<CHAPTER ID=2>
Mund- og klovsyge
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0405 / 2002 ) af Kreissl-Drfler for Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge om bekmpelse af mund- og klovsygen i Den Europiske Union i 2001 og om fremtidige prventive foranstaltninger til forebyggelse og bekmpelse af dyresygdomme i Den Europiske Union ( 2002 / 2153 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Kreissl-Drfler (PSE)">
. ( DE ) Hr. formand , hr. kommissr Byrne , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke alle de kolleger , som har medvirket til arbejdet i udvalget og til betnkningen .
Min srlige tak glder vores formand , fru Redondo , sekretariatet , som har ydet et fremragende stykke arbejde , den videnskabelige tjeneste og Kommissionen .
<P>
I februar 2001 havde vi det nok alvorligste hidtil kendte udbrud af mund- og klovsyge i Europa .
Irland , Nederlandene , Frankrig og i srlig grad Storbritannien var ramt .
Alene i Storbritannien , hvor sygdommen ogs brd ud , blev der iflge officielle skn slet 6,5 millioner dyr ned i forbindelse med bekmpelsen af sygdommen .
Andre kilder taler om op til 10 millioner .
I Nederlandene drejede det sig om 285.000 dyr , og i Frankrig , med fire udbrud , om 65.000 dyr .
Konsekvenserne var katastrofale for alle involverede .
En fremtidig sygdomspolitik , som kun er baseret p at udrydde virus ved at sl dyrene ned , er ikke fornuftig , og den vil heller ikke lngere blive accepteret af befolkningen i EU .
<P>
For at yde sit bidrag til en forbedret politik , ikke kun i EU , nedsatte Parlamentet i begyndelsen af dette r et midlertidigt udvalg , ikke et undersgelsesudvalg , som det desvrre ser ud til , at nogle kolleger hrdnakket bliver ved med at tro .
Vores opgave var bl.a. p grundlag af talrige hringer og besg at analysere forlbet i de berrte stater , underkaste dem en fair vurdering og p baggrund af erfaringerne at drage konklusioner for en ny mund- og klovsygepolitik i Europa .
Det betyder ogs , at vi ikke har dommerfunktion og heller ikke er i stand til at mgle i striden mellem videnskabsfolkene .
Vi kan ikke komme med domme i betnkningen , for slet ikke at tale om fordomme , som vi i vrigt ikke kan bevise .
Det havde vi ikke kompetence til , og vi havde heller ikke de rette instrumenter til det .
Og jeg er sikker p , kre kolleger , at enhver anden regering i EU , som havde stet med et tilsvarende udbrudsscenario - 50-70 udbrud samtidig , spredt ud over hele landet , og ogs hos fr - nok ville have haft lignende problemer at sls med .
<P>
Som vi ved i dag , var de eksisterende ndplaner efter 1992 , hvor vaccinationen i EU blev indstillet af erhvervs- og handelspolitiske rsager , utilstrkkelige og kun udarbejdet med henblik p et begrnset antal udbrud , ikke et sdant worst case scenario .
" Aflivning frem for vaccination , eller kun vaccination med efterflgende aflivning " , sdan ld devisen , isr da Det Internationale Kontor for Epizootier , OIE , frst gav prdikatet " mund- og klovsygefri " uden vaccine igen 12 mneder efter den sidste vaccination .
Siden maj i r har det vret seks mneder , det er et kmpe fremskridt .
Vi gr ind for tre mneder .
<P>
Jeg vil gerne kort nvne nogle af vores vigtigste krav .
Fremtidens bekmpelsespolitik skal ikke kun best af effektive ndplaner , alle medlemsstaterne skal ogs kontrollere , om deres kommunikations- og beslutningsstrukturer fungerer , nr det bliver alvor , og afholde velser henover grnserne .
Ligeledes er det ndvendigt , at der i planerne i langt hjere grad end hidtil tages hjde for de psykosociale konsekvenser af en bekmpelsespolitik for de berrte landmnd og alle de mennesker , som plgges begrnsninger i deres bevgelsesfrihed .
Desuden skal vi vre mere opmrksomme p den biologiske sikkerhed .
Hver enkelt landmand skal vre ppasselig med , hvad han giver sine dyr at de , hvem han kber sine dyr af , og hvor hurtigt han stter dem sammen med den gamle bestand .
For det var en landmand , som ikke arbejdede ansvarligt , som forrsagede udbruddet af sygdommen i Storbritannien .
Desuden skal identificeringen af dyrene og dermed deres mrkning forbedres .
Desuden er det vigtigt s vidt muligt at forhindre illegal import af animalske produkter fra lande , hvor mund- og klovsyge er endemisk .
Kommissionen har allerede besluttet , at f.eks. rejsende fra disse lande ikke lngere m indfre sdanne produkter .
Vores vigtigste ml for den fremtidige sygdomsbekmpelse er dog , at ndvaccination med henblik p at lade dyrene leve og anvende deres produkter regionalt bliver betragtet som et fuldgyldigt middel .
Det ville vre en afgrende forbedring i forhold til tidligere . Det er nemlig fortsat hvet over enhver tvivl , at kdet og de vrige produkter fra vaccinerede dyr overhovedet ikke er sundhedsfarlige for mennesker .
Her er der et stort behov for oplysning .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne prcisere , at en angrebet bestand altid vil blive slet ned , og det samme glder dyr , som har haft farlige kontakter .
Vi vil ikke vende tilbage til en generel vaccination lige med det samme , bl.a. af konomiske grunde og af hensyn til det indre marked . Det er der hidtil heller ingen serise eksperter , der har krvet under hringerne .
Lad derfor vre med at give folk falske forhbninger .
Det ville virkelig vre uansvarligt .
<P>
Ikke desto mindre er det ndvendigt fortsat at forske med henblik p at finde en egnet og varig markrvaccine , som kan dkke alle serotyper , s man sikkert kan skelne vaccinerede dyr fra syge .
Desuden var det frem til 1990 kun kvg , der blev vaccineret i Tyskland , ikke andre dyr .
<P>
Kre kolleger , jeg er overbevist om , at vi med den politik , som vi foreslr , ikke igen vil komme til at se billeder som dem , der sidste r gik verden rundt .
<P>
Til sidst en bemrkning om afstemningen .
Stem for mine ndringsforslag og for dem fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
For med disse forslag eliminerer vi ogs en rkke beskyldninger mod den britiske regering , som vi i Parlamentet - og det er min personlige opfattelse af parlamentarisk praksis - ikke kan rejse p den mde , og som heller ikke er berettigede .
Jeg har skam forstelse for , at de er fremsat i politisk overmod , jeg er jo ogs politiker . Men jeg beder Dem klare Deres stridigheder hjemme .
Europa-Parlamentet er den mest uegnede platform af alle til det forml .
Desuden er der 14 andre medlemsstater i EU foruden Storbritannien .
Det er vigtigt , kre kolleger , at ikke kun den britiske regering , men ogs Rdet , Kommissionen , kandidatlandene , Det Internationale Kontor for Epizootier og andre stater , f.eks. USA , Australien , Argentina og Sydafrika , kan tage vores betnkning alvorligt .
Vi har brug for en verdensomspndende strategi for sygdomsbekmpelsen , for mund- og klovsyge er ikke nogen britisk sygdom , den er international .
Jeg synes , at det er lykkedes fint for os p vegne af borgerne i de 15 medlemsstater at diskutere denne problematik fornuftigt og n frem til nogle fremadrettede konklusioner .
n ting er nemlig desvrre helt sikker , det nste udbrud af mund- og klovsyge kommer bestemt .
Sprgsmlet er kun hvor , hvornr og med hvilken styrke .
Det skal vi vre rustet til .
<SPEAKER ID=8 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er taknemmelig for det hrde arbejde , Parlamentet og i srdeleshed Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge har udfrt p baggrund af erfaringerne fra mund- og klovsygen i 2001 .
Jeg nsker isr at takke fru Redondo Jimnez for en effektiv og objektiv indsats som formand for udvalget og hr . Kreissl-Drfler for en upartisk , direkte og fremsynet behandling af emnet i sin betnkning svel som udvalgets sekretariat .
<P>
Mine tjenestegrene og jeg har fulgt Deres arbejde p meget nrt hold .
Vi har deltaget i alle udvalgets mder , hringer , rejser og drftelser og har givet vidneudsagn og sttte , nr det var pkrvet .
Jeg er overbevist om , at De vil konstatere , at Parlamentets synspunkter i vid udstrkning er afspejlet i de forslag , Kommissionen har forelagt p baggrund af mund- og klovsygekrisen .
<P>
Jeg vil nu g videre til hovedkonklusionerne og henstillingerne i Deres betnkning .
For det frste den internationale dimension af Fllesskabets politik p mund- og klovsygeomrdet , for det andet aspekterne vedrrende det flles marked og for det tredje kontrolforanstaltninger .
<P>
Angende den internationale dimension har jeg noteret den alvorlige foruroligelse over , at mangelfuld kontrol med import fra tredjelande kan have frt til sidste rs udbrud , og kravene om en skrpelse af denne kontrol .
Jeg mener , at der br foretages en meget klar sondring mellem ulovlig indfrsel og lovlig import .
Ulovlige handlinger er pr. natur vanskelige at komme til livs .
Kommissionen har dog i forbindelse med hygiejnepakken fremsat forslag om tilbagetrkning af undtagelser fra de strenge krav til dyresundhed og kontrol ved import .
Vi har ogs vedtaget en afgrelse om indfrelse af strengere bestemmelser for rejsende til EU fra de fleste tredjelande angende individuel import af kd- og mejeriprodukter .
Vores oplysningskampagne om disse foranstaltninger indledes den 1. januar 2003 .
<P>
Angende kontrol med lovlig import fremgr det , at Fllesskabets importbetingelser og -kontrol ved de ydre grnser har vret effektive .
Inden sidste rs udbrud var EU i det store og hele mund- og klovsygefrit i nsten 10 r .
I denne periode blev der importeret flere hundrede tusinde ton produkter af fersk kd uden risici .
Denne import omfattede store mngder fra sygdomsfrie regioner i Sydamerika , hvor mund- og klovsyge er endemisk og man anvender vaccination .
Sidste rs udbrud kan ikke stamme fra Sydamerika , eftersom virusstammen O1 Pan-Asia er ukendt i Sydamerika .
<P>
Kravene om forbud mod denne form for import br vurderes i lyset af dette , ikke desto mindre bliver der fortsat fremsat sdanne krav .
Jeg finder det vanskeligt ikke at konkludere , at der er protektionistiske interesser involveret i denne sag , og at de kan ligge bag disse krav .
<P>
Det er korrekt , at vi fortsat br krve streng kontrol .
Vi br ligeledes afvise pres om at gre den til sm - eller ikke helt s sm - skjulte handelshindringer .
Vi br fortstte bestrbelserne p at udrydde mund- og klovsyge p internationalt plan .
I denne henseende arbejder vi tt sammen med internationale organisationer s som FAO og Det Internationale Kontor for Epizootier og har til hensigt at fortstte dette samarbejde .
<P>
Jeg blev dybt foruroliget over at lse nogle af de foreslede ndringer af betnkningen , som omfattede foranstaltninger , der ville nedbryde det flles europiske marked .
Jeg er derfor glad for , at udvalget har afvist strstedelen af disse forslag og sgt at forsvare det flles marked .
<P>
Som bekendt foreligger strstedelen af lovgivningen vedrrende dyresundhed i form af direktiver .
Denne lsning giver medlemsstaterne tilstrkkelig fleksibilitet med hensyn til implementering af harmoniserede foranstaltninger .
Mangelfuld implementering har dog givet vret en medvirkende rsag til , at mund- og klovsygeepidemien i 2001 blev s omfattende .
Kommissionen har gjort en stor indsats for at forbedre lovgivningen , nr det var pkrvet , og styrke den officielle kontrol i EU .
Et af ngleelementerne i krisen i Det Forenede Kongerige var de mange ikke-registrerede flytninger af dyr .
Kommissionen har forelagt et forslag om skrpelse af kontrollen med flytning af dyr .
Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om , at fr - for s vidt angr opdrt og produktion - skal have et obligatorisk ophold p 30 dage , inden de transporteres videre til en anden medlemsstat .
Forslaget indebrer ogs en begrnsning af antallet af samlinger p samlesteder , der skal godkendes i henhold til strengere krav om dyresundhed .
Dette forslag har modtaget sttte fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Parlamentet .
<P>
Kommissionen har forelagt Rdet et forslag om en gennemgribende revision af de krav til dyresundhed og hygiejne , der glder for de mellemstationer , hvor dyrene opbevares af velfrdsmssige hensyn under transit .
Mund- og klovsygeudbruddet i Nederlandene kan fres direkte tilbage til en sdan mellemstation i Frankrig .
Det Stende Udvalg om Fdekden og Dyresundhed har under afventning af resultaterne af arbejdet i Rdets tekniske arbejdsgrupper enstemmigt stttet et forsag fra Kommissionen om at viderefre de strenge bestemmelser , der blev vedtaget under mund- og klovsygekrisen , indtil midten af nste r .
<P>
Kontrollen med flytning af dyr kan kun vre effektiv , hvis der indfres et plideligt identifikationssystem .
Det svageste punkt i denne henseende er klart fr .
<P>
De nuvrende bestemmelser og isr implementeringen heraf i medlemsstaterne har vist sig ikke at kunne sikre , at veterinrmyndighederne kan spore dyrene .
Kommissionen er i frd med at udarbejde et nyt forslag til forordning med krav om individuel identificering af fr og mulighed for fremtidig elektronisk identificering .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet ogs vil sttte dette forslag .
<P>
Jeg skal desuden omtale et andet vsentligt emne , nemlig midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik .
Resultatet af denne revision vil f afgrende betydning for den fremtidige styring af landbrugsproduktionen i EU .
Dette kan heller ikke adskilles fra problematikken om dyresundhed og -velfrd .
<P>
Et af de aspekter , der skal belyses i forbindelse med midtvejsrevisionen , er nsket om at lgge strre vgt p kvalitet end p kvantitet .
Jeg hilser denne tendens velkommen ud fra et forbrugerperspektiv .
Men det forventes ogs at bidrage til sygdomsbekmpelse og kontrol .
<P>
For s vidt angr vaccination , gjorde det store antal dyr , der blev slagtet og destrueret sidste r under udbruddet , et dybt indtryk p offentligheden .
Vi kan ikke se bort fra det faktum .
Vi br nemlig tage borgernes overbevisning til efterretning .
Vores tilgang til mund- og klovsygekrisen br justeres tilsvarende .
Hurtig slagtning og bortskaffelse af inficerede eller mistnkte dyr br indg som et vigtigt led i vores sygdomskontrolstrategi .
Ndvaccination br ogs spille en central rolle afhngigt af omstndighederne .
<P>
Der har vret store uoverensstemmelser om vaccinationens rolle og Kommissionens egen holdning p omrdet .
Jeg vil ikke i dag gentage det , jeg allerede har sagt i denne forbindelse .
Jeg vil derfor nu kun beskftige mig med den fremtidige politik .
<P>
Kommissionen fastholder , at forebyggende vaccination af alle udsatte bestande eller endog srlige arter ikke er tilrdelig af videnskabelige , tekniske og konomiske rsager .
Situationen i EU kan ikke sammenlignes med den endemiske mund- og klovsygesituation i Sydafrika eller andre steder .
Mund- og klovsyge er ikke endemisk i EU , og forebyggende vaccination er ikke tilrdelig i EU .
Kommissionen mener , at ndvaccination dog br flyttes op blandt de frste midler , der tages i anvendelse ved kommende udbrud .
<P>
Vi har nu mulighed for at detektere infektioner hos vaccinerede dyr , og Kommissionen gr - nu med sttte fra Det Internationale Kontor for Epizootier - en aktiv indsats for at forbedre disse test yderligere .
Det kommende forslag fra Kommissionen til et rdsdirektiv om mund- og klovsyge vil afspejle denne holdning til ndvaccination p linje med de seneste ndringer i afsnittet om mund- og klovsyge i dyresundhedskodeksen .
Men vi m ikke gre os for store forhbninger , for vaccine er ikke en mirakelkur , der kan lse alle vores problemer .
Selv om vaccination vil komme til at spille en meget vigtigere rolle fremover , kan den ikke tjene som undskyldning for at slkke vores bestrbelser p at holde mund- og klovsyge ude af EU eller fuldstndig fjerne behovet for vanskelige foranstaltninger i tilflde af fremtidige udbrud .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med beredskabsplanerne .
Vi kan lre meget af sidste rs krise , om end der ikke altid er tale om nye oplysninger .
Faktum er , at vores mulighed for at undg fremtidige udbrud - eller bekmpe dem , hvis de forekommer - vil afhnge af , hvorvidt vi er i besiddelse af velforberedte beredskabsplaner , hvis hovedelementer jeg redegjorde for i udvalget i september .
<P>
Beredskabsplaner br revideres , opdateres og testes regelmssigt ved hjlp af periodiske simulationsvelser .
Erfaringerne fra sidste rs udbrud er praktisk taget identiske med erfaringerne fra tilsvarende tidligere udbrud .
Udfordringen bestr i at trffe foranstaltninger p baggrund af disse erfaringer .
Efter forsinkelserne som flge af udbruddet sidste r har mine tjenestegrene nu fuldfrt inspektionerne af de godkendte beredskabsplaners implementering og vil fortsat overvge implementeringen af hele den foranstaltningspakke , der er vedtaget p EU-plan til forebyggelse og kontrol med strre epidemiske sygdomme .
Jeg skal i denne forbindelse understrege , at jeg afviser den kritik af Kommissionen , der er anfrt i punkt 54 i betnkningen og vedrrer Kommissionens inspektion af beredskabsplaner i medlemsstaterne .
<P>
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret vil fortsat spille en afgrende rolle i denne revisionsproces , og Kommissionen vil sikre , at det kan levere de ndvendige tjenester , ogs i en udvidet Union , inden for rammerne af de reserver , budgetmyndigheden har tildelt .
<P>
Jeg vil desuden omhandle det flsomme sprgsml om kompensation for de sygdomsrelaterede udgifter , medlemsstaterne har afholdt .
Mine tjenestegrene har foretaget revisioner i Det Forenede Kongerige og de andre berrte medlemsstater .
Betalingerne til medlemsstaterne vil ske i overensstemmelse med resultaterne af disse revisioner .
Desuden er Revisionsretten i frd med at udarbejde en srberetning om udbruddets finansielle aspekter .
<P>
Jeg har noteret mig Parlamentets anmodning om en harmonisering af de forskellige kompensationsordninger , der finder anvendelse i medlemsstaterne .
Jeg skal dog erindre om , at Kommissionen er forpligtet til at handle i overensstemmelse med Rdets beslutning 90 / 424 .
Kommissionen har nu lagt sidste hnd p betingelserne for en ekstern evaluering af de nuvrende kompensationsordninger og udarbejdelsen af mulige lsninger for fremtiden .
Men vi m ikke tro , at veterinrfondskompensation kan gres tilgngelig for alle i landdistrikterne , der er ramt indirekte .
<P>
Som konklusion vil jeg endnu en gang understrege , at udvalget har ydet et vrdifuldt bidrag til Kommissionens mund- og klovsygepolitik .
Der er fortsat et stort arbejde , der skal gres , og Parlamentet vil i nrmeste fremtid f forelagt Kommissionens forslag til et nyt direktiv om mund- og klovsyge .
Jeg har tillid til , at Parlamentets behandling af vores forslag vil ske p baggrund af den ekspertise , Parlamentet har tilegnet sig under arbejdet i Det Midlertidige Udvalg .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke hr . Byrne for hans indlg og alle , der har medvirket til udarbejdelsen af denne betnkning .
Da jeg frst forelagde det for Parlamentet , havde jeg ingen anelse om , at det ville blive en s stor succes .
Det har vret et positivt resultat , ikke blot for befolkningen i Det Forenede Kongerige , og ikke blot for EU ' s befolkning , men ogs for Europa-Parlamentet .
<P>
Mange gange under de rejser , vi foretog rundt i EU for at fastsl , hvad der var sket , tilkendegav folk deres tilfredshed med , at vi organiserede en offentlig hring .
Der er tale om den eneste virkelige offentlige hring om mund- og klovsyge .
Den gav offentligheden mulighed for at komme til orde .
Det var formlet med det hele og det , jeg hbede at n frem til .
<P>
I et brev , vi modtog fra National Foot and Mouth Association , hedder det , at det vel er tilstrkkeligt at ppege , at mange uden denne betnkning ikke ville have vret i stand til at hndtere epidemien og dens flger " .
Epidemien havde katastrofale flger for folks liv overalt i EU og ikke blot for landbrugserhvervene , men for mange mennesker i hele landbrugssamfundet .
Jeg vil nu gerne takke ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , fru Redondo Jimnez , formanden og Kommissionen , som hjalp os kolossalt i Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge med vores arbejdede hver eneste dag .
<P>
Jeg vil gerne takke de personer , der aflagde vidneudsagn for Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge .
Vi dkkede hele EU og inddrog personer fra USA og mange andre lande .
Ved en bestemt lejlighed sad mine kolleger nsten med trer i jnene og hrte p de afgivne vidneudsagn .
En kvinde satte ord p det , da hun sagde , at de var blevet frataget deres drmme .
Dette blev sagt med direkte henvisning til den britiske regering .
Det m aldrig ske igen .
Derfor blev Det Midlertidige Udvalg nedsat .
<P>
Ja , betnkningen har vret kritisk over for den britiske regering og , ja , den har angrebet den p mange omrder . Har regeringen beget fejl , m vi imidlertid som udvalg se nrmere p det .
Betnkningen ville have vret utilstrkkelig , hvis den ikke havde beskftiget sig med dette forhold og derefter foretaget en vurdering heraf , fordi hele princippet bag undersgelsen er , at vi havde behov for at vide , hvad der var get galt - og noget var get galt - og derefter fremstte forslag .
Vi mtte undersge , hvordan vi kunne stille ndringsforslag til de forslag , hr . Byrne vil forelgge .
<P>
Jeg er meget interesseret i at hre , hvad hr . Byrne har at sige .
P et punkt m jeg tage afstand fra det han netop har sagt - og m sige , at jeg er uenig .
I Det Forenende Kongerige har vi stadig kun to hunde - faktisk er de stadig under oplring - til at kontrollere importen , hvorimod ulovlig import dkkes af 3.000 personer i USA . Hr .
Byrne sagde , at han var imod ethvert forslag om kontrol af importen fra lande med endemisk mund- og klovsyge .
Jeg vil gerne ppege , at vi stadig ikke ved , hvor udbruddet havde sin oprindelse .
Vi ved ikke med sikkerhed , hvordan det kom til Det Forenede Kongerige .
Dog har vi slet fast , at USA , Australien og New Zealand stadig ikke har haft mund- og klovsyge , og at de kontrollerer deres import fuldstndig .
<P>
Jeg vil kort sagt ppege , at vi br ndre lovgivningen men ogs vores indstilling - velfrd , transport , import .
Jeg ved , at Kommissionen vrdstter konklusionerne i denne betnkning , og jeg ser med stor interesse frem til Kommissionens rapport .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi afslutter i dag flere mneders arbejde , hringer , besg , udvekslinger med eksperter , opdrttere , mnd og kvinder . Kort sagt med alle der har oplevet denne mund- og klovsyge , alle der har lidt under den , og som ikke nsker , at den skal gentage sig .
Mlet for vores arbejde er at forst begivenheden , at analysere den i alle aspekter - konomiske , sociale , psykologiske - for at f oplysninger og begrnse risikoen for og virkningen af denne smitsomme sygdom .
<P>
Der er nogen , der har villet anvende Det Midlertidige Udvalg til at finde den eller de skyldige , hvilket er en normal reaktion , nr man er fortvivlet og oprrt over den situation , man har vret i .
Men dette var ikke vores udvalgs arbejde eller grunden til , at det blev nedsat .
Kan vi acceptere , at man i denne betnkning , der giver sig ud for at vre resultatet af meget objektive overvejelser , kan finde meget subjektive elementer og irrationelle antagelser ?
Det mener jeg ikke .
Det glder selve trovrdigheden af vores arbejde som parlamentsmedlemmer , og derfor har vores gruppe stillet en rkke ndringsforslag , der skal rette op p betnkningens skvheder .
Bortset fra disse politiske skvheder m vi anerkende , at vores arbejde har vret meget berigende og frugtbart . De talrige direkte kontakter har gjort det muligt bedre at forst vanskelighederne i forbindelse med krisestyringen og krisens mange konsekvenser .
<P>
Man m minde om , at krisen har vret traumatiserende for mange tusinde personer , navnlig fordi de minder , man havde om mund- og klovsygen var , at godt nok var det en alvorlig epidemi , men ikke s alvorlig , at man mtte lgge hele omrder de og nedslagte millioner af dyr , som mennesker havde brugt meget tid og krfter p at opdrtte og passe .
Vi er blevet ofre for nye opdrtsmetoder , en intensiveret flytning af dyrene , og derfor har vi ikke kunnet lse denne krise ved at reagere som for 50 r siden og isolere de smittede bestande . Der var simpelthen for mange , da epidemien blev opdaget .
Men selvflgelig kan man altid bagefter sige , " vi skulle have gjort det eller det " , men vi m ikke glemme , at p det tidspunkt stod man over for en krise , og svarene skulle findes hurtigt i samarbejde med institutioner , lokalsamfund og befolkninger , der ikke var forberedt p sdan en situation .
Efter eksperternes mening kunne denne krise have haft samme tragiske omfang , hvis den var opstet i en anden medlemsstat .
Sledes har Storbritanniens triste erfaring medfrt en get opmrksomhed , og at medlemsstaterne er bedre forberedt p smittefarlige sygdomme .
<P>
Hvad skal man nu gre ?
Hvilke beslutninger skal EU trffe ?
Ordfreren og flere af mine kolleger har netop forklaret det - ligesom kommissren .
Frst og fremmest er forebyggelse uundvrlig , og denne forebyggelse skal ske gennem en bedre information , en fortsat uddannelse af opdrtterne - der ikke altid har kunnet identificere sygdommen i tide - sporing af dyrene , et get antal dyrlger med get mobilitet .
Forsigtighed inden for EU ' s grnser er vsentlig , men vi br ogs styrke vores overvgning af importen , bde med hensyn til landegrnser , sgrnser og luftgrnser .
Eftersom vi er midt i en verdensomspndende handelsudveksling , og folk rejser mere og mere , m vi tage denne internationale dimension i betragtning .
<P>
Vi m ligeledes komme med lsninger p krisetilflde ved at foregribe begivenhederne ved hjlp af ndplaner , der er mere tidssvarende , ved at fremme ndvaccinationer , nr dette er muligt , uden at glemme , at nedslagtninger er den eneste mulige udvej , nr smitten er sket .
Endelig vil jeg tilfje , at forskning er et omrde , hvor vi har ret til at forvente resultater , p betingelse af , at vi anvender de ndvendige midler .
<P>
Afsluttende vil jeg gerne , efter de ulykker p havet , der endnu en gang har ramt Europa , minde om , at vores betnkninger , der er fyldt med gode intentioner , ikke er meget vrd , hvis EU og medlemsstaterne ikke tager deres del af ansvaret for en hurtig gennemfrelse af de henstillinger , vi udarbejder her .
Vi afventer nu den redegrelse , som Kommissionen arbejder med i dette jeblik , og hber , at den gr i retning af de konklusioner , vores midlertidige udvalg er net til .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke og lyknske vores ordfrer , formanden og alle vores kolleger , der har deltaget i arbejdet , samt Kommissionen og de medarbejdere , der er involveret i arbejdet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
For cirka et r siden gav hr . Sturdy mig iden til at nedstte et udvalg , der skulle undersge den seneste mund- og klovsyge .
Jeg gik jeblikkelig ind p forslaget og er stadig glad for , at listerne med underskrifter , der som flge heraf cirkulerede i Parlamentet , omfattede navnene p to medlemmer af De Kristelige Demokrater og to medlemmer af De Liberale .
Jeg mener fortsat , at det var et godt initiativ .
Jeg har sjldent i min karriere som medlem af Parlamentet oplevet en sdan grad af interesse over hele Europa for dette udvalg .
Ligegyldig hvor vi tog hen i Storbritannien eller Nederlandene , var interessen overvldende , og efter min mening var det en fordel for hele Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykke min anerkendelse af formandens , fru Redondos , kompetente lederskab , og til hr . Kreissl-Drfler , der var en glimrede ordfrer for udvalgets arbejde ikke kun i forbindelse med hans betnkning , men ogs i forbindelse med hans taktfulde bidrag i lbet af de mange mder .
<P>
Hvad har vret de vigtigste punkter for De Liberale i det seneste r ?
Frst og fremmest er forebyggelse bedre end helbredelse , og vi anbefaler p det strkeste bedre grnsekontrol .
Hvis vi sammenligner situationen i USA , New Zealand , Australien , Japan osv. med situationen i Europa , kan vi se , at kontrollen af Europas ydre grnser er forfrdelig .
Hvis vi ankommer til en lufthavn , er der drlig nogen kontrol af bagagen , hvilket str i fuldstndig kontrast til situationen p de andre kontinenter .
Jeg anser det for essentielt , at sdanne forholdsregler ogs anvendes i Europa .
<P>
Der har vret megen diskussion om , hvorvidt man skulle genintroducere en forebyggende vaccine .
Dette var jeg modstander af .
Ingen af de eksperter , vi hrte , var tilhngere heraf .
Generelt kan man ikke g ud fra , at der findes en enkelt vaccine , der kan tilbyde beskyttelse mod de omkring hundrede forskellige variationer af mund- og klovsygen , der er fundet .
Det er derfor en illusion at tro , at der aldrig mere vil komme et nyt udbrud .
Jeg gr derimod strkt ind for ndvaccinationer helt fra begyndelsen og samtidig for forbruget af produkter fra fuldstndigt raske dyr lokalt eller i EU .
Det er umuligt at forklare offentligheden , hvorfor raske dyr skal destrueres , og jeg er glad for , at Kommissionen har meddelt , at den vil ndre politik p dette omrde .
<P>
Med hensyn til finansiering : Kommission har vret lidt pholdende .
Agenda 2000 giver et rlig belb p 41 millioner euro til bekmpelsen af smitsomme dyresygdomme .
Mund- og klovsygekrisen koster nsten en milliard .
Vi var heldige , fordi eurokursen var ret lav , og der var overskud p landbrugsbudgettet , men det kan selvflgelig ikke fortstte i al evighed .
Det ville derfor vre godt , hvis Kommissionen ville overveje forsikringssystemerne .
Og mens vi taler om Kommissionen : Vi har hrt anerkendelser fra alle sider for Kommissionens rolle i mund- og klovsygekrisen .
<P>
Nr det er sagt , m jeg nvne en drlig ting : Selv inden Det Midlertidige Udvalg blev nedsat , havde De Liberale stillet to ndringsforslag til 2002-budgettet .
Et om forskning vedrrende markrvacciner og et om forsikringssystemer navnlig til at tage hjde for de konkurrenceforvridende elementer i Europa , hvor nogle landmnd skal betale for udbrud af smitsomme dyresygdomme , mens andre i andre lande ikke skal .
S vidt jeg ved , er der endnu ikke blevet underskrevet en eneste kontrakt , selv om det i dag er den 17. december , og jeg fremhvede over for alle Kommissionens tjenestegrene tilbage i begyndelsen af ret , at budgetmyndigheden allerede havde givet sit samtykke .
Det er den eneste mislyd , jeg vil lade lyde i denne tale .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , den afsluttende betnkning fra Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge bedmmer jeg som medlem af dette udvalg som meget positiv .
Ordfreren har udarbejdet den afsluttende betnkning i en meget fair og professionel form .
Den faglige rdslagning i de mange hringer har vret prget af enigheden om at gre noget mod denne sygdom .
<P>
Nr man tager i betragtning , at mund- og klovsygen er udbredt i hele verden , m man i forbindelse med den voksende globalisering og liberalisering , det vil sige p grund af den strkt gede og voksende internationale handel og persontrafik , regne med , at der er en voksende risiko for , at mund- og klovsygen overfres fra de sygdomsramte omrder til EU .
<P>
Hvor der tidligere fandtes tre typer af mund- og klovsyge p det europiske kontinent , som kunne bekmpes effektivt med en generel vaccination , str Europa i dag over for den risiko , at der kan indfres mange forskellige sygdomsstammer .
Problemet i denne forbindelse er , at vaccinationen - ligesom for influenza - kun virker , hvis den anvendte vaccinestamme i vidt omfang stemmer overens med sygdomsstammen .
Profylaktiske vaccinationer mod virusstammer giver ikke megen mening , fordi man ikke kan vide p forhnd , hvilket konkret mund- og klovsygevirus , der vil blive indfrt .
<P>
Der er derimod mening i at gennemfre den ndvaccination i sygdomstilflde , som man foreslr i betnkningen , hvilket naturligvis forudstter , at man hurtigt finder frem til den konkrete sygdomsstamme .
Det er et omstridt standpunkt . Men uden en effektiv sygdomsbekmpelse i udgangsomrderne kan jeg i jeblikket med det nuvrende forskningsniveau ikke se noget alternativ eller andre muligheder .
Jeg vil gerne understrege , at formlet med ndvaccinationen er at forhindre , at mund- og klovsygen spreder sig .
<P>
Derfor har min gruppe ogs stillet forslag om at udarbejde en verdensomspndende strategi til bekmpelse af mund- og klovsygen inden for FAO-landene .
I de mange samtaler med kvgavlere , med reprsentanter for myndigheder og organisationer samt med dybt foruroligede og etisk berrte borgere blev kravene til politikken formuleret klart .
Et af dem er , at der nu langt om lnge m sttes grnser for den udbredte transport af levende dyr tvrs gennem Europa .
Det er p ingen mde kun et sprgsml om dyrebeskyttelse , det er ogs et sprgsml om sygdomsbekmpelse .
<P>
Fllesskabet skal under bestemte betingelser gribe ind i nationale bekmpelsesstrategier , isr da alle EU-lande hrer til samme indre marked og kan opretholde vigtige forbindelser til tredjelande .
Alle medlemsstater skal kunne rde over tilstrkkeligt velkvalificeret veterinrpersonale til forebyggelse og bekmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr .
Der br fortsat forskes i sprgsmlene i forbindelse med ndvaccination mod mund- og klovsyge og den videre anvendelse af vaccinerede dyr .
Det er ikke acceptabelt at aflive 10 millioner dyr uden ml og med , hvis der kan findes etisk og konomisk bedre metoder .
<P>
For det femte forventer jeg , at Kommissionen kommer med forslag til en bedre retsbeskyttelse af de berrte for at udligne de store konomiske tab og flgeskader i regionerne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg hber p stor offentlighed i forbindelse med revisionen af den flles europiske landbrugspolitik , ikke kun i alvorlige og dystre krisetider !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med betnkningen , som er af allerstrste betydning .
Det er afgrende , at Parlamentet klart tilkendegiver , at vaccination br vre et redskab , der umiddelbart finder anvendelse i alle tilflde af nye udbrud .
Jeg er meget glad for , at vores udvalg er net til denne konklusion .
Jeg er ligeledes tilfreds med , at udvalget anbefaler en ndring af lovgivningen , sledes at der ikke automatisk tilskyndes til slagtning i stedet for vaccination .
Vi erkender , at der i Det Forenede Kongerige blev slagtet over 10 millioner dyr - ofte uden grund - fordi man frst og fremmest prioriterede det snvre konomiske hensyn til muligheden for at retablere landets eksportstatus hurtigst muligt .
<P>
Det er korrekt og passende , at vi fremstter konstruktive forslag til , hvordan udbrud af mund- og klovsyge br behandles i fremtiden .
Men det er ogs p sin plads , at vi - nr det er pkrvet - fremfrer skarp kritik af den hidtidige hndtering af mund- og klovsygeudbrud .
Jeg er derfor ikke enig med ordfreren i , at det er upassende og ubegrundet at kritisere Det Forenede Kongeriges regering .
En sdan kritik afspejler de vidneudsagn , vi har hrt , og hvis vi ikke tager ved lre af vores erfaringer , har vi ingen garanti for p nogen mde at kunne forbedre vores indsats fremover .
Derfor er jeg ked af , at den britiske regering forsger at udvande betnkningen , omskrive historien og reelt hvidvaske fortiden .
<P>
PSE-Gruppens ndringsforslag ligger meget tt op ad den redegrelse , som alle britiske medlemmer af Europa-Parlamentet har modtaget fra den britiske regering , og hvoraf det fremgr , at der f.eks. ikke er bevis for pstandene om overtrdelse af bestemmelserne om dyrs velfrd .
Det er ikke sandt .
Jeg skal i denne forbindelse erindre om , at Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals har forelagt oplysninger for National Audit Office , hvoraf det fremgr , at der i mange tilflde forel meget udfrlige beviser for sdanne overtrdelser .
Iflge regeringen var der en veterinrinspektr tilknyttet hver enkelt slagtning .
I virkeligheden frte en dyrlge ofte tilsyn med 10 slagtninger samtidig - hvilket er en umulighed .
Regeringen bengter , at landmnd blev udsat for pres i forbindelse med nedslagtningerne , og krver beviser .
Vi har masser af beviser .
Jeg skal erindre om , at udvalget netop aflagde besg i Knowstone i Devon for at indsamle denne form for information .
<P>
De anfrer , at undersgelsen viser , at den jeblikkelige nedslagtning udgjorde et effektivt middel til bekmpelse af sygdommen - hvilket heller ikke er sandt .
Iflge National Audit Office havde epidemien allerede net sit hjdepunkt , inden politikken med jeblikkelig nedslagtning kunne have gjort sig gldende .
De pstr , at " brandbltet " eller den forebyggende nedslagtning var lovlig - hvilket heller ikke er sandt .
Det fremgr klart af Det Forenede Kongeriges nye beredskabsplan , at " brandblter " eller forebyggende nedslagtning krver " vedtagelse af ny lovgivning om dyresundhed " .
Denne lovgivning var ikke vedtaget sidste r , og der fandtes derfor intet retsgrundlag for lovlig hndhvelse af obligatoriske forebyggende nedslagtninger .
<P>
Folk ville i langt hjere grad respektere denne regering , hvis den bare kunne f sig selv til at indrmme , at den tog fejl .
Det har betydning , for , s lnge den ikke indrmmer det , er der ingen garanti for , at regeringen ikke vil handle p samme mde i tilflde af et nyt udbrud .
Jeg hber , at vores betnkning vil betyde et skridt i retning af at skabe sikkerhed for , at en sdan delggelse aldrig mere vil kunne finde sted i Det Forenede Kongerige eller andre steder i EU .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , den endelige betnkning , som vi har foran os i dag , og som blev vedtaget enstemmigt i Det Midlertidige Udvalg , udgr resultatet af en overordentlig grundig undersgelses- og hringsproces , som bl.a. omfattede adskillige offentlige hringer og besg i de ramte omrder .
<P>
Eftersom jeg har levet hele mit liv p landet og har vret aktiv inden for landbrug og landbrugspolitik , har jeg fuld sympati for de ramte landmnd og deres familier .
I Irland blev vi forsknet for det vrste p grund af vores geografiske beliggenhed og ikke mindst p grund af de irske myndigheders yderst eksemplariske forholdsregler - hvilket fremgr af dagens betnkning .
<P>
Man kan lre meget af erfaringerne fra udbruddet .
Ordfreren har p udmrket vis belyst dette og gjort klart , hvordan man kan undg tidligere fejltagelser .
Det glder mig , at Kommissionen har udvist s stor samarbejdsvilje i forhold til Det Midlertidige Udvalg under hele dets aktivitetsperiode .
Jeg har et begrundet hb om , at udvalgets endelige henstillinger vil blive afspejlet fuldt ud i det kommende lovgivningsforslag .
Jeg vil isr indtrngende henstille , at man beskftiger sig med de omrder , hvor man har konstateret ressourcemangler .
Jeg afventer med interesse Kommissionens evalueringsrapport om , hvorvidt Irlands Food and Veterinary Office i tilstrkkelig grad rder over det personale og de infrastrukturer , der er ndvendige , for at det kan varetage sine opgaver effektivt p lang sigt .
<P>
Jeg hber derfor inderligt , at denne langvarige velse vil f konkrete resultater .
Vi har en rkke lovgivningsmssige foranstaltninger , som i vid udstrkning vil kunne forhindre fremtidige udbrud og , hvad mere er , sikre , at eventuelle nye udbrud ikke fr det omfang , vi var vidne til sidste r .
<P>
Medlemsstaterne svel som Kommissionen har klart et ansvar p dette omrde .
Lovgivningen om kkkenaffald , transport af dyr , dyrevelfrd , tilsyn og kontrol med sygdomme skal implementeres og overvges korrekt .
<P>
Jeg tilslutter mig fuldt ud foranstaltninger , der frer til forbud mod al import af kd fra tredjelande , hvor mund- og klovsyge er endemisk , og tilslutter mig ligeledes strengere kontrol med ulovlig import af kd .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , nr en jumbojet styrter ned i en isoleret skotsk landsby , en tanker stder p grund ud for en kologisk flsom kyststrkning , terrorister sprnger bomber , eller der udbryder alvorlige borgerlige uroligheder , afhnger svarets effektivitet nsten altid af den forudgende planlgning .
<P>
Det samme glder i tilflde af en strre epidemi af en sygdom med stor kommerciel betydning s som mund- og klovsyge .
I denne forbindelse ptog Kommissionen sig det overordnede ansvar for at fastlgge arten af den planlgning , medlemsstaterne skulle gennemfre - den skaldte beredskabsplanlgning .
Den burde ogs have kontrolleret , om den var tilstrkkelig .
<P>
Det str derfor klart , at selv om de britiske myndigheder utvivlsomt og umiskendeligt har fejlet p dette omrde , har Kommissionens indsats vret katastrofal .
Det Midlertidige Udvalg har med rette ppeget denne yderst beklagelige mangel p omhu fra Kommissionens side .
Dog indeholder betnkningen ingen angivelse af , hvorfor Kommissionen s klart forfejlede sin opgave .
Jeg finder det derfor beklageligt , at Det Midlertidige Udvalg har valgt at henlede opmrksomheden p den hje kvalitet af Kommissionens arbejde med at kontrollere krisen , hvilket understreges af de nationale veterinrmyndigheder i de berrte medlemsstater .
<P>
Jeg foreslr derfor , at Kommissionen , inden den ptager sig sin sdvanlige opgave , som bestr i at fortlle alle andre , hvad de gr forkert , denne gang bruger sin tid p at undersge , hvorfor den , nr det kom til stykket , opnede et s drligt resultat .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ndvendigt at drage erfaringer fra mund- og klovsygen , der blev opdaget i Storbritannien i 2001 , fordi den her fik et omfang , der ikke var set tidligere , navnlig p grund af forsmmelser - bde fra den britiske regerings og fra Kommissionens side - med hensyn til hndtering af ndstilflde , og fordi den i alvorlig grad truede andre europiske lande , og endelig fordi den mindede os om , hvor skrkkelig denne sygdom er p grund af dens uforudsigelighed , hurtige spredning og de konomiske tab og menneskelige tragedier , den medfrer .
<P>
Udvalget har stort set gjort et godt stykke arbejde .
Kreissl-Drfler-betnkningen understreger navnlig , og det er vsentligt , at gigantisme og specialisering inden for bestninger , koncentrationen af opdrt i visse regioner , nedlggelse af de lokale slagterier og den rivende vkst i antallet af levende dyretransporter alle er faktorer , der i mangel af en forebyggende vaccination er med til at sprede epidemien , som en brand spredes i et trt krat .
Vi m huske p dette , nr vi skal undersge de fremtidige retninger for landbrugspolitikken , fremme et harmonisk landbrug over hele omrdet og undg at opmuntre til en koncentration af bestande og en ekstrem specialisering i regionerne .
Sledes er det f.eks. klart , at ophvelsen af mlkekvoter , som alt tyder p , at Europa-Kommissionen overvejer med en vis forkrlighed , meget hurtig vil betyde , at malkekvg forsvinder fra omrder som bjergrige egne og vdomrder , og dette vil ge koncentrationen af opdrt p sletterne .
Vi m alts opretholde et netvrk af familiebedrifter af naturlig strrelse . Det er den bedste forebyggelse af mund- og klovsyge .
<P>
Det Midlertidige Udvalg havde ret i at anbefale ndvaccine som det vigtigste middel til bekmpelse af epidemien . Det gr det muligt at undg disse massenedslagtninger , der med rette har chokeret offentligheden s meget og efterladt opdrtterne traumatiseret .
Nr flere hundrede millioner mennesker sulter , er det utilstedeligt at delgge kdet fra millioner af raske dyr , som det var tilfldet i 2001 .
Med ndvaccinen vil man lgge en ring rundt om en bedrift , der er ramt af epidemien , hvor dyrene bliver vaccineret . Dyrene kan s senere slagtes og anvendes til mad , uden at man tvinges til det p grund af en ndsituation .
P dette punkt beklager jeg dog , at Kommissionen ikke har vret mere dristig .
Med de fremskridt , der gres , med hensyn til vacciner - vacciner i en strre mlestok , vacciner med lngere virketid , markrvacciner , der gr det muligt at genkende de vaccinerede dyr fra de smittede dyr - er det nu muligt at give medlemsstaterne frihed til at tillade forebyggende vaccination , det vil sige en prventiv vaccination , eller endda gre den obligatorisk , som man gjorde inden 1992 , der hvor risiciene for epidemier er strst .
Denne mulighed burde vre op til medlemsstaterne , der er de nrmeste til ogs at vurdere risikokonsekvenserne for deres eget opdrt .
<P>
Jeg beklager ogs , at betnkningen ikke indeholder en mere klar fremstilling af de aktuelle rammer , der er fastsat af Det Internationale Kontor for Epizootier , hvis regler faktisk er for ufleksible , for strenge og for dogmatiske med hensyn til betingelserne for tildeling af certifikatet for epizootifri zone .
Kontoret favoriserer tydeligvis p det groveste landene i den nye verden , der rder over store vidder , der udnyttes mindre end her , og som alts er mindre konfronteret med risikoen for udbredelse af en epidemi .
Vi m absolut ndre disse regler .
<P>
Hr. formand , vi er fremover ndt til at leve med truslen om nye tilflde af mund- og klovsyge , for der dukker ustandselig nye bakteriestammer op .
Det er navnlig tilfldet , fordi Europa er omgivet af lande , hvor der er mund- og klovsygeepidemi .
Det er nrmere betegnet tilfldet i Tyrkiet , der udgr en permanent fare , og ogs i resten af Mellemsten og Nordafrika .
Epidemier er ligeledes talrige i Asien og i Latinamerika .
Globaliseringen inden for handelen med levende dyr kan alts kun fremme og understrege den globale spredning af sygdomme og vira .
Korte netvrk , forkastelse af den uhensigtsmssige form for ekstrem specialisering , der mangedobler dyretransporter over store afstande , fdsel og opdrt p samme landbrug og slagtning i produktionsregionen er ogs velovervejede elementer , som udgr den bedste forebyggelse , der findes mod udviklingen af nye smitsomme sygdomme .
Det m vi huske p , hr. formand , hr. kommissr , nr vi skal debattere om den kommende flles landbrugspolitik , hvis vi ikke vil opleve mareridtet fra 2001 igen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er nu mere end et r siden , Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge indledte dets undersgelser for at komme med fremtidige lsninger p dette problem , der forrsagede alvorlig konomisk skade for den europiske kvgsektor , gjorde betydelig moralsk skade p alle kvgopdrttere og havde en stor indvirkning p samfundet generelt .
<P>
Vi kan alle huske det store antal dyr , der skulle sls ned som flge af sidste rs udbrud , der ramte Storbritannien og Nederlandene srlig hrdt .
Og udvalgets hovedopgave var at forhindre , at Europa skulle opleve en gentagelse af sdanne situationer .
<P>
I lbet af dette r med intenst arbejde har udvalget lyttet til flere eksperter , som har udtalt sig om svel konomiske som dyresundhedsmssige aspekter , og udvalget har taget sig af logistik og politiske aspekter , fllesskabslovgivning og international lovgivning , svel som tangentielle aspekter som turisme , varetransport , flelsesmssige aspekter osv .
<P>
Mange af de folk , der er med i udvalget , havde meget vigtige poster under styringen af sidste udbrud af sygdommen .
Men udvalget gav ogs de berrte landmnd og de lokale myndigheder og sammenslutninger i disse omrder mulighed for at udtrykke deres mening i lbet af de mange besg til bde Storbritannien og Nederlandene .
Desuden har jeg som formand for udvalget holdt adskillige mder om denne sygdom med ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , med eksperter og topembedsmnd fra landene uden for EU , ssom Paraguay , Argentina og Brasilien .
<P>
Resultatet af arbejdet er den betnkning , der er fremlagt i dag til afstemning i Parlamentet .
Betnkningen , der er fremlagt af hr . Kreissl-Drfler , har opnet bred enighed mellem alle politiske grupper , og vi hber , at medlemmerne af Parlamentet p samme mde vil finde den tilstrkkelig god og vedtage den uden vsentlige ndringer og med vedtagelse af nogle af de ndringsforslag , der er stillet .
<P>
Et af de vsentlige aspekter , som udvalget medtog i den endelige betnkning , er ndvaccinationer , der anses for en vigtig metode til kontrol af fremtidige udbrud af sygdommen .
Den nuvrende politik i EU - at bekmpe udbrud ved at sl alt kvg ned p de grde , hvor et enkelt dyr er ramt , samt p nabogrde , hvor der er sandsynlighed for smitte - kan ikke fortstte i den nuvrende form .
Ndvaccinationen br vre en del af en strategi , der vil gre det muligt for dyrene at overleve .
<P>
Den nuvrende politik , der indebrer , at man ikke vaccinere , favoriserer politiske og kommercielle aspekter , og det er noget , der m ndres p internationalt plan , idet man flger den tilnrmelse , der blev fremsat af Det Internationale Kontor for Epizootier og FAO .
Den fremtidige politik skal ogs tage en mund- og klovsygeepidemis sociale og psykologiske indvirkninger p offentligheden i betragtning og m ikke ignorere de konsekvenser , den kan medfrer i alle sektorer som turisme , varetransport , flelsesmssige aspekter osv .
<P>
I denne betnkning anbefaler Det Midlertidige Udvalg ndvaccinationer og ikke prventive vaccinationer , eftersom , mine damer og herrer , disse kan anses som et skridt tilbage i bekmpelsespolitikken af videnskabelige , tekniske , konomiske og kommercielle grunde , som bde vi og Kommissionen har givet udtryk for .
<P>
Mine damer og herrer , et andet meget vigtigt aspekt i dette udvalgs arbejde vedrrer kontrollen med import .
Parlamentet m insistere p en politik vedrrende import af kd , der indebrer nultolerance , for at garantere , at ikke et eneste gram kd fra tredjelande , der ikke er undersgt , kommer ind i EU .
Vi br insistere p dette punkt og m minde Kommissionen om , at den ikke kan ignorere problemet med illegal import .
Fdevarekriser er altid forbundet med en manglende overholdelse af EU ' s lovgivning .
<P>
Desuden mener jeg , at vi m rose Kommissionen for at have handlet s hurtigt med det lovgivningsmssige forslag , den lige har stillet i forbindelse med kontrol , identificering og kvalitet af produkter og vaccinationer .
P samme mde beder Det Midlertidige Udvalg Kommissionen om at opridse en global strategi for sygdomme og zoonoser i EU .
<P>
Af alle disse grunde beder jeg Dem vedtage betnkningen .
Jeg vil i srlig grad takke ordfreren , som jeg har fundet det nemt at samarbejde med , alle medlemmer af Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge , der har arbejdet hrdt , og hvis arbejde og kritik har vre konstruktivt . Jeg vil ogs gerne takke sekretariatet for dets omhyggelighed og modige arbejde , og vores tolke , uden hvem dette udvalg ikke havde kunnet udfre sit arbejde .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , drligt landmandskab var roden til mund- og klovsygeudbruddet .
Svin blev fodret med utilstrkkeligt behandlet kkkenaffald , hvilket var drligt landmandskab .
Sygdomsramte svin blev ikke indberettet - drligt landmandskab .
Nabobedrifters fr blev smittet .
Drligt landmandskab blev parret med dumhed , da svin , som ikke lngere opviste fysiske symptomer , men stadig kunne overfre sygdommen , blev sendt p slagteriet .
Andre dyr blev smittet , og det forsinkede identificeringen af kilden til udbruddet .
Udbrudsbedriften var s alvorligt inficeret , at det varede et halvt r , fr man kunne desinficere den uden risiko .
<P>
Drligt landmandskab frte til en situation , hvor sygdommen var spredt over 57 bedrifter i 16 lande , inden tilstedevrelsen heraf blev bekrftet .
Resultatet var det vrste registrerede mund- og klovsygeudbrud , som langt oversteg samtlige medlemsstaters beredskabsplaner .
<P>
Betnkningen minimerer ikke de forfrdelige konsekvenser for landbrugerne og landbrugserhvervene , fortvivlelsen , traumerne og de finansielle tab .
Betnkningen minimerer heller ikke myndighedernes operationelle problemer .
Ingen pstr , at der ikke blev beget politiske og implementeringsmssige fejl , men den lrerige undersgelse viser klart , at afgrelserne tog udgangspunkt i de oplysninger , der var tilgngelige p davrende tidspunkt .
Denne betnkning er srlig god - og det er dens vsentligste styrke - for s vidt angr foranstaltninger til bekmpelse af fremtidige udbrud .
Srlig vigtigt er behovet for effektivt tilsyn med flytning af dyr og sporbarhed .
<P>
Nr det er sagt , m det beklages , at betnkningen indeholder faktuelle fejl .
Disse fejl vedrrer isr sprgsmlet om , hvorvidt den forebyggende nedslagtning er effektiv og lovlig og pstandene om , at overtrdelse af bestemmelserne om dyrevelfrd og om utilstrkkelig biosikkerhed muliggjorde en efterflgende spredning af sygdommen .
Der er stillet otte ndringsforslag , der skal korrigere dette .
<P>
Som formanden s afslrende sagde under afstemningen i udvalget , beskftiger vi os ikke med virkeligheden .
Von hrensagen og bagklogskab har vret hovedvidnerne .
Realiteten er , at den forebyggende nedslagtning var lovlig .
Den var lovlig iflge Det Forenede Kongeriges lovgivning , den var lovlig iflge EU-lovgivningen .
Nedslagtningen var et afgrende middel til at bringe sygdommen under kontrol .
Vaccination ville ikke have virket i Det Forenede Kongeriges situation .
<P>
Realiteten er , at den heroiske indsats , som offentligt ansatte , dyrlger , landmnd , politiet , militret og mange andre ydede , bragte sygdommen under kontrol hurtigere end under det mindre udbrud , der fandt sted i Det Forenede Kongerige i 1966-68 .
Det var virkeligheden .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg nsker at takke alle dem , der har bidraget til arbejdet i det udmrkede undersgelsesudvalg , isr formanden , fru Redondo Jimnez , og hr . Kreissl-Drfler , som begge har spillet en eksemplarisk rolle under hele processen .
Jeg nsker ogs at takke de mange personer i Det Forenede Kongerige , som har medvirket til at arrangere vores besg i de forskellige dele af landet i lbet af undersgelsen .
Det var lidt af en udfordring for mange af dem at tage sig af denne flok argumenterende flersprogede parlamentsmedlemmer , som de pludselig blev prakket p , men i det store og hele forlb disse besg yderst tilfredsstillende .
<P>
Betnkningen er som anfrt fra flere taleres side velovervejet og velafbalanceret .
Den er konkret og direkte p de rigtige omrder , isr angende vaccination og importkontrol .
Betnkningen indeholder en rkke klare angivelser af , hvad man br undg i fremtiden , og hvad der br gres i tilflde af et nyt udbrud .
P begge punkter str det klart , at betnkningen allerede har pvirket den politiske udvikling , der er sat i gang i Det Forenede Kongerige .
Jeg er enig med hr . Sturdy og andre , der anfrer , at reaktionen , for s vidt angr importkontrol - isr i Det Forenede Kongerige - fortsat er for langsom .
Der er ikke afsat tilstrkkelige ressourcer til denne vigtige opgave .
<P>
Jeg kan se , at PSE-Gruppen og ordfreren har stillet en rkke ndringsforslag , der har til forml at beskytte Det Forenede Kongeriges regerings rygte .
Jeg vil opfordre mine kolleger til ikke at vre s njeregnende .
Det er blot en del af spillets regler , at et uafhngigt undersgelsesudvalg som dette fremstter nogle kritiske bemrkninger .
rlig talt er det et aspekt af den uafhngighed , som regeringen bevidst har undget ved at ngte selv at foranstalte en offentlig undersgelse i Det Forenede Kongerige .
<P>
Nogle af de ndringsforslag , der er genfremsat , forekommer fuldstndig forfejlede .
I et vilkrligt udvalgt ndringsforslag str der , at der ikke forel beviser for sundheds- eller miljmssige problemer i forbindelse med visse massegrave i Sydvestengland .
Jeg vil opfordre mine kolleger til som jeg selv at besge Viridor-massegraven i nrheden af Kingsteignton i Sydvestengland og bagefter fortlle mig , om de virkelig er overbevist om , at sdanne grave ikke har miljmssige eller sundhedsmssige implikationer .
Hvis de taler med de lokale beboere , vil de indse , hvor uovervejet ndringsforslaget er .
<P>
Endelig vil jeg bede mine kolleger om at lgge srlig mrke til punkt 128 i udkastet til betnkning .
ELDR-Gruppen har til hensigt at anmode om delt afstemning med det forml at slette sidste stning i punkt 128 .
Iflge denne stning skal al kompensation for fremtiden gres afhngig af , om der findes passende forsikringsordninger .
Vi er overbevist om , at der br gennemfres en undersgelse af de forskellige forsikringsordningers gennemfrlighed og fordele og ulemper , men vi finder det ikke passende , at fremtidig kompensation allerede nu gres afhngig af , om der findes forsikringsordninger .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , uanset hvad der konkret str i betnkningen om mund- og klovsyge i Storbritannien og andre lande , mener vi , at sygdommen er opstet og har bredt sig som flge af flere faktorer .
Den frste faktor er den totale frihed eller snarere den ansvarslse mde , hvorp dyr og produkter af animalsk oprindelse sendes rundt i hele verden som flge af den globalisering , som storkapitalen krver for nemmere at kunne opn profit .
Den anden faktor er den kendsgerning , at veterinrkontrollen er s godt som afskaffet ved grnserne , nr husdyrene transporteres mellem EU-landene .
Det betyder , at det er muligt at transportere dyrene fra land til land helt uden kontrol , hvorved der kan ske overfrsel af farlige dyresygdomme .
Hertil kommer den tredje faktor , nemlig afskaffelsen af de offentlige veterinrtjenester , nedskringer af personale og i det hele taget mindskelsen af den statslige kontrols betydning . Alt dette skyldes storkapitalens krav om minimal kontrol bde ved grnserne og inde i landene , fordi kontrollen hindrer , at kapitalen fr opfyldt sine behov for hurtig transport af husdyrene og et hurtigt overskud som flge heraf .
<P>
Endelig er den faktor , der hedder foder , ikke uden relevans for ovennvnte udvikling . Foderet kontrolleres slet ikke , og det ser ud til at have bidraget til udbredelsen af mund- og klovsyge .
Det er en faktor , som ikke er uden betydning , hvilket vi ogs har set under andre kriser inden for husdyravl i EU , f.eks. med dioxin i fjerkr og BSE hos kvg .
<P>
Vi nrer ingen illusion om , at disse kriser , der truer husdyrene og folkesundheden , vil blive ved med at dukke op , s lnge produktionen styres af profitmotiver og de regler for produktion , transport og handel , som er indfrt af de multinationale og andre kapitalistiske virksomheder p omrdet .
De strukturelle og andre foranstaltninger , der trffes , vil kun vre af spredt karakter og kun virke , indtil den nste krise indtrffer .
Den eneste lsning , som kan holde p lngere sigt uden at true landbrugskonomien i landene og delgge hele bedrifter , bestr i at fjerne den kapitalistiske profit i produktionen og indfre en passende grnsekontrol og anden kontrol stik imod de multinationale virksomheders krav , der har formet at afskaffe kontrollen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , lad mig indledningsvis sige , at udvalget er meget taknemmeligt over , at vi sikrede denne undersgelse .
Som bekendt var den oprindelige afgrelse om at ivrkstte undersgelsen ikke uproblematisk .
Det Forenede Kongeriges regering modsatte sig den og var forbeholden over for undersgelsens varighed .
Den mente , at et halvt r var tilstrkkeligt .
Men vi ville aldrig have opnet de foreliggende resultater , hvis ikke vi var blevet tildelt 12 mneder .
Det var afgrende for , at vi kunne ptage os den opgave , vi blev anmodet om at lse .
<P>
Angende sprgsmlet om forebyggende nedslagtning i en zone p tre kilometer i mit hjemland , Wales , blev der foretaget nedslagtninger af samtlige dyr p 700 bedrifter , og kun p 60 af disse bedrifter var der pvist tilflde af mund- og klovsyge .
Jeg understreger dette , fordi Den Socialistiske Gruppe i visse ndringsforslag anfrer , og jeg citerer fra deres begrundelse , at der kun foreligger bevis for krnkelser af dyrs velfrd i en halv snes tilflde .
Hvis der blev foretaget nedslagtninger i denne strrelsesorden uden beviser fra blodtest , var der tale om en indlysende , udtalt og storstilet krnkelse af bestemmelserne om dyrevelfrd .
<P>
Jeg er skuffet over , at hr . Byrne afviser at sttte eller blot forske i forbyggende rutinemssig vaccination i fremtiden , selv om Kommissionen samtidig har slet til lyd for alle former for rutinevaccinationer mod alle former for epidemier og sygdomme i landbrugspressen - bde dagblade og ugeblade i Det Forenede Kongerige .
<P>
I sprgsmlet om , hvorvidt nedslagtningerne i Det Forenede Kongerige var lovlige , er det ganske uacceptabelt , at man alene p grundlag af to britiske domstolsafgrelser fastslr , at der eksisterede det ndvendige retsgrundlag .
Vi m fremover sikre en reel beredskabsplanlgning .
Det er virkelig forblffende , at den siddende regering i Det Forenede Kongerige ikke er i besiddelse af en afprvet beredskabsplan .
<P>
Jeg er ogs i alvorlig tvivl om , hvorvidt vi har haft tilstrkkelig kontakt med det civile samfund og tilstrkkelige simuleringsvelser til at sikre , at alle i tilflde af et udbrud i morgen tidlig ville vide , hvad vi skulle gre , og hvordan vi skulle reagere p det .
Epidemien i Det Forenede Kongerige udgjorde et katalog over mulige fejl .
Regioner som min egen havde ingen anelse om , hvordan de skulle gribe situationen an og ikke befjelse til at lse deres opgave i denne henseende effektivt .
Det er af afgrende betydning for alle samfund overalt i Europa , at de samme fejltagelser ikke fr mulighed for at ske igen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , i slutningen af december er det tid til at gre status . Hvad gik godt i r , og hvad gik galt , og hvad kan gres bedre .
Sommetider er konklusionen : Hvis bare jeg havde ...
Efter et r med Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge kan jeg konkludere , at bare vi aldrig var blevet enige om en ikke-vaccinationspolitik i 1991 !
<P>
Denne politiks omkostninger har vret hjst undervurderet .
Men endnu vrre er det faktum , at ikke-vaccinationspolitikken med de medflgende nedslagtninger , der hvor der er udbrud , er uetisk .
Hr. formand , Noahs ark var ikke fyldt med produktionsfaktorer , men med levende dyr .
Som skabelsens reprsentanter m vi tage det til os .
<P>
De partier , der ikke nsker en sdan vaccination , br betale en bde i stemmeboksen for konsekvenserne af et mund- og klovsygeudbrud .
Der er meget mere vidtrkkende konsekvenser end blot de konomiske .
At kalde bekmpelsen af mund- og klovsygen en succes , som det er foreslet fra liberal side , er at miste enhver proportionssans .
<P>
Bekmpelsen af mund- og klovsygen var ikke en succes , hverken i forbindelse med veterinre aspekter , konomisk eller med hensyn til kommunikation .
Betnkningen indrmmer dette .
En undtagelse er en klausul vedrrende Friesland , hvor der i medfr af udkastet var optimal involvering af regionale eksperter .
Fakta og fiktion er blandet sammen her .
Et ndringsforslag , som jeg stillede sammen med hr . Maat og hr. de Roo , forsgte at genskabe den rigtige version af begivenhederne .
<P>
I revis beskyttede profylaktisk vaccination vores husdyr .
Argumentet om , at vaccination er virkningsls p grund af antallet af varianter af mund- og klovsygevirussen , er nogenlunde s overbevisende som at pst , at influenzavaccinationer til mennesker er uden effekt .
Hvis vi betragter de egentlige omkostninger af ikke-vaccinationspolitikken , er der kun en konklusion tilbage : Prventiv vaccination er ikke blot det mest etisk rigtige , men ogs den mest konomiske lsning .
<P>
Afsluttende vil jeg gerne komplimentere ordfreren for hans modige , klarsynede og vrdifulde betnkning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfreren og formanden for Udvalget , fru Redondo , hjerteligt , fordi de begge kommer fra lande , hvor der ikke har vre udbrud af mund- og klovsyge og alligevel har klaret at producere denne betnkning med stort engagement i emnet .
Det samme glder vores sekretariat , eftersom vores arbejde som midlertidigt udvalg i hj grad netop bestod i at besge folk , der var berrte .
Uden den enorme indsats fra vores sekretariat ville vi ikke have vret i stand til at gre dette , og det betyder , at dette udvalg tager en bestemt plads i Parlamentets arbejde .
<P>
Hr. formand , fru Redondos ord ligger mig meget p sinde .
Hun sagde , at den nuvrende politik fokuserer for meget p politiske og konomiske vrdier og i utilstrkkelig grad p menneskelige vrdier , hvis man ser p mund- og klovsygen , og vi m forsge at ndre kurs i denne henseende .
Jeg er fuldstndig enig med hende , og jeg taler her p vegne af indbyggerne i de ramte omrder i mit land , Veluwe og Friesland , der generelt satte stor pris p , at medlemmer af Parlamentet besgte dem og lyttede til det , de havde at sige .
Det giver dem en fornemmelse af , at med denne instans kom demokratiet i Europa virkelig til sin ret .
Det slr mig som vsentligt , ogs i forbindelse med de kommende valg i 2004 .
<P>
Samtidig m vi indse , at vi har vret igennem en katastrofe , hvor 7 millioner dyr blev destrueret , et konomisk tab p over 10.000 millioner euro , og at i nogle omrder , f.eks. omkring Carlisle , tager mange flere mennesker i jeblikket antidepressive midler end tidligere .
Det var virkningen .
Jeg kan blot nvne historien om skolen i Oene , hvor niveauet i de laveste klasser faldt .
Det viser , hvilken virkning denne krise havde p befolkningerne .
Det betyder , at hvis vi skal tage europiske borgere alvorligt , m vi ndre politik .
I den henseende er jeg glad for , at kommissr Byrne i det mindste har oplyst , at han er enig heri .
Men det er vsentligt , at hvis vi ikke vedtager en generel vaccination , burde ndvaccination blive standard i tilflde af udbrud , som Kommissionen har sagt , og efter ndvaccination skal de involverede grde endda behandles p samme mde , som hvis man havde slagtet dyrene .
Dette betyder , at omrdet skal lukkes af i hjst tre mneder , og at der vil vre fri markedsfring af produkterne .
Dette er afgrende , hvis en fremtidig politik skal lykkes .
Det betyder ogs , at Kommissionen har et alvorligt ansvar , som resulterer i , at den ikke kan undg - i det forslag , den mske fremlgger i morgen - det faktum , at nye regler p omrdet ogs skal vedtages i Det Internationale Kontor for Epizootier for at f ens deadlines og sikre , at produkterne fra vaccinerede dyr kan markedsfres , eftersom det intet har at gre med fdevaresikkerhed og alt at gre med etisk opfrsel i landbrugspolitikken .
<P>
Jeg har allerede nvnt , at dette udvalg forsgte at give europiske borgere en stemme i europisk politik .
Som udvalg forsgte vi i det mindste at stte et ansigt p krisen for at vise , hvad der overgik folk , og hvad der overgik dyr , og for at demonstrere , at disse ting er politisk relevante .
I denne henseende glder jeg mig til den nye forhandling om Kommissionens forslag .
Kommissionen og Rdet har et stort ansvar .
De kan ikke tilsidestte denne betnkning fra Parlamentet .
De m medtage den i deres politik , ellers vil vi pludselig befinde os i nye vanskeligheder med hensyn til demokratiet i Europa .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Frst og fremmest vil jeg udtrykke en stor tak til min kollega , hr . Kreissl-Drfler .
Han har udfrt et glimrende stykke arbejde , og hans objektive tilgang til emnet har gjort det muligt at sl bro over politiske forskelle .
Mund- og klovsygen har efterladt dybe ar , nedslagtningerne har bragt ulykke til utallige familier , men har ogs frt til offentlig indignation og vrede , sommetider stor vrede mod myndighederne .
Men ogs vrede mod Europa , der forbd vaccination af bestninger i omrder omkring de smittede grde .
<P>
Europa-Parlamentet fremstter i dag et meget omdiskuteret synspunkt , et synspunkt som jeg fuldt ud kan tilslutte mig .
Ja , vi er imod den undvendige nedslagtning af sunde dyr .
Ja , vi nsker vaccination i tilflde af mund- og klovsyge .
Ja , vi m overtale supermarkederne til at slge kd fra vaccinerede dyr som en selvflgelighed .
Ja , vi skal have ndhandlingsplaner .
Vi m indfre en global dimension , der skal komme en klar udtalelse fra Det Internationale Kontor for Epizootier , og der skal vre effektiv overvgning af importen , herunder ogs i lufthavnene .
Og ja , vi m forbedre den strukturelle sundhed i sektoren : God hygiejne , ikke flere faldefrdige transporter og en afslutning p den stttepolitik , der opmuntrer til flytning af dyrene .
Vi m ogs sikre god overvgning p alle tidspunkter .
Jeg er fuldstndig enig i alle disse punkter .
Men det er ikke tilstrkkeligt .
Et politisk nske er ikke nok .
S lnge Europa-Parlamentet ikke har noget at skulle have sagt p det landbrugsmssige omrde , er der risiko for , at vores beslutning vil forblive en papirtiger .
Med mindre vi kombinerer denne beslutning med samlet pres i konventet , vil alle vores bestrbelser have vret forgves .
Hvad vrre er , vi vil give folk ubegrundede forventninger , og vi vil i hj grad genskabe euroskepticismen .
<P>
I Nederlandene var mund- og klovsygekrisen i 2001 en slags varsel for den politiske omvltning i 2002 .
Vi m ogs lre den politiske lektie .
Tilliden til politik fik et stort slag .
En vigtig rsag var , at det politiske ansvar forblev uklart , for hvem var egentlig ansvarlig for ikke-vaccinationspolitikken ?
Var det regeringen , var det EU eller Det Internationale Kontor for Epizootier ?
Det hele var uklart .
Ministre pegede p EU , EU-kommissrer pegede p de nationale regeringer og Det Internationale Kontor for Epizootier .
For borgerne var den komplekse ansvarsstruktur svrt gennemskuelig , og det skabte opfattelsen af politikere , der tog stilling , men derefter valgte at gemme sig bag andre .
Politikere , der unddrog sig ansvar , delagde tilliden til politik .
Dette Sorteperspil har givet bagslag i Europa .
De hundreder af vrede breve og e-mails var tegn p en menneskelig , men ogs en interinstitutionel tragedie .
Et kommende udbrud af mund- og klovsygen m aldrig lede til massenedslagtninger af bestninger .
I den kommende periode m vi stte alt ind p dette . Dette krver en mund- og klovsygepolitik , hvor ansvaret er klart defineret p regionalt , nationalt , europisk og internationalt plan .
Parlamentet skal involveres .
Vores ml er en mund- og klovsygepolitik , der ikke er anonym .
Ansvaret for valg og eftergivenhed skal klart fastsls , og det er vores opgave at meddele dette .
Jeg hber , at betnkningen kan bidrage til denne proces , og takker endnu en gang ordfreren .
<SPEAKER ID=25 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , frst en tak til formanden for udvalget , fru Redondo , og til ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , for et fremragende stykke arbejde .
Desvrre har arbejdet ikke entydigt vist , at der er noget alternativ til den nuvrende -ikke-vaccinationspolitik .
Det viser sig meget klart , at der hverken er vacciner eller laboratoriekapacitet , og at der i det hele taget mangler alt det , som er ndvendigt for at vi kan forlade ikke-vaccinationspolitikken .
Det vil sige , at hvis der skal trffes en beslutning om vaccination , er det en politisk beslutning og ikke en beslutning , som har baggrund i videnskabelige og veterinre forhold .
<P>
Jeg vil til slut sige lidt om de handelspolitiske konsekvenser .
Reaktionerne har vret meget klare .
Nr der er et udbrud af mund- og klovsyge , lukker importlandene , tredjelandene for al import af fersk kd fra hele Unionen .
Det m vre et krav til Kommissionen , at man meget klart fr tredjelande , isr USA , til at acceptere , at Unionen bestr af medlemslande , af regioner , og det ikke mindst efter udvidelsen i 2004 .
Hvis der opstr mund- og klovsyge i et land eller i en region , er det derfor ikke ndvendigt at standse al import af fersk kd fra hele Unionen .
Tvrtimod , nr man gr det , opstr der jo et totalt kaos omkring udbud og eftersprgsel .
Derfor vil jeg meget klart opfordre Kommissionen til at genforhandle de aftaler , som lige nu er alt for lse .
Hvis der optrder et nyt tilflde af mund- og klovsyge , skal man have aftalerne p plads , isr med USA , sledes at eksporten fra de lande , der ikke har mund- og klovsyge , kan fortstte .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , mund- og klovsygen opstod ikke p grund af en menneskelig fejl , som det var tilfldet med kogalskab , men er derimod en velkendt og lang naturlig tradition .
Fr i tiden mente man , at det var normalt for alle dyr p et eller andet tidspunkt at blive udsat for den og dermed blive immun .
Senere forsgte folk at udrydde sygdommen en gang for alle ved hjlp af vaccinationer , fordi den var smittefarlig , dyr , beskidt og smertefuld for bestninger .
Uden den ekstreme globalisering og verdensmarkedet ville sygdommen , og den mde folk tror , de kan bekmpe den p , aldrig have tiltrukket s meget opmrksomhed .
<P>
Det rige amerikanske marked vil ikke have kd fra dyr , der har vret syge .
Folk var overbevist om , at sygdommen gradvist ville blive fuldstndig elimineret , simpelthen fordi vi ikke uden markrvaccine kan skelne syge dyr fra vaccinerede bestninger .
Njagtigt som folk troede om tuberkulose .
Eksportinteresser aflste dyrevelfrd og menneskelig opfindsomhed .
Desvrre var det ikke kun et antal selskaber eller hele medlemsstater , der tog fejl , men ogs EU som helhed .
<P>
I 10 r er medlemsstater og vores landmnd blevet presset fra oven til at samarbejde om noget , der hverken er fornuftigt eller acceptabelt .
Der var ingen , der havde forventet under det seneste udbrud i Storbritannien og Nederlandene , at en intensiv nedslagtning af sundt kvg ville blive ndvendig for at sikre , at der ikke blev fundet smittede dyr i umiddelbar nrhed .
Endda sjldne eller eksotiske arter eller brnenes kledyr mtte lade livet .
Med rette mente mange , at myndigheder , der bifalder en sdan opfrsel , har mistet besindelsen , og man mistede tilliden til myndighederne .
Hidtil har landbrugsministre og Europa-Kommissionen mske indrmmet , at noget vil ndres i fjern fremtid , men de har endnu ikke fuldstndig ndret kurs .
Vaccinationer opfattes hjest som en ndforanstaltning til sunde bestninger , der ikke kan destrueres hurtigt nok .
Som det ofte er tilfldet , er regeringsmagten dummere end strstedelen af befolkningen .
S mange protesterede .
Det er Parlamentets opgave en gang for alle at stte en stopper for denne fejlslagne politik , som prventiv nedslagtning er , og ikke blot udelukke alle muligheder for profylaktisk vaccination .
Tak .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , mund- og klovsygen er yderst smittefarlig for vores bestninger , men fuldstndig ufarlig for mennesker .
Jeg kommer fra Nederlandene , hvor vores kvg blev forebyggende vaccineret i over tres r .
Storbritannien , Danmark og Irland har ikke denne tradition .
Efter deres tiltrdelse lavede de i 20 r lobbyarbejde for ophvelsen af den profylaktiske vaccination i Europa .
Desvrre lykkedes det for dem .
Eksportinteresser blev sat over alt andet .
I bde Storbritannien og Nederlandene har vi set de forfrdelige konsekvenser for dyrene , landmndene , deltidslandmndene , turisterne , kort sagt hele samfundet .
<P>
Det Midlertidige Udvalgs forslag er at gre ndvaccinationer nemmere .
Det er en god id .
Der er ogs et forslag om at tvinge supermarkederne til at slge vaccineret kd i fremtiden .
Det sidste smager af plankonomi og vil ikke fungere i lngden .
Nederlandene producer meget mere kd , end nederlnderne selv kan forbruge .
Det , der er ndvendigt , er at vende tilbage til den profylaktiske vaccination .
I det mindste i de lande , der som Nederlandene nsker dette .
Nye teknikker , ssom markrvacciner , gr det muligt at skelne mellem et sygt dyr og et dyr , der er blevet vaccineret .
Dette betyder , at selv den hellige eksport kan opretholdes .
Det er et mysterium for mig , hvorfor flertallet her i Parlamentet ikke gr ind for denne lsning .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning kun er et halvt skridt i den rigtige retning .
Dette er ikke desto mindre bedre end ingen skridt overhovedet , og jeg vil stemme for betnkningen .
Men jeg m sige , at jeg mener , at det er en skam , at navnlig vores landbrugskolleger har sat eksporten over alt andet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop (EDD).">
Hr. formand , denne krise er heldigvis overstet , men konsekvenserne findes endnu .
Vi skal alts frst forst konsekvenserne .
Desvrre rder vi i dag kun over hypoteser , bde hvad angr smittens oprindelse og sygdommens spredningsfaktor .
Ikke desto mindre kan vi uddrage en frste lre , nemlig hvor vigtig nrhedspolitikken er , hvad enten det handler om tilnrmelsen af produktionsgrene eller vedligeholdelse af offentlige tjenester p lokalt plan for at undg transport , der benbart i dette tilflde har spillet en vigtig rolle .
Det er klart , at man ikke kan gentage en s massiv massenedslagtning .
<P>
Nrvrende betnkning indeholder i vrigt forslag , som vi er glade for : ndring af ndplaner i samarbejde med alle partnere , uddannelsespolitik , effektiv udveksling af information mellem medlemsstaterne , flere midler til forskning i vacciner .
Forebyggelsesprogrammerne br ligeledes tages i betragtning , bevarelsen af genetiske ressourcer , de vilde arter , fjerkr og mindre udbredte racer br vre genstand for srlige bekmpelsesforanstaltninger .
<P>
Endelig vil disse programmer kun vre effektive , hvis der garanteres en tilstrkkelig kompensation .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil som en af initiativtagerne til nedsttelsen af dette udvalg personligt takke formanden , hr . Cox , for hans uvurderlige hjlp og alle de medlemmer , der har gjort denne betnkning og dette udvalg til en s entydig succes .
En srlig tak til hr . Kreissl-Drfler for hans utrttelige indsats , hans lydhrhed og upartiske tilgang .
<P>
Vi fik under besgene i Det Forenede Kongerige og Nederlandene mulighed for at lytte til alle , epidemien berrte .
Jeg er af den overbevisning , at Europa-Parlamentet har leveret det , som mit eget parlament i Westminster ikke ville .
Dette dokument udgr en retfrdig og upartisk redegrelse for de forfrdelige delggelser og lidelser , som sygdommen pfrte mit land .
Vi m ikke glemme , at mund- og klovsyge ikke respekterer grnser .
Sygdommen kunne vre brudt ud i ethvert europisk land , og vil fortsat kunne sl ned nr som helst i fremtiden .
<P>
For s vidt angr situationen i Det Forenede Kongerige , m man konstatere , at den britiske regering ganske enkelt gik fejl af situationen .
Hr . Adam kan udmrket forsge som sdvanligt at skyde skylden p landmndene - og han talte lnge om landmndenes fejlvurdering - men hvad med regeringens fejlvurdering ?
Det kan ikke bengtes , at der blev beget fejl .
Det vil de britiske landmnd kunne acceptere - vi begr alle fejl .
Det , der ikke er acceptabelt , er , at regeringen fortsat ngter at anerkende , at den begik fejl , og stadig ngter at undskylde disse fejl over for dem , de gik ud over .
Se p hr . Adams ndringsforslag og den seneste redegrelse fra den britiske regering - de har intet lrt !
<P>
Sygdommen ramte ikke kun landmndene , den ramte hoteller og turistsektoren , den ramte slagtere og handlende overalt i Europa .
Vi m ikke lade denne forfrdelige nedslagtning af 10 millioner dyr ske igen .
<P>
Jeg er glad for , at betnkningen har en fornuftig og anvendelig tilgang til sprgsmlet om vaccination i fremtiden .
Vores besg i Nederlandene viste , at der var store fordele forbundet med ndvaccination .
Den vil fjerne behovet for de store ligbl og massegrave , som kendetegnede den britiske regerings hndtering af udbruddet .
De uforglemmelige billeder br st som en pmindelse om , at det kan ske igen , hvis vi ikke lrer af erfaringerne i forbindelse med denne forfrdelige sygdom .
<P>
Jeg er glad for , at der i betnkningen opstilles planer for fremtiden .
Det er af afgrende betydning , at vi har anvendelige og effektive beredskabsplaner p plads .
Der er i betnkningen opstillet en omfattende og positiv lsningsmodel for hele Europa .
Europa-Kommissionen har arbejdet hnd i hnd med udvalget , og det er ikke tilfldigt , den forelgger sine forslag for fremtiden i morgen .
Kommissr Byrnes medarbejdere har udfrt et prisvrdigt arbejde .
<P>
Endelig vil jeg indtrngende anmode den britiske regering om at lytte til og acceptere budskabet i denne betnkning , s vi kan planlgge fremtiden .
De lidelser , som mund- og klovsygen forrsagede sidste r , var helt uacceptable og br ikke gentage sig .
<P>
Jeg hber , at alle her vil sttte betnkningen og de foranstaltninger , den indeholder .
Europas landmnd og Europas landsbysamfund fortjener at vide , at de vrdsttes .
De fortjener at vide , at Europas politikere er rede .
Jeg hber , at De vil stemme for dette i dag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , ingen i Det Midlertidige Udvalg vil nogensinde glemme flgerne af den store mund- og klovsygeepidemi i 2001 .
Da vi rejste gennem landet , talte vi med ofrene , med dem , som ikke fik kompensation , svel som dem , der gjorde , dem , der kunne genopbygge bestanden og begynde forfra med en forhbentlig mere afbalanceret og mindre intensiv opdrtsform , og dem , hvis tilvrelse blev gennemgribende forandret , og som med hr . Sturdys ord havde mistet deres drmme .
<P>
Jeg ville nske , at jeg kunne tilslutte mig hvert eneste ord i denne betnkning , og jeg vrdstter ordfrerens forsg p med kommissrens ord at frembringe en upartisk , direkte og fremsynet redegrelse .
Hvor skulle betnkningen begynde ?
Den mtte begynde med selve udbruddet , med det , der reelt skete , og med fordeling af skyld .
<P>
En upartisk betnkning er en betnkning , hvori alle ansvarlige ptager sig en del af skylden , herunder Det Forenede Kongeriges regering .
Jeg kan oplyse , at der er udarbejdet fem srskilte rapporter alene i Det Forenede Kongerige , to af lokale myndigheder , som krisen ramte srlig hrdt .
Ogs National Farmers Union og andre , der var inddraget i hele tragedien , har forelagt rapporter .
S det er forkert at sige , at det er frste gang , vi har set p det . Hr .
Kreissl-Drfler har udarbejdet en objektiv redegrelse , som tilstrber en retfrdig fordeling af bebrejdelser og ansvar .
Jeg beklager , at nogle af de ndringsforslag , der er blevet stillet , gr imod denne hensigt .
<P>
Vi br ikke forfalde til bagklogskab .
Vi br ikke forvrnge virkeligheden for at opfinde retsregler , som angiveligt blev overtrdt .
Nr jeg hrer fru Lukas tale , mindes jeg en russisk historiker , der engang sagde til mig , at det forunderlige ved fortiden var , at dr ndrede tingene sig altid .
Man ved aldrig , hvad der vil ske .
Fortiden bliver skrevet om her .
Det er ikke korrekt .
Visse pstande i fru Lucas ' indlg var faktuelt ukorrekte og br ikke indg i betnkningen overhovedet .
<P>
Jeg foretrkker at se frem .
Jeg hber , at det er muligt , at vi kan vrdstte den indsats , der er blevet ydet af andre , som endnu ikke er blevet nvnt i denne debat som flge af den bebrejdelsesmentalitet , den er blevet indhyllet i .
For det frste de mere end 2000 udenlandske dyrlger , der kom til Det Forenede Kongerige og forsgte at hjlpe os med at lse problemerne i forbindelse med udbruddet .
Og landmndene , tjenestemndene og politiet , som frte en brav kamp i de forfrdelige dage i marts og april , inden vi vidste , hvordan vi skulle bringe situationen under kontrol .
<P>
Lad os vende blikket fremad mod inspektioner , flytning af dde eller levende dyr , en ny tilgang til forskellige driftsformer baseret p ansvarlighed og indhstede erfaringer - ja , herunder den forbilledlige objektivitet , som hr . Kreissl-Drfler og forkvinden forsgte at bibringe vores udvalg , og som overbeviste de fleste men mske ikke alle .
<P>
Til sidst vil jeg takke kommissren .
Det er korrekt , at det er denne kommissr , der med udgangspunkt i sine forbehold og prioriteringer besvarer indlggene under denne forhandling .
I bund og grund handler det ikke kun om dyrs , men ogs om menneskers sundhed og velfrd .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , som reprsentant for Cumbria - det omrde i Europa , denne sygdom ramte hrdest - er det at tnke 20 mneder tilbage ensbetydende med at mindes fortvivlelsen hos landmnd , som i mange tilflde var vidne til , at deres dyr blev slagtet - selv om der ikke forel beviser for , at de var inficeret - og isr fortvivlelsen hos dem , der lever af turismen i Lake District .
Man vendte alt for ofte det dve re til ndrbene fra de mennesker , hvis konomi afhang af turismen , og hvis bidrag til konomien var seks gange strre end landmndenes .
<P>
Vi s billederne i fjernsynet : Besgende blev afvist p grund af massenedslagtninger , hensynet til dyrevelfrd blev tilsidesat , afbrndingerne tilintetgjorde EU ' s bestrbelser p at bekmpe spredningen af dioxin i atmosfren .
Folk var virkelig irriteret over det ulogiske i situationen , idet man uden begrundelse hindrede adgangen til bjerge , bakker og stier .
Samtidig kunne man g langs landevejene , hvor ker og fr kunne stikke hovedet gennem afsprringerne .
Folk blev grebet af vrede og fortvivlelse .
Det m ikke ske igen .
<P>
Jeg er glad for at det i denne betnkning bliver slet fast , at Det Forenede Kongeriges politik var forkert , og at vi br overveje ndvaccination , hvis situationen opstr igen .
Jeg mener , at vi ud fra mere generelle overvejelser og i betragtning af landbrugets forholdsvis lille andel af vores konomi i dag ogs bliver ndt til at betragte forebyggende vaccination som en langsigtet lsning p vanskeligheder af denne art .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , jeg husker , hvordan vi for godt et r siden talte p konferencen i Bruxelles om mund- og klovsyge - dengang var jeg endnu formand og fulgte Deres forklaringer p skrmen .
Jeg m sige , at standpunkterne har ndret sig . Dengang stod vi noget lngere fra hinanden .
Jeg fremlagde Landbrugsudvalgets holdning , nemlig at vi ikke kunne lse dette problem med sygdomsfripolitikken og nedslagningen .
Dengang forfgtede Kommissionen et andet standpunkt .
Jeg medgiver , at ogs de internationale organisationer stadig havde en anden holdning til sprgsmlet om , hvornr der skulle vaccineres .
Her er vi kommet et skridt videre . Det mener jeg er et fremskridt .
Jeg tror , at vi med en mlrettet vaccination kan begrnse de materielle skader , men ogs de kulturelle skadevirkninger .
Med skandalerne omkring mund- og klovsygen og de brndende kadaverbunker sendte Europa et billede til hele verden , som vi ikke m gentage .
<P>
Lad mig komme med en bemrkning om profylaksen .
Jeg gr ikke ind for en permanent profylaktisk vaccination , men vi br ogs gre det klart , at det i forbindelse med en bekmpende vaccination ogs altid vil dreje sig om en profylaktisk vaccination .
Tidspunktet skal vre fastsat . Her skal Kommissionen vre opmrksom .
Vi m ogs give landene spillerum , s vi hurtigt kan n frem til en ring- og bekmpelsesvaccination .
Det indbefatter imidlertid ikke ndvendigvis en permanent profylaktisk vaccination . Det gr jeg ikke ind for .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , dette udvalg og udvalgets betnkning har vret en ekstremt god velse . Jeg vil gerne lyknske alle mine kolleger , isr hr .
Sturdy , som har ivrksat den , formanden , fru Redondo Jimnez , og ordfreren , hr . Kreissl-Drfler .
<P>
Der er allerede blevet sagt meget om , hvorvidt man br vaccinere eller ikke vaccinere , hvad enten der er tale om forebyggende vaccination , ringvaccination , ndvaccination eller beredskabsvaccination .
En ting er vi enige om , nemlig at vi ikke vender tilbage til forebyggende vaccination .
Det er i det mindste det , der fremgr af betnkningen , og jeg tror , det er fornuftigt .
For nr vi taler om vaccination , taler vi kun om kvg , men det var transport af fr i Det Forenede Kongerige , Irland , Frankrig og andre steder , der reelt spredte sygdommen sidste gang , og det m vi ikke glemme .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om et punkt , som ligger mig meget p sinde , og det er den fremtidige rdighed over dyrlgeressourcer , isr i EU ' s fjerntliggende regioner .
Der vil givet forekomme andre udbrud af eksotiske sygdomme - hvis ikke af mund- og klovsyge - som flge af transport af mennesker og dyr og nutidens rejseaktivitet .
Hvordan vi hndtere dem , og hvordan de konstateres , er af afgrende betydning .
Hvis ikke vi har dyrlger p stedet , isr i de fjerntliggende omrder , hvor der ikke er grundlag for en dyrlgepraksis , har vi ikke noget detetektionssystem .
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at udvise srlig interesse for og evaluere antallet af dyrlger med henblik p den fremtidige forvaltning af sygdomme inden for EU generelt .
<P>
Ud over vaccinationssprgsmlet blev mange andre sprgsml taget op , herunder identificering af dyr , transport og forsikring .
Jeg opfordrer indtrngende til en forsvarlig hndtering af transportsprgsmlet og individuel identificering af dyr .
Jeg takker Joe Walsh og Brid Rogers for deres udmrkede samarbejde , som betd , at udbruddet ikke blev s slemt i Irland .
<P>
Men hvis vi vlger en lsning med identificering og mrkning af det enkelte fr sidelbende med en flokmrkning , som skal fjernes , nr et lam gr til opfedning , risikerer vi at st med fr , der er udstyret med tre eller fire mrker , eller at skulle fjerne mrker og tilfje andre . Det er et problem , som vi endnu ikke har fundet en lsning p i Irland i dag .
<P>
Endelig vil jeg takke formanden for at have accepteret vores holdning angende registreringen af flytning af ikke-flsomme dyr og isr for lftet om at tage transport af heste under fremtidige udbrud op til fornyet overvejelse , eftersom heste ikke rammes i disse tilflde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , vi behandler en glimrende betnkning , der er fleksibel , modig , afbalanceret og positiv , p et meget vanskeligt omrde .
Jeg vil derfor takke ordfreren , Wolfgang Kreissl-Drfler , for hans glimrende stykke arbejde , og jeg vil fremhve flgende punkter , som jeg er enig i :
<P>
For det frste kommer betnkningen med oplysninger om omrder , der tidligere ikke var dkket , ssom srbarheden i sektorer som turismen .
<P>
For det andet introducerer den fleksibel nytnkning i forbindelse med ndvaccination , idet den forkaster de utidssvarende elementer i den nuvrende lovgivning .
<P>
For det tredje kritiserer den mangler , men p en konstruktiv mde .
<P>
For det fjerde ppeger den utilstrkkeligheder i informationspolitikken .
Hr. kommissr , med hensyn til stk . 20 og 21 og hvad jeg selv forventede under dioxinkrisen , kogalskaben og nu Prestiges forlis , mener jeg , at Kommissionen br tage sin mulighed for at oplyse europerne direkte meget alvorligt .
<P>
For det femte er jeg meget enig i stk . 81 og stk .
82 om kompensation .
<P>
Og endelig , hr. formand , selv om det ikke falder inden for den kompetence , der er henlagt til Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og heller ikke inden for denne betnkning , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p Revisionsrettens rlige rapport for 2001 , fordi den heri fremstter kritik i forbindelse med korruption . Med hensyn til bekmpelsen af korruption i forbindelse med sttte i medfr af den flles landbrugspolitik skal rapporten i hj grad tages til efterretning .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg vil frst lyknske ordfreren og alle , der har vret involveret i frembringelsen af denne betnkning .
Det er en upartisk betnkning og et godt initiativ .
Den har vret god for Parlamentet , fordi det har bevist , at det er i stand til at udarbejde en betnkning , som de nationale parlamenter veg tilbage for at give sig i kast med .
<P>
Jeg vil gerne kommentere en af kommissrens bemrkninger .
Han sagde , at flgerne var de samme som ved andre sygdomme eller tidligere udbrud af mund- og klovsyge , og at vi br handle , men sprgsmlet er , hvordan vi handler .
Det er det , vi skal finde frem til .
I betnkningen og undersgelserne blev problemet analyseret i en bredere sammenhng .
Denne sygdom , som jo fulgte umiddelbart i klvandet p BSE-krisen i Det Forenede Kongerige , delagde landbrugskonomien og knkkede mange landmnd i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg kommer fra Nordirland , og fru Doyle har henvist til det faktum , at hun kommer fra Republikken Irland .
Sandheden er , at vi var meget heldige .
Det m vi ikke undervurdere .
En ladning fr forlod Longtown marked , blev sejlet hele vejen over Det Irske Hav og leveret midt p den irske  , og det tog lang tid at finde frem til dem .
Med andre ord har vi ogs der behov for bedre kontrol .
<P>
Det , vi vil huske , er billederne p vores fjernsynsskrme af brndende lig .
Det viste os , hvor forfrdelig situationen var .
Der m findes en bedre mulighed for at f den under kontrol .
Vi br afstte flere ressourcer og finansielle midler til forskning i og udvikling af en sporbar vaccine , s vi kan konstatere , hvilke dyr der er blevet vaccineret .
<P>
Jeg vil til sidst gentage det , der tidligere er blevet sagt vedrrende grnsekontrol : Grnsekontrollen er fuldstndig ineffektiv .
Der indfres kd til EU , til Det Forenede Kongerige og til mange andre lande , og det opsnappes ikke .
Vi m skride ind over for dette p samme mde som andre lande .
De har vret mere effektive end os .
Vi m skabe sikkerhed for , at vores havne og lufthavne p alle mder kontrolleres korrekt .
Sandheden er , at denne sygdom kan sl ned overalt og nr som helst .
Det hber jeg ikke , men vi m vre parate , hvis det sker .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , et udbrud af mund- og klovsyge selv i en lille del af en medlemsstat fr i dag meget hurtigt alvorlige konsekvenser for hele Fllesskabet .
P grund af det betragtelige antal dyr , der gr tabt , nr hele flokke sls ned , og p grund af den alvorlige bekymring og foruroligelse i hele samfundet i de berrte lande , men ogs i alle andre dele af Europa , m ikke bare landbruget , men hele erhvervslivet , srligt turismen , notere store konomiske tab i de berrte regioner .
<P>
Sygdomsbekmpelse kan i dag ikke kun forsts som et middel til at sikre bestanden af nyttedyr eller bestemte handelsinteresser , den skal ogs tage hje for befolkningens ndrede levevis , dens mobilitet og ndrede opfattelse af milj og dyrebeskyttelse .
Derfor har Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge beskftiget sig intensivt og grundigt med hele sygdomsproblematikken , inklusive konsekvenserne for befolkningen og erhvervslivet .
<P>
Man behver ganske vist ikke starte helt forfra , men der er meget , der kan gres bedre . Risiciene kan begrnses , de konomiske tab kan minimeres , samtidig med at man tager hjde for dyrebeskyttelsen og menneskenes flelser .
Det drejer sig ikke kun om et par ker og fr .
Vi er alle berrt - ogs i overfrt betydning . Det hjlper intet at forsge at placere skylden det ene eller det andet sted .
Jeg vil ogs gerne klart afvise forsgene p at placere skylden hos landmndene - som det netop er sket - hvad enten det er i Storbritannien eller et andet land .
Det er vigtigt med kontrol af al import . Det er vigtigt med ndplaner , som lbende bliver opdateret , og hvor Kommissionen kan gribe hurtigt og konkret ind .
<P>
At sl dyr ned i massevis kan ikke vre nogen lsning , og jeg gr udtrykkeligt ind for mindst ndvaccinationer . De lader til at vre det bedste middel til hurtigt at f kontrol over sygdommen og lade dyrene leve .
Vi ved alle , at kd fra vaccinerede dyr er helt uskadeligt og derfor kan markedsfres .
<P>
Jeg vil gerne takke vores ordfrer , hr . Kreissl-Drfler .
Jeg vil gerne takke vores udvalgsformand , fru Redondo Jimmez , men ogs Kommissionen og de medlemmer af Kommissionen , som har hjulpet os .
Jeg hber , De m nyde en saftig bf bagefter !
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , her i Parlamentet drfter vi ofte sprgsml , som vi mener , har stor politisk betydning .
Men det forekommer mig , at vi , da vi blev valgt i 1999 , isr bekymrede os om , hvordan vi kunne gre vores forhandlinger mere relevante for vlgerne .
Jeg kan oplyse , at det omrde , jeg reprsenterer her i Parlamentet , nemlig Wales , er en region , som blev mrkbart pvirket af mund- og klovsygeudbruddet .
Denne debat har stor relevans for indbyggerne i min valgkreds , der blev ramt af det , der er blevet beskrevet som en samfundsmssig tragedie .
Krisens flger gav sig udslag p det rent menneskelige plan .
Vi er ikke altid opmrksomme p den flelse af isolation , der ramte mange landmnd og andre indbyggere i landomrderne , fordi den overskyggedes af udbruddets katastrofale konomiske flger og andre konsekvenser .
Jeg skal derfor indledningsvis takke udvalget , fordi det aflagde besg i Welshpool , Builth Wells og Sennybridge og mdtes med indbyggere i min valgkreds , som sagde til hr . Kreissl-Drfler , at Europa-Parlamentet var det eneste officielle organ , der kom for at hre deres synspunkter .
Det belyser i mine jne sprgsmlet om Europa-Parlamentets relevans .
Nedsttelsen af dette udvalg har vret umagen vrd .
<P>
For det andet finder jeg det beklageligt , at det var s vanskeligt at nedstte udvalget .
Jeg finder det beklageligt , at det blev en kamp .
Jeg finder det beklageligt , at den britiske regering var s opsat p at forsvare sin position - mod en eventuel kritik - at vi mtte kmpe i omkring seks mneder for at f udvalget til at fungere .
Vi ved alle , at det kun var en gruppe , der modsatte sig nedsttelsen af dette udvalg . Hr .
Kreissl-Drfler har til trods for sit medlemskab af denne gruppe haft en forbilledlig upolitisk tilgang til sprgsmlet .
<P>
Hans betnkning er frsteklasses arbejde .
Han har i betnkningen bestrbt sig p at behandle de virkeligt relevante nglesprgsml .
Vi er uenige med de personer , der pstod , at denne velse ville vre irrelevant , og glder os til at hre kommissrens indlg i morgen og modtage en redegrelse , som behandler de problemer , som uvalget har afdkket i lbet af det sidste r .
<P>
Andre har beskftiget sig med detaljer .
Det nsker jeg ikke .
Det eneste , jeg har at sige , er at betnkningen nsten fik enstemmig sttte i udvalget .
Jeg beklager , at der er stillet supplerende ndringsforslag , fordi vi br bestrbe os p at bevare den konsensus , der er i betnkningen .
Det er i mine jne den bedste mde , Europa-Parlamentet kan konkret kan reagere p vlgernes foruroligelse .
Det er et overordentligt godt eksempel p , hvordan man i fremtiden kan sikre Europa-Parlamentets relevans .
Det er tragisk , at flere medlemmer har i sidste jeblik har flt sig kaldet til uden videre hensyn at beskytte den britiske regerings rygte .
Vi vigtigere ting at se til .
<P>
Jeg opfordrer Dem , hr. kommissr , til at se p den betnkning , udvalget har forelagt , og reagere tilsvarende .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg bifalder hr . Kreissl-Drflers betnkning , og jeg vil gerne lyknske ham med den enstemmighed , man opnede i Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge .
Udvalget har vist , at i lyset af det , der er sket hidtil , kan EU ikke lngere undlade at ndre sin politik , s der gres mere effektivt brug af vaccinationer , eftersom vi gerne vil gre en indsats for at holde det strst mulige antal dyr i live .
Dyrevelfrdsaspekterne og de voldsomme sociale og psykologiske konsekvenser af de betydelige ofre , der mtte bringes som flge af krisen sidste r , skal g forud for handelssprgsmlene , sdan som udvalgsformanden , fru Redondo Jimnez , s rigtigt sagde .
<P>
Jeg er helt enig i hr .
Kreissl-Drflers betnkning . Han tager nemlig udgangspunkt i en dyresygdom og beskriver en generel situation , som ikke kun glder for mund- og klovsyge .
Her tnker jeg f.eks. p forslaget om ogs at give konomisk kompensation til de sektorer , der er afhngige af dyreopdrttet , og som - ganske vist indirekte - rammes hrdt af problemerne med mund- og klovsyge .
Jeg tnker ogs p forslaget om en garantifond eller forsikringsordning , der dkker de generelle udgifter til epidemierne , som hele tiden bliver mindre sjldne , og som skaber en strk konkurrenceforvridning . Disse forslag betyder , at vi nu tager alle landbrugsproblematikkerne op til overvejelse .
<P>
Vi er ndt til at gre os nogle nje overvejelser i den forbindelse , hr. kommissr , og vi er ndt til at gre en seris indsats , nr det glder den statslige veterinrtjenestes rolle .
Generelt bliver de offentlige budgetter stadig mere bekymrende i mange medlemsstater , og vi oplever i jeblikket et fald i antallet af dyrlger , som er helt uacceptabelt . Det er ligeledes ndvendigt , at vi tager den statslige veterinrtjenestes forbindelser til landmndene op til revision , da vi har brug for nye samarbejdsformer .
Hvis der i den lovgivningspakke , De forelgger os , tages hjde for en revision af direktiv 92 / 102 / EF , s der bliver et meget tt samarbejde mellem landmndene og den statslige veterinrtjeneste , vil mange af de situationer , vi har oplevet , formodentlig kunne undgs .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Bge (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge har gjort nogle vigtige konstateringer om hndteringen af krisen sidste r .
Det har defineret nogle ndvendige strategier for fremtiden , som ogs indeholder vigtig inspiration til det forestende lovgivningsarbejde .
Alt i alt et godt resultat af et samarbejde p tvrs af grupperne , som jeg gerne vil takke isr ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , og udvalgsformanden , fru Redondo Jimnez , hjerteligt for .
<P>
Det er indiskutabelt , at det inden for dyreavl , dyresundhed , -hygiejne og -profylakse som frste bud er vigtigt at vre opmrksom p , at et system , der er s lukket som muligt , kan yde et vigtigt bidrag til dyresundheden , til dyrebeskyttelsen og ogs til den menneskelige sundhed .
Men jeg tror , at ogs den offentlige diskussion i hjere grad skal koncentrere sig om at skelne mellem dyresygdomme , som er farlige for menneskers sundhed , og sygdomme , hvor det udelukkende drejer sig om dyresundhed , dyrebeskyttelse og beskyttelse af vrdifulde bestande .
<P>
Vi m ikke glemme - trods sidste rs krise - at netop i forbindelse med bekmpelse af dyresygdomme , som udgr et problem for den menneskelige sundhed , er der i de forlbne rtier opnet store succeser under gevaldige konomiske anstrengelser fra alle involveredes side .
Egentlig var og er det absurd , at man i den offentlige bevidsthed stigmatiserer vaccination mod mund- og klovsyge , mens profylaktiske tiltag , inklusive dyrebehandling og ogs inklusive vaccination , p den anden side er et ndvendigt dagligt instrument i moderne , ansvarlig husdyravl hos mange arter .
Hvad skal man gre i tilflde af et udbrud ?
Rettidig hndtering af beskyttende ndvaccination ?
Jeg vil gerne tilfje fleksibilitet i forbindelse med ringvaccinationen .
<P>
Princippet med vaccination og test br vre den allerfrste handlemulighed , og handelsbegrnsningen br sttes til maksimalt tre mneder , sdan som det videnskabelige udvalg formulerede det allerede i 1999 .
Jeg vil tilfje et meget vigtigt punkt , uafhngigt af det forestende lovgivningsarbejde .
Hvis alle markedsdeltagere kunne blive enige om , at ramte bedrifter , som vil og m gribe til dette nye instrument , ikke m lades i stikken og udskilles p markedet i sidste ende , fordi de benytter denne fremtidsorienterede strategi , s kunne vi spare os alt dette besvr .
Jeg tror , at det glder om at skabe en samfundsmssig konsensus mellem alle de involverede .
Hvis det lykkes , vil vi til slut have udviklet en fremtidsstrategi , som kan forene dyrebeskyttelse , dyresundhed og samfundsmssig accept .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg bor , som visse af mine kolleger mske ved , i Cumbria i hjertet af sidste rs mund- og klovsygeudbrud .
Jeg og mange af mine venner , naboer og vlgere har mistet vores dyr .
Vi s ikke blene i fjernsynet , men p den anden side af hkken .
Jeg vil gerne gre en ting helt klart : Det overvldende flertal af de ramte var udmrkede landmnd , hvis driftsmetoder ikke har noget til flles med de undtagelser , hr . Adam beskrev .
<P>
Jeg har , fordi jeg selv er involveret ganske rigtigt ikke taget direkte del i afviklingen af undersgelserne , men jeg mener afgjort , at resultaterne af udvalgets arbejde i vsentlig grad bidrager til , at vi kan lre af erfaringerne fra 2001-udbruddet .
Jeg har kun fire bemrkninger .
For der frste blev begivenhederne i Cumbria i Det Forenede Kongerige - og jeg har sagt njagtig det samme under forhandlingerne i Det Forenede Kongeriges Parlament og Overhus - forvrret som flge af regeringens fejlagtige hndtering af udbruddet .
<P>
For det andet modtog personer , hvis fysiske ejendom blev delagt , kompensation , medens personer , hvis indtgtsgrundlag blev ramt i tilsvarende grad af de administrative foranstaltninger til bekmpelse af sygdommen , ingenting modtog .
Dette tab , som var en direkte flge af det , regeringen foretog sig , og som var fuldstndig forudsigeligt , var lige s reelt .
Deres bidrag til bekmpelsen af sygdommen var lige s vrdifuldt .
Efter min opfattelse er de ikke blevet ydet retfrdighed .
<P>
For det tredje tyder de seneste oplysninger fra Cumbria p , at udbruddets flger for den offentlige sundhed har vret betydeligt mere omfattende og langvarige end frst antaget .
<P>
Til sidst vil jeg her fra Parlamentet rette en appel til Kommissionen og medlemsstaterne : Tag ved lre af 2001 .
Lad ikke andre mennesker gennemg det , vi gennemgik sidste r .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Schierbuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne indlede med at takke vores ordfrer , hr . Kreissl-Drfler , for det kollegiale samarbejde i dette midlertidige udvalg .
Min tak glder ligeledes fru Redondo , som med stort diplomati og stor ro har ledet dette udvalg p en meget konstruktiv mde .
Jeg vil ogs gerne takke alle kollegerne .
Samtalerne med embedsmnd , eksperter og berrte og rejserne til de berrte egne har bidraget til , at vi meget indgende har kunnet behandle den krise , som udbruddet af mund- og klovsyge forrsagede , og generelt hndteringen og forebyggelsen af smitsomme sygdomme og forebyggelses- og vaccinationspolitikken i Europa .
Jeg er ogs Kommissionen meget taknemmelige for , at den var med hele vejen og har medvirket til arbejdet .
<P>
Det srligt vanskelige ved mund- og klovsygen er jo , at denne sygdom er yderst smitsom og derfor let at overfre .
Det er derfor helt ndvendigt med en omgende og korrekt bekmpelse af sygdommen i tilflde af udbrud , s vi aldrig mere vil f sdanne billeder at se , som med rette fremkaldte misstemning i befolkningen .
Her vil jeg gerne kritisere , at betnkningen kunne have sagt mere tydeligt , at en sdan krise kunne have vret forhindret , hvis kontrolforanstaltningerne havde vret tilstrkkelige , og hvis de eksisterende EU-bestemmelser var blevet overholdt og gennemfrt .
<P>
Her er det et vigtigt aspekt , at sdanne sygdomsudbrud kun kan undgs , hvis man har tilstrkkeligt med veluddannet kontrolpersonale , og hvis alle berrte overholder minimumsstandarderne og sikkerhedsforanstaltningerne .
Desuden vil jeg gerne pege p , at det er medlemsstaterne , der har ansvaret for at udvide kontrollerne i forbindelse med det veterinre system og for at gennemfre en relevant forskning .
Ogs det br vi understrege igen og igen .
For mig er det derfor en selvflge , at bureaukratiske procedurer og en utilstrkkelig informationspolitik ikke lngere m vre rsag til , at en smitsom sygdom spredes .
Alligevel m det vre klart for os alle , at der desvrre kan udbryde smitsomme dyresygdomme igen , trods alle forebyggende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , overskriften for forhandlingen her til morgen var " forebyggelse er bedre end helbredelse " !
Profylaktisk vaccination , nej , ringvaccination , ja .
Der er generelt strkt brug for forbedrede systemer i fremtiden . Det gik igen i indlggene .
<P>
Forlbet af mund- og klovsygen i EU i 2001 var med hensyn til antallet af dyr , der blev slet ned , nok det alvorligste , der nogensinde har fundet sted .
Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge har arbejdet meget effektivt og hrdt gennem flere mneder , og der er jo ogs allerede faldet mange komplimenter og takkeord til de aktive .
<P>
Analysen af den hidtidige hndtering af sygdommen er et meget vigtigt udgangspunkt for ndringerne i den kommende politik .
Gennemfrelse af Fllesskabets bestemmelser , Fllesskabets finanser og isr formuleringen af forslag til forebyggelse og bekmpelse af sygdomme i landbruget er lige vigtige emner for de europiske producenter og forbrugere .
<P>
Lad mig sige flgende som n , der kommer fra grnseregionen til Nederlandene , fra et omrde med en meget hj fordling .
Vi m endnu en gang pege p , hvor ndvendigt det er med en bedre integration i forbindelse med samarbejdet i et akut sygdomstilflde .
Hr. kommissr , politiske krav er vigtige , men det konkrete arbejde ude i lokalomrderne , i bedrifterne , hos dyrlgerne , hos kontrolmyndighederne , med de ndvendige kriseplaner og gennem et krisecenter er tvingende ndvendigt , s der kan trffes hurtige og effektive beslutninger .
<P>
I min valgkreds - lad mig til sidst nvne det som eksempel - er der netop til stor opstandelse for mange landmnd gennemfrt en stort anlagt test af krisehndteringen i tilflde af mund- og klovsyge med mange involverede institutioner .
Prv at se det som en velse hos brandvsenet . En brandbekmpelse uden brand .
Hurtigste reaktioner i tilflde X ld opgaven , og resultatet af dette grnseoverskridende samarbejde mellem Nederlandene og Tyskland var virkelig meget imponerende .
<P>
Vi m hbe , at denne testsituation aldrig bliver til virkelighed .
Vi satser p Kommissionens forslag .
Vi er meget spndte , og vi hber , at vi fremover vil have en sygdomspolitik , som vil mde strre accept hos landmnd og forbrugere , end det hidtil har vret tilfldet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr man ser bort fra de foranstaltninger , der skal trffes med det samme , hber jeg , at vi nu har forstet to ting , som er vigtigere end en hurtig ndlsning , nemlig epidemiens oprindelse og rsagerne til dens meget hurtige udbredelse . I hr .
Kreissl-Drflers betnkning - som i vrigt er udmrket , hvad resten af indholdet angr - fremgr dette ikke tilstrkkeligt klart , men vi ser derimod endnu en gang et bekymrende symptom , nemlig at Kommissionens veterinrkontrolsystemer er svage og srbare , hvilket kommissren selv indrmmede meget rligt . Den lektion , som BSE-krisen gav os i sidste valgperiode , var med andre ord ikke til meget nytte i den forbindelse .
<P>
Det er til gengld en trst , at en enig Kommission har til hensigt at benytte angivelserne i midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik og Agenda 2000 , nr det glder dyresundhed , dyretransport og dyrefoder , til at opstille sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger til forebyggelse af epidemier og ikke mindst som retningslinjer for fremtidige importkontroller . Jeg er enig i , at en obligatorisk vaccination endnu ikke er gennemfrlig , og at det er bedre med forebyggende vaccination og ndvaccination , med det skal ske med nogle ordentligt koordinerede ndplaner .
Det m sledes ikke ske tilfldigt , fordi man bliver oprevet over en akut krise , men skal ske under hensyntagen til hele situationen i omrdet og til det epidemiologiske fnomens historiske udvikling , s man kan forst problemet og forebygge det . Og forebyggelse er et ord , som br gentages endnu en gang her i Parlamentet .
<P>
Hr . Sturdy sagde for lidt siden , at det selv i dag ikke er alle , der rigtigt har forstet , hvordan alt dette kunne ske , og hvor epidemien kom fra .
Derfor ville det efter afslutningen p vores undersgelsesudvalgs arbejde og p denne forhandling allerede vre et positivt resultat , hvis vi kunne sige , at vi har forstet , hvad vi isr skal gre for at undg , at en sdan plage gentager sig fremover .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Callanan (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg nsker at takke udvalgets formand og ordfrer , fru Redondo Jimnez og hr . Kreissl-Drfler , som p udmrket vis har varetaget deres opgaver i udvalget .
Jeg vil isr takke dem for at have tilladt udvalget at aflgge besg i min region , Northumberland , hvor sygdommen frst brd ud .
<P>
Jeg har ikke tid til at omhandle alle sprgsml nu , men jeg nsker isr at ppege , at der er stor sandsynlighed for , at sygdommen blev forrsaget af ulovligt importeret kd .
En af mine store bekymringer er , at vi , selv om dette er almindeligt anerkendt , stadig ikke har indfrt passende kontrol i vores havne og lufthavne for at forhindre yderligere ulovlig import af kd .
Der cirkulerer mange rygter i Det Forenede Kongerige om , at store mngder kd fortsat indfres ulovligt i landet .
Jeg anmoder kommissren om at omhandle dette sprgsml i sit svar i morgen , for det er en tidsindstillet bombe .
Sygdommen kan let bryde ud igen et hvilket som helst sted i Europa .
<P>
Befolkningen var srdeles taknemmelig for at f lejlighed til at fremstte deres kommentarer til udvalgets medlemmer personligt .
Jeg hber , at vi aldrig igen skal vre vidne til de enorme afbrndinger overalt i Nordstenglands landskab , som havde en s skadelig indvirkning p turismen og alle relaterede erhverv , ikke kun landbruget .
Frem for alt hber jeg , at vi til trods for visse parlamentsmedlemmers bestrbelser vil kunne lre af vores erfaringer fra dette sygdomsudbrud og sikre , at det aldrig sker igen .
<SPEAKER ID=47 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er meget glad for at f lejlighed til at besvare indlggene under denne vrdifulde og vigtige forhandling om betnkningen .
Mange talere har rejst en rkke sprgsml , som jeg br besvare - om end kun i begrnset omfang p dette stadium .
<P>
For det frste har mange eller mske alle nvnt det vigtige sprgsml om importkontrol .
Det er overordentligt vigtigt at sikre , at der ikke blot indfres lovgivning p omrdet , men at der er indfrt tilstrkkelig kontrol med , at lovgivningen implementeres korrekt .
Det er Kommissionens opgave at forelgge forslag til lovgivning om importkontrol .
Det er imidlertid op til medlemsstaternes myndigheder at sikre , at lovgivningen implementeres fuldt ud og korrekt og ikke , som hr . Santini antydede , Kommissionens opgave at sikre , at kontrollen er p plads .
Vi m klart fastlgge , hvem der er ansvarlig for hvad , s vi klart kan meddele de ansvarlige , at de skal varetage disse funktioner korrekt .
<P>
For s vidt angr lovgivningen , har vi siden 1972 indfrt lovgivning p EU-plan vedrrende import af produkter i kommercielt jemed .
Det er ulovligt at importere varer i modstrid med denne lovgivning .
Vi har for nylig udarbejdet bestemmelser om import til personlig brug , som trder i kraft den frste januar 2003 .
Jeg opfordrer i lighed med Europa-Parlamentets medlemmer medlemsstaterne til at sikre , at deres kontrolmyndigheder verificerer , at denne lovgivning implementeres korrekt og fuldstndigt .
Dette sprgsml omhandles ogs i de hygiejnebestemmelser , der er til behandling i Parlamentet i jeblikket .
Det er derfor yderst vigtigt , at alle parter samarbejder og forsger at forhindre nye udbrud i fremtiden .
<P>
Det andet emne , som gav anledning til ret flelsesladede reaktioner , var sprgsmlet om vaccinationer .
Jeg noterede mig hr . Whiteheads udtalelse om , at fortiden til stadighed ndrer sig .
Dog er der i denne forbindelse et aspekt , som jeg har kommenteret ved adskillige lejligheder .
Det blev taget op igen af fru Corbey og hr .
Graefe zu Baringdorf og vedrrer Kommissionens rolle i forbindelse med vaccinationer .
To ud af de fire medlemsstater , der havde udbrud af mund- og klovsyge , anmodede Kommissionen om tilladelse til at anvende ndvaccination .
Det fik de tilladelse til - herom er der ingen tvivl .
En af de to medlemsstater gjorde slet ikke brug heraf , den anden gjorde , men besluttede efterflgende , at de vaccinerede dyr skulle slagtes .
De havde Kommissionens tilladelse til at vaccinere og lade dyrene leve .
Men af handelsmssige rsager - som ikke er irrelevante , og som jeg ikke kritiserer - vedtog den pgldende medlemsstat at vaccinere og derefter nedslagte dyrene .
Enhver af de berrte medlemsstater kunne have anvendt vaccination i overensstemmelse med deres egne nsker og i henhold til deres egen lovgivning uden at skulle sge om tilladelse fra Kommissionen .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse gerne gre dette klart , s jeg ikke efterlader nogen i den tro , at Kommissionen skulle have beget en fejl ved at ngte medlemsstaterne tilladelse til at reagere p udbruddet ved at anvende vaccination og lade dyrene leve .
Det var ikke det , der skete , selv om det var muligt , fordi Kommissionen meget udtrykkeligt gav tilladelse hertil .
Jeg gentager , at en af de berrte medlemsstater besluttede ikke at vaccinere overhovedet , og at den anden besluttede at vaccinere , men - af handelsmssige rsager - gik over til nedslagtning , selv under omstndigheder , hvor de pgldende dyr kunne vre forblevet i live .
<P>
Jeg er meget gad for , at flere talere har rost Kommissionens arbejde .
Jeg er sikker p , at det ogs glder de personer , der arbejder sammen med mig , mine medarbejdere , som er til stede her i dag , De har arbejdet meget hrdt med denne sag .
Jeg er meget tilfreds med , at de to institutioner , som hr .
Jonathan Evans ppegede det , har haft s godt et samarbejde i denne sag .
Vi har bestrbt os p at sikre , at vores indsats p EU-plan - det vre sig i Parlamentet eller i Kommissionen - er relevant for folk .
I denne sag har forhandlingen og betnkningen vret af relevans for EU-borgerne .
Jeg hber ogs , at den lovgivning , der offentliggres i morgen , opfylder Parlamentets krav og nsker svel som de almindelige EU-borgeres behov , krav og nsker .
De vil konstatere , at mange af de emner , der omhandles i Parlamentets betnkning , gr igen i vores lovgivning , som offentliggres i morgen , fordi vi har haft et nrt samarbejde om betnkningen og lovgivningens udarbejdelse .
<P>
I morgen offentliggres der ligeledes lovgivning vedrrende individuel identificering af og sporbarhed for fr .
Det vil ogs til en vis grad forebygge fremtidige udbrud .
<P>
Endelig vil jeg lyknske fru Redondo Jimnez med formandskabet for dette udvalg og hr . Kreissl-Drfler med det udmrkede arbejde , han har udfrt og hans og hans medarbejderes samarbejde med mig og mine tjenestemnd .
Dette er et udmrket eksempel p et velfungerende samarbejde mellem de to institutioner til fordel for EU ' s borgere .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden.">
Mange mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.20 og genoptaget kl .
11.30 )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om , at Damio-betnkningen om asbest opfres p listen over afstemninger i dag .
Der er tale om et hastesprgsml .
Vi har kun de tre ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Der er ikke stillet nye ndringsforslag her i plenarforsamlingen .
De pgldende ndringsforlag har vret tilgngelige i over to uger i oversat form .
Hvis vi kan stemme i dag , kan kommissrkollegiet , s vidt jeg har forstet , behandle sprgsmlet i eftermiddag .
Det kan derefter blive behandlet i Rdet fredag i denne uge under det danske formandskab .
<P>
Det danske formandskab har arbejdet meget hrdt for at n til enighed med os om disse ndringsforslag , og vi vil sledes kunne afslutte andenbehandlingen uden forligsprocedure .
Jeg hber , at betnkningen kan opfres p listen over afstemninger i dag .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Jeg tror , fru Thors vil udtale sig om dette emne , er det korrekt ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , jeg beder om ordet vedrrende behandlingen af min betnkning i forbindelse med artikel 110a . Mdetjenesten tilkendegiver nemlig , at der er mulighed for at tilfje det svar , som jeg fik fra Rdet under behandlingen i udvalget , til betnkningen .
Jeg er derfor tvunget til at tage ordet nu .
<P>
Det drejer sig om Tony Bunyans klage til Ombudsmanden , som er et fremskridt for Europa-Parlamentet , Ombudsmanden og Bunyan .
Ved vores arbejde blev en lang konflikt lst mellem institutionerne om , hvad der kendetegner et dokument til forskel fra mere " tilfldige papirer " .
Rdet havde ngtet at give klageren adgang til dokumenterne med henvisning til , at forhandlingerne var efemere , eller at de i nogle tilflde afspejlede enkeltpersoners hensigter .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
I henhold til vores forretningsorden har De ret til at udtale Dem som ordfrer , men lige inden afstemningen om Deres betnkning .
Jeg foreslr Dem alts at vente , og nr tidspunktet kommer , vil jeg give Dem ordet i to minutter .
<P>
Vi havde en anmodning fra vores kollega hr . Hughes , som foreslog at stemme om Damio-betnkningen i dag .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg sttter hr . Hughes ' anmodning .
Det er overordentligt vigtigt , at vi stemmer om det i dag .
Der er ingen reelle problemer i forbindelse med denne betnkning , s vi kan stemme om den i dag .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Er der en taler , der nsker at udtale sig imod hr . Hughes ' anmodning om at stemme om Damio-betnkningen i dag ?
<P>
Da der ikke er nogen , der nsker at tage ordet imod , og eftersom det drejer sig om en ndring af vores dagsorden , foreslr jeg , at vi frst stemmer om dette ndringsforslag .
<P>
( Parlamentet godkendte den sledes ndrede dagsorden )
<P>
Denne afstemning vil alts finde sted efter afstemningen om Langenhagen-betnkningen .
<P>
SKRIFTLIG ERKLRING ( ARTIKEL 120 )
<SPEAKER ID=56 NAME="Martinez (NI)">
Udvalget ledet af fru Redondo har givet opdrtterne en smuk julegave ved at foresl at stte en stopper for den vanvittige systematiske nedslagtning af 6-10 millioner dyr , der er ramt af virussen .
<P>
Genoptagelsen af vaccinationer , navnlig nr der i dag findes diskriminerende test , der serologisk er i stand til at skelne mellem en virussmitte og en immunologisk reaktion p vaccinen , er en hensigtsmssig lsning .
I Frankrig var der 320.000 sygdomsudbrud i 1952 mod 2.030 under den engelske krise i 2001 .
10 r efter vaccinationen var der kun 148 og 30 r efter kun 18 tilflde .
<P>
Vaccination er effektiv , og indsigelserne omkring omkostningerne , som omfatter 300 millioner dyr , der skal vaccineres , holder ikke , fuldstndig ligesom indsigelsen fra verdenshandelen , der krver , at landene skal modtage kompensation , heller ikke holder .
Epidemiens omkostninger er strre end omkostningerne ved vaccinationen .
Med hensyn til det handelsmssige krav er det bemrkelsesvrdigt , at det kommer , samtidig med at den nationale smitte sluger strstedelen af produktionen .
Medmindre selvflgelig at mund- og klovsygen kun var et pskud for at fjerne overskydende kd og undg oplagringsomkostninger .
For slet ikke at tale om frigjorte markedsandele for frekd fra New Zealand , der jo er en del af den engelsktalende alliance mellem USA og Storbritannien , hvor USA for deres vedkommende nyder godt af BSE , der ligeledes er dukket op hos den engelske allierede , som i 1996 offentliggjorde overfrelsen til mennesker midt under handelskrigen om oksekd mellem Europa og USA .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 )
<SPEAKER ID=59 NAME="Thors (ELDR)">
Hr. formand , jeg gentager , at eftersom Mdetjenesten har tilkendegivet , at der er mulighed for at tilfje det svar , som vi fik fra Rdet under behandlingen i udvalget , til betnkningen , er jeg tvunget til at tage ordet nu .
Jeg vil have indfrt Rdets svar i protokollen , s kollegerne kan f kendskab til svaret .
<P>
En lang konflikt mellem institutionerne om , hvad der kendetegner et dokument , og hvad der er mere " tilfldige papirer " , er blevet afgjort .
Rdet havde ngtet at give dokumenterne til den klagende part , Tony Bunyan , med henvisning til at de var efemere , eller at de afspejlede enkeltpersoners hensigter .
Alle , som har deltaget i beslutningsprocessen ved , at netop disse dokumenter er vigtige .
<P>
Efter behandlingen i Udvalget for Andragender har Rdet lovet at indfre en ny praksis .
Rdets fortegnelse over dokumenter skal vre fuldstndig og sledes ogs indeholde tekster , som deles ud p Rdets mder .
Dette indebrer , at den forordning , som vi har vedtaget tidligere , kommer til at fungere endnu bedre , og at offentligheden lettere vil kunne flge beslutningsprocessen .
<P>
Jeg citerer det brev , som hr . Brunmayr , der er direktr for Rdets sekretariat , har sendt .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Mange tak for denne understregning .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om det er muligt at f udleveret et par hretelefoner .
Jeg har jensynlig ikke hretelefoner p mit bord , og fru Thors m meget undskylde , men jeg er ikke s god til finsk .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Enten tager De intensive kurser i de 11 officiele sprog , eller ogs m vi udlevere hovedtelefoner til Dem med det samme .
Jeg foreslr , at vi vlger lsning nummer to .
<P>
Betnkning ( A5-0395 / 2002 ) af Bsch for Budgetudvalget om den fremtidige finansiering af Europaskolerne ( 2002 / 2083 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0428 / 2002 ) af Pitrasanta for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi
<P>
1. om beretning fra Kommissionen om Den Europiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling ( KOM ( 2002 ) 756 - C5-0286 / 2002 - 2002 / 2146 ( COS ) )
<P>
2. om rapport fra Kommissionen om rsberetning for FFC 2001 ( KOM ( 2002 ) 306 - C5-0507 / 2002 - 2002 / 2146 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0409 / 2002 ) af van Hulten for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om finansforordning for Den 9 .
Europiske Udviklingsfond ( KOM ( 2002 ) 290 - C5-0361 / 2002 - 2002 / 0183 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0386 / 2002 ) af Langenhagen for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr .
2 / 2002 om fllesskabshandlingsprogrammerne Socrates og Ungdom for Europa ( RCC0002 / 2002 - C5-0257 / 2002 - 2002 / 2125 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>

<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A-0404 / 2002 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 83 / 477 / EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vre udsat for asbest ( 9635 / 1 / 2002 - C5-0450 / 2002 - 2001 / 0165 ( COD ) ) ( Ordfrer : Damio )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0436 / 2002 ) af Coelho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kongeriget Spaniens initiativ med henblik p vedtagelse af :
<P>
1 . Rdets afgrelse om indfrelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet , navnlig i forbindelse med terrorismebekmpelse ( 9408 / 2002 - C5-0317 / 2002 - 2002 / 0813 ( CNS ) )
<P>
2 . Rdets forordning om indfrelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet , navnlig i forbindelse med terrorismebekmpelse ( 9407 / 2002 - C5-0316 / 2002 - 2002 / 0812 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtog Parlamentet de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=66 NAME="Bourlanges (PPE-DE)">
Hr. formand , De Liberale har stillet ndringsforslag 14 .
Som ordfrer er jeg inhabil - for jeg har ikke fet mandat hertil af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender - til at udtale mig for , men jeg minder simpelthen om , at dette ndringsforslag skal ses i forbindelse med Europa-Parlamentets traditionelle holdninger og navnlig betnkningen fra Dimitrakopoulos og Leinen .
Derfor gr jeg personligt ind for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , dette vedrrer oversttelse til engelsk af begrebet " loi organique " , der er gengivet som " organic law " .
Dette begreb er ikke srlig kendt p engelsk .
Jeg har noteret mig , at man i kommissionsdokumentet - det skaldte Penelope-dokument - anvender begrebet " institutional law " herfor i den engelske udgave , hvilket i det mindste er lidt klarere .
Jeg foreslr , at vi indordner den engelske terminologi efter Kommissionens , hvilket under alle omstndigheder vil gre tingene klarere .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Jeg foreslr , at alle sprogversioner gennemses i lyset af Deres betragtning , kre kollega , s alle er enige .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget )
<P>
Formanden .
Tiden taget i betragning foreslr jeg , at vi udstter vores afstemninger , der genoptages straks efter det hjtidelige mde om overrkkelse af Sakharov-prisen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Kreissl-Drfler (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , blot et par ord inden vi gr over til den endelige afstemning .
I otte r har jeg aldrig bedt om ordet efter en betnkning , men nu synes jeg , det er p sin plads .
En del af de forslag , der er blevet stemt om i dag , er helt i orden , ingen tvivl om det .
Nogle af de forslag , som ikke gik igennem - nu vil jeg slet ikke tale mere om Storbritannien , det diskuterede vi lnge nok i morges - drejede sig om at tage dobbeltformuleringer ud , f.eks. i forbindelse med Det Internationale Kontor for Epizootiers tremnedersfrist , som ligger os p sinde .
Men det drejede sig ogs om at gre betnkningen sammenhngende .
Det gik ikke igennem , men det gr ikke noget .
<P>
Jeg er meget glad for - og det vil jeg gerne nvne - at De Grnnes forslag 25 blev afvist .
Jeg vil ogs fortlle Dem hvorfor .
Det ville nemlig stte det indre marked ud af funktion p grundlggende punkter , og De ville skulle forklare Deres landmnd , at hvis de vaccinerer , s m de britiske landmnd selv spise deres fr , og de nederlandske landmnd m selv drikke deres mlk , fordi disse produkter ikke lngere m komme ud p EU-markedet eller p tredjelandes markeder uden for EU .
Det skal man tage med i betragtning .
Dyrebeskyttelsesmssigt er det ganske vist meget smukt , men politisk giver det ingenting .
Derfor er jeg meget glad for , at forslaget blev forkastet .
Derudover er jeg meget glad for , at vi har haft et s fremragende samarbejde p tvrs af grupperne i dette udvalg , og at vi i dag fr stort flertal for denne betnkning .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Jeg minder Dem om , hr. ordfrer , at det kun er p grund af formandskabets gode vilje , at De har fet ordet , for jeg vil ikke genbne debatten p dette tidspunkt af afstemningen .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=76 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Dette forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv , der skal samle alle aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden , som er udarbejdet af EU gennem mange r , viser med endnu mere tydelighed nsket om at lade arbejdsgiverne tilrettelgge arbejdstiden efter deres forgodtbefindende .
<P>
Derfor benytter vi lejligheden til at minde om vores store modstand mod natarbejde , nr dette ikke er socialt uundvrligt , for det er blot et middel til at forge indtjeningen p bekostning af arbejdstagernes helbred .
<P>
Hvad angr arbejdstiden , viser strstedelen af de sider , der bruges p undtagelser for overgangsperioden p fem r , fra den frste august 2004 , tydeligt , hvordan det ikke s meget drejer sig om at tilrettelgge arbejdstagernes tid som at give arbejdsgiverne frie hnder til at udnytte arbejdstagerne , som de vil .
<P>
I en af disse skandalse undtagelser faststtes det , at staterne skal srge for , at den ugentlige arbejdstid under ingen omstndigheder m overskride et gennemsnit p 58 timer i de frste tre r af overgangsperioden , et gennemsnit p 56 timer i lbet af de flgende to r og et gennemsnit p 52 timer for enhver yderligere periode .
<P>
Vi kan selvflgelig ikke godkende sdan et direktiv .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod denne betnkning og betnkningerne vedrrende Bulgarien og Rumnien , fordi der er tale om en opfordring til eller en forpligtelse for regeringerne i disse lande til at omlgge stlproduktionen .
Under pskud af rationaliseringer krves der i teksten en nedsttelse af produktionskapaciteten i disse lande .
Vi protesterer mod denne rationalisering , der er fuldstndig tbelig og umenneskelig , og som vil medfre lukning af en del af de eksisterende virksomheder , fyring af arbejdere og en forvrrelse af arbejdslsheden , og hvis eneste forml er , at de overlevende fabrikker skal give overskud til ejerne .
<P>
Vi er for en udvidelse af EU til de steuropiske lande , men vi er imod , at denne udvidelse bliver et pskud til at forvrre arbejderklassens levevilkr i disse lande .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hvis Europa-Parlamentet vil straffe krigsforbrydelser , m man starte med at feje for egen dr .
Frankrig og Storbritannien eller Belgien , Portugal og Spanien , kort sagt alle stater der er reprsenteret her , har i lbet af de foregende rtier udkmpet modbydelige kolonikrige og beget en rkke forbrydelser mod menneskeheden .
Men man taler aldrig om at retsforflge de generaler , der var ansvarlige for tortur i Algeriet , eller de ansvarlige politikere , der dkkede over dem og retfrdiggjorde deres handlinger .
<P>
Og hvor mange andre konflikter er der ikke at beklage selv efter kolonitiden i Rwanda , Sierra Leone eller Liberia , hvor europiske stater er ansvarlige eller medskyldige i forbrydelser mod menneskeheden ?
Og hvem fordmmer de forbrydelser der i dette jeblik begs mod civile i Cte d ' Ivoire af militre rebeller , sandt nok , men i endnu hjere grad af soldater fra regimet under direkte beskyttelse af den franske hr ?
Det er ikke befolkningen , som den franske hr beskytter dernede , men fransk kapital .
Den franske hr ud af Cte d ' Ivoire !
<P>
Hvad angr betnkningen , emmer den af dobbeltmoral , og derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=81 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I rhundreder retsforfulgte man ikke folk for krigsforbrydelser .
At terrorisere og myrde civilbefolkninger var et accepteret vrktj , der blev brugt til territorieudvidelser og sikring af konomiske interesser .
Militret stod over loven .
Det var ikke fr 1945 , efter Tysklands og Japans nederlag i Anden Verdenskrig , at krigsforbrydere fra disse lande blev dmt af sejrherrerne .
Var de de eneste kriminelle ?
Eller kan denne definition p krigsforbrydere ogs anvendes p dem , der var ansvarlige for delggelsen af Dresden , Hiroshima og Nagasaki ?
Man skal benbart vre taber i en krig , hvis man skal retsforflges og dmmes bagefter .
<P>
Delvise tabere , der ikke har mistet kontrollen over deres egne lande , gr ram forbi , som det ses af Nederlandenes kolonikrige i Indonesien , Frankrigs krig i Algeriet og Portugals krige i Angola og Mozambique .
P trods af den selektive tilgang er det godt , at forbrydelser kan blive straffet , selv om man forsger at retfrdiggre dem med krigen .
P denne mde kan vi mske undg gentagelser i fremtiden .
Desvrre tilbyder Kirkhope-betnkningen frst og fremmest en politik til chikane af flygtninge , der beskyldes for at have beskidte hnder af deres politiske modstandere .
Det vil nppe hjlpe os med at forhindre fremtidige forbrydelser beget af magthavere mod deres befolkninger .
<SPEAKER ID=82 NAME="Moraes (PSE)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg mener , at den p en udmrket mde behandler et kompliceret , men presserende sprgsml - at stille krigsforbrydere for retten inden for EU .
<P>
Hr . Kirkhope har som tidligere indenrigsminister i Det Forenede Kongerige en god forstelse for sprgsmlets kompleksitet og har i sine betnkninger vist fordelene ved at handle p europisk niveau .
<P>
Rdets tekst er blevet ndret , s nogle artikler , som muligvis var i modstrid med reglerne om subsidiaritet ( de , der drejer sig om regulering af efterforskning og retsforflgelse snarere end om udveksling af oplysninger ) , efter min opfattelse nu er i overensstemmelse med dette princip .
<SPEAKER ID=83 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg mener , at dette danske initiativ , der sger at fremme et tttere samarbejde om efterforskning og strafforflgning af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden mv . , yder et effektivt og praktisk bidrag til det vigtige ml , som EU har opstillet i den aktionsplan , som Rdet vedtog den 20. marts 2000 med titlen " Forebyggelse og bekmpelse af organiseret kriminalitet : en strategi for begyndelsen af det nye rtusind " .
<P>
Jeg har ogs fundet nogle af ordfrerens ndringsforslag , som udvalget da ogs har vedtaget , relevante og velbegrundede , nemlig om beskyttelse af personoplysninger og prciseringen af , at Rdets afgrelse ikke er ment som en indblanding i Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion , og at strafforflgningen skal forests af de nationale retshndhvende myndigheder og ikke af udlndingemyndighederne .
<P>
Jeg har derfor stemt for .
<SPEAKER ID=85 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Jeg takker hr . Sousa Pinto for hans betnkning , der er bde god og modig .
Jeg er enig i hans kritik af det danske forslags manglende ambitioner og ringe substans .
Der er ikke sket fremskridt , hvad angr gensidig anerkendelse af afgrelser i straffesager , og vi er stadig meget langt fra at have gennemfrt princippet om gensidig anerkendelse af domme .
Det fremlagte forslag sger kun at opn en ordning for udveksling af information mellem medlemsstaterne vedrrende afgrelser om rettighedsfrakendelse , der er plagt fysiske personer ved strafferetlig dom , men uden at skabe nogen form for gensidig anerkendelse af dommen med henblik p dens fuldbyrdelse , hvorfor en person , der er frakendt rettigheder i en medlemsstat , straffrit kan udve disse rettigheder i en anden af EU ' s medlemsstater .
<P>
Vi m opfylde det politiske nske , der blev givet udtryk for i Tampere og Laeken om at gennemfre princippet om gensidig anerkendelse af afgrelser i straffesager .
<P>
Sprgsmlet om anerkendelse af afgrelser i straffesager er srdeles flsomt og giver anledning til mange overvejelser .
Der er forskellige holdninger medlemsstaterne imellem , og vi m undg at skabe " paradiser for kriminelle " og forebygge , at den frie bevgelighed kan udnyttes af dem , der agerer uden for loven .
<P>
Vi m give et klart svar p borgernes krav om , at EU skal stte effektivt ind over for problemet med den gede trussel for deres frihed og rettigheder , som kriminaliteten udgr , gennem en solid , flles politik til forebyggelse og bekmpelse af kriminalitet .
<P>
En forkastelse af det danske initiativ vil derfor sende et vigtigt politisk signal til Rdet og medlemsstaterne om , at Europa-Parlamentet nsker konsistente og sammenhngende fremskridt under den tredje sjle , ikke uambitise initiativer , der synes begrnset til mediebrug .
<SPEAKER ID=86 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
De britiske konservative medlemmer af Parlamentet mener ikke , at der er behov for gensidig anerkendelse p dette omrde .
Diskvalificeringen br forblive et mellemstatsligt anliggende .
Derfor sttter de britiske Konservative forkastelsen af dette forslag fra Rdet .
<SPEAKER ID=87 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Oprettelse af et gte europisk omrde med sikkerhed og retfrdighed p hele Unionens omrde forudstter bedre samordning mellem medlemsstaternes myndigheder med det dobbelte forml at fremme en sammenhngende og samordnet politik til bekmpelse af den organiserede kriminalitet - som virkelig har forstet at udnytte , at det indre marked er blevet oprettet og uddybet - og give et fyldestgrende svar p det , der iflge ordfreren er det tredjevigtigste sprgsml ud af ni for EU ' s borgere , nemlig netop bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , som flger lige efter fred og sikkerhed og arbejdslshed .
<P>
Selv om dette danske initiativ sger at opn en ordning for udveksling af information mellem medlemsstaterne vedrrende afgrelser om rettighedsfrakendelse , der er plagt fysiske personer ved strafferetlig dom , skaber det ikke nogen form for gensidig anerkendelse af dommen med henblik p dens fuldbyrdelse .
Jeg har derfor tilsluttet mig denne betnkning og dens afvisning af det danske initiativ , sdan som ordfreren har foreslet , og som udvalget har vedtaget .
Dette initiativ har sledes kun til forml at opn en ordning for udveksling af information mellem medlemsstaterne , men er ikke operativt , hvad angr bekmpelse af den organiserede kriminalitet , da initiativet ikke samtidig sigter p at skabe nogen form for gensidig anerkendelse af dommen med henblik p dens fuldbyrdelse , hvilket er en uomgngelig betingelse for den rettighedsfrakendelse , der tilstrbes .
<SPEAKER ID=88 NAME="Sousa Pinto (PSE)">
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender foreslr plenarforsamlingen at afvise et initiativ fra Kongeriget Danmark under den tredje sjle .
Udvalget og ordfreren mener , at denne stillingtagen er ndvendig , for at Parlamentet tydeligt kan tilkendegive sin utilfredshed med den tilstand af lammelse , som den tredje sjle befinder sig , og som medlemsstaterne er ansvarlige for .
<P>
Vigtige forslag fra Kommissionen fra fr og efter den 11. september 2001 , srlig pakken af foranstaltninger mod terrorisme , forbliver blokerede i Rdet eller venter stadig p gennemfrelse eller ratificering i medlemsstaterne .
Ude af stand til at n frem til den ndvendige enighed i Rdet eller til at overholde deres forpligtelser i form af national lovgivning bruger og misbruger medlemsstaterne deres initiativret .
Det regner med vilde forslag , som ikke er del af nogen plan eller fremgr af Kommissionens resultattavle .
Vilkrlige , beskedne , usammenhngende forslag , der undertiden er dikteret af den nationale politiske dagsorden , gr den tredje sjle til et univers i konstant udvidelse , kaotisk i alle retninger , et bureaukratisk virvar uden lige .
<P>
Det er Europa-Parlamentets pligt at ppege dette rgslr , som skabes af en tilsyneladende lovgivningshyperaktivitet , der er med til at skjule , at Unionen er ramt af apati p et vitalt omrde - isr efter den 11. september 2001 - og af Rdets og medlemsstaternes politiske uformen til at f sat n eneste relevant foranstaltning i kraft , som Kommissionen har foreslet , og som fremgr af resultattavlen .
<P>
Afgrunden mellem de ansvarlige politikeres ord , isr regeringsreprsentanternes , og disse ords udtryk i form af konkret lovgivning er blevet helt skandalst stor , nr det drejer sig om bekmpelsen af den grnseoverskridende kriminalitet .
Der m gres en ende p denne situation .
Det er dt budskab , som Europa-Parlamentet nsker at sende Rdet og medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi gr ind for udviklingen af den videnskabelige forskning og alle anvendelser heraf p alle omrder , der kan udgre et fremskridt for menneskeheden .
I forbindelse med forskningen og den teknologiske udvikling i Europa forklares det i betnkningen , at dette er en god ting for borgerne , kvinderne og forskerne , Europa , konkurrencen med USA og Japan , den tredje verden , miljet og den bredygtige udvikling .
Og det er ikke en forglemmelse i betnkningen , nr virksomhederne ikke nvnes i denne opremsning , selv om de har en stor interesse i betnkningen , eftersom den foreslr at ge deres sttte .
Det virker simpelthen som om , dette er en selvflge .
<P>
Men ikke for os .
Vi ngter endnu en gang , under dette pskud , at bruge offentlige midler til at ge private profitter .
Og nr vi ikke stemmer imod denne betnkning , men afstr fra at stemme , er det udelukkende fordi , den ogs faststter sttte , som vil kunne hjlpe forskerne og den offentlige forskning og forskningen p universiteterne .
<SPEAKER ID=91 NAME="Zrihen (PSE)">
Et af de grundlggende problemer , der alt for ofte negligeres af den europiske videnskabelige forskning , er den slende underreprsentation af kvinder .
Det drejer sig sledes ikke kun om et ligheds- og retfrdighedsproblem , men ogs om et effektivitetsproblem for den europiske forskning , som afslrer sin manglende evne til at mobilisere hele dens potentiale inden for menneskelige ressourcer .
<P>
Derfor er det i lyset af den mlstning , som Unionen fastsatte i Lissabon om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnkonomi i verden , srlig vigtigt at stemme for denne betnkning , der giver sprgsmlet om kvinderne den opmrksomhed , det fortjener .
<P>
Det drejer sig sledes om at understtte den indsats , der er gjort inden for rammerne af den europiske forskningspolitik , f.eks. den plads der er givet til handlingsprogrammerne " Kvinder og videnskab " inden for rammerne af det srlige videnskabelige program " Struktur af de europiske forskningsomrder " .
<P>
Vi konstaterer ogs , at der mangler at blive gjort meget . Bl.a. en integrering af knsperspektivet p alle niveauer af fremtidige rammeprogrammer og en fortsat indsamling og udbredelse af deltagelsesstatistikken for mnd og kvinder .
<P>
Mere generelt opstr sprgsmlet om en bedre forening af arbejds- og familieliv til fordel for bde brn og arbejdstagere gennem ivrksttelsen i alle stater af navnlig brnehaver og hjlp til smbrnsfamilier .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Denne betnkning tager udgangspunkt i det forkerte princip , at sttte fra EUF er en fllesskabsopgave .
Det er til overml pvist , at forbindelserne mellem de forskellige medlemsstater og de lande , der fr udviklingsbistand , er af temmelig forskellig karakter .
Der indgr historiske faktorer og gamle bnd , der ofte - som det glder for Portugal - finder udtryk i meget ttte samarbejdsrelationer .
Disse relationer stter sig igennem inden for rammer , hvis rette sammenhng i alle henseender er Rdet .
<P>
Jeg er ikke enig i , at det skal vre et fllesskabsanliggende , og har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , samarbejde p uddannelsesomrdet i Europa har frt mange studerende sammen fra forskellige dele af EU svel som studerende fra tiltrdelseslandene .
De studerende , der deltager i disse aktiviteter , forger ikke blot deres viden og evne til at hndtere den konstant omskiftelige verden , vi lever i , de udgr ogs det fremtidige byggemateriale til et nyt samfund og en ny forstelse af og tolerance for kulturel forskelligartethed inden for EU .
<P>
Det antal mennesker , der har taget del i Erasmus-programmet siden dets begyndelse , vil overstige en million i lbet af det akademiske r 2002-2003 .
I alt 30 lande deltager i jeblikket .
Jeg glder mig over , at EU nu er ved at udforme et charter om Erasmus-studerende , der vil glde for alle studerende i 2003 .
Dette charter fastlgger ansvar og rettigheder , ssom fuld anerkendelse fra hjemuniversitetet af akademiske resultater , svel som hvilke point de studerende skal opn under deres Erasmus-ophold .
Det er mlet for Europa-Kommissionen og Parlamentet at n to millioner deltagende studerende i 2007 .
<P>
Vi m ogs sikre , at de studerende , mens de er i udlandet , fortsat fr uddannelsessttte fra deres egne medlemsstater , og at Erasmus-programmet ikke bliver forbeholdt dem , der har rd til det .
Programmet " Ungdom for Europa " har haft stor succes med at tilskynde til strre udveksling af studerende .
Vi br sttte yderligere udvikling p dette omrde , i srdeleshed for dem , der er underprivilegerede .
Det br ogs ppeges , at Socrates-programmet allerede er blevet forlnget , s det skal dkke perioden 2000-2006 , og at der er afsat 1.850 millioner euro til dette program .
<P>
Endelig m vi som resultat af Revisionsrettens afgrelser sikre , at vores regnskabs- og gennemfrelsespraksis bliver bedre for at sikre , at alle studerende kan f fordel ikke bare af de fremragende akademiske resultater , men ogs af de kulturelle erfaringer .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot nvne nogle tal fra denne betnkning , nemlig at der blev bevilget 920 millioner euro til Socrates-programmet og 126 millioner euro til programmet Ungdom for Europa .
Da jeg flj til Strasbourg via Rom , Nice og Milano i mandags , faldt jeg i svn i flyet , og jeg drmte , at jeg befandt mig p et skib - ja , p et skib , for fru Langenhagen er normalt ordfrer for sfartssprgsml .
P dette skib blev jeg vugget i svn af blgerne , og her drmte jeg , at befandt mig i Europa-Parlamentet og stillede flgende sprgsml - efter at have stemt for betnkningen , sdan som jeg gjorde - til de mange tilstedevrende parlamentsmedlemmer : " Hvornr fr vi et Metusalem-program for pensionister ?
Hvornr fr vi et program , der hedder " Unge ldre for Europa " ?
"
<SPEAKER ID=97 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Beslutningsforslaget vedrrer Revisionsrettens beretning om gennemfrelsen af programmerne Socrates og Ungdom for Europa ( 1995-1999 ) .
Retten peger p svagheder i opbygningen ( Socrates er alt for kompliceret , hvilket medfrer forskellige tolkninger , og der er problemer med forholdet mellem kontoret for teknisk bistand og nationale kontorer ) , i gennemfrelsen ( forsinkelser , administrative mangler , mistanke om svig , indberetning af syv sager til OLAF ) og i evalueringen .
Der har vret forsinkelser med evalueringen og uregelmssigheder af en sdan karakter , at " Retten fandt det vanskeligt at fastsl , hvorvidt programmernes mlstning var blevet gennemfrt " , og midtvejsrapporten om Ungdomsprogrammet blev udarbejdet af et firma , der tilhrte en tidligere direktr for det KFB , der forvaltede programmet !
<P>
Beslutningsforslaget indeholder nogle positive kommentarer og forslag .
Kommissionen opfordres til at flge Revisionsrettens henstillinger , herunder henstillingen om at erstatte KFB ' erne med offentligretlige EF-agenturer .
Endvidere krver man ophvelse af alle " rammekontrakter " med eksterne organer , s overvgningen og evalueringen overlades til offentlige organer .
Der anes ogs en vis mistillid til selve programmernes effektivitet .
<P>
Imidlertid er de positive bemrkninger blot forsg p at forbedre programmer , der , som vi gentagne gange har fremhvet , er udarbejdet til forml , som er uden relation til deres flotte titler .
Det er programmer , der tvinger EU ' s uddannelsesmodel igennem p uddannelses- og ungdomsomrdet for at vnne de unge til det skaldte " europiske ideal " .
<P>
I betragtning af ovenstende har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet undladt at stemme .
<SPEAKER ID=98 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg mener , at det er meget vigtigt at fastholde fllesskabsmidler til udveksling mellem europiske studerende , herunder konkret inden for de to aktionsprogrammer Socrates og Ungdom for Europa .
Trods de mangler , som ordfreren og udvalget har ppeget , navnlig svagheder ved programmernes gennemfrelse og forvaltning ( som der , i vrigt , stilles nogle forbedringsforslag til ) , m det erkendes , at en 90 % gennemfrelse af programmer tillader at konkludere , at disse programmer er meget vigtige og ndvendigvis ogs , at denne type programmer har , har haft og vil have stor succes bde med hensyn til berigelse og udvikling af kommende europiske generationer og som bidrag til den stadig mere pkrvede livslange uddannelse .
Jeg er derfor enig i , at disse programmer br opretholdes , og i den budgetramme , der er foreslet , eftersom det afgjort er vigtigt stadig at fremme skabelsen af et europisk uddannelsesrum via de unges uformelle uddannelseserfaringer , der srlig skal omfatte fysisk mobilitet , befordring af livslang uddannelse , indlring af fremmedsprog , get brug af ny teknologi i uddannelserne samt fremme af samarbejde p europisk plan mellem de forskellige aktrer p uddannelsesomrdet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , p nste torsdag kl .
15.00 skal jeg mdes med professor Alexis Valas og de studerende fra Robert Schuman-universitetet i Strasbourg , som har fet kendskab til hr . Fatuzzos stemmeforklaringer , og som derfor har bedt om en forelsning om dette emne .
Til disse studerende vil jeg sige , at jeg stemte for fru Damios betnkning , og jeg har netop bedt om det , som de vil bede mig om , nemlig at de arbejdstagere , som er udsat for asbest , skal have EU ' s tilladelse til at arbejde en halv dag , men modtage betaling for en hel dag . Udgifterne hertil skal afholdes af alle de andre arbejdstagere , som er s heldige at arbejde i et sundere milj , der ikke giver dem alvorlige sygdomme som asbestose .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i hr . Coelhos betnkning foresls det bl.a. , at der med Rdets afgrelse oprettes et Sirene-kontor i hver medlemsstat i forbindelse med terrorismebekmpelsen .
P italiensk betegner ordet " sirene " de smukke kvinder , som har fiskehale og ngen overkrop , og som lever i havet .
Jeg tror sledes , at dette system er velegnet til at bekmpe terroristerne med - og jeg stemte selvflgelig for betnkningen - for vil terroristerne mske kunne modst sirenerne ?
Jeg vil derfor anbefale , at der oprettes sirener , som ligner Claudia Schiffer , Kim Basinger , Sabrina Ferilli og - hvorfor ikke ? - de mere moderne og nutidige Britney Spears , Shakira , Christina Aguilera og flere andre , som man selv kan tilfje .
<SPEAKER ID=103 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Dette initiativ indfjer sig i rkken af forslag , der lidt efter lidt skal tilvejebringe uindskrnkede bemyndigelser med terrorismebekmpelsen som argument . I dette tilflde gennem fuldstndig ubegrundet oprettelse af SIS II .
Dette initiativ br srlig forkastes , fordi :
<P>
det giver lettere adgang til personoplysninger uden nogen form for kontrol , navnlig oplysninger om personer fra tredjelande ;
<P>
det sikrer ikke , at alle forslag om SIS ' virksomhed bliver genstand for udtalelse fra Schengen-samarbejdets flles tilsynsmyndighed ;
<P>
argumentet og bekymringen om terrorisme m ikke tjene som pskud for at oprette arkiver over borgerne udelukkende af politiske rsager , fordi det kan fre til , at SIS bliver en politisk informationstjeneste for et kommende europisk politisk politi , med uoverskuelige flger for borgernes friheder og rettigheder .
<SPEAKER ID=104 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Schengen-informationssystemet er en elektronisk mekanisme , af rent politimssig og repressiv karakter , til at registrere , identificere og overvge mistnkte .
Det bruges med stor entusiasme til at undertrykke den voksende grsrodsbevgelse mod EU ' s beslutninger og til at bygge en europisk fstning , som kan holde indvandrere ude .
<P>
Og selv om der har vret mange klager - ogs fra Schengen-systemets tilhngere - over manglende gennemsigtighed og farerne for menneskerettighederne , gav Europa-Parlamentet sidste r , med bekmpelse af terrorisme som pskud , sit samtykke til udviklingen af den nste udgave af Schengen .
Vi gr opmrksom p , at Schengen-informationssystemet blev taget i anvendelse i 1995 , det vil sige lnge fr den 11. september 2001 .
<P>
Det spanske initiativ , som stttes af Coelho-betnkningen , har ganske vist mange retoriske erklringer om beskyttelse af borgernes rettigheder , men samtidig foreslr man , dels at alle EU ' s repressive organer ( Europol , Eurojust osv .
) skal have adgang til systemet , dels at det udvides med nye kategorier af informationer .
Forslaget om at indsamle og udveksle oplysninger om udlndinges ansgninger om opholdstilladelse , med bekmpelse af terrorisme som alibi , stemmer overens med den racistiske og fremmedhadske mentalitet hos EU ' s ledere .
<P>
Det er et antidemokratisk initiativ , og den folkelige bevgelse kmper for at afvise bde det og selve Schengen-systemet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Swiebel (PSE)">
Nrvrende forslag indeholder et taktikskifte i anvendelsen af Schengen-informationssystemet fra at vre et overvgningsvrktj i forbindelse med den frie bevgelighed til et opsporingsvrktj i forbindelse med krigsforbrydelser og terrorisme .
Og det p trods af det faktum , at der er utilstrkkelig klarhed over midlerne , navnlig overvgning og beskyttelse af data .
Borgerrettighederne er derfor utilstrkkeligt garanteret i dette forslag .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , hvis De tillader , vil jeg gerne understrege den fantastiske kvalitet i hr . Bourlanges ' betnkning , der kommer i rette tid i betragtning af konventets udvikling .
Man kan tale om en slags udsugning af konventet p grund af en virtuel regeringskonference med ankomsten af adskillige ministre fra udenrigsministerierne .
Takket vre hr . Bourlanges ' betnkning er det Europa-Parlamentet , der giver konventet sin styrke igen med fuldstndigt grundlggende elementer som klarhed og et perspektiv .
Klarhed i loven , for selv om vi alle antages at kende loven , er det stadig ndvendigt , at lovgivningen er fuldstndig klar og sat i perspektiv , for det er stadig vigtigt at kunne skelne de forfatningsmssige oplysninger fra de skaldte politiske .
Betnkningen fra Bourlanges bidrager kraftigt hertil .
Og for at sige det som det er , har man fornemmelsen af , at det ikke s meget handler om en betnkning som om udkastet til en Bourlanges-forfatning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Karlsson (PSE)">
Vi stemte ja til betnkningen , da et for os grundlggende punkt blev nedstemt .
I punkt 5 , 2. led , blev det foreslet , at ratificeringsproceduren vedrrende en kommende forfatningstraktat br udformes , s et " lille mindretal " af medlemslande ikke kan modstte sig ratificeringen .
Dette er uacceptabelt , eftersom dette veto er en af de forfatningsmssige hjrnesten i Unionen .
Vi mener , at det ville vre meget beklageligt , hvis Europa-Parlamentet giver konventet og regeringskonferencen et signal om , at et mindretal p en tredjedel af EU ' s medlemsstater kunne blive forbiget , som det blev foreslet i den oprindelige betnkning .
<P>
Desuden vil vi ppege , at det ikke er srlig hensigtsmssigt at krve , at fremtidige forslag til forfatningen fra et konvent ikke kan ndres af Det Europiske Rd uden konventets godkendelse .
Konventets demokratiske reprsentativitet kan i dette tilflde ikke vre strre end regeringernes .
<P>
Vi vil fremhve , at selv om vi principielt sttter , at proceduren kan ske med kvalificeret flertal , og at den flles beslutningsprocedure skal udvides til at glde for al lovgivning , mener vi , at det kan vre pkrvet med enstemmige beslutninger vedrrende udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Vi vil ogs ppege , at den flles beslutning i henhold til artikel 139 ikke m medfre , at mulighederne for arbejdsmarkedets parter for selvstndigt at indg aftaler indskrnkes .
Den flles beslutning m ikke for de nuvrende procedurer medfre , at aftalens materielle indhold undersges , hvilket ikke skal vre den lovgivende myndigheds rolle .
<SPEAKER ID=109 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
En af konventets hovedopgaver er at stille forslag til forenkling og tydeliggrelse af de juridiske instrumenter og procedurebestemmelser , som EU anvender , samt tydeliggre , hvilke befjelser medlemslandene har givet EU .
Konventets strben mod en ensartet beslutningsstruktur , der er baseret p flles beslutninger og fllesskabsmodellen vedrrende en flles " forfatningstraktat " , er vigtige ndringer med henblik p at demokratisere EU ' s beslutningsprocesser og gre dem mere overskuelige .
Betnkningen indeholder nogle gode forslag til ny terminologi for at tydeliggre funktionen af EU ' s juridiske instrument og gre beslutningsprocesserne mere lettilgngelige .
Betnkningen gr det klart , at EU kun kan handle p de omrder , som medlemsstaterne har givet den .
<P>
De omrder , som medlemsstaterne vlger at uddelegere , er kendetegnet ved den tydelige mervrdi , som samarbejdet medfrer i forbindelse med , at medlemsstaterne handler sammen , i srdeleshed vedrrende det indre marked og den flles bekmpelse af grov grnseoverskridende kriminalitet .
<P>
Betnkningen er uklar , nr det glder sprgsmlet , hvorvidt forfatningsndringerne kun skal baseres p konventets resultater , og hvorvidt det kommende konvent skal godkende eventuelle ndringer , der er vedtaget p regeringskonferencer , p konventets anbefaling .
Et krav om , at kommende regeringskonferencer skulle flge konventet ville grundlggende ndre forholdet mellem EU og medlemsstaterne .
Kravet om enstemmighed ved forfatningsndringer skal bevares .
Ratificeringsprocedurerne skal respekteres og skal fungere som i dag .
Det er ogs uklart , om de foreslede " lovgivningsmssige retsakter " , som bygger p beslutninger med kvalificeret flertal , skal kunne " trffe beslutninger " om Unionens fremtidige finansiering .
EU ' s finansiering skal besluttes enstemmigt .
De moderate modstter sig forslag , som kan fre til , at EU finansieres med egne skatter .
<SPEAKER ID=110 NAME="Berthu (NI)">
I den mindretalsudtalelse , der er vedhftet Bourlanges-betnkningen , havde jeg navnlig gjort opmrksom p forslaget i stk . 5 , der vil tillade ndringer af traktaten ved flertalsafgrelser - godt nok superkvalificeret flertal - og ikke mere ved enstemmighed .
Det drejer sig sledes om en metode , der - ved at forlnge hele processen for det nuvrende Europa - vil fre til , at staterne holdes ude fra den europiske beslutningsproces .
<P>
En af vores luxembourgske kolleger , hr . Jacques Poos , der er tidligere udenrigsminister i sit land og tidligere formand for Rdet , har skrevet til Jean-Louis Bourlanges .
Han minder ham om , at ingen medlemsstat vil acceptere at f trukket en ndring af den grundlggende lovgivning ned over hovedet mod sin vilje , og han tilfjer , at borgerne i en sdan minoritetsstat vil vende sig imod et Europa med autoritre tilbjeligheder .
I lbet af adskillige p hinanden flgende forfatningsndringer vil et voksende antal stater sledes kunne se sig trlbundet .
Man kan forestille sig resultatet med hensyn til tilslutningen til det europiske projekt .
<P>
Den vedtagne beslutning indeholder ogs en mere vag passage p dette punkt , men med samme bagtanke .
Under alle omstndigheder er nden bag dette forslag mere til stede i betnkningens og konventets id om at udbrede den flles beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rdet uden den modvgt , som en national vetoret er .
<SPEAKER ID=111 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har nsten ondt af ordfreren , som prver at f lidt orden i det , han selv kalder et kaos , det vil sige den bunke af selvmodsigende eller uigennemfrlige regler , forordninger og direktiver , som er resultatet af den underentreprise , der har fundet sted mellem de nationale stater i lbet af det , som man fejlagtigt kalder den europiske integration .
<P>
Men dette kaos , som han beklager , findes ikke kun i teksterne . Det findes i virkeligheden .
Denne virkelighed er den totale modstning mellem den igangvrende proces , der udvikler sig p trods af magtrelationerne mellem de rivaliserende private interesser , der forsvares af medlemsstaterne , og en reel forening , der skaber et Europa uden grnser med en fornuftig stordriftskonomi .
<P>
At ville forene den europiske forening og konkurrerende kapitalistiske interesser reducerer betnkningen til cirklens kvadratur .
<SPEAKER ID=112 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning falder i trd med EU ' s fderalistiske integrationsperspektiv , idet den peger frem imod , at der skal udfrdiges en forfatning , og gr ind for , at Europa-Parlamentets overnationale befjelser styrkes gennem almindelig gennemfrelse af den flles beslutningsprocedure og flgelig ogs almindelig gennemfrelse af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rdet med dertil hrende overfrsel af mange politikomrder til Fllesskabet .
<P>
Beslutningen gr ligeledes ind for at ndre traktatndringsproceduren ved at institutionalisere " konventmetoden " med styrkede befjelser , hvilket indebrer forskellige ndringsprocedurer - for den skaldte " forfatningsmssige " del og for " politik " delen - men ogs , at de nationale parlamenter mske ikke lngere fuldt ud vil kunne leve op til deres rolle i ratificeringen af traktaterne .
<P>
Selv om vi finder det positivt , at man - p forslag fra min gruppe - har fjernet det punkt fra beslutningen , der anbefalede at afskaffe beslutning ved enstemmighed i Rdet ved revision af traktaterne ( i s afgrende sprgsml som f.eks. overdragelse af nationale befjelser til EU ) , lgger beslutningen op til en EU-retsorden med forrang over medlemsstaternes og gede befjelser til de overnationale institutioner ( hvor der ligefrem foresls oprettet en ny institution via institutionalisering af " konventet " ) , hvilket vil styrke grundlaget for at oprette en kommende " europisk stat " og bringe den nationale suvernitet og uafhngighed i fare , ikke mindst Portugals .
<P>
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=113 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
De regler , der i jeblikket glder i EU , danner et usammenhngende patchwork .
De er dukket op i lbet af 50 r gennem traktater , forordninger og direktiver , med Domstolen som dommer .
Det er uklart for borgerne i EU , hvem der er ansvarlig for hvilke regler , hvor vidtrkkende de er , og hvordan de kan ndres .
Med EU-termer er en forordning navnet p direkte lovgivning p de mest centraliserede niveauer , mens ordet i Nederlandene bruges for regler , der er fastsat af kommunale og lokale myndigheder inden for det , der tillades i national lovgivning .
Ordet direktiv giver det indtryk , at disse er ikke-bindende henstillinger eller velmenende rd .
I virkeligheden er de nationale parlamenter tvunget til at gennemfre disse i national lovgivning inden for to r . Dermed er det vsentlige i den beslutning , der skal trffes , allerede fastsat , inden der har vret en offentlig diskussion om det nskvrdige i den .
Ordfreren , hr . Bourlanges , giver enhver , der nsker en europisk superstat med masser af centraliserede love , et glimrende overblik over forbindelsen mellem forfatning , almindelig lovgivning , programlovgivning , rammelovgivning , organisk lovgivning og finansiel lovgivning .
Jeg sttter ikke hans intentioner , men jeg sttter hans klarhed .
Han nsker med rette , at Kommissionens udvende foranstaltninger skal fremlgges til godkendelse for Parlamentet , hvis vi gr indsigelser inden tre mneder .
<SPEAKER ID=114 NAME="Pasqua (UEN)">
I betragtning af det talent , som hr . Bourlanges normalt udviser , kunne man forvente noget andet fra hans side end denne rapport uden srlig interesse , der navnlig ikke brillerer med sin originalitet .
<P>
Sledes er det normhierarki , som han foreslr , - den forfatningsmssige blok , organiske retsakter , almindelige retsakter - blot en tro kopi af det , der blev fastsat i Den Femte Republiks forfatning .
I den udstrkning , hvor normhierarkiet ndvendigvis omfatter et hierarki af funktioner og organer , fremstter ordfreren hverken mere eller mindre end en ny fllesskabsarkitektur , der p europisk niveau gentager den forfatningsmssige nationalstatsmodel .
<P>
Som alle andre velser af denne slags har den institutionelle efterligning dog sine begrnsninger .
Er det virkelig relevant sledes at ville overfre medlemsstaternes flles forfatningsmssige model til fllesskabsniveau ?
Svaret er selvflgelig nej .
<P>
Det , som ordfreren glemmer , nr han erstatter den aktuelle lovgivning med europisk lov og samtidig krver , det siger sig selv , en udvidelse af den flles beslutningsprocedure , eller nr han nvner en reform af proceduren til ndring af traktaterne , er , at selv udstyret med et politisk system , der er identisk med staternes , vil Unionen altid vre blottet for det vigtigste : demokratisk legitimitet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er i store trk enig i den juridiske diagnose , som denne betnkning stiller af Fllesskabets retsorden .
Man kan vanskeligt vre uenig med ordfreren , nr han siger , at vi har at gre med et veritabelt lovgivningsmssigt , proceduremssigt og sprogligt kaos , og slet ikke , nr han ppeger , at inkonsistensen af de forskellige kategorier af retsakter , som denne retsorden bestr af , gr systemet uforsteligt for borgeren - ogs for folk med indsigt i retlige anliggender .
I det nuvrende system flges ikke noget princip om srlig juridisk terminologi , men anvendes de mest dunkle og undertiden misvisende betegnelser .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke sttte betnkningen , nr den politisk vil udnytte behovet for at foretage en kohrent opdeling af fllesskabsretsakterne og indfre en logisk rangorden i lovgivningen - hvilket bestemt er srdeles pkrvet - til at tage nye skridt fremad i den hjst diskutable fderalistisk-konstitutionelle doktrins " lange march " , hvor det allerede " de facto " forudsttes , at der findes en suvern europisk stat med konstitutionel magt , og hvor man ligefrem gr s vidt som at undlade enhver henvisning til de nationale parlamenter eller faktisk at foresl den i traktaterne indeholdte procedure afskaffet .
<P>
Det forholder sig imidlertid sdan , at det p ingen mde forudstter en fderal kontekst , hvis der skal skabes sammenhng og klarhed i Fllesskabets retsorden .
Det ved vi alle . Jeg har derfor stemt imod denne betnkning , idet jeg beklager , at ordfreren - der har udfrt et teknisk set fremragende arbejde - politisk er gledet over i det , som jeg ser som fderalistisk opportunisme .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i sidste uge var jeg p officielt besg i Grkenland med et af Parlamentets udvalg .
Der kom nogle grske bnder hen til mig , og de sagde flgende : " Vi ved , at I i nste uge skal stemme om en betnkning , der drejer sig om fdevarers behandling med ioniserende strling .
S bliver der nogle stadig strre virksomheder , som behandler fdevarerne og sender dem ud til hele verden , eftersom de kan holde sig lngere p denne mde . Det gr vi ikke ind for , hr .
Fatuzzo . Vi ville gerne have , at der i hver by var grntsagsmarker , som blev passet af de landmnd , der dyrker grntsager til det daglige behov , nemlig produkter , som kommer direkte fra jorden og slges til alle byens indbyggere .
Derfor skal du stemme sledes , at den type behandling af afgrderne fr den mindst mulige sttte . "
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Denne betnkning understreger , uden i vrigt at kommentere indholdet - fordelene ved behandling med ioniserende strling for forbrugerne , som ikke anfgtes - visse fejltagelser og farer p dette omrde .
<P>
Nr vi stemmer for betnkningen , er det udelukkende , fordi den taler for en forsigtighed , som efter vores mening er til fordel for forbrugerne .
Det rigtige problem ligger ikke s meget i behandlingen med ioniserende strling som i anvendelsen .
For mens der allerede er fordelagtige anvendelser for producenterne og for forbrugerne ( opbevaring af fdevarer , udryddelse af parasitter osv . ) , kan de fdevaresektorer og store distributionsvirksomheder , der udelukkende bekymrer sig om at ge deres profit , vende fremgangsmden mod brugerne .
Betnkningen illustrerer denne fare . Forbrugeren bliver ikke advaret med en hensigtsmssig mrkning om , at produktet p trods af , at det er fremstillet ved hjlp af behandling med ioniserende strling , ikke desto mindre gr i forrdnelse , hvilket allerede har fremkaldt madforgiftninger ( der er rapporteret tilflde , hvor arbejdstagere med fatale flger har vret udsat for ioniserende produkter i visse virksomheder ) .
<P>
Vi gentager , at selv om nye fremgangsmder kan vre fremskridt for befolkningerne , stter " markedet " med dets uansvarlige profitjagt menneskers liv og helbred p spil .
<SPEAKER ID=119 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den endelige betnkning er positiv , fordi den fastholder den nuvrende restriktive produktliste .
Det er ogs positivt , at den krver regelmssig kontrol og jeblikkelig fjernelse af alle produkter , som fejlagtigt er mrket " ikke bestrlet " , nr denne pstand er blevet modbevist gennem hensigtsmssig kontrol .
Det m erindres , at forsigtighedsprincippet altid br iagttages .
<P>
Sagens kerne er , at en hvilken som helst teknologi m demonstrere de fordele , som dens anvendelse indebrer , og tage hensyn til sundheds- og miljrisici , hvilket er meget problematisk med denne bestrlingsteknologi til levnedsmidler .
Med civil anvendelse af atomkraft som grundlag synes den faktisk ikke at have andet forml end at erstatte de normale hygiejne- og sikkerhedsregler , som forarbejdede levnedsmidler allerede burde behandles efter .
Hvad angr fordele for forbrugerne , synes de heller ikke at vre til stede , thi ud over risici ved utilsigtet anvendelse , med mulighed for forgiftning , bliver det vanskeligere for forbrugerne at afgre produktets egentlige tilstand .
<P>
Det store forml med denne teknologi synes derfor at vre et andet , nemlig at fremskynde liberaliseringen af den internationale handel og ge centraliseringen / koncentrationen af masseproduktion og -distribution af levnedsmidler p verdensplan , med udflytning af landbrugsfdevareproduktionen og de sm lokale landmnds forsvinden til flge , hvilket vil bringe den bredygtige udvikling i fare .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , de britiske Labour-medlemmer stemte imod denne betnkning , fordi vores ndringsforslag , der skulle fjerne faktuelle fejl , ikke blev vedtaget .
Disse fejl findes fortsat i punkt 15 , 22 , 25 , 26 , 30 , 31 , 32 og 33 .
Derudover indeholder de flgende afsnit udtalelser , der ikke stttes af de vidnesbyrd og resultater , der findes i erfaringerne og rapporterne fra Royal Society : punkt 6 , 16 og 25 .
De flgende punkter indeholder udtalelser , der ikke er p linje med det afbalancerede materiale , der er forelagt for udvalget , eller som indeholder mindre betydelige faktiske fejl end dem , der blev stillet ndringsforslag til : punkt 3 , 7 , 9 , 11 , 20 , 21 , 34 og 57 .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , jeg stemte imod denne betnkning , ikke fordi jeg ikke sttter henstillingerne om , hvilken vej man skal g , hvis der kommer endnu et ulykkeligt udbrud af mund- og klovsyge , men p grund af de basale unjagtigheder i forordet .
Jeg foretrkker at stemme for noget , der er et faktum og ikke en fiktion , og fordi visse folk nsker at tilslre sandheden med politisk fiktion , har jeg stemt imod .
Det er blevet hvdet , at der blev slagtet over 10 millioner dyr under udbruddet af mund- og klovsyge , men ejerne har kun krvet kompensation for 6,5 millioner .
Jeg ved , at landbrugerne ikke plejer at holde sig tilbage .
<P>
Der er ingen vidnesbyrd om overtrdelser af lovgivningen om dyrs velfrd .
Hvis der var , ville der da vre blevet rejst sag , eftersom de grupper , der kmper for dyrs rettigheder i Det Forenede Kongerige , er blandt de mest aktive i verden .
<P>
Endelig antyder betnkningen overtrdelser af miljlovgivningen p grund af ting som afbrnding af dde kadavere .
Miljagenturet i Det Forenede Kongerige foretog en undersgelse af den procedure , der var anvendt under mund- og klovsygeudbruddet , og konkluderede , at der ikke var sket nogen overtrdelser .
Derfor lider betnkningen desvrre af basale fejl .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , p vegne af PSE-Gruppen vil jeg gerne komplimentere ordfreren for den fair , bne og energiske mde , hvorp han har udfrt sit arbejde .
Nr han ser frem , vil han se , at denne betnkning er glimrende og giver nyttige retningslinjer for fremtidige aktioner .
Desvrre har udvalget og hele Parlamentet valgt at vedtage ndringsforslag til teksten i relation til , hvad der skete i fortiden , p en sdan mde , at min delegation fandt det umuligt at sttte det og faktisk stemte imod .
Vi afviser strkt sprgsmlet om det lovmedholdelige i nedslagtningerne , fordi domstolene i Det Forenede Kongerige har fastholdt , at de var lovlige .
<P>
Vi afviser strkt iden om overtrdelse af dyrevelfrdslovgivningen , for der blev ikke rejst nogen sager som flge af undersgelser af disse pstande .
Vi afviser strkt pstandene om overtrdelse af miljlovgivningen , fordi det britiske miljagentur har foretaget sin vurdering og er kommet til den konklusion , at der ikke er sket nogen skade p miljet .
Vi afviser pstanden om overtrdelse af biosikkerhed , for der var ingen vidnesbyrd om smittespredning fra de kadavere , der blev fjernet , eller fra det udsendte personale .
Vi afviser tallet p 10 millioner slagtede dyr , for landbrugerne har kun rejst krav vedrrende 6,5 millioner , s det er et fantasital , der bruges for politisk vindings skyld .
<SPEAKER ID=124 NAME="Berlato (UEN)">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren og kollegerne fra Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge med det glimrende arbejde , som de har udfrt i fllesskab .
<P>
Denne betnkning er vigtig , eftersom den slr nogle kendsgerninger fast p et vanskeligt omrde , nemlig forebyggelsen af denne forfrdelige sygdom .
Det er den for det frste , fordi man anmoder om , at ndvaccination bliver det foretrukne valg , s man kan kontrollere enhver fremtidig udbredelse af sygdommen , ligesom man naturligvis anmoder om et forbud mod import fra tredjelande , hvor mund- og klovsyge er endemisk , samt en meget mere effektiv indsats mod illegal import af kd , som anses for at vre den mest sandsynlige mde , sygdommen er blevet indfrt i EU p .
Og det er den for det andet , fordi man i betnkningen opfordrer EU til at ndre sin nuvrende politik , hvor en vaccination er sidste udvej .
I tilflde af sygdomsudbrud fremover skal en vaccination med det forml at holde dyrene i live overvejes lige fra starten , og det samme glder ndvendigheden af , at man med det samme slagter dyrene i smittede bestninger og undgr kontakt , som man ved er farlig .
<P>
Fllesskabet burde vre i stand til at spille en vsentlig rolle ved fastlggelsen af en strategi for kontrollen med mund- og klovsyge .
Vi gr sledes ind for opfordringen til at lgge vgt p andre ting i EU ' s politik og g bort fra de rent handelsmssige betragtninger .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Den mund- og klovsygeepidemi , der har ramt Europa i 2001 , var en katastrofe med store flger og ikke kun i Storbritannien , hvor man var ndt til at masseslagte kvg .
Ud over de dramatiske flger for opdrtteren har dette blodbad og de sundhedsmssige foranstaltninger , der er truffet i hast , haft konsekvenser , der gr langt ud over landbrugssektoren .
<P>
Betnkningen fremhver de faktorer , der har forvrret situationen . Landbrugsfdevareindustrien , der er underlagt krav fra importrerne og eksportrerne og jagten p kontrollen med verdensmarkedet , manglende gennemfrelse af de europiske sundhedsdirektiver i de nationale lovgivninger , dyrlgekontroller ved grnserne , der sommetider svigter , nr de store interesser er p spil , og fortsat fald i antallet af dyrlger .
<P>
Men selv om betnkningen understreger de forvirrende faktorer og myndighedernes svigt ( som visse ndringsforslag forsger at skjule ) , lykkes det ikke at afslre den globale finansielle logik i " kommerciel opdrt " eller tankegangen bag den kapitalistiske profitjagt .
For det er den , der er grunden til , at myndighederne p europisk plan for ikke at miste terrn p verdensmarkedet har besluttet at forbyde den profylaktiske vaccination , selv om det betyder , at man er ndt til at masseslagte i tilflde af en epidemi .
<P>
S selv om vi sttter visse henstillinger , har vi undladt at stemme om betnkningen .
<SPEAKER ID=126 NAME="Bowe (PSE)">
Mens betnkningen fra det udvalg , Parlamentet har nedsat , kommer med nogle vsentlige henstillinger om , hvordan man skal forbedre hndteringen af fremtidige udbrud af mund- og klovsyge , er der nogle medlemmer af Parlamentet , der med bagklogskab retter helt urimelige angreb p Det Forenede Kongeriges regering .
<P>
Der er ingen tvivl om , at betnkningen fra udvalget understreger omfanget af det , der er det vrste udbrud af mund- og klovsyge i verden nogensinde .
Man m huske , at den dag , der frst blev slet alarm , havde sygdommen allerede angrebet mere end 50 grde i 16 forskellige amter .
<P>
Jeg forstr den delggelse , det anrettede for s mange enkeltpersoner og lokalsamfund i det nordlige Yorkshire og andre steder .
Jeg ved , de har brug for hjlp til at komme over det og forsikringer om , at vi bde i Det Forenede Kongerige og p europisk niveau vil gre alt , hvad vi kan , for at sikre , at et s delggende udbrud aldrig indtrder igen .
<P>
Jeg hber , at vi kan koncentrere os om de fornuftige og praktiske forslag , der er blevet stillet af udvalget , og andre undersgelser af udbruddet - herunder ndvendigheden af at forhindre , at kd og kdprodukter med smitte kommer ind i EU .
<SPEAKER ID=127 NAME="Evans, Robert (PSE)">
Jeg har sammen med mine britiske Labour-kolleger i PSE-Gruppen stemt imod denne betnkning .
<P>
Som formand for Parlamentets tvrpolitiske gruppe om dyrevelfrd og dyrebeskyttelse har jeg naturligvis en srlig interesse i Kreissl-Drfler-betnkningen .
<P>
Jeg sttter de foranstaltninger for at forhindre et lignende udbrud af mund- og klovsyge , som foresls i betnkningen .
<P>
Jeg afviser pstandene om , at nedslagtningen ikke skulle vre lovmedholdelig .
Den var meget beklagelig , men blev p det pgldende tidspunkt anset for at vre den mest effektive foranstaltning til at gre en ende p udbruddet .
Det er meget let at vre bagklog .
Det Forenede Kongeriges regerings tilgang til nedslagtning blev bifaldet af Kommissionen .
<P>
Enhver betnkning som denne krver njagtige oplysninger .
Da f.eks. den statistik , der citeres , synes at vre i modstrid med officielle tal i Det Forenede Kongerige , rejser det tvivl om de mere vidtgende pointer i betnkningen .
<P>
Derfor , og med de just nvnte forbehold , har jeg stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=128 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi er stort set enige i den fremlagte betnkning og lgger vgt p , at man ndrer den politik , der har vret gldende siden 1992 i form af et almindeligt forbud mod vaccination mod mund- og klovsyge , herunder ogs mod profylaktisk vaccination ved udbrud af mund- og klovsyge . Vi kan dog ikke undlade at fremhve forbindelsen mellem udbrud af sygdomme hos dyr ( BSE , mund- og klovsyge osv .
) og andre risici for fdevaresundheden ( dioxiner , slam fra rensningsanlg osv . ) med produktionens koncentration og intensivering som flge af en landbrugsmodel baseret p eksport og liberalisering af landbrugsmarkederne , der selvsagt har foretrukket nedslagtning frem for vaccination .
<P>
Vi behver blot bemrke , hvor irrationelt det er at fremme transport af levende dyr , hvilket sammen med centraliseringen af markedet og lukningen af de lokale slagterier ger risikoen for , at disse sygdomsudbrud kan spredes , isr i et indre marked uden grnser mellem medlemsstaterne , nr det , som man i stedet burde gre , er at fremme produktiv lokalisering , oprettelse af lokale slagtningsenheder og veterinre centre med flere decentraliserede midler , de lokale og regionale markeder , idet transport af levende dyr begrnses mest muligt , og strre kontrol , ogs ved de interne grnser mellem medlemsstaterne .
<P>
Vi insisterer p , at der bliver givet tilladelse til " ringvaccination " , og p genoptagelse af den forskning , der p det nrmeste er ophrt p grund af vaccinationsforbuddet .
Ligeledes br overvgningstjenesterne styrkes , isr i de mest isolerede landdistrikter , og nedslagtninger / massakrer " i blinde " undgs .
<SPEAKER ID=129 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg er i det store og hele tilfreds med den vedtagne tekst .
Det glder om at medtage alle de berrte aktrer ( offentlige myndigheder , landbrugssektoren , borgerne ) og involvere dem i overvejelserne , navnlig vedrrende udarbejdelsen af alarmsystemer .
Disse alarmsystemer burde , nr de en gang er ivrksat af Kommissionen , vre garanteret opflgning og get overvgning .
<P>
Informationer om risici og hensigtsmssige forholdsregler skal omdeles og kendes .
Alle medlemsstater skal ivrkstte en regelmssig inspektion for at sikre , at de generelle fdevaresikkerhedsregler og regler for biosikkerhed faktisk er velkendte og gennemfrte .
I modsat fald skal sanktionerne vre i overensstemmelse med forseelsen .
<P>
Opdrtterne har et stort ansvar for gennemfrelse af foranstaltningerne , og forgelse af bestanden opfattes meget ofte som en essentiel smitterisiko .
Men international handel er ligeledes et element , der skal tages i betragtning .
Desuden er jeg tilfreds med , at mine kolleger har taget s venligt imod mit forslag , der sigter mod at indfre et forbud for produkter til skattefrie varehuse eller provisionering af skibe fra lande , der ikke er autoriserede til at eksportere til EU .
I dag kan smittefarligt kd transporteres til disse varehuse inden for selve EU .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=130 NAME="Howitt (PSE)">
Mund- og klovsygen ramte hrdt i min egen valgkreds i det nordstlige England , og jeg havde hbet , at denne betnkning fra Parlamentet ville yde retfrdighed i forhold til de tab , som landbrugerne , turistindustrien og hele vores samfund led .
<P>
Faktisk gav den mde , undersgelsesudvalget arbejdede p , mig et sdant hb om , at vi virkelig kunne forge vores viden , s vi kunne bekmpe og forhbentlig forhindre udbrud i fremtiden .
<P>
Men som andre medlemmer har antydet , er den endelige betnkning prget af ndringsforslag , der er fremsat af politiske grupper i Parlamentet , som antyder lovovertrdelser , der ikke fandt sted , og endog bevidst giver falske oplysninger om antallet af drbte dyr .
<P>
Jeg havde hbet , at dette sprgsml ville blive betragtet som noget andet og mere end et middel til at score billige politiske point .
<P>
Men sdan skulle det ikke vre .
<P>
Under disse omstndigheder vil jeg give udtryk for min modstand ved den endelige afstemning .
<P>
Jeg sttter fortsat de oprindelige henstillinger , der vil afstikke retningslinjer for vores fremtidige lovgivning og sikre , at Europa spiller en konstruktiv rolle ved hndteringen af mund- og klovsyge i fremtiden .
<P>
Det er , hvad mine vlgere forventer .
<SPEAKER ID=131 NAME="Hughes (PSE)">
Som medlem af det britiske Labour-Partis gruppe i Europa-Parlamentet vil jeg stemme imod denne betnkning .
<P>
Selv om den indeholder nogle nyttige forslag om , hvordan man kan undg fremtidige udbrud af mund- og klovsyge , har den alvorlige mangler p en rkke vigtige omrder .
<P>
Den er faktuelt ukorrekt , nr det drejer sig om ulovligheden af nedslagtningerne , antydninger af overtrdelser af lovgivningen om dyrevelfrd , antydninger om overtrdelser af miljlovgivningen og forsmmelser med hensyn til biosikkerhed .
Den siger f.eks. ogs , at der blev drbt 10 millioner dyr , mens landbrugerne kun har krvet erstatning for 6,5 millioner .
<P>
Betnkningen er s fejlbehftet , at man ikke kan sttte den .
<SPEAKER ID=132 NAME="McAvan (PSE)">
Jeg sttter i hj grad de foranstaltninger , der skitseres i betnkningen , da de vil tjene til at forhindre fremtidige udbrud af mund- og klovsyge , som lagde landbrugsomrderne de i hele landet og i min egen region , Yorkshire og Humber .
<P>
Men der er nogle aspekter af betnkningen , der trnger til klargrelse .
For det frste blev nedslagtningen foretaget i overensstemmelse med de juridiske bestemmelser og i fuldt samarbejde med Europa-Kommissionen .
For det andet br antallet af nedslagtede dyr afspejle landbrugernes krav om erstatning for 6,5 millioner - ikke 10 millioner .
For det tredje er ingen blevet retsforfulgt for overtrdelse af lovgivningen om dyrevelfrd , og der blev heller ikke fundet nogen skade p miljet af det britiske miljagentur .
For det fjerde var der ingen vidnesbyrd om smittespredning fra dde dyr under transport eller via personale .
<P>
I betragtning af at disse punkter ikke er blevet tilstrkkeligt opklaret ved afstemningen , besluttede jeg at stemme imod betnkningen ved sidste afstemning , selv om jeg glder mig over de bestemmelser , der har til forml af bekmpe fremtidige udbrud af mund- og klovsyge .
<SPEAKER ID=133 NAME="Murphy (PSE)">
Jeg sttter meget de foranstaltninger , der er skitseret i betnkningen for at forhindre fremtidige udbrud af mund- og klovsyge i det omfang , som vi oplevede i Det Forenede Kongerige og i regionen West Midlands , som jeg reprsenterer .
Hr . Kreissl-Drflers betnkning giver vigtige retningslinjer i tilflde af , at der skulle vre behov for fremtidig lovgivning til hndtering af nye udbrud , hvis sdanne skulle forekomme nogetsteds i EU .
<P>
Men jeg m afvise en del af de bemrkninger og konklusioner , der findes i betnkningen , da de er ukorrekte , i srdeleshed dem , der drejer sig om lovligheden af nedslagtningen , antydninger om overtrdelse af dyrevelfrdslovgivningen , antydninger om brud p miljlovgivningen og mangler i forbindelse med biosikkerheden .
I betragtning af at landbrugerne har krvet erstatning for 6,5 millioner dyr , m jeg ogs afvise den pstand , at der blev drbt 10 millioner under udbruddet .
<P>
Til trods for de mange positive aspekter ved betnkningen vil jeg i lyset af ovenstende kommentarer stemme imod .
<SPEAKER ID=134 NAME="Skinner og Watts (PSE)">
Det sydstlige England var en af de regioner , der frst blev ramt af mund- og klovsygeudbruddet i Det Forenede Kongerige .
Denne betnkning skitserer sledes mange af de foranstaltninger , der er ndvendige for at forhindre , at et sdant udbrud kan forekomme i samme omfang i fremtiden .
<P>
Men der er mange fejl , som er opstet p grund af politisk motiverede ndringsforslag , der forvrider betnkningen .
<P>
I srdeleshed : antydninger af overtrdelser af lovgivningen om dyrevelfrd .
Der er ikke rejst tiltale p baggrund af nogen klager .
<P>
Mangler i biosikkerhed .
Undersgelser har vist , at noget sdant ikke forekom .
<P>
Nedslagtningen siges at vre ulovlig .
Domstolene gav regeringen medhold i , hvad den havde gjort med hensyn til slagtning af nabobestninger .
Det blev betragtet som en foranstaltning , der var ndvendig for at forhindre spredning af sygdommen .
Kommissionen har hele tiden vret underrettet .
<P>
Overtrdelser af miljlovgivningen .
Miljagenturet s p sagen og fandt ikke nogen skade p miljet .
<P>
I det sydstlige England flte Labour-medlemmer af Parlamentet , at statistiske fejl og politisk fejlinformation i forening har givet et ukorrekt billede af udbruddet og af Det Forenede Kongeriges regerings kamp imod sygdommen .
<SPEAKER ID=135 NAME="Souchet (NI)">
Jeg er glad for , at Kreissl-Drfler-betnkningen blev vedtaget med et stort flertal og herunder den vigtige del , der vedrrer ndvendigheden af i hj grad at styrke kontrollen med dyreimporter og dyreprodukter fra srbare lande og nabolande , hvorfra den mund- og klovsyge , der ramte Europa i 2001 , stammede .
<P>
Dog kan ingen kontrol af importprodukter vre s udtmmende , s prcis og s omhyggelig , som den kontrol medlemsstaterne og de professionelle organisationer selv foretager .
Kontrol af import giver aldrig den samme sikkerhedsgaranti som den fortsatte kontrol og sporbarhed , der praktiseres i forbindelse med de nationale produkter og p de produktioner , der finder sted i Europa .
<P>
Det er en ekstra opmuntring til en effektiv anvendelse af flleskabsprferencen og til at bevare strstedelen af landbrugsproduktionen inden for EU ' s territorium .
<P>
Fllesskabsprferencen , der er en central del af vores traktat , skal fremover vre det vigtigste middel til at leve op til de europiske forbrugeres nye krav med hensyn til fdevaresikkerhed .
Dette er endnu en grund til energisk at forsvare den i WTO og til at sikre , at vi er i vores gode ret til at vlte udgifterne for den kontrol , vi har plagt importprodukterne , over p disse produkter .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden.">
Punktet stemmeforklaringer er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.55 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , i punkt 11 i protokollen fra i gr str der , at jeg tog ordet i henhold til forretningsordenens artikel 121a .
Ud over at sprge sekretariatet , hvorfor der ikke er noget skriftligt resum af det , jeg sagde , vil jeg gerne minde om , at jeg bad formandskabet om at rette en klar henvendelse til de belgiske statsbaner p Europa-Parlamentets vegne og bede dem om at ndre deres alvorlige , ensidige beslutning om at afskaffe nattog nr . 299 , nemlig det bermte tog , som forbandt Parlamentets tre arbejdssteder - Bruxelles , Luxembourg og Strasbourg - og som herefter krte til Milano via Schweiz .
<P>
Med en ensidig beslutning er dette tog blevet afskaffet .
Det har ikke bare medfrt alvorlige ulemper for Parlamentets ansatte , men ogs for de tusindvis af rejsende , som normalt benytter denne strkning , og det har det ikke mindst nu , hvor juleferien nrmer sig .
Eftersom Parlamentets formandskab som svar p et lignende indlg fra fru Ghilardotti ved bningen af mdet den 5. december sagde , at det ville henvende sig til de belgiske statsbaner , vil jeg gerne vide , om der er blevet fulgt op p svel min kollegas som min egen anmodning , og hvilket svar de belgiske statsbaner har givet .
Er der fulgt op p denne anmodning ?
Jeg vil ogs gerne vide , hvad der blev af mit indlg i gr , s et skriftligt resum af indlgget kan blive medtaget i protokollen i morgen .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Hr . Santini , jeg vil gerne understrege , at Deres kommentarer ikke tller som bemrkninger til protokollen , fordi bemrkninger til protokollen omhandler det , der er sagt p mdet .
<P>
De gentager en anmodning , og der er ingen procedure i vores forretningsorden for denne type information .
<P>
Men jeg kan fortlle Dem - selv om det er at g lidt ud over forretningsordenen - at fru Ghilardottis anmodning blev videresendt til Prsidiet , der vil videresende den til den kompetente belgiske myndighed .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0440 / 2002 ) for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2003 , modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( 11138 / 2002 - C5-0600 / 2002 - 2002 / 2004 ( BUD ) ) og ndringsskrivelse nr . 2 ( 14847 / 2002 - C5-0571 / 2002 ) og nr .
3 ( 15169 / 2002 - C5-0595 / 2002 ) til forslaget til Den Europiske Unions budget for regnskabsret 2003 .
<P>
Ordfrere :
<P>
Hr . Frm vedrrende Sektion III og
<P>
Hr . Stenmarck for alle andre sektioner .
<P>
Hr . Frm indleder forhandlingen i sin egenskab af hovedordfrer .
<SPEAKER ID=144 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , rets budgetforhandlinger har vret usdvanlig lette .
Det er frste gang i mange r , at det f.eks. ikke har vret ndvendigt at afholde et budgetudvalgsmde denne sidste mdeuge i Strasbourg for at lse en masse besvrlige knuder .
rsagen er naturligvis , at alle parter , sikkert fordi alle ved , hvor vigtigt det er , at vi viser enighed inden udvidelsen , har bidraget til en saglig og konstruktiv proces .
Jeg vil gerne sige tak for dette ikke mindst til det danske formandskab og finansminister Thor Pedersen , som jeg hber , at vi ser her p torsdag . Han har bidraget til at styre Rdets medlemmer frem til et meget konstruktivt resultat .
Jeg vil ogs rette en tak til Kommissionen og fru Schreyer , til mine medordfrere hr .
Stenmarck og hr . Colom i Naval samt til budgetordfrerne fra de andre udvalg , som har deltaget meget konstruktivt i denne proces .
Sidst , men ikke mindst , vil jeg takke mine kolleger i Budgetudvalget , udvalgets fremragende sekretariat og ikke mindst den fortrffelige ordfrer Terence Wynn , som hele tiden har vret en sttte i arbejdet .
<P>
Da denne proces blev indledt for nsten et r siden var et af mine ml at udvikle selve proceduren i Europa-Parlamentet , og jeg synes , at vi er kommet et skridt videre .
Vi fik etableret en dialog om ml og retningslinjer p et tidligt stadie .
Vi har arbejdet tt sammen med de andre specialiserede udvalg for at f dem aktivt med i budgetproceduren .
Vi har udviklet den nye budgetforhandling i september , som er noget , som sikkert kan udvikles yderligere nste r .
Dette har fungeret godt .
<P>
Desvrre m jeg ogs vre kritisk . Det glder ikke vores arbejde med budgetterne , men EU ' s budgetsystem .
Efter min mening er det den langsigtede budgetplanlgning og den interinstitutionelle aftale , som forhaler det sektorinddelte budgetloft for syv r .
Det er en helt urimelig model .
En sdan langsigtet og detaljeret fremstilling er ikke mulig i et moderne budgetsystem .
Det minder mere om Sovjet .
Jeg kan acceptere en vis budgetdisciplin .
Jeg er en varm tilhnger af budgetloftet , men denne model er alt for ufleksibel .
S lnge den styrer os , vil vi alle til stadig komme til at sge efter smuthuller i de finansielle overslags spndetrje .
Siden budgetplanen i 1999 har vi hvert r anvendt fleksibilitetsmekanismerne i strre eller mindre udstrkning .
Vi har ogs udviklet mere kreative og nye metoder til fleksibilitet .
Vi har en ndhjlpsreserve , som vi anvender p en alt for bred mde .
Vi har indfrt den nye solidaritetsfond , som ogs er et instrument til fleksibilitet .
I r har vi endda introduceret en systematisk anvendelse af f.eks. front loading , hvor vi forsger at skaffe overblik over de uanvendte ressourcer i indevrende rs budget for allerede nu at klarlgge udgifterne til nste r og derved skabe fleksibilitet .
<P>
Denne kreativitet har vret en stor hjlp , men den er ikke srlig ben eller gennemsigtig .
Det er ikke nogen god budgetmetode p sigt .
Jeg opfordrer derfor vores venner i konventet til virkelig at tnke over , hvordan vi i den kommende traktat kan ge Europa-Parlamentets indflydelse p budgettet som helhed og p lang sigt og samtidig skabe en mindre fleksibel og udviklingsfjendtlig model for budgetlofterne .
<P>
Jeg er ogs kritisk over for gennemfrelsen af budgettet , selv om vi p sin vis , f.eks. nr det drejer sig om bistandspolitikken , kan se forbedringer .
Det faktum , at vi i r 2001 havde 15 % af medlemsstaternes afgifter til EU tilbage , fordi vi ikke kunne gennemfre det , som vi havde sat os for i budgettet , er naturligvis urimeligt .
I det kommende r risikerer vi , hvis den hastighed , hvormed gennemfrelsen sker , fortsat er lav , at de regioner , som har fet lfter om sttte , og de kandidatlande , som har fet generse lfter om tiltrdelsessttte , med rette vil protestere , nr lfterne ikke overholdes .
Hvis den hastighed , hvormed gennemfrelsen sker , derimod forbedres , risikerer vi i stedet , at vi fr store problemer med at holde budgettet i de kommende r , hvis det bjerg af udbetalinger , som vi forestiller os , skal gennemfres , samtidig med at udvidelsen vil krve nye store ressourcer .
<P>
P trods af disse fejl synes jeg , at vi har meget at glde os over .
Lad mig nvne nogle af de vigtigste omrder . Det glder frst og fremmest udvidelsen .
Ved den udviklede model for front loading har vi kunnet give Kommissionen de ressourcer , som den har brug for , bl.a. til de 500 nye stillinger , som krves i forbindelse med udvidelsen .
Jeg er sikker p , at min kollega , hr . Stenmarck , vil tale mere om dette vedrrende budgettet for Europa-Parlamentet og de vrige institutioner .
Udvidelsen har imidlertid ogs sat sit prg p andre omrder .
De nye store informationsressourcer vil ogs komme til at glde for udvidelsen .
En rkke forskellige instanser , som fr sttte fra EU , satser nu p de ressourcer til at integrere de nye lande . Det glder den sociale dialog , ungdomsarbejdet , den flles bekmpelse af kriminalitet osv .
Vi har ogs lanceret et nyt pilotprojekt for samarbejdet mellem de sm virksomheder bde med kandidatlandene og med landene i omrderne langs Unionens nye ydre grnser - Rusland , Balkanlandene , Nordafrika osv . Jeg tror , at dette er det allervigtigste , vi har gjort .
<P>
Lad mig ogs nvne EU ' s indsats i bekmpelsen af fattigdom og sygdom i udviklingslandene .
Selv om jeg personlig er skuffet over , at vi ikke har fet tydeligere ndringer af landbrugspolitikken frem , for det er nok det vigtigste , vi kan gre i kampen mod fattigdom , er jeg dog alligevel glad for , at vi kan hjlpe p andre mder .
Jeg ved , at der er en del kritik af den kendsgerning , at vi har reduceret bevillingerne til fdevarehjlp og humanitr bistand .
Vi har gjort dette dels for at kunne f et overblik over sttten til det hungersndramte Afrikas Horn og dels for at kunne frigre ressourcer til Afghanistan nste r .
Dette er sket p den betingelse , at vi og Rdet lover at tilfre de ekstra ressourcer til dette , som kan blive ndvendige til nste r .
<P>
Vi har ogs mdt kritik af vores mde at hndtere EU ' s bidrag til Den Globale Sundhedsfond .
Jeg synes , at den kritik er uretfrdig .
Vi har opfordret til , at Rdet mere end fordobler sit forslag fra frstebehandlingen fra 20 millioner til 42 millioner .
Vi har desuden fet Rdet til at love at forsge at skaffe lignende summer fra Den Europiske Udviklingsfond .
Vi har endelig fet et flles lfte om , at der i alle henseender bidrages med de ressourcer , som er ndvendige for , at EU kan beholde sin plads i fondens bestyrelse .
Jeg synes faktisk ikke , at det er rimeligt at krve mere .
Endelig har vi ogs opnet et meget godt resultat vedrrende Europa-Parlamentets rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken , og den tror jeg , at vi alle er tilfredse med .
<P>
Kre kolleger , dette budget bliver ikke historisk p grund af nogle dramatiske konflikter eller store revolutionerende nye budgetinitiativer .
Derimod bliver det historisk , hvis det er det sidste budget med den gamle budgetnomenklatur .
Nste r bliver vi alle tvunget til at lre virksomhedsbaseret budgetlgning .
Det bliver ogs historisk , da det er det sidste budget , som tjener et EU med 15 medlemslande .
Jeg er frst og fremmest meget glad for , at vi faktisk med s stor politisk enighed har fundet de lsninger , som krves til forberedelse af udvidelsen .
Jeg mener , at det er det strste fremskridt i r .
<SPEAKER ID=145 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Hr. formand , vi befinder os nu i slutningen af en omfattende proces med klarlgning af et budget for det kommende budgetr , og jeg vil gerne takke alle , som har deltaget i dette arbejde .
Det glder naturligvis Budgetudvalget og ikke mindst dets ordfrer , Terence Wynn , og min svenske ordfrerkollega , Gran Frm , men det glder frem for alt Budgetudvalgets meget kompetente sekretariat .
Jeg vil ogs fremfre en stor tak bde til Kommissionen og Rdet for et konstruktivt samarbejde , og jeg vil rette en srskilt tak til det danske formandskab for , at det aktivt har medvirket til , at EU ' s to budgetmyndigheder i fllesskab kunne finde frem til rammerne for kategori 5 ved et forlig den 19. juli , hvilket jeg mener var meget vigtigt .
<P>
I hele det indevrende r har EU ' s administrative budget , som vi kalder kategori 5 , vret et af budgettets virkelige problembrn .
Vi indledte ret med betydelige forventede underskud for budgettet for 2003 .
Gennem forskellige skridt er disse derefter blevet reduceret og har givet os et brugbart overskud og en , som jeg bedmmer det , fuldt acceptabel margen for nste budgetr .
<P>
I dette budget har vi ogs fet gennemfrt de prioriteringer , som vi redegjorde for i forbindelse med de retningslinjer , som blev angivet i begyndelsen af ret .
Det handler alts som den allerstrste og naturlige prioritering om udvidelsen .
Ved de beslutninger , som derefter er blevet truffet , ved vi , at medlemslandene , ikke mindst ved den positive beslutning ved topmdet i Kbenhavn , lever op til deres forpligtelser vedrrende de 10 nye medlemslande .
Hvis aftalen underskrives til marts kan vi have 147 observatrer fra disse lande p plads allerede i april .
De ndvendige beslutninger skal vre klar og vre gennemfrt inden da .
Det har ogs handlet om at give hver enkelt institution mulighed for at forberede sig inden udvidelsen .
Dette sprgsml fr yderligere betydning , nr vi nu ser den lykkelige slutning fra Kbenhavn .
<P>
Hr. formand , lad mig rette en tak til alle institutionerne for , at de aktivt har deltaget i dette arbejde . Det glder ikke mindst den store loyalitet mod udvidelsen og europaprojektet , som alle udviste i forbindelse med den front loading , som vi gennemfrte i fllesskab .
<P>
Den anden prioritet handler om at gennemfre de ndvendige reformer .
Med eller uden udvidelsen s blev disse ndvendige ikke mindst for Europa-Parlamentet .
Det handlede frst og fremmest om de centrale omrder , hvor hvert enkelt parlament , uanset om det er nationalt eller europisk , m st strkt .
For Europa-Parlamentets vedkommende handlede det om at styrke budgetstrukturen , og det vedrrer ikke blot Budgetudvalget , men ogs en styrkelse af de andre udvalg i deres overordentligt vigtige budgetarbejde .
Europa-Parlamentets lovgivende funktion skal ogs forstrkes .
Europa-Parlamentet har p meget kort tid fet betydelig lovgivningsmagt , hvilket indebrer , at Parlamentets forudstninger p dette omrde ogs skal styrkes .
Dette er centrale omrder for Europa-Parlamentet , og netop her skal vi st srdeles strkt .
<P>
Den tredje prioritet handler om at kunne magte alt dette .
Det glder om at magte svel forberedelserne inden udvidelsen og satsningerne p de ndvendige reformer og at gre alt dette inden for de givne budgetrammer .
Det er lykkedes for os .
Det indebrer , at vi nu gr ind i et nyt budgetr med en temmelig bred margin , som forhbentlig kommer op i nrheden af 20 millioner .
Dette vil vre gldende p betingelse af , at Europa-Parlamentet godkender det mundtlige ndringsforslag , som jeg ved , at min kollega , Gran Frm , vil stille , og som jeg p denne mde tilkendegiver min sttte til .
Lad mig sige , at jeg har kendskab til , at Rdet nsker en endnu strre margin .
Jeg har stor forstelse for dette , og jeg lovede ved forliget at se , hvad jeg kunne gre for at f en endnu strre margin .
Jeg har derefter gennemget hele budgettet igen , og vi er nu komme s langt , men desvrre ikke lngere .
<P>
Hr. formand , lad mig afslutte med at konstatere , at dette er det sidste budget , som Europa-Parlamentet vil vedtage inden udvidelsen med 10 nye medlemslande .
Det har vret vigtigt at gennemfre alt dette p en mde , som gr , at forberedelserne til udvidelsen kan hndteres i alle institutionerne .
Det er min bedmmelse , at dette kan lade sig gre .
Det har ogs vret vigtigt i lbet af ret at trffe en rkke beslutninger for at klare de langsigtede problemer i kategori 5 .
Min bedmmelse er , at vi ogs har gjort dette , men at det er vigtigt , at dette arbejde flges op .
Det bliver ndvendigt med yderligere beslutninger i denne retning i det kommende budgetr .
<SPEAKER ID=146 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi kan virkelig vre stolte af EU-budgettet for 2003 .
Det er et skoleeksempel p , at det kan lykkes at opstille et yderst sparsommeligt budget , samtidig med at man stiller tilstrkkelige midler til rdighed for prioriteter og nye opgaver .
Dette sparsommelige og fremtidsorienterede budget er resultatet af et usdvanligt godt samarbejde med Parlamentet , med ordfrerne .
Jeg m udtale min hjeste anerkendelse til hr . Frm og hr .
Stenmarck .
Ligeledes min hjerteligste tak p Kommissionens vegne til hr . Colom i Naval og naturligvis formanden for udvalget , hr .
Wynn , samt hele Budgetudvalget for dette fantastiske samarbejde .
Naturligvis takker jeg ogs Rdet . Her vil jeg gerne fremhve den mlrettede ledelse af forhandlingerne , som ikke tillod , at man bed sig fast i et enkelt omrde eller i mindre vigtige detaljer , der blev hele tiden mlrettet forhandlet videre .
<P>
99,69 milliarder euro udgr budgettet for 2003 i forpligtelsesbevillinger - for disse penge kan der p EU ' s vegne indgs nye forpligtelser .
I forhold til i r er det en stigning p kun 0,26 % .
Hvem kan gre os det efter ?
Til betalinger er der nste r afsat 97,5 milliarder euro . Stigningen i forhold til indevrende r udgr sledes 1,9 % , den er alts lavere end inflationen .
I procent af EU ' s bruttonationalprodukt bruges der kun 1,02 % p EU-budgettet for 2003 . Det er det laveste tal i 10 r .
I henhold til den finansielle planlgning , som blev vedtaget i 1999 , var der planlagt 103 milliarder for 2003 , alts fem milliarder mere , end der nu rent faktisk skal bruges p budgettet for 2003 .
<P>
Mine damer og herrer , det er nu definitivt afgjort , at budgettet for 2003 vil blive det sidste EU-budget for et EU bestende af 15 medlemsstater .
Jeg vil gerne lyknske det danske formandskab med dette resultat af topmdet i Kbenhavn . Men jeg vil ogs gerne her udtale en varm tak til hr .
Bge som Parlamentets ordfrer for finansieringen af udvidelsen for hans sttte gennem det sidste halvandet r ! Finanspakken var jo lnge undervejs , og jeg er som budgetkommissr stolt og naturligvis ogs glad over , at slutresultatet fra Kbenhavn ligger s tt p Kommissionens forslag fra januar .
<P>
Med resultatet fra Kbenhavn er der nu virkelig sendt et signal til alle EU-institutionerne om at smge rmerne op og tage fat .
Nu drejer det sig om at trffe alle de institutionelle forberedelser , s disse ndringer for vores institutioner kan forlbe gnidningslst .
<P>
Rdet fr 236 nye stillinger til denne forberedelse , Kommissionen 500 .
P Kommissionens vegne vil jeg gerne takke budgetmyndigheden for denne beslutning .
Hvor vil Kommissionen s bruge disse stillinger ? 59 af de nye stillinger gr til konkurrenceomrdet , 53 til landbrugsomrdet , 56 til strukturfondene , 10 til OLAF , 69 til sprogtjenesten og 60 til publikationskontoret .
Alle sammen omrder , hvor det er klart , at EU ' s aquis skal anvendes fuldt ud fra frste dag , og hvor forberedelserne til det skal vre p plads .
<P>
Endelig ligger det jo ogs fast , hvor mange midler de nye stater vil have til rdighed i rene 2004-2006 , nemlig ca . 10 milliarder euro til landbrugspolitik og 21 milliarder til strukturhjlp .
Det er store belb , og anvendelsen af dem skal naturligvis forberedes godt .
<P>
De vrige politiske prioriteter for budgettet for 2003 , som Parlamentet og Rdet har hilst velkommen , er " stabilitet og sikkerhed " og " bredygtig og integreret erhvervsudvikling " .
Disse prioriteter afspejles i budgettet for 2003 . Sledes vokser budgettet for Generaldirektoratet for Milj med 14 % , og der afsttes srlige midler til sm og mellemstore virksomheder i grnseregioner til at styrke deres konkurrenceevne .
Budgettet for Generaldirektoratet for Forskning og den flles forskningstjeneste udgr tilsammen tre milliarder euro i 2003 . Det understreger betydningen af den bredygtige og integrerede erhvervsudvikling .
<P>
Prioriteten " stabilitet og sikkerhed " vedrrer initiativer p omrdet " retlige og indre anliggender " - min kollega Vitorinos budget vokser med 11 % - og initiativer inden for udenrigspolitikken .
EU-budgettet vil nste r dkke de flles udgifter til politimissionen i Bosnien .
Det er et vigtigt skridt i retning af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Vi str fortsat ved vores lfter og de politiske forpligtelser , vi har ptaget os p Balkan .
Jeg tror , man skal fremhve , at der for fjerde gang str et stort budget til rdighed , nemlig over 680 millioner euro i 2003 .
Afghanistan kan regne med en stor sttte fra EU , og til kampen mod aids , tuberkulose og malaria vil der atter vre afsat store midler til Den Globale Sundhedsfond .
Her er Europa jo den strste donor .
<P>
Mine damer og herrer , i r har vi oprettet den nye fond for solidarisk hjlp i tilflde af store naturkatastrofer i medlemsstaterne og i udvidelsesstaterne .
Der vil fremover hvert r vre op til en milliard til rdighed , alts ogs i 2003 .
<P>
Alt i alt falder regnskabet for 2002 for arbejdet p det budgetpolitiske omrde yderst positivt ud .
Vi har en helt ny finansforordning for EU-budgettet , ligesom for Den Europiske Udviklingsfond og for de andre organer .
I dag har Kommissionen vedtaget hele gennemfrelsesforordningen for denne finansforordning .
Reformen af finansstyringen str dermed ikke lngere kun p papiret , den bestemmer arbejdet for alle dem , der arbejder med de europiske midler . Budgettet for 2003 vil alts vre det frste budget , som skal gennemfres efter de nye regler i den nye finansforordning .
<P>
Budgettet for 2003 er , som det allerede er blevet understreget , det sidste for EU med 15 medlemmer .
Nu skal vi tilpasse det finansielle overslag til beslutningerne fra Kbenhavn for at opstille budgettet for 2004 for EU med 25 medlemmer .
Allerede i februar vil vi drfte skridtene til tilpasning i fllesskab i trilogen . S vil der forhbentlig ogs vre strre klarhed om Nordcyperns fremtid .
Frtiltrdelsessttten til Bulgarien og Rumnien skal s forhjes , og Tyrkiet skal optages p budgettet for frtiltrdelsessttte .
Det besluttede Rdet i Kbenhavn .
Budgettet afspejler dynamikken i den europiske udvikling .
Jeg glder mig til samarbejdet om disse fremtidige sprgsml , fordi jeg er sikker p , at vi ogs vil finde gode lsninger p det , sdan som vi har gjort for budgettet for 2003 .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , rede rdsformandskab , fru kommissr , kre kolleger , budgetproceduren for 2003 har virkelig vret meget behagelig i forhold til det , som vi har mttet igennem i tidligere r , og det vil jeg gerne takke ordfrerne , hr . Frm og hr .
Stenmarck , hjerteligt for . Det viste sig alts at vre en klog beslutning , at vi satsede p den skandinaviske serisitet i forbindelse med budgetproceduren , og det blev suppleret af det danske rdsformandskab , s man i tide kunne holde fri af mange skr , og s vi i fllesskab fik en meget harmonisk procedure , netop under andenbehandlingen .
Det synes jeg er vrd at fremhve .
<P>
I PPE-DE-Gruppen er vi meget stolte af , at vi sammen med kollegerne fra de andre grupper har kunnet gennemfre mange af vores nsker , og kre fru kommissr , vi beder naturligvis ogs om sttte hertil . Lad mig sige det helt klart .
Det er temmelig meningslst , hvis vi i Parlamentet sammen med Rdet mjsommeligt opstiller et budget , og der s bagefter under afviklingen af budgettet er mange ting , som var af srlig betydning for de to parter i budgetmyndigheden , men som ikke afspejles i det daglige liv .
<P>
Nr De taler om budgettallene for 2003 og den lave vkst , som vi alle er meget glade for og gr ind for , s m vi naturligvis ogs vre rlige og sige , at vi har taget mange initiativer for at kunne gennemfre disse lave vkstrater , fordi budgettet for 2002 ikke blev afviklet sdan , som det var stillet op .
<P>
Jeg tnker her p frontloading-initiativerne , som det s smukt hedder i fagjargonen , alts betaling af forpligtelser , som egentlig frst kommer til nste r , med midler fra 2002 , alts en overfrsel af midler , som vi har afsat via solidaritetsfonden , fra budgettet for 2002 til 2003 .
Hvis vi tller alt det sammen , plus det tillgsbudget , som m forventes at komme , bliver det alligevel til yppige milliardbelb .
Det br vi ogs vre rlige og sige .
Den ringe vkst til nste r bliver ogs finansieret ved , at vi overfrer midler fra budgettet for 2002 , som ikke er anvendt rigtigt eller i henhold til deres bestemmelse .
<P>
Vi i PPE-DE-Gruppen vil udtrykkeligt opfordre Kommissionen til ikke at slkke p reformen af Kommissionen .
Vi venter spndt p de rapporter , som den ansvarlige kommissr , Neil Kinnock , har lovet os , og vi vil g dem meget nje efter og naturligvis ogs skulle overveje , hvilke videre initiativer , vi kan udlede af det .
<P>
Jeg mener , det var en stor succes - og det var PPE-DE-Gruppen , der tog initiativet , som heldigvis blev vel modtaget af kollegerne - at sprgsmlet om samarbejde mellem Rdet og Parlamentet om definitionen af udenrigspolitiske initiativer blev mrkbart forbedret .
Jeg tror , at der her er fundet en egnet metode til at overvinde det demokratiske underskud , som vi har i Rdets mellemstatslige samarbejde , fordi de nationale parlamenter ikke lngere har ansvaret , men Europa-Parlamentet endnu ikke er involveret .
Her er der med den dialogprocedure , som vi har aftalt med Rdet , bygget en bro for at opn mere demokrati i forbindelse med definitionen af Europas udenrigspolitiske ml .
<P>
Efter min mening er det en stor succes , at det er lykkedes os at sikre lfterne om Afghanistanhjlpen ogs for 2003 . Men jeg synes ikke , det er acceptabelt - og det har vi ogs diskuteret gentagne gange her - at Europas udenrigsministre hele tiden kommer i tanke om nye centrale punkter , at de gamle prioriteter pludselig ikke spiller nogen rolle mere , og at vi s fr den besvrlige opgave med at f det hele til at hnge sammen konomisk .
Netop for 2003 er det meget serist lykkedes for os at forene nye udfordringer plus gamle forpligtelser i et godt kompromis , og det skal alle , som har bidraget til det , have hjertelig tak for .
<P>
Jeg synes , det alt i alt er et serist budget , og jeg vil endnu en gang bede Kommissionen om at srge for , at det , som Rdet og Parlamentet har vedtaget , ogs bliver gennemfrt i 2003 .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , kre rdsformandskab , kre kolleger , man mrker ogs p indlggene , at vi i de konkrete sprgsml har vret meget tt p hinanden i r , for det er nsten altid de samme emner , vi drfter her , og som vi ogs tager op nu . Naturligvis kan jeg heller ikke helt holde mig fra det .
Nu vil jeg imidlertid gerne sige noget , som den europiske offentlighed mske ogs skulle notere sig lidt nrmere , end det har vret tilfldet i de forlbne r .
Kommissren talte om vkstraten i budgettet i forbindelse med forpligtelserne . Den ligger p 0,26 % .
Vores budget opviser ikke de vkstrater - for ikke at tale om inflationsrater - som man foruds i Berlin .
Vi ligger langt under .
Allerede i Berlin srgede man for at skabe en margen for at muliggre og lette udvidelsen .
Det er vi kommet lidt nrmere i vores aktuelle budgetvelser . 0,26 % vkst .
<P>
Hvis man ser p betalingerne - 1,9 % , det ser i frste omgang ikke ud af s meget .
Det er ogs langt under det , som ville vre ndvendigt for at nedbringe de manglende betalinger , som stadig eksisterer .
Alligevel er 1,9 % mere , end mange nationale finansministre i jeblikket har til rdighed til deres budgetter .
Alligevel str vi ved disse 1,9 % , fordi de er vigtige .
Alt i alt m man prve at se p dette budget og dets omfang .
Vi har et budget p under 100 milliarder euro !
Det er en fjerdedel mindre end det belb , som de 15 stater i EU bruger til forsvarsopgaver .
For denne difference p en fjerdedel - alts summen p 100 milliarder euro - opnr vi , at der bliver samarbejdet p det europiske kontinent inden for milj , forskning , udvikling og samhrighed , at vi ikke lader de svage sejle deres egen s .
Landbruget er fuldstndig europiseret , der forberedes ungdomsudvekslingsprogrammer .
Vi forbereder udvidelsen , vi har flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og et samarbejde om indre retlige anliggender .
Jeg synes , det er vigtigt at sige meget tydeligt , at vi bruger vsentligt frre penge til alle disse ting , for at holde Europa i stand til fremtiden og til freden , end der alene inden for forsvarspolitikken bliver brugt p nationalt niveau .
<P>
Selv om vi har dette snvre budget , selv om vi r for r m optage nye ting - det er allerede blevet nvnt , at der hvert r nsten regelmssigt kommer en ny opgave til inden for udgiftsomrde IV - klarer vi alligevel at udpege centrale punkter , som bringer den konomiske udvikling p det europiske kontinent fremad .
Vi opnr eller bevarer ikke kun et kontinent med store koncerner , ogs de sm eller mellemstore virksomheder p det europiske kontinent kan udnytte de chancer , som det flles indre marked byder .
De har ingen juridisk afdeling eller skatteafdeling , de har brug for hjlp for at kunne udnytte det indre marked med alle dets fordele fuldt ud . Her hjlper vi .
<P>
Vi reagerer p det aldrende samfund i EU .
Det skal vi gre i endnu hjere grad i forbindelse med vores eget budget .
Jeg har allerede nvnt pensionerne flere gange , men fremover vil vi ogs reagere p hele det europiske aldrende samfund .
<P>
Et meget centralt punkt var og er udgiftsomrde IV .
Jeg har i dag lst i en avis , at Europa-Parlamentet ikke betragtede bekmpelse af aids som vigtig .
Jeg vil gerne sl fast , at Europa-Parlamentet har firedoblet den sum , der skal stilles til rdighed til dette forml , i forhold til de oprindelige forslag .
S hvis man hvder , at det ikke er tilstrkkeligt vigtigt for os , s aner man ikke , hvad man taler om .
<P>
Jeg vil ogs gerne endnu en gang understrege kraftigt , at dette rs budgetprocedure indeholder store fremskridt .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Markus Ferbers udtalelser .
Vi har nogle parlamentariske huller , der skal lukkes , med hensyn til kontrol med politikker , som overfres fra det nationale niveau til det europiske niveau , og vi finder dem .
Vi har opnet en flles erklring med Rdet , som netop giver store fremskridt inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken og gr det tydeligt for borgerne , at der ikke findes noget parlamentarisk rderum p dette europiske niveau i de europiske politikker .
Det er ting , som skal reguleres i konventet , som egentlig skal organiseres andre steder .
Vi har alligevel taget fat p det .
<P>
Fru Schreyer , De ld fr , som om det alt sammen allerede var p plads .
Vi vil naturligvis behandle beslutningerne fra Kbenhavn . Det er imidlertid klart , at dette ikke kun er et sprgsml , som skal besluttes af Rdet i Kbenhavn , men et sprgsml , som vi her ogs skal drfte med hinanden .
Vi er meget positive over for det , men Deres apodiktiske " det er dermed besluttet " , kan jeg ikke lade st uimodsagt .
Det kan man frst sige , nr forhandlingerne er vel overstet .
<P>
Jeg takker alle kollegerne , isr de to ordfrere , og for formandens tlmodighed , at han gav mig et halvt minut mere .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke ordfrerne for budgettet , Gran Frm og Per Stenmarck , for deres udmrkede arbejde samt formanden for Budgetudvalget , Terence Wynn , for hans ledelse af dette udvalg .
Jeg vil ogs takke Danmarks formnd i Rdet for deres glimrende samarbejde samt kommissr Michaele Schreyer for hendes fortrffelige bidrag .
<P>
Nste rs EU-budget er et disciplineret budget .
Udgiftsstigningen p bare 1,9 % ligger under inflationen .
Det er udtryk for en enestende stttegestus fra Europa-Parlamentets side for at hjlpe medlemsstaterne med at bringe balance i statsbudgetterne .
Det viser ogs ansvarlighed fra EU ' s side , mens medlemsstaterne forsger at leve op til kravene i stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter dette ml , sknt det delvist underminerer EU ' s langsigtede bestrbelser p at bringe balance i konomien , da EU ' s strste budgetproblem denne gang er uindfriede forpligtelser .
I jeblikket belber de sig til 103 milliarder euro , hvilket er mere end hele rsbudgettet .
Der har vret en stigning i restancer p 17 milliarder euro siden starten p ret , og der er ingen grnse i syne .
Situationen er vrst inden for strukturfondene , hvor de uindfriede forpligtelser i rets lb er vokset med 13 milliarder euro .
Relativt set er situationen imidlertid vrst inden for frtiltrdelsessttten , hvor de uindfriede forpligtelser p tre r er vokset til 8,5 milliarder euro , mens der udbetales lige knap 2 milliard i faktisk sttte .
<P>
Det mest rgerlige er , at der var midler til dkning af disse forpligtelser , men at de ikke blev brugt .
Situationen afslrer sledes administrativ ineffektivitet hos Kommissionen og medlemsstaterne .
Derfor er det ekstremt vigtigt med en reform af Kommissionen .
I jeblikket er Kommissionen meget konservativ og viger uden om sit ansvar .
Vi br ogs forenkle de retlige instrumenter og lovgivningsprocedurerne som vedtaget under sommerens forligsmde med Rdet .
<P>
Udvidelsen stter sit store prg p nste rs budget .
Dette budget er det sidste , der skal udarbejdes af et EU med 15 medlemsstater .
Parlamentet sikrede de ndvendige stillinger i Kommissionen i forbindelse med en udvidelse ved at samle ressourcer fra bl.a. dette rs budget .
P den mde kunne vi dkke nste rs udgifter p forskud og indpasse de administrative udgifter i de stramme rammer under udgiftsomrde 5 .
Min gruppe sttter dette .
<P>
Ellers kan vi sige om budgettets indhold , at EU ' s funktioner er finansieret p passende vis .
Landbrugsudgifterne er under kontrol , s der er ikke behov for store reformer af budgetmssige rsager .
Foranstaltningerne over for tredjelande kunne delvist forudfinansieres p dette rs budget , og det var ikke ndvendigt at se nrmere p Parlamentets prioriterede omrder .
Ud over andre aktioner kunne vi forbedre finansieringen af den nordiske dimension en smule , hvilket er godt .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , den samlede total for nste rs budget sammenlignet med medlemsstaternes BNP er rekordlav .
Vores gruppe er bekymret over betalingsbevillingernes lave niveau .
Det frygtes , at de ikke svarer til de tidligere indgede forpligtelser , og at der som flge heraf vil komme nye uindfriede forpligtelser , sledes at de ikke-udbetalte indgede forpligtelser vil hobe sig op .
Det frygtes , at medlemsstaterne p grund af en ny regel - den skaldte " sunset clause " - vil miste de belb , der tilkommer dem .
Problemet har primrt vret teoretisk , mens Kommissionen ikke har overfrt bevillingerne p budgettet til betaling , og mens medlemsstaterne har kunnet f milliarder af ubrugte euro i form af ubrugte egne indtgter eller bidrag tilbage .
Hvis betalingsbevillingerne ikke lever op til betalingsbehovene nste r , vil den skaldte " sunset clause " skabe en ny slags problemer .
<P>
I vores gruppe vil vi gerne koncentrere os om den interinstitutionelle aftale , som det forrige Parlament indgik p vores vegne .
Der er opstet nye behov , specielt under udgiftsomrde 3 og 4 , der ikke kan dkkes af de aktuelle maksimumsbelb .
Ingen kunne i maj 1999 have forudset , at der ville blive behov for genopbygning i Jugoslavien og Afghanistan i en situation , hvor EU synes at have forpligtet sig til med konomiske bidrag at lindre flgerne af en amerikansk aggressionspolitik .
Ansvaret synes at vre fordelt , sledes at USA angriber , mens EU betaler for oprydningen og genopbygningen efter krigen .
En ny krig med Irak kan lgge get pres p nste rs ulandsbistandsprogram , s der ikke er nogen marginer til nye foranstaltninger under dette udgiftsomrde .
<P>
Vores gruppe mener , at lofterne i den interinstitutionelle aftale skal omvurderes .
Vi vil gerne gre den dumme stabilitets- og vkstpagt mere fleksibel .
Budgettet har et srligt fleksibelt instrument , men det kunne se ud til , at Rdet i stedet misbruger det til betalinger , der kan forudsiges .
Sammenbruddet i den marokkanske fiskeriaftale var ikke en uforudsigelig udgift , som det var ndvendigt at bruge det fleksible instrument til .
Skrotningen af den spanske og den portugisiske fiskerflde skulle nste r have vret finansieret p en anden mde end delvist via det fleksible instrument .
<P>
Vores gruppe finder det positivt , at der er indledt serise forhandlinger om at reducere transporten af levende dyr til slagtning , og at der stilles sprgsmlstegn ved behandlingen af dyr p primatcentret i Rijswijk i Holland .
Vi er imidlertid skeptiske over for det faktum , at bolden er givet op til , at EU-budgettet kan bruges til finansiering af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Denne gang finansierer vi civil krisestyring , og nste gang bliver det mske krig .
Budgetforhandlingen har ikke givet mig et svar p , hvordan revisionen af midler - der er Rdets ansvar - skal foreg , eller hvornr og til hvem der skal meddeles decharge vedrrende brugen af disse midler .
Men det ved kommissren mske .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , bde personligt og p vegne af min gruppe vil jeg takke ordfrerne hr . Frm og hr .
Stenmarck mange gange for deres arbejde og nske dem tillykke med slutresultatet . Af balancemssige hensyn har jeg bde positive og negative punkter , men jeg vil starte med de negative .
For mig at se er det betalingerne , og jeg sttter fuldt ud hr . Virrankoskis bemrkninger desangende .
Parlamentet kmper normalt om de endelige tildelinger , det vil sige om lfter , mens Rdet primrt er interesseret i at begrnse betalingerne mest muligt og ikke s meget i at holde lfter .
<P>
Under voldgiftsprocessen gik Parlamentet med til at reducere de budgetterede betalinger .
Jeg kan godt forst hvorfor , men jeg er ikke glad for det .
Vi risikerer , at ventetiden bliver lngere , s organisationer og andre modtagere af det , vi kunne kalde kontante udbetalinger , skal vente lngere p deres penge , hvilket bestemt ikke kan vre meningen .
Det mindsker institutionernes trovrdighed , men Rdet og medlemsstaterne mener mske , at det ikke er de store svrdslag vrd .
<P>
Jeg har ogs et problem med , at lnene til fdevarehjlp og humanitr bistand er reduceret med 55 millioner euro .
Jeg ved selvflgelig godt , at der iflge fortalerne blot er tale om et regnskabsmssigt kunstgreb , og at tallene er undrede .
Men som jeg ser det , er det netop problemet , at lnene er undrede , sknt vi allerede nu ved , at der er behov for ekstra midler til Afrikas Horn .
Bevillingerne er undrede , men der er en stigning i antallet af mennesker , der har brug for penge fra denne budgetpost .
<P>
For at skabe ligevgt vil jeg nu komme med tre positive punkter . Min gruppe er meget tilfreds med fastfrysningen af midler til KEDO .
Vi har hele tiden fundet det beklageligt , at vi aldrig har opteret for en varig lsning p det nordkoreanske energisprgsml - nemlig investering i energieffektive og vedvarende energikilder .
Takket vre EU trnes omkring 1.000 nordkoreanere i brugen af moderne atomteknologi .
Nu kommer det s frem , at Nordkorea ikke overholder sin del af aftalen , men at landet alligevel investerer penge i sit eget atomvbenprogram .
Derfor er det nu p tide atter at foretage en grundig kontrol af KEDO og efter vores mening afvikle programmet .
Det er ikke vanskeligt at finde andre ting at bruge de 20 millioner p .
<P>
S er der de nye stillinger i Kommissionen . Det skal helt sikkert ses som et vigtigt resultat af budgetforhandlingerne .
Med endnu en regnskabsteknisk justering har vi p nste rs budget skabt plads til 500 nye stillinger i Kommissionen .
Og det er godt nyt .
Men hvis jeg har forstet kommissren ret , gr ingen af disse 500 stillinger til Generaldirektoratet for Milj , hvilket jeg finder beklageligt , da det selvflgelig ogs er meget vigtigt , at miljlovgivningen overholdes og overvges i kandidatlandene .
Derfor kunne de mske tnke sig at tage det op til fornyet overvejelse , da vi i fllesskab er blevet enige om , at EU har tre hovedmlstninger , og at bredygtig udvikling er en af disse .
Det ville derfor vre fornuftigt , om en betydelig andel af de 500 stillinger blev brugt til at styrke Generaldirektoratet for Milj .
<P>
Mit sidste punkt , hr. formand , vedrrer dyreforsgscentret i Rijswijk .
Jeg kan allerede hre de rede medlemmer sukke , at denne sag har trukket ud i det uendelige , men nu er vi net til beslutningsfasen .
Vi skal opstille klare etiske forhndsbetingelser for de eksperimenter med aber , der gennemfres her .
Hvis der findes et alternativ , eller forsgene ikke er objektivt ndvendige , br EU ikke lngere sttte disse forsg .
Under alle omstndigheder , skal der gres en ende p forsg med hominider .
De er etisk uacceptable , og jeg hber , at jeg kan regne med Deres sttte .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske dette rs to ordfrere , hr . Frm og hr .
Stenmarck , med det glimrende arbejde , de har udfrt . Budgettet for 2003 har ikke vret noget nemt budget , og politisk set har det heller ikke vret ligetil .
Det er nemlig et budget , der har vret en balancegang mellem uopsttelige behov ssom finansieringen af administrationsudgifterne i forbindelse med EU ' s udvidelse og politiske prioriteringer ssom sttten til Afghanistan .
Det har vret en balancegang mellem forpligtelser , der skal overholdes , f.eks. finansieringen af den portugisiske og spanske fldes omstrukturering - som det endelig lader til , at vi er blevet enige om - og nye ndsituationer , f.eks. ndvendigheden af at yde konomisk sttte til EU ' s deltagelse i Den Globale Sundhedsfond .
Det er et budget , som efter min mening i det store og hele brer prg af den manglende revidering af de finansielle overslag , der blev fastlagt i Berlin i 1999 . Efter min opfattelse er disse finansielle overslag efterhnden utilstrkkelige , og deres politiske indhold kan kun blive vrre i de kommende r .
De ganske vist vigtige resultater , man nede frem til under forliget i november , kan heller ikke fre til en definitiv ndring af tingenes tilstand .
Den flles erklring , der giver Rdet pligt til at hre Parlamentet , hver gang Rdet vedtager en afgrelse , der medfrer udgifter til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er f.eks. nr man ser bort fra de indsigelser , der kan gres i den forbindelse - et vigtigt resultat og endnu et skridt p vejen til Europa-Parlamentets fulde inddragelse i en strategisk sektor for udviklingen af et strkere og mere sikkert EU .
<P>
Det forhindrer dog ikke , at loftet for udgiftsomrde 4 stadig er lavt eller rettere sagt meget indskrnkende .
Hvad skal vi gre i det jeblik , Rdet beder os om tilladelse til at engagere sig - ogs finansielt - i en ny international politisk situation ?
Vil vi ngte Rdet denne tilladelse med den begrundelse , at midlerne objektivt set ikke er tilstrkkelige , eller vil vi tage udfordringen op og gre en indsats for at finde pengene et eller andet sted og p en eller anden mde ?
Lige nu er vi f.eks. ndt til at finde midler til at lse problemet i Galicien .
Hvad ville vi f.eks. have gjort i Afghanistan ?
Hvad ville vi f.eks. have gjort i Balkanomrdet ?
<P>
Og s vil jeg slet ikke tale om udgiftsomrde 3 , for ogs nr det glder de interne politikker , bliver EU ' s forpligtelser strre r for r .
Hvert r er der nye , kostbare flerrige programmer , som er utroligt vigtige set ud fra et politisk synspunkt , og som derfor skal overholdes og gennemfres .
Men hvad skal vi gre , nr der ikke lngere er spillerum til noget som helst politisk initiativ fra Parlamentet ?
Hvad skal vi gre , nr sondringen mellem obligatoriske udgifter og ikke-obligatoriske udgifter kun bliver en sondring mellem udgifter , hvor Parlamentet ikke har det sidste ord , og udgifter , hvor Parlamentet ikke kan gribe ind , fordi EU-institutionerne ellers risikerer at tabe ansigt ?
Og det er blot for at nvne to udgiftsomrder .
<P>
Derfor anmoder jeg alle parlamentsmedlemmerne om at henvende sig til deres delegationer og deres regeringer for at srge for , at alt det , som vi har planlagt i dette budget og i forbindelse med dette forlig , ikke bliver forgves i den sidste ende , fordi vi mangler midler , men at det i stedet bliver en flles mlstning for os alle sammen uanset vores politiske tilhrsforhold .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Med sparsommelighed og hrdt arbejde kan man bygge et slot .
Dette gamle hollandske ordsprog glder kun delvist for EU ' s budget for 2003 , der fastlgges i lbet af denne uge .
Jeg vil ikke kritisere den store arbejdsindsats .
Det velgennemtnkte resultat af den flles indsats fra Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet er prisvrdigt .
Nej , jeg er mere interesseret i den frstnvnte dyd - sparsommelighed .
I nrvrende beslutningsforslag opfordrer Parlamentet Kommissionen til at fortstte bestrbelserne p at reducere omfanget af uindfriede forpligtelser og forbedre planlgningen gennem kvartalsvise gennemfrelses- og indberetningsplaner osv . Det er alt sammen udmrket .
Gang p gang overser man imidlertid et vigtigt sprgsml .
Nemlig sprgsmlet om effektiviteten af de mange budgetposter , hvor der er betalingsproblemer .
Vi er overbevist om , at Kommissionen tager munden alt for fuld med Parlamentets aktive tilskyndelse .
I forslaget tales der om " usdvanligt store overskud " .
Det m da give stof til eftertanke .
Det glder os derfor , at man nu er begyndt at reducere tildelinger og betalinger vedrrende strukturforanstaltninger .
De mange uindfriede forpligtelser inden for specielt strukturfondene br fre til en grundig udrensning af urentable budgetposter .
Det vil i hj grad bidrage til at gre EU ' s finanspolitik mere trovrdig .
<P>
Der er imidlertid ogs behov for en betydelig udrensning af budgetposter under andre politikomrder .
Srligt inden for eksterne operationer kunne mange poster skrottes .
Kun hvis EU kan tilfre en mervrdi , nr det glder udenrigspolitikken , er det vrd at overveje en operation .
Hvad skal man f.eks. f ud af ndringsforslag 139 til budgetpost B7-6000 ?
Her argumenteres der for at remrke ikke mindre end 20 millioner euro til selvstndige og uafhngige institutioner i EU .
I begrundelsen er der en undselig bemrkning om , at politiske institutioner er velegnede til de nvnte aktiviteter .
Men hvad betyder i den forbindelse begreber som selvstndighed og uafhngighed ?
Der er masser af lignende eksempler .
<P>
Vi vil kun fremhve ndringsforslag 147 til budgetpost B7-6312 .
Efter en tidligere diskussion om fostre under rammeprogrammet for forskning m jeg atter bringe et etisk sprgsml p bane .
Denne gang handler det om abort inden for rammerne af et program til fremme af rettigheder vedrrende seksuel og reproduktiv sundhedspleje i udviklingslandene .
Officielt er Europa-Kommissionen imod en finansiering af abort som en metode til familieplanlgning .
<P>
I praksis viser det sig imidlertid , at tingene ikke er helt s enkle , for Europa-Kommissionen samarbejder med og bidrager til fonde for organisationer , der bl.a. hylder abort som en reproduktiv rettighed .
Jeg vil ikke gre et alt for stort nummer ud af det , men der er tale om medfinansiering af abort .
Jeg vil derfor opfordre Dem til p det bestemteste at forkaste ndringsforslag 147 .
<P>
Denne sag viser endnu en gang , at finansiering af etisk kontroversielle aktiviteter giver problemer .
Europa-Kommissionen skal udvise strre tilbageholdenhed i sdanne sager .
<P>
EU ' s mde at supplere medlemsstaternes udviklingspolitik p sttes ogs i et nyt perspektiv .
Det er naturligvis ikke acceptabelt , at EU supplerer medlemsstaternes udviklingssamarbejde med politikker , der ikke stttes af medlemsstaterne , fordi de ikke finder dem ansvarlige .
Komplementaritet i denne form giver mig en grim smag i munden .
Jeg vil gerne hre Europa-Kommissionens argumenter for dens indirekte engagement i abort .
<P>
Hr. formand , lad os vre sparsommelige svel som hrdtarbejdende , s vi kan leve op til borgernes tillid .
Det er trods alt borgerne , der betaler regningen .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , ligesom hr. van Dam vil jeg gerne tale om en bestemt budgetpost , og det vil jeg ogs , fordi jeg som medlem af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har fulgt sagen p tt hold .
Det drejer sig om budgetpost B7-6310 for Nord-Syd-samarbejdsprogrammet om bekmpelse af narkotika-misbrug .
Det var blevet besluttet af frst Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , herefter Budgetudvalget og endelig et enstemmigt Parlament at fastfryse de nye bevillinger og opfre betalingsbevillingerne under reserven , eftersom denne budgetpost ikke havde noget retsgrundlag efter Parlamentets mening .
Og den havde ikke noget retsgrundlag , fordi Kommissionen allerede i oktober 2000 skulle have forelagt Parlamentet en evaluering af de aktioner , der var finansieret af Fllesskabet i den forbindelse , og foresl en ny forordning .
Det forholder sig i stedet sdan , at denne budgetpost er blevet finansieret uden noget retsgrundlag i hele to regnskabsr .
<P>
Umiddelbart efter Parlamentets afstemning meddelte Kommissionen Budgetudvalgets formand , at denne budgetpost faktisk ikke har noget retsgrundlag . Det er i modstrid med det , som kommissren har sagt flere gange som svar p Parlamentets foresprgsler , nemlig at det er en budgetpost , der finansieres efter et helt prcist retsgrundlag , og at en manglende evaulering ikke forhindrede , at den kunne finansieres igen .
Herefter fik vi at vide , at der ogs havde fundet en evaluering sted .
Men denne evaluering , som skulle dreje sig om forordningen af 21. oktober 1997 , og som Parlamentet skulle have modtaget i juli 2002 , er bestemt ikke net frem til sekretariatet for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
Det var vanskeligt for mig at f fat i den .
Det drejer sig om en endelig rapport af 9. maj 2002 , som vi godt kunne have behandlet i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , hvis vi havde haft tid . S kunne vi mske have undget denne fase og det , der sker med det nye budget , hvor Kommissionen , Parlamentet og Rdet i fllesskab har besluttet at fjerne reserven , fordi der foreligger en vurdering .
Hvis man ser bort fra forsiden og titlen , er der tale om en evaluering , som starter i 1990 ' erne og vedrrer Nord-Syd-samarbejdet om bekmpelse af narkotika og narkotikamisbrug , og som kun delvist har at gre med forordningen af 21. oktober 1997 .
Hertil kommer , at man i denne evaluering ser p alle de aktioner , der er blevet ivrksat i de tidligere r , for at undg at sige ligeud , hvad der er sket med denne forordning i disse tre r .
<P>
Det fremgr klart af evalueringen , at strstedelen af aktionerne i de sidste tre r er blevet ivrksat af og via FN ' s kontor under ledelse af hr . Arlacchi .
Vi har i flere r anmodet udvalget om at undersge nogle ting , som FN selv har indrmmet ikke er gennemsigtige , og som endda er i strid med FN ' s finansforordning , hvilket FN ogs har indrmmet .
Kommissionsformand Prodi havde selv ptaget sig ansvaret for at opklare , om der var hold i det , som FN indrmmede .
Alt dette er ikke sket , og i dag finansierer man uden tven denne budgetpost igen , efter at man i flere r har finansieret den uden et retsgrundlag og til nogle diskutable aktioner , som Kommissionen selv i dag ikke kan eller ikke vil give en egentlig evaluering af .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , som andre talere her i eftermiddag glder jeg mig over den succesrige afslutning af budgetproceduren .
Det er bestemt en af de mest fredelige af slagsen , jeg har oplevet , og jeg vil gerne komplimentere vores to ordfrere for det fremragende arbejde , de har gjort .
<P>
Der er succeser og fiaskoer i enhver budgetprocedure .
Vi i vores politiske gruppe fler , som hr . Ferber har antydet , at vi har haft flere succeser end fiaskoer i denne budgetprocedure .
Der er tre sprgsml , der er srlig markante , og jeg vil gerne nvne dem .
Det frste drejer sig om forbedring af kvaliteten af gennemfrelsen af budgettet .
Vi har fra begyndelsen insisteret p , at vi skulle g videre ud fra Kommissionens , Rdets og Parlamentets erklring af december 2000 , og isr se p en reduktion af de udestende forpligtelser til et normalt niveau inden december 2003 .
Derfor har vi foreslet , at bevillingerne til personale skulle anbringes i reserven .
Som flge deraf har vi nu fet lfte om et forelbigt budgetforslag for 2004 , hvori det specificeres , hvordan vi skal eliminere de unormale udestende forpligtelser med udgangen af 2003 .
Jeg mener , der er et stykke vej tilbage , men dette er et skridt i den rigtige retning .
<P>
For det andet , hvad angr en rimelig inddragelse af Parlamentet i FUSP-foranstaltningerne , s var det , der l os mest p sinde , at f Parlamentet fuldt ud involveret i hringer og information om , hvordan Rdet vil anvende belbene .
Derfor holdt vi ved frstebehandlinen penge tilbage i reserve , s vi kunne f en ordentlig forhandling med Rdet ved andenbehandlingen .
Og nu har vi en flles erklring i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale , der for frste gang fastlgger en mde , hvorp Parlamentet kan blive hrt og informeret fuldt ud , herunder en politisk dialog om FUSP .
<P>
Vi har ogs afsat midler p budgettet , s Kommissionen kan fremlgge en undersgelse , der fastlgger prioriteringer for FUSP over de nste fem r .
Jeg hber meget , at denne undersgelse bliver gennemfrt .
<P>
Sidst , men ikke mindst , er der sprgsmlet om en heldig gennemfrelse af reformerne af Kommissionen .
For min gruppe er dette et afgrende punkt .
Vi har derfor foreslet , at vi skulle have et samlet syn p dette , og derfor afsatte vi ved frstebehandlingen 500 stillinger i reserven - de ekstra stillinger , man havde anmodet om .
Og sandelig , som et resultat heraf har vi nu en omfattende rapport , som jeg lige har drftet med mine kolleger - herunder hr . Kinnock her til morgen - og hvor jeg kunne sige , at der virkelig var sket fremskridt .
Men vi vil gerne udbrede kendskabet til , at der er sket fremskridt , men der er andre metoder til drftelse i Rdet i jeblikket og afgrelser , der skal trffes , inden vi mder vlgerne igen i juni 2004 .
<P>
Derfor mener jeg , at 2003-budgettet har haft succes med hensyn til disse tre punkter .
Vi havde en strategi , og vi havde nogle pressionsmidler , der gjorde det muligt for os at n dette ved at tilbageholde bevillinger og stillinger , sdan at der kunne ske noget .
Vi m i de nrmeste mneder vre rvgne og sikre , at der fortsat sker fremskridt p disse tre omrder , for ingen af dem har fundet en endelig lsning med 2003-budgettet .
<P>
Men det er takket vre Parlamentets befjelser og beslutsomheden i vores politiske grupper om at bruge dem , at vi har gjort fremskridt p disse tre punkter indtil nu .
Jeg vil gerne afslutte med et advarende ord : I jeblikket er der forslag i Det Europiske Konvent , der synes at sigte mod at begrnse Parlamentets befjelser inden for budgetproceduren - vi m sikre , at dette ikke sker .
<SPEAKER ID=157 NAME="Wynn, (PSE)">
Hr. formand , siden vi er i gang med at lyknske os selv - alle har holdt taler , hvori de har rost Budgetudvalgets rolle - bliver jeg mindet om en historie , som en af nstformndene , hr . Schmid , engang fortalte .
En tidligere formand for Budgetudvalget og en tidligere hovedordfrer var p skiferie .
Mens de var ude at st p ski , kom de ud for en ulykke . De faldt ned i en klft .
Der sad de fast og kunne ikke komme fri .
24 timer senere opdagede man , at de var vk , og der blev udsendt et eftersgningshold .
Da det nede klften , kiggede de ned og s disse to skikkelser .
De rbte ned : " Er De fra Budgetudvalget ?
" De svarede : " Ja , det er vi !
" De rbte s tilbage : " Vi er fra Rde Kors .
" Og svaret kom : " Vi har ingen penge " .
<P>
Det er det billede , de fleste har af Budgetudvalget .
Men med dette budget har vi vret yderst venlige over for nsten alle , der har meldt sig .
Enhver , der har vret involveret i denne procedure , kender til faxer , e-mails , telefonopringninger og bank p dren , efterhnden som der er blevet gjort forsg p at opn noget fra budgettet ved lobbyvirksomhed .
<P>
Men ved denne lejlighed har ordfrerne arbejdet srdeles godt for at sikre , at man har medtaget den prioritering , der er foreget i udvalgene , de forskellige politiske grupper og hos dem med interesser uden for Parlamentet , der har udvet effektiv lobbyvirksomhed .
Vi har et budget , der afspejler en betydelig grad af god vilje fra Parlamentets side .
Faktisk er der s meget god vilje , at vi , som jeg sagde i udvalget , har for mange penge p budgettet , srlig inden for visse dele af udgiftsomrde 4 , hvor pengene ikke vil blive brugt .
Men de er der , og det er net takket vre det gode arbejde , som ordfrerne og udvalget har gjort , og via vores flles bestrbelser sammen med Rdet og Kommissionen .
<P>
Det m siges , at der har vret en hel del nyskabelser ved denne budgetproces , ikke mindst p grund af holdningen hos det danske formandskab .
Vi har alle komplimenteret dem , og de har arbejdet meget hrdt for at sikre , at vi endelig har et budget , som vi alle kan vre stolte af .
Der foregr normalt betydelig lobbyvirksomhed p dette afsluttende stadium , men ikke denne gang .
De meget f eksempler p lobbyvirksomhed , vi har vret ude for , drejer sig om et par konti under udgiftsomrde 4 .
<P>
Vores forhandlinger under forligsproceduren med Rdet og Kommissionen har faktisk vist sig frugtbare .
Under udgiftsomrde 4 har vi fet hvert eneste ndringsforslag , som udvalget har bedt om , bortset fra de konti , der drejer sig om ECHO - hvor vi er overbevist om , at pengene kan findes - og Den Globale Sundhedsfond .
Vi har ikke de 80 millioner euro , der blev bedt om , men vi har 42 millioner euro fra det generelle budget og en garanti for , at EU fr sde i Den Globale Sundhedsfond .
Fra den synsvinkel er det udmrket .
<P>
Men det budskab , som stadig ikke er trngt igennem under alle disse lyknskninger , er , hvordan pengene skal bruges ret igennem , for vores svaghed her i Parlamentet er , at vi ikke overvger , hvordan pengene gives ud . Hr .
Ferber har anmodet Kommissionen og Rdet om at sikre , at pengene bliver brugt godt .
Det er ogs vores opgave , og udvalgene her i Parlamentet m sikre , at de mned for mned overvger dette .
Det sidste , vi nsker , er i sidste instans at sende 15 % retur til medlemsstaterne , hvilket er , hvad der skete i r , da vi sendte 15 milliarder euro tilbage .
Medlemsstaterne er glade for det , men det er ikke god budgetpraksis .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=158 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs tilslutte mig den glde , der i dag fra mange sider er kommet til udtryk over budgetforhandlingernes gode forlb .
For udenforstende kan det mske se mrkeligt ud , at vi roser hinanden skamlst , men den gensidige tillid , benhed og retlinethed , der har prget budgetforhandlingerne i r , giver tro p , at det sagtens kan lade sig gre at afkorte og forenkle budgetprocessen , sdan som man arbejder med det i konventet , og at vi kan fortstte arbejdet med at sikre , at budgettet fremstr som et politisk dokument , der viser klare politiske prioriteringer .
Denne proces vil under alle omstndigheder blive mere tydelig til nste r , nr vi gr over til den aktivitetsbaserede budgetlgning og dermed forhbentligt fjerner noget af mystikken i sprogbruget omkring budgettet .
Det skal blive lettere for os alle sammen at se de konomiske og politiske prioriteringer , der er i budgettet .
<P>
Der blev opnet gode resultater p dette rs budget , og jeg vil for det frste fremhve , at vi fandt pengene til i 2003 at forberede udvidelsen med 10 lande i 2004 .
Der skal oversttes EU-lovgivning til de nye medlemslandes sprog og ansttes personale fra de nye lande uden at g ud over de aftalte konomiske rammer .
Jeg synes , at Parlamentet ydede sit bidrag til den proces .
For det andet fandt vi pengene til genopbygningen af Afghanistan , og for det tredje fik vi klare lfter fra Rdet om bedre samarbejde og indsigt i finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er vigtigt , det er nemlig i alles interesse , at der ikke er hjrner i budgettet uden for parlamentarisk kontrol .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , som jeg tidligere har haft anledning til at fremhve , har de velser i finansiel teknik , som den aktuelle budgetprocedure har krvet , endnu en gang vist , hvor prekr Fllesskabets finansieringsramme er , og hvor ndvendig en revision og opjustering af den er .
<P>
Det er velkendt , at den finansielle ramme , der blev besluttet i Berlin er helt utilstrkkelig i forhold til de udgifter , som udvidelsen medfrer , og de gede behov , der ligger i den konomiske og sociale samhrighed , og i forhold til de nye prioriteringer , der i mellemtiden melder sig ikke mindst inden for de interne og eksterne politikker .
En revision af de finansielle overslag ville derfor vre den bedste fremgangsmde .
I mangel af en sdan revision ville en legitim og fuldstndig anvendelse af alle de budgetbefjelser , som traktaterne giver Europa-Parlamentet , dog have vret et mindre onde , fordi man p den mde ville have undget de omfordelings- og nedskringsmanvrer , som vi er blevet s vant til , men som s ofte har vret til skade for tidligere besluttede prioriteringer og ml .
<P>
Jeg tnker her p et srlig hrdt ramt omrde : samarbejds- og udviklingspolitikken .
Inden for den nuvrende budgetramme og i forhold til de nye prioriteringer , der i mellemtiden har meldt sig - Kosovo , Afghanistan , men ogs Palstina og frtiltrdelsesmidlerne til Tyrkiet samt Den Globale Sundhedsfond - er midlerne til de fattigste lande uundgeligt blevet mindsket .
Denne mindskning rammer nu ogs fdevarehjlpen , samarbejdet med Latinamerika , Balkan og Meda-programmet .
Med alle mulige forskud , overfrsler , reserver og manglende gennemfrelser lykkes det alligevel ikke engang at indfri de vedtagne budgetbeslutninger , sledes som det nu sker med de 55 millioner euro , der srlig var bevilget til Afghanistan .
Derudover forsger man at henfre finansieringen af Den Globale Sundhedsfond til Den Europiske Udviklingsfond uden overhovedet at konsultere denne fonds modtagerlande , som nppe kan have interesse heri .
Alt dette , fordi man ikke overholder princippet om tilstrkkelige midler , iflge hvilket nye prioriteringer br flges af nye finansielle midler .
Det er indlysende , at der i hvert fald m ske en revision af loftet for de finansielle overslag for udgiftsomrde 4 , foranstaltninger udadtil .
<P>
Dette forhold bliver endnu tydeligere og alarmerende , hvis vi ser p de samlede udgifter , som man nsker kun skal stige med 1,9 % i 2003 , alts mindre end den forventede inflation , hvilket betyder en reel reduktion af udgiftsbudgettet .
Dette budget bliver i vrigt p grund af stabilitetspagtens krav i 2003 det laveste i et rti , eftersom det kun vil komme til at udgre 1,02 % af EU ' s BNP .
Det er meningslst at ville have mere og mere Europa og samtidig ville have et mindre og mindre budget .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg dog gerne ogs fremhve noget positivt , denne gang om sttimor .
Jeg glder mig over de resultater , der er net , bde at den srlige budgetpost , som jeg altid har slet til lyd for , er blevet opretholdt , og at den er get med seks millioner i forhold til Rdets forslag .
Det er et positivt politisk signal til et land og et folk , der frst for nylig har opnet uafhngighed , og hvor der stadig er mange behov , der skal dkkes , hvilket i vrigt stemmer godt overens med de forskellige beslutninger , som vi har vedtaget i denne sag .
<P>
Et sidste ord om Palstina . P baggrund af den dramatiske tilstand , som dette land befinder sig i , er det vigtigt , at situationen tages op til overvejelse nste r i form af en budgetpost og tilstrkkelige midler , ikke mindst for at restituere de investeringer , som EU har foretaget i omrdet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , med hensyn til landbrugsomrdet er vi ikke tilfredse med budgettet .
Vores forslag er ikke blevet medtaget . Rdet har ganske vist gjort et par sm indrmmelser , men vores vigtigste krav , nemlig at vi skulle n frem til en ny institutionel aftale , s vi kan overfre penge fra frste sjle , som ikke bliver brugt der , til anden sjle , er ikke blevet opfyldt , fordi man mener , at det kan man ikke bare gre .
Nu konstaterer vi med forblffelse , at netop det modsatte er sket i Kbenhavn , nemlig at penge fra den anden sjle fra udviklingen af landdistrikter med et pennestrg er blevet frigivet til brug i forbindelse med den direkte sttte .
Jeg m sige , at det opfatter jeg som en skandale .
Europa-Parlamentet har forfattet en beslutning , hvor det udtrykkes , at vi er imod den direkte sttte , overfrslen til de nye EU-lande , men at vi gr ud fra , at det ikke vil forringe den samlede sttte , men at det netop sker som sttte til udviklingen af landdistrikter , alts i anden sjle .
Det er ikke blevet opfyldt .
<P>
I beslutningerne fra Bruxelles er der lagt et konomisk loft , som ikke udnytter det , der blev skabt mulighed for i Berlin .
I forbindelse med den anden udvikling blev der ikke lagt noget konomisk loft , og vi havde store forhbninger til , at det betd , at anden sjle gennem en reform kunne blive udvidet til Europa-Parlamentet , som her skulle have medbestemmelse og kunne bringe denne anden sjle fremad .
Men nr de penge , som man med stort besvr er blevet enige om , s bliver tilbagefrt med en beslutning i Rdet , til en udvikling , som vi ikke nsker , s , fru kommissr , er det ikke i overensstemmelse med Europa-Parlamentets vilje .
<P>
Derfor mener jeg ikke , at det kan accepteres i denne form - vi m tage det op i de nste budgetforhandlinger , og vi forventer helt klart af konventet at f medbestemmelse p landbrugspolitikken , bde hvad angr den indholdsmssige udformning , og hvad angr de skaldte obligatoriske midler .
Vi vil ikke i lngden finde os i , at Rdet skalter og valter efter forgodtbefindende , vi vil have direkte afstemning om budgettet og selv afgre det .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfrerne for deres arbejde med EU-budgettet for 2003 , der nu er p nsten 100 milliarder euro .
Nsten 44,8 milliarder skal anvendes p den flles landbrugspolitik til nste r , og jeg glder mig meget over den sttte , som EU giver til landbruget i almindelighed .
Det er en anerkendelse fra alle de vigtigste institutioner i EU af den politiske betydning af at hjlpe landbrugerne , deres familier og landdistrikterne , hvor de bor .
<P>
Vi m fortsat investere for at sikre , at vi har et konomisk rentabelt europisk landbrugssystem .
Det er derfor , jeg glder mig srlig over , at EU ' s ledelse inden for rammerne af den bredere EU-budgetpolitik trffer foranstaltninger til at beskytte den flles landbrugspolitiks bredygtighed nu og i fremtiden .
Jeg glder mig ogs over forgelsen af regionalfondene i Europa , der andrager 33,98 milliarder euro , og jeg glder mig srlig over , at de skal anvendes i omrder som min egen region , Connacht og Ulster i Irland .
Disse midler vil mildne det indlysende infrastrukturelle underskud , der opstr i regioner som min og ligeledes i andre regioner , der halter bagefter i Europa .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , reprsentanter for Rdet , fru kommissr , mine damer og herrer , hr . Wynns vittighed havde vret meget bedre , hvis vi havde vret finansministre i stedet for medlemmer af Budgetudvalget .
De fik ikke desto mindre os alle til at le .
<P>
Vi er godt tilfredse i dag , fordi der er opnet konsensus her i Parlamentet om betnkningerne af Frm og Stenmarck .
Der er ogs opnet konsensus i vores forhold til Rdet , og Kommissionen har s vidt muligt fet opfyldt sine rimelige krav .
Kort sagt mener vi , at den nordlige dimension har vret meget gavnlig for EU ' s interesser , og derfor drfter vi i dag budgetforslaget 2003 i en atmosfre , der for de af os , der har lang erfaring med budgetarbejdet , forekommer at vre meget rolig .
<P>
De nsten 100.000 millioner euro , vi skal godkende , har beskeden kvantitativ betydning for s vidt angr EU ' s konomi , men de har meget stor relativ betydning , fordi de beskedne 100.000 millioner euro omfatter , hvad bde politikere og borgere forstr ved Europa , hvilket vi ikke m glemme .
<P>
Den endelige konsensus - som vi i hj grad kan takke det danske formandskab for med dets vilje til at fre forhandlinger - skjuler imidlertid ikke det faktum , at der stadig er torne i Parlamentets sider .
Jeg vil kommentere et par af dem . For det frste - og det har andre talere nvnt fr mig - reduceres Parlamentets reelle budgetbefjelser konstant .
Nr vi ikke taler om obligatoriske udgifter , taler vi om flerrige programmer eller prioriterede udgifter eller om at ndre budgetter .
Den procentdel af Fllesskabets budget , der ikke er underlagt Parlamentets direkte kontrol og beslutninger , stiger hvert r .
<P>
Blandt min gruppes forslag til konventet skiller forslagene vedrrende en ndring af denne situation sig ud .
Et reprsentativt Parlament skal trffe alle afgrelser vedrrende udgifter .
Den flles beslutningstagning skal gres almindelig uden dermed at bringe landbrugs- og strukturudgifterne i fare . Dem m vi sikre .
<P>
Frem for alt mener jeg , at det er en politisk fejltagelse at overfre den mde , hvorp budgetdisciplinen gennemfres i medlemsstaterne , til EU ' s budget , og det er der to grunde til . For det frste fordi der glder budgetmssige stramninger for et fllesskabsbudget , der i sin natur ikke bner mulighed for gld .
Det er forsteligt , at en national regering , der nsker at - eller skal - overholde stabilitetspagten , er ndt til at agere i tilflde af underskud p statsbudgettet og om muligt fjerne underskuddet , men hvis man ogs begrnser vksten i EU ' s budget til 2 % pr. r , vil det resultere i en stigende utilstrkkelighed i Fllesskabets ressourcer .
Det forventes , at EU gennemfrer stadig flere aktiviteter med frre ressourcer .
Og ikke blot varer dette mirakel ikke evigt , men det er heller ikke bredygtigt .
<P>
For det andet , hvordan vil Rdet forklare de stigende budgetbalancer , der returneres til medlemsstaterne med en anvendelse af egne ressourcer p praktisk talt 1 % i stedet for de teoretiske 1,27 % ?
Svaret hnger i luften .
Der findes medlemsstater , der som en variabel til deres nationale budgetmssige justeringer bruger strukturfonde , som de ikke udnytter eller gennemfrer .
<P>
Jeg sprger mig selv , om det er den rigtige mde at administrere EU p , og om Europa-Parlamentet skal bifalde en sdan handlemde .
Lad os hbe , at konventet kan vre medvirkende til at lse dette problem , som vedrrer os alle .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Gill (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere begge ordfrere , der har net et godt resultat .
Jeg vil srlig takke hr . Stenmarck for hans samarbejdsvilje over for mig om de andre institutioners budget og , hvad der er afgrende , gennemfrelsen af front-loading-processen .
Dette betyder , at de budgetter , som i begyndelsen l 66 millioner euro over loftet , nu er inden for en acceptabel margen .
Det br ogs hjlpe os med 2004-budgettet .
<P>
Begyndelsen af 2003 var et vanskeligt budgetr .
Ikke alene havde vi vsentlige forberedelser i institutionerne til den kommende udvidelse , men belastningen ved at arbejde inden for en stram ramme , der var aftalt i Berlin , var kun alt for tydelig , srlig vedrrende udgiftsomrde 4 .
Jeg er enig i , hvad hr . Frm tidligere har sagt om det spndetrjesystem , vi m arbejde inden for .
Det har vret et virkeligt jonglrnummer for begge ordfrerne , srlig vedrrende det generelle budget .
<P>
Jeg har i de sidste tre r iagttaget en rligt tilbagevendende krisesituation .
Mens EU ' s forpligtelser og globale behov vokser , gr midlerne det ikke .
Et af de fundamentale problemer for Parlamentet er manglen p indflydelse p hele EU ' s budget , srlig udgiftsomrde 1 .
Mens vi som parlamentsmedlemmer er forpligtede p budgetmssigt mdehold , er vores manglende evne til at pvirke 50 % af EU ' s budget frustrerende , fordi vi ikke fuldt ud kan omstte politiske prioriteringer til budgetmssige . Derfor vil jeg gerne komplimentere bde hr .
Stenmarck og hr .
Frm , srlig hr . Frm , for at have net det , han har , med hensyn til at skaffe resultater vedrrende de fleste af Parlamentets hjest prioriterede omrder .
<P>
Realiteten ved udvidelsen er over os .
Men indtil vi har resultatet af konventet , og den fulde udstrkning af institutionens nye rolle er blevet fastlagt , vil det vre vanskeligt at lgge virkelige planer .
Selv om vi er begyndt p forberedelsen til dette budget , og visse mindre ndringer allerede er foreget her i Parlamentet , er realiteten ved udvidelsen ikke helt get op for institutionerne .
Vi er ikke rigtig begyndt at tage fat p de fulde konsekvenser af udvidelsen .
Lad os bare kigge p de tre arbejdssteder .
<P>
Vedrrende Strasbourg kommer der nok noget i retning af 100 nye parlamentsmedlemmer plus deres assistenter svel som deres modparter i Rdet og yderligere personale til Rdet fra EU ' s nye medlemmer .
I praksis betyder det , at der sandsynligvis vil vre 2.000-3.000 flere mennesker i denne by en gang om mneden .
Selv nu er det et problem for hotellerne at klare det .
Jeg ved , at vi er kendt som et omrejsende cirkus , men til maj 2004 m vi bogstavelig talt campere i vores telte , for der bliver ikke hotelvrelser nok som flge af udvidelsen af Parlamentet .
<P>
Hertil kommer , at transportforbindelserne - srlig luftforbindelserne - langtfra er tilfredsstillende for de nuvrende medlemmer .
Derfor er det absolut afgrende , at konventet tager fat om nlden og serist ser p de tre arbejdssteder .
Hvordan kan de reduceres ?
Det er vigtigt , at Rdet og konventet erkender , at de m trffe denne politiske afgrelse .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , mange har allerede sagt det p mange forskellige mder - dette rs budgetbehandling var eksemplarisk .
Der var et meget effektivt samarbejde mellem alle budgetmyndighedens komponenter .
Jeg vil ogs komplimentere de to ordfrere og formanden for Budgetudvalget , der har vist sig at have en sikker hnd .
<P>
Jeg mener , at vi havde de strste problemer med udgiftsomrde 4 og 5 .
Jeg synes , at der er fundet en god lsning for begge kategorier .
Det lykkedes os at finde en god lsning vedrrende hjlp til Afghanistan og Den Globale Sundhedsfond , og med hensyn til udgiftsomrde 5 blev der ogs gjort god brug af frontloading-vrktjet .
<P>
I morges talte vi her i Parlamentet om mund- og klovsygekrisen i 2001 .
I den beslutning , der blev vedtaget i morges , opfordrede vi atter til forskning p forskellige omrder .
For s vidt angr sidste rs budget havde Kommissionen alle muligheder .
For allerede inden udvalget blev skabt , havde Parlamentet stemt for at indlede forskning .
Under frstebehandlingen i oktober sagde jeg ogs , at Kommissionen skulle forske inden for to omrder - markrvacciner og forsikringssystemer .
S vidt jeg ved , har man hidtil set bort fra budgetmyndighedens beslutning , og Kommissionen er endnu ikke begyndt at underskrive kontrakter .
Jeg vil derfor endnu en gang understrege , hvor dybt jeg beklager dette .
<P>
I sidste uge var der topmde i Kbenhavn .
Der blev selvflgelig talt meget om penge .
En ting : Vi havde allerede programmer p plads for steuropa , der skulle vre ved at blive gennemfrt i jeblikket , men gennemfrelsen gr meget trgt .
Det ser jeg som en stor fare for de kommende r - at vi gr vores yderste for at gennemfre s mange programmer som muligt i steuropa , men at vi ganske enkelt ikke er i stand til at gre det .
Jeg mener , at Kommissionen skal vre srlig opmrksom p det .
<P>
Til slut hber jeg , at det nye system med aktivitetsbaseret budgetplanlgning , der skal anvendes nste r , vil sikre en lige s glat budgetproces , som vi har haft i r .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Dover (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for at kunne sige , at budgettet for 2003 er get srdeles godt .
Det var et privilegium at vre med til forligsmderne midtvejs og ved slutningen af ret , hvor der var en konstruktiv og fornuftig debat , og hvor der blev truffet aftaler .
Jeg vil gerne rose hr . Kinnock for hans reformer af Kommissionen , selv om der har vret en blind plet .
Jeg glder mig over at se fru Schreyer her i dag , som forhbentlig vil tale om kontrol med regnskabet .
<P>
Under vedtagelsen af dette budget har vi fra De Konservatives og Det Europiske Folkepartis side forsgt at antyde , at vi har brug for bedre og strammere kontrol med regnskabet .
Hvis vi ikke fik det , ville vi ikke frigive visse belb og tillade visse personalenormeringer .
Det er helt afgrende .
Det er en stor skam , at Budgetudvalget ser en gang p budgettet p en fremadrettet mde , men s mder konsekvenser med hensyn til budgetkontrollen , og der er noget af en klft mellem disse to ting .
Der er behov for en helt glat overgang , og det glder mig meget , at fru Schreyer er her for at tage fat p dette sprgsml i dag .
<P>
Nr vi ser frem , er det afgrende , at vi fr gennemfrt reformen af den flles landbrugspolitik i henhold til programmet og ikke fr den udsat , for den er s afgrende for udvidelsen og en fornuftig udbetaling af rimelige subsidier - jeg siger rimelige og understreger dette ord - til tiltrdelseslandene .
Jeg glder mig over , at vi fr god valuta fra EU ' s budget .
Vi har med held nedbragt den del af bruttonationalproduktet , der anvendes p budgettet , s det nu kun er lige over 1 % , nemlig 1,02 % .
Jeg vil gerne rose alle de involverede , srlig ordfrerne , for et meget succesrigt resultat .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop (PSE).">
Hr. formand , jeg vil begrnse mine korte bemrkninger til fiskeri .
Jeg vil gerne ppege , at andenbehandlingen , hvor vi skal godkende de internationale fiskeriaftaler , der ikke har givet de store problemer , er en ren formalitet .
Ikke desto mindre har vi kmpet hrdt for at opfylde den forpligtelse , vi ptog os i fjor om at mildne indvirkningen p den del af Fllesskabets fiskerflde , der fiskede i marokkanske farvande , i betragtning af at det ikke lykkedes at n til enighed med Marokko om en fornyelse af fiskeriaftalen .
<P>
Det er velkendt , at Rdet , p trods af at det ptog sig denne forpligtelse i sit budgetforslag for 2003 , fjernede de 27 millioner euro , som Kommissionen havde afsat i det forelbige budgetforslag .
Ikke desto mindre har Europa-Parlamentet - frst og fremmet takket vre dets socialistiske ordfrer for finansielle overslag , hr . Colom i Naval - med sttte fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe fundet en lsning p problemet i form af en overfrsel p 15 millioner euro ved udgangen af 2002 samt 12 millioner euro fra mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet for 2003 .
<P>
Min gruppe vil selvflgelig sttte denne aftale under andenbehandlingen .
Den vil stemme for den aftale , som den har kmpet for og fremmet , og jeg hber , at alle er klar over de socialdemokratiske parlamentsmedlemmers rolle bde under forhandlingerne og i forbindelse med aftalens indgelse .
Jeg insisterer p dette punkt , hr. formand , for at undg en gentagelse af de ubegrundede og skrupellse beskyldninger mod De Europiske Socialdemokraters Gruppe om en fortsat boykot fra den spanske regerings prsident , hr . Aznar , der som altid forsger at forvirre offentligheden .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , i 2003 nr vi halvvejs igennem perioden med de aktuelle finansielle overslag .
Det er den frste budgetprocedure med en vellykket behandling af konsekvenserne af en udvidelse udtrykt i administrative udgifter .
Efter min mening er det et godt udgangspunkt for hndteringen af fremtidige problemer .
<P>
Det skal rimeligvis siges , at bestrbelserne p at f en aftale i hus under budgetsamrdet i juli var vellykkede , og at vi i morgen kan stemme for budgettet for 2003 . Det siger derfor sig selv , at jeg p det varmeste lyknsker ordfrerne , hr .
Frm og hr . Stenmarck , samt formanden for Budgetudvalget .
<P>
Rkken af forpligtelser , der blev indget under budgetsamrdet og fastsat i erklringerne , viser et klart fremskridt for Parlamentets beslutningsprocedurer med budgetmssige flger samt fremskridt med hensyn til at sikre bedre kontrol med budgettets gennemfrelse og uindfriede forpligtelser .
<P>
Der har vret tale om noget , der betyder meget for mit land , nemlig at lse problemerne vedrrende anden fase af finansieringen af den spanske og den portugisiske fiskerflde , der ikke lngere kan fiske i marokkanske vande .
Jeg vil gerne helt oprigtigt sige til fru Dhrkop Dhrkop , at vi deler hendes ml men ikke de metoder eller kommentarer , vi netop har hrt .
<P>
Jeg synes , at det er et godt eksempel p interinstitutionelt samarbejde .
Kommissionen , Parlamentet og Rdet er net til enighed , og jeg mener , at det i en tid , hvor regioner ssom Galicien lider under flgerne af en ekstraordinr katastrofe , er positivt for borgerne , at vores institutioner udviser flsomhed og solidaritet .
<P>
Jeg m ogs sige , at indtgterne for det nste regnskabsr atter vil blive tilfrt et stort belb i form af overskud fra det foregende r .
Denne situation , der afslrer et kronisk underforbrug inden for visse omrder , m ophre .
<P>
Jeg vil sige til Rdet , at det ikke kan ignorere eller reducere Parlamentets politiske prioriteringer , og at tabet af bevillinger ikke m gentages , sdan som det bliver tilfldet med fllesskabsfinansieringen af visse af Europols aktioner i kampen imod terrorismen , blot fordi Rdet ikke nsker at vre underlagt Parlamentets kontrol .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne takke hovedordfrerne , hr . Frm og hr .
Stenmarck , for det dygtige mglingsarbejde , der gjorde det muligt for os at n til vejs ende med et resultat , som i det store og hele er tilfredsstillende for Parlamentet .
Som mange af Dem ved , var der nogle ting , som jeg ikke var enig i , og her tnker jeg navnlig p reduktionen af betalingsbevillinger til udgiftsomrde 2 , nemlig strukturfondene . Kompromiset giver mske ikke anledning til begejstring , men er trods alt forsteligt , nr man tnker p det enorme pres , der er lagt p medlemsstaterne for at reducere niveauet af betalinger , som desvrre ikke vokser lige s hurtigt som inflationen .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p indholdsmssige sprgsml , men tale om noget andet .
Det drejer sig om et overgangsbudget , der - som Ralf Walter sagde - viser os de kolde kendsgerninger med tal , som stadig er et resultat af medlemsstaternes nrighed .
Man skal vre blind for ikke at kunne se , at vi er get ind i en ny ra , og at topmdet i Kbenhavn er en historisk etape .
De , der troede p det , m virkelig have haft visioner , og det havde Spinelli , Monnet og Schuman fr os .
Er det virkelig umuligt at give udtryk for visioner igen - ogs p budgettet ?
Hvem kan forestille sig , at man skaber en europisk stormagt med nrige stater ?
Kommer der mon en dag , hvor de finansielle overslag bliver fastlagt efter et anfald af gavmildhed fra f.eks. Hollands side , hvor solidaritetsfonden bliver helt finansieret af f.eks. Luxembourg , hvor Budgetkontroludvalget beder os om at bruge flere penge og ikke frre penge , og hvor medlemstaterne ikke regner ud , hvor meget de skal af med , og hvor meget de fr igen , men hvor meget EU virkelig har brug for , hvis de europiske borgeres behov skal opfyldes ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ved siden af udvidelsen og udenrigspolitikken er landbrugspolitikken og strukturpolitikken det vigtigste punkt p budgettet .
Sdan skal det ogs vre , for EU ' s budget var oprindeligt et landbrugsbudget .
Det m man minde om , nr man ser p Rdets politik p mange omrder .
<P>
Det er userist at belaste det europiske budget med stadig nye fllesskabsopgaver uden at sige , hvor pengene til disse opgaver skal komme fra .
I hvert fald ikke fra landbrugsbudgettet efter min mening !
Jeg synes ikke , det ndvendigvis er vores opgave at srge for solide nationale budgetter med denne arbejdsdeling .
<P>
Derfor er de ndringer , som Rdet har overtaget fra Parlamentets frstebehandling , naturligvis ogs en tvegget sag .
P den ene side glder det mig , at Rdet har trukket de linere nedskringer i 1A-budgetposterne tilbage i 25 % af tilfldene .
P den anden side bruger vi dermed 200 millioner euro i forhold til budgetforslaget , selv om der er et spillerum p 2,6 milliarder euro op til den sknnede overgrnse .
Det er penge , som helt konkret mangler som indkomsteffektiv sttte .
Selv styrkelsen af anden sjle , som krves fra alle sider , er der taget penge fra .
Jeg gr klart ind for sttte til og udvikling af landdistrikterne , hvis det giver menneskene der hjlp til at blive , og pengene ikke des bort p kommunale prestigeobjekter eller forsvinder i nationale ideologisk farvede projekter .
<P>
I forbindelse med Kommissionens ndringsskrivelse hilser jeg det velkommen , at Kommissionen overtager adskillige forslag fra Parlamentet fra frstebehandlingen og isr ikke skrer yderligere ned p eksportrestitutionerne .
<P>
Til slut er det vigtigt for mig endnu en gang at understrege , at landbrugsbudgettet er udsat for et angreb p to fronter .
P den ene side forsger Rdet til stadighed at finansiere nye udgifter fra landbrugssektoren , og p den anden side mister landmndene indkomsteffektiv sttte fra frste sjle gennem omlgning til anden sjle , som stadig er udefineret .
Jeg synes , begge dele er unfair , og det vil jeg gerne sige klart her .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Jeg mener , som det allerede er blevet sagt flere gange , at vi kan vre meget tilfredse med dette budget .
Efter at have lyttet til de mange talere under den lange forhandling spekulerer jeg ikke desto mindre p , om vi ikke bare oplever stilheden fr stormen i dag .
Denne gang er alt get godt , og vi har opnet tilfredsstillende resultater , men vi har udskudt noget til senere .
Hvordan kommer det til at g til nste r ?
Hvordan skal budgettet p lngere sigt kunne opfylde de funktioner , der opfyldes i jeblikket , med de overdrevent store forventninger ?
Hvis man lytter til de enkelte finansministre , lyder det til , at strstedelen af deres problemer residerer i dette EU-budget .
Jeg forklarer folk i Nederlandene , at de for hver hundrede euro , de tjener , betaler 43 euro i skat , og at kun n af disse euro gr til EU .
Alligevel undrer alle sig over , hvorfor der bruges s mange penge , sknt der fra en national synsvinkel er tale om et relativt beskedent belb .
Jeg er bange for , at der primrt er tale om en afledningsmanvre , fordi man s ikke behver at tale om de milliarder af euro , der bruges p nationalt plan .
Folk er uvillige til at se nrmere p disse udgifter .
Men de er altid villige til at tale om det , der trods alt er et relativt uanseligt belb , specielt fordi det angiveligt bruges i udlandet , hvilket altid er lettere at tale om .
Jeg finder det vigtigt at huske p dette .
<P>
Hvis man f.eks. ser p forsvarsudgifterne , der naturligvis er helt igennem nationale , vil man opdage , at vi bruger omkring halvt s meget som amerikanerne , men at vi kun udretter 10 % af , hvad de gr .
Det giver et klart billede af , at en kollektiv tilgang til en sdan politik kan lse langt flere problemer end en individuel tilgang .
Jeg mener , at vi p det seneste alt for sjldent hrer sdanne historier .
Alle er alt for optaget af det relativt beskedne belb .
Det hnger over vores hoveder , og det er efter min mening den stilhed , der kan blive til en storm , nr vi konfronteres med alle konsekvenserne af udvidelsen .
Vi kan overleve det , og vi har lagt det rette fundament , men vi skal vre sikre p , at vi kan fuldfre det .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , udenrigspolitikken hrer traditionelt under den udvende magt , ogs i nationalstaterne . Men alligevel skal parlamentet bevilge penge til visse udenrigspolitiske aktiviteter .
Budgetretten er i et nationalt parlament det klassiske middel til at kontrollere udenrigspolitikken parlamentarisk . Derfor er vi ganske glade for , at vi med dette budget tager endnu et skridt hen imod parlamentarisk kontrol af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Der findes en aftale med Rdet , som har tilsikret , at man fremover fr beslutninger - isr om flles aktioner - vil orientere Parlamentet , Udenrigsudvalget og Budgetudvalget , og det vil ske p et tidspunkt , hvor man stadig har mulighed for at pvirke hele initiativet .
Vores appel herfra til konventet er , at dette bliver forankret og intensiveret i den kommende europiske forfatning .
Ingen vil stte sprgsmlstegn ved medlemsstaternes ret til suvernt at afgre udenrigspolitiske sprgsml . Men hvis man forventer , at Parlamentet stiller penge til rdighed , skal det underrettes frst .
<P>
Vi har i de forlbne r oplevet mange eksempler , hvor der er givet udenrigspolitiske lfter , og hvor det i sidste instans var op til vores budgetprocedure at spare pengene et eller andet sted i budgettet .
Vores kollega Bourlanges formulerede det engang sdan : " Genopbygningen i det tidligere Jugoslavien og p Balkan , har Afrika betalt , for dr mtte vi skre ned for at skabe mulighed for det .
" For at det ikke skal vre sdan i fremtiden , for at den udenrigspolitiske kompetence skal st i relation til budgetproceduren , er denne enighed med Rdet et vigtigt skridt , og vi vil opfordre konventet til ogs at tage hjde for dette i sit arbejde .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , for mig som ordfrer for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi er der fire omrder , der skal diskuteres , som er meget vigtige for os .
For det frste er der udenrigshandelen .
Den nste WTO-runde er nrt forestende .
Jeg tror , at modellen med at g fra produktsttte til kvalitetssttte er meget vigtig og vil vre af meget stor betydning for Europa .
<P>
For det andet er det absolut ndvendigt , at WTO fr en parlamentarisk forsamling .
Vi kan mrke , at presset fra ngo ' erne vokser , at en politisk debat om globaliseringssprgsml bliver stadig vigtigere .
For det tredje skal vi i Parlamentet selv styrke aktiviteterne for at leve op til udfordringen med en fremtidsorienteret WTO-udformning .
I sidste ende afhnger ca . 20 % af vores arbejdspladser i EU af dette sprgsml .
<P>
Med hensyn til industriomrdet vil jeg gerne holde fast i , at det er lykkedes rigtig godt at sttte grnseregionerne , isr de sm og mellemstore virksomheder .
Budgetpost B5-510 ville ogs vre velegnet til at forhje budgettet for Arge 28 .
Det er blevet nvnt , og jeg betragter det som srdeles fornuftigt .
Et andet element er , at man i det fjerde flerrige program overvejer finansieringsvarianterne for Basel II .
Jeg tror , at disse programmer er meget vigtige for fremtiden .
Vi vil srligt for nste r starte en forberedende aktion for at hjlpe isr de sm og mellemstore virksomheder med at opfylde kravene i Basel II .
Hvad angr forskning og udvikling er remrkningen til SMV ' er srligt prisvrdig , og jeg tror , at de 3 milliarder , der vil blive brugt nste r , ogs kan vre en impuls til at forbedre den konomiske udvikling .
<P>
Det fjerde og sidste punkt er intelligent energi .
Ogs her tror jeg , at vi har taget det rigtige skridt i retning af energiforsyning , -sikkerhed og -effektivitet , isr under hensyntagen til de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=173 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil kun ganske kort kommentere nogle af de sprgsml , der er blevet stillet . For det frste naturligvis om gennemfrelsen af budgettet .
Her vil jeg gerne nvne , at netop med hensyn til pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger er der ogs truffet et rigtig godt arrangement ved denne budgetprocedure , nemlig at der kan finde en afstemning sted om holdninger til gennemfrelsen frst , sledes at det , der besluttes af budgetmyndigheden i budgetproceduren , hurtigt kan gennemfres af Kommissionen .
<P>
Fru Buitenweg spurgte til antallet af stillinger til miljafdelingen , bl.a. som forberedelse til de opgaver , der kommer med udvidelsen , for ogs miljlove skal jo ganske rigtigt gennemfres fra den frste dag , med mindre der er overgangsbestemmelser , men ogs overgangsbestemmelser skal kontrolleres .
Generaldirektoratet for Udvidelsen vil , nr De p torsdag har afsluttet Deres afstemning om budgettet for 2003 , f 18 stillinger ekstra til forberedelse af udvidelsen samt yderligere stillinger gennem omrokeringer , s Generaldirektoratet for Milj i lbet af 2003 vil have 33 ekstra stillinger til rdighed .
<P>
Jeg vil gerne kommentere den bemrkning , som hr . Walter kom med i sit indlg med hensyn til tilpasningen af det finansielle overslag i forbindelse med udvidelsen .
Jeg kan fuldt ud forsikre Dem , hr . Walter , at Kommissionen meget nje har understreget , at tilpasningen af det finansielle overslag ikke er noget , som i praksis er afgjort p forhnd , det skal tvrtimod besluttes af Parlamentet og Rdet i fllesskab efter forslag fra Kommissionen .
Jeg har samme opfattelse som De . Nu er belbsrammerne vedtaget i Kbenhavn , men det nrmere tilpasningsarbejde skal ske i fllesskab .
Det ville glde mig meget , hvis det kunne lykkes at faststte tidsplanen sledes , som det kommende grske formandskab har i sinde , s man kan fre de vigtige samtaler om det p det frste trilogmde .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf - han er her ikke lngere - var inde p Parlamentets beslutninger om udgifterne p det landbrugspolitiske omrde .
Kommissionen er helt enig i , at denne skelnen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter og dermed forskellene i Parlamentets rettigheder skal ophves i fremtiden , og at Europa-Parlamentet skal have fuld budgetret .
Jeg synes , at netop denne budgetprocedure endnu en gang har vist , at det egentlig kun kan vre en fordel for EU ' s budget .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 16.55 og genoptaget kl .
17.00 )
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelser om pensionsordningernes fremtid og modernisering af regnskabsfrelsen .
<SPEAKER ID=177 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , i dag har Kommissionen vedtaget en omfattende analyse af medlemsstaternes strategier til sikring af tilstrkkelige og bredygtige pensioner .
<P>
Denne rapport er frugten af en ny form for samarbejde mellem medlemsstaterne ud fra enighed om , at pensionssystemerne fortsat br forblive medlemsstaternes ansvar , sledes at EU ' s rolle begrnses til at sttte medlemsstaterne i deres reformbestrbelser .
<P>
Det er naturligvis ikke prcedensskabende for Fllesskabets politik p en rkke omrder , der har konsekvenser for dem , der udformer de nationale politikker , herunder politikken vedrrende det indre marked og bredygtighed for de offentlige finanser , der studeres inden for rammerne af de brede retningslinjer for den konomiske politik .
Desuden afhnger finansiel bredygtighed for pensionerne i hj grad af succesen for den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Det glder mig meget , at Europa-Parlamentet sttter denne holdning , selv om vi endnu ikke har fundet en tilfredsstillende mde at inddrage Parlamentet mere i den bne koordinationsmetode p .
<P>
Enigheden om at anvende den bne form for koordinering p pensionssprgsmlet blev net ved Det Europiske Rd i Laeken for et r siden .
Ved den lejlighed blev der fastsat 11 flles ml for tilstrkkelige pensioner , deres finansielle bredygtighed og modernisering af pensionssystemerne , s de kunne tilpasses til forandringerne p arbejdsmarkedet og i samfundet , isr for at sikre , at de fuldt ud tager hensyn til kvinders behov .
<P>
Et vigtigt begreb i hele rapporten er , at der er tre forskellige dimensioner : bredygtighed , modernisering og tilstrkkelige pensioner .
Det er ikke kun den ene dimension , vi har haft indtil nu i den europiske politik , der har ligget inden for rammerne af de offentlige finanser .
<P>
Der blev ogs opnet enighed om , at medlemsstaterne ville forelgge rapporter om deres nationale strategi , hvori de forklarede , hvordan de ville n de flles ml .
De nationale rapporter blev forelagt i september , og de dokumenter , der i dag er blevet vedtaget af Kommissionen , er en analyse af de nationale strategier , ml for ml .
<P>
Kommissionens ml var ikke at etablere en rangordning for medlemsstaterne eller at formane dem .
Den bne koordinationsmetode for pensioner er ikke en sknhedskonkurrence .
Medlemsstaterne m selv afgre , hvilken type pensionssystem de nsker .
Men vores rapport forsgte at fremhve visse konkrete styrker og svagheder ved de nationale systemer og politikker .
<P>
De flles ml kan ns gennem en rkke af vidt forskellige pensionssystemer .
Medlemsstaterne har enten offentlige pensionsordninger med ensartede ydelser , der dkker alle bosiddende , eller ordninger der er koblet til indtjeningen , hvor udbetalingen er baseret p beskftigelse .
De forlader sig i vekslende grad p privat finansierede ordninger til supplement af disse offentlige ordninger .
Arbejdsmarkedets parter spiller en strre eller mindre vsentlig rolle i de nationale pensionssystemer .
<P>
Den kendsgerning , at vi til trods for systemernes forskelligartethed kunne enes om en rkke flles ml , viser , at det giver mening at tale om en europisk social model .
Pensionssystemernes forskelligartethed forhindrer os ikke i at have flles ml p dette vigtige politiske omrde .
<P>
Generelt beskriver den nationale strategirapport den nuvrende situation snarere end at forelgge nye politiske initiativer .
Medlemsstaterne inddrog ikke bare forskellige ministerier i deres forberedelser , men ogs arbejdsmarkedets parter og andre interesserede , og i nogle tilflde er rapporterne blevet godkendt af de nationale parlamenter .
<P>
En vigtig konklusion , vi kan drage af dette , er , at medlemsstaterne kan hndtere samfund , der bliver ldre , og undg en finansiel eller social katastrofe for deres pensionssystemer .
<P>
Rapporten forsger hverken at vre alt for alarmerende eller for flegmatisk med hensyn til pensionssystemernes situation .
Der er faktisk positiv udvikling p en lang rkke omrder , som fremhves i rapporten , men der er ogs betydelige svagheder .
I mange lande har man ikke sikret en fornuftig finansiering af fremtidige pensionsudbetalinger .
En meget effektiv mde at n dette p vil vre ved at hve den faktiske pensionsalder .
Faktisk ville mlet fra Barcelona om at hve den alder , hvor man trkker sig tilbage fra arbejdsmarkedet , med fem r , nsten lse vores finansieringsproblemer , sdan som de er defineret i prognoserne for udgifterne til offentlige pensioner fra Udvalget for konomisk Politik .
Men vi vil kun n dette , hvis medlemsstaterne gr sig langt mere beslutsomme bestrbelser , ikke kun for at tilskynde ldre til at blive lngere p arbejdsmarkedet , men ogs for at stte dem i stand til at gre det .
Parlamentet har med rette insisteret p vigtigheden af sundhed og sikkerhed i denne forbindelse og behovet for at tilpasse arbejdsmiljet til ldre arbejdstageres srlige krav .
<P>
Mange medlemsstater m ogs gre mere for at forbedre adgangen til beskftigelsesrelaterede pensionsordninger , srlig for atypiske arbejdstagere , blandt hvilke kvinderne som oftest er overreprsenterede .
Retten til at overfre arbejdsmarkedsrelaterede pensioner krver ogs yderligere forbedringer , og vi vil med arbejdsmarkedets parter p europisk plan drfte , hvordan dette kan fremmes .
<P>
Parlamentet insisterede srligt p situationen for ldre kvinder .
Kvinder lever ofte lngere end mnd , s et flertal af pensionisterne er kvinder . Det glder for ca .
60 % af befolkningen over 65 og nsten to tredjedele af folk over 75 .
Den knsmssige dimension fr derfor meget opmrksomhed i denne rapport . Vi kan forvente en forgelse af de individuelle pensionsrettigheder for kvinder , takket vre forget deltagelse i arbejdsstyrken og mindre lnforskelle mellem mnd og kvinder .
Men det er stadig sdan , at afbrydelser i karrieren foregr hyppigere for kvinder end for mnd .
S det vil fortsat vre vigtigt at give pensionsrettigheder for perioder med brnepasning og at bevare afledte rettigheder , uden hvilke mange ldre kvinder ville vre udsat for fattigdom .
Men vi br prioritere det hjest at forge de individuelle pensionsrettigheder ved at give bedre beskftigelsesmuligheder for kvinder .
<P>
Hvad vil der herefter ske med denne rapport ?
Det Europiske Rd har bedt om en flles rapport fra Kommissionen og Rdet .
S nste skridt bliver at se p Kommissionens tekst i Rdet og sledes frdiggre en rapport i god tid inden Det Europiske Rds mde i marts .
<P>
Man har ikke forpligtet sig til en anden runde af nationale strategirapporter og en vurdering heraf p europisk niveau .
Men vi har forpligtet os til at se p de flles ml og arbejdsmetoder inden 2005 som grundlag for en afgrelse om fremtiden for dette samarbejde .
<P>
Vi agter at samarbejde med ansgerlandene og at udfre samme procedure vedrrende deres systemer .
Vi arbejder ogs p flles indikatorer , som vil gre det muligt at mle medlemsstaternes resultater .
Men enighed om flles indikatorer er et meget vanskeligt sprgsml og kunne ikke opns i tide til at komme med i denne rapport .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg stter stor pris p denne rapport af den bestemte grund , at man i betnkningen gr opmrksom p de to problemer , der eksisterer med hensyn til sikringssystemer , nemlig den finansielle bredygtighed og tilstrkkeligheden .
Vi er ved at skabe generationer af fattige pensionister , og her tnker jeg p lande som Tyskland og ikke mindst Italien .
Vi beder hele tiden om strre bidrag for at f regnskabet til at g op , mens pensionerne bliver lavere og lavere , og vi beder om en kmpe ekstraindsats i form af supplerende bidrag .
Jeg tror , at betnkningen er alt for optimistisk i sine forudsigelser .
Efter min mening skal man ikke vre dommedagsprofet , men se p de reelle kendsgerninger og gre rede for dem - her vil jeg gerne gentage , at jeg navnlig tnker p lande som Italien og Tyskland - og det er en kendsgerning , at vi er ved at skabe fattige pensionister , og at vi er ved at lave nye huller p budgettet .
Jeg er bange for , at De har stolet for meget p medlemsstaternes forudsigelser .
<SPEAKER ID=179 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , rapporten er hverken optimistisk eller pessimistisk .
Den indeholder to objektive elementer .
For det frste problemet med befolkningens aldring , og for det andet den forhjede forventede levealder .
Begge sprgsml taget i betragtning er der konkrete politikker i medlemsstaterne , hvor man tilsyneladende som den grundlggende foranstaltning har valgt at hve aldersgrnsen p arbejdsmarkedet - i de fleste lande anses det for at vre et ndvendigt krav - og samtidig fre en politik , der kan hjlpe de ldre til at blive lngere p arbejdsmarkedet .
Jeg tror , vi kan undg at skre ned p pensionerne ved at flge den linje , jeg omtalte tidligere .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Jeg glder mig meget over Deres bemrkninger , fru kommissr .
Jeg vil gerne tage fat p et punkt , da De sagde , at medlemsstaterne m gre sig langt strkere bestrbelser for at gre det muligt for arbejdstagerne at blive i beskftigelse lngere .
Det er jeg enig i .
Mit sprgsml er faktisk : Hvad gr Kommissionen snarere end medlemsstaterne , og i srdeleshed hvad gr EU ' s institutioner , ikke bare for at tillade folk at blive lngere , men ogs for at beskftige ldre mennesker i det hele taget ?
Mit sprgsml gr mere prcist ud p flgende : Er det sandt , at der stadig er nogle EU-institutioner , der har aldersgrnser , s man ikke kan blive ansat ved dem , hvis man er over en vis alder ?
Er disse grnser blevet nedbrudt ?
Hvis ikke , hvornr sker det s ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille kommissren to sprgsml , men frst vil jeg lyknske hende , fordi debatten fortstter , og jeg synes om musikken , sknt vi er ndt til at vente p teksten .
For det frste , fru kommissr , har vi medlemmer ikke set rapporten , og jeg vil gerne vide , hvornr vi fr den at se , og hvordan Parlamentet vil blive involveret inden Rdets forrsmde , s dets udtalelse kan blive hrt .
<P>
Dernst , fru kommissr , har De sagt , at der er tale om at understtte medlemsstaternes reformer .
Mit sprgsml gr p , om det kun er de reformer , der er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelser og med den flles holdning , der har fet Europa-Parlamentets sttte , der vil blive understttet .
For en hvilken som helst reform er ikke tilfredsstillende .
Hvis der udelukkende er tale om en konomisk reform , og der ikke tages hensyn til de sociale behov , der opstr som flge af den aldrende befolkning , er jeg alvorligt bange for , fru kommissr , at et stort flertal i Parlamentet ikke vil kunne sttte den .
<SPEAKER ID=182 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , tilbagetrkningsalder , stigende levealder og stigende brug af frtidspension betyder jo , at mange pensionssystemer har problemer med deres konomiske bredygtighed , og De siger , fru kommissr , at der ikke er nogen speciel model , der udpeges ; men peges der f.eks. p den svenske model , som ogs Polen og Letland har tilsluttet sig , som en vej til at sikre fremtidig bredygtighed ?
<P>
Kommer rapporten ind p betydningen af de aktiekursfald , der har vret i sommer , og som er taget til i efterret , da de vil f stor betydning for pensionskapitalerne ?
Det er ikke noget vi har set spille ind , og det vil betyde , at der skal udvises stor forsigtighed i investeringerne i fremtiden , da det fr stor betydning for pensionernes bredygtighed .
Har De haft dette med i billedet ved Deres overvejelser ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , til det frste sprgsml vil jeg sige , at det er korrekt , at der tidligere har vret aldersgrnser i flere lande .
Jeg vil gerne minde om , at vi for to r siden vedtog direktivet om forbud mod forskelsbehandling , som alle lande skal have vedtaget senest i juli 2003 . I henhold til det direktiv er forskelsbehandling p grund af alder ikke lngere tilladt .
Det er sledes en europisk lovramme fra juli 2003 .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml vedrrende Parlamentet , er vi , som jeg sagde i mit indlg , inden for den bne koordinationsmetode ndt til at finde en mere klar rolle til Europa-Parlamentet , og vi har igen drftet det med det ansvarlige udvalg , hvordan vi som led i konventets arbejde kan give Parlamentet en strre rolle inden for den bne koordinationsmetode .
<P>
Hvad angr rapportens indfaldsvinkler , fremgik det helt klart af mit indlg , at pensionsreformpolitik er national politik .
Der er ganske vist dimensioner af de nationale politikker , som er europiske , og et land kan ikke gennemfre en pensionsreformpolitik uden at tage hjde for stabilitetspagten , reglerne om det indre marked og beskftigelsesstrategien .
Jeg vil derfor sige , at der er tale om national politik .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Kuckelkorn (PSE).">
Fru kommissr , jeg vil gerne bede Dem prcisere inden for Kommissionen , at dette med pensionerne handler om sikring af alderdommen og ikke om spareprogrammer , sdan som det nu er grebet an i direktivet .
For det andet beder jeg Dem overveje , om ikke begrebet " hve pensionsalderen " er forkert valgt .
Man skulle hellere efter 55 , 65 eller senere skabe programmer , som kan holde ldre arbejdstagere i arbejdslivet og omkvalificere dem , s ldre arbejdslse arbejdstagere atter kan inddrages i arbejdslivet .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Diamantopoulou . Jeg er helt enig i hendes sidste udtalelse , nemlig at det ikke kun er betnkningens forml at skabe balance mellem indtgter og udgifter , men ogs at sikre de ldre et vrdigt liv , hvilket er det vigtigste .
<P>
Med denne generelle tilfredshed vil jeg gerne sprge kommissren , om hun ikke finder det hensigtsmssigt at undersge , hvorvidt der sker en retfrdig behandling af de forskellige konkrete situationer i forbindelse med de fonde , som de enkelte medlemsstater frit har valgt at benytte til pensionsbetalingen .
Man kan sledes give mere til dem , der ikke har s meget , og mindre til dem , der har for meget , s udgifterne bliver ved med at vre de samme .
I Italien er der f.eks. enker med fire brn ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror , at kommissren har en klar fornemmelse af problemerne .
Jeg har to sprgsml .
For det frste , hvilken rolle spiller de supplerende pensioner efter hendes mening ?
Det andet sprgsml handler om den reelle pensionsalder og ikke-diskriminationens rolle .
Der er selvflgelig direktivet , men som jeg forstod det , dkkes det vigtigste problem - nemlig tvungen pensionering for 65- eller 60-rige - ikke af direktivet .
Eller sdan er det i det mindste hidtil blevet fortolket .
Hvis ikke vi kan lse dette problem , vil det naturligvis fortstte .
Er det ikke ndvendigt at ndre direktivet i den henseende ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , afspejler den hringsproces , der blev anvendt af medlemsstaterne , offentlighedens tillid til , at de vil f en anstndig pension , nr deres arbejdsliv er forbi , i betragtning af den tilstand , medlemsstaternes finanser og markederne befinder sig i i jeblikket ?
Har nogen af medlemsstaterne i srdeleshed set p sprgsmlet om , hvordan pensionsfondene virker , i betragtning af at de , som fru Jensen sagde , er strkt involverede p finansmarkedet ?
Hvor meget investerer de selv i sprgsmlet om social ansvarlighed ?
Hvor meget ser de p etiske investeringer , som kunne hndtere sprgsml , ssom arbejdskvalitet , fastholdelse af ldre mennesker i arbejdsstyrken , oplring og en lang rkke foranstaltninger , samtidig med at der gres noget ved selve pensionssprgsmlet ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , til det frste sprgsml vil jeg sige , at jeg er enig i - og jeg henviser til , hvad jeg sagde i mit frste indlg - at det ikke kun er et sprgsml om at hve pensionsalderen .
Det er en foranstaltning , der br ledsages af politikker , som kan hjlpe de ldre til at blive p arbejdsmarkedet eller i flere tilflde til at komme ind p arbejdsmarkedet , og derfor henviste jeg ikke kun til stabilitetspagten , men ogs til strategierne for beskftigelse .
<P>
Og her vil jeg minde om , at et af de grundlggende ml for beskftigelsesstrategien er at integrere de ldre .
Det kan ske ved hjlp af konkrete forslag og foranstaltninger , som drejer sig om uddannelse af ldre , og med srlige incitamenter , og jeg kan minde om , at jeg for nylig sammen med kommissr Monti besluttede , at sttte til ldre i den frste fase af deres integration p arbejdsmarkedet ikke betragtes som statssttte .
S dette er indfaldsvinklen .
Vi kan ikke forhje aldersgrnsen , hvis vi ikke samtidig indfrer politikker , som kan sttte ldres integration p arbejdsmarkedet .
<P>
Til hr . Fatuzzos sprgsml om den interne omfordeling af pensioner m vi understrege , at det er en rent national model og op til hver enkelt regering , hvilken form for pension den vil yde hvor , alt efter hvilken model den har valgt at bruge , og hvilke principper der er opstillet .
For at vende tilbage til en af strategiens hovedindfaldsvinkler , som drejer sig om tilstrkkeligt hje pensioner , faststtes der ogs her konkrete politikker , som senere flges op af indikatorer vedrrende befolkningsgrupper , der risikerer udstdelse eller har srlige problemer , f.eks. familier med kun en forsrger , som De var inde p , eller kvinders srlige problemer .
Derfor skal medlemsstaterne i de rapporter , de udarbejder , svare p , hvad de har gjort med hensyn til hver enkelt af disse indfaldsvinkler .
Hvis der er konkrete omrder , der sikrer tilstrkkelige pensioner , skal hvert enkelt medlemsland fremhve og gre opmrksom p , hvilke foranstaltninger der er truffet i reformerne .
<P>
Hvad angr hr . Pronks sprgsml vedrrende 60 eller 65 r , findes der ikke noget direktiv , der faststter pensionsalderen i medlemslandene .
Den faststtes af de enkelte lande ud fra en konomisk analyse og ud fra landets kapacitet .
I dag har alle lande 65 som nedre grnse .
Frankrig er en undtagelse , men har nogle andre betingelser , og i de skandinaviske lande , som opererer med en ny model , gr man i retning af en ophvelse af aldersgrnsen - den kan vre 67 eller 60 - men hvor pensionen s tilpasses efter pensionsalderen .
<P>
Endelig , hvad angr administrationen af finansierende organisationer og kasser , er jeg ikke sikker p , at jeg forstod sprgsmlet korrekt , men mit svar er , at offentlige pensionskasser tydeligvis er underlagt hvert enkelt lands generelle ramme for finansiel stabilitet , hvad angr private pensionskasser .
Jeg vil gerne minde om Kommissionens seneste direktiv p omrdet , hvormed der indfres sikkerhedsventiler med henblik p sikker forvaltning af pensionskassernes penge .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til Kommissionens meddelelse om modernisering af regnskabsfrelsen , prsenteret af fru Schreyer .
<SPEAKER ID=190 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har i dag vedtaget en pakke om den finansielle reform , som markerer et afgrende kapitel i Kommissionens reformanstrengelser .
For det frste afsluttes den lovgivningsmssige ramme for den nye finansforordning . Kommissionen har vedtaget gennemfrelsesforordningen til finansforordningen og procedurebestemmelser om inddrivelse af tilgodehavender .
Med en stor kraftanstrengelse fra alle involverede , isr ogs fra Europa-Parlamentet , er mlet dermed net , at der fra 1. januar 2003 ligger en ny , moderne regnskabslovgivning for EU .
Denne nye regnskabslovgivning vil beskytte Fllesskabets konomiske interesser bedre - jeg nvner som eksempel de sikkerheder , som modtagerne skal stille ved forudbetalinger , pligten til revisionserklringer fra ordretagere eller Kommissionens mulighed for at udelukke et firma fra licitationer , hvis der tidligere er konstateret uregelmssigheder hos den erhvervsdrivende .
Denne nye regnskabslovgivning vil ogs gre gennemfrelsen af budgettet mere gennemsigtig og sammenhngende .
<P>
For det andet har Kommissionen foretaget en global vurdering af , hvor langt Kommissionens tjenestegrene er kommet med deres forberedelser til at gennemfre denne nye regnskabslovgivning .
Her konstateres det , at der er gjort store fremskridt med overtagelsen af de gamle ex ante-kontroller i tjenestegrenenes interne kontrolprocedurer .
Endnu eksisterende problemer vil blive angrebet med koncentreret anstrengelse og opmrksomhed fra alle involveredes side .
De horisontale tjenestegrene vil yde mlrettet sttte .
<P>
Dermed har man skabt forudstningerne for at kunne afslutte den centrale revision med udgangen af dette regnskabsr og ligeledes oplse de resterende dele af Generaldirektoratet for Finanskontrol i forret 2003 .
De medarbejdere , der bliver frigjort , vil for strstepartens vedkommende blive stillet til rdighed for tjenesterne for at supplere de humanressourcer til den finansielle reform , som de har opbygget i de sidste tre r .
Dermed bliver de tjenestegrene i Kommissionen , som administrerer midlerne , fuldt ansvarlige for gennemfrelsen af budgettet inklusive de ndvendige kontrolforanstaltninger .
<P>
Endelig har Kommissionen ogs i dag vedtaget meddelelsen om modernisering af Fllesskabernes regnskabssystemer .
Denne meddelelse bestr af tre dele .
For det frste reformen af bogfringsreglerne , for det andet tilpasningen af informations- og teknologisystemet og for det tredje projektstyringsarkitekturen .
Fra Kommissionens side havde vi lovet Europa-Parlamentet og Revisionsretten , at vi ville fremlgge disse initiativer og en kreplan inden rets udlb .
Dermed tager Kommissionen endnu et vigtigt skridt i den langsigtede moderniseringsstrategi for regnskabsvsenet , som blev indledt i 2000 .
I 2000 fremlagde Kommissionen en undersgelse , som frte til , at Kommissionen for finansforordningens vedkommende foreslog at indfre nye bogfringsregler efter det skaldte accrual accounting-system .
Den foreliggende meddelelse beskriver nu skridt for skridt de aktioner , som er ndvendige for at have det moderne system klar i 2005 .
<P>
Det fremtidige bogfringssystem bliver et dualt system .
Forvaltningsregnskabet vil blive opstillet efter det traditionelle cash accounting-system for budgettets indtgter og udgifter , som budgetmyndigheden ogs skal bruge til kontrollen af gennemfrelsen af budgettet , her bliver alts de faktiske udgifter og de faktiske indtgter stillet over for de tal , som var vedtaget i budgettet .
Med accrual accounting vil statuskontoen ogs skulle integreres i regnskabet for EU ' s budget , og for denne del af forvaltningsregnskabet vil der blive indfrt nye standarder , som svarer til de internationale standarder , der er blevet vedtaget for ganske nylig . Det vender jeg tilbage til .
<P>
Med henblik p at indfre de nye standarder i overensstemmelse med finansforordningen fra 2005 vil Kommissionens regnskabsfrer udarbejde de konkrete detaljer om , hvordan disse internationale standarder skal realiseres for de initiativer , der finansieres af EU ' s budget .
Til det forml bliver der oprettet et nyt udvalg for bogfringsstandarder .
Dette udvalg skal best af forskellige eksperter fra tjenesterne og af eksterne eksperter .
Det er ogs vigtigt , at det nye system ikke kun glder for Kommissionens regnskaber , men for alle europiske institutioner , alts ogs for Europa-Parlamentet , for Rdet og Revisionsretten og ogs for agenturernes regnskaber .
De standarder , der anvendes , er virkelig meget nye .
Den frste standard for den offentlige sektor fra dette internationale udvalg blev vedtaget i 2000 , den sidste standard i oktober 2002 .
Det er alts helt nye regler , som vi lgger til grund som benchmark for vores regnskabssystem .
Nr dette projekt er indfrt , vil det europiske budget hre til avantgarden , hvad regnskabsaflggelsen angr .
<P>
I forbindelse med implementeringen af de nye standarder er det ogs ndvendigt at modernisere de tekniske hjlpemidler i form af det basale computersystem , alts informationssektoren .
Det nuvrende regnskabssystem er sincom-II-systemet .
Det blev indfrt i 1997 og i 1999 udvidet til alle middeladministrerende kontorer .
For Kommissionens bogfring er SAP-systemet - blandt eksperter kaldet A3-systemet - afgrende , og regnskabsafslutningen og rsregnskabet udarbejdes udelukkende p grundlag af dette system .
Til de middeladministrerende kontorer udviklede man s samtidig SI-II-systemet , som data om alle relevante foranstaltninger , alts alle relevante data for regnskabet , skulle lgges ind i .
Erfaringen viser imidlertid , at det fremtidige system set ud fra bogholderimssige hensyn skal vre et helt integreret system .
I det omfang , det ikke kolliderer med den fuldstndige integration , br der imidlertid ogs tages hensyn til tjenestegrenenes forskellige behov og de tilsvarende forvaltningsopgaver , som ogs er underlagt forskellige krav i de enkelte omrder af det europiske budget .
<P>
Hvad moderniseringen af it-systemet angr , er der tre muligheder , nemlig for det frste at kre videre med det nuvrende system , at indfre et nyt system eller at udvikle et integreret system p basis af det nuvrende .
Den frste mulighed - det har De allerede kunnet fornemme - forkaster Kommissionen .
Med hensyn til den anden og tredje mulighed skal der laves en gennemfrlighedsundersgelse , som bliver udarbejdet i frste halvdel af 2003 .
S bliver det afgjort , hvilke muligheder der findes for at udvikle et integreret system .
<P>
Hvordan ser projektorganisationen ud , for dette projekt er et stort projekt for Kommissionen og for alle de europiske institutioner ?
Projektorganisationen stter regnskabsfreren centralt i dette projekt .
For at realisere denne ambitise reform har Kommissionen i dag besluttet at udpege hr . Brian Gray , ny vicegeneraldirektr for Generaldirektoratet for Budgettet , til regnskabsfrer .
Dermed har Kommissionen besluttet at knytte den hjeste tjenestegrad , A1 , til dette projekt for at gre det klart , at det er ndvendigt med den forndne autoritet , ogs hvad graden angr , for at tage alle institutioner og alle tjenestegrene med om bord .
Der vil blive nedsat et oversight board med reprsentanter for de vigtigste tjenester og Revisionsretten , som skal sttte gennemfrelsen af dette ambitise og kostbare projekt .
<P>
Med hr .
Gray som regnskabsfrer og hr . Oostens som direktr for regnskabsafdelingen er det to kvalificerede , erfarne regnskabsfolk og ledere , som str i spidsen for dette ambitise projekt , som , hvis det lykkes - og jeg har tillid til , at det lykkes - ogs hvad regnskaberne angr vil gre EU-forvaltningen til en af de frende moderne offentlige forvaltninger .
<P>
Alt i alt understreger dagens beslutningspakke fra Kommissionen , at Kommissionen og reformpakken for forvaltningen for lngst er net ud over planlgningsfasen og er get ind i implementeringen , og jeg er glad for , at jeg i dag har kunnet fremlgge disse fremskridt i finansforvaltningen for Europa-Parlamentet , som flger os med sttte og kritik .
<SPEAKER ID=191 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har et par sprgsml til kommissren .
Jeg er selvflgelig glad for , at man nu kommer med en rapport , men jeg m konstatere , at der er meget stor uenighed mellem Kommissionens rapport og det , som Revisionsretten siger .
Det kunne vre spndende at f et par kommentarer hertil .
<P>
Det konstateres ogs i rapporten , at der er alvorlige problemer med systemet - det ved vi jo ogs fra Revisionsretten og fra en vis fru Andreasen .
Det at systemet ikke kan snakke sammen , er ogs en meget stor svaghed .
Jeg er glad for , at man afviser , at der kan foretages svindel og uregelmssigheder , men Kommissionen pstr , at der er for f autoriserede brugere , der har adgang til systemet , og her er Revisionsretten uenig .
Jeg vil godt hre , hvorfor der er en s stor uenighed mellem Kommissionen og Revisionsretten .
Her er virkelig nogle sprgsml , vi meget gerne vil hre noget om i Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig over udtalelsen fra Kommissionen og over at se , at vi bliver mere avantgardistiske , nr vi kommer ud af den regnskabsmssigt set mrke tid , som Kommissionen i jeblikket lever i .
Det er interessant at hre , at De vil tjekke kvitteringer for belb fra Kommissionen - hvem der fr kontrakter , hvem der vinder licitationerne .
De vil ndre Deres regnskabssystemer , Deres it-systemer og Deres projektforvaltning .
Men hvad er det , De leder i jeblikket ?
Hvad har Kommissionen gjort i de seneste r ?
Hvorfor har det varet s lnge , fr denne reform blev indfrt ?
<P>
Hvad der er vigtigere , nr det nu er blevet bekrftet , at alle anklager fra fru Marta Andreasens side var korrekte , hvor var s den del , hvor De undskyldte de personlige insinuationer angende fru Andreasens baggrund og karakter , som blev fremsat bde officielt og uofficielt af Deres pressetjeneste ? Mske overhrte jeg det i Deres udtalelse ?
Kan De nu sige , at disciplinrsagen mod Deres tidligere hovedbogholder vil blive stoppet , og at hun vil komme tilbage for at gennemfre disse reformer , som hun fortalte Dem ved denne tid sidste r , at De behvede ?
<P>
Endelig , hvem i alverden skrev under p Kommissionens regnskab i 2001 ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Schreyer">
Hr. formand , til hr . Blaks sprgsml .
Revisionsretten konstaterede jo i alle r siden 1994 og igen for budgettet 2001 , at regnskaberne og rsregnskabet giver et sandt og retvisende billede af EU ' s indtgter og udgifter og et rigtigt billede af den konomiske situation ved rets udgang .
Samtidig har Revisionsretten gentagne gange opfordret os til med henblik p statuskontoen at g over til et andet system , som ikke frst registrerer de finansielle transaktioner , nr en betaling eller indtgt har fundet sted , men allerede p det tidspunkt , hvor et krav er rejst eller en forpligtelse indget .
Det er et vigtigt skridt , som nu ogs er fastsat i finansforordningen .
<P>
Vi har allerede i de forlbne r - og hermed kommer jeg ind p hr . Heaton-Harris ' sprgsml - taget skridt i retning af denne regnskabsmetode .
Men mange informationer om , hvilke krav vi har , og hvilke forpligtelser vi har , kom fra kilder uden for regnskabssystemet .
Lad mig tage et eksempel . Vi ville vide , hvilke forpligtelser Kommissionen har i fremtiden med hensyn til pensioner til sine embedsmnd .
Det var informationer , som blev indsamlet og behandlet af Generaldirektoratet for Personale og Administration og derefter indfrt i regnskabssystemet .
Disse informationer er ikke et resultat af det rlige budget .
Jeg vil nvne et andet eksempel , som ogs glder for Parlamentets budget .
Lad os tage de faste formuevrdier , lad os tage dette hus .
Forvaltningsregnskabet indeholdt kun de udgifter , man havde i et bestemt r .
Man kunne sige , at formuevrdierne s ikke lngere var indeholdt i accounts , eller de mtte optages igen med en tilsvarende vurdering .
For fremtiden er det nu planlagt , og det bliver ogs indfrt , at informationerne faktisk gr direkte fra det rlige budget over i formueregnskabet .
S ved man , hvilke formuevrdier EU har , og man behver ikke indfre dem separat .
<P>
Jeg m pege p , at vi desvrre heller ikke bare kan benytte os af bedste praksis i medlemsstaterne .
Der findes enkelte medlemsstater - det har vi talt om gentagne gange i Budgetkontroludvalget - som har taget skridt i denne retning , men samtidig har medlemsstaterne ogs forskellige problemstillinger .
Eksempelvis ejer kommuner infrastrukturer , og de har alts s at sige andre formuevrdier og andre ting at vurdere end vi .
Hvis - det er noget nyt - f.eks. sikkerheder , som erhvervsdrivende skal stille , nr de vil deltage i en licitation eller har fet en ordre , skal opfres i regnskaberne , s m vi trffe nye beslutninger om det .
De internationale standarder er , om De vil , principper , men de skal udkrystalliseres til det konkrete budget , til de konkrete opgaver , vi har , og som str i budgettet , de skal gres operationelle .
Det vil s ogs blive afgjort af denne standards committee .
Jeg tror , at hvis vi fr gode resultater her , vil det mske fremover vre noget , som medlemsstaterne eller tredjelande kan overtage fra os .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hvis jeg var kommet ind i Parlamentet i r eller endnu bedre i denne mned og havde lyttet til kommissrens redegrelse , var jeg sandsynligvis blevet mgtig imponeret .
Desvrre har jeg vret her i et stykke tid , og derfor ved jeg , at der , inden et eventuelt fremskridt slr igennem i EU fra 2005 og fremad , vil vre en periode , der endnu ikke er afsluttet , med et system , der bestemt ikke lever op til disse eller sgar tidligere standarder .
Lad os vre rlige . Der fandtes ogs standarder fr den tid .
Hvordan kunne Kommissionen retfrdiggre , at der skal fremlgges regnskaber hvert r , nr den vidste , at de ikke byggede p et plideligt regnskabssystem ?
<P>
Mit andet sprgsml lyder som flger . Hvor meget blev der investeret - bde konomisk og p andre mder - i den interne udvikling af SI-II-systemet ?
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Fru kommissr , De kalder Deres meddelelse " Modernisering af regnskabsfrelsen " .
Det kalder jeg - mildt sagt - en fordrejning af kendsgerningerne ! Det er nemlig et totalt kaos , der her er blevet oprullet for os i de seneste uger !
Faktisk str De over for den vrst tnkelige ulykke for Deres forvaltning , og hvis De havde civilcourage , ville De ogs indrmme det .
Jeg undrer mig over , hvorfor De frst nu indrmmer denne skandalse tilstand - jeg vil blot nvne , at dobbelte konteringer benbart ikke er blevet udelukket - selv om Revisionsretten siden 1994 gentagne gange har ppeget det , hvorfor De benbart skal bruge et par r mere , nemlig til 2005 , fr det kan bringes til ophr , hvorfor De har afskediget en regnskabsfrer , der som den frste i forret i r ppegede disse fejl , og underkastet hende en disciplinrsag .
Jeg undrer mig helt alvorligt over , at De vil slge os Deres store projekt med den nye finansforordning , uden at denne finansforordning stttes p et velfungerende regnskabssystem !
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg beder Dem undskylde , hvis jeg m g , fr De har svaret , men jeg har en gruppe af besgende , og jeg har en vane med at komme til tiden .
Det er ikke kutyme alle steder i Europa , men jeg gr det !
<P>
Jeg har et helt prcist sprgsml .
De sagde med hensyn til it-systemet , at De ville lave en gennemfrlighedsundersgelse .
Nu er vi enige om , at vi er under et vist tidspres , hvad moderniseringen af regnskabssystemet angr .
I mine overvejelser nr jeg af plausibilitetsgrunde frem til det resultat , at en gennemfrlighedsundersgelse jo kun kan omfatte mulighed 2 , nemlig at modernisere det eksisterende system , s det ogs lever op til fremtidens krav .
<P>
Mit sprgsml er , om det s ikke ville vre mere fornuftigt , i lyset af det tidspres , som vi alle er underlagt , og ndvendigheden af at modernisere systemet , at man opgiver dette sprgsml og med det samme gr over til en fuldstndigt integreret erstatning for dette system .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Theato (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Schreyer , jeg vil gerne lyknske Dem med dette ambitise projekt , og jeg har flgende sprgsml .
Det nye system skal fungere fra 2005 .
Hvad vil De gre i mellemtiden , for Revisionsretten har allerede siden 1994 kritiseret det eksisterende bogfrings- og regnskabsvsen strkt ?
De ved , at Parlamentet vil tage disse problemer op efter Budgetkontroludvalgets behandling .
<P>
Hvor lnge vil det vare efter 2005 , fr alt virkelig fungerer , hvis den nye regnskabsfrer til den tid - med sttte fra det udvalg , De nvnte - virkelig skal garantere for funktionsdygtigheden ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Schreyer">
Hr. formand , frst hr .
Heaton-Harris ' sprgsml om ansvaret for regnskaberne for 2001 . Det var naturligvis den davrende regnskabsfrer , som havde ansvaret for regnskaberne gennem hele ret og for rsregnskabet 2001 .
<P>
Til hr. van Dams sprgsml . Jeg m endnu en gang gre opmrksom p , at det ikke er korrekt at sige , at EU ' s og Kommissionens regnskaber ikke har levet op til internationale standarder .
Men der findes forskellige internationale standarder , der findes nemlig standarder , som kun er baseret p kassefringsprincippet , og der findes en mere udviklet form til mere driftskonomiske kategorier .
<P>
Finansforordningen , alts den lov , som glder for os og for de andre institutioner , foreskrev tidligere kun kassefringsprincippet .
Det svarede til standarden , og sdan blev det gjort .
Jeg har peget p , at videreudviklingen ogs for den offentlige sektor er en relativt ung videreudvikling .
Endnu en gang : De pgldende IPSA-standarder fra International Federation of Accountants er de frste standarder for den offentlige sektor , og de blev vedtaget i 2000 , den sidste i oktober 2002 , alts for to mneder siden .
Disse standarder omfatter endnu ikke alle problemstillinger , det drejer sig om en lbende udvikling , og derfor kan man godt sige , at man hrer til avantgarden , nr man beslutter at g i denne retning , som vi har gjort det med finansforordningen .
<P>
Til fru Stauners sprgsml vil jeg gerne sige , at De pstod endnu en gang , fru Stauner , at Revisionsretten ikke afgav nogen revisionserklring for regnskaberne .
Det er ikke rigtigt .
Revisionsretten - det vil jeg gerne unterstrege endnu en gang - konstaterede ogs i r for 2001 , at rsregnskabet , forvaltningsregnskabet , giver et sandt og retvisende billede af indtgter og udgifter .
De var ordfrer , hovedordfrer , fru Stauner , og De bekrftede det i Deres erklring .
Jeg vil gerne forklare endnu en gang , at rsregnskabet naturligvis ikke kun bliver forelagt for Revisionsretten , men ogs for Rdet og Parlamentet , regnskaberne er lagt bent frem .
<P>
Nu til hr .
Kuhnes sprgsml om udviklingen af computersystemet . Ogs her vil jeg gentage , at nr jeg ser p situationen i nogle medlemsstater , hvor der udarbejdes mange forskellige rsregnskaber , fordi man endnu ikke har et flles system , kan jeg kun sige , at der blev taget et vigtigt skridt her i 1999 af den foregende Kommission , nemlig at alle posteringer i regnskabet skulle ske i t system .
<P>
Det var et kmpeskridt ogs i Kommissionen , hvor man fr havde fem eller syv , jeg husker det ikke lngere , forskellige regnskaber , som s skulle integreres eller ikke kunne integreres helt .
Derfor var det vigtigt , og vi ved alle , at software- og computersystemer er under konstant udvikling .
Vi str nu f.eks. over for den opgave med hensyn til SAP-systemet , som er grundlaget for vores bogfring , og som vores bogfring krer p , at SAP kun fortstter med denne software til 2004 og nu er ved at indfre et nyt system i hele verden , som vi skal overtage , og som skal indfres i denne periode .
<P>
Men nu kommer jeg til fru Theatos sprgsml .
Hvad vil der ske indtil da ?
Der sker naturligvis et lbende arbejde .
Nu arbejdes der f.eks. p at oprette et centralt regningsregister og et centralt register for kontrakter , som s skal vre til rdighed for alle tjenestegrene .
I dag har vi til de middeladministrerende kontorer SI-II-systemet .
Herfra bliver oplysningerne lagt ind i bogholderisystemet , SAP-systemet , nr de er kontrolleret af revisionen .
<P>
De pgldende middeladministratorer har ikke direkte indsigt i bogholderisystemet .
De har ikke adgang , det er rigtigt , men de har heller ikke indsigt .
Mlet er , at oplysningerne af regnskabsfreren bliver stillet til rdighed for alle , s der ikke lngere er ting , der ikke hnger sammen , men at sikkerheden naturligvis bliver opretholdt , s at ikke den person , som administrerer midlerne , kan g igennem til transaktionen , men at sikkerheden str i frste rkke .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Schreyer .
<P>
Jeg vil bede medlemmerne om kun at komme med bemrkninger til forretningsordenen , da de vrige kommissrer og medlemmer skal deltage i sprgetiden .
<P>
Jeg beder Dem samarbejde .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg lyttede med stor interesse til de sprgsml , fru Stauner og hr . Heaton-Harris stillede , da begge bad kommissren om at kommentere de anklager , som fru Andreasen fremsatte , og om hun faktisk ikke havde fuldstndig ret .
Jeg bemrker , at kommissren ikke besvarede disse sprgsml .
<P>
Hr. formand , vr venlig at bede kommissren om at gre dette , for da to medlemmer har stillet samme sprgsml , har de krav p et fuldgyldigt svar .
<SPEAKER ID=202 NAME="Schreyer">
Hr. formand , det vil jeg meget gerne svare p .
Kommissionen har , som jeg har fortalt , i 2000 fet gennemfrt en undersgelse , hvor bogholderisystemet blev undersgt .
Derefter besluttede vi - og det var ogs et forslag fra Prodi-Kommissionen til finansforordningen - at foresl nye bogfringsregler .
I juni 2001 opstillede Kommissionens tjenestegrene en frste initiativpakke , en handlingsplan over de ting , der skal gres .
Det var grundlaget for ansttelsen af regnskabsfreren i januar 2002 , og det var grundlaget for det arbejde , som skulle have vret gjort .
<P>
Jeg tror , at det netop ogs er en sag for Europa-Parlamentet at sige , at den , som arbejder i Kommissionen , er ansvarlig for gennemfrelsen .
Det er ikke nok at gentage den samme kritik , opgaven bestr i at arbejde p at f reformen gennemfrt .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Dette er den sidste bemrkning til forretningsordenen , som jeg vil tillade , for hvis dette punkt krver yderligere debat , vil der blive mulighed herfor p et senere tidspunkt , da vi ikke kan strkke tiden lngere i dag .
<P>
Den sidste bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg anerkender , hvad De har sagt , men det er et af de fundamentale problemer , vi har med Kommissionen i jeblikket .
<P>
Fru Sandbk har skrevet til Dem , fru kommissr , og bedt om at en kopi af underskriften fra Deres tidligere hovedbogholder p regnskabet fra 2001 .
Jeg spurgte , hvem det var .
Jeg har tidligere fet at vide , at det blev underskrevet , mens den pgldende bekldte sit embede .
Den pgldende forlod Kommissionen den 31. december 2001 .
Enten var det det hurtigst udarbejdede regnskab i historien , eller ogs skete der noget magisk .
<P>
Jeg er ikke overbevist af det , De har sagt i dag , og jeg tvivler meget p , om folk i tilhrerlogen er overbevist .
Jeg ville bare gerne have nogle benhjertige meningsudvekslinger og noget rlighed mellem Dem og de af os , der er interesserede , for fru Andreasen fortalte Dem , hvad der skete .
Hun skrev til Dem og mdtes med Dem , og De valgte at ignorere hende .
Det , der skete , er en skandale for Dem og Deres institution .
Realistisk set m De krybe til korset og g videre med en ordentlig reform af regnskabssystemet , og det kunne De gre med fru Andreasens hjlp .
<SPEAKER ID=205 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr . Heaton-Harris , lad mig gentage , at for rsregnskabet 2001 var den regnskabsfrer ansvarlig , som i 2001 ogs havde ansvaret for forvaltningsregnskabet og statuskontoen .
De blev forelagt for Revisionsretten i rette tid .
Kommissionen prsenterer forvaltningsregnskabet og statuskontoen for Revisionsretten , som jo ogs fortlbende kontrollerer regnskaberne .
Revisionsretten kom for regnskaberne 2001 igen til det resultat , at rsregnskabet gav et sandt og retvisende billede af indtgter og udgifter og af den konomiske situation ved rets udgang .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg er ndt til at g videre til nste punkt p dagsordenen .
<P>
Hvis der er behov for at fortstte denne debat , m det ske p et andet tidspunkt .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0510 / 2002 ) . Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
I henhold til forretningsordenens bilag II , punkt 2 , vil sprgsml nr . 40 , 42 , 43 og 44 ikke blive behandlet , da emnet allerede er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode , nemlig Rdets og Kommissionens erklringer om Prestige i morgen onsdag .
<P>
Det er naturligvis blevet meddelt sprgerne .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 37 af Manuel Medina Ortega ( H-0727 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Kontrol ved grnserne i det nordlige Afrika
<P>
Kan Kommissionen gre rede for omfanget af de aftaler , der er indget med Marokko og med andre lande i det nordlige Afrika , med henblik p at hjlpe disse lande med at kontrollere den ulovlige udvandring herfra til EU ?
Kan Kommissionen orientere om andre tiltag p dette omrde ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Nielson">
Som en del af dialogen om ulovlig indvandring , der er grundlagt med associeringsaftalen mellem EU og Marokko , og p initiativ af de marokkanske myndigheder , godkendte MED-udvalget i december 2001 et srprogram om grnsekontrol under det nationale indikativprogram fra 2002 til 2004 for Marokko .
Et vejledende budget p 40 millioner euro i det vejledende nationale Meda-program fra 2002 til 2004 , der blev undertegnet af de marokkanske myndigheder i januar 2002 , er remrket til formlet .
Dette initiativ er en del af en bredere migrationsdialog mellem Marokko og EU , som ogs omfatter sprgsml vedrrende lovlig indvandring og den sociokonomiske dimension af migrationspresset .
<P>
Srprogrammet er lagt an p at udbygge institutioner , udvikle de lovgivningsmssig rammer , modernisere infrastrukturen og udstyret , uddanne tjenestemnd og udvikle samarbejdet mellem de berrte marokkanske myndigheder og deres kolleger i medlemsstaterne .
<P>
Der blev arrangeret et ekspertbesg for at vurdere behovene og efterflgende udarbejde en tidsplan for konkrete foranstaltninger til forbedring af situationen .
Under besget , der fandt sted i juli 2002 , havde eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen lejlighed til at besge de vigtigste grnseovergangssteder samt de grnseomrder , der er mest pvirket af ulovlig indvandring fra primrt landene syd for Sahara .
<P>
Under disse besg gav de marokkanske myndigheder udtryk for deres politiske vilje og deres faste forpligtelse til at samarbejde med EU i kampen mod ulovlig indvandring og grnsekontrol i srdeleshed .
I en nd af benhed og frugtbart samarbejde gav de i juli og september 2002 eksperterne oplysninger om de lovgivningsmssige rammer , reglernes anvendelse og statistik om ulovlig indvandring .
<P>
I lyset af resultatet af besgene p stedet og efter at have gennemget oplysningerne fra de marokkanske myndigheder lgger eksperterne sidste hnd p deres rapport inden udgangen af 2002 .
Derefter fastlgges indholdet af programmet .
<P>
Dette program er det frste initiativ vedrrende grnsekontrol med et land i dette omrde .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , det tal , som kommissren har oplyst , er 40 millioner euro tilsyneladende for 2002-2004 .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis De kunne prcisere , om det kun er for 2002 , og om det er et forsgsprogram , for i betragtning heraf drejer det sig i forbindelse med Marokkos grnser om flere tusinde kilometer grnse , og jeg har indtryk af , at det nvnte belb er utilstrkkeligt til at hjlpe den marokkanske regering med at kontrollere s lang en grnse .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , om belbet p 40 millioner euro , hvis det kun er ment som et startbelb , kan forhjes , sledes at vi kan f et fornuftigt samarbejdsprogram med Marokko , som ville gre det muligt for dem at kontrollere deres grnser .
<SPEAKER ID=212 NAME="Nielson">
De 40 millioner euro glder for perioden fra 2002 til 2004 .
Det ligger helt fast .
Det skal ogs tilfjes , at dette tal ikke reprsenterer alle de ressourcer , der er til rdighed for at lse problemet i almindelighed .
Der er tale om vores supplerende sttte inklusive initiativer og input , der er vigtige , for at Marokko kan forbedre sin hndtering af problemet .
Marokko gennemfrer imidlertid ogs sine egne foranstaltninger .
Jeg vil ogs tilfje , at det ikke kun handler om penge .
Alle sdanne anliggender tages op i forbindelse med en midtvejsvurdering .
Der er ikke blot tale om at levere materiel her og der .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 38 af Mary Elizabeth Banotti ( H-0825 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Krnkelse af EU ' s forskningslovgivning om sjldne lgemidler
<P>
I 1999 vedtoges EU-lovgivning for at tilskynde til forskning i udvikling af " sjldne " lgemidler til behandling af sjldne sygdomme .
Det lader nu til , at skruppellse medicinalvirksomheder anvender lovgivningen til at opn eneret p almindelige lgemidler , som for jeblikket anvendes til at behandle sjldne sygdomme , for p den mde at ge prisen p disse lgemidler .
<P>
Agter Kommissionen at gennemfre en undersgelse af krnkelsernes omfang , og hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at bringe krnkelserne til ophr og sikre , at lovgivningen anvendes til det oprindelige forml , nemlig forskning i effektiv behandling af sjldne sygdomme ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Liikanen">
Hr. formand , lgemidler til sjldne sygdomme har fet deres navn , fordi de bruges ved behandling eller diagnoser af forhold , der meget sjldent opstr .
Omkostningerne til udvikling og markedsfring af lgemidler til sjldne sygdomme ville ikke kunne tjenes hjem ved det forventede salg .
Derfor har lgemiddelindustrien ikke vret villig til at udvikle sdanne produkter under normale markedsbetingelser .
Forordningen om lgemidler til sjldne sygdomme , der trdte i kraft i januar 2002 , indeholder et system af incitamenter , der skal fremme sponsorernes lyst til at udvikle og markedsfre udpegede lgemidler til sjldne sygdomme .
<P>
Et af disse incitamenter er en eneret p markedet i en periode p 10 r .
En virksomhed indrmmes en sdan eneret , hvis et udpeget lgemiddel til sjldne sygdomme fr markedsfringstilladelse i alle medlemsstater .
For at f dette , skal sponsoren udfre en rkke prver og undersgelser for at pvise , at produktet overholder de stramme standarder vedrrende kvalitet , sikkerhed og effektivitet , der glder for alle lgemidler , der markedsfres i EU .
Siden 2000 er 123 produkter blevet udpeget som lgemidler til sjldne sygdomme og optaget i fllesskabsregistret .
<P>
I et meget begrnset antal tilflde er der tale om et almindeligt forekommende kemikalie , som producenten har leveret til hospitaler , der har forberedt kemikaliet til indgift i patienter .
Langt strstedelen af lgemidlerne til sjldne sygdomme indeholder innovative ingredienser .
I nogle f tilflde har det vret almindeligt i et stykke tid at levere rmaterialerne til behandling af patienten .
Et sdant kemikalie er imidlertid ikke blevet testet for renhed og sikkerhed , og produktet er ikke autoriseret .
Kemikaliet er sledes ikke af farmaceutisk kvalitet , og det kan indeholde uspecificerede og ikke-kvantificerede urenheder .
I denne situation er det ikke overraskende , at et autoriseret lgemiddel , der er udviklet i overensstemmelse med strenge standarder for kvalitet , sikkerhed og effektivitet , koster mere end basiskemikaliet .
<P>
Kommissionen har ingen befjelser vedrrende priser p eller refusion af udgifter til medicin .
Forordningen om lgemidler til sjldne sygdomme indeholder imidlertid en bestemmelse om , at perioden med eneret p markedet kan reduceres til seks r , hvis det efter fem r kan pvises , at produktet er s rentabelt , at det ikke lngere kan retfrdiggres at opretholde eneretten p markedet .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 39 af Bernd Posselt ( H-0773 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Tjetjenien - kommissionsmedlem Nielsons rejse
<P>
Har Kommissionen allerede besluttet , hvornr kommissionsmedlem Nielson vil rejse til Tjetjenien for at danne sig et personligt billede af den humanitre situation i landet og ivrkstte en forbedret fordeling af hjlpen fra EU ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Nielson">
Hr . Posselt , det korte svar p Deres sprgsml er nej .
Det lidt lngere svar kommer her .
Jeg flger meget nje udviklingen af den humanitre situation i Tjetjenien og naborepublikkerne , hvortil dele af den tjetjenske befolkning er fordrevet .
I de seneste pressemeddelelser fra den 27. november og 5. december i r gav jeg udtryk for min bekymring over den alvorlige humanitre situation og menneskerettighedssituation i landet og i srdeleshed over det voksende pres for at f internt fordrevne personer til at forlade lejrene i Ingusjetien og vende tilbage til Tjetjenien .
<P>
Som De ved , er ECHO den primre donor af humanitr bistand til regionen .
Det har stttet ofrene for den anden Tjetjenien-konflikt helt fra begyndelsen , og det vil det fortsat gre .
Hidtil har Kommissionen via ECHO bevilget mere end 90 millioner euro i humanitr bistand for at hjlpe folk til at overleve .
Alene i 2002 blev der bevilget 25 millioner euro til denne krise , og yderligere 3 millioner euro er nu undervejs til mere fdevarendhjlp .
<P>
I Ingusjetien yder ECHO p dette meget vigtige tidspunkt sttte til internt fordrevne personer i lejre , spontane bosttelser og hos vrtsfamilier .
Strstedelen af sttten til Aki Yurt-lejren er finansieret af ECHO , og vi vil fortsat vre til stede i alle andre lejre .
<P>
Sidelbende hermed finansierer ECHO fortsat en meget stor del af den humanitre bistand til selve Tjetjenien .
Det er en meget vanskelig opgave , da det er et af de steder i verden , hvor de humanitre organisationer har de vrste arbejdsbetingelser bde med hensyn til sikkerhed og overvgning .
Vi diskuterer fortsat alle disse punkter med de russiske myndigheder , hvilket vi gang p gang har oplyst Parlamentet om .
Faktum er , at vi er i stand til at levere humanitr bistand bde omkring og inde i Tjetjenien , sknt det er vanskeligt . Men det er muligt , og vi vil fortsat gre det .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , blot to konkrete sprgsml .
For det frste , om De s nogenlunde - helt kan man naturligvis aldrig gre det - kan garantere , at den humanitre hjlp rent faktisk nr frem til de fordrevne tjetjenere , eller stoler De helt p de russiske myndigheder i denne sag ?
<P>
Det andet sprgsml , som jeg gerne vil stille , er , at der nu er blevet oprettet lejre i Ingusjetien , og masser af mennesker er blevet deporteret . Ved De , hvor disse mennesker er kommet hen ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Nielson">
En af de vigtigste aktiviteter , og en aktivitet , som vi er meget glade for fortsat at finansiere , er det logistiske arbejde , der udfres af Dansk Flygtningehjlp - den eneste ikke-russiske aktion , der leverer fdevarer med videre inde i Tjetjenien .
De benytter sig af lokale chauffrer , men hele organisationen forsynes af denne ikke-statslige organisation .
Det anerkendes ogs af De Forenede Nationers Hjkommissariat for Flygtninge og FN-systemet i almindelighed .
Det er en meget vigtig opgave , fordi den sikrer adgang for det humanitre samfund .
<P>
S svaret p sprgsmlet om , hvorvidt vi er i stand til at overvge hele strmmen , er , at vi gr det s godt som muligt .
I renes lb har jeg ved en rkke lejligheder oplyst Parlamentet om , at vi arbejder p basis af et skaldt " fjernstyringskoncept " , hvilket betyder , at vi skal bruge lokale implementeringspartnere .
Hidtil er vi imidlertid ikke stdt p problemer vedrrende oplysningspligt .
Vi forsger at flge alle aktiviteter s grundigt som muligt .
Jeg vil sige , at s lnge vi kan holde aktionen krende gennem Dansk Flygtningehjlp , kan vi vre nogenlunde sikre p at vide , hvad der foregr .
Input fra FN ' s organisationer er ogs vigtigt i den forbindelse , og vi har et omfattende samarbejde med dem .
<P>
Problemet med de folk , der er mere eller mindre villige til at vende tilbage - og vi frygter , at antallet reduceres - er , at de vender tilbage til alle mulige forskellige situationer .
Derfor kritiserer vi det pres , som de er under .
Vi er helt klart bekymrede .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Vi gr videre til anden del af sprgetiden , og vi begynder med sprgsml til nstformand de Palacio .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til kommissr de Palacio
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 41 af Jos Manuel Garca-Margallo y Marfil ( H-0800 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Beskatning af brndstoffer leveret i Gibraltar
<P>
Dagbladet El Pas kunne den 20. november afslre , at de fleste af de skibe , der sejler gennem Gibraltarstrdet , losser brndstoffer over i tankskibe , som ligger for anker i gibraltarisk farvand frem for , at dette finder sted i havnen i Algeciras , som er udstyret med bedre faciliteter .
Grundene til , at den frste lsning foretrkkes , er bl.a. , at prisen p brndstoffer er billigere i kolonien end i Spanien , og at de spanske myndigheder anvender fllesskabsbestemmelserne om sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening med strre konsekvens end de gibraltariske myndigheder .
<P>
Det er velkendt , at denne helt specielle fremgangsmde for levering indebrer en betydelig risiko for miljet , idet der er fare for udslip , som rent faktisk forekommer ret hyppigt .
Desuden resulterer den forskellige beskatning af de varer , som leveres fra hhv . Spanien og Gibraltar , i en reel forskelsbehandling , som giver anledning til konkurrenceforvridning , som det er tilfldet med alle de varer , der er plagt Fllesskabets punktafgifter .
<P>
Hvad vil Kommissionen p denne baggrund foretage sig for at for at gre en ende p en praksis , som er yderst farlig i miljmssig henseende og til hinder for , at det indre marked kan fungere hensigtsmssigt ?
<SPEAKER ID=221 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , Gibraltar er rent faktisk et af de vigtigste steder for levering af brndstoffer til skibe i Middelhavet , og det sker for det meste ved hjlp af olietankere .
Selv om mange havne har udstyr til brndstofpfyldning p kajen , er dette stadig den mest almindelige fremgangsmde ved brndstofpfyldning i havne , og ikke kun i sm havne , men ogs andre steder ssom Rotterdam , Barcelona og Hamburg .
<P>
Kommissionen mener , at denne specielle fremgangsmde skal overvges nje for at forhindre dumpning og forurening af havet .
Derfor har mange havne vedtaget srlige bestemmelser og procedurer til regulering af sdanne aktiviteter , og Kommissionen kontrollerer i henhold til traktaten , om fllesskabsretten om miljbeskyttelse overholdes , og har derfor den 24. januar 2001 indledt en sag ved EF-Domstolen om Det Forenede Kongeriges manglende overholdelse af en lang rkke miljregler i Gibraltar , herunder direktiv 93 / 12 / EF om svovlindholdet i visse flydende brndstoffer .
<P>
Hvad angr beskatning , er kulbrinter , der anvendes som brndstof til skibsfart og fiskeri i EU-farvande , i henhold til EU-afgiftsreglerne fritaget for betaling af srlige afgifter bde p EU-niveau og p nationalt niveau med undtagelse af private fritidsfartjer .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Fru. kommissr , bag den strm af sort olie , som i dag skader kysten ud for Galicien , og som ved andre lejligheder har skadet andre europiske kyster , er der altid en strm af sorte penge , som man burde undersge .
Disse sorte olieple og sorte penge har altid forbindelse til grupper , der snarere har en mafialignende struktur end en virksomhedsstruktur , og som bestr af firmaer med latterlige aktiver , der gr det muligt at slippe for ansvaret , og som er dkket af lige s latterlige forsikringer .
Sdanne grupper er altid beskyttet af en lovgivning , som set ud fra et miljmssigt , kommercielt og skattemssigt synspunkt er slap , og Gibraltar er ingen undtagelse .
<P>
Gibraltar havn leverer meget mere brndstof end havnen i Algeciras , bl.a. fordi havneafgiften er lavere i Gibraltar , og fordi - som kommissren har indrmmet - sikkerheden til ss og miljreglerne anvendes meget mindre strengt , og fordi beskatningen er lavere .
<P>
Jeg tnker selvflgelig ikke p srlige afgifter , fordi enhver frsters jurastuderende ved , at brndstof til stransport er undtaget fra momsen p kulbrinter .
Problemet er , at der heller ikke betales direkte skat eller selskabsskat , som ogs har indflydelse p priserne , nemlig 35 % i Algeciras og nul i Gibraltar , som kommissr Monti udmrket ved .
<P>
Jeg vil gerne sprge , om der er forskel p beskatningen i Gibraltar sammenlignet med Algeciras eller ej .
Nr man tager i betragtning , at der ikke kan vre forskelle i srlige afgifter , kan der vre forskelle i beskatningen som helhed , hvilket har indflydelse p omkostningerne , som De opdager , hver gang De gr ud og spiser frokost eller middag og betaler regningen .
<SPEAKER ID=223 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , min kollega , Mario Monti , har allerede to gange indledt procedurer mod Det Forenede Kongerige netop for at sikre , at det indre marked fungerer hensigtsmssigt , og at konkurrencereglerne anvendes hensigtsmssigt og ens i hele EU .
<P>
Under alle omstndigheder er jeg sikker p , at hr . Garca Margallo , som har masser af erfaring , er opmrksom p de nvnte sprgsml , og jeg er sikker p , at min kollega , Mario Monti , fortsat vil arbejde p at sikre , at der ikke findes tilflugtssteder nogen steder i EU i forbindelse med et hvilket som helst emne , nr det drejer sig om gennemfrelsen af fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 45 af Nuala Ahern ( H-0721 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU-omspndende regelvrk p det nukleare omrde
<P>
Den 12. september orienterede kommissren for energi en udvalgt del af pressen om nye planer om et EU-omspndende regelvrk p det nukleare omrde , idet han afslrede planer , der omfatter :
<P>
Et " rammedirektiv " , som skal indfre nukleare sikkerhedsnormer i EU ; et direktiv om forvaltning og afskaffelse af radioaktivt affald ; et direktiv om styring af de finansielle mekanismer til sikring af langsigtet afskaffelse af radioaktivt affald og demontering af nukleare anlg ; et forhandlingsmandat til at ge niveauerne for importeret atombrndsel til EU .
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvilke dele af Euratom-traktatens bestemmelser vedrrende de gldende befjelser til at faststte bestemmelser om atomsikkerheden der er utilstrkkelige og derfor krver disse ndringer ; hvilke samrd Kommissionen har haft med medlemsstaterne vedrrende planer om at ge importen af atombrndsel til EU ; og hvorvidt Kommissionen planlgger , at denne gede import skal oparbejdes i Sellafield og Haag .
<SPEAKER ID=225 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , i de 45 r , der er get , siden Euratom-traktaten blev indfrt , har det vist sig , at den har kunnet tilpasses og har vret fleksibel , sledes at den har kunnet modsvare behovene og forholdene p et bestemt tidspunkt .
Den har vret medvirkende til at fremme og lette udviklingen af fllesskabsforskning og -lovgivning om kontrol , bde nr det glder beskyttelse mod strling , og nr det glder anvendelse af nukleart materiale .
<P>
De foreslede foranstaltninger er et konkret bevis p , at Euratom-traktaten er hensigtsmssig , fordi bestemmelserne i traktaten giver dem et solidt og tilstrkkeligt retsgrundlag .
<P>
Kommissionens forslag styrker frst og fremmest den eksisterende mekanisme til at sikre beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed i henhold til Euratom-traktatens kapitel 3 , afsnit II .
P denne mde vil sundhedsbeskyttelse inden for rammerne af bestemmelserne om beskyttelse mod strling blive suppleret med nukleare sikkerhedsforskrifter , der kan sikre overensstemmelse med bestemmelserne om beskyttelse mod strling .
<P>
Hvad angr handelen med nukleart materiale med Rusland , agter Kommissionen at stille forslag til et forhandlingsmandat til Rdets godkendelse , helt i overensstemmelse med Kommissionens initiativret .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Fru kommissr , vi blev meget overraskede over at opdage , at De som kommissr med srligt ansvar for forbindelser til Parlamentet orienterede pressen i september , inden Parlamentet overhovedet havde hrt om disse forslag .
Det var en rystende handling fra Deres side .
Jeg kan ikke kraftigt nok understrege , at De burde have diskuteret sagen med Parlamentet , inden De gik til pressen .
<P>
Jeg er meget overrasket over at hre , at De havde et tilstrkkeligt retsgrundlag .
Jeg kan forst , at Rdet diskuterer det i jeblikket , og at Deres atomforslag bygger p de forkerte lovgivningsmssige rammer .
De har faktisk uret , fru kommissr .
Euratom-traktatens artikel 30 , 31 og 32 finder ikke anvendelse som pstet af Kommissionen , da Kommissionen ville blande sig i sikkerheden vedrrende den tekniske drift af nukleare anlg .
Det er udelukket i henhold til Euratom-traktaten .
<P>
Jeg vil ogs informere Dem om , at der i medlemsstaterne - specielt i Det Forenede Kongerige - stilles sprgsml vedrrende Deres sttte til oparbejdning i nogle af Deres redegrelser .
Jeg vil bede Dem om at prcisere , at De ikke sttter plutoniumoparbejdningsanlg i disse forslag .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="ES" NAME="De Palacio">
Hr. formand , undskyld mig , hr . Ahern , men jeg bekendtgjorde for Europa-Parlamentet , fr andre modtog underretning herom , at jeg havde til hensigt at fremlgge pakken med nukleare sikkerhedsforskrifter , og jeg har gentaget det ved flere lejligheder , og det var derfor ikke en nyhed .
Jeg prsenterede ikke initiativerne for pressen , fr Parlamentet blev orienteret .
Tvrtimod kom jeg for at informere Parlamentet om de forslag , som jeg havde stillet i Bruxelles .
<P>
Hvad angr retsgrundlaget , vil jeg henvise til pressemeddelelsen af 10. december fra EF-Domstolen i Luxembourg .
Domstolen mener , at Euratom-traktaten giver kompetence p omrder som indfrelse af bestemmelser for nukleare anlgs sikkerhed , foranstaltninger til vurdering og kontrol af sikkerheden , foranstaltninger i ndsituationer , placeringen af nukleare anlg og endelig udformning , konstruktion og drift af nukleare anlg .
<P>
Jeg mener derfor ikke , at der er nogen grund til at diskutere retsgrundlaget i Euratom-traktaten for alle mine forslag til Rdet og Parlamentet , da EF-Domstolen har udtalt sig klart .
<P>
Endelig gr jeg ikke ind for nogen som helst form for brndselsoparbejdning .
Jeg ved ikke , hvor det rede medlem har fet den slags ider fra . Jeg gr ikke ind i diskussioner om den slags sprgsml .
Jeg foreslr blot , at vi skal etablere en ramme for den strst mulige sikkerhed i EU-medlemsstaterne .
Der skal vre det hjest mulige sikkerhedsniveau i dem alle sammen bde i de kommende og i de nuvrende medlemsstater , og de eksisterende anbefalinger fra Sikkerhedsagenturet i Wien skal bl.a. gres obligatoriske .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 46 af Laura Gonzlez lvarez ( H-0737 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Kommissionens uafhngighed
<P>
En delegation fra Europa-Parlamentes Udvalg for Andragender besgte i juni 2002 Asturias efter indbydelse af det regionale parlament .
P et mde med forskellige grupper , der havde indgivet andragender til Europa-Parlamentet , modtog formanden Gemelli bl.a. et andragende , hvori der klagedes over den cantabriske motortrafikvejs linjefring i den vestlige del af regionen p grund af dens sociale og miljmssige virkninger .
Andraget blev antaget til behandling af EP ' s Udvalg for Andragender .
<P>
Fr andragendet havde vret behandlet i overensstemmelse med de normale procedurer holdt et EP-medlem ledsaget af sekretren for sit parti i den pgldende region sammen med tre lokale borgmestre et mde med kommissr Loyola de Palacio og to tjenestemnd i Kommissionen .
Da borgmestrene vendte tilbage til Asturias , erklrede de til pressen , at behandlingen af andragendet var afsluttet .
<P>
Hvordan kan behandlingen af et andragende vre afsluttet , nr det ikke er hverken set eller drftet i det kompetente udvalg ?
Hvordan kan Loyola de Palacio afslutte behandlingen af et andragende , som ikke hrer under hendes kompetence , sledes som det fremgr af et svar , jeg har modtaget fra kommissr Wallstrm ?
Mener Kommissionen ikke , at der er sket en krnkelse af dens uafhngighed og af de pgldende tjenestemnds ret til forbehold ?
Mener Kommissionen ikke , at denne fremgangsmde er til skade for de funktioner , der udves af Udvalget for Andragender og Parlamentet , og at den , som det alvorligste , er et udtryk for mangel p respekt for andragerne ?
<SPEAKER ID=229 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , jeg vil kort sige til det rede medlem , at jeg rent faktisk fik besg - og jeg fr mange besg - af en rkke reprsentanter , som ikke kun besgte mig , men ogs Generaldirektoratet for Milj , som har ansvaret for de forhold , som det rede medlem nvner .
Det er normalt , at Kommissionen modtager den slags besg .
Endvidere har jeg ogs ved andre lejligheder mdt det rede medlem og andre , og disse mder er efter min mening yderst vigtige for at blive klar over , hvad forskellige sociale grupper og mennesker tnker .
Vi skal i Kommissionen i Bruxelles undg at miste kontakten med virkeligheden .
<P>
Nr dette er sagt , kan jeg ikke komme ind p , hvad de mennesker , som besger mig , siger , eller indholdet af det , som de frit giver udtryk for .
Jeg kan ikke komme ind p det , men jeg vil frst sige , at jeg ikke er ansvarlig for , at der indledes eventuelle procedurer eller undersgelser vedrrende de nvnte sprgsml , som hrer under min kollega fru Wallstrms kompetence . For det andet har jeg heller ikke noget ansvar , hvad angr Udvalget for Andragender , da det er Parlamentet , der skal behandle sdanne sprgsml .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , i stedet for at supplere sprgsmlet , da jeg anser kommissrens svar for at vre korrekt , vil jeg oplyse hende om , at i dette tilflde er hendes navn og navnene p to tjenestemnd fra Generaldirektoratet for Milj blevet anvendt forkert .
<P>
Som jeg nvnte i sprgsmlet , talte en rkke andragere med hr . Gemelli i Asturias , som er min region , og bagefter aflagde nogle reprsentanter flere gange kommissren besg .
Det fremgr nu af den lokale presse , at kommissren og tjenestemndene siger , at sagen er afsluttet .
Det er efter min mening uheldigt at bruge navnene p to tjenestemnd fra Generaldirektoratet for Milj .
<P>
Andragerne fra Asturias spurgte mig meget rigtigt , hvordan en sag kunne vre afsluttet , nr den ikke engang var blevet behandlet i Udvalget for Andragender .
Jeg siger derfor til Dem , at nr navnene p de to tjenestemnd og kommissren er blevet nvnt i pressen , skader det i hj grad skader EU-institutionernes og Udvalget for Andragenders trovrdighed .
Jeg beklager , at Deres navn og navnene p de to tjenestemnd er blevet forbundet med et politisk emne , som ikke skulle have vret nvnt i pressen p denne mde .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er overrasket over , at s erfarne parlamentsmedlemmer forveksler en klage til Kommissionen med et andragende til Europa-Parlamentet .
<P>
Et s vigtigt offentligt trafikalt infrastrukturprojekt som " autova de Occidente " -motorvejen fortjener sttte fra alle de politiske reprsentanter i Asturias .
Derfor tog en rkke lokale borgmestre , som var meget bekymret over nogle klager fra lokale organisationer til Kommissionen , til Bruxelles for at finde ud af , hvordan Kommissionen behandler sdanne klager .
<P>
De blev modtaget af kommissr de Palacio og en rkke tjenestemnd , som informerede dem om , at klagen i lbet af ugen var blevet arkiveret , og at sagen var blevet fuldstndig lukket .
<P>
Selvflgelig er det ikke Kommissionens pligt at trffe beslutning om det endelige udfald af andragender til Europa-Parlamentet . Det er parlamentsmedlemmernes ansvar .
Men lad os nu ikke forveksle klager med andragender .
<P>
Kommissr de Palacio , jeg vil sprge Dem , om De ved , om der i Kommissionens tilsvarende tjenestegrene er indgivet en klage over " autova de Occidente " -projektet .
<SPEAKER ID=232 NAME="De Palacio">
Hr. formand , der har mske vret en del forvirring , som det rede medlem har sagt .
Jeg kan kun gentage , at jeg ikke kan kommentere indholdet af det , som mine besgende har sagt .
<P>
Et er en klage og noget andet er Udvalget for Andragender . Jeg vil understrege , at Kommissionen ikke spiller nogen rolle i udvalget , da det hrer under Parlamentets kompetence .
<P>
Hvad angr klager , hrer de under fru Wallstrm .
Jeg ved ikke noget om sagen , men vil under alle omstndigheder gerne undersge den og underrette det rede medlem om resultatet .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Jeg gr parlamentsmedlemmerne opmrksom p , at det er tid til sprgsml og supplerende sprgsml til Kommissionen og ikke til forklaringer og beskrivelser fra de rede medlemmer .
<P>
Jeg har stor respekt for Deres iver efter at debattere og forklare forskellige omstndigheder , men nu drejer det sig om sprgetiden .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 47 af Herman Vermeer .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 48 af Carlos Bautista Ojeda ( H-0781 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Datoen for gennemfrelsen af den tredje handlingsplan for trafiksikkerhed
<P>
I svaret p min skriftlige foresprgsel E-1265 / 02 af 26. april 2002 forsikrede Kommissionen , at Fllesskabets tredje handlingsplan for trafiksikkerhed ville blive gjort til genstand for en meddelelse fra Kommissionen i lbet af tredje kvartal i dette r .
Iflge udtalelser af kommissr Loyola de Palacio torsdag den 12. september i anledning af etrsdagen for Rde Kors ' trafiksikkerhedskampagne vil den tredje handlingsplan imidlertid frst blive forelagt til nste r ( 2003 ) .
Det kan endvidere nvnes , at det i FANTASIE-forskningsprogrammet oplyses , at brugen af tohjulede kretjer i tilflde af " bredygtig vkst " eller " bredygtigt ligevgt " i den europiske trafik vil stige betydeligt .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte datoen for offentliggrelse af meddelelsen om den tredje handlingsplan for trafiksikkerhed ?
Kan Kommissionen oplyse , hvilke specifikke trafiksikkerhedsforanstaltninger for tohjulede kretjer , den vil medtage i den kommende handlingsplan ?
<SPEAKER ID=235 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , hvidbogen om europisk transportpolitik indeholder en rkke foranstaltninger til forbedring af trafiksikkerheden samt en handlingsplan for trafiksikkerhed til faststtelse af foranstaltninger , der skal gre det muligt inden 2010 at n den globale mlstning om at reducere antallet af trafikulykker i EU til halvdelen .
<P>
Handlingsplanen er ved at blive udarbejdet , og planen er at vedtage den i frste kvartal af 2003 .
Tohjulede kretjer vil blive omfattet af srlige foranstaltninger , og i denne forbindelse vil jeg igen fremhve hr . Bautista Ojedas udmrkede arbejde p dette omrde .
<P>
De generelle foranstaltninger vil ogs have en positiv indflydelse p frernes og passagerernes sikkerheden i tohjulede kretjer .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , takket vre forbedringen af trafiknettene , srligt i byerne og i befolkningscentrene , bedre forhold for fodgngere og den stigende firehjulede trafik stiger antallet af tohjulede kretjer dagligt , som De har sagt .
<P>
Jeg vil sprge Dem , fru kommissr , om De har planer om at gennemfre et specielt initiativ til fremme af anvendelsen af tohjulede kretjer i betragtning af de nuvrende forsikringsomkostninger , som frer til en vsentlig nedgang i salget af sdanne kretjer .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg kan fortlle Dem , at der vil blive ivrksat specielle initiativer .
F.eks. indeholder programmet om sikkerhed for biler og aftalerne med bilfabrikanterne overvejelser om at konstruere biler p en sdan mde , at de forvolder mindre skade ved sammenstd med ubeskyttede personer , det vil sige bde fodgngere og brugere af tohjulede kretjer ( motorcykler , cykler etc . ) .
<P>
Endvidere er det ndvendigt som altid i EU at kontrollere , om de gldende frdselsregler og -love bliver overholdt , ssom at have hjelm p , nr man krer p motorcykel , fordi vi har opdaget , at i mange tilflde bliver den vedtagne lovgivning desvrre ikke anvendt eller hndhvet tilstrkkeligt strengt .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , der sker mange ulykker med tohjulede kretjer , isr p grund af bygningsmssige forhold , afsprringer , vejdelinger og uoverskuelige vejafsnit .
Har man egentlig planer om at udvikle en slags bedste praksis eller et benchmarkingsystem , s man forsyner ulykkespunkter , som jo kendes fra fortidens erfaringer , med bedre lsningsmodeller , s de bygningsmssige forhold fremover vil bidrage til at gre trafikken mere sikker , s der sker frre ulykker ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="ES" NAME="De Palacio">
Manglende udsyn pvirker tohjulede kretjer og alle kretjer i almindelighed .
Hvad angr afsprringernes udformning , kan jeg sige , at hr . Bautista Ojeda ved flere lejligheder har stillet forslag .
Kommissionen er ved at undersge , om det er rigtigt , at afsprringer kan designes sledes , at de bliver mindre skadelige og mere sikre .
Vi har ingen endelige konklusioner endnu , men det er et af de sprgsml , som vi undersger for at ge sikkerheden og forhindre de frygtelige ulykker , der sommetider forekommer .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , min ven og kollega Carlos Bautista Ojeda har kort henvist til dette emne , men jeg vil gerne uddybe et af de sprgsml , som han har rejst . Som bekendt har brugere af tohjulede kretjer i Spanien svrt ved at finde selskaber , der vil forsikre knallerter og motorcykler etc .
Det eneste svar , som de i nogle tilflde fr , er , at de skal henvende sig til forsikringserstatningskonsortiet . Jeg ved ikke , om der kan gres noget i denne henseende p Kommissionens initiativ , da der i motorcykelsektoren er et stort behov for at kunne f en forsikringsdkning , som er lettilgngelig og str i forhold til brugen af , fornjelsen ved og udgifterne til motorcykler og tohjulede kretjer generelt .
<SPEAKER ID=241 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , alle sprgsml vedrrende det indre marked hrer mere direkte under kommissr Bolkesteins kompetence , men jeg noterer mig under alle omstndigheder , hvad bde De og hr . Bautista Ojeda har sagt til mig , og vi vil forsge at undersge det .
Det er uden tvivl ogs forbundet med problemet med fareniveauer og de fysiske og sundhedsmssige flger heraf .
<P>
Det er derfor et sprgsml om at gre en indsats for at forbedre sikkerheden p omrdet for knallerter , motorcykler og cykler eller med andre ord tohjulede kretjer , men jeg vil selvflgelig ogs undersge forsikringsproblemet .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 49 af Proinsias De Rossa ( H-0786 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Beskyttelse af Irlands infrastruktur for skinnebefordret gods
<P>
Har Kommissionen kendskab til nyligt fremsatte forslag fra Irlands statsejede jernbanegods-operatr , Iarnrod Eireann , om at trkke sig ud af visse operationer med skinnebefordret gods ?
Dette forslag vurderes at ville medfre , at der vil blive yderligere omkring 400 lastbiler , der transporterer gods ad vejnettet hver dag .
Irland lider i forvejen under alvorlige overbelastninger i trafikken som flge af en utilstrkkelig vejinfrastruktur , og enhver ny omlgning fra skinner til vej ville i hj grad forvrre dette problem .
Et sdan udvikling ville ogs vre stik imod Kommissionens strategi om gods med jernbanen .
<P>
Vil Kommissionen tage dette sprgsml op som en hastesag over for den irske regering og sikre , at dens aktuelle strategiske revision af jernbanepolitikken frer til en intern godspolitik , der er i overensstemmelse med hvidbogen om transport ; vil den give en tydelig redegrelse for , hvilke summer der er afsat til gods med jernbane i den nuvrende og i de tidligere runder af strukturfondene ; vil den oplyse , hvordan den agter at hndtere udviklingen af en prispolitik for transport ; og vil den forpligte sig p , at dens fremtidige ansvar for administrationen af jernbanenettet vil vre i overensstemmelse med de principper , der er skitseret i hvidbogen om transport ?
<SPEAKER ID=243 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , hvidbogen om transport taler helt klart om at genoplive jernbanerne i hele EU .
For at n denne mlstning har EU taget forskellige initiativer og har for nylig stillet forslag .
<P>
Den nye EU-lovramme , der indeholder bestemmelser om samordning af markedet og dets interoperabilitet , vil gre det muligt for jernbaneselskaber at ge deres konkurrenceevne og rette deres erhvervsaktiviteter mod udviklingen af markedsomrder ssom den europiske godstrafik .
<P>
EU ' s konomiske bistand til opbygningen og moderniseringen af skinneinfrastrukturen samt afskaffelsen af flaskehalse skaber de ndvendige fysiske betingelser for , at skinnesystemet kan optage en strre procentdel af den forventede fremtidige vkst i transporten .
<P>
EU har medfinansieret forskellige projekter til udvikling af det transeuropiske jernbanenet i Irland .
Projekterne fik f.eks. i 2000 medfinansiering p ca . 3 millioner euro fra budgettet for det transeuropiske net og omkring 16 millioner fra Samhrighedsfonden .
Ikke desto mindre kan Kommissionen af hensyn til subsidiariteten ikke g ud over dens egen kompetence , nr det drejer sig om at udforme eller vlge de prioriterede aktionsml for en bestemt regering i en EU-medlemsstat p et givet tidspunkt .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Kommissren ved formentlig godt , at det irske jernbanesystem drives af et statsligt selskab , som regeringen er aktionr i .
Dette statslige selskab har for nylig tilkendegivet , at det vil gennemg hele sit net - specielt godstransportnettet - og at det kan blive lukket helt ned .
<P>
I lyset af , at det er Kommissionens og EU ' s ml , at trafikstigninger skal optages af jernbanesystemet , mener kommissren s ikke , at der er en konflikt i forhold til det , vi nsker at opn - specielt med hensyn til godstransport - og at han i det mindste br tale med den irske regering om at foretage en eller anden form for koordinering mellem hvidbogen , den foreslede nationale transportpolitik , som regeringen hvder at arbejde p , og forslaget om at lukke jerbanenettet i Irland ?
<SPEAKER ID=245 NAME="De Palacio">
Hr. formand , De Irske Statsbaner har for nylig besluttet at indstille omstruktureringen , indtil en strategisk undersgelse af jernbanerne bliver offentliggjort , hvilket vi forventer vil ske i begyndelsen af 2003 .
Kommissionen hber naturligvis , at undersgelsen af det irske skinnesystem ikke kun tager den generelle transportpolitik i betragtning , men ogs de seneste rs investeringer med EU-midler i de irske jernbaner .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 50 af Paul A.A.J.G. Lannoye ( H-0793 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Lufttransport og stj
<P>
Hvornr agter Kommission som opflgning af direktiv 2002 / 30 / EF
<SPEAKER ID=247 NAME="De Palacio">
Direktiv 2002 / 30 / EF faststter mlstninger for og metoder til lsning af problemer med stjforurening i omrder i nrheden af EU-lufthavne .
Direktivet beskriver foranstaltninger , som medlemsstaterne kan gennemfre for at begrnse stjen , og faststter en rkke principper og regler om metoder til vurdering af stj med henblik p at begrnse stjemissioner .
<P>
Kommissionen prioriterer for tiden at sikre en hensigtsmssig gennemfrelse af dette direktiv i medlemsstaternes nationale lovgivning senest den 28. september 2003 .
<P>
Direktivet er et led i en rkke foranstaltninger , som skal sikre styring af den stj , som naboer til lufthavne udsttes for .
<P>
Hvad angr forslaget til et direktiv om faststtelse af bestemmelser for klassificering af stjemissioner fra subsoniske civile fly og beregning af stjbelastninger efter frstebehandlingen i Europa-Parlamentet i september , er det nu op til Rdet at begynde at behandle den foreslede tekst .
<P>
Kommissionen har ikke planer om at foresl et charter om , hvilke rettigheder naboer til lufthavne har .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Jeg vil gerne minde kommissren om , at for ca. et r siden gav Den Europiske Menneskerettighedsdomstol naboerne til Heathrow-lufthavnen i London , der fik delagt deres nattesvn af fly , medhold i , at der var tale om en overtrdelse af menneskerettighederne .
Denne beslutning fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol kan danne prcedens til fordel for naboer til lufthavne .
Jeg vurderer dog , at Europa-Kommissionen snarest burde tage skridt til at trffe konkrete forholdsregler , der sigter mod at forhindre , at tingene afgres ved domstolene .
Der er faktisk brug for effektive europiske foranstaltninger , som vil gre det muligt at nedstte udsttelsen for larm , navnlig om natten , for lufthavnes naboer .
<P>
Fru kommissr , mener De ikke , at artikel 1 i direktiv 2002 / 30 / EF , der blev vedtaget i marts 2002 , som netop faststter en nedsttelse af det antal personer , der udsttes for larm , burde flges op af mere konkrete foranstaltninger , der sigter mod at nedstte generne for disse personer ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr .
51 af hr . Hatzidakis vil i henhold til forretningsordenen blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgsml til Neil Kinnock
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr .
52 af Gerard Collins , overtaget af hr . Hyland ( H-0801 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Ny Berlaymont-Bygning
<P>
Hovedtrkkene i Kommissionens kontrakt om kb af Berlaymont-Bygningen blev bekendtgjort den 23. oktober 2002 .
Kommissionens samlede betaling andrager EUR 553 millioner og andelen af udgifter til renovation er fastlagt til EUR 503 mio .
, hvilket omfatter EUR 35,6 millioner til udvidelsen .
Hvilke regler glder der for offentlighedens adgang til den nye Berlaymont-Bygning ?
Hvor store besparelser forventer Kommissionen at gre , nr der ikke lngere er behov for de nuvrende " improviserede ordninger " , og den er vendt tilbage til sit oprindelige hovedkvarter , og hvilke fornyelser er der blevet indfrt for at sikre , at driftsudgifterne til Berlaymont-Bygningen holdes p et minimum , og at bygningen vil st som et symbol for en dynamisk Europisk Union ?
<SPEAKER ID=251 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er meget glad for , at der er en stigende interesse for Berlaymont-Bygningen .
<P>
Som svar p det sprgsml , der oprindeligt blev stillet af hr . Collins , vil jeg sige , at offentlig adgang til bygningen blev betragtet som et vigtigt aspekt af den bymssige integration under designfasen af projektet vedrrende renovering af Berlaymont-Bygningen .
Opfrelsen af en ny offentlig plads rundt om bygningen samt anskaffelsen af en sikkerhedsglasvg er blot to af konsekvenserne af denne integrative holdning .
Bygningens design sikrer ogs fuld adgang for bevgelseshmmede personer til alle dele af bygningen med undtagelse af nogle f specielle tekniske installationer .
Der vil vre adgang til alle kontorer , mdelokaler , tolkebokse og offentlige rum enten direkte fra elevatorerne eller via integrerede ramper .
Bygningen vil ogs vre forsynet med tydelig skiltning og markering .
<P>
Med hensyn til hr . Collins ' andet sprgsml vil Kommissionen opn betydelige besparelser , fordi kbet af Berlaymont-Bygningen til en relativt konkurrencedygtig pris bringer institutionen i en bedre forhandlingsposition p et ejendomsmarked , hvor de vigtigste deltagere udmrket er klar over , at Kommissionen vil fraflytte en rkke erstatningsbygninger , nr den vender tilbage til Berlaymont-Bygningen i starten af 2004 .
For fuldt ud at udnytte denne situation har Kommissionen ivrksat en indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrrende tilvejebringelse af kontorlokaler .
<P>
De endelige besparelser kan frst prcist beregnes , nr den endelige placering af alle Kommissionens kontorer i Bruxelles ligger fast .
Til den tid vil det vre muligt at foretage prcise sammenligninger mellem den pris , som Kommissionen betaler - som er stabil - og markedspriserne , der bestemt ikke vil falde i de dele af Bruxelles , som er specielt interessante for os .
<P>
I modstning til lejeaftaler , der skal fornyes efter en lejeperiode , er budgetudgifterne til Berlaymont-Bygningen tilmed fuldt forudsigelige , fordi de rlige betalinger p 31,9 millioner euro og den rlige forgelse p 2 % blev fastsat , da jeg underskrev Berlaymont-kontrakten med de belgiske myndigheder i oktober .
<P>
Andre omkostningsbesparelser , som det ikke i jeblikket er let at vurdere omfanget af , vil bl.a. omfatte en reduktion i transport- og kommunikationsudgifter mellem Kommissionens kontorer , der i jeblikket ligger spredt .
Berlaymont-Bygningens energieffektivitet og miljvenlige teknologi samt dens design , der vil begrnse udgifterne til teknisk vedligeholdelse , vil betyde yderligere besparelser .
<P>
Sprgsmlet om finansieringsudgifter - hr . Collins ' fjerde punkt - er centralt for projektudviklingen .
Berlaymont-Bygningens konstruktionsspecifikationer har allerede vundet prisen " International 2000 Passive and Low Energy Architecture Award " for bedste arkitektoniske udformning .
En kopi af en officiel specialistartikel med yderligere detaljer vil blive sendt direkte til det berrte medlem .
Af den fremgr det tydeligt , hvordan investeringer i innovative teknikker i installationer i betydelig grad reducerer drifts- og energiudgifterne .
<P>
Mange andre aspekter af bygningens konstruktion vil holde udgifterne p et minimum .
F.eks. vil regnvandet p grunden automatisk blive opsamlet og genbrugt i skylleanlg samt til vedligeholdelse i hygiejnefaciliteter .
Jeg er meget glad for at kunne sige , at vi ikke behver frygte for regnvandets regelmssighed i Bruxelles .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Jeg takker kommissren for hans svar , der som sdvanlig er meget detaljeret .
Han har tydeligvis foregrebet mange af de tillgssprgsml , jeg ville have stillet p vegne af min kollega hr . Collins .
Jeg undskylder hans fravr .
Kommissren har givet en god begrundelse for udgifterne vedrrende Berlaymont-Bygningen .
Jeg vil tro , at han har besvaret mange af de sprgsml , som offentligheden har stillet , men jeg er ikke sikker p , at de vil finde svarene tilfredsstillende .
Vi m imidlertid fste lid til Kommissionens forklaring , hvilket jeg helt sikkert gr .
<P>
Vil kommissren forklare , hvorfor det har taget s lang tid at f bygningen frdig ?
Offentligheden vil ogs gerne vide , hvordan de endelige omkostninger er sammenlignet med de oprindeligt anslede omkostninger .
<SPEAKER ID=253 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er det rede medlem taknemmelig , og jeg skal med glde sende ham og hr . Collins , som jeg ved har en mangerig interesse i denne sag , de fuldstndige beretninger , der oprindeligt blev aflagt til Parlamentet , men jeg er sikker p , at der vil vre interesse for at hre tallene .
<P>
P dette afgrende tidspunkt vil jeg komme med en kort opsummering som svar p de konkrete punkter , som hr .
Hyland spurgte til . Kommissionen havde som et af sine hovedforml under kontraktforhandlingerne vedrrende Berlaymont-Bygningen at sikre de europiske skatteyderes interesser .
Hele projektet har taget meget lang tid og vil vare en stund endnu - indtil 31. december nste r - til dels p grund af problemer med at fjerne asbest fra bygningen , der blev rmmet i 1991 .
Rydningen tog omkring to r lngere end oprindeligt planlagt .
Derefter blev selve renoveringen af Berlaymont-Bygningen ogs forsinket .
For det tredje har forskellige stridigheder , herunder retstvister , forlnget renoveringsprocessen med adskillige mneder hvis ikke r .
<P>
Problemet er , at forsinkelser betyder omkostninger , og at et af vores ml var at sikre , at vi kun ptog os en rimelig del af omkostningerne .
Kommissionen accepterede derfor at ptage sig omkostningerne i forbindelse med eventuelle tilfjelser - specielt i forhold til de ekstra krav i forbindelse med en udvidelse - hvilket kun er rimeligt .
Vi nskede ogs konstruktionsmssige justeringer for at gre bygningen fuldt tilgngelig og topmoderne .
Resultatet af alt dette er , at den reelle rlige pris p 31,9 millioner euro til en rente , som vi har forhandlet p plads i lbet af de seneste mneder , bliver lavere end de oprindeligt anslede omkostninger i forbindelse med underskrivningen af aftalememorandummet mellem Kommissionen og den belgiske regering i 1997 .
<P>
De samlede omkostninger vedrrende Berlaymont-Bygningen er imidlertid steget , men p grund af kontraktordningerne ligger vores del af disse omkostninger fast , mens den belgiske regering har en forpligtelse til at ptage sig eventuelle ekstra omkostninger .
Jeg vil hellere end gerne aflevere alle tallene fra vores meddelelse til Parlamentet og Rdet i oktober , og jeg skal srge for , at det rede medlem fr dem inden i morgen aften .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 53 af Kathleen Van Brempt ( H-0818 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU-tjenestemnds midlertidige beskftigelse i det private erhvervsliv
<P>
Kommissionen opmuntrer ansatte i det private erhvervsliv til at g ind i den offentlige sektor og omvendt .
Kommissionen har ligefrem en ordning , som gr ud p , at tjenestemnd midlertidigt kan arbejde i det private erhvervsliv .
Det er i sig selv prisvrdigt , men nr lederen af it-forvaltningen gr over til Microsoft , giver dette anledning til sprgsml , idet den pgldende har vret involveret i antitrustundersgelsen af Microsoft .
Kommissionens talsmand har svaret , at den pgldende person som led i undersgelsen var blevet rdspurgt af Generaldirektoratet for Konkurrence og hvder , at der ikke foreligger noget problem , idet den pgldende i en skrivelse har forsikret , at han ikke i Microsoft skal beskftige sig med de omrder , hvor Kommissionen gennemfrer en undersgelse .
<P>
Hvilke garantier har Kommissionen for , at EU-tjenestemnd , som arbejder i det private erhvervsliv , ikke giver deres nye arbejdsgivere flsomme oplysninger ?
Er skriftlige forsikringer fra de pgldende en tilstrkkelig garanti ?
Er Kommissionen enig i , at der er behov for nye bestemmelser om EU-tjenestemnds midlertidige beskftigelse i erhvervslivet ?
Hvad vil Kommissionen i bekrftende fald konkret foretage sig ?
<SPEAKER ID=255 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er glad for , at det rede medlem stiller dette sprgsml .
Tjenestefrihed fra EU af personlige rsager reguleres af artikel 40 i vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber .
Iflge bestemmelserne i denne artikel kan en fastansat tjenestemand i undtagelsestilflde efter anmodning af personlige rsager tilsts tjenestefrihed uden ln .
Som det rede medlem korrekt ppeger , kan en sdan tjenestefrihed uden ln bevilges , hvis den pgldende tjenestemand nsker at arbejde i en periode i det private erhvervsliv for at f strre viden og erfaring .
<P>
Kommissionen mener , at institutionen nyder godt af sdanne udvekslinger af ekspertise og erfaring , hvorfor de i princippet br fremmes .
Kommissionen erkender , at visse stillinger kan reprsentere - eller synes at reprsentere - en interessekonflikt .
Det er derfor vigtigt at understrege , at tjenestemnd , der har fet tjenestefrihed af personlige rsager , fortsat skal overholde bestemmelserne i vedtgtens artikel 12 . Heraf fremgr det , at tjenestemnd skal indhente samtykke , inden de begynder at udve et hverv eller en bibeskftigelse uden for Fllesskaberne , og at et sdant samtykke ikke gives , hvis beskftigelsen eller hvervet kan skade Fllesskabernes arbejde .
Kommissionen vil tolke en interessekonflikt som skadelig for Fllesskaberne og derfor ngte at give samtykke til sdanne aktiviteter eller stille krav for at undg konflikter .
<P>
I henhold til vedtgtens artikel 17 m aktive svel som fratrdte tjenestemnd imidlertid ikke videregive ikke-offentliggjorte oplysninger til personer , som ikke er berettiget til at f kendskab hertil .
Hvis en nuvrende eller tidligere tjenestemand , der arbejder i den private sektor , udnytter en sdan privilegeret viden , kan vedkommende forvente en disciplinrsag .
Formlet med den skrivelse , som det rede medlem nvner i sit sprgsml , var at sikre , at vedkommende var helt klar over , at disse krav altid er betingelseslst gldende .
<P>
Vedtgtens bestemmelser vedrrende tjenestefrihed af personlige rsager vil blive prciseret i Kommissionens ndringsforslag til en reform , der , som det rede medlem ved , i jeblikket ligger hos Rdet .
Kommissionen undersger endvidere muligheden for at forsyne embedsmnd og potentielle arbejdsgivere med en mere udfrlig vejledning for at skabe strre forstelse for behovet for at sikre overholdelse af formlet med at tillade en udveksling mellem Kommissionen og andre foretagender , samtidig med at Kommissionens integritet og sikkerhed sikres 100 % .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Som jeg ogs nvner i mit sprgsml , nsker jeg ikke p nogen mde at bestride , at EU-tjenestemnd skal have ret til at skifte job , herunder blive ansat i den private sektor .
Deres svar er imidlertid ikke helt tilfredsstillende , hr. kommissr .
Jeg vil gerne tro p den pgldende tjenestemands gode tro , og jeg tror bestemt p Deres egen gode tro , lad det vre klart .
Der er imidlertid skabt et billede .
Han var involveret i antitrustundersgelsen af Microsoft , og han er get over til dem .
Jeg mener , at det skal gres klart , hvad det drejer sig om her .
Jeg kunne bestemt godt nske mig en fremtidig aftaleramme , som er langt klarere og lettere at hndhve .
Jo , det skal vre muligt at skifte job , men ikke at g over til firmaer eller sektorer , som den pgldende selv har arbejdet for under ansttelsen i Kommissionen , fordi det vil give indtryk af partiskhed , som skader Kommissionen og dermed alle EU-institutioner .
Jeg vil igen g kommissren p klingen vedrrende hans fremtidige hensigter .
Er det muligt at skabe en sdan aftaleramme ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , ja det er muligt at have sdanne rammer , hvilket er grunden til at jeg nvnte de forslag , som Kommissionen har forelagt Rdet .
Det er ogs grunden til , at jeg omtalte det videre arbejde , der pgr for at f prciseret rammerne for erhvervsudvelsen over for bde potentielle arbejdsgivere og Kommissionens nuvrende samt tidligere tjenestemnd .
<P>
Den pgldende embedsmand , som det rede medlem konkret spurgte til , blev imidlertid bevilget tjenestefrihed , efter at vedkommende havde underskrevet en erklring om , at han var klar over sine forpligtelser i henhold til vedtgten , og at han ikke ville videregive fortrolige oplysninger til sin arbejdsgiver .
Som medlemmet vil forst , og som hun var s venlig at erkende i bde sprgsmlet og tillgssprgsmlet , m vi , hvis vi i et frit samfund vil forsge at bibeholde fordelen ved en udveksling mellem institutionerne og eksterne foretagender , i sidste instans have tillid til tjenestemndenes hderlighed samt til det faktum , at de rdgives og ved , at hvis de fraviger deres forpligtelser , s vil der i realiteten automatisk blive indledt en tjenestemandssag .
<P>
Det vil mske interessere det rede medlem og Parlamentet , at 566 af Kommissionens tjenestemnd i jeblikket har tjenestefrihed af personlige rsager .
Hidtil er 400 sager udtaget til nrmere undersgelse .
Omkring 10 % - ca . 40 personer - er i jeblikket beskftiget med faglig virksomhed .
De vrige 90 % er bevilget tjenestefrihed p grund af familie- eller uddannelsesmssige forpligtelser , eller fordi de afholder eksterne kurser .
Nr vi fr de endelige tal i lbet af den frste uges tid af det nye r , skal jeg srge for , at det rede medlem modtager detaljerede oplysninger .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden. -">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Sprgsml til Mario Monti
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 54 .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 55 af Astrid Thors ( H-0828 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Undersgelse af Microsofts mulige overtrdelse af EU ' s konkurrencelovgivning
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at dens afgrelse i forbindelse med den igangvrende undersgelse af eventuelle overtrdelser af EU ' s konkurrencelovgivning beget af Microsoft udelukkende vil blive truffet i lyset af de specifikke forhold p de europiske markeder og under hensyntagen til EU-forbrugernes interesser , og at denne afgrelse vil indeholde foranstaltninger , der kan gre en ende p og forhindre gentagelse af forretningspraksis , som Microsoft har anvendt og som konstateres at vre eller have vret en krnkelse af EU ' s antitrust-regler ?
<P>
Er Kommissionen klar over , at fremstende talsmnd for forbrugerinteresserne i USA ikke deler den opfattelse , at den mindelige ordning , som Microsoft og det amerikanske justitsministerium for nylig har indget aftale om , er i forbrugernes bedste interesse , p trods af , hvad der hvdes af de to parter i aftalen ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Monti">
Kommissionen kan bekrfte , at den igangvrende undersgelse af Microsoft bygger p en omfattende analyse af , hvorvidt Microsofts forretningspraksis er forenelig med EU ' s antitrustregler og flgelig p effekterne af denne praksis i EU .
Kommissionen agter at sikre sig , at slutresultatet er til gavn for kunderne og innovationen p de berrte markeder , og at resultatet stter en passende standard for undersgelsen af fremtidige kontakter .
<P>
Kommissionen er naturligvis opmrksom p udviklingen i de amerikanske retssager .
Kommissionen understreger imidlertid , at karakteren af sagerne i EU og USA er forskellig - bde faktuelt og juridisk - og at Kommissionen derfor undersger sin sag p basis af EU ' s antitrustregler .
Kommissionen vil tage hensyn til afgrelsen i sagen mellem det amerikanske justitsministerium og Microsoft , men i lyset af de allerede nvnte faktuelle og juridiske forskelle mellem de to sager , kan Kommissionen ikke udelukke , at den vil sge forskellige retsmidler p visse omrder .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Jeg bemrkede , at De sagde , at det er vigtigt at undersge de relevante omrder , samt at det er vigtigt for innovationen .
Vi befinder os nu i en situation , hvor softwareproducenterne og en stor del af informationssamfundet kan blive berrt af dette fremover .
<P>
Hvilke omrder anser kommissren for at vre omrder , hvor virksomhedens dominans kan vre srlig stor ?
Vil Kommissionen tage hensyn til de profitmarginer , som man henviser til fra det offentlige , nemlig 85 % for visse typer software ?
Hvornr kan man vente afgrende svar fra Kommissionen i dette sprgsml , som forbrugerne i Europa virkelig venter p ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Monti">
Hvad angr sprgsmlet om , p hvilket grundlag Kommissionen vurderer , at der er tale om en dominerende markedsstilling , s trffes afgrelserne p baggrund af den domspraksis , der udgres af Kommissionens beslutninger og domstolenes domme .
<P>
For s vidt angr Deres sprgsml om en tidsfrist er vi net langt med vores analyse af den meget omfattende sag .
Nr alle relevante oplysninger er undersgt og vurderet , vil vi alle vre i stand til at beslutte , hvordan vi bedst kommer videre med sagen .
Det vil vre realistisk at forvente en endelig konklusion i lbet af frste halvdel af nste r .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres svar , hr . Monti .
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 56-102 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden.">
Hr . Oswaldo Pay , jeg er meget glad for at byde Dem velkommen til modtagelsen af Sakharov-prisen for tankefrihed .
<P>
Det har vret vanskeligt for Dem at f ud- og hjemrejsevisum til et besg i Strasbourg .
Jeg vil gerne takke alle , der har arbejdet hrdt for at gre det muligt - herunder ogs medlemmer af Europa-Parlamentet , der tog sagen op med de cubanske myndigheder under deres besg i sidste uge .
<P>
Jeg bad lederen af den cubanske regering , hr . Fidel Castro , om at lade Dem deltage i denne ceremoni som et tegn fra de cubanske myndigheder p deres anerkendelse af dagsordenen om menneskerettigheder .
Jeg er glad for , at Europa-Parlamentet har modtaget dette signal .
<P>
Kre hr . Pay , for mange cubanere reprsenterer De i dag , hvad Andrei Sakharov i 1980 ' erne reprsenterede for mange sovjetiske borgere - De reprsenterer hb .
<P>
De blev plaget , forfulgt , jaget , retsforfulgt , dmt og fngslet i Deres ungdom for Deres meninger , der bestod i benlys kritik af regeringens officielle politik . Og alligevel arbejder De fortsat med at opbygge Deres bevgelse , Christian Liberation Movement for Peace .
<P>
De slr til lyd for en national dialog for at fremme demokratisk forandring i Cuba .
De arbejder utrtteligt for at skabe en alternativ ikke-voldelig demokratisk bevgelse , der bygger p en bred koalition .
Inden for de eksisterende juridiske og politiske rammer nsker De at indfre reformer for at starte en overgang til pluralistisk demokrati , respekt for menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Under Deres ledelse fdtes det borgerlige initiativ " Varela-projektet " .
Dette initiativ krver en folkeafstemning om bne valg , ytringsfrihed , frihed til politiske fanger og retten til frit at drive virksomhed .
Hidtil har projektet fet sttte fra mere end 100 organisationer i Cuba og titusindvis af personlige underskrifter .
<P>
Sammen med de vrige oppositionsledere udarbejdede De manifestet " Todos Unidos " , og takket vre Dem har oppositionen for frste gang slet sig sammen om et enkelt initiativ - Varela-projektet .
<P>
Vi anerkender Deres udholdenhed over for en sprreild af hindringer .
Vi anerkender Deres personlige mod .
Deres plan er ikke en teoretisk konstruktion . Den lover ikke guld og grnne skove , men minder befolkningen om de grundlggende principper , som s mange har kmpet for s lnge - overholdelse af menneskerettigheder og grundlggende demokratiske principper .
<P>
Gennem alle rene er Europa-Parlamentet get i spidsen og har holdt menneskerettigheder hjt p den politiske dagsorden .
<P>
Fra vores side er det ikke en abstrakt forpligtelse . Den blev skabt p baggrund af de tragiske erfaringer fra Europas barbariske 20. rhundrede .
I de seneste 50 r har den vret brugt til at skabe en vision for et Europa , der har lrt af men ikke glemt sin fortid .
<P>
Vi har forpligtet os til at overholde demokratiets principper og respektere universaliteten og udeleligheden af menneskerettigheder , grundlggende frihedsrettigheder og retsorden .
Sakharov-prisen fejrer den forpligtelse hvert r .
<P>
Sakharov-prisen for tankefrihed 2002 tildeles Oswaldo Pay som en hyldest til hans engagement i tankefrihed , demokrati og forsoning af det cubanske folk .
<P>
Vi hylder Oswaldo Pays beslutning om at bruge pennen i stedet for svrdet , underskrifter i stedet for kugler og fred i stedet for terror som vejen til demokrati i Cuba .
<P>
Hr . Pay , til Dem og , via Dem , til dem , der sttter Varela-projektet , siger vi i dag : " Vi er med Dem p rejsen .
De vandrer ikke alene .
De arbejder ikke i isolation . "
<P>
P Deres frste rejse uden for Cubas grnser hylder Europa-Parlamentet via Dem , Oswaldo Pay , alle dem , der forsvarer menneskerettighederne , og deres hrde arbejde med at opbygge et demokrati fra grsrodsniveau , trin for trin , person for person , dag for dag .
<SPEAKER ID=269 NAME="Oswaldo Jos Pay Sardias">
. ( ES ) Jeg vil gerne takke formanden , Pat Cox , og Parlamentet , som reprsenterer mange af de europiske lande .
<P>
De har givet Sakharov-prisen til det cubanske folk . Jeg siger det , fordi det cubanske folk i rigt ml fortjener en sdan anerkendelse .
Jeg siger det uden at udelukke nogen af mine landsmnd uanset deres politiske holdning , fordi rettigheder ikke har et bestemt politisk , racemssigt eller kulturelt tilhrsforhold .
Diktaturer har heller ikke et bestemt politisk tilhrsforhold , de er hverken til hjre eller til venstre . De er simpelthen diktaturer .
I mit land er der tusinder af mnd og kvinder , der kmper for alle cubaneres rettigheder midt under forflgelsen .
Hundredvis af dem sttes i fngsel udelukkende for at bekendtgre og forsvare disse rettigheder , og jeg tager derfor imod prisen p deres vegne .
<P>
Jeg siger , at denne pris er til alle cubanere , fordi jeg tror , at Europa gennem prisen nsker at sige til dem : " I har ogs ret til rettigheder " .
<P>
Vi var alle overbevist om det , men der var tidspunkter , hvor det virkede , som om den sandhed ikke var s indlysende for mange mennesker i verden .
<P>
Jeg er ikke her for at bede om sttte til oppositionen i Cuba eller fordmme dem , der forflger os .
Det hjlper ikke Cuba , hvis nogle mennesker tager den cubanske regerings eller modstandernes parti af ideologiske grunde .
Vi nsker , at man stiller sig p det cubanske folks side , p alle cubaneres side .
Det betyder , at man skal sttte respekten for deres rettigheder , sttte benhed og kravet om , at det cubanske folk sprges til rds gennem valgurnerne om de ndringer , som vi krver .
Vi beder om solidaritet , sledes at det cubanske folk kan f medbestemmelsesret gennem valgurnerne , ligesom det foresls i Varela-projektet .
<P>
Mange mennesker har forbundet Sakharov-prisen med Varela-projektet , og de har ret , fordi de tusindvis af cubanere , som midt i undertrykkelsen har skrevet under p denne anmodning om en folkeafstemning , giver et afgrende bidrag til de ndvendige ndringer i Cuba .
ndringerne ville betyde deltagelse i det konomiske og kulturelle liv , og de ville betyde politiske og civile rettigheder og national forsoning .
Det ville vre en virkelig velse i selvbestemmelse for det cubanske folk .
Vi skal gre en ende p myten om , at vi cubanere skal leve uden rettigheder for at bevare vores lands uafhngighed og suvernitet .
<P>
Fader Flix Varela lrte os , at uafhngighed og national suvernitet er uadskillelige fra udvelsen af grundlggende rettigheder .
Cubanerne i Cuba og de , der bor i udlandet , har som t folk viljen og evnen til at opbygge et demokratisk , retfrdigt og frit samfund uden had eller hvn , som Jos Mart drmte om : " Med alle og til alles bedste " .
<P>
Vi har ikke valgt den fredelige vej af taktiske grunde , men fordi den er uadskillelig fra det cubanske folks ml .
Erfaringen har vist , at vold avler mere vold , og at nr politiske ndringer gennemfres p denne mde , frer det til nye former for undertrykkelse og uretfrdighed .
Vi nsker , at vold og magt aldrig mere anvendes til at gre en ende p kriser eller uretfrdige regeringer .
Denne gang vil vi gennemfre ndringerne ved hjlp af den borgerretsbevgelse , som allerede er ved at bne for en ny fase i Cubas historie , hvor dialog , demokratisk deltagelse og solidaritet vil vre fremherskende .
P den mde kan vi opbygge en reel fred .
<P>
De heroiske cubanske borgerrettighedsforkmpere og de borgere , som skriver under p Varela-projektet , brer ikke vben .
Vi har ikke et eneste vben .
Vi bner armene for og rkker hnderne frem til alle cubanere som brdre og til alle folk i verden .
Den frste sejr , som vi har vundet , er , at vi ikke har had i hjertet .
Vi siger derfor til dem , der forflger os og vil vre herre over os : Du er min broder , jeg hader dig ikke , men du skal ikke lngere herske over mig ved hjlp af frygt , jeg vil ikke gennemtvinge min sandhed , og jeg vil ikke have , at du gennemtvinger din , lad os sge sandheden sammen .
<P>
Den er den befrielse , som vi beder om .
<P>
Der er stadig mennesker , som holder liv i myten om adskillelsen mellem civile og politiske rettigheder p den ene side og samfundets evne til at skabe social retfrdighed og udvikling p den anden side .
Det er de ikke ene om .
Manglen p politiske og civile rettigheder i Cuba har haft alvorlige konsekvenser , ssom ulighed , fattigdom til flertallet , privilegier til et mindretal og forringelse af visse tjenester , selv nr hensigten er , at de skal vre menneskelige og positive .
Sknt mange cubanere har arbejdet i revis med krlighed og god tro , er situationen alligevel i dag alvorlig med hensyn til civile og politisk rettigheder samt stigende ulighed og forvrring af livskvaliteten for de fleste .
Endvidere er befolkningens hnder bundne , hvilket modvirker cubanernes enorme potentiale for kreativitet og hrdt arbejde .
Det er hovedrsagen til vores fattigdom .
<P>
Denne virkelighed kan ikke retfrdiggres ved at hvde , at det cubanske folk frit har valgt dette system .
De rede parlamentsmedlemmer ved , at ingen af de befolkninger , som de reprsenterer her i Parlamentet , eller andre befolkninger i verden , nogensinde ville opgive deres grundlggende rettigheder .
<P>
Det bliver stadig tydeligere , at social og konomisk velfrd og fremskridt er frugten af udvelsen af rettigheder .
P samme mde er et demokrati ikke gte eller fuldstndigt , medmindre det kan igangstte og bibeholde en proces , der ger alles livskvalitet , for intet folk anvender stemmeretten til at vlge en fattigdom og ulighed , som reducerer masserne til at vre ugunstigt stillet og marginaliseret .
Befolkningen i Latinamerika forlanger et gte demokrati , hvilket vil sige et demokrati , hvor der kan opbygges retfrdighed .
Det er oprrende , at man i effektivitetens navn anvender metoder , som har til forml at gre en ende p kriser og fattigdom , men som i praksis truer med at knuse de fattige .
<P>
Jeg har ikke til hensigt at foresl nye holdninger eller modeller , men det cubanske folk har oplevet og lidt under forskellige politiske og konomiske systemer .
Vi ved i dag , at enhver metode eller model , som angiveligt skal indfre retfrdighed , udvikling eller effektivitet , anbringer sig selv over mennesket , ophver grundlggende rettigheder og frer til en eller anden form for undertrykkelse eller udstdelse og bringer folket ulykke .
Vi nsker her i Parlamentet at give udtryk for vores solidaritet med alle folkeslag , der lider under undertrykkelse eller uretfrdighed , eller som bringes til tavshed eller marginaliseres overalt i verden .
<P>
Kampen for menneskerettigheder er en enkeltstende kamp , ligesom vi kun har en menneskehed .
Nr vi i dag taler om globalisering , erklrer vi , at hvis vi ikke globaliserer solidaritet , bringer vi ikke alene menneskerettighederne i fare , men ogs retten til at fortstte som menneskeslgt .
Uden solidaritet kan vi heller ikke bevare en ren verden , som mennesker kan blive ved med at leve i .
<P>
Det er derfor min ydmyge holdning , at vi i stedet for enten nye samfundsmodeller eller nye modeller for forbindelser mellem landene har brug for en ny nd .
<P>
Den nye nd skal udtrykkes gennem solidaritet , samarbejde og retfrdighed i forbindelser mellem landene og m ikke hindre udvikling , for hvis politikker og modeller er betinget af , at borgerne fr opfyldt deres krav og opbygningen af retfrdighed og demokrati , hvis politik gres menneskelig , kan vi overvinde den afgrund , som adskiller os , og vi kan blive en gte menneskelig familie .
<P>
M vores budskab fra Cuba om fred og solidaritet n alle mennesker !
Cubanerne modtager denne pris med vrdighed , og vi udtrykker hbet om , at vi kan genopbygge det cubanske samfund med alles krlighed , som brdre og brn af Gud .
Vi cubanere er simple mennesker , og vi nsker blot at leve i fred og komme videre med vores arbejde , men vi kan ikke og nsker ikke at leve uden frihed .
<P>
Vi stter vores lid til Herren , som blev lagt i en beskeden krybbe , og dette er vores hyldest til ham .
<P>
Tak og gldelig jul .
<P>
( Stende ovation )
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0442 / 2002 ) af Nistic for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ndring af Rdets direktiv 89 / 381 / EF ( PE-CONS 3652 / 2002 - 5-0469 / 2002 - 2002 / 0323 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=274 NAME="Byrne">
Fru formand , det er nsten to r siden , Kommissionen vedtog sit direktivforslag om faststtelse af kvalitets- og sikkerhedskrav til blod og blodkomponenter .
<P>
Forslaget blev prsenteret for Rdet og Parlamentet i januar 2001 .
Der er gjort et stort stykke arbejde siden da , og jeg glder mig over den meget konstruktive behandling af forslaget i bde Parlamentet og Rdet .
<P>
Parlamentet er nu net til en vigtig milepl i sin behandling af dette forslag .
Hvis De godkender direktivforslaget , er det kulminationen p en stor indsats fra flere sider - fra Rdet , der har udarbejdet en flles holdning efter at have antaget mange af Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen , fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , der har stillet ndringsforslag til denne holdning , og fra Parlamentets delegation , der har indget et konstruktivt kompromis med Rdet .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig tak til hr .
Nistic og hr . Lund for deres ihrdige indsats for at f arbejdet med dette teknisk vanskelige direktiv afsluttet p s kort tid , samt fordi de fandt frem til et kompromis i sprgsmlet om frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod .
<P>
Jeg hber meget , at Kommissionens direktivforslag om vv og celler vil blive behandlet med samme interesse og effektivitet .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Fru formand , jeg takker kommissren .
Hans bidrag var kort og sdt , men p dette tidspunkt er der stort set sagt , hvad der skal siges .
Jeg vil gerne takke min kollega in absentia , hr . Nistic , for hans enorme arbejdsindsats med netop dette direktiv .
Det er et tilfredsstillende resultat , der foreligger efter forligsproceduren .
<P>
Det sidste stridspunkt under forligsproceduren var sprgsmlet om , hvorvidt en lge skulle vre ansvarlig for vurderingen af donorers egnethed , eller om en sundhedsmedarbejder var et tilstrkkeligt krav , hvilket Rdet mente .
Parlamentet og Rdet enedes om " en kvalificeret person i sundhedssektoren " .
I forligsnden er det ganske tilfredsstillende .
Andre kunne have kaldt det noget andet , men det bringer os derhen , hvor vi nsker at vre p nuvrende tidspunkt .
Jeg takker alle dem , der har brugt megen tid og mange krfter p at f os s vidt .
<P>
Dette direktiv handler om tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humant blod .
Det er et meget omstridt emne i mange medlemsstater , ikke mindst vores egen .
Vi havde en domstol , der var kendt som Lindsey-domstolen , som blev afviklet for nylig , efter at den i nogen tid havde forsgt at lse de meget tragiske tilflde , hvor patienter havde modtaget inficeret blod , og hvoraf mange siden hen er dde .
Andre lande har gjort lignende erfaringer .
<P>
Noget af det vigtigste ved dette direktiv er , at det vil genskabe tilliden til dem , der arbejder med blodtransfusion i almindelighed samt til transporten af blod og blodprodukter over hele EU , s alle kan have tillid til de vrige medlemsstaters systemer .
<P>
Det nye direktiv vil sammen med det eksisterende direktiv 89 / 381 / EF sikre , at der er bindende fllesskabsbestemmelser for blod og blodprodukter uanset anvendelsesformlet .
Bortset fra blod og blodprodukter vil det ogs dkke hele det omrde , hvor patienter donerer deres eget blod forud for operationer p hospitaler , og det omfatter ogs bestemmelser p dette omrde .
<P>
Under de tidligere behandlinger af dette direktiv var der en del ordstrid om , hvorvidt alle donationer skulle vre frivillige eller vederlagsfri .
Det skulle vre kulturen ; det skal vre den etos , vi nrer .
Vi m aldrig risikere , at patienter ikke kan f adgang til sjldne blodtyper eller sjldne blodprodukter , fordi vi ikke er villige til at betale for dem , men det skal vre undtagelsen , ikke reglen .
Betaling kan antage mange former ssom dkning af udgifter eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i modstning til fortjeneste i form af betaling .
<P>
Holdningen hos patientgrupperne - der var meget markante under frste- og andenbehandlingen - var den , at vi ikke m udelukke et vederlag , men at det ikke m vre reglen .
Vi skal fortstte med den frivillige etos .
Jeg hilser denne betnkning velkommen tilbage fra forligsproceduren , og jeg hber , at alle medlemsstater snart vil gennemfre den i deres nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=276 NAME="Lund (PSE).">
Tak til hr . Nistic og kommissr Byrne for et stort arbejde med denne sag .
Forligsresultatet vil betyde , at vi nu fr fastsat et hjt minimumsniveau for sikkerheden og kvaliteten af blod og blodkomponenter til transfusion .
Der bliver stillet krav til det ansvarlige personales kvalifikationer , krav til blodbankernes drift , til testning af donorblod og ogs til en effektiv kontrol og overvgning .
<P>
Det mest omdiskuterede sprgsml har jo vret , om afgivelse af blod skulle ske uden en egentlig betaling til donor .
Jeg mener , det er veldokumenteret , at frivillig og vederlagsfri donation giver den bedste blodkvalitet , isr hvis man har et fast donorkorps .
Men de forskellige regler i medlemslandene har betydet , at vi ikke har kunnet beslutte , at vederlagsfri donation skal glde i alle medlemslande fra dag t .
Alligevel er jeg meget tilfreds med , at der i direktivet nu henvises til Europardets rigtige definition af vederlagsfri afgivelse af blod .
Jeg er ogs meget tilfreds med , at medlemslandene nu skal trffe foranstaltninger til at tilskynde til vederlagsfri og frivillig afgivelse af blod , og at de skal aflgge rapport hvert tredje r til Kommissionen om , hvilke foranstaltninger de har taget .
Endelig synes jeg , det er vigtigt , at det enkelte medlemsland har ret til at opretholde og indfre krav om frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod , et krav som ogs omfatter et forbud mod import af blod og blodkomponenter , der ikke er afgivet i overensstemmelse med disse principper om vederlagsfrihed .
Jeg mener bestemt , at det direktiv , vi her er net frem til , vil yde et vigtigt bidrag til sikkerheden og kvaliteten af bloddonationen i Europa .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr Byrne , p vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne takke vores ordfrer , hr .
Nistic , for kvaliteten og omhyggeligheden af hans arbejde , og jeg beklager uendeligt , at han ikke er her i aften for s at sige at hste frugten .
Nr det er sagt , glder jeg mig over vedtagelsen af det flles udkast i Forligsudvalget .
At sikre et ens og hjt sikkerhedsniveau for alle blodtransfusioner i hele EU var vsentligt , ligesom alle de forbedringer , der er lavet til lovteksten , og dette gennem hele proceduren .
<P>
Frst og fremmest vil jeg nvne de forbedringer , der er en stor sejr for donorerne og patienterne . Det er medtagelsen af et srligt kapitel om hmovigilans , som omfatter sporbarhed og oplysninger om uheld og alvorlige unskede reaktioner .
Den Liberale Gruppe var srlig optaget heraf , simpelthen fordi ndvendigheden af denne type overvgning ikke behver endnu en demonstration i Europa .
Hmovigilansnetvrkene er et vigtigt vrktj for en maksimal sikkerhed i blodtransfusionskden .
<P>
P det flsomme sprgsml om vederlagsfri blodafgivelse har jeg en anden opfattelse end hr .
Lund . Jeg glder mig her over , at han har ndret mening efter andenbehandlingen .
Jeg glder mig sledes over , at det flles udkast , samtidig med at det kraftigt opfordrer til frivillig og vederlagsfri blodafgivelse - det omhandler artikel 20 - giver medlemsstaterne en mulighed for at anvende betalte donorer under streng kontrol .
Er det ndvendigt at minde om , at Unionen importerer ikke mindre end 50 % af de terapeutiske produkter , der stammer fra plasma , og at blderpatienter , brandsrspatienter og andre har et vitalt behov for denne medicin ?
I denne forbindelse er en politik til anskaffelse af kombinante faktorer baseret p frivillighed mere ndvendig end nogensinde i Europa .
<P>
Et andet af Den Liberale Gruppes nsker var at f medtaget en reference til tekniske og videnskabelige fremskridt i teksten .
Dette nske imdekommes i artikel 29 , som navnlig faststter klare retningslinjer for de steder , hvor der gives blod .
<P>
Sluttelig vil jeg sige , at forligsproceduren har afsluttet det glimrende stykke arbejdet , som blev udfrt af de tre institutioner .
Den eneste kontrovers , der meget hurtigt blev lst , var det allerede berrte sprgsml om lgeundersgelse af donorer .
Jeg glder mig over - stadig i denne forbindelse - at Forligsudvalget vurderede , at det var tilstrkkeligt at krve , at denne undersgelse udfres af en " kvalificeret person i sundhedssektoren " .
Det forekommer mig sledes ufornuftig , og det har jeg sagt siden frstebehandlingen , at modarbejde en national praksis , der giver glimrende resultater .
Jeg tnker navnlig - men ikke kun - p de kampagner om blodgivning i busser , der kan blive lammet , hvis man krver en lges tilstedevrelse .
<P>
EU er selvflgelig ikke beskyttet mod uheld og heller ikke mod en ny virus .
Nordamerika oplever i jeblikket , at der sls alarm i forbindelse med deres blodprodukter p grund af en virus fra en vestlig  .
Vi m alts vre ekstra opmrksomme og anvende princippet om tidlig pvisning i forbindelse med al anvendelse af blod samt sikre modtageren sporbarhed .
Det er den pris , vi m betale , for at alle i Europa igen fr tillid til bloddonation .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Fru formand , p vegne af min gruppe - GUE / NGL-Gruppen - men ogs p egne vegne , som gammel tilhnger af at give blod og som bloddonor , er jeg glad for at kunne tage ordet i aften om denne sag , der er srlig vigtig og vital i ordets bogstaveligste betydning .
<P>
Bloddonation har , som mange er klar over , en magels menneskelig dimension , som vedrrer os alle .
Jeg vil frst komme ind p nogle meget sigende tal .
De vedrrer ikke kun Frankrig , og - undskyld mig - jeg forestiller mig , at de for en stor dels vedkommende kan overfres til medlemsstaterne i EU .
<P>
I Frankrig krver det 8.000 blodafgivninger om dagen at redde 60.000 liv om ret og udfre 800.000 transfusioner .
Et trafikoffer kan have behov for 10-30 personer , der tilsammen kan redde hans liv , og alligevel giver kun 5 % af alle blod .
<P>
Man er alts i sin gode ret til at sprge , hvorfor der er s f bloddonorer .
Jeg ved , at Kommission har medtaget - og det takker jeg den for - et vsentligt element ved problemstillingen ved at definere mlstningen for dens forslag i december 2000 .
Det drejer sig om at ge befolkningens tillid til , at blod og blodprodukter er ufarlige , og sledes opn , at EU bliver selvforsynende .
<P>
Jeg vil ikke i aften svlge i skandaler om inficeret blod , der med rette delagde tilliden og i vrigt vltede et par ansvarlige politikere p grund af manglende opmrksomhed eller inkompetence .
Uden hverken at glemme eller tilgive foretrkker jeg at koncentrere mig om tre sprgsml .
Hvordan genskaber vi nu denne tillid ?
Hvordan fr vi folk til at give mere blod og flere til at give blod ?
Og et tredje sprgsml : Ligger lsningen ikke i at betale bloddonorerne , et system som nogle stater allerede benytter ?
<P>
Til det sidste sprgsml vil jeg straks sige , at jeg mener , at svaret er nej .
Klart og tydeligt nej .
Blod og blodprodukter er ikke handelsvarer .
I jeblikket bemrker jeg , at der hist og pist er folk , ogs her i Parlamentet , der hjlydt forsvarer de etiske principper , der vedrrer den menneskelige genetik , men ikke generer sig ved at forsvare muligheden for at betale for blod og dermed for organer .
Jeg vil ikke sige mere lige nu , det gr mig vred .
Men jeg m dog henvise til den forfrdelige handel , der finder sted i lande , hvor folk ikke ser anden lsning for at overleve end at slge blod eller organer .
Det er derfor , vi m vre beslutsomme i dette sprgsml og undg ethvert sidespor , enhver skandale og ethvert angreb mod den menneskelige vrdighed og de etiske principper , som vi har kr , og som er velkendte for os .
<P>
At give blod skal alts fortsat vre baseret p principperne om frivillige donorer , og det skal ske anonymt og vederlagsfrit .
For mig er det et sprgsml , der ikke kan diskuteres .
Selvflgelig m man skelne mellem en egentlig betaling for blod og en godtgrelse for de udgifter , der er forbundet med at give blod : Forfriskningerne , godtgrelse af transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste .
<P>
Det forslag , som er stillet p dette omrde , gr i den rigtige retning .
Det blev heldigvis forbedret og prciseret af Parlamentet .
Jeg vil benytte mig af lejligheden til at takke professor Nistic for hans gode arbejde .
<P>
Endelig er det vigtigt at understege visse vsentlige punkter , nemlig kvalitetsstandarder og sikkerhed , styrkelsen af forskrifterne om blod- og plasmadonorernes antagelighed , EU ' s kontrol med bloddonation .
<P>
Afsluttende vil jeg sige , hvad angr de punkter , der udgjorde stridssprgsmlet , at jeg kan acceptere de resultater , der var opnet ved afslutningen af forligsproceduren med hensyn til garantien af sporbarhed og kvaliteten af det personale , der medvirker direkte i indsamlingen , kontrollen , bearbejdningen og opbevaring .
<P>
Af alle disse grunde , fru formand , kre kolleger , stemmer jeg for denne betnkning og opfordrer Dem til at stemme for .
Det er vores ansvar at medvirke til , at der i befolkningen bliver sat fokus p denne handling , der redder mange tusinde menneskeliv om ret , og som skal udbredes , hvis vi i fremtiden skal kunne leve op til vores behov for blod p en human og etisk mde .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE). -">
Fru formand , jeg vil lyknske min kollega , hr . Nistic , med udfaldet af forliget , der m betragtes som et godt resultat set ud fra Parlamentets synspunkt .
Mange af vores ml blev opfyldt , og direktivet vil bestemt bidrage til den generelle tillid til bde donorblods kvalitet og beskyttelsen af donorers sundhed i et udvidet EU .
<P>
For finnerne vil slutresultatet imidlertid ikke vre helt , som det burde .
Parlamentet vedtog mit ndringsforslag om vederlagsfri bloddonation under frstebehandlingen i september 2001 , men vi mtte til sidst give kb . Vi ville have vret meget tilfredse med at f indfrt et ubetinget princip om vederlagsfri bloddonation i hele EU .
Nu nvnes det udelukkende som et ml , der forhbentlig bliver opfyldt , og desvrre ikke som en forpligtelse . I den pgldende artikel om vederlagsfri bloddonation udtrykkes der hb om , at blod og blodkomponenter s vidt muligt undtages fra denne type donation .
Princippet om vederlagsfri bloddonation blev afslet med det argument , at det er svrt at f sjldne blodprodukter .
Jeg ville personligt have lst problemet i hvert enkelt tilflde uden at bne sluserne for vederlag for alle blodprodukter .
<P>
Mange patientgrupper og myndigheder appellerede samtidig til Parlamentet om ikke at tillade kommercialisering af bloddonation .
Frst og fremmest indebrer det en sikkerhedsrisiko .
<P>
Dernst er der en etisk risiko .
Vi har et ansvar for , i hvilket omfang resten af verden efterligner det , som vi gr .
Hvis vi tillader handel med legemsdele fra mennesker og blod , skal vi tage i betragtning , at de mindre udviklede lande vil flge Europas eksempel .
Det kunne ikke blot fre til udnyttelse , men ogs en get risiko .
Endvidere har flere medlemsstater underskrevet en bioetisk aftale , som kategorisk forbyder konomisk udnyttelse af menneskekroppen og legemsdele , herunder blod .
<P>
Finland behver imidlertid ikke at give afkald p princippet om vederlagsfri bloddonation , da punktet henviser til medlemsstaternes ret til i henhold til traktaten at bibeholde strengere beskyttelsesforanstaltninger .
Jeg hber , at nr dette direktiv engang skal revideres , vil vi ogs overveje , hvilken rolle princippet om vederlagsfri bloddonation skal spille .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg tilslutter mig de andre talere , som har sagt , at forligsproceduren gik godt set ud fra Parlamentets synspunkt i betragtning af den oprindelige situation .
Det er vigtigt , at sprgsml som disse , der er s vigtige for menneskers liv , ssom blodkvaliteten og sikkerheden , garanteres overalt i Europa .
Derfor tror jeg , at der skete fremskridt i dette sprgsml , fordi mlet var frivillig donation og vederlagsfri bloddonation .
Det er bestemt beklageligt , at denne mlstning ikke er blevet helt opfyldt , selv om jeg tror , at vi vil bevge os i denne retning under fremtidige diskussioner om emnet .
Forligsafgrelsen nvner ogs dette .
<P>
Som det er blevet sagt her i Parlamentet , kan blod eller blodkomponenter ikke gres til et kommercielt produkt .
Det drejer sig snarere om en gave fra en person til en anden , og sdan skal det opfattes .
Nr det strste problem under forligsprocedurens afslutningsfase var , hvilket niveau af sundhedsmedarbejdere , der skulle foretage undersgelse af donorer , var resultatet efter min mening udmrket .
Det er vigtigt , at det skal vre en sundhedsmedarbejder . Vi skal ogs have tillid til andre end lger .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.12 .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om forekomster af nitrofuraner og andre forbudte stoffer i fjerkr og rejer .
<P>
Hr. kommissr , De har ordet .
<SPEAKER ID=284 NAME="Byrne">
Fru formand , i 1966 indfrte Fllesskabet for frste gang et omfattende system til at overvge og kontrollere forekomsten af restkoncentrationer i levnedsmidler af animalsk oprindelse fra medlemsstaterne og fra tredjelande .
Dette system indebrer indfrelse af en plan for overvgning af restkoncentrationer og lovgivningsmssige rammer , der skal gre det muligt at foretage officielle kontroller , samt en praktisk infrastruktur for laboratorieprvning .
Iflge denne lovgivning skal medlemsstater og tredjelande , der eksporterer varer til EU , hvert r indsende en plan for overvgning af restkoncentrationer i levnedsmidler af animalsk oprindelse .
<P>
Overvgningen skal mlrettes mod at afslre ulovlig behandling af dyr samt mod at kontrollere overholdelse af maksimalgrnsevrdierne for restkoncentrationer af veterinrlgemidler , maksimalvrdier for pesticider samt de maksimalvrdier , der er fastsat i den relevante lovgivning vedrrende miljforurenende stoffer .
<P>
Planerne for restkoncentrationer er underlagt en omfattende evalueringsprocedure .
Kun tredjelande , der har indsendt tilfredsstillende overvgningsplaner for restkoncentrationer , fr lov til at eksportere til EU og medtages p den behrige liste .
<P>
Listen inspiceres konstant for at tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de rlige opdateringer af overvgningsplanerne for restkoncentrationer .
<P>
Denne fremgangsmde skal imidlertid suppleres med foranstaltninger i marken .
<P>
For det frste skal medlemsstaterne gennemfre importkontroller ved EU ' s ydre grnser .
<P>
For det andet verificerer Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret , hvordan planerne for restkoncentrationer implementeres i medlemsstaterne og tredjelandene .
<P>
I det seneste r har vi vret srligt bekymrede over fund af forbudte veterinrlgemidler - nemlig chloramphenicol og nitrofuraner - i levnedsmidler af animalsk oprindelse .
Disse stoffer m ikke anvendes til dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion i EU , fordi det ikke har vret muligt at faststte en sikker grnse for restkoncentrationer p grund af deres skadevirkninger p mennesker .
<P>
Kommissionen har ikke tvet med at ivrkstte foranstaltninger , hvor dette problem er opstet .
F.eks. er import fra Kina af alle produkter fra husdyr , herunder akvakultur , blevet forbudt p baggrund af konklusionerne fra et kontrolbesg fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret samt fund af forurenede fdevarer .
<P>
I andre tilflde har det ikke vret ndvendigt med et importforbud , fordi de berrte tredjelande har ivrksat omfattende handlingsplaner for at lse problemerne - navnlig prvning af alle partier , der eksporteres til EU , samt suspension af lovovertrderne .
<P>
Disse foranstaltninger i tredjelandene suppleres af strenge , tvungne importkontroller for at skaffe tilstrkkelige garantier .
Det er tilfldet for bde Thailand og Brasilien .
Kommissionen vil srge for at opretholde det ndvendige kontrolniveau for importerede produkter for at sikre en konsekvent fremgangsmde vedrrende forbrugersikkerhed .
Systemet for hurtig varsling om fdevarer og foder er det rigtige vrktj til viderebringelse af alle relevante oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt til tredjelande .
<P>
Jeg vil sige , at det ikke kun er i forhold til tredjelande , at Kommissionen har oplevet problemer med restkoncentrationer i fdevarer .
Medlemsstaternes planer for overvgning af restkoncentrationer gjorde det ogs muligt at identificere forurenede fdevarer produceret i EU .
<P>
Der er givet udtryk for en vis bekymring - og Parlamentet har behandlet emnet og sendt sprgsmlet til Kommissionen - over annulleringen af Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets kontrolbesg i tredjelande , hvorfra der er fundet forurenede produkter .
Jeg skulle mske forklare baggrunden herfor .
<P>
Kommissionen har ganske rigtigt udskudt flere planlagte kontrolbesg vedrrende restkoncentrationer - bl.a. til Brasilien og Thailand .
Det vurderes , at sdanne besg vil vre spild af vrdifulde ressourcer i jeblikket , hvor der foretages 100 % kontrol af fjerkrkd fra Brasilien og Thailand og af rejer fra Thailand .
Partier , der testes positive , destrueres .
<P>
Disse foranstaltninger er ndvendige , fordi der er alvorlige mangler i kontrollerne af restkoncentrationer i de berrte lande .
Det er ikke ndvendigt at udsende et undersgelseshold for at pvise noget , som vi allerede ved .
Med hensyn til Kina findes der allerede et omfattende forbud mod eksport til EU af en lang rkke produkter , og der gennemfres get kontrol af andre produkter .
Det er endnu for tidligt at udsende et undersgelseshold , da Kommissionen ikke er overbevist om , at de ndvendige forberedende foranstaltninger er gennemfrt .
I stedet har man vurderet , at det er bedre at afvente konkrete beviser p fremskridt i form af tilsynsansvar , herunder lovgivning m.v .
<P>
Det kan imidlertid vise sig ndvendigt at gennemfre kontrolbesg fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i de kommende mneder for at vurdere gennemfrelsen af aktioner og de ndringer , som de berrte tredjelande har indfrt inden for overvgning af restkoncentrationer .
Sdanne kontrolbesg nvnes i Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets inspektionsprogram for 2003 .
<P>
Det er holdningen til de punkter , der er nvnt i sprgsmlene .
Det er jeg glad for at skitsere over for Parlamentet .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , dette emne er efter min mening meget omfattende og vanskeligt .
Jeg har lyttet meget opmrksomt til Deres forklaringer , og nu kommer jeg til et emne , som jeg gerne ville have forelagt Dem skriftligt p forhnd .
Men hvis vi forsger i fllesskab , tror jeg godt , jeg alligevel kan f et svar fra Dem .
<P>
Nitrofuraner - det er et overbegreb .
Et meget vigtigt produkt under dette overbegreb er nifursol .
Nifursol er det sidste endnu tilladte histomonostatikum i EU , som vi anvender som tilstningsstof i fjerkravlen for at forebygge sygdommen blackhead .
Jeg indrmmer gerne , at jeg ikke er forsker .
Men s vidt jeg ved , blev dette produkt endeligt forbudt i forordning 2377 / 90 efter udtalelser fra eksperter .
Det videnskabelige udvalg om foderstoffer ( SCAN ) blev af Kommissionen bedt om at kontrollere , om nifursol var uproblematisk .
Her mangler der endnu nogle undersgelser , fr det kan vurderes endeligt .
<P>
Jeg har nu , fordi jeg ogs har rapporten om tilstningsmidler til foderstoffer , hrt nogle alarmklokker ringe , fordi mange , som har med dette emne at gre , frygter en ndsituation i behandlingen om f mneder .
Som en logisk konsekvens af forbuddet mod nitrofuraner i forordning 2377 / 90 udstedte man den 23. september 2002 forordning 1756 / 2002 , som indeholder et forbud mod nifursol fra 31. marts 2003 .
Nr dette forbud trder i kraft den 31. marts , indtrder der en behandlingsndsituation i bekmpelsen af blackhead , f.eks. hos kalkuner .
Der findes i EU ikke noget legalt alternativt middel , hverken som foderstoftilstning eller som veterinrlgemiddel .
<P>
Konsekvenserne af forbuddet rammer avlerne og forbrugerne .
Konsekvenserne er , at der opstr en ndsituation i behandlingen , at store dyrebestande lider en smertefuld dd , at kalkunavleres eksistens er truet , at der udvikles et ukontrollabelt sort marked , at importen af fjerkr fra tredjelande vokser , hvor man under ukontrollerede former anvender mange af de stoffer , der er forbudt i EU .
S sent som i sidste uge kunne vi jo igen konstatere forbudt antibiotika af nitrofurangruppen i billigt importkd fra tredjelande .
<P>
Flgelig m foderstofproducenterne nu senest fra januar 2003 standse brugen af nifursol , s de fra starten af marts ikke lngere har denne type foder i siloerne .
<P>
Jeg vil i aften gerne stille Dem flgende sprgsml , selv om jeg ikke ved , om De kan besvare det p stende fod . Hvilke mulige lsninger findes der nu ?
For mig er det vanskeligt at forklare , at Kommissionen p den ene side i den rapport , som jeg har , gr ind for at anvende histomonostatika - vi arbejdede ganske strengt med Kommissionens forslag - men p den anden side i en anden forordning forbyder det eneste produkt , der findes p dette marked .
Derfor har jeg et par sprgsml .
Hvad skal vi sige til avlerne ?
Hvad skal de gre ?
Hvilke behandlingsmuligheder har de ?
Og for det andet , er kommissren klar over , at den europiske produktion falder yderligere , forsvinder fra markedet i EU , og at vi i voksende omfang udstter os for tredjelandsimport af kalkunkd , hvor vi stadig ikke ved , hvilke kvalitetsstandarder disse importer har ?
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Jeg tror , at jeg kan gre det kort , men jeg vil gerne reagere p kommissrens svar .
Jeg tror , at det er vigtigt i frste omgang at erkende problemet .
Jeg fik imidlertid indtryk af , at kommissren ikke nskede at erkende , at der overhovedet er et problem for jeblikket i EU med forekomsten af en rkke forbudte antibiotika i bl.a. kyllinger og rejer .
Vi ved alle , hr. kommissr , at De er srlig optaget af og gr en stor indsats for at sikre fdevaresikkerheden , og Parlamentet sttter Dem heri p tvrs af partigrnserne .
Det er imidlertid vigtigt - og vi tvivler stadig p det - at man anvender de samme bestemmelser p produkter , der fremstilles i EU , og p produkter , der markedsfres i EU .
Det er efter min mening det springende punkt .
Jeg kommer fra Belgien , hvor vi oplevede dioxin-krisen , som De selvflgelig er bekendt med .
Ved den lejlighed optrdte Kommissionen meget strengt over for Belgien .
Kommissionen gjorde ret i at trffe strenge foranstaltninger og en af de vsentligste anklager drejede sig om , at medlemsstaten ikke gav tilstrkkelige oplysninger .
<P>
Jeg mener , at vi nu str i en tilsvarende situation .
Vi har ikke andre muligheder end at erkende problemet , og derfor beklager vi , at inspektionen ikke blev til noget , da vi er overbevist om , at De ikke havde tilstrkkelig grund til at undlade at ivrkstte den .
Det er efter min mening fuldstndig uacceptabelt , at handelsforbindelser bliver ophvet for at sikre , at visse inspektioner ikke foretages , eller at lavere eller andre standarder anvendes .
Jeg ville derfor have foretrukket nogle mere konkrete svar p sprgsmlene , da jeg ikke har indtryk af , at De besvarede dem ordentligt .
De kan sikkert ogs give et bedre svar for at berolige forbrugerne med , at det , der til sidst ender p deres tallerken , er sikkert .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , der er to omrder , som bekymrer os .
For det frste naturligvis forbrugernes sundhed , men for det andet ogs situationen for producenterne her , nr vi ikke kan sikre , at det , som man ikke m bruge , heller ikke m bruges i udlandet .
S er sprgsmlet , hvem der producerer disse stoffer , og hvordan de kan komme ind i EU .
Nu har De sagt , at det bliver kontrolleret strkt , men det er ikke ndvendigt med udlandsrejser - hvis jeg forstod det rigtigt - fordi vi under alle omstndigheder finder drlige betingelser dr .
Alts behver vi slet ikke rejse .
<P>
Jeg har hrt , at man i dag p mdet i det permanente udvalg egentlig skulle drfte , at Thailand skulle tages af listen over lande , som skal kontrolleres srligt .
Hvad er grundlaget for denne beslutning ?
Jeg har ogs hrt , at De har planlagt inspektionsrejser til disse lande nste r .
Hvad fr Dem nu til at antage , at De ville f noget ud af disse rejser ?
Jeg mener , at disse lande - med mindre de opfylder vores krav - skal sttes p listen , og s m de ikke levere , fr de kan garantere , at de leverer produkter til EU , som opfylder vores standard .
<P>
Der er et andet problem , som heller ikke er lst .
Hvad sker der med rejer , hns og kalkunkd , som bliver indfrt i EU , og som ikke opfylder vores krav ?
Bliver det sendt tilbage ?
Hvor bliver skidtet af ?
Det er jo ikke nok med et forbud , det har vi diskuteret tidligere i forbindelse med madaffald .
Det har vi set med rejerne fra Kina , som endte i foderet et eller andet sted og p den mde kom ind i fdekden .
Det , jeg nsker , er alts , at De kommer med et klart koncept , og at vi , som skal retfrdiggre os selv som parlamentsmedlemmer , ogs for Kommissionen , kan st ved Deres side og sige , at Kommissionen , EU er streng nok p dette felt .
For det m ikke vre sdan , at De siger , at Kommissionen tnker p handelsrelationer og er mindre streng over for nogle lande . Det er der imidlertid opstet tvivl om i den seneste tid .
Den tvivl hber jeg , De kan rydde af vejen i Deres svar .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Fru formand , jeg husker det som i gr , at kommissren og jeg talte om andre emner vedrrende sikkerhed for nogle af disse levnedsmidler .
<P>
Mener kommissren fortsat , at hans erklring fra den 28. juni var et ndvendigt og tilstrkkeligt svar p de bekymringer , der var givet udtryk for ?
Han har netop fortalt os , at Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets kontrolbesg i Brasilien og Thailand og sandsynligvis ogs andre steder var aflyst , fordi der nu er indfrt 100 % kontrol i medlemsstaterne .
Hvis det ikke var det , kommissren sagde , har jeg hrt fejl .
Det er helt rigtigt , at der i nogle af disse medlemsstater - specielt i Tyskland og Nederlandene - er udtrykt stor bekymring over graden af nitrofuranrestkoncentrationer i fjerkr samt det faktum , at selv en meget sofistikeret medlemsstat ikke selv kan sikre graden af kontrol .
<P>
Sprgsmlet er nu , hvad der sker i medlemsstaten . Som kommissren ved , har der vret en hel serie hurtige varsler i lbet af 2002 .
Jeg vil gerne vide , hvor mange hurtige alarmer , der er proklameret i hele EU i dette kalenderr som resultat af denne voksende bekymring over krftfremkaldende stoffer ssom nitrofuran , nr man opdager restkoncentrationer i importerede varer .
Mener kommissren , at importeret fjerkr fra lande som Brasilien giver anledning til alvorlig bekymring ?
Jeg vil gerne have kommissren til at notere sig , hvad Kommissionen og dens egne restkoncentrationseksperter mener om det antal ton fjerkr fra de pgldende stater , som er passeret ind i EU uden ordentlig kontrol .
Iflge mine oplysninger er noget i retning af 2.000 t brasiliansk fjerkr kommet ind i EU p denne mde .
<P>
Hvor tt tror kommissren , vi er p at f 100 % sikkerhedskontrol i medlemsstaterne ?
Hvorfor udskydes kontrolbesgene ?
Er Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse under pres fra andre direktorater ?
Er der tale om en frygt for at stte handelsforhandlinger p spil , sledes at man ikke nsker at kaste mistanke p andre stater ?
Hvis det er tilfldet , s er det ikke et tilstrkkeligt svar at give til dem , hvis hovedansvar er fdevaresikkerhed - eksempelvis Kommissionen .
<P>
Til slut vil jeg gerne vide , hvor hurtigt disse udskudte kontrolbesg vil finde sted ?
Kommissren sagde tidligere p dagen under forhandlingen om mund- og klovsyge , at han ikke bryder sig om forkldte former for protektionisme . Det gr jeg heller ikke .
Jeg bryder mig imidlertid heller ikke om forkldte former for fortielse , hvor der er risici . Hvis Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets kontrolbesg er blevet udskudt , fordi der ikke er penge nok , s sig det til os .
Der er medlemmer fra Budgetudvalget til stede i mdesalen i dette jeblik .
Parlamentet vil meget gerne sttte Dem , men vi har brug for benhed for at gre det .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , tidligere talte man om svineri , i dag taler man snarere om rejeri .
I grsdagens meddelelse KOM ( 2002 ) 422 kunne vi lse , at rejer med meget hjt nitrofuranindhold - 20 mg - gennem et firma i Vietnam er blevet importeret til Tyskland via Ostende og dernst solgt i strig , Luxembourg og Tyskland .
<P>
Hvordan kan det g til ?
Denne meddelelse er fra den 25. november , og frst i dag , nsten fire uger senere , kommer der en early alert .
Hvordan kunne der g fire uger ?
Jeg vil bede Dem give mig klare svar , ogs af hensyn til de Luxembourgske forbrugere .
<P>
Det andet sprgsml er , at De slkkede p kontrollen for Vietnam den 2. oktober .
Det er en kommissionsbeslutning .
Lad mig lse teksten :
<SPEAKER ID=292 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil starte med at sige , at jeg er meget taknemmelig over , at parlamentsmedlemmerne tager disse vigtige emner op .
Jeg vil ogs sige , at De formentlig alle sammen kan acceptere dette som et vigtigt bidrag til parlamentsdebatten , men nogle gange flges overordnede sprgsml af ekstremt detaljerede sprgsml , der bedst besvares skriftligt .
Jeg vil imidlertid gre mit bedste for at besvare Deres sprgsml .
Jeg har taget noter , og hvis jeg ikke kan komme ind p specifikke tekniske sprgsml , sender jeg et skriftligt svar til sprgeren .
<P>
Sprgsmlene handler primrt om , hvorfor kontrolbesgene er indstillet , og hvornr de vil blive genoptaget .
Som jeg tilkendegav i mit tidligere bidrag , blev kontrolbesgene indstillet , enten fordi der var et forbud mod at importere produkter fra det pgldende land , eller fordi der for de pgldende to landes vedkommende var 100 % kontrol af alle produkter , der blev indfrt derfra .
<P>
Det forventes , at medlemsstaternes kontrolinstanser udfrer deres opgaver effektivt , idet de forstr , at der skal vre tale om 100 % kontrol .
Det er derfor vigtigt , at de afslrer alle restkoncentrationer i de fdevarer , der er udpeget til kontrol .
Jeg vil gerne understrege , at produkterne som tidligere nvnt destrueres , nr prverne er positive .
<P>
Flere af talerne har spurgt , om der var tvivl om standarderne , og om der blev lagt pres p Kommissionen og Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse - isr fra andre generaldirektorater- i forhold til udfrelsen af kontroller eller ndring af procedurer , enten ved at suspendere Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets kontrolbesg i tredjelande eller ved ikke at gre det .
Jeg kan bekrfte over for Parlamentet , at den type overvejelser aldrig pvirker beslutninger vedrrende fdevaresikkerhed .
Det har jeg sagt mange gange her i Parlamentet , og det er jeg kun glad for at gentage .
<P>
Man mder uundgeligt reprsentanter fra de udviklingslande , vi taler om , og ofte andre - nogle gange parlamentsmedlemmer - der antyder , at EU opstiller forsigtighedsbarrierer i stedet for toldbarrierer .
Det er et vigtigt problem , som der skal tages hensyn til , men jeg har altid svaret , at beskyttelsen af folkesundheden , forbrugerbeskyttelsen og opretholdelsen af de standarder , som forbrugerne forventer i forbindelse med import af fdevarer , skal komme i frste rkke .
<P>
Jeg kan forsikre de parlamentsmedlemmer , der stillede sprgsmlet , om , at beslutningerne i sdanne sager - pvisning af restkoncentrationer - er nje baseret p de videnskabelige analyser og vurderinger , der foretages af det tekniske og videnskabelige personale hos Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse , der rdgiver om en passende kurs i disse sprgsml .
Der tages aldrig politiske eller handelsmssige hensyn .
Det forekommer ganske enkelt ikke .
<P>
Med hensyn til inspektionerne , s vil de blive genoptaget til forret , men der er ikke nogen mening i at sende inspektrer til tredjelande - eller de lande , jeg har beskrevet - for at gennemfre kontroller , der viser noget , som vi allerede ved , sledes at vi kan bekrfte , at vi enten skal fortstte et forbud eller en 100 % kontrol .
Den eneste konklusion , der foresls af sprgerne , er , at hvis disse kontroller og inspektioner fortstter , og hvis der fortsat findes restkoncentrationer , eller hvis 100 % kontrol er et ineffektivt og utilstrkkeligt svar , s skal vi p stedet beslutte at indfre et forbud mod import af fdevarer fra de pgldende udviklingslande .
<P>
Det er en meget alvorlig beslutning at trffe .
Vi skal vurdere , om det str i et rimeligt forhold til den risiko , der kan forekomme over for forbrugerne i EU , idet vi ikke blot skal tage handelsmssige hensyn men ogs sdanne hensyn , som sprgerne formentlig har i tankerne i dag .
Jeg ved , at De ogs bekymrer Dem om udviklingslandenes velfrd og udbytte .
Det er ikke et uanseligt emne .
Nr vi skal finde frem til et hensigtsmssigt svar , skal vi overveje alle disse hensyn og srge for at finde frem til passende reaktioner .
<P>
Et af de mere vanskelige aspekter af mit job med hndteringen af fdevaresikkerhed bestr i at n frem til passende reaktioner .
Nr man er for hrd , vil folk meget ofte ppege det .
Nr de finder en for bld , vil den anden part undertiden ppege det .
Det er ikke altid muligt at gre alle tilfredse .
Men jeg er tilfreds , nr jeg tnker p den strenghed , hvormed inspektrerne fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret udfrer deres arbejde og udarbejder deres rapporter , som efterflgende offentliggres p internettet , s vi alle kan lse dem . Jeg er ogs tilfreds , nr jeg tnker p det arbejde , der udfres af medlemsstaternes kontrolmyndigheder for at sikre , at der gennemfres en 100 % kontrol , hvor det er pkrvet .
Det er efter min mening en passende reaktion p de risici , der mtte vre identificeret .
<P>
Der foregr en konstant revision .
I tilfldet , hvor der opstod et problem i Kina , mente man , at den eneste passende reaktion under de givne omstndigheder var et forbud .
Der blev derfor indfrt et forbud mod import af kyllinger , krebsdyr , honning samt yderligere et eller to produkter .
Det var en passende reaktion under de givne omstndigheder .
Hvis vi konkluderer , at det er en passende reaktion over for andre lande , der nsker at handle med EU og sende fdevarer hertil , til forskel fra fortsttelsen af et 100 % kontrolprogram , s vil det ske .
Men det er ikke den konklusion , vi er net frem til for de to lande , som jeg nvnte .
<P>
Jeg har noteret mig de mere detaljerede og tekniske sprgsml , som mange har stillet , og jeg vil srge for , at alle fr et skriftligt svar til rette tid .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden. -">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0437 / 2002 ) af Ries for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om 24. ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( pentabromodiphenylether , oktabromodiphenylether ) ( PE-CONS 3664 / 2002 - C5-0500 / 2002 - 2001 / 0018 ( COD ) )
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Fru formand , hr .
Liikanen , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest rette en tak til mine 12 kolleger i Parlamentets delegation til Forligsudvalget . Til stede ser jeg hr .
Bowe , fru Schrling , hr . Lund og fru Van Brempt , som alle med iver og beslutsomhed har forsvaret alle forbrugeres ret til sikre og effektive brandhmmende midler .
Det flles udkast ville heller ikke vre fuldendt uden det danske formandskabs , og selvflgelig Kommissionens , effektive arbejde . Denne besked giver vi videre .
<P>
Hvor langt er vi s kommet siden den 16. januar 2001 , der var den dato , hvor Kommissionen fremlagde dette forslag til direktiv for os , som - minder jeg om - sigtede mod at forbyde markedsfringen og anvendelsen af pentabromodiphenylether , der er et bromholdigt flammehmmende stof , som navnlig anvendes ved fremstilling af fleksibelt polyuretanskum til mbler . Der er tale om et kemisk produkt , der er skadeligt for miljet og helbredet .
Man finder det i hje koncentrationer i navnlig modermlk , og der er en ikke ubetydelig risiko for overfrelse til spdbrn .
Alts udtalte Parlamentet sig logisk nok i frstebehandlingen for et forbud mod pentabromodiphenylether i alle former og stttede sledes det rde kort , der var givet af Kommissionen .
Der var alts enstemmighed , hvad angr dette frste stof .
<P>
Men dernst nskede Parlamentet under afstemningen i september 2001 ligeledes , at forslaget skulle omfatte to ssterstoffer , nemlig oktabromodiphenylether og decabromodiphenylether .
I lyset af strke formodninger om octabromodiphenylethers skadelige virkninger p bde miljet og menneskers sundhed udtalte Europa-Parlamentet sig endnu en gang med meget stort flertal for et jeblikkeligt forbud .
<P>
Til gengld nskede Parlamentet at give et gult kort til decabromodiphenylether ved at foresl at udstte et forbud heraf til senest den 1. januar 2006 og at lade det vre betinget af de endelige resultater af risikoanalysen .
Det er et skridt , der er taget i streng overholdelse af forsigtighedsprincippet , og som hverken blev delt af Rdet i dets flles holdning eller af Kommissionen i dens ndrede forslag p dette tidspunkt .
I denne type sager , hvor de kemiske stoffer er p anklagebnken , er debatten altid flsom .
Det drejer sig om at finde en skrbelig balance mellem den vigtige brandsikkerhed og skadelige virkninger for miljet og sundheden , der i visse tilflde er lige s slemme .
Og denne ligevgt , der skal findes i risikostyring ved at tage elementer , der er s forskellige som den videnskabelige risikovurdering , proportionalitet og cost-benefit-analyser , i betragtning , har stet centralt i Forligsudvalgets diskussioner .
<P>
Til sidst var det ndvendigt med tre triologier for at nrme sig hinanden og for at komme til et acceptabelt kompromis for alle , navnlig i forbindelse med decabromodiphenylether , fordi - vil jeg gerne understrege - med hensyn til octabromodiphenylether gav det pres , som Parlamentet lagde , pote .
Dette pres bidrog til en hurtig og til sidst negativ konklusion p risikovurderingen , og det overbeviste Rdet om at slutte sig til os og forbyde anvendelse af stoffet .
<P>
Vedrrende decabromodiphenylether forekommer medtagelsen i det flles udkast af et punkt , der opfordrer Kommissionen til at straks vurdere risikoreduktionsstrategien , der er fastsat til senest den 30. juni nste r , mig at vre det frste kompromis , som vi kan opn p dette tidspunkt . For i dette tilflde , i modstning til octabromodiphenylether og i mangel af en risikoreduktionsstrategi og en vurdering af isr risikoen for mennesker - den franske ordfrers konklusioner var meget formelle - kan en sdan udsttelse fulgt op af strenge betingelser retfrdiggres .
Alligevel skal man minde om , at decabromodiphenylether , der hovedsageligt anvendes i isolationsmaterialer til byggeindustrien og tekstiler , er et brandhmmende middel , der er srlig effektivt og modstandsdygtigt over for ild .
Alene i 2000 i Storbritannien reddede tilstedevrelsen af dette stof i mbelpolstringen 155 menneskeliv og reddede 4.537 personer fra at blive sret .
<P>
Men kun en samlet indsats - s at sige - kan fre til denne aftale i Forligsudvalget .
Jeg har nogle gange som ordfrer haft indtryk af at handle mere som medlem af Det Europiske Kemikaliekontor end som direkte folkevalgt reprsentant . Problemet er en procedure til risikovurdering , der er langsom og meget lidt gennemsigtig .
Det skulle tage nsten 10 r , for at de bromholdige flammehmmende stoffer , der dog var opfrt p listen over stoffer med frsteprioritet , endelig bliver vurderet .
<P>
Jeg hber virkelig , at Kommissionen og navnlig medlemsstaterne i forbindelse med dette skoletilflde vil have benyttet lejligheden , inden for rammerne af forberedelsen af den fremtidige lovgivning om kemiske produkter , til at ivrkstte en ny vurderingsmetode , der er hurtigere , mere effektiv og gennemsigtig , et REACH-system , der som det foresls i den beslutning , der er vedtaget af Parlamentet i november 2001 , hviler p en veritabel risikostyringsstrategi p fllesskabsplan .
<P>
Afsluttende vil jeg komme tilbage til min fodboldmetafor . Der , hvor Kommissionen i sit oprindelige forslag kun giver et rdt kort til pentabromodiphenylether , giver Parlamentet og Rdet , som er upartiske og retfrdige dommere , to rde kort til pentabromodiphenylether og til octabromodiphenylether og et gult kort til decabromodiphenylether .
Det vsentlige er at forene borgernes sikkerhed i forbindelse med brandfare og de langsigtede fordele med hensyn til sundhed og miljet .
Det flles forslag , der stilles p mdet i morgen , lever op til denne dobbelte mlstning . Derfor opfordrer jeg mine kolleger til at sttte det .
<SPEAKER ID=297 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at rette en tak til medlemmerne for deres interesse i forslaget samt i srdeleshed til ordfreren fru Ries for hendes konstruktive arbejde samt Europa-Parlamentets delegation i Forligsudvalget .
<P>
Det er et vigtigt direktiv , da det vil indfre et forbud mod stoffer , der er identificeret som farlige bromholdige flammehmmende stoffer , der udgr en uacceptabel risiko for menneskets sundhed og miljet .
<P>
Det er et vidtrkkende forslag , da det forbyder markedsfring og brug af alle varer , der indeholder disse stoffer .
Det foreslede direktiv vil derfor fremme markedsfring og brug af mere sikre alternativer .
<P>
Det foreslede direktiv beskytter ikke blot menneskets sundhed og miljet , men vil ogs bevare det indre marked , da det indfrer harmoniserede regler overalt i Fllesskabet .
<P>
Den forligsprocedure , der snart skal afsluttes , har nydt godt af det faktum , at risikovurderingen og risikovurderingsstrategien for octabromodiphenylether blev tilgngelig i juli i r .
Vi kunne derfor medtage " octa " i dette direktiv .
Kommissionen synes , at det er et positivt resultat .
<P>
Med hensyn til diskussionerne om at udvide forbuddet til det tredje bromholdige flammehmmende stof , decabromodiphenylether , s krver det yderligere undersgelser og afslutning af den igangvrende risikovurdering .
Samtidig vil der blive udviklet en risikoreduktionsstrategi .
Det er et vigtigt skidt i proceduren .
Det vil gre det muligt at finde den rigtige balance mellem beskyttelse af sundheden og miljet p den ene side og behovet for effektiv brandbeskyttelse p den anden .
<P>
Da risikovurderingsproceduren og risikoreduktionsstrategien forventes afsluttet i lbet af de nrmeste mneder , vil Kommissionen snart vre i stand til at foresl begrundede foranstaltninger .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg er meget glad for det vellykkede samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Rdet , og jeg hber , at dette vigtige direktiv nu kan gres frdigt .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Fru formand , ligesom de foregende to talere hilser jeg denne betnkning velkommen og roser ordfreren for hendes arbejde .
Parlamentet fandt ikke det oprindelige forslag om at forbyde det bromholdige flammehmmende stof pentabromodiphenylether fyldestgrende , da nrt beslgtede stoffer - oktabromodiphenylether og decabromodiphenylether ikke var medtaget .
Parlamentet var ogs utilfreds med den hastighed , hvormed risikovurderingen foregik , da det forsinkede reelle konkrete beslutninger .
<P>
Ingen undervurderer vrdien og betydningen af disse stoffer . Der er tale om meget effektive brandhmmende stoffer , der redder liv .
De har imidlertid en farlig indvirkning p miljet og folkesundheden , og derfor mente vi , at der skulle gres noget .
<P>
Jeg er sikker p , at Parlamentet er glad for , at det oprindelige forslag nu er udvidet , s oktabromodiphenylether ogs er omfattet af forbuddet .
Parlamentet kan imidlertid ikke vre helt tilfreds med , at decabromodiphenylethers skbne endnu er uvis .
Parlamentet vil gerne have en klar dato for en indsats p dette omrde .
Skbnen for det resterende stof er fortsat uvis .
Vi har brug for en forsikring fra Rdet og Kommissionen - i form af et nyt afsnit i teksten under forliget - om , at der gennemfres en hurtig indsats , nr resultaterne af risikovurderingen som lovet foreligger i juni 2003 .
Jeg hber , at kommissren kan bekrfte det i aften .
<P>
P dette grundlag kan PSE-Gruppen sttte forslaget , der sttes under afstemning i morgen .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Fru formand , fru Ries har p en udmrket mde gjort rede for forhandlingerne ved forliget og de problemer , som er opstet i denne forbindelse .
I Europa-Parlamentets delegation kan vi i og for sig vre meget tilfredse med , at det lykkedes os at opn et resultat , som ogs omfattede oktabromodiphenylether , hvilket naturligvis betyder , at et forbud kan indfres endnu hurtigere .
<P>
Jeg betragter det dog alligevel som en mislykket ting for EU ' s milj- og sundhedsbeskyttelse , at Kommissionen og Rdet ikke fulgte Europa-Parlamentets forslag om ogs at inkludere decabromodiphenylether i forbuddet .
Mindst 75-80 % af al anvendelse af bromholdige flammehmmende stoffer afgiver decabromodiphenylether , og den foreliggende risikovurdering viser , at decabromodiphenylether burde have vret forbudt omgende .
Yderligere ventetid medfrer yderligere risiko for folkesundheden .
Disse stoffer er sejlivede og bioakkumulerende .
De lagres i levende organismer , og de giver adfrdsforstyrrelse hos forsgsdyr .
Decabromodiphenyletherkan ogs forvandles til pentabromodiphenylether og oktabromodiphenylether , som prcist er det , som Rdet vil forbyde .
Det kan ogs forvandles til bromholdige dioxiner .
<P>
De videnskabelige beviser er s oprrende for sundheden og miljet , at Det Europiske Kemikaliekontor anbefaler medlemslandene at trffe en politisk beslutning , nemlig at anvende forsigtighedsprincippet .
Den kompetente myndighed for medlemslandene mente i juni 2002 , at det er ndvendigt at trffe foranstaltninger p n gang , without delay .
<P>
Afslutningsvis m jeg dog sige , at resultatet er mislykket for EU ' s milj- og sundhedspolitik .
Jeg tror derfor , at fru Ries har forstelse for , at min gruppe vil afholde sig fra at stemme .
<SPEAKER ID=300 NAME="Lund (PSE).">
Fru formand , en stor tak til fru Ries for et flot arbejde i denne sag .
Den er jo et godt eksempel p , at Europa-Parlamentet kan bidrage til at fremme beskyttelse af milj og sundhed i Europa .
Kommissionen spillede alene ud med et forbud mod markedsfring og anvendelse af et af de farlige flammehmmere , pentabromodiphenylether , og efter krav fra Parlamentet lykkedes det at f udstrakt direktivet , s det endelige resultat i Forligsudvalget ogs omfatter to yderligere flammehmmere .
Vedrrende oktabromodiphenylether har risikovurderingen klart afslret , at stoffet indebrer klare risici for miljet og menneskers sundhed , og der er nu ogs enighed om at gennemfre et jeblikkeligt forbud mod anvendelse af dette stof , og det er godt .
<P>
For s vidt angr det tredje stof , decabromodiphenylether , har medlemslandene og Kommissionen til gengld frst fastholdt deres modstand imod et forbud .
Et flertal i Forligsudvalget valgte at bje sig for det forhold , sdan at det stof alene er medtaget i en betragtning i direktivet , har fet et gult kort , om jeg s m sige , som citat fra fru Ries .
Man kan sige , at det bliver miljet og menneskers sundhed , der nu kommer til at bre risikoen for anvendelse af dette stof i stykke tid endnu .
Det synes jeg er meget uheldigt , og det illustrerer jo vigtigheden af , at vi p kemikalieomrdet kan f vendt bevisbyrden , sdan at det bliver producenterne , der skal dokumentere , at de stoffer , de anvender , er uden risiko for miljet og for mennesker .
Men i modstning til fru Schrling mener jeg , at resultatet , vedtagelsen af forligsresultatet trods alt er en klar forbedring i forhold til situationen i dag .
S jeg vil stemme for forligsforslaget og forligsresultatet ved den endelige afstemning i morgen .
<SPEAKER ID=301 NAME="Liikanen">
Fru formand , der blev direkte spurgt til faststtelsen af en tidsfrist for Kommissionens forslag .
Som tidligere nvnt vil Den videnskabelige Komits risikovurderingsprocedure blive afsluttet i lbet af de nrmeste mneder , hvorefter vi kan frdiggre risikoreduktionsstrategien .
Hvis det bliver forlbet , vil Kommissionen kunne fremstte et forslag i juni nste r .
Mit svar til hr . Bowe er derfor et ja .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0438 / 2002 ) af Florenz for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om
<P>
1. affald af elektrisk og elektronisk udstyr ( WEEE ) ( PE-CONS 3663 / 2002 - C5-0486 / 2002 - 2000 / 0158 ( COD ) )
<P>
2. begrnsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr ( PE-CONS 3662 / 2002 - C5-0487 / 2002 - 2000 / 0159 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=305 NAME="Florenz (PPE-DE)">
Fru formand , det er en vanskelig tekst .
Mange mennesker har i lbet af det sidste halvandet r spurgt mig : " Hvorfor laver I egentlig det der , elektronisk affald i Europa ?
Hvad er meningen med det ?
" Meningen er ganske enkelt , at vi i EU for nogle r siden besluttede , at vi ville fre en bredygtig politik inden for konomi , milj og sociale sprgsml .
Seks millioner ton elektronisk affald hvert r indeholder en enorm mngde vrdifulde bestanddele , som vi fremover vil genanvende .
Derfor dette direktiv .
<P>
Jeg vil gerne takke kollegerne fra forligsudvalget , kommissren og rdsmedlemmerne , som efter min mening har skrevet en lille succeshistorie med denne betnkning om elektronisk affald .
Det lykkedes os at blive enige om vanskelige punkter .
Vi nede f.eks. frem til , at forbrugerne fra 2005 af deres medlemsstater mere eller mindre opfordres til - jeg ville ganske vist hellere have set det som en tvang - ikke lngere at smide deres udstyr i skraldespanden , men at samle det separat .
<P>
Vi har fastsat bindende ml .
Desvrre udmrker Europa sig jo altid ved en ubegrnset brug af udefinerede retsbegreber .
I dag , i dette direktiv , har vi fastsat nogle forhindringer , som ganske vist ikke er s hje , men som er definerede og bindende .
Det synes jeg er en stor succes .
<P>
I sprgsmlet om , hvordan vi fremover skal behandle sdanne materialer , er vi desvrre stadig lidt vage , men vi har dog brugt den bedste tilgngelige teknik .
Nu er jeg kun alt for klar over , at begrebet " den bedste tilgngelige teknik " i mit land bliver defineret p 16 forskellige mder , eftersom vi har 16 delstater .
Der er sikkert stadig nogle smuthuller , men vi er trods alt kommet et godt stykke videre , ogs nr det glder genanvendelseskvoterne .
Jeg tror , at kvoterne for industrien er realistiske , s ingen kan komme og sige , at vi har stillet for store krav .
<P>
Borgerne kan i 2005 gratis aflevere deres produkter til en opsamlingsplads , medmindre medlemsstaten gr et skridt videre .
Det kan man s afgre individuelt i medlemsstaterne .
<P>
Det er efter min mening en stor succes , at vi er net frem til den individuelle udgiftsfordeling .
Det er et fremtidsorienteret skridt , fordi vi gerne vil have et styringsinstrument og belnne dem , som i dag har en computer , som har hj genanvendelighed - som denne f.eks. og lade dem betale , som ogs fremover vil producere kedelige og gammeldags maskiner , gennem de hje bortskaffelsesomkostninger .
Der var faktisk lande , som ikke ville have denne metode .
Jeg er glad for , at vi med hjlp fra kollegerne i de andre politiske grupper gennem lange samtaler fik overbevist disse kolleger om alligevel at stemme for .
<P>
Dette individuelle ansvar er efter emballageforordningen og brugtbilsforordningen det frste skridt hen imod en virkelig bredygtig miljpolitik , som jeg kun kan sttte varmt i forbindelse med den konomiske politik .
<P>
Muligvis er det lykkedes os at udelukke de gratister , som der altid vil vre ved et sdant system .
Der findes store koncerner , som kort fr jul bestiller 100.000 kleskabe i Stillehavsomrdet og ikke forsyner dem med logo , s det senere er de sm erhvervsdrivende eller borgerne , der kommer til at betale .
<P>
Vi har fundet en ordning , som siger , at der skal ske en obligatorisk mrkning , s omkostningerne bliver plagt , og s der er midler til rdighed til recycling , hvordan medlemsstaterne s vil gre det - og det vil vi bestemt lgge i subsidire hnder .
Men garantien for , at det sker , er vigtig , og den er kommet med .
<P>
At det gamle udstyr s skal administreres og ogs betales af de virksomheder , som i jeblikket findes p markedet - i dette tilflde kollektivt - er slet ikke til diskussion , for der findes ikke andre systemer .
Men vi har ladet den mulighed st ben for medlemsstaterne , at man kan dokumentere finansieringen , s der er mulighed for skaldt visible fee , eller hvad man vil kalde det , for det gamle udstyr .
Ogs det tror jeg er et godt skridt .
<P>
Jeg ville gerne have haft , at vi i debatten om gamle biler og elektronisk affald havde diskuteret mere offensivt og mere konkret , hvordan vi fremover kan skabe bedre betingelser for brugen af sekundre rmaterialer .
Vi har desvrre stadig en tendens til , at vi gerne vil anvende nye primrmaterialer , hvorimod vi behandler sekundrt materiale med et vist ubehag .
Jeg kunne godt g s vidt som til at foresl , at man skulle give disse sekundrmaterialer en vis momsfordel .
Det er ikke ndvendigvis en klassisk holdning for min gruppe .
Men jeg tror , at det kunne vre et motiverende instrument til virkelig at skabe bredygtighed p dette felt .
<P>
Det er nemlig det , det handler om , mine damer og herrer .
Vi vil genanvende rstofferne i fremtiden .
Med motivationen for virksomhederne til at fremstille udstyret , s det kan genanvendes , har vi fundet en markedskonomisk vej - og at det er en vigtig grund for mig , behver jeg nok ikke at nvne - til at f de involverede parter til at arbejde sammen .
Det har i vrigt gldet mig meget , at ngo ' erne har kmpet sammen med os i denne sag , og at virksomhederne og ngo ' erne vedtog en flles resolution om vores anstrengelser , i positiv forstand .
Det er ikke set fr i min tid her i Parlamentet - og det er trods alt 13  r .
<P>
Her vil jeg ogs gerne takke de kolleger , som holdt stand i vanskelige stunder .
Der er nok , som forsvinder , nr det bliver vanskeligt .
Der var altid kolleger , som holdt ved , nr det drejede sig om at afbde pres fra Rdet , og det har i sidste ende givet os dette resultat , ogs med Deres fremragende hjlp , fru kommissr .
<P>
Men dette direktiv bestr i grunden af to dele .
Den anden del er sprgsmlet om , hvordan vi fremover skal behandle farlige produkter , nemlig f.eks. cadmium , bly og hexavalent krom .
Her mener jeg , at vi er kommet et lille skridt videre .
Det handler om , at f.eks. vagabonderende bly i lamper , i sm radioer , i sm apparater , som vi alle kender , skal samles og koncentreres .
To ton bly i en bunke er helt ufarligt .
Men som vagabonderende smdele er det et problem .
Her har f.eks. japanerne vist en meget lovende vej , og ogs vi er nu i gang med gennem motiverende elementer at gre det klart for virksomhederne , at vi p lang sigt vil have et samfund , hvor disse yderst farlige substanser i stadig hjere grad hrer fortiden til .
<P>
Fru formand og fru kommissr , lad mig komme med et par ord til mine personlige medarbejdere , som har arbejdet meget aktivt med denne sag i timer og ntter . Lad mig endnu en gang sige tak til mine kolleger , til Dem , fru kommissr , til Deres medarbejdere , som altid har ydet en glimrende hjlp , nr vi stod med de store sprgsmlstegn .
Jeg har vret stolt af Europa-Parlamentet , og det ville glde mig , hvis det kunne fortstte p denne mde med de nste direktiver .
<SPEAKER ID=306 NAME="Wallstrm">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , selv jeg er meget glad for , at disse to vigtige direktiver nu endelig er net til det sidste skridt i beslutningsprocessen .
<P>
Den form for affald , som vokser hurtigst i dag , er affald fra elektriske eller elektroniske produkter .
En gennemsnitseuroper producerer ca . 14 kg af denne slags affald hvert r .
Strstedelen af dette havner i depoter eller p affaldsforbrndingsanlg .
Disse nye direktiver er vigtige mileple , som medfrer , at det bliver lettere at hndtere de fremtidige miljproblemer , som vores affald vil medfre , da vi nu kan sortere denne type udstyr med henblik p genanvendelse og materialeudnyttelse og p den mde ogs reducere de potentielle farlige konsekvenser .
<P>
Ved de nye direktiver vil medlemsstaterne blive forpligtet til at srge for , at affald fra elektriske og elektroniske produkter indsamles adskilt fra andet affald .
I direktiverne faststtes desuden et bindende indsamlingsml p 4 kg pr. indbygger og pr. r fra privathusholdninger .
Dette indsamlingsml skal vre baseret p den enkeltes ansvar i henhold til Europa-Parlamentets forslag .
En del farlige stoffer vil blive afviklet i hele Fllesskabet fra og med den 1. juli 2006 , hvilket indebrer , at mange af problemerne i affaldskden helt kan undgs .
<P>
Jeg mener , at disse lsninger er et stort fremskridt for Europa-Parlamentet og for samarbejdet med Rdet i Forligsudvalget .
Jeg vil gerne genglde denne venlighed og takke ordfreren , Karl-Heinz Florenz , og alle medlemmerne i Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget for deres bidrag til den konstruktive enighed , som vil blive viderefrt til afstemningen p onsdag .
For miljpolitikken er dette et vigtigt skridt .
Endnu en gang tak til hr . Florenz , som altid er let at arbejde sammen med .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil ogs takke Forligsudvalget for dets konstruktive arbejde .
Det har vret en meget stor succes for Parlamentet og de europiske statsborgere .
<P>
Affald fra elektronisk og elektrisk udstyr er nu en af de hurtigst voksende affaldsstrmme i EU .
Som kommissren sagde , udgr det nsten 14 kg pr. person , og det vokser med mindst 3-5 % hvert r .
Elektronisk og elektrisk udstyr er en af de strste kendte kilder til tungmetaller og organiske forurenende stoffer i affaldsstrmmen .
Uden en ordentlig forbehandling kan de meget giftige komponenter forurene jorden , grundvandet og luften .
<P>
Direktivet kan ses som et af de grundlggende instrumenter i en integreret produktpolitik , hvor der tages hensyn til hele produktets livscyklus , og det er muligt at fremme kodesign .
Det bliver mere alment accepteret , at erhvervslivet skal tilpasse sig en foranderlig dagsorden og tage strre miljmssige hensyn .
Erhvervslivet og de ikke-statslige miljorganisationer har vret p blgelngde i denne proces , hvilket ikke altid er tilfldet .
<P>
Det anerkendes ogs , at de lande og industrier , der er hurtige til at forny sig , ender med at vre mere konkurrencedygtige end de mere tvende .
Vedtagelsen af dette direktiv vil vre et signal i den retning .
<P>
Det ledende princip bag direktivet er omfanget af producentens ansvar .
Mlet med et udvidet produktansvar er at gre producenterne konomisk ansvarlige for deres produkter , nr de bliver til affald , s der skabes en effekt bagud i produktionsleddene , hvilket frer til miljvenligt design , hvor der tages hensyn til produktets holdbarhed samt muligheden for at reparere , opgradere , demontere eller genbruge det .
Dertil kommer genbrug af ressourcer og kildesortering , og farlige stoffer indeholdt i WEEE slippes ikke ud i miljet .
<P>
Direktivet anvender ogs princippet om internalisering af de eksterne udgifter .
Bortskaffelsesomkostningerne , der hidtil er afholdt af de lokale myndigheder - normalt som en del af affaldsbortskaffelsen - skal nu internaliseres , og der skal indfres bestemmelser vedrrende genbrug , genvinding og " nedarbejdning " af sdant udstyr .
Det ultimative ml er selvflgelig at forebygge affald og fremme bredygtighed .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Fru formand , ligesom de vrige talere vil jeg komplimentere alle de involverede - specielt med at direktivet er kommet vel igennem forligsproceduren .
Jeg vil isr lyknske min kollega , ordfreren hr . Florenz , med det engagement , han har bevaret i sagen , trods de mange forskellige problemer fra industrien og de forskellige politiske grupper i Parlamentet - ikke mindst hans egen .
Jeg takker ham for hans engagement og tro p begge direktiver .
<P>
Begrnsningen af anvendelsen af visse farlige stoffer p den ene side og forebyggelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr p den anden er det , vi taler om i de to direktiver .
Kollegerne har indikeret , med hvilken hastighed WEEE vokser .
Det er interessant at vide , at det vil vokse tre gange hurtigere end det gennemsnitlige husholdningsaffald i 2010 - en skrmmende tanke .
P grund af det farlige indhold skaber elektrisk og elektronisk udstyr miljproblemer under affaldshndteringsprocessen , hvis ikke forurenende stoffer fjernes , og udstyret behandles korrekt , sorteres , adskilles , genvindes , genbruges m.m. Vi kan insistere p forbedret produktdesign , og det vil fremme genvinding og bortskaffelse af produkter ved udlbet af deres levetid .
Det er p denne baggrund , at de to direktiver skal revideres .
<P>
Jeg bemrkede , at de implicerede synspunkter under forligsproceduren var enstemmigt vedtaget - og det omfatter synspunkter fra Irland , Portugal , Grkenland og andre lande , hvis affaldsnet og genbrugssystemer er langt mindre udviklet end i visse andre EU-lande .
Jeg hber , at vores tjenestemnd , ministre og andre , der var med til at vedtage ml og tidsplaner , har vret realistiske i deres vurderinger , for vi br ikke forpligte os til noget , vi ikke kan leve op til .
Hvis det kun er et sprgsml om tid , fr lande slbes for Domstolen for manglende overholdelse eller manglende gennemfrelse af en bestemt forordning , s bringer det miskredit over den lovgivning , der vedtages af Parlamentet .
Jeg er glad men ogs lidt bekymret over , at der var enstemmighed , fordi de implicerede parter mske ikke tager deres forpligtelser alvorligt .
Jeg ved f.eks. , hvor " underudviklet " mit eget land Irland er med hensyn til genbrug og affaldshndtering , og jeg hber derfor , at de mener , hvad de siger , nr de godkender direktivet , og jeg sttter fuldt ud det faktum , at de har gjort det .
<P>
Med hensyn til WEEE-direktivet var et af de sprgsml , der skabte strst angst i industrien , hndteringen af historisk affald - hvem der skulle betale for det etc .
Det er stadig et problem , sdan som jeg forstr det p industrien , sknt de har accepteret - mske noget modvilligt - at betalingen skal vre kollektiv og rimelig .
De enkelte producenter af nye produkter skal dkke deres egne udgifter , og indsamlingen og behandlingen af alle nye produkter kan foreg kollektivt .
Producenterne skal udstede en garanti , inden deres produkter markedsfres , for at sikre finansieringen af den efterflgende bortskaffelse af produkterne - mske gennem en forsikring eller en sprret bankkonto .
Hvis en producent forsvinder fra markedet , vil en sdan garanti sikre , at omkostningerne ikke skal afholdes af samfundet eller andre producenter .
<P>
Endelig skal vi vre realistiske med hensyn til ml og tidsplaner for definitiv fjernelse af farlige stoffer - navnlig bly og blyholdigt loddemateriale - samt med hensyn til de bekymringer , som industrien har luftet .
Vi skal vre sikre p , at vi teknologisk er i stand til at stte et mere miljmssigt sikkert produkt i stedet for det , vi er ved at forbyde .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , jeg vil fatte mig i korthed af to grunde .
For det frste synes jeg , at det er latterligt at fre den samme debat her med njagtig de samme mennesker for tredje gang under plenarforsamlingen .
Den anden grund er mske vigtigere og anslr en positiv tone .
Det her kan nppe kaldes en debat , men bestr i erklringer fra personer , som egentlig langt hen ad vejen er enige med hinanden .
Det er det gode ved den proces , som vi har vret igennem , da det under frstebehandlingen bestemt ikke var tilfldet .
Under drftelsen har vi efterhnden nrmet os hinanden .
I den henseende er vi et strkt Parlament og en strk delegation i forhandlingerne .
Flgelig er de vsentligste aspekter , som vi fremlagde , rent faktisk blevet indarbejdet .
Det er ikke tilfldigt , at ordfreren har opholdt sig lnge ved det individuelle producentansvar .
Jeg vil ikke komme ind p det igen , men det er af yderste vigtighed .
Det danner prcedens , og det er p den mde , at vi skal fortstte i de kommende mneder og r med hensyn til miljpolitikken .
Og dog vil jeg understrege , at det ikke er et sprgsml om kollektiv organisering , men om kollektiv finansiering .
<P>
Jeg vil nvne et par andre punkter , som er vigtige , fordi ingen af dem er blevet fuldstndig gennemfrt .
Jeg tnker f.eks. p bindende mltal .
Det er rigtigt , at vi har fet bindende mltal , men vi skal regulere niveauet .
Vi gik fra 6 til 4 kg .
Jeg nsker ikke at gre srlig meget ud af dette af den simple grund , at jeg har set , hvordan det er lykkedes i Belgien at indsamle 4 kg p et r i Flandern , og dette tal ges meget hurtigt .
Jeg siger ogs dette til mine britiske kolleger her i Parlamentet .
Jeg vil gerne invitere dem til Belgien .
Vi ligger ikke verst i klassen p miljomrdet , men hvad angr forebyggelse og genbrug af affald , ligger vi verst .
Vi gr det inden for stramme tidsfrister .
Hvis den politiske vilje er der , kan man overholde stramme tidsfrister .
Derfor er bindende mltal i sig selv udmrkede .
<P>
Jeg finder sprgsmlet om eksport specielt beklageligt .
Vi eksporterer simpelthen en mngde problemer .
I den forbindelse har vi ikke opnet vores ml af retslige grunde .
Jeg accepterer dette med beklagelse , men vi skal efter min mening srge for , at dette problem lses p andre mder .
<P>
Jeg vil slutte med et punkt , som jeg personlig altid har forsvaret , nemlig genbrug .
Princippet er blevet indarbejdet i direktivet .
Jeg hber , at vi nste gang vil kunne opn konkrete mltal ogs for genbrug .
Tilbage str at takke ordfreren og mine kolleger her i Parlamentet hjerteligt for det behagelige samarbejde i aftenens lb .
Jeg har lrt meget og haft det rart .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , nu ved jeg i det mindste , hvordan EU-lovene i virkeligheden bliver til .
De udarbejdes i Ministerrdet af udmattede folk , der rber ad hinanden i gangene midt om natten - og ordfreren og kommissren vil vide , prcist hvad jeg taler om .
<P>
Hvis jeg bliver bedt om at give et eksempel p , hvordan principperne om bredygtig udvikling kan udfres i praksis , kunne jeg udmrket vlge dette direktiv .
Hvis jeg bliver spurgt om den byrde af nye forordninger , som Parlamentet undertiden plgger industrien for at beskytte miljet , vil jeg hvde , at dette direktiv er et eksempel p , hvordan industrien og Parlamentet kan samarbejde .
Det er et prgtigt stykke lovgivning .
Det er ikke afslutningen , men det er en god start , og bde kommissren og vores ordfrer fortjener megen ros derfor .
<P>
Jeg er specielt glad for princippet om den enkelte producents ansvar , der er solidt funderet i teksten .
Inden for den seneste uge har vi set to gode eksempler p , hvordan industrien hndterer det p en professionel og effektiv mde .
Fire af de strste producenter af elektrisk materiel , herunder vores primre lobbyist Electrolux , har sluttet sig sammen om at udvikle en flles tilgang til affaldshndtering , der har som ml at vre bde innovativ og omkostningseffektiv .
Og verdens mobiltelefonproducenter er blevet enige om at samarbejde om at sikre en miljforsvarlig hndtering af deres udtjente produkter .
<P>
Jeg er primrt bekymret over direktivets gennemfrelse - og her gentager jeg , hvad fru Doyle sagde .
For nogle f uger siden forpligtede regeringsreprsentanter sig i Rdets lokaler til denne lovgivning under forligsproceduren .
Det skal alt sammen gennemfres i landenes nationale lovgivning om ca .
18 mneder . Men at dmme ud fra vores erfaring med direktivet om udrangerede kretjer er det ikke mange medlemsstater , der nr dette .
Den britiske regering har endnu ikke omsat hr . Florenz ' lovgivning i den nationale lovgivning .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen p EU-Konventet vil fremstte ndringsforslag til hndhvelsesprocedurerne , s medlemsstaterne ikke lngere kan slippe af sted med at lbe fra deres forpligtelser og lege med systemet .
<P>
Til slut vil jeg sige , at det var teksten i artikel 4 , jeg talte om i starten af mit indlg .
Jeg fremsatte forslaget som et forsg p at lse problemet med printerpatroner . Mange af disse genbruges ikke af konkurrencebegrnsende rsager , men ender i stedet p giftige lossepladser i Kina .
Jeg har hrt , at den britiske regering desvrre forsger at knibe uden om det ptnkte krav om at forhindre producenterne i at vanskeliggre genbrug ved at hvde , at disse produkter er forbrugsgoder .
Der skal sikkert en britisk dommer til at overbevise dem om den indlysende sandhed , at en patron udstyret med en elektronisk chip er et stykke elektronisk udstyr .
<P>
Jeg hber , at andre medlemsstater vil g i spidsen i denne og andre henseender og gennemfre direktivet fuldt ud og dermed vise med et eksempel , hvilken prisvrdig lov , det er .
Jeg nsker Dem og medlemmerne af delegationen til Forligsudvalget samt kommissren og hendes personale en gldelig jul .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Jeg vil ogs lyknske ordfreren , hr . Florenz .
Dette er et historisk gennembrud .
For 10 r siden foreslog Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance i pakkedirektivet at indfre individuelt producentansvar .
Dengang blev der grinet ad os .
Vi har nu et pakkedirektiv , der , som vi siger i Nederlandene , " ikke er et lys vrd " , og det skyldes , at der er delt ansvar mellem regeringen og producenten .
Med hensyn til bilvrag lykkedes det os nsten for to r siden .
I det tilflde har fabrikanterne hovedansvaret , og det er interessant at se , at den tyske industri , som dengang var imod forslaget , nu tager det fulde ansvar .
I morgen har vi net vores ml , og tilmed bliver fabrikanterne et hundrede procent ansvarlige for elektrisk og elektronisk affald .
Industrien stod ikke sammen i dette sprgsml .
Det strste firma p dette omrde i Nederlandene , nemlig Philips , var helt sikkert imod det .
At vi her i Parlamentet kom frem til et kompromis mellem de forskellige grupper allerede under frstebehandlingen og har holdt stand indtil plenarforsamlingen her i aften med de tilhrende hjrstede meningsudvekslinger har imidlertid bidraget til det vellykkede resultat , og det vil jeg specielt takke hr . Florenz hjerteligt for .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , bekymringen over de stigende mngder elektrisk og elektronisk udstyr i affaldssystemet er velafprvet .
Der kan ikke herske tvivl om , at denne affaldstype er et problem .
Der er heller ikke uenighed om , at problemet fortsat vil vokse .
Der er imidlertid en verden til forskel p at blive enige om , at noget er et problem , og s at blive enige om et lsningsforslag .
<P>
Mit forml med dette indlg er derfor at f frt til protokols , at jeg er helt og aldeles uenig i dette direktiv .
Min vigtigste indvending er , at direktivet er konomisk primitivt .
Det vil skabe enorme mngder af materialer p et meget flygtigt marked .
Nr mngderne stiger som flge af direktivet , vil vrdien af genvundne materialer falde markant , s rentabiliteten ved genvinding bliver meget usikker .
P dette grundlag beder man producenterne og i sidste ende forbrugerne om at udskrive en blankocheck .
<P>
Man synes heller ikke at have overvejet problemet med personalerekruttering .
Indsamlingen af materialer er meget arbejdsintensiv , og arbejdet er ikke srligt attraktivt .
Enten skal lnnen sttes markant i vejret for at tiltrkke arbejdskraft , eller ogs vil ordningen blive ramt af mangel p arbejdskraft .
Det er meget kapitalintensivt at drive de genvindingsanlg , der skal til for at opfylde dette direktiv .
Nr udbyttet samtidig er usikkert , vil det sikkert blive vanskeligt at f nogen til at forpligte sig til at levere de ndvendige faciliteter .
<P>
Endelig m jeg tilfje p en liste over indsigelser , der langtfra er udtmmende , at - som vi er blevet vant til med EU-lovgivning - systemet er meget bureaukratisk , at det tilfjer store ekstraomkostninger , og at det lgger en helt undvendig byrde p industrien .
Med dette direktiv skal medlemsstaterne ogs skabe endnu flere strafbare handlinger for at regulere det kommercielle marked .
Handler europisk enhed virkelig om at kriminalisere vores forretningsfolk ?
Er det virkelig , hvad Monnet havde i tankerne ?
Der findes helt sikkert en bedre lsning .
<P>
Logisk set vil der blive skabt et marked , hvis der gives skattenedsttelser for virksomheder , der bruger genvundne materialer , og indfres importkontroller , der favoriserer udstyr med en stor andel genvundne materialer .
Det kunne vise sig , at der ville opst et nyt marked , sdan som det var tilfldet med genvinding af bilbatterier , inden EU delagde det .
En korrekt udformet ordning kunne prmiere slutbrugeren for at indlevere affald , sdan som det var tilfldet med bilbatterierne , hvor vi - inden EU intervenerede - nede op p en genvindingsprocent p 80 .
Med et sdant samarbejde minimeres den dyreste del af ordningen - indsamlingsudgifterne .
<P>
Det lader til , at hver gang valget str mellem en enkel og effektiv ordning og en dyr , bureaukratisk og ineffektiv ordning , der kriminaliserer erhvervslivets broderskab , s vlger EU den sidste lsning .
Hvis De nsker en forklaring p , hvorfor der er en voksende desillusionering i EU , skal De bare se p dette direktiv og mange andre som det .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , Florenz-betnkningen er et af de vigtigste resultater i denne mdeperiode set med Parlamentets jne .
<P>
For det frste drages producenterne nu til ansvar for hele levetiden for det udstyr , som de slger .
Jeg er , som den , der oprindeligt stillede ndringsforslaget , srligt glad for den entydige anvendelse af producenters individuelle ansvar .
Det er netop p denne mde , at vi kan sikre , at produktdesignet tager hjde for miljet og dermed direktivets gennemfrlighed .
Hvis producenterne ved , at det er dem , der skal betale , nr deres udstyrs levetid er forbi , vil de p forhnd reducere omkostningerne og sikre , at der oparbejdes s lidt affald som muligt , og at den pgldende lille mngde har strst mulighed for at blive genbrugt .
Der er ogs p en retfrdig mde taget hjde for Parlamentets nske om at forhindre nogen i at f " en gratis tur " , bl.a. ved at krve , at producenterne skal stille en garanti for at kunne dkke omkostningerne , nr produkterne frigives til salg .
<P>
For det andet skal vi nvne ordfrerens fremragende lsning p genbrugspligten , hvilket er fuldt ud opnet , men hvor der skal vre bevis for et niveau p 4 kg affald pr. indbygger pr. r .
Der m sledes ikke vre s meget som et gram affald tilbage uden , at nogen tager ansvaret for det , selv om pligten til at bevise niveauet af forskellige praktiske grunde kun glder de 4 kg . Det var det kompromis , der til sidst blev opnet under forligsproceduren .
Hele kden , som er producenter , importrer , forhandlere , forbrugere , planlggerne af affaldsbortskaffelse og genbrug af affald samt myndighederne , vil derfor hver isr vre ansvarlige , men man er net frem til en udmrket ansvarsbalance mellem dem .
Endvidere er markedsmekanismerne blevet anvendt , lige netop som de burde , da der bliver positive tilskyndelser til at fremme en mere kologisk adfrd .
<P>
Desvrre m det siges , at Rdets lsning indtil sidste jeblik p omkostningssprgsmlet ikke ville have fungeret , og den ville ikke have haft en sdan kologisk virkning , selv om den kunne have vret fristende for medlemsstaterne med hensyn til beskatning .
<P>
Jeg hber , at medlemsstaterne ogs finder en retfrdig lsning p , hvordan indsamlingsstederne skal organiseres .
Det bliver s vidt muligt de lokale myndigheders ansvar , og producentens ansvar for omkostningerne begynder p indsamlingstidspunktet .
<P>
Jeg mener , at vi har fundet en udmrket model i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr ( WEEE ) , som vi forhbentlig snart vil kunne anvende p mange andre produktgrupper .
Forhbentlig bliver Kommissionen , nr den skal lave udkast til forslag om disse , opmuntret af den enstemmige sttte , som vi har fet til det foreliggende forslag fra milj- og forbrugerorganisationer samt branchen selv .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , jeg er enig med alle aftenens talere .
Det er et solidt og meget vigtigt forslag .
Nr det er gennemfrt fuldt ud , vil det forandre genvindingskulturen i mange medlemsstater .
<P>
Ordfreren kan med rette vre stolt af sit arbejde , og han fortjener ros for det .
Kravene i de to forslag - for det frste at sikre genvinding af betydelige mngder elektronisk og elektrisk udstyr og for det andet at begrnse anvendelsen af visse farlige stoffer i sdant udstyr - bliver teknisk og konomisk meget vanskelige at gennemfre for mange mennesker .
Der skal udvises tlmodighed med nogle medlemsstater , der starter helt fra bunden og har en yderst beskeden infrastruktur for genvinding .
Vi kan specielt ikke forvente , at de nye tiltrdelsesstater let og hurtigt nr op p det hje genvindingsniveau for disse produkter , der allerede findes i nogle af de mere avancerede medlemsstater .
<P>
Vi kan glde os over , at de enkelte kunder kan forvente at kunne returnere WEEE gratis , og at det primrt bliver producentens ansvar at indsamle og bortskaffe WEEE .
Vi kan imidlertid komme i den uheldige situation , at de lokale myndigheder - og flgelig de lokale skatteydere - skal tage sig af herrelst og historisk affald .
I den situation er det de regeringer , der har accepteret forslaget , der er ansvarlige for at yde konomisk sttte til det ndvendige arbejde .
Sknt jeg forudser mange problemer med gennemfrelsen af forslaget i dele af EU , s tager vi et meget vigtigt skridt i aften og i morgen , nr vi stemmer om direktivet . Det er et meget praktisk fremskridt i retning af en bredygtig fremtid for den europiske konomi og en bredygtig fremtid for alle .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne takke hr . Florenz for denne betnkning .
Isr vil jeg gerne takke , fordi han i frste omgang i forbindelse med brugtbilsdirektivet havde en helt anden holdning .
Jeg synes , det er et tegn p storhed , at man ndrer sin holdning , s man gr det klart , at producentansvar er en mulighed .
For hvis vi ikke havde lst problemerne med brugtbilsdirektivet p en s tilfredsstillende mde , ville vi heller ikke have kunnet vedtage dette direktiv , for det ville ikke have vret klart , hvorfor nogle skulle undtages fra producentansvaret og andre ikke .
<P>
Derfor ser jeg det som en meget stor sejr ikke bare for miljet , men ogs for forbrugerbeskyttelsen .
Jeg mener nemlig , at det ogs er meget vigtigt , at forbrugerne fremover kan vre mere sikre p , at priserne fortller den kologiske sandhed , og at forbrugerne ikke med hvert nyt softwareprogram ogs bliver ndt til at kbe ny hardware .
Dermed giver vi ogs industrien incitamenter til at fre en ikke bare miljvenlig , men ogs forbrugervenlig politik .
Det er efter min mening meget vigtigt , at det er lykkedes os at regulere den individuelle omkostningsfordeling , og at vi ogs har kunnet undg , at Rdet fik sin vilje , og at sm og mellemstore virksomheder blev fritaget for ansvaret .
Jeg vil imidlertid ogs bede Kommissionen om at kontrollere denne individuelle omkostningsfordeling strengt og krve , at den bliver overholdt .
Kun da kan vi gre dette direktiv til en sand milepl i milj- og forbrugerbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , allerfrst vil ogs jeg lyknske Karl-Heinz Florenz .
Der er hjerteblod i hans betnkning , han har kmpet , og jeg synes , han har net et godt resultat .
Jeg tror , det er meget prcist set at stte firmaernes ansvar i centrum .
Disse firmaer kan fremover gennemfre offentlige licitationer , de kan benytte sig af lokale eller regionale offentlige instanser og indhente tilbud .
Det betyder , at det kan blive vsentligt billigere for forbrugerne .
<P>
Det er naturligvis et problem for de sm og mellemstore firmaer , hvordan de skal stille garanti for diverse ydelser .
For netop nu med Basel II-bestemmelserne , hvor det jo handler om kreditvrdighed , sikkerheder og gennemsigtighed , er det et sprgsml , hvordan de fremover kan stille disse garantier .
Her er det vigtigt , at de nationale , regionale eller lokale politiske beslutningstagere gr sig tanker om , hvordan man kan hjlpe de sm og mellemstore virksomheder med disse garantier .
<P>
Et andet punkt er forbuddet mod visse stoffer .
Her tror jeg , Kommissionen skal vre meget opmrksom p , at der bliver fremlagt dokumentation for bredygtigheden i de nste tre r , s vi kan se , at der med disse forbud mod visse stoffer de facto kommer en bedre , mere bredygtig og mere kologisk ydelse .
Det skal undgs , at der p visse omrder kommer strre forbrug og strre omkostninger p grund af forbuddet mod visse stoffer , og systemet dermed bliver belastet imod hensigten .
<P>
Alt i alt tror jeg , det har vret en meget nyttig diskussion .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , fordi det er et vigtigt fremtidsorienteret skridt ogs p milj- og affaldsomrdet , og fordi de sm og mellemstore virksomheder her fr helt nye chancer .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Rbig .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0435 / 2002 ) af Eija-Riitta Anneli Korhola om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om offentlig adgang til miljoplysninger og om ophvelse af Rdets direktiv 90 / 313 / EF ( PE-CONS 3667 / 2002 - C5-0512 / 2002 - 2000 / 0169 ( COD ) .
<SPEAKER ID=321 NAME="Korhola (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil frst takke Kommissionen for den store sttte til Parlamentet under den lovgivningsproces , som har varet to et halvt r .
Jeg tror ikke , at det opnede resultat ville have vret s vellykket , som det er , uden denne sttte , selv om Parlamentets vilje hele tiden har vret entydig og urokkelig .
<P>
Jeg har selv vret en fast tilhnger af Parlamentets holdninger , da vi p mange mder har at gre med forhold , som vedrrer Parlamentets vsentlige funktion .
For det frste giver vi med dette direktiv offentligheden betydningsfulde nye rettigheder .
For det andet slr vi principperne om god administration og gennemsigtighed fast .
For det tredje fremmer vi bredygtig udvikling som skitseret p topmdet i Rio .
Endvidere sikrer vi borgerne et sundt milj .
Det ville vre umuligt at f indskrevet emner , som er mere vsentlige for Europa-Parlamentet end disse , i et enkelt direktiv .
<P>
Det usdvanligt store antal forskellige holdninger til ndringsforslagene var en srlig udfordring under forligsproceduren .
Endvidere bemrkede vi , at Rdet , da vi frst var net frem til et forlig , i henhold til det land , der havde formandskabet , slet ikke var villig til at udarbejde et direktiv .
Nr indholdet af Florenz-betnkningen kan betragtes som en stor sejr for Parlamentet , er dette direktiv en af Parlamentets strste sejre udelukkende af den grund , at vi fandt en positiv lsning p trods af , at Rdet satte hlene i .
Det er heller ikke en hvilken som helst lsning .
Det er et direktiv , som afspejler Parlamentets holdning p en bemrkelsesvrdig mde , og som opfylder minimumskravene i rhus-konventionen fuldt ud og endog gr ud over dem .
<P>
De vigtigste punkter fra resultatet af forligsproceduren er dem , der vedrrer srlige omstndigheder .
Som flge af forliget er mulighederne for at anvende disse begrnsede , hvilket betyder , at der kan opns en egentlig gennemsigtighed .
Endvidere vil myndighederne vre forpligtet til at anvende den fremgangsmde , hvor fordelen ved at bevilge en undtagelse afvejes mod fordelen ved at offentliggre oplysninger fra sag til sag .
Oplysninger om emissioner i miljet skal altid offentliggres selv under srlige omstndigheder undtagen med begrundelse i forhold vedrrende forsvar , sikring af rettergang og intellektuelle ejendomsrettigheder .
<P>
Et andet vigtigt resultat af forhandlingerne vedrrer betaling .
Direktivet nvner princippet om , at miljoplysninger generelt skal vre gebyrfri , og srlig nr oplysningerne undersges p stedet , eller der er tale om adgang til offentlige registre og oversigter .
Gebyrerne m ikke vre uforholdsmssige , og de m ikke overstige de faktiske omkostninger ved levering af det pgldende materiale .
<P>
Et tredje vigtigt resultat af forhandlingerne er , at en srlig artikel i direktivet faststter krav til kvaliteten af miljoplysninger .
Medlemsstaterne skal sikre , at oplysningerne er ajourfrte , njagtige og frst og fremmest sammenlignelige .
Hvad angr emissioner , skal mlingsmetoderne ogs oplyses , sledes at der kan foretages sammenligninger .
Oplysningernes kvalitet er srlig vigtig nu , da den brede offentlighed fr adgang til oplysninger p et omrde , hvor man ikke er vant til at skulle give oplysninger .
Eksperter kan blive i stand til at formode , at de oplysninger om emissioner , som de er ved at undersge , er blevet indsamlet ved hjlp af en anden skala eller mlemetode , som giver et tal , der er meget forskelligt fra det tal , som de forsger at forbinde med oplysningen .
<P>
Et andet godt resultat er , at myndighederne fr pligt til at hjlpe og rdgive de personer , der sger oplysninger , sledes at de kan anvende deres rettigheder p den bedst mulige mde .
De andre praktiske ordninger i direktivet er ogs gennemfrlige og rimelige for de myndigheder , som skal gennemfre dem .
<P>
Man kan derfor sige , at de konstaterede svagheder og mangler ved gennemfrelsen af det gamle direktiv med held er blevet rettet , hvilket var et af mlene med det nuvrende direktiv .
<P>
Den mlstning i det nuvrende direktiv , som er blevet gennemfrt mindst tilfredsstillende , er mlet om at fre det ajour med udviklingen i informationsteknologien .
Det forekommer meget let at komme med storslede erklringer om eEurope , men nr der er tale om en forpligtelse til at skabe et konkret indhold til et eEurope , modstter nogle medlemsstater sig endog , at man nvner internettet .
Vi fik heldigvis godkendt en srlig erklring om , at udviklingen i telekommunikation og de elektroniske medier vil blive taget i betragtning ved en revision af direktivet .
Jeg tror , at nr frst revisionen finder sted , vil myndighederne have indset , at det faktisk vil vre en fordel for dem , hvis der er brugervenlige databaser til rdighed for offentligheden , sledes at borgerne selv kan sge efter oplysninger .
P denne mde skal myndighederne ikke bruge tid p at behandle deres anmodning .
<P>
Resultatet af forligsproceduren kan betragtes som tilfredsstillende , hvad Parlamentet angr , da direktivet gr ud over minimumsmlene i rhus-konventionen i alle vsentlige henseender , og der bliver taget et vigtigt skridt ved ratifikationen af konventionen .
Slutresultat bliver en gennemfrlig og afbalanceret lovgivning , som bde de nuvrende og de nye medlemsstater med en begrnset indsats kan indarbejde i deres nationale lovgivning og gennemfre .
<P>
Jeg anbefaler varmt , at De stemmer for resultatet af forligsproceduren ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=322 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , dette direktiv er virkelig et meget vigtigt fremskridt .
Offentligheden fr adgang til miljoplysninger . Dermed menes , at enhver fysisk eller juridisk person - uanset statsborgerskab , nationalitet eller hjemsted - adgang til de miljoplysninger , som de offentlige myndigheder har eller udarbejder .
Direktivet indebrer ogs , at myndighederne bliver forpligtet til p eget initiativ at srge for , at denne form for information indfres i elektroniske databaser , som er let tilgngelige for offentligheden , f.eks. via internettet .
<P>
De offentlige myndigheder skal srge for , at den information , som de rder over , gres let tilgngelig , men offentligheden har ogs ret til at f miljoplysninger efter en udtrykkelig anmodning til den offentlige myndighed .
Myndighederne skal desuden srge for , at databaserne er udstyret med de ndvendige sgevrktjer .
<P>
En omfattende og ukompliceret adgang til miljinformation vil ge borgernes kendskab til og forstelse for miljsprgsmlene samt den generelle viden om disse sprgsml .
Derfor er dette et vigtigt skridt fremad .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ogs takke ordfreren , fru Korhola , og samtlige mdeledere i Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget .
Kommissionen har bemrket , at Europa-Parlamentet efterlyser en effektiv lovgivning og en skrpelse af borgernes ret til miljoplysninger af god kvalitet , hvilket er en lovgivning , som vil udgre en betydelig del af den fllesskabslovgivning , som krves , for at rhus-konventionen kan ratificeres .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg nsker at takke ordfreren for at have kmpet som en lvinde for adgang til miljoplysninger .
Jeg kan sige , at nr jeg afholdt mig fra at stemme ved forligsdelegationens afstemning , var det bestemt ikke p grund af ordfrerens eller Parlamentets bestrbelser , men fordi Rdet tydeligvis ikke var villig til at fre direktivet om miljoplysninger ajour og foresl vidtgende mlstninger for mlene i rhus-konventionen for adgang til miljoplysninger .
<P>
Jeg mener , at det er lykkedes Parlamentet at forhindre Rdets vrste mlstninger om at give medlemsstaterne en meget ls fortolkningsramme , f.eks. vedrrende undtagelserne i direktivet vedrrende de mulige begrundelser for at afsl at give offentligheden oplysninger .
Det er helt sikkert typisk for de administrative myndigheder i medlemsstaterne , at de vil have kompetence til at fortolke sdanne forhold , sledes at de kan afsl at give adgang til oplysninger .
Jeg tror imidlertid , at det vrste er blevet afvrget i dette tilflde .
<P>
P den anden side kan vi med hensyn til betaling glde os over , at princippet om gebyrfri oplysninger er blevet indfrt .
Hvis en garanti om oplysninger til offentligheden imidlertid gr det ndvendigt at sge i de indsamlede arkiver og data , kan myndighederne dog plgge et gebyr .
Jeg ved ikke , om et medlem af offentligheden skal betale for , at regeringen gr noget , som man forventer , at den alligevel skal gre .
<P>
Til sidst vil jeg nvne en sag .
Generaladvokaten for EF-Domstolen , Antonio Tizzano , udtalte for nylig , at offentligheden ikke kunne f adgang til oplysninger i henhold til f.eks. direktivet om mrkning af genetisk modificerede fdevarer .
Jeg vil blot sige , at det foreslede direktiv nu bliver afprvet for at se , om definitionen af miljoplysninger er tilstrkkeligt bred .
Det nvner f.eks. fdekden , og jeg hber , at dette giver en reel garanti for , at vi fremover kan give borgerne adgang til sdanne oplysninger .
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Hautala .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=325 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker hr .
Langenhagen for den fremragende betnkning , som han har udarbejdet om Revisionsrettens srberetning nr . 2 / 2002 om fllesskabshandlingsprogrammerne Socrates og Ungdom for Europa i perioden 1995-1999 , som jeg giver min sttte , srlig med hensyn til nsket om strre klarhed , prcision og strenghed lige fra de forskellige programmers konceptfase til disses evaluering .
<P>
I denne sammenhng vil jeg ogs gerne fremhve , at Europa-Parlamentet i de beslutningsprocedurer , der frer frem til vedtaget flleskabslovgivning , m vre fortaler for klare tekster , forenklede procedurer og - nr relevant - mekanismer , der sikrer effektiv forvaltning og evaluering af den givne lovgivning .
<SPEAKER ID=326 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg er enig i Elisa Maria Damios betnkning , og jeg lyknsker hende med hendes arbejde .
<P>
Det er et klassisk krlighedsdrama , som vi m udlede alle erfaringer af !
Man har lnge vidst , at der lurede en alvorlig risiko .
I lang tid har man af konomiske rsager ignoreret denne risiko , og i dag lider og dr mange tusinde ofre .
<P>
Nu forsger man at beskytte sig selv .
<P>
Men snart stilles de , der ikke har villet indse det , til regnskab over for deres ofre og m betale dem erstatning .
<P>
Gid dette krlighedsdrama , ud over de nye beskyttelsesforanstaltninger , der er truffet , m vre en lre for dem , der ser med lethed p de risici , som udgres af visse produkter , af nye produktionsformer , genmanipulation og den grnselse skabelse af nye magnetfelter - for blot at nvne nogle kendte eksempler .
<P>
Kort sagt m man , der hvor fornuften fejler , minde om det juridiske og mske endda strafferetlige ansvar .
<P>
Det er tankerne bag min stemme for Damio-betnkningen .
<SPEAKER ID=327 NAME="Thorning-Schmidt (PSE)">
. Jeg har i dag stemt for betnkning af Bourlanges ( A5-0425 / 2002 ) .
Jeg er enig i , at EU-systemet skal forenkles , og at Parlamentet skal bidrage til arbejdet i konventet .
<P>
Dog beklager jeg henvisningen til arbejdsmarkedets parter .
Ordfreren forsger at f indfrt en godkendelsesprocedure fra Rdet og Parlamentet , nr arbejdsmarkedets parter er net frem til et forslag .
Dette vil efter min opfattelse skabe en uhensigtsmssig tredjepart i den sociale dialog .
Intentionen med den sociale dialog er , at arbejdsmarkedets parter skal indg bindende aftaler med hinanden .
