<CHAPTER ID=3>
Det danske formandskab
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Topmdet i Kbenhavn var et helt srligt jeblik for EU , hvor jeg havde det privilegium at reprsentere Parlamentet .
Man kunne ikke undg at blive rrt af flelsen af , at der blev skabt historie , da det danske formandskab til slut forhandlede en aftale p plads med de enkelte tiltrdelseslande .
<P>
Jeg br ogs sige , at formandskabet har dkket et meget stort omrde inden for det vrige arbejde .
Her henviser jeg ikke til det overordnede sprgsml om udvidelsen , men til det arbejde , der i mange mneder i samrd med Parlamentet er get forud , hvilket mske nok blev skjult af forberedelserne til udvidelsen .
Dette er plenarforsamlingens 39. drftelse med formandskabets tilstedevrelse , hvor formandskabet har ordet .
Kontakten med udvalgene har vret enestende , og det har givet os en ny overskrift for det interinstitutionelle samarbejde med Rdet , som jeg hber , vi kan bygge videre p .
<P>
Jeg vil isr gerne p vegne af Parlamentet give udtryk for taknemmelighed over for det forbedrede og gode samarbejde mellem institutionerne .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Frste punkt p dagsordenen er forhandling under t om det danske formandskab : beretning fra Det Europiske Rd og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rds mde den 12.-13. december 2002 samt redegrelse fra Rdet om status over det danske formandskab .
<SPEAKER ID=10 NAME="Fogh Rasmussen">
Hr. formand , rede medlemmer , rede medlemmer af Europa-Kommissionen , mine damer og herrer , jeg talte sidst her i salen ved udvidelsesdebatten den 19. november .
Det var en stor og positiv oplevelse .
Jeg gik herfra med et strkt og klart mandat til at afslutte udvidelsesforhandlingerne .
Det er mig en glde at kunne mde her i dag med et lige s klart resultat .
Efter lange og vanskelige forhandlinger afsluttede formandskabet p topmdet i Kbenhavn forhandlingerne med 10 nye medlemsstater .
<P>
Det er en flles drm , der gr i opfyldelse , det er et flles ml , der er net .
Europa-Parlamentet , Kommissionen og formandskabet har kmpet sammen for udvidelsen .
Det var derfor ogs en srlig glde for mig , at Europa-Parlamentets formand deltog i den afsluttende hjtidelige begivenhed , hvor vi fredag aften bd de nye medlemmer velkommen i vores kreds .
<P>
De sidste seks mneders udvidelsesforhandlinger har vret som et langdistancelb med en rkke vanskelige forhindringer , der har skullet overvindes undervejs .
Parlamentet , Kommissionen og formandskabet har stet distancen sammen , og i Kbenhavn kom vi i ml .
Side ved side , hnd i hnd .
Jeg vil gerne sige tak for indsatsen , tak for den aldrig svigtende opbakning , tak for sttten undervejs .
<P>
Med beslutningerne i Kbenhavn lukkede vi et af de mrkeste og blodigste kapitler i Europas historie .
Vi satte et punktum for et rhundrede prget af krige og konflikter .
Vi tog endegyldigt afsked med Jalta-konferencens og den kolde krigs Europa .
Samtidig bnede vi dren til en ny ra i Europas historie , en ra prget af frihed , fred , vkst og velstand .
Topmdet i Kbenhavn markerede et hjdepunkt i det europiske samarbejdes historie . En triumf for frihed og demokrati og en port til en bedre fremtid for alle vore folk .
<P>
Udvidelsen af EU var det danske formandskabs hovedprioritet - men det danske formandskab har skabt en lang rkke andre betydelige resultater .
Vi har vret et formandskab , der har prioriteret , men ikke nedprioriteret .
Det ses af vore resultater .
<P>
Fr jeg gr over til topmdet i Kbenhavn , vil jeg kort redegre for en rkke af de vrige opgaver , EU har lst det seneste halve r .
Vi har effektivt viderefrt kampen mod international terrorisme og styrket indsatsen mod illegal indvandring .
P asylomrdet har vi opnet enighed om den skaldte Dublin II-forordning , en forordning der faststter flles regler for hvilket land , der har ansvar for at behandle en asylansgning .
<P>
Det lykkedes at opn enighed om en fuld bning af EU ' s el- og gasmarkeder .
Vi har opnet et gennembrud i EU ' s transportpolitik .
Med reglerne om det flles europiske luftrum er grundlaget sikret for frre aflysninger og kortere flyvetider til gavn for passagererne , miljet og flyselskaberne .
<P>
I fllesskab har vi reageret hurtigt og effektivt p uventede katastrofer .
Frst var det oversvmmelserne i Centraleuropa .
EU viste sammenhold og vedtog etablering af en solidaritetsfond p 1 milliard euro til anvendelse i forbindelse med naturkatastrofer .
Senest har vi reageret p olietankeren Prestiges tragiske forlis .
EU viste med kort varsel handlekraft og vedtog regler om bl.a. hurtig udfasning af enkeltskrogede olietankere og get kontrol i de havne , som skibene anlber .
<P>
Der er opnet enighed om ordningen for handel med CO2-kvoter .
Der er sket fremskridt med hensyn til fdevaresikkerhed , bl.a. flles regler for mrkning af fdevarer , der indeholder genetisk modificerede organismer .
Det lykkedes at skabe en for alle parter acceptabel lsning p sprgsmlet om transit til og fra Kaliningrad .
<P>
Endelig vil jeg fremhve det positive og effektive samarbejde med Parlamentet , bl.a. arbejdet omkring den flles beslutningstagning og budgetproceduren .
For frste gang i mange r lykkedes det reelt allerede i frste behandling at n til enighed om store dele af budgettet .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke for den gode og positive nd , der har prget samarbejdet mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og formandskabet .
Sammen har vi i det seneste halvr vist , at EU kan levere varen , at vi - p trods af nationale , institutionelle og politiske forskelle - i fllesskab kan skabe resultater , skabe en bedre og tryggere hverdag for vore borgere , skabe bedre konkurrencebetingelser for vort erhvervsliv og sikre en get indflydelse for Europa i verden .
<P>
Herefter vil jeg vende tilbage til topmdet i Kbenhavn .
Vi afsluttede udvidelsesforhandlingerne med 10 nye medlemsstater : Cypern , Estland , Letland , Litauen , Malta , Polen , Slovakiet , Slovenien , Den Tjekkiske Republik og Ungarn .
Der var tale om intensive og vanskelige forhandlinger til det sidste .
Det kan ikke vre anderledes , det sikrer , at vi er endt med den rette balance mellem kandidatlandenes nsker og de nuvrende medlemsstaters muligheder .
<P>
De hrde forhandlinger om helt konkrete emner som mlkekvoter og pengeoverfrsler er jo i sidste ende udtryk for , at EU ikke kun er en snakkeklub , en snakkeklub der vedtager tomme erklringer . Nej , EU er et effektivt forhandlingsforum , hvor vi gr forretninger og driver politik til alle parters fordel .
<P>
De 10 nye lande vil kunne blive medlemmer fra 1. maj 2004 .
Forinden skal bde de nye og de nuvrende medlemsstater have afsluttet deres nationale ratifikationsprocedurer .
Frste led i denne proces - der i mange lande vil indebre folkeafstemninger - er frdiggrelsen af tiltrdelsestraktaten .
Den forelgges herefter frst Kommissionen , dernst Parlamentet og endeligt Rdet til godkendelse med henblik p , at traktaten kan blive undertegnet i Athen den 16. april 2003 .
Jeg skal opfordre til , at vi i alle tre institutioner gr vort yderste for at overholde denne tidsplan .
<P>
Konklusionerne fra topmdet i Kbenhavn berrer ogs sprgsmlet om de nye medlemsstaters deltagelse i EU ' s institutioner .
Vi fastslr , at de 10 tiltrdende stater vil kunne deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer .
I tiltrdelsestraktaten vil det blive fastsat , at kommissrerne fra de nye medlemsstater indtrder i den nuvrende Kommission fra tiltrdelsen den 1. maj 2004 .
Efter Det Europiske Rds udnvnelse af en ny formand for Kommissionen kan det nyvalgte Europa-Parlament godkende en ny Kommission , der vil skulle tiltrde den 1. november 2004 .
P denne mde er der sat en fornuftig ramme om dette vsentlige sprgsml .
Ogs her skal jeg opfordre til , at vi i samarbejde mellem institutionerne finder fleksible lsninger , der sikrer de bedste vilkr for vore nye medlemsstater .
<P>
Med hensyn til Bulgarien og Rumnien er konklusionerne klare : Udvidelsesprocessen fortstter . Og vi bekrfter , at mlet er at kunne byde de to lande velkommen som medlemmer i 2007 .
<P>
Sprgsmlet om Tyrkiet blev et centralt emne i Kbenhavn .
Vi kom frem til et afbalanceret og realistisk svar .
Vi anerkender de vigtige skridt , som Tyrkiet har taget i retning af at opfylde Kbenhavnskriterierne .
Vi opfordrer Tyrkiet til energisk at g videre med sin reformproces , og vi giver et tilsagn om get sttte fra EU til Tyrkiet i disse bestrbelser .
Hvis Det Europiske Rd i december 2004 p grundlag af en rapport og en anbefaling fra Kommissionen beslutter , at Tyrkiet opfylder de politiske Kbenhavnskriterier , vil EU snarest muligt indlede tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet .
Hermed er sendt et strkt og positivt signal til Tyrkiet , men jeg vil gerne understrege , at det stadig er et ufravigeligt krav , at Tyrkiet opfylder de politiske kriterier , fr der kan indledes optagelsesforhandlinger .
Sdan m det vre .
Tyrkiet skal behandles p lige fod med alle andre kandidatlande .
<P>
S er der Cypern .
Cypern bliver optaget som en delt  , men det sker samtidig med en realistisk mulighed for , at parterne inden den 28. februar 2003 kan finde en samlet lsning p Cypern-problemet p grundlag af forslaget fra FN ' s generalsekretr .
Jeg vil p det strkeste opfordre parterne i striden til at udnytte denne enestende mulighed til at lse denne ulykkelige konflikt .
Vi str alle til at vinde ved en lsning nu , og ingen vil vinde s meget som befolkningen p Cypern .
<P>
Vi sendte i Kbenhavn et klart budskab til de nye naboer til det udvidede EU , til landene p det vestlige Balkan , til Rusland , Ukraine , Moldova og Belarus samt til landene syd for Middelhavet .
Udvidelsen vil ikke fre til , at EU lukker sig omkring sig selv - tvrtimod vil EU styrke forbindelserne til sine nye naboer .
Det vil ske svel inden for som ved en udbygning af de eksisterende samarbejdsordninger .
<P>
P topmdet i Kbenhavn kunne vi desuden konstatere enighed om rammerne for den fremtidige aftale mellem NATO og EU vedrrende ESDP .
<P>
Lad mig afslutningsvis nvne , at Det Europiske Rd ogs mdtes med formanden for Det Europiske Konvent , Valry Giscard d ' Estaing .
Han rapporterede om arbejdet i Konventet , og der var i Det Europiske Rd enighed om , at Konventet skal forelgge resultatet af sit arbejde inden topmdet i juni 2003 .
Det blev slet fast , at de nye medlemsstater fuldt ud skal deltage i regeringskonferencen .
Bulgarien og Rumnien deltager som observatrer .
<P>
Med udvidelsen i hus bliver arbejdet i Konventet nu den afgrende europapolitiske opgave .
Vi har udvidet EU , nu skal vi sikre , at ogs fremtidens EU med mere end 25 medlemsstater kan fungere effektivt .
Vi skal forenkle beslutningsprocedurerne og fremhve EU ' s vrdier .
Vi skal beskrive arbejdsdelingen mellem EU og medlemsstaterne bedre , vi skal udvide anvendelsen af kvalificeret flertal og flles beslutningstagning , og vi skal sikre , at samarbejdet er bent og under demokratisk kontrol .
<P>
Det danske formandskab nrmer sig nu sin afslutning .
Vi videregiver formandskabsstafetten til Grkenland med et nske om held og lykke og med en tak for godt Trojka-samarbejde .
<P>
Til sidst vil jeg atter vende mig direkte til medlemmerne af dette Parlament , og i srdeleshed til dets formand , Pat Cox .
Parlamentsformandens mde med Det Europiske Rd i Kbenhavn var igen en konstruktiv bekrftelse af det nre forhold mellem Parlamentet og Rdet .
Det danske formandskab har lagt stor vgt p at mde Europa-Parlamentet med en fremstrakt hnd og viljen til konstruktivt samarbejde .
Jeg har med tilfredshed kunnet konstatere , at Parlamentet har mdt os i samme positive nd .
Vi har haft vore uenigheder , men samarbejdet har vret prget af en vilje til kompromis , fremskridt og resultater .
Det har jeg oplevet her i salen , ved vore interinstitutionelle topmder samt ved mine mder med Parlamentets Formandskonference .
Det samme billede er bekrftet af ministrene i den danske regering .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle for dette gode samarbejde .
Frst og sidst vil jeg dog takke for Parlamentets uforbeholdne sttte til gennemfrelsen af det danske formandskabs strste opgave , nemlig at afslutte forhandlingerne med 10 nye medlemsstater .
Beslutningen i Kbenhavn om udvidelsen af EU markerer genforeningen af Europas folk og stater , afslutningen p vort kontinents ulykkelige deling og begyndelsen p en ny ra i Europas historie .
<P>
Topmdet i Kbenhavn markerer ogs begyndelsen p en ny ra for EU .
I Kbenhavn lste EU den strste opgave i Fllesskabets historie .
EU str efter topmdet i Kbenhavn som den samlende ramme om fremtidens Europa , et samarbejde baseret p flles vrdier : Frihed og markedskonomi , fllesskab og socialt ansvar , demokrati og menneskerettigheder . Et effektivt samarbejde , der respekterer vore folks og staters nationale egenart .
<P>
Det fr , som Unionens fdre sede i Europas krigshrgede jord for snart 50 r siden , har slet rod .
Med udvidelsen af EU er deres drm og deres vision blevet til virkelighed .
<P>
Vort nye Europa er fdt .
<P>
Tak hr. formand .
<SPEAKER ID=11 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. statsminister , mine damer og herrer , jeg str her i Parlamentet for sidste gang i r .
Et r , der begyndte med den vellykkede indfrelse af euroen , og som slutter med en anden betydelig landvinding .
I lbet af disse 12 mneder har vi brugt mange superlativer - og efter nogles mening for mange - nr vi skulle beskrive etaperne i dette europiske r .
Men jeg kan ikke lade vre med at bruge endnu et superlativ , nr jeg skal beskrive Det Europiske Rd i Kbenhavn , som er en milepl i opbygningen af Europa .
<P>
Da jeg tiltrdte som formand for Kommissionen , lovede jeg , at jeg udvidelsen ville have frsteprioritet for os , og vi har nu opfyldt dette lfte .
Nogle kan have fet det indtryk , at afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne i Kbenhavn var en formalitet .
Intet kunne vre mere forkert .
For at n dette resultat var der nemlig behov for alles mod og politiske vilje .
Og her vil jeg gerne understrege det kolossale arbejde , som det danske formandskab har udfrt .
Selv om man sad ved flere forhandlingsborde samtidig , bevarede formandskabet det klige overblik , og under disse vanskelige omstndigheder lykkedes det formandskabet at holde en stt kurs .
Hr. statsminister , De har personligt ydet et stort bidrag til det vellykkede resultat !
<P>
Men dette resultat er ogs vores fortjeneste .
Kommissionen har i disse tre r sammensat 12 enestende hold af forhandlere , som med en helt ny metode nede frem til en aftale om 31 kapitler med hvert enkelt kandidatland .
Dag ind og dag ud i tre r har 350 af Kommissionens tjenestemnd og over 700 medarbejdere fra Kommissionens delegationer nemlig tlmodigt spundet trdene til denne tavse revolution .
Jeg vil gerne her udtrykke min tak til Gnter Verheugen , som viste sig at vre en dygtig og engageret forhandler .
Jeg vil ogs gerne takke Eneko Landaburu og hele Generaldirektoratet for Udvidelse for deres ihrdige indsats og frsteklasses arbejde .
Det er et enestende privilegium at vre formand for Europa-Kommissionen ved sdanne lejligheder , og det er jeg srlig stolt af i dag , for Kommissionen har virkelig gjort en stor indsats for at gre drmmen om et samlet Europa til virkelighed .
<P>
10 lande har net mlstregen , mens de vrige har et stykke vej endnu .
Vi har opstillet en detaljeret kreplan , der skal gre det muligt for Rumnien og Bulgarien at tiltrde EU i 2007 .
Og i december 2004 skal vi mdes med Tyrkiet for at se , om landet opfylder betingelserne for , at der kan indledes forhandlinger .
<P>
Jeg glder mig over , at de 25 nuvrende og kommende medlemmers frste flles handling var at afgive en erklring til sttte for den " fortsatte , omfattende og irreversible udvidelsesproces " .
Hr. formand , disse opmuntrende ord afspejlede den vision og imdekommenhed , der frte til grundlggelsen af EU .
I erklringen stttede man Kommissionens forslag om at ge Rumniens og Bulgariens frtiltrdelsessttte med 20 % , og jeg opfordrer disse lande til at benytte lejligheden til at stte farten endnu mere op .
<P>
Tyrkiet vil ogs modtage et get tilskud som bidrag til forberedelsen af sit kandidatur . Et kandidatur , som jeg m understrege vil blive bedmt efter fortjeneste og efter de samme kriterier , som glder for ethvert andet ansgerland .
Den fastsatte dato giver Tyrkiet tid til at foretage de reformer , som er ndvendige for , at landet opfylder Kbenhavnskriterierne bde retligt og i praksis .
Kommissionens rapporter og henstillinger vil fortsat vre fuldstndig objektive og upartiske .
<P>
Det Europiske Rd i sidste uge nede nsten alle mlstningerne .
Jeg siger " nsten " , fordi vi var meget tt p at f en aftale i stand om Cypern-sprgsmlet .
P trods af de utrttelige bestrbelser , som forhandlerne og FN ' s generalsekretr gjorde sig , nede vi ikke frem til en endelig lsning .
Begge parter gav dog udtryk for , at de nsker at fortstte forhandlingerne , og de har sat sig det ml at n til enighed senest den 28. februar .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , efterhnden som Europa vokser , vokser ogs dets ansvar .
Vi opfordrer de nye medlemmer til at deltage i vores omrde med fred , velstand og stabilitet . Men vores indsats for at fremme disse vrdier standser ikke ved EU ' s grnser .
Mlstningen om et samlet Europa skal ikke vre en undskyldning for at skabe nye barrierer , men skal vre en fredsplan , der omfatter hele kontinentet .
Ved hver udvidelse fr vi nye naboer , som bliver tiltrukket af EU . Nogle hber p selv at blive kandidatlande .
Landene p det vestlige Balkan hrer efter min mening rettelig hjemme i EU p lang sigt , og det blev bekrftet p topmdet i Kbenhavn .
Stabiliserings- og associeringsprocessen er et magtfuldt instrument , som vi br anvende p en dynamisk mde .
Kommissionen vil derfor arbejde tt sammen med det grske formandskab ved optakten til topmdet i Thessaloniki , hvor jeg er overbevist om , at vi kan give et udfrligt og konkret svar p det brev , som de fem prsidenter p det vestlige Balkan sendte os umiddelbart fr topmdet i Kbenhavn .
<P>
Vi skal nu overveje nje , hvor EU ' s endelige grnser skal g - dette er vores vigtige opgave , og det bliver jeg aldrig trt af at gentage . Det er noget , som vi europere selv skal beslutte , og her skal vi lytte til alles forslag , men sige nej til indblanding udefra .
<P>
Debatten om EU ' s grnser er faktisk en debat om vores identitet .
Den skal finde sted her i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter , og alle europiske borgere skal i hj grad inddrages .
Denne sgen efter vores identitets rdder betyder ikke , at der skabes en ny opdeling .
Den europiske integration vil nemlig ogs indebre fordele og nye muligheder for vores naboer , selv om de forbliver naboer .
Vi skal opbygge et strkt net af forbindelser p grundlag af de politiske og konomiske vrdier , vi har til flles med nabolandene fra Rusland til Middelhavet .
<P>
Dette er det nye strategiske ml for den nuvrende Kommission .
Denne nrhedspolitik vil give vore naboer mange af de fordele , der er forbundet med medlemskab , uden at de formelt tilslutter sig EU i den nrmeste fremtid .
Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde er en velegnet model , men skal forbedres med en rkke politiske samarbejdsforanstaltninger .
Vores forbindelser skal tilrettelgges sledes , at vi er flles om alt undtagen institutionerne .
Vores nrhedspolitik skal vre attraktiv , bne nye muligheder og give gensidige fordele .
Den skal motivere vores partnere til et tttere samarbejde med EU , den skal vre dynamisk , og den skal vre baseret p en struktureret , trinvis fremgangsmde .
<P>
Mine damer og herrer , vi har afsluttet tiltrdelsesforhandlingerne , og Europas forening bliver nu en konkret kendsgerning i dagligdagen .
Nu kan vi langt om lnge g videre med den endelige udarbejdelse af tiltrdelsestraktaten , og den skal - som hr . Fogh Rasmussen sagde - ratificeres og undertegnes i Athen i april nste r .
Men vores vigtigste arbejde i de kommende mneder bliver at informere og berolige borgerne , og her tnker jeg bde p borgerne i de nuvrende medlemsstater og borgerne i kandidatlandene .
Kommissionen er ved at tilrettelgge en omfattende informationskampagne , hvor Europa-Parlamentets medlemmer kommer til at spille en vsentlig rolle .
For blot nogle f r siden var mange kandidatlande nemlig styret af diktaturer .
Mange borgere i disse lande frygter , at de ved at tilslutte sig en anden stor blok risikerer at miste deres nyvundne frihed og deres selvstndighed .
I de nuvrende medlemsstater er man til gengld bekymret over , hvad det vil koste , og hvad det vil indebre at lukke nogle meget fattigere lande ind .
En stor del af denne frygt er ubegrundet , for som Gnter Verheugen har udtalt , er der her tale om den bedst forberedte udvidelse i EU ' s historie .
Vi ved alle sammen godt , at omkostningerne ved udvidelsen er meget sm i forhold til omkostningerne ved ikke at udvide EU .
Derfor skal vi srge for , at hele Europa fr kendskab til disse enkle sandheder , og det skal vi samarbejde om .
<P>
Udvidelsesprocessen er blevet drevet fremad takket vre en fantastisk beslutsomhed , politisk mod og visioner .
Vi skal overbevise europerne om , at det vil vre en gevinst for alle at slutte sig sammen , og her tnker jeg ikke blot p de materielle fordele ved en fordeling af velstanden og en bredygtig udvikling p verdens strste marked . Jeg tnker ogs p de politiske fordele , for det er en gevinst for alle at vre borgere i en demokratisk og ansvarsbevidst Union .
<P>
Som jeg tidligere har udtalt , vil det udvidede EU ' s trovrdighed ikke mindst afhnge af dets institutioners trovrdighed og dets trovrdighed som aktiv hovedaktr p den internationale scene .
Derfor glder jeg mig over den aftale mellem EU og NATO , der blev indget p topmdet , og som allerede nste r giver os mulighed for at gennemfre militre fredsbevarende operationer p Balkan .
Det er nemlig ogs et ansvar , som vi skal ptage os , og som vi er i stand til at ptage os .
<P>
Sandhedens jeblik i det kommende r bliver dog institutionsreformen .
Vi kan ikke opfylde vores lfter til borgerne , hvis ikke vi foretager et gennemgribende eftersyn af EU ' s maskineri .
Borgerne kan kun udvise respekt og beundring , hvis vi skaber et mere samhrigt og sammenhngende EU , og hvis vi styrker beslutningsprocessen .
Derfor skal vi alle samarbejde med hr . Giscard d ' Estaing , s konventet bliver en succes .
<P>
Vores strkere enhed og beslutsomhed skal komme til udtryk i vores indsats p den internationale scene .
Vores voksende ansvar giver ikke plads til vankelmodighed og passivitet , sdan som det har vret tilfldet tidligere .
Derfor er den opgave , der phviler konventet og alle dem , der bidrager til dets arbejde , lige s betydningsfuld som tiltrdelsesforhandlingerne . Hvis ikke konventet bliver en succes , vil vi nemlig have skabt et stort , men handlingslammet Europa .
<P>
Hr. formand , hr. statsminister , mine damer og herrer , der er med andre ord grund til optimisme .
Dagene i Kbenhavn og den genersitet , vi s i Kbenhavn - man troede , at egoisme og uenighed ville vre dominerende , men s i stedet en sans for forening i de lande , som tillgger udvidelsen en anden betydning og opfatter den p en anden mde , men som alle forstod vigtigheden af det , der er sket - viser , at hvis vi forstr at tage de udfordringer op , der venter os , kan vi i sandhed bruge den kombination af visioner og pragmatisme , som har gjort EU til en model for politisk integration , der ikke har sin lige i hele verden .
<P>
Hr. formand , hr. statsminister , mine damer og herrer , til sidst vil jeg gerne takke Dem og nske Dem en gldelig jul og et godt nytr .
Jeg hber , at De alle vil nyde den velfortjente pause sammen med Deres kre .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer , De vil sikkert bre over med mig , nr jeg siger , at det er med stor lettelse , at jeg str over for Dem .
Det skyldes ikke kun , at jeg foran mig nu har en periode , hvor jeg fr lidt mindre arbejde , det skyldes isr , at jeg er lykkelig over at kunne konstatere , at de flles bestrbelser mellem de europiske institutioner og 25 stater i Europa har givet de resultater , vi hbede p .
Det var ingen selvflge .
Nr jeg tnker p , at vi allerede i 1999 for frste gang gjorde opmrksom p , at det var en mulighed at afslutte forhandlingerne i slutningen af 2002 , s m jeg jo sige , at det er et lille vidunder , der er lykkedes for os .
<P>
Men vidundere sker , som De alle ved , ikke af sig selv .
Det krver en strk politisk vilje , stor beslutsomhed og ogs stor snilde .
Lad mig derfor understrege med al tydelighed endnu en gang , at jeg har set det som et held og et privilegium at f lov til at samarbejde med det danske formandskab her i den afsluttende fase , med en regeringschef som Anders Fogh Rasmussen , der er get til sagen med en beslutsomhed og mlrettethed , der virkelig har vret beundringsvrdig .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne konstatere , at udvidelsen ikke er nogle f personers vrk .
Det viser sig snarere - og det er det vigtigste for mig - at vi med fllesskabsmetoden er i stand til at afslutte et s komplekst og vanskeligt vrk som forhandlingerne om 10 landes tiltrdelse af EU njagtigt , prcist og under overholdelse af en tidsplan .
Det forholder sig ikke sledes , at fllesskabsmetoden ikke fungerer , nr det handler om store og vigtige internationale sprgsml .
<P>
Jeg tror , at alle her i salen ved , at Europa-Parlamentet har spillet en vigtig og ledende rolle i denne proces , hvilket jeg takker for af hele mit hjerte .
Jeg vil ogs gerne sige , at formanden for Europa-Parlamentet , Pat Cox , stod i spidsen for en bevgelse , der har gjort stort indtryk p kandidatlandene .
Jeg tror , at den mde , hr . Cox har reprsenteret Europa-Parlamentet p i Central- og steuropa , i hj grad har bidraget til at styrke og skabe tillid til de europiske institutioner .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi er nu kommet til et punkt , som jeg vil beskrive med nogle ord fra en af nutidens strste europere , der i vrigt ogs spillede en vigtig rolle i den vellykkede udvidelsesproces .
Det var pave Johannes Paul II , der engang sagde : " Det handler om , at Europa nu endelig kan trkke vejret med begge lungehalvdele " .
Og det er netop det punkt , vi er net til nu .
<P>
( Bifald )
<P>
I Kbenhavn hstede vi det , som millioner af mennesker i Central- og steuropa sede , da de kmpede for demokrati og frihed .
Vi vil aldrig glemme , at befolkningen i de baltiske lande aldrig - aldrig - har besluttet at tiltrde Sovjetunionen .
Menneskene i Polen , Ungarn , i Den Tjekkiske Republik og i Slovakiet har aldrig besluttet sig for et kommunistisk styre .
Tvrtimod , de opbyggede et demokrati og en menneskerettighedsbevgelse under de vanskeligste betingelser .
Vi behver ikke vre bekymrede for , at der kommer europere til os , der ikke har forstand p demokrati og menneskerettigheder .
Tvrtimod - vi kommer til at opleve , at den europiske nd , der er baseret p demokrati , retfrdighed og menneskerettigheder , bliver styrket takket vre dem , der har kmpet for demokrati og menneskerettigheder .
<P>
( Bifald )
<P>
Det er ikke kun indadtil , at mange ting vil ndre sig med udvidelsen .
Der vil ogs ske store forandringer udadtil , og vi bliver med vores internationale rolle plagt et endnu strre ansvar .
Jeg deler bekymringerne hos dem , der siger , at vi mske endnu ikke er tilstrkkeligt forberedt p at ptage os denne store og vigtige internationale rolle .
Rusland , Ukraine , Kaukasus-staterne , Mellemsten - de rykker tttere p os .
Naboskabet bliver endnu tttere og endnu mere direkte .
Kommissionsformand Prodi har talt om , hvordan vi skal udforme det .
<P>
Mine damer og herrer , arbejdet er ikke fuldfrt endnu , hverken hos os eller i kandidatlandene .
Tiltrdelsesforberedelserne vil blive fortsat med energi og kraft i det kommende r .
Kommissionen vil nje overvge , at alle forpligtelser bliver opfyldt , og , som lovet , gre endelig status over forberedelserne seks mneder fr den planlagte tiltrdelsesdato .
<P>
Jeg tror , det er lykkedes os at finde frem til nogle plidelige bestemmelser til at mindske besvrligheder og begrnse risici .
Kommissionen vil sammen med formandskabet fremlgge et forslag til tiltrdelsesaftalen for Europa-Parlamentet til nste r .
Vi fr brug for et positivt votum fra Europa-Parlamentet til hver enkelt stat og til den samlede aftale .
Det er i frste omgang Europa-Parlamentet , der skal afgre , om vi kan fortstte ad den vej , vi slog ind p i Kbenhavn .
Europa-Parlamentet har som det eneste organ det privilegium at kunne trffe afgrelse om hver enkelt tiltrdelsestraktat separat .
Det er der ikke noget nationalt parlament , der kan gre .
De vil s at sige stte mlestokken for , hvad der skal ske i 25 nationale parlamenter i 2003 .
<P>
25 lande bliver en del af Unionen i 2004 .
To lande , nemlig Bulgarien og Rumnien , kan regne med endnu strre sttte i deres bestrbelser p at opn EU-medlemskab i 2007 , der nu er vores flles ml .
Tyrkiet har en klar chance for , at der bliver indledt forhandlinger . Det er den samme chance , som alle andre kandidatlande ogs havde og udnyttede modigt .
Jeg vil gerne kraftigt understrege , hvad rdsformand hr . Rasmussen har sagt : Rkkeflgen str klar og kan ikke under nogen omstndigheder ndres .
Frst skal de politiske betingelser vre opfyldt klart og fuldstndigt , og frst derefter kan der trffes beslutning om at indlede forhandlinger .
<P>
( Bifald )
<P>
Kommissionen vil ikke forflygtige ansvaret , hvad angr rapporten og anbefalingen .
Lad mig understrege flgende med al tydelighed : Vi har , hvad disse rapporter angr , i de sidste r udviklet mlestokke , vi har udviklet procedurer og metoder . Vi vil arbejde med de samme mlestokke , de samme procedurer og de samme metoder .
Det vigtigste er , at den anbefaling , der s kommer , er baseret p resultaterne i rapporten .
Det bliver ikke omvendt .
Det bliver ikke sdan , at vi har et politisk ml og allerede ved , hvilken anbefaling vi vil give , og at rapporten s skal falde tilsvarende ud .
Rapporten vil derimod vre fair , objektiv og neutral .
Det er en chance for Tyrkiet , og jeg tror ogs , at Tyrkiet er i stand til at opfylde betingelserne .
Landet m nu lgge al sin energi i arbejdet p at foretage reformer og rent faktisk ogs fre dem ud i livet i praksis .
Det er ikke nok for os at se , at torturforbuddet er nedfldet p papir i en lov . Vi vil vre sikre p , at der ikke udves tortur mod noget menneske i noget som helst tyrkisk fngsel og p nogen som helst tyrkisk politistation .
<P>
( Bifald )
<P>
Mine damer og herrer , vi har ofte talt om ndvendigheden af en bred offentlig debat her i Europa-Parlamentet .
Det er endnu vigtigere nu , hvis vi skal sikre , at ratifikationen lykkes .
Lad os g ind i debatten med hovedet koldt , med ngterne argumenter , men ogs med en begejstring for det Europa , der nu er i stbeskeen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil gerne over for det danske formandskab give udtryk for min uforbeholdne tilslutning , anerkendelse og store tak for dette virkelig glimrende formandskab .
Jeg vil ogs gerne stte navn p modtagerne af denne tak , nemlig formanden for Det Europiske Rd , hr . Rasmussen , men ogs europaministeren , vores tidligere kollega Bertel Haarder , vicestatsminister Bendt Bendtsen , der har opnet meget , hvad angr energimarkedet , og naturligvis ogs udenrigsminister Per Stig Mller .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne - fordi det ikke er synligt - at min kollega i Folketinget , Knud Kirkegaard , i nje samrd med Christian Rovsing og mig har afholdt en gruppeFormandskonference med de nationale gruppeformnd i Bruxelles , hvor vi ogs forberedte de sprgsml , der skulle behandles i Kbenhavn .
Det er vigtigt , at vi skaber et netvrk af kontakter til de nationale parlamenter , og det vil jeg ogs gerne takke mine kolleger i det danske parlament for mange gange .
<P>
Mine damer og herrer , det danske folk reprsenteret ved sin regering kan , efter min mening , vre stolt af det , det har prsteret for Europa i det sidste halve r .
Jeg nsker for det danske folk , at det beviser samme beslutsomhed , nr det handler om at tiltrde den flles europiske mnt , og det nsker jeg Dem held og lykke med , hr. statsminister Rasmussen .
<P>
Deres formandskab - og det siger jeg nu mere p egne vegne - er ogs et bevis p , at ogs knap s store lande - jeg vil ikke tale om et lille land i Danmarks tilflde set i lyset af formandskabets store resultater - kan prstere noget stort .
Vi m imidlertid overveje tingene meget nje , nr det nu handler om i konventet , hvad vi i givet fald skal have i stedet for halvrlige formandskaber , at der skal vre virkelig gode argumenter for et skifte , for Deres formandskab er - i lighed med andre - et bevis p , at et land ikke kun udviser rgerrighed , men ogs engagement for Europa , nr det har formandskabet .
<P>
( Bifald )
<P>
Men hvis vi s fr en generalsekretr for Rdet , der ikke lngere samtidig er hjtstende reprsentant - og her vil jeg gerne give udtryk for min store anerkendelse af hr . Solana , dette er ingen kritik af hr .
Solana - men en synlig generalsekretr , s vil jeg gerne anbefale vores kolleger i konventet , at de ogs tnker meget nje over disse sprgsml .
<P>
Hr. formand for Det Europiske Rd , De talte om opfyldelsen af en drm . Det kan vi kun tilslutte os fuldt ud .
En drm er get i opfyldelse , men denne historiske afgrelse i Kbenhavn har ogs understreget , at de lande , der tiltrder EU , nsten allerede er p niveau med normale EU-standarder .
Nr man tnker p det - da det handlede om de finansielle sprgsml , opmuntrede vi Dem jo til at vre fleksibel - er polakkerne og de andre nsten allerede p det diskussionsstade , som vi er vant til i det nuvrende EU .
En stor europisk avis har talt om en forfrdelig pn europisk familie , og sdan er Europa .
Vi glder os til den dag , hvor aftalerne er skrevet under , og til , at vi fr observatrer i Europa-Parlamentet , og at isr - sdan som det stod i forslaget fra vores gruppe , og det er jo heldigvis get igennem - valget til Europa-Parlamentet i 2004 bliver orienteringsrammen for hele udvidelsesprocessen , og sdan bliver det jo nu .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne rette en hjertelig tak til Kommissionen , hr. kommissionsformand Prodi og hr. kommissr Verheugen .
Det , Kommissionen gr , er jo ikke noget spektakulrt , den gr sig store bestrbelser hver eneste dag .
Succesen i Kbenhavn med Deres store engagement har ogs kun vret mulig , fordi Kommissionen og ogs vi i Parlamentet i mange r har stttet denne proces , og derfor gr vi lidenskabeligt ind for , at fllesskabsmetoden ogs skal vre kernen i konventets arbejde , sledes at det nye Europa flger den rigtige metode , ikke kun hvad angr den geografiske udvidelse , men ogs det helt centrale .
<P>
Jeg har en bemrkning vedrrende Tyrkiet .
Det ville glde os meget , hvis det bliver muligt for Tyrkiet at opfylde de politiske kriterier inden efterret 2004 .
Det ville vre en kmpe succes for Tyrkiet og en kmpe succes for Europa , men vi siger lige s resolut og med samme beslutsomhed : Der m ikke vre politisk opportunisme i afgrelsen af , hvorvidt Tyrkiet opfylder de politiske kriterier . Den afgrelse skal derimod trffes p et retligt grundlag .
Vi vil fastholde - hvis vi fr ansvaret efter valget til Europa-Parlamentet - at Kommissionen - og det nrer jeg ingen tvivl om , for det er jo den nuvrende Kommissions store udfordring , reprsenteret ved sin formand og ved kommissr Verheugen - nje ser til , at det ikke bliver politisk opportunisme , der kommer til at danne grundlag for en vurdering , men derimod virkelig retten og kriterierne , og vi vil flge den p denne vej .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige helt bent til vores amerikanske venner - og Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater har ikke noget solidaritetsefterslb - at vi altid str p USA ' s side , men vi gr det naturligvis ikke uden at tnke os om eller p uforsvarlig vis .
Men derfor siger vi ogs : Vi vil ikke vre modtagelige for pres fra amerikansk side - eller en hvilken som helst anden side - i denne sag , nr det handler om , at retten skal danne grundlag for vores europiske vrdifllesskab .
<P>
( Bifald )
<P>
Lad mig komme med en sidste bemrkning , hr. formand for Det Europiske Rd , og det er ikke en nedgrelse af Deres arbejde .
Vi kunne godt have nsket os , at konklusionerne fra Kbenhavn ogs indeholdt en bemrkning vedrrende Tjetjenien .
De talte om menneskerettighederne , og jeg mener , det er vores virkelige pligt ikke kun at beskftige os med os selv , men ogs forsvare menneskerettighederne i EU ' s geografiske nrhed og i verden , og her beder jeg ogs om , at vi ikke parerer ordre fra nogen , men at vi respekterer menneskerettighederne .
Her har vi en flles opgave fremover .
Hjertelig tillykke med det , De har opnet i Kbenhavn !
De kan vre stolt af det , De har prsteret , og vi var glade for at flge Dem p vejen !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , mine damer og herrer , De kan i dag , hr. rdsformand , vre tilfreds med at have gjort Deres pligt , og De fortjener de allermest oprigtige lyknskninger fra min gruppe , De Europiske Socialdemokraters Gruppe , fordi De har vret i stand til at tage dette historiske skridt under Deres formandskab og med Deres regering , hvor jeg isr gerne vil fremhve vores rede tidligere kollega Bertel Haarders indsats .
<P>
De kom med en sammenligning ved at sige , at De har gennemfrt et langdistancelb .
Jeg synes snarere , at De under det danske formandskab har gennemfrt et cykellb p tid , endda et lb for halte og etbenede , og De har vundet det .
Jeg synes , at De fortjener en srlig tak for det .
<P>
Nu er det op til os som medlemmer af Europa-Parlamentet og til medlemmerne af parlamenterne i medlemsstaterne og til alle parlamentsmedlemmerne i de lande , der allerede er en del af det udvidede Europa , at tage de nste skridt , og vi skal ikke undervurdere betydningen af en dialog med offentligheden , ligesom vi skal gre vores pligt .
Jeg er enig med kommissionsformand Prodi , nr han siger , at der kommer en informationskampagne , som vi alle skal deltage i .
Vi er villige til jeblikkeligt at drfte budgettet for denne kampagne .
<P>
Jeg lyknsker ligeledes Kommissionen , som har forestet forhandlingerne , dens formand , kommissr Verheugen , og lad mig ogs nvne generaldirektren for udvidelsen , hr . Landburu , med hvem jeg havde lejlighed til at bekmpe Francos diktatur og arbejde for Spaniens integration i Europa .
Jeg synes , at han i kraft af sin erfaring har gjort en seris indsats i denne proces .
<P>
Et enkelt sprgsml , hr. rdsformand , i forbindelse med den demokratiske integrationsproces i disse lande - og jeg kan se , at De har medtaget det forslag , som hr . Hnsch stillede , og som Europa-Parlamentet vedtog , om , at disse lande mske kan deltage i valget i 2004 .
Sprgsmlet drejer sig om overgangsperioden .
De har sagt , at De efter at have truffet beslutningen vil hre Parlamentet inden udgangen af januar .
Bliver det fait accompli-hringer eller en interinstitutionel aftale ?
For der er mange udestende sprgsml .
Jeg ved f.eks. ikke , om De i henhold til Nice-traktaten har bestemt , om der afhngig af landene skal vre en eller to kommissrer frem til 2005 .
Vil det blive ndret ?
Det er et sprgsml , jeg synes skal drftes ud over overgangsperioden for Kommissionen , nemlig om der kommer endnu en polsk kommissr i tre mneder , og hvad der sker med parlamentsmedlemmerne .
Det skal vi have diskuteret , men sprgsmlet er , om der kommer en aftale om dette punkt eller ej .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , har jeg blot en enkel bemrkning . Jeg synes , at vi skal sige til vores tyrkiske venner , at de har forspildt en stor chance ved ikke at lade fru Leila Zana komme her i den uge , hvor Sakharov-prisen uddeles .
<P>
Vi , der gr ind for Tyrkiets optagelse i EU , fastholder fortsat , at det , der er brug for i Tyrkiet , er et demokrati , hvor den civile magt rangerer hjere end den militre .
Det er et nglesprgsml , og det er det sprgsml , vi skal gre klart over for vores tyrkiske venner .
<P>
Med hensyn til Cypern har Tyrkiet mske nu en objektiv interesse i , at den allestedsnrvrende hr . Denktash ndrer mening og finder en lsning inden februar , s det er hele en , der bliver optaget .
<P>
Hr. formand , med hensyn til Mellemsten er De kommet med en modig erklring , og jeg synes , at vi skal sttte den , for vi kan ikke acceptere , at USA nsker at fastfryse kvartettens forslag . Vi bifalder ogs , at Kommissionen har ophvet blokeringen af finansieringen af valgene i Palstina .
Jeg synes , at Europa har et stort ansvar for jeblikket , hvad angr Mellemsten .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne , hr. formand , give udtryk for min gruppes dybe utilfredshed med den mde , som Rdet og Kommissionen behandler problemet med Prestige-katastrofen p .
Katastrofen er ikke blevet behandlet p samme mde , som formanden beskrev for situationen i Tyskland , strig og Centraleuropa , for der er ikke oprettet en fond , der er blot sket en omfordeling af de eksisterende .
Jeg kan forsikre Dem om , at der er skuffelse og vrede i Spanien , og at det er et problem , der breder sig til andre dele af EU .
<P>
Hr. formand , jeg slutter med at bede Dem om , at De , nu hvor Danmark har taget dette historiske skridt , kommer tttere p os , at De overvinder de forbehold , som Danmark stadig har til unionsborgerskabet og den flles mnt .
Jeg er sikker p , at De vil gre det .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe lyknske formanden med et enestende dansk formandskabs vellykkede afslutning i Kbenhavn .
Jeg har sjldent oplevet , at et formandskab roses i s hje toner fra alle sider af Parlamentet .
Samarbejdet mellem Rdet og Parlamentet er mrkbart forbedret , og vi kan i hj grad takke vores tidligere , meget vrdsatte kollega , hr . Haarder , for dette .
Resultatet af topmdet er en hyldest til hr . Fogh Rasmussens forhandlingsevner og bde hans og hans teams ihrdighed .
Deres beslutning om mlbevidst at fokusere p udvidelsen kunne i den grad betale sig : Europa kan nu blive genforenet .
<P>
Vi m imidlertid ikke vre selvtilfredse .
Den fulde anvendelse af Kbenhavnskriterierne , bde i de nye lande og i de nuvrende medlemsstater , skal fortsat ligge os p sinde .
Desuden skal der vindes folkeafstemninger i samtlige nye lande - folkeafstemninger , hvor vi alle kan vlge at spille en vigtig rolle .
<P>
Kbenhavn stiller Bulgarien og Rumnien get frtiltrdelsessttte og mlet om medlemskab i 2007 i udsigt .
Selv om disse to lande tydeligvis kommer med i den nste blge af udvidelsen , skal vi fortsat efterleve princippet om , at alle kandidatlande skal bedmmes ud fra de foreliggende kendsgerninger .
<P>
De liberale demokrater havde foretrukket en tidligere gennemgang af , om Tyrkiet var klar til tiltrdelse .
Tyrkiet er imidlertid tydeligvis p rette vej mod medlemskab , og opfyldes Kbenhavnskriterierne inden udgangen af 2004 , holder min gruppe regeringerne fast p deres lfte om bne forhandlinger om medlemskab .
<P>
En aftale om FN ' s plan om at genforene Cypern havde vret pynten p kransekagen for Rdets mde i Kbenhavn .
Vi er ikke desto mindre fortsat optimistiske med hensyn til en aftale , hvorved et forenet Cypern kan underskrive tiltrdelsestraktaten i april 2004 .
Vi hber , at Tyrkiet vil gribe chancen til at bekrfte sit europiske kald og lgge pres p hr . Denktash for at n til et kompromis .
<P>
Fejringen af den historiske beslutning om at genforene Europa - og jeg bifalder den meget prominente rolle , som de liberale har spillet i Rdet , Kommissionen og Parlamentet , uanset om dem p sderne foran os stter den mrkat p dem selv - m imidlertid ikke overskygge et andet markant gennembrud i Kbenhavn .
Det var aftalen med Tyrkiet om at lade EU ' s udrykningsstyrke fortstte og f adgang til NATO ' s ressourcer .
Europas sikkerheds- og forsvarsambitioner kan nu afprves , hvor EU overtager Operation Amber Fox i Makedonien .
Det kunne bane vejen for mere ambitise missioner i fremtiden , herunder fredsbevarende operationer i overensstemmelse med FN ' s charter .
<P>
Et strre Europa skal forberedes til at ptage sig sit ansvar i verden , det vre sig i Mellemsten - jeg lyknsker Rdet med den bestemte erklring om den konflikt - eller andre steder i verden .
Vi skal vrne om friheden og demokratiet og styrke retfrdigheden .
Vi skylder Danmark en stor del for opbygningen af den styrke .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , topmdet i Kbenhavn markerer ubestrideligt en historisk etape i opbygningen af EU .
Tak til det danske formandskab for dets aktive indsats i den forbindelse .
<P>
Vi m glde os over , at der i sidste ende p dette stadie ikke var noget , der forhindrede Dem i at afslutte Deres opgaver .
Udvidelsen kan og skal vre Europas chance i form af stabilitet , fred , samling af kontinentet , en tttere forbindelse mellem befolkningerne , opblanding og muligheder for flles udvikling samt i form af en get indflydelse p den internationale scene .
<P>
Men kan man af den grund pst , som De gjorde sidste lrdag , hr. rdsformand , at , og jeg citerer : " vi nu har en flles vision om et samlet Europa " ?
Jeg ville for mit vedkommende vre mere besindig .
Hvad angr kandidtlandenes befolkninger , forekommer det mig , at vi ikke er kvit .
Ved udgangen af de lange og vanskelige forhandlinger er der stadig nogle sr , som ikke er helet .
Det er min overbevisning , at vi fr eller siden risikerer at skulle betale prisen for at indlede forhandlinger med disse lande , forhandlinger , hvis indhold i mine jne er alt for liberalt i sin substans og af og til opfattes som arrogant i sin form .
<P>
Har man f.eks. mlt den chokerende virkning p alle befolkningerne i de berrte lande af det diskriminatoriske program om direkte landbrugssttte , der lber fra nu til 2013 ?
Dette valg har efter min mening styrket den latente fornemmelse af , at De 15 betragter landene i Centraleuropa som andenrangslande , betydeligt .
I vrigt har de drastiske beskyttelsesklausuler , der er plagt vores partnere , ogs givet nring til dette indtryk af et uligevgtigt forhold mellem strke og svage .
Lad os ogs understrege den ubjelighed , hvormed de er blevet plagt EU ' s acquis , p trods af deres skrbelige konomier og urimelige sociale omkostninger ved en brutal overgang til markedskonomi .
<P>
P samme mde har De 15 ved at klamre sig til et mindstefinansieringsniveau , som altid skulle vre mindre end 0,1 % af det rlige bruttonationalprodukt , givet indtryk af i praksis at g efter en billig lsningsmodel for udvidelsen .
<P>
Unionen er i lbet af hele processen ved mere end en lejlighed blevet set optrde arrogant som den rige og magtfulde over for den fattige forlder , der selv ikke har andet valg end at bje sig eller trkke sig .
Det er ikke et tilflde , at den polske udenrigsminister lige fr mdet i Kbenhavn har kunnet tale om et diktat , eller at hans kollega med ansvar for landbruget har kunnet tale om kapitulering .
Giv agt for boomerangeffekten af indadvendte ydmygelser !
Lad os ikke glemme , at ratificeringsafstemningerne skal finde sted i de frste mneder af 2003 .
<P>
Det forekommer mig sledes , at vi burde gre noget over for vores partnere , nemlig sende et signal om respekt og benhed og isr lade dem vide , at vi ikke betragter EU ' s acquis som mejslet i sten , sfremt virkeligheden skulle afslre dets begrnsninger eller selvmodsigelser p et givet omrde .
De 15 betragtede f.eks. stabilitetspagten som en del af EU ' s acquis indtil den dag , hvor hr . Prodi p sin vis satte relevansen heraf i perspektiv .
Kandidatlandenes borgere er i vrigt ikke de eneste , der er grebet af tvivl eller bekymring , det er man ogs i de nuvrende medlemsstater .
Nr borgerne ikke rigtigt fler sig knyttet til et projekt , og nr de har fornemmelsen af at vre underlagt utilgngelige beslutningsfora , hvorfra der med hj hast strmmer diverse love og pbud med ofte tungtvejende konsekvenser , ser de - med rette eller urette - a priori snarere risiciene end mulighederne ved ethvert nyt eventyr .
<P>
Nr det er sagt , er udvidelsesprocessen indtil nu blevet gennemfrt uden borgerne .
Meningsmlingerne viser os , at fire ud af 10 borgere i Unionen ikke kan nvne et eneste kandidatland , og blandt dem , der nvner et , siger nsten en tredjedel Tyrkiet .
Ogs her er det pkrvet med nogle initiativer .
Vi br fremme alle mulige former for mder mellem st- og vesteuropere om sprgsml , som interesserer og mobiliserer dem .
Nyhederne vrimler med samfundssprgsml , fra sikkerhed til ss og til indvandring , som angr det udvidede Europa .
Det samme glder behovet for at sikre beskftigelsen og uddannelsen og forsvare forsyningspligtydelserne , de politiske valgs ndvendige forrang for markedskravene , Unionens rolle p den internationale scene og de sociale aktrers plads i beslutningsprocessen .
I lyset af , at vi bevger os i retning af at vedtage en ny traktat , som ogs er konstitutionel , skal vi skabe debat i vores samfund om udformningen af et udvidet Europa og mlstningen herfor , medmindre vi vil udstte os for en strre ulykke , der er i stand til at ryste det civilisationsprojekt , som vi alle nsker at gennemfre .
<P>
Endelig , hr. formand , er det blevet sagt - ikke her - om denne store udvidelse , at den er gengld for Jalta .
At bevge sig ind p dette omrde ville i mine jne vre at g galt i byen .
Man bygger intet godt eller vedvarende p gengld .
Dette koldkrigstiltag er efter min mening fuldstndigt forldet .
Europas forening i dag skal hjlpe os med at overvinde alle det 20. rhundredes tragedier .
Det kan lykkes p betingelse af , at man ikke ser tilbage p fortiden med nostalgi , p den velsignede periode , da vi havde " Mitteleuropa " , som var en arv fra habsburgerne .
Vi skal nu vende os tillidsfuldt mod fremtiden og i fllesskab hjlpe et forenet Europa ind i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , af lutter selvretfrdighed og selvtilfredshed vil jeg gerne vre lidt sarkastisk : " Godt get , drenge !
" Til de piger , der har hjulpet jer , men som vi desvrre ikke ser her p disse pladser , vil jeg ogs sige : " Godt get , piger !
I gjorde det rigtig godt !
"
<P>
Vi str nu over for udvidelsen , uden tvivl en stor prstation fra Kommissionens , Rdets , det danske formandskabs og de tidligere formandskabers side .
Det kommende formandskab kommer helt sikkert ogs til at tage gennemfrelsen af udvidelsen p sine skuldre . Og det bliver vanskeligt .
Det glder ikke kun det , Francis Wurtz sagde om alle de afstemninger , der s bliver ndvendige i de forskellige lande , men vi kommer til at mdes igen og kan kun hbe p , at udvidelsen ikke giver tmmermnd p samme mde som genforeningen i Forbundsrepublikken Tyskland , fordi det ikke lige fungerer med finanserne , fordi folk pludselig kan se , at det , de har drmt om , ikke bliver en realitet lige med det samme .
S kommer vi igen til at tale om de finansielle rammer .
Francis Wurtz , problemet er ikke , at vi ikke har lovet nogen direkte betalinger fr 2013 , men at vi ikke er i stand til at stte sprgsmlstegn ved disse direkte betalinger , at det ikke er lykkedes os at skabe retfrdighed og udvikle en ny politik samtidig med udvidelsen gennem den ndvendige reform af landbruget .
<P>
Det giver ingen mening at udvide det forkerte .
Det giver kun mening at ndre det forkerte som led i udvidelsen og gre det rigtige i fllesskab .
Det er meget ofte ikke lykkedes for os .
Derfor siger jeg ganske enkelt til Tyrkiet : " Naturligvis vil vi se p kriterierne .
" Men vi bliver ndt til at stte navn p dem .
Vi krver af Kommissionen , at den siger til os inden for de kommende mneder , hvordan disse kriterier vil se ud .
Hvad skal vi egentlig diskutere med Tyrkiet i de nste to r ?
Skal vi diskutere sprgsmlet om hovedbekldning ?
Er det et Kbenhavnskriterium ?
Naturligvis ikke , men vi kommer til at diskutere de grundlggende sprgsml om demokrati og realiseringen heraf .
Her har vi brug for en kreplan .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige noget vedrrende Irak .
Jeg synes , at det , Rdet har sagt , er godt .
Man kan fortolke FN-resolutionen sdan og sdan .
Desvrre fortolkes den af f.eks. forbundsregeringen , som jeg str meget nr , sdan , som man ogs kan fortolke den - p samme mde , som amerikanerne gr - nemlig at man ikke behver endnu en diskussion i Sikkerhedsrdet . Det er efter min mening forkert .
Jeg hber , at europerne som europere her ganske enkelt vil presse p for , at der skal finde endnu en diskussion og en afstemning sted i Sikkerhedsrdet , hvis man skulle mene , at resolutionen ikke bliver opfyldt .
Det kan ikke vre rigtigt , at det alene er amerikanerne , der afgr , om resolutionen er blevet opfyldt eller ej !
<P>
Til sidst vil jeg sige - det sagde hr . Poettering med rette - at ja , hvis man skal byde amerikanerne trods , s m man ogs gre det over for russerne .
Her m man sige til russerne , i al venlighed - og vi str hinanden ganske nr - at der er visse ting , der ikke gr ! Jeg vil gerne takke danskerne for , at de ikke udviste hr .
Sakajev . Det var det rigtige at gre , og jeg hber heller ikke , at englnderne kan udvise ham !
Men hvis hr . Sakajev kan f politisk asyl i Europa , m der jo vre noget i Tjetjenien , der ikke fungerer .
Jeg mener ikke , der br finde noget mde sted med Rusland , uden at vi siger til dem , at det , der sker i Tjetjenien , ikke kun er slemt , det er en kolonikrig .
Det nsker vi ikke lngere at opleve i Europa !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Hr. formand , jeg finder det naturligt , at Europa-Parlamentet fortller , hvad det mener om de resultater , der blev opnet i Kbenhavn , og jeg var klar til at komplimentere de tre tilstedevrende formnd for de opnede resultater .
Men det vil jeg afholde mig fra , eftersom de har lyknsket sig selv tilstrkkeligt og har klappet sig selv p ryggen , hvilket alligevel forekommer mig en smule overdrevet .
<P>
Og sledes opdagede jeg her til morgen , at jeg var delvist enig med hr . Barn Crespo - hvilket ogs er forbavsende - da han i sin afslutning sagde : De har gjort Deres arbejde .
For at vre helt rlig skal det tilfjes , at arbejdet er gjort godt .
<P>
Til rdsformanden vil jeg sige , at det faktisk er lykkedes for ham , og at han isr under de sidste samtaler har undget det vrste , nemlig endelse krmmerforhandlinger , nr vi i virkeligheden stod foran en historisk begivenhed .
Det skal De have ros for .
<P>
Det er et historisk jeblik , og det er blevet sagt tilstrkkeligt .
Jeg forstr udmrket , at hr . Wurtz ikke nsker , at man henviser til en bestemt periode i vores nrmeste fortid .
Men det er ikke desto mindre sdan , at dette ar p Europas krop , dette sr , nu er forsvundet .
Det drejer sig ikke om en udvidelse - ordet forekommer mig upassende , ubearbejdet - det drejer sig om en tilbagevenden , om samling af et kontinent , som aldrig skulle have vret delt .
<P>
Jeg vil tilfje , at vores budskab til de befolkninger , som slutter sig til os , er et budskab om solidaritet og et budskab om forstelse for alt , hvad de har gennemlevet i lbet af disse perioder med undertrykkelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige flgende , nemlig at denne forskydning af tyngdepunktet imod st ikke m f os til at glemme de sydlige lande - jeg ved , at det er blevet sagt i erklringen fra Kbenhavn - og heller ikke m f os til at glemme vores ansvar - jeg benytter mig af , at alle tre formnd er til stede for at minde dem om det - over for randomrderne , for EU ' s grnser er for tiden grnserne i disse spanske , franske og portugisiske omrder .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne dele ud af min bekymring , nr jeg hrer nogle af de ansvarlige i Kommissionen eller konventet , der hentyder til , at man under en forenkling af lovgivningen sagtens kunne ophve artikel 299 , stk . 2 , i Amsterdam-traktaten , der danner retsgrundlaget for programmerne i disse randomrder .
Og jeg henleder Parlamentets opmrksomhed p de risici , det ville medfre p sigt .
<SPEAKER ID=20 NAME="Bonde (EDD).">
Fru formand , res den , som res br .
Anders Fogh har klaret sig meget bedre end euroen .
Den danske statsminister og den danske EU-ambassadr fortjener ros for rettidigt at have afsluttet forhandlingerne , men resultatet varsler katastrofer .
Aldrig fr har s mange rige lande vret s nrige mod s f .
Hovedparten af de polske landmnd vil blive nettobidragydere til EU .
De vil betale mere i EU-kontingent , end de fr .
Bedrestillede landbrug vil til gengld opleve en stor formuestigning , som kommende landmnd skal forrente .
En hektar landbrugsjord koster i Holland 30 gange s meget som i Polen .
Nr man giver polske og hollandske landmnd samme ret til at kbe jord hos hinanden , er det ikke ensbetydende med lighed !
Landbrugsordningerne br nu revideres radikalt , s vi undgr , at hjere landbrugspriser kapitaliseres og frer til nye stttebehov , og at en million polske landmnd sendes ind til et liv som arbejdsls i byerne .
<P>
Budget- og strukturfonde br ogs revideres .
Fjern tilskud til de rige lande !
Giv de nye lande gratis medlemskab i stedet for teoretiske strukturfondstilskud , som de ikke er i stand til at modtage p grund af vore bureaukratiske procedurer og krav om medfinansiering .
Lad os gennemfre en drastisk beskring af de 85.000 sider EU-lov !
Lad os kun stille krav om overholdelse af vore standarder i ansgerlandene , nr de eksporterer til os .
Lad os give dem lngere overgangsordninger , mere snor , strre frihed .
Lad os tillade langt strre fleksibilitet end det , der nu er forhandlet p plads .
<P>
Jeg kritiserer ikke Anders Fogh for resultatet .
Han kunne ikke gre det ret meget bedre med det mandat , han havde fet , men nu br han i sin egenskab af dansk statsminister sige , at udvidelsen vil ende galt uden radikale reformer .
I et EU med 25 lande og flere p vej kan man ikke lovgive , som var det en stat .
EU br nu fokusere p de grnseoverskridende aspekter og lade medlemslandenes parlamenter vedtage hovedparten af lovene .
Et udvidet EU kan kun fungere som et demokratiernes og mangfoldighedens Europa .
Det foruds vi den gang , da vi navngav vores gruppe .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg mener , at det danske formandskabs succes er uafviselig . Nr det er sagt , hber jeg , at det danske formandskab , at hr .
Rasmussen og hr . Haarder , tilgiver mig , at jeg peger p to ubelyste omrder .
<P>
Det frste omfatter " samlingen " , som hr . Pasqua sagde .
Desvrre er denne samling endnu ikke fuldendt , og jeg takker formand Prodi for at have annonceret et initiativ for topmdet i Thessaloniki , der omhandler de fem Balkanlande .
Der er ogs de tre lande i Kaukasien , nemlig Georgien , Armenien og Aserbajdsjan .
Og Moldova . Og Israel .
Jeg hber , at EU tager srinitiativer p dette omrde .
<P>
Det andet ubelyste omrde er blevet nvnt af hr . Poettering og hr .
Cohn-Bendit , og det er Tjetjenien . Jeg vil gerne takke det danske formandskab og via dette de ansvarlige danske myndigheder for deres holdning i Sakajev-sagen .
Men Sakajev-sagen er ikke afsluttet endnu .
De tjetjenske reprsentanter og reprsentanterne for andre undertrykte folkeslag i verden har et problem med at f opholdstilladelse og et problem med at bevge sig frit rundt i EU .
<P>
Jeg vil gerne opfordre det danske formandskab til at tage et initiativ p dette omrde .
Kommissr Vitorino har ppeget , at artikel 14 , stk . 3 , der har givet EU mulighed for at opstille sorte lister , da det drejede sig om Jugoslavien og Kosovo i 1999 , og som netop har givet mulighed for at opstille en sort liste , hvad angr de hviderussiske myndigheder , ogs giver mulighed for at udarbejde hvide lister , det vil sige lister over personer , for hvilke man nsker at fremme den fri bevgelighed og opnelsen af opholdstilladelse p EU ' s territorium .
Det ville give mulighed for at undg et ubegrundet og urimeligt pres , som det , der er blevet lagt p Deres land i de seneste mneder af Den Russiske Fderation . Jeg vil sledes opfordre Dem , hr. rdsformand og hr .
Haarder , til at drfte , hvordan man set i lyset af det tjetjenske sprgsml kan ivrkstte de bestemmelser , der er fastlagt i traktaten om Den Europiske Union , artikel 14 , stk . 3 , med hr .
Vitorino .
<SPEAKER ID=22 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , jeg tilslutter mig hjerteligt de lyknskninger , som det danske formandskab har modtaget fra alle sider .
Det er velfortjent .
Selv troede jeg nppe , at det ville vre muligt at n udvidelsen med alle de dermed forbundne kolossale problemer p den utrolige korte tid , der var til rdighed .
Det er et imponerende administrativt og teknisk stykke arbejde , som aftvinger den allerstrste anerkendelse .
Jeg ved , at Kommissionens medarbejdere under ledelse af hr . Verheugen , det danske udenrigsministerium , det danske statsministerium , Europa-Parlamentet , ja alle har trukket sammen , og takket vret det danske formandskabs ml om , at nu skulle det lykkes , s lykkedes det .
Det var en imponerende prstation , som ogs skyldtes , at man klart forklarede , hvad det gik ud p , hvad der havde prioritet ; man sagde : hjlp os nu , vi lytter , vi samarbejder , og samarbejdet lykkedes .
Det var en fornem prstation .
<P>
En af de store oplevelser for mig var mdet her i Europa-Parlamentet med alle de nye landes reprsentanter .
Det var bevgende at lytte til deres prioriteringer med frihed , retfrdighed , et retssamfund , parlamentarisk demokrati , jamen det er jo det , vi alle nsker , og det er derfor , vi udvider .
Vi nsker fred , frihed , stabilitet , respekt for menneskerettighederne osv .
Og det var det , de sagde , klart og tydeligt .
Det var vore venner , der mdtes med os , mske med et hjere ambitionsniveau p de omrder , end vi normalt giver udtryk for , men de har ogs en baggrund , der berettiger dette .
<P>
En ting nvnte rdsformanden ikke , men den vil jeg i hvert fald tillade mig at nvne . Og det er , at under rdsmderne i Kbenhavn blev der for frste gang lavet tv-transmissioner fra begyndelsen og slutningen af mderne .
Det er et kolossalt fremskridt med hensyn til benhed , og det skal ogs nvnes , fordi hvis der er noget , vi fra Europa-Parlamentets side har nsket , s er det netop get benhed .
<P>
Jeg vil ogs sige , at det var imponerende , at Kaliningrad-problemet blev lst under de vanskelige vilkr , der herskede lige i den periode , hvor det skete .
Men det viste atter , at viljen , sammenholdet og samarbejdet spillede den rolle , der skulle til , for at ogs det kom p plads .
<P>
Tillykke .
Vi glder os til at modtage de nye medlemmer her i Europa-Parlamentet .
Tak fordi Rdsformandskabet og Kommissionen har gjort det muligt .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Fru formand , Winston Churchill talte engang om , at et jerntppe havde snket sig ned gennem Europa .
Vi kan i dag med sikkerhed sige , at ikke blot er jerntppet lftet , det er fjernet , pakket sammen i kassen og lagt p historiens loft , hvor det skal minde os om datidens rdsler .
Vi har meget at fejre i dag .
Kbenhavn genforenede Europa 13 r efter Berlinmurens fald og njagtig 21 r efter , der blev indfrt militr undtagelsestilstand i Polen , og de ting fles allerede , som hrte de til i en anden tidsalder .
<P>
Jeg lyknsker det danske formandskab og Kommissionen med en vellykket afslutning p 10 parallelle og meget forskellige forhandlinger og erindrer , at det for blot f uger siden ikke s ud til at lykkes .
Jeg tror ikke , det er muligt at undervurdere betydningen af det , der blev opnet i Kbenhavn .
<P>
Med risiko for at f skyld for at lgge en dmper p festlighederne er jeg imidlertid ndt til at ppege , at vi endnu ikke er i ml .
Meget skal endnu gres .
Kandidatlandene mangler endnu at opfylde vores standarder , og de m ikke slkke p bestrbelserne .
Kommissionen mangler endnu at udarbejde sin endelige rapport om kandidatlandene , og vi skal sikre , at den proces ikke udarter sig til en ubehagelig diskussion om beskyttelsesforanstaltninger .
Parlamenterne , herunder isr Europa-Parlamentet , skal stadig ratificere processen .
Vi vil gennemg traktaterne med omhu , og ingen br tage Parlamentets stemme for givet .
<P>
Vi mangler endnu at slge udvidelsen til befolkningen , bde i EU og i kandidatlandene .
Vi kan ikke tage folkets tilsagn for givet .
Uanset hr . Rovsings bemrkninger for lidt siden skal vi stadig have Kaliningrad-lsningen til at fungere og det p en mde , der ikke undergraver Litauens suvernitet .
Vi mangler endnu at sikre , at de finansielle ordninger virker , og vi skal ogs sikre , at Parlamentets rolle i de finansielle ordninger respekteres fuldt ud .
<P>
Vi mangler endnu at reformere den flles landbrugspolitik , inden den fr os til at g finansielt og politisk fallit .
Vi mangler endnu at beslutte , hvordan et EU med 25 lande eller mere kan fungere , for reformerer vi ikke beslutningsprocessen , kan vi vre sikre p , at denne udvidelse er delggelsen og ikke tilblivelsen af EU .
<P>
Meget er gjort , men der mangler endnu meget .
Vi m ikke mindske indsatsen over for Bulgarien og Rumnien , men de m heller ikke formode , at 2007 er en garanteret tiltrdelsesdato .
Jeg bifalder beslutningen vedrrende Tyrkiet , selv om jeg havde foretrukket den 1. maj 2004 , men dette skal blive et afgrende jeblik for vores forbindelser med Tyrkiet .
Vi garanterer , at forhandlingerne begynder , hvis Kbenhavnskriterierne er opfyldt i december 2004 , men det skal vre tilsvarende klart , at hvis de ikke er opfyldt , bliver Tyrkiets tiltrdelse taget af dagsordenen inden for en overskuelig fremtid .
Nu m legen stoppe .
<P>
Jeg bifalder beslutningen om at lse Cypern-sprgsmlet og ppeger , at eftersom vi altid har sagt , at vi ikke vil lade andre nedlgge veto mod vores fremtid , tvinger dette os til omsider at n frem til en aftale om denne langvarige debat .
Hr. statsminister , regeringen i mit land har sagt , at De i Kbenhavn til enhver tid var velunderrettet , beslutsom , klog og viste sandt lederskab .
Hvis vi skal overvinde de kommende forhindringer - institutionelle ndringer og behovet for politisk og konomisk reform - har vi oftere brug for den slags lederskab , og s kan vi virkelig feste .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Fru formand , ordet " historisk " er blevet anvendt mange gange i forbindelse med de rosende anmeldelser af topmdet i Kbenhavn .
Det begynder at fles en smule slidt , men der findes ikke noget bedre ord . For det er ganske rigtigt en historisk beslutning , at 10 lande , forhenvrende kommunistdiktaturer , nu er velkomne i Fllesskabet og varmen !
Endelig kan kontinentet og dets borgere enes !
<P>
Det var ogs historisk , at dren blev bnet s vidt op for Bulgarien og Rumnien , og det var et historisk signal , man sendte til Tyrkiet .
EU er ikke nogen kristen klub .
Det er en union af vrdier , som forsvarer demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Det er sandt , at alle topmder er teamwork , men der er stadig eksempler p , at dette teamwork er get op i rg , og at rgen stadig hnger i luften .
Det har kunnet mrkes langt vk fra de lukkede lokaler .
Der var sikkert en vis dramatik i luften i Kbenhavn , for tingene m jo aldrig vre alt for afgjorte p forhnd .
P trods heraf og frem for alt p trods af indrmmelserne p det landbrugspolitiske omrde , hber De Liberale , at reformerne er kommet for at blive .
Viljen var strk .
Alle var bne for et kompromis , men det er danskerne , som skal have ren af resultatet .
Deres ml , fra kbenhavnsmde til kbenhavnsmde , har vret krystalklart hele vejen .
P trods af , at der var nogle , der tvivlede , gjorde De det aldrig , hr . Rasmussen og hr .
Haarder , De var derimod altid krystalklare i Deres udmeldelser . Nr andre fremfrte deres monolog om " at vre eller ikke vre " , var Deres kurs stukket klart ud .
Deres indsats vil g over i historien .
Som liberal er jeg meget stolt over , at det er en liberal regering , der har gennemfrt dette .
<P>
Politiske sejre kan man dog kun nyde i kort tid .
Nu begynder arbejdet igen efter jul .
EU skal reformeres .
Der krves strkt lederskab og politisk mod for at turde gennemfre en del af de institutionelle reformer , som der er behov for .
EU skal vre mere effektivt , hvilket krver flere flertalsafgrelser ikke mindst p landbrugsomrdet .
EU skal vre mere demokratisk .
Der er brug for en flles forfatning , flles visioner og et flles lederskab .
Der skal afholdes folkeafstemninger .
Vi skal alle byde de nye lande velkommen .
Der bliver ingen B-medlemmer , de nye medlemmer skal derimod vre lige s velkomne , som vi er .
Der hviler derfor et tungt ansvar p os alle og p det grske formandskab .
<P>
Endelig , fru formand , skal vi ogs tage fat i sprgsmlet om , hvor stort EU egentlig kan blive .
Vi afventer med spnding Kommissionens rapport om strategien for de fremtidige nabolande .
<SPEAKER ID=25 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Fru formand , man skal vel sige tak for det store stykke arbejde , der er gjort .
Jeg synes , der er god grund til glde i dag , og jeg kan da ogs se glade ansigter omkring mig .
Anders er glad , Bertel er glad , og Prodi er forhbentlig ogs glad .
Verheugen har meget god grund til at vre glad over det store stykke arbejde , han har gjort .
Ansgerlandene br ogs vre glade over det enorme stykke arbejde , de har gjort .
Det synes jeg mske , vi glemmer .
Og nr vi s str her og glder os over , at et lille land kan n s langt , kunne man f den tanke , at det kunne vre et vink om , hvordan man skal skrue ledelsen af EU sammen .
Mske ville det vre bedre at overlade formandskabet til de sm lande og lade de store passe de slagsml , de i vrigt har .
Men det var selvflgelig et lille , beskedent fremtidsnske fra mit lands side .
<P>
Til alle de godeider til , hvad vi i mit land skal gre f.eks. med hensyn til euroen , vil jeg sige , at hvis I kan f vkst- og stabilitetspagten til at fungere , s kunne det da vre , at danskerne ville overveje det .
Forelbig synes jeg ikke , der er nogen som helst grund til det .
Jeg synes , det halter , og jeg synes , det er rigtigt , at Anders Fogh har klaret sig bedre end euroen .
Det rgrer mig selvflgelig , at det er en liberal regering , der fr roserne , men sandheden skal jo frem , du har klaret det godt , Anders .
<P>
Nu har vi haft historiske taler nok , og det er mske p tide at komme i gang , ikke med historien , men med fremtiden .
Udvidelsen er lykkedes , men vi ved jo alle sammen , at tingene ikke bliver lettere .
Udvidelsen vil ikke gre det lettere at arbejde i EU .
Der er mange ting , der bliver ganske betydeligt meget vanskeligere , men det havde vret vrre , hvis vi ikke havde lavet udvidelsen .
Det var s den anden side af det .
Det bliver f.eks. ikke lettere at lave en landbrugsreform , men den er endnu mere ndvendig , end den var fr .
Og det vil jeg selvflgelig opfordre bde Danmark og det kommende formandskab til at vre opmrksom p .
Der er et eller andet rivende galt i , at det er bedre at vre ko i EU , end det er at vre bonde i et tredjeverdensland .
Det kan ikke vre rigtigt .
S den opgave skal vi i gang med .
<P>
Vi skal ogs i gang med at se p EU ' s globale rolle .
Hvad er det , vi skal bruge samarbejdet til .
Skal vi lade USA bestemme alt i denne verden ?
Skal det vre dem , der dikterer terrorliste , terrorpolitik , missilskjold , Irak osv .
Eller vil EU finde en modvgt til USA ' s dominans ?
Hvad vil EU , nr det handler om menneskerettigheder ?
Vi har vret opmrksomme p det i forbindelse med udvidelsen , vi har overvget ansgerlandene , vi har givet dem rd og vejledning , vi har stillet krav til dem , men hvad s bagefter , og hvad med os selv ?
Hvad sker der f.eks. med romaernes rettigheder , nr udvidelsen er faldet p plads .
Det bliver ikke lettere , men det er da en opgave , vi skal flge op .
Fast overvgning af forholdene hos os selv .
Og hvad vil EU gre p det globale plan , nr det handler om undertrykte folk ?
Hvad vil vi gre i forhold til tjetjenerne ?
Vil vi lade russerne bestemme farten der ?
Hvad vil vi gre i forhold til iranerne og deres kamp mod mullahstyret ?
Vil vi lade fetaost og olie bestemme farten der , eller vil vi virkelig stte handling bag vore dyre ord ?
Der er meget at tage fat p i fremtiden , det bliver ikke lettere , men vi skal igennem det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Efter herreturen er det naturligvis en dametur .
Mine damer og herrer , lad mig nske tillykke med resultatet - selv om jeg ikke har s meget tid , at jeg kan st her og holde lovtaler .
Udvidelse med 10 nye medlemslande kan nu blive en realitet , som hr . Rasmussen har sagt , efter 50 rs vkst , fremgang og isr fred .
Et fremragende resultat , men er vi nu i stand til at levere varen for rundt regnet 500 millioner mennesker ?
Er det faktisk muligt ?
Vil vi vre i stand til at forme nogle demokratiske , gennemsigtige og effektive institutioner ?
Vi har ikke haft srlig stor succes hermed hidtil , og vi har ikke meget tid til at gennemfre det .
<P>
Hr . Prodi sagde , at integrationen nu skal vre en realitet , og det synes jeg var en yderst betydningsfuld udtalelse .
Men har De alligevel ikke i virkeligheden undervurderet omkostningerne herved ?
Er de europiske institutioner trovrdige nok ?
Ikke i vores borgeres jne , iflge opinionsundersgelserne .
Burde vi ikke gre en strre indsats i den forbindelse ?
Eller skal vi lade det vre helt op til konventet ?
Udvidelse vil ge Deres trovrdighed , men samtidig vil der vre strre forventning om , at forholdene vil blive ved med at vre lige s gode , som de altid har vret , for alle borgere , inklusive borgerne i den nuvrende Europiske Union , nr det glder fred , fremgang og isr solidaritet .
<P>
Sprgsmlet om Tyrkiets tiltrdelse er frst og fremmest en sag for Tyrkiet selv .
Tyrkiet skal udvikle sit demokrati sledes , at de forskellige folkeslag inklusive kurderne kan fle sig hjemme i landet .
Endelig kan vi ikke se p sprgsmlet separat i forhold til , hvordan vi opfatter vores grnser .
Kan vi virkelig forestille os Den Europiske Union - og jeg mener Den Europiske Union - dele grnser med Iran , Irak og Syrien ?
Er det vores opgave ?
De bliver ndt til at overbevise offentligheden .
De bliver ogs ndt til at overbevise mig , for jeg tror ikke p , at vi er i stand til at forme de institutioner , vi fr brug for til dette ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , man har p fornemmelsen , at EU i Kbenhavn spillede os en kendt melodi , nemlig " Bare et minut til , hr. bddel " .
<P>
Men ingen lader sig narre af kovendingerne omkring det tyrkiske medlemskab .
Tyrkiets tiltrdelse er nu uigenkaldelig og det p trods af den enstemmige holdning hos det europiske folk , bde hos befolkningerne i st og i vest , som er de store tabere ved topmdet i Kbenhavn .
<P>
Jeg er sikker p , hr .
Prodi og hr . Rasmussen , at de kommende generationer vil sprge sig selv , hvad det var for nogle underlige europiske ledere , der i Kbenhavn besluttede , at Skt .
Petersborg ikke er en del af Europa , mens Ankara er . De er p det tidspunkt helt sikkert klar over , at den eneste rsag til det tyrkiske sprgsml er at f EU ' s perimeter til at stemme overens med NATO ' s , som amerikanerne rber p .
<P>
De taler om et nyt Europa , hr . Rasmussen , men hr dog p de europiske befolkninger direkte og via folkeafstemninger for at finde ud af , om de ikke ganske enkelt ville foretrkke at bevare det nuvrende Europa .
<P>
Endelig vil jeg sprge , hr .
Prodi , eftersom De er blevet ekspert p omrdet , om jeg ikke m foresl Dem at indstifte den europiske pris for tbelighed og overrkke den til Deres kollega , hr . Verheugen , for dette forblffende udsagn : " Udvidelsen koster 25 euro pr. indbygger , Anden Verdenskrig kostede langt mere " .
Det er vist kun et overforbrug af akvavit , der kan undskylde en sdan provokation !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Hager (NI).">
Fru formand , siden 1996 har jeg ikke kun pendlet mellem Bruxelles , Wien og Strasbourg , jeg har ogs sammen med Unionen klatret op ad forskellige bjerge og er net frem til topmder hvert halve r med strre eller mindre held .
Disse topforsg lyder mske tillokkende for ekstrembjergbestigere som hr . Messner , men for gennemsnitsborgere , tror jeg , er begivenhederne stadig vanskelige at forst .
Man m dog indrmme , at topmdet i Kbenhavn fungerede fint organisatorisk , at man ydede et fremragende stykke arbejde , gede gennemskueligheden betydeligt .
Det var imidlertid ikke alle problemer , der blev lst . De blev dog reduceret pnt .
Man kan glde sig over den vedtagne udvidelse som en historisk begivenhed , men man kan ogs undre sig over behandlingen af strig som et kandidatland og den ringe iagttagelse af landets vitale interesser .
Det har igen vist sig , at det ikke kan fortstte som hidtil i EU . Det glder isr , nr 25 lande eller flere sidder med ved forhandlingsbordet , og isr ogs nr rdsformandskabet hovedsageligt er interesseret i at trkke sig ud af affren med strst mulig anstand .
<P>
Alene af den grund anser jeg en diskussion om en strre kontinuitet for tvingende ndvendig .
Det , der bliver tilbage efter Kbenhavn-mdet , er nemlig efter de vellykkede resultater trods alle rdsformandskabets bestrbelser ogs en usikkerhed og endelig ogs et hb om , at det hjgravide konvent nedkommer med et grundlag for yderligere forbedringer inden for en overskuelig fremtid .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Fru formand , en af de store ulemper ved Parlamentet er , at det aldrig mangler superlativer , nr det handler om at overdnge de halvrlige formandskaber med hyldest .
Ulempen er , at nr der virkelig skal deles roser ud , s kommer vi til kort . Hr .
Rasmussen har for mig vret en enestende rdsformand .
Jeg vil gerne p vegne af mit parti lyknske ham . Han kommer - og her tilslutter jeg mig formandens ord - fra ikke et af de strste europiske lande .
Jeg havde sagt mindste , men jeg holder mig til formandens ord .
Jeg er ogs ndt til at sige , at min egen premierminister muligvis har nogle personlige forhbninger til formandskabet for Rdet , hvis det arbejder i en femrig cyklus , men jeg hber meget , at hr . Rasmussen nu har fet en fod indenfor i den henseende .
<P>
Det er helt p sin plads at henvise til pave Johannes Pauls visionre ord for mange r siden .
Jeg vil gerne henvise til det , Margaret Thatcher sagde i Brgge .
De ord er desvrre blevet synonym med euroskepsis , men Margaret Thatchers sande besked i Brugge angik et strre Europa .
Hendes ord om , at Europa ikke mtte blive s selvoptaget , er blevet viderefrt af hr . Rasmussen , og det fejrer vi i dag .
<P>
Jeg bifalder ogs hr . Verheugens ord .
Jeg tager afstand fra det , hr . Abitbol havde at sige om ham , for han havde fuldstndig ret i at tale om den moralske forpligtelse , som vi har over for kandidatlandene , om , at demokrati og menneskerettigheder er centrale for disse landes kamp .
Vi antager til tider en alt for nedladende attitude over for disse kandidatlande .
Vi er ndt til at anerkende , at bde Parlamentet og befolkningerne skal ratificere deres indtrden .
<P>
Jeg hber , at vi tager ved lre af Nice .
Det er en besked til os alle .
Eliten i Europa anerkender ikke , at vi skal behandle de lande med den respekt , de fortjener , ikke blot fordi vi nsker , at de stemmer for deres indtrden , men fordi vores institutioner skal blive mere ansvarlige og lydhre .
Det er det , der br vre iden bag konventet .
Vi har et design , der er struktureret til seks lande , som er vanskeligt at operere ud fra med 15 lande , og som snart bliver en mekanisme , der skal tjene 25 landes interesser .
Konventet m ikke vre bundet i en debat , der kun omhandler institutionelle sprgsml , men skal ndre fokus for at vise , hvordan Europa bliver en langt mere ansvarlig og lydhr institution i fremtiden .
<SPEAKER ID=31 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , frst skal der ogs herfra lyde et stort tillykke til det danske formandskab .
Jeg synes , at formandskabet og Kommissionen har ydet en fremragende indsats for udvidelsen .
Resultatet har fet mange positive tillgsord med p vejen , og jeg vil tilslutte mig dem der siger , at nu er nsten alle ord brugt ; men jeg kan tilslutte mig de ord , der har vret fremfrt , og jeg skal blot sige , at jeg synes vi fra dansk side mske kan glde os over to srlige ting .
<P>
Det var i 1993 under det danske formandskab , at betingelserne for udvidelsen blev fastlagt , og nu 10 r efter har vi s mulighed for under et dansk formandskab ogs at slutte ringen .
Det finder jeg meget positivt .
<P>
Det andet , jeg ogs godt vil fremhve , er den srlige mulighed , vi ogs fr i vores region i Europa .
Vi fr nu en region omkring stersen , som nsten udelukkende bestr af medlemmer af EU .
Jeg tror det giver nogle gode muligheder , og vi kan have store forventninger til den situation .
Selv om det mske endte lidt krmmeragtigt til sidst p topmdet - det gr det vel tit - s kan det jo ikke overskygge det store perspektiv .
Vi kan ganske enkelt ikke aflevere et mere sikkert og mere demokratisk grundlag til de nste generationer end det strke fllesskab , som her er blevet skabt .
<P>
Vi skal ogs gre os klart , at nr nytrsfesten er overstet , s skal vi have fdderne ned p jorden igen , og der er i hvert fald to meget store opgaver , der venter p os , og ogs p de nye lande .
Den ene er at f lovgivningen i EU gennemfrt effektivt i de nye lande , f den praktisk gennemfrt administrativt og retligt , sdan at Unionens standarder rent faktisk bliver respekteret .
Det andet har med landbruget at gre , den mde , budgetkompromiset blev skabt p , har mske ikke gjort det nemmere at se en ndvendig og rigtig landbrugsreform for sig .
Vi ved alle , at den nuvrende landbrugspolitik er grotesk og til stor skade for udviklingslandene .
Her er efter min mening virkeligt et felt , hvor der ogs i fremtiden bliver behov for politisk mod og ansvarlighed .
<P>
Til sidst et par ord om Tyrkiet : Tyrkiet fik jo to ting slet fast , som jeg synes er meget vigtige .
Den ene er , at det er et kandidatland , der kan komme med p de samme vilkr som andre kandidatlande .
Det andet er , at hvis Kommissionen i december 2004 kan fastsl , at kriterierne - de politiske kriterier - er opfyldt , s vil Rdet ogs trffe beslutning om at indlede tiltrdelsesforhandling .
Det er en stor chance for Tyrkiet .
Det er nu op til tyrkerne selv at bruge denne chance , bolden ligger hos den tyrkiske regering .
Vi kan i dag i hvert fald konstatere , at ingen af de politiske kriterier - hverken demokratiet , retsstaten , respekten for menneskerettighederne eller mindretalsbeskyttelsen - er p plads i Tyrkiet , s der bliver virkelig brug for flere reformer , og der bliver frem for alt brug for ogs at f reformerne frt ud i livet .
Men det var en klog beslutning , man traf i Det Europiske Rd i sidste uge omkring Tyrkiet .
<P>
Endnu en gang tak for et flot formandskab og tillykke med resultatet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Jeg vil gerne nske det danske formandskab et varmt tillykke med afslutningen p en vanskelig opgave .
Nr alt kommer til alt , var topmdet ikke blot af historisk , men ogs frst og fremmest af konomisk karakter .
Disse forhandlinger er altid de vanskeligste , og tiltrdelseslandene har tilsyneladende en glimrende forstelse af , hvad EU drejer sig om .
Jeg spekulerer dog p , i hvilken grad de konomiske ordninger og isr de ordninger , der er med Polen , og ordningerne i forbindelse med landbrugsreformerne gr det af med den politiske debat .
Jeg bemrker ogs , at selv om der endnu ikke er fastsat nogen dato for forhandlinger med Tyrkiet , skal de politiske kriterier vurderes i december 2004 , s det er muligt , at forhandlingerne kan starte , uden at et nationalt parlament for slet ikke at tale om borgerne i en medlemsstat bliver involveret i en sdan beslutning overhovedet .
Det protesterer jeg mod .
Jeg spekulerer p , om ikke det ville vre et passende tidspunkt at stoppe op og overveje , hvor vi er p vej hen med Europa , og hvor langt vi nsker at g .
<P>
Endelig glder jeg mig over hr . Verheugens lfte til min partileder , Gerrit Zalm , om , at overvgningsrapporten for november 2003 vil fastlgge , hvilke undtagelsesklausuler der skal vre gldende i lande , som ikke har lst de relevante problemer inden maj 2004 , og hvilke lande det drejer sig om .
Jeg syntes , at det var et positivt og tillidsskabende lfte , som desvrre har fet alt for lidt opmrksomhed i Rdet .
<SPEAKER ID=33 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Fru formand , som fri socialdemokrat var jeg skeptisk , og i august troede jeg ikke , at udvidelsen ville lykkes , men jeg m indrmme , at jeg har tabt mit vddeml med rdsformanden . S jeg m give Anders Fogh Rasmussen en l efter denne debat .
Jeg har dyb respekt for statsministerens lederskab .
Han , regeringen og ikke mindst embedsmndene er get efter mlet , og det er lykkedes .
Det skal alle involverede have stor ros for .
Nu er facaden til det nye EU-hus opbygget og pyntet op , nu handler det om at f mblerne p plads .
De strste opgaver er uden sidestykke en reform af landbrugspolitikken .
Jeg mener stadig , at EU burde have reformeret sttten til de europiske bnder , fr man traf beslutningen om at udvide EU .
En reform ville helt sikkert have forsinket udvidelsen , men til gengld ville vi have haft mindre risiko for at f et EU opdelt i et A-hold og et B-hold , og frst nr vi har en gennemgribende reform i hus , vil vi igen kunne se verdens fattigste lande i jnene .
For de er jo fortsat taberne . Og til Dem , hr. statsminister : at Jens-Peter Bonde er imod , er det bedste tegn p , at dette er et rigtigt godt resultat .
S endnu en gang - tillykke med det .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg hilser Det Europiske Rds beslutning om at arrangere den nste regeringskonference for 25 eller ligefrem 27 lande velkommen .
Det er at give et positivt svar p en legitim foresprgsel fra de nye medlemmer , vores ligevrdige partnere , men det er ogs et klart signal om , at det er vores flles ansvar at give konventet succes , sledes at den udvidede Union bliver mere demokratisk og lettere at forvalte .
Vi har brug for resultater , som er p hjde med vores ambitioner .
<P>
Jeg vil her pege p to bestemte sager .
Frst og fremmest glder jeg mig over , at jeg har hrt Danmarks statsminister forsvare lsningen med kvalificeret flertal og flles beslutningstagning for fllesskabslovgivningen , og jeg hber , at det , nr han siger dette , faktisk er hele lovgivningen , han har i tankerne .
<P>
Dernst er der betingelserne for ikrafttrdelsen af den kommmende europiske forfatning .
Forfatningen skal kunne trde i kraft p grundlag af et dobbelt kvalificeret flertal i staterne og befolkningerne , og her vil jeg gerne , p trods af at hr . Prodi ikke er her lige nu , lyknske ham med , at han har vret direkte ansvarlig for at gennemfre en undersgelse af en sammenfattende tekst .
Denne undersgelse er et stort bidrag til konventets arbejde og genrejser isr tanken om , at forfatningen skal trde i kraft ved en dobbelt flertalsafgrelse .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Fru formand , jeg har blandede flelser omkring topmdet i Kbenhavn .
Jeg er glad for , at vi har truffet beslutningen om EU ' s overvejende stlige udvidelse .
Denne betydningsfulde beslutning understreger endnu en gang , at Europas efterkrigsdelinger nu er fortid .
Det er s op til medlemsstaterne og tiltrdelseslandene at arbejde sammen om at skabe et realistisk Europa .
<P>
Derimod beklager jeg Det Europiske Rds ubesindige tiltag , hvad angr Tyrkiet .
Ved udgangen af 2004 vil EU ligge under for et stort pres om at erklre , at Ankara har levet op til de demokratiske og konstitutionelle tiltrdelseskriterier .
Hvordan har Rdet imidlertid tnkt sig at f det indflydelsesrige tyrkiske militrapparat til at passe ind i dets egne demokratiske rammer p s kort tid ?
Det vil krve en sand politisk og offentlig holdningsndring i Tyrkiet set fra bde et institutionelt og et psykologisk synspunkt , og det er noget , der kan tage generationer .
Eller vil forhndskriteriet " institutionel stabilitet " vre den afgrende faktor i 2004 ?
Hvis det er tilfldet , frygter jeg , at EU ' s forfatningsmssige krav vil blive umulige at hndhve .
Jeg vil ogs vre meget bekymret for fremtiden for det kristne mindretal i det tidligere Lilleasien .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke (NI).">
Det str nu klart , at de europiske lande for at citere den tidligere kommissr Karel Van Mierts ord i en flamsk avis for nogle f dage siden har opfrt sig som marionetstater under USA ved reelt at give grnt lys for Tyrkiets kommende tiltrdelse af EU .
I modstning til , hvad nogle pstr , forholder det sig sdan , at tyrkerne har fet en dato for de endelige forhandlinger og i realiteten for tiltrdelse omkring 2007 .
Kbenhavnskriterierne er ikke prohibitive og er faktisk ikke meget svrere at leve op til for Tyrkiet end lad os sige Rumnien eller Bulgarien .
Tyrkiet kan imidlertid ikke beskrives som et europisk land hverken kulturelt , geografisk , historisk , religist eller politisk .
Jeg mener derfor , at det siger sig selv , at et EU , der vil kalde sig demokratisk , skal arrangere bindende folkeafstemninger om et s vidtrkkende skridt - et skridt med konsekvenser , som er nrmest uforudsigelige , et skridt , som kan skabe masseindvandring i de vestlige lande , og et skridt , der ligefrem kan resultere i en fuldstndig implosion af EU .
Hvis Europas borgere ngtes denne mulighed for demokratisk hring , tror jeg , at EU i forbindelse med en udvidelse , der omfatter Tyrkiet , vil miste al demokratisk legitimitet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Fru formand , hr. statsminister Rasmussen , hr. kommissr Verheugen , efter topmdet i Kbenhavn er der al grund til at lyknske og takke Danmark og frst og fremmest dets statsminister og udenrigsministeren , hr . Mller , og det tidligere parlamentsmedlem , hr .
Haarder , for den gnidningslse og stabile gennemfrelse af den danske formandsperiode fra start til slut , men hovedsageligt for dens succes i udvidelsesforhandlingerne , som krvede god finflelse .
<P>
Statsminister Rasmussen gav ansgerlandene ren besked , hvis De vil undskylde udtrykket , men p en mde s de kunne acceptere det .
Jeg vil imidlertid heller ikke glemme kommissr Verheugens kolossale bidrag til de forhandlinger , der frte til en succesrig udvidelse .
Der m have vret mange skeptikere hen ad vejen , som har vakt Deres berettigede vrede .
Udholdenhed blev imidlertid belnnet med succes , og det synes jeg , Parlamentet br takke for i de forskellige partier .
<P>
Udvidelse understreger netop , hvor betydningsfulde vores naboer er .
Rusland er ikke blevet nogen ny nabo med udvidelsen , men ikke desto mindre og uden sammenligning en mere betydningsfuld nabo .
Grnsen bliver forlnget med flere hundrede kilometer i 2004 .
Nr Rumnien og Bulgarien kommer med i 2007 , er der tre lande , som stadig er i oprr , der bliver omringet af Unionen og Rusland .
Det er Belarus , Ukraine og Moldova .
Jeg foreslr ikke get sttte til Rusland , selv om vi kun bruger en brkdel p samarbejde med vores strste nabo i forhold til , hvad vi bruger p samarbejde med Middelhavsregionen .
Unionens politiske fokus skal ikke desto mindre vre skarpt rettet mod Rusland , og Rusland skal hjlpes og ligefrem presses til at indfre reformer .
Derefter kan vi indlede private handelsinitiativer med russerne og begynde at investere i Rusland .
<P>
Vores gruppeformand Hans-Gert Poettering har allerede nvnt det strste problem , nemlig krigen i Tjetjenien .
Jeg er helt enig med ham .
Et eksempel p den uret og korruption , som stadig hersker suvernt , er ndvendigheden af at ophve TIR-systemaftalen med Rusland , eftersom det ganske enkelt ikke fungerer derovre . Godstransportrer har skullet vre forberedt p en lang rkke meget forskellige omkostninger og p at smre mennesker i stedet for maskiner .
<P>
Eftersom Kommissionen fr 10 nye kommissrer i 2004 , synes jeg , at en af dem skal udnvnes til ansvarlig for forbindelserne med vores naboer mod st og isr Rusland og hndtere de dagligdags problemer .
Lad os overlade udenrigspolitik p hjt niveau til den hjtstende reprsentant , hvor end han eller hun mtte vre bosiddende fremover .
En anden kommissr kunne for balancens skyld fokusere p at udvikle et reelt indhold i samarbejdet i Middelhavsomrdet .
<P>
Hvis et af Ruslands nabolande , inklusive mit eget , havde en kommissr , der var srligt kvalificeret til at yde sttte , nr der opstr problemer , og nr der kommer gang i en positiv udvikling , kunne EU involveres som en bagvedliggende magt i forhandlinger p en helt anden mde , end hvad der er tilfldet nu .
<P>
Der er endvidere gode nyheder fra Rusland , nemlig at konomien er voksende .
Det er godt for bde Rusland og EU .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede fru kommissr , den udvidelse , vi str over fr , bliver diskuteret i befolkningen . Den bliver diskuteret set ud fra forskellige aspekter .
Et af aspekterne er , hvad det hele koster . Kan man rent faktisk gre fordelene ved en udvidelse op i euro og cent ?
Helt sikkert ikke !
Udvidelsen giver betydeligt mere , end hvad der kan udtrykkes og redegres for i pengebelb .
I det hele taget er hele den europiske enhedsproces og samarbejdet mellem de europiske befolkninger noget , som rkker langt videre . Befolkningen har en forestilling om , hvor meget det koster , men den er helt ude af proportioner .
Jeg vil nvne et eksempel : Til hele EU , til vores arbejde inden for fremme af forskning , konomisk velfrd , solidaritet med andre , unge , miljbeskyttelse , trafik , flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og politik for indre og retlige anliggender giver vi hvert r ca .
100 milliarder ud . Til forsvaret gav EU i 2001 125 milliarder ud , og i r bliver der sgar tale om 133 milliarder .
Hvad er alts bedst - at fortstte med at poste penge i forsvaret eller at fremme en fredelig udvikling , sdan som vi her har chance for med det europiske kontinent ?
<P>
Der er ikke meget romantik over finansielle sprgsml .
Her kan man ikke bare give et smukt billede af en smuk fremtid , man m derimod se virkeligheden , som den er , og diskutere bent med folk , der ved , at dette naturligvis er en udfordring , der kommer til at krve noget af os alle .
Men det var et godt tegn , at det stod klart i Kbenhavn under disse vanskelige betingelser , hvor man ogs mtte forhandle om penge , at De som medlemmer af Rdet i det mindste kunne blive enige om et bestemt koncept .
De ved naturligvis , at vi som den anden del af budgetmyndigheden ogs bliver inddraget i det hele .
Vi vil indg i en konstruktiv , positiv dialog med henblik p at regulere tingene .
<P>
Den frste vurdering af de finansielle beslutninger , der blev truffet i Kbenhavn , er positiv .
De har taget meget af det , vi som Parlament har foreslet , med om bord .
Finanspakken forbliver inden for nogle fastsatte rammer , som man fint kan forsvare udadtil uden nogen som helst sd lokken . Men den indeholder naturligvis ogs et par sager , som vi m tale om .
Der er en omins overskrift X - det lyder nrmest som X Files , som en eller anden omins science fiction-ting .
Man bliver ndt til at tale om , hvad man rent faktisk nsker her .
Vi m ogs tale om , hvordan det skal fortstte efter 2007 . For De har ogs truffet beslutninger , der rkker langt videre end det finansielle overslag for de nste to r .
Det skal man tale med hinanden om .
Europa-Parlamentet er en del af budgetmyndigheden .
Vi vil indg i passende forhandlinger herom med Dem .
Som konklusion vil jeg dog sige flgende , ogs som en budgetspecialist , der er vant til at holde nje je med , hvordan hvilke midler bliver brugt hvor : Vi vil gribe hele udvidelsen meget positivt an .
Vi vil ogs tage budgetomrdet under luppen .
Vi vil undersge , hvad man kan forlange af de nuvrende medlemmer , hvad man kan forlange af kandidatlandene .
Det vigtige er , at dette europiske kontinent vokser sammen p et solidt fundament , og et solidt fundament bestr ogs af solide finansielle bevillinger , som vi skal blive enige om i fllesskab .
<SPEAKER ID=40 NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Hr. formand , kre rdsformand , kre statsminister , tillykke med det fantastisk flotte resultat , som du , den danske regering og det danske embedsvrk har leveret .
Resultatet , et samlet Europa , tilhrer os alle , men jeres dygtige planlgning og politiske vilje var udslagsgivende .
<P>
Med udvidelsen er Anden Verdenskrig endelig afsluttet .
I fredags i det polske presserum stod dette helt klart .
Polen var i sidste rhundrede et af de hrdest ramte omrder i Europa , mishandlet bde fra st og vest af regimer , hvis totalitre ideologier kun efterlod delggelser og rdselsfulde minder .
Der er nu slet en streg over fortidens uligheder , Europa er genforenet , ordet solidaritet har fet et helt nyt indhold , Europa er helet .
<P>
Nu glder retten , og ikke den r magt , imellem de 25 lande og i forholdet til vores flles omverden .
EU er dermed verdens mest forpligtende og eneste demokratiske samarbejde mellem selvstndige lande .
Det skal vi vre stolte af , og det er vi stolte af .
Men dette enestende samarbejde krver meget af os .
Vore borgere forventer med rette resultater og lsninger , vi skal kunne trffe beslutninger og vre effektive .
Derfor m vi fokusere p det vsentlige og samtidig bevare vor mangfoldighed .
I Rdet skal afgrelser trffes med kvalificeret flertal , det giver vilje til kompromis .
Europa-Parlamentet skal vre ligevrdig medlovgiver , og nr Rdet lovgiver , skal vi alle kunne flge med .
Retten , og ikke den r magt , glder i EU .
Derfor er det alfa og omega , at vore flles EU-regler overholdes af alle , store som sm , i nord og i syd , i st som i vest .
Det kan kun lade sig gre med en strk Kommission .
Et udvidet EU krver , at vi alle vrner om de vrdier , som Fllesskabet bygger p .
Det budskab sendte topmdet til Tyrkiet .
Tyrkiet har stadig meget at gre og m tilbage i arbejdstjet .
Landet vil i 2004 blive grundigt vurderet og derefter , sfremt det lever op til Kbenhavnskriterierne , f en dato for starten p optagelsesforhandlingerne .
Tyrkiet bliver dermed behandlet p njagtig samme mde som alle de vrige kandidatlande - for i EU glder retten og ikke magten .
<P>
Topmdet i Kbenhavn viser , at EU er store visioner og historiske beslutninger , men p samme tid tidskrvende og indimellem ogs usknne forhandlinger om mlkekvoter , ammeker og allehnde overgangsordninger .
Vi politikere m evne at forklare begge sider af dette fantastiske europiske samarbejde .
Stor tak til formanden og endnu en gang stort tillykke - I har fortjent at fejre det , og ikke kun med en l .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Jeg vil ogs gerne lyknske det danske formandskab , i srdeleshed hvad angr beslutningen om Tyrkiet .
Jeg tror , at det med beslutningen er lykkedes at skabe balance mellem p den ene side anerkendelsen af de reformer , som allerede er vedtaget , dem , som allerede er bekendtgjort , og den nye regerings vilje til om ndvendigt at strkke sig endnu lngere , og p den anden side det stadige behov for at understrege , at EU betragter lovndringer som meget betydningsfulde , men at det er af endnu strre betydning , hvad der sker med disse lovndringer i praksis .
Det vil tage tid at overveje , og jeg tror , at det rette er at se p , hvad der helt prcist er sket ved udgangen af 2004 .
Eller , for at det ikke kan misforsts - det er nu op til Tyrkiet at handle .
<P>
EU skal imidlertid ikke bare lne sig tilbage .
Hvad angr Tyrkiet , er det ikke lngere nok blot at henvise til de politiske Kbenhavnskriterier , som er noget abstrakte .
P den anden side er der heller ikke nogen id i at udarbejde en hel rkke detaljer uden nogen form for prioritering . Jeg vil derfor gerne understrege formanden for min gruppe , hr .
Cohn-Bendits opfordring til Europa-Kommissionen og til hr . Verheugen om , at det en gang for alle skal gres fuldstndigt klart , hvilke ndringer vi forventer , Tyrkiet skal foretage .
Der er f.eks. sprgsmlet om hrens rolle .
Ja , det skal ndres - meget skal ndres - men hvad nsker EU helt prcist , der skal ske , fr forhandlingerne kan begynde ?
Og hvad skal der ske , mens forhandlingerne str p ?
Skal forfatningen f.eks. ndres ?
Skal det nationale sikkerhedsrd nedlgges ?
Det er alt sammen specifikke eksempler p omrder , hvor EU skal vre langt mere specifikt .
Hvis vi ikke er det , er jeg overbevist om , at det hele vil ende med en katastrofal forhandling om fortolkningen af de politiske kriterier , en forhandling , som vil vre domineret af fordomme snarere end objektive vurderinger .
Hvis vi er mere specifikke , vil det imidlertid give Tyrkiet en chance - ikke ved at lgge pres p dem , men ved at demonstrere , at de europiske vrdier og standarder er normative , i Tyrkiet som alle andre steder .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , med beslutningen om at optage 10 nye medlemmer i Unionen har Det Europiske Rd i Kbenhavn indledt en ny epoke , der hedder det genforenede Europa .
Og med den programmerede beslutning om at indlemme Tyrkiet har det i samme ndedrag besluttet at gre en ende p denne epoke og mske p selve Unionen .
<P>
I Kbenhavn har man faktisk igangsat et maskineri , der ledsaget af den jeblikkelige fordobling af den konomiske bistand til Tyrkiet ville kunne fre til tiltrdelsesforhandlinger med landet allerede fra begyndelsen af 2005 .
For at retfrdiggre dette gemmer man sig hyklerisk bag et lfte tilbage fra 1963 , som i virkeligheden ikke eksisterer . For det , der blev planlagt i 1963 , var ikke Tyrkiets tiltrdelse af fllesaktens Europa , af Maastricht-traktatens Europa , af Amsterdam-traktatens Europa eller af Nice-traktatens Europa .
Disse Europaer eksisterede ikke p det tidspunkt .
Hvad man planlagde , var blot Tyrkiets deltagelse i fllesmarkedets Europa .
<P>
De befolkninger i Europa , som ikke nsker tyrkisk tiltrdelse , er blevet narret af Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Mdet i december 2004 blev fastlagt med den sdvanlige kynisme for at springe over valgret 2004 .
Det forhindrer sandsynligvis ikke borgerne i selv at bne debatten ved denne lejlighed .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr Verheugen , kre kolleger , jeg bliver ogs ndt til at sige noget , for jeg har sjldent oplevet et rdsformandskab , der har arbejdet s koncentreret med de centrale punkter og har realiseret dem med s stor succes .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at takke Kommissionen , isr kommissr Verheugen , for det fremragende samarbejde i de forgangne r , der ogs har frt til , at vi har vret i stand til at bidrage til disse resultater .
<P>
Vi mener dog , at vi br hilse vores nye partnere velkommen p en srlig smuk mde , og jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at gre det p Akropolis , at fejre Europas enhed netop p Akropolis .
Vi br dog ogs vre kritiske i denne stund .
For hvis de nye kandidatlandes evne til at gennemfre ndringer skal sikres , skal udviklingen naturligvis styrkes , sledes at der skabes de rigtige administrative evner i disse lande .
Jeg tror ogs , det er vigtigt , at den monitoring-proces , der er blevet vedtaget , bliver gennemfrt fuldstndig bent , s vi ikke fr problemer i sidste ende .
Det er i EU ' s flles interesse , at der sikres handledygtighed med 25 lande .
At vi nu br gre os alle bestrbelser p at gennemfre den institutionelle proces som led i konventets forfatningsdebat , siger sig selv , og jeg mener , at kandidatlandene skal inddrages politisk med alle muligheder i bde denne konventsproces og i den nste regeringskonference efter Laeken-formlen .
<P>
Men vi frer ogs en diskussion , der rkker videre , og som har at gre med Tyrkiet og andre lande .
Hr. kommissionsformand Prodi , jeg er Dem meget taknemmelig for , at De kom ind p sprgsmlet om et bredere Europa , at vi skal tilbyde nye muligheder foruden fuldt medlemskab , f.eks. noget i stil med et europisk konomisk omrde 2 , og at vi som Europisk Union ogs skal have ret til at reprsentere vores interesser , hvad angr finansieringen , hvad angr retsinstitutionernes kohsive kraft , for p denne mde at diskutere kommende medlemskaber eller andre former for partnerskaber .
Men jeg glder mig isr over , at fllesskabsmetoden blev vedtaget for Tyrkiets vedkommende .
Der er ikke tale om diskrimination i den ene eller den anden retning , men om en fremskridtsrapport fra Kommissionen , forhandlinger i Parlamentet og Rdet om , hvorvidt resultaterne er tilstrkkelige til , at der kan indledes forhandlinger .
Det er efter min mening virkelig et vsentligt fremskridt , at det blev klarlagt her , og at misforstelser blev undget .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne gre opmrksom p , at vi skal erkende EU ' s kohsive kraft , sledes at Unionen ogs fremover er i stand til at videreudvikle sig , og nr jeg ser , at Tony Blair siger , at man med Tyrkiet gr ind p det islamiske omrde , og at man derudover ogs br overveje , om Nordafrika skal vre medlem af EU - denne udtalelse stod at lse i pressen i gr - s br man understrege , at der ogs ligger et koncept bag om at delgge EU .
Det m vi ikke vre med til , vi skal derimod vogte grnselinjerne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , som alle talere vil jeg frst lyknske Dem med hovedresultatet af dette topmde i Kbenhavn , nemlig udvidelsen af Unionen eller mere njagtigt Europas genforening .
Vi har uden tvivl stadig utallige ivrksttelsesvanskeligheder foran os , men i det store og hele er vi p rette vej , og i dette hele favner jeg ikke blot de 10 frste kandidater , men ogs Rumnien , Bulgarien og Tyrkiet .
<P>
Blandt resultaterne p topmdet er der et andet kapitel , som fortjener vores opmrksomhed , nemlig den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det Europiske Rd har gjort fremskridt p tre omrder .
For det frste med hensyn til forbindelserne mellem EU og NATO .
Sprgsmlet om Unionens udnyttelse af NATO ' s kompetencer og midler har vret blokeret i mnedsvis .
Det har vi fundet en permanent lsning p , og det var et ndvendigt fremskridt .
P samme vis er vi tilfredse med at f bekrftet , at Unionen er rede til at sikre overtagelsen af den militre operation i Makedonien hurtigst muligt .
Endelig har Det Europiske Rd ogs angivet , at Unionen var klar til at lede en militr operation i Bosnien efter SFOR .
<P>
Det er rigtigt , at de europiske ambitioner p de tre omrder fortsat er beskedne , men deres fortjeneste er , at de udgr konkrete fremskridt .
Tilbage str at nske , at Rdet , Kommissionen og Konventet om Den Europiske Unions Fremtid hver p deres kompetenceomrde bidrager til at puste liv i en egentlig europisk udenrigspolitik og i en egentlig flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Endelig har jeg en - mindre optimistisk - bemrkning om konventets og regeringskonferencens dagsorden for Europas fremtid .
Topmdet har ikke blot undladt at komme nrmere ind p emnet , det har ogs get forvirringen .
Og denne dagsorden er meget vigtig for en succesrig gennemfrelse af reformen og for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , efter al denne bermmelse vover man knap nok at ytre et eneste kritisk ord om Danmark , isr ikke som svensker . Man kunne da blive mistnkt for at vre misundelig !
Det svenske formandskab sluttede jo som en blodig politifiasko , mens det danske fredsmde kan havne i historiebgerne .
<P>
P trods heraf er der en del berettiget kritik .
Det er ikke lykkedes Danmark at bevise , at EU er et projekt for folket og ikke bare for eliten .
Man har ikke rokket en tddel ved EU ' s katastrofale landbrugspolitik , som gder grever og baroner , men tvinger steuropiske smbnder i konkurs .
Man har ikke dmpet uroen for , f.eks. i Estland , at EU ' s bureaukrati vil kvrne den nyvundne selvbestemmelse i stumper og stykker .
Man har ikke forklaret , hvorfor Polen tvinges til at bygge et nyt jerntppe imod st .
Jerntppet forsvinder ikke , hr .
Titley , det bliver bare flyttet !
Man har ikke forklaret tilstrkkeligt klart , hvorfor fri bevgelighed for kapital skal glde fra dag et , men for mennesker frst langt senere .
<P>
Udvidelsesprocessen er sledes endnu en gang blevet en ensidig annektering , der indebrer , at Bruxelles dikterer , og kandidatlandene indordner sig .
Danmark , som har sine egne forbehold , burde forst , at en udvidet union ikke kan vre ensrettet , eftersom den s bliver totalitr .
Den skal vre mangfoldig , hvis den skal vre demokratisk .
<P>
Nu glder det om at srge for , at folkeafstemningerne i kandidatlandene bliver demokratiske .
Det glder frem for alt om at srge for , at vi ikke ikke trffer beslutning om EU ' s forfatning , fr de nye stater er medlemmer .
Hvis EU skulle trffe beslutning om en forfatning lige for nsen af de nye EU-medlemmer , s har magtarrogancen sejret og demokratiet tabt .
Da bliver Danmarks succes p topmdet i Kbenhavn bare stilheden fr stormen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , med topmdet i Kbenhavn indledte man en debat , der ikke alene drejer sig om den europiske identitet , men ogs om Europas geopolitiske grnser og om selve tanken bag EU , der skal vre en Union af europiske befolkninger og regioner .
Jeg tror ogs , at EU ' s stiftere havde et katedralernes Europa for je , nemlig et Europa , som er et udtryk for en tankegang og en civilisation , der ikke kan sidestilles med Anatoliens minareter .
Her tnker jeg p katedralen i Strasbourg , som er bygget af store bygmestre , der ligesom Europas bygmestre bestemt ikke havde forestillet sig et Europa med Tyrkiets deltagelse - et Europa , som dermed ville flytte sine grnser , s det kom til at grnse direkte op til Iran , Irak og Syrien . Og hvad skal man sige til optagelsen i EU af et Tyrkiet , der som statsleder lige har valgt en person - nemlig hr .
Erdogan - der har udtalt til den tyrkiske avis Hurriyet , at millioner af muslimer i hele verden venter p , at Tyrkiet skal vgne op , s de kan g i kamp ? Et Tyrkiet , der i gr ngtede at give udrejsetilladelse til en tidligere vinder af Sakharov-prisen , Leyla Zana , som derfor ikke kunne rejse til Strasbourg og deltage i denne frihedshjtidelighed ?
Dette er endnu en advarsel til Tyrkiet-entusiasterne , og til dem vil vi gerne komme med en kraftig pmindelse om armeniernes holocaust , som man med urette glemte i Kbenhavn .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , det danske formandskab har skabt beundring for den intelligente og principfaste mde , hvorp topmdet var forberedt og blev gjort til en succes .
Der blev truffet sunde initiativer under vores stridigheder om de finansielle ordninger .
I forhandlingerne om Tyrkiet var vi overraskede over de hjst originale og hensigtsmssige formuleringer , der placerede ansvaret for tiltrdelse helt og holdent p Tyrkiet selv .
En formulering , som faktisk var endnu bedre end det endelige resultat .
Min kompliment til isr hr . Rasmussen .
Jeg m sige , at jeg var opfyldt af stolthed over den hovedrolle , der blev spillet af Bertel Haarder , en af vores tidligere kolleger i Parlamentet .
<P>
Hr . Verheugen kan nu se tilbage p den vanskelige opgave , han nu stort set har fuldfrt succesfuldt , med en flelse af lettelse .
Bulgarien og Rumnien har endnu et stykke vej tilbage , og det erkender de .
Hvis de ikke opfylder mlstningen i 2004 , tror jeg , at de vil gre det ved valget i 2009 .
<P>
Tyrkiet er langt mere vanskeligt .
Op til topmdet gav Tyrkiet os det indtryk , at det baserede sin tiltrdelse til EU p anciennitet i ansgningen om medlemskab .
Ved at gre dette glemmer Tyrkiet , at EU , da det ansgte i 1963 , kun var et konomisk fllesskab uden noget indre marked , som vi har det i dag , uden noget valgt parlament og uden nogen politiske aspekter eller ambitioner .
Det beder nu pludselig om langt mere , og det er hele sagens kerne .
Mens EU har udviklet sig med hj hastighed , har Tyrkiet vret fastholdt i ulemperne ved sit kemalistiske system , et system med store interne spndinger og derfor med udbredt undertrykkelse .
Alle , der ikke tilhrte den strste befolkningsgruppe af tyrkisktalende sunnitter , havde det svrt .
Under et besg for nylig i Tyrkiet inds jeg , at jeg som protestant ikke kunne leve et sted som f.eks. Dyarbakir uden at komme i alvorlig konflikt med myndighederne .
Det er latterligt for en EU-borger i en ansgerstat .
Det er kun inden for de sidste to r , at tingene virkelig har ndret sig .
Der er derfor stadig meget lang vej tilbage .
<P>
Prcis som med Bulgarien og Rumnien vil jeg indtrngende henstille til , at vi ikke bliver overoptimistiske med hensyn til , hvor hurtigt Tyrkiet kan ndre sig .
De behver blot tnke p f.eks. hrens srlige position , som hr . Lagendijk allerede har nvnt .
Denne position kan ikke bare ndres ved hjlp af et par formaliteter .
Dertil har systemet alt for dybe rdder .
Hvis man fjerner en hjrnesten , risikerer man , at meget mere falder sammen .
Det kan vre godt at udarbejde en liste over de ndringer , vi nsker at se , som f.eks. inden for lov og orden , som tillgges en s ekstraordinr vgt , at individuelle menneskerettigheder som et resultat heraf ogs lider p mange andre omrder .
<P>
Jeg er henrykt over hr . Verheugens indstilling , eftersom han har sagt , at hans undersgelse ikke bliver baseret p nogen forudfattede svar overhovedet , og at det bliver en rlig og gennemgribende undersgelse .
Jeg mener , der er al grund til at tro , at det passer , og jeg mener ogs , at vi m sikre , at vi ikke er for overfladiske i vores handlinger - noget , som ofte er tilfldet .
Jeg har stor tillid til , hvad hr . Verheugen har sagt .
Vi nsker en almindelig medlemsstat , og vi nsker f.eks. ikke en medlemsstat , der rejser krav og gr igennem livet med en tro p , at politisk pres udves ved at sl nven i bordet , som vi s det for nylig .
Det er uacceptabelt . I mine jne bliver Tyrkiet ndt til at vise sin gode vilje ved at stte en stopper for tortur , bevidst provokation af mindretal osv .
<P>
I mellemtiden ser vi frem til at modtage observatrerne fra de frste 10 lande .
Det er en vigtig begivenhed , og det er utroligt at tnke p , at vi fra 1989 til 2004 har vret en del af dette Parlament , som har forrsaget s store historiske ndringer .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg nsker p vegne af min gruppe at ppege en rkke mindre punkter om institutionelle sprgsml , som er opstet efter det historiske topmde i Kbenhavn .
<P>
For det frste er der aftalen om , at den nye Kommission tiltrder den 1. november .
Jeg er enig i den aftale , men det skal st klart - og det gr det - at det nye Parlament skal godkende den nye formand og Kommission .
De nrmere detaljer omkring dette skal udarbejdes , som hr . Barn Crespo sagde tidligere , i en interinstitutionel aftale mellem institutionerne .
Jeg s gerne november som en permanent overgangsdato .
Hvorfor skal vi hvert femte r have en periode p et halvt r , hvor EU ' s arbejde nsten gr i st , mens vi frst har valget til Europa-Parlamentet og derefter en afgende Kommission , der skal erstattes med en ny , som frst kan starte arbejdet det flgende r i januar ?
Det ville vre en god id at indfre dette permanent og ikke blot denne ene gang .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om underskrivelsen af den nye traktat fra konventet , der indeholder en forfatning .
Det er rimeligt nok , at det er fastsat til maj , nr de nye medlemsstater juridisk bliver medlem og kan underskrive den nye traktat .
Jeg nsker imidlertid ikke at se den nye dato brugt som en undskyldning for , at regeringskonferencen trkkes i langdrag fra efterret 2003 til maj 2004 .
Vi skal holde fast i iden om en kort , skarp regeringskonference i efterret 2003 med deltagelse af de nye medlemsstater , der godkender konventets resultater , som vi hber ikke skal ndres .
<P>
Mit tredje og sidste punkt vedrrer sprgsmlet om antallet af pladser i Parlamentet til Ungarn og Tjekkiet .
I henhold til Nice-planerne tildeles de hver to pladser mindre end Belgien , Portugal og Grkenland - selv om befolkningsstrrelsen i disse lande kan sidestilles med befolkningsstrrelsen i Ungarn og Tjekkiet .
Tjekkiet og Ungarn har ret , nr de anmoder om lighed .
Sprgsmlet om , hvorvidt det opns ved at skre ned p antallet af pladser til de tre nuvrende stater - hvilket kan blive vanskeligt - eller ved at ge antallet til Ungarn og Tjekkiet , skal afklares i tiltrdelsestraktaten .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , at forsge at kommentere topmdet i Kbenhavn p to minutter ville vre utopisk .
Derfor vil jeg njes med at komme med nogle f bemrkninger .
Min absolut frste bemrkning er , at jeg gerne vil rette en stor , oprigtig og dybtflt tak til det danske formandskab for den store dygtighed , hvormed det afsluttede de lange forhandlinger .
Min anden bemrkning er , at vi i jeblikket er vidner til en historisk fase , hvis betydning vi mske ikke er helt klar over endnu . For frste gang i menneskehedens historie er man med et projekt , der bygger p civilisation og flles vrdier , ved at skabe en sammenslutning af stater uden brug af militr magt .
Det krver ogs , at Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen foretager en meget nje vurdering af et aspekt , som kommissionsformand Prodi var inde p , nemlig at vi nu , hvor vi har skabt Europa , ogs er ndt til opstille nogle regler .
De regler , som EU ' s stiftere opstillede , og som Det Europiske konomiske Fllesskab har udviklet sig med , har nu behov for en meget nje revision . Det er en revision , der ganske vist tages hjde for i konventet , men hvor der er brug for endnu et element .
Her vil jeg gerne citere en italiensk statsmand , nemlig Cavour , som for 200 r udtalte flgende : " Italien er samlet .
Nu skal vi samle italienerne !
" Der er ingen tvivl om , at det i Kbenhavn lykkedes os at samle Europa , men nu skal vi ogs samle europerne .
Og for at samle europerne har vi brug for den store informationskampagne i Europa , som formanden nvnte her til morgen . Den er blevet bebudet mange gange , og nu skal den ivrksttes , s det , vi oplever i jeblikket , bliver noget , som alle vores europiske medborgere fler .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , det er sandt , hvad der er blevet sagt , at Rdet i Kbenhavn satte punktum for efterkrigstidens deling af Europa .
Der br ogs gres en ende p en langt ldre deling , som hnger sammen med de problemer , der har hindret steuropa i at bevge sig fra middelalderen til det moderne Europa .
Problemer , der har dmt det til mange rs forfald og kostet bde penge og blod , og vi skylder nu de steuropiske befolkninger en hdersbevisning for deres udholdenhed og deres tro p fremskridtet , som jeg hber bliver retfrdiggjort i dag .
<P>
I Sydeuropa har man gjort en tilsvarende prstation .
De materielle dimensioner er ikke som i steuropa , men de moralske dimensioner er de samme .
Bare se p Cypern . Et ldgammelt europisk folk , et grsk folk , som var fanget i et kolonistyre fra det 19. rhundrede , og som i det 20. rhundrede omsider - og med rette - gjorde oprr .
Konsekvenserne af dette oprr var som i s mange andre tilflde en slags uafhngighed , " an independence of sorts " , hvis jeg skal udtrykke det p engelsk til re for mine britiske kolleger , men sammen med uafhngigheden fik man ogs en splittelse af to folk , som kolonimagten spillede ud mod hinanden efter det klassiske del og hersk-princip .
Med det moderne Europas optagelse af Cypern og med appellen om genforening af ens to befolkninger vil man nu rette op p de tragiske flger af et europisk lands koloniherreeventyr , som nok snarere m tilskrives den reaktionre flj , der styrede dette land .
Dette er den store begivenhed , og ikke den kendsgerning , at man ikke er net frem til en aftale , hr. formand , hr. rdsformand og hr. kommissionsformand .
Selvflgelig vkker Deres appel om at n til enighed inden den 27. februar fuld genklang fra grsk side , og hvis den vkker den samme genklang fra tyrkisk side , vil det lykkes .
Men De br hellere lgge mrke til den genklang , den vkker i hjertet p de tyrkiske cyprioter , som med demonstrationer har vist , hvad de fler over for deres egen reaktionre ledelse .
Det er den virkelige genklang og Europas virkelige storhed dybt i befolkningernes sjl , nr Europa er trofast over for sine principper , og det er den storhed , vi br holde fast i , s vi kan opn fremskridt og erobre fremtiden .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , ved afslutningen af Det Europiske Rd , som samlede De 15 ' s stats- og regeringschefer i Kbenhavn , understregede De , hr. rdsformand , den sande historiske karakter af dette jeblik , der gjorde en ende p delingen .
<P>
De seneste dage har i virkeligheden drejet sig om en flles vision for vores kontinents fremtid .
Et lykkeligt tilflde , men ogs en intens og meget fortjenstfuld indsats fra Unionen og isr fra kandidatlandene , har gjort , at den udvidelsesproces , der blev pbegyndt i 1992 i den danske hovedstad og med udgangspunkt i de bermte politiske Kbenhavnskriterier for demokratiet , retsstaten og menneskerettighederne , fuldendes p samme sted .
<P>
Hvor mange fremskridt har vi ikke gjort i de forlbne 50 r !
Hvor mange forhindringer har vi ikke forceret , og hvor mange misforstelser har vi ikke fet udredt , fr vi endelig kunne arbejde sammen alle 25 , og snart 27 , med en flles mlstning om demokrati og ansvar , som lever op til den kamp , som millioner af vores forgngere har kmpet og betalt med s mange lidelser og ofre .
<P>
Vejen er ganske vist stadig lang og vanskelig , det er der ingen tvivl om .
EU skal isr opfylde kravet om en omfattende ndring af den mde , hvorp det fungerer , og af sine institutioner .
Det er det arbejde , Det Europiske Konvent skal gennemfre under Valry Giscard d ' Estaings formandskab .
Vi nsker , at Det Europiske Konvent nr frem til et forslag til flles forfatningstraktat , som er lseligt og opfylder behovet hos et p en gang mere effektivt , mere demokratisk og i alle europeres opfattelse mere legitimt Europa .
<P>
Uden en omfattende reform af EU ' s nuvrende funktioner , vil Europas genforening udmnte sig i en svkkelse af Europas politiske ambition , og det nsker vi p ingen mde .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , den beslutning , der blev truffet i Kbenhavn , har i sandhed historisk betydning . Alligevel er der kun tale om en etape i udviklingen af EU .
Det er med rette blevet ppeget i dag , at Unionens udvidelse skal g videre .
P den ene side venter nogle lande p et senere medlemskab - jeg tnker her p Balkanlandene - p den anden side har andre lande et berettiget krav p et tt og ligeberettiget partnerskab - jeg tnker her p Rusland , men ogs p de lande , der grnser op til Middelhavet .
<P>
En udvidet Union m imidlertid ogs finde en ny balance mellem fleksibilitet og effektivitet i beslutningerne og i de demokratipolitiske aspekter af beslutningsstrukturerne .
Vi er sammen med rdsformandskabets reprsentanter - hr . Haarder er jo til stede - i frd med at finde et flles forhandlingsgrundlag for bedre regeringsformer i Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Hr . Haarder har gjort sig store bestrbelser p at levere nogle bidrag .
Selv om han ikke lngere er medlem af Europa-Parlamentet , men reprsentant for en regering , er der en vis bevidsthed , der spiller en rolle her .
Men der findes frem for alt en rkke regeringer , der er langt mere restriktive p dette punkt , end han nsker at vre .
Det er efter min mening meget problematisk , for der er endnu ikke tilstrkkeligt mange regeringer , der har ytret interesse i gennemskuelighed og offentlighed , isr hvad angr deres beslutningsstrukturer .
<P>
Kommissionen igen har - her vil jeg gerne rette en srlig tak til kommissionsformand Prodi - stillet en rkke forslag , der viser , hvordan man kan regere bedre og samtidig mere demokratisk , isr ogs , hvordan Rdet og Parlamentet kan deltage ligeberettiget i lovgivningsprocessen .
Dog har endnu ikke alle medlemmer af Kommissionen indset , at Parlamentet , nr vi uddelegerer og overdrager befjelserne til at udstede lovgivning , naturligvis kun kan gre det betinget og forbundet med en tilbagekaldsret .
Men jeg hber , at de kommende forhandlinger , som finder sted i begyndelsen af det grske formandskab , vil give resultater .
<P>
Nr Kommissionen og Rdet gang p gang understreger , at de m fastholde , at traktaterne skal respekteres , s anerkender jeg det . Men jeg anmoder ogs Rdet og Kommissionen om at anerkende , at vi parlamentsmedlemmer m fastholde , at principperne om demokrati med lovgivernes deltagelse i lovgivningen skal sikres .
Vi har valg i 2004 .
Vi vinder det ikke , hvis vi modarbejder hinanden . Vi kan kun vinde det i fllesskab og kun , hvis vi virkelig srger for mere fleksibilitet , mere effektivitet , men ogs mere demokrati i EU .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at den historiske beslutning , der blev truffet p topmdet i Kbenhavn , vil bidrage til p ny at samle det Europa , som blev splittet efter krigen .
Optagelsen af de central- og steuropiske lande sammen med Cypern og Malta er endnu et skridt i den proces , der hele tiden udvikler sig , og som udgr et enestende fnomen , som vi kalder europisk integration . Og her vil jeg gerne lyknske det danske formandskab samt Kommissionen og kommissr Verheugen for den vellykkede mde , de har hndteret dette p gennem hele processen .
<P>
Jeg har ikke s meget tid , s jeg vil njes med to kommentarer .
Allerfrst m vi gre opmrksom p , at de konomiske og finansielle konsekvenser af udvidelsen , nr der kommer nye medlemsstater til , ganske givet krver , at EU foretager en geners justering af sine finansielle perspektiver , s de ikke kun dkker udvidelsens , men ogs politikkernes behov og sledes bidrager effektivt til stabiliteten og samhrigheden i medlemsstaternes samfund , isr de nye .
For det andet vil jeg gerne komme ind p Cyperns optagelse , og isr den atmosfre , der herskede under hele topmdet i Kbenhavn .
Hertil vil jeg sige , at vi alle er tilfredse med Rdet , som viste , at det kan behandle sine sager med bde besindighed og beslutsomhed og med opbygningen af en sund , demokratisk struktur for je med respekt for menneskerettighederne og de anerkendte vrdier i menneskelige samfund .
<P>
Vi er dog ndt til at gre opmrksom p , at problemet stadig ikke er lst , og at det p grund af den tyrkiske og tyrkisk-cypriotiske ledelses afvisning ikke var muligt at koncentrere sig om netop denne lsning i Kbenhavn .
Og nu er vi ndt til at bruge alle vores krfter og gre alt , hvad vi kan , i de nste to mneder , for at hele ens optagelse kan blive en realitet .
Jeg m dog understrege , at den eftertragtede lsning p det cypriotiske problem er ndt til at overholde EU ' s grundlggende principper og traktater til punkt og prikke .
Hverken undtagelser fra EF-regelvrket eller overgangsbestemmelser , som mtte indg i lsningen p det cypriotiske problem , m , nr de er udlbet , efterlade sig elementer , som krnker EU ' s grundlggende principper .
Her vil jeg opfordre Europa-Kommissionen , der er traktaternes vogter , til nje at overvge , at EU ' s traktater faktisk overholdes i en lsning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , i min egenskab af ordfrer for Cyperns tiltrdelse ligger det mig p hjerte at rose beslutningen fra Det Europiske Rd i Kbenhavn om godkendelse af Cyperns tiltrdelse af EU som ny medlemsstat .
Jeg vil ogs gerne nske Kommissionens og Rdets forhandlere om Cyperns tiltrdelse tillykke .
<P>
Det Europiske Rd har sledes indfriet det lfte , det afgav i Helsinki om at gennemfre tiltrdelsen selv uden en politisk ordning .
Vores hb om at se en genforenet  tiltrde Unionen er ikke blevet til virkelighed .
Vi ved nu , at man hverken kan pberbe sig manglende tid eller udefrakommende pres for at retfrdiggre , hvorfor det er umuligt at acceptere FN ' s generalsekretrs forslag som grundlag for en samlet ordning .
Aftalen er blevet saboteret af dem , der stadig i dag fortstter med at forfgte eksistensen af to separate stater i stedet for en fderal stat , og som nsker at se Cypern tiltrde sammen med Tyrkiet , og ikke i maj 2004 , som et selvstndigt og udeleligt land .
Hr . Denktash og hans kolleger brer et stort ansvar for denne fiasko , og jeg forstr frustrationen og vreden hos en stor del af det tyrkisk-cypriotiske civilsamfund samt dele af oppositionen .
Det er rigtigt , at de to parter har forsgt at fortstte forhandlingerne med henblik p at n frem til en samlet ordning fr udgangen af februar , og det er rigtigt , at muligheden for at rive den sidste mur ned i Europa fortsat str ben .
Men den beton , der findes i hovederne p Denktash-regimets f priviligerede , forsvinder ikke bare som ved et trylleslag , for i deres jne er manglen p en lsning selve lsningen .
<P>
Hr . Denktashs blokeringspolitik kunne meget hurtigt vise sig at vre en trussel for Tyrkiets europiske ambitioner .
Tilbage er der nu blot en lille gnist af hb , som EU br satse p , nemlig at den nye tyrkiske regering kunne lgge en ordentlig aftale p bordet og sledes vise , at landets erklrede vilje til at fortstte i det europiske spor er helt reel .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig kredsen af dem , der vil lyknske rdsformandskabet mange gange med succesen .
Jeg tror , at det , der blev opnet i Kbenhavn , vil vre retningsgivende , ogs lngere ud i fremtiden end i dag , og vil f stor betydning for den europiske integrationsproces i det 21. rhundrede . Men jeg vil naturligvis ogs gerne kritisere lidt , nr jeg nu fremhver et par punkter .
<P>
Emne nr .
1 , som jeg vil komme ind p , er flgende : Vi forventer naturligvis , at Tjekkiet kommer med en entydig erklring , fr vi stemmer om tiltrdelsestraktaten her i Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet formulerede sin holdning klart i november i forbindelse med Brok-betnkningen .
<P>
Dernst vil jeg gerne bede Kommissionen , hr. kommissionsformand og hr. kommissr Verheugen , om at overveje , hvordan vi i fllesskab kan udvikle en slags tredje vej i forbindelse med Tyrkiet .
Hvordan kan vi bygge bro over den tid , der gr mellem en undersgelse af , hvorvidt kriterierne er opfyldt , og den dag , hvor der konkret skal diskuteres forhandlinger ?
Hvilke former for samarbejde kan vi tilbyde , der er i overensstemmelse med bde Tyrkiets og vores interesser ?
Jeg tror , at 2003 er et meget vigtigt r i den forbindelse .
Vi br sammen - Rdet , Kommissionen og Parlamentet - arbejde p , hvordan vi i mange enkelte projekter - startende med toldunionen over udenrigs- og sikkerhedspolitikken - kan n frem til en ny form for fllesskab med en vigtig strategisk nabo .
<P>
Det sidste emne , jeg vil komme kort ind p , er , at vi m modstte os alle forsg p afpresning , som ogs kommer fra EU ' s rkker .
Jeg vil ikke g i detaljer , men for jeblikket holder forskellige rdsarbejdsgrupper mder for at lse et problem for et land , der tiltrdte i 1995 .
Jeg mener ikke , at forsg p afpresning fra medlemsstaternes side br stttes . Jeg er meget taknemmelig for , at Rdet og De , hr. rdsformand , ikke har givet efter for disse forsg p afpresning .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Sidste fredag , den 13. december , gik jeg i biografen for at se Roman Polanskis film Pianisten , historien om en jdisk musiker fra Warszawa , som overlevede Anden Verdenskrig p mirakuls vis .
I begyndelsen af filmen ser vi , hvordan hans familie reagerer med lettelse p nyheden om , at briterne og franskmndene har annonceret , at de vil komme Polen til undstning efter Tysklands invasion af Polen .
Vi ved alle , at det ikke blev til noget med den hjlp fr sidste fredag , den 13 .
Den dag betalte resultatet af topmdet i Kbenhavn en gammel gld af .
Succesen i Kbenhavn er en succes for os alle - inklusive Europa-Parlamentet , som har vret s intensivt involveret i denne proces .
Vi kan vre stolte af dette resultat .
For at omskrive ordene fra den store socialdemokrat Willy Brandt har noget , der hrer sammen , nu virkelig fet lejlighed til at forenes yderligere .
Det , der startede med Brandts historiske knfald i selvsamme Warszawa , er nu blevet afsluttet i Kbenhavn .
ren for det nye historiske jeblik gr hovedsageligt til dem , der forrsagede de betydningsfulde ndringer i 1989 og 1990 , og som var drevne nok til at f mest muligt ud af lejligheden til at omdanne de nye demokratier til flyvefrdige EU-kandidatlande .
Mange af dem , der var ledere dengang , er nu forsvundet fra den politiske scene , men resultatet af topmdet i Kbenhavn er ogs en hyldest til dem .
<P>
Selvflgelig fortjener vores egen Europiske Union ogs en tak , for det kan godt vre , at det tog lang tid at formulere udgangspunkterne og forudstningerne for tiltrdelse , men EU har efterflgende holdt fast i det aftalte scenario og overholdt den aftalte tidsplan konsekvent og effektivt .
I den forbindelse vil jeg gerne endnu en gang hylde hr . Verheugens indsats .
Kandidatlandene fortjener ogs ros .
Deres udholdenhed er virkelig blevet prvet .
Som Europa-Parlamentets ordfrer for Slovakiet har jeg selv oplevet slovakkernes bestrbelser p at opfylde EU ' s betingelser p tt hold .
De var vidtgende , og der var ikke meget tid .
Vgten i rapporterne fra sidste weekend om resultaterne fra topmdet i Kbenhavn blev lagt p de konomiske ordninger for forhandlingerne og Tyrkiet-sprgsmlet .
Begge er vigtige aspekter , men de er ikke de eneste tungtvejende sprgsml .
Der er ogs andre sprgsml , der spiller en rolle i Europa-Parlamentets endelige vurdering , som vi skal foretage af hvert kandidatland .
Det er i dette tilflde nok at huske p vores tidligere bekymringer om emner som bekmpelse af korruption , den manglende administrative kapacitet i tiltrdelseslandene og diskriminationen af romaerne .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Rasmussen , hr .
Haarder , hr .
Prodi og hr .
Verheugen med det fremragende resultat . Jeg vil desuden gerne sttte vores gruppeformand , hr .
Poettering , nr han understreger , at dette lille land har gjort s stor en indsats .
Det betyder reelt , at vi ikke behver ndre turnusordningen i fremtiden . Erfaringen viser os , at de store lande ikke altid gr tingene s godt , og at de sm lande af og til gr tingene meget , meget fint .
Jeg vil sige til Danmark , at det kan vre stolt af resultatet .
<P>
Dernst vil jeg gerne komme med et par kommentarer til udvidelsen .
Jeg er henrykt over , at det er lykkedes Polen at komme med i den frste gruppe af tiltrdelseslande .
Det var selvflgelig ikke helt problemfrit .
Det ville ogs sandsynligvis vre en god id - og dette er henvendt til hr . Verheugen - at give medlemslandene en endnu bedre forklaring p , hvad udvidelsen reelt kommer til at koste os .
Hvis vi er klar over , at der stadig er et spillerum p ca . 25 milliarder euro , fr vi nr EU ' s udgiftsloft , og hvis vi ved , at vi kun vil forpligte os for 12 milliarder euro det frste r af udvidelsen , 12,6 milliarder euro det nste r og 14,9 milliarder euro det tredje r , vil vi vide , at vi p trods af udvidelsen stadig har penge tilovers i 2006 .
Vi m derfor gre det klarere , at denne udvidelse ikke er dyr . Den er faktisk billigere end alle de tidligere udvidelser .
<P>
Og s vil jeg gerne nvne Cypern og Tyrkiet .
Det er en skam , at Cypern ikke er blevet indlemmet i sin helhed , men det er en god ting , at vi har truffet fornuftige foranstaltninger , hvad angr Tyrkiet , som endnu ikke har fet en tiltrdelsesdato , men som bliver ndt til udtrykkeligt at overholde de foranstaltninger , der blev vedtaget i Kbenhavn , og som vil blive mlt i henhold til dem .
Jeg mener , det er meget vigtigt .
Faktisk spekulerer jeg p , hvorvidt Tyrkiet nogensinde br tiltrde , eftersom vi s bliver ndt til at tage fat om forhandlingen om Europas grnser p et eller andet tidspunkt .
<P>
Min sidste kommentar er , at De havde besg af Giscard d ' Estaing , og jeg har den re at vre medlem af konventet .
Giscard d ' Estaing talte endnu en gang om EU-prsidenten og den kongres , der skal opbygges .
Det er hans ider .
Jeg kan fortlle Dem , at de nyder meget lidt sttte i konventet .
Hvis vi nogensinde fr brug for en EU-prsident , skal det vre Europa-Kommissionens formand , og vi har overhovedet ikke brug for en europisk kongres .
Det er Europa-Parlamentet , der har brug for flere befjelser .
Det er ogs , hvad der str i Benelux-erklringen .
Hvis alle de sm lande godkender denne , vil vi heldigvis vre i stand til at henvise Giscard d ' Estaings nonsens til brokkassen .
Jeg hber derfor , at Danmark vil bakke op herom .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , det danske formandskab satte en srdeles ambitis dagsorden for topmdet i Kbenhavn .
<P>
Der blev som flge heraf brugt to tunge dage i Kbenhavn p forhandlinger om en finansiel pakke med opdelinger , der p et tidspunkt truede med at standse forhandlingerne .
Da de frst var lst , inviterede EU imidlertid formelt otte lande fra Central- og steuropa samt Cypern og Malta til at indtrde i 2004 .
Det var en betydningsfuld begivenhed i europisk historie , der omsider satte en stopper for de opdelinger , der blev skabt af den kolde krig .
<P>
Det skal dog siges , at udvidelsen endnu ikke er afsluttet .
Forhandlingerne med Bulgarien og Rumnien mangler endnu at blive afsluttet og med Tyrkiet endnu at begynde .
<P>
Jeg bifalder tilsagnet p topmdet i Kbenhavn om at indlede forhandlingerne med Tyrkiet i 2004 , hvilket naturligvis sker under forudstning af en gennemgang af udviklingen inden for menneskerettigheder og retsstaten .
Jeg har hele tiden argumenteret for , at Tyrkiets tiltrdelse kunne udgre et vigtigt brohoved mellem st og Vest og bidrage til at konsolidere Tyrkiet som et verdsligt demokrati og en beroligende styrke i en ellers ustabil region .
<P>
Som flge af disse betydningsfulde beslutninger bliver vores nye naboer Ukraine , Hviderusland og Moldova .
Tiden er nu inde til at overveje , hvilket forhold vi nsker at udvikle med disse lande , og hvor langt vi nsker , det skal g .
<P>
Afslutningsvis glder det mig , at den seneste usikkerhed omkring tidsplanen for udvidelsen , der til dels skyldes vores forkastelse af Nice-traktaten ved den frste irske folkeafstemning , er vk .
Den gr videre i maj 2004 , ironisk nok under irsk formandskab og , hr. formand , under Deres sidste seks mneder som formand for Parlamentet .
Jeg ser frem til at byde de nye tiltrdelseslande velkommen i EU-familien ved den historiske lejlighed .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , et srligt r er ved at vre slut for Europa .
Med indfrelsen af euromnter og -sedler bliver det indre marked vores hjemmemarked .
Med de beslutninger , der blev truffet i Kbenhavn , er ratificeringsprocessen for udvidelsen som en forudstning for Europas genforening blevet indledt , og arven efter Jalta og efterkrigstiden er overvundet .
Dette skridt har ogs indvirkning p alle medlemsstater og kandidatlande og ligeledes for mit land , der havde den lngste ydre grnse , den lngste dde grnse .
Vi rykker fra Europas rand tilbage til Europas midte , som et hjerte , som det hedder i den strigske nationalsang .
<P>
Det er vores opgave at g hinanden i mde , at styrke Europas politiske stabilitet og handleevne , at lytte til hinanden , at forst hinanden , at nedbryde mure og skre gennem pigtrdshegn - hvor de end mtte vre blevet eller mtte blive opstillet .
Tiltrdelsesprocessen er ikke afsluttet med hverken topmdet i Kbenhavn eller med deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Informations- og kommunikationsbehovet samt reformbehovet er der stadig .
De europiske projekter har brug for en get inddragelse af borgerne , og det ikke kun forud for ratificeringen af traktaterne .
Udvidelsesprocessen er endnu ikke afsluttet - den fortstter - og jeg tnker ikke kun p Bulgarien og Rumnien , men ogs p Kroatien og de tidligere Jugoslavien-lande samt Schweiz og Liechtenstein .
<P>
Lad mig sige flgende som et sidste punkt : Transitpolitikken er et bevis p , at det danske rdsformandskab , som jeg er meget taknemmelig over for , har arbejdet lige frem til sidste dag .
Som striger siger jeg Dem , at det forslag , der foreligger i Coreper , fr vores fulde sttte , fordi det er rigtigt og godt .
Jeg forventer , at der trffes en beslutning i dag kl . 15.00 , og hvis det ikke bliver tilfldet , da den 31. december p det ekstraordinre rdsmde for trafikministrene .
Lad det vre slut med overgangsbestemmelser , lad os skabe en europisk ordning , og lad os indfre direktivet om infrastrukturomkostninger senest i 2003 !
<SPEAKER ID=60 NAME="Fogh Rasmussen">
. Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke for en god og positiv debat , for de mange positive bemrkninger om det danske formandskab generelt og om forlbet af topmdet i Kbenhavn i srdeleshed .
Formandskabet har oplevet samarbejdet med Parlamentet som konstruktivt og positivt , og det er en glde at kunne konstatere , at man har haft samme opfattelse fra Parlamentets side .
<P>
Der har vret rejst en rkke sprgsml og s mange emner , at det er umuligt for mig inden for den begrnsede tid at kommentere alt , hvad der er sagt ; men jeg vil gerne trkke nogle enkelte emner frem , som flere har vret inde p .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har et uddybende sprgsml til hr . Verheugen , som er vigtigt .
Hr. kommissr , lad os sige , at de to parter i Cypern inden den 28. februar accepterer en lsning baseret p Annan-planen .
Det er besluttet , at der skal afholdes en folkeafstemning , hvor befolkningen skal tage stilling til , om den kan acceptere planen og optagelsen .
Hvad nu , hvis den ene part , f.eks. det grsk-cypriotiske samfund , forkaster folkeafstemningen ?
Vender vi s tilbage til bestemmelserne fra Kbenhavn , som kun vedrrer optagelsen af Republikken Cypern ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Verheugen">
. ( DE ) Hr. parlamentsmedlem , til FN ' s fredsplan hrer en kreplan , og denne kreplan ender med det forslag , at der i slutningen af processen skal afholdes en folkeafstemning i det grske og det tyrkiske samfund p samme dag , hvor begge sprgsml indgr , nemlig sprgsmlet om en tilslutning til lsning af konflikten og sprgsmlet om tilslutning til medlemskab af EU .
Flgelig kan der alts ikke opst den situation , at man godt nok gr ind for medlemskab af EU , men er mod en politisk lsning p Cypern-konflikten . Det er et hypotetisk sprgsml .
I princippet glder flgende : Hvis befolkningen gr imod en tiltrdelse af EU i en demokratisk proces , s beklager vi det dybt , men som demokratisk institution bliver vi ndt til at respektere det .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=68 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod denne betnkning , som gentager Europa-Kommissionens bekrftelse - selv om ordfreren personligt tager afstand herfra - af , at " prisen p arbejdskraft generelt betragtes som den strste potentielle rsag til inflation " i euroomrdet .
<P>
At udarbejde et europisk indeks over prisen p arbejdskraft ville i henhold til ham rde bod p en " stor svaghed " i Den konomiske og Monetre Union .
Hvem gr vi nar af ?
Hvis der er en stor svaghed , ligger den frst og fremmest i lnningerne til det overvejende flertal af de europiske arbejdere .
<P>
I dette EU , som tller blandt de rigeste regioner p hele jorden , har reallevestandarden for arbejderklassen vret faldende i revis og frst og fremmest hos de mange millioner arbejdere , som arbejdsgiverne dmmer til midlertidige ansttelser , uden overhovedet at tale om dem , der er dmt til arbejdslshed !
I rtier har alle venstre- og hjreregeringers og alle de europiske myndigheders politikker skubbet i den retning for at ge de herskende klassers velstand .
<P>
Vil De se statistikker ?
Godt , s offentliggr indekstallene for de profitter , som Europas borgerskab har skabt p at udnytte deres arbejdere !
For de europiske arbejdere ville det vre indekstallet for de overdrevne omkostninger ved at opretholde et socialt uretfrdigt kapitalistisk system , som er skbnesvangert for individet og altdelggende for konomien !
<SPEAKER ID=69 NAME="Lulling (PPE-DE)">
EF-traktaten foreskriver prisstabilitet som primrt ml for Det Europiske System af Centralbanker .
Indtil nu har der dog manglet et enkelt instrument til at beregne , formidle og vurdere arbejdsomkostningerne , den mest afgrende faktor for prisstabilitet .
Den flles holdning vil lukke dette hul .
<P>
Jeg konstaterer med tilfredshed , at ordfreren tilslutter sig Rdets tekst og ikke har stillet nye ndringsforslag .
Jeg glder mig ogs over iden i begrundelsen om udarbejdelse af et produktivitetsindeks , hvilket ville tillade en stigning i arbejdsomkostningerne i forhold til stigningen i produktiviteten .
Den rede kollega kunne dog ikke afholde sig fra at ppege i begrundelsen , at han i grunden ikke er enig med Kommissionen og Rdet i , at arbejdsomkostningerne er en af de vigtigste rsager til inflation .
Jeg kan desvrre ikke tilslutte mig ordfrerens holdning .
Det er tilstrkkeligt at se p lnomkostningernes andel af de samlede omkostninger i den pgldende virksomhed , stor eller lille , for at kunne forst lnmassens potentielle indflydelse p prisevolutionen .
Det er med ordfrerens argument om , at stigningen i lnningerne kun er et resultat af de hjere leveomkostninger , som det er med sprgsmlet om , hvem der kom frst - hnen eller gget .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Nr priserne stiger , falder vrdien af lnningerne .
For at beskytte sig selv imod dette har fagforeningerne i mange europiske lande i revis kmpet for automatisk lnregulering .
Det betyder , at det ikke er ndvendigt at forhandle om kompensation for den reducerede kbekraft hvert r , men kun om , i hvilken udstrkning arbejdere skal deltage i produktivitetsforgelser , og om at indhente de alt for lave lnninger , som nogle faggrupper har lidt under i revis .
Pres fra arbejdsgiverorganisationer og sttte fra neoliberale regeringer har i rigtig mange tilflde vendt op og ned p den automatiske lnregulering .
Det kan resultere i get uforsonlighed under lndiskussioner .
Der gres jvnligt forsg p at skyde skylden for inflationen eller manglen p penge til nyttige forml p statsbudgettet over p arbejderne .
Det betyder , at konomien i hjrefljens og arbejdsgivernes jne kun vil blomstre , sfremt et flertal af befolkningen accepterer et snigende fald i kbekraften .
De overvejer ikke , hvilket fald i den indenlandske kbekraft eller hvilke overdrevne profitter og for lave skatter det kan skabe .
Officielle statistikker om lnomkostninger og prisudviklingen bliver en vigtig kilde til information i faglige stridigheder og i den mde , hvorp regeringer og arbejdsgivere forsger at manipulere disse stridigheder .
Reguleringen af lnindekset vil ikke udrydde denne interessekonflikt .
<SPEAKER ID=71 NAME="Queir (UEN)">
Efter Kommissionens opfattelse er et aktuelt lnomkostningsindeks af helt afgrende betydning for Den Europiske Centralbank i forbindelse med overvgningen af inflationen i MU ' en og for arbejdsmarkedets parter i forbindelse med forhandling af lnaftaler .
<P>
Det foreliggende forslag sger netop at afhjlpe dette behov ved , at der opstilles en flles ramme for produktion , fremsendelse og evaluering af sammenlignelige lnomkostningsindeks .
<P>
Det foresls i al korthed , at disse omkostninger defineres som de samlede kvartalsvise omkostninger , som arbejdsgiveren skal afholde ved beskftigelse af arbejdskraft .
Ved gennemfrelsen af forordningen ( herunder afgrelser om undtagelser ) bists Kommissionen af Udvalget for Det Statistiske Program .
Hvert andet r forelgges en rapport om gennemfrelsen af forordningen med en vurdering af kvaliteten af de leverede data for Parlamentet og Rdet .
<P>
Rdet har i sin flles holdning korrigeret Kommissionens oprindelige forslag p en rkke punkter , og efter ordfrerens mening - og ogs min - er disse ndringer i overensstemmelse med nden i det oprindelige forslag , hvorfor jeg i denne stemmeforklaring gerne vil give udtryk for min sttte .
<SPEAKER ID=72 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Da det er blevet ppeget , at en manglende flles ramme for produktion , fremsendelse og evaluering af sammenlignelige lnomkostningsindeks har udgjort en alvorlig svaghed i handlingsplanen om statistikkrav i Den konomiske og Monetre Union - et forhold , der ogs afspejler sig negativt i eurozonens inflation - har jeg stttet denne betnkning , hvis forml netop er at sikre , at en sdan flles ramme findes .
Som ordfreren ppeger , vil denne flles ramme sledes gre det muligt for ECB at overvge inflationen i MU ' en , ligesom den vil vre af strste interesse for arbejdsmarkedets parter i forbindelse med forhandling af lnaftaler .
<P>
Som i utallige andre sprgsml mener jeg , at gennemskuelig og trovrdig information samt klare og kendte kriterier er et afgrende instrument i disse tider .
Det vil p den ene side fungere som et opadgende instrument , s medlemsstaternes og EU ' s myndigheder kan vedtage retfrdige , rimelige og fornuftige foranstaltninger , og p den anden side som et nedadgende instrument til afklaring og fornuftig udformning af de konomiske aktrers rolle og interesser .
<P>
Selv om jeg bifalder , at der opstilles en sdan flles ramme , ser jeg alligevel med forventning frem til resultatet af gennemfrelsen af denne nye forordning , hvor srlig kvaliteten af de leverede data skal vurderes , da Kommissionen hvert andet r skal forelgge en rapport om gennemfrelsen af den nye forordning for Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=74 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker hr .
Pohjamo for den fremragende betnkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indberetning af statistiske oplysninger om passager- , fragt- og postflyvning , som jeg giver min sttte . Det glder ikke mindst behovet for bestemmelser , der kan skabe mekanismer , s den europiske luftfartsindustri fr adgang til aktuelle og sammenlignelige statistikker for denne sektor .
Sdanne oplysninger vil garantere passagerernes sikkerhed og bedre administration i disse selskaber .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve den betydning , som disse bestemmelser vil f for en lsning af sprgsmlet om mttede luftrum .
<SPEAKER ID=76 NAME="Moraes (PSE)">
Som tidligere ordfrer for Customs 2000 har jeg en aktiv interesse i EU-samarbejde p toldomrdet og har stemt for Mollar-betnkningen , der forbedrer informationsudvekslingen .
<P>
Der skal inden for alle sprgsml vedrrende frihed , sikkerhed og retfrdighed skabes balance mellem den enkeltes frihed og det snarlige behov for at tackle stigningen i den organiserede kriminalitet .
<P>
Forhbentlig yder det elektroniske sagsregister p toldomrdet ( FIDE ) et positivt bidrag til bekmpelsen af den organiserede kriminalitet i EU .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Om Giuseppe Nistics betnkning om faststtelsen af standarder for distribution af humant blod kan man med rette sige , hr. formand , at det var et forlig til sidste blodsdrbe .
Nr blod er blt , betyder det dog ogs , at man er adelig , og man m sige , at ordfreren , hr . Nistic , er en adelsmand .
Og det ligger i blodet , nr man har det iltre temperament , der er karakteristisk for folk fra Calabrien ligesom hr . Nistic .
Derfor havde han ogs stor succes med dette forlig . Endelig er blod ensbetydende med solidaritet , eftersom det er solidarisk at give blod .
Det var mig sledes en meget stor glde at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg bifalder denne betnkning og det nye direktiv .
Videregivelsen af kontamineret blod kan have og har livsfarlige konsekvenser , og jeg bifalder isr forslagene om at regulere transporten af blod og sikre tilsyn ved en kvalificeret person , hvilket er et vigtigt skridt i den rigtige retning i dette direktiv .
<P>
Jeg vil gerne takke lger og sygeplejersker p Addenbrookes Hospital i Cambridge og p Norfolk and Norwich Hospital , der begge ligger i min valgkreds , og som har ydet hjlp og rdgivning , s jeg kunne bidrage til direktivet .
De nsker at formidle betydningen af , at ikke blot kvalificeret personale frer tilsyn med processen , men ogs at alle dem , der hndterer blod , uddannes , da menneskelige fejl er den strste rsag til uheld i denne forbindelse .
<P>
Endelig har den frivillige bloddonation - der er et vigtigt princip for isr os i Storbritannien - haft den fordel at sikre den strst mulige frivillige kontrol med sundhedsrisikoen ved blodtransfusion .
Vi br takke og lyknske alle de millioner af mennesker i Storbritannien og Europa , der giver blod .
Vi br ogs appellere til de 94 % , der ikke giver blod , om at gre det i fremtiden .
<SPEAKER ID=80 NAME="Queir (UEN)">
Denne betnkning har sgt at faststte strengere standarder for udvlgelse af blod- og plasmadonorer og for screening af donorblod , at indfre et kvalitetssystem i Fllesskabet for blodtransfusionsvirksomheder , suppleret med et tilsvarende kontrol- og godkendelsessystem i medlemsstaterne , og at faststte flles standarder for uddannelse af personalet og for blodets sporbarhed fra donor til patient .
<P>
Den 12. juni 2002 vedtog Parlamentet otte ndringer under andenbehandlingen .
I lbet af den skriftlige procedure blev der fundet en kompromislsning , som Rdet accepterede , sledes at donorer skal undersges af kvalificeret personale i sundhedssektoren .
<P>
Det begrunder alt sammen , at jeg stemmer for .
<SPEAKER ID=83 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for denne tekst p grund af nogle positive aspekter i den , isr de aspekter , der sigter mod at begrnse tilstedevrelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr , og dem , der forpligter fabrikanterne til at finansiere bortskaffelsen af affaldet .
<P>
Vi er imidlertid strkt imod den forskrmte tone i teksten og isr den lange frist , man har givet fabrikanterne til at gennemfre direktivet .
Vel vidende , at det drejer sig om farlige stoffer , er denne frist , som frst udlber den 1. juli 2006 , det samme som at tillade fabrikanterne at sprede deres gift .
<SPEAKER ID=84 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Mange af borgernes klager over medlemsstaternes miljpolitik skyldes dels manglende benhed fra myndighedernes , hvad angr informationer til offentligheden , og dels manglende hensyntagen til borgernes meninger om projekter , der har konsekvenser for miljet .
<P>
Det er derfor af stor betydning , at Kommissionen som opflgning p rhus-konventionen har lovgivet om offentlig adgang til oplysninger , offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprvelse p miljomrdet .
<P>
Strre offentlig information og deltagelse vil ikke blot gre de beslutninger , som vores institutioner trffer , mere legitime , men vil ogs ge disse beslutningers kvalitet .
Det i dag vedtagne direktiv udgr et betydningsfuldt skridt fremad i denne retning - almen udbredelse af informationer bliver reglen , og informationsbeskyttelse fra myndighedernes side bliver en klart defineret undtagelse .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Mlet med denne betnkning er at lette offentlighedens adgang til miljoplysninger . Det kan vi ikke andet end glde os over .
<P>
Men betnkningen lukker imidlertid , samtidig med at den forklarer ndvendigheden af at " sikre , at miljoplysninger formidles til offentligheden s bredt s muligt " , den samme dr halvt i , som den lige har bnet ved at forsikre om , at " medlemsstaterne kan afsl en anmodning om miljoplysninger i nogle bestemte tilflde " , det vil sige hver gang , de finder det for godt .
<P>
Men hvad er forsikringen om gennemsigtighed p omrdet egentlig vrd - og her bevger vi os langt uden for selve betnkningens grnser - nr de store virksomheder , der udgr hovedtruslen for miljet , stadig kan gemme sig bag erhvervs- eller forretningshemmeligheden ?
Gennemsigtigheden krver , at industri- og erhvervshemmelighederne ophves .
<SPEAKER ID=87 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Bredygtig udvikling afhnger af vores evne til at gennemfre " greening " af konomien - s det at kbe grnt bliver en ret og ikke en luksus , og det at slge grnt bliver en konkurrencefordel .
Det vil kun ske , hvis vi gennem en analyse af produkternes livscyklus kan kvantificere deres miljomkostninger ( lige fra projekt- til affaldsfasen ) og p den mde kan gre disse omkostninger til en del af slutproduktets pris .
<P>
De i dag vedtagne direktiver om elektrisk og elektronisk udstyr udgr et meget betydningsfuldt skridt i denne retning , eftersom de dels tvinger producenterne til at begrnse anvendelsen af af visse farlige stoffer , som f.eks. bly , kvikslv og kadmium , i elektrisk og elektronisk udstyr , dels fremmer indsamling , genbrug , genanvendelse og genvinding af elektrisk og elektronisk affald , hvor producenten er ansvarlig for finansieringen af disse ordninger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Queir (UEN)">
Med dette nye direktiv forpligtes medlemsstaterne til at srge for offentlig adgang til miljoplysninger i myndighedernes besiddelse efter bestemmelser , der flger af et kompromis mellem Rdet og Parlamentet , som jeg finder acceptabelt .
<P>
I korthed faststter den flles tekst :
<P>
de offentlige myndigheders forpligtelse til aktivt at bist borgerne i deres informationssgning , hvor disse skal opmuntres til at benytte de nye teknologier til at f svar p deres foresprgsler ,
<P>
kvalitetsstandarder , der skal sikre , at oplysninger , som indsamles , er ajourfrte , njagtige og trovrdige ,
<P>
princippet om , at miljoplysninger til borgerne skal vre gebyrfrie , idet det dog accepteres , at der kan opkrves gebyrer , som ikke m vre " uforholdsmssige " .
<P>
Eftersom dette kompromis styrker borgernes ret til at indhente oplysninger hos de nationale , regionale eller lokale myndigheder , herunder ved forurening af floder , nye anlgsarbejder eller delggelse af habitatomrder for truede dyre- og plantearter , hvilket styrker gennemsigtigheden p omrder af almen interesse , har jeg kun kunnet stemme for .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har naturligvis stemt for denne vigtige betnkning , der sger at opstille flles kriterier for adgang til oplysninger , offentlighedens deltagelse i bslutningsprocessen og domstolsadgang p miljomrdet , fordi jeg mener , at denne adgang til oplysninger - af den ndvendige kvalitet , skal det bemrkes - p miljomrdet i dag br betragtes som en normal borgerret .
Faststtelse af regler for denne adgang er nemlig et effektivt bidrag til , at borgerne kan udve kontrol p et omrde , der angr alle - en gte borgernes kontrol til beskyttelse af naturarv og milj .
Jeg finder det derfor meget relevant , at man har styrket mekanismerne for adgang til oplysninger og til informationsteknologi .
At myndighederne principielt skal udlevere miljoplysningerne uden gebyr vil sammen med fremme af brug af informationsteknologien - srlig internettet - betyde , at disse oplysninger bliver genstand for almindelig og fri adgang , idet der selvflgelig m vre begrnsinger af hensyn til forsvar , rettergang og industrielle eller intellektuelle ejendomsrettigheder .
<P>
Endelig har jeg ogs bifaldet , at der er tnkt p den praktiske gennemfrelse for at sikre en effektiv udnyttelse af miljoplysningerne , samt at medlemsstaterne har fet klare befjelser i denne sammenhng , hvilket tillgger dem et strre ansvar , men ogs stter subsidiaritetsprincippet igennem .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.30 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har et meget kort sprgsml . Jeg har netop lst i en spansk avis , at Nestl , et stort multinationalt selskab , krver 6 millioner dollars af Etiopien midt i hungersnden .
Jeg forstr ikke , hvad det er for en verden , vi lever i , og jeg kan ikke komme mig over min forblffelse , uanset hvilke konomiske og juridiske bevggrunde dette multinationale selskab mtte have .
Men situationen er under alle omstndigheder grusom .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Jeg deler Deres bekymring , hr .
Bautista . Men jeg stillede et sprgsml om protokollen , og selv om Deres sprgsml ikke var helt irrelevant , er det protokollen , Parlamentet skal drfte .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelse om sfartssikkerhed og hjlpeforanstaltninger i forbindelse med olietankeren Prestiges forlis .
<SPEAKER ID=98 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for denne lejlighed til p Rdets vegne at udtrykke min dybeste medflelse med de mennesker , der er ramt af denne katastrofale og skandalse forurening , som er sket efter ulykken p olietankeren Prestige ud for Galiciens kyst .
<P>
Jeg tror , vi alle hbede , at efter Erika-ulykken i 1999 , som jeg selv var med til at drfte her i parlamentssalen , at vi dermed satte punktum for sdanne katastrofer midt i Europa .
Men det skete desvrre igen , og dermed er sikkerheden til ss og forebyggelse af forureningsulykker igen sat p dagsordenen .
<P>
Efter Erika-ulykken vedtog Rdet og Parlamentet en rkke tiltag for at forbedre sikkerheden og reducere olieforureningen til ss .
Vi ved endnu ikke , hvad det var , der gik galt i forbindelse med forliset ud for Galiciens kyst , men alene det , at det kunne ske , er bevis nok for , at yderligere handling er pkrvet .
Det er ndvendigt , at vi nu gr , hvad der skal til , for at undg sdanne ulykker i fremtiden - og at der sendes et strkt politisk signal til befolkningen , til skibenes ejere , til deres kaptajner og til alle , der er involveret i transport af isr olie .
<P>
Parlamentet afgav den 21. november en strk udtalelse om Prestige-ulykken .
Kommissionen , synes jeg , har udvist stor handlekraft i denne vanskelige sag , det vil jeg gerne sige til fru de Palacio .
Begge institutioner fortjener ros for , at Fllesskabet hurtigt har taget initiativ til beslutninger for at fremme sikkerhed til ss og beskyttelsen af havmiljet .
Vi har nu et afst for at g videre med sagen .
<P>
Formandskabet har nsket at behandle Prestige-ulykken med den allerstrste alvor .
Sagen blev sat p dagsordenen i Rdet af transportministre den 6. december og p miljministernes mde den 9. december , og jeg var vidne til , at den ogs blev drftet indgende p Det Europiske Rds mde i Kbenhavn i sidste uge .
Det var jo en af grundene til , at der blev en forsinkelse , sledes at ministrene aldrig nogensinde kom til middag hos den danske dronning .
Det var vigtigt for formandskabet , at der kom konkrete resultater ud af mdet , og vi kan nu konstatere , at der kom resultater .
<P>
Rdet har erklret , at der skal tages alle relevante forholdsregler for at forebygge ulykker af denne karakter - internationalt , i EU og nationalt .
Jeg er glad for , at Rdets konklusioner fuldt ud er p linje med Europa-Parlamentets holdninger .
Det er bde Rdets og formandskabets opfattelse , at vi har opnet en godt resultat , som sender det strke politiske signal , vi har brug for : en hndfast linje mod enkeltskrogede tankere i EU og en politisk vilje til at finde lsninger .
<P>
Det er mit hb , at Parlamentet vil medvirke aktivt til - og det er jeg helt sikker p - at vi hurtigt nr de ml , der er sat .
Jeg tnker ikke mindst p de tiltag , som Parlamentet og Rdet sammen skal vedtage efter den flles beslutningsprocedure .
Det drejer sig bl.a. om fremskyndet udfasning af enkeltskrogede tankere .
Jeg er ikke i tvivl om , at vi kan blive enige om dette med den vilje og beslutsomhed , som Parlamentet har vist i denne sag .
Rdet ser alts frem til et konstruktivt samarbejde med Parlamentet , sledes at vi uden undigt ophold kan f foretaget de skrpelser og vedtaget de ansvarsregler , der er brug for til forebyggelse og til - hvis ulykken sker - at srge for , at det er de rigtige , der kommer til at betale , nemlig de ansvarlige .
<SPEAKER ID=99 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , for blot et par uger siden , da Prestige netop var sunket , gav jeg her i Parlamentet tydeligt udtryk for min vrede og skuffelse over , at vi ikke havde vret i stand til at undg denne tragedie .
<P>
Vi burde have kunnet undget en tragedie , som var forudsigelig , som vi vidste kunne ske igen nr som helst , og som vi ikke har vret i stand til at undg , fordi vi ikke har udvist tilstrkkelig politisk initiativ , tilstrkkelig vilje , tilstrkkelig beslutsomhed , s vi kunne have handlet hurtigere og mere beslutsomt i forbindelse med gennemfrelsen af de foranstaltninger , som Kommissionen i sin tid foreslog .
<P>
I dag er jeg ndt til at minde om det igen .
Jeg vil gerne gre det , for vi skal hindre , at der kommer en tredje katastrofe .
Vi kan ikke tillade , at der efter Erika og Prestige kommer en ny Erika eller Prestige , der forurener vores kyster .
Det er derfor , det er ndvendigt , at resultatet af denne forhandling og af den afstemning , De skal have i morgen , bliver , at Parlamentet , som det var tilfldet p Ministerrdet den 6. december , giver udtryk for en klar og beslutsom vilje til at gennemfre radikale ndringer , til at trffe jeblikkelige beslutninger i alle EU ' s medlemsstater og g lngere endnu p internationalt plan , for jeg vil gerne understrege , at vi frst og fremmest skal beskytte de europiske kyster , men Europa har ogs et internationalt ledelsesansvar , og dette ansvar betyder , at vi skal respektere og bevare et rent hav p hele kloden , og ikke kun langs vores egne kyster .
<P>
I denne henseende vil jeg frst takke det danske formandskab for den handlekraftige opbakning , som Ministerrdet forleden gav disse foranstaltninger , og som netop udmundede i nogle konklusioner fra Rdet , der , hvis de bliver gennemfrt - og det er selve kernen - er et reelt og beslutsomt fremskridt for sfartssikkerheden i Europa .
<P>
Jeg vil derfor takke det danske formandskab for dets indsats , men jeg vil med det samme sige , at erklringen fra forleden skal udmntes i handlinger i samtlige EU-lande .
At de skal udmntes i handlinger , betyder , at nr der trffes beslutning om at forbyde , at enkeltskrogede skibe , der er lastet med svr brndselsolie , beg , tjreholdige produkter eller svr fuel , anlber og afsejler fra europiske havne , skal disse beslutninger st fast .
<P>
Det betyder , at nr Kommissionen bliver anmodet om at stille forslag om at fremskynde tidsplanen for udfasning af enkeltskrogede skibe , enkeltskrogede tankere til transport af olie fra vores farvande , skal dette forslag senere bakkes op , nr det ligger p ministrenes bord .
<P>
Det betyder , at nr vi siger , at kontrollerne i havnene i de forskellige medlemsstater i EU skal styrkes , skal der ansttes det ndvendige personale , der skal bevilges de ndvendige midler , og kontrollerne skal gennemfres .
<P>
Det betyder , at nr vi siger , at vi internationalt vil arbejde for fremskridt i forbindelse med den internationale havret , s den tilpasses de nye udfordringer , de nye risici og de nye samfundskrav , skal vi alle sammen , alle 15 medlemsstater , reelt arbejde for det fra nu af i samlet flok , og jeg hber ogs , at det glder de 10 nye medlemsstater og de vrige kandidatlande .
<P>
( Bifald )
<P>
Det betyder , at nr vi siger , at vi vil tillade , at agenturet , som vi er ved at etablere , og som forhbentligt vil starte op i januar , begynder at kontrollere og ppege eventuelle mangler eller fejl , skal vi tage det alvorligt , nr det ppeger dem , og vi skal trffe passende foranstaltninger for at udbedre dem .
<P>
Det er de ting , vi skal fremme .
Vi har allerede set , hvad den store forsinkelse har betydet for os , vi skal vre mere opmrksomme p visse problemer .
Jeg bengter ikke , at disse problemer fandtes , men de forhindrede os i at trffe foranstaltningerne tilstrkkeligt hurtigt .
Vi kan ikke tillade , at det sker igen ved de europiske kyster .
<P>
For mig har det siden Erika , det vil jeg gerne sige meget tydeligt , vret meget frustrerende at se , hvordan vi i Europa ikke har vret i stand til at gre det , de gjorde i USA efter Exxon Valds-ulykken .
Jeg ngter at tro , at vi i EU skal stille os tilfreds med frre love og frre muligheder end f.eks. de nordamerikanske borgere .
Jeg gentager derfor , at det ikke er nok med EU .
Vi skal gre fremskridt , ogs p internationalt plan .
<P>
Hr. formand , Kommissionen , og hermed slutter jeg , forstr , at der er forskellige niveauer og tidsplaner .
Vi str nu i en situation , hvor kysterne delgges af olieforurening , der er mennesker , hvis liv , ejendom og muligheder berres , og det er det frste , vi skal tage hnd om .
Vi skal lse de eksisterende problemer , og der har vret tydelige beviser p den europiske solidaritet her , i Ministerrdet ( transport ) og i Ministerrdet ( milj ) . For jeblikket sikkert ogs i Ministerrdet ( fiskeri ) og i hvert tilflde p Det Europiske Rd i Kbenhavn .
<P>
Denne solidaritet er ogs kommet til udtryk i forbindelse med fondene , med omprogrammeringen af fondene . Den er kommet til udtryk i form af en klar adgang til katastrofefondene i form af konomiske bidrag , men ogs i form af bidrag af udstyr og personer , af en indsats fra de forskellige EU-lande , der p forskellig vis har hjulpet med at lindre den katastrofe , vi oplever for jeblikket .
<P>
Selv om det er , hvad vi umiddelbart skal gre , skal vi ogs handle jeblikkeligt og uden opst for at undg lignende katastrofer .
Som tidligere nvnt er det ndvendigt , at medlemsstaterne indfrer forbud for at sikre , at de mest forurenende produkter bliver transporteret i mere sikre skibe , og for at sikre de bedst mulige kontroller . Men der skal ogs handles med det samme , idet vi dog skal vre klar over , at dette kun giver resultat p mellemlang sigt , og ved , at vi p internationalt plan skal arbejde for en videreudvikling af den internationale havret .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at Kommissionen ud over at etablere agenturet og ud over at bemyndige og mobilisere diverse fonde og ndre anvendelsen og tildelingen af nogle af de allerede eksisterende midler straks vil forelgge en forordning , der som europisk lovgivning fremskynder tidsplanen for udfasning af enkeltskrogede skibe til transport af olie i europiske havne og farvande .
Et jeblikkeligt forbud mod at anvende andre skibe end de sikreste betyder , at enkeltskrogede skibe til transport af de mest forurenende produkter forbydes , og at der skal vre krav om anvendelse af dobbeltskrogede skibe .
<P>
For at komme videre med sprgsmlet om ansvarspdragelse skal der p europisk plan , i alle EU-landene , faststtes en strafferamme for grov uagtsomhed , nr der opstr denne slags situationer .
<P>
Jeg nsker med denne og andre foranstaltninger at styrke sikkerheden i vores havne og farvande , svel internt som internationalt .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige , at Kommissionen , som det var tilfldet med Erika , har reageret hurtigt , umiddelbart og beslutsomt .
Vi hber , at Rdet og Europa-Parlamentet vil reagere p samme mde og udvise samme vilje til politisk og praktisk kompromis , s vi ikke skal afholde endnu en forhandling som denne i de kommende r .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke for den solidaritet , som de europiske institutioner har givet udtryk for over for de berrte mennesker og regioner , og jeg vil ogs gerne takke alle de parlamentsgrupper , der har stttet os i at f afholdt , som hr . Haarder mindede om , en forhandling den 21. november og gentage den i dag .
<P>
For det er meget vigtigt , at man isr i Galicien , men ogs i Asturien , Cantabrien , i Baskerlandet og i de berrte franske og portugisiske regioner tydeligt fler , at vi fortsat sttter dem , og at de under ingen omstndigheder skal fle sig alene .
<P>
Jeg vil nu informere om et forslag , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil stille , s Formandskonferencen kan anmode Europa-Kommissionen om en rapport og plgge Transportudvalget at afholde en offentlig hring om sfartssikkerheden i Europa og flgerne af ulykker som denne .
<P>
Mine damer og herrer , dette er langt den vrste kologiske katastrofe , mit land har oplevet , og det er en ulykke af europiske dimensioner , som intet land kan klare alene .
<P>
Det er sandt , at Erikas forlis var et vmmeligt , men sundt chok , der , som vi har set , var utilstrkkeligt , og Kommissionens nstformand har ret i at give udtryk for sin harme .
Jeg synes derfor , at vi i dag i Parlamentet skal huske p de foranstaltninger , hun i sin tid foreslog med Europa-Parlamentets sttte , og som Rdet ikke stttede .
Det skal netop vre grundlaget for vores arbejde for at f et rimeligt sikkerhedsniveau , s der ikke igen sker sdanne ulykker i vores have og ved vores kyster .
<P>
Hr. formand , dette er ikke en naturkatastrofe .
Der er skyldige , og det er hverken vinden eller havet , men navngivne personer .
Det er en miljmssig , social og menneskelig katastrofe , der krver , at alle de finansielle midler , som EU rder over , bliver mobiliseret , ogs den nyligt oprettede Solidaritetsfond .
<P>
Det er korrekt , at vi i Parlamentet er underlagt en forordning , som alle grupperne vedtog , men omstndighederne krver , at vi handler generst og fleksibelt .
Selv om denne fond ikke fandtes , da Erika sank , vil jeg ogs gerne sprge Europa-Kommissionen , hvilke midler der dengang blev bevilget til genoprettelse af de franske kyster .
<P>
Jeg henvender mig nu til Rdet for at bede det om at forpligte sig over for forslagene om at styrke sfartssikkerheden , som bde Kommissionen og Europa-Parlamentet tilskynder til , og at opfylde forpligtelsen fra Kbenhavn om at oprette en fond til erstatning for skader forrsaget af olieudslippet .
<P>
Jeg slutter , hr. formand , med en generel opfordring til Den Socialdemokratiske Gruppe , men i srdeleshed til mine spanske landsmnd .
Der er allerede blevet drftet to mistillidsvotummer mod Folkepartiets regering i Galicien , og det galiciske parlament har nedsat et undersgelsesudvalg .
Vi foreslr formelt , at vi arbejder sammen skulder ved skulder for at hjlpe de skadelidte og for at ge sfartssikkerheden , men hvis De ikke har lyst , hvis De fr kolde fdder , s lad i det mindste os arbejde for det .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson (PSE).">
Hr. formand , igen drfter Parlamentet endnu en maritim katastrofe .
Vi str nu over for en katastrofe af et sdant omfang , at det ikke blot er et transportsprgsml , det er ogs et miljmssigt , socialt og fiskerimssigt sprgsml , hvorfor min gruppe mener , at der skal nedsttes et undersgelsesudvalg for at finde ud af , hvad der gik galt med Prestige .
<P>
Jeg vil p vegne af min gruppe give udtryk for vores bedrvelse over tragedien over for befolkningen i Galicien og for vores sttte til deres kamp mod denne nye sorte dd , som truer deres levebrd og delgger deres kyster .
<P>
Det ville vre fuldt ud berettiget , hvis Parlamentet til Ministerrdet og Den Internationale Sfartsorganisation sagde : " Hvad sagde vi !
" Parlamentets optegnelser er spkket med opfordringer fra Parlamentet til handling inden for sfartssikkerhed .
Fra Estonia til Braer , fra Sea Empress til Erika .
Vi har rettet lyset mod bekvemmelighedsflag , utilstrkkelig havnestatskontrol , enkeltskrogede tankere og ukvalificerede bestninger , men trods vores ihrdige bestrbelser og Kommissionens sttte har Ministerrdet ikke taget hensyn til advarslerne og skredet effektivt ind . Det har derved vret medvirkende til at sikre , at Den Internationale Sfartsorganisation er et af de mest ineffektive organer nogensinde .
Til befolkningen i Galicien vil jeg blot sige , at det ikke burde vre dem , men Ministerrdet og Den Internationale Sfartsorganisation , der havde olie p hnderne .
<P>
De har skuffet befolkningen i Galicien og alle os vedrrende sprgsmlet om sfartssikkerhed .
Ministerrdet nsker ikke et undersgelsesudvalg , da der sandsynligvis er for mange skeletter i skabet .
<P>
Det er imidlertid chokerende , at PPE-DE-Gruppen er imod et sdant trk .
Det er en klar irettesttelse til befolkningen i Galicien .
De synes mere opsatte p at beskytte politiske venner end p at beskytte befolkningen i Europa .
Dette er den vrste kologiske katastrofe i revis , og PPE-DE-Gruppen opfordrer til hring - hvor ynkeligt !
<P>
Tiden til at tale er slut .
Nu har vi brug for handling - at forbyde bekvemmelighedsflag i vores farvande , at forbedre havnestatskontrollen , at sikre , at disse skammens skibe tilbageholdes , at forbyde enkeltskrogede tankere , at sikre , at de ansvarlige for disse katastrofer betaler samtlige omkostninger ved den skade , de forvolder , og sidst men ikke mindst at sikre , at Prestige er den sidste tanker , der spreder sin sorte dd langs vores kyster .
<P>
Hr . Haarder , tag denne besked med tilbage til Rdet : ikke mere blokering , forsinkelse , subsidiaritet eller gemmen sig bag Den Internationale Sfartsorganisation - vi krver handling !
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. kommissr , De er ikke den eneste , der er vred .
Nr jeg ser , hvordan denne begivenhed delgger levebrdet for s mange mennesker og for en hel region , tror jeg , vi alle er vrede .
P vegne af min gruppe kan jeg fortlle Dem , at vi fler med dem alle , og jeg tror , vi m tilbyde dem hjlp via alle de kanaler , vi har .
I Europa-Parlamentet m vi imidlertid gre , hvad et parlament m gre , hvilket er at lave regler og styrke de eksisterende regler .
Den frste ting , jeg vil bede om - og nu henvender jeg mig ogs til min gode ven Bertel Haarder - er , at vi gennemfrer de eksisterende regler , og at vi m tage hnd om Erika I- og Erika II-pakkerne .
Rdet er stadig i frd med at behandle et dokument , hr . Haarder , og jeg hber , at De vil gre noget ved det .
Vi m ogs stramme op p en rkke ting , som er indeholdt i Erika I- og Erika II-pakkerne . Her tnker jeg isr p ndhavne og sikre ankerpladser .
For at forebygge strre katastrofer skal vi gre systemet bindende , sledes at skibe , som kommer i vanskeligheder , kan f hjlp , hvor de er , og ikke bliver afvist .
Vi m opstille en regel herfor .
Kommissionen skal gennemfre en undersgelse .
Vi har brug for den .
Vi har ogs brug for en kompensationsregel for havne eller ndhavne , der tager skibe ind .
Vi har nu et skib liggende p 3.500 m ' s dybde med 50.000 t olie om bord , og dette skib vil skabe problemer i revis .
Vi m undg den slags for fremtiden .
<P>
For det andet vil jeg gerne kommentere havnestatskontrollen , som hr . Simpson nvnte .
Lad os stramme op omkring kontrollen med risikable skibsfartjer .
Det nytter absolut ikke at tjekke 25 % af de skibe , der er i god stand . Man m mlrette kontrollen mod risikable og gamle skibsfartjer .
Vi m sikre os , at skibe , der passerer igennem flsomme sfartsomrder , bliver bedre kontrolleret .
Vi anmoder om , at De gr i forhandlinger med tredjelande inklusive Rusland med henblik p eventuelle indgelser af bilaterale aftaler i den henseende .
Det er p tide at stte en stopper for diskussionerne mellem Rdet , IMO og Kommissionen .
Kommissionen skal forhandle og skal have en lejlighed til at tale om dette . S fr vi langt strengere regler .
Den internationale lovgivning - og det str klart og tydeligt i den resolution , som vi alle er enige om - kan ikke vre en begrundelse for at delgge miljet og folks liv .
Den ene m ikke prioriteres hjere end den anden .
<P>
Endelig med hensyn til forhandlingen om procedurer , mener jeg , at vi i samarbejde med Kommissionen og Rdet skal handle hurtigt og f nogle regler ned p papir .
Vi stemmer derfor imod forslaget om et undersgelsesudvalg , da det ville tage for lang tid .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , den hurtighed , hvormed EU har truffet visse beslutninger , viser med al tydelighed EU ' s manglende handling p sfartssikkerhedsomrdet .
Det er benlyst , at hvis disse beslutninger var blevet truffet tidligere , ville Prestige , hvis den havde forulykket , ikke have gjort det i Fllesskabets farvande .
<P>
I denne forbindelse er det p sin plads at nvne to ting . For det frste hvad der er rsagen til den manglende handling og til forsinkelsen i beslutningstagningen , og for det andet om de trufne foranstaltninger er tilstrkkelige .
I denne henseende synes min politiske gruppe , at de beslutninger , der blev truffet i Kbenhavn , selv om de er et positivt fremskridt , er utilstrkkelige , og som bevis herp vil jeg blot ppege sprgsmlet om bekvemmelighedsflag , der ikke engang er blevet behandlet .
<P>
Rdet , og nu vil jeg tale om den tidligere forvaltning , som kunne have hindret den situation , vi str i i dag , beskar Kommissionens forslag betragteligt og gjorde det sledes muligt for disse flydende bomber at blive ved med at sejle indtil 2005 i stedet for at have udfaset dem i september 2002 , som det ville have vret tilfldet , hvis Rdet havde lyttet til Kommissionen .
<P>
Forsinkelserne i gennemfrelsen af lovgivningen eller anvendelsen af Erika I- og Erika II-pakkerne taler for sig selv , og det samme gr den manglende overholdelse af lovgivningen , f.eks. de manglende inspektioner og kontroller af skibene .
Medlemsstaternes stiltiende holdning til registrering af bekvemmelighedsflag er heller ikke spor konstruktiv , og der er flere andre ting , der vkker bekymring .
Jeg synes , at de punkter , jeg har rejst , br fre til en undersgelse af , om fllesskabslovgivningen er blevet overtrdt , og om der har vret tale om fejl og forsmmelser , og flgelig til nedsttelse af et undersgelsesudvalg .
<P>
Hr . Galeote , selv om De har henvendt Dem til Den Socialdemokratiske Gruppe , der er meget stor , og min er lillebitte , vil jeg tale oprigtigt til Dem p vegne af en meget lille gruppe , men som i sprgsml af vital interesse har vret til stede , beskedent , skulder ved skulder , sammen med alle de andre spanske kolleger .
Med udgangspunkt i denne beskedne erfaring vil jeg for det frste sige til Dem , at De glemte , at De har forhindret , at der blev nedsat et undersgelsesudvalg i det nationale spanske parlament .
For det andet er det n ting at trffe beslutninger , der kan sttes sprgsmlstegn ved , og som mske i bedste fald viser sig at vre fejlagtige , men noget andet og mere alvorligt er at vedtage en kommunikationspolitik , der bengter problemet , hvor man undgr at foretage forebyggende og udbedrende handlinger .
<P>
Det alvorligste ved Deres regerings forvaltning i Galicien er , at staten hverken havde forebyggelsesplaner eller instrumenter til med det samme at hndtere krisen . Det undrer mig ikke , hr .
Galeote , nr hr . Aznar forfgter den opfattelse , at statens offentlige tjenesteydelser skal reduceres til et minimum .
<P>
Det sprgsml , vi nu str over for som valgte medlemmer af Parlamentet , er fortvivlelsen hos befolkningen , der skal bekmpe katastrofen med hjemmelavede remedier og ekstraordinre ofre , mens staten , som de betaler deres skat til , forholder sig magtesls eller ligegyldig , eller jeg ved ikke hvad .
<P>
Sket er sket .
Nu skal de berrte have erstatning , indtil den konomiske aktivitet er blevet genopbygget .
Der er derfor behov for en hurtig mobilisering af Solidaritetsfonden og strukturfondene .
Og lad mig afslutningsvis komme med en overvejelse . Vi har p udvidelsestidspunktet brug for et stort Europa , men det skal ikke vre en hul skal , og vi kan ikke blive ved med at undlade at ivrkstte serise procedurer for at undg , at de aktrer , der bevger sig p kanten af loven for at f strre profit og reducerer sikkerhedsforholdene og den sociale beskyttelse , kan fortstte , som om intet var hndt .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr .
Haarder kaldte Prestige-tragedien skandals , og kommissren , fru de Palacio , talte om en undvendig ulykke , der kunne have vret undget .
Det betyder , at bde rdsformandskabet , Kommissionen og sgar hr . Galeote Quecedo er af den opfattelse , at der er et ansvar , som skal placeres .
Vi anmoder derfor om , at der nedsttes et parlamentarisk undersgelsesudvalg , som fr til opgave at placere ansvaret for ulykken og for de efterflgende rednings- og ndhjlpsaktioner , ikke mindst nr det glder den spanske regering , som - og det vil jeg gerne understrege - var en af dem , der gik strkt ind for at udstte og udvande Erika-pakken , og som i dag kontakter store bygge- og cementfirmaer for at f renset strandene .
Vi beklager , at Rdet kun delvist har vedtaget Kommissionens forslag , og vi vil gerne takke den belgiske minister - som i vrigt er en af de f Grnne , der er tilbage - som var en af de meget f , der stttede den pakke , Kommissionen foreslog , og som kmpede for hele pakkens vedtagelse .
<P>
Det er ndvendigt , at EU fr sit eget lovgivningsgrundlag , for vi er helt sikre p , at det internationale samfund ikke er i stand til at indfre et sdant .
Efter vores mening br der trffes to foranstaltninger mere end dem , der allerede er truffet .
For det frste skal de statslige kontrolmyndigheder foretage en havnekontrol af mindst 25 % af de skibe , som sejler ind i de enkelte havne i alle medlemsstaterne , og der skal ikke laves en gennemsnitsberegning p nationalt plan .
For det andet skal der indfres nye standarder , som sikrer , at farlige stoffer bliver transporteret i mindre tankere end dem , der anvendes i dag , nemlig tankere med en maksimal kapacitet p 10.000 t .
Vi mener desuden , at Kommissionens forslag til direktiv om miljansvar ogs br omfatte havforurening , og at EU br indfre det system med konomisk ansvar for olieudslip , som allerede anvendes i USA , hvor skibsredernes konomiske ansvar er ubegrnset , hvis det kan pvises , at de er skyld i ulykken .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at EU via strukturfondene og solidaritetsfonden burde yde en passende finansiel sttte for at imdekomme behovene i Galicien og Nordspanien , som har brug for at komme p fode igen efter denne katastrofe .
Desuden m vi bestemt heller ikke glemme , at katastrofen berrer mange Natura 2000-omrder .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , det er for sent for fortiden , men det m ikke vre for sent for fremtiden , det m ikke endnu en gang blive for sent for fremtiden .
Jeg s gerne , at vi i fremtiden igen diskuterede dette sprgsml , men p en helt anden baggrund , end da vi diskuterede det den 21 . , og nr vi igen gr det i dag , s vi i fremtiden kan sige , at det aldrig siden er sket igen , eller hvis der igen indtrffer en ulykkelig hndelse med farer og trusler , kan sige , at det i den situation , takket vre de vedtagne foranstaltninger og tekniske og politiske bevidsthed , som vi alle har udviklet , gik bedre med at hndtere krisen .
<P>
Nu er vi endnu i chok , og det chok er bde en god og en drlig rdgiver .
Det er en god rdgiver , hvis vi vedtager fastere , strengere og mere krvende foranstaltninger for fremtiden , men det er en drlig rdgiver , hvis vi igangstter en undersgelse af krisehndteringen eller vil stte en i gang under pvirkning af chokket , der mske ikke lader os se uhildet p sagen , eller under pvirkning af vores flelser .
Det er meget vigtigt , at der ogs p dette punkt gennemfres en strengt teknisk og politisk neutral undersgelse af , hvordan krisen blev hndteret , ikke primrt for at dmme nogen , men for at forebygge en gentagelse af fejlene i fremtiden .
<P>
Ogs vores gruppe vil gerne pege p en ny rkke forebyggelsesforanstaltninger .
Vi har hrt om forebyggelsesforanstaltninger med hensyn til fartjernes tekniske risiko eller mden , hvorp sejladsen foregr . Det er udmrket , men det rkker ikke .
Vi m ogs se p risikobetingelserne , p den juridiske risiko , om jeg s m sige , alts sprgsmlet om bekvemmelighedsflag og sfartscertifikater , der ikke er det papir vrd , som de er trykt p , og vi m definere bestemmelser , der kan krves overholdt internationalt , og som diskvalificerer disse steder , disse skibsfartens off shore-centre , som man kunne kalde dem .
Der har udviklet sig en doktrin mod de skader , som off shore-centrene er skyld i , hvad angr hvidvaskning af penge , og vi m ogs udvikle en doktrin til bekmpelse af off shore-centrene , hvad angr hvidvaskning af ansvar for skibenes sdygtighedsbetingelser .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , alle partiideologer m vide , at vores afhngighed af importeret olie uundgeligt medfrer nogle transportrisici .
Hvis vi skal reducere denne afhngighed , bliver vi ndt til at investere mere i undersgelser om anvendelsen af vedvarende energikilder .
Vi br ogs se p muligheden af at hente mere olie ind via rrledninger .
Det fjerner imidlertid ikke behovet for at forbedre de generelle betingelser for olietransport til ss .
For det frste betyder det , at der skal strammes op p det nuvrende system med havnestatskontrollen .
Mere stringente og hyppigere inspektioner br resultere i , at usdygtige skibe eller skibe , hvis stand ikke er god nok til at fragte visse former for last , bliver tilbageholdt p et tidligere stadie .
<P>
For det andet fortjener Rdet sttte til sine planer om at fremme udfasningen af enkeltskrogede tankere .
Det er imidlertid i alles interesse , at vi etablerer dobbeltskroget transportkapacitet for at undg forsyningsknaphed .
<P>
For det tredje skal medlemsstater tilbyde hndgribelig hjlp til skibe og omrder , som er i nd .
Det er langtfra alle medlemsstater , der anerkender ndvendigheden af at udpege ndhavne og opbygge rednings- , hjlpe- og rengringsfaciliteter i dem .
Endvidere m vi ogs presse p for at f oprettet COPE-fonden , som vil dkke tabene i omrder , der har lidt skade .
For vrigt skal vores opmrksomhed ikke kun vre rettet mod lasten , men ogs mod bunkerolien , som anvendes som brndstof til skibene selv .
Det kan ogs forrsage betydelig skade p miljet og har indtil nu ikke vret nvnt i IMO ' s indlg .
<P>
Desvrre har vi allerede oplevet adskillige strre oliekatastrofer .
Det er p tide , at vi tager et grundlggende kig p vores holdning og vores behandling af disse .
Det hber jeg , at alle involverede parter vil indse .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , EU-staterne enedes i sommer om , at ndstedte skibe straks skulle anbringes et sikkert sted .
Den spanske regering besluttede derimod at slbe Prestige ud i bent hav uanset konsekvenserne .
<P>
Vi har i denne uge vret vidne til den spanske regerings arrogance i det spanske parlament .
Den er i over en mned kommet med daglige forfalskninger af kendsgerningerne og har ikke tilpasset sig omstndighederne .
Hr . Aznar har som den overordnede politisk ansvarlige slet ikke haft fling med virkeligheden .
P den anden side , selv om befolkningen i Galicien har gjort sm fremskridt i deres barske arbejde , mister de ikke modet .
<P>
Befolkningen i Galicien er beundringsvrdig .
Katastrofen med Prestige er blevet katastrofen for Jos Mara Aznar og " prestige " for befolkningen i Galicien .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror , at den frste ting , vi br gre , nr vi taler om sfartssikkerhed og indfrelse af en eventuel ny lovgivning , er at se p gennemfrelsen af den allerede gldende lovgivning .
Det er et kmpe problem , at denne lovgivning ikke gennemfres , isr nr det glder havnestatskontrol .
<P>
For det andet m vi ikke glemme , at sfartssprgsmlet gr ud over de nationale og de europiske grnser .
Der er derfor brug for handling p internationalt plan .
Derfor er Europa-Kommissionen ndt til at have den ndvendige bemyndigelse til at indg aftaler med alle ansgerlandene i frste fase og med alle vores nabolande , s vi kan koordinere indsatsen .
Og den er naturligvis ndt til at have den ndvendige bemyndigelse fra Rdet til at gennemfre rigtige forhandlinger og med den ndvendige vgt i Den Internationale Sfartsorganisation , som er meget trg .
<P>
For det tredje m vi heller ikke glemme , at problemet har mange aspekter .
Der er mange , som - med rette - taler om de gamle enkeltskrogede tankere .
Vi br ikke glemme , at et temmelig nyt dobbeltskroget skib , Ievoli Sun , det var omkring 10 r gammelt , for nylig , for under to r siden , sank ud for Frankrig , hvilket beviser , at dobbeltskrogede skibe ikke er nogen universallsning .
Ligesom det heller ikke er nogen universallsning udelukkende at fokusere p bekvemmelighedsflag , for vi har ogs ofte problemer med skibe , som ikke sejler under bekvemmelighedsflag .
<P>
Hvor vil jeg s hen med dette ?
Vi er tydeligvis ndt til at se p sprgsmlet om enkeltskrogede skibe , og vi er tydeligvis ndt til at se p sprgsmlet om bekvemmelighedsflag , ingen tvivl om det , men der er ogs andre sprgsml , som vi ikke br glemme , og som vi har tendens til at undervurdere .
Havnestatskontrol er af stor betydning .
Ndhavne og vedligeholdelse af skibe er sprgsml , som vi br se p i deres helhed og p globalt plan , hvis vi vil have resultater .
Vi har derfor brug for en hel pakke af foranstaltninger for at lse problemet .
Hvad angr undersgelsesudvalget , vil jeg gerne opfordre medlemmerne til ikke at gre Parlamentet til dommer i interne spanske konflikter .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , for en mned siden sagde jeg , at det var en europisk katastrofe , og jeg udbad mig en europisk reaktion .
De galiciske borgere - mine medborgere - der udkmper en titanisk kamp mod olien , som nr deres hoveddr , er tilfldige ofre , og de har betalt prisen for alle de europiske borgere .
Derfor har jeg fra frste frd bde her og der insisteret p behovet for at formulere et klart og enkelt svar fra EU , sdan som man gjorde i forbindelse med oversvmmelserne i Tyskland . Dette svar skal tage hjde for bde forebyggelse og udbedringer .
<P>
Skulle vi have skrpet og ndret transportlovgivningen ?
Ja .
Skulle vi have irettesat ministrene ?
Ja .
Men der skal gres mere endnu .
De , der er begravet i arbejdet med at fjerne olien med deres bare nver , skal have at vide , hvorfor der ikke findes midler , og de skal have en forsikring om , at det vil der vre , hvis det sker igen .
De skal som minimum have at vide , at vi beklager , at der ikke fra begyndelsen har vret tilstrkkelige midler og tilstrkkelig koordinering i bekmpelsen af denne katastrofe .
For det er dem , der har lidt under den , og deres ndrb er net hertil , og vi m ikke bengte denne kendsgerning .
<P>
De galiciske og dermed europiske borgere skal fle , at de har opbakning p den lange og vanskelige rejse , som deres egne ministres forsmmelighed har kastet dem ud p .
Derfor kan vi ikke forst , at der er nogen i Parlamentet , der modstter sig at f at vide , hvad der er sket , hvad der er get galt , og hvad vi skal gre for , at dette aldrig sker igen .
<P>
Det er ikke en ulykke af europiske dimensioner , det er en europisk ulykke , og vi nsker ikke , at den sker igen andre steder .
Men hvis den sker igen , s er det klart , at vi ikke igen kan handle , som vi har gjort .
De rrende billeder , der er get jorden rundt - og som viste det , jeg s - gr , at jeg ikke behver at komme med flere forklaringer .
<P>
Vi galicere er strke .
Det har vi altid vret , vi har altid forstet at bekmpe modgangen , og vi lader os ikke sl ud af denne ulykke .
Det , mine landsmnd fra Galicien ikke forstr , er , hvorfor PPE-gruppen i Parlamentet , nr hele Europa anerkender den lrestreg , vi som folk giver , bliver ved med at ngte os muligheden for at f belyst , hvad der er sket , for at vurdere skaderne , for at foresl beredskabs- og krisestyringsprogrammer p europisk plan , der kan hjlpe alle europere .
<P>
Sprgsmlet skal ikke stilles til os landsmnd , som hr . Galeote siger .
Landsmnd er ikke det samme som medskyldige , og vi nsker ikke at vre medskyldige .
Lad vre med at fornrme os ved at gre os til medskyldige i de beslutninger , som en regering , der i en mned har forsgt at bagatellisere denne katastrofe , og som har vret ude af stand til at mobilisere fllesskabsinstitutionerne , har truffet .
Til gengld burde De , fru de Palacio , stille den spanske regering et sprgsml .
Ingen har forstet at anvende og mobilisere de rigelige ressourcer , Europa rder over .
Hvorfor ?
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , ligesom mange af mine kolleger og mange af de europiske borgere glder jeg mig over - og er enig i - de forslag , som Kommissionen stillede efter Prestige-katastrofen , og som fru de Palacio slog kraftigt til lyd for igen i dag . Vi er dog alle klar over , at det mske ikke er tilstrkkeligt .
Hvis ikke vi snart skal st her igen og kommentere en ny katastrofe , er det ndvendigt med en jeblikkelig indsats p flere punkter , og her skal Rdet vre mere samarbejdsvilligt . For det frste skal kontrollen i havnene forbedres .
For det andet skal der gres en indsats med hensyn til bestningens uddannelse . Og for det tredje skal vi yde sttte til skibe , der er i en vanskelig situation , men ogs og ikke mindst forbyde gamle , forldede skibe og srge for en hurtig udskiftning af enkeltskrogede skibe .
Jeg vil gerne understrege ndvendigheden af , at vi - s vidt det er teknologisk muligt - gr dobbeltskrog lovpligtigt for olietankere og andre skibe med farlig last .
<P>
Hvis denne hurtige indsats skal vre trovrdig , er det ndvendigt med nogle konkrete handlinger .
Jeg foreslr derfor , at det fra nu af udelukkende er skibe med dobbeltskrog , der har adgang til visse havne i flsomme omrder , som skal fastlgges og afgrnses gradvist p europisk plan .
Dette skal ske ved hjlp af foranstaltninger ligesom dem , der f.eks. er gldende for Venedigs havn .
Vi skal ligeledes fremme ophugningen af gamle skibe , som i dag ikke mindst er mangelfuld i Nordeuropa .
<P>
De problemer , som en sdan radikal ndring ville medfre , er kun midlertidige , og de er under alle omstndigheder umdeligt meget mindre end dem , som de gentagne katastrofer medfrer i flsomme omrder . Her tnker jeg med skrk p visse dele af Middelhavsomrdet .
<P>
Er Kommissionen og Rdet villige til at lade miljbeskyttelseskravene g forud for de konomiske betragtninger , som hidtil har vret dominerende ?
Jeg synes , at Kommissionens svar er lovende , og jeg forventer , at Rdet er lige s modigt .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , katastrofen p grund af olietankeren Prestige skete for mere end en mned siden , men vi ved ikke , hvor lnge endnu vi skal se sorte blger skylle ind , hvilket i sig selv er en anklage mod de ansvarlige i Spanien og i EU for de forsinkede og svage foranstaltninger , som man har truffet for at mindske skaderne efter den altomfattende tragedie , der har ramt det galiciske samfund og havet udenfor , men som siden har spredt sig over havomrdet mod nord og syd , s ogs Portugal og Frankrig er blevet ramt .
<P>
Selv om tragedien klart viser , at der bag denne kologiske katastrofe er den profit , som visse redere og olieselskaber strber efter lige meget hvordan , ogs p bekostning af sikkerheden til ss og mandskabets arbejdsbetingelser , srlig takket vre bekvemmelighedsflag , s er det ogs en kendsgerning , at regeringerne har gjort denne aktivitet let for dem takket vre stadig mere neoliberale metoder , herunder forsinkelsen af de direktiver , der blev besluttet efter katastrofen med Erika .
<P>
Vi m derfor have klarlagt rsagerne til den aktuelle krise , rsagernes vedvaren , de manglende beslutninger p omrdet og den forsinkede gennemfrelse af bestemmelserne i national ret , men vi m ogs g lngere , sdan som min gruppe har foreslet i det forslag , som jeg har stillet , fordi afskaffelse af bekvemmelighedsflag , forbud mod transport af olieprodukter og andre farlige stoffer i enkeltskrogede skibe , oprettelse af sejlkorridorer lngere fra kysterne og get kontrol er ndvendige foranstaltninger , hvis nye tragedier skal forebygges .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , billederne af fiskere og frivillige i frd med at bekmpe olieudslippet fra Prestige med deres sm bde og bare hnder viser et helt folks styrke , det galiciske folks , og udgr et bevis p Det Europiske Rds og den spanske stats skyld .
Det er nu indlysende , at borgerne i Galicien mrker flgerne af den alvorlige politiske konflikt mellem Kommissionens positive forslag og medlemsstaternes egoisme og uansvarlighed , sdan som den kommer til udtryk i Rdet .
Beslutningerne i Kbenhavn kommer ikke borgernes kvalfulde sprgsml i mde , men derimod olieselskabernes rverkapitalistiske interesser , der drager fordel af den dystre og primitive verdenssituation og afviser ethvert forsg p at f vedtaget en europisk lovgivning til beskyttelse af vores have .
<P>
I ringeagt , ligesom hr . Aznar , for borgerne i Galicien har Rdet ikke truffet nogen hastebeslutning for at komme Galicien til hjlp .
Det har ikke bekymret sig om , at Galicien er det omrde i verden , der oftest kommer ud for katastrofer .
Slle 5 millioner ekstra euro har Rdet bevilget Galicien og naboomrderne , nr USA , der har en streng specifik lovgivning p dette felt - som Europa virkelig mangler - krver 4 milliarder dollars for ulykken med Exxon Valds .
<P>
rede kolleger , borgerne forlanger , at vi gr en ende p disse forhold , hvor vi kan begynde med at nedstte en undersgelseskommission .
Dette m ikke ske igen .
Aldrig mere !
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , Kommissionen har erkendt ndvendigheden af at tage yderligere initiativer og herved implicit erkendt , at de direktiver , den selv foreslog i 2000 , var utilstrkkelige , isr hvad angr transport af tung brndselsolie , som imidlertid allerede var i sgelyset , da Erika forliste , og hvad angr tidsplanen for udfasning af enkeltskrogede skibsfartjer .
<P>
Kommissionen erkender i vrigt med rette , at der er to elementer , som er centrale for at sikre sikkerheden til ss , og som ikke henhrer under Unionens befjelser .
Det drejer sig p den ene side om beskyttelsen af kystfarvandene imod de skibsfartjer i transit , der udgr en trussel mod havmiljet , som det var tilfldet med Prestige . I den henseende er det klart , at Montego Bay-konventionens afsnit 12 , artikel 220 , giver kyststaterne mulighed for at udve strenge kontroller .
Og det er , hvad Frankrig og Spanien og senere Portugal og Italien har besluttet at gre .
Succesen p omrdet er et resultat af de involverede staters stadige politiske vilje .
<P>
P den anden side er det et sprgsml om ansvar .
Prestige-sagen er lige s kompleks og uklar som Erika-sagen , og s lnge befragterens ansvar ikke er klart defineret , kan der ikke blive ryddet op p de forskellige omrder .
Derfor er det sledes , at enten viser IMO , at det er i stand til at udrede sprgsmlet , eller ogs m de europiske medlemsstater overveje at genvinde deres frihed til at ivrkstte deres eget system , som amerikanerne med held har gjort .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg var isr skuffet over resultaterne p topmdet i Kbenhavn p omrdet for sikkerhed til ss .
Hvad ser man i konklusionerne ?
Det Europiske Rd udtrykker udelukkende sin beklagelse og strke bekymring for konsekvenserne af Prestiges forlis og forsikrer Galicien om sin solidaritet .
Hvilket jeg finder yderst afslrende .
Hvor er de konkrete tiltag ?
Hvorfor fornemmer man stadig , at ministrene stejler ?
<P>
Jeg vil gerne som De , fru kommissr , give udtryk for min vrede og min store bekymring for denne mangel p helt konkrete beslutninger .
Rdet har henvist til sine konklusioner af december 2000 , hvad angr Erika-foranstaltningerne .
Men hvor langt er vi net med gennemfrelsen heraf ?
Hvor langt er vi med havnekontroller ?
Hvor langt er vi med hensyn til uafhngigheden hos dem , der foretager disse kontroller ?
Hvor langt er vi net med forbudet mod at sejle under bekvemmelighedsflag ?
Og hvor langt er vi med det europiske kort over ndhavne ?
Rdet m trffe en afgrelse s hurtigt som muligt .
Og endelig , hvor str vi , hvad angr fastlggelsen af ansvar hos ejere og befragtere ?
<P>
Det var disse konkrete sprgsml , vi forventede , at Rdet skulle give nogle passende svar p .
Hvor lnge skal vi blive ved at vente ?
Hvor mange katastrofer skal vi blive ved med at opleve ?
<P>
Til gengld lyknsker jeg Kommissionen og i den forbindelse ogs Europa-Parlamentet med deres beslutsomhed .
En undersgelsesudvalg gr imidlertid ingen forskel , for vi har allerede en lovpakke , og et udvalg ville blot vre spild af tid .
Det er absolut pkrvet , at De 15 viser deres politiske vilje .
Vi m arbejde hurtigt og holde op med at trkke sagen i langdrag .
Hvis vi havde fulgt de direktiver , som Parlamentet vedtog , og hvis vi havde fulgt Kommissionen , ville vi ikke vre i denne situation .
Europa kunne og burde have undget katastrofen med Prestige .
<P>
rede ministre , det er ikke ndvendigt at lovgive yderligere . Det er absolut ndvendigt omsider at gennemfre den eksisterende lovgivning .
Det er ikke ndvendigt at blive ved med at forhandle om og om igen .
Det er absolut ndvendigt at handle .
Miljkatastrofen forsvinder ikke , blot fordi man sender nogle stttekroner efter den .
Miljet skal beskyttes .
Men hvad er vores beskyttelsesdirektiver vrd ?
<P>
Jeg gr ligeledes opmrksom p , at det er langt mere konomisk rentabelt at forebygge end at helbrede .
Hvad angr den samfundsmssige katastrofe , er den yderst vanskelig at vurdere !
Ligegyldigt hvilket land , der er tale om , er det svrt at fastlgge strrelsen af fiskernes og turisterhvervets ulykke , for ikke at tale om de borgere , der for hver dag , der gr , ser olieudslippet brede sig mere og mere .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , Erika ligger stadig p bunden af havet ud for min hjemby .
S p vegne af den franske befolkning i Bretagne vil jeg gerne sende en hilsen til den spanske befolkning i Galicien , hvis liv ogs er berrt af olieudslippet .
<P>
Europa reagerer i takt med sine kriser .
Den 11. september udlste en europisk arrestordre , Sangatte-centret udlste asylret , og Erika udlste omfattende foranstaltninger .
Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde , men hvad gr vi nu ?
For vi har hele molevitten . Vi har olien i Atlanterhavet og de gamle skrammelkasser i Pas-de-Calais .
Nu mangler vi bare at fylde tanken .
Det er uden ende .
Vi m drage vores konklusioner , og det gr vi s .
Vi vil uden tvivl skrpe bestemmelserne om enkeltskrogede skibe , vi vil uden tvivl skrpe foranstaltningerne om skrotskibe , og vi vil uden tvivl skrpe bde dette og hint .
<P>
Jeg vil komme med et forslag , fru kommissr . De burde begynde at overveje tanken om en flles europisk kystvagt , som ikke fungerer p amerikansk vis , men i henhold til vores egne metoder .
De vil opleve - for det var ikke ndvendigvis den sidste katastrofe - at kravet vil stige langs kysten .
Befolkningerne vil krve en kystvagt , de forstr ikke , at havene skal behandles p den mde .
<P>
Jeg beder Dem ikke om at gre det i lbet af to minutter , men om at begynde at overveje det , for det vil blive taget op , som sdvanlig , ved den nste katastrofe , den nste krise , ligesom det skete med arrestordren og alt det andet .
Det er sdan , Europa fungerer .
S eftersom ndvendigheden ender med at blive lov , lad os da begynde med at lovgive , hvis ndvendigheden byder det .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg fler med gallerne og de mennesker , som er i frd med at fjerne den olie , som er mere end 1 m tyk .
Vi har imidlertid desvrre ikke noget beredskab , og vi har ikke nogen faglig tilgangsvinkel , hvilket jeg finder yderst beklageligt .
Vi m imidlertid holde op med blot at sende aben videre .
Det er naturligvis vigtigt at tage denne diskussion , men ikke nu og ikke her .
Det er langt vigtigere at vre opmrksom p at sikre , at Europas kystlinje beskyttes .
Min kollega Dirk Sterckx ' specifikke forslag om ndhavne er srdeles hensigtsmssige .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen og Rdet til at undg varmluftspolitikker , nr det glder sikkerhed til ss .
<P>
Jeg sttter Kommissionen , hvad angr agenturet og udvelsen af kontroller , som fru de Palacio netop har nvnt .
Et forbud mod enkeltskrogede tankere med en last af rolie er sbekassepolitik og gr uden om de reelle strukturelle problemer for international skibsfart .
En velholdt enkeltskroget tanker er sikrere end en drligt vedligeholdt dobbeltskroget tanker .
Jeg er ikke fan af IMO , men det er absolut ndvendigt for at blive enige og for at overholde og gennemfre allerede eksisterende aftaler .
Det ser ud til , at vi skaber en mere realistisk politik end den , De foreslr .
<P>
Efter min mening er det vigtigt at forhandle med Rusland om kontrol med skibe , som lastes der og sejler langs den europiske kyst til Afrika .
Jeg mener , det er yderst vigtigt at tjekke klassifikationskontorerne , s vi er klar over styrmnds , kaptajners og skibsejeres ansvar , og isr s vi kan planlgge klare sejlruter .
Jeg hber , at det vil resultere i en bedre politik .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta (GUE/NGL).">
Hr. formand , Prestige er sunket , og vi er endnu en gang i frd med at hastevedtage umodne foranstaltninger , der skal forebygge kommende olieudslip .
De tilfredsstiller ikke de traumatiserede og vrede befolkninger , der skal st ansigt til ansigt med hundreder af kilometer forurenet strand , delagte kosystemer , tabte arbejdspladser og de trusler , som hviler over hele lokalkonomien .
Den strste rsag til disse gentagne katastrofer er den drastiske reducering af prisen p stransport , som er faldet med 30 % p 10 r .
Det resulterer i en udnyttelse af bestningen , som grnser til slaveri , og i opretholdelse af en drligt vedligeholdt og ofte forldet flde , og det hele foregr bag et virvar af procedurer , som beskytter de skyldige .
Der er kort sagt brug for modige politiske beslutninger .
<P>
IMO , der har godkendt skabelsen og udviklingen af bekvemmelighedsflag , m nu forbyde dem , hvilket vil opklare den ansvarsfordeling , der er mellem redere , befragtere og stater , og gre det muligt at gre forurenerne konomisk og strafferetligt ansvarlig .
<P>
Dernst skal vi udarbejde en ophugningsplan for de 4.000 skibsfartjer , som De selv betegner som hrende til risikogruppen , fru kommissr , hvilket krver en omlgning af skibsvrfternes produktion til byggeri og udvikling af moderne og sikre skibsfartjer .
Endelig er det ndvendigt under IAO ' s ansvar at udarbejde en bindende lovgivning , der finder anvendelse p alle smnd p verdensplan .
Et veritabelt europisk agentur for sfartssikkerhed , hvor fagforeningerne er reprsenteret , kunne og burde anstte et tilstrkkeligt antal inspektrer til at kontrollere skibsfartjerne og smndenes arbejdsforhold .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , vi bliver ndt til at gre noget , og vi kan g endnu lngere end det , vi allerede er blevet enige om .
Jeg er derfor glad for , at de to strste grupper i Europa-Parlamentet sttter vores forslag om en europisk kystvagt og en civil europisk " hurtig udrykningsstyrke " .
<P>
For det frste mener jeg , at vi for at forebygge har brug for en europisk kystvagt , der skal vogte europiske interesser og forhindre skibe i nd i at blive sendt fra Herodes til Pilatus af medlemsstater , som stter deres egne interesser frst og derved trffer de forkerte beslutninger .
Kystvagten skal vre sfartssikkerhedsagenturets lange arm .
<P>
For det andet skal den civile europiske interventionsstyrke vre i stand til at rykke ind jeblikkeligt i en ndsituation og medbringe eget udstyr .
Disse " grnhjelme " vil sledes vre i stand til at trde til overalt i EU , eftersom det ikke er alle medlemsstater , som har det ndvendige udstyr og den ndvendige ekspertise til at hndtere katastrofer .
Jeg var vidne til , hvad der skete i Galicien en uge efter katastrofen , og jeg s , hvilket vanskeligt job vores civile belgiske interventionsstyrke havde , og hvor lang tid det tager at f stablet en sdan aktion p benene .
Jeg har fet at vide , at man nu har vret ndt til at tilkalde store byggefirmaer .
Det er selvflgelig uacceptabelt .
<P>
Endelig vil jeg gerne bede Rdet om hurtigst muligt at rette sin opmrksomhed mod ansvarsdirektivet , eftersom det er kernen i problemet om stransport bde i Europa og i resten af verden .
Mske kunne De , hr. kommissr , give denne besked videre til det nste formandskab : nunca mais ( aldrig mere ) .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , p grund af den enorme miljmssige , konomiske og sociale katastrofe , der har ramt Galicien , og som er blevet til et egentligt europisk problem , synes jeg , at vi skal tale uden omsvb i den igangvrende forhandling .
<P>
" Hellere forebygge end helbrede " er det blevet sagt her .
Frstnvnte , forebyggelse , m ikke f os til at bortlede opmrksomheden fra de egentlige ansvarlige for tragedien .
Det drejer sig om en sejlende rustbunke , om farligt gods , om et uigennemsigtigt netvrk af interesser hos samvittighedslse virksomhedsledere , som det er ndvendigt at rede ud og fordmme .
Skal alle aspekterne undersges ?
Ja .
Skal de undgs ?
Ja , ogs det .
Jeg hber og tror , at EU denne gang har fet en lrestreg .
Europa-Kommissionen har draget en lre .
Europa-Kommissionen var ikke i tvivl . Nu synes jeg , at Europa-Parlamentet og Rdet skal vre kompromislse over for det stiltiende samtykke og accept af denne strafik .
<P>
Det andet er helbredelse .
Vi skal koncentrere os om at udbedre de forvoldte skader .
Galicien kan ikke bde betale den fysiske faktura og de skader , der har ramt det .
Det sande offer er hele Galiciens befolkning .
<P>
Vores ansvar er nu at arbejde sammen for at f s mange penge fra strukturfondene som muligt og for at f mobiliseret Solidaritetsfonden . Det vil vi f igennem .
<P>
En undersgelse ?
Ja , naturligvis .
Jeg vil gerne sige her - det er allerede blevet nvnt , men jeg vil minde om det igen - at alle de politiske partier i det galiciske parlamentet i dag enstemmigt har nedsat et undersgelsesudvalg .
Det bruger subsidiaritetsprincippet , s de politikere , der er tttest p sagen , undersger den , og derfor har vi sammen med Den Liberale Gruppe og UEN-Gruppen stillet et ndringsforslag om at lave en udtmmende teknisk undersgelse af dette komplekse sprgsml .
<P>
Vi vil bede om flere europiske midler , s der kommer mere koordinering og mere civil beskyttelse . Men , hr. formand , at forsge at bruge tragedien til at skaffe sig en valgfordel , som visse politikere gr , er simpelthen frastdende .
Jeg synes , at det skader politikkerne som sdan , og at det skader ofrene , som er rdvilde og bestyrtede , og som lider under katastrofens flger og ydermere ser , hvordan partipolitisk egoisme fr politikerne til at lgge sig ud med hinanden .
<P>
Jeg slutter , hr. formand , med som galicier at takke hele Parlamentet og de institutioner , der er til stede her , for den solidaritet , de viser os , og som jeg ved , at de vil vise os i de kommende dage .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Hr. formand , hvis man havde vret sammen med fiskerne p den galiciske kyst - og det var en rkke af mine gruppekolleger og jeg - s vil man forst , hvor stort behovet er for europisk hjlp dr .
Hvis Europa-Parlamentet stemmer for i dag og i morgen , er det efter min mening godt .
<P>
Hvis man kommer til Santiago de Compostela , s ved man , at Jakobsvejen ender dr . Den vej kender kommissren godt .
Jakobsvejen er den vej , pilgrimme og syndere gr for at undglde for deres synder .
Vi ved , at en lang rkke stats- og regeringschefer , men ogs trafikministrene , har mttet g denne vej for at undglde for deres undladelsessynder .
Synderegistret lyder : for lidt havnestatskontrol .
<P>
Hvis man har skrevet under p 25 % og kun opnr 9 % , sdan som det er tilfldet med en medlemsstat , s er det en stor synd .
Synderegistret lyder : ikke noget anstndigt system af europiske ndhavne . Kre hr .
Haarder , det blev besluttet for allerede lnge siden . Rdet har endnu ikke gjort noget .
Synderegistret lyder : entydigt svigt i forbindelse med en kompensationsfond for oliekatastrofer .
For halvandet r siden blev det vedtaget af Parlamentet . Til dato har Rdet ikke sagt en lyd herom .
<P>
Kre hr .
Haarder , Prestige sejlede forbi Kbenhavn .
Lad os repetere Prestiges rute : Det kom fra Letland gennem stersen , Skagerrak , Den Engelske Kanal , Biscaya-bugten , Galicien - det kunne vre sket overalt .
Alene i stersen er der fire kandidatlande , der har dkket sig godt ind , hvad angr skibssikkerhed .
Malta og Cypern har altid sejlet under bekvemmelighedsflag , hvilket er blevet diskuteret kritisk .
<P>
Kre fru kommissr , vi har brug for en rapport fra Kommissionen inden april 2003 om , hvorvidt og hvordan alle disse kandidatlande deltager eller netop ikke deltager i den europiske skibssikkerhedspolitik .
Prestige kunne - det ved hr . Haarder - ogs vre get fra hinanden i Kadetrende , et af de farligste steder i stersen med utallige ulykker , ulykker , der nr var sket , og skibe , der ikke overholder reglerne for sejlads .
Vi har brug for en lodspligt .
Her skal der lgges pres p Rusland fra Rdets og Kommissionens side , sledes at der indfres en generel lodspligt via IMO .
Det er et af de farligste steder i europisk strafik .
<P>
Hvis vi vil trkke enkeltskrogede tankere ud af trafikken , fr vi brug for flere dobbeltskrogede tankere .
De kunne mske tale med hr . Monti om , hvordan vi fremover hndterer vrftssttten i Europa .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne udtrykke min solidaritet med de mennesker , som er berrt af denne frygtelige katastrofe .
Jeg mener , at vi alle burde hylde den formidable indsats fra befolkningerne i Galicien og Spanien samt de frivillige , der er kommet til fra alle egne af Europa .
<P>
Hvis vi kan glde os over Kommissionens forslag , er det til gengld ikke tilfldet med afgrelserne i Rdet , hvis mangel p ambition jeg , ligesom andre kolleger , ogs beklager .
Efter Erika-katastrofen og stillet over for de omfattende skader , som Prestige har forrsaget , haster det faktisk , fru kommissr , med at fremme gennemfrelsen af de vedtagne foranstaltninger .
Men jeg er ogs af den mening , at de fortsat er utilstrkkelige .
Forebyggelsen bestr ogs i at gre det klart for befragtere , skibsredere og lastejere og endda klassificeringsselskaber , at de vil blive holdt strafferetligt og konomisk fuldt ansvarlige , hvis de ikke overholder loven , og der opstr en ulykke .
Forebyggelsen bestr ogs i meget hurtigt at trffe den modige beslutning om at forbyde bekvemmelighedsflag i Unionens territorialfarvande .
<P>
Denne katastrofe retter endnu en gang opmrksomheden mod de ufattelige konsekvenser af liberaliseringen af sfartssektoren , som har givet sig udslag i en snkning af standarderne for sikkerhed og social sikring .
Europa burde sende et klart signal til sfartsindustrien ved at foresl mrkbare forbedringer af smndenes sociale forhold og ved at engagere deres foreninger samt borgerforeningerne i at udarbejde og ivrkstte nye srforanstaltninger , som er uundvrlige , hvis man skal styrke sikkerheden til ss .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , rede hr. formand for Rdet , kre Bertel Haarder , det glder mig , at De er her , s vi kan diskutere , men jeg vil gerne g til det springende punkt i hele debatten med det samme .
Jeg lste med stor fornjelse de beslutninger , der blev truffet af Rdet ( transport ) den 5. og 6. december om en forbedring af sfartssikkerheden , men ... jeg tror ikke p det !
<P>
Jeg vil gerne nvne to eksempler : Rdet har altid virkelig til det sidste forsvaret brugen af enkeltskrogede tankere indtil 2015 , og pludselig udtaler trafikministrene i Rdet et omgende ophr med brugen af enkeltskrogede tankere til transport af svr brndselsolie .
Derudover har vi dette vidunderlige , dejlige sprgsml , hr. rdsformand : Hvilken lovgivning skal danne grundlag herfor ?
Vi kan ikke skabe en fllesskabsret inden for de nste uger .
Hvilke nationale bestemmelser kan De nvne , som overhovedet stter medlemsstaterne i stand til at gennemfre forbuddet mod enkeltskrogede tankere ?
<P>
Mit andet punkt er flgende , hr. rdsformand : Hr . Piecyk og andre har allerede ppeget , at der er en rkke medlemsstater , der endnu ikke opfylder forpligtelsen i havnestatsdirektivet om at kontrollere 25 % af de skibe , der anlber EU-havne .
Nu har Rdet ( transport ) vedtaget i hjere grad at ge overvgningen af kontrollerne , helst inden den 1. januar .
Kan De da som rdsformand bekrfte over for mig , hvor mange inspektrstillinger der er skabt i hvilke lande inden for den sidste uge eller de sidste 10 dage , og hvor mange kvalificerede ansgere der overhovedet er til disse inspektrstillinger ?
Alts , hr. rdsformand , det hjlper ikke noget , at der trffes vidunderlige beslutninger .
Vi vil gerne have at vide af Dem , hvordan de skal gennemfres .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til hr . Sterckx , for det var ham , der i sin tid skrev betnkningen om ndhavne .
Han har fuldstndig ret . Og ogs her rejser de samme sprgsml sig igen , hr. rdsformand !
Nu har De sagt , at medlemsstaterne skal etablere og registrere ndhavnene hurtigere . Men jeg kunne godt tnke mig at vide , hvordan De ptnker at sikre , at disse ndhavne bliver anvendt , hvis de findes - hvilket der skal trffes beslutning om p nationalt plan .
Vi husker , at Erika ville anlbe en havn , men ikke mtte anlbe . Og her med Prestige er sprgsmlet ogs : Ville skibet vre anlbet en havn , ville det s ikke vre get itu , havde man lettere kunnet pumpe olien op og kunnet forhindre en katastrofe af dette omfang ?
Hr. rdsformand , hvordan vil De vre sikker p , at medlemsstaterne rent faktisk anvender ndhavnene til at undg strre katastrofer ?
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="PT" NAME="Vairinhos (PSE).">
Hr , formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , Prestiges skibbrud har vist den afmagt , som EU og medlemsstaterne befinder sig i over for en katastrofesituation som denne , der brutalt har ramt Galiciens kyst , men som ogs er en europisk katastrofe , som alle borgere mrker .
<P>
Det er denne europiske offentlighed , der er rystet over denne ubeskrivelige hndelse , og den bedrvelse og vrede , som alle de ramte fler - ikke mindst den vidunderlige galiciske kyst og dens befolkning - der forlanger , at en sdan situation ikke gentager sig i fremtiden p vores flles kyster .
Det er befolkningen , der forventer , at Galicien fr berettiget hjlp af EU .
Der krves en undersgelseskommission , der kan kaste lys over alle katastrofens omstndigheder og placere ansvaret , s der deraf kan drages en lre for fremtiden .
Europas borgere forlanger en strengere lovgivning , forlanger , at den trder i kraft s hurtigt som muligt og gennemfres uden omsvb .
<P>
Beskyttelsen af Europas fiskeri og sfart m i stadig videre udstrkning blive et flles anliggende - og derfor ogs en flles politik .
Beskyttelsen af havmiljet og beskyttelsen af Europas kyster er fremover en stor udfordring for os alle .
<P>
Hvis tragedien med Prestige har tjent til at vkke politisk bevidsthed og tilskynde til handling , har det galiciske folks - og vores - fortvivlelse og vrede ikke vret forgves .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne begynde med at gentage min solidaritet med det galiciske folk og med alle folk , som mtte blive ramt af denne tragedie , svel i Spanien som i Frankrig og selvflgelig ogs i mit eget land .
Som tiden gr , bliver denne tragedies virkelige omfang tydeligere .
Jeg hber , at den undersgelse , som Parlamentet har anmodet om , vil blive gennemfrt med grundighed og hurtigst muligt .
Som jeg fr har nvnt her i forsamlingen , m den mystiske manvre ogs undersges , som skibet foretog , idet det efter at have sejlet mod vest pludselig drejede mod syd , indtil det gr ned 30 smil fra portugisisk farvand .
<P>
Nu er det imidlertid p sin plads at tale mere om fremtiden , s der er fire punkter , som jeg gerne vil berre .
<P>
For det frste m EU stille midler til rdighed for mest muligt at kompensere for de skader , som olieudslippet har anrettet .
Jeg finder det i denne sammenhng retfrdiggjort at mobilisere EU ' s Solidaritetsfond , hvilket ikke er sket endnu .
<P>
For det andet m der , da fiskeri og akvakultur har lidt voldsomt , overvejes en mere integreret og mere omfattende pakke af foranstaltninger , som kan imdekomme de ramte befolkningers behov .
<P>
For det tredje m der trffes en teknisk og videnskabeligt begrundet beslutning om , hvad der skal stilles op med det skib , der er sunket med sine 60.000 t rolie .
Hvis vi ikke lser dette sprgsml , er vi ikke dmt til t olieudslip , men til en rkke af olieudslip i mneder og r fremover .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at det er p tide for alvor at f oprettet Det Europiske Sfartssikkerhedsagentur , hvilket forudstter , at Rdet nr til enighed om dets geografiske placering .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi vil have gennemfrt en grundig undersgelse , sdan som Parlamentet har forlangt .
Vi vil derimod ikke have , at Parlamentet gres til et redskab i en debat om et lands interne problemer .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , vi deltager i en forhandling , hvor vi kan klassificere indlggene i to grupper .
For det frste er der dem , der rejser problemstillingen fra et europisk synspunkt , og som foreslr aktioner , der skal udspringe af den europiske fllesskabspolitik . For det andet er der dem , der i en tid med en menneskelig tragedie , en tragedie i et land , der skal have valg om fem mneder , tror , at de her har chancen for at f nogle valgfordele uden at tnke p , hvad de virkelige konsekvenser er for befolkningen .
<P>
Der tales om et midlertidig undersgelsesudvalg i henhold til artikel 150 i Europa-Parlamentets forretningsorden , der skal vre behrigt begrundet ud fra pstande om overtrdelser af fllesskabsretten .
Hvilke begrundelser har vi hrt om her ?
<P>
Det er at f at vide , hvad der er sket . Vi vil naturligvis alle gerne vide , hvad der er sket , men det vil vi ikke opn i et parlamentarisk udvalg .
Vi vil f det at vide i ekspertrapporterne . Det er baggrunden for , at PPE-Gruppen beder om , at det er Kommissionen , der informerer Rdet og Parlamentet via Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Det er at vurdere skaderne . Det kritiseres , at fristen for at vurdere skaderne udlber den 23. januar , men i dag , i begyndelsen af december , kritiserer vi allerede den spanske stat , fordi den ikke har vurderet skaderne .
<P>
Det er at trffe foranstaltninger . Spanien allerede har truffet foranstaltninger .
Landet koordinerer 10.000 frivillige , det koordinerer institutionernes arbejde , og det koordinerer den internationale bistand . Der er truffet foranstaltninger for at koordinere alt dette .
<P>
Det er at mobilisere de europiske institutioner . I gr mdtes vi med kommissr Barnier , som over for os erkendte de samtaler og forbindelser , han havde haft med den spanske regering .
Fiskerne modtager allerede penge , og bistanden nr frem .
Hvad er s de grundlggende rsager ?
De findes ikke .
Der er kun vilje til at straffe nogen politisk p grund af det , og dette er hverken det rette forum eller sted , og det vil vi ikke vre med til .
Vi vil vre med til at hjlpe galicierne , vi vil vre med til at hjlpe spanierne og redde disse kyster , og det er det , vi arbejder p .
<SPEAKER ID=126 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg kan p Rdets vegne erklre mig enig i det meste af det , der er sagt , ogs i den vrede , rgrelse og dybe bekymring , der er kommet til udtryk , og de krav om handling , som har lydt i salen .
<P>
Det er ikke rimeligt at sige , at Rdet intet har gjort , og derfor vil jeg gerne starte med at citere fra konklusionerne i Kbenhavn , hvor det lyder , at " konklusionerne fra samlingen i Rdet ( transport ) den 6. december 2002 og i Rdet ( milj ) den 9. december 2002 br straks gennemfres i enhver henseende " .
S fortstter det med tilfredshed med Kommissionens indsats , bde nr det glder de konomiske , sociale og miljmssige flger af Prestiges forlis .
Der er ogs tilfredshed med Kommissionens intention om at undersge behovet for yderligere specifikke foranstaltninger , herunder vedrrende ansvar og dermed forbundne sanktioner .
Der var sledes i Kbenhavn fuldstndig opbakning til fru de Palacio og til Rdet ( transport ) og Rdet ( milj ) .
<P>
Hvad var det s , der blev besluttet den 5.-6. december i Rdet ( transport ) ?
Det var en stribe paragraffer , som ganske svarer til Parlamentets synspunkter , som er ret s strke p en lang rkke punkter , og som allerede opfylder nsten alle de krav , der er blevet fremsat her i salen .
Man kan selvflgelig med en vis ret sige , at hvis det var sket for lnge siden , s kunne katastrofen mske vret undget - ja , det m erkendes .
Men nu sker der alts noget , og det der sker svarer til det , som de rede talere har nsket , og der er lyst velsignelse over kommissrens hurtige handling .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Brian Simpson , at sprgsmlet om , at de ansvarlige skal betale , jo er med .
Der er to former for ansvar , og dels er der de fonde , som dkker udgifterne til strandrensning og erstatninger til fiskere - intet tyder p , at disse fonde ikke kan dkke disse udgifter .
Men der er naturligvis ogs de miljmssige skader , hvor man kan diskutere , om der er mulighed for et strre ansvar , og der er enighed om , at hvis det overhovedet kan lade sig gre , skal det placeres .
<P>
Hr . Sterckx og andre har ret i , at det ikke er mngden af inspektioner , som er afgrende , men at man foretager inspektion p de rigtige steder .
Der er krav om , at 25 % skal inspiceres , det er ogs rigtigt , at visse lande ikke lever op til dette , det er naturligvis galt .
Men det afgrende er , at det er de rette steder , der inspiceres , og at der inspiceres p den rette mde .
<P>
Fru Ramos var optaget af visse angreb p den spanske regering .
Efter at have overvret debatten i Kbenhavn , vil jeg gerne vre vidne p , at den spanske regering i allerhjeste grad har sat disse problemer p dagsordenen .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om kystvagt og agentur vil jeg henvise til punkterne 7 og 9 i transportministernes vedtagelse 5.-6. december .
Med hensyn til ansvarspdragelse vil jeg henvise til punkt 18 ; men det skal indrmmes , at punkt 18 i vedtagelsen ikke er srlig strk , og tror , at vi har et flles hb om , at Kommissionen kan komme med en strkere lsning , end den der lgges op til , og jeg tror , at en sdan lsning vil have Rdets velsignelse .
<P>
Med hensyn til tilflugtshavne , som jeg vist ikke fik nvnt , vil jeg henvise til punkt 8 , hvor sprgsmlet om tilflugtshavne udtrykkeligt er nvnt , og det er mit svar til hr . Jarzembowski .
<P>
Mit afsluttende rd til Parlamentet er flgende : Hold nu Rdet fast p de rigtige erklringer , som er blevet afgivet .
Det glder Det Europiske Rd , Rdet ( transport ) og Rdet ( milj ) .
Hold Rdet fast p de rigtige ting , der er vedtaget .
Der er jo enighed mellem Parlament og Rd , om hvad der skal gres ; nu glder det om at f det frt ud i livet , hvilket ogs mange ordfrere har sagt .
Det nsker jeg Parlamentet held og lykke med at inspicere i den nste tid under kommende formandskaber .
<SPEAKER ID=127 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil begynde med at sige til hr . Piecyck , at Kommissionen i denne sag kan holde hovedet hjt , for hvis man havde gjort det , vi har foreslet , ville vi ikke have haft Prestige-ulykken , for den ville have vret ude af farvandet i flere mneder , fr den sank .
<P>
Men nr det er sagt , vil jeg ogs gerne sige til Dem og alle andre , s der ikke hersker nogen tvivl , at der derude , i havet , sejler flere end 400 Erika ' er eller Prestige ' er rundt i vores farvande , ved vores kyster eller ved andre kyster i verden .
Der sejler sdanne skibe rundt , lastet med mere end 20.000 t olie eller mere end 30.000 t oliebaserede produkter . Der er 258 med mindre tonnage , p ca .
10.000 , 20.000 og 30.000 t , som ogs er enormt forurenende mngder , og det , vi skal gre , er at srge for , at disse skibe holder op med at sejle langs vores kyster og om muligt ingen andre steder i verden .
Det er det , vi skal gre , og det er det , vi skal opn nu .
Det er det , det drejer sig om , og det er det frste sprgsml , vi skal behandle her .
<P>
Det andet sprgsml er , at vi skal ivrkstte Erika I- og Erika II-pakkerne nu .
Og hvad betyder det ?
Det betyder , at havnemyndighederne skal gennemfre kontrollerne , og der er flere af Dem , mine damer og herrer , der har nvnt dette . Det er korrekt , at der er to lande , som ikke engang opfylder den nuvrende lovgivning , som er meget slappere og ikke s vanskelig at gennemfre .
Det haster med at f det gjort , og de har forpligtet sig til det politisk .
Agenturet vil snart blive operativt - dets bestyrelse har allerede mdtes , for vi har fremskyndet ivrksttelsen af agenturet , og selv om det ikke har fet et endeligt sde , er det allerede begyndt at fungere . Agenturet skal kontrollere , at de relevante kontroller gennemfres p passende vis i alle EU ' s havne - og det skal vre i alle havnene , for vi kan ikke have bekvemmelighedshavne i EU .
<P>
I mellemtiden skal Rdet til marts vedtage forordninger , som Kommissionen inden udgangen af ret vil forelgge om en hurtig udfasning af enkeltskrogede skibe fra europiske havne og om et europisk forbud mod anvendelse af enkeltskrogede skibe til transport af tung brndselsolie og tjreholdige produkter , beg og de mest forurenende produkter .
<P>
Vi skal tage yderligere skridt med hensyn til ansvarspdragelsen , og jeg hber , at vi i henhold til kommissr hr . Vitorino hurtigst muligt kan forelgge et forslag om strafferammen for grov uagtsomhed for Europa-Parlamentet og Rdet .
Det er ndvendigt at tage yderligere skridt , for hvis vi taler lige ud af posen , hvem er s de ansvarlige i dette tilflde , hvem er de ansvarlige for Erika ?
For det frste ved vi det udmrket , det er rederne , som har nogle skibe , som ikke er i ordentlig stand .
Det er ogs dem , der kontraherer nogle skibe billigt , s de kan f strre fortjenester , og som er ligeglade med , at der er nogle risici , som kystbefolkningerne og samfundet i almindelighed m leve med bagefter .
Det skal vi gre op med en gang for alle , og det betyder , at vi skal tage yderligere skridt p ansvarsomrdet og undg hele denne kde af involverede selskaber , som unddrager sig ansvaret .
Men det betyder , at der ikke kun skal tages skridt p europisk plan , men ogs p internationalt plan .
<P>
( Bifald )
<P>
Det betyder , mine damer og herrer , at Kommissionen skal vre fuldgyldigt medlem af IMO for at kunne fremme dette arbejde .
De 15 medlemsstater er allerede medlemmer , og de har optrdt koordineret , men der er behov for mere . Der er behov for , at ogs Kommissionen kan deltage i dette forum , hvor det skal rejse sprgsml om f.eks. bekvemmelighedflagsstaternes ansvar , det vil sige den obligatoriske kontrolordning , der er foreslet i IMO .
<P>
Vi skal tage yderligere skridt i sagen om bekvemmelighedsflag .
Mine damer og herrer , vi skal skelne mellem to slags bekvemmelighedsflag , nemlig bekvemmelighedsflag af skattemssige og finansielle rsager og bekvemmelighedsflag , som skyldes , at der er stater , der giver deres flag til nogle synkefrdige skuder , til nogle tidsindstillede miljbomber , til nogle skibe , som under ingen omstndigheder fortjener at sejle i havene .
Vi skal bekmpe begge typer , og jeg er ogs parat til at bekmpe dem , der simpelthen er skatteparadiser .
<P>
Vi skal ogs inden for IMO ' s omrde , FIUF-fondene , n op p den milliard euro , vi har foreslet , og hvis det ikke er muligt , skal vi tilskynde til oprettelsen af den europiske tillgsfond , der ligger p bordet i Ministerrdet , og som det naturligvis , hvis der til maj ikke foreligger en afgrelse i IMO , skal vedtage hurtigt , s vi i det mindste fr denne europiske tillgsfond .
<P>
Mine damer og herrer , der var nogen , der talte om den menneskelige faktor , det vil sige bestningerne .
Inden sommer fr De nogle forslag fra det grske formandskab , der netop gr en stor indsats for at fremme uddannelse , og som desuden - jeg vil gerne sige det tydeligt , for der er allehnde meninger - er strke fortalere for en kvalitetssfartssektor .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at vi skal tage yderligere skridt , for s vidt angr den internationale havret .
Vi ved alle , at det tager flere r , men vi skal gre , hvad vi kan , for at det gr s hurtigt som muligt , og indtil da skal vi tale med vores naboer .
Vi skal tale med Rusland , som vi deler stersen , som er et lukket hav , med , og hvor enhver ulykke , ligesom i Middelhavet , ville vre endnu mere tragisk og have endnu vrre konsekvenser for miljet end i et bent hav som f.eks. Atlanterhavet , som har en strre regenereringsevne .
<P>
Derfor skal vi ikke kun tale med Rusland , men med alle landene langs Middelhavet og Sortehavet , det vil sige Middelhavet i videste forstand .
For vi skal form at styrke og sikre alle vores kyster og vores naboers kyster og tage yderligere skridt p internationalt plan .
<P>
De har sagt , at der ikke er sket fremskridt p Det Europiske Rds mde i Kbenhavn .
Mine damer og herrer , jeg vil gerne sige , at jeg har konklusionerne fra Rdet i Nice , og der bad man faktisk om , at Erika I- og Erika II-pakkerne blev gennemfrt meget hurtigt , endda fr ikrafttrdelsesdatoerne , og det skete ikke .
Det er blevet gentaget i Kbenhavn , og jeg hber , at det sker denne gang .
<P>
Mine damer og herrer , det er meget alvorligt , at vi nu efter Erika taler om Prestige .
Jeg er sikker p , at EU ' s medlemsstater denne gang vil leve op til det , de har sagt .
Hvis de ikke gr det , vil vi sige det , og vi vil minde om det her . Og hvis ikke , hber jeg , at alle De , mine damer og herrer , som har forbindelser og nationale partier , rejser sprgsmlet via Deres kolleger i de nationale parlamenter .
<P>
Vi vil naturligvis fra Kommissionen og via agenturet og de rapporter , vi forelgger her , flge konkret op p , hvordan staterne opfylder aftalerne , bl.a. Erika I- og Erika II-pakkernes ikrafttrden , uden at vente til den 30. juni 2003 eller februar 2004 .
<P>
Jeg vil gerne sige , mine damer og herrer , at den f.eks. omfatter tilflugtshavne , som i princippet kan vente indtil februar 2004 .
Jeg synes ikke , at vi kan vente til februar 2004 , vi skal handle nu , og til januar begynder vi at tale med medlemsstaterne om dette .
<P>
Lad det vre klart , at en tilflugtshavne ikke er en hvilken som helst havn .
En tilflugtshavn skal vre en srligt udstyret havn , som er lettilgngelig , s et skib med manvreproblemer kan n frem dertil under vanskelige vejrforhold .
For det er sdan , ulykkerne sker .
De sker , nr havet er oprrt , nr vinden er p over 100 km i timen , nr skibene har problemer med at manvrere , med 8-10 m hje blger , som det var tilfldet med Erika og Prestige .
Det betyder , at disse havne skal vre specielt udstyret , og at de skal vre srlig let tilgngelige .
De skal udstyres med materielle og menneskelige ressourcer og med handleplaner , s de kan klare ndsituationer .
Det er det , vi skal drfte .
Mine damer og herrer , De m ikke forveksle en tilflugtshavn med en hvilken som helst anden havn , det er to forskellige ting , og det er et meget komplekst sprgsml .
<P>
Jeg vil fortstte med sprgsmlet om de fonde , De har omtalt .
Mine damer og herrer , i tilfldet Prestige synes jeg , at den europiske solidaritet er kommet klart og tydeligt til udtryk .
Ved De , hvad sttten og fondsbidragene belb sig til i Erika-sagen ?
Nu skal jeg fortlle Dem det : en omprogrammering p 10 millioner euro fra ml 2-fondene , som Bretagne nd godt af .
<P>
Hvad angr Prestige , er det rigtigt , at ulykken er endnu strre .
Men vi taler om en omprogrammering af fiskerifondene - FIUF-fondene - om et supplement fra andre fiskerirelaterede fonde , som vil blive lagt til FIUF-fondene , vi taler om adgang til Solidaritetsfonden for katastrofer , der , det er korrekt , er p 2,5 % af katastrofernes belb , ikke mere , men det er under alle omstndigheder et eksempel p europisk solidaritet .
Vi taler ogs om omprogrammering af samhrighedsfondene eller strukturfondene til Spanien eller Galicien .
<P>
Den europiske solidaritet kommer til udtryk i fondene , og Kommissionen og institutionerne , f.eks. Rdet , har sagt klart ja til at bruge dem , og muligheden for at trffe yderligere foranstaltninger er blevet rejst , for der er , mine damer og herrer , desvrre stadig 50.000 t brndselsolie p havets bund .
<P>
50.000 t brndselsolie i to vragdele , der desvrre fortsat lkker olie .
Kommissionen deltager ogs i den videnskabelige komit , som den spanske regering har nedsat , og hvori der ogs er franske og , hvis jeg ikke husker forkert , portugisiske reprsentanter . Jeg hber , at denne videnskabelige komit hurtigt njagtigt kan fortlle os , hvad der sker med denne brndselsolie p havets bund .
For det er naturligvis klart , at vi ikke kan acceptere , at disse to sunkne dele af skroget bliver ved med at lkke og sprede olieforurening .
Der skal findes en lsning .
De forskellige mulige lsninger skal undersges , og vi skal ogs se p , hvordan Europa kan udvise den solidaritet , som jeg er overbevidst om vil komme .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , der er blevet talt om kystvagter .
Jeg synes , at vi skal tage yderligere skridt i denne retning , men jeg vil ogs gerne sige , at hvis vi er i stand til at oprette kystvagter og til at oprette andre europiske korps , som jeg naturligvis er sikker p , at vi vil oprette fremover , s er der som minimum brug for at forbedre koordineringen af alle sfartstjenesterne i EU ' s medlemsstater .
Det er mit hb , at alt dette vil blive styrket efter denne tragedie , og at vi kan blive ved med at tage yderligere skridt og undg , at der kommer en ny Erika eller Prestige .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Som afslutning p disse redegrelser fra Rdet og Kommissionen har jeg modtaget syv beslutningsforslag , jf. forretningsordenes artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , jeg har som formand for de spanske socialdemokrater i denne forsamling flt mig ramt af hr . Galeotes ord .
Jeg beder ham om at trkke sine usandheder og nedvrdigelser tilbage .
<P>
Jeg forstr virkelig ikke hr . Galeote .
Jeg forstr ikke , hvorfor hr . Galeote her i dag forsger at forvandle en europisk forhandling til en spansk forhandling .
Jeg forstr ikke , hvorfor han provokerer os , jeg forstr ikke , hvad denne snversynede nationalistiske holdning skyldes , hvor han forsger at f os spaniere til at diskutere det , nr det , vi som nvnt af kommissren skal gre , er at lse et europisk problem , der skal lses ud fra et europisk perspektiv .
<P>
Men hr nu her , hr . Galeote , som en spanier til en anden spanier vil jeg definere det , jeg mener om Deres holdning med to traditionelle ordsprog .
Det frste lyder " han fornrmer ikke den , han nsker , men den , han kan " , og det andet , som ogs er meget traditionelt og beskrivende , for vi har alle en hukommelse og historie , hr . Galeote , lyder , " tyv tror , hver mand stjler " .
Historien har noteret sig , hvad der har vret Deres holdninger , og hvad der har vret og er vores holdninger , de spanske socialdemokrater i Europa-Parlamentets holdninger , og de spanske socialdemokraters holdninger i det spanske parlament .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Fru Dez , De har flt Dem ramt af en personlig bemrkning , og jeg har givet Dem ordet .
Mske indeholder det andet af Deres ordsprog , selv om jeg forstr , hvad De lgger i det , et ord , De mske af hensyn til omgangstonen i Parlamentet ogs burde trkke tilbage , fru Dez .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , et ordsprog er et ordsprog .
Jeg har p ingen mde forsgt at kalde hr . Galeote for en tyv .
Det er et ordsprog , som betyder , at alle tror , at andre er som en selv .
Han har beskyldt os for illoyal optrden , og det har vi aldrig benyttet os af , og han ved , at det har vret tilfldet i egne rkker .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Jeg takker Dem for denne opklaring , fru Dez , s vi igen har en god tone i Parlamentet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Dez , jeg ville naturligvis trkke enhver fornrmelse eller nedvrdigelse , jeg har nvnt i mit indlg , tilbage , hvis jeg kunne , og jeg opfordrer Dem til at lse protokollen fra dette mde og fortlle mig , om den indeholder nogen fornrmelse eller nedvrdigelse , for s vil jeg naturligvis trkke dem tilbage .
<P>
Det , jeg gerne vil sige , hr. formand og fru Dez , er , at undersgelsesudvalgene er fastsat i artikel 151 i Parlamentets forretningsorden , som jeg opfordrer Dem til at lse , fru Dez .
Anmodningen om at nedstte et udvalg af denne art er begrundet i overtrdelse af fllesskabsretten , og her er det udtrykkeligt og ordret blevet sagt af en af Deres kolleger og landsmnd , at det , der er hensigten med dette udvalg , er at svkke den spanske regerings ansvar i forbindelse med Prestige-katastrofen .
Det er , hvad der ordret er blevet sagt her .
Det , jeg siger , er , at man ikke kan sige i Spanien , at vi sammen vil bede om flere fondsmidler , og her sige , at spanierne ikke skal have fondsmidler , fordi det spanske parlament er skyldigt .
Det er det , jeg har nsket at sige .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Fru Dez , De har fet ordet for en personlig bemrkning , og det har hr . Galeote ogs .
Vi kan ikke tillade en uendelig rkke af indlg p grund af personlige bemrkninger .
Emnet er hermed lukket .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om asyl- og indvandringspolitik ;
<P>
betnkning ( A5-0381 / 2002 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Folkerepublikken Kinas srlige administrative region Hongkong om tilbagetagelse af personer , der er bosiddende uden tilladelse ;
<P>
mundtlig foresprgsel ( B5-0505 / 02 ) af Watson til Kommissionen om EU ' s principper vedrrende aftaler med tredjelande om tilbagetagelse .
<SPEAKER ID=138 NAME="Haarder">
. Hr. formand , tak for denne lejlighed til at redegre for dette meget vigtige arbejdsomrde , hvor min kre kollega , hr. kommissr Vitorino , har vret ekstremt aktiv , lige siden han gik i gang , og hvor jeg synes , vi nu er begyndt at hste visse resultater , som jeg gerne vil redegre for .
Med Amsterdam-traktaten blev det besluttet , at forskellige foranstaltninger om asyl og indvandring skulle vre vedtaget inden fem r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden , det vil sige den 1. maj 2004 .
<P>
Det Europiske Rd har som bekendt i Tampere i oktober 1999 , i Laeken i december 2001 og i Sevilla i juni i r gentaget og forstrket nsket om handling p disse felter .
I Sevilla blev der opstillet konkrete prioriteter og tidsfrister for vedtagelse af de enkelte retsakter .
Disse tidsfrister har vi ikke blot levet op til , vi har gjort mere end det .
Som det blev sagt i Sevilla-konklusionerne , skal Rdet finde den rette balance mellem p den ene side en integrationspolitik for de indvandrere , der har bosat sig lovligt i Unionens lande , og en asylpolitik , som overholder de internationale konventioner , frst og fremmest Genve-konventionen af 1951 , samt den bestrbelse , som er ndvendig , nemlig bestrbelsen p at bekmpe ulovlig indvandring og menneskehandel .
<P>
Gennemfrelsen af Sevilla-konklusionerne har vret det danske formandskabs opgave .
Det glder ogs sprgsmlet om bekmpelse af illegal indvandring og forvaltningen af de ydre grnser .
Der er ivrksat 17 forskellige projekter og initiativer med henblik p en styrkelse af grnsekontrollen ved bde s- og landegrnser og i lufthavne .
Der er endvidere vedtaget et generelt udsendelsesprogram og en konkret plan for tilbagevenden til Afghanistan .
Begge dele blev vedtaget for et par uger siden .
<P>
Med hensyn til asylpolitikken er der opnet vsentlige fremskridt i forhold til gennemfrelse af Amsterdam-traktatens mlstninger og prioriteterne fra Sevilla .
Allerede i september 2000 blev den europiske flygtningefond oprettet , og i juli 2001 blev et direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning af fordrevne vedtaget .
<P>
Under det danske formandskab er der yderligere opnet fremskridt p asylomrdet .
Der er nu enighed i Rdet om Dublin II-forordningen , som forventes endelig vedtaget .
Det var den opgave , som isr skulle lses under det danske formandskab .
Den opgave er lst , der er politisk enighed .
Der er mske endnu et parlamentarisk forbehold , men jeg er ret sikker p , at vi vil kunne vedtage Dublin II-forordningen , mske allerede i morgen , hvor der er rdsmde i Bruxelles .
<P>
Kommissionens forslag om minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere forventes ligeledes vedtaget p rdsmdet i morgen .
Det sidste halve r har der vret intensive forhandlinger om Kommissionens forslag om faststtelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statslse som flygtninge eller som personer , der har behov for subsidir beskyttelse .
<P>
Der er opnet vsentlige fremskridt , og der er nu politisk enighed om definitionen af en flygtning og politisk enighed om definitionen af subsidir beskyttelse .
Enigheden er baseret p Genve-konventionen og Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Der er opnet politisk enighed om stort set alle artiklerne 1-19 om de grundlggende begreber inden for flygtningeretten .
Der udestr alene sprgsmlet om rettigheder for flygtninge og personer med subsidir beskyttelse , hvorfor det m forventes , at forslaget kan vedtages senest til sommer , sledes som det blev bestemt i Sevilla .
De ting , der er enighed om , det er nogle af de vanskelige ting .
Man kunne s sige , jamen er det er kunst at vedtage noget , som bygger p konventioner , der har vret gldende i lang tid ?
Svaret er : ja det er det , for det betyder , at disse konventioner fra nu af skal overholdes i alle lande og ogs i de nye medlemsstater , som vi netop i fredags besluttede at optage i Unionen .
Dertil kommer , at der er stor forskel p at have konventioner og p at have direktiver .
Forskellen er , at Kommissionen har langt strre autoritet , nr det glder at overvge , om direktiverne overholdes , og endelig er der jo ogs muligheden for at g til Domstolen , hvis der er lande , der bryder konventionerne .
Svaret p det sprgsml , jeg selv stillede , er derfor : Jo det gr en utrolig forskel , nr disse konventioners standarder nu bliver indkrt i direktivform .
<P>
P rdsmdet i oktober havde vi en ben debat om Kommissionens reviderede forslag om minimumsstandarder for asylprocedurer , hvor medlemsstaternes ministre fremkom med forskellige kommentarer til forslaget - ogs dette forslag skal vre vedtaget inden udgangen af 2003 .
<P>
For s vidt angr indvandringspolitikken fremgr det af Sevilla-konklusionerne , at Rdet inden juni 2003 skal godkende Kommissionens forslag til bestemmelser om familiesammenfring og om status som fastboende udlnding .
Der er opnet vsentlige fremskridt i forhandlingerne om det reviderede direktivforslag om familiesammenfring , det forslag , som blev fremsat af Kommissionen i maj i r , og det forventes , at det kan vedtages ligeledes inden for den frist , der var fastsat i Sevilla , alts inden juni 2003 .
<P>
Hvad angr forslaget om status som fastboende udlnding drftede Rdet den 15. oktober 2002 en rkke udestende politiske sprgsml .
Der er sket visse fremskridt i sagen under det danske formandskab , men der udestr fortsat en rkke afgrende sprgsml , herunder om retten til en vis form for fri bevgelighed .
Rdet vil arbejde p , at den frist , der blev fastsat i Sevilla for vedtagelse af forslaget , kan overholdes .
<P>
Samtidig blev der i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 15. oktober 2002 afholdt en ben debat om Kommissionens forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p studier .
I alle disse sager er Parlamentet blevet hrt , og Parlamentets udtalelser er blevet inddraget eller vil blive inddraget i Rdets beslutningsgrundlag .
Rdet stter stor pris p Parlamentets engagement p dette omrde , som endnu ikke er overget til proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Rdet ser frem til et endnu tttere samarbejde med Parlamentet p asylomrdet efter Nice-traktatens ikrafttrden .
<P>
Jeg hber , jeg hermed har givet en dkkende status , nr det glder resultaterne inden for asyl- og indvandringspolitikken .
Jeg mener , de samlet set giver et positivt billede .
Jeg har vret enig i , at det er get for langsomt .
Det ved jeg ogs , kommissren har flt , og det flte jeg selv , da jeg sad i det pgldende udvalg her i Parlamentet .
Jeg synes , hvis jeg selv m sige det , at Rdet har speedet op , at vi efterhnden er begyndt at hste ganske mange resultater , vi er begyndt at leve op til vore egne mlstninger .
<P>
Det er vigtigt , at tidsfristerne overholdes .
Asyl- og indvandringspolitikken har stor betydning for de mennesker , den vedrrer , og det er vigtigt , at vi nr frem til resultater , rummer den balance , jeg talte om i indledningen af mit indlg .
<P>
Hr. formand , jeg kunne have talt meget lngere , for der er i virkeligheden en lang rkke initiativer , f.eks. p grnsekontrolomrdet , hvor der er gennemfrt hele 17 initiativer , som jeg kunne tale lnge om , men alt skal jo have en ende , s jeg vil standse her og lade det bero p medlemmernes indlg , hvad vi skal drfte nrmere i den kommende time .
<SPEAKER ID=139 NAME="Vitorino">
Hr. formand , selv om Kommissionen har forelagt alle forslagene som krvet i henhold til traktaten 18 mneder fr fristen i Amsterdam-traktaten , er det korrekt , at kun f af de ml , der blev defineret for udarbejdelsen af en flles asyl- og indvandringspolitik , er net .
<P>
Jeg hber , at Rdet fortsat vil presse p med undersgelsen og vedtagelsen af de mange foranstaltninger , der drftes , hvilket Rdet anmodede om p topmdet i bde Laeken og Sevilla .
Jeg erkender , at der er gjort store fremskridt under det danske formandskab , ikke kun med hensyn til Sevilla-konklusionerne , men isr med hensyn til udarbejdelsen af den flles asylpolitik .
Denne udvikling skyldes hr . Haarders personlige engagement og viden , som han skal have ros for .
<P>
Faktisk forventes Rdet ( retlige og indre anliggender ) at vedtage Dublin II-forordningen i morgen .
Det vil sammen med starten p Eurodac-systemet , der er planlagt til den 15. januar 2003 , vre et skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg er ret optimistisk omkring drftelserne i Rdet vedrrende direktivet om minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne .
Jeg deler rdsformandens synspunkt om , at det er muligt , at Rdet vedtager det i morgen .
<P>
Takket vre vedtagelsen af denne lovgivning er frste fase af den flles europiske asylpolitik ved at tage form .
To af systemets hovedelementer mangler endnu at blive vedtaget .
Ikke desto mindre er der , som rdsformanden sagde , opnet vsentlige fremskridt takket vre et energisk dansk formandskab om en flles definition af en flygtning og enighed om definitionen af subsidir beskyttelse .
Der mangler ikke meget i forbindelse med dette centrale sprgsml , som muligvis vedtages af Rdet p det frste mde i 2003 .
Jeg forventer ogs , at Rdet fremskynder gennemgangen af vores ndrede forslag om asylprocedurer , som vi fremlagde for et halvt r siden .
<P>
Det har uhyre stor betydning for Unionens trovrdighed p disse omrder , der er centrale for offentlighedens forventninger omkring Europa , at der virkelig sker store fremskridt .
P s flsomme politikomrder viser strategien bag sm skridt sig effektiv og vinder borgernes tillid .
Desuden er tiden inde til serist at overveje de fremsynede ider , der for nylig blev prsenteret af hjkommissr Ruud Lubbers , og som FN ' s hjkommissr for flygtninge har bifaldet .
Kommissionen agter i starten af 2003 at fremlgge en meddelelse , hvor vi giver udtryk for vores synspunkter omkring hovedelementerne p denne nye dagsorden for beskyttelse , som blev prsenteret af hr . Lubbers .
<P>
Som De ved - og som rdsformanden allerede har nvnt - er direktiverne om familiesammenfring og om status som fastboende udlnding fortsat til behandling .
Jeg opfordrer det kommende grske formandskab til at afslutte disse forhandlinger hurtigst muligt .
De kan vedtages i frste halvr 2003 .
<P>
Reglerne om tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik p beskftigelse , der blev forelagt af Kommissionen i juli 2001 , er nu suppleret af et nyt forslag , der blev forelagt i oktober , om betingelserne for indrejse og ophold med henblik p studier .
Der skal snarest ske fremskridt med disse to forslag , der er centrale elementer i en aktiv EU-indvandringspolitik .
<P>
Hvad angr de internationale forbindelser , har Kommissionen desuden for nylig fremlagt en meddelelse i form af et flles forslag stillet af mine kolleger , hr . Patten og hr .
Nielson , og mig selv om vores synspunkter omkring sammenhngen mellem indvandring og udvikling . I det dokument uddyber vi mulighederne , men ogs begrnsningerne , i forbindelse med Fllesskabets budget p omrdet .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bekrfte , at Kommissionen fremlgger et forslag i 2003 med det forml at oprette et flerrigt program for samarbejde med tredjelande i forbindelse med indvandring , der tager udgangspunkt i vores erfaringer med brugen af budgetpost B7-667 .
Vi agter at reagere specifikt og komplementrt p behovene i tredjelandene i forbindelse med deres bestrbelser p at sikre en bedre forvaltning af alle aspekter inden for indvandringsstrmme og anspore dem i deres forberedelser til gennemfrelsen af tilbagetagelsesaftalerne eller hjlpe dem med selve gennemfrelsen .
Dette program supplerer andre samarbejds- og udviklingsvrktjer i Fllesskabet .
<P>
Den grad af harmonisering , der er sket , eller som er til forhandling , har ofte ikke levet op til Kommissionens forventninger .
Der kunne bestemt vre gjort mere .
Den harmonisering , der opns , er imidlertid indsatsen vrd .
De af os , der er engageret i udarbejdelsen af denne politik , m ikke glemme , at vi som pionerer har lagt de frste byggesten til europisk lovgivning og politik p det meget vanskelige indvandrings- og asylomrde , og det glder i endnu hjere grad Parlamentet .
<P>
Ikke desto mindre har det frste forsg p at fastlgge en politik lrt os en del .
Denne politik er stadig tynget af for mange institutionelle og juridiske begrnsninger , som rdsformanden nvnte i sine bemrkninger i forbindelse med konventioner .
<P>
Flles beslutningstagning br vre normen , og generelle bestemmelser br gre det muligt for Kommissionen at udarbejde en fuldstndig harmoniseret politik .
Formlet br ikke alene vre opnelsen af minimumsstandarder , men en helt og aldeles flles asylpolitik .
Enstemmighed i Rdet - isr i lyset af en udvidet Union - synes mere og mere at vre en invitation til ddvande .
De konstruktive konklusioner i Bruton-betnkningen inden for rammerne af konventet glder mig derfor meget .
De peger i den rigtige retning med hensyn til fremtiden for den europiske asyl- og indvandringspolitik .
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet fuldt ud bifalder de konklusioner .
<SPEAKER ID=140 NAME="Watson (ELDR)">
Hr. formand , vi har i de seneste uger talt meget om udvidelsen af EU .
Udvidelsen udvider vores grnser til Rusland , Ukraine og Hviderusland - s de centrale sprgsml om grnsekontrol og indvandringspolitik kan nppe komme som en overraskelse .
Men nr det handler om indvandring , er intet land isoleret .
Der er behov for en virkelig debat p europisk plan , ikke den slags usmagelige slagord , som vi tillod p Det Europiske Rds mde i Sevilla .
<P>
Som politisk emne er indvandring enkelt .
Medmindre vi bner markederne for varer fra de fattigere lande og derved hjlper de befolkninger til at have fremgang , kommer vi til at tage imod deres befolkninger .
Og medmindre vi fastlgger vores egen indvandringspolitik , vil der enten herske anarki , eller - mere bekymrende - kriminelle bander af menneskesmuglere kommer til at faststte politikken for os .
Sikke en skam , at regeringerne ikke lyttede lidt mere omhyggeligt til den canadiske regerings rd om , hvordan vi burde bne hoveddren en smule for den lovlige indvandring for at lukke bagdren mere effektivt for den illegale indvandring , hvis vi nsker at f styr p handelen med mennesker .
<P>
Jeg lyknsker kommissr Vitorino med de forslag , han fremlagde for et par r siden ved starten af denne drftelse .
Jeg beklager dybt , at medlemsstaterne ikke vedtog dem som foreslet .
Debatten har vret domineret af de repressive aspekter af indvandringspolitikken og har kun vist lille hensyn til de humanitre aspekter .
Strategien har nppe vret sm skridt , som kommissren foreslog - " vaklende ben " er nok en bedre beskrivelse .
<P>
Jeg havde den re at vre formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i de frste to r af den drftelse .
Jeg beklager ikke alene EU ' s manglende evne til at fastlgge en effektiv og fuldstndig indvandrings- og asylpolitik , men ogs EU ' s manglende evne til at sikre ansvarlig styring af konomien , som er tt knyttet til indvandring .
<P>
Kommissionens gennemgang af den europiske konomi i 2002 viser de katastrofale konomiske konsekvenser af en stagnerende befolkningsvkst , der kan indebre , at den potentielle konomiske vkst falder med 1 % af BNP om ret i de nste 50 r .
Hvad gr vi ?
Tilskyndelser til avling har aldrig vist sig at fungere .
Beviserne tyder p , at jo hjere levestandarder , jo mindre nsker folk at f brn .
Af konomiske rsager har vi derfor ogs brug for en nje gennemtnkt debat om en politik for administreret indvandring .
Jeg hber , at eftermiddagens debat bidrager til at finde flles fodslag inden for indvandringspolitikken .
<P>
Jeg er blevet anmodet om at aflgge beretning om tilbagetagelsesaftalen med Hongkong .
Jeg beklager , at Parlamentet hverken er blevet hrt eller holdt orienteret under forhandlingerne om denne tilbagetagelsesaftale , som vi skal afgive udtalelse om , efter at aftalen er trdt i kraft - og desuden efter at Rdet ( landbrug ) den 23. december vedtog beslutningen om at godkende underskrivelsen .
<P>
I henhold til artikel 97 i forretningsordenen giver Kommissionen og Rdet under forhandlingerne " lbende - om ndvendigt fortroligt - det kompetente udvalg en udtmmende orientering om forhandlingernes forlb " .
Jeg beklager , at Parlamentet ikke er blevet holdt orienteret , s meget desto mere fordi det er den frste tilbagetagelsesaftale , der er forhandlet af Fllesskabet .
For fremtidige aftalers vedkommende anmoder jeg om , Kommissionen og Rdet underretter Parlamentet om forhandlingernes forlb .
<P>
Tilbagetagelse handler om at tilbagesende personer , der bliver fundet p territoriet .
Kun f her i Parlamentet vil afvise behovet for en politik for tilbagesendelse .
Det er en integreret del af enhver trovrdig indvandringspolitik .
En effektiv tilbagesendelse beskytter asylpolitikkens og de lovlige indvandringsprogrammers integritet , og den fungerer som afskrkkende middel mod illegal indvandring .
Tilbagesendelse er bragt i forgrunden , hovedsagelig som flge af den mde , vores overbebyrdede asylordninger bruges som alternativ til en lukket indvandringspolitik p .
Da Rdet vedtog sit tilbagesendelsesprogram i slutningen af sidste mned , er jeg sikker p , at det tog hensyn til de mange fordele ved assisteret frivillig tilbagesendelse samt muligheden for tvungen tilbagesendelse .
<P>
Fordelen ved assisteret frivillig tilbagesendelse er , at det giver mulighed for straffri og omkostningseffektiv tilbagesendelse .
Det har vist sig at virke i Tyskland , Det Forenede Kongerige , Nederlandene og Belgien .
Det er mere belejligt og mindre bekosteligt , bde finansielt og politisk , end udvisning .
Det har nsten udelukkende vret et europisk fnomen , og vi har brug for mere forskning inden for bredygtigheden af tilbagesendelse under programmerne for assisteret frivillig tilbagesendelse .
<P>
Men politikken skal vre rationel , drevet ikke af fordomme , men af en sober vurdering af vores behov .
Den skal udves af de regeringer , der indimellem burde modst fristelsen til at udvise mennesker for at tilstrbe pblens godkendelse .
Politikken skal ogs tage hjde for de meget vigtige kns- og sundhedssprgsml i denne debat .
<P>
Tilbagesendelsesaftalen , som jeg er blevet anmodet om at aflgge beretning om , er den frste tilbagesendelsesaftale , som Fllesskabet indgr .
Jeg deler kommissrens anerkendelse af viljen hos myndighederne i Hongkong om at forhandle med os .
Der er fare for , at dagens debat forveksles med en debat om Hongkong i morgen , der afspejler bekymring over gennemfrelsen af artikel 23 i hederne i Hongkong om at forhandle med ose tilbagesendelsesaftale , som Fgrundloven .
Nogle vil argumentere , at Hongkong ikke er et sikkert land .
Jeg accepterer Hongkongs frsteminister , Donald Tsangs , forvisninger den 19. december , da han personligt garanterede den frie strm af information og ytringsfrihed som de resterende primre karakteristika for samfundet i Hongkong .
Jeg er heller ikke i tvivl om , at regeringen i Hongkong kan administrere en tilbagesendelsesaftale .
Desuden henviser selve aftalen til internationale forpligtelser til beskyttelse af srbare personer .
<P>
Det , der bekymrer mig ved aftalen , er imidlertid , at det er den frste i rkken af sdanne aftaler .
Der er allerede givet bemyndigelse til forhandling om sdanne aftaler med mange lande - hvoraf nogle er ivrksat .
Der hersker ingen tvivl om , at nogle af de aftaler bliver langt vanskeligere end denne .
<P>
Jeg vil derfor bede Kommissionen om at afklare en rkke sprgsml i eftermiddag .
Det frste vedrrer omfanget af medlemsstaternes frivillige og tvungne tilbagesendelse , de involverede persongrupper og disses oprindelsesland .
Er de foranstaltninger , som medlemsstaterne har vedtaget , tilstrkkelige og effektive ?
Da Parlamentet ogs er meget opsat p at sikre , at den tilbagesendelsespolitik og de tilbagesendelsesaftaler , vi forhandler om , respekterer de grundlggende rettigheder , vil jeg gerne sprge Kommissionen , hvorledes den agter at kontrollere , at de enkeltes rettigheder respekteres ved isr massetilbagesendelser .
Er Kommissionen sikker p , at de tilbagesendelsesaftaler , Kommissionen foreslr , er i overensstemmelse med forpligtelserne i den internationale flygtningelovgivning ?
Vil Kommissionen give tilsagn om at etablere flles overvgningsmekanismer med de lande , som vi indgr tilbagesendelsesaftaler med ?
Parlamentet vil stte pris p at f svar p disse sprgsml .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , hvorfor Europa-Parlamentet overhovedet ikke nvnes i Kommissionens meddelelse om tilbagesendelse af personer .
Jeg vil gerne have prciseret , hvilket konsekvent og gennemskueligt finansielt instrument der skal anvendes til den pgldende tilbagesendelsespolitik og isr til tilbagesendelsesaftalerne .
Europa-Parlamentets rolle som budgetmyndighedens ene arm er tydeligvis vigtig i denne henseende , og jeg er interesseret i at vide , om vi ud fra et finansielt synspunkt har brug for et nyt retsgrundlag .
<P>
Menneskerettighedsbestemmelsen i tilbagesendelsesaftalen med Hongkong er ikke strk nok til at beskytte os mod alle eventualiteter i sdanne aftaler med andre lande .
Vi br indse , at selv om indgelsen af aftalen med Hongkong var relativ nem , eftersom vi til gengld kunne tilbyde dem , at kravet om visum til EU blev ophvet , bliver det ikke p nogen mde lige s nemt at indg en aftale med lande som Rusland og Marokko .
<P>
Vi er ndt til at skabe incitament for mange tredjelande til at samarbejde med os i stedet for at true dem med konomiske sanktioner , som hr . Blair og hr .
Aznar foreslog i Sevilla . Derfor bifalder jeg Kommissionens nylige meddelelse om at integrere indvandringssprgsml i Unionens udenrigspolitik .
Sammenholder vi dette dokument , udviklingspolitikken , forhandlinger om tilbagetagelse og vores konomiske behov for indvandring , viser vi den flles tankegang , vi i den grad har behov for i indvandrings- og asylpolitikken .
<SPEAKER ID=141 NAME="Vitorino">
Hr. formand , det er en fornjelse at vre her og p ny drfte disse sprgsml med hr . Watson , der har ydet et stort bidrag til denne debat i Parlamentet som formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Det glder mig , at det er fortsat og har fulgt udviklingen omkring disse sprgsml .
<P>
For at starte med Hongkong bifalder vi Det Europiske Fllesskabs frste tilbagesendelsesaftale med et tredjeland .
Det viser ikke alene Hongkongs vilje til at samarbejde med EU om forvaltningen af indvandringsstrmme , det styrker ogs trovrdigheden ved princippet om " t land - to systemer " .
<P>
Vi har med hensyn til den konkrete aftale vedtaget en afbalanceret fremgangsmde .
Som De husker , besluttede EU i marts 2001 at ophve kravet om visum for statsborgere fra Hongkong , og vi foreslog samtidig forhandlingen om en tilbagesendelsesaftale .
<P>
Jeg erkender , at vi burde have holdt Parlamentet bedre informeret om forhandlingerne .
Jeg kan til mit forsvar kun sige , at der kun var en forhandlingsrunde .
Det havde vret vanskeligt at informere Parlamentet midt under forhandlingerne .
Ikke desto mindre tager vi det serist , at vi nu skal forhandle om adskillige tilbagesendelsesaftaler .
Vi er ndt til at indfre praktiske mder at hre Parlamentet p og holde Parlamentet orienteret .
Jeg kan forsikre Dem for , at jeg allerede har kontaktet sekretariatet i Udvalget om Borgernes Rettigheder for at finde ud af , hvordan Parlamentet kan f direkte adgang til oplysninger om udviklingen i forhandlingerne om tilbagesendelsesaftalerne .
Jeg hber , at jeg er her nste gang for at drfte tilbagesendelsesaftaler med Dem , og at jeg der har mere positivt nyt .
<P>
Hvad angr den mundtlige foresprgsel har Kommissionen ikke de njagtige tal for det samlede omfang af medlemsstaternes frivillige og tvungne tilbagesendelse .
Jeg kan fortlle Dem , at ca . 40 % af pengene til medlemsstaterne i Den Europiske Flygtningefond bruges til at finansiere frivillig tilbagesendelse .
Kun frivillig tilbagesendelse henhrer under bestemmelserne i Den Europiske Flygtningefond .
<P>
Iflge statistik fra CIREFI for 2001 er i alt ca . 333.000 mennesker blevet sendt tilbage fra 12 af de 15 medlemsstater - Det Forenede Kongerige , Irland og Nederlandene indsendte ikke tal .
<P>
I 2002 tilbagesendte medlemsstaterne 98.000 mennesker i perioden januar-september , men dette tal omfatter ikke Det Forenede Kongerige , Irland , Nederlandene og Luxembourg , der ikke indsendte tal .
<P>
Jeg erkender , at vi har brug for mere njagtig statistik p omrdet .
Jeg kan f.eks. ikke skelne mellem frivillig og tvungen tilbagesendelse , da medlemsstaternes ikke foretager denne skelnen i statistikken .
Jeg kan fortlle Dem , hvor dem , der er sendt tilbage , kommer fra , men jeg kan ikke fortlle Dem , hvor de er sendt hen , da nogle af dem , som De ved , ikke er sendt tilbage til deres hjemland , men sendt til de lande , hvorigennem de kom ind i EU .
Vi erkender behovet for bedre information og stiller derfor under det grske formandskab forslag om at f et srskilt vrktj til udveksling af harmoniseret og standardiseret statistik for asyl- og indvandringspolitikken .
<P>
Kommissionen har intet ansvar i forbindelse med hndhvelsen af beslutninger om at tilbagesende mennesker .
Det er udelukkende medlemsstaternes ansvar .
Ikke desto mindre mener vi , at der br vedtages visse instrumenter p europisk plan .
Et centralt element er f.eks. den gensidige anerkendelse af beslutninger om udvisning .
Der findes et instrument med meget begrnset anvendelse p dette omrde , og vi er ved at vurdere , hvordan det har fungeret i praksis , og jeg hber , at vi til forret kan forelgge Dem vores vurdering af den gensidige anerkendelse af beslutninger om udvisning i EU .
<P>
Det samme glder standarderne for udvisning .
Vi mener , at der br vre flles standarder p europisk plan for beslutninger om at tilbagesende mennesker . Jeg hber derfor , at vi meget snart kan stille specifikke forslag til dette emne .
Jeg erkender , at Kommissionen ikke har et vrktj til overvgning af situationen efter tilbagesendelsen .
Det ligger ikke inden for vores befjelser , og vi har ikke vrktjerne til at foretage en sdan vurdering .
<P>
Jeg bifalder naturligvis iden om en bred debat om tilbagesendelsespolitikken .
Vi har , som De ved , offentliggjort en grnbog , vi har forelagt en handlingsplan , som Rdet har godkendt .
Jeg hber , at vi inden for rammerne af debatten om kommunikationen omkring indvandring og udvikling sammen med Parlamentet kan drfte de centrale elementer i EU ' s tilbagesendelsespolitik .
Jeg ser frem til at hre Parlamentets synspunkt omkring dette .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , asylpolitik er et srligt vanskeligt omrde og har mange ubehagelige aspekter .
Et af de strre er , at en stor del af asylsgerne i sidste ende str over for udsigten til tilbagevenden - eller ligefrem tvungen hjemsendelse .
Det er noget , som altid tiltrkker stor opmrksomhed og vkker flelser i offentligheden .
Mens der p den ene side ofte lgges et kolossalt pres p politikerne for at f dem til at afvise s mange asylsgere som muligt , sfremt de mske ikke er helt legale , er folk p den anden side ekstremt berrte , nr der er nogen , der i sidste ende skal sendes tilbage , nogle gange endda efter mange r .
Vi bliver ndt til at tage hensyn til de ofte hjst modstridende flelser i befolkningen .
Desuden er frivillig tilbagevenden ikke altid s ligetil , og jeg har hrt , at en organisation som f.eks. IMO i hvert fald i Nederlandene ikke altid har den strste succes .
Antallet af mennesker , som er blevet hjulpet til at vende frivilligt tilbage til deres eget land eller til deres tidligere land , er relativt lavt .
Hele vores asylpolitik - eller som det allermindste vores hjemsendelsespolitik - skal leve op til kravet om menneskevrdighed p alle omrder .
<P>
Det er et omrde , som vi skal vre meget opmrksomme p , og jeg er ogs glad for , at vi arbejder p hjemsendelsesaspektet p en ordentlig mde i aftaler som den med Hongkong og andre , der er under forberedelse .
Det siger imidlertid sig selv , at disse skal inkludere andre aspekter end blot hjemsendelsesklausulerne .
Med henblik p det , der netop er blevet sagt om at flge op p , hvad der sker med folk , som er vendt tilbage , tror jeg , at der er mange ting , vi kan gre ved det ogs i EU-sammenhng .
Regeringerne siger ofte okay , vores ambassade vil holde kontakt til de mennesker , som sendes tilbage , p trods af at de pstr , at de er i fare i deres hjemland .
Sdanne ting sker naturligvis i alle lande .
<P>
Jeg er af den formening , at det er vigtigt at oparbejde en srlig specialisering p medlemsstaternes ambassader for at finde ud af , om det i visse tilflde er muligt at holde kontakt til mennesker , som er vendt tilbage , s vi kan vre sikre - helt sikre - p , at deres hjemsendelse var en velovervejet beslutning fra den person , der sendte dem hjem .
<P>
Hvad angr Hongkong-aftalen , bifalder jeg fuldt ud hr . Watsons kommentarer til den .
Det er selvflgelig en skam , at vi er blevet bedt om at godkende den p s sent et tidspunkt .
Dens legitimitet afhnger naturligt af vores godkendelse .
Vi begrunder derfor nu denne godkendelse .
Det er i virkeligheden en risikabel omstdelse af procedurerne , men jeg tager hr . Vitorino , som har demonstreret sin gode vilje ved flere lejligheder i Europa-Parlamentet , p ordet , nr han siger , at han vil sikre , at andre muligheder for at varsko Parlamentet om sdanne dokumenter p et tidligere tidspunkt vil blive undersgt i fremtiden for at give os lejlighed til om muligt at yde et materielt bidrag .
<P>
Hvad angr klarheden i europisk politik , har hr . Haarder allerede talt herom .
Jeg tror , at det er af stor betydning , srligt ud fra et synspunkt om menneskevrdighed i forhold til tredjelande .
Hvis vi har en homogen eller relativt homogen asylpolitik , inden for hvilken vi har koordineret mange forskellige standarder , vil vi vre i stand til at levere information om den i tredjelande , s folk der ved , hvilken behandling de kan forvente over alt i EU .
Det vil give de asylsgere , som virkelig blot prver lykken , lejlighed til ikke at prve lykken og lejlighed til ikke at blive ved med at st i gld til deres familier , folk i landsbyen eller naboer , men at blive , hvor de er og ikke risikere at vende tomhndede tilbage .
<P>
Endelig har jeg et sprgsml om Den Europiske Flygtningefond , som blev nvnt .
Er det muligt at skabe en bedre fremtid for Den Europiske Flygtningefond , og er det derfor muligt for EU selv at give sig i kast med sprgsmlet om mere sttte til regionen ?
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , hr . Haarder , p det sidste Rd ( retlige og indre anliggender ) vedtog De takket vre kompleksiteten i fllesskabsprocedurerne en meget effektiv foranstaltning til bekmpelse af den illegale indvandring , men sandsynligvis var De ikke opmrksom p - for det var det sidste punkt p dagsordenen - at der p mdet blev indget en aftale om at udvide og forhje kvoterne for import af tomater fra Marokko , og det skete uden forhandling .
<P>
Ud over denne beslutning har De ikke , hverken p dette eller andre rdsmder , truffet strre foranstaltninger i forbindelse med i det mindste indvandringen .
<P>
P bordet ligger der en komplet vifte af forslag fra Kommissionen i forbindelse med indvandringspolitikkerne , en proaktiv indvandringspolitik , og jeg nvner dem ikke for ikke at kede Europa-Parlamentet , hvis jeg gr det i alle indlggene .
Ingen af dem er blevet vedtaget .
<P>
P Det Europiske Rd i Sevilla fastsatte Rdet igen prioriteter og tidsfrister for indvandringspolitikken uden at have lavet sit hjemmearbejdet p omrdet .
P mdet taltes der mindre om denne politik og mere om bekmpelse af den ulovlige indvandring .
Men p dette omrde har vi heller ikke gjort mange fremskridt .
Men det , der under alle omstndigheder skete , var , at man begyndte at tale om dette p en mde , der bekymrer mig en del .
Man begyndte at tale om tilbagesendelse af indvandrere , om kontrol med de ydre grnser , p en mde , s der heller ikke er plads til ret mange konkrete forslag .
Der taltes om sikkerhed , der indfrtes et begreb om grnsekontrol p dette omrde , og hvis man lytter til Dem , synes det , som om den ulovlige indvandring drejer sig om manglende sikkerhed .
Hvis De gr en tur i vores byer , vil De se , at den ulovlige indvandring har mere at gre med kvinder , der er ansat til husligt arbejde , med personer , der arbejder i landbruget , med personer , der arbejder i vores restauranter .
Og vi ved , hvem de er .
For at give Dem et tal var der i mit land , og det alene i en by tt p Barcelona , L ' Hospitalet , som har 800.000 indbyggere , 17.670 personer , der lod sig registrere p folkeregistret , herunder mange illegale indvandrere .
<P>
Kommissionen har i denne periode stillet to forslag , der i henhold til Tampere-konklusionerne har en global tilgang til sprgsmlet , nemlig grnbogen om tilbagesendelse , integration af indvandringspolitikken i EU ' s udenrigspolitik .
Denne tilnrmelse br ganske vist indeholde et repressivt aspekt , men for at f opfyldt en indvandringspolitik , for at f kontrol med den ulovlige beskftigelse - med hr . Berlusconis tilladelse - for at faststte en politik for integration af udenrigshandelen .
Men hvis vi ikke har en global tilgang , hvis vi ikke fokuserer p denne linje , vil vi heller ikke kunne bekmpe den ulovlige indvandring effektivt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , vi erkender alle , at der har vret to problemer i forbindelse med opnelsen af en flles asyl- og indvandringspolitik : manglende fart og manglende balance .
<P>
Hvad angr fartproblemet , indsatte man en slutspurt under det danske formandskab .
Jeg vil gerne rose hr . Haarder for hans energi .
Med hensyn til balancen er jeg imidlertid stadig meget skuffet over , at den lovlige indvandring og indvandrernes rettigheder er tilsidesat .
<P>
Der er uhyre stor kritik af indvandrere , der ikke bliver integreret , men der gres kun lidt for hjlpe dem f.eks. ved familiesammenfring eller retten til fri bevgelighed .
Lad os f.eks. tage direktivet om modtagelsesforhold , der fremhver den klassiske fare ved fremgangsmden ved den laveste fllesnvner , der er plagt ved enstemmighedsreglen .
Det er ikke hr . Haarders fejl .
Efter benlys enighed om teksten i april blev drftelserne genoptaget .
Resultatet var , at tyskerne fik deres vilje , og der er derfor intet krav om at lade asylansgere arbejde , hvis deres sag ikke afgres inden for et r .
Briterne har fet deres vilje , idet medlemsstaterne kan ngte at yde modtagelsesbistand , hvis asylansgeren ikke kan vise , at denne har fremsat sit krav s hurtigt som muligt .
Hvis der var afstemning ved kvalificeret flertal og flles beslutningstagning med Parlamentet , er jeg sikker p , at ingen af disse bestemmelser ville vre en del af teksten , da der ville have vret et mere progressivt flertal .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om tilbagesendelse , tvinger vi s kvinder til at vende tilbage til Afghanistan , til et milj , der af Human Rights Watch beskrives som vrende lige s tyrannisk som under Taleban-styret ?
Udspioneret af teenagedrenge flges kvinder til hospitalet og tvinges til at gennemg krnkende gynkologiske undersgelser for at bevise deres kyskhed .
De skal stadig bre den middelalderlige burkha .
Jeg mener ikke , at vi kan garantere sikkerheden for kvinder , der sendes tilbage til Afghanistan .
<P>
Jeg vil gerne forsikres om , at vi ikke sender kvinder tilbage til Afghanistan .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at det , der blev sagt der , er meget vigtigt .
Jeg tilslutter mig i vrigt fuldt ud , hvad min kollega Terrn i Cus netop har sagt .
Jeg tror faktisk , at vi , hvis vi med Amsterdam-traktaten fastsatte en mlstning om harmonisering og i Tampere gjorde et reelt skridt fremad takket vre bl.a. kommissr Vitorinos indsats , med Det Europiske Rd i Sevilla nu er get to skridt tilbage .
For i stedet for at tale om en global harmoniseringspolitik , en politik , der virkelig tager hensyn til alle de forskelle og hele det komplekse lovarsenal , der eksisterer , og som sigter mod harmonisering , er alt snarere fokuseret p sprgsmlet om illegal indvandring .
Det , der blev foreslet i Sevilla , var meget alvorligt , for hvis Sevilla-mdet havde fulgt sin tankegang til ende , ville man have sanktioneret de sydlige lande , som allerede er plaget af hungersnd , krig og vold .
Man ville have sanktioneret dem for at f dem til at tage deres statsborgere tilbage .
Det betyder , at vi ikke har forstet noget som helst . Vi har ikke forstet , at de , der immigrerer , ikke gr det af lyst , men fordi de lider under voldshandlinger og elendighed .
<P>
Jeg er i vrigt optaget af et andet sprgsml , hr. kommissr , nemlig hjerneflugten fra de sydlige lande .
I dag ved vi , at der ikke er noget problem i at modtage unge dataloger .
Der er heller ikke noget problem i at anstte unge studerende .
Til gengld vil vi ikke lngere acceptere folk , nr det drejer sig om sprgsmlet om regelmssig og reguleret indvandring .
Vi falder tilbage i de gamle fantasier eller ganske enkelt i tropismer som f.eks. nulindvandring eller vidtbne grnser .
Her genfinder man selvflgelig det store liberale ideal , som besjler nogle af os , nemlig at se folk komme for at falde i klerne p lyssky udlejere .
<P>
Jeg vil slutte af med ogs at fortlle Dem , at det for mig er chokerende at se , at de fleste indvandringspolitikker behandles i indenrigsministerierne .
Jeg tror , at sprgsmlet skal vre en del af en udviklingsbistandspolitik , for den lader sig ikke reducere til sanktioner .
I dag ved man , at hren kan bortvise mennesker i Storbritannien , og man ved , at der findes flygtningelejre i Frankrig .
S at eftergive tredjeverdenslandenes gld , hr. kommissr , og sttte udviklingen af en god forvaltning forekommer mig at vre lsninger , som ikke skal ignoreres , hvis vi nsker en mere retfrdig og mere human indvandringspolitik .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Fru formand , kre kolleger , Rdets forslag om tilbagetagelsesaftaler henhrer snarere under en strategi , der gr ud p at bekmpe den illegale indvandring , end et egentligt samarbejde .
Tillad mig at understrege to ting .
<P>
Hvad angr proceduren , stter den manglende information fra Parlamentet sprgsmlstegn ved vores parlamentsmedlemmers rolle og magt . Det er vores demokratiske anseelse , som er p spil .
Man klager over den manglende stemmedeltagelse , over at Europa er ukendt omrde for borgerne , man vil overbevise borgerne om ndvendigheden af Unionen , men s lnge der ses ned p deres reprsentanter , og de ikke bliver hrt , kan man ikke gre borgernes Europa , som vi gerne vil opbygge , trovrdigt .
<P>
Hvad angr tilbagetagelsesklausulerne bekrftede Unionen p topmdet i Tampere sin troskab over for Genve- og Dublin-konventionerne .
Det er dog uantageligt , at disse tilbagetagelsesaftaler kan tillade , at man tilbagesender en statsborger fra et tredjeland , nr der ikke er nogen garanti for overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder i hans oprindelsesland .
Hvilke kriterier anvendes til vurdering af , om det land , man har besluttet at sende nogen tilbage til , er sikkert ?
<P>
EU baserer sin politik p overholdelse af de grundlggende rettigheder .
Det glder isr de foranstaltninger , der regulerer bevgeligheden for personer , og herunder de foranstaltninger , der vedrrer frivillig eller tvungen hjemsendelse .
Hvordan har Kommissionen tnkt sig at sikre , at disse rettigheder overholdes i tilflde af hjemsendelse , isr nr det drejer sig om massehjemsendelse ?
Disse sprgsml bunder i virkeligheden .
Afghanerne risikerer i dag at blive hjemsendt , selv om der ikke er nogen som helst garanti for deres sikkerhed og for fred i omrdet .
Lukningen af Sangatte-lejren har ikke bragt nogen lsning p problemet med flygtningemodtagelsen . Der er stadig kurdere og irakere , som ankommer dagligt .
<P>
Er disse tilbagetagelsesaftaler i overensstemmelse med de internationale forpligtelser , overholder de princippet om non refoulement , som retten til at sge asyl afhnger af ?
Hvilke flles kontrolmekanismer har Kommissionen tnkt sig at indfre sammen med de lande , som man har indget disse aftaler med ?
Vi ville nske , at vi var blevet forsikret om , at de grundlggende rettigheder blev overholdt .
P trods af kvaliteten i vores ordfrers arbejde , har vi ingen garanti for vores friheder og rettigheder p disse grundlggende omrder .
<P>
Tilbagetagelsesklausulerne er i dag et svar p bekymringerne for EU-landenes interesser i stedet for at vre en sttte til udviklingen i tredjelandene .
De er skbnesvangre for enhver EU-asyl- og indvandringspolitik , og derfor kan vi ikke sttte dem .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Hr. formand , dette emne har to aspekter . For det frste er der problemet med at udelukke unskede indvandrere fra EU - eller i det mindste kontrollere deres adgang , og for det andet er der rsagerne til indvandring .
<P>
Nr der ses bort fra presset fra befolkningen , politisk ustabilitet og regional krig , str det klart , at det primre pres stammer fra konomiske uligheder .
Kort sagt er strstedelen af de indvandrere , der forsger at komme ind i medlemsstaterne i EU , konomiske indvandrere .
Derfor skal enhver vellykket politik omhandle ikke alene sprgsmlene om udelukkelse , men ogs rsagerne til indvandring .
<P>
Her synes det klart , at EU forvrrer tingene .
Stort set alle eksterne politikker over for tredjelande og politikker over for kandidatlandene synes at vre gearet til at skabe indvandring fra de mindre udviklede lande .
Unionen har strenge kvoter , tariffer og protektionistiske politikker , der begrnser handelen med tredjelande .
Samtidig med at Unionen sttter sine egne industrier - isr landbruget gennem den ikke-reformerede flles landbrugspolitik - dumper Unionen priserne p stttede varer p verdensmarkedet , hvilket gr konomien i den tredje verden ustabil .
Hvad angr fiskeriaftalerne , udplyndrer Unionen farvandene i den tredje verden i stedet for at fremme de lokale industrier .
Unionen tager ogs faglrte , uddannede arbejdstagere fra disse lande og frarver dem dermed byggestenene til konomisk udvikling .
<P>
Alt dette afdkker p grusom vis imperialismen i det europiske projekt .
I stedet for at komme videre med praktiske sprgsml kaster man sig ud i idealistiske flles politikker , som forvrrer problemerne .
Det ville vre langt mere fornuftigt at stoppe med at delgge konomierne i tredjelandene i stedet for at begive sig ud i disse ekstraordinre nye projekter .
Med andre ord , overlad kontrollen med indvandringen til medlemsstaterne - en politik , som mit parti sttter - og tag fat p de nuvrende politikkers mangler .
Det forekommer mig , med al respekt for de tilstedevrende rdsmedlemmer , at De her skal gre en endnu strre indsats .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , det danske formandskab fortjener s afgjort ros for , at det har frt en indvandringspolitik baseret p kriterier , der tager sigte p strre forsigtighed , ikke mindst nr det glder sprgsml - f.eks. det meget vanskelige asylsprgsml - hvor politikkerne i praksis lnge har fremmet den illegale indvandring .
Men selv om der er strre bevidsthed om de risici , som den illegale indvandring medfrer , kan man ikke sige , at EU har vret i stand til konkret at ivrkstte alle de foranstaltninger , der bekmper den illegale indvandring p en mere effektiv mde . Det glder f.eks. tilbagetagelsesaftalerne med tredjelandene , som vi burde n videre med meget hurtigere og p en meget mere konkret mde , eftersom EU som bekendt har nogle vgtige og konkrete grunde til at lgge pres p disse lande .
<P>
Selv om man har vedtaget en ny og strengere lov , som straffer bagmndene , fortstter strmmen af illegale indvandrere , som kommer sejlende til de syditalienske kyster , og det er netop , fordi lande som Albanien og Tyrkiet stadig sttter dem og holder hnden over dem .
En af de foranstaltninger , der bebudes for at bekmpe den illegale indvandring , er forslaget om at lade et europisk politi - som dog skal have en passende trning - st for grnsekontrollen og ikke kun for kontrollen af havgrnserne .
Dette forslag br s afgjort stttes og gennemfres snarest muligt . I den forbindelse er det ligeledes ndvendigt med en passende uddannelse af politistyrkerne i de nye medlemsstater , som meget snart kommer til at st over for disse problemer - det gr de mske allerede - eftersom deres grnser ogs bliver vores ud fra dette synspunkt .
<P>
Der er dog ogs en anden stor risiko , som vi er ndt til at advare om . Vi kan nemlig ikke blive ved med at lukke jnene for de forskellige tilflde , hvor man har pvist , at aktive medlemmer af bin Ladens netvrk har infiltreret vores byer som lovlige indvandrere med det forml - hvilket man har opdaget i Frankrig i de seneste par dage - at forberede attentater med biologiske vben og mske ogs med de skaldte beskidte bomber , som er fremstillet af radioaktivt affald .
Denne risiko eksisterer nu ogs i Europa .
Vi skal passe p , at vi ikke med nogle overdrevent liberale garantier skaber gunstige betingelser for dem , der nsker en europisk gentagelse af det , der skete i New York , Mombasa eller Bali !
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne takke for Deres tilstedevrelse i dag i Europa-Parlamentet for at drfte sprgsml , som ikke alene har et vigtigt menneskeligt aspekt , men som ogs har enorme politiske flger , og som fr stor pressedkning , nemlig indvandring og asyl .
<P>
Jeg vil frst tale om indvandring .
Det er godt , at det den ene gang efter den anden bliver sagt og gentaget i Parlamentet , at velordnede migrationsstrmme bidrager meget positivt til udviklingen i modtagerlandet , til indvandrerens egen situation og endog til udviklingen i oprindelseslandet .
Men det er ogs ndvendigt at gentage , at en ubegrnset indrejse af personer , hvis situation er illegal , ender med at mtte vores samfundsstrukturer og med at overstige deres modtagelseskapacitet , hvilket udmnter sig i situationer med ulighed og udstdelse .
<P>
Der er derfor brug for en sammenhngende europisk politik , som tager hjde for alle forhold i forbindelse med migration . De Europiske Rd i Tampere , Laeken og Sevilla har betydet et stort fremskridt p indvandringsomrdet .
Der er dog mange , der ikke uden grund ppeger manglen p aftaler inden for de ikke repressive omrder , som nvnt her af min kollega , hr .
Watson , som talte fr mig . P baggrund af de tragiske hndelser , der nsten dagligt finder sted i Gibraltarstrdet eller ved de italienske kyster , er det rigtigt , at overvgning , grnsekontrol og bekmpelse af de mafiaer og personer , der udnytter den ulovlige arbejdskraft , kan og skal vre svaret p bekymringerne hos vores borgere , der bekymrer sig mere og mere om sprgsml som usikkerhed eller menneskesmugling .
<P>
Jeg vil dog gerne fremhve betydningen af andre aspekter , hvor der er behov for betydelige fremskridt .
Jeg tnker for det frste p en intensivering eller nytnkning af politikken for udviklingsbistand , s der i oprindelseslandene skabes et vrdigt og perspektivrigt milj , og befolkningsudvandringen herved undgs . Det er for strstedelens vedkommende de unge , der udvandrer , og som , ud over at stte livet p spil ved at flygte til det ukendte , kan og skal spille en vigtig rolle i udviklingen af deres eget land .
<P>
For det andet skal vi fremme arbejdet med etableringen af det for jeblikket virtuelle migrationsobservatorium , der gr det muligt for os ved hjlp af analyser og informationsformidling at behandle indvandringssprgsmlet p basis af reelle fakta , s det er muligt at foretage trovrdige sammenligninger mellem medlemsstaterne , som kommissren netop har erkendt .
<P>
For det tredje skal vi styrke integrationen af de lovlige indvandrere , som er en af nglerne til succes for en hvilken som helst indvandringspolitik . Det skal ske ved hjlp af foranstaltninger , som omfatter familiesammenfring , undervisning af mindrerige , ikke-forskelsbehandling , adgang til bolig , muligheder for at lre modtagerlandets sprog eller sociale og sundhedsmssige foranstaltninger .
<P>
For at undg sammenstd med modtagersamfundet m vi , som det blev erkendt p det fjerde Euro-Middelhavsforum i Bari den 17. og 18. juni , ikke glemme fnomenets to sider , det vil sige behovet for ogs at arbejde for at sikre , at indvandrerne respekterer principperne og vrdierne i det samfund , der modtager dem .
<P>
Endelig er der samarbejdet med oprindelses- og transitlandene i en associerings- og samarbejdsnd , som det blev aftalt p det allerede nvnte forum , med henblik p kontrol af migrationsstrmmene , bekmpelse af den ulovlige indvandring , vedtagelse af nationale tilbagetagelsesaftaler og en integreret forvaltning af EU ' s grnser .
Det er en mission , der for at lykkes skal gennemfres i tt samarbejde med de lande , der grnser op til EU .
<P>
Jeg gr nu over til asylomrdet , hr. formand , og vil i den forbindelse gerne minde om betydningen af og respekten for Genve-konventionen , der som et supplement regulerer andre ndvendige former for international beskyttelse p de omrder , der er indeholdt heri .
Jeg beklager dog atter at mtte rejse et kritikpunkt , som jeg gjorde , da vi diskuterede direktivet om betingelserne for modtagelse og asyl , som jeg var ordfrer for , for i praksis foregr forhandlingerne om de forskellige aspekter af asylpolitikken stadig p en forvirret og uordnet mde .
P spansk findes der et ordsprog , der siger " at man ikke skal sl strre brd op , end man kan bage " . Jeg har p fornemmelsen , at det er den aktuelle situation p asylomrdet .
Det er s meget desto mere inkongruent at diskutere forslag , der i deres bestemmelser afhnger af begreber , der reguleres af andre , og som burde have vret forhandlet frdigt frst , men hvor der til gengld ikke sker fremskridt .
<P>
Jeg opfordrer derfor til , at den europiske proces bliver rationaliseret , og vi ikke fortaber os i en ond cirkel , der i hj grad er under pvirkning af nationale interesser .
<P>
Endelig , og hermed slutter jeg , hr. formand , men derfor er det ikke mindre vigtigt , tillader jeg mig at gre Kommissionen og Rdet opmrksom p den kendsgerning , at nr Nice-traktaten trder i kraft den 1. februar nste r , vil Parlamentets og Rdets flles beslutningsprocedure og kvalificeret flertal skulle anvendes p s flsomme omrder som f.eks. de minimumsstandarder , der regulerer de forskellige aspekter af procedurerne , kravene og betingelserne for at f asylstatus .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Som mange allerede har sagt , udvikler den flles asyl- og indvandringspolitik sig p en meget uafbalanceret mde .
Hvad angr tvangsforanstaltninger inklusive bekmpelse af illegal indvandring , har Rdet endnu en gang gjort en ihrdig indsats i r .
Der er imidlertid ikke p.t. noget tegn p en egentlig flles asyl- og indvandringspolitik , og det er ikke Kommissionens skyld - nej , det er Rdets skyld .
Rdet har satset p en yderst unilateral lsning .
Det har sat kontrollen med vores ydre grnser og sanktioner imod at tilbyde hjlp til illegal indtrngen og ophold helt p toppen af dagsordenen .
Udvisnings- og tilbagesendelsespolitikken er nu blevet tilfjet til listen som en prioritet .
I den forbindelse taler vi i dag om tilbagetagelsesaftalen med tredjelande , i dette tilflde Hongkong .
Parlamentet blev mere eller mindre efterladt p sidelinjen under forhandlingerne af denne aftale og har ikke vret i stand til at handle i overensstemmelse med sin tildelte rolle .
Det skulle ikke have haft lov til at ske , isr fordi denne aftale bliver model for fremtidige aftaler af en lignende slags .
Jeg har noteret mig hr . Vitorinos lfte om , at det ikke vil ske igen , og det har jeg tnkt mig at minde ham om .
Derudover kan min gruppe godt leve med Hongkong-aftalens indhold , men vi sttter hr . Watsons kritiske syn p den .
Som en fortsttelse af disse sprgsml vil jeg gerne komme med flgende tre kommentarer .
<P>
For det frste vil jeg gerne vide , i hvilket omfang udvisningsforanstaltningerne allerede generelt er gjort gldende , og hvordan forhindrer vi folk fra tredjelande , som er blevet udvist , i at komme direkte tilbage til de EU-lande , de kom fra ?
Eller er vores tilbagesendelsespolitik frst og fremmest en virtuel politik beregnet til hjemmemarkedet , og skal den blot slre det faktum , at vi mangler politisk mod til at gribe fat om de egentlige problemer ?
<P>
Og er det for det andet ikke meningen , at tvungen hjemsendelse skal vre endestykket p vores tilbagesendelsespolitik , en sidste udvej , og hvilke vrktjer skal EU faktisk anvende for at fremme frivillig tilbagesendelse med henblik p at undg tvangstilbagesendelse ?
<P>
Mit sidste sprgsml er flgende . Kollektiv udvisning er forbudt , ogs i den europiske menneskerettighedskonvention , men hvordan skal EU-medlemsstater sikre , at beslutninger om udvisning af individuelle illegale indvandrere fra tredjelande kontrolleres individuelt , og hvordan hindrer vi derefter , at princippet om non refoulement bliver overtrdt ?
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , i dag har Danmark og Bertel Haarder fet deres velfortjente ros .
Jeg vil gerne stemme i .
Jeg er dog mindre fornjet med EU ' s asyl- og indvandringspolitik .
Forslagene handler oftest om kontrol og undertrykkelse .
Man mister let helhedsperspektivet .
Men hvad er det , der krves ?
Jo , at fattigdommen i verden bekmpes , og at vi fr mere bistand , mere handel og mere demokrati .
Det m hr . Haarder vel kende til .
Vi har brug for en human asylpolitik , som bygger p respekt og menneskevrd .
Alle mennesker har ret til at sge et fristed i EU .
Ikke alle vil have tilstrkkelige beskyttelsesgrunde til at f lov at blive , men alle skal have retssikkerhed og anstndige vilkr samt bl.a. adgang til arbejdsmarkedet .
At EU bner dren for arbejdskraftindvandring skulle lette trykket p asylpolitikken og samtidig give os en mulighed for at klare de voksende befolkningsproblemer .
<P>
Det danske eksempel viser , at EU har brug for en flles asylpolitik .
Nr Danmark strammer op , kommer flygtningene til Sverige .
Et humant EU m kunne gre det bedre .
Dette krver flles beslutningstagning her i huset , hvilket hr . Haarder kender bedre til end nogen anden .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde som baronesse Ludford , nr hun sagde , at asyl- og indvandringspolitikken har lidt af mangel p rytme , mangel p fart og mangel p balance .
Jeg er ogs enig i det , som fru Terrn i Cusi anfrte , da hun sagde , at der er behov for en global tilgang til dette omrde .
En global tilgang betyder , at vi m rette fokus mod begge sider af asyl- og indvandringsproblematikken , svel rsagerne bag som den mde , hvorp vi skal bekmpe misbrug .
Og her vil jeg gerne sige , at jeg ikke er enig med dem , der er imod repressive foranstaltninger , fordi de ikke skulle vre ndvendige .
De er - desvrre - ndvendige .
Bekmpelse af ulovlig indvandring m vre en prioritet for EU , fordi ulovlig indvandring er den strste trussel mod den menneskelige vrdighed , for det er ulovlig indvandring , der giver anledning til kriminelle netvrks og menneskesmugleres virksomhed , og det er ulovlig indvandring og den manglende evne til at regulere indvandringen , der afstedkommer reaktioner i form af fremmedhad , racisme og intolerance .
<P>
Sandsynligvis ville det letteste vre at gre alt det ulovlige lovligt , men det kan ikke lade sig gre .
Ikke alle , der vil ind i EU , kan f lov til det . Derfor m vi , som hr .
Watson sagde , have en tilbagesendelsespolitik , der gr vores indvandringspolitik trovrdig . Og dette er afgrende .
Det er afgrende at gennemfre det uden komplekser af ideologisk eller anden karakter .
Alts mangel p fart og mangel p balance .
Hvad angr manglen p fart , stoler jeg p kommissr Vitorinos energi . Hvad angr manglen p balance , tror jeg , at Europa-Parlamentet m genoverveje nogle af sine holdninger .
Hvad angr kommissr Antnio Vitorinos visdom , vil jeg gerne fremhve en ting , som han sagde , og som jeg finder meget vigtig , nemlig at vi p dette omrde m have en de sm skridts politik . Sm , men sikre skridt .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens vilje til som svar p Det Europiske Rd at faststte retningslinjer for en global og integreret indvandringspolitik er meget prisvrdig , men det politimssige og indenrigsministerielle perspektiv , som fremgr af meddelelsen , er i klar modstrid med den vision , som Europa-Parlamentet har om de forbindelser , som EU br have med udviklingslandene , hvis indvandrere forresten - og iflge Kommissionen selv - ikke udgr et kvantitativt problem .
Som ppeget af Kommissionen arbejder og bor mere end 90 % af verdens indvandrere uden for EU , tt p deres oprindelseslande .
<P>
Vi har allerede tidligere p baggrund af Det Europiske Rd i Sevilla advaret om faren ved at gre udviklingssamarbejde betinget af , at myndighederne i de lande , hvorfra indvandringen udgr , skal medvirke til at fjerne den .
<P>
Udviklingssamarbejde er ikke et instrument , der skal anvendes til at lse interne problemer for bistandsgiverne , men et redskab til at bekmpe fattigdommen .
Migration , uanset om den er lovlig eller ej , skyldes fattigdom , politisk undertrykkelse og vbnede konflikter .
Det er de rsager , der skal bekmpes ved hjlp af udviklingssamarbejde i stedet for at bruge det til at undertrykke dens virkninger .
<P>
Kommissionens vilje til at integrere den europiske indvandringspolitik er en fantastisk lejlighed til - i stedet for at bruge udviklingsmidler til overvgning af grnser og tvungen tilbagesendelse af indvandrere - at anvende dem til en mere konstruktiv aktivitet , der er i overensstemmelse med de principper om bekmpelse af fattigdommen , der glder for den europiske samarbejdspolitik .
Det drejer sig om flles udvikling eller med andre ord om at bidrage til udviklingen i de omrder , indvandrerne stammer fra , s de kan vende tilbage med forhbninger til fremtiden .
Hvis den gjorde det , ville Kommissionen vre trovrdig , for den erklrer i den meddelelse , vi forhandler i dag , at den er bevidst om , at EU ' s forbindelser med udviklingslandene br baseres p solidaritet .
<P>
Allerede Cotonou-konventionens artikel 13 om tilbagetagelse af indvandrere gav anledning til problemer og protester .
Vi siger derfor ja til tilbagetagelse , der er forhandlet inden for rammerne af de globale udviklingsprogrammer . Men nej til tvungne tilbagesendelser , og endnu mindre nr det er udviklingsfondene , der betaler .
Vi vil vre p vagt for at undg , at de udviklingsprioriteter , som Europa-Parlamentet har fastsat , bliver ndret ved hjlp af omfordeling af de knappe ressourcer , der findes i udgiftsomrde 4 , ikke mindst nr Kommissionens rapport giver udtryk for bekymring over manglen p penge , der kunne lse dette problem .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Hr. formand , asylpolitikken er s afgjort en politik , der er rig p suggestioner , som enten giver anledning til frygt eller til overdreven liberalisme og tolerance .
Her var man selvflgelig inde p - og det er jeg enig i - at det tvrtimod er ndvendigt med rationalitet , forsigtighed og ikke mindst en udbredt evne til at forst problemernes kompleksitet .
Derfor vil jeg gerne sprge kommissren , om og hvordan man tager hjde for ikke mindst de mindreriges stilling , nr det glder asylret og indvandringssprgsml , samt om og hvordan man tager hjde for et meget stort problem , der hedder " eurokrati " , hr. kommissr , nemlig at ventetiden - bde for afslag og for accept af visse ansgninger i forbindelse med nogle komplekse og stadig meget lange procedurer - er alt for lang og bestemt ikke er i trd med det , vi kalder menneskerettighederne .
<P>
Endelig er der et vigtigt sprgsml .
De talte om en harmonisering af asylretten og sledes om ndvendigheden af et sikkert retsgrundlag - og jeg vil endda sige forfatningsgrundlag - for alle de europiske lande , eftersom det er vores renomm , der str p spil i den forbindelse .
Det er jeg enig i , og det hber jeg , at De vil arbejde p .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Lang (NI).">
Hr. formand , Parlamentet synes i dag at blive klar over de problemer , der er forbundet med den massive og illegale indvandring , som Europa har vret udsat for i de sidste 30 r .
Det er p tide at gre sig klart , at det fredhellige laissez faire- og laissez aller-princip er katastrofalt for Europa .
De skiftende europiske regeringer har vret ude af stand til at forvalte de uafbrudte strmme af indvandrere , og det er ikke mediespillet omkring den seneste fransk-britiske aftale om Sangatte , der kommer til at ndre p tingene .
Sangatte-lejren har lukket drene , sdan er det .
Storbritannien har accepteret at tage imod 1.000 illegale indvandrere , og hvad vil der s ske ?
Men hvad gr man for alle andre , for dem , der ikke fik et Rde Kors-badge , og for de hundreder af illegale indvandrere , som hver dag kommer illegalt til landet ?
At lukke Sangatte-lejren uden at lukke grnserne er naturligvis inkonsekvent , absurd og ineffektivt .
Det haster endnu en gang med som en frste foranstaltning til sikring og forebyggelse at genoprette kontrollen ved alle vores nationale grnser og ophve den uansvarlige og forldede Schengen-konvention .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Hr. formand , p Det Europiske Rd i Sevilla blev der konkretiseret tre grundlggende aspekter for EU ' s indvandringspolitik . For det frste at det er ndvendigt at styre migrationsstrmme i samarbejde med oprindelseslandene , for det andet at der skal tages hjde for integration af de lovlige indvandrere , og endelig at forhandlingerne om tilbagetagelsesaftaler skal fremmes p europisk plan .
<P>
I forbindelse med det frste punkt br initiativer som direktivforslaget om borgernes frie bevgelighed , familiesammenfring eller om indvandrere eller tredjelandestatsborgeres adgang til arbejde vedtages af Europa-Parlamentet hurtigst muligt og med den strst mulige konsensus for at vise , at vi gr ind for en flles indvandringspolitik .
<P>
Med hensyn til det andet punkt afhnger indvandringspolitikkens succes uden tvivl af de ledsagende integrationsforanstaltninger .
Modtagelse og integration br derfor anses for en vsentlig del af den generelle indvandringspolitik , og det indebrer en flles aktion , ikke kun fra EU , men ogs fra de nationale og regionale regeringer , det civile samfund og indvandrerne selv .
<P>
Vi skal udnytte den generelt positive indvirkning , som de lovlige indvandrere har p vores konomier , og sikre en passende balance mellem tredjelandsstatsborgernes rettigheder og modtagersamfundenes rettigheder .
<P>
Jeg sttter med tilfredshed det danske formandskabs foranstaltninger om tilbagetagelsesaftalerne .
Jeg minder om , at det blev sagt i en af konventets arbejdsgrupper , at forhandlingen af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande er mest effektiv , nr den foregr p europisk niveau .
<P>
Et andet vigtigt punkt er at skabe et integreret system til forvaltning af de ydre grnser .
I denne henseende roser jeg ligeledes det danske formandskab , der har nsket at fremme en hurtig og sikker informationsudveksling mellem medlemsstaterne med det forml at styrke samarbejdet om grnsekontrollen .
I denne forbindelse vil jeg gerne nvne den betnkning , der sidste uge blev vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender p omrdet .
<P>
Jeg vil afslutte med et citat af hr . Vitorino , som jeg ofte har brugt , nemlig at " indvandring hverken er et problem eller en lsning , men et fnomen med et klart menneskeligt , socialt , konomisk og politisk aspekt " .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Hazan (PSE).">
Hr. formand , der er allerede sagt mangt og meget , men jeg vil ogs gerne her beklage Europas splittelse over for dette srdeles flsomme sprgsml om harmonisering af asyl- og indvandringspolitikkerne , som alt for ofte fortrnges af sprgsmlet om bekmpelse af den illegale indvandring .
<P>
Hjlper det i lyset af regeringernes svigtende hukommelser at gre opmrksom p traktatens artikel 63 , der fastlgger den proces , der skal fre til harmonisering af sprgsml i forbindelse med asyl- og indvandringsretten og gre dem til fllesskabsanliggende ?
Jeg vil for mit eget vedkommende udtrykke min fortvivlelse over de fromme nsker , vi hrer i hver eneste udtalelse fra Rdets reprsentanter p omrdet , selv om der tilsyneladende i virkeligheden ikke er en eneste stat i Unionen , der faktisk vil dele et af prrogativerne for den nationale suvernitet , nemlig modtagelsen af udlndinge p sit territorium , med sine naboer .
<P>
Indtil i dag har de foreslede foranstaltninger overvejende fokuseret p sprgsmlet om illegal indvandring .
Med hensyn til sprgsmlet om oprettelse af legale veje til indvandring er der p den ene side uenighed med Europa-Parlamentet og p den anden side ikke nogen aftale mellem De 15 ' s regeringer .
Og alligevel lagde Kommissionen sig efter topmdet i Tampere i oktober 1999 i selen med en positiv indstilling .
Vi mener ikke , man kan tale om bekmpelse af den illegale indvandring uden at have en flles overvejelse af de legale veje til indvandring og udlndingenes integrationsbetingelser .
Jeg vil gerne gentage , at vi har brug for et samlet tiltag .
Det er vigtigt .
Og vi vil ikke vide af noget fort Europa .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at den manglende politiske vilje i EU-landene fr os til at gentage , at vi stadig er alt for langt fra det europiske omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som trods alt var et af Amsterdam-traktatens grundlggende resultater .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , eftersom jeg kun har t minuts taletid , vil jeg g direkte til et emne , der ligger mig meget p sinde , nemlig den tilbagetagelsesaftale , som Kommissionen har indget med regeringen i Det Srlige Administrative Omrde Hongkong , som i dag er en integreret del af Kina .
<P>
Vi burde a priori glde os over indgelsen af den frste bilaterale aftale , der gr det muligt at hjemsende illegale indvandrere , tre r efter den indledende begring fra Det Europiske Rd i Tampere .
Men i virkeligheden er vi , nr vi lser begrundelserne for aftalen , forblffede over at opdage , at ministrene for retlige og indre anliggender sidelbende med deres underskrift og tilsyneladende som en modydelse har fritaget indehaverne af Hongkong-pas for visumforpligtelsen .
De to sidelbende beslutninger forekommer os fuldkommen disproportionerede .
Hvor mange kinesiske statsborgere kan komme ind hos os takket vre visafritagelsen for at tage illegalt ophold i EU , og hvor mange skal sendes tilbage til Hongkong - p vores regning , i vrigt - takket vre tilbagetagelsesaftalen ?
Den internationale aftale forekommer os derfor yderst ugunstig .
Hvordan har man kunnet aftale sdanne privilegier ? Det kunne vi godt tnke os at vide .
Det er under alle omstndigheder forkasteligt .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet og hr. kommissr , er det ikke absurd , at der findes et Rd , der udpeger en Kommission og plgger den at udarbejde en flles asyl- og indvandringspolitik , og at samme Rd foretager sig alt muligt for at forhindre forslagene fra denne Kommission ?
Det er for jeblikket det , vi har med at gre til daglig i EU p dette omrde .
<P>
Jeg tror , at mine tyske kolleger , der ikke er til stede i dag og slet ikke deltager i denne forhandling , har en god grund til det .
Jeg gr ud fra , at de i dag fejrer , at Tyskland fra i dag ikke har nogen moderne indvandringslovgivning , fordi de nemlig med held har forhindret , at der bliver skabt en sdan moderne lovgivning .
<P>
Det er efter min mening det , de kristelige demokrater i sidste ende m sprge sig selv om , nemlig hvad det i det hele taget er , de gr .
Hvis de ville handle ansvarligt , skulle de langt om lnge sammen med os srge for en flles asyl- og indvandringspolitik .
Men det er overhovedet ikke det , det handler om .
Det kristeligt-demokratiske flertal i EU har kun t ml , nemlig at forhindre integration og en fornuftig indvandringspolitik .
Det beklager jeg meget !
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , jeg er helt enig i hr . Watsons glimrende betnkning og navnlig i teksten til den foresprgsel , hvor Europa-Parlamentet anmoder Rdet og Kommissionen om at tage de grundlggende menneskerettigheder alvorligt , som EU altid proklamerer .
Vi tror p , at det er muligt at respektere menneskerettighederne og samtidig fre en seris politik til bekmpelse af illegal indvandring .
Men det er ndvendigt , at vi fr nogle hensigtsmssige instrumenter og kontrolmetoder , for ellers vil et blindt og bureaukratisk system med afvisning og tvungen hjemsendelse vre rsag til tragedier , sdan som det var tilfldet i Italien for nylig .
I Milano blev en flygtningefamilie fra Syrien , som var p gennemrejse fra Amman til Casablanca , tvangshjemsendt til Syrien , hvor familiefaderen straks blev arresteret og nu risikerer at blive udsat for tortur og mske endda at blive ddsdmt .
Vi beder Dem om at srge for , at sdanne tragedier forhindres , s ingen kan sige - sdan som der str i mindretalsudtalelsen - at EU ' s hjemsendelsespolitik er skyld i menneskers dd .
Jeg anmoder Kommissionen og Rdet om at gre en indsats for at afhjlpe konsekvenserne af den tragiske handling , der fandt sted i mit land , og som risikerer at fre til et menneskes dd i et andet land .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , ved indgangen til 2003 ptager det grske formandskab sig at fre de ting , der blev besluttet i Amsterdam , i Tampere og i Sevilla , ud i livet .
Grkenlands lange kystlinje udgr EU ' s ydre grnse til de asiatiske lande , hvorfra indvandrerstrmmen til Europa vokser , og derfor er det af afgrende betydning , at det grske formandskab finder frem til en politisk ramme , som fordeler forpligtelserne og ansvaret p en retfrdig mde mellem EU ' s medlemsstater .
<P>
Jeg vil naturligvis gerne understrege - som andre medlemmer ogs har gjort - at indvandringspolitik ikke kun betyder bevogtning af grnserne .
Det betyder ikke kun repressive foranstaltninger , hjemsendelse og tilbagetagelse .
Det betyder ogs anerkendelse af menneskerettighederne , af indvandrernes grundlggende arbejdsrelaterede og politiske rettigheder , anerkendelse af deres indsats og deres bidrag til Europas udvikling .
Det betyder fuld anerkendelse af de personers rettigheder , der har opholdt sig i EU i fem r , sdan som Parlamentet flere gange har foreslet .
Det betyder ligeledes anerkendelse af , at kvinder , som forlader deres land p grund af en religis fundamentalistisk trussel eller p grund af umenneskelige traditioner og praksis , som er i strid med den moderne opfattelse af respekt for menneskerettighederne , har ret til at ansge om og f asyl .
<SPEAKER ID=163 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil begynde med fru Hazan , som beklager , at der er uenighed om asylpolitikken , og at det derfor ikke rigtigt bliver til noget .
Jeg forstod ikke helt den bemrkning , for jeg kunne jo meddele , at vi netop er blevet enige om grundpillerne til en flles asylpolitik .
Vi er blevet enige om flygtningedefinitionen , om hvad man skal forst ved subsidir beskyttelse og om direktivet om modtageforhold , og det hele bekrftes efter alt at dmme i morgen p et rdsmde .
Dertil kommer , at vi ogs er blevet enige om at omstte Dublin-konventionen til et Dublin-direktiv .
Enigheden gr ud p , at det frste modtageland har ansvaret det frste r , og derefter er det det land , hvor vedkommende har vret i fem mneder , og hvis vedkommende ikke har vret i noget land i fem mneder , er det det land , hvor asylansgningen indgives .
Det lyder mske meget enkelt , men interessemodstningerne er s enorme imellem de forskellige lande , alt efter hvor de er placeret i Europa , at det har vret umdeligt svrt at n til enighed .
Jeg synes , det er yderst tilfredsstillende , at vi nu har enighed om disse grundpiller til en flles asylpolitik .
<P>
Hr . Vitorino og jeg mdtes frste gang i Udvalget om Indre Anliggender .
Han var formand , og jeg var medlem .
Det frste vi talte om , var disse ting , som vi nskede skulle fre til en flles politik , og vi talte meget om Eurodac .
Hvornr bliver det til noget , spurgte vi kommissren .
Nu kan vi svare : det bliver til noget den 15. januar , det vil sige i nste mned .
S jeg synes , vi er net et godt stykke .
Tak , fordi jeg her fik anledning til at gentage det .
<P>
Fru Sbarbati har ret i , at man skal gre noget srligt for mindrerige asylsgere , og jeg kan blot oplyse , at jeg i mit hjemlige parlament har et lovforslag liggende , som sikrer , at der er en voksen , at der er en advokat , nr der skal vre det , og at sagerne gr ekstra hurtigt , nr det drejer sig om mindrerige .
Lignende bestrbelser er i gang i andre lande .
<P>
Henvendt til fru Ludford vil jeg sige , at nr det ikke er blevet til s meget med en flles indvandringspolitik , hnger det jo sammen med sprgsmlet om , hvor mange arbejdstilladelser , der skal udstedes .
De fleste regeringer fastholder , at det skal vre en national afgrelse .
Derfor har det ogs vret svrt at finde flles regler om ret til frie bevgelser imellem landene .
Det er meget naturligt , at det ligger tungt med at finde enighed p det punkt , ogs fordi visse lande har meget hj beskftigelse , mens andre lande har meget lav beskftigelse .
Vi skal nok komme et stykke ad vejen , men det er som sagt ikke s let .
<P>
Dernst vil jeg sige til fru Swiebel , at det netop ligger i den flles asylpolitik , vi nu er blevet enige om , at vi sikrer , at konventionerne bliver overholdt i alle tilflde .
Med hensyn til fru Swiebels bekymringer over tvungne tilbagesendelser tror jeg , at alle regeringer gr alt for , at de , der fr afslag p asyl , bliver sendt tilbage frivilligt , ligeledes illegale indvandrere , hvis regeringerne nsker dem sendt tilbage .
Men man kan ikke udelukke tvangsmssig hjemsendelse , hvis man udelukker det , kan man liges godt pakke sammen og glemme alt om en asylpolitik , inklusive en flles asylpolitik .
<P>
Vedrrende det fru Ludford sagde om kvinder , der bliver sendt hjem til Afghanistan , er det naturligvis sdan - og sdan skal det vre - at ingen m sendes tilbage til forflgelse , tortur eller nedvrdigende behandling .
Jeg kan til beroligelse oplyse , at de afghanere , som befinder sig i de fleste lande - det glder i hvert fald i mit land - er unge mnd fra Kabul-omrdet .
Heller ikke de bliver sendt hjem i jeblikket ; men det siger sig selv , at nr det bliver muligt til forret , s er det rimeligt , nr der er givet afslag p asyl , at man m srge for , at de pgldende p en eller anden mde kommer tilbage . Jeg synes , det er flot , at hr .
Vitorino nu har skabt enighed i Rdet om ikke blot en generel tilbagesendelsespolitik , men ogs om en srlig tilbagesendelsesindsats , nr det glder Afghanistan .
For den del af sagen skal med .
<P>
Til sidst vil jeg til hr . Olle Schmidt sige , at jeg takker for hans interesse for dansk lovgivning .
Den opfylder p forhnd alle de flles minimumsregler , som vi her taler om , tilmed overopfylder dem .
S tak for omsorgen .
<SPEAKER ID=164 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest understrege , at muligheden for p kort sigt at opn godkendelse af den frste fase af lovgivningen p asylomrdet efter min mening takket vre det danske og det grske formandskabs indsats er inden for rkkevidde .
<P>
Godkendelsen af denne lovgivning er meget vigtig , for den bner dren for en fuld gennemfrelse af Nice-traktaten , der forudser udviklingen af den anden fase af kvalificerede flertalsafgrelser .
Jeg forstr , at det kan vre vanskeligt , og at man indimellem tver , men for mig er det meget vigtigt at kunne sige , at vi har afsluttet den frste fase af lovgivningen p asylomrdet inden for de frister , der er fastlagt i Amsterdam-traktaten , for at kunne bne for en fuld gennemfrelse af Nice-traktaten inklusive opbygningen ved kvalificeret flertal af et flles europisk asylsystem .
<P>
Hvad angr modsigelsen mellem de repressive og de proaktive politikker , mener jeg , at Kommissionen har forsgt at stille en rkke forslag , der fordeler sig p de to flje .
<P>
Med hensyn til f.eks. hjemsendelsespolitikken har vi nogle finansielle redskaber til frivillig hjemsendelse , f.eks. den europiske flygtningefond .
Vi har ogs netop stillet et forslag til anvendelse af post B7-667 .
I den anledning vil vi stille et forslag til retsgrundlag , som forudser muligheden af at anvende de finansielle ressourcer til sttte for gennemfrelsen af tilbagetagelsesaftalerne inklusive tvungen hjemsendelse .
<P>
Vi m indrmme , at en politik til forvaltning af flygtningestrmmene ikke pr. definition kan udelukke eksistensen af finansielle redskaber til tvungen hjemsendelse .
Netop derfor vil vi vedtage flles standarder for tvungen hjemsendelse , og vi vil under udviklingen af politikken for tvungen hjemsendelse sikre overholdelsen af visse standarder for de grundlggende rettigheder .
I den forbindelse vil jeg svare fru Boumediene-Thiery , at Kommissionen ikke har noget eksekutivt ansvar for hjemsendelse .
Det er meningen , at alle medlemsstater , nr de gennemfrer hjemsendelsesbeslutningerne , skal overholde de internationale bestemmelser , der henhrer under grundlggende rettigheder inklusive non refoulement-klausulen .
Der findes desuden bestemmelser om retsbeskyttelse i tilflde af , at en medlemsstat overtrder reglen om non refoulement .
Ingen tilbagetagelsesaftaler m afvige fra Genve-konventionen og princippet om non refoulement .
<P>
Jeg deler i vrigt hr . Watsons synspunkt , nr han siger , at vi skal srge for at understrege dimensionen grundlggende rettigheder i tilbagetagelsesaftalerne .
Derfor - og hvis De har lejlighed til det , kan De selv verificere det - har Kommissionen styrket ikke-tildelingsklausulen i de nye forhandlingsmandater for tilbagetagelsesaftalerne med Albanien , Algeriet , Tyrkiet og Folkerepublikken Kina .
<P>
Hvad angr forholdet mellem udviklings- og indvandringspolitikken , s lad os sige det klart og direkte : Det er sandt , at udviklingspolitikken behandler de dybereliggende rsager til indvandringen , men udviklingspolitikken kan kun tilbyde langsigtede ndringer i den forbindelse .
Vi kan umuligt forvente jeblikkelige virkninger af en bredygtig udviklingspolitik , sdan som vi anvender den i vores forhold til tredjelandene .
Derfor skal vi ikke ignorere behovet for at trffe kortsigtede foranstaltninger f.eks. om forvaltning af flygtningestrmmene af kvalificeret arbejdskraft , flygtningestrmme , der er en sand svbe for tredjeverdenslandene , som sledes berves de menneskelige ressourcer , der er ndvendige for deres udvikling .
Det er hele denne komplekse baggrund , som vi forsger at opstille i meddelelsen om indvandring og udvikling .
Jeg hber , at vi fr lejlighed til at drfte emnet her i Europa-Parlamentet i plenarforsamlingen .
<P>
Endelig deler jeg fuldt ud det synspunkt , at vi skal srge for en srlig beskyttelse af mindrerige .
Jeg henleder i vrigt Deres opmrksomhed p , at vi i alle vores forslag p asyl- og indvandringsomrdet har indfrt srbestemmelser om beskyttelse af mindrerige og ogs af kvinder .
<P>
Til slut hber jeg , at vi under det grske formandskab fr lejlighed til at forhandle om en meddelelse fra Kommissionen , som er under forberedelse i samarbejde med fru Diamantopoulou .
Den drejer sig om forbindelsen mellem politikken for forvaltning af indvandringen og socialpolitikken generelt , og i srdeleshed den europiske beskftigelsespolitik .
Det bliver et godt tidspunkt til at klarlgge den ttte forbindelse mellem forvaltningen af flygtningestrmmene og beskftigelsespolitikken p europisk niveau , som hr . Watson s udmrket understregede .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Vitorino .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Berthu , der har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , jeg stillede et prcist sprgsml til Rdet og Kommissionen . Jeg har ikke fet svar p mit sprgsml .
Sprgsmlet var : Hvordan har man p samme tid kunnet underskrive p den ene side en visumfritagelse for Hongkong-statsborgere og p den anden side en tilbagetagelsesaftale , vel vidende , er jeg bange for , at visumfritagelsen bringer os langt flere illegale indvandrere end tilbagetagelsesaftalen nogensinde kan f bragt tilbage til deres hjemland ?
Kan jeg f et prcist svar p mit sprgsml ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Undtagelsesvis vil vi give hr . Vitorino ordet endnu en gang .
Jeg beder Dem om at fatte Dem i korthed .
<SPEAKER ID=168 NAME="Vitorino">
Meget kort , hr .
Berthu , blev de to ting ikke underskrevet samtidig overhovedet .
Beslutningen om visumlisten blev truffet for to r siden .
Beslutningen om tilbagetagelsesaftalen er netop blevet underskrevet i dag .
<P>
Endvidere angiver statistikkerne , at antallet af illegale indvandrere fra Hongkong virkelig er minimalt i alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0510 / 2002 ) .
<P>
Jeg har tre pmindelser : For det frste at tiden er blevet skret ned til en time . For det andet at vi er 25 minutter forsinket , og for det tredje at reprsentanten for Rdet er ndt til at forlade salen kl .
19.10. Det er vores sluttidspunkt .
<P>
Alle de sprgsml , der ikke bliver tid til at besvare , vil i henhold til forretningsordenen blive besvaret skriftligt .
<P>
Som De nok forstr , ligger det uden for mine muligheder at lse problemet anderledes .
Vi indleder derfor sprgetiden for ikke at spilde mere tid .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Josu Ortuondo Larrea ( H-0724 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Chartret om grundlggende rettigheder - Skiltning p banegrden i Bayonne ( Baskerlandet - Frankrig )
<P>
I EU ' s charter om grundlggende rettigheder - hjtideligt proklameret i Nice i december 2000 - hedder det i artikel 22 , at " Unionen respekterer den kulturelle , religise og sproglige mangfoldighed " og i artikel 21 , stk .
1 , bl.a. at " Enhver forskelsbehandling p grund af .. .. sprog .. .. , tilhrsforhold til et nationalt mindretal .. .. er forbudt .
"
<P>
I gr , den 14. oktober 2002 , tilbageholdt de franske myndigheder imidlertid flere personer i Bayonne i den nordlige del af Baskerlandet , fordi de havde opsat et skilt , som p det baskiske sprog " euskera " viste vejen til banegrden .
P skiltet stod der BAIONAKO GELTOKIA , som blot betyder Bayonnes banegrd .
<P>
Mener Rdet ikke , at de franske myndigheders handling strider mod chartret om grundlggende rettigheder , idet der her er tale om undertrykkelse af et sprog og dette endog et sted , hvor det pgldende sprog stammer fra og fandtes , allerede inden det franske sprog kom til ?
Mener det ikke , at det tvrtimod burde vre de franske myndigheder selv , der sikrede , at al offentlig skiltning var udformet p baskernes modersml for at forhindre forskelsbehandling p grund af sprog og tilhrsforhold til et nationalt mindretal ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Haarder">
. Hr. formand , tak fordi De gr opmrksom p , hvad sprgsmlet handler om , jeg har tit drlig samvittighed over at besvare sprgsml , som ingen har hrt .
Men som De nvnte , drejer det sig om , at franske myndigheder har fjernet et skilt , som p baskisk viser vej til en banegrd .
Og sprgsmlet lyder : er det ikke i strid med chartret om grundlggende rettigheder .
Svaret er , at chartret retter sig til EU ' s myndigheder samt de nationale myndigheder , nr de administrerer EU ' s politik .
Og derfor bliver jeg ndt til at svare nej .
Hvad man end kan mene om denne sprogstrid , s vil denne sag aldrig nogensinde blive relevant for EU ' s charter om grundlggende menneskerettigheder , fordi det retter sig til EU og til medlemsstaterne , nr de administrerer EU ' s politik , og EU har som bekendt ikke nogen politik for banegrdsskiltning .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Den 28. oktober vedtog Den Franske Republiks statsrd en afgrelse om , at integrationen af Diwan-skolerne , hvor der undervises p det bretonske sprog , i det offentlige franske netvrk anses for ulovlig , selv om det er et af de oprindelige europiske sprog i lighed med baskisk , catalansk og alsacisk , som har sin rod her i byen Strasbourg , hvor vi befinder os .
<P>
Mener rdsformandskabet ikke , at den franske regering for at overholde chartret om grundlggende rettigheder , der blev proklameret med pomp og pragt i Nice af formanden , hr . Chirac , og den tidligere formand for Europa-Parlamentet , fru Fontaine , burde sikre offentligheden retmssig adgang til undervisning i disse andre oprindelige europiske sprog inden for deres respektive omrder ?
<P>
Hr. formand , dette sprgsml er faktisk omhandlet i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , hvori der str , at EU forsvarer den sproglige mangfoldighed og alle de forskellige kulturer .
Det er ikke kun et statsligt anliggende , men et ml for EU .
<SPEAKER ID=175 NAME="Haarder">
. Hr. formand , det var ogs netop det , jeg ville sige .
Jeg har den strste sympati for regionale sprog .
Jeg tror , de har en fremtid for sig , og jeg tror , man vil blive mere opmrksom p dem , men jeg bliver i denne forbindelse ndt til at sige , at nr chartret taler om , at Unionen respekterer den kulturelle , religise og sproglige mangfoldighed osv . , s handler det alts om Unionens politik og ikke om medlemsstaternes politik .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af Manuel Medina Ortega ( H-0726 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udvisninger fra den nordlige del af Cypern
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe , efter at 16 spaniere , heraf 10 journalister og to universitetsprofessorer , er blevet udvist fra den nordlige del af Cypern efter at have haft kontakt med fagforeningsfolk , ikke-statslige organisationer , journalister og tv-stationer ?
<P>
Kan Rdet i betragtning af det afhngighedsforhold , myndighederne i dette omrde har til Tyrkiet , oplyse , hvilke konsekvenser en sdan handling vil f for dette lands ansgning om tiltrdelse af EU ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Haarder">
. Rdet bliver spurgt , hvilke foranstaltninger Rdet vil trffe , efter at 16 spaniere er blevet udvist fra den nordlige del af Cypern .
Jeg kan svare , at Rdet ikke er orienteret om omtalte hndelse .
Rdet , der mdtes den 24. og 25. oktober , s med tilfredshed p de betydelige skridt , som Tyrkiet har taget i retning af at opfylde de politiske kriterier fra Kbenhavn .
Og Rdet konstaterede , at landet har gjort fremskridt med hensyn til de konomiske kriterier , tilpasningen til gldende fllesskabsret .
Det Europiske Rd i Kbenhavn i fredags opfordrede endnu en gang Tyrkiet til energisk at g videre med sin reformproces og tilskyndede Tyrkiet til at tage yderligere konkrete skridt .
<P>
Som led i tiltrdelsespartnerskabet har Tyrkiet forpligtet sig til fuldt ud at sttte FN ' s generalsekretrs bestrbelser p at finde en lsning p Cypern-problemet .
Efter at generalsekretren havde forelagt sin plan for en lsning , noterede Rdet sig en erklring fra det danske formandskab , hvori formandskabet bekrftede , at EU er villig til at tilpasse sig betingelserne i en samlet FN-lsning i overensstemmelse med de principper , som EU bygger p .
Det blev i fredags bekrftet , at Rdet er villig til at tilpasse tiltrdelsestraktaten til disse betingelser , og Det Europiske Rd udtrykte tilfredshed med det grsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske tilsagn om at fortstte forhandlingerne med henblik p inden den 28. februar 2003 at n frem til en samlet lsning .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Jeg er enig i de holdninger , rdsformanden har givet udtryk for . Jeg er naturligvis p ingen mde enig i hr .
Giscard d ' Estaings forslag om at gre Tyrkiets tiltrdelse afhngig af visse racistiske krav . Men det ligger klart , at vi som parlamentsmedlemmer har pligt til at informere fllesskabsinstitutionerne om de tilflde , hvor et kandidatland ikke overholder de stillede krav .
<P>
Nr vi tager i betragtning , at Tyrkiet stadig har lang vej igen , mener rdsformanden s ikke , at den tyrkiske regering br informeres om disse hndelser , s den forstr , at denne slags foranstaltninger - udvisning af journalister , der gr deres arbejde - er uforenelige med et medlemskab af EU ?
<P>
Findes der konkret en mekanisme , som Rdet kan benytte for at informere den tyrkiske regering om disse sager , s der ikke opstr lignende hndelser , og i praksis vise den , hvordan de europiske institutioners demokrati fungerer ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Haarder">
. Jeg kan som sagt ikke tage stilling til det konkrete tilflde , men jeg vil gerne minde om , hvad Gnther Verheugen sagde meget strkt fredag aften kort fr midnat p pressekonferencen , og som han har gentaget med endnu strkere ord i dag i mdesalen , nemlig at Tyrkiet vil blive vurderet efter samme strenge mlestok som de 10 nu optagne lande , og at Kommissionen vil udfre sit arbejde nidkrt og i detaljer , og at sprgsml om tortur i fngsler , politiske fanger og teoretisk forekomst af det , som hr . Medina taler om , naturligvis er utnkeligt i et land , som skal starte forhandlinger om optagelse i EU .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne sige til Dem , at det tredje sprgsml , som Fru Ludford har stillet , drejer sig om den forhandling , vi har haft i dag , men en del af sprgsmlet drejer sig om direktivforslaget om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlnding .
<P>
P denne baggrund vil vi bede rdsformanden om at besvare sprgsmlet . Sprgsml nr .
3 af Sarah Ludford ( H-0728 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Integration af statsborgere fra tredjelande
<P>
Rdets konklusioner om statsborgere fra tredjelande blev vedtaget efter rdsmdet mellem justits- og indenrigsministrene den 14.-15. oktober .
Disse konklusioner indeholder en opfordring til , at statsborgere fra tredjelande aktivt tager del i samfundslivet og det understreges , at integrationsforanstaltninger er en hovedfaktor for udvikling af en flles EU-immigrations- og asylpolitik .
<P>
Hvorfor har Rdet , nr det udsender politiske signaler om , at det gr ind for sdanne ml , som oprindeligt blev fastlagt p topmdet i Tampere for tre r siden , ikke vret i stand til at gre betydelige fremskridt vedrrende direktivforslaget om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlnding ?
<P>
Mener Rdet ikke , at en mde til at fremme og sikre integration bestr i at tilbyde statsborgere fra tredjelande stabilitet , sikkerhed og de samme rettigheder som EU-statsborgere , sdan som det er fastlagt i dokumentets lovgivningstekst , frem for at gentage generelle erklringer og kun tilbyde et " netvrk " vedrrende den bedste fremgangsmde ?
<P>
Fr den manglende vedtagelse af juridiske rettigheder ikke sttteerklringerne til at lyde hule og lidet oprigtige ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Haarder">
. Sprgsmlet om tredjelandsstatsborgeres integration er en af prioriteterne i det danske formandskabs arbejdsprogram .
Dets betydning og behovet for at fremme og tilskynde til integration blev anerkendt og understreget af Rdet i de konklusioner , der blev vedtaget den 14.-15. oktober .
<P>
Som opflgning p konklusionerne har formandskabet anmodet medlemsstaterne om inden udgangen af dette r at oprette nationale kontaktpunkter for integration , og dette har alle medlemsstaterne accepteret .
Ved hjlp af disse kontaktpunkter skal vi udveksle bedste praksis , lre af hinandens successer og fiaskoer .
Jeg vil tilfje , at der i juli mned i Kbenhavn blev afholdt en stor integrationskonference , som ogs var anledning til en sdan udveksling af erfaringer og bedste praksis .
<P>
Rdets relevante organer har overvejet forskellige forslag til rdsdirektiver , som Kommissionen har forelagt med henblik p at gennemfre konklusionerne fra Tampere , nr det glder tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold .
Disse lovgivningsinstrumenter tager sigte p at skabe en retlig ramme for rettigheder og forpligtelser p fllesskabsplan for tredjelandsstatsborgere , som nsker at rejse og opholde sig p andre medlemsstaters omrde .
Mlet er naturligvis , at de skal have en behandling og vilkr , som s langt hen som muligt svarer til de vilkr , som EU-borgere har , nr de rejser fra et land til et andet .
Det vil bidrage til integrationen , men som jeg sagde under den debat , vi netop har afsluttet , s er det ikke s let at n til enighed om disse vilkr .
Der er dog ingen tvivl om , hvad mlet er .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Da jeg stillede dette sprgsml for to mneder siden , vidste jeg ikke , at der tilfldigvis ville vre en debat her til eftermiddag om indvandring og asyl .
<P>
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Jeg undervurderer ikke betydningen af udvekslingen af bedste praksis inden for de nationale integrationspolitikker , og jeg bifalder de foranstaltninger , der er sat i vrk i Danmark under hans ledelse .
Vi har imidlertid stadig ikke dette direktiv .
Hvad er tidsplanen for vedtagelsen af dette direktiv ?
Det giver de anslede 20 millioner mennesker , der lovligt opholder sig i EU p lang sigt , de retlige rammer for rettigheder og forpligtelser , som bidrager til at integrere dem .
Er det ikke komisk at blive ved med at tilskynde til arbejdskraftens bevgelighed for at fremme den konomiske vkst , samtidig med at man afholder de 20 millioner mennesker fra at arbejde i en anden medlemsstat ?
Det er en ret tydelig kategori af mennesker , der er tilbjelig til at gre det .
Er der en tidsplan , er der fastsat en dato for vedtagelsen af dette direktiv ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg er bange for , at der ikke er fastsat en dato .
Vi kan sagtens gre det , hvis vi er indstillet p at acceptere et drligt direktiv , men nsker vi et godt direktiv , har vi brug for mere tid .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Jonas Sjstedt ( H-0729 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Flles patentsystem
<P>
Kommissionens forslag om et flles patentsystem har vret genstand for debat og forhandlinger i bde Europa-Parlamentet og mellem medlemsstaternes regeringer .
De forhold , som det har vist sig at vre vanskeligst at blive enige om , vedrrer bde , hvilke sprog der skal anvendes i prciseringen af opfindelsestanken , hvordan et retssystem og en flles retspraksis skal udformes .
Parallelt med forhandlingerne gennemfres EPC ' s skaldte London-aftale .
Den nuvrende situation giver anledning til usikkerhed for patentintensive virksomheder med hensyn til , hvad der vil vre gldende i fremtiden .
<P>
Hvordan er tidsplanen for gennemfrelsen af et flles EF-patent ?
Hvilke foranstaltninger er blevet truffet , for at der under det nuvrende formandskab kan findes en forhandlingslsning ?
Hvilke dele af Kommissionens forslag volder flest problemer i forhandlingerne ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Haarder">
. Siden Kommissionen fremsatte sit forslag om en forordning om EF-patenter i august 2000 , har formandskabet gjort en betydelig indsats for at fremme arbejdet med dette forslag .
I de seneste mneder har arbejdet vre koncentreret om patentordningens domstolsrelaterede aspekter .
Der er taget udgangspunkt i et arbejdsdokument , som Kommissionen har forelagt i august .
Efter intensive drftelser forsgte formandskabet p samlingen den 14. november at n til enighed om en rkke centrale principper for domstolsordningen som led i et samlet kompromis , men det var ikke muligt at opn tilslutning til alle elementerne .
P trods af de manglende fremskridt er bestrbelserne blevet fortsat .
P samlingen den 26. november konkluderede formandskabet , at Coreper skulle arbejde videre . Coreper skulle give sprgsmlet om frdigbehandling af en aftale hj prioritet og derved bane vej for en politisk enighed .
Men formandskabet konkluderede ogs , at Rdet vil gre sit yderste for at n til en sdan enighed i god tid inden Det Europiske Rds forrsmde i 2003 .
Mlet er p baggrund af en samlet politisk enighed at f sagen om EF-patentet frdigbehandlet og vedtaget s hurtigt som muligt .
De vigtigste sprgsml i forhandlingerne er : sprgsmlet om de nationale patentmyndigheders rolle , sprgsmlet om sprog , sprgsmlet om omkostninger - hvem skal betale ? - sprgsmlet om fordeling af gebyrer og hele domstolssystemet i den forbindelse .
Det lyder mske enkelt , men det er afsindig kompliceret , og nr jeg tnker p , hvad der har vret af debatter i mit eget hjemlige parlament , s kan jeg levende forestille mig problemet for skiftende formandskaber med at f 15 parlamenter , ja , snart 25 parlamenter til at enes om de samme regler .
Men det skal ske .
Det er absolut ndvendigt , s jeg vil takke hr . Jonas Sjstedt for sprgsmlet .
Vi skal have denne sag p plads .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Jeg takker Ministerrdet for svaret .
Jeg takker ogs for det arbejde , der er udfrt p dette vigtige omrde .
Mit sprgsml glder de ubesvarede sprgsml , som rdsformanden nvnte .
De handler dels om domstolsordningen , dels om en rkke andre omrder , f.eks. hvilket sprog man skal arbejde p .
Findes der lsningsforslag eller fremskridt p andre omrder , ud over domstolsordningen , som Rdet har arbejdet med , omrder , hvor De nu ser , at der er sket fremskridt i forhandlingerne i Ministerrdet ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Haarder">
. Jeg tror , man m sige , at det er en helhed , og at enighed p t punkt ogs krver enighed p de andre punkter , tingene hnger jo sammen .
Jeg er ikke i stand til at sige , om et af emnerne skulle vre vanskeligere end andre , men jeg kan i hvert fald forestille mig , at sprgsmlet om omkostninger er noget , der spiller en rolle .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Da sprgsmlene vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr . 5 af Camilo Nogueira Romn ( H-0731 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forslagene fra konventets formand , Valry Giscard d ' Estaing , om en ndring af Den Europiske Unions navn
<P>
Formanden for konventet , Valry Giscard d ' Estaing , har overraskende foreslet , at betegnelsen for Den Europiske Union , som nu er accepteret af alle , erstattet af f.eks. Det Forenede Europa eller Europas Forenede Stater .
<P>
Indgr dette emne blandt de retningslinjer for den institutionelle reform af traktaterne , som der blev opnet enighed om p Det Europiske Rd i Laeken ?
<P>
Har Det Europiske Rd stillet forslag herom til konventets formand ?
<P>
og sprgsml nr .
6 af Hans-Peter Martin ( H-0768 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Europisk forfatning
<P>
Den 28. oktober 2002 prsenterede Valry Giscard d ' Estaing , formand for EU-konventet , et oplg til rammerne for en europisk forfatning , hvori der faststtes en kongres for Europas folk .
<P>
Hvordan forholder det danske rdsformandskab sig dertil ?
<P>
Kan Rdet flge den argumentation , at en p basis af dette oplg udstedt forfatning vil reducere Europa-Parlamentets betydning og rolle ?
<P>
Er det ogs Rdets opfattelse , at en forfatning p det foreslede grundlag ville vre et klart udtryk for en ny form for regeringssamarbejde ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Haarder">
. Rdet flger opmrksomt Konventets arbejde og har naturligvis kendskab til den struktur for en forfatningstraktat , som Valery Giscard d ' Estaing fremlagde i oktober .
Som bekendt vil det vre den kommende regeringskonference , som skal tage endelig stilling til de sprgsml , der rejses af de to parlamentsmedlemmer .
Det er lidt svrt for mig her at foruddiskontere , hvad regeringskonferencen vil sige .
Jeg tror i vrigt , at forlbet vil vre , at konventet vil komme meget langt med hensyn til at finde en lsning , som alle regeringerne kan acceptere .
Den lsning vil s til gengld vre mindre ambitis end nogle kunne have nsket ; men til gengld tror jeg , den vil vre holdbar og ogs kunne bre gennem en regeringskonference .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at rdsformandens sprgsml ikke overrasker mig .
For mig , svel som for alle Europa-Parlamentets medlemmer , bliver det udvidede Europa et politisk Europa , med mere demokratiske institutioner og en forfatning , et mere retfrdigt Europa , mere solidarisk indadtil , et Europa til stede i verden , en kraft , et Europa af fred og solidaritet , et Europa , der forbedrer EU ved at bidrage til kontinentets historiske forening , men ikke en union , der er institutionelt forskellig eller ny .
Dens navn br vre Den Europiske Union , et navn , der i vrigt er aldeles vellydende og velegnet .
P denne baggrund sprger jeg derfor , om Valry Giscard d ' Estaings forslag betyder - som formanden implicit lige har accepteret - at EU skal ndres .
Er det et nske om at spille en hovedrolle , forfngelighed ?
Er det mske en indikation p , at formanden for konventet nsker at reducere Unionens politiske betydning ?
Hvad mener formandskabet egentlig om dt , uden omsvb ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Haarder">
. Formandskabet har intet medansvar for de forslag , hr . Giscard d ' Estaing stiller .
Han stiller dem i sin gode ret , men formandskabet har ingen kommentarer , hverken p egne vegne eller p Rdets vegne .
Hvad vi som nation mener i mit land , det vil vi fortlle efter nytr , hvor vi vil spille ud i lighed med s mange andre lande , men jeg vil ikke her i dag p Rdets vegne tage nogen som helst form for stilling til hr . Giscard d ' Estaings forslag .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , det er jo ikke kun her i Europa-Parlamentet - sdan er den generelle opfattelse - at vi har oplevet et ret aktivt for ikke at sige proaktivt rdsformandskab .
Derfor er vi s meget desto mere overraskede , nr der her i slutningen af formandskabet gives s generelle , diplomatiske svar p fremtidsorienterede sprgsml , at det nrmest minder om et formandskab , der ligeledes kom fra det nordlige Europa , og som helt generelt blev vurderet som alt for diplomatisk og generelt her i Europa-Parlamentet .
Som parlamentsmedlem tillader jeg mig at opfordre Rdet til at komme med et entydigt udsagn om , hvordan det danske rdsformandskab vurderer folkekongressen , og om denne ikke , nr det kommer til stykket , er udtryk for en ny intergovernmentalism .
Hr . Haarder var jo ogs selv parlamentariker og kan helt sikkert forst , i hvor hj grad det ville begrnse Parlamentets rolle !
<SPEAKER ID=193 NAME="Haarder">
. Hr . Hans Peter Martin , jeg svarer blot p Deres sprgsml .
Kan Rdet flge den argumentation osv .
? Er det Rdets opfattelse ?
Rdet har ingen opfattelse , og det skal det heller ikke have , for vi har overladt til Konventet at forberede alle disse ting .
S skal jeg jo ikke p Rdets vegne st og stte plus eller minus ved de forslag , der opstr i Konventet .
Jeg er sikker p , at mange her i salen , inklusive hr . Andrew Duff , ville eksplodere af raseri , hvis jeg gjorde det .
Det vil jeg forskne ham for .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Da sprgsmlene vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr . 7 af Andrew Nicholas Duff ( H-0734 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Cypern
<P>
Hvornr besgte en hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik sidst Cypern , og hvornr har han planlagt at besge en igen ?
<P>
Hvilken kontakt har Solana med myndighederne p Nordcypern ?
Hvorledes vurderer han p nuvrende tidspunkt sikkerhedssituationen p en ?
<P>
og sprgsml nr .
8 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou ( H-0746 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Sttte til den nordlige del af Cypern
<P>

P mdet i Det Europiske Rd ( Bruxelles den 24.-25. oktober 2002 ) blev det med udsigt til fastlggelsen af en politisk ordning for Cypern besluttet , at der skulle udformes et srligt program for den nordlige del af en med et samlet budget p 206 millioner euro for perioden 2004-2006 .
<P>
Har Rdet nogle konkrete prioriterede omrder , som det vil tage hensyn til ved udformningen af dette program ?
Vil Rdet fastlgge nogle konkrete kontrolmekanismer i forbindelse med denne finansiering , og hvis ja , hvilke ?
Vil finansieringen fortstte i tilflde af , at det ikke lykkes at n frem til en politisk ordning mellem de to parter ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Haarder">
. Jeg kan meddele , at hr . Solana ikke har besgt Cypern , efter at han tiltrdte sin stilling .
Han har haft en lang rkke kontakter med mange af de involverede aktrer og har benyttet enhver lejlighed til at opfordre til en konstruktiv lsning .
Han har udtalt sttte til de bestrbelser , Kofi Anan udfolder , og den 12. november gav han udtryk for tilfredshed med Kofi Anans beslutning om at ville fremlgge et forslag til en samlet Cypern-lsning .
<P>
P rdsmdet den 24.-25. oktober blev det besluttet , at der skulle fastlgges et trerigt program fra 2004-2006 til fordel for den nordlige del af Cypern med henblik p at gennemfre en politisk lsning .
Der er endnu ikke fastsat konkrete prioriteter eller nrmere bestemmelser .
I fredags opfordrede Det Europiske Rd Kommissionen til i samarbejde med den cypriotiske regering at overveje , hvordan den konomiske udvikling kan fremmes p Nordcypern , og hvordan Nordcypern kan bringes nrmere p EU .
<P>
I tilknytning til rdsmdet den 19. november drftede ministrene Cypern-sprgsmlet under middagen , efter at FN ' s generalsekretr havde forelagt sin plan for en lsning p situationen .
Derefter fremsatte formandskabet en formandserklring , som varmt tilsluttede sig generalsekretrens planer , og noterede sig , at EU er indstillet p at respektere betingelserne i en samlet lsning i overensstemmelse med de principper , der udgr grundlaget for EU med henblik p at n frem til en lsning , som gr det muligt for Cypern at tiltrde EU som en forenet  .
Rdsmdet hilste det velkomment i fredags , at bde grske og tyrkiske cyprioter har givet tilsagn om at fortstte forhandlingerne med henblik p inden den 28. februar 2003 at n til en samlet lsning p grundlag af forslaget fra FN ' s generalsekretr .
Kofi Anans forslag udgr efter Rdets mening en enestende historisk chance for nu at f lukket den strid , der alt for lnge har hrget den smukke  .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , jeg takker ministeren for hans svar , men m sige , at den kendsgerning , at hr . Solana er s uengageret i processen med at f lst konflikten p Cypern , i allerhjeste grad foruroliger mig .
<P>
Er ministeren enig i , at det er frygt for deres sikkerhed , som er den strste hindring for de tyrkiske cyprioters overholdelse af Annans forslag ?
<P>
Er han ikke ogs enig i , at fredsbevarelsen p en , gennem processen med at n til en lsning og efterflgende , bliver EU ' s ansvar , i en lang periode , fr roen og stabiliteten i sandhed atter snker sig over det stakkels stridsplagede sted ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Haarder">
Hr. formand , ligesom jeg har den strste respekt for det engagement , som det rede medlem har vist i forbindelse med Cypern-sprgsmlet , jeg kan sagtens flge hans rsonnement , m jeg ogs understrege , at Cypern-forhandlingerne sker i FN-regi og ikke EU-regi .
Der er et fint forhold mellem FN og EU .
Begge ved njagtig , hvad den anden gr .
Skulle FN , via hr . Solana , anmode EU om at samarbejde med FN med henblik p en lsning , ville EU straks springe til .
Hr . Solana ville straks rejse til Cypern .
Der er imidlertid en arbejdsdeling , og den mener jeg , vi br holde fast i , s lnge dette er Kofi Annans nske .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 9 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0738 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udvidelsens flger for de ugunstigst stillede regioner
<P>
Kan man p baggrund af de seneste mder i Rdet om EU ' s kommende udvidelse og de nuvrende udsigter for landbruget og reformen af den flles landbrugspolitik , strukturpolitikken , den konomiske og sociale samhrighed samt den skaldte britiske check udlede , at det bliver de svageste , der i sidste ende kommer til at betale regningen for udvidelsen ?
Vil dette efter Rdets opfattelse f negative konsekvenser for de ugunstigst stillede regioner ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Haarder">
. Udvidelsen vil ikke f flger for regionerne i de nuvrende medlemsstater fr 2006 . Efter dette r - 2006 - skal der trffes afgrelse om politikken over for samtlige regioner .
Det Europiske Rd konkluderede p sit mde i oktober , at EU ' s udgifter skal sikre , at det udvidede EU rder over tilstrkkelige midler til at sikre en velordnet udvikling af sine politikker til gavn for alle borgere .
De behov , som producenterne i drligt stillede regioner i det nuvrende EU har , skal fortsat tilgodeses .
Det blev tilfjet , at multifunktionelt landbrug skal bevares i alle dele af Europa i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Luxembourg i 1997 og i Berlin i 1999 .
Under alle omstndigheder skal Fllesskabet fortsat strbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige omrders udviklingsniveauer i overensstemmelse med artikel 158 i EF-traktaten .
For at bidrage til dette , besluttede Rdet i Bruxelles , at der med henblik p udvidelsen skal tilfjes samlede forpligtelsesbevillinger til strukturfondene og samhrigshedsfonden svarende til et belb p 23 milliarder euro i perioden 2004-06 .
Der bliver redegjort for de finansielle flger af udvidelsen i formandskabets konklusioner fra rdsmdet i fredags i Kbenhavn .
Det samlede og velafbalancerede resultat udgr et solidt grundlag for integration af 10 nye medlemsstater , samtidig med at det sikrer , at det udvidede EU kan fungere effektivt .
S jeg vil henvise til topmdekonklusionerne ; der kan man se den konomiske situation over hele perioden .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand for Rdet , sandheden er , at der efter 2006 vil vre flere ugunstigt stillede i EU , og de vil vre vrre stillet end fr .
Jeg beder Dem om at fortlle mig , i hvilke aftale eller konklusion der tales om lighed eller omfordeling .
I Bruxelles-aftalerne og i den tysk-franske aftale , der afstedkom dem , er det eneste , der kan udledes , at det ikke er de strste eller strkeste lande , der kommer til at betale regningen for udvidelsen .
I Kbenhavn tales der udelukkende om begrnsninger .
<P>
Udvidelsen er en god ting , men , hr. rdsformand , regnskabet stemmer ikke .
Det er ikke acceptabelt , at strstedelen af regningen for udvidelsen skal betales af folk , hvis indtgter ligger under det europiske gennemsnit .
Den finansielle ramme , der blev besluttet i Berlin , er helt klart utilstrkkelig til at klare omkostningerne ved udvidelsen og de strre behov i forbindelse med den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Jeg beder Dem , da det hrer under Rdets kompetence , sige mig ligeud , hvem der skal betale regningen fra 2006 til 2013 .
<SPEAKER ID=201 NAME="Haarder">
. Jeg kan hverken svare trekantet eller firkantet , fordi udvidelsen vil ikke f flger for regionerne fr 2006 , og det skyldes jo netop , at der skal vre god tid til at tilpasse denne politik til den nye situation , der opstr efter udvidelsen .
Jeg kan i vrigt henvise til punkt 11 i formandskonklusionerne , hvor der str , at EU ' s udgifter fortsat skal tilgodese bde kravet om budgetdisciplin og udgiftseffektivitet og behovet for at sikre , at det udvidede EU rder over tilstrkkelige midler til at sikre en velordnet udvikling af sine politikker til gavn for alle borgere .
Og s str der i punkt 12 " De behov , som producenterne i drligt stillede regioner har , skal tilgodeses . Multifunktionelt landbrug skal bevares i alle dele af Europa i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Luxembourg i 1997 og 1999 " .
Mere prcist kan det ikke vre p nuvrende tidspunkt , men jeg synes , at der hermed er sat nogle rammer , som br berolige det rede medlem , fordi der er jo ikke tale om nogen revolution .
Der er ikke tale om , at der flyttes en frygtelig masse penge fra den ene del af Europa til den anden , s jeg vil sige , bare rolig , der er god tid til at f tingene p plads efter 2006 .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 10 og 11 .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Bill Newton Dunn ( H-0745 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : " Hemmelig aftale " mellem EU og USA om strafferetlige sprgsml
<P>
Hvornr vil Europa-Parlamentet og medlemsstaternes parlamenter blive hrt om de aftaler , der for tiden fres hemmelige forhandlinger om ?
<P>
Sdanne aftaler skulle for frste gang gres til genstand for indgende drftelser den 13. september i Kbenhavn p det uformelle mde mellem EU ' s justits- og indenrigsministre og USA ' s statsadvokat , John Ashcroft .
P dagsordenen stod bl.a. ddsstraf , udlevering , etablering af flles efterforskningshold samt en flles indfaldsvinkel til ransagelse , beslaglggelse og lovlig aflytning af telekommunikation .
<SPEAKER ID=204 NAME="Haarder">
. Der er smnd ikke noget hemmeligt ved , at der fres forhandlinger mellem EU og USA om samarbejde i kriminalsager .
Rdet traf en ben afgrelse om at indlede disse forhandlinger den 20. september 2001 , og Rdet gav efter den sdvanlige relevante procedure formandskabet et prcist forhandlingsmandat , som blev givet den 25. april i r .
Det er p dette grundlag , at formandskabet har forhandlet .
Den 28. november 2002 blev Rdet underrettet om , hvor langt forhandlingerne om et udkast var net . Det blev taget til efterretning .
Rdet blev enigt om den strategi , som skal flges i de videre forhandlinger , og jeg kan fortlle , at sprgsmlet er p dagsordenen for Rdsmdet ( indre anliggender ) i morgen .
Formandskabet har til hensigt at underrette Parlamentet om forhandlingerne herom i overensstemmelse med Unionstraktatens artikel 39 , stk .
2 , nr forhandlinger har net et s fremskredent stadium , at en sdan underretning giver mening , ogs selv om artikel 24 i traktaten om Den Europiske Union ikke forpligter Rdet til at hre Parlamentet .
Med hensyn til de nationale parlamenter er det medlemsstaternes opgave at informere eller hre dem , alt efter de nationale parlamenters egne regler .
Det er , hvad jeg kan sige p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn (ELDR).">
Hr. formand , det er ingen hemmelighed , at forhandlingerne finder sted . Det er grunden til , at jeg kunne stille sprgsmlet - det er vi ikke uenige i - men problemet ligger i indholdet .
<P>
Det er vldigt pnt af Rdet at fortlles os , at Rdet vil informere os efterflgende , men vi - det eneste demokratiske organ i EU - ville stte pris p at blive hrt under forhandlingerne , uanset om dette er indskrevet i traktaten .
Princippet er virkelig afdkning .
Jeg har mistanke om , at rdsformanden personligt gr ind for gennemsigtighed .
Han br derfor fortlle os , hvad der rent faktisk foregr .
<P>
Jeg nsker rdsformanden en gldelig jul og takker ham for hans deltagelse i de forgangne seks mneder , da jeg er bange for , at vi ikke ser ham igen .
<SPEAKER ID=206 NAME="Haarder">
Mange tak for de venlige ord .
Jeg kan forsikre det rede medlem for , at hvis disse forhandlinger med amerikanerne frer til lovgivning eller en ndring af EU ' s acquis , vil alle regler blive overholdt .
Det er helt almindeligt , at regeringerne kommunikerer med hinanden , og hvis de er enige om noget , der involverer parlamenterne , henvises der til parlamenterne .
Jeg kunne give det rede medlem skriftlig information om emnerne , men som angivet i sprgsmlet , omhandler de ddsstraf , og EU ' s holdning til det str klart .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
I overensstemmelse med det forelagte program og den mulige tidsplan vil vi nu stille hr . Haarder det sidste sprgsml .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 13 af Paul A.A.J.G. Lannoye ( H-0749 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : De vben , der blev brugt i Afghanistan
<P>
P Europa-Parlamentets mde den 9. april 2002 forsikrede den fungerende formand for Rdet , at man i forbindelse med militroperationerne i Afghanistan i efterret 2001 ikke havde brugt vben eller ammunition , der indeholdt forarmet uran .
<P>
Det er imidlertid klart , at der blev taget fjernstyrede missiler med en meget kompakt metalstruktur i brug for at delgge talebanernes kommandocentre .
Hvis dette meget kompakte metal ikke er uranium , hvilket metal drejer det sig da om ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Haarder">
. S vidt det er Rdet bekendt , er der ingen ammunition af den type , der omtales i sprgsmlet , og som fremstilles i Europa , der indeholder forarmet uran .
Til de fjernstyrede missiler bruges der forskellige slags specialstl og / eller tungsten med wolfram ; men alts ikke forarmet uran .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , Deres svar er i trd med det svar , jeg fik fra Deres forgnger fra det spanske formandskab - jeg stillede sprgsmlet , og han svarede nej .
Iflge oplysninger fra de bevbnede styrker , der var til stede under krigen i Afghanistan for et r siden , er der ikke anvendt hverken ammunition eller vben med forarmet uran .
Men alle de informationer , som vi rder over , viser , hvad enten de er militre eller tekniske , at man under alle omstndigheder har anvendt et meget kompakt metal , som enten er uran eller tungsten .
<P>
Det er slet ikke et harmlst sprgsml , for hvis det drejer sig om uran , forarmet eller ej , vil der ndvendigvis vre sket en stor forurening af visse omrder i Afghanistan , hvor der nu selvflgelig er militrtropper , men ogs ngo ' er , humanitre organisationer og naturligvis de lokale befolkninger .
<P>
Jeg synes , De har vret tilbageholdende i Deres svar .
Personligt er jeg ikke overbevist om , at De har de rette informationer .
Derfor mener jeg , at det ville vre p sin plads at deltage i en feltundersgelse for at klarlgge , om der er sket radioaktiv forurening , som ville kunne medfre store skader bde for civilbefolkningerne , ngo ' erne og militret .
<SPEAKER ID=212 NAME="Haarder">
. Jeg kan kun gentage , at der , s vidt det er Rdet bekendt , ikke i Europa produceres ammunition af den pgldende type , som indeholder forarmet uran .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , rede hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har i en beslutning krvet et rammedirektiv om sikkerhed for nukleart materiale og om sikring af atomkraftvrker .
Nuklear sikkerhed er et emne , som beskftiger os alle meget intensivt .
Kommissionen har nu udarbejdet et forslag , en grnbog .
Nu er det op til Rdet at gre noget .
Her er der mange forskellige holdninger til , hvordan direktivet skal hndteres fremover .
Tror De , det bliver muligt at gennemfre direktivet fr de nye medlemsstaters tiltrdelse ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Haarder">
. Det ligger desvrre uden for det sprgsml , jeg har forberedt mig p at besvare , og derfor kan jeg ikke give noget svar
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 14-36 blive besvaret skriftligt .
