<CHAPTER ID=4>
EIB ' s rsberetning 2001
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0364 / 2002 ) af van den Burg for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Investeringsbanks rsberetning 2001 ( 2001 / 2256 ( INI ) ) .
<P>
Inden jeg overlader ordet til ordfreren , vil jeg byde velkommen til hr . Maystadt , formand for Den Europiske Investeringsbank , som kommer til orde senere .
<SPEAKER ID=11 NAME="Van den Burg (PSE)">
Fru formand , lad mig ogs begynde med at sige velkommen til hr . Maystadt .
Jeg nsker at takke Den Europiske Investeringsbank for det frugtbare samarbejde , som i lighed med de sidste tre r har udviklet sig , nr vi har udtalt os om EIB ' s rsberetning .
Jeg synes , at Parlamentet kan vre tilfreds med den mde , som De har taget imod forslagene i de tidligere betnkninger p , og jeg hber , at det ogs vil vre tilfldet med min betnkning .
<P>
I indledningen til rsberetningen 2001 beskrev De EIB som en politisk drevet offentlig bank , hvis opgave det er at hjlpe med at opn konomiske , sociale og i sidste ende politiske ml .
Jeg kunne ikke vre mere enig med Dem .
EIB kan spille en vigtig makrokonomisk rolle og underbygge EU ' s politik p ngleomrder .
EIB er en offentlig bank , som str til ansvar for offentligheden for den frte politik .
Det er med disse betragtninger i tankerne , at jeg har skrevet betnkningen , og jeg har understreget en rkke aspekter i denne forbindelse .
I dag vil jeg fremhve fem elementer fra betnkningen .
<P>
Det er kapitalforgelse , pensionsfonde , arbejdsmarkedspolitik og beskftigelsespolitik , udvidelsen af EU og passende tilsyn med EIB ' s politik .
<P>
Frst vil jeg nvne kapitalforgelsen .
P det rlige mde den 4. juni besluttede Styrelsesrdet at forge kapitalen med 50 milliarder euro .
Parlamentet hilser denne beslutning velkommen og mener , at det er en klog beslutning at finansiere kapitalforgelsen fra selve banken .
Vi fordmmer imidlertid , at Styrelsesrdet ikke p dette stadie vil g med til en yderligere forgelse i lbet af de nste fem r .
Parlamentet glder sig ogs over beslutningen om at forge finansieringen af visse projekter i de sektorer , der er hrdest ramt af den konomiske afmatning , fra 50 % til 75 % af omkostningerne til projektet .
Jeg vil ogs fremhve det srlige kreditprogram , som banken stillede til rdighed under oversvmmelserne i Central- og steuropa i efterret , hvor ndhjlpsprogrammerne undtagelsesvis dkker op til 100 % .
Jeg synes , at det passer godt til billedet af en aktiv bank , som sttter EU ' s ml .
P den mde bliver EIB ogs synlig for borgerne .
<P>
Jeg vil for det andet omtale pensionsfondene .
I betnkningen har jeg uddybet bankens rolle som lntager p kapitalmarkederne .
EIB spiller ogs p dette omrde en vigtig rolle , srligt p relativt nye markeder ssom i en rkke ansgerlande .
EIB har en AAA-rating og obligationer med lang lbetid i forskellige valutaer , banken er en ledende bank og meget velegnet til f.eks. pensionsfondsinvestering .
Det er imidlertid en ulempe , at EIB ' s obligationer ikke altid er frit tilgngelige .
Statslige begrnsninger glder ofte lige netop pensionsfondes og forsikringsselskabers investeringer .
EIB kan optrde som isbryder for at fremme langfristede investeringer og flgelig give investorerne mere spillerum til risikable investeringer i deres nye konomier .
EIB kunne f.eks. vre en interessant partner for pensionsfonde .
Derfor stillede jeg et til ndringsforslag fr plenarforsamlingens forhandling om min betnkning , og jeg vil opfordre EIB til at spille en aktiv rolle .
Jeg vil ogs gerne hre hr . Maystadts mening om sprgsmlet .
<P>
Det tredje punkt vedrrer arbejdsmarkedspolitik .
Amsterdam-handlingsprogrammet har vret bedre til at gre opmrksom p projekter p det sociale omrde .
Der er i umindelige tider blevet investeret mest i hrd infrastruktur .
Det er imidlertid ogs vigtigt at investere i social infrastruktur .
Jeg ville anvende den togrenede Lissabon-mlstning bde konomisk og socialt p EIB ' s politik .
Ligesom sidste r opfordrer Parlamentet EIB til at vurdere indvirkningen af de projekter og aktiviteter , der ivrksttes og stttes af EIB , p beskftigelsen samt til at ge den interne og eksterne ekspertise p dette omrde inden for bankens forskellige aktiviteter og direktorater .
Jeg er ogs interesseret i , hvad hr . Maystadt har til hensigt at gre p dette omrde .
<P>
Hvad angr udvidelsen , drftede vi den frste runde af udvidelsen af EU her i Parlamentet i tirsdags .
EIB kan gre sin del ved at give aktiviteter i ansgerlandene hj prioritet og ved at lade disse lande deltage som fulde medlemmer .
Jeg har p fornemmelsen , at de nye medlemsstater ikke udnytter investeringsmulighederne tilstrkkeligt .
Det virker , som om de plgger sig selv begrnsninger , fordi de ikke vil stte sig i for meget gld .
Det er en anerkendelsesvrdig holdning , som kan bringe dem nrmere Den konomiske og Monetre Union , men jeg ville stte sprgsmlstegn ved den p nuvrende tidspunkt .
Parlamentet har rdet EIB til under alle omstndigheder ikke at glemme den sociale dimension og til at udarbejde et srligt program for ansgerlandene og andre partnerlande , som skulle omhandle social samhrighed .
Hr . Maystadt kan eventuelt ogs uddybe dette punkt i sit svar .
<P>
Endvidere opfordrer Parlamentet til et forstrket samarbejde mellem EIB og EBRD p grundlag af en gennemtnkt og effektiv fordeling af opgaverne .
Dette bliver faktisk taget op i en srskilt betnkning af hr . Markov i vores udvalg og her i Parlamentet i den nrmeste fremtid .
<P>
Det sidste punkt vedrrer tilsyn .
Vigtigheden af gennemsigtighed og tilstrkkeligt tilsyn med EIB-Gruppen har altid haft Parlamentets udelte opmrksomhed .
Som en offentlig investeringsbank er behovet for tilstrkkeligt tilsyn indlysende , men der er stadig plads til forbedring i denne henseende .
Dette skyldes hovedsageligt EIB ' s dobbeltrolle som oprindeligt en skattefinansieret offentlig institution og en almindelig bank , som i EIF ' s tilflde , der ligeledes indgr i gruppen , ogs er en venturekapitalfond .
Som finansieringsinstitutioner er de ikke underlagt det normale tilsyn , der fres med andre institutioner p nationalt niveau .
Tilsynet p europisk niveau blev behandlet i en betnkning , som jeg stttede her i gr .
Jeg tror , at det ogs kan spille en rolle i EIB ' s tilflde .
<P>
Til sidst vil jeg nvne henstillingerne fra Budgetkontroludvalget , og jeg vil overlade til hr . Sjstedt at omtale disse .
De har nsten alle fet omfattende dkning i min betnkning .
<SPEAKER ID=12 NAME="Monti">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. formand for Den Europiske Investeringsbank , jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for , at det endnu en gang har taget initiativ til en forhandling om EIB ' s aktiviteter .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru van den Burg , med den meget interessante og fyldestgrende betnkning , hvor hun understreger EIB ' s rolle som den EU-institution , der tegner sig for den strste langsigtede finansiering af nglesektorer i EU , i kandidatlandene og i andre partnerlande .
<P>
Jeg vil kort komme ind p flgende fire punkter : samarbejdet mellem EIB og Kommissionen , EIB ' s aktiviteter i partnerlandene , EIB ' s aktiviteter i kandidatlandene og trepartsaftalen mellem EIB , Revisionsretten og Kommissionen .
<P>
Om det frste punkt vil jeg sige , at EIB er en public policy driven bank , det vil sige en offentlig bank med politisk forml .
Sdan som formanden , hr . Maystadt , gjorde opmrksom p , har den til opgave at bidrage til EU ' s politiske mlstninger i samarbejde med Kommissionen .
Kommissionen glder sig i den forbindelse over det stadig strre samarbejde med banken p forskellige vigtige omrder , f.eks. regional udvikling og milj , og p omrder , der har at gre med " Innovation 2000 " initiativet , f.eks. forskning og udvikling , den audiovisuelle sektor og information .
<P>
Kommissionen sttter EIB-Gruppen i styrkelsen af de aktiviteter , som vedrrer de sm og mellemstore virksomheder .
Den er enig med Europa-Parlamentet i , at banken burde anvende Kommissionens definition af en lille og mellemstor virksomhed .
<P>
Kommissionen noterer sig Parlamentets nske om at vurdere de konsekvenser , som " det flerrige program til fremme af initiativ og ivrkstternd 2001-2005 " - det skaldte MAP - har for de sm og mellemstore virksomheder .
I den forbindelse vil Kommissionen i 2003 udarbejde en interimsrapport om , hvor vidt man er net med det flerrige program , herunder dets konsekvenser for de sm og mellemstore virksomheder , sdan som der anmodes om i Rdets beslutning om det flerrige program .
Desuden vil Kommissionen - hvilket ligeledes fremgr af denne beslutning - forelgge en ekstern evalueringsrapport for Rdet og Parlamentet inden udgangen af december 2004 .
<P>
Hvad det andet punkt angr , har EIB intensiveret sine finansieringsaktiviteter i partnerlandene i tt samarbejde med Kommissionen .
I den forbindelse bliver den investerings- og partnerskabsfacilitet for Middelhavsomrdet , som s dagens lys i Barcelona i oktober , et vigtigt initiativ , som fremmer den konomiske udvikling i de sydlige nabolande .
Kommissionen har bevilget en betydelig sttte til dette initiativ , nemlig 255 millioner euro p EU-budgettet for de nste fire r .
Desuden er EIB - hvilket ligeledes sker i samarbejde med Kommissionen - ved at forberede gennemfrelsen af den nye investeringsfond til fordel for AVS-landene , sdan som der er taget hjde for i Cotonou-aftalerne .
Hvad Balkanlandene angr , er Kommissionen og banken i jeblikket ved at undersge muligheden for at give banken et interventionsmandat i Kosovo .
<P>
Jeg kommer nu til det tredje punkt . Nr det glder EIB ' s aktiviteter i kandidatlandene , er Kommissionen enig med Parlamentet i , at bankens aktiviteter i disse lande skal have absolut frsteprioritet .
Der er efter vores mening et betydeligt finansieringsbehov , og EIB og EBRD skal arbejde tt sammen for at bidrage til vksten i EU ' s nye medlemsstater .
<P>
Med hensyn til kandidatlandenes deltagelse i EIB-organet konstaterer Kommissionen med tilfredshed , at medlemsstaterne endelig er net til enighed om en ndring af traktaten , nr det glder EIB ' s administration og dens tegnede kapital i forbindelse med tiltrdelsen .
Dette vil - nr frst vi har fet kandidatlandenes samtykke - gre det muligt for de nye medlemsstater af deltage i EIB-organet umiddelbart efter tiltrdelsen .
<P>
Endelig har jeg i forbindelse med det fjerde og sidste punkt en meget kort bemrkning til trepartsaftalen mellem EIB , Revisionsretten og Kommissionen .
Efter Kommissionens opfattelse er trepartsaftalens grundprincipper et udtryk for en korrekt balance mellem Revisionsrettens og EIB ' s rettigheder , og disse principer br ikke ndres .
Hvad EU-budgettet angr , har Revisionsretten iflge trepartsaftalen adgang til en lang rkke oplysninger om bankens operationer inden for rammerne af dens mandater , og den har ret til at f yderligere oplysninger , hver gang den nsker det .
Kommissionen bifalder Parlamentets initiativ , hvor man opfordrer de berrte parter til at tage aftalen op til fornyet overvejelse . Dette initiativ vil uden tvivl give mulighed for at ajourfre nogle tekniske og administrative aspekter i lyset af de ndringer , der er sket .
<SPEAKER ID=13 NAME="Sjstedt (GUE/NGL)">
Fru formand , jeg vil sige lidt om Budgetkontroludvalgets udtalelse til denne betnkning .
Mit udvalg og jeg er taknemmelige for , at ordfreren og det ansvarlige udvalg har valgt at medtage s mange af de synspunkter , vi har fremfrt .
Mange tak for det !
<P>
Den Europiske Investeringsbank har i mange r vret en af Unionens mere anonyme magthavere .
Samtidig har Den Europiske Investeringsbank en meget stor indflydelse i kraft af den omfattende udlning bde til medlemslande og til kandidatlande .
Det er rimeligt med en mere omfattende politisk debat om bankens kurs og ogs et mere omfattende eftersyn af bankens virksomhed fra de andre EU-institutioners side .
<P>
rsagen til , at Den Europiske Investeringsbank har vret en relativ anonym magthaver i EU , er uden tvivl dette organs specielle status .
Det er en bank , som desuden dybest set ejes af medlemsstaterne , og som samtidig er en del af EU .
Vi foreslr et grundigere eftersyn bl.a. via flgende forslag :
<P>
Vi vil ge Revisionsrettens adgang til information fra Den Europiske Investeringsbank .
P sigt br denne adgang til information vre magen til adgangen til information fra Den Europiske Centralbank .
Dette kan ske via en trepartsoverenskomst , som fremover skal revideres .
<P>
Vi ser gerne et get samarbejde mellem vores udvalg , Budgetkontroludvalget , og Den Europiske Investeringsbank .
Den Europiske Investeringsbanks direktr er f.eks. velkommen p vores mder .
Vi vil ogs gerne stifte bekendtskab med flere dokumenter om revisionen internt i Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Vi ser gerne , at miljhensyn forstrkes ved at gre rhus-konventionen og dens forpligtelser til en del af deres politik .
Det drejer sig om offentlighedens adgang til miljinformation .
Vi ser ogs gerne , at der om nogle r er en fremskridtsrapport om pvirkningen af klimandringerne , en opgave , man fik i Gteborg .
<P>
Slutteligt vil jeg bare tilfje , at der er behov for at evaluere systemet med globale ln , som i dag er lidt for uklart defineret .
Det er ndvendigt med en grundig evaluering af lnenes reelle virkning .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Fru formand , hr . Maystadt , det er nu tredje gang , at Parlamentet har kunnet udtale sig om EIB ' s rsberetning .
Fru van den Burgs betnkning er afbalanceret og gennemfrt , og Udvalget om konomi og Valutasprgsml har derfor vedtaget den enstemmigt .
Jeg vil alligevel gerne komme med et par bemrkninger .
<P>
Frst vil jeg kommentere bankens rolle .
EIB ' s rolle er vigtig .
Den er en vsentlig investor p og uden for det europiske marked og har stor makrokonomisk indflydelse .
Denne indflydelse gr det ikke ndvendigt , at den har sin egen makrokonomiske politik .
Aftalen er , at EIB skal rette sig efter EU ' s mlstninger .
Banken udnytter sine investeringsmidler til at styrke EU ' s makrokonomiske politik .
Med andre ord indebrer bankens opgave ikke , at den skal spille en proaktiv rolle .
EIB skal fremme konomisk og social samhrighed inden for EU ved finansielt at sttte EU ' s mlstninger .
Flgelig har EIB makrokonomisk indflydelse og bestemt stor indflydelse , men indflydelsen er ikke et ml i sig selv .
<P>
Jeg vil nu g videre til De Europiske Socialdemokraters Gruppes plan om inden for EIB ' s struktur at oprette et organ , som skal fastlgge betydningen for og virkningerne p beskftigelsen af EIB ' s projekter .
Det er ikke bankens opgave som sdan at skabe beskftigelse , men det er selvflgelig af og til en bivirkning heraf .
Bankens opgave med at modernisere betyder , at det ogs kunne have den modsatte virkning , idet den forstrker det evige dilemma mellem stigning i produktiviteten ved hjlp af hjkvalitetsinvestering og beskftigelse .
I lyset af dette dilemma er der ingen grund til at opstille et omfattende beskftigelsesbarometer .
Efter min mening er beskftigelse ikke et ml i sig selv , hvad EIB angr .
For at undg undvendige administrationsudgifter er vi blevet enige om at registrere virkningerne p beskftigelsen - eller foretage en vurdering af indvirkningen p beskftigelsen for at bruge en fin vending - men uden ulemper .
Med andre ord skal en vurdering af indvirkningen p beskftigelsen ikke f samme omfang som bankens miljomrde .
Bredygtig miljpolitik er en af EIB ' s udtrykkelige opgaver .
Vi er sledes imod , at beskftigelsesbarometret sammenlignes med miljomrdet .
Vi vil gennem en afstemning om de enkelte dele forsge at hindre sammenligningen mellem de to omrder , der antydes af ordet " lignende " i ndringsforslaget .
Vi mener , at EIB ' s midler skal bruges til investeringer og ikke til selve systemet , hvis det p nogen mde kan undgs .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om tilsyn .
For jeblikket dkkes bankens udgifter af medlemsstaterne og EU .
Det oparbejder ogs selv penge ved at udstede obligationer .
Efter vores mening er ordfrerens forslag om at udstede obligationer til pensionsfonde for tiden uklogt , fordi der indtil videre ikke er tilstrkkelig gennemsigtighed i EIB .
<P>
Vi hber , at vores ndringsforslag kan forhindre , at der i den endelige betnkning etableres forbindelse til pensioner .
Vi forventer , at Kommissionen efter tre rs diskussion om tilsyn endelig vil stille forslag til , hvordan der kan indfres et bedre tilsyn , og hvad Revisionsrettens prcise rolle skal vre .
Jeg tror p det hollandske ordsprog " vertrouwen is goed , maar controle is beter " - tillid er godt , men kontrol er bedre .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Fru formand , rede medlemmer , denne betnkning , der er ganske ypperlig , fremhver med al nskelig klarhed den betydning , som Den Europiske Investeringsbank har som et meget vsentligt redskab for finansieringen af projekter i hele EU , men den fremhver ligeledes den afgrende rolle , som denne bank spiller i ansgerlandenes konomi , for hvilke den i vrigt anbefaler , at der oprettes et srligt program vedrrende socialpolitik .
<P>
Derfor kan den nyligt besluttede kapitalforgelse ses som vrende i god overensstemmelse med disse strukturelle mlstninger , der er s vigtige for skabelsen af en samlet velstende og bredygtig europisk konomi .
Den Europiske Investeringsbank str i dag for mere end 5 % af de samlede investeringer i EU , hvilket har betydet oprettelse af 400.000 nye arbejdspladser , srlig i kraft af den sttte , der er ydet de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det skal erindres , at EU for nylig har ptaget sig et forget ansvar for finansieringen af venturekapital til de sm og mellemstore virksomheder via EIB .
Desvrre begrnses , som ordfreren ogs anfrer , Den Europiske Investeringsbanks indsats undertiden af de ortodokse og rigide regler om konsoliderede offentlige finanser , som stabilitets- og vkstpagten opstiller .
<P>
Det er vrd at erindre , at en god del af EIB ' s indsats er af strukturel karakter i form investeringer i infrastruktur og venturekapital til sm og mellemstore virksomheder , og at disse investeringers succes ofte afhnger af muligheden for i partnerskab at mobilisere offentlige midler .
Derfor er det heller ikke ligegyldigt , at der inden for rammerne af de nuvrende budgetregler opns forstelse af , at en korrekt gennemfrelse af stabilitets- og vkstpagten ndvendigvis forudstter en vis fleksibilitet .
<P>
Det str i dag stadig mere klart , at Europa har et ml , der samtidig er et uomgngeligt krav , nemlig at udvikle sig til et omrde med en strk konkurrenceevne , som kan skabe rigdom og harmonisere denne rigdoms fordeling .
Dette ml kan imidlertid kun ns gennem strukturelle investeringer , og det tler derfor ikke begrnsninger , der kan bringe disse investeringer i fare .
Det m vre investeringernes kvalitet , hvad enten de er offentlige eller private , der skal orientere investeringspolitikken , og i denne sammenhng spiller Den Europiske Investeringsbank en uerstattelig rolle .
P grund af betnkningens indhold , og fordi hun har forstet at give udtryk for disse holdninger , vil jeg gerne give ordfreren min tak .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr , hr . Maystadt , jeg vil begynde med at takke fru van den Burg for et veludfrt arbejde .
<P>
Jeg synes , at der ogs er anledning til oprigtigt at rose EIB og hr . Maystadt for den mde , hvorp dialogen mellem Europa-Parlamentet og EIB har udviklet sig de seneste r .
Fra at have vret en temmelig lukket institution , som hr . Sjstedt ppegede , har Den Europiske Investeringsbank senere hen bnet for dialog og meningsudveksling .
At jeg frst kom i kontakt med EIB for nogle r siden , skyldtes , at uafhngige organisationer klagede over EIB ' s manglende gennemsigtighed og manglende vilje til at anerkende behovet for at bidrage betydeligt til EU ' s indsats med at udvikle en politik til fordel for et vedvarende milj .
P begge af disse vigtige omrder er der sket vsentlige fremskridt .
Ingenting er dog som bekendt s godt , at det ikke kan forbedres , og det glder bl.a. adgangen til information p flere sprog .
<P>
Fru formand , ordfreren har haft en ambition om yderligere at understrege EIB ' s omfattende rolle , makrokonomisk , finansielt og politisk strategisk .
Jeg deler principielt dette synspunkt , men jeg advarer samtidig imod , at vi fra Parlamentets side bringer alt for mange prisvrdige nsker op , som bevirker , at vi mister fokus p EIB ' s hovedopgave , nemlig at fremme den regionale udvikling , sttte den fremadrettede teknologi , tage miljhensyn og koncentrere sig om kandidatlandene og de skaldte partnerskabslande .
Som De har hrt , har EIB allerede nu mere end nok at gre .
Jeg vil dog fremhve , at EIB ' s indsats i Balkanlandene , som indgr i dette , fortjener get opmrksomhed .
Hvad angr kontrollen med EIB , gentager vi vores forslag om , at sprgsmlene br tages op p den kommende regeringskonference .
<P>
Slutteligt vil jeg sprge hr . Maystadt om , hvordan han ser p vores nske om oprettelsen af et ekspertpanel af den slags , som er i Verdensbanken .
Jeg ved , at der er en vis skepsis i EIB , hvor man mener , at EIB ikke kan sammenlignes med Verdensbanken , og at der desuden er en ombudsmandsinstitution i EU .
Hvad vil EIB gre for yderligere at udbrede kendskabet til de globale ln , det vil sige ln til de sm forretningsdrivende ?
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Fru formand , som fast ordfrer for ln og garantier for Budgetudvalget har jeg kun noget positivt at sige generelt om Den Europiske Investeringsbank .
Jeg er ganske vist blevet forbavset over al bureaukratiet mellem EIB , Kommissionen og Rdet , hvilket fremgr af finansieringen af miljbeskyttelsesinvesteringen i den russiske del af stersen .
Det , der skete , viser , at EIB ikke kun er en finansieringsinstitution , men ogs en politisk legeplads .
Miljet led skade som flge af medlemsstaternes reprsentanters politiske spil .
<P>
EU garanteres en stor del af , hvad EIB lner ud , og bankens ln er i denne henseende uden risiko .
EIB har en AAA-rating , og det holder lneomkostningerne nede , nr EIB skal skaffe andre former for kapital .
Da EIB har en god kreditvurdering , og risikoen for tab p debitorer er lav , skal den forlange , at lntagerne opfylder strenge sociale og miljmssige kriterier .
Vi skal fremme ml , som tjener det flles bedste .
Med dette ml for je skal banken lytte meget opmrksomt til de helt rimelige synspunkter fra ngo ' en Bankwatch Network .
<P>
Vores gruppe tilslutter sig opfordringerne til bedre tilsyn med EIB .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg glder mig meget over denne betnkning .
Min gruppe har stillet en rkke ndringsforslag , som har til hensigt at fremhve vigtigheden af strre gennemsigtighed og engagement p miljomrdet i forbindelse med Den Europiske Investeringsbanks arbejde og at sikre , at Den Europiske Investeringsbank anvender de hjeste etiske standarder i forbindelse med finansiering af projekter , herunder at man trkker sig fra projekter , som er i strid med national lovgivning , eller hvor korrupte virksomheder er involveret .
<P>
I forbindelse med det sidste punkt er jeg sikker p , at hr .
Maystadt har kendskab til den igangvrende retssag i Lesotho , hvor europiske virksomheder er anklaget for angiveligt at have betalt bestikkelse for at vinde kontrakter i forbindelse med et vandprojekt i Lesotho Highlands . Et projekt , som er delvist finansieret af Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Da anvendelse af korrupte metoder for at f tildelt kontrakter til udviklingsprojekter udgr en stor trussel mod bestemmelserne om god regeringsfrelse , er De s ikke enig i , hr . Maystadt , at det er afgrende , at Den Europiske Investeringsbank undersger sine procedurer om fornden omhu med hensyn til ikke kun Lesotho-projektet , men ogs med hensyn til alle fremtidige projekter , og vil De rapportere tilbage til Parlamentet om resultaterne ?
<P>
Et kort sprgsml til Kommissionen : Vil Kommissionen indfri det lfte , som den afgav for mange r siden om at yde den ndvendige konomiske sttte til regeringen i Lesotho , s den er i stand til at fre retssagerne til ende og dermed garantere god regeringsfrelse ?
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Fru formand , kommissr Monti , hr. formand for Den Europiske Investeringsbank , tillad mig at lyknske ordfreren med de opfordringer , der rettes til EIB om at n nogle strre mlstninger , nr det glder om at sttte medlemsstaternes konomi .
<P>
EIB har en srlig opgave , nemlig at bevilge finansiering , og det er ikke enhver form for finansiering , men udelukkende finansiering , som tager sigte p opnelsen af EU ' s mlstninger .
Denne institutionelle opgave har vret med til at skabe ny velstand og sttte ivrkstterinitiativer i EU ' s mest tilbagestende regioner .
Man kan s afgjort vre tilfreds med bankens indsats til fordel for omrder ssom miljomrdet , hvor der er sat 5,9 milliarder euro af til miljbeskyttelsesprojekter .
<P>
Det vigtigste aspekt i regionaludviklingen er stadig sttten til de sm og mellemstore virksomheder .
Her er det ndvendigt , at de partnerbanker , som ogs bevilger midlerne , giver detaljerede oplysninger om investeringerne .
Derfor er det blevet foreslet , at der p forhnd fastlgges et kreditloft for de sm og mellemstore virksomheder , og at der efterflgende udarbejdes en rapport til Europa-Parlamentet om den reelle udnyttelse af det fastsatte loft og om rsagerne til eller de eventuelle hindringer for loftets manglende eller delvise udnyttelse .
<P>
Man kan kun bifalde EIB ' s store indsats i kandidatlandene , men man m heller ikke glemme ml 1-regionerne . Selv nr de ikke lngere har denne status , skal de flges p en passende mde og modtage en betydelig sttte i form af ln , s de kan gennemfre deres udviklingsproces - der sikkert ikke er helt afsluttet - i 2006 .
<P>
Vi skal vre srligt opmrksomme p bankens vedtgter , som udelukkende kan ndres efter den ndrings- og revisionsprocedure for traktaterne , der er taget hjde for i EU-traktatens artikel 48 .
Der br navnlig foretages en ndring af artikel 5 , hvor der str , at de undertegnende medlemsstater skal betale 6 % .
En forgelse af denne procentsats ville medfre en strre lngivning og sledes en bedre sttte til de pgldende regioner , en bedre rentabilitet for banken eller alternativt - med samme indkomstbelb - en reduktion af de anvendte satser .
<SPEAKER ID=20 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil frst gerne rose ordfreren og ogs hr . Jonas Sjstedt for hans udtalelse til denne betnkning .
Jeg har haft fornjelsen at arbejde med EIB-sager i mange r , og jeg plejer at sige , at det er svrere at komme ind EIB , end det er at komme ind i Fort Knox .
Det er stadigvk en hrd kamp at f mere benhed og kontrol med EIB .
Banken er fortsat meget uvillig til at bne for ekstern kontrol med deres regnskaber og projekter .
Det er nsten umuligt for Revisionsretten at f adgang til dokumenter .
Banken henviser altid til bankhemmeligheden eller til , at pengene ikke kommer fra EU-budgettet , men fra deres egne midler .
<P>
EIB , Kommissionen og Revisionsretten underskrev i marts 1999 en aftale om Revisionsrettens adgang til kontrol med EIB , men det er min klare holdning , at aftalen skal ndres , s den giver Revisionsretten samme ret til kontrol i EIB som i ECB .
Og jeg er utrolig glad for , at Parlamentet nu stiller dette krav .
Hvorfor skal EIB have en srstatus ?
Det er noget , jeg absolut ikke kan acceptere .
Jeg sammenligner EIB med dvrgenes bank i Harry Potter-bgerne , nemlig en total lukket institution , hvor ingen skal blande sig .
<SPEAKER ID=21 NAME="Maystadt">
Fru formand , tillad mig frst og fremmest at fortlle Dem , hvor stor pris jeg stter p at f lejlighed til at fortstte dialogen med Europa-Parlamentet , isr p et tidspunkt , hvor Europa-Parlamentet er i frd med at optage nye parlamentsmedlemmer fra stater , som snart vil slutte sig til EU .
<P>
For to uger siden p det rlige mde i Den Europiske Investeringsbank i Wien mindede hr . Cox deltagerne om den historiske betydning af udvidelsen , og han understregede i yderst formfuldendte vendinger , at denne bevgelse er den uundvrlige forlngelse af det freds- og stabilitetsprojekt , som blev pbegyndt af grundlggerne af den europiske konstruktion .
EIB , som er skabt af Rom-traktaten med henblik p at sttte EF ' s politiske mlstninger konomisk , bestrber sig for sin beskedne del p at yde sit til , at udvidelsen skal lykkes .
<P>
EIB , som allerede i denne region har en lneporteflje p omkring 18 milliarder euro , hvilket gr den til langt den strste kapitalindskyder , vil naturligvis fortsat bakke op om de ndvendige investeringer i de kommende medlemslande .
Der satses isr p tre omrder , nemlig infrastrukturerne , herunder srligt transport- , energi- og telekommunikationssektoren , miljet , fordi investeringsbehovene er kolossale , hvis de skal leve op til de europiske standarder , og endelig den direkte udenlandske investering , fordi det er et yderst effektivt middel til at bringe kandidatlandene p niveau med de nuvrende medlemsstater .
Forberedelsen af kandidatlandene til tiltrdelsen er derfor et af de fem prioritetsomrder , som er godkendt af EIB ' s Styrelsesrd i juni , da det godkendte en forhjelse af EIB ' s kapital med 50 % .
<P>
Jeg vil kort nvne de fire andre prioritetsomrder .
Frst er der regionaludviklingen , hvis mlstning er at afstte 70 % af vores direkte ln og mindst 50 % af vores globale ln til projekter i de regioner , som har gjort sig fortjent til udbetalinger fra strukturfondene .
Dernst hvad vi kalder i2i-programmet ( Innovation 2000-initiativet ) , som blev ivrksat efter Det Europiske Rds mde i Lissabon , og som sigter mod at fremme investeringerne for at bidrage til at udvikle den europiske konomi til en konomi baseret p viden og innovation .
Der er allerede afsat mere end 13 milliarder euro i form af ln til dette initiativ .
Et andet prioritetsomrde er miljbeskyttelse og -forbedring med en mlstning , der lyder p hvert r at afstte mellem en fjerdedel og en tredjedel af vores samlede ln til miljprojekter .
Det femte og sidste prioritetsomrde er vores bidrag til den europiske udviklingsstttepolitik og isr lanceringen af to nye initiativer , nemlig Euro-Middelhavsinitiativet , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i Barcelona , og det nye investeringsinitiativ , som blev skabt af Cotonou-aftalen mellem EU og AVS-landene .
<P>
Efter sledes kort at have nvnt de fem prioritetsomrder for de kommende r vil jeg nu gerne forsge at give talerne nogle svar , idet jeg gr opmrksom p , at jeg str til rdighed med mere njagtige og udtmmende svar p udvalgsmderne .
Tillad mig frst at svare Deres ordfrer , fru van den Burg , som har gjort et stort stykke arbejde med udarbejdelsen af denne fremragende betnkning .
Jeg vil gerne kort berre det sprgsml , som optager hende , nemlig pensionsfondenes anvendelse af EIB ' s obligationer .
I Det Forenede Kongerige har pensionsfonde allerede investeret i langfristede EIB-obligationer .
Vi har endnu ikke haft samme succes p euromarkedet , men vi eftersger projekter , som i hjere grad ville kunne vkke pensionsfondenes og forsikringsselskabernes interesse .
<P>
Hvad angr beskftigelsen , som mange af Dem fortsat fokuserer p , er det klart , at det er et ultimativt ml .
Jeg mener dog , at det ville vre farligt at gre antallet af arbejdspladser , som er skabt direkte i forbindelse med et projekt , til det afgrende kriterium for at trffe beslutning om finansiering af dette projekt eller ej .
Jeg deler i den forbindelse nogle af fru Peijs ' forbehold .
Vi mener , at vores projekter skal have en positiv indflydelse p konomien igennem innovation-produktivitet-vkst-beskftigelseskden , men at det ville vre farligt at skabe en alt for direkte forbindelse mellem antallet af oprettede arbejdspladser og valget af det ene eller det andet projekt .
<P>
Hvad angr finansieringen af de sm og mellemstore virksomheder , gr jeg opmrksom p , at vi finansierer de sm og mellemstore virksomheder ad to kanaler , p den ene side via globale ln , for halvdelen af vores globale ln gr til de sm virksomheder , og p den anden side via indskud af risikovillig kapital gennem Den Europiske Investeringsfond .
Jeg vil sige til Kommissionen som svar p en bemrkning fra kommissr Monti , der gentager en af betnkningens henstillinger , at vi faktisk planlgger at vedtage Kommissionens definition af sm og mellemstore virksomheder .
Vi skal imidlertid frst lse et problem , som glder de mellemstore virksomheder .
De risikerer nemlig at blive anset for at vre for store til stadig at vre finansieret via globale ln , samtidig med at de er for sm til at nyde godt af direkte ln .
Nr vi har fundet frem til den rigtige fremgangsmde for mellemstore virksomheder , vil vi kunne tilslutte os Kommissionens definition .
<P>
Hvad angr det store sprgsml om kontrol med Den Europiske Investeringsbank , vil jeg sige , at vi selvflgelig er helt bne over for Revisionsrettens kontrol inden for dennes kompetenceomrder .
Jeg kan forsikre Dem om , hr . Blak , at Revisionsretten har adgang til alle de dokumenter , den nsker adgang til inden for rammen af den trepartsaftale , som er indget mellem Kommissionen , Revisionsretten og Den Europiske Investeringsbank .
Aftalen fungerer til alle parters tilfredsstillelse .
Formanden for Revisionsretten har bekrftet over for mig , og De har netop hrt kommissr Monti sige , at ogs Kommissionen er tilfreds med aftalen , som vil blive genforhandlet og fornyet .
Der er sledes ingen problemer i den retning .
Revisionsretten har befjelse til at kontrollere anvendelsen af Fllesskabets midler , og eftersom EIB anvender fllesskabsmidler , er det klart , at Revisionsretten skal kunne udve denne kontrol fuldt ud .
<P>
Men der er hele EIB ' s aktivitetssektor , som ikke har noget med fllesskabsmidlerne at gre , der finansieres via midler , som vi hster p de finansielle markeder verden over .
Disse aktiviteter skal naturligvis ogs kontrolleres .
Det er i vrigt i vores egen interesse , at der foretages effektive kontroller , og det sker allerede via en revisionskomit og eksterne revisorer , som rapporterer direkte til Styrelsesrdet .
Nr det er sagt , mener jeg virkelig , at det ville vre at foretrkke , at vi fandt en form for supervision , som var tilpasset banksektoren .
Jeg har allerede sagt det fr , og nu gentager jeg det her .
Vi er helt bne over for iden og nsker ligefrem at blive underlagt en form for banksupervision .
Det er i vrigt rsagen til , at vi flger de igangvrende drftelser om en eventuel oprettelse af en europisk banksupervisorfunktion med stor interesse .
<P>
Fru Lucas har rejst et par interessante sprgsml , men jeg har allerede overskredet min taletid .
Jeg vil kunne give supplerende oplysninger i udvalget , isr om det Lesotho-projekt , hun nvnte .
Jeg kan blot bekrfte , at vi , s snart vi fik kendskab til tegn p eventuel svindel , bestilte en tilbundsgende revision , og vi har videresendt de oplysninger , som vi indsamlede i lbet af denne revision til bde OLAF , som er det kontrolorgan , De kender , og til Lesothos retsinstanser .
Vi har ikke konstateret svindel med anvendelsen af EIB-midler , men den undersgelse , vi gennemfrte ved den lejlighed , gav os mulighed for at afdkke andre oplysninger , som vi har videresendt til de ansvarlige myndigheder .
Jeg vil kunne give yderligere oplysninger herom i udvalget .
<P>
Sledes , fru formand , hber jeg , at disse brudstykker af svar er i stand til at oplyse Europa-Parlamentet og give Dem en id om , hvordan vi og hele bankens personale ser vores opgave , og vi har intentioner om at ivrkstte den i de kommende r i tt samarbejde med Kommissionen og i en fortsat dialog med Parlamentet .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Hr. formand , tak for Deres tid og de informationer , De har vret s venlig at videregive .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0352 / 2002 ) af Lipietz for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens XXXI . Beretning om Konkurrencepolitikken 2001 ( SEC ( 2002 ) 0462 - C5-0282 / 2002 - 2002 / 2142 ( COS ) )
<P>
( A5-0353 / 2002 ) af Herzog for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om resultattavlen vedrrende statssttte for 2001 ( ajourfrt forret 2002 ) ( 2001 / 2196 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=25 NAME="Monti">
Fru formand , p den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg - eftersom der er tale om to betnkninger - forsge at komme ind p forskellige emner .
<P>
Frst vil jeg gerne takke ordfrerne , hr . Herzog og hr .
Lipietz , for deres glimrende betnkninger . Begge betnkninger afspejler endnu en gang Parlamentets generelle sttte til europisk konkurrencepolitik , en sttte , som er s vigtig for Kommissionen og dens tjenestegrene .
<P>
Tillad mig at gre rede for hovedlinjerne i vores konkurrencepolitik p statssttteomrdet .
P dette omrde har Kommissionen fortsat bestrbelserne p at forenkle , modernisere og skabe klarhed i bestemmelserne og praksisen .
Der er blevet udarbejdet nye regler og nye EF-rammebestemmelser .
F.eks. blev der ved rets begyndelse vedtaget en ny multisektoral rammebestemmelse , som indeholder et meget klarere regelst for vurderingen af regionalsttte til store investeringsprojekter .
Et andet vigtigt eksempel er anvendelsen af gruppefritagelsesordninger , som giver medlemsstaterne mulighed for at yde sttte uden en forudgende anmeldelse .
Der er vedtaget gruppefritagelsesordninger for sm og mellemstore virksomheder , for uddannelse og senest ogs for beskftigelsessttte .
<P>
Nr det glder statsstttens reduktion og ndringerne af dens forml , forpligtede medlemsstaterne sig i konklusionerne fra De Europiske Rd i Stockholm og Barcelona til at snke sttteniveauet .
Vi har da ogs konstateret , at der er en klar tendens til en faldende sttte , men det kan ikke bengtes , at det samlede stttebelb p 82 milliarder euro stadig skaber en betydelig konkurrenceforvridning i EU .
<P>
Tillad mig nu at tage nogle af de sprgsml op , der blev rejst i hr . Herzogs betnkning .
Jeg er helt overbevist om , at den bedste mde at styrke EU-industriens generelle konkurrenceevne p netop er at blive ved med at fre en fast statsstttepolitik . Statsstttepolitikken bliver undertiden kritiseret , fordi den anses for at vre i konflikt med foranstaltninger , hvor man forflger bestemte fllesskabsml .
Efter min opfattelse er der i de fleste tilflde tale om en imaginr konflikt og ikke om en reel konflikt .
Formlet med statsstttekontrollen er at sikre , at en bestemt foranstaltnings positive virkninger ikke bliver ophvet af den konkurrenceforvridning , som samme foranstaltning skaber .
<P>
Jeg deler desuden det synspunkt , der gives udtryk for i betnkningen , nemlig at det er ndvendigt at vre mere opmrksom p vurderingen af stttens virkning og effektivitet .
Det er et aspekt af stttepolitikken , som frst og fremmest er medlemsstaternes ansvar .
De skal videreudvikle vurderingen af sttteordningerne , og Kommissionen agter for sit vedkommende at lette disse processer ved at srge for et forum , hvor der kan udveksles erfaringer .
<P>
Hvad konkurrencelovgivningen angr , har arbejdet vret prget af vores debat om Kommissionens forslag om at modernisere sine egne procedurebestemmelser .
Rdets behandling af Kommissionens forslag - et forslag , der har Parlamentets brede tilslutning , hvilket jeg gerne endnu en gang vil takke Parlamentet for - er nu ved at vre slut .
Det forventes , at Rdet vedtager teksten til en ny forordning i nste uge .
Jeg er overbevist om , at der kommer til at ske en vsentlig forbedring af vores procedurer , ogs nr det glder det aspekt , som Parlamentet lagde strst vgt p i sit forslag til beslutning , nemlig at EU ' s konkurrenceregler bliver anvendt i alle de tilflde , der risikerer at pvirke samhandlen mellem medlemsstaterne .
<P>
Mine damer og herrer , jeg tror , at moderniseringen af forordning nr . 17 er et eksempel p den varige reformkultur , som Kommissionen ogs forsger at skabe internt , og som ligeledes glder for virksomhedssammenslutninger , hvilket vi skal se om lidt .
Jeg vil i vrigt gerne minde om , at det var Kommissionen , som for tre r siden tog initiativ til en modernisering af konkurrencereglerne .
Som De husker , var det i begyndelsen ikke s let at overbevise medlemsstaterne om , at en strre decentralisering i den forbindelse ville fre til en bedre EU-forvaltning .
<P>
Hvad virksomhedssammenslutningerne angr , er antallet og kompleksiteten af de sager , der nr frem til anden fase , steget hastigt .
I 2001 vedtog Kommissionen fem forbudsbeslutninger .
Selv om der er tale om det strste antal forbud , som er vedtaget p et enkelt r , udgr dette tal dog kun ca . 1,5 % af alle endelige beslutninger .
I den forbindelse er det sikkert ikke undget Deres opmrksomhed , at Retten i Frste Instans i oktober omstdte to af disse forbudsbeslutninger , nemlig i sagerne Schneider / Legrand og Tetra Laval / Sidel foruden dommen i sagen Airtours / First Choice , der allerede er nvnt i Deres betnkning .
<P>
En indgende debat om disse dommes konsekvenser for Kommissionens arbejde ville tage mere tid , end vi har til rdighed i dag .
Jeg vil dog gerne fremstte et par bemrkninger .
<P>
Vi foretager i jeblikket en nje vurdering af dommene , og det gr vi bde for at beslutte , om vi skal indbringe sagen for Domstolen , og for at drage de ndvendige konklusioner for fremtiden .
Vi m dog ikke lade disse specifikke og enkeltstende tilflde ndre vores syn p politikken for kontrollen med virksomhedssammenslutninger i EU .
Vi indledte som bekendt en omfattende reform af kontrolprocedurerne for virksomhedssammenslutninger et langt stykke tid , fr disse domme blev afsagt her for nylig .
Om ndvendigt kunne det mske vre nyttigt at tage ved lre af disse domme og foretage en endnu mere radikal reform end den , der oprindeligt var planlagt . Som jeg allerede har sagt , er det lige prcis , hvad jeg har til hensigt at gre .
<P>
Uanset om vi indbringer sagen for Domstolen eller ej , er det hensigtsmssigt , at Kommissionen s vidt muligt tager ved lre af nogle af de vurderinger , der er givet udtryk for , og derfor bliver reformen endnu mere omfattende og radikal .
Jeg vil dog gerne understrege meget klart , at de forventede forbedringer af instrumentet absolut ikke er ensbetydende med en mere eftergivende politik .
Efter vores opfattelse skal politikken for kontrol med virksomhedssammenslutninger - og konkurrencepolitikken i det hele taget - bde vre retfrdig og stringent .
<P>
Jeg agter at foresl Kommissionen en radikal reform af kontrolsystemet for virksomhedssammenslutninger inden udgangen af december , og jeg vil nu kort komme ind p nogle af aspekterne ved denne reform .
Et af aspekterne er undersgelsesfristerne .
Det er en stor og almindeligt anerkendt fordel ved det europiske system , at tidsfristerne er korte .
De korte tidsfrister giver dog ogs nogle ulemper , der s at sige giver sig udslag i , at der i de endelige forhandlinger mellem parterne og Kommissionen opstr nervsitet , fordi tiden er knap .
Vi vil sledes ikke give afkald p fordelene ved denne hurtige behandling - som vi har i Europa , og som ikke eksisterer i USA - men vi vil ogs foresl , at der indfres en vis fleksibilitet i form af en rkke bestemmelser , som forlnger bestemte frister .
<P>
Nogle af de andre forbedringer af beslutningsprocessen , som jeg agter at foresl , er en formalisering og udvidelse af det eksisterende system med krydskontrol i alle de sager , der er net frem til anden fase , en strre gennemsigtighed , hvor der er mulighed for aktindsigt og for en drftelse af de forskellige markedsholdninger p et tidligere tidspunkt , end det er tilfldet i dag , og en forgelse af de menneskelige ressourcer i Generaldirektoratet for Konkurrence , bde for bedre at kunne arbejde efter Domstolens hje standarder og for at styrke den konomiske analysekapacitet .
<P>
Jeg vil ogs gerne meget kort komme ind p sprgsmlet om domstolskontrol i forbindelse med virksomhedssammenslutninger , da det er et sprgsml , som har meget stor interesse for Europa-Parlamentet i almindelighed og for fru Riis-Jrgensen i srdeleshed .
<P>
De seneste domme har vist , at de europiske domstole foretager en streng og omhyggelig kontrol af Kommissionens analyse i sager om virksomhedssammenslutninger .
Domstolskontrollen - som eksisterer , og som er streng - burde dog ikke kun vre effektiv ud fra et indholdsmssigt synspunkt , men ogs nr det glder dens hurtighed .
Her er der stadig en klar mulighed for forbedring , nemlig ved at gre domsafsigelsen hurtigere .
Der er allerede blevet indfrt et fast track-system , og vi hber virkelig , at Retten i Frste Instans kan ge antallet af sager , hvor hasteproceduren anvendes , og give dem en hurtigere behandling .
Som vi allerede har gjort opmrksom p , vil Kommissionen kraftigt sttte bevillingen af de ekstra ressourcer , der uden tvivl bliver ndvendige for Domstolens gennemfrelse af disse forbedringer .
Det kunne desuden vre nyttigt at finde ud af , om det er hensigtsmssigt med retlige ekspertpaneler , som behandler bestemte sagskategorier ved domsafsigelsen i frste instans , eller en afdeling inden for Retten i Frste Instans , der har speciale i virksomhedssammenslutninger .
<P>
Uanset hvilken reform der benyttes for at f et bedre system , er det under alle omstndigheder vigtigt , at man ikke glemmer de mange fordele ved vores administrationssystem .
Jeg m sige , at der efter offentliggrelsen af Kommissionens grnbog ikke var ret mange , som gik ind for en afskaffelse eller radikal revidering af det nuvrende system .
<P>
Mange virksomheder - heriblandt mange amerikanske virksomheder - sagde under hringen , at hvis de skulle vlge mellem vores system og det amerikanske system , ville de foretrkke EU ' s system .
Og det er som bekendt ikke kun Kommissionen , der anvender systemer , som er baseret p administrative beslutninger p dette omrde .
Denne model bliver nemlig brugt af de fleste medlemsstater p nationalt plan , og den afspejler Europas juridiske traditioner .
<P>
Jeg vil sledes foresl nogle betydelige forbedringer af det nuvrende system , hvor det bliver ndret af visse radikale aspekter .
Det er min ambition , at det , som vi foreslr , bliver det mest moderne og det mest effektive kontrolsystem for virksomhedssammenslutninger , og at det bliver et system , som forbedrer den europiske model ved at overtage nogle af den amerikanske models elementer .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , eftersom tiden er knap , vil jeg ikke komme ind p andre af de vigtige punkter , der blev taget op i hr . Lipietz ' og hr .
Herzogs to betnkninger . Jeg vil navnlig ikke komme ind p et punkt , som jeg ved ligger formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fru Randzio-Plath , meget p sinde , nemlig det internationale samarbejde , hvor der er sket afgrende fremskridt i lbet af det sidste r .
<SPEAKER ID=26 NAME="Jonckheer (Verts/ALE)">
Fru formand , hr. kommissr , De m undskylde min kollega Alain Lipietz ' fravr , da han er opholdt i Paris i denne uge p grund af sygdom hos en af sine nrmeste .
Den betnkning , jeg fremlgger i hans navn , er ikke i modstning til betnkningen om Den Europiske Investeringsbank ligefrem blevet enstemmigt vedtaget i vores udvalg .
Det er grunden til , at vi i Europa-Parlamentet har modtaget omkring 40 ndringsforslag , hvoraf ca . 10 er stillet af min egen gruppe .
<P>
P trods af de divergerende meninger , som man ret traditionelt finder i Udvalget om konomi og Valutasprgsml om denne form for betnkning , vil jeg lgge vgt p de punkter , hvor der er opnet konsensus , idet jeg frst og fremmest vil understrege , at jeg er en varm tilhnger af den betnkning , som kommissr Monti og hans tjenestegrene har udarbejdet .
Alle i vores udvalg sttter en velorganiseret europisk konkurrencepolitik , og Kommissionens beretning 2001 vidner om , hvilke bestrbelser De og Deres tjenestegrene har gjort .
De internationale bestrbelser , som De netop har hentydet til , udgr heller ikke noget problem .
Vi sttter udarbejdelsen af internationale regler .
Betnkningen insisterer derfor p behovet for at styrke det internationale samarbejde p konkurrenceomrdet .
Flertallet , for ikke at sige samtlige vores kolleger modstter sig en ny nationaliseringsrunde p det konkurrencepolitiske omrde , hvilket er et strkt politisk budskab .
<P>
De har netop hentydet til de seneste afgrelser fra EF-Domstolen . Vores betnkning siger klart i stk .
4 og stk . 5 , at " Europa-Parlamentet ikke betragter den seneste dom fra Retten ( ?
) som en diskvalificering af Kommissionens arbejde " .
Det rejser snarere et sprgsml om omorganisering af Domstolen .
De har nvnt forskellige lsninger .
Betnkningen redegr for oprettelsen af en ny retsinstans .
Jeg kender ikke Deres holdning til statsstttesprgsmlet , som er behandlet i betnkningen fra min kollega Philippe Herzog .
<P>
Hvis jeg har forstet det ret , fr vi til nste r en flles betnkning om konkurrencepolitikken og statsstttepolitikken .
Det glder mig .
<P>
En anden meget vigtig politisk konsensus gr p , at statssttten burde koncentrere sig om de horisontale mlstninger , som traktaten fastlgger .
I udvalget drejer uenighederne sig snarere om , hvordan man definerer mlstningerne , og hvordan man ivrkstter dem .
Det har vi allerede drftet vidt og bredt med Dem .
Der er stadig meget , der skal gres .
Jeg har netop fet kendskab til konklusionerne i Rdet ( konkurrence ) i den forbindelse .
Vi skal bestrbe os p at skabe overensstemmelse og kohrens mellem Kommissionens forskellige handlingsplaner og de europiske politikker .
I den sammenhng er det p sin plads endnu en gang at understrege muligheden for at sge statssttte for at n disse horisontale mlstninger .
<P>
Endelig er der ogs en forholdsvis stor konsensus blandt parlamentsmedlemmerne om , at Europa-Parlamentets lovgivende rolle skal styrkes p alle omrder , der berrer konkurrencepolitikken .
Betnkningen krver eksplicit - og denne opgave phviler naturligvis konventet - at Europa-Parlamentet fr medbestemmelsesret , hvad angr lovgivningsprocedurerne p konkurrenceomrdet .
<P>
Der er to punkter , som har skabt mange kontroverser , og der er genstillet flere ndringsforslag om dem i plenarforsamlingen .
Det frste angr , hvilken holdning man skal indtage over for kandidatlandene .
Der er enighed i udvalget om , at konkurrencereglerne skal gennemfres ikke-diskriminatorisk i alle medlemslande .
Den egentlige ivrksttelse af konkurrencepolitikken skaber imidlertid rre .
Lige s vel som vi m vre strikse i bekmpelsen af korruption - og Kommissionens rapporter understreger , hvor alvorlige disse problemer fortsat er i mange kandidatlande - lige s vel er der nogle af os , der taler for en vis fleksibilitet i vurderingen af disse offentlige sttteordninger med henvisning til f.eks. EU ' s holdning ved den tyske genforening , hvor det forekommer , at man havde en srlig holdning til de nye genforenede Lnder .
<P>
Det sidste punkt , hvor der er divergerende holdninger blandt udvalgsmedlemmerne , er bedmmelsen af liberaliseringen af en rkke konomiske sektorer .
Nogle vurderer , at de igangvrende processer i det store og hele er tilfredsstillende og afbalancerede , mens andre finder , at disse liberaliseringsprocesser ikke overholder alle EU ' s mlstninger .
<P>
Fru formand , for at undg at skulle p talerstolen igen , vil jeg gerne meget kort p vegne af min gruppe understrege den betydning , vi tillgger en rkke af vores ndringsforslag om vores vurdering af statsstttens effektivitet i kandidatlandene .
Dernst er der vores ndringsforslag 19 og 22 , som angr forsyningspligtydelser , bde i deres internationale dimension - forhandlingerne i WTO - og i deres nationale dimension .
<P>
Endelig vil jeg gerne , hr. kommissr , anmode om Deres intervention .
Som De ved , har konventet allerede modtaget flere bidrag i sprgsmlet om disse forsyningspligtydelser .
Flere vil flge , og jeg vurderer , at det ville vre politisk hensigtsmssigt , at Kommissionen ogs sender et bidrag til konventet om , hvordan den forestiller sig forbindelsen mellem konkurrencepolitikken og forsyningspligtydelserne .
<SPEAKER ID=28 NAME="Herzog (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg takker alle de kolleger , som har stttet mig , og isr de , der deler holdningen i denne betnkning , som jeg mener er bde afbalanceret og virkelighedsnr . Jeg kan konstatere , at hr .
Evans ' og fru Riis-Jrgensens ndringsforslag forrykker denne balance og faktisk fordmmer enhver form for statssttte til markedsaktiviteter .
Jeg hber sledes , at de ikke bliver vedtaget , og at den balance , der er opnet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , bevares i plenarforsamlingen .
Jeg har haft et godt samarbejde med Generaldirektoratet for Konkurrence , som forvalter statsstttepolitikken meget omhyggeligt , og hvis sans for dialog jeg stter stor pris p .
<P>
Som alle former for konkurrencepolitik str ogs statsstttepolitikken over for nye udfordringer .
Dens strste mlstning er fortsat at reducere alle de former for sttte , som forvrider eller risikerer at forvride konkurrencen , men der er ogs andre mlstninger , som skal tages i betragtning , nemlig konkurrenceevne og vkst - Lissabon-mlstninger - og social samhrighed , som krver sttte til modernisering og udvikling af vanskeligt stillede regioner .
Det er rsagen til , at Det Europiske Rds mder i Stockholm og Lissabon har forpligtet sig til at reducere ikke alle former for sttte , men de former , der henhrer under artikel 87 , nemlig dem , der skaber illoyal konkurrence .
De slr netop til lyd for at genoptage sttten til horisontale mlstninger .
Alle disse beslutninger i Rdet skal gennemfres med fast hnd , men ogs med finflelse .
<P>
Jeg understreger i min betnkning , at de horisontale sttteordningers effektivitet skal efterprves .
F.eks. er forsknings- , milj- , uddannelses- og beskftigelsessttten afgjort legitim , og belbene sges ofte forhjet .
De er imidlertid ikke altid effektive i forhold til Lissabon- og Gteborg-mlstningerne , og vi m derfor forbedre vores henstillinger .
<P>
I vrigt ville det vre farligt at afskaffe enhver forestilling om sektorsttte .
Sidstnvnte kan vise sig uundvrlig for strategiske projekter , hvor Europa viser sig tilbagestende , og markedet er svigtende , men ogs for at bekmpe illoyal konkurrence p verdensmarkedet eller for at redde nogle produktioner , som er ramt af yderst alvorlige konjunktursvingninger .
Man ved , at Kommissionen i vrigt selv har bnet for forhandlingen om interaktion mellem konkurrence- og industripolitikken .
EU-udvidelsen til landene i Central- og steuropa rejser ogs nogle vanskelige sprgsml , som krver en fair behandling .
Nr den private sektor ikke vil finansiere en modernisering af stlindustrien i Polen eller Tjekkiet i en tid med overkapacitet i verden , skal man s alligevel bede disse lande give afkald p at udvikle denne sektor ?
Det er vigtigt med en genforhandling af sttten til stlindustrien .
Samtidig er det sdan , at selv om det er legitimt at planlgge afskaffelsen af srlige skatteordninger og omdanne dem til regionalsttte , skal vi ikke glemme , at lande som Irland har nydt virkelig godt af dem indtil for kort tid siden , og at skabelsen af levedygtige virksomheder ikke sker af sig selv , eftersom de omfattede stlige regioners konomiske niveau er meget lavt .
<P>
Hvad angr forsyningspligtydelser , s aner vi muligheden for fremskridt .
Rdet og Kommissionen revurderer deres betydning for Fllesskabet .
Domstolen anerkender i overensstemmelse med Parlamentets nske , at de finansielle udligninger til gengld for ptvungne forpligtelser ikke er sttte .
Vi nsker sledes , at Kommissionen fremskynder sine overvejelser p baggrund heraf og inden lnge foreslr nye redskaber til at sikre bde det frie valg , midler til forsyningspligtydelserne og konkurrence og ogs til at sikre almennyttige aktiviteter .
<P>
Endelig krver vi , at den fremskynder de projekter , der sigter mod at vurdere de skatteordninger , som af Primarolo-gruppen betegnes som illoyal konkurrence , som statssttteordninger , der skal afskaffes .
<P>
Kre kolleger , resultattavlen er et fremskridt p vejen mod gennemsigtighed og offentlig debat , og vi hilser den velkommen .
Kommissionen er imidlertid bevidst om de begrnsninger , som vi har understreget .
Datasammenligneligheden mellem staterne er ikke sikret , stttens effektivitet er ikke evalueret , og vi har endnu ikke modtaget en sammenligning mellem Unionen og dens store konkurrenter ude i verden .
Det er alt sammen nye arbejdsomrder til fremtiden , og i lyset af hvilke det vil vre nskeligt at involvere civilsamfundet yderligere .
<P>
Tillad mig at tilfje et par ord om konkurrencepolitikken i sin helhed .
Konkurrence er uundvrlig for det indre markeds bredygtighed og effektivitet .
EU har imidlertid stadig meget at indhente med hensyn til industriel og teknologisk udvikling .
Vi m ikke bevge os baglns p det konkurrencepolitiske omrde , men vi skal lfte industri- og konkurrencepolitikken op p samme niveau i traktaterne og i praksis , medmindre Unionen skal sakke bagud p omrder som innovation , skalaeffekt , networking og ivrksttervirksomhed .
Eksperterne mener allerede , at Unionens vkstpotentiale for produktion og produktivitet er p retur , p trods af at vi nsker at fremme det .
Fusions-virksomhedssammenslutningsproceduren er kun en side af problemet .
Man ved , at den generelle centralisering af magten i Generaldirektoratet er et problem , men det er ikke nskeligt at bevge sig over imod den amerikanske model .
I den reform , der er under forberedelse , gr vores prferencer imod en langt mere ben , beslutningsdygtig hringsprocedure , som lader sig forene med fornuftige tidsfrister , mens beslutningen stadig henhrer under Kommissionens befjelser .
<SPEAKER ID=29 NAME="Ettl (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for beretningen om konkurrencepolitikken og lyknske de to ordfrere med den problemanalyse , som vi har fet .
<P>
Beretningen om konkurrencepolitikken er ene og alene baseret p Kommissionens regnskabspligt .
Det vil sige , at vores kommentarer omtrent har lige s stor vgt i Kommissionen som ECOSOC ' s udtalelser , og ikke mere . Det m vi vre p det rene med .
Men det er ikke ensbetydende med , at Kommissionen , som har fet omfattende befjelser her , nsker at indskrnke sine rettigheder p konkurrenceomrdet .
<P>
Tillad mig at komme med et par kritiske bemrkninger om den videre udvikling af konkurrencepolitikken .
Globaliseringens fremstd , en europisk konomi , som er prget af virksomhedssammenslutninger , og en stadig hrdere konkurrencepolitik har flgevirkninger i den reale arbejdsmarkedssituation p grund af forandringer p arbejdsmarkedet .
Det betyder ikke , at jeg nsker at standse denne proces . Jeg nsker at gre rede for holdningen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , som er , at de beskftigelsespolitiske retningslinjer alene ikke lngere er tilstrkkelige til at udligne de arbejdspladsproblemer , som skyldes det gede konkurrencemssige pres og den for tiden svage vkst .
<P>
Jeg ved godt , at man hverken skal eller br skyde skylden for aktuelle problemer p konkurrencepolitikken . Det er jeg helt klar over .
Men det , jeg vil sige , er , at en mulig yderligere udvidelse af konkurrencereglerne til omrderne for tjenesteydelser af almen interesse forekommer mig at vre problematisk .
Det skal ikke vre op til Kommissionen alene at definere dem . Det m vre en opgave for politikerne generelt .
<P>
Konkurrencepolitikken er uden tvivl en vrdi i sig selv , men skal forenes med socialt vigtige omrder af almen interesse , og det er endnu vigtigere i forbindelse med EU ' s forberedelse af udvidelsen .
Jeg hber , at De har sympati for dette synspunkt , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=30 NAME="Doorn (PPE-DE)">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vil jeg gerne komme med et par bemrkninger , som hovedsagelig er proceduremssige .
Vi glder os over fjernelsen af notifikationsforpligtelsen i konkurrencebestemmelserne .
Det er efter min mening en positiv udvikling , som medfrer en mindre administrativ belastning af virksomhederne og myndighederne .
Vi vil imidlertid indtrngende opfordre Kommissionen til at imdekomme virksomhedernes berettigede nske om bedre retssikkerhed , srlig i komplekse sager .
Vi anmoder Kommissionen om at undersge , om det i srlige tilflde , hvor der er tale om store investeringer , overhovedet er muligt at afgive en generelt gldende udtalelse om aftalers forenelighed med de europiske konkurrenceforskrifter , ligesom det er almindeligt i USA med et Business Review Letter .
<P>
Moderniseringen af konkurrencepolitikken kan kun lykkes , hvis de europiske konkurrenceforskrifter anvendes ens i hele EU .
Der er behov for en mulighed for at indanke nationale konkurrencemyndigheders afgrelser p EU-plan .
Vi opfordrer Kommissionen til at tage de ndvendige skridt i denne retning .
Som fru Peijs sagde for lidt siden , er tillid godt , men kontrol er bedre i sager som disse .
<P>
For det tredje er det ndvendigt , at netvrket af nationale konkurrencemyndigheder udstyres med en klar og gennemskuelig statut .
For jeblikket er det stadig uklart , hvordan samarbejdet foregr , og der findes ingen egentlig statut for det .
En sdan statut skal fastlgge , hvordan forholdet mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder skal vre , og hvordan det indbyrdes samarbejde skal foreg , f.eks. i forbindelse med udveksling af fortrolige oplysninger .
Efter min mening er der brug for fornuftige og klare aftaler i denne forbindelse , og jeg synes ogs , at ansgerlandene skal inddrages heri .
<P>
Endelig har vi den holdning , at det er en forudstning for den konomiske konkurrencelovgivnings demokratiske legitimitet , at Europa-Parlamentet ogs fr ret til flles beslutningstagning p dette omrde .
<SPEAKER ID=31 NAME="Langen (PPE-DE)">
Hr. formand , kontrollen med statssttte er en af de tre sjler i konkurrencepolitikken .
Meget af denne sttte vedrrer industrien , energisektoren , transportsektoren eller landbruget . Derfor er Industriudvalget kommet med en udtalelse om hr .
Herzogs betnkning . I denne udtalelse , som blev vedtaget med et stort flertal , bifaldt vi for det frste fremlggelsen af resultattavlen vedrrende statssttte , som skaber strre gennemskuelighed og benhed og giver et bedre overblik over situationen .
For det andet vedtog vi en rkke krav i Industriudvalget , som er rettet mod Kommissionen .
<P>
For det frste hilser vi mlet med en gradvis nedskring af sttten med tilfredshed .
For det andet skal sttten i tiltrdelseslandene medtages i de nste resultattavler .
Vores tredje krav - og det er et gammelt krav - er en forhjelse af lofterne for de minimis-reglerne .
Vi nsker , at de mindre stttebelb bliver undtaget i fremtiden , s de lokale beslutningstagere fr strre spillerum .
Derudover nsker vi , at de srlige skatteordninger bliver kontrolleret mere indgende og medtaget i disse resultattavler vedrrende statssttte .
Sluttelig nsker vi , at Kommissionen endelig lser sine opgaver vedrrende forsyningspligtydelserne - det har andre kolleger allerede kommenteret - sledes som den har bebudet det for lnge siden .
<P>
Vi ved , at der for jeblikket er en grnbog om forsyningspligtydelser under forberedelse .
Vi hber , hr. kommissr , at denne grnbog , som jo frst og fremmest udarbejdes p kommissionsformandens ansvar , omfatter alle aspekter af forsyningspligtydelserne .
Vi mener ikke , at man generelt skal fritage tjenesteydelserne af almen interesse for konkurrencereglerne , sledes som det netop er blevet sagt , men at der kan skabes klarhed dr , hvor der hersker uklarhed .
<P>
Sidste punkt fra Industriudvalgets side er et gammelt krav fra Parlamentet .
Det drejer sig om de forordninger , som De netop har talt om , hr. kommissr , og som er ensbetydende med en ajourfring af forordning nr . 17 .
Vi nsker , at disse forordninger - herunder de forventede forskrifter vedrrende tjenesteydelser af almen interesse - bliver henregnet som lovgivning p det indre marked og behandlet i proceduren med flles beslutningstagning .
Jeg ved , at det ikke er i Deres interesse , men det er i vores interesse .
Vi hber dog alligevel , at De har forstelse for i det mindste nogle af vores synspunkter .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler i dag p vegne af hr . Evans , som er skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen .
Han beklager meget , at han ikke kan vre til stede her i dag .
Vi har stillet nogle ndringsforslag til denne betnkning med det generelle forml , at de kommer med yderligere opfordringer til frihandel .
<P>
I de seneste par r har EU med rette fokuseret p behovet for strre konkurrence og valgfrihed for forbrugerne , og EU har ofte brugt sin magt til stor og fordelagtig nytte .
get frihandel og nedskring af uretfrdige tilskudsordninger har vret et positivt resultat .
Ligesom disse ordninger gav nogle pne resultater for virksomheder og forbrugere , da mit land , under en konservativ regering , genopdagede og var banebrydende for denne praksis i 1980erne , er det samme nu tilfldet for hele EU .
<P>
Det er en stor opgave at opmuntre til strre konkurrence .
I de frste tre rtier efter Anden Verdenskrig var statssttte og protektionisme ikke s kontroversiel .
Det er stadigvk svrt at bekmpe disse traditionelle ider og indgroede interesser , specielt i et klima , hvor modstandere af frihandel oftest har flere irefaldende slagord .
<P>
Vi er i den heldige situation , at vi med kommissr Monti har en person , som er overbevist om , at det er i alles interesse , at markederne bliver bnet , og at handlen bliver liberaliseret .
Vi er meget taknemmelige for hans ihrdige og hrde arbejde med at bekmpe alt fra karteller eller tilskudsordninger , som gr det svrt for et frit marked at fungere optimalt .
<P>
Hr . Herzogs betnkning handler om den nyetablerede resultattavle for statssttte .
Det er et meget nyttigt vrktj .
Vi sttter dens indfrelse fuldt ud , og vi nsker , at den bliver anvendt med glde .
Det er meget opmuntrende at se , at der er tegn p et fald i statssttten , selv om vi gerne vil se et yderligere fald .
Ulighederne mellem landene viser , at nogle medlemsstater yder op til tre gange s meget statssttte som andre stater .
<P>
Vi hber , at resultattavlen vil tjene som en opmuntring til medlemsstaterne om at fortstte med og fremskynde deres reformer , og at tavlen ogs vil hjlpe de nye medlemsstaters reformer efter tiltrdelsen i 2004 .
<P>
I hr . Lipietz ' betnkning fokuseres der p generel konkurrencepolitik , og det glder os at se , at den afspejler en rkke af vores bekymringer .
Betnkningen fremhver isr manglen p fremskridt i liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne , og der opfordres til , at der gres noget for at bne de europiske markeder p energi- , transport- og postomrdet .
Betnkningen lyknsker rettelig kommissr Monti og hans medarbejdere for den linje , som de har lagt .
Vi her i Parlamentet br opfordre ham til at fortstte med den linje , som han har valgt .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at rose fortsttelsen af EU ' s politik p disse omrder frem til Parlamentet .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte vores ndringsforslag , og jeg ser frem til endnu strre fremskridt i de kommende r .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Hr. formand , forhandlingen om rsberetningen om den europiske konkurrencepolitik burde vre den vigtigste rlige forhandling i Parlamentet om dette sprgsml .
Men sdan forholder det sig ikke altid .
Forklaringen skal findes i Parlamentets natur og dets forretningsorden .
De plejer ikke selv at diskutere vidtrkkende sprgsml .
Det er , nr alt kommer til alt , en politisk forsamling og ikke et akademisk forum eller en gruppe af eksperter .
Her ved afslutningen af 2002 drfter vi f.eks. indholdet i en beretning fra Kommissionen vedrrende 2001 .
Siden da er der sket mange vigtige ting .
<P>
Med disse begrnsninger kan en hvilken som helst beretning , som Parlamentet udsender , kun vanskeligt vre et passende dokument , der afspejler den aktuelle status i forhandlingen om den europiske konkurrencepolitik .
Jeg nsker naturligvis ikke at kritisere ordfreren , hr . Lipietz .
Han har ydet en god indsats .
Det , der sker , er , at det politiske spil med flertal og mindretal , der hrer sig til i et parlament som vores , betyder , at der i en forordning , som den , vi forhandler i dag , indfres en rkke elementer .
De har ofte ikke har ret meget at gre med det aktuelle emne , i dette tilflde konkurrencepolitikken .
<P>
Jeg siger selvflgelig ikke noget nyt , og jeg er sikker p , at hr .
Lipietz er enig med mig .
Da han mdte for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , beklagede han indfrelsen af de nye afsnit og afvisningen af andre sprgsml .
Jeg er sledes enig med ordfreren , og jeg tror ikke , at betnkningen , hvis den blev vedtaget med den nuvrende ordlyd , bliver et dokument , der bibringer nyttige synspunkter eller betydningsfulde bidrag til den aktuelle forhandling om konkurrencen , til trods for ordfrerens indsats .
<P>
I henhold til kommissr Montis indlg i dag burde De vre enige i disse mangler .
Iflge hr . Monti er der i dag flere alvorlige problemer p konkurrenceomrdet .
Det drejer sig om modernisering , reform af forordning nr . 17 fra 1962 - som vi hber finder sted snarest - og de forskellige vanskeligheder p grund af den gentagne retspraksis om fusioner fra Frsteinstansretten .
Jeg henviser til de tre domme .
<P>
Mine damer og herrer , hr. kommissr , den europiske konkurrencepolitik og Kommissionens arbejde p dette omrde har vret vitalt for skabelsen af det indre marked .
Med indfrelsen af euroen er det blevet tydeligt , at der fortsat er prisforskelle mellem medlemsstaterne .
Burde vi ikke sprge os selv , om der er brug for institutionelle eller andre styrkelser af konkurrencepolitikken , s vi kan f bugt med de sidste hindringer for gennemfrelsen af det indre marked ?
<P>
Det er nogle af de problemer , vi br se nrmere p .
Jeg beklager , at vi ikke har gjort det i den forhandling , vi er i gang med .
<SPEAKER ID=34 NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Hr. formand , rede kolleger , rede kommissr Monti , om betnkningen vedrrende resultattavlen vil jeg p vegne af den liberale gruppe sige : Vi er ikke tilfredse med udfaldet af afstemningen i udvalget og har derfor sammen EPP stillet en rkke ndringsforslag .
Under forudstning af , at disse ndringsforslag vedtages , vil vi stemme for betnkningen .
I vrigt takker jeg Kommissionen for det arbejde , der udfres med resultattavlen , som er et meget nyttigt instrument til at n mlet om en general snkelse af statssttten .
<P>
Betnkningen om Kommissionens 31. rapport om konkurrencepolitik hilser jeg velkommen .
Jeg er isr glad for den sttte , udvalget gav til mine forslag om , at man br overveje oprettelse af en konkurrencedomstol , som der er banet mulighed for i Nice-traktatens artikel 225 A .
En konkurrencedomstol vil ge retssikkerheden for virksomheder i Europa .
En konkurrencedomstol skal virke som en modvgt til og kontrollant af Kommissionens eksperter i konkurrencepolitiske sprgsml .
Den vil sikre , at Kommissionen ikke lngere opfattes som den , der bde undersger og dmmer virksomhederne .
Det vil ge gennemsigtigheden for de berrte virksomheder .
Jeg nsker absolut ikke en svkkelse af konkurrencepolitikken i almindelighed , tvrtimod , eller af Generaldirektoratet for Konkurrences rolle i konkurrencepolitikken .
Jeg vil sttte kommissr Monti og alle andre gode krfter i , at konkurrencepolitik ogs for fremtiden skal vre ren konkurrencepolitik uden indblanding fra andre politikomrder , ssom industripolitik .
Det glder mig , at hr . Monti er positiv over for en europisk konkurrencedomstol .
<P>
Jeg vil ogs gerne have lov til at se fremad og kommentere Kommissionens forordningsforslag til reform af EU-konkurrenceretten .
Gennem hele reformprocessen har den liberale gruppe stttet Kommissionen i , at en reform er ndvendig .
Vi har samtidig fastholdt , at det ikke m fre til en renationalisering af konkurrencepolitikken .
Kommissionen har forsikret os , at det ikke vil ske , og den har henvist til oprettelse af et netvrk bestende af Generaldirektoratet for Konkurrence og de nationale konkurrencemyndigheder .
Jeg har tiltro til , at dette netvrk vil komme til at fungere , jeg vil dog samtidig komme med et forslag , som jeg hber , Kommissionen vil overveje .
Forslaget gr ud p at skabe en srlig enhed , en task force , i Generaldirektoratet for Konkurrence , hvis opgave det vil vre at pse og overvge , at konkurrencereglerne anvendes ens i alle medlemsstater .
Det er en stor og vigtig opgave , som vil blive endnu strre med den kommende udvidelse .
Jeg vil uddybe det i et brev til kommissren .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , nu hvor det indre marked er gennemfrt , befinder vores regioner sig tydeligvis i en get konkurrence .
Det er derfor ndvendigt permanent at forbedre de europiske rammer herfor .
Men da EU ikke eksisterer isoleret fra verdenshandlen , er der ogs behov for et konkurrencesystem inden for rammerne af WTO .
<P>
Hvis vi skal tage den opgave alvorligt , som vi stillede os selv p topmdet i Gteborg som en opflgning p topmdet i Lissabon , m konkurrencepolitikken ikke kun begrnses til konomiske betingelser , men m ogs tage sociale og miljmssige aspekter i betragtning .
Erhvervslivet kan ikke vre konkurrencedygtigt , hvis det ikke rder over hjtuddannet arbejdskraft , hvis lnningerne er s lave , at eftersprgslen i EU ikke bliver styrket , men bremset , og hvis det ikke garanteres , at fremstillede produkter ikke er skadelige for folkesundheden .
<P>
Derfor skal der ske nytnkning her , s den interne kamp om subsidierede placeringsfordele bliver transformeret til en diskussion om , hvordan folks levemde kan blive gjort mere bredygtig .
Konkurrencepolitik og lige muligheder skal vre adkvate .
Men der kan ikke skabes lige muligheder , hvis tekniske standarder er utilstrkkeligt harmoniserede , hvis medlemsstaternes skattepolitikker afviger s strkt fra hinanden , at det er umuligt at sammenligne de faktiske omkostningsbelastninger , og de sociale standarder i medlemsstaterne varierer strkt .
<P>
Jeg er ikke modstander af statssttte . Jeg sttter den , hvis den beror p et forpligtende retsgrundlag , som er ens for alle , og ikke bidrager til at bevare gamle , miljskadelige teknikker og teknologier , men i stedet til at fremme investeringer i fremtiden .
<P>
Kort sagt - og dermed er jeg tilbage ved begyndelsen - konkurrencepolitikken handler om at skabe en ligesidet trekant omkring konomisk politik , social politik og milj .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , betnkningen fra vores kollega hr .
Herzog er fremragende , og ndringsforslagene fra vores gruppe er kun tilfjelser til denne betnkning . Til gengld er ndringsforslagene fra De Kristelige Demokrater og De Liberale en sand bombe , eftersom de afskaffer mindst 10 artikler og afsnit fra den omtalte betnkning .
Jeg er derfor overrasket , for det er faktisk p sin vis hele den menneskelige dimension i betnkningen , som afskaffes med disse ndringsforslag .
Det er sdan , som De ved , at traktaten fastlgger , at den sttte , som Tyskland kan give til de sttyske regioner , er kompatibel med fllesmarkedet .
Vores kollega planlgger med fuld ret , at denne sttte kan tildeles regioner i kandidatlandene .
Men man skrer bare mere og mere . Og set i lyset af , at PPE-DE har erklret sin fulde sttte til den sociale markedskonomi i Estoril , m jeg indrmme , at jeg ikke forstr noget som helst .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , i sport har man brug for en modstander for at kunne vinde .
Fodbold er sdan en sport , som kun kan eksistere , fordi der er en modstander til stede .
I et retfrdigt spil skal modstanderen have de samme midler til rdighed som den anden part .
Dette drejer sig trods alt om fair konkurrence , hvor man kan kmpe om frstepladsen , men ogs om ren .
<P>
I professionel fodbold har vi i Nederlandene set , hvordan en foranstaltning fra Kommissionen om statssttte udlser reaktioner .
Jeg s f.eks. i en hollandsk avis i denne uge , at vores kollega fra Den Socialdemokratiske Gruppe her i Parlamentet , Max van den Berg , gerne vil have professionelle fodboldklubber undtaget fra EU-regler om statssttte .
Efter min mening skyder denne reaktion imidlertid over mlet i forhold til professionelle klubbers mlstning .
Ulig hr. van den Berg tilslutter jeg mig Kommissionens foranstaltninger til om muligt at ndre sttten til professionel fodbold .
<P>
Efter min mening er og bliver statssttte en foranstaltning , som af natur udtrykkeligt er midlertidig .
Hvis der ydes sttte i en lngere periode , sker der konkurrenceforvridning .
Et forhold mellem erhvervslivet og staten , der er afhngigt af og baseret p sttte , er en indblanding i markedets funktion .
Jeg vil ogs samtidig anerkende statsstttens positive virkning .
Hvis man nr socialt hensigtsmssige ml takket vre en midlertidig foranstaltning , er midlertidig sttte fuldt ud berettiget .
Det skal tilskynde virksomheder til at n sdanne ml .
<P>
Jeg vil nu fremhve vigtigheden af at yde sttte til gennemfrelse af miljlovgivning .
Det er en kendsgerning , at erhvervslivet er blevet plagt store omkostninger som flge af en overvldende mngde nye foranstaltninger .
Hvis EU ' s konkurrenceevne kommer til at lide under miljforanstaltninger i forhold til lande , som ikke er medlem af EU , synes jeg , at det er rimeligt , at samfundet i begrnset omfang brer omkostningerne i henhold til klare betingelser .
<P>
Hvad angr optagelsen af ansgerlandene , skal der tilfjes et nyt kapitel til konkurrencepolitikken og sprgsmlet om statssttte .
En rkke ansgerlande leverer udenlandske investorer med fordelagtige skattebetingelser .
Dette sker med henblik p at beskytte den lokale beskftigelse .
<P>
I punkt 17 og 18 i hr . Herzogs betnkning nvnes udtrykkeligt sprgsmlet om sttte til jern- og stlindustrien i en rkke ansgerlande .
I denne forbindelse mener jeg , at ndringsforslag 16 drejer sig om en ndring , som ikke lader tvivl tilbage .
<P>
Jeg opfordrer til at behandle ansgerlandene entydigt og retfrdigt med hensyn til statssttte og konkurrencepolitik .
Jeg tilslutter mig derfor ndringsforslag 20 og 21 til Lipietz ' betnkning , hvor det sls fast , at ansgerlandene str over for problemer , som er forskellige fra de nuvrende medlemsstaters problemer .
<P>
Uanset hvor forstelig statssttte er set ud fra ansgerlandenes synspunkt , er og bliver denne form for statssttte ikke i overensstemmelse med bestemmelserne om statssttte og konkurrence .
En klart defineret undtagelsesstilling giver de nye medlemsstater mulighed for at udvikle sunde konomiske forbindelser .
<P>
Jeg vil slutte med et sprgsml til kommissr Monti .
I de sidste par r er det blevet klart , at ansgerlandene har en anden konomisk struktur end de nuvrende EU-medlemsstater .
Deres struktur og mentalitet ndrer sig langsommere , end vi kunne nske os . Det krver en strategi , som er tilpasset til det enkelte ansgerlands behov .
Hvis bestemmelserne anvendes i deres helhed , gavner det ikke udviklingen af en social markedskonomi i ansgerlandene .
Hvordan vil De foresl , at der findes en retfrdig lsning p problemet med statssttte i ansgerlandene ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle (NI).">
Hr. formand , Traktaten om Det Europiske Fllesskab forbyder ikke dominerende stillinger , men kun misbrug heraf .
Den indeholder ikke bestemmelser om forudgende godkendelse af fusioner .
Heraf resulterer , at oparbejdelsen af en dominerende stilling som flge af en fusionering ikke frst skal forhandles med Kommissionen , og at en sdan dominerende stilling ikke i sig selv str i modstning til traktaten .
Ogs her har Kommissionen for at f eksistensberettigelse tilranet sig befjelser , som den ikke har , idet den til lejligheden har opfundet fuldstndigt tilfldige og nrmest latterlige kriterier , nr den f.eks. analyserer markedsandele land for land og produkt for produkt , samtidig med at den lukrerer p de franske myndigheders overfladiskhed for ikke at sige manglende tilstedevrelse , nr det drejer sig om at forsvare de franske industrivirksomheders interesser .
<P>
I vrigt er Kommissionen i Bruxelles altid p nakken af de offentlige franske virksomheder og beskylder dem for i sin intolerance at vre symboler p en sejrsstolt protektionisme , p trods af at Traktaten til Oprettelse af Det Europiske Fllesskab p ingen mde forbyder udviklingen af statslige virksomheder .
I den henseende br ethvert forsg p at forpligte den franske regering til at privatisere virksomhederne i den offentlige sektor medfre en voldsom modstand fra den samlede lnmodtagergruppe eller hvorfor ikke , en generalstrejke i samtlige industrisektorer .
Det er ikke blot Generaldirektoratet for Konkurrences tjenestegrene , som skal reformeres , det er kommissr Monti , der i vrigt ikke kender noget som helst til industrien , som vi m sl hnden af , og det er Kommissionen i Bruxelles , som skal sttes p plads .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som De kan se , har vi en lang rkke aktuelle konkurrencepolitiske anliggender og afgrelser liggende foran os .
P grund af den begrnsede tid , jeg har til rdighed , m jeg begrnse mig til stttepolitikken og derfor til hr . Herzogs betnkning , som Den Socialdemokratiske Gruppe sttter fuldt ud .
<P>
Hr. kommissr , tillad mig at komme med en indledende bemrkning : Lad Dem ikke genere alt for meget af det , som den foregende taler netop sagde .
Det ligger virkelig meget langt fra det , som et stort flertal i Parlamentet mener .
Jeg tror , at den efterflgende afstemning om de to betnkninger ogs vil vise , at vi ikke er enige i det , der netop er blevet sagt .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , sttter vi hr . Herzogs betnkning om statssttte , der sttter den strenge kontrol med statssttten , sledes som den bliver gennemfrt af Kommissionen p baggrund af traktaterne .
Det er en afbalanceret betnkning , der gr opmrksom p , at stttepolitikken ogs skal opn andre EU-ml , herunder konkurrenceevne , vkst og beskftigelse , og det i overensstemmelse med Lissabon-strategien .
Derfor glder det mig meget , hr. kommissr , at De nvnte dette princip udtrykkeligt og stttede det i Deres indledende bemrkninger .
<P>
Det er godt , at statssttten p ny er get tilbage .
Det er et resultat af Kommissionens stramme politik vedrrende kontrol af sttten .
For denne sttte indebrer jo ikke kun en fare for konkurrenceforvridninger , men enhver form for sttte skal jo frst skaffes et eller andet sted fra og mangler s et andet sted .
<P>
Men generelt afvise den m man heller ikke .
Sttte skal i hjere grad vurderes p baggrund af kvalitative kriterier med henblik p , om det ml , som man nsker at n , ikke muligvis tidsbegrnset retfrdiggr konkurrenceforvridninger , eller om disse foranstaltninger ikke sgar fjerner eksisterende konkurrenceforvridninger p mellemlang sigt .
I den forbindelse , hr. kommissr , vil jeg gerne minde om to punkter , som jeg stillede sprgsml og krav om for et r siden under samme forhandling .
<P>
Det er korrekt , at den mest konkurrencedygtige region , som vi jo selvflgelig gerne vil vre , skal vre kendetegnet ved at have konkurrencedygtige virksomheder .
Det betyder , at virksomhederne s vidt muligt m klare sig uden sttte , og at mulig sttte skal vre rettet mod en styrkelse af disse virksomheders konkurrenceevne .
Men her skal man ikke kun betragte den enkelte virksomhed , men m tage hensyn til den samlede vrdiskabelseskde , som denne virksomhed er en del af .
Det rkker ikke kun at fokusere p en enkelt virksomhed , hvis man vil anvende kvalitative kriterier .
<P>
Det andet punkt vedrrer et krav , som jeg gerne vil stille inden for regionalpolitikken .
Vi diskuterer allerede i dag , hvordan regionalpolitikken vil fungere efter 2006 .
Meget vil ndre sig for de nuvrende 15 EU-medlemsstater , de gamle medlemsstater . Sdan skal det ogs vre .
Men i den forbindelse m vi virkelig overveje , hvordan vi afbalancerer regionalsttten p tvrs af medlemslandene .
Det m vi diskutere , og vi m gre det i god tid .
Vi kunne konkludere , at alt bliver ved det gamle , men kunne ogs konkludere , at vi har brug for en ny ordning af en eller anden slags .
Lad os ikke vente med det til sidst , men lad os starte diskussionen nu !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , nr vi kun taler om fri konkurrence og frihandel , delgger enhver sttte , hvad enten den er statslig , europisk eller lokal , konkurrencen .
For vrigt mener og siger jeg , at denne indflydelse p konkurrencen er positiv , nr den giver mulighed for at fremme egnsudviklingen , skabe effektive offentlige tjenester , udligne skvheder i samfundet , bedre socialforvaltningen , tage mere hensyn til langsigtet planlgning og ge forskning og udvikling .
<P>
Ved at godkende det seneste tiltag fra Philippe Herzog , som jeg gerne vil nske tillykke , og som jeg sttter , bekrfter jeg sledes , at statssttte er ndvendigt og begrundet , som han siger , p mindst to betingelser , nemlig at den p den ene side klart og udelukkende opfylder de fastlagte mlstninger i belb og i tid , og at den p den anden side er gennemsigtig , og at dens resultater kontrolleres og evalueres .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er enig i det , som kommissr Monti sagde i et interview for nylig , nemlig at den betydelige klft mellem vkstraten og arbejdslshedstallet , der stiller Europa ringere end USA , i hj grad skyldes , at der er nogle konomiske strukturer p vores kontinent , som stadig er meget mindre bne for konkurrence .
En konomi , som er konkurrencedygtig og ben for konkurrence , har efter min mening mulighed for konkret at f nogle positive sociale flgevirkninger .
<P>
Kommissren konkluderer sledes , at det er ndvendigt med en konkurrencepolitik , som er strkere end USA ' s , og han skal have ros for , at han har forfulgt dette ml , selv om han risikerede at lbe ind i fejltagelser eller under alle omstndigheder at foretage en anden vurdering end den fra domstolene , som i nogle tilflde dmte i sagen .
<P>
Jeg tror , at man navnlig for statsstttens vedkommende skal tage en udfordring op , der er meget vigtig for Europa i de kommende r og med den nuvrende lavkonjunktur .
Man forsger at puste nyt liv i statssttten og samtidig benytte sig af protektionisme og statslig indblanding i konomien , men det er en farlig lsning !
I traktaterne var man s fornuftig at stte strenge grnser for statssttten , og de grnser br vi efter min opfattelse holde fast ved , ogs selv om regeringerne - og det vil de gre mere og mere - beder om lov til at misbruge eller dele gavmildt ud af statssttten .
<P>
Der er andre ulste sprgsml , nemlig de tidligere statsmonopoler ssom EDF , Enel , France Tlcom og Deutsche Telekom , statssttte til radio og tv-kanaler , statssttte i tilflde af industrielle omstillinger og i den forbindelse ogs statssttte , der kaldes noget andet .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med at sige , at de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien stemmer for fru Riis-Jrgensens og hr . Evans ' ndringsforslag , som skaber en bedre balance i hr .
Herzogs betnkning .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , den europiske konkurrencepolitik er et af EU ' s mest centrale politiske instrumenter , og derfor ville jeg hilse det overordentlig meget velkomment , hvis Kommissionen stillede sig ved Europa-Parlamentets side og ogs underlagde dette omrde proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Det er efter min mening virkelig vigtigt for os at demokratisere konkurrencepolitikken og legitimere den endnu mere , end det hidtil har vret tilfldet , for immer vk er EU ' s beslutninger om det indre marked , markedskonomi og konkurrence begrundet af , at konkurrence har en fordelingsfunktion og derfor siges at bidrage til en retfrdig indkomstfordeling , at ge den sociale velfrd og at sikre en effektiv fordeling af produktionsfaktorerne .
Det skulle forbedre udbuddet til gavn for producenter og forbrugere og i sidste ende ogs vre et incitament til at fremme det tekniske fremskridt og maksimere nationalindkomsten .
<P>
Markedsmagt og koncentrationsprocesser anser vi alle for skadelige .
Disse maksimer br ogs spille en rolle ved forfatningsdiskussionen og ved revisionen af traktaterne , og jeg hber meget , at de ogs bliver endnu mere synlige ved anvendelsen og reformen af konkurrenceretten .
Endelig skal denne politik ogs bringes i overensstemmelse med Lissabon-processen og dens mlstninger .
<P>
Derfor er rsberetningen bestemt en vellykket beretning , og det m ogs vurderes positivt , at rsberetningen for frste gang beskftiger sig med tjenesteydelserne af almen interesse .
Jeg forventer af grnbogen - i modstning til hr . Langen - ikke kun en grundig analyse af omgangen med de offentlige forsyningspligtydelser , men ogs en afgrelse vedrrende udgangspunktet for kommende lovgivning .
Jeg bifalder i den forbindelse , at man vil sidestille garantien for offentlige tjenesteydelser med princippet om fri konkurrence .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen kommer med et forslag til en rammeforordning eller et rammedirektiv s hurtigt som muligt , og at det vil tage hjde for nationalstaternes srkender og traditioner og navnlig overlade det til medlemsstaterne at definere offentlige tjenesteydelser .
<P>
Hr. kommissr , De har med rette gjort opmrksom p , hvor vigtigt det er at kontrollere karteller og fusioner .
Jeg vil gerne understrege endnu en gang her , at der bestemt er behov for en mere detaljeret analyse af de seneste domstolsafgrelser , og at der skal drages konklusioner heraf .
Men disse domme rokker ikke ved Europa-Parlamentets tillid til Kommissionens kompetence , som den har demonstreret i tidens lb .
Hr. kommissr , jeg vil gerne anmode Dem om at tage strre hensyn til arbejdstagerrettighederne ved kontrollen af fusionerne ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , som flge af konkurrencepolitikken har store omrder af den europiske industri mistet arbejdspladser og en vsentlig del af verdensmarkedet . Rettere sagt har den mistet hundredtusinde arbejdere til arbejdslshedskerne .
Denne politik har bidraget til at skabe store monopolagtige koncerner , som har fet en dominerende stilling p markedet ved at fremme fusioner , alliancer og overtagelser og strre uansvarlig , nr det glder prisfaststtelse , og har derved fortrngt konkurrenterne - navnlig sm og mellemstore virksomheder - fra markedet , og den har resulteret i store blger af ledighed , stigende arbejdslshed og tab af velstand .
<P>
Den holdning , at konkurrencepolitikken er ndvendig for jobskabelse , har vist sig at vre forkert , fordi lige prcis det modsatte er sket i praksis .
Det , der bekymrer EU , er den forsinkede gennemfrelse af liberaliseringen af naturgas- og elektricitetsmarkederne , energimarkederne og transport- og posttjenesterne samt af den fulde liberalisering af markederne og privatiseringer , og at midlertidige beskftigelsesformer gres til normen .
Parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti sttter de arbejdere , der rejser sig og protesterer imod en sdan liberalisering ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Vi stemmer imod de tre betnkninger , som er underskrevet af fru van den Burg , hr . Lipietz og hr .
Herzog , der komplementerer hinanden p det skaldt konkurrencepolitiske omrde . Deres konomi , der er grundlagt p privat profit , er absolut ude af stand til at klare svel de langsigtede udgifter til infrastruktur som alle de sociale og menneskelige konsekvenser af en konkurrence , som kunne vise sig ddelig for samfundet .
Derfor har vi p den ene side brug for en offentlig europisk bank til at finansiere den planlagte infrastruktur og p den anden side en form for statslig interventionisme for at gre de ting , som den private kapital ikke nedlader sig til at gre , og for at forbinde nogle af de utallige sr , som Deres konomiske system har bnet .
Vi vil gerne forsvare de offentlige tjenester , som kommer befolkningen til gode .
Vi er imod , at staten fungerer som kryksttte for den private kapital .
Vores nejstemme til disse betnkninger som helhed udtrykker vores modstand mod hele det nuvrende konomiske system , som kun dur til at berige et mindretal af privilegerede maksimalt og p ingen mde til at opfylde befolkningsflertallets behov i tilstrkkelig grad .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som sidste taler i denne forhandling vil jeg gerne understrege endnu en gang , at konkurrencepolitikken er hjertestykket i det indre marked , og at den efter min opfattelse er et meget vigtigt politisk instrument for EU for at styrke Europas position i verden og flge op p mlstningerne fra Lissabon .
Konkurrencepolitikken skal beskytte de europiske forbrugere , fre til retfrdige markedspriser , skabe et strre udbud og ge dynamikken og innovationsevnen blandt alle markedsaktrer .
Konkurrencepolitikken forbyder bde statsmonopoler og private monopoler .
Den bekmper konkurrenceforvridende foranstaltninger , og den er forudstningen for lige muligheder for alle virksomheder i og p markedet .
<P>
Vi er p rette vej , men desvrre ikke i ml endnu .
Vi er p rette vej , fordi vi registrerer et fald i antallet af undersgte sager , og fordi antallet af bder er steget .
Vi er ikke i ml endnu , fordi der findes et vld af konkurrenceforvridende forhindringer og mange forskellige organer med ansvar p dette omrde , som muliggr konkurrenceforvridninger , og fordi vi er for langsomme til at f gennemfrt nogle af direktiverne .
<P>
Vi er ikke i ml endnu , fordi arbejdet i offentlighedens interesse ikke er gjort frdigt , fordi tjenesteydelserne af almen interesse endnu ikke har de klare undtagelser og regler inden for konkurrenceretten , som kan f tjenesteydelser af almen interesse og konkurrenceretten til at fungere harmonisk med hinanden .
Jeg bifalder ogs Kommissionens forslag om generelt at klassificere aftaler mellem SMV som de minimis-regler og appellerer til kandidatlandene om hurtigt at gennemfre konkurrencereglerne , s det ikke kommer til konkurrenceforvridninger mellem forskellige placeringssteder for industrianlg .
<SPEAKER ID=46 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg stter stor pris p den generelle sttte til en strk konkurrencepolitik i Europa , som Parlamentet har givet udtryk for .
Det er en kmpe opgave , som hr . Purvis pointerede .
Det er ogs vigtigt at notere , som hr . Junker gjorde , at der er en grundlggende enighed i at sttte en strk konkurrencepolitik , som involverer internationalt samarbejde og en modstand mod at fre den europiske konkurrencepolitik tilbage til medlemsstaterne .
Jeg noterer ogs en vilje til at fastholde Kommissionen som det beslutningstagende organ , som er underlagt den retslige prvelse .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
Det er os , der takker Dem for Deres indsats under disse betingelser .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , inden for rammerne af de interparlamentariske forbindelser har jeg den fornjelse at byde delegationen fra det syriske parlament velkommen .
Delegationen er ledet af hr . Abdoul Kader Kaddoura , formand for det syriske parlament .
Det er hans andet besg i Europa-Parlamentet .
<P>
Nr jeg byder hr .
Kaddoura og hans delegation velkommen , vil jeg ogs gerne understrege den betydning , vi tillgger hans besg , som er det frste af denne art i Europa-Parlamentet siden 1983 .
<P>
Syrien er det sidste land i Middelhavsomrdet , som vi endnu ikke har indget en associeringsaftale med .
Forhandlingerne mellem Kommissionen og Syrien har stet p siden 1997 , og s vidt jeg er informeret , fandt det sidste mde sted i sidste uge i et meget positivt klima .
<P>
Kontakten mellem det syriske parlament og Europa-Parlamentet kan ligeledes fremme dialogen inden for rammerne af Euro-Middelhavsforaet .
Vi hber , at besget vil medvirke til at styrke forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og det syriske parlament .
<P>
Hr . Kaddoura , jeg hber , at de mder , som De og medlemmerne af Deres delegation har haft , har vret frugtbare .
Jeg hber ogs , at de vil indlede en ny ra , hvor forbindelserne mellem det syriske folk og EU vil blive tttere .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , vi debatterede i gr fru van den Burgs betnkning om vikararbejde .
Forhandlingen varede fra kl . 22.00-23.30 med deltagelse af 28 talere .
Da jeg til morgen spurgte , om der findes en videooptagelse heraf , fik jeg at vide , at det gr der ikke , fordi indlggene kun bliver optaget til kl . 20.00 .
<P>
Hr. formand , vi siger , at vi nsker at behandle alle forhandlinger p lige fod , og alligevel er det altid dem , hvis betnkning bliver behandlet efter kl .
20.00 , der trkker det korteste str .
Gennemskueligheden er ikke sikret . Vi er til stede , tolkene er til stede , det er kun videotjenesten , der ikke kan vre til stede , fordi dens ressourcer er blevet drastisk beskret .
Det er efter min mening en uacceptabel situation .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Jeg tror , at Deres bemrkning , som blev sagt i et protesterende tonefald , br tages op til omhyggelig overvejelse .
Jeg hber , at De fr et positivt svar .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , parlamentsmedlemmerne risikerer for tiden at blive skoldede , eftersom der i den sidste halve time kun har vret varmt vand i bruserne og i toilettet .
Er der mske en ny alarm om nye baciller , som spreder sig her ?
Jeg beder om , at kvstorerne afhjlper dette .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Tak , fordi De gr os opmrksom p dette , fru Thors .
<SPEAKER ID=60 NAME="Van den Burg (PSE)">
Hr. formand , vi foreslr , at ordene fra den originale kommissionstekst " efter hring af arbejdsmarkedets parter " genfremsttes i den frste stning .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Hr . Pronk , er De modstander af dette forslag ?
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , det er muligt , men vi er ndt til at sige " om forndent efter hring af arbejdsmarkedets parter " .
Vi havde nvnt det tidligere , og det er ogs mere logisk , s det bliver alts " om forndent efter hring af arbejdsmarkedets parter " .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bede forslagsstillerne til ndringsforslag 31 og 37 om at prcisere , om de mener , at dette skal forbyde terapeutisk kloning af humane embryoner .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , dette ndringsforslag har intet at gre med stamcelleforskning .
Det drejer sig udelukkende om sprgsmlet om kloning af mennesker .
Ordlyden i forslaget er taget fra Parlamentets eget forslag fra september 2000 om kloning af mennesker , hvor vi opfordrede til et verdensomspndende forbud .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Forhandlingen har allerede fundet sted .
Jeg mener , at hensigterne fremgr ret klart af teksten .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Fru formand , rede medlemmer , blot en forklarende bemrkning : Elisa Damio har pdraget sig en ret alvorlig sygdom og har derfor ikke kunnet vre til stede under denne afstemning og udarbejdelsen af betnkningen .
P vegne af de portugisiske socialdemokrater vil jeg gerne takke forsamlingen og srlig Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for den sttte , som man har givet hende , og som har betydet en stor opmuntring for hende til at genvinde sine krfter .
<SPEAKER ID=70 NAME="Van den Burg (PSE)">
Hr. formand , jeg troede , at hr . Herzog ville stille det mundtlige ndringsforslag i denne tekst .
Det vil derefter lyde sledes : " ...
glder sig over , at banken har forpligtet sig til get gennemsigtighed og effektivitet med sine globale ln og sin reaktion over for kritiske sprgsml angende disse vrktjer " .
Det vil vre den frste linje .
<P>
Det er De Grnne .
Undskyld , jeg blander det sammen med en anden betnkning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Vi trkker den frste del af vores ndringsforslag , som slettede tre ord , tilbage , og vi beholder sledes ordlyden fra betnkningen " finansieringen af konomien " .
<SPEAKER ID=76 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Hvis det efter oversvmmelserne i Centraleuropa i sommer og jordsklvene i Tyrkiet , Grkenland og senest Italien stadig skulle vre ndvendigt at pvise behovet for en hjlpefond for katastrofeofre , har de aktuelle begivenheder omkring Prestiges forlis endelig fet os overbevist .
<P>
Imidlertid er denne Solidaritetsfond en ndvendig , men ikke tilstrkkelig garanti .
At yde sttte til ofre for sdanne katastrofer skal ikke f os til at glemme en grundlggende overvejelse af rsagerne til dem , af vores produktionsmetoder og konomiske retningslinjer .
Tvrtimod skal det opmuntre os til en radikal overvejelse af vores overskudskonomier !
Det er sm overskud for de skibsredere , som er indregistreret i Panama , hvis bestning er filippinere og som sejler under gibraltarisk flag !
Men det er personlige og familire dramaer , uvurderlige tab for det europiske og internationale samfund , der rammes af hver eneste ulovlig tanker , som forliser , hvilket delgger de sociokonomiske grundlag for kystbefolkningerne og skaber koldbrand i kosystemerne og den havbiologiske mangfoldighed i rhundreder !
Jeg opfordrer her til noget strre end en solidaritetsfond , jeg opfordrer til , at vi opretter en europisk bank for miljforebyggelse og -genoprettelse , som er permanent og p forkant med miljkatastrofer , for at sikre , at den seneste Prestige-katastrofe er det sidste skud for boven for disse angreb p miljet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Queir (UEN)">
Formlet med denne betnkning har vret at foresl en interinstitutionel aftale om finansieringen af EU ' s Solidaritetsfond og betingelserne for anvendelse af denne fond .
Denne interinstitutionelle aftale er foreslet af Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet med henblik p at fastlgge de tekniske ordninger for , at fonden kan f stillet de ndvendige midler til rdighed .
<P>
Iflge denne aftales bestemmelser faststtes en hasteprocedure , der sikrer fonden den ndvendige finansielle fleksibilitet og interventionssmidighed allerede fra regnskabsret 2002 og indtil 2006 , alts inden for de nuvrende finansielle overslags rammer .
<P>
Den seneste katastrofe med tankskibet Prestige , der har ramt Galiciens kyster og ogs truer kysten i det nordlige Portugal med den rolie , der strmmer ud , er et af de typiske eksempler p effektiv og hurtig anvendelse af Solidaritetsfonden , hvilket indlysende nok har fet mig til uforbeholdent at sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=78 NAME="Van Dam (EDD)">
Under frstebehandlingen sluttede jeg mit indlg med ordene " jeg stter min lid til Rdets gode dmmekraft " .
Jeg kan se , at jeg ikke er blevet helt svigtet .
Den interinstitutionelle aftale , som ligger foran os , er langt bedre defineret end udkastet i Parlamentet .
<P>
Jeg vil illustrere det med tre punkter .
Det frste er den interinstitutionelle aftales rkkevidde .
Den er hovedsagelig begrnset til strre naturkatastrofer og med rette .
I tilflde af andre slags katastrofer vil de ansvarlige blive draget til ansvar .
Det andet punkt vedrrer trskelvrdierne .
Den foreslede trskel vedrrer strre katastrofer og giver mulighed for , at der kan ydes en betydelig sttte til udvalgte regioner .
For det tredje sikrer grnsen p 7,5 % for undtagelserne , at broderparten af EU ' s Solidaritetsfond nr dets faktiske ml .
<P>
Kommissionen har nu stillet det frste forslag til ydelse af sttte fra Solidaritetsfonden .
Jeg hber , at det efterhnden som sttteansgningerne behandles , bliver klart , at Solidaritetsfonden er et supplement til nationale foranstaltninger , hvad angr bde forebyggelse og afhjlpning .
Den nuvrende situation bliver sledes forbedret over en bred front med hensyn til bde de berrte lande og mere langfristet indbyrdes solidaritet .
<P>
Derfor har vi godkendt den interinstitutionelle aftale om end med forbehold .
<SPEAKER ID=79 NAME="Vlasto (PPE-DE)">
Jeg har stemt for mobiliseringen af EU ' s Solidaritetsfond .
Afstemningen konkretiserer et effektivt lovgivningsarbejde , som tog sin begyndelse med kommissr Barniers fremlggelse af forslaget den 18. september .
Jeg vil i vrigt gerne takke ham for hans indsats i denne sag .
<P>
Nr den politiske vilje er stor nok , kan Europa bevge sig bde hurtigt og effektivt .
Jeg beklager blot , at vi ikke er net til samme resultat efter de forfrdelige storme i 1999 , som isr ramte Frankrig meget hrdt .
<P>
I dag kan man kun glde sig over mobiliseringen af dette nye europiske solidaritetsinstrument .
De 728 millioner euro vil bringe ekstra trst til de familier , som er blevet ramt af naturkatastroferne denne sommer .
<P>
I min region og i flere sydfranske departementer har voldsomme storme og pludselige oversvmmelser ramt ca . 400 kommuner den 8. og 9. september .
24 mennesker omkom , og delggelserne var meget omfattende .
<P>
Mine tanker gr i dag til de familier , de folkevalgte i kommunerne og alle de civile sikkerhedsstyrker eller frivillige organisationer , som har ydet hjlp og sttte til dem i deres nd .
De kender prisen for solidaritet og vil vrdstte Europas gestus i dag , hber jeg .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (ELDR).">
Hr. formand , forslaget til Rdets henstilling om forebyggelse af rygning svarer kun delvis til mine holdninger .
P nogle omrder gr Kommissionen for langt .
Ud over de mange forebyggelses- og kontrolaspekter har henstillingen ogs til forml at regulere tobaksreklame .
Hvorfor udarbejder Kommissionen to tekster , som begge skal begrnse reklame ?
Det kan vel ikke vre hensigten , at reklame , som ikke er tobaksreklame , skal vre omfattet af henstillingen ?
Det er meget uheldigt , at Parlamentet ikke medtager varemrkespredningsfirmaer , som hovedsagelig og ofte er meget sm specialfirmaer , der bruger et eksisterende varemrke til at markedsfre nye produkter .
Jeg kan selvflgelig vre tilfreds med , at udkastet i sidste ende udelukkende er et ikke-bindende instrument , som skal tjene som tilskyndelse for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="SV" NAME="Wachtmeister (PPE-DE).">
Hr. formand , som helt ny i Parlamentet m jeg sige , at den slags sager som hr . Maatens betnkning om forebyggelse af rygning og om initiativer til forbedring af bekmpelse af rygning og andet tobaksbrug gr det svrt for den enkelte borger at forst vores gode arbejde .
Denne sag overlader jeg med glde til brns forldre om at afgre .
I dette tilflde er formen farlig og ikke indholdet .
Jeg synes , at det burde vre omvendt .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson, Krarup, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL)">
Vi har valgt at afst fra at tage stilling til flere dele af betnkningen .
Flere af forslagene er af en sdan beskaffenhed , at der ikke er behov for en flles politik p EU-niveau .
Forbud mod cigaretautomater , regler for selvbetjening i butikker og gaver reguleres med fordel p nationalt niveau .
Forbud mod levnedsmidler , som efterligner tobak , er efter vores mening en undig regulering .
<P>
EU burde i stedet for med det samme afskaffe den omfattende sttte , som EU udbetaler til tobaksdyrkning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Adskillige af henstillingerne fra Kommissionen og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik skal hilses velkommen ud fra et sundhedspolitisk synspunkt .
Jeg tnker srligt p informationskampagner og programmer til behandling af rygeafhngighed .
ndringsforslaget om indfrelse af foranstaltninger mod ufrivillig eksponering for tobaksrg p indendrs arbejdspladser , i lukkede lokaler med offentlig adgang og i offentlige transportmidler giver ogs henstillingen en mervrdi .
Jeg hilser navnlig appellen til at fremme konomisk rentable alternativer for tobaksavlerne og at fremme gradvis erstatning af rtobakssttten med alternativer med stor tilfredshed .
Vi kan jo ikke uden videre fjerne disse producenters og deres familiers levebrd uden at tilbyde dem et rimeligt alternativ .
<P>
Jeg er dog ikke specielt tilfreds med alle henstillingerne i betnkningen .
Henstillingen til medlemsstaterne om kunstigt at forhje priserne for tobaksvarer ved at ge afgiftsbelastningen vil efter min opfattelse ikke vre effektiv med henblik p bekmpelsen af tobaksrygning .
I Det Forenede Kongerige koster en pakke cigaretter to eller tre gange s meget som i Luxembourg .
Men det er dog endnu ikke kommet mig for re , at tobaksforbruget p De Britiske er af den grund skulle vre meget lavere end i de andre medlemsstater , endsige at problemet skulle vre lst .
De eneste , der kunne glde sig over det , ville vre vores finans- og budgetministre , navnlig de , som m kmpe med et strre underskud p statsbudgettet , og som derfor str over for at f en advarsel fra Kommissionen , fordi de har overskredet kriterierne i stabilitetspagten .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Da dette forslag blev opfrt p dagsordenen , var det allerede garanteret sttte fra et overvldende flertal .
Denne sttte er meget bredere , end det var tilfldet i forbindelse med tidligere forslag om tobak .
Mske er det , fordi der ikke kan gres indsigelser af retlige eller konomiske grunde .
Det drejer sig ikke om et stykke lovgivning , men udelukkende om et initiativ , hvor Parlamentets holdning kommer til udtryk , og det er en ikke-bindende henstilling til medlemsstaterne , som de frit kan anvende , som de finder passende .
Jeg ville nske , at Parlamentets beslutninger i mange tilflde havde samme status , isr nr det drejer sig om forhold som liberalisering af konomien eller nedsttelse af statens udgifter .
Dette er forskelligt fra grnseoverskridende milj- og folkesundhedssprgsml , hvor det er hensigtsmssigt at lre af hinanden og gennemfre de strengeste beskyttelsesforanstaltninger ved flles indsats .
Desvrre hrer forebyggelse af og kontrol med rygning i henhold til FN-traktaten ikke under markedsanliggender , men under folkesundhed , hvor Kommissionen udelukkende kan henstille til medlemsstaterne .
Det er fr get galt for mig p dette punkt , da jeg stillede forslag til beskyttelse mod asbest .
Denne gang har Rdet allerede gjort os bekendt med dets manglende interesse for Parlamentets holdning .
Jeg kan tilslutte mig forslagene mod smugleri , biografreklamer og chokoladecigaretter , men har ikke store forventninger .
<SPEAKER ID=86 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Vi er imod direkte eller indirekte reklame for tobaksvarer og sttter foranstaltninger til bekmpelse af denne usunde vane , isr blandt unge .
<P>
Vi vil imidlertid igen understrege , at en kampagne mod rygning ikke er det samme som en kampagne mod tobak , og at kampagnen mod rygning ikke m tage form af en kampagne mod tobaksdyrkning i ?
U-medlemsstaterne , som EU taler for i ndringsforslag 17 i betnkningen .
<P>
At sige , at tobaksbrug har skylden , og at tobaksavlerne skal straffes ved at foresl , at sttten afskaffes , er det samme som med vilje at sammenblande sprgsmlet om beskyttelse af folkesundheden med bibeholdelsen af tobaksbrug med n afgrde , sledes at titusinder af tobaksavlerne i de hovedsagelig fattige sydlige omrder , som ikke tilbydes andre alternativer , kan overleve .
<P>
Forslagene er hykleriske og unfair og gr stik imod forbrugernes interesser og folkesundheden , idet 70 % af EU ' s tobak importeres .
Derfor vil en afskaffelse af sttten til fllesskabsproduktion ikke begrnse rygning . Det vil udelukkende gre os afhngige af import og oversvmme det europiske marked med tobak fra tredjelande .
<SPEAKER ID=87 NAME="Queir (UEN)">
Selv om De Europiske Fllesskabers Domstol har ophvet direktivet om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse , af 14. maj 2001 , fordi det overskred Fllesskabets befjelser , kan vi konstatere , at denne betnkning indeholder en rkke ikke-bindende henstillinger , der prioriterer en begrnsning af cigaretforbruget gennem bevidstgrelse af forbrugerne , og derudover fremlgges en rkke forslag , som tager sigte p at begrnse forbruget af tobaksvarer , isr blandt brn og unge , hvilket vi kun kan sttte .
<P>
Ved at indtage denne holdning nsker vi ogs at fremhve , at Europa-Parlamentets bestrbelser til fordel for folkesundheden ikke m kollidere med medlemsstaternes befjelser og isr ikke med de foranstaltninger , der skal beskytte og finde konomiske alternativer for alle dem , der er konomisk afhngige af tobaksavl .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ries (ELDR)">
Tobak drber .
Det er ved at blive et trttende litani , og jeg vil derfor tillade mig at genere nogle ved at gentage , at tobak drber en ryger ud af to .
<P>
Min tale trtter uden tvivl dem , som ikke har lyst til at hre den .
Men den skrmmer tilsyneladende ikke nogen .
Tallene er opbyggelige , for i Europa fldes 500.000 mennesker hvert r af denne dom .
<P>
I Belgien er 33 % af de unge mellem 15 og 24 r regelmssige rygere , og 51 % har allerede prvet at ryge .
Hvad der er mere alvorligt er , at en fjerdedel af rygerne har smagt deres frste cigaret , fr de blev 15 r .
Kort sagt ryger de unge mere og mere , og der er i dag ikke nogen antirygepolitik , som er i stand til at stoppe denne skrkkelige tendens .
<P>
Derfor glder jeg mig over Europa-Parlamentets vedtagelse af Maaten-betnkningen , som , idet den henholder sig til WHO ' s omfattende foranstaltninger til bekmpelse af rygning , foreslr Rdet nogle foranstaltninger , som ville vre effektive i forebyggelsen af rygning og beskytte imod cigaretfabrikanternes bearbejdning af de unge .
<P>
Det er ogs grunden til , at jeg kategorisk modstter mig salg af chokoladecigaretter og lakridspiber . For at efterligne bevgelsen som femrig gr , at man risikerer at tage den til sig og vnne sig til den .
Risikoen er en kendsgerning , symbolet er katastrofalt , og det hele for at tilfredsstille et marked af en latterlig strrelse !
<SPEAKER ID=90 NAME="Mathieu (EDD)">
Vi sttter Kommissionens forslag om at gre lovgivningen om tilstningsstoffer i dyrefoder mere sammenhngende .
Men med henvisning til at foretage en tilsyneladende teknisk regulering af en allerede eksisterende lovgivning benytter den sig af lejligheden til at foretage grundlggende ndringer i godkendelsesproceduren .
<P>
Hvad angr lovgivningen om tilstningsstoffer , sttter vi de forslag , der sigter mod at stte en stopper for anvendelsen af antibiotika , som stadig er tilladt som vkstfremmere , med en overgangsperiode , og de forslag , der sigter mod at forenkle godkendelsesproceduren for tilstningsstoffer , som allerede er godkendt til fdevarer .
Vi sttter ligeledes princippet om fortsat at betragte coccidiostatika og histomonostatika som tilstningsstoffer , mens vi afventer andre metoder til at beskytte dyrene mod disse sygdomme .
Vi forventer imidlertid , at Kommissionen stiller nogle forslag , som kan forsikre os om , at samme krav finder anvendelse p importkd .
<P>
Hvad angr godkendelsesproceduren , kan vi ikke sttte Kommissionens forslag , der overdrager hele ansvaret for behandling af ansgningerne til den europiske fdevaresikkerhedsautoritet , et ansvar , der hidtil havde vret medlemsstaternes .
Vi kan derfor ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har besluttet at sttte denne betnkning , ikke mindst p grund af de flgevirkninger , som Europa-Kommissionens forslag vil have for kvaliteten af slutbrugerens fdevarer .
Dette forslag har nemlig til forml at regulere brugen af fodertilstningsstoffer gennem tydeliggrelse af eksisterende bestemmelser p omrdet og godkendelsesprocedurerne for markedsfrringen heraf .
Jeg finder det srdeles vigtigt at fremme strenge kvalitetsregler for tilstningsstoffer til foder til dyr , der senere skal konsumeres af mennesker .
Det er vejen til i fremtiden at undg episoder som kogalskaben , fordi potentielt skadelige bestanddele kan spores og identificeres og derved fjernes fra fdekden og markedet .
Endvidere vil der kunne ivrksttes opadgende kontrol , dels i kraft af virksomhedernes pligt til at pvise , at produktet er effektivt og ikke udgr en risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljet , dels ved , at der faststtes krav for anvendelse og markedsfring af tilstningsstoffer .
<SPEAKER ID=93 NAME="?orakas (GUE/NGL)">
For det frste er det rigtigt , at der skal vre kontrol med og bestemmelser for markedet for plantelgemidler , som er fuldstndig kaotisk og giver fri bane for kvaksalvere til at tjene penge p bekostning af folkesundheden og forbrugerne .
<P>
Det sprgsml , der imidlertid plager os , er hvordan plantelgemidler skal n ud til patienter og forbrugere .
Det forklares i betnkningen , at plantelgemidler skal kunne kbes i butikkerne , og derved lgges hele ansvaret for at vlge et passende produkt over p patienten eller forbrugeren , hvis eneste informationskilde bliver producentens reklamer .
Derfor vil forbrugerne grundlggende vre prisgivet vildledende oplysninger fra den private sektor og store industrivirksomheder , som vil kunne tjene store penge efter forgodtbefindende .
<P>
Det andet sprgsml er , om plantelgemidler skal slges p apoteker af uddannede farmaceuter , eller om de skal slges p hylderne i supermarkeder ?
Det ser ud til , at det bliver sidstnvnte .
<P>
Vi mener , at nr frst plantelgemidler er blevet klassificeret - og de skal klassificeres - som et lgemiddel , skal de ordineres gennem de rigtige kanaler af en lge eller en farmaceut , og de skal kunne kbes med tilskud fra det offentlige .
<SPEAKER ID=94 NAME="Queir (UEN)">
Brugen af plantelgemidler gr tilbage til tidernes morgen .
Selv om vi anerkender den moderne farmakologis fremherskende rolle , m vi alligevel anerkende , at plantelgemidlerne fortsat har deres plads i lgevidenskaben , og at deres terapeutiske virkning kan udnyttes .
<P>
Vi finder det derfor positivt , at Kommissionen har foreslet oprettelse af et Udvalg for Plantelgemidler med selvstndig beslutningsbefjelse og adskilt fra Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter , og som skal tage sig af godkendelse og overvgning af alle aspekter vedrrende plantelgemidler .
<P>
Det er imidlertid afgrende at sondre mellem lgemidler , ogs udvundet af planter , og fdevarer eller kosmetiske midler ligesom at sikre passende overgangsperioder , s plantelgemiddelindustrien kan tilpasse sig den nye lovgivning .
Det regner med , at de nationale myndigheder vil srge for , og det var i vished herom , at vi har stemt for denne betnkning .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i nat s jeg fru van den Burg i en drm .
Jeg s hende ikke som en jomfru , ligesom nr man drmmer om Jomfru Maria , men jeg havde lst s lnge i hendes i betnkning , at hun i drmmen var en gammel dame .
Der var get 40 r fra i dag , og derfor var hun 60 r .
Hun sagde flgende til mig : " Jeg har tilmeldt mig alle vikarbureauer for at finde et arbejde , men hver gang de skulle til at give mig et arbejde , sagde de alle sammen til mig , at de ikke var srlig glade for min betnkning , og at jeg godt kunne vente .
Derfor er det ikke lykkedes mig at finde et arbejde i alle disse 40 r .
" " Hvorfor det ?
" , spurgte jeg hende .
" Fordi jeg i min betnkning , der blev drftet i Europa-Parlamentet for 40 r siden , ikke havde gjort nok for at srge for , at de , der tilmelder sig vikarbureauer , kommer i arbejde p en ordentlig mde .
Derfor m du i din stemmeforklaring opfordre Parlamentet og fru van den Burg til ogs at gre noget ved denne del af betnkningen !
"
<SPEAKER ID=97 NAME="Darras (PSE)">
I overensstemmelse med de forpligtelser , der blev indget i Lissabon om en europisk fremtid karakteriseret ved en kvantitativ og kvalitativ forbedring af beskftigelsen og en strre social samhrighed , kan jeg kun sttte betnkningen , sfremt ndringsforslag 42 , der afviser Kommissionens forslag om gennemfrelse af en frist for at sikre den grundlggende beskyttelse af arbejdere i midlertidige stillinger , godkendes .
<P>
Det forekommer mig faktisk altafgrende , at det skaldte " ikke-diskriminationsprincip " , som dkker over , at en vikaransat ikke skal behandles mindre favorabelt end en , der er ansat i en tilsvarende stilling i brugervirksomheden , hvad angr arbejds- og ansttelsesbetingelserne , gennemfres i sin fulde udstrkning og sledes uden " diskrimination " !
<P>
Kort sagt skal princippet vre sikret fra den frste dag . Det m p ingen mde vre genstand for undtagelser eller afvigelser , s meget desto mere som denne atypiske arbejdsform i forhold til alle atypiske arbejdsformer er den , der er bedst egnet til overtrdelser p trods af fllesskabslovgivningen p omrdet , samt til skamls udnyttelse , det vil faktisk sige til en slags " tingsliggrelse " af arbejdet .
<P>
I henhold til denne grundlggende id vil jeg ogs stemme for det ndringsforslag , der forpligter medlemsstaterne til at undg brug af vikaransatte til at bryde en strejke .
<SPEAKER ID=98 NAME="De Keyser (PSE)">
Denne afstemning forvansker fuldstndig nden i direktivet om vikaransattes arbejdsforhold .
Lige ln for lige arbejde er godt nok , men det centrale sprgsml er sprgsmlet om reference .
For Kommissionen var referencen klar . Det var brugervirksomheden , der fungerede som reference .
Men i dag burde en vikaransats ln vre baseret p vikarbureauets lntrin . En subtil , men afgrende ndring .
For den legitimerer de facto et dobbelt arbejdsmarked og sgar oprettelsen af reelle slavehandlernetvrk , der bryder priserne .
<P>
De , der glder sig over denne afstemning , arbejder meget kortsigtet . For at skabe en lngrnse mellem vikaransatte og ansatte i brugervirksomhederne er et ddeligt slag for den sociale samhrighed .
Og det er netop vikaransttelsernes akilleshl .
Integrationen lader sig ikke dekretere . De vikaransatte er involveret i flere ulykker end de andre arbejdere og er oftere ofre for chikane .
De betaler meget dyrt for deres status .
Den sociale virkelighed er ubnhrlig .
Eftersom de bliver drligere betalt for det samme arbejde i en virksomhed , mister de enhver chance for at blive integreret i den .
Er den vikaransatte en arbejder som alle andre ?
Nej !
Og dette ddfdte direktiv vil helt sikkert ikke vre i stand til at give ham oprejsning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Ved afstemningen drejede det sig for mig hovedsageligt om at beskytte den hollandske lovgivning fra 1999 , som har til forml i hjere grad at sidestille vikararbejde med fast arbejde og at beskytte mod misbrug .
Uden en sdan lovgivning kan arbejdsgiverne udnytte midlertidigt ansatte arbejdstagere og berve hele grupper af arbejdstagere deres grundlggende sikkerhed , betale dem lavere ln , tilbyde dem mindre og endog tvinge dem til at arbejde under vrre forhold og gre frtidig afskedigelse mulig eller bryde andres strejker .
Hensigten er at skabe afhngighed ved at forhindre arbejdstagerne i at blive overflyttet til faste stillinger i de virksomheder , som oprindeligt ansatte dem .
Vikararbejde er kun acceptabelt , hvis de berrte frit har valgt det og er ansat af et vikarbureau , og hvis de har alle en arbejdstagers normale rettigheder .
Der er indget et kompromis for de to strste grupper , der indebrer , at de ikke er omfattet af den mere vidtrkkende beskyttelse , som min gruppe har foreslet .
Trods dette forsger hollandske arbejdsgivere at overtale deres modparter i andre medlemsstater og hjrefljen her i Parlamentet til at afvise selv en sdan minimumsbeskyttelse og til at sikre , at bestemmelserne enten forkastes eller udvandes .
Derved hber de at reducere omkostningerne og ge vikaransttelse .
Jeg kan kun stemme for , hvis de standser det , som de forsger af f gennemfrt .
<SPEAKER ID=100 NAME="Montfort (NI)">
Kommissionen forsger med dette direktivforslag at regulere arbejdsforholdene for vikaransatte i medlemsstaterne .
Valget af denne bindende foranstaltning vil krve , at medlemsstaterne indfrer en lovgivning , som ikke ndvendigvis vil vre tilpasset deres specifikke nationale forhold , og som derfor risikerer at straffe denne arbejdsform p trods af , at mlet var at sttte den .
<P>
Selv om der ikke er tvivl om , at fremme af vikaransttelser , som er en fleksibilitetsfaktor for virksomhederne og en faktor for integrering eller genintegrering af visse former for arbejdere p arbejdsmarkedet , er helt igennem prisvrdigt , er der under ingen omstndigheder tale om at gre det for enhver pris .
Og det forekommer , at nrvrende direktivforslag ikke hviler p et tilstrkkeligt solidt grundlag .
<P>
Omrdet henhrer i vrigt under medlemsstaternes suvernitet , og de er ubestrideligt de nrmeste til at vurdere situationen p deres arbejdsmarkeder .
<P>
Derfor kan jeg ikke stemme for en tekst , som i stedet for at n de ml , som den har sat sig , gr stik imod dem .
<SPEAKER ID=101 NAME="Moraes (PSE)">
Labour-Partiets britiske delegation anerkender de alvorlige bekymringer , som regeringen i Det forenede Kongerige har over for dette direktiv .
Det er vigtigt at finde en balance mellem det at beskytte vikaransatte og det at undg byrder , som kan forhindre , at virksomhederne anstter dem , specielt hvad angr kortvarige opgaver .
<P>
Vikarbureauer yder et stort bidrag til arbejdsmarkedet i Det forenede Kongerige , og de br ikke straffes .
get administrative byrder kan fre til stigninger i omkostningerne , som kan blive frt over p de organisationer , som benytter sig af bureauerne . Det kan fre til lukninger og arbejdslshed .
<P>
Labour-Partiets delegation i Europa-Parlamentet har derfor stemt imod ndringsforslag 42 , som opfordrer til , at seksugersfravigelsen , som er med i det originale kommissionsforslag , slettes .
Det mener , at det er vigtigt , at en seksugersfravigelse i det mindste forbliver i forslaget .
<P>
Labour-Partiets delegation i Europa-Parlamentet stemte for ndringsforslag 73 for at sttte en omfattende og effektiv vurdering af virkningerne .
Det vil hjlpe de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Labour-Partiets delegation i Europa-Parlamentet har stillet og stttet ndringsforslag 71 , som opfordrer til en ekstra overgangsperiode for Det forenede Kongerige .
Det er derfor ndvendigt , at der er en yderligere periode p tre r , det vil sige Det forenede Kongerige og Irland har i alt fem r til at implementere direktivet .
<P>
EPLP har stttet denne betnkning ved frstebehandlingen , men med de kraftige forbehold , som er blevet fremlagt her .
<SPEAKER ID=102 NAME="Queir (UEN)">
Hovedrsagerne til at bruge vikaransatte og vikarbureauer ligger i behovet for at imdekomme pludselige svingninger i eftersprgslen p arbejdskraft .
Derfor viser de statistiske oplysninger da ogs , at ansttelsesforholdene normalt er meget kortvarige ( mellem en og seks mneder ) .
For Portugals vedkommende findes der srlig lovgivning for denne type arbejde , som sikrer disse arbejdstageres rettigheder , og som samtidig tager hensyn til de srlige forhold , der betinger anvendelse af vikaransatte .
<P>
Kommissionen mener selv , at dens forslag er ganske fleksibelt , men denne betnknings nske om samlet at regulere flere grundlggende arbejdsforhold for vikaransatte overskrider efter min opfattelse Fllesskabets befjelser og har ikke nogen prcedens i fllesskabslovgivningen , hvorved subsidiaritetsprincippet krnkes .
<P>
Det er sammenfattende rsagerne til , at jeg har stemt imod .
<SPEAKER ID=103 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt imod , fordi jeg mener , at de forskellige ndringsforslag til Kommissionens oprindelige tekst har resulteret i en lovgivning , der er klart imod de interesser , som man nsker at varetage .
Det er jo , som ordfreren ogs erkender , et faktum , at arbejdsmarkedets parter aldrig er net frem til en aftale om alle sprgsml .
At underlgge vikararbejde de samme retsbestemmelser som fast ansttelse vil desuden komme til at betyde , at vikararbejde inden lnge ophrer med at vre en brugbar mulighed for virksomhederne og derfor ogs bliver en mulighed mindre for arbejdssgende til at opn beskftigelse .
Det skal understreges , at der aldrig kan eller br herske tvivl om , at vikaransatte skal omfattes af de samme bestemmelser med hensyn til sikkerhed , sundhed og sociale rettigheder som andre arbejdstagere , en beskyttelse , der i vrigt allerede er indeholdt i diverse lovinstrumenter .
Det ville have vret bedre at tage udgangspunkt i statistiske oplysninger om anvendelsen af vikararbejde i Europa ( som flere Europiske Rd har set som et af midlerne til at bekmpe arbejdslsheden ) og have foreslet indfrt begrnsninger heri , hvilket ville vre at stte ind ikke over for vikararbejde , men derimod den uacceptable misbrug af det .
<SPEAKER ID=105 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod det flles beslutningsforslag , for bag dets hjtravende formuleringer og dets " selvforherligelser " sger det isr at afvise den russiske statsmagts ansvar for den beskidte krig , den frer i Tjetjenien .
<P>
Nr vi fordmmer terrorisme i alle dens afskygninger , er det chokerende , at det flles beslutningsforslag kun giver udtryk for dets " urokkelige fordmmelse " af terrorattentaterne i Moskva og ikke af den statsterrorisme , som den russiske hr udver imod civilbefolkningen i Tjetjenien .
<P>
Hvad angr begivenhederne i forbindelse med neutraliseringen af de tjetjenske terrorister i Moskva , viser det ikke blot terrorismens forsmdelighed , men ogs de russiske magthaveres totale foragt for sine egne borgere .
<P>
Vi stemmer for , at der oprettes de tttest mulige forbindelser mellem befolkningerne i EU og dem i Rusland , men vi er imod den skjulte forstelse mellem deres ledere , som for den ene parts vedkommende forbereder sig p krigen i Irak , og for den anden parts vedkommende frer krig mod tjetjenerne .
<SPEAKER ID=106 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Hvem kan helt rligt vre tilfreds med resultaterne af EU / Rusland-topmdet ?
Tilhngerne af liberalismen , som kun betragter landet som et yderligere ml for handel , konkurrence og privatiseringer inden for f.eks. energi , forskning og transport , kan helt sikkert .
Og Putin , som legitimeret af den amerikanske holdning efter den 11. september hner ytringsfriheden og ger politiets og militrets pres p alle befolkningerne i Den Russiske Fderation , isr tjetjenerne , kan ganske sikkert ogs .
<P>
Vi kan ikke genkende os selv i disse resultater .
Tvrtimod stiller vi resolut op bag de befolkninger , som er ofre for den blodige kapitalisme , og kmper p deres side for at bevare de offentlige og sociale tjenester og for at forsvare retten til beskftigelse og pension .
Vi sttter i endnu hjere grad det tjetjenske folks ret til selvbestemmelse .
Vi fordmmer de russiske militrangreb og den hykleriske holdning i EU og Danmark , som efter russisk pbud arresterede Akhmed Sakajev , der er reprsentant for den tjetjenske prsident Maskhadov .
Derfor kan vi ikke stemme for Europa-Parlamentets flles beslutning , som tillader og legitimerer de militre operationer i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=107 NAME="Queir (UEN)">
Som alle kompromistekster forener dette forslag til beslutning meget positive betragtninger og konklusioner ( henvisningerne til aftalen om Kaliningrad ) med mere tvivlsomme og slappe formuleringer angende de terroraktioner , der har fundet sted i Rusland , herunder tjetjenske ekstremisters angreb p et teater i Moskva for kort tid siden .
<P>
Hvad angr bekmpelse af terrorisme , mener vi , at den m fres vedholdende og ubnhrligt , fordi der er tale om kujonagtige og anonyme angreb p forsvarslse borgeres liv og sikkerhed , som ikke godtager nogen undskyldende forklaringer eller vaklende sttte til de myndigheder , der bekmper disse anslag .
<P>
Det er den grund , og kun den , som har fet mig til at stemme imod dette forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=109 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi kunne have stemt for den flles beslutning , eftersom den , hvad angr Mucharrafs militrregime i Pakistan , indeholder en rkke sunde slutninger .
Fordmmelserne er imidlertid ikke vidtrkkende nok .
<P>
Faktisk legitimerer stk . 2 regimet efter afholdelsen af det seneste valg i oktober 2002 .
Men dette valg var ikke demokratisk .
Det blev gennemfrt som en handelsoperation .
De rige fik lov at kbe de fattiges stemmer , uden at valgkomiten kunne forhindre det .
Militrfolk af alle grader lagde pres p lokaladministrationen for at hjlpe deres favoritkandidater .
Valget var en opfordring til politikerne om at flge militrets instruktioner og anbefalinger , eftersom det var imperialismens " nye " allierede i regionen .
Alle beslutninger var dikteret af konomiske overvejelser , f.eks. fortsat privatisering , deregulering , reducering af kollektive aftaler og massiv arbejdslshed .
<P>
I henhold til Islamabads Institut for bredygtig udvikling er 6,8 millioner pakistanere rget under fattigdomsgrnsen i lbet af Mucharraf-regimets seneste tre r ved magten .
IMF og Verdensbanken er regimets egentlige ordregivere .
Det tales der ikke om i nrvrende beslutning , og fordmmelsen af Mucharraf-regimet er ikke vidtrkkende nok .
Vi har derfor undladt at stemme .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , denne gang var det hr . Fatuzzo , som jeg s i min drm , og som sagde flgende til mig : " Synes du ikke , at det er p tide , at du i en s vigtig forsamling som Europa-Parlamentet siger bent , at man br forstte forskningen i , hvordan man forlnger borgernes liv og bekmper det strst mulige antal sygdomme ?
" " Det forsker man allerede i " , svarede jeg ham .
" Nej , jeg er alvorligt bange for , at der er nogle grupper mennesker , som p en vis mde er modstandere af , at alle sygdomme bliver helbredt .
Mske er det medicinalbranchen , mske er det hospitalerne .
Nogle siger , at det er en synd at tro det vrste om folk , men de fleste gange rammer man rigtigt .
Jeg vil gerne insistere p , at vi gr alt , hvad vi kan - og det er kun EU , som kan gre dette - for at forske i , hvordan vi alle sammen kan leve lngere , s vi fr et godt og sundt liv uden sygdomme . "
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte imod fru Damios betnkning , fordi ndringsforslag 23 ikke blev godkendt .
Jeg gr ind for at bevare moratoriet for genmodificerede levnedsmidler , men er under ingen omstndigheder imod forskning og bioteknologi generelt .
<SPEAKER ID=113 NAME="?lyssandrakis (GUE/NGL)">
Fremskridtene i de seneste r viser , at bioteknologi i hj grad kan hjlpe os med at forst , hvordan livet udvikler sig , med at bekmpe sygdomme og udvikle nye stoffer .
Samtidig skjuler den farer , hovedsagelig nr det drejer sig om at " fjolle rundt " med genetisk materiale , ndre genkoder , klone , bearbejde genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) , tage patent p levende organismer og anvende dna til at fre kontrol med mennesker .
<P>
Kommissionen og Europa-Parlamentet er ikke interesseret i at udvikle bioteknologi til gavn for samfundet . Det eneste , der optager dem , er , hvordan de europiske monopoler kan indhente de amerikanske monopoler , men det overrasker os selvflgelig ikke .
Hovedslaget i denne krig udkmpes med genetisk modificerede fdevarer , og her lbes der om kap med amerikanerne .
Hvem bekymrer sig om farerne ved at rode rundt med livet og foretage kunstige ndringer ?
Hvem bekymrer sig om , at det er umuligt at forudse , hvilken virkning disse organismer vil f p jordens flsomme kosystem ?
Ansvaret for forebyggelse er blevet lagt over p forbrugerne ( ssom de sultende millioner i Afrika ) .
<P>
Derfor har parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi svenske moderate hilser den positive indstilling , som Europa-Parlamentet og Kommissionen i denne betnkning indtager over for biovidenskab og bioteknik , velkommen .
Vi vil imidlertid fremhve , at mangfoldigheden og idrigdommen er den bedste drivkraft for en succesfuld forskning .
Dette princip m ikke g tabt i en EU-samordning .
<P>
Forskningspolitikken i EU skal bygge p subsidiaritetsprincippet .
Forskningssamarbejdet medlemslandene imellem er godt , men EU m ikke blive den styrende .
Ud over EU ' s egne forskningsprogrammer mangler EU kompetence p forskningsomrdet , og sdan br det forblive .
Vi har derfor stemt mod forslaget om et srskilt generaldirektorat med hovedansvar for at samkre bioteknikstrategien .
<SPEAKER ID=115 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi sttter udviklingen af de levende videnskaber , bioteknologierne og mere bredt alle videnskaber generelt .
For det er denne udvikling , der kan stbe et materielt fundament for menneskehedens fremskridt og et intellektuelt fundament for dennes frigrelse fra alle former for fordomme og frst og fremmest den obskurantisme , som religionerne frer med sig , og diverse reaktionre ideologier , hvoraf nogle er strkt p mode for tiden , som med jvne mellemrum opstr af dette samfund , hvor menneskene ikke er herrer over deres egne skbner , men knuses af en uretfrdig , skadelig og absurd samfundsorganisation .
<P>
Vi afviser til gengld betnkningens utallige direkte eller indirekte tegn p overbrenhed over for de private virksomheder .
Disse virksomheder beskftiger sig p ingen mde med , hvad der inden for den videnskabelige udvikling er til nytte for menneskeheden , men snarere med , hvad der kan slges til en solvent kundekreds og indbringe et overskud .
<P>
Vi afviser ogs alle opfordringer til offentlig finansiering i privatkapitalens interesse , selv nr denne interesse skjuler sig bag behovene for forskning .
<P>
Derfor har vi undladt at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Doyle (PPE-DE)">
Jeg stemte imod ndringsforslag 31 og 37 , da ordlyden kan lses , som om det indeholder et forbud mod terapeutisk kloning , som jeg sttter under passende etiske forhold .
Jeg sttter ikke kloning af mennesker .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , betnkningen drejer sig om Den Europiske Investeringsbanks rsberetning for 2001 .
Jeg stemte for betnkningen , eftersom navnlig bankens indsats , nr det glder sttte til finansiering af infrastruktur , ikke mindst i kandidatlandene - og det vil jeg gerne understrege - efter min mening er meget vigtig .
Netop derfor vil jeg gerne fremhve betydningen af korridor 5 , som forbinder Syditalien og Apulien med Tirana , Skopje , Sofia , Plovdiv og Burgas , og jeg anmoder ikke mindst om , at Den Europiske Investeringsbank stter flere midler af til at sttte konstruktionen af den vej- og jernbanestrkning mellem Skopje og Sofia , som mangler fuldstndigt , hvilket forhindrer en hurtig gennemfrelse af korridor 5 , der er s vigtig for arbejdet i hele Balkanomrdet .
<SPEAKER ID=119 NAME="Ducarme (ELDR)">
Parlamentet gr ret i at understrege EIB ' s indflydelse p vksten i de sm og mellemstore virksomheder og p beskftigelsen , isr via transaktioner med risikovillig kapital .
Denne indflydelse skal styrkes af operationsstrukturer for adgang for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Isr opfordringen til EIB om at vedtage og gennemfre Kommissionens definition af de sm og mellemstore virksomheder er grundlggende for de mindre virksomheders adgang til disse strukturer .
<P>
I samme forbindelse er de gede investeringer p boligomrdet beregnet p at sttte den omfattende byggesektor .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru van den Burgs betnkning om tilsyn med finansielle institutioner i EU er srlig interessant for de ldre og pensionisterne , der bde giver deres penge til staten , som srger for deres pension via den obligatoriske sociale sikring , og til private pensionsfonde , som gr dette via aktier , obligationer og investeringer .
Der er dog ingen af dem , som altid er helt vandttte .
For at rde bod p dette problem er man ndt til - sdan som jeg s i min drm , da jeg lukkede jnene for lidt siden - at bygge huse , hvilket efter min og Pensionistpartiets mening er den bedste investering i fremtiden , uanset hvor i verden den foretages .
<SPEAKER ID=122 NAME="Ducarme (ELDR)">
Ivrksttelsen af nje regler for overvgning i EU sker for at beskytte opsparingen og skabe tillid til kapitalinvesteringer i vrdipapirer .
<P>
Globaliseringen af risiciene skal endvidere tilskynde de europiske myndigheder til at udvikle regler for overvgning p internationalt niveau .
I den forbindelse gr Parlamentets opfordring til Kommissionen og de europiske overvgningskomiter om i samarbejde med den amerikanske nationalbank og The Security and Exchange Commission at organisere et transatlantisk konomisk forum i den rigtige retning .
Andre initiativer i strre mlestok skal imidlertid ikke udelukkes .
<SPEAKER ID=123 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning hviler p nogle indlysende kendsgerninger og p en grundlggende fejltagelse .
De indlysende kendsgerninger er dem , vi kan konstatere i medierne : den bekymrende og hidtil usete grad af ustabilitet p de finansielle markeder verden over og de negative virkninger heraf p den skaldte " realkonomi " , hvor der er opstet finanskriser , som er blevet til konomiske kriser p grund af konomiens " finansialisering " , som pensionsordningernes gede underordning under privat rentabiliseringslogik og pensionsfondenes stigende omfang har bidraget meget til .
<P>
Fejltagelsen er at mene , at integrationen af EU ' s finansmarkeder og faststtelse af minimumsregler for tilsyn med finansielle institutioner , p grundlag af nye overnationale organer og en styrkelse af Kommissionens befjelser , kan lse problemet med de finansielle markeders volatilitet , nr det centrale sprgsml er den " tjleslse " internationale kapitalcirkulation og den spekulative og parasitre brug heraf , med enorme pengesummer samlet i pensionsfonde og investeringsforeninger , der ofte holder til i skatteparadiser og benytter instrumenter , der fremmer spekulation som f.eks. derivater .
<P>
P den anden side kan finansmarkedernes fragmentering vre en positiv faktor for at imdeg den finansielle globaliserings risici ved at bevare mere lokaliserede tilsyn og mere fleksible og tilpasningsdygtige markeder i forhold til de lokale behov .
<SPEAKER ID=124 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Appellen til de nationale myndigheder om at arbejde bedre sammen i bekmpelsen af konomisk kvalitet br hilses med stor tilfredshed .
Men hvis man nsker at give eksempler p denne " white collar " -kriminalitet og nvner hvidvaskning af penge , markedsmisbrug og finansiering af terrorgrupper , skal man passe p med ikke at stte skatteunddragelse p listen .
Vi er alle enige om , at der skal sttes en stopper for skatteunddragelse .
Alle br opfylde deres pligt til at betale skat .
Det er dog ingen grund til at forveksle skatteunddragelse med skattesvig .
Der er en klar forskel p de to ting .
Jeg stillede derfor et ndringsforslag herom i udvalget , som desvrre ikke blev godkendt .
Samme ndringsforslag blev stillet i plenarforsamlingen p vegne af PPE-DE-Gruppen .
<P>
Dette ndringsforslag sletter ogs henvisningen til praksis med at stte lande p en sort liste , hvis de endnu ikke har opfyldt de forskellige internationale standarder inden for bekmpelse af " white collar " -kriminalitet .
" Naming and shaming " -metoden ser meget tiltalende ud ved frste jekast , hvis man har bekmpelsen af denne form for kriminalitet som eneste ml , men den forstrker i virkeligheden den strkes ret inden for internationale forbindelser .
Man ville overveje en ekstra gang at stte USA p en sdan liste .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
EU ' s politik har til forml at give mere albuerum til lederne af store internationale selskaber , der betragtes som tryllekunstnere , der kan garantere velfrd og fremme konomisk vkst .
Under aktiekursernes himmelflugt , var det endog tilladt tryllekunstnerne at kante deres lommer med aktiekbsoptioner .
Endvidere opfordres de til at ptage sig vigtige statsfunktioner p omrder som posttjenester , energiforsyning og offentlig transport .
I mellemtiden har vi i USA vret vidne til , hvad disse tryllekunstnere er i stand til .
I nogle tilflde er deres succes og de optioner , der udbetales til dem , baseret p svindel .
I USA trffes der nu foranstaltninger til at ge kontrollen , ikke s meget for at mindske store selskabers almagt , som for at genoprette investorernes og forbrugernes tillid .
Et lignende initiativ foresls for tiden for EU .
Jeg sttter det hovedsageligt af mangel p bedre .
Hvis man ikke ndrer den mde , som konomien er indrettet p , vil det ikke lse problemerne , selv om man udpeger et stort antal tilsynsfrende .
Det betyder , at vi spilder EF-midler p bureaukrati .
Det positive ved betnkningen er forslaget om at oprette en flles database , der skal samordne de vigtigste oplysninger om europiske finansielle institutioners erhvervsdata og gre dem tilgngelige for offentligheden .
<SPEAKER ID=126 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Krisen uden fortilflde i det finansielle system er en flge af den dybe konomiske krise i det kapitalistiske system og interessekonflikten samt den skarpe konkurrence mellem monopoler .
<P>
Den blge af skandaler , der har ramt de store monopoler og koncerner , der leverer finansielle serviceydelser i USA og Europa , har forvrret manglen p tillid til det finansielle system ved at fremhve dets uansvarlighed og afslre , hvordan markedet , sm investorer og opsparere , pensionsfonde og forsikringsselskaber konstant bedrages med nye mder at udbytte og udsuge masserne p .
<P>
Alligevel er der kun blevet indfrt tandlse kontrolforanstaltninger , som sikkert er et bevis p , at de ansvarlige kontrolorganer har skjult oplysninger i stedet for at forvalte dem og i grunden har optrdt som konsulenter i bedrageri .
" Kreativ " og " konstruktiv " bogfring er blevet godt og grundigt indfrt selv i de nationale regnskaber som en mde at bedrage borgerne p .
<P>
Det eneste forml med de foregivne indtil videre foreslede eller gennemfrte kontroller har vret at mildne grsrddernes berettigede reaktion . Der gres intet for at hindre , at der bliver ofre for uansvarlige monopoler , eller srge for , at de fr erstatning , idet disse monopoler delgger arbejderne og sm og mellemstore virksomheder , fordi det ville bringe selve det sociale og konomiske system i fare , da det er baseret p princippet om udbytning .
<P>
Vi er her for at fremhve de politiske dimensioner i den konomiske krise , idet vi kmper sammen med arbejderne for at omvlte dette rdne system .
<SPEAKER ID=128 NAME="Ducarme (ELDR)">
Virkningerne af den tilfldige annoncering af de konkrete resultater af den igangvrende liberalisering af gas- og elektricitetsmarkederne er et betragteligt handicap for Europas trovrdighed hos borgerne .
Det er ndvendigt at stte fuld gang i disse liberaliseringer for at gre dem synlige for husholdningerne .
<P>
I vrigt haster det med tanke p den europiske ineffektivitet over for Sydkorea , hvad angr den illoyale konkurrence p skibskonstruktionsmarkedet , med at ivrkstte WTO ' s procedure for bilggelse af tvister , bde til gavn for den omtalte sektor , men ogs for at bane vejen for en konkurrencepolitik p internationalt niveau .
<SPEAKER ID=129 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod betnkningen af flgende grunde :
<P>
Den fastholder hurtige fremskridt hen imod en liberalisering af EU-markederne for energi , transport og posttjenester og beklager de manglende fremskridt med hensyn til den reelle liberalisering af gas- og elektricitetsmarkederne , hvilket vi vender os imod .
<P>
Vi forkaster den holdning , som den har til offentlige virksomheders overtagelse af private elektricitetsselskaber i sektorer , der allerede er eller er ved at blive liberaliseret , som den nsker at imdeg .
<P>
Vi er uenige i kravet om at reducere statssttte og i den ukorrekte tilgang til statslig finansiering af private selskaber , der tilvejebringer tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
<P>
Den bekymrer sig ikke om fusionernes sociale flger , srlig for beskftigelsen , eller misbrug af dominerende position , og den lgger ikke vgt p arbejdstagernes deltagelse i beslutninger om fusion .
<P>
Vi er uenige i den opbakning , som den giver til anvendelse af den flles beslutningsprocedure p konkurrencepolitikkens omrde .
<SPEAKER ID=130 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi kan naturligvis ikke stadfste Alain Lipietz ' betnkning , som udtrykker sin " dybe skuffelse over de manglende fremskridt med hensyn til den reelle liberalisering af gas- og elektricitetsmarkederne i EU " .
Vi opfordrer tvrtimod borgerne til at mobilisere sig imod et sdant forslag .
Som flertallet af borgerne , er vi " kun blevet meget lidt opmrksomme p " konkurrencepolitikkens fortrffeligheder p EU-niveau , eftersom den udmnter sig i omstruktureringer og afskedigelser og i en billig metode til tilfredsstillelse af de sociale behov .
<P>
Til forskel fra en sdan politik , som er mindst lige s tbelig som stabilitetspagten , sttter vi strukturpolitikker , planlagt p europisk niveau , f.eks. inden for transport og energi .
Men generelt set sigter Kommissionens retningslinjer mod at stte en definitiv stopper for sdanne politikker , isr ved at reducere statssttten , som systematisk omtales som skadelig .
I modstning til ordfreren sttter vi ikke " Kommissionens fortsatte bestrbelser p at reducere statssttten yderligere " .
Vi stemmer derfor imod denne tekst , som markerer en uforbeholden tilslutning til den neoliberale ideologi .
<SPEAKER ID=131 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker hr .
Lipietz for den fremragende betnkning , som han har udarbejdet om Kommissionens XXXI . Beretning om Konkurrencepolitikken - 2001 , og som jeg giver min fulde sttte , ikke mindst med hensyn til at sikre en vedvarende og streng kontrol med grov konkurrenceforvridning og behovet for at oprette et specialiseret organ for konkurrence og statssttte , en ny retsinstans , der hurtigt kan behandle sager inden for dette felt .
<P>
Jeg vil dog gerne fremhve , at der , selv om jeg generelt er enig i ordfrerens sttte til Kommissionens indsats for at nedbringe statssttten i Fllesskabet , stadig er regioner i EU , hvor statssttte er vital for at fremme deres konomiske og sociale udvikling .
Dette er udtrykkeligt anerkendt i Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 .
I disse srlige tilflde m der fortsat herske en vis fleksibilitet , hvad angr accept af og tilladelse til sttte , der yder et velbegrundet og reelt bidrag til disse srligt stillede omrder og konomier .
<SPEAKER ID=132 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet denne betnkning , der omhandler den vurdering af konkurrencepolitikken i 2001 , som Kommissionen har fremlagt , fordi jeg mener , at den gr det p en velafvejet og konstruktivt kritisk mde .
Som ordfreren ppeger , m det erkendes , at Kommissionen har haft held med at opfylde sin mlstning , idet den uden at ryste p hnden benytter de midler , der str til dens rdighed , og at den sledes forsvarer forbrugernes interesser p bedste vis .
Et objektivt belg for at drage denne konklusion er ogs det forhold , at antallet af undersgte sager er faldet , og at der samtidig er sket en eksplosion i antallet af bder .
Den hurtige teknologiske udvikling , globaliseringens fremstd og en europisk konomi , som er prget af mange virksomhedssammenslutninger , ndvendiggr nemlig en hrd konkurrencepolitik og en nje kontrol hermed fra Kommissionens side .
En sdan politik er afgrende for et tillidsfuldt klima og en effektiv beskyttelse af de konomiske aktrer ved at hindre samordnet praksis , misbrug af dominerende position og andre konkurrenceforvridninger .
Jeg er srlig tilfreds med ordfrerens forslag om , at horisontal sttte til industrien med henblik p tilpasning til forpligtelserne fra Kyoto m have absolut prioritet .
Det er vejen frem for en europisk konomi , der nsker at blive stadig " mere dynamisk og konkurrencedygtig " , men ogs kologisk afbalanceret .
<SPEAKER ID=134 NAME="Berthu (NI)">
Kommissionen har de seneste r gennemfrt sin statsstttejagt med en noget blind iver , idet den har set saneringsmodne sttteordninger nrmest overalt .
<P>
For frste gang har Rdet for nylig forsgt at moderere den ved hjlp af artikel 88 , stk . 3 , som giver det mulighed for ved en enstemmig afgrelse under srlige omstndigheder at fritage visse sttteformer for enhver form for forflgelse .
Det er i vrigt beklageligt , at det ikke har haft mod til at gre det noget fr , f.eks. da Kommissionen sljfede den offentlige sttte til beskftigelse inden for den franske tekstilbranche .
<P>
Domstolen har ligeledes slet bremserne i med Ferring-dommen af 22. november 2001 , der fritager den offentlige sttte , nr den blot kompenserer for meromkostningen i forbindelse med et krav fra en offentlig tjeneste .
Vi hber , at denne retspraksis stadfstes .
<P>
Det forekommer os , at det tilsvarende afsnit af traktaten ( artikel 87-89 ) i dag br ajourfres for at give en bedre definition af de former for statssttte , som accepteres , f.eks. til beskftigelsen , miljet eller som kompensation for krav fra en offentlig tjeneste .
Endvidere skal Kommissionen ikke have eksklusive og diskretionre befjelser , for de nationale demokratier skal ogs have mulighed for indflydelse .
<SPEAKER ID=135 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Philippe Herzogs betnkning foreslr nogle mindre ndringer p resultattavlen for statssttte og fremstter nogle fromme nsker .
Som han begrder vi indefrysningen af sttten til forskning og udvikling , som han er vi for undtagelsesbestemmelser .
Men vi vil give en alvorlig kritik af betnkningens grundlag .
Faktisk behandler den blot manglen p enhver form for evalueringsprocedure som et punkt blandt mange andre .
Det er imidlertid hele sagens kerne . Demokratiet krver , at Europa-Parlamentet har mulighed for at udtale sig ud fra gte resultater snarere end at vre kaldet til at stemme om en resultattavle .
Hvis dette aspekt blot nvnes i forbifarten , er det fordi ordfreren p forhnd har tappet det for enhver betydning ved at svrge troskab til det neoliberale dogme .
Faktisk lukker betnkningen for forhandling fr den overhovedet er bnet ved at erklre , at den sttter " mlstningerne om nedsttelse af enhver form for sttte , der ydes af stater eller i form af statslige midler , og som forvrider eller truer med at forvride konkurrencen gennem begunstigelse af bestemte virksomheder eller producenter " .
Det fremherskende tema i betnkningen er sledes detailarrangementer med rendyrket konkurrencelogik , og det er ogs grunden til , at vi har stemt imod .
<SPEAKER ID=136 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Philippe Herzog for den fremragende betnkning , som han har udarbejdet om den af Kommissionen fremlagte resultattavle vedrrende statssttte for 2001 ( ajourfrt forret 2002 ) , og som jeg giver min fulde sttte .
<P>
Hvad angr konkurrencepolitikken , har denne halvrlige resultattavle udgjort et vrdifuldt redskab for gennemskuelighed og debat .
<P>
Jeg er dog enig i , at de data , som denne resultattavle indeholder , ikke er tilstrkkelig fyldestgrende til , at man kan foretage en sammenligning mellem de forskellige medlemsstaters adfrd og de reelle fordele , som statssttte medfrer .
<P>
Dette skulle gerne blive tilfldet inden alt for lnge , for kun p den mde vil man kunne gennemfre en velunderbygget global analyse som forudstning for en beslutning om at reducere sttten og / eller eventuelt reorientere den mod horisontale ml af flles interesse som forskning og udvikling , milj , SMV , uddannelse og beskftigelse .
<SPEAKER ID=137 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Statssttte er et uartigt ord inden for EU for tiden .
Der er ikke plads til det under jagten p ubegrnset international konkurrence og afgiftsnedsttelse .
Megen statssttte kanaliseres imidlertid til firmaer i forkldning .
I nogle tilflde er der overkapacitet p tilbud p godstransport , idet der bygges nye motorveje , jernbaner til godstransport og kanaler .
Flgelig kan virksomhederne frit vlge , hvilken del af infrastrukturen de kan anvende for at holde deres transportudgifter p et minimum .
Mange virksomheder er kun kommet i gang eller har overlevet takket vre statssttte , og dette ndrer sig sandsynligvis ikke ret meget i fremtiden .
Dette glder s meget desto mere , hvis forsyningspligtydelser , med andre ord offentlige tjenester , betragtes som en del af konomien .
Selv om sdanne tjenester er af afgrende betydning for borgernes velfrd og bevarelsen af miljet , drives de i mange tilflde med konstant tab .
Udelukkende nepotisme , det vil sige , at man giver statssttte til forretningsforbindelser , skal forhindres .
Min kollega , ordfreren hr . Herzog , har slet alt dette fast p en lidt mindre eftertrykkelig mde , men han har stillet fornuftige forslag for i det mindste at bringe tallene mere p linje , at ge loftet for belb , som skal indberettes , til 200.000 euro , at gennemfre en aktiv regionalpolitik i visse omrder af Den Tjekkiske Republik og Polen med en strk jern- og stlindustri , at afskaffe tilsynet med sttte til forsyningspligtydelser og at give Parlamentet mere politisk kontrol .
Hjrefljen her i Parlamentet vil gre alt , hvad der str i dens magt for at lgge hindringer i vejen for denne proces .
<SPEAKER ID=138 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
I Stockholm ( juni 2001 ) opstillede Det Europiske Rd en mlstning inden 2003 om at begrnse den samlede statssttte udtrykt i procent af BNP , hovedsagelig ad hoc-sttte og sektorsttte .
Det Europiske Rd i Barcelona ( marts 2002 ) bekrftede dette og opfordrede til at rette sttten mod horisontale ml af flles interesse , herunder konomisk og social samhrighed , og stte den ind , hvor der kan pvises markedssvigt .
Jeg mener , at statssttte er et uundvrligt fleksibilitetsredskab til at korrigere asymmetrier og lse srlige problemer inden for rammerne af de europiske konkurrenceregler , hvorfor man ikke br betvivle dens rimelighed , idet sttte dog br ydes velbegrundet og kun i moderat omfang .
I den konkrete sammenhng , der angr denne betnkning , hilser jeg den klare reduktion i statssttten velkommen og dens reorientering mod horisontale ml - SMV , milj , forskning og udvikling , uddannelse og beskftigelse - der rkker ud over den konjunkturrelaterede konomiske effektivitets snvre rammer og i stedet fremmer de konomiske aktrers og medlemsstaternes kvalifikationsniveau inden for det indre marked .
Jeg er imidlertid ikke enig med ordfreren , nr han nsker at udvide den flles beslutningsprocedure til ogs at omfatte dette omrde , og jeg glder mig over de forbedringer , som de enkelte afstemninger har afstedkommet , og som - selv om ordfreren ikke mtte mene det - har forbedret beslutningens endelige tekst betragteligt .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , jeg har netop p Europa-Parlamentets hjemmeside lst referatet af den ekstraordinre forhandling fra tirsdag morgen , og jeg har opdaget , at de skriftlige erklringer , som nogle parlamentsmedlemmer og heriblandt jeg selv , men jeg var ikke den eneste , var kommet med til gennemfrelse af forretningsordenens artikel 120 , ganske enkelt er blevet udeladt .
S fortller man mig , at artikel 120 ikke fandt anvendelse , og at selve Europa-Parlamentets forretningsorden i vrigt ikke fandt anvendelse under denne ekstraordinre forhandling .
Jeg finder , at det er et meget tvivlsomt rsonnement , som man kunne diskutere lnge frem og tilbage om , og jeg mener under alle omstndigheder i ligebehandlingens navn , at forhandlingen var tilstrkkelig betydningsfuld til , at man kunne godkende skriftlige erklringer fra de parlamentsmedlemmer , som ikke kunne vre til stede .
Jeg taler sledes min egen sag , men ogs de andre parlamentsmedlemmers , og jeg ville nske , hr. formand , at vores skriftlige erklringer , som blev indgivet rettidigt , bliver vedlagt forhandlingen .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden.">
Hr .
Berthu , selv om Deres bemrkning til protokollen ikke drejer sig om protokollen fra mdet i gr , tager vi den ad notam , og De vil p et senere tidspunkt f en nje kommentar .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Hr. formand , i forbindelse med et indlg af hr . Gorostiaga i mandags vil jeg gerne understrege en ting .
Hr . Gorostiaga omtalte en beretning fra FN ' s Komit mod Tortur , og senere sendte han en e-mail til alle Parlamentets medlemmer .
<P>
Jeg vil sende hele Komitens beretning til Parlamentets medlemmer , s de kan se , at Spaniens handlinger i de seneste r bliver positivt omtalt heri .
Spanien har foretaget en rkke tilpasninger af lovgivningen for at forebygge tortur .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at jeg synes , at det er overraskende , at det netop er hr . Gorostiaga , som fordmmer tortur , nr han ikke vil fordmme det vedvarende angreb mod menneskerettighederne , vi oplever i Baskerlandet .
Det er srlig tilfldet for os , der er politisk valgt .
Den mest alvorlige tortur er faktisk den , som terrorgruppen ETA udfrer med sine attentater , afpresninger og bortfrelser .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Hr .
Oreja , De ved , at Parlamentet plejer at behandle hr . Gorostiagas mange pstande , som ikke har hold i virkeligheden , roligt , men bestemt .
Netop jeg er , da jeg er valgt i Spanien , godt orienteret , men jeg m ikke g ind i dette sprgsml .
Vi noterer os dog Deres bemrkning .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0369 / 2002 ) af Oomen-Ruijten for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets forordning om udvidelse af bestemmelserne i forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere , der ikke allerede er dkket af disse bestemmelser udelukkende p grund af deres nationalitet ( KOM ( 2002 ) 59 - C5-0084 / 2002 - 2002 / 0039 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE)">
Hr. formand , det er med blandede flelser , at jeg str her , ikke fordi debatten ikke blev afsluttet fr frokost , og jeg skal holde tale i aften i mit eget land , men fordi jeg p den ene side er glad og tilfreds med , at det i dag er lykkedes os at finde en lsning p et sprgsml , som fr en vellykket afslutning i Rdet , og p den anden side ville det have vret mig en stor glde at forsvare det , som vi mener , at vi selv har ret til som Parlament - og som jeg gerne havde get til EF-Domstolen med - nemlig retsgrundlaget for forordning 1408 , som medfrer flles beslutningstagning .
Jeg gjorde det ikke , og jeg er ogs taknemmelig over for mine kolleger , som blev talt fra at kmpe denne kamp .
<P>
Hvorfor tager vi ikke kampen op ?
Fordi det er vigtigt at udvide bestemmelserne i forordningen til at omfatte tredjelandsstatsborgere , og fordi der endelig gres noget vedrrende retsstillingen for dem , der er lovligt bosat i en EU-medlemsstat , men som efterflgende , nr de bor eller arbejder et andet sted , overhovedet ingen rettigheder har .
EF-Domstolen har flere gange udtalt , at samordningsforordningen ogs skal glde for disse lovligt bosatte borgere .
Kommissionen har udstedt et direktiv , som er et ndringsforslag til en forordning , om dette sprgsml .
Man valgte at anvende et andet retsgrundlag for det , men fik ikke Rdet til at ratificere det .
Jeg er Kommissionen tak skyldig , men ogs , som jeg allerede har sagt , mine kolleger her i Parlamentet , fordi de besluttede at vende ryggen til misundelse og politisk kvl , og fordi de med rette valgte at lade forordning 1408 omfatte tredjelandsstatsborgere .
Jeg tror , at en institutionel kamp om , hvad der ville have vret det korrekte retsgrundlag , ville have varet i mange r , og den ville bestemt ikke have gavnet disse mennesker .
<P>
Vi har derfor som Parlament benyttet os af den frst givne lejlighed til at faststte tredjelandsstatsborgeres rettigheder . Deres pligter er allerede fastsat , og jeg mener , at Rdet trffer en beslutning den 3. december .
At danskerne og selv briterne flte , at de burde inddrages i denne forordning , fyldte mig med srlig glde .
Det vil under alle omstndigheder skabe klarhed , hvilket der er hrdt brug for .
<P>
Nr ndringsforslagene snart vedtages , vil vi helt sikkert sige til Rdet , at hvis vores udtalelse ndres yderligere , eller hvis de berrtes retsstilling ndres , vil vi forbeholde os ret til at g ind i den institutionelle kamp med Rdet om disse punkter .
Det , som vi har taget med , er lige netop acceptabelt , men det er for alle tilfldes skyld en advarsel om , at hvis alting ikke udvikler sig som planlagt og aftalt , holder vi vejen til Domstolen i Luxembourg ben .
<P>
Jeg vil igen takke alle de parlamentsmedlemmer , som har arbejdet med denne ordning med stort engagement og en hel del dynamik , og som sammen med mig var rede til at sttte Kommissionen i dette forslag .
Endvidere vil jeg komme med en bemrkning vedrrende en af Deres embedsmnd , hr . Verschueren , som for jeblikket ligger syg hjemme , men som efter min mening er den bedste talsmand p Kommissionens vegne i dette sprgsml .
Jeg vil bede Dem om at nske ham god bedring .
Jeg er sikker p , at det ogs glder mine kolleger her i Parlamentet , som arbejder med sagen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Monti">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Oomen-Ruijten , og parlamentsmedlemmerne for deres glimrende betnkning og deres sttte til Kommissionens forslag .
Der er tale om et yderst vigtigt forslag , hvis vedtagelse ville vre et betydningsfuldt politisk signal fra EU , nr det glder integrationen af tredjelandsstatsborgere , der har lovlig bopl i EU , eftersom forslaget giver dem samme sociale sikring som de EU-borgere , der rejser rundt i EU .
Det er sledes et vigtigt bidrag til en konsekvent og velafbalanceret indvandringspolitik i EU .
<P>
Den 27. oktober 1999 bad Parlamentet om en hurtig indsats for at sikre en fair behandling af tredjelandsstatsborgere med lovlig bopl i EU , s de fr rettigheder , der svarer til EU-borgernes rettigheder .
I det forslag , vi behandler nu , opfyldes dette nske , og man gr endda endnu lngere , eftersom man giver tredjelandsstatsborgerne de samme rettigheder som de EU-borgere , der rejser rundt i EU , og ikke kun tilsvarende rettigheder .
<P>
Forslaget fremmer desuden arbejdstagernes mobilitet , hvis betydning blev understreget i Kommissionens handlingsplan frst p ret .
Forslaget forenkler sledes reglerne ved at reducere antallet af de nationale og internationale instrumenter , som regulerer samordningen af de sociale sikringsordninger for denne kategori af personer .
<P>
Som ordfreren s rigtigt sagde i sin redegrelse , er formlet med dette forslag til forordning , hvis retsgrundlag er traktatens artikel 63 , stk . 4 , at bygge en bro .
Forslaget lader ganske enkelt tredjelandsstatsborgere vre omfattet af anvendelsesomrdet for EU ' s direktiver om social sikring , hvis retsgrundlag fortsat er traktatens artikel 42 .
Det betyder , at Parlamentet stadig er medlovgiver , hvis der skal foretages eventuelle ndringer af forordning nr . 1408 / 71 i fremtiden .
<P>
Kommissionens forslag indeholder som bekendt allerede en betragtning , hvor der henvises til chartret om grundlggende rettigheder , men jeg er enig i , at det er ndvendigt med en specifik henvisning til chartrets artikel 34 , stk . 2 .
Kommissionen kan sledes godt tilslutte sig ndringsforslag 1 .
<P>
Jeg er helt enig i , at samordningen af social sikring for tredjelandsstatsborgere er af stor betydning , men det er s indlysende , at det - ligesom punktet i den forbindelse - er overfldigt .
Betydningen af en samordning af de sociale sikringssystemer for tredjelandsstatsborgere kommer allerede i hj grad til udtryk i de ni frste betragtninger , som Kommissionen har foreslet .
Selv om Kommissionen er enig i den grundlggende tankegang , kan den sledes ikke godkende ndringsforslag 2 .
<P>
Jeg forstr godt det hensigtsmssige i , at der i punkterne henvises til EU ' s kommende udvidelse , og derfor godkender Kommissionen ndringsforslag 3 .
Den kan dog ikke tilslutte sig ndringsforslag 4 og 5 .
Hvad ndringsforslag 4 angr , skal det understreges , at det ikke er hensigtsmssigt , at der i en forordning henvises til et forslag til fllesskabsinstrument , hvis udfald man endnu ikke kender .
Kommissionen kan heller ikke godkende ndringsforslag 5 af en rkke forskellige rsager .
Forslaget tager frst og fremmest sigte p at give tredjelandsstatsborgere med lovlig bopl i en medlemsstat de samme rettigheder som EU-borgere , der rejser rundt i EU .
Formlet med ndringsforslag 5 er at give tredjelandsstatsborgere andre rettigheder end dem , som EU-borgerne har .
Jeg kan ikke se , hvorfor en afghansk eller indisk arbejdstager , som f.eks. bor i Nederlandene eller i Finland , skal blive udsat for problemer , som skyldes et manglende kendskab til sproget og / eller til vrtslandets administrative procedurer , og som er helt anderledes end de problemer , deres grske eller portugisiske kolleger stder p .
<P>
Kommissionen vil desuden ivrkstte en aktiv informationskampagne og forelgge det vedtagne forslag for alle de berrte personer , s de kan gre deres rettigheder gldende , nr tiden er inde .
Der er i vrigt allerede en strk interesse for forslaget fra mediernes side i dag .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at jeg er Parlamentet meget taknemmelig for , at det har sat forslaget p dagsordenen i dag , s Rdet formelt kan vedtage det p sit mde den 3. december .
Som De sikkert forstr , har Kommissionen ikke lngere tid til at stille Rdet et ndret forslag , men min kollega , kommissr Diamantopoulou , vil anbefale Rdet at vedtage forslaget med de ndringsforslag fra Parlamentet , som vi netop har godkendt .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , jeg vil gerne frst og fremmest sammen med ordfreren glde mig over perspektivet i ivrksttelsen af en sdan lovbestemmelse , det vil sige en holdning til forslagets kerne .
<P>
Det var faktisk p tide ! Og Europa-Kommissionen havde et politisk ansvar at leve op til over for de personer , som er omfattet af nrvrende forslag til forordning , isr efter Det Europiske Rds mde i Tampere i oktober 1999 , som i sine konklusioner fastlagde ndvendigheden af at trffe hurtige foranstaltninger for en ligevrdig behandling af statsborgere fra tredjelande med lovligt ophold i EU .
<P>
Det , vi glder os over , er netop respekten for ligebehandling af statsborgere fra tredjelande i henhold til forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 og den heraf flgende sociale lighed , der er helt igennem grundlggende , som det er blevet sagt , for deres integrationproces , men som ogs fremmer bevgeligheden for personer .
Vi ved , at denne bevgelighed for personer , som vi taler s meget om , er langt svrere at ivrkstte i praksis end bevgeligheden for varer og ejendom .
<P>
Jeg vil her , fordi det er ndvendigt , huske Dem p det betydningsfulde bidrag , som statsborgerne fra tredjelande yder til EU bde i form af en dynamisk konomi og i form af kulturel mangfoldighed og rigdom , og , nr vi taler om disse mennesker , taler vi om rundt regnet et potentiale p 13 millioner mennesker i Unionen .
Det er ikke noget lille tal .
<P>
Jeg vil imidlertid i lighed med ordfreren henlede Deres opmrksomhed p sprgsmlet om retsgrundlaget , som er valgt af Europa-Kommissionen efter pres fra Rdet .
Europa-Parlamentet s sig selv anvende den almindelige hringsprocedure , mens det frste forslag fra 1997 tog udgangspunkt i artikel 51 , den nuvrende artikel 42 , som forudstter flles beslutningstagning .
Denne beslutning hvis motivering forekommer mere end tvivlsom , hvilket ordfreren har gjort opmrksom p , og derfor angribelig , stter de facto Europa-Parlamentet i et dilemma , som det kun kan lse ved at kapitulere , for det er prcis , hvad der sker her .
Og desvrre str vi ikke over for et frste forsg p , hvad man kunne kalde en sand optrvling af privilegier i vores institution , hvilket kunne opfattes som en farlig prcedens .
Jeg frygter , at der heri er en grundlggende tendens , og jeg mener , at vores institution br holde vgent je med situationen .
<P>
Kommissionen , som flger Rdets henstillinger , ved med bestemthed , at Parlamentet vil vlge en pragmatisk kurs , og at det foretrkker at undg , hvad De har kaldt juridisk tovtrkkeri , fru ordfrer , for ikke at bringe en ndvendig og ptrngende fllesskabslovgivning i fare .
Vi nsker ikke at ptage os ansvaret for , at noget , vi nsker os , slr fejl .
<P>
Derfor vil vi ikke krydse klinger , men sprgsmlet er rejst . Skal vi i morgen g s vidt som til at straffe de borgere , der afventer Europa-Parlamentets afgrelser for blot at sikre , at Parlamentets holdning respekteres ?
Jeg mener , at denne afgrelse , Europa-Parlamentets helt igennem fornuftige holdning , br tjene som udgangspunkt for overvejelser i kommende sager , sager , ved vi , der allerede er under behandling i Rdet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , p vegne af min gruppe og Jean Lambert vil jeg lyknske ordfreren varmt med hans betnkning .
Vi sttter fuldt ud fru Oomen-Ruijtens strategi og den mde , som hun har behandlet retsgrundlaget p .
Det er efter min mening vigtigt , at aftaler , som er indget ved hjlp af EU-samordning , nu ogs glder for tredjelandsstatsborgere .
Det er rligt talt en skandale , at det ikke allerede har vret tilfldet , da disse mennesker rent faktisk betaler skat og bidrager til de sociale sikringsordninger , men derefter finder ud af , at de stter sig mellem to stole , nr de arbejder p tvrs af grnser .
<P>
Parlamentet har allerede givet udtryk for nsket om , at Tampere-konklusionerne skal omsttes i egentlig handling i lighed med tredjelandsstatsborgeres rettigheder .
Den forordning , som vi diskuterer nu , omhandler grnseoverskridende arbejde , men de andre , som iflge deres natur er en langt strre kategori , skal ogs have sikret deres sociale rettigheder p samme mde som arbejdstagere med oprindelse i EU .
Min gruppe hber , at den kamp , som skal fortsttes , frer til , at den ndvendige konsensus opns her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om klimandringer .
<SPEAKER ID=154 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg takker Dem for at have inviteret Kommissionen herind for at aflgge rapport om konferencen i New Delhi om klimandringer , som blev afholdt i oktober 2002 .
Jeg vil starte med at sige , at EU indtog en strk og samlet holdning under forhandlingerne , og vi vil gerne takke det danske formandskab for det fortrinlige arbejde .
Kommissionen glder sig ogs over at kunne anerkende den sunde politiske sttte , som den fik fra de ngo ' er , der var til stede ved mdet .
Men Kommissionen og min kollega fru Wallstrm vil isr takke for Europa-Parlamentets vedvarende sttte til EU ' s holdning i de internationale klimaforhandlinger og Deres fortsatte interesse for dette emne .
Denne interesse afspejlede sig i Deres engagerede parlamentariske delegation , anfrt af fru Garca-Orcoyen Tormo i New Delhi .
Vi hber at kunne fortstte vores effektive samarbejde i fremtiden .
<P>
Ca . 170 lande , som reprsenterer over tre fjerdedele af verdens befolkning , mdtes i New Delhi til det ottende faste mde som parter til De Forenede Nationers rammekonvention om klimandringer .
Der skete gode fremskridt p mdet p en rkke tekniske omrder ssom overvgning og indberetning , og vejen for anvendelsen af den skaldte Clean Development Mechanism ( CDM ) blev ryddet .
CDM er et vigtigt redskab til at n mlene for udledning i de udviklede lande , og samtidig til at mindske udledningen i udviklingslandene og bidrage til en bredygtig vkst .
<P>
Under det afsluttende ministerielle mde diskuterede ministre og hjtstende embedsmnd , hvad der indtil nu er blevet gjort for at bekmpe klimandringerne , forbindelserne mellem klimandringer og vedvarende udvikling og de bekymrende resultater i den tredje evalueringsrapport fra regeringspanelet om klimandringer , som viser , at hovedparten af den stigning i den globale opvarmning , som finder sted , er menneskeskabt .
Behovet for fortsat handling for at forstte kampen mod klimandringer blev ogs debatteret .
Mdet blev afsluttet med vedtagelsen af Delhi-deklarationen .
<P>
Jeg vil opridse Kommissionens politiske vurdering af New Delhi-konferencen .
Den ministerielle Delhi-deklaration udgr det politiske resultat af konferencen .
Selv om den indeholder en opfordring til alle lande om at ratificere Kyoto-protokollen og fremhver behovet for at gre mere for at bekmpe klimandringerne i de kommende rtier , ville vi gerne have vret strkere p andre omrder .
<P>
Jeg vil gerne kommentere nogle af manglerne .
For det frste lykkedes det ikke i Delhi-deklarationen at fremhve behovet for en tttere forbindelse mellem videnskab og politisk handling .
Resultaterne i den tredje evalueringsrapport fra regeringspanelet om klimandringer bekrfter , at der er behov for flere nedskringer i udledningen , hvis det endelige ml i De Forenede Nationers rammekonvention om klimandringer skal lykkes .
<P>
Det skal bruges som et vigtigt element for at fremme arbejdet med konventionen om klimandringer og Kyoto-protokollen .
Et videnskabsbaseret tiltag vil give os strre sikkerhed i udarbejdelsen af politiske tiltag fremover , s vi kan komme p rette vej .
<P>
For det andet var vores mandat , som blev fastlagt af Rdet den 17. oktober , at f en fremsynet diskussion om et mere vidtgende og langsigtet globalt samarbejde , som er baseret p bredere og mere afvejet handling , som er i overensstemmelse med det endelige ml med konventionen .
<P>
Sdanne samtaler burde vre pbegyndt p parternes konference p det frste mde , efter at Kyoto-protokollen trdte i kraft .
Desvrre havde EU ikke held med at overtale de andre parter til at anerkende behovet for at pbegynde sdan en proces .
Men ved hjlp af en rkke bilaterale kontakter med andre parter og andre grupper greb EU enhver chance til at forklare vores holdning .
Sprgsmlet er nu p bordet , og disse samtaler har givet os et godt grundlag , som vi kan bygge videre p .
<P>
Et tredje mere generelt sprgsml er , at debatten i New Delhi havde det med at fokusere p bredygtig udvikling i stedet for klimandringer .
Mens der er en klar forstelse i EU for , at klimandringer er strkt forbundet med vedvarende udvikling , handler De Forenede Nationers rammekonvention om klimandringer jo lige netop om dette emne .
Det er rammerne for klimandringer , som er veldefineret og p plads .
Vi br ikke lade diskussionen om vedvarende udvikling tage opmrksomheden fra processen om klimandringer .
<P>
Hvilke udsigter er der efter denne konference for , at Kyoto-protokollen kan trde i kraft ?
Det er selvflgelig et vigtigt sprgsml .
Som De ved , krver det , at 55 parter , som str for mindst 55 % af CO2-udledningen i de industrialiserede lande i 1990 , ratificerer Kyoto-protokollen .
Den frste trskel er stort set net , 97 lande pr . 13. november , mens ratificeringen fortstter stt .
I denne forbindelse glder det os , at Canada har bekrftet , at landet vil ratificere snart .
For den anden trskel har vi kun net et tal p 37,4 % .
Da EU , Japan og nsten alle kandidatlandene nu har ratificeret , betyder det , at det er ndvendigt , at Rusland ratificerer , s Kyoto-protokollen kan trde i kraft .
Det ser ud til , at Rusland stadigvk har til hensigt at ratificere , isr efter offentliggrelsen for nylig af resultaterne om klimandringernes indvirkning p Rusland .
Men den endelige beslutning er endnu ikke taget , og der er ikke fastlagt nogen tidsplan .
Kommissionen har til hensigt at fortstte med at opfordre Rusland til at leve op til dets ansvar som en nglespiller p omrdet for klimandringer og ratificere Kyoto-protokollen hurtigst muligt .
<P>
Internt vil Kommissionen fortstte inden for rammerne af det europiske program vedrrende klimandringer , s EU er i stand til at opfylde de aftalte ml for nedskringen af udledningen .
P den anden side vil Kommissionen p det internationale plan fortstte sine bestrbelser p at opfordre vores partnere til at ratificere Kyoto-protokollen , s den kan trde i kraft .
Samtidig vil vi fortstte med at bygge videre p de gode bilaterale forhold , som vi har etableret med nogle udviklingslande og med flertallet af de udviklede lande for at opn en bedre forstelse for , hvad der br gres i fremtiden .
<P>
Alle ved , at Kyoto-protokollen kun er det frste skridt p vejen i kampen mod klimandringer , og vi br begynde at diskutere , hvordan vi kan komme videre .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at understrege endnu en gang , hvor taknemmelig Kommissionen er for Parlamentets sttte og for den engagerede indsats i New Delhi .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , selv om kommissr Wallstrm ikke er til stede i dag , vil jeg gerne frst p vegne af Europa-Parlamentets delegation p den ottende konference om klimandringer takke hende for hendes samarbejde med Parlamentets delegationer p de forskellige konferencer , hun har deltaget i .
Vi savner bestemt New Delhi .
<P>
Jeg vil gerne understrege et par punkter i forbindelse med denne konference .
EU br fastholde sit lederskab i den internationale bekmpelse af klimandringer .
Derfor skal EU hurtigst muligt tilskynde til en politisk forhandling mellem alle parterne om mlene efter 2012 .
<P>
COP8 var tnkt som en god lejlighed til at konsolidere de beslutninger , der allerede var blevet truffet i Bonn og Marrakech om gennemfrelsen af Kyoto-protokollen .
Det mislykkedes desvrre .
Der kom ingen bred debat om de fundamentale sprgsml for anden periode .
<P>
Der skete dog vigtige fremskridt p klimakonferencen p det tekniske omrde , isr hvad angr mekanismerne til ren udvikling , rapportering og revisionsprocedurer .
Men fremskridtene p det politiske plan var skuffende .
Som nvnt af kommissren blev det forsgt at udvande de konkrete aspekter i Kyoto-protokollen med det meget bredere begreb om bredygtig udvikling .
I denne forstand vil jeg gerne sige , at USA ' s delegation indtog en meget lidt konstruktiv holdning .
Den undgik til hver en tid at tale om opfyldelse af tidsplaner og konkrete ml .
<P>
Medlemmerne af vores delegation var alle enige om , at de stater , som endnu ikke har ratificeret protokollen , skal fremskynde dette .
Vi tnkte isr p Rusland .
Hvis Rusland ratificerede protokollen , kunne den trde i kraft .
Det er dog bekymrende , at Rusland ikke ville forpligte sig under konferencen .
<P>
Med hensyn til udviklingslandenes holdning kunne der konstateres en bekymring over de udviklede landes utilstrkkelige finansielle bistand .
Teknologioverfrslen for at fremme vedtagelsen af foranstaltninger til tilpasning til og afbdning af virkningerne af klimandringerne var ogs utilstrkkelig .
Vi mener ligeledes , at vi br se nrmere p muligheden for at skabe et srligt interparlamentarisk udvalg for Indien , et land med 1 milliard indbyggere .
Det har en vkstkonomi , og Indiens parlament har givet udtryk for en klar politisk vilje til at samarbejde med Europa-Parlamentet .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at samarbejdet med Rdet og Kommissionen har vret meget konstruktivt .
Begge anerkendte den grundlggende rolle , som Parlamentets delegationer spiller p denne slags konferencer .
Netop derfor synes vi , at det er uacceptabelt , at vores delegationer bliver udelukket fra koordineringsmderne .
Vi anmoder derfor om , at Europa-Parlamentet p kommende mder fr adgang til disse mder , i det mindste som observatrer .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn (PSE).">
Hr. formand , jeg vil forsge at gre kunststykket med at reprsentere to personer her i dag - mig selv og fru Corbey , som var til stede ved konferencen i New Delhi .
Det indebrer ikke , at jeg taler med to tunger , men at jeg vil forsge at gre budskabet s stringent som muligt .
<P>
Efter at have lst rapporten fra Kommissionen og Parlamentet om New Delhi-konferencen er der et sprgsml , som hele tiden krer rundt i mit hoved .
Hvad er det , der gr , at det mislykkes for os , at det mislykkes for EU at kommunikere vores budskab og vores vilje til forandring over for frem for alt landene i den tredje verden ?
Hvorfor lykkes det bedre for USA ?
USA ' s budskab er , i det mindste i vores jne , drligere , nr det drejer sig om at modarbejde de eksisterende klimandringer .
<P>
Det er vsentligt , at man i EU i fllesskab nu begynder at tnke over , hvordan man skal forsge at mindske den tillidsbrist , som faktisk eksisterer mellem os og dem , som vi nsker at f over p vores side .
Det drejer sig ogs om muligheden for at ratificere Kyoto-protokollen .
Dette udgr nok de vsentligste dele i vores fortsatte strategi , nr det drejer sig om at forsge at komme videre .
Det drejer sig frem for alt om at komme videre med det vigtige arbejde , som nu begynder , nr denne del af Kyoto-protokollen er afsluttet .
<P>
Fru Corbey , som var til stede ved konferencen i New Delhi , har gjort sig nogle bemrkninger , som efter min mening er vrd at informere Parlamentet om .
Det handler frem for alt om , at Kyoto-processen faktisk udgr en alvorlig politisk fare , eftersom den politiske sttte til hele processen er ved at forsvinde .
Det er to vsentlige aspekter , nr det drejer sig om at forsge at ge den politiske sttte igen og at tage sprgsmlet op til diskussion p et mere nuanceret og alvorligt niveau .
Den ene faktor , som jeg netop har taget op , er situationen i og forholdet til landene i den tredje verden .
Flere af disse lande rapporterede under konferencen i New Delhi om ekstreme vejrforhold .
Det var sledes ikke bare et land , men flere , og de udtalte sig ogs om , hvilke udgifter dette vil fre med sig .
<P>
Selv om vi i EU ikke kan ptage os ansvaret for alle disse klimandringer , m vi alligevel betragte os som en af parterne , som sammen med den vrige industrialiserede verden dog har bidraget mere til at skabe de nuvrende klimandringer .
Vores rolle skal vre mere klar , nr det drejer sig om at hjlpe landene i den tredje verden med at beskytte sig mod klimandringerne .
Vi skal naturligvis ogs hjlpe dem med at finde andre veje at g for at udvikle sig end bare at prve den vej , som vi selv ikke mener , er helt vellykket .
<P>
Det vigtigste er mske trods alt , at EU fortstter med at presse p for , at der skal ske noget efter 2012 , at vi ikke giver op , trods det at omverden egentlig vil noget andet .
Dette er mske det vigtigste budskab , der er kommet fra konferencen i New Delhi .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne frst takke Europa-Parlamentets delegation ved konferencen i New Delhi og srligt takke Cristina Garca-Orcoyen Tormo , der ledede denne delegation .
Jeg beklager , at Kommissionen og Rdet endnu en gang ikke har villet lade Europa-Parlamentets delegation deltage i EU ' s koordinationsmder .
<P>
Vi vidste allerede fr denne konference , at det ville blive ekstremt hrdt at n det nskede resultat , eftersom denne konference drejede sig om at forberede Kyoto-protokollens anden fase , mens den politiske prioritet jo stadig er at sikre , at Kyoto-protokollen trder i kraft , s den frste fase kan begynde .
<P>
Selv om det er beklageligt , at der ikke blev net noget resultat , m det trods alt fremhves , at det lykkedes at forbedre definitionen p mekanismen for bredygtig udvikling og procedurerne for emissionsovervgning .
Mere alvorligt er ikke s meget de manglende resultater , synes jeg , men snarere det politiske forsg p at udvande Kyoto-protokollen .
Der var fra flere delegationers side , isr USA ' s , et klart forsg p at f debatten om klimandringer sporet tilbage til 1997 , hvor der hverken var ml eller protokoller for handling .
<P>
Det er ogs en skam , at udviklingslandene er get i denne flde .
Det er nemlig i udviklingslandene , at klimandringernes flger er alvorligst . Vores stilling synes dog klar .
For det frste er Kyoto-protokollen det eneste redskab til at afbde klimandringerne .
For det andet m protokollens anden fase opstille endnu mere ambitise ml end den frste ( den frste er kun et lillebitte skridt fremad ) .
For det tredje m indsatsen begynde i de industrialiserede lande og frst senere i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , det var frste gang , jeg var med i en af disse delegationer .
Jeg synes , at det var fascinerende , men ogs frustrerende .
<P>
Som det er blevet sagt , var hensigten med denne ottende konference mellem parterne til konventionen om klimandringer i New Delhi , at det skulle ses som en overgang , det vil sige snarere et forsg p at holde debatten om klimandringer i gang end et forsg p at lave store politiske beslutninger .
<P>
Jeg er enig i det , mine kolleger har sagt , og jeg vil ogs give udtryk for min utilfredshed med , at den parlamentariske delegation blev udelukket fra de daglige koordinationsmder .
Af den grund afsluttede Kommissionen den sidste dag med et forsg p at udelukke os fra pressemdet , omend p en meget hflig og diplomatisk mde .
Da parlamentsmedlemmerne blev orienteret den morgen , gav vi udtryk for vores frustration over svagheden i udkastet til deklarationen .
Kommissionen nskede ikke , at vi sagde det p pressemdet , da den efter sin egen mening anlagde en mere diplomatisk linje .
Disse forskelle ville ikke opst , hvis vi var med i koordinationsmdet og med i inderkredsen .
Kommissionen var venlig over for os , idet den orienterede os uden for kredsen , men hvis vi skal involveres , br vi vre inden for kredsen , og hvis vi skal ses som medlemmer og deltagere i Det Europiske Fllesskabs delegation .
Rdet og Kommissionen stod p den ene side , og Parlamentet stod p den anden side .
<P>
Udkastet til deklarationen var i sig selv noget svag og skuffende .
Titlen blev ndret fra deklarationen om klimandringer til deklarationen om klimandringer og bredygtighed .
Det er en prcedens , som vi skal vre ppasselige med .
Det er meget svrt at tale om disse sprgsml , vre objektiv og fastholde fokus p klimandringer , hvis det antydes , at bredygtig udvikling ikke er indbefattet .
Det er et slags " sl mig med et barn i armene " argument , det vil sige , hvordan kan De retfrdiggre det , som De siger , hvis De ikke inddrager bredygtig udvikling ?
Amerikanerne og andre brugte det alvorlige sprgsml om bredygtig udvikling til at aflede opmrksomheden fra klimandringer og fra kravene i Kyoto-protokollen generelt .
<P>
Det var en fascinerende velse .
Jeg vil gerne takke lederen af vores delegation , fru Garca-Orcoyen Tormo , og alle kolleger , som var med til at gre det fascinerende .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det , som fru Doyle fortalte os , er meget bekymrende , bde nr det glder den formelle fremgangsmde og indholdet . Det er sidstnvnte aspekt , som jeg gerne vil sige noget om .
Vi befinder os i den situation , at miljaftalerne aldrig bliver overholdt , og det mest slende eksempel er Kyoto-aftalen .
Jeg hber , at Kommissionen vil gre sig nogle tanker om , hvordan samarbejdet med parlamentsmedlemmerne - ogs uden for EU - skal foreg i fremtiden , og hvad indholdet angr , hber jeg ikke mindst , at den vil gre en meget strre indsats for at bevare de ndvendige overlevelsesbetingelser , ikke bare for EU og dets nsten 400 millioner indbyggere - som snart bliver flere end 400 millioner - men for hele verden .
<P>
Selv om jeg bestemt ikke er antiamerikansk , tror jeg , at det er ndvendigt at lgge et massivt pres p prsident Bushs regering , s den er mere opmrksom p sprgsml som klimaet , klimandringerne og miljet , og s disse sprgsml ikke bare bliver behandlet ud fra et konomisk synspunkt og med en begrnset monetr indfaldsvinkel i stedet for en langsigtet indfaldsvinkel .
<P>
Jeg tror , at vi skal gre en meget strre indsats i den retning , og det stter jeg min lid til , at Kommissionen gr .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om anvendelse af Erika-pakken om sfartssikkerhed og de foranstaltninger , der skal trffes for at imdeg de alvorlige socio-konomiske og kologiske problemer .
<SPEAKER ID=163 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette er en forhandling , der ikke burde have fundet sted .
Det har desvrre vist sig , at Kommissionen har fet ret .
Kommissionen stillede i sin tid et forslag om snarest at forbyde gammeldags enkeltskrogede tankskibe .
Desvrre fulgte Rdet ikke vores rd .
Det handlede ikke hurtigt nok med at f vedtaget Kommissionens forslag efter diskussionen med Parlamentet .
Hvis det havde gjort det , ville tankskibet Prestige have vret forbudt siden 1. september 2002 .
Det havde derfor aldrig vret sunket ud for de europiske kyster .
<P>
Vi skal drage konklusioner af alt dette .
Det er det samme , jeg sagde , da Erika sank ud for Bretagnes kyst .
I dag taler vi om Prestige , der forliste ud for de spanske kyster , nrmere bestemt ved Galicien .
Vi skal drage konklusioner og handle .
Den frste lre er meget klar .
Vi skal handle hurtigt , bestemt og beslutsomt .
Vi skal en gang for alle tage fat p disse situationer og sikre , at der ikke igen sker en tragedie , som den vi oplever i dag .
<P>
Det , vi umiddelbart skal gre , er benbart .
Myndighederne skal holde de berrte skadeslse , og de skal srge for , at strandene bliver renset , s vi kan genoprette kysten .
Husk , mine damer og herrer , at det er et srdeles rigt omrde , svel hvad angr produktionen af fisk og skaldyr som fra et miljmssigt synspunkt .
Nsten hele omrdet indgr i Natura 2000-nettet .
Vi skal rense og genoprette alle disse omrder .
Vi skal ogs hurtigst muligt undersge hele den kde , som har gjort ulykken mulig .
Vi skal huske , at der allerede i 1997 var nogle olieselskaber , der havde afvist dette skib , fordi de syntes , at det var farligt og usikkert .
Det viser sig , at sidste gang , dette skib blev inspiceret inden for EU i henhold til Paris-memorandummet , var i 1999 .
Skibet anlb i forsommeren to europiske havne , og de relevante inspektioner blev desvrre ikke foretaget .
<P>
Vi skal derfor undersge alle ledene i kden og se , hvem der er ansvarlig , og hvad der prcist skete .
Derefter skal vi drage konklusioner , der gr det muligt for os at undg lignende situationer .
I den aktuelle situation str vi over for et skib med en grsk reder , som sejler under Bahama-flag , som kontrolleres af et nordamerikansk klassifikationsselskab , som ledes af et schweizisk selskab .
Det har ogs forbindelser til en rkke andre lande , som alle har meget tydelige skattefordele .
<P>
Vi skal ogs straks gre alt , hvad der str i vores magt , s der ikke igen sker en sdan tragedie .
Det betyder , at vi straks skal ivrkstte og gennemfre de aftaler og direktiver , der er vedtaget af EU ' s ministre .
Vi skal ikke vente til juni nste r med at gennemfre Erika I-pakken . Vi skal ikke vente indtil februar 2004 med Erika II-pakken .
De skal ivrksttes nu .
De skal gres effektive , det vil sige , at vi skal opfylde mlet om , at havnemyndighederne skal gennemfre kontrol med 25 % af de anlbne skibe , 25 % af dem , der frembyder strst risici , som er de farligste .
De standarder , der str i de gldende bestemmelser , skal opfyldes .
Det haster med at f erstattet enkeltskrogede tankskibe med dobbeltskrogede tankskibe .
Der skal snarest ivrksttes et fllesskabssystem til opflgning af information om strafikken inden for alle omrder .
Ndforanstaltningerne skal fremmes ved at udpege beskyttelseszoner , fortjringszoner og ndhavne .
Det Europiske Institut for Sfartssikkerhed , som skal sikre , at reglerne bliver fulgt i alle EU ' s havne og srge for teknisk samarbejde med landene og Kommissionen , skal ivrksttes .
<P>
Endelig skal vi fortstte drftelserne om COPE-fonden , hvis forml er at dkke alle skadeserstatningerne og alle omkostningerne til genopretning og rensning af miljet .
Det ligger ud over standardskadeserstatningen .
Den supplerer FIPOL-fonden .
<P>
Som en hasteforanstaltning vil jeg p det nste ministerrd den 6. december foresl , at EU ' s medlemsstater vedtager en administrativ beslutning , der betyder , at det , indtil vi er kommet af med alle enkeltskrogede tankskibe inden for den aftalte tidsplan , krves , at der altid skal anvendes dobbeltskrogede tankskibe til at transportere svr fuel .
Svr fuel er trods alt det mest forurenende produkt .
For de tankskibe , der har vret involveret i de tre sidste ulykker - Erika , Baltic og Prestige - var gamle enkeltskrogede tankskibe , der transporterede svr fuel .
Svr fuel er det farligste produkt .
Vi skal derfor stille strre krav til sikkerheden .
Det kan nemt klares , hvis EU ' s regeringer vedtager en administrativ beslutning .
<P>
Vi skal g lngere endnu .
Det vil sige , at vi skal arbejde p at forge FIPOL-fonden og COPE-fonden .
Det betyder ogs , at vi skal sttte Kommissionens arbejde om fremtidige strafferetlige sanktioner i Europa .
Det betyder ogs , at havnemyndighedernes gennemfrelse af direktivet om inspektion skal forbedres .
For vi har opdaget , at der i dag er nogle havne , hvor der praktisk taget ikke foretages nogen kontrol .
Disse havne kan nrmest kaldes for bekvemmelighedshavne .
Det er en svigagtig udnyttelse af den aktuelle situation , og det skal stoppes .
Det betyder ogs , at vi p globalt plan skal overveje grundlaget for den internationale havret inden for rammerne af IMO .
Den internationale havret bygger p principper fra det 19. rhundrede , selv om vi befinder os i det 21. rhundrede , hvor vores have gennempljes af hundredtusindvis af skibe hver eneste dag med laster , der p grund af deres omgang og art er srdeles farlige .
Det var ikke tilfldet for 150 r siden .
Det betyder ogs , at vi skal styrke kyststaternes rettigheder inden for 200-smilegrnsen og i strderne .
Disse rettigheder skal isr styrkes , s de kan forsvare sig mod risiciene fra srligt farlige laster .
<P>
Mine damer og herrer , det betyder ogs at tale med vores naboer .
Jeg tnker p dem , som vi deler interesser med i de srdeles skrbelige have .
F.eks. stersen , som vi deler med Rusland , Middelhavet og Sortehavet .
Vi br samarbejde med Rusland og en rkke andre europiske , mellemstlige og nordafrikanske lande .
<P>
Jeg vil afslutte med at understrege , at katastrofen med Prestige aldrig skulle have fundet sted .
Fra Kommissionens side gjorde vi alt for at undg den .
Sdan er det ikke get , men vi skal forhindre , at der kommer et nyt Erika eller Prestige ved vores kyster .
Vi skal desuden arbejde for , at sdanne ulykker heller ikke sker ved kysterne langs andre have , andre kontinenter .
Vi skal huske , at havene tilhrer os alle , og vores bekymring br udstrkke sig til de fjerneste steder .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , som galicer er jeg i dag knust .
Jeg er helt fortvivlet over det panorama , vi str over for .
Som politiker fler jeg det store ansvar , vi har som medlemmer af Europa-Parlamentet , for at forsvare vores vlgeres interesser ordentligt .
Vi kan hverken bruge vage udsagn eller halve sandheder .
Det skal , som kommissren sagde , vre den sidste tragedie til ss .
<P>
Jeg vil netop begynde med at anerkende kommissr de Palacios arbejde .
Fr hun blev kommissr , fandtes der praktisk taget ikke nogen europisk politik om sfartssikkerhed .
I dag ligger der en vigtig pakke med foranstaltninger p bordet , nemlig Erika I og Erika II .
<P>
Men sprgsmlet er , om de som ppeget er tilstrkkelige og bliver anvendt korrekt .
Svaret er et klart nej .
Europa-Parlamentet skal st sammen og lgge sin politiske vgt bag Europa-Kommissionen .
Det har sendt os et klart signal .
Vi skal arbejde sammen og fremskynde gennemfrelsen af foranstaltningerne .
De skal trde i kraft .
<P>
Kommissren talte om dobbeltskrog , som er obligatorisk i USA , og hvis det havde vret tilfldet her , kunne det sandsynligvis have forhindret denne ulykke .
Kommissren talte ogs om inspektionerne i EU ' s havne , hvor vi skal starte , og i alle havne i Europa og i resten af verden .
Men uanset om det drejer sig om kolonier , skatteparadiser eller bekvemmelighedshavne , som det er blevet nvnt her , skal de alle kontrolleres .
Agenturet for Sfartssikkerhed skal ivrksttes snarest .
<P>
Som galicer kan jeg i denne forbindelse ikke glemme den triste rekord , som vi har i Spanien .
I de sidste 30 r har der vret otte ulykker af denne slags , heraf seks i de sidste 20 r .
I Galicien kaldes den atlantiske Finisterre for Ddens Kyst .
Det Europiske Agentur br placeres et sted , der har vret berrt af skibsulykker .
Det br vre et omrde , der har mrket flgerne .
Er der andre , der kan tilbyde mere end os ?
Ved at placere agenturet i Galicien kunne Galicien mske f oprejsning .
Jeg ved , at det hverken henhrer under Parlamentets eller Kommissionens kompetence , men jeg kan ikke lade vre med at sige det , jeg tnker , hjt .
<P>
Vi anmoder under alle omstndigheder i beslutningsforslaget om , at der bliver oprettet srlige flsomme havfiskeriomrder .
Galicien er uden tvivl et af disse omrder p grund af dets rigdom p skaldyr og fisk , som det er blevet understreget her , og p grund af dets mangfoldighed , dets marine havkosystem .
Vi nsker at f de ddens korridorer , der findes i dag , lngere vk .
Vi nsker at hindre , at vores hav bliver en kloak .
Vi nsker ikke disse sejlende rustbunkere .
Havet er Galiciens liv , grundlaget for dets konomi , og jeg vil endda g s langt som til at sige selve dets kultur .
I dag , mine damer og herrer , er Galicien desvrre forgiftet .
<P>
Disse foranstaltninger skal gennemfres allerede i morgen .
Vi skal krve af medlemsstaterne , at de gr det .
Jeg tror , hr. formand , at tiden er inde til , at Europa udviser solidaritet .
Jeg vil gerne minde om den solidaritet , som vi ved andre lejligheder har udvist over for andre medlemsstater .
Vi anmoder derfor om solidaritet .
Al den hjlp , der kommer til Galicien , er velkommen , og jeg vil isr gerne ppege den fra Solidaritetsfonden .
Jeg har set p fondens artikel 2 , og efter min mening er det i dette tilflde helt p sin plads at anvende den , nr vi derudover tager de beretninger , vi har vedtaget i Europa-Parlamentet , i betragtning .
Vi skal ogs huske p , at Galicien er en ml 1-region , hvis fiske- og skaldyrsbestande udgr mere end 10 % af dets BNP .
P baggrund af faren for total kollaps - og vi ved ikke , hvor lnge det vil vare - er betingelserne for , at EU ' s Solidaritetsfond bistr Galicien , bestemt opfyldt .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige til kommissren , at hun kan regne med Gruppen for Det Europiske Folkepartis sttte .
Jeg er sikker p , at hele Parlamentet vil sttte hende .
I morgen skal vi tage fat p arbejdet , s vi aldrig mere skal beklage disse ulykker .
Jeg takker Dem p forhnd , mine damer og herrer , for den sttte , jeg ved , at De vil give os .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke kommissren for hendes tilstedevrelse i Parlamentet i dag .
Det er et bevis p den enorme interesse , som jeg ved , hun har for denne sag , der bekymrer os alle s meget .
<P>
Prestige havde dobbelt s meget rolie i sine tanke som Erika .
Olieforureningen er allerede en konomisk , social og miljmssig katastrofe for Europa , isr for min hjemegn .
Det er et meget stort problem for Europa , der vil f flger mange r frem .
<P>
Der er allerede mere end 300 km kyststrkning , der er blevet forurenet , og der er blevet opdaget yderligere tre store olieklatter , som den strke sydvestenvind bringer nrmere p kysten .
Skaldyrsfiskeriet , fiskeriet i flodmundingerne , akvakulturen , turismen og Galiciens omdmme er allerede hrdt ramt .
<P>
Galicien , som ulykkeligvis er blevet til et referenceomrde for olieforurening , er fortsat ubeskyttet til trods for , at 70 % af transporten af rolie i Europa gr forbi dets kyster .
Efter fem olieforureninger virker det , som om man ikke har draget nogen lre heraf .
Det er desvrre ndvendigt at sige , at manglen p tekniske foranstaltninger gr det vanskeligt at opfylde borgernes nske om at hjlpe til .
<P>
Et godt eksempel p dette er billedet med de hundredvis af fiskere , som syr p et kmpemssigt 4 km langt net som en hjemmelavet foranstaltning til at stoppe olieforureningen , og billedet af folk p strandene , der er bevbnet med spand og skovl .
De viser borgere fra det 21. rhundrede , der skal klare en katastrofe fra det 19. rhundrede med forhistoriske remedier .
Der har heller ikke vret ordentlig information .
Den spanske offentlighed har fet indtryk af , at det vigtigste har vret at forsge at skjule katastrofens alvor .
Det str i strk kontrast til den alvorlige bekymring , de europiske regeringer har givet udtryk for .
<P>
Kommissren siger med rette , at hvis vi havde anvendt de europiske regler , kunne katastrofen have vret undget .
Hun siger ogs , at Erika-pakken trder i kraft i 2003 .
Hun sagde dog , at skibe uden beskyttelsesballasttanke , til trods for at Parlamentet har nsket det modsatte , alligevel vil kunne sejle indtil 2012 .
Skibe , der har en sdan beskyttelse , vil kunne sejle indtil 2026 .
Mindre tankskibe er dog fritaget for forpligtelsen til dobbeltskrog , og de vil kunne sejle videre .
Det er derfor , jeg er glad for kommissrens hurtige reaktion .
Jeg anmoder medlemsstaterne i Rdet om hurtigst muligt at vedtage hendes forslag .
<P>
Men vi skal gre mere endnu .
Vi skal f.eks. tvinge tankskibe , der transporterer farligt gods , til at sejle ad ruter , der ligger lngere vk fra korridoren , og vi skal lgge Finisterre-korridoren lngere vk fra kysten .
Det er sandt , at det i denne sag er ndvendigt at lovgive globalt , men vi i EU skal blive ved med at presse p .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe krver en bredygtig transportpolitik , der bygger p princippet om strst mulig sikkerhed og forebyggelse .
En sdan politik skal styrke samarbejdet inden for EU sammen med inspektionsforanstaltninger og regler om sikkerhed .
<P>
Vi anmoder endnu en gang om , at der bliver afsat fllesskabsmidler til denne katastrofe .
Men fllesskabsbistanden skal fortsat vre trovrdig .
Husk , at Galicien netop er blevet berrt af den manglende fllesskabsaftale med Marokko .
Ofrenes interesser skal komme i frste rkke .
Den netop oprettede europiske katastrofefond er efter vores opfattelse den bedst egnede p grund af dens fleksibilitet og umiddelbarhed , fordi den er udtnkt som et fllesskabsinstrument .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , De sagde for lidt siden , at havet tilhrer os alle , men jeg kunne godt tnke mig at se det kun blive brugt af mennesker , som respekterer det .
Det har tydeligvis ikke vret tilfldet her .
Jeg m sige , at jeg er chokeret , og jeg vil bede mine kolleger fra den pgldende region om at overbringe vores gruppes medflelse til alle de berrte .
Som lovgiver er jeg rasende , men ogs lidt fortvivlet , fordi det er anden gang p mindre end tre r , at vi str med det samme problem .
Vi har endnu langt fra alle kendsgerningerne , men vi har nogle af dem .
Jeg vil stille sprgsmlet , om Erika-pakken er tilstrkkelig .
Den er helt klart vrdifuld og br trde i kraft snarest muligt , men er den tilstrkkelig ?
<P>
Jeg har et sprgsml vedrrende ndhavne .
Jeg har nvnt ndhavne og sikre kajpladser i en af mine tidligere betnkninger .
Jeg mener ikke , at denne lovgivning er fuldstndig uomstdelig .
Nr vi frst har fet alle oplysninger , kunne jeg godt tnke mig at vide , hvad vi kan gre for at forbedre situationen , sledes at et skib i nd ikke afvises , hvilket formodentlig ville forvrre situationen , men kan lgge til et eller andet sted , sledes at katastrofen holdes p et absolut minimum .
<P>
En anden grund til , at vi br forbedre situationen , er , at vi ogs skal kunne indfre erstatning - det kunne ikke lade sig gre at behandle det i min betnkning - til en havn , som lider skade i et sdant tilflde .
Der er ikke fastsat bestemmelser for det .
Vi br srge for det .
Faktisk er man frst lige begyndt p det .
<P>
Dernst str vi , som De allerede har nvnt , hr. kommissr , meget svagt internationalt .
Ville det ikke i sidste ende vre muligt inden for Den Internationale Sfartsorganisation og om ndvendigt udelukkende for vores egen skyld at udarbejde en sort liste over lande , som tillader misbrug af deres flag , og sledes styrke havnestatens befjelser ?
Br vi ikke tage ruterne op til fornyet overvejelse og bruge vores indflydelse til at styrke Den Internationale Sfartsorganisations rolle i processen ?
Det er ogs en opgave for Rdet . Vi kan ikke gre det alene .
Vi skal derfor forbedre EU-bestemmelserne .
Det glder Kommissionen , Europa-Parlamentet og alle Parlamentets grupper - partipolitik br ikke spille ind her - men ogs og frst og fremmest Rdet og medlemsstaterne .
Vi skal imidlertid frst og fremmest hjlpe de berrte og afhjlpe fortvivlelsen i omrdet .
Jeg synes , at det skal vre EU ' s pligt .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , mit modersml er meget rigt p ordsprog og talemder .
Et af disse ordsprog , som min mor og mine bedstemdre brugte , nr der skete en uafvendelig ulykke i hjemmet , var " at man ikke skal grde over spildt mlk " .
<P>
Dette ordsprog er relevant , fordi vi i dag endnu en gang beklager det , som vi kunne have undget med strengere kontrolforanstaltninger . Ved at fremskynde den dato , hvor de enkeltskrogede fartjer skal forsvinde - og bemrk , fru kommissr , at jeg skrev dette , fr jeg lyttede til Dem , og derfor er jeg enig i det , De sagde indledningsvis .
Vi skal krve , at de love , vi vedtager , bliver overholdt , men vi skal ogs tage dem , der ikke er strenge nok , op til revision .
<P>
Prestiges forlis straffer atter et omrde , der i de seneste r er blevet ramt af tre alvorlige ulykker af denne art , nemlig i 1976 , Urquiola , Mar Egeo i 1992 og Prestige i r .
Jeg har endnu ikke vret i Galicien - jeg tager af sted i morgen - men jeg ved , at jeg vil tale med fiskerne og skaldyrsfiskerne for at f et prcist kendskab til omfanget af den tragedie , der har ramt dem , og hvilket behov de har for hjlp , en hjlp , som vores gruppe er helt enig i skal ydes .
Men vi skal undg , at det samme sker igen , for ud over den sociale og konomiske katastrofe , det indebrer , er det en kologisk katastrofe , der berrer omrder i Natura 2000-nettet , biodiversiteten og velstanden i en region som Galicien .
<P>
Fru kommissr , nr vi skal stemme i Parlamentet , skal vi huske denne katastrofe , for vi skal i de kommende mneder diskutere et meget vigtigt direktiv , som drejer sig om ansvaret for miljskader , og vi vil minde alle her i Parlamentet om , hvad det er , vi skal stemme om .
For der er tidspunkter , hvor der er behov for strengere foranstaltninger , og der er stor modstand - fra lobbyer her i Parlamentet - for at stemme for disse strengere , alvorligere og hrdere foranstaltninger .
<P>
Jeg vil bruge de sidste sekunder , hr. formand , til - p vegne af min kollega Ilda Figueiredo , som har vret ndt til at tage af sted - at sige , at hun ogs giver udtryk for sin solidaritet med de mennesker , der er berrt af olieforureningen , hun krver strengere kontrolforanstaltninger for at undg , at det sker igen , og hun synes , at det er vigtigt , at der bliver lavet en liste over flsomme maritime omrder , som skal vre genstand for srlig beskyttelse i Galicien og Bretagne , og hun minder om , at Portugal skal med , for det ligger tt p dette omrde , og hun insisterer p , at Erika I- og Erika II-pakkerne bliver gennemfrt , og at datoen for deres gennemfrelse bliver fremskyndet , og hun anmoder om effektive foranstaltninger over for bekvemmelighedsflag og anvendelse af Solidaritetsfonden til udbedring af miljskaderne og til erstatninger til ofrene .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , Galiciens nationaldigter , Rosalia de Castro , der altid var solidarisk med det galiciske folks skbne , kaldte den livsangst , der kendetegnede det , for en " sort skygge " .
I dag lider Galicien , og med dt hele Europa , under en " sort skygge " , som skyldes politisk uansvarlighed og de mafiaers usle interesser , der kontrollerer sfarten og bekvemmelighedsflagene .
<P>
Prestiges forlis er det fjerde ud for Galiciens kyst inden for de seneste r .
Navnene " Urquiola " , " Aegean Sea " og " Casou " er ligesom navnet " Prestige " blevet en del af vores kollektive bevidsthed og ulykke .
P Ddens Kyst og i Rias Baixas og Rias Altas har man disse ulykker i smertelig erindring .
I denne ndsituation sprger vi galicere os derfor om , hvilken gavn vi har af den spanske stat , den myndighed , der i denne historiske fase har som sin primre opgave at vre ansvarlig for beskyttelsen af vores befolkning , vores natur , den vidunderlige galiciske natur , vores konomi , den stdige og truede galiciske konomi .
Hvilken gavn har vi af statens prsident , nr han ikke var i Galicien i den tragiske stund , hvor indbyggerne p Ddens Kyst og i fjordegnene blev udsat for det forrderiske angreb fra Prestige , men til skndsel for alle var i Prag med NATO , til middag med prsident Bush , som han eftersnakkende kunne bifalde i hans unilaterale og prventive angreb ?
<P>
Som galicer og overbevist europer sprger jeg mig selv om , hvad de galiciske og europiske myndigheder mon foretog sig i denne dramatiske situation .
Det var netop i Europa-Parlamentet , at reaktionre holdninger - og her giver jeg kommissren ret - medvirkede til at modificere Erika-pakken , som ville have forhindret , at dette fordmte fartj stadig kunne sejle i vores farvande .
<P>
Lad os ikke hengive os til illusioner . Denne katastrofe har konsekvenser fuldstndig magen til en naturkatastrofe , men den er af politisk natur , og de ansvarlige og skyldige kender vi .
Hr. formand , det europiske agentur for sfartssikkerhed har , fordi Erika-pakken ikke gennemfres , endnu ikke fet noget hjemsted .
Endnu en gang har staternes regeringer vist , at de ikke lever op til deres ansvar .
Efter hvad der er sket i Galicien , kan der s vre nogen tvivl om , at agenturet br placeres i den region , hvor strstedelen af den interkontinentale trafik passerer forbi , og hvor der er den strste risiko for ulykker ?
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Prestiges forlis var en katastrofe , der mtte ske . Det er det , der gr den srlig ubrlig , og som stter os i en srlig pine , nr vi skal komme den bekymring , den fortvivlelse , den desperation i mde , som befolkningen i Galicien og i Minho i det nordlige Portugal fler .
Det var en katastrofe , der mtte ske , for vi kender vores kysters srbarhed , isr kysterne i Bretagne , Galicien og det portugisiske farvand , bde det kontinentale Portugals og det omkring Madeira og Azorerne , alle sammen steder , hvor intens skibstrafik sejler p kryds og tvrs .
Det mtte ogs ske , fordi vi kender de utlelige betingelser , som mange skibe med farlige og strkt forurenende laster stadig sejler under , mens vi tvende og langsomt i EU og p verdensplan trffer beslutning om strenge og obligatoriske bestemmelser om forebyggelse og vejledning , forbud mod sejlads , opbringning og ophugning .
Det mtte ske , i det konkrete tilflde , fordi det var tydeligt , at Prestige var ved at brkke over og synke , hvor man m sprge , om de foranstaltninger , der blev truffet , efter at der blev slet alarm for en uge siden , har vret rigtige og tilstrkkelige .
<P>
Nu ligger der en tidsindstillet bombe p havets bund , som ingen ved , hvad rummer af ulykke , samtidig med at de kologiske , sociale og konomiske virkninger af den udstrmmede fuelolie allerede er forfrdelige , og der hviler en frygtelig trussel over kystomrdet , flodernes mundinger og den umiddelbare fremtid for hundredtusinder af mennesker , der er direkte eller indirekte berrt , bde vores galiciske brdre og de mange i det nordlige Portugal , der bnfalder om , at faren holder sig borte .
<P>
Vi m give tre slags svar : til nutiden , til fremtiden og til fortiden .
Vi m give et svar til nutiden i fire dele , for vi m mobilisere alle til rdighed stende midler til overvgning og mindskning af forureningens virkninger , nje vurdere den risiko , som det med 60.000 t fuelolie sunkne skib rummer , og holde det under streng kontrol , f de ansvarlige til at betale , bist den skrmte og bekymrede befolkning med al ndvendig hjlp og genopretning af den lokale konomi .
<P>
Dernst m vi svare fremtiden , hvor vi m f det europiske agentur for sfartssikkerhed sat i gang ( og jeg hber i Portugal ) og ge havne- og kystinspektionen , men vi m ikke mindst fre kommissr de Palacios intentioner ud i livet .
Fru kommissr , tv ikke , gr noget ved sagen !
Og Parlamentet og Rdet m vise , at vi kan indfri det , som befolkningerne forlanger .
<P>
Endelig m vi svare fortiden , fordi forebyggelse af katastrofer af dette omfang i fremtiden og den bedste begrnsning af de skader , der er sket , fordrer , at alle hndelser objektivt og grundigt blotlgges sammen med indsatsen over for dem , s der kan ske en teknisk evaluering af rigtigt og forkert .
Vi m sikre os , at alle ansvarlige myndigheder i tilflde af en tilsvarende ndsituation i fremtiden hurtigt og modigt kan yde den allermest effektive indsats for at forebygge og afhjlpe potentielle og faktiske skader p miljet og derved begrnse og kontrollere dem .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Varaut (NI).">
Hr. formand , alt , hvad vi hrer , er allerede blevet sagt i mnederne efter Erikas forlis , om skrotskibe , mangelfuld kontrol og eftergivenhed i flagstaterne .
Vi har vedtaget to blokke af foranstaltninger .
Mange af dem er gode .
Og alligevel er alt ved det gamle . Og mens Parlamentet parlamenterer , er der hver dag skibe , som begiver sig ud p Ouessant-ruten , og som ved en enkelt skv s kan gyde deres olie ud over Vendes eller Galiciens kyster .
<P>
Jeg har i min egenskab af advokat , fr jeg sluttede mig til Parlamentet , tilbragt flere hundrede timer sammen med ofrene fra Erika , med erhvervsudvere eller med reprsentanter for lokalsamfundene .
Skal jeg i morgen vende tilbage til dem og sige , at " vi er rrte , dybt rrte , men vi kan ikke gre noget effektivt fr om tre r p grund af den flles beslutningstagning " ?
Fru kommissr , De sagde for lidt siden , at " jeg nsker det hic et nunc " , men systemet svarer Dem : " non possumus " .
<P>
Sledes blev det , at mens amerikanerne beskyttede sig selv i lbet af nogle mneder med foranstaltninger med jeblikkelig virkning , tog vi for vores vedkommende r om at trffe foranstaltninger med gradvis virkning , hvis indhold i sidste ende vil vise sig utilstrkkeligt .
Utilstrkkeligt af to rsager .
Frst og fremmest fordi traktaterne forbyder de lande som f.eks. Frankrig , Spanien eller Portugal , som er i farezonen , at beskytte sig unilateralt og hurtigt , nr omstndighederne krver det , og ogs fordi disse lande m lide forsmdelige nederlag til lande , som ikke stter sikkerheden til ss i hjsdet .
Dernst fordi vi ikke har opnet noget som helst , s lnge vi ikke har krvet af olieselskaberne , at de selv str frem i forreste rkke og tager ansvaret for transporten af deres varer , sledes at sikkerheden beskyttes af rige og kendte virksomheder , som stter deres ry p spil , og ikke lngere af redere uden identitet og nationalitet .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , det , der skete ud for Galiciens kyst , var helt sikkert forfrdeligt , og vi skal give udtryk for vores sttte til befolkningen og vores rede venner i omrdet . Det er selvflgelig mere forfrdeligt for mig , fordi det tilfldigvis skete i det land , hvor den kommissr , der er ansvarlig for transport , kommer fra , og han har som bekendt gjort en kolossal indsats for at forbedre sikkerheden til ss .
<P>
Lad det vre , som det er .
Jeg mener , at det er op til os alle her i Parlamentet hurtigst muligt at undersge , hvad der skete , og hvorfor det skete . Det er selvflgelig ikke let at drage nogen som helst konklusioner , nr der er tale om et skib , der sejler under Bahamas-flag .
Bahamas er ikke p den sorte liste .
Det er knap nok p den gr liste , der stammer fra det skaldte Paris-aftalememorandum . Der er tale om et skib , der drives af et liberisk selskab , ejes af et grsk selskab og er registreret i et amerikansk skibsregister , der faktisk er et af de bedste skibsregistre i verden , et skib , som blev bygget i Kina , kommer fra Letland og Rusland , blev udrustet i Gibraltar osv .
Vi skal finde ud af , hvem af disse der var eller ikke var skyldige , og vi skal af ndvendighed vre besindige og vedholdende .
Jeg tror , at vi til sidst nr til bunds i dette , og Kommissionen vil vre til stor hjlp i denne forbindelse .
<P>
Hvad skal vi s gre derefter ?
Vi har brug for et st forholdsregler .
Jeg har talt med en del parlamentsmedlemmer de sidste dage , og de gr alle ind for dobbeltskrog .
Andre nsker havnekontrol , andre taler om skibsregistrenes ansvar og bekvemmelighedsflag , andre igen peger p manglen p ndhavne .
Jeg tror , at de af os , som til daglig har at gre med disse sprgsml , ved , at der ikke findes en patentlsning .
Der findes ikke en patentlsning , mine damer og herrer , vi har brug for en rkke forholdsregler , og vi skal g videre p alle fronter med det samme .
<P>
Hvis vi skal gre noget ved det , skal Kommissionen efter min mening frst og fremmest anvende den allerede gldende fllesskabslovgivning strengt .
Lande , som ikke overholder fllesskabslovgivningen , skal slbes for EF-Domstolen , og jeg tror , at fru Palacio vil gre det .
Endvidere skal vi fremskynde gennemfrelsen af Erika I-pakken og Erika II-pakken .
Vi har vedtaget fem direktiver nsten enstemmigt her i Parlamentet , mine damer og herrer , og der er benbart behov for at gennemfre dem sammen med et tidligere direktiv om dumping af affald til ss , som i teorien anvendes .
Nu er der kun tilbage at se , om det anvendes i praksis .
<P>
Vi skal ogs skubbe p med hensyn til Kommissionens andet forslag om oprettelse af Den Europiske Unions Solidaritetsfond .
Lad mig erindre Dem om , at Europa-Parlamentet vedtog Kommissionens forslag , og at forslaget er strandet hos Rdet .
Der skal derfor lgges pres p Rdet .
<P>
Jeg tilslutter mig helt et forbud mod , at enkeltskrogede tankskibe m sejle med tung jordolie .
Tillad mig at erindre Dem om , at jeg som ordfrer personligt foreslog dette , da vi diskuterede et forbud mod enkeltskrogede fartjer .
Det blev frt ind i Parlamentets protokol , men blev desvrre ikke godkendt , fordi nogle bedrevidende personer dukkede op til venstre , hjre og i midten og sagde , at forslaget ikke var gennemfrligt .
Jeg mente , at det var gennemfrligt dengang , og jeg mener , at det er gennemfrligt nu , og at De skal bevge Dem i denne retning , hr. kommissr .
<P>
Det , som hr . Sterckx sagde om miljmssigt flsomme omrder , er ogs rigtigt .
Vi skal afmrke korridorer for tankskibe for at sikre , at disse omrder ikke bliver forurenet .
<P>
Det vigtigste p nuvrende stadie er , at EU viser sin solidaritet med befolkningen i Galicien .
Vi skal hjlpe disse mennesker .
Vi har strukturfondene og EU ' s Solidaritetsfond , og vi skal gre vores bedste for at hjlpe Galicien med hurtigst muligt at vende tilbage til normale tilstande .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Hr. formand , katastrofen i forbindelse med tankskibet Prestiges forlis er en forfrdelig tragedie .
Her m vi vise vores solidaritet , og den m ikke vre abstrakt , men skal - det skal vores portugisiske og spanske kolleger vide - vre konkret .
Derfor har regionen og befolkningen dr brug for hurtig europisk hjlp .
Det tror jeg ikke , at der er nogen , der vil stte sprgsmlstegn ved .
<P>
Men vi m vre klar over , at denne ulykke kan ske igen , hvornr det skal vre , fru kommissr , fordi det har vret den samme historie om igen r efter r .
En kombination af ldgamle skrotmodne tankskibe og bekvemmelighedsflag - denne gang Bahamas - er som regel rsagen .
Bekvemmelighedsflag er ensbetydende med drlig kvalitet , drligt skib , drlig teknik og en drlig bestning .
Som regel oplever man s til sidst en koordineret ansvarslshed , s ingen lngere ved , hvem der egentlig er skyld i hvad .
<P>
Det er baggrunden for punkt 3 i vores beslutningsforslag , fru kommissr .
S snart alle informationer ligger p bordet , forventer vi en redegrelse fra Dem om , hvem der var ansvarlig for denne ulykke hvornr , hvordan og hvorfor .
I den forbindelse br der , mener jeg , ogs falde et par ord til de spanske myndigheder .
<P>
I disse dage har et par udtalelser fra nogle transportministre , der nu har stillet krav , overrasket mig .
Disse transportministre har benbart glemt , at f.eks. forordningen om erstatning ved ansvar for olieforurening , som Kommissionen og Parlamentet har godkendt , har ligget p Rdets bord i over et r , og Rdet er endnu ikke skredet til handling .
Fru kommissr , De har Parlamentets fulde opbakning til at stte skub i disse herrer i Rdet , s vi endelig snart fr regler p omrdet .
Vi m drage oliefirmaerne , rederne , fragtejerne og klassifikationsselskaberne til ansvar , nr der sker sdanne ulykker .
<P>
Systemet med bekvemmelighedsflag kan ikke fortstte i sin nuvrende form , fru kommissr .
Jeg appellerer til Dem om at overveje et forslag herom .
Vi har brug for en europisk skibsfart , vi har brug for gode europiske skibe med gode europiske bestninger .
Bekvemmelighedsflag er delggende for dette system .
De kan med et godt forslag fra Kommissionen hjlpe med at f dem fjernet .
Parlamentet vil behandle det hurtigt .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg fler mig som EU-borger strkt berrt af , at denne katastrofe kunne finde sted .
Det er endnu n i rkken af katastrofer , selv om vi sagde efter den sidste katastrofe , at det var for sent at lse stalddren , efter at hesten var stukket af .
Stalddren blev tydeligvis ikke lst .
Kendsgerningerne blev ikke tilstrkkeligt skret ud i pap , hvilket er politikernes skyld .
<P>
Jeg er enig med fru de Palacio , nr hun siger , at Rdet har svigtet sit ansvar .
Det har gjort de mennesker , som bor langs den spanske kyst , en bjrnetjeneste , og fiskeindustrien , miljet og frem for alt stransport , som vi nsker at give s megen opmrksomhed , har det ogs gjort en bjrnetjeneste .
Det er specielt uheldigt , at vi skal opleve endnu en katastrofe for at f dette emne p dagsordenen .
Jeg mener ogs , at vi skal vedtage beslutningsforslaget . Vi skal alle srge for , at det bliver godkendt p tvrs af det politiske spektrum , sledes at vi undgr endnu en gentagelse .
<P>
Befolkningen er , nr alt kommer til alt , ikke optaget af , hvilket politisk organ der er ansvarlig for dette .
Det er befolkningen , der skal samle stumperne op , s de har brug for hjlp .
Jeg synes , at det er vores flles pligt at holde je med det og ogs styre gennemfrelsen af lsningen p det problem , som vi nu str over for .
<P>
Jeg har set , at de frste bugseropmudringsfartjer nu er sat i gang .
I henhold til vejrudsigten vil vinden imidlertid tage til i aften , og s er vi tilbage til udgangspunktet i morgen .
Kort sagt hber jeg , at De ogs vil sikre , at tankskibet p en eller anden mde kan tappes for olie , da der er tale om en tyk rolie .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg taler her p vegne af hr . Dhaene , min flamske og grnne kollega , som er medlem af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Frst vil jeg gerne have min og vores solidaritet med befolkningen i Galicien frt til protokols .
<P>
Det er en social tragedie for dem , som lever af havet og turismen .
Det egentlige omfang af denne konomiske og kologiske katastrofe bliver mere og mere tydelig .
En sand katastrofe udfolder sig for jnene af os .
Galiciens grnne kyst bliver lidt efter lidt sort .
Harmen stiger time for time .
Alle sprger , hvordan det er muligt efter alle de tidligere katastrofer .
Vi husker stadig tydeligt katastrofen med Erika , og Amoco Cadiz ' forlis i 1978 vkkede en miljbevidsthed hos mange i min generation .
Hver gang en katastrofe rammer , str vi over for de katastrofale flger af forsmmelighed .
<P>
Det er en skndsel , at sfartssikkerhedsagenturet ikke bliver oprettet fr engang til nste r .
Det er en skndsel , at havnekontrollen ikke bliver srlig omfattende , og at den i mange tilflde gennemfres p en tvivlsom mde .
Det er en skndsel , at enkeltskrogede skibsvrag stadig skal vippe rundt i havene , og at deres rute gr forbi srbare omrder .
Der er noget grundlggende galt med transportsektoren . Jeg vil citere hr .
Rijnigerd , der er tidligere direktr for bjrgningsfirmaet Smit i Rotterdam , og som sagde , at hvis man forsger at transportere en ladning olie s billigt som muligt fra Letland til Gibraltar i et forldet og drligt vedligeholdt tankskib , beder man selv om at f problemer .
<P>
Der er derfor drlige bler , som skal fjernes .
Det er hajer , som slipper gennem nettet .
Vi m imidlertid indrmme , at det net , som de skal fanges i , stadig ikke er p plads .
De Grnne er for mere stransport , men havets landeveje skal ikke kunne bruges af cowboyer og miljforbrydere .
Vi gr ind for mindre transport , mindre anvendelse af fossilt brndstof , og at EU i hjere grad skal deltage mere som en strre , fuldt udviklet , kologisk Union .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil selvflgelig frst gerne udtrykke min solidaritet med de ramte befolkninger .
I disse situationer m vi koncentrere os om det mest ptrngende , nemlig om at mobilisere de tekniske og finansielle ressourcer , der kan mindske skaderne p miljet , genoprette kosystemerne og sttte de konomiske aktiviteter , der er blevet ramt af denne ulykke .
<P>
Der er imidlertid en debat , der selv om den ikke trnger sig p med samme kraft , dog alligevel er srdeles vigtig , nemlig debatten om , hvem der brer ansvaret .
I en sdan debat er det vigtigt at anvende reglen om , at det er forureneren , der skal betale , og dmme og straffe de skyldige .
Men vi m g videre med skyldsprgsmlet , for det er afgrende at placere ansvaret .
For det frste med hensyn til , hvem der burde have udvet kontrol , men ikke gjorde det , og hvem der efter at have udvet kontrol ikke skred til handling .
For det andet med hensyn til , hvem der hndterede krisen . Det er srlig ndvendigt at f opklaret , hvorfor EU som sdan ikke lige fra frste frd blev inddraget i krisehndteringen , nr man ved , at ulykkens flger let ville overskride det enkelte lands omrde og berre hele den europiske naturarv .
<P>
Hvad fremtiden angr , hber jeg , at medlemsstaterne vil flge kommissr de Palacios velformulerede appel og lederskab , s Erika I- og Erika II-pakken hurtigt kan gennemfres og fre til reel oprettelse af det europiske agentur for sfartssikkerhed .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst med den alvor , som alle forstr hos en franskmand fra Atlanterhavskysten , give udtryk for min solidaritet og min medflelse med samtlige befolkninger og erhvervsudvere fra Galicien og Portugal , som er ramt af denne seneste katastrofe .
<P>
Jeg tror , at vi befinder os i en ekstremt farlig situation , for den offentlige opinion fr , efterhnden som katastroferne gentager sig , nring til at stille sprgsml , tvivle , blive utlmodig og ligefrem at gre oprr mod de offentlige myndigheders afmagt .
Og dog har De ret i , fru kommissr , at sige , at EU har gjort meget og har gjort sin pligt inden for forholdsvis bemrkelsesvrdige frister , nr det glder lovgivningen .
<P>
S hvad er problemet ?
Jeg tror , hr . Varaut nvnte det .
Problemet er , at vi befinder os p et omrde , hvor tingene haster , hvor de offentlige myndigheders indsats p sikkerhedsomrdet er meget strkt efterspurgt i befolkningerne , og hvor den dobbelte suvernitet i virkeligheden skaber betydelige problemer .
Min regering tog for nylig p veje over , at foranstaltningerne endnu ikke var trdt i kraft . Frankrig er bagud med sine havnekontroller .
<P>
Jeg tror kun , vi kommer ud over denne situation , hvis det en dag og hurtigst muligt lykkes os at skabe et selvstndigt europisk omrde for sikkerhed til ss med en selvstndig lovgivning , som mere benytter sig af forordninger end direktiver - eftersom direktiverne endnu ikke er gennemfrt i en eneste medlemsstat i praksis - med selvstndige kontroller og sanktioner .
<P>
Jeg tror , at det skal vre vores ambition , for hvis ikke slr tingene fejl , og vi dmmer vores befolkninger til at overvre den triste forestilling , der kaldes pingpong mellem p den ene side Kommissionen og EU og p den anden side medlemsstaterne , hvor begge parter p dramatisk og for befolkningerne uforstelig vis forsger at skubbe ansvaret fra sig .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , der er overhovedet ikke tale om " prestige " , tvrtimod .
Det , der er sket ved Galiciens kyst med denne specifikke olietanker , der kommer fra et skatteparadis , som sejler under bekvemmelighedsflag , og som desuden ved hjlp af illoyal konkurrence slger olie p en meget underlig mde , kan og m ikke ske igen i noget hav p jorden .
Det er klart , at vi skal stille stadig strre krav til transportsikkerheden , isr nr det drejer sig om transport af farligt gods til ss .
<P>
I vores tilflde skal vi trffe passende foranstaltninger for at undg , at der sker katastrofer som denne frygtelige olieforurening , hvis betydelige miljpvirkning br f os til at foretage overvejelser her i Parlamentet .
<P>
Man kan sprge sig selv , hvor mange flere tankskibe vi skal finde os i .
Har man taget de negative flger , som denne kologiske katastrofe har haft p fiskeriet , naturen , turismen , p samfundet i dette Galicien ved jordens ende , i betragtning ?
Hvor lnge ?
Det afhnger af os , men vi skal fremskynde og revidere de foranstaltninger , der blev truffet i forbindelse med Erika , som kommissren netop har ppeget .
<P>
Endelig giver jeg endnu en gang udtryk for vores solidaritet med galicerne , og jeg hber , at EU viser den samme solidaritet med sine handlinger .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , det , vi fler , nr vi oplever denne tragedie , er vrede .
Vrede over for de dramatiske konsekvenser , og ogs vrede , fordi vi har fet nok af beskyldningerne mod Europa .
Hvis vi havde fulgt Kommissionen , og hvis vi havde fulgt Europa-Parlamentet , ville vi ikke have stet i denne situation .
Vi har fet nok af at lade os beskylde uden grund p trods af , at vi rder over den rigtige lovgivning , og at det ikke er ndvendigt med yderligere lovgivning .
Lovgivningen skal gennemfres , og det er heri , problemet bestr .
Efter Erikas forlis gjorde Frankrig , som p det tidspunkt var formand for EU , og den davrende socialistregering sikkerheden til ss til en absolut prioritet .
Hvis situationen ikke var s dramatisk , var det lige til at grine af .
<P>
Resultatet kender De !
Frankrig lader sig spidde af Europa-Kommissionen for ikke at overholde direktivet om havnekontrol .
Men nu er det nok !
Vi har fet nok af medlemsstaternes og Rdets forsmmelser .
Den franske prsident , Jacques Chirac , har ganske vist netop bedt om , at sikkerheden til ss bliver skrevet p som et hovedpunkt p nste dagsorden i Det Europiske Rd .
Jeg hber s sandelig , at samtlige kysstater bakker op om initiativet .
<P>
Vores lovgivning er tilstrkkeligt effektiv med Erika II-pakken .
Den skal gennemfres .
Kontrollerne skal ges , vi skal srge for , at de , der udfrer kontrollen , er uvildige , og vi skal definere , hvilke havne der br vre i stand til at modtage skibe i havsnd .
Vi skal ogs udtrykke vores store solidaritet med det galiciske folk , som kommer til at lide frygtelige tab inden for fiskeri og turisme .
Nr det vre sagt , er det endnu vrre med miljkatastrofen , for den lader sig ikke ordne med stttekroner .
Bretagne lider og vil lnge fremover lide tab p kontoen for biologisk mangfoldighed og kobalancer , som er uundvrlige for fiskeressourcernes opretholdelse og arternes bevarelse .
Hvad er meningen med " Natura 2000 " og vores beskyttelsesdirektiver , hvis vi ikke gr noget for sikkerheden til ss ?
<P>
Det er i dag Rdet , der er ansvarligt for at have blokeret den lovgivning , som vi vedtog .
Det er i dag befolkningerne i kyststaterne og de europiske borgere , der beder Dem , fru kommissr , om ikke at g p akkord .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , dette er uden tvivl en global katastrofe , som pvirker alle de europiske kystlinjer , og Europa m samle alle sine ressourcer for at bekmpe den .
Derfor er jeg rystet over oplysninger om , at kommissren antyder , at Gibraltar til en vis grad var ansvarlig , fordi landet ikke inspicerede skibet .
<P>
Jeg vil gerne pointere over for kommissren , at Prestige kun har sgt assistance i Gibraltar n gang i de sidste fem r , og dengang sgte det ikke engang i havn , den tankede udenfor .
I den periode , er det ogs get i havn adskillige andre steder , herunder Algeciras , Las Palmas , Dunkerque , Cork , Rotterdam og Kalamata .
Vi har et ordsprog i Glasgow : " Du skal ikke kaste med sten , hvis du selv bor i glashus ! "
<P>
Da Braer forliste ved Skotlands kyst i 1992 , fremlagde Neil Kinnock et lovforslag vedrrende dobbeltskrogede skibe .
Som kommissren ganske rigtigt pointerede , blev det udsat indtil 2015 af Rdet .
Men vi har behov for en ny lovgivning for at lukke hullerne .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , katastrofen med Prestige viser endnu en gang , hvor utilstrkkelige EU ' s handlinger for at f bugt med visse rederes og olielastejerers strategier , der lader hnt om lovgivningen om sikkerheden til ss , har vret .
<P>
Til trods for at historien gentager sig , er det fortsat vanskeligt at f oplysninger om lastens oprindelse og bestemmelsessted samt de njagtige oplysninger om lasten .
Der er stadig gamle skibe i drift , som sejler under bekvemmelighedsflag fra lande , der har mindre strenge krav til sikkerheden , med bestninger , der i de fleste tilflde ikke har den ndvendige uddannelse og kendskab til denne type transporter .
<P>
Det er klart , at et problem , der gentager sig med denne hyppighed , og som medfrer s alvorlige konsekvenser for konomien i en region og for dets marine kosystemer og kystkosystemer , skal behandles strengt og hurtigt ved hjlp af flles foranstaltninger i alle EU ' s medlemsstater .
<P>
Foranstaltninger som en udvidelse af skorridorerne , s de fartjer , der transporterer farligt gods , kommer lngere vk fra kysten , isr nr de sejler gennem omrder , der er s kologisk flsomme som de galiciske kyster , m ikke udsttes lngere .
<P>
Vi skal ogs snarest overveje at fremskynde fristerne for obligatorisk anvendelse af dobbeltskrog samt intensivere og forbedre kvaliteten af inspektionerne .
Det har kommissr de Palacio allerede givet klart udtryk for .
Det er ogs ndvendigt , at al fllesskabslovgivning , det vil sige Erika I- og Erika II-pakken , hurtigst muligt trder i kraft .
Men det er isr ndvendigt , at de gldende regler anvendes .
<P>
Vi m heller ikke glemme den menneskelige side af denne katastrofe og betydningen af , at hjlpen nr frem hurtigst muligt .
I gr var jeg i Galicien , hvor fiskernes fortvivlelse er virkelig slende .
Disse folk fortjener , at EU via denne forhandling og de hasteforanstaltninger , som bliver resultatet heraf , bidrager handlekraftigt til at give dem tilliden til fremtiden tilbage .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , det vidunderligt smukke natursceneri omkring de galiciske fjorde og Minho-flodens munding og samfundene p kysten er endnu en gang truet , denne gang af dette forfrdelige forlis , der er et sandt lrestykke i alt det , der ikke mere burde eller skulle ske i vores farvande .
Hvor mange katastrofer skal endnu ske , fr de ndvendige foranstaltninger bliver truffet ?
Indignationen er stor , men indignationen m flges af hasteforanstaltninger , for vi kan ikke vente p de lange frister i Erika I- og Erika II-pakken .
Det er ikke nok at vise moralsk solidaritet , det er ikke nok at vise flelser , der m handles s hurtigt som muligt og - som allerede sagt - trffes hasteforanstaltninger .
Der m nu ivrksttes en effektiv solidaritet srlig med befolkningerne i Galicien og det nordlige Portugal , der bliver de frste til at lide under flgerne af denne ulykke , dette forlis , der ikke mere m gentage sig langs vores kyster . Sker det ikke , skal befolkningen nok selv give sin skepsis til kende over for Europa og de europiske regringer .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne indlede med at sige , at jeg taler p vegne af min kollega , hr . Prez lvarez , der er galicer , og som har skyndt sig tilbage til sin hjemegn .
<P>
Jeg vil gerne sige , at vi er helt enige i kommissrens ord , og vi sttter disse foranstaltninger , som tydeligt viser , hvordan vi skal handle .
Vi deler ogs hendes nske om at fremme gennemfrelsen heraf .
Det er ndvendigt , og vi har ikke brug for mere politisk demagogi , som det er fremget af nogle af de indlg , vi har hrt her .
<P>
Mske er det det , galicerne tnker p , nr de ser mrkt p deres egen og deres familiers fremtid efter det , der allerede er blevet kaldt den strste kologiske , konomiske og sociale katastrofe i Galiciens historie .
Vi forstr , at det galiciske folk i dag er trist til mode og vrede , og denne tristhed og vrede har kendte og identificerbare ansigter , nemlig hver eneste af de personer , der er direkte berrt af olieforureningen , der skyldes tankskibets forlis , og hver eneste galicer , i Galicien og i verden , elsker sit hjemland og alle dem , der fler sig solidariske med dem .
<P>
P den anden side har vi de ansvarlige , hvis ansigt fortaber sig bag bekvemmelighedsflag og srligt udtnkte juridiske spidsfindigheder med det forml at lade hnt om det indre markeds regler , uden at bekymre sig om den mulige skade p miljet - som nu er reel - og den sociale og konomiske skade , og den skade der , uden at jeg nsker at male fanden p vggen , mske venter andre kystomrder som et resultat af en dominoeffekt .
Jeg synes , at der er blevet sagt nok , og at vi skal se fremad og lre af den umiddelbare fortid .
<P>
Den galiciske regering har erklret , at den ikke vil stte begrnsninger for hjlpen til de skadelidte .
Den spanske regering og Europa-Kommissionen har annonceret foranstaltninger .
Men situationer som denne m og skal ikke ske igen , og vi skal afhjlpe og undg de flger , der stadig kan brede sig til nye omrder i Galicien eller Portugal , fordi risikoen fortsat er til stede dr .
<P>
Vi glder os alle over de foranstaltninger , der bliver truffet , isr de , der lever , arbejder og lider langs vores kyster .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst udtrykke min dybe solidaritet med vores naboer og venner i Galicien p grund af den lidelse , som denne tragedie pfrer dem nu og vil pfre dem i den nrmeste fremtid .
<P>
EU og dens medlemsstater m derfor ikke undlade nogen indsats , der kan mindske omfanget af katastrofens flger og inden for det muliges grnser afhjlpe de skader , som de umiddelbare ofre for katastrofen har lidt .
Olietankeren Prestiges forlis m vre anledning til , at vi gr os nogle overvejelser .
Den frste er , at denne ulykke br blive genstand for en grundig undersgelse , ikke blot af EU ' s sikkerhedsbestemmelser for denne type transporter og overholdelsen heraf , men ogs af grunden til , at skibet tog den rute , som det gjorde , hvor det efter at have fjernet sig mod vest pludselig drejede mod syd , s det sank kun 30 smil fra portugisisk farvand .
Den anden overvejelse er , at man m vre klar over , at denne katastrofe ogs kan komme til meget alvorligt at ramme Portugals nordlige kyst , nu eller senere , hvor EU ogs m tnke over hjlp til Portugal for at styrke midlerne til mobilisering , overvgning og forebyggelse .
Fiskeriet er i vrigt allerede ved at blive ramt .
Selv om tragediens flger vil blive mrket i mange konomiske sektorer , er der ingen tvivl om , at fiskeri og akvakultur er den hrdest ramte sektor .
<P>
Jeg finder det derfor afgrende , at man inden for rammerne af den sttte , som skal tilvejebringes , imdekommer behovet for en srlig ndhjlpsplan for disse sektorer .
Jeg tror ikke , at de 117,7 millioner euro , som kommissr Franz Fischler vil afstte til Spanien , og de 15 millioner til Portugal vil lse problemerne , ikke blot p grund af det samlede belb , der er for lille , men ogs fordi man i relation til Portugal m holde den mulighed ben , at belbet skal ges , hvis situationen forvrres langs dets kyster .
<P>
Derudover m man vre klar over , at kompensation for den forlngede indstilling af fiskeriaktiviteten alene ikke vil gre det .
Der m antagelig overvejes en anden type mere dybtgende foranstaltninger , der kan give alternativ beskftigelse til disse fiskere , eksempelvis fiskeri i andre farvande p mellemlang sigt .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , olietankeren Prestiges forlis ud for Galiciens kyst er en stor ulykke , hvis lige ikke nogensinde skulle vre sket igen i EU efter Erika-ulykken .
Medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre , at lastehavnen vurderer fartjets tilstand og om ndvendigt forhindrer skibet i at forlade havnen uden at vre blevet repareret , hvis risikoen anses for at vre for stor .
<P>
Dette glder desvrre stadig ikke ansgerlandene , og Prestige havde taget last ind i en havn i stersen .
Der er srlig stor risiko i stersen , hvor der er tung regelmssig trafik , og lasten bestr ofte af materialer og stoffer , som miljet i stersen ikke ville st imod , hvis det blev skadet af dem .
<P>
Da jeg selv bor ved stersen , nsker jeg at give udtryk for min dybe medflelse med borgerne i Galicien og alle dem , hvis levebrd nu er i stor fare .
<P>
Det er selvflgelig ikke nok at drage havnene til ansvar for tilstanden af de fartjer , som skal lastes .
Ejerne af ladningerne skal ogs drages til ansvar , da de ogs har en interesse i at sikre , at deres forsendelser organiseres ansvarligt og sikkert .
Endvidere skal forsikringsselskabernes praksis og forsikringsbetingelserne ndres , om ndvendigt ved hjlp af fllesskabslovgivning , sledes at den billigste lsning for en skibsreder ikke er at lade skibet synke , hvis det er i nd .
Forsikringsret skal vre baseret p , at det er muligt at redde skibet , og at det er den billigste lsning for forsikringstageren .
<P>
Vi skal hurtigt g over til en sdan praksis og uden at gre undtagelser .
Det er beklageligt , at lovgiverne frst bliver klogere og handlekraftige efter , at der er sket en ulykke .
Nr ulykken imidlertid er falmet i folks hukommelse , bliver der ikke truffet fornuftige eller presserende foranstaltninger til at undg fremtidige ulykker .
Alle begynder tvrtimod hektisk at varetage deres egne interesser , og kampen for at f overgangsperioderne forlnget begynder , da man vil unddrage sig bestemmelserne i hb om at slippe let .
Vi har brug for en Prestige-pakke som en forlngelse af Erika-pakken , som Kommissionen burde begynde at lave et udkast til med det samme med henblik p at f udarbejdet noget hurtigt .
<SPEAKER ID=186 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst svare hr . Miller , fordi jeg mener , at den information , han rder over , er fejlagtig .
<P>
Jeg har her til Deres rdighed oplysninger , som jeg har fet af Bahamas ' sfartsmyndigheder , om tankskibet Prestiges njagtige bevgelser i 1999 , 2000 , 2001 og 2002 .
<P>
I 1999 anlb det Rotterdams havn , og det er sidste gang , at det bliver inspiceret grundigt i henhold til Paris-memorandummet i en europisk havn .
I forsommeren anlb det havnen i Kalamata i Grkenland , hvis havnemyndigheder jeg har henvendt mig til for at sprge , hvordan Prestiges stand var , da det var i Grkenland , og hvorfor det ikke blev inspiceret i henhold til Paris-memorandummet .
Senere anlb det havnen i Gibraltar , og ogs i dette tilflde henvendte jeg mig til de britiske myndigheder for at f at vide , hvorfor de ikke gennemfrte kontrollen .
<P>
Det er korrekt , mine damer og herrer , at jeg ikke kun har spurgt dem om Prestige .
Jeg har spurgt de grske og britiske myndighederne om gennemfrelsen af den gldende lovgivning , af det direktiv , der indeholder krav om havnemyndighedernes kontrol i henhold til nogle forpligtelser , der praktisk taget er magen til Paris-memorandummets .
Jeg har spurgt til kontrollerne og gennemfrelsen i disse havne - i Kalamata og i Gibraltar - af det gldende direktiv .
<P>
Jeg er ndt til at sige til Dem , at jeg har statistiske oplysninger .
Jeg kan fortlle Dem , at der i 1999 blev kontrolleret fem skibe i Gibraltar .
I 2000 , seks .
I 2001 , to .
I 2002 , 12 .
S vidt mine oplysninger .
<P>
Derfor siger jeg , at lovgivningen skal revideres for at sikre , at havnemyndighedernes kontrol finder sted i alle EU ' s havne .
Fordi havnemyndighedernes kontrol har en afskrkkende effekt , som fr de skibe , der ikke lever op til standarden , til at holde sig vk p grund af den kontrol , der skal finde sted i alle havne .
For hvis der er huller i vores net , i vores system , svkkes helheden automatisk .
Det er det , jeg siger .
Det er ikke en kritik af en bestemt havn .
I dette tilflde er der to havne involveret , nemlig Kalamata og Gibraltar , og jeg har anmodet om oplysninger .
<P>
Men problemet drejer sig ikke kun om en bestemt havn .
Problemet er , mine damer og herrer , at der har vret en kologisk katastrofe , som vi skulle have undget , som vi kunne have undget , hvis Kommissionens forslag var trdt i kraft .
Og jeg nsker , at den tak og de anerkendelser , der er kommet til udtryk her , bliver udbredt til alle medlemmerne af Generaldirektoratet for Transport , der har arbejdet som heste , det vil sige , helt ekstraordinrt hrdt , uden at skele til tiden , s de , da Erika forliste , p blot tre mneder kunne forelgge en sammenhngende og global pakke for Parlamentet og Ministerrdet , s disse problemer ikke skulle gentage sig .
Det er det , jeg taler om .
<P>
Mine damer og herrer , jeg taler om , at der kun er get 23 mneder siden dengang , og netop fordi der kun er get 23 mneder , og fordi vi ikke har vret ambitise nok - det ved vi alle - har katastrofen gentaget sig .
Hvor mange flere vil vi tillade ?
Det er det , jeg siger .
Kunne det ikke ske , at der i tidsrummet frem til juni 2003 eller indtil februar 2004 finder en ny ulykke sted i stersen , i Middelhavet , i Atlanterhavet eller ved enhver anden kyst i EU , fordi de allerede vedtagne foranstaltninger ikke er blevet ivrksat ?
<P>
Mine damer og herrer , vi skal krve - og det har jeg gjort i et brev , som jeg har sendt til ministrene - at de bliver gennemfrt nu .
Men problemet er , at regeringerne ikke gr , hvad de selv siger .
Stats- og regeringscheferne sagde i Nice , at det var ndvendigt at fremskynde ivrksttelsen af disse foranstaltninger , men bagefter gennemfrer de dem ikke ...
<P>
Der er rejst overtrdelsessager over for nogle af disse stater om manglende gennemfrelse , ikke af de nye regler , men af dem , der glder i dag , som er meget mindre strenge og meget nemmere at opfylde .
<P>
Vores forslag betd , at enkeltskrogede tankskibe i kategori 1 , det vil sige de strste , hjst mtte have en levetid p 23 r .
For der er tydeligvis et problem med konstruktionen i forbindelse med metaltrthed p grund af blgeslag , som netop ses efter et par og 20 r , og jeg beklager , at vores forslag ikke blev vedtaget , og at levetiden blev forlnget til 27 r .
Det er baggrunden for de aktuelle problemer .
<P>
Mine damer og herrer , vi arbejder p det .
Der vil komme sttte fra de spanske myndigheder .
Derudover er der naturligvis FIPOL-fondene .
Jeg vil gerne understrege , at der er en ekspert fra Generaldirektoratet for Transport i Spanien , der samarbejder med de spanske myndigheder , ligesom det i sin tid samarbejdede med de franske myndigheder , for at fremme udbetalingen af sttten og kravene om skadeserstatninger til de berrte personer .
<P>
Vi ser ogs p sprgsmlene i forbindelse med fiskeriet for at se , hvilke stttemuligheder der eventuelt er med hensyn til FIUF-fondene .
Vi undersger , men jeg tror ikke , at det vil vre muligt , hvilket jeg siger meget tydeligt , muligheden for at anvende Solidaritetsfonden .
Trsklerne for , at Solidaritetsfonden trder i kraft , er s hje , at jeg ikke hber , at skaderne nr op p disse belb , for s ville det virkelig vre en meget voldsom tragedie .
Vi taler i s fald om over 3 milliarder euro , mine damer og herrer .
Lad os ikke hbe , at vi nr s hjt op .
<P>
Derfor undersger vi ogs den sttte , der kan gives , hvis vi trods alt ikke nr op p 3 milliarder euro , men hvis regionen Galicien bliver afgrende berrt , hvilket ogs kan begrunde , at der udbetales sttte fra Solidaritetsfonden .
<P>
Jeg hber , at Portugal ikke bliver ramt af tragedien .
Jeg hber , at vindretningen vil hindre olieforureningen i at n dets kyster .
Jeg ville nske , at den heller ikke ramte de spanske kyster mere , men lad os i det mindste hbe , at de portugisiske kyster gr fri .
Men hvis de portugisiske kyster ogs bliver forurenet , er fondene ogs til rdighed for dem p samme mde , som de stilles til rdighed for de spanske myndigheder og de berrte spaniere .
<P>
Mine damer og herrer , vi skal fre beslutningerne ud i livet .
Der ligger en hel rkke foranstaltninger , som er en del af et strre hele , med et agenturet for sfartssikkerhed , der sammen med Kommissionen skal sikre , at reglerne bliver gennemfrt ordentligt .
Vi vil , indtil det bliver besluttet eller ikke besluttet , hvor dets sde skal ligge , midlertidigt placere det i Bruxelles .
Jeg beklager meget , at jeg ikke kan vente p , at der opns enighed .
Forhbentligt bliver det oprettet inden udgangen af i r .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml vil vi naturligvis , hvad angr de forhold , der tilkommer landene - en styrkelse af havnekontrollen , en styrkelse af klassifikationsselskabernes krav - gennemfre en fuldstndig undersgelse af , hvad der som tidligere nvnt er sket under hele forlbet , og jeg vil forelgge resultatet af vores undersgelser her i Parlamentet , det vil sige hele kden af hndelser , der har frt os frem til slutresultatet , ogs med hensyn til klassifikationsselskaberne .
Jeg vil ogs krve , at medlemsstaterne udpeger ndhavne og tilflugtsomrder , s vi kan hndtere situationer som den med Erika i sin tid , som ogs var et af de kontroversielle elementer , eller Prestige i dette tilflde .
<P>
Vi skal vre strenge i forbindelse med gennemfrelsen og i forbindelse med kravet om overholdelse af reglerne .
Vi taler om at g endnu lngere .
Jeg har sagt det meget klart : Den Internationale Sfartsorganisation , korridorer til farlige produkter , sikkerhedsafstande , srlig kontrol i blter og strder , strre befjelser til kyststaterne .
Det skal alt sammen ske inden for rammerne af Den Internationale Sfartsorganisation ved at tilpasse havretten til kravene og de nye omstndigheder i det 21. rhundrede .
Indtil da skal vi , mine damer og herrer , g i dybden med sprgsmlet om ansvaret , og vi skal rejse sprgsmlet om COPE-fondene i Ministerrdet som supplement til FIPO-fonden . Vi skal ogs rejse sprgsmlet om strafferetligt ansvar i Ministerrdet , og vi skal krve af ministrene , at der i alle medlemsstaterne - og jeg tror , at det vil vre muligt i dem alle ved hjlp af en administrativ regel - bliver krav om dobbeltskrog for at kunne transportere de mest farlige og forurenende produkter som f.eks. svr fuel .
<P>
Hr . Savary talte om et selvstndigt europisk omrde for sikkerhed til ss .
Sandheden er , at det er et sprgsml , der naturligvis kunne behandles inden for rammerne af konventet og den nste regeringskonferencen .
Jeg er sikker p , at De kan forst , at jeg ikke er uenig i disse tanker .
<P>
Endelig vil jeg gerne afslutte med at sige til fru Grossette , at det eneste , jeg fler p grund af alt det , der er sket i de sidste dage , er en stor vrede , en stor bitterhed over at vide , at vi kunne have undget det , og at vi ikke gjorde det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden.">
Fru kommissr , fru Migulez Ramos vil gerne stille Dem et supplerende sprgsml .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil blot stille kommissren et meget kort sprgsml .
<P>
For det frste vil jeg gerne som galicer takke hende for den solidaritet , hun har givet udtryk for i sit indlg i dag , og jeg vil bede hende om hurtigst muligt at forelgge en beretning for Transportudvalget om gennemfrelse af den sttte , hun - i dette tilflde , naturligvis - lige har nvnt , og hvad angr FIPOL vil jeg isr gerne vide , om hun kan forelgge en beretning for os om de frister , som denne forsikringsfond har til at udbetale sttte til de berrte .
<SPEAKER ID=189 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg kan kort sige til Dem , at De ved , at jeg har en srlig svaghed for Galicien , og at denne tragedie for mig betyder konkrete navne , ansigter og landskaber , hvorfor jeg utvivlsomt er endnu mere berrt .
<P>
Det betyder ikke , at jeg , da Erika forliste ud for de franske kyster , handlede anderledes .
Jeg tog til Bretagne , og i morgen tager jeg til Galicien .
<P>
Det vil under alle omstndigheder glde mig at kunne forelgge alle oplysningerne i forbindelse med sprgsmlet om FIPOL-fonden , om de undersgelser , vi gennemfrer med hensyn til Solidaritetsfonden , for at se , om den kan anvendes eller ej , om alle forhold , og jeg vil endda anmode kommissr Fischler om oplysninger om fiskerisprgsmlet , selv om jeg formoder , at han vil komme med fyldestgrende forklaringer i Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet ( forretningsordenens artikel 50 ) .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om situationen i Sudan :
<P>
B5-0593 / 2002 af van den Bos og Sanders-Ten Holte for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Sudan ;
<P>
B5- 0594 / 2002 af Sjstedt m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Sudan ;
<P>
B5-0601 / 2002 af Maij-Weggen m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Sudan ;
<P>
B5-0604 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Sudan ;
<P>
B5-0605 / 2002 af Carlotti m.fl. for PSE-Gruppen om menneskerettighederne i Sudan ;
<P>
B5-0610 / 2002 af Schrling m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Sudan .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , debatten om Sudan har fet et vellykket udfald , fr den er begyndt .
Invitationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er i mellemtiden blevet trukket tilbage .
Det skader samarbejdet i Cotonou-aftalens nd , at Sudans forslag blev godkendt af AVS-staterne .
<P>

Troede AVS-staterne virkelig , at vi kunne holde et plenarmde i et land , hvor der stadig regelmssigt begs omfattende krnkelser af menneskerettighederne , i et land , hvor kvinder og brn bliver kidnappet og gjort til slaver , og hvor befolkningen i syd har kunnet plages af bombninger i revis , og hvor vestlige olieselskaber har varetaget aktionrernes interesser , mens de vendte det blinde je til ofrene for slagteriet ?
<P>
Nu synes der heldigvis at vre vbenhvile , men hvor lnge vil den holde ?
EU kan kun samarbejde med Sudan , hvis der opns varig fred , og hvis regeringen genindfrer alle frihedsrettigheder og gr en ende p alle de rdselsfulde uretfrdigheder .
Frst derefter vil der komme noget bredygtigt ud af forhandlinger som forhandlingen i dag .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , i forbindelse med eftermiddagens aktuelle og uopsttelige debat m vi ogs henlede vores opmrksomhed p krigen i Sudan , et af de strste og mest folkerige lande i Afrika .
Borgerkrigen har raset der i 19 r .
Mere end 2 millioner mennesker har mistet livet p grund af denne krig .
Befolkningen i den sydlige del af Sudan , som kmper for kulturel , politisk og konomisk uafhngighed , er blevet tilfjet uendeligt store lidelser .
<P>
I den strre del af Sudan , som er under regeringens kontrol , er der ingen menings- eller religionsfrihed og ingen mulighed for at samle sig fredeligt .
Menneskerettighederne bliver fortsat trdt under fode .
Regeringsstyrkerne tppebomber de sydlige regioner med store civile tab til flge .
Der er afsagt mere end 200 ddsdomme ved forfatningsstridige hurtigdomstole i staten Darfur .
Oliefundene i Sudan har endnu ikke frt til fred .
Tvrtimod , de er med til at fylde regeringens krigskasse i Khartoum .
<P>
Der er dog et svagt hb : fredsforhandlingerne i Machakos i Kenya , som har frt til en aftale om vbenstilstand .
Den er blevet udarbejdet , men er endnu ikke trdt i kraft .
I frste omgang skal hjlpeleverancerne uhindret kunne n frem til den sultende befolkning i det sydlige Sudan .
<P>
Det m ogs fre til en varig vbenstilstand p begge sider , som respekteres af alle .
S lnge situationen fortsat er kritisk , og fredsprocessen endnu ikke er langt nok fremskreden , er det ikke muligt at afholde det sjette mde i Den Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Sudan i forret 2003 .
Vi rejser i hvert fald ikke derned , s lnge den nuvrende situation varer ved .
Vi hber dog , at det bliver muligt p et senere tidspunkt .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Sudans ambassadr her ad diplomatisk vej gr virkelig meget for at fremme freden .
Vi appellerer derfor til de afrikanske stater om at organisere den nste AVS-EU-forsamling i et andet , mere fredeligt land i Afrika .
Mauretanien , som vil ptage sig opgaven , br tilskyndes srligt hertil .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , ndsituationen i Sudan er blevet meget akut .
Man kan blot se p titlen p den seneste rapport fra International Crisis Group , som er " Ending starvation as a weapon of war in Sudan " .
Sult og sultedd anvendes virkelig i stort omfang som krigsvben i Sudan .
<P>
Som rapporten ogs slr fast , har vi imidlertid overhovedet ingen id om , hvor alvorlig ndsituationen er , fordi nogle regioner ligger meget afsondret . Her raser krigen usvkket , og sulten anvendes som krigsvben .
I mellemtiden har krigsparterne tilsynelandende indget en aftale om at forlnge aftalememorandummet om humanitr bistand og at indstille fjendtlighederne indtil den 31. marts .
<P>
Trods denne opmuntrende udvikling antyder beslutningen , at den endelige fredsaftale endnu ikke er blevet indget .
Det str stadig tilbage at lse stridens ble ssom en retfrdig fordeling af magten og af indtgter fra oliekilder p en mde , som begge parter kan acceptere .
Nu da forhandlingerne frst skal genoptages i januar , m det internationale pres p krigsparterne for at f dem til at indg en endelig fredsaftale imidlertid ikke mindskes , og isr ikke nu , hvor en lsning p en konflikt , som allerede har varet i 19 r , synes at vre i syne .
Det ansls , at henved 2 millioner mennesker allerede har mistet livet .
Dobbelt s mange er blevet hjemlse , og der er beget utallige grusomheder .
Isr de kristne i det sydlige Sudan har lidt voldsomt under vold beget af muslimerne i den nordlige del af landet .
<P>
Jeg vil derfor opfordre Rdet og Kommissionen til at g yderst forsigtigt frem under EU ' s trojka-mission i Sudan den 9. og 10. december .
Frst nr der er underskrevet en bred fredsaftale , kan forbindelserne mellem EU og Sudan normaliseres .
<P>
Til sidst vil jeg anmode Rdet , Kommissionen og ogs medlemsstaterne , om muligt i samarbejde med den sudanske regering , om grundigt at undersge rygterne om , at al-Qaedas finanscentrum skulle vre genopstet .
Vi m trods alt ikke glemme , at Sudan som bekendt var vrt for Osama bin Laden fra 1991 til 1996 , og det ville derfor vre hensigtsmssigt at vide , om der stadig foregr aktiviteter i det omrde .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , vi m huske p , at situationen i Sudan varierer meget afhngig af regionen .
I den nordlige del har vi at gre med et problematisk regime , som dog viser klare reformvenlige tendenser , og som stttes af Egypten .
I den sydlige del oplever vi en brutal og blodig borgerkrig , og at reducere den til en konflikt mellem islam og kristendom ville vre at simplificere den .
Der er ogs konflikter mellem muslimer indbyrdes og mellem kristne stammer , om end hovedkonflikten er mellem kristne og muslimer .
<P>
Det viser , at det i virkeligheden ikke drejer sig om en religionskrig , men om en rkke stammekonflikter , etniske konflikter , som systematisk - og det er man ndt til at sige - bliver nret af interesserede parter , ogs af interesserede parter i olieindustrien .
Derfor er jeg meget taknemmelig for , at dette beslutningsforslag helt klart bringer flgende p bane : visse parters problematiske rolle , som har interesser i rstoffer - vi har ogs oplevet det i Kaukasus og Congo - og som misbruger etniske konflikter til brutalt af forge deres egen profit .
Derfor har vi som europere ikke kun en srlig forpligtelse til at ve indflydelse p befolkningen i Sudan , til sammen med dem at arbejde p en fredslsning og lgge pres p alle konfliktens parter , men vi har ogs en pligt til at tage en alvorlig diskussion med vores europiske olieselskaber , som opererer dr , og gre det klart for dem , hvor stort et ansvar de har for denne strategisk vigtige region og for befolkningen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er rigtigt , at krigen i Sudan skyldes visse interesser og etniske modstningsforhold , men efter min mening br man ogs understrege konfliktens religise karakter .
Vi br efter min mening ikke acceptere , at islamisk lov anvendes i institutionerne , og derfor br vi ge presset p den sudanske regering for at f den ophvet . Vi m heller ikke acceptere de alvorlige krnkelser af ikke-muslimers grundlggende rettigheder , tvangskonvertering , arrangerede gteskaber og slaveri .
<P>
Vi kan ikke gre en politisk lsning trovrdig , hvor man stiller urene tilbage og anvender princippet om " cuius regio , eius religio " , nemlig at det er magthaverens religion , der er gldende i landet .
Den rigtige lsning er efter min opfattelse at sttte de krfter i landets nordlige og sydlige del , som nsker en verdslig stat og demokratiske institutioner .
Lsningen m s afgjort ikke vre at dele verden op efter folks religise overbevisning .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , jeg ligner nok ikke hr . Schulz , men jeg optrder p hans vegne .
Den Socialdemokratiske Gruppe er meget bekymret over den vedvarende borgerkrig , som har kostet ca . 2 millioner menneskeliv i lbet af de sidste 19 r .
Vi glder os selvflgelig over underskrivelsen af fredsaftalen den 15. oktober mellem den sudanske regering og SPLA .
Vi vil undersge meget nje , om regeringen opfylder sit lfte om at respektere menneskerettighederne og retsstatsprincippet , og om den bevger sig i retning af demokratisering , som vil fre til etableringen af en demokratisk valgt udvende og lovgivende forsamling .
<P>
Vi beder Kommissionen om at komme med en rapport om europiske olieselskabers mulige involvering i overgreb mod lokalsamfund i de olieproducerende omrder .
Vi sttter bestemt ikke iden om , at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU skal mdes i Sudan til nste r .
Det kan vre muligt i fremtiden , men vi bliver ndt til at se , hvordan tingene udvikler sig i Sudan .
Der er behov for en dialog mellem Sudan og EU , men fr vi genoptager de normale forbindelser , vil vi gerne se , at der sker fremskridt i kampen for at f en afslutning p terrorismen og sttten til terrorgrupper , religionsfrihed , menneskerettigheder og selvflgelig , at borgerkrigen fr en afslutning .
<SPEAKER ID=201 NAME="Monti">
Hr. formand , i forbindelserne mellem Kommissionen og Sudan er det opnelsen af en fredelig lsning og respekten for menneskerettighederne og humanitr ret , som er i fokus .
Den aktuelle konflikt og de vedvarende krnkelser af menneskerettighederne er den strste hindring for landets sociokonomiske udvikling , sdan som det med rette blev understreget i flere indlg .
Kommissionen er helt overbevist om , at respekten for menneskerettighederne ville gre det muligt at skabe fred igen i Sudan .
<P>
EU har til hensigt at g gradvist frem , hvilket er i trd med de konklusioner , som Rdet vedtog i juni 2002 .
S lnge der ikke er indget en fredsaftale , vil EU fortstte den politiske dialog p baggrund af de lfter , som Sudans regering har givet i 2002 om menneskerettigheder , demokrati og retsstat , og der lgges srlig vgt p undertegnelsen af en fredsaftale .
<P>
S snart der indgs en sdan aftale , begynder EU at normalisere sine forbindelser til Sudan inden for rammerne af Cotonou-aftalerne , og her vil der blive lagt vgt p menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstaten .
Samtidig vil man fremme fredsprocessen og en lsning p konflikterne .
Det er vores plan , at der skal undertegnes et nationalt strategidokument og et nationalt indikativprogram efter fredsaftalens indgelse , eller nr Kommissionen anser det for at vre hensigtsmssigt set ud fra et politisk synspunkt , og det sker efter en hring af medlemsstaterne .
<P>
Ogs med hensyn til de specifikke punkter , der blev taget op , kan jeg tilfje , at Kommissionen vil deltage i EU-trojkaens planlagte besg i Sudan i december , hvor den politiske dialog mellem EU og Sudan i 2002 vil blive vurderet .
Jeg vil dog gerne understrege , at gennemfrelsen af de foranstaltninger , der er taget hjde for i det nationale strategidokument , afhnger af de fremskridt , der gres med den politiske dialog .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0591 / 2002 af Van Hecke og van den Bos for ELDR-Gruppen om tortur og forbrydelser beget af militret og om menneskerettighedssituationen i Bangladesh ;
<P>
B5-0596 / 2002 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om Bangladesh ;
<P>
B5-0602 / 2002 af Thomas Mann og Martens for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighederne i Bangladesh ;
<P>
B5-0606 / 2002 af Carrilho m.fl. for PSE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Bangladesh ;
<P>
B5-0609 / 2002 af Lambert m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Bangladesh .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Bangladesh har vret ramt af voldshandlinger , lige siden landet blev grundlagt .
Helt fra begyndelsen har det politiske system vret undermineret af mord , hvn og rivalisering mellem de mest magtfulde familier .
Den onde cirkel med uophrlig hvn er ikke blevet brudt .
Tvrtimod udvikler situationen sig fra drlig til vrre , isr p grund af den foruroligende stigning i yderliggende islamiske grupper .
Regeringens strategi tager desvrre ikke sigte p at mindske spndingen og lse problemerne .
Parlamentsmedlemmer sttes i fngsel .
Der finder omfattende tilfldige anholdelser sted , og befolkningen underkastes tortur , ja , myrdes endog i fngslerne .
<P>
EU skal aktivt beskftige sig med situationen i Bangladesh p grundlag af samarbejdsaftalen med dette land .
Et samarbejde kan ikke fortstte ubetinget , hvis menneskerettighederne krnkes i strre omfang .
Vi skal krve , at der oprettes en national menneskerettighedskommission , som skal udfre uafhngige undersgelser , og der skal sttes en stopper for straffritagelse . Politiet og militret skal forebygge og bekmpe vold i stedet for at give nring til den .
Den bedste mde at finde en lsning p er at genoprette en minimumstillid mellem regeringen og oppositionen .
<P>
Fremtiden skal ikke for evigt vre fortidens gidsel .
Der kommer ikke noget ud af udviklingen i dette forarmede land , hvis voldshandlingerne kan fortstte usvkket .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , voldseskalationen i Bangladesh har net nye hjder i de seneste uger .
Alene i oktober blev der mobiliseret henved 40.000 soldater i militroperationen Clean Heart under foregivende af at bekmpe den stigende kriminalitet og privat vbenbesiddelse .
Flere tusinde mennesker blev arresteret .
<P>
Vi ved fra plidelige , uafhngige kilder , at denne militroperation , foranlediget af den islamiske regering i Bangladesh , frst og fremmest var rettet mod regimekritikere .
Blandt de anholdte var medlemmer af det bangladeshiske parlament fra oppositionspartier , herunder den tidligere minister Chowdhury .
Ogs ledere af upopulre ngo ' er blev arresteret .
De blev taget med af hrenhederne uden nogen form for lovhjemmel .
De fleste mistnkte er selv hinduer , eller de sympatiserer med hinduerne .
Men dette mindretal har levet fredeligt sammen med det muslimske flertal i rtier .
<P>
Den stigende , og radikale , islamisering af samfundet og dets politiske ledere gr hverdagen stadig vanskeligere .
De fngslede er afskret fra omverdenen .
Mange bliver tortureret .
Hundredvis af srede internerede har mttet behandles p sygehuse .
Alene i sidste mned var der 25 ddsfald .
Hrens pstand om , at de alle skulle vre dde af hjerteanfald , er kynisk .
Den er menneskeforagtende og en krnkelse af FN ' s menneskerettighedskonvention .
<P>
PPE-DE-Gruppens holdning er klar : Vi opfordrer regeringen i Bangladesh til at vende tilbage til retsstatsprincipper , pluralisme og parlamentarisk demokrati .
De fngslede parlamentsmedlemmer og andre uskyldige skal lslades .
Jeg er enig med hr. van den Bos : Der skal oprettes et uafhngigt organ , som skal undersge anholdelser , mishandlinger og drab .
Frst da vil Bangladesh kunne genoprette den ndvendige indenrigspolitiske stabilitet .
<P>
Ogs EU , hr. kommissr Monti , m yde sit bidrag .
I vores beslutningsforslag har vi med sttte p tvrs af grupperne opfordret Kommissionen til at sende observatrer til Bangladesh , og det fr der sker yderligere diskrimineringer og forflgelser .
<P>
Aftalen mellem EU og Bangladesh baserer p en konsekvent overholdelse af menneskerettighederne og p demokratiske principper .
Hvis disse fortsat krnkes i uformindsket omfang , m vi udve et politisk pres , og det vil sige suspendere vores samarbejdsaftale .
Sdanne vigtige signaler er til at forst i Asien og i andre lande .
Vi i SAARC-delegationen kan komme med mange eksempler , som bekrfter det .
<P>
Vi hber derfor , at de ansvarlige i Bangladesh kommer til fornuft , ogs p grund af det store pres , som de kan blive udsat for inden for SAARC .
Frst da vil vores agtvrdige partnere i Bangladesh blive taget alvorligt p internationalt plan .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , den 17. oktober i r gennemfrte 40.000 medlemmer af de vbnede styrker i Bangladesh operation Clean Heart .
Det frte til , at der blev foretaget razziaer og undersgelser fra hus til hus , som var specielt rettet mod Awami Leagues vlgere , partimedarbejdere , hindusamfundet og medlemmer af de politiske oppositionspartier .
Tusinder af mennesker blev anholdt og holdt i isolering .
25 mennesker skal vre dde efter at vre blevet tortureret , mens de var tilbageholdt .
Pstanden om , at ddsfaldene skyldes hjerteanfald , er rent ud sagt usandsynlig .
<P>
Vi opfordrer regeringen i Bangladesh til at foretage en uafhngig undersgelse af , hvem der er ansvarlig for dette , at lslade medlemmer af parlamentet og politiske ledere fra oppositionen og nedstte en national menneskerettighedskomit for Bangladesh .
Vi vil bede Kommissionen om at etablere kontakt med regeringen i Bangladesh i henhold til samarbejdsaftalen for at sikre , at overgrebene bliver stoppet , og at menneskerettighederne bliver beskyttet , og anmode om , at Europa-Parlamentet bliver holdt underrettet .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien giver deres fulde sttte til det beslutningsforslag , som er blevet stillet .
Da jeg sammen med andre parlamentsmedlemmer for nogle dage siden havde et mde med Bangladeshs tidligere premierminister , Sheikh Hasina , i Bruxelles , fortalte man os om situationen , som er prget af fortsatte krnkelser , undertrykkelse og misbrug af en egentlig hr , hvor landets tusindvis af indbyggeres borgerlige rettigheder og ikke mindst politiske rettigheder krnkes .
Kommissionen br efter min mening anmode om en tilbagetrkning af hren , der uden lovhjemmel optrder som politi og som et politisk undertrykkende instrument .
<P>
I januar i r sagde kommissr Patten som svar p en foresprgsel fra Parlamentet , at situationen i Bangladesh var ved at blive bedre , og at Kommissionen ville flge den p tt hold .
Alle informationer om landet - bde de direkte og de indirekte - viser , at situationen i virkeligheden har taget en meget vanskelig og bekymrende drejning , og vi opfordrer derfor Kommissionen til at gribe ind .
<SPEAKER ID=209 NAME="Monti">
Hr. formand , mens den politisk motiverede vold og konfrontation og den gldende lov- og ordenssituation har bekymret befolkningen i Bangladesh meget i adskillige r , er EU og det internationale donorsamfund helt klar over , at lov- og ordenssituationen er blevet forvrret i det seneste r .
<P>
EU har fremhvet sin bekymring over forvrringen af lov- og ordenssituationen og stigningen i vold mod minoriteter i talen om menneskerettigheder i verden p den 58. samling i FN ' s Menneskerettighedskommission .
<P>
EU er meget bekymret over den generelle menneskerettighedssituation og de vedvarende oplysninger om tortur og ddsfald i myndighedernes varetgt efter starten p operation Clean Heart , som har til hensigt at stte en stopper for den manglende lov og orden i Bangladesh , som nogle medlemmer talte om for et par minutter siden .
<P>
Vi er ogs meget bekymret over den mulige skvhed i forbindelse med gennemfrelsen af denne operation og over forsinkelserne i forbindelse med indfrslen eller den manglende indfrsel af reformer ssom adskillelsen af den dmmende fra den udvende magt , ombudsmanden og dannelsen af en uafhngig menneskerettighedskommission .
EU glder sig derfor over Europa-Parlamentets resolution om operation Clean Heart og den generelle menneskerettighedssituation i Bangladesh .
<P>
Men der er en rkke punkter i resolutionen , som vi ikke lngere mener afspejler den nuvrende situation eller er underbygget af beviser p stedet .
Hvis man sammenligner situationen med politisk motiveret vold mod hindusamfundet fr og efter de nationale valg , kan det konstateres , at rapporterne om vold og trusler mod minoriteter er get drastisk tilbage .
Vi vil sende et klart signal og opfordre regeringen til at sikre , at rettigheder og sikkerhed for alle minoritetssamfund respekteres fuldt ud .
<P>
Hvad angr operation Clean Heart , skal det pointeres , at donorsamfundene og det civile samfund tit har givet udtryk for deres bekymring over den forvrrede lov- og ordenssituation under denne regerings frste r ved magten .
Regeringen ivrksatte denne operation p baggrund af dette pres og de manglende forsg p at klare situationen ved at indfre ny lovgivning og stramme den nuvrende lovgivning op .
<P>
Mens vi erkender , at der er behov for at forbedre lov- og ordenssituationen , og vi er parate til at sttte regeringen i Bangladesh i forsget p at genskabe lov og orden , er vi fast overbeviste om , at dette br gres i overensstemmelse med retsstatsprincipperne og med respekt for menneskerettighederne .
Der kan under ingen omstndigheder vre plads til undtagelser til disse principper .
Derfor vil Kommissionen , ved hjlp af sin delegation i Dhaka fortstte med at overvge situationen og den politiske udvikling meget nje .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0592 / 2002 af van den Bos og Malmstrm for ELDR-Gruppen om Iran ;
<P>
B5-0595 / 2002 af Boudjenah m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om sagen om Hashem Aghajari i Iran ;
<P>
B5-0603 / 2002 af Gahler m.fl. for PPE-DE-Gruppen om sagen om Hashem Aghajari i Iran ;
<P>
B5-0607 / 2002 af Izquierdo Rojo og van den Berg for PSE-Gruppen om ddsdommen over Hashem Aghajari i Iran ;
<P>
B5-0608 / 2002 af Boumediene-Thiery m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Iran .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , selv om dr . Hashem Aghajari ikke idmmes ddsstraf , er Iran ikke desto mindre dmt til at vre styret af de ultrakonservative religise ledere .
Studenternes vellykkede demonstrationer kan ikke skjule , at menneskerettighedssituationen ikke er blevet bedre , men faktisk vrre .
<P>
Stening af kvinder , offentlig hngning , tortur og andre barbariske metoder betyder , at Iran stadig ikke opfylder de grundlggende krav til civilisation .
Det er derfor forbavsende , at EU ikke har stillet et beslutningsforslag om situationen i Iran i FN ' s Generalforsamlings tredje udvalg .
Mange medlemsstater siger , at de har store forventninger til menneskerettighedsdialogen , men de har i virkeligheden i stedet store forventninger til deres indbringende erhvervsinteresser .
<P>
EU m ikke lade Iran tage fusen p sig .
Dagen fr EU ' s forhandlingsdelegation ankom til Teheran , blev fem personer hngt offentligt .
Dialogen m ikke bruges som grund til at undlade at stte menneskerettighedssituationen i Iran p dagsordenen i internationale fora .
Derfor skal EU til forret fremsende en beslutning til FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve .
Naturligvis er det vigtigt ikke at isolere Iran .
Der skal etableres kontakter , men de skal anvendes fornuftigt , og reformbevgelsen skal have mest mulig sttte .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt med en politisk dialogklausul i en fremtidig aftale .
Efter min gruppes vurdering kan der ikke indgs en samarbejdsaftale , s lnge menneskerettighederne stadig misbruges groft og systematisk .
Bistand til terrororganisationer er ogs en hindring for et sdant samarbejde .
Situationen i Iran bliver mere og mere eksplosiv for hver dag , og det er derfor ogs p hje tid , at der gennemfres egentlige reformer i Iran .
Der kan kun indledes konstruktive forhandlinger med Iran , hvis sandheden sejrer , og hvis den verste myndighed ligger hos folket .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , for mindre end en mned siden , den 23. oktober 2002 , diskuterede vi menneskerettighedssituationen her i Parlamentet .
Vi fordmte alle ddsdommene og steningerne og den mde , som det inhumane iranske system generelt behandler sine borgere p .
Ogs dengang beklagede vi - i det mindste min gruppe - at Rdet havde besluttet ikke at stille et beslutningsforslag om menneskerettighederne i Iran p det nste mde i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Nu , kort tid efter , bliver en person dmt til dden , som ikke har gjort andet end at opfordre folk til at tnke over tingene , til ikke at lade andre trffe deres beslutninger og til ikke blindt at flge en religis dogmatisme .
<P>
I denne situation forhandler EU fortsat om samarbejdsaftaler om konomisk samarbejde .
En af formuleringerne i beslutningsforslaget er efter min opfattelse utilstrkkelig .
Det er naturligvis godt , hvis kommende samarbejdsaftaler indeholder en klausul om menneskerettigheder .
Det ville dog efter min mening vre bedre - og det siger jeg p vegne af min gruppe - hvis der slet ikke var nogen samarbejdsaftaler , og at de slet ikke blev indget , s lnge menneskerettighederne ikke bliver overholdt .
Det er skizofrent .
Vi har kun et begrnset antal muligheder for virkelig at udve et pres .
Vi br ikke opgive muligheden for at lgge et konomisk pres p Iran .
<P>
Det er naturligvis positivt , at studenterne gr p gaden .
Det er naturligvis positivt , at prsident Khatami udtaler , at denne dom er uacceptabel .
Det er naturligvis positivt , at formanden for det iranske parlament har samme opfattelse .
Men det har langtfra ndret det iranske samfund .
Jeg tror heller ikke , at det er et tilflde , at en legitim opposition i Iran skal sttes ud af spillet af iranske religise ledere og af den iranske regering , idet man forsger at fremstille dem som terrororganisationer og at f dem sat p de tilsvarende lister , s man en gang for alle skiller sig af med denne opposition .
Jeg tror ogs , at vi har et stort ansvar her .
Vi m vre mere opmrksom p , hvem der sttes p disse lister , og hvorfor de bliver sat p listerne .
Vi br stille flere sprgsml . EU br ikke altid fremst som en anden nikkedukke .
<P>
Derfor opfordrer vi Kommissionen til ved de nste forhandlinger at gre det klart , at der ikke vil blive noget konomisk samarbejde eller nogen anden form for samarbejde med Iran , s lnge dette inhumane system i den grad krnker menneskerettighederne , som det gr for jeblikket .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , sagen om dr . Aghajari har med rette vakt stor opmrksomhed og bekymring i Iran og i udlandet .
Jeg er enig med formanden for det iranske parlament , Mehdi Karrubi , som kaldte ddsdommen for en skndsel for landets retsvsen .
Jeg er dog ikke helt overbevist om , at det er af overbevisning , at landets religise leder , ayatollah Khamenei , har anmodet landets retsvsen om at prve dommen p ny .
At dmme efter Khameneis fortid tyder det snarere p , at han vil vinde tid .
Studenterdemonstrationerne skal langsomt ebbe ud , og den nationale og internationale opmrksomhed omkring sagen liges .
<P>
Under demonstrationerne er det dog blevet klart , at det for demonstranterne ikke kun drejer sig om dr . Aghajari , men at de nsker mere demokrati i det hele taget .
Denne dom er , som mange andre , i virkeligheden ikke religist , men politisk motiveret .
Vi kender det fra europisk historie , da staten og kirken endnu ikke var adskilt .
Ogs kristendommen blev udnyttet til ukendelighed af de herskende for at gennemtrumfe deres egne magtkrav .
<P>
Men det iranske samfund er et skridt foran det konservative retsvsen og de konservative religise ledere .
Det kommer bl.a. ogs til udtryk i de seneste reformforslag fra det iranske parlament , som vil begrnse Vogternes Rds absolutte magt .
Jeg opfordrer Rdet og Kommissionen til at fortstte menneskerettighedsdialogen i alle kontakter med Iran og vre p det rene med , at der ikke bliver nogen handels- og samarbejdsaftale uden Europa-Parlamentet .
<P>
Ogs oppositionen i det iranske parlament , i Iran og i udlandet , har store forhbninger om , at det ikke kun er konomiske interesser , der er vores eneste motivation for at have kontakter med Iran .
Jeg tror , at vi ogs vil vre i stand til at give udtryk for vores synspunkter og vores grundholdning , nr Europa-Parlamentet tager imod kollegerne fra det iranske parlament i forbindelse med genbesget .
For vores vedkommende vil det altid vre klart , at vi sttter dem , der nsker mere demokrati , og ikke dem , som nsker at skrue tiden flere rhundreder tilbage .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , jeg er ikke enig med hr . Markov .
Iran er et sammensat samfund .
Der er tegn p , at der sker fremskridt mod et islamisk samfund , som er i harmoni med den moderne verden .
Prsident Khatami og hans allierede p reformfljen er symboler p denne moderniseringsproces .
Men prsident Khatami bliver konstant forstyrret af de mere fundamentalistiske elementer i det iranske samfund .
Derfor er EU i jeblikket i frd med at forhandle en handels- og samarbejdsaftale p plads med Iran .
Dette str der ingen tvivl om p nuvrende tidspunkt , men det br st klart for de iranske myndigheder , at vi samtidig forventer og krver en aftale om menneskerettigheder .
<P>
Ddsdommen over dr . Hashem Aghajari for apostasi p baggrund af en uklar teologisk strid er ikke til at forst i Vesten .
Vi glder os over prsident Khatamis indblanding , undervisernes tiltag og studenternes protester og dr . Aghajaris egen opfordring til ro .
Vi glder os over prsident Khatamis , kabinettets og adskillige parlamentsmedlemmers trusler om at trde tilbage , hvis Vogternes Rd nedlgger veto mod lovgivning , som har til hensigt at mindske dens nuvrende magt .
<P>
Men vi br gre det klart over for regeringen i Iran , at vi med stor interesse vil overvge udfaldet af denne sag og lignende sager med hensyn til vores fremtidige forbindelser med dette land .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , dette beslutningsforslag handler om tre punkter .
Det handler for det frste om en mand , som trues med dden , og som vi m redde .
For det andet handler det om en dr . Aghajari , som efter mange prominente muslimers opfattelse forsvarer den sande islam , denne store verdensreligion , mod at blive misbrugt politisk af de ekstreme krfter , som er ved magten i Iran .
Og for det tredje handler det om Irans egen skbne , for i Iran oplever vi nu en magtkamp mellem reformkrfter p den ene side , som gradvist vil bne dette regime , som prsident Khatami og den omtalte formand for det iranske parlament , og dunkle personer p den anden side , som kan sammenlignes med middelalderen , hvilket - og det m jeg understrege - ville vre en fornrmelse mod middelalderen .
Det er de krfter , som desvrre er baseret p en moderne , totalitr form for ekstremisme , og som misbruger den store verdensreligion islam til deres undertrykkende og forbryderiske forml .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne sige et sidste ord til hr .
Markov : Hr . Markov , jeg har tidligere selv kritiseret Vestens svaghed og et regimes repression , da SED-regimet stadigvk regerede i stberlin , og jeg m sige , at De selv ville have betegnet de ord , som De netop har sagt , for en tilbagevenden til den kolde krig .
Dengang var jeg af den mening , at demokrater ikke br indg kompromiser med totalitre krfter .
Det gjaldt dengang , det glder i dag , og det glder ogs i fremtiden !
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=218 NAME="Monti">
Hr. formand , vi er meget bekymrede over den nye rkke arrestationer og domme , som gr ud over reformisterne og de mennesker , der udver deres grundlggende ret til ytringsfrihed .
<P>
Efter at have holdt en tale i Vestiran i juni om religis fornyelse blev universitetsprofessoren Hashem Aghajari i denne mned arresteret og dmt til 74 piskeslag , otte rs fngsel og ddsstraf .
Professor Aghajari , som mistede hjre ben under krigen mellem Iran og Irak , har brug for medicinsk behandling .
Man regnede med , at dommen ville blive anket til en hjere domstol , men professor Aghajari var s modig at tage kampen op med retssystemet uden at anke dommen .
Teheran har i flere dage vret skueplads for voldsomme protester fra studerende , og prsident Khatami har heldigvis udtalt , at han er modstander af dommen , som vil blive taget op igen den 17. november efter ordre fra den verste leder , Khamenei .
<P>
Vi har allerede gentagne gange opfordret Iran til udelukkende at ddsdmme de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser , hvilket er i overensstemmelse med de forpligtelser , man indgik i den internationale aftale om borgerlige og politiske rettigheder .
<P>
I sine konklusioner den 21. oktober blev Rdet enigt om at indlede en dialog med Iran om menneskerettighederne , og det gentog sledes sine bekymringer i den forbindelse , ogs nr det glder krnkelserne af de borgerlige og politiske rettigheder og navnlig ytringsfriheden .
Rdet mindede ligeledes om sin sdvanlige og strke modstand mod ddsstraffen .
<P>
Den 18. og 19. november mdtes kommissionsformand Prodi og kommissr Patten med udenrigsministeren , Kharrazi , i Bruxelles . Han lovede at deltage i den kommende menneskerettighedsdialog mellem EU og Iran , og sammen med andre fremtrdende personer fra Iran gav han udtryk for sin modstand mod den uretfrdige dom over professor Aghajari .
<P>
Menneskerettighedsdialogen er faktisk det rette forum for vurderingen af de enkelte sager .
Kommissionen vil flge udviklingen meget nje og holde sig i kontakt med Parlamentet og medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at efter Kommissionens opfattelse er indledningen af forhandlingerne - som ogs kommer til at omfatte en politisk dialog - bde i Irans og EU ' s interesse , hvilket fremgr af konklusionerne fra 17. juni . Hertil kommer , at handels- og samarbejdsaftalen vil indeholde en klausul om menneskerettighederne .
Forhandlingsprocessen gr det ligeledes muligt at lgge pres p landet og samtidig sttte prsident Khatami og reformisterne .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted umiddelbart herefter .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen beder jeg Dem om ordet , fr vi stemmer om de to ndringsforslag , fordi jeg har et mundtligt ndringsforslag til dem begge .
<P>
Jeg har ogs et forslag til forretningsordenen , fr vi gr over til afstemningen , som vil glde hele teksten , fordi der er nogle sproglige rettelser , jeg gerne vil oplyse tjenestegrenene om , fordi vi har arbejdet temmelig hurtigt , og der har indsneget sig nogle fejl , som jeg nu vil nvne , hr. formand .
<P>
Forhandlerne aftalte , at vi ved hjlp af mundtlige ndringsforslag og rettelser kunne tilpasse teksten , hvis omstndighederne havde ndret sig .
I betragtning A str der " de sidste timer " , og der er allerede sket meget , siden skroget brkkede . Der skal st " de sidste dage " , for der er ikke get timer , men dage .
<P>
I betragtning B , hvor der str " olie " , br der st " fuel " , for vi har aftalt altid at skrive " fuel " .
<P>
I den spanske udgave af betragtning F str der i teksten " i srdeleshed fugle " , og vi havde aftalt , at der ikke skulle st " i srdeleshed " .
Derfor beder jeg om , at ordet " i srdeleshed " slettes .
<P>
I den spanske udgave af betragtning G str der " havbrugere som f.eks. sters- og skaldyrsopdrttere " .
Jeg anmoder om , at den spanske udgave bliver rettet til " havbrugere som muslinge- og stersopdrttere samt andre skaldyrsfiskere " .
<P>
I punkt 3 er den italienske udgave ikke i overensstemmelse med de vrige udgaver . Det er den eneste , hvor der i linje 7 er blevet tilfjet syv ord , der skal slettes , fordi de ikke str i nogen af de andre udgaver .
<P>
Endelig str der i punkt 11 " hav- og / eller fiskeriomrder " og p spansk burde der st " hav- og fiskeriomrder " .
<P>
Det var alt , hr. formand .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Hr . Varela , jeg vil srge for , at alle sprogversioner bliver tjekket endnu en gang .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse mod de mundtlige ndringsforslag )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 1 :
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 1 .
<P>
Vi er enige i ndringsforslag 1 fra UEN-Gruppen , men hvis Parlamentet tillader det , vil jeg gerne bede om at f tilfjet ordene ... " Europa-Parlamentets beslutning om tankskibet Prestiges forlis ud for Galiciens kyster " .
Jeg synes , at det er mere prcist , og sdan str der i dagsordenen for vores mde .
Jeg beder om at f tilfjet teksten " ud for Galiciens kyster " .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag , for ndringsforslaget fra UEN-Gruppen omfatter Portugal .
Vi er ikke imod det , men der str hverken Spanien eller Frankrig , men Galicien og Bretagne . Vi synes - og det har vi drftet med vores portugisiske kolleger - at der burde st : " Galicien , Bretagne og det nordlige Portugal " .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre noget , som jeg endnu aldrig har gjort , nemlig lyknske Formandskonferencen i plenarforsamlingen og takke den for at have sat s mange spndende forhandlinger p eftermiddagens dagsorden .
Det har sat standarden for kommende plenarmder !
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden.">
Lyknskninger er altid velkomne !
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe (PPE-DE).">
Hr. formand , tog Formandskonferencen en beslutning angende udelukkelsen af to diplomater fra Zimbabwe , som er p vores forbudsliste ?
Jeg kan forst , at Formandskonferencen skulle beslutte , om de skulle forbydes adgang til bygningen .
Jeg vil gerne hre , hvilken beslutning de tog .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Hr . Balfe , ingen af diplomaterne vil f adgang til Parlamentet !
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom mange andre af parlamentsmedlemmerne stemte jeg for udvidelsen af forordning nr . 1408 , da det er rimeligt , at alle EU-borgere , som i lbet af deres arbejdsliv har arbejdet i forskellige EU-lande , fr en ordentlig pension .
Jeg vil benytte lejligheden til at tilfje , at forordning nr . 1408 ville blive endnu bedre , hvis arbejdstagerne fik mulighed for at overfre de bidrag , som de har indbetalt i de lande , de har arbejdet i , til det land , som de nsker at f pension fra .
Dette er allerede tilfldet i mange bilaterale aftaler , og det kunne man ogs gre i EU , s man med rene fr en stadig bedre , strre og mere acceptabel pension .
<SPEAKER ID=235 NAME="Berthu (NI)">
forlis var ikke en ulykke .
Det var den logiske flge af en blandet national og europisk beslutningstagning , som lammer staterne , uden at det lykkes systemet selv at indfre de radikale foranstaltninger , som ville vre ndvendige .
Det giver sledes fri adgang for visse mafiagrupper inden for stransport , som handler uden for al lov og ret ?
Og alt er mske planlagt sledes .
<P>
Der er nogle kolleger , der tror , at vi skal arbejde os ud af dette drlige system oppefra ved at nedstte en central og overnational europisk myndighed .
Denne lsning kan virke tiltrkkende , men den risikerer at ligge uden for befolkningernes rkkevidde og mangle demokratisk kontrol , og dermed er den modtagelig for at lade sig presse af konomiske interesser .
<P>
Desuden lser det ikke noget at stte europiske stater , som er berrt af problemet , sammen med andre , som ikke er berrt .
Det vil kun sinke beslutningsprocessen .
<P>
Uden a priori at udelukke de europiske direktiver , skal de suppleres ved at genetablere staternes ret til at beskytte sig selv .
Vi m ogs erkende , at de medlemsstater , som er i farezonen , skal kunne trffe beslutninger i fllesskab uden om fllesskabsprocedurerne .
Og hvad selve sagen angr , skal vi forbyde ethvert fartj i vores farvande , der ikke har en klart identificeret , lokaliserbar , solvent og fuldt forsikret ansvarshavende ..
<SPEAKER ID=236 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi vil endnu en gang rbe op om forliset af et 26 r gammelt skrotskib , hvis seneste inspektion fandt sted i 1999 , som tilhrte et liberiansk selskab , sejlede under Bahama-flag , var drevet af et grsk selskab og chartret af et schweizisk datterselskab ( Crown ) af et russisk konglomerat ( Alfa group ) , som havde fet sfartstilladelse fra den amerikanske sfartsmyndighed ? .
<P>
Vi har fet nok af uklarheden , straffriheden og eftergivenheden inden for stransporten , hvilket er skadeligt for smndene , miljet og kystbefolkningerne .
Vi har fet nok af afmagten i EU , der er i stand til i lbet af nogle uger p USA ' s opfordring at udarbejde en antiterror- og antifrihedslovgivning , men som er ude af stand til at gennemfre bestemmelserne i Erika I- og Erika II-pakkerne .
Vi skal hurtigst muligt have en international slov , som er i stand til at stte en stopper for eftergivenheden og krve , at redere , befragtere og olieselskaber tnker p sikkerhed og hje sociale standarder for lnmodtagerne inden for stransportsektoren .
Og endelig har vi brug for menneskelige ( inspektrer , kontrollanter og kystvagter ) , materielle og konomiske ressourcer for at f gennemfrt loven .
Uden disse minimumsforanstaltninger vil Parlamentet kunne blive ved med for hver olieforureningskatastrofe at trffe beslutninger uden virkning .
<SPEAKER ID=237 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Ud over mit indlg i eftermiddagens forhandling vil jeg gerne gentage min fulde sttte til de holdninger , som kommissr Loyola de Palacio har givet udtryk for , dels om at fremskynde ikrafttrden af Erika-pakkerne , dels behovet for at styrke , udvide og forstrke deres indhold p alle omrder .
Til dem , der tvivlede eller tvede over for de foreslede og diskuterede foranstaltninger under Erika I- og Erika I-pakken , kan katastrofen med Prestige nu give det ndvendige svar .
Derudover m den umiddelbare energi samles om at kontrollere og mindske forureningens flger og bist den skrmte og bekymrede befolkning .
Jeg gentager ogs behovet for en grundig EU-undersgele af alt , hvad der er sket , s vi kan vre sikre p , at alle har ageret p bedste vis , og kan garantere , at vi har det bedste tekniske og politiske beredskab parat i tilflde af mulige hndelser i fremtiden .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.55 )
<SPEAKER ID=240 NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen vedrrende protokollerne .
<P>
Jeg modtager nu protokollerne senere , end jeg plejer , og i dag har jeg stadig ikke modtaget den fra i onsdags .
Jeg har dog modtaget den fra i tirsdags , og i den str jeg ikke p tilstedevrelseslisten .
Jeg vil gerne bede Dem om at f det rettet , da jeg var til stede .
