<CHAPTER ID=4>
Det europiske r for idrttens pdagogiske dimension 2004
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0419 / 2002 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om det europiske r for idrttens pdagogiske dimension 2004 ( 9605 / 2 / 2002 - C5-0498 / 2002 - 2001 / 0244 ( COD ) ) ( Ordfrer : Pack ) .
<SPEAKER ID=6 NAME="Pack (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi lrte engang flgende i skolen : " Mens sana in corpore sano " - en sund sjl i et sundt legeme , og denne gamle romerske visdom er i det mindste teoretisk velkendt for os alle .
Idrt er den mest udbredte fritidsbeskftigelse . Hver tredje europer dyrker idrt i en eller anden form , mange endda i en hj alder .
<P>
Fysisk aktivitet er godt for helbredet , og den sportslige konkurrence giver ogs en rkke sociale kompetencer som venskab , teamspirit , solidaritet , prstationsevne , handlekraft og ikke mindst fairplay .
For De ved jo , at man kan kende en god sportsmand p hans sejr , en stor sportsmand p hans nederlag .
<P>
Kre kolleger , trods denne vsentlige samfundsmssige rolle tller idrt ikke til Fllesskabets politikker .
Derfor har vi allerede i nogle r kmpet her i Parlamentet for , at vi fr et passende retsgrundlag i traktaterne .
Derfor skal det hilses velkommen uden begrnsning , at kommissren endelig efterkommer det nske , som allerede blev udtrykt i min sidste betnkning om idrt i 1996 , og at der er udnvnt et r for idrtten .
Det hedder ganske vist ikke et r for idrtten , men af mange forstelige grunde kalder vi det et " r for idrttens pdagogiske dimension 2004 " .
<P>
Det handler om i talrige projekter at gre opmrksom p den parallelle , uformelle undervisning og idrttens pdagogiske vrdi , og der skal ogs vre et tt partnerskab mellem skoleidrt p den ene side og udbuddet af idrtsorganisationer , som der jo er mange af i Europa , p den anden side .
For at formulere det kort og klart : Formlet med det europiske r for idrttens pdagogiske dimension 2004 er ikke at vise , hvad mennesket yder sportsligt - det kan vi overbevise os om p masser af tv-kanaler 365 dage om ret - men at vise , hvad idrt formr at yde menneskeligt og for mennesker .
<P>
Der er enighed om de syv ml for temaret her i Parlamentet .
Samarbejdet mellem undervisningssektorens og idrttens organisationer , social kompetence som flge af idrt , ulnnet engagement , elevers mobilitet som flge af internationale konkurrencer , balance mellem ndelig og fysisk aktivitet samt uddannelsesperspektiver for unge professionelle idrtsfolk skal stttes .
<P>
Kre kolleger , Rdet har bekrftet de vsentlige punkter i den betnkning , der er vedtaget under frstebehandlingen her i Parlamentet .
Det har bekrftet belbet , hvilket er vigtigt . 11,5 millioner euro er efter Kommissionens opfattelse tilstrkkeligt til at gennemfre det i r , som den har sat sig for .
Hvis alle medvirker nu , medierne ligeledes , s kan dette r virkelig f stor betydning for idrtten .
Jeg hber meget , at tendensen til skoleidrttens faldende betydning kan vendes .
Vi nsker at fremme netvrk og give stdet til grnseoverskridende samarbejde med dette r .
<P>
Mine damer og herrer , det , vi ikke nskede , var , at de f midler , der str til rdighed , ogs fordeles til de uendeligt mange forskningsstudier .
Der forskes altid , det behver vi ikke dette r til .
Jeg mener , vi burde stille os tilfredse med forskningen i sidste ende : " Hvad har dette r givet ?
" , men ellers ikke give nogen penge ud til det forml .
Rdet har fulgt os her .
Min id om at organisere en europisk konkurrence som forberedelse til De Olympiske Lege blev ogs optaget - ganske vist ikke i traktaten , men som led i en protokol .
Jeg er meget glad for , og jeg hber meget , at Kommissionen flger vores anliggende og udskriver en konkurrence , som munder ud i , at vinderne af denne konkurrence kan vre til stede i 2004 ved antndelse af den olympiske ild i Olympia .
Det ville vre et hjdepunkt for ret for idrttens pdagogiske dimension .
<P>
Mine kre kolleger , hvad kommer det an p ?
Vi nsker at skabe en platform for pdagogiske foranstaltninger inden for idrtten p tvrs af grnser , statslige uddannelsesinstitutioner og organisationer .
Vi nsker at give stdet til grnseoverskridende initiativer og netvrk , og vi skal oprette en idbank , som finder s mange efterlignere som muligt p grundlag af de forbilledlige projekter under forberedelsen i 2003 og i 2004 , stikordet er best practices .
Instrumentet for Fllesskabets projekter fremmes med 80 % , og ting , der gres alene p nationalt niveau , medfinansieres med 50 % .
Det er efter min mening meget velegnet at stte den europiske dimension af dette temar i centrum .
<P>
Jeg vil lade det blive ved det , men jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen og nske for os alle , at vi kan bringe iden om dette r for idrttens pdagogiske dimension frem til borgerne , og at konventet er s klogt i sidste ende , at det giver idrtten en legal basis .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg skal hermed komme med en meddelelse . Det handler om den tragiske ulykke , om olietankeren Prestiges forlis ud for Galiciens kyst , og de konklusioner , som blev vedtaget sidst af Rdet i Kbenhavn .
I den forbindelse har jeg fra Kommissionen modtaget et forslag til en forordning med specifikke foranstaltninger til erstatning for den oliepest , som Prestige har skabt for den spanske fiskeri- , skaldyrs- og akvakultursektor .
I betragtning af de overordentligt presserende omstndigheder og de tungtvejende flger vil Rdet gre s meget som muligt for at sikre en hurtig vedtagelse af dette forslag , om muligt allerede under rdsmdet .
Det br Parlamentet s afgive sin obligatoriske holdning til s snart som muligt .
Forslaget er afstemt med Fiskeriudvalget , og jeg foreslr , at vi ndrer dagsordenen sledes , at der kan stemmes om dette forslag i dag til middag .
Da ingen gr indsigelse mod dette forslag , gr vi frem p denne mde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Reding">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg har ofte haft den glde at udtale mig her i Europa-Parlamentet . Men jeg m medgive , at anledningen i dag er helt speciel , og jeg har som De flelsen af at opleve et afgrende jeblik .
Ja , jeg vil endog betegne det som et nsten historisk jeblik for de unge i medlemslandene .
Europa-Parlamentet stter inden lnge den afgrelse under afstemning , som vil gre 2004 til det europiske r for idrttens pdagogiske dimension .
Aldrig tidligere er der taget initiativer af et sdant omfang p fllesskabsniveau , nr det glder idrt , og i srdeleshed idrttens pdagogiske vrdier .
<P>
Aldrig tidligere er der sendt et s tydeligt signal til borgerne om , at EU ' s institutioner ogs er optaget af idrttens sociale og pdagogiske betydning og dens helt grundlggende rolle , nr det glder den uformelle undervisning .
Det er helt p sin plads , at det er Europa-Parlamentet , der sikrer disse vrdier retshjemmel , eftersom Europa-Parlamentet i flere r har anmodet om , at der blev sat fokus p idrtten .
<P>
Et europisk r betyder , at midler , velvilje og fantasi mobiliseres i et r med det sigte at fremme en given politik , fremme en given indfaldsvinkel og sikre , at civilsamfundet inddrages .
Jeg er overbevist om , at det europiske r for idrttens pdagogiske dimension p afgrende vis kan bidrage til at fremme vores flles holdning , nemlig at idrtten udgr en pdagogisk og vrdibrende faktor .
<P>
Den afgrelse , Europa-Parlamentet ventes at vedtage senere i dag , er sledes en god nyhed bde for uddannelsesverdenen og for idrtten .
Den udmnter ogs den flles indsats , der p kompetent vis er ydet af Parlamentet og Kommissionen sammen med Rdet .
Partnerskabsflelse , et fremragende samarbejde og god forstelse om den konkrete sag har sikret , at vi , hvis der havde vret tale om en olympisk konkurrence , mtte dele guldmedaljen .
Alt er sledes i dag ordnet , og vi kan g videre , vi kan pbegynde det konkrete arbejde , da drftelserne har vret kendetegnet ved hurtige og gode fremskridt .
Det har ikke vret ndvendigt at uddele gule kort , som det sker i fodbold , hvilket vidner om , at det flles projekt er afviklet i en oprigtigt venskabelig nd .
Europa-Parlamentet har i vrigt til fulde spillet den rolle , det forventes at spille . Kommissionens oprindelige tekst blev ndret og justeret til det bedre - og det siger jeg uden forbehold .
<P>
Mine damer og herrer , De fastholdt , at der var behov for at gennemfre konkrete aktioner vedrrende basisidrtten .
De nskede at lgge vgt p konkrete projekter i stedet for rapporter og undersgelser .
De ppegede det ndvendige partnerskab mellem idrttens og undervisningssektorens organisationer .
Endvidere nskede De at prcisere mlstningerne for det europiske r for idrttens pdagogiske dimension , ligesom De erindrede om , at subsidiaritetsprincippet burde iagttages og de enkelte aktrers kompetencer dermed respekteres .
Der er taget hensyn til alle disse krav , og de er indfjet i den endelige afgrelse .
I Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport fandt man under de afsluttende mder , at Rdets flles holdning i alt vsentligt tog hensyn til Europa-Parlamentets interesser , hvilket jeg ogs mener er tilfldet .
<P>
Jeg har under mine rejser i Europa og under de samtaler og mder , jeg har deltaget i , kunnet konstatere , at det nye initiativ allerede er srdeles populrt , og at det i hj grad skaber forventninger hos borgerne , i skolerne , i idrtsforeningerne og blandt myndighederne .
Jeg er sledes overbevist om , kre kolleger , at det europiske r for idrttens pdagogiske dimension bliver et succesfuldt r .
Nr vi eksempelvis tnker p , hvorledes det europiske sprogr udviklede sig takket vre borgernes bidrag , fler jeg mig overbevist om , at det europiske r for idrttens pdagogiske dimension vil blive endnu mere effektivt og n endnu dybere i vores samfund .
<P>
For nogle dage siden udtalte kommissionsformand Prodi i Wien , under en konference om emnet etik p europisk plan , at Europa har behov for en id og en sjl .
Den indsats , vi yder , nr det glder idrttens vrdier , nr det glder idrttens sociale og pdagogiske dimension , bidrager netop til at virkeliggre denne mlstning .
Det glder mig , at undervisning og idrt er centrale emner i den enkeltes hverdag .
Vores opgave bestr i at fremhve idrttens positive aspekter og ikke dens afveje .
<P>
P det konkrete plan kan jeg sledes oplyse , at mine tjenestegrene allerede har arbejdet med de indkaldelser af forslag , der skal offentliggres i de kommende mneder .
Vi arbejder allerede p en tidsplan , overvejer initiativer og forbereder nedsttelsen af et rdgivende udvalg .
De vil forst , at vedtagelsen ikke er ensbetydende med , at en politisk kamp fljtes af - i vrigt en kamp , som i hj grad har vret prget af fairplay , m jeg sige .
Vedtagelsen er dog nrmere at betragte som et startskud .
Europa-Parlamentet vil selvsagt regelmssigt blive orienteret om forlbet af det europiske r for idrttens pdagogiske dimension .
Det er en af Kommissionens formelle forpligtelser , men det er ogs for mig en anledning til at f kendskab til Deres tanker , hvilket har vret s frugtbart under forberedelsen af det omhandlede r .
<P>
Hr. formand , jeg brugte for et jeblik siden betegnelsen historisk om den afstemning , der skal finde sted om idrttens pdagogiske dimension .
Som alle ved , bliver ret 2004 ogs i mange andre henseender et historisk r . Det drejer sig om udvidelsen , det drejer sig om opflgning efter konventet , det drejer sig om en rkke vigtige sprgsml .
Jeg beder Dem i denne forbindelse overveje flgende : Kan vi i et Europa , der nsker at vre nr borgerne , fortsat betragte idrtten udelukkende som en kommerciel aktivitet ?
Br vi ikke tage hensyn til den centrale rolle , idrtten spiller i borgerens dagligdag ?
Er idrt ikke et afgrende aspekt af enhver politik , som vedrrer borgerskabsbegrebet ?
<P>
Hr. formand , jeg ved , at Europa-Parlamentet allerede har gjort sig sdanne tanker , og at Parlamentet sledes er sig bevidst om , hvilken rolle idrtten spiller , nr det drejer sig om den europiske integration , og nr det drejer sig om at skabe en europisk nd i medlemslandene .
Den markante indsats , vi forbereder for at fremme idrttens vrdier blandt de unge , blandt borgerne , skal ses i dette perspektiv som grundlag for aktivt borgerskab i respekt for andre og i respekt for det europiske ideal .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren for det store arbejde og endnu en gang sige , at idrt har vist sig at vre et meget effektivt vrktj i undervisningen .
Bde generelt og under ekstreme forhold , bl.a. hvor der er behov for integration .
Det er endvidere et fremragende vrktj til undervisning i emner som f.eks. milj , fdevarer , sundhed , samarbejde osv . Vi skal udnytte fordelene ved dette optimalt .
<P>
Vi skal benytte os af , at 2004 er det europiske r for idrttens pdagogiske dimension , og vise , at vi i EU ogs lgger vgt p idrt , og at vi tillgger idrt stor betydning , f.eks. jeg vil ikke komme med en lang liste - er der store fordele i forbindelse med sundhed , integration af Europas borgere og bekmpelse af fremmedhad .
<P>
Vi skal ogs benytte os af den eventuelle virkning af 2004 og vise , at det er muligt at samarbejde om idrt i de 15 medlemsstater - eller 25 efter udvidelsen - og samtidig ogs p fllesskabsplan , og at medlemsstaterne ikke skal vre bange for , at vi overtager deres kompetencer .
Vi nsker at mindske den afstand , som opstr p grund af subsidiariteten , s Europas borgere kan drage fordel af de mange positive aspekter af idrt .
Jeg opfordrer derfor til , at vi alle i den nste gennemgang af EU-traktaten gr en ekstra indsats for at indfje en artikel om idrt en gang for alle , s alle europere kan se , at Parlamentet , Kommissionen og alle de europiske institutioner lgger vgt p idrt som et vigtigt vrktj til forbedring af livskvaliteten .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , det glder mig , at idrt er blevet til et emne p dagsordenen i dag , og at det ikke , som ellers s ofte , skal udskydes til aftenmderne .
Jeg mener , at det er en god start , at vi kan diskutere det i lbet af dagen i dag .
<P>
Det glder mig , at 2004 vil st helt i idrttens tegn .
De Olympiske Lege , Paralympics , europamesterskaberne i fodbold , for blot at nvne nogle , vil tiltrkke millioner af menneskers opmrksomhed , begejstre og skuffe mange , men ogs opmuntre dem til selv at vre aktive eller mere aktive .
Med det europiske r for idrttens pdagogiske dimension kan man bruge denne offentlige interesse til at gennemlyse idrttens samfundsmssige vrdi .
Mange studier dokumenterer allerede de pdagogiske vrdier , forebyggelsen og rehabiliteringen p sundhedsomrdet , den sociale kompetence , som de unge og ldre mennesker fr formidlet , og meget andet , hvilket netop ogs er blevet nvnt .
<P>
Derfor bifalder jeg , at vi ikke lngere udarbejder nye studier , men at der snarere indsamles nye praktiske erfaringer i idrtsret gennem gede aktiviteter som fremme af samarbejdet mellem skoler og idrtsorganisationer .
Det er meget vigtigt for at forene begge og for at filtrere fordelene ved begge organisationer ud med henblik p elevers , foreningers og funktionrers mobilitet samt sttte til sociale opgaver og krav til idrtten .
<P>
Men for mig er det ogs vigtigt igen og igen at stte sprgsmlstegn ved fairplay , som gr hnd i hnd med idrtten .
Racisme , doping , idrtsfolk som vare - jeg mener , at disse ting har rokket meget kraftigt ved opfattelsen af fairplay .
Ligeledes br man give kvinder inden for idrt ny opmrksomhed og ogs her arbejde p deres vrdi .
Det understreger ogs vores krav om , at foreningerne - modsat de frste forslag - inddrages i ret for den pdagogiske dimension .
600.000 idrtsforeninger med tusinder af funktionrer yder et meget vigtigt og vsentligt pdagogisk bidrag , som vi ikke kan give afkald p .
<P>
Mine damer og herrer , 2003 str for dren , nemlig det europiske r for handicappede borgere .
Jeg mener ogs , at vi skal bruge dette emne her for at forberede os p 2004 , idet vi allerede i r sprger , hvor mange integrative muligheder der er for handicappede idrtsfolk .
Hvilke aktiviteter kan de mere end 600.000 idrtsforeninger tilbyde disse mennesker ?
Her er der brug for offentligheden og ogs finansiel sttte .
Alt dette understreger ogs kravet om en forankring i traktaten .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske ordfreren med denne vigtige betnkning .
Parlamentet har presset p for at f et europisk r for idrt i tidligere beslutningsforslag , senest i 1997 .
EU har indtil nu lagt langt mere vgt p professionel idrt end fritidssport og de kulturelle , uddannelsesmssige og sociale kvaliteter i forbindelse hermed .
Som det ganske rigtigt er blevet nvnt , skyldes det formentlig og hovedsageligt , at traktaten ikke indeholder en artikel , der giver EU udtrykkelige befjelser p dette omrde .
Men da en tredjedel af EU ' s borgere deltager aktivt i idrt , og da der findes over 600.000 idrtsklubber , er idrt ungtelig et vigtigt socialt fnomen .
<P>
Idrt er ikke kun vigtigt p et socialt og kulturelt plan , men ogs p et konomisk plan .
Iflge beregninger udgr denne sektor ca . 2 % af EU ' s samlede bruttonationalprodukt .
Idrt er af stor betydning i forbindelse med udbredelse af positive vrdier som f.eks. viljestyrke , mod , tolerance , loyalitet og venskab .
P grund af idrttens enorme betydning er indgangsvinklen til idrt ogs sommetider negativ i forbindelse med chauvinisme , racisme og vold , og idrtten fr desvrre ogs negativ omtale som flge af vold , korruption eller hooliganisme .
I det europiske r for idrttens pdagogiske dimension vil der vre fokus p idrtsuddannelse og -trning for unge mennesker , og det skal vi glde os over .
Det er rigtigt , at der bruges mindre og mindre tid p idrtsuddannelse i skolerne , og det er en tendens , der skal vendes .
Her kan idrtsklubber spille en supplerende rolle til sttte for skolerne .
Det er derfor vigtigt at styrke forbindelserne mellem klubber og skoler .
Idrt skal hovedsageligt give fysisk og psykisk balance og fremme social integration , og det er i lyset af udvidelsen i 2004 meget vigtigt , isr p et tidspunkt hvor intolerancen bliver strre og strre .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , ordfreren fortjener ros , og jeg bifalder dette fremragende initiativ .
Bortset fra at vre et vigtigt socialt fnomen og en mde at forbedre den psykiske og fysiske sundhed p er idrt ogs et fremragende uddannelsesmssigt instrument , der hjlper de unge med at opn vigtige sociale frdigheder .
Jeg bifalder derfor i allerhjeste grad fejringen af det europiske r for idrttens pdagogiske dimension 2004 .
<P>
Jeg ser meget frem til den positive effekt , som idrtten fr p livet for de unge , der kommer fra ugunstigt stillede samfund , som flge af dette program .
Det kommer til at fremstille idrtten som en mde at forbedre den sociale inddragelse p for disse grupper og samfund .
Ikke desto mindre beklager jeg , at bde Rdet og Kommissionen afviste Parlamentets ndringsforslag om afholdelse af idrtskonkurrencer for skolehold , hvor de vindende skoler ville have mulighed for at deltage ved nste OL i Grkenland .
Nr det er sagt , s bifalder jeg dog Rdets anerkendelse af Parlamentets vilje vedrrende dette sprgsml .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , idrttens vrdi som et vrktj til at fremme den nationale identitet og yderligere integration har lnge vret anerkendt .
Det er ikke for ingenting , at bde demokratiske og totalitre regeringer har brugt skatteydernes penge til idrtsaktiviteter .
<P>
Med hensyn til opbygningen af Europa blev idrttens rolle formelt anerkendt af Fllesskaberne i Adonino-betnkningen , der blev forelagt p Det Europiske Rds mde i Milano i juni 1985 .
Der er ingen tvivl om , at dette sprgsml blev set som et kmpe aktiv , der gjorde det muligt for Fllesskaberne at fremme et aktivt engagement blandt borgerne i Europa i opbygningen af det projekt .
Uanset den fine retorik der mtte strmme fra Parlamentet , er det sande ml med dette srlige europiske r derfor at fremme yderligere europisk integration .
Det er med andre ord ren og skr propaganda .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at ret falder sammen med OL .
Medlemmerne af Parlamentet er muligvis af en anden mening , med dette er et kynisk forsg p at kapre legene for at fremme den europiske dagsorden .
<P>
Det er derfor skandalst , at de europiske skatteyderes penge bruges p dette projekt .
Det samlede belb p 11,5 millioner euro er muligvis lille i den store sammenhng , men det er stadig mange penge .
Det kan ikke retfrdiggres .
Vi er her ikke for at finansiere en sdan ren og skr kynisk propaganda .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro (PPE-DE).">
Hr. formand , det , at der blandt mange af vores kompetente kolleger ogs er parlamentsmedlemmer til stede her i salen i dag , som har fet en plads i historien og i vores hukommelse som idrtsstjerner , viser efter min mening umiddelbart , hvad vi nskede at videregive ved at samarbejde med fru Pack om denne betnkning .
Vores sde kolleger fru Zabell og fru Matikainen-Kallstrm og vores ven Pietro-Paolo Mennea er p en mde et eksempel p og et udtryk for den simple kendsgerning , at idrttens pdagogiske virkning fr en generation til at vokse op , som ikke bare kender tingenes pris , men ogs deres vrdi .
Netop fordi denne generation kender tingenes vrdi , er den under sin opvkst i stand til vise et stort civilt engagement , en styrke og en indsats , som ikke er begrnset til opnelsen af et resultat for enhver pris , og derfor kan den med rette sidde i Europa-Parlamentet og reprsentere EU p en vrdig mde .
<P>
Vi nskede at videregive dette begreb og disse vrdier med nogle overvejelser , der ogs inddrager uddannelsessystemerne .
Hvis der er noget , som vi p nuvrende tidspunkt kritiserer i vores betnkning , er det sledes netop den kendsgerning , at de europiske uddannelsessystemer afstter stadig mindre tid til muligheden for at praktisere idrt i skolerne og har stadig flere skoler med faldefrdige idrtsanlg , som br stttes .
Det er ogs sdan , man skal forst ordfrerens nske om at give denne indsats en praktisk indfaldsvinkel ved at afholde konkurrencer og dermed give anledning til nogle konkrete overvejelser om idrttens pdagogiske muligheder .
Jeg tror med andre ord , at det europiske r for idrttens pdagogiske dimension kan vre et instrument i kampen for , at skolen gr noget for fremtidens ungdom , for en generations skbne og for , at vi fremover fr nogle anderledes unge , som ikke blot bliver idrtsstjerner , men som ogs - og det er det vigtigste - bliver mennesker , der er i stand til at betragte idrtten som en vej mod virkeligheden , og som sledes bliver stjerner p det menneskelige omrder , for en stjerne p det menneskelige omrde kan ogs blive en idrtsstjerne .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , den strste fordel for idrtsudvere er styrkelsen af den fysiske og mentale sundhed samt forstelsen af vigtigheden af tolerance , respekt for regler og alles accept af resultaterne .
Disse regler er grundlggende demokratiske og fremmer dialog og venskab .
<P>
I denne verden , hvor egoistisk og minimalistisk tankegang dominerer , er det vigtigt at fremme vrdierne af idrt for at bekmpe intolerance og fremmedhad og fremme social integration .
<P>
Uddannelse gennem idrt er med til at sikre de demokratiske vrdier for fremtidige generationer og skal indlemmes i traktaten .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min kollega , Doris Pack , for det vrdifulde arbejde , hun har lagt i betnkningen .
De har gjort et stort arbejde igennem mange r for at fremme idrt og idrtsuddannelser .
Det har vret en stor fornjelse at arbejde sammen med Dem .
<P>
Det er fantastisk , at Kommissionen er begyndt at planlgge et idrtsr .
<P>
Den positive virkning af motion p fysik og psyke er ved at vre almindeligt kendt i hele Europa .
Ud over fordelene ved en regelmssig vidtrkkende fritidsaktivitet og den holdning til livet , der flger med , forebygger selv lidt motion hjerte-kar-sygdomme , lidelser , der pvirker de vitale organer , gigtlidelser og psykiske problemer .
Der fokuseres ikke nok p det faktum , at motion forebygger psykiske problemer .
Motion kan bidrage til at afhjlpe en nations konomiske problemer .
Mange tabte arbejdstimer kunne vre undget med motion .
<P>
Derfor er budgettet p 11,5 millioner euro til det europiske r for idrttens pdagogiske dimension ikke for stort .
Skoler i mange medlemsstater arrangerer vigtige fritidsaktiviteter efter skoletid .
Midlerne til disse fritidsaktiviteter br ges betydeligt , da der er stor eftersprgsel efter dem .
Mange frivillige klubber udfrer vrdifuldt arbejde .
Idrtsaktiviteter efter skoletid hjlper brn med at dkke deres naturlige behov for og lyst til fysisk aktivitet .
Samtidig er det meningsfyldt og forebygger sociale problemer og social udstdelse .
<P>
Hvorfor kan vi ikke kalde idrt for idrt ?
Det er tbeligt , at idrtsprojekter i retsgrundlaget skal gemmes vk under andre artikler , fordi der ikke er en artikel , som omhandler idrt .
Det er mere hensigtsmssigt at kalde tingene ved deres rette navn , bde nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=17 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed . Jeg ved , tiden gr , og der er mange punkter p dagsordenen .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig de indlg , som har fremhvet den ekstraordinre indsats , fru Pack har ydet , og den aktivitet , hun har udfoldet i adskillige r med strste vedholdenhed , hvilket har sikret succesen .
I dag holdes barnet s at sige over dben .
<P>
Jeg skal kort besvare nogle af de specifikke sprgsml , der er rejst .
<P>
Det har ikke vre muligt i den foreliggende tekst at indfje Europa-Parlamentets forslag om idrtskonkurrencer for skolehold og om at lade vinderne deltage i ceremonien i Olympia , hvor den olympiske flamme tndes .
Jeg kan dog afslre , at mine medarbejdere allerede i samarbejde med det europiske skoleidrtsforbund er i frd med at undersge , om det er muligt at efterkomme Parlamentets nske .
<P>
Hr. formand , jeg har fuldt ud forstet , at Europa-Parlamentet ikke nsker en strm af undersgelser om emnet .
Udmrket , men s skal man ikke efterflgende komme og sige , at det ville have vret nskeligt at foretage sdanne undersgelser .
Jeg anerkender behovet for en konkret indsats , men jeg mener dog , der er behov for efterflgende evaluering . En sdan fandt i vrigt ogs sted i forbindelse med det europiske sprogr , som set i lyset af det succesfulde forlb efter min opfattelse kan tjene som model for , hvad man br gre , og hvad man ikke br gre .
<P>
Jeg kan afslre en anden ting , nemlig at jeg har modtaget talrige henvendelser om initiativer , om inddragelse eller samarbejde fra store , europiske idrtsforbund , som alle er klar til at engagere sig og yde deres bidrag til bygningsvrket .
De vil ikke anmode om penge , for de har langt flere , end vi har !
Budgettet p 11,5 millioner euro tager sigte p at anspore og skabe eksempler til efterflgelse .
Den konkrete indsats skal ydes af civilsamfundet , idrtsudverne og skolerne .
<P>
Det er rejst flere sprgsml om det europiske handicapr , som vi arbejder med .
Der afholdes i sommeren 2003 Special World Olympics i Dublin .
Vi finansierer i denne forbindelse irlandske frivilliges indsats , som sikrer , at dette store arrangement for handicappede kan finde sted .
Der er tale om en praksis , som vil blive viderefrt i hele 2003 og 2004 , alts at lade unge frivillige - hundrede , to hundrede , tre hundrede - fra de forskellige europiske lande samarbejde i idrttens tjeneste i forbindelse med store , symbolske begivenheder .
To hundrede frivillige fra alle dele af Europa vil vre involveret i det frste af disse arrangementer , i Dublin .
Og det vil gentage sig i Athen bde i forbindelse med De Olympiske Lege og De Olympiske Lege for Handicappede samt i forbindelse med alle strre idrtsbegivenheder , hvor de unges frivillige indsats , velvilje og idealisme kan bringes i fokus .
Kort sagt kommer de unge til at st i centrum .
<P>
De vil sledes forst , at der gres en konkret indsats i jeblikket .
Som lovet vil De blive orienteret om udviklingen , og jeg forventer ogs , at De yder Deres bidrag til , at ret i alle regioner og i alle medlemslande bliver borgernes r . Som borgernes reprsentanter spiller De en afgrende rolle i s henseende .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om forsyningspligtydelser i Europa .
<SPEAKER ID=21 NAME="Reding">
Hr. formand , sprgsmlet om forsyningspligtydelser er genstand for en bred debat bde i og uden for Europa , og vi kan konstatere , at det offentliges rolle har underget en generel udvikling i de seneste 20 r . Det offentlige str ikke lngere direkte som producent , men udsteder forskrifter og fastlgger spillets regler .
Dette er ikke mindst tilfldet i Europa , hvor det var mlet - og ogs helt ndvendigt - at skabe et indre marked , hvilket utvivlsomt har bidraget til den nvnte udvikling .
<P>
Erfaringen viser , at indfrelsen af et indre marked , som beror p tanken om fri konkurrence , fuldt ud er forenelig med sociale og konomiske hensyn , som konkret findes udmntet i bl.a. forsyningspligtydelser .
Ydermere har get konkurrence i hele samfundet sikret get effektivitet , nr det glder forsyningspligtydelser .
<P>
Fllesskabets historie har til stadighed vist kohrens .
For hver ny etape i den europiske integration har der vret tale om fremskridt bde i retning af en forgelse af den frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital og i retning af get solidaritet og samhrighed .
De enkelte fremskridt p vejen mod det indre marked har vret ledsaget af foranstaltninger , som sikrede , at de svageste regioner og borgere ikke sakkede agterud .
Det var tilfldet i forbindelse med den europiske flles akt , det var tilfldet med Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten .
Vi kan eksempelvis nvne , at der i traktaten blev indfjet politikker vedrrende konomisk og social samhrighed , forbrugerbeskyttelse og milj . Der er tale om emner , som skal ses i sammenhng med og skaber modvgt til strategier , som gr i retning af bning og liberalisering af markederne .
<P>
Traktatens artikel 16 , som blev indfjet i Amsterdam , indeholder en eksplicit anerkendelse af den rolle , tjenesteydelser af almen konomisk interesse spiller .
Det anerkendes , at der er behov for at sge metoder , som mere effektivt sikrer , at principperne for forsyningspligtydelser p harmonisk og kohrent vis kan forenes med traktatens vrige mlstninger , herunder det indre marked og den frie konkurrence .
<P>
Kommissionen har hele tiden anerkendt , at forsyningspligtydelser spiller en afgrende rolle .
I Kommissionens meddelelse fra 1996 om forsyningspligtydelser i Europa foresls det , at disse ydelser fremmes .
Sektorlovgivningen p fllesskabsniveau , som vedrrer de store netvrksindustrier , isr energisektoren , indeholder srdeles ambitise ml , nr det glder forsyningspligtydelser og kvalitet .
<P>
Endvidere har Kommissionen hndteret konkurrencereglerne og principperne for det frie marked p en sdan mde , at udbud og udvikling af forsyningspligtydelser af hj kvalitet ikke hindres . Jeg kan eksempelvis nvne meddelelsen om offentlig radiofonitjeneste , som indeholder bestemmelser om statssttte .
Det var hr . Monti og jeg , der sidste r udarbejdede de pgldende bestemmelser , som viser , hvorledes man kan hndtere konkurrencereglerne p hensigtsmssig vis , samtidig med at man sikrer regeringerne fuldt rderum for s vidt angr driften af den offentlige tjeneste .
<P>
Forsyningspligtydelser udgr ogs et afgrende element i den europiske samfundsmodel .
De bidrager til at sikre borgernes levevilkr , og de er i mange tilflde en forudstning for , at borgerne fuldt ud kan udve deres rettigheder .
<P>
Kommissionen anfrte i sin rapport til Rdet i Laeken , at man agtede at undersge forslaget om ved et rammedirektiv at konsolidere og specificere de principper for forsyningspligtydelser , som danner grundlag for traktatens artikel 16 .
<P>
Kommissionen har besluttet at lade den omhandlede undersgelse udmnte i en grnbog .
Der er to primre rsager til valget af denne lsning .
For det frste er de sprgsml , der rejses , s vidtfavnende , at de ikke kan behandles i et forslag til rammedirektiv .
Set i lyset af de forventninger og meget forskellige holdninger , der forekommer , nr det glder gennemfrligheden af et sdant rammedirektiv og den mervrdi , et sdant direktiv vil reprsentere , findes det for det andet helt ndvendigt forudgende at skabe et referencegrundlag .
Man br heller ikke undervurdere de tekniske og begrebsmssige vanskeligheder , der uundgeligt vil opst i forbindelse med udarbejdelsen af et rammedirektiv .
<P>
Grnbogen vil give Kommissionen mulighed for dels at undersge , om det er relevant at udarbejde et rammedirektiv , og dels at indlede en bred debat om det generelle sprgsml .
Grnbogen har sledes ikke til forml at opstte vurderingen af , hvorvidt et rammedirektiv er gennemfrligt .
Tvrtimod . Den mangfoldighed , der kendetegner medlemsstaternes traditioner , strukturer og holdninger p dette felt , betyder , at kun en bred debat p europisk plan vil gre det muligt at finde de flles trk , der kan gre det muligt at skabe en generel fllesskabsramme .
Og sidelbende med udarbejdelsen af grnbogen arbejder vi videre med andre sprgsml , isr sprgsmlet om hndtering af bestemmelserne om statssttte og sprgsmlet om evaluering af de omhandlede tjenester .
Dette arbejde kan i vrigt levere et nyttigt bidrag til grnbogen .
Hvad angr tidsplanen , ventes grnbogen vedtaget i marts 2003 , og konklusionerne br kunne drages inden rets udgang .
<P>
Hr. formand , dette var Kommissionens redegrelse om dette emne .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr Reding har en vanskelig opgave her . Hun skal p vegne af Kommissionen afgive en erklring til et forlb , som Kommissionen har udskudt i et r .
For for 13 mneder siden afgav Parlamentet sin udtalelse til forsyningspligtydelserne med et bredt flertal : med 435 stemmer i den endelige afstemning .
Kommissionen har gjort meget lidt siden .
Den har fremlagt fire dokumenter .
Af de sidste to , som blev fremlagt fr topmdet i Kbenhavn , ligesom dem et halvt r fr topmdet i Sevilla , fremgr det blot , at man venter p dommene fra EF-Domstolen .
Jeg forstr overhovedet ikke , hvorfor Kommissionen ikke frer nogen offentlig og offensiv debat her i Parlamentet om sine forslag , fru kommissr .
Hvis man ligesom kaninen bare stirrer p slangen , i dette tilflde p EF-Domstolen , handler man jo ikke selv , som om man havde mulighederne .
<P>
Derfor vil jeg virkelig med eftertryk presse p for - fru kommissr , De er jo kun berrt perifert af det , det er jo i frste omgang en sag for konkurrencekommissren - at Kommissionen ikke kun fordeler non-papers , som den sender til regeringerne - det sidste den 12.11. i r - men at Parlamentet ogs inddrages i denne debat .
Vi er ikke parate til at tage ansvaret for alle mulige afgrelser fra Kommissionen , hvis det ikke lykkes at inddrage Parlamentet p almindelig vis i lovgivningsprocessen .
<P>
Derfor siger jeg meget klart , at vi har krvet et rammedirektiv , det har De allerede nvnt .
Vi har krvet et rammedirektiv p grundlag af artikel 95 , det indre marked .
Det vil sige , at den offentlige debat p grundlag af artikel 95 frer til en afgrelse i forbindelse med proceduren med flles beslutningstagning , Parlamentet og Rdet .
Af alt , hvad der er blevet fremlagt hidtil , fremgr det udelukkende , at man gr som hidtil i konkurrencepolitikken , alts kun via en rdsafgrelse . Parlamentet bliver informeret og skal s se , hvordan det fortstter .
Det er prcis , som De har sagt : Emnet vil fre til en stor samfundspolitisk og konomisk-politisk debat .
Det kan Kommissionen ikke diskutere med Rdet bag lukkede dre , men det skal foreg offentligt her foran det direkte valgte Parlament .
<P>
Jeg fremstter disse bemrkninger s tydeligt , fordi man ikke gik ind p det i nogen af disse mange dokumenter , som er af forskellig kvalitet - non-paper-dokumentet er langt det bedste , som blev fremlagt .
Den evalueringsmetode , der blev fremlagt i sommer , blev strikket sammen med s varm en strikkepind , af s drlig kvalitet , at man ikke kan finde nogen fornuftig meningsdannelse p dette grundlag .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til langt om lnge at finde ud af det og ikke at vente !
Ferring-dommen fra EF-Domstolen er et praktisk grundlag for vurderingen af statslig sttte og offentlige tjenesteydelser .
Jeg opfordrer Dem til snart at fremlgge afgrelser p dette grundlag og ikke at blive ved med at udskyde det .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil naturligvis gerne takke kommissren for hendes redegrelse og for udsigten til en grnbog .
Jeg er dog sjldent helt enig med hr . Langen .
Min gruppe er isr skuffet over Kommissionens tilbageholdenhed med at prsentere et rammedirektiv for Parlamentet .
Som De selv har sagt , er forsyningspligtydelser hjrnestenen i vores europiske sociale model .
Jeg taler om sociale rettigheder , grundlggende rettigheder som f.eks. vand , energi , offentlig transport , kommunikation og sygesikring , der er grundlaget for social samhrighed og sund konomi .
Min gruppe , og faktisk hele Parlamentet , har presset p for at f udarbejdet dette rammedirektiv i mange r .
Selv Rdet er forud for Kommissionen , da Rdet frst i Nice og derefter mere udtrykkeligt i Barcelona pressede p for at f udarbejdet rammedirektivet .
Alligevel insisterer Kommissionen p en bred hring via en grnbog i forret 2003 .
<P>
Jeg anerkender , at de problemer , der er forbundet med forsyningspligtydelser , er komplekse .
Jeg anerkender ogs forskellene mellem medlemsstaternes fremgangsmder .
Jeg ved , at der er offentlige og private parter involveret , og det er derfor sandt , at der er forskelle , afhngig af den pgldende sektor .
I mellemtiden konfronteres vi konstant med synspunkter om liberalisering af forskellige sektorer i konomien uden at have et rammedirektiv , hvori de generelle principper er fastsat .
Der skal ikke vre nogen misforstelser : Min gruppe gr ind for det indre marked under forudstning af bestemte sociale og miljmssige justeringer .
Markedet er imidlertid et instrument , og markedet har sine begrnsninger , og nr det drejer sig om menneskers grundlggende sociale rettigheder , er det ikke reglerne for markedet og konkurrencen , der skal glde .
<P>
Grnbogen offentliggres endvidere for sent til at kunne bidrage til konventets drftelser af forsyningspligtydelsernes rolle .
Vi er allerede i gang med disse drftelser , som afsluttes i februar , og Kommissionen prsenterer ikke grnbogen fr i marts .
Kommissionen er efter min opfattelse for sent ude .
<P>
Endelig er der et sidste punkt , og det er hr . Langens kommentarer , som jeg er meget betnkelig ved .
Indtil nu har Kommissionen altid antaget , at medlemsstaterne havde mulighed for at finansiere deres forsyningspligtydelser som et socialt mandat , uden at det blev betragtet som uretmssig statssttte - og helt korrekt efter min opfattelse .
Men traktaten mangler noget klarhed .
De nylige konklusioner fra to generaladvokater ved Domstolen har vist , at dette princip ikke lngere er hvet over enhver tvivl .
Nu vil Kommissionen naturligvis konkludere , at den ikke kan give retssikkerhed til medlemsstater vedrrende finansiering af forsyningspligtydelser .
S hvad er der sket med denne strkt roste autonomi i forbindelse med organiseringen af egne forsyningspligtydelser ?
Mine damer og herrer , konklusionen ligger lige for .
<P>
For det frste m vi straks anmode Kommissionen om at udarbejde det rammedirektiv , som vi s ofte har bedt om .
<P>
For det andet skal konventet give mulighed for etablering af grundprincipperne for forsyningspligtydelser med fuld respekt for medlemsstaternes befjelser .
<P>
For det tredje skal det i vores forfatning vre udspecificeret , at forsyningspligtydelser er borgernes sociale rettigheder , som ikke skal vre underkastet markedsregler og konkurrence .
Jeg hber , at Kommissionen vil sttte os .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil p vegne af min gruppe sige , at det glder os , at der kommer en grnbog , men jeg er muligvis i mindretal , nr jeg siger , at det glder mig , at der kommer en grnbog i den betydning , at der rent faktisk sker noget .
Lftet om fremtidig hring og konsekvensberegninger hilses velkomment , men det m ikke vre en undskyldning for ikke at gre noget .
Jeg er p den baggrund enig med mine kolleger i , at der skal gres noget snarere fr end senere .
Processen kan vre vigtig , og den skal vi have p plads .
<P>
Der er to ting , jeg gerne vil ppege p vegne af min gruppe . Den frste vedrrer konkurrence .
Konkurrence er godt - vi gr ind for det indre marked - idet det er en mde at hve standarderne p generelt , og det kan ogs vre en mde at hve standarderne for de pgldende tjenester p , men ikke for konkurrencens skyld .
Det kunne vre interessant at se p energipolitikken i et land uden for EU , f.eks. Schweiz .
Der blev for nylig afholdt folkeafstemning i Schweiz om en eventuel liberalisering af energiforsyningen , som p nuvrende tidspunkt henhrer under kantonerne .
Schweizerne stemte imod , fordi de ikke mente , at valg i den betydning ville hve standarderne - det kan blot vise sig at vre forvirrende .
Schweizerne blev stillet det sprgsml .
P den anden side afventer vi nogle rammer for at afgre , hvordan vi br indfre sdanne valg i Europa .
<P>
Den anden ting , der har stor betydning for min gruppe , er forsyningspligten .
Den garanterer social samhrighed i Europa .
I f.eks. min valgkreds og i forbindelse med sprgsmlet om bredbnd vlter det ind med breve fra vlgerne i landdistrikterne til kontoret . De klager over , at bredbnd er tilgngeligt i visse byer , men ikke hos dem .
<P>
Sdanne sprgsml skal lses , s vi kan yde samme service til alle borgere og derfor garantere den sociale samhrighed , som er s vigtig for Europa .
Det er latterligt , at konventet og dets arbejdsgrupper drfter disse sprgsml .
De krver koordinering , efterhnden som vi gr videre med udviklingen af Europa .
<P>
Det er alts godt , at der faktisk sker noget , det er godt , at der har vret en redegrelse , men lad os komme videre med den .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg glder mig over , at vi i forbindelse med Kommissionens redegrelse p ny har mulighed for at drfte sprgsmlet om forsyningspligtydelser .
Forsyningspligtydelser str efter min opfattelse centralt i den europiske integration , eller rettere burde gre det .
<P>
Ganske vist anerkendes de pgldende ydelsers plads og rolle i EU principielt ved traktatens artikel 16 , men de er ikke desto mindre fortsat underlagt konkurrencereglerne , med hvad deraf flger .
Der ivrksttes stadig flere initiativer , som skal fremskynde en liberalisering inden for en rkke sektorer .
Topmdet i Barcelona i marts 2001 betegnede et afgrende skridt i s henseende .
Det drejer sig om energisektoren , om transportsektoren og om nye skridt inden for postsektoren . Det argument , der til stadighed lyder , er , at liberalisering er lsningen for at modernisere de pgldende tjenester .
Det er ikke tilfldet , hvilket adskillige eksempler viser .
Forsyningspligtydelser spiller efter min mening en rolle for den sociale og territoriale samhrighed .
De skal sikre , at alle , overalt i det geografiske omrde , til samme pris fr adgang til ydelser af hj kvalitet .
Denne mlstning og denne rolle er imidlertid i modstrid med rentabilitetshensyn og princippet om fri konkurrence .
<P>
Borgernes krav om europiske offentlige tjenesteydelser af hj kvalitet kommer i dag til udtryk i flere af medlemsstaterne .
Der er sledes behov for , at der udarbejdes flles europiske standarder , som gr det muligt at harmonisere " oppefra " , ikke mindst set i lyset af udvidelsen .
Modernisering af forsyningspligtydelserne skal sledes ikke ses i sammenhng med indsatsen for at bne for den frie konkurrence , men som led i bestrbelserne for at opfylde de behov , der kommer til udtryk .
Det vil indebre en egentlig demokratisering , en reel inddragelse af arbejdstagerne og brugerne i udviklingen af disse tjenester .
EU har i den sammenhng et srligt ansvar .
EU skal frst og fremmest sikre , at der gres status land for land , hvad angr liberaliseringsindsatsen .
Til trods for gentagne foresprgsler fra Europa-Parlamentets side er der stadig ikke udarbejdet en sdan status , som ser p konsekvenserne for sikkerheden , miljet , kvaliteten og det sociale aspekt .
Hvad er begrundelsen herfor ?
<P>
Jeg mener heller ikke , man kan undersge dette problem i forbindelse med udarbejdelsen af en grnbog , uanset at denne i sig selv er srdeles interessant .
Der er tale om et arbejde , som strkker sig over flere mneder . Forsyningspligtydelser br ikke lngere betragtes som en undtagelse i forhold til den frie konkurrence , sdan som det er tilfldet i dag .
De br tvrtimod betragtes som et af EU ' s hjt prioriterede ansvarsomrder og br sledes vre unddraget den frie konkurrence .
En ny traktat er under forberedelse i konventet med henblik p regeringskonferencen i 2004 .
Lad os tage dette sprgsml op i forbindelse med drftelserne om traktaten .
Det er p tide , at man lytter til borgerne og de faglige sammenslutninger , som overalt tilkendegiver , at de krver tjenester af hj kvalitet .
Samtidig lyder der krav om et Europa med social fremgang , et mere demokratisk Europa .
Det er derfor ikke tilstrkkeligt med en minimalistisk definition af begrebet europiske universelle tjenester .
Vi br vre mere ambitise , nr det glder det sociale Europa .
Forsyningspligtydelserne br st centralt i forhold til europisk integration og borgerskab .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Fru kommissr , jeg er noget forundret over at hre Dem udtale , at det p baggrund af 20 rs erfaring kan konstateres , at det indre marked , som beror p den frie konkurrence - efter Deres udsagn - fuldt ud er foreneligt med de sociale mlstninger .
Jeg har tidligere hrt andre toner fra Kommissionen , hvor man efterhnden netop gav udtryk for en vis tvivl , hvad angr den frie konkurrence som middel til at virkeliggre alle sociale og miljmssige mlstninger .
Efter min opfattelse ville vi , og Kommissionen i srdeleshed , i virkeligheden med langt strre overbevisning kunne fremstte sdanne selvtilfredse udtalelser , hvis vi havde gennemfrt den evaluering , mine kolleger har omtalt .
Ingen af os har efter min opfattelse nogen interesse i at undervurdere de store forventninger , EU ' s borgere stiller til forsyningspligtydelserne , forventninger om udvidelse af disse ydelser , om styrkelse af kvaliteten og get sikkerhed . Der udtrykkes i dag tvivl , nr det glder kontinuiteten og viderefrelsen af disse ydelser .
Tvivlen m bl.a. tilskrives de katastrofer , som har givet anledning til , at der p ny stilles sprgsmlstegn ved disse ydelser , og den omstndighed , at man i jeblikket kan konstatere , at en rkke offentlige tjenester forringes . Tager vi ikke denne tvivl alvorligt , spiller vi i hj grad hasard med Europas fremtid og den afgrelse , borgerne skal trffe om den fremtidige forfatning .
<P>
De har besluttet at ivrkstte en bred hring om grnbogen .
Initiativet er srdeles overraskende , da det m ses i sammenhng med de i vrigt meget vanskelige drftelser , man nsker at fre i konventet med henblik p at sikre , at offentlige tjenester fuldt ud indskrives i EU ' s kommende forfatning .
Jeg ville derfor gerne hre , hvilke tanker , De gr Dem om dagsordenen , da det m betegnes som urealistisk at bne en debat om gennemfrligheden eller nytten af et rammedirektiv i forbindelse med de nuvrende traktater , nr udfordringen bestr i at opn anerkendelse af og grundlag for begrebet offentlige tjenester p europisk plan inden for den fremtidige traktats rammer .
<P>
Nr det glder hringsproceduren , har vi i vrigt fundet det noget frustrerende , at der er stillet flere forslag , som klart er i modstrid med en rkke forskelligartede interesser i det europiske samfund .
Jeg vil derfor bede Kommissionen klart tilkendegive , ved hvilken offentlig , kontradiktorisk metode de forskellige aktrer - brugere , faglige sammenslutninger , ngo ' er , lokale og regionale myndigheder etc. kan komme til orde i forbindelse med den omhandlede hring om grnbogen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , nr det glder forsyningspligtydelser , forsger Kommissionen at finde en balancegang mellem to krav , som p visse punkter er i modstrid med hinanden , nemlig at sikre leveringen af bestemte ydelser , som man ikke mener , at markedet kan sikre p en effektiv mde og til en overkommelig pris , og at undg , at nogle ydelser fordrejer markedet og konkurrencen .
Efter min mening lgger Kommissionen stadig for stor vgt p det frste punkt og for lidt vgt p det andet punkt , nemlig konkurrenceforvridningen .
Det er ikke overraskende , eftersom regeringerne - og sledes Rdet - trkker i denne retning p grund af en tydelig interessekonflikt .
Inden for vigtige sektorer som telekommunikation , energi , vand , transport , tv og medier er regeringerne bde spillere og dommere p samme tid , og de er indblandet i en alvorlig interessekonflikt , hvor de ikke er reguleringsmyndigheder og lovgivere , men selv er erhvervsdrivende med store , multinationale virksomheder , der ogs bliver brugt for at f magt , herunder politisk magt .
I mange europiske lande i dag er denne interessekonflikt ikke blevet lst .
Disse sektorer bliver nemlig til et ingenmandsland , hvor det ikke er de europiske forbrugeres ve og vel og den almene interesse , der tller , men snarere srinteresserne hos virksomhederne og hos de konomiske og politiske magthavere , der har forbindelse til disse virksomheder .
<P>
I Europa er der utroligt mange eksempler p , at sdanne virksomheder har opnet uretmssige markedsandele .
Tnk blot p Deutsche Post , der bruger sin monopolstilling inden for postsektoren til at bekmpe konkurrenterne , hvilket ogs sker ved hjlp af opkb , sdan som det var tilfldet med DHL International , der blev opkbt af Deutsche Post , som benyttede sin monopolstilling til at gre det af med en konkurrent .
For ikke at tale om EDF . Frankrig gik med til at bne energisektoren i landet , fordi man var sikker p , at EDF , der er en 100 % statsejet virksomhed , som ikke er brsnoteret , og som kan yde statsgaranterede ln , ville opkbe virksomheder i udlandet , bl.a. i Italien - og kort sagt vre p " shoppingtur " - s den slog sin dominerende stilling fast p det europiske marked .
Hvad Italien angr , bliver et vigtigt tv-selskab som RAI finansieret med betydelige belb fra skatteydernes lommer og konkurrerer i enhver henseende med de andre tv-kanaler , som om det var en kommerciel kanal .
<P>
Sdan forholder det sig med de offentlige tjenester , der ender med at skabe statslige virksomheder , som fordrejer konkurrencen .
Nr staterne er kommet af med alle deres virksomheder , bliver det mske lettere at forestille sig en stat , som er reguleringsmyndighed , og som udbyder eller udliciterer de tjenesteydelser , den mener , at markedet ikke selv kan opfylde .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , jeg kommer nu til min sidste bemrkning .
Der er en tjenesteydelse , som Kommissionen ikke anser for at vre en forsyningspligtydelse , nemlig mobiltelefoni .
Jeg mener , at det er en stor fejltagelse , og at mobiltelefoni i dag er en forsyningspligtydelse i enhver henseende .
Der er nemlig tale om en af de bedst leverede tjenesteydelser i hele Europa med en glimrende effektivitet og en optimal pris , og det er en forsyningspligtydelse , som markederne leverer i et system , hvor der er konkurrence .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre tidligere kollega , kre kolleger , jeg mener , at et rammedirektiv eller en grnbog br tage hjde for den erfaring , som vi har gjort os hidtil med forsyningspligtydelserne .
<P>
Derfor vil jeg nvne et eksempel , hvor vi ogs som Parlament allerede kan f indflydelse .
Hvis det lykkes os at fremme lovgivningen for den offentlige personnrtrafik , vil vi have ydet et konkret stykke af Parlamentets og Rdets arbejde .
Her vil jeg gerne rose Kommissionen . Kommissionen fremlagde nemlig allerede i 2000 et helt konkret forslag til forordning om den offentlige personnrtrafik .
Parlamentet tog klart stilling hertil i 2001 .
Og hvad gr Rdet ?
Det lgger forslaget i skrivebordsskuffen , det behandler det ikke , det vil ikke behandle det .
Jeg mener , at vi skal signalere over for Rdet , at vi i s centrale sprgsml som det rigtige udbud af tjenesteydelser til borgerne i byerne og regionerne ikke skal acceptere en yderligere forsinkelse , men eventuelt skal overveje , om vi kan anlgge et undladelsessgsml mod Rdet .
<P>
Hvorfor er sprgsmlet om lovgivning i den offentlige personnrtrafik s vigtigt , mine damer og herrer ?
Vi har en situation , som er retlig uklar .
Vi kan muligvis vente p Domstolens domme , men vi nsker dog at afgre politisk , hvilket offentligt nrtrafiksystem vi nsker . Derfor har vi brug for retssikkerhed for byerne , kommunerne og for de private virksomheder for , hvordan den offentlige nrtrafik skal organiseres .
<P>
Det andet punkt , som jeg vil tale om , er flgende : Jeg tror , at der er kommet urlig tale ind her .
Forsyningspligtydelser og konkurrence udelukker ikke hinanden , men supplerer efter min mening hinanden . Det ser vi srligt tydeligt i den offentlige personnrtrafik .
Nr byen eller regionen som ansvarlig for offentlige tjenesteydelser trffer sin beslutning rigtigt og definerer , hvad kravene er i den offentlige personnrtrafik , hvor handicapvenlig den skal vre , hvilke kretider , hvilke krselstakster og hvilke krselspriser vi nsker - her kan De komme alt det sociale i , De nsker - s skal det efterflgende sendes i udbud , hr. formand . For s skal det bedste udbud accepteres , hvad enten det er offentligt eller privat .
Her trffer konkurrencen en beslutning til fordel for borgeren .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens redegrelse i dag skuffer mig dybt .
Der har vret mere hykleri i forbindelse med princippet om forsyningspligtydelser .
Vi fik at vide , at Kommissionen ville udarbejde rammerne for forsyningspligtydelser inden udgangen af ret , nu str vi med et lfte om en grnbog .
<P>
Vi har snarest brug for et rammedirektiv , ikke en grnbog .
Vi har snarest brug for en ndring i konkurrencelovgivningen , s forsyningspligtydelser , offentlige tjenester , kan overleve og have fremgang , og vi har brug for en bestemmelse i den nye forfatning , der garanterer ret til offentlige tjenester i hele Europa .
<P>
Solidaritet og statsborgerskab er centrale elementer i hele forestillingen om EU .
Efter at have taget et stort skridt i denne uge mod Europas politiske og geografiske forening vil jeg pst , at vi , for at skabe europiske borgere , skal have forsyningspligtydelser , der er tilgngelige overalt , er til at betale og af hj kvalitet .
<P>
Korrekt forstet er forsyningspligtydelser for alle borgere , ikke kun dem , der er ekskluderet , eller fattige eller for den sags skyld drligt stillede , om end de naturligvis har stor betydning for mennesker i den situation .
Forsyningspligtydelser sttter og fastholder vkst .
De fastholder miljmssig bredygtighed .
De er en nglefaktor i enhver seris geografisk strategi , der gr det muligt for os at have bredygtige landdistrikter og byer , der er til at bo i .
De giver os raske borgere , der ikke frygter sygdom .
De gr det muligt for borgerne at pendle og kommunikere .
De gr det muligt for borgerne at vre velinformerede , veluddannede , ikke kun teknologisk uddannede , men ogs politisk dannede .
Alle disse ting er ndvendige , hvis vi skal skabe et Europa , som vi kan vre stolte af , og som borgerne fler , de ejer .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , selv om den kommer for sent , bifalder jeg naturligvis Kommissionens udtalelse om i frste kvartal af 2003 at ville fremlgge en grnbog om forsyningspligtydelser .
<P>
Det er dog uforsteligt for mig , at dermed forbundne konklusioner og konkrete initativer frst skal fremkomme et halvt r senere .
Analyser og heraf resulterende krav om handling hrer sammen .
P opfordring fra Rdet i Barcelona i marts 2002 accepterede Kommissionen en ny vurderingsmetode i juni 2002 med henblik p kvaliteten af de offentlige tjenesteydelser .
De ved meget vel , at meningerne herom afviger meget strkt fra hinanden , og jeg kan sige Dem , at kvaliteten af denne nye vurderingsmetode er en ren katastrofe .
<P>
Da hovedretningen i debatten om de offentlige tjenesteydelser altid lber bedemlleagtigt i retning af liberalisering og privatisering , vil det i det mindste vre p sin plads at foretage en videnskabeligt funderet analyse af situationen for de allerede liberaliserede og privatiserede markeder og virksomheder samtidig med grnbogen .
Succeserne eller fiaskoerne viser sig meget differentieret i de forskellige brancher .
<P>
De sprgsml , som skal besvares , lyder for det frste : Er en ligeberettiget adgang for enhver borger i EU - uafhngigt af vedkommendes geografiske bopl og dennes indkomstforhold - sikret ?
For det andet : Er omkostningerne til tjenesteydelser steget eller faldet ?
For det tredje : Er kvaliteten faldet eller steget ?
Og for det fjerde : Er de sociale betingelser for de ansatte blevet bedre eller forvrret ?
<P>
Hertil hrer ogs , at udbyderne skal stilles lige uafhngigt af deres ejendomsstruktur .
Det har ikke noget at gre med fair konkurrence , nr virksomheder , som er mere end 25 % p offentlige hnder , stilles drligere end private i henhold til sttteforordningen .
Konkurrence om de bedste udbud - ja , konkurrence om ejendomsforholdene - nej !
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , De kunne utvivlsomt have tilbragt formiddagen p mere behagelig mde .
De har oven i kbet til opgave at reprsentere Kommissionen og de kolleger , som direkte er beskftiget med dette anliggende , og som har bemyndiget Dem til at varetage denne opgave .
Det hrer imidlertid med til Deres stilling !
<P>
Jeg vil ikke tale om indholdet , da mine kolleger allerede udfrligt har gjort rede for de synspunkter , jeg selv har .
Jeg har set Kommissionens seneste dokument , som blev offentliggjort for nogle dage siden , og som er kort og klart .
Der erindres heri bl.a. om , at Kommissionen fremlagde det frste generelle dokument om dette emne tilbage i 1996 .
<P>
Der er get seks r , og nu foreslr Kommissionen , at der udarbejdes en grnbog .
Det kan ikke vre alvorligt ment .
De har problemer med " timingen " , hvilket ogs har vist sig i form af mange problemer med tidsplanen i forhold til konventet , problemer med tidsplanen i forhold til sektordirektivernes ikrafttrden og afgjort ogs problemer med tidsplanen i forhold til udvidelsen , sdan som fru Ainardi ppegede .
Nr dette er sagt , m jeg understrege , kre kolleger , at det efter min opfattelse ikke tjener noget forml fortsat at anmode Kommissionen om at fremlgge dokumenter .
Udtrykt lidt provokerende , m jeg konstatere , at Kommissionen er splittet .
Der savnes tydeligvis politisk lederskab , hvilket er alvorligt , da kun Kommissionen besidder initiativretten .
<P>
Det er efter min opfattelse p tide , at vi som parlamentsmedlemmer ptager os vores del af ansvaret i konventet .
Der er allerede indgivet flere bidrag om emnet forsyningspligtydelser og sammenhngen mellem disse og konkurrenceretten .
Kommissionen anfrte selv i sit frste bidrag til konventet , i maj 2002 , at det er vigtigt , at der forefindes et retsgrundlag for forsyningspligtydelser .
P side 6 anfres endog , at der i modsat fald netop vil vre tale om justeringer til skade for den europiske samfundsmodel og de vrdier , som anerkendes af de europiske demokratier .
Kommissionen er sledes p samme tid opmrksom p problemet og ude af stand til at trffe politiske afgrelser .
<P>
Vi , der er parlamentsmedlemmer og medlemmer af konventet eller af Europa-Parlamentet , m g til vores nationale regeringer , og vi m i konventet kmpe for , at den fremtidige europiske forfatning kommer til at omfatte bestemmelser , som lgger rammer for konkurrenceretten .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Det Europiske Rd opfordrede p mdet i Nice i december 2000 Kommissionen til " i tt samarbejde med medlemsstaterne at overveje , hvordan der kan sikres strre forudsigelighed og retssikkerhed ved anvendelsen af konkurrenceretten i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse " .
<P>
Man nskede med andre ord at bringe den vilkrlighed til ophr , som flger af tvende retspraksis og Kommissionens gentagne forsg p at udnytte sine befjelser p det konkurrenceretlige omrde til at f indflydelse p , hvorledes forsyningspligtydelserne defineres og fungerer .
<P>
To r senere , efter at der er afgivet rapport til Det Europiske Rd i Laeken , og efter at Det Europiske Rd i Barcelona har anmodet om , at der udarbejdes et rammedirektiv , er vi stort set ikke kommet ud af stedet , og Kommissionen agter blot at udskyde afgrelsen yderligere ved at udarbejde en grnbog og ivrkstte en bred hring .
Det er yderst skuffende .
<P>
Lsningen er imidlertid enkel , men tydeligvis m medlemsstaterne foreskrive denne .
Det m i traktaten klart anfres , for det frste at EU anerkender staternes og de nationale myndigheders frie forvaltning , herunder retten til at definere og organisere de offentlige tjenester , og for det andet at finansiering , som kompenserer for meromkostninger , der knytter sig til varetagelsen af forsyningspligtydelser , ikke betragtes som statssttte .
<P>
Samtidig m vilkrligheden ogs bringes til ophr , nr det glder Kommissionens optrden p internationalt plan .
I jeblikket forhandles der i WTO om den fremtidige almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser , og disse forhandlinger kan meget nemt tage en unsket drejning og udvikle sig fra at vre et sprgsml om liberalisering af private tjenester til indirekte at stte sprgsmlstegn ved de offentlige tjenester .
De pgldende forhandlinger fres imidlertid af Kommissionen uden den mindste benhed , og uden at den er udstyret med et klart demokratisk mandat , der er resultatet af de berrte parters brede og offentlige debat og heraf flgende enighed .
Situationen ligner i vrigt pfaldende meget situationen p landbrugsomrdet , hvor det drejer sig om at gennemfre de skaldte beslutninger fra Doha , som ingen imidlertid har ratificeret p demokratisk vis .
<P>
Hr. formand , der er behov for , at medlemsstaterne i Rdet hurtigst muligt tager styringen p alle disse omrder .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , af Kommissionens meddelelse fremgr stningen : " Status for undersgelse af det hensigtsmssige i et forslag til rammedirektiv " . Jeg opfatter lidt denne stning som en provokation .
Vi har ikke brug for nogen undersgelse af , om et rammedirektiv er ndvendigt , men vi har brug for Kommissionens fremlggelse af et rammedirektiv , hvilket Europa-Parlamentet har forlangt for lnge siden .
Hvis man nsker at foretage en undersgelse , s br man lse Langen-betnkningen . Her str det detaljeret p 35 sider , hvorfor vi har brug for et sdant rammedirektiv .
Vi forlanger derfor , at proceduren fremskyndes , og at Europa-Parlamentets beslutninger gennemfres .
<P>
Fru kommissr , vi har Lissabon-processen . Her tales der entydigt om social samhrighed som EU ' s ml .
Jeg mener , at formlet med forsyningspligtydelserne er denne sociale samhrighed .
Forsyningspligtydelser tilvejebringes ogs ulnnet til en hj procentsats , ikke kun som hovederhverv .
Formlet med dem er at opn en hjere grad af menneskelighed , og de er som regel placeret mellem det offentlige og det private .
De fr offentlig sttte , som dog ikke skal betragtes som offentlig bistand , og de er private , selv om de ikke er underlagt konkurrencelovgivningen 100 % .
Netop derfor er det ndvendigt , at vi fr en juridisk ramme , der giver retssikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne her f dage fr jul sige mange tak til de fuldtidsbeskftigede og de frivillige medarbejdere , som gr en indsats for det flles vel .
Uden dem ville vores samfund vre koldere , og den europiske socialmodel ville ikke kunne gennemfres .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , i Barcelona talte man stadig om et rammedirektiv , i Sevilla talte man ikke lngere herom . Og i dag taler man om en grnbog .
Men allerede i 2000 udarbejdede Kommissionen en meddelelse om forsyningspligtydelser , Kommissionen udarbejdede en rapport til Rdet i Laeken , og der er udarbejdet adskillige dokumenter , ligesom institutionerne , herunder ikke mindst Europa-Parlamentet , gentagne gange har taget stilling til sprgsmlet .
<P>
Fortstter vi med denne fart , vil vi opleve , nr rammedirektivet vedtages , at alle sektordirektiver om energi , postvsen og transport allerede er vedtaget , tidsplaner for liberaliseringen vil vre vedtaget , og der vil sledes ikke vre meget at faststte rammer for .
Kommissionen er langt bagud p dette felt , og man m sprge , hvad der er baggrunden for denne forsinkelse .
Nr det drejer sig om liberaliseringer , lovgives der , der faststtes datoer , i vrigt uden s meget som at planlgge reelle midtvejsevalueringer .
Nr det drejer sig om offentlige tjenester , indkaldes der til drftelser om forhandlingsoplg .
<P>
Som mange af kollegerne mener jeg , at det er ndvendigt at etablere en prcis juridisk ramme , som beskytter forsyningspligtydelserne i Europa og gr det muligt at udvikle disse som afgrende elementer i forbindelse med borgerskabsbegrebet .
De offentlige tjenester kan imidlertid ikke vre styret af reglerne for det indre marked , da der ikke er tale om tjenester med umiddelbar rentabilitet som sigte , men om tjenester , som knytter sig til langsigtede ml , det vre sig social og territorial samhrighed , lige behandling og undertiden endog tarifmssig lighed .
Der er sledes ikke tale om mlstninger , som sikrer umiddelbar forrentning af investeringen , og de kan derfor heller ikke anskues udelukkende i et kommercielt perspektiv , herunder ses som regnskabs- og finansieringsmssige anliggender .
<P>
Nr det glder offentlige tjenester , br man efter min opfattelse fortsat kunne finansiere det , som ikke er rentabelt , med midler fra det , som er rentabelt , hvorfor det er ndvendigt at etablere en tarifmssig udligning .
Eftersom der nu engang er planer om en grnbog , ville det vre interessant sammen med arbejdsmarkedets parter , brugerne og lokalpolitikerne at gre status over den langsigtede virkning af liberaliseringerne inden for en rkke sektorer , nr det glder kvalitet og sikkerhed .
Man kan eksempelvis tnke p jernbanedriften , i Storbritannien , man kan tnke p beskftigelsen og p den territoriale samhrighed .
Man kan tnke p postvsenet og p risikoen for , at der dannes oligopoler , og man kan tnke p telekommunikationssektoren .
<P>
Afslutningsvis m jeg ppege , at det efter min opfattelse er ndvendigt at give medlemsstaterne mulighed for at bevare eneretten til driften i visse geografiske omrder og bevare visse sektorer , som ikke bnes for fri konkurrence . EU ' s borgere stiller store forventninger , nr det glder offentlige tjenester .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , p vegne af medlemmerne af partiet Arbejderkampen , m jeg afvise ogs den sprogbrug , der anvendes . Nr man anvender termen " forsyningspligtydelser " i stedet for " offentlige tjenester " vidner det om , at sidstnvnte opgives , og tjenester , som er til nytte for befolkningen , overlades fuldt og helt til markedskrfterne .
<P>
De m ndvendigvis selv , under visse omstndigheder , gribe korrigerende ind . Staten m med andre ord gribe ind , for markedskrfterne er som bekendt ikke intelligente , de skaber ikke lighed , og behovsopfyldelsen er underlagt pengenes magt .
De kan ikke vre uvidende om , at jagten efter profit , nr det glder den kollektive transport , medfrer katastrofer .
<P>
Nr De overlader offentlige tjenester til private interesser , afskrer eller begrnser De adgangen til uddannelse , til behandling , til velfungerende post- eller transporttjenester for de dele af befolkningen , som har de mest beskedne indtgter .
<P>
Vi afviser sledes Deres meddelelse , bde hvad angr realiteten , og hvad angr formen . Og vi krver , at de offentlige tjenester bevares , og i pkommende tilflde retableres , p alle omrder hvor de er til nytte for strstedelen af befolkningen .
Vi afviser enhver privatisering af almennyttige tjenester , ligesom vi afviser enhver brug af begrebet rentabilitet eller profit i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi alle - eller det store flertal i Parlamentet - forholder os meget positivt til det indre marked og konkurrencen .
Det handler ogs om mange mennesker her , som er berrt af emnet forsyningspligt , og vi oplever jo en fortsat kommercialisering af disse skaldte forsyningspligtydelser .
Denne kommercialisering er for en stor del berettiget , man br dog til dels tnke over , om man skal sl ind p denne vej .
<P>
Vi har allerede hrt meget om grnbogen og konventet samt sprgsmlet om , hvorvidt vi er for sent p den . n ting kan vi sige med sikkerhed , nemlig at dialogen mellem Kommissionen og EF-Domstolen skal ophre efter Europa-Parlamentets mening .
Europa-Parlamentet ignoreres p en mde , hvilket nppe ville vre til at stoppe lngere p dette omrde . Derfor den meget ndvendige opfordring til Kommissionen om at faststte nogle meget konkrete mlstninger her .
<P>
For mig er to punkter meget vigtige , og dem vil jeg gerne have afklaret en gang for alle : Et element i diskussionen om forsyningspligt er , at Kommissionen kun nsker at engagere sig i emner , hvor der er tale om en konomisk aktivitet .
Teoretisk set er det helt sikkert forsteligt , men i sidste ende handler det altid om detailsprgsml .
Er sygetransport en konomisk aktivitet ?
Ja eller nej ?
Her har vi ikke brug for en afgrelse i det enkelte tilflde , men vi har brug for kriterier fra Kommissionen , ved hjlp af hvilke den vil trffe beslutninger fremover .
Det kan ikke vre rigtigt , at der altid kun er meddelelser til orientering , kort fr afgrelserne trffes - som det var tilfldet med sparekasserne .
<P>
Det andet er subsidiariteten . Den bliver jo diskuteret meget i konventet .
Kommissionen er meget for sent p den med prsentationen over for konventet . Men regionerne og medlemsstaterne skal stadig have mulighed for at definere dette punkt selv p stedet .
Hvad der ikke m ske , er , at Kommissionen fremlgger standarder ad bagvejen .
<P>
Subsidiaritet betyder : eget spillerum til at trffe beslutninger p stedet , det vil sige , at det i Bayern - hvor jeg kommer fra - muligvis er anderledes end i Luxembourg , hvor kommissren kommer fra , eller i Spanien , Portugal eller Grkenland eller fremover mske i Litauen .
Derfor m der ikke komme nogen definitioner ind ad bagvejen .
Afslutningsvis skal jeg dog sige , at det , vi har brug for , det , borgerne har brug for , er retssikkerhed , og her gr det hverken fra eller til , hvad en af Deres kolleger gr , f.eks. at krve , at vand skal liberaliseres .
Det str ikke p dagsordenen for jeblikket , det skal forhandles sektorspecifikt , og derfor er det ndvendigt , at Kommissionen handler her .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , tag mig det ikke ilde op , det er overhovedet ikke personligt ment , men det , De har fremlagt for os i dag som Kommissionens erklring , var intetsigende . Det var lige s intetsigende som de dokumenter , De har sendt til os - og her betoner jeg " os " , Parlamentet - i de seneste uger .
At der i hj grad er andre dokumenter her , som det kan betale sig at tale om og diskutere , vil jeg straks komme tilbage til , men jeg vil frst komme ind p de dokumenter og den erklring , som De har givet os .
<P>
De talte tidligere i Deres indlg om , at det er en diskussionsproces , som bliver frt meget bent .
Sdan er det i det mindste udtrykt i oversttelsen .
Hvad mener De med ben ?
ben som resultat eller ben i diskussionsstilen ?
Jeg har mine betnkeligheder ved begge fortolkninger .
ben som resultat - her er vi egentlig allerede kommet for langt .
De kommer nu med en grnbog . Grnbogen er for mig ikke andet end et lys i tgen , fordi det er meget ndvendigt at trffe andre afgrelser .
Her bliver det igen udskudt til den dag , hvor der bliver to torsdage i n uge , mens der p andre omrder samtidig foretages meget konkrete forberedelser .
ben i diskussionsstilen er heller ikke tilfldet . For jeg har netop sagt til Dem , at vi fr Deres erklring fra Dem som Kommission , vi fr dokumenter p 4-5 sider , antallet af sider udgr ikke meget .
Men mens vi fr disse sm dokumenter , fr andre omfattende dokumenter kaldet " non paper " , hvor det virkelig kan betale sig at diskutere , hvor vi ogs vil kunne se , at der langt om lnge er retssikkerhed p bestemte punkter .
Her er der det skaldte non paper fra 12. november , der bestr af 102 randnr. alle 102 er randnr .
! Der bliver ikke diskuteret med os , man diskuterer med andre .
Jeg vil blot tage fat i et enkelt punkt og vil gerne vide , hvordan Kommissionen reelt tnker over det .
I punkt 100 hedder det , at en virksomhed kan prstere flere flles konomiske ydelser , hvor den kan opn dels tab , dels udbytter .
Selv om virksomheden ikke prsterer flles konomiske ydelser , skal der finde en subventionering mellem ydelserne sted .
Det betyder , at hvis vi fr et svar , vil et vigtigt sprgsml om finansiering blive afklaret , som skaber retssikkherhed .
Vi har brug for et svar nu og ikke nogle grnbger , som udskyder diskussionsprocessen til den dag , hvor der bliver to torsdage i n uge .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , selv om man anerkender den rolle , som forsyningspligtydelserne har , devaluerer man deres rolle som offentlige tjenester af vital betydning for befolkningen , nr man underlgger dem konkurrencens spilleregler .
Det er det store problem i dag p grund af den kde af beslutninger fra Kommissionen og Rdet , srlig p topmderne i Lissabon og Barcelona , der har sat fart i liberalisering og deregulering i utallige sektorer , ikke mindst telekommunikation , post , energi og transport .
<P>
Konsekvenserne begynder allerede nu at vise sig , ikke blot i form af afskedigelser og mere usikre arbejdsforhold i nogle af disse sektorer , men ogs i visse tilflde gennem hjere tariffer og priser for og drligere kvalitet ved de ydelser , der leveres , hvilket er stdt p resolut modstand fra de ansattes og fra befolkningens side , sdan som man for nylig kunne se det ved generalstrejken i Portugal .
<P>
Man m derfor anerkende betydningen af offentlige tjenester af kvalitet , hvis alle borgeres ret til adgang skal sikres , hvilket ogs fordrer en resolut holdning imod liberalisering af de offentlige tjenester under WTO-forhandlingerne .
<P>
S derfor , fru kommissr , hvilke tilsagn kan De give p dette punkt med hensyn til WTO ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Som sidste taler har jeg , fru kommissr , valget mellem at gentage det , der er sagt , eller modsige det .
Jeg vil sge at fremfre et par nye argumenter .
Sfremt den europiske forfatning ikke indeholder et kapitel eller en fyldig artikel om offentlige tjenester , risikerer ophavsmndene at g modstandernes rinde og sledes styrke dem , der vil afvise en sdan forfatning .
Der er grund til at vre opmrksom herp , nr ratificeringen sker ved folkeafstemning !
Den anden bemrkning lyder som flger : Hvis det omhandlede begreb udelades , vil borgerne ikke tro p den europiske sociale model . De vil opleve den som tom tale .
Det er derfor vigtigt at indfje dette begreb .
<P>
Endelig , fru kommissr , br De tage Dem i agt for ideologierne !
Den omstndighed , at det kommunistiske system , hvor lsenet var " al magt til staten " , fejlede i det tyvende rhundrede , betyder ikke , at det kapitalistiske system ndvendigvis er det rigtige .
Lad ikke en ideologi , som foreskriver " al magt til markedet " , aflse en ideologi , som foreskrev " al magt til staten " .
Den frie konkurrence fortjener ikke forherligelse .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0445 / 2002 ) af Colom i Naval for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i henhold til punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 ( KOM ( 2002 ) 399 - C5-0599 / 2002 - 2002 / 0157 ( ACI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
ndringsforslag til forslag til budget 2003 , modificeret af Rdet
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=44 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl en rkke tekniske ndringer fr afstemningen . Tidligere p ugen overbragte jeg Kommissionen og fru Schreyer , min medordfrer , mine kolleger i Budgetudvalget og vores formand , hr .
Wynn , m.fl. min velfortjente tak . Ikke desto mindre var den danske finansminister ikke til stede p davrende tidspunkt , hvorfor jeg gerne vil gentage min tak til et meget konstruktivt og effektivt dansk formandskab og isr finansministeren , hr .
Pedersen . Det lykkedes ham at forene samtlige medlemsstater og sammen med os finde lsninger p meget vanskelige sprgsml .
Han har banet vejen for de stort set accepterede lsninger , som udgr grundlaget for den forhbentlig korte og ukomplicerede afstemning i dag .
En stor tak til det danske formandskab .
<P>
Lad mig ogs takke det srdeles effektive og kompetente sekretariat i Budgetudvalget , der arbejdede srdeles godt under et ekstremt pres , men stadig i en meget behagelig og venlig atmosfre .
Endelig vil jeg gerne varmt takke tjenestegrenene , der altid har hndteret komplicerede sprgsml omkring afstemningslister meget korrekt og effektivt .
<P>
( Bifald )
<P>
Lad mig dernst tage fat p formaliteterne .
Fr afstemningen om forslagene til budgettet vil jeg gerne foresl en rkke tekniske ndringer , hvoraf nogle skal til afstemning .
<P>
For det frste en rent teknisk ndring : ndringsforslag 1 om budgetpost B1-406 og B1-4081 - Forbedring af forarbejdningen og afstningen af landbrugsprodukter - er taget tilbage , da det er omfattet af ndringsskrivelse nr . 3 til forslaget til budgettet , som vi allerede har stemt om .
<P>
Der skal stemmes om flgende rettelser : For det frste ndringsforslag 25 om budgetpost B2-5120 - Informationsnet for landkonomisk bogfring - tallene br ndres som flger : yderligere 1.391.000 euro i forpligtelser og 1.383.000 euro i udbetalinger , sledes at de endelige tal lyder p henholdsvis 11.337.000 euro i forpligtelser og 11.329.000 euro i udbetalinger .
<P>
For det andet ndringsforslag 238 om budgetpost B2-517 - Vegetabilske og animalske genressourcer .
Det br tages tilbage , da det ogs er omfattet af ndringsskrivelse nr . 3 .
<P>
For det tredje ndringsforslag 246 om budgetpost B3-3062 - Informationskampagne om udvidelsen ( Prince ) .
Flgende slettes i bemrkningen : " ...
de nationale offentlige sektorer " .
<P>
Endelig er der ndringsforslag 168 om budgetpost A-200 - Leje - tallene br ndres som flger : yderligere 3.409.073 euro , s det endelige tal lyder p 132.590.904 .
<P>
Jeg foreslr , at vi stemmer om disse forslag samlet , fr vi stemmer om ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , det er alle parlamentsmedlemmers ret at komme med en bemrkning til forretningsordenen , ikke kun visse parlamentsmedlemmer .
Hvis De ngter at foretage en elektronisk kontrol af resultatet af afstemningen om tredje del af ndringsforslag 139 , som der blev korrekt anmodet om umiddelbart efter meddelelsen om afstemningen , vil jeg stte pris p , om De kan forklare Parlamentet rsagen .
Medmindre Parlamentet accepterer den forklaring , hvilket jeg ikke gr , anmoder jeg Dem om at foretage den kontrol .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden.">
Det var tydeligt herfra , hvor jeg sidder , at flertallet var det samme .
For det andet er resultatet meddelt .
Efter at et resultat er meddelt , gr vi ikke tilbage til det .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , ordfreren , hr . Frm , har sagt alt , hvad der var at sige .
Jeg nskede blot at takke formandskabet og tjenestegrenene for deres arbejde med at sikre en gnidningsls proces .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne kort afbryde afstemningen for at kalde formanden for udvalget , ordfrerne , Rdet og Kommissionen op til formandsbnken for at underskrive budgettet .
Vi har stemt om et budget med forpligtelser p lige under 100 milliarder euro .
Vi har gjort det rekordhurtigt .
Jeg nsker ogs at takke alle involverede - politiske kolleger og administrationen - for den ekstraordinre indsats , effektivitet og hurtighed , hvormed det blev udfrt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , De mangler endnu at sprge formanden for Rdet , om Rdet kan acceptere budgettet .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Jeg skal med glde flge Deres rd .
<SPEAKER ID=52 NAME="Pedersen">
Hr. formand , Parlamentet har nu foretaget andenbehandling af budgettet for 2003 , og jeg noterer mig , at den enighed , der blev opnet mellem Parlamentet og Rdet p samrdsmdet den 25. november i r , nu er blevet stadfstet i budgettet for 2003 .
<P>
Der er dog stadig visse meningsforskelle med hensyn til klassifikationen af udgifterne p budgettet , hvor Rdet forbeholder sig sine rettigheder .
Men Rdet kan acceptere budgettet , der flger af Parlamentets andenbehandling .
<P>
Her ved afslutningen af det danske formandskab vil jeg gerne sige , at jeg altid har haft stor respekt for Europa-Parlamentet , og jeg kan betro Dem , at den respekt er ikke blevet mindre af det positive samarbejde , som jeg har vret s heldig at f lov at opleve i det sidste halve r .
<P>
Jeg vil ogs gerne rette en srlig tak til formanden for Budgetudvalget , Terence Wynn , og budgetordfrerne , Gran Frm og Per Stenmarck .
Lige fra vort frste mde i denne budgetprocedure , der havde sit udspring i et mde i Kbenhavn , har jeg mdt en meget stor kompetence og en stor velvilje til , at vi hver isr lftede vort ansvar og fandt de lsninger , der gr , at jeg synes , at jeg med rette kan nske Parlamentet tillykke med det budget , der nu er vedtaget .
<P>
Tak for godt samarbejde og for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , som flge af katastrofen ud for Galiciens og andre medlemsstaters kyst , som siden har vret pvirket af olieudslippet , er der stor medflelse med og sttte i Parlamentet til vores kolleger i Galicien .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at sttte omplaceringen af 30 millioner euro .
De penge skulle ellers have vret brugt som erstatning til de mennesker , der mistede deres levebrd , da det ikke lykkedes os at genforhandle Marokko-aftalen .
Da de midler ikke lngere skal bruges til erstatning , remrkes de til hjlp til ofrene for Prestiges forlis .
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte dette og vise medflelse med de betrngte fiskere og familier i Galicien .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , under normale omstndigheder ville denne procedure , da den foresls af Kommissionen , vre fuldstndig uacceptabel .
Prestige forliste den 19. november .
Seks dage senere var Parlamentets delegation i samrdsmde , hvor vi enedes om mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet til de resterende 27 millioner euro til omstrukturering af den spanske og portugisiske flde .
Alt dette kunne have vret hndteret anderledes og med en anden tidshorisont .
<P>
Forslaget bryder i sin nuvrende form med visse principper .
For det frste er det i strid med en gennemsigtig procedure .
For det andet bryder det med principperne om specificitet i budgettet som fastlagt ved finansforordningen .
Det er i strid med sidste rs afgrelse om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet til omstruktureringen af den spanske og portugisiske flde , og det er ogs i strid med princippet om sund forvaltning , da der ikke er nogen margen tilbage under budgetpost 2 , hvilket indebrer , at der skal frigres bevillinger og derefter foretages genforpligtelser for at skaffe den ndvendige finansiering .
<P>
Lad os se p den politiske og pragmatiske fremgangsmde efter at have prciseret dette .
Vi i Budgetudvalget er politiske og pragmatiske mennesker , ikke kun budgetmennesker , som visse synes at mene !
<P>
Som Gerhard Schmid sagde til mig for kort tid siden , tror ikke alle p Gud , men alle tror p Budgetudvalget !
<P>
( Latter )
<P>
Kommissionens forslag giver os i det mindste en chance for at bruge dette rs budget - budgettet for 2002 - og det ville vre en bedre lsning for skatteyderne for at sikre , at vi bruger penge fra i r i stedet for at supplere med egne midler for nste r .
Selv om jeg fordmmer proceduren og gr det klokkeklart , at dette kalenderr for Kommissionen ikke p nogen mde m danne prcedens , anbefaler jeg p vegne af koordinatoren for Budgetudvalget at godkende , at det haster .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Hr . Wynn , jeg skulle mene , at bifaldet angiver , at Parlamentet stter stor pris p Deres usdvanlige pragmatiske udbrud ved denne lejlighed .
<P>
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til forordning )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0419 / 2002 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Det Europiske r for Idrttens Pdagogiske Dimension 2004 ( 9605 / 2 / 2002 - C5-0498 / 2002 - 2001 / 0244 ( COD ) ) ( Ordfrer : Pack ) .
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0381 / 2002 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Folkerepublikken Kinas srlige administrative region Hongkong om tilbagetagelse af personer , der er bosiddende uden tilladelse ( SEK ( 2002 ) 412 - C5-0263 / 2002 - 2002 / 0092 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE).">
Hr. formand , min afstemningsmaskine fungerede ikke .
Jeg ville stemme imod !
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Vi har noteret Deres hensigt , men resultatet str fast .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Jeg har en bemrkning til forretningsordenen , fr De gr .
Hr . Howitt , jeg hber ikke , at De fler , at De fik en barsk behandling i denne hjerternes tid .
<P>
Jeg nsker Dem alle gldelig jul .
Jeg hber , at De finder den afslapning og ro , som vi alle fortjener .
Jeg ser frem til at starte med fornyet kraft og energi i det nye r .
<P>
Gldelig jul !
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=60 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har stemt for , da det sikrer finansieringen af de 27 millioner euro til omstillingen af de spanske og portugisiske fiskerfartjer , der tidligere drev fiskeri i de marokkanske farvande .
Vi fremhver ogs det forhold , at det forslag , som jeg stillede som Fiskeriudvalgets ordfrer for budgettet for 2003 , om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i det mindste delvist er blevet vedtaget .
Det handler om at leve op til budgetmyndighedens forpligtelse fra foregende r om at opfre 27 millioner euro p budgettet for 2003 .
<P>
Jeg m dog beklage den alvorlige prcedens , som der skabes ved foregribende anvendelse af en overfrsel af bevillinger , der ikke udnyttes i 2002 , p nsten 15 millioner euro , hvilket vil f indvirkning p disses fremtidige omprogrammering og omfordeling , nr vi ved , at dette er et meget flsomt omrde for alle medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=62 NAME="Montfort (NI)">
Forslaget til budget for 2003 er i sig selv udmrket .
Europa-Parlamentet anlgger for frste gang en konomisk stram kurs og tager hjde for den konomiske situation og de begrnsninger , medlemsstaterne er underlagt , ligesom der anlgges en konomisk stram kurs p europisk plan , hvilket afgjort m betegnes som gldeligt .
<P>
Forslaget indeholder imidlertid ogs mere omstridte bestemmelser .
Isr er bestemmelsen om sttte til befolkningen og sundhedsplejen , nr det glder forplantningssprgsml , uacceptabel . Der var stillet forslag om en forgelse med 200 % , men denne forgelse blev forkastet af Rdet .
<P>
Sammenholdes denne budgetpost med de ml , der blev opstillet i Sandbk-betnkningen , som den skal finansiere , er der ingen sikkerhed for , at den omhandlede finansiering ikke omfatter abort ( gennemfrelse heraf og advokeren herfor ) .
Europa-Parlamentet nsker imidlertid ikke at tillade en sdan praksis , hvilket vi ogs " hjtideligt " erindrede om i forbindelse med vedtagelsen af betnkningen om biovidenskab og bioteknologi , ved at erklre , at Europa-Parlamentet " gr ind for respekt for menneskers liv og vrdighed , uanset deres udviklingsstade og deres sundhedstilstand " .
<P>
Set i lyset af denne tvivl og den manglende klarhed fra kommissr Nielsons side , kan vi ikke stemme for denne budgetpost .
<SPEAKER ID=64 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
EU ' s budgetprocedure er efterhnden et fast ritual hvert r .
Parlamentet nsker at bruge flere midler end Kommissionen , mens Rdet vogter medlemsstaternes pengepunge og nsker at bruge mindre .
Resultatet er en voksende forskel mellem det udgiftsloft , der blev aftalt i 1998 , og de aktuelle udgifter .
Som reprsentant for Det Socialistiske Parti i Holland str jeg hver gang over for to valg .
Mit parti forsvarer opretholdelsen eller forgelsen af regeringernes udgifter til bedre offentlige tjenester , bedre levevilkr og strre solidaritet med de fattige dele af verden .
Det siger sig selv , at dette vil medfre hjere skatter , end de regerende neo-liberale politikere nsker .
Disse skatter skal opkrves fra dem med de strste indtgter samt virksomheder .
Men at acceptere strre udgifter og hjere skatter betyder ikke , at vi er begejstrede for at bruge flere midler p et alt for centraliseret EU .
Vi betragter en del af EU ' s udgifter som spild , der kun gr til at sttte bureaukrati og storhedsvanvid .
Selv strukturfondene og den flles landbrugspolitik , der er beregnet til at hjlpe de fattige regioner og sm landbrug , bruges sommetider p forkerte foranstaltninger .
De eneste punkter , hvor jeg kan sttte forgelsen af budgettet , efter forslag fra GUE / NGL-Gruppen er relateret til Den Europiske Socialfond , Nordirlands fredsfond og Samhrighedsfonden .
<SPEAKER ID=66 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi sttter iden om at udnvne 2004 til det europiske r for idrttens pdagogiske dimension , fordi det imdekommer behovet for at drage fordel af de mere positive sider af idrtten i samfundet , i srdeleshed idrttens bidrag til uddannelsesprocessen .
Vi minder om , at et af de elementer , der indgr , er Euro 2004 , som skal afholdes i Portugal
<P>
Det er vigtigt , at der bliver en tttere forbindelse mellem uddannelsessystemet og idrtten , alts mellem skolerne og idrtsklubberne , forbundene , organisationerne , men ogs de kommunale myndigheder .
Det er den bedste mde til at drage fordel af det folkelige foreningsliv , masseidrtten , men det forudstter mere kommunikation og benhed i kommunikationen af foranstaltningerne og i udformningen af de projekter , der skal finansieres .
<P>
De afsatte midler er imidlertid for f og modsvarer ikke de bestrbelser , som man gerne vil befordre , hvilket vi kun kan beklage .
Vi stemmer for betnkningen , ogs i det hb , at det endnu lader sig gre at lgge mere vgt p dette aspekt .
<SPEAKER ID=67 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker fru Pack for hendes fremragende betnkning , som jeg giver min fulde sttte .
Det er en betnkning , der med sin tilslutning til Rdets flles holdning sger at afslutte en sag , som jeg tillgger en ganske stor betydning , nemlig udnvnelsen af 2004 til det europiske r for idrttens pdagogiske dimension .
<P>
Det anerkendes , at idrtten har stor samfundsmssig betydning i Europa som et vigtigt uddannelsesmssigt instrument .
Ligesom ordfreren finder jeg det vsentligt at fremhve gevinsten ved de olympiske idealer i uddannelsen .
Idrtten medvirker til at udvikle sdanne sociale frdigheder hos unge mennesker som sammenhold , solidaritet og fairplay .
<P>
Jeg glder mig derfor over beslutningen om at gennemfre det europiske r for idrttens pdagogiske dimension 2004 , der positivt vil bidrage til , at vi kommer ud over det , der hidtil har vret almindelig praksis , hvor Fllesskabets indsats p idrttens omrde blot har begrnset sig til pilotinitiativer og forberedende tiltag .
<P>
Jeg er sledes enig med ordfreren i , at vi br vedtage Rdets flles holdning uforandret , eftersom det medtager hovedparten af Europa-Parlamentets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=68 NAME="Queir (UEN)">
Kommissionen har foreslet , at 2004 bliver udnvnt til det europiske r for idrttens pdagogiske dimension .
Det skal erindres , at europamesterskabet i fodbold i r afvikles i Portugal og De Olympiske Lege i Athen .
<P>
Fru Pack gr ligesom Kommissionen ind for at gre det muligt i hjere grad at anvende idrttens pdagogiske vrdi til at forbedre undervisningsprogrammerne og navnlig den parallelle , uformelle undervisning via etableringen af et bedre partnerskab mellem undervisningssektorens og idrttens organisationer .
<P>
P grund af bde mlstningerne og de aktiviteter , der skal srge for , at disse mlstninger lader sig indfri , samt den finansielle ramme , der foresls , og som isr br anvendes til at sttte de konkrete initiativer , der styrker forbindelserne mellem idrt og uddannelse , er det indlysende , at dette initiativ fortjener sttte , hvorfor jeg da ogs har stemt for .
<SPEAKER ID=69 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet denne betnkning , og jeg er helt enig i den holdning , som foresls af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , om dels at ndre Kommissionens forslag ved at fjerne de budgetkonti , der vedrrer rundsprger og undersgelser , dels at lgge de herved sparede midler ( ca . 420.000 euro ) til de belb , der skal g til lokale , nationale og transnationale aktioner og til undervisningssektorens og idrttens organisationer , hvis opgave det er at sprede information om det europiske r for idrttens pdagogiske dimension .
Jeg har som bekendt stttet disse initiativer , lige siden 2004 blev udnvnt til europisk r , hvilket jeg gav udtryk for allerede under Europa-Parlamentets frste forhandlinger om dette sprgsml .
Jeg vil gerne gentage , at der er tale om et vigtigt tiltag for i hjere grad at anvende idr pdagogiske vrdi til at forbedre undervisningsprogrammerne og navnlig den parallelle , uformelle undervisning via etableringen af et bedre partnerskab mellem undervisningssektorens og idrttens organisationer .
Jeg tror , at det i dette perspektiv er vrd at fremhve forbindelserne mellem idrt og uddannelse og sledes ge synligheden af det europiske r for idrttens pdagogiske dimension ved f.eks. at organisere og finansiere atletikstvner i alle de deltagende lande .
Skoleidrtten m virkelig prioriteres idrtspolitisk meget hjt , ligesom den br indtage en srdeles vigtig plads i skole- og uddannelsespolitikken .
<SPEAKER ID=71 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har stemt imod Watson-betnkningen , som indebrer en godkendelse af aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Hongkong om tilbagetagelse af illegale indvandrere . Sidelbende hermed er der nemlig fastsat en ganske farlig bestemmelse om visumfritagelse for Hongkongs statsborgere .
<P>
Kommissionen har under forhandlingen sgt at give forklaringer herp , men jeg har ikke fundet disse overbevisende .
<P>
For det frste hvder Kommissionen , at de to afgrelser ikke er indbyrdes forbundet , da de ikke er samtidige .
Det er korrekt , at der ligger et r imellem de to afgrelser , men der eksisterer afgjort en logisk forbindelse mellem dem , hvilket i vrigt ogs fremgr af indledningen til begrundelsen i den omhandlede aftale .
<P>
For det andet anfrer Kommissionen , at antallet af illegale indvandrere fra Hongkong er meget begrnset .
Skulle det vre sandt ( hvilket jeg ikke tror ) , er undtagelsesbestemmelsen ikke desto mindre uansvarlig set i lyset af den srlige situation , der kendetegner Hongkong , som i dag er Kinas srlige administrative region .
<P>
Som kronen p vrket erfarer vi , at den endelige godkendelse skulle vre givet af Rdet ( landbrug ) i begyndelsen af december .
<P>
Det er den udvikling , vi kan vente , hvis vi fortsat afgiver befjelser , hvad angr forhandling og ratificering p nationalt niveau , til fordel for et system , som er fjernt fra befolkningen og ukontrollabelt .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Forud for denne aftale har Det Europiske Fllesskab indget andre lige s skandalse aftaler med nogle af verdens fattige lande . Aftalerne ligger i klar forlngelse af den repressive politiske linje , regeringer og myndigheder i EU har anlagt over for personer , som sger at flygte fra fattigdom og undertrykkelse i hb om her at finde et arbejde og en fremtid .
<P>
Den omhandlede aftale indebrer blot tilhold , fngsling og derp udvisning .
I det mindste for dem , som ikke er bukket under i forsget p at forcere de nye hindringer , der rejses af ledere , som nsker at se Europa omdannet til et fort med pigtrdssprringer .
<P>
Aftalen er srdeles streng over for de fattige , der findes unskede , mens den letter formaliteterne for forretningsmnd . Den afslrer , hvis nogen endnu skulle vre i tvivl herom , at det er hyklerisk , nr EU officielt gr sig til fortaler for menneskerettighederne og hvder at forsvare disse i Hongkong og andre steder .
<SPEAKER ID=73 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Hongkong blev for mange r siden taget fra Kina og efterflgende udlejet , og Kina havde derfor ret til at f Hongkong tilbage .
Det skaber imidlertid problemer for de mennesker , der bor der nu .
De har en hjere levestandard og stiller store krav til deres regering .
De nsker at bidrage kritisk til regeringspolitikken , og alligevel er de overflyttet fra en kolonimagt til en anden .
Princippet om " et land , to systemer " kan muligvis garantere kapitalismens besten , men det kan ikke garantere indfrelse og udvikling af demokratiet .
Man kan derfor forvente , at mange mennesker vil fle sig utrygge og nske at rejse til Europa , USA eller Japan , hvor de har strre mulighed for at finde den type samfund , som de har vnnet sig til .
Samtidig nsker den kinesiske regering , at Hongkong skal ligne resten af landet mere .
Hongkong kan mske godt f lov til at vre et billede p rigdom , men det vil ikke vre tilladt at etablere bevgelser , der er forbudt i Kina , og afholde almindelige demokratiske valg , hvor oppositionen kan overtage magten .
Jeg tvivler derfor p , at en aftale om tilbagetagelse af flygtninge vil fungere .
Iden om , at denne aftale skulle vre model for andre stater , hvor mennesker , der er kritiske over for styret , fler sig utrygge , er endnu mere kontroversiel .
Derfor stemmer jeg imod forslaget .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Da ndringsforslaget om det srlige partnerskab med Tyrkiet er forkastet , behver jeg ikke at forklare det nrmere .
For nogle i min gruppe var dette et pragmatisk skridt , for andre var det blot endnu et skridt i retning af Tyrkiets medlemskab , som mange stadig er ret pessimistiske omkring .
Da teksten er forkastet , er der imidlertid ingen grund til at drfte det yderligere .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , jeg har som flere af kollegerne undladt at stemme af flere rsager .
For det frste med den begrundelse , som vores kollega , hr . Goebbels , flere gange har fremfrt , nemlig at de midler , der ptnkes anvendt i forbindelse med udvidelsen af EU , er utilstrkkelige .
Dernst fordi vi fler , at budgetmargenerne for den udvidede Union fortsat er omgrdet med megen hemmelighedsfuldhed , og vi kan konstatere , at det samme nu er tilfldet , nr det glder tidsplanen for de retlige initiativer , som er afgrende for en vellykket gennemfrelse af udvidelsen .
Endelig m jeg understrege , hr. formand , at vi gerne ser , at De , isr nr De deltager i topmderne , fuldt og helt gr i brechen for Europa-Parlamentets befjelser og de krav , Europa-Parlamentet stiller .
<SPEAKER ID=77 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod beslutningsforslaget om resultatet af Det Europiske Rds mde i Kbenhavn , fordi man udnytter den omstndighed , at langt de fleste parlamentsmedlemmer selvsagt sttter optagelsen af 10 steuropiske kandidatlande , til at indfje afsnit , hvorved optagelsesprocessen for Tyrkiet samtidig godkendes .
<P>
Der er tale om afsnit , hvor man bl.a. glder sig over , at den finansielle sttte til Tyrkiet fordobles i henhold til en strategi , som i konklusionerne fra Kbenhavn betegnes som en tiltrdelsesstrategi og ikke en frtiltrdelsesstrategi . Man glder sig ogs over , at det i Kbenhavn blev bekrftet , at den normale procedure vil blive fulgt , hvad angr behandlingen af Tyrkiets ansgning om optagelse i EU .
I virkeligheden kan artikel 49 i traktaten om Den Europiske Union ikke anvendes i dette tilflde , da den vedrrer " europiske stater " .
Den omtaler ikke andre tilflde .
Man burde derfor efter vores opfattelse frst have ivrksat en generel drftelse af EU ' s ml og grnser , og en sdan drftelse kunne passende finde sted i konventet .
<P>
Endelig udtrykkes i beslutningsforslaget glde over , at der er opnet en omfattende aftale med NATO . Man glemmer at nvne , at EU samtidig har forpligtet sig til i videst mulige omfang at delagtiggre Tyrkiet i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
De glder Dem over resultaterne af Det Europiske Rds mde i Kbenhavn og ikke mindst over , at 10 nye lande optages i EU .
Det gr vi ikke .
<P>
Vi sttter udvidelsen af EU , i vrigt ogs ud over de 10 lande , De netop har godkendt .
Men udvidelsen vil , i den form den ptnkes gennemfrt , kun besejle vesteuropisk storkapitals magt over de fattigste og mindst udviklede lande .
Udvidelsen besejler , ja , den pbyder angreb mod de arbejdende klasser i de pgldende lande , lukning af virksomheder , get arbejdslshed , afvikling af en stor del af familiebrugene inden for landbrugssektoren , hvorved landmnd bliver arbejdslse .
<P>
Indbyggerne i de nye medlemsstater betragtes i vrigt som andenrangsborgere , som i en lang overgangsperiode ikke kommer til at nyde samme rettigheder som andre , isr ikke retten til frit at etablere sig og arbejde , hvor man nsker .
<P>
Vi har flgelig stemt imod Deres selvforherligende beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ducarme (ELDR)">
Set i et historisk perspektiv angr udvidelsen selve EU ' s sjl .
Det drejer sig om at dele et flles fundament af vrdier , hvad angr liberalt demokrati , respekt for menneskerettighederne , social sikring af de svageste , beskyttelse af mindretal , markedskonomi og fredelig sameksistens inden for retsstatens rammer .
Med udvidelsen genfindes Europas geografiske , politiske og kulturelle identitet .
<P>
En fremtidig Union med 25 medlemsstater er nu en realitet .
Denne udvidelse af hidtil uset omfang er i overensstemmelse med en historisk forpligtelse til genforening af kontinentet .
Den krver , at det europiske projekt og den mde , hvorp en udvidet Union skal fungere , tages op til ny og grundig overvejelse .
<P>
Udvidelsen bner ogs muligheder .
EU udvides til at omfatte mere end 100 millioner nye borgere , hvilket allerede fra denne frste fase og officielle anerkendelse i Kbenhavn vil fremme samhandlen og den konomiske aktivitet og tilfre udviklingen og integrationen ny dynamik , hvad angr den europiske konomi samlet set .
Optagelsen af nye medlemsstater vil give EU get vgt p den internationale scene .
<SPEAKER ID=80 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Konklusionerne fra topmdet i Kbenhavn viser , at Det Europiske Rd har valgt at udskyde en lsning af alvorlige problemer , i en sand flugt fremad , efter at have truffet beslutning om en udvidelse med yderligere 10 lande p grundlag af forskelsbehandling ikke blot af disse lande , men ogs af de nuvrende medlemsstater med svagere konomier og betydelige sociale problemer som f.eks. Portugal .
Det gjorde man ogs over for Cypern , hvilket skaber stor tvivl om , hvad der faktisk skal ske .
<P>
Alligevel er topmdekonklusionernes omtale af det portugisiske landbrugs srlige situation i den grad holdt i vage vendinger , at der ikke er sikkerhed for noget .
Flgerne kan blive meget negative , hvis de portugisiske interesser ikke varetages ordentligt i de forhandlinger , der endnu foregr , ogs efter den politiske beslutning om udvidelsen .
Det er uacceptabelt , at man ikke nsker en tilbundsgende revision af den flles landbrugspolitik og af de finansielle overslag , sledes som det fremgr af den flles beslutning , som vi afviser .
Der er reel fare for , at uligheder og forskelle skal blive strre , hvilket gr den konomiske og sociale samhrighed til et stadig fjernere ml .
<P>
Vi afviser ligeledes sttten til en tttere forbindelse mellem EU og NATO i kraft af den globale aftale .
<SPEAKER ID=81 NAME="Goebbels (PSE)">
Jeg glder mig over , at man i Kbenhavn fik truffet en principbeslutning om politisk genforening af Europa , men jeg beklager , at den skal gennemfres for s beskedne konomiske midler .
Det Europiske Rd udnyttede ikke engang fuldt ud den ramme , der blev lagt i Berlin for perioden 2003-2006 .
Man tog p davrende tidspunkt udgangspunkt i finansiering af optagelsen af seks nye stater .
Med frre midler skal man nu bist 10 nye medlemsstater .
Af de knap 41 milliarder euro , der budgetteres med for en trersperiode , hidrrer knap 14 milliarder i virkeligheden fra de nye medlemsstaters egne bidrag , hvilket reducerer de nuvrende 15 medlemsstaters " solidariske " indsats til ca . 27 milliarder euro fordelt over tre r , svarende til en rlig overfrsel p mindre end 0,1 % af den nuvrende Unions BNP til de tiltrdende lande .
Det er et beskmmende lille belb , nr man ved , hvilke strukturelle problemer nsten alle disse lande str over for .
USA overfrte efter Anden Verdenskrig i forbindelse med Marshallplanen i en femrsperiode 1 % af landets davrende BNP til Europa .
Tyskland har i mere end 10 r overfrt 3-4 % af BNP til de nye " Lnder " , svarende til ca . 75 milliarder euro pr. r .
<P>
Forpligtelsesbevillinger er som bekendt ikke ensbetydende med faktisk betaling , hvorfor man kan frygte , at en del af de afsatte midler ikke nr frem til modtagerlandene .
Som Revisionsretten netop har ppeget , var det ud af de 520 millioner euro , der var afsat i 2001 inden for Sapard-programmets rammer , kun 1 million , som reelt nede frem til kandidatlandene .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Topmdet i Kbenhavn , hvor der blev truffet beslutning om EU ' s udvidelse , var et meget stort imperialistisk , ekspansionistisk skridt .
Ofrene for denne udvidelse , som vil forstrke udnyttelsen , er arbejdstagerne og de sm og mellemstore landmnd i det udvidede EU og isr i de nye medlemsstater , som optages under endnu drligere vilkr .
<P>
Det vsentligste forml med at afstte s begrnsede midler er at styrke kapitalens magt og delgge , hvad der mtte vre tilbage af sociale landvindinger fra de socialistiske samfund .
<P>
Det er typisk for EU-ledernes pseudodemokratiske flsomhed , at man i lande , som tilsyneladende opfylder de demokratiske kriterier , har forbudt det kommunistiske parti , det er forbudt at sttte de kommunistiske ider og anvende deres symboler , og der er stadig topfolk fra disse partier og veteraner fra den antifascistiske kamp , som sidder fngslet .
<P>
Lige s uacceptabel er den Annan-lsning p Cypern-problemet , der tvinges igennem , og som reelt splitter en og definitivt bremser FN-resolutionerne om en retfrdig og bredygtig lsning .
<P>
Sprgsmlet om krigen mod Irak , og senere mod andre lande , blev p provokerende vis forbiget p topmdet .
I stedet blev militariseringen af EU og styrkelsen af det nye " antiterror " NATO fremmet .
Der blev truffet endelig beslutning om , at den europiske hr skal sttes ind i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , mens en lignende aktion forberedes i Bosnien-Hercegovina .
<SPEAKER ID=83 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
I dagens forslag til beslutning om topmdet i Kbenhavn lyknskes den danske regering med et fremragende formandskab for Rdet og med , at vi i dag kan fejre den strste udvidelse i Unionens historie .
Det indebrer 10 nye stater , hvoraf de fleste er relativt sm , herunder seks , som for nylig opnede uafhngighed ad demokratisk vej .
<P>
Vi i Skotland fr ofte at vide , at vi som et lille land ikke ville f stor betydning i Europa , hvis vi p tilsvarende mde skulle opn uafhngighed i Europa gennem en demokratisk splittelse fra en strre union .
Under de nuvrende fiskeriforhandlinger er vi p den anden side blevet advaret om ikke at skulle forvente for meget , da Det Forenede Kongerige mangler solide allierede i Europa .
<P>
Der er fem millioner danskere og fem millioner skotter .
Jeg lyknsker en af de ldste sm europiske nationer med de store resultater .
Jeg ser frem til den dag , hvor min egen gamle nation kan spille en tilsvarende rolle .
<P>
Iden om , at sm stater ikke tller , mens de store kan klare rterne , har vist sig som det nonsens , det er .
<P>
Min stemme i dag var begrundet i disse tanker og i en stor tilfredshed med , at denne strre Union er sikkert i havn .
<SPEAKER ID=84 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
. ( NL ) Nogle medlemsstater har benbart den opfattelse , at udvidelsen blot er en mulighed for at kbe s stort et marked som muligt for egne virksomheder s billigt som muligt .
Det vil medfre , at de bidrag til strukturfondene , som allerede er fastsat , skal fordeles blandt flere medlemsstater end oprindelig planlagt ved udgangen af 2006 .
Der vil vre langt frre midler til landmndene i de nye medlemsstater end deres modparter i de nuvrende medlemsstater .
Det kunne have vret endnu vrre , men takket vre kompromiset , som Danmark foreslog , og Polens ihrdighed blev der p topmdet i Kbenhavn dog gjort noget for at mindske forskellen mellem rig og fattig .
Nederlandenes mlrettede bestrbelser lykkedes ikke , og Centraleuropa vil lnge endnu vre den vestlige verdens fattige slgtning .
Hvis strstedelen af vlgerne stemmer for tiltrdelse af EU , forhbentlig af egen fri vilje og ikke som flge af propaganda , vil udvidelsen finde sted i 2004 , herunder formentlig med halvdelen af Cypern .
EU skal passe p ikke at blive involveret i en krig om denne  eller bukke under fra pres om at lade Tyrkiet tiltrde hurtigt uden at opfylde standarderne for demokrati og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=85 NAME="Queir (UEN)">
Jeg har stemt for den flles beslutning om Det Europiske Rd i Kbenhavn , selv om jeg ikke er enig i nogle af punkterne , fordi det historiske skridt , som udvidelsen indebrer , vil f afgrende betydning for fred , demokrati og udvikling i de europiske nationer , ligesom det udgr en fuldt ud retfrdiggjort hyldest til de bestrbelser , som kandidatlandene har udfoldet for at leve op til de politiske og konomiske Kbenhavnskriterier og til Fllesskabets lovgivning .
<P>
Blandt de punkter , som jeg ikke er enig i , m jeg nvne min utilfredshed med anden del af beslutningens femte punkt , der fremhver behovet for at reformere den flles landbrugspolitik fr 2006 p grundlag af Kommissionens forslag .
<P>
Dette forslag gr jo imod de 15 medlemslandes beslutning om ikke at ndre den flles landbrugspolitik fr efter 2006 og giver derfor udtryk for en forhndstilslutning til bestemte lsninger p fundamentale sprgsml , der endnu ikke har vret genstand for den ndvendige debat i Parlamentet .
<P>
Hvad konkret angr Portugal , m en sdan debat givetvis tage hjde for det portugisiske landbrugs srlige situation og de portugisiske landmnds unormalt lave indkomst som flge af , at vi frst kom med i Fllesskabet i 1986 , nr andre lande har kunnet drage fordel heraf siden 1962 .
<SPEAKER ID=86 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt ja til beslutningen .
<P>
Vi svenske kristelige demokrater bifalder i hj grad , at Europas deling snart er overstet .
Anden Verdenskrig er dermed definitivt afsluttet . EU er ikke lngere bare et vesteuropisk samarbejde , men nsten et paneuropisk .
<P>
EU ville dog blive alvorligt truet som fredsprojekt , hvis Rdet i fremtiden skulle give Tyrkiet en dato for medlemskabsforhandlinger , s lnge Tyrkiet fortstter den militre okkupation , som blev indledt i 1974 , af 37 % af Republikken Cyperns territorium , det vil sige af en kommende medlemsstat .
Derfor finder jeg det dybt beklageligt , at ndringsforslag 13 , som minder om dette forhold , ikke blev vedtaget .
<P>
ndringsforslag 10 fra PPE-DE-Gruppen gav plads for en revideret stttestrategi for Tyrkiet p grundlag af et srligt partnerskab .
Det var uheldigt , at dette alternativ og supplement til Tyrkiets medlemskabsambitioner blev stemt ned med 201 jastemmer , 238 nejstemmer og 16 , der undlod at stemme .
<SPEAKER ID=87 NAME="Souchet (NI)">
Topmdet i Kbenhavn vil g over i historien som et topmde prget af manglende sammenhng .
Nppe har man lagt fundamentet til et genforenet Europa , fr man forvansker det ved uretmssigt at udvide det til ogs at omfatte et asiatisk land .
<P>
Man negligerer geografiske og historiske kendsgerninger , og undlod p mdet i Kbenhavn at rette op p den fejl , man begik i Helsinki , tvrtimod fortsatte man ad den vej , man fejlagtigt slog ind p i 1999 , og satte en proces i gang , som vil gre Tyrkiet til den dominerende magt i EU .
<P>
I stedet for at anvise Tyrkiet den plads , landet rettelig br indtage i et Euro-Middelhavs-partnerskab , som bde er et nrt partnerskab og samtidig respekterer de enkelte landes srprg , som kort sagt er tilpasset den geopolitiske virkelighed , valgte Det Europiske Rd uklarhedens vej , bestret med en vis fjendskhed over for kristendommen .
<P>
Dagen efter topmdet i Kbenhavn ld overskriften i et strre fransk dagblad : Bush bner Europas dre for Tyrkiet .
Det Europiske Rd gav efter for amerikansk pres . Herom vidner NATO-EU-erklringen efter topmdet .
Det anfres heri , at Tyrkiet fremover fuldt ud skal delagtiggres i EU ' s udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
Med topmdet i Kbenhavn blev alt dermed lagt til rette p en sdan mde , at der aldrig skabes et reelt europisk Europa .
<SPEAKER ID=88 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Resultaterne af topmdet i Kbenhavn efterlader hos alle en bitter smag .
Det Europa , stats- og regeringscheferne opbygger , vidner om en blanding af magteslshed og ringeagt .
Der er tale om magteslshed , nr man konstaterer , at EU ikke er i stand til at sttte en retfrdig og varig fred i Mellemsten eller krve tilbagetrkning af de russiske styrker i Tjetjenien , eller de franske styrker i Cte-d ' Ivoire .
Og der er tale om magteslshed , nr det viser sig , at EU ikke kan forhindre olietankeren Prestiges forudsigelige forlis ved Galiciens kyst - skibet var 25 r gammelt og sejlede under bekvemmelighedsflag .
<P>
Der er tale om ringeagt , nr eurokraterne i konventet , p vegne af 450 millioner borgere , trffer afgrelse om grundlggende forfatningsmssige tekster uden at inddrage eller hre borgerne .
Der er tale om ringeagt i forhold til de 10 nye lande , som m underkaste sig nye blger af liberalisering og privatisering .
Der er tale om ringeagt i forhold til befolkningen i Tyrkiet , som med Giscard d ' Estaings ord ikke kan dele den europiske kulturs kristne vrdier .
EU ' s ledere nede ikke med deres hjstemte tale om topmdets historiske dimension de tusinder , der i Kbenhavns gader talte om et andet Europa med demokrati , fred og social retfrdighed .
Jeg har bde her og i Kbenhavn tilsluttet mig sidstnvnte og afvist resultaterne af Det Europiske Rds mde .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg ville egentlig tale om budgettet vedrrende omprogrammering af midler til afhjlpning af de behov , der er opstet efter ulykken med Prestige . Jeg sttter disse tiltag , og Parlamentets enstemmighed i denne sag glder mig .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at omprogrammering ikke er den bedste lsning , og at Rdet stadig ikke har godkendt erstatningsordningen i Erika-pakkerne . Ordningen er stadig ikke godkendt i Ministerrdet og Det Europiske Rd , og der er en tydelig opdeling af de europiske institutioner , som hmmer bekmpelsen af den internationale stransport af farligt gods i vores farvande .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at Det Europiske Rd kun har givet 5 millioner euro til Prestige , et belb , som jeg i gr beskrev som slle . Det skal fremhves , nr man tnker p , at USA inden for rammerne af olieforureningsloven har skabt en specifik lovgivning og vil krve og modtage 4 milliarder euro fra Exxon Mobil for Exxon Valds-ulykken .
<P>
Jeg mener , at dette skal fremhves , for at EU kan udvikle sig til en reel politisk union , der viser solidaritet , isr i forbindelse med en ulykke som den , der netop har fundet sted i Galicien , og som er et rent europisk problem .
Det gr ud over Galicien , for det er dr , hovedparten af frdslen passerer , men det er et europisk problem .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Det er meget positivt , at det i en sag , der mest relevant lader sig behandle p europisk plan , igen har vret muligt at udarbejde et kompromis , der afspejler de forskellige politiske gruppers opfattelser .
Jeg genfinder mine synspunkter i denne grundtekst , som vi selv er hovedansvarlige for , og som flger op p de nyttige debatter i plenarforsamlingen nu og den 21. november samt den tidligere beslutning om dette sprgsml .
Jeg vil gerne bekrfte vores to grundlggende synspunkter . Kommissionen og Rdet m straks drage konsekvenser af denne frygtelige katastrofe i form af nye , strenge foranstaltninger for fremtiden , omgende gennemfre allerede vedtagne foranstaltninger samt foretage og fremlgge en gennemgribende undersgelse af hele det juridiske og tekniske regelvrk .
Kommissionen m endvidere foretage en detaljeret og grundig undersgelse af hele Prestige-krisen , herunder af , hvordan den konkret blev hndteret .
Vi kan alle vinde ved at lre , punkt for punkt , af denne forfrdelige lektion .
<P>
Derfor m denne lektion vre teknisk grundig , videnskabeligt njagtig og politisk neutral og afklaret .
At ville trkke nationale partichikanerier ind i denne afgrende undersgelse , sdan som Parlamentets venstreflj har forsgt , hvor man har brudt den spontane enighed fra den 21. november og prvet at forlede Europa-Parlamentet til en politisk dyst i det spanske parlament , kan kun vre til skade for debattens serisitet og objektivitet - fra alle parters side , vil jeg gerne understrege - og p den mde igen bringe vores flles fremtid i fare , fordi man overser det vsentlige , nemlig vores kyster , vores kystbefolkning , de europiske borgeres hjere interesser , en bedre evne til at forebygge og handle rigtigt i fremtiden .
Det er havet , der er vigtigt , ikke Aznar !
<SPEAKER ID=92 NAME="Souchet (NI)">
Formanden for de franske redere anfrer , at 20 % af alle fartjer ikke burde have tilladelse til at sejle p grund af manglende vedligeholdelse og kontrol .
Udtjente skibe mdes med en forkastelig tolerance fra visse befragteres og flagstaters side , det glder ikke mindst Tyrkiet , som er placeret verst p den sorte liste .
<P>
Jeg ppegede i gr behovet for klare regler , nr det glder befragternes ansvar , for at anspore til get stringens .
<P>
Olieforureningskatastroferne afslrer imidlertid ogs , at der sker en forflygtigelse , nr det glder flagstaternes ansvar , idet de ikke sikrer , at deres skibe overholder de havretlige bestemmelser .
<P>
De stater , der er ofre for olieforureningskatastrofer , burde derfor systematisk drage flagstaten til ansvar og indbringe sagen for Den Internationale Havretsdomstol .
Spanien - og efterflgende utvivlsomt ogs Frankrig - burde sledes indstvne Bahamas for domstolen i Hamburg .
<P>
Fornyet bevidsthed om befragterens ansvar og hndhvelse af flagstatens vil utvivlsomt vre de to mest lovende midler til bevarelse af havmiljet .
De mest udsatte stater br st sammen om at forsvare og anvende disse midler .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte afgjort imod dette beslutningsforslag . Men jeg kan ikke acceptere den mde , De behandlede hr .
Schnellhardt p , da han anfrte , at stemmeanlgget ikke fungerede .
Han ville have stemt imod . Flertallet blev sikret med en enkelt stemme - 223 mod 224 .
Havde hr . Schnellhardts anlg fungeret - og han anfrte straks , at det ikke var tilfldet - ville ndringsforslaget vre forkastet .
Jeg mener , De br tage hensyn til , at der er et anlg , der ikke fungerer , og ikke mindst nr parlamentsmedlemmet straks anfrer dette .
Det er trods alt ikke uvsentligt for os , nr vedtagelsen af et ndringsforslag str og falder med en enkelt stemme . Hr. formand , jeg tillader mig at anfre , at jeg ikke er enig med Dem i Deres hndtering af denne sag .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden.">
Fru Lulling , som mangerigt medlem - gennem flere r end jeg selv - er De udmrket klar over , at det , De netop har sagt , er uden sidestykke i Parlamentet .
De misfortolker fuldstndig reglerne , som er helt klare .
Nr vi har afstemning ved navneoprb , og nr vi rber resultatet op , str resultatet fast .
Det har vret fast praksis hos alle mine forgngere og er i overensstemmelse med reglerne .
<P>
Jeg beklager til tider , at medlemmernes stemmer som flge af tekniske vanskeligheder ikke registreres korrekt .
Jeg har imidlertid fulgt prcedens til punkt og prikke og har ikke foretaget et skn .
Selv om kolleger kan vre ophidset over , at deres stemme ikke er registreret , er det i den sammenhng en kendsgerning og praksis i Parlamentet , at kun de stemmer , der er registreret og korrekt meddelt , tller i resultatet .
Sdan er livet , om end det var tt lb !
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Hvis det er reglerne , er de dumme og br ndres .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden.">
Fru Lulling , det er hermed op til Dem .
Jeg nsker Dem en gldelig jul i forbindelse med omarbejdningen af reglerne .
<P>
Jeg nsker hr .
Fatuzzo en gldelig jul . Han undlod i dag at tale p vegne af pensionisterne , men jeg er sikker p , at han ville nske , at jeg registrerede , at hvis han havde talt , ville han have gjort det .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , dette er som sdvanlig min julegave til formandskabet , til det personale , der assisterer formanden , til tolkene og til alle de ansatte , som i rets lb bruger lang tid p at lytte til hr . Fatuzzos stemmeforklaringer .
Det er efterhnden en tradition , at hr . Fatuzzo ikke afgiver nogen stemmeforklaringer i forbindelse med den sidste afstemning fr jul , og det er netop ment som en julegave .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.30 og genoptaget kl .
15.05 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0403 / 2002 ) af Kratsa-Tsagaropoulou for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om rapport fra Kommissionen om lige muligheder for kvinder og mnd i Den Europiske Union 2001 ( 2001 ) ( KOM ( 2002 ) 258 - C5-0336 / 2002 - 2002 / 2180 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=102 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE)">
, ordfrer . ( EL ) Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykke min glde over at se tilhrere fra den unge generation i Europa , der overvrer forhandlingen , eftersom det sprgsml , vi skal drfte , har direkte betydning for deres fremtid .
<P>
Jeg overrasker ingen , hvis jeg siger , at vi med denne beretning fra Europa-Kommissionen endnu en gang har konstateret , at situationen p ligestillingsomrdet ikke er tilfredsstillende .
Desvrre er Europa-Kommissionens beretning heller ikke tilfredsstillende .
Ogs denne rsberetning er af beskrivende karakter .
2001-beretningen har ganske vist flere elementer og oplysninger end de foregende beretninger , men den er stadig et rutinearbejde .
Den gr ikke tilstrkkeligt opmrksom p , hverken hvor vi afviger fra vores ml og lfter , eller p de faktiske vanskeligheder forbundet med gennemfrelsen af vores politikker p europisk og nationalt plan .
Selv om den omtaler udviklingen i fremtiden , opstiller den ingen konkrete forpligtelser og tidsplaner .
<P>
Hvis vi ser p de konkrete sprgsml , konstaterer vi , at mnds og kvinders ligestilling kun vanskeligt og i utilstrkkelig grad gennemfres i EU .
Der er generaldirektorater , som ikke vil ptage sig forpligtelser p dette omrde .
Samtidig har indsatsen for at opfordre flere kvinder til at ansge eller deltage i ansgninger ikke givet resultater .
I vores beslutningsforslag opfordrer vi Europa-Kommissionen til at finde nye metoder til at formidle information og til at gre de bureaukratiske og andre forpligtelser , som vil gre det muligt for kvinder og kvindeorganisationer at modtage informationer og tage del i de europiske programmer , mere enkle .
Det samme sker p medlemsstatsplan , hvor der er store problemer med at opn forstelse for ligestilling og gennemfre ligestilling i praksis .
Hvor der ikke findes centrale og regionale politiske stttemekanismer , m vi konstatere , at der ikke gres nogen indsats for ligestilling .
Generelt findes der i medlemsstaterne ikke engang kvantitative ml inden for deres programmer , der er ingen vurdering af ligestillings konsekvenser for deres konomiske politik og ingen indikatorer eller statistiske oplysninger opdelt efter kn , hverken vedrrende planlgningen , eller nr der skal gres status over de nationale politikker .
Det ville derfor vre meget gavnligt og skabe strre bevidsthed om situationen samt give mulighed for at udarbejde fremtidige politikker , hvis Europa-Kommissionen ville gennemfre en seris undersgelse med indikatorer og sammenlignende data om situationen i de enkelte lande og isr vedrrende anvendelsen af EF-lovgivningen , s vi kan sammenligne problemerne og resultaterne og udveksle god praksis .
<P>
Det kommende r , 2003 , er et r , hvor vi br handle med mod og beslutsomhed i de europiske institutioner og i medlemsstaterne .
Under midtvejsrevisionen af strukturfondene , der som bekendt skal ske i 2003 , br medlemsstaterne srge for at vurdere mulighederne for at fremme ligestilling , s man undgr at overfre midler , der er afsat til aktioner til fordel for kvinder , til andre forml .
Samme r skal vi forberede os til de europiske valg , som for frste gang ogs afholdes i ansgerlandene , samt til nationale valg i flere medlemslande .
Rdets henstillinger om mnds og kvinders lige deltagelse har ikke givet de forventede resultater .
Desuden mangler Rdet et organ , der har som ansvarsomrde at hjlpe med koordineringen af ligestillingssprgsml .
Hvad Europa-Kommissionen angr , venter vi spndt p , at den snarest muligt fremlgger et forslag til direktiv om mnds og kvinders ligestilling i overensstemmelse med artikel 13 , s der kan flges op p det program , der blev vedtaget i Beijing , og vi kan nrme os de ml , som vi selv har sat , hvad angr ligestilling , inden for hele erhvervslivet , men ogs p det offentlige omrde .
Og det er rigtigt , at vi har sagt alt dette mange gange fr .
<P>
Vi hrer mange bemrkninger , bde her i Parlamentet og ude i samfundet , om , at man er trt af at hre p os , der beskftiger os med disse sprgsml - og det glder ogs mndene - og at vi gentager os selv .
Vi er ndt til at sprge os selv , hvorfor der kommer disse bemrkninger , hvorfor sprgsmlet ikke berrer samfundene , i hvert fald ikke i en grad , der svarer til den betydning , som vi tillgger svel den menneskelige som den konomiske faktor , og hvorfor vores politikker og principper ikke gennemfres jeblikkeligt eller tilstrkkeligt .
Jeg tror , at vi mere end nogensinde er ndt til at have en bred og indholdsrig dialog med samfundet og med de ansvarlige for gennemfrelsen af den europiske politik .
<P>
Hr. kommissr , vi forventer , at Europa-Kommissionen fremlgger nogle gode ider og effektive metoder til at fre dem ud i livet .
P de omrder , hvor Europa-Kommissionen ikke kan lgge pres p medlemsstaterne , br den f dem til at indse , at ligestilling ikke plgger dem yderligere byrder og ikke giver dem problemer , men fordele .
Lad dem forst , hvor vigtigt det er for de strategiske ml , som sttes af EU , at fremme ligestilling , og her tnker jeg dels p mlene fra Lissabon , som bliver endnu vanskeligere at n p grund af udvidelsen , dels p mlene om at forsvare menneskerettighederne i hele verden og bidrage til menneskehedens konomiske og sociale fremgang , isr i landene omkring EU , p Balkan og i Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne takke medlemmerne af udvalget og isr ordfreren for hendes yderst omhyggelige og vrdifulde arbejde samt de fremragende ider og ogs de kritiske bemrkninger og udtrykke mine lyknskninger .
<P>
Der blev prsenteret meget progressive , motiverende overvejelser , som opmuntrer Kommissionen til at fortstte sine bestrbelser i denne retning .
Hvert r kan vi konstatere , at vores dobbeltstrategi , som bestr i for det frste at inddrage ligestilling mellem mnd og kvinder p alle Kommissionens aktionsomrder og for det andet at gennemfre specielle positive foranstaltninger til fordel for kvinder , er virkningsfuld , effektiv og innovativ .
Ligesom i sidste rsberetning har vi i beretningen for 2001 vret opmrksomme p at tage hensyn til Deres bemrkninger og forslag .
Ogs ved forberedelsen og udarbejdelsen af beretningen for 2002 , som er ved at blive udarbejdet , vil der naturligvis blive taget hjde for Deres forslag , ider og anliggender .
<P>
Jeg vil specielt komme ind p t punkt her , nemlig p sprgsmlet om evaluering .
Jeg kan allerede nu meddele Dem , at evalueringen i 2003 vil ske med to forskellige metoder , der supplerer hinanden .
For det frste udarbejdes der - som det sker hvert r - en skaldt gender scoreboard , og for det andet faststtes en ny evaluering gennemfrt af eksterne eksperter .
Ved dette arbejde handler det bde om en vurdering af rammestrategien for 2001-2005 og om finansplanen .
En forelbig beretning om disse aktiviteter er fastsat til slutningen af 2003 .
<P>
Hvad angr retsakten , skal der inden for rammerne af vores sttte til den planlagte revision i 2003 af direktivet om ligestilling mellem mnd og kvinder udarbejdes en beretning om evaluering af nationale gennemfrelsesforanstaltninger .
Det er prcis det , De lige har fremhvet , og det vil vre vores flles sag at foretage en vurdering her .
For revisionen af ligestillingsdirektivet har til forml at bidrage til forenkling og strre sammenhng samt at foretage tilpasninger til acquis communautaire .
<P>
Nste r er derfor ogs af betydning , fordi hovedvgten vil ligge p den ligelige deltagelse af mnd og kvinder i beslutningstagningen .
Vi bestrber os ogs her p at opn konkrete resultater p alle omrder : bedre deltagelse af kvinder i samtlige sektorer , ogs hos arbejdsmarkedets parter .
Deres betnkning er en meget vrdifuld hjlp for os i denne henseende .
<P>
I 2004 vil vi lgge hovedvgten p bekmpelse af negative klicher om kvinder .
Kvindefjendske klicher kan og skal bekmpes , da de er en vsentlig hindring for ligestilling mellem knnene .
Denne aktion vil blive omfattende og vil henvende sig til alle aktrer for at svkke forldede tankemder og - hvem ved ?
- mske helt fjerne dem p mellemlang sigt .
I hvert fald br kvindefjendske klicher snart udgre et latterligt relikt fra fortiden .
<P>
Europa-Parlamentet krver eftertrykkeligt , at midlerne anvendes optimalt .
Jeg vil i denne sammenhng minde Dem om den vurdering , som foretages af eksterne eksperter , og desuden gre Dem opmrksom p den forestende vedtagelse af en meddelelse fra Kommissionen om inddragelse af knssprgsmlet i strukturfondene .
Denne meddelelse vil vre et vrdifuldt instrument for den mellemfristede vurdering af programmet .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af acquis communautaire om ligebehandling i tiltrdelseslandene , kan man notere sig bestrbelser her , men det er dog stadig ndvendigt med vsentlige fremskridt . Kommissionen vil derfor fortsat give dette emne strste opmrksomhed .
Den korrekte anvendelse af de flles bestemmelser er en grundlggende forudstning for den europiske politiks succes ved udvidelsen .
Handlingsprogrammet , hvor der er kommet otte tiltrdelseslande til i r , har en vrdifuld impulsfunktion her .
<P>
Jeg vil afslutningsvis komme ind p emnet vold mod kvinder . I denne forbindelse bifalder Kommissionen Rdets rammebeslutning af 19. juli 2002 om bekmpelse af menneskehandel .
Denne beslutning er af stor betydning for de strafferetlige konsekvenser af menneskehandel .
Kommissionen vil nje flge , hvordan denne beslutning gennemfres i de enkelte staters lovgivning og ogs samarbejde indgende med udvalget ved denne nje overvgning .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Fru kommissr , det handler om rsberetningen for 2001 om fremskridt og vanskeligheder i opnelsen af lige muligheder .
De gennemfrte politiske foranstaltninger analyseres , men der er ingen vurdering af virkningerne .
<P>
Formlet med rammestrategien er at garantere , at der i alle Kommissionens politikker tages hjde for knsaspektet , og at konsekvenserne af aktiviteterne for mnd og kvinder analyseres .
<P>
Vi m endnu en gang understrege , at der er behov for at skabe flere og bedre job fra nu og til 2010 i overensstemmelse med de ml , der blev fastsat p topmdet i Lissabon .
Vi m understrege , at der er behov for at garantere ligestilling mellem mnd og kvinder p alle politiske omrder i overensstemmelse med artikel 3 ( 2 ) i traktaten .
<P>
Vi m endnu en gang krve , at der faststtes indikatorer for strukturen for brnepasning , afhngige personer og familiesttte samt for lnforskellene for mnd og kvinder .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Barcelona blev medlemsstaterne anmodet om at fjerne de forhindringer , der str i vejen for , at kvinder kan deltage fuldt ud p arbejdsmarkedet , og som bl.a. kan afhjlpes ved etablering af brnepasningsordninger .
<P>
Overholdelse og fremme af ligestilling mellem mnd og kvinder er en del af EU ' s acquis og derfor en afgrende betingelse for de nye lande i EU .
Det er sandt , at Kommissionen har truffet foranstaltninger for at fremme lige muligheder for mnd og kvinder , men indtil nu har det ikke vre tilstrkkeligt .
<P>
Med hensyn til de programmer , der finansieres af strukturfondene , skal det bemrkes , at mlstningen vedrrende ligestilling ikke er opfyldt , heller ikke i den forordning , som omhandler ligestilling .
Selv i de tilflde , hvor ligestilling i bestemte programmer er prsenteret som en mlstning , er resultaterne ikke analyseret , og vi ved , at mlstningerne vedrrende ligestilling ikke er opfyldt .
<P>
Manglen p kvinder i besluttende organer er meget tydelig , isr blandt arbejdsmarkedets parter og andre organer .
Der skal trffes yderligere foranstaltninger , s der er kvinder reprsenteret i besluttende organer .
Det er positivt , at dette sprgsml er inkluderet som en prioritet i 2003 , og vi hber at se gode resultater .
<P>
Det er meget vigtigt , at Kommissionen ogs medtager integrationen af princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder i eksterne forbindelser samt alle aftaler med tredjelande .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , der er jo nogle mandlige kolleger til stede her i dag , sledes at vi fr et nsten ligeligt forhold , nr vi frer kvindedebatten .
P vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe takker jeg Kommissionen og fru Kratsa-Tsagaropoulou for de fremlagte betnkninger .
<P>
Det er i hj grad lykkedes Kommissionen at sende tydelige signaler om ligestilling med rammestrategien om ligestilling mellem mnd og kvinder og det tilhrende femte handlingsprogram .
P mange omrder gr det hurtigere .
Vi vedtog ligestillingsdirektivet i forbindelse med adgang til beskftigelse sidste r .
Det er en milepl . Vi ser med spnding frem til den frste evalueringsrapport .
<P>
P andre omrder varer det stadig lidt lngere .
Ved strukturfondene er der imidlertid ogs allerede sendt signaler , ogs i forbindelse med bekmpelse af vold .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder allerede flere gange har foreslet det , der blev besluttet her til morgen , nemlig at gennemfre et europisk r for idrttens pdagogiske dimension i 2004 .
Parlamentet og jeg har i mange r krvet , at vi gennemfrer et europisk r mod vold .
Jeg anmoder om , at det tages op endnu en gang .
<P>
Vi venter ogs utlmodigt p direktivforslaget til artikel 13 om forbud mod forskelsbehandling .
Det bliver ogs forsinket .
Det skal fremmes eftertrykkeligt .
Vi krver ogs uformindsket politisk vilje til at fremme den retlige og faktiske deltagelse af kvinder p alle beslutningsniveauer .
I konventet var der meget skuffende resultater p dette omrde . Her skal vi skride ind nu .
<P>
Men der er ogs stadig meget at gre i Europa-Parlamentet . Min kritik er ogs henvendt til os selv .
Parlamentet - det m man sige tydeligt - halter noget bagefter Kommissionen , hvad angr den interne gennemfrelse af ligestilling mellem mnd og kvinder .
Bde p det politiske beslutningsniveau og i forvaltningen skal vi foreg med et godt eksempel .
Kun med rlig politisk vilje kan der opns en ligelig deltagelse af kvinder og mnd , og det med en top down-tilgang .
Vi forventer netop et tydeligt signal fra formndene for grupperne , fra Parlamentets formand og fra udvalgsformndene .
<P>
I Udvalget om Kvinders Rettigheder arbejder vi for jeblikket p et initiativ , der gr ud p at gennemfre ligestilling mellem mnd og kvinder i Europa-Parlamentet , et slags fitnessprogram p ligestillingsomrdet .
Det bliver prsenteret p kvindernes internationale kampdag i 2003 .
Jeg mener , at vi kan sende signaler her for ogs at gre det helt tydeligt i forbindelse med udvidelsen , at Europa-Parlamentet mener det alvorligt med intentionen om " samme rettigheder for mnd og kvinder " .
<P>
Lige fr valget er det ikke tilstrkkeligt bare at indskrive lige muligheder mellem kvinder og mnd i partiprogrammerne , men vi skal ogs gennemfre det .
Vi forventer , at vi i Europa-Parlamentet , som allerede nu ligger frst i midterfeltet med en kvindeandel p 30 % , vil blive endnu bedre efter valget til at komme betydeligt tttere p mlet for en paritetisk deltagelse af mnd og kvinder i Europa-Parlamentet .
<P>
Der er stadig mange punkter , som kunne diskuteres . De str i de to betnkninger .
Jeg tror , at det i sidste ende er den politiske vilje , der er udslagsgivende , der skal bevises for virkelig at sttte kvinderne .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , ingen fornuftige mennesker ville vove at forkaste princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder eller med andre ord mellem mennesker .
<P>
I min egen region , Galicien , har vi i den senere tid set mange eksempler p denne ligestilling gennem solidaritet og ogs gennem smerte .
I gr kunne man p tv se det menneskelige og gribende minuts stilhed p foranledning af de mennesker - mnd og kvinder - der arbejder for at redde havmiljet i Galicien fra konsekvenserne af Prestige-katastrofen , og som nskede at give udtryk for deres fordmmelse og forkastelse af det seneste terrorangreb .
<P>
I gr blev der i medierne ogs talt om omfanget af den vold i hjemmet , som kvinder udsttes for af gtemnd , krester eller ekskrester .
I nogle medier blev det ogs fremhvet , at strstedelen af ofre ikke anerkender deres situation .
Det er efter min opfattelse den strste overtrdelse af ligestilling mellem knnene .
P den anden side er det en trst at vide , at resultatet af undersgelsen viser , at der er sket en forbedring i situationen i forhold til den undersgelse , der blev foretaget i 1999 , men det er bekymrende , at situationen fortstter 15 r efter udarbejdelse af forfatningsteksten i artikel 14 , hvori det er fastsat , at alle spaniere - i dette tilflde - er lige for loven , og at forskelsbehandling p grund af race , kn osv. er forbudt .
<P>
I Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder er det i artikel 21 fastsat , at alle mennesker - der str ikke mnd og kvinder , og det er ikke ndvendigt - er lige for loven , og i artikel 21 er det fastsat , at al forskelsbehandling er forbudt , isr forskelsbehandling p grund af kn , race osv .
<P>
I tirsdags godkendte det spanske Deputeretkammer forslaget om , at alle lovbestemmelser , som udarbejdes af regeringen , skal ledsages af en rapport , der analyserer virkningerne p ligestilling .
Jeg mener , at vi skal drage praktiske konklusioner af fru Kratsa-Tsagaropoulous betnkning , der er fremragende p grund af den balance , hun har skabt vedrrende et sprgsml , der meget let kan blive demagogisk , og hvor det er meget let ikke at gre noget , og vi skal indfre ligestillingsprincippet horisontalt p alle politikker , der fremmer ligestilling , s principperne kan fres ud i livet og afspejles i det Europa , som vi er ved at opbygge .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne komplimentere min kollega , fru Kratsa , for hendes fremragende betnkning , som giver en udmrket oversigt over de resultater , der er opnet , og hvad der skal ske i fremtiden .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der sker fremskridt med hensyn til knnenes ligestilling , selv om vi hele tiden tager to skridt frem og et tilbage .
Den kendsgerning , at mandlige kolleger er begyndt at tage ordet og give udtryk for deres varme sttte til knnenes ligestilling , viser , at der rent faktisk ogs sker fremskridt inden for Europa-Parlamentet .
Jeg vil dog gerne tilslutte mig den strke bekymring , som fru Grner tidligere gav udtryk for , over den kendsgerning , at det konvent , som drfter og planlgger Europas fremtid , uden deltagelse af kvinder , finder det nrmest overfldigt at overveje serist at stadfste knnenes ligestilling i den nye traktat og , hvad der er mere ndvendigt , sikre en praktisk gennemfrelse af ligestillingsprincippet .
Desvrre konstaterer vi , at der ogs inden for de sprgsml , hvor der findes en EF-lovgivning , ofte sker omgelser og krnkelser som f.eks. med lovgivningen om lige ln for lige arbejde .
Det er en kendsgerning , at modstanden fra en mentalitet og en struktur , som er skabt af mange rhundreders patriarkat , ofte viser sig at vre strkere end den politiske vilje og smnd ogs lovgivningen .
<P>
Vi oplever ogs en alvorlig forsinkelse med det nye direktiv , som vi har ventet p lnge , om bekmpelse af forskelsbehandling p grundlag af artikel 13 .
Vi er meget bekymrede over , at beslutningstagningen i Europa-Kommissionen hele tiden trkker ud .
Hvad skyldes denne forsinkelse ?
Kan Kommissionen give os et svar p det ?
Hvorfor er beslutningen s forsinket ?
<P>
Et andet sprgsml er bekmpelse af de forskellige former for vold mod kvinder .
Vi ved , at de forskellige former for vold vokser med eksplosiv fart i EU .
Vi ved , at tusindvis af kvinder bogstaveligt talt er i slavehandlernes vold .
Ganske vist henviste De , fru kommissr , til de beslutninger , der er truffet i Kommissionen om bekmpelse af menneskehandel , men vi er slet ikke sikre p , at disse beslutninger og de retningslinjer , De har givet , hurtigt bliver gjort til lovgivning i medlemsstaterne , og vi ved , at det uden et retligt og politimssigt samarbejde , det vil sige uden et samarbejde i hele Europa , er umuligt at bekmpe disse grupper .
<P>
Endelig vil jeg gerne udtrykke min glde over , at kommissren giver programmet for 2003 om kvinders deltagelse i beslutningscentrene hj prioritet .
Dette er isr vigtigt , fordi vi kan se frem til en ligevrdig deltagelse af kvinder og mnd i det nye Europa-Parlament efter valget i 2004 .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , for de i alt ni direktiver om ligestilling er der ingen foranstaltninger til at forbedre anvendelsen af dem .
Derfor har vi brug for data og statistikker , sledes at der kan finde en sammenlignende vurdering sted , hvis resultater kan danne grundlag for lsninger .
Udtalelsen om , at mnd og kvinder er lige for loven , er netop ikke tilstrkkelig .
Kommissionens prioriterede omrde for 2001 var ligeln .
Men vi m i betnkningen igen notere , at aflnningen af kvinder for det samme arbejde i gennemsnit ligger p 76 % af lnnen for mandlige arbejdstagere .
Medlemsstaterne har i henhold til beskftigelsesrapporten 2001 kun truffet begrnsede foranstaltninger for at mindske denne lnforskel , og her skal Kommissionen ogs vre aktiv med henblik p udvidelsen .
Emnerne for 2002 og 2003 - forening af arbejde og familieliv og kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne - er prioriterede omrder , som vi beskftiger os indgende med i udvalget .
De gldende bestemmelser skal tilpasses bedre til de nuvrende krav .
Nr kvinder og ogs mnd trffer en beslutning , m der ikke vre nogen hindringer for familie og brn , som afholder dem fra at deltage i erhvervslivet .
Kvinderne skal deltage i beslutningsprocesserne p alle niveauer .
Kun nr der er ligeberettigelse , kan en politik for begge kn fremmes trovrdigt .
<P>
Fru kommissr , der er blevet udarbejdet gode projekter fra kvindeorganisationers side . Men organisationerne skal have flere informationer om adgangen til Kommissionens finansierings- og stttesystem .
Det skal imidlertid vre mlet at give s mange aktrer som muligt mulighed for at deltage i programmerne .
Endelig stilles der hvert r kvindespecifikke stttemidler til rdighed , f.eks. i strukturfondene og isr i handlingsprogrammet 2000-2006 .
Procedurerne skal dog rationaliseres og forenkles , for de er for komplekse bde p fllesskabsniveau og p nationalt niveau .
Jeg vil til sidst gerne takke fru Kratsa-Tsagaropoulou hjerteligt for hendes velovervejede betnkning .
Desvrre kan man kun komme ind p f punkter p denne korte tid .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske fru Kratsa-Tsagaropoulou med hendes arbejde , dernst vil jeg takke Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder for det fremragende arbejde samt Kommissionen for sin ligestillingspolitik .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi tager ligestilling alvorligt , ikke blot gennem erklringer , men ogs gennem hensigt , politik og handling .
Vi m derfor tage pulsen p ligestillingspolitikken , mle og veje den .
Vi anmoder derfor om kvantitative mlstninger for politikker om beskftigelse og kvinders adgang til information , uddannelse og politik .
<P>
Vi m alle , bde mnd og kvinder , gre det muligt for regeringerne i de nuvrende EU-medlemsstater og kandidatlandene at tage ligestilling alvorligt , at omstte direktiver , hvor det er ndvendigt , for at sikre , at de overholder fllesskabslovgivningen .
Det er en ny tid , og vi m alle vre opmrksomme .
<P>
Der skal - som mange af os ved - kmpes for ligestilling hver dag , og hver dag uden fremskridt er i realiteten et tilbageskridt .
Mange kvinder stter deres lid til EU-institutionerne .
Mange af dem lever langt fra vores velhavende Europa .
For dem er de fremskridt , som vi opnr , af afgrende betydning .
For mange af dem er deres eneste hb muligvis , at EU-institutionerne tager ligestilling alvorligt , bde for kvinderne i EU og for alle de kvinder uden for EU , der har endnu strre problemer med at opfylde deres forventninger .
<P>
Vi siger ofte , at den strste diskrimination er at vre fdt kvinde .
Man vlger ikke at blive fdt som kvinde .
Fra det jeblik , man fdes som kvinde , mder man en masse forhindringer , som ikke ville vre der , hvis man var en mand .
I betragtning af at vi kvinder udgr halvdelen af borgerne i EU , er det derfor meget vigtigt at arbejde for kvinders behov og forventninger , da det er behov og forventninger , som deles af strstedelen af borgerne i Europa .
Vi taler ogs om forventninger , rettigheder og ligestilling for strstedelen af kvinder i verden .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har arbejdet intensivt med alle disse sprgsml .
Udvalget har efter min opfattelse gjort betydelige fremskridt , men det er ikke tilstrkkeligt , vi skal ogs se , hvad Kommissionen vil gre , og jeg tror , at denne betnkning fuldstndigt afspejler bde vores vurderinger og vores krav for den nrmeste fremtid .
<P>
Jeg mener , at udvalgets fremragende samarbejde har bret frugt .
Nu , hvor tiden er inde til at evaluere rets arbejde , kan vi alle vre tilfredse .
<SPEAKER ID=110 NAME="Schreyer">
Hr. formand , flere parlamentsmedlemmer har spurgt , hvornr Kommissionen fremstter et forslag til direktiv om forskelsbehandling p grund af kn , der er baseret p artikel 13 .
Kommissionen vil prsentere et forslag herom i begyndelsen af ret .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr , for denne klarlggelse .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<P>
Skriftlige erklringer ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=112 NAME="Fraisse (GUE/NGL)">
Fru Kratsa-Tsagaropoulous betnkning peger med al nskelig tydelighed p problemomrderne : fortsat manglende ligeln , markant stigning i menneskehandel og prostitution .
Jeg glder mig over ordfrerens aktive indsats . Dog vil jeg gerne fremfre to bemrkninger .
<P>
For det frste er der grund til at erindre om fattigdomsaspektet og dets betydning .
Flertallet af de 60 millioner mennesker , som lever under fattigdomsgrnsen i EU , er kvinder .
<P>
For det andet br vi fortsat vre rvgne , nr det glder EU ' s vilje til at forsvare ligestilling mellem kvinder og mnd .
<P>
Det frste forelbige udkast til forfatningstraktat , som konventet fremlagde i oktober 2002 , finder jeg sledes bekymrende .
Der savnes helt benbart en henvisning til sprgsmlet om ligestilling mellem kvinder og mnd i Europa . Dette anliggende anfres hverken som vrdi eller mlstning ( selv om det er indskrevet i traktaterne ) .
<P>
Det er muligt at rette op p dette forhold , da det i den kommende tid vil vre de sociale sprgsml , der sttes p dagsordenen i konventet .
<SPEAKER ID=113 NAME="Zrihen (PSE)">
Lige muligheder er , som anfrt i chartrets artikel 23 , en grundlggende rettighed og en del af vores vrdigrundlag .
Siden 1975 , hvor det frste direktiv om ligeln og ligebehandling blev vedtaget , har situationen afgjort udviklet sig , men meget str endnu tilbage .
<P>
En afgrende forudstning er knsopdelte statistikker og integrering af knsaspektet i alle vores politikker .
Konkrete initiativer , som sikrer forldre , mnd som kvinder , infrastrukturer ( eksempelvis brnehaver ) , der stter dem i stand til at forene familieliv og arbejdsliv , ville vre et betydeligt fremskridt .
<P>
Vores initiativer br gre befolkningen bevidst om den mentalitetsndring , der er pkrvet , for at flere kvinder omsider fr adgang til ansvarsfulde poster og karriere p omrder , der betegnes som typisk maskuline .
Der krves ogs en indsats i samarbejde med arbejdsmarkedets parter , sledes at dette grundprincip finder anvendelse i alle virksomheder og i forbindelse med alle forhandlinger om kollektive overenskomster .
<P>
Ligeln er kun et aspekt , nr vi taler om ligestilling mellem mnd og kvinder . Vi m ikke glemme vold i hjemmet , seksuel udnyttelse osv .
Europa br foreg med et godt eksempel . Tak , fru Kratsa , fordi De flger den vej .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om bredygtig udvikling i bjergomrder .
<SPEAKER ID=116 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , hvad angr bjergomrderne , er Europa-Parlamentet med rette engageret .
Som De ved , giver ogs Kommissionen disse sprgsml stor opmrksomhed . Det viser konferencen om " Fllesskabspolitikken og bjergene " , som blev arrangeret i oktober i r p initiativ af mine kolleger Michel Barnier og Franz Fischler .
Mine kolleger fru Wallstrm og hr . Barnier - som er i Bruxelles p grund af sin deltagelse i et prsidiemde i konventet - har bedt mig om at informere Dem om det lbende arbejde og de ulste punkter , som vedrrer Kommissionens aktiviteter i forbindelse med bjergomrderne i EU .
<P>
EF-traktaten nvner ikke begrebet " bjergomrder " som sdan .
I forbindelse med politikken for konomisk og social samhrighed hedder det i artikel 158 , som jo danner retsgrundlaget i det flgende , at Fllesskabet navnlig strber efter at formindske forskellene mellem de forskellige omrders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede omrder eller er , herunder landdistrikter .
Man kunne nu vre af den opfattelse , at en eksplicit optagelse af begrebet " bjergomrder " i traktaten ville tage strre hensyn til de anliggender , som aktrerne i disse omrder har .
F.eks. falder 95 % af bjergomrderne ind under ml 1- eller ml 2-omrdet i den europiske strukturpolitik .
De udligningsbelb , der betales som led i landbrugspolitikken til de mindst begunstigede omrder , kommer ligeledes bjergomrderne til gode i stor udstrkning .
<P>
Kommissionen har bestilt en undersgelse for bedre at kunne vurdere bjergomrdernes problemer og styrker .
Denne undersgelse flger tre ml : en afgrsning af bjergomrderne i den udvidede Union , oprettelse af en database for disse omrder samt en objektiv analyse af situationen i bjergomrderne og de eksisterende fllesskabspolitikker og nationale politikker og en evaluering af disse politikker .
<P>
I overensstemmelse med det frste ml skal der for de 27 nuvrende medlemsstater og kandidatlande laves en definition af bjergomrder .
Denne definition sker ved hjlp af topografiske kriterier , og i nogle tilflde tilfjes klimatiske kriterier .
I begyndelsen af december 2002 fremlagde de ansvarlige for denne undersgelse 16 definitionsmuligheder for Kommissionen . De undersges for jeblikket indgende .
I slutningen af december afgres det , hvilke definition der kan anvendes .
<P>
P grundlag af denne omrdeafgrnsning kan registreringen af statistiske oplysninger pbegyndes .
Afslutningen af registreringen og analysen og prsentationen af den endelige rapport er planlagt til at finde sted i september 2003 .
<P>
Hvad angr den fremtidige hensyntagen til bjergomrderne i forbindelse med regionalpolitikken og den flles landbrugspolitik har jeg allerede nvnt , at netop regionalpolitikken samt landbrugspolitikken og politikken til udvikling af landdistrikter er to politikker , hvor der tages direkte hensyn til bjergomrder .
Ved regionalpolitikken sker dette via regionalprogrammerne som led i ml 1- og ml 2-omrderne samt via fllesskabsinitiativet Interreg , og her isr via programmet for Alpe-omrdet .
Ved landbrugspolitikken foregr sttten isr via udligningsbetalingen til de mindst begunstigede omrder .
<P>
For jeblikket overvejes fremtiden for disse politikker .
Kommissionens forslag om fremtiden for regionalpolitikken prsenteres i slutningen af 2003 som led i den tredje samhrighedsberetning .
Det er derfor for tidligt allerede nu at lgge sig fast p en fremgangsmde , hvor der kan tages hjde for bjergomrderne i den kommende programmeringsperiode 2007-2013 som led i regionalpolitikken .
<P>
Ved den lbende midtvejsevaluering af den flles landbrugspolitik lgger Kommissionen med sit forslag hovedvgten p en styrkelse af landbrugsmiljforanstaltningerne , som i stor udstrkning vil komme bjergomrderne til gode .
<P>
Hvad angr foranstaltningerne til fordel for bjergomrderne som led i andre fllesskabspolitikker , vil jeg gerne komme nrmere ind p konkurrencepolitikken og p forsyningspligtydelserne .
I forbindelse med statssttte ligger artikel 87 , stk . 1 , i traktaten til grund for EU ' s politik , som De ved , og af denne artikel fremgr det , at statssttte principielt er uforenelig med det flles marked .
Men samtidig nvner denne artikel ogs tilflde , hvor statssttte kan tillades .
Blandt disse undtagelser tller sttte til regionale forml , det er " sttte til fremme af den konomiske udvikling af omrder , hvor leveomkostningerne er usdvanligt lave , eller hvor der er tale om en betydelig underbeskftigelse " , det vil alts sige omrder , hvis bruttonationalprodukt pr. person udgr mindre end 75 % af fllesskabsgennemsnittet .
Visse andre omrder kommer ligeledes i betragtning til at blive fritaget .
<P>
Kommissionen tillgger desuden forsyningspligtydelserne stor betydning , hvilket dens meddelelse fra januar 2001 viser .
Men som De ved , falder vedligeholdelsen og videreudviklingen af forsyningspligten udelukkende ind under de enkelte medlemsstaters kompetenceomrde .
Kommissionen kan kun give impulser p dette omrde .
I sin meddelelse prciserer Kommissionen , at formlet med forsyningspligtydelserne bestr i en universel grundforsyning , det vil sige adgangen til vigtige ydelser , ogs i perifere eller utilgngelige omrder .
I vrigt anerkendes i den nye artikel 16 i traktaten udtrykkeligt den vigtige rolle , som tilkommer ydelserne af generel konomisk interesse ved sttte til den konomiske , sociale og territoriale samhrighed .
Betydningen af disse bestemmelser understregede stats- og regeringscheferne ogs p topmdet i Lissabon i marts 2000 .
<P>
Et sidste punkt , som jeg gerne vil komme ind p , er Alpe-konventionen .
Selv om Alpe-konventionen kun berrer fire medlemsstater direkte , var Kommissionen med til at bringe dette initiativ p banen .
Frst i slutningen af sommeren 2002 ratificerede et tilstrkkeligt antal signatarer i forbindelse med konventionen de forskellige protokoller , sledes at den kunne blive operationel .
Kommissionen undersger p sin side de muligheder , der str bne for den for en mere aktiv medvirken i forbindelse med konventionen .
Kommissionen har allerede stillet Rdet et forslag om undertegnelse af trafikprotokollen .
Jeg m imidlertid fortlle Dem , at dette projekt ikke er kommet videre i Rdet hidtil .
I vrigt gr jeg eftertrykkeligt opmrksom p , at disse protokoller ogs skal stttes af medlemsstaterne p rdsniveau , for Rdet er ansvarlig for undertegnelsen og ratificeringen p vegne af Fllesskabet .
Som De ved , har flere stater , der deltager i Alpe-konventionen , endnu ikke ratificeret protokollerne .
Men vi hber p en positiv udvikling allerede i de kommende mneder svarende til de bestrbelser , som nogle medlemsstater gjorde i slutningen af denne sommer for at bringe liv i Alpe-konventionen igen .
<P>
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , sprgsmlene om bjergomrderne behandles fortsat med stor opmrksomhed i Kommissionen .
Det nuvrende og fremtidige arbejde , isr undersgelsen fra Generaldirektoratet for Regionalpolitik , resultaterne af midtvejsevalueringen af de lbende programmer og konklusionerne fra den tredje beretning om konomisk og social samhrighed vil give os et mere prcist billede af situationen og pege p muligheder for en fortsat fremgangsmde .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , tak for Deres redegrelse , som viser , at bjergomrderne mske omsider drages frem af glemslen i europisk politik .
Hidtil har bjergomrderne beklageligvis kun sjldent vret genstand for bemrkninger eller henstillinger fra vores side .
Der er imidlertid tale om regioner , som fortjener srlig opmrksomhed .
Bjergomrderne rummer mange rigdomme .
Der er som oftest tale om specielle omrder , som derfor ogs br forvaltes p srlig vis og vre omfattet af en overordnet politik , som tager sigte p bredygtig udvikling af bjergomrderne .
Der er tale om omrder , som frembyder vanskeligheder i geografisk og klimatisk henseende .
Der er tale om omrder , hvor landbruget spiller en afgrende rolle - men ikke et hvilket som helst landbrug . Det drejer sig om ekstensivt landbrug og landbrug , som tager hensyn til bevarelsen af flora og fauna samt vandressourcer , og som tager hensyn til beskyttelsen af skove og habitater , som er defineret af EU .
<P>
Et sdant landbrug forudstter menneskers indsats . Det er derfor ndvendigt at sikre , at bjergomrderne ikke affolkes , og gre alt for at fastholde befolkningen i bjergomrderne .
Foranstaltninger til fordel for unge landmnd br sledes styrkes og ajourfres .
Kommissionen har ivrksat flere programmer , bl.a. Leader og Interreg , vi kender dem udmrket , og De nvnte dem i Deres indlg , fru kommissr .
Der er uden tvivl behov for en forenkling af sttten , eftersom der netop er tale om srlige omrder , og behov for at gre sttten smidigere , sledes at den i hjere grad er tilpasset de konkrete forhold og tager hensyn til omrdernes srlige karakter , kravet om bevarelse af miljet og de talrige specifikke metoder til forvaltning af disse omrder , eksempelvis udlgning til grsningsomrder .
<P>
Det samme glder turismen .
Bredygtig turisme br fremmes , rigdommene udnyttes , men bjergomrderne m ikke forvandles til fritids " reservater " , hvilket vi beklageligvis har set mange eksempler p , bl.a. i Alperne .
Der er sledes grund til at fremme det private initiativ , sttte de lokale SMV ' er , som ofte lider under den afsides beliggenhed og kommunikationsvanskeligheder , ligesom der er grund til at fastholde serviceydelserne .
<P>
Fru kommissr , jeg satte stor pris p Deres bemrkninger om sidstnvnte forhold , idet De ppegede , at det er vigtigt , at sdanne tjenester ydes overalt , herunder i de fjernest beliggende omrder .
Strukturprojekter , som tager sigte p at fremme transportformer , som tager hensyn til miljet , br sledes prioriteres hjt , og jernbanetransporten br utvivlsomt styrkes .
I bjergomrderne er dette afgjort mere besvrligt , men vi har indgende kendskab til problemerne i Alperne .
Vedvarende energikilder , ssom vandkraft og tr , br ogs have hj prioritet , og forskningsindsatsen til imdegelse af svel naturbetingede risici som risici , der knytter sig til materiel , br styrkes .
<P>
De understregede imidlertid ogs , at vi m definere , hvad vi forstr ved bjergomrder , og i den forbindelse ikke glemme mellemomrderne , da de spiller en afgrende rolle som stdpude mellem bjerg og slette .
Nr vi taler om bjergomrder , m vi huske , at det ikke kun drejer sig om Alperne , men ogs de ldre bjergomrder , som har deres srlige kendetegn , og som vi ogs m tage hensyn til .
<P>
Afslutningsvis skal det understreges , at bredygtig udvikling af bjergomrderne forudstter , at alle parter inddrages .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , det er mig en glde at f ordet umiddelbart efter min kollega , Franoise Grossette . Alle parlamentsmedlemmer , som er valgt i bjergomrder , str vist over for de samme problemer og gr sig de samme tanker herom i de forskellige omrder .
Fru Schreyer , mange tak for Deres indlg , som viser , i hvor hj grad Kommissionen i dag interesserer sig for den problematik , der knytter sig til bjergomrderne .
Vi er srdeles opmrksomme herp . De skal vide , at vi ogs agter ihrdigt at samarbejde for effektivt at forsvare vores omrder , som frembyder nogle veldefinerede handicap .
Jeg vil sledes komme ind p enkelte forhold , som supplerer det , der allerede er sagt .
<P>
Vi nsker alle , at vores omrder skal opleve en konomisk udvikling , som generelt forener bevarelse af landskabet , bevarelse af det landbrug , som er karakteristisk for bjergomrderne , og udvikling af turismen . I den forbindelse er der mske behov for , at Kommissionen lytter ekstra opmrksomt , nr det glder et par forhold , som er helt centrale .
<P>
Jeg tillader mig at erindre om , at konkurrencepolitikken , der i jeblikket er standardiseret og lagt i fllesskabsretlige rammer i EU , p ingen mde kan tilfredsstille disse omrders behov , da forudstningerne her er anderledes end andetsteds .
<P>
Det er efter min opfattelse afgrende , ja , ubetinget ndvendigt , at EU ' s konkurrenceretlige regler tilpasses , sledes at der tages hensyn til vores omrders srlige kendetegn for at reducere de omhandlede konomiske og strukturelle ulemper .
Det er endvidere vigtigt at ivrkstte konomisk og finansiel sttte og beskatningsordninger , som er af strukturel og bredygtig art .
Sdanne foranstaltninger er ubetinget ndvendige , hvis vi nsker at bekmpe affolknings- og aldringsproblemerne i disse omrder , da denne udvikling i jeblikket forekommer uafvendelig .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at EU ' s miljpolitik spiller en vsentlig rolle .
Det er mske et tabubelagt emne , men jeg s gerne , at man altid , nr man arbejder med disse sprgsml , overvejer , om de standarder , der faststtes med henblik p bymssige strukturer og fladt land , som ikke har de samme vanskeligheder , er anvendelige .
Ofte str man i omrder med geografiske handicap ganske magteslse , nr man plgges at gennemfre sdanne standarder .
Ja , jeg vil sige , at man fler sig stedmoderligt behandlet .
<P>
Vi hber sledes inderligt , at vi kan fortstte arbejdet , sammen og med den styrke , der flger af en sammenhngende vision . Efter EU ' s udvidelse vil bjergomrderne spille en meget betydelig rolle .
I vrigt er det afgrende , at konventet srskilt tager vores problemstilling op .
Det drejer sig om territorial sammenhng og samhrighed i EU .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne anfre , at vi befinder os ved afslutningen af det af FN udrbte internationale r for bjergomrderne .
Det er efter min opfattelse gldeligt , at Europa-Parlamentet fr mulighed for at drfte Europas rolle i denne henseende , netop ved afslutningen af det internationale r for bjergomrderne .
<P>
Sammen med den tilstedevrende kommissr og de ikke tilstedevrende kommissrer glder jeg mig ogs over , at vi oplever et ndret perspektiv .
I revis har mange af de tilstedevrende parlamentsmedlemmer ppeget EU ' s manglende interesse for bjergomrdernes problemer .
I dag viste De en anden holdning , som allerede kom til udtryk i oktober i forbindelse med det mde om " EU ' s politikker for bjergomrderne " , som Kommissionen havde taget initiativ til , og hvor blandt andre kommissionsformand Prodi talte .
<P>
Jeg satte pris p Deres indlg , fru kommissr . De fik netop opsummeret de forskellige sprgsml .
Jeg vil kort vende tilbage til enkelte emner .
<P>
For det frste er det , som fru Guy-Quint ppegede sidst i sit indlg , vsentligt at sikre , at bjergomrderne indskrives i traktaterne . Det er ubetinget ndvendigt .
Vi br efter min opfattelse tage hensyn til , at konventet spiller en afgrende rolle i denne henseende .
Vi br ogs udnytte de to formandskaber for Rdet , det grske og det italienske . De to lande er selvsagt berrt af problemerne i bjergomrderne .
Indfjelse i traktaterne sikrer det ndvendige retsgrundlag for et direktiv om bjergomrderne , som afgjort ogs br lse det konkurrenceretlige problem .
Jeg mener derfor , vi br fortstte vores bestrbelser i denne retning .
<P>
Nr dette er sagt , skal det tilfjes , at vi ogs br arbejde med de regionalpolitiske perspektiver , alts perioden 2007-2013 .
Hvorfor ikke oprette en srlig strukturfond for bjergomrderne ?
Eller , mske endnu bedre , for omrder med geografiske eller naturbetingede handicap .
Jeg skal ikke tilfje yderligere bemrkninger om landbruget .
Landbruget er forsat afgrende for at bevare bjergomrderne .
Det samme kan siges om turismen . Fru Grossette omtalte dette forhold udfrligt .
<P>
Jeg vil gerne tilfje en enkelt bemrkning om Alpekonventionen .
Kommissionen har efter min opfattelse desvrre ikke i tilstrkkeligt omfang fulgt arbejdet i forbindelse med denne konvention .
Vi br i denne sammenhng fremme transportprotokollen for at sikre retsgrundlaget for srlige foranstaltninger , som regulerer den tunge trafik i bjergomrderne .
Der er helt klart ogs grund til at se lidt nrmere p sprgsmlet om finansiering af de store jernbanelinjer , ssom Turin-Lyon , linjer gennem Pyrenerne og Brennerpasset . Efter min opfattelse finder vi der en af nglerne til bredygtig udvikling i bjergomrderne .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , dette er det internationale bjergr , og det glder mig , at det er lykkedes fru Frassoni , vores medformand , at stte dette vigtige sprgsml p dagsordenen .
Bjergomrderne indeholder nogle af de f resterende tilflugtssteder for vildtlevende dyr i Europa .
De skal have srstatus som flsomme omrder .
Der er en bestemmelse i traktaten om omrder i den yderste periferi , der giver mulighed for fleksibilitet i forbindelse med vedtagelsen af EU-politikker i forbindelse med srlige behov .
Det br Kommissionen gre .
Den br erklre bjergene for flsomme omrder og vedtage lovgivning i overensstemmelse hermed .
<P>
Det er skuffende , at Kommissionen ikke havde nogen initiativer i r vedrrende bjergene - ikke engang en meddelelse eller hvidbog .
Den ville have fet en varm modtagelse .
Selv om Kommissionen presser p med den internationale konvention om beskyttelse af Alperne , angiver Kommissionen , at protokollerne er ratificeret , men ikke alle har ratificeret transportprotokollen .
Det er vigtigt i forbindelse med den trussel , som motorveje og de transeuropiske net udgr mod bjergomrderne , at disse protokoller gennemfres korrekt , ikke kun i forbindelse med de alpine omrder , men ogs i andre omrder , f.eks. Pyrenerne , som er i fare .
Vi har ogs brug for konventioner for de omrder for at beskytte dem .
<P>
Med hensyn til prioriteter er der en konflikt mellem de transeuropiske net og befolkningernes behov og bekymringer .
Det str klart , at de mennesker , der har vret imod de transeuropiske net , har givet udtryk for gte bekymring .
Den bekymring er blevet ignoreret for at prioritere de transeuropiske net .
Her er der en konflikt .
<P>
Endelig kan jeg ikke forst , hvorfor kommissren ikke lgger pres p medlemsstaterne for at sikre , at de overholder Natura 2000 i de alpine omrder , eller hvorfor vi ikke officielt har vedtaget lister over steder af fllesskabsinteresse .
Det er uvrdigt .
Jeg vil gerne tilskynde kommissren til at lgge pres p medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Hr. formand , bjergomrderne markerer sig som omrder med konomiske , sociale og kulturelle aktiviteter , men de savner anerkendelse , og frst og fremmest anerkendelse af de handicap , de ogs har .
Klassificeringen af omrder som bjergomrder kan sledes ikke udelukkende bero p hjdekriteriet .
Vanskelige adgangsforhold , barske klimatiske forhold og stejlt terrn er ogs faktorer , der br tages i betragtning .
<P>
Der sges ogs anerkendelse af de produkter , der frembringes i bjergomrderne , og disse produkters kvalitet .
De har rent faktisk et godt kvalitetsimage , men det kan ikke udnyttes , medmindre forbrugeren kan identificere de pgldende produkter .
Der er initiativer p vej p dette felt , og dem br vi sttte .
<P>
Nr vi sger at tilfre udviklingen i bjergomrderne ny dynamik , m det ske under hensyntagen til miljet , som er srbart , og som bde skal bevares og udnyttes .
Det er sledes vanskeligt at finde balancen , og den br stttes ved sammenhngende lovgivning . Det er ikke tilfldet i dag .
Jeg tnker i srdeleshed p lovgivning , som stter standarder for opdrt eller hyrdehuse , og som umuligt lader sig gennemfre i visse bjergomrder .
<P>
Naturbevarende programmer som eksempelvis Life og Natura 2000 har ligeledes uheldige konsekvenser for den konomiske aktivitet .
Bjergomrderne kan kun bevares og vre bne , hvis alt sttes ind for at sikre fremtidsperspektiver for den befolkning , og i srdeleshed de unge , der bor i de pgldende omrder .
<P>
Der er behov for effektive politikker , nr det glder bjergomrderne . Politikkerne skal vre tilpasset de enkelte omrder og bero p flles forvaltning , der involverer de folkevalgte , offentlige tjenester og fagfolk .
Sdanne politikker br bidrage til at sikre kompensation for de ekstraomkostninger , der knytter sig til produktionen , ligesom de br bidrage til at bryde isolationen og sikre forskelligartede aktiviteter , bevarelse af offentlige tjenester , udvikling af srlige uddannelser og adgang til ny teknologi .
<P>
Landbrug , grsningsomrder og skovbrug spiller en afgrende rolle for bjergomrderne .
Ikke blot danner disse aspekter grundlag for kvalitetsprodukter , de er ogs de eneste vrktjer , der kan anvendes til bevarelse og sikring af de omhandlede steder .
<P>
I visse bjergstrkninger stilles der imidlertid sprgsmlstegn ved udlgning til grsningsomrder , idet der indfres rovdyrarter , ligesom man ikke p behrig vis forvalter udviklingen af den eksisterende befolkning .
<P>
Mangeartede landskaber , kvalitetsprodukter , skove , sjldne arter - bjergomrderne er og br forblive mangfoldige .
Vi m ikke omdanne dem til indhegnede helligdomme og heller ikke til rkener .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Fru formand , kre fru kommissr , kre kolleger , bjergomrderne dkker over 30 % af arealet i De 15 ' s Europa . 10 % af befolkningen lever i bjergomrder .
Hidtil har EU opfattet bjergpolitik som landbrugspolitik .
Jeg mener , at denne problematik skal betragtes samlet og ikke kun sektorvis .
I medlemsstater som strig , Italien , Spanien og Grkenland dkker bjergarealet mere end 50 % af medlemsstaternes samlede omrde .
Derfor er det ubetinget ndvendigt , at der foruden sprgsmlet om definition ogs ses p virkningerne p de forskellige livsomrder , og at bjerget betragtes som livsomrde og ikke kun som erhvervsomrde for bestemte erhverv .
<P>
Det glder mig , og jeg synes , at det er yderst positivt , at kommissren kunne meddele , at problemet med en definition er ved at blive lst positivt .
Jeg tror , at vi i den endelige rapport , der fremlgges i september 2003 , langt om lnge vil f et fundament , som vi kan bygge p .
<P>
Bemrkningen om , at det er for tidligt at lgge sig fast p finansielle sprgsml , m hidrre fra en ndvendig forsigtighed , men det er ikke srligt tilfredsstillende , fru kommissr .
Jeg kommer fra et bjergomrde , som klarer sig forholdsvis godt p grund af autonome kompetencer .
Vi oplevede en afvandring , som i de sidste r befandt sig p f procent .
Men hvis De ser p omrder som Piemont , Lombardiet eller Veneto , hvor bjergomrderne til dels er fuldstndigt affolket og i sidste ende er blevet til baggrde for velstandsomrderne i de store byer - eksempler af denne art kunne anfres i massevis af andre europiske medlemslande - s bliver det tydeligt , at der i hj grad er brug for at sende positive signaler til dem , der er blevet tilbage , om , at der er tale om en forandring her , og at man ikke skal vente endnu nsten et rti .
En foranstaltning kunne vre , at man ogs gennemfrer ndringer p kort sigt , hvad angr konkurrencepolitikken .
Optagelsen af bjergomrder som flsomme omrder i traktaterne ville ogs vre et signal med strk effekt i den henseende .
<P>
Bjergpolitikken er - synes jeg - blevet behandlet stedmoderligt bde her i Europa-Parlamentet og ogs p kommissionsniveau .
Vi har hidtil kun haft tre forhandlinger om dette emne i Europa-Parlamentet . Det gr mig ogs ondt , fordi Kommissionen i bjergenes r som afslutning p den omtalte konference vel forsgte at danne sig et billede af og at invitere eller hre alle de aktrer , som havde engageret sig i bjergenes r - denne konference fandt sted i Bruxelles i oktober p hr .
Fischlers og Barniers initiativ .
Men det ville helt sikkert vre en fordel og positivt , hvis De ogs ville gre Dem strk over for Kommissionen , sledes at man kan tage passende hensyn til og inddrage den betnkning om emnet , som blev vedtaget den 9. september sidste r i Europa-Parlamentet .
<P>
En sidste bemrkning til Alpe-konventionen .
Her er Kommissionen fuldstndig inaktiv .
Det billede , De fremstiller , svarer ikke helt til virkeligheden .
Det er ikke s meget signatarstaterne i forbindelse med Alpe-konventionen , som ikke har lavet deres lektier , men Europa-Kommissionen , som kun har underskrevet tre protokoller og af omkostningsmssige grunde slet ikke kommer til mderne lngere .
Jeg mener , at der i hj grad er behov for at handle her .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Fru formand , det glder os meget , at vi skal tale om bjergomrderne i dag , selv om tilhrerskaren som sdvanlig ikke er ret stor .
Dem har vi allerede talt om lnge , og jeg m sige , at ogs Europa-Parlamentet i r har gjort , hvad det kunne for at fejre det internationale bjergr .
Ligesom Kommissionen vil jeg ogs gerne minde om det erindringsvrdige seminar den 17.-18. oktober , som vi ogs talte om i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik og Agenda 2000 , og som vi taler om i dag .
Det er en skam , at det som sdvanlig kun bliver til en snak i en lille , intim forsamling , men dette har jo altid vret bjergomrdernes skbne i Fllesskabets historie .
<P>
Hvis De har lyst til at sge lidt p internettet og i vores databaser , fru formand , og De skriver " bjergomrder " som sgeord , fr De tre resultater , som er historiske henvisninger .
Det frste er fra 1983 og er underskrevet af en vis hr . Colleselli , det andet er fra 1998 og er underskrevet af mig selv , og det tredje er fra 2001 og er underskrevet af hr .
Ebner , som talte for lidt siden . Hvis De tilfjer de f tilstedevrende til disse navne , fr De bjergfolket eller bjergpatrioterne , hvis jeg m vre s frimodig at bruge dette udtryk .
Og det er p trods af , at bjergomrderne som bekendt dkker 30 % af EU ' s omrde , og i nogle lande - f.eks. i mit eget land , Italien , men ogs i Grkenland , Portugal og Spanien - overstiger de omrder , der defineres som bjergomrder , 50 % .
Hvorfor er der s aldrig blevet lagt strre vgt p bjergomrderne ?
Det er der ikke , fordi det drejer sig om f mennesker .
I disse omrder bor der i gennemsnit 5-7 % af den europiske befolkning .
Der er tale om f mennesker , og det er sledes ikke nogen strk lobby , hverken strrelsesmssigt eller konomisk .
Men det er en skam , for bjergomrderne str mske ved et historisk vendepunkt , nr det glder deres fremtid og udsigter .
De skal frst og fremmest srge for , at deres srprg ikke bliver en svaghed , sdan som det har vret hidtil , men en mervrdi , s de begynder at udnytte deres reelle potentiale .
EU er ikke et ugunstigt stillet omrde , men et komplekst og komplet konomisk og socialt system .
Paradoksalt nok vil jeg sige , at EU ikke har brug for konomisk sttte , men snarere for trovrdighed og srlige bestemmelser , som giver det mulighed for at ivrkstte sine initiativer for fremtiden .
Derfor vil De , fru formand , hvis De sger efter endnu et par direktiver i databasen , konstatere , at det sidste gr tilbage til 1975 .
Der er efterhnden get 27 r og sledes nsten 30 r . Bjergomrderne har ndret sig radikalt i mellemtiden , mens vi stadig str her med sdan et gammelt direktiv .
<P>
Hvad skal man s foresl ?
En af vores kolleger har allerede stillet et forslag , og jeg tilslutter mig dette krav , nemlig at vi skal holde fast ved det , der str i artikel 158 , som kommissren mindede om for lidt siden .
Det er en artikel , hvor man opfordrer EU til at mindske og undg udviklingsforskelle i de europiske regioner .
I samme artikel anerkendes det srprg , som Fllesskabets omrder har .
Vi forlanger ikke en ny artikel og et andet retsgrundlag , men beder blot om , at man foruden omrdernes srprg ogs medtager bjergomrdernes srprg .
Jeg tror , at det er tydeligt for enhver , at bjergomrderne er anderledes end resten af territoriet , nr det glder miljet , biologien , naturen og de sociale levevilkr .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs gerne minde om et forslag , som jeg har fet af Mario Mantovani , der ikke er til stede p grund af flytiderne . Han gr opmrksom p , at ud over alle de konomiske og miljmssige problemer er livet i bjergomrderne ogs vanskeligt , hvad sundhedsomrdet angr .
Nr man lukker et hospital i et bjergomrde , opstr der et alvorligt problem , og nr der ikke mindst mangler sygeplejenetvrk , indebrer det nogle reelle ulemper .
Derfor har bjergomrderne brug for nogle globale og overordnede indgreb .
Det er tilstrkkeligt at sttte dem - de har ikke behov for frstehjlp , men blot for et jebliks opmrksomhed og - som jeg sagde fr - for en anerkendelse af deres srprg .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne benytte lejligheden i forbindelse med denne yderst interessante forhandling om bjergomrderne til at lyknkse vores kolleger hr . Ebner og hr .
Radwan , fordi de i lbet af denne uge p en s imponerende og sympatisk mde har gjort os fortrolige med bjergomrderne , idet de har arrangeret denne glimrende udstilling og denne glimrende fest her . Det var en stor succes , og jeg vil gerne takke dem , fordi de prsenterede de vidunderlige bjergomrder i Sydtyrol og Oberbayern p en s storartet mde her !
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden.">
Lad mig tilfje , at svenske bjergomrder ogs er blevet prsenteret i Parlamentet i den senere tid .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet ( forretningsordenens artikel 50 ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t af flgende syv beslutningsforslag om Hongkong :
<P>
B5-0643 / 2002 af Andreasen , Plooij-van Gorsel , van den Bos og Watson for ELDR-Gruppen om Hongkong ,
<P>
B5-0645 / 2002 af Sjstedt , Eriksson , Frahm og Di Lello Finuoli for GUE / NGL-Gruppen om Hongkongs grundlov ,
<P>
B5-0649 / 2002 af Gahrton og Wuori for Verts / ALE-Gruppen om artikel 23 i Hongkongs grundlov ,
<P>
B5-0650 / 2002 af van den Berg for PSE-Gruppen om artikel 23 i Hongkongs grundlov ,
<P>
B5-0653 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen om artikel 23 i Hongkongs grundlov ,
<P>
B5-0655 / 2002 af Cushnahan , Posselt og Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen om artikel 23 i Hongkongs grundlov ,
<P>
B5-0657 / 2002 af Muscardini , Ribeiro e Castro og Queir for UEN-Gruppen om artikel 23 i Hongkongs grundlov .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Fru formand , fru kommissr , ELDR-Gruppen er meget bekymret over den planlagte ndring af artikel 23 i Hongkongs grundlov .
Ved samtaler med journalister , politikere , forskellige religise grupper , reprsentanter for menneskerettighedsorganisationer og organisationer som f.eks. Falun Gong udtrykker de alle en meget stor uro i forbindelse med den planlagte ndring .
Hongkongs styrke er , at det lykkes at bevare princippet " et land , to systemer " .
Jeg frygter , og mange med mig , at denne ndring vil udhule dette princip kraftigt . Dette ville naturligvis vre helt uacceptabelt .
<P>
Det faktum , at Kina presser p , for at denne ndring skal ske , er ikke beroligende .
Vi ved , at Kina ofte udver pres p Hongkong for at f landet til at vedtage den lovgivning , som findes i Kina .
Jeg er bange for , at fortolkningen af artikel 23 kan fre til , at grundlggende friheder ssom akademisk frihed , ytringsfrihed , organisationsfrihed og religionsfrihed forsvinder .
Hvis en gruppe som Falun Gong , som er forbudt i Kina , ogs blev forbudt i Hongkong , ville det vre et alvorligt brud p princippet " et land , to systemer " .
<P>
Det er ikke kun mig , der er urolig .
Den store demonstration i helligdagene , hvor tusindvis af hongkonger protesterede mod ndringen , viser , at det ikke er lykkedes Hongkongs myndigheder at berolige deres egne borgere , og dermed beroliger de heller ikke os .
Hvis det bare handler om en teknisk ndring , som man pstr fra Hongkongs side , skal man vre meget tydelig p det punkt .
Jeg er bange for , at det ikke er tilfldet .
Jeg hber , at Kommissionen overvger denne sag meget nje .
Jeg vil ogs appellere til Hongkongs myndigheder om at forlnge hringstiden og vre meget opmrksomme p det , der vedrrer disse ndringer .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Vi hber ikke , at Hongkong overtager det kinesiske system med generelle regler , der giver ret til forflgelse af politiske modstandere .
Ligesom fru Malmstrm frygter vi isr for Falun Gong-tilhngerne , hvis fredelige protester ikke retfrdiggr forflgelse i nogen form .
Hongkong skal have lov til at forblive det land , det er , og man kan kun hbe , at Kina ogs indfrer demokrati og overholdelse af menneskerettigheder .
Kun p dette grundlag kan vi fortstte dialogen og samarbejdet .
Da jeg besgte Kina sammen med nogle medlemmer af vores gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , bemrkede jeg , hvor meget Hongkongs konomiske model blev brugt som eksempel for storbyer p det kinesiske fastland .
Princippet om " et land , to systemer " glder dog stadig p omrder som menneskerettigheder , demokrati og ytringsfrihed .
I den henseende er Hongkong stadig et unikt fnomen i et omrde med kinesisk indflydelse .
<P>
Mange mennesker i Kina har erklret , at man vil kunne forvente en udvikling i retning af strre demokratisering og overholdelse af menneskerettigheder i fremtiden .
Vi betragter derfor med dybeste alvor indfrelsen af en lov til bekmpelse af statsfjendtlige aktiviteter i Hongkong .
Vi frygter , at det vil vre p bekostning af ytringsfrihed , objektiv retsforvaltning , religis og kunstnerisk frihed , videnskabelig frihed osv .
Det vil vre prcis det modsatte af det , vi altid har hbet p , og som er t stort omrde med demokrati og overholdelse af menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Fru formand , beslutningen fra regeringen i Det Srlige Administrative Omrde Hongkong om at offentliggre et hringsdokument , som indeholder regeringens forslag til en antisubversionslov i henhold til artikel 22 i grundloven , har frt til stor opstandelse og bekymring i selve Hongkong , men ogs her i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi hrer meget tydeligt , hvad ikke blot de religise kredse , men ogs f.eks. erhvervslivet , aviserne , pressefolk i Hongkong siger til os , og disse bange anelser skal vi tage meget alvorligt .
Disse bange anelser betyder , at der er frygt for , at oppositionen fr mundkurv p , at ytrings- og pressefriheden , trykke- og foreningsfriheden indskrnkes , og ogs at retten og friheden til at danne fagforeninger ikke lngere vil vre garanteret .
Disse bange anelser er til stede , og vi skal tage dem alvorligt , for det er borgerrettigheder , som for os hrer til de grundlggende vrdier , og disse grundlggende vrdier nsker vi ogs at forsvare i Kina .
<P>
Derfor forlanger vi ogs af Folkerepublikken Kina , at den respekterer , at Hongkong har autonomi i dette system , hvilket de tidligere talere ogs har nvnt , en stat med to systemer .
Og det skal respekteres .
Jeg opfordrer Kina til at respektere det og at srge for , at Hongkong kan varetage sine egne rettigheder og ikke udsttes for pres for at indskrnke de eksisterende rettigheder og friheder .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Fru formand , " et land , to systemer " .
Det lyder nsten for godt til at vre sandt for Hongkong .
Artikel 23 i grundloven er imidlertid en potentiel tikkende bombe under alt dette .
I artiklen er det fastsat , at der kan indfres love til bekmpelse af en lang rkke alvorlige forbrydelser mod regeringen i Folkerepublikken Kina .
Hongkongs myndigheder har valgt et meget uheldigt tidspunkt til gennemfrelse af denne meget kontroversielle artikel og p en mde , som mangler gennemsigtighed .
Derfor kom s mange af Hongkongs borgere ud p gaden i starten af ugen .
Giver Hongkong virkelig Beijing grund til at frygte forrderi , lsrivelse , uro , statsfjendtlige aktiviteter , tyveri af statshemmeligheder eller farlige udenrigspolitiske aktiviteter eller forbindelser ?
Nej !
Alligevel insisterer de kinesiske myndigheder p at gennemfre artikel 23 .
Det er endda en artikel , der fik sin nuvrende ordlyd efter blodbadet p Den Himmelske Freds Plads i Beijing .
Artikel 23 afspejler derfor Kinas tidligere og nuvrende kommunistparanoia .
Det samme kan man sige om Hongkongs borgeres frygt dengang og nu .
Mens Hongkong gennemgr en vanskelig konomisk periode , gr Kina situationen vrre med den lammende politiske usikkerhed .
Selv erhvervssektoren i Hongkong reagerer negativt , og det siger noget om situationen .
Det viser befolkningens store utilfredshed med den sjuskede og tilfldige hring om den retlige gennemfrelse af artikel 23 .
Det , der mangler , er offentliggrelse af lovforslagene .
Rdet og Kommissionen skal derfor straks rette henvendelse til Hongkong og Beijing om dette sprgsml , da EU er fast besluttet p at opretholde princippet om " et land , to systemer " for Hongkong .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Fru formand , Europa-Parlamentet har siden juli 1997 vret strk fortaler for selvstyre i Hongkong i henhold til princippet om " et land , to systemer " .
I forflgelsen af denne politik har vi arbejdet konstruktivt med administrationen i Hongkong , hvilket har vret afspejlet i den tidligere frsteminister , Anson Chans og hendes efterflger Donald Tsangs tilstedevrelse ved mderne i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Det er derfor hensigtsmssigt , at vi fortstter med at holde je med udviklingen , der sagtens kan undergrave selvstyret i Hongkong og udgre en trussel mod de grundlggende friheder .
Hndhvelse af lovgivningen i henhold til artikel 23 har rejst denne bekymring .
<P>
Selv om jeg bifalder frsteminister Donald Tsangs personlige garanti for , at han ikke vil lade de friheder , som borgerne i Hongkong nyder , blive undergravet , skal dette afspejles i den foreslede lovgivning .
Sidste weekend viste en stor demonstration i Hongkong gte bekymring for , at love i henhold til artikel 23 kan undergrave de nuvrende menneskerettigheder og de borgerlige og religise rettigheder .
Jeg deler denne bekymring og tilskynder Det Srlige Administrative Omrde Hongkong til at tage hnd om dem i de endelige forslag .
De nye love m isr ikke overtrde bestemmelserne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , og de m heller ikke p nogen mde undergrave domstolenes uafhngighed og deres ret til at udve deres befjelser som endelig domsmyndighed .
Den Nationale Folkekongres ' genfortolkning af grundloven under sagen om midlertidig opholdsret str stadig frisk i manges hukommelse .
Det m ikke gentages i forbindelse med sprgsml i henhold til artikel 23 .
<P>
Jeg vil gerne anmode myndighederne i Hongkong om at tage denne debat ad notam , tage dette beslutningsforslag ad notam , isr vores anmodning om offentliggrelsen af et lovforslag , der br vre genstand for yderligere hring .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at bekendtgre min interesse som medformand for Hongkong-venskabsforeningen , det vil sige sammen med min gode ven og kollega hr . De Clercq fra ELDR-Gruppen .
<P>
Det frste jeg gerne vil nvne - og det har min ven og kollega hr . Cushnahan ppeget - er , at Hongkong ikke kan vedtage lovgivning i henhold til forfatningen , hvis lovgivningen er i strid med de internationale menneskerettigheder .
Det andet er , at alle lande har brug for sikkerhedslovgivning .
Jeg vil pst , at selv det , der er foreslet , er mildere end den nylige sikkerhedslovgivning , der blev vedtaget i USA uden store protester fra Parlamentet .
<P>
Vi anmodede myndighederne i Hongkong om at sikre , at forslaget om artikel 23 ikke ville blive brugt til at lukke munden p oppositionen .
Jeg har et par citater .
For f dage siden , den 27. november , var finansministeren , hr . Antony Leung , i Europa-Parlamentet .
Af protokollen fra det mde , han deltog i , fremgr det , at han personligt forsikrede om regeringens forpligtelse til at opretholde retsstatsprincippet og garantierne vedrrende menneskerettigheder som angivet i grundloven og indarbejdet i retssystemet i Hongkong .
Det var over for medlemmerne for ganske nylig .
For f dage siden , den 10. december , udtalte den tidligere finansminister , nu fungerende frsteminister , Donald Tsang , i en tale i Hongkong , at den frie informationsstrm , friheden til at sige og gre det , vi nsker , udgr selve strukturen i samfundet i Hongkong .
<P>
Jeg siger Dem , der er bekymring .
Jeg ser ogs frem til en klar og detaljeret bestemmelse og ville stte pris p et lovforslag , som vi kan drfte .
Men lad os fokusere p at f en god lovgivning og ikke blive ofre for dem , der vil fre kampagne mod Folkerepublikken Kina ved fuldmagt .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Fru formand , Hongkongs regering fremlagde i september et forslag til en ny lov , som truer ytrings- , presse- og religionsfriheden i regionen .
Denne lov , den skaldte artikel 23 , har til forml " at beskytte Hongkong mod eksterne og interne trusler " , men indebrer samtidig , at Hongkongs lovgivning harmoniseres med Kinas .
Dermed kan organisationer og bevgelser , som er forbudt i kommunist-Kina , ogs forbydes i Hongkong .
Falun Gong-bevgelsen vil f samme illegale status i Hongkong , som den har haft i Kina siden 1999 , ligesom kristne kirker heller ikke godkendes af den kinesiske regering .
<P>
Loven vil ge myndighedernes befjelser til at kontrollere og dermed censurere alt det , som trykkes i aviser , vrige medier og andet trykt materiale .
Materiale , der anses for skadeligt for regionen og Kina som helhed , vil dermed blive censureret og vre strafbart at eje .
Afstemningen er planlagt til at finde sted i Hongkong juleaften .
r julens hjtid ved at trkke artikel 23 tilbage !
<SPEAKER ID=138 NAME="Schreyer">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , Kommissionen har opmrksomt fulgt den offentlige debat i forbindelse med det forslag , der blev vedtaget den 24. september af Hongkongs omrderegering , om gennemfrelse af artikel 23 i Hongkongs grundlov .
Den er bevidst om den store betydning af og det politisk flsommme i dette initiativ , ogs i forbindelse med udviklingen i Hongkong og Kina generelt .
Da dette forslag fra omrderegeringen er holdt i meget generelle vendinger , vil en omhyggelig vurdering af lovforslaget frst vre mulig , nr det foreligger for Hongkongs lovgivende rd .
Det vil formodentlig vre tilfldet i februar 2003 .
<P>
Kommissionen sttter sig til , at der finder en omfattende hringsproces sted nu , som senere ogs vil blive udvidet til de detaljerede retsforskrifter , s snart disse forelgges for det lovgivende rd .
Efter Kommissionens opfattelse er det meget vigtigt , at der i hj grad tages hensyn til de forskellige gruppers meninger , som er kommet til udtryk i forbindelse med denne hringsproces , ved formuleringen af de fremtidige retsforskrifter .
Gennem de fremtidige retsforskrifter og anvendelsen af dem m bevarelsen af den retsstatslige orden samt respekten for menneskerettighederne og de grundlggende friheder fra Hongkongs side desuden ikke undergraves , i henhold til Hongkongs princip om " et land , to systemer " .
Og endelig skal de foreslede retsforskrifter i henhold til Hongkongs grundlov vre forenelige med FN-aftalerne om borgerlige og politiske samt konomiske , sociale og kulturelle rettigheder .
<P>
Gennem sine ambassadrer flger EU opmrksomt udviklingen p dette omrde .
P grundlag af deres anbefalinger har EU til hensigt s hurtigt som muligt og i hvert fald fr afslutningen af hringerne den 24. december at overrkke Hongkongs omrderegering en erklring p s hjt niveau som muligt , hvor EU understreger sin bekendelse til de ovennvnte principper .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fire beslutningsforslag om delggelse af kulturarven i Hebron :
<P>
B5-0644 / 2002 af Morgantini , Boudjenah , Herman Schmid , Seppnen , Cossuta og Miranda da Silva for GUE / NGL-Gruppen om delggelse af kulturarven i Hebron ,
<P>
B5-0647 / 2002 af Lagendijk , Boumediene-Thiery , Dhaene , Gahrton og Isler-Bguin for Verts / ALE-Gruppen om delggelse af kulturarven i Hebron ,
<P>
B5-0652 / 2002 af Trentin og van den Berg for PSE-Gruppen om delggelse af kulturarven i Hebron ,
<P>
B5-0654 / 2002 af Perry og Morillon for PPE-DE-Gruppen om delggelse af kulturarven i Hebron .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Fru formand , delggelsen af palstinensernes kulturarv er stadig et bent sr .
Fra 1948 til 1952 delagde den israelske regering 420 palstinensiske landsbyer , hvilket er dokumenteret af israelske historikere .
Nogle af Jaffas arabiske kvarterer blev delagt .
I 1967 delagde man efter stjerusalems besttelse det marokkanske kvarter i den gamle by for at gre plads til en stor plads foran Grdemuren .
I alle disse r med militr besttelse har det aldrig vret tilladt at restaurere de gamle kvarterer i de forskellige byer .
<P>
Efter Oslo-aftalen og Den Palstinensiske Myndigheds indfrelse gik man med stor iver i gang med at restaurere de gamle bymidter i Nablus , Betlehem og Hebron .
I de sidste to r har den nye besttelse af de selvstyrende omrder , kampvognenes hrgen og de israelske bombeangreb frt til nogle meget omfattende delggelser .
I Nablus ' historiske bymidte er der blevet delagt 66 bygninger fra det 13. og det 18. rhundrede , heriblandt karavanseraiet , det tyrkiske bad og de gamle sbefabrikker .
I dag er det get ud over Jaber-kvarteret i Hebron , hvor husene stder op til Patriarkernes Grav , og det drejer sig om mamelukkernes huse , ottomanernes huse og huse fra det britiske mandat .
Det glder dog ikke bare om at bevare de gamle bygninger , for i de historiske bymidter bor der kvinder , mnd og brn som dem fra flygtningelejrene i Jenin og Rafah , der str uden tag over hovedet .
Og dem er der blevet over 15.000 af i de sidste to r .
<P>
De israelske myndigheders officielle begrundelse for militrdekretet om delggelsen af husene i Hebron er sikkerhed og militre rsager .
Intet kunne vre mere forkert , eftersom Sharon tydeligt har sagt , at det er ndvendigt at skabe et forbindelsesled mellem Kyriat Arba-bosttelsen og Patriarkernes Grav .
Og det er en annektering af jord , for Kyriat Arba-bosttelsen er ulovlig .
Det er rigtigt , at delggelsen af Jaber-kvarteret , som er genstand for vores beslutningsforslag i dag , blev besluttet efter , at en palstinensisk gruppes vbnede aktion drbte ni mennesker , soldater fra hren og bevbnede vagter fra bosttelserne , og det er ogs rigtigt , at nogle af de delagte huse p Vestbredden tilhrer familier , hvis sn , bror eller ftter traf det srgelige og forfrdelige valg at sl sig selv og israelske civile ihjel , men der er blevet delagt 2000 huse i lbet af de sidste to r !
Det giver ikke ret til at overtrde den internationale lovgivning og Genve-konventionen , som klart forbyder kollektiv afstraffelse , delggelse af ejendom og drab p civile .
Der er blevet delagt over 2000 huse i lbet af de sidste to r , 20.000 er blevet sret , og desvrre er der ogs mange israelere , som er dde - efterhnden over 600 .
Israel er det besttende land , som krnker bestemmelsen i den 4 .
Genve-konvention om , at den israelske befolkning skal flyttes vk fra de besatte omrder - der er over 400.000 bosttelser i dag - og sikre velfrden og behovene hos den palstinensiske befolkning , hvoraf 72 % tvrtimod er uden arbejde og er sprret inde i landsbyerne .
<P>
Den frste ulovlighed er den militre besttelse af Vestbredden og Gaza , som efterhnden har varet siden 1967 .
Vi kan ikke acceptere , at Israel bliver ved med at overtrde alle internationale bestemmelser og pfre det palstinensiske folk - men ogs sit eget folk - smerte og lidelse .
Vi m sende et signal til palstinenserne , s de fr et hb om retfrdighed , og s de kan forhindre ekstremismen i at brede sig , og vi m sende et signal til den israelske regering om , at den ikke altid kan bryde lovene med den begrundelse , at der er tale om antisemitiske trusler eller terrortrusler .
Det eneste , vi nsker , er , at der ikke bliver gjort forskel , for menneskerettighederne og retten til livet er ens for alle .
<P>
Det beslutningsforslag , som vi stiller i dag , har en mlstning , nemlig at delggelserne skal hre op .
Lad os sttte de israelere og palstinensere , som har klaget over delggelserne af husene i Hebron , og som demonstrerer i byen i morgen , for Hebrons og Palstinas kulturarv tilhrer hele menneskeheden og skal bevares , ikke delgges .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Kre kolleger , Mellemsten rummer en enestende kulturarv , som er rig p symboler og historie .
Denne kulturarv er imidlertid truet , efter at den alt for lnge har vret genstand for den kolonialistiske konflikt , der hrger Palstina .
Flere tusindrige historiske centre er delagt , tilintetgjort af de israelske besttelsesstyrker .
I Hebron gr de vbnede styrker sig klar til at delgge omkring hundrede huse , der ligger langs bnnes vej .
Der er tale om etablering af en regulr korridor , tt besat med udkiksposter og kun tilgngelig for bostterne . Den skal forbinde bosttelsen og Patriarkernes Grav , som er et symbol p de tre religioner , og som Israel nsker at underlgge sig .
<P>
Hebron er et eklatant eksempel p apartheid .
Byen er delt , og de to dele er adskilt af en bred vej , som udelukkende anvendes af israelerne , og der er gader , palstinenserne slet ikke har adgang til .
Det vidner om en situation , som er lbet af sporet , og som kun kan skabe optrapning af volden .
I takt med at konflikten har udviklet sig , er den palstinensiske kulturarv blevet et vsentligt politisk sprgsml .
Fundamentet under de hellige steder giver efter for den israelske hrs angreb med kampvogne og helikoptere . Angrebene rammer ogs offentlige bygninger og erhvervsbygninger , skoler , huse og flygtningelejre , og de krver tusindvis af civile ofre .
Er det ikke regulr terrorisme , militr terrorisme , statsterrorisme ?
Israel viser sledes klart , at der ikke i planerne for udvidelse af bosttelserne er levnet plads til palstinensisk identitet .
Staten Israel sger legitimitet , hvilket giver sig udslag i disse bestrbelser for at udslette det palstinensiske folks historie og minder .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af det mod , de civile missioner udviser , hvor civile af forskellig nationalitet uden at have mglingsbefjelser , men med ret til rapportering og observation , spiller en dmpende og beskyttende rolle .
Med deres indsats i omrdet , udver de et borgerdiplomati i en sammenhng , hvor det internationale diplomati intet kan stille op .
Det er ptrngende ndvendigt , at de regulre forbrydelser mod menneskehedens flles kulturarv fordmmes , at Haag-konventionerne og Geneve-konventionerne om beskyttelse af goder og personer krves efterlevet , og at Kommissionen anmodes om at rette henvendelse til FN ' s Sikkerhedsrd for at f udsendt en styrke , som kan mgle og beskytte det palstinensiske folk , dets kulturelle og historiske arv og miljet .
<P>
Lad os erindre om , at en retfrdig og varig fred for de to folk , kun er mulig , hvis grundlaget er efterlevelse af international ret , tilbagetrkning af bosttelserne og besttelsestropperne og oprettelse af en palstinensisk stat i henhold til grnserne fra 1967 .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , om et par dage er det jul , og her i beslutningsforslaget krver vi , at det skal vre tilladt pilgrimme at g i Fdselskirken i julen .
Dette viser , hvilke ekstreme situationer vi er kommet i , enten p grund af ligegyldighed , forsmmelighed eller fanatisme .
For et par mdeperioder siden udarbejdede vi beslutningsforslag med det forml at beskytte palstinensernes infrastruktur , fordi infrastrukturen var bygget ved hjlp af EU-penge .
Nu udsender vi beslutningsforslag for at beskytte kulturarven , da kulturarven p et bestemt sted p jorden ikke tilhrer nogen Sharon , den tilhrer ikke nogen Arafat , den tilhrer historien og befolkningerne .
<P>
Ud fra disse betragtninger br vi indse , at systemet med beslutningsforslag er for begrnset til at fre til resultater .
I Kbenhavn for et par dage siden viste EU , at det kan udvise bde beslutsomhed og vilje til at gribe ind , nr det glder .
P denne baggrund giver det ingen mening , at vi str og iagttager intrigerne i Mellemsten , sammenstdene , delggelserne og tabene af menneskeliv hos begge parter .
Vi er nu ndt til at anvende en anden politik , vise en anden beslutsomhed , s der kan blive sat en stopper for en krise uden ende og uden udveje .
Bosttelsespolitikken , terrorpolitikken - selv om terror ikke er politik - udgr under ingen omstndigheder perspektiver og rammer for en lsning .
<P>
Mine damer og herrer , da vi i fjernsynet for et par mneder eller snarere for ca. to r siden s talebanerne delgge Buddha-statuerne , sagde vi : Hvad er det dog for mennesker , der delgger menneskehedens historie ?
I dag foregr det lige ved siden af os .
Og vi str og ser p .
Under disse omstndigheder skal vi ikke vre iagttagere .
Vi skal ikke vre anklagere .
Vi skal intervenere .
Bosttelserne m stoppe !
De frer ingen vegne .
delggelserne m stoppe !
De frer ingen vegne .
Terrorhandlingerne m stoppe !
De frer ingen vegne .
Vi er ndt til at holde os til den politik , som blev besluttet for mange r siden mellem Arafat og Israels premierminister , salig Rabin .
Det er vejen frem , det er lsningen .
Enhver anden politik er meningsls .
<P>
Ud fra disse betragtninger er et EU bestende af 25 lande , som nsker at spille en politisk rolle og blande sig i de internationale begivenheder , ndt til at ndre taktik i dette sprgsml .
Det skal ikke vre iagttageren .
Det er ndt til at vre frontkmper , og her er en lejlighed til at spille den rolle , som det burde have spillet i mange r .
<P>
Endnu en gang tak , fordi De ville hre p mig , og s vil jeg nske Dem en gldelig jul !
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Fru formand , det er med den strste varsomhed , jeg igen tager ordet i Europa-Parlamentet for at tale om Mellemsten , dette smertelige emne .
Det kan umiddelbart forekomme bespotteligt , ja , srgeligt , at Europa-Parlamentet endnu en gang udarbejder et beslutningsforslag om dette emne , og denne gang for at beskytte kulturelt gods , uanset hvor vgtigt historisk gods , der mtte vre tale om , nr menneskers liv fortsat ofres hver dag i den infernalske spiral af vold og frygt , blod og hvn , som er sat i gang i det omrde , s mange af os fler os knyttet til .
<P>
PPE-Gruppen deltager imidlertid i dagens forhandling med overbevisning og i forvisning om , at den aktion , de israelske myndigheder har annonceret for at sikre adgang til bosttelsen Kiriat Arba , kun kan f ulykkelige konsekvenser for den stadige konflikts videre udvikling , uden at der leveres reelle garantier for bostternes sikkerhed .
Erfaringen fra tidligere konflikter , jeg har vret involveret i , bde i Algeriet for nu snart 50 r siden og af nyere dato p Balkan , siger mig , at enhver mur kan forceres , uanset at den mtte vre flankeret af miner og overvget med de mest sofistikerede midler .
Men , som ppeget af vores kollega , hr . Souladakis , har jeg ikke glemt det endnu nyere eksempel , nemlig delggelsen af Bamiyan-buddastatuerne og verdensopinionens forfrdelse i den anledning , som fremskyndede den enstemmige fordmmelse af Taleban-styret .
<P>
Uden i vrigt at ville gre mig til dommer , endsige anklager , i denne sag , hvor EU - som hr . Souladakis korrekt ppegede - aldrig har formet at gre sig gldende som aktr , m vi henlede de israelske myndigheders opmrksomhed p de alvorlige konsekvenser , der vil flge af enhver beslutning , som frer til hel eller delvis delggelse af den historiske by Hebron .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Fru formand , delggelsen af kulturarven i Hebron har symbolsk vrdi .
Undertrykkerne delgger ikke blot huse og sten , de delgger mennesker , menneskers eksistens .
De drber .
Staten Israel undertrykker det palstinensiske folk i forstelse - benlys eller dulgt - med alle stormagterne .
<P>
Hvorfor skulle den yderste hjreflj i Israel fle sig generet af de venlige formaninger , der fra tid til anden lyder fra stormagternes side , nr den israelske hr overskrider visse grnser ?
Hr . Sharon ved , at det , han gr i Israel , ikke adskiller sig fra , hvad USA ' s ledere gjorde i Afghanistan og nu forbereder sig p at gre i Irak .
Og hvorfor skulle hr . Sharon fle sig generet af de fromme protester , der lyder fra lande , som synes at lgge en vis afstand til hans politik , eksempelvis Frankrig , nr samme land selv er i frd med at involvere sig i en beskidt krig ?
<P>
De franske vbnede styrker beskytter ikke befolkningen mod etniske og fremmedfjendske massakrer , de beskytter magthaverne , som foranstalter disse .
Oprrerne er mske ikke bedre vrd , men det tilkommer ikke de franske styrker at spille dommer eller politi .
Nr man beskytter den siddende regering , beskytter man frst og fremmest de franske koncerner , som har betydelige interesser i landet .
<P>
Den israelske hr m med andre ord trkke sig ud af Palstina , og den franske hr m forlade Cte-d ' Ivoire og Afrika .
<SPEAKER ID=147 NAME="Sandbk (EDD).">
Fru formand , det er desvrre ikke frste gang Israel , vandaliserer religise og kulturelle mindesmrker og overtrder Venedig-chartret og alle UNESCO ' s og ICOMOS ' konventioner , uden at verden protesterer .
Denne gang br verdens protest vre lige s stor som ved den barbariske delggelse af Buddha-statuerne i Afghanistan .
Der er tale om en uerstattelig arv med bygninger af religis og kulturel vrdi fra mameluk-tiden i det femtende rhundrede til ottoman-tiden i det nittende rhundrede . Kulturelle vrdier , som ikke blot tilhrer palstinenserne , men hele verden .
At delgge disse kulturelle vrdier har intet at gre med sikkerhed og selvforsvar .
Det er ren hvn og en hvn , som vil fre den voldsspiral videre , hvor israelske soldater og bosttere i al ubemrkethed slr civile palstinensere ihjel med tanks og gevrer , og deres unge prrende under stor mediebevgenhed sprnger sig selv i luften .
Over trehundrede hjem str over for delggelse .
Den historiske by Hebron og dens unikke arkitektur og religise betydning vil aldrig blive den samme mere .
Det er en skndsel , og EU m opfordre verdenssamfundet til at ptage sig ansvaret for at stoppe det .
<SPEAKER ID=148 NAME="Schreyer">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , Kommissionen er dybt bekymret over den planlagte delggelse af palstinensiske familiers huse i den gamle bydel i Hebron .
Disse bygninger er ikke kun af kulturel og historisk betydning , men den planlagte aktion gr ogs uskyldige civile palstinenseres sorg endnu strre .
<P>
EU har fordmt militante palstinenseres angreb den 15. november , hvor 12 israelske soldater mistede livet .
Men Kommissionen kan ikke forst , hvordan de planlagte foranstaltninger ville kunne ge sikkerheden i Hebron . Foranstaltningerne vil snarere skrpe den i forvejen yderst spndte situation i Hebron endnu mere .
Kommissionen vil gerne gre opmrksom p , at delggelsen af historiske palstinensiske huse strider mod Hebron-protokollen , som Israel og det palstinensiske selvstyre aftalte i 1997 .
Den forpligter begge parter til at bevare og beskytte byens historiske karakter , sledes at den ikke beskadiges eller ndres i nogen dele af byen .
<P>
Kommissionen vil ogs gre Parlamentet opmrksom p de seneste konklusioner fra Det Europiske Rd i Kbenhavn . Her viser Det Europiske Rd sig oprrt over udstrkningen af bosttelserne og over de dermed forbundne byggeaktiviteter .
Det har indtrngende opfordret Israel til at indlede en kovending i sin bosttelsespolitik , at indstille det tilsvarende bosttelsesbyggeri og at stoppe beslaglggelsen af yderligere land .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks beslutningsforslag om Tibet :
<P>
B5-0642 / 2002 af Andreasen , Plooij-van Gorsel og van den Bos for ELDR-Gruppen om Tibet ,
<P>
B5-0646 / 2002 af Sjstedt , Eriksson , Frahm og Di Lello Finuoli for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Tibet ,
<P>
B5-0648 / 2002 af Messner , Gahrton , Maes og Wuori for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Tibet ,
<P>
B5-0651 / 2002 af van den Berg for PSE-Gruppen om menneskerettighedssituationen for tibetanere i Sichuanprovinsen ,
<P>
B5-0656 / 2002 af Thomas Mann og Posselt for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Tibet ,
<P>
B5-0658 / 2002 af Angelilli for UEN-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Tibet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Fru formand , fru kommissr , vi har diskuteret Tibet mange gange her i Parlamentet .
Det er sikkert heller ikke sidste gang .
Solidariteten med det tibetanske folk er meget stor i Europa-Parlamentet .
Tibets befolkning er i mange r blevet udsat for en forfrdelig behandling fra Beijing . Det sker fortsat .
Mske er der imidlertid et lille , lille lys i mrket , da der er blevet indledt en forsigtig dialog mellem Beijing og reprsentanter for Dalai Lama .
Det faktum , at to personer som Ngawang Sangdrol og Jigme Sangpo , to meget kendte samvittighedsfanger , som flere gange har fet opmrksomhed i Parlamentet , nu er frigivet fra deres langvarige fngselsophold , er ogs meget positivt .
Der er dog mange flere fanger .
<P>
Jeg tror ikke , at denne udvikling tyder p nogen grundlggende policy-forandring fra Kinas side .
Jeg ville nske det .
Jeg tror dog ikke , at det er tilfldet .
Det er i hvert fald et skridt p vejen .
S meget desto mere foruroligende er det derfor , at de to buddhistiske tibetanere Tenzin Delek og Lobsang Dhondup nu er blevet dmt til dden .
De har vret p det forkerte sted i det forkerte tilflde og stemples nu som terrorister .
De har ikke fet nogen retfrdig retssag , der er ikke blevet fremlagt nogen beviser , de er blevet holdt i total isolation i otte mneder - og nu skal de henrettes .
ELDR-Gruppen krver en retfrdig og juridisk retssag i overensstemmelse med lovgivningen og en behandling i overensstemmelse med internationale konventioner .
Som altid fordmmer vi ddsstraf , hvor som helst den forekommer .
Kinas bidrag til den internationale kamp mod terrorisme synes desvrre hidtil at have indskrnket sig til , at oppositionelle anderledes tnkende og forskellige minoriteter stemples som terrorister , og at Beijing dermed skaffer sig et alibi for at undertrykke dem .
Sdan m det ikke g til .
Kampen mod terrorisme skal altid kombineres med retssikkerhed .
Vi vil fortsat kmpe for Tibets rettigheder , fortsat fordmme al kriminalitet mod menneskerettighederne i Kina og hber , at Kommissionen intensiverer menneskerettighedsdialogen med Kina .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Tibet er et omrde med sin egen kultur , sin egen religion og sine egne politiske traditioner .
Tibet er ogs et skaldt autonomt omrde i Kina , uanset hvor meningsls denne autonomi er i praksis .
Ethvert forsg p at opn reel autonomi betragtes jo som en forbrydelse med retsforflgelse som konsekvens , og hele konceptet om politiske forbrydelser er ukendt i Kina .
Politiske modstandere behandles simpelthen som almindelige forbrydere .
Bekmpelsen af terror giver endnu en undskyldning for denne behandling .
<P>
Ddsdommene til Tenzin Delek , en indflydelsesrig buddhistisk lama , og hans assistent , Lobsang Dhondup , som blev afsagt den 3. december , er en srgelig illustration heraf .
Vi betragter anklagerne som uprvede , og den mde , hvorp de to personer blev holdt i isolation og til sidst dmt til dden efter mneders fngsling og en parodi p en retssag , er rystende .
Disse ddsdomme m ikke eksekveres , dommene skal gennemgs p grundlag af en retfrdig retssag .
Dialogen mellem Kina og reprsentanter for Dalai Lama , der indgyder s meget hb i denne verden , skal genoptages , men vi skal ikke vre naive i vores forhold til dette store land .
De lgger stor vgt p , hvad vi mener om dem , men vi m ikke blive forblndet af deres afledningsmanvrer .
Vi skal holde je med det , der virkelig sker , og gennemfre ndringer , bde civilretligt og i praksis .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina har jeg i den senere tid kunnet fre utroligt mange meget interessante samtaler med mine kolleger fra Kina .
Jeg fik det indtryk , at der faktisk var en bning , at der blev bnet for en dialog , en gte dialog ogs om menneskerettigheder .
Derfor har jeg ogs bifaldet meget , at bde Ngawang Sangdrol og Jigme Sangpo er blevet frigivet .
Det var for os et tegn p , at det , der bliver sagt , ogs virkelig bemrkes , og at der bliver indfriet et lfte .
<P>
Vi har bifaldet meget , at Li Peng har virkeliggjort det lfte , han har givet , om langt om lnge at tage kontakt til Dalai Lama , og at der faktisk blev frt de frste samtaler med reprsentanter for Dalai Lama .
Det er to signaler , som er meget positive .
<P>
Nu er vi meget chokerede over , at to mennesker , Tenzin Delek og Lobsang Dhondup - en lama og hans flgesvend - blev arresteret p prcis samme tidspunkt og blev holdt i isolation i seks , endda otte mneder , selv om det ikke hidtil er konstateret med sikkerhed , om de virkelig har beget den forbrydelse , som de bliver beskyldt for .
Det strider mod al retsstatslighed , som vi naturligvis ogs kan forlange af et folk eller af en regering , som vi forventer .
<P>
Vi forstr godt , at bekmpelse af terrorisme er vigtigt , men s skal den rigtige terrorisme bekmpes , ikke dissidenter .
Bekmpelsen af terrorisme skal naturligvis ogs overholde retsstatslige kriterier , ellers kan det ikke vre rigtigt .
<P>
Jeg hber blot , at det var et faux-pas , som meget hurtigt bringes i orden igen af Kinas regering , og at disse to mennesker bliver frigivet eller i det mindste fr en retfrdig retssag .
Jeg hber desuden , at Kina vil srge for , at den dr , som blev bnet ganske let i retning af menneskerettigheder , ikke bliver smkket i igen , men bliver bnet endnu mere , sledes at gte retsstatslighed ogs indfinder sig i Kina .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Fru formand , det var en hbefuld begyndelse : I september besgte en officiel delegation for Dalai Lama den kinesiske regering .
I oktober blev nonnen Ngawang Sangdrol lsladt fra fngslet efter rtiers indesprring - efter kraftige internationale protester , ogs fra Europa-Parlamentets side .
Et betydeligt antal parlamentsmedlemmer havde ofte nomineret hende til Sakharov-prisen .
<P>
Var de gldelige skridt fra kinesernes side blot en manvre som forberedelse til deres prsidents besg i USA ?
Bliver vejen - med graverende personalemssige ndringer efter den kommunistiske partidag - for en konstruktiv dialog nu igen stoppet ?
Fr de skaldte hardliners overtaget ?
<P>
Meldingerne de sidste dage er alarmerende .
I begyndelsen af december blev to tibetanere - vores kolleger har gjort opmrksom p det - dmt til dden af folkeretten Kardze i en juridisk tvivlsom lynproces .
De beskyldes for ulovlig vbenbesiddelse , separatisme og deltagelse i et sprngstofangreb i Chengdu i april .
<P>
En af de berrte er den tibetanske Tulku Tenzin Delek , som har fet en ddsstraf med to rs udskydelse .
I rtier engagerede han sig i bevarelsen af den tibetanske kultur , sprog og religion .
Han grundlagde nye klostre , han arbejdede for befolkningens sociale vel .
Hans medarbejder Lobsang Dhondup har fet en ddsstraf med omgende fuldbyrdelse .
<P>
Det er tydeligt , at de to anklagede ikke fik nogen retfrdig retssag .
Internationale normer blev krnket .
F.eks. sad Tenzin Delek otte mneder i isolation uden kontakt til slgtninge eller advokater - en klar overtrdelse af FN ' s minimumsbestemmelser om behandling af fanger .
Til indledning af en ordinr retssag forlangte myndighederne et depositum p omregnet 120.000 euro .
Elever af Tulku , som forsgte at indsamle penge , blev arresteret .
<P>
Det er en eklatant overtrdelse af internationale menneskerettigheder .
De ansvarlige i Kina er tvunget til at overholde retsnormer .
Bekmpelsen af terrorisme , som er ndvendig , som stttes af os alle i fllesskab , kan dog ikke fres uden ret og lov .
Det er fuldstndig uacceptabelt at pst om den ikke-voldelige kamp for udvelsen af den tibetanske religion og kultur , at den er et element i terrorismen .
<P>
P vegne af PPE-DE-Gruppen opfordrer jeg Kommissionen til straks at gre disse fejlagtige domme til genstand for menneskerettighedsdialogen med kineserne .
En fuldbyrdelse , som beror p retsstridige betingelser , skal forhindres , og ydelsen af finansielle midler skal forbindes med fremskridt i menneskerettighedssituationen .
<P>
Kre kolleger , jeg opfordrer Dem til omgende at mobilisere Deres medlemsstaters ambassader i Bejing , sledes at de anklagede fr mulighed for en retfrdig retssag .
Frste foranstaltning skal vre at udstte ddsstraffen .
<P>
Og for at runde af vil jeg som formand for Europa-Parlamentets Tibet-intergroup give udtryk for mit hb om , at de fornuftige krfter fr overtaget i Kina , og at vores globale indsats for retsstatslighed og menneskerettigheder er vellykket .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Fru formand - det er allerede blevet sagt - de foreliggende ddsdomme har absolut intet at gre med kampen mod terrorisme .
Men det viser ogs , hvilket ansvar vi har for at fre denne kamp .
USA har ogs det ansvar i forbindelse med de internationale institutioner , FN og p grundlag af den internationale folkeret .
<P>
Bekmper man kun terrorismen - og denne fare er der desvrre ogs i Washington - p grundlag af en koalition af de strste , s er der fare for , at de strste misbruger denne kamp mod terrorisme til deres respektive forml : Moskva mod Tjetjenien , Beijing mod Tibet .
Man m helt klart indse , at med sdanne fortrngninger som i Tibet eller i Tjetjenien bekmper man ikke terrorisme , man skaber terrorisme .
<P>
Vi talte tidligere om bjergregioner .
For nogle rtier siden var der endda bombeangreb i Fllesskabet : i Sydtyrol , der i dag er en fredelig europisk modelregion , som vi kan vre stolte af .
Selv i vores europiske demokratier var der ekstremistiske udviklinger .
I dag lyder dette usandsynligt , fordi man gennem selvstndighed har srget for , at ingen handler separatistisk eller terroristisk lngere , men man fler sig derimod godt tilpas i det store fllesskab af europere og betragter sig selv som europisk kerneregion .
<P>
Jeg vil sige til kineserne : " Giv tibetanerne selvstndighed , giv dem demokrati , giv dem menneskerettigheder !
" Det er bekmpelse af terrorisme og af separatisme .
Det er en kamp , der har succes , som ikke skaber terrorisme , men virkelig skaber fredelige tilstande og sikrer , at der ogs hersker fred , kommer fred i denne mest betydelige , historisk vrdifulde bjergregion p denne jord , som kan vre en model for hele verden .
<P>
Hvad den foreliggende beslutning angr , indeholder den meget godt , men en ulykkelig formulering , nemlig " det tibetanske mindretal i Kina " .
Naturligvis er vi alle mindretal i forhold til den store kinesiske befolkning .
Men det handler simpelthen om det store tibetanske folk med dets urgamle verdenskultur , som er en vrdifuld arv for menneskeheden .
Vi appellerer til kineserne om at respektere dette folk med dets kultur som fuldgyldig partner , p samme mde som vi gr det med tibetanere og med kinesere .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , hr . Posselt har helt ret i , at det drejer sig om det tibetanske flertal i Tibet .
Og fru Maes , det problem , der rejses i dag foranlediget af de to ddsdomme , vidner ogs om de grnsendringer , kineserne foretager .
Tibets Autonome Region udgr en tredjedel af Tibet .
Der er ogs provinsen Sichuan , som for en stor dels vedkommende tilhrer det historiske Tibet .
<P>
Det har vret omtalt af de kolleger , der har haft ordet fr mig .
For tre mneder siden tndtes hos nogle et hb ved Kelsang Gyaltsens og Lodi Gyaris tilbagevenden . De to udsendinge fra Dalai Lama aflagde for frste gang i meget lang tid officielt besg i Beijing .
I mellemtiden er der sket en mindre ndring i Den Kinesiske Folkerepublik med Hu Jintao som ny generalsekretr for Kinas Kommunistiske Parti .
Den skaldte dialog , der var indledt , viderefrtes ved ddsdommene over Tenzin Delek og Lobsang Dhondup .
<P>
Man kunne nske et bedre tegn p dialog , deri har De ret , fru Gebhardt .
Nr dette er sagt , br vi efter min opfattelse som medlemmer af Europa-Parlamentet og som europere frst og fremmest sprge , hvordan vi har stttet det tibetanske folk .
Vi br stille os selv dette sprgsml helt sagligt .
Der er en fare for eksotisme , og der er en fare for , at vores tibetanske venners fredelige kamp ikke er p hjde med mlstningen , nemlig et frit Tibet .
Det er tibetanernes mlstning , men ogs alle frie mnds og kvinders mlstning verden over .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog for nu nsten tre r siden , i juni 2002 , et beslutningsforslag , som opfordrede medlemsstaternes regeringer til at anerkende Tibets eksilregering , Dalai Lamas regering .
Det er efter min opfattelse p denne mde , vi for alvor kan styrke vores tibetanske venner og vise vores kinesiske venner , at retsstaten bygger p et solidt fundament af dialog , ikke kun en skindialog , ikke kun smuler , som de tilbyder tibetanerne og samtidig os i Europa , for , som det har vret tilfldet i 40 r , at give indtryk af , at de nsker dialog , mens de altid afviser reel dialog og enhver politisk lsning .
<P>
Formanden for det tibetanske eksilparlament , professor Samdhong Rimpoche , har anmodet om tilbageholdenhed indtil juni .
Jeg vil vre tilbageholdende indtil da , men jeg mener , at vi derefter br tage vores sttte til kampen for et frit Tibet op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=158 NAME="Schreyer">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , Kommissionen bifalder Parlamentets initiativ til at forelgge en beslutning om menneskerettighedssituationen i Tibet .
Vi er meget bekymrede over de ddsdomme , der blev afsagt den 2. december for Lobsang Dhondup og Tenzin Delek .
Vi minder om , at hr . Delek stod p listen over enkeltsager , som blev overrakt til de kinesiske myndigheder i forbindelse med menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina .
Kommissionen er desuden bekymret , fordi de to ddsdomme er de frste i nogle r , som er blevet afsagt over tibetanere p grund af en angivelig politisk forseelse .
<P>
Kommissionen benytter lejligheden til at meddele Europa-Parlamentet , at EU-trojkaen foretog en demarche p ambassadrniveau hos de kinesiske myndigheder den 13. december , hvor EU bad om informationer om de to sager og isr om det anvendte bevismateriale og krvede en genoptagelse af sagen i overensstemmelse med de retfrdige internationale procesregler .
Desuden bekrftede trojkaen under henvisning til den lbende kampagne om det skaldte hrde indgreb p ny , at EU generelt afviser ddsstraf og anvendelsen af den i Kina .
Henrettelserne er takket vre den omgende indgriben fra EU ' s side og presset fra USA og Australien ikke fuldbyrdet endnu , og de to dmte har anket dommene .
Sledes kan henrettelserne ikke ske , fr folkeretten har prvet sagen p ny .
Selv om vi tror , at den umiddelbare fare for en henrettelse i frste omgang er afvrget , vil Kommissionen fortsat flge denne sag med strste opmrksomhed , isr hvad angr tilvejebringelsen af solide beviser og garantier for en retfrdig retssag .
<P>
EU ver stadig pres p Kina for at sikre beskyttelsen af det tibetanske folks kulturelle , sproglige og religise identitet .
EU har ogs gentagne gange krvet indfrelse af en direkte dialog mellem Beijing og Dalai Lama , da det er den eneste vej til at sikre en fredelig og vedvarende regulering af det tibetanske sprgsml .
<P>
I denne sammenhng fler Kommissionen sig opmuntret af det positive budskab , som blev formidlet af de to udsendte for Dalai Lama i anledning af deres besg i Kina i september 2002 .
Vi hber , at dette var et frste skridt hen imod indfrelsen af en mere regelmssig dialog mellem Beijing og Dalai Lama .
Kommissionen nsker stadig kun at trffe samarbejdsforanstaltninger i Tibet , der umiddelbart kommer den tibetanske befolkning til gode .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i direkte tilslutning til forhandlingen .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Fr afstemningen om Tibet
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Fru formand , vi foreslr , at titlen ndres , ogs p grund af den diskussionssituation , det er resulteret i nu , og mange talere burde egentlig stemme for dette forslag .
Det betyder , at vi foreslr flgende : " Situation des droits de l ' homme des Tibtains " .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil blot sige , at man s ogs burde vlge den samme formulering i nr . 7 for konsekvensens skyld .
Jeg anmoder alts om , at man gr det i hele beslutningen ved titlen og i nr . 7 .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Fru formand , jeg mener , at vi ogs under punkt 8 har glemt at anmode om , at beslutningen tilstilles Dalai Lama og den tibetanske eksilregering , sdan som det altid sker i vores beslutninger .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden.">
Det var opmrksomt .
Vi skal srge for dette .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen havde gjort indsigelse mod de mundtlige ndringsforslag , hvorfor de godkendtes ) 1
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil gerne vide , om der netop har vret en afstemning ved navneoprb .
Jeg havde forlagt mit stemmekort , s jeg stemte for sent .
Vil De venligst notere , at jeg stemte for ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Vi har noteret det .
<P>
Afstemningen er hermed afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning ( A5-0403 / 2002 ) af Kratsa-Tsagaropoulou
<SPEAKER ID=168 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Det Moderate Samlingspartis delegation i Europa-Parlamentet har stemt mod Kratsa-Tsagaropoulou-betnkningen om Kommissionens sjette rsberetning om lige muligheder for kvinder og mnd i Den Europiske Union i 2001 .
<P>
Vi mener , at lige muligheder for mnd og kvinder udgr fra alle menneskers lige vrd og hvert menneskes ret til respekt for sin person og sine valg , hvad angr familie- , privat- og arbejdsliv .
Det er et sprgsml om retfrdighed , at ingen skal srbehandles p grund af sit kn eller af andre grunde .
Al form for undertrykkelse , forskelsbehandling og generalisering skal modvirkes , og alle menneskers lige muligheder for frie valg br fremmes .
<P>
Vi tror derfor ikke , at forslaget i betnkningen er den rette vej at g .
Vi vender os imod de dele af betnkningen , som taler for knskvotering og skaldt positiv srbehandling .
Det er ikke politikernes opgave at kontrollere , hvordan private arbejdsgivere trffer beslutning om ansttelser i denne henseende .
Matematisk omfordeling skaber ikke retfrdighed og frer ikke til virkelig lige muligheder for mnd og kvinder .
<P>
Udvlgelsesprocedurerne ved ansttelse og rekruttering til hjere uddannelser br dog s vidt muligt sikre knsneutralitet .
I vrigt betragter vi i frste omgang det fortsatte ligestillingsarbejde som et sprgsml om en langsigtet holdningsndring og fremhver skolens betydning for at virke i denne retning .
<P>
Vi mener , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender br have ansvaret for de sprgsml , som nu hndteres i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<SPEAKER ID=169 NAME="Cauquil (GUE/NGL)">
Endnu en betnkning om " lige muligheder for kvinder og mnd i Den Europiske Union " . Og den vil givetvis have lige s ringe effekt som de foregende .
<P>
Vi har selvsagt stemt for betnkningen , p grund af indholdet , selv om vi ved , at den intet ndrer ved de faktiske forhold .
Man kunne foreggle sig , at det er de hmmende faktorer i samfundet som sdan , der lgger en bremse p udviklingen , og hvde , at Europa-Parlamentet ved at gentage principperne i det mindste er forud for samfundet .
Det er imidlertid heller ikke sandt .
<P>
I adskillige medlemslande og lande , som er p vej ind i EU , er provokeret abort , for blot at nvne dette ene eksempel , praktisk talt forbudt , og i alt fald er adgangen hertil strkt begrnset .
<P>
EU ' s institutioner kunne trffe markante politiske foranstaltninger ved at gre kvinders rettigheder til en betingelse for optagelse i EU .
EU er i stand til at fjerne forhindringer , nr det glder fri bevgelighed for varer og kapital , men det samme er ikke tilfldet , nr det drejer sig om at beskytte kvinders grundlggende ret til at rde over egen krop .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Fru formand , da formanden allerede nskede os god jul ved middagstid , hvilket mske har medfrt , at mange allerede er rejst ved en fejltagelse , vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Dem som vores torsdagsaftensformand for Deres fremragende mdeledelse og lyknske Dem .
Jeg vil sige til Dem , at vi nsker Dem god jul , og med Dem naturligvis alle medarbejdere , som har holdt ud sammen med os indtil i aften .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Jeg siger tak til alle og nsker alle en rigtig god jul og et godt nytr .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.25 )
