<CHAPTER ID=3>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne kort kommentere en hndelse , som fandt sted i morges p vores gruppemde .
Gruppen havde inviteret fru Andreasen til at komme og forklare nogle tekniske oplysninger om regnskabssystemerne .
Til vores store overraskelse gik det op for os , da vi ankom , at hun havde fet mundkurv p af Kommissionen og ikke mtte give oplysninger til hverken de samlede parlamentsmedlemmer eller den tilstedevrende presse .
<P>
Et klart flertal i vores politiske gruppe vil sprge , om Kommissionen kan forklare , hvorfor fru Andreasen ikke mtte give os tekniske oplysninger om et vsentligt emne , som vi skal have kendskab til .
Men mske mere vigtigt m Kommissionen gerne forklare , hvorfor rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet ikke giver os parlamentsmedlemmer lov til at tale med folk om tekniske sprgsml , og i hvor stor udstrkning Kommissionen er trngt ind i vores institution .
Det er op til vores Prsidium at bestemme , og vi nsker klarhed p det punkt .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden.">
Det er en sag for Formandskonferencen og ikke Prsidiet .
Men fru Schreyer holder et indlg senere , og hvis De nsker , at hun skal tage sig af sagen , har hun lov til det - det er helt op til hende .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en anmodning til formandskabet .
Europa-Parlamentet har , hvis mine informationer er korrekte , inviteret alle de gamle modtagere af Sakharovprisen til Strasbourg for at deltage i Parlamentets mde .
<P>
Kunne formandskabet sende et officielt brev til den tyrkiske regering og anmode om en srlig udrejsetilladelse for fru Zana ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden.">
De har ren af at sidde i Formandskonferencen , og det er en sag for Formandskonferencen .
De kan skrive til formanden .
Jeg er sikker p , at De kan ringe og tale med ham .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Revisionsrettens rsberetning for 2001 .
<SPEAKER ID=10 NAME="Fabra Valls">
. ( ES ) Hr. formand , hr. generalsekretr , mine damer og herrer , jeg har den fornjelse at fremlgge Den Europiske Revisionsrets rsberetning for 2001 for Dem i dag .
<P>
Jeg har opdelt mine bemrkninger i fire hovedafsnit : for det frste analysen af budgetforvaltningen , for det andet opflgningen p Rettens tidligere bemrkninger , for det tredje revisionserklringen ( DAS ) og for det fjerde reformen af Kommissionen .
<P>
Lad os begynde med analysen af gennemfrelsen af budgettet .
<P>
For andet r i trk har der vret et stort overskud p budgettet , mere end 15.000 millioner euro ( 16 % af det endelige budget ) .
Overskuddet skyldes annulleringen af bevillinger isr p grund af forsinkelser af gennemfrelsen af strukturforanstaltningerne .
Det ville have vret p sin plads at ndre budgettet for at fastholde balancen mellem udgifts- og indtgtsoverslag .
<P>
Et andet vsentligt trk ved budgetforvaltningen var den lave udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne p visse omrder .
For strukturfondenes vedkommende l udnyttelsesprocenten under 70 , det laveste siden 1999 .
<P>
Forsinkelser kendetegnede ligeledes anvendelsen af frtiltrdelsessttten , navnlig for Sapard-programmet , hvor kun 9,2 % af bevillingerne blev udbetalt .
Hvad mere er , modtog de endelige modtagere under dette program kun 1 million euro .
Hvis gennemfrelsestempoet ikke sttes i vejret , vil bevillingerne skulle annulleres i 2003 .
<P>
Kommissionen skal fortstte sine bestrbelser p at afslutte regnskaberne ved at annullere de forpligtelser , der ikke lngere kan gennemfres .
De uindfriede forpligtelser belber sig til 12.000 millioner euro for den eksterne bistand og nsten 3.000 millioner for de nye frtiltrdelsesinstrumenter .
<P>
Gennemfrelsesgraden for De Europiske Udviklingsfonde er lige s ringe .
Efter fire r er kun 30 % af bevillingerne under den ottende EUF blevet udbetalt .
<P>
Sammenfattende skal prognoserne for gennemfrelse og udbetaling vedrrende disse programmer vre mere realistiske , og der skal tages hensyn til de enkelte landes evne til at absorbere sttten .
Dette vil resultere i et mere njagtigt beregnet og afbalanceret budget .
<P>
Retten har analyseret , hvordan de tidligere bemrkninger er blevet fulgt op .
Generelt har Kommissionen taget de ndvendige skridt til at rette op p de ppegede mangler .
F.eks. er toldprocedurerne for passiv fordling blevet forenklet , lovgivningen for blandede selskaber i fiskerisektoren er blevet forbedret , og udbudsprocedurerne under Tacis-programmet er blevet revideret .
<P>
Inden for andre sektorer har udviklingen vret mindre tilfredsstillende .
Det glder stttesystemet for hrd hvede , hvor de mangler , som Retten ppegede i 1998 , stadig gr sig gldende , og hvert r bruges omkring 450 millioner euro undvendigt .
Det glder ogs den flles markedsordning for sukker , hvor der trods reformen i 2001 fortsat er problemer med overproduktion og hje priser .
<P>
Nr Revisionsopflgningsudvalget gr i gang med sit arbejde , er jeg sikker p , at Kommissionen bliver i stand til hurtigere at flge op p Rettens beretninger .
<P>
Lad os nu g videre til revisionserklringen .
<P>
Det er Rettens opfattelse , at regnskaberne for 2001 giver et trovrdigt billede af Fllesskabernes indtgter og udgifter og deres konomiske situation .
Men i beretningen udtrykkes der visse forbehold og bemrkninger , hvoraf strstedelen vedrrer mangler i regnskabssystemerne , som Retten tidligere har ppeget .
<P>
I sit svar p vores beretning erkender Kommissionen disse mangler og lover at fremlgge en plan for modernisering af regnskabssystemerne inden udgangen af 2002 .
Retten vil gennemg udformningen og gennemfrelsen af denne plan og vil holde Parlamentet underrettet om sine fremskridt .
<P>
Som i tidligere r finder Retten , at de underliggende transaktioner for indtgter , forpligtelser og administrationsudgifter er lovlige og formelt rigtige .
Men p grund af de fejl , vi har ppeget , kan vi ikke afgive denne erklring for de vrige betalinger .
<P>
De fleste fejl blev konstateret for betalinger inden for landbrugspolitikken og strukturforanstaltningerne - med andre ord p de omrder , hvor Kommissionen og medlemsstaterne er flles om forvaltningen , og som udgr omkring 80 % af budgettet .
En reduktion af fejlfrekvensen vil krve betydelige forbedringer af administrationen og kontrolsystemerne hos bde Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Tag den flles landbrugspolitik , hvor indberetningerne fra stttemodtagerne ikke er blevet bedre sammenlignet med de foregende r .
Ivrksttelsen af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem er ikke afsluttet , og nsten halvdelen af medlemsstaterne har ikke indfrt ordningen for identifikation af kvg , der har vret obligatorisk siden 2000 .
<P>
Andre fejl hnger sammen med manglende kontrol fra medlemsstaternes side ( f.eks. vedrrende olivenolie og bomuld ) .
Rettens anbefalinger omfatter naturligvis en fuldstndig gennemfrelse af de kontrolmekanismer , der lgges op til i forordningerne .
<P>
Hvad angr strukturforanstaltninger afslrede vi yderligere fejludbetalinger , der skyldes fejl i kontrolsystemerne og i medlemsstaternes udgiftserklringer .
Retten er bekymret over , at de nationale regeringer er bagud med anvendelsen af forvaltnings- og kontrolinstrumenterne for den nye programmeringsperiode . Inspektionsenhederne er ikke operationelle , og der foretages ingen uafhngig kontrol af transaktionerne .
Retten anbefaler , at Kommissionen intensiverer sine kontroller og systematisk udfrdiger erklringer om resultaterne .
<P>
I forbindelse med de interne politikker , der forvaltes direkte af Kommissionen , afslrede gennemgangen af det femte rammeprogram for forskning ukorrekte udbetalinger , fordi modtagerne ikke overholdt kontraktbetingelserne .
Retten anbefaler , at der gennemfres en forenkling af systemerne for udgiftsgodtgrelse , og at der indfres mere effektive sanktionsmekanismer .
<P>
De nationale myndigheder i modtagerlandene og ikke-statslige organisationer spiller en afgrende rolle i forvaltningssystemet for eksterne sttteprogrammer .
En gennemgang af det underliggende dokumentationsmateriale , der er til rdighed centralt ( i Bruxelles ) , frer til den konklusion , at Kommissionens forpligtelser og betalinger er lovlige og formelt rigtige .
<P>
Ikke desto mindre har Retten ingen garanti for , at disse operationer er gennemfrt korrekt i modtagerlandene , hvor kontrolsystemerne er utilstrkkelige , og hvor der ofte konstateres fejl p anvendelsesstederne .
Kommissionen m arbejde mere intenst p at ndre den eksterne sttte - selv om der allerede er gjort fremskridt .
<P>
Som afslutning p dette tema vil jeg gerne bne en kort parentes .
I de seneste mneder har der vret en livlig debat om Kommissionens regnskabssystem .
Det er udmrket , og jeg hber , at denne interesse vil bidrage til gennemfrelsen af de reformer , som Retten s lnge har vret fortaler for .
Men i visse henseender har diskussionen lidt under manglende njagtighed og balance .
Tiden er inde til at skabe orden og give en objektiv beskrivelse af situationen .
<P>
I den forbindelse skal det understreges , at Kommissionens regnskaber trods visse forbehold er trovrdige .
Dette betyder , mske p nr nogle f specifikke omrder , at tallene p de forskellige budgetkonti svarer til den faktiske anvendelse af bevillingerne .
Dette synspunkt understttes af en strengt professionel revisionsindsats , som Retten har investeret betydelige ressourcer i .
<P>
Men denne indsats har ogs fet Retten til at kritisere regnskabssystemet .
De mangler , vi har ppeget , gr det vanskeligt at f de oplysninger af bedre kvalitet , som er ndvendige for at forbedre forvaltningen .
Jeg henviser f.eks. til fejlene i periodiseringsregnskabet i forbindelse med beskrivelsen af situationen for Kommissionens aktiver og passiver .
Retten har i flere r gjort opmrksom p disse mangler , og endelig synes vores bemrkninger at have fremkaldt en vis reaktion .
I dag presser vi mlbevidst Kommissionen til at rette op p problemerne .
Nr vi mdes igen nste r , vil vi lige s mlrettet krve resultater , og jeg er overbevist om , at de bliver positive .
I mellemtiden vil jeg bede om , at Kommissionen fr lov til at koncentrere sig om denne opgave , som p ingen mde er let .
<P>
Lad os nu g videre til noget , som jeg opfatter som et vsentligt sprgsml i beretningen : reformen af Kommissionen .
<P>
2001 var et overgangsr , der var kendetegnet af betydelige fremskridt , navnlig med hensyn til finansforvaltning og intern kontrol .
Lad os se , hvilke bemrkninger Retten har p dette omrde .
<P>
Frst vil jeg gerne ppege , at visse foranstaltninger ikke indfres inden for de fastsatte frister .
Forsinkelsen skyldes frem for alt en overdrevet ambitis intern tidsplan , som Retten allerede har klaget over .
For det andet har Rdet vedtaget en ny finansforordning , som Retten i det store og hele anser for hensigtsmssig .
Selv om der fortsat findes visse utilfredsstillende elementer , er det et godt instrument , der vil bidrage til at forbedre administrationen af Fllesskabets midler .
<P>
For frste gang har generaldirektrerne udarbejdet aktivitetsrapporter og erklringer om kvaliteten af information og intern kontrol .
At ge topledernes ansvar p denne mde er en af nglerne til reformens succes .
Det er en veritabel revolution i Kommissionens forvaltningsstruktur .
<P>
Vi anbefaler , at man ndrer fremgangsmden for udarbejdelse af rapporter og erklringer . Fremlggelsesdatoerne skal rykkes frem , og der skal udstedes mere prcise retningslinjer , man skal undg tvetydighed , eventuelle bemrkninger og forbehold skal angives , og handlingsplanerne skal skitseres mere prcist .
Kommissionen har sammenfattet rapporter og erklringer fra generaldirektrerne i et enkelt dokument , som den har forelagt Parlamentet og Rdet .
Heri sammenfattes en aktionsplan , der har til forml at rette op p de problemer , man har identificeret .
Planen skal indeholde flere detaljer om sprgsml som overvgning af interne kontrolstandarder og reformen af Sincom .
<P>
Endelig er der et aspekt af reformen , der fortjener strre opmrksomhed .
Jeg henviser til medlemsstaternes forvaltning af programmer inden for det , der betegnes " flles forvaltning " .
Kommissionen har vanskeligt ved at indarbejde konkrete foranstaltninger med henblik p at kontrollere og forbedre effektiviteten af disse forvaltningssystemer , der tegner sig for mere end 80 % af budgettet , i sin overordnede strategi .
Det haster med at finde lsninger , men alene str Kommissionen magtesls : Den behver de nationale regeringers aktive samarbejde .
<P>
Jeg mener , at dette budskab er en passende afslutning p min tale .
<P>
Reformen udvikler sig i en positiv retning .
Kommissionen har holdt sit lfte om at ville arbejde hrdt p at forbedre sin administrative praksis og sin kontrolpraksis .
Men det vil tage lngere tid at n frem til den fremragende og eksemplariske forvaltning , vi alle nsker at se .
Det er en mjsommelig proces , hvor alle institutionerne skal bidrage med deres erfaringer .
<P>
Hvert r vil Retten analysere de fremskridt , der er sket , rapportere om manglerne og anbefale de foranstaltninger , den anser for ndvendige .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=11 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Revisionsret , rede medlemmer af Parlamentet og af Revisionsretten , jeg vil gerne rette en stor tak til formanden for Revisionsretten for hans tale og for den strke sttte til Kommissionens reform .
Jeg vil gerne takke alle medlemmer af Revisionsretten og revisorerne for det gode samarbejde i lbet af hele ret og for Revisionsrettens anbefalinger , der er uundvrlige for en god anvendelse og en god forvaltning af det europiske budget .
Jeg vil ogs gerne takke for den metodologiske benhed netop med henblik p revisionserklringen .
<P>
Jeg vil i lighed med formanden for Revisionsretten koncentrere mig om tre punkter , nemlig overskuddet i 2001 , bogholderi og reform af Kommissionen .
rets overskud p 15 milliarder kritiseres af Revisionsretten , fordi det ikke stammer fra besparelser , hvilket havde vret positivt , men fordi det budget , der blev vedtaget af Parlamentet , ikke blev udnyttet , fordi programmer , isr inden for strukturpolitikken , ganske enkelt er kommet langsommere fra start , end det var planlagt .
Overskuddet er differencen mellem beregnede tal og faktisk tal , sdan som det anfres inden for den kameralistiske bogfring , der jo er i overensstemmelse med oplysningspligten over for Parlamentet .
<P>
Hvorfor var diskrepansen s stor ved de strukturelle udgifter ?
Her baserer Kommissionen sig altid p forslag og forudsigelser fra medlemsstaterne , og her arbejdes der simpelthen med urealistiske antagelser .
P kofin-Rdets mde i gr fremfrte jeg p ny , at medlemsstaterne stadig ikke har nogen systematisk fremgangsmde til at foretage en velfunderet forhndsvurdering af , hvor mange penge der nu rent faktisk kan anvendes i et regnskabsr .
Her skal medlemsstaterne sammen med Kommissionen forbedre forhndsvurderingerne , og den kendsgerning , at vi nu fremlgger medlemsstaternes forhndsvurdering for Parlamentets udvalg , vil mske ogs bidrage hertil .
<P>
Overskuddet i et regnskabsr godskrives medlemsstaterne som indtgt for det nste r i overensstemmelse med finansforordningen .
Vi har hovedsageligt gjort dette ved to tillgsbudgetter , hvilket ogs har spillet en rolle som instrument ved drftelsen af finansforordningen .
<P>
Vedrrende bogholderistandarderne har Revisionsretten i lighed med de foregende r konstateret , at rsregnskabet for regnskabsr 2001 giver en sandt billede af indtgter og udgifter samt Fllesskabets finansielle situation i slutningen af ret .
Revisionsretten reviderer nje regnskabet , dette naturligvis inklusive kasseoperationerne .
Pstandene om , at Kommissionens bger og kasseoperationer ikke er blevet revideret i 10 r , er alts ganske enkelt forkerte !
Revisionsretten reviderer nje bogfringen og regnskabet .
Revisionsretten har i den forbindelse igen fremsat forbehold over for balancen , og den krver her , at systemet videreudvikles .
<P>
Som De ved , indfres der fra 2005 en forpligtelse for alle organer til at have et integreret periodiseringsregnskab i henhold til den nye finansforordning . Det glder ogs for Europa-Parlamentet .
Lad mig for at afklare tingene - sdan som formanden for Revisionsretten har gjort det - fremstte en grundlggende bemrkning , for jeg har indtryk af , at der hersker forvirring p omrdet .
Traditionelt bestr den offentlige sektors bogfring i kassebogfring , det vil sige bogfring af indtgter og udgifter i sammenligning med det , der blev fastsat af budgetlovgiveren som budgetestimater .
Systemet er alts i overensstemmelse med oplysningspligten over for budgetmyndigheden .
I nogle medlemsstater baserer man sig stadig p dette princip , og det er forkert at sige , at denne kassebogfring per se er modtagelig for svig .
Men disse informationer er ikke tilstrkkelige til at udvise en effektivitetsorienteret forvaltningsmssig adfrd , og det er Revisionsrettens anliggende , hvilket den har understreget i revis , og det er ogs Kommissionens anliggende .
Overtagelsen af forretningsmssige standarder i den offentlige sektor str i den sammenhng klart i forbindelse med hele reformen af forvaltningsvsenet i Kommissionen , men isr ogs i nogle medlemsstater .
<P>
Det er de punkter , der spiller en s stor rolle for budgettet og isr for balancen . De ressourceforvaltende instanser skal dog kunne hente flere informationer fra kontiene .
Vi har forpligtet os til en videreudvikling , og Revisionsretten opfordrer os ogs udtrykkeligt til det , ogs til at forbedre det tilgrundliggende computersystem .
Vi har et meget effektivt computerbaseret bogfringssystem . De ressourceforvaltende instanser i alle generaldirektorater og i reprsentationerne er sammenfattet i et system , som nogle medlemsstater i vrigt kun kan drmme om .
Ogs her har der vret forskellige forkerte pstande om , at 4.000 tjenestemnd kan foretage direkte transaktioner - nrmest p egenmgtig vis .
Det er ogs forkert !
De har pligt til at sammenfre alt i et system , og de konkrete transaktioner bliver s foretaget af Generaldirektoratet for Budget .
Her har der vret forskellige foranstaltninger med henblik p en forbedring .
Ogs forbedringerne p sikkerhedsomrdet , det vil sige vedrrende systemadministratorers adgang , som Revisionen har rykket for flere gange , var et af rets anliggender .
<P>
Parlamentets Budgetkontroludvalg har den vigtige opgave at revidere regnskabsoversigten , r efter r , og hvis De har brug for hjlp dertil , str mine tjenestegrene naturligvis altid til rdighed .
Hvis De , hr. parlamentsmedlem Elles , har truffet den afgrelse , at Deres gruppe skal have ekstern hjlp , s er det naturligvis Deres gruppes sag .
Hvad angr hringerne af en suspenderet kvindelig tjenestemand , blev det behandlet p Formandskonferencen , og det og den aktuelle procedure blev tjenestemanden ogs gjort opmrksom p i forbindelse med sprgsmlene , og ikke mere end det .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne endnu en gang sige tak til hr . Fabra Valls for konstateringen af , at Revisionsretten , baseret p et strengt og professionelt revisionsarbejde , har bekrftet Kommissionens plidelige regnskabsaflggelse .
Kommissionen er netop ved at afslutte et nje udviklet koncept til yderligere modernisering af regnskabssystemet , der netop tager fat i bde Revisionsrettens ider og kritik . Jeg kan forelgge det for Parlamentet til januar .
<P>
S er der det tredje punkt , reformerne . Kommissionen har alt i alt truffet mange og vidtrkkende foranstaltninger .
P budgetomrdet bliver budgetopstillingen - som De ved - ndret som led i vores activity based budgeting .
En stor forandring betyder ogs en strategisk planlgning med vores annual policy strategy i Kommissionen .
Ligeledes blev tjenesterne i den interne audit service og central financial service oprettet .
Men det vsentligste er decentraliseringen af ansvaret for oplysningspligten , der kommer til udtryk i generaldirektrernes rapport .
Her skal det st , om de ml , der var fastsat i rets plan , er opnet , og om der kan afgives en erklring til finansforvaltningen om , at alle kontrolforanstaltninger er blevet ivrksat og fungerer .
<P>
Ogs her er der tale om nye strukturer , f.eks. denne rlige aflggelse af beretning .
I 2001 gjorde vi det for frste gang , og Revisionsretten konstaterer med rette , at generaldirektrernes erklringer stadig er for forskellige til , at de kan danne grundlag for en slags single audit concept .
Denne konstatering tilslutter Kommissionen sig , hvorfor vi snart kan beslutte passende forbedringer , der skal gennemfres af generaldirektoraterne .
<P>
Der er en id fra Revisionsrettens beretning , jeg gerne vil fremhve , og det fr ogs betydning for arbejdet i Budgetkontroludvalget , nemlig at der ogs skal tages srskilt stilling til i generaldirektrernes rsberetninger , hvilke anbefalinger fra Revisionsretten der allerede er gennemfrt , og for hvilke der skal tages yderligere skridt for at undg eventuelle kritikpunkter .
Det er et meget vsentlig og et meget godt forslag . Det punkt vil vi medtage .
Det letter budgetkommissrens arbejde , og det vil ogs lette Budgetkontroludvalgets arbejde .
<P>
Jeg vil ogs gerne endnu en gang lyknske Revisionsretten med sin 25-rs fdselsdag og ogs p Kommissionens vegne rette en stor tak for det arbejde , den har prsteret .
Jeg vil ogs gerne sige et par ord til hovedordfreren , hr . Casaca .
Arbejdet med dechargeproceduren er allerede indledt . De har fremlagt et omfattende sprgeskema .
Kommissionen vil gre alt for at give Dem nogle tilfredsstillende svar inden for en passende tid , det vil sige inden den 18. december .
Hvad angr sprgeskemaet , str det ogs klart : Der bliver tale om et meget intensivt samarbejde , hr. ordfrer , det vil jeg ogs gerne sige p udvalgets vegne , men efter min mening bliver det et virkelig godt samarbejde .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Theato (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Revisionsretten , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at gratulere Revisionsretten med sin 25-rige eksistens og den vrdige fdselsdagsfest sidste uge .
Dagens diskussion om Revisionsrettens rsberetning for 2001 , som De , hr. formand - og det takker vi Dem for - fremlagde i Budgetkontroludvalget allerede i begyndelsen af november , giver os mulighed for at komme ind p nogle centrale punkter , og det er de samme , som allerede er blevet nvnt . Her skal nvnes det enorme budgetoverskud p over 15 milliarder euro , det vil sige , at 16 % af de afsatte midler ikke bliver udnyttet , og det efter at regnskabsret 2000 blev afsluttet med en andel p godt 14 % ikke udnyttede midler .
Vi gr i hj grad ind for sparsommelighed , men jo ikke til skade for de ml , vi har vedtaget , medmindre gennemfrelsen af dem fra begyndelsen er blevet overvurderet !
<P>
I kapitel I gentager Retten sin opfordring til Kommissionen fra sidste r til at fremlgge et tillgs- og ndringsbudget i passende tid .
Kommissionens svar herp er mske teknisk set rigtigt , men politisk set er det det ikke .
Her forestr der stadig et stort stykke arbejde .
Meget interessante , men samtidig meget bekymrende er Rettens redegrelser i kapitel 9 i revisionserklringen .
Med undtagelse af nogle f omrder bliver der igen ikke attesteret .
Man kan sprge sig selv , om det verste mrke p denne mlestok nogensinde bliver net .
Der er isr en rkke punkter ssom reformen af Kommissionen , finansforvaltningen og den nye finansforordning , der bliver vigtige for dechargen .
<P>
Plideligheden af Kommissionens regnskabssystem er genstand for heftig diskussion og mediernes bevgenhed .
Budgetkontroludvalget blev ngtet at lytte til argumenterne fra den nu suspenderede regnskabsfrer i Kommissionen .
Det , vi nu lser i Revisionsrettens beretning - f.eks. p side 308 ff. tegner et temmelig katastrofalt billede af , hvilke mangler der i revis har vret i Kommissionens bogholderi og regnskabsvsen .
En sammenlgning af Revisionsrettens kritikpunkter i beretningerne fra 1994 beviser , hvor uforsvarligt skdeslst Kommissionen handler ved afhjlpningen af disse alvorlige mangler .
Iflge de nuvrende planer vil Kommissionen frst have afhjulpet dem gradvis i 2005 . Her m Revisionsretten og Parlamentet beskftige sig lnge med revisionen .
<P>
Afslutningsvis har jeg to sprgsml .
For det frste vil jeg hre , om gennemfrelsen af budgettet er blevet bedre i 2001 .
Svaret fr vi i form af dechargebeslutningen .
Mit andet sprgsml lyder som flger : I henhold til traktaten brer Kommissionen ansvaret for den samlede konomiske forvaltning .
Den nye finansforordning skaber decentraliseret ansvar blandt generaldirektoraterne .
Men hvem har i Kommissionen ansvaret for kontrollen som helhed i Kommissionen ?
De enkelte generaldirektrer , Generaldirektoratet for Budget eller regnskabsfreren ?
Under alle omstndigheder er og bliver De som budgetkommissr , fru kommissr Schreyer , naturligvis vores primre kontaktperson .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Fabra Valls , isr for hans gode fornemmelse , som han har fulgt i de seneste uger , hvad angr sprgsmlet om den offentlige fremlggelse af beretningen for udvalget , fordi jeg tror , det var ndvendigt , at vi ikke behandler noget sdant bag lukkede dre , mens beretningen allerede cirkulerer blandt interesserede kredse i Bruxelles .
En stor tak for det !
<P>
Jeg vil gerne sige noget vedrrende de punkter , der allerede har spillet en rolle i flere bemrkninger , f.eks. sprgsmlet om regnskabssystem .
For os som socialdemokrater glder det i de kommende mneder om at tage udgangspunkt i Revisionsrettens bemrkninger i vores arbejde , og her har jeg fuld tillid til vores ordfrer , hr . Paulo Casaca .
Han vil ikke frigre Kommissionen fra pligten til at give oplysninger . Jeg kunne dog godt tnke mig , at der er en ting , der bliver gjort entydigt klart i protokollen : Budgetkontroludvalget er kommet med en betinget invitation til regnskabsfreren , hvilket der er blevet talt om flere gange her .
Dog br hun levere yderligere belg for det , Revisionsretten allerede er kommet med i sine bemrkninger .
Vi erfarede s gennem en avisartikel , en publikation , der udkommer her i Bruxelles , at hun ikke er parat til det .
Det hrer med til historien og br ikke forties .
<P>
Det andet punkt er - hr . Fabra Valls talte meget diplomatisk , det noterede jeg mig - udisciplineret og ikke sagligt .
Jeg siger det med mine egne ord : Vi socialdemokrater - og ogs andre grupper - har ngtet at lade Europa-Parlamentet og dets fremgangsmder degenerere til et personaliseret cirkus . Og det bliver vi ved med .
<P>
Hvad vi dog ikke forbinder hermed , er de begejstrede ord fra Kommissionens side over bogfringssystemets tilstand .
Bemrkningerne fra Revisionsretten giver i hj grad alle anledning til bekymring , og vi vil ikke give nogen credit points her .
Vi vil efterforske denne sag , og Kommissionen skal svare p sprgsmlet , hvorfor der i bestemte perioder praktisk talt ikke blev foretaget noget for at tage hjde for Revisionsrettens bemrkninger .
Vi lader det ikke passere , at man siger til os : Det kunne vi ikke gre , fordi vi jo skulle arbejde p den nye finansforordning !
Ingen af tingene har noget med hinanden at gre , og vi forventer at f klare og tydelige oplysninger p stedet , hvoraf det fremgr , hvorfor bestemte ting ikke har fundet sted .
Skulle disse forklaringer ikke vre tilfredsstillende , bliver det ikke srlig hyggeligt for nogen af de involverede !
Det er et lfte , at det s ikke bliver srlig hyggeligt !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , i hvert fald tak , fordi De giver mig ordet .
Jeg vil begynde min beretning med en positiv bemrkning .
Revisionsretten har eksisteret i 25 r , hvilket er en lyknskning vrd , og jeg kan kun sige , at Revisionsretten i disse 25 r har udviklet sig til en faderskikkelse , uden hvilken Parlamentet ikke ville vre i stand til at udfre sit arbejde .
<P>
Jeg er ogs glad for , at Revisionsretten konstaterer , at Kommissionen begynder at fungere stadig bedre .
Revisionsretten bedmmer en reform af Kommissionen positivt , og det samme glder mere eller mindre for den nye finansforordning .
Det er gode nyheder .
<P>
Den drlige nyhed er , at en positiv revisionserklring heller ikke i r er afgivet endnu .
Jeg vil gerne gentage , hvad jeg sagde sidste r og ogs ret fr .
Hvorfor kan Kommissionen ikke vre mere specifik og nvne en dato , inden hvilken vi skal have en positiv revisionserklring ?
Det kunne vi alle sammen arbejde hen imod , og s ville vi vide , hvad vi kunne forvente .
<P>
Jeg synes ogs , det er skuffende , at der ikke kan konstateres nogen forbedringer p den europiske integrations ldste politiske omrde , nemlig landbrugspolitikken .
Ogs i r bedmmer Revisionsretten landbrugsudgifterne meget kritisk , og i mine jne kan der nppe ses nogen konkret forbedring .
Derfor tog jeg i begyndelsen af ret initiativ til at forbedre kontrollen med disse landbrugsudgifter .
Det vil blive behandlet en af dagene i Parlamentet , og jeg hber , at bde Kommissionen , Rdet og medlemmerne af Parlamentet vil bedmme det positivt .
<P>
I r skal Kommissionens generaldirektrer for frste gang st til regnskab for sund konomisk forvaltning .
Jeg tror , at det vil blive vsentligt i fremtiden .
Der er jo , hvad proceduren angr , mulighed for visse forbedringer , og rapporterne skal ogs blive mere konkrete og tydelige , men jeg tror , at det ogs for os i Parlamentet vil blive et vsentligt punkt i fremtiden .
<P>
Om overskuddet p budgettet er der allerede sagt temmelig meget . Det vil jeg ikke sige meget om .
Naturligvis skal vi budgettere bedre .
<P>
Jeg vil lige sige noget om selve revisionserklringen .
Det er ogs et refrn , som jeg stadig gentager .
Jeg forstr bde p Revisionsretten og p Kommissionen , at det nppe er muligt at oplyse fejlprocenter i dele af budgettet , men jeg ville dog stte pris p , at Revisionsretten udvikler visse indikatorer , hvor det er muligt .
Vi br fra r til r kunne vurdere , om der generelt er sket forbedringer med en bestemt procentdel .
Alle nsker at f en karakter , og det br ogs vre muligt for det europiske budget .
<P>
Et vigtigt punkt er stadig udvidelsen .
Revisionsretten siger , at der selv i de nuvrende medlemsstater stadig lades meget tilbage at nske .
S vidt jeg ved , fungerer IACS ( integreret system for forvaltning og kontrol ) endnu ikke i nogen af de nye medlemsstater .
Det er et punkt , der vkker stor bekymring , og det skal vi isr lgge vgt p i fremtiden .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , endnu en gang har vi en rsberetning , denne gang for 2001 , som indeholder meget alvorlig kritik fra Revisionsretten p flere punkter .
I lighed med tidligere findes der meget konkrete tilflde p en rkke omrder , hvor EU ' s midler anvendes direkte forkert , ikke mindst i forbindelse med landbrugspolitikken .
Beretningen indeholder ogs bemrkninger om det enorme overskud p 15 milliarder euro , hvilket vil sige 16 % af budgettet .
<P>
Det alvorligste punkt i denne rsberetning er dog uden tvivl den generelle kritik af plideligheden i EU ' s bogfringssystem og i den konomiske hndtering .
Svel i beretningen som under fremlggelsen af den i udvalget var denne kritik meget tydelig .
Ved fremlggelsen i udvalget sagde Revisionsrettens reprsentanter , at der reelt kun kan gives garanti for , at 5 % af udbetalingerne er korrekte p grund af , at systemet fungerer , som det gr .
Dette er jo i sig selv uhrt og ogs uhyre alvorligt .
Desuden lader forandringerne vente p sig .
Det konstateres i Revisionsrettens beretning , at man i maj i r ikke engang har pbegyndt gennemfrelsen af den handlingsplan , som skal frer til forbedringer .
<P>
P trods af denne alvorlige kritik af bogfringssystemet vlger man i forklaringen fra Revisionsretten dog stadig at hvde , at transaktionerne er udfrt korrekt .
Jeg mener , at der findes store modstninger i dette .
Det er i princippet umuligt at hvde disse to ting p samme tid .
Man kan ikke bde fremlgge et bogfringssystem , som ikke virker , og garantere , at alt udfres korrekt .
Jeg stter sprgsmlstegn ved , om der egentlig findes belg for denne revisionserklring .
<P>
Vi kender alle til den meget kraftige kritik af regnskaberne fra den tidligere chef p omrdet , fru Marta Andreasen .
Hun ngtede ogs at skrive under p regnskaberne for 2001 .
Jeg vil gerne sprge Revisionsretten , om den har forstelse for dette i lyset af den kritik , som Revisionsretten selv har fremfrt .
Er det ikke en ganske rimelig holdning ikke at skrive under ?
<P>
Et andet interessant synspunkt fra Marta Andreasen er , at man kan gennemfre hurtige forbedringer uden nye investeringer i Kommissionen .
Det kunne vre interessant ogs at hre Revisionsrettens holdning til dette .
<P>
Jeg er for vrigt lidt overrasket over debatten , hvor kritikken fra fru Andreasen blev afvist .
Mske er den forkert , men hvorfor m vi s ikke hre kritikken ?
Hvorfor vil de vrige politiske grupper her i Europa-Parlamentet ikke have , at der skal afholdes en hring ?
Hvorfor giver Kommissionen praktisk talt fru Andreasen mundkurv p , nr mdelederne i Europa-Parlamentet inviterer hende for at lette vores arbejde med revisionen ?
Det ser ikke srlig godt ud .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest tilslutte mig hr . Kuhnes ord om den gennemsigtige og bne mde , hvorp vi samarbejder .
Jeg kunne stille temmelig mange sprgsml til mine kolleger i dag .
Jeg kunne stille sprgsml om det betydelige budgetoverskud , nemlig 15 millioner euro . Om , hvordan det kan vre , at der s mange r i trk ikke er afgivet en positiv revisionserklring .
Om Kommissionens bogfringssystem .
Om mangler hos medlemsstaterne , som alt i alt forvalter 80 % af den europiske subsidiepolitik .
Om frtiltrdelsespolitikken , om Sapard , hvor kun 9,2 % af midlerne er brugt . Det er alle sammen vigtige sprgsml , som vi vil behandle sammen med ordfreren Casaca i de kommende uger og mneder .
<P>
Efter min mening er der kun et vigtigt sprgsml tilbage i dag .
Kre medlemmer af Revisionsretten , I ved , at jeg str p god fod med Revisionsretten .
Jeg samarbejder gerne med jer , og vi samarbejder godt med hinanden .
Men i rsberetningen fra OLAF meldes der om beskyldninger , som et medlem af Europa-Parlamentet har fremsat mod OLAF om muligt underslb beget af et tidligere medlem af Revisionsretten .
I ved , at jeg er dette medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Da jeg hrte om beskyldningerne , sendte jeg dem til OLAF .
Jeg sgte bevidst ikke offentlig omtale dengang .
Jeg ville se , om OLAF ville gre sit arbejde , og jeg m her give OLAF ' s efterforskere en kompliment . De har gjort deres arbejde udmrket .
For nogle uger siden tilsendte de det luxembourgske retsvsen en sagsmappe .
De sendte ogs en sagsmappe til Revisionsretten selv med en rkke henstillinger .
Bl.a. en henstilling om at indlede en disciplinr undersgelse mod et tidligere medlem af Revisionsretten og mod en tidligere midlertidig tjenestemand i Revisionsretten .
Der anmodes om , at penge krves tilbage , efter forlydender et belb p 28.000 euro .
Nu vil jeg gerne sprge jer , medlemmer af Revisionsretten , hvad jeres officielle reaktion er p denne OLAF-undersgelse .
Imdekommer I Revisionsrettens henstillinger ?
Kan I ogs give mig tilladelse til , at jeg selv personligt m se p denne OLAF-sagsmappe ?
For det tredje , kan I forsikre om , at tilfldet med fru N er en engangsforeteelse ? Et isoleret tilflde , og at dette ikke er en udbredt praksis inden for Revisionsretten ?
<P>
Kre medlemmer af Revisionsretten , det er et vsentligt sprgsml , fordi vi snart ikke blot vil drfte decharge til Parlamentet , decharge til Kommissionen , men ogs bl.a. decharge til Revisionsretten .
Jeg tror , at et rligt og bent svar fra jer er meget vigtigt for , om Budgetkontroludvalget og Parlamentet kan trffe beslutning eller ej om , hvorvidt vi kan give jer decharge for 2001 eller ej .
<SPEAKER ID=17 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand , hvis et mindre dansk aktieselskab med 100 medarbejdere aflagde et rsregnskab , hvorom den statsautoriserede revisor afgav en erklring , hvori det blev understreget , at de fleste forbehold skyldtes , at de gik igen fra r til r ; og hvis det blev konstateret , at svaghederne i stor udstrkning skyldtes , at selskabets regnskabssystem ikke gav tilstrkkelig sikkerhed for fuldstndig opgrelse af alle elementer i selskabets aktiver ; og hvis man videre skrev , at der var problemer med kontrol- og sikkerhedssystemerne , at dataene i systemet ikke var fuldstndige , og fortsatte med at sige , at det var bekymrende , at selskabet ikke havde prioriteret en afhjlpning af disse mangler hjt nok , og at det ikke havde gjort sig tilstrkkelige overvejelser p omrdet eller afsat nok ressourcer til at f lst problemerne inden for en rimelig tidshorisont .
Hvis det i sidste ende blev konkluderet , at der ikke kunne afgives nogen erklring om , hvorvidt de anlgsarbejder , indkb eller tjenesteydelser , der ligger til grund for betalingerne til de lokale modtagere , faktisk var udfrt .
Ja , hvis det skete , s ville bestyrelsen for det frste ngte at give direktionen decharge .
Dernst ville man afskedige direktionen .
Derp ville skattevsenet mde op og beslaglgge samtlige virksomhedens regnskabsdokumenter for at underkaste dem en kritisk analyse .
Derefter ville virksomheden blive sat op i skat svarende til de ikke-dokumenterede udgifter , og endelig ville der blive tale om et strafferetligt ansvar .
<P>
Men sdan er det ikke i EU .
Det er kun sdan , vi gr frem over for vore private virksomheder .
Her sger Kommissionen med alle midler at lukke munden p kritikerne , sdan som det netop er sket med den fyrede regnskabsdirektr Marta Andreasen , og nr Parlamentet nsker at kulegrave hendes kritik , s forhindrer flertallet i Formandskonferencen os i at gennemfre en hring .
Hvis nu kritikken var uberettiget , som Kommissionen pstr , s ville vi jo f det klarlagt , og s ville alt vre godt .
Men Kommissionen ved , og Revisionsretten bekrfter , at kritikken er berettiget , og derfor m den ikke komme frem .
I stedet vlger dette Parlament at lukke jnene . Det hedder at give decharge , for ellers kunne borgerne jo finde ud af , at der ikke er orden i pengesagerne .
Jeg synes , at det er utrolig uklogt at fortstte denne tys-tys-politik , og jeg tror ikke , at det i lngden vil lykkes at undg den skandale , det er , at EU ikke kan styre de penge , som skatteborgerne afleverer til os .
Jeg finder beretningen meget oplysende .
Problemet ligger i , at vi ikke tr stte handling bag kritikken .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hvert efterr , nr bladene falder af trerne ude i naturen , drfter vi her Revisionsrettens rsberetning , hvori vi hvert r kan lse omtrent det samme .
Kommissionen er benbart nppe lydhr over for kritikken og henstillingerne i denne rsberetning .
Bliver det virkelig anderledes i r ?
Vi er bange for , at det ikke er tilfldet .
Siden 1999 har denne Kommission lovet bod og bedring , men at der indtil maj 2002 ikke er gjort noget effektivt for at revidere regnskabssystemet , er iflge EDD-Gruppen en direkte hn .
Kommissionen fremprovokerer en gentagelse af Kommissionens fald i 1999 . S meget mere som fru Andreasen i formiddags ikke mtte give os oplysninger om manglerne i regnskabsfringen og den administrative tilrettelggelse .
I lyset af denne erfaring sprger vi formanden for Revisionsretten , om han i midten af marts 2003 kan forelgge en srberetning med alle relevante oplysninger herom .
Vi har fet nok af Kommissionens forhalingsmanvrer og udflugter .
Mener formanden for Revisionsretten , at en uafhngig holdning til Kommissionen kunne ge Revisionsrettens effektivitet ?
<P>
Hr. formand , i betragtning af det nsten strukturelle overskud i forbindelse med politikken vedrrende strukturfondene er det ndvendigt at revidere denne fundamentalt , ogs i betragtning af den kommende udvidelse af EU .
Foruden en bedre kontrol er der presserende behov for en integral evaluering af politikken .
Kan Revisionsretten oplyse , om en undret fortsttelse af den nuvrende politik vedrrende strukturfondene vil fre til endnu strre forvaltningsproblemer efter 2004 ?
Efter vores opfattelse skal der hurtigst muligt gres en ende p indskydelsen af offentlige midler , nr der er stor risiko for misbrug af dem .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , kre kolleger , jeg mener , at den betnkning , som vores kollega hr . Valls fremlgger for os i dag , er vigtig p grund af dens indhold og tankerne bag .
Han fortller os sledes meget klart , at Kommissionens regnskaber er tvivlsomme og ligeledes , at der - p trods af den kritik , som man kan fremstte mod regnskabssystemet - ikke ndvendigvis er tale om svig .
Dette er to ting , der forekommer mig vigtige i forbindelse med den debat , vi frer i jeblikket .
<P>
Nr dette er sagt , er det klart , hr. formand , men ogs fru kommissr , at Parlamentet er bekymret over den regnskabsmssige situation i Kommissionen , og jeg m sige ligeud - selv jeg , der , som De ved , altid er forsigtig , nr det kommer til " skandaler " - at visse beslutninger , som beslutningen her til morgen , efter min mening ikke hjlper Kommissionen til at vise , at den kan fremstte et gyldigt reformforslag med henblik p regnskabssystemet - og dette i god tro .
Nogle gange siger jeg til mig selv , som romerne sagde , " vi har intet lrt " .
Hvordan kan det vre , at vi m ty til en skandale , en miniskandale og en minipolemik , fordi en reform , som haster , det forsikrer De selv , bliver s forsinket ?
<P>
Det er det sprgsml , der dukker op .
Vi afventer med utlmodighed Deres nste beslutning .
Men jeg tror faktisk ikke - som Revisionsretten ogs siger - at dette har noget at gre med opdagelsen af svindel eller drlig forvaltning i Kommissionen . Til gengld mener jeg , at det er p hje tid , at denne reform bliver indledt , diskuteret og organiseret i alle institutioner .
Det er en skam , at den skal afhnge af den situation , som vi nu har kendskab til .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere Revisionsrettens formand , hr . Fabra Valls , med den beretning , han har fremlagt for os .
Det er en prcis , tydelig og meget fokuseret beretning , der giver os prcise oplysninger om , hvordan budgettet er blevet gennemfrt .
<P>
Det mest slende aspekt i beretningen er endnu en gang det betydelige budgetoverskud for 2001 : 16 % .
Det er en meget stor andel , hvilket de foregende talere ogs har gentaget , navnlig nr vi analyserer tallet nrmere og finder ud af , at kun 70 % af strukturfondene er blevet gennemfrt , og at Sapard-budgettet stort set ikke er blevet gennemfrt , til trods for at det er et utroligt vigtigt instrument for de nye lande i EU .
<P>
Noget tilsvarende gr sig gldende for landbrugspolitikken .
<P>
Med hensyn til trovrdigheden af de regnskaber , Kommissionen har fremlagt , mener Retten , at de er i orden , og blandt Rettens anbefalinger vil jeg gerne fremhve den , der vedrrer regnskabssystemet .
Som i de foregende r mener Retten , at der skal gennemfres foranstaltninger for at ndre og forbedre det eksisterende system .
<P>
Og i lyset af , at dette sprgsml har vret temmelig kontroversielt - alt for kontroversielt efter min opfattelse - vil det vre nskeligt , at Kommissionen tager nje bestik af anbefalingerne om modernisering af regnskabssystemet og om at gre det s bent som muligt s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg mener ogs , at det er ndvendigt at fremhve henvisningen til den interne reform af Kommissionen og den langsommelighed , hvormed den gennemfres .
Der er ingen tvivl om , at det er en kompliceret og ambitis proces , men vi m ogs huske p , at det er en ndvendig reform , og derfor hber vi , at Kommissionen vil tage nje bestik af de anbefalinger , som Retten fremstter .
<P>
Jeg vil ikke kommentere de tidligere indlg .
Nsten alle de medlemmer , der tager ordet , er enige i den bekymring , der kommer til udtryk i beretningen , og den klarhed , hvormed den udtrykkes , og jeg mener derfor , at bolden ligger p Kommissionens banehalvdel .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang gratulere hr . Fabra Valls .
Der hersker ingen som helst tvivl om , at hans erfaring som tidligere medlem af Budgetkontroludvalget har vret ham til stor nytte i udfrelsen af hans arbejde .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne p det varmeste hilse denne beretning fra Revisionsretten velkommen , p grund af dens fornyelser og rige indhold , men ogs og ikke mindst Rettens formand , hr . Fabra Valls .
Jeg vil ogs gerne takke for de ord , som kommissren s venligt har rettet til mig , og i srlig grad takke hende for det samarbejde , som Kommissionen har ydet i denne dechargeprocedure .
<P>
Gennemfrelsen af budgettet for 2001 , sdan som denne rapport beskriver den , kendetegnes ved en meget strk gennemfrelse , hvad isr angr bevillingerne til frtiltrdelsesprogrammerne og strukturfondene , men ogs ved , at Fllesskabets regnskabssystem fortsat er mangelfuldt og virkelig trnger til at blive reformeret , og for det tredje ved , at mange gamle problemer stadig bestr , navnlig den lidet gennemsigtige mde , hvorp Kommissionen har administreret beskyttelsesordningen for den europiske sukkerindustri .
<P>
Blandt budgetgennemfrelsens mangler er det srlig chokerende at mtte konstatere , at den indsats , der har skullet hjlpe kandidatlandene med forberedelserne til optagelsen , synes at have varieret omvendt proportionalt med de midler , der faktisk er kommet de sttteberettigede til gode , navnlig disse landes landmnd .
Undertiden virker det , som om de mange konsulentfirmaer , der svirrer rundt om Fllesskabets institutioner , og som ofte udgres af tidligere EU-ansatte eller tjenestemnd p orlov , er vigtigere end borgerne .
Reglerne bliver ogs stadig mere absurd indviklede , helt ude af trit med virkeligheden .
<P>
Den i s hj grad pkrvede reform af regnskabssystemet m omfatte alt - og jeg vil gerne understrege ordet " alt " - som kan sikre , at EU ' s regnskaber er i overensstemmelse med de bedste internationale metoder og standarder for den offentlige sektors regnskaber .
En modernisering af regnskabs- og betalingsprocedurerne , med klar , tilgngelig og udtmmende kodificering af alle udgifter , med systematisk angivelse af , hvem de sttteberettigede er , og med klar og konsekvent terminologi er et projekt , som vi meget gerne ser gennemfrt .
<P>
Gennemsigtigheden i forholdet mellem Fllesskabets institutioner og omverdenen er et tilbagevendende problem .
Revisionsrettens beretning om , hvorfor sukkerordningen ikke er blevet reformeret , gr det forsteligt , hvordan en af Fllesskabets mest anakronistiske landbrugsordninger har kunnet best gennem mere end fire rtier uden ndringer af betydning .
I et komplekst hjniveauformidlingssystem er det nogle gange let at glemme borgerne til fordel for pressionsgrupperne , glemme dem , der har strst behov , til fordel for dem , der bedst og mest udver pres .
Det er derfor , at det er s vigtigt hele tiden at kmpe for strre gennemsigtighed og rimelighed .
<SPEAKER ID=23 NAME="Srensen Ole (ELDR).">
Hr. formand , der er blevet sagt mange ting om Kommissionens regnskabssystem i de sidste 6 mneder .
Revisionsretten bekrfter i utvetydige vendinger , at mange af de tilbagevendende problemer omkring de underliggende transaktioner , som forhindrer en revisionserklring uden forbehold , skyldes det mangelfulde regnskabssystem .
Kommissionen erkender de fleste af de mangler , som Revisionsretten ppeger .
Men jeg str stadig undrende over for , at Kommissionen ikke allerede i 2001 har ivrksat aktioner p grundlag af det forslag til handlingsplan , der netop blev fremsat i 2001 med henblik p at imdeg nogle af de mest presserende problemer .
Nu ser jeg frem til en ben og seris drftelse mellem Kommissionen og Parlamentet , s vi endelig kan f ryddet op .
Det er politisk uholdbart , at der bliver ved med at komme kritiske revisionsbemrkninger .
Er der fejl , s skal de rettes .
<P>
Kommissionen har lovet , at den ved udgangen af denne mned vil fremlgge sin strategi for , hvorledes EU fr et integreret regnskabssystem , der baserer sig p de hjeste standarder inden for den offentlige sektor .
Det lfte vil jeg holde Kommissionen fast p , og jeg hilser den handlingsplan velkommen .
Men jeg hber ogs , at planen straks vil tage fat p de omrder , der krver umiddelbar handling , ikke mindst set i lyset af , at Budgetkontroludvalget i forbindelse med dechargen for 2001 netop vil fokusere p regnskabssystemet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg bifalder ogs Revisionsrettens beretning , men jeg undrer mig over den bemrkning , som hr . Fabra Valls netop fremsatte .
Den har en meget interessant drejning med hensyn til det , De faktisk har skrevet i rsberetningen .
De nvner i Deres redegrelse en modstrid i de udtalelser , der fremsttes offentligt i jeblikket , og det er jeg enig i .
Jeg ville gerne som modvgt til Kommissionens 300 spindoktorer , der har fremsat bemrkninger om Marta Andreasen , gre parlamentsmedlemmerne opmrksom p , at hun af selv samme Kommission fik mundkurv p i morges .
<P>
Men hvad skrev De ?
De skrev , at Revisionsretten siden den frste forsikring i relation til regnskabsret 1994 har gentaget sine forbehold over for regnskabets plidelighed , og at disse forbehold ofte kan tilbagefres til regnskabssystemets svagheder og en ringe opmrksomhed fra Kommissionens operative generaldirektorater m.m. De har ogs sagt , at rsregnskabet i mangel af et omfattende regnskabssystem hovedsagelig er udarbejdet p baggrund af fortegnelser , som ikke er en del af regnskabet .

Jeg synes , at det faktisk er to ganske chokerende udtalelser , og underligt nok synes jeg ogs , at de prcist sttter nogle af de ting , som Marta Andreasen , Kommissionens tidligere regnskabschef , havde fremsat .
<P>
Hvis regnskabet er s plideligt , som De netop nvnte i Deres redegrelse , hvorfor s skrive de ting i Deres beretning ?
Hvis regnskabet er s godt , hvorfor ngtede s mange generaldirektrer at godkende deres egne regnskaber uden forbehold ?
Hvis Deres kontrol er s grundig , hvorfor fr vi , Parlamentet , ikke et tal , som vi har efterspurgt nu i s mange r , nemlig procentdelen af penge tabt ved bedrageri , fejldisponeringer og spild - et tal , som vi plejede at f , s vi kunne se , om der var sket mrkbare forbedringer .
<P>
Endelig har jeg et eller to sprgsml til kommissren , for jeg er ganske sikker p , at De er dygtig til at manvrere politisk , kommissr Schreyer .
De har sikkert hrt en rkke politiske taler i Parlamentet i dag om Revisionsrettens beretning , og hvordan folk iscenestter sig selv og ser frem til decharge .
Jeg tror , at De har en masse problemer ventende , og hvis De lser de politiske teblade rigtigt , vil De ivrkstte Deres reformer endnu hurtigere , end De allerede har gjort .
<P>
Med Deres politiske omtanke beder jeg Dem venligst om at besvare et par sprgsml for mig .
Hvem i Kommissionen godkendte regnskabet i 2001 ?
Jeg mener , at jeg og en rkke journalister har stillet Dem sprgsmlet fr .
Vi vil virkelig gerne hre svaret .
Var det den davrende regnskabschef ?
Var det generaldirektren for budgettet ?
Var det Dem ?
Var det en sekretr ?
Var det den salgsingenir , som De ansatte som regnskabschef for Kommissionen for nylig ?
Hvad foregr der i Deres systemer ?
<P>
Vi nsker en reform .
Parlamentet opfordrer Dem til at reformere , og hvis De ikke hurtigt reformerer systemet , bedes De trde af og lade en , som vil udfre opgaven , gre det ordentligt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke Revisionsretten for dens rsberetning igen i r .
Jeg er yderst skuffet over , at det er frste gang , Revisionsretten har fet lejlighed til at fremlgge sin revision i r .
Jeg mener , at det er et af Parlamentets vigtigste ansvarsomrder , og jeg er meget skuffet over , at beretningen frst er kommet p dagsordenen i december , selv om den allerede blev udgivet i november .
<P>
Mden , som beretningen er fremlagt p , er en smule forbedret . Jeg mener dog , at selve dokumentet stort set er uforsteligt .
Det er alt for kompliceret og drligt fremlagt .
Vi hber , hr. formand , at De fortsat vil bestrbe Dem p at gre dette mere klart fremover .
<P>
Hovedomrdet , som Budgetkontroludvalget sandsynligvis skal koncentrere sig om i r , er selvflgelig Kommissionens regnskabssystem .
Det er ikke , fordi Marta Andreasen har fortalt os , at vi skulle gre det , men fordi Revisionsretten har ppeget disse mangler siden 1994 .
Kommissionen har vret ekstremt langsom til at tilskynde de reformer , og det er stadig usandsynligt , at vi fr en fuldstndig gennemgribende reform fr 2005 .
Jeg synes , at det er uacceptabelt langsomt .
Vi m g et skridt videre og fastlgge en mere ambitis tidsplan .
Vi er klar over , at vi stiller strre krav til Kommissionen end til de 11 medlemsstater af EU , nr det glder prsentation af regnskabet .
Men vi er hrde mod Dem , og vi nsker at presse Dem , s vi lever op til de bedste standarder .
<P>
Revisionsretten har ogs vret for drlig til at stte navn p og miskreditere de medlemsstater , der ikke har kontrolleret EU ' s udgifter , og jeg tror ikke , at vi nogensinde fr identificeret de egentlige skurke , fr Revisionsretten viser strre mod og begynder at stte navn p .
<P>
Det er , som bemrket tidligere , ogs vrd at nvne , at det er det frste r , hvor generaldirektrerne har kontrol over deres egne tjenestegrene , men 22 af de generaldirektrer har taget forbehold , som vi vil se nrmere p under vores undersgelse .
<P>
Mange er desuden ogs interesseret i at vide , hvorfor Kommissionen ikke har udstedt bder til de medlemsstater , som overtrder EU-direktiver , og jeg vil blot gerne advare Kommissionen om , at vi kommer til at tage dette emne langt mere serist .
Vi nsker at se flere penge i EU ' s kasse i form af bder , som burde vre plagt medlemsstater , der ikke overholder direktiver .
<SPEAKER ID=26 NAME="Fabra Valls">
. ( ES ) Hr. formand , jeg er opmrksom p Deres sdvanlige dagsorden , og jeg vil gerne sige Dem hjertelig tak for indbydelsen .
Mange tak skal De have .
<P>
Der har vret en rkke specifikke sprgsml og generelle bemrkninger , men for at holde mig s nogenlunde til dagsordenen tror jeg , at det var hr . Kuhne , der sagde , at han havde tillid til hr .
Casaca . For mit eget vedkommende er tilliden , s vidt jeg ved , fuldstndig og absolut .
Men ikke kun tilliden til ham , men til hele Parlamentet , til alle medlemmerne , men jeg er opmrksom p det solide arbejde , der normalt kommer fra hr . Casaca .
<P>
Desuden har man rejst sprgsml vedrrende revisionserklringen .
Vi bliver ofte spurgt , hvornr vi kan levere en positiv revisionserklring .
Tjah , jeg er overbevist om , at den dag , hvor Kommissionens interne kontrol - som netop et get i gang - fungerer korrekt , bliver den dag , hvor vi fr en positiv revisionserklring .
For jeg er sikker p , at Kommissionen vil korrigere og kontrollere sig selv .
<P>
Hvorfor anfrer vi ikke fejlprocenten ?
Jeg har flere gange sagt , hver gang jeg bliver spurgt , at fejlprocenten kun rummer begrnsede oplysninger og kan fre til fejltolkninger .
Derfor er det efter min opfattelse bedst ikke at offentliggre denne oplysning .
<P>
S fr vi at vide , at vi kunne afgive en revisionserklring for de enkelte sektorer .
Bare vi kunne !
Og jeg siger " bare vi kunne " , for hvis vi havde ressourcer til at foretage en DAS-revision for alle enkeltsektorer , kan jeg forsikre Dem om , at vi ville gre det .
Og De kan vre forvisset om , at vi kunne grave langt flere oplysninger frem .
<P>
Sandheden er , at med de oplysninger , der kommer frem via DAS-revisionerne , skal en ting ligge helt fast : at tale om fejl betyder ikke altid , at man taler om uregelmssigheder , og at tale om uregelmssigheder betyder ikke altid , at man taler om svig .
Derfor angiver fejlprocenten netop fejl , og det , vi skal se p , er baggrunden for disse fejl .
P grund af det anvendte stikprvesystem er fejlprocenten s lav , at vi ikke kan give den til Parlamentet , s det kan tolke den , som om der var tale om et klart resultat , som viser prcis det , folk nsker at hre .
Det er grunden .
<P>
Vi arbejdet med en ny metodologi for DAS-revisionen , og vi hber , at denne nye metodologi vi give os mulighed for at n et punkt , hvor vi kan levere de oplysninger , Parlamentet krver , og at de vil kunne opfylde behovene hos vores budgetmyndighed , bde Rdet og Parlamentet .
<P>
Hr .
Staes stillede et sprgsml om fru N-sagen . Jeg kan blot sige , at fra det jeblik , hvor OLAF ankom til Revisionsretten , bnede vi alle dre for dem , skabene blev lst op , og computerne tndt , s de kunne kigge , hvor de ville .
<P>
Nr De sprger , om vi allerede har truffet foranstaltninger , er det min overbevisning , at Revisionsretten har anlagt en forsigtig holdning og venter p , at generaladvokaten vurderer det materiale , OLAF har fremlagt , fordi medlemmet N endnu ikke er blevet hrt .
Jeg mener ikke , at vi , Revisionsretten , kan dmme , for selv om vi kaldes Retten , afsiger vi ikke domme , vi fremstter kun anbefalinger .
<P>
Derfor mener jeg , at det er klogt at vente , indtil generaladvokaten i Luxembourg har vurderet det materiale , som OLAF har forelagt ham .
Men jeg skal bemrke , at netop i dette jeblik arbejder en gruppe af Rettens medlemmer med dette sprgsml .
Hvorfor ?
For at f s meget som muligt fra hnden , fr generaladvokaten afgiver sin udtalelse , uanset indholdet i denne udtalelse , og uanset hvilken vurdering generaladvokaten nr frem til .
<P>
Hr . Dell ' Alba sagde , at han er bekymret .
Jeg mener , at vi alle br vre bekymrede .
Og det br vi vre , fordi det afhnger af os , om Kommissionen forbedrer sig eller ej .
<P>
Jeg ved , at de rede medlemmer gr deres pligt , og det ved jeg , fordi jeg tidligere var medlem af Parlamentet , og jeg kan huske , hvordan jeg nd at hage mig fast i sagerne .
Men jeg m sige , at jeg nu befinder mig i en helt anderledes situation .
Ikke fordi jeg er get over til fjenden eller har skiftet side , jeg er heller ikke skiftet fra Barcelona til Real Madrid , nej , jeg har virkelig mdt en Kommission , som er anderledes end den , jeg var vant til at arbejde med .
En Kommission , hvor jeg kan se daglige ndringer .
De siger , at disse ndringer endnu ikke kan ses ud af det endelige resultat ?
Det er korrekt , det kan de ikke .
Og ved De hvorfor ?
Fordi dette ikke blot er kosmetiske ndringer .
Hvis det bare var en ansigtslftning , et par smjusteringer hist og her , ville resultaterne hurtigt vre synlige .
Kommissionen er p vej igennem radikale forandringer .
Og derfor er jeg sikker p , at vi ikke vil se ndringer fr til nste r .
<P>
Jeg mener , at vi alle br vise den tillid og sammen med tilliden ogs hjlpe den , og vi m ikke glemme - De er i kontakt med regeringerne , med staterne , og De skal bringe dette videre ogs til regeringerne - at et af de problemer , Kommissionen str med i jeblikket , nr den skal forbedre sine resultater , nr resultatet med hensyn Fllesskabets budget skal forbedres , ogs ligger i regeringernes hnder .
Derfor mener jeg , at hvis alle institutionerne og regeringerne tilligemed gr en indsats , vil vi hjlpe Kommissionen til hurtigst muligt at n frem til konkrete resultater .
<P>
Til hr . Heaton-Harris vil jeg sige , at jeg beklager , men jeg vil ikke besvare sprgsml om den tidligere regnskabschef , fordi der er en disciplinrsag p vej , og derfor vil jeg ikke svare .
Det , jeg kan sige , er , og det br vi alle vre enige om , at der efter min mening er sket fejl i proceduren . Der er sket en procedurefejl .
<P>
Og jeg vil sige til fru Morgan , at naturligvis gr vi en indsats .
De beder os gre en indsats . Vi gr virkelig en indsats hver eneste dag , hver dag udbygger vi kontakterne og dialogen med forskellige institutioner med henblik p at forbedre vores arbejde .
Vi hber , at dette arbejde vil blive til stadig strre nytte for Dem .
Jeg er naturligvis parat til at afgive et lfte om dette .
Jeg mente , at fremgangsmden i beretningen havde forbedret nogle ting , fordi det eneste , jeg har gjort , er at lede efter noget , som jeg selv ville have spurgt om , og s fremlgge det .
Det lader ikke til , at det er tilstrkkeligt endnu , men jeg lover dem , fru Morgan , at vi vil gre en ekstra indsats til nste r .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil lige komme tilbage til mit indlg .
Jeg stillede tre sprgsml til formanden for Revisionsretten . Han har ikke svaret p to af dem .
Jeg har meget udtrykkeligt spurgt , om jeg kunne f adgang til de dokumenter , som OLAF har udarbejdet , efter forelggelsen af min sagsmappe om bedrageri til Revisionsretten .
Han har ikke svaret mig .
Han har heller ikke svaret p sprgsmlet , om tilfldet med fru N , det tidligere medlem af Revisionsretten , var et isoleret tilflde eller ej , og om vi kan vre sikre p , at dette ikke er en vidt udbredt praksis i Revisionsretten .
<P>
For det tredje m jeg dog sige , at jeg er meget utilfreds med hans svar .
I sin pressemeddelelse siger OLAF frst , at det har overrakt de juridiske myndigheder i Luxembourg en sagsmappe , og derefter , at det har anbefalet Revisionsretten at indlede en disciplinr undersgelse af disse personer for at ivrkstte inddrivelsesprocedurer med hensyn til de pgldende belb .
Nu hrer jeg , at Revisionsretten afventer Luxembourgs retsundersgelser .
Jeg er bange for , at det vil vare mange r , ligesom det ogs er sdvanen inden for belgisk ret .
Jeg vil gerne have , at Revisionsretten flger OLAF ' s henstillinger .
<SPEAKER ID=28 NAME="Fabra Valls">
. ( ES ) Hr . Staes , jeg beklager , at jeg sprang over nogle af Deres sprgsml .
<P>
Med hensyn til indholdet af OLAF ' s rapport er sagen sub judice , indtil der foreligger et svar fra generaladvokaten , og derfor er der ikke mere at sige .
<P>
I sin beretning gr OLAF det endvidere klart - og jeg skal give Dem en lille oplysning fra rapporten - at sagen om medlem " N " er - og jeg citerer - " en specifik sag , og de procedurer , som Revisionsretten anvender til intern kontrol , er korrekte " .
Det er det hele .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelse om forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Kbenhavn den 12. og 13. december 2002 , herunder de institutionelle aspekter af udvidelsen .
<SPEAKER ID=31 NAME="Haarder">
. Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer og tidligere kolleger , mine damer og herrer , Det Europiske Rds kommende mde i Kbenhavn kommer til at spille en altafgrende rolle for afslutningen af det danske formandskab .
Dagsordenen bliver koncentreret om to emner : Udvidelsen og Rdets funktionsmde i lyset af udvidelsen .
<P>
P mdet vil formanden for konventet orientere Det Europiske Rd om status for konventets arbejde , og Det Europiske Rd vil tillige mdes med Europa-Parlamentets formand , Pat Cox .
Lad mig starte med det sidste .
Mdet med Parlamentets formand er jo en fast tradition ved mderne i Det Europiske Rd . Det er en tradition , som stats- og regeringscheferne lgger vgt p og stter pris p .
Det er vigtigt , at institutionerne med jvne mellemrum har mulighed for at udveksle synspunkter og drfte centrale europiske sprgsml , sdan som vi ogs gr her i dag - og sdan som den danske statsminister og jeg selv gjorde i sidste uge , da vi havde besg af Prodi , formand for Kommissionen , og Cox , formand for Parlamentet .
Jeg er sikker p , at de har mdet i frisk erindring .
<P>
Hvis udvidelsen lykkes i Kbenhavn , og det skal den , s vil det vre endnu et resultat af institutionernes hrde arbejde og gode samarbejde gennem de seneste r .
<P>
Udvidelsen vil vre det vigtigste punkt p dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Kbenhavn .
Vi har vret igennem nogle mneder med et meget hjt tempo i tiltrdelsesforhandlingerne .
Nu nrmer vi os den beslutning , som vil besegle genforeningen af det europiske kontinent . Afslutning af tiltrdelsesforhandlingerne med den frste gruppe kandidatlande med henblik p optagelse den 1. maj 2004 .
Det har vret utrolig vanskeligt og kompliceret , og det er ikke lst endnu .
Det gode resultat , der blev opnet p Det Europiske Rds mde i Bruxelles , har i hj grad vret medvirkende til , at der nu synes at vre mulighed for en afslutning af forhandlingerne .
<P>
Som bekendt konkluderede Det Europiske Rd i Bruxelles , at 10 lande vil vre klar til medlemskab fra begyndelsen af 2004 .
I disse dage foregr de sidste og afgrende forhandlinger .
Formandskabet prsenterede i sidste uge en forhandlingspakke for hvert af kandidatlandene .
Disse pakker er formandskabets bud p de endelige forhandlingslsninger .
Pakkerne tager - i det omfang det er muligt - hjde for kandidatlandenes synspunkter , som er blevet prsenteret ved separate mder med hvert enkelt land , og pakkerne ligger inden for den finansielle ramme for udvidelsen - det vil sige inden for Berlin-aftalen og inden for beslutningerne fra Det Europiske Rds mde i Bruxelles i oktober .
<P>
Formandskabet hber , at vi kan n et langt stykke , s langt som muligt i forhandlingerne forud for Det Europiske Rds mde i Kbenhavn .
Det er ingen hemmelighed , at de afsluttende forhandlinger er vanskelige .
Med den rette vilje til kompromis hos bde nuvrende og kommende medlemsstater er jeg overbevist om , at vi vil n et succesfuldt resultat .
<P>
Men udvidelsen stopper ikke i Kbenhavn .
Det Europiske Rd vil ogs tilfre ny fremdrift til tiltrdelsesprocessen for Bulgarien og Rumnien .
Der skal trffes en beslutning om detaljerede kreplaner og tidsplaner , frtiltrdelsesbistand , sledes at tiltrdelsesprocessen med Bulgarien og Rumnien kan fremmes .
Kommissionens meddelelse af 13. november om en " road map " for de to lande er et godt bidrag hertil .
<P>
P det seneste mde i Det Europiske Rd i oktober hilste EU p ny reformarbejdet i Tyrkiet velkommen .
EU-landene var enige om at understrege , at de mange vigtige reformer i Tyrkiet har fremmet pbegyndelsen af tiltrdelsesforhandlingerne med Tyrkiet .
Tyrkiets tiltrdelse vil ske efter de samme principper og kriterier som dem , der anvendes over for de vrige kandidatlande .
EU er i frd med at forberede beslutningen om nste skridt i Tyrkiets kandidatur .
Denne beslutning vil blive truffet p Det Europiske Rd i Kbenhavn .
<P>
Det er Formandskabets forhbning , at der findes en lsning p Cypern-sprgsmlet forud for Kbenhavn .
EU sttter fuldt ud FN ' s generalsekretrs bestrbelser p at finde en lsning .
Hvis der ikke ved Kbenhavnstopmdet er fundet en lsning p den politiske konflikt p Cypern , vil EU trffe sin beslutning om Cyperns optagelse p baggrund af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Helsingfors i 1999 .
<P>
Fastlggelsen af optagelsesdatoen for de nye medlemsstater har en rkke institutionelle konsekvenser , og det er selvflgelig vigtigt , at Parlamentet er fuldt ud inddraget i overvejelserne om disse konsekvenser .
Jeg har selv haft den glde at informere Parlamentet i alle stadier af disse overvejelser .
Jeg har allerede haft lejlighed til at drfte tingene under den sidste samling i Strasbourg , hvor sprgsmlet bl.a. blev rejst af Hr . Barn Crespo , og ogs i sidste uge i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , hvor vi havde en lngere drftelse af det .
<P>
Formandskabet har stor forstelse for Parlamentets store interesse i disse institutionelle konsekvenser af udvidelsen . Og vi er villige til bent at drfte disse sprgsml .
Samtidig m jeg ogs pege p den komplicerede forhandlingsproces med hensyn til udvidelsen , som foregr netop nu .
Vi skal jo ikke blot n til enighed internt i Rdet ( og i de andre institutioner ) . Vi skal ogs - og ikke mindst - n til enighed med de kommende medlemsstater .
Der er alts tale om et igangvrende , intensivt forlb , hvor ikke alle svar endnu ligger klar !
<P>
De institutionelle sprgsml trnger sig p .
Det er en ndvendig del af hele udvidelsen .
Sprgsml som de enkelte landes stemmevgt i Rdet og reprsentation i Europa-Parlamentet er en ndvendig del af tiltrdelsestraktaten .
Der er behov for allerede nu at fastlgge klare bestemmelser for overgangsperioden .
Der er tale om en primr ret p linje med traktaten .
I den forbindelse vil jeg minde om , at Europa-Parlamentet vil skulle afgive samstemmende udtalelse , samt at tiltrdelsestraktaten ndvendigvis skal ratificeres i bde eksisterende og nye medlemsstater .
<P>
Enigheden om optagelsesdatoen den 1. maj 2004 er baseret p indgende overvejelser om , hvad der er nskeligt , og hvad der er muligt i lyset af ratifikationsprocessen i svel de nuvrende som de kommende medlemsstater .
Vi skylder de kommende medlemmer ikke at udstte optagelsen lngere end absolut ndvendigt .
Det mener jeg glder for os alle : Parlament , Rd og Kommission .
Det betyder , at der bliver behov for visse overgangsordninger .
Sdan har det ogs vret ved tidligere udvidelser .
<P>
Der har i Parlamentet vret rejst forslag om afholdelse af valg til Parlamentet i 2004 p et tidligere tidspunkt , f.eks. den 9. maj .
Personligt omfatter jeg disse tanker med sympati .
Sprgsmlet blev gennem flere r drftet indgende i forbindelse med revisionen af den flles akt om direkte valg , som lige er blevet ndret ( offentliggjort i EF-tidende den 21. oktober 2002 ) .
Hver dato er blevet vendt . Uden resultat .
Jeg tror desvrre ikke , at nye forsg p at ndre datoen vil give resultat .
Men det er ikke formandskabet , som stiller sig i vejen for en anden og tidligere dato .
<P>
Jeg hber p forstelse fra Parlamentets side for den situation , som Kommissionen vil st i i perioden mellem optagelsen af de nye medlemsstater og indsttelsen af den nye Kommission .
Det er jo ikke en god lsning at omfordele portefljerne i Kommissionen for en periode p kun et halvt r .
<P>
Formandskabet ser gerne , at Parlamentet giver sin tilslutning til , at de nye landes midlertidige kommissrer ikke skal gennem hring og godkendelse i Parlamentet .
Derved kan vi undg at prjudicere det nye Parlaments stillingtagen til den nye Kommission .
Det er jo ikke acceptabelt for de nye medlemsstater , at " deres " kommissrer skal godkendes af et Parlament , hvor de nye lande endnu ikke er reprsenteret med medlemmer , der har stemmeret .
<P>
Ved den foreslede lsning undgr vi at prjudicere den designerede Kommissionsformands valg af kandidater ved sammenstningen af den nye Kommission .
Det siger sig selv , at nr de nye landes kommissrer ikke fr en porteflje i perioden frem til indsttelsen af den nye Kommission , s giver det ikke megen mening , at Parlamentets fagudvalg foretager hringer af de nye kommissrer og eksaminerer dem i fagomrder , som de ikke har .
Jeg hber derfor , at Parlamentet kan tilslutte sig , at vi udpeger de nye kommissrer ved en simplificeret procedure i overgangsperioden , indtil der kan indsttes en ny Kommission med det nye Parlaments fulde deltagelse .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om de nye medlemsstaters fulde deltagelse i den kommende regeringskonference .
Rdet har defineret en meget klar holdning til dette sprgsml .
De nye medlemsstater skal vre ligestillede med de gamle medlemsstater i de forhandlinger , der kommer til at forme vores og deres flles fremtid .
Og de skal naturligvis have vetoret ligesom de gamle medlemsstater .
Andet kan vi ikke vre bekendt .
<P>
Jeg har her forsgt at redegre for de komplicerede institutionelle konsekvenser , som udvidelsen fr .
Jeg ser frem til vores debat .
Jeg vil lytte meget opmrksomt og byder alle gode forslag til alternative , realistiske lsninger velkommen .
Rdet vil igen drfte de institutionelle konsekvenser af udvidelsen p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) p mandag og tirsdag .
<P>
Det er allerede aftalt , at jeg personligt deltager i Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders mde den 10. december .
Her vil der sledes vre lejlighed til at orientere Parlamentets kompetente udvalg om den nyeste udvikling og drfte betydningen af det .
Jeg synes , at det er naturligt , at drftelsen foregr i dette udvalg , men skulle Parlamentet nske et andet forum for debatten p det pgldende tidspunkt den 10. december , s er jeg naturligvis til rdighed .
<P>
Det Europiske Rd i Sevilla plagde det danske formandskab at arbejde videre med sprgsmlet om den fremtidige formandskabsfunktion i et udvidet EU .
Formandskabet skulle fremlgge en frste rapport p mdet i Kbenhavn .
Der vil vi s f en frste orienterende drftelse om sprgsmlet .
Formandskabets rapport opererer med tre modeller for , hvordan fremtidens formandskab kan udforme sig , og rapporten berrer herunder sprgsmlet om styrkelse af Den Hje Reprsentant og sprgsmlet om eventuelt valgt formand for Det Europiske Rd .
<P>
Det er ikke hensigten , at Det Europiske Rd skal trffe beslutning om modellerne .
Formandskabet vil lgge op til , at det videre arbejde med udformning af fremtidens formandskaber fortsttes bde i Rdet og i konventet , hvor det for sidstnvntes vedkommende indgr som en del af den generelle drftelse af institutionerne .
<P>
P mdet i Kbenhavn vil der blive afgivet en rapport fra konventets formand om fremskridtene i konventet .
Denne dialog er meget vigtig .
Konventets arbejde er med prsentationen i sidste mned af et udkast til forfatningstraktat inde i en afgrende fase .
Diskussionerne om udfyldningen af den ramme , som formanden prsenterede , skrider hastigt frem .
Det er nu , at grundlaget for konventets slutprodukt bliver skabt .
Det er i den forbindelse gldeligt at se , at udkastet til forfatningstraktat har rejst en europisk debat om , hvordan fremtidens Europa skal se ud .
Det lover godt for vores flles ambition om at skabe et mere demokratisk og folkeligt forankret europisk samarbejde .
<P>
Formandskabet har gennem hele formandskabsperioden arbejdet for , at arbejdet i konventet udviklede sig i overensstemmelse med hensigten om at kunne producere et godt og gennemarbejdet input til regeringskonferencen .
<P>
Som det vil vre fremget af redegrelsen , skal Det Europiske Rd p sit mde tackle en omfattende og ambitis dagsorden .
Det er mit hb og min overbevisning , at alle lande p mdet vil udvise den forndne kompromisvilje og bidrage til at trffe de vigtige beslutninger , som jeg her har redegjort for .
<P>
Vi hber i Kbenhavn at kunne trffe en historisk beslutning om den hidtil strste udvidelse i Fllesskabets historie , og jeg tr ogs sige den udvidelse , som har de strste konsekvenser , og som har det strste historiske perspektiv .
Den store udvidelsesdebat , som blev holdt i Parlamentet i sidste mned , er blot endnu et eksempel p den strke vilje , som Parlamentet har udvist , samt den indsats , det har gjort for at f dette projekt til at lykkes .
Og som jeg sagde i starten - dette store projekt kan kun lykkes , hvis de tre institutioner samarbejder tt .
Det synes jeg , at de har gjort , og jeg vil gerne igen takke Parlamentet for de klare budskaber , vi har fet hele vejen igennem , nr det glder den udvidelse , vi str over for .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Jeg har isr bemrket Deres intention om at deltage i Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders mde den 10. december 2002 for at rejse nogle af disse institutionelle sprgsml .
Jeg ved , at der senere i den uge afholdes mde p Formandskonferencen hos den danske statsminister i Kbenhavn .
Under vores egen interne debat i grupperne kan vi mske prve at koordinere nogle standpunkter og drfte , i hvilket omfang vi om muligt kan fremme eller komme videre med de flsomme sprgsml om institutionerne .
<SPEAKER ID=33 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. minister , mine damer og herrer , i 1993 indledte Det Europiske Rd i Kbenhavn den nuvrende udvidelsesproces , som er den strste i EU ' s historie .
Efter nsten 10 r er vi nu ved at n til vejs ende .
I slutningen af nste uge mdes stats- og regeringscheferne endnu en gang i den danske hovedstad for at trffe de endelige beslutninger .
<P>
Hvad skal man drfte i Kbenhavn ?
Man skal hovedsagelig drfte tre ting .
For det frste skal forhandlingerne afsluttes med de 10 kandidatlande , der blev nvnt i Kommissionens rapport i oktober . For det andet skal vi styrke den frtiltrdelsesstrategi , som skal hjlpe Rumnien og Bulgarien med at fremskynde deres forberedelser p optagelsen i EU .
Og for det tredje skal vi beslutte , hvilke skridt der skal tages nste gang , nr det glder Tyrkiets ansgningsproces . I min tale i dag vil jeg komme ind p disse tre punkter .
<P>
Frst vil jeg dog gerne sige noget om de beslutninger , som vi skal trffe for at kunne hndtere de tre vigtige overgange i 2004 , nemlig optagelsen af de nye medlemsstater , udpegelsen af den nye Kommission og valget til Europa-Parlamentet .
Vi kan opstille kalenderen for 2004 , som er fyldt med politiske og institutionelle mder , i bevidstheden om de overvejelser , som Parlamentet i jeblikket gr sig om , hvordan man skaber harmoni mellem de forskellige frister i forbindelse med de nye medlemsstaters optagelse og valget til Europa-Parlamentet .
Her tror jeg , at vi skal se p retningslinjerne fra Rdet og om ndvendigt arbejde videre med dem , s der tages mest muligt hensyn til Parlamentets specifikke interesser .
<P>
Jeg foreslr , at begivenhederne sker i den rkkeflge , der er mest praktisk , og at vi flger vores sunde fornuft de steder , hvor der ikke str noget i traktaten .
Det er dog et meget vigtigt politisk signal , at netop valget til Europa-Parlamentet udgr grundlaget for de institutionelle foranstaltninger i forbindelse med udvidelsen .
De valgte parlamentsmedlemmer i de nye medlemsstater bliver med det samme fuldgyldige medlemmer af det nye Parlament , s de med fuld legitimitet kan godkende den nye Kommission , der skal indsttes hurtigst muligt .
<P>
Hvad skal der ske p topmdet i Kbenhavn , nr det glder topmdets vigtigste emne , nemlig udvidelsen ?
P Det Europiske Rd i Bruxelles nede man til enighed i EU om de overordnede retningslinjer for det , der skal tilbydes de 10 kandidatlande , ikke mindst hvad landbrugs- og budgetsprgsmlene angr .
Det Europiske Rds konklusioner blev straks forelagt for kandidatlandenes stats- og regeringschefer og fik generelt en positiv modtagelse .
Der er dog stadig mange sprgsml , som skal lses , fr man nr frem til en aftale , som alle parter kan godkende .
Rdets formandskab og Kommissionen har arbejdet uafbrudt for at n frem til denne aftale , og det bliver de ved med .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med de igangvrende drftelser , men blot angive nogle af hovedpunkterne .
For det frste skal vi finde ud af , hvordan vi kan flge et princip , som vi alle er enige om , nemlig at kandidatlandene ikke m st i den situation , at de i 2004 , 2005 og 2006 modtager et lavere nettobelb fra EU end i 2003 .
For det andet skal vi hjlpe kandidatlandene med at forberede sig bedre p at varetage grnsekontrollen ved EU ' s ydre grnser , og det betyder , at de til fulde skal have mulighed for at udfre de Schengen-relaterede opgaver .
Og for det tredje skal vi lse nogle specifikke landbrugspolitiske sprgsml .
<P>
Jeg vil starte med at sige , at hvad alle disse sprgsml angr , sttter Kommissionen fuldt ud det danske formandskab og den indsats , som det har gjort og stadig gr for at n til det ndvendige kompromis .
Nogle medlemsstater har givet udtryk for forbehold med hensyn til det , vi tilbyder kandidatlandene .
Vi er dog ikke enige i disse forbehold , og jeg giver rdsformanden , hr .
Fogh Rasmussen , ret i , at det er fornuftigt at tilbyde dem noget , som er rimeligt . Det gr det muligt for kandidatlandenes reprsentanter at forsvare de resultater , der opns i Kbenhavn , over for deres landes befolkninger .
Det er nemligt ndvendigt , at vi holder os inden for de generelle rammer , der blev fastlagt p Det Europiske Rd i Bruxelles , men det er ogs ndvendigt med benhed , fleksibilitet og genersitet .
<P>
Desuden opfordrede jeg i sidste uge offentligt kandidatlandenes politiske ledere til at vre realistiske her i forhandlingernes slutfase .
Jeg m nemlig gre opmrksom p , at der stadig er mange ulste sprgsml , selv om vi kun har f dage tilbage .
Vi kan ikke g en risikabel situation i mde uden at gre fremskridt .
Der er historiske omstndigheder , hvor sm og ganske vist legitime srinteresser er ndt til at vige for den almene interesse .
Sdan er demokratiets lov , og det er den , vi skal anvende .
Jeg vil gerne formelt gentage , at de fleste punkter i det endelige kompromis skal fastlgges p det nste Rd ( almindelige anliggender ) den 9. og 10. december .
Vi kan nemlig ikke lade Det Europiske Rd trffe beslutning om snesevis af srlige punkter .
<P>
Mine damer og herrer , her i Parlamentet i dag vil jeg sledes gerne appellere til fornuften hos de politiske ledere i kandidatlandene og i de 15 medlemsstater .
Det er ndvendigt , at der findes en hurtig lsning p de sidste vanskeligheder i den venskabelige partnerskabsnd , som der har vret under alle tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Hvad afslutningen p forhandlingerne med Cypern angr , vil jeg gerne kommentere den seneste udvikling .
EU har som bekendt altid stttet FN ' s generalsekretrs bestrbelser , og i de sidste par uger har Kofi Annan taget et modigt initiativ til at foresl en overordnet lsningsplan , som har vores fulde sttte .
Parternes reaktion har i det store og hele vret positiv .
De ans forslagene for at vre et acceptabelt lsningsgrundlag , og de offentliggr deres forslag i lbet af de nste par dage .
Vi hber , at disse bidrag gr det muligt for Kofi Annan at n et skridt videre , nr det glder om at finde en lsning p problemet .
Vi har allerede formelt givet udtryk for , at vi er villige til at tage hjde for denne lsnings indhold i Cyperns tiltrdelsesbetingelser , og vi vil gre en indsats i den retning , hvis der skulle blive indget en sdan aftale .
Under alle omstndigheder er de forpligtelser , vi indgik i Helsinki , stadig gyldige , nr det glder Cyperns status som kandidatland .
<P>
For Bulgariens og Rumniens vedkommende vil Det Europiske Rd i Kbenhavn vedtage Kommissionens forslag om en detaljeret kreplan . Denne kreplan omfatter en njagtig kalender og en styrket frtiltrdelsesbistand , og begge dele tager sigte p , at man nr videre med tiltrdelsesprocessen .
De to lande har som bekendt selv foreslet 2007 som tiltrdelsesr , og Kommissionen er af den opfattelse , at man br gre alt , hvad man kan for at gre denne mlstning til virkelighed .
<P>
Endelig vil jeg sige et par ord om Tyrkiet .
Parlamentet har allerede haft lejlighed til at drfte dette sprgsml indgende , og jeg vil for mit vedkommende gerne gentage vores holdning , ikke mindst i lyset af den kontakt , som jeg og kommissr Verheugen havde med AKP ' s leder , Recep Erdogan , for nylig .
P baggrund af konklusionerne fra Helsinki betragter Kommissionen Tyrkiet som et kandidatland p lige fod med alle de andre , og derfor er Tyrkiet underlagt fuldstndigt de samme vurderingskriterier .
Den rapport , som Kommissionen fremlagde om Tyrkiet i oktober mned , bygger p objektive kriterier og er ikke blevet anfgtet af nogen .
I rapporten understreges de fremskridt , der er sket med hensyn til opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne , og samtidig gres der opmrksom p de problemer , som endnu ikke er lst .
Der er kort sagt sket meget , men der er stadig meget , der skal gres .
Ogs den nye tyrkiske regerings lovgivningsprogram bekrftede dette .
I dette program str der nemlig , at der skal forelgges mange lovpakker for det tyrkiske parlament , og at der endda skal foretages ndringer af forfatningen for at styrke demokratiet og menneskerettighederne i landet .
<P>
EU skal sttte denne proces , for det er i vores interesse , at en vigtig partner som Tyrkiet , der spiller en srdeles vsentlig rolle ud fra et strategisk , politisk og konomisk synspunkt , nsker at styrke sine institutioner og forbedre demokratiet , og at Tyrkiet klart forpligter sig til at flge de principper og vrdier , som vi alle tilslutter os .
Fr vi giver et uigenkaldeligt lfte , skal vi dog sikre os , at landet overholder alle betingelserne fuldstndigt , prcis ligesom vi har gjort med de andre kandidatlande .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , tiltrdelsesprocessen har givet millioner af europere et nyt politisk og konomisk perspektiv , og det har ikke mindst givet dem hbet tilbage .
Og hbet er den sjldneste og mest betydningsfulde vrdi i politik .
Den nyere historie har ikke vret venlig mod disse befolkninger . Men nu har de fet et hb om en bedre fremtid med vrdighed , frihed og fremgang .
Jeg er sikker p , at dette hb bliver EU ' s drivkraft i mange r fremover , og jeg er lige s sikker p , at vi vil n meget vidt sammen med de kommende medlemsstaters regeringer og befolkninger .
<SPEAKER ID=34 NAME="Verheugen">
Kre hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , udviklingen ndrer sig i jeblikket dag for dag , hvis da ikke time for time , og jeg kan for jeblikket derfor kun redegre for situationen , som den forholder sig i dette jeblik .
Det giver anledning til nogle iagttagelser med hensyn til topmdet i Kbenhavn .
<P>
For det frste har vi endnu ikke net mlet .
Forskellen i medlemsstaternes og kandidatlandenes opfattelser er stadig betragtelig , og det vil krve stort politisk mod , fremsyn og stor ledelseskraft , hvis vi rent faktisk skal opn resultater i Kbenhavn .
Naturligvis hrte jeg , at det blev ppeget , at der er tale om en historisk dimension , og at projektet ikke skal mislykkes p grund af nogle smting .
Hvem siger De det til ?
Men store historiske projekter skal ogs betales , der skal vre ordentlige bestemmelser for det hele , og vi m klare de problemer , vi str over for i jeblikket .
Men jeg har fuld tillid til , at stats- og regeringscheferne vil afveje de risici , der opstr , hvis vi ikke opnr resultater nu , med de indrmmelser , der muligvis bliver ndvendige i Kbenhavn .
<P>
For det andet er det vigtigt , at topmdet i Kbenhavn ikke overbelastes . Denne appel er rettet mod de kommende medlemsstater , der virkelig opfordres til at gre alt for at lse de mange bilaterale sprgsml og resterende punkter fra forhandlingerne inden begyndelsen af nste uge , og for mig at se er der virkelig gode chancer for , at det vil lykkes .
Denne appel retter sig imidlertid ogs mod medlemsstaterne . De skal modst fristelsen til at forbinde den store beslutning om udvidelsen med reprsentationen af bestemte nationale interesser .
Jeg ser med en vis bekymring , at der gres de frste forsg p at pakke nogle upassende pakker .
<P>
For det tredje skal vi opn et resultat , hvor der ikke er nogen vindere og ikke nogen tabere .
Det vil mislykkes for dem , der tnker i vinder- og taberkategorier .
Vi skal opn et resultat , hvor der kun er vindere , og hvor isr Europa som helhed er vinderen .
Derfor skal alle vre bevidste om , at det foreliggende forslag fra formandskabet , der er udviklet sammen med Kommissionen og stttes fuldt ud af den , sdan som det foreligger , er et fair og afbalanceret tilbud til medlemsstaterne .
Selv om vi nu organiserer et medlemskab med 10 og ikke seks staters tiltrdelse , sdan som det var tiltnkt i Berlin i 1999 , ligger det danske forslag stadig mere end 2 milliarder euro under den vre grnse , der blev besluttet i Berlin .
For s vidt har kandidatlandene et argument i hnden , nr de sprger : Hvorfor er det nu pludselig ikke lngere muligt at stille de midler til rdighed , der blev anset for passende for seks lande i 1999 , selv om vi nu har at gre med 10 lande ?
Det er et sprgsml , som det ikke er let at svare p , og derfor hber jeg , at tingene vil ndre sig .
<P>
Jeg m virkelig sige , at der er et problem , der ganske enkelt skyldes EU-regler .
De nye medlemslande skal fra starten betale fuldt bidrag , men som De ved , strmmer pengene langsomt , og de strmmer i henhold til bestemte regler .
Vi har ikke kun det problem , at vi skal forhindre , at nye medlemmer bliver nettobetalere , vi har ogs det ekstra problem , at vi ikke m acceptere , at der opstr ubalance i statsbudgetterne i de nye medlemsstater .
Det er det problem , det handler om i jeblikket .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at det forslag , der drftes nu , allerede medtager mange argumenter og nsker fra kandidatlandenes side og indeholder mange nye ider . Den vigtigste er efter min mening dannelsen af en skaldt Schengen-facilitet , med hvilken vi vil sttte de nye medlemmer i sikringen af vores ydre grnser .
Iden er efter min mening s god , fordi den ogs vil overbevise vores borgere om , at pengene her gives ud til et forml , der tjener os alle .
<P>
Kommissionsformand Prodi henviste til Rumnien , Bulgarien , Cypern og Tyrkiet . Jeg behver derfor ikke gentage hans ord , og jeg vil kun give udtryk for et par overvejelser .
I den jeblikkelige situation , hvor vi er s tt som aldrig fr i de sidste rtier p en lsning af Cypern-problemet , hvor der i jeblikket virkelig er en mulighed for at lse problemet - og den mulighed vil forsvinde igen , hvis det ikke sker fr topmdet i Kbenhavn - i denne situation er positive , opmuntrende signaler overordentlig vigtige .
Derfor ville det vre rigtigt , hvis de europiske institutioner inden topmdet i Kbenhavn tydeligt gav udtryk for , at det internationale samfund ptager sig sin del af ansvaret for at klare de store opgaver , der skal klares efter en lsning af Cypern-sprgsmlet .
Dette land vil blive plagt store byrder , som det ikke kan bre alene , og det vil vre henvist til hjlp fra det internationale samfund .
Jo fr det internationale samfund erklrer , at det er parat til at yde denne hjlp , jo strre vil viljen til at flge FN ' s forslag mske ogs vre .
<P>
Som helhed mener jeg , at vi kan vre tilfredse med de resultater , vi har opnet .
Nu har vi brug for en sidste stor anstrengelse . Vi har brug for en anstrengelse i bevidstheden om , at tiden lber fra os .
Vi har ofte talt om mulighedernes vindue .
Jeg vidste slet ikke , hvor sandt det er .
Alle skal vide , at hvis vi ikke gr det nu , gr hver mneds forsinkelse sagen vanskeligere og vanskeligere .
Jeg er fuldstndig overbevist om , at budgetsituationen i medlemsstaternes om allerede et halvt r vil gre en lsning nsten umulig .
Derfor kan jeg kun sige , at det skal vre nu , og at alle nu m overkomme forhindringerne !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg vil gerne starte med at bede om forstelse , nr jeg umiddelbart efter min tale forlader lokalet - hvilket jeg aldrig fr har gjort - fordi tyrkisk tv i modstrid med en aftale med mig har bebudet , at jeg str til rdighed til en diskussion med hr .
Watson i en halv time fra kl . 17.00. Da jeg ikke vil vkke et forkert politisk indtryk , deltager jeg , selv om jeg ellers ikke flger sdanne opfordringer , nr de ikke er aftalt .
<P>
Men hvad Kbenhavn angr : fra Kbenhavn til Kbenhavn !
Jeg nsker stats- og regeringschefernes topmde under dansk formandskab held og lykke , s vi kan klare de anliggender , der skal klares .
Topmdet i Kbenhavn skal vre et udvidelsestopmde .
Der m ikke ske det , at der til sidst kun tales om Tyrkiet .
Det er ogs vigtigt , men fra Kbenhavn skal der udg det signal , at befolkningerne fra midten af Europa plus Malta og Cypern tilslutter sig EU ' s vrdifllesskab .
Det er det , der skal st i centrum .
Den historiske proces i 1980 ' erne og 1990 ' erne skal afsluttes i Kbenhavn , og det nsker vi Dem held og lykke med , hr. rdsformand !
<P>
Det , der er blevet sagt fra Kommissionens side , bde af kommissionsformand Prodi og kommissr Verheugen , og jeg vil gerne takke dem begge og rdsformanden for deres arbejde , kan jeg fuldt ud tilslutte mig .
Jeg vil ogs gerne p vores gruppes vegne erindre om , at vi stadig har 2,391 milliarder euro , hvis tallet er rigtigt - hr . Verheugen gjorde opmrksom p det - til rdighed , ogs hvis man vedtager det danske forslag .
Man br vende og dreje hver en euro , og jeg gr , det ved kommissionsformanden , i hj grad ind for stabilitet , men der m ikke ske det i Kbenhavn , at hele udvidelsesprojektet til sidst forskubbes , fordi man ikke var i stand til at blive enig om de finansielle anliggender .
Derfor opfordrer vi regeringerne til at n til et resultat i Kbenhavn .
<P>
Mine damer og herrer , jeg synes , det ville vre tragisk , hvis der i sidste ende ikke blev opnet nogen aftale med et land , nemlig Polen , der spillede en central rolle i forandringerne i Europa - og jeg vil ikke redegre for de historiske sammenhnge endnu en gang , det har jeg gjort ofte nok - med det land , som vi - naturligvis foruden andre - har at takke for de store forandringer i Europa .
Derfor kravet til stats- og regeringscheferne om at tage et skridt nu og opn et resultat .
<P>
Og nu til Tyrkiet .
Mine damer og herrer , i dag fylder EF-Domstolen 50 r . Den trdte i hvert fald sammen for frste gang i dag for 50 r siden , den 4. december 1952 .
For os er lov vigtigt .
Vi har kriterier for optagelsen , og kriterierne omhandler jo f.eks. loven .
Nu kan vi jo ikke af rsager , der alle er vigtige , men som ikke har noget at gre med kriterierne som sdanne , give Tyrkiet en forhandlingsdato , nr kriterierne slet ikke er opfyldt !
Vi afviser resolut at nvne en forhandlingsdato nu i Kbenhavn !
<P>
Kre kolleger , jeg siger det ogs i erkendelse af - og jeg fortier det aldrig og har aldrig fortiet det - at vores gruppe absolut reprsenterer forskellige holdninger til , hvorvidt Tyrkiet skal vre medlem eller ej .
Der er nogle , der gr meget engageret ind for , at Tyrkiet skal vre medlem , og andre , der gr ind for et strategisk eller et privilegeret partnerskab .
Det er ogs normalt i en stor gruppe , det er sikkert ikke meget anderledes i andre grupper .
<P>
Men vi er absolut enige , 100 % enige om , at det ville vre i modstrid med vores egne krav - og her handler det jo ikke kun om Tyrkiet - det ville vre i modstrid med vores egne krav , hvis vi nu kastede det over bord , vi har defineret som betingelser for indledning af forhandlinger .
<P>
Hvad vil man mene om EU , hvis man med hensyn til Cypern udver pres , hvis man siger , at hvis der ikke kommer nogen dato nu , s findes der ingen lsning p Cypern-sprgsmlet .
Vi bliver jo modtagelige over for afpresningsforsg !
Derfor anbefaler jeg , at vi baserer os p den europiske rets solide grundlag og p kriteriernes solide grundlag .
Kommissionen er get i den rigtige retning , vi indleder ingen forhandlinger nu , fordi kriterierne ikke er opfyldt , og vores gruppe flger Kommissionen i denne sag uden forbehold .
<P>
Jeg forventer af rdsformandskabet , hr. rdsformand , at De ogs baserer Dem p kriterierne og det , der hidtil er aftalt mellem De 15 i Fllesskabet .
Vores vurdering af det danske formandskabs resultater vil ikke falde s positivt ud , som det hidtil har vret tilfldet , hvis De indtager en anden holdning p dette omrde .
Vi kan heller ikke acceptere , at USA forsger at pvirke tingene - naturligvis har de ret til at ve indflydelse , men vi vil ikke bje os for dette pres og denne indflydelse !
Nu ved jeg ogs , at der findes lande i EU , som har et efterslb , isr et stort land i EU , som har et efterslb , hvad angr solidaritet med USA , og derfor er dette land modtageligt over for presset .
For os som USA ' s ven og partner er presset helt ubetydeligt , fordi vi flger vores principper , og det siger vi ogs til vores amerikanske partnere og venner : I kan komme med anbefalinger til os , men vi handler i overensstemmelse med vores egen overbevisning !
<P>
Nu hrer vi ogs fra Tyrkiets side , at Cypern-sprgsmlet ikke bliver lst , hvis der ikke findes frem til en dato .
Vi havde et klart grundlag - og rdsformanden har ppeget det : Hvis Cypern-sprgsmlet ikke lses i form af en fderation af de to dele , glder det , vi hidtil har vedtaget i EU , og s bliver hele en , men i praksis kun den grske del , medlem .
<P>
Jeg har en bemrkning til Kommissionen vedrrende en udnvnelse efter den 1. maj 2004 .
Vi anbefaler , at Rdet og Kommissionen ikke trffer nogen afgrelse p forhnd eller afgrelse uden om Parlamentet .
Vi er parate til enhver form for fleksibilitet , der er formlstjenlig , men vi vil altid forsvare Europa-Parlamentets rettigheder , det kan De vre sikker p .
P dette grundlag nsker vi et godt samarbejde med alle EU ' s institutioner !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr . Poettering , " inshallah " .
<P>
Vi str foran en vigtig historisk begivenhed : Europas genforening og ikke afslutningen p en ny , femte , fase af udvidelsen .
Jeg mener , at vi skal nske det danske formandskab held og lykke med denne opgave , for tidspunktet er meget vigtigt .
<P>
Nstformand Titley og andre kolleger fra min gruppe vil komme ind p alle aspekter af dette sprgsml .
Jeg vil njes med at takke rdsformanden , hr . Haarder , fordi han henviste til mit sprgsml fra den foregende mdeperiode , navnlig vedrrende de institutionelle aspekter og deres relevans for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg m sige , at jeg finder Kommissionens og Rdets opfrsel i de seneste uger med hensyn til sprgsml , som ikke blot er genstand for forhandlinger med udvidelseslandene , men som pvirker vores hverdag og selve essensen af Parlamentet , fuldstndig uacceptabel .
<P>
Jeg fastholder den kritik .
Jeg har lyttet nje til Rdets formand Haarder og Kommissionens formand Prodi .
Jeg er taknemmelig og glad for , at De kommer til mdet i Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender , men jeg fastholder min kritik af flgende grunde : For det frste er det blevet foreslet at ndre Kommissionens mandat . Jeg har altid ment , og derfor har vi altid anbefalet , at Kommissionen skulle vlges , at Kommissionen skulle vre operationel fra den dag , hvor Europa-Parlamentet vlges .
Det blev sagt , at dens mandat skulle vare til januar , og nu viser det sig , at afslutningsdatoen for Kommissionens aktiviteter rykkes frem .
Den kommer aldrig til at falde sammen med valget , og det bekymrer mig meget .
<P>
For det andet traf Rdet ( almindelige anliggender ) den 18. november en rkke beslutninger , som pvirker mange omrder , navnlig Parlamentets tidsplan for 2004 , og det betyder , at Parlamentet i nste valgperiode bliver en form for gummiparlament .
<P>
Vi fr medlemmer , der kun sidder her en mned , og s skal vi til at modtage andre medlemmer fra de kandidatlande , som er kommet med i Unionen .
Hvis forhandlingerne med Rumnien og Bulgarien afsluttes p samme tid , bliver der s endnu en ndring . Hvis det ikke bliver p samme tid , bliver der to ndringer .
Med andre ord ved vi ikke , hvad der skal til for at have absolut flertal i Parlamentet , og vi ved heller ikke , hvad medlemstallet bliver i lbet af nste valgperiode .
Det er sledes ikke gjort ordentligt , og det skaber mange problemer .
Endvidere mener jeg ikke , at det giver mening , at kommissrerne bruger adskillige mneder , uden at der er noget at bestille i Kommissionen .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet skal forsvare sin ret til at afholde hringer og udpege en Kommission p grundlag af et flles program , og det er vores pligt over for vlgerne .
Jeg hbede , at der , som Romano Prodi sagde , ville ske fremskridt p dette omrde inden for " trilogen " .
Men , hr. formand , eftersom vi ikke har modtaget oplysninger fra Dem , er jeg bange for , at der ikke er sket fremskridt ved sidste uges " trilog " . Hvis jeg tager fejl , vil jeg gerne have det at vide nu .
Og s vil jeg bede Dem , og vi afventer mdet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender den 10. december , virkelig at tage disse sprgsml op ved Det Europiske Rds mde i Kbenhavn , fordi dette er ikke den rette mde at gre det p .
<P>
Og endelig , og dette er min sidste bemrkning , hber jeg stadig , som Alfons X den Vise , en filosofkonge , sagde : " Hvis Gud havde spurgt mig , da han skabte Jorden , ville jeg have givet ham nogle gode rd " .
Hverken Rdet eller Kommissionen er Gud , og vi er heller ikke Djvelen .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Jeg vil kort svare hr . Barn Crespo .
Sidste uges dialog havde kun en bestemt kontekst , for s vidt angr Parlamentet . Jeg fik mulighed for personligt at bekrfte det , jeg allerede havde gjort skriftligt , nemlig at Parlamentet insisterer p , at der frst trffes en endegyldig beslutning om datosprgsmlet efter passende dialog og forstelse mellem institutionerne , herunder Parlamentet .
Da jeg af de synspunkter , som forskellige kolleger her har fremsat , selv kan udlede , at der er forskellige parlamentariske holdninger , er jeg ikke kommet frem til en endegyldig beslutning bortset fra , at der ikke br vre nogen endelig beslutning uden vores samtykke .
<P>
Jeg br ikke g ind i forhandlingen nu .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , Kbenhavn har dannet ramme om mange kontroversielle topmder , men det mest kontroversielle finder sted nste uge , nr udvidelseskamelen nrmer sig nlens je i europisk national politik .
Vi ved , at udvidelsen gr os mere multikulturelle og konkurrencedygtige .
Det centrale sprgsml er , om vi ogs bliver mere demokratiske .
<P>
Mange af svarene p dette sprgsml udredes i konventionen , men det er s sandelig op til Det Europiske Rd og ikke til formanden , Valry Giscard d ' Estaing , at bestemme , i hvor hj grad og hvor hurtigt medlemsstaterne er klar til at viderefre EU ' s erfaring med parlamentarisk demokrati mod st og syd .
Jeg tror p , at Det Europiske Rd og Kommissionen vil vre gavmilde over for Tyrkiet i den henseende .
Vi burde flge op p den reformproces , som finder sted i Tyrkiet .
Den bedste mde , vi kan udtrykke sttte til Tyrkiets reformister p , er at tilbyde en tidsplan for tiltrdelsesforhandlingerne , men kun p betingelse af , at de tyrkiske cyprioter overtales til at acceptere Annans forslag om en fderal lsning af Cypern-problemet .
Det vil helt sikkert vre langt lettere for dem at acceptere en FN-lsning , hvis der er lovende udsigter til , at selve moderlandet Tyrkiet bliver medlem .
De krver rent ud forsikring om , at vi har faste hensigter vedrrende vores fremtidige partnerskab med Tyrkiet , og jeg ved , at formandskabet vil gre alt , hvad det kan , for at opn det store gennembrud , som ligger inden for rkkevidde .
<SPEAKER ID=39 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , tak ogs til det danske formandskab og Kommissionen osv .
Det er jo en slags evaluering , vi str over for , og tidspunktet til at uddele lidt ros og selvflgelig ogs lidt kritik .
Jeg starter med rosen .
Jeg vil gerne rose det danske formandskab , fordi det lykkedes at f lsladt Zakajev , inden vi skal i gang med det store topmde i Kbenhavn .
Det var en flot beslutning , der tyder p , at mange af mine mest pessimistiske visioner heldigvis ikke holder stik .
Jeg vil ogs gerne rose formandskabet for det store arbejde omkring udvidelsen .
Men jeg synes , at det er vrd at fastholde , at vi ogs skal rose ansgerlandene for det kmpearbejde , de har gjort i forbindelse med hele tilpasningen , og de kmpeopgaver , deres befolkninger har vret ndt til at ptage sig i forbindelse med hele denne proces .
<P>
Jeg vil ogs , som Verheugen gjorde det , minde om , at det ikke er slut endnu .
Ud over , at vi ikke er helt frdige med det hele , skal disse befolkninger jo ogs stemme om , hvorvidt de vil vre med eller ej .
I den forbindelse m man s hbe , at disse vlgere ikke sammenholder den debat om penge med den debat , vi havde tidligere i dag , nemlig om alle de penge , som Kommissionen af forskellige grunde ikke har vret i stand til at bruge - alle de mange euro , som Kommissionen ikke har kunnet bruge .
Jeg hber ikke , at borgerne i ansgerlandene lgger disse to ting sammen og bliver frustrerede over det .
Jeg hber p et ja .
<P>
Med hensyn til Tyrkiet , er jeg da ogs enig i , at tiden endnu ikke er inde til at give Tyrkiet en dato , men jeg synes , at det rigtige ville vre at give en dato for en dato , alts opstille en kombination af en tidsplan og en kreplan .
Hvad er det for konkrete krav , vi stiller til dem ?
Hvilke tidsfrister ?
Hvornr skal de opfyldes ?
Hvornr skal de enkelte dele af menneskerettigheds- og demokratiprojekterne vre gennemfrt i Tyrkiet , fr vi kan stte den endelige dato ?
Det er klart , at nu , hvor der stadigvk mangler helt fundamentale ting , og hvor mange beslutninger endnu ikke er blevet implementeret , kan det ikke lade sig gre at give en konkret dato .
Men en dato for en dato ville vre en rigtig ting .
<P>
Der er dog et par ting , jeg er skuffet over vedrrende det danske formandskab .
Jeg er skuffet over , at det ikke er lykkedes at gre noget ved ombudsmandens statut .
Jeg er skuffet over , at det stadigvk ikke er muligt for ombudsmanden at f de dokumenter , han beder om .
Ikke bare at f lov til at sidde et sted for at lse dem , men ogs at f de dokumenter udleveret , som han beder om , og som han har brug for i forbindelse med sit arbejde .
Jeg er ogs skuffet over , at det ikke er lykkedes at sikre , at de ansatte , der taler med ombudsmanden , kun er bundet af n ting , nemlig sandheden , og ikke af en eller anden form for loyalitet til en af EU-institutionerne .
Det m vre sandheden , der binder de mennesker , som taler med ombudsmanden , sledes at vi sikrer , at borgerne fr en korrekt behandling i dette system , og det var en oplagt dansk mrkesag at tage fat p .
<P>
Jeg er ogs skuffet over den danske medgrlighed over for USA i forbindelse med Irak-krigen og ogs i forhold til EU ' s terrorliste .
Jeg vil gerne hre , hvordan man stiller sig til planerne om at stte den iranske modstandsbevgelse p terrorlisten .
Er det ikke i strid med det , som bl.a. Danmark fik med , da man frst diskuterede terrorlisten , nemlig at modstandsbevgelser , der kan sammenlignes med ANC eller den danske modstandsbevgelse , under ingen omstndigheder m havne p terrorlisten ?
Vi har et problem , og jeg vil gerne hre det danske formandskabs holdning hertil .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , ved hvert mde har vi altid mulighed for at sige det samme .
Derfor er det ikke ndvendigt at gentage os selv , for Gud ved for hvilken gang .
<P>
For det frste vedrrende tidsplanen vil jeg gerne sige en meget enkelt ting . Kommissionen , Rdet og Parlamentet skal vre enige .
Det er utilstedeligt , at Rdet faststter en tidsplan , og at Kommissionen faststter en anden tidsplan .
Man m n til enighed institutionerne imellem .
Nr denne enighed en gang er opnet , er det op til medlemmerne i Parlamentet at blive enige , for der findes forskellige meninger i Parlamentet .
Jeg er imod at fremskynde valgene , imod beslutninger , der , set i et historisk perspektiv , intet vil ndre og vil betyde en fremskyndelse af tingene , hvilket ndvendigvis vil fre til fiasko .
Vi m finde en mellemvej for de nye kommissrer i lbet af de seks mneder .
Jeg mener , at det vigtigste , og det er der ingen , der har nvnt , det er , at hvis konventet bliver en succes - hvilket jeg hber - skal det accepteres , at kommissionsformanden vlges af Parlamentet . Hvis regeringskonferencen accepterer dette , vil jeg anmode om , at Rdet indleder ratifikationen , for ellers vil denne procedure tage halvandet r .
Under de nuvrende betingelser vil den kommende Kommission ikke kunne vlges ved hjlp af den nvnte procedure , simpelthen fordi vi ikke rder over den ndvendige tid til ratificeringen af denne regeringskonference .
Det er derfor yderst vigtigt , at Rdet fremskynder og accepterer det , der blev besluttet af konventet og p regeringskonferencen . Sledes ved dannelsen af den kommende Kommission - og det er for mig det vigtigste - kan den kommende formand vlges af Parlamentet , s man foregriber det , der er bestemt af konventet og p regeringskonferencen .
Dette er det vigtigste .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , br vi vre serise .
Vi kan ikke p nuvrende tidspunkt vedtage Tyrkiets tiltrdelse .
Tyrkiet har mulighederne p den ene side , men der er p den anden side fremsat argumenter mod landets tiltrdelse .
Men vi kan sige nej til dem , der siger , at Tyrkiet ikke er en del af Europa , og ligeledes nej til amerikanerne og englnderne , der mener , at Tyrkiet absolut skal vre medlem af EU .
Clinton sagde endda , at Rusland absolut burde vre medlem af EU .
For vores vedkommende kan vi sige til amerikanerne , at Mexico og Canada br vre en del af USA .
Sdan !
Jeg kan ikke se , hvorfor amerikanerne skal bestemme , hvem der skal vre med i EU .
S jeg mener , at dette sprgsml skal vre bent .
Det er vigtige diskussioner , men jeg anmoder formanden for Parlamentet og Rdet om at skrive til den tyrkiske regering og sige - for at give den mulighed for at vise sin gode vilje - at vi afholder et mde i Strasbourg til re for alle modtagere af Sakharovprisen , og at Leila Zana med henblik herp br lslades , s hun kan deltage i dette mde .
Det ville vre en ekstraordinr demonstration af Tyrkiets gode vilje .
Det er hurtigt gjort , hr. formand .
S hr. formand , skriv til den tyrkiske regering .
Det vil alligevel vre noget srligt inden mdet i Kbenhavn , hvis tyrkerne lader fru Zana deltage i mdet for alle prismodtagerne .
Sdan kunne man stte skred i tingene .
<P>
Jeg vil simpelthen afslutte med at gentage det , jeg altid siger . Vores finansielle overslag for udvidelsen slr ikke til , det er sikkert .
Rdet tager fejl , og Kommissionen tager fejl .
Man kan ikke fungere med det samme budget , nr man er 25 i stedet for 15 .
I vrigt mener jeg , at Karthago br delgges !
Man skal blive ved med at gentage .
En dag vil De forst historien og historiens betydning .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , vi str p trskelen til et virkelig historisk Europisk Rd , hvor vi forventer en endelig politisk beslutning om at give grnt lys til , at de 10 ansgerlande bliver fuldgyldige medlemsstater i 2004 .
Det grundlggende arbejde er gjort , og jeg roser Dem , hr. formand , for Deres ledelse og entusiasme for det europiske projekt og ogs Kommissionen og det danske formandskab for deres effektivitet i behandlingen af dette enestende projekt .
<P>
Med udvidelsen bydes 10 nye stater og mange millioner nye europiske borgere velkommen i EU , og den er bde en dristig handling og en fuldfrelse af vores egentlige europiske skbne .
Jeg opfordrer stats- og regeringscheferne til at vre lige s dristige og foresl en rkke tiltag for Bulgarien og Rumnien for at sikre , at disse lande ogs kan blive fuldgyldige medlemmer af den europiske familie s hurtigt som muligt .
Jeg hber ogs , at der trffes en gte og betydningsfuld beslutning om den tyrkiske ansgning om medlemskab .
Det er klart , at Tyrkiet spiller en nglerolle i fremtidens EU , og vi skal gre alt , som str i vores magt , for at sikre , at den nye tyrkiske regering fr fuld sttte og opmuntring i dens bestrbelser p at f landet til at opfylde Kbenhavnskriterierne , s tiltrdelsesforhandlingerne kan indledes .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , topmdet i Kbenhavn bliver historisk .
10 lande vil kunne optages fra 2004 , to lande fra 2007 , og Tyrkiet vil formodentlig f forelagt en dato for , hvornr man skal mdes igen .
Europa vokser sammen . Det er godt .
Men det EU-medlemskab , der nu forhandles om , er ikke det , der bliver ansgerlandene til del .
De kan sige ja til EU , men de fr allerede til nste jul , nr topmdet i Rom har begravet Rom-traktaten til fordel for Rom-forfatningen , tildelt en status som delstat i en ny forbundsstat .
Den nye forfatning planlgges frdigbehandlet , fr de nye lande kommer med og fr vetoret i forbindelse med traktatndringer .
Det er ikke fair , som Bertel Haarder ogs sagde .
<P>
Nr ansgerlandene har skrevet under p medlemsaftalerne , og nr de bliver godkendt her i Parlamentet til marts eller april , s br de tilbydes ligestilling med de nuvrende medlemsstater og have deres retmssige reprsentation i alle organer .
Hvis der ved en folkeafstemning s siges nej til medlemskab , kan reprsentationen ophre p samme mde , som det skete , da Norge stemte nej til EF-medlemskab og derfor mtte finde et ambassadrjob til den norske kommissr .
Hvis folkeafstemningerne bekrfter medlemskabet , s bliver dette en realitet , og landene br have samme vetoret i forbindelse med traktatndringer som de nuvrende medlemstater .
De skal ikke optages som B-medlemmer , de skal vre ligeberettigede fra frste dag .
<P>
Jeg synes ogs , at vi kunne vre anderledes imdekommende med hensyn til finansieringen af deres EU-medlemskab .
Da et rigt land som Danmark kom med i 1973 , betalte vi faktisk kun 20 % kontingent det frste r , 40 % det nste , 60 % det tredje og 80 % det fjerde , indtil vi efter fem r kom op p fuldt kontingent .
Hvorfor kan man ikke vedtage en tilsvarende indslusningsordning eller bevilge kontingentfrihed , s lnge landene befinder sig s langt fra vores rigdom ?
Man skal huske , at EF-medlemskab og EU-medlemskab jo ikke bare er noget man fr .
For nogle er det faktisk en ret dyr forsikring , da almindelige mennesker skal betale kontingent gennem det daglige kb af forndenheder og gennem den nationale skat .
Alle skal betale , men det er kun nogle f , der fr tilskud fra EU-budgettet .
Den omfordeling br man mske kigge p nu , ellers risikerer Anders Fogh at f en slem overraskelse , nr det gr op for folk , hvor meget de kommer til at betale i EU-kontingent .
<P>
Og lige n enkelt stning til nste punkt p dagsordenen .
Lnnen skal ind ad fordren og beskattes i medlemsstaterne , rejsesystemet skal ndres sledes , at medlemmerne kan f et plastikkort , hvorefter Parlamentet betaler samtlige plbne udgifter , hverken mere eller mindre .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Bonde blev medlem af Europa-Parlamentet samtidig med mig , nemlig i juli 1979 .
Som aktiv kommunist blev han valgt for at gre opmrksom p , at Danmark ikke burde vre med i Det Europiske Fllesskab .
Det er mere end 20 r siden , og De har lige hrt vores kre kollega Bondes tale om , hvordan den nuvrende situation administreres .
I 1979 var hr . Cohn-Bendit sikkert stadig meget revolutionr i forhold til vores holdninger som EU-fderalister , strkt liberale , strkt antifascistiske , antikommunistiske , antifundamentalistiske og fderalistiske .
I dag er situationen en anden .
I dag sagde hr . Cohn-Bendit noget , der var meget interessant , men han sagde det , som om det var et paradoks .
USA foreslr os , at vi fremskynder Tyrkiets optagelse i EU . Hr .
Cohn-Bendit sagde , at det svarer til , at vi beder USA om at fremskynde deres fderation med Canada og Mexico .
Glder det mske ikke om i dag at g i retning af en verdensomspndende tilrettelggelse af demokratiet og demokratierne og vinde det absolutte massetiltrkningsvben for at bekmpe de absolutte massedelggelsesvben ?
Og det absolutte , frie og liberale massetiltrkningsvben er anerkendelsen af enhver mands og enhver kvindes naturlige og historisk opnede ret til politisk demokrati og en retsstat , det vil sige til det liberale grundlag for fderale og fderative stater , hvor den enkeltes frihed respekteres .
<P>
Har alt dette noget med mdet i Kbenhavn at gre ?
Ja , det har det !
I efterkrigstiden mindede Benedetto Croce om , at netop monarkiernes Europa - de skandinaviske monarkier , det britiske monarki , det hollandske monarki og ogs det belgiske monarki , om De vil - var det eneste Europa , der havde modstet de forskellige former for nationalisme , nationalsocialismen , de forskellige former for socialisme og kommunismen , og som havde forsvaret en spinkel frihed .
<P>
Der er flere paradokser ved historien .
Det paradoks , som vi er enige i , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , er , at De nu p mdet i Kbenhavn ikke frit kan opbygge Europa .
De er nemlig et udtryk for bureaukratiserede stater og et bureaukratiseret Parlament , og p disse betingelser er det svrt at synge med p " Veni Creator " .
Vi er ndt til at kmpe for friheden og for Europa .
<SPEAKER ID=44 NAME="Napolitano (PSE)">
Hr. formand , jeg vil give udtryk for den holdning , vi kom frem til i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , nr det glder de institutionelle konsekvenser af udvidelsen .
Disse konsekvenser - og ikke mindst de frste frister - br man efter vores mening vre opmrksom p , og de skal tages op med den ndvendige stringens .
Vi kan ikke unddrage os en indgende behandling med den undskyldning , at der er tale om politiske sprgsml , og at man derfor ikke skal g s meget i detaljer , eller med den undskyldning , at der er tale om tekniske sprgsml , som det ikke er vrd at spilde tid p .
<P>
Lsningerne skal vre bredygtige , i overensstemmelse med traktaterne og i trd med de forskellige institutionelle krav , og de skal vre et resultat af en aftale mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet . Med Rdets meddelelse af 21. november blev vi til gengld stillet over for nogle allerede vedtagne beslutninger .
Formandskabets reprsentant , nemlig rdsformanden , hr .
Haarder , sagde , at det er vigtigt , at Parlamentet inddrages .
Det er dog ikke tilstrkkeligt med en forhandling , selv om vi i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har anmodet om en sdan . Vi er ndt til at n frem til en egentlig formel aftale mellem de tre institutioner .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder gerne nvne de punkter , som efter vores mening er vsentlige .
For det frste mener vi , at man br undg eller s vidt muligt begrnse overgangsfaser , bde nr det glder Kommissionens og Europa-Parlamentets sammenstning .
Rdet har fastsat datoen for de nye medlemsstaters formelle optagelse i EU til den 1. maj 2004 .
Det indebrer udnvnelsen af 10 nye kommissrer , hvilket bringer det samlede antal kommissionsmedlemmer op p 30 og giver nogle tydelige ulemper , eftersom Kommissionen senest burde afslutte sin embedsperiode den 20. januar 2005 .
Hvilke opgaver eller hvilken srstatus kunne man give 10 kommissrer i nogle f mneder , 10 kommissrer , som Europa-Parlamentet ikke ville vre i stand til at foretage de ndvendige hringer af i maj inden Parlamentets oplsning ?
Vi ville i s fald f kommissrer uden legitimitet . Deres placering i Kommissionen ville vre usikker , og de ville risikere ikke at f deres udnvnelse bekrftet efter et par mneder .
Jeg tror ikke , at det er nogen fordel for kandidatlandene og de nye medlemsstater .
<P>
Hvis parlamentsmedlemmerne fra de nye medlemsstater bliver medlemmer af Europa-Parlamentet efter den 1. maj , kan de desuden kun deltage i en enkelt mdeperiode , fr det nye Parlament skal vlges , og de bliver sledes kun siddende i nogle f uger .
<P>
Konklusionen er , at hvis man fastholder datoen , nemlig den 1. maj 2004 , ville det vre den fornuftigste lsning ogs at afholde valget til Europa-Parlamentet i maj mned p nsten samme tid .
Rdsformanden fortalte os , at disse forsg tidligere er mislykkedes .
Vi ved ikke , hvorfor de skulle mislykkes endnu en gang , og vi mener , at det er noget , man br arbejde p .
Det ville ikke mindst betyde , at valget til Europa-Parlamentet - og hvorfor ikke netop afholde dette valg den 9. maj 2004 umiddelbart efter de nye medlemsstaters optagelse ? - fik en srlig betydning , og det kunne mske ogs skabe en strre og mere sikker valgdeltagelse .
<P>
Det ville ogs gre det muligt at vlge kommissionsformanden - hvis der bliver et sdant valg , hvilket vi hber - eller under alle omstndigheder at stemme om kommissionsformanden i Europa-Parlamentets mdeperiode i juni , at frdiggre undersgelses- og godkendelsesprocedurerne for kommissionsmedlemmerne inden juli og at indstte den nye Kommission fra den 1. august uden diskutable overgangslsninger og med fuld legitimitet og samme status for alle .
<P>
Samtidig er det ndvendigt at trffe en beslutning , der foregriber Kommissionens embedsperiodes ophr .
Det ville ikke mindst resultere i - og det er ogs et punkt , som er vigtigt for os - at Kommissionens embedsperiode faldt sammen med Europa-Parlamentets valgperiode .
I den forbindelse er det ndvendigt med en interinstitutionel aftale , som foregriber Kommissionens embedsperiodes ophr og datoen for valget til Europa-Parlamentet . Vi opfordrer kraftigt til , at der indgs en sdan interinstitutionel aftale .
<P>
Til sidst vil jeg sige et par ord om regeringskonferencen .
Hr . Haarder , De sagde , at de nye medlemsstater ogs skal have vetoret p regeringskonferencen , det vil sige njagtigt de samme rettigheder som medlemsstaterne , selv om de endnu ikke er medlemsstater , hvilket de frst bliver fra 1. maj 2004 .
Vi kunne godt tnke os at vide , hvordan dette stemmer overens med traktatens artikel 48 .
Vi mener , at det ville vre en acceptabel lsning at lade dem deltage i regeringskonferencen med samme status , som de har i konventet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , til tolkene , mit navn udtales van Velzen .
Jeg vil gerne sige , at det er en historisk situation , vi i jeblikket befinder os i .
Vi er nemlig i gang med sidste fase af forhandlingerne , og jeg synes , at den pakke , som det danske formandskab forbereder , og som bestr af et par hovedelementer om landbruget , nuklear sikkerhed og grnsekontrol , naturligvis er en pakke , som absolut ogs vil tiltale vores borgere i EU .
<P>
Jeg m simpelthen ud fra kommissionsrapporten konstatere , at de lande , der vil tiltrde EU , stadig skal trffe overordentlig mange foranstaltninger .
Jeg synes ogs , at vi udtrykkeligt br nvne dette i Kbenhavn , sledes at vores borgere ved , at der er overordentlig meget , de nye tiltrdende lande i det kommende halvandet r skal gre .
Et andet punkt , som vi er bekymrede over , br der ogs lgges strre vgt p , nemlig mediernes pluralisme i Central- og steuropa .
<P>
Fortiden har vist os alle , at der , lad os sige , fra de gamle magthaveres side er afsat midler til og skabt muligheder for at opretholde deres egne medier .
Jeg tror , at vi ogs p dette punkt udtrykkeligt kan bede Kommissionen om at vre noget mere opmrksom p mediernes virkelige , ikke teoretiske , men faktiske pluralisme i central- og steuropiske lande .
<P>
Jeg synes heller ikke , at vi skal blande udvidelsen sammen med debatten om Tyrkiet .
Hvis vi gr det p nuvrende tidspunkt , overholder vi naturligvis ikke vores egne love og regler , hvilket hr . Poettering gjorde opmrksom p .
Den , som ser p kendsgerningerne og p kommissionsrapporten , og jeg var , hvad det angr , glad for kommissr Verheugens indlg , m simpelthen konstatere , at selv om Tyrkiet har gjort store fremskridt , opfylder landet stadig ikke Kbenhavnskriterierne .
Derfor befinder vi os egentlig i en slags virtuel debat , og s gr vi tilmed mrkelige ting .
Vi vil gerne nvne en dato bare for at nvne en .
Hvis De kan forklare borgerne i EU dette , er De meget heldig .
Jeg vil derfor opfordre til , at vi nu holder op med den mrkelige debat .
Vi har at gre med den kendsgerning , at Tyrkiet ogs skal opfylde Kbenhavnskriterierne , og det gr det ikke i jeblikket , s jeg synes heller ikke , at vi skal bruge timer p det .
For slet ikke at tale om , at medlemsstaterne allerede nu skal nvne tidspunkter , som i jeblikket ikke er baseret p kendsgerninger .
<P>
Hvad angr landbruget , spiller de uhyre store forskelle , som der er mellem de nye tiltrdende lande , f.eks. Polen , Tjekkiet og Ungarn , stadig en rolle .
Br vi ikke i meget hjere grad bruge vores energi p at gre pakken endnu mere skrddersyet ?
Her har det danske formandskab foreget med et godt eksempel .
<P>
Landbrug med mindre end 1,5 ha i Polen er da frst og fremmest et socialt problem , som skal lses i Polen , og her kan EU mske spille en vigtig rolle .
Landmnd med op til 8 , 9 eller 10 ha skal frst og fremmest hjlpes med globale udviklingsprogrammer , som er vidt forskellige fra udfrlige diskussioner om kvoter osv . , som frst og fremmest glder for de meget strre landbrugsomrder i Polen .
Jeg vil derfor opfordre til , at der lgges mere vgt p dette omrde , og det ville da vre overordentlig trist , hvis Polen og den polske regering ikke kunne opn enighed , simpelthen fordi vi mske ikke er i stand til at tilbyde et mere mlrettet program og frem for alt ikke gr det muligt for den polske regering at udvikle et noget mere mlrettet program for deres egne landmnd .
Lad os alts vre lidt kreative p dette punkt .
<P>
Hvad angr de nye medlemsstater , er alle naturligvis enige om , at vi skal n frem til et system , hvor der ikke kan vre nogen nettoydere .
Men lad os ogs se p , hvordan vi kan stte farten p pengestrmmen noget op , for at disse medlemsstater ikke kommer ud i store problemer .
<P>
Hr. formand , jeg slutter med at sige , at vi har en enorm chance i Kbenhavn . Lad os benytte os af den .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , da vi havde den store forhandling med tiltrdelseslandene i Strasbourg , kan De nok huske , at jeg afsluttede mit indlg med at citere et engelsk ordsprog om , at man skal smede , mens jernet er varmt .
Jeg advarede om , at vi ikke burde fejre afslutningen p denne proces for tidligt , da der var lang vej igen , og jeg fik selvflgelig ret .
Selv om vi er tt p at vre enige , synes det nu , som om vi langtfra er enige , og der er en reel mulighed for , at vi kan tabe alting p gulvet .
Det br vi vre klar over .
<P>
Hvis Kbenhavn ender med endelse sknderier om meget tekniske emner i 10 parallelle forhandlingsmder , skal der ikke en hjernekirurg til at indse , at hele processen let kan g i st .
Jeg er for en gang skyld uenig med kommissr Verheugen .
Hvis det ikke lykkes i Kbenhavn , vil det ikke lykkes om en uge eller en mned eller flere mneder . En hel generation vil g glip af udvidelsen .
Som jeg har sagt tidligere , og jeg vil sige det igen , er det nu eller aldrig .
Det er en chance , som vi m gribe .
<P>
Jeg bifalder det danske formandskabs modige forsg p at fremskaffe 1 milliard euro for at gre rent bord , s vi ikke har de vanskelige forhandlinger i Kbenhavn .
Desvrre har det foranlediget , isr et par uger fr forhandlingerne , nogle af ansgerlandene til at tro , at det er endnu en fase i forhandlingerne , og vi skal rlig talt vre enige om , at det ikke er tilfldet .
Det er ikke en evig elastisk proces .
Vi skal sige nej et sted .
Aftalerne indget i Berlin og Bruxelles m ikke overtrdes .
Det jeblik , hvor vi bryder budgetdisciplinen , bner vi Pandoras ske , hvilket kan f hele projektet til at falde til jorden .
<P>
Vi skal ogs vre klar over , at projektet er s vigtigt , at vi ikke er villige til at lade et enkelt land sabotere alle forhandlingerne .
Hvis et enkelt land nsker at holde stand til det sidst mulige jeblik , er det for egen risiko og ikke for alle de andre ansgerlandes risiko , for vi skal vre klar til at indg en aftale , nr det enkelte land er klar til det .
<P>
P samme mde opfordrer jeg vores ledere til at stille sig selv et simpelt sprgsml , fr de tager til Kbenhavn .
Hvad vil de gre om 20 r , nr de sidder med deres brnebrn p knet , og deres brnebrn siger : " Hvad var din egentlige rolle i den store katastrofe , da det ikke lykkedes Europa at forsegle sin egen skbne ?
Hvad gjorde du egentlig ?
" Skal de virkelig sige : " Faktisk kunne vi ikke gre det , da vi ikke var sikre p , om de baltiske brislinger var store nok til vores net .
Det blev ikke til noget , da vi ikke var helt enige om den rigtige strrelse p freprmie eller den prcise sukkerkvote , eller prcist hvilken porteflje en kommissr br have i to mneder .
" Skal det virkelig vre vores svar ?
For det kommer ikke til at lyde srlig overbevisende .
Lad os tnke p det store billede og huske , at de penge , som vi giver tiltrdelseslandene , svarer til n tusindedel af BNP i EU .
Hele EU-budgettet er kun to tredjedele af de udgifter , som den britiske regering bruger p social sikring alene .
Vi taler faktisk om noget , som har mindre betydning i det globale billede .
Lad os ikke glemme det .
<P>
Vedrrende Tyrkiet vil jeg gerne sige , at vi skal sige til den nye regering , der efter min mening er et frisk pust , at de skal opfylde Kbenhavnskriterierne .
Vi nsker , at de skal opfylde dem inden den og den dato , og hvis de gr det , kan vi indlede forhandlinger .
Men lad os en gang for alle komme vk fra iden om , at Europa kun er et kristent projekt .
Jeg reprsenterer hinduer , muslimer , jder , sikher , buddhister , taoister , alle religioner , og jeg vil ikke sige til dem , at EU ikke er for dem .
Det er det signal , som nogle folk her i Parlamentet sender , og det skal vi undg .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre hr. formand for Rdet , kre hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig de foregende talere og endnu en gang understrege , at det ogs for mig ser ud , som om der i de sidste forhandlingsdage har stet " Adgang forbudt " p dren til den europiske integrationsnd , for forhandlingerne drejer sig nu engang om mlkekvoter og direkte sttte , og dr har den ikke noget at gre !
Nr det kommer til pengene , hrer solidariteten i EU nemlig op .
<P>
Det danske formandskab har godt nok forsgt at tage hensyn til alle holdninger med sin forhandlingspakke , men da integrationsnden blev sendt uden for dren , er der nu engang kun kommet et kludetppe ud af det . Det har ingen kvalitet og intet koncept for en flles fremtid .
Hvorfor ?
Medlemsstaternes gerrige holdning efterlader det indtryk i EU-kandidatlandene , at de ikke er velkomne , at de er andenklasses borgere .
Det giver EU-modstanderne medvind , og accepten af EU er i fare .
Besparelser i strukturfondene er ensbetydende med besparelser i sammenholdet , i EU ' s kerne , og har dermed negative flger for integrationsprojektet .
Vigtige impulser til regional udvikling eller et forsg herp er ikke mulige , og det mest fatale signal er den kendsgerning , at sttte kan forhjes direkte p bekostning af udviklingen af landdistrikter .
Det er et forsg p at manifestere strukturerne i en forfejlet landbrugspolitik i EU , det er i praksis indirekte en undsigelse af en landbrugsreform og betyder en forprogrammering af landbrugenes dd i kandidatlandene , uden at der skabes alternative arbejdspladser .
Det er et forkert signal .
Vi grnne forkaster alle forsg p at reducere udvidelsen til en national sparekasse og opfordrer hermed Rdet og Kommissionen til ubetinget at betragte sttten til landdistrikterne i kandidatlandene som et projekt af hj prioritet og stille yderligere midler til rdighed p omrdet .
I modsat fald kommer vi til at opleve en social kollaps , EU-nden er i fare , og det samme glder EU ' s reformprojekt !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , p Rdets mde i Kbenhavn i nste uge er der en srlig stor mission , nemlig at afslutte tiltrdelsesforhandlingerne med 10 kandidatlande .
<P>
Der er nogle vanskeligheder , der skal overvindes her i sidste jeblik , men vi er ved godt mod , og vi glder os navnlig over , at Frankrig har vist sig parat til at undersge de seneste forslag fra det danske formandskab .
Forslagene medfrer ganske vist nogle ekstraudgifter , men det , der er p spil , er vigtigt , og det er indsatsen vrd . Vi m ikke glemme , at man p Rdets mde i Bruxelles i oktober kom til et nogenlunde lignende belb for den strukturelle sttte til de nye medlemmer .
Det hele skulle alts passe i sidste ende .
<P>
Det andet store emne p dagsordenen i Kbenhavn vil vre Tyrkiets ansgning .
Vi deler Valry Giscard d ' Estaings holdning , nr han siger , at som det ser ud nu , vil Tyrkiets tiltrdelse betyde enden p EU .
Det har vi i vrigt allerede givet udtryk for ved flere lejligheder her i Parlamentet .
P Rdets mde i Helsinki i 1999 begik man en stor fejl , der desvrre ikke er blevet rettet , men bekrftet siden .
Denne fejl fra Unionen afslrer store misforstelser og uvidenhed .
<P>
De , hr. formand , lod forst , at Valry Giscard d ' Estaing gik for vidt med denne holdning . Det mener jeg ikke .
Hvordan skulle konventet udarbejde forslag om Unionens fremtid , om dens institutioner og politikker , hvis det ikke frst har svaret p flgende sprgsml : Hvad er det , der holder os sammen ?
Hvad er vores vision for Unionen om 50 r ?
Hvortil vil vores grnser g ?
Valry Giscard d ' Estaing gr alts ikke for vidt , nr han indirekte stiller disse sprgsml .
Vi mener sledes , hr. formand , at konventet under en eller anden indflydelse alt for tidligt har kastet sig over forberedelsen af de tekniske sprgsml uden frst at have svaret p de grundlggende politiske sprgsml , som disse forudstter .
Vi m hurtigt hve denne barriere i Europas interesse .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , Det Europiske Rd vil om nogle f dage i Kbenhavn beslutte EU ' s udvidelse med otte stater fra den tidligere stblok samt med Cypern og Malta .
Det forhandles der om , nogle gange strides man - ndvendigvis - her og der tinges der muligvis , men intet kan skjule , at Europa , der var delt indtil 1989 , med dette skridt nu skaber en ny flles orden , baseret p principperne om demokrati , retsstat , frihed og markedskonomi .
Jeg er overbevist om , at det er den vigtigste politiske begivenhed for alle nulevende generationer .
<P>
Hvis et forudseende menneske for 15 r siden havde lavet et udkast til dagsorden for dette Europiske Rd , sdan som det nu ser ud , var han blevet antaget for at vre fantast !
Hvis man havde spurgt os dengang , om vi var parate til at betale 2,3 milliarder euro ekstra , er jeg sikker p , at vi alle hjt og tydeligt havde sagt ja med samme .
Vi kommer til at gre os nogle anstrengelser for at kunne klare denne udvidelse - politiske og finansielle , ingen tvivl om det - men nu er tiden inde til , at denne Union bliver udvidet med ureuropiske lande , der hrer til os p njagtig samme mde som Frankrig og Storbritannien , og som sammen med os vil hylde principperne om frihed og retsstatsdemokrati .
<P>
EU er baseret p lovens gyldighed , og det er alene anerkendelsen af lovens gyldighed , der holder sammen p EU .
Derfor er det s vigtigt , at Europa-Parlamentet i sin beslutning vedrrende betnkningen om forhandlingerne med Tjekkiet udtrykkeligt har betegnet den skaldte fritagelseslov som uforenelig med vores retsopfattelse , og det p en velovervejet og meget afbalanceret mde .
Dette sprgsml vedrrer ikke det tidligere tysk-tjekkiske forhold , men derimod den europiske nutid og fremtid , for det handler om grundlggende retsprincipper og deres gyldighed , og hvis Tjekkiet kunne beslutte sig til at sige nogle opklarende ord inden udvidelsen , ville det helt sikkert vre en hjlp .
<P>
Nu str der i mine noter den ofte fremsatte stning om , at Tyrkiet-diskussionen ikke m lgge fuldstndig beslag p topmdet om udvidelsen , men jeg ser , at vi ikke selv er i stand til at modst denne fristelse , og sdan bliver det muligvis ogs i Kbenhavn , og det understreger , at dette emne berrer folk .
Kommissr Verheugen blev for et par dage siden i en tysk avis citeret for en bemrkning om , at han var mod Tyrkiets tiltrdelse , og at han foreslog et srligt naboskabsforhold til tyrkerne , en aftale , der ogs kunne glde for andre af EU ' s naboer .
De vil sikkert , hr . Verheugen , erklre det for en misforstelse eller en fejlfortolkning og med rette ppege , at dette er et brud p en aftale om fortrolighed .
Men det handler ikke om , at De ikke mtte beholde noget for Dem selv , som De gerne havde set behandlet fortroligt , det handler derimod om , at denne adfrd fremmer det indtryk , at mange i offentligheden siger det modsatte af det , de egentlig tnker , hvad dette punkt angr .
I tilfldet med Tyrkiet ville De ikke st alene , for en hel skare af offentlige tilhngere nsker egentlig ikke tiltrdelsen og gemmer sig bag kriterierne .
Det er en hyklerisk fremgangsmde , der skader forholdet mellem EU og Tyrkiet mere end en rlig stillingtagen , som respekten for dette land krver , og derfor siger jeg : Vi har ikke brug for tilbud om tiltrdelsesdatoer , men derimod mere rlighed i forholdet til Tyrkiet !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg vil blot komme kort ind p to anliggender .
Kommissionen har ret , nr den mener , at vi har en lang rkke vanskelige sprgsml foran os . Rdsformandskabet har , hvilket det skal have tak for , stillet nogle forslag desangende .
Nr nu hr . Poettering mener , at regeringerne - hermed menes medlemsstaternes regeringer - nu m anstrenge sig for at finde frem til en lsning , er jeg godt nok enig med ham , men vil p den anden side gerne klart sige , at det ogs glder for regeringerne i kandidatlandene !
Jeg ved , at Polen har en smertegrnse .
Jeg str Polen meget nr , jeg str isr ogs denne regering meget nr , men vi har ogs smertegrnser , og jeg mener jo , at begge sider m anerkende , at der skal findes et kompromis her .
Man br heller ikke fra kandidatlandenes side anbringe mlestokken s hjt , at det ikke bliver muligt at springe over den .
<P>
For det andet er der , hvad proceduren angr , de institutionelle anliggender . Rdsformanden har sagt , at Parlamentet har en interesse i disse anliggender .
Hr. rdsformand , vi har i dag allerede diskuteret lnge i en anden sammenhng - det handler ikke om en interesse , det handler om vores ret og ogs om Rdets forpligtelse til at tale med Parlamentet p forhnd !
Hvis det var sket , befandt vi os ogs i en nemmere situation . Hr .
Napolitano har fremfrt et par argumenter , hvor proceduren nu skal ndres . Jeg vrdstter hr .
Napolitano meget , men jeg er ikke overbevist . Min personlige holdning er , at fra frste dag , et land er medlem , har det ret til en kommissr , eventuelt uden porteflje .
Efter min mening - isr med 10 nye kommissrer - skal ogs Europa-Parlamentet have ret til at give mindst en generel godkendelse .
Denne generelle godkendelse kan naturligvis kun finde sted med deltagelse af medlemmer fra de pgldende nye medlemsstater , for det ville vre perverst , hvis vi stemte om en polsk kommissr , og de polske medlemmer ikke mtte deltage .
<P>
S kommer vi naturligvis til den detaljerede procedure for det nye Parlament .
Hvad angr regeringskonferencen , kan jeg godt se de juridiske argumenter , men jeg mener , at forslaget om at inddrage dem i mere eller mindre udstrakt grad er rigtigt , for ogs disse lande skal jo i sidste ende stemme herom , skal ratificere .
Jeg vil gerne bede rdsformanden om en ting : Forhandl og tal med de nye kandidater !
De skal inddrages fuldt ud .
Men fr De trffer en beslutning , skal De tale med Europa-Parlamentet . S bliver det lettere at n frem til en flles lsning !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker at tale om den store risiko , som jeg mener , at Rdets mde i Kbenhavn kan indebre for EU som fredsprojekt .
Vi taler alle her om EU ' s enighed .
Vi taler alle om den historiske beslutning i Kbenhavn .
Men kan EU som fredsprojekt blive delagt i Kbenhavn ?
Mange mdeledere mener sikkert , at dette sprgsml ikke er relevant , men det mener jeg , at det er .
<P>
EU har gjort uhyre fremskridt , nr det glder om at fre mennesker og stater tttere sammen i EU .
Nu har vi imidlertid et kandidatland , som str frst p listen til at blive medlem af EU , nemlig Cypern .
Efter Berlinmurens fald er det Nicosia , som er den delte hovedstad i Europa .
Efter genforeningen af Tyskland er det Cypern , som er det delte land i Europa .
<P>
Europa-Parlamentet har tydelig sagt , at man nsker , at de tyrkiske besttelsestropper skal trkkes tilbage fra Nordcypern .
I den forbindelse blev det p meget hjt plan i Rdet diskuteret , om Tyrkiet skulle have en dato for et mde , hvor en ny dato for forhandlingerne om medlemskab for dette land skulle faststtes .
Jeg henvender mig derfor i srdeleshed til det danske formandskab med sprgsmlet om , hvordan befolkningen , hvordan cyprioterne og hvordan vi alle skal kunne forst situationen , nr et land som Tyrkiet ville f en dato for indledning af forhandlingerne om medlemskab , samtidig med at der stadig findes 30.000 tyrkiske soldater p Nordcypern .
Er det EU som fredsprojekt ?
<P>
Jeg vil virkelig bruge tid p dette emne og sprge , om vi kan tnke os , at et land forhandler med EU og samtidig beviseligt bestter 37 % af et andet medlemsland ?
Dette m lses i Kbenhavn !
Hvis man kan tnke sig , at fredsprojektet EU tillader , at Tyrkiet kan indlede forhandlinger , uden at Cypern-sprgsmlet er lst , s indebrer det , at en medlemsstat kan vre besat af et land , som ansger om medlemskab af Unionen og faktisk forhandler med Kommissionen .
<P>
Jeg nsker , at dette sprgsml besvares .
Lad os ikke blive forblndet af Tyrkiets charmeoffensiv .
Lad os kigge p de hrde kendsgerninger , som siger , at et land , nemlig Cypern , er p vej ind i EU , og et andet land , som bestter 37 % af landet , vil indlede forhandlinger .
Er det rimeligt ?
Er det EU som fredsprojekt ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg har rejst mig , da jeg har samme bekymringer , som de personer , der har udtrykt frygt for de beslutninger , der er truffet uden at hre Parlamentet , om at beskre den nuvrende Europa-Kommissions mandat .
<P>
Vi anerkender naturligvis , at nye medlemsstater har ret til at f en kommissr fra frste dag som medlem af EU .
Det giver naturligvis ikke mening at omfordele alle den nuvrende Kommissions portefljer for blot nogle f mneder .
Derfor giver det mening at beskre den nuvrende Kommissions mandat og hurtigt f godkendt en ny Kommission af det nye Parlament med den fulde demokratiske legitimitet , som det indebrer .
Men hvordan kan det gres ?
I henhold til den nuvrende traktat kan det kun gres p to mder .
En mde er , at alle medlemmer af den nuvrende Kommission bliver enige om at trde af p et aftalt tidspunkt , eller at Parlamentet vedtager et forslag om mistillidsvotum , der tvinger dem til at trde af .
Begge scenarier vil vre en smule underlige , medmindre det var aftalt mellem de tre institutioner .
En anden mde er , at Rdet indfjer det i tiltrdelsestraktaten , men igen , hvis de skal gre det ensidigt uden konsensus og aftale , vil det undergrave traktaternes nd .
<P>
Jeg mener , at vi br forhandle og blive enige om det , der er fornuftigt , nemlig at faststte et snarligt tidspunkt , hvor Kommission skal udskiftes p betingelse af , at den nye Kommission p legitim vis har gennemget hele proceduren i det nye Parlament , som skal vlges ved det kommende parlamentsvalg .
Det er en ndvendighed .
Under de omstndigheder vil det vre en god id , som det er foreslet , at flytte valgdatoerne frem fra juni til maj , da det nye Parlament sledes allerede i juni kan vlge formanden , og i juli kan vi holde hringerne og stemme samlet om Kommissionen , som derefter kan begynde allerede i august eller september , hvis der er enighed .
P den mde kan vi handle hurtigere .
Vi undgr problemerne med kommissrer uden portefljer i en lngere periode , og det giver i sig selv god mening at afholde valgene tidligt i maj .
Hr. formand , jeg er for resten sikker p , at De er interesseret i det , da vi slipper for problemerne i Parlamentet med at have fuldgyldige medlemmer i forbindelse med et enkelt mde kort tid fr valget .
Jeg tror , at det er den vej , som Rdet br g i samrd med os .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , mit problem med hr . Corbett er , at han juridisk set ved alt for meget og derfor altid forvirrer mig .
Men fordi han ved s meget , har han s mange komplicerede tankegange , at det egentlige budskab gr tabt .
Det politiske budskab er nemlig , at vi giver kandidatlandene en hjertelig modtagelse og ikke vil vikle dem ind i bureaukratiske bagateller !
Det skal , mener jeg , vre budskabet .
Derfor har vi i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , der har vret det ansvarlige udvalg med hensyn til udvidelsen , ogs andre forslag , der skal vre pragmatiske og enkle .
<P>
Uanset hvad vi gr , om vi fremskynder valget , fremskynder udnvnelsen af den nye Kommission yderligere , vil det altid forblive en overgangsfrist , hvor de nye kandidater har ret til at stille med kommissrer i samarbejde med den nuvrende Kommission .
Uanset om der er tale om fire uger eller fire mneder , er princippet det samme , og problemet kan ikke lses .
Derfor vil jeg ganske enkelt sige : Lad dog kommissrerne uden porteflje komme fra den 1. maj som besluttet .
De bliver prvet p deres evner , p deres finansielle uafhngighed osv . , og det bliver i en procedure , der ikke finder sted i udvalgene , fordi de jo ikke har nogen porteflje .
De iagttagere , der allerede har samarbejdet med os i godt et r , bliver medlemmer af Europa-Parlamentet i fire eller otte uger i lighed med , hvordan det altid har fungeret ! Ved nogle tiltrdelser har der endda vret tale om et eller halvandet r .
Hvor ligger problemet ?
Jeg mener , vi skal udforme det enkelt , s vi kan komme videre p denne mde .
Hvis den nye Kommission skal indlede sit arbejde den 1. november , skal Parlamentets rettigheder sikres .
Det er nemlig det afgrende . Kommissionens formand udpeges efter valget til Europa-Parlamentet , sledes at dette valg fr en indflydelse herp , og vi fr tid til at gennemfre en passende procedure , det vil sige at teste kandidaterne fra de gamle og de nye medlemsstater i udvalgene nje for at finde ud af , om de er egnede til stillingerne .
Det er det , det kommer an p rent politisk , og det skal vi lgge vgt p .
<P>
Lad mig fremstte endnu en bemrkning .
Jeg vil ogs gerne sige tak til det danske rdsformandskab for , at det under sit koncentrerede arbejde med udvidelsen benlyst har vret i stand til at fre udvidelsesforhandlingerne til et godt resultat i samarbejde med Kommissionen .
De ndvendige kompromiser skal indgs med god vilje og naturligvis hndvrksmssigt sobert - hr . Verheugen , De har helt ret - og jeg er ogs sikker p , at det vil lykkes .
<P>
Den diskussion , der blev udlst i forbindelse med Tyrkiet og fastlggelsen af en dato , har allerede p dette mde i dag vist noget , som ogs vil fortstte i Kbenhavn og derefter i medierne : Ingen fler lngere glde over , at vi modtager 10 nye lande , ingen vil lngere tale offentligt om den polske , den estiske og den tjekkiske tiltrdelse , det bliver derimod et Tyrkiet-topmde , og vi fr en Tyrkiet-diskussion !
Det er efter min mening overordentlig rgerligt , at vi har manvreret os selv ud i denne situation , og at der er kommet et scenario i forbindelse med ESDP / NATO , amerikansk pres , Irak og Cypern-sprgsmlet , som i den grad udstter os for pres .
Jeg synes ikke , det er godt , at det er kommet s vidt !
<P>
Hvis Det Europiske Rd af politisk-logiske grunde , der andre steder undertiden ogs kaldes opportunisme , nr til den afgrelse , at det vil fastlgge en dato , s frygter jeg , at borgerne i vores medlemslande vil sige : Ha , de mener det alvorligt !
10 nye lande , det bliver vanskeligt nok , og s kommer der en bindestreg : Tyrkiet - de nste !
S fr vi en diskussion , der vil give os problemer , nr det handler om at reklamere for den polske og slovenske tiltrdelse i offentligheden , og jeg hber , at man er bevidst om dette ansvar i Rdet og ikke tnker for kortsigtet !
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Jeg har en kort kommentar .
Tidligere i eftermiddag stillede hr . Barn Crespo et sprgsml om , hvad der skete sidste uge i Kbenhavn under den interinstitutionelle dialog med formanden for Europa-Kommissionen , den siddende formand for Rdet og mig selv .
Jeg gjorde det klart , at jeg ikke nskede nogen endelig beslutning om datoer og overgang , uden at Parlamentet er fuldt involveret , engageret og spurgt til rds .
Efter at have hrt et synspunkt fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og et helt andet synspunkt fra formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender kan De nok forst , at det ikke var passende , at jeg nskede en endelig konklusion p den dialog bortset fra , at det var ndvendigt at sprge de andre institutioner til rds .
Vi skal benbart ogs tale med hinanden .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig det , som hr .
Brok sagde . Det afgrende er naturligvis , at vi byder medlemsstaterne velkommen , og at Europa-Parlamentet , som snart vil vre nyvalgt , kan vre med til at trffe beslutning om den nye formand for Kommissionen , men her skilles vores argumentationer .
Jeg er glad for , at han har nvnt den 1. maj som en vigtig dato , men jeg vil sige , at netop den 1. maj efter min mening kunne vre datoen for de europiske valg . I s tilflde er jeg ovre i hr .
Napolitanos lejr .
<P>
Jeg vender lige tilbage til Nederlandene .
Der har vi set en kamikazeaktion foretaget af en nederlandsk liberal leder , Gerrit Zalm .
Han krvede , at Nederlandene skulle blokere udvidelsen for at gennemtvinge landbrugsreformer .
Heldigvis er hr . Zalm skubbet ud p sidelinjen i jeblikket , men med valget den 22. januar 2003 i Nederlandene udgr han naturligvis stadig en rimelig fare .
Forhbentlig vlger nederlnderne en regering , som erkender fordelene ved stabilitet og konomisk vkst og betydningen af et forenet Europa , og undgr sledes , at det nederlandske omdmme skades yderligere .
<P>
Det ndrer ikke ved den kendsgerning , at disse landbrugsreformer er overordentlig vigtige , bde for udvidelseslandene , kandidatlandene , for os selv og for udviklingslandene .
Det er indlysende , at vi i jeblikket takket vre hr . Fischlers forslag naturligvis allerede har gode forslag p bordet , men at mange medlemsstater stadig truer med at blokere dem .
Det er ndvendigt , at vi har mod til at gre vores eget hjemmearbejde med hensyn til landbrugsreformerne , og det er ogs ndvendigt for at hjlpe dollarrunden til at lykkes .
Vi taler faktisk om en udviklingsrunde , men hvis der ikke kommer kraftigere forslag om landbrugsreformer med bred opbakning , gr det ikke godt , og s mislykkes denne runde .
S har vi ikke gjort vores eget hjemmearbejde , som er ndvendigt , hvis tiltrdelseslandene skal behandles fair .
Der tales for let om netto- og bruttoregnskab mellem Europa og udvidelseslandene , uden at det i tilstrkkelig grad erkendes , at disse landbrugsreformer er ndvendige .
<P>
Lad mig tilfje , at jeg hber , at de drftelser , som vi frer her , p en eller anden mde giver os en lrestreg , nr vi tager nste skridt mod udvidelse med de efterflgende lande .
Lad os indlede en mindre ambitis debat p et tidligere tidspunkt med vores befolkninger og have mod til at bede om deres vurdering i tide gennem en europisk folkeafstemning .
Jeg synes , vi nu har indbygget for meget teknokrati og for lidt politik .
Vi har lrt , at det er politiske beslutninger .
Vi m have mod til at se vores egne befolkninger i jnene og acceptere deres bedmmelse .
<SPEAKER ID=56 NAME="Haarder">
. Tak for endnu en nyttig og konstruktiv dialog om udvidelsen .
Debatten bekrfter , at der gives massiv opbakning til det , der skal ske i nste uge .
Jeg takker for alle de gode rd , hvoraf jeg vil kommentere nogle . Jeg vil gerne takke hr .
Poettering for , at han straks fra starten satte Det Europiske Rd i Kbenhavn ind i det helt rigtige perspektiv .
Jeg skal ikke gentage , hvad han sagde , men det er dette historiske perspektiv , vi hele tiden skal have os for je .
Den tak , der er blevet formandskabet til del , tilkommer ogs Kommissionen , og ikke mindst Gnther Verheugen , som efterhnden har slidt og slbt i revis .
<P>
Jeg er helt enig med hr . Titley .
Jeg ved ikke , om det er " now or never " , men det er i hvert fald p tide at handle .
Det skal lykkes .
Trods vanskelige udestende problemer er vi net s langt , at vi ikke kan forsvare , at det mislykkes .
<P>
Med hensyn til Cypern er jeg helt enig med Gnther Verheugen .
EU og det internationale samfund m utvetydigt erklre sig parat til at yde de ndvendige bidrag til at lfte de enorme udfordringer , som genforeningen vil stille Cypern og de to befolkningsgrupper over for .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at sikre , at FN ' s generalsekretrs bestrbelser p at finde en lsning fr Kbenhavn krones med held .
<P>
Hvad angr Tyrkiet er grundlaget klart .
Tyrkiet er kandidat .
Optagelsesforhandlingerne kan starte , nr Kbenhavnskriterierne er opfyldt .
Det er de ikke , men Tyrkiet har gjort imponerende fremskridt med den store reformpakke .
I Kbenhavn skal der sendes et strkt og positivt signal til de tyrkiske politikere og den tyrkiske befolkning .
Prcis , hvordan signalet kommer til at se ud , vil blive drftet indgende af stats- og regeringscheferne .
Jeg er enig med hr . Poettering i , at dette ikke er hovedsprgsmlet i Kbenhavn .
Det er de 10 lande , som vil vre i centrum i Kbenhavn .
Vi skal imidlertid ikke glemme perspektivet for Tyrkiet , og vi skal heller ikke glemme Bulgarien og Rumnien .
Disse to lande har gjort enorme fremskridt i optagelsesforhandlingerne , men er dog ikke klar endnu .
De skal have en kreplan for det sidste stykke af vejen .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissionsformanden for sttten til indholdet i de pakker , som formandskabet har prsenteret for de 10 lande , og jeg vil takke hr . Verheugen for advarslen mod at overbelaste dagsordenen i Kbenhavn med alle mulige andre sprgsml .
Han ved bedre end nogen andre , hvor tung og kompliceret udvidelsesprocessen er , og hvad risikoen er ved at begynde at g i detaljer i de enkelte pakker p topmdet i Kbenhavn .
<P>
Tak til de mange , der har tilsluttet sig , at vi holder os inden for Berlin- og Bruxelles-lofterne med hensyn til udgifter .
Jeg takker ogs alle dem , som har talt om , at man ikke m lade sm belb skille os ad i denne afgrende historiske situation .
Jeg m dog advare mod forslag om at overveje , om vi ud over det , der ligger i de 10 pakker , kan lgge endnu et par milliarder oveni .
Kunsten er jo ikke at have meninger og stille forslag .
Kunsten er at f flertal , at f alle med , og der er jo lande , der mener , at det danske formandskab allerede var for gavmildt , da det stykkede pakkerne sammen .
Det skal vi huske : Kunsten er at f enighed , det vil sige at binde sljfe p pakkerne i Kbenhavn .
<P>
Hr . Barn Crespo og andre har ret i , at det ville vre bedst , hvis de nye lande fra starten havde kommissrer med rigtige portefljer , og hvis Parlamentet kunne holde nyvalg s betids , at det kunne godkende en ny Kommission .
Det vil sige at de nye medlemsstaters parlamentsmedlemmer kunne vre med til at godkende de nye medlemsstaters kommissrer .
Men det er ikke s let , som det lyder .
En ny valgdato kan hjlpe p problemet , og det har vret forsgt . Det lykkedes ikke .
Formandskabet vil gerne , men vi er bange for , at det ikke kan lade sig gre .
Hvis dette er tilfldet , er det godt , at vi har en anden lsning , som ganske vist ikke er perfekt , men som dog m vre til at leve med for alle parter .
<P>
Jeg mener , at Rdet nu har meddelt , og jeg har i hvert fald p Rdets vegne her i Parlamentet fire-fem gange meddelt , at de nye lande vil vre fuldstndig ligestillede med de gamle medlemsstater i regeringskonferencen , nr en ny traktat skal vedtages .
Det er ikke noget , jeg har fundet p . Det str i Nice-traktatens artikel 23 .
Det ville vre fuldstndig urimeligt , hvis vi skulle byde de nye lande , som mske skal til at afholde folkeafstemninger , at de ikke er ligestillede med de gamle medlemsstater , nr deres befolkninger skal sige ja til en ny traktat .
Det er sdan set slemt nok , at de skal acceptere et traktatgrundlag , vi samtidig er i frd med at ndre .
Hvis de ikke er ligestillede med os , nr det ndrede traktatgrundlag skal vedtages , s synes jeg ikke , vi behandler dem ordentligt .
<P>
Endelig vil jeg gerne sttte det , der er kommet til udtryk fra flere sider .
Ingen af ansgerlandene skal vente p andre ansgerlande .
Hvis kun ni ansgerlande er klar , s skal de optages .
Derfor er det vigtigt , at ogs ansgerlandene husker at sl til , mens tid er , for ellers kunne hr . Titleys spdom eventuelt g i opfyldelse .
<P>
Til sidst vil jeg sige til formanden , at formandskabet glder sig til at se ham og Formandskonferencen i Kbenhavn umiddelbart fr topmdet .
Der kan vi fortstte den dialog , vi har haft hele vejen igennem om disse vanskelige men ogs gldelige problemer , som vi har flles i de tre institutioner .
<SPEAKER ID=57 NAME="Verheugen">
Hr. formand , her i slutningen af forhandlingen glder det mig at kunne konstatere endnu en gang , at der er bred enighed om udvidelsen mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , og det er jo ogs et vigtigt politisk signal .
Jeg vil sige flgende kort vedrrende de vigtigste emner i debatten :
<P>
Frst er der pengene .
Jeg mener - det er der ingen , der bliver overrasket over - at man i slutfasen af en forhandlingsproces , hvor det nu engang ogs handler om mange penge , offentligt slr bak , og at de , der skal betale , siger , at det er alt for dyrt , og at de , der vil have noget , siger , at det er alt for lidt .
Det er jo fuldstndig normalt , og det ville jeg ikke lade mig hidse srligt op over !
<P>
Det handler imidlertid om det strukturelle sprgsml , som nogle medlemmer af Parlamentet helt rigtigt har vret inde p , nemlig : Er vores regler egentlig sdan , at de tillader nye medlemmer , der er fattigere end det nuvrende gennemsnit i EU , at profitere af medlemskabet i de frste r af medlemskabet ?
Det er netop det , der er problemet .
<P>
Det , jeg ser i dag - for at ingen skal bekymre sig undigt - er flgende : Iflge formandskabets forslag vil de nye medlemslande modtage mere end 9 milliarder euro netto i 2004 , 2005 og 2006 i form af faktiske betalinger .
Med fradrag af deres egne bidrag bliver der alts 9 milliarder netto tilbage .
<P>
Det gr ingen til nettobetaler , og dermed str vi alle langt bedre end i 2003 .
I forpligtelsesbevillinger , mine damer og herrer , er tallet imidlertid virkelig meget imponerende , det m jeg sige , og udtrykket griskhed er ikke passende .
I form af forpligtelsesbevillinger str der netto 25,7 milliarder euro til rdighed for disse tre r .
Det er en hel del , nr man ser p strrelsen af disse landes nationalkonomier .
Vi m jo ikke glemme , at de central- og steuropiske lande kun udgr 5 % af det nuvrende EU ' s bruttonationalprodukt .
Disse tal er allerede nogenlunde afstemt efter hinanden , vil jeg gerne sige .
<P>
Men det handler ogs om , at det fra begge sider hele tiden skal ppeges , at EU ikke er en pengeautomat !
Man stikker ikke bare et kort ind verst , medlemskort eller kreditkort , og fr penge ud nederst .
Vi er noget helt andet .
Vi er et retssamfund , der ogs har som ml , at menneskene kan nyde de samme livsbetingelser , og det bidrager vi til , men det sker inden for rammerne af de muligheder , vi rent faktisk har .
<P>
Fru Schroedter gjorde opmrksom p et helt srligt aspekt , og her m jeg desvrre give hende ret , nemlig at dette forslag om at stille midler til rdighed til direkte betalinger fra udviklingen af landdistrikter egentlig m beklages ud fra Unionens synspunkt .
<P>
Faktisk tog det forslag , vi stillede , jo helt njagtigt sigte p at muliggre en socialt afbalanceret , fornuftig , strukturel udvikling af landbruget i de nye medlemslande .
Men jeg m gre opmrksom p , at der var et ganske strkt krav fra kandidatlandene selv om at kunne foretage en omlgning for i det mindste de frste tre r .
Argumentet er enkelt og overbevisende p samme tid : Uden denne foranstaltning er der ingen chance for at vinde folkeafstemningen i f.eks. Polen .
Det er baggrunden for denne afgrelse , om hvilken jeg gerne indrmmer , at den helt sikkert er beklagelig set ud fra synspunktet om en fornuftig landbrugspolitisk udvikling .
<P>
Jeg vil sige noget ganske kort vedrrende Tyrkiet .
Hr . Nassauer henvendte sig til mig personligt .
Privat siger jeg ikke andet om det end det , jeg siger offentligt .
Det , der blev citeret i avisen , har jeg sagt mange gange , ogs her i Europa-Parlamentet , nemlig : Hvis vi i 1999 havde haft lejlighed til at udvikle en Tyrkiet-strategi uden hele forhistorien p 40 r , som vi allerede havde , var jeg under ingen omstndigheder kommet p den id at tilbyde Tyrkiet fuldt medlemskab af EU som den rigtige lsning .
<P>
Men problemet er , at vi ikke havde denne mulighed .
Denne mulighed var jo allerede blevet forsgt , den var allerede mislykkedes , og der var ikke andre muligheder .
Hele de sidste ugers diskussion , der ogs blev udlst af Giscard d ' Estaing , har helt bestemt ikke givet det resultat , den tidligere franske prsident nskede .
Den har nemlig frt til , at ogs de , der nu helst ikke ville udtale sig - og der er ret mange , der helst ikke ville udtale sig - nu var tvunget til at bekrfte Helsinki-resultatet igen , nemlig at Tyrkiet har en klar kandidatstatus , at landet behandles som alle andre kandidater , at dets perspektiver for medlemskab er uindskrnkede og klare , og at det opmuntres til at fortstte ad denne vej .
Det er resultatet af diskussionen i 15 medlemsstater , for s vidt angr regeringerne .
At der er andre opfattelser i offentligheden , undertiden sgar hos et flertal , er jeg udmrket klar over .
Men vi ved , at de 15 regeringer i medlemslandene er enige om at mene , at Helsinki-strategien skal fastholdes .
For s vidt har Giscard d ' Estaings bidrag formentlig ikke givet det resultat , han nskede at opn .
<P>
Hvad angr datodiskussionen , er jeg enig i det , hr . Brok sagde , nemlig at man skal tnke p , at emnet Tyrkiet ikke skal optrde for lnge i medlemsstaternes beslutningsproces , nr det handler om ratificeringen , og netop denne fare er formentlig allerede indtrdt .
<P>
Med hensyn til de institutionelle anliggender er Kommissionen naturligvis gladeligt parat til at indlede intensive forhandlinger til enhver tid , og som altid vil Kommissionen ikke have de ringeste problemer hermed , men tvrtimod g ind for , at Parlamentets rettigheder skal garanteres fuldt ud .
Jeg vil blot ppege to sm ting .
<P>
Vi har naturligvis brug for en arbejdshypotese for tiltrdelserne nu .
Uden en dato havde vi ikke kunnet forhandle det finansielle kapitel , fordi datoen i det frste medlemskabsr har en enorm indvirkning p den finansielle situation .
Finanspakken for hvert enkelt land ser helt forskellig ud , alt efter hvilken dato man arbejder ud fra .
For s vidt var afgrelsen ndvendig .
Den blev , s vidt jeg ved , truffet af Rdet under hensyntagen til navnlig den , medlemslandene havde brug for til en ratifikation .
Det br man ogs tage hensyn til , og det har jeg jo ofte sagt .
<P>
Hvad angr Kommissionen , vil jeg gerne endnu en gang erindre om , at den har foreslet at undg en overgangskommission med 30 kommissrer og derfor tilbudt at forkorte arbejdsperioden , men det har vist sig at vre noget , der ikke kunne forhandles om .
Kandidatlande og medlemslande har vret af den opfattelse , at de nye kommissrer skal vre til stede fra den frste tiltrdelsesdag .
For s vidt finder jeg det ganske fornuftigt , at denne overgangsperiode med 30 kommissrer skal holdes s kort som muligt .
<P>
Det er grunden til , at datoen 1. november er blevet udpeget for den nste Kommissions vedkommende .
Det er den periode , man som minimum har brug for til at pege p en ny kommissionsformand , lade ham godkende og ogs give ham tid til at sammenstte en ny Kommission .
Det er hele baggrunden .
Efter min mening kan vi jo tale fornuftigt med hinanden herom , og som sagt er Kommissionen til enhver tid parat til det !
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=59 NAME="Maes (Verts/ALE)">
Hr. formand , udvidelsen af EU med 10 nye medlemsstater bliver en succes for demokratiet , hvis det ogs lykkes os at tilpasse vores institutioner sledes , at denne udvidede Union med en halv milliard indbyggere ogs kan fungere bedre , mere gennemsigtigt og mere demokratisk .
Dette forudstter strre medbestemmelse for det direkte valgte Europa-Parlament , men ogs mere en Union , hvor befolkningerne og regionerne fler sig hjemme .
<P>
Alle fremtidige medlemsstater har gjort sig enorme bestrbelser p at opfylde Kbenhavnskriterierne og integrere Unionens acquis i deres lovgivning og deres system .
Tyrkiet kan ikke krve nogen dato i Kbenhavn .
Det er tydeligt , at Tyrkiet selv endnu har lang vej igen , inden det kan opfylde Kbenhavnskriterierne .
Det afhnger jo af Tyrkiet selv , hvad det skal , kan og vil gre for at blive et rigtigt demokrati , med respekt for menneskerettighederne og for kulturelle mindretal .
Det skal ikke blot fremg af dets lovgivning , men ogs af virkeligheden .
Det afhnger ikke kun af den tyrkiske regering eller parlamentet , men frst og fremmest af hrens holdning , og s lnge hren indtager en sdan ngleposition , kan man ikke tale om et demokrati i ordets egentlige forstand .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
O-0085 / 2002 - B5-0506 / 2002 af Barn Crespo til Rdet om medlemsstatutten p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe ;
<P>
O-0092 / 2002 - B5-0507 / 2002 af Karas til Rdet om medlemsstatutten p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg har stillet dette mundtlige sprgsml p min gruppes vegne for endnu en gang at bringe et konstitutionelt emne op her i Parlamentet og dermed i en ben og offentlig debat .
<P>
P et tidspunkt , hvor vi via konventet overvejer reformer af Kommissionen , Rdet og alle institutionerne , er vores evne til at udfylde vores mandat med vrdighed , re og lighed som europiske borgere et vsentligt punkt , som vi har arbejdet med i et stykke tid .
Jeg vil gerne tilfje noget mere : Vi m lse dette problem inden for denne valgperiode , fr den slutter , p grund af dets politiske betydning .
<P>
Jeg stillede mit sprgsml i et forsg p at opn strre sttte og enighed i Europa-Parlamentet , for det er efter min mening ndvendigt , og jeg m sige , at min gruppe mener , at dette sprgsml skal defineres i strst mulig benhed , bde med hensyn til de forfatningsmssige aspekter af statutten og de regler , som vi skal fastlgge for os selv .
<P>
P nuvrende tidspunkt beklager jeg , at forsget p at skabe den strst mulige enighed har medfrt , at man fokuserer p omrder med uenighed .
Jeg er blevet stillet over for en ben og systematisk anklage . Ved en pressekonference i formiddags anklagede formndene for tre parlamentariske grupper offentligt Den Socialdemokratiske Gruppe for at blokere for statutten .
<P>
Som vores formand er klar over , var det mig , der stillede ndringsforslaget til de Palacio-betnkningen , som blev vedtaget med 455 stemmer .
Det var mig , der foreslog , og det skete i form af en betragtning i et forslag til flles beslutning fra Den Liberale Gruppe , at der skulle nedsttes en gruppe af fremtrdende mennesker , og det er hr . Haarder udmrket klar over , og jeg foreslog ogs nogle af denne gruppes medlemmer startende med hr .
Ersbl .
<P>
Det er , hvad jeg har gjort p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne .
Jeg vil gerne bede dem , der har kritiseret os - og jeg har ikke noget imod , at valgkampen rykkes frem , men den skal ikke vre p grnsen til injurier - forklare for Parlamentet - som er stedet , hvor ting br forklares - hvad det er , de har gjort .
<P>
Og jeg vil sige til hr . Watson , med den strste respekt , at det ogs vil vre interessant - han fr sit livs chance - hvis han kan forklare , hvorfor han fler sig omringet af tyskere .
Vi er alle lige her .
Jeg fler mig ikke overdrevet pvirket af tyskerne , det er ikke sandt .
<P>
Det er f.eks. ikke rigtigt , at systemet af godtgrelser er blevet oprettet for at yde kompensation til ibererne .
Jeg kommer fra et parlament , hvor de gav mig billetten , mere fik jeg aldrig .
Jeg levede i det system , og jeg kender ingen andre parlamenter , heller ikke dem , der betaler bedst , der har forngtet dette system .
Hvorfor er vi ndt til at lytte til dette hykleriske og kyniske argument ?
Jeg mener , at vi br tilstrbe enighed og ikke fornrme vores kolleger , fordi vi er ndt til at arbejde sammen for at komme videre .
<P>
Endelig , hr. formand , er De udmrket klar over , at jeg var formand for den gruppe , der var den strste sttte for , at De kan opretholde sonderende kontakter til Rdet .
Godt , vi sidder i et Parlament , vi skal anvende den parlamentariske metode , ikke den samme som gadens parlament , og jeg er glad for , at De , efter at jeg stillede mit sprgsml , har skrevet for at aflgge rapport om Deres aktiviteter , og jeg er ogs glad for , at De har talt med hr . Rothley .
<P>
Med hensyn til hr .
Rothley vil jeg sige n ting : Med hr .
Rothley som ordfrer er statutten meget vanskelig , uden hr . Rothley er den umulig , og det skal vi alle vre klar over , s i stedet for at forstrke splittelsen og fornrme mange af Parlamentets medlemmer , br vi samarbejde og komme videre med statutten .
<P>
Jeg er taknemmelig for det brev , De har skrevet , og jeg har et hb , hr. formand , fordi jeg tror p , at De ogs vil vlge denne metode .
Jeg hber , at Rdet i dag vil sige , at det er parat til at indlede samtaler med os om metoderne for godkendelse af statutten .
Det er min bn til Rdet i dag , og jeg er taknemmelig for , at hr . Haarder er til stede , fordi han har kmpet sammen med os for statutten .
Jeg vil gerne nvne en ting , og det er , at Nice-traktaten nu er trdt i kraft , hvilket betyder flertalsafgrelser undtagen i beskatningssprgsml , som skal afgres med enstemmighed .
I dag skal vi blot bede rdsformanden om at rkke hnden frem - ikke til mig , men til Parlamentet .
Resten skal foreg gennem en ben debat og en flles indsats fra os alle , og jeg beder Dem om , at vi ikke gr splittelsen strre .
Lad os tilstrbe enighed i Parlamentet , for det er vores ansvar , og det kan vi ikke overdrage til andre .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi beskftiger os med en uendelig historie her .
Siden 1998 har Parlamentet beskftiget sig med medlemsstatutten .
Jeg mener , at det er p hje tid , at vi kommer frem til en afslutning . Vi strber praktisk talt hen imod slutningen af en lovgivningsperiode , og vi har desuden udvidelsen foran os .
Jeg tror , at det er ndvendigt , at kollegernes retsforhold her i Parlamentet nu reguleres en gang for alle .
Til det forml er det dog ndvendigt , at vi ogs fr en officiel reaktion fra Rdet p de forslag , som er stillet af officielle instanser i Parlamentet .
<P>
Rothley-betnkningen , der jo frst og fremmest blev vedtaget i Retsudvalget i Europa-Parlamentet som udtalelse for vores formand og Formandskonferencen , er det eneste dokument her i Parlamentet , som indeholder et alt i alt omfattende forslag til en medlemsstatut .
Siden april i r har vi ventet p en reaktion fra Rdet , og det er grunden til , at vi mener , at vi skal komme med denne mundtlige foresprgsel nu .
Det er p hje tid !
<P>
Forslaget fra hr . Rothley er et meget velovervejet forslag .
Vi har orienteret os mod det , som vismndene har formidlet til os , der har vret aktive for at kunne stille os konkrete forslag .
Vi er kommet frem til det resultat , at vi br have halvdelen af en europisk dommers grundln som ln .
Jeg mener , at alt det , der str i dette koncept , er meget velovervejet .
<P>
S meget desto mere beklager jeg , at der i dette vigtige sprgsml , hvor det egentlig handler om at opn enighed i Parlamentet , i morges var tre gruppeformnd , der afholdt en pressekonference , som efter min overbevisning var fuldstndig uudholdelig .
Der var en helt tydelig modstning mellem det , der fejlagtigt blev pstet i morges , og det , som der rent faktisk str i beslutningen .
<P>
Jeg gr imidlertid opmrksom p , at der er en enkelt vsentlig forskel i beslutningsforslagene , som vi skal stemme om her , nemlig henvisningen i nr . 2 i vores beslutningsforslag efter Retsudvalgets beslutning fra april , fordi vi nsker , at Rdet konkret tager stilling til dette dokument .
Alt andet er praktisk talt indholdsmssigt identisk .
Derfor er det fuldstndig uforsteligt for mig , hvorfor der blev fremsat pstande her til morgen , som f.eks. at de store grupper ville vende sig mod statutten , og at de s at sige ville fylde lommerne .
Det er definitivt ikke sdan , og denne pstand er uanstndig , nr den fremsttes i denne form her i Parlamentet eller ved en pressekonference !
Det vil jeg gerne sige helt tydeligt her !
<P>
Vi har ikke plads til billig populisme her .
De store grupper har et ansvar for hele Parlamentet , og det forsger vi at leve op til .
P vores foranledning er den mundtlige foresprgsel med beslutningen igen kommet p dagsordenen , sledes at vi kan komme videre med statutdiskussionen , og sledes at vi ikke hmmer den .
<P>
Mine damer og herrer , det kan ikke lngere g - vi har forhandlet i nsten fem r nu - at Parlamentet bliver trukket rundt i manegen af Rdet nsten som en bjrn i cirkus .
Nu skal det vre helt klart , hvad Rdet nsker .
Nr vi ved , hvad Rdet nsker , er vi ogs i stand til at n frem til en fornuftig statut i de afsluttende drftelser i Retsudvalget i den egentlige lovgivningsprocedure i henhold til artikel 190 , stk . 5 .
<P>
Jeg hber , at hr . Haarder , der jo er en tidligere kollega til os , som har siddet i Parlamentet , og som kender problemerne , der dengang ogs arbejdede p udkastene til statutten , p vegne af det danske formandskab nu vil vre i stand til at sende et tydeligt , positivt signal over for Parlamentet .
<P>
Hvad jeg ikke finder acceptabelt , er , at de ting , som vi allerede oplevede med det svenske og det belgiske formandskab , gentager sig .
Jeg minder om flgende : Dengang mdtes kontaktgruppen , og dengang sagde man til os , at nr vi havde opnet et kompromis p skatte- og afgiftsomrdet , ville problemerne vre lst , og s kunne statutten trde i kraft som foreslet .
Hvad har vi oplevet ?
Vi har indladt os p et kompromis , som jeg i vrigt mener er retsstridigt , og som Domstolen aldrig vil acceptere .
Men vi indlod os p det til fordel for en flles statut , og hvad var resultatet ?
Rdet har igen bragt andre problemer og emner frem , og vi er i sidste ende igen ikke kommet et skridt videre !
<P>
Derfor vil jeg ikke blot se et velmenende brev fra vores formand p bordet denne gang , men jeg vil have en konkret erklring fra Rdet .
Det er formlet med den mundtlige foresprgsel og den medflgende beslutning , som det handler om her .
<P>
Igen og igen tales der om gennemsigtighed i forbindelse med omkostningerne .
Men det er ikke emnet for denne beslutning .
At vi nsker gennemsigtighed , str dog helt klart , og det str ogs helt klart , at Prsidiet naturligvis vil stille nye forslag om omkostningsrefusion , nr statutten kommer .
Det gr jeg ud fra , og det er ogs emnet for alle de beslutningsforslag , der ligger her p bordet .
<SPEAKER ID=64 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg har lyttet med stor opmrksomhed til de indlg , vi allerede har hrt .
Det er jo en sag , som jeg personligt har vret strkt engageret i som medlem af Europa-Parlamentet , og jeg tillgger beslutningen om en statut for medlemmerne den allerstrste betydning .
Som tilkendegivet vil jeg gerne sige , at Rdet nsker at medvirke til at finde en lsning , som sikrer det enkelte medlem vrdighed og respekt i offentligheden .
Med hensyn til hvorledes en sdan statut skal gennemfres , m jeg selvflgelig prcisere , at reglerne herom er nedfldet i EF-traktatens artikel 190 , stk . 5 , hvori det hedder , at det phviler Europa-Parlamentet at faststte sine medlemmers status og de almindelige betingelser for udvelsen af deres hverv efter hring af Kommissionen og med godkendelse af Rdet .
Nr Nice-traktaten er trdt i kraft , kan Rdet trffe afgrelse med kvalificeret flertal og ikke lngere med enstemmighed som hidtil .
Det glder dog ikke beskatningsordningen .
<P>
Selv om det forholder sig sledes , at Parlamentet vedtog et udkast til forslag til statut den 3. december 1998 , det vil sige , inden Amsterdam-traktaten trdte i kraft , s har Parlamentet siden drftet de nye retningslinjer , navnlig i Udvalget om Retlige Anliggender .
Der har vret frt en permanent dialog mellem Rdets successive formandskaber og de samtalepartnere , som Parlamentet har udpeget , navnlig i den kontaktgruppe , som er nedsat for at fremme forhandlingerne mellem de to institutioner .
Som bekendt har Rdet ikke taget stilling til visse af de centrale elementer i den kommende statut .
Jeg vil gerne i den forbindelse fremhve et par forhold , som er afgrende .
<P>
For det frste skal der i en statut , iflge de holdninger , som Rdet hidtil har fastlagt , vre overensstemmelse mellem statutten og primrretten , f.eks. vedrrende immuniteter og privilegier .
For det andet skal enigheden i Rdet vedrrende skattesprgsmlet respekteres , og endelig skal der vre gennemsigtighed og overholdelse af princippet om omkostningsgodtgrelser p grundlag af faktisk afholdte udgifter .
Den udtalelse , der foreligger fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked fra april mned dette r , opfylder efter min vurdering ikke alle disse betingelser , og jeg kan forst , at Parlamentets formand har fet samme melding ved sine uformelle kontakter med medlemsstaternes regeringer .
<P>
Jeg har ogs forstet , at Parlamentets formand p baggrund af sine kontakter til medlemsstaterne har draget en rkke konklusioner med hensyn til elementer til et kompromis , som efter Nice-traktatens ikrafttrdelse vil kunne samle det forndne flertal i Rdet .
Afslutningsvis vil jeg derfor hilse alle bestrbelser velkommen , som sigter p en lsning , der er acceptabel for bde Rdet og Parlamentet .
Jeg vil gerne p Rdets vegne opfordre Parlamentet til ikke at lade denne mulighed g sig forbi .
Det er Parlamentet , som skal foresl , og det er Rdet , som skal godkende .
Bolden ligger hos Parlamentet .
Jeg vil opfordre til , at man nu bliver enige om et forslag , som kan samle bred tilslutning i Parlamentet , og som kan samle s tilstrkkelig bred tilslutning i Rdet , at det kan godkendes efter de nye regler i Nice-traktaten , som trder i kraft til februar .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har ikke s meget at tilfje til det , som hr . Lehne sagde , eftersom jeg er enig i hele hans indlg .
Som formand for Retsudvalget vil jeg give hr .
Barn Crespo ret , for det var faktisk takket vre hr .
Rothleys dygtighed , at vi kunne gennemfre et initiativ , som vi havde arbejdet p i et stykke tid , og som nu er blevet afsluttet p en fornuftig mde . Vi har vedtaget en statut , og den drejer sig ikke bare om penge og ln .
For et parlament og for parlamentsmedlemmerne er det nemlig ogs et vsentligt sprgsml , der - sdan som hr . Haarder sagde - vedrrer konstitutionelle anliggender og lignende anliggender .
<P>
Vi har fastlagt parlamentsmedlemmernes pligter og rettigheder , og i den forbindelse har vi understreget sprgsmlet om Parlamentets selvbestemmelsesret , der - selv om den ikke er fuldstndig , eftersom det europiske forlb er en smule anderledes - svarer til det , som de nationale parlamenter i almindelighed gr , da det hrer med til parlamentsmedlemmernes selvbestemmelsesret at fastlgge statutten .
Hr. formand , kre kolleger , nr det glder pligter og rettigheder , som er de vsentlige sprgsml , anser vi de to ting for at vre uadskillelige , og s er der naturligvis ogs lnsprgsmlene .
Hr .
Haarder er positivt indstillet , og jeg er Dem taknemmelig for , hr. formand , at Rdet har erklret , at det uanset sprgsmlene om flertal eller enstemmighed vil tage hjde for Parlamentets udtalelse .
Hvis man i stor udstrkning tager hjde for det , som vi har gjort i Retsudvalget , tager man hjde for et sprgsml , som understreges for frste gang , og som giver Parlamentet nogle meget klarere , mere selvstndige og mere fuldstndige betingelser .
Det sprgsml , som vi har stillet , og som formanden har bekrftet , tager sigte p at give Dem endnu strre muligheder for at finde en lsning .
Jeg tror , at Parlamentet giver Dem endnu bedre mulighed for dette , hvis det vedtager denne tekst .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley (PSE).">
Hr. formand , mange tak for Deres arbejde !
Vi har gjort fremskridt .
Ogs mange tak for det brev , som De sendte til parlamentsmedlemmerne , og som har gjort mange ting tydelige .
Jeg har i vrigt heller ikke glemt , hvordan De stttede mig i 1998 p Formandskonferencen , da det handlede om , hvorvidt Retsudvalget skulle udarbejde et udkast til en statut .
Dengang var De formand for Den Liberale Gruppe .
Det er lnge siden !
<P>
Med beslutningen nsker vi at give startskuddet til en mere indgende diskussion med Rdet om de bne sprgsml .
Vi taler om en styrkelse af demokratiet og ikke kun om salary , vi taler om vrdigheden i Parlamentet , hvis medlemmer reprsenterer 380 millioner borgere i EU , og ikke kun om reimbursement og allowances .
Naturligvis skal disse sprgsml afklares .
Systemet med omkostningsrefusion - jeg er overbevist om det - vil blive lst af Prsidiet , som alene er ansvarlig herfor , p en mde - det er jeg overbevist om - som er forstelig for offentligheden og gennemsigtig .
<P>
Den , der kun taler om penge , giver blot udtryk for sin dybe foragt for Parlamentet .
Det her er ingen bande af bondefangere , der skal bremses , nej !
I 1976 , da der blev indfrt direkte valg , forsmte Det Europiske Rd at fastlgge parlamentsmedlemmernes forfatningsmssige rettigheder .
Rdet kan da ikke mere end to rtier efter det frste direkte valg forvente af os , at vi giver afkald p at definere parlamentsmedlemmernes forfatningsmssige rettigheder !
Reglerne om immunitet stammer fra 1965 , tilpasset efter de delegerede , der dengang blev sendt til Den Parlamentariske Forsamling af de nationale parlamenter .
Rdet kan da ikke forvente , at vi i 2003 ikke ndrer noget ved bestemmelserne fra 1965 !
De juridiske problemer er velkendte for mig .
De kan lses af begge parter med nogenlunde god vilje .
<P>
Alt har sin tid .
Omnia tempus habet .
Jeg har flelsen af , at tiden for en afgrelse nrmer sig .
Det var Det Europiske Rd , der i 1999 opfordrede os til - vi har citeret det - at afslutte sprgsmlet om medlemsstatutten hurtigt .
Vi vil vel beskftige os endeligt med dette emne til forret .
Vi har fet lov til at forelgge en betnkning for plenarforsamlingen .
Jeg ved , at der stadig er problemer med primrretten , men de kan lses , og jeg ville vre meget taknemmelig , hvis Rdet ville koncentrere sig om dette sprgsml og kunne give os konkrete anvisninger p en lsning .
Under alle omstndigheder skal denne statut vre vedtaget inden udvidelsen .
Bagefter vil det nsten vre umuligt !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , at dette forslag og denne forhandling er p dagsordenen kan tilskrives vedholdenhed fra de kristelige demokrater og de konservative i PPE-DE-Gruppen og socialisterne og socialdemokraterne i PSE-Gruppen .
Vi behver ikke afholde forhandlingen i dag .
Min gruppe stemmer for ens forhold for alle medlemmer i en medlemsstatut , men forslaget gr det svrere og mere vanskeligt for os at opn en sdan statut .
<P>
Hvis hr .
Barn Crespos og hr . Poetterings forslag vedtages , vil det blokere for fremskridt i vores drftelser med Rdet .
De to herrer gav Dem mandat til at fre sonderende drftelser med Rdet , og nu nsker deres partier alligevel at gennemtvinge en afstemning om hr . Rothleys erklring , fr Parlamentet fr mulighed for at bedmme udfaldet af Deres drftelser .
I hr . Rothleys erklring omfatter medlemsstatutten sprgsml inden for primr ret som f.eks. immunitet og privilegier , der krver ratifikation af de nationale parlamenter .
Deres signal til Rdet om reform er " enten eller " .
Deres signal til de parlamentsmedlemmer , som nsker reform , er " glem det " .
<P>
Mit partis flles beslutning med GUE / NGL-Gruppen og Verts / ALE-Gruppen krver en flles statut efter aftale med de nationale regeringer i Rdet , og statutten skal sikre ligebehandling for parlamentsmedlemmer og gennemsigtighed i vores tillg .
Vores sprgsml til de enkelte medlemmer i PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen , hvor mange vil grine hele vejen hen til banken , hvis de stopper reformen , er : Har I ingen selvrespekt ?
Bekymrer I jer ikke om Parlamentets omdmme ?
<P>
Jeg anklages for at vre useris og fremstte falske beskyldninger i hr . Rothleys pressemeddelelse .
Hr . Rothley , jeg tager beskyldningerne om urlighed , som borgere har fremsat imod os , alvorligt .
Hr . Barn Crespo beskylder mig for at tale ned til socialisterne .
Hvis jeg taler ned til Dem , hr . Barn Crespo , hvorfor vil s mange af Deres medlemmer , herunder alle de britiske medlemmer , sttte vores forslag ved afstemningen i morgen ?
Svaret er , at I taler ned til hinanden og med rette .
Derudover taler De ned til dem af os , som anerkender offentlighedens bekymringer , som indrmmer , at udgiftssystemet er fordmmeligt , og som nsker at indfre de hjeste standarder i forvaltningen af Parlamentet .
<P>
Hr. formand , vi misbruger skatteyderne for egen risiko , og vi forringer de demokratiske principper ved at sige nej til reform .
Jeg opfordrer medlemmerne til at sttte de tre gruppers forslag og tage afstand fra den type politikere , som digteren Hilaire Belloc beskrev med flgende ord :
<P>
" With pomp and ridiculous display ,
<P>
The Politician ' s corpse was borne away ,
<P>
While those around him carped and slanged ,
<P>
I wept : I would have seen him hanged . "
<P>
( Med pomp og til latterlig skue ,
<P>
blev politikerens lig bret vk ,
<P>
Mens dem omkring ham kritiserede og skndte ,
<P>
grd jeg : jeg s ham hellere hngt .
)
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , min gruppe mener , at udgangspunktet for vores overvejelser om en medlemsstatut br vre konstateringen af en tillidskrise mellem borgerne i de fleste af vores lande og de ansvarlige politikere .
At lse denne krise er en stor politisk udfordring , mske den vigtigste politiske udfordring i den kommende periode .
Alle vores handlinger br tage dette ml i betragtning .
I dette tilflde er det min og den samlede GUE / NGL-Gruppes opfattelse , at det er ndvendigt at sikre en total gennemsigtighed i forbindelse med betingelserne for udvelse af det europiske mandat samt at g helt bort fra alle ider om medlemsprivilegier .
Dette forudstter i mine jne og for et stort flertal af min gruppe to ting . For det frste er der brug for en statut snarest muligt , det vil sige inden valget i juni 2004 .
I forhandlingsforslagene til Rdet m der alts ikke findes dispositioner , som man p forhnd ved er uacceptable for dette .
Ellers kan vi lige s godt sige ligeud , at vi ikke vil have en statut .
<P>
Det andet krav er efter vores mening , at indholdet i de forslag , som vi behandler , skal respektere de principholdninger , som jeg nvnte for et jeblik siden - navnlig gennemsigtigheden og forkastelsen af enhver id om privilegier .
<P>
Det , hr. formand , er ikke en fornrmelse mod eller en krnkelse af nogen .
Det er simpelthen en forklaring p , hvorfor min gruppe er imod - og allerede har sagt det - at Parlamentet videresender Retsudvalgets dokument i den nuvrende udformning til Rdet .
<P>
Jeg kan komme med to eksempler . Artikel 9 skal sikre fremtidige medlemmer nsten fuldstndig straffrihed .
Det kan ikke retfrdiggres . Med hensyn til artiklen vedrrende lnningerne indeholder den et krav om en kolossal lnstigning for strstedelen af medlemmerne .
Nr Parlamentet samtidig prdiker mdeholdenhed for lnmodtagerne og begrnsning af offentlige udgifter , lyder dette som en provokation .
Det er selvflgelig uacceptabelt i vores jne .
<P>
Lad os vre rlige .
De , der nsker at n til en hurtig aftale med Rdet om en statut , br ikke godkende Retsudvalgets betnkning i dens nuvrende udformning med deres stemme i morgen , for denne betnkning vil tydeligvis blokere for en effektiv aftale om en statut p lang sigt .
Til gengld vil De ved at stemme for kompromisbeslutningen fra Parlamentets tre " forbindelsesgrupper " stadig have mulighed for at forsge at n til en aftale , som strstedelen blandt os , blandt Dem , hber p .
I morgen vil alle f lejlighed til at leve op til deres ansvar .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er allerede blevet klart , at tre grupper har stillet et forslag til flles beslutning , og efter min mening er det meget vigtigt , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre og Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance nu er get sammen i en flles kampagne , fordi det er p tide , at vi fr nogle konkrete resultater .
Vi nsker at n frem til en statut og finde en lsning p alle disse sprgsml , der generer borgerne s meget .
Vi kan ikke godkende en statut , der indeholder flere elementer af fordkt spil .
Vi nsker , at alle pengene udbetales til os i form af ln , og udgifterne skal vre s gennemsigtige som muligt og kunne retfrdiggres i offentlighedens jne .
Vi kan heller ikke g med til at give os selv privilegier , som vi ikke ogs kan give vores borgere .
<P>
Eftersom min kollega hr . Lehne angreb formndene for de tre grupper her , vil jeg gerne bemrke , at bde Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater og De Europiske Socialdemokraters Gruppe selv har leveret rsagen til , at de tre grupper har vret ndt til at danne en alliance .
De metoder , som de to strste grupper har anvendt for at hindre Dem , hr. formand , i at fre drftelser med Rdet , har vret fuldstndig uacceptable .
P min egen gruppes vegne vil jeg gerne takke Dem for Deres indsats , og jeg mener , at De allerede har opnet mere med hensyn til sprgsmlet om statutten , end Deres forgnger nede i hele sin formandsperiode .
I Deres brev til os giver De udtryk for , at vi under bestemte forudstninger nu har chancen for at n frem til en lsning , og vi m s acceptere , at f.eks. sprgsmlet om medlemmernes immunitet vil skulle lses i en anden sammenhng .
<P>
I morgen kan alle beslutte , hvilken side de er p .
Hvis vi nsker en statut , m vi fortstte med at udforske de forskellige muligheder p den mde , som formanden er begyndt p , og ad den vej kan vi til sidst f taget dette sprgsml af dagsordenen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , endnu en gang dukker dette suhyre , som medlemsstatuten er , op i Parlamentet , uden at man kan se , hvad diskussionen med Rdet skal fre til .
Nr forhandlingerne str i stampe , er det efter vores mening grundlggende , fordi , hvis man ser bort fra de tekniske detaljer , at Parlamentet for sine medlemmer nsker en ren europisk statut , hvor lnningerne indgr i fllesskabsbudgettet , selv om denne mlstning er i modstning til bde indhold i og tankerne bag traktaterne .
I artikel 189 og 190 faststtes det sledes , at Parlamentets medlemmer er reprsentanter for den befolkning , der har valgt dem .
<P>
Det er derfor , vi lnge har fremsat et forslag , som - og det vil vi blive ved med at mene - udgr et godt kompromis .
Det indeholder tre dele .
For det frste br medlemmerne som i dag fortstte med at modtage hovedlnnen fra deres eget land med den nationale beskatning .
Det ville efter vores mening vre ekstravagant - og jeg vejer omhyggeligt mine ord - hvis en reprsentant for et land skulle aflnnes af andre end sit land , og at han ikke skulle beskattes som alle andre borgere i det pgldende land .
For det andet br rejseudgifter og andre udgifter dkkes efter den faktiske udgift og naturligvis inden for et rimeligt loft .
Endelig kunne man eventuelt som noget ekstra faststte et begrnset belb , der skal udbetales af Parlamentet , for de dage , man er til stede .
Det ville udgre en indkomst - men denne gang en klar og gennemsigtigt indkost - som kunne beskattes p fllesskabsplan .
Vi har lnge ment , at dette forslag muliggr et godt kompromis mellem flere ml .
Det er fornuftigt , forsteligt og gennemsigtigt . Og ikke mindst gr det det muligt at opretholde et vigtigt princip : en statutmssig og finansiel tilknytning mellem medlemmerne og den befolkning , der har valgt ham .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg og mine britiske konservative kolleger deltog i det forrige valg til Europa-Parlamentet i 1999 , var en af vores grundlggende politikker , at parlamentsmedlemmernes utilfredsstillende vilkr burde ndres og opdateres .
<P>
I lbet af de sidste ca. tre r har vi talt en masse , men reelt opnet meget lidt .
Vejen til en tilfredsstillende lsning p problemet er en politisk aftale mellem Parlamentet og Rdet om en rkke vilkr for medlemmerne af Europa-Parlamentet , som svarer til det 21. rhundrede .
<P>
Vilkrene skal derefter vre korrekt juridisk udformet p den mde , som traktaterne foreskrev .
Vi skal srge for , at vi ikke kommer ud p et sidespor p grund af forhandlinger og eventuel uenighed om gennemfrelse af detaljerne i mekanismen bag de tekniske ndringer , for hvis det sker , str det i vejen for at opn den ndvendige politiske enighed .
Politisk enighed er naturligvis den afgrende forhndsbetingelse for nste fase , som er frdiggrelsen af de juridiske og konstitutionelle formaliteter , og som nvnt af nsten alle talere , og der er enighed p det punkt , skal det ske inden det nste valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Nr al retorikken er skret vk , er det s enkelt som s .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg har en mistanke om , at vlgerne uden for Parlamentet har svrt ved at forst , hvad der sker her i eftermiddag , for det har nogle af os .
Hvad mon offentligheden fr ud af det ?
<P>
Konklusionen p alt dette er forhbentlig , at flertallet i Parlamentet nsker en fornuftig standardvederlagspakke , ln , pension , omkostningsgodtgrelse baseret p kvitteringer og bilag , hvor det er praktisk muligt - det samme system , som de fleste af vores vlgere er underlagt p deres arbejde .
Nogle vil naturligvis mene , at vi ikke udfrer et almindeligt arbejde .
Vi er srlige .
Ja , vi er da srlige , vi er offentlige tjenestemnd .
Jeg har siddet i Parlamentet nu i tre r gennem talrige drftelser om dette emne , og vi synes ikke at komme videre .
Hvad er der egentlig p dagsordenen i dag ?
Jeg vover den pstand , at vi er krt godt og grundigt fast i et hav af procedurer .
<P>
P den ene side taler vi om en betnkning - en betnkning , der ikke er en betnkning , men snarere et rd - vedtaget af et udvalg .
P den anden side taler vi om tilbagemeldinger fra Dem selv , hr. formand , og det er vi meget taknemmelige for .
Men nogle folk her nsker ikke engang at nvne det .
Forvirret ?
Jeg er i hvert fald .
<P>
Medlemmerne har ikke noget konkret eller detaljeret foran sig , som de har ret til at ndre , eller som de alle har mulighed for at stemme ordentligt om .
S hvad drfter vi her ?
Nogle af os havde hbet , at vi i det mindste drftede en proces , der i sidste ende frer til en ordentlig betnkning om detaljerne til et statutforslag , som er klart og gennemsigtigt , og som hvert medlem har ret til at ndre og stemme om og vre ansvarlig for over for hans eller hendes vlgere , s vi en gang for alle kan stte en stopper for den kritik , som vi s ofte udsttes for .
<P>
I stedet er vi steget p denne endelse karrusel med proceduremssige diskussioner .
Men der er hjlp forude .
Lad det vre klart , at der i det flles forslag fra de tre partier er et meget praktisk afsnit , som muliggr starten p en praktisk proces .
Selv samme afsnit naturligvis , som flertallet i de store grupper her i Parlamentet er imod .
Afsnittet er fremsat som et individuelt ndringsforslag .
S vr opmrksom p , at hvis De blokerer for ndringen , hindrer De fremskridt og hindrer Parlamentet i at f en ben procedure , som frer til en statut . De forhindrer Parlamentet i at vre sit navn som parlament vrdigt , og De gr vores borgere endnu mere forvirrede og skeptiske .
<P>
Jeg beder Dem , hr. formand , om ogs at kontrollere den procedure , som dette sprgsml er stillet i henhold til , da jeg virkelig undrer mig over , om det er en acceptabel procedure , der er i overensstemmelse med vores regler .
Jeg nsker ikke , at folk skal blive endnu mere forvirrede , end vi allerede er .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , da jeg er forholdsvis ny her i Parlamentet , men ikke ny i politik , vil jeg gerne starte med at sige lidt om mig selv : Jeg har selv engang indgivet en ungdomsbegring for ydelse og retfrdighed og mod privilegier .
Jeg har medvirket til at skrpe uforenelighedsregler , til nye regler om deling af politik og forretning , til foranstaltninger og beslutninger om objektivering af postomdelingen inden for det offentlige og oprettelse af en ekspertgruppe til udformning af en lnstruktur , som indeholder alle offentlige funktioner i mit hjemland fra forbundsprsidenten til borgmestrene i strre byer .
<P>
Sprgsmlet om ydelse og retfrdighed , mandat , erhverv og privilegier prger hele min politiske karriere og er altid et sprgsml om trovrdighed i politik over for borgerne .
Netop derfor har jeg talt s meget for denne foresprgsel til Rdet , for siden jeg startede her i Parlamentet , har jeg haft flelsen af , at der er mange rygter , mange gensidige beskyldninger i Parlamentet og Rdet , blandt grupperne , men ingen statut .
rsagen til vores problem er egentlig , at vi ganske vist alle er delegerede i Parlamentet , men vi bliver ikke behandlet ens .
<P>
En del af vores problemer bestr i , at vi har 15 nationale valgretter og ikke nogen europisk valgret , at vi ikke har n uforenelighedsregel , men forskellige uforenelighedsregler .
Det er et problem .
Vi drftede allerede dette emne i 1998 , i 1999 og i april 2001 .
Formanden har sagt til os , at vi str kort fr mlet nu , og derfor vil vi gerne vide fra Rdet , hvad der endnu str bent , og hvordan vi nr frem til mlet .
Igen i dag fr vi ikke noget svar fra Rdet - det var nemlig ikke noget svar !
Jeg sprger derfor mig selv , hvor tt vi er p mlet , nr man ikke kan nvne de bne punkter ved navn !
<P>
Samtidig oplevede jeg en pressekonference i morges , hvor alle de , som henviser til Rothley-betnkningen , der er en betnkning fra et udvalg , og som indeholder en udtalelse til formanden , bliver beskyldt .
Jeg anser denne fremgangsmde for uudholdelig , pstandene for usande , og jeg sprger mig selv : Hvem krnker Parlamentets vrdighed og respekt ?
De , der henviser til en beslutning fra et udvalg i Parlamentet eller til en udtalelse til Prsidiet , eller de , der ignorerer denne beslutning og nsker at starte en parallelaktion ?
<P>
Der er ikke noget nationalt mandat , som kan sammenlignes med mandatet i Europa-Parlamentet .
Tidsforbruget er strre , afstanden er strre , og vi er mindre hjemme end alle andre af vores kolleger .
Vi har en beslutning fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , den er grundlaget for formandens samtaler .
Vi har en ekspertgruppe , som har udarbejdet et resultat , sledes at ingen kan sige , at vi selv vil bestemme , hvad vi vil .
<P>
Vi har Rothley-betnkningen , og vi har den retssituation , at vi beslutter vores statut , og at Rdet godkender den , sledes at den kan trde i kraft .
Med denne foresprgsel nskede vi at opn strre gennemskuelighed i stedet for rygter , strre klarhed i stedet for beskyldninger .
Vi nskede ved hjlp af Rdets svar , som desvrre ikke var noget svar , at tage et skridt hen imod den afgrelse , som vi har brug for .
Vi lader os ikke tage ved nsen , hverken af opportunisterne i politik eller af Rdets ubeslutsomhed .
Jeg siger til Dem , at den , der ikke tager sig selv alvorligt , ikke bliver taget alvorligt !
Derfor kmper vi imod opportunisme , og vi tager konsekvent de skridt , som vi har besluttet her i Parlamentet p juridisk grundlag .
Vi er naturligvis straks parate til at opdele betnkningen i en konstitutionel del og i resten , hvis man siger det til os i detaljer , men ogs dette sprgsml er desvrre fortsat ubesvaret i dag .
<SPEAKER ID=74 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg bliver ndt til at karakterisere hr .
Karas ' indlg som meningslst . Sprgsmlet til Rdet ld : Vil Rdet p stats- og regeringschefplan g ind i en dialog med Europa-Parlamentet om modaliteterne for vedtagelse af medlemsstatutten ?
Svaret er ja .
Det sagde jeg ganske klart .
Endvidere gentog jeg , hvad Rdet hele tiden har ment , nemlig at bolden nu ligger hos Parlamentet .
Nr Parlamentet er blevet enigt om noget , der er udsigt til vil blive vedtaget og godkendt af Rdet , s gr jeg ud fra , at bolden gr videre til Rdet .
Jeg vil ikke g i detaljer om udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Parlamentets Formandskonference .
Den udtalelse er jo ikke sendt til Rdet , og den er ikke blevet vedtaget af et flertal i Parlamentet .
Rdet vil ikke fremlgge et detaljeret forslag .
Dette er et svar til hr . Lehne .
Bolden ligger hos Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne minde om begivenhedsforlbet i 1999 , hvor det davrende tyske formandskab gjorde en stor indsats for at n frem til et kompromis .
Det tror jeg , at den nuvrende ordfrer kan huske , s det behver vi ikke at gentage .
Jeg er enig med dem , der har sagt , at det er altafgrende , at der nu vedtages en statut med klare og gennemsigtige regler , som kan ge det enkelte medlems vrdighed og ge respekten for Parlamentet i offentligheden .
Der skal vre klarhed med hensyn til omkostningsgodtgrelser , der skal vre et passende lnniveau , og der skal vre rejseafregning p baggrund af bilag .
Det er det , som Rdet hele tiden har fremhvet .
Vi skal have denne statut p plads i god tid fr nste valg til Europa-Parlamentet .
I lyset af den forestende udvidelse vil der blive fokuseret mere p dette valg end nogensinde fr , og hvis dette problem ikke er lst , s kan det give anledning til meget skadelige debatter , ikke mindst i de nye medlemsstater .
<P>
Det er slemt , hvis vlgerne behandler dette Parlament med ligegyldighed .
Det er der desvrre for mange , der gr .
Det kan man se ved , at de ikke mder op og stemmer .
Det er endnu vrre , hvis vlgerne i de nye lande den frste gang , de skal stemme , samtidig har en debat om medlemmernes statut p forsiderne af deres aviser .
S risikerer vi , at en lang rkke vlgere ikke blot behandler Parlamentet med ligegyldighed men ogs med foragt , og det er det allervrste , der kan ske .
<P>
Endelig vil jeg p det kraftigste opfordre til , at man nu sttter Parlamentets formand i det initiativ , han har taget , og at man nr frem til en pakkelsning , der har udsigt til at blive godkendt af Rdet .
Rdet har jo givet tydelige signaler .
Det m kunne lade sig gre , hr. formand .
Det ligger i Deres og Deres medlemmers hnder .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag til at afslutte forhandlingen
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er noget , jeg m have luft for .
Jeg udtrykte i sndags min solidaritet med befolkningen i Galicien ved at deltage i demonstrationen i Santiago de Compostela .
" Nunca mais " ( aldrig mere ) , rbte de , og det vil jeg gentage her .
Galicien lever af havet , og havet blev delagt af handelsforbrydere , som sejler langs kysten med gamle skibe fyldt med olie .
Miljforbrydere , som lader et lkkende tankskib slbe ud midt p havet .
<P>
Nu m vi vise vores sympati for befolkningen i Galicien og inddrage EU ' s Solidaritetsfond , ogs for at hjlpe de tusindvis af frivillige , som str over for en umulig opgave .
Jeg opfordrer ogs alle til at tage dertil for at se denne apokalypse med egne jne , for virkeligheden er meget vrre end tv-billeder .
Lad dette vre den sidste oliekatastrofe i Europa .
Rdet m nu trffe afgrende foranstaltninger .
" Nunca mais " , dette m aldrig mere ske .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , Prestige-katastrofen i Galicien har de samme konsekvenser som en naturkatastrofe , men i virkeligheden er der tale om en politisk katastrofe .
Den er politisk , fordi hverken medlemsstaterne eller EU selv og heller ikke Parlamentet var i stand til i tide at trffe hensigtsmssige foranstaltninger for at forhindre skibe som Prestige - og de findes i hundredvis - i at sejle rundt i Fllesskabets farvande .
Den er politisk , fordi Parlamentet , til trods for at der har vret syv katastrofer svarende til Prestiges forlis i lbet af de seneste 20 r ud for Galiciens kyst , manglede modet til at indfre en lovgivning , der svarer til USA ' s Oil Pollution Act , s vi kunne forhindre et sdant fartj , som er tidsindstillede bomber drevet af kriminelle kapitalistmafiaer , i at sejle gennem disse farvande .
<P>
Hr. formand , i jeblikket findes der ikke nogen europisk ndplan for sdanne problemer , og derfor forsger hundreder af galiciske fartjer - med hjlp fra mange lande , som vi gerne vil takke - at forhindre brndselsolien i at n de galiciske Rias-omrder .
I Arosa Ria forsger 500 smfartjer ved hjlp af metoder i lille skala at lse et problem , som den spanske stat og EU har ansvaret for .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige flgende : Jeg mener , at Parlamentets formandskab burde tage til Galicien og udvise medmenneskelig medflelse og udtrykke et nske om at lse det problem , som dette land , i lighed med mange andre , lider under . Men navnlig Galicien , som lider mere under dette problem end noget andet sted i verden , br have den medflelse og den bistand , det fortjener .
Mange tak skal De have .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil blot gerne udtrykke min dybflte sympati med det , som hr . Nogueira Romn har sagt .
I Skotland oplevede vi for nylig en lignende ulykke i tilfldet med Braer-katastrofen .
Men det er ikke det , jeg skal tale om i aften .
Jeg vil gerne tale om det aktuelle varme emne om adgang til domstolen , isr ret til semiprivilegeret adgang i regioner med lovgivningsbefjelser .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender drftede det i sidste uge , og det bliver forelagt os om 14 dage som et yderst kontroversielt punkt .
<P>
I aftenens forhandling om fiskeri er der et interessant eksempel , som belyser sagens kerne .
Der er store risici for det skotske fiskeri af den slags , som hr . Nogueira p en anden mde hentyder til .
Det kan vre , at vi nsker at tale om , hvorvidt de nuvrende forslag er lovlige i henhold til primr ret i forbindelse med Spaniens og Portugals tiltrdelse .
Det burde virkelig vre noget , som kan tages op af den lovgivende og udvende magt , der behandler dette problem som hrende under europisk ret , og derefter det skotske parlament og udvende organ .
Kun hvis vi fr passende adgangsret til domstolene , vil den slags sprgsml blive besvaret p det rette sted .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil , som portugiser , gerne udtrykke min solidaritet med vores galiciske brdre , der er blevet ofre for denne tragedie .
Der er mange portugisere fra den nordlige del af landet , som p Galiciens strande yder deres bidrag til den folkelige indsats . Vi flger ogs med stor bekymring den retning , som olieudslippet fra Prestige kan tage , fordi det ogs kan ramme kysten i det nordlige Portugal .
<P>
Det er en forfrdelig ulykke , og det er godt , at Europa nu langt om lnge har taget ved lre .
Det virkede , som om Erika ikke var nok , men Prestige m vre nok til , at den slags ulykker ikke sker igen !
Jeg vil derfor gerne slutte mig til hr . Nogueira Romns forslag om , at Parlamentets formand besger Galicien , og hvis de portugisiske kyster ogs bliver ramt , br han ogs tage dertil .
Han skal frem for alt give udtryk for Europa-Parlamentets solidaritet og p vores vegne lgge styrke bag nsket om strengere europiske foranstaltninger p dette omrde , som efter alt at dmme kommer p dagsordenen p topmdet i Kbenhavn i nste uge .
Det er meget vigtigt , at Parlamentet sender dette kraftige signal , og jeg sttter derfor helhjertet det , som hr . Nogueira Romn her har sagt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
A5-0392 / 2002 af Peres om forslag til Rdets forordning om bevarelse og bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2002 ) 185 - C5-0313 / 2002 - 2002 / 0114 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0396 / 2002 af Suanzes-Carpegna om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 om de nrmere regler og betingelser for Fllesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet ( KOM ( 2002 ) 187 - C5-0314 / 2002 - 2002 / 0116 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0393 / 2002 af Suanzes-Carpegna om forslag til Rdets forordning om en EF-hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartjer ( KOM ( 2002 ) 190 - C5-0315 / 2002 - 2002 / 0115 ( CNS ) ) ;
<P>
B5-0504 / 2002 af Stevenson for Fiskeriudvalget til Kommissionen om torskekrisen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , efter min mening havde det hverken vret ndvendigt med en katastrofe i forbindelse med Prestige eller med videnskabelige rapporter , som vi modtog for kort tid siden fra ISIS , om torsk og den katastrofale tilstand for denne s vigtige fiskeart , for at vi kunne erkende , hvor tvingende ndvendig en reform af fiskeripolitikken er .
Jeg tror , at alle , der har jne i hovedet og rer til at hre med , har mttet indse , at vi med den hidtidige fiskeripolitik hverken er i stand til at garantere vores fiskere og alle de familier , som er afhngige af fiskeriet , en fremtid eller er i stand til at skabe stabile forhold , som gr det muligt , at vores fiskeriressourcer ogs str til rdighed for kommende generationer .
<P>
Mine damer og herrer , man behver ikke at dramatisere undigt , situationen er i sig selv enormt dramatisk !
For s vidt er den forhandling , vi frer i dag , tror jeg , en meget afgrende forhandling for fremtiden i fiskerisektoren .
Vi diskuterer samtidig flere sprgsml , flere betnkninger .
Jeg vil indledningsvis takke alle ordfrere og ogs sprgeren for betnkningerne , fordi de gr det muligt for os at f en sammenfatning .
<P>
Jeg vil inddele mit indlg i to dele .
Frst vil jeg hovedsageligt komme ind p de generelle aspekter , og i mit andet indlg til sidst vil jeg komme ind p diverse ndringsforslag og Kommissionens holdning til disse ndringsforslag .
<P>
Men , mine damer og herrer , lad mig komme med en bemrkning til Prestige-katastrofen .
Det er i det hele taget meningslst , at dette skib kaldes " Prestige " .
Men de konsekvenser , som det giver for fiskerne , for muslinge- og stersopdrtterne , er faktisk voldsomme og dramatiske .
Fra Kommissionens side forsger vi med de muligheder , som vi har til rdighed , at bidrage tilsvarende hertil for i det mindste at afvrge det vrste og s hurtigt som muligt at hjlpe de hrdt ramte familier .
<P>
Der blev derfor ogs oprettet en taskforce-gruppe under Kommissionen .
Den har allerede vret i Galicien og har talt med de berrte , ogs med de ansvarlige myndigheder p stedet .
Vi er ved at udarbejde passende planer om hjlpeprogrammer , vi er ogs parate til i forbindelse med de juridiske muligheder , som vi samlet har til rdighed , at bidrage til , at de eksisterende instrumenter anvendes s fleksibelt som muligt , sledes at vi kan hjlpe de berrte .
<P>
Selv henvendte jeg mig lige i begyndelsen af denne katastrofe til de spanske myndigheder , jeg er ogs permanent i kontakt med de ansvarlige myndigheder dr , og eftersom det nu ogs synes , som om Frankrig vil blive berrt i strkere grad , end man hidtil har formodet , vil de samme principper og de samme hjlpemuligheder selvflgelig bruges over for Frankrig .
<P>
Rapporterne fra ISIS har , tror jeg , vret det sidste bevis p , hvor dramatisk det egentlig str til med vores fiskerisektor .
Som De ved , offentliggjorde ISIS i oktober den meddelelse , at fire torskebestande i Fllesskabet str umiddelbart foran et sammenbrud .
Denne alarmerende tilstand er p den ene side et resultat af den allerede lille bestandsstrrelse - og her handler det ikke kun om ungfisk , men ogs de voksne dyr eksisterer ikke lngere i tilstrkkeligt antal - det handler om det drlige lakseresultat i sidste sson , og det handler ogs om fiskeddeligheden , der stadig er for hj .
<P>
Forskerne hos ISIS er kommet med den anbefaling - helt klart og utvetydigt - at man skal indstille det direkte torskefiskeri i Nordsen , i Det Irske Hav , i farvandene vest for Skotland , i Skagerrak og i Kattegat p grund af en manglende genopbygningsplan for nste r .
Ogs fiskeriet af kuller og hvilling skal indstilles , fordi der fanges for mange torsk med i den forbindelse .
<P>
Det har ikke vret tilstrkkeligt at reducere fangsten af torsk i de senere r , og desvrre er det sdan , at kvotereduktioner ogs har frt til forkerte angivelser og til illegalt fiskeri .
Det har forskerne ligeledes gjort opmrksom p .
Det er ikke kun Kommissionens formodning , som mange har pstet .
Forskerne har gentagne gange advaret imod , at vi ikke kun m faststte kvoter , men at vi ogs skal reducere fiskeriindsatsen , sledes at vi er i stand til p den ene side at kontrollere bedre og p den anden side at garantere , at der ikke opstr for store bifangstmngder , og at maksimumsfangstmngderne bliver passende .
<P>
Jeg kan kun citere .
Forskerne siger - de sagde det allerede i 1990 - vi anbefaler , at fiskeriindsatsen begrnses , fordi TAC i sig selv ikke er egnede til at kontrollere fiskeddeligheden .
<P>
12 r senere , mine damer og herrer , er vi stadig ikke s vidt , at vi har handlet i henhold til denne anbefaling !
Vi har efterflgende fremlagt resultaterne fra ISIS over for Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri , og den har igen anbefalet os , at vi vedtager en genopbygningsplan for torsk s hurtigt som muligt , der foruden TAC og kvoter , der er reduceret mere end oprindeligt planlagt , ogs skal indeholde en tilsvarende reduceret fiskeriindsats .
Kun p denne mde kan man gre det ene og se bort fra et moratorium efter organisationens mening .
<P>
Kommissionen foreslog som bekendt allerede for et r siden som led i genopbygningsplanen for torsk og kulmule at begrnse fiskeriindsatsen .
Rdet har hidtil ikke truffet nogen afgrelse herom , og i mellemtiden er udviklingen ikke get i st .
Parlamentet afgav immervk sin holdning til denne genopbygningsplan den 13. juni i r .
<P>
I betragtning af denne situation har Kommissionen vejet de forskellige muligheder , der i det hele taget str til rdighed , mod hinanden .
Vi har afvist et moratorium og i stedet besluttet os for en forbedret genopbygningsplan , netop fordi vi p den ene side skal tage de videnskabelige resultater , men p den anden side ogs den vanskelige situation for vores fiskere alvorligt .
<P>
Hvad bestr ndringerne i nu i forhold til forrige rs plan ?
For det frste betyder den strkt reducerede fiskeriindsats i fangstmuligheder omregnet en samlet fangstmngde i Nordsen for Fllesskabet og Norge p 16.800 t torsk , 31.600 t kuller , 10.400 t hvilling , 60.000 t rdsptte og 16.000 t stunge .
For farvandene vest for Skotland er det ca . 1.000 t torsk og 7.200 t kuller , for Det Irske Hav 1.200 t torsk , 7.500 t kuller og 400 t hvilling .
Det er naturligvis kun nogle fangstmngder .
<P>
For det andet foreslr vi et forenklet system for fiskeriindsatsen , hvor vi ikke nsker at administrere indsatsen for hvert enkelt skib , men for en gruppe af skibe .
For det tredje har vi strammet op p vores forslag om kontrol .
Medlemsstaterne skal hver mned aflgge rapport til Kommissionen om fiskeriindsatsen , og skibene skal meddele kontrolmyndighederne , nr de skifter fiskerizoner .
<P>
Jeg er ogs parat til at finansiere yderligere forskningsarbejde , som skal hjlpe os til at finde endnu bedre foranstaltninger for at redde dette fiskeri .
Men det skal ikke betyde , mine damer og herrer , at vi af den grund fortsat udskyder de ndvendige foranstaltninger .
Det er vores ml at trffe afgrelse om denne forbedrede genopbygningsplan sammen med fiskerireformen i december .
<P>
Hvad betyder alt dette for vores fiskere ?
Jeg er bevidst om , at det frst og fremmest bliver en stor belastning , desvrre , m jeg sige , en stor belastning for de berrte .
Jeg ved helt prcist , at der ogs str eksistenser p spil her .
Derfor m vi ikke lade fiskerne alene i denne vanskelige situation .
Vi har derfor ogs fremlagt en passende aktionsplan for netop at afvrge de eventuelle negative sociokonomiske konsekvenser i overensstemmelse hermed .
Jeg vil her kun tage fat p tre foranstaltninger .
<P>
For det frste opfordres medlemsstaterne til at revidere deres strukturprogrammer og faststte ekstra midler til fiskerisektoren og til de omrder , der er afhngige af fiskeriet .
For det andet kan medlemsstaterne faststte mlrettede foranstaltninger for det beskftigelsesintensive lille kystfiskeri .
De kan f.eks. forbeholde de sm skibe bestemte fiskeriomrder , eller de kan indrette deres programmer efter den lille flde for isr at bevare arbejdspladser i kystregionerne .
For det tredje har vi ubetinget brug for en diversificering af de konomiske muligheder i kystomrderne .
<P>
Mine damer og herrer , nu nogle kommentarer til de andre emner , der str p dagsordenen i dag , isr til hr . Jovs betnkning .
Vores forslag i den forbindelse er en ny grundforordning for den flles fiskeripolitik som kerne for reformen .
De fire afgrende elementer i denne grundforordning er flgende :
<P>
For det frste nsker vi at forvalte bestandene i flere r ad gangen fremover .
Det er ikke i overensstemmelse med fiskens biologi , at der skal og kan vre en regel om etrig forvaltning for fiskens vedkommende , men vi skal gre fiskebestandenes biologiske kredslb til genstand for vores politik .
For at opn en sammenhngende forvaltning nsker vi ved alle de bestande , hvor det er fornuftigt , foruden TAC og kvoter ogs at forvalte fiskeriindsatsen .
Vel at mrke , hvor det er fornuftigt !
Det vil sige ikke overalt , og det afhnger i frste omgang af bestandenes tilstand .
<P>
For det andet foreslr vi en ny fldepolitik .
Slutmlene for den skaldte MAP IV skal vre udgangspunktet for den vre grnse .
Denne vre grnse kan kun ndre sig i n retning , nemlig i retning af en reduktion af fldestrrelsen .
Hver gang , en fisker lader sit skib ophugge med offentlige midler , gr den vre grnse tilbage med denne tonnage .
I den forbindelse har vi ogs brug for et system , som definerer , i hvilket forhold gamle skibe kan udskiftes med nye skibe , under forudstning af at det sker med private midler .
<P>
For det tredje foreslr vi en get fiskeriovervgning .
Medlemsstaterne skal koordinere deres kontrolaktiviteter , og medlemsstaternes inspektrer skal kunne kontrollere over grnserne .
Satellitkontrollen skal efterhnden ogs udvides til mindre fartjer , og endelig faststter vi ogs flere befjelser for Kommissionen , hvad angr kontrol i medlemsstaterne .
Frst nr hver deltager kan stole p , at hans nabo kontrolleres ligesom ham selv og ogs sanktioneres ligesom ham selv , hvis han begr en overtrdelse , er der retfrdighed til , og fr vi tillid til dette system !
<P>
For det fjerde nsker vi i hjere grad at inddrage fiskerisektoren i afgrelserne som led i de regionale rdgivningsorganer .
<P>
Nu til strukturfondene .
Jeg vil frst og fremmest afklare noget .
Det er ikke sdan , som det psts igen og igen , at Kommissionen er underlagt en retlig vildfarelse , fordi medlemsstaterne har et retskrav p fortsat at benytte midlerne i strukturfondene til fornyelse af flderne .
Faktum er , at hvis Rdet ikke finder noget kompromis her i december og ikke kommer frem til en afgrelse om reformen , kan vi fra den 1. januar 2003 ikke lngere anvende midler til fldepolitikken .
Det er den retlige konsekvens af Rdets afgrelse fra december forrige r .
<P>
Det handler om tre konkrete foranstaltninger i forbindelse med denne politik .
For det frste foreslr vi , at al den offentlige sttte , der har til forml at forbedre sikkerheden , arbejdsbetingelserne og hygiejnen om bord , bevares .
For det andet nsker vi ikke lngere at tillade sttte til modernisering eller nybygning af skibe .
<P>
Vi nsker fremover at lade disse midler tilfalde dem , som virkelig har brug for dem , og det er fiskerne , som vi skal sttte konomisk , sledes at de ogs kan diversificere deres aktiviteter tilsvarende , og sledes at de ogs fr mulighed for - hvis de nsker det - at g ud af fiskerisektoren .
Frst og fremmest handler det her om de mange fiskere , der egentlig str for at skulle pensioneres , men som slet ikke kan g p pension , fordi lnene stadig lber i banken , fordi deres skib endnu ikke er betalt .
Er det en social indstilling , hvis vi fortsat ignorerer det eller lader , som om det ikke er noget problem ?
Det mener jeg ikke .
<P>
For det tredje foreslr vi , at den sttte , som hidtil er blevet ydet til eksport af skibe og til joint ventures , fremover anvendes til reduktion af overkapaciteten .
Med hensyn til de sm fartjer er jeg parat til at g tilsvarende anderledes frem for at hjlpe de mange sm fartjsejere p en anden mde , fordi de udver et vsentligt mindre pres p fiskeriet .
<P>
Hermed er jeg kommet frem til det sidste forslag , nemlig om hasteforanstaltninger for ophugning .
Vi foreslr , at der oprettes en ophugningsfond .
Det er en hasteforanstaltning .
Det er ikke udformet som et vedvarende koncept , men som en hasteforanstaltning , og skal hjlpe os med at skabe en bedre ligevgt mellem vores flders styrke og de disponible midler igen .
Fonden skal supplere de midler , som allerede er fastsat i fiskeristrukturfonden , med de midler , som skal reallokeres til ophugning .
Disse midler og den nye fond garanterer konomisk sttte til udtagning af fiskerfartjer .
<P>
Til det forml er der isr to elementer .
For det frste en prmie , der er 20 % hjere , men til gengld tidsmssigt begrnset , til skibe , hvis dage p havet reduceres med mindst 25 % , og for det andet yderligere 32 millioner euro , som skal st til rdighed for ophugning i det kommende r .
Vi er ogs parate til at diskutere , hvis der skal bruges yderligere midler derudover for at hjlpe de fiskere , der nsker det .
S skal vi ogs finde en vej til det .
<SPEAKER ID=84 NAME="Jov Peres (GUE/NGL)">
. ( ES ) Hr. formand , jeg hber ikke , at jeg kommer til at bruge alle mine fem minutter , men jeg er ikke srligt god til at styre mig selv i den henseende .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne undskylde over for medlemmerne af Fiskeriudvalget , for min tale kommer ikke i s hj grad til at best af bemrkninger til det endelige resultat af betnkningen - og jeg vil gerne understrege , at jeg ikke har stillet ndringsforslag til det endelige resultat af afstemningen i Fiskeriudvalget - men snarere til Kommissionens forslag .
<P>
Der er tale om et forslag , der rummer forskellige problemer - efter min mening adskillige - i form af manglende overensstemmelse med traktaterne og dele af lovgivningen .
Det er korrekt , at fiskebestandene har problemer , og at det er ndvendigt at indfre hasteforanstaltninger .
<P>
Det er korrekt , at fiskeriet skal vre bredygtigt , og derfor er det naturligvis ndvendigt at bevare fiskebestandene , men i udtrykket " bredygtig udvikling " kan de to ord ikke skilles ad , og derfor skal der vre en balance : Der skal vre fiskere , og fiskebestandene skal kunne regenerere .
Men det giver ikke mening at tale om bredygtig udvikling , hvis vi skiller de to ord ad .
<P>
Det er mit indtryk her , at Kommissionen foreslr en fremgangsmde , hvor man prioriterer , eller rent faktisk udelukkende tager hensyn til , sprgsmlet om hurtig regenerering af bestandene og ser bort fra det andet aspekt af bredygtig udvikling .
S vidt jeg kan se , medfrer Kommissionens fremgangsmde derfor strre sociale virkninger for de befolkninger , der er afhngige af fiskeri , hvilket kan fre til vidtgende strukturelle ndringer .
<P>
Rent faktisk vil de store fartjer i flden overleve , mens de mindre fartjer , der genererer mest beskftigelse , vil vre truet af udryddelse .
Derfor br man ved forvaltning og genopretning af bestandene tage hensyn til de sociale og konomiske virkninger af genopretningsplanerne .
I den forbindelse vil det frst vre ndvendigt at forbedre kvaliteten af de videnskabelige oplysninger og desuden inddrage konomiske og sociale aspekter ved udarbejdelsen af genopretningsplanerne .
<P>
Kun p den mde , ved at tilpasse hastigheden af genopretningen af fiskebestandene , kan vi modulere og minimere konsekvenserne for de grupper , der er afhngige af fiskeriet .
Og jeg mener ikke , at Kommissionen har vret omhyggelig nok , og min fortolkning er , at der er sket en implicit svkkelse af dens forslag , fordi man ikke har nsket at styrke Den Videnskabelige og Tekniske Komit for Fiskeri , hvilket jeg personligt gerne s .
Og naturligvis skal fokus for de flerrige planer fordeles p flere omrder , idet der tages hensyn til forholdet mellem arterne inden for populationerne , og planer , der kun vedrrer en enkelt art , skal vre undtagelsen og kun glde i meget alvorlige tilflde .
<P>
I nogle henseender indebrer Kommissionens forslag , at fiskeripolitikken fjernes fra Fllesskabets regi , eller sdan ser det i det mindste ud for mig .
Man foreslr f.eks. , at medlemsstaterne fr befjelser til at indfre ndforanstaltninger p omrder med fllesskabskompetence eller p omrder , hvor der allerede er etableret en fllesskabsmekanisme .
<P>
Kommissionen har fremlagt to vanskelige , komplicerede og meget restriktive forslag om f.eks. torskefiskeri .
Jeg vil benytte lejligheden til at fremstte flgende meget personlige bemrkning , som mske er min kommentar til det , jeg har hrt i lbet af denne forhandling .
<P>
Det er klart , at der foregr en reduktion af bestandene .
Endvidere , og det er meget alvorligt , har delggelsen af arbejdspladser vret langt mere omfattende end delggelsen af ressourcerne , og det er sket i alle EU ' s medlemsstater til trods for undtagelserne , beskyttelsesforanstaltningerne og forskelsbehandlingen , hvoraf nogle vedrrer adgangen .
Jeg , som ikke har vret overdrevent krigerisk i denne sag , fremstter denne bemrkning , for nu bliver det helt sikkert ndvendigt - lad os bede for , at vi kan forhindre de vrste flger - at gennemfre skrappe foranstaltninger , hvilket altid vil have de alvorligste konsekvenser for de mindre fartjer .
<P>
Dette illustrerer p bedste vis behovet for en ndring af fremgangsmden inden for den flles fiskeripolitik , for det er min holdning , at det ikke er staterne , men fiskerne , der fisker , og det er ndvendigt at indfre foranstaltninger med henblik p at beskytte aktiviteterne i de mest flsomme dele af flden , uanset nationalitet .
Og selv om jeg kan forestille mig , at det er et sprgsml for fremtiden , mener jeg , at med hensyn til tildeling af fangstkvoter i henhold til fisketype og dele af flden , og hvis vi nsker at bevare de fiskeomrder og de dele af flden , der skaber en masse arbejdspladser , forspilder vi en enestende chance , mske fordi vi lader os rive med af for mange enkeltinteresser , hvilket Kommissionen i en vis udstrkning har tilskyndet til .
<P>
Jeg vil ikke kommentere de vrige aspekter af Kommissionens forslag .
Jeg vil gerne takke de vrige medlemmer for diskussionen , formanden , hr . Stevenson , for hndteringen af hele dette vanskelige sprgsml og udtrykke min gruppes sttte til hr .
Varelas betnkning .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette min tak til ordfrerne hr .
Jov Peres og hr . Varela Suanzes-Carpegna for nogle fremragende betnkninger , og da de begge kommer fra Galicien , vil jeg ogs gerne sige til dem , at de har Fiskeriudvalgets dybeste sympati i forbindelse med den tragedie , som udspiller sig i det omrde , hvor vraget af Prestige ligger .
Hvis Fiskeriudvalget kan yde nogen form for hjlp , gr vi det , der skal til , og skaffer al den hjlp , vi kan til befolkningen i Galicien .
Vi fler med dem i jeblikket .
<P>
Jeg vil tale om torskekrisen .
Som Parlamentet ved , opfordrer Kommissionen til massive nedskringer p op til 80 % p torske- og kullerfiskeriet og betydelige reduktioner i andre dele af hvidfiskeindustrien for at tage hnd om den svindende torskebestand i Nordsen , Det Irske Hav , vest for Skotland og Skagerrak .
Nedskringer af denne strrelse vil udrydde hvidfiskeindustrien i Det Forenede Kongerige og Irland og delgge mange tusind arbejdspladser i de lande samt i Frankrig , Skandinavien og Nederlandene .
<P>
Jeg har set Kommissionens ndrede genopbygningsplan for torsk og kulmule .
Jeg m sige til Parlamentet , at det er en radikal ndring i forhold til den oprindelige genopbygningsplan for torsk og kulmule , som vi behandlede , og jeg mener , at vi i henhold til artikel 37 i traktaten har ret til at blive rdspurgt i Parlamentet om disse ndringer .
Jeg hber , at Parlamentet sttter mig i , at vi krver den ret , og at vi nsker at blive hrt og krver fuldt samrd vedrrende de ndrede forslag .
<P>
For at fremme forhandlingen vil jeg gerne sprge Kommissionen , hvorfor den er villig til at acceptere de fejlagtige og uaktuelle videnskabelige data , som den har baseret sine krav om disse meget drastiske nedskringer p . De videnskabelige data fra ICES blev indsamlet i 2001 fr indfrelsen af de strenge bevarelsesforanstaltninger , hvis fordele endnu ikke er mlt .
F.eks. udvidede fiskerne i min valgkreds i Skotland nettenes maskestrrelse til 120 mm , de led under den 12 uger lange lukning af gydeomrdet p 40.000 kvadratmil for torsk i Nordsen sidste forr , 170 fartjer er ophugget under de seneste oplgningsrunder , som har medfrt , at der er tonsvis af fisk i havet , som ellers kunne vre fanget .
Og naturligvis er dele af Det Irske Hav lukket for torskefiskeri de seneste tre r , hvilket har fet torskebestanden til at stige .
Videnskabsmndene har endnu ikke analyseret virkningen af disse foranstaltninger eller muligheden for , at stigende temperaturer , forurening eller Atlanterhavsdriften kan have bidraget til , at torsken er vandret lngere nordp mod Island og Frerne , hvor mange tusind ton torsk fanges regelmssigt .
Det er ogs samme videnskabsmnd , der krver en minimumslukning i seks r for vores hvidfiskeindustri , og som ikke kan garantere , at torsken nogensinde vender tilbage til Nordsen , hvis vi gennemfrer disse foranstaltninger .
<P>
Som det er Fiskeriudvalget bekendt , lukkede den canadiske regering Newfoundland-banken for 10 r siden , og der er endnu ingen tegn p , at torsken er vendt tilbage dertil .
I stedet finder de canadiske fiskere store forekomster af store grnlandske krabber og rejer , som indbringer dem ca. det firedobbelte i forhold til torsken .
Jeg tror , at et lignende mnster er p vej i Nordsen , hvor vi ser store spirende bestande af nordsrejer , som nu er en af vores mest indbringende former for fiskeri .
<P>
Videnskabsmnd har for nylig afslret , at ligesom torsken der nordsrejer , der nordsrejer torskelarver .
Det kan godt vre , at det ikke lykkes os at genindfre torsken , uanset hvor strenge foranstaltninger vi trffer .
Ved udgangen af den ptnkte seksrige lukning , som en absolut minimumsperiode , vil sdanne foranstaltninger under alle omstndigheder vre forgves , da indtil 44.000 fiskere og andre arbejdere i henhold til den seneste sociokonomiske virkningsundersgelse vil have mistet deres arbejde .
Det er disse katastrofale udsigter , fiskerne stilles over for her op til jul efter troligt at have overholdt reglerne og regulativerne i den flles fiskeripolitik gennem de sidste 20 r .
<P>
Jeg sttter behovet for et bredygtigt fiskeri og behovet for at f bragt fldekapaciteten p niveau med tilgngelige fiskebestande , men jeg anerkender ogs , at en levedygtig fiskeindustri har brug for fiskere til at fange fiskene .
<SPEAKER ID=86 NAME="Dhrkop Dhrkop (PSE)">
Hr. formand , rammeforordningen om en reform af den flles fiskeripolitik omfatter endnu ikke de konomiske flger af reformen af Fllesskabets budget .
Disse flger skal prsenteres i srskilte forslag , og Budgetudvalget vil derfor undersge dem grundigt , nr tiden er inde til det .
<P>
Budgetterne for gennemfrelsen af reformen er imidlertid rimeligt beskedne og omfatter i Kapitel B-II 90 , " aktioner til sttte for den flles fiskeripolitik " : 1 million euro til oprettelse af en flles inspektionsstruktur , 100.000 euro til oprettelse af fire regionale rdgivende rd og 1 million euro til forbedring af den videnskabelige rdgivning .
<P>
Budgetudvalget sttter disse tre aktioner under reformen og har godkendt de foreslede belb , der holdes i reserve som foreslet af Kommissionen , indtil rammeforordningen er endeligt vedtaget .
<P>
Budgetudvalget mener ikke desto mindre , at Parlamentet skal have mulighed for nje at undersge de detaljerede forslag fra Kommissionen om de enkelte aktioner , idet der specielt skal tages hensyn til deres indvirkning p menneskelige ressourcer , administrative udgifter , missioner og komitologimder .
Jeg vil bede Kommissionen om at prcisere et punkt vedrrende forbedring af den videnskabelige rdgivning .
Rammeforordningen stipulerer et belb p 4 millioner euro , men i det forelbige budgetforslag anfrer Kommissionen imidlertid , at der kun vil blive bevilget 1 million euro - der holdes i reserve - til denne aktion .
<P>
Samtidig kan vi se , at Kommissionen har hvet dette belb med 3 millioner euro i forhold til sidste r .
Dette belb sammenholdt med den ene million i reserve kan reprsentere en generel forhjelse p 4 millioner euro som fastsat i rammeforordningen .
Da det imidlertid ikke er helt tydeligt , har jeg flgende sprgsml til Kommissionen : Er stigningen p 4 millioner euro - 3 plus 1 - bevilget til en forbedring af den videnskabelige rdgivning som foreskrevet i rammeforordningen , eller vil denne aktion tvrtimod kun nyde godt af den ene million , der holdes i reserve ?
Og i sidstnvnte tilflde , hvad agter Kommissionen s at gre med forhjelsen p 3 millioner under udgiftsomrde B-II 904 ?
<P>
Med hensyn til hr . Varelas betnkning , der primrt vedrrer et af de vsentlige elementer af reformen af den flles fiskeripolitik - en reduktion af kapaciteten i EU ' s fiskerflde - antager Budgetudvalget , som den er ndt til , at Fiskeriudvalget finder det ndvendigt at anvende ophugningsforanstaltninger .
Vi er derfor ndt til at gennemfre andre mindre drastiske og reversible foranstaltninger ssom at vurdere antallet af fartjer , som denne foranstaltning vil ramme , og Budgetudvalget afgiver derfor kun en udtalelse om den finansielle virkning af ophugning .
<P>
Forslaget til en forordning indeholder forslag om et startbelb p 32 millioner euro for 2003 som et srligt incitament til samfinansiering .
Iflge forslaget vil der vre behov for yderligere 271,6 millioner euro i perioden fra 2003 til 2006 .
<P>
Budgetudvalget mener , at finansieringen af den nye aktion er uforenelig med loftet for udgiftsomrde 2 i det nuvrende finansielle overslag , og at det derfor kun vil vre muligt at bevilge de 32 millioner euro , der allerede er afsat p budgettet for 2003 ved mobilisering af yderligere bevillinger med de instrumenter , der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=87 NAME="Paulsen (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil hylde kommissr Fischler for hans indsigtsfulde indlg i begyndelsen af forhandlingen . Vi ved nemlig , at miljsituationen str foran en katastrofe i sprgsmlet om fiskeri og bevarelse .
Det glder ikke blot torsk og hvidfisk , men alle videnskabsmnd bedyrer , at vi udfisker de fleste af vores fiskearter .
<P>
Vi m huske p , at uden fisk findes der ingen fiskere , der findes ingen konomi , og der findes ingen fiskeripolitik .
Vi er ved at miste en meget vigtig kyst- og fiskerikultur i nsten alle europiske lande , hvilket mske er den vrste katastrofe for vores vedkommende .
Vi kan imidlertid ikke fortstte med at fiske p denne mde .
Vi har ikke blot ansvar for dem , som lever nu , men det er ogs et sprgsml om vores brns og brnebrns fremtid .
<P>
Miljudvalget beskftigede sig i beslutningen ogs med den kendsgerning , at vi rige europere kber - i og for sig for anseelige summer , men dog stadig for smpenge - fiskerettigheder af fattigere lande .
Hvad gr vi egentlig der ?
Hvilke bevaringsplaner har vi ?
Hvilket beredskab findes der til at hjlpe de fattige kystfiskere ved Afrikas kyster ?
Har vi ret til at opfre os s kolonialt , som vi faktisk gr , nr det drejer sig om fiskeriaftaler med den tredje verden ?
Der er nedfldet en del smukke ord p papir , men hvordan ser virkeligheden ud ?
<P>
Nu har vi fisket os selv til en katastrofe .
Lad os for guds skyld ikke ogs fiske s meget , at de fattige lande bringes til randen af en katastrofe !
<SPEAKER ID=90 NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , inden betnkningerne vurderes , vil jeg gerne som europer og galicier afslre min store bekymring over den vrste sfartsulykke nogensinde i Europa .
<P>
De strste reserver af fisk og skaldyr i Europa - og sandsynligvis hele verden - er ved at blive delagt af en ulykke , som vi alle havde en pligt til at forhindre .
Vi kender endnu ikke omfanget af den tragedie , vi str over for .
Hele den galiciske kyst p 1.000 km er lukket for fiskeri og indsamling af skaldyr .
Enestende smukke landskaber , nationalparker , Natura 2000-nettet , hele det marine kosystem og vores store biologiske mangfoldighed er delagt .
<P>
Vi str med et europisk problem , der krver en europisk lsning .
En medlemsstat og i srdeleshed en region , i dette tilflde en drligt stillet og perifer ml 1-region , der primrt ernrer sig fra havet og tilhrende industrier - og som omfatter 54 af de 62 konomiske sektorer i Fllesskabets input-output-tabeller - mere end 10 % af bruttonationalproduktet , f.eks. turisme osv . , pvirkes mrkbart .
<P>
Vi fler os magteslse i den nuvrende situation , og vi beder Europa og medlemsstaterne om hjlp .
Hjlp os , hjlp de galiciske borgere .
<P>
I sommer , da den magtfulde stat Tyskland bogstavelig talt blev oversvmmet af floder , der gik over deres breder , gjorde vi flles sag og oprettede en europisk solidaritetsfond .
I dag fremstter vi her i Europa-Parlamentet en anmodning om en hastemobilisering af denne fond for at hjlpe Galicien .
Der er ikke tid til juridisk pedanteri . Fonden skal mobiliseres .
<P>
Jeg vil gerne gentage de redegrelser , som den galiciske regering for nylig fremsatte . EU kan ikke blot vre en drm om sammenhold , men skal ogs vre en gte kilde til solidaritet , der sttter de enkelte borgere i ulykkelige tider i alle lande , det vre sig i nord , syd , st eller vest .
Europa bliver en realitet , nr det forholder sig til borgernes problemer .
Lad os alle samarbejde og st side ved side .
<P>
Vi har oprettet et europisk sfartssikkerhedsagentur , og vi ved ikke , hvor det skal placeres .
Hvilken europisk region er mest srbar over for sfartsulykker ?
Hvilken region har vret ramt af de fleste ulykker ?
Hvilken region har de strste naturlige forekomster af fisk og skaldyr , der skal beskyttes ?
Hvilken region er mest afhngig af disse ressourcer ?
Hvilken region vil vre mest bevidst om og motiveret for at arbejde for sfartssikkerhed ?
I EU skal vi glemme politik med lille " p " samt rkeslse diskussioner .
Europa str i gld til Galicien .
Galicien er svaret p mine sprgsml , og agenturet skal placeres i Galicien .
<P>
Vi promoverer stolt vores skibsbygningsindustri og bygger olietankskibe med dobbelt skrog , der vil krydse havene mere sikkert , efter amerikansk forbillede .
Vi opretter sfartskorridorer for farligt gods , sdan som Frankrig og Spanien allerede har foreslet .
Vi br straks hjlpe de mennesker , der har mistet deres levebrd , og genoprette miljet .
Vi br derfor gre strukturfondsttten mere fleksibel og mobilisere Solidaritetsfonden .
P kort sigt er der imidlertid ogs brug for foranstaltninger af den netop nvnte type .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil slutte med det slogan , som blev brugt af tusindvis af galiciske borgere p en massedemonstration i sndags - " Nunca mais " ( aldrig mere ) .
<P>
Hr .
Fischler , vi kommer til at diskutere sagen i Fiskeriudvalget mandag den 9 . , da jeg som talsmand for PPE-DE-Gruppen har bedt om at f den med p dagsordenen .
Her og nu vil jeg opfordre Dem til at besge Galicien , s De selv kan vurdere situationen og se , hvordan katastrofen har pvirket vores fiskeri- og skaldyrssektor .
<P>
Lad os nu tale om reformen af fiskeripolitikken .
Hr. kommissr , vi skal ikke skrotte fiskerfartjer , men gamle olietankere .
Prestige har skadet fiskeriet mere end hele den samlede europiske fiskerflde .
Lad os standse hykleriet .
Hvornr foretager vi en vurdering af den skade , som andre aktiviteter pfrer fiskeriet ?
Hvorfor kan et fartj p 12 m f sttte , mens et fartj p 13 m ikke kan ?
Ved De ikke , at det alvorligste problem er fiskeriet i yngleomrderne ?
Her kan bde benyttes store og sm fiskerfartjer , og det er faktisk mest sandsynligt , at der anvendes sm fartjer .
<P>
Reformen af den flles fiskeripolitik krver ikke anvendelse af midler , men den vil pvirke adgangsrettigheder . Men FIUF var ikke specifik og bestemt ikke over hele linjen , sdan som Kommissionen hvder .
Som Deres kollega hr . Barnier sagde - og det har jeg sort p hvidt - er der ikke i jeblikket det forndne juridiske og moralske grundlag til at reformere strukturfondene .
Hvorfor kan landbrugspolitikken modtage sttte svarende til 50 % af EU-budgettet - og det endda helt frem til r 2013 - mens den sttte , som skulle ydes til den flles fiskeripolitik frem til 2006 , og som udgr mindre end 1 procent af budgettet , nu skal trkkes tilbage ?
Glemmer De overskuddet af landbrugsvarer ?
Og der er fortsat mangel p fiskeriprodukter .
<P>
Fiskerisektoren beder ikke om flere penge , men kun om de lovede belb p de lovede betingelser .
Det er det , vi beder om , med get kontrol , sdan som det fremgr af de rapporter , jeg fremlgger for Parlamentet , med strre gennemsigtighed , med retfrdighed over for de medlemsstater , der opfylder mlstningerne om fldereduktioner , s de ikke behandles p samme mde som de stater , der ikke lever op til mlstningerne .
I 2004 eller 2005 vil vi vre ndt til at reformere strukturfondene .
Til den tid m vi se , om al sttte skal ophre .
Vi skal analysere sagen .
Hvis sttten standses , skal den standses til alle , men her og nu vil vi have de fastlagte planer gennemfrt , og vi nsker en fornyet , moderne og sikker fiskerflde i 2006 .
Der bliver ikke tale om mere fiskeri , men om bedre fiskeri samt bevarelseskontrol gennem samlede tilladte fangstkvoter - der blev udtnkt til dette forml sammen med kvoter og tekniske foranstaltninger - selektivt fiskeri , biologiske hvileperioder , fiskeriindsatsen , regulering af antallet af dage p havet samt ophugning , men som en tillgsforanstaltning og ikke som den eneste foranstaltning , da det er den eneste foranstaltning , der er uigenkaldelig .
<P>
For hvert fartj , vi skrotter , delgger vi job , og det skal der tages hensyn til .
Vi skal sammenligne bevarelsen af fisk med bevarelsen af fiskere , og i svre tider - som den , Galicien oplever i jeblikket og mske ogs fremover - m vi ikke ge fiskeriindsatsen , srligt ikke i EF-farvande . Det er muligt at samarbejde om udviklingen af tredjelande , samtidig med at vi bevarer vores beskftigelse og forsyner vores markeder .
Det handler om at fremme eksporten af fartjer og oprettelsen af fllesforetagender .
Hvis ikke det sker , tilskynder vi fiskerne til i hrde tider at tage hyre p ulovlige fiskerfartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag , hvilket vi skal forhindre .
<P>
Jeg har derfor accepteret mine parlamentskollegers ndringsforslag , der beriger mine betnkninger , s der skabes get kontrol og strre gennemsigtighed i fldepolitikken .
Jeg har selv fremsat to ndringsforslag efter lignende retningslinjer for at prcisere , at vi ikke p nogen mde forsger at ge fiskerikapaciteten , samt for at forsge at skabe sammenhng med politikken for udviklingssamarbejde .
<P>
Nu vil jeg sledes blot takke alle de medlemmer , der har arbejdet med sagen og stillet ndringsforslag , for deres samarbejde .
Og s vil jeg gerne sige - ikke blot som ordfrer for disse betnkninger , men som jeg sagde i starten som en europer fra Galicien - til alle dem , der ikke er helt enige i betnkningerne , at jeg har forsgt at lave dem s rligt som muligt og med strst mulig pligtopfyldenhed , hvilket er en hel del , og jeg vil bede dem om ikke at stemme imod betnkningerne .
Jeg vil vre taknemmelig , hvis De i det mindste vil overveje at undlade at stemme .
<P>
Til sidst vil jeg takke og lyknske min kollega hr .
Jov Peres med hans udmrkede arbejde under - hvilket vores formand hr . Stevenson har bekrftet - vanskelige betingelser i en kamp mod uret , under et vist pres og med ganske mange misforstelser .
Til slut vil jeg naturligvis udtrykke min solidaritet med hr . Stevenson i forbindelse med hans mundtlige foresprgsel .
Mange tak alle sammen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , frst vil jeg gerne lyknske hr . Jov Peres med hans arbejde , hans betnkning og den sunde fornuft , der ligger bag den .
<P>
I dag , hr. kommissr , er det faktisk den smertelige situation , mit land , Galicien , i jeblikket befinder sig i efter det tragiske forlis af Prestige , der gr forud for alle andre overvejelser .
Nr jeg betragter den galiciske kysts tilstand efter katastrofen samt det galiciske folk med dets sorg , vrede , mod og bekymring - men et folk , der trods alt ser fremad - s er det for mig det bedste bevis p , at Galicien , den nordstlige region p Den Iberiske Halv , er strkt afhngig af fiskeri , og det ikke kun fordi 20 % af regionens bruttonationalprodukt stammer fra fiskeri og afledte aktiviteter .
Jeg vil ogs gentage alle de foresprgsler , der blev fremsat af ordfreren hr . Varela .
<P>
Det , jeg netop har sagt , vedrrer hr . Jov Peres ' betnkning , fordi galicierne efter Prestige-katastrofen arbejder modigt p at mildne de frygtelige sociale , fiskerimssige samt konomiske og miljmssige konsekvenser .
Jeg mener , at disse tre aspekter hnger ulseligt sammen som en del af en helhed .
Forslaget om bevarelse og bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den flles fiskeripolitik skal baseres p og indg i bredygtig udvikling og beskyttelse af miljet .
Begge ider er udgangspunkter - centrale punkter , som reformen af den flles fiskeripolitik bygger p .
<P>
Bredygtigheden ville selvflgelig vre sikret , hvis ikke der var nogen udvikling , men afhngig af udgangspunkterne - der nogle gange er deduktive og andre gange ikke srligt velbegrundede , men som i alle tilflde vurderes - findes der forskellige lsninger , og ogs p dette omrde fortjener ordfreren hr . Jov Peres ros , fordi han ikke har lagt overdreven vgt p de generelle aspekter , sknt de ogs var vigtige .
<P>
I denne sag kan den genoprettelse , som vi alle nsker og strber efter , ikke bygge p en enkelt id - reduktion eller sgar bortfald af fiskerisektoren - fordi fiskerierhvervet udfres af rigtige mennesker af kd og blod , familiefdre , og derfor skal vi forsge at finde en balance mellem konsekvenserne af en begrnsning og de midler , der tages i brug for at bevare bestandene .
Man kunne f.eks. midlertidigt indstille fiskeriet , begrnse antallet af fiskedage osv .
<P>
Hr. kommissr , en galicisk avis skrev her til morgen , at " EU ' s fiskerikommissr siger , at et ophr af sttten vil mindske jobtabene .
En fjernelse af statssttten til modernisering af fartjerne vil vre positiv , da det vil bidrage til at bevare job om bord p fartjerne " .
Efter min mening , og i betragtning af at fiskerfartjet ikke blot er de professionelle fiskeres arbejdsplads , men ogs deres hjem , fortjener disse modige arbejdere fuldt ud en forbedring af deres leve- og arbejdsforhold .
Deres vrdighed fortjener det , og samfundet - specielt fiskerisektoren - har bedt om det og forventer at f det .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg havde planlagt at tale om de betnkninger , der er blevet forelagt Parlamentet , og lyknske ordfrerne for deres udmrkede indsats , men De vlger i stedet at tale om den katastrofe , der er ved at delgge Galicien .
<P>
For frste gang har De erkendt , at Deres personale kan gre noget for min region .
Jeg hber , at Deres task force har informeret Dem om , at Galicien ikke blot har sters , men ogs muslinger og pighvarrer , hvilket gr Europa til verdens ledende producent af disse to arter takket vre moderne og livskraftige akvakulturvirksomheder , der har mistet alt i lbet af de seneste 20 dage .
<P>
Jeg hber , at de har fortalt Dem , at vores kystlinje har en utrolig stor biologisk mangfoldighed , der ikke blot er galicisk , men europisk , hr. kommissr .
I jeblikket er vi rige p olie , og ledernes manglende handling rammer det , vi elsker mest af alt , nemlig vores levevis .
<P>
De 20.000 mennesker , der ernrer sig ved fiskeri i Galicien , forstr Dem ikke specielt godt .
Jeg har gjort mit yderste for at forklare Deres forslag og finde punkter , hvor De og mine landsmnd er enige .
Da vi har hrt om denne task force , der ikke har informeret de galiciske fiskere om besgsplaner , vil jeg gerne have dem til at fremlgge deres konklusioner i Parlamentet her og nu .
<P>
Vi har lyttet til transportkommissren , der i lyset af den totale handlingslammelse hos den spanske og den galiciske regering har udarbejdet praktiske forslag , der skal prsenteres for Rdet , s vi mske kan f gjort noget ved katastrofen og undg en gentagelse .
Vi har ogs hrt om de foreslede foranstaltninger fra kommissr Barnier , der har vist sig at vre fornuftig og receptiv , og som har erklret sig villig til et kort mde med Udvalget om Regionalpolitik for at forklare os , hvordan Solidaritetsfonden kan mobiliseres .
<P>
Nu er det Deres tur , hr . Fischler .
Er det ikke p tide , hr . Fischler , at de europiske fiskere i Galicien hrer andet end drlige nyheder fra deres kommissr ?
Hidtil har de galiciske fiskere kun forbundet Deres navn - og det er jeg ndt til at sige - med den manglende aftale med Marokko , skrotning af fiskerflden og en lang rkke foranstaltninger , der kan vise sig at vre gode eller mindre gode .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har ydet en enorm indsats , og den har tilmed afholdt en hring for at diskutere reformen af den flles fiskeripolitik . Den har ogs udgivet en folder og lyttet til sektoren , men foranstaltningerne forklares mildt sagt ikke godt nok .
Alt dette , hr. kommissr , og det er min kritik af Dem , betyder tab af europisk trovrdighed , fordi Deres strigske medborgere og tyskerne fortsat husker den europiske reaktion p den katastrofe , som De led under p grund af oversvmmelser , og jeg kan tilslutte mig denne europiske reaktion , hr. kommissr .
<P>
De europiske borgere i Galicien vil gerne have prcis den samme behandling .
Jeg kan ikke tro mine egne rer , nr De efter en mnedlang katastrofe blot kan fortlle os , at De har udsendt en task force .
Jeg mener , at det nu er op til Dem , hr . Fischler , at fortlle Deres fiskere - for det er Deres fiskere , ikke mine , de er mine , men ogs Deres , De er ansvarlig for dem - hvad de kan vente sig af deres kommissr .
<P>
Jeg vil ikke foresl besg , selv om jeg ikke tror , at det ville vre til skade , hvis De besgte Galicien .
Rejsearrangrerne er begyndt at overveje katastrofeturisme som en lsning , fordi vi er glade for sort humor i Galicien .
Mener De dog ikke , hr . Fischler , at det nu er p tide , at De her og nu i Parlamentet forklarer de europiske fiskere , galicierne , hvad de kan forvente sig fra deres kommissr i den nuvrende katastrofesituation ?
<P>
I Galicien ved vi alle , at vi har to rer - et p hver side af hovedet - men hvad vi ikke vidste , er , at vi ud over to rer ogs skulle have 60.000 t olie p vores strande , og at vi her i Parlamentet i dag ville komme til at tale om , hvordan man kan forhindre fiskerne i fortsat at reducere havets naturlige ressourcer .
<P>
Alt dette , hr. kommissr , er sort galicisk humor , men det er ogs tragikomisk .
Det var alt , hvad jeg havde at sige .
<SPEAKER ID=93 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissionsmedlem , jeg vil gerne takke de to ordfrere for deres meget store arbejde .
De reformer af vores fiskeripolitik , vi diskuterer i aften , er meget vigtige .
Navnlig hr . Varelas betnkninger om offentlig sttte til nybygning og modernisering af fiskerfartjer er meget vigtige .
Jeg vil samtidig p min gruppes vegne udtrykke forstelse for hr . Varelas udtalelse om olieforureningen langs Galiciens kyst .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter Kommissionens reformforslag , som indeholder de elementer , der er ndvendige for , at vi kan tilpasse Fllesskabets fiskerflde til havets ressourcer .
Vi kunne godt have tilsluttet os en fortsttelse af den offentlige sttte til modernisering af fiskerfartjer , hvis det udelukkende ville forbedre sikkerheden og arbejdsvilkrene om bord .
Vi kunne ogs diskutere sttte til nybygning , hvis vi betinger sttten med , at der udtages mere kapacitet , end der tilfres .
Men vi kan under ingen omstndigheder acceptere en fortsttelse af den nuvrende situation , hvor den europiske fiskerflde bliver strre og strre for skatteydernes regning .
<P>
Et af de strste problemer for det europiske fiskerierhverv er netop , at flden er for stor .
Der er simpelthen for mange fartjer til for f fisk , og der er en urimelig stor forskel p den mde , hvorp medlemsstaterne hidtil har administreret fiskeripolitikken .
Det er at stikke blr i jnene p fiskerne at fortstte denne katastrofale politik , som kun vil forvrre problemerne og forlnge den reformproces , som ungtelig m finde sted .
Med hensyn til det foreslede stop for torskefiskeriet vil vi i Den Liberale Gruppe gerne sttte bevaringsforanstaltningerne .
Vi understregede dog samtidig , at nr der er tale om s drastiske forslag til nedsttelse af kvoterne , skal man virkelig vre sikker i sin sag , da dette har meget store konsekvenser ikke alene for fiskerisektoren p havet men ogs p land .
Derfor m forskning prioriteres hjt , og der m tilfres tilstrkkelige midler .
<P>
Alle er enige om , at den nuvrende fiskeripolitik har slet fejl .
Derfor er det tvingende ndvendigt , at vi sttter Kommissionens reformforslag og dermed forkaster de fremsatte ndringsforslag , der tilstrber en fortsttelse af den nuvrende fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg takker ordfrerne for deres arbejde , da de betnkninger , som vi har til diskussion , samlet set er positive , idet de udbedrer de vrste dele i Kommissionens forslag og har medtaget forskellige ndringer , som jeg har foreslet i lbet af det forberedende arbejde i Fiskeriudvalget . P nogle delpunkter er jeg dog ikke er enig i den lsning , som man har fundet , eller mener , at man burde vret get lngere .
<P>
Jeg vil gerne fremhve de vigtigste punkter , som der m holdes fast ved i denne revision . Reglerne om undtagelse for adgangen til territorialfarvandszonen p 12 smil br fremover anvendes permanent for at bevare de traditionelle former for fiskeri og den sociokonomiske struktur i de regioner , der er afhngige af fiskeri , samt sm- og kystfiskeriet og for at beskytte fiskebestandene og den mest flsomme del af omrdet langs kysten .
Jeg minder om , at Parlamentet allerede har vedtaget et forslag , som vi engang har fremsat , om at udvide denne undtagelse til 24 smil .
S derfor br man alts ikke nu s tvivl om den permanente undtagelse p de 12 smil !
Det er ogs meget positivt , at det forslag er blevet vedtaget , som vi har fremsat om at udvide denne undtagelse til 50 smil i regionerne i den yderste periferi begrundet i disses srlige status , hvilket - hvis det bekrftes af Rdet - vil vre af stor betydning for fiskeriets overlevelse i de selvstndige regioner Madeira og Azorerne og i alle de andre ultraperifere regioner og sledes bidrage til deres udvikling .
<P>
Vi m forkaste omprogrammeringen af strukturfondene for fiskeriet ( FIUF ) og hindre , at der overfres midler fra mlet " modernisering " til ophugning af fartjer , hvilket i vrigt ogs er i samklang med Fiskeriudvalgets udtalelse om budgettet for 2003 .
Som vi har fremhvet , findes der andre alternative mder at reducere fiskeriindsatsen p , og som det allerede er blevet nvnt , srlig en reguleringsordning for antallet af dage p havet , biologisk betingede fiskeristop og tekniske foranstaltninger med henblik p et mere selektivt fiskeri .
Det , der i visse omrder , hr. kommissr , er til strst skade for fiskebestandene , er ikke fiskeriet , men forurening .
Her har vi , ulykkeligvis , sagen med Prestige til at vise , at det desvrre forholder sig sdan . Det , der skader mest , er disse ulykker , det er de gamle og usikre tankskibe , der stadig sejler rundt langs vores kyster .
<P>
Ophugning af fartjer m ses som den sidste udvej , hvor det hele tiden m holdes for je , at enhver ny foranstaltning for at reducere fiskeriindsatsen som sit udgangspunkt m have , i hvilken grad de tidlige ml reelt er blevet net , s den ikke kommer til at skade dem , der faktisk har opfyldt disse ml .
Selv om forbuddet mod fartjer p under 12 m er positivt , vil det i alle tilflde vre af ganske begrnset rkkevidde .
Det er ndvendigt at g videre .
<P>
Det er imidlertid vigtigt at vre opmrksom p , at enhver reduktion af fiskeriindsatsen m modsvares af en styrkelse af de finansielle midler til FIUF og de interne politikker i Unionen .
Jeg beklager derfor , at det srlige program for sm- og kystfiskeriet ikke er blevet vedtaget .
<P>
Det er ligeledes meget vigtigt , at fiskerne og deres interesseorganisationer inddrages i den flles fiskeripolitiks beslutningsproces og i ressourceforvaltningen , navnlig gennem medbestemmelse , s der sikres en gte decentralisering .
<P>
Vi mener ogs , at det er medlemsstaternes opgave at srge for kontrol , inspektion og effektiv gennemfrelse af den flles fiskeripolitiks bestemmelser , af hvilken grund vi tager afstand til de forslag , der vil bryde med dette princip .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har hele tiden vret for at bevare det grundlggende princip om relativ stabilitet i reformen af den flles fiskeripolitik - og som minimum installere 12-milezonerne i kystfarvandene som en fast del af den flles fiskeripolitik og styrke de foreslede regionale rdgivende rds funktion , s de berrte parter reelt kan inddrages .
Jeg har ogs principielt stttet forslag om , at fiskeriet p sigt br forvaltes efter et flerrigt kosystembaseret princip for flere arter , og min opfattelse af de strukturelle sprgsml er stort set i overensstemmelse med Kommissionens .
<P>
Men jeg mener , at alle de positive elementer i reformen af den flles fiskeripolitik kan g tabt , hvis Kommissionen ikke viser sig at vre villig til at lytte til dem , som reelt pvirkes af fiskeripolitikken .
Vores fiskeripolitik skal kunne forsts og ikke bare opfattes som noget , der plgges vilkrligt af en Europisk Union , der hvder at vide bedre , men som ikke kan bevise det i praksis .
Den flles fiskeripolitik har bestemt ikke vret nogen bragende succes indtil nu , som vi alle har erkendt .
Det betyder , at den videnskabelige rdgivning skal vre aktuel , kontrollabel og uafhngig , og det skal kunne bevises , at den er det .
<P>
Torskekrisen , som har truet Nordsen i nsten to r , har medfrt , at fiskere allerede har vret udsat for realtidslukninger , radikale nedskringer i fldestrrelsen og en rkke tekniske foranstaltninger , herunder strre maskestrrelser .
Deres bestrbelser har i det mindste bret frugt , da torskebestanden er forbedret , s den kun ligger ca . 3 % under mlet i genopbygningsplanerne .
Nu er de samme fiskere truet af drastiske nedskringer og har fuldstndig mistet enhver tiltro til Kommissionen og dens videnskabelige rdgivning med forslag om foranstaltninger , som fuldstndig kan delgge de allerede srbare fiskerisamfund .
<P>
Jeg synes , at Kommissionen skal tage hjde for denne torskekrises srlige karakter og ikke binde sig selv med politiske tidsfrister .
P det kommende rdsmde i december skal reformforslagene frdiggres , og det br ikke bruges til at jage panikagtige foranstaltninger igennem for torsken og tilknyttede arter .
Jeg opfordrer Kommissionen til at omstte dens ord til handling .
Hvorfor ikke straks p forsgsplan etablere det frste regionale rdgivende rd - eller forvaltningsrd , som jeg foretrkker - og give det til opgave at hjlpe med at udtnke foranstaltninger , som kan redde hvidfiskebestanden i Nordsen ?
P den mde kan der samtidig genskabes tillid til processen .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at tnke sig om endnu en gang , nr det drejer sig om den bne adgang til Nordsen som en del af den fremtidige flles fiskeripolitik .
Den aktuelle krise understreger bare , hvor skrbeligt havet og den vigtigste bestand i det blandede fiskeri er .
Deres egne ord , hr. kommissr , i et skriftligt svar til mig , var , at der er et meget lille kendskab til overfloden af og status for de kvotefrie arter i Nordsen , men hvis der fiskes efter kvotefrie arter , vil det nsten uundgeligt medfre bifangst af arter , som er underlagt kvoter .
Lad os f reformen p plads og s bruge den ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , for det frste kan jeg fuldt ud tilslutte mig den sympati , som er udtrykt over for folk i Galicien , og jeg er helt enig med de talere og kolleger , som har opfordret til solidaritet med dem p dette tidspunkt . Jeg bifalder i det store hele hr .
Jov Peres ' betnkning i den foreliggende form .
I Kommissionens forslag tages der udgangspunkt i princippet om bredygtig udvikling og fiskeressourcernes knaphed .
Der kan ikke sttes sprgsmlstegn ved udgangspunktet , men der er forskellige vurderinger , herunder min egen , af ressourcernes tilstand .
Forslaget baseres p , at der udelukkende skal tages hjde for den videnskabelige rdgivning inden for rammerne af forvaltningsforanstaltningerne .
Der foresls imidlertid ikke trovrdige foranstaltninger til forbedring af de videnskabelige data , selv om det er bredt anerkendt , at der er mangler p dette omrde .
Kommissionen forestiller sig en flles fiskeripolitik , som i hjere grad tager hensyn til medlemsstaternes kortsigtede interesser end til fiskernes .
Jeg vil sige til Kommissionen , at den flles fiskeripolitik skal vre gearet til at kunne holde liv i de regioner , der er afhngige af fiskeriet , og ikke vre genstand for tvister mellem medlemsstaterne .
Fiskere har sammenfaldende interesser .
De har alle behov for fiskeressourcer for at kunne fortstte fiskeriet .
<P>
I de beslutninger og mlstninger , der indgr i genopbygningsplanerne , kan der ikke ses bort fra de sociale og konomiske konsekvenser .
Med genopbygningsplanerne br det tilstrbes at skabe balance mellem genopbygning og bevarelse af bestandene og de foranstaltninger , der skal begrnse indvirkningerne p fiskerisektoren .
<P>
Den srlige zone i kystfarvandene er noget , som de irske fiskere str stejlt p at bevare , og det gr fiskerne fra Skotland , Wales , England , Frankrig , Portugal , Holland , Danmark , Tyskland m.v. ogs - det er noget , som jeg fastholder skal vre undret .
Det grundlggende forml med ordningen 6-12-milezoner i kystfarvandene var at beskytte fiskeressourcerne ved kun at tillade adgang for ikke-industrialiseret kystfiskeri .
Det lgger generelt mindre pres p bestanden i disse zoner , som ofte fungerer som ungfiskeomrde .
Det medfrte ogs en beskyttelse af kystsamfundenes traditionelle fiskeriaktiviteter , hvilket har medvirket til at bevare deres konomiske og sociale struktur .
<P>
De mange bestandes aktuelle kritiske situation gr det nu mere presserende end nogensinde fr ikke kun at genoptage ordningen med 6-12-milezoner , som er fuldstndig utilstrkkelig , men snarere at tage den eksklusive 24-milezone i brug , hvis vi virkelig nsker at bevare bestandene .
Jeg beder Dem om at sttte mine ndringsforslag om at udvide den eksklusive kystfiskezone til 24 mil .
Jeg er ikke i tvivl om , at strstedelen af fiskerne ville bede Dem om at gre det samme .
<P>
Da jeg beklager fiskebestandenes nuvrende utilfredsstillende tilstand , og da jeg er for bevarelse , er jeg kraftig fortaler for , at de yderst flsomme omrder skal beskyttes .
Den irske kasse er et meget flsomt omrde .
Farvandene i denne zone er vigtige gydeomrder , og det er rsagen til , at der er givet dispensation fra den frie adgang i disse farvande .
Desvrre har det ikke forhindret , at bestandene i den irske kasse er plyndret ulovligt gennem rene af visse fiskere fra Fllesskabet , som sejler under bekvemmelighedsflag .
Denne plyndring m stoppe .
Disse farvande skal beskyttes .
Eksisterende ordninger om adgang til den irske kasse skal bevares i hele reformprocessen .
Der findes ingen bureaukratisk erstatning for fiskernes kendskab og erfaringer .
Derfor har min gruppe nu i mange r krvet , at fiskerne i hjere grad inddrages i forvaltningen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Kommissionen har nu vedtaget den id , hvilket jeg bifalder , og foreslet , at der oprettes regionale rdgivende rd , som for frste gang inddrager fiskerne og deres organisationer .
Hvis disse rd skal spille en betydningsfuld rolle fremover , skal fiskerne involveres i alle faser i forvaltningsprocessen .
Fiskerne br ogs involveres mere i videnskabsfolkenes arbejde for at skabe gensidig tillid .
Det er den eneste mde , som fiskerne kan bidrage til og derved pvirke denne fllesskabspolitik .
<P>
Jeg lyknsker hr . Varela for begge hans afbalancerede betnkninger .
Jeg er enig i hans analyse .
Jeg er enig i hans kritik .
Jeg er enig i hans ndringsforslag til Kommissionens forslag .
Jeg sttter hans betnkninger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , som jeg gjorde under forhandlingen om Stevenson-betnkningen , at den flles fiskeripolitik ikke kun handler om fisk , men ogs om fiskerne , hvilket er endnu vigtigere .
Den handler om deres familier og deres familiers fremtid .
Den handler om deres levemde , som for dem er den eneste mulige p mange omrder .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , betnkningen af Souchet , som vi for nylig vedtog med meget stort flertal , udtalte sig allerede klart om bevarelsen den offentlige sttte til moderniseringen af fiskerflden .
Varela-betnkningen gr i samme retning , og det glder vi os over .
Europa-Parlamentet skal alts bekrfte sit nske om at bevare denne sttte og ikke godkende forslagene fra Kommissionen , som vil afskaffe den under pskud af , at det vil gavne havmiljet .
Sttten til modernisering er stadig ndvendig . Det er ikke den , der er en faktor til overfiskeri .
Tvrtimod .
Det er med de moderne og forsvarligt udstyrede fartjer , der udfrer selektiv og kontrolleret fiskeri , at man bidrager til en bredygtig forvaltning af ressourcerne og bekmpelsen af svig . Det er ikke sttten , der bidrager til overkapacitet .
Den bidrager til at forbedre arbejdsbetingelserne , sundheden og sikkerheden om bord . Den bidrager til bevarelse af fiskeriprodukterne og kvalitetsprodukter .
Den har alts en uundvrlig funktion .
<P>
Efter at have hrt hr . Fischlers indlg om den generelle politik vil vi gerne understrege , at vi er enige i , at en god forvaltning af ressourcerne selvflgelig er ndvendig , men med objektivitet , gennemsigtighed , samarbejde og med nedsttelse eller gning af kvoter alt efter udviklingen i bestandene .
<P>
Den sidste bemrkning .
Kan man ved at opstille strenge regler for fiskeriet nedstte forbrugernes eftersprgsel , eller vil importen fra tredjelande tvrtimod blive et endnu strre problem ?
Hvem kommer til at tjene p dette ?
Hvordan undgr vi denne farlige virkning ?
Vi nsker svar p alle disse sprgsml .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , tidligere var der en , der sagde , at rejer giver strre udbytte end torsk , nr man ser p profitmaksimering .
Betyder det i fremtiden : torsk - nej tak ? hvilket efter sigende ogs er tilfldet i Newfoundland ?
Her kommer jeg i tanke om flgende vittighed : Hvad skal vi bruge torsk til ?
Vi har jo fish fingers .
Helt alvorligt , i mange r har vi forberedt os p denne reform pr . 1. januar 2003 , og hvad afleverer Europa-Parlamentet nu her til slut ?
Mange siger , s meget varm luft for s lidt , for det forventede kraftige signal om et nyt fiskeri i Europa er i dag ikke andet end en mild brise .
Og jeg siger , at Parlamentet ikke har fdt nogen reform , men i bedste fald en minireform .
N ja , trods alt .
<P>
I stedet for en langfristet sikring af fiskebestandene str den kortfristede og kortsigtede bevarelse af Fllesskabets regelvrk i centrum .
Hrde ord , men jeg str ved dem .
Det er ikke den gte reform , som alle efter sigende nskede .
Det er ikke noget lyspunkt for de udtmte ressourcer , men et skbnesvangert " luk jnene og videre !
" Vi har for mange skibe , som jager efter frre og frre fisk , bestandene befinder sig delvis i en katastrofal tilstand .
Man kan ikke bare lukke jnene for disse kendsgerninger , heller ikke , selv om man mener , at man ellers ikke vil blive genvalgt .
Tror De virkelig ikke , at vi politikere bliver gennemskuet ?
Jeg kan ikke med god samvittighed fortsat sttte nybygning af skibe med offentlig sttte , nr vi allerede har alt for mange .
Hvis nybygningen af fiskerfartjer havde vret en rentabel forretning , og man kunne forvente overskud i fremtiden , tror De s ikke , at bankerne ville st i k for at vre med til at finansiere det ?
<P>
Der er ingen k , for der er ingen forventning om overskud . Er det derfor , den europiske skatteyder skal springe til nu , hvad enten han vil eller ej ?
Det er ren , blank , pure ufornuft .
Trist , men sandt !
Der vil heller ikke vre nogen forventning i fremtiden om overskud , hvis vi ikke tnker om og foretager radikale forandringer .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann (PSE).">
Hr. formand , i aften drfter vi tre forordningsforslag i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik , og jeg synes , at det er den vigtigste del af reformpakken . Vi br derfor minde os selv om , hvorfor en reform er s tvingende ndvendig .
En af de vigtigste grunde er , at bestandene af mange fiskearter er i en yderst kritisk tilstand .
Der er alt for f fisk til for mange fiskerfartjer , og det er p denne baggrund , at forordningsforslagene skal vurderes .
Parlamentet br vre modigt og sende et tydeligt signal , hvis vi virkelig mener det alvorligt med beskyttelsen af bestandene .
Men desvrre kan jeg ikke finde den rde trd i hr . Varela Suanzes-Carpegnas betnkninger , som ville imdekomme kravet om en reform .
Jeg mener ikke , at vi med kun sm kosmetiske ndringer hjlper nogen p lang sigt , hverken fiskerne eller de truede bestande , som virkelig kan bryde sammen i nr fremtid .
<P>
Jeg er heller ikke helt indforstet med den mde , hvorp der sttes sprgsmlstegn ved de frivillige ophugningsforanstaltninger , som Kommissionen har foreslet .
Betoningen ligger p frivillig , alt andet er snak for mig .
For mig er de to betnkninger ikke acceptable , sdan som de foreligger , og jeg kan heller ikke stemme for dem .
At alle foreslede foranstaltninger ogs skal afvrges sociokonomisk , er et af vores hovedkrav , og her tror jeg , at vi alle er enige igen .
Vi drfter reformforslagene i dag , og nr vi i den forbindelse ogs diskuterer Prestiges forlis , anmoder jeg om , at man holder tingene nje adskilt .
De galiciske fiskere har vores solidaritet i dette anliggende , men vi m heller ikke tabe reformen af syne i den sammenhng .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , vi skal sikre , at den sektor , som er livsvigtig for beskftigelsen og den konomiske og sociale samhrighed i Unionens kystomrder , overlever .
Vi skal fastholde bredygtige marine kosystemer og samtidig bevare fiskebestandene til kommende generationer .
I Parlamentets beslutning , grnbogen , beskrives den flles fiskeripolitiks grundlggende mlstning som en balance mellem de to .
<P>
Formlet med ELDR-Gruppens ndringsforslag til Jov Peres-betnkningen er at sikre , at 12-milegrnsen og princippet om relativ stabilitet bevares fremover .
De er afgrende for bredygtigheden i bde de srbare kystsamfund og i bestandene , som de er afhngige af .
Vi nsker at prcisere de andre foranstaltninger , som skal trffes for at beskytte bestandene .
Vi omdber regionale rdgivende rd til regionale forvaltningsrd .
Det prciserer , at disse rd i stor udstrkning br hjlpe med at formulere og implementere de foranstaltninger , som er ndvendige i henhold til den ndrede flles fiskeripolitik .
<P>
Disse rd skal isr bidrage til at opn den strst mulige forstelse af , hvordan de marine kosystemer fungerer .
Den seneste forskning tyder f.eks. p , at en stigning i stedet for et fald i kvoterne for jomfruhummer faktisk kan have en positiv virkning p at genskabe torskebestanden .
<P>
Endelig er balancen mellem sektorens overlevelse og bestandenes bredygtighed ikke kun vigtig i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik .
Det er prcis det , som krves i den aktuelle torskekrise .
Det er godt , at Kommissionen har taget hnd om de sociokonomiske problemer , men de foranstaltninger , som er ivrksat indtil nu , har samme effekt som at ordinere et par hovedpinetabletter til at kurere en alvorlig lungebetndelse .
S vi sttter formelt beslutningen .
Lad os hbe , at en korrekt implementering af reformen af den flles fiskeripolitik vil forhindre tilsvarende kriser fremover .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta (Verts/ALE).">
Hr. formand , de foranstaltninger , der blev vedtaget torsdag , vil udgre grundforordningen for den flles fiskeripolitik i de kommende 10 r og indebrer fastlggelse af fiskeristtten og oprettelsen af en ndfond , der skal lse problemet med den europiske fldes overkapacitet .
Det er op til medlemsstaterne at vlge deres handlingsmodel i lbet af denne periode .
<P>
Jeg vil gerne tale til fordel for det ikke-industrialiserede fiskeri , som berrer strstedelen af fiskerne og gr det muligt for adskillige traditionelle fiskerfamilier at overleve .
Sledes er det indtil videre det industrielle fiskeri , man har favoriseret , og jeg takker kommissr Fischler for de forslag , som han er fremkommet med i sin prsentation af den overordnede politik p dette omrde .
<P>



For det frste vil jeg sige , at nr staterne anvender FIUF ' s sttte til at bygge fartjer , der er stadig strre og mere effektive , fremmer de en strre naturlig fangst , der er mindre selektiv , hvilket er til skade for de sm erhverv , der nsker at bevare et effektivt og velholdt vrktj , som navnlig giver gode sikkerhedsbetingelser , samtidig med at det er sknsomt for havmiljet .
Vi nsker , at der gives strre summer til virksomheder , navnlig i forbindelse med strukturfondene .
Det er i vrigt vigtigt , at disse bidrager til et bedre udstyr og ikke delggelse af vrktjet .

Ligeledes m man f.eks. give de sm fartjer med mindre ydeevne adgang til zoner , som skal vre reserveret til dem , hvad angr deres vigtigste ressourcer .
<P>
Medlemsstaterne kunne ivrkstte en lignende aktion for at fremme adgangen til markeder , hvor de sm og mindre organiserede fiskere har mindre indflydelse p forvaltningen .
Hvor er sttten til fangstpladserne og til aktioner ?
Hvad angr fiskernes reprsentation i rdsudvalgene til Kommissionen , skal man fremme de sm virksomheder . Man br forbedre reprsentationskapaciteten hos disse traditionelle fiskere , navnlig hvad angr de regionale fiskeriudvalg , som er der , erhvervsorganisationerne kan udtrykke sig , sledes som det kan ses af eksemplet med middelhavsvismndene .
De ville sledes bedre kunne forsvare deres interesser .
Endelig er det altid de store , der kan komme lngst vk , nemlig til Afrika , f.eks. til Senegal , hvor arterne udnyttes mere , eller til andre lande , hvis fiskeressourcer er grundlggende for den lokale konomi .
De bidrager til udmatningen af bestandene , hvilket er skbnesvangert for svel de lokale fiskere som p globalt plan .
<P>
Dette er alts de forslag , som vi har fremsat for at fremme det ikke-industrialiserede fiskeri .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley (NI).">
Hr. formand , de vedtagne bestemmelser om torskefiskeriet i Det Irske Hav vil diskriminere den nordirske flde voldsomt .
Flden har ydet strre ofre end nogen anden flde i EU .
Den er blevet beskret igen og igen .
De nordirske fiskere nsker mere end nogle andre at opretholde et bredygtigt fiskeri i Det Irske Hav .
Torsk udgr ca . 10 % af vrdien af alle fisk , der hvert r kommer i havn i Nordirland .
<P>
De nordirske fiskere er imod de foreliggende forslag .
De er ikke konomisk holdbare , hverken for fiskere , hvis aktiver ikke reelt udnyttes fuldt ud , eller for de regeringer , der bruger betragtelige belb p bistand uden at opn en langsigtet ndring , der sikrer industrien en levedygtig fremtid .
I Nordirland har fiskerne som alternativer stttet yderligere mlrettede oplgninger , realtidslukninger og flere tekniske bevarelsesforanstaltninger .
<P>
Fiskerne nsker at samarbejde med videnskabsmndene , men de videnskabsmnd , som rdgiver Kommissionen , nsker ikke at samarbejde med dem .
Jeg har deltaget i et mde , hvor de inviterede videnskabsmndene til at komme og se p Det Irske Hav , og videnskabsmndene ikke engang ville komme og se p det .
De gjorde en bd klar til dem , og de ville ikke engang g ned i bden .
Nr videnskabsmndene ikke engang kan tage til Det Irske Hav og fremlgge deres argumenter , s mener jeg ikke , at det kan vre en videnskabelig sag , som de reelt drfter .
<P>
Formanden for Fiskeriudvalget har et forslag , som sikrer flere penge til at undersge virkningerne af de allerede aftalte foranstaltninger .
Det er meget vigtigt .
Vi skal vide , om alle de ofre , som fiskerne har ydet , tidligere har hjulpet fiskeindustrien , og der br fremlgges videnskabelige beviser , hvis de findes .
Det br stttes , og der br udfres en ordentlig vurdering af det , som allerede er plagt , fr der trffes nye beslutninger , som kan have en diskriminerende virkning p den nordirske fiskerflde .
Frygt for forskelsbehandling er ikke en myte i Nordirland , men hrde kendsgerninger .
Vi skal have en reel vurdering af fordelene ved tidligere nedskringer , og hvilke tilgngelige oplysninger der kan undersges .
<P>
De nordirske fiskere har ydet store ofre tidligere , men de er nu overbevist om , at skruen strammes endnu en gang .
Vi fik f.eks. en meddelelse fra Dublin om , at bdene skal vre strre og bedre .
Det bliver en atlantisk drm , som delvis finansieres af EU-sttte , mens fiskerne i Nordirland presses til at delgge deres egne bde .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at det ikke kun er fiskerne , som vil lide , men ogs deres koner og familier , og fiskerbyerne og disse folks hb for fremtiden vil d .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , de betnkninger , som vi drfter , er velstrukturerede , har en god begrundelse , god argumentation og er samlet set positive , som Ilda Figueiredo sagde , men jeg har dog nogle bemrkninger at gre .
Jeg tror , at den gyldne regel for enhver fiskeripolitik m vre at bevare ressourcerne , og den fundamentale prioritet m derfor vre at bevare ressourcerne og havmiljet , fordi - hvis jeg m ty til en kulinarisk metafor - ligesom man ikke kan lave en omelet uden g , kan man heller ikke fiske uden fisk .
Dette problem optrdte allerede for lnge siden , da en bermt jurist , Hugo Grotius , omkring 1600 skrev en bog med titlen " Mare liberum " , hvor han forsvarede princippet om fri sejlads p havene , der senere er blevet et folkeretligt princip .
Allerede dengang mente nogle jurister , at det ogs mtte betyde frihed til at fiske , hvilket ogs kunne f til flge , at ressourcerne slap op .
Som man kan se , er det et gammelt problem .
<P>
Friheden til at fiske m alts vre betinget af havets ressourcer .
At bevare havets ressourcer er ikke kun at sikre fiskeriets fremtid , men ogs at bevare en biologisk vrdi , en helt afgrende vrdi for menneskeheden og jordens liv .
Vi kan derfor ikke tillade os at fremfre i bund og grund selvmodsigende synspunkter , hvor vi bde hvder n ting og dens modstning , synspunkter , der p den ene side gr ind for at bevare ressourcerne , men straks efter gr ind for , at vi skal kunne fiske nrmest uden nogen begrnsninger og betingelser .
<P>
Jeg har endelig ogs en kort bemrkning til kommissr Franz Fischler . Som Rosa Migulez sagde , er dt , som man isr iagttager hos hr .
Fischler , en vis ligegyldighed over for fiskernes og fiskersamfundenes skbne , en manglende flsomhed . Men der m vises solidaritet og forstelse over for fiskerne , ikke mindst over for dem , der , som det allerede er blevet sagt , nu er blevet ofre for et forfrdeligt og forbryderisk skibbrud .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest tale om krisen inden for torskefiskeriet .
Det gr srdeles drligt , og der peges ofte p situationen i Newfoundland , omkring Grandbanks , som er tmt for fisk , men vi skal ogs trffe drastiske foranstaltninger for at stoppe overdrevent fiskeri .
Men det har vi ikke altid gjort indtil nu .
<P>
Nr man sammenligner med 1960 ' erne , var der dengang knaphed p torsk , og i 1970 ' erne var der enorme overskud af torsk .
Der er stadig ingen , der kan forklare hvorfor .
Vi ved alts benbart ikke nok og i hvert fald ikke alt om torsk .
<P>
I perioden 2000-2001 blev der plagt reduktioner p 40 % , hvilket var meget drastisk .
Flgerne af en sdan foranstaltning giver ikke mange muligheder for , at man p ny kan inkassere yderligere hrde slag .
Sektoren er udsat for pres , og det forventes af os , at vi frer en omhyggelig politik .
Vi br ikke betragte reservaterne fra sidste r som en mulighed . De havde en negativ indvirkning p torskebestandene .
Der blev sledes truffet overilede i stedet for velovervejede beslutninger , med et negativt resultat .
<P>
Naturligvis er situationen meget foruroligende , men jeg vil gerne gentage , at vi m komme med meget tydeligere oplysninger , inden vi kan trffe den slags drastiske foranstaltninger .
Det kan vi ikke f folk , som arbejder inden for fiskeriet , til at tro p .
Vi kan ikke uden videre standse torskefiskeriet .
Vi kan slet ikke vlte problemet over p fladfiskesektoren , fordi torsk fanges der som bifangst .
Hverken fladfiskebestandene eller torskebestandene ville retfrdiggre dette .
<P>
Vi taler ikke blot om fiskebestande , men ogs om konomiske og sociale flger af et nyt stort indgreb .
Lad os frst og fremmest tnke over det og vide , hvad vi beslutter .
Jeg er sledes glad for hr . Stevensons beslutningsforslag .
Vi br tnke p alternativer , tnke p at koble forbindelsen med fladfisk fra og tnke p en kompensationsfond .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissr , det siges at vre kendetegnende for galicierne , at de besvarer et sprgsml med et andet , og som en gte galicier vil jeg derfor starte mit indlg med et sprgsml .
<P>
Hvorfor , hr. kommissr , mine damer og herrer , skal en reform af den flles fiskeripolitik lige netop finde sted i 2002 ?
Den finder sted , fordi en overgangsperiode netop er afsluttet i Spanien og Portugal .
Siden 1986 har Spanien og Portugal ikke nydt godt af de samme rettigheder som de vrige stater til de have , der tilhrer os alle , Fllesskabets have .
<P>
Det faktum nvnes imidlertid ingen steder . Det findes i Kommissionens meddelelse , som Parlamentet har forkastet .
<P>
Vi udarbejder en rkke dokumenter , forordninger , som om den primre grund til reformen ikke var det faktum , at fire nye stater er blevet medlemmer af Det Europiske Fllesskab siden 1986 , og at disse stater skal have samme rettigheder til Fllesskabets have , som medlemsstaterne havde , da Det Europiske Fllesskab bestod af seks eller 10 stater .
Vi skal ikke opretholde privilegier og forskelsbehandling , der betyder , at disse stater fortsat opfattes som ubudne gster i de have , der tilhrer os alle .
<P>
Nr det er sagt , er vi nu vidne til en enorm forvirring .
Privilegier forveksles med bevarelse af ressourcer .
For at retfrdiggre privilegierne siger man , at vi nsker at bevare ressourcerne . Vi nsker alle at bevare ressourcer - det er ikke problemet .
Vi accepterer alle rimelige beslutninger om at bevare ressourcer . Problemet er , hvordan disse ressourcer under anvendelse af forsigtighedsprincippet samt p en videnskabelig , rimelig , fornuftig og retfrdig mde fordeles mellem fiskerflderne .
Forsigtighedsprincippet anvendes ikke .
Vi er havnet i en situation , hvor en reform bringer Spanien og Portugal og dermed Galicien - hvilket er nvnt flere gange i dag - i en ugunstig position , fordi man end ikke har overvejet , at det er et omrde , der er afhngigt af fiskeri .
<P>
Under hndhvelse - jeg er nsten frdig , hr. formand - af princippet om relativ stabilitet , med foragt for det internationale fiskeri , under manglende hensyntagen til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg reprsenterer et land , hvor fiskeriet og havet gr i t med dets historie , og hvor fiskeriet stadig str for omkring 50.000 arbejdspladser .
P denne baggrund giver Kommissionens forskellige forslag anledning til afgrende kritik .
Som de er formuleret , kan vi ikke acceptere dem .
<P>
Vores frste kritik er , at det er fuldstndig uacceptabelt at indstille moderniseringssttten .
Eftersom 40 % af fiskerflden i Portugal er mere end 25 r gammel , vil dt vre ensbetydende med , at det overvldende flertal af de portugisiske fiskere bliver endegyldigt marginaliseret og ude af stand til at foretage nogen som helst modernisering .
Vores anden kritik er , at forbud mod sttte til oprettelse af blandede selskaber til fiskeri uden for EF-farvande vil ge vores import fra tredjelande . Det ville derfor vre fornuftigt fortsat at tillade , at EF-fartjer , der skal hugges op , kan fiske i tredjelandes farvande under blandede selskaber .
Endelig m der tages hensyn til den indsats , som flere lande allerede har gjort , i dette tilflde Portugal , under de flerrige udviklingsprogrammer for fiskeriet , hvor den indsats , der er gjort for at reducere flden , nu br tlle med og derved nedbringe mltallet .
<P>
Til sidst , hr. kommissr , vil jeg ogs gerne sige , at der er andre sprgsml , som ikke har fet tilstrkkelig opmrksomhed .
Hvorfor tillader vi f.eks. , nr der findes et ressourceprogram , stadig fiskeri til fremstilling af fiskemel ?
Og hvorfor er der , f.eks. , ikke foreslet srlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi , hvor kosystemerne er srdeles srbare ?
Det er p dette punkt meget vigtigt , at der findes en srlig lsning for disse regioner , som for Portugals vedkommende er Madeira og Azorerne .
Jeg hber derfor , at Europa-Parlamentets udtalelse vil tjene som anledning til at overveje det , der ikke har fet den forndne opmrksomhed , og at Rdet vil kunne n frem til en fornuftig aftale .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fokusere p torskekrisen .
Det er en srgelig dag i dag , hvis vi ikke mdes her for at fokusere p den positive reform af den flles fiskeripolitik , men for at drfte fiskeriets skbne i Nordsen .
Som vi alle ved , har ISIS anbefalet , at der ikke fiskes efter kuller og hvilling i disse omrder , medmindre det kan pvises , at disse bestande er indfanget , og jeg citerer : " uden bifangst eller genudstning af torsk " .
ISIS har ogs indfrt strenge restriktioner p fiskeri af jomfruhummer , rdsptte og tunge med , og jeg citerer : " strenge restriktioner p fangst og genudstning af torsk med effektiv kontrol af overholdelsen af nvnte restriktioner " .
<P>
Jeg er glad for , at Kommissionen er get vk fra et totalt fiskeristop .
P grund af det blandede fiskeri vil 80 % dog desvrre stadigvk reelt betyde det samme , nemlig en lukning af fiskeriet i Nordsen .
<P>
Jeg vil gerne rose de britiske og skotske fiskeriministres arbejde , det vil sige den britiske fiskeriminister Elliot Moreley , den skotske fiskeriminister Ross Finny og ministeren for Skotland Helen Liddle .
De kmper for det skotske fiskeris fremtid , og den endelige beslutning ligger i sidste instans hos dem og ikke os .
Vi skal dog overveje , hvad det er for en fremtid , vi nsker .
nsker vi virkelig at sige pyt med torsken og lade fiskeriet fortstte og bare hbe p det bedste og p , at de andre fiskebestande ikke vil lide samme skbne som torsken ?
Eller nsker vi at samarbejde med industrien , ministrene og andre organisationer for at finde en flles lsning ?
<P>
Uanset hvilken lsning , vi bliver enige om , er forandring uundgeligt .
Der foreligger i jeblikket ikke noget britisk / skotsk modforslag til Kommissionens forslag .
Men vi m ikke sidde med hnderne i skdet og lade torskebestanden svinde ind .
Vi mangler stadig at lse den vanskelige opgave med at finde en kvote , som er bredygtig og alligevel videnskabelig trovrdig .
De to kommende uger bliver afgrende for at finde en lsning p krisen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , mit indlg glder ogs krisen i torskefiskeriet .
Forskere i Den Internationale Rdgivende Komit for Havforskning har konstateret , at torskebestanden i Nordsen , Det Irske Hav og Skagerrak trues af totaludryddelse .
De krver et totalt forbud .
Lytter vi til deres rd og forslag ?
Nej , vi forsger at finde alle mulige argumenter for at slippe for at skulle tage ansvar .
Jeg mener , at det er rystende at hre mdelederne og frst og fremmest ordfreren for Fiskeriudvalget her i salen sklde ud p Kommissionen , nr den gr sit bedste for at tage ansvar .
<P>
Meddelelsen fra Det Intenationale Havundersgelsesrd ( ICES ) vedrrende stersen er mske lidt svrere at fortolke , men det virker , som om man vil tage udgangspunkt i det mest optimistiske standpunkt , nr det f.eks. glder det sorte fiskeri .
Sverige har dog bestemt , at der skal glde et ensidigt stop for fiskeri af torsk . Vi lever nemlig efter forsigtighedsprincippet .
Hvis vi ikke gr det , kan det fre til , at fremtiden for fiskerierhvervet fuldstndig delgges .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen er nu , om Kommissionen fuldt ud sttter det svenske ensidige fiskestop .
Kan kommissr Fischler gentage det , han sagde , da han sidst var i Sverige i denne forbindelse , det vil sige , at man ogs sttter kompensation til fiskerne ?
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. kommissr , her i aften hrte De endnu en gang mange af parlamentsmedlemmerne give udtryk for deres utilfredshed af forskellige rsager , og til disse rsager kommer situationen i Nordsen og Galicien og den situation , som befolkningerne befinder sig i . Vi er solidariske med befolkningerne , men jeg tror ikke , at hr .
Nogueira Romns mde at tale Galiciens sag p er den bedste .
Derfor vil jeg gerne opfordre de andre parlamentsmedlemmer til at vre mere objektive og bevidste om , at der i virkeligheden er tale om et europisk problem .
<P>
Der er dog noget , som jeg virkelig ikke forstr , hr. kommissr , og det er flgende : Vi har samme holdning og samme mlstninger , vi deler de bekymringer , som Kommissionen giver udtryk for , og som drejer sig om bestandenes bevarelse .
Det er vi alt sammen enige om .
Vi er enige om , at fiskeriet ikke br ges , og Parlamentet sttter Dem . Vi er endda enige om at fremme ophugning og sledes f nogle fiskere til at forlade fiskerimarkedet .
Men jeg forstr virkelig ikke , hvorfor vi ikke kan n til enighed .
De bliver ved med at ngte , at en modernisering af f.eks. fiskerflden er en vigtig faktor . Men fiskerfartjerne i vores lande er for en stor dels vedkommende de ringeste arbejdspladser p vores kontinent .
Desuden er der et andet punkt , som vi har gentaget flere gange , nemlig de videnskabelige oplysningers plidelighed .
Jeg tror dog ikke , at det er umuligt for Parlamentet og Kommissionen at n til enighed , eftersom vi har de samme mlstninger .
<P>
Jeg vil blot tilfje , hr. kommissr , at De br vurdere , hvad det vil betyde politisk , hvis det ikke lykkes os at n til enighed .
Det EU , som vi nsker , bliver snart en realitet . Vi nsker et mere mellemstatsligt EU , og vi nsker et mere fllesskabsbaseret EU .
Hvis ikke det lykkes Dem , viser De , at en mere fllesskabsbaseret tilrettelggelse er ensbetydende med , at EU er lngere vk fra borgerne og mindre lydhrt over for dem .
Jeg tror ikke , at det bliver sdan , men det er en kamp , som vi skal kmpe i fllesskab , s alt det , vi har net de sidste 50 r , ikke gr tabt .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Hr. kommissr , hvordan kan man overbevise Dem om , at man skal genindfre den offentlige sttte ?
P dette omrde er De lige s stdig som en gammel fisker .
De har indrmmet en lille bning for fartjer p mindre end 12 m . Det er godt .
Men efter min mening er det ikke , fordi pengene er offentlige , at fiskene forsvinder !
Og De ved godt , at uden offentlig sttte vil fiskerne , eller i hvert fald et vist antal blandt dem , forlnge deres fartjers levetid , de vil beholde dem i lngere tid .
Men en gammel bd er en farlig bd .
En gammel trawler er lige s farlig som en gammel olietanker .
<P>
Jeg kan give Dem statistikkerne for mit land - Frankrig - der blev offentliggjort for et par uger siden .
Undersgelseskontoret vedrrende ulykker har sledes talt 30 skibbrud og 22 ofre .
Men hvilke fartjer drejer det sig om ?
De er alle ldre end 30 r , det siger sig selv .
Men det vigtige er , at strstedelen er blevet moderniseret nogle mneder eller kort tid forinden , det vil sige destabiliseret eller gjort tungere , fordi fiskerne ikke kan gre andet .
<P>
Men jeg mener , og jeg hber , at De i december mned vil komme frem til en metode for fartjer , der er mere end 12 m , ogs for det ikke-industrialiserede fiskeri , der ikke kun afhnger af strrelsen p fartjerne , men ligeledes af skipperen om bord .
De vil finde en lsning uden at ge kapaciteten .
Jeg er enig i , at det ikke-industrialiserede fiskeri ikke har en egenkapital , s uden en offentlig hndsrkning vil intet ndre sig .
<P>
Og for mit vedkommende tror jeg , at det er ndvendigt med en anden lsning end en " nullsning " . S jeg hber , at Deres klippefaste holdninger i denne sag vil vre opbldt en smule ved afslutningen af vores forhandling .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil allerfrst udtrykke min solidaritet med befolkningen i Galicien og med de kolleger , som kommer fra denne region .
I lyset af de seneste begivenheder er det kun ret og rimeligt , at EU , og ogs Kommissionen , giver udtryk for solidaritet .
<P>
Jeg konstaterer , at kommissren faktisk har taget tyren ved hornene med hensyn til , hvad der er i vejen med fiskebestandene .
Det er rigtigt , at der er noget galt med torsken .
Det er ogs rigtigt , at torsken mske findes andre steder , men det er en kendsgerning , at der i Nordsen er betydeligt frre torsk end nogensinde fr .
Men hvis vi vil have en retfrdig og god forvaltning i Europa , m vi samtidig passe p , at vi ikke hlder barnet ud med badevandet .
Vi skal betragte situationen og rsagerne til den p en fair mde .
Naturligvis er der i nogen grad opvarmningen af havvandet , men desuden m vi ogs undersge de mulige rsager til overfiskeriet .
Hvorfor var kvotekontrollen ikke i orden ?
Lad os frst og fremmest koncentrere os om disse ting .
<P>
Jeg kommer nu til nste emne .
Det er uacceptabelt , at de gode skal straffes ligesom de slemme .
Hvis Kommissionen viser , at den ogs synes , at kvoterne for fladfisk skal reduceres , f.eks. mellem 30 og 40 % , m jeg sige , at jeg ikke gr med til det .
God kvoteforvaltning netop i denne sektor har frt til , at denne sektor fungerer forholdsvis godt , i hvert fald nr man tager i betragtning , at bifangsterne er blevet drastisk reduceret .
Derfor skal kvoterne for fiskeri af fladfisk reduceres uforholdsmssigt i forhold til kvoterne for torsk , hvilket er illustreret i Danmark , Tyskland og i hvert fald i mit eget land , Nederlandene .
<P>
Jeg m ogs tilfje , at fangsten af torsk fra Nederlandene p 10 r er reduceret med 70 % .
Det er uacceptabelt , at fiskerne skal rammes en ekstra gang for stunger og rdsptter .
P det punkt er det vsentligt , at denne politik vedrrende fladfisk ikke fortsttes i andre sektorer , hvis EU fortsat skal vre trovrdig , og jeg gr ud fra , at Kommissionen ogs vil handle retfrdigt her .
<SPEAKER ID=112 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , jeg synes , at en reform af den flles fiskeripolitik er et af de mest ptrngende problemer , vi har i EU , og selv om hr. kommissr Fischler ser lidt trt ud , s skal der lyde en stor ros for det udspil , der er kommet omkring en ny fiskerireform .
Der er virkelig brug for at f fastlagt en fiskeripolitik , som skaber en balance mellem ressourcerne og deres udnyttelse , som bygger p princippet om bredygtighed , og som tager meget mere vidtgende miljmssige og kologiske hensyn end den hidtidige .
Vi har brug for de flerrige forvaltningsplaner , kommissren lgger op til , der bygger p videnskabelig rdgivning , og som skal glde for alle bestandene .
Vi m vk fra de rlige kvotelotterier , og den akutte kriselsning , der finder sted hvert eneste r .
<P>
Man kan sige , at torskekollapsen i Nordsen , Det Irske Hav og Skagerrak i virkeligheden er en skamsttte over den hidtidige fiskeripolitik .
Hvis medlemsstaterne havde fulgt de videnskabelige rd og advarsler , herunder Kommissionens forslag til en redningsplan fra juni sidste r , s var den kollaps formodentlig ikke forekommet .
Det er manglen p politisk ansvarlighed og overblik i regeringerne , som nu giver anledning til en rkke alvorlige sociale , miljmssige og konomiske konsekvenser i den pgldende region .
<P>
Vi har brug for at f den samlede fiskerflde skret ned , og det m betyde , at subsidierne skal anvendes til ophugning af fiskerfldens overkapacitet , og eventuelt til sttte af de fiskere , der rammes af de ndvendige foranstaltninger , men vi br ikke bruge subsidierne til nybygninger og ombygninger af fiskerflden .
Endvidere har vi brug for at f etableret en meget mere effektiv flles fiskerikontrol .
Til det punkt skal kommissren vide , at der ogs vil vre sttte at hente .
<P>
Jeg kan ikke tilslutte mig hr . Varelas betnkninger .
Jeg synes , at de begge gr i den gale retning .
Jeg hber , at en bredygtig fiskerireform kan gennemfres inden nytr , og det kunne vre interessant at hre , om kommissren kan bekrfte , at der fortsat arbejdes efter denne tidsplan , og give sine vurderinger af mulighederne .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , som led i reformen af den flles fiskeripolitik har Kommissionen foreslet en ndring af forordningen om strukturpolitikken for fiskeriet i form af hasteforanstaltninger for ophugning af fiskerfartjer , herunder sgar forhjede ophugningsprmier i en tid , hvor EU ' s budget i vrigt skres ned .
<P>
I vores forhandling under t om dette forslag vil jeg gerne frst benytte lejligheden til at takke ordfreren , Varela Suanzes-Carpegna , for det fremragende arbejde , som han har stillet til vores rdighed .
Ligesom ordfreren mener jeg , at Kommissionens forslag for strstedelen ikke kan godtages .
Uden at jeg fuldstndig vil afvise begrebet ophugning , m jeg dog ppege det uafvendelige i en sdan foranstaltning og henlede opmrksomheden p de voldsomme sociokonomiske omkostninger , som den indebrer i den medlemsstat , som jeg reprsenterer , og ikke mindst i den region , som jeg kommer fra , Algarve .
<P>
Forholdene i Portugal er disse : 50.000 arbejdspladser i fiskerisektoren , 90 % af fartjerne er gamle og sm og beskftiger sig med ikke-industrielt fiskeri .
Jeg erindrer om , at der findes andre foranstaltninger , der ikke er uafvendelige , og som p en mindre drastisk mde kan bidrage til at skabe balance mellem fldens kapacitet og fiskebestandene .
Portugal har ihrdigt opfyldt og ligefrem overskredet de flerrige handlingsplaner , til forskel fra andre medlemsstater , der ikke har gjort noget , eller som oven i kbet har get deres fldekapacitet uden overhovedet at blive straffet for det .
Det er med stigende bekymring , at Portugal ser Kommissionen se bort fra disse forhold , afsl inspektion og blindt fastholde , at alle skal yde de samme ofre .
<P>
Med hensyn til Kommissionens forslag rejser den pludselige omprogrammering af strukturfondene for fiskeriet ( FIUF ) alvorlige betnkeligheder over midlerne p svel det juridiske som det finansielle og budgetmssige plan .
Det er derfor p alle planer helt urimeligt at omprogrammere de midler , der allerede er afsat frem til 2006 og aftalt med de nationale og regionale instanser og de konomiske og sociale aktrer .
Som ordfreren s rigtigt sagde det , virker Kommissionens forslag snarere som et spring ud i det uvisse .
<SPEAKER ID=114 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , frst mange tak for den meget udfrlige forhandling , som vi har frt med hinanden her .
Jeg vil gerne sige flgende til alle dem , der har refereret til ulykken med tankeren Prestige : Det blev mske ikke sagt rigtigt tydeligt i mit frste indlg , men vi - det vil sige tjenesterne , som i Generaldirektoratet for Energi og Transport er ansvarlige for sprgsml om skibstransport under ledelse af Loyola de Palacio , miljeksperterne under ledelse af Margot Wallstrm , eksperterne i strukturfondene og mine eksperter - har sammen oprettet en task force-gruppe .
Alle disse eksperter har for lngst vret i Galicien sammen og udviklede ider p stedet sammen med de ansvarlige myndigheder til , hvordan man kan hjlpe bedst muligt her .
<P>
Hvad angr det umiddelbare fiskeriansvarsomrde , ved De , at der iflge de regler , vi har , for jeblikket kun kan anvendes 4 % af de samlede fiskeristrukturmidler til sdanne kompensationer i forbindelse med katastrofer .
Jeg har sagt , at det er for lidt .
Vi skal gre mere her , og jeg er ogs ved at gennemfre det .
Der vil ogs fra min side vre den maksimale fleksibilitet , som vi overhovedet kan tilbyde under overholdelse af lovene .
Desuden er vi ogs parate til sammen med den spanske regering at se p , hvordan vi kan anvende fiskeristrukturmidlerne bedst muligt i denne forbindelse .
Vi nsker ogs at vre s fleksible , at vi f.eks. ligeledes kan optage de aktiviteter , som grupper eller organisationer fra fiskerisektoren gennemfrer i fllesskab , i denne erstatningsordning .
<P>
Vi br virkelig ikke lade forrsagerprincippet fuldstndigt ude af betragtning her , men der er derudover , som De ved , netop ogs en slags solidaritet , og det i form af en fond p 300 millioner euro , hvor Kommissionen allerede for lnge siden - allerede for mange mneder siden - forlangte , at den skulle ges op til 1 milliard euro .
Her er det ikke op til Kommissionen at trffe de ndvendige afgrelser , men det er en afgrelse , som Rdet skal trffe .
<P>
Nu til torskeplanerne og den mundtlige foresprgsel .
Her m jeg med al tydelighed tilbagevise det , sprgeren sagde her , nemlig at det hele kun er baseret p forldede data og derfor egentlig ikke er srligt relevant .
Det er de nyeste data , der overhovedet findes , og det er ikke tilfldige forskere , der har foretaget bedmmelserne , men det har forskere , der kommer fra alle medlemsstater , og som sammen udgr en gruppe , der ogs betales af medlemsstaterne , og som i fllesskab skal enes om en holdning .
At sige her , at det er et akademisk arrangement , som man ogs kan ignorere , hvis man nsker det , er efter min mening fuldstndig malplaceret !
<P>
Her blev der hovedsageligt anvendt fangstdata fra 2001 .
Hvis 2001 viser s dramatiske resultater , er det fuldstndig klar logik , at 2002 kun vil give endnu mere dramatiske resultater .
At tro , at alle disse fisk har fortrukket sig til Island , er ogs en illusion !
Hvorfor er situationen i Island bedre ?
Fordi islndingene allerede for mange r siden indfrte en flerrig forvaltningsplan for torsk .
Her er det os , der har noget at indhente , og ikke omvendt !
Her skal man nok referere mere til virkeligheden , hvis man nsker at komme videre .
<P>
Hvad angr betnkningerne , vil jeg isr referere til ndringsforslagene .
I Jov Peres-betnkningen vil jeg frst kommentere forvaltningen af bestandene .
Jeg optager gerne ndringsforslag 4 , 14 , 27 og 30 , for ogs efter Kommissionens mening skal sociale og konomiske aspekter vre en del af fiskeriforvaltningen .
ndringsforslag 2 m jeg dog afvise , fordi konomiske overvejelser ikke skal holde for som undskyldning for at udvande de ndvendige foranstaltninger .
ndringsforslag 24 , 31 og 99 skal jeg ligeledes afvise , for vores formulering om forrsagerprincippet er i overensstemmelse med den internationale havret og m derfor heller ikke blive udvandet .
<P>
ndringsforslag 19 og 50 er indholdsmssigt ikke noget problem , men i og for sig tager vi allerede hensyn til miljtanken i selve forrsagerprincippet , og derfor er disse forslag efter min opfattelse slet ikke ndvendige .
Jeg glder mig dog over Deres sttte til de flerrige forvaltningsplaner , hr . Jov Peres , og optager gerne Deres ndringsforslag 1 , 3 , 6 , 29 og 32 .
ndringsforslag 35 og 36 kan jeg ikke acceptere , for Rdet fastlgger jo alligevel rammerne for forvaltningsplanerne .
ndringsforslag 22 om de internationale retningslinjer for en bredygtig fiskeriforvaltning optager jeg derimod gerne . ndringsforslag 67 og 68 m jeg afvise .
Indholdsmssigt er jeg imidlertid enig med Dem i , at vi absolut skal have bedre videnskabelige data om bestande i tredjelande . Vi vil stile vores egen meddelelse herom til Parlamentet i forret 2003 .
<P>
Jeg er nu kommet til adgangen til farvandene og bestandene .
Her vil jeg gerne accepetere ndringsforslag 8 og 46 , men ndringsforslag 70-74 og 94 m jeg afvise , for 12-milezonen skal efter min opfattelse bevares .
Jeg afviser ogs ndringsforslag 45 , fordi vi alligevel vil kontrollere adgangsbegrnsninger i 2003 som Shetland Box .
ndringsforslag 9 , 47 , 95 og 97 om et erhvervsomrde p 50 smil for det yderste randomrde m jeg afvise i den foreslede form , fordi det er et nationalt retsanliggende .
Jeg afviser ndringsforslagene om relativ stabilitet , fordi jeg tror , at den relative stabilitet er en vsentlig bestanddel af vores flles fiskeripolitik .
<P>
ndringsforslag 28 og 76 kan jeg imidlertid acceptere .
ndringsforslag 11 m jeg dog afvise , fordi den juridiske tjeneste bde under Kommissionen og under Rdet er enige i , at systemet for de vestlige farvande skal ndres . Disse medlemsstater skal derfor i fremtiden behandles p lige fod med andre medlemsstater , hvad angr den fiskeriindsats , der er fastsat for dette omrde .
<P>
Hvad angr fldepolitikken , glder det mig , at vores forslag generelt er blevet godt modtaget af ordfreren , og jeg kan ogs bifalde disse forslag .
Jeg kan ogs acceptere ndringsforslag 44 . Vi skal dog tage hjde for fllesskabsbestemmelserne om databeskyttelse .
Jeg kan ogs acceptere ndringsforslag 78 .
ndringsforslag 7 , 26 , 34 og 39-43 m jeg imidlertid afvise , for de giver indholdsmssigt overhovedet ikke noget nyt , men skaber derimod en rkke praktiske problemer .
<P>
Nu til Deres ndringsforslag til afsnittet om kontrol .
Det skal helt sikkert bemrkes meget positivt , at mange her forholder sig positivt til en skrpelse af kontrollen og en gennemfrelse af en flles fiskeripolitik .
Jeg optager ogs gerne ndringsforslag 51 , 57 og 61 . ndringsforslag 51 og 57 vil jeg imidlertid optage i en lidt ndret form .
ndringsforslag 52-56 og 62 kan jeg ikke acceptere .
ndringsforslag 12 kan jeg heller ikke acceptere , for vi har brug for effektive instrumenter for at kunne gre dem , der overtrder reglerne , ansvarlige for de skader , de anretter .
Hertil hrer netop ogs kvotefradrag .
<P>
Hvad angr afsnittet om beslutningsprocesser og hringer m jeg afvise ndringsforslag 21 , 37 , 65 , 66 , 80 , 84 og 86-89 af hensyn til den institutionelle ligevgt .
Deres ndringsforslag 64 og en del af ndringsforslag 85 vedrrende de regionale rdgivningsorganer og kravet om , at sdanne ogs skal oprettes i tredjelande , vil jeg gerne optage .
Endelig kan jeg desvrre ikke acceptere Deres ndringsforslag 69 , for grundprincipperne er fremover indeholdt i vores nye rammeforordning .
<P>
Til ndringsforslagene i de to Varela Suanzes-Carpegna-betnkninger kan jeg sige , at jeg vist som det frste gjorde klart , hvad der er Kommissionens holdning hertil .
Jeg m virkelig med beklagelse konstatere , at der med mange af ndringsforslagene simpelthen sigtes mod at bevare status quo .
Det er ikke acceptabelt for mig , og derfor m jeg ogs afvise de ndringsforslag , der refererer hertil .
Jeg er nemlig overbevist om , at det ikke giver mening at fordele midler til ophugning med n hnd og at finansiere nye skibe med den anden , for det betyder virkelig ikke andet , end at presset isr p de truede bestande ges , og at denne meningslshed ogs subventioneres med skattepenge !
<P>
Heller ikke i forbindelse med eksport og joint ventures er jeg enig med Dem .
Disse mekanismer bidrager ikke til at reducere overkapaciteten i vores farvande , for de fartjer , som modtager prmier for joint ventures eller for eksport , har for strstedelens vedkommende allerede fr vret aktive i tredjelande .
ndringsforslag 3 om muligheden for at tilpasse programmeringen i den lbende strukturfondsperiode kan jeg acceptere .
Ved ndringsforslag 19 og 37 kan jeg acceptere den del , der sigter mod at fremme oplgning af et skib til andre forml end fiskeri .
Endelig mener jeg , at ndringsforslag 27 er overfldigt .
<P>
Hvad angr det sidste forslag om ophugning , m jeg desvrre afvise ndringsforslag 2 og 9 , for hvis vi forlanger af skatteyderne , at de skal finansiere oplgningen af skibe med ekstra offentlige midler , er det kun logisk , at vi samtidig omprogrammerer offentlig sttte til fornyelse af flden .
Hvad angr ndringsforslag 3-6 og 8 , m jeg ogs her sige Dem imod .
I mange r har forskerne nemlig gjort os opmrksom p , at vores flde er alt for stor , og at bestandene bliver mindre og mindre p grund af det store pres p fiskeriet .
TAC og kvoter og tekniske foranstaltninger alene , og ogs det har forkerne gentagne gange konstateret , er ikke tilstrkkelige !
Hvad angr de ekstra midler , som er ndvendige til ophugning , har vi opstillet beregninger , som beror p erfaringsvrdier .
Selvflgelig kan det kun vre skn , men de betragtes som vre grnser af et flertal af medlemsstaterne . Derfor kan jeg heller ikke optage ndringsforslag 3-6 og 8 .
<P>
ndringsforslag 7 er heller ikke acceptabelt for mig , for Kommissionen har i hj grad opfyldt sin forpligtelse og har indledt traktatbrudsprocedure mod de medlemsstater , der ikke har net deres fldeml .
Til ndringsforslag 10 kan jeg sige , at det handler om , at medlemsstaterne skal opfylde alle betingelser i MAP IV , alts de globale fldeml og delmlene , hvis de vil gre krav p en ekstra ophugningsprmie .
Alt andet ville diskriminere de medlemsstater , der til fulde har opfyldt fldemlene .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissren sagde , at han ikke kunne komme ind p princippet om relativ stabilitet , fordi det er en del af den flles fiskeripolitik .
Reformen af den flles fiskeripolitik , som vi skal indlede i dag og de kommende dage , bygger lige netop p princippet om relativ stabilitet , hvilket ikke er uforanderligt .
P den anden side sagde kommissren , at en anden ndring skulle bevare status quo .
<P>
Status quo i EF-farvande bevares af Kommissionen og hr . Fischler , hr. formand .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag svarende til denne mundtlige foresprgsel om torskekrisen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0389 / 2002 ) af Prez lvarez for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken Senegal om fiskeri ud for Senegals kyst , for perioden fra den 1. juli 2002 til 30. juni 2006 ( KOM ( 2002 ) 497 - C5-0493 / 2002 - 2002 / 0238 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=119 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg vil frst takke Dem , hr . Prez lvarez , for Deres betnkning om vores forslag til indgelse af en ny fiskeriaftale med Senegal .
Det glder mig , at De ogs sttter dette forslag .
Det gr det muligt for vores fiskere at fortstte fangstaktiviterne i Senegal frem til den 30. juni 2006 .
Protokollen er efter min opfattelse af stor interesse for begge parter .
Senegal modtager en finansiel ydelse p 16 millioner euro , og vi sttter Senegal i opbygningen af et bredygtigt fiskeri .
<P>
Desuden indsttes der flere senegalesiske sfolk og observatrer om bord p vores skibe , fangstmulighederne for vores skibe er blevet reduceret , i overensstemmelse med de senegalesiske forskeres informationer .
Fiskerizonen for Fllesskabets skibe blev begrnset , og kystzonen blev reserveret til den lokale flde af mindre omfang .
Endelig har vi i den nye protokol forhjet de obligatoriske landinger for den senegalesiske fiskeindustri .
Vores fiskerflde opnr stabilitet p grund af denne aftale , for den nye protokol lber i fire r , og fleksibilitet p grund af den nye beregningsmde for fangstmulighederne .
Det fremmer igen en strre udnyttelsesgrad og dermed et bedre cost-benefit-forhold .
De senegalesiske myndigheder bekrftede over for os , at omfanget af fiskeriet ikke truer bestandssituationen , for allerede i perioden 1997-2001 udgjorde Fllesskabets fangst i alt kun 1,7-3,3 % af den samlede fangstmngde i Senegal .
P den anden side havde vores skibe i 1997 en andel p 25 % af landingerne til den lokale industri .
<P>
Nu til ndringsforslagene .
Ved ndringsforslag 1 , 3 og 4 er jeg indholdsmssigt enig med Dem , men de er ikke ndvendige i denne form , synes jeg .
Kommissionen videregiver allerede nu de informationer , som forlanges her .
Det forpligter den interinstitutionelle aftale os jo allerede til og isr rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet .
ndringsforslag 5 kan jeg ikke acceptere , for det handler her om en protokol til en fiskeriaftale .
Som supplement til rammeaftalen er det derfor ikke ndvendigt med et nyt mandat til fornyelse af en protokol .
Hvad angr ndringsforslag 2 , m jeg afvise det for denne fiskeriaftale .
Men jeg forpligter mig til at foresl en sdan klausul ved forhandlinger om fremtidige fiskeriaftaler med tredjelande .
<SPEAKER ID=121 NAME="Prez lvarez (PPE-DE)">
Fru formand , jeg vil gerne kort henvise til den tidligere debat blot for at bede kommissren om at gre sit yderste for at fremme alle mulige foranstaltninger for at hjlpe Galicien . Jeg vil ogs bede Dem om at fremskynde indsatsen , fordi de skadelidte efter ulykken i Galicien har identitetskort og menneskelige ansigter - der er tale om fiskere , naboer , sm forretningsfolk m.v. Det er sandt , at den , der forvolder skaden , skal betale for den , og her skjuler de ansvarlige sig bag et juridisk net og under dkke af et anonymt aktieselskab .
Og her mener jeg anonymt i ordets bogstavelige betydning . Hr. kommissr , det ville mske vre en god id at fremme foranstaltninger vedrrende gennemsigtighed , klarhed og fleksibilitet samt vedrrende anvendelsesomrdet for lovgivningen vedrrende shandel .
<P>
Jeg vil nu g videre til fiskeriaftalen mellem EU og Senegal og sige , at vi br faststte fiskerimulighederne i senegalesiske farvande samt den finansielle modydelse .
Jeg mener , at vedtagelsen af en ny protokol om fiskerirelationerne mellem Senegal og EU - der er srlig vigtig , efter at det ikke lykkedes at n til enighed med Marokko - br hilses velkommen .
<P>
Som De sagde , har protokollen om fiskebestande i senegalesiske farvende minimale konsekvenser , da EU ' s fiskeriaktiviteter kun tegner sig for mellem 1,7 % og 3 % af de samlede fangster i dette omrde .
Endvidere har EU-fartjer fet frre fiskerimuligheder p grund af flsomme bestande og tekniske foranstaltninger , herunder en biologisk hvileperiode p to mneder , der er vedtaget med henblik p at beskytte fiskebestandene og minimere risikoen for konkurrence med den ikke-industrialiserede fiskerflde .
<P>
Jeg vil ikke sige alt for meget , fordi en stor del af informationerne allerede findes i betnkningen .
Jeg vil imidlertid gerne have lov til at sige , at med hensyn til demersalt fiskeri er mulighederne for pelagisk fiskeri forsvundet , og mulighederne for tunfiskeri ligger fortsat p samme niveau .
Jeg vil ogs gerne nvne , at den finansielle modydelse fra EU ges fra 12 millioner euro til 16 millioner euro rligt , og at 3 millioner euro ud af de 16 millioner euro er remrket til mlrettede foranstaltninger for udvikling af den lokale industri og de senegalesiske myndigheders uformelle lfte om at tildele 50 % af det samlede bidrag til fiskerisektoren , hvilket beklageligvis ikke nvnes i aftalen . Det er ellers vigtigt , fordi den senegalesiske konomi er strkt afhngig af fiskeindustrien , og n ud af seks aktive senegalesere er beskftiget i denne sektor .
<P>
Jeg vil ogs fremhve , at den biologiske hvileperiode er obligatorisk i modstning til de enkle bestemmelser i den forrige aftale . Det nvnes ogs , at formlet med at forbyde dybvandsfiskeri er at sttte bevarelsen af srbare arter , fremme sektoren for mindre fiskere og forsvare bredygtigheden af fiskeriet i Senegal .
Indfrelsen af mindre tilladte bifangster og strre maskestrrelser viser vigtigheden heraf .
<P>
Det er ogs vigtigt at ge antallet af senegalesiske smnd om bord p EU-fartjer .
Hr. kommissr , jeg vil gerne fremhve en henvisning til ndringsforslag 3 , der har et klart socialt indhold - jeg er medlem af Udvalget om Sociale Anliggender - og som sikrer ensartede arbejdsvilkr for alle smnd , der er beskftiget p EU-fartjer , uanset om de er EU-smnd eller ej .
EU ' s charter om grundlggende rettigheder indeholder derfor ingen sondring , og i frste artikel pointeres det , at den menneskelige vrdighed er ukrnkelig .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det ser ud til at vre en god aftale . En gennemfrlig aftale er altid den bedste .
Aftalen er helt klart et kompromis , og ofte - nsten altid - skal begge parter komme med indrmmelser , for at man kan n frem til en aftale .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet har ikke for vane at komme med lyknskninger , men jeg synes , at det er en god aftale , og at vi br lyknske Kommissionen .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0390 / 2002 ) af Lage for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Republikken Angola om fiskeri ud for Angola , for perioden fra 3. august 2002 til 2. august 2004 ( KOM ( 2002 ) 495 - C5-0492 / 2002 - 2002 / 0237 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , frst mange tak til Dem , hr .
Lage , for Deres betnkning . Det glder mig , at De sttter dette forslag .
Det gr det muligt for Fllesskabets fiskerfartjer at f adgang til de angolanske farvande indtil den 2. august 2004 .
Den nye protokol er til gensidig gavn for Fllesskabet og Angola . Den indeholder nogle fornyelser , som jeg gerne vil anfre her .
Med henblik p et bredygtigt fiskeri kontrolleres bestandene i de angolanske farvande hvert r af forskere p stedet .
Grundlaget for disse videnskabelige resultater og flgen af disse videnskabelige resultater vil vre , at fangstmulighederne tilpasses efterflgende .
36 % af de finansielle ydelser er bestemt til etablering af et partnerskab mellem EU og Angola for at videreudvikle forskning , fiskeri af mindre omfang , uddannelse og akvakulturen .
Det er en betydelig forbedring i forhold til de 28 % , som vi havde til mlrettede aktioner i den sidste protokol .
Bortset fra tunfiskerne skal alle fiskerfartjer tage seks angolanske sfolk om bord i stedet for som hidtil fem .
P denne mde skabes der yderligere 160-180 arbejdspladser lokalt .
<P>
Jeg vil gerne komme med en kort bemrkning til ndringsforslagene .
Her vil jeg hovedsageligt henvise til det , som jeg sagde fr i forbindelse med aftalen med Senegal .
Hvad angr sprgsmlet om at optage medlemsstaternes forpligtelse i henhold til forordning 500 / 2001 , nemlig at skibene skal deklarere deres fangst i tredjelande , er det ikke muligt .
Men jeg er parat til at optage denne forpligtelse i en ny aftale , for det er noget , der skal forhandles om .
<SPEAKER ID=126 NAME="Lage (PSE)">
Fru formand , hr. kommissr , rede medlemmer , kommissren har allerede sagt det vsentligste , nemlig at betnkningen bifalder resultatet af forhandlingerne mellem Kommissionen og Angola , og glder sig over den mde , som forhandlingerne blev afsluttet p . Protokollen tilbyder interessante fiskerimuligheder for medlemsstaternes flder og er i dag , tror jeg , den nststrste efter den aftale , som er undertegnet med Mauretanien .
<P>
Den nye protokol er den niende i rkken , siden fiskeriaftalen mellem EF og Angola trdte i kraft i 1987 .
Denne nye protokol dkker perioden mellem august 2002 og august 2004 og giver adgang for 33 tunfiskerfartjer og 22 rejefiskerfartjer , idet fiskekvoterne er fordelt mellem Frankrig , Spanien og Portugal , hvor det skal bemrkes , at den foregende protokol gav adgang for 43 tunfiskerfartjer fra EU , en smule mere end nu .
<P>
Hvad angr bundfiskeriet , har Spanien fet broderparten , og Portugal , Italien og Grkenland deler resten .
Den rlige finansielle modydelse er steget fra 14 millioner til 15,5 millioner , hvilket m bifaldes , da det er et bidrag , som EU yder til fiskeriets udvikling i Angola .
5.500 millioner euro pr. r vil g til srlige foranstaltninger inden for forskning , overvgning og kontrol , som kommissren allerede s udmrket har redegjort for .
<P>
Fru formand , rede medlemmer , jeg vil ndigt slutte dette korte indlg uden at nvne det forhold , at Angola er et forfrdeligt og chokerende paradoks . Angola er et meget stort land , med en befolkning , der runder de 13 millioner , og det har formidable ressourcer i undergrunden som f.eks. olie og diamanter - man kan blot anfre , at olien , hvis produktion vil stige i de kommende to r , udgr omkring 15 % af USA ' s forbrug - men de fleste af disse penge gr ikke til de mennesker , der i Angola er ofre for en frygtelig tragedie af sult og elendighed .
En rapport fra Den Internationale Valutafond hvder sgar , at 4 millioner euro er ledt uden om statens regnskab og alts er forsvundet bort ad indviklede og uigennemskuelige kanaler .
<P>
Betyder det , at EU ikke skal sttte Angola ?
Nej !
Det betyder , at Angola er kommet ind i en ny fase af sin af borgerkrig , dd og delggelse s hrgede historie .
Og Angolas fiskeindustri er meget interessant .
Jeg kan huske - selv om det altid er farligt at ty til hukommelsen - at jeg i en bog om Angolas historie , om Angolas konomi , har lst , at der i 1973 , hvor Portugal endnu administrerede landet som kolonimagt , i de angolanske havne blev landet omkring 490.000 t fisk .
I 1999 blev der landet omkring 190.000 t fisk , hvilket betyder , at Angolas fiskeri er get meget tilbage , men nu er ved at komme til krfter igen , til dels fordi det ikke mere er en statsindustri , men primrt er overget til privat virksomhed .
Det betyder ogs , at der , hvis de videnskabelige data ikke modsiger mig , stadig er mange fiskemuligheder i Angola , og at Angolas farvande er rige p fisk .
Fiskeriet udgr 3 % af Angolas bruttonationalprodukt , siger teksterne ogs , hvorfor enhver indsats til gavn for den angolanske fiskerikonomi er positiv .
Jeg vil derfor gerne lyknske kommissren og Kommissionen for det opnede resultat .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst takke vores ordfrer , Carlos Lage , for denne meget velstrukturerede betnkning , der ogs er meget klar i dens forslag .
Som han har nvnt , er det endnu en fornyelse af fiskeriaftalen med Angola , der begyndte i 1987 og nu bliver fornyet nok en gang .
Som det ogs blev anfrt , fisker EU ' s fartjer i disse farvande efter tun , rejer , bundarter og - p forsgsstadiet - ogs nogle pelagiske arter .
<P>
I denne nye protokol er der en beskeden , men tydelig stigning i dybhavsfiskeriet , men et klart fald i tunfiskeriet , hvilket giver anledning til bekymring , s meget mere som der inden for de senere r med de mange tunvandringer er sket en stor nedgang , der i vid udstrkning skyldes det , som vi kalder " IUU " , alts illegal , unregulated and unreportet fisheries .
Der foregr alts et stort ulovligt tunfiskeri , isr i de tropiske farvande , i Guinea-bugten f.eks. , hvor tunfiskene drbes , inden de nr at formere sig .
Den mindre tunkvote i aftalen med Angola er nok ikke uden forbindelse med dette ulovlige fiskeri i alle de tropiske farvande .
<P>
Det m ogs fremhves , nr vi skal opregne EU ' s finansielle modydelse , der ogs stiger , at der desuden m tages hjde for afgifter , som rederne skal betale .
EU ' s ydelse stiger , som det ogs klart fremgr af betnkningen , fra 14 til 15,5 millioner euro , og det er faktisk vigtigt at bemrke , at 35 % af disse midler er remrket til at udvikle fiskerisektoren .
<P>
Jeg tror ogs , at det er vigtigt at nvne , at denne aftale med Angola reprsenterer en progressiv udvikling i fiskeriaftalerne med tredjelande .
Den betragtelige allokering af midler til fiskerisektoren er et vigtigt element og viser , at det lader sig gre at afslutte fiskeriaftaler med en udviklingskomponent .
Jeg mener , at vi m se fordomsfrit p disse forhold , og at fiskeriaftalerne m vre en integreret bestanddel af den flles fiskeripolitik , for disse aftaler kan vre gavnlige for svel tredjelandene , hvis udvikling de befordrer , som for EU , hvis markeder bliver bedre forsynet .
<P>
Sluttelig mener jeg , at det ogs ville vre fornuftigt at knytte dette an til reformen af den flles fiskeripolitik , s de fartjer , der skal hugges op i EU , kan indg i de blandede selskaber , der fisker i disse farvande .
Jeg vil ogs gerne p vegne af min gruppe , PPE , nvne , at vi agter at sttte denne betnkning , som vi finder srdeles velunderbygget .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Fru formand , den flles fiskeripolitiks fuldstndige , totale og uvrdige fiasko og det flgende fald i fiskebestanden betyder , at EU nu m lgge deres net lngere og lngere ud for at tilfredsstille de omfattende spanske krav .
Det er ikke nok at delgge Nordsen . Nu str Afrika for tur .
<P>
Der er nu indget aftaler med 16 tredjelande .
I dag drfter vi Angola og i henhold til Verdensnaturfonden vil denne aftale berve et srbart afrikansk kystsamfund et vrdifuldt aktiv .
Hver gang en aftale er forhandlet , har min kollega Nigel Farage kraftigt anmodet Dem om at se p delggelsen af miljet og , hvad der er mere alvorligt , de mange hundrede ddsfald blandt fiskerne i Afrika syd for Sahara , som bde fra EU er skyld i hvert r .
<P>
Omfanget af denne tragedie bekrftes af udtmmende beviser fra Mauretanien og Senegal .
Den foragt , som vores indlg er mdt med , har fet mig til at tro , at de fleste af Dem kommer fra en fremmed planet .
Der findes en bedre mde .
For 10 r siden smed Namibia de spanske bde ud og tog kontrol over de namibiske territoriale farvande p 200 mil .
I dag arbejder 14.000 mennesker i en industri med en indtjening p 350 millioner amerikanske dollars om ret .
Vi br vlge Namibia-modellen , hvis vi virkelig nsker at hjlpe den tredje verden .
Lad os holde op med at udnytte disse fattige lande , og lad os tilskynde dem til at modernisere deres industrier .
Lad os indse , at de eneste velfungerende fiskeriforvaltningsordninger i verden er dem med national kontrol .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( forretningsordenens artikel 120 )
<SPEAKER ID=130 NAME="Martinez (NI)">
Det er alle Europas farvande , der skal genopbygges .
Afmatningen af fiskeressourcerne er en realitet , selv om det kan diskuteres , hvor trovrdige de instrumenter , der anvendes til mling af omfanget af overfiskeriet , er .
<P>
Vores instrumenter til forvaltning af fangsterne , markedet , flden og forholdet til tredjelande kritiseres af erhvervet .
Kommission vil erstatte Ministerrdet for at trffe beslutninger .
Den fremturer med destruktion af fartjerne og endda med ikke-finansiering af moderniseringen .
Dette medfrer , ud over at man bringer fiskernes sikkerhed i fare , problemer med illoyal konkurrence .
Mens vi lgger vores egne fiskere hindringer i vejen , fisker de andre , tredjelandene , ls .
<P>
Vi har ikke stort rderum .
Selv akvakultur er ikke en rigtig lsning , nr man for at fremstille 1 kg opdrtsfisk m sprede 4-7 kg fiskemel .
Det er netop industrifiskeriets begrnsning .
<P>
De mulige lsninger er velkendte : regionalisering af forvaltningen for at skabe mere fleksibilitet , bedre videnskabelig udvikling af ressourcerne for at undg alle anfgtelser , tt samarbejde med erhvervet ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 )
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0400 / 2002 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen om strmlining af den rlige koordinering af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken ( udvidet samarbejde mellem udvalg ) ( 2002 / 2215 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=133 NAME="Karas (PPE-DE)">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige flgende til den foreliggende betnkning : For det frste har Lissabon-strategien som ml at gre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden , en konomi , der kan skabe en bredygtig konomisk vkst med flere og bedre job og strre social samhrighed .
For det andet har vi til det forml brug for en konomisk , beskftigelses- , uddannelses- og forskningspolitisk samt socialpolitisk strategi , der er udviklet i fllesskab af medlemsstaterne , Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
For det tredje udvikler Europa fortsat markedskonomien til en social markedskonomi og er ved at vove det nste skridt og gre den kosociale markedskonomi til et ordensprincip i det 21. rhundrede .
Som det hedder s smukt , bliver det 21. rhundrede Europas rhundrede og , tilfjer jeg , hvis vi nsker det !
<P>
For det fjerde har vi med Lissabon-strategien og den kosociale markedskonomi , hvis vi mener det rligt , endelig overvundet klassetnkningen om kapital mod arbejde , socialpolitik versus konomisk politik , stat versus privat , Europa versus medlemsstater .
For det femte ville det vre s nemt , hvis vi kunne blive enige om principperne om , at konomi skaber arbejde , og at alt , hvad der skaber arbejde , er socialt , at den sociale samhrighed og miljbeskyttelsen i betydningen bredygtighed sttter hinanden .
Forudstningerne herfor er ikke primrt statskapitalen , men den menneskelige kapital , ikke lighed for alle , men konkurrencen om ider , der styrker kontinentet Europa som helhed .
<P>
For det sjette skal det derfor ogs understreges , at der ikke er fastlagt en konomisk politik p fllesskabsplan , men at den primrt henhrer under medlemsstaternes ansvarsomrde , og at den i henhold til artikel 99 af medlemsstaterne skal koordineres og anses for at vre et anliggende af flles interesse .
For det syvende glder vi os derfor over den generelle strategi i Kommissionens meddelelse om strmlining af den rlige koordinering af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
Denne koordinering er ndvendig for at opn de flles ml trods forskellige kompetencer .
Koordineringen forudstter imidlertid ogs , at medlemsstaterne laver deres lektier , at de videregiver hurtige , klare informationer fra medlemsstaterne til Kommissionen , at deres eget ansvar i hele konceptet defineres , for hver kde er kun s strk som det svageste led , at eurozonen i hjere grad er bevidst om sit ansvar inden for Europa .
Vi krver i punkt 18 i betnkningen meget indgende , at den afgrende rolle , som arbejdsmarkedets parter spiller i gennemfrelsen af Lissabon- / Gteborg-strategien , alts parterne p det europiske arbejdsmarked , skal styrkes gennem afholdelse af et effektivt socialt trepartstopmde , og at Europa-Parlamentet deltager heri .
Vi regner overhovedet ikke retsstridighederne mellem institutionerne for noget , men vi skal derimod fremme den sociale dialog i fllesskab og inddrage lnmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne .
<P>
Vi forlanger ligeledes en strre legitimitet i foraerne og i denne proces , det vil sige inddragelse af Europa-Parlamentet , det vil sige strre medbestemmelsesret .
Vi understreger i punkt 8 i betnkningen , at den , der nsker denne procedure med strre demokratisk legitimitet , skal tnke p , at den nye tidsplan for pakken af retningslinjer giver Europa-Parlamentet mindre tid til at udarbejde sin udtalelse , end det har vret tilfldet tidligere .
<P>
Vi bifalder , at der bliver strammet op p processen .
Vi bifalder , at det vigtigste punkt er gennemfrelsen .
Vi bifalder den prcise tidsplan og afstemning , og vi bifalder , at det frer til en styrkelse af et strategisk og mellemlangt politisk koncept .
Lad os srge for , at denne meddelelse fyldes med liv , s er vi kommet Lissabon-strategien et vigtigt skridt nrmere .
<SPEAKER ID=134 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , de konomiske udsigter er ikke de bedste i jeblikket , og EU har indset , at det er ndvendigt med en mere effektiv koordinering af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
<P>
Kommissionens forslag om en strmlining af koordineringen har pkaldt sig interesse fra alle institutioner , og der er afholdt utallige diskussioner p forskellige niveauer , hvilket viser , at der ikke blot er tale om et teknisk forslag , sdan som det ved frste jekast kunne se ud til . Det er selvflgelig styret af vigtige politiske ml ssom effektivitet og gennemsigtighed i anvendelsen af dagsordenen fra Lissabon samt betydningen af den europiske beskftigelsesstrategi , der nu er endeligt etableret efter fem r i praksis .
Jeg vil gerne takke ordfreren hr . Karas og den ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , hr .
Bullmann , for et meget veludfrt stykke arbejde . Jeg vil begrnse mine kommentarer til nogle f grundlggende punkter .
<P>
For det frste lgges der i betnkningen vgt p det mellemlange aspekt .
Det betyder , at vi skal vre langt mere sparsomme , nr vi ndrer og reviderer retningslinjerne .
I april 2003 vil Kommissionen for frste gang godkende en pakke af retningslinjer i overensstemmelse med det nye program for en trerig periode frem til 2006 .
Vi skal undg vsentlige ndringer i retningslinjerne inden midtvejsvurderingen i 2006 .
Vi har bevist , at det er langt bedre at holde sig til retningslinjerne og srge for at f dem anvendt end hele tiden at tilfje nye elementer .
<P>
For det andet vil denne vgtning af det mellemlange aspekt krve strre disciplin af alle de involverede - Kommissionen , Rdet , Europa-Parlamentet og alle andre interesserede parter .
Selvflgelig vil Kommissionen hvert r gennemg beskftigelseshenstillingerne til de enkelte lande for at sikre sig , at de stadig afspejler den politiske udvikling i de enkelte medlemsstater .
M jeg minde Dem om , at vi i henhold til traktaten er forpligtet til at udarbejde denne rlige rapport , der udfres som en gennemfrelseskontrol .
Det bringer mig videre til det andet aspekt , der er konsistens og komplementaritet .
Det er meget vigtigt , at de to procedurer komplementerer hinanden , hvis vi skal have den bedst mulige koordinering mellem den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
Tidligere havde vi en rimelig overlapning , men undertiden var der ogs modstridende tilgange til de to strategier .
<P>
For det tredje er der behov for fokus p anvendelse .
Nu hvor beskftigelsesstrategien har vret i brug i en rrkke , har vi identificeret de grundlggende praktiske problemer og den klft , der ofte opstr mellem forelggelsen af nationale handlingsplaner vedrrende beskftigelse og deres gennemfrelse .
Jeg vil srligt understrege , at denne strmliningsprocedure gerne skulle resultere i et tttere samarbejde ikke blot mellem de forskellige rd - kofin-Rdet og rdet om beskftigelse skal tydeliggre og effektivisere deres samarbejde - men ogs mellem EU ' s institutioner .
Jeg tror , at hele Parlamentet - og selvflgelig hele proceduren - vil nyde godt af den foreslede strmlining af procedurer , srligt gennem mere gennemsigtig information , hvor de primre elementer af anvendelsen af finanspolitikker og beskftigelsespolitikker prsenteres p en koordineret mde .
Jeg vil gerne minde Dem om , at oplysningerne om disse to procedurer tidligere ofte er kommet p forskellige tidspunkter , hvilket har skabt en del forvirring .
<P>
For det fjerde er strmlining ensbetydende med en bedre styringsmodel for disse procedurer , hvilket igen betyder et mere effektivt samrd med Europa-Parlamentet og strre inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det civile samfund .
Det store problem i forbindelse med evaluering af beskftigelsespolitikkerne er , at hverken arbejdsmarkedets parter eller de nationale parlamenter har vret ordentligt involveret .
<P>
Endelig m jeg sige , at dette forslag respekterer behovet for selvstndige procedurer som fastsat i traktaten .
Kort sagt udgr de konomiske retningslinjer de overordnede rammer for den konomiske politik , men beskftigelsesstrategien har den forndne grad af autonomi .
Det glder mig , at Parlamentet sttter denne strategi .
<P>
Hvad skal der s ske herefter ?
Hele proceduren falder sammen med gennemgangen af beskftigelsesstrategien .
Vi prsenterer en frste meddelelse i januar 2003 , og de dokumenter - meddelelsen om revurderingen af beskftigelsesstrategien og udkastet til en flles rapport - som vi udsendte for en mned siden , bliver de to grundlggende politiske dokumenter , og de skal diskuteres , s vi p Rdets forrsmde kan begynde at anvende den nye procedure med retningslinjerne .
Vi har en lang tradition for at samarbejde med Europa-Parlamentet om beskftigelsesstrategien .
Jeg tror , at vi nu har mulighed for at f et endnu mere effektivt og betydeligt samarbejde .
<SPEAKER ID=135 NAME="Bullmann (PSE)">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentet har arbejdet meget koncentreret p forslaget fra Kommissionen , meget koncentreret og meget enigt .
Vi var hurtige , vi blev enige om en efter min mening god udtalelse under ledelse af vores kollega , hr . Karas , p tvrs af udvalgs- og gruppegrnser .
Men prcis det , at vi har arbejdet hurtigt og enigt , gr det ogs muligt for os at formulere klare krav til profilen i den politiske koordinering , som skal udfres her .
<P>
For det frste er der ikke noget tidspunkt , ikke noget sekund , ikke noget minut , hvor man kan udstte en eller anden udformet legitimation , de sociale ml fra Lissabon , den beskftigelsespolitiske ambition fra Lissabon-agendaen en endimensional fortolkning af det indre marked .
Dette skal vre helt klart , og det skal udtrykkes i den procedure , vi vlger .
Tvrtimod , kun den , der tager konkrete skridt hen imod social integration , kun den , der udvikler det fulde potentiale i mennesket i Europa og stter det i arbejde , har mulighed for at gennemfre den krvende agenda fra Lissabon .
<P>
Jeg siger det meget bevidst i den aktuelle diskussion om arbejdsmarkedsreformen og om reformen af de sociale sikringssystemer .
Naturligvis har vi brug for fleksible , tilpasningsegnede systemer , men vi har ogs brug for moderne systemer .
De er moderne , nr de ogs kan tilbyde sikkerhed , sikkerhed i forbindelse med jobsgning , sikkerhed i arbejdet , sikkerhed i tilflde af sygdom , alder eller invaliditet .
Derfor er den konomiske reform et middel til at f og forny den europiske socialmodel , ikke omvendt .
Den , der nsker det , skal placere mlene for konkurrenceevne , for social sikring og fuld beskftigelse p samme niveau .
Vedkommende skal finde veje til at relatere disse ml til hinanden og lade dem sttte hinanden gensidigt .
Den , der nsker det , skal ogs srge for , at de relevante rdsgrupperinger og afdelinger i Kommissionen inddrages p lige fod , og at der f.eks. ikke opstr nye hierarkier , eller at gamle hierarkier cementeres .
Vi vil i Deres forrsberetning , vi vil i Deres guideline package mle Dem p , om De opfylder disse ml , og om De holder det , som strmliningkonceptet lover .
<P>
For det andet m den , der nsker at opfylde mlene fra Lissabon og Gteborg , ikke lngere give afkald p miljdimensionen .
Vi skal udnytte hele potentialet i miljpolitikken for at gre den anvendelig til kvalificering og beskftigelse .
For det tredje minder hr . Karas i sin betnkning med rette om , at konomisk politik er et anliggende af flles interesse , som skal koordineres .
Hvis vi nsker at koordinere det , skal vi ogs have mod til at tale om investeringer og om en offensiv p dette omrde i betragtning af ca . 8 % ' s arbejdslshed og en vkstrate p under 1 % .
Europa-Parlamentet vil deltage i denne diskussion , og vi skal sikre vores juridiske stilling i den forbindelse .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Fru formand , vi fra De Kristelige Demokrater sttter forslaget fra hr . Karas og Kommissionen .
I forbindelse med den konomiske politik og beskftigelsespolitikken i EU nrmer vi os mere og mere sandhedens time .
Kravene og mlstningerne fra Lissabon og Gteborg skal nu konkretiseres .
Det er vigtigere med forenklinger end med strmlininger .
Det er vigtigt med get kommunikation , get benhed og get indsigt .
For os kristelige demokrater er det ogs vigtigt at sl fast , at vi str over for en social , kologisk og etisk forankret markedskonomi i Europa .
Den skal vre menneskevenlig .
Den skal vre familievenlig .
Den skal give plads til kreativitet med personligt ansvar , men ogs til tryghed og initiativ .
<P>
Den bne koordinationsmetode str ikke for strmlining , men den giver medlemsstaterne mulighed for inden for rammerne af et tttere samarbejde at finde de lsninger , som er bedst for hvert enkelt land .
Det er vigtigt , at miljmlstningen fra Gteborg sttes i forbindelse med kravet om konomisk vkst og det sociale sammenhold for at opn de tre dimensioner .
Vi beklager , at Kommissionen ikke har taget dette med i sin meddelelse .
<P>
Lad os som kristelige demokrater ogs lgge vgt p , at tillid samt etiske og moralske vrdier er grundlggende for den sociale og konomiske udvikling .
Hvis der ikke er tillid og et etisk og moralsk grundlag i konomien , kan den ikke udvikles .
Europa-Parlamentet m f strre indflydelse , uden at den skal krve beslutningsmyndighed .
Det handler om at give Europa-Parlamentet ikke blot ret til nrvr , men ogs tid .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det er vigtigt , at kandidatlandene hurtigt kommer ind i dette arbejde , og at ogs de regionale og lokale myndigheder fr en aktiv rolle .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Fru formand , Kommissionens meddelelse omfatter egentlig et forslag fra Europa-Parlamentet , som vi har diskuteret igen og igen her i Parlamentet siden anden etape af Den konomiske og Monetre Union , nemlig et forslag om at forsge at afstemme og forene de forskellige politiske omrder meget strkere .
Vi har altid vret af den opfattelse , at det kun kan fungere , hvis alle politiske omrder behandles lige , og hvis alle rd under ledelse af Rdet ( almindelige anliggender ) ogs betragtes som ligevrdige .
<P>
Beklageligvis krvede det frst Lissabon-processen - det var trods alt seks r senere - for at tage en sdan chance reelt , og derfor er jeg meget glad for , at vi ikke lngere er i tnkefasen nu , men i gennemfrelsesfasen , og vi har egentlig , fru kommissr , store forventninger til Kommissionen om , at der faktisk ogs finder en afstemning sted nu .
Europa har hrdt brug for det .
Jeg siger det ikke kun med henblik p konomisk politik og beskftigelsespolitik , men netop ogs med henblik p socialpolitik og miljpolitik .
<P>
Europa har hrdt brug for det , fordi vi ikke har rd til den luksus at undlade at koordinere .
Delors-Kommissionen fastslog engang , at den manglende koordinering af politikker koster vkstpoint , og det betyder ogs automatisk , at det koster arbejdspladser i EU .
Vi er henvist til , at denne tilstand ophrer , og derfor skal det nye dokument virkelig hilses velkommen .
Det skal dog kun hilses velkommen , hvis det kan baseres p en mere sikker datasituation end den , vi har i dag , og vi ogs kan gre det klart for borgerne , at koordineringsprocessen ikke kun er et nyt europisk vokabular eller instrument , som slet ikke kan st sin prve i praksis .
<P>
Hvad vil jeg sige med det ?
Det ville vre vigtigt , hvis vi reelt kunne understrege , at bestemte konomisk-politiske og beskftigelsespolitiske eller miljpolitiske afgrelser i en medlemsstat ogs ville skade eller gavne samfundskonomien og arbejdsmarkedet og miljet i en anden EU-stat , stoppe eller lamme udviklingen eller ogs fremme den , og det ville vre ndvendigt , at statistiske data ville kunne levere de rigtige angivelser .
De europiske erhvervsforskere konstaterer med beklagelse , at det ikke har vret tilfldet hidtil .
<P>
Vi har imidlertid brug for en koordineringsprofil , og denne profil kan ogs blive tydelig i sprgsmlet om , hvordan vi samler investeringer , f.eks. i forbindelse med investeringerne i forskning og udvikling , hvor Europa desvrre stadig har meget at indhente .
Det er dog vigtigt , at Parlamentet inddrages som led i en interinstitutionel aftale , senest nr konventet har gennemfrt sin reform , ogs via en traktatndring .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Fru formand , der er ingen koordinering og ingen procedurer , der er effektive , nr den politiske vilje mangler .
Det er der , man m begynde .
Der blev offentliggjort gode mlstninger i Lissabon og Gteborg , men afstanden mellem erklringer og handlinger er enorm .
EU har store konomiske vanskeligheder . Vksten er svkket , og de offentlige og private investeringer er meget svage .
Der mangler kvalifikationer . Stabilitetspagten og den monetre politik omhandler ikke disse udfordringer .
De sender alt tilbage til medlemsstaterne og koordinationsmetoderne , der er udarbejdet af staterne , kan ikke fungere , hvis EU ikke samtidig affatter og ivrkstter flles politikker .
Der findes ikke en egenlig europisk konomisk politik p grund af forskellene mellem landene .
Koordinationsmetoderne medregner ikke de konomiske interaktioner mellem landene .
Og der er endnu ikke globale tanker om den europiske konomi og eurozonen , set i sammenhng med globaliseringen . Vi har endnu ikke tilbudspolitik , netvrk , menneskelige kapaciteter .
Vi er stadig et omrde med konkurrence p det lovmssige og skattemssige omrde , hvor selve begrebet social markedskonomi ikke er accepteret .
Dette vil efter min mening ikke vil blive inkorporeret i den kommende forfatning . Og s har jeg slet ikke nvnt , at der fortsat findes en veritabel modstand mod den offentlige konomi .
<P>
Hermed kommer jeg til de institutionelle procedurer .
Det , vi foreslr Kommissionen , er rent teknokratisk .
Jeg gr ind for samling af materialer , oprettelsen af en driftsperiode .
Jeg er enig i princippet vedrrende denne rationalisering .
Dog vil dette ikke fjerne de frnvnte politiske forhindringer , derfor fremstter jeg disse forslag .
For det frste giver traktaterne ingen solid fllesskabsbase til den konomiske politik .
Imidlertid er det ndvendigt frst og fremmest at oprette denne base i konventet .
For det andet findes der intet statistisk og analytisk trovrdigt vrktj , navnlig med hensyn til den sociale samhrighed og bredygtige udvikling .
Man m frst og fremmest give Unionen midler til at tnke og analysemidler , der lever op til dens erklringer .
For det tredje har de foreslede procedurer endnu ikke nogen demokratisk vrdi .
Man m frst og fremmest have en stor offentlig behandling af situationerne og mulighederne inden Kommissionens pakke samt en efterflgende evaluering af det civile samfund og de folkevalgte og ikke kun af Kommissionen .
For det fjerde tror jeg ikke , at Europa-Parlamentet i dag vil vre i stand til at forhandle og at vlge en sammenhngende linje for den konomiske politik .
Alt for mange holdninger brer prg af udelukkende nationale interesser og ideologiske opfattelser .
Nr dette er sagt , er Parlamentet bedre placeret end Rdet og Kommissionen til at behandle og vurdere den konomiske politik .
En rlig interaktiv diskussion mellem de nationale samfund og fllesskabsinstitutionerne p initiativ af Parlamentet er alts ndvendig .
Kun sledes kan Kommissionen udarbejde sine forslag , og kun sledes kan beslutningen komme tilbage til Rdet , men Parlamentet vil p denne mde kunne f en ratifikationsbefjelse .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at uden en flles politisk vilje og en flles demokratisk procedure vil samordningen af de nationale politikker ikke fungere .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn (PSE).">
Fru formand , den betnkning , som vi nu diskuterer , er et vigtigt skridt p vejen mod gennemfrelsen af mlstningerne fra Lissabon . Jeg er som hr .
Karas og hr . Bullmann ganske skuffet over , at det endnu en gang er lykkedes for Kommissionen at glemme de beslutninger , som blev truffet p topmdet i Gteborg , og som indebrer , at miljet ogs skulle udgre et aspekt i Lissabon-processen .
<P>
Selv om jeg mener , at det er godt , at ordfreren opfordrer Kommissionen og Rdet til at medregne den bredygtige udvikling i rationaliseringen af den politiske harmonisering , kan det gres betydelig mere klart end p Kommissionens mde .
Faktum er , at der foruden manglen p en forgelse af mlstningerne fra Lissabon med en mlstning for miljet fortsat findes mange sprgsml , som stadig skal lses .
Vi har stort set hele aftenen diskuteret fiskeripolitik , men dette glder ogs en vurdering af landbrugspolitikken , som er et omrde , som vi kommer til at redde med de sttteordninger , som vi ved er skadelige .
Vi m desuden srge for , at de miljskadelige sttteordninger afvikles .
Det indgr i begrebet " bredygtig udvikling " , men det ser ikke ud , som om Kommissionen rigtig har accepteret eller tnkt det igennem endnu .
<P>
Mlstningen for topmdet til nste forr m vre at skabe en balance i forholdet mellem de tre dele fra dagsordenen fra Lissabon-mdet frst og fremmest ved at udvikle miljdimensionen samt fortsat at skrpe og konkretisere begrebet bredygtig udvikling i alle de tre dimensioner fra dagsordenen .
Kommissionen skal gre dette meget mere direkte .
Frem for alt skal man srge for , at miljindikatorerne tages alvorligt , hvilket reelt ikke diskuteres frend nogle dage , inden Rdet skal trffe beslutning om dette .
Hele arbejdet med bredygtig udvikling i denne sag er helt forkert og gr alt for langsomt fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg mener ligesom flere andre talere , at Kommissionens meddelelse er meget snver .
Det , som diskuteres , er en strmlining af de konomiske retningslinjer og retningslinjerne for beskftigelsen .
Vi er dog enige om , at begrebet skal udvides .
Vi har brug for en miljproces , og vi behver ikke mindst ogs en social proces som et vigtigt led i den samlede proces , der blev udviklet p mdet i Lissabon .
Disse fire dele , som alle har en selvstndig betydning , skal samordnes .
Ellers skabes der en ubalance , og derved vil beskftigelsespolitikken ndre karakter . Derved bestemmes den nemlig ikke lngere af forbindelsen til det sociale perspektiv , men bliver let en strukturpolitik , som medfrer , at beskftigelsespolitikken bliver en slags refleks eller spejlbillede - eller et vedhng .
<P>
Det er uhyre vigtigt at tale om social integration , om arbejde i det hele taget og arbejde af god kvalitet . Mange af disse ting plejer Kommissionen at fremfre .
Jeg undrer mig bl.a. over , at Kommissionen taler med dobbelt tunge .
Ofte lgger Kommissionen nemlig vgt p sdanne gode sociale mlstninger . Samtidig savnes disse synspunkter i netop denne specifikke meddelelse .
Jeg synes , det er s alvorligt , at jeg gerne vil komme med en slags advarsel .
Hvis det er sledes , at dette ikke bare er en tilfldighed , men en tendens , s vil den balance og harmoni , som skulle vre konsekvensen af beslutningerne fra Lissabon , blive erstattet af en konflikt p arbejdsmarkederne og af det , som vi frhen kaldte klassekamp .
Vi ser allerede sdanne tendenser i dag p arbejdsmarkedet i Europa , og det vil blive endnu tydeligere .
Hvis vi fr denne slags konflikter at sls med , tror jeg , at det nsten er det vrste , der kan ske for den konomiske udvikling i Europa .
<P>
Endvidere vil jeg tilfje noget , som har med synkronisering og harmonisering at gre .
Nu diskuteres en slags horisontal harmonisering af konomien og beskftigelsen p europisk plan .
Jeg mener , at man ogs m tale om de sociale og miljmssige sprgsml .
Samtidig findes der en harmonisering mellem niveauerne p det vertikale plan .
Det allerstrste problem , som vi str over for , hvilket ogs bl.a. kommissren ved , at jeg altid plejer at vende tilbage til , er , at det ikke hjlper , hvor meget vi s end harmoniserer p det europiske plan , s lnge vi ikke fr en bedre koordinering mellem det europiske plan og det nationale plan , og s lnge de nationale arbejdsmarkeder ikke er tilstrkkeligt bne .
Jeg vil gerne lgge srlig vgt p dette , eftersom der bl.a. findes lidt lse formuleringer om , at de nationale parlamenter skal have mere indflydelse .
Det skal udtrykkes mere klart , og det skal drftes , hvordan det skal foreg .
Mit svar er altid , at man skal lgge ansvaret hos de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke vores ordfrer hr . Karas .
Han har fet den meget udfordrende opgave at strmline koordinationsforanstaltningerne .
Jeg bifalder virkelig Kommissionens bestrbelser i den henseende , og jeg vil gerne takke vores kommissr fru Diamantopoulou , fordi De har vret s modig at foresl disse punkter .
<P>
Jeg vil ikke vre Parlamentets sorte fr i dag , men jeg tror , at vi ogs br vre kritiske , nr det drejer sig om at udvide den bne koordinationsmetode til forskellige omrder .
Parlamentet siger , at der er to vigtige punkter i betnkningen .
Hvis De finder betragtning E i Karas-betnkningen , vil jeg lse et uddrag herfra : " der henviser til , at en mere strmlinet kontrol af gennemfrelsen i form af en ny gennemfrelsespakke krver information om gennemfrelsen af de politikker om Europa , hvilket frer til en vurdering af gennemfrelsen p de relevante politikomrder .
" Det er en stning fra betnkningen , og den viser , at gennemfrelse af aktuelle koordinationsmekanismer er meget vigtig for Parlamentet .
Vi har ikke set nok konkrete resultater fra koordinationsmekanismerne , og vi har brug for konkrete resultater .
<P>
Parlamentets anden bekymring vedrrer Parlamentets rolle , og De kan se ud fra alle betnkningerne , at vores rolle som parlament , som en reprsentant for borgerne , er til stor bekymring for os .
I arbejdsgruppen vedrrende konomisk governance i konventet , som jeg var medlem af , mente flertallet af medlemmerne , at Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen burde spille en rolle , og at de bne koordinationsmetoder og processer burde indarbejdes i forfatningstraktaten .
Desvrre var jeg i undertal i arbejdsgruppen , da jeg mener , at den overordnede mlstning med den bne koordinationsmetode er at vre fleksibel , og at den ikke skulle indg i traktaten .
Vi br bruge de nuvrende mekanismer .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi (PSE).">
Fru formand , jeg er meget tilfreds med den betnkning , som vi nu skal vedtage , og det er jeg ikke mindst p grund af den omfattende behandling af strategien for bredygtig udvikling , der blev fastlagt i Lissabon , og som blev defineret nrmere i Gteborg . Det er ikke en formel , der skal samle konomiske , beskftigelsesmssige og miljmssige mlstninger under n hat , men derimod en integreret indfaldsvinkel med det forml at rette sektorpolitikkerne og de horisontale politikker mod en ny udviklingsopfattelse .
P denne mde ptager vi os reelt vores ansvar over for de kommende generationer og udviklingslandene .
<P>
Jeg vil gerne kort sige et par ord om de instrumenter , der er ndvendige for konkret at gennemfre denne strategi .
Hvis man virkelig mener , at social kvalitet og miljkvalitet ikke er en biting , men hrer med til vksten og er vsentlige for konkurrenceevnen , lader det mest velegnede gennemfrelsesinstrument til at vre den bne koordinationsmetode , som dog br forbedres og rationaliseres , sdan som der str i betnkningen , ikke mindst nr det glder Europa-Parlamentets inddragelse . Parlamentet skal i vrigt vre meget bedre rustet til denne opgave .
<P>
En sdan politiks succes afhnger af den reelle inddragelse af alle institutionsniveauer og alle sociale aktrer .
Hvis denne inddragelse ikke gres udbredt , bliver udviklingen ikke bredygtig .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at gre opmrksom p et problem , som i vrigt ogs eksisterer efter det civile samfunds kontaktgruppes mening .
I det forelbige udkast til forfatningstraktat , som konventets formand fremlagde , er der slet ingen henvisninger til begrebet " bredygtig udvikling " .
Hvis ikke vi genindfrer det , som vi allerede slog fast i traktaten og p mdet i Gteborg , vil det vre et egentligt kulturelt og politisk tilbageskridt , der i vrigt vil mindske Europas indflydelse p den internationale scene .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Fru formand , til forret p det srlige topmde efterprves Lissabon-strategien igen .
Det handler ikke kun om at bedmme gennemfrelsen af mlene , men ogs om at korrigere foranstaltninger og integrere nye elementer .
Sledes besluttede Rdet foruden den konomisk-politiske og beskftigelsespolitiske dimension at tilfje en tredje , den kologiske . Vores kolleger har allerede gjort opmrksom p det .
Det er fuldstndig uforsteligt for mig , at Kommissionen afviser at optage kologiske ml .
I Udvalget om konomi og Valutasprgsml samt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har vi diskuteret en eventuel ny version af stabilitetspagten .
Min gruppe , PPE-DE-Gruppen , er imod enhver opbldning . Det skader euroens stabilitet og skaber angst blandt borgerne .
Jeg betragter den gede inddragelse af arbejdsmarkedets parter som flge af et socialt trepartstopmde og en mere intensiv makrokonomisk , social dialog som vrd at bemrke .
<P>
Der er efter min mening tre vigtige punkter i den glimrende betnkning , som Othmar Karas har udarbejdet .
For det frste skal afstemningen mellem konomisk politik , beskftigelsespolitik og social integration forbedres .
De retningslinjer , som fastlgges rligt , er hovedelementer for koordineringen af beskftigelsespolitikken .
Men det er beklageligt ved mange medlemsstater , at de er enige i mlstningen , men at der mangler konkret gennemfrelse .
<P>
For det andet skal Europa-Parlamentet inddrages omfattende i forberedelserne af forrstopmdet .
Derfor er det ndvendigt i planlgningsfasen at have tilstrkkeligt tid til at prve Kommissionens forslag .
Det har vi brug for !
Vi forventer af konventet , at vores stilling som reprsentanter for borgerne styrkes yderligere . EU-traktaten br ndres , idet vi fr yderligere medbestemmelsesrettigheder p alle niveauer af koordineringsprocessen .
<P>
For det tredje hvad angr de fremtidige medlemmer af EU : Med henblik p gennemfrelsen af de ambitise ml i EU om at vre den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden om otte r skal tiltrdelseslandene integreres i rette tid .
Vi opfordrer Kommissionen til at inddrage de ansvarlige organer i disse lande p en teknisk , men isr ogs logistisk effektiv mde .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0401 / 2002 ) af Thorning-Schmidt om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici p grund af fysiske agenser ( stj ) ( 17. srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( PE-CONS 3666 / 2002 - C5-0501 / 2001 - 1992 / 0449A ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , vi glder os over det meget vigtige skridt , der i dag tages inden for arbejdsmilj .
Forslaget om arbejdstagernes eksponering for risici p grund af fysiske agenser blev fremsat for otte r siden , og frste del - om stj - blev vedtaget i r .
Derfor ved vi nu , hvor vanskelig - bdet teknisk og politisk - denne lovgivningstype er .
P vegne af Kommissionen vil jeg derfor lyknske Europa-Parlamentet og i srdeleshed medlemmerne af Forligsudvalget med gennemfrelsen af en bde teknisk og politisk overordentlig vanskelig betnkning .
<P>
Dagens endelige direktivforslag indeholder tre vigtige resultater .
For det frste giver det bedre beskyttelse af arbejdstagerne i alle konomiske sektorer - herunder ogs stransport og flytransport , der ikke er omfattet af den nuvrende lovgivning .
For det andet anerkendes det , at musik- og underholdningsindustrien udgr et srtilflde , og denne industri fr derfor en overgangsperiode p fem r til at udarbejde de ndvendige adfrdskodekser , s arbejdstagerne og arbejdsgiverne kan leve op til deres retlige forpligtelser . Og for det tredje snkes stjgrnsen fra 90 dB - som stammer fra 1986-direktivet - til 87 dB .
Det er helt sikkert et fremskridt .
<P>
Vedtagelsen af dette direktiv markerer afslutningen p anden del af Kommissionens forslag om risici p grund af fysiske agenser .
Der skal arbejdes mere med de sidste to dele af Kommissionens forslag , nemlig elektromagnetiske felter og optisk strling .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne opfordre medlovgiverne til at fortstte bestrbelserne p at gennemfre disse lovgivningsmssige rammer om fysiske agenser , der vil give os integrerede rammer for beskyttelse af arbejdstagerne , og som rlig talt har ligget alt for lnge p forhandlingsbordet .
<SPEAKER ID=148 NAME="Thorning-Schmidt (PSE)">
. Fru formand , tak til kommissren , fordi hun til sidst kom ind p de vrige fysiske agenser , for s slipper jeg for at sige , at det stadig er en del , vi mangler , og det glder mig , at Kommissionen stadig har placeret det hjt p sin dagsorden .
Vi ved alle sammen , at stj er et meget alvorligt arbejdsmiljproblem .
Det er et omrde , der er fuldstndig videnskabeligt belyst .
Vi ved , at der faktisk skal meget lidt stj til for at give varige hreskader .
Vi ved ogs , at hreskader kan fre til nedsat arbejdsevne , eller til at man muligvis slet ikke kan f en plads p arbejdsmarkedet igen .
Det er alts meget alvorlige forhold , vi taler om .
<P>
Jeg er derfor yderst tilfreds med , at vi i morgen kan vedtage et direktiv , der giver arbejdstagerne bedre beskyttelse end den , de har i dag .
Der er sledes tale om et bedre direktiv . For det frste fordi vi nu omsider fr en rigtig vre grnse for den stj , lnmodtagere m udsttes for .
Jeg havde gerne set , at den var lavere , og det har jeg ogs foreslet .
Jeg havde ogs gerne set , at man ikke medregnede beskyttelsen fra personlige vrnemidler , men der er alligevel tale om en forbedring .
Den anden meget positive ting er , at der i direktivet systematisk lgges vgt p den forebyggelse , der ogs tales s meget om i rammedirektivet .
Forebyggelsen ligger i aktionsvrdier , men vi har i forbindelse med direktivet ogs lagt vgt p , at man skal sikre tilstedevrelsen af velfungerende hrevrn .
<P>
Der er imidlertid en rkke andre bestemmelser , vi skal undg .
Vi skal ivrkstte alternative arbejdsmetoder , der minimerer udsttelsen for stj .
Vi skal gennemg arbejdsudstyret p virksomhederne , og i det hele taget lgges der i direktivet vgt p , at arbejdsgiverne har ansvaret for at f det til at fungere .
Det giver forebyggelse , og det prciserer naturligvis ogs arbejdsgivernes ansvar i de enkelte arbejdssituationer .
<P>
Til slut et par ord om musik- og underholdningsbranchen .
Det er et meget omdiskuteret emne .
Vi har hrt om den britiske popindustri og om skkepibemusikanter , og alt dette har vret et spil i diskussionen .
Jeg vil meget gerne gentage , og det er ikke for at provokere nogen af dem , vi har diskuteret det med , at stj rent faktisk stadig er stj .
Ligegyldigt om det lyder smukt , eller om det lyder grimt , s kan stj give meget voldsomme hreskader .
Vi kan jo bare sprge os selv .
Vi ved jo , hvem der oftest bliver ramt af sygdommen tinnitus .
Det er netop mennesker , som har levet med smuk stj eller har vret pvirket af meget smuk stj , nemlig musik .
S vi ved , at stj er stj .
Jeg er glad for , at direktivet anerkender dette s klart .
I direktivet erkendes det ogs , at musikindustrien muligvis kan have svrt ved at gennemfre direktivets bestemmelser inden for den berammede tidsfrist .
Den har derfor fet forlnget fristen for gennemfrelsen af direktivet .
<P>
Jeg er ogs meget glad for , at vi har lagt vgt p forebyggelse og p at f tingene til at fungere i praksis .
Vi har fastlagt en overgangsperiode , men den skal ogs bruges til at udarbejde adfrdsnormer for hele musik- og underholdningsindustrien .
Jeg er meget tilfreds med disse adfrdsnormer , fordi de er fremadrettede , og fordi de p konkret mde vil hjlpe branchen til at overholde reglerne .
Det er ogs vrd at nvne , at de adfrdsnormer eller iden til adfrdsnormerne opstod under selve arbejdet i trilogen , og det er derfor et godt eksempel p , at samarbejdet i trilogen kan fre til konstruktive og positive resultater .
Det er ikke kun et sprgsml om , at man bekriger hinanden .
Man fr ogs gode ider , som kan fre til et godt kompromis , hvilket vi er mange , der er glade for .
I den forbindelse skal der selvflgelig ogs siges tak til Kommissionen for den rolle , den har spillet , og til Rdet for det gode samarbejde .
<P>
Til sidst vil jeg blot sige , at jeg er glad for , at vi har opnet et s bredt kompromis og stor opbakning her i salen .
Nu hber jeg , at Den Liberale Gruppe vil sttte dette kompromis og sledes bekrfte det , som dens medlemmer normalt siger i udvalget , nemlig at nr der foreligger videnskabelige data og klare beviser for , at et sprgsml udgr et problem for lnmodtagerne , s m vi ogs lovgive for at lse dette problem .
Det hber jeg , at de liberale vil leve op til i morgen .
Jeg ser frem til , at vi fr et rigtigt stort flertal for et godt direktiv .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg tror , jeg umiddelbart kan tilslutte mig ordfrerens sidste stning . Ogs PPE-DE-Gruppen og jeg glder os egentlig over den foreliggende betnkning og det kompromis , man er net frem til .
Efter min mening lgger vi med denne betnkning endnu en betydelig europisk sten til sundhedsbeskyttelsen af arbejdstagere , ogs selv om det desvrre stadig varer alt for lnge , fr vi fr flles europiske beskyttelsesstandarder .
I dette tilflde stammer det frste forslag jo helt fra 1993 .
Arbejdet med direktivet om beskyttelse mod stj har helt sikkert ikke vret let . Rdet og Parlamentet reprsenterede temmelig forskellige holdninger .
Men hensigten og formlet med forligsproceduren er jo netop , at der skal opns enighed p trods heraf .
Denne enighed kan i sagens natur altid kun vre et kompromis , men som sagt kan alle vel vre meget tilfredse med det foreliggende kompromis .
<P>
Beskyttelsen mod stj er objektivt set blevet get , de tekniske data og detaljer har den foregende taler allerede vret inde p .
De er imidlertid , og det er efter min mening vigtigt , entydige , og der er ingen tvivlstilflde eller et forvirrende vurderingsspillerum ved anvendelsen af dem .
Som noget nyt er der indfrt en forpligtelse for arbejdsgiverne til at stille personlige hrevrn til rdighed , at kontrollere disse med henblik p deres effektivitet og garantere , at de bliver anvendt .
Dermed konkretiseres arbejdsgivernes generelle omsorgspligt umisforsteligt .
Det var ogs vigtigt for min gruppe at tage hensyn til de srlige forhold inden for musik- og underholdningssektoren ved anvendelsen af direktivet .
Det bifalder vi ud fra et synspunkt om retssandhed og retsklarhed , for det giver jo ingen mening , at man s at sige permanent lukker jnene for , at direktivet de jure finder anvendelse p orkestermusikere , men de facto ikke anvendes af bekvemmeligheds- eller stetiske rsager .
Derfor er det ganske enkelt mere rligt at fastlgge en overgangsfrist her og lade de enkelte medlemsstater finde frem til deres egen metode sammen med arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at direktivet , hvor meget det end m bifaldes p papiret , ogs skal gennemfres i praksis .
Jeg fr i stadig strre grad det indtryk , at direktiver om beskyttelse af arbejdstagere godt nok tager sig godt ud p papiret , men ikke lngere s gerne bliver gennemfrt .
Det hnger muligvis sammen med den konomiske udvikling , men netop i vanskelige tider m vi navnlig vre opmrksomme p , at direktiverne ogs bliver gennemfrt .
Jeg siger det isr med hensyn til kandidatlandene , fordi vi ogs m foreg med et srligt godt eksempel dr .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Fru formand , jeg vil godt komplimentere ordfreren for hendes arbejde . Jeg glder mig meget over resultatet af forliget p omrdet , men jeg m dog ogs dryppe et par drber malurt i bgret .
Det oprindelige direktiv om fysiske agenser dkkede fire omrder . Stj var et af dem , men det oprindelige direktiv om stj fra 1986 skulle have vret revideret i 1991 .
Nu er vi nsten gennem 2002 , og frst nu foreligger der en revideret tekst .
<P>
Vibrationer var et andet emne , men det tog Rdet otte r at n frem til en flles holdning til vibrationer , og - som kommissren sagde - vi mangler stadig at se p aspekterne vedrrende felter og blger og optisk strling .
Det gr ufatteligt langsomt .
Imens bombarderes vi i stigende grad af felter og blger fra trdlse LAN , Bluetooth-udstyr , klasse I-lasere og lignende hjteknologisk udstyr .
Jeg hber , det gr op for Rdet , at det her haster .
<P>
Direktivet br hilses velkomment .
Det vil fre til direkte forbedringer .
Arbejdere udsttes i mindre grad for stj p arbejdet .
Deres reprsentanter vil deltage i risikovurderingen ved valg af hrevrn .
Vores forebyggende audiometriske undersgelse stilles til rdighed under visse betingelser .
Alt dette og meget andet glder jeg mig over .
<P>
Hvad angr musik- og underholdningsbranchen , mener jeg , vi har lagt os fast p en vldig god tilgang .
Medlemsstaterne skal , som vi har hrt , udarbejde en adfrdskodeks i samrd med arbejdsmarkedets parter og komme med praktiske retningslinjer for , hvordan arbejdsgivere og -tagere kan opfylde deres forpligtelser p omrdet .
Denne tilgang hilses i hj grad velkommen af de britiske musikeres fagforening , der har koordineret indsatsen fra musikeres fagforeninger p tvrs af EU .
<P>
Af tidsmssige hensyn vil jeg blot berre t yderligere punkt .
Der var mange , der i forbindelse med forligsforhandlingerne udtalte sig om vigtigheden af erhvervskonsekvensanalyser af forslag af denne type - grundige konsekvensanalyser .
Jeg vil her stille det sprgsml , som jeg ogs stillede i udvalget : Hvor stor vrdi skal vi tillgge det , at en person i 40 ' erne eller 50 ' erne faktisk er i stand til at hre og kommunikere med sine spde brnebrn ?
For det er gerne den del af hrelsen , der mistes ved arbejdsbetingede hreskader .
Jo , lad os endelig f en cost-benefit-analyse , men lad os tage alle omkostninger og fordele i betragtning , ikke kun de snvre finansielle aspekter .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Fru formand , der er sket meget , siden ordfreren frste gang fremlagde en betnkning for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Der er muligvis stadig problemer for underholdnings- og fritidsbranchen , men i resten af industrien tror jeg , arbejderne vil have let ved at leve med dette direktiv .
<P>
Hvis de oprindelige forslag var blevet vedtaget , var industrien i hele EU blevet decimeret og arbejdere kastet ud i arbejdslshed - det glder isr for byggebranchen , cementindustrien , mineindustrien og en stor del af ingeniromrdet - s det er gldeligt , at vi er net til en rimeligt fornuftig lsning og er vendt tilbage til Rdets holdning , hvor hrevrn kan tages med i betragtning ved mling af decibelniveauer .
Det er godt , at vi er vendt tilbage til ugentlige mlinger , hvis medlemsstaterne finder det ndvendigt .
<P>
Den ndring , der ville give fritids- og underholdningsbranchen fem rs udsttelse med gennemfrelsen , mens Kommissionen s p , hvordan der bedst kunne lovgives for denne branche under hensyntagen til de srlige forhold i f.eks. vrtshuse og klubber , gik desvrre tabt undervejs i forligsforhandlingerne , selv om en adfrdskodeks er bedre end det oprindelige forslag .
Det medgiver jeg .
Men i jeblikket gennemfres det aktuelle stjdirektiv ikke p vrtshuse og i klubber , hverken i Det Forenede Kongerige , i Danmark eller i mange andre medlemsstater .
Det gennemfres ikke , fordi det ikke kan fungere .
<P>
Hvis vi indfjer endnu et lag bureaukrati for vrtshus- og klubbranchen , skaber vi kolossale problemer .
Personligt ngter jeg at underskrive forliget , fordi jeg mener , vi kunne have fet mere fra Rdet .
<P>
Jeg stod alene bortset fra en enkelt bemrkelsesvrdig undtagelse , s jeg erkender , at afstemningen i morgen ikke gr nogen som helst forskel for det endelige resultat .
Ved hrdt arbejde har vi opnet et bedre resultat for bde industrien og arbejderne .
Vi kunne have gjort det bedre , nr det glder underholdnings- og fritidsbranchen , og jeg er ked af , at vi ikke udnyttede den mulighed .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Fru formand , lad mig begynde med at udtrykke min glde over at komme til orde fem minutter i midnat .
Jeg forestiller mig ofte - fordi det som regel er tilfldet med beskftigelseslovgivning - at der er tale om en sammensvrgelse fra sekretariatets side for at minde os om tbeligheden i arbejdstidsdirektivet , ikke fordi vi behver at blive mindet om lige prcis den tbelighed i det direktiv .
<P>
I dette tilflde er forligsteksten efter min mening et meget drligt kompromis om et ringe direktiv .
Det ville have vret meget bedre for begge parter at fastholde deres oprindelige holdning , s lovgivningen var faldet til jorden .
Jeg stemte klart imod . Jeg var den bemrkelsesvrdige undtagelse , som min kollega Liz Lynne omtalte .
Jeg stemte ogs imod i Forligsudvalget af denne grund , selv om det undervejs lykkedes os at udvande nogle af de mest forrykte ndringsforslag .
<P>
Hvad angr Det Forenede Kongerige , er de eksisterende stjforskrifter gennemtnkte , og strammere forskrifter p EU-plan er hverken ndvendige eller p deres plads .
Hr . Hughes nvnte vigtigheden af erhvervskonsekvensanalyser , og at de skulle vre grundige .
Det er jeg enig i .
Det er sigende , at der ikke har vret nogen ordentlig konsekvensanalyse af lovgivningen p EU-plan for at fastsl omkostningerne og fordelene ved det foreslede direktiv .
Der blev foretaget en i Det Forenede Kongerige , som viste , at omkostningerne langt oversteg fordelene , og mske er det derfor , EU valgte ikke at foretage nogen analyse .
Denne lovgivning afspejler ikke den virkelige verden .
<P>
Der er blot get to uger , siden Parlamentet vedtog direktivet om atypiske arbejdstagere , der kan medfre ekstraomkostninger og bureaukrati og tab af op til 160.000 midlertidige stillinger alene i Det Forenede Kongerige , og nu viser dette seneste direktiv , at EU fortsat opererer i en tidslomme , nr det glder beskftigelses- og sociallovgivning .
<P>
Endelig vil jeg godt tilfje , at mens lovgivningen er blevet behandlet i Europa-Parlamentet , har omrdet haft tre forskellige ministre hjemme i Det Forenede Kongerige , hvilket mske forklarer , hvorfor den britiske regering har reageret s vagt .
Svaret fra de britiske konservative bliver ikke vagt .
Vi holder p fornuften og stemmer imod .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Fru formand , kre kolleger , jeg er nu lidt overrasket over de sidste to indlg , for jeg gik da ud fra , at vi havde fundet frem til et fornuftigt kompromis i perioden fra frstebehandlingen til i dag som led i forligsproceduren , og at vi ogs havde forbedret Kommissionens forslag p et par punkter .
Efter min mening var forligsproceduren hurtig og resultatorienteret , Rdet var konstruktivt , og jeg fik ogs det indtryk , at PPE-DE-Gruppen og De Liberale havde bevget sig lidt hen i vores retning .
Jeg var af den opfattelse , at fornuften havde sejret !
<P>
Ikke desto mindre er der et aspekt , og her m jeg endda tilslutte mig de foregende talere , der m give os anledning til bekymring , nemlig den nationale gennemfrelse , dog ikke , som hr . Bushill-Matthews sagde , af tekniske rsager .
Jeg mener , der er en anden grund til , at vi skal vre bekymrede over gennemfrelsen .
Jeg hrte i dag om en professionel musiker , der arbejder i et bermt tysk orkester , og denne mand takkede nej til et interview af frygt for repressalier !
Her havde han nemlig kunnet berette om sine problemer inden for den professionelle musikbranche , og det turde han ikke . Jeg er sikker p , at det ikke er det eneste tilflde .
<P>
Arbejdsbeskyttelse , som fru Stauner sagde , er essential i det moderne arbejdsliv og ikke overfldig luksus .
For at give arbejdstagere i alle brancher , fra musik til industri , den sikkerhed , at de har ret til undervisning og instruktion i forbindelse med eksponering for stjrisici , at arbejdsgiverne skal gre dem opmrksomme herp , har direktivet bidraget med vigtige aspekter .
Til det forml har medlemsstaterne ogs flere instrumenter til rdighed , ikke kun muligheden for passiv beskyttelse af ret , men ogs indfrelse af nye arbejdsmetoder og udvikling af nye arbejdspladser , hvor stjen reduceres s vidt muligt .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Fru formand , som sidste taler i forbindelse med dette emne vil jeg gerne gentage og understrege , at direktivet med tiden vil gre arbejdsbetinget hretab som flge af stj og beslgtede lidelser til en saga blot .
Det er noget af en bedrift fra ordfrerens side , ikke mindst i betragtning af at der fra starten var en rkke meget vanskelige nationale holdninger til emnet , hvilket andre talere har vret inde p .
Det har krvet en stor indsats at n frem til denne holdning .
Hvad angr Det Forenede Kongeriges holdning , var der en rkke sprgsml , som skulle glattes ud .
Vi er nu net dertil , at vores regering - og her vil jeg godt udtrykke min forundring over det , hr . Bushill-Matthews sagde : Det kan godt vre , at der har vret tre ministre indblandet , men faktum er , at den britiske regering - som er en af de regeringer , der er mest interesseret i dette specifikke arbejdsmiljsprgsml - mener , at der er opnet en god balance mellem bedre beskyttelse af arbejderne og behovet for at undg undvendig regulering .
Jeg tror , det er vigtigt ikke at tegne et vrngbillede af arbejdsmiljsprgsml , nr der er blevet gjort s meget for at udjvne de nationale holdninger .
Fru Lynne talte meget om betydningen for musikere i underholdningsbranchen .
Det er der i det hele taget blevet sagt meget om i Det Forenede Kongerige .
Faktum er , at disse sektorer har vret tilfredse med , hvad der kunne have vret et langt mere vanskeligt direktiv .
Ordfreren br psknnes for de fremskridt , der er opnet .
Derfor stemmer jeg for .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0387 / 2002 ) af Jillian Evans for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets direktiv 86 / 609 om beskyttelse af dyr , der anvendes til forsg og andre videnskabelige forml ( 2001 / 2259 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=158 NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE)">
Fru formand , det ansls , at der i EU hvert r anvendes ca . 12 millioner hvirveldyr til udvikling og afprvning af medicin , vacciner , kemikalier og andre produkter .
Yderligere 9 millioner opdrttes og destrueres , da de er i overskud .
<P>
Siden direktiv 86 / 609 , som omhandler anvendelse af dyr til forsg , blev gennemfrt for over 16 r siden , er det sket store forandringer .
Det oprindelige forml med direktivet var at forebygge handelsmssige skvvridninger .
EU havde ikke dengang , som vi har nu , en forpligtelse til at se p dyrevelfrd inden for landbrug , forskning , transport eller det indre markeds politikker .
<P>
I dag er dyrevelfrd genstand for omfattende offentlig debat , og der er stigende interesse for og bekymring over anvendelsen af dyr .
Der er ogs sket store fremskridt inden for videnskab og forskningspraksis .
Denne udvikling samt mangler i den faktiske gennemfrelse af direktivet , hvor Kommissionen i renes lb har mttet skride ind over for mange tilflde af manglende overholdelse , gr det bydende ndvendigt at revidere direktivet .
<P>
Kommissionen har allerede forpligtet sig til at revidere direktivet til nste r .
Jeg hber , den vil sttte sig til de punkter , vi har fokuseret p i betnkningen , for der er mange erfaringer , vi kan lre af .
For det frste er der behov for et centralt EU-inspektionsorgan , der kan koordinere indsatsen mellem medlemsstaternes inspektrer , men som ogs har befjelser til om ndvendigt at besge anlg og tilbagekalde tilladelser .
I 1986 nskede Parlamentet et stende udvalg , der skulle overvge gennemfrelsen af direktivet , men det fik vi ikke .
Det har efter min mening vist sig at vre en fejltagelse .
<P>
Der er store forskelle medlemsstaterne imellem , nr det drejer sig om at indsamle information samt erstatte , nedbringe og raffinere dyreforsg .
Sledes har Kommissionen allerede offentliggjort to st statistikker om antallet og anvendelsen af forsgsdyr .
Data skal indsendes hvert tredje r .
De behver ikke at vre srligt detaljerede og skal ikke prsenteres i noget standardformat .
Nogle medlemsstater offentliggr meget detaljerede rlige statistikker , mens andre kun lige akkurat opfylder minimumskravene .
Det gr det vanskeligt at vurdere gennemfrelsen af direktivet .
Der er behov for rlige data i et standardformat .
<P>
Brugen af alternative forsgsmetoder er selvsagt afgrende .
Dyreforsg br ses som undtagelser fra reglen snarere end gngse videnskabelige procedurer .
Der gres store fremskridt med at finde alternativer .
Det er her , medlemsstaterne for alvor skal stte ind .
<P>
Dette hnger sammen med direktivets artikel 7 , stk . 2 , hvor der str , at dyreforsg ikke m udfres , hvis der p rimelig og praktisk mde kan benyttes en anden videnskabeligt tilfredsstillende metode .
Da Kommissionen i jeblikket ikke krver detaljerede statistiske oplysninger , er det umuligt at overvge , om denne artikel faktisk gennemfres .
Derfor anbefaler vi i betnkningen en central EU-database med oplysninger om alle dyreforsg , der er godkendt , aktuelt finder sted eller har fundet sted .
Det ville give mulighed for p EU-plan at kontrollere , om artiklen gennemfres , og at det samme forsg ikke udfres flere gange .
<P>
Mens antallet af dyr til forsg synes at vre faldende , er brugen af transgene dyr stigende .
Det var ikke til at forudse , da direktivet blev vedtaget i 1986 .
Derfor tager direktivet ikke behrigt hensyn til dette .
Transgene dyr skal inkluderes .
<P>
Endelig kommer der mange klager fra ngo ' er og andre organer og organisationer om brud p artikel 5 vedrrende dyrenes almindelige pasning og de forhold , hvorunder de anbringes .
Det problem kan i hj grad afhjlpes gennem et standardkursus p EU-plan , der omfatter dyrevelfrd og forsgsetik .
<P>
Der er fire ndringsforslag til betnkningen .
Jeg vil godt takke mine kolleger i Miljudvalget , og ikke mindst vil jeg takke hr .
Nistic , som har drftet sine ndringsforslag med mig .
Jeg beklager , at jeg ikke kan sttte ndringsforslag 1 og 2 , da de udgr en vsentlig svkkelse af betnkningen p et meget centralt punkt , nemlig brugen af primater , isr primater , der er fanget ude i naturen .
Jeg kan godt sttte ndringsforslag 3 .
<P>
Jeg tror , der er generel enighed i Parlamentet og Kommissionen om , at direktiv 86 / 609 hverken er tidssvarende eller effektivt , og at der skal ny lovgivning til .
Jeg hber , Kommissionen tager Parlamentets anbefalinger til sig .
<SPEAKER ID=159 NAME="Wallstrm">
Jeg glder mig over Europa-Parlamentets initiativbetnkning vedrrende direktivet om beskyttelse af forsgsdyr .
Jeg takker Parlamentet og fru Evans for deres initiativ og deres arbejde .
Betnkningen kommer lige prcis rettidigt til at fastholde engagementet i en gennemgribende revidering af direktivet .
<P>
I marts 2003 indkalder vi til et mde i en arbejdsgruppe af tekniske eksperter .
Eksperter fra alle interessentgrupper skal se nrmere p specifikke sprgsml , herunder dem , der tages op i betnkningen .
Jeg vil dog godt ppege , at udvikling og afprvning af vben p dyr og det foreslede forbud mod dette ligger uden for EU ' s kompetenceomrde .
<P>
Betnkningen fremhver ogs flere tilflde af ukorrekt gennemfrelse af direktivet i national lovgivning samt tilflde af ukorrekt praktisk anvendelse .
Vi har aktivt fulgt op p disse sager , og fire af de ni , der nvnes , er sledes allerede afsluttet med held .
<P>
Jeg hilser som sagt betnkningen velkommen .
Den giver et godt grundlag for en gennemgribende revidering af direktivet .
Jeg vil godt benytte lejligheden til at takke Dem for Deres sttte til vores todelte fremgangsmde ved ndring af direktivet .
Vi er i gang med trin 1 , der omfatter medtagelse af proceduren for teknisk tilpasning i direktivet .
Parlamentet vedtog forslaget uden ndringsforslag i juli 2002 .
Det har dog for nylig vist sig ndvendigt med en ndring af ordlyden , og Rdet vedtager sandsynligvis en flles holdning .
Derfor opfordrer jeg ogs til en hurtig vedtagelse ved andenbehandlingen .
<P>
Trin 2 i ndringsprocessen bliver selvflgelig den gennemgribende revidering .
Jeg vil godt endnu en gang understrege , at jeg ser Parlamentets betnkning som et vigtigt input , og jeg hber , at jeg kan regne med Parlamentets fortsatte sttte i vores bestrbelser p yderligere at forbedre forholdene for forsgsdyr i EU .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic (PPE-DE).">
Fru formand , Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder givet udtryk for stor lydhrhed og har erklret sig modstander af brugen af forsgsdyr , nr der er tale om forsg , som er gentagelser af allerede foretagne forsg i lande , der er langt fremme p det teknologiske omrde , nr der findes internationalt godkendte alternative metoder , og nr det drejer sig om produkter , som ikke er strengt ndvendige , f.eks. kosmetik .
<P>
I direktiv 86 / 609 opstilles en rkke retningslinjer og standarder , som de enkelte EU-lande skal flge for at sikre den strst mulige beskyttelse af dyrene . Jeg hber , at dette direktiv bliver gennemfrt i hele EU .
Men man m ikke glemme , at de , der vier deres liv til den videnskabelige forskning , er kvalificerede fagfolk , og det glder ogs Kommissionens videnskabskonsulenter , som sledes er fuldt bevidste om deres ansvar og udfrer forsgene med det endelige og dle forml at bekmpe sygdomme , der stadig er ddelige og uhelbredelige .
<P>
Man m desuden erkende , at det selv i dag er ndvendigt at anvende ikke-menneskelige primater til srlige forml .
De er nemlig ndvendige , nr man nsker at vurdere effektiviteten og sikkerheden af vaccine mod aids - som over 2 millioner mennesker dr af hvert r - og nr man nsker at fremstille vacciner af monoklonale antistoffer for at bekmpe visse sygdomme , f.eks. cancer , polio , tuberkulose og malaria , samt nr der ikke eksisterer nogen alternative metoder .
At hindre denne type forsg med primater ville bringe mange brns og voksnes liv i fare , fru kommissr , eftersom de ikke ville kunne f den medicin og de vacciner , som er livsvigtige for dem .
<P>
Jeg har stillet tre ndringsforslag .
Jeg har til hensigt at trkke ndringsforslag 2 tilbage , men holder fast ved ndringsforslag 1 og 3 .
ndringsforslag 1 er srlig vigtigt for mig , og derfor hber jeg , at det i morgen er fornuften og ikke flelserne , der sejrer . ndringsforslag 1 er netop af afgrende vigtighed for bevarelsen af den menneskelige sundhed .
Hvis ikke ndringsforslag 1 bliver vedtaget , bliver jeg - og det har jeg sagt til ordfreren - desvrre ndt til at undlade at stemme i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=161 NAME="Lund (PSE).">
Fru formand , frst en tak til fru Evans for en fremragende betnkning , og tak til fru Wallstrm for den positive modtagelse af Parlamentets betnkning .
Jeg synes , at vi med rette fr peget p medlemsstaternes drlige gennemfrelse af direktivet fra 1986 .
Jeg synes ogs , at betnkningen meget klart viser , at der er behov for at f strammet de gldende regler op .
Jeg kan fuldt ud sttte , at Kommissionen allerede nste r br forelgge et forslag om , hvordan dyreforsg fremover skal reguleres .
Blandt de opstramninger jeg gerne vil pege p , er der dels anvendelsesomrdet .
Jeg synes , at det er vigtigt , at dyreforsg ogs kommer til at omfatte anvendelse af dyr til undervisningsforml , og vi m se p forholdene for de transgene og de genmanipulerede dyr , der indgr i forsg .
Vi m fastlgge nogle klare etiske regler .
<P>
Jeg tror endvidere , at det er meget vigtigt , at vi fr en central database for godkendte dyreforsg , bde igangvrende og afsluttede forsg , og svel de positive som de forsg , der har vist sig at give et negativt resultat .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi fr en samlet database af denne art , sledes at vi undgr at gentage forsg , som allerede har vret afviklet .
Endelig vil jeg sttte fru Evans ' tanke om at f en bedre kontrol med dyrenes forhold , eventuelt gennem et flles EU-inspektrkorps , der kan vre med til at sikre , at reglerne overholdes .
Lad mig sige , at jeg kan sttte ndringsforslag nr . 3 , og at der vil vre " free vote " i Socialistgruppen om ndringsforslag nr .
4. Til gengld kan vi ikke sttte ndringsforslag nr . 1 og 2 .
Jeg ser frem til et udspil fra Kommissionen , som vil leve op til de forventninger , der - inspireret af fru Evans - er givet udtryk for i Parlamentets betnkning .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci (UEN).">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at sige , at det ikke er i overensstemmelse med min natur eller min overbevisning at vre med i det tvrgende parti af yderliggende dyrevenner . Jeg har aldrig vret vegetar , og jeg sover ikke med hunden liggende i sengen .
Jeg har dog den holdning , at selv om man ikke har pligt til at elske dyrene , har man pligt til at respektere dem .
Det er nemlig ogs en indikator for et folks civilisationsgrad .
Den nsten totale ligegyldighed , som adskillige medlemsstater i de senere r har udvist , nr det glder den korrekte gennemfrelse af direktiv 86 / 609 om forsgsdyr , de store mangler ved dette direktiv og det , at man har vret s lnge om at blive klar over ndvendigheden af at tilpasse det , bekrfter dog mindst to teorier . Det bekrfter for det frste , at dyrebeskyttelse er et tabuemne her i vores rige og velstende Europa , og for det andet , at de internationale konomiske lobbyer stadig har indflydelse p de sprgsml , der behandles i den frie politiske debat .
<P>
At indrmme det , som jeg indrmmer , nemlig at videnskabens fremskridt ogs sker ved hjlp af forsg , betyder ikke , at man skal give medlemsstaterne lov til at misbruge og krnke bestemmelserne og til at pfre forsgsdyrene undig lidelse .
Derfor skal Kommissionen fremskynde sin reformproces p omrdet samt ge kontrollen og overvgningen af de medlemsstater , som ikke overholder bestemmelserne . Og derfor skal Parlamentet med det forslag til beslutning , vi behandler i dag - uden at skabe konflikt mellem fornuft og flelser - vre modig nok til at g imod menneskets egoisme og ondskab og sl fast , at selv om det ikke skal g ud over den videnskabelige forskning , er det vores ufravigelige pligt at respektere forsvarslse dyr .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , det er sent , s jeg skal gre det kort .
Jeg glder mig over betnkningen .
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes ord .
Det glder mig , at alle mine ndringsforslag blev vedtaget i Miljudvalget .
Jeg vil ogs gerne takke min ven hr . Nistic , selv om der er et sprgsml , der skiller os .
Det er efter min mening ikke etisk forsvarligt at tage primater fra naturen .
Hvis man ikke mener , man kan klare sig uden dem , m man opdrtte dem .
<P>
Jeg kommer fra et land , hvor man ikke engang ville turde anbringe sdanne dyr i en zoologisk have - heller ikke i den smukkeste og ldste zoologiske have i verden , nemlig Schnbrunner Zoo .
Sidste gang , en farmaceutisk virksomhed vovede at flytte to chimpanser fra Afrika til strig , blev disse aber reddet .
De lever i dag , hjt elsket af befolkningen , og kendt som Liesl og Hiasl p et dyreinternat i Wien .
Der var engang en bermt engelsk jurist , der sagde nogle fine ord , nemlig at man med hensyn til dyr ikke kan sprge : Kan de tnke ? Kan de tale ?
Nej , sprgsmlet lyder : Kan de lide ?
Og det kan de !
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , det er altid en fornjelse at hre en engageret ordfrer og en engageret kommissr tale om deres flles interesse for denne sag .
Det har naturligvis gjort hele forhandlingen kortere , fordi den ikke har vret sprgende .
<P>
Jeg vil godt nvne to ting .
For det frste er det utroligt , at et direktiv udstedt i 1986 stadig ikke er fuldt gennemfrt i visse medlemslande .
Om ikke andet s har fru Evans ' betnkning i det mindste gjort opmrksom p behovet for at stte skub i processen , for nu er vi noget vsentligt i forbindelse med reformen af vores procedurer : Det afgrende er gennemfrelsen , hvordan det gres , ikke nytnkning .
<P>
Jeg er enig med hr . Lund vedrrende hr .
Nistics ndringsforslag . Med al re og respekt mener jeg ikke , at jeg kan sttte ndringsforslag 1 og 2 , som han har trukket tilbage .
Grunden er ganske enkelt , at de for mig synes at nedvurdere dyr , der fanges i naturen , som om de er en billig ressource , vi bare kan tage af , mens vi bekymrer os meget om forsgsdyr og dyr avlet i fangenskab .
Jeg mener ogs , vi i dette direktiv skal se nje p , prcis hvordan forsgsprocessen skal vre i fremtiden .
Fru Evans foreslr en nydelig trestrenget strategi : erstatning , reduktion og nedtrapning .
Man kunne tilfje overvejelse - vi br overveje det enkelte forsg , inden det udfres .
Hvorfor gr vi dette ?
Er der tale om en gentagelse ?
Hvad bliver resultaterne ?
Det vil vre en sejr for bde Parlamentet og de involverede dyr , hvis vi gr det .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele (PPE-DE).">
Fru formand , jeg synes , at der er blevet sagt meget om dette sprgsml her i aften .
Alle har givet udtryk for deres holdning p en rolig , men ogs beslutsom mde , og jeg nsker ikke engang at bruge hele min taletid , da jeg netop ikke vil gentage nogle ting , som allerede er blevet sagt .
<P>
Direktiv 86 / 609 indeholdt nogle retningslinjer , som ogs hang sammen med den begyndende lydhrhed over for sprgsmlet p davrende tidspunkt .
Det er mere end 15 r siden , at dette direktiv blev vedtaget , og jeg m sige , at det i det store og hele nsten har vret nytteslst , eftersom de nyheder , vi fr hver dag , ikke drejer sig om gradvise tilpasninger af direktivet , men om mishandlinger og ulovlig adfrd .
Landenes overholdelse af direktivet har i hj grad vret mangelfuld , og samfundet i sin helhed - ikke bare dyreriget , men ogs menneskene - har ikke flt sig beskyttet .
Betnkningen indeholder en rkke meget prcise angivelser om nogle landes adfrd - ogs strre lande som strig , Belgien , Frankrig , Irland , Luxembourg , Nederlandene , Portugal , Spanien og Det Forenede Kongerige - der ikke har handlet p samme mde , men som under alle omstndigheder har handlet p en mde , der gr det muligt at konstatere , at nsten alle landenes overholdelse af direktivet generelt har vret mangelfuld i de senere r .
Denne manglende overholdelse har vist sig p forskellige mder , men der er under alle omstndigheder tale om en manglende overholdelse .
For EU ' s vedkommende er det kun f lande , som undslipper denne kritik , og det skyldes hjst sandsynligvis , at de ikke er blevet vurderet , fordi de ikke var med i EU p davrende tidspunkt .
<P>
Vi br efter min mening indg en forpligtelse p dette punkt .
Der er ingen tvivl om , at det , der foresls i betnkningen , er fornuftigt , og at kommissrens angivelser er fornuftige , selv om hun mske er lidt for optimistisk . Det , der virkelig betyder noget , er dog , at lovgivningen bliver gennemfrt , og derfor har vi brug for inspektrer , overvgning og alle de foranstaltninger , der tager sigte p direktivets overholdelse , fr vi begynder at ndre det .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted senere i dag kl . 11.00 .
