<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 4. december 2002
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen p mdet den 12. december i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg forstr , at det ikke er muligt at anmode om en ndring , men er det tilladt at protestere mod en ndring , som Formandskonferencen har indfrt ?
I dag skulle vi have diskuteret Napolitano-betnkningen om regionale og lokale myndigheders rolle i den europiske integration .
Det er et yderst vigtigt emne , og Parlamentet skulle have vret klar med en udtalelse til konventet inden rets udgang .
Rdet ( fiskeri ) drfter f.eks. i denne uge torskebestandene og den flles fiskeripolitik .
Skotland , som er meget interesseret i dette , har for jeblikket en statistrolle .
Regionernes rolle i Europa er af stor betydning for befolkningen i hele Europa , og Parlamentet har ved hjlp af en aftale mellem de store partier afslet at drfte det , selv om vi har haft det liggende siden juli mned .
Det er skandalst , at betnkningen er blevet taget af dagsordenen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Formandskonferencen foreslr at opfre denne betnkning p dagsordenen for mdeperioden i januar .
<P>
Vedrrende tirsdag
<P>
Hvad angr den meddelelse , som fru Diamantopoulou vil afgive kl . 17.00 om pensionsordningernes fremtid , nsker Kommissionen at afgive endnu en meddelelse ved fru Schreyer om moderniseringen af regnskabsvsenet .
<P>
Da begge disse emner er af en vis interesse og substans , vil det sandsynligvis betyde , at den taletid , der oprindelig var afsat til dette punkt , vil blive overskredet .
Mske burde den person , som har forsdet , selv have lov til at vurdere , om sprgetiden skal forlnges , sledes at vores kolleger kan f lejlighed til at stille sprgsml vedrrende disse to vigtige meddelelser .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er et acceptabelt forslag , men vi risikerer igen , at parlamentsmedlemmernes mulighed for at stille sprgsml til Kommissionen i sprgetiden begrnses .
Bliver sprgetiden i givet fald forlnget ?
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Hr . MacCormick , planen er ikke , at de skal konkurrere med hinanden , men eventuelt at forlnge mdet .
<P>
I morgen kl . 12.00 uddeles Sakharov-prisen .
Kl . 17.00 fejrer vi i vrelse WIC 100 sammen med mange af de tidligere prisvindere 15-rsdagen for Sakharov-prisen .
<P>
Der vil blive afholdt en sammenkomst kl . 18.30 , og der bliver lavet en srudstilling i anledning af 15-rsdagen , som finder sted i omrdet uden for vrelse WIC 100 .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , har De tilfldigvis nye oplysninger fra den tyrkiske regering vedrrende Leila Zana ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Jeg har rejst sprgsmlet p Formandskonferencens mder og ved andre lejligheder , navnlig i min kontakt med de tyrkiske myndigheder .
Jeg har ikke flere oplysninger , end De har fra Deres korrespondance .
Jeg agter imidlertid at vende tilbage til sprgsmlet , nr jeg skal tale i morgen eftermiddag , ud fra den antagelse , at vores nsker ikke p dette tidspunkt er blevet opfyldt .
<P>
Vedrrende onsdag
<P>
Hvad angr redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om sfartssikkerhed og foranstaltninger til afhjlpning af virkningerne af Prestige-katastrofen , har jeg modtaget en anmodning fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som nsker at indgive beslutningsforslag som afslutning p forhandlingen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , det vil jeg gerne opponere imod .
S sent som i sidste mned stillede vi et beslutningsforslag om dette meget vigtige emne , og en udtalelse om denne frygtelige katastrofe skulle have vret indfrt i erklringen fra Kbenhavn .
Vi mener ikke , at det er passende med yderligere beslutninger om dette emne , og hele denne sag ville efter vores mening tvrtimod have fet mere vgt , hvis der var blevet udarbejdet noget i forbindelse med Kbenhavn-erklringen .
Vi er derfor imod forslaget fra PSE-Gruppen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , uden at komme ind p de njere detaljer i sagen og i henhold til den information , vi har fet , involverer denne katastrofe p nuvrende tidspunkt mindst fire EU-lande , nemlig Spanien , Frankrig , Portugal og Danmark .
Det drejer sig ikke blot om sikkerhed til ss , men det er et tvrgende emne , der angr mindst fire udvalg ( Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , Fiskeriudvalget , Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked ) .
Derfor m vi ikke blot i lyset af den katastrofale situation i Galicien , men ogs med tanke p EU som helhed komme med et svar og ogs overveje noget , som er vigtigt , og som jeg hber , PSE-Gruppen vil vre enig i - det var den i det mindst i sidste uge - nemlig oprettelsen af en undersgelseskomit .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge om noget andet vedrrende onsdag .
Hvorfor er tiden til sprgsml til Rdet endnu en gang blevet reduceret med en halv time ?
Jeg vil samtidig gerne protestere mod dette .
Som De ved , anser jeg retten til at stille sprgsml for en grundlggende parlamentarisk rettighed .
Jeg beklager , at dette sker oftere og oftere .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Svaret er , hr . Posselt , at vi har udarbejdet en meget omfattende dagsorden for Rdet .
De skal vre her indtil kl . 19.00. Vi har allerede afsat tiden til andre sprgsml , herunder det sprgsml , som vi lige har stemt om .
<P>
( Parlamentet fastsatte arbejdsplanen )
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Der blev truffet en stor historisk beslutning under Det Europiske Rds mde i Kbenhavn .
Der blev rejst en rkke sprgsml , som har srlig institutionel interesse for Parlamentet .
Jeg vil informere Dem om disse .
Grupperne kan gennemg dem nrmere under drftelsen med det danske formandskab .
<P>
Et af sprgsmlene er en principaftale om , at vi inden udgangen af januar skal have arbejdet os igennem procedurerne med udnvnelsen af de 10 nye kommissrer fra tiltrdelseslandene og med udnvnelsen af den nye Kommission , der skal efterflge Prodi-Kommissionen .
Arbejdet er allerede i gang .
Udvalgene og grupperne har stillet en rkke forslag , men vi skal afslutte processen inden udgangen af januar .
Jeg vil gre grupperne opmrksom p , at vi inden dette tidspunkt skal frdiggre kalenderen for 2004 vedrrende udnvnelsen af Kommissionen , valgdatoer og vores interne procedurer .
<P>
For det andet ser det ud til , at der er sket betydelige fremskridt - hvilket jeg takker mine kolleger for - med udarbejdelsen af en interinstitutionel aftale om bedre regulering og lovgivning .
Vi har i princippet forpligtet os til p tvrs af institutionerne at forsge at afslutte dette punkt fr topmdet i Bruxelles til forret .
Vi har flere mneder til at arbejde os igennem de resterende sprgsml , fr tidsfristen udlber .
Jeg minder de grupper og forskellige udvalg , der arbejder med sagen , om dette .
<P>
For det tredje blev det aftalt , at konventet skulle udarbejde en endelig rapport til Det Europiske Rds mde i Thessaloniki .
Igen skal vi i forbindelse med planlgningen af arbejdet i det nste kalenderr rettidigt stille forslag til indholdet og tidsplanlgningen for at f indflydelse p , hvad der sker p det tidspunkt og i tiden efter .
<P>
Hvad angr Prestige , bemrkede jeg , at Parlamentet vil sge at prioritere sprgsmlet om konomisk solidaritet s hjt som muligt og indtrngende henstille til Kommissionen om at stille srlige forslag til Parlamentet .
Jeg understregede ogs , at vi vil behandle sdanne forslag hurtigst muligt efter , at de er blevet fremlagt .
<P>
Endelig understregede jeg , hvad angr menneskerettigheder , i hj grad dialogen med Rusland i sprgsmlet om menneskerettigheder i Tjetjenien
<P>
Min tale kan erhverves , og grupperne kan eventuelt rejse nogle af disse sprgsml , isr institutionelle punkter , under debatten med Rdet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , De ved , at tusinde fiskere og frivillige for jeblikket arbejder p ved egen hjlp at lse det problem , som ikke skulle ramme dem - nemlig en katastrofe , der skyldes de offentlige myndigheders skdeslshed - og derved udbedre EU ' s og Spaniens manglende tilstedevrelse .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne her give udtryk for det galiciske folks forargelse og skuffelse over beslutningerne fra Kbenhavn , som var et totalt nederlag , og som ikke engang tog Kommissionens nsker i betragtning , og derfor er der lande i EU - strstedelen af regeringerne i samarbejde med den spanske regering , som ledes af hr . Aznar - som foretrkker at afvente reaktionen fra de store olieselskaber - jeg vil endda sige fra de kriminelle kapitalistiske mafiagrupper - snarere end at beskytte landene og borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , som en af de personer , der har foreslet Oswaldo Pay som modtager af Sakharov-prisen , vil jeg gerne takke Dem og andre medlemmer af Europa-Parlamentet for Deres bestrbelser , s Castros regering takket vre Deres arbejde endelig gav Oswaldo Pay lov til at forlade Cuba og frst og fremmest at vende tilbage , s han kan modtage den pris , som Europa-Parlamentet har tildelt ham for hans fredelige kamp for at samle det cubanske folk og for forskellige friheder .
<P>
Hr. formand , beslutningen fra Det Europiske Rd i Kbenhavn er en sejr for frihed og demokrati over for to totalitre regimer , som gr Europa bedrvet .
Det er et historisk skridt , som ikke m f os til at glemme de folk , som stadig ngtes , som Oswaldo Pay siger , retten til deres rettigheder .
Hr. formand , derfor og i betragtning af EU ' s forpligtelser vedrrende demokrati og menneskerettigheder vil jeg p Europa-Parlamentets vegne anmode Dem om p det kraftigste at opfordre Asamblea Nacional del Poder Popular til at fremskynde Varela-projektet , som er blevet et lovforslag takket vre mere end 11.000 underskrifter til projektet , s befolkningen p Cuba endelig kan f deres ytringsfrihed igen og frit bestemme over deres egen skbne .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden.">
Jeg tror , at alle her i Parlamentet deler Deres psknnelse af og glde over , at hr . Paya Sardias endelig har fet visum , sledes at han kan vre til stede ved ceremonien i morgen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne oplyse Dem om bekymringerne hos alle dem , der i den franske republik kmper for , at de oprindelige sprog bevares .
De ved , at Frankrig desvrre endnu ikke har ratificeret den europiske menneskerettighedskonvention , og statsrdet har i de seneste beslutninger fordmt den tilfldige undervisning i de oprindelige sprog og den delvise undervisning i den offentlige undervisning i statsskolerne .
<P>
Det er meget alvorlige beslutninger , for de drager tilhngernes mere end 20 r lange sproglige kamp for bretonsk , alsacisk osv. i tvivl .
Jeg minder om , at der f.eks. i Alsace findes tosprogede skoler , som kaldes foreningsskoler ( ABCM ) .
<P>
Jeg vil gerne have , at Europa-Parlamentet er opmrksom p denne krnkelse af en minoritets rettigheder , og jeg appellerer til den sunde fornuft vedrrende opflgningen af det forsg , som disse skoler har indledt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , i den forgangne uge s jeg p dansk fjernsyn formanden for Parlamentet i tt kommunikation med sin partiflle , som er den nu siddende formand for Det Europiske Rd , og jeg forestiller mig , uden at jeg kan mundaflsning , at der var to sammenhngende emner , som kunne optage partifllerne .
Det ene var den tyrkiske optagelse , og det andet var sprgsmlet om folkeafstemninger .
Jeg skal ikke g i detaljer med det frste punkt , men blot bemrke , at den tyrkiske regering nu har fet en meget effektiv lobbyist , nemlig Nordamerikas Forenede Staters krigeriske prsident , som laver telefonopkald bde til den ene og den anden , men det som var problemet for statsministeren og som kom frem p vores gruppemde i Kbenhavn var , at befolkningerne kunne forveksle Tyrkiets optagelse med den nye traktat , og da formanden for Parlamentet er en slags specialist i folkeafstemninger , s er mit sprgsml : Hvad blev der egentlig talt om ?
Hvilke rd gav formanden for Parlamentet sin danske partiflle ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
De behver ikke at ty til mundaflsning .
De kan blot lse referatet .
De fr et eksemplar af min tale .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , det viser sig nu , at katastrofen med skibet African Titanic ud for den senegalesiske kyst benbart har kostet 2.000 mennesker livet .
Sidste lrdag demonstrerede prrende og sympatisrer i Dakar og Paris for bjrgning af skibet og ofrene .
Deres opfordring til de europiske ledere og den senegalesiske prsident Waden var meget enkel : " Vi anmoder om jeblikkelig bjrgning " .
Den usdvanlige sag krver en usdvanlig ledelse og en usdvanlig handling , som gr ud over de normale kanaler .
Dette er en s usdvanlig sag .
Hr. formand , De ved , at jeg allerede har nvnt dette , og jeg har intet hrt fra Kommissionen i de sidste fire uger .
Jeg vil gerne anmode Dem om , at De i det mindste forsger at give Senegals prsident Waden oplysninger om , at Europa-Parlamentet ville glde sig overordentlig meget over , hvis han p trods af diplomatiske formaliteter kunne trffe beslutning om en bjrgning , og at vi i Europa-Parlamentet er klar til at hjlpe .
Nr alt kommer til alt , vil det naturligvis vre fuldstndig uacceptabelt , at vi med rette gr et stort nummer ud af en kmpekatastrofe ud for vores egne kyster , hvis vi ikke er klar til at yde en hndsrkning , nr ligene fra 2.000 ofre stadig mangler at blive bjrget ud for Senegals kyst .
Jeg opfordrer Dem i egenskab af formand til p vores vegne at videregive denne besked til prsident Waden .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Det vil vre mig en glde at gre det en gang til .
Som De sagde , er det ikke frste gang , jeg bliver bedt om at gre det .
Vi har ikke fet en reaktion p det svar , som vi gav sidste gang .
Jeg vender tilbage til sagen senere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi (GUE/NGL).">
Hr. formand , mit indlg drejer sig om Cte d ' Ivoire .
De har den 9. december p basis af en beslutning , der blev vedtaget den 10. oktober , godkendt , at der udsendes en parlamentarisk delegation .
Tak for det .
Men denne udsendelse har ikke kunnet finde sted , fordi to vigtige grupper i Europa-Parlamentet , nemlig PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen , ikke engang har kunnet finde to parlamentsmedlemmer , hverken den ene eller den anden gruppe .
Jeg synes , at det er beklageligt og i srdeleshed uheldigt , at Europa-Parlamentet , som dog er engageret i udviklingspolitikken , ikke er i stand til at intervenere i et land i krig , og som alts stiller sig tilfreds med overvgningsmissioner eller undersgelser om massakrerne og ikke deltager i forebyggelsen og styringen af en konflikt , der er s betydningsfuld som den , der finder sted i Cte d ' Ivoire , der er drivkraft for hele Vestafrika .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem derfor , for jeg ved , at De er meget opmrksom p dette , om at tillade , at en delegation fra Europa-Parlamentet tager til Cte d ' Ivoire inden rets slutning , for det er det , som prsident Gbagbo , Frankrig og landene i CEDEAO beder om .
Det er et sprgsml om Europa-Parlamentets re og vrdighed .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Som De ved , hr . Scarbonchi , har man besluttet at vente .
Gruppeformndene har vret mest optaget af de eventuelle deltageres sikkerhed .
Det er et stort ansvar .
Vi kan drfte sprgsmlet igen og drfte den nuvrende sikkerhedsmssige situation p Formandskonferencens mde i denne uge .
<P>
Vi har klare principper i denne sag , men behovet for at garantere parlamentsmedlemmernes sikkerhed er ogs altoverskyggende .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , jeg nsker ogs at takke Dem for den indsats , som De personligt har gjort , for at Oswaldo Jos Pay Sardias kunne rejse ud af Cuba efter tusinde vanskeligheder og hundrede bureaukratiske forhindringer .
<P>
Jeg vil dog gerne have , at De ved , at der blandt de cubanere , som ikke m forlade landet , findes snesevis af personer , som efter , at de har skrevet under p Varela-projektet , hvor der anmodes om en folkeafstemning , er blevet smidt ud af universiteterne , fngslet , chikaneret , mishandlet og arresteret .
Den eneste forbrydelse , de har beget , er at skrive under p et krav om en folkeafstemning om demokrati .
Dette viser , hvor provokerende denne pris er , og hvor vigtigt det er .
Jeg tnkte , at De ville have oplysninger om dette inden drftelserne og prisuddelingen i morgen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , som tillg til de oplysninger , De har givet vedrrende den mulige mission til Cte d ' Ivoire , er der frst og fremmest aspektet om sikkerhed og dernst ogs aspektet om , hvordan denne mission skal foreg i henhold til AVS-Forsamlingen , for i denne slags sager - og jeg har givet udtryk for dette over for hr . Scarbonchi , og jeg forstr derfor ikke de direkte anklager mod min gruppe , nr man tager i betragtning , at prsidenten for Cte d ' Ivoire er nstformand for Internationale Socialister - skal vi vre srlig opmrksomme p ikke at give indtryk af , at vi giver efter for neokolonialisme .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Vi har lige fet oplyst , at hr . Mokhtar Yahyaoui , som er en af de mest kendte frihedskmpere i Tunesien , her til morgen er blevet kidnappet i Tunis .
Han blev allerede den 11. december overfaldet p gaden , hvor han blev slet s voldsomt , at han henvendte sig til sin advokat .
Jeg anmoder derfor formanden om at sge oplysninger hos den tunesiske regering om , hvorfor hr . Yahyaoui er blevet kidnappet , hvem der har kidnappet ham , og hvis det er den tunesiske regering , hvorfor .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Mit kontor vil kontakte Dem vedrrende yderligere oplysninger , sledes at vi kan flge op p sagen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Perry, Roy (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget vedrrende et af punkterne p dagsordenen . Jeg glder mig over udvidelsen af EU og har bemrket , at det den 1. januar 2003 er 30 r siden , at Det Forenede Kongerige , Irland og Danmark blev medlem af EU .
Hvert enkelt af landene har ydet et markant bidrag til Unionen . I Storbritannien kaldes en 30-rsdag for " perlebryllup " .
Der er sikkert nogen , der opfatter Storbritannien som det sandkorn i stersen , der har skabt perlen .
Hvad sker der den 1. januar for at markere 30-rsdagen for disse tre storartede landes optagelse i EU ?
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Jeg aner ikke , hvad De og Deres kolleger har planer om , hr . Perry .
Jeg skal vre sammen med min familie .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , i gr holdt tog nr .
299 op med at eksistere . Man har nedlagt dette tog , som var de fattiges legendariske , glorvrdige Orientekspres , der krte fra Bruxelles-Midi via Luxembourg , Frankrig og Schweiz til Milano i Italien .
Det var et historisk tog , som utrolig mange emigranter benyttede til deres rejser , og som ogs var et godt alternativ for os parlamentsmedlemmer , hr. formand , nemlig for dem , som af forskellige grunde ssom helbredsmssige grunde , tidsmssige grunde eller - hvorfor ikke indrmme det ? - flyskrk ikke ville og ikke vil rejse med fly .
Med en ensidig beslutning fra de belgiske statsbaners side blev dette tog afskaffet .
Det er uforsteligt , at dette netop sker p et tidspunkt , hvor EU slr til lyd for jernbanetransport frem for vejtransport .
Derfor er det en beslutning , som kan anfgtes af to rsager .
<P>
Italien er ved at gre sin del .
Senator Gianpaolo Bettamio , som mange parlamentsmedlemmer husker som en dygtig embedsmand i Parlamentets Prsidium , har rettet en foresprgsel til ministeren for transport og infrastruktur .
Hr. formand , jeg beder Dem om at rette en meget klar henvendelse til den belgiske regering om at ndre denne beslutning .
Endelig synes jeg , at det er ubarmhjertigt at trffe en sdan beslutning 10 dage fr jul , eftersom dette tog netop var meget brugt af emigranter , der rejste hjem i hjtiden .
P forhnd tak for Deres indsats , hr. formand .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil foresl , at Europa-Parlamentet fordmmer og afviser de farceagtige prsidentvalg , der fandt sted i kvatorialguinea .
Manglen p demokratiske garantier og stemmegivernes pligt til at oplyse , hvad de havde stemt , frte til , at alle oppositionens kandidater trak deres kandidaturer tilbage to timer efter starten p den falske valgprocedure .
<P>
Som De ved , tillod den nuvrende regering under ledelse af Teodoro Obiang ikke , at der var hverken observatrer fra Europa-Parlamentet eller interne observatrer til stede ved disse valg , og derfor mener vi , at der er rigeligt med grunde til at give udtryk for en meget beslutsom og kategorisk fordmmelse af denne valgparodi , som afspejler det diktatur , som den kvatorialguineanske befolkning lever under .
Derfor mener vi i forventningen om , at Europa-Parlamentet vil give udtryk for dets holdning , at vi gennem formanden eller hvilken som helst kanal , han vurderer som velegnet , m give udtryk for vores fordmmelse af den beklagelige valgfarce , der fandt sted i gr .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , undskyld , at jeg insisterer , men i denne forsamling har vi diskuteret ethvert tnkeligt emne , men vi har stadig ikke haft en specifik drftelse om sulten i verden .
<P>
Hvis vi ikke gr noget nu , er 1 million mennesker dmt til at d inden for f mneder , men hvis vi fortstter med det , som det internationale samfund har gjort indtil nu , vil denne hungersnd kommer tilbage med jvne mellemrum .
Vi kan ikke fortstte med at sende overskud fra landbrugsproduktionen , som konstant delgger den skrbelige landbrugskonomi i disse lande .
Vi har prvet " alt undtagen vben " , og dette er prisvrdigt , men helt utilstrkkeligt .
Der er derfor brug for en specifik , dybtgende drftelse , som vil fre til fremsynede beslutninger , som er i overensstemmelse med de nuvrende behov .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , som De sikkert allerede ved , fandt der en rkke skandalse uroligheder sted i Oldham i sommeren 2000 . De blev fremprovokeret af medlemmer af grupper fra det yderste hjre ssom British National Party , National Front og Combat 18 .
Filmoptagelser , som formodentlig stammer fra det lokale politi , er faldet i det lokale britiske nationale partis hnder , og de offentliggr dem .
Bortset fra de involveredes forstelige sikkerhedsmssige bekymringer kan den tilsyneladende hemmelige forstelse mellem det lokale politi og det nationale parti kun vkke bekymring hos dem , som hber , at gerningsmndene p begge sider vil blive straffet af et retssystem , som ikke tager hensyn til politik .
Jeg hber , at De vil rejse sagen over for de britiske myndigheder .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden.">
Det hber jeg ogs , at De allerede har gjort , hr . Ford .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL).">
Hr. formand , for 3-4 dage siden udleverede italiensk politi en familie fra Irak til Syriens hjredemokratiske regering .
Familiefaderen blev ddsdmt for 20 r siden , fordi han var med i organisationen Det Muslimske Broderskab .
Man frygter , at dommen allerede er blevet eksekveret i Syrien .
Denne familie blev tilbageholdt i Malpensa-lufthavnen i fem dage , hvor ingen fik lov til at komme i nrheden af den , og herefter blev den udleveret uden at f nogen information om sin ret til at sge asyl .
Jeg vil gerne opfordre Europa-Parlamentet og dets formand til at bede den italienske regering om nogle meget mere detaljerede oplysninger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres , Kommissionens og Parlamentets opmrksomhed p de hndelser , der er sket i sttimor , meget alvorlige hndelser , da Parlamentet altid har stttet processen hen imod uafhngighed og fred i sttimor , der jo er en slags barn af Parlamentet og EU , som vi gerne ser komme godt i vej .
Der har vret yderst alvorlige optjer og revolter i sttimor , men af temmelig mystisk karakter , som EU ' s myndigheder br interessere sig for .
Jeg vil derfor bede Dem , hr. formand , om De mske kunne tage kontakt til prsident Xanana Gusmo for at hre , hvad det er , der foregr i sttimor , da vi jo bekymrer os meget for dette nyligt uafhngige land .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , et sprgsml , som jeg gerne vil tage op igen i Europa-Parlamentet , er den kendsgerning , at prsident Bush p trods af FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner om Irak og p trods af , at Saddam Husseins regering tilsyneladende har overholdt de tidsfrister , der blev fastsat i resolution nr . 1411 , og har fremlagt en 12.000 siders rapport om vbensystemer m.m. , fortstter med at erklre vidt og bredt , at alt dette er utrovrdigt , og at han har besluttet at bombe Irak .
Forleden dag sagde han endda , at han ikke vil afholde sig fra at anvende kernevben .
<P>
Samtidig fr vi at vide , at USA bruger 92 millioner dollars p at finansiere organisationer , der er i opposition til den irakiske regering , heriblandt Conseil suprme de la Rvolution islamique en Iraq .
Det er alts dem , der tilsyneladende er modstandere af islam og den islamiske revolution , som ogs finansierer den .
Vi m heller ikke blive overraskede , nr Bush seniors ord gr i opfyldelse .
Han har sagt , at nr det glder den amerikanske befolknings interesser , vil landet bde sttte og oprette terrororganisationer .
<P>
Jeg vil gerne bede om Deres kommentar , hr. formand , og under alle omstndigheder et tiltag for at standse prsident Bushs hmningslse adfrd , inden han stter hele kloden i brand .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Jeg behver ikke at kommentere alt , hvad der bliver sagt , men jeg vil gre opmrksom p , at de nvnte sprgsml kan tages op p dagsordenen og i Parlamentets relevante udvalg .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0425 / 2002 ) af Bourlanges for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om retsakternes typologi og normhierarkiet i Den Europiske Union ( 2002 / 2140 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="Bourlanges (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg tror ikke , at nogen kan bestride , at EU ' s system for typologi er meget kompliceret , uigennemsigtigt , uforsteligt for offentligheden og endda nogle gange vanskeligt at forst selv for os .
<P>
Denne kompleksitet kan uden tvivl forklares og retfrdiggres .
Det er ikke nemt at have en retsorden , som dkker retsordenerne i de 15 nuvrende stater og de kommende 25 stater , som er grundlggende forskellige .
I EU br man uden tvivl ligeledes ogs samtidig behandle klassiske problemer med rkkeflgen af normer , som findes i alle vores medlemslande - forfatning , lov , gennemfrende forordning , enkeltstende beslutning - og Unionens egne problemer , der vedrrer den altid vanskelige sammenhng mellem EU ' s befjelser og medlemsstaternes befjelser .
<P>
Der er alts en kompleksitet , som kan retfrdiggres , og vi kommer aldrig frem til et ultraenkelt system .
Nr det er sagt , er der ogs i denne sag en kompleksitet , der ikke kan retfrdiggres , da vi for jeblikket befinder os i et kaos af normer , et kaos af procedurer og et sprogligt kaos .
Det er et kaos af normer , nr vi oplever , at beslutninger , der grundlggende er forskellige , f.eks. trffes inden for den samme ramme , nemlig den forfatningsmssige ramme .
Der findes bestemmelser vedrrende politikkerne og andre bestemmelser vedrrende institutionerne .
Der findes stadig en budgetmssig beslutning , der i lighed med ressourcerne trffes inden for en ramme , der praktisk talt er forfatningsmssig .
Eftersom der ikke findes nogen klar skelnen mellem omrdet for generelle lovgivningsmssige foranstaltninger og omrdet for foranstaltninger af gennemfrende karakter , oplever vi tvrtimod , at der trffes foranstaltninger af gennemfrende karakter inden for rammerne af loven , og vi oplever , at der trffes generelle foranstaltninger inden for rammerne af foranstaltningerne af gennemfrende karakter .
<P>
Endelig befinder vi os midt i et sprogligt kaos , da der gres alt for ikke at benvne det , der udarbejdes .
Der vedtages love , men man er meget ppasselig med at kalde dem love .
Man siger beslutninger , det vil sige om noget , der ligger nederst i hierarkiet , om svel enkeltstende foranstaltninger som forfatningsmssige foranstaltninger .
<P>
Ingen kan forst det .
Jeg tilfjer , at problemet med sjlerne opstr , og at man ved et paradoks , som jeg ikke kan forst , har besluttet , at det var muligt og endda ndvendigt i betragtning af en rkke flsomme beslutninger , der skulle trffes , f.eks. beslutninger , som vedrrer de grundlggende rettigheder inden for strafferetten , at anvende mindre demokratiske og mindre effektive procedurer - uden om Europa-Parlamentet - som ville blive vedtaget enstemmigt .
De ville desuden vre mindre sikre juridisk , da Domstolen ikke medvirker i forbindelse med deres vedtagelse .
Forst det , hvem der kan .
<P>
Hvorfor skal noget , der direkte vedrrer de grundlggende rettigheder , ikke drage fordel af de garantier og procedurer for lovgivningsmssige retsakter , der allerede er etableret ?
<P>
I betnkningen foresls det , at alt dette sttes i system , og at der anvendes et enkelt princip : en norm , en procedure , en benvnelse , et navn .
Vi foreslr derfor , at alt dette organiseres i tre store blokke : Den forfatningsmssige blok , som indeholder - og jeg tror , at det ligeledes er konventets holdning - to dele . En del A , som omfatter alt det , der reelt er forfatningsmssigt , nemlig vrdier , principper , forml samt de institutioner og procedurer , som fr Unionen til at fungere , og en del B , som omfatter de store politiske principper , der for jeblikket findes i traktaten .
<P>
Det sprgsml , der rejser sig i forbindelse med denne blok , er , om ratificeringsprocedurerne skal ndres .
Deres ordfrer har allerede stillet forslag , som ikke alle er blevet fulgt af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , men det er klart , at der skal ske ndringer , hvis man ikke nsker en generel blokade i de 25 lande af enhver mulighed for at ndre denne norm .
<P>
For det andet skal der skabes en lovgivningsmssig blok .
Den lovgivningsmssige blok er enkel .
En lov skal kaldes en lov , og vi foreslr helt naturligt , at der skelnes mellem organiske retsakter , som vil vre love , der er en smule hjtidelige , og som er underlagt en srlig procedure , rammelove , som erstatter direktiverne , almindelige love , som erstatter de lovgivningsmssige bestemmelser og dernst p den anden side , at der skelnes mellem lovene for finansiering og for budgettet , der naturligvis glder for disse omrder .
Man lad os kalde det hele for love , for det er love .
Og lad os i srdeleshed helt klart sige , at det , der kendetegner en lov , er den flles beslutningsprocedure , og at den flles beslutningsprocedure br blive den eneste beslutningsprocedure for hele den lovgivningsmssige blok .
Der vil uden tvivl vre srlige gennemfrelser , srligt inden for det finansielle omrde , men det er i den retning , vi skal g .
<P>
Endelig er der den tredje del , den gennemfrende blok , nemlig bestemmelser af gennemfrende karakter .
I den forbindelse skal der anvendes tre enkle principper .
For det frste skal der drages konsekvenser af den kendsgerning , at den lovgivningsmssige myndighed ikke kun er Rdet alene , men Rdet og Europa-Parlamentet , som handler efter den flles beslutningsprocedure .
Det er derfor ndvendigt , at de befjelser , som Rdet i jeblikket har , srlig i henhold til artikel 202 , bliver varetaget af de to grene inden for den lovgivningsmssige myndighed .
P den anden side er det ndvendigt at indrmme , at der ikke kan lovgives for 25 lande p den mde , som det er sket indtil nu .
Der skal ske en get arbejdsfordeling mellem en lovgivende myndighed , som bemyndiger og kontrollerer , og en udfrende myndighed , som trffer bestemmelserne af gennemfrende karakter , og som vi mener skal vre Kommissionen .
Hvis det er tilfldet , skal dette naturligvis ske p betingelse af en call back-procedure , som gr det muligt for de to dele af den lovgivningsmssige myndighed at sikre , at bestemmelserne er i overensstemmelse med de bemyndigelseslove , som er grundlaget for disse bestemmelser .
<P>
Det er det vigtigste .
Der kan naturligvis stadig siges meget om denne betnkning , men vi vurderer , at hvis man allerede nu indfrer denne klare skelnen mellem en forfatningsmssig blok , en lovgivende blok , der styres af den flles beslutningsprocedure og en gennemfrende blok , som stter en stopper for disse komitologiprocedurer i det mindste rdgivningsmssigt , som Kommissionen nsker , og som erstatter komitologien med en reel kontrol fra de to dele af den lovgivende myndighed , s ville vi vinde i benhed , demokrati og effektivitet , og mske ville nogle i Europa s begynde at kunne forst , hvad det er , vi laver !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , p min gruppes vegne lyknsker jeg hr . Bourlanges med den bemrkelsesvrdige grad af konsensus , som det er lykkedes ham at skabe i udvalget , om hovedforslagene i betnkningen .
<P>
Det er et vanskeligt emne .
Som hr . Amato sagde , er der ikke noget , der er s indviklet som forenkling .
I forsget p at udfrdige et forslag til forenkling af EU-retsakternes normhierarki har hr . Bourlanges taget et meget komplekst og vanskeligt sprgsml og forsgt at bibringe det en vis rationalitet .
<P>
Vi sttter hans dobbelte strategi med frst at sge at forenkle normhierarkiet ved bredt at faststte tre retsaktkategorier , som er forfatningsmssige retsakter , lovgivningsmssige retsakter og retsakter af gennemfrende karakter .
Der er selvflgelig underkategorier - vi kan desvrre ikke forenkle for meget - men der er ikke desto mindre de tre hovedgrupper .
Det andet led i hans strategi vedrrer terminologien , f.eks. skal forordninger fremover kaldes " love " og direktiver skal kaldes " rammelove " .
Det er efter min mening fornuftigt og vil gre EU ' s retsakter lettere at forst for offentligheden .
<P>
Jeg kommer nu til et srligt vigtigt punkt , som hr . Bourlanges berrte hen imod slutningen af sine bemrkninger .
Det drejer sig om retsakter af gennemfrende karakter , hvor vi uddelegerer retten til at vedtage visse typer retsakter til Kommissionen .
Der er allerede et problem med hensyn til , hvad vi skal kalde disse retsakter , men nr vi som Parlament og Rdet som lovgivende myndighed alligevel uddelegerer befjelser til Kommissionen , som for tiden udves i forbindelse med " komitologibeslutningerne " , er der behov for en grundlggende ndring og for at tage endnu et skridt hen imod det , der er aftalt indtil videre .
<P>
Hr . Bourlanges har udtrykt det , som vi blev enige om i udvalget , og har ganske vist ndret sit eget oprindelige udkast til betnkning , men er kommet frem til en tekst , som vil f bredt flertal her i Parlamentet .
Vi blev enige om , at vi som Parlament sammen med Rdet er villige til at uddelegere sdanne gennemfrelsesbefjelser , forudsat at vi fr mulighed for om ndvendigt at trkke dem tilbage .
Vi nsker ikke at fordybe os i alle de tekniske detaljer i gennemfrelsesforanstaltninger .
Vi nsker ikke at trde i stedet for den udvende myndighed , men vi skal have garanti for , at vi kan trkke befjelserne tilbage , hvis vi ikke kan lide den mde , som Kommissionen udver dem p .
<P>
Vi har foreslet , at hvis enten Rdet med kvalificeret flertal eller Parlamentet med et flertal af dets medlemmer - med andre ord ikke et snvert flertal p 29 mod 36 en torsdag eftermiddag - beslutter at trkke en gennemfrelsesforanstaltning tilbage , s m Kommissionen enten tage foranstaltningen tilbage , eller ogs vil den oprindelige foranstaltning blive underkastet den lovgivningsmssige procedure ( flles beslutningstagning ) med henblik p at bekrfte , ndre eller forkaste den pgldende retsakt .
<P>
Det er et enkelt system , som vil stte os i stand til at uddelegere meget mere end nu , men det vil ogs sikre demokrati og gennemskuelighed .
Jeg anbefaler Parlamentet det .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , hr . Bourlanges br nskes tillykke med at have udarbejdet en god betnkning om en rkke yderst komplekse sprgsml .
Betnkningen vil vre af stor interesse for konventet , som selv behandler disse sprgsml .
<P>
Formlet er for det frste at opn en tydeligere distinktion mellem lovgivningsmssige retsakter og gennemfrelsesbestemmelser , for det andet at reducere udvalget af disponible instrumenter , sledes at virkningen kommer til at hnge bedre sammen med formen , og for det tredje at indfre en mere klar kategori af underordnet lovgivning , som ikke kun skal bidrage til den primre lovgivnings kvalitet , men ogs til den parlamentariske kontrol af , hvad der vedtages .
<P>
Mit vsentligste ndringsforslag p min gruppes vegne har til forml at indfre en srskilt ndringsprocedure for anden del af den forfatningsmssige traktat .
Det er vigtigt , at de politiske kapitler skal kunne revideres p en enklere mde end den nuvrende enstemmighed samt national ratificering i alle medlemsstater .
Hvis det ikke lykkes at indfre en sdan enklere procedure , bliver det sikkert umuligt at ndre de politiske kapitler .
Hvis EU insisterer p at anvende den samme procedure for bde frste og anden del , hvad er s formlet med en opdeling af traktaten , som det oprindeligt var meningen ?
<P>
PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen stttede tidligere den enklere procedure , og jeg er sikker p , at deres ordfrere kan oplyse os om , hvorfor de nu jensynligt har skiftet mening .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning sigter mod at definere Europa-Parlamentets holdning og som sdan at bidrage til konventets arbejde , som allerede selv er meget beskftiget med forenklingen af den europiske lovgivning , srligt i arbejdsgruppe IX .
Der er ingen tvivl om , at dette haster meget , for til syvende og sidst nsker offentligheden at forst Europa , og det er hensigten , at Europa skal blive nemmere at forst .
Jeg er sikker p , at konventet i lbet af diskussionerne om den egentlige udformning af forfatningstraktaten vil vre meget opmrksomme p retsakternes typologi og normhierarkiet .
<P>
Hvad angr denne betnkning , nsker jeg blot at fremstte tre kritiske bemrkninger .
Betnkningen beskriver et hierarki med fem typer retsakter i EU , nemlig forfatning , organiske love , aftaler i henhold til internationale love , love , rammelove og bestemmelserne vedrrende deres gennemfrelse .
I afsnit 1 beskrives dette hierarki med fem typer love ud fra et system med tre principper , som jeg synes er meget forvirrende og p ingen mde forenkler tingene , men mske vil offentligheden tilgive os det .
<P>
De vil ikke s let tilgive os , hvis vi viser dem det , der reelt er EU ' s befjelser til at indfre skatteforhjelser , uden reelt at kalde dem det .
I punkt 6 beskrives afgrelsen om egne indtgter som en organisk lov .
Proceduren for vedtagelse af de organiske love faststtes i punkt 9 , hvor det forudsttes , at beslutningerne om egne indtgter ikke lngere skal ratificeres af de nationale parlamenter .
<P>
Vi kunne have et kmpe sknderi om indfrelsen af EU ' s befjelser til at indfre skatteforhjelser , men jeg mener ikke , at det er acceptabelt selv med den bedste vilje i verden , at der ganske enkelt trffes beslutning om dette i lighed med s meget andet i forbindelse med " retsakters typologi og normhierarkiet " .
Den kendsgerning , at forslag , der grundlggende ndrer EU ' s konfderale struktur , bliver fremsat under denne overskrift og i forbindelse med denne betnkning , betragter jeg som meget problematisk .
<P>
I punkt 5 opgives det hidtidige princip om , at medlemsstaterne er ansvarlige for traktaterne , og begrundelsen er , at enighed mellem dem ikke lngere skulle vre ndvendig , nr befjelserne skal fordeles fremover .
I stedet er det tilstrkkeligt med et kvalificeret flertal af medlemsstaterne .
Som sdan ville dette vre en bemyndigelse til at bemgtige sig befjelser p europisk plan , og jeg er alvorligt i tvivl om , hvorvidt det er det , man nsker .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at den tyske forfatning ville gre det umuligt at opn enighed om sdan en traktat .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , sdan som det altid er tilfldet , hver gang hr . Bourlanges stiller et forslag , tvinger det hele Parlamentet og alle dem , der flger med i den slags sprgsml , til at gre sig nogle yderst interessante og stimulerende overvejelser .
Det vil jeg virkelig gerne takke ham for , og det vil jeg ogs , fordi hans forslag efter min gruppes mening indeholder nogle vigtige og positive elementer .
Jeg kan dog ikke sige det samme om alle hans forslag , og derfor vil jeg koncentrere mig om dem , som efter vores opfattelse er de mest problematiske .
<P>
Konventet str over for et problem , som man heller ikke var i stand til at lse p regeringskonferencerne i Maastricht , Amsterdam og Nice , nemlig sprgsmlet om normhierarkiet og en klarere sondring mellem lovgivningsomrdet og gennemfrelsesbestemmelserne . Det er - og skulle vre - det , som hr .
Bourlanges ' betnkning drejer sig om , men vi mener , at han er get ud over sit mandat ved at indfre nogle ret problematiske elementer , som efter vores mening burde drftes nrmere i Parlamentet , og som vi absolut ikke kan betragte som det sidste ord i den sag .
Her tnker jeg navnlig p forfatningsreformproceduren , som vores gruppe ikke kan sttte .
Vi gr nemlig ind for den af ordfreren beskrevne opdeling af EU ' s lovgivningssystem i tre blokke , det vil sige den forfatningsmssige blok , den lovgivningsmssige blok og den gennemfrende blok .
Vi mener dog ikke , at ordfrerens forslag om forfatningsreformproceduren er anbefalelsesvrdige , eftersom de indeholder en selvmodsigelse .
Efter vores opfattelse er det ikke acceptabelt frst at krve enstemmighed i Rdet og blandt medlemsstaternes reprsentanter og herefter sige , at det ikke er alle , som har pligt til skrive under .
Vi m vlge af en delene . Enten vedtager vi princippet om , at en reform af traktaterne ogs er mulig uden alle medlemsstaternes samtykke , eller ogs gr vi det ikke .
Vi - det glder i det mindste flertallet af gruppen - gr selvflgelig klart ind for den frste mulighed .
<P>
En anden holdning , som jeg gerne vil understrege , er vores holdning til den lovgivningsmssige blok .
Vi mener , at artikel 308 br ndres , for sdan som den er nu - hvor der kun skal vre enstemmighed i Rdet - kan den absolut ikke opfylde kravet om en fleksibel fastlggelse af befjelser i et EU med 25 medlemsstater .
Nr det glder de mere specifikke gennemfrelsesaspekter , er vi desuden modstandere af forslaget om et srligt organ eller specialiserede agenturer , der fr til opgave at overvge fllesskabsrettens tekniske gennemfrelse , eftersom det er noget , man nsten altid har haft drlige erfaringer med .
<P>
Endelig vil jeg blot understrege et enkelt aspekt , hvad det specifikke komitologisprgsml angr , nemlig at Europa-Parlamentet og Rdet har en frist p tre mneder til at udtale sig .
Vi mener , at denne frist er for lang , og at den ville forlnge gennemfrelsesproceduren yderligere .
Vi har under alle omstndigheder ikke vret i stand til at gennemfre den p en srlig effektiv mde .
Det er et sprgsml , som br understreges og uddybes , og jeg hber ikke , at Parlamentet har sagt det sidste ord i den sag .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Bourlanges-betnkningen er p n gang fremragende og teknisk , hvilket er to egenskaber , som almindeligvis er nsten umulige at samle i t dokument .
Det er derfor den frste bedrift , som ordfreren skal hyldes for .
Det lykkes dernst for hr . Bourlanges at gennemfre en anden bedrift - men det hylder jeg ham ikke s meget for - som bestr i at forfre uden at afslre det vsentligste i hans hensigter .
For denne betnkning hviler til syvende og sidst p en forudindtaget formodning , nemlig om et pyramideformet Europa , hvor landene udgr den nederste del .
Dette selvsamme pyramideformede Europa , som blev fordmt p det hrdeste i Napolitano-betnkningen , da modellen risikerer at blive anvendt p regionerne og de lokale myndigheder .
<P>
Den verste del af pyramiden bestr af en europisk forfatning , hvor betnkningen med rette ikke direkte siger , at den undertrykker nationerne .
Tvrtimod sls det endda i artikel 4 fast , at det drejer sig om en international retsakt , der undertegnes af medlemslandene . Men det vigtigste fremgr ikke af denne stning , nemlig at staterne sledes forpligter sig til en grundlggende afstelse af suvernitet og dernst , at den europiske forfatning vil dominere de nationale forfatninger , og at den f.eks. vil gennemtvinge de beslutninger , der er truffet ved flertalsbeslutning for alle de skaldte lovgivende retsakter .
<P>
Men denne udvikling , som nskes i betnkningen , rejser et grundlggende problem .
Hvad sker der , nr en beslutning , der er truffet med flertal p europiske plan , er i strid med en national forfatning eller et grundlggende princip , som et folkeslag tillgger srlig vrdi ?
I betnkningen nvnes der intet om dette , for hvis den angiver noget , er den tvunget til at anerkende , at den her foreslr en afstelse af suvernitet uden nogen form for sikkerhedsnet .
<P>
Denne model for Europa er uacceptabel for os , og for vrigt ville den ganske enkelt ikke kunne fungere i et udvidet og endnu mere harmoniseret Europa .
I et sdant Europa ville udvidelsen af brugen af flertalsbeslutninger kun kunne fungere , hvis en vetoret for de nationale parlamenter blev anerkendt som modvgt til dette , hvilket jeg fremlagde i min mindretalsudtalelse , som jeg har vedlagt til Bourlanges-betnkningen .
<P>
I videre forstand bruger denne betnkning forenklinger som pskud for at f gennemfrt overnationale harmoniseringsforslag .
Det er ogs den metode , der er godt indarbejdet i konventet , som til enhver tid forklarer os , at harmoniseringen af traktaterne er endnu mere enkel , en samlet juridisk enhed , det er endnu mere enkel , sammenlgningen af sjlerne , det er endnu mere enkel , generalisering af den flles beslutningsprocedure , det er endnu mere enkelt , ophvelse af enstemmigheden , herunder i forbindelse med revision af traktaterne , det er endnu mere enkelt .
Man kan opsummere alt dette i et slagord , som ogs er meget enkelt , nemlig en superstat , det er endnu mere enkelt .
<P>
Og faktisk synes denne lsning at vre endnu mere enkel , men man skal heller ikke skjule den store ulempe ved denne lsning , nemlig at den i hj grad udhuler demokratiet .
Bourlanges-betnkningen bekrfter ganske vist i punkt 1 , at forslagene skal baseres p et princip om demokratisering .
Men i beskrivelsen af dette ses det , at det drejer sig om det , som kommissionsformand Prodi for vrigt i sine taler og i sit forslag til forfatning kalder det overnationale demokrati .
Kort sagt drejer det sig om at tage de nationale parlamenters befjelser og give dem til Europa-Parlamentet , som er kernen i den flles beslutningsprocedure med flertal i Rdet .
Men hr. formand , desvrre synes dette overnationale demokrati i hj grad at vre kunstigt , for befolkningerne knytter i dag den vigtigste retsgyldighed til deres nationale demokrati .
Den kan alts opsummeres til et forsvindingsnummer , som gr det muligt at fjerne befjelserne fra befolkningerne for bedre at kunne overtage dem .
<P>
Endelig svarer vi til svel Bourlanges-betnkningen som til konventet , at det ikke kan accepteres at stte tekniske overvejelser om forenklinger forrest for at f debatten om de vsentligste politiske sprgsml til at forsvinde .
Og det vsentligste politiske sprgsml er i dag , at befolkningerne rent faktisk beder om et endnu tttere Europa , men Europa bliver ikke tttere ved at forenkle de procedurer , der pr. definition ligger fjernt fra nationerne , og som fratager dem deres befjelser .
Europa knyttes tttere sammen ved ganske enkelt at give de nationale parlamenter retten til at intervenere direkte i den europiske beslutningsprocedure .
Resten er ikke andet end detaljer .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg undskylde , at jeg kommer for sent . Det skyldes det omskiftelige europiske befordringssystem .
Hr . Bourlanges ' betnkning er efter min mening et yderst virtuost stykke arbejde , og som person beundrer jeg det meget .
Det afspejler imidlertid en tradition for politisk tnkning , som er meget forskellig fra traditionen i mit eget land .
Han har i virkeligheden skabt en teoretisk skabelon , som EU-institutionernes aktiviteter og isr visse aspekter af forbindelsen mellem Europa-Parlamentet og de andre institutioner skal indsttes i .
<P>
Jeg mener , at det er den forkerte mde at gre det p .
Den bedste lsning p de forhold og sprgsml , som han rejser , er at beslutte , hvilke procedurer , processer og mekanismer der er ndvendige til at behandle de pgldende emner mest effektivt , og derefter anvende dem til at definere og beskrive EU ' s aktiviteter .
<P>
Helt bortset fra emnet , hvor der er noget , som vi konservative kan lide , og andet , som vi ikke kan lide , stemmer vi imod betnkningen , fordi vi mener , at den ser p emnet p den forkerte mde , som efter vores mening ikke er rigtig for Europa .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Det var fascinerende at lytte til oppositionen for lidt siden .
Hr. formand , jeg kom ind i Europa-Parlamentet for tre og et halvt r siden fast besluttet p at gre europisk lovgivning mere forstelig , mere effektiv og mere demokratisk for vores borgere , p at bidrage til at rive de bureaukratiske katedraler ned og forenkle administrationen .
Jeg m sige , at vi i lbet af de tre og et halvt r i Europa-Parlamentet har diskuteret bunkevis af forslag .
Jeg vil gerne henvise til Kinnock-reformerne og Lamassoure-betnkningen om den klare rollefordeling mellem de fire administrative lag i Europa , nemlig det europiske lag , de nationale lag , de regionale lag og de lokale lag .
Vi diskuterer for jeblikket Napolitano-betnkningen og prver at f den vedtaget med henblik p en bedre forankring af det europiske grundlag i den europiske forfatning bde lokalt og regionalt .
<P>
I dag drfter vi Bourlanges-betnkningen , som officielt drejer sig om retsakternes hierarki .
Oprindelig var denne betnkning meget kompleks og teoretisk , faktisk var den alt for teoretisk .
Det lykkedes os dog at diskutere den grundigt , og vi kan vre tilfredse med resultatet , fordi det lykkedes for os i vsentlig grad at reducere mere end 30 slags beslutninger p europisk plan , som meget nemt kan udkonkurrere Gaudis Sagrada Familia med henblik p kompleksitet , ned til et mere klart forslag .
Vi str tilbage med tre lovgivningsblokke , en forfatningsmssig blok med principper , en lovgivningsblok og en gennemfrende blok med gennemfrelsesforanstaltninger .
Jeg vil gerne gre opmrksom p en ting .
Selv om vi giver vores uforbeholdne sttte til hr . Bourlanges , s er vi ikke fuldstndig enige med ham p et specifikt punkt .
Vi nsker ikke , at nogle f stater bliver ngtet deres vetoret , som ville vre tilfldet , nr vi skulle revidere traktaten .
Vi kan ikke sige til nogle lande - Holland , Luxembourg , Frankrig eller noget andet land - at de ikke kan vre med til at revidere traktaten .
I den forbindelse sttter jeg fru Kaufmanns og fru Frassonis holdninger .
Vi stemmer derfor imod dette specifikke punkt .
Vi holder stadig meget stejlt p , at traktaten skal vedtages enstemmigt og skal ndres enstemmigt .
Dette hrer dog til den forfatningsmssige blok , og hvad de andre blokke angr , sttter vi naturligvis holdningen om , at de skal forenkles .
Dette glder dog ikke for den forfatningsmssige blok , da det s ville ende med , at tingene vil blive gjort p meget uretfrdig vis .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at hr . Bourlanges ' snedige overvejelser sandsynligvis vil stte en stopper for det proceduremssige kaos , hvis vi virkelig er klar til at blive styret af denne gennemsigtighed og klarhed i retsakternes hierarki , og det er ikke altid nemt , srlig for dem , der beskftiger sig med lovgivningsarbejde i Europa-Parlamentets srlige udvalg , da der i moderne lovgivning er en tendens til at skelne mellem tekniske sager og politiske sprgsml .
Og da lovgivningsarbejde ikke blot er blevet en mere indviklet proces , men ogs endnu mere komplekst , forventes det , at Europa-Parlamentets medlemmer ikke vil vre i stand til at lse vanskelige tekniske problemer .
S den udvende magt , der nsker at vre behjlpelig , faststter reglerne i tillg eller andre former for akter , selv om der i nogle tilflde lurer nogle virkelig indviklede politiske emner af vsentlig betydning i mrket .
<P>
Jeg mener , at det er berettiget og rigtigt at foresl , at et hierarki for retsakter kan bruges til at skabe et godt samarbejde .
Ud over primr lovgivning har vi ogs brug for sekundr lovgivning , det er kun i forbindelse med den sekundre lovgivning , at vi mere end de nationale parlamenter - som allerede har det - har brug for den skaldte call back-procedure , da Europa-Parlamentet ikke har nogen initiativret til at ndre Kommissionens forslag .
Jeg mener , at det er til udvalgenes store re , at det nu falder sammen med holdningen om , at begge institutioner , som befinder sig i en institutionel balance , hver m have deres egen mulighed for at afvise et forslag .
Jeg mener , at det virkelig har stor betydning for et demokratisk og gennemsigtigt lovgivningsarbejde .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , jeg siger bravo til ordfreren .
Bravo , for jeg mener , at De med Deres arbejde har bragt det for dagen , som vil blive et af de vigtigste emner for konventet .
Ogs bravo for i Deres betnkning at have indfrt dette sprgsml om terminologi .
Jeg tror , at nr europere skal forklare europere , hvad Europa-Parlamentet laver , er det bedst at bruge enkle formuleringer .
Det har De opfordret os til .
Jeg forestiller mig , at konventet vil flge Dem p dette omrde , og det ville vre et fremskridt .
<P>
De siger , at De nsker at gennemfre forenklinger .
Vedrrende europiske anliggender nrer jeg mistillid til en forenkling , for jeg har fundet ud af , at kompleksitet ikke ndvendigvis er synonym med vanskelighed , og derfor kan man , nr man nsker at forenkle tingene , nogle gange gre dem mere indviklede .
<P>
Der er dog et enkelt punkt , som i Deres betnkning er absolut ndvendigt , nr det drejer sig om Europa-Parlamentets befjelser , og det er sprgsmlet om konsekvenserne af den flles beslutningsprocedure for typologien .
De anmoder om en reform af artikel 202 .
Den er virkelig grundlggende ud fra to aspekter , nemlig vedrrende definition af mandaterne og kontrol med varetagelsen af mandaterne .
Det , der er vigtigt , nr det drejer sig om befjelser , er det parallelle forhold mellem Rdets befjelser og Europa-Parlamentets befjelser .
Nr Rdet giver afkald p nogle af dets befjelser , kan vi ogs give afkald p dem og omvendt .
Nr det er sagt , skal der ogs tages hjde for realiteterne , og jeg frygter , at det arbejde , som vi har udfrt i forbindelse med Deres betnkning , ikke helt fr os p hjde med realiteterne vedrrende udviklingen af en norm p europisk plan .
De henviser med rette til de mekanismer , der udvikler sig vedrrende Lamfalussy-proceduren , hvor man gr ud fra , at Rdet og Kommissionen vil udbrede den til andre omrder , hvor det var vigtigt for Europa-Parlamentet at opn en reel call back-procedure .
Derudover nvner De ogs sprgsmlet om koordinering af politikkerne .
<P>
Jeg vil nvne et sidste aspekt , som er selvregulering af markedsaktrerne , og gre Europa-Parlamentet opmrksom p en stor risiko , som vi str over for , nemlig at koncentrere vores arbejde og vores overvejelser om den lovgivningsmssige procedure , mens udarbejdelsen af en norm i Europa fremover i virkeligheden vil ske ved selvregulering , koordinering og typologi .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , jeg er blandt dem , der p det intellektuelle plan gr ind for den systematisering og forenkling , som Jean-Louis Bourlanges s glimrende har foreslet .
Det er , fordi der tages hensyn til det store teoretiske arbejde , som Europa-Parlamentet har udviklet siden Maastricht , fordi det er et parlamentarisk acquis , der br inddrages i konventets tekst , og endelig fordi dette arbejde indebrer tydelige instrumenter og effektive beslutningsprocedurer , som er uomgngelige , hvis EU fremover skal fungere med den ndvendige smidighed .
<P>
Desvrre , hr. ordfrer , bemrker man i tekstens filosofiske og teoretiske ubevidste - se blot punkt 5 , andet afsnit - en forfrdelig mistro til de sm og mellemstore stater , som lige nu gr mig utilbjelig til at anbefale den . Af flere og ganske enkle rsager .
For det har vret modstningerne mellem de store stater om de store emner , der har hmmet Unionens fremskridt .
Det er ikke manglende vilje fra de sm landes side , at Storbritannien ikke har tilsluttet sig hverken euroen eller Schengen !
Det er heller ikke de sm landes ansvar , at der endnu ikke er skabt et socialt Europa , at budgettet er for snvert , at der ikke er gennemfrt nogen reform af den flles landbrugspolitik , at strukturpolitikken er i krise , eller at de retslige instrumenter i omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed er begrnsede .
<P>
Hvad angr staternes strrelse , kan vi derfor ikke bare kalde det svar tilbage , som den uforglemmelige politichef i Casablanca altid gav om at " hive de sdvanlige ind " !
For det er ikke antal kvadratkilometer , lngde og bredde eller BNP pr. indbygger , der angiver betydningen for den flles interesse , den europiske interesse !
Derfor kan disse kriterier heller ikke tjene til at gennemtvinge afgjorte konstitutionelle lsninger , hvor enhver , der er imod , m blive ude i forhallen , kun t skridt fra udgangen .
<P>
Mske burde Jean-Louis Bourlanges , med den intelligens , den viden og den urokkelige proeuropiske holdning , som han str for , have uddybet dette punkt og kmpet mere for at finde en fornuftig og samlende lsning .
Det hber jeg s p , at han vil gre inden i morgen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til ordfreren for hans utrttelige entusiasme for Europas udvikling og for en meget detaljeret og fin betnkning .
Jeg vil dog fremhve to punkter , hvor jeg er uenig .
Det frste punkt vedrrer proceduren for traktatrevision .
Jeg er helt enig i , at det p baggrund af arbejdet i konventet str klart , at vi fremover m bruge konventsmetoden ved traktatndringer .
Det har vi i hvert fald lrt af denne proces .
Men jeg m dog erklre mig helt uenig i ordfrerens forslag med hensyn til ndring af selve ratifikationsproceduren .
Jeg mener ikke , at det er i overensstemmelse med den nd , som hersker i vores Fllesskab , hvis vi vil fratage medlemslandene kontrollen med Unionens udvikling .
Jeg er faktisk bange for , at en sdan procedure i sig selv vil forhindre udvikling i vores Europa , fordi befolkningerne vil vre meget skeptiske over for at give Europa flere kompetencer , f.eks. hvis de ikke fler , at de har hnd i hanke med , hvad der foregr .
Jeg mener derfor , at vi er ndt til at erkende , at Europa bygger p borgerne og folkene , men at de brende konstituerende enheder i vores Union er medlemslandene , og at det naturligvis m afspejles i vores ratifikationsprocedure .
Vi br ganske enkelt fastholde den procedure , vi har i jeblikket .
Det andet punkt vedrrer den sociale dialogs placering i Fllesskabet .
Ordfreren forsger at f indfrt en godkendelsesprocedure fra Rdet og Europa-Parlamentet , nr de sociale parter er net frem til et forslag .
Jeg mener , at en sdan fremgangsmde vil skabe en uhensigtsmssig tredjepart i den sociale dialog .
Meningen med den sociale dialog er jo netop , at de to parter p arbejdsmarkedet indgr forpligtende aftaler med hinanden , og at der ikke er uvedkommende parter - i dette tilflde lovgivere - med i sdanne aftaler .
Hvis vi for alvor vil starte en social dialog og mske med tiden skabe rigtige europiske overenskomster , s m vi erkende , at det er de sociale parter selv , som skal forhandle , og at lovgiverne m holde sig udenfor .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , det ser ud til , at vi bifalder en udvidelse af EU fra 15 medlemmer til 25 medlemmer fra 2004 og muligvis nogle r senere til 27 og muligvis 28 , 30 medlemmer osv .
<P>
Hvis denne udvidelse ikke bliver efterfulgt af en grundlggende forfatningsmssig ndring , s er vi efter al sandsynlighed ved at fejre EU ' s dd .
Med andre ord er den nuvrende beslutningsprocedure , der er baseret p , at forfatningsmssige ndringer sker enstemmigt , en procedure , som ikke egner sig til udvikling af en institution som Fllesskabet , som i det mindste indtil nu har vre effektiv .
Der er fare for , at vi vil ndre EU til en slags Europisk Rd , som vil vre et ikke effektivt parlamentarisk forum - det eneste , der virker , er Den Europiske Menneskerettighedsdomstol - en slags stort FN , med den forskel at kun fem lande i FN har vetoret , mens 27 eller 28 lande i EU ville have vetoret .
<P>
Derfor mener jeg for det frste med hensyn til forslagene fra hr . Bourlanges , at det er vigtigt , at vi udskifter det nuvrende system med enstemmighed med et system med flertalsbeslutninger , men naturligvis er det sdan , at jo strre muligheden er for at vedtage beslutninger med flertal , jo tttere kommer vi p det gte politiske fllesskab , som vi nsker .
<P>
Dernst er jeg enig med fru Frassoni i , at flugtvejen med reglen om flertal ved hjlp af den variable geometri er , vil medfre - som hr . Marinho nvnte - at en rkke lande , som f.eks. Det Forenede Kongerige - smutter ud af den variable geometris bagdr .
Det er med andre ord at gre det muligt for dem - som i tilfldet med Schengen eller euroen - ikke at bidrage til det europiske projekt .
Det er mske den strste svaghed i hr . Bourlanges ' forslag .
<P>
Men som afslutning vil jeg gerne sige , at jeg er enig i forslagene generelt , og jeg mener , at vedtagelsen af betnkningen i alle tilflde , selv om jeg ikke er enig i hr . Bourlanges ' forslag , er et stort fremskridt i styrkelsen af de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , retsakters hierarki er et emne , der under normale omstndigheder ville f ethvert normalt menneske til at lbe ud af salen , men jeg tror , at det er benlyst , hvor vigtig Bourlanges-betnkningen er med hensyn til EU ' s lovgivningsbefjelser og naturligvis ogs med hensyn til gennemsigtigheden og - hvilket vi fr at se - demokratiseringen af beslutningsproceduren .
I Tyskland har vi retsakter p tre niveauer , forfatningen , lovene og de gennemfrende bestemmelser , der er underordnet lovene .
I EU har vi 30 forskellige instrumenter .
EU ' s st af instrumenter er derfor alt for stort og dermed ogs alt for forvirrende , eftersom ingen kan finde ud af det , og terminologien er ogs alt for rodet .
Vi har derfor et system , der i hj grad mangler gennemsigtighed , og det er ogs til en vis grad udemokratisk .
<P>
Bourlanges-betnkningen er s anerkendelsesvrdig , fordi den er et gennembrud p dette omrde .
Det er virkelig et stort skridt fremad med hensyn til klarhed og demokratisering .
Ved hjlp af et stort arbejde er det lykkedes for os ogs i EU at faststte de tre niveauer : det forfatningsmssige niveau , det lovgivende niveau og de underordnede love .
Med hensyn til det forfatningsmssige niveau er det min holdning , at det bliver ndvendigt med en mindre kompliceret revideringsprocedure for den anden del af forfatningen .
Hvis vi krver , at 25 eller flere lande er enige med henblik p at ndre nogle af bestemmelserne i den anden del , ved vi udmrket , at det bliver et problem .
Det er naturligvis et meget mtleligt emne , da en flertalsbeslutning selvflgelig betyder , at nogle kan ende med at tabe .
Men dette skridt skal tages , og den indre vilje til det skal findes , for ellers vil vi udstede vetoer mod hinanden , og det nsker offentligheden ikke .
<P>
Vedrrende lovgivningsarbejdet er det frste skridt at kalde lovene for " love " og ikke - hvilket vi gr i jeblikket - forordninger , som er et udtryk , der i Tyskland betegner en administrativ akt , der ikke er en lov .
Jeg ville vre tilhnger af brugen af begreberne " unionslov " og " unionsrammelov " og af , at den flles beslutningsprocedure var den gldende regel , som den skal vre det i alle former for lovgivning .
Vedrrende budgetlovgivning - og beslutninger vedrrende budgettet er en anden af Europa-Parlamentets srlige rettigheder - vil der helt sikkert vre behov for en srlig procedure , men principperne for den flles beslutningsprocedure skulle vre de samme .
<P>
Det tredje emne om at skelne mellem det almindelige lovgivningsarbejde , der foretages af Europa-Parlamentet og Rdet , og de gennemfrende bestemmelser , som Kommissionen vedtager , har stor betydning .
Vi skal selv vre fuldstndig klar over , hvad der er lovgivende , og hvad der er gennemfrende .
Det ville vre lettere for os selv , hvis vi i Europa-Parlamentet ikke skulle vedtage tekniske bestemmelser , men blot de retsakter , som hrte under dem . Hr. formand , jeg mener , at vi her str med en stor succes .
Mange tak til hr . Bourlanges , som har gjort et meget stort stykke arbejde og har fremlagt denne fremragende betnkning for os !
<SPEAKER ID=63 NAME="Bourlanges (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil helt sikkert ikke svare p det grundlggende indhold , men jeg vil dog give en eller to faktuelle prciseringer .
P den ene side vil jeg sige til fru Frassoni og fru Kaufmann , at det ikke er ndvendigt at misforst : Artikel 308 , som den er blevet fortolket i denne betnkning , viser sig ved en overgang fra beslutning til flles beslutning og til kvalificeret flertal . Vi gr ud med enstemmighed i Rdet , og vi fr flles beslutning , njagtig p den samme mde som for de egne ressourcer .
Det er forkert at sige , at vi foreslr , at vi stter os ud over Europa-Parlamentets befjelser .
Vi flger - og fru Kaufmann henviste til dette - til punkt og prikke fortolkningen fra den tyske forfatningsdomstol , som vedrrende hr . Herzogs betnkning i forbindelse med Maastricht-traktaten med rette gjorde opmrksom p , at det var ndvendigt med en befjelse til Europa-Parlamentet , s snart en befjelse blev flyttet fra et omrde til et andet .
Derfor er der alts ingen drlig holdning til dette punkt . Vi er for den flles beslutningsprocedure .
<P>
Jeg forstr ligeledes udmrket , at man er modstander - selv om emnet ikke er centralt i betnkningen , og jeg nsker derfor ikke , at man udelukkende koncentrerer sig om dette - af forslaget om , at en ratificering af forfatningen ikke sker enstemmigt .
Jeg forstr udmrket , at man er modstander af principielle grunde , og hr. van den Berg har sagt ting om dette , som jeg godt forstr .
<P>
Jeg nsker tvrtimod ikke , at der drages forkerte konklusioner .
Det er forkert at sige , og jeg tror , at hr . Marinho skal kigge p dette punkt endnu en gang , at forslaget ikke p nogen mde er fornrmende eller undertrykkende over for de sm stater .
Forslaget gr det muligt for lande , der str for 2,4 % af befolkningen i Fllesskabet at f vedtagelsen og ratificeringen af en traktat til at strande , som ellers ville have vret stttet af stater , der udgr 97,6 % af befolkningen i Fllesskabet .
Der er alts ikke tale om noget forkert forhold .
Hvis man er for staternes suvernitet , forstr jeg , at man ikke nsker , at en traktat kun bliver ratificeret af en del af staterne .
Men der er i mit forslag ingen form for diskrimination i forhold til sm og mellemstore stater .
<P>
Jeg vil sige en enkelt ting til hr . Duff .
Hr . Duff har stillet ndringsforslag 14 , som jeg grundlggende accepterer , for det nvner , at det er ndvendigt at revidere del A og del B i den fremtidige forfatning forskelligt .
Jeg havde stillet et forslag i denne forbindelse . Udvalget om Konstitutionelle Anliggender bakkede mig ikke op , og jeg kan derfor ikke personligt ptage mig ansvaret for dette ndringsforslag , men jeg mener , at det argument , som hr .
Duff fremfrer , er fuldt ud berettiget , og jeg tilslutter mig derfor personligt absolut hans holdning , selv om jeg som ordfrer er bundet p hnder og fdder .
<SPEAKER ID=64 NAME="Barnier">
Hr. formand , kre kolleger , da jeg er opfrt sidst p listen , er jeg i sagens natur den sidste til at sige gode ting om hr . Bourlanges ' betnkning , men jeg har ikke vret den eneste .
Betnkningen er faktisk fremragende af mange grunde .
Frst og fremmest fordi den p en meget bred mde dkker et af de grundlggende aspekter i de sprgsml , der blev rejst i Laeken .
Dernst p grund af den njagtighed , effektivitet og kortfattethed , som prger de forslag , som Europa-Parlamentet har stillet i denne betnkning , og som faktisk frer til en reel forenkling af systemet for retsakter , som ordfreren , hr . Bourlanges , selv har sagt minder ham om kaos .
Endelig - tillad mig at sige dette - p grund af ordfrerens meget rige , dygtige og fremragende formuleringsevner , som er et talent , der til stadighed modsiger det , som en anden stor fransk diplomat , som hr .
Bourlanges godt kender , engang sagde , og som hedder Talleyrand . Han fremfrte med urette , at visdom tjener alt , men frer ikke til noget .
Tvrtimod , hr. ordfrer , det er med visdom , at Deres betnkning frer til en velargumenteret beslutning .
Jeg nsker her at markere Kommissionens fulde godkendelse af det vsentligste i konklusionerne i denne beslutning , i vrigt i henhold til vores egen meddelelse , som vi har udarbejdet sammen med formanden , hr . Prodi , og min kollega , hr .
Vitorino , den 5. december vedrrende den institutionelle opbygning .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne insistere p tre punkter .
Det frste vedrrer selve princippet om en juridisk opbygning af en Union med tre blokke - en forfatningsmssig , en lovgivende og en gennemfrende blok - som vil give Unionens virke en klarhed , som den i srlig grad mangler p nuvrende tidspunkt .
Denne reorganisation er faktisk ndvendig af hensyn til en klarlgning af de enkelte institutioners rolle vedrrende normerne , nemlig Europa-Parlamentet og Rdets ansvar for at foreskrive lovgivningsmssige normer , Kommissionens hovedansvar for gennemfrelse af de lovgivningsmssige normer og for at vedtage gennemfrende normer .
Til dette skal naturligvis tilfjes betydningen af vedtagelsesprocedurerne , revideringen af de fremtidige forfatningstraktater , hvor Kommissionen som Europa-Parlamentet dog mere generelt nsker at appellere til konventet som model .
<P>
Ud over de proceduremssige sprgsml deler Europa-Parlamentet og Kommissionen det samme synspunkt vedrrende ndvendigheden af at indfre sektorpolitikkerne i forfatningstraktaten .
Det er ndvendigt at gentage , at vi ikke fr strke institutioner med svage politikker .
<P>
Mine damer og herrer , mit andet punkt , som er centralt i denne betnkning , vedrrer oprettelsen af en egentlig lovgivningsblok .
Tiden er faktisk kommet til at kalde tingene ved deres rette navn , som De selv siger , og derfor tale om europiske love .
Disse love vil blive vedtaget af en lovgivende myndighed , der er delt i to lige dele , og lovene vil derfor blive vedtaget ved en enhedsprocedure , nemlig den om flles beslutningsprocedure med lige vgt , som hr . Leinen netop insisterede p for et jeblik siden .
Det ville give alle borgerne et klart og gennemsigtigt billede , selv om det er klart , at en rkke aspekter vedrrende den flles beslutningsprocedure fortjener at blive rationaliseret .
<P>
For vrigt er der helt sikkert nogle specifikke ndringer , der skal foretages for de organiske love eller i forbindelse med budgettet , og Deres rapport , hr . Bourlanges , bner mange dre , s disse ml kan ns .
<P>
Mit tredje punkt vedrrer den rolle , som De nsker , at Kommissionen skal spille i forbindelse med gennemfrelsen af lovgivningen .
Her tnker jeg ikke p de reelle regeringsmssige funktioner , selv om jeg i forbifarten bemrker , at det er ndvendigt ogs at klarlgge udvelsen af disse funktioner , der skal deles mellem Kommissionen , som foreslr , og Rdet , som beslutter , med en relevant og passende information til Europa-Parlamentet .
Dette glder inden for politiet og domstolene og inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Men hvad angr fllesskabsbefjelserne vedrrende gennemfrelsen af de europiske lovgivninger , nsker vi som De , at de klart og tydeligt bliver overdraget til Kommissionen og kontrolleret med lige ret af Europa-Parlamentet og Rdet , det vil sige af de to dele af den lovgivningsmssige og budgetmssige myndighed .
Fru Randzio-Plath har for vrigt understreget dette punkt .
Det drejer sig om en grundlggende rationalisering for at vide , hvem der gr hvad i EU , og om indfrelse af mere benhed og ansvar i udvelsen af gennemfrelsesbefjelserne .
<P>
Mine damer og herrer , det er i den forbindelse , at jeg vil oplyse Dem om Kommissionens to bekymringer vedrrende to punkter i Deres betnkning .
Det frste punkt blev nvnt af fru Frassoni for et jeblik siden .
Det drejer sig om muligheden for i det mindste delvis at overdrage gennemfrelsesbefjelserne til en anden myndighed end Kommissionen .
Mine damer og herrer , lad os vre forsigtige med at opfordre eller lette det , som kunne vre en udskillelse af den regulerende myndighed i EU .
Det andet punkt , som optager os , hr . Corbett og fru Pervenche Bers har i lighed med andre nvnt dette , er sprgsmlet om tildelingen af en generel ret for Europa-Parlamentet og Rdet til at tage sig af gennemfrelsesforanstaltningerne .
Jeg taler her om gennemfrelsesforanstaltningerne .
Dette punkt er for jeblikket mutatis mutandis genstand for en diskussion om udarbejdelsen af et forslag til en interinstitutionel aftale vedrrende forbedringen af lovgivningen , og min kollega , fru de Palacio , vil nvne det i morgen .
<P>
Jeg vil ikke vende tilbage til Kommissionens holdning , som alle kender .
Tillad mig simpelthen at sige , at alle institutioner vedrrende disse gennemfrelsesforanstaltninger br kunne udve deres rettigheder selvstndigt i sammenhng med de vrige institutioner og derved undg at bebyrde borgerne og de konomiske enheder med risikoen for juridisk usikkerhed .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne oprigtigt lyknske medlemmer af Udvalget for Konstitutionelle Anliggender og deres ordfrer med det inspirerende arbejde , som de har udfrt med denne betnkning .
Det er ndvendigt , at vi kmper for at gennemfre de ambitise konklusioner , som er indeholdt i betnkningen .
Hr. ordfrer , mine damer og herrer , der er faktisk en vis afstand mellem hr . Bourlanges ' betnkning , som De vil kunne vedtage , og konklusionerne fra arbejdsgruppen inden for konventet , som hr .
Amato leder .
For at overvinde denne afstand i udarbejdelsen af en fremtidig forfatningstraktat er det ndvendigt , at Kommissionen og Europa-Parlamentet fortsat arbejder i samme retning inden for konventet . Det kan De regne med hos hr .
Vitorino og hos mig . Fru Kaufmann og hr .
Duff nvnte faktisk for et jeblik siden noget af det , der str p spil , og som gr hr . Bourlanges ' betnkning endnu mere ndvendig og aktuel .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0436 / 2002 ) af Coelho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kongeriget Spaniens initiativ med henblik p vedtagelse af
<P>
1 . Rdets afgrelse om indfrelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet , navnlig i forbindelse med terrorismebekmpelse ;
<P>
2 . Rdets afgrelse om indfrelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet , navnlig i forbindelse med terrorismebekmpelse .
<SPEAKER ID=68 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , Schengen-informationssystemet ( SIS ) er et it-netvrk , hvor informationer fra medlemsstaterne lagres med henblik p sgning fra andre Schengen-staters politi- og toldmyndigheder .
SIS er Europas strste database og har en dobbelt funktion , dels i relation til opretholdelse af den offentlige orden og sikkerhed , dels i relation til indvandring som sttte for de foranstaltninger , der skal kompensere for den frie bevgelighed for personer .
<P>
Det er p denne baggrund , at vi har fet forelagt to spanske initiativer , der har til forml at indfre nye funktioner i SIS , navnlig i forbindelse med terrorismebekmpelse .
Jeg m beklage , at denne betnkning p grund af interne rsager i Europa-Parlamentet begrnser sig til disse to spanske initiativer og ikke , som det oprindelig var meningen , ogs omfatter en beslutning om Kommissionens meddelelse om udvikling af Schengen-informationssystem II ( der indeholder forslag om at udvide systemets kapacitet og indfre nye tekniske og efterforskningsmssige muligheder ) , isr fordi de to spanske initiativer nsker at indfre forbedringer i den nuvrende version af SIS , der br baseres p mlstningerne for SIS II og derfor br betragtes som en del af overgangen fra SIS I til SIS II .
<P>
Efter en nje undersgelse af de spanske initiativer er vi net til den konklusion , at de - selv om vi ikke gr strkt ind for dem - kan accepteres , hvis der indfres visse ndringer , der frst og fremmest skal garantere , at sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af borgernes rettigheder ikke undermineres , sledes at Europa-Parlamentets strste bekymring i denne sag imdekommes .
<P>
Visse forslag i de spanske initiativer kan accepteres , f.eks. adgang for Europol og for Eurojust , hvis der indfres passende garantier til at sikre , at enhver anvendelse af oplysningerne er legitime og lovlige .
Sledes br de forudstninger vre opfyldt , der er indeholdt i mit ndringsforslag 7 ( med hensyn til Europol ) og i mit ndringsforslag 10 ( med hensyn til Eurojust ) , fr der kan gives adgang .
Hvis denne adgang for nye brugere bliver mulig , m det forml , som har givet adgang , altid overholdes , og adgangen m begrnses til de informationer , som der er givet tilladelse til , sledes at det sikres , at borgernes rettigheder altid har i hvert fald det samme beskyttelsesniveau , hvis ikke strre .
Det er ogs ndvendigt , at Europols og Eurojusts behov for adgang til SIS-oplysninger undersges og begrundes nrmere .
<P>
Forslagene om fuldstndig registrering af sgninger m hilses velkomne , men det vil vre passende at angive i artiklen , hvilke oplysninger der skal registreres .
Der m ogs faststtes et retsgrundlag for Sirene-kontorernes virksomhed , hvilket jeg allerede ppegede i min betnkning fra juni 2001 , og at disse kontorer sletter oplysninger , nr dette sknnes ndvendigt .
<P>
Derimod er der andre forslag i disse to initiativer , der efter vores opfattelse br vente indtil udviklingen af SIS II , nr der indfres passende sikkerhedsforanstaltninger .
Det glder forslaget om at udvide adgangen til oplysninger om stjlne , forsvundne eller tabte identitetsdokumenter .
Selv om jeg ikke i princippet har nogen indvendinger , mener jeg ikke , at Europa-Parlamentet p nuvrende stadium kan godkende dette forslag , s lnge der mangler yderligere foranstaltninger til at beskytte de personers rettigheder , hvis dokumenter meldes stjlne , hvis identitet misbruges , eller hvis oplysninger fejlagtigt opfres i SIS , fordi dette forslag risikerer at ge problemerne for de borgere , hvis identitet misbruges .
Det samme glder forslaget om at medtage yderligere oplysninger om eftersgte personer og at inkorporere identifikationsmateriale i indberetninger om personer , navnlig fotografier og fingeraftryk , forudsat at der trffes passende sikkerhedsforanstaltninger i s henseende .
<P>
Kommissionen har bestilt en gennemfrlighedsundersgelse om udvikling af SIS II , som skulle foreligge i marts 2003 .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil f mulighed for at udtale sig om disse konklusioner .
Endnu en gang vil jeg gerne beklage , at denne gennemfrlighedsundersgelse ikke undersger muligheden for at lgge databaserne hos Schengen , Europol , toldvsenet og muligvis Eurojust sammen til n database med henblik p at undg overlapning , rationalisere ressourcerne og forbedre njagtigheden , en samlet database , der kunne stilles til rdighed for forskellige brugere p differentieret mde , der sikrer begrnset og begrundet adgang til forskellige dele af databasen .
<P>
Der synes allerede at vre politisk enighed om behovet for at oprette et nyt SIS - det er en sag for Rdet med et retsgrundlag for udvikling af SIS-II samt tilhrende budget .
Hvorledes de fremtidige ledelsesforhold skal vre , vil blive fastlagt i en kommende retsakt .
Jeg vil her gerne erindre om Parlamentets klare holdning p dette punkt , nemlig , at SIS skal ledes af Kommissionen og vre underlagt parlamentarisk og retsligt tilsyn .
Man hber , at SIS II vil blive udviklet senest i 2006 .
I betragtning af risikoen for , at udviklingen af SIS II vil vare lngere end beregnet , er jeg imidlertid enig i , at det er hensigtsmssigt at indfre nogle forbedringer - dem , der nu kan lade sig gre - af det eksisterende SIS .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne takke alle de kolleger , der i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har bidraget med deres ndringsforslag til at gre denne betnkning bedre , ligesom samarbejdet med skyggeordfrerne og srlig den socialdemokratiske skyggeordfrer , Srgio Sousa Pinto .
<SPEAKER ID=69 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne takke ordfreren , Carlos Coelho , for hans fremragende betnkning , der p en klar og koncis mde bidrager til at forbedre Rdets initiativforslag om nye funktioner i Schengen-informationssystemet .
<P>
Jeg kan sledes nvne , at nogle af de ndringsforslag , som ordfreren har stillet , allerede er inkluderet i de tekster , som de arbejdsgrupper under Rdet , der vurderer disse initiativer , har under udarbejdelse .
Disse initiativforslag bliver frst diskuteret i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 19. december i det flles udvalg med Island og Norge , og Kommissionen er villig til at sttte ordfrerens forskellige bestrbelser , som jeg er overbevist om vil finde sttte i Parlamentets plenarforsamling .
<P>
Mere prcist mener ogs jeg , at Europols adgang skal begrnses til oplysninger , der er indberettet i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 95 , 99 og 100 , og at det skal sikres , at disse oplysninger ikke kopieres eller downloades .
Denne adgang m ikke lave SIS om til et efterforskningsinstrument og m ikke p nogen mde vre mere vidtgende end de rsager , der har medfrt tilladelse til adgang , kan begrunde .
Efter min opfattelse kan denne adgang isr vre nyttig , fordi den giver Europol mulighed for at anmode medlemsstaterne om supplerende informationer i specifikke sager , som er under efterforskning , f.eks. i forbindelse med terrorismebekmpelse .
Det er i vrigt informationer , som Europol allerede i dag har bemyndigelse til at anmode om og f udleveret fra medlemsstaterne direkte .
<P>
Med hensyn til beskyttelse af personoplysninger mener Kommissionen , at de nye bestemmelser for SIS , der delvist er fllesskabsbefjelse , srlig artikel 96 , m vurderes nrmere for , om de er forenelige ikke blot med Europardets konvention om beskyttelse af personoplysninger fra 1981 , men ogs med indholdet i direktiv 45 / 96 / EF .
Tilsvarende kan vurderingen af visse foranstaltningers proportionalitet befordres gennem hring af kompetente myndigheder , hvad enten de er under tredje eller frste sjle .
<P>
I denne sammenhng har vi srlig vrdsat den flles tilsynsmyndigheds udtalelse om disse initiativforslag , en udtalelse , som vi altovervejende er enige i , hvilket bl.a. glder , at der br gives udvidet adgang til myndigheder med ansvar for udstedelse af opholdstilladelser til oplysninger i henhold til informationssikkerhedssystemets artikel 100 om identitetsdokumenter , men det skal sikres , at de borgeres rettigheder , der har fet stjlet deres identitetsdokumenter , ikke begrnses .
Jeg mener , at det problem , som ordfreren rejser , og som er relevant , ikke kan lses blot via udvikling af nye tekniske lsninger eller indfrelse af nye funktioner i SIS II , der , som ordfreren sagde , i princippet trder i kraft i 2006 .
Det m lses nu , og det m isr flges op af den ndvendige information til borgerne om Schengen-informationssystemet og betingelserne for dets anvendelse , herunder behovet for at fjerne visse oplysninger i tilflde af tyveri eller tab af dokumenter .
<P>
Hvad angr Schengen-informationssystemet II , har Kommissionen , som ordfreren nvnte , haft til opgave at udvikle den nye SIS-generation siden januar 2002 , og vi foregreb en samlet behandling af det nye systems funktioner i vores meddelelse til Rdet og Parlamentet den 18. december 2001 .
Jeg kan i al korthed meddele forsamlingen , at tidsplanen for forberedelsen af SIS II hidtil er blevet overholdt , og at gennemfrelsesundersgelsen vil vre afsluttet i marts 2003 .
Det vil stte os i stand til bedre at hjlpe kandidatlandene med at forberede sig til den kommende ophvelse af de indre grnser , hvilket frst kan ske , nr SIS II trder i kraft .
Kommissionens tjenestegrene er i jeblikket i gang med at frdiggre en rapport , der detaljeret beskriver denne undersgelses aktuelle tilstand , og som vil blive tilsendt Europa-Parlamentet og Rdet i begyndelsen af nste r .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Vitorino , kre kolleger , initiativet fra Kongeriget Spanien og hr . Coelhos betnkning er indfrielsen af en parlamentarisk anmodning , der blev fremsat for lnge siden .
Europol og Eurojust er nu endelig ved at f adgang til Schengen-informationssystemet , hvilket i lyset af de nye trusler fra den organiserede kriminalitet og terrorisme ogs er en bydende ndvendighed .
Det er ogs et virkeligt skridt fremad , at udbud kan sammenlignes .
I denne betnkning beskftiger hr . Coelho sig med emner og problemer i forbindelse med databeskyttelse og stiller velbegrundede forslag til lsning af disse .
Betnkningen fortjener derfor en helhjertet sttte .
<P>
Som Europa-Parlamentets tidligere ordfrer vedrrende udviklingen af den nye version af Schengen-informationssystemet vil jeg benytte lejligheden til igen at anmode Kommissionen og Rdet om at reagere hurtigt .
Hr . Coelho har allerede ppeget , at det bliver ndvendigt at udvide adgangen til en rkke personer eller instanser i forbindelse med denne nye version .
Denne udvikling skal senest vre afsluttet i 2006 , og det ville endda vre to r for sent , for som vi alle ved , skal udvidelsen mod st vre afsluttet i 2004 .
<P>
Vi bliver dog ndt til at tnke lngere frem .
Det tyder p , at konventet vil se bort fra den eksisterende model for EU med tre sjler , og jeg vil sige , at det er korrekt at gre dette , da det var den interguvernementale sjle for " retlige og indre anliggender " , der oprindelig var rsag til det databeskyttelsesproblem , som vi nu drfter .
Anvendelsen af 15 forskellige regelst om national databeskyttelse inden for Europol og Eurojust skaber allerede nu kaos .
Derudover har manglen p parlamentarisk og juridisk overblik resulteret i et demokratisk underskud , som ville f Montesquieu til at vende sig i graven .
Konventets arbejdsgruppe X har nu meget berettiget foreslet , at Europol kommer ind i fllesskabssfren , men , hr. kommissr Vitorino , det er ikke tilstrkkeligt .
Der er brug for en fuldstndig indfrelse af Schengen-konventionen samt Europol og Eurojust i fllesskabssfren og etableringen af det , som kunne kaldes en " Eurobestyrelse " , som ville vre en supplerende , koordinerende instans for de ydre grnser .
Under dette samlede tag har vi brug for et enhedssystem , som kombinerer Schengen-informationssystemet , toldinformationssystemet og Europol-databasen , og som skal vre dkket af europisk databeskyttelse og forvaltet af et europisk datatilsyn , Europa-Parlamentet og Domstolen .
<P>
Lad mig lige sige noget til venstrefljen i Europa-Parlamentet .
Jeg kan se , at hr . Krarup er til stede .
Hr . Krarup , De er imod Schengen-informationssystemet og ser gerne , at det bliver afskaffet .
Det eneste , jeg har at sige til det , er , at enhver , som bekymrer sig om flygtningenes skbne og tager deres parti , samtidig med at vedkommende ignorerer , at der ogs er kriminelle og lovovertrdere uden for Europa , er s uheldig at leve i en drmmeverden og har en uansvarlig hvis ikke skruppells holdning til vores folk .
De vil ikke f flertal i Europa-Parlamentet !
<P>
Hr . Coelhos betnkning , som vi vedtager i dag , er et skridt i den rigtige retning , men det er op til konventet at tage endnu strre skridt .
Hr. kommissr , i den forbindelse nsker vi succes for Dem og mske , at De fr lidt mere mod , end De hidtil har udvist !
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Carlos Coelho , rede medlemmer , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren for det arbejde , som han har udfrt .
Betnkningen vurderer p en afbalanceret mde de to spanske initiativer om indfrelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet , der er vigtige navnlig i forbindelse med terrorismebekmpelse .
<P>
Efter angrebene den 11. september 2001 har Rdet , sammen med Kommissionen , udarbejdet en pakke af foranstaltninger med henblik p at ge Europas sikkerhed og tilvejebringe strre effektivitet i terrorismebekmpelsen .
Nogle af disse foranstaltninger har direkte betydning for Schengen-informationssystemet .
Eftersom SIS II frst er operationelt i 2006 , er det tvingende ndvendigt at forbedre det nuvrende system , hvilket m ses som en del af overgangsprocessen til det nye system .
<P>
Disse nye funktioner m naturligvis vedtages med nje respekt for EU-borgernes rettigheder , friheder og individuelle garantier , idet der stadig vil vre kontrolleret brug af de personoplysninger , som SIS rummer .
Vi forstr alle ndvendigheden af effektive informationssystemer , der er p hjde med de udfordringer , som den internationale kriminalitet stiller os over for , men disse tiltag m aldrig f os til at overse eller glemme de grundlggende principper , som Unionen hviler p som retssamfund .
<P>
Det er sledes formlet at ndre visse artikler i Schengen-konventionen med henblik p at indfre nye funktioner .
At give Europol og de nationale medlemmer af Eurojust mulighed for at f adgang til visse oplysninger i SIS er et af dette initiativs vigtigste konkrete forslag .
At forbedre samarbejdet p omrdet retlige og indre anliggender og srlig sammenkdning og krydstjekning af oplysninger mellem forskellige databaser er et af de ml , som EU og medlemsstaterne m efterstrbe .
<P>
P denne baggrund fr det forhold , at SIS er blevet oprettet for at sttte medlemsstaterne p nogle for den offentlige orden og den indre sikkerhed relevante omrder , som Europols og Eurojusts indsats dkker , os til at bifalde det princip om at udveksle oplysninger , som ligger til grund for det spanske initiativ .
Som Schengen-samarbejdets flles tilsynsmyndighed , ansvarlig for kontrollen med SIS , har fremhvet , rejser adgang for Europol og de nationale medlemmer af Eurojust til databasen imidlertid nogle sprgsml om databeskyttelse og br kun blive til virkelighed under den forudstning , at det grundlggende princip om begrundet og lovlig adgang til brug af databasen overholdes .
<P>
Da vi sledes har visse forbehold over for de oprindelige spanske forslag , glder vi os derfor over ordfrerens ndringsforslag , som vi mener imdekommer de bekymringer , som den flles tilsynsmyndighed og flere medlemmer af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har givet til kende .
Den Europiske Politienhed fr sledes udelukkende adgang til at sge oplysninger i SIS til det forml , som de er blevet givet til .
Hvad angr de nationale medlemmer af Eurojust , fr de udelukkende adgang til at sge oplysninger i SIS , nr dette er i overensstemmelse med det forml , som oplysningerne er blevet givet til .
De nationale medlemmer af Eurojust skal desuden registrere enhver sgning , og de m ikke videregive oplysninger til noget tredjeland eller nogen tredjepart .
<P>
Andre af initiativets forslag er efter min mening korrekt blevet afvist af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder p ordfrerens foranledning , da de ikke ydede tilstrkkelige garantier , hvorfor det er bedre at afvente SIS II .
Det glder navnlig forslaget om give myndigheder med ansvar for udstedelse og behandling af visum adgang til oplysninger i SIS .
Af de her angivne rsager fortjener Carlos Coelhos betnkning derfor Den Socialdemokratiske Gruppes bifald og sttte .
<SPEAKER ID=72 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , i anledning af hr. von Boettichers venlige bemrkning til mig vil jeg sige , at jeg er helt klar over , at der findes forbrydere uden for Europa , men de er dog sm fisk i sammenligning med dem , som findes inden for Den Europiske Unions egne institutioner .
Jeg behver blot nvne navnet p en kommende formand for Det Europiske Rd , som tiltrder om godt et halvt r .
Hans navn begynder med " B " . Det er jo en forbrydertype , som fr de sm fisk , vi har uden for , til at blegne .
Det var en sidebemrkning .
Hovedpunktet i min kritik og min indstilling til de foreliggende forslag er udtrykt i en mindretalsudtalelse til betnkningen .
Det tager udgangspunkt i en undren , jeg til stadighed har flt over Den Europiske Unions og dens institutioners evne til at tmme sproget for mening og i visse tilflde f sproget til at betyde det modsatte af , hvad det udgiver sig for .
Modstanden mod de foreliggende forslag er begrundet i det forhold , at man styrker overvgningsteknologien , men man tager ikke tilstrkkelig hnd om retssikkerheden , p trods af at man verbalt bedyrer det .
Jeg behver blot at nvne et eksempel , der fremgr af forslaget om Europols adgang til Schengen-informationssystemet .
Det er artikel 101a . Man forudstter nogle krav til Europol , men har ikke nogen som helst rimelig garanti for , at Europol lever op til de krav .
Man har den kontrolinstans , som er fastlagt i artikel 24 i Europol-konventionen , men det eneste man med sikkerhed kan sige om denne kontrolinstans er imidlertid , at den reelt er afmgtig i forhold til de enorme misbrugsmuligheder , der ligger i det samlede system .
Og s skal jeg tilfje , at det , der gr det yderligere betnkeligt set fra retssikkerhedens synsvinkel , er , at man kder disse befjelser sammen med et meget , meget uklart terrorismebegreb .
Jeg kan i denne forsamling sige , at der er tale om , at man slger elastik i meterml , og det er noget , som vi i Danmark ved krver en meget fast karakter .
Der er ikke nogen rimelig sandsynlighed for , at de pgldende instanser har en tilstrkkelig fast karakter .
Retssikkerheden vil lide ubodelig skade .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0404 / 2002 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 83 / 477 / EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vre udsat for asbest ( 9635 / 1 / 20012 - C5-0450 / 2002 - 2001 / 0165 ( COD ) ) ( Ordfrer : Damio ) .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , De har givet mig ordet som ordfrer , men faktisk er betnkningen udarbejdet af fru Damio .
Jeg vil begynder med at takke hende for det hrde arbejde , som hun har udfrt i denne sag .
Desvrre er hun syg og fr det kun langsomt bedre .
Jeg ved , at jeg taler for alle , nr jeg nsker hende god bedring .
<P>
Jeg nsker ogs at takke Rdet for at have vedtaget en flles holdning , som styrker Kommissionens oprindelige forslag , og hvori en rkke af Europa-Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen ogs indgr .
Parlamentet glder sig isr over et nyt punkt til det foreslede direktiv med henblik p at forbyde alle aktiviteter , hvor arbejdstagerne udsttes for asbestfibre med undtagelse af arbejde med nedrivning og fjernelse af affald , som hidrrer fra nedrivning og fjernelse af asbest .
Hensigten med forslaget er at beskytte arbejdstagere , der arbejder med sdanne aktiviteter og reparationsarbejde , hvor arbejdstagerne kommer i berring med asbest , som bebyggelserne vil indeholde i mange r fremover .
<P>
Det er p denne baggrund , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har vedtaget tre ndringsforslag under andenbehandlingen , som skal styrke den flles holdning yderligere . En kort bemrkning om hvert af ndringsforslagene .
Forslagets artikel 3 , stk . 3 , afviger fra vigtige elementer i direktivet , hvad angr arbejdstagere , der kun sporadisk udsttes for asbest , og hvor eksponeringen er af svag intensitet .
Dette var for uafgrnset for Beskftigelsesudvalget , og derfor nskede vi at prcisere definitionen af sporadisk eksponering og eksponering af svag intensitet .
<P>
Det gr ndringsforslag 1 ved at faststte , at medlemsstaterne efter hring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis udarbejder retningslinjer for definitionen af denne form for arbejde .
Vi mener , at det er et skridt i den rigtige retning .
<P>
ndringsforslag 2 faststter bestemmelser for hvilepauser for arbejdstagere , som skal vre ifrt individuelt ndedrtsvrn p grund af potentiel eksponering .
Vi mener igen , at det er et vigtigt skridt .
Det er meget ubehageligt at arbejde i lngere tid ifrt individuelt ndedrtsvrn .
<P>
Rdet havde oprindeligt en rkke indvendinger mod ndringsforslag 3 , men vi flte , at det var vigtigt specielt at nvne sanktioner , og vi endte med at indarbejde en tekst , som ofte tidligere er blevet anvendt inden for andre omrder af Fllesskabets sociale lovgivning og arbejdsmarkedslovgivning .
Vi er ligeledes tilfredse med dette .
<P>
Generelt havde vi et godt samarbejde med det danske formandskab om dette sprgsml i en sdan grad , at vi nu fler , at vi kan n til enighed under andenbehandlingen med forsikringerne fra Coreper om , at Rdet er rede til at godkende Beskftigelsesudvalgets tre ndringsforslag .
Jeg hber , at nr de tre ndringsforslag bliver vedtaget ved afstemningen i morgen , kan danskerne opfre dem som et " A " punkt den 20. december , og de vil sledes meget hurtigt blive vedtaget .
<P>
Jeg hber virkelig , at det bliver tilfldet , da fristen for ndringsforslag frst udlb for et par minutter siden .
Forhbentlig har ingen grupper benyttet sig af fristen til at stille ndringsforslag .
Hvis de har , kan jeg sige med fuldstndig sikkerhed , at sdanne ndringsforslag ikke kommer i betragtning her i Parlamentet . Det ved vi fra fristerne i Beskftigelsesudvalget .
Det ville imidlertid forsinke vedtagelsen af betnkningen til forret efter det danske formandskab . Direktivet ville tidligst kunne vedtages i marts under det grske formandskab .
<P>
Det ville kun fre til en yderligere forsinkelse p flere uger eller mneder , fr direktivet kunne vedtages .
Det ville forsinke den endelige vedtagelse og gennemfrelse i EU , og i denne periode ville flere arbejdstagere uundgeligt blive udsat for asbestfibre og risikere i tidens lb at d som flge heraf . S jeg hber ikke , at nogen af grupperne vil benytte sig af fristen .
Hvis de har gjort det , hber jeg , at de selv p dette sene tidspunkt vil trkke ndringsforslagene tilbage .
<P>
Derfor hber jeg , at de kan optages p afstemningslisten for i morgen .
Alle har haft en oversttelse af ndringsforslagene , som har vret godkendt i udvalg i et par uger nu .
Det betyder , at Kommissionen kan behandle sprgsmlet p mdet i morgen eftermiddag , og at danskerne kan behandle det den 20. december .
Hvis der ikke er stillet yderligere ndringsforslag , eller hvis de bliver trukket tilbage , vil jeg bede Dem , hr. formand , om at anvende Deres udmrkede kontorer til at f det tilfjet til afstemningslisten for i morgen til frokost .
<SPEAKER ID=78 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil nske ordfreren , fru Damio , god bedring og lyknske hende og hr . Hughes med Deres udmrkede arbejde med et s flsomt og teknisk vanskeligt omrde som asbest .
Jeg vil ogs give udtryk for min tilfredshed med den udbredte enighed om , at beskyttelsen af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vre udsat for asbest skal forbedres .
<P>
Kommissionen tillgger alle foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed stor betydning .
Vi har understreget det i den sociale agenda og bekrftet det i Kommissionens meddelelse om en ny fllesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Det glder mig at kunne sige , at Kommissionen kan godkende de tre ndringsforslag , som Parlamentet har foreslet under andenbehandlingen .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Parlamentet med kvaliteten af de stillede ndringsforslag , som er et udtryk for Europa-Parlamentets bekymring over farerne ved og virkningerne af udsttelse for asbest og behovet for at forbedre beskyttelsen af de europiske arbejdstagere , som stadig udsttes for asbest .
Kommissionen er overbevist om , at de tre ndringsforslag forbedrer teksten og bidrager til en bedre gennemfrelse af direktivet .
<P>
De er bekendt med det store gennembrud , som allerede er sket takket vre Rdets flles holdning , nemlig indfrelsen af et forbud mod alle aktiviteter , der udstter arbejdstagerne for asbestfibre under udvinding af asbest eller ved fremstilling og forarbejdning af asbestprodukter eller produkter , der indeholder asbest , med en rkke ndvendige og meget begrnsede undtagelser .
<P>
Endelig vil jeg takke Parlamentet samt det danske formandskab og Rdet for deres hidtidige arbejde med dette emne .
Vi br ikke glemme , at virkningerne af udsttelse for asbest har tragiske flger for arbejdstageres sundhed og endog for deres familier .
Med en hurtig vedtagelse af dette vigtige direktiv vil vi vise , at vores arbejdsstyrkes sundhed og sikkerhed str verst p dagsordenen .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Damio .
Dernst vil jeg , og det er ikke kun p grund af det traditionelt ttte bnd mellem det galiciske og det portugisiske folk , men ogs p grund af personlig hengivenhed hbe , at hun snart bliver rask .
<P>
Eftersom arbejde er lig med risiko , kan emnet risiko p arbejdspladsen sikkert forenkles til en simpel formulering : Hvilken risikoprocent kan accepteres ?
Men det drejer sig ogs om , at en rkke risikofaktorer er kendetegnet ved at vre nsten usynlige , skjulte og lydlse og derfor mere farlige .
<P>
Udsttelse for asbest kan forrsage alvorlige sygdomme ssom lungehinde- og lungefibrose og lungekrft , lungehindekrft eller bughindekrft .
Det kan ogs forrsag andre former for svulster som strubekrft , endetarmskrft eller krft i det urogenitale system , uanset om det skyldes amfibol- eller chrysotilasbest .
<P>
Inkubationsperioderne varierer iflge videnskabsfolkene fra 20 til 50 r .
Derudover er der stadig tvivl og usikkerhed om konsekvenserne af indtagelse af sm doser , den verste grnse og procentvise risiko , hvor man med sikkerhed ved , at det ikke vil forrsage krft , og forskellen mellem risikoen mellem chrysotilasbest - som tilsyneladende er mindre skadelige - og amfibolasbest , bde med hensyn til forbud mod brug af asbest i forbindelse med genopbygningsarbejde , pudsningsarbejde og restaurering af bygninger .
I forbindelse med nedrivninger kan og vil arbejderne komme i kontakt med asbest p trods af , at det er forbudt alle steder .
<P>
Jeg mener , at det i betragtning af den forestende udvidelse af EU , som allerede er vedtaget , er meget vigtigt , at vi ndrer direktiv 83 / 477 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vre udsat for asbest , som skyldes brug af produkter og materialer , der indeholder asbest , i de kommende medlemslande .
Selv om det hovedsagelig anvendes i forbindelse med bygningsaktiviteter , er brugen af dette dog ikke begrnset til denne konomiske aktivitet .
Faktisk har det vret brugt i fremstillingen af marine- , luftfarts- og industrielt udstyr , og disse kan derfor anses for vrende risikoaktiviteter .
<P>
I betragtning af denne situation er en revurdering af beskyttelsesforanstaltningerne for de personer , der er mest udsatte , undersgelse af de forskellige risici fra aktiviteter , hvor eksponering er ndvendig , skrpelse af foranstaltningerne til beskyttelse af eksponeringen eller reducering af eksponeringen til et minimum og undersgelse af niveauerne for eksponering , mlstninger , der berettiger til en ndring af direktivet .
<P>
Jeg sttter ordfrerens tre ndringsforslag .
Krav om praktiske retningslinjer p baggrund af en dialog mellem arbejdsmarkedets parter til beskyttelse mod farerne ved sporadisk eksponering eller eksponering af svag intensitet .
Opfordring til foranstaltning af passende hvilepauser i tilflde af fysisk og klimabetinget belastning , som skal indfres efter aftale med arbejdstagerne .
Opfordring til , at medlemsstaterne indfrer effektive , rimelige og prventive sanktioner - jeg mener , at det i den spanske udgave hedder proporcianada , da det ikke drejer sig om at indfre en srlig mngde , men snarere tage alvorligheden i denne krnkelse , eksponeringstiden , risikoen osv. i betragtning . De tre krav er udtryk for en vilje til at efterkomme Lissabon-strategien .
Den strategi drejede sig om bedre arbejdspladser , og bedre arbejdspladser er uden tvivl lig med mere sikre arbejdspladser .
Jeg er derfor srlig glad for at hre , at kommissren er enig i disse ndringsforslag .
<P>
Hr. formand. for at det skal vre effektivt , krver al denne lovgivning , denne ndring og denne opdatering af lovgivningen andre foranstaltninger .
Som angivet i strategien for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen 2002-2006 er det ndvendigt at fremme forebyggelseskulturen .
Forebyggelse er mlet med det ndringsforslag , som jeg henviser til .
Naturligvis vil brugen af en dialog mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne vre den bedste mde at udbrede kulturen om forebyggelse af farer p arbejdspladsen generelt , og de farer , der opstr ved brugen af asbest i srdeleshed .
Det vil derfor vre den bedste metode i forbindelse med de horisontale politikker og med forskning samt vre i overensstemmelse med loven og fastlgge sundheds- og sikkerhedsbetingelser eller sagt p en anden mde respektere menneskets vrdighed .
<P>
Endelig vil jeg opfordre til , at tidsplanen bliver overholdt , for ved at overholde den tidsplan , som hr . Hughes nvnte , vil vi med det samme kunne forbedre beskyttelsen for de pgldende arbejdere .
Vi vil derfor overholde bestemmelserne i artikel 31 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs nske fru Damio god bedring og takke hende for hendes arbejde med denne betnkning .
Jeg vil ogs takke hr . Hughes for hans indsats .
I fru Damios fravr har han gjort et udmrket stykke arbejde ved at opn de kompromiser , som foreligger til denne forhandling .
<P>
Asbest er en tavs , usynlig drber .
Omkring 30.000 mennesker dr hvert r i Vesteuropa , Nordamerika , Japan og Australien , fordi de udsttes for asbest .
I en belgisk undersgelse , som blev fremlagt sidste r p Det Europiske Respiratoriske Selskabs kongres , ansls det , at en ud af syv byboere vil f lungeskader p grund af asbest .
<P>
Selv om eksponeringen toppede i 1970 ' erne , varer det mange r , fr en rkke asbestrelaterede krftformer viser sig .
Praktiserende lger p dette omrde forudsiger flgelig , at der vil ske en lbende stigning i hyppigheden af asbestrelaterede krftformer indtil 2020 .
<P>
Nogle bygninger skal rives ned i fremtiden , mens andre er ved at blive revet ned , s det er vigtigt , at vi fr en bedre beskyttelse af dem , der arbejder med nedrivning af disse bygninger .
<P>
Jeg hilser de godkendte ndringsforslag velkommen .
De lgger ikke en stor eller tyngende byrde p arbejdsgiverne til de berrte arbejdstagere eller p regeringerne .
Jeg opfordrer imidlertid til , at der indfres sanktioner for at sikre , at dette direktiv gennemfres effektivt ved vedtagelsen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil takke fru Damio for hendes arbejde , og jeg hber , at hun snart bliver rask .
<P>
Hvert r dr 4.500 mennesker af asbestrelaterede sygdomme alene i Det Forenede Kongerige .
Det ansls , at 250.000 vil d af sdanne sygdomme i EU de nste 35 r .
Lgeligt og videnskabeligt materiale viser , at der er et reelt behov for dette direktiv .
Det glder mig , at produktion og markedsfring af asbest bliver forbudt i hele EU fra 2005 .
Gudskelov er det allerede forbudt i Det Forenede Kongerige .
<P>
Der er imidlertid stadig flere millioner ton asbest i bygningerne i hele EU .
Disse bygninger skal rives ned p et eller andet tidspunkt , og asbesten skal fjernes eller repareres med de deraf flgende virkninger p asbestarbejdernes sundhed og sikkerhed .
<P>
Jeg glder mig over , at direktivet snker grnsevrdierne for udsttelse for asbest .
Jeg sttter afgjort de tre ndringsforslag , som hr . Hughes har talt om .
Jeg blev imidlertid meget skuffet over , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender skiftede mening efter frstebehandlingen . Mine ndringsforslag , som ikke blev vedtaget , ville have resulteret i en halvering af grnsevrdien for eksponering .
Udvalget rsonnerede , s vidt jeg har forstet , at nr Rdet ikke havde godkendt mine ndringsforslag , var det nyttelst at g videre til forligsproceduren , da Rdet ikke ville have godkendt dem senere .
Vi ved imidlertid af erfaring , at Rdet tit skifter mening under forligsproceduren , og det er en skam , at vi ikke gik videre med mine ndringsforslag .
Hvis det havde reddet bare en asbestarbejders liv , ville det have vret umagen vrd .
<P>
Jeg besluttede alligevel ikke at stille ndringsforslagene igen , fordi jeg ikke havde sttte fra Beskftigelsesudvalget eller fra de andre grupper her i Parlamentet .
<P>
Selv om jeg godt kunne have tnkt mig , at direktivet skulle g videre , er det stadig et udmrket direktiv , som vil redde asbestarbejderes liv i hele EU .
Derfor vil jeg rde min gruppe til at stemme for direktivet , fordi der er strkt brug for det .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , optimister , der har det synspunkt , at det gr godt med EU ' s politikker og struktur , pstr ofte , at konomi og finans ikke lngere er de vigtigste emner i EU - og ikke har vret det i lang tid - men at vi nu er kommet frem til et fllesskab med vrdier som fred , solidaritet og miljbeskyttelse .
Desvrre viser drftelsen om direktivet om beskyttelse af arbejdere mod asbest endnu en gang , at EU meget mere handler om konomi end om emner som folkesundheden , og at Rdet og Kommissionen nsker , at det skal forblive sledes .
<P>
Den 10. april insisterede jeg ved frstebehandlingen p , at der skulle gres mere ved asbest end det , som Kommissionen havde foreslet .
Det er ndvendigt , fordi dette sygdomsfremkaldende stof alt for lnge er blevet anset for lsningen p alting , fordi huse og industribygninger i steuropa indeholder store mngder russisk asbest , og fordi ogs andre mennesker end de , der arbejder med asbest , kan blive pvirket .
Blandt dem , der er i risikogruppen , er asbestarbejdernes familiemedlemmer , beboere i de boliger , der indeholder asbest , og personer , der bor i nrheden af steder , hvor der fjernes asbest .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har jeg allerede prvet at udvide direktivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte andre ofre og at ge offentlighedens adgang til forretningsmssige oplysninger .
I begyndelsen fik jeg stor sttte til dette , indtil Kommissionen ppegede de lovgivningsmssige faldgruber .
P den baggrund foreslog jeg , at Kommissionen blev opfordret til inden 2003 og uafhngigt af dette direktiv at stille andre supplerende forslag vedrrende skaderne for og beskyttelsen af ofrene ud over dem , der har vret udsat for asbest i forbindelse med deres ansttelse .
Kommissionen er imod denne udvidelse , og Rdet str endnu mere stejlt p det .
Det ville naturligvis vre et skridt fremad , hvis et mere strengt direktiv blev vedtaget nu , men det er skuffende at se , hvilke foranstaltninger der ikke vil blive indfrt p nuvrende tidspunkt p grund af modstanden mod dem .
Det kompromis , der er blevet gennemdrftet , og de tre tilhrende ndringsforslag er derfor efter min mening upassende .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil frst og fremmest tilslutte sig de vrige talere og hbe , at fru Damio , den oprindelige ordfrer , hurtigt bliver rask , og ogs lyknske hr . Hughes med arbejdet som stedfortrder og meget andet .
<P>
Jeg tror , at vi taler om at lgge den vigtige og sidste hnd p et direktiv , som hovedsagelig beskftiger sig med arbejdstagernes situation .
Jeg tnker for jeblikket p det samme som hr . Meijer , men jeg vil gerne gentage , at det er relevant for alle andre kategorier af mennesker , der er involveret , og vi m helt klart gre noget ved denne situation .
Det er mine kommentarer til direktiv 83 / 477 / EF .
I lighed med hr . Hughes er jeg glad for , at den forestende hrdknude , som skyldes , at Europa-Parlamentets ndringsforslag ikke er blevet vedtaget , er blevet udsat takket vre et fremragende bidrag fra Rdet i form af en flles holdning og supplerende ndringsforslag , der gr endnu lngere .
<P>
Det betyder nu , at vi har gjort store fremskridt , og at alle former for asbest inklusiv biprodukter eller produktion er blevet forbudt , og dette er endelig sket efter 25 r .
Ud fra dette kan jeg konkludere , at vi i betragtning af inkubationstiden p 25 r eller mere m anvende forsigtighedsprincippet mere eftertrykkeligt .
Jeg vil ogs henvise til nogle omrder , som vi absolut intet har gjort ved , ssom elektromagnetiske blger , optisk strling , OPS , bldgrere og deres anvendelse .
Vi burde ikke blot tage fat p disse produkter , men vi burde ogs overveje , hvordan de anvendes i produktionsprocesserne .
Dette frer automatisk til et behov for lovgivning og direktiver i disse lande , men ogs sanktioner og dermed bder .
Derudover skulle arbejdsmarkedets parter inddrages . Alt dette er helt klart for mig .
Hvem overholder lov og orden i praksis ?
Det gr helt sikkert reprsentanter for fagforeningerne , de arbejdere , der sidder i bedriftsrdene , nogle gange srlige tjenester i store selskaber , og de bliver ndt til at have noget at falde tilbage p .
Derfor bliver vi ndt til at fokusere p dette i vores kommende program om sundhed og sikkerhed .
<P>
Endelig vil jeg gerne se en oversigt over disse bygninger , og i den forbindelse vil jeg sttte hr . Meijer .
Det er faktisk , hvad vi har bedt om , men Rdet accepterede det ikke lige umiddelbart p grund af vanskeligheder .
Vi m derfor tage kontakt til Rdet og prve at n enten en lsning i forbindelse med de nationale registre eller en lsning p en anden mde , s vi ved , hvilke bygninger vi taler om .
Jeg har kendskab til en af dem , nemlig kommissionsbygningen , men den er blevet jvnet med jorden .
<SPEAKER ID=84 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til ordfreren og til dem , som har planlagt denne samling , for det er frste gang i lang tid , at den forsamling , som sidder her , fr lov til at debattere et vigtigt arbejdsmiljemne p et rimeligt tidspunkt .
Vi plejer at mdes tt ved midnat , s det er rart at vre her i dag og konstatere at alle er vgne .
<P>
Vi ved alle , at asbest er en af de strste trusler mod arbejdstagernes sundhed i EU .
Det sknnes , at op mod 500.000 ddsfald de nste 35 r vil vre direkte forbundet med de alvorlige sygdomme , som asbest er rsag til .
Jeg synes , at erfaringerne med asbest og diskussionen i Parlamentet og andre steder med stor tydelighed viser , hvor utrolig vigtigt det er , at vi tager forsigtighedsprincippet meget alvorligt .
I mange r tog man ikke dette princip alvorligt , og vi kan se konsekvenserne i dag .
Jeg er derfor ogs glad for , at alle grupper i Parlamentet har valgt at sttte dette direktiv .
Jeg ville ogs nske - det kan jeg ikke lade vre med at sige i dag - at den liberale sttte ogs ville glde andre arbejdsmiljproblemer , og at de liberale ville tage andre arbejdsmiljproblemer lige s alvorligt , som de har vist , at de tager asbest . Det har nemlig ikke altid vret tilfldet .
Det foreliggende forslag giver overordnet en bedre beskyttelse af arbejdstagerne , og jeg er glad for , at mange af Parlamentets ndringsforslag er blevet godtaget af Rdet .
Der er nu lagt op til , at arbejdsgiverne skal srge for uddannelsesprogrammer , sledes at arbejdstagerne i hjere grad bliver klar over , hvordan de kan beskytte sig , og det er et stort fremskridt , at arbejdsgivernes ansvar for dette er blevet s klart og tydeligt .
Jeg vil ogs her i dag opfordre medlemsstaterne til , at de gr endnu videre end direktivet , og jeg mener , at de tre ndringsforslag , som udvalget har vedtaget , vil gre direktivet endnu bedre .
Det ville selvflgelig ogs vre rart , hvis Rdet i dag kunne tilkendegive en positiv holdning , for det vil betyde , at vi hurtigt og inden for den kommende uge kan f afsluttet behandlingen af dette direktiv , og det vil jeg gerne opfordre til , at vi gr .
Der er mange ting , vi kunne have gjort bedre , men hvis vi afslutter proceduren nu , s vil det kunne redde nogle arbejdstagere fra disse meget alvorlige sygdomme .
Jeg hber derfor , at Rdet vil godtage ndringsforslagene , og at vi kan f et direktiv s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , man kunne sige " bedre sent end aldrig " om opflgningen p de anbefalinger , der sigter mod et forbud mod asbest i EU .
Men det ville vre at glemme de generationer af arbejdere , som er dde efter at have arbejdet med asbest , selv om man allerede p det tidspunkt vidste , at stoffet var skadeligt .
Det ville vre at glemme de tusinder af andre , som vil d selv efter et forbud mod stoffet om nogle mneder eller om nogle r .
Det ville ogs vre at glemme alle de virksomhedsejere og aktionrer , som har draget fordel af asbesten , vel vidende at den er skadelig , og som har kunnet investeret deres drligt tjente fortjenester i andre sektorer , og som fortstter med at blive rigere , mens ofrene fortstter med at d .
<P>
Disse profitjgere , der har draget fordel af menneskelig lidelse , lider ikke engang konomisk skade , for ingen af landene i Europa forpligter dem i det mindste til at yde erstatning til alle de nuvrende og kommende ofre samt deres familier .
<P>
Vi stemmer naturligvis for disse ndringsforslag , men med den vmmelse og vrede , som svel de nationale som de europiske politiske institutioners underdanighed vkker med hensyn til de berrte ejere .
En underdanighed , som s lnge har forhalet en s grundlggende foranstaltning , som et forbud mod asbest er .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Hr. formand , ligesom min kollega , fru Thorning-Schmidt , regnede jeg med , at forhandlingen skulle foreg ved midnatstid , da det drejer sig om et arbejdsmiljsprgsml !
Det er symbolsk , at vi taler om dette sprgsml p et rimeligt tidspunkt , da emnet rkker langt videre end blot sundhed og sikkerhed .
<P>
I morges blev sprgsmlet om asbest p et andet rimeligt tidspunkt taget op i det britiske flagskibsnyhedsprogram , The Today Programme , hvilket er usdvanligt .
Det skete p grund af det , som fru Thorning-Schmidt nvnte , nemlig gennemfrelsen af dette direktiv .
S effektivt har arbejdet vret med dette srlige direktiv og omrde , og s effektiv har den mde , som debatten har vret frt p , vret , og aftalen mellem de politiske grupper , at medlemsstaterne nu ser omhyggeligt p , hvordan vi gennemfrer direktivet .
<P>
I morges forklarede direktren for sundhed og sikkerhed prcis , hvordan dette direktiv bliver gennemfrt i Det Forenede Kongerige , og hvordan selv sm og mellemstore virksomheder kan finde vej gennem denne arbejdsmiljlovgivning , som er vigtig .
Den har bred tilslutning , men vi skal ogs forst de virkelige farer .
Ikke blot vil medlemsstaterne begynde at gennemfre lovgivningen , som vi skal kontrollere omhyggeligt , men kandidatlandene anvender asbest i et omfang , som vi kun kan ansl , men det er i et farligt omfang .
Vi skal derfor sl tonen an ved at gennemfre dette direktiv , glde os over den mde , som Parlamentet har drftet det p , og sikre , at EU-medlemsstaterne og ansgerlandene anvender direktivet effektivt , sledes at det afspejler debatniveauet her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , selv om asbest er blevet forbudt i 13 lande og nu stort set er forsvundet , fordi det er bevist , at det er krftfremkaldende , benytter Grkenland sig af den fllesskabslovgivning , som tillader anvendelse af asbest frem til 2005 , og stter svel branchens arbejdstageres som hele samfundets liv og helbred p spil .
<P>
Det er tydeligt , at beskyttelsen af miljet og folkesundheden ikke str verst p EU ' s prioriteringsliste p trods af erklringer om det modsatte .
Det , der str verst , er jagten p det strst mulige overskud til storkapitalen .
Asbestskandalen er et grelt eksempel p det kapitalistiske systems umenneskelighed , og det er p hje tid , at der trffes alle ndvendige foranstaltninger med henblik p at forbyde udvinding , forarbejdning og anvendelse af asbestprodukter .
Samtidig br der trffes foranstaltninger til beskyttelse af folkesundheden mod asbest og til at give arbejdstagerne inden for branchen kompensation for de skader , de igennem alle disse r har lidt p deres helbred .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Mange tak .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Hvis mine oplysninger er korrekte , vil afstemningen finde sted p onsdag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0384 / 2002 ) af Breyer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse vedrrende levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , som er godkendt til behandling med ioniserende strling i Fllesskabet ( KOM ( 2001 ) 472 - C5-0010 / 2002 - 2002 / 2008 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=91 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren , fru Breyer , for hendes betnkning , som besvarer Kommissionens sprgsml .
Sprgsmlet var , hvilke levnedsmidler det skal vre tilladt at bestrle i EU .
<P>
Kommissionen stillede dette sprgsml til Parlamentet og Rdet efter at have rdfrt sig med levnedsmiddelindustrien , forbrugerorganisationer og andre berrte parter .
Der kom et polariseret svar ud af konsultationen .
De adspurgte var enten modstandere eller tilhngere af denne teknologi .
Der syntes ikke at vre noget sted , hvor de to lejre kunne mdes .
<P>
Den nuvrende EU-positivliste over levnedsmidler , som det er tilladt at bestrle , indeholder udelukkende krydderier og herunder krydderurter .
Kommissionen foreslr tre lsningsmodeller til supplement af listen .
I den frste foresls det at tillade bestrling af rejer og frlr , da disse levnedsmidler ofte importeres fra subtropiske og tropiske lande , og et vist indhold af mikrober derfor nppe kan undgs .
<P>
I den anden lsningsmodel foresls det at tillade bestrling af en rkke levnedsmidler ud over rejer og frlr , som alle er blevet og stadig i stort omfang bliver bestrlet i medlemsstaterne .
Det drejer sig om trret frugt , kornflager , kylling , indmad , ggehvide og gummi arabicum .
I den tredje lsningsmodel foresls det at betragte den nuvrende positivliste som udtmmende , hvilket ville betyde , at det i EU udelukkende bliver tilladt at bestrle krydderier og herunder krydderurter .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik giver mulighed for at tilfje yderligere produkter til den nuvrende positivliste , hvis det kan bevises , at disse produkter er sikre .
Hvis ndringsforslag 2 og 3 , der er stillet af ordfreren og andre parlamentsmedlemmer , vedtages , vil det imidlertid ende med den tredje lsningsmodel , som er den mest restriktive .
Kommissionen vil mrke sig Parlamentets konklusioner , men er ndt til at afvente Rdets reaktion , fr den fremlgger et formelt forslag .
<P>
Jeg vil imidlertid p vegne af min kollega , hr . Byrne , benytte lejligheden til at prcisere et par punkter .
Fr det frste vil jeg klart og tydeligt gentage , at Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler har slet fast , at bestrlede levnedsmidler er sikre .
Dette er baseret p en lang rkke videnskabelige undersgelser , og WHO og forskellige videnskabelige organer er enige heri .
Derfor er det ikke ndvendigt at foretage yderligere toksikologiske undersgelser , da det videnskabelige samfunds opfattelse er meget klar p dette punkt .
<P>
Der eksisterer mange misforstelser i forbindelse med denne teknik .
Jeg vil understrege , at ikke alle levnedsmidler kan bestrles eller vil blive bestrlet .
Det er det samme som med madlavning og frysning . Ikke alle levnedsmidler tilberedes , og ikke alle levnedsmidler lgges i kleskabet .
Bestrling er bare en af flere metoder til levnedsmiddelkonservering .
Den egner sig bedre end andre metoder til visse levnedsmidler , og til andre levnedsmidler er den ikke egnet .
EU har meget strenge mrkningsregler for bestrlede levnedsmidler .
Selv om et sammensat levnedsmiddel kun indeholder sm mngder bestrlede ingredienser , skal det angives tydeligt .
<P>
Vi rder ogs over de tekniske redskaber til at hndhve mrkningen .
Kommissionen har finansieret udviklingen og standardiseringen af metoder til at spore bestrlede levnedsmidler .
Metoderne anvendes af de myndigheder , der kontrollerer levnedsmidler , til at kontrollere levnedsmidlerne p markedet .
Kommissionens nylige frste beretning om bestrling af levnedsmidler viser , at langt strstedelen af levnedsmidlerne p markedet er korrekt mrket .
Det betyder , at forbrugerne frit kan vlge mellem bestrlede og ikke-bestrlede produkter .
Jeg vil ogs gentage , at den gldende lovgivning allerede krver , at medlemsstaterne skal indberette resultaterne af kontrollen af bestrlingsanlg og levnedsmiddelprodukter .
Hvis de myndigheder , der kontrollerer levnedsmidler , finder produkter , som ikke opfylder kravene i lovgivningen , skal de fjernes fra markedet .
<P>
Endelig har jeg bemrket , at tredjelande , og isr USA og Brasilien , stemples i betnkningen for at anvende bestrling .
Jeg finder det upassende , da EU ' s egen Videnskabelige Komit for Levnedsmidler mener , at der ingen risiko er ved at bestrle levnedsmidler .
<SPEAKER ID=92 NAME="Breyer (Verts/ALE)">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg bede Dem undskylde min stemme , som er ramt af en forklelse .
<P>
Med denne betnkning skal vi endnu en gang diskutere , i hvilket omfang levnedsmidler bestrles i Fllesskabet , og hvordan dette skal reguleres .
Sidst i 1990 ' erne vedtog man efter en lang debat et direktiv , hvorved det kun blev tilladt at bestrle trrede krydderurter og krydderier i EU .
EU skal nu igen beslutte , hvorvidt det fortsat kun skal vre tilladt at bestrle krydderurter og krydderier , hvorvidt listen skal udvides til at omfatte nogle f levnedsmidler med problematiske hygiejneforhold ssom frlr og rejer , eller om listen skal omfatte levnedsmidler , der m bestrles i henhold til overgangsordningerne i de enkelte stater , ssom kartofler , fjerkr , grntsager , rejer , skaldyr , frlr eller protein .
<P>
Kommissionen opregner , som kommissren netop har fortalt , disse tre muligheder i sin meddelelse og overlader det dermed mere eller mindre til Parlamentet at beslutte , hvilken mulighed der skal vlges .
I sin betnkning er Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik net frem til en selvmodsigende beslutning om sprgsmlet , hvilket kommissren ogs kort kom ind p .
P den ene side krver vi i punkt 3 , at Kommissionens forslag skal tages til efterretning , og at den nuvrende liste skal anses for fuldstndig , og vi giver udtryk for det synspunkt , at der kun m gives tilladelse til bestrling af flere krydderurter og krydderier i EU , sfremt der er videnskabeligt belg for , at det er sikkert og effektivt .
Samtidig foreslr Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i punkt 4 , at bestrlede produkter , hvoraf der findes mange i nogle medlemsstater , skal fjes til positivlisten , hvis denne teknologi kan gre levnedsmidlerne mere sikre .
<P>
Det betyder , at vi blotlgger vores mangel p en utvetydig holdning , nr vi p den ene side i punkt 3 giver udtryk for , at vi nsker en meget restriktiv beslutning , mens vi modsat i punkt 4 gr det klart , at vi gr ind for en beslutning , der er mere vidtgende .
Parlamentet har imidlertid gjort sin holdning helt klar . Den udtrykkes i punkt 5 i betnkningen , hvor det hedder , at alle levnedsmidler skal underkastes en detaljeret analyse , fr der fremsttes forslag om tilfjelse til positivlisten , og formlet er at fre bevis for , at hver enkelt af betingelserne for at tillade levnedsmiddelbestrling i henhold til bilag I i direktivet fra 1999 er opfyldt .
<P>
I meddelelsen fra Kommissionen sls det fast , og kommissren har ogs lige gjort det helt klart , at forbrugerne ikke eftersprger bestrling af levnedsmidler , at strstedelen af levnedsmiddelindustrien afviser det og anser det for overfldigt .
Selv Eurotoc , en uafhngig forbrugersammenslutning , der arbejder for sund mad - vi kender alle deres kokke - har gjort det klart , at bestrling af levnedsmidler er uforeneligt med deres formlsparagraf , og man fik p nogle f dage kolossal opbakning til en resolution om afvisning af levnedsmiddelbestrling .
<P>
Det gr det efter min mening klart , at direktivet om bestrling fortjener kraftig kritik , og dets antagelser br afvises .
Der er en ting , som vi selv skal vre klar over , og det er , at bestrling kun giver mening , hvis den bruges til at skjule og slre hygiejneforhold , der er uacceptable i henhold til vores tankegang , og mske til at give forbrugerne indtryk af en kvalitet , som mske ikke er til stede .
Kun da giver det mening at bestrle levnedsmidler , idet der , hvis hygiejneforholdene var i orden , ikke ville vre betnkeligheder ved produkterne , og der ville s ikke vre behov for at bestrle dem .
<P>
Mit andet punkt er , at bestrling grundlggende drejer sig om at holde levnedsmidler friske under lange transporter .
Rejer er et glimrende eksempel p dette , idet de hentes fra Nordtyskland til Marokko for at blive pillet .
Ogs dette - som vi har hrt fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme - skal naturligvis ses ud fra en meget kritisk synsvinkel med hensyn til en miljmssigt forsvarlig transportpolitik , og vores udvalg har ofte opfordret til mainstreaming af miljpolitikken .
<P>
Afslutningsvis kan jeg ikke gre andet end at gentage , at i punkt 3 og 5 har udvalget vedtaget yderst modstridende holdninger , og afstemningen i morgen vil vise , hvorvidt vi str p forbrugernes og forbrugerbeskyttelsens side , eller om vi kommer med indrmmelser til erhvervslivet , der gennem de seneste uger har udvet energisk lobbyvirksomhed .
Jeg mener , at vi br vre klar over , at vi skal se meget kritisk p bestrling , at den ogs kan indebre visse risici , som vi mske ikke er klar over p nuvrende tidspunkt , og at forbrugerne afviser den .
Jeg hber , at vi med beslutningen i morgen vil g i retning af forbrugerbeskyttelsen og give Kommissionen og Rdet mulighed for at komme videre med deres arbejde , at vi ogs vil skabe klarhed i Miljudvalgets temmelig selvmodsigende betnkning , og at vi kan give udtryk for en utvetydig holdning , der kan tjene som grundlag for Rdets og Kommissionens videre arbejde .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har altid ment , at beskyttelsen af sundheden og forbrugerne m st over alle andre overvejelser .
Men overholdelsen af forsigtighedsprincippet betyder dog ikke , at ethvert teknologisk fremskridt inden for forarbejdning af levnedsmidler skal forhindres .
<P>
Derfor understreger Kommissionens meddelelse - og jeg vil gerne prcisere , at det drejer sig om en meddelelse og ikke om en lovgivende tekst - om behandling af levnedsmidler med ioniserende strling , at det videnskabelige fllesskab mener , at strling af levnedsmidler ikke udgr nogen fare for forbrugernes sundhed , hvis det sker inden for rammerne af god fremstillingspraksis .
Derfor m strling naturligvis heller ikke anvendes som kompensation for manglende hygiejne .
<P>
Fru Breyers betnkning , som blev prsenteret for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i september , var efter min mening meget skuffende .
Det er vigtigt at undg den sammenblanding , som en rkke af mine kolleger har nvnt .
Det , der kan drages tvivl om her , er indholdet i betnkningen af min kollega , fru Breyer , og ikke Kommissionens meddelelse .
Jeg vil dog gerne sige til fru Breyer , at jeg ikke har vret under nogen form for tvang .
<P>
Betnkningen blev efter vedtagelsen af de fleste af mine ndringsforslag og ndringsforslagene fra min kollega , John Bowis , enstemmigt vedtaget af det parlamentariske udvalg .
Min gruppe havde faktisk vurderet , at der var opnet en balance , og at denne betnkning kunne vedtages , som den var , selv om der stadig var en rkke srlig demagogiske afsnit .
Derfor betyder punkt 14 i betnkningen reelt ingenting .
" Levnedsmiddelproducenter og forarbejdningsindustrien br vre forpligtede til at undg risici i forhold til arbejdstagerne , folkesundheden og miljet " , siger vores kollega fra De Grnne til os .
Hvordan vil De have , at vi bliver trovrdige i forhold til forbrugerne , hvis vi begrnser os til sdanne formuleringer ?
<P>
Vi br arbejde p at trffe konkrete beslutninger , som ger forbrugernes sikkerhed effektivt .
Det var med den tanke , at jeg stillede de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget , og som sigter mod at skrpe kontrollerne for at undg , at produkter , der er ulovlig behandlet med ioniserende strling , kan markedsfres .
Derimod mener jeg , at i de tilflde , hvor behandling med ioniseret strling viser sig at vre til stor nytte i forbindelse med fjernelse af de mikroorganismer og insekter , som findes i en rkke levnedsmidler , vil det vre fornuftigt ikke at bne dren til denne behandlingsform .
<P>
For vrigt deler jeg ikke ordfrerens holdning vedrrende transport af varerne .
Jeg synes , det er en fordel , at man i dag kan importere og eksportere disse produkter , som ikke kunne importeres og eksporteres tidligere .
Det er tilfldet med krydderier , som kan transporteres over meget lange afstande .
Og jeg kan ikke se , hvordan en endnu lngere holdbarhed for levnedsmidler kan delgge det ml om bredygtig udvikling , som vi alle sger .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , endelig vil jeg benytte lejligheden til at fremstte en generel bemrkning .
Jeg synes , det er meget beklageligt , at Europa-Parlamentet udtaler sig om og udarbejder en betnkning om den mindste af Kommissionens meddelelser .
Denne procedure var nyttig p det tidspunkt , hvor vi udelukkende blev spurgt til rds .
Men i dag ville det vre mere effektivt og logisk , hvis vi koncentrerede os om vores lovgivende arbejde .
Derved ville vi vinde respekt , og vi ville lette vores overbebyrdede kalendre og bruge mere tid p procedurer med lovgivningsmssigt indhold , og endelig ville vi undg at gre Kommissionens arbejde ved at fremstte vores holdning til sagen inden at have modtaget et forslag fra den selvsamme Kommission .
Jeg vil ikke tale meget lngere om dette emne , hvor jeg personligt mener , at det i virkeligheden ikke er ndvendigt hverken med nye ndringsforslag eller med en ny forhandling .
Jeg mener ikke , at det at bruge lang tid p en betnkning om en meddelelse fra Kommissionen , og dette kun for tre ndringsforslag , der bliver stillet i mdesalen , er berettiget i forhold til de drftelser , vi br fre i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , min gruppe har en helt anden holdning end den sidste taler .
Vi mener , at Parlamentet skal konsulteres .
Vi mener , at p en rkke omtvistede omrder , som f.eks. farerne ved ikke-ioniserende strling , ved man ikke nok inden for videnskaben til , at vi kan lade det passere .
<P>
Min gruppe sttter ogs ndringsforslaget om , at stk . 4 skal udg , som jeg sammen med andre kolleger har underskrevet p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne .
Hvorfor gr vi det ?
Det er ikke , fordi vi ndvendigvis er uenige med Den Videnskabelige Komit om , hvorvidt det er sikkert at bestrle levnedsmidler , men fordi det ikke er hele historien .
Sprgsmlet er , hvorfor man gr det .
Er det virkelig til gavn for forbrugerne ?
Eftersprger forbrugerne det ?
Hvis det var tilfldet , ville vi ikke have s mange sager , som det rent faktisk er tilfldet , under alle omstndigheder i mit land , med ulovlig og hemmelig bestrling , som bliver gennemfrt , fordi de ikke vil have , at forbrugerne skal vide det .
De vil isr ikke have , at befolkningen kender til og tnker over en branche , som er mere optaget af at spare p omkostningerne end af slutproduktet i form af tilfredse forbrugere .
Fru Breyer nvnte rejer , der transporteres fra et marked til et andet , pilles i n verdensdel og transporteres tilbage til en anden verdensdel .
Det skyldes ikke sikkerhedshensyn , eller at produktet skal vre attraktivt . Det hele drejer sig om branchens fortjeneste .
<P>
Ud fra Kommissionens lsningsmodeller mener vi ligesom ordfreren ikke , at listen skal udvides yderligere p nuvrende tidspunkt .
Bevisbyrden ligger stadig hos dem , der nsker at gre dette .
De har endnu ikke fremskaffet beviset .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er gammel nok til at kunne huske den voldsomme debat om bestrlede levnedsmidler , som rasede i hele Europa for 15-20 r siden .
Den ligner meget den debat om GMO ' er , som vi har i dag .
Det er en kendsgerning , at en enig videnskabelig opinion , WHO og FAO siger , at bestrling i og for sig er helt ufarlig .
Derfor kan man sige , at betragtning I og J i denne betnkning er ganske misvisende .
Teknikken er formodentlig god i de dele af verden , hvor fdevaresikkerhed helt enkelt betyder , at man har noget at spise .
<P>
Efter at have sagt dette vil jeg imidlertid ogs med alvor sige , at der i dagens Europa ikke findes nogen som helst begrundelse for at bestrle andre ting end lige netop krydderier .
Det findes der dog gode grunde til at gre , eftersom andre metoder til sterilisering af krydderier er endnu mere undvendig ud fra et sundheds- og miljsynspunkt .
I de vrige tilflde er det undvendigt at anvende denne teknik i en verdensdel og i et system , hvor vi arbejder rigtig hrdt for at skabe et hjt sikkerhedsniveau i hele fdevarekden .
Hvis vi kan bevare en tilstrkkelig hj hygiejne , anvende god produktionspraksis og holde kle- og frysekden intakt , har vi ikke brug for en teknik , som kan - jeg siger ikke , at den altid gr det - misbruges for at skjule manglende hygiejne eller for at skjule huller i klekden osv . Det er lidt for svrt at kontrollere dette .
Naturligvis kan vi sige , at denne behandling er o.k. , hvis det bare fremgr i form af mrkning , men jeg mener , at risikoen for misbrug af denne teknik er alt for stor .
Jeg mener ikke , at den er farlig , men jeg mener , at den er hjst undvendig .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , i lighed med den foregende taler mener jeg ikke , at der findes noget holdbart argument for at tillade bestrling af andre levnedsmidler end krydderier .
I stedet er det snarere sledes , at man i flere medlemslande burde skrpe kontrollen med bestrling af levnedsmidler , som ikke ndvendigvis skal bestrles .
<P>
Vi skal skrpe betnkningen ved at vedtage ndringsforslag 2 og 3 og dermed gre dette til Europa-Parlamentets synspunkt .
<P>
Der findes en benlys risiko for , at bestrlingen anvendes til at skjule drlig hygiejne ved behandlingen eller at skjule den kendsgerning , at levnedsmidlet er for gammelt til egentlig at blive solgt .
Vi har ingen grund til at tillade metoder , der gr dette muligt .
Det er ogs en kendsgerning , at levnedsmidler , hvis de bestrles for at holde lngere , risikerer at miste nringsvrdi og dermed bliver et drligere levnedsmiddel for forbrugerne .
Jeg mener , at forbrugerne p den mde snydes til at kbe noget , som ikke har samme kvalitet .
<P>
Dette handler til dels ogs om , hvilken form for landbrugs- og levnedsmiddelpolitik vi nsker .
nsker vi ekstrem stordrift med lang holdbarhed og meget lange transporter ? Eller skal vi have en landbrugs- og levnedsmiddelpolitik , som er baseret p , at det meste produceres lokalt samt leveres og forbruges inden for rimelig tid ?
Vi foretrkker det sidstnvnte alternativ !
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Det lader til , at friske levnedsmidler og sikre levnedsmidler ikke altid gr hnd i hnd .
<P>
Hvert r dr mange mennesker af salmonella- og campolybacterforgiftning efter at have spist f.eks. kylling .
Disse bakterier kan bekmpes med kemikalier som methylbromid , som er giftigt .
En alvorlig ulempe ved denne metode er , at rester af disse giftstoffer kan findes i levnedsmidlerne .
Levnedsmiddelbestrling er et godt alternativ , nr man nsker at drbe mikroorganismer og forhindre efterflgende fdevareforgiftning .
<P>
Hvis vi nsker at spise friske produkter , er det umuligt at varmebehandle dem frst .
Men for at forhindre grntsager , frugt og kornprodukter i at blive fordrvede , kan vi bestrle dem .
Det er derfor en fremragende metode til at holde produkterne friske alligevel .
Men det vil vre uretfrdigt at pst , at levnedsmidler bestrles af de forkerte grunde - for at give dem et bedre udseende eller skjule fejl og mangler .
Eventuelle skadelige stoffer , som mikroorganismer allerede har produceret , kan ikke fjernes ved bestrling .
Hygiejne- og sundhedsbestemmelserne skal derfor fortsat glde ved produktions- og landbrugsprocesserne .
<P>
Hvordan ved vi s , at disse friske produkter ogs er sikre ?
For det frste har erfaringerne vist os , at levnedsmiddelbestrling er gngs praksis bde i lande i og uden for Den Europiske Union .
Desuden underbygges sikkerheden ved bestrlede levnedsmidler af resultaterne af mere end 50 rs forskning inden for bl.a. Verdenssundhedsorganisationen og Det Internationale Atomenergiagentur .
Bestrling af levnedsmidler bevirker imidlertid , at der dannes nye stoffer p samme mde , som nr fdevarer tilberedes .
Kun for fedtstoffers vedkommende er det ikke helt klart , hvorvidt bestrling kan have negative konsekvenser for helbredet .
Dette krver yderligere undersgelser .
<P>
P denne baggrund konkluderer jeg , at der findes et teknisk behov for levnedsmiddelbestrling , at det ikke indebrer nogen risiko for folkesundheden , at det er nyttigt for forbrugerne , og at det ikke er et alternativ til hygiejnebestemmelser .
De fire betingelser i rammedirektivet fra 1999 er dermed opfyldt .
Derfor vil jeg gerne skabe mulighed for at tilfje bl.a. grntsager , frugt og kornprodukter til positivlisten .
<P>
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er beslutningsforslaget blevet forbedret gennem en rkke ndringsforslag .
Jeg har imidlertid endnu en kommentar vedrrende mrkning .
Mrkningen skal ikke fungere som et advarselssignal .
Nr det er bevist , at produktet er sikkert , er det ikke lngere relevant med en advarsel .
Det vil give forbrugerne det forkerte indtryk , at der alligevel er noget galt med produktet .
For at undg enhver forvirring er det tilstrkkeligt at skrive , at produktet er blevet bestrlet af hygiejnehensyn , ligesom der str p en mlkekarton , at mlken er pasteuriseret .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at min konklusion er , at levnedsmiddelbestrling er ndvendig i en rkke tilflde , for at man kan kombinere friske levnedsmidler og sikre levnedsmidler .
Derfor br vi ikke uden videre afvise levnedsmiddelbestrling , men respektere den for det , den er .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
For fem r siden var fru Bloch von Blottnitz ordfrer for levnedsmiddelbestrling .
Dengang nskede Kommissionen at handle hurtigt og bestrle langt flere levnedsmidler end blot urter og krydderurter .
Nu diskuterer vi det i det mindste frst , hvilket er et fremskridt .
Der er forskellige ordninger i de 15 medlemsstater .
I mit eget land , Nederlandene , bestrles kartofler , men jeg har aldrig set , at det fremgr af etiketten .
Den europiske lovgivning anvendes ikke korrekt p dette omrde .
Bestrling er ikke ndvendigt .
Der findes mange alternativer .
Hvis mrkningen var rlig , ville forbrugerne ikke kbe produkterne .
Det er ogs grunden til , at der findes svigagtig mrkning .
Cyklobutadien er et stof , som altid kan spores , nr et levnedsmiddel er bestrlet .
Derfor er det helt klart muligt at mrke korrekt , idet stoffet altid kan spores .
Det er bestrlingsindustriens akilleshl , for forbrugerne vil ikke vide af det .
Hvis det fremgik udtrykkeligt af mrkningen , at produktet indeholdt dette stof , ville denne industri lide en stille dd .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kunne godt lide kommissrens introduktion af dette emne .
Han fremlagde det rigtigt med en undtagelse . Han lste stk .
3 forkert . Det er ikke s negativt , som han antyder .
Den oprindelige tekst fra fru Breyer , som bifalder Kommissionens forslag om , at den nuvrende liste betragtes som udtmmende , er nu blevet til " bemrker Kommissionens forslag om , at den nuvrende liste kunne betragtes som udtmmende " .
Det er en vsentlig ndring .
Man skal se p alle udvalgets ndringer .
Levnedsmidler er trods alt blevet behandlet med ioniserende strling i 50 r , som ordfreren meget rigtigt sagde .
I mit land , Det Forenede Kongerige , omfatter sdanne produkter grntsager , frugt , kornflager , fjerkr , fisk og skaldyr - men ikke s mange frlr !
De bestrles alle i et vist omfang .
De enkelte lande har forskellige lister .
Det flles holdepunkt er , at bestrlingen ikke m udgre en sundhedsrisiko , er til gavn for forbrugerne , og at produkterne mrkes .
Hvis der er behov for det , og det er sikkert , s hvorfor ikke ?
Det er udvalgets brede holdning .
<P>
Det er alts sikkert .
Det siger WHO og EU ' s Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , og det er derfor et led i forbrugerbeskyttelsen .
Der er f.eks. p hospitaler behov for at beskytte maden til meget srbare patienter mod farlige bakterier .
Bestrlingen kan beskytte mad mod forurening , men den kan ikke ndre forurening eller forrdnelse i mad .
<P>
Kommissionen fremlagde en helt igennem fornuftig meddelelse - et debatoplg - med tre lsningsmodeller , som er den nuvrende EU-liste med tilfjelse af rejer og frlr , medlemsstaternes nuvrende bredere liste eller udelukkende den nuvrende EU-liste .
Jeg tror , at lsningen ligger et eller andet sted omkring den frste og anden lsningsmodel , men vi behandler ikke forslaget til lovgivning i denne fase .
Kommissionen er i lytteposition .
Vi havde brug for at tnke det roligt og ngternt igennem .
Dette er langtfra den Armageddon-trussel , som vi s i den oprindelige betnkning med faremomenter ssom de lange transporter , som udviklingslandene faktisk nyder godt af , nr de eksporterer deres varer .
Billedet af de radioaktive kilder , der udgr en sikkerhedsrisiko ved , at terrorister erhverver sig radioaktive materialer til at forsge at lave vmmelige bomber med , er fjernet fra udvalgets holdning .
Vi leder efter noget lidt mere afbalanceret .
<P>
Betnkningen var i den oprindelige udgave mere som beskrivelsen af det merovingiske dynasti som depotisme , der mildnes af snigmord .
Faktisk har vi en proces til rdighed , som er sikker , hvis den anvendes korrekt .
Den kan vre til gavn , og den br overvejes nje med passende risikovurdering og risikostyring , men uden at sprede panik .
<P>
De ndringsforslag , som fru Grossette og jeg har stillet , og som udvalget har stttet , bringer betnkningen tilbage til den udformning , som Kommissionen sikkert foretrkker , at den skal have .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Kommissionen for den tydelighed , hvormed den har fremlagt situationen med hensyn til behandling af levnedsmidler med ioniserende strling i Den Europiske Union .
Jeg er ogs kommissren taknemmelig for hans klare tilkendegivelser om denne problemstilling .
<P>
Helt tilbage i 1999 , da vi arbejdede p direktivet , var vi bange for , at det ikke ville lykkes for Kommissionen at udarbejde en samlet positivliste inden den 31. december 2000 .
Og hvad er der sket ?
Vi skriver snart den 31. december 2002 , og i stedet for at diskutere , om vi skal vedtage listen eller ej , diskuterer vi de samme ting som i tiden , fr direktivet blev udarbejdet .
<P>
Jeg mener ikke , at vi kan lade tingene vre , som de er , og situationen er uacceptabel .
I sin meddelelse bemrker Kommissionen , at bde FAO og WHO anser det for videnskabeligt bevist , at bestrling er helt sikkert for forbrugerne .
WHO tilskynder endda til , at processen skal anvendes mere , idet den mindsker risikoen for forbrugerne .
Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler bemrker med henvisning til 17 produktkategorier , at behandling med ioniserende strling er uskadelig , og disse kategorier omfatter alle de produkter , der hidtil er blevet behandlet i Den Europiske Union .
Komiten erklrer , at der ikke findes tilflde , hvor den kritiske dosis er blevet overskredet i Den Europiske Union .
<P>
I Kommissionens meddelelse bemrkes det , at de vigtigste forudstninger for behandling med ioniserende strling - licensering , mrkning og kontrol - er opfyldt , og at metoderne for sporing af bestrlingen er blevet valideret , med andre ord , at de ogs opfylder kravene .
Jeg er efterhnden ved at vre trt af , at vi i denne sammenhng konstant fr at vide , at det er muligt at snyde , at der er mulighed for svig osv .
Detektionsmetoderne er p plads .
Vi kan fastsl , hvorvidt produkterne er blevet behandlet , enten lovligt eller ulovligt .
Hvorfor skal vi s konstant igennem denne diskussion igen og igen ?
<P>
Vi kan s se , at alle forudstninger er opfyldt , sledes at der kan udarbejdes en positivliste , og sledes at Kommissionen kan behandle den .
Men Kommissionen er ved at f kolde fdder .
rsagerne til dette fremgr klart af den undersgelse , den har foretaget , hvor man , bare for at nvne t eksempel , opdagede , at levnedsmiddelproducenterne ikke nsker denne behandling .
Og hvorfor gr de s ikke det ?
Som det klart fremgr af meddelelsen , er de bange for en boykot af deres produkter , idet Den Europiske Union og selve denne diskussion er gennemsyret af en ideologi , hvor man ser stort p alle videnskabelige resultater og ganske enkelt ngter at acceptere alt det , der hidtil er blevet udarbejdet og beskrevet .
Og s gr vi tilbage til vores diskussioner og til at begrde denne frygtelige situation .
<P>
S er det , at hygiejneargumentet fiskes frem .
Jeg var med til at udarbejde direktivet om hygiejneforhold ved hndtering af fersk kd .
Jeg skal vre den sidste til at skre noget vk her , men vi drftede HACCP , da vi arbejdede p den nuvrende version af direktivet om fdevarehygiejne .
Vi er udmrket klar over , at dette ikke er acceptabelt overalt , og at vi ogs m bruge andre metoder for at give forbrugerne sikrere produkter .
Det er det , denne procedure skal bruges til .
Den eneste acceptable metode er , at Kommissionen udarbejder positivlisten meget hurtigt og desuden ikke i den form , som nu foresls .
Det , vi virkelig har brug for , er en ndring af situationen i Den Europiske Union .
Vi har ikke rd til fortsat at blive tynget ned af denne ideologiske ballast .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden.">
Mange tak skal De have , hr . Schnellhardt .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0386 / 2002 ) af Langenhagen for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 2 / 2002 om fllesskabshandlingsprogrammerne Socrates og Ungdom for Europa ( RCC0002 / 2002 - C5-0257 / 2002 - 2002 / 2125 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=105 NAME="Langenhagen (PPE-DE)">
. ( DE ) Hr. formand , det var ikke pr. automatik , at Parlamentet skulle beslutte at behandle fllesskabshandlingsprogrammerne Socrates og Ungdom for Europa her i dag .
<P>
Det forholder sig sledes , at det i vores nye forretningsorden hedder , at et sprgsml , der vedtages enstemmigt i et udvalg , ikke lngere behver at blive behandlet p plenarmdet , og Budgetkontroludvalget tog godt imod min betnkning og vedtog den enstemmigt .
Jeg har imidlertid det synspunkt , at Socrates og Ungdom for Europa er temaer af generel interesse for mange omrder af europisk politik og derfor skal fremlgges for en bredere offentlighed , idet denne offentlighed har brokket sig og klaget over den mde , de er blevet forvaltet p .
Denne brokken og murren er nu havnet hos Den Europiske Revisionsret , som i sin srberetning beskriver en rkke alvorlige svagheder , som den har konstateret .
<P>
Revisionsretten bekrfter , at nogle ressourcer ikke er blevet anvendt i overensstemmelse med programmernes mlstninger , og at mlstningerne i nogle tilflde ikke har vret klart defineret .
Den ndvendige forskudsfinansiering var ikke p plads for visse projekters vedkommende , og det gjorde projektledernes og deltagernes arbejde betydeligt vanskeligere om ikke ligefrem umuligt .
<P>
Et voksende antal skoler , universiteter og andre organisationer vender disse programmer ryggen , og jeg kan godt forst , at de ikke savner gode grunde til at gre det .
Desuden er de uforholdsmssigt hje administrationsomkostninger og besvrlige administrationsprocedurer helt ude af proportioner sammenholdt med deres nyttevrdi .
Vi kan ikke tillade , at de tilgngelige ressourcer bliver absorberet i det administrative maskineri i stedet for at finde vej til de mennesker , som de oprindeligt blev bevilget til .
<P>
Andre fejl vedrrte forsinkelser i udbetalingen af tilskud , mangler i den overordnede koordinering og mangel p konkrete strukturer til overvgning og evaluering , isr p grund af programmernes kompleksitet .
<P>
At Kommissionen har udskudt fremlggelsen af sin evalueringsrapport , er ganske enkelt uforsteligt .
Det har s igen skabt forsinkelser for den efterflgende beretning fra Revisionsretten .
Det er rent faktisk utilgiveligt , da det drejede sig om en vurdering af en rapport for perioden fra 1995 til 1999 , og nu skriver vi snart 2003 , nsten fire r senere .
<P>
I 1999 var vi parat til at flge op p det frste program ved at ivrkstte et nyt , som skulle lbe i seks r fra 2000 til 2006 , uden at tage os tid til at evaluere de problemer , jeg har nvnt .
Trods dette har jeg noget meget positivt at sige i min betnkning om srberetningen og om Socrates og Ungdom for Europa .
Jeg er ikke i tvivl om , at disse programmer er vigtige og endda ndvendige for det tvrnationale samarbejde i det forenede Europa , og at de supplerer uddannelsessystemet .
<P>
Men det er ikke det hele : Disse programmer drejer sig i sidste ende om Europas borgere , uanset om de er studerende eller unge arbejdstagere , og de kommer endnu tttere p hinanden , nr udveksling af synspunkter , det , der kaldes en aktiv dialog , og mlrettet undervisning i europiske sprgsml , fremmer den gensidige forstelse inden for sociale anliggender , europisk politik og konomi og samtidig fremmer en dybere europisk integration yderligere .
<P>
Under det femrige program , der krte fra 1995-1999 , blev der afsat 920 millioner euro til Socrates og 126 millioner euro til Ungdom for Europa - ret betydelige summer .
Dette belb blev fordoblet i det flgende program for perioden fra 2000 til 2006 .
Det er bemrkelsesvrdigt .
Snarere end at mindske programmets betydning gr det , at vi str p trskelen til udvidelsen , vores opgave med at tage hensyn til Europas unge og deres uddannelse endnu strre .
<P>
Derfor opfordrer jeg til , at de skaldte kontorer for faglig bistand nu endelig erstattes af offentlige organisationer , og til , at der fastlgges en klar kompetencefordeling mellem Kommissionen og de nationale kontorer med henblik p at fjerne forskellene inden for de enkelte medlemsstater .
De nationale kontorer skal udstyres med tilstrkkelige menneskelige , materielle og konomiske ressourcer til effektivt at kunne lse de opgaver , de fr overdraget .
<P>
For vi er trods alt enige om , at god uddannelse er grundlaget for den fremtidige konomiske succes og for Europas evne til at konkurrere i verden .
Betnkningen indeholder specifikke foranstaltninger til lsning af problemerne . De er et skridt i den rigtige retning og har til forml at sikre , at de vsentligste kendetegn ved Socrates- og Ungdom for Europa-programmerne fremover bliver strre effektivitet , benhed og entusiasme .
<SPEAKER ID=106 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru ordfrer , den betnkning , som fru Langenhagen har udarbejdet , og som blev enstemmigt vedtaget under det seneste mde i Budgetkontroludvalget , gentager for en stor dels vedkommende den store kritik af Revisionsrettens srberetning vedrrende en vis svaghed i opbygningen eller forvaltningen af disse programmer .
Det drejer sig srligt om en appel til et kontor for teknisk bistand og til de nationale agenturer , som ikke var tilstrkkelig klart defineret , samt forsinkelser og mangler ved gennemfrelsen .
<P>
Kommissionen har allerede , som den nvnte i svaret til Revisionsretten , indfrt forbedringer vedrrende gennemfrelsen af de nye Socrates- og Ungdom for Europa-programmer , som fra 2000 efterfulgte de programmer , som Revisionsretten undersgte .
Det er srlig tilfldet for forholdet til de nationale agenturer vedrrende forvaltningen af programmernes decentrale omrder eller hensigten med s hurtigt som muligt at g i den retning , som Revisionsretten har angivet , det vil sige at sljfe det midlertidige kontor for teknisk bistand , s snart Kommissionen kan f sttte fra en instans , der kan gennemfre uddannelsesprogrammet .
<P>
Nr det drejer sig om forbedring af forvaltningen af programmernes decentrale omrder , fastlgger Kommissionens beslutninger , der blev vedtaget i 2002 , mutatis mutandis for hvert enkelt program Kommissionens ansvarsomrder og de nationale myndigheders ansvarsomrder vedrrende de nationale agenturer og stttemodtagerne .
Disse beslutninger faststter ligeledes som tillg de opgaver , som agenturerne skal lse .
For vrigt er kontraktklausulerne mellem Kommissionen og de nationale agenturer blevet klarlagt og forenklet .
<P>
Vedrrende kontrollen med de nationale agenturer faststtes det i Kommissionens beslutninger , som blev vedtaget i 2000 , at ministerierne indfrer kontrol- og hringssystemer vedrrende driften af disse agenturer , herunder deres forvaltning af de decentrale omrder .
Kommissionen varetager inden for rammerne af de kontraktmssige forbindelser med de nationale agenturer disse kontroller og hringer , bde hvad angr deres drift og de finansierede projekter .
Den kontrol , der varetages af Kommissionens tjenestegrene over for de nationale agenturer , og en regelmssig udveksling af informationer mellem de nationale myndigheder og Kommissionen gr det muligt at lave en skrpet opflgning af agenturernes gennemfrelse af de decentrale omrder .
Agenturernes regnskaber skal godkendes af godkendte agenturer , fr de overdrages til Kommissionen .
<P>
Hvad angr forvaltningen af de centrale omrder , er der ligeledes sket fremskridt p dette omrde .
Internalisering af en rkke opgaver , ofte offentlige befjelser , der tidligere hrte under kontoret for teknisk bistand , er gennemfrt , og man venter nu p , at Kommissionen kan sge bistand hos en udfrende instans .
Det forberedende arbejde vedrrende indfrelsen af instansen er begyndt , og instansen skal vre i drift i 2004 med henblik p at overtage de opgaver , der p nuvrende tidspunkt varetages af det midlertidige kontor for teknisk bistand , samt en rkke af de forvaltningsmssige opgaver , der i jeblikket varetages af Kommissionen .
P Kommissionens anmodning er en rkke dokumenter , der bekrfter disse fremskridt , blevet leveret tilbage til fru Langenhagen , efter at hun udarbejdede betnkningen .
<P>
P trods af en rkke svagheder i opbygningen eller forvaltningen af programmerne i perioden 1995-1999 er det ndvendigt at understrege , at Revisionsretten anerkender den ekstra europiske dimension i programmerne , da det ligeledes er tegn p som en begyndelse , at disse to programmer har bidraget til det gede samarbejde mellem universiteterne i EU og i de vrige deltagende lande og har gjort det muligt at gennemfre multikulturelle udvekslingsaktioner til fordel for de unge , og de har i sidste ende haft en ubestridelig betydning for de unge og de studerende .
<P>
Endelig tager Kommissionen meget hensyn til udtalelsen fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som lgger vgt p den betydning , som den lgger i den hidtidige evaluering af de to nye programmer for 2000-2006 og i forenklingen af den nye generation efter 2006 , sledes at der sikres en gennemfrelse af en mere effektiv forvaltning samt forenklede procedurer , srligt ved tildelingen af beskedne stttebelb .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne takke ordfreren varmt , isr for hendes yderst kritiske bemrkninger .
For at tage alle utrovrdige fortllinger om gennemfrelsen i perioden efter 2000 i oplbet vil jeg gerne erindre kommissren - og jeg ved , at det ikke lige er hans kompetenceomrde - om , at vi pr . 6. december i r havde 500 millioner tilbage p B31-budgetkontoen for uddannelses- og ungdomsprogrammer .
500 millioner euro , hr. kommissr - og jeg skal fortlle Dem , hvad det betyder , nr pengene udbetales s langsomt p dette omrde , at det er ved at vre uforsvarligt .
Det betyder , at der raser en klassekrig .
Under disse omstndigheder er de frste , der hindres i at deltage i programmer , af stor vrdi for Europa , studerende fra ikke srligt velstillede familier .
Som reprsentant for Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg sige , at det ikke kun er bureaukratiske problemer , der bare er dukket op . Folk hindres rent faktisk i at modtage noget som helst , og det er noget , som vi helt klart ikke vil acceptere .
<P>
Med hensyn til at give decharge for det kommende r , hr. kommissr , vil vi holde je med , hvad der sker med udbetalingerne fremover , og hvad der bliver gjort ved forsinkelserne i dette program , og jeg hber ligeledes , at vores ordfrer vil undersge det meget nje .
Ellers m enhver hytte sit eget skind - og taberne vil i dette tilflde blive dem , hvis forldre har den mest beskedne indkomst , og som vi fler et srligt ansvar over for .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne tilslutte mig Herbert Bschs tak til Brigitte Langenhagen for indholdet af hendes betnkning og sige , at disse programmers forenkling og gennemsigtighed - som det fremgr af Revisionsrettens beretning - er langt det vigtigste og mest afgrende sprgsml for deres succes .
Jeg mener , at vi , nr vi gr i gang med at oprette nye agenturer - og jeg tror , at der nu er planer for flere dusiner nye agenturer til at forvalte programmer af samme strrelse som dette - frst meget nje m overveje , hvad det er for nogle problemer , som vi nsker at lse , om et agentur virkelig bliver anderledes og vil kunne lse de sprgsml , som disse videnskabelige og tekniske kontorer ikke har vret i stand til .
<P>
Jeg tror , at vigtigere end at foresl agenturer er det at overveje , hvordan hele dette omrde bliver gjort enklere , mere tilgngeligt og standardiseret i alle medlemsstaterne , s alt kan foreg hurtigere , svel med hensyn til betalingerne , som Herbert Bsch var inde p , som med hensyn til udformningen af selve programmet .
Det er denne opfordring til overvejelse , som jeg her srlig nsker at rette til Kommissionen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.20 )
