<CHAPTER ID=4>
Tidsbegrnset opholdstilladelse
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0397 / 2002 ) af Srensen for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om udstedelse af tidsbegrnset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel , der samarbejder med de kompetente myndigheder ( KOM ( 2002 ) 71 - C5-0085 / 2002 - 2002 / 0043 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , inden jeg tager fat p selve diskussionen af fru Srensens betnkning , vil jeg gerne give udtryk for vores store tilfredshed med hendes arbejde og takke hende for hendes personlige engagement i bekmpelsen af den skammelige forbrydelse , som menneskehandel udgr .
<P>
Det direktivforslag , som vi diskuterer i dag , angr jo et srdeles bekymrende problem : den ulovlige indvandring i dens to srlig afskyelige former , dels fremkomsten af menneskesmuglernetvrk , der arbejder af alt andet end humanitre rsager , dels udnyttelsen af udlndinge i forbindelse med menneskesmuglingen .
Mere prcist vedrrer dette direktiv ofrene for menneskehandel og menneskesmugling , to former for kriminalitet , der i vrigt ikke br sammenblandes .
<P>
Et af ngleelementerne i optrvlingen af de netvrk , der udnytter indvandrerne , bestr i at f oplysninger .
Ofrene er de frste , der kan give myndighederne oplysninger , og uden disse oplysninger vil myndighederne have svrere ved at bekmpe smuglernetvrkene .
Formlet med dette forslag er derfor at styrke de instrumenter , der benyttes til at bekmpe netvrkene , ved at indfre en tidsbegrnset opholdstilladelse for ofre for ulovlig indvandring eller menneskehandel , der skal tilskynde dem til at samarbejde med de ansvarlige myndigheder imod disse forbrydelsers gerningsmnd , men undg enhver form for misbrug i anvendelsen af denne mekanisme .
<P>
Det br fremhves , at siden menneskehandel og hjlp til ulovlig indvandring ofte er tt forbundne , dkker tekstens anvendelsesomrde begge forseelser , fordi det i bund og grund drejer sig om den samme kamp .
<SPEAKER ID=8 NAME="Srensen (Verts/ALE)">
Hr. formand , lad mig allerfrst takke de kolleger , som har brugt s meget af deres tid og energi p , hvad der efter min mening har vret et meget frugtbart samarbejde .
<P>
I midten af september blev der i denne sal arrangeret langt den vigtigste konference indtil nu omkring temaet menneskehandel . Den var arrangeret af Den Internationale Organisation for Migration og Kommissionen .
Resultatet deraf er den skaldte Bruxelles-erklring , og heri kan De tydeligt se den centrale betydning af det direktiv , som der i dag skal stemmes om .
Det er vigtigt , at der med det samme gres opmrksom p , at menneskehandel og menneskesmugling i dag udgr en integreret del af vores konomi .
Det drejer sig i virkeligheden om at behandle mennesker , som om de udelukkende var handelsvarer .
Ofre for menneskehandel er samtidig ofre for en hel rkke former for misbrug og forbrydelser .
<P>
Menneskehandel er i mellemtiden ogs blevet et emne , der drftes i udvalg , og nsten alle synes nu at ville markere sig p dette omrde .
Man overser ofte , at handel med mennesker griber om sig , fordi korruption , men ogs ligegyldighed og vantro griber om sig .
I en rkke lande , som snart hrer ind under EU , slger forldre deres brn i hb om at give dem en bedre fremtid .
<P>
Dette forslag til et direktiv er et frste , men derfor vigtigt skridt til omsider at gre noget konkret .
Direktivet beder medlemsstaterne om at udstede en tidsbegrnset opholdstilladelse til ofre for menneskesmugling eller for menneskehandel , som er rede til at samarbejde med de kompetente myndigheder .
Kernen i forslaget er , at myndighederne og ofrene har samme interesser her , nemlig at de kriminelle netvrk fjernes .
Kommissionen har kombineret menneskehandel og menneskesmugling i dette srlige direktiv .
Det forholder sig faktisk sdan , at de to ting i juridisk forstand klart er forskellige , men i virkeligheden er det yderst vanskeligt at skelne mellem dem .
<P>
Forslaget til direktiv er imidlertid udarbejdet p grundlag af det solide kendskab til praksis , som eksperter , der arbejder p omrdet , har .
Den erfaring , som vi f.eks. har gjort i Belgien , beviser , at tidsbegrnset opholdstilladelse ikke forfejler sit ml .
Ogs andre medlemsstater har sdanne systemer , om end med skiftende succes .
Jeg sttter fuldt ud Kommissionens forslag , og det er af vsentlig betydning , at der ikke rres ved det indholdsmssigt .
Dette betyder frst og fremmest , at nogle ndringsforslag , som Udvalget om Borgernes Friheder berrte , ikke er acceptable , for mig isr ndringsforslag 7 og 27 , af den enkle grund , at de delgger hele forslaget .
De gr det til en tom skal .
At stemme for disse ndringsforslag er en nppe skjult godkendelse af den organiserede kriminalitets praksis .
<P>
Jeg vil sige , at dette direktiv str og falder med de minimale sociale foranstaltninger for ofrene .
Et offer vil aldrig samarbejde , hvis vedkommende ikke tilbydes begyndelsen til et alternativ til den situation , som vedkommende befinder sig i .
Lad mig lige kort begrunde to andre aspekter .
<P>
For det frste ville nogle gerne have , at dette direktiv med det samme ogs anvendes for mindrerige .
Ved frste jekast er dette tilsyneladende en god id , simpelthen fordi man aldrig kan gre nok for den yderst srbare situation , som mindrerige befinder sig i .
Men det glemmes , at det , som dette direktiv tilbyder , egentlig kun er et minimum .
I alle medlemsstater tilbydes mindrerige i dag meget mere , og det ville derfor virkelig vre et tilbageskridt , hvis mindrerige kun fik tildelt en sdan minimal beskyttelse og minimale rettigheder .
Dette ndrer ikke ved den kendsgerning , at der absolut er behov for srlige bestrbelser for mindrerige ofre .
<P>
Til sidst vil jeg lige tydeliggre noget i forbindelse med en rkke oprindelige ndringsforslag stillet af fru van der Laan , nemlig ndringsforslag 20 , 25 og 35 .
Med sit alerte juridiske sindelag forestiller hun sig muligheden for , at kontakt mellem offer og forbryder i visse tilflde kan tillades af myndighederne for at fremme efterforskningen .
Det er en fristende tanke , men det er imidlertid juridisk problematisk i en rkke lande .
Der er desuden en reel risiko for bortfrelse eller endda manipulation og intimidering .
Ofre , som vil samarbejde med myndighederne , vil absolut ikke have kontakt med forbryderne , ikke engang p afstand .
<P>
Endvidere vil jeg understrege , at specialiserede og anerkendte ngo ' er , men ogs internationale organisationer og offentlige myndigheder spiller en srlig rolle i dette direktiv .
Som ogs fru van der Laan med rette sagde - og selv om dette p grund af en teknisk fejl ikke er kommet med i den foreliggende tekst , er det opfrt p stemmelisten - spiller ngo ' er ogs en srlig rolle som mellemled mellem efterforsknings- og retsforflgelsesinstanser p den ene side og ofret p den anden side .
I den forbindelse er det ogs vigtigt at understrege , at det , hvad angr ngo ' erne , virkelig skal dreje sig om ngo ' er , der er anerkendt af staten .
Nr alt kommer til alt kan alle , ogs forbrydere , oprette ngo ' er .
Eller hvad der ikke sjldent sker , kan ngo ' er infiltreres og manipuleres .
Derfor tror jeg , at alle , som beskftiger sig med dette emne , skal underskrive en adfrdskodeks .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , iflge internationale vurderinger transporterer menneskehandlere hvert r op til 700.000 mennesker , mest kvinder og brn .
Alene fra de central- og steuropiske stater lokkes rligt 120.000 kvinder til EU .
I disse tal er ikke medregnet hverken ulovlig indvandring eller menneskesmugling .
Det tydeliggr det store behov for koordinerede tiltag mod denne form for organiseret kriminalitet .
Direktivforslaget , som tager sigte p at indfre tidsbegrnset opholdstilladelse for ofre , som samarbejder med de kompetente myndigheder , er et vigtigt skridt .
Der har hidtil ikke vret tvreuropiske regler for behandling af ofre for organiseret ulovlig indvandring og menneskehandel .
Men vi har brug for europiske standarder , hvis vi skal bekmpe denne form for kriminalitet .
Den tidsbegrnsede opholdstilladelse , som foresls her , vil ikke undergrave den nuvrende praksis med at udvise ulovligt indrejste personer .
Myndighederne fr i stedet mulighed for at f informationer og belastende materiale fra samarbejdsvillige ofre , s menneskehandlere og -smuglere kan pgribes og retsforflges .
<P>
En omgende udvisning af ofrene forbedrer ganske vist statistikkerne , men det bringer os ikke et skridt nrmere mlet , nemlig en effektiv bekmpelse af organiseret kriminalitet , hvorimod en tidsbegrnset opholdstilladelse til samarbejdsvillige ofre gr det muligt at f indblik i strukturer , at sprnge kriminelle netvrk og at f gerningsmndene retsforfulgt .
Det m vre vores ml .
<P>
Jeg vil her gerne takke fru Srensen endnu en gang for det engagement , som hun har lagt i denne betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen og de andre grupper for det nyttige samarbejde , som efter min mening har frt til et godt slutresultat i denne betnkning .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Roure (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi skal stemme om en tekst af meget stor betydning . Det er vores opgave at kmpe imod udviklingen af smuglernetvrk , som udnytter mnd , kvinder og brn til menneskehandel , og mlet er naturligvis at indfre en tidsbegrnset opholdstilladelse for ofrene for disse netvrk , nr de samarbejder med retsvsenet eller politiet .
Faktisk har en sdan foranstaltning vret gldende i Belgien , Nederlandene og Italien , og den har haft en yderst positiv virkning .
<P>
Betnkningen fra Patsy Srensen , som jeg isr gerne vil takke i dag , henviser til den europiske menneskerettighedskonvention og EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Ngo ' erne skal skrpe deres sttte til ofrene for menneskehandlen , og vi har styrket ofrenes rettigheder ved at give dem tilladelse til at sge om asyl .
Det ville vre uretfrdigt at ngte dem denne ret , fordi de ofte kun har falske identitetspapirer .
Vi skal lgge mrke til , at det er af altafgrende betydning , at medlemsstaterne forpligtes til at holde menneskehandlerofrenes identitet skjult ved kun at arrangere lukkede retsmder .
<P>
Vi str sledes lige foran et stort gennembrud i Europa i bekmpelsen af menneskehandlen .
Men jeg henleder opmrksomheden p ndringsforslag 7 og 27 , som ngter indehaverne af opholdstilladelser ret til adgang til arbejdsmarkedet , erhvervsuddannelser og undervisning .
Denne ret er fastlagt i artikel 12 i Kommissionens forslag .
Ophvelse af denne bestemmelse ville fuldstndigt forvanske direktivet .
De ofre , som lades i stikken uden hb om at kunne ndre deres situation , vil have meget vanskeligt ved at samarbejde med politimyndighederne og vil nemt kunne lbe lige i armene p mafianetvrkene igen .
Vores opgave er at styrke ofret og hjlpe ham med at f opholdstilladelse fra det jeblik , han har afbrudt enhver forbindelse til det kriminelle netvrk .
Lad os huske p , at det str medlemsstaterne frit for at knytte udstedelsen af en opholdstilladelse sammen med et rehabiliteringsprogram , der sigter mod at integrere ofret i modtagerlandet eller fremme vedkommendes tilbagevenden til oprindelseslandet .
Vi skylder ofrene hjlp og bistand .
Det er p den mde , vi kan sikre , at de ikke falder i igen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , hver eneste dag skndes og krnkes mennesker i Europa , hvis eneste nske er at skaffe sig en fremtid , et nyt liv - for dem selv eller deres familie - p vores kontinent .
Disse menneskers lngsel udnyttes groft af alle mulige former for profitmagere . Folk , der transporterer dem til Europa , og folk , som i vores egne medlemslande udnytter disse menneskers udsathed .
Mange unge kvinder fr deres liv slet i stykker med prostitution og stoffer .
Andre udnyttes i risikofyldte job til en ussel ln og str uden for alle former for sociale sikkerhedsnet .
Menneskesmugling og menneskehandel skal derfor bekmpes med alle retsstatens midler .
<P>
Nrvrende direktiv giver os en ekstra mulighed for at f fat i de store fisk .
Vi har selvflgelig et ansvar for at hjlpe ofrene og give dem mulighed for at f et bedre liv .
Jeg tror , at mange kan have grund til at blive i Unionen , sfremt de nsker det , men det skal ske via de sdvanlige kanaler .
Det handler om ved ofrenes hjlp at finde frem til de store skurke .
Samtidig skal der vre en rimelig og klar balance mellem at hjlpe ofrene og komme forbrydelserne til livs - en kombination af humanisme og retssikkerhed .
<P>
Srensens forslag forbedrer direktivet , men det kan blive endnu bedre .
Srensen har selv vret inde p en del forslag .
Det handler om selvstndige organisationer og statslige myndigheders ansvar , men det handler ogs om at indfje i direktivet , at ofret skal have adgang til arbejdsmarkedet , hvilket ikke ser ud til at vre tilfldet i dette forslag .
Jeg vil gentage det , der allerede er sagt , nemlig at det er klart , at man skal kunne tage sig af de bekymringer og store problemer , som man har , nr man er s udsat .
Jeg vil takke hr . Srensen for en yderst fin indsats .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er vel ingen her i salen eller uden for den , som ville sige , at de ikke vil bekmpe denne form for kriminalitet .
Jeg forstr mere end vel , at politi og anklagemyndigheder lnges efter et rammedirektiv .
Vi politikere m dog tage hensyn til en helhedsbedmmelse og , prcis som den foregende taler sagde , " afbalancere de forskellige interesser " .
<P>
Jeg bryder mig ikke om tekster , som blander forbrydelser mod individet og forbrydelser mod staten sammen .
Vi har fet problemer med det i tidligere direktiver om netop den skaldte trafficking .
Vi har naturligvis brug for et bilateralt politisamarbejde , som er sit navn vrdigt .
Det er netop det , der er et af problemerne .
Det hjlper alts ikke med et direktiv .
Flertallet af de mennesker , der handles med i dag , er kvinder og brn , som udnyttes seksuelt .
Jeg kan ikke sttte denne betnkning , eftersom jeg synes , at det for disse mennesker handler om kynisme .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , Kommissionens forslag er et hderligt forsg p , at Unionen fr mere styr p menneskesmugling og menneskehandel .
De dramatiske omstndigheder omkring ulovlig indvandring er nedvrdigende .
De forbrydere , som ikke kender til sknsel i deres jagt efter indtjening af store pengebelb , skal der gribes ind over for med alle lovlige midler .
Det middel , der foresls her , kan bidrage til det .
I Nederlandene blev der for nogle r siden med succes indfrt lignende lovgivning for ofre for menneskehandel .
<P>
Fru Srensen lgger imidlertid med det samme fingeren p det mme punkt i Kommissionens forslag .
Definitionen " ofre for organiseret ulovlig indvandring " er utydelig .
Hun foreslr , at den baseres p FN-protokollen mod smugling af indvandrere , og at udtrykket " ofre for menneskesmugling " anvendes .
Kommissionen er imod at flge dette eksempel njagtigt for at undg misforstelser .
Direktivet vedrrer nemlig en anden gruppe mennesker end dem i FN-protokollen .
Direktivet vedrrer kun dem , som p en rimelig mde kan betragtes som ofre , og som har vret udsat for trusler p livet eller krnkelser af deres fysiske integritet .
Jeg forstr denne argumentation , men jeg tror , at Kommissionens definition vil skabe mindst lige s mange misforstelser .
Faktisk drejer det sig om de samme begreber .
Problemet er netop , at det i begrebet skal komme til udtryk , at det drejer sig om mennesker , som har lidt uforholdsmssig stor skade .
<P>
Fru Srensen forsger at lse dette ved at foresl udtrykket " ofre for menneskesmugling med udnyttelse som en direkte flge " .
Men heller ikke dette begreb dkker indholdet . For hvad s med den fysiske skade , som Kommissionen taler om ?
Begge definitioner risikerer at fre til misbrug af ordningen .
Rdet m nje overveje , om forbrydelsen menneskesmugling skal optages i direktivet p denne mde .
Isr fordi lovgivning p dette omrde kun findes i Spanien .
<P>
Endvidere vil jeg bemrke , at det ikke forekommer mig at vre en god id at slette artikel 12 .
Adgang til arbejdsmarkedet , til erhvervsuddannelse og undervisning er netop en del af det , som dette system skulle indfre .
Hvis dette udelades , hvilken grund har ofret s til at medvirke ved en retssag mod menneskesmuglere og menneskehandlere ?
Netop gennem muligheden for at tjene nogle penge og f en uddannelse giver man dem i sidste instans flere muligheder i deres hjemland , og man giver ogs selve hjemlandet flere muligheder .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , det forslag til beslutning , der forelgges Parlamentet , fr sit retsgrundlag fra en institutionel ramme , hvor det ikke er svrt at se , at EU-institutionerne og ikke mindst Europa-Parlamentet har sat sit fingeraftryk p den vigtige og ndvendige indsats for at bekmpe en af menneskehedens mest farlige og forkastelige former for ulovlig handel , nemlig menneskehandel , som - og det m vi ikke glemme - ogs omfatter et endnu mere forfrdeligt aspekt , der ofte glemmes og forties , nemlig handel med menneskelige organer .
I den forbindelse har retsmyndighederne i mit land allerede foretaget nogle meget indgende undersgelser , navnlig nr det glder den nordstlige grnse , som har vret ben i lang tid , hvilket er uansvarligt .
<P>
Jeg vil nu sige noget om indholdet i forslaget til beslutning .
Selv om det ikke m g ud over grundlaget for en indfaldsvinkel , som man s afgjort m tilslutte sig af frnvnte rsager , og fordi det er ndvendigt med en konkret bekmpelse af menneskehandel og medvirken til illegal indvandring , m vi ikke glemme faren for , at der ved den praktiske gennemfrelse af disse bestemmelser til fordel for dem , der samarbejder , risikerer at opst nogle smuthuller , s de samme organisationer - ved hjlp af et falsk samarbejde eller proformasamarbejde - i virkeligheden skaber endnu et instrument , som giver folk ulovlig adgang til EU ' s omrde .
Derfor er det efter min mening meget vigtigt , at anvendelsesomrdet og det juridiske forlb begrnses , og at der opstilles nogle meget klare retningslinjer for denne procedures juridiske forlb , s man netop undgr forhalinger og en mulig tilbagevenden .
<P>
Til sidst vil jeg gerne mindes offeret for et forfrdeligt drab for to r siden , der var et udtryk for omvendt racisme . Her blev en ung svensker slet ihjel i Salem , som er en forstad til Stockholm .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne forklare endnu en gang , hvorfor vi fler os ude af stand til at stemme for denne betnkning . Det er , fordi de forudstninger , som den bygger p , er helt forkerte .
Migranterne giver sig i menneskesmugleres og -handleres vold , fordi det i dag er s godt som umuligt at rejse legalt gennem Europa-fstningen .
Det og det alene er udgangspunktet for det her .
Derfor findes der i det hele taget menneskehandel og -smugling , og det er fordi , at de mennesker , som kommer hertil p den mde , bliver presset ud i illegalitet , at de befinder sig i en prekr situation .
Det er kun derfor , at de kan udnyttes i den grad , som de bliver udnyttet .
<P>
For s vidt er Kommissionens forslag i det mindste rligt , da selve titlen gr det klart , at det drejer sig om at sikre , at enhver form for illegal indrejse bliver gjort vanskeligere , frem for at hjlpe menneskehandlernes og -smuglernes " klienter " .
Det kan man se ved , at betnkningen ogs omhandler smuglere , som ikke gr andet end at transportere mennesker illegalt over grnsen mod betaling .
Derfor kan jeg kun sige : Hvis det virkelig drejede sig om at hjlpe folk , hvilket nogle kolleger antyder skulle vre tilfldet , s burde vi konsekvent arbejde p at afvikle grnserne og garantere , at folk frit kan vlge , hvor i verden de vil bo .
<SPEAKER ID=16 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne begynde med at takke for alle de bidrag , der er kommet til denne debat , og for den sttte , som man har udtrykt til Kommissionens forslag .
Fra vores side er vi enige i de ndringer , der sigter p at tydeliggre den foreslede ordning .
Jeg tnker her p den forenklede procedure , muligheden for at forlnge den rimelige betnkningstid , hvis der er tungtvejende grunde , eller hvis det skal sikres , at ofret forbliver til rdighed for de ansvarlige myndigheder .
Vi kan ligeledes sttte de ndringer , der faststter , at ofret skal informeres p et sprog , som vedkommende forstr , eller kan indgive ansgning om asyl , ligesom de ndringer , der bestemmer , at afgrelser om inddragelse af opholdstilladelsen eller afslag p fornyelse heraf kan appelleres , og at inddragelse af opholdstilladelsen br begrundes .
Vi sttter ogs de ndringer , der sigter p at prcisere bestemte begreber : de omhandlede forbrydelsers alvorlighed eller eksemplerne p srbare personer .
<P>
Vi kan imidlertid ikke sttte de forslag , der fjerner adgangen til sociale ydelser eller til arbejdsmarkedet , erhvervsuddannelse og almen uddannelse .
Vi taler om tidsbegrnset opholdstilladelse , og disse foranstaltninger vil ikke kun have en relevant konomisk dimension , men frem for alt vre et betydeligt incitament til at samarbejde med politimyndighederne .
<P>
Vi mener ligeledes ikke , at mindrerige br omfattes af de almindelige bestemmelser .
At tilvejebringe en srlig ramme , der kan sikre strre beskyttelse af mindrerige , som jo er srlig srbare ofre , er srdeles pkrvet .
Endelig mener vi , at det er en ulykkelig id at give ofrene mulighed for at opretholde forbindelse med netvrkene , s de kan fungere som meddelere .
Man m gre sig klart , hvor strke disse netvrk er , hvor srbare ofrene er , og hvilken risiko en sdan lsning kan indebre .
<P>
Sluttelig sttter vi ikke de ndringer , der , selv om de er rimelige og velbegrundede , forekommer os at g ud over dette instruments juridiske grundlag . Jeg tnker her p beskyttelsen af privatliv og identitet for de personer , som impliceres i en retsprocedure , og erstatning for de skader , som de mtte have lidt , hvilket omfattes af andre tekster p dels europisk og dels nationalt plan .
Endnu en gang takker jeg for den sttte , som Europa-Parlamentet giver dette initiativ fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Det bringer os frem til nste punkt p dagsordenen , men vi har et lille problem .
Kommissionsformand Prodi er p vej til Parlamentet , men det varer endnu et lille stykke tid , fr han ankommer til mdesalen .
Mdet vil derfor blive udsat i nogle minutter .
<P>
( Mdet udsat kl . 9.35 og genoptaget kl .
9.45 )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , dette er ikke et sprgsml om procedure .
<P>
I dette jeblik ligger der i Gibraltar havn en olietanker , Moskowsky Festival , som den spanske regering eller nrmere betegnet den spanske flde udviste sidste lrdag og sledes sendte mere end 400 mil vk fra Galicien .
Denne olietanker er ikke god for Galicien eller for Fllesskabets farvande og br ikke vre forankret i en fri havn eller befinde sig i farvande , som bde Spanien og Gibraltar anser for deres egne .
<P>
</P>
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om Kommissionens bidrag til arbejdet i Det Europiske Konvent .
<SPEAKER ID=22 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen vil i dag fremlgge sit andet bidrag til konventet , og det drejer sig om EU ' s fremtidige institutionelle struktur .
For at undg , at pressemeddelelserne giver anledning til misforstelser , vil jeg gre det klart lige fra begyndelsen , at jeg i dag som aftalt udelukkende fremlgger den tekst , Kommissionen har vedtaget .
Hvad angr dokumentet om EU ' s forfatning , der har vret omtalt i pressen , er det ikke andet end et arbejdsdokument og en gennemfrlighedsundersgelse , som kommissr Barnier , kommissr Vitorino og jeg selv har ladet en gruppe juridiske eksperter i Kommissionen foretage for at f en forelbig id om , hvordan en traktat kunne se ud .
Dette dokument er hovedsagelig baseret p strukturen i det forelbige udkast , som Prsidiet har forelagt for konventet .
Da der som sagt er tale om et teknisk arbejdsredskab , har det hverken vret genstand for forhandling eller vedtagelse i Kommissionen , og Kommissionen er sledes ikke politisk ansvarlig for dets indhold .
Selv om det frst og fremmest er til intern brug , ans jeg det dog for rigtigt at informere konventets formand , hr . Giscard d ' Estaing , om dokumentet , og for gennemsigtighedens skyld besluttede vi at gre det tilgngeligt p internettet senest i aften , s vi - ligesom andre har gjort tidligere - giver konventet og alle andre , som mtte have brug for det , et arbejdsredskab .
<P>
For at sl tonen an i min redegrelse og den efterflgende forhandling vil jeg minde om en af dem , der spillede en hovedrolle , da det gjaldt om at lgge grundstenene til det europiske projekt .
Da Jean Monnet skulle illustrere sin bermte metode , sagde han flgende : " Jeg har aldrig vret af den opfattelse , at vi kan ndre den menneskelige natur , men vi kan ndre den kontekst , som mennesker lever i .
Ved at give mennesker de samme regler og de samme demokratiske institutioner kan vi f dem til at opfre sig p en anden mde over for hinanden .
P denne mde lrer europerne i Fllesskabet at leve sammen med hinanden som t folk .
Vi forener ikke stater , men mennesker . "
<P>
Hvis vi i dag nsker at se langt frem i tiden , er vi ndt til at kigge de store statsmnd , som var vores forgngere , over skulderen .
Der er tale om en ansvarsfuld og ydmyg indfaldsvinkel , og jeg foreslr ydmygt , at vi flger Monnets intuition , nr det glder fremtidens store udfordringer .
For at kunne forene alle Europas borgere skal vi skabe en fuldstndig harmoni mellem staterne og befolkningerne .
<P>
Den debat , der har fundet sted siden konventets oprettelse for nogle mneder siden , har allerede fjernet meget tvivl og givet svar p mange sprgsml .
Debatten har frst og fremmest vist , at borgerne ikke nsker , at EU giver afkald p de ansvarsomrder , det har i dag .
Borgerne vil tvrtimod have mere EU p det udenrigspolitiske og retslige omrde samt med hensyn til sikkerhed og sociale sprgsml .
Der er desuden bred enighed om fllesskabsmetoden , som ligger til grund for mange af vores succeser .
Forbindelserne mellem de vigtigste institutioner skal selvflgelig gres enklere og mere klare , men selv de mest skeptiske har forstet , at uden et strkt fllesskabselement ville EU blive mindre effektivt og ogs mindre demokratisk .
<P>
I vores bidrag til konventet tages der netop hjde for disse aspekter .
Her stter vi os kort sagt tre mlstninger , nemlig at EU skal vre mere demokratisk , mere effektivt og mere klart .
Den vej , som vi skal flge for at n disse mlstninger , er endnu ikke fastlagt i detaljer , men vi ved , hvor vi starter , og vi ved , hvor vi skal ende .
Europas forandring skal tage udgangspunkt i EU ' s tosidede natur , nemlig at EU er en union af befolkninger og stater , og hertil kommer EU ' s tredje legitimitetsgrundlag , nemlig varetagelsen af den flles interesse .
Vores forlb skal tage sigte p opbygningen af verdens frste egentlige overstatslige demokrati .
<P>
For at give vores struktur en strre demokratisk tyngde er det ndvendigt med en bedre definition af de vigtigste institutioners rolle og ansvar .
Derfor foreslr vi to nyskabelser .
Den frste vedrrer proceduren for Kommissionens udnvnelse .
Kommissionsformanden skal vlges af Europa-Parlamentet med mindst to tredjedele af stemmerne og ved hemmelig afstemning .
Herefter bekrfter Rdet formandens udnvnelse og udpeger i samrd med ham eller hende de andre kommissionsmedlemmer .
Til sidst godkender Europa-Parlamentet den samlede Kommission , som er udpeget p denne mde .
<P>
Den anden nyskabelse vedrrer Kommissionens dobbelte ansvar over for Europa-Parlamentet og Rdet .
Vi foreslr nemlig , at begge institutioner fr ret til at stille forslag om mistillidsvotum til Kommissionen .
Det giver de tre institutioner en bedre ligevgt og styrker Kommissionens stilling som garant for den flles interesse .
<P>
Der er naturligvis tale om et srlig delikat og dristigt forslag , men efter min mening sikrer det foreslede system en mere ligelig fordeling af beslutningsbefjelserne mellem reprsentanterne for landenes regeringer og befolkningernes reprsentanter , det vil sige mellem Rdet og Parlamentet .
Derfor gr vi ind for en generel anvendelse af den flles beslutningsprocedure .
Al EU-lovgivning , som Kommissionen foreslr , skal vedtages med flertal i Rdet og ligeledes besluttes af Europa-Parlamentet .
<P>
Endelig - og det er noget , jeg tit har gentaget her i Parlamentet - er tiden inde til at stte Europa-Parlamentet p lige fod med ethvert andet demokratisk valgt parlament , hvilket skal ske ved hjlp af en reform af EU ' s finansiering .
Det er et ansvarsomrde , som er karakteristisk for alle verdens parlamenter .
Vi nsker at give Europa-Parlamentet flere beslutningsbefjelser , nr det glder ressourcerne .
Derfor skal Europa-Parlamentet og Rdet vedtage EU ' s budget med den flles beslutningsprocedure , sdan jeg sagde for lidt siden .
Som der ogs str i Prsidiets traktatudkast , br EU ' s ressourcer have selvstndig karakter , og derfor skal der ikke lngere skelnes mellem obligatoriske udgifter og ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
Mine damer og herrer , meddelelsens hovedpunkter hrer alle med til samme system .
F.eks. er EU-institutionernes demokratiske legitimitet tt forbundet med deres funktioner .
Vores vsentligste forslag i den forbindelse bestr kort fortalt af tre punkter .
Det frste punkt er afskaffelsen af enstemmig vedtagelse , eftersom de sorteste jeblikke i EU ' s nyere historie skyldes denne regel .
Nr vetoretten undertiden har lammet beslutningsprocessen med 15 medlemsstater , hvad kan der s ikke ske med 25 medlemsstater eller derover ?
Derfor mener jeg , at reglen om flertalsvedtagelse generelt br vre gldende .
Det nuvrende stemmevgtningssystem er dog meget komplekst , og det er en gde for borgerne - og ikke kun for borgerne , for eksperterne kan heller ikke forst det .
Vi foreslr derfor , at Rdet trffer nsten alle beslutninger med dobbelt simpelt flertal , det vil sige en vedtagelse , der bde reprsenterer flertallet af medlemsstater og flertallet af EU-borgere .
For de vanskeligere sprgsmls vedkommende er der naturligvis taget hjde for et udvidet kvalificeret flertal .
<P>
Det andet punkt vedrrer Rdets formandskab , og det er et emne , man har brugt meget blk p .
Efter min mening vil det forslag om en EU-prsident , som man har stillet fra flere sider , skabe flere problemer , end det vil lse .
<P>
Selv om en EU-prsident p den ene side bidrager til EU ' s kontinuitet og synlighed , fratager en sdan prsident p den anden side medlemsstaterne og os alle sammen muligheden for at blive inddraget p europisk plan .
Desuden er der to problemer mere .
Hvem skulle vlge EU ' s prsident ?
Hvem skulle han st til ansvar over for ?
Hertil kommer ikke mindst det sprgsml , som hr . Verhofstadt var inde p , nemlig hvad prsidenten skulle lave i de 360 dage om ret , hvor Rdet ikke mdes , og hvor George Bush ikke ringer .
Det er klart , at dette hverv ville vre et brud p vores institutionelle struktur .
Derfor anbefaler vi , at man fastholder rotationsordningen , nr det glder formandskabet for Det Europiske Rd , Rdet ( almindelige anliggender ) og De Faste Reprsentanters Komit .
For alle andre grupperingers vedkommende foreslr vi en ny fremgangsmde , nemlig at medlemmerne af Rdets grupperinger vlger et af medlemmerne til formand , og at denne formand sidder i et r .
Denne fremgangsmde skaber strre kontinuitet i arbejdet og sikrer , at formandskabet varetages af personer , som har deres ligemnds fulde tillid .
<P>
Det tredje punkt er EU ' s reprsentation udadtil .
EU skal optrde samlet p den internationale scene for at forsvare sine vrdier og fremme sin samfundsmodel .
P handelsomrdet forhandler EU allerede p lige fod med de andre hovedaktrer p den internationale scene .
Hvorfor kan vi s ikke vre lige s trovrdige p det politiske omrde ?
Her skal vi bruge vores fantasi og vores mod , for det er absolut ndvendigt , at EU taler med n stemme , nr det glder international politik .
Vi foreslr , at der udnvnes en EU-sekretr for udenrigsanliggender .
Sekretren udpeges af Det Europiske Rd i samrd med kommissionsformanden og er ligeledes nstformand i Kommissionen .
Derfor er det klart , at EU-sekretren personligt str til ansvar over for svel Det Europiske Rd som kommissionsformanden .
Som medlem af Kommissionen deler han dog Kommissionens ansvar over for Europa-Parlamentet .
<P>
Som De kan se , er der tale om en vigtig nyskabelse , men jeg vil gerne gentage , at den er uundgelig .
P grund af ndringernes omfang - og dette er vigtigt - har vi taget hjde for en overgangsperiode , og efter denne overgangsperiode skal EU-sekretren til fulde ptage sig sit hverv .
Jeg vil kort beskrive dette hverv .
EU-sekretren udver selvstndigt Kommissionens initiativret p det udenrigspolitiske omrde i henhold til Rdets retningslinjer .
Rdet - eller en gruppe medlemsstater - kan dog anmode sekretren om stille Rdet nogle hensigtsmssige forslag til , hvordan man kan n de flles mlstninger .
EU-sekretren for udenrigsanliggender er ogs ansvarlig for gennemfrelsen af de flles beslutninger , og sekretren er - vigtigst af alt - EU ' s eneste udenrigspolitiske reprsentant over for tredjelandene og andre internationale organer .
Der er flere af EU ' s aktiviteter , som er forbundet med udenrigspolitikken , f.eks. handelspolitikken og udviklingssamarbejdet .
Disse aktiviteters kontinuitet sikres af samarbejdet mellem EU-sekretren og kommissionsformanden , som i dette tilflde har en koordineringsrolle .
Sprgsmlet om EU ' s reprsentation udadtil er ligeledes relevant p det konomiske omrde .
Det er nemlig ndvendigt , at der findes en lsning p sprgsmlet om eurozonens reprsentation p internationalt plan .
Euroen giver en anerkendt konomisk styrke , og den skal ogs vre en politisk styrke , der gr sig gldende uden for EU .
<P>
Jeg kommer nu til det tredje og sidste vigtige punkt i vores forslag , nemlig forenkling og klarhed .
Den nuvrende stak af direktiver , beslutninger og forordninger , som tilsammen udgr vores lovgivningsaktiviteter , er mske den strste hindring for , at borgerne kan forst EU-institutionerne .
Efter Kommissionens mening er det p tide at rydde op i de instrumenter , vi har til rdighed .
Derfor foreslr vi , at bestemmelserne udelukkende opdeles i tre kategorier , nemlig forfatningslove , der vedtages med udvidet kvalificeret flertal i Europa-Parlamentet og Rdet , love , som Parlamentet og Rdet vedtager med den flles beslutningsprocedure , og gennemfrelsesforordninger , som Kommissionen vedtager til disse loves gennemfrelse .
<P>
I forfatningstraktaten skal der skelnes tydeligt mellem love og gennemfrelsesbestemmelser .
Det er ligeledes ndvendigt med en klar fastlggelse af , hvem der skal gennemfre EU-lovgivningen .
Vi foreslr , at gennemfrelsesbefjelserne - og jeg gentager , at det er gennemfrelsesbefjelserne - udelukkende er forbeholdt Kommissionen , der som sagt str til ansvar over for bde Parlamentet og Rdet .
Gennemsigtighedsprincippet skal ogs glde for den skaldte komitologi .
Derfor er det efter vores opfattelse hensigtsmssigt , at det kun er de rdgivende udvalg , som bevares .
Jeg vil gerne gentage , at nr den lovgivende magt beslutter at gennemfre en lov p EU-plan , skal Kommissionen have ansvaret for dens gennemfrelse .
Hvis der derimod er tale om en uddelegering af lovgivningsmssige opgaver til Kommissionen , er det rigtigt , at den lovgivende magts to organer - Rdet og Parlamentet - skal have samme mulighed for at udve kontrol med Kommissionens aktiviteter , det vil sige den skaldte call back-procedure .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , da jeg mindede om Jean Monnets ord i begyndelsen af min tale , sagde jeg , at vi i denne fase af det forenede Europas opbygning skal se langt frem i tiden .
Den debat , som konventet har givet anledning til i de sidste par mneder , har allerede udvidet vores horisont meget .
Parlamenterne og de nationale regeringer troede p konventet lige fra starten og lod sig reprsentere af fremtrdende personligheder .
Konventets mlstninger er blevet mere ambitise .
Det drejer sig ikke lngere kun om at sikre , at institutionerne fungerer efter udvidelsen , men ogs om at finde ud af , hvordan de kommende generationers EU i det hele taget skal se ud .
<P>
Jeg er glad for denne udvikling .
Det konvent , som Parlamentet og jeg gik s strkt ind for , giver vores medborgere og hele verden en analyse af alle aspekter ved vores institutioner .
Jeg er ogs glad for , at det sker i fuld benhed .
I de kommende mneder vil et nyt , forenet Europa se dagens lys , og vi kan vre stolte af , at det sker p en gennemsigtig og demokratisk mde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , mine damer og herrer , kommissionsformanden har netop hstet stort bifald .
Det glder mig for ham personligt , men det glder mig ogs for sagen .
Vi kan ikke altid give kommissionsformanden s stort et bifald . Hr .
Prodi , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil gerne takke Dem og den samlede Kommission oprigtigt for det arbejde , De har udfrt .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at vores gruppe sttter Kommissionen med hensyn til EU ' s og dets institutioners fremtid .
Det betyder ikke , at der ikke vil vre meningsforskelle i detailsprgsml , og dagens debat er ogs et led i en proces , hvor vi skal udveksle synspunkter , og en proces , som ogs andre tager del i , f.eks. regeringer , som vi til sidst ogs skal opn et resultat med .
<P>
Jeg tror , at det vigtigste i debatten i de kommende mneder er , at Kommissionen og Parlamentet i utvetydige vendinger gr fllesskabsmetoden til grundlaget for konventets arbejde .
Fllesskabsmetoden betyder , at EU ' s institutioner handler i fllesskab , og det vil navnlig sige , at vi p det bestemteste m afvise den mellemstatslige metode .
Jeg vil ogs gerne skre det ud i pap , i fuld offentlighed : Hvis den mellemstatslige metode vinder i konventet , s vil vi ikke kunne sttte det .
For s vidt er vi fuldt ud p linje med Kommissionen .
<P>
Vi nsker et demokratisk Europa , og et demokratisk Europa er for os ensbetydende med et reprsentativt demokrati p EU-plan .
Det vil sige , at Europa-Parlamentet inddrages tt i alle lovgivningssprgsml , som en 100 % medlovgiver , som Romano Prodi sagde .
Men et demokratisk Europa forstet som et reprsentativt demokrati betyder ogs , at vi anerkender subsidiaritetsprincippet .
<P>
Hvis vi ikke nsker et kammer p EU-plan bestende af nationale parlamentsmedlemmer , s m vi ogs bestrbe os p at definere , hvilke opgaver der er europiske opgaver .
Alle andre opgaver er opgaver for EU ' s medlemsstater , og det er op til EU ' s medlemsstater at definere , hvad der er nationale anliggender , hvad der er regionale anliggender , og hvad der er anliggender for de lokale myndigheder .
P alle disse fire planer - lokale myndigheder , regioner , nationer , EU - skal princippet om det reprsentative demokrati glde .
<P>
Det vil sige , at vi m forbinde fllesskabsmetoden p EU-plan med subsidiaritetsprincippet .
Europa skal vre mere effektivt - det m jeg understrege - og gennemskueligt og lettere at forst .
For os er det helt afgrende , og det hnger sammen med fllesskabsmetoden , at det Europa , som vi bygger , skal vre et retsfllesskab .
For hvis det ikke er et retsfllesskab , s vil det blive et Europa p et mellemstatsligt grundlag , og det vil vre at bne dren p vid gab for opportunisme , og historien har vist , at det har vret en meget skidt ting for Europa .
<P>
I de fire minutter , som jeg har til rdighed , kan jeg ikke tale om de mange detaljer , men jeg henstiller indtrngende til , at vi altid gr dette metodiske sprgsml til forbilledet for de enkeltafgrelser , som vi skal trffe .
Min anmodning til medlemmerne af konventet , og lad mig gentage det her , er : Srg for , at konventet opnr resultater .
Hvis vi ikke formr at opn resultater i konventet og overdrager denne opgave til regeringskonferencen , vil resultatet af denne konference vre mindre fllesskabsmetode end det , vi kan opn i konventet .
<P>
Jeg opfordrer derfor til at gre arbejdet frdigt i konventet , at vre villig til kompromiser i det forum , s vi kan fremlgge et fornuftigt forslag til en europisk forfatning inden udgangen af juni 2003 .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer , jeg skal frst oplyse , at jeg har skrevet til Kommissionens formand , hr . Prodi , ligesom jeg gjorde det den 14. august , for at anmode om solidaritet med tyskerne , strigerne og tjekkerne , og gjort ham opmrksom p , at vi nu , hvor olieudslippet er net til Galicien , m huske p , at galicierne er europiske statsborgere .
Jeg beder Dem ikke om at tage fire kommissrer med , som da De besgte Tyskland , for at vandre rundt i mudderet , men jeg henstiller , at De , hr. formand for Kommissionen , fremkommer med en klar solidaritetstilkendegivelse .
Desuden br De ikke glemme , at De har et omfattende ansvar p mange omrder .
F.eks. ville det vre hensigtsmssigt , hvis kommissr Fischler , som er en indlandsperson , blev opmrksom p , at 60 % af verdens industriproduktion af pighvar er truet .
<P>
For s vidt angr Kommissionens forslag til konventet , vil jeg frst og fremmest sige , hr . Prodi , at Den Socialistiske Gruppe glder sig over , at Kommissionen har gjort sin pligt som drivkraft - selv om De er kommet til Parlamentet til fods - og som traktatens vogter .
De har p et passende tidspunkt forelagt et forslag , som min gruppe finder positivt , og som desuden bidrager til at gre konventets arbejde mere dynamisk .
Vi mener , at det er et udmrket forslag .
Det indeholder mange aspekter , som vi kan tilslutte os fuldt ud : ophvelsen af reglen om enstemmighed i Rdet , forslaget om et demokratisk budget med afskaffelse af de obligatoriske udgifter , og , for s vidt angr indtgtssprgsmlet , kan jeg oplyse , at min gruppe har stemt , og at flertallet i gruppen gr ind for en fllesskabsskat , forslaget om europiske valglister , en harmoniseret valgproces og en lovende tilgang til komitologisprgsmlet .
Andre forslag hilser vi velkomne som arbejdsforslag , herunder forslaget om , at Kommissionens formand skal vlges af Europa-Parlamentet , hvilket der er et bredt flertal for her i Parlamentet .
Vi er ikke overbeviste om , at enstemmig godkendelse i Det Europiske Rd er pkrvet .
Det skal bemrkes , at Det Europiske Rd lige siden Korfu har truffet flertalsafgrelse om valget af Kommissionens formand .
Selv om det i Deres tilflde skete ved akklamation .
<P>
Tilsvarende har vi tilsluttet os sammenlgningen af den hjtstende reprsentant for Rdet og Kommissionens nstformand for eksterne anliggender , idet det kan give os strre styrke .
Under alle omstndigheder br vi tage et afgrende skridt i retning af en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Jeg vil nu nvne de forslag , som vi klart m tage afstand fra .
For det frste kan vi ikke acceptere tanken om , at Det Europiske Rd skal kunne vedtage et mistillidsvotum til Kommissionen .
Det vil delgge balancen mellem institutionerne .
<P>
Vi m bevge os videre fra flles beslutningstagning til delt lovgivningsmagt .
I denne henseende br der vre et lovgivende rd , som er et virkeligt andetkammer , det vil sige et kammer , der lovgiver i offentlighed , demokratisk , gennemskueligt og klart .
Vi m lse problemerne i forbindelse med Rdets kombination af udvende og lovgivende magt .
Jeg foreslr i denne forbindelse , at vi optager Trumpfs og Solanas forslag og indholdet af Poos-betnkningen , som er yderst fornuftige .
<P>
Til sidst , hr. formand for Kommissionen , vil jeg ppege , at Parlamentet sidste mned anmodede om et forslag til konventet om et retsgrundlag for beskyttelse af pluralismen i de europiske medier .
Det er der intet af i Deres forslag , og jeg hber , at konventet vil indfje det .
<P>
Hr. formand , hvad angr Penelope-dokumentet , er jeg af den overbevisning , at vi m arbejde som Penelope , men i hold .
Kommissionen og Parlamentet vil givet skulle arbejde om natten for at forsge at udbedre de skader , andre har forrettet om dagen .
Og jeg m erindre om , at transaktioner , pagter og kompromiser indgs til sidst , det vil sige sidst i konventet .
I mellemtiden m vi arbejde skulder ved skulder for den flles fllesskabssag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , det er sommetider en fordel at vre talsmand for den tredje gruppe i Parlamentet , da det har givet mig tid til at lse Kommissionens redegrelse .
Jeg kan derfor med en vis autoritet sige , at jeg i allerhjeste grad sttter den .
Den bedyrer p det kraftigste Kommissionens ortodokse funktion og br flytte debatten om , hvor magten ligger , midt i konventet .
Den er en udfordring for de stats- og regeringschefer , der foretrkker at komme med vage ytringer i konventet , men som er alt for bange til at bidrage med officielle forslag .
<P>
Da de fleste punkter i Kommissionens program ogs fremgr af mit udkast til en fderal Union , er det klart , at jeg ikke er den strste kritiker , og , selv om jeg bifalder den kraftige afvisning af iden om en overformand for Rdet , er jeg bekymret og forbeholden over for forslaget om et udvende formandskab for Rdet .
Mon ikke det ville indebre mere af den inkonsekvens og de uoverensstemmelser med Kommissionen , som vi har for jeblikket ?
<P>
Det ville naturligvis vre en forbedring at flge logikken i det , De foreslr vedrrende udenrigs- og sikkerhedspolitikken , der er en sand kloning af hr . Solana og hr .
Patten , og flge den praksis p de to andre omrder , hvor Rdet har udvende befjelser . Hvorfor ikke lade den ansvarlige kommissr have formandskabet for Rdet i forbindelse med udarbejdelsen af den konomiske politik og indre anliggender ?
<P>
Trods visse forbehold vil Parlamentets delegation i konventet ikke desto mindre flge de overordnede linjer i dette forslag , og jeg ser frem til et tt samarbejde i konventet med hr . Barnier og hr .
Vitorino .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , til forskel fra min kollega fra Den Liberale Gruppe har jeg , i min egenskab af talskvinde for Parlamentets fjerde gruppe , ikke vret i stand til at lse Kommissionens meddelelse inden for den tid , jeg havde til rdighed , da jeg netop har fet at vide , at den er p 145 sider , og jeg lyknsker hr . Duff med hans evne til at hurtiglse dokumentet !
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at jeg hilser med tilfredshed , at Kommissionen p nuvrende tidspunkt yder et substantielt og konstruktivt bidrag til konventet og her har prsenteret os for sine synspunkter i tide , for det garanterer , at Kommissionens bidrag kan tilgodeses i konventets arbejde .
I januar vil vi jo pbegynde arbejdet med det konkrete indhold af forfatningstraktaten , og jeg er sikker p , at Kommissionens forslag da vil spille en vigtig rolle .
<P>
Hr. kommissionsformand , jeg er enig i de ml , som De nvnte , for det drejer sig om at gre EU mere demokratisk , mere effektivt og mere gennemskueligt .
Jeg bifalder udtrykkeligt , at De har fremhvet EU ' s dobbeltkarakter som en medlemsstaternes og en befolkningernes Union , og jeg mener , at det hrer til en af konventets opgaver at gre EU til det frste gte supranationale demokrati i verden , som De kaldte det fr .
<P>
P baggrund af det , som De netop har sagt , vil jeg gerne kort nvne de ting , som jeg sttter .
Den klare bekendelse til fllesskabsmetoden , Deres forslag om at ge og styrke Parlamentets rolle , om at udvide proceduren med flles beslutningstagning til alle lovgivningsmssige beslutninger .
Jeg sttter forslaget om , at Europa-Parlamentet i fremtiden skal vlge kommissionsformanden , og jeg er ogs enig med Dem i at afvise indfrelsen af en permanent rdsformand .
Jeg sttter ogs forslagene vedrrende lovgivningsarbejdet , som De netop har nvnt .
<P>
Jeg vil gerne tage et problem op , som De ikke nvnte i Deres tale , nemlig sprgsmlet om opdelingen af traktaten i to dele .
Man gr jo generelt ud fra , at det hnger sammen med , at den samlede forfatningstraktat skal vre primr ret .
Men endnu har ingen forklaret , hvordan det berettiger til at opdele forfatningstraktaten i to dele , og det rejser naturligvis sprgsmlet om de forskellige revisionsprocedurer for de to traktatdele .
Derfor vil jeg gerne vide , hr. kommissionsformand , om Deres forslag i dag indeholder noget om forskellige revisionsprocedurer for forfatningstraktaten .
Jeg sprger , fordi t er klart : Iflge tysk ret ville det ikke vre muligt f.eks. at gre det lettere at foretage ndringer af anden del af forfatningstraktaten , det vil sige , hvis det viste sig , at EU i praksis skulle have en kompetence-kompetence .
Det skal med andre ord vre klart , at ogs anden del af traktaten i fremtiden skal vre underkastet ratifikationsproceduren i de nationale parlamenter , og her vil jeg , som jeg allerede har sagt , gerne hre , hvilken holdning Kommissionen har til det .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber (Verts/ALE).">
Hr. formand , bedre sent end aldrig , kunne man sige om Kommissionen !
I Europas hidtidige integrationshistorie har der faktisk ikke vret en stor etape , som ikke er startet med en vision fra Kommissionen , et stort koncept og en hvidbog .
Denne forfatningsproces er egentlig det frste store skridt , hvor Kommissionen forsigtigt halter bagefter , og den har snarere reageret frem for at vise vejen .
<P>
Jeg bifalder alligevel det , som kommissionsformand Prodi har sagt .
Han har opsummeret konventets hidtidige resultater , valgt den rigtige side i nogle stridssprgsml - om jeg m vre s fri , jeg mener Europa-Parlamentets side - srligt til fordel for et flles Europa , imod et Europa p et mellemstatsligt grundlag , og han er kommet med en rkke intelligente forslag . Jeg har heller ikke vret i stand til at lse dette dokument s hurtigt som hr .
Duff . Jeg kan kun komme med nogle f begrnsede kommentarer .
<P>
n ting skal ogs siges om dette papir : Det fr ikke ligefrem gnisterne til at springe !
Det vkker ikke den store entusiasme og tegner ingen store billeder .
Det forsger ikke at inddrage offentligheden , Europas borgere , i denne store magtkamp .
Det er et meget forsigtigt , mske ogs teknokratisk , sikkert klogt , og undertiden endda sindrigt papir .
Ja , De gr ind for fllesskabsmetoden , men i den forbindelse burde De ogs have prsenteret et tydeligere billede af Europas enhed .
Denne europiske integration indebrer store opgaver og vigtige horisonter , men dem har De ikke prsenteret her .
<P>
Den sociale dimension , som mske er det afgrende punkt , som konventet kan strande p , er nsten ikke omtalt .
Det samme glder for det europiske demokrati .
Dette papir taler f.eks. om en " konstitutionel tekst " frem for en egentlig forfatning .
<P>
Ja , De gr ind for at afskaffe reglen om enstemmighed , men ved ndringer af kommissionsforslag skal den s fortsat glde .
Enhed og demokrati er meget godt , men at f tillagt magt er dog en anelse vigtigere .
Hvad chartret om grundlggende rettigheder angr , kan jeg ikke finde noget om adgangen til EF-Domstolen , som trffer afgrelse om de grundlggende rettigheder .
Parlamentets rolle skal ges , men Kommissionen har fortsat patent p initiativretten .
Parlamentet skal vlge kommissionsformanden , men formanden skal ogs vre ansvarlig over for Rdet .
Og Kommissionens ansvar er langtfra klart , idet den fr langt strre spillerum til taktiske manvrer , mens offentligheden opnr relativt lidt .
<P>
Jeg nsker ikke at f det til at lyde alt for kritisk .
Det er et forslag , som ogs gr Kommissionen til Parlamentets allierede , men jeg havde nsket mig mere beslutsomhed med henblik p at tackle de vigtige opgaver og svare med nogle visioner , navnlig omkring Europas svar p globaliseringens farer , p den uhrt intellektuelle og politiske udfordring i at udvikle et supranationalt demokrati , at tage delingen af magten alvorligt , at tage afvisningen af et Europa p et mellemstatsligt grundlag alvorligt , at gre lovgivningsprocessen mere ben og at give offentligheden uindskrnket aktindsigt .
<P>
Jeg hber , at vi fortsat kan overtale Kommissionen til ikke kun forsigtigt at gre flles sag med os , men til ogs at vre en forbundsflle med hensyn til nye horisonter i den europiske integration .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. kommissionsformand Prodi , vi har med selvflgelig opmrksomhed lyttet til Deres indlg , og vi finder deri nogle positive aspekter og nogle , som vi m tage afstand fra .
Det er kun normalt og sundt i et demokrati .
Det er imidlertid vigtigt at fremhve , at vi her har et afgrende bidrag til udformningen af fremtidens Europa , der , sammen med de andre , vil gre , at konventet kan fre sit arbejde videre mod et flles og politisk realistisk resultat , der jo er den eneste mde , som forhbentlig vil give os styrke og evne til at pvirke den kommende regeringskonference .
<P>
Ud over forskellige konkrete forslag og lsninger , som vi skal diskutere i konventet , og som naturligvis er udtryk for Kommissionens holdning og dens nske om en styrket position inden for den eksisterende institutionelle struktur , ser vi i Deres ord frst og fremmest et forsg p at besvare et grundlggende sprgsml .
Det grundlggende sprgsml , som vi alle , ogs Kommissionen , m besvare , er , hvordan et udvidet EU kan fastholde evnen til at n sine grundlggende ml om udvikling og konomisk og social samhrighed , frihed og sikkerhed for sine borgere , bde dem i de nuvrende og i de kommende medlemsstater .
<P>
Det europiske projekt bliver , m vi erkende , en stadig mere kompleks proces , ikke kun p grund af den interne dynamik , der ligger i den naturlige spnding mellem national suvernitet og nsket om at konsolidere en europisk suvernitet , men ogs fordi den udspiller sig i en international sammenhng , der er stadig mere prget af internationaliseringens flger og farer , af terrorismens trusler , af voldelige konflikter stort set overalt , af finans- , milj- , energi- og beskftigelseskriser samt af udstdelse og fattigdom .
Vi m dog anerkende , at alle disse sprgsml er blevet bent , modigt og serist behandlet i konventet .
Der m heller ikke vre lukkede sprgsml eller rejses barrierer for debatten .
Det er de nuvrende og kommende medlemsstaters befolknings krav og ret .
<P>
For vores vedkommende er der en voksende tillid til konventet , fordi det ud over de nu traditionelle EU-institutioner ogs omfatter de nationale institutioner , alts medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter .
Uden ligefrem at opstille to forskellige flje , fordi netop omstndighederne har gjort , at alle heldigvis har blandet sig i konventet , er det jo dog sdan , at denne nationale komponent er en gevinst for debatten .
Hvorfor det ? Fordi der ikke kun er n europisk offentlighed , men hele 15 , og snart 25 , og senere endnu flere nationale offentligheder , og det er dem , som vi br henvende os til , for det er dem , der kan pvirke , hvilken vej Europa skal bevge sig .
<P>
Men lad os vre konkrete .
Hvad er s sagens kerne ?
Politisk er det at diskutere , debattere og definere " ting " s enkle som EU ' s demokratiske legitimitet og styringsmuligheder . Det er ogs EU ' s ml og plads i verden , fordeling og faststtelse af EU ' s befjelser og disses tilpasning til fllesskabsretten , forenkling af EU ' s retsinstrumenter , dets demokrati , gennemsigtighed og effektivitet , de nationale parlamenters rolle , beslutningsprocessens effektivitet og institutionernes funktion i et udvidet EU samt udarbejdelse - eller ikke - af en europisk forfatning .
Sagens kerne er alts det hele , og kun godt , for det er p den mde , debatterne br foreg .
<P>
Derfor er det frste sprgsml , som vi m stille os , dette : Hvad er det for et Europa , som vi gerne vil opbygge ?
Derfor m vi definere denne europiske model politisk .
Det har alle et ansvar og en pligt til at gre .
Kommissionen har gjort det i dag , nok en gang , og vi for vores del kan sige , at vi har tillid til nationerne og bliver ved med at have det , og at vi derfor tror p Europa .
Vi har tillid til nationalstaten , og derfor tror vi p et Europa , der som sin forudstning har sine nationernes beslutningsfrihed og staternes juridiske ligeret .
Vi har tillid til deres folk , og derfor tror vi p et Europa , der betyder get demokrati og ikke det modsatte , alts get bureaukrati .
Vi har tillid til mangfoldighed , og derfor tror vi p et Europa , der respekterer staternes traditioner , bevarer deres kulturarv og vrner om deres sprog .
Vi har tillid til nrhed , og derfor tror vi p et Europa , der ikke vil trffe de beslutninger , som staterne med fordel kan trffe .
Vi har tillid til solidaritet , og derfor tror vi p et Europa , hvor den konomiske og sociale samhrighed ogs betyder velstand for dets befolkninger , ogs i periferien og den yderste periferi uden forskel .
Vi har tillid til fred , stabilitet og sikkerhed , og derfor tror vi p et forenet , men ikke et ensartet Europa , der str for hje ml og har vrdier og principper som sin ledetrd .
<P>
Jeg slutter med at konstatere , at den naturlige modtager af Kommissionens bidrag her i dag er konventet .
Konventet er nu p vej ind i den afgrende fase af sit arbejde , hvorfor vi hber , at de forslag , som det mtte fremkomme med , og som vi gerne ser politisk realistiske og kompromissgende , opfylder dets mission om at tilvejebringe et grundlag for , at stats- og regeringscheferne p den nste regeringskonference kan trffe de bedste beslutninger p vegne af de medlemsstater og de befolkninger , som de reprsenterer .
Det er dt , der er vores pligt .
<SPEAKER ID=29 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , Kommissionen foreslr - ikke uventet - mere magt til sig selv .
Europa-Parlamentet og EU-statsministrene slr ogs til lyd for at f mere magt .
Det er ikke svrt at forudse kompromiset p topmdet i Rom nste r i december .
Statsministrene vil nppe give slip p udenrigs- og sikkerhedspolitikken , s de vlger en fra Det Europiske Rd til at reprsentere Unionen udadtil .
De kan f.eks. f Tony Blair til at blive Unionens frste prsident og s gre Aznar til formand for den nste Kommission .
S kan Kommissionen i stedet for udenrigs- og sikkerhedspolitikken f magten over det udbyggede retspolitiske og politimssige samarbejde , som jo er Aznars srlige tilbjelighed .
<P>
Kommissionen kan ogs f gede udvende befjelser , og Aznars ledelse blive en rigtig regering , der skal st til ansvar .
Ja , men for hvem ?
Det bliver nppe Europa-Parlamentet alene men formentlig Giscards foreslede kongres , hvor ogs de nationale parlamenter kan tages som gidsler , uden at de fr andet end en klappekongres , hvor man kan klappe ad statsministrenes flertalsbesluttede kommissrvalg .
<P>
Europa-Parlamentet fr til gengld afskaffet sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter og dermed mere magt over udgifterne , og det fr udbygget den flles beslutningstagning til flere omrder og fr dermed strre indflydelse p lovgivningen .
EU-statsministrene styrkes , Kommissionen styrkes og Europa-Parlamentet styrkes .
Nr alle overnationale institutioner styrkes , m der vre nogen , der taber . Det er vlgerne .
De mister det sidste ord over lovene p flere omrder . De fr mindre demokrati , hver gang der gives mere overnational udemokratisk magt i EU .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , det forslag til institutionel reform , som Kommissionen stiller i dag i Det Europiske Konvent og i Europa-Parlamentet , og som journalisterne allerede har haft adgang til i mindst to dage i sin substans , indeholder en klar fornyelse med hensyn til Kommissionens ansvar over for Rdet .
Denne " fornyelse " fungerer imidlertid p alle omrder som undskyldning for at ge befjelserne til dette organ , som tidligere betragtedes som den eneste vogter af de generelle europiske interesser .
Men det er en snrklet tankegang .
<P>
Lad os tage eksemplet med det initiativmonopol , som Kommissionen foreslr at konsolidere og udvide til alt , hvad den kalder det lovgivende omrde .
Hvorfor skulle det vre sdan , at 20 kommissrer kender mere til de generelle europiske interesser end samtlige regeringer , der er forsamlet i Rdet ?
Selvflgelig siger man , at den enkelte regering forsvarer sine nationale interesser , men deres flles forhandlinger gr det netop muligt at komme ud over dette stadie .
Det samme glder markedet . Den enkelte forbruger forsvarer sine egoistiske interesser , men deres samlede transaktioner skaber ikke desto mindre de priser , som giver det bedst mulige generelle resultat .
Kommissionen befinder sig sledes med sit initiativmonopol i en position som plankonomen , der foregiver at kende priserne bedre end markedet .
I en verden , der fokuserer p benhed , frihed og demokrati , er dette uacceptabelt .
<P>
Dette initiativmonopol , som fasttmres af kravet om enstemmighed i Rdet for at forkaste Kommissionens forslag og af kravet om udvidet flertal for at godkende dem , forvansker hele den europisk beslutningsproces og bidrager utvivlsomt til den mrkbare afstand mellem Unionen og borgerne .
Efter vores mening skal vi reformere det ved at tage et samlet overblik over institutionerne .
Enten bner man dette inititativmonopol for andre intervenienter som f.eks. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , som er i besiddelse af en uforngtelig demokratisk legitimitet , eller ogs fastholder man det , men s giver man til gengld officielt vetoret til hver af de nationale parlamenter .
Under alle omstndigheder forekom det , at den seneste forhandling i konventet om Kommissionens initiativmonopol var afsluttet , endnu fr den var blevet bnet .
Lad os hbe , hr. formand , at denne nye tekst fra Kommissionen har den utilsigtede virkning , at den genbner forhandlingen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg finder et dokument som denne kommissionsmeddelelse , der brer valgsproget " fred , frihed og solidaritet " , meget lovende , og jeg mener , at det meget vel kunne anvendes til den europiske forfatning .
I vrigt har jeg , selv om jeg har lst teksten meget hurtigt , bemrket , at Kommissionen er lidt tilbageholdende og taler om en tekst af forfatningsmssig karakter .
Lad os tale om en forfatning .
Det udkast , Parlamentet har forelagt Det Europiske Konvent , omhandler en traktat , som opstiller en forfatning for Europa , s lad os frit tale om en forfatning , for det er det , det bliver .
<P>
Jeg mener ogs , hr . Prodi , at det , De har sagt her , det , Kommissionens meddelelse tager sigte p - effektivitet , demokrati og klarhed - er gode mlstninger .
At disse mlstninger indgr som en vsentlig faktor i vores overvejelser , m anses for at vre positivt .
Det samme er tilfldet for tanken om dobbelt legitimitet , selv om jeg mener , det krver nrmere overvejelser .
EU er traditionelt en union af stater og folk , og jeg mener , at vi m begynde at tale om en union af stater og borgere , fordi " folk " er et begreb fra 1950 ' erne .
I Maastricht introducerede vi begrebet europisk statsborgerskab , og vi br derfor begynde at tale om europiske borgere som EU-statsborgere .
Derfor en union af stater og borgere .
<P>
Min gruppes ordfrer , hr . Poettering , har forsvaret noget , som altid har vret Parlamentets frsteprioritet , og ogs her er vi enige , nemlig fllesskabsmetoden .
Hvis man skulle foretage en analyse af det europiske samarbejde de sidste 50 r , tror jeg , det vigtigste element er fllesskabsmetoden , og vi vil derfor sttte Kommissionen .
<P>
Fllesskabsmetoden er dog ogs ensbetydende med noget , jeg for mange r siden lrte af en person , jeg nrede stor beundring for , nemlig mile Noel , og det er institutionel balance .
Vores system er et fllesskabssystem , hvilket er vanskeligt at formidle til den omkringliggende verden , og det er et system , hvor balancen mellem institutionerne helt klart ikke svarer til den traditionelle fortolkning af begrebet magtdeling , som vi kender den fra vores egne medlemsstater .
<P>
Jeg ved , at vi i konventet - og det er udmrket - flger den fremgangsmde , som George Washington foreskrev for Philadelphia , nemlig at konventet kan drfte alt og foresl alt .
Derfor er debatten ben .
Der er , hvis De tillader , at jeg bruger udtrykket , " fri bar " , for s vidt angr behandling af forfatningsmodeller .
<P>
Men jeg mener , at vi p dette omrde , og selvflgelig vil jeg foretage en mere grundig gennemlsning af Kommissionens forslag , br udvise stor forsigtighed , fordi vi , hvis vi griber ind i forfatningsmekanismer , meget vel kan have nogle overraskelser i vente .
Jeg mener , at vi br overveje , om det er i Kommissionens interesse at blive valgt af Europa-Parlamentet og kunne afsttes af Rdet .
Fordi det , der er vigtigt for Kommissionen , er at vre uafhngig og selvstndig , og jeg mener , at Kommissionen , som br vre uafhngig , kan ende med at blive partisk , hvis den indgr i flere forbindelser med andre institutioner .
Jeg mener derfor , at vi br overveje dette .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , hr . Prodi , at det er et udmrket dokument .
Kommissionen har gjort sit arbejde , og vi vil drfte det i konventet .
En ting , som jeg derimod ikke brd mig om , er den bermte Penelope-tekst , som De nvnte tidligere .
Min ven , hr . Barn , omtalte Penelope , Odysseus kone .
I Spanien skrev Serrat en bermt sang , som ogs hed Penelope , om en kvinde p en perron , der venter p et tog og til sidst bliver skr .
Jeg mener ikke , at det er politisk belejligt at offentliggre denne tekst samtidig med erklringen .
I dag taler alle om dette Penelope-projekt , og ingen taler om det udmrkede dokument , De har forelagt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , vi har krvet et forslag fra Kommissionen til lsning af de institutionelle problemer , vi har .
Nu er det her endelig , og det hilser vi med tilfredshed .
Deres papir er endnu et interessant og vigtigt bidrag til konventets arbejde , men det er ikke en totallsning p alle de institutionelle problemer .
Det kaster lys over Kommissionens holdning p en rkke omrder , f.eks. flertalsafgrelser i Rdet som grundregel , som vi bifalder , flertalsafgrelser i Europa-Parlamentet i lovgivningssprgsml som hovedregel , som vi ligeledes bifalder , inddragelse af retlige og indre anliggender under fllesskabsrammerne , hvilket ogs er godt , og indfrelse af en EU-udenrigsminister som nstformand i Kommissionen med et srligt forhold til Rdet , det er fint , og det er udtryk for et gangbart kompromis med henblik p at lse et vanskeligt problem .
Og der er langt mere derudover .
<P>
Jeg kan se mange positive punkter i Deres forslag .
Men p nogle omrder , hr . Prodi , skaber Deres forslag ikke mere klarhed - de skaber mere forvirring .
Lad mig plukke t ud .
Det er punktet om Kommissionens udnvnelse og politiske ansvar .
De foreslr , at Europa-Parlamentet skal vlge kommissionsformanden .
Det er et godt forslag , et tiltrngt skridt fremad .
Men De siger samtidig , at denne kommissionsformand skal vlges med to tredjedels flertal i Europa-Parlamentet , og det forhindrer , at resultatet af valget til Europa-Parlamentet kommer til udtryk i afgrelser om udnvnelser p EU-plan .
Det forhindrer med andre ord noget i at ske , som De udtrykkeligt nsker : Det forhindrer vlgerne i at afgre , hvem de nsker som kommissionsformand i den nste femrige periode .
Det vil sige at indbygge et permanent kompromis , lidt som den permanente samlingsregering i strig .
Det kan og vil vi ikke vre med til !
<P>
Det andet punkt er , at Det Europiske Rd skal godkende Europa-Parlamentets valg af kommissionsformand .
Hvordan skal det ske ?
Med et flertal eller enstemmigt ?
Hvad foreslr De ?
Og hvis Rdet ikke godkender formanden , hvad s ?
Har Parlamentet ret til at oplse Rdet ?
Det ville jeg s foresl .
Deres forslag indeholder ingen konfliktlsningsmekanismer .
Slutteligt , og det er virkelig at g for vidt , er Kommissionen ansvarlig over for bde Parlamentet og Rdet .
Hvordan skal det fungere i praksis ?
Vil De trde tilbage hver gang ?
Hvis Parlamentet siger , at det har tillid til Dem , bliver De , og hvis Rdet siger , at De m trde tilbage , s trder De tilbage ?
Hvilket budskab sender det med hensyn til at bygge EU ' s institutioner ?
Det er ganske enkelt opskriften p forvirring !
Deres forslag p dette punkt , hr. kommissionsformand , skaber flere problemer , end det lser , og Europa-Parlamentet opfatter det , som De vil fortlle os er et skridt fremad , som to skridt tilbage !
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli (ELDR).">
Hr. formand , i dag har kommissionsformand Prodi p Europa-Kommissionens vegne givet udtryk for en holdning af stor politisk og institutionel betydning .
Kommissionen tager udgangspunkt i Jean Monnets indfaldsvinkel og i fllesskabsmetoden , og dermed stter den i dag nyt skub i sin ambitise og langsigtede rolle i EU ' s opbygning med et forslag , der lever op til forventningerne .
Jeg vil komme ind p tre punkter . Det frste punkt er , at Europa skal vre en politisk verdensmagt .
Den nye EU-sekretr for udenrigsanliggender vil reprsentere et strkt Europa , som er i stand til at give udtryk for sine egne synspunkter via en flles reprsentant i de internationale organer .
Hr. formand , De ved , at jeg personligt gr ind for en hurtigere indsats og en alvorlig kvalitetsforbedring , nr det glder vores kapacitet p forsvarsomrdet .
Jeg vil gerne sige - og det siger jeg som en ven af USA - at verden bliver et bedre sted at leve , hvis vi fr et strkt Europa , der handler ud fra sine egne vrdier .
<P>
Det andet punkt er , at Kommissionen skal vre den eneste udvende magt , og at dens rolle som den , der varetager EU ' s flles interesse , skal styrkes . Vi skal med andre ord g i retning af en egentlig EU-regering , som vlges af de europiske borgeres demokratiske reprsentanter , og som str til ansvar over for de institutioner , der reprsenterer borgerne og medlemsstaterne .
Andre institutionelle figurer , som ikke har en klart defineret rolle , og som ville underminere den eksterne reprsentations enhed , m ikke overlappe EU-regeringen .
<P>
Det tredje punkt er , at EU skal vre mere effektiv og mere forstelig , og at EU skal vre i stand til at svare kraftigt igen p angrebene fra EU-modstanderne , som ogs i mit land bruger EU som syndebuk for deres egne nationale fiaskoer .
<P>
Hvis EU skal vre borgernes allierede , er det desuden ndvendigt at forenkle procedurerne og gre dem mere gennemsigtige , at gre den flles beslutningstagning til en hovedregel , at reducere antallet af lovgivningsinstrumenter , at afskaffe enstemmig vedtagelse og at foretage en reform af EU ' s finansiering .
Jeg vil tilfje , at vi skal gre en indsats for at bekmpe korruption og fremme informationernes pluralisme .
<P>
Kun hvis vi fr dette grundlag , hr. formand , vil vi ved udgangen af 2003 kunne afslutte denne proces med en forfatning og endnu en Rom-traktat , som er overbevisende og af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr . Prodi har med den holdning , han har indtaget i dette sprgsml , vret en varm fortaler for fllesskabsmetoden , som er den fderative metode .
Han har ogs i vid udstrkning udvist opportunisme .
Hvis man svrger til fllesskabsmetoden , forventes man ikke at foresl , at Rdet skal have ret til at afstte Kommissionen .
Det forslag er med hr . Prodis egne ord dumt - dumt .
Kommissrerne er en samling tjenestemnd , som ikke ndvendigvis skal gre sig fortjent til Parlamentets tillid .
Hvis der forekommer misbrug , br de straffes p lige fod med andre tjenestemnd .
<P>
Kommissionen nsker at ge sin magt p de politiske beslutningstageres bekostning .
Det er uklart , om det tidligere forslag om at differentiere kommissrernes status skal opretholdes .
Hvis det er tilfldet , vil EU f sit eget " Politbureau " , som antageligt vil vre sammensat af reprsentanter for de store lande .
Det er set fra de sm landes synspunkt ikke demokratisk .
<P>
Kommissionens forslag om at afskaffe systemet med konsensual beslutningstagning eller medlemsstaternes vetoret m anses for et angreb mod medlemsstaterne .
Vetoretten er det sidste forsvar mod fllesskabsmetodens overnationale , uretfrdige beslutningssystemer .
Kommissionens reprsentanter i konventets arbejdsgruppe har militariseret Unionen og skabt et nyt europisk retsomrde med euro-lov og euro-orden .
Kommissionen opfordrer til , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik lgges ind under dens kontrol , sledes at der overfres kompetencer fra medlemsstaterne til Kommissionen .
Vi m ikke tillade , at de sidste rester af medlemsstaternes uafhngighed knuses .
<P>
Kommissionen har tidligere modtaget og vil fortsat modtage sttte til dette forslag fra de europiske fderalister , hvis ml er at undergrave medlemsstaternes uafhngighed og gre EU til en fderation .
Der er allerede indfrt en fderal valuta .
Den fderale hr vil vre operationel nste r .
Fderal lov og orden er under forberedelse .
Fderalisterne er overreprsenterede i konventet om EU ' s forfatning .
Medlemsstaterne br ikke godkende udkast til forslag om en fderation , som er udarbejdet af Kommissionen eller konventet i deres nuvrende form .
Vi br ikke g p kompromis med Kommissionens nuvrende status som et organ af tjenestemnd og ikke en politisk regering .
<P>
Hr . Prodi , magt udvet af Kommissionen er ikke demokrati .
De er en tjenestemand , der nu har taget stilling i sprgsml , der henhrer under de instanser , De tjener .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , som svar til hr . Seppnen ved jeg ikke , hvor mange civile tjenester i verden der frst udnvnes efter hring af Parlamentet og skal opn Parlamentets tillid for at komme til magten , eller som kan affrdiges som kollegium af Parlamentet .
Der er et af de vigtige trk ved situationen , som den ser ud for jeblikket .
<P>
Som hr . Prodi har sagt , strber vi efter overnationalt demokrati i Europa , og det bliver p vigtige omrder et helt enestende demokrati , der ikke helt ligner en allerede eksisterende stat eller samfund .
Jeg er enig i en stor del af det , han har sagt i dag om den mde , som Kommissionen skal komme til og holde magten p .
Det er et forsg p at bevare den balance mellem de tre institutioner , der br karakterisere Europa , og som overhovedet ikke p samme mde karakteriserer mange af medlemsstaterne , hvor regeringerne kontrollerer parlamentets lovgivende magt og ikke omvendt .
Det er en god ting i hans forslag .
<P>
Selv om hr . Hnsch meget njagtigt har ppeget en rkke vanskeligheder og mulige modsigelser , der indebrer , at disse forslag skal gennemtnkes yderligere for at tackle sprgsmlet , hvad s med de risici for ddvande i systemet , som De antyder ?
<P>
En anden ting , der udspringer af det , hr . Poettering sagde , og som ingen anden har talt om , er , at et europisk demokrati skal vre et demokrati p mange niveauer .
En af de strste skuffelser ved konventet hidtil har vret den meget lille opmrksomhed p niveauerne af demokrati i og under medlemsstaterne .
Hvis ikke vi tager tilstrkkeligt og ordentligt hensyn til de betragtelige retsomrder med lovgivningsmssige befjelser - de interne nationer i medlemsstaterne - kommer denne Union ikke til at fungere som et vellykket demokrati .
<P>
Hr . Napolitano har udarbejdet en betnkning i dag til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Vi har ndret den i udvalget og mener , at vi har styrket den .
Han er ikke helt tilfreds med det hele , men jeg hber , at Kommissionen og konventet lytter til det , for er de ikke ogs bevidste om dette niveau af demokrati , vil alt mislykkes .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand for Kommissionen , det forekommer mig , at De var mere inspireret i sidste mned , da De klagede over den tbelige stabilitetspagt , som sidenhen af fremragende kommentatorer er blevet omdbt til " stupiditetspagten " .
<P>
Der bnede De for en sand forhandling om den konomiske og sociale mlstning i et EU , der har vanskeligt ved at fastsl sin legitimitet over for de europiske borgere og befolkninger .
<P>
Men i dag indleder De desvrre - for tidligt , forekommer det mig , i forhold til konventets arbejde og isr i forhold til europernes sindstilstand - EU ' s tilbagevenden til sin mest karakteristiske uvane , nemlig institutionel navlebeskuelse .
Denne forhandling er alt for forhastet , og De indleder den utvivlsomt , fordi Kommissionen har kniven mod struben , og , hvis jeg m vre s fri , mener jeg , at Deres forslag lyder lidt som svanesang fra de fderale institutioner , som man nok fornemmer har mistet pusten og inspirationen her i begyndelsen af det 21. rhundrede .
Jeg hber , at det Europa , der viser sig , bliver et Europa , hvor nationerne igen har plantet sig godt i sdet og plantet deres rdder i de nationale demokratier og i de nationale demokratiers muld .
Jeg hber , at vi vil stte en stopper for det , jeg har kaldt - jeg gentager det i dag , men De har allerede givet et meget smukt eksempel herp i Deres rapport - forsget p at skabe en slags " offshorestat " .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , kommissionsformanden har i dag forelagt Kommissionens forslag for os , eller mske skulle jeg snarere sige hans forslag til forfatning .
Han nvnte selv - og det gjorde andre af parlamentsmedlemmerne ogs - Jean Monnets navn .
Men jeg tror , at der er en grundlggende forskel p Jean Monnets arbejde og det forslag , vi sidder med nu .
Jeg mener , at Jean Monnet altid forsgte at fokusere p det vsentlige og gennemfre de forslag , som han stillede - selv om der mske var tale om sm , beskedne forslag - og p 40 r er der mange af hans forslag , som rent faktisk er blevet gennemfrt .
Hvis man ser bort fra den gode medieomtale , som forslaget sikkert fr , og fra den succes , som det har i strstedelen af Parlamentet , sprger jeg dog mig selv rligt og oprigtigt om , hvor mange af disse forslag der bliver gennemfrt , sdan som Jean Monnet gjorde og nskede ?
Jeg tror , at der er en vis forskel p de to tilflde .
<P>
Hvorfor siger jeg dette ?
Det er selvflgelig rart at kunne sige , at Kommissionen stiller os nogle gode forslag p mange punkter , hvor der bde tages hensyn til den flles beslutningsprocedure og alt muligt andet .
Men alt dette skal naturligvis have hold i virkeligheden , og derfor sprger jeg mig selv , om den nuvrende Kommission , nemlig Prodi-Kommissionen , har samme forhandlingsstyrke som de tidligere Kommissioner , der har bidraget til Maastricht-traktaten , Fllesakten osv .
Det skal vise sig i de kommende dage .
Jeg nsker kommissionsformand Prodi og hans forslag held og lykke , selv om jeg oprigtigt talt er ndt til at understrege , hr. formand , at det , som bekymrer mig , som bekymrer os radikale , og som jeg personligt anser for at vre den akilleshl , der i sig selv er tilstrkkelig til at svkke Deres forslag , er , at formanden skal vlges med et flertal p to tredjedele af Parlamentets medlemmer . Det betyder , at fremtidens svar p hr .
Poettering og hr . Barn Crespo blot behver at g sammen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke for det initiativ , som Kommissionen har taget i denne forfatningsproces med dette papir .
Jeg psknner navnlig , at fllesskabsmetoden er blevet valgt som et ledende princip p vsentlige omrder .
Beslutningsprocessen , medbestemmelse , udvidelse af kvalificerede flertalsbeslutninger samt ndringen af Rdets beslutningsprocedure i Nice-traktaten ved et simpelt dobbelt flertal er vsentlige standpunkter , som kan fre til en forbedring .
<P>
Da jeg kun har begrnset taletid , vil jeg gerne flge op p disse indledende bemrkninger med nogle kritiske iagttagelser vedrrende Kommissionens forsg p at f en dobbeltlegitimation fra Parlamentet og Rdet .
Det betragter jeg som det modsatte af Montesquieus magtdeling .
Det er en sammenblanding af udvende og lovgivende roller , en forkludring , det er virkelig det stik modsatte af gennemskuelighed og ansvarlighed .
Det medfrer en markant svkkelse af Parlamentets rolle , da Kommissionen hidtil alene har vret ansvarlig over for Parlamentet , og Parlamentet alene har kunnet afskedige Kommissionen .
Sprgsmlet om ansvaret bestr fortsat .
Retten til at afskedige Kommissionen med to tredjedels flertal bevares ogs , men nu skal vi ogs vlge kommissionsformanden med to tredjedels flertal !
Det er en fuldstndig desavouering af Parlamentet - Europa-Parlamentet bliver kastreret !
Det ser jeg som en meget vanskelig situation .
<P>
Jeg ved ikke , om Kommissionen fr det , som den sger her , for i det jeblik , hvor den har samme forhold til Rdet som til Europa-Parlamentet i alle disse forhold , bliver den naturlige alliance mellem Parlamentet og Kommissionen oplst .
P den mde vil vi tabe noget , uden at vinde noget , fordi Parlamentet i det daglige tekniske arbejde skal forholde sig til begge institutioner , til Kommissionen og Rdet , hvor Kommissionen og Parlamentet hidtil har vret af samme mening .
<P>
Det er vrd at huske p , at EU-udenrigsministerens rolle , som er omtalt positivt i papiret , naturligvis vil fremst i et helt andet , og snarere negativt lys i denne institutionelle kontekst .
Det vil ogs have en anden konsekvens : Det Europiske Rd har magten til at afstte Kommissionen , men kommissionsformanden er medlem af Rdet .
Det forekommer mig ikke at vre den rigtige tilgang , hvis man som den eneste ikke giver kommissionsformanden adgang til at deltage i debatten om en mulig afskedigelse .
Hvis det forholder sig sledes , at Det Europiske Rd nrmest har en parlamentarisk kontrolmulighed over Kommissionen , s br kommissionsformanden ikke vre medlem af Det Europiske Rd .
Det er den klare konsekvens : Han kan under ingen omstndigheder vre medlem af Det Europiske Rd , for hvordan kan et organ have en kontrolret og holde nogen ansvarlig , hvis denne person selv er medlem af organet ?
Jeg tror ikke , at det vil fungere overhovedet .
<P>
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om at overveje dette sprgsml nje , eftersom den er overordentlig svag p et s afgrende punkt .
Det afgrende sprgsml , som konventet str over for , er , om Rdet , i sin funktion som lovgiver , er et lovgivende rd , med et andetkammer , som holder offentlige mder .
Hertil siger Kommissionen , at dette forslag skal undersges .
Mere str der ikke !
Jeg havde forventet af Kommissionen , at den meldte klart ud her .
Den kendsgerning , at den efterlader sprgsmlet om det lovgivende rd s uklart og prsenterer Det Europiske Rds forhold til kommissionsformanden og til Kommissionen p den mde , er for mig udtryk for en svkkelse af bde Parlamentets rettigheder og af gennemskueligheden generelt .
Derfor betragter jeg dette forslag om et s afgrende punkt som vrende hjst diskutabelt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , jeg vil med interesse om lidt lytte til hr .
Prodis svar p hr .
Hnschs og hr . Broks bemrkninger , som p dette punkt i hj grad stemmer overens .
<P>
Kampen om magten og om Europas sociale ansigt er nu rigtig brudt ud .
Der er naturligvis en strid mellem store og sm , mellem teknokrater og demokrater , mellem resultatorientering og bureaukrati , og alt drejer sig om sprgsmlet om , hvem der skal trkke i trdene i fremtidens Europa .
Med strre magt til Det Europiske Rd , som nogle vil have , ophver vi naturligvis ligevgten mellem institutionerne .
Det betyder , at de store staters hemmelige politik vinder , hvilket vil f en lammende virkning .
Se blot p indvandringspolitikken , mindre resultat , mindre demokrati .
<P>
Men vi kan ogs vlge demokrati .
Et Europa , som er forsteligt for borgerne . Alts EU-metoden , hvor Kommissionen er den valgte europiske regering , og statsministeren vlges af Europa-Parlamentet , de europiske borgeres direkte reprsentanter .
Det er den bedste garanti for , at sm og mellemstore medlemsstaters , ssom Nederlandenes , interesser ogs tller med .
Samtidig kan vi fre en effektiv europisk politik .
Se p indvandringen og isr hr . Vitorinos forslag .
Resultatet er demokrati og borgere over for dette kontinents solkonger .
Aux armes democratiques ( grib til de demokratiske vben ) , prsident Prodi .
Og samtidig kampen om , hvorvidt vi vlger et socialt Europa eller ej .
<P>
Et Europa , der tnker konservativt og i frie markeder , selv her i Europa-Parlamentet , ngter at forankre den europiske sociale model som en opgave i den europiske forfatning .
Netop det vil borgere , sociale organisationer og vi socialdemokrater kmpe for , for det berrer sprgsmlets kerne .
Foretrkker vi et Europa som social beskyttelse af vores borgere , eller gr vi ind for et Europa med et frit marked , som str magteslst over for globalisering , hvori borgere fler sig fremmedgjort og ved masseafskedigelser betragtes som engangsartikler ?
Igen vil jeg sige til kommissionsformand Prodi : aux armes democratiques , Commission et citoyens ( grib til de demokratiske vben , Kommission og borgere ) .
Konvent , grib chancen !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , Kommissionens vigtige bidrag til konventets arbejde kan kun vre en opmuntring for dem , der er overbevist om , at EU skal have en forfatningstraktat , fr genforeningsfasen begynder .
Det nye konstruktionsarbejde med forfatningen skal tage udgangspunkt i nogle serise og indgende drftelser mellem reprsentanterne for EU-institutionerne og de nationale institutioner .
Konventet skal sledes i stadig strre grad vre det sted , hvor det ikke er forskellige holdninger , der kommer p tvrs af hinanden , men hvor man finder det bedste kompromis , som bekrfter de to former for legitimitet i EU , nemlig fllesskabslegitimiteten og den mellemstatslige legitimitet .
Det nye EU , som bygger p principperne om solidaritet og subsidiaritet , skal have politisk styrke og konomisk trovrdighed .
Derfor er det hensigtsmssigt , at det taler med n stemme p det udenrigspolitiske omrde .
Det skal vre et EU med nogle f , effektive og klart definerede ansvarsomrder , som ud over udenrigspolitikken omfatter forsvarspolitikken , sikkerhedspolitikken , kontrol med indvandringen , det indre marked og konomiens forvaltning .
Det skal vre en fderation af nationalstater , og det skal ikke vre en superstat , der blander sig i alting , men tvrtimod en institution med en stabil ligevgt mellem de tre institutioner , nemlig Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det er ndvendigt at ndre den halvrlige rotationsordning for EU-formandskabet .
Kommissionens forslag , som der blev gjort rede for i gr i Le Monde og i Parlamentet i dag , minder om den franske model , hvor Kommissionen har Raffarins rolle , og Rdet har Chiracs rolle .
Jeg sprger mig selv , om man kunne n frem til et kompromis , hvor Kommissionen og Rdet fr en flles formand , der udpeges af Rdet og til gengld vlges af Parlamentet med et flertal p to tredjedele af medlemmerne .
<P>
Min sidste bemrkning er , at det Europa , som vi opbygger , ikke kan undvre sine judaistisk-kristne rdder , som sikrer institutionens verdslighed .
Hvis vi i fremtiden skaber et EU uden at tage hjde for vores historie , svarer det til at bygge et hus uden fundament .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , forhandlingen er stadig i gang , men nogle af parlamentsmedlemmerne kommer nu ind i salen for at stemme , og derfor bliver det svrt for de resterende talere og kommissionsformand Prodi at f renlyd .
Jeg anmoder om Deres alle sammens samarbejde og opmrksomhed , indtil afstemningen begynder .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand for Kommissionen , tak for Deres bidrag til konventets arbejde .
Vi venter ogs med en vis utlmodighed p dette endelse arbejde , for jeg tror , at nr alle har deres egen holdning til tingene , nr alle udarbejder deres egne forfatninger , er det heldigt , at der er nogle i Kommissionen , der bekymrer sig om det flles projekt og yder deres bidrag hertil .
<P>
Jeg vil ogs sige tak for Deres forslag til udnvnelse af Deres efterflgere og Kommissionens tretrins udnvnelsesprocedure .
Den er efter vores mening bde nyttig og relevant .
<P>
Jeg har dog et sprgsml .
Jeg forstr , at De er i en forhandlingsposition , men det forekommer mig , at denne metode , nr man taler om at bevare fllesskabsmetoden , og det er tydeligvis Kommissionens nske , er baseret p de roller , som spilles af de tre poler i trekanten , med en ndvendig ligevgt .
Og set ud fra det synspunkt m jeg indrmme , at der vil blive faret hrdt frem imod Deres forslag om at stille stats- og regeringscheferne og deres ministres appetit p at styrke og bevge sig ud over det rullende formandskab i Rdet , og det vil blive betragtet som et svagt punkt i Deres bidrag .
De holdninger , De indtager fremover til sttte af unionsministeren , vil blive set p med sultne blikke og efterlignet p andre omrder .
Set fra det synspunkt forekommer tanken om , at denne unionsminister ikke vil lede Rdet med ansvar for disse sprgsml , mig at vre et svagt punkt .
De siger , at denne formand for Rdet ikke bde kan sge kompromiser og stille forslag .
Vi kender alle til utallige forsamlinger , hvor de to roller spilles af den samme person .
Det forekommer mig sledes , at det er et punkt , som vi br undersge nrmere , og jeg tror , at disse forslag kan genanvendes p landene uden for euroomrdet .
<P>
Hr. formand , jeg takker Dem for at have kaldt vores kolleger til orden .
Men De burde ganske enkelt vre udstyret med en hjttaler , s De kunne sprede budskabet uden for vores forsamling , for det er dem , der kommer ind i salen igen , der forstyrrer os i vores arbejde .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Tak for Deres fornuftige rd , fru Bers .
Mske kunne de parlamentsmedlemmer , som lytter til mig , opfordre de parlamentsmedlemmer , der kommer ind , til at gre det p en stille og rolig mde , s talerne kan komme til orde .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Prodi kan godt hre mig , for jeg sidder lige ved siden af ham , s vores kommunikation fungerer udmrket .
<P>
Jeg vil begynde med at give kommissionsformanden en kompliment for det fortrffelige dokument , som er forelagt .
Jeg er ogs glad for , at dette dokument i s hj grad er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets holdning , og at det ogs viser s stor overensstemmelse med det Benelux-memorandum , som netop er offentliggjort .
<P>
For det frste er jeg glad for , at hr . Prodi ikke foretrkker en prsident for EU , sledes som Giscard d ' Estaing har foreslet .
Vi ser hovedsagelig prsidenten for EU i rollen som formand for Kommissionen .
Disse to stillinger skal s vidt muligt falde sammen .
Hvis der skal vre en prsident for EU , skal det vre kommissionsformanden .
<P>
Det , der forekommer os , i hvert fald mig , en god id , er , at den fremtidige Kommission fr mindst tre eller fire nstformnd .
F.eks. en for udenrigspolitik , det kunne vre hr . Solanas rolle .
En for den interne sikkerhed , hr . Vitorinos omrde .
En for de sociokonomiske problemer og en for de mere tekniske kommissrer .
Hvis man deler arbejdet op p den mde , kan kommissionsformanden ogs frigre sig lidt mere for at ptage sig disse prsidentopgaver .
<P>
Endvidere er vi meget glade for , at EU-metoden fremhves , og at der foresls en forenkling af lovgivningen .
Herom er der p konventet gode forslag , som er noget mere vidtgende end Kommissionens forslag .
Vi synes egentlig , at der i fremtiden kun m vre tale om forordninger , direktiver og afgrelser og ligeledes om gennemfrelseslovgivning , og at det er nok .
Og at det hele s vidt muligt skal finde sted i form af flles beslutningstagning .
<P>
Endelig er vi ogs glade for , at Kommissionen ikke er fremkommet med den vanvittige id om en kongres .
Vi synes , at den kongres er en drlig id .
Vi synes imidlertid , at det er vigtigt , at borgerne involveres mere , og at borgerne gennem strre gennemsigtighed bedre ved , hvad der sker i EU .
Det foreslr Kommissionen ogs . Hr .
Prodi , De har derfor vores fulde sttte .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Kommissionsformand Prodi , jeg er enig i det , som fru Maij-Weggen lige sagde .
Den meddelelse , som De har forelagt os , er meget interessant , og den er i det store og hele i trd med Europa-Parlamentets synspunkter .
P et afgrende punkt mangler der dog et klart forslag , nemlig nr det glder medtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder - og jeg sagde " medtagelsen " og ikke " en henvisning til " - eftersom der i enhver moderne forfatning er taget hjde for de grundlggende rettigheder .
Jeg hber , at Kommissionen ikke gr ind for det forslag , som er i strid med moderne forfatningspraksis , nemlig at give EU en kort forfatning og gemme de grundlggende rettigheder vk i et bilag .
<P>
Jeg bifalder Deres forslag om en generel anvendelse af fllesskabsmetoden , den flles beslutningstagning og flertalsvedtagelse .
Jeg gr ind for iden om en flles udenrigspolitisk talsmand , som er medlem af Kommissionen , men som ogs str personligt til ansvar over for Rdet .
Der er mange andre aspekter , som skal belyses og drftes , men vi er enige i , at der ikke br oprettes nye , undvendige institutioner , og at EU ' s finansielle system og Eurogruppens beslutningsbefjelser br styrkes .
Til sidst vil jeg sige , at vi er tilfredse med den korrekte sondring mellem dem , der laver lovene , og dem , der gennemfrer dem - endelig har Montesquieu sat sit prg p EU .
<P>
Jeg hber , at EU ' s kommende forfatning bliver et overstatsligt demokratis forfatning , sdan som Europa-Parlamentet , Kommissionen og strstedelen af vores medborgere nsker , og jeg hber , at det lykkes os at undg , at nogle f EU-modstandere forhindrer de lande , der nsker det , i at g fremad .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg synes stadig ikke , det er helt tydeligt , hvor langt det , som Kommissionen har foreslet , er .
Jeg har nu lst et dokument p 23 sider .
Fru Kaufmann troede for lidt siden , at der var mere end 100 sider , s jeg ved ikke , hvordan det njagtigt hnger sammen , men disse 23 sider er meget interessante .
Der str forholdsvis lidt om den sociokonomiske problematik , og hvad angr det , der str om den , er det jo et sprgsml , om vi kan vre enige deri .
<P>
Jeg vil isr tale om den bne koordinationsmetode .
Det er i jeblikket et meget vanskeligt problem i traktaten , og der er egentlig ikke truffet ordentlige bestemmelser herom .
Og hvad siger Kommissionen ?
At det skal afgres af Rdet efter at vre forberedt af Kommissionen , og s str der i parentes bagefter : where appropriate after consulting the European Parliament ( hvor det er hensigtsmssigt , efter at Europa-Parlamentet er hrt ) .
<P>
Det er naturligvis fuldstndig umuligt .
Hvis Kommissionen nsker at knuse den bne koordinationsmeteode p et vist tidspunkt , tror jeg , det er sdan , den skal gre .
Man kan ikke p denne mde simpelthen lade en af de tre institutioner , som dette Fllesskab hviler p , ude af betragtning p et s vigtigt omrde .
Det er mit vigtigste budskab .
<P>
Mit andet budskab er , at der generelt hidtil er get lidt for let hen over det sociale element i konventet .
Det er meget heldigt , at der nu er oprettet en arbejdsgruppe , som isr beskftiger sig med det sociale problem .
Jeg tror , det er muligt at opn enighed herom navnlig blandt de store partier , baseret p de erfaringer , som vi har gjort i den europiske sociale model . Det kan lade sig gre , men vi skal dog vre forsigtige .
Der er en stor forskel p de to partier , p den ene side PPE-DE-Gruppen og p den anden side Socialdemokraterne , og den forskel er , hvor man begynder .
Begynder man med konomien , eller begynder man med det sociale ?
Det er vigtigt , hvis vi skal afslutte det p en god mde .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig over , at Kommissionen har til hensigt at gre EU til det frste supranationale demokrati i verden .
Det er et storartet projekt , som borgerne forstr og sttter .
I ethvert demokrati bliver regeringen valgt af parlamentet , og jeg bifalder derfor ogs forslaget om , at Kommissionen og dens formand nu ogs endelig skal vlges af Parlamentet i EU og ikke af Det Europiske Rd .
Den nuvrende ordning er jo virkelig at vende tingene p hovedet , og vi m igen se at f bragt Montesquieus principper p banen .
S tillykke med det .
Det er et meget vigtigt punkt , hvor Parlamentet og Kommissionen nu kan trkke p samme hammel .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske Dem med s klart at have slet til lyd for kun at have n udvende myndighed og ikke to .
Ud over den valgte formand for Kommissionen kan der ikke ogs vre en valgt formand for Det Europiske Rd .
Vi nsker ikke en renationalisering af institutionerne , vi m gennemfre fllesskabsmetoden , og Kommissionen og Parlamentet er med dette papir p samme linje .
Lad os f det gennemfrt i konventet !
<SPEAKER ID=49 NAME="Prodi">
Hr. formand , jeg vil gre det meget kort , og det vil jeg ogs , fordi vi er forsinkede , og fordi Parlamentet hurtigt skal kunne g videre med sit arbejde .
Jeg vil kun give nogle telegrafiske svar , og det frste er til hr . Barn Crespo .
Vi har arbejdet meget indgende med Galiciens problemer , og det gr vi stadig .
Kommissr de Palacio har allerede besgt omrdet , kommissr Wallstrm rejser dertil i morgen , kommissr Fischler har allerede gjort rede for den indsats , der skal gres , og vi er ikke mindst ved at mobilisere og koordinere alle vores krfter for at gre indsatsen s bred og systematisk som muligt .
Det kan vi forsikre Dem , for efter vores mening burde og kunne denne hndelse have vret undget .
Derfor skal vi vre s opmrksomme som muligt p denne sag . Det er nemlig vores ansvar , hvis der sker noget lignende i fremtiden .
Kommissionen har allerede lagt pres p medlemsstaterne for hurtigere at f begrnset sejladsen med forldede skibe , og vi vil fortsat gre en indsats i den retning .
<P>
Og nu nogle meget hurtige bemrkninger .
Frst vil jeg gerne takke Dem for Deres kraftige sttte til vores forslag , for Deres kraftige sttte til fllesskabsmetoden og for Deres forstelse for noget , som er meget enkelt , nemlig at der ikke er tale om et endeligt forslag . Dette forslag er hverken det frste eller det sidste , som Kommissionen stiller , men et vigtigt skridt fremad , der giver os mulighed for at drfte sprgsmlene i fllesskab .
De punkter , der er uenighed om , er sledes nogle yderst vigtige punkter , som skal drftes . Det , som hr .
Brok f.eks. sagde om , at Kommissionen skal st til ansvar over for Rdet og Parlamentet , er et sprgsml , der skal uddybes , men efter vores opfattelse svarer det fuldt ud til det , som han kaldte Montesquieu-reglen . Det forholder sig nemlig sdan , at hvis Rdet er ndt til at trffe foranstaltninger over for Kommissionen , er kommissionsformanden i dette tilflde ikke lngere en del af Rdet .
Herved undgr man den forvirring , som hr .
Brok talte om .
<P>
Der er desuden en flles indfaldsvinkel i vores forslag , og det er landene og befolkningerne . Vi har arbejdet med denne indfaldsvinkel p en sammenhngende og absolut systematisk mde .
I den forbindelse er vi p mange punkter helt enige i Benelux-dokumentet . Det er ikke en indfaldsvinkel , som vi har fastlagt i fllesskab , men vi lgger samme vgt p disse sprgsml , og vi lgger samme vgt p , at EU skal vre en union af nationer og befolkninger - eller borgere , som hr .
Mndez de Vigo s rigtigt siger - og det er den indfaldsvinkel , vi flger .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer , da jeg ved , at tiden er knap .
Jeg vil blot sl et vigtigt punkt fast , nr det glder chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen agter at foresl chartrets medtagelse i den kommende forfatning .
<P>
Det gjorde vi i vrigt allerede i det dokument , som jeg lod udarbejde , og vi viste , at dette udmrket kan lade sig gre .
Jeg vil gerne gentage , at det pgldende dokument kun er et teknisk arbejdsredskab , som ikke er blevet drftet eller vedtaget i Kommissionen .
Det er udelukkende et meget nyttigt arbejdsredskab .
For at undg , at man forveksler det med det dokument , som vi har foreslet og vedtaget i Kommissionen , vil jeg heller ikke uddele det i konventet i dag , men det bliver offentliggjort p internettet umiddelbart efter ligesom alle de andre arbejdsdokumenter , vi har benyttet os af i denne fase .
Jeg kan forsikre Dem for , at det udelukkende er et nyttigt arbejdsredskab og hverken mere eller mindre .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Tak , kommissionsformand Prodi .
Jeg tror , at dette gav os en vigtig lejlighed til at uddybe debatten om EU ' s fremtid .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0411 / 2002 ) af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Moldova ( KOM ( 2002 ) 538 - C5-0484 / 2002 - 2002 / 0236 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Efter afstemningen
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl nogle rettelser til protokollen .
P side 26 , punkt 11 , vedrrende medlemsstatutten : Her er PPE-DE-Gruppens beslutningsforslag fra den 14. november 2002 ikke opfrt , selv om jeg har den elektroniske protokol her , og de to kompromisndringsforslag , som blev stillet af bde de sm og de to store grupper , er heller ikke nvnt .
Kunne det eventuelt blive rettet ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Det vil fremg af protokollen for i dag .
<P>
Betnkning ( A5-0406 / 2002 ) af Stenmarck for Budgetudvalget om den interinstitutionelle aftale om forlngelse af den interinstitutionelle aftale om finansieringen af Konventet om Den Europiske Unions Fremtid ( 14249 / 2002 - C5-0561 / 2002 - 2002 / 2247 ( ACI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0407 / 2002 ) af Stenmarck for Budgetudvalget om Det Europiske Konvents budget for regnskabsret 2003 ( 3923 / 2002 - C5-0545 / 2002 - 2002 / 2234 ( BUD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0408 / 2002 ) af Podest og Buitenweg for Budgetudvalget om EU ' s tillgs- og ndringsbudget nr . 6 til budgettet for 2002 ( SEK ( 2002 ) 1220 ) - 14811 / 2002 - C5-0560 / 2002 - 2002 / 2239 ( BUD )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0375 / 2002 ) af Fruteau for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2081 / 92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler ( KOM ( 2002 ) 139 - C5-0178 / 2002 - 2002 / 0066 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0391 / 2002 ) af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om finansiering af visse aktiviteter ivrksat af Europol i forbindelse med samarbejdet om bekmpelse af terrorisme ( KOM ( 2002 ) 439 - C5-0471 / 2002 - 2002 / 0196 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0390 / 2002 ) af Lage for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Republikken Angola om fiskeri ud for Angola , for perioden fra 3. august 2002 til 2. august 2004 ( KOM ( 2002 ) 495 - C5-0492 / 2002 - 2002 / 0237 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0400 / 2002 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen om strmlining af den rlige koordinering af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken ( udvidet samarbejde mellem udvalgene ) ( 2002 / 2215 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0402 / 2002 ) af Foster for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om faststtelse af flles bestemmelser om sikkerhed inden for civilluftfart ( PE-CONS 3660 / 2002 - C5-0482 / 2002 - 2001 / 0234 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0401 / 2002 ) af Thorning-Schmidt for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici p grund af fysiske agenser ( stj ) ( 17. srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( PE-CONS 3666 / 2002 - C5-0501 / 2002 - 1992 / 0449A ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0392 / 2002 ) af Jov Peres for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om bevarelse og bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2002 ) 185 - C5-0313 / 2002 - 2002 / 0114 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0396 / 2002 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 om de nrmere regler og betingelser for Fllesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet ( KOM ( 2002 ) 187 - C5-0314 / 2002 - 2002 / 0116 ( CNS ) )
<P>
Fr blokafstemningen om udvalgets ndringsforslag
<SPEAKER ID=56 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , der er stemt om dette , og det har jeg ingen problemer med , men jeg havde bedt om ordet .
Angende ndringsforslag nr . 35 , 36 og 37 har De oplyst , at de er blevet trukket tilbage , hvilket er korrekt , men jeg har ikke forstet , hvad der skete , for s vidt angr antageligheden af ndringsforslag nr .
4 og 17 . Vil disse ndringsforslag blive sat til afstemning eller ej ?
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Der stemmes ikke om ndringsforslag 4 og 17 , da formanden har erklret , at de ikke opfylder kravene for behandling .
De hrer efter hans mening mere til i begrundelsen end i den lovgivningsmssige tekst .
<SPEAKER ID=58 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
. ( ES ) Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at jeg i gr var i forbindelse med de kompetente tjenestegrene og med medlemmer af Formandens Kabinet , og at vi nede frem til den konklusion , at vi ikke var net til enighed om , hvorvidt de var antagelige .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Jeg har her et brev fra formanden , hvor det angives , at ndringsforslag 4 og 17 ikke opfylder kravene for behandling .
<SPEAKER ID=60 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Det , vi fik at vide af tjenestegrenene , var , at de var antagelige og ville blive sat til afstemning .
Desuden nsker jeg under alle omstndigheder at anfre dette , fordi Parlamentets tjenestegrene accepterede begge ndringsforslag p udvalgsstadiet , vi stemte for begge ndringsforslag , vi vedtog dem , de blev videregivet til plenum og nu viser det sig , at der er tale om ndringsforslag til betnkningens indhold .
Det er ndringsforslag med et lovgivningsmssigt indhold , og der var ingen begrundelse for ikke at antage dem , og jeg nsker at det bliver frt til protokols , at jeg formelt gr indsigelse mod dette .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Jeg har noteret Deres indsigelse , men ndringsforslagene opfylder fortsat ikke kravene for behandling .
<P>
Efter blokafstemningen om udvalgets ndringsforslag
<SPEAKER ID=62 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
. ( ES ) Hr. formand , jeg er klar over , at De har travlt , fordi vi skal overholde tidsplanen , men vi er i frd med at reformere den flles fiskeripolitik , og vi har ventet p denne reform i 20 r .
De er en meget habil formand og varetager Deres hverv p udmrket vis , men jeg vil bede Dem udvise en vis tilbageholdenhed , s medlemmerne er klar over , hvad de stemmer om .
Jeg vi vre Dem oprigtigt taknemmelig .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Som ordfreren korrekt siger , prciseres det , at vi stemmer om det omformulerede ndringsforslag 4 .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 20
<SPEAKER ID=64 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
. ( ES ) Hr. formand , De meddelte mig , at ndringsforslag 4 var uantageligt , efterflgende blev det sat til afstemning , fordi man var net til enighed .
For s vidt angr ndringsforslag 17 , er enigheden endnu strre , eftersom det er inden for lovgivningsteksten , idet det vedrrer artikel 4 .
Kommissionen forsger at gennemfre sit forslag om at fjerne en artikel , og vi har stemt for en indfjelse af denne artikel .
Den artikel br gres til genstand for en afstemning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Lad mig lse formandens afgrelse hjt .
Han sknnede , at ndringsforslag 4 ikke opfyldte kravene for behandling i dets nuvrende form .
Hvis ordfreren er indstillet p at ndre det ved at slette henvisningen til det nuvrende forslag fra Kommissionen - en henvisning , som ikke ville vre relevant , nr det retlige dokument er vedtaget - kan ndringsforslag 4 accepteres .
Det er , hvad vi gjorde .
<P>
Det eneste , formanden siger i sit brev om ndringsforslag 17 er , at det ikke opfylder kravene for behandling .
Han siger ikke , at det kan accepteres i ndret form ...
<P>
Hr. ordfrer , jeg skylder Dem en undskyldning .
Jeg har netop fet at vide , at der er en stavefejl .
Formanden ville have sagt , at ndringsforslaget nu opfylder kravene for behandling .
Jeg beklager .
<P>
Okay , jeg giver op !
<P>
( Latter )
<SPEAKER ID=66 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg nsker ikke , at dette skal udvikle sig til en fight mellem en galicier og en skotte eller mellem to europere .
Jeg er ordfrer for disse betnkninger , jeg er advokat , og jeg udarbejder en lovgivningsmssig og politisk betnkning .
Jeg har vret i forbindelse med de relevante tjenestegrene , og de har oplyst , at dette ndringsforslag er antageligt .
Det eneste , jeg anmoder om , er derfor , at De venligst vil afvikle afstemningen lidt langsommere .
Ikke andet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
De har fuldstndigt ret , og jeg undskylder endnu en gang .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Afstemningen udsat kl . 11.40 p grund af det hjtidelige mde
<SPEAKER ID=70 NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE)">
. ( ES ) Hr. formand , fiskeriet er kun genstand for forhandlinger i Parlamentet hvert 20. r .
Vi er i frd med at reformere fiskeripolitikken . Parlamentet har i dag vedtaget to meget vigtige betnkninger , og jeg vil gerne takke alle de medlemmer , der har hjulpet mig med denne opgave .
Jeg takker dem , hr. formand , isr som galicier , fordi Galicien i dag gennemlever en stor katastrofe .
<P>
Jeg skal til sidst anfre , at jeg ville have nsket , at hr . Fischler havde vret til stede i dette historiske jeblik , men han er her ikke .
Jeg m dog bede kommissren om venligst at viderebringe flgende : Hans kollega , hr . Barnier , meddelte ham skriftligt , at hans reform hverken havde et retligt eller et moralsk grundlag , og i dag har Parlamentet fjernet det politiske og budgetmssige grundlag og vedtaget dokumentet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , under henvisning til forretningsordenens artikel 37 , stk . 4 , vil jeg p min gruppes vegne gerne stille forslag om , at Parlamentet skal afgre , om det flles beslutningsforslag , som er stillet af PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen , skal sttes under afstemning fr de andre forslag .
<P>
Det begrunder jeg som flger : Vi indgav et beslutningsforslag til forvaltningen den 14. november 2002 .
Jeg har her den elektroniske protokol vedrrende indgivelsen .
Derfor har vores oprindelige forslag fortrinsstilling .
I henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 4 , erstatter et flles beslutningsforslag , som stilles efterflgende , det oprindelige forslag .
Det vil sige , at det forslag , som er stillet efterflgende , anses for indgivet frst og skal derfor sttes under afstemning frst .
<P>
I tilflde af , at Parlamentet ikke flger denne procedure , vil jeg bede formanden konstatere , at de ndringsforslag , som de liberale , grnne og kommunisterne har stillet , ikke kan behandles i henhold til forretningsordenens artikel 140 , stk . 4 , iflge hvilken der kun kan stilles forslag , som ikke allerede har vret stillet .
Da indholdet af det flles beslutningsforslag , som er stillet af disse grupper , er njagtigt det samme som disse ndringsforslag , kan kun et af de to behandles .
Det giver ikke mening at flge afstemningslisten , fordi vi s skal stemme om det samme indhold to gange .
Det er i strid med bde forretningsordenens nd og bogstav .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley (PSE).">
Hr. formand , jeg sttter udtrykkeligt dette forslag p min gruppes vegne .
Det er fuldt ud berettiget at fortstte p denne mde .
Vi rettede protokollen her til morgen , hvorefter det str i Parlamentets protokol , at forslaget fra PPE-DE-Gruppen blev stillet frst .
Men jeg beder Dem alligevel , hr. formand , om at lade Parlamentet trffe en afgrelse .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tror , at vi i Parlamentet er i frd med at lege katten efter musen , hvilket er skrkkeligt , helt igennem skrkkeligt for demokratiet !
<P>
Alle ved , at fra det jeblik , hvor ...
<P>
Lyt og tal bagefter .
Jeg ved , at det kan vre svrt at lytte , nr man mener , at man er den strkeste , men den strkeste har ikke altid vret den mest intelligente .
Man er ikke intelligent , bare fordi man er stor .
<P>
( Bifald )
<P>
Nej , og De m ogs slappe af , hr . Schulz ...
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
De foreliggende anmodninger er klare .
Jeg ser intet forml med at forlnge drftelserne .
Jeg s p den kronologiske rkkeflge , hvori beslutningsforslagene var indgivet .
Min beslutning med hensyn til den rkkeflge , vi stemmer i , er alene baseret p den kronologiske rkkeflge og prcedens herfor .
Jeg er blevet informeret om , at vi i henhold til den kronologiske rkkeflge frst stemmer om det flles beslutningsforslag af de tre grupper .
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget til beslutning )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0620 / 2002 ) af Wallis og Thors for ELDR-Gruppen om medlemsstatutten
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget til beslutning )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0621 / 2002 ) af Hautala m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om afslutningen af debatten om medlemsstatutten
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget til beslutning )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0622 / 2002 ) af Wurtz for GUE / NGL-Gruppen om medlemmernes statut
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget til beslutning )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , vi er ndt til at ndre dette ndringsforslag , s det i hjere grad afspejler virkeligheden bag Nice-traktaten .
Jeg anmoder om , at de sidste to ord udgr , og at De accepterer dette som et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg nsker ikke at genbne en debat , som Parlamentet allerede har haft , men De blev valgt p et program om reform af Parlamentet .
Magtfulde elementer i de to strste grupper har blokeret for den reform , og jeg hber , hr. formand , at Rdet og Kommissionen , der er reprsenteret i dag , hrer det store nske i Parlamentet for en sdan reform , strre end nogensinde , og tager det med i betragtning .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , De mente , at det var rigtigt at vlge den procedure , som De valgte .
P vegne af min gruppe vil jeg gerne sige , at vi ikke er enig i Deres afgrelse , men det vil jeg ikke dvle mere ved .
Jeg bad om at f ordet , fordi hr .
Watson gjorde det . Jeg kan bestemt ikke acceptere , at nogen - hvad enten de kommer fra min egen gruppe eller fra andre grupper - forpagter moralen og beskylder andre for at have uhderlige hensigter !
<P>
( Kraftigt , vedvarende bifald , tilrb )
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentets reaktion , den store sttte til det , jeg lige hat sagt , rkker .
Jeg behver ikke at tilfje yderligere !
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , min gruppe respekterer de vrige grupper .
Den Liberale Gruppe m lse sine egne problemer , men jeg stillede et sprgsml til Rdet , hvori jeg bad det tilkendegive , at det var rede til at indg i en dialog , og det gjorde Rdet .
<P>
Efter afstemningen synes jeg , at vi alle skal st sammen , og her henvender jeg mig isr til hr . Watson , som jeg p min gruppes vegne anmoder om at stoppe sin politik med aggression og uberettiget bagvaskelse af de vrige politiske grupper og bestemte nationaliteter i Parlamentet .
Nu er det tid til at st sammen og gennemfre forretningsordenen .
Tak .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke flere bidrag og har en kort kommentar .
Vi har i dag vedtaget et beslutningsforslag , som giver det , jeg ville kalde indikativ status til den holdning , som hr .
Rothley har anfrt over for Retsudvalget .
<P>
Som ordfrer sagde hr . Rothley i gr , at han i lbet af nste r - mske i marts 2003 - hber at ndre det fra indikativ til definitiv .
I den mellemliggende periode agter jeg at samarbejde med ordfreren for at finde ud af , i hvilket omfang vi kan ivrkstte en s bred dialog som muligt med de andre institutioner for at afslutte denne sag med et tilfredsstillende og vrdigt resultat .
<P>
Betnkning ( A5-0397 / 2002 ) af Srensen for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om udstedelse af tidsbegrnset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel , der samarbejder med de kompetente myndigheder ( KOM ( 2002 ) 0071 - C5-0085 / 2002 - 2002 / 0043 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=86 NAME="Ferri (PPE-DE)">
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at det er ndvendigt at revidere fllesskabslovgivningen om produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse .
<P>
Fruteau-betnkningen , som vi nu skal stemme om , og som vi stemmer for , er ganske vist god , men den indeholder ikke de vigtige ndringsforslag , som flere italienske parlamentsmedlemmer stillede og var fortalere for i Retsudvalget og Landbrugsudvalget .
I det foreliggende tilflde vedtog man ikke de vigtige ndringsforslag om muligheden for at registrere BOB- og BGB-certifikater i Bruxelles , sfremt der allerede er registreret produkter , som af andre rsager - f.eks. for plantesorters vedkommende - har den geografiske betegnelse , der ansges om , f.eks. navnet p en by .
<P>
Jeg vil derfor sende et brev til Italiens Faste Reprsentation i Bruxelles for at anmode om , at Italien indtager en klar holdning til dette sprgsml i Rdet .
Jeg vil ligeledes fremsende dette brev til de italienske parlamentsmedlemmer og opfordre dem til at sttte initiativet .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det ikke udelukkende er et italiensk sprgsml . Det er nemlig et sprgsml , som vedrrer beskyttelsen af alle Europas lokale specialiteter .
Derfor opfordrer jeg ogs vores udenlandske kolleger til at betragte dette som et sprgsml om juridisk beskyttelse af lokale specialiteter .
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Ordfreren accepterer grundlaget for Kommissionens forslag , der sigter p at bringe den nuvrende forordning 2081 / 92 i overensstemmelse med aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ( TRIPs-aftalen , 1994 ) fra WTO .
<P>
I sprgsmlet om beskyttede oprindelsesbetegnelser ( BOB ) og beskyttede geografiske betegnelser ( BGB ) sttter betnkningen sledes Kommissionens holdning , som den finder vsentlig for en fdevarekvalitetspolitik og bekmpelse af ethvert forsg p at skabe uvished blandt forbrugerne , men den overser nogle modsigelser og foreslr nogle tvivlsomme ndringer .
<P>
Hvad angr annulleringsproceduren i EU-registeret af en BOB eller en BGB , overser den undertiden , at en BOB eller en BGB ikke kun er privat ejendom , men ogs kan tilhre en egn eller en region p grund af srlige forhold ved produktionen eller de anvendte rstoffer .
Der burde derfor vre forbehold om , at lokale institutionelle instanser skal hres om disse forhold .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at fastholde forbindelsen mellem varemrke og BOB , s det sikres , at der ikke kan ske flytning af et varemrke med regionale kendetegn , der ikke kan produceres i en anden region eller et andet land .
I Portugal har dette sprgsml allerede vist sig i forbindelse med osten fra Lima-egnen .
<P>
Derfor har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=88 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Markedet er ubarmhjertigt , for den , som producerer og slger billigst , vinder altid . Ogs hvis denne vinder kun er billig p grund af en lav arbejdsln , drlige arbejdsvilkr , dyrplageri , brnearbejde og manglende foranstaltninger mod miljforurening .
P et stadig mere omfattende marked er produktionen af rhundredgamle regionale fdevarer og nydelsesmidler i fare .
De kan udkonkurreres af et sted , hvor produktionsomkostningerne er lavere .
Hvis det frie marked for alvor bliver mrkbart , kommer ost , vin , sennep , eddike og kager snart ikke lngere fra det oprindelige omrde .
Derfor er det godt , midt i den fremherskende liberalisering , at markedets logik forhindres ved at beskytte disse produkter og deres oprindelsesomrder mod efterligning .
<P>
Alligevel m vi passe p , at der ikke opstr ny uret .
Med denne ordning har EU ' s gamle medlemsstater en fordel i forhold til nye .
For nylig stillede jeg sprgsml til Kommissionen om bulgarsk fetaost , som ikke lngere kan eksporteres , nu hvor navnet feta kun tilkendes grske produkter .
Den bulgarske ost skal nu slges under et ukendt navn og bliver derfor mindre efterspurgt .
Derfor skal det altid vre muligt , at man p ny ser p allerede tilkendte , beskyttede navne for at undg tilsidesttelse af et traditionelt landbrugsprodukt i andre mere tilbagestende eller senere tiltrdte regioner .
<SPEAKER ID=89 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Siden 1993 har EU haft en ordning med beskyttede oprindelsesbetegnelser ( BOB ) og beskyttede geografiske betegnelser ( BGB ) .
<P>
Denne mekanisme bidrager til at gre landbrugsfdevaresektoren mere dynamisk og til at bevare de traditionelle produktionsmetoder , s forbrugerne kan f varer af hj kvalitet .
<P>
Jeg glder mig over Kommissionens forslag , der skal tilpasse denne ordning , isr med hensyn til kontrollen med forfalskninger og ulovlige efterligninger , svel inden for EU som i tredjelande .
En vigtig foranstaltning ville vre at krve produkterne emballeret p selve produktionsstedet som sikkerhedsgaranti for oprindelse og kvalitet .
Den nuvrende kontrolmekanisme br vre effektiv , og det er derfor ndvendigt at harmonisere de nuvrende systemer , samordne medlemsstaternes og EU ' s organer og plgge medlemsstaterne et strre ansvar .
<P>
Jeg gr ogs ind for , at en rettighedsindehaver under visse betingelser skal kunne registrere sit varemrke med en BOB eller en BGB .
Ligeledes br registreringsproceduren forenkles , adgangen til den gres lettere og med strre undersgelsesbefjelser til medlemsstaterne , s Europa-Kommissionen blot skal foretage en rent formel kontrol .
<SPEAKER ID=90 NAME="Titford (EDD)">
Jeg har stemt imod betnkningen om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2081 / 92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler , da den bifalder forordningen og ydermere ikke tilstrber at forbedre indholdet eller ndre formlene i hverken den tidligere forordning eller Kommissionens forslag .
<P>
Det overordnede forml er regionalisering i kraft af en ensartet fremgangsmde for Fllesskabet .
En udvikling , jeg ikke sttter som tilhnger af suvernitet .
Forordningen plgger isr producenter undige restriktioner , hvilket pvirker de sm og mellemstore producenter af landbrugsprodukter .
Desuden er jeg fuldstndig sikker p , at forbrugerne bedre kan orientere sig , hvis navnet p den medlemsstat , hvori produktet er fremstillet , fremgr .
Forbrugerne skal kunne sttte den hjemlige produktion , hvis de nsker det .
<P>
Endelig kan det ikke retfrdiggres , at de mindst udviklede lande skal leve op til EU ' s produktionsstandarder .
Det er en skjult handelshindring .
<SPEAKER ID=92 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Der blev stemt om denne betnkning i henhold til forretningsordenens artikel 110a , der hverken giver mulighed for drftelse i Parlamentet eller ndringsforslag til betnkningen .
Den britiske delegation i PPE-DE-Gruppen har tidligere forsgt at ndre betnkninger , som den ikke stttede .
Den nye regel giver dog ingen anden mulighed end at afst fra at stemme om visse betnkninger .
<P>
Fr vi udvider Europols befjelser og konomiske ressourcer , mener de britiske Konservative , at det er ndvendigt at sl fast , om der skal overdrages befjelser til Europol p dette eller andre omrder , eller hvorvidt det mellemstatslige samarbejde skal prioriteres ved hjlp af de nuvrende nationale ressourcer .
<SPEAKER ID=94 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Kun en kort bemrkning for , ligesom ordfreren , at tilkendegive mit inderlige hb om , at Angolas fiskeindustri nu under de nye omstndigheder , der lader en varig fred aftegne sig i landet , vil kunne bidrage - med sttte fra ikke mindst de instrumenter , der er aftalt med EF - til udviklingen i et land , der har lidt s meget under en lang og delggende borgerkrig siden uafhngigheden i 1975 .
Det er det mest fremtrdende trk , der p det politiske plan markerer forskellen mellem denne protokol , som glder for perioden fra den 3. august 2002 til den 2. august 2004 , og de foregende otte protokoller , der som bekendt udvikler den aftale , der gr helt tilbage til 1987 .
Det er i vrigt et vigtigt instrument , der ogs vil komme portugisiske redere til gode - ved siden af spanske , franske , italienske , grske og irske - hvor det dog m beklages , at Kommissionen ikke har fastholdt fordelingsnglen fra den foregende aftale , men har gjort Portugals andel 20 t mindre .
Endelig br man fremhve den betydelige forgelse af den finansielle modydelse , der er aftalt , og i forbindelse hermed ikke blot de dertil svarende forgede fiskerimuligheder , men ogs etableringen af et partnerskab med Angola til fremme af ansvarligt og bredygtigt fiskeri samt , ikke mindst , udvikling af videnskabelig forskning , overvgning , ikke-industrielt fiskeri , uddannelse og akvakultur .
En vigtig opgave bliver at flge op p de konkrete resultater , som disse nye tiltag mtte medfre .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Jeg har stemt for denne betnkning , der fremhver behovet for at strmline og synkronisere koordineringsprocesserne for den konomiske politik samt social- og beskftigelsespolitikken , hvor miljet ikke m lades ude af betragtning , s de i hjere grad bliver mellem- og langsigtede .
Der skal fokuseres p gennemfrelsen snarere end p opstilling af retningslinjer .
<P>
Denne mere strmlinede kontrol af gennemfrelsen , der skal tage form af en ny gennemfrelsespakke , vil krve systematisk information fra medlemsstaternes side iflge en srlig tidsplan .
Der m tages hjde for behovet for , at alle institutioner og alle implicerede parter deltager , herunder Rdet , Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter .
<P>
Det er ndvendigt at give denne proces strre demokratisk legitimitet og at give Europa-Parlamentet ret til deltagelse og medbestemmelse i hele politikkoordineringen .
I denne sammenhng forventer vi , at konventet foreslr denne forbedring til den nye traktat .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve den styrkede rolle til arbejdsmarkedets parter gennem afholdelse af et socialt trepartstopmde og en makrokonomisk social dialog ligesom kandidatlandenes deltagelse i gennemfrelsen af Lissabon-strategien .
<SPEAKER ID=97 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Betnkningen sttter Kommissionen , som forsvarer iden om en bedre koordinering af medlemsstaternes gennemfrelse af deres konomiske politikker og skaldte beskftigelsespolitikker .
<P>
Men den eneste " konomiske politik " , som EU og dets medlemslande kender til , bestr i konstant at favorisere virksomhedernes og virksomhedsejernes interesser .
Hvad angr deres " beskftigelsespolitik " , er den i bedste fald - om man s kan sige - et pskud til at uddele sttte og subventioner til samme virksomheder og frst og fremmest til de store europiske industri- og finanskoncerner .
Og i vrste fald viser den sig i det konstant voksende antal arbejdslse . EU tller i dag nsten 20 millioner arbejdslse , hvortil skal fjes millioner af arbejdere i midlertidige ansttelser .
Vi hrer uafbrudt om masseafskedigelser .
Og De vover at tale om " beskftigelsespolitik " !
Og hvordan kan man tale om " rationalisering " af Deres konomi- og beskftigelsespolitikker , nr hver dag bringer nye beviser p bde den irrationelle karakter af Deres system og systemets grundlggende sociale uretfrdighed ?
<P>
Ved at stemme imod betnkningen bekrfter vi sledes vores afvisning af det kapitalistiske system , De str for .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den meddelelse fra Kommissionen , der er genstand for denne betnkning , flger op p afgrelsen fra Det Europiske Rds forrsmde i Barcelona om at strmline de relevante politikkoordineringsprocesser med fokus p gennemfrelsen af " Lissabon-strategien " .
Det er herudfra , at ordfreren forsger at indfre nogle forbedringer af Europa-Kommissionens uantagelige holdning , der systematisk ser bort fra de sociale og miljmssige forhold .
<P>
Disse forbedringer er dog klart utilstrkkelige , og man har ikke tilsluttet sig de forslag , som vi har lagt frem om ndvendige ndringer af stabilitetspagtens ml , kriterier og grundlag ud fra princippet om , at medlemsstaternes budgetter br afspejle det enkelte folks og det enkelte lands behov og ikke de finansgruppers interesser , som Den Europiske Centralbank sger at varetage .
Det er sledes ikke sikret , at der kan skabes forudstninger for at prioritere beskftigelse , konomisk og social samhrighed , bekmpelse af social udstdelse , hvilket er helt afgrende , hvis den neoliberale politiks dominans i EU skal imdegs .
<P>
Vi har derfor , trods enkelte positive punkter i betnkningen , stemt imod .
<SPEAKER ID=99 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I 2000 udtalte det europiske topmde i Lissabon sig til fordel for en streng liberaliseringspolitik og omfattende privatisering af de offentlige tjenesteydelser .
Dette blev retfrdiggjort af illusionen om , at det ville fre til en endnu mere omfattende konomisk vkst , hvormed Europa kunne sl USA og Japan .
De forventede ulemper for arbejde og milj kompenseres efter denne opfattelse automatisk gennem get fortjeneste og beskftigelse .
<P>
Det forslag , som der stemmes om i dag , er et prisvrdigt forsg fra hr . Karas ' side p at give et forkert politisk ml en venlig drejning .
Det lykkes til en vis grad p miljomrdet , i hvert fald hvad angr de gode hensigter .
Om en hrd liberal politik virkelig giver plads til et godt milj , er for vrigt tvivlsomt , men jeg sttter forsget p at lgge strre vgt p miljpolitikken , end Kommissionen foreslr .
P det socialpolitiske omrde indeholder forslaget frst og fremmest et forsg p gennem samrd udtrykkeligt at gre fagbevgelsen medansvarlig for den nyliberale konomiske politik .
Ordfreren vil forene det uforenelige p en noget snedigere mde .
Det er ikke s meget hans sympatiske hensigter , men mere den tilgrundliggende politik , som dermed godkendes .
Dette fr mig og min gruppe til at stemme imod forslaget .
<SPEAKER ID=100 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
De foreslede ndringer og tanken om at samordne den generelle konomiske politik og de beskftigelsespolitiske retningslinjer kunne vre et skridt i den rigtige retning og bidrage til en gennemgribende ndring af den konomiske politik , hvis blot de meget akutte sociale problemer bliver en prioritet , som de vrige politikker skal indordnes efter .
<P>
Det er dog det modsatte , der er tilfldet .
Vgten lgges stadig p stabilitetspagten og privatisering , fusion og kapitalistisk omstrukturering , hvilket har resulteret i - og i realiteten fortsat resulterer i - masseafskedigelser , faldende levestandard og lnninger , stadig frre sociale ydelser og krnkelser af arbejdstagernes rettigheder , som skaber begrundet frygt for , at samordningen kan forrsage endnu flere problemer , eftersom de sociale aspekter spiller andenviolin i forhold til liberaliseringspolitikken og det allestedsnrvrende profitprincip .
<P>
Samordningen udelukker selvflgelig to ud af de fire sjler , EU har opstillet sig , nemlig miljbeskyttelse og social samhrighed , men tilfjer fuldstndiggrelsen af det flles indre marked .
<P>
Vi mener , at det eneste forml med denne form for " samordning " er at vildlede arbejderne .
Vi gr ind for en politik , der er baseret p mlet om fuld og varig beskftigelse , der tager udgangspunkt i mennesket og dets behov med fuldstndige og garanterede sociale rettigheder for alle arbejdere , hjere levestandard og reel social udvikling og velstand .
<SPEAKER ID=102 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Det er i tidens lb blevet stadig billigere at flyve , og for det meste ogs billigt i forhold til den afstand , der flyves .
Det skyldes , at passagererne ikke skal betale omkostningerne i forbindelse med milj og samfund .
Brndstofferne er afgiftsfrie , og de ruter , der beflyves , krver ikke anlg af infrastruktur , bortset fra lufthavne .
Flytrafikken truer med at udkonkurrere jernbanetrafikken p mellemlange afstande , til trods for investeringerne i hjhastighedsnet til afstande indtil 1.000 km og til trods for Kommissionens meddelelse " Lufttransport og Milj " fra 1999 og hvidbogen " Den Europiske Transportpolitik frem til 2010 " .
<P>
Luftfartsselskaber slger til lavpriser , ikke-europiske selskaber transporterer inden for EU nsten gratis , og selskaber , der frer priskrig , fortrnger gamle nationale luftfartsselskaber .
Til trods for de lave billetpriser , hvoraf de negative flger for luftforurening og stj ikke kan kompenseres , opfordrer et politisk flertal stadig til endnu lavere priser .
Er det en politisk prioritet at reducere rejseudgifterne for de hjest betalte ?
I det indgede kompromis mellem flertallet i Parlamentet og Rdet er det fastsat , at myndighederne skal betale en del af sikkerhedsudgifterne som flge af bekmpelsen af terrorisme .
Disse penge kan bedre bruges til de offentlige transportmidler til den almindelige befolkning , nemlig bytransport og regional transport , som der spares p overalt .
Jeg afviser derfor dette kompromis .
<SPEAKER ID=103 NAME="Moraes (PSE)">
Jeg stemte for Foster-betnkningen og lyknsker hr . Foster med den nye rkke af forslag om egnede systemer til kvalitetskontrol og hjere standarder for sikkerhed inden for civil luftfart .
<P>
Til denne gennemarbejdede betnkning vil jeg gerne tilfje , at fokus p sikkerheden i lufthavne ikke m udelukke foranstaltninger i EU-medlemsstaterne fra at yde en eller anden form for afhjlpning over for EU-borgere , der er blevet uretfrdigt visiteret , tilbageholdt eller chikaneret i lufthavne uden god grund .
De er p nuvrende tidspunkt utilstrkkelige lovbestemte former for afhjlpning i forbindelse med overtrdelser af denne art i bde havne og lufthavne .
Det afspejles ofte i sagerne i valgkredsene .
<P>
I lyset af 11. september er Foster-betnkningen et strkt bidrag til samtlige EU-borgeres sikkerhed .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , jeg nsker blot at f det registreret , at jeg undlod at stemme om Thorning-Schmidt-betnkningen .
Min stemmeforklaring , hvis der er nogen , der kan hre mig , er , at selv om vi opnede meget for industrien som helhed , og ordfreren ndrede synspunkt under udarbejdelsen af betnkningen - hun tog med andre ord hrevrn med i betragtning og gik over til ugentlige mlinger , hvilket jeg bifalder - mistede vi det ndringsforslag ved forliget , som blev vedtaget i Parlamentet om en undtagelse for underholdnings- og fritidssektoren i fem r , mens Kommissionen udarbejdede en rapport om underholdnings- og fritidssektoren .
Det er rsagen til , at jeg undlod at stemme .
Vi vandt en del til sektoren , men mistede en del til musik- og underholdningssektoren .
<SPEAKER ID=106 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Stj under udfrelse af arbejde kan medfre trthed , kommunikationsbesvr og fuldstndigt tab af hrelsen .
<P>
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi den p en afbalanceret mde opstiller en rkke forskrifter , der skal beskytte arbejdstagerne imod risici i form af eksponering af stj gennem faststtelse af grnsevrdier for stjeksponering .
Gennemfrelsen af dette direktiv vil sledes betyde en mrkbar nedsttelse af de nuvrende stjniveauer og flgelig forbedrede arbejdsvilkr .
<P>
De nuvrende problemer p dette omrde vil i vid udstrkning kunne begrnses eller ligefrem undgs i kraft af den indsats , som arbejdsgiverne skal gennemfre for at mle og forbedre de stjniveauer , som arbejdstagerne udsttes for .
Hertil kommer gennemfrelse af forebyggende foranstaltninger lige fra udformningen af arbejdspladserne og arbejdsstederne samt forbedringer af disse til tilvejebringelse af passende arbejdsudstyr .
Endelig br arbejdstagerne bevidstgres om disse forhold og uddannes i korrekt anvendelse af udstyret .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet denne betnkning , der er et resultat af den forligsprocedure , der er gennemfrt , fordi jeg mener , at den yder et direkte bidrag til beskyttelsen af arbejdstagerne under deres arbejde p et omrde s flsomt som stj , som er en bekymrende og alt for hyppig rsag til arbejdsbetingede helbredsproblemer .
Jeg bifalder udarbejdelsen af en adfrdskodeks , der skal indeholde praktiske retningslinjer med henblik p at hjlpe arbejdstagerne med at opfylde de forpligtelser , der er indeholdt i dette direktiv .
Jeg mener , at direktivet lever op til legitime forventninger om forbedrede arbejdsvilkr .
Jeg er ogs enig med ordfreren i hendes nske om , at der snart bliver vedtaget regler , der omfatter de resterende risikofaktorer for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , elektromagnetiske felter og optisk strling .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , med hensyn til hr . Jov Peres stemte Labour-partiet ikke i trd med den foreslede PSE-linje for at vre i overensstemmelse med den britiske regerings tiltag over for fiskeriet og for at afspejle vores sttte til flgende : At se p forvaltningen af fiskeriet med udgangspunkt i , at manglende videnskabelige beviser ikke er ensbetydende med at udskyde bevaringssttten til en stor rolle til de regionale forvaltningsnvn med beslutningsbefjelser og adgang , sttte til udvidelsen p op til 24 mil , sttte til 12 mil og sttte til 50 mil for fjerntliggende omrder , til effektive foranstaltninger for at reducere fiskerikapaciteten og til at fortstte den relative stabilitet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , SNP-medlemmerne , Neil MacCormick og jeg selv har grebet sprgsmlet om reformen af den flles fiskeripolitik konstruktivt an , da vi er enige i , at der er et meget stort behov for en reform af den flles fiskeripolitik .
Vi har i dag derfor stemt for at forbedre hr . Jov Peres ' tekst p flere mder .
Ikke desto mindre stemte vi i sidste ende imod den samlede pakke , da vi ikke mener , at den er tilstrkkeligt vidtrkkende til at ge garantierne for f.eks. relativ stabilitet , for at fortstte adgangsbegrnsningerne til visse farvande og for hndhvelsessprgsml .
<P>
Skotlands fiskerisamfund vil krve , at den nye flles fiskeripolitik gr det , den skal , nemlig tager fat p de reelle forvaltningssprgsml p en bevaringsmssig og bredygtig effektiv mde .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg nsker blot at bifalde det , min ven og kollega , hr . Hudghton , sagde , og bestemt ogs bifalde mange af de ting , som Catherine Stihler sagde .
En stor del af vores drftelser p dette omrde skaber fortsat forvirring som flge af de forskellige opfattelser af isr retsgrundlaget for de vedvarende virkninger af den spanske og portugisiske tiltrdelsestraktat fra 1985 .
Den skal afprves juridisk og ikke blot ved politisk debat i Parlamentet .
Jeg vil gerne gre en indsats for fremskynde det .
<P>
Som jeg nvnte i gr , viser det et af de omrder , hvor det ville vre srdeles nyttigt , hvis regioner med lovgivende magt havde ret til at bombardere Domstolen med sprgsml , fordi et parlament som det skotske med lovgivningsansvar p disse omrder trods alt br kunne afprve sprgsmlet om retsgrundlag , og det samme glder i vrigt parlamentet i Galicien .
Det er ikke et sprgsml , der kun glder t land .
Det vedrrer tanken om , at dette er lovmssige og politiske sprgsml , og at vi br udtnke gode mder til at lade loven blive endeligt bestemt af en juridisk myndighed .
<SPEAKER ID=112 NAME="Butel (EDD)">
I henhold til Kommissionen begrundes udarbejdelsen af en ny rammeforordning til erstatning for forordningerne af 1976 og 1992 med en overordnet trussel mod de samlede fiskeressourcer .
Men iflge fagfolk og videnskabsmnd er det kun nogle arter , der skal beskyttes .
Det viser , at reformen sledes snarere burde sigte mod en mere specifik forvaltning pr. art og fiskeriomrde for at leve op til sagens realiteter .
<P>
Jeg nsker i vrigt at gentage det udtrykkelige krav fra gruppen " Fiskeriets venner " om at f gennemfrt strenge kontroller med industrifiskeriet .
Hvordan kan Kommissionen nske at skabe et bredygtigt fiskeri og samtidig de facto fremme denne form for fiskeri ved at udelukke den fra sit forslag , nr den har en srligt delggende indvirkning p kosystemerne ?
<P>
Hvad angr ophvelsen af den offentlige sttte til bygning af nye skibsfartjer og reallokeringen af de tildelte fondsmidler til alternative aktiviteter , insisterer jeg p den absolutte ndvendighed af at bevare og ligefrem styrke den strukturelle sttte , som kun udgr 0,84 % af fllesskabsbudgettet , for at modernisere og sikre flden og i srdeleshed erhvervsfiskeriet .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg endnu en gang er overrasket over den europiske tankegang , der hersker p det fllespolitiske omrde .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=113 NAME="Darras (PSE)">
Skal vi skaffe os helt af med fiskerierhvervet ?
Hvis man flger Kommissionens ensidige tilnrmelse til bredygtig udvikling , er det den bedste mde at sikre sig , at fiskeressourcerne restitueres .
<P>
Kommissionens postulat er ganske vist uangribeligt , for vores fiskeressourcer er helt sikkert utilstrkkelige .
<P>
Men Kommissionens lsning er ikke af den grund min lsning , for den glemmer kvinder og mnd , det vil sige , at den p ingen mde tager hensyn til de mennesker , der udver fiskeri og lever af det .
En politik , der henviser til bredygtig udvikling , skal ikke blot srge for at bevare bestandene , den skal ogs sikre en mulig fremtid for fiskerierhvervet .
<P>
Kommissionens alt for brutale lsning planlgger en hurtig restituering af bestandene snarere end en restituering , der p kortest mulig tid ville reducere den sociokonomiske indflydelse p fiskerne og deres familier til et minimum .
<P>
Ophvelsen af den offentlige sttte til bygning af nye skibsfartjer og modernisering af den eksisterende flde er en uacceptabel lsning .
<P>
ndringsforslagene drejer Kommissionens forslag i en positiv retning , sledes at den sociokonomiske dimension af fiskeriindustrien ikke lngere glemmes .
Jeg vil stemme for den sledes ndrede betnkning .
<SPEAKER ID=114 NAME="Marques (PPE-DE)">
Europa-Parlamentet har endnu en gang anerkendt de specifikke forhold , der glder for regionerne i den yderste periferi , og at de deraf flgende specifikke problemer fordrer en srlig indsats fra EU ' s side .
Det sker denne gang i sammenhng med den flles fiskeripolitik - hvor de srlige forhold for regionerne i den yderste periferi er specielt indlysende - hvor det udtaler sig til fordel for at udvide zonen med begrnset adgang til ressourcerne fra 12 til 50 smil for regionernes fartjer .
Af to rsager er denne foranstaltning srdeles fornuftig :
<P>
For det frste er de muligheder , som fiskerne i disse regioner har , blevet mindre , og det er derfor pkrvet at udvide dem ved at ge zonen med begrnset adgang til ressourcerne til 50 smil .
<P>
For det andet er det ogs en mde til at sikre bevaring og bredygtig udnyttelse af ressourcerne i de ultraperifere regioners farvande .
<P>
Det skal tilfjes , at de regionale flders fiskerikapacitet er begrnset , og at fiskerimetoderne i disse regioner er miljvenlige , da de er fuldstndig forenelige med det ptrngende behov for at bevare fiskebestandene .
<P>
Jeg glder mig derfor over , at Europa-Parlamentet har vedtaget denne vigtige foranstaltning for regionerne i den yderste periferi , og at PPE-Gruppen har stemt for , hvilket var afgrende for vedtagelsen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Den faldende mngde fisk i havet som flge af miljforureningen og overfiskeri er alarmerende .
Fangstbegrnsninger og endda fangstforbud bliver uundgelige .
Derved opstr der et stort problem for omrder , hvor job og indkomst for en stor del af befolkningen afhnger af fiskeriet , og hvor forbruget af fisk er forholdsvis stort .
Det glder hovedsageligt for Spanien og Portugal .
Der rgrer man sig desuden over den danske fangst til fiskemelsindustrien og over de meget strre nederlandske skibe , selv om de kun er aktive p et begrnset antal fangstdage .
Mange fiskere vil helst fortstte med at udve deres erhverv til trods for risiciene p havet , og selv for dem , som vil prve noget andet , skabes der ikke nogen alternativ beskftigelse .
Ofte frer deres interesse til , at problemet bengtes , eller at der anmodes om fortsat videnskabelig forskning .
Hensigten med denne forskning er frem for alt , at der forelbig intet gres , og at en lsning forsinkes .
Min gruppeflle , Salvador Jov Peres , har forsgt at tage hensyn til disse modstridende interesser og bringe dem i overensstemmelse med hinanden .
Det er stort set lykkedes ham .
P et punkt har jeg indvendinger mod hans mde at gribe det an p .
Han forsger at flytte beslutningen om fangstbegrnsninger fra Kommissionen over p Rdet .
Det er gunstigt for en medlemsstat , der modarbejder det , men vanskeliggr ndvendige gennemgribende indgreb .
<SPEAKER ID=116 NAME="Queir (UEN)">
Kommissionen synes at lgge op til en flles fiskeripolitik , der mere flger medlemsstaternes kortsigtede interesser end fiskernes .
Tiden er kommet til , at den flles fiskeripolitik rettes mod at sikre de regioners overlevelse , der er afhngige af fiskeri , og ikke bliver til en kampplads mellem medlemsstaterne .
Fiskerne har flles interesser , og de har alle brug for fiskebestandene for at drive deres erhverv .
<P>
Man m med genopretningsplanernes beslutninger og ml ikke se bort fra de konsekvenser , som de kan have .
Genopretningsplanerne m sge en balance mellem genopretning og bevaring af bestandene og de foranstaltninger , der skal begrnse virkningerne for fiskeindustrien .
<P>
Visse af de vedtagne ndringer , herunder nogle fremsat af min gruppe , UEN , hvor jeg fremhver opretholdelsen af zonen med begrnset adgang p 12 smil , der er meget vigtig for Portugal , har gjort , at jeg har stemt for .
<SPEAKER ID=117 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har undladt at stemme i den endelige afstemning , fordi visse vigtige forslag fra det sagkyndige udvalg ikke er blevet vedtaget , og fordi UEN-Gruppens ndringsforslag , der klart ville forbedre Parlamentets holdning , er blevet forkastet .
Jeg mener dog , at man har givet en altovervejende rigtig behandling af bde forsigtighedsprincippet og princippet om relativ stabilitet , som er en fundamental konomisk garanti for sektoren , isr i regioner , der er meget afhngige af fiskeri .
Det er imidlertid ikke overfldigt at understrege , at det er vigtigt at sikre , at justeringen af medlemsstaternes fangstkapacitet tager skyldigt hensyn til den indsats , som hver enkelt allerede har ydet for bevaring af bestandene .
Vi vil gerne gentage , at den aktuelle kritiske situation for visse bestande gr det bydende ndvendigt ikke blot at opretholde bestemmelserne om adgang til zonen mellem seks og 12 smil , men ogs at udvide zonen med begrnset adgang op til 24 smil , hvis man virkelig nsker en seris politik p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne igen betone , at forvaltningen af de flerrige handlingsplaner m tage hjde for ikke kun udsving i ressourcerne , men ogs de sociale virkninger , s der leves op til den lovede sammenhng med EU ' s andre politikomrder .
Samtidig bifalder jeg bestemmelsen om regionale rdgivende rd , der kan omfatte interesserede og berrte aktrer , selv om jeg mener , at beslutningsretten skal forblive som nu .
Sidst , men ikke mindst , mener jeg , at det er srdeles vigtigt at udvide zonen med begrnset adgang til ressourcerne til 50 smil for de ultraperifere regioners vedkommende , hvilket vil vre i god overensstemmelse med traktatens artikel 299 .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , vi stemte imod Varela-betnkningen om strukturforanstaltninger , fordi den tilstrber at bevare den nuvrende struktur for sttte i henhold til den flles fiskeripolitik .
Sttteordningen har frt til en situation med indre uoverensstemmelser , hvor sttten p den ene side bruges til ophugning af fartjer for at reducere kapaciteten og p den anden side til at finansiere bygning af nye fartjer og modernisering af andre .
Sttteordningen har bidraget til overkapacitet i EU-flden .
Den har hovedsageligt stttet de store skibsejere p bekostning af de mindre erhvervsdrivende og de lokale fiskerisamfund , og den har finansieret eksport af vores overkapacitet til andre dele af verden .
Det er uacceptabelt , og vi har derfor stemt imod Varela-betnkningen om strukturforanstaltninger .
<SPEAKER ID=120 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Denne betnkning stter ligesom mange andre i de seneste mneder og ogs i dag nogle alvorlige sprgsmlstegn ved fiskeriets " bredygtige udvikling " , fiskebestandenes tilbagegang , forbuddet mod at fiske den ene eller den anden art i fllesskabsfarvande og de fangstkvoter eller minimumsstrrelser p fisk , som fiskerne burde overholde for at bevare fiskeynglen , fiskeressourcerne osv . Tilbage str imidlertid et sprgsml , som ingen vover at stille .
Hvor mange af de fisk , som De foregiver at redde , vil d i den nye oliekatastrofe med Prestige ?
Hvor mange andre gr til grunde hver eneste dag i ulovlige udslip fra de skrotskibe , som er chartret af de store olieselskaber ?
<P>
Det er rigtigt , at myndighederne annoncerer nogle store beslutninger , som f.eks. forbuddet mod skibsfartjer med enkeltskrog ?
idet de giver olietankerne 10 r til at bringe sig i overensstemmelse med reglerne !
10 r , hvor de fortstter med at sprede ulykke p Spaniens og Frankrigs kyster og alle andre steder og dd for et uoverskueligt antal arter i havmiljet .
<P>
Kunne De ikke for at redde dem og uden at glemme dem , der lever af disse arter , de sm fiskere , som De ustandseligt chikanerer , nr De ikke driver dem i ruin ( som nr man nsker at delgge en del af den europiske flde ) , begynde med at gennemfre Deres egne forordninger som f.eks. dem , der blev udstedt efter Erika-katastrofen ?
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=121 NAME="Darras (PSE)">
Kommissionens forslag sigter bl.a. mod at ndre forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 ved at ophve den planlagte sttte i den nuvrende lovgivning som f.eks. den til fornyelse og modernisering af flden .
<P>
Selv om det naturligvis er klart , at det drejer sig om at opn optimal ligevgt mellem flden og fiskeressourcerne , skal det imidlertid ikke ske for enhver pris og i hvert fald ikke p bekostning af de mnd og kvinder , som lever af fiskeriet og holder liv i det .
Sagt p anden vis begrnser en reel fiskeripolitik sig ikke til at vedtage nogle regler om fiskebestandene , det handler ogs om en konomisk aktivitet med en meget strk social betydning .
Det m vi ikke glemme .
<P>
Desuden er ophvelsen af den offentlige sttte til modernisering og fornyelse af fiskerflden uacceptabel , fordi disse programmer ikke genererer hverken overkapacitet , overfiskeri eller konkurrenceforvridning mellem medlemsstater .
Jeg tror faktisk , at det eneste effektive og relevante instrument til forvaltning af fiskeressourcerne er TAC ' er og kvoter p betingelse af , at det kontrolleres ordentligt .
<P>
ndringsforslagene peger i den retning , og jeg stemmer sledes for den ndrede betnkning .
<SPEAKER ID=122 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
. ( EL ) Det faktum , at der vedtages stadig flere hindringer for fiskeriet , viser med al nskelig tydelighed , at EU nsker at gennemfre en restriktiv fiskeripolitik .
<P>
Det er gennem politiske tiltag hidtil lykkedes at nedbringe antallet af fartjer , isr fartjer til kystfiskeri , hvilket rammer sm familievirksomheder hrdt og fr folk til at forlade erhvervet .
Under pskud af at opretholde fiskebestandene er mlet reelt at afskaffe subsidierne og begrnse sttten til fldefornyelse og derved fremskynde lukningen af sm og mellemstore virksomheder i lande som Grkenland , hvor fiskeriet traditionelt har stor social svel som konomisk betydning .
<P>
Mlet er at lgge fiskeriet i hnderne p store virksomheder .
Det vil delgge det sociale aspekt af fiskeriet , som vil blive forbeholdt ganske f fiskere ansat i fiskerivirksomheder , som i deres arbejde vil vre afskret fra deres sociale rdder .
Samtidig er mlet at udvikle dambrugssektoren som led i en generel forgelse af produktionen af alle former for akvakulturprodukter .
<P>
Det , vi har brug for , er en ndring af den generelle mlstning og tilgang , hvilket ikke ligger i det kapitalistiske EU ' s natur , svel som en samlet politik , der tager udgangspunkt i fiskeriets interesser , i de sm og mellemstore dambrugs og fiskerivirksomheders interesser og ikke i de store virksomheders interesser .
<SPEAKER ID=123 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Med sin ndring af lovgivningen om struktursttte i fiskerisektoren nsker Kommissionen kort og godt at gre en ende p offentlig sttte til bygning af nye fartjer .
Det er afgrende at opretholde den offentlige sttte til fornyelse af fiskerflden .
Jeg giver derfor ordfreren min uforbeholdne sttte .
<P>
Jeg mener , at indsatsen mod manglende fiskeressourcer ikke udelukkende br best i ophugning af fartjer .
Sttten til modernisering af flden kan ikke blot overfres til ophugning af fartjer og sledes g imod allerede besluttede budgetforanstaltninger frem til 2006 .
En reduktion af flden er fuldt forenelig med opretholdelse af den offentlige sttte .
<P>
Vi m imidlertid ikke stikke hovedet i busken .
Kontrolforanstaltninger er ndvendige for at undg , at offentlig sttte medfrer en get fldekapacitet .
Jeg sttter derfor oprettelsen af et enhedsregister for fiskerfartjer ( opdelt efter kategori , kapacitet og maskineffekt ) , hvis forml netop vil vre et kontrollere fldernes vkst .
<P>
Jeg gr ind for en get kontrol med sanktioner , der kan statuere et eksempel , srlig i form af inddragelse af offentlig sttte , over for de medlemsstater , der ikke reducerer kapaciteten i overensstemmelse med de flerrige udviklingsprogrammer .
<SPEAKER ID=124 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som ordfreren ppeger , er et af mlene med enhver fiskeripolitik at kontrollere , at fiskerflden er i overensstemmelse med de til rdighed stende fiskeressourcer , s der kan opns balance mellem flde og ressourcer og undgs overkapacitet og overudnyttelse .
Men denne balance forudstter en rimelig afvejning af alle relevante faktorer .
<P>
Det er derfor fuldstndig uacceptabelt , at Europa-Kommissionen , der i de tilflde , hvor medlemsstaterne gentagne gange ikke har opfyldt mlene om at nedbringe deres fiskerflder , har fulgt en politik om ikke at anvende sanktioner over for overtrderne ( hvad Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg altid har kritiseret ) , og nu blindt nsker at gennemfre en almindelig reduktion af sttten til omlgning og fornyelse af fiskerflderne .
Det vil medfre enorme skader - og desuden straffe dem , der har opfyldt mest - og f uoverskuelige flger for hele samfund og for en uundvrlig livsform , isr i meget srbare regioner , der er dybt bundet til havet og har en strk fiskeritradition .
Jeg er derfor i almindelighed enig i ordfrerens holdninger , der svarer til de synspunkter , som jeg , som portugiser og europer , str for : opretholdelse af sttten til fornyelse og modernisering af fiskerflden , faststtelse af samlede referenceniveauer for fldens kapacitet , der modsvarer de ml , som er fastsat i FUP ( for 31 / 12 / 02 ) for alle kategorier , en ordning for tilgang til og afgang fra flden forvaltet sledes , at kapaciteten ikke overstiger referenceniveauerne , sanktioner over for de medlemsstater , der ikke har opfyldt FUP-mlene , opretholdelse af prmier for endelig udtagning af fartjerne fra fiskeriaktivitet ud over ophugning , opretholdelse af sttte til blandede selskaber og opretholdelse af sttte til midlertidig indstilling .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , vi stemte imod den anden Varela-betnkning om ophugning af fiskerfartjer , da antallet af fartjer i Europa br st i forhold til antallet af fisk , og den europiske flde ligger p nuvrende tidspunkt langt over kapaciteten .
Vi mener , at betnkningen sttter en omprogrammering af strukturfondene i 2004-2006 for at hjlpe med til at reducere strrelsen af flden p frivillig basis .
I betnkningen foresls det , at eventuelle EF-hasteforanstaltninger skal bruge yderligere finansiering indtil 2006 .
Det er ikke logisk , da der foresls ekstra midler til ophugning samtidig med sttte til get effektivitet blandt de nuvrende fartjer eller endog bygning af nye .
<P>
Den respekterer ikke forsigtighedsprincippet .
Selv om de ikke er perfekte , antyder de fleste videnskabelige beviser , at mange bestande er i fare for at udd eller blive overfisket af en alt for stor EU-flde .
<SPEAKER ID=127 NAME="Crowley (UEN)">
Jeg sttter hr .
Varelas srdeles kritiske analyse af Kommissionens mangelfulde forslag , som ikke opnr mlet om bredygtig udvikling .
Det synspunkt deles af strstedelen af medlemsstaterne .
<P>
Der foreligger ingen undersgelser , analyser eller redegrelser , selv af minimalt omfang , af den sociokonomiske indvirkning , der flger af disse drastiske ndringer af strukturpolitikken for fiskeriet , som Kommissionen agter at indfre .
<P>
Kommissionen foretager desuden en beregning af de budgetbevillinger , der er ndvendige for finansieringen af disse forslag , som savner enhver form for logik .
Kommissionens estimater er baseret alene p formodninger uden et reelt grundlag .
Kommissionen indrmmer , at der kun er tale om sandsynlige arbejdshypoteser .
Det er en fuldstndig uacceptabel mde at behandle dette srdeles vigtige sprgsml p .
<P>
Som flge heraf og endnu vigtigere fordi disse forslag ville vre ensbetydende med en reduktion p 40 % af den irske flde , der fisker efter hvidfisk , og et tab p ca . 2.000 arbejdspladser , sttter jeg Varela-betnkningen .
<SPEAKER ID=128 NAME="Darras (PSE)">
Selv om det ikke forekommer mig absurd at trffe en foranstaltning , der trkker de overskydende skibsfartjer ud af flden i lyset af de reelle fiskeressourcer , er jeg p den anden side ikke klar til at acceptere en sdan foranstaltning , som for jeblikket ikke er finansieret .
<P>
Indfrelsen af hasteforanstaltningen til ophugning af skibsfartjer tager ikke hjde for bevillingerne fra FIUF . Og jeg er ikke enig i , at medlemsstaterne skal vre forpligtet til at omprogrammere allerede programmerede bevillinger , som er tildelt andre projekter .
De mlstninger , som er fastlagt i de nationale programmer for FIUF-bevillingerne som f.eks. den ndvendige renovering og modernisering af flden , kan sledes komme p tvrs af ophugningsplanerne .
<P>
Et program til udfasning af overskydende skibsfartjer p fllesskabsniveau kunne f.eks. have vist sig at vre et effektivt og retfrdigt middel til at identificere den eventuelle eksisterende overkapacitet i visse medlemslande og herigennem netop vre et prcist svar p Kommissionens nske om at reducere overkapaciteten i Fllesskabets fiskerierhverv .
<P>
Det ville kort sagt vre yderst nskeligt , at Kommissionen overvejede en lsning , der prioriterede TAC ' erne frem for de uigenkaldelige ophugningsforanstaltninger , som har en mere radikal sociokonomisk indflydelse p de omfattede miljer .
<P>
Eftersom betnkningen peger i samme retning som disse bemrkninger , vil jeg stemme for den .
<SPEAKER ID=129 NAME="Queir (UEN)">
Varela-betnkningen er meget kritisk over for Kommissionens forslag .
De eneste oplysninger , som Kommissionen fremstter i dette forslag til forordning om en hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartjer , er rent indikative oplysninger .
Disse oplysninger om fldekapaciteten vurderes af de fleste medlemsstater som urealistiske og i mange tilflde som forfejlede .
<P>
Der er heller ikke forelagt nogen undersgelse , analyse eller redegrelse af den sociokonomiske indvirkning , der flger af disse drastiske ndringer af strukturpolitikken for fiskeriet , som Kommissionen agter at indfre .
<P>
P den anden side fremstter Kommissionen en beregning af de budgetbevillinger , der er ndvendige for finansieringen af disse forslag , men som mangler enhver form for logik , da den er baseret p enkle formodninger uden et reelt grundlag , hvilket Kommissionen selv indrmmer ved at gre opmrksom p , at der kun er tale om sandsynlige arbejdshypoteser .
<P>
Medlemsstaterne har allerede programmeret disse midler til andre forml , hvorfor det er usandsynligt , at de er rede til at acceptere denne omprogrammering .
Man kan derfor forudse alvorlige finansieringsvanskeligheder for et program , der er s urealistisk .
<P>
En s klar betnkning som denne kan kun fortjene , at jeg stemmer for .
<SPEAKER ID=130 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg bifalder i det store og hele ordfrerens positive arbejde , og den mde , som jeg har stemt p , afspejler min fulde overensstemmelse med de portugisiske holdninger p dette omrde .
Det er vitterlig uforsteligt , at de nye foranstaltninger skulle straffe de medlemsstater endnu mere , som allerede har foretaget kraftige kapacitetsreduktioner ( som det er tilfldet med Portugal , der i vrigt er get klart lngere end de opstillede ml ) , i stedet for direkte at ramme de landes flder , der ikke har net de reduktionsml , som er opstillet i de flerrige udviklingsprogrammer ( FUP ) , og som netop br gennemfre de ndvendige reduktioner .
Det er meget vigtigt , at Europa-Kommissionen en gang for alle forstr , at den ordning , som den har foreslet - at opmuntre til ophugning af fartjer gennem forhjet ophugningsprmie , men kun ved at vlge de lande ud , der har opfyldt FUP-mlene - uvgerligt ender med at vre i alvorlig modstrid med selve denne foranstaltnings erklrede forml .
Det er derudover vrd at understrege , at det er dybt uretfrdigt at ville pnde f.eks. Portugal en politik , hvor midlerne til disse foranstaltninger skal komme fra dem , som i dag er afsat til fornyelse af fiskerflden , eftersom det tvrtimod er ganske klart , at der stadig skal findes sttteprogrammer for fornyelse og modernisering af flden - navnlig den portugisiske - og at Fllesskabets struktursttte ikke kan begrnses til ophugning af skibe .
<SPEAKER ID=132 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Afrika , den fattigste verdensdel , grnser op til det rige Europa .
Denne verdensdel med mange ddelige sygdomme , ikke megen industri , rkendannelse og kamp om mineraler slger sine landbrugsprodukter og minedriftsprodukter til den rige verden .
Tidligere , under koloniherredmmet , skete det under tvang .
Nu sker det tilsyneladende frivilligt , men de har nppe nogen chance for at gre det anderledes .
I politisk henseende er kolonialismen ophrt , men i konomisk henseende trives den stadig .
Det glder ogs for fiskeriet , endda i stigende grad .
EU lejer fiskerizoner i territorialfarvandene og i afrikanske landes konomiske kystzoner til gavn for dens egne fiskerflder , isr de spanske og portugisiske .
Det er for fattige lande en kilde til hurtige indkomster , men ingen lsning for fremtiden .
Hvis havene i disse omrder snart tmmes for fisk ligesom Nordsen nu , vil disse lande f et ulseligt problem .
De har egentlig hrdt brug for fdevarer fra havet til deres egen underernrede befolkning , og deres eventuelle overskud kunne de eksportere .
I stedet njes de med et primitivt kystfiskeri og slger deres fiskerirettigheder til andre .
Denne situation skal hurtigt bringes til ophr .
Derfor har jeg stadig mindre lyst til at g med til en forlngelse af aftaler ssom aftalerne med Senegal og Angola i dag .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad angr dette srlige beslutningsforslag , m jeg sige , at jeg er rystet over visse gruppers og personers opportunistiske hykleri her i Parlamentet .
Jeg er helt enig med min kollega , hr . Poettering , i hans kritik af dem for at udgive sig for at vre moralens vogtere i Parlamentet .
<P>
Alle parlamentsmedlemmer nsker en fair statut , fordi den hnger som en mllesten om halsen , og nr de udver denne opportunistiske politik , griber pressen i mit eget og andre lande chancen til at give Parlamentet det glatte lag .
Desvrre ignorerer pressen det virkelige arbejde i Parlamentet , det serise arbejde , der udfres , det vre sig inden for udenrigspolitik , fremme af menneskerettigheder og demokrati osv . , og fokuserer i stedet p disse sprgsml .
<P>
Men den anden grund til , at dette opportunistiske hykleri falder mig for brystet , er , at de medlemmer , der klager over det nuvrende system , ikke er forpligtet til at ptage sig rejseudgifter .
De kan kontakte kassen og f godtgjort deres rejseudgifter .
Hvis de mener , at systemet er forkert , burde de praktisere det , de prdiker .
Det skal til deres ros siges , at en rkke medlemmer , isr de hollandske medlemmer , kun fr godtgjort billetterne .
De , der mener , at systemet er forkert , skulle praktisere det , de prdiker , og kun forelgge deres billetter til godtgrelse i stedet for at udnytte de andre udgifter og fortstte dette hykleri .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af en alliance af opportunister og hyklere .
P vegne af Labour-partiet i Europa-Parlamentet vil jeg gerne sige , at vi i hj grad sttter , at der indfres en medlemsstatut fr valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Derfor stemte den britiske Labour-delegation for beslutningsforslaget fra ELDR / De Grnne / GUE / NGL-Gruppen .
Den afspejler bedst hele delegationens nske om gennemsigtighed og genberegningen af parlamentsmedlemmernes ln og omkostninger , hvilket ogs glder de srskilte forslag fra de pgldende grupper , som vi ogs stemte for .
<P>
Beslutningsforslaget fra PPE / PSE-Gruppen sttter den nuvrende tekst fra Retsudvalget , og det medfrer omstridt primr ret , som ikke kan accepteres af Rdet og derfor nsten med sikkerhed falder til jorden .
Teksten prciserer ikke kravet om , at der skal vre en fuldstndig og gennemsigtig reform af samtlige medlemmers omkostninger .
Det er ikke en holdning , som vi kan acceptere trods vores venskab med kollegerne i PSE-Gruppen .
<P>
PPE / PSE-Gruppens beslutningsforslag tilskynder ogs Kommissionen til at afgive udtalelse om Retsudvalgets tekst , fr det drftes med os i plenarforsamlingen .
Det forekommer den britiske Labour-delegation at vre en opskrift p yderligere forsinkelse .
Det er grundlggende set vores problem og vores ansvar .
<SPEAKER ID=136 NAME="Bonde, Farage, Sandbk og Titford (EDD)">
. Under afstemningen om statutten har vi stemt for at opn gennemsigtighed , sammenlignelighed og ingen skjulte indtgter samt for at afskaffe rejsegodtgrelsesordningen med henblik p at opn en ordning med godtgrelse af faktiske omkostninger .
Dette har vi valgt , selv om vi principielt er modstandere af en ensartet ln , da vi mener , at Parlamentets medlemmer skal aflnnes som deres kolleger i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=137 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for alle ndringsforslag , der peger p strre gennemsigtighed i systemet for ln , pension og godtgrelse af ndvendige omkostninger og for ligebehandling af parlamentsmedlemmer .
<P>
Nr det er sagt , har vi ikke stemt for hele forslaget , for i vores jne er der to principper , som ikke er nvnt i nogen beslutning , der br komme i frste rkke :
<P>
1 - at et parlamentsmedlems ln ikke overskrider en faglrt arbejders ln ;
<P>
2 - at de folkevalgte kan afsttes p ethvert givet tidspunkt af deres vlgere .
Vi er faktisk overraskede over , at de , der beklager sig over den klft , der er mellem de folkevalgte og befolkningen , ikke tnker p at genoptage en id , som utvivlsomt ville blive vrdsat af befolkningen .
<SPEAKER ID=138 NAME="Doyle (PPE-DE)">
Det er Parlamentets ansvar at udarbejde en medlemsstatut ( vedrrende sprgsml som ln , pension , social- og sygesikring , beskatning og immunitet ) .
Kommissionen hres , og Rdet skal tiltrde statutten .
Parlamentets udkast til statut ( ordfrer : Rothley ) er blevet godkendt ved beslutninger i Europa-Parlamentet , og formanden for Parlamentet , hr . Cox , fik i juni mandat til at udarbejde forberedende aftaler med regeringerne i medlemsstaterne og aflgge rapport til Formandskonferencen i forbindelse med udtalelsen om Rothley-betnkningen .
<P>
Jeg stemte for en fair statut for alle medlemmer , der skal g hnd i hnd med en fair , rlig og ben udgiftsordning .
Rdet skal angive eventuelle problemer med Rothley-udtalelsen , og , i lyset af udvidelsen , behovet for at n til en afslutning p dette sprgsml presser p , s aflnningen af og betingelserne for medlemmerne af det nste Parlament ligger fast p forhnd .
<SPEAKER ID=139 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod denne beslutning for at bekrfte vores totale uenighed i , at der skal indfres et mnedligt " parlamentarikerhonorar " , det samme for alle medlemmer , uanset hvilke lande de reprsenterer , fordi vi mener , at den ln , som et medlem af Europa-Parlamentet fr , skal afspejle de lnninger , som medlemmerne af de nationale parlamenter fr i det land , hvor medlemmet er valgt , hvor de sociale forhold er forskellige .
<P>
Hvis det forslag om et " parlamentarikerhonorar " p 8.500 euro ( ca .
1,7 millioner escudos ) skulle blive vedtaget , der er indeholdt i betnkningsudkastet om " udkast til en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet " , hvis ordfrer er hr . Rothley , ville det vre dybt umoralsk , ikke mindst for de portugisiske medlemmers vedkommende i Europa-Parlamentet , nr det sttes op mod de lnninger , som arbejdstagerne har i Portugal .
<P>
Desuden er medlemmerne af Europa-Parlamentet valgt i nationale valgkredse .
De er alts - og br blive ved med at vre det - knyttet til disse nationale valgkredse .
Forslaget om en enhedsln for Europa-Parlamentets medlemmer er udtryk for en fderalistisk opfattelse af medlemmernes mandat , der vil ndre det nuvrende " nationale medlem af Europa-Parlamentet " til et fremtidigt " europisk parlamentsmedlem " , hvilket vi er imod .
<SPEAKER ID=140 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , er tilhnger af en ordning , hvor alle medlemmer af Europa-Parlamentet modtager samme belb , f.eks. 2.000 euro om mneden , hvor kun de virkelig afholdte og ndvendige udgifter godtgres , hvor parlamentsmedlemmerne betaler normal skat i deres boplsland , og hvor de ingen juridiske privilegier fr i forhold til andre borgere .
Parlamentsmedlemmer er ikke valgt for at give sig selv privilegier , men for at reprsentere vlgerne .
Som svar p kritikken af privilegierne blev der i 1998 og i 2002 talt om en statut for parlamentsmedlemmerne .
En sdan statut er udmrket , hvis der gres en ende p privilegier og for hje indkomster , og hvis alle muligheder for at forge denne indkomst yderligere gennem misbrug af omkostningsgodtgrelser bringes til ophr .
Desvrre opfordrer nogle parlamentsmedlemmer til en sdan statut for at bekrfte og ge deres fordele .
For nogle r siden hrte jeg til min overraskelse under en orienterende forhandling i Retsudvalget ordfreren Rothley og mange medlemmer fortlle , at det var under deres vrdighed ikke at have en topindkomst .
I dag forsger de to strste grupper at gennemtvinge denne meget omstridte betnkning uden diskussion og ndringsforslag og standse undersgelsen af bedre lsninger . Mske endda i hb om , at Rdet afviser en sdan statut .
<SPEAKER ID=142 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Det er helt afgrende , at der sttes ind over for problemet med ulovlig indvandring ved dets kilde , og at der fres en effektiv kamp mod de personer , der er indblandet i menneskesmugling ( den organiserede kriminalitets tredjemest lukrative aktivitet ) og i konomisk udnyttelse af indvandrere .
<P>
Der m vre en flles EU-politik omkring effektiv og afskrkkende forebyggelse , bekmpelse og afstraffelse af disse kriminelle , men der m ogs vedtages foranstaltninger til beskyttelse af ofrenes sikkerhed og vrdighed , hvor der skal vre srlig opmrksomhed omkring de mest srbare personers situation , kvinder og brn ( iflge en vurdering fra Den Internationale Organisation for Migration berrer menneskesmugling hvert r mellem 700.000 og 2 millioner kvinder og brn over hele verden ) .

<P>
Jeg har stemt for betnkningen , fordi dette direktivforslag ved at indfre tidsbegrnset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel vil gre det muligt at f disse ofre til at samarbejde om at identificere og strafforflge gerningsmndene bag disse forbrydelser .
<P>
Disse ofre , der tit udsttes for vold , trusler , mishandling og udstdelse , m kunne forsvare sig og m hjlpes til at frigre sig fra smuglerne , der udnytter deres srbare konomiske og sociale situation .
De m have mulighed for at begynde et nyt liv , med adgang til passende bolig , lge- og psykologhjlp samt arbejde , uddannelse og oplring .
<P>
Det er en styrkelse af de instrumenter , der skal bekmpe ulovlig indvandring og menneskesmugling .
<SPEAKER ID=143 NAME="Darras (PSE)">
Konklusion nr .
3 fra Det Europiske Rd i Tampere er klar . EU skal " stoppe illegal indvandring " .
<P>
Ved at indfre en tidsbegrnset opholdstilladelse for de ofre for netvrk , der smugler illegale indvandrere , eller for menneskehandel , som hjlper medlemsstaterne med at bekmpe forbrydernetvrkene ved at samarbejde med rets- eller politimyndigheder , forsger nrvrende direktiv at lse de alvorlige problemer , som skabes af den voksende illegale indvandring og mere specifikt af udvidelsen af de menneskesmuglernetvrk , som handler af andet end humanitre rsager , uden at glemme udnyttelsen af fremmede nationaliteter i form af menneskehandel .
<P>
Disse papirer , som skal fornyes hver sjette mned , forsynes i henhold til artikel 12 med en tilladelse , der giver indehaveren adgang til arbejdsmarkedet , erhvervsuddannelse og undervisning .
Men ved afstemningen i udvalget blev der vedtaget et ndringsforslag fra Udvalget om Retlige og Indre Anliggender , der ophver en sdan adgang for indehaverne af denne opholdstilladelse .
<P>
Jeg vil derfor kun sttte betnkningen , sfremt ndringsforslag 27 og 7 , der ophver omtalte artikel 12 i Kommissionens forslag samt den tilhrende begrundelse , forkastes . Det drejer sig faktisk om selve essensen i direktivet .
<SPEAKER ID=144 NAME="Ducarme (ELDR)">
Mellem 700.000 og 2 millioner mennesker , fortrinsvis kvinder og brn , er hvert r ofre for menneskehandel .
<P>
Menneskehandel er den tredjestrste kilde p verdensplan til illegale indtgter efter vben- og narkotikasmugling .
Den skaber en rlig profit p mellem 5 og 7 milliarder dollars .
Den aktuelle handelspris for et barn er nu 10 gange strre end under den transatlantiske slavehandel , da den var p sit hjeste .
Netop denne form for handel er tvangsarbejde , og det er den , der er i strst vkst .
<P>
Menneskehandel er en svbe , som berrer alle dele af verden , og som er i frd med at f nogle foruroligende dimensioner i klvandet p globaliseringen .
<P>
Forbrydernetvrkene har hurtigt opdaget de enorme profitter , der er at hente p potentielle indvandreres ulykke .
Direktivforslaget om en tidsbegrnset opholdstilladelse til de ofre for smuglere af illegale indvandrere eller menneskehandlere , som samarbejder med de relevante myndigheder , et forslag , som i dag er til afstemning hos parlamentsmedlemmerne , er et af de instrumenter , der giver os mulighed for at bekmpe denne svbe .
<SPEAKER ID=145 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning flger tt det direktivforslag , som kommissr Antnio Vitorino har fremlagt med henblik p bekmpelse af menneskesmugling og menneskehandel , uden en klar distinktion mellem de to fnomener , der er meget forskellige , men med strre fokus p bekmpelse af ulovlig indvandring end p beskyttelse af ofrene .
Ordfreren sger at etablere en vis distinktion , men p en ufuldstndig mde og uden heraf at drage alle konsekvenser .
<P>
Selv om vi sttter nsket om at yde ofrene for menneskesmugling hjlp , kan vi ikke acceptere den mde , som Kommissionen agter at gre det p , idet den behandler ofre for smugling til prostitution ligesom ulovlige indvandrere , der sger arbejde i EU , og som kun tyr til ulovlighed p grund af de uantagelige holdninger , som Fllesskabets institutioner har , fordi de vil lave EU om til et " Fort Europa " i stedet for at ge deres sttte til samarbejdet med oprindelseslandene og bidrage til deres integration .
<P>
Staten br ikke benytte sig af trusler om udvisning for at presse ofrene til at samarbejde med politiet og med de myndigheder , der str for efterforskningen .
Tvrtimod br den omfattende beskyttelse af ofret som udgangspunkt sikre opholdstilladelse , adgang til asylprocedure samt til sundheds- og socialsystem , uanset om ofret samarbejder i bekmpelsen af menneskesmugling .
<P>
Vi har derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=146 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Selv om den britiske konservative delegation gr ind for at retsforflge menneskesmuglere , er denne foranstaltning ikke en effektiv mde at behandle sdanne kriminelle p .
Ved at lade illegale indvandrere blive i en medlemsstat , om end det tilsyneladende er med henblik p retsforflgelse , efterlader direktivet asylsystemet bent for misbrug .
Skulle denne lovgivning blive gennemfrt , forvrres problemerne .
Vi skal i stedet tackle disse sprgsml som individuelle stater og trffe strengere foranstaltninger for at sge at begrnse antallet af menneskehandlere og falske asylansgere .
<SPEAKER ID=147 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Vi anerkender princippet om at beskytte ofrene for menneskehandlen .
Kommissionens forslag er imidlertid af en ganske uanstndig tvetydighed .
At udstede en tidsbegrnset opholdstilladelse p seks mneder med mulighed for fornyelse til de illegale indvandrere , der vil hjlpe medlemsstaterne med at bekmpe de netvrk , der styrer den illegale indvandring , er helt utilfredsstillende .
Forslaget indbyder i sin nuvrende udformning ikke til at bryde den illegale cirkel .
Ofrene fortstter med at vre styret af forbrydernetvrk og mafiagrupper .
En global beskyttelse af ofrene skal frst og fremmest sikre dem permanent opholdstilladelse , adgang til asylprocedurer samt uhindret , ubetinget og lige adgang til sundheds- og socialsystemet og arbejdsmarkedet .
Vi kan ikke holde os under disse minimumskrav .
Jeg har stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Lund og Thorning-Schmidt (PSE)">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Srensen-betnkningen ( A5-0397 / 2002 ) .
Vi er enige i , at der er fordele ved , at EU vedtager regler om tidsbegrnset opholdstilladelse med henblik p at bekmpe organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel .
<P>
Vi er dog opmrksomme p , at forslaget vedrrer et omrde , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV , og som derfor ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=149 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Den , som vil opspore og straffe kriminalitet , m ikke gribe ind over for ofrene , men over for gerningsmndene .
Alts narkohandlere , menneskesmuglere og folk , som udnytter andre i sexindustrien i stedet for narkotikamisbrugere , flygtninge og vildledte kvinder , som mod deres vilje sttes i arbejde som prostituerede .
Ikke blot disse ofres sundhed , bolig og indkomst fortjener sttte , men ogs deres mulighed for at vidne i en retssag mod strafbare handlinger og for at krve skadeserstatning af dem , som har tjent penge p dem .
Jeg kender ordfrerens relange indsats for kvinder , som er kommet i vanskeligheder inden for prostitutionen i Antwerpen , og det var oprindeligt ogs en grund til at afvente hendes forslag med sympati .
Disse forslag , i hvert fald de kompromiser , som hun nu forsvarer , viser sig desvrre stadig at vre utilstrkkelige .
Sandsynligvis er det grunden til , at et bredt flertal i Parlamentet , som for det meste ikke lgger srlig stor vgt p de menneskers situation , som er trngt ud p samfundets rand , stemte for under behandlingen i Udvalget om Borgernes Friheder .
Ofrenes mulighed for at forlnge deres opholdstilladelse er s begrnsede , at diskussionen i min gruppe frte til den konklusion , at det i dette tilflde alligevel er bedre at stemme imod .
Vi vil ikke vre medansvarlige for en ordning , som skaber illusioner , men som giver utilstrkkelig beskyttelse .
<SPEAKER ID=150 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet denne betnkning , fordi jeg mener , at den konkretiserer utallige tilkendegivelser om beskyttelse , som de mange m have , der hver dag bliver forsvarslse ofre og derp ser sig summarisk udvist fra lande , hvor de troede , de kunne finde en vrdig fremtid .
Derudover er gennemfrelsen af denne srlige foranstaltning betinget af et virkeligt samarbejde fra ofrets side med de nationale myndigheder med henblik p optrvling af menneskesmuglernetvrk , hvilket givetvis vil forebygge , at der tages andre midler i anvendelse for at opn rettigheder , der ellers ikke kunne opns .
Det kan faktisk vre en mde til at overtale ofrene til at angive forbrydelsernes gerningsmnd og derved gennem medlemsstatens retsbeskyttelse at befri dem fra den afhngighed , der er bygget op , og som ofte udgr et fngsel , de ikke kan undslippe .
<P>
P et andet plan finder jeg perioden p 30 dages " betnkningstid " passende , og det samme glder den mde , hvorp der bevilges tidsbegrnset opholdstilladelse , da denne tidsbegrnsning medvirker til , at der ikke undvendigt skabes ubegrundede forhbninger .
Jeg beklager imidlertid , at en tidsbegrnset opholdstilladelse ikke kan fornys , hvis en retsafgrelse har bragt forflgningen af smuglerne til ophr , fordi jeg mener , at ofrets samarbejde med myndighederne skulle prmieres bedre uafhngigt af strafforflgningen af smuglerne .
<SPEAKER ID=152 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens arbejdsprogram for 2003 , frst og fremmest fordi den godkender det program , som jeg allerede har kritiseret i mit indlg af 20. november , og fordi den tilfjer andre forslag , som vi er uenige i , som f.eks. kravet om en statut og en finansiering af de skaldte europiske politiske partier .
<P>
I mit indlg af 20. november satte jeg isr sprgsmlstegn ved arbejdsprogrammets bestemmelser om indvandring , som jeg ikke finder p hjde med situationen .
Kommissionsformanden gjorde sagen vrre , da han svarede p de forskellige indlg sidst i forhandlingen .
Han kastede sig ud i en begejstret hyldest til indvandringen , under hvilken han isr erklrede , at " En fuldstndig integration er efter min opfattelse en vigtig mlstning for et bent samfund , og det skal ske med fuld respekt for alle kulturer og deres srprg , s vi fr samfund uden konflikter ? " .
Man kan gre opmrksom p , at " fuld respekt " for alle kulturer ikke frer til " fuldstndig integration " , men til et multikulturelt samfund . Og at det multikulturelle samfund i virkeligheden er et multikonfliktuelt samfund .
<SPEAKER ID=153 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den beslutning , der er vedtaget i dag , sttter Europa-Kommissionens program for 2003 , der bekrfter de grundlggende linjer i EU ' s nuvrende politik , hvis centrale bestanddele er neoliberalisme , fderalisme og militarisme .
Det er bl.a. sdan , at betnkningen :
<P>
ikke prioriterer , at der br trffes foranstaltninger til at sikre den konomiske og sociale samhrighed i et udvidet EU gennem forgede bevillinger til de mest berrte lande , regioner og sektorer ,
<P>
ikke pbegynder , blot indledningsvist , en revision af stabilitetspagten og de politisk-konomiske og politiske ml , der begrunder den ,
<P>
ikke p nogen mde overvejer betimeligheden i de liberaliseringer , der blev besluttet p Det Europiske Rd i Lissabon og Barcelona ,
<P>
ikke rejser kritik af den " beskftigelsespolitik " , der er baseret p fleksibilitet og usikre ansttelsesforhold ,
<P>
ikke rejser kritik af anvendelsen af " den bne koordinationsmetode " p pensionsomrdet , hvilket har som forml at undergrave den offentlige socialsikringsordning til fordel for den private kapitals dominans ,
<P>
ikke overvejer betimeligheden i den liberaliseringsproces , der blev besluttet af WTO i Doha , og som bidrager til at ge ulighederne i verden og til liberalisering af de offentlige tjenester .
<P>
Til slut kan jeg ikke undlade at rette en kritik mod det nske , som disse fire parlamentsgrupper har om efter Nice-traktatens ikrafttrden igen at lancere iden om at oprette " europiske politiske partier " .
<SPEAKER ID=154 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Kommissionen har i sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 fastlagt tre prioriteter , nemlig udvidelsen , get sikkerhed og stabilitet samt konomi .
<P>
Vi er ikke set ud fra isr et budget- og regnskabsmssigt udgangspunkt tilfredse med den mde , hvorp disse prioriteringer kommer til udtryk , og vi er knuste over manglen p ambition og storsind i programmet .
Hvad angr udvidelsen , er Kommissionens hovedbekymring den obligatoriske indlemmelse af EU ' s acquis i det indre markeds navn .
De nye lande har tvrtimod brug for solidaritet , demokrati og offentlige tjenester .
Hvad angr sikkerhed og stabilitet , vil Kommissionen med henvisning til sit antiterrordogme forflge sine planer om at fratage os alle frihedsrettigheder og kriminalisere indvandrerne .
EU ' s politik i Mellemsten for en retfrdig og bredygtig fred har ikke givet store resultater .
Vi har brug for en anden politik , der er baseret p bne grnser , bekmpelse af diktaturerne , ophvelse af skattely og sttte til undertrykte befolkninger .
Hvad angr konomien , forflger Kommissionen p trods af sin indrmmelse af stabilitetspagtens tbelighed sin mission med streng budgetplanlgning , deregulering af markedet og privatiseringer af de offentlige tjenester .
Det Europa , de er i frd med at bygge , er imod borgernes nsker .
Jeg har stemt imod programmet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , Rdet ( fiskeri ) fr en heftig dagsorden i december i forbindelse med den frste pakke af forslag til reform af den flles fiskeripolitik .
Kommissionen siger , at den med disse nsker at gre tingene p en ny og bedre mde og i hjere grad involvere parterne ved at hndtere forvaltningen i form af et flerrigt kosystem med flere arter .
Og dog synes Kommissionen samtidig fast besluttet p at presse p med de nuvrende forslag om genopretning af torske- og kulmulebestanden , der efter min mening er s forskellige fra de tidligere versioner , at de br lgges frem til yderligere hring .
Jeg mener ogs , at man ved at presse p og opn enighed om den pakke med dens vidtrkkende konsekvenser rent faktisk torpederer pakken af forslag til reform af den flles fiskeripolitik og hindrer en eventuel fremtidig opfattelse i Rdet af , at EU mener det alvorligt , nr EU melder ud , at man nsker at gre tingene bedre .
Jeg mener , at Rdet br fokusere p reformen , f den bragt i orden og derefter hurtigst muligt gennemfre den og etablere et regionalt rdgivende organ , s parterne kan blive en del af lsningen p torske- og kulmulekrisen og ikke blot blive betragtet som problemet .
<SPEAKER ID=157 NAME="Van Dam (EDD)">
Kommissionen fremlagde i sidste uge drastiske kvoteforslag .
Disse forslag er mere inspireret af den politiske gennemfrlighed end af en berettiget bekymring for den drlige udvikling for torskebestanden .
I stedet for et forbud mod torskefiskeri og industrifiskeri vil Kommissionen begrnse den nederlandske fladfiskerfldes minimale bifangst af torsk .
En sdan mde at gribe sagen an p kalder vi spild af tid og krfter .
<P>
Forvaltning af fiskebestanden og de tilsvarende kvoter er afhngig af en god registrering af fangsterne .
Efter fiaskoen i 1980 ' erne er denne registrering i Nederlandene nsten uangribelig .
Af landede fisk registreres og forhandles 99 % gennem fiskeauktionerne .
Hvordan ser det ud i de andre medlemsstater ?
Hvordan kan det vre , at en af de strre medlemsstater eksporterer to gange s mange fisk , som dens fiskere lander iflge registreringerne ?
<P>
Jov Peres-betnkningen opfordrer med rette til en effektiv kontrol og harmoniserede sanktioner .
Det er p hje tid , at der gres noget ved det .
De medlemsstater , som ikke blot p papiret , men ogs virkelig fisker inden for kvoterne , rammes nu hrdest .
<SPEAKER ID=159 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I rhundreder har det vret en selvflge , at mennesker ikke blot spiser dyr , men ogs bruger dem til alle andre ting , hvor de forventer at drage fordel af dem .
Hundeslagsml , hanekamp og tyrefgtning , brugen af sldehunde , opdrt af pelsdyr i vid udstrkning for deres pels , klapjagt og dyreforsg hrer ind under de vildskud , som derved er opstet .
I mellemtiden vokser interessen for velfrd for kledyr , husdyr og dyr i deres naturlige omgivelser hos en som oftest veluddannet yngre generation , og ogs dyreforsg betragtes i stadig mindre grad som en selvflge .
Dyreforsg bruges til militre forml , kosmetik og medicin .
Iflge ordfreren er der syv medlemsstater , herunder Nederlandene , der ikke gennemfrer det nuvrende direktiv om beskyttelse af dyr til eksperimenter og andre videnskabelige forml .
Med rette krver hun derfor et forslag om skrpelse af dette direktiv inden udgangen af 2003 med henblik p en bedre kontrol , en obligatorisk etisk bedmmelsesprocedure , et forbud mod eksperimenter p primater , der er fanget ude i naturen , og ligeledes et forbud mod at misbruge dyr til udvikling af kemiske vben og kosmetik .
Desvrre drejer det sig endnu ikke om virkelig lovgivning , men om et forsg p at opfordre Kommissionen til at tage et initiativ .
Uden denne medvirken kan Parlamentet i modstning til andre parlamenter desvrre ikke trffe nogen beslutninger .
<SPEAKER ID=160 NAME="Saint-Josse (EDD)">
I dag er der to mulige lsninger , enten bruger vi dyr til eksperimentelle og videnskabelige forml , eller ogs bruger vi mennesker .
Vi har helt bevidst valgt dyret for at skabe fremskridt for forskningen og opbygge den moderne lgevidenskab , som har opfundet antibiotikaen og vaccinen .
<P>
Lad os derfor sige ja til at ophre med dyreforsg , nr der findes efterprvede alternative metoder , eller nr arterne er truet med udryddelse .
<P>
Ordfrerens forslag er uaccaptable .
Ved at forbyde udvikling og afprvning af vben p dyr , ved at stoppe udviklingen af nye kosmetikprodukter , nr der ikke findes sikre alternative test for mennesker , eller ved at stoppe anvendelsen af de store primater til at udvikle nye vacciner bringer vi den menneskelige sundhed i fare .
<P>
P samme vis bidrager vi heller ikke til en lsning p problemet med dyreforsg ved at oprette en central kontrolenhed i EU for de offentlige og private virksomheder , hvor sdanne forsg foregr .
<P>
Ved at stemme imod betnkningen negligerer vi ikke dyrenes interesser , vi forsvarer tvrtimod menneskets interesser .
Lad os ikke stte dyrets tarv over menneskets og dets sundhed .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , det er mig en stor glde i dag p vegne af Europa-Parlamentet at kunne byde velkommen til Alejandro Toledo , prsident for Republikken Peru .
<P>
Vi mdtes i indgangen , og det er bitterligt koldt udenfor her til morgen .
Jeg forsikrede prsidenten for , at Parlamentet ville give ham en meget varm velkomst .
<P>
Hr. prsident , valget i Peru den 3. juni 2001 markerede en kursndring for det politiske liv i landet og et skridt imod en demokratisk konsolidering .
Prioriteterne i regeringen - mulighed for kvalitet i beskftigelsen , bekmpelse af fattigdom , en styrkelse af demokratiet og retsstaten - er vrdier , som Parlamentet gr ind for , tror p og fremmer .
<P>
Jeg ved , at De , allerede inden De tiltrdte embedet , gav udtryk for stor interesse for at styrke bndene mellem Peru og EU .
Det er os derfor en stor fornjelse , at De er her i dag , i denne uge .
Dette er for Parlamentet og for livet p vores gamle kontinent og for EU et meget vigtigt jeblik .
Vi nrmer os afslutningen p en langvarig proces med at udvide Unionen med mange flere stater .
Som De kan forestille Dem , optager dette os meget for tiden , da det er en meget kompleks og krvende proces .
<P>
Deres tilstedevrelse her i dag pminder os om forpligtelsen til ikke blot at se indad , men at have fingeren p pulsen i den vrige del af verden .
Deres tilstedevrelse i dag pminder os om , endnu mens vi tager skridtet mod en stor og ny blge af europisk integration , at vi har et bredere globalt politisk ansvar .
De skal ogs have tak for den pmindelse .
<P>
Vi sttter EU ' s aftale med Andes-samfundet og ser frem til at uddybe den , hvilket ogs fremgik i Madrid i r p topmdet med de latinamerikanske og caribiske stater .
Jeg er ogs bevidst om Deres interesse i internationale humanitre midler for at forsge at dmpe indvirkningen af fattigdom og Guayacils erklring i juli 2002 .
Vi deler s mange fremtidsperspektiver , og jeg ser frem til at hre , hvad De har at sige , og giver Dem hermed ordet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=167 NAME="Toledo">
Hr . Cox , formand for Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , det er mig en stor re at befinde mig her i denne forsamling , som er et demokratisk forbillede verden over .
Parlamentet reprsenterer 374 millioner europere , der har besluttet at give hinanden hnden og sammen opbygge en betydeligt mere integreret verden , som ikke kun omfatter erhvervslivet og samhandlen .
<P>
Jeg kommer her i dag som Perus forfatningsmssige prsident . Sidst , jeg besgte Strasbourg , var jeg prsidentkandidat .
Men , hr. formand , min tro p , at det nytter at gre oprr til fordel for demokratiet og friheden , menneskerettighederne og miljet , har ikke ndret sig .
<P>
Europa spiller en afgrende rolle i verden , og jeg vil rligt gre rede for mine tanker .
Det er ikke plads til en selektiv globalisering i verden , globaliseringen kan ikke begrnses til investering , handel eller finanssektoren .
Hvis globalisering giver mening p et omrde , er det p omrdet demokrati , frihed , menneskerettigheder og milj , fordi demokrati er uafhngigt af nationalitet , p samme mde som menneskerettigheder er uafhngige af hudfarve .
Desuden er det vores ansvar at sikre de fremtidige generationer en beboelig verden , hvor vores brn og vores brnebrn kan leve i en demokratisk verden svel som et sundt milj , hvor de fabrikker , der skaber velstanden , ikke delgger miljet for de kommende generationer .
<P>
Det er givet ndvendigt at n frem til konomisk og finansiel integration .
Latinamerika har i dag mere end nogensinde brug for at diversificere sine finansielle og handelsmssige forbindelser .
Tiden er inde til at viderefre integrationen uden at vores nationale identitet sttes over styr .
Tiden er inde til at acceptere globalisering og konkurrence ud fra den antagelse , at vores forskelligartethed er vores styrke .
Globaliseringen har ikke til forml at skabe en ensartet kultur overalt i verden - det ville vre forfrdeligt , hvis Kentucky Fried Chicken eller McDonalds blev en del af verdenskulturen .
Det vil jeg kmpe imod .
<P>
( Bifald )
<P>
At vre globale og indg i et konkurrenceforhold er ikke ensbetydende med , at vi skal give afkald p vores nationale kultur , og at vre konkurrencedygtig er ikke ensbetydende med , at mnd og kvinder verden over skal berves deres menneskelighed .
Som en del af CNN-kulturen eller internetkulturen har vi mulighed for at navigere i verden uden at give slip p vores sprog , vores mad eller vores kulturelle kendetegn .
Jeg opfordrer Parlamentet , som jeg har den strste respekt for , til at sttte mine bestrbelser p , hr. formand , at begynde at give globaliseringen et menneskeligt ansigt , for det er ndvendigt , hvis vi nsker bredygtighed p lang sigt .
<P>
Vi kan ikke tale om globalisering og konkurrencedygtighed , nr milliarder af mnd og kvinder verden over i aften vil lgge sig til at sove uden at vide , om de fr noget at spise i morgen .
Hvis globaliseringen skal vre bredygtig p lang sigt , br den vre inklusiv , have et menneskeligt ansigt og omfatte dem , der i dag er marginaliseret .
I Latinamerika lever 44 % af befolkningen under fattigdomsgrnsen og 21 % af befolkningen under den yderste fattigdomsgrnse p under 1 dollar om dagen .
<P>
Hvis De ikke har en social bevidsthed , vil jeg bede Dem tnke i handelsmssige baner .
Se p tabet af arbejdskraft , der kunne inddrages i produktionsprocessen og bidrage til at sikre en bredygtig konomisk vkst .
Se p tabet af et potentielt marked , som omfatter disse 44 % latinamerikanere , som kunne forbruge mere brd , mere mlk , flere skjorter og flere sko .
Hvis De ikke nsker at betragte sprgsmlet ud fra kriteriet social retfrdighed , s se p de konomiske muligheder .
<P>
Jeg kommer her i dag for at dele en bekymring med Parlamentet , en bekymring , som ligger Latinamerika meget p hjerte .
Jeg har rejst sprgsmlet p Formandskonferencen i Guayaquil og De Forenede Nationers generalforsamling .
I dag vil jeg med stor overbevisning og samtidig stor rlighed bent redegre for et emne , som fortsat krver en omfattende indsats . Ikke desto mindre lancerer jeg det som en id .
Udviklingslandene og Latinamerika i srdeleshed str over for en stor udfordring , nemlig harmoniseringen af en forsvarlig forvaltning af de konomiske politikker .
Vi har gennemget 30 rs strukturelle ndringer , 30 r , hvor vi er blevet anmodet om at rydde op i vores konomi , vi har forsgt , nogen mere end andre og nogen strengere end andre .
Dog har vi efter 30 rs strukturelle ndringer ikke vret i stand til at forpligte os , vi har ikke vret i stand til at forbinde de strukturelle ndringer med en periode med bredygtig konomisk udvikling , der skaber arbejdspladser , der er arbejdstagerne vrdige , der skaber indkomster og ger det interne forbrug og flgelig forbedrer befolkningens livskvalitet .
<P>
rede medlemmer , Latinamerika er ganske stille ved at miste troen p demokratiet .
Vi str nu over for et dilemma , som nordamerikanerne ville beskrive som et behov for at forlige Wall Street og Main Street .
Vi kan ikke lukke jne og rer for demonstranterne i Argentina , Venezuela , Ecuador , Colombia og Uruguay .
Vi kan ikke vende det dve re til denne situation .
Folk er begyndt at undre sig over , hvorfor der er s lidt arbejde og s meget fattigdom , nr nu de har s meget demokrati .
De industrialiserede lande fortller os , at vejen frem er en styrkelse af de demokratiske institutioner , og at vi br springe p globaliserings- og konkurrencetoget , samtidig med at manden p gaden spekulerer over , hvordan han skal klare familiens grundlggende forndenheder .
<P>
Jeg ved , at jeg bevidst forenkler argumentationen , fordi jeg nsker at anskueliggre , at vi str over for et stort dilemma , for s vidt angr en forsvarlig forvaltning af den konomiske politik .
30 rs forfejlet omstrukturering br ikke forlede os til at handle uansvarligt .
Vi m ikke falde tilbage til populisme .
Men noget m der gres .
Latinamerikas mnd og kvinder er begyndt at demonstrere i gaderne og er flgelig direkte eller indirekte begyndt at klage over demokratiet .
Det er farligt .
Jeg siger dette som en overbevist tilhnger af frihed , demokrati , menneskerettigheder og miljbeskyttelse .
Jeg kan dog ikke undlade at tage det , jeg hrer og ser , til efterretning .
<P>
I Peru er 54 % af befolkningen dmt til at leve under fattigdomsgrnsen og 23 % dmt til at leve under den yderste fattigdomsgrnse .
Hvad skal vi sige til dem ?
Vi tror p demokratiet .
Desuden er der nu nogen , der hvder , at de havde det bedre under Fujimoris diktatur .
Der er noget under opsejling i regionen .
<P>
Jeg er klar over , at Europa-Parlamentets medlemmer er optaget af de store udfordringer , der er forbundet med Europas integration , og mske er det forstyrrende , at jeg giver udtryk for min foruroligelse .
Hvis dette er tilfldet , vil jeg dog p ingen mde undskylde .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at der findes et kontinent , der er rede til at kbe og slge , der er rede til at leve i harmoni med et demokratisk sindelag , med forsvar for menneskerettighederne og miljbeskyttelse .
Jeg hber ikke , at den europiske integrationsproces , som jeg beundrer , vil betyde , at De ikke interesserer Dem for det , der sker p et kontinent , som er i besiddelse af et stort potentiale .
<P>
I april eller maj mdes Rio-gruppens medlemsstater i Lima , og jeg har bevidst henstillet til , at hovedemnet bliver tilvejebringelse af finansielle midler til finansiering af styring og demokrati i Latinamerika .
Demokrati koster penge - det er som en plante , der skal vandes , nr den er blevet plantet , og vi kan ikke tage det for givet .
Det er med bldende hjerte , vi betragter nrtstende lande som Argentina .
Vi frygter , at der sker en kdereaktion i regionen , og , uanset hvor ansvarlige vi er i vores hndtering af den konomiske politik , vil intet kunne skne os fra den kdereaktion , som indebrer , at regionen endnu en gang svinger mellem nye autoritre styrer med nye ansigter .
<P>
Vi m tage os i agt .
Demokratierne kan ikke vltes ved traditionelle militrkup , men demokratiet kan blive svkket , hvis ikke det frer til konkrete resultater for de fattige .
<P>
Vi har anmodet to internationale organer om at hjlpe os med ud over aftalerne med Den Internationale Valutafond og Verdensbanken at finde finansielle mekanismer , der kan understtte styrbarheden og demokratiet og sikre os et gldsniveau , hvor vi kan indg forpligtelser , der indebrer budgetunderskud .
Jeg gr ind for denne tanke .
<P>
Vi m ikke forfalde til populisme , fordi konsekvensen er hyperinflation , og hyperinflation gr de fattige endnu fattigere .
Men hvad er fordelen ved ikke at have inflation ?
Hvorfor trofast flge Den International Valutafonds opskrift ?
Min regering har netop undertegnet en aftale med fonden , men med hvilket forml , hvis ikke det frer til de resultater , de fattige forventer , og de begynder at miste troen p demokratiet ?
<P>
Det er p tide , at vi sammen stter os ned og kreativt overvejer , hvordan vi kan finde frem til mekanismer , der gr ud over niveauerne for udlandsglden og uden at bryde den skattemssige og monetre disciplin giver os strre finansiel frihed til at investere i offentlige arbejder , der kan skabe arbejde og hindre , at der opstr en trussel mod styrbarheden og demokratiet i regionen .
<P>
rede medlemmer , for to uger siden var der regionalvalg og kommunalvalg i Peru , og mit parti opnede ikke gode resultater .
Jeg kunne have brugt penge , jeg kunne have tilbudt gaver , jeg kunne have vret populistisk og sandsynligvis opnet et bedre valgresultat for mit parti .
Men jeg er ikke valgt til at regere p mit partis vegne , jeg blev valgt til at regere p vegne af alle Perus borgere , og jeg er fast besluttet p ikke at trffe regeringsafgrelser med henblik p nste valg .
Jeg har besluttet at trffe statsafgrelser med henblik p de kommende generationer og har derfor betalt en meget hj pris .
<P>
( Bifald )
<P>
En uansvarlig konomisk forvaltning ville have givet brd i dag og sult i morgen .
Jeg er fdt i en lille by , der ligger 4.000 m.o.h. i Perus Andesbjerge , oppe i skyerne .
Jeg er net hertil , hvor jeg er i dag , og har den re i dag at tale til Europa-Parlamentet , takket vre en enkelt faktor : uddannelse .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg ved , at mange mske undrer sig over min tilstedevrelse her .
Flere medlemmer af Europa-Parlamentet har arbejdet sammen med mig i kampen mod diktatur og korruption .
Jeg ved , at min tilstedevrelse kan undre mange , fordi Peru efter 500 r takket vre lrere og undervisning nu har en prsident med min etniske baggrund , der som et resultat af en statistisk fejltagelse er blevet prsident for republikken .
Jeg forpligter mig til for fremtiden at gre alt , hvad jeg kan , for at sikre , at mnd og kvinder som mig kan blive Perus prsident .
<P>
( Bifald )
<P>
Denne kommentar vedrrer en national politisk afgrelse .
Jeg er kommet for at bede jer , mine europiske venner , om ikke at slge os vben .
Jeg beder jer venligst ikke at slge os fly , skibe eller tanks .
Lad os f mulighed for at ndre de prioriteringer , der ligger til grund for vores skrbelige offentlige budgetter .
Da jeg overtog prsidentembedet sidste r , lovede jeg mit folk ikke at skuffe dem .
I r , 2002 , har jeg besluttet at reducere militrudgifterne med 20 % og anvende midlerne til sundhed og uddannelse for de fattige i Peru .
Og det vil jeg gre de nste fem r .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg ved , at I er tlmodige og vil hre p mig .
Lad vre med at give os mlk .
Lad venligst vre med at give os jeres landbrugsprodukter ...
<P>
( Bifald )
<P>
...
fordi jeres mlk og hvede giver Perus landmnd uretfrdig konkurrence .
<P>
( Bifald )
<P>
Mine flelser og beundring for denne forsamling giver mig ret til oprigtigt at gre Europa-Parlamentets medlemmer opmrksomme p , at tiden nu er inde til at bygge en tosporet handelsmotorvej .
Gr det , I beder os om : bn jeres markeder .
<P>
( Bifald )
<P>
I siger til os , at vi skal fre en ben konomi , og jeg er enig .
I siger til os , at vi ikke br sttte vores landbrug , og jeg er enig .
Men s m I ogs undlade at sttte jeres landbrug .
bn jeres markeder .
<P>
( Bifald )
<P>
rsagen , kre venner , er enkel , og jeg hber , at I vil opfatte dette i den nd , det er ment , fra en person , der beundrer den europiske integrationsproces : Handel betyder arbejde .
Hvis ikke vi kan markedsfre vores produkter , vil vi f flere arbejdslse mnd og kvinder .
Hvis I beder os gre noget , som I ikke selv er parate til at gre , s hjlper I os ikke : Lad os gre det sammen .
Hvis vi mener , at globaliseringen br vre inklusiv , m vi st sammen for at inddrage de fattige i globaliseringen , og en mde at gre det p er at bygge en tosporet motorvej .
Jeg er en stor tilhnger af lighed .
Jeg ved , at I gr det af venlighed .
Jeg ved , at I leverer fdevarehjlp af humanitre rsager , men tillad mig ligeledes venligt at ppege , at selv om de fattige i Latinamerika er fattige , har de deres vrdighed .
De vi ikke have smulerne .
Det eneste , de beder om , er , at I bner jeres markeder , s vi kan slge vores produkter og konkurrere p priser og kvalitet .
<P>
( Bifald )
<P>
Mine herrer og damer , det er faldet i mit lod at overtage regeringsmagten i et land efter 10 rs grusomt diktatur ledsaget af korruption og ulovlig narkotika- og vbenhandel .
Vi overtog et land , hvor forventningerne til den sociale udvikling forsteligt nok var meget hje .
Vi overtog et land efter fire r med recession .
Vi overtog et land , hvor institutionerne var brudt sammen .
Vi overtog et land , der havde mistet tilliden til sine politikere .
<P>
Kan de forestille Dem , at en europisk premierminister eller prsident forlader parlamentet ad bagdren , skjuler sig bag en anden nationalitet i Japan og indgiver sin demission pr. fax ?
Dette kan man kun forestille sig i en fuldstndig surrealistisk politisk situation .
Disse begivenheder rystede Perus befolkning , som ikke kan f sig selv til at tro det .
Det er vores ansvar at genskabe tilliden .
Tre dage efter , jeg havde overtaget prsidentembedet , var der allerede flere demonstrationer uden for parlamentsbygningen , hvor forskellige grupper gav udtryk for deres forventninger .
<P>
Jeg er ikke kommet her for at prale af sejre eller triumfer , men jeg kan oplyse , at Perus konomi er i vkst , at inflationen ligger p under 1 % , at de internationale reserver er de hidtil hjeste , og at arbejdslsheden langsom begynder at falde , selv om det ikke gr s hurtigt , som vi nsker .
Min opgave er nu at f disse makrokonomiske resultater omsat til konkrete forbedringer for befolkningen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er 56 r , og jeg har tilbagelagt en lang og vanskelig rejse , men jeg har lrt , at det , man ikke dr af , bliver man strkere af .
Jeg er kommet her i dag for at dele min personlige overbevisning med jer og gre det klart , at den bedste investering , en familie eller et samfund som Peru kan gre , er at investere i befolkningens forstand .
Det betyder ganske enkelt investeringer i sundhed , uddannelse og retfrdighed for de fattige .
Investering i sundhed og uddannelse er , som bekendt , en investering med et hjt afkast .
En konomi baseret p viden er ensbetydende med en lav risikofaktor , den er langsigtet og giver stor mobilitet .
Populistiske regeringer vil kunne tage magten , men de vil ikke kunne nationalisere folkets viden .
Regeringer , der gr ind for overdreven privatisering , vil kunne overtage magten , men de vil ikke kunne privatisere det , der er investeret i folkets forstand .
<P>
I dag vil jeg som konklusion blot gre opmrksom p , at det er p tide , at vi indleder et samarbejde for at sikre , at frihed , demokrati , respekt for menneskerettighederne og beskyttelse af miljet ikke blot er Latinamerikas sag .
I dag vil jeg viderebringe tankerne om , at en sund verdenskonomi forudstter strke demokratiske institutioner og global sikkerhed .
Atlanten er blevet en mindre hindring .
Globalisering og konkurrencedygtighed , anvendelse af teknologi , br have et mere menneskeligt ansigt og vre mere omfattende .
Det br sikres gennem investeringer i sundhed og uddannelse .
<P>
Hr. formand , jeg nskede at delagtiggre Dem og de rede medlemmer i disse personlige overvejelser , mine damer og herrer , fordi Rio-gruppens medlemsstater mdes i april i Peru for at behandle et forslag om at afdkke mekanismer til finansiering af styrbarhed og demokrati i Latinamerika , sledes at de fattige ikke mister tilliden til demokratiet .
Vi har lrt af den europiske integrationsproces .
Latinamerika forsger at gennemfre sin egen integration .
Andeslandene forsger at tage ved lre af den proces , Europa har indledt .
Vi nsker et integreret Andinsk Fllesskab , et strkere Latinamerika , der er i stand til at indg i en dialog med EU , og jeg hber , at vi p Rio-mdet vil kunne modtage observatrer fra EU , s vi kan drage nytte af deres erfaring i denne proces
<P>
Mine damer og herrer , eftersom De har vret s venlige at give mig lejlighed til at tale , vil jeg sige , at de millioner af mnd og kvinder i verden , der i dag lever for mindre end 1 dollar om dagen , nsker , at EU og andre industrialiserede lande gr en indsats for at inddrage de fattige i fordelene ved globaliseringen , og giver den et mere menneskeligt ansigt , sledes at man forhindrer , at de fattige stter sprgsmlstegn ved de demokratiske institutioner , fordi de mister tilliden til demokratiet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden.">
Tak til prsidenten .
Han sagde i sin tale , at han spekulerede p , om det han sagde , var forvirrende .
Tvrtimod , det var en opfordring til handling .
De skal have tak for beskeden , hr. prsident .
<P>
Jeg erklrer det hjtidelige mde for hvet .
