<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 19. december 2002 , for genoptaget .
<P>
Jeg m undskylde , at vores formand , Pat Cox , kommer for sent , men han er i jeblikket temmelig langsomt p vej fra Frankfurt .
Vi venter ham snart .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Medlemmerne vil med stor sorg have hrt , at Roy Jenkins , en fremragende politisk leder og tidligere minister fra Det Forenede Kongerige , dde sidste weekend .
Man vil huske hans fire r som formand for Europa-Kommissionen .
I lbet af sin embedsperiode ivrksatte han det europiske monetre system , forlberen for den flles valuta .
Han var en fremragende og engageret europer og statsmand , og jeg opfordrer medlemmerne til at iagttage et minuts stilhed for at mindes ham .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som optillet p Formandskonferencen p mdet den 9. januar 2003 i overensstemmelse med artikel 110 og 110a i forretningsordenen er omdelt .
<P>
Vedrrende mandag
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
For frste gang i Europa-Parlamentets historie er der blevet fremsat en mindretalsudtalelse om Swiebel-betnkningen om grundlggende rettigheder af hr . Ribeiro e Castro .
Hr . Ribeiro e Castro kan desvrre ikke vre til stede , da han har problemer med at komme frem p grund af vejrforholdene .
Han kommer senere .
Men jeg vil anmode om , at Swiebel-betnkningen bliver udskudt til en senere dato .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Det er for sent at ndre dagsordenen i dag .
Det skulle der have vret givet besked om inden kl . 16.00 i dag .
<P>
Vedrrende torsdag
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance om at fjerne punktet " Humanitr krise i Nordkorea " fra forhandlingen om overtrdelse af menneskerettighederne , demokrati og lov og orden .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil blot forklare , hvorfor vi anmoder om , at dette punkt bliver taget af dagsordenen - vi gr i vrigt ind for , at punktet om Illinois tilfjes - og det er , fordi vi vil bede om , at der p dagsordenen for Bruxelles-mdeperioden medtages en erklring om Nordkorea , hvilket er det rette tidspunkt i betragtning af landets opsigelse af traktaten om ikkespredning af atomvben .
Efter vores mening er det mere hensigtsmssigt , at dette punkt behandles p en mere formel og detaljeret mde , end at det behandles som et uopstteligt sprgsml i sidste jeblik .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Jeg vil bare gre det klart for Parlamentet , at De foreslr , at Nordkorea skal drftes i den anden mdeperiode i denne mned .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , vores gruppe har netop diskuteret det sprgsml , og vi er af den opfattelse , at den aktuelle og presserende udvikling i Nordkorea byder os at beskftige os med dette sprgsml i denne uge .
Hvis det mtte blive ndvendigt at behandle sprgsmlet yderligere , vil vi tage os af det p et senere tidspunkt .
Vi er derfor imod , at Nordkorea bliver taget af listen over emner til den aktuelle og uopsttelige debat .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl Den Liberale Gruppe , at den trkker dette forslag tilbage , og at hele Parlamentet anmoder formanden om , at han p vegne af Parlamentet kommer med en udtalelse til speakerne i den amerikanske Kongres ' to kamre , hvori han giver udtryk for vores tilfredshed med Illinois ' guvernrs beslutning .
Forklaringen er ganske enkel , at vi er abolitionister i Europa , og dette sprgsml er endda en af betingelserne i Kbenhavnskriterierne .
<P>
Vores kolleger i den amerikanske Kongres kender vores holdning , og for min gruppe ville det af proceduremssige rsager vre meget vanskeligt at stemme imod Den Liberale Gruppes forslag , for vi er enige .
Vi mener , at det vil virke strkere og hjlpe kampagnen i USA for abolitionisme mere , hvis vi udtrykker vores fulde opbakning og sttte til denne beslutning ved hjlp af en udtalelse fra formanden , i stedet for at starte en uopsttelig debat , der kan vre ret polemisk .
<P>
Da vi er fuldstndig enige , kunne vi fastholde , at der er tale om uopsttelighed , og samtidig sende et konstruktivt og positivt budskab til den amerikanske Kongres , som er vores samtalepartner .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg glder mig meget over den sttte , vi har fet fra hr . Barn Crespo og PSE-Gruppen .
Jeg kan forsikre Dem om , at min gruppe er meget optaget af situationen i Tjetjenien , og det er noget , der m pkalde sig Parlamentets opmrksomhed .
Men det er noget , vi ofte har udtalt os om , og der er ingen srlig hast .
<P>
Det , som guvernren i staten Illinois i USA har gjort , er noget , vi m glde os meget over .
Parlamentets holdning til dette sprgsml har i mange r vret s konsekvent , at vi br benytte denne lejlighed til at glde os over det , der er sket , og vi br faktisk opfordre de resterende 38 stater i USA , der stadig anvender ddsstraf , til at flge det eksempel , som Illinois har sat .
Det er af den grund , at vi opretholder vores anmodning om uopsttelighed vedrrende dette emne .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , p nuvrende tidspunkt behver jeg ikke at udtale mig yderligere om , hvorvidt forslaget fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe br fastholdes , eller hvorvidt vi er imod det .
Da hr . Barn Crespo jo allerede har givet udtryk for at vre imod at tage Tjetjenien af dagsordenen , vil jeg ikke sige mere vedrrende det emne .
Jeg er meget enig i , at vi nu ogs diskuterer Tjetjenien .
<P>
P vegne af min gruppe vil jeg dog gerne tilslutte mig hr . Barn Crespos forslag om , at vi - da De Liberale jo ikke vil kunne opn flertal til dette sprgsml - plgger formanden at afgive en erklring , hvori vi uden risiko for at blive misforstet , og uden at erklringen bliver blandet sammen med nogen som helst form for antiamerikanisme , giver udtryk for vores modstand mod ddsstraf .
Vi er USA ' s venner , men helt klart imod ddsstraf .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig i hr . Barn Crespos forslag og i hr .
Poetterings uddybende forklaringer . Jeg vil blot sige til hr .
Watson , at man behandler en mindre sag i hans land . Ved udlbet af mneden skal en britisk domstol afgre et krav om udlevering af den tjetjenske vicepremierminister .
Dette mener jeg absolut ikke er en detalje , og det undrer mig , at formanden , der kommer fra Storbritannien , tilsyneladende har glemt det .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Eftersom vi taler om sprgsml , der vedrrer ddsstraffen , tillader jeg mig at anmode formanden om at sende endnu et brev .
Der er i dette tilflde tale om en drlig nyhed , nemlig at 26 congolesere er blevet ddsdmt for mordet p Laurent Kabila .
Vi venter p nyt om en eventuel bendning fra hans sns side , men efter min mening ville det vre en god id , at ogs parlamentsformanden gjorde opmrksom p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Det er nppe noget , der vedrrer dagsordenen .
Det burde bringes op p et andet tidspunkt .
Men vi vil notere os Deres kommentarer .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville blot understrege over for fru Frassoni , at vi uden videre kunne have sat emnet om ddsstraf i Congo p listen over emner til den aktuelle og uopsttelige debat , hvis hendes gruppe ikke helt undvendigt havde stemt for at begrnse listen over emner til den aktuelle og uopsttelige debat til tre emner pr. gang , hvilket ikke gavner nogen , heller ikke situationen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi udtaler os om emner , der er alvorlige , men som ikke afhnger direkte af medlemsstaternes politik .
P den anden side har vi lrt noget siden faststtelsen af dagsordenen .
Vi har fundet ud af , at den engelske regering nsten dagligt deltager i bombningerne af Irak .
Det forekommer mig , at dette er et yderst vigtigt punkt , der br pkalde sig Parlamentets interesse .
<P>
Hvad nytter det at vre imod ddsstraf for kriminelle eller uskyldige amerikanere , mens man samtidig gr ind for ddsstraf , nr det glder f.eks. civile irakere ?
Men den amerikanske regering har indrmmet , at englnderne har deltaget i bombninger i Al-qasidie , Al-Kut , Assorah ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Gollnisch .
De er ved at komme ind p en meget politisk sag .
Vi behandler dagsordenen .
Hvis De hrer efter , vil jeg fortlle Dem , at Irak-sprgsmlet vil blive drftet under mdeperioden i Bruxelles i slutningen af januar .
Der vil De have mulighed for at rejse sprgsmlet .
<P>
Mdeperioden i Bruxelles , januar 2003
<P>
Vedrrende onsdag
<P>
Jeg har fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance fet en anmodning om medtagelse af Rdets og Kommissionens redegrelser om Nordkoreas opsigelse af traktaten om ikkespredning af atomvben .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige til hr . Posselt , at min gruppe stemte imod begrnsningen af de uopsttelige sprgsml .
Det tror jeg i vrigt , at vi nsten var den eneste gruppe , der gjorde , i modstning til hr . Posselts gruppe .
<P>
Under alle omstndigheder er det , som jeg ville sige om Nordkorea , at det - sdan som jeg sagde fr - efter vores opfattelse er vigtigt , at der i Parlamentet finder en forhandling sted og afgives en erklring om Nordkoreas opsigelse af traktaten om ikkespredning af atomvben , og at Rdet og Kommissionen afgiver en erklring .
Derfor anmoder vi om , at dette punkt tilfjes p dagsordenen for Bruxelles-mdeperioden .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Vi kommer nu til indlg af et minuts varighed om politisk vigtige sager .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Parlamentets informationsbrochure kritiseres af den kemiske industri , af CEFIC .
Jeg har hrt , at formanden , hr . Cox , har besluttet at stoppe distributionen af denne brochure , der kaldes oprrte vande .
Jeg vil anmode Dem om at gre brochuren , der i jeblikket kun er tilgngelig p engelsk og fransk , tilgngelig for alle parlamentsmedlemmer , s man ved selvsyn kan konstatere , at overhovedet ingen kemiske virksomheder nvnes ved navn .
<P>
Jeg mener , at hr . Cox ' kompromis med at indstte et klistermrke eller et rettelsesblad , hvoraf det fremgr , at historien er opspind , er undvendigt .
Det ville vre at bje sig for presset fra den kemiske industri , hvilket vi ikke skal .
Det er en informationsbrochure og en tegneserie .
Jeg har brochuren her , og alle kan se , at det er en tegneserie og derfor fiktion .
Under alle omstndigheder vil jeg bede om , at alle medlemmer fr en kopi af denne tegneserie , og jeg mener ogs , at den burde oversttes til alle europiske sprog .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Jeg forstr , at dokumentet ikke er trukket tilbage .
Det vil blive stillet til rdighed p alle sprog for kollegerne her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , mens vi var p juleferie , sad den franske kvinde og EU-borger Touria Tiouli fngslet i Dubai .
Hun havde beskyldt tre mnd for voldtgt og var blevet anholdt helt tilbage i oktober p grund af relations sexuelles adulterines - samleje uden for gteskab - en bizar fortolkning af lovgivningen , som nedvrdiger offeret endnu mere og oven i kbet fr hende sat i fngsel .
Vi har forankret de europiske borgerrettigheder i traktaterne , og menneskets vrdighed er forankret i chartret , og vi anser disse ting for bindende i hele verden .
<P>
Hr. formand , skandalen i Dubai gr det ndvendigt at understrege dette .
P vegne af Europa-Parlamentet beder jeg Dem skrive et brev , som fr Touria Tiouli fri og gr det klart , at vi ikke vil have noget som helst at gre med stater , som krnker menneskets vrdighed p denne mde .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Jeg vil srge for , at det gr videre til formanden .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , nyheden i de seneste uger om , at der foregr initiativer til at klone mennesker i forskellige dele af verden , er virkelig meget foruroligende .
Jeg glder mig meget over den sttte , Parlamentet og Kommissionen har givet til fremme af et verdensomspndende forbud mod kloning af mennesker .
Vi m gennemfre de ndvendige foranstaltninger for helt at stoppe dem , der vil klone mennesker .
Det er en afskyelig og uetisk id , som fra et videnskabeligt synspunkt er helt uansvarlig .
Vi m inden for de nrmeste mneder gennemfre en verdensomspndende konvention med et forbud mod kloning af mennesker .
Det internationale samfund m straks reagere i denne sag .
<P>
S sent som i november stemte Parlamentet for mit forslag om et universelt forbud mod kloning af mennesker .
Vi m nu arbejde for at n dette ml i FN-regi .
Jeg vil anmode om , at Parlamentet og De , hr. formand , vil gre Deres bedste for straks at fremme dette .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , De henledte ikke opmrksomheden p , at det i denne mned er 30 r siden , Det Forenede Kongerige , Danmark og Irland tiltrdte EU .
For Det Forenede Kongeriges vedkommende har denne tiltrdelse bragt umdelige fordele for borgerne og skabt arbejdspladser ved forget handel samt tiltrukket betydelige investeringer , skabt arbejdspladser og gavnet vores borgere ved forgede rejsemuligheder og uddannelse og beskftigelse .
<P>
Det har ogs i srdeleshed gavnet Det Forenede Kongerige i relation til den sociale dagsorden , srlig nr det glder kvinders stilling , idet kvindesagen i Det Forenede Kongerige i vid udstrkning er blevet fremmet p grund af europisk lovgivning .
Det er derfor noget , som det nok er vrd at fejre .
De nvnte Roy Jenkins i Deres indledende bemrkninger .
Han var sammen med afdde John Smith fra Labours side ansvarlig for at sikre , at Storbritannien blev og forblev medlem af EU .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Hr . Titley , jeg er sikker p , at De kan tale langt bedre om disse sprgsml , end jeg ville kunne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne minde om , at dialogen mellem de forskellige medlemsstaters regeringer skal vre det vigtigste vrktj til problemlsning , isr nr det drejer sig om nabostater .
<P>
Jeg tnker konkret p den portugisiske regerings holdning over for de andalusiske fiskere .
Simple overtrdelser som at komme ind i portugisisk farvand er for nylig ved to lejligheder blevet besvaret med maskingevrsalver , som takket vret forsynet ikke har kostet menneskeliv .
<P>
Jeg opfordrer til fornuft og ansvarlighed , s der findes en lsning p et problem , vi har sloges med i rtier .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg reprsenterer en kystregion ved Atlanterhavskysten i Frankrig og dermed i Europa , der er ramt af olieforureningen fra Prestige .
Jeg vil gerne sige , at folk i dag faktisk er bestyrtede over det skete , og isr fordi denne forurening er af en ny type , den er kronisk , og fordi man ikke kender enden p hele historien .
<P>
Derfor mener jeg , at Parlamentet burde acceptere det undersgelsesudvalg , som man har forkastet .
Man kan ikke p den ene side nske en bedre placering af ansvaret og p den anden side afvise , at en parlamentarisk instans som vores tager til stedet for at undersge , hvad der er sket , og drager konklusioner heraf .
<P>
For det andet mener jeg , at vi m beslutte , hvad der skal ske med vraget .
Vi kan ikke lade de mange tusinde erhvervsdrivende inden for fiskeri , skaldyropdrttere , men ogs turismen vente i al evighed , uden at der foresls en industriel lsning .
Jeg gr personligt ind for , at EU hurtigt indhenter tilbud til projekter med henblik p at prve at finde denne industrielle lsning , som man siger findes , navnlig i COMEX , der er en af de store specialister p omrdet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
Denne sag br og vil blive henvist til Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksom p en sag , der ved frste jekast kan opfattes lidt prosaisk , men som vedrrer Parlamentets pr-arbejde og den mde , borgerne bliver informeret om vores arbejde p .
<P>
Vi fik for et par dage siden oplyst , at Prsidiet havde godkendt et forslag fra kvstorerne om en planlagt og godkendt udgift pr. parlamentsmedlem , der i modstning til alle forventninger er skret ned .
Og s vidt jeg ved - i det mindste for mit land og min region - er der tale om store nedskringer .
F.eks. skal jeg om et par uger have besg af en gruppe fra Kreta , og s vidt jeg kan se , er det godkendte belb ikke nok til at dkke deres billetter .
<P>
For mit vedkommende er dette ikke bare ukorrekt , der er ogs et moralsk aspekt i denne sag .
Hvis Prsidiet og kvstorerne nsker at nedstte planlagte udgifter , br de ikke fortlle os det i 11. time , fordi vi allerede har lavet andre planer .
Hvis vi nsker en seris beslutning , foreslr jeg , at denne - efter min mening , og jeg ved , at andre er enige - uacceptable beslutning fra Prsidiet om at godkende dette forslag udskydes indtil videre .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Jeg er sikker p , at flere kolleger vil give udtryk for en lignende bekymring .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kvstorkollegiet vil se p sagen og muligvis vil fremstte nye forslag .
De nuvrende ordninger vil imidlertid forblive i kraft , indtil denne ndring faktisk foretages .
Udgifterne for Deres gster fra Grkenland vil blive behrigt dkket .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p en yderst alvorlig begivenhed , som fandt sted i fredags i Italien og nrmere betegnet i byen Verona .
Ca . 30 tilhngere af en nynazistisk forening brd ind under en lokal tv-stations debatudsendelse og slog ls p reprsentanten for et islamisk samfund .
Vedkommende gav udtryk for nogle strkt diskutable holdninger , som var p grnsen til det provokerende , men det forhindrede naturligvis ikke alle demokratiske krfter i at fordmme denne meget alvorlige handling .
Det allermest alvorlige er dog , at et medlem af Europa-Parlamentet , nemlig hr . Borghezio , som reprsenterer Den Norditalienske Liga , ikke alene mente , at denne handling var berettiget , men ogs udtalte , at han gik ind for en sdan adfrd .
Hr. formand , De forstr sikkert , at det fra nu af vil vre meget svrt for mig at forblive i salen , hvis denne mand skulle tage ordet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , som svar p hr .
Titleys kommentarer vil jeg gerne sige , at jeg rejste sprgsmlet om 30-rs-dagen for Storbritanniens , Irlands og Danmarks medlemskab af EU under sidste mdeperiode i december og spurgte formanden , hr . Cox , hvad der ville blive gjort for at markere dette .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at hr .
Cox i morgen aften er vrt ved en reception for medlemmer af Parlamentet , og jeg hber , at hr . Titley blandt sine andre indbydelser i denne uge vil finde lejlighed til at komme til denne reception , som formanden giver .
Jeg agter i hvert fald selv at komme .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg s gerne , at De spurgte Kommissionen om , hvilke dispositioner den regner med at trffe med henblik p tilbagebetaling for den sttte , der er givet til Daewoo-fonden .
Det er sledes skandalst , at denne fond beholder de tildelte summer , nr den er ved at lukke de tre fabrikker , som den besidder i Lorraine i Frankrig , samt adskillige andre fabrikker i verden .
<P>
Jeg mener , at det er at bortdsle skatteborgernes penge , nr man yder sttte til kapitalistiske virksomheder under pskud af at fremme beskftigelsen , og nr virksomhederne blot integrerer belbene i deres overskud og i dividenden til deres aktionrer .
Nr pengene en gang er stukket i lommen , nedlgger mange af virksomhederne arbejdspladser eller lukker hele fabrikker og ruinerer hermed hele byer og sommetider hele regioner !
Det er underslb , der bde er til skade for arbejdstagerne og skatteborgerne , og dette sker med de europiske institutioners og andres viden , som fortstter med at yde denne sttte .
<SPEAKER ID=44 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi talte lige fr om ddsstraf , og Iran er et af de lande , hvor der afsiges mange ddsdomme , specielt nr vi taler om steninger .
Nu er steningerne ganske vist sat i bero , men alle ved jo , at der i efterret 2002 var en rkke store demonstrationer i Iran for menneskerettigheder og demokrati og imod henrettelser og steninger .
Det var isr en rkke studerende , der stod i spidsen for demonstrationerne , og nr jeg rejser sprgsmlet nu , s er det fordi , at fire af disse studerende er blevet dmt ved en domstol i Shiraz til at f hugget arme og ben af .
De er alle sammen under 25 r .
De har alle sammen en ren straffeattest .
Dette er endnu et eksempel p de middelaldermetoder , Iran tager i brug .
Og jeg vil bede Dem , hr. formand , om at henvende Dem til regeringen i Iran , eventuelt afbryde den kritiske dialog , indtil dette er stoppet .
Det haster meget .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , tillad mig at komme med en tilfjelse til det , som fru Gebhardt sagde .
Hendes skildring har gjort et stort indtryk p mig , men , fru Gebhardt , der manglede n ting .
Grunden til , at disse krnkelser af menneskerettighederne stter sindene i kog hos os , er , at det er en europisk kvinde , som er involveret .
Men vi m vre klar over , at muslimske kvinder - og ikke kun i Dubai - dagligt udsttes for samme menneskerettighedskrnkelser .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , i fortsttelse af det , som Pernille Frahm sagde , vil jeg gerne her give udtryk for min store skuffelse over , at det iranske regime , der i 2002 udmrkede sig ved at vre et af de styrer , som undertrykte befolkningen mest og krnkede menneskerettighederne mest , ikke er blevet fordmt af FN , fordi EU besluttede ikke at foresl en sdan fordmmelse .
Det finder jeg fuldstndig meningslst , og det fr mig til at mene , at der er tale om en opportunisme i EU ' s menneskerettighedspolitik , som jeg ikke kan acceptere og ikke kan forst .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Vi vil sikre os , at formanden drager de korrekte konklusioner af dette og gr , hvad der er ndvendigt i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , som De mske husker , rejste jeg i sidste mned sprgsmlet om det yderligtgende hjreorienterede BNP ( det britiske nationalistparti ) , idet jeg pstod , at politifolk i Oldham , der sympatiserer med det , har udleveret fortrolige politivideoer fra optjerne i denne by , hvilket helt klart stter sprgsmlstegn ved de vidneudsagn , sdanne forudindtagede politifolk giver ved de igangvrende retssager .
<P>
Det viser sig , at politiet i stedet for at undersge pstandene om , at BNP havde modtaget den slags materiale , har fet et retsplg , der forbyder forevisning af disse videoer , hvilket jeg forstr , men som ogs forbyder reportage om , at BNP fremstter sdanne pstande , og det p trods af at man har fet denne kendelse .
<P>
Vil De skrive til de relevante myndigheder og give udtryk for Parlamentets bekymring over dette forsg p at begrave et problem i stedet for at undersge det , idet det ikke er den rette mde at behandle disse sprgsml p ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Vi vil videregive denne sag til formanden .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , et af medlemmerne har netop p dette plenarmde med fuld ret fordmt kloning og forlangt et verdensomfattende forbud herimod .
Han foretog imidlertid ikke den rette sondring mellem reproduktiv kloning og terapeutisk kloning .
Hvad angr reproduktiv kloning , er vi nok alle enige i , at det er en umenneskelig eller direkte menneskefjendsk teknik , der br afvises .
Vi kan imidlertid ikke sige det samme om terapeutisk kloning .
Det m vre videnskaben , videnskabsmndene og videnskabssamfundet tilladt at gennemfre eksperimenter p et omrde med s store muligheder for lgekunsten og s store innovationer .
De , der dogmatisk vender sig imod enhver form for kloning , tjener de interesser , der trives ved , at det sker hemmeligt , med charlataner og p det sorte marked .
Lad os blive enige om det helt essentielle , at hvis man blokerer for videnskab og forskning , vil der altid dukke eventyrere og skrupellse individer op , der gerne vil udnytte dette videnomrde .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Hermed er dette punkt afsluttet .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0427 / 2002 ) af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om de regionale og lokale myndigheders rolle i opbygningen af Europa ( 2002 / 141 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=55 NAME="Napolitano (PSE)">
Hr. formand , takket vre initiativet fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender skal Europa-Parlamentet nu for frste gang med en specifik betnkning og et forslag til beslutning behandle sprgsmlet om de regionale og lokale myndigheders rolle i opbygningen af Europa .
Det er ikke svrt at forst rsagerne til dette initiativ og formlet med det .
Der har nemlig vret en udbredt decentralisering , regionalisering og vkst i medlemsstaternes lokale selvstyre - navnlig i lbet af det sidste rti - og det er rimeligt at lgge vgt p dette fnomen og tage ordentligt hjde for det p et tidspunkt , hvor man overvejer og drfter EU ' s situation og fremtid .
De regionale og lokale myndigheder har fet stor betydning , nr det glder EU-lovgivningens gennemfrelse i de enkelte stater og EU-programmernes forvaltning .
Men de skal ogs inddrages i den fase , hvor EU ' s politikker og retsakter udarbejdes .
<P>
Det forslag til beslutning , som Parlamentets plenarforsamling nu skal stemme om , indeholder nogle vigtige forslag i den forbindelse , nemlig at man i det nye forfatningsgrundlag medtager principperne om respekten for den regionale og lokale identitet - og sledes subsidiaritetsprincippets anvendelse - ikke bare i forbindelserne mellem EU og medlemsstaterne , men ogs for de regionale og lokale myndigheders vedkommende ; at Kommissionen - ogs p baggrund af dens hvidbog om styreformer - forpligtes til at inddrage de regionale og lokale myndigheders reprsentanter i kommissionsforslagenes udarbejdelsesfase , og at medlemsstaterne opfordres til - alt efter deres egne retssystemers karakteristika - at fremme og opprioritere de regionale og lokale myndigheders deltagelse i udarbejdelsen af EU ' s beslutninger .
<P>
Med det forslag til beslutning , som vi har stillet , og som bliver et vigtigt udgangspunkt for konventets efterflgende debat i Bruxelles i februar - hvis det bliver vedtaget med et bredt flertal - er der sket et betydeligt fremskridt for anerkendelsen af de regionale og lokale myndigheders rolle i opbygningen af Europa .
Jeg hber , at man ogs via de ndringsforslag , der ndrer eller skaber strre klarhed i den tekst , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har vedtaget , vil tage hjde for nogle af de problemer , som jeg og andre af vores kolleger gjorde opmrksom p i udvalget , og at man srger for at undg forceringer og ensidighed , der ville skade vores sag .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne sl fast , hvilke kriterier jeg har fulgt som ordfrer .
For det frste er det ndvendigt at betragte medlemsstaternes selvstyrende regionale og lokale myndigheder som helhed .
De er som bekendt af meget forskellig strrelse og karakter , men alle , svel de strste som de mindste , reprsenterer uanset deres rolle og indflydelse nogle flles vrdier - nrheden , det bedre kendskab til borgernes flelser , synspunkter og behov samt en demokratisk deltagelse , der er s direkte og udbredt som muligt - og derfor skal de i EU-forfatningen alle spille en afgrende rolle for opnelsen af den mlstning , som Konventet om Den Europiske Unions Fremtid er blevet tildelt , nemlig mlstningen om at bringe EU meget tttere p borgerne og ikke bare gre EU mere effektivt , men ogs mere demokratisk .
Derfor har jeg i min betnkning ikke foreslet , at de regionale og lokale myndigheder skal inddeles i forskellige kategorier .
At tildele nogle af de selvstyrende regionale og lokale myndigheder srstatus og srlige rettigheder ville give anledning til nogle vanskelige diskussioner , der ville virke stik mod hensigten , ogs nr det glder definitionen og afgrnsningen af den ene eller den anden kategori - f.eks. regioner med lovgivningsbefjelser - og det ville g ud over den vrdi , som de regionale og lokale myndigheder har som helhed betragtet og som en samlet strrelse .
<P>
For det andet skal man passe p , at man ikke gr et institutionssystem og nogle procedurer for tunge , som - hvilket der er almindelig enighed om - man tvrtimod br forenkle . Nr jeg siger " institutionssystem " , tnker jeg ogs p Domstolen og dens funktionsdygtighed .
Generelt skal man passe p , at man ikke med en rkke mere eller mindre ufleksible begrnsninger og restriktioner forvrrer en beslutningsproces , der allerede er opstillet mange betingelser for .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg stoler p , at parlamentsmedlemmerne vil tage mine bemrkninger op til overvejelse og vre med til at skabe bred enighed ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , det forenede Europa , der blev aftalt i Kbenhavn , vil vre et meget splittet Europa . Det er frst og fremmest splittet konomisk og socialt .
Aldrig har de konomiske forskelle vret s store i Europa , og samtidig har en egentlig samhrighedspolitik aldrig vret s ndvendig .
Der er kulturelle forskelle , politiske forskelle , men ogs territoriale forskelle .
Jeg gjorde i vrigt netop dette udtryk - territoriale forskelle - til et af tre temaer i den anden rapport om samhrighed med titlen " Europas enhed , befolkningernes solidaritet , omrdernes forskellighed " for lidt mere end et r siden .
<P>
Det er denne forskel , der er forklaringen p , at ordfrerens opgave p omrdet har vret ekstremt vanskelig p et tidspunktet , hvor man skulle definere de regionale og lokale myndigheders befjelser i Europa .
Og som han sagde , holder vi den 6. og 7. februar et mde i konventet , der specielt omhandler dette emne .
<P>
Hr. ordfrer , De har fuldfrt denne opgave med Deres sdvanlige omtanke og talent , og mine damer og herrer , De skal ikke blive forbavsede over , at jeg p mange punkter tilslutter mig ordfrerens holdninger .
<P>
Ordfreren minder klogt nok om , at hvis Europa skal fungere , uden dog at blive en superstat , skal EU respektere alle staters ret til at organisere sig , som de agter inden for egne grnser .
Det er alts ikke op til de europiske institutioner , og heller ikke til Kommissionen , at foresl og endnu mindre beslutte fra Bruxelles , hvordan kompetencerne inden for hvert land skal fordeles , eller hvordan medlemsstaterne skal organisere sig inden for territorier .
<P>
Det er alts med denne begrnsning i tankerne , at Kommissionen kan godkende de vigtigste punkter i den fremlagte betnkning .
" Ja " til en strkere rolle til Regionsudvalget fra det jeblik , hvor den interinstitutionelle ligevgt er det , den er i dag .
Udvalgets adgang til Domstolen fortjener en nrmere undersgelse , hvis der er behov herfor , i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
" Ja " til det betnkningen kalder nye " metoder til deltagelse " med henblik p mere direkte inddragelse af de regionale og lokale enheder i EU-virkeligheden .
I Kommissionens hvidbog om nye styreformer anbefaler den en systematisk dialog med reprsentanterne for de lokale forvaltninger , og i jeblikket udvikler vi metoder til denne dialog , der efter en meget stor hring vil vre operationelle ved udgangen af frste halvr af 2003 .
<P>
" Ja " til en tilpasning af gennemfrelsen af EU-lovgivningen med henblik p at tage realiteterne i betragtning .
Kommissionen vil sledes udfre et piloteksperiment med trepartsaftaler : Bruxelles , national hovedstad , region .
Men derudover giver traktaten os allerede en overordnet rammelovgivning , der giver et godt rderum .
Det er de tre ansvarlige institutioners ansvar , de institutioner , der er ansvarlige for de lovgivende aktiviteter , at undg , at disse lovmssige rammer gr for meget i detaljer .
<P>
Men lad os srge for , at vi bevarer en ensartet anvendelse af fllesskabsretten , der er retfrdig og ligevgtig .
Lad os ikke svkke de regler , som vi vedtager her inden for rammerne af en demokratisk debat , og tillade , at de territoriale enheder kan foretage gennemfrelsen med en anden hastighed - ikke engang undtagelsesvis .
<P>
Jeg har alts p den ene side talt om , hvad der sker i forbindelse med udarbejdelse af fllesskabsteksterne og p den anden side , hvad der sker i forbindelse med gennemfrelsen .
I forbindelse med disse emner har Kommissionen - med sit bidrag til konventets arbejde inden rets udlb - bnet for forskellige muligheder , samtidig med at den har gjort opmrksom p sit nske , i overensstemmelse med alle landes institutionelle retssystemer , om at knytte de regionale samfund tttere sammen med Europas opbygning .
<P>
Endelig " ja " - og det er det fjerde punkt , hvor jeg er enig , hr. ordfrer , i Deres betnkning - til en strk , territorial og europisk samhrighedspolitik , som har konkret betydning for alle regioner i Unionen og for Unionens borgere .
Inden for dette omrde , som jeg som Kommissionens ansvarlige p omrdet kender godt , har vi , Kommissionen og Parlamentet , et stort arbejde foran os i de kommende mneder , inden jeg ved rets udgang fremstter Kommissionens forslag til den fremtidige regionalpolitik efter 2006 .
<P>
Mine damer og herrer , det er netop , fordi vi er enige , som jeg lige har sagt , i denne betnknings vigtigste retninger , at jeg vil udtrykke Kommissionens bekymring over et punkt , som jeg ved ligeledes har vret et debatemne i Parlamentet .
Det drejer sig om den mulighed , der findes for nogle regioner , nemlig regioner med lovgivningskompetence , til at forsvare deres befjelser ved Domstolen .
Jeg har i vrigt udtrykt mig meget klart over for disse regioner med lovgivningskompetencer for nogle uger siden i Firenze ved et af deres mder .
Jeg mener hverken , at det er realistisk eller nskeligt at etablere sdanne skel mellem de europiske territoriale enheder .
Hvordan kan man f.eks. tildele specielle og vigtige rettigheder til disse regioner , nr selv ikke medlemsstaterne , nuvrende som fremtidige , er organiseret p denne mde ?
Vores institutionelle system m ikke favorisere det ene eller andet system .
Det skal vre , og jeg gentager , neutralt , retfrdigt og upartisk .
<P>
Men alligevel str regioner med lovgivningskompetencer over for vanskeligheder , som vi ikke blot kan ignorere .
Og hvorfor dog - for at svare p et af Deres sprgsml , og det er en lsning , jeg har drftet med formanden - ikke lade os inspirere af de gode erfaringer fra artikel 203 i traktaten , hvis intelligente anvendelse har gjort det muligt at afdramatisere disse regioners deltagelse i Rdet ? Hvorfor ikke anvende samme lsning med hensyn til adgangen til Domstolen eller i det mindste lade sig inspirere af samme tankegang ?
Derfor finder jeg den id , som nogle blandt Dem - navnlig hr . Corbett , men benbart ogs hr .
Mndez de Vigo - har fremsat , meget interessant med henblik p at finde en vej ud af denne blindgyde . Den bestod i at give hver stat ansvaret for p vegne af de territoriale enheder at anlgge sag ved Domstolen .
<P>
Mine damer og herrer , det glder ikke om at modstille regioner og stater , regioner og Europa og endnu mindre stater og Europa .
Det glder netop om at vlge en samarbejdskultur snarere end at opretholde en konfrontationskultur .
Regionerne skal kunne regne med staterne for at kunne opn en veritabel politisk og juridisk reprsentation inden for rammerne af Unionen .
Regionerne skal kunne regne med , at Unionen systematisk medtager dem i den europiske beslutningsproces .
EU for sit vedkommende skal fortsat kunne regne med et konstruktivt og loyalt samarbejde med alle territoriale samfund , men selvflgelig ogs med byer , storbyer eller territoriale lokale strukturer .
Den skal kunne regne med deres bidrag inden for rammerne af en europisk demokratisk debat .
<SPEAKER ID=58 NAME="Kla (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , regionerne er EU ' s fundament , og det er ikke uden grund , at vi i stigende grad taler om et regionernes Europa .
I de seneste r er der opstet en strre bevidsthed om de forskellige regionale og lokale myndigheders funktioner og autonomi i medlemsstaterne .
De spiller en vigtig rolle med henblik p at bringe EU tttere p borgerne , og det er de regionale myndigheder i srdeleshed , som p afgrende vis bidrager til , at det grnseoverskridende samarbejde og samhrigheden mellem de enkelte medlemsstater i EU lykkes .
<P>
Da Unionens basisdemokrati udspiller sig i regionerne , er det nrliggende , at regionerne skal inddrages i politikken p EU-plan .
Udvalget for Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har i sin udtalelse om hr . Napolitanos betnkning " De regionale og lokale myndigheders rolle i opbygningen af Europa " sknket integrationen af ligestillingsaspektet srlig opmrksomhed .
Et demokrati fungerer kun , hvis alle deltager , og det vil sige kvinder og mnd p lige fod .
<P>
Vi gr opmrksom p det demokratiske underskud som flge af , at kvinder er underreprsenteret i beslutningstrffende organer og forvaltninger inden for alle politiske , konomiske , sociale og - ikke mindst - erhvervsmssige omrder .
Den vedvarende underreprsentation af kvinder i beslutningsprocessen udgr en vsentlig hindring for en demokratisk udvikling af EU ' s regioner og deres samhrighed .
Regionerne og de lokale myndigheder spiller en vigtig rolle p arbejdsmarkedet , men ogs p mange andre omrder . De er tttere p de jobsgende , fordi de har strre forstelse for de lokale behov og hindringer , og gennem dem kan disse hindringer ogs bedst fjernes .
<P>
Det er vigtigt at arbejde hen imod at f udviklet nye socialpolitikker , herunder isr fremme af ligestillingen , og hvordan den kan gennemfres .
Iflge et kinesisk ordsprog brer kvinder halvdelen af himmelen p deres skuldre . Vi bestrber os p at bne hele horisonten i udformningen af et Europa for regionernes borgere .
Hr. kommissr Barnier , vi ved udmrket , at Europa-Parlamentet ingen indvirkning har herp , men drben udhuler stenen , og det er bde vores opgave og pligt at kaste lys over mankoer .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Hr. formand , det er som nvnt af kommissren et vigtigt sprgsml , for konventet afholder en forhandling om sprgsmlet den 6. og 7. februar .
Denne betnkning skal sledes vre grundlaget for forhandlingen .
<P>
Jeg vil gerne lyknske formanden , hr . Napolitano , med den sunde fornuft , som er den mindst almindelige af sanserne , i hans forslag .
Hr. formand , i dette tilflde har De levet op til Deres forstand og omdmme .
<P>
Beslutningen er helt klart regionalt orienteret , for vi beder konventet om at anerkende mlet om territorial samhrighed i artikel 2 .
Vi beder ogs om , at det anerkender det regionale og lokale selvstyre i artikel 6 .
Vi beder om , at det medtager den sproglige mangfoldighed i Europa og beskyttelsen af de mindre udbredte sprog i artikel 151 .
Vi beder om , at det anerkender det grnseoverskridende samarbejde i artikel 158 . Vi beder om , at Regionsudvalget inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet kan indbringe sager for Domstolen , og i denne henseende er vi p linje med arbejdsgruppen om subsidiaritet , som jeg har haft den re at vre formand for i konventet .
Endelig beder vi om en konsolidering af artikel 299 , stk .
2 , om regionerne i den ydre periferi .
<P>
S kan De sprge mig , hvorfor flertallet af medlemmerne i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater har stemt imod i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hvis det er s positivt .
Det skal jeg sige Dem . Det har vi gjort , fordi der er to sprgsml , der bekymrer os , og som vi ikke synes er blevet lst ordentligt i udvalget .
<P>
Det frste sprgsml er punkt 2 , hvor der blev indfrt en ndring , der bemyndiger de regionale og lokale myndigheder til at beslutte den form , de vil anvende til at gennemfre EU-lovgivningen . Formlet hermed skulle vre , at der tages hjde for srlige lokale omstndigheder og behov .
Jeg er klar over , at der i det flgende er tilfjet et afsnit om , at EU-retten skal overholdes i sin helhed , men efter min mening er dette afsnit i sin nuvrende udformning i modstrid med det indre marked , og det er baggrunden for , at Gruppen for Det Europiske Folkeparti , der altid har forsvaret det indre markeds fire friheder , stemte imod .
<P>
Vi har derfor stillet et ndringsforslag , nr .
21 - jeg tror , at vi har opnet en aftale med socialdemokraterne - om at forene vores ndringsforslag , nr . 21 , og socialdemokraternes ndringsforslag 5 i et kompromisndringsforslag , der efter min mening gr i den rigtige retning .
<P>
Endelig er der et andet sprgsml , der bekymrer os , hr. formand , nemlig den nuvrende formulering af artikel 8 , der som nvnt af kommissr Barnier giver alle de regionale og lokale myndigheder med lovgivningskompetence ret til at indbringe en sag for De Europiske Fllesskabers Domstol . Vi synes , at det er overdrevet , og vi synes ikke , at det bidrager til at opbygge Europa .
Vi har derfor stillet et ndringsforslag , nr . 24 , som gr det muligt for regionerne , under statens myndighed , at forsvare deres befjelser ved Domstolen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Vi beder medlemmerne om at se nrmere p disse ndringsforslag , og hvis vi nr til enighed herom , vil Gruppen for Det Europiske Folkeparti med udgangspunkt i de begrundelser , jeg er kommet med , kunne stemme for denne srdeles vigtige betnkning , som jeg gerne vil lyknske ordfreren , hr . Napolitano , med .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere vores ordfrer , formanden for udvalget , for at have behandlet et s kompliceret sprgsml og samlet os om et kompromis , der bortset fra et par sm detaljer , som stadig ikke er afklaret , har tilslutning fra et overvldende flertal i Parlamentet .
<P>
EU er ikke kun en union af stater , men ogs af borgere .
Traktaterne har altid givet visse rettigheder direkte til borgerne og derfor vedrrende den mde , borgerne bliver styret p inden for medlemsstaterne .
Myndigheder under statsniveau har derfor allerede en vigtig rolle at spille bde med hensyn til anvendelsen af den europiske lovgivning - f.eks. indeholder meget af vores miljlovgivning krav til lokale myndigheder om at hndtere emballage og affald - og selv i nogle tilflde ved gennemfrelse af direktiver i lokal lovgivning , som f.eks. i Belgien .
<P>
Det er rigtigt , at vi br se p , hvordan vores regioner er involveret i Unionens drift .
Hvilke rettigheder br vi give vores regioner ?
Hvilket ansvar br vi plgge dem i traktaterne ?
Subsidiaritetsprincippet standser ikke ved de nationale regeringer , men ikke desto mindre er det i kraft af subsidiaritetsprincippet ikke Unionen selv , der skal fortlle medlemsstaterne , hvordan de skal organisere sig internt .
Ikke desto mindre m Unionen erkende den kendsgerning , at mange af vores medlemsstater internt er organiseret p en mde , der giver regionerne og andre myndigheder under statsniveau et betydeligt ansvar .
Det er derfor rigtigt , at vi , som det sker i denne betnkning , ser p , hvordan vi kan tilpasse os denne realitet , at vi anerkender den i traktaten , at vi br give bedre hrings- og informationsmuligheder til regionerne , at vi skal gre bedre brug af artikel 203 i traktaten , hvor det er passende , og at vi tager rimeligt hensyn til Regionsudvalgets opfattelse .
Om alle disse sprgsml er der enighed .
<P>
Men der er et sprgsml , der deler os : Br regionerne kunne appellere til Domstolen mod lovgivning , de ikke kan lide , i srdeleshed fordi de fler , vi krnker deres eget ansvar eller subsidiaritetsprincippet ?
P den ene side er der et argument for at sige , at ogs de br kunne forsvare deres prrogativer .
P den anden side er det et argument , at vi vil overbelaste Domstolen , der allerede str over for truslen om udvidelse , med en lang rkke sager , som af og til kan blive anlagt af tvivlsomme politiske , snarere end reelt juridiske , grunde .
<P>
Min gruppe tilbyder et kompromis om dette sprgsml .
Regionerne br kunne fre en sag , enten via deres nationale regeringer eller via Regionsudvalget .
Udvalget vil derfor blive en slags filter .
Det vil undersge , hvilken grad af sttte der er til en retssag .
En retssag vil ikke ndvendigvis blive indledt , hvis kun en region er interesseret , men hvis adskillige regioner fler , at der er sket en reel krnkelse af deres rettigheder , vil Regionsudvalget g videre og anlgge sag .
<P>
Det er et fornuftigt kompromis at give regionerne retten til at g til domstolene , ikke individuelt , men for at rejse sagen , og sammen med deres nationale regeringer eller via Regionsudvalget at tjekke , om der er en udbredt opfattelse af , at subsidiariteten er blevet krnket . Hvis det er tilfldet , br der fres en sag ved Domstolen .
<P>
Jeg anbefaler vores ndringsforslag vedrrende dette punkt til Parlamentet .
Jeg hber , at andre grupper , selv dem , for hvem det ikke er deres yndlingsndringsforslag , ikke desto mindre vil samle sig bag dette som et acceptabelt og funktionsdygtigt kompromis , som Unionen vil gre klogt i at tage med i sin nye forfatning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , som tidligere talere har sagt , viser det sig under konventet at vre kontroversielt , hvad man skal gre for at give regionale og lokale myndigheder en hjere profil og status .
<P>
Mange af os nsker , at Unionen skal have mere direkte interaktion med regionale og lokale myndigheder , fordi de ofte er mere fornuftige mellemmnd mellem borgerne og Unionen end de fjernere og centraliserede nationale regeringer .
Vi forstr godt , at et sdant direkte forhold p en temmelig dramatisk mde postulerer , at integrationsprocessen er fderal .
Det er rimeligt , at bestemmelserne i traktaten om subsidiaritet bliver omformuleret , s de afspejler dette .
<P>
De Liberale mener , at decentralisering er af afgrende betydning , hvis Unionen skal kunne forvalte sin flles politik mere effektivt .
Et tttere forhold til lokalpolitikken vil forbedre kvaliteten af vores overnationale demokrati .
<P>
Denne betnkning giver mange af svarene , men sprgsmlet om holdningen til Domstolen er stadig kontroversielt .
Den Liberale Gruppe nsker at forbedre adgangen over hele linjen for borgerne , at forbedre borgernes adgang til deres forfatningsdomstol .
Det indebrer klarere adgangsveje for alle demokratiske reprsentative organer , herunder i srdeleshed regionale myndigheder med parlamentariske lovgivende befjelser , uafhngig af deres medlemsstat .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg som flge af en togforsinkelse frst ankommer nu og derfor ikke har kunnet deltage i debatten .
<P>
Jeg har bedt om ordet , fordi jeg sidste r var ordfrer for en betnkning , som omhandlede den lokale dimension i den europiske ivrksttelsesstrategi .
Jeg talte varmt for en del af de aspekter , som hr . Napolitano omtaler i sin betnkning , nemlig betydningen af et bottom-up-perspective , det vil sige betydningen af en mobilisering nedefra .
<P>
Alligevel er jeg ikke enig i hr .
Napolitanos synspunkter . P sin vis er selve kernen i hans synspunkt tilsyneladende et forsg p at reducere eller eliminere betydningen af de nationale politiske demokratier .
Han lgger p den ene side stor vgt p det lokale og regionale niveau og p den anden side p Kommissionen og europisk niveau , hvilket efter min mening er et meget farligt rsonnement .
Jeg mener trods alt , at de nationale demokratier udgr selve det demokratiske grundlag i det europiske projekt .
Jeg synes derfor , at denne lokale og regionale udvikling br ske inden for rammerne af de nationale demokratier .
Nationerne , og frem for alt regeringerne og parlamenterne , skal vre bindeled mellem de lokale , regionale og europiske niveauer .
At g uden om det nationale niveau er helt forkasteligt .
Det kan kun fre til en svkkelse af det europiske demokrati , og det er der vel ingen , der nsker sig .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne give udtryk for min taknemmelighed for og tilfredshed med , at Parlamentet i dag drfter denne betnkning om et initiativ , der kom fra hr . Napolitano selv .
<P>
Naturligvis foretrkker min gruppe betnkningen i det , vi betragter som den styrkede form , hvori den kom fra udvalget , men som iflge hr . Napolitano p visse punkter gr for vidt .
Uden tvivl vil det vre det , afstemningen koncentrerer sig om p onsdag .
Men der er almindelig enighed om , at demokratiet i EU ndvendigvis m vre et demokrati p mange niveauer .
Subsidiaritetsprincippet er et iterativt princip , der fungerer hele vejen og s vidt muligt br stte folk med lokalkundskab i stand til at anvende disse lokale kundskaber med sund fornuft p lokale forhold under hensyntagen til formlene med den relevante europiske lovgivning .
<P>
Det bliver ofte sagt , at et karakteristisk trk ved den europiske mde at foretage juridiske fortolkninger p er , at den er formlsorienteret , og jeg fler , at de , der p lokalt plan forvalter europisk lovgivning , br handle ikke blot med henblik p lovens bogstav , men ogs med dens forml .
Dermed vil jeg ikke sige , at jeg nsker forskellige love i kraft i forskellige dele af Europa , men det er vanskeligt at have samme lov til at fungere p samme mde , nr forholdene er meget forskellige .
F.eks. vil man i meget trre lande ndvendigvis anvende samme lovgivning om vand p en noget anden mde end i meget vde lande , fordi de omstndigheder , der frer til anvendelse af loven , er forskellige , og det er ndvendigt at tage hensyn hertil .
Det er bestemt meget vigtigt .
<P>
En anden vigtig sag er , at gennemfrelsen af direktivet br tage hensyn til de lokale forhold . Det er endnu vigtigere , at protokollen om subsidiaritet tilskynder lokale og regionale myndigheder til at udve et konstruktivt skn og herved f direktivet til at give mest mulig mening p lokalt plan .
<P>
Der er andre punkter , som er blevet nvnt , som vi ligeledes anser for vitale .
De regionale myndigheder br undertiden kunne fre sager ved Domstolen .
I jeblikket er regeringen , den udvende myndighed og oppositionen i Skotland f.eks. alle af den opfattelse , at et kompromis , man for nylig nede frem til i Rdet ( fiskeri ) overtrder proportionalitetsprincippet .
Hvorfor skal det overlades til fiskerne at afprve dette ?
Hvorfor kan de regionale myndigheder , der er ansvarlige for at gennemfre loven , ikke selv prve dette ?
Der er mange andre eksempler , der trnger sig p .
Der br ogs vre mulighed for at tage hensyn til sdanne ting under lovgivningsprocessen og forud for den .
<P>
Den Europiske Fri Alliance , som jeg reprsenterer her , reprsenterer ikke kun regioner .
Naturligvis er de lande , vi reprsenterer , regioner i den tekniske konstitutionelle betydning .
Men man br ikke glemme - og hr . Lamassoure glemte det ikke i sine bermte bemrkninger om regioner som partnere - at de ogs er blandt Europas ldgamle nationer , som fortjener at blive taget alvorligt .
Hvis det kommer til at fremg af Parlamentet eller konventet , at der ikke er nogen mellemvej for en region mellem at vre medlemsstat og slet ingenting at vre , s ved De , hvilket svar De vil f .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , som en , der har tilbragt mange r med at gre tjeneste ved lokale og regionale myndigheder i Irland , hilser jeg generelt betnkningen velkommen , og jeg vil gerne takke hr . Napolitano for hans arbejde .
<P>
Vi glemmer ofte den rolle og relevans , de lokale og regionale regeringsmyndigheder har .
Det er det myndighedsniveau , der er tttest p regionernes befolkning .
Det gennemfrer mange af de politikker og lovgivningsmssige processer , som er vedtaget i EU .
Et glimrende eksempel herp i irsk sammenhng er miljlovgivningen .
<P>
Vi br derfor styrke de regionale og lokale myndigheders rolle med hensyn til at reagere p og udvikle den europiske politik .
Det er min opfattelse , at det europiske charter om lokal autonomi p mange punkter er vrdifuldt .
Det forpligter de involverede parter til at anvende basale regler , der garanterer de lokale myndigheders politiske , administrative og finansielle uafhngighed .
Flgelig mener man i chartret , at det offentlige ansvar br udves af de myndigheder , der er tttest p borgerne .
I mange tilflde er det de lokale og regionale myndigheder .
<P>
Som en , der altid har tilskyndet til fremme og sikring af de mindre anvendte regionale sprog , glder det mig , at dette punkt er kommet med i betnkningen som et ndringsforslag til artikel 151 i traktaten .
Det er ved at acceptere vores kulturelle og sproglige mangfoldighed , at vi forger forstelsen for Europa , dets forskellige folk og dets mange forskellige regioner .
Sproglig og kulturel mangfoldighed drejer sig ikke om at definere eller omdefinere grnser . Det sttter den voksende Europiske Unions kulturelle styrke .
Det er min tro , at arbejdet i Regionsudvalget er vigtigt .
Det er blevet mere fokuseret i sine anskuelser og m anerkendes i endnu hjere grad .
<P>
En region drejer sig ikke om grnser , men om kultur og sprog og endnu mere om befolkningen .
Europas borgere bekrfter gang p gang deres krav om et Europa , der er meget tttere p dem , og det br ikke udelukke det regeringsniveau , der er tttest p befolkningen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Booth (EDD).">
Hr. formand , hvis jeg sprger gutterne derhjemme , hvor de kommer fra , vil de sige Devon .
Ikke Cornwall p den anden side af floden Tamar , der er fremmed , ikke Somerset , hvor alle de fine bor .
Det er for tt p London til mig .
Hvad angr London , ja , s var det tre dage borte med en hurtig diligence , og der er mange af os , der aldrig blev vant til nymodens ting ssom vogne uden heste og det der motorvejsvsen , der bringer alle de der fremmede til vores region .
S nr jeg fortller dem , at bureaukraterne p den anden side af Kanalen har gjort os til borgere i Europa , siger de fleste af dem : " Tak skal du ha ' , men vi er fra Devon , og vi er britiske , vi behver ikke det der Europa derovre , ellers tak " .
<P>
" Men , " siger jeg til dem , " de vil bringe Europa meget tttere p borgerne her , s det er vel i orden , ikk ' ?
"
<P>
Min kammerat siger : " Hvad vil de s gre ved det , grave det op og lsse det p lastbiler og lsse det af p Dartmoor , s vi kan komme og kigge p det ?
"
<P>
" Nej , " siger jeg , " de vil gre os til regioner , de vil tage vores amter vk og gre os til en stor lykkelig familie sammen med de der fremmede i Cornwall og de fine i Somerset .
De vil oven i kbet tage dem der fra Gloucestershire og andre fremmede steder med .
Vi skal alle sammen vre en del af den sydvestlige region .
Det vil bringe Europa meget tttere p borgerne , s det er vel fint nok for os , ikk ?
"
<P>
Da gutterne s lidt forvirrede ud , sagde jeg : " Det er jo klart , at ved at gre os til store lykkelige familier i regioner med 15 gange flere stemmer end de der luxembourgere s vil vi virkelig fle os som en del af den europiske kultur .
Ham Giorgio Napolitano siger , at vi kan blive en autonom geografisk enhed .
S kan sdan nogen som mig sidde i Regionsudvalget , der for nylig har bekrftet sin eneret som institutionel samtalepartner .
Med en af de der regioner vil vi have det som en bisp i en gserede , og s kan alle vores borgere tage mere del i Europas integration " .
<P>
" Hvad er en luxembourger ?
" sprger min kammerat .
<P>
Det er realiteten i det at bringe Europa tttere p befolkningen .
De eneste , der nsker det , er de politiske eliter , men prisen i Det Forenede Kongerige er at miste vores traditionelt etablerede amtsstruktur og sammen med den rigdommen i de talrige lokale dialekter .
Det er en pris , som det ikke er vrd at betale .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Napolitano-betnkningen om de regionale og lokale myndigheders rolle i opbygningen af Europa har flere kvaliteter og en stor fejl : Den burde slet ikke eksistere .
Iflge det princip , som betnkningen selv minder om , og som Kommissionen altid har overholdt , hviler de europiske institutioner p en union af stater . De respekterer den interne organisation i disse stater , de har staterne som eneste forhandlingspartner , og nr det regionale niveau berres af visse europiske politikker , er det , fordi staterne og bag dem deres nationale demokrati har villet det sledes , og fordi de bevarer og skal bevare styringen af processen .
Under alle omstndigheder kan Fllesskabet ikke beslutte eller bare forsl , at de regionale og lokale enheder skal deltage mere eller p en anden mde i den ene eller anden europiske beslutningsproces , som det nvnes i Napolitano-betnkningen .
<P>
Tvrtimod , som jeg forklarede det i en mindretalsudtalelse , der er vedhftet betnkningen , gr stigningen af antallet af medlemslande de mellemledsfunktioner og koordinerende funktioner , der foretages af staterne , vigtigere end nogensinde .
Man kan drligt forestille sig EU have forbindelse til 250 regioner eller mere eller lytte til alle deres holdninger . Det ville vre umuligt at styre .
<P>
Under alle omstndigheder skal den nationale identitet og befolkningernes ret til at organisere sig , som de nsker , respekteres fuldt ud .
EU har ingen vre befjelser til at blande sig i disse sprgsml .
Og hvis det alligevel skulle lykkes den at tilrane sig sdanne befjelser , vil den bne en Pandoras ske , som p sigt vil fre til splittede nationer og et Europa , der er umuligt at regere .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi str i taknemmelighedsgld til hr . Napolitano , fordi han har ptaget sig den vanskelige opgave med at belyse de regionale og lokale myndigheders rolle i opbygningen af Europa i sin grundige og omfattende betnkning .
De mange ndringsforslag her og i udvalget vidner om , hvor meget dette emne optager os .
Men Unionens udvidelsesproces krver ogs en integration indadtil .
Folk flytter ganske vist omkring , men de fler sig frst og fremmest som borgere i de regioner og de steder , hvor de har deres bopl og deres hjemsted , lnge fr de begynder at beskrive sig som italienere , englndere , tyskere , spaniere eller endda som europere .
Disse lokale strukturer er alts meget vigtige for formidlingen af europiske tanker og gennemfrelsen af EU-lovgivning i daglig praksis .
<P>
Det er dog ogs en kendsgerning , at medlemsstaterne har hjst forskellige forfatninger .
Det tjener vores ordfrer til re at have lavet en oversigt over forbindelserne mellem de centrale og de lokale forvaltningsniveauer i EU ' s medlemsstater og i kandidatlandene , som viser , at regionerne eller delstaterne har hjst forskellige lovgivningsmssige befjelser p niveauet under et medlemslands centrale regering .
Det er ikke hensigten , at Europa skal rre ved denne selvstndighed i den nationale opdeling , som har dybe rdder i nationalstaterne .
<P>
Men lad os nu ikke fre os selv bag lyset : Diskussionen om dette emne fr forestillingerne i de medlemsstater , som er opbygget centralistisk henholdsvis fderalistisk , til at stde sammen .
Det er kun derfor , at tanken om at give regionerne ret til at indbringe en sag for EF-Domstolen , sfremt disse regioner er umiddelbart berrt med hensyn til deres lovgivningsmssige rettigheder , kan vkke s store flelser .
<P>
Mine damer og herrer , det er Europa-Parlamentet , som alene har magten til at integrere Europa .
Vi , parlamentsmedlemmerne , reprsenterer de mennesker , for hvem " hjemme " er ensbetydende med deres regioner og deres kommuner .
Hvis vi nu skal bygge et endnu strre Europa , som vi alle nsker af mange forskellige grunde , m vi srge for , at vi har et sikkert fundament . Vi m ogs give dette Europa en sjl - og det skal vre med befolkningernes opbakning .
Dette fundament udgres af vores regioner , og derfor skal vi behandle dem med respekt , frem for at filtrere deres anliggender , som hr . Corbett foreslog .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , den kommende europiske forfatning skal skabe et mere demokratisk og effektivt EU , som er tttere p borgerne og dets bekymringer .
I denne henseende er regionernes rolle simpelthen essentiel .
<P>
Det , konventet br gre , er at formalisere det , der allerede er en realitet .
Hvordan kan det g til , at regionerne gennemfrer EU-lovgivningen , og at dette ikke anerkendes formelt i form af rettigheder inden for EU ' s institutionelle ramme ?
Hvordan kan det g til , at disse regioner gennemfrer EU-lovgivningen , og at deres situation samtidig er s undervurderet i de gldende traktater ?
<P>
Vi skal rette op p dette ved at gre flgende : For det frste br regionerne hres fra frst til sidst i EU ' s lovgivningsprocedure . For det andet br vi opmuntre medlemsstaterne til at lade dem deltage s meget som muligt i hele den europiske beslutningsproces i de enkelte medlemsstater , endda via reprsentation i Ministerrdet .
Vi skal ogs styrke Regionsudvalgets rolle og gre det muligt for regionerne at handle inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet . Hvis nogen skal anvende og gennemfre lovgivning i henhold til dette princip , skal de naturligvis ogs kunne forsvare deres befjelser og rettigheder .
Formlet med domstolene i EU er at sikre , at de institutioner og politikker , som vi sammen har truffet beslutning om , fungerer juridisk bedst muligt .
<P>
Uanset om det sker ad den ene eller anden vej , er det vigtigste , at Napolitano-betnkningen , sdan som den foreligger i dag , og sdan som den sandsynligvis vil foreligge efter afstemningen i plenarforsamlingen , anerkender regionernes ret til at forsvare deres befjelser ved Domstolen - det er det afgrende - og til inden for rammerne af fllesskabsretten at gennemfre EU-politikkerne p den bedst mulige mde , som det str i ndringsforslag 5 fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
De spanske socialdemokrater stemte i udvalget for Napolitano-betnkningen , og det vil vi gre igen i morgen , for det er faktisk et skridt fremad .
P en karakterskala fra 0 til 10 , har den sandsynligvis bestet .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen af hr . Napolitano - som vi gerne vil rette en stor tak til for det vanskelige og komplicerede arbejde , han har udfrt - br efter min mening vre en anledning til , at Europa-Parlamentet med hele sin institutionelle styrke understreger ndvendigheden af , at det nye EU , der skal bygge p den forfatningstraktat , som konventet er ved at udarbejde , uden hykleri lgger den rette vgt p subsidiaritetsprincippets anvendelse .
Det betyder , at vi kun opnr et resultat , hvis subsidiariteten ikke udelukkende er begrnset til forbindelserne mellem EU og medlemsstaterne , men ogs omfatter de regionale og lokale myndigheder - det vil sige regionerne og kommunerne - hvilket dog skal ske med streng respekt for de enkelte landes retssystemer .
Det er nemlig kun de regionale og lokale myndigheder - regionerne og kommunerne - som giver nrhedsdemokratiet form , og det er dem , som gr det muligt at styrke demokratiets rdder som sdan og bringe borgerne tttere p institutionerne , ogs p EU-institutionerne .
<P>
Konventet er det forum , hvor problemet skal lses .
Konventet startede med udelukkende at koncentrere sig om det frste subsidiaritetsniveau , nemlig subsidiariteten mellem EU og medlemsstaterne .
Det er en flde , som vi ikke m falde i , for hvis vi stadfster de to subsidiaritetsniveauer - subsidiariteten mellem EU og medlemsstaterne og subsidiariteten mellem medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder - forhindrer vi - og jeg tror , at det er det sprgsml , som vi stort set alle sammen spekulerer over - at man anerkender den direkte forbindelse , der efterhnden eksisterer mellem EU-institutionerne og de regionale og lokale myndigheder , og som giver lovende resultater , hvis ikke den bliver misfortolket eller sgar kvalt i fdslen .
<P>
Det er en flde , som vi absolut m undg . I den forbindelse hber jeg , at konventet benytter sig af den debat , der lnge har vret i Europa om dette emne , og som ikke mindst har fundet sted i Europardet .
Det er mit hb , at det lykkes konventet at anerkende og stadfste retten til lokalt og regionalt selvstyre .
Denne ret skal herefter reguleres i de enkelte landes lovgivninger , men den skal eksistere og komme til udtryk i subsidiaritetens enhed , styreniveauernes ligevrdighed , de lokale myndigheders ret til at rde over deres egne finansielle ressourcer og retten til at indbringe sager for domstolene , hvor man skal finde en balance mellem de tekniske behov for at forhindre , at det kommer til at virke som en boomerang , og de regionale og lokale myndigheders behov , men hvor man ikke skal forhindre , at dette sker .
Mske er forslaget om styrke Regionsudvalgets rolle som bindeled den lsning , vi alle har brug for .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er ikke kun i diktaturer , at befolkningerne rejser sig til modstand . Det sker ogs i centraliserede stater og multietniske stater .
Centralisering er ensbetydende med arrogante regeringer , der tror , at de ved bedre end folk , der oplever de regionale problemer , og som selv trffer deres beslutninger .
Hvis det nationale sprog ikke er det sprog , der anvendes i undervisningen , regeringen og den konomiske sektor , vil der vre en splittelse mellem frsteklassesborgere , der er opvokset med det dominerende sprog fra fdsel , og andenklassesborgere , der blot har lrt det .
<P>
Demokratiske regeringer i Europa kan ikke eksistere , hvis kulturel mangfoldighed og regionale forskelle ikke tages i betragtning .
EU resulterer i , at medlemsstaternes regeringers magt vokser i forhold til de nationale parlamenter og regioner .
Denne magtudvidelse sker p bekostning af den position , som Skotland , Catalonien , Frisland , Korsika , Flandern eller Valle d ' Aosta nu har opnet , men i disse omrder krver folk at blive sat p lige fod med medlemsstaterne .
<P>
Napolitano-betnkningen , hvor regionerne og de regionale regeringer i stor mlestok er beskyttet mod centralisering og centralistiske handlinger , er derfor et uundvrligt bidrag til demokrati og fredelig sameksistens i Europa .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke udvalgsformanden , hr . Napolitano , for hans glimrende arbejde , og jeg vil koncentrere mig om det mest omstridte punkt i hans betnkning , nemlig punkt 8 .
Efter min mening er den normale og logiske konsekvens af EU ' s overgang fra et system baseret p en international traktat , som diplomater har forhandlet til rette , til en politisk union , som er fderal , og som derfor er baseret p en forfatning , at vi skal tilrettelgge og styrke de forfatningsmssige kontrolinstrumenter .
Argumentet om , at en direkte adgang for regioner med befjelser , der er stadfstet i forfatningen - og sledes med lovgivningskompetence - ville medfre en ophobning af sager i Domstolen , er efter min opfattelse et argument , som i virkeligheden er meget svagt , for hvis det forholdt sig sdan , mtte man finde ud af , hvordan man kunne styrke Domstolen , s systemet blev strkere og bedre i stand til at behandle disse sager .
Jeg tror i vrigt , at det er ndvendigt - sdan som hr . Duff sagde - at vi hurtigere gr disse forfatningsrelaterede sager identificerbare og tilgngelige for borgerne , ikke kun nr det glder regionerne , men ogs nr det glder krnkelser af borgernes grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg mener , at dette er et vigtigt aspekt i den kommende EU-forfatning , og derfor synes jeg rligt talt , at det virker overdrevet at gre et for stort problem ud af den mulighed , som betnkningen giver - og som efter min opfattelse ogs er den mest nyskabende og originale del af betnkningen - og betragte den som en slags katastrofe , som vi ikke vil vre i stand til at administrere .
<P>
Det forekommer mig i vrigt , at det foreslede kompromis har to grundlggende mangler , eftersom der i kompromiset er taget hjde for to filtre , som i sig selv er utilstrkkelige .
Staten kan nemlig ikke vre et filter for regionerne , da den meget ofte str i modstning til regionerne og deres befjelser , og Regionsudvalget , som man med vilje har skabt svagt , kan ikke vre et yderligere filter for regionernes lovfstede befjelser , ogs fordi det - som kommissr Barnier sagde - giver indtryk af en ikke-eksisterende neutralitet og en ikke-eksisterende lighed mellem regionerne .
Denne lighed eksisterer ikke , fordi regionerne ikke har de samme befjelser , og det er netop sdan , det skal vre .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , alle kandidatlande bortset fra Tyrkiet har i lbet af de sidste to rtier vedtaget srlige politikker for at forbedre situationen for mindretallene , i nogle tilflde endog ved gennemfrelse af selvbestemmelse til gavn for adskillige statslse nationer .
Serbien og Montenegro bruger princippet om selvbestemmelse til at forsge at n en endelig lsning p konflikten i det tidligere Jugoslavien .
<P>
I modstning hertil mangler selve EU en sammenhngende holdning til sprgsmlet om statslse nationer .
Det er meget beklageligt .
Men det er endnu mere beklageligt at lse i begrundelsen til Napolitano-betnkningen , at det er uacceptabelt at foresl anerkendelse af ret til selvbestemmelse , fordi det falder inden for medlemsstaternes suverne og eksklusive kompetence .
Det betyder , at disse statslse nationer ikke kan gre krav p deres folks ret til at eksistere .
Hvordan kan EU ignorere principperne om universalitet , udelelighed og gensidig afhngighed for menneskerettighederne , der blev forkyndt i 1993 i Wienererklringen ?
Kan det vre muligt i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed ?
<P>
Selvbestemmelse er nglen til fredelig sameksistens mellem nationerne , for selvbestemmelse er synonymt med demokrati .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr .
Napolitanos betnkning drejer sig om et af de mest omstridte sprgsml , som konventet skal tage op , og det er et sprgsml , der vedrrer subsidiaritetsprincippet og selve iden om et EU , som er forenet i mangfoldighed , og hvor man i vrigt gr ud fra forskellige historieforlb og retssystemer - der er mere eller mindre regionsbaserede - i medlemsstaterne .
<P>
Efter min mening er det rigtigt , at forslaget om EU ' s befjelser ikke skal gribe ind i medlemsstaternes retssystemer .
Men vi m ikke glemme , at nogle af medlemsstaternes forfatninger giver regionerne en betydelig lovgivningskompetence , og det skal konventet erkende uden at skabe privilegier , forstyrre det indre marked eller se bort fra behovet for et politisk EU .
<P>
Af alle disse grunde mener jeg , at det er korrekt at give de regioner , der har lovgivningskompetence , mulighed for at indbringe en sag direkte for Domstolen , nr EU ' s retsakter griber ind i deres prrogativer .
Det ville efter min mening vre forkert at ignorere , at visse regioner eller delstater - i Tyskland , Italien og Spanien - er regionale myndigheder af en helt anden strrelsesorden end mange myndigheder i medlemsstaterne .
Den brede enighed om betnkningen , som hr . Napolitano med rette opfordrede til , er ndvendig for en forfatningsproces , hvor man fremmer regionernes og de lokale myndigheders inddragelse i EU ' s fremtid .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Jeg har tidligere vret med i en lokal regering , og jeg anser Napolitano-betnkningen om lokale og regionale enheders rolle i den europiske integration for et betydeligt skridt mod igen at plante Europas fdder fast p jorden .
Nr alt kommer til alt , bruger embedsmndene og politikerne i EU hver dag for meget tid i korridorerne og glemmer , at Europa i virkeligheden bestr af fire regeringsniveauer , nemlig det lokale , regionale , nationale og europiske .
Europas rdder findes p lokalt og regionalt niveau .
Det er her , europerne lever og arbejder , og det er her , de fleste af de politikker , vi laver i Europa , fres ud i livet .
<P>
Napolitano-betnkningen anerkender , at de lokale og regionale enheder er vigtige for den fortsatte eksistens og konsolidering af den europiske integration , og ikke kun de formelle regioner med konstitutionelle befjelser , men alle regioner fra de hollandske provincies til engelske counties , tyske Lnder og spanske comunidades autnomas .
Det er , fordi i et Europa , hvor alle borgere er lige og derfor har lige rettigheder , er det ikke muligt at differentiere mellem territoriale enheder og at give en region flere rettigheder end en anden .
Selvflgelig kan enhver medlemsstat selv bestemme , hvordan dets eget forfatningsmssige system skal organiseres , men det betyder naturligvis , at decentralisering i et land er organiseret anderledes end decentralisering i et andet land .
<P>
Jeg mener , at hr . Napolitano har fremsat en rkke meget gode forslag til forbedring af regionale og lokale enheders involvering i den europiske proces til udarbejdelse af politikker .
Jeg henviser her til deltagelsen af involverede regioner - bde i udkasts- og udfrelsesfasen - den gldende anvendelse af artikel 203 , regionernes mulighed for at anmode Regionsudvalget eller deres egen regering om at g til Domstolen , hvis de mener , at subsidiaritetsprincippet ikke overholdes , eller at indlede og udvikle en statut for grnseregioner .
En sdan statut for grnseregioner kunne gre livet en smule lettere og mere behageligt for mange europere , der lever p begge sider af grnsen hver dag .
Jeg hber p , at denne betnkning vil resultere i , at konventet faktisk bringer Europa og regionerne nrmere til befolkningerne , og vi vil gre regionen fast forankret i den nye europiske forfatning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , nr vi taler om lokale befjelser , forstr vi alle det samme , men nr det drejer sig om regionale befjelser , er der forskellige slags regionale befjelser inden for Europa , hvor nogle regioner har en anerkendt lovgivningskompetence .
Det er denne lovgivningskompetence , der skal gre det muligt for disse regioner , disse omrder , at indbringe sager for Domstolen , nr deres befjelser bliver overtrdt .
<P>
Ordfreren siger , at der ikke skal gres forskel mellem de forskellige regioner .
Men i hans eget land findes der stadig regioner med srstatus , der har andre befjelser .
<P>
Vi synes heller ikke , at subsidiaritetsprincippet br begrnses til forholdet mellem EU og medlemsstaterne , men at det ogs br glde p andre ledelsesniveauer .
I dag er der i Europa nogle regioner med lovgivningskompetence , som er autentiske nationer uden stat , f.eks. Catalonien , eller som den nste taler utvivlsomt vil nvne ...
<P>
Endelig er grnseoverskridende samarbejde ogs et grundlggende element i den europiske opbygning , og vi glder os over , at Napolitano-betnkningen anerkender dette .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg afslrer ikke noget , vi ikke allerede ved , ved at understrege , at mangfoldigheden er et af de vigtigste karakteristika ved det forenede Europa , vi er ved at opbygge .
Det er en reel vanskelighed , det ved jeg godt , men det skal motivere os og ikke blive til det tr , der gr , at vi ikke kan se skoven , og hindre os i at finde en brugbar arkitektur , s alle de institutionelle led , alle de nuvrende demokratiske offentlige myndigheder kan finde deres plads i det flles Europa .
<P>
I vores Union er der stadig mange demokratiske mangler , som vi skal afhjlpe .
En af disse mangler har vi taget fat p i den betnkning , vi drfter i dag , nemlig regionernes stilling og de lokale befjelser , i srdeleshed de territoriale enheder med lovgivningskompetencer , i den kommende europiske arkitektur .
<P>
Det er ndvendigt , at der i EU-traktaten og i alle de love , der udspringer heraf , findes en forpligtelse til at tage hjde for den territoriale og institutionelle mangfoldighed i medlemsstaterne , inklusive valglovene , s regioner med lovgivningskompetencer kan danne valgkredse til valget til Europa-Parlamentet .
Disse konstitutionelle enheder skal have kompetence til at indbringe sager for Domstolen , hvis fllesskabsbeslutningerne overtrder eller forringer deres kompetencer .
<P>
Det br vre obligatorisk for regeringerne i nvnte konstitutionelle enheder at deltage i Rdets mder , nr der afgres sager , som berrer deres enekompetencer , f.eks. Baskerlandets ret til egen beskatning .
Og kom ikke og sig , at der er for mange regioner , for de enheder , der har enekompetencer p lovgivningsomrdet , er ikke srlig mange .
<P>
Men selv om alle regionerne var konstitutionelle , s ville behovet for at udforme en europisk institutionel arkitektur , som kan rumme dem alle , og hvor alle fr en plads under den europiske sol , vre s meget desto strre .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis subsidiaritetsprincippet er en af grundpillerne i den europiske opbygning , hvis man nsker at bringe de europiske institutioner nrmere p borgerne og forbedre demokratiet og gennemsigtigheden i fllesskabspolitikkerne , hvis det i stort omfang tilkommer de regionale og kommunale myndigheder at deltage i den europiske beslutningsproces , og hvis der ydermere findes regioner med lovgivningskompetencer , hvis befjelser bliver direkte berrt af EU ' s politikker , kan vi ikke blive ved med at ngte disse regioner at deltage i den europiske beslutningsproces .
<P>
Jeg er ikke enig med dem , der pstr , at det er den enkelte medlemsstats ansvar , hvilket er i modstrid med subsidiaritetsprincippet .
For muligheden for , at regionerne kan deltage i beslutningsprocessen i forbindelse med beslutninger , der berrer dem , er en flge og ikke en rsag af den interne organisering , som den enkelte medlemsstat har valgt .
<P>
Napolitano-betnkningen forsger at definere de lokale og regionale myndigheders rolle i den europiske beslutningsproces .
Men det er ogs et for forsigtigt forsg , som ikke kommer med svar p kravene fra regioner med lovgivningskompetence , der p baggrund af deres demokratiske legitimitet har ret til at deltage aktivt i opbygningen af Europa .
<P>
De regioner , der har lovgivningskompetence , hr . Napolitano , kommissr Barnier , nsker at deltage i Ministerrdet , nr der behandles sprgsml , der henhrer under deres befjelse , og i modstning til det , der er blevet sagt her , nsker de at kunne indbringe en sag for Domstolen , hvis subsidiaritetsprincippet overtrdes .
Denne deltagelse og vilje vil , hvis de bliver anerkendt i den kommende forfatning , ikke vre en gratis gave , men en ret for regionerne , f.eks. Catalonien , som EU og Europa-Parlamentet i srdeleshed , da det reprsenterer de europiske folk , br respektere , hvis de reelt nsker at lytte til borgerne .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , konventet skal p mange omrder indlede en ny etape i Europapolitikken .
Dette emne , de lokale og regionale myndigheders stilling og deltagelse i Europapolitikken , er et af dem .
Jeg mener , at bde det lokale selvstyre og den regionale identitet er fundamentale principper , som skal afspejles som sdanne i den europiske forfatning .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Napolitano , som havde en vanskelig opgave , fordi forestillingerne er meget omtvistede .
Betnkningen fremmer i mange henseender de lokale og regionale myndigheders stilling og deltagelse i Europapolitikken , men det overrasker mig alligevel , at de lokale og regionale myndigheders ret til at indbringe en sag for Domstolen har udlst en s lidenskabelig disput her .
<P>
Jeg mener , at forfatningen skal give enhver adgang til at indbringe en sag for EF-Domstolen i Luxembourg , som er berettiget hertil , en ret , som 380 millioner europere skulle have i medfr af chartret om grundlggende rettigheder .
Det siger vi alle " ja " til , men nr det drejer sig om regionerne , er Parlamentet splittet .
Det m vi hellere reflektere lidt over .
<P>
Der bliver ikke rrt ved medlemsstaternes interne organisation , noget , som varierer overordentlig meget , idet mange regioner har kompetencer , mens andre kun har administrative befjelser eller blot bliver kaldt " region " .
Denne forskellighed m ogs afspejles , nr det drejer sig om retten til at indbringe en sag for Domstolen .
<P>
Hvis det ikke lykkes for os , har kommissr Barnier jo foreslet at benytte artikel 203 .
Det kunne vre vejen frem , om end kun den nstbedste .
Mske der er behov for endnu en etape , fr vi finder den bedste vej .
<P>
Jeg vil gerne nvne noget andet meget vigtigt .
Kommissr Barnier , De har besgt min grnseregion .
Bureaukratiske og juridiske hindringer gr stadigvk livet vanskeligt for os , som bor ved grnserne , og en europisk statut for grnseoverskridende samarbejde ville vre en hjlp til millioner af mennesker .
Virkeligheden har for lngst overhalet de lovgivningsmssige rammer .
Det er den egentlige europiske mervrdi .
Der m vre plads til en sdan statut for grnseoverskridende samarbejde i forfatningen , som s vil vre til fordel for mange millioner mennesker .
<P>
Jeg hber , at et stort flertal vil sttte hr . Napolitanos betnkning .
Parlamentet er ikke de lokale og regionale myndigheders konkurrent , men derimod den fdte partner .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , " staterne er Europas skelet og regionerne dets kd og blod " .
Sledes udtrykker Cataloniens prsident Jordi Pujol sig .
Ganske vist er det sdan , at mange medborgere fler sig nrmere p og mere naturlige over for regioner , men ogs kommuner , det vil sige de lokale enheder , end over for de europiske institutioner .
Desuden er det de lokale og regionale enheder , som gennemfrer en stor del af EU ' s beslutninger .
Det er derfor rimeligt , at de fr en strk rolle , nr vi nu behandler de europiske styreformer .
Disse enheder skal involveres tidligt i form af en henvisningsprocedure , nr forslag formuleres .
De skal spille en vigtig rolle i evalueringen og opflgningen samt vge over subsidiaritetsprincippet , som det bl.a. foresls i betnkningen .
<P>
Vi kan ikke lse interne konstitutionelle konflikter her , men vi m sende et tydelig signal om , at vi lgger stor vgt p lokale og regionale niveauer og sl dette fast i traktaten .
Det er derfor udmrket f.eks. at integrere lovgivningen om lokale og regionale myndigheder .
<P>
Jeg ser gerne , at der kommer s f ndringer som muligt i denne betnkning .
Jeg er overbevist om , at det vil blive et udmrket grundlag til diskussioner i bl.a. konventet .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kernen i denne debat om regionernes rolle i den europiske struktur er den ndvendige anerkendelse i den europiske forfatning af , at EU ikke kun omfatter stater , men har en mere kompleks sammenstning .
For 10 r siden , da Maastricht-traktaten blev forhandlet , var der efter min mening tilsyneladende et mere gunstigt klima for de regionale krav , end der er i dag .
Der er endda tegn p et modtrk i Det Europiske Konvent nu .
Udkastet til forfatningsmssig traktat , som blev fremsat af Valry Giscard d ' Estaing , er meget bekymrende i denne sammenhng .
Det indeholder ingen henvisninger overhovedet til lokale regeringer og er et skridt baglns i mange henseender .
Alt dette sker p baggrund af udvidelsen .
Mange af de stater , der snart tiltrder , er mindre end de eksisterende regioner og omrder med lovgivningsbefjelser .
Kandidatlandene vil snart deltage fuldt ud i den europiske struktur .
Det er derfor kun retfrdigt , at omrder som Flandern , den vallonske provins , Baskerlandet , Catalonien , Wales , Skotland og Galicien ogs kan deltage .
Hr . Napolitanos betnkning er kommet p et gunstigt tidspunkt her et par uger fr debatten om dette i konventet den 6. og 7. februar .
Jeg sttter fuldt ud den styrkede version af Napolitano-betnkningen , som hr . MacCormick nvnte .
<P>
Kommissr Barnier og hr . Mndez de Vigo har netop kommenteret forslaget om at tilbyde regioner med forfatninger direkte adgang til Domstolen .
Hvis jeg forstr det korrekt , argumenterer de for en kontrolleret adgang under den pgldende medlemsstat .
Dette lille trick er dog ret gennemskueligt .
Det betyder i praksis , at f.eks. de tre historiske omrder , nemlig Baskerlandet , Catalonien og Galicien , mere eller mindre vil blive ngtet adgang til Domstolen af den centralistiske regering i Madrid .
Som reprsentant for Flandern , der er et af de historiske omrder , der har opnet nsten fuld selvstndighed uden brug af vold , vil jeg gerne anmode Dem om ikke at flge den retning , hr . Mndez de Vigo udpeger .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Barnier , mine damer og herrer , Parlamentet har fet en god start p det nye r med denne betnkning - s godt , at jeg nsten har glemt , at jeg har glemt mit slips i dag .
Mine damer og herrer , det politiske budskab i denne betnkning er , at Europa-Parlamentet kommer regionerne et kmpe skridt i mde og opgiver sin tidligere lidt reserverede holdning .
<P>
Hvad regionernes ret til at anlgge sag angr , er jeg glad for , at vi allerede er blevet enige om s meget .
Vi er enige om , at situationen byder , at regionerne skal have mulighed for at lade deres sager prve ved EF-Domstolen .
Vi er ogs enige om , at medlemsstaterne p den anden side skal have en vis kontrolfunktion i den forbindelse .
Det vil i praksis sige , at det eneste , der mangler at blive truffet afgrelse om , er , hvilken rolle medlemsstaterne skal have .
Hr . Corbett , iflge Deres kompromis skal regionerne kun kunne fremstte en slags anmodning til medlemsstaterne , men det bringer os desvrre ikke videre , og det er ikke et kompromis .
Kendsgerningen er , at regionerne naturligvis allerede kan gre det nu .
Desuden er det forbundet med den store ulempe , at vi ville gre njagtigt det , som De frarder os at gre , idet vi ville gribe ind i det interne forhold mellem regionerne og medlemsstaterne og foreskrive dem , hvordan relationen skal vre .
<P>
Derfor vil jeg gerne endnu en gang anbefale kompromisforslag 24 , hvorefter regionerne s ville kunne anlgge sag under medlemsstaternes tilsyn .
Det ville muliggre fleksible lsninger i alle medlemsstater , lsninger , som kan vre anderledes i Tyskland end i Storbritannien .
Derfor vil jeg virkelig anmode Dem indtrngende om at overveje det .
For regionerne er det et meget sensibelt sprgsml . De venter p et signal fra os , og det ville glde mig , om vi kunne sende dette signal i fllesskab i morgen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , i sit udkast til den oprindelige betnkning nvnte ordfreren hr . Napolitano meget rigtigt den dobbelte udfordring , der bestr i at tage hensyn til borgernes tilknytning til deres regionale og lokale rdder , samtidig med at institutionernes funktion ikke m svkkes , nr man gr fra 15 til 25 medlemsstater .
<P>
Sledes burde de regionale og lokale myndigheder gribe muligheden for at deltage i udarbejdelsen af fllesskabspolitikker og eventuelt komme med input uden nogensinde at erstatte medlemsstaternes og Unionens befolkninger , der er det eneste , den politiske og juridiske legitimitet hviler p .
<P>
EU skal ikke p nogen mde blande sig i det , der er medlemsstaternes territoriale organisation .
P den anden side str det medlemsstaterne helt frit at organisere , hver p deres omrde , regionernes deltagelse i beslutningstagningen .
Hringen og forsvaret af regionernes interesser burde g via Regionsudvalget .
Denne procedure burde ligeledes glde med hensyn til overvgning af subsidiaritetsprincippet .
I modstning til det , som hr . Wuermeling lige sagde , havde Regionsudvalget indtil for nylig ikke ret til at anlgge sag ved Domstolen .
Enhver lsning i modsat retning vil vre hmmende og medfre ineffektivitet i Unionen .
<P>
Efter den ttte afstemning i udvalget , der ndrede den fine balance , som ordfreren forsvarede , er det nu op til Parlamentet at genoprette ligevgten ved at stemme for hr . Corbetts ndringsforslag 17 , der skal erstatte de kontroversielle stk .
8 og 9 i beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi skal tnke p , at vi drfter en vigtig og omfattende betnkning om regionalpolitik , der er fortaler for , at regionerne bliver aktive medspillere i Europas fremtid .
<P>
Det er derfor ndvendigt at blive ved med at insistere p , at Parlamentet fastholder hr . Napolitanos betnkning , der er udarbejdet af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og som bl.a. omfatter en styrkelse af regionernes rolle i beslutningsprocessen , tilpasning af EU-lovgivningen og retten til at indbringe sager for De Europiske Fllesskabers Domstol .
<P>
Det ville vre p sin plads , som jeg ppegede i et ndringsforslag til Napolitano-betnkningen , at konventet blev nmodet om at garantere , at det bermte stk . 2 i EF-traktatens artikel 299 , der anerkender den srlige situation , som EU ' s regioner i den yderste periferi befinder sig i , blev medtaget .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , det er ikke noget let emne , som behandles i hr . Napolitanos betnkning , isr hvis man ser det i sammenhng med EU ' s igangvrende integrationsproces .
Men selv om det ikke er noget let emne , m jeg jeg sige , at ordfreren behandler det med en bemrkelsesvrdig ligevgt , ja , jeg vil nsten sige en bemrkelsesvrdig pragmatisme .
Det kan nemlig ikke bengtes , at der er en konflikt mellem den overstatslige og den regionale dimension , og det er en konflikt , som har rod i en historisk kendsgerning , for jo mere den europiske udvikling har fet et overstatsligt prg , i jo hjere grad har vi desvrre glemt , at der i mange lande fandt regionaliseringsprocesser sted med decentraliseringskarakteristika og -filosofier , som var anderledes end det , vi var i frd med at skabe i EU .
Derfor opstod der en slags grzone , som p nogle punkter ogs var problematisk ud fra et juridisk synspunkt , hvis man tnker p det , der er sket i de senere r .
Vi har oplevet en europiseringsproces for de befjelser , som forfatningerne giver regionerne , vi har vret vidner til regionernes manglende eller kun delvise deltagelse i EU ' s beslutningsprocesser , og nr det glder de omrder , hvor medlemsstaterne har afgivet deres kompetence til Fllesskabet , har vi set , at de deltagelsesbefjelser , som de nationale forfatninger giver regionerne , er get tabt .
Her behver man blot at tnke p , at de tyske delstater via Forbundsrdet deltager i Forbundsrepublikkens lovgivningsprocedure , og man behver blot at tnke p det statslige lovgivningsinitiativ , som de italienske regioner har , eller p endnu et negativt aspekt , nemlig garantiernes ophvelse , navnlig nr det glder retsbeskyttelsen mod en krnkelse af deres kompetencer .
<P>
Ud fra et juridisk synspunkt forsger man efter min mening at give et meget interessant svar p alt dette i hr . Napolitanos betnkning .
Den er grundlaget for de drftelser , der formodentlig skal finde sted i konventet i starten af februar , og via ndringsforslagene - mske burde man tage nogle af dem op til nrmere overvejelse , inden man giver for store muligheder for at klage til en forfatningsdomstol - fr Parlamentet mulighed for at prsentere konventet for opbygningen af det borgernes Europa , som vi nsker .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , vi kender alle den historiske appel " Sire , giv os frihed til at tnke ! " I dag , nr vi skal stemme om hr .
Napolitanos betnkning , kunne vi ndre den og sige " Sire , giv os frihed til at stemme ! " Men hvem er " Sire " i dette tilflde ?
De to herrer , der str derovre , hr . Corbett og hr .
Wuermeling , hr .
Corbett og hr . Mndez de Vigo , de der , selv hvor der er noget s centralt p spil som nationalstaternes ret til at indbringe en sag for Domstolen , forsger at gre en kvinde til en mand eller omvendt , selv om de er udmrket klar over , at man ikke kan vre en lille smule gravid ?
<P>
Det er jo ikke tilfldigt , heldigvis , at der endnu ikke er blevet stillet et kompromisforslag fra dem , som igen har overvejet disse ting .
I stedet for er afgrelsen meget enkel : Stem ja til forslaget fra Leinen / Martin , som et flertal i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har godkendt , og regionerne fr adgang til at anlgge sag .
Jeg siger dette i bevidstheden om historien og om den kendsgerning , at EU ' s nuvrende forfatningsmssige indretning , i meget hj grad , er blevet til ved en tilfldighed , hvorfor jeg , hvis jeg kommer fra det lille Luxembourg , selvflgelig kan vre modstander af retten til at anlgge sag - og ryste i bukserne , nr jeg gr det - men vil vre i en helt anden situation , hvis jeg kommer fra Baskerlandet eller andre regioner .
<P>
Her forsger vi at fremme dette store europiske projekt ved ikke at stabilisere privilegier , som vi har fet ved historiske tilfldigheder , men ved at bne dren for noget nyt .
Jeg beder indtrngende alle kolleger , som mtte se dette p tv-skrmene - der er jo stadigvk et par stykker i parlamentsbygningen - om at presse p for en fri afstemning og se til , at de fr en i morgen eller i overmorgen , og at srge for , at Parlamentet fr en chance for at stemme om punkt 8 i hr . Napolitanos betnkning , s vi ikke fr endnu et slapt , valent pseudokompromis og i sidste ende ikke har opnet noget , ud over at have blameret os .
<P>
" Sire , giv os frihed til at stemme !
" - og husk p ceterum censeo : Et demokrati eksisterer kun , hvis der er gennemskuelighed og bne og fair afstemninger .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Hr. kommissr , hr. formand , jeg gr ind for lighed mellem regionerne .
Selv om nogle af dem har lovgivningskompetence , burde dette ikke give dem bedre eller flere rettigheder i forhold til andre .
Dette ville betyde indfrelse af et statsborgerskab med to hastigheder - med europere p frste og anden klasse .
Det er op til hver stat at give regionerne de befjelser , de nsker .
Sprgsmlet er genstand for debat i mange af vores lande , navnlig - men ikke kun - i mit land Frankrig .
Det er op til hver stat at hre egne lokalsamfund og regioner inden for rammerne af de europiske politikker og gennemfrelsen heraf i national lovgivning .
Staterne gr det ikke ndvendigvis godt , de kunne gre det bedre , men det er et godt udgangspunkt .
<P>
Jeg minder om , at EU ikke er lig med summen af dens regioner .
Det er en union af stater og befolkninger .
Og hver stat skal fortsat bestemme over sin interne organisation , bde p institutionelt og territorielt plan .
Det faststtes i traktatens tekster , i den nuvrende tekst , og vi m bde bevare tankegangen bag og indholdet i traktaterne .
Ingen lande kan pst at have et bedre system end andre .
Intet land kan ptvinge andre lande deres system .
EU er grundlagt p traktater , ikke p tvang .
<P>
S hvis jeg skal resumere , vil jeg sige ja til strke og solidariske regioner i EU , ja til regioner , der samarbejder p tvrs af grnserne , men nej til et regionernes Europa , der i dette tilflde vil vre uretfrdigt og med to hastigheder .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem srge for , at vores ndringsforslag 24 , som ikke er blevet omdelt sammen med de andre ndringsforslag til betnkningen af Napolitano , bliver omdelt til alle Parlamentets medlemmer fr afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden.">
Hr . Mndez de Vigo , jeg er enig med Dem , og hvis ndringsforslaget ikke er blevet omdelt , vil vi srge for , at det sker , s det fr samme muligheder som de vrige 23 ndringsforslag .
<P>
Jeg giver ordet til hr . MacCormick , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Blot for at bekrfte det , s finder afstemningen iflge det endelige forslag til dagsorden ikke sted i morgen , som hr . Mndez de Vigo antydede , men p onsdag .
<P>
Er det blevet ndret tilbage til i morgen ?
<P>
Godt , s m vi have ndringsforslag 24 meget hurtigt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Ja , hr . MacCormick , for iflge mine oplysninger vil afstemningen i henhold til plenarforsamlingens beslutning finde sted i morgen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0451 / 2002 ) af Swiebel for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om respekten for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union ( 2001 ) ( 2001 / 2014 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=94 NAME="Swiebel (PSE)">
Den rlige betnkning om menneskerettigheder i EU medfrer hvert r mange forskellige meningsytringer og stor forvirring .
rsagen til dette er to problemer .
For det frste er det ikke nemt for parlamentsmedlemmer , der er valgt p en national liste , og som nsker genvalg , at vre enig i kritik af hendes eller hans eget land .
Hvis de vil handle i overensstemmelse med egen samvittighed , skal de distancere sig fra nationale og partimssige loyalitetshensyn , og det kan vre at forvente for meget .
For det andet var det indtil for nylig uklart , hvilke menneskerettigheder disse betnkninger faktisk skulle handle om .
Hvilken mlestok og hvilken referenceramme skal anvendes ?
<P>
Tidligere har flere ordfrere selv udvalgt problemerne , hvilket ikke altid har gavnet kontinuiteten og trovrdigheden .
Beslutningen fra udvalget med hovedansvaret og Parlamentet om at gre Fllesskabets charter om grundlggende rettigheder til udgangspunkt for disse betnkninger var derfor en god id .
Europa-Parlamentets kontrolfunktion er af politisk og ikke lovgivningsmssig karakter .
Derfor m vi med henblik p disse rlige betnkninger se chartret som et politisk referencerammevrk , en slags indholdsfortegnelse .
Det giver os den fordel , at vi kan anvende chartret til at tjekke , om medlemsstaterne overholder de bestemmelser , der handler om menneskerettigheder , som faktisk er bindende og inkluderet i utallige konventioner fra FN , Europardet , ILO osv .
<P>
Menneskerettigheder er universelle , uadskillelige og indbyrdes forbundne .
Diskursen om menneskerettigheder er pr. definition global .
EU ' s menneskerettighedspolitik er derfor kun trovrdig , hvis menneskerettighedsovertrdelser hjemme mles med samme mlestok som overtrdelser andre steder i verden .
Europa-Parlamentet taler om specifikke problemer med menneskerettigheder andre steder p hvert mde og bruger mange krfter p menneskerettigheder i diskussionen om kandidatlandene .
Vi m dog kaste et rligt blik p os selv .
Det er derfor , jeg bevidst har valgt en pege fingre-tilgang i min betnkning .
Det er mske ikke rart , men det er bestemt rligt .
<P>
EU er et fllesskab af vrdier .
Det hrer vi ustandselig .
Men vi m ogs vre villige til at tage overtrdelser af menneskerettigheder i et eller flere medlemsstater i betragtning som en europisk sag og sprge os selv , hvad EU som sdan kan bidrage med til at forbedre situationen .
Det er derfor , henstillingerne i min betnkning ikke kun sigter mod en , flere eller alle medlemsstaterne . De sigter ogs mod Kommissionen og Rdet .
Jeg er glad for som sdvanligt at se kommissr Vitorino , der sidder her igen , men jeg er naturligvis skuffet over , at Rdet glimrer med sit fravr - eller mske er der en embedsmand gemt under sdet .
<P>
Hvad er de strste menneskerettighedsproblemer i EU ?
Jeg vil nvne et par stykker og stiller en rkke specifikke sprgsml i forbindelse hermed .
Frst og fremmest er der risikoen for , at borgerrettighederne bliver krnket i den desvrre ndvendige kamp mod terroren .
Det er derfor vigtigt at sammenkoble srlovgivning med indfrelse af tidsbegrnsninger og at registrere og evaluere disse antiterrorforanstaltninger .
Mit sprgsml er : Er Kommissionen og Rdet villige til dette ?
<P>
For det andet er vi r efter r i strre eller mindre grad vidne til , at politi og fngselspersonale i hele EU optrder forkert , hvilket ofte gr ud over de mest udsatte grupper .
Interne sanktionsmekanismer er ofte ikke srlig effektive .
Efter min mening er tiden nu inde til , at dette problem kommer p EU ' s dagsorden , og at der i det mindste foretages en udtmmende undersgelse af disse overtrdelser .
Mit sprgsml er : Vil Kommissionen undersge mulighederne herfor ?
<P>
For det tredje er racisme , fremmedhad og andre former for diskrimination stigende , men bekmpelsen er et kludetppe , der afslrer , at der findes et hierarki inden for diskrimination snarere end en sammenhngende tilnrmelse .
Jeg ville gerne se en sammenhngende og ensartet europisk strategi til lige behandling .
Mit sprgsml er : Vil Kommissionen vre primus motor i dette ?
<P>
For det fjerde har jeg - delvis takket vre mine kolleger i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender - observeret en betydelig mangel i alle medlemsstater , hvad angr overholdelse af Den Europiske Socialpagt , ILO-traktaterne osv .
Vi m opklare , hvordan forpligtelserne i traktaterne i den sociale sfre relaterer til samme medlemsstaters forpligtelser i medfr af den afledte fllesskabsret .
Mit sprgsml er : Vil Kommissionen ogs vre primus motor her ?
<P>
Endelig vil jeg gerne sprge Rdets reprsentant , der ikke er til stede , men mske den embedsmand , der er gemt et eller andet sted , om denne kan give beskeden videre , hvad der er sket med beslutningen fra Rdet ( almindelige anliggender ) i juni 2001 om en bedre koordinering af vores interne og eksterne menneskerettighedspolitikker ?
Kommissionen og Parlamentet selv skulle faktisk ogs kunne besvare dette sprgsml .
Hvis De ville tillade mig at komme med en sidste bemrkning til hr . Ribeiro e Castros alternative udkast til forslag , m jeg sige , at jeg finder det ret morsomt .
Man skal virkelig vre optimist for at fremstte sdan et forslag .
Alle , der sttter dette , lukker tydeligvis jnene for realiteterne .
Det er et fint eksempel p nsketnkning . Men det er for godt til at vre sandt .
<SPEAKER ID=95 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne frst takke Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og ordfreren , Joke Swiebel , for , at vi i dag i plenarforsamlingen kan diskutere respekten for de grundlggende rettigheder i EU i 2001 .
<P>
Den betnkning , som Parlamentet har fet forelagt , er et stort og ambitist dokument , der sger ikke blot at give et samlet billede af respekten for de grundlggende rettigheder i EU og dens medlemsstater , men ogs at opfordre de nationale myndigheder og EU ' s institutioner til konkret indsats .
Som eksempel kan jeg nvne behovet for at fortstte en sammenhngende politik til bekmpelse af diskrimination - alle former for diskrimination - og fremme integrationen i de europiske samfund for at undg udslag af racisme og fremmedhad og forsvare de rettigheder , som borgerne i EU nyder godt af .
<P>
Europa-Parlamentets rlige betnkning om menneskeret-tig-hederne i EU er et vigtigt instrument for , at disse rettigheder iagttages , svel p europisk plan som i de enkelte medlemsstater , svel i Unionen af i dag som i den kommende Union med 25 medlemsstater .
<P>
Kommissionen har for sin part en direkte interesse i den betnkning , som Parlamentet skal stemme om , fordi den - som Joke Swiebel netop har nvnt - anmoder om , at vi gennemfrer en rkke konkrete tiltag .
For mit eget vedkommende forpligter jeg mig til nje at analysere de forskellige henstillinger , som Parlamentet finder det formlstjenligt at rette til os , og vi vil naturligvis vedtage de ndvendige foranstaltninger , der skal sikre , at de fres ud i livet .
Kommissionen har altid vret parat til at besvare de udfordringer , som Parlamentet har givet os , og jeg tror , at vi sammen har formet at besvare dem p en s positiv mde , at der har udviklet sig et frugtbart samarbejde mellem de to institutioner p dette omrde .
<P>
Et ganske givet fremragende eksempel p dette samarbejde er , at Kommissionen som opflgning p Parlamentets beslutning fra juli 2001 har etableret et netvrk af men-neske-rettighedseksperter .
I den beslutning , der tog udgangspunkt i Parlamentets betnkning om r 2000 , udarbejdet af hr . Cornillet , gav Parlamentet klart udtryk for sit nske om for alvor og konkret at anvende en indfaldsvinkel , der omfattede EU ' s charter om grundlggende rettigheder som referenceramme , med opfordring til , at der blev skabt et passende kontrolinstrument , og at respekten for de grundlggende rettigheder i EU blev vurderet i svel medlemsstaterne som p europisk plan .
Kommissionen er , ligesom Parlamentet , overbevist om , at vi m have kendskab til , hvorledes det faktisk str til med beskyttelsen af de grundlggende rettigheder , for at vi kan vurdere kvaliteteten af denne beskyttelse , en evaluering , der altid br vre bde omhyggelig og effektiv .
Dt er opgaven for netvrket af men-neske-rettighedseksperter .
Dette netvrk vil stte begge parter - Parlamentet og Kommissionen - i stand til at fastholde vores rvgenhed og sikre , at chartret om grundlggende rettigheder respekteres og overholdes .
Vi mener , at dette netvrk skal have lov til at arbejde og begynde at producere resultater , fr vi gr videre til mere komplekse institutionelle lsninger som eksempelvis oprettelse af et overvgningscenter .
<P>
Dette netvrk har ligeledes til opgave at oplyse Parlamentet og Kommissionen om det flsomme sprgsml vedrrende balancen mellem sikkerhed og frihed i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme , et omrde , der vil blive lagt srlig vgt p i den rapport , som netvrket har under udarbejdelse som led i dets arbejde .
Dette netvrk af menneskerettighedseksperter trdte i funktion i oktober 2002 , og i den rapport , som det skal udarbejde , skal det tage hensyn til udviklingen i medlemsstaternes lovgivning og den mde , som denne gennemfres p , ligesom til udviklingen i retspraksis ved domstolene i Luxembourg og Strasbourg samt relevant retspraksis ved almindelige og forfatningsdomstole i medlemsstaterne .
I denne sammenhng er betydningen af den rolle , som Parlamentet og Kommissionen skal spille , tosidig . Dels fr vi et endnu tydeligere billede af respekten for de grundlggende rettigheder i medlemsstaterne , s vi mlrettet og prcist kan ivrkstte aktioner og beslutninger p dette omrde i henhold til de befjelser , som traktaterne giver EU ' s institutioner , og dels kan vi vise EU ' s borgere , at beskyttelsen af de grundlggende rettigheder ikke blot er en politisk erklring , men ogs en reel bestbelse fra de europiske institutioners side .
<P>
Her vil jeg s gerne minde om , at det at gre de grundlggende rettigheder til selve kernen i opbygingen af EU er ensbetydende med at hvde den opfattelse , at Konventet om Den Europiske Unions Fremtid og den efterflgende regeringskonference m integrere chartret om grundlggende rettigheder i Unionens forfatningstraktat og tillgge det bindende juridisk karakter .
<P>
EU er et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , der ogs m beskytte de grundlggende rettigheder nje .
At udarbejde en forfatningstraktat , en egentlig europisk forfatning , der har chartret om grundlggende rettigheder som en integreret bestanddel , og som samtidig og parallelt hermed bemyndiger EU til at tilslutte sig den europiske menneskerettighedskonvention , er en stor udfordring , som vi str over for , og som vi br kunne klare .
P samme tid skal vi dog ogs foretage en pragmatisk og effektiv evaluering af kvaliteten af beskyttelsen af de grundlggende rettigheder .
Denne betnkning , forhandlingen i plenarforsamlingen og Parlamentets endelige beslutning vil givetvis udgre et vigtigt bidrag til Kommissionens indsats i det kommende r med hensyn til de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet (PPE-DE).">
Hr. formand , uden at ville nedgre det betragtelige stykke arbejde , der er udfrt af fru Swiebel , vil jeg ikke desto mindre udtale mig en smule kritisk om denne betnkning , som jeg ikke mener har udnyttet sin chance ordentlig , og som mske ender med at vre vrdils .
<P>
Som kommissr Vitorino sledes mindede om , fastsatte Parlamentet klart sidste r et antal punkter , hvor der blev lagt vgt p den nye vedtagelse af chartret om grundlggende rettigheder , som vi hber p og beder til kan vre indledningen til en forfatning .
Der er tale om tre store punkter : udarbejdelsen af en procedure , som jeg vil komme tilbage til , oprettelse af midler , enten Parlamentets midler eller eksterne midler , der vil kunne hjlpe os , uden dog at erstatte os , og som kan vre til rdighed for ekspertnetvrket , samt opfordringen til en kollektiv handling , med andre ord til samarbejde mellem de tre ordfrere , nemlig fra det indevrende r , forrige r og det kommende r , sledes at en konsensus kan blive etableret , forudsat at dette arbejde vedrrer fakta og alts ikke er for kontroversielt .
<P>
Desvrre blev iden ikke fulgt op , og denne betnkning er efter min mening mere en refleksion af ordfrernes holdning end en dybtgende arbejdsanalyse , som ville have vret nskeligt .
Proceduren kan opsummeres sledes : hele chartret og kun chartret .
Hele chartret , hvilket vil sige , at der frst og fremmest er behov for en analyse artikel for artikel , stat for stat - der er 15 i r , og der vil snart vre 25 - hvilket giver en mulighed for at kontrollere , hvorvidt chartret om grundlggende rettigheder overholdes , og dernst vrdi for vrdi , om kapitlerne om solidaritet og jura , der gr det muligt at levere et samlet syn p de generelle vrdier og finde ud af , om de er respekteret i EU .
Det er en lejlighed til at g ud over den strenge anvendelse af chartret med hensyn Unionens lovgivning for stater , der afviger herfra , og Parlamentet havde her en lejlighed til at kontrollere staternes aktioner , som ingen kan anfgte i et Parlament , med hensyn til offentlig frihed .
Man skal alts efter min mening besidde en vis ydmyghed for at udfre dette utaknemmelige arbejde .
Selvflgelig forhindrede dette ikke , at der blev lagt vgt p et vist antal emner , som l ordfrerne nrt , som det skete med terrorisme som flge af begivenhederne i september 2001 .
<P>
Hele chartret alts og intet andet end chartret .
Med andre ord artiklerne , som de er , og ikke som vi mske gerne vil have dem til at vre . Dette charter var genstand for enighed , og jeg vil understrege , at den betnkning , som vi skal stemme om i morgen , absolut ikke har indflydelse p chartret , eftersom kun et nyt konvent , som skal indkaldes , kan ndre chartrets artikler .
Der findes andre aktionsmidler , resolutioner , eventuelt direktiver osv . Man kan ogs indkalde til et nyt konvent , som jeg lige sagde .
Man kan ogs protestere i sit eget land , eftersom enhver stat er velkommen til at g under den minimumsstandard , der er sat i chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg vil gerne bruge anledningen til meget kort at ppege en bestemt holdning , som efter min mening er uansvarlig og demagogisk , og som har medfrt visse ndringsforslag fra den ekstreme venstreflj og De Grnne takket vre det , som jeg vil kalde socialdemokraternes meddelagtighed .
Det beklager jeg dybt , fordi det betyder , at man accepterer elementer , der ikke findes i noget program fra noget socialistisk parti i noget land .
<P>
Jeg vil afslutte , hr. formand , med at udtrykke beklagelser .
Vi har her en betnkning , der har vret ventet af pressen og frygtet af staterne , og som kunne have tjent til at understrege vores holdning .
Desvrre er jeg bange for , at betnkningen 2001 , der i vrigt vedtages alt for sent , blot vil blive arkiveret lodret med andre ubrugelige betnkninger . PPE-Gruppen har ikke tnkt sig at begrde dette og stemmer ikke for betnkningen .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne hilse denne betnkning velkommen og takke ordfreren for hendes indsats , og jeg vil ogs gerne takke for kommissr Vitorinos ord i forbindelse med den procedure , der br flges for at kunne afholde en egentlig rlig forhandling om menneskerettighederne i EU .
Dette har historisk set vret en konfliktfyldt betnkning , hvilket ikke taler til Parlamentets re .
<P>
I Europa-Parlamentet er vi hver uge i stand til at beslutte , hvilke menneskerettighedsproblemer der er i hvilket som helst hjrne af verden , men vi kan ikke blive enige om n gang om ret at beslutte , hvilke standarder for grundlggende rettigheder der br opfyldes i EU .
<P>
Chartret burde vre et godt instrument til at mle dem .
Vi er p rette vej , der udvikles metoder til at kunne arbejde sammen med Kommissionen .
Som nvnt af ordfreren drejer det sig f.eks. om politisk kontrol af , hvad der er kriteriet for at opfylde de grundlggende rettigheder i EU i hver enkelt medlemsstat .
<P>
Mens disse metoder bliver udviklet , burde vi alle vre s generse , at vi kan gre det i fllesskab og gre det godt .
Jeg synes , at fru Swiebels betnkning er en afbalanceret betnkning , for den er seris og gennemsigtig , den nvner kilderne uden at vurdere dem , og den tvinger os ikke til at stemme for eller imod visse kendsgerninger , men henleder opmrksomheden p nogle eksisterende klager , som regeringerne br efterprve og vurdere .
<P>
Jeg minder hr . Cornillet om , at denne betnkning altid har vret polemisk .
S sent som sidste r , hr . Cornillet , blev Deres betnkning , som iflge Dem selv var p rette vej , vedtaget med alle de socialdemokratiske stemmer og med mere end 100 nejstemmer fra Deres egen gruppe og kun 38 jastemmer .
<P>
Jeg tror , at vi i fllesskab skal gre en indsats for at finde den vej , vi skal flge for at f en positiv udvikling i kontrollen med menneskerettighederne i EU .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke ordfreren .
<P>
De Liberale sttter Swiebel-betnkningen .
Vi mener , at der i betnkningen foretages en vigtig og nyttig gennemgang af , hvordan det str til med de grundlggende rettigheder i Unionen .
Ganske vist kan man rejse sprgsmlet om betnkningens udstrkning bde med hensyn til emnevalg og politisk indhold .
Man kan ogs diskutere en del formuleringer og eksempler , men jeg tror nok , at vi kan drage erfaringer af arbejdet til nste rs betnkninger .
Vi deler alts ikke den grundlggende kritik af betnkningen .
<P>
Vi krver af mange andre lande , at de skal flge kravene til grundlggende rettigheder .
Derfor er det , hr. ordfrer , s meget desto vigtigere , at vi fejer for egen dr .
Det er fint at kikke p naboen , men sommetider er det bedst at feje for egen dr .
Desvrre findes der alt for mange eksempler i denne betnkning p , at situationen kunne have vret betydelig bedre i vores egne lande .
<P>
Vi er alle enige om , hvor vigtigt det er med al kraft at bekmpe dem , som med vold og terror vil skade vores samfund .
Her er der selvflgelig bred enighed .
Alligevel er der mske grund til sommetider at stoppe op og sprge sig selv , om mlet altid helliger midlet .
Kan demokratiers kamp for demokratiet og det frie samfund ogs udgre en trussel mod den verden , vi forsvarer , p grund af de repressive midler , som vi sommetider tvinges til at tage i brug ?
Hr. ordfrer , sprgsmlet fortjener opmrksomhed .
Vi synes , det er rimeligt at indfre en sunset clause , det vil sige en tidsbegrnset lovgivning , nr det handler om denne type srlig lovgivning , som griber ind i den personlige integritet .
<P>
Hr. formand , et tilsvarende aktuelt emne , som egentlig kun vedrrer dette indirekte , nemlig debatten i USA om tortur , som bl.a. The Economist har taget op , pvirker givetvis ogs os her i Europa .
De Liberale hilser ogs en ben diskussion om de mangelfulde forhold i mange af fngslerne i EU samt politiets handlemder velkommen .
Jeg er af den overbevisning , at de demokratiske institutioner er tilstrkkeligt solide til at klare denne diskussion .
Vores demokrati er ogs tilstrkkeligt strkt til , at vi kan diskutere midlerne bent .
Endda i mit eget land kritiseres betnkningen for dette .
Swiebel-betnkningen er vigtig , og det er vigtigt , at vi her i Parlamentet frer en debat om racisme , om fremmedfjendtlighed og om antisemitisme .
Lad os derfor ikke gre diskussionen til et internt nationalt anliggende .
Det handler om noget meget strre .
<P>
Lad mig afslutningsvis fremhve asyl- og indvandringspolitikken i Unionen .
P disse omrder er der desvrre sket mange brud p de grundlggende rettigheder , og det sker fortsat .
Det gr isr ud over flygtningebrn , hvilket burde f alle regeringer til at skamme sig .
Hvis vi ikke kan blive enige om noget andet , burde vi i hvert fald her i Parlamentet kunne blive enige om , at alle brn har krav p ekstra beskyttelse .
<P>
Hr. formand , meningsdannelse er vigtigt .
Det m vi ikke glemme .
Lad os eventuelt se det , der skete i USA i weekenden som bevis p , at meningsdannelse faktisk ogs har en effekt .
Den Liberale Gruppe har stillet ndringsforslag i forbindelse med familieanliggender og familiebegrebet .
Det er en uddybning .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , ordfreren indledte sit indlg med at sige , at retten til livet og den menneskelige vrdighed er de mest essentielle rettigheder , og jeg er helt enig med hende . For at have et vrdigt liv er retten til arbejde , sundhed , uddannelse og bolig essentielle krav .
Det understreges i betnkningen , at der er syv medlemsstater , som krnker principperne i den europiske socialpagt , f.eks. med hensyn til tredjelandsstatsborgeres adgang til arbejdsmarkedet og deres forsamlingsfrihed og fagforeningsfrihed .
<P>
Ordfreren for Udvalget om Sociale Anliggender nvner ogs , at der er en tendens til at begrnse de sociale og konomiske rettigheder i forbindelse med arbejdsmarkedsreformerne .
Af hensyn til tiden nvner jeg kun et par eksempler , hr. formand .
<P>
UNHCR udtrykker ogs bekymring for den stigende tendens til at forbinde asylansgere med mulige forbrydere eller terrorister , isr efter den 11. september .
Jeg synes , og det nvner ordfreren ogs , at der er meget vigtigt at f en flles asyl- og indvandringspolitik , som respekterer menneskerettighederne .
Flgerne af antiterrorforanstaltningerne for retsstaten og menneskerettighederne , isr asylansgernes og indvandrernes rettigheder , burde ogs undersges .
<P>
I Spanien er vi daglig , hr. formand , vidner til en forfrdelig tragedie blandt dem , der kommer til landet i hb om et bedre liv .
<P>
Endelig minder Udvalget for Andragender , hr. formand , via dets ordfrers betnkning om , at familiesammenfring , asylretten og den frie bevgelighed er dagligdags problemer i EU .
Jeg har svrt ved at forst forslagene fra nogle af Parlamentets medlemmer , der ringeagter betnkningens grundlggende karakter .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , min gruppe glder sig bestemt over denne betnkning og vil ikke sttte det alternative beslutningsforslag .
Vi mener , at det er et grundigt og omfattende stykke arbejde , som fremhver mange positive ting om situationen for menneskerettighederne i EU , selv om mange dele af det er meget ubehagelige at lse .
<P>
Som andre har sagt , er det af afgrende betydning , at vi ser meget kritisk p os selv , mindst lige s omhyggeligt som vi gr p tiltrdelseslandene og tredjelande i det hele taget .
Vi er kritiske over for andre landes forhold til menneskerettighederne , men synes meget uvillige til at kritisere , nr det drejer sig om EU selv .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle eksempler ssom behandlingen af romanibefolkningen .
Mit land ser ikke noget problem i at sende romaerne tilbage til deres oprindelsesland .
Det truer med at adskille familier .
Det hyrer srlige charterfly for at deportere dem i massevis , og s er der ikke nogen opflgning for at se , hvad der sker med dem , nr de kommer tilbage til oprindelseslandene .
Og alligevel har vi kritiseret tiltrdelseslandene strkt for deres behandling af romanibefolkningen .
<P>
Man har allerede nvnt asylsprgsmlet .
Nr man lser kommentarerne i begrundelsen om min egen medlemsstat og andre , s er mange af dem kritiske .
F.eks. indfrte Det Forenede Kongeriges regering for nylig en menneskerettighedslov .
Alle lovforslag skal mles i forhold til denne lov .
Men alligevel bliver nsten alt , hvad der kommer igennem , karakteriseret som fuldt foreneligt , selv om det helt benlyst ikke er det .
Jeg hber , at Kommissionen i punkt 9 , hvor vi henviser til Kommissionens beslutning om at tage sine egne lovforslag op til overvejelse i forhold til kriterierne i chartret om grundlggende rettigheder , vil vre strengere i dette sprgsml end visse medlemsstater .
<P>
Kommentarerne om politimyndighedernes ansvarlighed er ubehagelige at lse , srlig nr det drejer sig om de basale standarder , som man m forvente i hele EU , f.eks. i forbindelse med gennemfrelsen af den europiske arrestordre .
Jeg ved , at denne betnkning i det mindste er en anerkendelse af de slag , der bliver udkmpet i mit eget land af organisationer som INQUEST , hvor prrende efter mange r stadig forsger at finde ud af , hvad prcis der skete , da familiemedlemmer dde i politiets varetgt , men intet bliver offentliggjort , og der er ikke nogen retfrdig gengldelse .
<P>
Vi glder os over mange af henstillingerne i betnkningen , i srdeleshed punkt 5 , hvor vi ser frem til , at betnkningen i fremtiden skal inkorporeres i et early warning system vedrrende artikel 6 og 7 i EU-traktaterne , hvilket ligger i forlngelse af andragender , vi ogs har haft i Udvalget for Andragender .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , som fru Swiebel sagde i en nederlandsk avis , vil Europa , hvis vi ptvinger andre strengere standarder end os selv , miste trovrdighed .
Vi br derfor kaste et godt blik p os selv , fr vi peger fingre ad andre .
I lyset af den situation , verden er i , er denne situation dog langt fra virkeligheden .
Jeg nsker ikke at undervurdere overtrdelserne af menneskerettighederne i medlemsstaterne .
Vi m fortsat vre opmrksomme , s den relativt gode menneskerettighedssituation i EU ikke forvrres .
<P>
Enhver lgmand kan dog se , at de overtrdelser af menneskerettighederne , der sker her , er af en anden karakter end de overtrdelser , der sker andre steder .
I Pakistan bliver folk dmt til dden for at tilhre en anden religion .
Fru Swiebel nvner et parti i Nederlandene , der ikke tillader kvinder som medlemmer , som en alvorlig overtrdelse sammen med det faktum , at den juridiske proces tager for lang tid i nogle stater .
Denne form for overtrdelse kan ikke sammenlignes med andre .
I jeblikket er virkeligheden , at Europa ptvinger sig selv strengere standarder .
Bare at antyde , at det kunne vre omvendt , fr os til at miste trovrdighed i verden .
<P>
Swiebel-betnkningen taler for et klart rammearbejde , helst en forfatning , eftersom vi ellers ikke vil vre i stand til at n til en uafhngig , entydig bedmmelse .
Sledes afslrer betnkningen klar politisk farve med de vrdier og standarder , der flger med .
At disse standarder og vrdier tydeligvis ikke er universelle , ses ikke mindst af det antal modstandere , der er i det ansvarlige udvalg , og af det alternative forslag , der er stillet af Gruppen Union for Nationernes Europa .
<P>
En europisk forfatning vil vre unskelig og undvendig .
EU bestr af solide nationer med deres egne fuldstndig udmrkede forfatninger .
Disse er indeholdt i en eksisterende demokratisk orden med kontrol af domstolene og en engageret befolkning .
<P>
Hvis EU skulle have sin egen forfatning , ville det hjst blive et supplement til de nationale medlemsstaters egne forfatninger .
Desuden har vi i Europa den glimrede menneskerettighedskonvention og den tilknyttede domstol .
Skal vi nu kontrollere os selv , nr det bliver ndvendigt ?
<P>
Europa er et fllesskab af vrdier og ikke kun et konomisk fllesskab , som fru Swiebel s rigtigt siger .
Medlemsstaternes forfatninger og den europiske menneskerettighedskonvention beviser dette .
Kontrollen og kontrolprocesserne findes allerede .
Vi behver ikke en politisk farvet betnkning fra Europa-Parlamentet eller en europisk forfatning til det .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , i stedet for at gennemg de yderst diskutable udtalelser i Swiebel-betnkningen i detaljer - der er rigeligt af dem - vil jeg gerne med et eksempel illustrere den forskel , der findes mellem de intentioner , der fremsttes , og det , der sker i virkeligheden . Vi tilhrer i princippet Europa , der er et omrde med flles lovgivning , som teoretisk set er et frihedsomrde - et omrde med menings- og ytringsfrihed .
Men denne frihed glder tilsyneladende ikke for alle .
Og jeg vil bevise dette med et eksempel fra min by Lyon , hvor en ung historiker , som jeg allerede har henledt Deres opmrksomhed p tidligere , hr . Jean Plantin , i jeblikket str over for at f sin betingede dom gjort ubetinget og blive den frste samvittighedsfange i Frankrig .
<P>
Hvilken forbrydelse har hr .
Plantin beget ?
Han har redigeret et tidsskrift .
Et fuldstndig korrekt tidsskrift .
Et tidsskrift uden injurier .
Et tidsskrift , der er serist og videnskabeligt . Det er sandt , at han i dette tidsskrift frit diskuterer historien og navnlig det , der benbart er et tabu i historien , nemlig Anden Verdenskrig .
<P>
Visse lobbyer , pressionsgrupper , politiske krfter og udenlandske stater har s store interesser p spil , at man sagtens forstr deres nske om at sikre en officiel ensidig version af denne del af historien .
Tillad mig at sige , at dommerne ved Lyons appelret , ved at dmme Jean Plantin , har afsagt en dom , der mildest talt ikke gr de grundlggende rettigheder re , og som i historiebgerne vil forblive et eksempel p dette utlelige tankepoliti , som det ppeges af en af vores bedste journalister .
<P>
Jeg kan ikke acceptere , at historikere i dag mske fngsles , som i andre europiske lande , for deres overbevisninger og analyser .
Situationen er fuldstndig uacceptabel , ligesom det er uacceptabelt efter 10 r at tilbagekalde de universitetsgrader , som Jean Plantin har .
Denne utlelige situation m ophre .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , beskyttelsen af de grundlggende rettigheder er uden tvivl en af drivkrfterne bag den aktuelle udvikling i EU .
Derfor var proklamationen af chartret om grundlggende rettigheder i december 2000 en begivenhed uden sidestykke , der viser , at EU kommer stadig tttere p borgerne og bliver mere og mere opmrksom p deres behov .
<P>
Europa-Parlamentet , der er srlig opmrksom p beskyttelsen af vores borgere , tvede ikke med at gre beskyttelsen til et ngleelement i dets rlige betnkning om de grundlggende rettigheder i EU , som har til forml at vurdere , i hvilket omgang rettighederne i chartret bliver overholdt i et givet referencer .
<P>
I denne kontekst mener jeg , at den rlige beslutning er en fantastisk lejlighed for Europa-Parlamentet til at vise sin interesse i at beskytte de grundlggende rettigheder og til at kontrollere , at de bliver overholdt , ikke mindst nr det til sin hjlp har de uvurderlige netvrk af eksperter , som kommissren nvnte , og hvis arbejde jeg havde ren af at indlede sammen med ham .
<P>
For ikke at hindre Europa-Parlamentets arbejde p dette omrde synes jeg , at det er vigtigt , at Parlamentet forsger at opn strst mulig konsensus og forene de politiske gruppers holdninger , s det p denne mde bliver et reelt kontrolorgan med hensyn til de grundlggende rettigheder i EU .
<P>
Jeg m dog beklageligvis erkende , at dette ikke har vret tilfldet , tvrtimod .
Medtagelsen af partipolitiske udlgninger af f.eks. familieomrdet eller den behandling , som udlndinge skal modtage inden for EU , har kun medvirket til at kaste skygge over andre meget vigtige sprgsml , som nvnes i teksten , f.eks. bekmpelsen af terror eller tortur .
<P>
Betnkningen , som vi skal stemme om i plenarforsamlingen , gr faktisk lngere end dens egentlige ml og bortleder opmrksomheden fra det vsentlige , nemlig at vurdere , om rettighederne er blevet krnket eller ej - og fokuserer i stedet p partipolitik , der bestr i at vedtage holdninger til sprgsml , der stadig drftes inden for rammerne af andre betnkninger , og som ogs afspejler holdninger , der afviger fra den holdning , som ordfrerens regeringsparti fastholder i Rdet .
<P>
Jeg m derfor beklageligvis meddele , at min gruppe ser sig ndsaget til at stemme imod betnkningen , da den ikke kan sttte en tekst , der ikke henholder sig til sit forml eller fortstter den kurs , de tidligere betnkninger har lagt .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne undskylde over for ordfreren , at jeg ikke kunne vre her i begyndelsen .
Jeg er p grund af forsinkelser frst lige ankommet til Parlamentet .
<P>
Jeg glder mig over , at vi kan have en debat om de grundlggende rettigheder i EU .
Det er meget vigtigt , srlig nr vi opfordrer ansgerlandene - og faktisk ogs lande , der endnu ikke er ansgerlande - til at tage fat p visse problemer - at vi er parat til at se bent p os selv .
<P>
Nr det er sagt , beklager jeg nogle af udtalelserne i betnkningen , der kritiserer Det Forenede Kongerige og andre lande i sager , hvor der ikke er nogen lette svar .
Jeg hentyder isr til det , der bliver sagt om asyl og indvandring med hensyn til Det Forenede Kongerige , som ikke er fuldkommen p disse punkter , men som str over for en reel udfordring .
Det er ikke nogen let situation .
Det Forenede Kongerige har ligesom mange andre lande i Europa mange asylansgere , og der er et stort antal mennesker i bevgelse , der forsger af flytte fra det ene land til det andet .
<P>
Vi m arbejde hen imod en flles europisk asylpolitik .
Nr den er p plads , vil vi vre i stand til at sikre os , at ikke blot de 15 medlemsstater , men de 25 lande , har politikker , der virker og er fair over for landene selv og for ansgerne .
<P>
Betnkningen henviser ( p anden hnd ) til fngselsforhold i Det Forenede Kongerige og i andre medlemsstater .
Men det er meget vanskeligt at bruge store belb p fngsler , nr der er krav fra andre omrder .
Det er faktisk karakteristisk for et civiliseret land , at det tager sit fngselsvsen alvorligt , og alle pstande i Det Forenede Kongerige , og formodentlig ogs i andre lande , om uregelmssigheder eller grusomhed i fngslerne bliver ordentlig undersgt .
Det samme glder politimyndighederne , og det britiske politi tager enhver pstand om uregelmssigheder eller racisme fra politifolks side alvorligt .
<P>
Det er godt , at vi kan have denne debat , det er godt , at vores opmrksomhed bliver henledt p disse ting , men jeg tror ikke , at Det Forenede Kongerige br fremhves mere end andre lande .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , fru Swiebel har gjort et godt stykke arbejde i sin oversigt over overtrdelser af menneskerettighederne i medlemsstaterne , og jeg er ked af , at PPE-DE-Gruppen har s meget imod det . Hr .
Cornillet har selv tidligere forelagt en glimrende betnkning .
<P>
Menneskerettighedssprgsmlene er strkt politiske , men det er en skam , nr de bliver gjort til genstand for partipolitisk splittelse .
Jeg hber , vi kan komme tilbage til samarbejdet i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , for i de kommende r vil vi se gede udfordringer til , og dilemmaer angende , de grundlggende rettigheder , og vi m vre endnu mere systematiske i vores arbejde .
<P>
Kort vil jeg blot nvne og forklare , hvorfor Den Liberale Gruppe sger at fjerne ordlyden i punkt 83 og 84 , der opfordrer medlemsstaterne og EU til at sikre muligheden for gteskab mellem personer af samme kn .
Vi er bestemt ikke imod dette i princippet , men det er virkelig noget , der m afgres p nationalt plan , som i Nederlandene .
At indfre sprgsmlet om gteskab distraherer fra det , som vi virkelig m prioritere hjt , og som vi liberale str helt fast p , nemlig at give juridisk anerkendelse af partnerskab mellem personer af samme kn og mellem ugifte . Det er virkelig grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi skal stemme om de f henstillinger , der forsvarer de grundlggende rettigheder , afslrer racisme and fremmedhad , eller som modstter sig ddsstraf , selv om disse sikkert vil forblive henstillinger .
Hvordan kan vi tale om grundlggende rettigheder , nr retten til et arbejde og en hderlig ln ikke er garanteret , fordi beslutninger trffes af et pengestrkt mindretal , der har den guddommelige magt , at de kan nedlgge deres forretninger og kaste deres ansatte ud i fattigdom ?
<P>
Hvad nytter bemrkninger om solidaritet , nr man i Frankrig under pskud af sikkerhed udvider lovene mod de fattige i stedet for at bekmpe fattigdom ?
Betnkningen selv illustrerer , hvad disse rb om lighed og vrdighed er vrd , nr den vil ge kampen mod illegal indvandring , fordi disse indvandrere fortrinsvist bliver udnyttet , frataget deres rettigheder og underlagt uacceptable ansttelsesvilkr .
S hvorfor foreslr betnkningen ikke at bekmpe dem , der er skyld i disse uacceptable vilkr ?
Hvorfor foreslr den ikke at bekmpe de regeringer , der fratager flygtningene deres grundlggende rettigheder ?
<P>
De taler om rettigheder og frihed .
Men for de fattigste og endda for strstedelen af arbejderklassen er det hule ord .
I et samfund , der er baseret p handel , er penge lig med rettigheder , endda rettigheden til at knuse andres rettigheder og frihed .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Swiebel for det glimrende stykke arbejde , hun har udfrt , eller i det mindste for det , som efter vores mening er et glimrende stykke arbejde .
Vi bifalder betnkningens indhold og ikke mindst den modige indfaldsvinkel , hun har anlagt , eftersom hun objektivt og prcist angiver de stater , som har krnket menneskerettighederne , eller som ikke har ratificeret de internationale konventioner , der tager sigte p at beskytte og forsvare menneskerettighederne .
<P>
Blandt de mange problemer , der ppeges i betnkningen , er der - hvilket forhandlingen viser - to srligt vigtige og vanskelige problemer .
Det frste problem er bekymringen for , at en blind bekmpelse af terrorismen risikerer at medfre - hvis det da ikke allerede er tilfldet - at man ikke er lige s opmrksom p at fremme , beskytte og forsvare de ufravigelige menneskerettigheder og borgerlige rettigheder .
I den forbindelse er der i USA allerede nogen , som foreslr , at der indfres lovlig tortur .
Det er en debat , som interesserer os meget , og som vi skal gre kraftig modstand imod ved at bruge lov og ret som vben imod volden , uanset om den bliver anset for at vre lovlig eller ej .
<P>
Det andet emne , som ordfreren er s modig at tage op , er anerkendelsen af gteskab mellem personer af samme kn .
Her glder det efter vores mening om , at man i lovgivningen ogs indfrer retten til personlig frihed i bred forstand , da dette netop er et udtryk for sand frihed .
<P>
Sdan som andre af parlamentsmedlemmerne var inde p , bliver det ndvendigt at vre mere opmrksom p Kommissionens og Rdets indsats p menneskerettighedsomrdet .
Vi radikale parlamentsmedlemmer har lnge klaget over , at EU-institutionernes manglende handlekraft , nr det glder respekten for menneskerettighederne svel i tredjelandene som i EU-landene , har alvorlige og endda katastrofale flger for borgerne og for EU-institutionerne selv .
EU-traktatens artikel 6 og 7 , men ogs den skaldte demokratiklausul er - hvilket frst og fremmest er Rdets og Kommissionens ansvar - blevet tmt for enhver form for indhold .
Sagt p en mere konkret mde er princippet om respekt for menneskerettighederne og deres beskyttelse rent teoretisk .
Hvad traktatens artikel 6 og 7 angr , er det desuden frste gang , at Europa-Parlamentet anvender proceduren i forretningsordenens artikel 108 for at anmode om , at Fllesskabet anlgger sag mod Italien for grov og vedvarende overtrdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet i forbindelse med den lngerevarende og ulovlige mangel p det plenum i parlamentet og forfatningsdomstolen , som forfatningen foreskriver .
Italiens overtrdelser fortstter p dramatisk vis .
For et par dage siden vedtog det italienske parlament den skaldte artikel 41 a , der er en srlig fngslingsordning , hvis anvendelse har vist sig at vre en sand demokratisk tortur .
Det er en lov , som den italienske ministerprsident , Silvio Berlusconi , selv har kaldt for udemokratisk , men ndvendig .
Alt dette kommer vi dog tilbage til ved en senere lejlighed .
I mellemtiden stemmer de radikale parlamentsmedlemmer med strste overbevisning for fru Swiebels betnkning .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. kommissr , De kaldte denne betnkning for omfattende og ambitis .
Jeg vil tage udgangspunkt i disse to adjektiver og komme med et par korte bemrkninger .
Der er ingen tvivl om , at den er omfattende , og at den er alt for omfattende i forhold til de emner , der behandles .
Er den ambitis ?
Den er alt for lidt ambitis i forhold til de konklusioner , som man nr frem til , og som begrnser sig til nogle f politiske mlstninger , for ikke at sige de sdvanlige mlstninger .
Ordfreren ryster nemlig nogle ingredienser sammen , der er alt for forskellige og alt for langt fra hinanden til , at det kan blive til en fordjelig og harmonisk cocktail med en indfaldsvinkel , som alle medlemsstaterne kan acceptere , nemlig en indfaldsvinkel , der bygger p flles principper , som alle er enige om , og som man skal basere sin lovgivning og sine handlinger p for at sikre alle borgernes grundlggende rettigheder .
Ud over at komme med nogle prisvrdige principper , f.eks. nr det glder bekmpelsen af diskrimination og fremmedhad , er ordfreren nemlig alt for partisk i kapitlet om frihed , hvor hun tillader sig at stte ordensmagten , retssystemet og medierne i visse medlemsstater- og vr opmrksom p , at det kun er visse medlemsstater - i gabestokken p grund af episoderne i forbindelse med de demonstrationsuroligheder , som den sorte blok og deres hvidkldte sttter var rsag til .
<P>
Ordfreren har lyttet til nogle drlige rdgivere , som det er nemt at forestille sig , hvem er - partiske rdgivere og rdgivere fra partier - og derfor gr hun glip af den lejlighed , hun havde til at skrive om menneskerettighederne p en seris mde , og fortaber sig i stedet i indholdsls polemik og letkbte beskyldninger , der er som taget ud af en useris debat .
Dommerne og lovens beskyttere i nogle medlemsstater bliver beskrevet som personer , der torturerer og slr uskyldige mennesker .
Det er uacceptabelt , og det hrer ikke hjemme i en vigtig betnkning som denne , ligesom vi absolut heller ikke kan acceptere den familiemodel , som ordfreren foreslr , og som er i trd med hendes personlige overbevisning , men i klar modstrid med holdningen hos den altovervejende del af de europiske borgere , der bestemt ikke betragter homoseksuelle partnerskaber og fri adoption som det ideelle grundlag at bygge fremtidens europiske samfund p .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , vores kollega fru Swiebel har valgt en meget speciel metode til udkastet .
Hun fremstter sin kritik ved med navns nvnelse at pege direkte p de lande , som overtrder menneskerettighederne .
Metoden giver en bestemt opfattelse af menneskerettighedssituationen i Europa , men enhver , der anvender sdanne metoder , har et enormt ansvar for at sikre , at det billede , der prsenteres , er korrekt .
Desvrre har dette ikke helt vret tilfldet her .
<P>
Punkt 27 giver lseren den opfattelse , at der er ikke noget alternativ til militrtjeneste i Finland .
Finland og Grkenland opfordres til uden restriktioner at anerkende samvittighedsngtere , der ikke er ngtere af religise grunde .
Der har vret sdan en rettighed i Finland siden 1931 .
I den gldende lovgivning kan alle , der er forpligtet til at aftjene vrnepligt , i praksis vlge en form for civil tjeneste .
Hvert r vlger ca . 2.500 personer dette , hvilket er 7 % af de indkaldte .
Ca . 80 % aftjener vrnepligt , og lidt over 10 % undtages .
<P>
Bekymringen i betnkningen henviser tilsyneladende til det faktum , at i Finland er den tid , man er inde som militrngter , dobbelt s lang som minimumsperioden for vrnepligten .
Der udtrykkes ogs bekymring over , at i alt 20 personer er fngslet , fordi de ngter at udfre deres borgerpligt p nogen mde .
Grunden til , at perioden som militrngter er lngere i Finland , er , at de pgldende har en normal 8-timers arbejdsdag og en normal arbejdsuge , mens dem , der aftjener vrepligt er p vagt 24 timer i dgnet .
Jeg mener , at det fremover er op til parlamentet i Finland at oprette balancen .
<P>
Det passer alts ikke , at strstedelen af de unge mnd i Finland aftjener vrnepligt , fordi der ikke er andre alternativer .
I Finland kan vi stadig huske , hvor vigtigt det er for landets uafhngighed at have en hr .
Under Anden Verdenskrig var Helsinki - ud over London og Moskva - den eneste hovedstad i krig , der ikke var besat .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , samtidig med at man gr det til et mesterskab om menneskerettigheder , skrddersyr EU menneskerettighederne , s de passer til Unionens behov .
Unionen har f.eks. intet problem med at forsvare de homoseksuelles rettigheder , men siger ingenting om retten til arbejde , sygesikring , uddannelse , kultur eller sport .
P samme tid opmuntrer den systematisk til , at eksisterende demokratiske rettigheder undermineres eller ophves under pskud af terrorisme eller illegal indvandring .
<P>
EU ' s version af menneskerettigheder er fastslet i det skaldte charter om grundlggende rettigheder , som kommunistpartiet i Grkenland har beskyldt for at vre utilstrkkeligt og misledende .
Betnkningen mler menneskerettigheder i forhold til dette charter , og det er derfor , der ikke er den fjerneste henvisning til det slaveri , der er indfrt med nye arbejdsformer og formindskelsen og kommercialiseringen af sociale goder .
Den har ingen indvendinger over for overfloden af nye antiterrorlovgivninger , og den ignorerer de personlige elektroniske filer i Schengen-systemet og det faktum , at ider , der ikke passer systemet , overses , forvrides eller endda udvises og forflges .
Det gode ved betnkningen er , at den identificerer en rkke overtrdelser , ssom tortur af fanger , menneskehandel og overtrdelser af menneskerettighederne i Genova .
En anden god ting er , at den opfordrer til , at kirke og stat adskilles , kritiserer brnearbejde , fremhver bagsiden af forholdsregler til bekmpelse af terrorisme og asyl- og indvandringslovgivninger og diskuterer kvinders sociale frigrelse .
<P>
Hverken situationen p omrdet eller betnkningen er dog fordele for EU , og der vil kun komme forbedringer , hvis grsrodsbevgelserne kommer p barrikaderne .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , betydningen af vores debat i dag ligger i EU-traktatens artikel 6 , der faststter , at Unionen bygger p principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet , der alle er principper , som medlemsstaterne har til flles , sledes at opbygningen af EU er sket under fuld respekt for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder , hvor borgernes velfrd og vrdighed br vre udgangspunkt og ml for enhver foranstaltning , som den enkelte medlemsstat og Fllesskabets institutioner mtte trffe .
<P>
Deraf betydningen af Europa-Parlamentets rlige betnkning om menneskeret-tig-hederne , der har tjent som den ideelle anledning til at analysere EU ' s menneskerettighedspolitik , bde inden og uden for Unionen , samt den rolle , som Europa-Parlamentet har spillet , og som vi kan vre stolte af .
Deraf min skuffelse over den betnkning , der er lagt frem , over dens mangel p balance og stringens .
<P>
Den betnkning , der sidste r blev udarbejdet af hr . Cornillet , var rig p ider og analyse og udgjorde en milepl og et meget positivt skridt i udformningen af den kontrol- og evalueringsmetodologi , der m vre grundlaget for enhver menneskerettighedspolitik , som naturligvis m hvile p chartret om disse rettigheder .
Men den betnkning , der er fremlagt i r , giver p nogle punkter efter for demagogi - selv om den indeholder elementer , som vi finder rigtige , f.eks. om terrorisme , menneskehandel og menneskerettigheder samt den meget aktuelle problematik om den ndvendige balance mellem sikkerhed og menneskerettigheder - og fjerner sig som helhed fra de strenge principper , der efter vores opfattelse burde vre indholdet i den af Europa-Parlamentet vedtagne beslutning .
<P>
Derfor , hr. formand , kre kolleger , er jeg mere enig i den alternative tekst til beslutning , som hr . Ribeiro e Castro har udarbejdet , og som jeg vil stemme for .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , personligt er jeg glad for , at fru Swiebels betnkning opsummerer menneskerettighedssituationen i EU og endda inden for de enkelte medlemsstater .
Jeg mener , at det er en hjrnesten i Parlamentets arbejde , fordi det stter os i stand til at tage et skridt tilbage , hvilket er ret usdvanligt her , og betragte en klar sammenhngende politik med specifikke aktioner med henblik p at opn de ml , vi s ofte prber os .
<P>
Jeg vil ikke fornrme Dem ved at citere de forskellige konventioner og traktater , som vi skal overholde , eller ved at gentage vores vilje til ubetinget at forankre chartret om grundlggende rettigheder i europisk bevidsthed for at fastsl de europiske borgeres rettigheder og friheder .
Men hvert r - nr vi udarbejder en betnkning om menneskerettigheder , nr vi beklager overtrdelserne , nr vi vedtager beslutninger - taler vi kun om tredjelande .
Hvordan kan vi vre trovrdige og i vores forbindelser med tredjelandene krve disse rettigheder , hvis vi ikke selv overholder dem ?
<P>
Nogle medlemmer vil blive forfrdet over , at visse lande nvnes i betnkningen .
Det m vi dog ikke ligge under for .
Som demokrater er vi reprsentanter for vores borgere , vi er ikke beskyttere af vores nationale regeringers politik .
Vi m her i Parlamentet sl fast , at forsvaret af de grundlggende rettigheder og friheder i EU er mere end bare ord . Det pvirker alle aspekter af livet for alle mennesker , hvor de end er , hvad enten de lever i et frihedsomrde eller ej .
At forsvare menneskerettighederne er en pligt og en rettighed , der ikke m komme i karambolage med princippet om ikke-indblanding i medlemsstaternes interne anliggender .
Formlet med denne betnkning er derfor at konstatere fakta .
Det er vores rolle at handle , hvis denne situation ikke er tilfredsstillende , s disse grundlggende rettigheder bliver en realitet i hverdagen i medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil afsluttende omtale to punkter . For det frste er jeg meget glad for , at konomiske og sociale rettigheder undersges p europisk plan , og jeg mener , at konventet skulle lade sig inspirere heraf .
Dernst vil jeg anmode vores medlemsstater om at gre det ndvendige for at etablere klare statistikker , der er sorteret efter kn i alle omrder , og levere disse til de nste ordfrere .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. ordfrer , Det er Europa-Parlamentets og EU ' s medlemsstaters ansvar at forsvare menneskerettigheder og de grundlggende friheder og rettigheder .
Samtidig er det en farlig tendens at sidestille demokratiske friheder , som f.eks. retten til at tale , tnke og stemme , med vidtgende sociale krav .
Dermed svkker man demokratiets fundament .
Hvis alle rettigheder er lige vigtige , er der til sidst ingen rettigheder , der er speciel vigtige .
<P>
Vrdien af en rlige betnkning fra Europa-Parlamentet er tvivlsom , hvis det bliver en palet af subjektive opfattelser .
Politiske nskelister resulterer let i , at man finder p nye ting i stedet for at fokusere p de egentlige grundlggende rettigheder .
<P>
Nr man nu angriber dette udefra - fra en bred palets perspektiv - forbavser det mig , at retten til god forvaltning og til demokratiske valg mangler .
Disse rettigheder burde vre mere relevante end mange af dem , som findes i betnkningen .
Det har vist sig , at endda nuvrende medlemsstater skal pmindes om disse rettigheder .
Der burde vre sanktioner i EU mod medlemsstater , som ikke kan garantere demokratiske valg , og hvor der beviseligt forekommer valgfusk .
Dette burde konventet overveje .
<P>
Der findes alts nye positive ting i betnkningen , som er vrd at nvne .
Beskyttelse af personoplysninger og aktindsigt er medtaget .
Disse rettigheder skal udvikles i traktaten .
Beskyttelse af personoplysninger og aktindsigt findes i chartret om grundlggende rettigheder .
Borgernes ret til information - artikel 255 i traktaten - er nu moden til yderligere konkretisering .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i sprgsmlet , som vedrrer menneskerettigheder og grundlggende friheder og rettigheder .
Jeg hber , at konventet bekrfter denne rolle ved at skabe en demokratisk beslutningstagning og give borgerne ret til at g til domstolene og i visse tilflde f erstatning , hvis deres rettigheder er blevet krnket .
Sprgsmlet skal benbart videreudvikles .
Fru Swiebel har gjort det klart .
Det er godt , men hellere koncentration og fordybning frem for bredde nste gang .
Fremover skal vi tydeligvis udvikle metoderne .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke min kollega fru Swiebel for det store arbejde , hun har udfrt med denne betnkning .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi i EU er privilegeret i sprgsmlet om respekten for friheder og rettigheder .
Netop derfor er formlet med denne debat til stadighed at forbedre og at bevare et hjt beskyttelsesniveau og bent at diskutere de mangler , som findes .
Det er et vigtigt sprgsml , som berrer det mest grundlggende for et velfungerende EU , nemlig en gensidig tillid mellem medlemsstaterne .
<P>
Vi er ikke perfekte .
Der forekommer overgreb og manglende respekt for de grundlggende friheder og rettigheder , og det sker ikke bare " hos alle de andre " .
Mit eget land , Sverige , udpeges i forbindelse med et opsigtsvkkende ddsfald , hvor politiets , anklagerens og retslgens handlinger har medfrt hrd kritik .
Jeg vil fremhve , at den svenske regering for lngst har reageret p kritikken og ivrksat en undersgelse , der blev frdig sidste r .
I undersgelsen findes et klart borgerrettighedsperspektiv .
<P>
Et andet meget vigtigt sprgsml vedrrer de europiske borgeres rettigheder i retssager som f.eks. varetgtsfngslinger .
Der findes medlemsstater , hvor mennesker sidder varetgtsfngslet uden dom i lang tid , og vi m diskutere dette sprgsml .
Vores unge rejser i hele EU .
Ingen br vre nervse for , at deres personlige frihed kan indskrnkes af drligt fungerende rutiner p politistationer og ved varetgtsfngsling .
Vi m derfor meget tydeligt markere , at alle europiske medborgere garanteres visse rettigheder i retsprocesser i alle lande .
Jeg ser frem til Kommissionens fortsatte arbejde og forslag p dette omrde .
<P>
Handel med mennesker , navnlig med kvinder og brn , er en del af virkeligheden i EU .
EU er i mange tilflde den endelige destination for mennesker , der i desperation og vildfarelse fres bort fra deres hjemland .
Det er moderne slavehandel , og vi m finde ud af , hvordan vi stopper denne udvikling .
<P>
Jeg er bekymret over , at mange EU-lande accepterer forskellige former for prostitution .
Det gr EU til et fordelagtigt marked for menneskehandlere fra hele verden .
Sammenhngen mellem menneskehandlere og prostitution er klar .
Det er to sider af samme sag .
Jeg havde gerne set , at betnkningen havde vret mere tydelig p dette punkt .
<P>
Hr. formand , vi m stille store krav til os selv i Unionen , nr nu vi stiller krav til kandidatlandene .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Der er mange meget gode pointer i fru Swiebels betnkning , og der er lagt meget hrdt arbejde i udarbejdelsen af den .
Det er uundgeligt , at den fr os til at fle os drligt tilpas , nr vi finder vores egne lande nvnt som ikke havende ratificeret mange af menneskerettighedskonventionerne .
P en dag , hvor vi fejrer , hvad guvernren i Illinois har gjort i forhold til ddsstraffen , er jeg glad for at se , at fru Swiebel komplimenterer den irske regering for endelig at have afskaffet ddsstraffen .
Naturligvis har den ikke vret brugt i mange r og blev kun opretholdt for drab p politifolk .
Men jeg er srlig glad for hendes afsnit om brns rettigheder .
Jeg har nok vret medlem af Parlamentet i lngere tid end de fleste her i jeblikket .
Indtil FN-konventionen om barnets rettigheder blev udformet , blev brns srlige rettigheder ikke anerkendt , drftet eller set som en del af de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Men FN ' s frivillige protokol om salg af brn , brneprostitution og brnepornografi nvnes ogs .
Vi tog ikke stilling til nogen af disse sprgsml , da vi begyndte at drfte menneskerettighederne og havde den rlige drftelse om menneskerettigheder .
F.eks. var sprgsmlet om udnyttelse af brn p internettet ikke engang noget , Kommissionen overvejede indtil for ganske nylig .
Det var ikke et omrde , som vi vidste srlig meget om .
Den sektion , der anerkender disse ting som vigtige rettigheder for brn , m beskyttes , og man m strkt glde sig over den .
Jeg hber , at vi vil se denne sektion udvidet i renes lb , efterhnden som vi desvrre opdager , hvor farlig verden egentlig er for mange af vores brn .
Jeg vil gerne takke fru Swiebel for at have gjort det til en s vigtig del af betnkningen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Swiebels betnkning indeholder et par interessante punkter .
Jeg sttter det , som fru Banotti netop sagde om brns rettigheder .
Det er en glimrende id at undersge dette i detaljer i en betnkning .
Jeg vil gerne komme med en tilfjelse til fru Swiebels nske om , at en sdan betnkning skal spille en rolle i kritikken af og de mulige sanktioner over for medlemsstater , der ikke opfylder deres forpligtelser , nr det kommer til at gennemtvinge en konstitutionel stat og et konstitutionelt demokrati .
I medfr af Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten og muligvis ogs af en del af konventet har vi faktisk flere muligheder for at drage medlemsstaterne til ansvar , hvis de laver fejltagelser , og endda bortvise dem fra fllesskabet .
Det ville vre glimrende , hvis Parlamentet kunne spille en rolle i det .
<P>
Forslaget om , at det europiske sociale charter kan sammenlignes med EU ' s charter om grundlggende rettigheder , er ogs godt .
Jeg mener , at chartret om menneskerettigheder burde prioriteres , men det er en god id at mle alt det , vi gr , mod disse chartre .
Det m vre et absolut minimumskrav .
Europa-Parlamentet vil s vinde Rdets tillid f.eks. med hensyn til fllesskabsudviklingen .
Rdet , befolkningerne , medlemsstaterne og parlamenterne i medlemsstaterne m vide , at vi bruger vores krfter p en ordentlig mde .
I tilflde af en proces - med andre ord , hvis vi skulle deltage i kritikken af medlemsstater - ville jeg g ind for at f rene linjer , hvis vi laver fejltagelser .
<P>
Betnkningen kommer dog til kort , nr det kommer til , hvor alvorlig behandlingen skal vre , og kunne derfor blive en milesten i gennemfrelsen af den tredje sjle .
Der er , nr alt kommer til alt , ingen egentlig konsekvens i gennemfrelsen af chartret om menneskerettigheder .
Man kan i hjere grad betragte fru Swiebels ideologi og synspunkter som en guide til bedmmelse af medlemsstater .
Et land kan sagtens vre respektabelt , selv om det bliver kritiseret af fru Swiebel .
Isr nr man lser stk . 133 .
Hvis man fortller offentligheden , at der i strig , Belgien Frankrig , Italien Portugal , Sverige og Storbritannien er ved at udvikles et klima af immunitet , vil folk omkomme af grin .
Det er virkelig for latterligt .
Ikke desto mindre kan man ikke heller ikke sige - for at give Dem endnu et eksempel p sjusk - at ugifte par skal have samme rettigheder som gifte par .
Det er idiotisk , og det vil vre meget upopulrt hos de ugifte par .
Faktum er , at de ikke vil have alle disse rettigheder .
Jeg gr ind for at fremme homoseksuelles rettigheder , men ikke ved at sige , at de ogs fr de rettigheder , de ikke vil have .
Sledes er betnkningen fyldt med alle mulige eksempler , der er umulige fra en juridisk synsvinkel .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , den store splittelse , som viste sig ved afstemningen om denne betnkning i det pgldende udvalg , m betyde , at fru Swiebel ikke har sgt efter en bred lsning .
Hun har p selektiv vis prsenteret en rkke omrder , som ikke bare er dybt kontroversielle politisk - bl.a. opfattelsen af familien og familielovgivning - men ogs emner , der beviseligt ikke hrer hjemme inden for EU ' s kompetenceomrde .
Fru Swiebel m sge med lys og lygte i FN-konventionerne om grundlggende rettigheder , i Europakonventionen om menneskerettigheder i EU og i EU-lovgivningen om grundlggende rettigheder for at finde et motiv til , at disse sprgsml skulle hre hjemme i en betnkning om grundlggende rettigheder .
<P>
Fru Swiebel , indebrer f.eks. det faktum , at flerkoneri ikke accepteres i EU , at muslimer bosat i Europa diskrimineres ?
Er dette et brud p menneskerettighederne ?
Det krver vel et svar , nr der er tilfjet s mange nye elementer til dette emne .
<P>
Jeg vil ogs sprge fru Swiebel , hvorfor hun , nr hun tager s mange nye emner op , f.eks. intet nvner om , at Nederlandene har legaliseret prostitution .
Der findes alts et behov for import af kvinder til et land , hvor man mener , at prostitution er en lovlig og godkendt virksomhed .
Hvorfor nvner fru Swiebel intet om sit eget lands aktive ddshjlpspolitik , som medfrer misbrug blandt lger , og som betyder , at mennesker slutter deres liv p en uvrdig mde ?
Der forekommer misbrug af den skaldte aktive ddshjlp .
Hvorfor nvnes ingenting om forldres ret til at lade deres brn vokse op i et narkotikafrit samfund , hvor forldrene fler , at loven er p deres side ?
<P>
Fru Swiebel har vret meget selektiv .
De Kristelige Demokrater vil naturligvis stemme mod denne betnkning , eftersom fru Swiebel har svigtet en vigtig opgave i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er enig i de generelle kommentarer , der er fremsat af mine rede venner i Gruppen for Det Europiske Folkeparti , og vil begrnse mig til at kommentere p to kritikpunkter , der er rejst mod Grkenland , fordi de er overdrevne og underminerer trovrdigheden i betnkningen og de rigtige grundlggende rettigheder .
<P>
Det frste vedrrer forbuddet for kvindelige pilgrimme mod at besge Athos-bjerget i Grkenland .
Dette forbud blev indfrt for 1.200 r siden og er medtaget i EU-traktaten og Grkenlands forfatning .
Derfor kan det ikke ndres , og det br det heller ikke , for det ville vre at acceptere , at hjemmet ikke er ukrnkeligt .
Athos-bjerget er hjemsted for 5.000 munke , og det er deres ret at modtage , hvem de nsker i deres hjem , ligesom det er vores ret som borgere at modtage og tilbyde gstfrihed til dem , vi vil have i vores hjem og holde unskede personer ude .
Dette er ikke et turistomrde , og enhver kvinde , der er interesseret i , hvordan ortodokse munke lever , kan besge hundreder af andre klostre i Grkenland og andre ortodokse lande for at f stillet deres nysgerrighed .
<P>
Min anden bekymring vedrrer samvittighedsngtere .
Desvrre bruges religis overbevisning eller en modvilje mod vold , som hren mske str for , som pskud af et antal mennesker for at undg militrtjeneste , selv om nogle blandt dem ikke har problemer med at bruge vold til at fremme ideologiske sager .
M jeg informere Dem om , mine rede venner , at nogle af terroristerne fra 17. november-gruppen , der for nylig blev arresteret i Grkenland , og hvis meget omtalte retssag skal starte om et par dage , og som indtil nu har myrdet 50 udenlandske diplomater , ministre , politikere , journalister og dommere , har udtalt , at de er samvittighedsngtere og er blevet fritaget fra militrtjeneste , mens en anden samvittighedsngter gjorde tjeneste i en lukket institution for mentalt syge og morede sig med at torturere de indsatte .
Det er en skam , at vi altid overdriver og ender med at latterliggre de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , denne betnknings svagheder ligger ikke i , at den ppeger krnkelser af menneskerettighederne , nr dt er tilfldet , men efter min opfattelse i den mde , som den er udarbejdet p , og i den metodei , der er benyttet til at fremlgge dem .
Nr der i begrundelsen gives en omfattende og detaljeret beskrivelse af nogle medlemsstaters eventuelle krnkelser af de grundlggende rettigheder , kommer betnkningen til at fremfre pstande og anklager mod disse medlemsstater , der hverken kan gendrives eller er genstand for demokratisk afstemning , fordi denne beskrivelse ikke indgr i forslaget til beslutning .
Disse pstande er urimelige , fordi de ikke tillader modsvar , selv om de selvflgelig er ligegyldige for plenarforsamlingen , da de ikke er indeholdt i beslutningsforslaget .
<P>
Ogs med hensyn til de anvendte kilder - men uden p nogen mde at ville betvivle trovrdigheden hos mange ngo ' er - m jeg sige , at en betnkning udarbejdet af Europa-Parlamentet burde distancere og frigre sig fra de konklusioner , som disse forskellige organisationer drager , og undg en , undertiden unjagtig , overtagelse af deres undersgelsesresultater .
Eksempelvis siges det om Portugal , at der er forskelsbehandling p grundlag af seksuel orientering ud fra en ngo ' s konklusioner og iagttagelser ( jeg undlader at citere , for det str i teksten ) , og ordfreren hvder , at der i den portugisiske straffelov skulle findes en diskriminerende bestemmelse i s henseende , hvad jeg kan afvise ved blot at lse loven .
I den portugisiske straffelov foretages der ingen sondring ud fra seksuel orientering , hvad angr den seksuelle lavalder .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at Europa-Parlamentet br varetage sine befjelser med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne p en ansvarlig mde og under ingen omstndigheder blot lade sig nje med ren og skr afskrift af udenforstendes domfldelser .
Det er klart , at det fortsat vil vre sdan , s lnge vi ikke har et retligt bindende charter om grundlggende rettigheder . Kun da vil tingene ikke foreg p den facon .
Vi vil alle gerne fordmme krnkelser , men der findes ikke politiske krnkelser af rettighederne . Der findes juridiske krnkelser , der findes konkrete krnkelser af rettighederne , og de findes , eller de findes ikke .
Ingen politisk elasticitet , intet fortolkningskriterium gr det muligt at opdage krnkelser af rettigheder , hvor de ikke er juridisk relevante .
Og omvendt er der heller ikke nogen krnkelse af rettigheder , der kan retfrdiggres efter politiske kriterier af den ene eller anden art .
Det er grunden til , at jeg ikke vil stemme for denne betnkning . Den grundlggende balance , der er pkrvet , nr man flder dom p s flsomme omrder , er ikke til stede i denne tekst , som jeg derfor ikke kan sttte .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn y Cus (PSE).">
Hr. formand , jeg vil blot bede Dem om at notere , at den spanske udgave af punkt 19 , nstsidste led , der lyder " opfordrer medlemsstaterne til at optage en udlbsklausul i deres specifikke antiterrorlovgivning " , bliver rettet .
<P>
Jeg har checket fru Swiebels tekst , og " specifik " br erstattes af " exceptionel " .
Specifik lovgivning kan vre almindelig lovgivning , som under ingen omstndigheder br vre underlagt sunset clauses eller lignende .
Der br ikke st " specifik " , men " exceptionel " .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0449 / 2002 ) af Pirker for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet : P vej mod en integreret forvaltning af de ydre grnser for medlemslandene af Den Europiske Union ( KOM ( 2002 ) 233 - C5-0505 / 2002 - 2002 / 2212 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Pirker (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det drejer sig her om den integrerede forvaltning af vores ydre grnser , hvor , det er vi sikkert alle enige om , EU ' s sikkerhed starter .
De er ogs udgangspunktet for afvrgelsen af trusler som organiseret kriminalitet , terrorisme , menneskesmuglere og illegal indvandring .
<P>
Men vi ved , at vores ydre grnser fortsat er det svage led i systemet med hele den indre sikkerhed , og rsagerne hertil er velkendte .
De skyldes de forskellige mder , som Schengen-konventionen fortolkes p , forskellige tekniske standarder , de forskellige vagtkorps , som forestr grnsekontrollen , den forskellige uddannelse og samlet set den kendsgerning , at der ikke findes nogen form for flles regler for , hvordan de ydre grnser skal overvges .
<P>
Men hvis vi nsker at ge sikkerheden ved grnserne og dermed gre EU mere sikker , s har vi brug for lige hje standarder ved alle ydre grnser , ved de nuvrende svel som ved de kommende , idet vi alle ved , at udvidelsen af Unionen str for dren , og at det krver handling .
Den sikkerhed , som vi tilstrber , er forudstningen for hele den indre sikkerhed som helhed , men ogs for , at vi kan gennemfre den frie bevgelighed som et grundlggende princip .
<P>
Jeg hilser de initiativer velkomne , som Det Europiske Rd indledte i december 2001 i Laeken , da det plagde Kommissionen og Rdet at trffe de forndne foranstaltninger .
Jeg glder mig over Kommissionens forslag , lyknsker kommissren med hans glimrende forarbejde , og jeg hilser Rdets handlingsplan velkommen .
Her er der bred enighed .
Jeg kan ogs oplyse - og det glder mig - at der var bred enighed om disse forslag i udvalget .
<P>
Jeg vil derfor gerne takke for det ttte samarbejde , som har forenet alle grupper i sikkerhedens interesse .
Jeg tror , at vi ved at g frem p denne mde har statueret et godt eksempel , og det ville glde mig , om vi kunne demonstrere samme brede sttte og enighed i morgen .
<P>
Men hvad er s de centrale punkter i min betnkning , hvor der er s stor enighed ?
Jeg vil gerne tage fem af dem op .
For det frste er der behov for at analysere og for at fastlgge opgaveomrdet p ny og for at skabe flles lovgivning .
Hertil er der ogs behov for at analysere den operative praksis inden for gennemfrelsen af Schengen-reglerne , som vi ved varierer i stort omfang .
<P>
Den flles hndbog for grnseforvaltning skal revideres og omfatte de flles standarder og tage hensyn til bedste praksis .
<P>
Det forekommer mig srligt vigtigt , at vi ikke kun br have en flles hndbog , men at vi ogs br etablere en kontrolinstans , som med regelmssige mellemrum kontrollerer , om bestemmelserne gennemfres og overholdes , hvilket flles standarder og hj kvalitet handler om .
<P>
Som en fortsttelse heraf er den anden prioritet en flles efter- og videreuddannelse .
Vi m endelig fre artikel 7 i Schengen-konventionen ud i livet .
Vi er allerede i gang med at udarbejde et flles uddannelsesprogram for grnsevagter .
Men det , vi har brug for , s de hje standarder p lang sigt kan garanteres ved en multiplikatoreffekt , er oprettelsen af et europisk uddannelsesinstitut for ledende grnsevagter , som br stttes gennem ARGO-programmet , for at sikre , at disse uddannelsesstandarder , men ogs de flles operative standarder kan opretholdes p lang sigt .
<P>
Den tredje prioritet vedrrer kompatibelt udstyr .
Det mangler der i medlemsstaterne , og det er nrmest ikke muligt at gennemfre et grnseoverskridende samarbejde i praksis , fordi de tekniske standarder er fuldstndig inkompatible .
Hvis vi gr over til at benytte satellit- eller radarsystemer i fllesskab eller at samarbejde hen over grnserne , s er kompatibelt udstyr en absolut ndvendighed .
Derudover ville det vre hensigtsmssigt - ogs af konomiske grunde - at have disse standarder i fremtiden ved flles anskaffelse af tekniske systemer , som kan vre meget dyre .
<P>
For det fjerde br vi lbende foretage en risikoanalyse .
Ligesom Europol ogs har analysesystemer til organiseret kriminalitet , br vi ogs lade Europol foretage en risikoanalyse , idet resultaterne - situationsprofiler og ndvendig bistand - s formidles videre til de enkelte medlemsstater og stilles til deres rdighed , s de flles standarder bliver en realitet .
Det ville vre nskeligt - og det ville samlet set vre et ml med henblik p get effektivitet - at kunne udveksle data mellem Schengen- , Europol- og Eurodac-systemerne , idet alle ndvendige bestemmelser om databeskyttelse naturligvis skal vre overholdt .
Det ville utvivlsomt kunne skabe synergivirkninger .
<P>
Den femte prioritet er , at der br oprettes et europisk grnsevagtkorps , der skal best af specialenheder , finansieres af fllesskabsmidler , og som i ndsfald og efter anmodning fra medlemsstaterne midlertidigt skal sttte de nationale myndigheder ved farlige grnseafsnit .
Dermed kunne vi bde opn en standard for maksimal sikkerhed der , hvor vores ydre grnser har srligt flsomme afsnit , og en fordeling af den byrde , som er forbundet med at hndtere en srlig situation ved den ydre grnse , som det pgldende land ikke kan forventes at skulle bre alene .
Dermed ville vi yde bistand og fordele byrden , idet det dog principielt m siges , at den generelle kompetence ved overvgningen af de ydre grnser fortsat skal vre et nationalt anliggende .
<P>
Jeg hber , at denne store enighed giver os det ndvendige incitament til endelig at f gennemfrt det , som vi er borgerne skyldige - en hjere grad af sikkerhed ogs efter en udvidelse .
Vi kan tage fat p arbejdet .
Parlamentet vil sttte Kommissionens og Rdets bestrbelser fuldt ud , hvis de flger denne retning .
<SPEAKER ID=126 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne takke Hubert Pirker for hans betnkning , der ikke blot behandler Kommissionens meddelelse om forvaltningen af EU ' s ydre grnser , men ogs den handlingsplan , som Rdet har vedtaget .
Disse to dokumenter , Kommissionens forslag og Rdets handlingsplan , m jo ogs siges at have srdeles meget til flles .
Jeg mener i vrigt , at de fire fundamentale ml , der blev opstillet i Laeken , fremgr af denne handlingsplan : styrkelse den gensidige tillid mellem medlemsstaterne i overvgningen af den ydre grnse , der er en flles ydre grnse , hvilket betyder , at svag overvgning i n medlemsstat fr uundgelige flgevirkninger for sikkerheden i alle EU ' s andre medlemsstater , en effektiv bekmpelse af ulovlig indvandring , en srlig prioritering af overvgningen af de ydre grnser for at undg , at terrorgrupper eller terrorister fr adgang , og endelig sikring af et hjt niveau af indre sikkerhed i EU , uden hvilket den frie bevgelighed og afskaffelsen af kontrollen ved de indre grnser ikke kan opretholdes .
<P>
Som Hubert Pirker har fremhvet , er denne handlingsplans ml klare , og jeg tror , at vi snarere end at tale om ml mere overordnet br definere dem konkret og se p , hvad der faktisk str p dagsordenen .
For det frste med hensyn til lovgivningen , hvor vi har Schengen-bestemmelserne , der , som Hubert Pirker s rigtigt har ppeget , gennemfres p en temmelig varieret mde i de forskellige medlemsstater .
Der m ske en harmonisering af Schengen-bestemmelsernes gennemfrelsesbetingelser , hvilket vi allerede er i gang med p to mder , nemlig for det frste gennem en revision af den flles Schengen-hndbog , som Kommissionen i dette halvr vil fremlgge forslag om , og for det andet ved ogs at formulere retningslinjer for god praksis i gennemfrelsen af de flles bestemmelser .
<P>
Det andet ml er uddannelse af grnsevagter .
Jeg tror , at der netop i dette jeblik , hvor vi str her og taler , foregr et mde i Wien , med Kommissionens deltagelse , for at udforme et forslag til en flles uddannelse af grnsevagter , et projekt , som ledes af strig og Sverige .
<P>
Det tredje ml er anvendelse af moderne teknologi til at forbedre overvgningen af de ydre grnser .
Her regner Kommissionen med at forelgge Det Europiske Rd i Thessaloniki til juli en gennemfrlighedsundersgelse om indfrelse af det euopiske online-visumsystem .
Vi vil ligeledes fremstte de frste forslag om overvgning af EU ' s ydre sgrnser .
<P>
Det fjerde ml er udarbejdelsen af en integreret risikoanalysemodel for overvgningen af den ydre grnse .
P dette felt har vi allerede en model , der er udformet p grundlag af et forslag fra den finske regering , og under det danske formandskab mdtes for frste gang det skaldte SCIFA + , der er det organ , der samordner alle EU-medlemsstaternes grnseovervgningstjenester .
P basis af dette nye EU-organs virksomhed kunne der allerede i 2002 afvikles to konkrete operationer .
Den frste var operation " Odysseus " , der blev samordnet af Spanien , og som involverede flles hold fra flere medlemsstater til overvgning i Middelhavet . Den anden var en operation med et flles hold under tysk ledelse til overvgning af Tysklands landegrnser .
Disse to operationer blev i 2002 finansieret af ARGO-programmet , og der er allerede fremlagt nye aktioner for operationelt samarbejde i 2003 .
<P>
Endelig har Det Europiske Rd i Sevilla stttet princippet om flles ansvar i overvgningen af de ydre grnser .
Det er et flles ansvar p det finansielle plan , med hensyn til udstyr og for p sigt at f oprettet et flles grnsevagtkorps .
Kommissionen har fremlagt en frste vurdering af de finansielle forhold .
Vi m erkende , at de data , som medlemsstaterne har givet os for , hvad de faktisk bruger p overvgning af de ydre grnser , er meget forskellige og vanskeligt sammenlignelige .
Kommissionen har derfor anmodet om yderligere oplysninger og agter under det grske formandskab at fremstte et forslag til kriterier for flles finansielt ansvar for overvgning af EU ' s ydre grnse .
Jeg hber , at Parlamentet med det forslag til beslutning , som Hubert Pirker har fremlagt , og som der skal stemmes om i morgen , kan give et afgrende skub fremad til dette ambitise , krvende og meget ndvendige handlingsprogram for overvgning af EU ' s ydre grnser til gavn for alle medlemsstaternes indre sikkerhed .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , jeg vil gerne frst takke Hubert Pirker for den fremragende betnkning , som han har udarbejdet , og ogs Kommissionen for dens initiativ , hvis kvalitet allerede er blevet fremhvet , og som , denne gang , givetvis ogs vil f sttte af min gode ven , Christian von Boetticher .
Undertegnelsen i 1990 af Schengen-konventionen og afskaffelsen af kontrollen ved landegrnserne har get betydningen af overvgningen af de ydre grnser for at imdeg , at trusler mod vores borgeres sikkerhed finder adgang til Fllesskabets omrde .
<P>
De stigende trusler fra terrorisme , organiseret kriminalitet , menneske- og narkotikasmugling samt ulovlig indvandring har stet verst p vores politiske dagsorden og centralt i borgernes bekymringer .
Det m derfor beklages , at de ydre grnser fortsat er et af systemets allersvageste led , hvilket ikke blot er til skade for en effektiv beskyttelse af den indre sikkerhed , men ogs for den fulde gennemfrelse af princippet om fri bevgelighed .
Disse forhold fr endnu strre betydning i forbindelse med udvidelsen , hvor de nye lande gradvist skal ptage sig overvgningen af de ydre grnser , s de dermed fr en betragtelig del af ansvaret .
<P>
Det er derfor ganske afgrende , at Unionen vedtager sammenhngende foranstaltninger for grnsesikkerheden , ikke ved at gribe ind i medlemsstaternes egenbefjelser , men ved at yde sit bidrag til , at denne beskyttelse bliver mere effektiv .
Jeg er enig med ordfreren , Hubert Pirker , om , at det er meget vigtigt at udarbejde en flles politik til overvgning af de nuvrende og fremtidige ydre grnser , hvilket forudstter europiske standarder for forvaltningen af de ydre grnser , en flles vejledning og en flles grunduddannelsesplan for grnsevagter , et europisk uddannelsesinstitut for ledende grnsevagter , prioritering af finansiering af projekter til gennemfrelse af flles standarder , og ikke mindst et europisk grnsevagtkorps , som finansieres i fllesskab , og som i ndsfald og efter anmodning fra medlemsstaterne midlertidigt skal sttte de nationale myndigheder ved farlige afsnit af de ydre grnser .
<P>
Disse flles foranstaltninger br ogs bidrage til lsning af de problemer , der i dag ses i forbindelse med gennemfrelsen af Schengen-bestemmelserne ved de nuvrende ydre grnser , hvad angr grnseovervgningens art og praksis , der er forskellig ved land- og sgrnser , hvad angr de vagtkorps , der er ansvarlige for grnseovervgningen , hvilket varierer fra medlemsstat til medlemsstat og i visse situationer ogs kan betyde overlapning af befjelser , og endelig med hensyn til anvendelse af forskellige teknologier , der undertiden ikke er kompatible og derfor vanskeliggr en ensartet hj sikkerhedsstandard .
<P>
Jeg slutter med at gentage kommissr Antnio Vitorinos ord om , at disse bestrbelser for en bedre forvaltning af vores ydre grnser skal bidrage til en get intern sikkerhed i Unionen og i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig lyknskningerne af hr .
Coelho . Fri bevgelighed i EU er en af de af Europa-Parlamentets fortjenester , som borgerne i EU stter allermest pris p .
<P>
De regler , der regulerer den frie bevgelig for personer inden for EU , er fllesskabsregler .
Mange af de foranstaltninger , det har vret ndvendigt at trffe for at sikre den , er spredt i vores forskellige lovgivning .
For at sikre den frie bevgelighed er der brug for en hj grad af tillid og samarbejde mellem medlemsstaterne , isr med henblik p forvaltning af de ydre grnser .
<P>
Der er mange aktuelle data , der viser os , at det er der , vanskelighederne ligger , lige fra de personer , der kommer til EU ' s sydlige kyster med hbet om , at det er frste etape i en rejse , men som ofte p dramatisk vis ender med at blive den sidste , og til de kvinder , der dagligt reddes fra deres fangevogtere og udnyttere , som tilbyder dem til europere , som ikke stiller sprgsml om deres oprindelse , eller det triste skue , vi har vret vidne til i de seneste mde i forbindelse med Sangatte-centret .
<P>
Vi synes , at Europa-Kommissionen har rejst sprgsmlet om behovet for at behandle dette sprgsml p et godt tidspunkt .
For det frste fordi udvidelsen af EU tvinger os til det .
For det andet fordi dets forslag er et godt signal til konventet om at lse et lovgivningsmssigt morads i forbindelse med et s grundlggende identitetstrk ved EU som den frie bevgelighed i EU .
For det tredje fordi den i dag inden for rammerne af den eksisterende lovgivning - jeg ved ikke , om det ogs glder den finansielle ramme - rejser muligheden for at tage yderligere skridt mod dette ml .
<P>
Jeg er enig i opfattelsen af , at der er plads til at sikre svel friheden og sikkerheden for dem , der befinder sig inden for EU , som for dem , der nsker at krydse EU , bedre .
<P>
Til trods for vores yderliggende tendenser vil Den Socialdemokratiske Gruppe derfor stemme for betnkningen af hr .
Pirker . Jeg hber , at Parlamentets entusiasme og brede opbakning er smitsom , og at Rdet ikke blot kommer med politiske erklringer , men aktivt og entusiastisk sttter forslaget .
<SPEAKER ID=129 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Denne sags tema er med Kommissionens egne ord integreret forvaltning af de ydre grnser for medlemsstaterne .
Og selv om denne betnknings beslutningsforslag bliver vedtaget , er det jo i sig selv uden direkte retsvirkninger , men forslagets og Kommissionens meddelelse fr betydning i lyset af en rkke andre vedtagelser om udbygning af politisamarbejdet .
I denne sammenhng betegner forslaget en udvikling , der i mine jne truer den demokratiske kontrol og retssikkerheden .
Der er tale om en politik , der radikalt beskrer de nationale myndigheder til fordel for unionsmyndighederne .
Den umisforstelige ambition er at opbygge et overnationalt grnsepoliti p lngere sigt , et af flere skridt p vejen hen mod et egentligt forbundspoliti .
Denne politiopbygning drejer sig p en gang om bevidstls EU-integration og om at sikre Fort Europa .
Denne sikring er en indlysende flge af det pres udefra , der skyldes misforholdet mellem EU-landenes velstand og naboernes sociale elendighed . Et misforhold der i det vsentlige skyldes EU-landenes mangerige udbytningspolitik over for vore naboer .
<P>
S meget om forslagets reale baggrund .
Forslagets substans er ikke mindre skrmmende .
Det flles lovgivningskorpus , systemet for samordning og operativt samarbejde , det interoperative udstyr og den permanente udveksling af informationer og oplysninger , kort sagt den samlede politiopbygning er intet mindre end lemlstende for den retssikkerhed , som demokratiske aktivister gennem rene har sgt at etablere , jeg taler ud fra erfaringerne i de nordiske lande .
Hvad siger Kommissionen om demokratisk og retslig kontrol ?
En uforpligtende og ureflekteret linje : Kontrollen skal sikres .
Hvordan ?
Intet svar .
Hvad siger betnkningen ?
Ikke et ord .
Flles instans for ydre grnser og EU-grnsepoliti ?
Nej tak .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , endelig en betnkning , som har et reelt europisk omfang , selv om den tager udgangspunkt i et specifikt og teknisk emne som forvaltningen af EU ' s ydre grnser .
Sdan som det allerede er blevet sagt , er det et yderst aktuelt sprgsml , eftersom de nuvrende ydre grnser bliver meget anderledes og meget strre i maj 2004 , nr de 12 nye medlemsstater bliver en del af det nuvrende EU ' s politiske og geografiske landkort.Derfor er det i hj grad hensigtsmssigt , at vi i dag foreslr den model , som vi hidtil har vret tilhngere af p baggrund af erfaringerne i de 15 nuvrende medlemsstater , inden de nye kandidatlande bliver optaget .
<P>
Inden for disse brede rammer medtager ordfreren , hr . Pirker , nogle konkrete forslag til , hvordan der kan foretages en integreret forvaltning af de ydre grnser uden at gribe ind i de enkelte staters territorielle suvernitet , men hvor man p den anden side angiver de ideelle metoder til et harmonisk samarbejde .
Der er tale om en prisvrdig indfaldsvinkel , som tager sigte p oprettelsen af et europisk grnsevagtkorps i de kommende r , hvilket dog ikke skal ske med det samme , men frst efter en finpudsning af teknikker og metoder ved hjlp af en passende uddannelse af personalet og et samarbejde mellem de forskellige nuvrende grnsevagtkorps .
Der har vret glimrende resultater p dette felt med de hidtil improviserede forsg , vi har gjort med blandet patruljering , som man for mit land Italiens vedkommende har indfrt ved grnserne til medlemsstater som Frankrig og strig , men ogs ved grnserne til tredjelande som Schweiz og et kandidatland som Slovenien .
<P>
Det kapitel , der omhandler bekmpelsen af illegal indvandring , er af meget nyskabende karakter .
Denne bekmpelse er hrdt , dagligt arbejde , navnlig for grnselande som Spanien , Portugal , Italien og Grkenland .
Men problemet vedrrer alle medlemsstaterne og ikke kun de nvnte lande , for takket vre Schengen-konventionen har de illegale indvandrere , som det lykkes at sejle i land p Adriaterhavets kyster , automatisk adgang til mange andre medlemsstater og ikke mindst til dem , der ligger i Schengen-omrdet . Schengen-omrdet giver sledes ikke bare nogle store muligheder , men ogs et stort ansvar .
Derfor er det rigtigt af ordfreren at foresl , at alle landene p en eller anden mde solidarisk bidrager til afholdelsen af udgifterne til kontrol ved de ydre grnser , uanset om der er tale om disse landes nationale grnser eller ej .
Hvis der skal vre en effektiv kontrol og overvgning p navnlig de steder , hvor den illegale indvandring er koncentreret i jeblikket - der er tale om en voldsom strm , som ogs frer nye illegale indvandrere med sig , mens jeg str her og taler - er det sledes klart , at der er brug for alles bidrag , for problemet gr ikke blot ud over dem , som er direkte inddraget i denne bekmpelse til hverdag , men ogs over alle dem , som er naturlige ml for denne strm af illegale indvandrere .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig den tak , som andre har rettet til ordfreren , Kommissionen og Rdet for at lgge dette frem og erkende behovet for yderligere samarbejde p dette meget vanskelige omrde .
<P>
Jeg er i nogen grad uenig med hr . Krarup , eftersom dette er et sprgsml , som intet land kan hndtere alene .
Det er af afgrende betydning , at der findes flles politikker , aftaler og forstelse mellem de 15 medlemsstater .
Nr det er sagt , erkender vi , at hver medlemsstat befinder sig i sin egen srlige situation .
Fru Terrn i Cus talte tidligere om situationen ved Spaniens sydgrnse .
Mit eget land , Det Forenede Kongerige , bestr af en stor  samt det nordlige Irland .
Andre lande har hver deres egne omstndigheder , som de m forholde sig til . F.eks. har Grkenland ca .
400 er , og Luxembourg ligger inde i landet . Vi befinder os alle i forskellige situationer , og hver for sig er de vanskelige at overvge og forholde sig til .
Men vi klarer os ikke srlig godt med 15 lande i jeblikket .
Hr . Coelho henledte helt rigtigt opmrksomheden p , at nr vi er 25 lande i EU - og senere 27 eller 28 - vil det blive endnu vanskeligere .
Det er vigtigt , at vi i det mindste forsger nu at f noget p plads , der kan hjlpe med at lse dette problem , at leve op til udfordringen .
<P>
Vi m sikre os , at vi respekterer individets rettigheder .
Her er jeg enig med hr . Krarup .
Det kan vi kun gre , hvis medlemsstaterne samarbejder , hvis det ene land kopierer det andet lands gode praksis , hvis vi ikke gentager de fejl , som tidligere er blevet beget .
Det betyder reelt overvgning af grnserne sammen med flles asyl- og indvandringspolitik .
Det betyder , at man skal vre parat til hele tiden at opdatere og opgradere , og det betyder en kontrol med grnserne , der tager hensyn til borgernes ret til fri bevgelighed .
Hvis vi lgger alt dette sammen , vil vi kunne tage fat p sprgsmlene i de kommende r i en udvidet Europisk Union .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , da kommissr Verheugen aflagde beretning i Udvalget for Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udvidelsen mod st , stillede jeg ham to sprgsml .
Det ene gik p , om der efter Kommissionens opfattelse var behov for et flles koncept for grnsekontrol . Det andet gik p , om Kommissionen troede , at kandidatlandene vil vre i stand til at sikre deres grnser til lande uden for EU p samme hje niveau som de nuvrende medlemsstater .
Kommissren svarede , at kandidatlandene uden problemer vil vre i stand til selv at garantere et tilfredsstillende niveau , og at der ikke var behov for et europisk initiativ .
<P>
Kommissionen har nu ndret mening og fremlagt et fornuftigt forslag til et flles koncept for forvaltningen af vores ydre grnser . Hr .
Pirkers betnkning sttter det og supplerer det p visse punkter , og hr . Coelho er desvrre get og kan ikke hre mig sige , at jeg selvflgelig ogs sttter det helhjertet .
Det m beklages , at kommissr Verheugen har spildt megen kostbar tid p grund af hans stikken blr i jnene .
Et eksempel p , hvor meget det haster , er grnsen mellem Tyskland og Polen , en 456 km lang flodgrnse , hvor grnsetrafikken for jeblikket overvges af ca . 10.000 grnsevagter .
Polens grnse til sine ikke-EU-nabolande er mere end 1.200 km lang og forlber hen over marker .
Det er fuldstndig illusorisk at tro , at Polen inden for de nrmeste r vil vre i stand til selv at sikre denne grnse bare tilnrmelsesvist p samme mde , som de ydre grnser hidtil er blevet sikret .
<P>
Her er der brug for europisk solidaritet , da nogle medlemsstaters forvaltning af de ydre grnser er til gavn for alle medlemsstater .
Danmark , Sverige , Belgien og Nederlandene profiterer af et hjt niveau i forvaltningen af de ydre grnser .
Ethvert europisk koncept for forvaltningen af de ydre grnser skal i sidste ende forankres i traktaterne , dels ved at tildele EU kombinerede kompetencer , dels ved at give det en institutionel form som et europisk organ parallelt med Europol og Eurojust .
<P>
Og , nutildags , vil jeg som Cato i senatet i det gamle Rom altid ende mine taler med de samme ord : Hr. kommissr Vitorino , jeg ville nske , at konventet udviste strre mod p dette omrde .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er mig en re at f lov til at f det afsluttende ord i dag .
Fr jeg siger godnat , vil jeg naturligvis gerne benytte lejligheden til at sige min mening og srligt som en , der kommer fra Tyskland , prcisere , hvor vigtigt det er at overvge de ydre grnser , eftersom Tyskland , som hr. von Boetticher netop har sagt , er et land med en enorm ydre grnse .
<P>
Derfor glder det os meget , hr. kommissr , at De har fremlagt denne meddelelse , og vi glder os ogs meget over , at betnkningen fra hr . Pirker fra PPE-DE-Gruppen foreslr det helt rigtige og derfor fr vores sttte .
Jeg gr ud fra , at Parlamentets tilkendegivelse af enighed med Kommissionen p dette omrde vil , mske med hjlp fra det grske formandskab , gre det muligt at overbevise Rdet , eftersom det grske formandskab jo allerede har understreget den store betydning , som det tillgger bekmpelsen af enhver form for illegal indvandring og menneskesmuglerbander .
Jeg gr mig store forhbninger her .
<P>
Parlamentet har naturligvis medlemmer , som gang p gang finder det problematisk , nr politiet eller grnsevagtenhederne forstrkes , og som fortller os , hvor meget bedre det skulle have vret gjort .
Gang p gang sprger de , hvorfor der er behov for s meget politi .
Jeg siger ligeud , at jeg hellere vil indstte s mange politifolk som muligt og have en sikker grnse , som forhindrer flygtninge i at miste livet under en flugt .
Jeg har fet nok af det hele og mener , at vi alle brer et ansvar for det . Vi kan ikke fortstte med at se passivt til , mens mennesker dr .
Og vi kan kun forhindre mennesker i at d , hvis grnserne er sikre , og de illegale indvandrere ikke lngere bliver udnyttet eller misbrugt af menneskesmuglerbander .
Derfor hber jeg , at vi alle kan n vores ml i fllesskab .
Godnat .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.00 )
<SPEAKER ID=135 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Det ejendommelige ved Swiebel-betnkningen er , at den nje angiver de grunde , der findes til , at den beslutning , som den foreslr , br afvises .
<P>
Ordfreren pberber sig " den beslutning Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender sidste r traf om at gre dette charter til ledetrd for den rlige betnkning om menneskerettighederne i EU " , og tilfjer , at " EU ' s charter om grundlggende rettigheder ( ?
) ( har ) i hjere grad angivet ( dette arbejdes ) retning og fokus " .
<P>
Hvis det er tilfldet , s br vi nje flge den samme retning , men ikke g for langt , lngere end de rettigheder , som chartret indeholder , og heller ikke begive os ud i en endels inspektion , der fjerner betnkningen fra dens forml og genstandsomrde og gr den beslutning , som vi skal stemme om , til et - temmelig hallucinatorisk - misbrugsinstrument til endels domfldelse over medlemsstaterne .
<P>
Europa-Parlamentet har jo ikke befjelser til dt , undtagen i prcist afgrnsede situationer , nemlig situationer , der er s alvorlige , at de kunne komme i betragtning med henblik p sanktioner efter EU-traktatens artikel 7 .
Derudover ved vi alle , at chartret selv angiver sit anvendelsesomrde : " Dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fllesskabet og Unionen og ndrer ikke de kompetencer og opgaver , der er fastlagt i traktaterne " ( artikel 51 ) .
<P>
Derfor burde svel betnkningen som beslutningen direkte ang Unionens institutioner og organer , og - med undtagelse af de srlige forhold , der omtales i EU-traktatens artikel 6 og 7 - kun indirekte medlemsstaterne , nemlig for s vidt de gennemfrer Unionens ret , og kun da .
<P>
Vi forblffes derfor alle , nr ordfreren s alligevel oplyser os om njagtig det modsatte , nemlig dels at " betnkningen med forst alene vedrrer situationen for menneskerettighederne i EU ' s nuvrende medlemsstater " - som netop er det , den ikke skulle gre , og dels , at betnkningen " ikke omfatter nogen opgrelse eller vurdering af Rdets , Kommissionens eller Parlamentets handlinger " - som er det , den skulle gre .
<P>
Hvis vi til denne flagrante metodologiske afvigelse ogs fjer den beklagelige lemfldighed i mange af de domme , der fldes om medlemsstaterne , uden et tilstrkkeligt objektivt og trovrdigt grundlag ( som ordfreren ogs selv erkender ) , s har vi de vsentlige grunde til , at Swiebel-betnkningen ud fra dens egne forudstninger kun kan afvises .
I stedet br vedtages den alternative beslutning , som jeg har stillet forslag om , og som igen stter tingene p deres rette plads og gr det muligt for Parlamentet at flge de retningslinjer , som vi selv har opstillet .
<SPEAKER ID=136 NAME="Sylla (GUE/NGL)">
Jeg vil gerne rose fru Swiebel for det meget frugtbare arbejde , som hun har udfrt i r ( navnlig anerkendelsen af udlndinges rettigheder og introduktionen til ophvelse af dobbelt strafbarhed ) , men jeg beklager , at fristen for betnkningen er langt overskredet , hvilket forstyrrer mit og mine fremtidige kollegers arbejde .
<P>
Som fru Swiebels efterflger vil jeg gerne viderefre nden bag dette charter om at sikre kontinuitet og gre chartret s synligt som muligt .
<P>
Til dette forml er der fastsat to hringer , men med den fornyelse , at vi vil involvere unge mennesker - gennem delegationer af skolebrn fra de strste klasser - og medierne med deltagelse af reprsentanter fra prominente dele af medierne .
Det er vores pligt at sikre deltagelse af unge mennesker , at ge deres bevidsthed og informere dem , men ogs at involvere og mobilisere meningsdannere , eftersom disse er den bedste drivkraft i en tilnrmelse mellem Europa og de kommende borgere og i en involvering af Europa i europernes dagligdag .
<P>
Rent konkret vil min betnkning i forbindelse med undersgelsen af menneskerettighedssituationen ligesom de foregende basere sig p chartrets struktur og fremhve visse pointer , som jeg vil behandle som mine politiske prioriteter .
Overordnet nsker jeg , at min betnkning skal vre progressiv .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 )
