over EU ' s konomiske bistand til Den Palstinensiske Myndighed fra 1994 til 2002 samt den ajourfrte oversigt over de anslede tab direkte til det rede medlem .
<SPEAKER ID=229 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , tak til kommissr Patten for et meget prcist og meget fyldestgrende svar .
Vi synes nok alle sammen , at det er en perspektivls gengldelsessituation , der er i Mellemsten i jeblikket , og jeg synes personligt , at de militre aktioner fra Israels side har en karakter , der gr , at det er nsten umuligt at forestille sig , at det palstinensiske folk skal kunne samles om et velfungerende samfund .
<P>
Jeg vil gerne som det eneste supplerende sprgsml have oplyst , om de militre aktioner , som Israel lbende foretager i Gaza-striben og p Vestbredden , pvirker EU ' s stttepolitik i forhold til det palstinensiske folk .
Har det nogen indflydelse , eller prver man fra EU ' s side at opretholde den sttte , man nu engang kan give til opbygningen af det palstinensiske samfund ?
<P>
Jeg synes i vrigt , at det hele illustreres meget strkt af , at man ikke engang har vret i stand til at afholde demokratiske valg i det palstinensiske omrde p grund af den situation , Israel har pfrt det palstinensiske folk .
<SPEAKER ID=230 NAME="Patten">
Jeg vil komme med to bemrkninger .
<P>
For det frste fordmmer vi alle terrorhandlinger .
Vi fordmmer alle selvmordsbombninger .
Mange af os tvivler p , om den rigtige mde at udrydde terrorismens infrastruktur i de palstinensiske omrder p , er ved at delgge infrastrukturen i offentlige anlg samt Den Palstinensiske Myndighed .
Jeg kan ikke se , hvad det har at gre med at udrydde terrorisme at beskadige og nsten delgge det centrale statistiske kontor i de palstinensiske omrder , eller hvad det har at gre med at udrydde terrorisme at delgge tinglysningskontoret .
For tilskuere ser det ofte ud , som om alle tilkendegivelser af et institutionelt liv i de palstinensiske omrder er udset som ml , hvad enten de er offentlige eller private , eller de hrer til myndighedernes eller det civile samfunds administrative struktur .
Jeg mener , at det er en fuldstndig fejlagtig politik , isr hvis man forsger at give palstinenserne en politisk mulighed og en vej til fred og fremtidig sikkerhed .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om vores bistand i Palstina , yder vi fortsat Den Palstinensiske Myndighed - og denne politik blev pbegyndt p grund af , at Israel standsede betalingen af skatteindtgter til Den Palstinensiske Myndighed - en meget omhyggeligt styret og overvget bistand , som f.eks. betaling af lger og sygeplejersker og for den almindelige infrastruktur .
Vi har vret en af de primre sttter af Den Palstinensiske Myndighed og er blevet udsat for en meget uretfrdig kritik for det .
Det er imidlertid meget vigtigt at bevare Den Palstinensiske Myndighed for at kunne stille muligheden for en fredsproces i udsigt .
Vi vil fortsat i stort omfang yde andre former for bistand , ssom humanitr bistand .
Fr jul bekendtgjorde vi , at vi ville bevilge 30 millioner euro til de kommuner i Palstina , der er hrdest ramt af fjendtlighederne .
Vi yder et ln p 10 millioner euro til sm og mellemstore virksomheder .
Jeg kan fremsende nrmere oplysninger om al den bistand , som vi har ydet i de palstinensiske omrder .
Jeg beklager blot , at det ikke har bidraget mere til at etablere det konomiske og sociale grundlag , som er s vigtigt for en fredelig politisk fremtid .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om Kommissionen har set p pstandene fra israelsk side .
Efter delggelsen af palstinensiske infrastrukturer er de jo netop blevet fremsat , nr der var en forbindelse mellem denne infrastruktur og terrorhandlinger , nr disse var rettet mod Israel , mod israelske civile , og netop mod israelske civile af jdisk eller arabisk oprindelse , og hvilke konklusioner Kommissionen drager af det .
<SPEAKER ID=232 NAME="Patten">
Som jeg antydede i mit svar p det tidligere supplerende sprgsml , er det muligt , at delggelsen af nogle projekter og en del infrastruktur har vret en bivirkning af legitime aktiviteter til bekmpelse af terrorisme , der str i forhold til den vold , som de har til forml at dmme op for .
<P>
Det kan vre rigtigt i nogle tilflde , men det har overrasket os , at den ene palstinensiske institution efter den anden er blevet delagt eller strkt beskadiget , som om nogle mennesker mener , at formlet med velsen skulle vre at underminere palstinensernes mulighed for at etablere en administrativ struktur for en fremtidig palstinensisk stat .
<P>
Jeg vil nvne to eksempler , som jeg omtalte tidligere .
Hvordan kan delggelsen af tinglysningskontoret medvirke til at bekmpe terrorisme ?
Hvordan kan beskadigelse af det centrale statistiske kontor i det palstinensiske omrde vre andet end et eksempel p nyttels delggelse ?
Det giver ikke rigtigt mening , nr det meste af materialet p det centrale statistiske kontor er frit tilgngeligt p internettet .
Det er svrt at se , hvordan sdanne aktiviteter kan retfrdiggres .
Jeg har fr gjort opmrksom p det , ligesom Rdet har gjort opmrksom p det , og de israelske myndigheder burde tage det op p en mere intelligent og sympatisk mde end hidtil .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 25 af Olivier Dupuis ( H-0843 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Voice of Europe
<P>
I sit svar p sprgsml H-0234 / 02
<SPEAKER ID=234 NAME="Patten">
Kommissionen kan tilslutte sig det rede medlems motiver og mlstninger , srlig hvad angr et get pres for at f overholdt menneskerettighederne ved at forbedre adgangen til oplysninger .
<P>
Vi er dog uenige p to punkter . For det frste om hvorvidt forslaget er sttteberettiget i henhold til den gldende stttepolitik og gldende stttekriterier , og for det andet hvad angr investerings- og driftsomkostningerne i forbindelse med forslaget .
<P>
Projekter af denne art er hverken forudset i meddelelsen af maj 2001 om EU ' s rolle i forbindelse med fremme af menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande eller i programmeringsdokumentet om prioriteringerne i 2002-2004 inden for det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder .
Dokumentet , som faststter regler for udvlgelsen af projekter , omfatter temaer , som er sttteberettigede , herunder uafhngige mediers ytringsfrihed . Projekterne blev derefter sorteret gennem besg i 29 fokuslande inden for det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder , hvor projekterne blev nrmere undersgt .
De udvalgte temaer , som faktisk udelukkede muligheden for et projekt med regional karakter , dannede grundlag for en international licitation , der blev ivrksat i juli 2002 med deadline den 5. november .
<P>
Det er ikke desto mindre sandsynligt , at kriteriet vedrrende udvlgelse af projekter vedrrende det generelle tema styrkelse af demokratisering , god ledelse og retsstatsprincippet ved fremtidige licitationer vil blive ndret , sledes at projekter af regional art bliver tilladt .
I denne forbindelse kan en ansger indsende et projekt vedrrende en radio " Voice of Europe " .
Dette fr mig imidlertid ind p problemet med omkostninger .
Enhver ansgning ville blive antaget , hvis den blot opfylder de almindelige betingelser for sttteberettigelse i henhold til de skitserede retningslinjer , herunder betingelsen om , at tilskuddet skal dkke bestemte projektaktiviteter og ikke almindelige driftsomkostninger .
Uanset hvilken sammenligning , der anvendes , ville det indebre store udgifter at oprette en radiostation , og det ville sandsynligvis krve lbende rlig kernefinansiering , hvilket denne budgetpost ikke er egnet til .
Det ville vre mere hensigtsmssigt at prve at n de samme ml ved at anvende internettet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. kommissr , tak for svaret , som bner for en rkke perspektiver .
Jeg regner med at nrlse den skriftlige udgave , nr jeg modtager den .
De har ikke svaret specifikt p sprgsmlet om forskellen i tal mellem prisen for et initiativ som Voice of America , der koster 130 millioner dollars og en anden ekstremt effektiv radiostation , der er anerkendt af mange indbyggere i Asien , nemlig Radio Free Asia , som kun koster 30 millioner dollars om ret .
30 millioner dollars i forhold til 100 millioner dollars p det rlige budget for menneskerettighederne er allerede mere inden for mulighedernes rkkevidde .
<P>
Men mit sprgsml er mere prcist flgende : Ville De , sfremt Europa-Parlamentet vedtager en mrkbar forhjelse af budgetposten " menneskerettigheder " , vre tilbjelig til at overg til en operationel fase af projektet Voice of Europe ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Patten">
Frst vil jeg understrege min personlige interesse i dette emne .
Jeg er fuldstndig overbevist om , at det er yderst vigtigt at gre plidelig information om begivenhederne rundt omkring i verden tilgngelig i lande , der lider under tyranni , eller hvor ytringsfriheden og pressefriheden er svkket .
Jeg kan nvne det land , som jeg kender bedst . Det arbejde , som BBC World Service har gjort i renes lb , har haft stor betydning for fremme af pluralisme i hele verden .
Jeg forstr imidlertid godt det rede medlems synspunkt .
<P>
Radio Free Asia har et budget p omkring 30 millioner euro pr. r .
Hvis vi skulle bruge det som model , skulle vi afstte 30 % af budgettet til budgetpost B7-7 .
Jeg gr ud fra , at Parlamentet ville betragte det som en ret stor bid af de midler , der er til rdighed .
Det rede medlem spurgte , om oprettelsen af en radiostation ville vre en god mde at anvende midlerne p , hvis vi havde et strre budget og flere penge til menneskerettigheder .
Jeg tror , at hvis det var tilfldet , ville jeg vre ndt til at diskutere med Revisionsretten og Parlamentet .
Den politik for demokrati og menneskerettigheder , som vi nu trofast flger , afspejler netop rapporter fra Parlamentet og Revisionsretten .
Den blev varmt stttet p grund af dens strategiske pres af bde Rdet og Parlamentet .
<P>
Det pgldende medlem har gode overtalelsesevner .
Hans veltalenhed kan mske overbevise Parlamentet om , at de skal sttte forslaget og skifte mening vedrrende strategisk pres .
Han kan imidlertid f svrere ved at overbevise Revisionsretten om , at vi skal sttte den kernefinansiering , som uden tvivl bliver ndvendig for at oprette en sdan radiostation .
<P>
Jeg tror , at det er mere hensigtsmssigt at se p andre muligheder , herunder anvendelse af internettet , selv om jeg er helt enig i det , som det rede medlem sagde om vigtigheden af at forsge at udsende sandheden til lande , hvor sandheden desvrre slres af mrke og tyranni .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i Budgetudvalget var der i forbindelse med budgettet for 2003 en meget intensiv diskussion om EuroNews . Det er den tv-kanal , som primrt beskftiger sig med europiske emner .
Tror De , at EuroNews kunne vre et instrument til at udbrede europiske vrdier og diskussioner p verdensplan ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Patten">
har fremmet europiske vrdier og srget for , at flere mennesker over hele verden kan flge med i , hvad der sker i Europa , men hvad enten organisationen hedder EuroNews eller noget andet , er det min erfaring , at nr man begynder at tale om offentlige tilskud , stiller lovgiverne og andre krav om valuta for pengene og sprger , om der er andre mder at opn det samme ml p .
Der er ingen , der er fritaget for den slags nje undersgelser , nr det drejer sig om skatteydernes penge .
<P>
Nr jeg ser tilbage , kan jeg nske mig , at de europiske ejere af tv-kanaler p et tidligere tidspunkt havde gjort mere for at give CNN strre konkurrence .
Hvad angr tv-nyheder , ville det have vret fornuftigt , men man skal ikke undervurdere omkostningerne og i dag anfre , at det ville vre let for Europa at konkurrere med den strste amerikanske internationale nyhedskanal .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 26-58 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0431 / 2002 ) af Andria for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om clearing og afvikling i Den Europiske Union - Centrale politiske problemstillinger og fremtidige udfordringer ( KOM ( 2002 ) 257 - C5-0325 / 2002 - 2002 / 2169 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=246 NAME="Andria (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p finansmarkederne , hvor markedets likviditet er nrt forbundet med markedsdeltagernes tillid til , at betalings- og afviklingssystemerne for vrdipapirer er plidelige , kan det vre risikabelt for markederne , at disse systemer ikke fungerer effektivt .
For at skabe plidelige betalings- og afviklingssystemer er det ndvendigt med et klart retsgrundlag samt regler og procedurer for besiddelse , overdragelse og udln af vrdipapirer og de hermed forbundne betalinger , og det er ligeledes ndvendigt at opstille begrnsninger for disse vrdipapirer .
Clearing og afvikling , som er vsentlige aspekter af alle vrdipapirtransaktioner , er sledes af afgrende vigtighed for , at de integrerede finansmarkeder fungerer ordentligt .
Det skal dog bemrkes , at p trods af den voksende eftersprgsel efter udenlandske vrdipapirer er EU ' s infrastruktur for clearing og afvikling stadig prget af en strk opsplitning , og udgifterne til de grnseoverskridende transaktioner er alt for store og s afgjort ikke kontrollerbare .
Hvis man skal n nogle konkrete mlstninger , er det under alle omstndigheder ndvendigt at have kendskab til sektorens drift , s man kan foretage nogle passende ndringer .
<P>
De to strste referencemarkeder er USA ' s marked og det europiske marked .
I USA har man oprettet en Depository Trust and Clearing Corporation , som omfatter begge clearing- og afviklingssystemer , og som har n flles forvaltning , hvis gennemtestede funktionsdygtighed har gjort det muligt at holde omkostningerne betydeligt nede .
Den europiske model giver med sine ikke frre end 20 vrdipapircentraler en splittet situation , hvor man drager fordel af , at konkurrencen udelukkende er begrnset til at opn indflydelse p nye omrder .
Der har aldrig vret nogen priskrig , eftersom markedets likviditet kontrolleres af en enkelt markedsdeltager .
<P>
Undersgelsen af det eksisterende retsgrundlag og den indgende analyse , som Giovannini-arbejdsgruppen har foretaget , viser , at de hje omkostninger og ineffektiviteten skyldes en lang rkke tekniske , juridiske og skattemssige hindringer .
Fjernelsen af de tekniske hindringer er den frste mlstning , der skal forflges , og den m anses for at vre let at n .
En harmonisering af IT-sproget og en ensretning af papirdokumentationen krver nemlig ikke nogen srlig stor operativ indsats .
Det er uden tvivl vanskeligere at harmonisere rets- og skattebestemmelserne .
Den ambitise mlstning , som vi skal strbe efter at n , er etableringen af et flles vrdipapirkodeks , som ville vre en reel garanti for markedsdeltagerne . Der er dog ingen tvivl om , at det bliver vanskeligt for medlemsstaterne at n til enighed i den henseende , nr man tnker p de vanskelige og mtlelige sprgsml i forbindelse med de forskellige bestemmelser om ejendomsret , selskabsret og konkursret .
Derfor m udarbejdelsen af en sdan kodeks betragtes som et langsigtet ml .
P kort sigt kunne man udfrdige et informationsskema for at informere markedsdeltagerne om forskellen mellem de gldende bestemmelser i medlemsstaternes lovgivning .
Hvad de skattemssige hindringer angr , skyldes vanskelighederne ikke blot de forskellige systemer , men ogs nogle medlemsstaters strke modstand mod ndringer og harmonisering .
<P>
Eftersom der er behov for en omstrukturering p post-trade-omrdet for at fjerne sammenblandingen af infrastruktur og funktioner , og eftersom det er ndvendigt at fjerne de naturlige monopolstillinger , der eksisterer i jeblikket , skal " kerne " afviklingstjenesterne forvaltes med samme retsgrundlag som brugerejede tjenesteydelser og vre underlagt vedtgter om , at de ikke er profitsgende .
En sdan beslutning ville sikre markedets integritet , give brugerne let adgang til tjenesterne og sikre en reel kontrol med den driftsmssige risiko .
Man ville undg konkurrenceforvridning , fordi den , der benytter tjenesterne , selv deltager i organets administration .
Mlstningen om innovation og tekniske fremskridt ville ligeledes kunne ns , idet der str i punkt 11 i betnkningen , at der for det ikke-profitsgende aspekts vedkommende tages forbehold for det ndvendige investeringsbehov .
<P>
Desuden betragtes det som en absolut ndvendighed at holde " kerne " tjenesterne og " mervrdi " tjenesterne adskilt .
Sidstnvnte tjenester kunne under alle omstndigheder udfres af vrdipapircentralerne , men det skal ske med strukturer , som ogs er separate set ud fra et logistisk synspunkt , og via kontrollerede eller flles selskaber .
Clearing- og afviklingstjenesterne omfatter aktiviteter som sikkerhedsstillelse , marginforretninger , clearing , betaling og afvikling .
Man behver blot at lse denne liste for at kunne se , at alle disse tjenester er almennyttige offentlige tjenester .
De " mervrdi " tjenester , som bankerne eller vrdipapircentralerne tilbyder , er vrdipapirudln , sikkerhedsstillelse , likviditetsstyring , erhvervsaktier og udbyttestyring . De skattemssige tjenester er alle aktiviteter , som udelukkende er af handelsmssig karakter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det ogs er absolut ndvendigt med et tt samarbejde mellem medlemsstaterne , s man sikrer et hensigtsmssigt tilsyn .
<SPEAKER ID=247 NAME="Bolkestein">
Kommissionen glder sig over Europa-Parlamentets rettidige og konstruktive reaktion p Kommissionens meddelelse om clearings- og afviklingssystemer .
Jeg vil isr takke ordfreren for hans vigtige betnkning .
Kommissionen vil vurdere Parlamentets reaktion p meddelelsen meget omhyggeligt og tage synspunkterne i betnkningen i betragtning .
<P>
Kommissionen deler den holdning , der gives udtryk for i beslutningsforslaget , om at effektiv clearing og afvikling er vigtig for , at EU ' s finansielle markeder kan fungere effektivt og sikkert .
Som det ofte med rette er blevet sagt , er clearing og afvikling rygraden i vrdipapirmarkederne , og uden dette er der ikke noget , der virker .
Den kommende udfordring for EU-institutionerne er sammen med markedsdeltagere , nationale regulerende myndigheder og nationale lovgivere at f fjernet alle nuvrende hindringer for integration og manglende konkurrence , som ville gre afslutning af grnseoverskridende handler ( post-trade ) i EU ineffektive .
Det er vsentligt for vores flles ml om at gennemfre et integreret EU-kapitalmarked inden 2005 .
<P>
Kommissionen mener , at vi om muligt skal fremme markedsbestemte strategier og lsninger .
Det er imidlertid ogs rigtigt , at der str betydelige offentlige politiske interesser p spil , ssom systemernes effektivitet , omkostninger og sprgsml om anmodninger , srlig ben , lige adgang og eneretsaftaler , systemernes interoperabilitet samt forsigtighedshensyn og systemmssig sikkerhed .
Alle disse forhold skal tages i betragtning , og ordfreren nvnte en rkke af dem .
<P>
Nu da den indledende konsultationsrunde er afsluttet , er vi i Kommissionen ved at fordje svarene p konsultationsdokumentet og fastlgge vores strategi for clearings- og afviklingssystemer .
Kommissionen har til hensigt at fremlgge en ny meddelelse , som vil faststte klare retningslinjer for politikken , hvilket vi indtil videre ikke har vret i stand til .
Det dokument vil danne grundlag for en anden konsultationsrunde eventuelt i frste halvdel af ret .
Jeg ser frem til en yderligere debat med Parlamentet om dette emne forhbentlig med den samme ordfrer .
<P>
Som det vil vre tilfldet i forbindelse med alle eventuelle kommende skridt , vil vi fortstte i tt samarbejde med ordfreren , Parlamentet og isr Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom hr . Bolkestein vil jeg takke hr .
Andria for hans hrde arbejde i forbindelse med dette meget vigtige emne . Jeg er enig med kommissren og ordfreren i , at det er meget vigtigt at fjerne tekniske hindringer og andre hindringer for grnseoverskridende clearing og afvikling i Europa .
Kommissionen og EU kan spille en konstruktiv rolle ved at fremme grnseoverskridende clearing og afvikling som et vigtigt led i gennemfrelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Der er en rkke punkter , hvor PPE-DE-Gruppen har forskellige holdninger , srlig punkt 11 .
Det er i modstning til ordfrerens holdning ikke ndvendigt at adskille skaldte kerne- og mervrditjenesteydelser .
Det er vigtigt at faststte prisen p disse forskellige tjenesteydelser p en gennemsigtig mde , sledes at folk , nr de kber en tjenesteydelse , ved njagtigt , hvilken ydelse de kber , og hvilken de ikke kber .
Det er ogs ndvendigt at sikre , at der er indfrt passende risikostyringsordninger sledes , at hvis der er et problem med en bestemt tjenesteydelse , smitter det ikke mellem de skaldte kerne- og mervrditjenesteydelser .
En lov om , at en finansiel institution kun mtte etablere eller levere en bestemt kernetjenesteydelse og ikke mtte sprede sig til andre , ville vre for stort et indgreb i markedet .
Jeg selv og mange medlemmer af min gruppe sttter derfor et mindre ndringsforslag til hr . Andrias betnkning .
<P>
Jeg er forbeholden over for forslaget om , at vi skal g videre til et direktiv p nuvrende tidspunkt .
Vi kan have brug for at overveje et direktiv i fremtiden , men det ville vre overilet p nuvrende tidspunkt at beslutte , om et direktiv er ndvendigt .
Der er mange andre mder , hvorp EU og Kommissionen kan fremme grnseoverskridende clearing og afvikling uden ndvendigvis at ty til en hrd lovlsning .
<P>
Endelig det eneste vsentlige punkt , hvor jeg har en lidt anden mening end hr .
Andria . Det er forslaget om , at vi skal indfre , at clearings- og afviklingssystemer skal forvaltes p et ikke-profitsgende grundlag .
Jeg vrdstter , at hr . Andria har flyttet sig p dette punkt og indget et kompromis og tilfjet muligheden for , at tjenesterne kan foretage egentlige investeringer , men de br ikke vre underkastet de bestemmelser , der glder for ikke-profitsgende instanser , og vi br ikke tvinge markedet til at vedtage denne model .
Der er store fordele ved at vlge brugerejede systemer .
Det er en god mde , hvorp vi kan sikre , at den pgldende clearings- og afviklingstjeneste leverer en god tjenesteydelse til brugerne , men jeg er ikke sikker p , at vi br faststte bestemmelser herfor .
Vi skal bestemt ikke p nuvrende tidspunkt indfje et krav om , at disse tjenester skal forvaltes p et ikke-profitsgende grundlag .
Det er vigtigt , at firmaer fr mulighed for at innovere og investere , og en vis profitoparbejdning er ndvendig for at gre en investering mulig .
<P>
Jeg kan tilslutte mig en stor del af hr . Andrias betnkning med disse tre mindre forbehold .
Vi skal isr ikke dmme markedet p forhnd p dette tidspunkt .
Vi skal tillade og opfordre markedet til at finde dets egne lsninger , at finde markedsbestemte lsninger , selv om jeg kan se , at der er fordele ved at fremme brugerejede systemer , da der rundt omkring i EU findes en rkke systemer , som fungerer udmrket p et brugerejet grundlag .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fr alt andet p vegne af min gruppe takke vores kollega hr . Andria for hans indsats .
Det er et komplekst emne , og hr . Andria har taget alle til rdighed stende midler i brug for at opn et kompromis .
Vores gruppe er yderst tilfreds med hans arbejdsmetode og de resultater , han har opnet .
Den betnkning , der er vedtaget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , er velafbalanceret .
Vi nsker at tilfje to mindre ndringsforslag , der blot skal afklare teksten og ikke ndrer ved substansen .
<P>
Jeg vil ikke her gentage , hvor vigtig vores indsats for at oprette et integreret finansielt marked p europisk plan er .
Europa-Parlamentet har allerede undersgt nogle aspekter af dette marked og fastlagt nogle af de meget talrige flles regler , som vil vre ndvendige for , at markedet skal fungere tilfredsstillende .
En ens og gennemskuelig ramme for clearing og afvikling tilhrer disse centrale regler .
Derfor anmoder Europa-Parlamentet sidelbende med vores arbejde p direktivet om investeringstjenester Kommissionen om et forslag til direktiv om clearing og afvikling .
<P>
I mangel p enhver form for regulering har markedets aktrer selv organiseret sig og skabt et system , der selvflgelig fungerer , men som langtfra er optimalt .
Endvidere har dette system en naturlig tendens til at skabe et privat monopol og konkurrenceforvridninger p grund af forvirringen mellem infrastrukturelle funktioner og bankfunktioner .
Det kan vi helt alvorligt ikke acceptere .
Vi kunne selvflgelig , som nogle af mine kolleger foreslr , lade markedet indrette sig selv .
Vi kan ogs ptage os vores medansvar for lovgivningen og krve , at Kommissionen fastlgger nogle regler , der sikrer gennemsigtigheden og den fri konkurrence .
De ved alle her i salen , at markederne kun kan finde en sund balance , hvis de er organiseret , s de er bde gennemsigtige og sikre .
Det er ikke tilfldet i dag , og det er det , min gruppe beder om .
<P>
Vi sttter ordfreren p tre centrale punkter .
Frst og fremmest fjernelsen af enhver forhindring for at skabe et enhedsmarked for clearing og afvikling .
Forhindringerne , som kan vre bde tekniske , skattemssige og lovmssige , hmmer gennemfrelsen af individuelle , grnseoverskridende operationer og skal fjernes .
Dernst fri og gennemsigtig konkurrence .
Vi krver ben og lige adgang til infrastrukturerne for afvikling .
Vi mener , at disse infrastrukturer for afvikling skal betragtes som en forsyningspligtydelse .
Det skal ikke foregribe deres private eller offentlige status , men give mulighed for at forvalte dem som almennyttige enheder og gre dem tilgngelige for alle brugere uden undtagelse .
Endelig skal der sttes en stopper for den nuvrende forvirring mellem kommercielle og ikke-kommercielle funktioner .
Vi kan ikke tillade , at visse aktrer , som udelukkende er styret af udsigten til profit , udstter de ikke-kommercielle funktioner for risikoen ved bankvirksomhed .
Det forekommer isr relevant i en tid , hvor USA styrker beskyttelsesforanstaltningerne p deres marked .
Derfor sttter vores gruppe hr . Andrias anmodning om klart at adskille rollerne .
Sledes beskytter vi vores markeder og stter en stopper for den dumping , som s ofte gemmer sig i forvirringen .
<P>
Europa-Kommissionen har bedt os om en udtalelse om emnet .
Det er ikke ved at fremlgge en fuldstndigt indholdsls henstilling , at vi spiller vores rolle som medlovgiver fuldt ud .
Derfor afviser vores gruppe alle forhalende ndringsforslag og sttter ordfreren i hans klare og konstruktive holdninger . Vi har stillet to ndringsforslag .
De sigter hovedsageligt mod at klarlgge den tekst , der blev vedtaget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og tager ikke noget fra den .
Vi mener bare , at udformningen af det nuvrende punkt 11 ikke lngere svarer til markedskrfternes tilstand og ville medfre alt for voldsomme forstyrrelser , hvis afviklingstjenesterne skulle vre ejet af deres brugere .
<P>
Vi har i vrigt tilladt os at tilfje vores forkrlighed for gennemsigtighed og udvelse af fri konkurrence i det kompromis , der blev vedtaget af alle grupper omkring punkt 12 .
Jeg mener ikke , at det burde skabe problemer for mine kolleger .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg nsker min kollega , hr . Andria , tillykke , frst og fremmest med hans fremragende indsats , og dernst med hans politiske mod i en vanskelig sag .
<P>
I handlingsplanen for det finansielle marked har emnet clearing og afvikling ikke fra starten fet den fortjente opmrksomhed , og denne undladelse m vi derfor rde bod p i dag .
<P>
Behandlingsprocedurernes infrastruktur spiller faktisk en vigtig rolle for en ordentlig gennemfrelse af operationerne .
De talte om tillid og sikkerhed .
Systemrisici er ogs knyttet til denne type aktiviteter , som sledes benbart er af almen interesse .
Desuden er det aktiviteter med stigende afkast .
Og det er de to rsager til , at en regulering i offentlighedens interesse er en absolut ndvendighed i al sin historiske logik .
Vi ved , at disse reguleringer forefindes p nationalt plan , mens det p europisk plan indtil for nylig var opsplittelsen af infrastrukturer og regler , der var fremherskende .
Det er derfor tid til at trffe en beslutning i overensstemmelse med vores mlstning om at opbygge det indre marked .
Men vi konstaterer , at den aktuelle udvikling af mangel p en passende lovgivning er skv og farlig , for man kan se , at der opstr enheder , som samler clearing settlement-aktiviteter og konkurrerende bankaktiviteter uden en forsyningspligtsramme og selvflgelig med risiko for konkurrenceforvridning .
<P>
Ordfreren har sledes helt ret bde af grundlggende og af erfaringsmssige rsager i at vlge en offentlig service-optik , eller om jeg s m sige en public utility-optik , det er ligegyldigt , hvad vi kalder det - i USA taler man om public utility - det kommer ud p et .
Det er grunden til de forslag , som sigter mod at adskille almennyttige aktiviteter fra tarifsystemer , som er baseret p omkostninger .
<P>
Og for at slutte af vil jeg gerne sige , at det er nu , der skal lovgives .
Jeg forstr ikke , hvorfor det er ndvendigt med en ny hring .
Vi har nogle klare holdninger fra ordfreren , som Europa-Parlamentet burde sluge uden sukkerovertrk for at f en positiv linje .
Det er derfor nu , Kommissionen i vores jne br forberede forslaget til direktiv for at bevare troen p vores tekster .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
I den seneste tid er det blevet tydeligt i Europa og i USA , hvor flsomt finansielle markeder reagerer p forskellige udviklinger .
De finansielle markeders stabilitet str konstant for skud , med alle de virkninger , som dette har p forbrugernes tillid til konomien .
De finansielle markeders stabilitet har gavn af en effektiv styring baseret p tydelig lovgivning . Hr .
Andrias betnkning om fremme af en effektiv afvikling af handelen med vrdipapirer fortjener derfor vores fulde opmrksomhed .
<P>
I betragtning af at handelen med vrdipapirer er indviklet , er en nem lsning ikke indlysende .
Jeg vil dog understrege , at en lsning br vre gennemsigtig og kontrollerbar .
Det er vigtigt for tilliden til de finansielle markeder .
En undersgelse af konkurrenceaspekterne , som er beskrevet i punkt 15 , kan medvirke til at skabe et gennemsigtigt marked for vrdipapirer .
<P>
Jeg synes , der kan henvises til den mde , hvorp Parlamentet sidste r arbejdede p at fjerne hindringer for grnseoverskridende betalinger .
Ogs dengang var der tale om en kompleks helhed af organisationer , regler og interesser .
Alligevel viste det sig , at det er muligt at fjerne nsten uovervindelige hindringer .
Det er derfor p hje tid at sikre , at , hvor der er et indre marked for vrdipapirer , de utallige omkostninger i forbindelse med afviklingen ikke lngere lgger en hindring i vejen for grnseoverskridende transaktioner p dette marked .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , clearing og afvikling er afgrende elementer i alle transaktioner p markederne for vrdipapirer .
Kommissionens meddelelse om clearing og afvikling i EU analyserer kilderne til manglende effektivitet inden for grnseoverskridende clearings- og afviklingssystemer .
Den manglende effektivitet skyldes hovedsageligt tekniske krav , markedspraksis og fragmentering p grund af nationale forskelle og juridiske hindringer .
<P>
Det er ogs vigtigt , at tilsynsmyndighederne anvender en flles tilgang og harmoniserede regler .
For det frste br de tekniske hindringer nedbrydes , og vi br tilstrbe strre interoperabilitet mellem systemerne .
Forsteligt nok er det ofte den situation , der gr sig gldende i de store medlemsstater , der er udgangspunkt for uformningen af direktiver for det flles marked , og det synes til tider at fre til anvendelsen af princippet om " one size fits all " .
Den valgte lsning i form af udarbejdelsen af en EU-kodeks for vrdipapirer vil ikke ndvendigvis reprsentere et flles europisk finansmarked , men anvendelsen af en national lsning i europisk strrelsesorden .
Dette princip er ikke srlig velegnet for fondsbrserne , som fortsat vil vre kendetegnet ved deres nationale egenart langt ud i fremtiden .
<P>
Det er efter min opfattelse til dels den situation , Generoso Andria behandler i den betnkning , vi drfter i dag .
I punkt 11 og 12 uddybes de mest nskvrdige metoder til organisering af afviklingstjenester og forbindelsen mellem vrdipapircentralerne og depotbankerne .
Budskabet i disse punkter er kort sagt , at kernefunktionerne inden for afvikling br fastlges p passende vis , og at vrdipapircentralerne og afviklingsinstitutionerne br udve disse p profitsgende vis og under brugernes tilsyn , hvorimod udbydere af tjenesteydelser br holdes adskilt fra de vrige .
Desvrre kan jeg ikke tilslutte mig hr . Andrias lsningsforslag p disse to punkter .
Der er betydeligt strre forskelle mellem medlemsstaternes ordninger for clearing og afvikling af vrdipapirhandler og depottjenester end inden for vrdipapirhandel p fondsbrserne .
F.eks. opbevares vrdipapirer i Tyskland stadig i fysisk form i bankbokse , hvorimod alle vrdipapirer i Finland er blevet konverteret til elektronisk registrerede emner eller vrdipapirposteringer .
Som flge af de nationale love vedrrende aktieselskaber er der vsentlige forskelle mellem tyske aktionrer status og finske aktionrers status i forbindelse med f.eks. selskabstransaktioner .
Der er ogs en grundlggende forskel p , hvordan vrdipapircentralerne er opbygget i det kontinentale Europa p den ene side og i de nordiske lande p den anden , idet information om investor i de nordiske vrdipapircentraler indfres direkte i systemet og ogs , undtagen i Danmark , direkte i udsteders register over aktionrer .
I det kontinentale Europa er depoter registreret nominelt , og investor har ingen direkte kontakt med udsteder .
<P>
Kommissionen er desuden opmrksom p disse forskelle og har grebet sprgsmlet om clearing og afvikling forsigtigt og praktisk an , hvilket er meget udmrket .
Hvis der forelgges et direktiv om dette emne , br man sttte Kommissionens tilgang , som tager hensyn til disse forskelle p markederne .
I mit land , Finland , har finske udstedere f.eks. i deres daglige aktiviteter haft et stort udbud af mervrditjenesteydelser baseret p aktionrregistre .
Giganten Nokia anser dem f.eks. for meget vrdifulde .
Punkt 11 og 12 i hr . Andrias betnkning afspejler i vid udstrkning bankernes holdning i visse lande til clearings- og afviklingssystemer og for s vidt en delvist forldet tankegang .
<P>
Jeg har sammen med min kollega , Astrid Lulling , udarbejdet to ndringsforslag , som tager sigte p at bevare de nationale markeders effektivitet og muliggre eksistensen af alle strukturelle systemer og alternativer .
Der findes en engelsk talemde , der hedder : " If it ain ' t broken , don ' t fix it " .
Ordfreren , hr . Andria , forsger at udbedre en situation , der fungerer udmrket .
Eftersom dette er tilfldet , vil jeg understrege , hvor vigtigt det er at vedtage disse to ndringsforslag , og jeg hber ogs , at min gruppe vil stemme for dem .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , min kompliment til hr . Andria for hans betnkning om Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rdet om centrale politiske problemstillinger og de fremtidige udfordringer i forbindelse med clearing og afvikling i EU , som er den proces , der frer til , at ejendomsretten overfres p et vrdipapirmarked .
<P>
Denne meddelelse er baseret p Giovannini-betnkningen fra november 2001 , som fastlagde mange kilder til ineffektivitet i forbindelse med grnseoverskridende clearings- og afviklingsordninger i EU .
Det er vigtigt at styre den potentielt store risiko ved clearings- og afviklingssystemer effektivt for at sikre det finansielle systems stabilitet .
<P>
Med den gede eftersprgsel efter udenlandske vrdipapirer efter indfrelsen af euroen er EU ' s infrastruktur for clearing og afvikling af grnseoverskridende transaktioner stadig splittet , hvilket betyder , at udgifterne til grnseoverskridende vrdipapirtransaktioner er uforholdsmssigt hje sammenlignet med nationale transaktioner .
Betnkningen indeholder forslag til at fjerne begrnsningerne og forvridningerne i EU ' s post-trade-rammebetingelser , at skabe ensartede konkurrencevilkr mellem institutioner , udformning af en flles tilsynsmssig tilgang og udvikling af adgang til og valg af clearings- og afviklingsprocesser .
<P>
Paneuropiske infrastrukturer er vigtige for et integreret finansmarked med markedsdeltagere , tilsyns- og konkurrencemyndigheder , som alle skal spille en rolle .
Vi ved , at EU allerede har accepteret naturlige monopoler p visse tjenesteydelsesomrder , ssom gas , elektricitet og lufttrafikkontrol , for at sikre , at alle brugere fr lige adgang hertil p det indre marked .
Nu skal det samme princip anvendes p post-trade-infrastrukturen .
Men - og jeg kommer med en meget strk advarsel her - det er meget vigtigt for virkningen af en konsolidering p konkurrencen og den finansielle stabilitet at beskytte priserne i det , der rent faktisk bliver en mindre konkurrencedygtig arena .
Ved at koncentrere tjenesteydelserne hos en eller to hoveddeltagere m vi vre sikre p , at vi ikke stter sikkerheden p spil i tilflde af et institutionelt sammenbrud .
Der vil vre behov for hensigtsmssige sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
USA-modellen er tydeligvis en fristende mulighed .
Den sikrer omkostningseffektiv clearing og afvikling .
Men et sdant radikalt opgr med de nuvrende systemer p op til 20 vrdipapircentraler og helt andre lovgivningsrammer ville sandsynligvis gre det meget vanskeligt at opn dette .
<P>
Mens der behves meget mere arbejde , fr Kommissionen kan fremstte et lovinitiativ - og jeg glder mig over kommissr Bolkesteins tilbud om en anden konsultationsrunde - har Udvalget om konomi og Valutasprgsml foreslet separate brugerejede eller offentlige kerneafviklingstjenester , der styres af reglerne om ikke-profitsgning .
Udvalget nsker et srskilt direktiv om clearing og et andet direktiv om afvikling , der fastlgger flles bestemmelser om bl.a. autorisationer , tilsyn og en flles ramme .
<P>
Et frste skridt vil uden tvivl vre en revidering af direktivet om investeringsservice , som giver mulighed for at vlge et bestemt system for transaktioner efter afslutning af handler .
Vi har helt sikkert en lang og vanskelig vej foran os med forskellige bankkulturer og lovgivningssystemer , men der kan ikke vre tvivl om konklusionen . Hvis der ikke faststtes bestemmelser for en effektiv grnseoverskridende clearing og afvikling , vil det vre umuligt fuldt ud at udnytte fordelene ved et indre marked for finansielle tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan kun undre mig over , hvad nogle kolleger her , som aldrig har deltaget i forhandlingerne , giver til bedste om denne meget komplekse sag . Men jeg vil gerne sige , at man i politik svel som i landbrug br starte med at gre sig klart , at det ikke giver nogen mening at spnde ploven for oksen .
Jeg beklager , at vores ordfrer desvrre i vidt omfang har ignoreret denne selvflgelighed .
Vi befinder os med hensyn til clearing og afvikling i en forhandlingsfase p grund af en meddelelse fra Kommissionen , hvor det er mere end for tidligt prcist at sige til Kommissionen , at den skal stille forslag til et direktiv , og hvad der njagtigt skal st i det .
<P>
Vi er alle enige med Kommissionen i , at det er p sin plads at forbedre effektiviteten af de grnseoverskridende clearings- og afviklingssystemer og nedbringe udgifterne .
Men det behver vi ikke absolut et europisk lovgivningsinstrument til .
Frst skal de tekniske barrierer inden for EU fjernes .
At komme med udtalelser om strukturen i dag , efter en ikke srligt tilfredsstillende diskussion i udvalget , hvor vi skulle have brugt mere tid for at fjerne en rkke benbare misforstelser , er i det mindste for tidligt .
Vi ville efter min mening have gjort bedre i at afvente den anden Giovannini-betnkning , som vil foreligge i midten af februar , i stedet for nu at ville spore Parlamentet ind p en linje , som - sagt lige ud - efter min opfattelse ikke giver nogen mening .
Meningslshed er imidlertid samfundsskadelig p dette omrde .
Hrene rejser sig p mit hoved , nr jeg ser forslaget om , at hovedafregningsydelserne skal udfres af en virksomhed , som skal vre underlagt reglerne om almennytte .
Et sdant forslag ignorerer jo fuldstndig den kendsgerning , at en flles retsorden kun kan bruges , hvis der sker en fuld harmonisering af skatte- og vrdipapirlovgivningen .
Af praktikere og specialister har jeg ladet mig fortlle , at der i jeblikket ikke findes noget system , som kan klare at forene bare to jurisdiktioner . P EU-niveau ville et sdant system alts slet ikke kunne realiseres .
<P>
Det undrer mig ogs , at man pludselig foreslr et sdant almennyttigt system , nr det p ingen mde er pvist , at en sdan model skulle vre bedre end et profitskabende system .
Der er eksempler nok p , at profitskabelse og udgiftsreduktion ikke behver at udelukke hinanden .
Kommissren udtalte sig da ogs , hvis jeg forstod ham ret , til fordel for markedsstttede modeller .
P mange omrder fres der i dag en moderat liberaliserings- og bningspolitik .
Det er ganske enkelt absurd og verdensfjernt , at man nu p et for det kommende indre marked for finansielle tjenesteydelser s vigtigt omrde som clearing og afvikling vil gre det modsatte og oprette et offentligt monopol .
En sund konkurrence - og den findes allerede - har altid vret til fordel for forbrugerne .
Det er ikke opsplitning , som ordfreren vil have os til at tro , det er konkurrence .
<P>
Betnkningen , sdan som den er vedtaget i udvalget , siger ogs , at " kerne " afviklingstjenester skal udfres af en struktur og " mervrdi " tjenesteydelserne " af en anden , separat struktur .
Det ville fre til en ptvungen opsplitning af forskellige virksomheder og er i modstrid med den fremgangsmde , som foretrkkes ikke bare af de fleste aktrer p markedet , men ogs af Den Europiske Centralbank .
Det br vre muligt for alle aktrer p markedet at udfre alle disse tjenesteydelser , og en eventuel europisk lovgivnng br koncentrere sig om selve tjenesteydelsen og ikke om den , der udfrer den .
<P>
Ud fra disse overvejelser har jeg sammen med fru Kauppi stillet nogle forslag , og jeg hber , at kollegerne vil sttte dem .
Jeg hber isr efter lovsangen fra det socialistisk-kommunistiske hjrne i Parlamentet til ordfreren , at han vil overveje det endnu en gang .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , det var med velberd hu , at jeg rykkede ned p talerlisten , fordi jeg m sige noget til den foregende taler .
Jeg afviser - ogs som koordinator for vores gruppe - enhvert personligt angreb p ordfreren .
Det er et sprgsml om politisk stil at acceptere en anden mening som anden mening , tage den op til drftelse og ikke bare affrdige den som meningsls .
<P>
Ordfreren fremlgger en betnkning , som har fet klart flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Det er ikke kun ordfrerens betnkning , det er Udvalget om konomi og Valutasprgsmls betnkning til plenarforsamlingen , og de medlemmer , som kom i mindretal i udvalget , har en legitim ret til at opretholde diskussionen med ndringsforslag , at gre den afvigende mening gennemsigtig , isr da vi - og det synes jeg er godt - befinder os i en mellemkonsultation , det vil sige , hvor vi str midt i meningsdannelsesprocessen .
Som vi kan se af mange tilkendegivelser og ogs af indlggene her i dag , er vi langtfra frdige med denne meningsdannelsesproces - dertil er materien for vigtig , ikke betnkningen for drlig .
Vi har nu engang stadig for mange blokeringer , hindringer og barrierer , nr det drejer sig om at skabe et integreret finansmarked - og ikke kun her - og omkostningerne er stadig for hje .
Vi ved , at afviklingssystemerne inden for EU historisk har udviklet sig forskelligt .
Man m derfor g ind for en integration , hvis vi virkelig vil have det integrerede finansmarked , men jeg tr ikke sige i dag , om en vertikal integration er det rigtige eller en horisontal , det vil sige om en sammensmeltning mellem forskellige afviklingssystemer i sig selv er at foretrkke eller br afvises , eller om den sgar er skadelig for konkurrencen .
<P>
Ja , vi har for hje omkostninger .
Der er blevet nvnt rapporter , hvoraf det tydeligt fremgr , at barriererne er en af rsagerne til de hje omkostninger .
En undersgelse foretaget af den tyske brs og virksomheden Clearstream har tydeligt vist , at de samlede omkostninger p grund af barriererne i forbindelse med transaktionerne udgr omkring 4,3 milliarder euro .
Vi nsker alle en level playing field .
Vi nsker alle en bedre adgang , og mange af os mener , at den regulatoriske intervention med henblik p magtstrukturerne er i modstrid med de funktionelle reguleringsmodeller .
<P>
Betnkningen kritiseres isr p to omrder . Dels er der kritik af iden om at tale om en statslig institution for " core " settlement services , alts af at begrnse internationale deponeringstjenesters ydelser til " core " settlement services , dels kritik af den foreslede nonprofitstatus , fordi mange mener , at den udelukker konkurrencen .
Desuden er der nsket om , at svel banker som centrale deponeringstjenester skal kunne udfre alle tjenesteydelser .
Derfor er der ndringsforslag , og vi hber , at debatten ogs har vist Kommissionen , at vi har brug for at overveje de forskellige synspunkter endnu en gang .
Vi forventer et direktivforslag for at kunne g ind i en konkretiseringsfase i denne debat .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Karas .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0452 / 2002 ) af Mantovani for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fremtidige ldreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen , kvaliteten og den konomiske holdbarhed ( KOM ( 2001 ) 723 - C5-0163 / 2002 - 2002 / 2071 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=259 NAME="Mantovani (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i aften skal vi tage et sprgsml op , som har stor betydning for alle de europiske borgere .
Vi skal tale om sundhedspleje og ldre mennesker , og her m jeg sige , at sundhedsvsenet i alle EU ' s medlemsstater i jeblikket oplever den samme situation , selv om den ikke er lige udtalt i alle medlemsstaterne .
De skal nemlig allerede nu tage nogle grundlggende udfordringer op , navnlig nr det glder begrnsningen og dkningen af sundhedsudgifterne .
<P>
Befolkningens aldring , lgevidenskabens fremskridt og den gede eftersprgsel efter sundhedstjenester har medfrt en meget stor , generel stigning i sundhedsvsenets udgifter , som ikke altid er bredygtig i den nuvrende konomiske situation , og i udgifterne til ldreomsorg i hele Europa .
Jeg kan nvne nogle tal som eksempel . I EU vil den andel af befolkningen , som er over 65 r , stige fra 16,1 % i 2000 til 22 % i 2025 og til 27 % i 2050 , hvilket svarer til en tredjedel af befolkningen .
Samtidig vil antallet af ldre over 80 r , som udgjorde 3,6 % i 2000 , n op p 6 % i 2025 og 10 % i 2050 .
Selv om udbudet af sundhedspleje og ldreomsorg frst og fremmest er medlemsstaternes ansvar , er vi klar over , at det ikke er muligt at gre noget ved denne tendens - som har en lang rkke komplekse konsekvenser - p en effektiv og fyldestgrende mde , hvis det udelukkende sker p nationalt plan .
Disse problemer skal vre genstand for et strre europisk samarbejde , s vi kan n nogle effektive resultater , sdan som der gives udtryk for i principperne og mlstningerne i EU ' s handlingsprogram for folkesundhed og i de specifikke mlstninger , der er opstillet i FN ' s handlingsplan .
<P>
Hvis vi skal n disse mlstninger , er det pkrvet , at alle sundhedsvsenets aktrer samarbejder .
Det er ndvendigt med et bedre samarbejde , nr det glder udveksling af information , god praksis og forskning , og det er ndvendigt at oprette en database for social- og sundhedssektoren , som indeholder statistiske analyser og prognoser , og at udarbejde flles kvantitets- og kvalitetsstandarder , s man fastlgger indikatorer for sundhedsplejen og udarbejder flles standarder for tilsynet med sundhedstjenesterne .
Ogs p Det Europiske Rd i Barcelona i marts 2002 understregede man ndvendigheden af at ivrkstte og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for denne sektor , s de udveksler god praksis og information , og s de tager de flles udfordringer op p europisk plan .
EU har ved flere lejligheder gjort opmrksom p , at der skal udarbejdes en samlet strategi , hvor man tager hjde for de konomiske , beskftigelsesmssige og sociale konsekvenser af befolkningens aldring , og hvor man til fulde udnytter potentialet hos folk i alle aldre og styrker solidariteten mellem generationerne .
Vi skal holde fast ved princippet om solidaritet og adgang til sundhedspleje for alle , og samtidig skal vi bevare og forbedre svel den sociale sikring som leveringen af sundhedstjenester af hj kvalitet i medlemsstaterne , s vi fuldt ud nr mlstningerne om konomisk bredygtighed , tilgngelighed og kvalitet .
<P>
I fremtiden burde alt dette eventuelt ogs fre til oprettelsen af et indre marked for tjenesteydelser og varer inden for sundhedssektoren . Dette indre marked skal ikke betragtes p samme mde som markedet for et handelsprodukt - og skal ikke vre underlagt et sdant markeds love - men derimod som markedet for et produkt , hvor det er lovene om kvalitet og adgang for alle , der er gldende , og det siger jeg navnlig p vegne af fru Jns , som har ydet et stort bidrag , og som jeg takker for hendes arbejde med denne betnkning .
<P>
Et andet vigtigt aspekt , som vi skal vre opmrksomme p , er risikoen for , at der lgges for stor vgt p mlstningen om konomisk bredygtighed , s det gr ud over tilgngeligheden og kvaliteten . Det br der findes en lsning p hurtigst muligt .
Det bliver ndvendigt med informationskampagner og kampagner , som skaber forstelse for problemet , og det bliver ndvendigt med specifikke analyser og undersgelser samt programmer til finansiering af uddannelses- og videreuddannelsesprojekter for lger , sygeplejersker og plejepersonale , sdan som hr . Mussa ogs har foreslet .
Endelig skal vi vre mere opmrksomme p visse aspekter ved udviklingen af social- og sundhedstjenester til ldre og navnlig til dem , der ikke kan klare sig selv , og som udgr det strste og mest omfattende problem . Det glder f.eks. behandlingen af psykiske sygdomme , som skyldes senilitet , bevarelse af den personlige uafhngighed , integration , adgang til revalidering og genoptrning , forebyggelse , bistand og sttte til de familier , der tager sig af de ldre , samt bekmpelse af mishandling og vanrgt .
<P>
I gr ringede Kommissionen endnu en gang med alarmklokkerne og gjorde opmrksom p , at vi skal vre verdens mest konkurrencedygtige konomi inden udgangen af 2010 . Det var lige prcis det , som man satte sig for i Lissabon for tre r siden p grund af den ringe vkst .
Problemet med befolkningens aldring er af strste vigtighed i den forbindelse .
I hbet om , at Europa-Parlamentet snart kommer til at deltage mere aktivt i udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og sundhedspolitikken , opfordrer jeg sledes Kommissionen og Rdet til at tage hjde for beslutningerne i denne betnkning , nr de udarbejder den flles synteserapport til Det Europiske Rds forrsmde i 2003 og Det Europiske Konvent , som efter min mening br medtage et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau som en generel mlstning .
Kun p denne mde , nemlig med det sociale Europa , vil vi kunne g fra bankernes og valutaens Europa til folkets og befolkningernes Europa .
<SPEAKER ID=260 NAME="Diamantopoulou">
. ( EL ) Hr. formand , jeg nsker indledningsvis at takke hr . Mantovani og de rede medlemmer for deres betnkning .
Kommissionen vil tage hensyn til de forslag og henstillinger , den indeholder .
<P>
Det faktum , at man i betnkningen tilslutter sig et samarbejde p fllesskabsplan for at forbedre sundhedsplejen i EU , er meget vigtigt .
De oplysninger , hr . Mantovani forelgger , viser , at de sociale ordningers holdbarhed , isr inden for ldreplejen , er blevet radikalt forringet , og at vi virkelig har brug for samarbejde p fllesskabsplan , hvilket ogs er vigtigt .
Befolkningens aldring , ldreydelsernes stadig mere teknologiske karakter , det srlige program , det krver , og det stigende velfrdsindeks skaber store problemer , som skal lses .
Som bekendt opfordrede Det Europiske Rd i Barcelona Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen inden for denne sektor .
Kommissionen forelagde sin frste meddelelse i december 2001 , og denne parlamentsbetnkning er udarbejdet som et svar herp .
En rkke sprgeskemaer blev sendt til medlemsstaterne i efterret .
Dem har vi nu fet tilbage , og Kommissionen arbejder p en ny rapport , som vil blive forelagt Rdet ( beskftigelse ) og siden Det Europiske Rd i 2003 .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at hele proceduren er centreret om social beskyttelse snarere end om plejesprgsmlet .
Vores ml er at sikre , at borgerne og isr de ldre har adgang til pleje af hj kvalitet og til overkommelige priser og til langvarig pleje , hvilket er det , de ldre i reglen har brug for . Desuden vil jeg beskftige mig med omkostningerne , som ofte overstiger bde patienternes og deres families konomiske formen .
Et andet vigtigt ml er plejeydelsernes konomiske holdbarhed i en situation med en aldrende befolkning , hvilket som tidligere nvnt er en af de vsentligste rsager til kriserne i en rkke medlemsstater og vil blive en af de vsentligste rsager til fremtidige kriser i andre medlemsstater .
Hele denne proces er en del af en samordnet strategi til modernisering af den sociale sikring .
Kommissionen forelagde denne strategi i 1999 som led i den sociale agenda under Lissabon-strategien .
<P>
Denne betnkning vil selvflgelig pvirke vores arbejde i 2003 , og jeg tror , at bde Parlamentet og Kommissionen vil fremstte samme indtrngende henstilling til medlemsstaterne om at samarbejde og lre af hinanden , s vi kan opfylde tre grundlggende mlstninger : adgang til disse systemer for de ldre , tilvejebringelse af kvalitetsydelser og konomisk holdbarhed .
Vi arbejder vedvarende p at sikre den sammenlignelighed mellem data og indekser , der er ndvendig for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne .
Kommissionen vil offentliggre en ny meddelelse om de foranstaltninger , der skal trffes i indevrende r p grundlag af disse erfaringer og det arbejde , jeg henviste til tidligere .
Det fremgr klart , at hele proceduren henhrer under fllesskabsstrategien til fordel for folkesundheden og det program for Fllesskabets indsats , som endelig er blevet vedtaget , og som hr . Berend henviste til .
<P>
Hr . Mantovanis betnkning indeholder ogs en gennemgang af en hel rkke andre emner , der har relation til folkesundheden og den frie bevgelighed for mennesker og tjenesteydelser inden for det indre marked .
Det er vigtige emner , som vi fortsat vil arbejde med ved hjlp af passende politiske vrktjer og uden at glemme , at de br vre komplementre og sammenhngende .
<P>
Jeg vil slutte med kandidatlandene .
Sidste r indledte mine tjenestegrene en rkke undersgelser af de sociale sikringsordninger i de 13 kandidatlande , og vi er nu i frd med at undersge sundhedssystemerne .
Konklusionerne p disse undersgelser , som blev drftet i Bruxelles den 5. og 6. december , vil vre tilgngelige i nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=261 NAME="Honeyball (PSE)">
Hr. formand , som det allerede er blevet sagt , er dette et af de strste problemer , som EU str over for .
Efterhnden som der bliver flere ldre , er vi ndt til at finde ud ad , hvordan vi skal klare det og finde en EU-strategi , som virker .
Dette er imidlertid i sidste ende medlemsstaternes ansvar .
Udfordringen for EU er at sikre , at medlemsstaterne fortstter med deres egne bestemmelser , men med koordination og samarbejde og udveksling af bedste praksis i hele EU .
<P>
Vi skal ogs vre opmrksom p , at ikke alle ldre falder ind under den samme kategori .
De ldre skal opfordres til at fortstte med at arbejde , da det ellers , som tidligere talere har sagt , i sidste ende vil koste flere penge , end vi har rd til for jeblikket .
Vi skal derfor finde en bredygtig lsning , som holder folk i gang og raske s lnge som muligt .
<P>
Jeg hilser hr . Mantovanis betnkning og Kommissionens meddelelse velkommen .
Vi skal sikre , at der hellere fr end siden etableres en egentlig dialog mellem medlemsstaterne og en udveksling af bedste praksis , sledes at vi kan ivrkstte strategierne og virkeliggre det .
<SPEAKER ID=262 NAME="Mussa (UEN)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske Mario Mantovani , som har udfrt et kompliceret stykke arbejde med at finde ud af , hvilke vanskelige udfordringer der skal tages op af EU-landenes sundhedsvsen og med deres politikker for offentlig sundhed i betragtning af befolkningens aldring og ikke mindst i betragtning af udvidelsen .
Selv om udbuddet af sundhedspleje i almindelighed og ldreomsorg i srdeleshed frst og fremmest er medlemsstaternes ansvar , er det hensigtsmssigt , at vi ivrkstter et bredere europisk samarbejde for at imdeg disse problemer , eftersom landene stadig str i en meget svr situation .
<P>
Et af problemerne er manglen p sygeplejersker . Der bliver nemlig brug for et stadig strre antal sygeplejersker .
Den forlngede levetid hos den europiske befolkning , som hele tiden bliver ldre , rejser det vanskelige sprgsml om plejepersonale i den forbindelse , og plejepersonalet skal i vrigt vre stadig mere kvalificeret som flge af de specifikke sygdomme , der rammer ldre mennesker .
I lbet af de sidste fem r har man kunnet konstatere en stigning i beskftigelsen for sygeplejersker , der har vret dobbelt s stor som den gennemsnitlige stigning p andre omrder .
Beskftigelsen er dog stadig ikke stor nok til at dkke eftersprgslen . Desuden er det let at forudse , at denne mangel vil mrkes endnu tydeligere i det jeblik , hvor mobiliteten hos patienterne fra Central- og steuropa - hvis sundhedsvsen ikke tilbyder det samme som EU ' s - bliver strre takket vre udvidelsen , eftersom det bliver naturligt for dem at benytte sig af grnseoverskridende sundhedstjenester .
<P>
Der er et sprgsml , som bliver tydeligt i den forbindelse , nemlig sprgsmlet om at sikre et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau , sdan som der str i Amsterdam-traktatens artikel 152 , og sdan som der tages hjde for i mlstningerne i EU ' s handlingsprogram for folkesundhed , hvor man bl.a. anmoder om alles adgang til sundhedspleje p lige vilkr , fortsat forbedring af sundhedstjenesterne og en bedre integration af handicappede og de mest udsatte grupper .
<P>
Kvalitetskravene til sundsplejen kan opfyldes ved at oprette videregende masteruddannelser med henblik p sygeplejerskernes specialisering . Disse uddannelser skal finansieres med EU ' s uddannelsesmidler og skal fremme en bedre faguddannelse p fundamentale omrder som onkologi , transplantationer , hjertekirurgi og alle aldersbetingende sygdomme .
<P>
Med oprettelsen af masteruddannelser sikrer vi de europiske borgere adgang til sundhedstjenester , et hjt kvalitetsniveau i den sundhedspleje , der tilbydes , samt sundhedsvsenets konomiske bredygtighed , hvilket er en af de tre mlstninger , der blev opstillet p Det Europiske Rd i Barcelona .
For at sikre , at der er sundhedspleje til alle , er det dog ndvendigt med et initiativ fra medlemsstaternes side for at gre de unge interesserede i sygeplejeerhvervene .
<P>
Der skal findes en hurtig lsning p dette problem , eftersom det vedrrer alle medlemsstaterne .
Det er en udmrket id at gre medlemsstaternes unge interesserede i faget , men hidtil er dette ikke sket i tilstrkkelig mlestok , og antallet af faglrte sygeplejersker er sledes slet ikke stort nok til at dkke landenes behov .
Derfor ville det vre hensigtsmssigt ogs at give sygeplejersker , som har taget deres uddannelse i de central- og steuropiske lande , denne mulighed , hvorved man lser to problemer p kort sigt , nemlig medlemsstaternes mangel p sygeplejersker og Europas mange indvandreres nske om beskftigelse .
<P>
Det , som jeg vil sige til Dem nu , kan mske virke provokerende , men jeg kan ikke lade vre med at gre Dem opmrksom p et andet alvorligt problem , der vedrrer borgerne i alle de europiske lande , nemlig nedlggelsen af 500.000 arbejdspladser inden for maskinindustrien i de nste 4-5 r . Det er et tal , som jeg har fet oplyst af en international fagforeningskilde .
Dette beskftigelsesproblem kunne delvist lses ved at flytte kvalificerede ressourcer fra den ene sektor til den anden .
De arbejdslse maskinarbejdere , som har en uddannelse p gymnasieniveau , kan gres mobile og omskoles ved , at man oplrer dem i sygeplejefaget .
<P>
Til sidst vil jeg gerne opfordre alle til at overveje det , der er blevet sagt om ndvendigheden af , at vi snarest muligt afhjlper EU ' s mangel p sygeplejersker , opretter videregende masteruddannelser for at opfylde de krav om kvalitet i sundhedsplejen , der er taget hjde for i EU ' s handlingsprogram , lser EU-borgernes specifikke beskftigelsesproblemer ved hjlp af mobilitet og omskoling og - sfremt dette ikke er tilstrkkeligt - benytter menneskelige ressourcer fra Central- og steuropa .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. ordfrer , jeg vil indledningsvis lyknske hr . Mantovani med den udmrkede betnkning , som jeg mener er seris og velafvejet .
<P>
Jeg har ved flere lejligheder hrt , at vi ikke kan udtale os om tal , og at vi derfor ikke siger noget nyt , nr vi ppeger , at verdens demografiske tendenser gr i retning af en gradvis aldring af befolkningen .
Ordfreren har allerede nvnt , at procentdelen af den europiske befolkning over 65 er 16 % og sknnes at stige til 22 % og 27,5 % i henholdsvis 2025 og 2050 , og at antallet af personer over 80 ligeledes vil stige fra 3,6 % i 2000 til 6 % i 2025 og 10 % i 2050 .
<P>
I lyset af disse statistikker nytter det ikke at begrave hovedet i sandet som en struds og vente og se , hvad der sker , men vi m heller ikke g i panik .
Den demografiske situation er klart en succes for vores samfund og kan tilskrives sundhedsplejen og forbedringen af levevilkrene generelt .
De ldre udgr ikke en homogen gruppe , og deres behov er derfor ogs forskellige .
ldrepolitikken br fokusere p deres behov og p den pleje , de krver - og har krav p - for at disse behov kan opfyldes , svel som p deres potentiale og deres bidrag til samfundet .
Intet samfund - heller ikke det europiske - har rd til ikke at drage fordel af det bidrag , de ldre kan yde i kraft af deres erfaring , uddannelse og viden .
<P>
Disse foranstaltninger er i overensstemmelse med traktatens artikel 152 og artikel 21 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , eftersom de forbyder al form for forskelsbehandling - i dette tilflde p grund af alder - og artikel 25 , hvori det hedder , at Unionen anerkender og respekterer de ldres ret til at leve et vrdigt og uafhngigt liv og deltage i det sociale og kulturelle liv .
Disse principper ville blive indholdslse , hvis ikke de blev ledsaget af politikker , der havde til forml at omstte dem til virkelighed .
I denne forbindelse ppegede Rdet i Barcelona i marts 2002 behovet for at ivrkstte og udvikle medlemsstaternes samarbejde p dette omrde i lbet af 2002 og 2003 , behovet for udveksling af bedste praksis og information og behovet for en debat om de flles udfordringer p europisk plan .
<P>
Sundhedssystemerne st over for tre udfordringer .
For det frste , adgang for alle med de srlige forhold , der kendetegner behandling af ldre , for det andet , hj kvalitet , og for det tredje , systemernes konomiske holdbarhed .
Jeg mener , at der her er tale om tre ndvendige , minimale og prisvrdige mlstninger , som er tt forbundet indbyrdes .
Uanset om systemerne finansieres via beskatning eller bidrag , kan og br deres resultater forbedres , ogs gennem fremme af en sundere livsstil , gennem forebyggende tiltag og gennem get opmrksomhed fra tjenesteydernes og brugernes side p korrekt anvendelse af behandlingsformer og medicin .
Dette vil gre det muligt at skabe en balance mellem de tre mlstninger .
Hvis man prioriterer mlet om konomisk holdbarhed , risikerer man at underminere mlene om kvalitet og tilgngelighed , hvorimod kvalitet og tilgngelighed kun vil vre mulig p kort sigt uden konomisk holdbarhed .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Jns (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Mantovani hjerteligt for det udmrkede samarbejde .
Jeg tror , det er lykkedes os at opn bred tilslutning til denne vigtige betnkning i morgen i plenarforsamlingen .
Det er jo ogs p tide , at vi nr frem til et tttere samarbejde inden for sundhedspolitikken og naturligvis ogs inden for plejen af de gamle . Topmdet i Gteborg stak kursen ud , om end noget sent .
<P>
Lad os vre rlige .
P det sundhedspolitiske omrde halter EU stadig efter virkeligheden .
For der findes jo allerede en europisk sundhedspolitik p mange omrder . Tnk bare p Euregios .
Eksempelvis har patienter fra Rhinlandet i Tyskland allerede i dag ret til med deres tyske sygesikringskort at lade sig behandle i hollandske sundhedscentre .
Desuden findes der alment anerkendte europiske referenceklinikker for bestemte sygdomme samt europiske netvrk , som udarbejder principper for behandlingen af bestemte sygdomme .
<P>
Alle medlemsstater sger efter strategier til ogs fremover at kunne garantere almindelig tilgngelighed , kvalitet , prstationsevne og finansierbarhed for deres sundhedssystemer .
Der afprves hele tiden nye instrumenter , men det store gennembrud er endnu ikke lykkedes for nogen .
Derfor er det kun logisk , at regeringerne har indset , hvor vigtigt det er , at der ogs for sundhedsvsenet og ldreomsorgen organiseres en erfaringsudveksling p EU-niveau .
<P>
For straks at tage vinden ud af skeptikernes sejl vil jeg sige , at jeg er overbevist om , at der ikke er nogen her i Parlamentet , som strber efter et flles europisk sundhedssystem .
Det samme glder for Kommissionen og isr for Ministerrdet .
Organisation og finansiering af sundhedssystemerne hrer under den nationale kompetence , og sdan skal det blive ved med at vre .
Det drejer sig om at kunne bevare vores europiske model for en solidarisk sundhedspolitik p lang sigt .
<P>
Jeg taler her bevidst om en europisk model , for alle sundhedssystemer hviler p flgende fire principper .
For det frste at sundhed ikke er og ikke m vre et rent konomisk gode .
For det andet at lige adgang til sundhedsydelserne er en grundlggende rettighed og skal blive ved med at vre det .
For det tredje hviler alle sundhedssystemer som allerede nvnt p solidaritetsprincippet .
Og for det fjerde spiller staten en afgrende rolle som den der regulerer , finansierer og leverer ydelserne .
<P>
Mantovani-betnkningen kommer nu med helt konkrete forslag til , hvordan et styrket europisk samarbejde inden for sundhedspolitikken skulle se ud .
Forslagene vedrrer metoden , mlene og enkelte indhold .
Hvad arbejdsmetoden angr , s foreslr betnkningen , at man ogs her anvender den bne koordinering . Der er alts samklang med det grske formandskab , hvilket glder mig meget .
Men vi m ikke spilde mere tid . Derfor krver betnkningen , at det kommende europiske forrstopmde skal aftale en klar tidsplan for den videre fremfrd og et r senere de flles ml og indikatorer .
<P>
For overhovedet at kunne gennemfre en erfaringsudveksling m vi imidlertid frst forbedre de nationale og europiske systemer for rapportering inden for sundhedsvsenet . Her er sammenlignelige data alfa og omega .
Men i dag findes der ikke engang en flles mling af mortalitetsrater i EU . Her kan vi allerede nu srge for fremskridt med det nye sundhedspolitiske handlingsprogram .
Det samme glder for udarbejdelse af flles kriterier for patientrettigheder . Og netop med henblik p studvidelsen har vi brug for en status over patientmobiliteten i Euregios .
Vi ved jo , at niveauforskellen i sundhedsforsorgen er srligt stor netop i grnseregionerne til de nye medlemslande . Og i en europisk forfatning skal vi ikke kun fastholde mlet om et hjt sundhedsniveau , men ogs , at sundhedspolitikken fortsat er en delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne .
For vi nsker jo alle , at EU ogs fremover skal kunne supplere medlemsstaternes politik gennem lovgivning .
<SPEAKER ID=265 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis takke hr . Mantovani for det arbejde , han har gjort med denne betnkning .
Det siger jeg , selv om der er elementer , hvor min gruppe er uenige i det frdige resultat .
Jeg vil meget gerne takke Kommissionen for det overblik , den har givet os over den fremtidige ldreomsorg , for jeg synes faktisk , at det er en rigtig god meddelelse , der ligger fra Kommissionens side .
Den ppeger nogle overordnede mlstninger om adgang , kvalitet og konomisk bredygtighed .
Den ppeger ogs , at selv om vi ved , at vi bliver mange flere ldre , er det ganske usikkert , hvad det egentlig vil betyde i form af konomiske byrder i fremtiden .
Herudover ppeger den , at Unionen p mange omrder har muligheder for at gre en flles indsats med de gldende regler .
Det glder inden for folkesundhedspolitikken med udgangspunkt i traktatens artikel 152 , det glder som led i den konomiske politik , og det glder i forbindelse med udvikling af det indre marked .
<P>
S vi har masser af muligheder for at samarbejde efter de eksisterende regler .
Derfor m min gruppe ogs tage afstand fra det forslag , der her ligger fra Parlamentets side om , at vi skal indfre en decideret ben koordinering for ldrepolitik og sundhedspolitik , sdan som det er foreslet i betnkningen .
Vi har stillet nogle ndringsforslag , og hvis de ikke kan finde opbakning i Parlamentet , og det tror jeg reelt ikke , at de kan , finder vi det vanskeligt at sttte betnkningen som helhed .
<P>
Den bne koordineringsmetode er jo blevet meget populr i de senere r og finder anvendelse p rigtig mange omrder i den konomiske politik , ssom konvergenskriterierne i beskftigelsespolitikken , pensioner , social udstdelse inden for uddannelse osv .
Det er en god samarbejdsform ; man faststter nogle flles ml og kan n de flles ml p forskellig mde .
Jeg er meget tilhnger af , at man anvender den bne koordinering , fordi det er en vej til at n flles ml , uden man behver at lovgive p mange nye omrder , men jeg mener , at det er vigtigt , at den bne koordinering er forpligtende .
<P>
P nogle omrder er den bne koordinering direkte hjemlet i traktaterne .
Det glder den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
P andre omrder er der mere indirekte et traktatmssigt grundlag eller egentlig ikke noget grundlag .
Man kan sige , at medlemsstaterne har al mulig frihed til at vedtage , at de vil kunne koordinere deres indsats og udveksle god praksis .
Det har vi jo gjort i OECD-regi i mange r , men forskellen mellem OECD-rapporter og den bne koordinering , vi foretager i EU-regi , er og skal vre efter min mening , at den bne koordinering er mere forpligtende , at landene faktisk forpligter sig til at leve op til de flles ml , og herudover inddrager man de involverede parter meget aktivt .
<P>
Jeg finder det forkert , hvis vi lader der g inflation i brugen af ben koordinering p alle mulige omrder .
Det er jo et grundlggende princip for EU-samarbejdet , at vi accepterer mangfoldighed og forskelle .
Det er en fordel , at vi har mange forskellige modeller , s vi kan lre af hinanden .
Vi skal ikke liste harmonisering ind ad bagvejen p omrder , hvor der klart er national kompetence .
Det fr vi ingen tak for .
<P>
P sundhedsomrdet er der mange omrder , hvor det er vigtigt og ndvendigt med et samarbejde og flles regler , og derfor er der klare regler i traktaten herom .
Samarbejdet vil udvikle sig via det indre marked , som flge af det indre marked og gennem andet samarbejde , som f.eks. forskningssamarbejde , men en flles plejehjemspolitik for EU ?
Nej tak , siger jeg .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , sundhedspleje i almindelighed og ldreomsorg i srdeleshed fortjener den strste opmrksomhed fra de forskellige EU-institutioners side og fra medlemsstaterne , for sundhed er en menneskeret og en grundlggende social rettighed anerkendt i international og national lovgivning .
Der m derfor gives fuld prioritet til de politikker og foranstaltninger , der ud fra en integreret strategi sigter p sundhedsfremme og primr sygdomsforebyggelse , p at undg forhold , der kan indebre risiko for menneskers sundhed , og medtagelse af et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau i definition og gennemfrelse af aktioner inden for alle sektorer , og bekmpelse af uligheder med hensyn til sundhed .
<P>
Det skal ogs fremhves , at der er en nr forbindelse mellem de samfundskonomiske foranstaltninger og sundhed , navnlig p omrder som beskftigelse , boligforhold , uddannelse , transport , indkomstfordeling og social velfrd .
Insisteren p en monetaristisk politik og prioritering af den nominale konvergens samt opretholdelse af stabilitetspagtens blinde kriterier , der frer til og tjener som pskud for en restriktiv socialpolitik , har alt sammen en negativ indflydelse p den offentlige sundhedspolitik og p ldreomsorgen , sdan som det er blevet tydeligt i Portugal .
<P>
Kommissionens meddelelse om dette tema , som betnkningen tilslutter sig trods stedvis kritik , er et bevis p socialpolitikkens modsigelser .
Trods erklringer om sikring af kvalitet i og adgang til sundhedsplejen dominerer mlet om konomisk holdbarhed for at f bnet vejen til det indre marked for sundhedsydelser og -produkter , hvilket kan fre til liberaliseringer af en grundlggende offentlig tjeneste som sundhedspleje og derfor bringe den lige adgang til alle kvalitetsydelserne p sundhedsomrdet i fare .
Det er et uacceptabel standpunkt , der er afgrende for vores holdning , hvis betnkningen ikke bliver omformuleret p dette vsentlige punkt , og hvis de ndringsforslag ikke vedtages , som vi stiller om sundhedsydelser med strre kvalitet , sikkerhed og solidaritet , og med forslag om nye former for finansiering af pensionsordningerne isr ved at udvide socialbidragene til alle indkomstformer med en procentdel , der svarer til den , der glder for lnindkomst .
<P>
Dt er udfordringen for dem , der siger , at de gerne vil fremme sundhedspleje og ldreomsorg , hvis tingene blot skal hnge nogenlunde sammen .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg glder mig over denne lejlighed til at diskutere Mantovanis betnkning om det , der er et vigtigt emne for alle medlemsstaterne . Jeg er hr .
Mantovani taknemmelig for hans arbejde .
<P>
Omsorgen for de ldre i hele EU bliver en af de strste udfordringer for medlemsstaterne i fremtiden .
Selv om organisationen af sundhedsplejen , som det allerede er blevet sagt , hrer under medlemsstaterne , kan de ikke klare det hver for sig .
Derfor glder min gruppe sig over det samarbejde , som Kommissionen har foreslet , om udveksling af oplysninger og bedste praksis samt udvikling af flles kvalitetsstandarder .
<P>
Den nuvrende ldreomsorg og finansieringen heraf varierer meget i EU fra omfattende vederlagsfri omsorg med den finansielle risiko spredt p hele befolkningen til statslig finansiering som et sikkerhedsnet i sidste instans .
At drage sammenligninger og undersge omsorgssystemerne i medlemsstaterne kunne vre en hensigtsmssig mde at fremhve vellykkede lsninger p .
<P>
Jeg glder mig over henvisningen i hr . Mantovanis betnkning til bde social omsorg og sundhedspleje , da begge dele er et vsentligt element i de ldres velfrd .
Hvis de , der er ansvarlige for sundheds- og socialpolitikken , havde en reel livslang strategi for forebyggelse af sygdomme og handicap og s sundhedsfremme og forebyggelse som en central del af en " fremadrettet sundhedspolitik " , som der str i betnkningen , ville det ikke kun forbedre sundheden , men det ville ogs medvirke til besparelser i behandlingsudgifterne .
Denne besparelse ville ikke vre midlertidig eller kortfristet , men langfristet .
<P>
Vi ved f.eks. , at ldre kvinder og befolkningen i landomrder er udsat for strre fattigdom .
I min valgkreds i Wales lever tre ud af fire ldre i fattigdom .
De fleste pensionister er fuldstndig afhngige af deres statspension eller andre statstilskud som deres eneste indtgt .
Der er flere mennesker i Wales , der har langvarige sygdomme , end i England eller Skotland .
Disse forhold er ikke uden forbindelse med hinanden .
<P>
Det er vigtigt at have metoder til sygdomsforebyggelse og tidlig opdagelse af sygdomme .
En strategi p tvrs af styrelserne og p tvrs af sektorerne med hensyn til sundhedspolitikker , som skal omfatte sociale , beskftigelsesmssige , miljmssige og konomiske betragtninger samt behovet for at inddrage brugerne og deres familier , skal g hnd i hnd med dette .
<P>
De ldre spiller en vigtig rolle i samfundet .
Livslang uddannelse , kommunikation mellem generationerne , frivilligt arbejde og lignende forhold , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har arbejdet meget p , er grundlggende forbundet med denne diskussion .
<P>
Det er risikabelt at etablere et frit marked for omsorg og behandling og harmonisere sundhedsplejesystemerne .
Det er en stor udfordring at opfylde kravene i stabilitetspagten , samtidig med at man skal skaffe den ndvendige finansiering af sundhedstjenester og sociale tjenester .
<P>
Sundhedsplejen er , som jeg sagde tidligere , medlemsstaternes ansvar .
Henvisningerne i betnkningen til et indre marked for sundhedstjenester og sundhedsprodukter afspejler tanken om liberalisering .
Som vi har set gang p gang , og som vi ser i den private finansiering af sundhedstjenesterne i Det Forenede Kongerige , frer privatisering ikke til en forbedring af tjenesteydelserne eller til lavere omkostninger , men til lngere ventelister , forringet omsorg og personalemangel .
Min gruppe mener , at sundhedspleje og ldreomsorg er for vigtigt til at blive sat p spil af privatisering og den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser ( GATS ) .
<P>
Det centrale i Mantovanis betnkning og et af hovedsprgsmlene i denne debat m vre lige adgang .
Det vil sige adgang til omsorg for alle og garanti for lokal levering af tjenesteydelser .
GATS-overenskomsten er en trussel mod dette .
Jeg anmoder derfor om sttte til ndringsforslag 6 , som opfordrer til , at sundheds- og omsorgstjenester undtages fra GATS-overenskomsten , hvilket sikrer , at hr . Mantovanis udmrkede forslag , som Parlamentet forhbentlig vedtager i morgen , kan gennemfres , og at tjenesteydelser til de ldre kan sikres p lang sigt .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine kolleger i deres lyknskninger og tak til ordfreren , hr . Mantovani , for hans arbejde , og jeg vil ogs takke Kommissionen for at stille forslaget .
<P>
Omsorg for de svage og ldre er en udfordring , som vi alle str over for , og det er desvrre en udfordring , som vi alle selv kommer til at st over for p et eller andet tidspunkt i vores liv .
Vi bliver dmt p , hvordan vi yder omsorg og tjenesteydelser til borgerne .
<P>
Selv om det er en vigtig del af det samlede system for social sikring , reprsenterer sundhedspleje og ldreomsorg ikke ndvendigvis hele dette system .
Der er i betnkningen en tendens til at g ud fra , at sprgsml vedrrende sundhedspleje af de ldre glder systemet for social sikring som helhed .
Der er i mit land , Irland , ved at blive foretaget en nrmere undersgelse af finansieringen af langsigtet ldreomsorg .
Jeg ser frem til at studere undersgelsens forslag til en sundhedspolitik .
<P>
Betnkningen understreger isr opfyldelsen af langsigtede omsorgsbehov , en begrnsning af undvendig anvendelse af institutionel omsorg og en udvidelse af forbrugernes valgmuligheder .
I Irland har vi en meget aktiv sundhedspolitik , der skal give de ldre et bedre liv .
ndringsforslag 1 til 6 modvirker denne politik .
Jeg kan sttte ndringsforslag 7 til 11 om at erstatte " den bne samarbejdsmetode " med " samarbejde " .
<P>
Ogs p omrdet for privat finansiering af sundhedstjenesten skal der vre et risikoudligningselement , hvilket betyder , at hvis man tager et privat forsikringsselskab ind i systemet for social sikring , skal de lbe den samme risiko som de eksisterende forsikringsselskaber eller staten . Det vil sige , at forsikringen skal dkke alle og alle dele af samfundet .
Vi har udviklet vores egen sundhedsstrategi , der omfatter betaling af og dagpenge til plejere , herunder plejere , der passer to eller flere personer .
<P>
Jeg vil understrege et andet aspekt , som er familiens og samfundets ndrede rolle .
Vi skal sikre , at der etableres en sttte , der gr det muligt for mennesker at blive hos familien og i lokalsamfundet s lnge som muligt .
I forbindelse med forsrgelsen af og omsorgen for de ldre indebrer det , at man skal anvende den nye teknologi og nye metoder til at sikre , at de har uafhngige midler til livets opretholdelse og kan deltage fuldt ud i deres eget lokalsamfund .
<P>
Alle medlemsstater har stet over for de samme flles sprgsml , nemlig hvordan man skal tage fat p virkningen af befolkningens aldring eller systemerne til social sikring og udgifterne hertil , hvordan den nye teknologi kan anvendes til gavn for de ldre , og hvordan man kan sikre en bedre levestandard og livskvalitet for de ldre .
Det kan kun vre en fordel at dele oplysninger p disse omrder .
<P>
Jeg vil ogs lyknske min kollega , hr . Mussa , med hans arbejde p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med at behandle emner , som ikke blev fuldstndig behandlet i Kommissionens forslag , srlig uddannelse af sundhedspersonale , sygeplejersker og personer , der deltager i specialpleje af de ldre .
Disse sprgsml bliver nu medtaget i hr . Mantovanis betnkning .
Det er et velkomment skridt .
<P>
Der er mange organisationer , som nsker at arbejde med at bist de ldre .
I r - 2003 - er det handicapr .
Der er mange ldre , som ogs lider af et handicap .
Vi skal srge for , at vi ikke blot er specielt opmrksomme p de handicappede i r , men ogs giver personer , som ikke kan tale for sig selv , srlig opmrksomhed , og det betyder oftest de ldre handicappede .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Vi vil gerne alle sammen blive gamle , men helst ikke vre gamle .
Det er et nederlandsk udtryk om flgerne af at blive gammel .
Med alderdom flger jo som regel sygdomme .
Sygdomme , som et menneske , med passende opmrksomhed og omsorg , kan leve med .
Netop denne passende opmrksomhed og omsorg krver menneskers indsats .
Mennesker , som foretager den ndvendige praktiske pleje .
Stttet af en god politik og med en indsats fra politisk side kan der gives muligheder for det .
<P>
Hr . Mantovanis betnkning sigter mod at skabe disse muligheder ud fra et europisk perspektiv .
Han stiller en rkke forslag , der er baseret p alvorlig bekymring over den demografiske tendens til en stigning i antallet af ldre og de flger , det vil f for vores sundhedssystemer .
Foruden at psknne betnkningen vil jeg sige , hvorfor hans forslag efter min opfattelse taber sundhedsplejens virkelighed af syne .
Betnkningen er fyldt med politik med gode hensigter .
Udelukkende gode hensigter m efter min mening ikke vre drivfjederen for politiske og politisk relaterede aktiviteter .
I hvert fald ikke , hvis Europa skulle have nye befjelser p et sdant grundlag .
Tilkendelsen af befjelser til europiske institutioner er en underkendelse af den kendsgerning , at pleje foregr blandt mennesker p mikroniveau .
<P>
Fremme af et godt sundhedsvsen og udveksling af god praksis er punkter , jeg kan sttte .
Det er endvidere meget vigtigt , at det tydeliggres , at sundhedspleje og ldreomsorg ikke kun m betragtes ud fra et konomisk omkostningsperspektiv .
ldre og patienter betyder mere end en udgiftspost for samfundet .
<P>
Antallet af nye forslag til koordinering af politikken og opgrelser vil efter min mening ikke fremme , men hindre god pleje og hjlp .
I mit land er der i jeblikket en del diskussion om sundhedsvsenet .
Utallige regler , procedurer og administrative forpligtelser hindrer sundheds- og plejepersonalets arbejde .
Hvis der er n ting , der er blevet tydeligt , er det , at vi har brug for praktiske hnder ved sengen og ikke bag computeren .
Hvis vi tilmed ogs skal opfylde europiske nsker inden for informationsomrdet , vil De forst , at der kun er f hnder tilbage til den virkelige pleje .
<P>
Selv om mange af hr . Mantovanis ider tiltaler mig , kan jeg ikke tilslutte mig hans betnkning .
Betnkningen underkender den plads , som begrebet subsidiaritet indtager , nr det glder Europas rolle og medlemsstaternes rolle p disse politiske omrder .
Betnkningen forbigr endvidere den daglige praksis .
Praksis venter ikke p nye regler fra Europa , men venter p mennesker , som vil udfre arbejdet .
<P>
De vil forst , at jeg ikke ser nogen rolle for de europiske institutioner og for konventet inden for de politiske omrder ldreomsorg og sundhedsvsen .
Jeg sttter derfor fru Lynnes ndringsforslag om at fjerne punkt 18 og 20 .
Det vil sikre , at ansvaret for sundhedsvsenet og ldreomsorgen fortsat vil ligge hos de nationale myndigheder .
Der udarbejdes rammerne , og der kan der fres en konkret politik , som stter os i stand til at imdekomme borgernes behov for omsorg .
Til sidst vil jeg henvise til betydningen af folks kontakt med hinanden inden for familie , kirke eller boligomrde .
Det er der , p mikroniveau , at omsorgen ydes i praksis .
Der er ingen mening i at vre bekymret over omsorg , man skal g ud og yde den !
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig begynde med for en gangs skyld ikke at vre enig med Hans Blokland , og jeg vil senere forklare Hans hvorfor .
Jeg vil helhjertet sttte Kommissions forslag , men ogs hr . Mantovanis forslag .
Vi har alle sammen det samme problem i Europa .
Vi har alle sammen et sundhedsvsen , som vokser , i hvert fald finansielt .
Hvorfor ?
Fordi vi har at gre med selvbevidste borgere , borgere , som har en anden livsstil , borgere , som nsker mere , og som nsker bedre kvalitet .
Vi har desuden faciliteter , som gr sundhedsvsenet dyrere .
Vi vil alle sammen styre dette system , og vi vil jo ogs gerne alle sammen imdekomme dette retfrdige krav fra borgerne .
Det betyder , at vi m aftale en rkke ting med hinanden , mske ikke for at gre det hele p samme mde , men for at se , hvordan vi kan lre af hinandens erfaringer .
<P>
Her m jeg for vrigt fremstte en kritisk kommentar til Kommissionens meddelelse .
Fru kommissr , i Nederlandene finansieres sundhedsvsenet ikke gennem skatter og afgifter , men gennem prmier . Situationen er alts anderledes end det , der str i meddelelsen .
Jeg ser ogs i meddelelsen - og derfor tillgger jeg ogs den bne koordinationsmetode stor betydning - at i de lande , hvor kun en lille del finansieres gennem private forsikringer og strstedelen gennem skatter og afgifter - det bedste eksempel i tabellerne er Luxembourg - er udgifterne til sundhedsvsenet pr. indbygger simpelthen betydeligt lavere .
<P>
Det kan vi alts lre af hinanden .
Hvad vi ogs burde have lrt af hinanden er , at Europa egentlig allerede spiller en stor rolle inden for omrdet sundhedsvsen , til trods for at vi formelt kun har lidt at skulle have sagt .
For det frste gennem artiklen i traktaten , hvori gennemfrelsen af et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau nvnes som mlstning .
For vrigt , Hans , har nederlandske borgere temmelig stor gavn af det .
For det andet gennem uddybelsen af det indre marked , idet vi allerede har en hel del at skulle have sagt om hjlpemidler , men bestemt ogs om lgemidler .
Nu br vi derfor - og jeg vil gerne sprge kommissren , om hun er enig heri - komme med lsninger for underskuddene og manglerne for at n frem til en god mde at finansiere det p .
Her tnker jeg f.eks. p alle de mange lgemidler .
Hvis vi gjorde noget ved de generelle lgemidler , ville vi alene i vores land kunne spare en halv milliard euro om ret .
Jeg beder derfor kommissren om at gre noget og i samrd med kommissr Byrne trffe mlrettede foranstaltninger p dette punkt .
<P>
Jeg vil lige sige noget om det hje beskyttelsesniveau .
Det har de nederlandske borgere ogs gavn af .
Hvorfor ?
Fordi vi gennem dette hje niveau i hvert fald kan srge for , at folk har mulighed for at tage til udlandet for at blive behandlet , hvis behandlingen i Nederlandene ikke er tilstrkkelig p grund af det udbudsstyrede system , det sidste kommunistiske system , der endnu findes i Europa .
Desuden kan vi ikke erklre , at en bestemt behandling er eksperimentel .
Nej , det er alt sammen prvet ved Domstolen .
<P>
Jeg er overbevist om , at Europa inden for sundhedsvsenet kan gre meget , gr meget og egentlig br gre endnu mere , selv om det i frste instans sker gennem den bne koordinationsmetode .
I hvert fald fremgr det af de frste rapporter , at vi kan lre utrolig meget af hinanden .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke og lyknske kommissren og ordfreren , hr . Mantovani , fordi jeg mener , at det virkelig har vret en udmrket id at udarbejde en meddelelse om behovene i forbindelse med sundhedspleje og ldreomsorg .
Hr. kommissr , afholdelsen af denne forhandling falder helt i trd med Parlamentets hidtidige tilkendegivelser vedrrende de ldres behov , og det er meget nyttigt , at der er s bred opbakning bag visse meget vigtige tanker i hr . Mantovanis betnkning .
<P>
Jeg er blandt de mennesker , der mener , at et samfunds vrdighed grundlggende er identisk med den vrdighed , hvormed det behandler de ldre . Jeg er ogs af den opfattelse , at sundhedsproblematikken ikke i s hj grad er et sprgsml om kommercielle ydelser , som om rettigheder .
Heldigvis vil hr . Mantovanis betnkning og de ndringsforslag , jeg hber bliver vedtaget i morgen , og andre , som jeg hber , vi forkaster , belyse disse elementer , som er af afgrende betydning for Europas fremtid .
<P>
Jeg er glad for , at den gr i den retning , at den understreger koordinationselementet , som kommissren har henvist til , at den opretholder den bne koordinationsmetode , og jeg hber , at dette er starten p mere vidtrkkende overvejelser , som ogs kan indbefatte andre elementer i vores samfund .
<P>
Europa har , som Kommissionen har ppeget det i nogle af sine dokumenter - til trods for de store fremskridt , og den forbedring af levestandarden og forlngelse af den forventede levetid , der har kunnet konstateres i lbet af de sidste rtier - fortsat problemer ssom det faktum , at hver femte indbygger dr for tidligt , de nye risici , uligheder og forskelle p sundhedsomrdet .
<P>
Disse problemer vedrrer ikke udelukkende de ldre , men alle Europas borgere , som appellerer til os , politikerne , til det europiske konvent , om endelig at behandle Europa som et omrde , hvor der kan vre konkurrence men ogs samarbejde og solidaritet .
Europas borgere anmoder om dette inden for omrder , der er af afgrende betydning for deres tilvrelse , herunder sundhedsomrdet .
<P>
Jeg hber derfor , at den bne koordinationsmetode , denne detaljerede og udtmmende angivelse af sundhedsbehovene - svel som de sociale behov og humaniseringen af de ldres tilvrelse - og problemerne i forbindelse hermed , vil blive fulgt op i kommende meddelelser .
Jeg hber , at vi vil f nye instrumenter , s Europa ud over at vre et marked ogs bliver en samling af rettigheder og en kilde til hb , for det er det , offentligheden beder os om .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Den fremtidige ldreomsorg skal ikke dikteres af en sektortankegang eller blot en almindelig humanistisk tankegang og endnu mindre af rent konomiske hensyn eller rentabilitetshensyn .
Er disse generationer , ja eller nej , et aktiv for vores moderne samfund ?
Har vores samfund , ja eller nej , ressourcerne til at sikre en vrdig fremtid og tilstrkkelige midler til sundhedspleje og sledes ogs til en pensionisttilvrelse p hjt niveau , som er vores tid vrdig ?
Mit svar er ja , tre gange ja .
I dagens Frankrig tjener 40 % af dem , der gr p pension , mindre end 1.000 euro om mneden .
Statistikkerne forudser , at 30 % af befolkningen inden 2005 vil nrme sig fattigdomsgrnsen .
S ja , selvflgelig skal finansieringen af vores sociale sikringssystem revurderes .
Hele problemet bestr i at finde ud af , iflge hvilket princip det skal revurderes .
<P>
At overveje den fremtidige pension og ldreomsorg er sledes at formulere nogle valg for samfundet .
Hvordan skal vi tage hnd om rsagerne til underskuddet , hvordan skal vi ge antallet af de kvinder og mnd , som bidrager til de nationale solidaritetsbestrbelser ?
Skal vi gre det ved at bekmpe arbejdslsheden med beskftigelsespolitikker eller ved fortsat at afskedige folk og lukke virksomhederne ?
<P>
Dernst modstter jeg mig som andre allerede har gjort det isr betnkningens artikel 10 , litra c ) , som hylder " tilvejebringelse af et indre marked for sundhedspleje og sundhedsprodukter " .
Der ville sledes vre fri adgang for en ny id blandt pensionsfondene , der er mere ivrige efter at vinde markedsandele end efter at bekymre sig om en tilfldig sundhedspolitik .
Det er i mine jne umuligt at forestille sig , at sundhedsplejen fordeles efter pengepungen .
Er det ikke allerede farligt , nr man f.eks. i Storbritannien ikke lngere finansierer dialyse , nr folk er fyldt 75 r ?
Tvrtimod er jeg overbevist om , at de sociale goder som f.eks. den franske pensionsordning skal styrkes .
I Frankrig er der syv lnmodtagerforbund , som p det seneste har stillet krav herom .
Deres flles oplg krver et hjt pensionsniveau .
De opfordrer i vrigt til generalstrejke den 1. februar .
<P>
Men vi har midlerne til at opretholde et hjt pensionsniveau .
Som et af ndringsforslagene fra min gruppe slr p , skal vi studere nye former for finansiering af lovlige pensionsordninger isr ved at udvide socialsikringsbidragene til at dkke alle former for finansiel indtgt og ved at anvende de samme takster som for lnninger .
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg er fuldstndigt imod en forhjelse af den erhvervsaktive alder i Frankrig og i Europa , som Det Europiske Rd i Barcelona slr til lyd for .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , som et synligt grnende medlem af befolkningen har jeg en vsentlig interesse i denne debat , ligesom mange andre her i Parlamentet .
Jeg er bekymret for klimaet i debatten .
Jeg vil helst tro , at det reelt drejer sig om at levere en universel omsorg af hj kvalitet i forskellige situationer og under forskellige omstndigheder , men det er bestemt ikke tonen i debatten , ligesom det ofte kommer frem i en rkke medlemsstater , hvor det hele synes at dreje sig om , hvordan vi kan skre ned p udgifterne og finde penge til at trffe foranstaltninger .
Som andre har sagt , er det ikke den eneste mde , som vi skal se p dette sprgsml p , hvis vi overhovedet skal se p det p den mde .
<P>
Man kan forbedre situationen ved at betale en rimelig ln til veluddannet og kvalificeret personale .
Jeg er klar over , at ikke-lgelig omsorg er et af de hurtigst voksende omrder med hensyn til jobskabelse .
Dette arbejde er imidlertid alt for ofte meget drligt betalt , det udfres for det meste af kvinder , isr indvandrerkvinder , og det er tit svrt at skaffe personale .
Det er bestemt et omrde i stor fremgang for vikarbureauer i Det Forenede Kongerige .
Arbejdstagerne behandles imidlertid alligevel , som om de er en slags engangsvare , og som om det drejer sig om ufaglrt arbejde , selv om omsorgsarbejde er utrolig kvalificeret og belastende .
<P>
Vi er ogs ndt til at se p virkningerne af den nuvrende beskftigelsespolitik , som ikke kun tilskynder flere mennesker , men aktivt skubber dem , og srlig kvinder , ind i arbejdsstyrken og vk fra den omsorgsrolle , som de kunne have opfyldt , eller det frivillige arbejde , som de kunne have udfrt .
<P>
Jeg siger ikke , at kvinder skal tvinges til at blive hjemme .
Det har jeg aldrig ment .
Det betyder imidlertid , at vi skal se nje p den konomiske og sociale sttte til plejere , som skal afspejle de meget strre udgifter , som samfundet ellers ville have haft .
<P>
Vi skal ogs erkende , at plejere , som er i arbejde , har brug for at kunne tage orlov , og at det ikke kun er forldre , der har behov for det .
Vi skal se p plejernes beskftigelsesbehov .
Det glder mig at kunne sige , at lige finansiering anvendes til mindst t sdant projekt , som Det Forenede Kongerige deltager i .
<P>
Nogle af mine andre bekymringer drejer sig ogs om forskelsbehandling med hensyn til sundhedspleje til de ldre .
Det er konstateret i en lang rkke medlemsstater .
Det er et hensigtsmssigt omrde til sammenligning mellem medlemsstaterne og kan p et senere tidspunkt indg i et andet horisontalt direktiv vedrrende artikel 13 .
<P>
Vi har under debatten nvnt sprgsmlet om en tilstrkkelig indtgt til de ldre .
Det glder mig , at punkt 7 i Mantovanis betnkning , der citerer WHO , siger , at sundheden er bedst tjent i mere socialt homogene , egalitre samfund med en lille byrde af relativ fattigdom .
<P>
Sprgsmlet om det indre marked for sundhedspleje er blevet rejst , ikke kun med hensyn til grnseoverskridende behandling , selv om det , hvis man skulle dmme efter den post , som jeg modtager , ville vre velkomment , hvis man i henhold til forordning nr . 1408 / 71 kunne tage handicap- og plejegodtgrelser med over grnserne .
Det drejer sig ogs om grnseoverskridende tjenesteydere og stigende ydelser fra tjenesteydere i tredjelande .
<P>
Som hr . Evans sagde , er det endnu ikke klart , hvilken virkning de fremtidige forhandlinger om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser vil f p levering af tjenesteydelser , og hvilke aspekter af sundhedsplejen og anden ldreomsorg , der kommer til at indg i et EU-tilbud til drftelse under WTO ' s aftaler .
Det er helt sikkert min gruppes holdning , at sdanne tjenesteydelser ikke skal medtages .
<P>
Det er ogs klart , at vi p et eller andet tidspunkt fr brug for en ramme for tjenesteydernes grnseoverskridende forpligtelse .
Jeg er enig med hr . Crowley angende risikoudligning i den private sektor for at undg , at man kun vlger de rentable tjenesteydere .
Vi skal ogs bde i og uden for konventet overveje , i hvilket omfang sundhedspleje og almindelig omsorg er tjenesteydelser af almen interesse , og om en universel adgang , som ikke er for dyr , skal garanteres i EU-traktaterne .
<P>
Vi skal se nrmere p , hvad der er varer eller tjenesteydelser i sundhedspleje og anden omsorg .
Jeg er bekendt med , at man i Danmark allerede har indfrt lovgivning om dette .
Det ville ligeledes vre et hensigtsmssigt omrde til sammenligning ved hjlp af en ben koordinationsmetode .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , en god betnkning , et godt forslag fra Kommissionen ! Man m takke kommissren .
Men lad mig alligevel komme med en bemrkning , fru kommissr .
Jeg har i Deres rapport fundet ordet aldring . Jeg ved ikke , hvad det hedder p grsk , engelsk eller andre sprog .
P tysk er det en ganske grov diskriminering af ldre mennesker . Nr man ikke lngere er s ung og smuk som De , men som jeg allerede i sit halvfjerdsindstyvende lever , s gr sdan noget vanvittigt ondt .
Lad os nu holde op med disse dumme bemrkninger om aldringen af Europa !
Man kan ganske vist lse det i mange medier , men det er ganske enkelt ikke sandt .
Aldrig har der levet s mange mennesker i Europa som i dag , og aldrig har levetidsforventningen vret s storartet som i dag .
For 150 r siden l den gennemsnitlige levetid p ca . 40 r , i dag ligger den p 80 .
En pige , som fdes i dag , har chancen for at blive 100 r gammel .
Menneskene er i dag s heldige , at de langt om lnge kan blive s gamle , som de genetisk altid har haft mulighed for .
Lad os alts holde op med at tale om Europas aldring !
Jeg gr ud fra , at det bare er undsluppet Deres opmrksomhed .
Lad venligst vre med at bruge ordet aldring igen .
<P>
Lad mig komme med endnu en bemrkning .
Jeg har stillet en lang rkke ndringsforslag i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik . De blev alle vedtaget .
Det er jeg meget glad for .
Isr et ndringsforslag er jeg meget stolt af , og jeg vil gerne bede Dem lgge Dem dette forslag ganske srligt p sinde , fru kommissr .
Det drejer sig om en helt storartet udvidelse af de familiepolitiske og sociale landvindinger . Det drejer sig om fortsat lnudbetaling for en uge om ret for det tilflde , at et nrt familiemedlem bliver sygt og et familiemedlem bliver hjemme for at kunne pleje dette gamle menneske , forldrene eller bedsteforldrene .
Det er lov i strig , enhver erhvervsaktiv kan blive hjemme en uge om ret for at pleje sine gamle slgtninge .
Jeg synes , det er storartet , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget dette ndringsforslag .
Jeg hber , at vi ogs vedtager det i morgen ved afstemningen .
Jeg vil gerne bede Dem , rede fru kommissr , om at arbejde for denne sag .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Europa-Kommissionens arbejde , samt arbejdet fra ordfreren , som jeg takker , og fra Europa-Parlamentet , hvis reprsentanter har talt her i aften , hviler p to centrale kendsgerninger .
En meget positiv kendsgerning , nemlig at menneskets levetid konstant forges , mens de ydre tegn p ldning mindskes betydeligt .
Og en anden kendsgerning , som optager konomer og isr de budgetansvarlige af enhver kaliber strkt , at denne forlngelse af levetiden ledsages af behov i form af sundhed og omsorg , hvis omkostninger ogs stiger og vil stige betydeligt i de kommende r .
<P>
Derfor m man , hvis man ikke tror p , at det store marked og den fri konkurrence ogs i denne henseende lser alle problemer , forvente , at man , hvis man skal sikre alle et hjt kvalitetsniveau i sundhedsplejen , bliver ndt til at yde nogle store finansielle bidrag i form af sociale sikringsydelser og skat , som selvflgelig skal omfordeles retfrdigt .
Nogle afviser , at det er ndvendigt , men de tager fejl .
Andre beklager det . Jeg beklager det p deres vegne , for en dag vil ogs de blive gamle .
Og endelig er der den gruppe , som jeg tilhrer , der tnker og siger , at vi m vre os vores ansvar bevidst .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan undg , at en forlngelse af livet ikke blot bliver en senere dd , og sikre os , at denne forlngelse betyder , at man fortsat kan leve et rigtigt liv , uden at glemme , at erfaring ogs er en form for fremskridt .
Det forudstter kvalitetsomsorg og kvalitetstjenester , som er tilpasset enhver situation . Det krver en offentlig forskning i ny medicin og behandlinger , mentalitetsndringer og anderledes prioriteringer for vores samfund og isr statsbudgetter , som lever op til behovene .
Her i begyndelsen af rtusindet , hr. formand , er vi alle klar over , og der er nogle , selv blandt os , der beklager , at vi langtfra har opfyldt alle disse betingelser og kriterier .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg begynder med at takke Mario Mantovani for hans fremragende betnkning , der fremhver , hvor vigtigt det er at sikre retten til ordentlig beskyttelse mod risiko for sygdom og afhngighed , og betydningen af at se denne ret i lyset af vores tids udfordringer , srlig befolkningens aldring .
<P>
Dette fnomen skyldes det lave fdselstal og den lngere levealder og er mest tydeligt hos kvinderne .
P mindre end 10 r , mellem 1990 og 1999 , er den kvindelige befolkningsandel over 65 r get med nsten 3 % .
Aldringens flger mrkes p forskellige niveauer .
I Portugal f.eks. har den lngere levealder for kvinder betydet , at der blandt de erhvervsaktive er blevet flere ldre end yngre af dette kn siden 1995 .
Samtidig har antallet af ldre frt til et strre behov for social- og sundhedspleje .
<P>
Det sprgsml , som vi str over for , er meget enkelt og intuitivt , for der er ikke virkeligt fremskridt for et samfund , hvis lngere forventet levealder ikke modsvares af den ndvendige livskvalitet .
Den store udfordring er derfor at kunne tilbyde de ldre en hj livskvalitet og holde de udgifter i ave , som dette indebrer .
Det stter derfor et uundgeligt fokus p den offentlige finansiering , der i alle medlemsstaterne udgr en dominerende del af sundhedsudgifterne .
I det land , hvor den er lavest , Grkenland , udgr den ikke desto mindre ca . 56 % , og den nr op p 84 % i Storbritannien .
Vksten i antallet af ldre vil f omfattende flger for budgettet , hvilket vil betyde stigende offentlige udgifter .
Sundhedsplejen i EU m sledes forflge det ml p n gang at have bde adgang , kvalitet og finansiel holdbarhed .
Den enkelte medlemsstat er ansvarlig for organiseringen og finansieringen af dens eget velfrdssystem .
Denne kompetence udves dog i stadig strre udstrkning inden for en overordnet ramme , der pvirker forskellige fllesskabspolitikker .
<P>
Som det her allerede er nvnt , fremhvede Det Europiske Rd , at det er ndvendigt at indlede og videreudvikle et nrmere samarbejde mellem medlemsstaterne inden for social sikring gennem udveksling af god praksis og information , forskning , faststtelse af flles indikatorer og standarder samt med hensyn til udvikling af sundhedspleje og omsorg for ldre .
<P>
Til slut vil jeg gerne opfordre det grske formandskab til at tage dette tema op i sammenhng med Det Europiske Fllesskabs strategi og handlingsprogram inden for folkesundhed , med henblik p at Det Europiske Rd p sit mde i forret 2003 trffer afgrelse om anvendelsen af den bne koordinationsmetode og fastlgger en konkret tidsplan for samarbejdet mellem medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi stemmer ikke for betnkningen , for ordfreren insisterer p ndvendigheden af konomisk bredygtighed , hvilket i virkeligheden betyder , at vi p forhnd m begrnse forbruget .
Men hvordan kan vi i et langt strre perspektiv tale om den fremtidige sundhedspleje og ldreomsorg uden at nvne pensionsproblemet ?
Under pskud af at modernisere fortstter og forger en rkke af Unionens regeringer deres angreb p pensionerne samt p dagens og morgendagens pensionister .
<P>
I Frankrig er pensionsniveauet alene i lbet af de sidste 15 r dalet fra reform til reform med omkring 30 % .
Men hvordan vil pensionisterne fra de lavere samfundslag , de , der , selv da de var lnmodtagere , fik en utilstrkkelig ln , kunne klare dette permanente fald i deres kbekraft , uden at det smitter af p deres sundhed og kvaliteten af omsorgen ?
<P>
Betnkningen holder fast ved forebyggelse .
Men den bedste forebyggelse er at sikre pensionisterne nogle passende levevilkr .
Vi m ikke blot stoppe faldet i pensionsniveauet , men ogs garantere alle dem , der har arbejdet hele deres liv , at pensionen ikke betyder et fald i deres kbekraft .
Jeg vil ikke have , at man fortller os , at det er umuligt , og at forholdet mellem aktive og ikke-aktive ikke tillader det .
Problemet bestr ikke i forholdet mellem de aktive og ikke-aktive , men i forholdet mellem de store virksomheders betragtelige profitter , de riges stadigt stigende og lnmodtagernes konstant faldende indkomster svel p arbejdsmarkedet som ved pensionen .
At sikre pensionisterne en vrdig skbne er at acceptere , at man m hente pengene fra disse overskud eller de riges indkomster .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , netop p grund af den foregende taler m jeg sige , at vi br ikke se denne betnkning lsrevet fra andre betnkninger og initiativer , f.eks. Lissabon-strategien , som ogs har det sociale sammenhold og bredygtighed som ml , Kommissionens rappport om vurdering af nationale strategier for rimelige og bredygtige pensioner eller den skaldte Streamlining Report om koordinering af beskftigelsespolitikken med den konomiske politik .
Det tjener alt sammen det forml at srge for , at vores sociale systemer fortsat kan finansieres , fordi det er ndvendigt .
Den demografiske udvikling vedrrer alle politiske omrder og har konsekvenser for den sociale struktur og de samfundspolitiske rammebetingelser . Jeg hilser derfor denne betnkning og denne debat velkommen som et bevidsthedsdannende bidrag .
<P>
Der er behov for handling for hver enkelt af os og for alle politiske niveauer .
Iflge en undersgelse fra Eurostat for f dage siden kunne der i 2002 i EU konstateres frre fdsler , men flere ddsfald .
Antallet af levendefdte nede i EU i 2002 op p 3,99 millioner mennesker , det er 0,3 % frre end i 2001 .
Det sknnes , at der i EU i 2002 dde 3,68 millioner mennesker , hvilket er ca . 60.000 flere end i 2001 .
Alene disse tal viser , at vi str over for en ndring i vores samfund , som har sociale , beskftigelsesmssige , finansielle og erhvervspolitiske konsekvenser .
<P>
Jeg vil kun tage et enkelt aspekt op , plejeaspektet .
Alene i mit land - strig - er der i dag 540.000 mennesker , som har behov for hjlp og pleje .
Dette tal vil i 2011 vre steget til knap 800.000. Samtidig bliver 84 % af alle plejekrvende mennesker - og det glder for alle lande - plejet af familiemedlemmer .
Kun 26 % har brug for eller modtager ekstra hjlp .
Men der bliver frre familiemedlemmer , som udfrer plejen , p grund af den demografiske og konomiske udvikling .
<P>
P plejeomrdet udgr vksten i beskftigelsen 5,5 % . Sundheds- og socialomrdet er derfor jobskabende .
Man kan slet ikke anstte alle de mennesker , der er behov for , fordi mange omrder inden for de mobile pleje- og omsorgstjenester ikke er tilstrkkeligt udbygget eller der ikke er tilstrkkeligt uddannet personale til rdighed .
I denne forbindelse krver jeg isr en opprioritering og udbygning af de mobile tjenester og de ndvendige stttetjenester - hospice , rdgivning til prrende , dagcentre .
Vi har brug for at styrke ressourcerne i det personlige milj og for en udvidelse af rdgivningen og sttten til de prrende .
Men vi har efter min mening ogs brug for flles erhvervs- og uddannelsesstandarder , fordi der ofte er behov for hjlp p tvrs af grnserne .
Vi har brug for en imagekampagne for plejeuddannelserne og en undersgelse af rsagerne til den store udskiftning og de korte ansttelsesforhold i plejeerhvervene .
Vi har brug for europiske standarder , fordi plejen er en af de strste udfordringer i vores tid .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Karas .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.07 )
