<CHAPTER ID=3>
Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om dens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 .
<SPEAKER ID=15 NAME="Prodi">


Hr. formand
<P>
rede medlemmer
<P>
Mdet i dag er kronen p to usdvanlige dage her i Strasbourg .
I gr drftede vi udvidelsen p et mde , der bevgede mig og fyldte mig med stolthed , m jeg indrmme . I dag forelgger jeg sammen med kommissrkollegiet formelt Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for nste r .
<P>
Programmet i r er frugten af en ny metode . Ved at flge kriterierne i vor aftale fra januar har Unionens vigtigste institutioner nemlig indledt en struktureret politisk dialog .
<P>
Bl.a. har hvert medlem af kollegiet i de forlbne mneder stillet sig til rdighed for en drftelse af Kommissionens prioriterede ml inden for de forskellige kompetenceomrder med de behrige parlamentsudvalg .

<P>
Jeg skal her gre opmrksom p , hvor hjt Kommissionen vrdstter det vrdifulde bidrag , Parlamentet har givet processen .
<P>
Som for ethvert nyt system kan processen forbedres allerede fra og med nste r ved at lre af erfaringerne for fremtiden .
De resultater , vi har net , er dog allerede yderst positive .
<P>
Jeg vil gerne ppege de vigtigste nye elementer i den fremgangsmde , som Kommissionen har fulgt i r .

<P>
For det frste udgr dette arbejdsprogram et stort skridt i retning af en mere integreret planlgning for hele Den Europiske Union . Sledes vil Det Europiske Rd iflge sine konklusioner fra mdet i Sevilla ogs bidrage til Rdets frste rlige arbejdsprogram .
<P>
Med henblik herp indeholder programmet for frste gang ikke alene vore nye forslag , men det omfatter ogs de vigtigste forslag , som Kommissionen allerede har vedtaget , og som endnu ikke er behandlet af Rdet .
Dette vil give Parlamentet mulighed for ogs at deltage i planlgningen af dette afgrende aspekt af lovgivningsprocessen . Kommissionen hber under alle omstndigheder , at de tre vigtigste institutioner inden rets udgang kan n til enighed om planlgningsprocessens fllesinstitutionelle dimension .
<P>
For det andet grunder den nye arbejdsmetode sig ikke blot p den fllesinstitutionelle dialog , men ogs p en vedvarende udveksling af oplysninger i den operationelle fase og p en fuldstndig gennemsigtighed for borgerne .
<P>
I 2003 vil Kommissionen sende mnedsberetninger om arbejdsplanlgning til Parlamentet og Rdet . De vil indeholde et bent tremnedersprogram og udfrlige oplysninger om de vedtagne forslag .
<P>
Borgerne vil kunne flge alle faserne i vor dialog skridt for skridt , eftersom de fremsendte dokumenter vil vre offentlige og tilgngelige p vore web-sider .
<P>
Hr. formand
<P>
Bedre samordning mellem institutionerne , planlgning af lovgivningsarbejdet og oplysning af offentligheden er det hndgribelige bevis p vor vilje til at effektivisere de europiske institutioner og give dem et mere solidt demokratisk grundlag .
<P>
P denne mde er vi i frd med i praksis at gennemfre retningslinjerne fra hvidbogen om nye styreformer fra sidste r .
Der er ikke blot tale om tekniske fornyelser , men om et skridt af strste betydning for udviklingen af vort integrationsprojekt .
<P>
rede medlemmer
<P>
Som jeg sagde i gr , vil vor strste udfordring for nste r igen vre udvidelsen . Det er naturligt , at denne indtager frstepladsen blandt de prioriterede ml for 2003 .
<P>
Kommissionens arbejdsprioriteter er sledes :
<P>
 et udvidet Europa
<P>
 stabilitet og sikkerhed og
<P>
 en stabil og solidarisk konomi .
<P>
Disse prioriterede ml er allerede godkendt af Rdet og Parlamentet .
I det flgende vil jeg gre rede for , hvordan Kommissionen agter at gennemfre dem i praksis det nste r .
<P>


<P>
I gr talte vi lst og fast om udvidelsen .
I dag skal jeg blot understrege Kommissionens forpligtelse til at sikre , at alle de parter , der er inddraget i processen , er i stand til at leve op til deres ansvar lige fra datoen for tiltrdelsen .
<P>
For kandidatlandenes vedkommende skal Fllesskabets regelvrk blive til nationale bestemmelser bde retligt og faktisk . Processen har nu varet i nogle r og har allerede givet usdvanlige resultater , dog m de sidste faser flges med srlig opmrksomhed .
<P>
For vort vedkommende m jeg minde om , hvor meget det haster med at omdefinere Unionens arkitektur for at kunne klare udfordringerne i 2004 .
Udvidelsen har nemlig en kvalitativ dimension , som ikke kan eller m undervurderes .
<P>
Jeg har den strste tillid til konventets visdom og til den regeringskonference , der skal omstte dets retningslinjer til en egentlig tekst til en forfatning for Unionen .
<P>

<P>
Kommissionens andre to prioriterede ml for 2003 er snvert forbundne med udvidelsen .
<P>
Den mlstning , der gr ud p at sikre stabilitet og sikkerhed p hele Unionens omrde , str stadig verst p Kommissionens liste over mlstninger , eftersom det harmoniske samliv mellem vore borgere og disses velfrd afhnger heraf .
<P>
Vi kan kun skabe harmoni ved at prioritere kampen mod terrorisme og kriminalitet og fuld respekt for de frihedsrettigheder og andre rettigheder , der prger vor politiske og sociale model .
P denne mde kan vi i EU skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Desuden m vi integrere overvgningen af vore ydre grnser .
Dette indebrer et srligt forberedelsesarbejde for de fremtidige medlemsstater , som kommer til at forvalte strstedelen af Unionens landegrnser .
<P>
Vi m ogs konsolidere vore politikker vedrrende indvandringsstrmmene , asylretten og integreringen af de borgere , der ankommer lovligt til vort omrde .
Vi m stte ndvendigheden af at integrere de lovlige indvandrere i centrum for indvandringspolitikken , eftersom vi skal huske p , at den lovlige indvandring ger Europas kulturelle og konomiske styrke .
<P>
Nu da vi udvider Unionen og trffer beslutninger om den nye struktur , er det af vsentlig betydning at puste nyt liv i vor politik over for Unionens nrmeste naboer .
For hver dag bliver jeg stadig mere overbevist om , at vi m tilrettelgge en samlet strategi for den kreds af lande , der omgiver den udvidede Union : fra Rusland til Middelhavet .
<P>
I den seneste tid er der kommet en drftelse i gang om Europas endelige grnser .
Jeg skal i den forbindelse sige , at vi m bryde den tankegang , der stter skarpt skel imellem den , der er indenfor , og den , der er udenfor .
Jeg er klar over , at det ikke vil blive nogen let opgave , men vi m udtnke og foresl nye former for partnerskab under udnyttelse af de instrumenter , vi rder over .
<P>
Vi m ikke betragte vore grnser som en mur .
Men vi m heller ikke tnke , at de er som en blge , der kan udvides uendeligt .
<P>
Vor politik m vre klarere opbygget og give positive svar p vore naboers berettigede forventninger , svar som bygger p samarbejde .
Samtidig m vi fremme vort politiske projekt for Europa .
<P>
Endelig agter Kommissionen at gennemspille sin rolle p den internationale skueplads . I trd med vor traditionelle forpligtelse vil vi ogs nste r sigte mod at konsolidere stabiliteten p Balkan , og vi vil utrtteligt sge nye betingelser for endelig at skabe fred i Mellemsten .
<P>

<P>
rets tredje store prioriterede ml vedrrer den konomiske politik .
<P>
I den jeblikkelige konomiske situation sprger borgerne sig med rette , hvad EU gr for at give vksten og beskftigelsen ny kraft .
<P>
Vi m ikke glemme , at vi skal n de ml om bredygtig konomisk udvikling og forebyggelse af social udstdelse , som vi har sat os .
<P>
Det er kun nogle f uger siden , at vi her i denne forsamling drftede koordineringen af den konomiske politik og stabilitets- og vkstpagten .
<P>
I de kommende dage vil vi fremstte forslag om at forbedre gennemfrelsen af pagten og om at koordinere forvaltningen af Den konomiske og Monetre Unions budgetpolitik .
<P>
Det overordnede ml er at gre de offentlige finanser mere stabile og bredygtige .
Det drejer sig om at anvende reglerne intelligent og med autoritet og dermed styrke vksten og beskftigelsen .
<P>
Disse forslag indgr i en mere overordnet strategi om at styrke koordineringen af den konomiske politik og styreform .
Derfor vil vi i 2003 styrke Kommissionens bestrbelser for at evaluere og fre tilsyn samt dens funktion som initiativtager .
<P>
Vi vil sledes benytte en mere smidig fremgangsmde , som kan samle alle vore procedurer i en stor koordineringscyklus .
P denne mde vil vi bedre kunne integrere forrets rapport om gennemfrelsen af Lissabon-strategien med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og retningslinjerne for beskftigelsen .
<P>
I 2003 fylder EU ' s indre marked 10 r , og vi vil gre status over dets udvikling og de fordele , det har givet de europiske borgere og forbrugere .
Vi m dog ikke glemme , at selv om vi har gjort kmpemssige fremskridt , er arbejdet endnu ikke frdigt inden for alle sektorer .
<P>
Jeg tnker her p servicesektoren , ikke mindst sektoren for finansielle tjenesteydelser . 2003 er samtidig den frist , vi satte for at integrere markedet for risikovillig kapital og vrdipapirmarkedet .
<P>
Jeg erindrer om , at disse reformer vil skabe flere midler til innovation , som er en forudstning for konomisk vkst og beskftigelse .
Innovation bliver sammen med investeringer i menneskelige ressourcer og teknologi et kernepunkt i Kommissionens nste forrsrapport .
<P>

Udadtil er mlstningen at beherske og styre globaliseringsprocessen og srge for , at dens positive virkninger nr ud til flest mulige i hele verden .
<P>
Vores integrationsprojekt anerkender alle som et enestende eksempel p demokratisk forvaltning af globaliseringen .
Vi har dermed hstet enestende erfaringer , som vi m dele med resten af verden , ikke mindst dens fattigste egne .
<P>
Nste r skal et vigtigt punkt p Doha-udviklingsagendaen desuden behandles .
I september afholder WTO ministermde i Cancn .
Ogs ved denne lejlighed vil Kommissionen vrne om de tilsagn , der blev afgivet i Kyoto , Monterrey og Johannesburg .
<P>
Med andre ord m vi konkret leve op til de store forventninger , verden stiller til os om en intelligent lsning af problemer inden for milj , handel og udvikling .
<P>

<P>
Det fremgr tydeligt af , hvad jeg hidtil har sagt , at de konomiske , sociale og miljmssige aspekter kun er en enkelt facet af udarbejdelsen og gennemfrelsen af vores politik .
<P>
Denne udvikling af vores filosofi og fremgangsmde blev bekrftet og styrket i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Sevilla i juni .
<P>

Det lovgivnings- og arbejdsprogram , jeg prsenterer i dag , markerer dermed ogs et skridt i retning af bedre styreformer i EU .
<P>
Fra og med 2003 vil Kommissionen foretage forudgende analyser af subsidiariteten og proportionaliteten i omkring 40 udvalgte forslag , og den vil undersge deres konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser .
Sdanne analyser forenkler og erstatter Kommissionens hidtidige instrumenter til konsekvensanalyse .
<P>
Det drejer sig om gradvis og pragmatisk at indfre en ny fremgangsmde . I 2004 vil dette system vre indfrt og integreret i hele beslutningsprocessen p grundlag af den rlige politiske strategi , som vi prsenterer i februar , og det efterflgende lovgivnings- og arbejdsprogram .
<P>

<P>
rede medlemmer
<P>
Dette arbejdsprogram skal tilfre vore politiske initiativer endnu mere kontinuitet og sammenhng gennem et stadigt tttere samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .

<P>
De drftelser , der er get forud , bekrfter vrdien af fllesskabsmetoden , som virkelig kan give systemet den operative kraft og det politiske perspektiv , som EU behver for at opfylde alle sine ambitise mlstninger .
<P>
Det europiske integrationsprojekt blev startet for nsten et halvt rhundrede siden , men i historisk perspektiv er det stadig purungt . Som i alle andre voksende organisationer kan hvert nyt r blive en milepl for det forenede Europa .
<P>
Dette gr vi os alle klart , men alligevel bliver 2003 noget srligt .
Jeg kan ikke tnke p det kommende r uden at se det som et afgrende vendepunkt i europisk historie .
<P>
Vi arbejder alle p , og vi gr os alle tanker om EU ' s fremtid . Det er yderst vigtigt at inddrage alle systemets muligheder for at kunne forst , hvilke elementer der virkelig vil blive ndret .
<P>
Afslutningsvis beder jeg indtrngende alle om at bruge dette som udgangspunkt for en harmonisk og ansvarlig problemlsning .
<P>
Tak .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne takke hr . Haarder for at vre til stede her .
Det er frste gang , Rdet faktisk har vret til stede ved forelggelsen af lovgivningsprogrammet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand for Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , kre kolleger , hr. kommissionsformand Prodi , De sagde til os , at vi indleder en ny procedure , som inden for rammerne af udarbejdelsen af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 gr det muligt at f en get koordinering mellem de tre institutioner .
Vi understreger betydningen af denne nye procedure .
For frste gang har Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen indledt en konstruktiv dialog med henblik p fastlggelse af et lovgivningsprogram .
Vi er srlig opmrksomme p dette samarbejde og i srdeleshed p en styrkelse af de kommende drftelser mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Selv om denne dialog dog fandt sted allerede sidste forr , har det alligevel vret vanskeligt at skelne denne specifikke opgave med lovgivningsarbejde fra de skaldte almindelige mder , som finder sted hele ret mellem Europa-Parlamentets udvalg og kommissrerne inden for deres respektive ansvarsomrder .
Fremover kunne man uden tvivl med fordel forberede og strukturere denne dialog isr med en forudgende fremlggelse fra hver enkelt kommissr af et overordnet program om de enkelte specifikke lovgivningsomrder .
Faktisk viser det sig , at det eneste dokument vedrrende de politiske strategier for 2003 , som Kommissionen fremlgger , er utilstrkkeligt , og denne situation kan vise sig at skabe problemer , for 2003 er et srlig afgrende r p grund af udvidelsen .
Hr. formand , jeg har dog bemrket Deres vilje til at fremlgge mnedlige beretninger for Europa-Parlamentet .
<P>
Nr dette er sagt , glder vi os meget over de tre politiske prioriteter , som Kommissionen har fastlagt , og vi nsker at fremstte flgende bemrkninger til dem :
<P>
Hvad angr det frste punkt , " Et udvidet Europa " , er vi frst og fremmest bekymret over den korrekte gennemfrelse af acquis communautaire i hele den udvidede Union .
Det er derfor bydende ndvendigt , at fllesskabsretten bliver tilgngelig i en kodificeret udgave p alle de nye medlemsstaters sprog .
Udvidelsens succes er ogs betinget af , at de miljmssige sprgsml og mlet for folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen bliver en del af de vrige politikker , samtidig med - De har selv lige nvnt det - at de menneskelige ressourcer tages i betragtning , og den er ligeledes betinget af , at der sker nytnkning .
Endelig skal gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen overvges , og det ser ud til , at det er ndvendigt at hjlpe de kommende medlemsstater med at indfre de relevante strukturer s hurtigt som muligt .
<P>
Vedrrende det andet punkt , " Stabilitet og sikkerhed " , s hviler terrortruslen ogs over Unionen .
Derfor glder vi os over de foreslede foranstaltninger til bekmpelse af denne plage .
Bekmpelsen er et af aspekterne i et endnu strre ml , nemlig at garantere Unionens sikkerhed .
Derfor glder vi os ligeledes over Kommissionens vilje til at fremme oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor ogs beskyttelsen af de individuelle rettigheder sikres . Og dette skal ske , hvad enten det drejer sig om beskyttelse af civile , fdevaresikkerhed , den industrielle sikkerhed , transportsikkerhed , energisikkerhed eller egnsplanlgning p en mde , der tager alle aspekterne inden for folkesundhed og milj i betragtning .
Vi mener mere specifikt vedrrende indfrelsen af en europisk anklagemyndighed , at det er bedst at vente p konventets konklusioner p dette omrde , inden der trffes nogen foranstaltninger .
At sikre stabiliteten og sikkerheden i Unionen er ogs at definere og ivrkstte et integreret system med kontrol af grnserne , og det er at trffe konkrete og koordinerede foranstaltninger i forbindelse med bekmpelsen af illegal indvandring .
Vi anmoder ligeledes om , at Kommissionen hurtigt stiller forslag om asyl- og indvandringspolitikken , s der kan skelnes klart mellem asylansgere , personer , der ansger om international beskyttelse og fremmedarbejdere .
Vores gruppe er i den forbindelse stadig meget bekymret over den manglende vilje , som vi har kunnet konstatere hos Rdet .
Det er ogs vigtigt , at der regelmssigt flges op p EU ' s og medlemslandenes foranstaltninger vedrrende Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Vedrrende det tredje punkt , " Bredygtig og solidarisk konomi " , ville det vre nskeligt - hvis vi vil undg , at den konomiske nedgang medfrer negative konsekvenser for beskftigelsen - hvis Kommissionen kunne stille forslag om et mere fleksibelt arbejdsmarked , hvilket er en ndvendig betingelse for , at mulighederne for beskftigelse kan ges .
Vi glder os over Kommissionens beslutsomhed i forbindelse med stabilitetspagten , men vi mener dog , at der er forskellige mangler .
Det er beklageligt , at der ikke er en eneste bemrkning om skattepakken i Kommissionens program , og der er ikke sket fremskridt inden for momsomrdet vedrrende princippet om oprindelsesland .
Og vi opfordrer i srlig grad Kommissionen til at g endnu lngere i overvejelserne om harmoniseringen af afgiftsgrundlaget p alle de steder , hvor det er ndvendigt for en god styring af det indre marked , samtidig med at der ikke foresls foranstaltninger , der udelukkende sigter mod at harmonisere afgifterne .
EU ' s skattepolitik br i alle tilflde sigte mod en nedsttelse af den generelle beskatning og mod en reduktion af de administrative udgifter .
Den konomiske udvikling sker ligeledes ved en styrkelse af infrastrukturerne , srligt inden for transportomrdet .
Og vi anmoder efter Domstolens dom af 5. november 2002 over otte medlemslande for indgelse af aftaler om bent luftrum med USA om , at Kommissionen hurtigst muligt fremstter en erklring om den fremtidige udarbejdelse af bilaterale aftaler inden for transportomrdet .
Vedrrende EU ' s udenrigspolitik opfordrer vi Kommissionen til at offentliggre en grnbog om de nye grnser i den udvidede Union , hvilket vil vre en grnbog , der vil blive fulgt af overvejelser om , hvilke forbindelser der skal skabes med de nye naboer og de forskellige parter .
Det er beklageligt , at der i Kommissionens lovgivningsprogram hverken henvises til oprettelsen af et Euromed-frihandelsomrde eller til oprettelsen af en parlamentarisk Euromed-samling .
I forbindelse med rammerne for drftelserne af situationen efter topmdet i Doha sprger vi Kommissionen , hvordan den hber at kunne integrere engagementet fra Europa med ikke lngere 15 , men med 25 medlemmer .
Endelig skal den transatlantiske dialog skrpes med henblik p en bredygtig og solidarisk udvikling , samtidig med at forpligtelserne fra Kyoto overholdes .
Vi er tilfredse med , at forslaget indeholder syv omrdestrategier , som angivet i det sjette miljhandlingsprogram , samt med forslag vedrrende den integrede politik om produkter og en ny strategi i forbindelse med kemiske stoffer .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , som afslutning vil jeg sige , at jeg mener , at det er vigtigt at indlede en reform af statutten for personalet , at ge OLAF ' s uafhngighed og via internettet at offentliggre kommissrernes og generaldirektrernes erklringer om konomiske interesser .
Hr. formand , jeg er overbevist om , at vi sledes kan undg en uventet stigning i bestemmelserne , alt for mange opstillinger af kriterier , og jeg afslutter med en get arbejdsmngde vedrende gennemfrelsen til sikring af en optimal fremtid for Unionens udvidelse .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , vi nrmer os det , som vi bad om i begyndelsen , og det er et rligt politisk program , som skal fremlgges for Parlamentet med deltagelse af Rdet , og jeg hber , at minister Haarders tilstedevrelse ikke er overfldig , og at han ogs kan deltage ved at svare p vores kommentarer p linje med synlighed , gennemsigtighed og demokratisk kontrol .
I den forbindelse , hr. formand vil jeg gerne henvise til en stning i programmet , som jeg mener er en fejl , beget af den " smrer " , som skrev det , som siger , at programmet frembringer Kommissionens bidrag til Rdets rlige arbejdsprogram .
Kan kommissionsformanden gre det klart for os , hvad betydningen af denne stning er ?
Da det , vi mener , er , at der ikke tages hensyn til Parlamentet , og Kommissionen reduceres til et sekretariat for Rdet , og vi er ikke enige i denne fremgangsmde .
<P>
Jeg vil fokusere p tre store prioriteter , som formanden talte om , og jeg vil overlade det til de andre medlemmer at tage sig af de sektorale forhold .
<P>
Hvad angr udvidelsen , talte vi om det i gr .
Inden for EU ' s acquis lgger vi stor vgt p at styrke den sociale dimension i kandidatlandene , men ikke inden for de omrder , hvor vi mener , Kommissionen br yde en strre indsats .
Og bortset fra at afholde samtaler , den afsluttende fase af forhandlingerne er stadigvk ikke blevet gennemfrt , er der bestemte sprgsml , som vi br huske p .
F.eks. er vi overraskede over , at der i Revisionsrettens beretning i r str , at der kun er blevet brugt 1 million euro i Sapar-frtiltrdelsesprogrammet , hvilket er 0,1 % .
Vi diskuterer altid mngder , men vi br se p , hvordan de bruges og investeres .
Vi br ikke kun debattere sprgsmlet med Kommissionen , men ogs med vores venner , og forhbentligt meget snart med naboerne i kandidatlandene .
<P>
For det andet , med hensyn til det konomiske sprgsml , hvilket er et meget afgrende sprgsml , kan vi konstatere , at nden fra Lissabon og Gteborg stadigvk er til stede i Kommissionen .
Men vi br erkende , at begivenheder i den seneste tid har gjort det klart , at vi ikke spiller en afgrende rolle i forbindelse med konomisk vkst , og frem for alt er der en bekymring for , at konomisk styring ikke styrkes , og vi bliver ndt til at se , hvad der sker i konventets arbejdsgruppe .
P lang sigt er en monetr union , som ikke er underbygget af en konomisk union og en politisk union , ikke levedygtig . Historien har lrt os , at vi i hj grad br tage hensyn til det , s vi kan bevge os fremad .
<P>
Til slut sprgsmlet om de konomiske og sociale prioriteter .
Som det var tilfldet med bredygtig udvikling , foreslr De i relation til rammedirektivet om tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse , som blev vedtaget i Barcelona , en grnbog .
Vi foretrkker et rammedirektiv .
<P>
Hvad angr stabilitet og sikkerhed , bortset fra prioriteringen af terrorisme , som jo er fuldstndig altomfattende , har det svenske formandskab foreslet en hensyntagen til Europas demografiske fremtid .
Det br sammenkdes med sprgsmlet om immigration .
Vi glder os over , og i den forbindelse henvender jeg mig srligt til medlemmerne af hjrefljen her i Parlamentet , at De forsvarer den rolle , lovlig immigration spiller i vores velfrdssamfund og i forbindelse med vores demografiske fremtid , men under alle omstndigheder , og her henvender jeg mig til Rdet , mener jeg , at det ville vre overordentligt gldeligt , hvis der var en mere aktiv holdning .
<P>
Hvad angr debatten om Europas grnser , har De talt som lgmnd om nd og sjl for alle europere .
Vores tidligere kollega fru Palacio , den spanske udenrigsminister , sagde , at Europa ikke er en kristen klub .
Jeg glder mig over den kommentar , som jeg mener er helt korrekt .
Under alle omstndigheder , ogs i forbindelse med konventet , er det vigtigt , at vi finder en opskrift p kvalificeret samarbejde .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere de dele , som ikke er med i programmet .
De politiske partiers status er ikke med som en prioritet .
Nu da Nice-traktaten er blevet godkendt , er det vigtigt , at der bliver gjort hurtige fremskridt inden for dette omrde for at underbygge et grundlggende element i europisk demokrati .
Kommissionen har allerede i forvejen stillet et overgangsforslag .
Dernst skal vi stemme om et forslag , med et stort flertal bag , som omhandler ytringsfriheden og mediekoncentration .
I den forbindelse vil vi hilse en mere dynamisk holdning fra Kommissionens side velkommen .
<P>
Endelig , og jeg vil slutte her , hr. formand , er der et sprgsml , som bekymrer os meget , nemlig aftalen i Rdet ( almindelige anliggender ) sidste mandag .
Vi har fundet ud af , efter hvad vi har fet fortalt , og efter at oplysninger er blevet lkket , at kommissionsformanden er interesseret i at finde en endelig dato for afslutningen p denne Kommissions mandat .
Jeg har altid troet , at De ville vre en Kommission , som ville vre gyldig fra valgdagen .
Under alle omstndigheder er det et forfatningssprgsml .
Vi er imod Rdet ( almindelige anliggender ) , uden at det er blevet debatteret med Parlamentet , og uden at De har prsenteret det , hvor De trffer en ensidig beslutning og tilbageholder adskillige forhold , som tydeligvis stder sammen med traktaterne .
Vi beder derfor om , og jeg henvender mig til Dem , hr. formand , s det kan gives videre til parlamentsformanden , at forslaget til en interinstitutionel aftale angende dette vigtige sprgsml rejses af formanden i Kbenhavn , og jeg vil gerne have en forklaring i dag fra kommissionsformanden og rdsformanden .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , ELDR-Gruppen har altid vret meget kritisk over for det rlige arbejdsprograms noget usammenhngende og arbitrre natur .
Vi har altid set efter to ting i dette program : for det frste en klar id om den politiske retning , der afspejles i de strategiske valg , som Kommissionen foretager , og for det andet en politisk debat mellem institutionerne selv .
Der er bestemt sket fremskridt p disse to omrder i r sammenlignet med tidligere r .
Vi vil gerne takke Kommissionen for at holde sig til formatet og tidsplanen for de nye ordninger og takke Dem for at vre til stede i s stort tal her i dag .
Men som hr . Prodi selv har sagt , er der stadig plads til forbedringer .
<P>
ELDR-Gruppen vil gerne rette sgelyset mod tre omrder , hvor vi fler , der br ske yderligere forbedringer .
Kommissionen aspirerer til at blive en slags EU-regering .
Gode regeringer trffer strategiske valg .
De faststter politiske prioriteringer .
Det betyder , at de forklarer , hvad de ikke vil gre , svel som hvad de vil gre .
Det , der bekymrer os , er , at de tre prioriteringer selv i det forbedrede dokument er s brede og bne , at de ikke udgr noget meningsfuldt politisk valg .
Det afspejles i bilagene .
Det bilag , der dkker aktioner , som foretages under de tre prioriteringer , andrager ca . 40 sider .
Endnu mere foruroligende er det , at det bilag , der dkker de sprgsml , som falder uden for prioriteringerne , lber op i 50 sider .
Med andre ord er der udsigt til , at de fleste af de initiativer , der tages p basis af dette program til nste r , faktisk vil falde uden for den politiske orientering , der er fastsat i det samlede program .
Det er simpelthen ikke den rette mde at g frem p .
Endnu en gang frer det til en slags tilfldig og usystematisk tilgang til lovgivningsinitiativet , og vi i vores gruppe vil gerne se langt flere valgmuligheder og en politisk orientering med hensyn til , hvad Kommissionen foreslr at gre fra det ene r til det andet .
<P>
Det andet punkt er mngden af de detaljer , som stilles til rdighed i forbindelse med hvert lovforslag .
Det er bestemt blevet bedre i sammenligning med tidligere r , men det var ikke svrt .
Det er stadig ikke tilstrkkeligt , og jeg vil gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p , at der i konventet er forslag fremme om at involvere de nationale parlamenter i debatten i fremtiden .
Dette bilag er nsten uforsteligt for medlemmerne af Parlamentet , s det er helt uforsteligt for medlemmerne af de nationale parlamenter .
Det m forklares i klar , sammenhngende og enkel prosa , s det er forsteligt for folk , der bor i den verden , som findes uden for institutionerne .
<P>
Endelig er vores tredje punkt vores strke sttte til den hensigt , Kommissionen har givet udtryk for om at anvende en vurdering af virkningerne p et antal pilotinitiativer .
Vi fler , at en sdan vurdering er helt uundvrlig , hvis vi skal forbedre kvaliteten af den europiske lovgivning , men vi vil gerne g et skridt videre i to vigtige henseender .
For det frste fler vi ikke , at Kommissionen i det lange lb kan dmme i egen sag om sine egne vurderinger af virkningen - og vurdere sine egne forslag .
Vi fler , at det br gres uafhngigt .
For det andet tjener det ikke noget forml at lade Kommissionen foretage sin vurdering af virkningerne , hvis Parlamentets og Rdets ndringsforslag s slipper helt for en sdan vurdering .
Derfor vil vi gerne se en interinstitutionel tilgang , der anvender vurdering af virkningerne p alle punkter i lovgivningsprocessen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , de tre politiske prioriteter i Deres program kan kun give anledning til glde i lyset af de udfordringer , som EU str over for .
Men jeg vil med det samme sige , at man kan konstatere , at de ultraliberale kriterier , der fortsat prger opbygningen af Europa , forhindrer , at man kan n p hjde med disse udfordringer .
<P>
Derfor foreslr Kommissionen at " engagere borgerne i det europiske projekt p ny " .
Sludder og vrvl !
Afstanden bliver reelt strre mellem den nuvrende opbygning af Europa og befolkningernes forventninger , der srlig kom til udtryk p Det Europiske Sociale Forum i Firenze . I Firenze samlede en stor demonstration mod krigen og for freden hundredtusinde mennesker .
Men Unionen fortstter med indfrelsen af en sikkerheds- og forsvarspolitik , der er baseret p den militre mulighed og alliancen med NATO i stedet for at bruge sine krfter til fordel for forebyggelse af konflikter .
I Firenze blev der ved mange mder , drftelser og demonstrationer talt til fordel for de offentlige tjenesteydelser , og for at vand , sundhed og uddannelse kan blive flles goder .
En opfordring til liberalisering af tjenester under WTO ' s beskyttelse inden for rammerne af GATT er allerede blevet underskrevet af 127 europiske og nationale parlamentsmedlemmer .
<P>
Kommissionen fortstter derimod i henhold til Det Europiske Rds mder i Barcelona og Lissabon og fremskynder processen med liberalisering og deregulering , hvilket vil fre til privatisering af energi- , transport- og postsektoren osv .
Den fastholder stabilitetspagten , der er et jerngreb for de offentlige udgifter , hvor det dog p hjeste niveau er blevet anerkendt , at den ikke var helt s urrlig som s .
<P>
Efter Firenze svarede de franske jernbanearbejdere igen i gaderne den 26. november .
I Firenze talte de unge til fordel for et solidarisk broderskabseuropa , der var bent for verden .
Kommissionen stter med sit program nye lse p fort Europa .
Denne effektive kontrol med grnserne er alts fuldstndig hbls , og vi fjerner Europa fra den solidaritet , som De talte om i gr morges , hr . Prodi .
<P>
De flles asyl- og indvandringspolitikker br ikke vre underlagt bekmpelsen af terrorisme , som forbinder alt , hvad der er anderledes , med en potentiel fare og kriminaliserer alle indvandrere eller ikke anser dem for andet end en konomisk ressource .
<P>
Vejen mod lige rettigheder burde tvrtimod fre til en solidarisk og sikker europisk Union .
Jeg forstr ved lige rettigheder konomiske , sociale og ogs politiske rettigheder . At give stemmeret til indbyggere af fremmed herkomst , som kommissr Vitorino udtrykte nske om i konventets arbejdsgruppe , allerede fra de kommende valg til Europa-Parlamentet i 2004 vil i den forbindelse vre et kraftigt signal om et Europa , der er bent for verden , og et gavmildt broderskabseuropa .
<P>
Ja , det haster med at fastlgge Europas fremtid , men jeg synes , det skal vre anderledes end Kommissionens opfattelse og forslag .
Skal man stille sig tilfreds med konventets afdmpede nsker for institutionerne og de besvrgende ord om den sociale dimension og stole fuldt og fast p konventet , som De sagde , hr .
Prodi ?
Det er ikke nok at krve , at borgerne engagerer sig , det er ogs ndvendigt at opfylde deres behov og forventninger og fuldt ud anerkende deres ret til beskftigelse , sundhed , bolig , uddannelse og kultur og i den forbindelse helt sikkert grundigt undersge og kaste sig over kernen i Maastricht-traktaten , som er et dogme for konkurrencen og det frie marked , drage stabilitetspagten i tvivl med hensyn til de nye kriterier , nemlig vkst , beskftigelse , uddannelse , samt revurdere Den Europiske Centralbanks opgaver .
Stoppet for liberaliseringer og dereguleringer skal offentliggres , og de offentlige tjenesteydelser skal anerkendes i traktaten og ikke blot anses for et indgreb i konkurrencen .
<P>
Endelig har De , hr . Prodi , talt om de store forventninger fra landene i Syd .
Jeg deler denne ambition om en ny rolle for EU i verden med forbyggelse af konflikter , for freden og for en reel sikkerhed .
EU br i de internationale forhandlinger , srlig inden for WTO , tage parti og gre tankerne om en reel udvikling af de fattigste lande til sine .
I den forbindelse vil det at holde sig til de svage forpligtelser fra mdet i Monterrey eller til HIPC-initiativet vre svagt , nr det drejer sig om at eftergive hele glden for alle landene i Syd .
<P>
Hvis Kommissionens mlstning er at deltage i lsningen af konflikten i Mellemsten , nsker jeg mere end ord , og der skal trffes politiske initiativer , srligt i forbindelse med hr . Pattens tilbagevendende standpunkter .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissionsformand Prodi mindede om tre vsentlige punkter i programmet , og jeg er i det store og hele enig i den overordnede indfaldsvinkel .
<P>
Som reprsentant for Gruppen De Grnne er jeg dog af den opfattelse , at det punkt , som vi skal fokusere p i vores vurdering af dette lovgivningsprogram , er dagsordenen for bredygtig udvikling , ikke bare i EU , men ogs uden for EU .
Desvrre str der ikke s meget om dette punkt i Deres program , kommissionsformand Prodi , og det er mske ogs beskrevet p en lidt retorisk mde .
Vi hber , at Kommissionens rapport om bredygtig udvikling , der skal udarbejdes i forbindelse med forrstopmdet , ikke kommer i sidste jeblik denne gang , og vi hber ligeledes , at det med hensyn til opflgningen p mdet i Johannesburg bliver muligt at offentliggre rsrapporten om partnerskabsaftaler om vand og energi i god tid . Der er som bekendt tale om de skaldte type 2-aftaler , der blev indget i Johannesburg .
<P>
I lovgivningsprogrammet henvises der til vigtigheden af , at topmdet i Cancn bliver en succes.Vi mener dog , at Europa-Parlamentet br inddrages i debatten om , hvad Kommissionen skal sige og gre i Cancn .
Vi nsker virkelig ikke , at vi endnu en gang kommer til at st i en yderst ubehagelig situation , sdan som det var tilfldet i Johannesburg , hvor vi stod over for en forhndsaftale mellem USA og Kommissionen - eller mske den ansvarlige kommissr , for dette mysterium er endnu ikke blevet opklaret - hvoraf det fremgik , at WTO-reglerne var vigtigere end de internationale miljaftaler .
Dette forsg blev delvist afvrget i Johannesburg , men vi er alvorligt bange for , at man vil forsge det samme i Cancn , uden at der finder nogen offentlig debat sted og i total modstrid med Kommissionens egen indsats for miljet .
<P>
Hvad den eksterne dimension af den bredygtige udvikling angr , vil jeg ogs gerne understrege , at selv om der efterhnden tages hjde for ndvendigheden af en konsekvens- og bredygtighedsvurdering i alle internationale aftaler - og det er en ny og positiv ting , som vi er meget glade for og tilfredse med - er denne forpligtelse svr at fre konkret ud i livet , ogs fordi der er en vis mangel p ressourcer , sdan som vi kan se af det desvrre unjagtige og sjuskede stykke arbejde , der blev udfrt i forbindelse med aftalen med Chile .
<P>
Hr. formand , vi venter spndt p Kommissionens grnbog om tjenesteydelser af almen interesse , og vi hber virkelig , at der ogs bliver mulighed for at drfte den her i Parlamentet , hr . Barn Crespo .
Vi hber ligeledes , at det bliver muligt at udarbejde et direktiv om dette emne , ogs fordi vi - som jeg sagde fr - frygter en vis inkonsekvens mellem det , som Kommissionen gr og siger i EU , og det , som den siger i de internationale forhandlinger , ikke mindst inden for rammerne af det efterhnden meget magtfulde WTO .
<P>
Her i det internationale bjergr sprger vi desuden os selv - eftersom vi ved , at De er strkt interesseret i bjergene , kommissionsformand Prodi - hvilke foranstaltninger Kommissionen agter at trffe for konkret at gennemfre Alpekonventionen og navnlig dens transportprotokol .
<P>
Et andet miljsprgsml , som det efter vores mening er ndvendigt at minde om , og som desvrre er forsvundet fra programmet , er pvc-sprgsmlet . Det er et materiale , hvis store farlighed understreges i hele fem flerrige undersgelser fra Kommissionen .
Vi havde ventet , at der kom en meddelelse inden i sommers , men efter at kommissr Liikanen havde givet udtryk for sin holdning , blev det hele tilsyneladende sat i st .
Grunden til , at jeg kommer med dette eksempel - som tilsyneladende er en biting - er , at selv om vi p en positiv mde forhandler for at forbedre lovgivningsplanlgningen , skal det ogs understreges , at det er ret nytteslst at fre en dialog , hvis vi ikke ved , hvad der siden hen sker med de vigtige forslag til retsakter , som Parlamentet gr strkt ind for , som er p programmet i flere r , og som herefter pludselig forsvinder .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med at give udtryk for vores strke bekymring over den indflydelse , som industrilobbyerne har p Kommissionens beslutning , nr det glder valget af det lovgivningsmssige eller ligefrem lovgivningslignende instrument , og jeg vil ogs gerne minde om , at der er tale om et meget specifikt sprgsml i den interinstitutionelle aftale , som vi og de andre parlamentsmedlemmer forsger at indg inden Det Europiske Rd i Kbenhavn .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone (UEN).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , frst vil jeg gerne undskylde over for kommissionsformand Prodi , at jeg improviserer dette indlg , der vil best af nogle tilbageblik p emner , som jeg har lst eller hrt om .
<P>
Man kan selvflgelig ikke forvente af Kommissionen , at den ud over de linjer , der er ridset op i programmet for 2003 , gr det hele med det samme og helst i lbet af et r , men det er rimeligt , at der - sdan som det er tilfldet - angives nogle retningslinjer , som man i det mindste overordnet set godt kan erklre sig enig i .
<P>
Jeg lyttede til Deres tale , kommissionsformand Prodi , og jeg var meget glad for de ting , som De med Deres sdvanlige entusiasme gerne ville understrege , ikke mindst nr det glder de sociale aspekter , som det ikke er nogen skade til at nvne i forbindelse med sikkerhed , solidaritet og interventioner , der mske ogs kunne omfatte en omskoling , f.eks. p arbejdsmarkedet .
<P>
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen og EU-institutionerne generelt til at gre sig nogle enten formelle eller uformelle overvejelser om politikker , der efter min mening er af afgrende vigtighed for EU ' s fremtid og navnlig for fremtiden i det udvidede EU , der virkelig fr et flles grundlag .
<P>
I gr havde vi nogle lange formelle og uformelle drftelser med mange kandidater til en fast plads i EU , om jeg s m sige , og vi gav sammen udtryk for nsket om at g i retning af et EU , som reelt er samlet , og som helst ogs er politisk samlet .
Men hvis EU skal vre samlet og konsekvent p det politiske omrde , skal det uden hykleri tage nogle meget vigtige sprgsml op .
<P>
Hr. formand , vi br efter min opfattelse gre os nogle meget mere indgende overvejelser om indvandringssprgsmlet .
At tale om lovlig indvandring er ikke ensbetydende med , at emnet er udtmt , og det er det heller ikke , nr man taler om integration .
Jeg gr mig ofte nogle tanker omkring indvandrernes integration - men har endnu ikke fundet nogen lsning - og jeg sprger undertiden mig selv , om integrationen ikke er en ny form for overgreb mod kulturer , som er anderledes , og som br respekteres fuldt ud .
<P>
For lidt siden var der et af parlamentsmedlemmerne , som mindede om emnet for en interessant debat , der fandt sted bde i Firenze og i min hjemby , Lecce , som er en by , hvor vi ikke behver at frygte de anderledestnkendes tilstedevrelse eller en konfrontation med dem .
Ogs i dette tilflde skal vi f det bedste ud af en debat om globaliseringen , de nye reelle former for fattigdom samt verdens nordlige , sydlige , stlige og vestlige dele .
Og jeg vil gerne sl fast , at vi i endnu hjere grad skal tnke over det overgreb , som vi p en vis mde foretager mod de befolkninger , der indvandrer eller udvandrer , og som formodentlig nsker at vende tilbage til deres hjemland og f deres identitet og kulturelle tilhrsforhold tilbage , men som bestemt ikke nsker at vende tilbage til fattige konomiske forhold .
Hvis vi skal gribe ind p det konomiske omrde , skal vi absolut ikke gre det ved at undertrykke andre kulturer .
<P>
I den forbindelse vil jeg sledes gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p indvandrings- og beskftigelsessprgsmlene , s man undgr , at beskftigelsen bliver et element , som ikke virker samlende , men derimod skaber nye konflikter mellem medlemsstaternes indvandrere og dem , der er ndt til at blive omskolet .
Tnk blot p krisen i vores lands industri , kommissionsformand Prodi , og dermed p ndvendigheden af at omskole arbejdskraften ved hjlp af nogle omfattende og virkeligt kraftige uddannelsesindgreb .
Ogs uddannelse er en kulturelt aspekt , som vi skal lgge vgt p , hvis det er rigtigt , at EU nsker en fortsat vkst , sdan som man giver udtryk for .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af den nederlandske delegation i EDD-Gruppen .
Kommissionens tre vigtigste prioriteter er et logisk valg for arbejdsprogrammet for 2003 .
Forberedelsen af udvidelsen er en topprioritet , som Kommissionen med rette betragter som en velse i at forvalte mangfoldigheden af kulturer , administrative traditioner og konomiske strukturer .
Ogs stabilitet og sikkerhed som anden prioritet sttter jeg helhjertet .
Bekmpelse af terrorisme , forvaltning af de nye ydre grnser og forhindring af illegal indvandring er meget vigtig for den nuvrende og den udvidede Union .
<P>
Nu vil jeg imidlertid komme nrmere ind p den tredje prioritet , nemlig bredygtig udvikling .
Selv om jeg naturligvis er glad for , at bredygtig udvikling stadig er en prioritet for Kommissionen , er dermed ikke alt sagt .
Det loves hjtideligt , at der vil blive lagt srlig vgt p flgerne af ny lovgivning for miljet .
I bilag 2 ser jeg imidlertid , at der frst og fremmest lgges vgt p gennemfrelsen af det indre marked .
Jeg er naturligvis spndt p meddelelsen om optagelsen af miljet i EU-lovgivningen .
Ligeledes er jeg bekymret over dette dokuments status .
Der er stor risiko for , at det igen bliver et diskussionsdokument , som munder ud i flotte ord og hensigter , men ikke kommer til at betyde noget konkret i lovgivningen .
I hvert fald p energi- og transportomrdet er der netop mange muligheder for forbedringer .
Jeg ser for vrigt ikke mange initiativer inden for miljlovgivning .
Mske er dette ikke uklogt i betragtning af problemerne med gennemfrelsen og hndhvelsen af den nuvrende miljlovgivning .
Desuden kunne det vre , at det ikke lngere vil lykkes os i de kommende r at udvikle mere vidtgende lovgivning i en Union med 25 lande .
<P>
Jeg har ofte kraftigt opfordret til et forslag om revision af direktivet om batterier .
Jeg ved , at der i revis er arbejdet p denne revision , men at det er umuligt at opn enighed internt .
Det er p hje tid , at forslaget om revision sendes til Parlamentet og Rdet .
Jeg vil gerne holde Dem fast ved Deres lfte fra marts 2003 .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Kommissionens arbejdsprogram for 2003 bliver prsenteret p en bedre mde end hidtil .
Faktisk er det helt klart centreret om de store prioriteter , og det er meget positivt .
Der er dog alligevel stor tvetydighed vedrrende formen .
Vi fr fortalt , at dette program vil bidrage til Rdets handlingsprogram for 2003 , som skal vedtages i december , hvilket er om ikke ret lang tid .
Men hvad er den njagtige status for dette bidrag fra Kommissionen ?
Br Rdet tage det , som det er , eller har det ret til at ndre det og tilfje nye prioriteter ?
Kun denne anden mulighed er mulig i institutionernes hierarki .
Vi tvivler helt sikkert ikke p , at dialogen mellem de tre institutioner i praksis vil gre det muligt at overvinde denne vanskelighed .
Den udgr dog ikke desto mindre et vsentligt principielt problem .
<P>
I bund og grund sttes forberedelsen af udvidelsen som frste prioritet i Kommissionens program .
Man kan ikke blive andet end imponeret , nr man lser , hvilke foranstaltninger der skal trffes p dette omrde og deres forskellighed , der viser omfanget af det acquis communautaire , som kandidatlandene skal indfre .
Efter at have lyttet til reprsentanterne fra disse lande i gr og efter at have set deres reaktioner oplever vi helt klart , at disse lande har lyst til at tiltrde Unionen .
De har lyst til at integrere sig i den europiske familie , og de er klar til at gre meget for det .
Lad os imidlertid undg at udmatte dem med overdreven lovgivning og autoritet .
Lad os nogle gange lade dem gre tingene i deres egen rytme ved i videre udstrkning at benytte den variable geometri .
<P>
En anden prioritet i dette program er " Stabilitet og sikkerhed " , og det indeholder isr foranstaltninger vedrrende indvandring .
Jeg m efter flere gange at have lst listen over centrale initiativer sige til Dem , at jeg godt nok har fundet det , som vedrrer integration af de legale indvandrere , men jeg leder stadig efter det initiativ , som br dreje sig om tilbagevendelsen af illegale indvandrere .
Hvis det findes , s har det gemt sig godt .
Dette viser ganske enkelt , at Kommissionen endnu har lang vej , inden der kan trffes en lsning p dette uoverskuelige problem , som findes i dag .
<P>
Derimod og som afslutning glder vi os mere over afsnittet med titlen " Forbindelser til det udvidede EU ' s naboer " , som kommissionsformand Prodi for vrigt insisterede p for et jeblik siden .
Disse forbindelser br reelt revurderes , og i den forbindelse kan Euro-Middelhavspartnerskabet fre til oprettelsen af et nyt fllesskab , som naturligt er forskelligt fra det nuvrende .
Tyrkiet finder naturligt sin plads i dette snarere end i selve EU .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Hr . Prodi m tage tidligere af sted til Bruxelles p grund af vejret .
Derfor vil vi hre hr . Prodis reaktion p indlggene nu .
Jeg forstr , at fru de Palacio vil stille sprgsmlene under catch the eye-proceduren .
<SPEAKER ID=27 NAME="Prodi">
Hr. formand , det er ikke s meget et tidssprgsml , men snarere , fordi jeg har et mde med hr . Erdogan i Bruxelles , hvilket efter min mening er hensigtsmssigt ved denne lejlighed , eftersom vinderen af valget i Tyrkiet er p besg i Bruxelles .
Jeg skal mdes med ham her i eftermiddag , og det er vigtigt , for jeg tror , at det er ndvendigt med en klar og direkte dialog om disse sprgsml .
Det er nemlig de vsentligste og de mest omfattende sprgsml , som vi str over for , og derfor tror jeg , at det er ndvendigt at uddybe dem , hvilket jeg netop vil gre i Bruxelles her i eftermiddag .
<P>
Jeg vil dog starte med at svare p den frste kritik og herefter overlade det til mine kolleger i Kommissionen at komme med en uddybende og detaljeret forklaring .
Nogle emner er nemlig af afgrende vigtighed for vores indsats i fremtiden .
<P>
Fru Grossette talte om indsatsen i Middelhavsomrdet .
Jeg er helt enig .
Jeg har selv ved flere lejligheder vret pinligt berrt over den holdning , som er flles for alle Middelhavslandenes ledere , og hvor man direkte beskylder Kommissionen for at have foretrukket de steuropiske lande frem for dem .
Mit svar var enkelt , nemlig at den historiske ndvendighed fik os til at g i denne retning , men for det frste har vi til hensigt at styrke Barcelona-politikken , hvis udarbejdelse der stadig er betydelige problemer med , og for det andet nsker vi at gennemfre den politik , som jeg kort fortalte Dem om lige fr - nemlig en kreds af venner og et fllesskab , der omfatter alt undtagen institutionerne - og som jeg hber - og det er det , jeg gerne vil frem til - at det grske formandskab og det italienske formandskab til nste r vil bidrage til at puste nyt liv i , netop fordi vi har to p hinanden flgende formandskaber fra Middelhavsomrdet .
Jeg har allerede talt med grkerne om disse sprgsml og om Kommissionens nske om at udfre disse opgaver , og jeg vil gre det samme med italienerne senere , da det efter min mening er yderst vigtigt .
Jeg vil desuden gerne bede Dem om , at De allerede nu begynder at styrke vores flles indsats i Middelhavsomrdet .
<P>
Men tilbage til vores arbejdsmetode . Det er et klassisk sprgsml , som hrer med til det interinstitutionelle samarbejde .
Det er et meget omfattende sprgsml af stor politisk betydning , hvor vi dog skal trffe en hel rkke praktiske beslutninger , eftersom vi ikke bare m komme med principerklringer .
Middelhavspolitikken indebrer nogle valg og beslutninger , som fr indflydelse p budgettet og p hele vores mde at arbejde p .
Derfor br den interinstitutionelle planlgning s afgjort vre det vigtigste , nr det glder dette sprgsml .
<P>
Fru Grossette foreslog ligeledes , at hver kommissr skal aflgge planlgningsrapporter til Parlamentets udvalg .
Det har jeg ikke noget imod , og det kan endda vre nyttigt , for der er tale om en ny proces , som vi skal forbedre .
Vi vil tage forslaget op til overvejelse , og jeg tror ogs , at vi er enige i formlet med det .
Jeg nsker blot at undg risikoen for splittelse .
P nogle tidspunkter er vi - med forbehold for de nvnte uddybninger - ndt til at sammenfatte tingene , nemlig i programforslaget ved processens begyndelse og i den endelige beslutning ved processens slutning .
Jeg ville gerne have , at man bevarede disse to aspekter her .
Debatten fr selvflgelig ogs sine tekniske aspekter og specifikke aspekter - det er vi villige til - men start- og slutaspektet glder for os alle sammen og ikke kun for nogle .
<P>
Hr . Barn Crespo , frst vil jeg gerne understrege , at forslaget om Kommissionens program generelt bliver til som flge af forbindelserne mellem Kommissionen og Parlamentet , der er en meget fintflende mekanisme .
Jeg vil gerne prcisere , at Kommissionens program for 2003 vedrrer nye initiativer , og at den altovervejende del af Rdets program er forslag , som Kommissionen har stillet , men som ikke er blevet vedtaget .
Derfor er det forbindelserne til Rdet , det drejer sig om her , for vi har efterhnden en pukkel af sprgsml , hvor Parlamentet allerede har gjort sit arbejde .
Kommissionen er selvflgelig helt enig med Europa-Parlamentet i , at Rdet skal inddrage Parlamentet i hele sit program , og her har vi konsekvent stttet Parlamentet .
Kommissionen skal desuden meddele Rdet sine politiske prioriteter , hvilket det allerede gjorde p Rdet ( almindelige anliggender ) den 18. november .
Ud fra dette synspunkt burde vi ogs f en solid forbindelse til det grske formandskab .
<P>
Med hensyn til hr . Barn Crespos sprgsml om de politiske partiers statut kan jeg sige , at vi stiller et nyt forslag , lige s snart den trder i kraft .
Vi er s afgjort enige i , at den er vigtig , og vi venter bare p en lejlighed til at stille et forslag , som vi alle sammen skal drfte .
<P>
Hvad sprgsmlet om de interinstitutionelle aftaler for 2004 angr , er det , som hr . Barn Crespo sagde , meget vigtigt , og jeg er helt enig .
Kommissionen har konstant henledt formandskabets opmrksomhed p , at det er ndvendigt at finde lsninger , som gr det muligt for institutionerne at fungere ordentligt .
En aftale med Parlamentet er naturligvis ndvendig .
Da dette lovgivningsproblem opstod , gjorde Kommissionen straks opmrksom p , at der er behov for at koordinere Parlamentets og Kommissionens tidsfrister .
Vi understregede med det samme , at et nyt Parlament skal starte p samme tid som en ny Kommission .
Disse beslutninger er efter min mening yderst hensigtsmssige , men der er ikke s meget tid til rdighed , eftersom der skal findes en lsning inden mdet i Kbenhavn .
Jeg tror , at vi skal drfte dette forslag p det nste interinstitutionelle mde , der bliver afholdt sidst i november eller i starten af december , s vi netop kan forsge at indg en aftale fr mdet i Kbenhavn .
Jeg vil gerne understrege dette aspekts store vigtighed , for vi m ikke st med et nyt Parlament , en Kommission , som varer tre mneder , og som bliver efterfulgt af en ny Kommission , samt en ndring af alle organerne og de heraf flgende aspekter , der absolut ikke fungerer .
Det lgger vi meget stor vgt p .
<P>
Jeg deler fuldt ud fru Frassonis bekymringer med hensyn til den bredygtige udvikling , som kommissr Wallstrm vil tale om senere , mens kommissr Nielson vil tale om Johannesburg og nstformanden , fru de Palacio , om transportsektoren .
Jeg vil blot understrege , at vi i Johannesburg stod meget strkt fast p vores holdning , og at det ogs var en meget ubekvem holdning .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at den tredje verdens lande og i dette tilflde navnlig de afrikanske lande - det er faktisk Afrika , som er det store problem - har en tendens til at skelne mindre og mindre mellem Europa , USA og de andre lande .
Det er noget , som br vkke bekymring hos os alle sammen .
Selv om vi virkelig har udfrt et meget ansvarligt stykke arbejde i de senere r - tnk blot p Kyoto , Alt undtagen vben-initiativet , de strke beslutninger om at bne vores markeder unilateralt , om Kyoto-protokollen og om mange aspekter af udviklingssttten , f.eks. i Monterrey , hvor vi opnede et minimum med hensyn til udlandssttte , selv om det virkelig var et absolut minimum - m vi ikke undre os over , at den tredje verdens reaktion er at skre alle over n kam .
Det er noget , der bekymrer os meget , og som krver nogle meget indgende overvejelser fra vores side .
Det er denne holdning , vi skal have p dette omrde .
<P>
En anden bekymring , som fru Boudjenah gav udtryk for , er fortolkningen af sprgsmlene om fred og udvikling som et generelt og helt overordnet sprgsml .
Jeg vil gerne gentage , at jeg er enig i dette .
Nr det glder sprgsml som verdens pluralisme og multilateralisme , skal vi i endnu hjere grad spille en absolut lederrolle , for der er ingen andre , som kan behandle disse sprgsml , og vi ved , hvor vrdifulde de er i dette jeblik .
<P>
Lige s rligt skal vi sige , at disse sprgsml kun kan behandles p en trovrdig mde , hvis man ogs gr en konomisk indsats , hvilket er meget svrt at gre nu .
Derfor mener jeg , at vi virkelig br starte en indgende politisk debat i den forbindelse , for det er klart , at hvis vi ikke bruger tilstrkkelige ressourcer , vil disse lande snarere betragte os som moralister end som personer , der er i stand til at ndre verdenssituationen .
Jeg vil gerne understrege , at vi har gjort en stor indsats , og at vi har spillet en forbilledlig rolle .
Det skal vi blive ved med , med det er ndvendigt med et kvalitetslft og med flere ressourcer .
<P>
I den henseende vil jeg gerne sige noget om sidste del af fru Poli Bortones indlg , nemlig indvandringssprgsmlet .
Det er rigtigt , at vi ikke kun skal tale om illegal indvandring , og at integrationssprgsmlet skal tages op til debat , men frst skal vi lse det store sprgsml om integration eller manglen p samme .
Jeg m dog sige , at de fleste indvandrere , som rejser til Europa , hele tiden bliver mere stabile og mere interesserede i at blive integreret i de europiske lande , uanset hvor de kommer fra . I nogle tilflde er denne integration let , og i andre tilflde er den lidt svrere .
Men jeg er overbevist om , at nr det glder samhrigheden i vores samfund fremover , er det af afgrende vigtighed , at der gres en meget stor indsats for at fremme denne integration .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at det er et sprgsml , der har meget forskellig karakter alt efter oprindelseslandet og modtagelseslandet , men vi m ikke lbe den risiko , at vores samfund bliver opdelt .
<P>
Det har vret en meget lrerig personlig erfaring for mig at besge forskellige italienske indvandrersamfund i Tyskland og Belgien i renes lb .
Hver gang jeg s en fuldstndig integration , forstod jeg , at det var den eneste metode til at gre dem lykkelige og stte dem p lige fod med deres medborgere .
En fuldstndig integration er efter min opfattelse en vigtig mlstning for et bent samfund , og det skal ske med fuld respekt for alle kulturer og deres srprg , s vi fr samfund uden konflikter og spndinger .
Det gr det naturligvis ndvendigt , at vi frer en meget mere kompleks og systematisk indvandringspolitik end den , vi har frt hidtil .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til catch the eye-proceduren .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som jeg har den re at vre formand for , glder sig over Kommissionens initiativ til at prsentere en mere fast og integreret politisk planlgningsprocedure .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder havde lejlighed til at gennemfre en konstruktiv samtale med to kommissrer , fru Diamantopoulou og hr .
Vitorino . Vi havde en meget vrdifuld samtale , hvor vi var enige om meget p adskillige omrder .
I lyset af denne positive oplevelse var jeg overrasket , og det undrede mig , at jeg ikke kunne finde et eneste ord om ligestilling i Kommissionens program for 2003 .
Fru Diamantopoulou forsikrede os p et mde med vores udvalg i begyndelsen af oktober , at ligestillingspolitikken var en prioritet for Kommissionen , og vi har ikke hrt noget , der kunne f os til at tro det modsatte .
Som De ved , har Udvalget om Kvinders Rettigheder det srlige privilegium at blive inviteret til et mde af en dags varighed med kommissionsformanden hr . Prodi og 10 kommissrer for at diskutere specifikke emner inden for ligestilling .
<P>
2003 er et vigtigt r for Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Hovedopgaven er Konventet om Europas fremtid , og vi har brugt masser af tid og krfter p at sikre , at den nye traktat fremmer ligestilling .
For det andet skal EU ' s acquis om kvinder ikke kun vedtages af kandidatlandene , men det skal ogs finde anvendelse i disse lande .
For det tredje er der sprgsmlet om integration af knsaspektet , og selvflgelig er der stadigvk meget , vi skal gre , for at f styr p vores egne forhold .
Under alle omstndigheder glder jeg mig over initiativet om at stte Kommissionens rlige evalueringsrapport om ligestilling p dagsordenen for forrets topmde i forbindelse med det grske formandskab .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er at sikre , at der er balance i fordelingen af mnd og kvinder ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Europa-Parlamentet og Kommissionen br stte en standard for de andre institutioner .
Endelig er jeg bekymret og foruroliget over , at forslaget til et nyt direktiv om at bekmpe knsdiskriminering p baggrund af artikel 13 i traktaten bliver ved med at blive udsat .
Er der noget nyt p dette omrde ?
<SPEAKER ID=30 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , mine damer og herrer , lige muligheder for kvinder har en konstant og permanent prioritet inden for Fllesskabet .
Jeg ved ikke , om formanden for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder er af den opfattelse , at de ikke fr den forndne opmrksomhed i dokumenterne .
Det er muligt , men jeg vil gerne sige , at de er med som en selvflge , da det er vores pligt , og det er det , som vi nsker .
<P>
Hvad angr jeres tanker vedrrende sprgsmlet om matematisk ligestilling med hensyn til sprgsmlet om kvinders deltagelse i de forskellige organer , vil jeg gerne gre det klart , at det ikke er en del af vores program .
I den forbindelse vil jeg gerne minde formanden , som i vrigt er grsk , om det bermte sagn om Procrustes .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissr Bolkestein , fordi han har skabt de rigtige rammebetingelser for Basel II for fremtiden .
Samtidig vil jeg imidlertid gerne sprge kommissr Liikanen og kommissr Busquin , hvad de gr p deres omrder for at sikre , at Basel II kan gennemfres uden ulemper for samfundskonomien .
Basel II handler jo om firmaers kreditvrdighed , sm og mellemstore virksomheder og om den ndvendige sikkerhed og gennemsigtighed i denne forbindelse .
Hvis vi ikke trffer rettidige foranstaltninger her , tror jeg , vi vil f et kmpeproblem med stadig flere konkurser og stor arbejdslshed .
<P>
Det andet sprgmsl vil jeg gerne stille til kommissr Lamy , for kommissionsformand Prodi talte om , at vi vil arbejde for en politisk demokratisering af WTO .
I hvilket omfang er det egentlig en del af Kommissionens arbejdsprogram at fremme den parlamentariske forsamling ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Da rigtig mange har bedt om ordet , vil vi for at fremskynde tingene give ordet til Kommissionen til allersidst snarere end efter hvert indlg .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , i 2003 vil Kommissionens arbejdsprogram og EU ' s politiske arbejde vre strkt betinget af det globale konomiske milj .
Der er i jeblikket intet , der giver anledning til optimisme .
I henhold til Kommissionen fortstter indikatorerne med at tendere mod en vis stigning i vksten indtil slutningen af 2002 .
Denne stigning kommer dog ikke over 1 % , hvilket betyder , at en vkstrate i nrheden af 3 % i 2003 dog synes helt uden for rkkevidde .
<P>
Risikoen for krak p finansmarkederne , terrorens betydning og truslen om krig har efterladt dybe spor i verdenskonomien .
I denne situation kan man have en dogmatisk holdning og messe " stabilitet , stabilitet " p alle omrder .
Man kan ogs sigte mod en mere pragmatisk konomisk politik ved at give vksten en hndsrkning .
Det gr den amerikanske regering , som i lbet af et r har tilfrt mere end 100 milliarder dollars til det konomiske kredslb .
Det gr Federal Reserve ved deres rentesnkningspolitik .
<P>
For os socialister er stabilitet vigtig .
Vi br forsvare os mod offentlig gld og vre for en budgetmssig balance .
Hjrefljen angriber i denne forbindelse den tyske regering . Den lader som om , den har glemt , at hjrefljsregeringerne i Portugal , Italien og srlig i Frankrig fjerner sig lngere og lngere vk fra stabilitetspolitikken .
Men eftersom besvrgelser aldrig har givet resultater i politik , hylder socialisterne en proaktiv politik til fordel for vksten og beskftigelsen .
Tiden er inde til at relancere det transeuropiske netvrk , at bruge alle de bevillinger , der er til rdighed til fremme for produktive investeringer , forskning og videnkonomi .
Det er fuldstndig skandalst , at man kan konstatere , at Kommissionen ikke har vret i stand til i 2001 at bruge alle de bevillinger , den har fet til rdighed .
Mens EU ' s budget kun svarer til 1 % af Fllesskabets BNP , er 16 % af disse magre bevillinger ikke blevet anvendt , eller er - sagt p en anden mde - blevet sparet .
<P>
Hr. formand , jeg slutter af med at sige , at EU p topmdet i Lissabon satte en ambitis strategi for sig selv . Lad os give os midlerne til at opfylde denne ambition .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , Kommission , Rd , p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg ansl en noget negativ tone i forbindelse med Kommissionens arbejdsprogram og forslag til lovgivningsmssige beslutninger .
Vi m konstatere , at p baggrund af Lissabon-processen , p baggrund af et tiltagende krav om arbejdsdeltagelse , p baggrund af anmodninger om fleksibilitet p arbejdsmarkedet og p baggrund af arbejdstageres mobilitet i Europa er programmet , isr Kommissionens lovgivningsprogram , efter vores opfattelse ikke ambitist , og vi synes , det er rgerligt .
<P>
2003 risikerer at blive et spildt r i den henseende , i hvert fald hvis vi ser p lovgivningen .
Der er kun tre forslag , som gr i den rigtige retning .
De har at gre med ligebehandling , hvilket allerede er nvnt , med de normale retningslinjer for beskftigelse og med den sociale sikring 140871 .
Men det er ikke nye forslag til lovgivningsmssige beslutninger , det er ndringer .
Desuden konstaterer vi , at der p en rkke omrder opstr forsinkelse , eller at der endda er en udeladelse , hvilket er tilfldet med det europiske samarbejdsudvalg , som ikke er p dagsordenen i det kommende r eller mske frst i slutningen af ret .
Der er ogs manglende initiativ p omrderne forldreorlov , beskyttelse af kvindelige arbejdstagere , handicappede og atypisk arbejde , og sdan kan jeg fortstte .
<P>
Vi m som udvalg konstatere , at programmet p lovgivningssiden egentlig ikke er tilfredsstillende , nr det drejer sig om de krav , som stilles af samfundet , og som ogs stttes af samfundet .
Vi har allerede talt om det i nogen tid i vores udvalg og med vores kommissr .
Vi tror endvidere , at problemet ikke kun ligger hos kommissren , men frem for alt ogs hos Kommissionen som sdan og hos Rdet .
Vi anmoder derfor navnlig Rdet om at gre noget ved det ved den kommende midtvejsrevision af den sociale dagsorden .
<P>
Det m vi forberede med Kommissionen , og jeg hber , at vi s kan gre fremskridt .
I jeblikket er der virkelig ikke nogen chance for det , og vi er til en vis grad skuffede .
Vi hber det dog , og derfor anmoder vi ogs om , at disse skridt tages .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Lnge leve hr . Martin , lnge leve alle kommissrerne , lnge leve alle os fra Europa-Parlamentet og lnge leve rdsformanden , selv om jeg ved , at Rdet og de 15 regeringsledere er meget bekymrede over , at de europiske borgere lever lngere .
Jeg lste i flere aviser her til morgen , at man har fundet en pille , som mske kan forlnge vores levetid til 150 r .
<P>
Da jeg var p vej hen til Parlamentet , huskede jeg , hvad jeg skulle bede Kommissionen om .
Nr det glder pensionerne - som Kommissionen med rette beskftigede sig med sidste r , og her m jeg sige , at den ansvarlige kommissr , Anna Diamantopoulou , var srlig entusiastisk og lydhr - begynder man nu at beskftige sig med dem i Europa , selv om det er et omrde , der hrer under medlemsstaternes kompetence . Der er dog mange regeringer - ikke mindst den regering , som ogs regerer over mig , Carlo Fatuzzo - der udtrykker sig p en sdan mde , at det i borgernes jne ser ud , som om det er EU , der vil skre ned p deres pensioner , stte deres pensionsbelb ned og tvinge dem til at spnde livremmen ind .
Men det skal vre medlemsstaternes regeringer , som trffer disse beslutninger , og hvis de bliver ndt til at stte pensionsbelbene ned , skal de sige det bent og rligt til borgerne .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge Dem , fru nstformand i Kommissionen , hvad Kommissionen har til hensigt at gre for at fortlle de europiske borgere , at kommissr Diamantopoulou ikke er en fe eller en troldkvinde , der srger for alle borgernes velfrd , men snarere en bussemand , som gr , hvad medlemsstaternes regeringer beslutter .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci (ELDR).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , jeg vil hovedsagelig komme ind p kapitel 1 i Kommissionens meddelelse .
Som udgangspunkt kan jeg konstatere , at de vigtige mlstninger , der blev angivet ved dens embedsperiodes begyndelse , nemlig udvidelsen og reformerne , nu er net , men i embedsperiodens sidste del m Kommissionen efter min mening ikke njes med at forvalte og gennemfre det , man har opnet .
Jeg tror , at de passager , hvor der str " definition af det fremtidige Europa " og " forbindelser til det udvidede EU ' s naboer " , er nglen til at forst det hensigtsmssige i , at vi allerede nu skaber grundlaget for EU ' s kommende politiske perspektiver .
<P>
Nr Bulgarien og Rumnien forhbentlig er blevet optaget i 2007 , skal vi beslutsomt kigge i tre retninger , nemlig mod steuropa , de vestlige Balkanlande og Middelhavsomrdet .
Jeg stter pris p den benhed , der ligger i udtrykket " samtidig bner stabiliserings- og associeringsprocessen udsigt til medlemskab .
" Jeg er sledes enig i det , som kommissionsformand Prodi sagde , nemlig at der skal vre en kreds af lande - fra Rusland til Marokko - som vi har venskabelige forbindelser til , men vi skal ikke afskre dem fra muligheden for at blive optaget i EU p samme betingelser som de andre lande , der allerede er kommet med .
<P>
Det giver med tiden nogle perspektiver , som ogs fr vores projekt til at strkke sig ud over kontinentets geografiske grnser .
Nr vi nu skal til at foretage den mest omfattende og mske ogs den vigtigste udvidelse af EU , skal vi vre bevidste om dette perspektiv .
Lige s snart Rusland kommer med i EU - uanset hvor lang tid der gr - kan vi i vrigt ikke sige , at grnsen kun skal g til Uralbjergene , og det vil ndre mange ting , ikke mindst EU ' s opfattelse af sig selv .
<P>
Derfor skal vi betragte EU som en ring af koncentriske cirkler , der er forbundet med hinanden .
Det er vejen til , at EU fortsat kan bevare sin sjl .
Den dag EU ikke lngere er opmrksomt p landene uden for dets grnser , mister det en vsentlig del af sit eksistensgrundlag .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , jeg har nogle sprgsml til Kommissionen i anledning af udviklingspolitikken .
De har sagt , at vi nsker en hurtigere anvendelse af pengene , for nu er der for mange penge , der ikke anvendes .
I praksis sker det imidlertid stadig ikke .
Jeg har et konkret sprgsml : Hvilke nye skridt tager De i Deres arbejdsprogram for 2003 for at opn det ?
De sagde derefter , at pengene skal anvendes bedre , og at vi vil foretage en omlgning i retning af grundlggende sociale udgifter ssom til undervisning .
De har accepteret et tal p 35 % , og De har opnet et gennemsnit p 28 % .
Hvilke konkrete skridt vil De tage i Deres program for 2003 for at opn det ?
<P>
For det tredje forpligtede De Dem i Doha til inden marts 2003 at stille forslag om at afvikle landbrugssubsidierne og omstte dem til subsidier til landdistrikterne .
Hvornr kommer disse konkrete forslag p landbrugsomrdet som et supplement til Fischler-pakken ?
<P>
For det fjerde har De lovet at foresl et supplement til reguleringen af klften mellem strukturel hjlp og ndhjlp .
Denne klft , den bermte grzone , forrsager nu sommetider en forsinkelse p et eller to r .
Hvornr kan vi forvente denne konkrete regulering ?
<P>
For det femte har De sagt , at det inden for rammerne af indvandringspolitikken - og det talte hr . Prodi ogs om - er ndvendigt at indg nye partnerskabsaftaler med udviklingslandene .
Mit konkrete sprgsml er : Hvilke initiativer vil De forelgge p dette omrde foruden Cotonou-aftalen for virkelig at gre noget ved en reguleret indvandringspolitik , som - og lad os begynde med Nordafrika og en rkke leverandrer fra de forskellige regioner - faktisk ogs involverer forbindelsen med udviklingslandene ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har middelhavsregionen og steuropa , men jeg vil gerne minde hr . Prodi , Kommissionen og de andre damer og herrer om , at vi ogs har Nordeuropa og den nordiske dimension , og jeg vil gerne bede dem om ogs at tage hensyn til det .
<P>
P nuvrende tidspunkt ser det ud , som om vi udelukkende har fokus rettet mod udvidelsen , men vi br kmpe med nb og klr for at holde fast ved Lissabon-mlstningerne .
Udvidelsen vil vre en stor byrde for EU ' s konomi , og det understreger betydningen af at have en konkurrencedygtig strategi , der kan klare det problem .
Af den grund br vi ogs vre i stand til at gennemfre nogle svre reformer samtidig med udvidelsen .
Vi skal rette vores opmrksomhed mod ansgerlandenes evne til at indfre Lissabon-mlstningerne .
I de gamle medlemsstater er det ogs vigtigt at fokusere p gennemfrelsen af EU-lovgivning .
Nr udvidelsen finder sted , skal vi isr undg konkurrenceforvridning p grund af en ulig gennemfrelse af direktiverne , f.eks. p omrdet inden for milj- og konkurrencepolitik .
Liberaliseringsprocessen skal ges drastisk inden for elektricitets- , gas- , telekommunikations- og transportsektorerne .
<P>
Situationen p nuvrende tidspunkt er , at forbrugerne ikke kan regne med konomisk vkst .
Investeringerne er stoppet , og markederne er stadigvk hmmet .
Arbejdsomkostningerne er hje , mens der samtidig er hj arbejdslshed i Europa .
Tiltroen til vkst- og stabilitetspagten er rystet .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen om , hvordan den har i sinde at integrere den ambitise tidsplan for udvidelsen med get konomisk konkurrence i Europa .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har et sprgsml til kommissr Diamantopoulou vedrrende den europiske beskftigelsesproces og dens mest praktiske vanskelighed , nemlig problemet med at gennemfre politikken i medlemslandene .
De fleste aktrer p arbejdsmarkederne rundt om i Europa ved nemlig ikke noget som helst om den europiske beskftigelsesstrategi .
Det er Kommissionen klar over og er begyndt at ppege vigtigheden af gennemfrelsen , hvilket jeg meget kraftigt bifalder .
Da jeg sidst hrte fru Diamantopoulou tale i vores udvalg , sagde hun , at man desuden skulle overveje , hvordan man bde kan involvere Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i den europiske beskftigelsesproces .
Jeg synes , det lyder udmrket .
<P>
Mit sprgsml er nu , om Kommissionen er kommet lngere og har en klarere forestilling om dette .
Hvis man kigger p hvert eneste medlemsland , har de alle en slags national handlingsplan for beskftigelsen i den forstand , at deres parlament vedtager et budget , hvoraf det fremgr , hvilke opgaver der gives midler til i arbejdsmarkedspolitikken i det kommende r .
Eftersom man ikke kan have to forskellige nationale handlingsplaner , m den nationale handlingsplan , som er et led i og bygger p retningslinjerne i den europiske beskftigelsesproces , samordnes med det respektive parlaments politiske og konomiske arbejde p at skabe en national beskftigelsespolitik .
Jeg undrer mig derfor over , hvorfor Kommissionen ikke er mere klar p dette punkt .
Jeg ved , at man ikke skal fortlle medlemsstaterne , hvordan de skal varetage deres beslutningsprocedure , men man kan naturligvis komme med anbefalinger ikke mindst inden for rammerne af den bne beskftigelsesproces .
<P>
Nr dette nu skal indfres i kandidatlandene , der har en skrbelig administrativ kapacitet , er det endnu vigtigere at gre det politiske ansvar for beskftigelsesproces klart og tydeligt i den politiske proces og understrege , at de nationale parlamenter har et afgrende ansvar og indflydelse i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , kampen mod terrorismen har vret og br fortstte med at vre en af vores prioriteter , hvis ikke vores hovedprioritet .
Der er sket store fremskridt p dette omrde og p omrdet for samarbejde inden for strafferetsforhold , og vi har demonstreret , at nr der er politisk vilje , kan vi vre effektive .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge , om De mener , om det nu er det rigtige tidspunkt , efter succesen med samarbejdet p strafferetsomrdet , at udfre de ndvendige forbedringer af retslige standarder i EU og forsvaret af de personlige rettigheder .
Og jeg taler om den nuvrende Union og den udvidede Union .
<P>
Jeg mener ogs , og jeg vil gerne hre , hvad Kommissionen mener om det , at der br vre et koordineringsinitiativ p politiomrdet , som vil gre en ende p den forvirring , der er p nogle omrder , og som er s svr at forklare befolkningerne .
Jeg taler om Europol og andre organer .
<P>
Jeg er dog ikke s optimistisk vedrrende immigrationspolitikken .
Der er en stning i arbejdsprogrammet , som jeg mener er srdeles usdvanlig : at styrke asyl- og indvandringspolitikken .
Jeg mener ikke , at det er Kommissionens skyld , det er jeg mere end sikker p , men hvis jeg skal vre rlig , mener jeg , at det vil vre overordentligt positivt , hvis vi kan starte med asyl- og indvandringspolitikken .
Fru Grossette opfordrede Kommissionen til at komme med flere initiativer .
Jeg vil bede om frre initiativer fra Kommissionen .
Den har fremlagt alle de initiativer , som den skulle .
Vi har en pakke med forslag , som udgr en sammenhngende og fornuftig indvandringspolitik .
Det , vi br gre , er at trffe beslutninger p dette omrde .
Jeg mener ikke , at vi br ge udbuddet af forslag , s Rdet kun behver at udvlge nogle f forslag her og der , men vi br demonstrere en politisk vilje , s vi kan gre fremskridt p internationalt plan .
<P>
Og endelig glder jeg mig over forslaget til en indvandringspolitik , og frem for alt forslaget om at koordinere denne politik med socialpolitikken .
Hvis vi mener , at immigranterne skal komme til Europa af beskftigelsesmssige rsager , br vi vre effektive p begge omrder , vi har behov for en indvandringspolitik , som fungerer , men ogs et arbejdsmarked , som fungerer , en socialpolitik , som optager immigranterne for at lse de lokale problemer , som skabes p grund af indvandring .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , sikkerhed til ss er en af de udfordringer , som er med i Kommissionens arbejdsprogram for 2003 .
Desvrre str vi i jeblikket over for en forfrdelig ulykke , hvor Prestige sank ud for Galiciens kyst , hvilket gr dette arbejdsprogram endnu mere aktuelt .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen gennem nstformanden for den hurtige handling og samarbejdet med de spanske og galiciske myndigheder i forbindelse med denne dramatiske begivenhed .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for transport og Europa-Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , som har godkendt Erika I- og Erika II-pakkerne , som muligvis kunne have hjulpet os med at forhindre denne form for ulykke , hvis de allerede var blevet indfrt .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne fremhve , at direktivet om trafikovervgning , som endnu ikke er blevet gennemfrt , i artikel 20 giver en definition p tilflugtssteder , som , selv om de er uklare , vil kunne give skibe med problemer mulighed for at sge derhen for at lse problemerne .
<P>
Vi havde eksemplet med Erika , som ikke havde bemyndigelse fra de franske myndigheder til at sge havn i Saint Nazaire , eller nu Prestige , som ikke havde bemyndigelse til at sge en galicisk havn , helt klart p grund af den kologisk hje vrdi ved den kyst .
Der br vre yderligere forslag om at skabe omrder med tilflugtssteder ude p havet , tilstrkkelig tt , s skibe med problemer kan n dem , og tilstrkkelig langt vk fra kysten , s alvorlige kologiske problemer kan undgs , men de skal muliggre hurtige redningsaktioner med skibe og med tekniske ressourcer , bde fra luften og til ss .
Og forslaget , fru nstformand , hvis det kommer med i Kommissionens program , kan indfres hurtigst muligt , uden at der skal ventes p , at direktivet gennemfres .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine sprgsml drejer sig ogs om miljpolitikken .
Jeg vil gentage sprgsmlet fra fru Frassoni , som handlede om pvc , og hvad der er sket med ambitionerne vedrrende pvc i dette arbejdsprogram . De har nemlig bde vret med i sidste rs program og ogs ret fr , men nu er de forsvundet .
Det er meget foruroligende , eftersom vi taler om et meget farligt stof , som vi ved findes i store mngder rundt omkring os .
Nr det glder affald , produceres der ikke mindre end 4 millioner t pvc-affald hvert r .
Mske er det kommissr Liikanen eller kommissr Wallstrm , som burde svare p sprgsmlet om , hvad der er sket med Kommissionens ambitioner i sprgsmlet om pvc .
<P>
Mit andet sprgsml glder strukturfondene , landbrugspolitikken samt EU-finansierede programmer og planer i al almindelighed .
I 2003-2004 trder den strategiske miljkonsekvensvurdering , SEA , i kraft i medlemslandene .
Desvrre er SEA endnu ikke omfattet af EU-finansierede planer og programmer , men Kommissionen har lovet , at det vil ske , hvilket Europa-Parlamentet har givet sin sttte til .
Nu vil jeg gerne vide , om Kommissionen er begyndt at etablere en intern struktur , der kan srge for , at der er tilstrkkelig kapacitet til at gennemfre denne form for konsekvensvurderinger p EU-finansierede planer og programmer .
<P>
Mit sidste sprgsml vedrrer Natura 2000 .
Vi venter stadig p en meddelelse fra Kommissionen , som er blevet udsat et par gange .
Nu er det med i programmet , og jeg vil derfor blot ppege , hvor vigtigt det er , at denne meddelelse virkelig kommer i lbet af det nste r og helst s snart som mulig .
<SPEAKER ID=43 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har - inspireret af lukningen af Strasbourg-lufthavn mandag aften , som jo forsinkede os alle meget - et sprgsml til Kommissionen om flgende : Det ville vre nskeligt , om man centralt f.eks. i Eurocontrol havde et overblik over samtlige fly i det europiske luftrum .
Det er klart , at det er landene , der er ansvarlige for de nationale Air Traffic Control-systemer .
Men ville det ikke vre hensigtsmssigt , at man centralt havde et overblik over alle igangvrende og planlagte flyvninger , hvad enten der er tale om civile eller militre flyvninger , for derved at f en bedre udnyttelse af luftrummet , frre forsinkelser og en mindre belastning af miljet ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig over det program , der er blevet forelagt for os i dag , men jeg m udtrykke nogen uro over , at man p side 12 , under " Key initiatives - sustainable and inclusive economy " ( Vigtige initiativer - en bredygtig og bred konomi ) , har barslet med og lovet at udarbejde en grnbog om offentlige tjenester eller tjenester af konomisk interesse .
Det finder jeg besynderligt .
Parlamentet har igennem mange r gentagne gange ppeget over for Kommissionen og Rdet , at der er et ptrngende behov for et direktiv om en ramme for tjenester af generel konomisk interesse .
<P>
Jeg forstr det sdan , at topmdet i forret plagde Kommissionen at fremlgge et forslag til en ramme for tjenesteydelser af generel interesse inden udgangen af dette r .
Men hvad vi har i arbejdsprogrammet for nste r , er ikke desto mindre et lfte om en grnbog , der skal drfte de principper , p basis af hvilke man kunne - kunne - konstruere tjenester af generel konomisk interesse .
Samtidig har vi p side 12 et lfte om , at foranstaltningerne til frdiggrelse af det indre marked ved at eliminere hindringerne for udbud og udnyttelse af tjenester af erhvervslivet og forbrugerne skal g videre til nste r .
Det finder jeg ikke acceptabelt .
Parlamentet og forrets topmde er blevet ignoreret .
Alle de opfordringer , der er kommet her fra Parlamentet om , at generelle tjenester af almen interesse for Europas borgere omgende skal garanteres , er blevet ignoreret , selv om dette er et afgrende element i europisk borgerskab og den sociale model , vi er s stolte af i Europa .
<P>
Jeg vil gerne have et klart svar fra Kommissionen p , hvorfor den ikke gr , hvad Parlamentet har anmodet den om at gre , og hvad den blev plagt af Rdet ved topmdet i forret at gre , for det er ikke acceptabelt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har to sprgsml .
Det frste vedrrer sikringen af de ydre grnser .
Jeg er meget positiv over for programmet og forslagene , netop med henblik p en udvidelse , isr at De vil have flles opgaver .
Sprgsmlet er , hvornr den nye Schengen-manual vil vre til rdighed .
Vi vil f flles uddannelsesplaner .
Hvornr tror De , dette flles uddannelsessystem vil kunne fungere ?
<P>
Jeg vil ogs gerne opfordre til , at vi gr os nogle overvejelser om kompatibiliteten af den anvendte teknik , og at vi s hurtigt som muligt lader Europol gennemfre den foreslede risikoanalyse .
Hvornr tror De , dette system vil fungere ?
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer migrationsomrdet .
Vores ml m vre - det er vi enige om - at der skal etableres funktionsdygtige , legale adgangsmekanismer , og at enhver form for illegal indvandring skal forhindres .
Problemet i denne forbindelse findes isr p asylomrdet , hvor der ganske vist ligger forslag fra Kommissionen , men hvor der stadig mangler endelige beslutninger p alle omrder .
Her har vi imidlertid brug for hurtige beslutninger , for at de , som virkelig er flygtninge - det er ca . 10 % af ansgerne - hurtigt kan f hjlp , og for at der kan organiseres hjemsendelse for de resterende 90 % , som skal afvises .
Hvordan , hr. kommissr Vitorino , vil De sikre , at et sdant system nu langt om lnge kan bringes til at fungere , og at vi kan f Rdets tilslutning ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kollegerne i Kommissionen , som af respekt for Parlamentet og debatten om arbejdsprogrammet kunne blive her i to timer en gang om ret .
Jeg beundrer fru de Palacio , fordi hun vil besvare sprgsml inden for alle omrder , ogs inden for de politiske omrder , der hrer under kolleger , som mtte foretage andre prioriteter .
Jeg kan se , at jeg har rost de kolleger , som er til stede .
<P>
Fru de Palacio , kre kolleger fra Kommissionen , jeg har lst arbejdsprogrammet grundigt .
Det er bedre end det , De plejer at aflevere .
Det er i hvert fald mere behagelig lsning , hvad mine omrder angr .
De har integreret omrdet " bredygtighed " hele vejen rundt , som vi altid har krvet det .
Man har virkelig indtryk af , at De har forberedt Dem grundigt , De har forstet det , og De har i hvert fald lavet den eksterne prsentation virkelig godt .
<P>
" Ekstern prsentation " og " intern adfrd " er dog to forskellige ting .
Mine sprgsml vedrrer isr den interne adfrd .
Hvis vi ser p de skaldte resterende punkter - alts det , som De redder med over fra 2002 - s er det f.eks. nogle dele , som fru Schrling , fru Frassoni og andre har nvnt , fra mit arbejdsomrde , miljpolitikken - vi kunne nvne kemikaliepolitikken , pvc og batteridirektivet , men ogs andre ting .
<P>
Nr jeg s ser p , hvorfor det er sdan , s er et af de centrale konfliktpunkter , at De ikke bibringer nogen enighed internt .
De har konflikten mellem milj- , industri- og handelspolitik , ofte ogs mellem forbrugerbeskyttelses- og handelspolitik .
<P>
Hvis De ikke lser disse konflikter internt , hvis De ikke magter at vise lederskab og at sige : " O.k. , den kollega , som har ansvaret , har ogs s at sige magten over den tvrgende procedure mellem tjenestegrenene " , s vil vi blive ved med at have disse resterende punkter .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge Dem , fru de Palacio , hvad De vil gre fremover for at lse konflikter inden for Kommissionen , og om De er indstillet p at gre disse konflikter mere bne og gennemsigtige . Vi kan altid kun gtte p , hvorfor vi ikke fr nogen forslag .
Svaret hrer vi i korridorerne . For det meste kan vi finde dem p hr .
Liikanens omrde , nogle gange , ganske ofte , kan vi ogs finde dem p hr . Lamys omrde , nogle gange ogs hos hr .
Bolkestein . Dem vil jeg kalde de slemme drenge .
Den stakkels fru Wallstrm og hr . Byrne , som altid gr deres bedste , men som nogle gange bliver rendt over ende , undtager jeg .
Jeg forventer , at De ogs internt gr de ting , som De har formuleret eksternt .
Det betyder , at De fremover meget hurtigt prsenterer de forslag , som De har stillet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville gerne have stillet mine sprgsml til kommissr Solbes , men jeg kan ikke se ham her i salen , og derfor m nstformanden , fru de Palacio , eller kommissr Diamantopoulou svare i stedet for .
<P>
Frst har jeg en bn til Dem , nemlig om De vil vre s venlige ikke at misbruge adjektivet " bredygtig " .
Det er lidt ligesom p drlige restauranter , hvor man kommer flde eller persille p det hele og s ender med at delgge alle retterne .
" Bredygtig konomi " betyder absolut intet , fru de Palacio og fru Diamantopoulou .
Man forsger blot at gre De Grnne tilpas ved at lgge vgt p miljet , at gre venstrefljen tilpas ved at skrive " solidarisk " og at gre hjrefljen tilpas ved at skrive " konomi " .
En smule semantisk korrekthed ville med andre ord ikke vre nogen skade til .
<P>
Men lad os nu beskftige os med nogle lidt mere serise emner , som jeg satte pris p .
Kommissionsformand Prodi talte om , at der kun skulle vre n samordningsproces for de konomiske politikker - her henviser jeg til punkt 2.3 , b 4 ) - og det er faktisk kun ndvendigt med n proces , eftersom mlstningerne i stabilitetspagten og i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik skal vre i trd med mlstningerne for realkonomien , det vil sige arbejdsmarkedet og ikke mindst velfrden .
Arbejdsmarkedet og velfrden er som bekendt to sider af samme sag .
Selv om der allerede eksisterer en implicit samordningsproces for arbejdsmarkedet , nemlig Luxembourg-processen , som efterhnden har fungeret fint i de sidste 6-7 r , er det samme ikke tilfldet med den nyere - lad os bare kalde den sdan - Laeken-samordningsproces , der endnu ikke er blevet gennemfrt for velfrdens vedkommende .
<P>
De to systemer ikke er velafbalancerede , for der er gjort meget for den bne samordning p arbejdsmarkedet , mens der slet ikke er gjort noget , nr det glder velfrden .
Jeg anmoder sledes om , at de to samordningsprocesser s vidt muligt sker i samme tempo , s de ikke blot gr det muligt at n Lissabon-mlstningerne , men ogs stabilitetspagtens mlstninger .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , i forbindelse med Kommissionens arbejdsprogram om udvidelsen har vi , som man kunne vente , et meget overvldende program at n i lbet af det nste r , hvor Kommissionen skal tage fat p en lang rkke omrder , herunder i srdeleshed overvgning af de fremskridt , der sker for ansgerlandene .
<P>
Kan vi vre sikre p , at selv nr traktaterne er undertegnet , vil der ikke ske nogen nedtrapning af Generaldirektoratet for Udvidelsen ?
Det vil sikre , at vi har personale til at gennemfre overvgningsprocessen , hvilket stadig er vigtigt lige fr tiltrdelsen .
<P>
For det andet vil fokus uundgeligt flytte sig til stabiliteten ved vores grnser , som Kommissionen siger i sit program , men den siger ikke , hvilke nye initiativer vi faktisk skal tage .
Vi taler f.eks. om forbindelserne med Moldova .
Moldova er meget tt p at blive defineret som en sammenbrudt stat .
Hvordan skal vi hndtere den og Ukraine , som vi stadig har forsgt at have forbindelser med ?
Vil vi i forbindelse med Bosnien og Kosovo bare fortstte som hidtil , eller skal vi se p at udvide vores arbejde dr for bedre at sikre vores grnser ?
<P>
Endelig understreger vi vigtigheden af FUSP under forberedelsen af Kommissionens rolle p dette omrde .
Men det er vigtigt at foretage indkb til forsvaret og at sikre fremtiden for Europas forsvarsindustri .
Med den hensigt har vi tidligere haft handlingsplaner fra Kommissionen om , hvordan den kan bruge sine instrumenter til at sttte denne proces .
Hr . Liikanen bliver ved med at love mig , at han vil fremlgge en yderligere handlingsplan , men jeg ser ingen omtale af den i rsprogrammet .
Fr vi en handlingsplan vedrrende forsvarsindustrierne i fremtiden og indkb til forsvaret at se , og vil vi se Kommissionen bruge de instrumenter , den har til rdighed ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Hermed er catch the eye-proceduren afsluttet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Daul (PPE-DE).">
Hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , hr. formand , kre kolleger , prsentationen af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 er en vigtig fase i arbejdsrelationerne mellem vores to institutioner .
Faktisk markerer prsentationen af dette program i dag afslutningen p en tvrinstitutionel tidsplan , som blev udarbejdet af vores to institutioner i januar 2002 .
<P>
Da det drejer sig om en frste velse i denne genre , er det klart , at en rkke punkter kunne forbedres til nste gang , og jeg vil tillade mig at komme tilbage til dette sprgsml i slutningen af mit indlg .
<P>
Kommissionen prsenterede i februar 2002 den rlige politiske strategi for 2003 for Europa-Parlamentet .
P baggrund af dette dokument var der fra april til juli en reel tvrinterinstitutionel dialog mellem Europa-Parlamentets udvalg og de berrte kommissrer om indholdet og ivrksttelsen af de politiske prioriteter p alle de enkelte kompetenceomrder .
I juli foretog vi inden for rammerne af Formandskonferencen og med Kommissionens nstformand , fru de Palacio , en evaluering af programmet for det igangvrende r .
I september udarbejdede Formandskonferencen derefter i samarbejde med fru de Palacio en liste over de forskellige lovgivningsmssige forslag , som Kommissionen havde til hensigt at indfre i lovgivnings- og arbejdsprogrammet for det kommende r .
Derfor er det dokument , som hr . Prodi lige har fremlagt , i vid udstrkning resultatet af denne dialog , der har fundet sted i lbet af hele ret .
<P>
P nuvrende tidspunkt er det med henblik p at afslutte denne velse fastlagt , at Europa-Parlamentet udtaler sig om et beslutningsforslag den 5. december .
I den forbindelse kan jeg informere Dem om , at Europa-Parlamentets udvalg under mdet , der fandt sted i forgrs , besluttede hver p deres specifikke kompetenceomrder at udarbejde et bidrag , der kunne blive indfrt i dette beslutningsforslag .
<P>
Hr. formand , tillad mig at gre Kommissionen og Europa-Parlamentet opmrksom p min positive indstilling til den tvrinstitutionelle tidsplan , som er blevet udarbejdet for frste gang .
Det er mindre end et r siden , at Kommissionens forslag - det kan vi alle huske - praktisk talt var lige modsat .
Udarbejdelsen af denne tidsplan har krvet mange krfter , srlig fra Europa-Parlamentets side .
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p det store arbejde , som vores kollega , fru Malmstrm , har gjort i forbindelse med forhandlingerne med Kommissionen .
Faktisk var udarbejdelsen af denne tidsplan mulig takket vre den gensidige tillid , som blev skabt mellem vores to institutioner vedrrende lovgivningsprogrammet .
P baggrund af den erfaring , som vi har fet i lbet af dette r , vil de forskellige faser naturligvis kunne blive bedre forstet og gennemfrt allerede fra nste r .
Der er ved at opst en reel kultur med tvrinstitutionel planlgning og programmering mellem de europiske institutioner , hvilket helt sikkert vil leve op til EU-borgernes forventninger .
<P>
Tillad mig i den forbindelse at afslutte mit indlg med at minde om , at Rdet i anledning af topmdet i Sevilla den 21.-22. juli besluttede , at Rdet skulle udarbejde et arbejdsprogram .
Jeg hber derfor , at den beslutning , som Europa-Parlamentet skal stemme om den 5. december , ogs vil vedrre Rdet i forbindelse med udarbejdelsen af dets rlige program .
<P>
Jeg vil slutte af med at understrege betydningen af dialogen med Rdet .
Jeg vil i srdeleshed takke hr . Haarder , som altid har vret der , nr vi har bedt om det .
Jeg tror , at det er vigtigt at understrege , for indimellem , hr . Haarder , er det ogs godt at f komplimenter .
<P>

Et effektivt lovgivningsprogram kendetegnes hovedsageligt af to ting : for det frste gennemsigtighed vedrrende borgernes viden og adgang til det lovgivningsmssige arbejde , som EU forventer at udfre i lbet af det kommende r , og for det andet en get effektivitet i gennemfrelsen af det lovgivningsmssige arbejde uden dermed at glemme , at Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen takket vre en bedre programmering kan informere de nationale parlamenter og borgerne om lovgivernes arbejde og fuldt ud at ptage sig deres ansvar .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre medlemmer af Kommissionen , fru nstformand , lad mig frst komme med et par bemrkninger til de centrale punkter , hvad indholdet angr .
Et udvidet Europa er det frste centrale punkt .
Nu er der flere gange blevet talt om , at de signaler , som viser , hvilken retning Kommissionen vil g i , er for svage .
Se f.eks. p Balkan .
Netop denne region fler sig i dag lidt forladt . De konomiske midler bliver mindre .
Det er muligvis berettiget , men til gengld br de politiske signaler blive strkere , signalerne om virkelig at stille disse lande over for alternativet enten at g i retning af et senere medlemskab eller at vlge en anden vej .
<P>
Der skal vre topmde i Zagreb .
Jeg ved ikke , hvad Rdet har tnkt sig , men jeg vil gerne vide , fru nstformand , hvad Kommissionen vil foresl , at der skal ske med Balkan-regionen p topmdet i Zagreb , alts Zagreb II .
Er den nu eksplicit en udvidelsesregion , efter at frste runde bliver afsluttet , ja eller nej ?
<P>
For det andet er der sprgsmlet om stabilitet og sikkerhed .
Netop vores sikkerhed - og det bliver ogs bemrket , men jeg synes godt , man kunne fremhve det - er meget strkt afhngig af , at vi betragter andre , nrtliggende regioner , fra Balkan til ind i Kaukasus , som partnerregioner , som vi har passende aftaler med , og hvor vi kan udbygge samarbejdet mod grnseoverskridende kriminalitet , mod illegal massemigration .
<P>
Men ogs i positiv forstand , tnk p energien .
Det har De fat i , fru kommissr .
De har fremlagt en rkke energipolitiske forslag , senest ogs om den energipolitiske sikkerhed i forbindelse med atomanlggene .
Nu kan man diskutere detaljer , og det kommer vi til at diskutere .
Jeg mener imidlertid , at det er p tide ogs at se p en sammenhngende energipolitisk strategi i forbindelse med udenrigspolitikken .
<P>
Hvilke regioner nsker vi at knyttere nrmere til Europa , ogs med henblik p den energipolitiske sikkerhed ?
Tnker vi p den kaukasiske region , eller lader vi amerikanerne om det ?
Her handler det ogs om Balkan , nr vi tnker p de forskellige pipelines , som skal udvikles og sikres der .
Denne kombination af en udenrigspolitisk strategi med en sikkerhedspolitisk strategi , som ogs omfatter en energisikkerhed , br udvikles meget mere .
<P>
For det tredje , angende en bredygtig og integreret konomi , savner jeg en udtalelse om sprgsmlet om erhvervspolitisk samarbejde , ogs med Den Europiske Centralbank .
Det er ikke tilfredsstillende for os , som dette samarbejde finder sted i praksis .
Jeg kan i hvert fald konstatere , at kommissionsformand Prodis overvejelser om strre fleksibilitet , hvad stabilitetspagten angr , i hvert fald ikke kommer direkte til udtryk i programmet .
Jeg ved ganske vist ikke , hvorfor han s tog det op , men pyt nu med det .
Men netop sprgsmlet om sammen med Centralbanken at ptage sig et erhvervspolitisk og dermed naturligvis ogs arbejdsmarkedspolitisk ansvar , br understreges strkere .
<P>
P side 14 findes et afsnit om den offentlige forsyningspligt .
Her undrer det mig , at Kommissionen endnu en gang siger , at vi vil indlede en diskussion .
Den diskussion finder allerede sted - desvrre ikke rigtig engageret fra Kommissionens side - for den trnger sig voldsomt p .
Man br tage de udtalelser alvorligt , som kommissionsformand Prodi er kommet med for at opn et fremskridt p dette omrde , for den offentlige forsyningspligt er et vigtigt aspekt , ikke kun i Frankrig , men i mange af Europas stater , og vi br have en klar linje p dette omrde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige noget generelt om lovforslagene .
Fru nstformand , som De ved , er De vores partner i debatten om alternative former for regulering .
I Parlamentet har vi i hj grad en interesse i , at love bliver vedtaget hurtigere , at vi hndterer lovgivningsprocessen mere fleksibelt , men her har vi naturligvis brug for Kommissionens og Rdets samarbejde .
Det vil jeg gerne sige noget om .
<P>
Kommissionen er indstillet p at hjlpe i mange sprgsml .
Den er lidt for bange for , at vi vil tage initiativretten fra den .
Det hverken vil eller kan vi .
Selv hvis vi ville , kunne vi ikke tage den fra Dem .
Men det betyder ikke , at De indgr i en strkere dialog med os .
Det betyder heller ikke , at vi isr der , hvor vi uddelegerer , uddelegerer lovgivningskompetence , ogs har en call back-position , alts en tilbagekaldelsesret , for vi afgiver jo noget af vores kompetence , og derfor vil vi ogs have noget tilbage .
<P>
Helt uforsteligt - det m jeg desvrre sige , hr .
Haarder , jeg tager hatten af for , at De sidder her og lytter i timevis , det er virkelig fint , men jeg er meget skuffet over Rdets , COREPER ' s , udtalelse om sprgsmlet om andre former for lovgivning .
Noget s restriktivt , noget s bagstrberisk har jeg sjldent set .
De kan da ikke forvente af Parlamentet , at vi afgiver lovgivningskompetence , mens De ikke vil bevge Dem en millimeter !
Udvalgsproceduren har De ligefrem gjort hellig ! Det er det verste ml !
Og det gr jo ikke .
Vi m n frem til , at Parlamentet og Rdet bliver behandlet nogenlunde ens .
Vi vil ikke gribe ind i Deres rettigheder , men De m respektere vores rettigheder !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , dette har utvivlsomt vret en god debat mellem institutionerne , og 2003 bliver et vigtigt r p baggrund af udvidelsen .
Vi m sikre , at Unionen kan fungere godt for vores nuvrende og kommende borgere .
Det glder i hj grad for vores lovgivningsproces , for , hvordan vi gennemfrer lovgivningen og hndhver den .
Debatten er kommet vidt omkring med hensyn til , hvordan vi lovgiver under denne proces .
Men da jeg lyttede til de mange detaljerede sprgsml , vi har hrt , kunne jeg ikke lade vre med at synes , at man mske kunne have hndteret meget af det , som mine kolleger og jeg har kmpet med , p et tidligere tidspunkt i udvalgene for at give os en mere strategisk debat her i dag .
<P>
P min gruppes vegne glder jeg mig over den vgt , der bliver lagt p vurderingen af virkningerne af lovforslagene , understregningen af gennemskuelighed og involvering af vores borgere .
Det m vre den rette vej frem .
Jeg ville give udtryk for nogen bekymring vedrrende Kommissionens hndhvelsesbestemmelser , nr det glder overtrdelsesprocedurer , efterhnden som vi nrmer os udvidelsen .
Vi m sikre os , at der er tilstrkkelige ressourcer og foranstaltninger til rdighed her .
<P>
Det samme glder Domstolen .
Domstolen m ogs have fuldt tilstrkkelige ressourcer til at udfre sit arbejde i den vanskelige tid , der ligger forude .
Vi har haft en god debat , en god meningsudveksling , men jeg spekulerer stadig p , om det virkelig har vret den strategiske debat , som vi alle her i Parlamentet og vores borgere udenfor burde vre optaget af .
Vi har klaret det godt , men vi kunne godt gre det en hel del bedre .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , jeg kan heller ikke se , hvordan man kan gre indvendinger mod Kommissionens prioriteter .
Udvidelsens succes , sikring af stabilitet og sikkerhed , beslutsom sttte til relancering af konomi og beskftigelse , styring af globaliseringen og sikring af , at de fordele , som denne medfrer , bliver fordelt s bredt som muligt , samtidig med at resultaterne fra Kyoto , Monterrey og Johannesburg tages i betragtning , uden at glemme et vidensamfund , en udvikling af forskningen med flere bevillinger og en bedre vekselvirkning mellem videnskaben og samfundet , hvem kan vre imod disse mlstninger ?
Jeg br dog alligevel indrmme over for Dem , at jeg er bekymret over den afstand , der fortsat bliver strre mellem de fastsatte mlstninger p den ene side og de midler , der bliver ivrksat for at n dem , og dermed de resultater , de medfrer p den anden side .
Det er ofte det , der i de europiske offentlige opinioner delgger selve iden om Europa .
<P>
Hvordan skal udvidelsen lykkes , uden der tages hensyn til kandidatlandenes forskelligheder - og dermed bedre anerkendelse af forskellighederne i de nuvrende medlemsstater - uden at tage tilstrkkeligt hensyn til deres forskelligheder og deres behov , mens det samtidig krves af dem , at de med det samme gr det , som det endnu ikke er lykkes for nogen af De 15 at gre ?
Hvordan skal man garantere sikkerheden og bekmpelsen af kriminalitet ved at stille sig tilfreds med en strategi a la Den Kinesiske Mur eller Berlinmuren , det vil sige uden grundlggende at harmonisere modtagelsesreglerne og bestemmelserne vedrrende indvandring p en realistisk , men human mde i hele Unionen ?
Hvordan kan beskftigelsen ges , nr den frie konkurrence og det frie marked delgger de offentlige tjenester , og nr arbejdspladserne stadig betragtes som en justeringsanordning til fordel for virksomhederne , og nr man til stadighed tillgger de finansielle , budgetmssige og monetre aspekter strre og strre betydning p bekostning af konomien og beskftigelsen ?
Og endelig hvordan kan globaliseringen styres , nr USA dominerer verden politisk og militrt , og nr de store industrivirksomheder og finansielle selskaber tager sig af resten ofte under USA ' s og de store globale brsers kontrol ?
Jeg ved ikke , hvad fremtiden bringer for konklusionerne fra Johannesburg , men jeg ved alt om , hvordan nogle har behandlet konklusionerne fra Kyoto .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg stille det sprgsml , som jeg ville have stillet , da forskning blev nvnt .
Rdet har givet os et moratorium vedrrende embryone stamceller , men hvad vil der ske i slutningen af 2003 , hvis Rdet ikke bliver enig om de etiske sprgsml i forbindelse med bevillingerne p hundredvis af millioner ?
<P>
Jeg gentager , at jeg deler Kommissionens holdning .
Men jeg kommer ikke til at tro p , at de bliver bedre opfyldt i 2003 end i 2002 eller 2001 , hvilket vil skyldes mangel p de ndvendige finansielle og politiske midler .
Kommissionen eller kommissrernes evner kan ikke drages i tvivl , for problemet er mere grundlggende .
Det er hele problemet med den europiske og globale ramme for placeringen af de sociale og menneskelige aspekter og borgernes plads .
P dette punkt er der faktisk en del uoverensstemmelser mellem os p en rkke omrder .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , hr . Caudron har netop givet os hele listen over gode hensigter , og jeg vil ikke gentage den .
Jeg vil blot sige , at jeg nok er glad for den , men at jeg alligevel hellere ville have haft en mere strategisk forhandling .
Ligesom fru Wallis synes jeg , at vi skal opstille prioriteter , og at Europa skal trffe beslutning om sin plads og sin rolle i verden og i verdens fremtid .
Det er egentlig den vigtigste prioritet for mig og for os .
Allerfrst m vi tilpasse vores egne institutioner til det og sprge os selv , om vores eget Parlament er i orden .
Jeg vil endnu en gang gre opmrksom p regionernes rolle , for det bliver et vigtigt sprgsml .
Mange sm stater vil tiltrde EU med alt , hvad det medfrer , inklusive deres eget sprog , deres egen plads i Rdet , i Parlamentet og i Kommissionen .
De konstitutionelle regioner , ogs de andre regioner , regionerne med deres eget sprog , deres egen kultur , endda med deres egne lovgivende og udvende institutioner , vil blive afskret fra alt dette og st tilbage med tomme hnder .
Jeg sprger Dem , om de er ndt til at blive en stat for at f en respektabel plads i EU ?
Det er en tilskyndelse til separatisme .
<P>
For det andet nsker vi en fuldstndig integration af lande , som sammen med os bliver EU .
Men m vi s ikke gre mere , for at befolkningen i disse lande virkelig involveres ?
Jeg hrer f.eks. klager over , at temmelig mange mennesker ikke kan f EU ' s dokumenter p deres eget sprog .
Men jeg vil lgge strre vgt p kredsen af partnerlande , som vi skal udbygge , for det drejede forhandlingen i gr sig om .
Jeg tror , at denne forhandling om udbygningen af den anden kreds er af vsentlig betydning , hvis vi nsker at kunne fre debatten om Unionens grnser p en positiv mde .
Personligt tror jeg ikke , at Europa skal udvides til grnsen med Irak , Iran og Syrien , men s m vi kunne tilbyde Tyrkiet et attraktivt partnerskab .
Det taler vi egentlig for lidt om i jeblikket .
<P>
S er der vores rolle i verden .
Freden og udviklingen involverer i jeblikket mere end blot opflgningen af Johannesburg .
S lnge Europa i hjere grad er en del af fattigdomsproblemet end en del af lsningen af det , kan vi stte et stort sprgsmlstegn ved alle de gode ting , som vi uden tvivl gr , hr .
Nielsen . For vi ved , at vi mere er en del af problemet , s lnge vi driver landbrug , og s lnge vi driver handel , som vi gr nu .
<SPEAKER ID=56 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , hvis man lser Kommissionens lovprogram grundigt , stder man pludselig p en europisk hr , den hurtige udrykningsstyrke .
Den skal etableres i henhold til den skaldte gummiparagraf , den bermte artikel 235 , nu artikel 308 , som er undret i Nice-traktaten .
Det viser , at der ikke er grnser for EU ' s indblanding i medlemsstaterne .
Med s mange nye lande p vej ind i EU nste r vil det vre bedre for os alle at fokusere p konsolidering og simplificering af den eksisterende lovgivning i stedet for at fortstte med at bygge Bruxelles-lovpyramiden strre og strre .
Det kunne gres p flgende mde : Kommissionen br kun have lov til at stille nye forslag p betingelse af , at man derved sletter tilsvarende gammel lovgivning .
Alle nye forslag br prsenteres i deres lovsammenhng , s det er muligt at sammenligne nye lovforslag med den eksisterende lovgivning .
Intet nyt forslag m fremsttes , uden at det prsenteres sammen med forslag om , hvordan konsolideringen af den hidtidige lovgivning p omrdet gennemfres .
En sdan fremgangsmde ville gre det muligt at nedbringe den gldende EU-ret p over 85.000 sider til mske 25.000 sider .
<P>
Efter den velse br vi bestrbe os p at forenkle bindende lovgivning til ikke-bindende anbefalinger , forordninger kan ndres til rammelovgivning , totalharmoniseringsdirektiver kan ndres til minimumsharmonisering , og ensartede regler kan blive til frivillige regler .
Forsg p at skabe en forbundsstat med en stadig voksende mngde lovgivning kunne blive udskiftet med et decentraliseret statsforbund , som tillader medlemsstaterne meget mere frihed .
Det er vores vision om , hvordan Kommissionens lovgivningsprogram br udformes .
Vi nsker et Europa af demokratier med udgangspunkt i forskellighed , fordi vi tror , at mennesker bliver mere lykkelige , hvis de selv kan bestemme s meget som muligt uden indblanding og fri for detaljerede regler udarbejdet af bureaukrater og lobbyister i Bruxelles .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , i lighed med andre r bliver man svimmel ved gennemlsningen af Kommissionens lovgivningsprogram for 2003 , og det er frst og fremmest , fordi man i programmet kan mle omfanget af EU ' s interventionsomrder .
Man kan i programmet konstatere , at medlemsstaterne fra evaluering til reform af traktaterne har opgivet deres mest berettigede rettigheder for ikke lngere at vre lokale dele i den kommende europiske superstat .
Den teoretiske indfrelse af subsidiaritetsprincippet , som De har sagt , at De endelig vil tage i betragtning efter 10 r , begrnser overhovedet ikke Unionens lovgivningsmssige appetit .
Vedrrende det vrige kan vi kun anerkende de berettigede ml , som f.eks. den ptagede vilje til at indlede undersgelser vedrrende betydningen af fllesskabslovgivningen eller viljen til at gennemfre kodificering af den eksisterende lovgivning .
Man kunne endog sprge , hvorfor det ikke er gjort fr .
<P>
Det indirekte nske om EU ' s forberedelse til udvidelsen skinner ogs igennem i rapporten , og det ikke blot ud fra en institutionel synsvinkel .
Ud over de landbrugsmssige og finansielle studehandler , som langtfra er afsluttet , skal der stadig ske en rkke skaldte tekniske justeringer og en generel revidering af rigtig mange politikker , hvilket kun kan finde sted efter afslutningen p tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Vedrrende mlstningen om at deltage i fredsprocessen i Mellemsten hvordan kan man s undg at tvivle , nr man erfarer , at Storbritannien ensidigt i forgrs sammen med USA deltog i - endnu - et luftangreb mod Irak p den selvsamme dag , hvor denne stat modtog inspektrerne i henhold til resolution 1441 ?
Jeg indrmmer gerne , at Kommissionen ikke er ansvarlig for denne situation .
<P>
Endelig hviler der en stor usikkerhed over dokumentet i sin helhed .
Programmet for 2003 afslrer betydningen af EU ' s internationale forpligtelser , hvortil der skal tilfjes en vilje til at bne hele Unionen for den lovlige indvandring , der " er en kilde til kulturel rigdom og konomisk styrke " , hvilket desvrre ikke p nogen mde bliver bekrftet af kendsgerningerne .
Europa har overhovedet ingen berettigelse , hvis Unionen ikke styrker sine medlemmer .
Det , som man i dag har skabt p det konstitutionelle og lovgivningsmssige plan , bidrager desvrre ikke til dette p nogen mde .
<SPEAKER ID=58 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed , s andre kolleger kan svare p sprgsml inden for deres arbejdsomrde .
<P>
Jeg vil frst sige , at vi glder os over , at denne debat bliver afholdt , som kom efter kommissrernes arbejde i udvalgene , og som til slut gav et resultat , som vi kan vre glade for .
I den forbindelse vil jeg gerne takke Dem p vegne af kommissrerne for den indsats , som De systematisk har ydet under debatterne og samtalerne , som har fundet sted i de forskellige udvalg for at lave de sidste forbedringer p vores program .
Da vi prsenterede vores frste forslag , fik vi de frste reaktioner fra Parlamentets ansvarlige udvalg .
Jeg er derfor taknemmelig over det udfrte arbejde .
Det har vret en indledende prve , hvis resultat ikke har vret ensartet i alle udvalg .
Jeg hber , at det nste r vil fungere perfekt i alle udvalg .
<P>
For det andet , i forbindelse med udvidelsen , mener jeg , at kommissionsformand Prodi har vret meget klar .
Der er ingen tvivl om , at 2003 stadigvk er hovedprioriteten .
Vi br forflge forhandlinger med de lande , som kommer med i anden blge , og sikre , at alle ndringer og tilpasninger , som de kandidatlande , der kommer med i 2004 , har forpligtet sig til , bliver gennemfrt .
Det krver helt klart vsentlige anstrengelser fra kandidatlandenes side , og fra Kommissionens side , nr det drejer sig om at samarbejde med dem for at lette dette arbejde og meget nje holde je med , at det gennemfres .
Hvis det ikke sker , skal der indfres nogle mekanismer for at rette op p situationen .
<P>
Efter udvidelsen og med de perspektiver , som vi har , hvad vil der s ske ?
Formanden har klart og tydeligt pointeret , at vi bliver ndt til at tage stilling til sprgsml angende landene i det tidligere Jugoslavien , og ogs den kreds af lande , som vi har et specielt forhold til .
Jeg mener , at det vil vre en udfordring , som vi bliver ndt til at diskutere , udvikle og overvge .
Men i jeblikket er prioriteten , lad os gre det meget klart , det , vi har p dagsordenen : 2004-landene og de lande , i princippet Bulgarien og Rumnien , som kan blive optaget i 2007 .
Hvad angr Tyrkiet , er vi i en venteposition , hvor vi venter , udelukkende fordi Tyrkiet endnu ikke har opfyldt de politiske krav for optagelse i EU .
<P>
P det konomiske omrde vil jeg sige , at Kommissionen , det er den tredje prioritet , som formanden har ppeget , vil fortstte med at gennemfre de strukturelle ndringer , der er ndvendige for at gennemfre Lissabon-projektet .
EU , som den mest udviklede videnbaserede konomi , som sigter mod fuld beskftigelse , vil i 2010 vre det mest konkurrencedygtige samfund .
Det er sdan , vi vil fortstte med at arbejde , og i den forbindelse vil jeg gerne ppege med hensyn til stabilitetspagten , har vi rammerne fra traktaterne , som er meget klare , herunder protokollen , hvor tallene str klart og tydeligt skrevet , som f.eks. 3 % af underskuddet og 60 % af glden , og det er rigtigt , at vi blev bedt om at skabe en bedre konomisk koordinering p mdet i Det Europiske Rd i Barcelona , som blev nvnt tidligere af bl.a. hr . Barn .
<P>
Den ansvarlige kommissr , hr . Solbes , har givet os en indledende prsentation med hensyn til , hvordan det skal gribes an , og med hensyn til tidsplanen , og der vil snart blive fremlagt specifikke dokumenter .
<P>
Hvad angr de andre aspekter , vil jeg kun komme med nogle korte kommentarer om de sprgsml , som hrer ind under mit eget ansvarsomrde .
Der har vret tale om problemerne med lovgivning og problemerne med komitologi , mine damer og herrer .
Vi ved , at p nuvrende tidspunkt , ved hjlp af det interinstitutionelle samarbejde p hjt plan , forhandler vi nogle aftaler med Rdet p plads .
Angende dette srlige problem har vi ikke en rigtig aftale , og vi forsger at finde et flles grundlag .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at der ogs er sket fremskridt p dette omrde , og at fremskridtet er sket inden for det sidste r .
Vi br forstte ad samme vej .
Jeg mener , at mulighederne for forbedringer er gode .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at Kommissionen vil fortstte med at samarbejde med Parlamentet og selvflgelig ogs Rdet .
P den mde kan vi n frem til en lsning p dette sprgsml .
<P>
Hvad angr ressourcer og ambitioner , mine damer og herrer , mener jeg , til trods for det , der er sket , at udviklingen og processen med EU ' s opbygning klart beviser , at vores ambitioner er store , men at vi gennemfrer dem .
Selvflgelig kan Kommissionen altid bede om mere personale , og den har gjort det , specielt i forbindelse med udvidelsen .
Der er indget en aftale om det ndvendige minimum .
Jeg kan kun sige , at vi havde nsket endnu mere .
Hvis der er nogen , som insisterer p dette omrde , mener jeg , at vi arbejder med et minimum af ressourcer , men at vi opnr et godt resultat .
<P>
Jeg vil slutte af med at tale om nogle forhold , som hrer ind under mit kompetenceomrde .
Der har vret tale om Single Sky og ansvaret med Eurokontrol .
Mine damer og herrer , Single Sky betyder ikke , at flyveplanerne skal planlgges af Kommissionen .
Flyveplanerne inden for Europa koordineres stadigvk af Eurokontrol , ikke kun for De 15 , men for alle medlemmerne af Eurokontrol , som der nu er 30 af .
Der er tale om forskellige ting . Single Sky omfatter en rkke omrder , som betyder harmonisering af reglerne for styring inden for EU og overensstemmelse med de interoperative systemer , styringssystemerne , s de kan integreres i et netvrk .
Specifik gennemfrelse er stadigvk medlemsstaternes opgave , og den globale koordinering er Eurokontrols opgave .
<P>
P det andet omrde , hr . Ripolls omrde , vil jeg gerne sige , at denne tragedie med Prestige , som vi alle beklager , isr Kommissionen , gr det klart , at vi havde ret .
Det var rigtigt at krve , at godkendelsen og indfrelsen af forslagene skete hurtigere .
Desvrre opnede Rdet , Parlamentet og de endelige aftaler ikke meget . Der var strre problemer , end vi havde regnet med , og de er blevet forsinket .
Og efter at de blev forsinket , fandt ulykken med Prestige desvrre sted .
Lad os hbe , at den hurtige indfrsel af Erika I-pakken , jeg har bedt ministrene om at lade den trde i kraft fr juni nste r , og Erika II-pakken i februar 2004 vil forhindre , at flere ulykker , som f.eks. Prestige eller Erika for tre r siden , finder sted .
<P>
Hvad angr omrder med tilflugtssteder , som er blandt forslagene i Erika I- og Erika II-pakken , er der nogle , som foreslr , at de forskellige lande selv bestemmer og faststter de mest hensigtsmssige havne , der kan klare katastrofesituationer .
<P>
Selvflgelig er Galicien en del af Natura 2002 .
Nr der tales om visse ting , br vi vre opmrksomme p alle de relevante oplysninger , for ikke at tale om problemerne for nogle af havnene p den kyst , som jeg kender srdeles godt og bedre end visse andre .
<P>
Hr. formand , jeg vil bede om , at fru Diamantopoulou , hr .
Nielson og hr . Vitorino fr lov til at tale nste gang , da mange sprgsml er henvendt til dem .
<SPEAKER ID=59 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg , da der har vret mange henvisninger til Kommissionens tilstedevrelse under denne interessante debat , gerne p min side benytte lejligheden til at takke de medlemmer af Parlamentet , der har vret tlmodige nok til at blive , og give dem endelige svar p prcise sprgsml .
<SPEAKER ID=61 NAME="Vitorino">
Hr. formand , ud over de svar , som hr . Prodi allerede har givet , vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at hvad angr politikken for hjemsendelse af flygtninge , er der meget intensivt arbejde undervejs om programmer for tilbagesendelse til Afghanistan , takket vret det danske formandskabs indsats .
I 2003 vil Kommissionen forelgge et direktiv om minimumsregler for tilbagesendelsespolitik , frem for alt for at garantere gensidig anerkendelse af beslutninger om hjemsendelse truffet af en medlemsstat .
Sdanne beslutninger br automatisk anerkendes og implementeres af andre medlemsstater .
<P>
Kommissionen har for nylig fremlagt et forslag til et europisk hjemsendelsesprogram .
Det har vret til drftelse i Rdets srlige arbejdsgrupper .
<P>
Nr det kommer til integrationspolitik , har vi fremsat et forslag om at skabe nogle pilotprojekter i perioden 2003-2005 for at fremme udveksling af bedste praksis , for s vidt angr integrationspolitikken .
Men man m erkende , at der ikke er noget eksplicit retsgrundlag i traktaten for at behandle integrationspolitik p europisk niveau .
Derfor m vi drfte den ekstra vrdi ved at behandle integrationspolitikken i europisk perspektiv .
<P>
For det tredje , hvad angr indvandring og asyl , kan jeg gentage , at Kommissionen har fremsat alle de forslag , som Det Europiske Rd i Tampere og Rdet i Laeken bad den om .
Tiden er nu kommet , hvor Rdet skal trffe en beslutning .
<P>
De eneste to nye elementer i asylpolitikken , som vi tager hensyn til , er to forslag , der er medtaget i vores program for 2003 .
Det frste drejer sig om genanbringelsespolitik og det andet om beskyttelse i regionen - muligheden for at bede om asyl uden for EU ' s territorium .
Disse to forslag vil meget tt flge den hring , som De Forenede Nationers flygtningehjkommissr har ivrksat .
<P>
For det tredje vil jeg angende konklusionerne fra Sevilla henlede Deres opmrksomhed p , at Kommissionen allerede har forelagt forslaget om mandater til nye aftaler om tilbagesendelse med Den Kinesiske Folkerepublik , Albanien , Algeriet og Tyrkiet for Rdet .
I juni 2003 formodes vi , som det er formuleret i vores program , at fremlgge meddelelsen om deling af byrderne ved kontrol med de ydre grnser .
Vi arbejder nu p en rapport om de finansielle bevillinger til partnerskab med tredjelande , der har til hensigt at tackle illegal indvandring .
Rapporten har til forml at pege p effektiv anvendelse af finansielle instrumenter samt mulige mangler og de srbare punkter , der m overvindes i fremtiden .
<P>
Nr det kommer til de ydre grnser , kan jeg bekrfte , at Kommissionen agter at forelgge en reform af den flles manual om de ydre grnser i marts 2003 .
Alle de andre aktioner , som vi blev anmodet om i Sevilla , ssom flles oplring og flles forvaltning af kontrol med de ydre grnser , er allerede ved at blive udarbejdet af de relevante arbejdsgrupper under Rdet og vil blive finansieret af Kommissionens ARGO-program .
<P>
Endelig anerkender vi , at kampen mod terrorisme m prioriteres hjt i 2003 .
Hvad angr juridiske initiativer , br man prioritere kampen mod kilder til finansiering af terrorismen hjt , og adskillige af forslagene i vores program tager hjde for denne udfordring .
<P>
Som fru Terrn i Cus har sagt , agter at vi at stille forslag om flles proceduremssige garantier i kriminalsager .
Vi har ivrksat en hring og agter at bygge p resultaterne af denne hring i en grnbog .
Vi vil derfor fremlgge et forslag til flles minimumsregler om garantier i kriminalsager i de 15 medlemsstater inden udgangen af nste r .
<SPEAKER ID=62 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne besvare de mere prcise sprgsml , som fru Frassoni og hr. van den Burg har rejst .
Til fru Frassoni , der talte om resultatet af Johannesburg-topmdet , vil jeg begynde med at sige , at Kommissionen p mange mder deler hendes bekymring over bldheden i nogle af de beslutninger , der blev truffet der , men det er allerede blevet kommenteret .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om forholdet mellem internationale aftaler om miljet og WTO-rammen , s skete der absolut ikke noget nyt p dette omrde i Johannesburg . Der blev ikke fjet noget til WTO og ikke trukket noget fra .
Johannesburg var et forsg fra begge parters side p at se , om balancen kunne ndres - og den blev ikke ndret .
Derfor var ikke alle tilfredse , men der er grnser for utilfredsheden .
<P>
Det andet sprgsml fra fru Frassoni drejede sig om type II-initiativer , der er for vage og uklare .
Jeg er enig i , at der er en risiko for , at disse vage initiativer ikke tilsammen bliver til noget vsentligt .
Kernen i opflgningsaktionerne efter Johannesburg for EU vil vre initiativer p vand- og energiomrdet .
De bliver hverken vage eller uklare .
De str allerede p dagsordenen for Det Europiske Rd til forret , og vi er allerede i gang med sammen med medlemsstaterne at gre disse initiativer mere klare , hvilket vi ser som en stor og vigtig ting .
<P>
Jeg er enig med hr. van den Burg i , at vi trnger til hurtigere udbetalinger , srlig med hensyn til aktiviteter dkket af Den Europiske Udviklingsfond , EDF .
Det gr hurtigt nu , og situationen er noget bedre , end den har vret , men vi har stadig ulste problemer angende personale og struktur .
Det er et slagsml , der fortstter .
<P>
Vi er parat til at gre strre ting i den globale HIPIC sundhedsfond , uddannelse til alle .
Alt dette afhnger af at f startet den niende EDF , og jeg vil opfordre hr. van den Burg til , nr han vender tilbage til Nederlandene , at sikre sig , at det sidste tilbagevrende land i konvojen gr det ndvendige i en fart , s vi er parat til at tage hul p pengene vedrrende den niende EDF .
<P>
Hvad angr Europas landbrugsprofil i disse globale forhandlinger , er den p rette vej igen .
Det ordnede sig i Johannesburg , og det lykkes stadig for os at holde liv i de formuleringer , der ligger i Doha-sprogbrugen p dette omrde .
Vi ser stadig de ydre aktioner dr som en del af den ndvendige tilpasningsproces , som vi i Europa m tage alvorligt .
Denne sprogbrug bliver stadig bekrftet ved alle mderne .
I gr ved mdet i Rdet ( almindelige anliggender og udenrigsministrene ) stod dette igen p dagsordenen .
Vi er p rette vej .
<SPEAKER ID=63 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Titley for hans interesse og konsekvens med hensyn til at flge udviklingen i den europiske forsvarsindustri .
Kommissionen har investeret meget i dette sprgsml .
Vi havde et mde i den udvidede kreds af kommissrer for eksterne forbindelser i juli , hvor nogle af mulighederne for Kommissionens meddelelse blev drftet .
Siden da har hr . Pattens og mine embedsmnd fortsat arbejdet p dette .
Vi skal have endnu et mde af kommissrer for eksterne forbindelser i december med henblik p at definere en vision for Kommissionen af en optimal vbenpolitik for EU og herved sikre , at dens forsvarsrelaterede industri er konkurrencedygtig og i stand til at sttte de krav , som den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik stiller .
Jeg hber , at vi nste gang , dette sprgsml kommer til drftelse , vil kunne forelgge prcise dokumenter .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Som sidste taler har vi nu rdsformanden .
Han har vret til stede under hele mdet og har dermed vist Parlamentet respekt . Kre kolleger , nr hr .
Haarder , vores tidligere kollega , nu taler ved afslutningen af debatten , beder jeg Dem give ham den ndvendige opmrksomhed .
Jeg beder om ro !
<SPEAKER ID=65 NAME="Haarder">
. Hr. formand , kommissrer og parlamentsmedlemmer , det har vret en stor fornjelse at deltage i denne dialog , som er den frste af sin art .
Det ved jeg , for jeg sad derovre p min plads som medlem af Parlamentet sidste r , da Kommissionen forelagde sit lovgivningsprogram , og da var arbejdsformen en hel anden .
Der var i vrigt ogs en kritik fra Parlamentets side , som vi slet ikke har hrt i dag .
Det vidner om det store fremskridt , der er sket i dialogen mellem Rdet og Parlamentet , og jeg er glad for , at jeg ogs nu har vret med og kan bidrage et par minutter til dialogen , sledes at afstemningerne kan starte prcist kl . 12.00 .
<P>
Formandskabet er meget glad for Kommissionens oplg .
Vi har noteret prioriteten i lovgivnings- og arbejdsprogrammet , og p Rdets vegne kan jeg sige , at vi er positivt indstillet over for Kommissionens hensigt om at anvende konsekvensvurderinger p de vsentlige lovgivningsinitiativer .
Det var noget , som hr . Clegg var inde p , og som jeg ogs tror , fru Frassoni talte om .
Og i den forbindelse vil jeg gerne sige til bde fru Frassoni og hr . Swoboda , at ogs jeg ville have nsket , at vi var kommet lngere med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning .
Vi havde et fremragende mde den 1. oktober i Bruxelles , hvor bde fru Frassoni og hr . Swoboda deltog , og jeg fornemmede , at vi var meget tt p konkret enighed p en rkke punkter .
Nu er tiden jo ved at lbe ud , s hvis vi skal have et resultat inden rets udgang , vil jeg foresl , at vi nu stter nogle realistiske ml , at vi fr beskrevet , hvad vi kan blive enige om og at vi ogs udviser lidt fleksibilitet .
Rdet kan give indrmmelser p nogle punkter . Det glder f.eks. disse alternative eller blde reguleringsformer , som fru Frassoni talte om .
Jeg tror , at vi kan tale os tilrette om det .
S er der andre emner , hvor det er vanskeligere , det er f.eks. komitologi , hvor der som bekendt er forskellige traditioner i landene , men lad os nu blive enige om s meget , vi kan .
Jeg er klar til at fortstte den dialog , som desvrre er blevet forlnget og afbrudt .
Lad os genetablere den , og lad os bede vore embedsmnd om at give os et oplg , som vi s kan drfte i den nrmeste fremtid .
<P>
Nu er det s op til det grske og det italienske formandskab at udarbejde et flles arbejdsprogram for Rdet for det nste r .
Det nye arbejdsprogram vil blive fremlagt for Rdet i december - antageligt den 9.-10. december .
Jeg forstr , at afstemningen her i Parlamentet om Kommissionens program finder sted allerede den 5. december .
Jeg er overbevist om , at de kommende formandskaber p behrig vis vil tage hensyn ikke bare til Kommissionens arbejdsprogram , men ogs til de synspunkter p arbejdsprogrammet , som Parlamentet har fremsat og vil fremstte i de kommende dage .
<P>
Og s vil jeg takke hr . Vitorino for det , han sagde om asyl og indvandring .
Da jeg tilfldigvis er formand for Rdet , som behandler disse ting , vil jeg gerne bekrfte alt det , som hr . Vitorino sagde .
Vi sigter mod at frdiggre nye regelst om asylmodtagelse , definitionen p en flygtning og ogs sprgsmlet om , hvilken stat der skal behandle en asylansgning .
<P>
Til hr . Titley , som efterlyste en politik over for vore nye naboer efter udvidelsen , vil jeg sige , at i forgrs i Bruxelles fastlagde Rdet ( almindelige anliggender ) en lngere strategi , som skal gennemfres i samarbejde med ansgerlandene , en strategi som skal sikre , at disse nye grnser mod st bliver samarbejdsgrnser og ikke nye jerntpper .
<P>
Og til sidst til hr . Barn Crespo , som rejste sprgsmlet om , hvordan det kommer til at g med den kommission , som skal omfatte kommissrer fra de nye medlemsstater , og hvordan overgangen skal foretages .
Som jeg fortalte i gr , indstillede Rdet ( almindelige anliggender ) i forgrs p mdet i Bruxelles , at optagelsen kommer til at foreg den 1. maj , at den helt nye kommission med kommissrer fra de nye medlemsstater tiltrder den 1. november , sdan at det nye parlament fr god tid til at godkende de nye kommissrer , og p den mde vil der i den mellemliggende periode , fra 1. maj til 1. november , vre kommissrer fra de nye medlemsstater , som ikke fr nogen porteflje , og som derfor ikke ndvendigvis skal godkendes af Parlamentet .
Men det er alt sammen en indstilling .
Jeg nvnte det i gr , for det kan jo kun lade sig gre i et samarbejde med Parlamentet , og det var som led i det gode samarbejde , at jeg nvnte Rdets tanker .
Vi er helt bne over for Parlamentets tanker i s henseende .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Haarder .
<P>
Der bliver stemt om beslutningsforslagene til disse punkter den 5. december 2002 i Bruxelles .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , det , jeg har sagt til Rdet og hr . Haarder , er , at de har truffet en beslutning om et forfatningssprgsml for Unionen p egen hnd uden at konsultere Parlamentet og uden at afholde diskussioner .
Kommissionsformand Prodi er enig med mig , og han har fortalt mig , at han nsker , at sprgsmlet bliver behandlet p det interinstitutionelle topmde i slutningen af mneden .
Jeg har skrevet til kommissionsformand Prodi , og jeg vil gerne vide , om rdsformanden er parat til at tale med Parlamentet om en ensidig beslutning , som kan have absurde konsekvenser , som han ogs har erkendt .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Det nikker hr . Haarder ja til .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , i gr formiddag holdt vi mde med kollegerne fra kandidatlandene , ganske vist ikke noget officielt mde , men et af de interessanteste mder , der nogensinde er afholdt her i Parlamentet .
Derfor beklager jeg , at der findes et fuldstndigt forhandlingsreferat for i gr eftermiddag , men ikke for det historiske mde i gr formiddag , og jeg vil gerne sprge , om det vil blive indhentet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden.">
Jeg vil give sprgsmlet videre til forvaltningen , hr . Posselt .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , i gr morges her i salen bemrkede jeg , at det kommende r med hensyn til den europiske udvidelsesproces vil vre et parlamenternes og parlamentarikernes r .
Jeg henviser til det arbejde , vi m gre , og det arbejde , der m gres i medlemsstaternes og ansgerlandenes parlamenter .
Vi m prioritere succes med udvidelsen allerhjest , men vi m ikke glemme vores parlamentariske forbindelser med resten af verden .
Tvrtimod m vi fortstte med at udvide forbindelserne med valgte reprsentanter fra andre stater og ikke mindst med USA ' s Kongres .
<P>
I dag er det mig derfor en stor glde at kunne byde velkommen til fire kongresmedlemmer , som har taget plads i den officielle loge : hr . Capuano , hr .
Dooley , hr .
Kind og hr .
Moran .
Vi byder Dem varmt velkommen til Strasbourg og nsker Dem et succesrigt besg .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at nogle parlamentsmedlemmer fra delegationerne fra tiltrdelseslandene er i tilhrerlogen i dag til vores vigtige afstemning .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0371 / 2002 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om udvidelsen : fremtidsrapport ( KOM ( 2002 ) 700 - C5-0474 / 2002 - 2002 / 2160 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at en rkke alvorlige fejl er dukket op i den spanske version , og jeg vil vre taknemmelig , hvis jeg , fr afstemningen om stk . 9 , 30 og 146 finder sted , kunne f ordet , s disse fejl kan ryddes af vejen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Jeg kan forsikre Dem om , at vi systematisk vil tjekke versionerne p alle sprog efter afstemningen for at sikre , at vi gr teksterne kompatible , men hvis De vil have ordet vedrrende et bestemt punkt , s vr venlig at sige til .
<P>
Fr afstemningen om punkt 3
<SPEAKER ID=78 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , Rdet vedtog i mandags at faststte optagelsesdatoen til senest den 1. maj .
Jeg synes ikke , vi nu skal strides om , hvorvidt det skal vre den ene eller den anden mned , og jeg foreslr , at vi ogs foretager denne tilpasning hos os og optager datoen 1. maj .
Men for at det ikke skal fre til ulemper for Parlamentet , nr der senere skal foretages nominering af den nye Kommission , er der en ting , som vi allerede nu br fastlgge i Parlamentets interesse og tilfje efter datoen : " ...
og opfordrer Rdet til sammen med Parlamentet frst at foretage nominering og bekrftelse af den nye Kommission efter valget til Europa-Parlamentet samt inden da at finde en provisorisk mellemlsning for tiltrdelseslandene .
" Jeg mener , vi br undg , at Parlamentets rettigheder bliver beskret ved , at der finder nomineringer sted fr valget .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano (PSE).">
Hr. formand , jeg nsker blot at meddele Dem , at alle de politiske gruppers koordinatorer i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har truffet en beslutning , der bliver stadfstet af udvalget , nemlig at der i nste mdeperiode vil blive stillet en mundtlig foresprgsel om de beslutninger , som Rdet ( udenrigsministrene ) har vedtaget om sprgsml af institutionel betydning uden at have hrt Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden.">
Jeg har noteret mig Deres kommentarer .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , kan De ud fra et proceduremssigt synspunkt forklare , hvad der er sket med punkt 3 ?
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden.">
Den oprindelige tekst vil indg i afstemningen om punkt 3 .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg mener , at vi som foreslet af ordfreren i det mindste br ndre datoen , fordi her stadig str den 1. marts , og tilfjelsen br s diskuteres i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Men datoen br tilpasses .
<SPEAKER ID=85 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg synes , hr . Swobodas forslag er et klogt forslag !
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden.">
Lad mig vende tilbage til punkt 3 med , hvad der nu er et nyt mundtligt ndringsforslag .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod det mundtlige ndringsforslag )
<P>
Fr afstemningen om punkt 9
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , stk . 9 i teksten i den spanske version lyder sledes " apliquen este problema " ( anvend dette problem ) " , som henviser til gennemfrelsen af EU ' s acquis .
Jeg mener , at meningen med det var , at dette problem skulle lses s hurtigt som muligt .
Det er helt klart en sproglig fejl , og jeg vil gerne have , at det bliver noteret , ligesom de to andre fejl , som er vigtigere .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Som jeg har forsikret Dem , vil vi tjekke versionerne p de forskellige sprog .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 51
<SPEAKER ID=89 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , under forudstning af , at forslagsstilleren samtykker , vil jeg gerne komme med et forslag , nemlig at ordene " hilser velkommen " erstattes af " tager ... til efterretning " .
Det er der en meget enkel grund til . De litauiske myndigheder og det litauiske parlament har endnu ikke givet deres tilslutning .
Jeg mener imidlertid , at det er en vigtig forudstning for Europa-Parlamentet , at litauerne ogs tilslutter sig denne aftale , og derfor br vi anvende begrebet " tager ... til efterretning " .
Jeg hber , at dette kan accepteres af forslagsstilleren .
I vrigt vil jeg foresl Dem at overtage den frste stning fra Socialdemokraternes ndringsforslag 52 , som oprindeligt blev trukket tilbage , og stte den ind i punkt 18 .
S er de tekniske detaljer taget ud , og det vsentlige budskab er overtaget .
Mske , kre kolleger fra Den Socialdemokratiske Gruppe , kunne vi blive enige om det .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , i den spanske version af  30 str der " no se debe contar de antemano con la aprobacin de la opinin pblica en los Pases candidates " ( man kan ikke p forhnd g ud fra offentlighedens godkendelse i kandidatlandene ) .
Det er helt klart absurd , set p baggrund af hvad vores kolleger fortalte os i gr , og der br derfor st " no se debe dar por descontada la aprobacin de la opinin pblica de antemano " ( man kan ikke p forhnd tage offentlighedens godkendelse for givet ) .
<P>
Jeg mener , dette er et vigtigt punkt , og at det br rettes .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden.">
Igen vil vi , som jeg har forsikret Dem om tidligere , korrigere alle sproglige versioner efter afstemningen .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 42
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag til punkt 34 .
Reelt foreslr jeg ingen grundlggende ndring . Det drejer sig blot om at skabe sammenhng mellem en rkke ndringsforslag , der tager hensyn til den nye kendsgerning , der er fremkommet , siden forslaget til betnkning blev stillet , nemlig fredsforslagene fra FN ' s generalsekretr .
<P>
Jeg foreslr , at man bevarer  34 , som den er , og at man fjer ndringsforslag 42 til teksten i  34 ved ganske enkelt at indstte ordene " med tilfredshed bemrker i denne sammenhng " .
Hvad angr resten af ndringsforslag 42 , forbliver det undret . Ordene " i denne sammenhng " tilfjes blot , det vil sige , at der skabes en simpel forbindelse .
Derefter kan man tage anden del af ndringsforslag 9 fra PPE-DE-Gruppen og betragte den som en tilfjelse samt ligeledes anden del af ndringsforslag 12 fra De Grnne .
Disse ndringsforslag passer sammen .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , jeg kan konstatere , at de , som stemmer imod dette , ikke har forstet noget som helst ...
<P>
? for alt , hvad det er lykkedes at gre , er at forhindre , at ordene " i denne sammenhng " tilfjes , for vi stemmer for alle de vrige dele .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden.">
Undtagelsesvis vil jeg tillade en kort bemrkning , men der bliver ikke nogen debat om dette .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , jeg kan forsikre hr . Poos om , at vi fuldt ud forstr , hvad han foreslr , og det er medtagelsen af den anden del af ndringsforslag 9 , som vi specielt er modstandere af .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Det er derfor , vi stemmer .
Vi har mulighed for at tilkendegive vores opfattelse .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 10
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , lad mig gre en lang historie kort .
Vi har opnet en rkke kompromiser med reprsentanter for PPE-DE-Gruppen , bl.a. punkt 1 om Benes-dekreterne .
Nu er der nye ndringer med ndringsforslag 6 .
For at sikre s bred en basis for det som muligt vil vi stemme for ndringsforslag 6 . Isr ogs i anerkendelse af hr .
Schrders meget vellykkede bestrbelser p at fre en fornuftig kurs i sprgsmlet om Benes-dekreterne vil vi stemme for ndringsforslag 6 .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden.">
Tak for denne tidlige stemmeforklaring .
<P>
Fr afstemningen om punkt 71
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er ordfrer for denne del .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at originalen er affattet p engelsk . Den tyske oversttelse stemmer overhovedet ikke overens med den engelske tekst .
Det er sikkert ogs grunden til , at man nu har forsgt at f en delt afstemning .
Jeg vil blot endnu en gang gre opmrksom p , at den engelske udgave er den eneste rigtige .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden.">
Jeg noterer mig , at den engelske version er den officielle , og , som jeg tidligere har sagt , vil vi efter afstemningen sikre , at versionerne p alle sprog er korrekte .
<P>
Fr afstemningen om punkt 102
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilfje en stning , der tager hensyn til den nyere udvikling i mediesektoren , en sektor , som regeringerne forsger at kontrollere , hvor de forsger at lgge pres p pressen .
Stningen skal lyde " fastholder imidlertid behovet for at overvge situationen i mediesektoren med henblik p fuldt ud at sikre dens uafhngighed og pluralisme , sledes at Polen kan opfylde de gldende kriterier i medlemsstaterne " .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Denne gang tager jeg ikke ordet for at tage et tolke- eller oversttelsessprgsml op , men simpelthen for at sige , at teksten " i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN ' s sikkerhedsrd " p mystisk vis er forsvundet fra den spanske version .
Vi m derfor tage denne henvisning med i denne version , for den er vigtig .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige , at mit stemmekort forsvandt - mske p samme mystiske vis - i begyndelsen af afstemningen , og at jeg ikke har kunnet deltage i de tre frste nomineringsafstemninger .
Det kommer ikke til at ndre resultatet af afstemningen , men eftersom jeg var til stede i Parlamentet , vil jeg gerne meddelele dette til Parlamentets tjenestegruppe .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden.">
Tak , fordi De har givet en ellers interessant afstemning at anstrg af mystik .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0372 / 2002 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Karl-Heinz Florenz ' immunitet ( 2002 / 2200 ( IMM ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0335 / 2002 ) af Caveri for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning om finansielle bidrag fra Fllesskabet til Den Internationale Fond for Irland ( 2003-2004 ) ( KOM ( 2002 ) 472 - C5-0426 / 2002 - 2002 / 0210 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0376 / 2002 ) af Caveri for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om forbud mod organiske tinforbindelser p skibe ( KOM ( 2002 ) 396 - C5-0347 / 2002 - 2002 / 0149 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0377 / 2002 ) af Sudre for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Rdets beslutning om ndring af Rdets beslutning 89 / 688 / EF af 22. december 1989 om srtoldordningen i de franske oversiske departementer ( KOM ( 2002 ) 473 - C5-0416 / 2002 - 2002 / 0209 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0382 / 2002 ) af Rutelli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af bestikkelse i den private sektor ( 10689 / 2002 - C5-0376 / 2002 - 2002 / 0817 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0374 / 2002 ) af Ribeiro e Castro for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kongeriget Danmarks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om indfrelse af en ordning for evaluering af de nationale retsregler om bekmpelse af terrorisme og af gennemfrelsen af disse regler ( 10507 / 02 - C5-0357 / 2002 - 2002 / 0815 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0385 / 2002 ) af Banotti for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager og i sager vedrrende forldremyndighed , om ophvelse af forordning ( EF ) nr . 1347 / 2000 og om ndring af forordning ( EF ) nr .
44 / 2001 , for s vidt angr sager vedrrende underholdspligt ( KOM ( 2002 ) 222 - C5-0234 / 2002 - 2002 / 0110 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0366 / 2002 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF med henblik p at forlnge muligheden for at bemyndige medlemsstaterne til at anvende en nedsat momssats p visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser ( KOM ( 2002 ) 525 - C5-0470 / 2002 - 2002 / 0230 ( CNS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=109 NAME="Randzio-Plath (PSE)">
Hr. formand , jeg vil blot understrege , at Europa-Parlamentet tilslutter sig Kommissionens forslag om at udnytte dette eksperiment med nedsat momssats for arbejdsintensive tjenesteydelser .
Ikke desto mindre er vi meget skuffede over , at de ni medlemsstater , som har gjort brug af det , ikke har set sig i stand til som aftalt at fremlgge en rapport om dette eksperiment , og at Kommissionen dermed ikke har noget grundlag at udarbejde et srskilt lovforslag p .
<P>
Jeg appellerer indtrngende til disse medlemsstater om at fremlgge rapporten nste r , s vi fr udlbet af denne valgperiode kan n frem til et EU-lovgivningsprojekt om den nedsatte momssats for arbejdsintensive tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=111 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg ved , at statistikker er trre og kedelige , og nogle mener endda , at de er den mest spidsfindige form for lgn .
Men hvorom alting er , statistikker er vigtige , for at beslutningstagerne forhbentlig bliver godt informeret og sledes kan trffe de rigtige beslutninger .
Den foreliggende indstilling ved andenbehandling vedrrer EU ' s statistiske program for de nste fem r 2003-2007 .
<P>
Under frstebehandlingen krvede Europa-Parlamentet isr en solid forhjelse af de konomiske midler , en forhjelse , som er ptrngende ndvendig med det arbejde , der skal ydes , og kravene med henblik p udvidelsen .
Kommissionen og Rdet har vedtaget alle vores ndringsforslag , undtagen dette .
Jeg kan kun dybt beklage denne kortsigtethed .
Europiske statistikker bliver vigtigere i en verden , som bliver stadig mere kompleks , samt i det stadig tttere sammenvoksende indre marked , og det br isr Kommissionen og Rdet vre sig bevidst .
Da Eurostat uden beslutningen i dag ikke ville have nogen penge til at pbegynde dette program den 1. januar 2003 , anbefaler jeg alligevel Parlamentet at vedtage den flles holdning .
Det sker naturligvis i hb om , at Rdet snarest vil f strre indsigt og have et bent re for vores kloge beslutninger !
<P>
( Munterhed og tilrb )
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Tak for denne afgrende vigtige forklaring .
Jeg m minde Parlamentet om , at i henhold til artikel 110a , stk . 4 , har ordfreren ret til at tale i to minutter .
Hun talte mindre , s denne ret m vi respektere .
<P>
( Munterhed og kraftigt bifald )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen , det falder ikke ind under artikel 110a .
Dette er en andenbehandling .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden.">
Proceduren faldt ind under artikel 4 , hr . Corbett .
De kan rdsprge embedsmndene for at forst den bestemmelse , som de heldigvis forsynede os med for adskillige mneder siden .
<P>
Betnkning ( A5-0344 / 2002 ) af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2001 ) 283 - C5-0274 / 2001 - 2001 / 0119 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0357 / 2002 ) af McNally for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program for tiltag p energiomrdet : Programmet " Intelligent energi i Europa " ( 2003-2006 ) ( KOM ( 2002 ) 162 - C5-0179 / 2002 - 2002 / 0082 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 32
<SPEAKER ID=115 NAME="McNally (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne tilfje ordene : " Finansieringsrammen skal vre forenelig med lofterne for udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag " .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilfje en femte fodnote under tabellen , hvori der str : " Finansieringsrammen skal vre forenelig med lofterne for udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag " .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo (ELDR).">
Hr. formand , jeg gr Dem opmrksom p , at det er ndvendigt at foretage en sproglig rettelse i den italienske tekst .
Der blev som bekendt forhandlet om dette beslutningsforslag p engelsk .
I punkt 5 er ordene " notably a directive " oversat til italiensk med " ssom et direktiv .
" Jeg mener ikke , at det er en passende oversttelse , og derfor br den rettes .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Vi vil foretage de sproglige rettelser efter afstemningen .
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget til beslutning )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , for at opklare denne sag ville jeg gerne have ordene " and their constitutional regions " ( og deres konstitutionelle regioner ) indsat efter " Member States " ( medlemsstater ) .
Det er noget , som man lgger meget vgt p i mange dele af Europa , herunder Skotland .
<SPEAKER ID=123 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Hr. formand , for at gre det klarere vil jeg gerne anmode Parlamentet om at godkende tilfjelsen af ordene " hvis dette er retligt muligt " til ndringsforslaget .
Det vil s lyde som flger : " mener , at 6- til 12-smilekystzonerne br opretholdes og indfres som et led i den flles fiskeripolitik i et ubegrnset tidsrum , hvis dette er retligt muligt , for at fremme bevarelse af fiskeressourcerne og tilskynde til udvikling af smfiskeriet " .
<SPEAKER ID=125 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Hr. formand , p linje med det tidligere mundtlige ndringsforslag vil jeg ogs her sprge , om vi kan trkke slettelsen af dette ndringsforslag tilbage og for at gre det tydeligere tilfje ordene " hvis dette er retligt muligt " ?
Dermed kommer det p linje med den beslutning , vi traf vedrrende det tidligere ndringsforslag .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David (PSE).">
Hr. formand , koncentration inden for medierne er et vigtigt problem ikke bare p europisk og nationalt niveau , men ogs p regionalt niveau .
Der er et vigtigt problem i Skotland .
I den centrale del af Skotland er der to serise aviser , The Herald og The Scotsman .
The Herald er for nylig blevet sat til salg af Scottish Media Group .
Det forlyder rygtevis , at de nuvrende ejere af The Scotsman - brdrene Barclay - prver at kbe The Herald .
Det ville fre til et monopol p seris mediedkning i den centrale del af Skotland .
S nr vi ser p mediekoncentrationen , br vi se p dens indvirkning p alle niveauer .
Jeg hber , at myndighederne i Det Forenede Kongerige vil lytte til Parlamentets rd og sikre , at brdrene Barclay ikke fr lov til at eje avisen The Scotsman .
<SPEAKER ID=129 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
. ( EL ) Situationen omkring isr de elektroniske medier forvrres hele tiden .
Ensidig information , censurering eller forvrngning af nyheder og synspunkter , som ikke passer i de herskende interesser , udbredt undertrykkelse af meninger og total mangel p respekt for arbejdstagernes rettigheder er dagligdagen i de fleste moderne medievirksomheder .
<P>
Hovedrsagen til dette er , at information og nyheder er koncentreret i hnderne p nogle f store ejere , som ogs er magtfulde virksomheder .
Deres forml er at kontrollere informationen og diktere en ideologi , en livsstil og forbrugervaner .
Big business er aggressivt trngt ind i sektorer , som tilhrer staten , naturligvis med statens velsignelse .
<P>
Det eneste , vi kan gre , er at foresl et par forbedringer :
<P>
Forbud for medieejere ( selv med blot en aktie ) mod at eje aktier i virksomheder , som byder p offentligt arbejde eller offentlige indkb ; at insistere p , at aktier i disse virksomheder skal registreres , og sikring af , at ingen ejer mere end et af samme type medie ; og at genoptage debatten om statsejet radio og tv , som er underlagt konstant og effektiv offentlig kontrol .
<P>
Den beslutning , som vi diskuterer , vender det blinde je til reelle farer og holder sig til generelle synspunkter om pluralisme og ytringsfrihed og uforstelige forslag - tydeligvis kompromiser - om , hvordan EU eventuelt skulle lovgive p dette omrde , og det er grunden til , at medlemmerne af Grkenlands Kommunistiske Parti har stemt imod det .
<SPEAKER ID=130 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Ophavsmndene til disse beslutningsforslag deler holdningen om , at koncentrationen af medierne er i kraftig stigning .
I sgningen efter de vises sten , som gr det muligt at bevare pluralismen , overvldes Kommissionen af foresprgsler .
<P>
For nogle er det ndvendigt at arrangere en bred og omfattende hringsproces med de faglige organisationer .
For andre er det ndvendigt at undersge de politiske , konomiske og juridiske konsekvenser af en europisk lovgivningsramme eller andre lovgivningsmssige alternativer , der gr det muligt at bevare ytringsfriheden og pluralismen i medierne .
For andre igen er det ndvendig at udarbejde et direktiv , der faststter grnserne for ejerskab af medierne eller at foresl grnser for en passende brug af de reklamemssige ressourcer for at garantere den frie konkurrence .
Der er s mange latterlige forslag , som kun sigter mod at give indtryk af , at Europa-Parlamentet er et bolvrk for demokratiet .
<P>
De fleste aviser og en rkke tv-stationer er ejet af pressevirksomheder , der selv er ejet af fonde , der ejes af virksomheder , der drives p helt andre omrder . Vivendi , Lagardre , Bouygues og ca .
10 andre spiller en afgrende konomisk og social rolle , er mere magtfulde end staten og har strre indflydelse end vlgerne .
<P>
Regeringerne og de europiske myndigheder gr ikke andet end at falde p kn for disse magthavere og at respektere de spekulative fortjenester p Brsen og bestyrelsernes tavshed .
<SPEAKER ID=131 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den bedste mde at bekmpe koncentration af massemedierne p europisk plan er ikke at oprette et europisk indre marked .
Den stigende koncentration og store konomiske gruppers dominans inden for massemedierne skyldes ogs , at de offentlige myndigheder har fralagt sig ansvaret for massemedierne , som de har liberaliseret og privatiseret , hvilket de nuvrende forhold i Portugal er et eksempel p .
<P>
Jeg beklager , at beslutningen ikke udtrykkeligt fremhver den rolle , som public service br have , og behovet for at sikre offentligt finansierede fjernsynskanaler , sdan som min gruppe har foreslet .
<P>
Den bedste mde at sikre demokrati og pluralisme er at fastholde en strk , diversificeret og moderne offentlig sektor , alts offentligt ejerskab p kommunikationsomrdet , med mekanismer og instrumenter , der srger for effektiv demokratisk kontrol . Hertil kommer det helt vsentlige , at det er en sektor af strategisk betydning for sikringen af et lands suvernitet .
<SPEAKER ID=132 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
Jeg har stillet et mundtligt ndringsforslag til denne betnkning .
Jeg ville gerne gre det klart , at i lande som Skotland og andre skaldte " konstitutionelle regioner " m der vre beskyttelse mod koncentrationer af ejerskab af medierne , som truer en fair og pluralistisk offentlig debat .
I Skotland i dag er der alvorlig risiko for , at ejerne af avisen The Scotsman kber dens vigtigste rival The Herald .
Andre lignende regioner har lignende bekymringer , f.eks. Catalonien , Baskerlandet og Wales .
De fast sluttede rkker af britiske konservative blokerede sammen med deres allierede i PPE-Gruppen for det mundtlige ndringsforslag , der ville have givet dette aspekt med frihed for medierne en hj profil .
Det har de p samvittigheden .
Selv uden det mundtlige ndringsforslag siger beslutningsforslaget noget vsentligt om forholdet mellem frie medier og virkeligt demokrati .
Derfor har jeg stemt for det .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , som medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien er det mig en glde at give udtryk for min tilfredshed med vedtagelsen af hr . Broks betnkning .
<P>
Jeg vil navnlig gerne understrege vigtigheden af punkt 121 og 122 , hvor man bemrker , at Kommissionen agter at foresl en forgelse af frtiltrdelsessttten til de kandidatlande , som ikke kan tiltrde EU fr efter 2004 , det vil sige Bulgarien og Rumnien .
<P>
Jeg hber , at der bliver tale om et betydeligt stttebelb , s man ikke kun forger disse ressourcer en smule , for selv om det er rigtigt , at hverken Bulgarien eller Rumnien endnu har fet den konomiske fremgang , som gr , at de andre lande kan optages fr , forholder det sig netop derfor ogs sdan , at de i hjere grad har brug for sttte , der kan bringe deres konomi p fode igen , navnlig efter de katastrofale r under det sovjetiske regime .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , selv om ndringsforslag 6 indholdsmssigt er en forbedring af det oprindelige Benes-kompromis , mangler det en opfordring til handling med hensyn til straffritagelsesloven fr Den Tjekkiske Republiks optagelse .
I et europisk vrdifllesskab , som forpligter sig til at beskytte grundlggende rettigheder , har denne lov ingen plads .
Vi har derfor afvist dette forslag .
<P>
Et nyt genforenet Europa m ikke legitimere kollektiv fordrivelse .
Som et vigtigt signal har betnkningens betragtning O derfor vores fulde sttte .
Selv om punkt 46 og 47 principielt er positive , mangler der i betnkningen konkrete krav , hvad de graverende sikkerhedsmangler ved atomkraftvrket Temelin og en eventuel nulvariant angr .
Vi kan tilslutte os alle forslag og punkter , som sttter en lukning af atomanlg , som ikke kan renoveres , og den strst mulige sikkerhed .
Lige s meget , som betnkningen savner mere bindende ord om emner som Benes og Temelin , lige s klart udtaler den sig sine steder mod svig , korruption og diskriminering .
Eksplicitte krav om at lse problemerne p dette omrde inden optagelsen vurderer vi som principielt positive .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , har vores delegation fulgt anbefalingen i ndringsforslag 7 om at oprette et srligt partnerskab mellem EU og Tyrkiet .
Vi mener ikke , at en optagelse af Tyrkiet i EU kan vre i flleseuropisk interesse .
P den anden side m man p det skarpeste afvise den henholdende taktik med at stille tiltrdelsesforhandlinger i udsigt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi bekender os til det flles fredsprojekt Europa og til den historiske ndvendighed af den kommende udvidelse .
Da kvaliteten af udvidelsesprocessen imidlertid er og vil vre af vsentlig betydning , har vores gruppe undladt at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=137 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
. ( EL ) Jeg har stemt for Brok-betnkningen om udvidelsen , fordi jeg mener , at Parlamentet br sende et positivt signal til de 10 lande , som ansger om medlemskab af EU .
Ikke desto mindre har jeg nogle alvorlige forbehold over for visse aspekter af beslutningen .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet br tage sin nuvrende konomiske spndetrje af og krve en mrkbar forgelse af EU-budgettet , sledes at samhrighedslandene kan fortstte med at modtage struktursttte , og at nye medlemmer ikke i konomisk forstand bliver behandlet som andenklasses medlemmer .
Jeg synes ogs , at vores frste prioritet br vre at sttte den store del af samfundet i europiske lande , som bliver fejet af banen af neoliberale politikker , udsalget af offentlig ejendom og demonteringen af velfrdssystemerne .
<SPEAKER ID=138 NAME="?lyssandrakis (GUE/NGL)">
I overensstemmelse med , hvad jeg sagde i gr , havde medlemmerne af Grkenlands Kommunistiske Parti ikke andet valg end at stemme imod Brok-betnkningen , isr eftersom afstemningen i dag blev forkastet af et konservativt flertal .
<P>
For det frste vores ndringer om Cypern , som omfattede en tilfjelse om , at den politiske lsning skal tage hjde for en fderal stat opdelt i to zoner , et tvillingesamfund med n suvernitet , t internationalt ansvar og n nationalitet . Tilfjelsen indeholdt et klart krav om , at flygtninge skulle have ret til at vende hjem , samt et forslag om at erstatte udtrykket " nordcypriotisk ledelse " med udtrykket " tyrkisk-cypriotisk ledelse " .
Europa-Parlamentet tog ogs kvlertag p det cypriotiske folk ved at vedtage et ndringsforslag , som opfordrede de to parter til at underskrive en rammeaftale inden Kbenhavn .
Det er tydeligt , nu hvor Annan-planen er blevet forelagt , at Europa-Parlamentet bent forngter rammerne fra FN-resolutionerne i en sdan grad , at det ngter flygtninge retten til at vende tilbage .
<P>
For det andet vores ndringsforslag om , at forbuddet mod kommunistiske partier i flere kandidatlande skulle ophves , og om fuld anerkendelse af fulde politiske rettigheder for det russiske mindretal i Letland .
Dette resultat illustrerer endnu en gang , at de pompse deklarationer fra Europa-Parlamentet og EU generelt om respekt for og forsvar for menneskerettigheder er rent hykleri , og at udvidelsen er en antigrsrods- , antidemokratisk velse .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI)">
Siden Det Europiske Rd i Helsinki har EU givet indtryk af , at Tyrkiet betragtes som en " normal " kandidat som de andre , og lukker jnene for de grundlggende problemer , som denne ansgning skaber . Betnkningen fra hr .
Brok tilfjer en rkke tvetydigheder , for efter forkastelsen af et ndringsforslag , der ville have bekrftet Tyrkiets status som fuldgyldig kandidat , beder han ikke desto mindre Det Europiske Rd om at " udvikle tiltrdelsesprocessen " .
<P>
Vi mener , at det vil vre alt for tidligt , hvis Det Europiske Rd i Kbenhavn faststter en dato for bning af tiltrdelsesforhandlingerne med Tyrkiet .
Vi mener endda , at det allerede nu ville vre alt for tidligt at faststte en dato for et kommende mde , hvor datoen for bningen ville blive fastsat .
Man skal ikke lade sig fange i flden med de allerede fastlagte tidsplaner , som eurokraterne bruger med behndighed og dermed sigter p medlemsstaternes svaghed .
<P>
P Det Europiske Rd i Helsinki blev der beget en alvorlig fejl ved i 1999 at anerkende Tyrkiet som et " europisk " land , der kunne tiltrde Unionen .
Reelt indgr Tyrkiet ikke i de foreskrevne rammer i EU-traktatens artikel 49 vedrrende tiltrdelse .
Derimod har det i stedet en plads inden for rammerne af et stort , fornyet Euro-Middelhavspartnerskab .
<SPEAKER ID=140 NAME="Cederschild (PPE-DE)">
EU bygger p de fire friheder .
Da vi gennemfrte den svenske folkeafstemning om medlemskab , blev den vundet af jasiden p grund af den optimisme , som borgene udviste for de fire friheder .
Ved denne udvidelse bliver de nye kandidatlande plagt en karantneperiode for personers frihed til at sge arbejde i de forskellige medlemslande .
<P>
Ved at lade de nuvrende medlemslande afgre adgangen til denne frihed har man decentraliseret en af Unionens mest grundlggende rettigheder til medlemsstaterne .
Genersiteten bliver meget forskellig .
Nationalisering af de grundlggende nuvrende unionsrettigheder strider mod traktatens ml og burde ikke gennemfres .
Ingen vil indfre en beskyttelse af grnserne inden for Unionen .
Fremmedartede konstruktioner som denne risikerer at udvande de grundlggende friheder .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme (ELDR)">
Vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens rapport vedrrende udvidelsen - fremskridtsrapporten - giver stor og positiv sttte til Europa og er en aktiv opflgning p konklusionerne fra Det Europiske Rd i Laeken i december 2001 .
<P>
Denne beslutning giver et afbalanceret billede af udvidelsens betydning for landbruget og de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Afstemningerne forkastede ligeledes de ndringsforslag , der sigtede mod at fjerne Tyrkiet fra den normale europiske procedure .
Man m glde sig over disse afstemninger , som bevarer Tyrkiets chancer for at tiltrde EU .
<SPEAKER ID=142 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid og Sjstedt (GUE/NGL)">
. Betnkningen af Brok indeholder en lang rkke anvisninger til de kommende medlemsstater , hvor man p en del punkter m sprge sig selv , om det virkelig er noget , EU br blande sig i .
Betnkningen giver ogs opbakning til NATO ' s planer om at optage nye lande . En linje , vi er helt uenige i .
<P>
Betnkningen indeholder en del meget positive ting .
Frst og fremmest er der en klar opbakning til hele projektet og en understregning af , at ogs Tyrkiet som ansgerland br tages alvorligt .
Landet skal naturligvis leve op til kravene om menneskerettigheder og demokrati , fr der kan blive tale om rigtige optagelsesforhandlinger , men vi er modstandere af den reaktionre linje , der vil udvikle EU til en hvid , kristen - man fristes til at skrive arisk - klub .
<P>
S selv om betnkningen p en rkke punkter er fderalistisk , m vi sttte dens endelige vedtagelse .
<SPEAKER ID=143 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Selv om betnkningen flger den samme linje som de foregende betnkninger , er situationen nu en anden p grund af de diskriminerende og uacceptable betingelser , som Det Europiske Rd i Bruxelles den 25. oktober besluttede at stille kandidatlandene over for efter den fransk-tyske aftale .
Ikke blot undlod man at ge de finansielle midler , der i Agenda 2000 var afsat til kun seks kandidatlande , selv om man accepterede at optage 10 , men man skar Kommissionens forslag p 25 milliarder euro ned til kun 23 milliarder i strukturpolitikken med den forvrrende omstndighed , at man i den flles landbrugspolitik vil lade de midler , der i jeblikket kun omfatter 15 medlemmer , blive udstrakt til 25 , hvor man ikke engang retter op p de nuvrende uretfrdigheder i fordelingen af disse midler , hvor der kun skal gives 25 % direkte sttte det frste r , og hvor de sm landmnd udelukkes , hvilket vi er imod .
<P>
Rdets forslag levede ikke op til de forventninger , der var blevet skabt , og kan ligefrem fre til , at stadig strre befolkningsgrupper vender sig bort fra EU ' s projekt .
Frst nste r er der imidlertid afstemninger i kandidatlandene , s frst da kommer befolkningernes nsker og vilje til udtryk .
<P>
Vi vil fortsat kmpe for en effektiv konomisk og social samhrighed , som de aktuelle optagelsesbetingelser ikke sikrer , imod diskriminerende forslag og for Portugals rettigheder og interesser , der vil blive alvorligt berrt , hvis de nuvrende forslag ikke revideres .
<SPEAKER ID=144 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Denne betnkning drejer sig frst og fremmest om det ekstraordinre arbejde , som de demokratiske cypriotiske myndigheder har udfrt for at gennemfre acquis communautaire i landet og sledes opfylde deres forpligtelser .
<P>
Selv om genforeningen af en ikke betragtes som et kriterium for at tiltrde EU , vil jeg glde mig over , at den politiske og fredelige lsning stadig prioriteres .
<P>
Derfor br Tyrkiet sttte de bestrbelser , der gres for at opn en mulig lsning s hurtigt som mulig i henhold til de resolutioner , der er vedtaget af FN ' s Sikkerhedsrd .
EU br bruge al sin indflydelse i denne sag .
<P>
Hvad mere specifikt angr Tyrkiets mulige tiltrdelse af EU , er det vigtigt at minde om , at det berettigede sprgsml om Europas grnser endnu ikke er blevet besvaret .
<P>
Derfor br EU ogs skabe et rum for privilegerede forbindelser med vores ttte naboer , nemlig Tyrkiet , Rusland og Maghreblandene .
<SPEAKER ID=145 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Betragtningerne skjuler et resultat , der i det store og hele er katastrofalt , der for alle de berrte lande er kendetegnet ved strre sociale og regionale forskelle og en enorm stigning i fattigdommen og beskftigelsen , men kun dette sidste punkt nvnes .
Disse nedgange og deres rsager er fuldstndig skjulte , for man nsker at give indtryk af , at de eneste kendte problemer stammer fra gamle styreformer eller en drlig gennemfrelse af liberale metoder .
Men det er selve grundsubstansen i de politikker , som EU har plagt , der frst og fremmest str p spil .
Vi afviser ligeledes den positive vurdering af udvidelsen af NATO .
Udvidelsen af EU fremstr derfor som et hyklerisk " institutionelt fremskridt " uden sociale rettigheder , uden udvikling af de flles offentlige goder og uden reelle demokratiske valgmuligheder .
Men denne vurdering er gldende for hele den europiske opbygning .
Erklringerne om det " historiske " aspekt i den fornyede samling af kontinentet flges overhovedet ikke af budgetmssige midler eller demokratiske procedurer , der reelt gr det muligt p kontinentalt plan at skabe en ensretning mod det hjeste niveau af levestandarder og rettigheder .
<P>
Vi mener , at det er op til befolkningerne i steuropa at bestemme , om forvrrelsen af deres situation med fordel kan bekmpes uden for EU eller ved at tiltrde Unionen .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=146 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Da jerntppet for 13 r siden forsvandt , troede alle i Vesten , at de store forandringer i st frst og fremmest ville best i strre ytringsfrihed og strre frihed for vlgerne til selv at vlge politikere .
Disse forandringer er i mellemtiden overskygget af andre .
Vi ser nu en voksende forskel mellem rig og fattig , et sammenbrud af en stor del af beskftigelsen , forringelse af de offentlige tjenesteydelser , et ukontrollabelt antal biler , vkstprojekter , som kolliderer med miljbeskyttelsen , og voksende afhngighed af dyre importer og udenlandske virksomheder .
Befolkningen i disse lande har accepteret opofrelser , forringelser og kaos i hb om , at de belnnes med en kraftig strm af penge fra EU fra det jeblik , de tiltrder .
Derfor kommer 2004 efter deres mening for sent , og derfor er subsidierne til landbruget og den regionale udvikling alt for lave .
Politikere i Vesteuropa , som stadig afviser disse nye lande , eller som vil spare p deres tiltrdelse , giver indtryk af , at de kun er interesseret i fordele for deres eget land og for de virksomheder , der er etableret der .
Som steuroper ville jeg mske afvise tiltrdelse af EU , men som vesteuroper fler jeg mig forpligtet til solidaritet med disse befolkninger , hvis de selv vil tiltrde .
<SPEAKER ID=147 NAME="Queir (UEN)">
Jeg har stemt for Brok-betnkningen , dog ikke punkt 31 af to rsager :
<P>
1 .
Portugal deltog ikke i Anden Verdenskrig , hvorfor det ikke er rimeligt , at mit land skulle undertegne den dr nvnte flles " europiske erklring " .
Vi kan ikke anerkende og beklage uhyrligheder og forbrydelser mod menneskeheden , som vi , heldigvis , ikke har beget eller bifaldet .
<P>
2 .
Der er ikke nogen omtale af de forbrydelser , som den sovjetiske kommunisme efter Anden Verdenskrig har beget i kandidatlandene , som den igangvrende udvidelse udgr den endelige befrielse af .
Historien kan ikke tillade sig at anlgge en forskellig standard for uhyrligheder og forbrydelser , der fortjener samme etiske og moralske fordmmelse .
<SPEAKER ID=148 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Trods uenighed i visse detaljer har jeg stemt for Brok-betnkningen i overensstemmelse med den sttte , som CDS-PP altid har givet EU ' s nuvrende udvidelsesproces .
I vrigt er det vores holdning , som vi gentagne gange har fremfrt , at der ved konflikt mellem udvidelse og skaldt " uddybning " af EU altid - og alts ogs nu - br gives forrang til udvidelsen .
Vi mente derfor , at Maastricht skete p et historisk fejlagtigt tidspunkt , og at de europiske ledere dengang , efter Berlinmurens fald f r fr , som politisk vision burde have haft at prioritere udvidelsen i stedet for at stte gang i den politiske union og MU ' en .
Mange af de ekstra vanskeligheder , som udvidelsen i dag desvrre m trkkes med , er faktisk et resultat af denne forkerte timing .
I forlngelse af dette synspunkt beklager jeg ogs , at Brok-betnkningen ikke stiller forslag om et vigtigt grundlggende tilsagn over for de nye medlemsstater , nemlig at Nice var den sidste revision af traktaterne fr deres tiltrden , og at der ikke vil ske nogen ny revision af traktaterne , fr i hvert fald den frste gruppe nye medlemsstater kan deltage i den , med fulde rettigheder og med tilstrkkelig tid til debat og moden overvejelse .
<SPEAKER ID=149 NAME="Souchet (NI)">
Jeg har stemt for den ndrede Brok-betnkning p trods af dens tvetydigheder vedrrende Tyrkiet-sprgsmlet for klart at give udtryk for den historiske betydning , som genforeningen af det europiske kontinent har , selv om dette i forbindelse med udvidelsen sker alt for sent og under ugunstige betingelser .
<P>
Hr . Brok opfordrer EU om at udvise en meget mere konsekvent holdning til Tyrkiet .
Faktisk haster det med at erkende , at den beklagelige beslutning fra det europiske topmde i Helsinki , hvor Tyrkiet fik den samme status som kandidatland som f.eks. Polen og Ungarn , ikke hviler p noget geografisk , historisk , kulturelt eller juridisk grundlag .
<P>
Topmdet i Kbenhavn er en anledning til at komme ud af denne tvetydighed , der - hvis den ikke nvnes - vil skade forholdet mellem medlemsstaterne og Tyrkiet i lang tid og meget alvorligt .
<P>
I stedet for direkte eller indirekte at faststte en dato for indledning af tiltrdelsesforhandlingerne , som vil vre uden betydning , er det mere ndvendigt klart at placere vores forbindelser med Tyrkiet i rammerne for et Euro-Middelhavspartnerskab , som vil f et reelt politisk indhold i stedet for at begrnse det til et simpelt grundlag til fremme af den frie handel .
<SPEAKER ID=151 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Betnkningen giver i begrundelsen indtryk af , at det er ndvendigt med en forlngelse af srtoldordningen for de fire franske regioner i den yderste periferi , der allerede er ramt af en srlig stor arbejdslshed .
Men eftersom denne srtoldforordning har eksisteret i lang tid , kunne man netop forledes til at tro , at den ikke beskytter arbejdstagerne mod arbejdslshed .
<P>
Det er reelt en tillgsafgift p forbruget .
Den tynger derfor p budgettet for de allerfattigste .
<P>
Og det nvnes ikke , at indtgterne fra srtoldordningen i srlig grad anvendes til at finansiere forskellige socialhjlpsfonde .
Faktisk er det statens opgave at sikre en korrekt social beskyttelse .
I stedet for at forpligte de allerfattigste til via deres skatter at finansiere de fonde , der har til opgave at hjlpe dem , og at give betydelige summer til sttte for arbejdsgiverne i disse regioner , herunder med henblik p bygning af yachter til de rige , br disse penge anvendes til at skabe nyttige stillinger i de offentlige tjenester .
<P>
Vi har stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=152 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Margie Sudre for den betnkning , som hun har udarbejdet , og som vedrrer forlngelse af den srtoldordning , der i de franske oversiske departementer bemyndiger hel eller delvis fritagelse af lokale varer for denne afgift .
<P>
Som jeg har sagt det svel i indlg i plenarforsamlingen som i stemmeforklaringer , hverken kan eller br der herske tvivl om det rimelige i at opretholde instrumenter til sttte for regionerne i den yderste periferi i medfr af EF-traktatens seneste artikel 299 , stk . 2 .
<P>
Jeg giver derfor min fulde sttte til forslaget om at forlnge gyldigheden af den her behandlede ordning indtil 31. december 2003 , en forlngelse , der er begrundet i , at de begrnsninger , som disse regioner lider under , fortsat gr sig gldende , hvorfor der er behov for at trffe foranstaltninger til at afhjlpe dem .
<SPEAKER ID=154 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Betnkningen , hvor bekmpelse af bestikkelse foresls , er kun et udtryk for , at vi ikke har evnerne til at gennemfre det .
Men hvordan kan det vre anderledes ?
De har ophjet industri- og bankhemmeligheden til den hjeste lov og forretningshemmeligheden i srdeleshed for med et dkke af blufrdighed at skjule de tusindvis af sager om bedrageri , bestikkelse , svindel og andre kombinationer , der gr det muligt at f s meget fortjeneste som mulig og endda skjule det kaos , som dette konomiske system skaber for samfundet .
<P>
Forsget p at forene forretningshemmeligheden og bekmpelsen af bestikkelse er som at finde en nl i en hstak .
<P>
Og hvordan skal man bekmpe bestikkelsen i en konomi , der forvandler alt til varer , eller hvor alt kan kbes og slges , bde muskler , hjerner og samvittigheder ?
<P>
Vi har afholdt os fra at stemme om denne betnkning , da vi nsker at understrege dens manglende indhold .
<SPEAKER ID=155 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Flere faktorer bidrager til at gre korruption til et grnseoverskridende problem .
Det er derfor helt afgrende at formulere en flles , integreret og fleksibel strategi , der bner for strre gennemsigtighed , afbureaukratisering , strre forenkling af regler og effektive kontrolmekanismer , for at hindre ideelle betingelser for spredning af korruption i at opst og for at ge mulighederne for at opdage og retsforflge dette fnomen .
Det er vigtigt , at korruption bekmpes bde i den offentlige sektor , hvor den kan undergrave det demokratiske system og borgernes tillid til den demokratiske retsstat , og den private sektor , hvor den kan forvride konkurrenceregler og hindre sund konomisk udvikling .
<P>
Jeg beklager derfor , at dette forslag til rammeafgrelse kun vedrrer lovgivning for den private sektor og ikke den offentlige , isr fordi de nationale lovgivninger endnu ikke er harmoniserede ( der er fire medlemsstater , der endnu ikke har ratificeret EU ' s konvention om bestikkelse i den offentlige sektor ) , hvilket kan medfre situationer af objektiv juridisk usikkerhed .
<P>
Det kan desuden vanskeliggre gennemfrelsen af rammeafgrelsen om den europiske arrestordre , hvis den lovgivningsmssige tilgang for bestikkelse i den private sektor ( genstand for denne rammeafgrelse ) er forskellig fra det for den offentlige sektor gldende ( genstand for EU-konventionen af 1997 ) .
<P>
Jeg appellerer derfor til Kommissionen om at fremstte forslag til lovgivning for disse to typer forbrydelser .
<SPEAKER ID=156 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Denne betnkning er vedtaget i henhold til artikel 110a i forretningsordenen , som ikke giver mulighed for debat om eller ndringsforslag til betnkningen .
Den britiske delegation i PPE-DE-Gruppen har tidligere sgt at stille ndringsforslag til betnkninger , som den ikke stttede .
Men den nye bestemmelse giver ingen anden mulighed end at stemme imod visse betnkninger .
<P>
Selv om de konservative medlemmer af Parlamentet nsker at bekmpe korruption , mener vi ikke , at der br lovgives om dette sprgsml p europisk niveau , men at det skal behandles internt af medlemsstaterne .
Vi er villige til at samarbejde med andre medlemsstaters myndigheder , men vi vil ikke g i retning af harmoniserede maksimumsstraffe .
<SPEAKER ID=157 NAME="Queir (UEN)">
I denne sag har vi ladet vores stemmeafgivning vejlede af den holdning , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har anlagt , og som vi finder velbegrundet .
Selv om vi bestemt mener , at der er behov for en retsakt , som regulerer disse typer strafbare handlinger ( bestikkelse i den offentlige og i den private sektor ) , er der behov for en grundigere analyse af disse fnomener for at undg indfrelse af vage og uklare begreber , manglende iagttagelse af subsidiaritetsprincippet , risiko for begrnsninger af de grundlggende rettigheder eller konkurrenceforvridning samt forskellig lovgivningsmssig tilgang for disse to typer strafbare handlinger .
<P>
Det er sammenfattende rsagerne til , at jeg har stemt imod .
<SPEAKER ID=158 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Selv om jeg p praktisk taget alle punkter er enig i indholdet af ordfrerens betragtninger og derfor i grunden kan tilslutte mig dem , har jeg alligevel valgt at stemme imod , fordi jeg ligesom Udvalget om Retlige Anliggender mener , at teksten krnker subsidiaritetsprincippet , og fordi jeg mener , at alle Fllesskabets instanser - og i srlig grad Europa-Parlamentet - ikke mindst p dette tidspunkt , hvor konventet debatterer dette sprgsml i forbindelse med EU ' s fremtid og sger entydigt at afgrnse magtbefjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne , nje br overholde dette grundlggende princip .
Jeg mener derudover ( ligesom Udvalget om Retlige Anliggender ) , at der er behov for en retsakt , som regulerer begge typer strafbare handlinger , bestikkelse i den offentlige og i den private sektor , og som muliggr en mere sammenhngende og virkningsfuld retsramme .
Hertil skal fjes , at Europa-Kommissionen er undervejs med et initiativ ( meddelelse ) p dette omrde . Jeg mener , at denne betnkning indeholder nogle gode overvejelser , navnlig med hensyn til behovet for en samordnet indsats af de europiske instanser , som har til opgave at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om forebyggelse og bekmpelse af bestikkelse ( f.eks. Eurojust , Europol , Olaf og det europiske retlige netvrk ) bde i den offentlige og i den private sektor .
En samordnet indsats af disse instanser vil styrke det nationale politis indsats og lette de grnseoverskridende undersgelser i marken , ved at medlemsstaternes informationskapacitet deles med hinanden .
<SPEAKER ID=159 NAME="Rutelli (ELDR)">
Hr. formand , p min gruppes vegne glder det mig meget , at Parlamentet i dag har sendt et strkt signal om samhrighed p et s vigtigt omrde som bekmpelse af korruption .
Parlamentet har givet et klart svar til borgerne , som befinder sig i en alvorlig tillidskrise med hensyn til markedernes og mange institutioners gennemsigtighed .
<P>
EU ' s rammelovgivning om bekmpelse af korruption er stadig ikke fuldstndig , den er ikke bindende , og det er ndvendigt at tage et modigt skridt fremad .
Det danske initiativ om bestikkelse i den private sektor er det frste skridt i den rigtige retning , men vi skal g endnu lngere , og det skal vi ogs i betragtning af udvidelsen .
Parlamentet har bedt de medlemsstater , der endnu ikke har gjort det , om at ratificere EU-konventionen og Europa-Rdets konvention om bestikkelse i den offentlige sektor .
Hvis det ikke sker , har Parlamentet bedt Rdet om at stille forslag til en ny rammeafgrelse om bestikkelse i den offentlige sektor .
Og det er det centrale punkt i betnkningen .
Nogle medlemsstater har allerede nu gennemfrt den europiske arrestordre . Det glder f.eks. Det Forenede Kongerige , som var det frste land , der omsatte arrestordren til national ret i form af en udleveringslovgivning .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=161 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Vi har igen et initiativ fra en medlemsstat , der mangler mod og ambition , og som ikke fornyer lovgivningen i det omfang , der er nskeligt og ndvendigt p dette omrde .
ndringer indfrt af ordfreren , hr . Ribeiro e Castro , har dog forbedret det oprindelige forslag .
<P>
En effektiv bekmpelse af den grnseoverskridende kriminalitet fordrer en srlig indsats i form af styrket samarbejde p dette omrde og udstationering af forbindelsesofficerer i tredjelande og internationale organisationer .
Selv om der allerede findes et samarbejde omkring forebyggelse , afslring og opklaring af strafbare handlinger , er det afgrende at styrke bestemte sider af forbindelsesofficerernes samarbejde for at udnytte medlemsstaternes ressourcer bedst muligt og give dem strre international rkkevidde .
<P>
Bekmpelse af international kriminalitet m vre en flles indsats , der m bygge p strst muligt samarbejde og tillid medlemsstaterne imellem .
Det er helt afgrende , at der findes bindende EU-instrumenter , der faststter flles regler vedrrende forbindelsesofficerernes kompetence og databeskyttelse , og som underkaster lovligheden af informationsudvekslingen med henblik p domstolskontrol .
De mange forskellige regler skaber enorme vanskeligheder for et effektivt samarbejde mellem de nationale forbindelsesofficerer og Europol , ligesom de komplicerer den juridiske kontrol .
<P>
Derfor dette forslag til beslutning , hvis forml er at aktualisere og forbedre samarbejdet p dette omrde og gre det retligt bindende for medlemsstaterne ( til forskel fra den flles aktion af 1996 ) .
<SPEAKER ID=162 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hvis Europa-Kommissionens forslag vakte vores modstand , vkker hr . Ribeiro e Castros betnkning endnu strre modstand fra vores side , eftersom den skrper det oprindelige forslags negative sider .
Vi fremhver flgende eksempler :
<P>
det bekymrende forhold , at der skal vre " forbindelsesofficerer udstationeret i medlemsstaterne " uden nogen som helst kontrol fra politimyndighedernes side ,
<P>
termen " samarbejde " dkker ikke kun udveksling af oplysninger , srlig om kriminalitet , men omfatter ogs forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger , hvilket ikke er acceptabelt .
<P>
Der er utvivlsomt behov for politisamarbejde inden for EU for at imdeg de multinationale kriminalitetsvirksomheder , men samarbejdet br foreg via de institutionelle , retslige og strafferetlige kanaler , uden at staternes suvernitet undergraves .
<P>
Det ville derfor vre bedre , om EU ' s institutioner koncentrerede sig om det virvar af eksisterende politiorganisationer oprettet i henhold til Maastricht og Schengen , der virker uden nogen form for demokratisk kontrol og overvgning , og som udgr alvorlige overgreb p borgernes rettigheder og friheder og selve medlemsstaternes suvernitet .
<SPEAKER ID=163 NAME="Queir (UEN)">
Vi har bemrket , at betnkningen generelt er blevet godt modtaget af alle de politiske grupper , og at alle ordfrerens ndringsforslag er blevet vedtaget , ligesom de forslag , som han ikke er ophavsmand til , har vundet hans tilslutning .
Kun en ny betragtning foreslet af fru Buitenweg , der indfrer bindende EU-instrumenter med henblik p en harmonisering p dette omrde , er blevet vedtaget uden ordfrerens sttte .
Betnkningen iagttager det danske initiativs forsigtighed , der holder sig inden for gldende lovramme , hvorfor vi kan sttte den , idet vi samtidig takker ordfreren , min kollega Jos Ribeiro e Castro .
<SPEAKER ID=164 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har naturligvis stemt for min egen betnkning .
Dette initiativ fra Danmark er overordentlig positivt og relevant , men ogs ganske afbalanceret , eftersom det helt og fuldt overholder status quo i Unionens institutionelle udvikling og medlemsstaternes egenbefjelser , hvor der nu sges indfrt et bindende instrument .
Det drejer sig sledes om via flles arbejdsmetoder at styrke de samlede indsatsmuligheder hos de forbindelsesofficerer , som medlemsstaternes politimyndigheder har udstationeret i tredjelande , hvilket vil vre til indlysende gavn for dem alle .
Denne specifikke intensivering af politisamarbejdet er srlig relevant p informationsomrdet , og der er ingen tvivl om , at den er stadig mere ndvendig i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , ikke mindst fordi den internationale kriminalitet intensiveres .
De ndringsforslag , som jeg med udvalgets sttte har anbefalet , sigter alle p at styrke effektiviteten i samarbejdsmekanismerne og i den flles brug af politiforbindelsesofficerer p dette omrde , samtidig med at visse lakuner er sgt udfyldt p isr flgende omrder : sikring af de grundlggende rettigheder med hensyn til beskyttelse af personoplysninger , regelmssig opflgning p forbindelsesofficersordningen i form af rlige rapporter og dertil hrende evaluering med en tilsvarende fremgangsmde for Europols forbindelsesofficerers vedkommende samt finansieringssprgsmlet .
<SPEAKER ID=166 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Denne betnkning er vedtaget i henhold til artikel 110a i forretningsordenen , som ikke giver mulighed for debat om eller ndringsforslag til betnkningen .
Den britiske delegation i PPE-DE-Gruppen har tidligere sgt at stille ndringsforslag til betnkninger , som den ikke stttede .
Men den nye bestemmelse giver ingen anden mulighed end at stemme imod visse betnkninger .
<P>
Det er et meget flsomt politisk omrde .
Den britiske konservative delegation er srlig ivrig efter at beskytte brn og deres rettigheder , og de normer , der anvendes i Det Forenede Kongerige , er generelt meget hje .
Derfor mener vi , at det at forbedre normerne og beskytte brn er noget , hvor vi br udveksle oplysninger om bedste praksis , men at det at indfre en forordning af denne art let kan forhale processen med en generel forbedring af tilgangen .
<SPEAKER ID=168 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Nedsttelsen af en rkke momssatser kan vre en fordel for forbrugerne .
Dog skjuler der sig under betegnelsen " arbejdskraftintensive tjenesteydelser " sig en virkelighed med drlig skjult sttte til arbejdsgiverne i en rkke sektorer , uden at forbrugerne , hvilket man dog gerne vil have os til at tro , fr det mindste ud af det .
<P>
Vi er for en fuldstndig ophvelse af momsen , som er en uretfrdig afgift p forbrug , da den ogs rammer de personer , hvis lnninger eller pensioner er alt for sm til at vre skattepligtige .
Det er en meget uretfrdig afgift , for der glder den samme afgift for de rige , som kun bruger en lille del af deres indkomst p forbrug , og for de fattige , hvis begrnsede ressourcer knap nok kan dkke deres forbrug .
<P>
Vi har afholdt os fra at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=169 NAME="Ducarme (ELDR)">
Da Rdet i 1999 vedtog et direktiv , der gjorde det muligt at anvende en nedsat momssats p visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser , var det underforstet , at denne foranstaltning var et eksperiment , der skulle slutte den 31. december 2002 .
<P>
Omstndighederne taget i betragtning er beslutningen om at forlnge denne foranstaltning indtil slutningen af 2003 meget positiv , som ordfreren understregede .
Faktisk er det vigtigt , at der ikke efter den 31. december 2002 er et juridisk hul , som vil skade de berrte virksomheder , hovedsagelig de selvstndige , de meget sm virksomheder og de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hotel- og restaurationsbranchen br nyde godt af en srlig gunstig momssats , hvor der tages hensyn til de meget hje sociale og skattemssige afgifter , som generelt prger denne sektor .
Eftersom restaurationssektoren er en arbejdskraftintensiv aktivitet , har sektoren og restauratrerne problemer med ikke blot at finansiere deres investeringer , men i srdeleshed med at anstte yderligere personale .
<P>
Fagfolkene i denne sektor vurderer med rette , at nedsttelsen af momssatsen vil gre det muligt at anstte et rimeligt antal lnmodtagere .
En nedsttelse af momssatsen gr det ligeledes muligt for mange virksomheder at tilpasse arbejdstiden .
Endelig vil denne foranstaltning gre det muligt med en mere retfrdig skatteopkrvning .
<SPEAKER ID=171 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Den flles fiskeripolitik er af allerstrste betydning for Portugal .
Den igangvrende reform har srdeles alvorlige flger for mit land og for regionen Algarve .
<P>
Hvis reformen gennemfres i dens nuvrende udformning , vil den ramme de portugisiske fiskere meget hrdt ikke blot konomisk og erhvervsmssigt , men ogs socialt .
Trods de mulige konsekvenser mener jeg imidlertid , at en intensiveret bekmpelse af ulovligt fiskeri er en prioritet , som alle m tilslutte sig .
Det ulovlige fiskeri umuliggr en effektiv og bredygtig forvaltning af fiskeressourcerne , og jeg sttter derfor uforbeholdent Busk-betnkningen samt alle foranstaltninger til at udrydde det .
<P>
I denne sammenhng er jeg enig i , at EU skal lukke sine havne for fartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag , eller som driver ulovligt fiskeri .
P den mde undgs det , at disse produkter fr adgang til EU ' s marked .
Vi kan ikke p en og samme gang ptvinge vores fiskere strenge fiskekvoter og forholde os passive over for ulovligt og ureguleret fiskeri .
<P>
Jeg gr derfor ind for nye kontrolforanstaltninger p EF-plan , navnlig gennem :
<P>
bedre mrkning og identifikation af fartjerne ,
<P>
hndhvelse af reglerne , kontrolleret af de regionale fiskeriorganisationer ,
<P>
ensartede og afskrkkende sanktioner .
<P>
Kommissionen m afstte passende finansielle ressourcer til denne indsats .
<SPEAKER ID=173 NAME="?lyssandrakis (GUE/NGL)">
Socialismens sammenbrud i Central- og steuropa havde katastrofale konsekvenser for forskningen , ligesom det havde det for alle andre sociale landvindinger under socialismen .
Finansieringen faldt til et minimum , forskningsinstitutter mtte lukke , forskere opgav forskningen , der var ingen incitamenter for nye forskere , og , vrst af alt , der skete en hjerneflugt , hvor de mest erfarne forskere flyttede til Vesten .
Tidligere socialistiske lande med avancerede forskningsfaciliteter mtte leve af miserable tilskud fra udlandet og fra EU .
<P>
Betnkningen anbefaler , at kandidatlandene skal deltage i EU-forskningsrammeprogrammer nrmest som et universalmiddel .
Men samtidig anbefaler den , at forskningen knyttes til industrien , og at der skabes et gunstigt forretningsmilj . Den forsger alts at f EU-modellen gennemfrt og nsker , at forskningen skal finde sted i overensstemmelse med markedsmekanismerne .
Selv om ingen kan vre imod internationalt videnskabeligt samarbejde p lige vilkr , kan vi ikke under nogen omstndigheder tillade , at forskningen skal tjene store konomiske interesser og vre underlagt disses kontrol .
<P>
Det er rsagen til , at medlemmerne af Grkenlands Kommunistiske Parti ikke har stttet betnkningen .
<SPEAKER ID=174 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Betnkningen understreger , i hvilken grad situationen i kandidatlandene i Central- og steuropa er blevet forvrret i lbet af den " smertelige forandringsproces " .
Da det udelukkende drejer sig om forskningen , afslrer denne konstatering en mere generel situation .
delggelse af forskningen , den offentlige finansiering , der p forhnd var afsat til denne sektor , latterlige lnninger til forskerne , der frer til hjerneflugt bde til udlandet og internt ( til aktiviteter , hvor man kan overleve ) , det er nogle af resultaterne af denne " overgang til markedskonomi " , som de europiske myndigheder praler med .
<P>
Man siger til os , at disse europiske programmer , der er beregnet til at sttte forskningen i landene , kan afhjlpe denne tilbagegang .
Men ordfreren tror ikke helt p det selv , for han ser udelukkende stabiliseringen som en langsigtet proces .
<P>
Allerede nu har de steuropiske virksomheder " kbt ind " .
De drager fordel af de kvalificerede forskere , der er endnu drligere betalt end i Vesten , og som nppe har noget andet valg .
Dette siger allerede meget om indholdet og det reelle sociale indhold i " udvidelsen " .
Grunden til , at vi ikke stemmer imod denne betnkning , er udelukkende , at en rkke af de nvnte programmer og finansieringsmuligheder mske kan - selv om de frst og fremmest er beregnet til sttte for de steuropiske industrivirksomheder - hjlpe en rkke steuropiske forskere en smule .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Jeg beklager at kunne konstatere , at de europiske institutioner , Kommissionen , Rdet og desvrre ogs Europa-Parlamentet gr sig fuldstndig latterlige ved p den ene side at stemme for restriktioner for tobaksreklamer og p den anden side at bevare sttteordningerne til dem , der producerer tobakken .
S lnge denne skizofreni bevares , er det at stemme for moralske beslutningerne det samme som hykleri , og det skriver jeg ikke under p .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , de principielle bestrbelser p at forbedre sundhedsbeskyttelsen i EU er positive .
<P>
Tobaksreklamedirektivet afviser jeg ud fra principielle overvejelser , for det frste fordi der mangler et retsgrundlag , og for det andet fordi tobak trods alt stadig er et legalt nydelsesmiddel .
Hvis vi flger Kommissionens logik , ville vi i morgen skulle overveje slik , hurtige biler og alkohol i reklamer .
For det tredje hnger en politik , som subsidierer tobak og samtidig udsteder et reklameforbud , ikke sammen og kan derfor i grunden heller ikke tages alvorligt .
Dette er efter min mening et principielt sprgsml , som man derfor ogs m besvare principielt .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (ELDR).">
Hr. formand , er det virkelig ikke naivt at tro , at dette direktiv er patentlsningen p de uheldige flger af tobaksrygning ?
Tror Kommissionen virkelig , at et fuldstndigt forbud mod tobaksreklamer fr folk til at holde op med at ryge ?
<P>
Jeg mener , at dette er nsketnkning .
Jeg mener endvidere , at man skal have frihed til at informere om produkter , s lnge det ikke drejer sig om forbudte produkter .
Jeg synes desuden , at der findes mere hensigtsmssige mder at gribe dette problem an p , f.eks. ved at udarbejde europiske retningslinjer , som faststter standarder for tobaksvarer .
<P>
Til sidst vil jeg gre Dem opmrksom p , at det drejer sig om en selvmodsigelse .
Vi vil nu forbyde tobaksreklamer , men hvert r strmmer der for millioner af europiske subsidier til tobaksavlerne .
Forst det , hvem der kan .
<SPEAKER ID=179 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
. ( EL ) Jeg har stemt for det ndrede forslag om at forbyde reklame for tobaksprodukter , fordi alle ndringerne fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked blev forkastet .
Disse ndringer udvandede for det frste restriktionerne i forslaget , tillod for det andet reklamebureauer at omg dem og satte for det tredje sprgsmlstegn ved det retlige grundlag , isr efter at EF-Domstolen annullerede det frste forslag .
Dette andet forslag fra Kommissionen er imidlertid stadig behftet med et sprgsmlstegn , eftersom det er baseret p det indre marked i stedet for beskyttelsen af befolkningens sundhed .
<SPEAKER ID=180 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater , der str bag denne stemmeforklaring , vil redegre for vores begrundelse for at stemme imod ndringsforslag 17 , artikel 2 b , eftersom definitionen af reklame ikke kan gennemfres i den svenske lovgivning .
<P>
Definitionen af reklame som kommerciel meddelelse kan ikke forenes med den svenske grundlov og loven om ytringsfrihed .
Vi ser hellere , at man benytter definitionen " kommerciel annonce " , som skulle give os mulighed for ogs fremover at undtage tobaksreklamer fra ytringsfriheden uden at skulle foretage ndringer i grundloven .
Eftersom begrebet kommerciel meddelelse er et bredere begreb , som ogs omfatter produktplacering , er det i strid med den svenske grundlov .
<P>
Redaktionelle tekster , meningsannoncer , produktplacering , kunstneriske udtryk og alle andre former for markedsfring , der ikke indgr i en annonce , falder uden for begrebet kommerciel annonce .
Det er derfor ikke muligt i svensk lov at forbyde tobaksreklamer i " kommercielle meddelelser " eller " kommercielle fremstillinger " uden frst at ndre grundloven .
<P>
I vrigt mener vi , at perspektivet om folkesundhed skal have en mere klar og strkere rolle i bestemmelserne om det indre marked .
Nr det glder om at opveje konkurrence mod folkesundheden , mener vi , at sundheden skal prioriteres frem for konomiske interesser .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD)">
Reklame for tobaksprodukter giver som naturbeskyttelse og dyrevelfrd altid anledning til en polemisk og passioneret debat .
Jeg lyknsker ordfreren med den gode kvalitet i hans ndringsforslag og for hans forsg p at dmpe debatten .
Vi sttter hans betnkning , der sigter mod at vinde gunst for forebyggelse af tobaksrelaterede sygdomme , som er en foranstaltning med hj prioritet i forbindelse med folkesundheden , som WHO anbefaler , og dermed medlemsstaternes mulighed for at bevare deres bestemmelser vedrrende reklame uden dermed at spnde ben for det indre marked og samtidig bevare nogle perspektiver for tobaksdyrkningen , som er en sektor med en usikker fremtid , hvilket vil gre det muligt at bevare mange af de sm bedrifter med skrbelig balance .
<P>
500 europiske producenter var samlet her i Strasbourg den 5.-7. november for at give udtryk for deres bekymringer for WTO ' s fremtid , der blev ivrksat i 1999 , men ogs for at fremlgge de fremskridt , der er sket .
<P>
De har faktisk gjort et stort arbejde for at forbedre kvaliteten i en produktion , der kun udgr 6 % af den globale produktion ved at fremme et mindre tjreindhold i planterne ( vi skal vre opmrksomme p , at virginiatobak , der dyrkes mere og mere , praktisk talt optager al nitrat ) .
Lad os sttte tobaksavlerne i deres bestrbelser !
<SPEAKER ID=182 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Hver dag drber tobakken flere og flere , og hvert r dr mere end 500.000 europere efter at have rget eller have lidt under andres rg .
<P>
Det er ndvendigt over for denne plage at trffe forpligtende foranstaltninger , srligt ved en kraftig reducering af alle former for reklame eller sponsorering for disse produkter .
Vi ved , at disse kommunikationsformer er med til at fremme forbruget af tobak , srligt hos de helt unge .
<P>
Derfor kan en harmoniseret lovgivning vedrrende dette sprgsml takket vre en relevant og ansvarlig koordinering mellem medlemsstaterne mske vre en effektiv hindring for denne stigning i salget af cigaretter samt forhindre , at mange liv bliver delagt af rg .
<P>
Men Europa-Parlamentets ndringsforslag er stadig meget tvetydige og tager ikke stilling til fordelene for folkesundheden , nrmest tvrtimod .
Under dkke af argumenter , der i denne sammenhng er skjulte , srligt fremme af ytringsfriheden , fr udarbejdelsen af disse parlamentariske forslag en alt for fri fortolkning og er ikke udtryk for en beslutsom holdning til at beskytte europerne .
Lad os stoppe hierarkiet .
<P>
Meddelelsen om tobak br frst og fremmest vre baseret p de farer , som brugen af dette produkt medfrer , hvilke er meget skadelige for mennesker og i srdeleshed dyre for hele samfundet .
<SPEAKER ID=183 NAME="Inglewood (PPE-DE)">
Uden tvivl er dette frste trk ved Domstolens nye fremgangsmde .
<SPEAKER ID=184 NAME="Lang (NI)">
Tobakken drber 5 millioner hvert r , heraf 550.000 i Europa , det er nok !
De 15 er ved at udforme en lovgivning , der forbyder enhver form for reklame for tobak .
Vi glder os over dette initiativ , hvis frste mlstning br vre at beskytte folkesundheden .
Den reklamemssige hjernevask og den aggressive kommercialisering af tobak er frst og fremmest rettet mod vores brn .
Iflge WHO er 80 % af verdens 1,2 milliarder rygere begyndt at ryge , inden de var 18 r .
Disse direkte eller indirekte opfordringer br derfor stoppe , da de medfrer afhngighed , sygdom og dd .
Bortset fra to undtagelser gr dette direktivforslag i den rigtige retning .
<P>
For det frste nvner den ikke den indirekte reklame , det vil sige den reklame , der ikke findes p tobaksprodukterne , men p mrkerne .
Markedsfringen af et mrke , et symbol for tobaksindustrien , har dog den samme virkning p forbruget som den direkte reklame , der er anbragt direkte p cigaretpakkerne .
For det andet skaber dette direktivforslag en " platform " for forbud mod reklamer og ikke et " grundlag " , som vi nsker .
De nationale lovgivninger br vre meget mere restriktive end direktivet p dette omrde .
Indfrelsen af en beskyttelsesklausul er derfor ndvendig .
<P>
Vi stemmer kun for denne tekst p betingelse af , at disse to mangler bliver afhjulpet .
<SPEAKER ID=185 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Der tjenes penge p produktion og salg af tobak , men det forkorter livet for mange mennesker og gr dem mindre sunde .
Reklame , der opmuntrer folk til at begynde at bruge tobak eller til at bruge mere tobak , er overordentlig skadelig .
I direktiv 98 / 43 / EF blev der med rette gjort et forsg p at umuliggre reklame og sponsorering p europisk plan .
Iflge Domstolen er det ikke tilladt , fordi traktatens artikel 152 , stk . 4 , udelukker harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser med henblik p beskyttelse og forbedring af folkesundheden .
Det beviser endnu en gang , at EU drejer sig om fri konkurrence og konomisk vkst , men ikke om beskyttelse af menneskets velvre .
I mellemtiden fortstter EU tilmed med subsidier til grske tobaksavlere .
Den lsning , der nu er foreslet , nemlig kun at forbyde tobaksreklame selektivt , vil fre til , at de pgldende virksomheder vil lede efter huller i lovgivningen for at kunne fortstte med deres reklame .
Advokater og dommere vil f meget arbejde med at undersge grnserne for disse huller , navnlig for at konstatere , hvad der falder ind under grnseoverskridende reklame , og hvad der ikke gr det .
Jeg sttter derfor de organisationer , som gr indvendinger mod dette strkt svkkede forslag .
<SPEAKER ID=186 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Selv om jeg forstr mange af ordfrerens hensigter om at styrke direktivet juridisk - og p den mde undg , at domstolene forhindrer dets gennemfrelse - mener jeg , at ordfreren er endt med at skade direktivets folkesundhedsforml , hvilket jeg finder uacceptabelt .
Jeg foretrkker derfor Europa-Kommissionens oprindelige tekst frem for den , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har valgt .
ndringsforslag 26 , som jeg sttter , sigter p at undg , at beskyttelsen af folkesundheden udsttes for en s urimelig svkkelse .
<SPEAKER ID=187 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som bekendt annullerede Domstolen direktiv 98 / 43 / EF , fordi det var indfrt med hjemmel i en traktatbestemmelse , der udelukker harmoniseringsbestemmelser vedrrende beskyttelse af folkesundheden , og en sdan indsats i stedet skulle supplere den , som EU ' s medlemsstater besluttede .
Det forholdt sig nemlig sdan , at det i direktivet fastsatte forbud mod reklame og sponsorering af tobaksvarer overskred de befjelser , som traktaten faststter , ligesom de var i modstrid med de bestemmelser for fri bevgelighed , der er selve det indre markeds grundlag .
Det nye direktivforslag sger derfor i overensstemmelse med EF-traktaten at opstille en mindre restriktiv ramme , men stadig med henblik p beskyttelse af folkesundheden i vished om , at tobak er et sundhedsfarligt produkt , og at det er vigtigt at fremme afskrkkelse fra dets forbrug isr blandt unge .
Endvidere sger forslaget under iagttagelse af konkurrencereglerne og det indre markeds bestemmelser at begrnse tobaksreklamer i medierne .
Det er rsagerne til , at jeg har tilsluttet mig denne betnkning .
<SPEAKER ID=188 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt ja til betnkningen ved den endelige afstemning og nej til samtlige 25 ndringsforslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Som svensk kristelig demokrat var det naturligt for mig at sttte den restriktive og vindende linje i Europa-Parlamentet ( 311 jastemmer , 202 nejstemmer og 39 , der afholdt sig fra at stemme ) .
<P>
Direktivet indebrer et forbud mod reklame for tobaksvarer i aviser , radioudsendelser og p internettet , samt at tobaksrelateret sponsorering gres ulovlig .
Medlemsstaterne bevarer retten til at vedtage foranstaltninger , som de mener kan vre ndvendige for at beskytte folkesundheden , nr det glder reklamer , der ikke er omfattet af direktivet .
Jeg ser det som en styrke , at samtlige europiske lgeorganisationer var enige om at sttte denne linje .
<SPEAKER ID=190 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag , der sigter mod at ivrkstte et flerrigt program for initiativer p energiomrdet for 2003-2006 , har til forml at ge fllesskabssttten p de energiomrder , der bidrager til en bredygtig udvikling .

Programmet erstatter Altener- , Save- og srlig Synergy-programmet ved at samle alle deres aktiviteter .
Derfor er programmet koncentreret om fire temaer , nemlig forbedring af energieffektiviteten og eftersprgselsstyringen , navnlig i bygnings- og industrisektorerne ( Save ) , fremme af nye og vedvarende energikilder til central og decentral produktion samt integration heraf i bymiljet ( Alterner ) , sttte til initiativer inden for transportsektorens energimssige aspekter , brndstofsdiversificering og fremme af brndstoffer fra vedvarende energikilder og energieffektivitet i transportsektoren ( Steer ) og endelig sttte til initiativer til fremme af vedvarende energikilder og energieffektivitet i udviklingslandene takket vre en udvikling af omrdet ( Coopener ) .
<P>
Energi er et af Unionens store omrder , og jeg glder mig over , at alle disse foranstaltninger samles i et enkelt program .
Man kan forvente en strre effektivitet i forvaltningen og ivrksttelsen af dette program .
<P>
Jeg mener i lighed med ordfreren , at det er ndvendigt at ge budgettet , hvis man nsker at have tilstrkkelige midler til at n ambitionerne !
<SPEAKER ID=192 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Ordfreren afslrede , at de europiske institutioner i mere end 20 r har drftet at straffe organiseret kriminalitet ( hvidvaskning af penge , narko- , vben- og menneskehandel osv . ) .
De vedtagne bestemmelser - hvis der har vret nogen - hmmes af medlemsstaternes manglende samarbejde eller har ingen praktiske konsekvenser , hvis de da ikke bliver fuldstndig indholdslse .
Og der er al mulig grund til at tro , at det danske initiativ ikke er nogen undtagelse .
<P>
Og med god grund , for det kapitalistiske system hnger uadskilleligt sammen med den organiserede kriminalitet , selv i den forstand , hvor der menes borgerskabets lov og ret .
Tag eksemplet med narkopenge .
Hvor mange skaldte respektable formuer i Frankrig og Storbritannien stammer fra den tid , hvor magthaverne i disse lande plagde Kina at bne for opium fra de engelske og franske kolonier !
<P>
Og endnu i dag fr de europiske banker kmpefortjenester fra narko- , vben- og menneskehandel .
<P>
I denne situation er de sm foranstaltninger , som der her er tale om , og som vi har afholdt os fra at stemme om , forfejlet i deres forsg p at prke moral for et system , der grundlggende er umoralsk og umenneskeligt .
<SPEAKER ID=193 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Jeg vil gerne takke hr . Di Lello for hans gode betnkning .
<P>
EU ' s borgere har ret til at krve , at Unionen effektivt stter ind over for problemet med de stigende trusler om kriminalitet , der ikke kender grnser , og som krnker deres frihed og rettigheder .
Der er behov for en hurtig , flles og effektivt samordnet indsats til bekmpelse og forebyggelse af kriminalitet p medlemsstaternes samlede territorium .
<P>
Et af de mest effektive midler til bekmpelse af organiseret kriminalitet er beslaglggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold .
Der opstr imidlertid vanskeligheder p grund af de eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning .
Unionen m bestrbe sig p at tilnrme straffelovs- og retsplejelovsbestemmelserne om hvidvaskning af penge og konfiskation af formuegoder .
<P>
Vedtagelsen af rammeafgrelsen om hvidvaskning af penge indebar et fremskridt , men har vist sig utilstrkkelig , fordi den efterlod en betydelig margen for straffrihed , da den kun stillede krav om sanktioner for alvorlige strafbare forhold .
Omrdet blev endvidere underlagt to retsakter med forskellig retsvrdi , eftersom den flles aktion fra 1998 ikke blev ophvet .
Dette forslag til rammeafgrelse udgr et positivt skridt , fordi det sikrer , at alle medlemsstaterne rder over effektive bestemmelser , der muliggr konfiskation i tilflde , hvor lovovertrdelserne straffes med en frihedsstraf p over et r .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i hans opfattelse af det danske formandskabs forslag om " udvidet " konfiskationsmulighed og omvendt bevisbyrde .
Ethvert lovgivningsinitiativ m overholde borgernes individuelle rettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=194 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
De konservative medlemmer af Parlamentet sttter alt , hvad der forstrker samarbejdet mellem medlemsstaternes justitsmyndigheder , men vi kan ikke sttte prskriptive europiske foranstaltninger ssom dem , der foresls i denne betnkning .
Den slags sager br hndteres internt af de enkelte medlemsstater .
<SPEAKER ID=195 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som ordfreren ppeger , bestr et af de mest effektive redskaber til bekmpelse af organiseret kriminalitet i beslaglggelse eller konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold , isr nr dette kanaliseres over i hvidvaskning .
Den manglende sammenhng mellem de instanser , der har til opgave at bekmpe kriminaliteten , kan kun vre til fordel for dem , der udver den , hvorfor det er vigtigt at forbedre den gensidige bistand i indsatsen mod udbytte fra organiseret kriminalitet .
Svel i disse initiativer som fra ordfrerens side har man bestrbt sig p at opstille en afgrnset ramme for rammeafgrelsernes aktionsomrde for at sikre de nationale myndigheder den ndvendige uafhngighed i behandlingen af de tilflde , der forekommer inden for deres omrde - samtidig med at man har srget for flles reguleringsmekanismer med henblik p at virkeliggre de forpligtelser , som man efter Det Europiske Rd i Tampere har ptaget sig om at bekmpe alle former for organiseret kriminalitet .
Ordfreren har ogs omhyggeligt sikret , at den omvendte bevisbyrde for lovligheden af den skyldiges erhvervede formuegoder kun glder , nr anklageren kan fre bevis for , at de formuegoder , som den skyldige besidder , ikke str i forhold til den indtgt , som han har opgivet i sin selvangivelse , eller til hans virksomhed , hvor den skyldige s skal bevise formuegodernes lovlige oprindelse .
Jeg har derfor stemt for .
<SPEAKER ID=196 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Der mangler tilstrkkelige garantier for retssikkerheden i det forslag , som Danmark stiller .
Det er uacceptabelt , at medlemsstaterne skal kunne konfiskere ejendom , der er ejet af den anklagede eller dennes familiemedlemmer , som ikke har noget med den kriminelle handling at gre , s lnge den dmte ikke kan bevise , at denne ejendom er tilkommet ham p lovlig vis .
Dette indebrer noget s revolutionerende som en omvendt bevisbyrde .
<P>
ndringsforslaget fra udvalget er ganske godt , eftersom det bestrber sig p at tilbagebevise den omvendte bevisbyrde . Endnu er dette ikke gjort tilstrkkelig klart .
En tilfredsstillende lovtekst burde tydeligt sl fast , at selv den ejendom , som stammer fra beviste kriminelle handlinger , eller som har en tilsvarende vrdi , kan konfiskeres .
Vi kristelige demokrater mener , at udformningen af rammebeslutningen br drftes endnu en gang , s der ikke sker nogen forhastede indskrnkninger af retssikkerheden .
<P>
P trods af at jeg mener , at en harmoniseret EU-lovgivning spiller en vigtig rolle i bekmpelsen af kriminelle handlinger , er jeg ud fra sprgsmlet om retssikkerhed tvunget til at stemme imod i denne sag .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte Deres indlg om The Scotsman og The Herald .
<P>
Fr jeg begynder p Stevenson- og Souchet-betnkningerne , vil jeg gerne sige , at jeg finder det helt skandalst , at kolleger her i salen ikke anerkender , at en halv million borgere i EU hvert r dr p grund af brugen af tobak .
Et forbud mod tobaksreklamer ville vre en yderst god foranstaltning for at forsge at gavne folkesundheden og redde liv .
<P>
Med hensyn til Stevenson-betnkningen vil jeg gerne ppege , at vi stemte for at opretholde p 6- og 12-smilezonerne for at bevare historiske fiskerettigheder og undtagelser fra reglerne i forbindelse med kasserne i Nordsen .
Vi mener ogs , at fordele , der hidrrer fra fiskeriaftalerne , br tages med i betragtning ved faststtelsen af kvoter , og at udryddelse af fattigdom er det vigtigste ml for fiskeriaftalerne .
Vi er meget skeptiske over for et ndringsforslag , der sletter den betragtning , hvori det blev noteret , at joint ventures kan bruges til at manipulere tallene fra reduktioner af fiskerflder .
<P>
Med hensyn til Souchet-betnkningen stemte vi af hensyn til bredygtighed imod ndringsforslag 10 og 11 samt betragtning H og I , og afholdt os fra at stemme ved den endelige afstemning af lignende grunde , det vil sige p grund af den miljmssige virkning , og for at sikre , at bredygtig udvikling bliver det centrale i denne politik .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , som bekendt var jeg denne betnknings oprindelige ordfrer .
Min tekst blev rent ud sagt nedgjort i Fiskeriudvalget , og jeg s mig ndsaget til at give afkald p at udarbejde betnkningen , der i stedet overgik til udvalgets formand , Struan Stevenson .
Jeg er i mindretal , men jeg vil gerne sige , at hovedrsagen til min holdning er , at denne betnkning , der netop er vedtaget , gr uden om det centrale sprgsml .
Sagen er jo den , at reformen af den flles fiskeripolitik i r , i 2002 , skyldes - ja udelukkende og helt formelt skyldes - det forhold , at den 16-rsovergangsperiode , som den spanske stat og Portugal fik , nu er forbi , s de ikke lngere er uvedkommende i EF-farvandene , men nu har samme rettigheder som de andre stater .
<P>
Jeg kan naturligvis ikke acceptere denne situation .
Jeg er naturligvis ogs for , at fiskeressourcerne skal bevares , jeg har ingenting imod det , tvrtimod , men betnkningen og udvalget tager ikke tilstrkkeligt hensyn til reformens konomiske og sociale flger .
Der tages heller ikke hensyn til , at der skal vre et budget for en s vigtig reform , og man fastholder princippet om relativ stabilitet , der i dag er diskriminerende og frer til privilegier , fordi det blev fastsat , da EU kun havde seks eller ni medlemsstater .
Betnkningen lader derudover hnt om det internationale fiskeri .
Jeg vil derfor vove at pst , at der om kort tid m komme en ny , virkelig reform af den flles fiskeripolitik , s den bliver virkelig flles .
I dag er den mindre flles , end den var i gr !
<SPEAKER ID=200 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Betnkningen beskftiger sig med fiskeri ud fra et tredelt synspunkt - miljmssigt , socialt og konomisk - i EU , men ogs ud fra EU ' s forbindelser med andre lande , srlig med tredjeverdenslandene .
Over for de problemer , som fiskeriet har p nuvrende tidspunkt , opstiller ordfreren nogle tekniske lsninger , som sigter mod at mindske de politiske konsekvenser af " liberaliseringen " p dette omrde .
<P>
Vi har stemt for de punkter i betnkningen , som vi mener gr i retning af de sm fiskeres eller forbrugernes interesser eller i retning mod beskyttelse af havmiljet , men vi har afholdt os fra at stemme om betnkningen som helhed .
Hvis betnkningen lgger vgt p en rkke aspekter , der truer balancen mellem mennesket og naturen , og som ogs truer de befolkninger , der lever af havet , og som ikke har andre ressourcer , s drager den overhovedet ikke tvivl om det logiske i en social opbygning , hvor producenterne , arbejderne og for vrigt ogs naturen altid bliver ofret p den kapitalistiske profits alter .
<SPEAKER ID=202 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater har besluttet at afholde os fra at stemme ved den endelige afstemning om denne betnkning .
Vi har truffet denne beslutning , da vi mener , at selv om betydningen af en bredygtig udvikling af fiskeriet og af , at miljsprgsmlene integreres i reformen af den flles fiskeripolitik , samt betydningen af det yderligere behov for at klarlgge miljpvirkningen af industrifiskeriet understreges , indeholder den samtidig en rkke signaler og pstande , som vi ikke kan sttte .
<P>
Vi modstter os f.eks. statslig sttte til en fiskerflde , som allerede i dag er overdimensioneret i forhold til fiskebestanden , selv om der sandsynligvis er mangler vedrrende sikkerheden p nogle fiskerfartjer .
Sdanne fartjer br dog hellere skrottes , end at man ruster op og p den mde bidrager til den fortsatte nedfiskning .
Fiskerierhvervets langsigtede ml m vre en bredygtig udvikling .
Derfor skal fiskekapaciteten reduceres , s den kommer i balance med de nuvrende fiskeressourcer .
Dette kan der ikke herske nogen tvivl om .
Et bredygtigt fiskeri er ikke fiskerisamfundenes fjende , men dets bedste ven .
<P>
Vi stiller os desuden meget strkt tvivlende over for pstanden i betnkningen om , at ingen hidtidige konsekvensanalyser skulle have bevist , at yderligere reduceringer af kapaciteten skulle vre gunstige for miljet , i srdeleshed eftersom vi i dag ved meget lidt om , hvordan kosystemets forskellige dele pvirker hinanden .
Selv om det sikkert forholder sig sledes , at en get indsats for mere havforskning i fremtiden kan give klarere resultater p dette omrde , siger forsigtighedsprincippet os i alle tilflde , at en reducering af kapaciteten er en ndvendig - men ikke tilstrkkelig - foranstaltning .
<SPEAKER ID=203 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Kommissionen foreslr under dkke af miljbeskyttelse at reducere fiskerflden og reelt at fremme de kraftigste vben p bekostning af andre og dermed reducere antallet af de sm fiskere .
<P>
Med henblik p at redde dyrelivet i havet er det ndvendigt at begrnse fangsterne , alts fiskeriet .
Men det er ikke industrifiskeriet , rovfiskeriet , der bliver ramt af de foreslede foranstaltninger .
Der er intet til hinder for - hvilket ordfreren ikke nvner en eneste gang - at indkomsten for de sm fiskere og dem , der kun har det at leve af , bevares eller forbedres .
Det er den eneste mde , hvorp man p en reel mde kan respektere miljet og fiskerne .
I stedet foresls det bl.a. i betnkningen , at de kan forvandle sig til havets renovationsmedarbejdere ved at bruge deres bde til at opsamle olieudslip .
Og det vrste er , at det desvrre drejer sig om en aktivitet , der er lovet en smuk fremtid , nr man tager de store olieselskabers , skibsrederes og deres aktionrers opfrsel i betragtning , og nr man ogs tager de europiske og nationale myndigheders manglende evne til at stte den flles interesse over kapitalisternes delggende egoisme i betragtning .
Samtidig med at vi har stemt for en rkke af betnkningens punkter , der er i fiskernes og miljets interesse , har vi afholdt os fra at stemme om det samlede dokument .
<SPEAKER ID=204 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Souchet-betnkningen er ganske positiv og fortjener vores sttte .
Dels for den rolle , som den tildeler fiskerne og deres fagorganisationer i forskning og oplysning om bestandenes tilstand , eftersom fiskerne ogs nsker at beskytte miljet , da de jo er blandt de frste ofre , hvis det delgges .
Dels er jeg enig med ordfreren , nr han siger , at fiskeritrykket p fiskepladserne ikke br behandles p en samlet og ensartet mde , men krver en holdning , der tager hensyn til svel de srlige kendetegn for hver fiskeplads som sregenhederne ved de forskellige fiskearter .
<P>
Betnkningen forkaster brug af usmidige ordninger som ophugning af fiskerfartjer , med uafvendelige og socialt dramatiske flger , og foretrkker i stedet andre , mere fleksible ressourceforvaltningsinstrumenter .
Jeg sttter opretholdelsen af offentlig sttte til modernisering af flden , hvilket har direkte betydning for en forbedring af arbejdsbetingelserne , sikkerheden og produkternes kvalitet , og jeg afviser sledes en filosofi , der under dkke af miljhensyn vil stte sttten over styr , en filosofi , som vi kunne kalde liberal greening .
<SPEAKER ID=205 NAME="?orakas (GUE/NGL)">
For det frste synes vi , at forslaget om en beslutning om miljbeskyttelse under den flles fiskeripolitik er en god id , og vi sttter den .
<P>
Den konstaterer med rette , at Europa-Parlamentet er modstander af den horisontale anvendelse af restriktive foranstaltninger , det vil sige foranstaltninger , som ikke tager hjde for fiskerizoner eller fiskearter .
Europa-Parlamentet tager derfor indirekte stilling imod den grundlggende mulighed for at reformere den flles fiskeripolitik , hvilket ville vre ensbetydende med et ophr af den offentlige sttte til modernisering af fiskerflden .
Den identificerer desuden med rette farerne for konomierne i de kystomrder , som rammes af disse foranstaltninger .
<P>
Den noterer med rette , at Kommissionens argumenter for at anvende en restriktiv politik ikke er baseret p videnskabelige data , og at der er behov for specifikke undersgelser for at f et sandt overblik over fiskebestandene .
<P>
Selv om den krver , at disse undersgelser skal udfres , krver den ogs , at restriktioner som totale fangstmngder og kvoter skal opretholdes .
Vi vil gerne ppege , at det er selvmodsigende at foresl sdanne foranstaltninger uden frst at udfre de frnvnte undersgelser , og at vi har forbehold over for og er modstandere af enhver yderligere styrkelse af Kommissionens rolle , hvilket bidrager til at skabe yderligere integration .
<SPEAKER ID=206 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg finder dens tilgang til problematikken om havmiljets beskyttelse rigtig .
Som ordfreren ppeger , br beslutningerne om afgrelserne om forvaltningen af fiskeriet trffes i nrt samrd med fiskerne , der er de mest berrte af og de mest bevidste om dette problem , tvunget hertil af det uomgngelige krav om at sikre bredygtighed inden for deres erhverv , da de ogs er de frste ofre for forringelser af havmiljets kvalitet .
Til forskel fra Kommissionens tilgang , der prioriterer en samlet og ensartet nedsttelse af fisketrykket p bestandene uden hensyntagen til de srlige forhold vedrrende de forskellige arter og de forskellige fiskepladser , br man i stedet flge den formulering , som Det Europiske Rd fremsatte i Santa Maria de Feira valgte , og som lgger vgt p en bredygtig ligevgt mellem bestandene og udnyttelsen heraf .
Det skal herudover bemrkes , at fiskeriet er direkte udsat for havforureningens flger og lider skader , der er umdelig meget mere delggende , og ikke mindst for de ulykker , der omfatter farlig last , som den allerseneste ulykke med skibet Prestige , p Galiciens vestkyst , en tragisk opflgning p ulykken med Erika .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.37 og genoptaget kl .
15.03 )
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden.">
P mdet den 24. oktober 2002 stemte Europa-Parlamentet om forslag til ndring 654 til budgetpost B3-300 , " generelle foranstaltninger til udbredelse af information om Den Europiske Union " .
Afstemningen forlb sledes :
<P>
Forslag til ndring 654 , opdelt afstemning :
<P>
1 .
Hele teksten bortset fra remrkningen af et belb til Euronews og reserverne ( denne del blev vedtaget ) .
<P>
2 .
remrkningen af 3.000.000 euro til Euronews ved navneoprb ( Verts / ALE-Gruppen ) ( denne del blev vedtaget ) .
<P>
3 .
Reserve vedrrende remrkningen til Euronews ( denne del blev forkastet ) .
<P>
4 .
Generel reserve ( denne del blev vedtaget ) .
<P>
Resultatet af afstemningen var sledes : remrkningen af 3.000.000 euro til Euronews fastholdes , reserven vedrrende Euronews udgr , bevillingerne bliver opfrt under budgetposten , og endelig fastholdes den samlede reserve .
ndringsforslag 736 , som blev offentliggjort i bilaget til de vedtagne tekster fra mdet den 24. oktober 2002 , afspejlede ikke resultatet af afstemningen i plenarforsamlingen , idet der var byttet om p de to sidste dele af afstemningen .
Den kompetente tjenestegren har foretaget de forndne ndringer .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , jeg tvivler ikke p , at det er det , der str i formandens noter , men et af problemerne ved at acceptere det er , at der str noget andet i mine noter og i andre medlemmers samt i hovedordfrerens .
Problemet er , at mine noter er i Bruxelles , ikke her i Strasbourg , s da jeg s dette i protokollen , bad jeg om at f det taget op .
M jeg bede om , at vi tjekker lyd- eller videobndene fra den pgldende afstemningsprocedure for at fastsl , hvad der egentlig skete ?
Jeg er naturligvis overbevist om , at det , jeg siger , er korrekt , men hvis det kan pvises , at jeg tager fejl , vil jeg med glde acceptere det .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Meget vel , hr . Wynn .
Vi vil naturligvis aflytte disse bnd , som De beder om .
Sledes vil vi vre helt sikre p resultatet .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om resultatet af topmdet EU / Rusland .
<P>
Jeg giver straks ordet til hr . Haarder , der vil tale p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=215 NAME="Haarder">
. Hr. formand , det 10. topmde mellem EU og Rusland blev holdt i Bruxelles den 11. november med et tilfredsstillende resultat .
<P>
Mdet genspejlede intensiteten og dybden i samarbejdet mellem EU og Rusland .
Mdet viste , at samarbejdet nu er p vej ind i en ny fase ; rammerne for det strategiske partnerskab er lagt , og nu skal de udfyldes gennem konkrete handlinger .
<P>
Som bekendt var der et stort problem , som Parlamentet har drftet mange gange , nemlig Kaliningrad .
Der blev opnet enighed om en flles erklring vedrrende transittrafikken mellem Kaliningrad og det vrige Rusland .
Aftalen er udtryk for en balance mellem kandidatlandenes , Ruslands og EU ' s interesser .
Den omstndighed , at problemet kunne lses , bekrfter styrken i samarbejdet mellem EU og Rusland , samtidig med at EU har slet fast , at vi lgger afgrende vgt p hensynet til kandidatlandenes suvernitet og en effektiv grnsekontrol ved EU ' s ydre grnser .
Vi stod fast p , at Litauen er et suvernt land , og at Litauen har samme ret til at indtrde i Schengen-samarbejdet som alle andre ansgerlande .
Det er noget , der blev respekteret , ogs af prsident Putin .
Der blev opnet enighed , og jeg kan i vrigt tilfje , at ogs prsident Adamkus af Litauen har accepteret den aftale , som blev indget .
<P>
Der blev ogs opnet enighed om en flles erklring om kampen mod terrorisme .
Dette var centralt for begge parter .
Topmdet fordmte terrorisme i alle dens former .
Erklringen og den tilknyttede plan for samarbejdet er udtryk for , at samarbejdet mellem EU og Rusland p dette punkt bevger sig fra udveksling af informationer til konkret samarbejde .
<P>
Endelig blev der opnet enighed om en erklring om situationen i Mellemsten , som bekrfter den hidtidige enighed mellem EU og Rusland i denne sag .
<P>
Der var en benhjertig drftelse af situationen i Tjetjenien .
Der var enighed om , at konflikten ikke kun kan opfattes og behandles som et terrorismeproblem , og at en politisk lsning er den eneste vej til varig fred , stabilitet og udvikling i omrdet .
Jeg ved , at kommissr Chris Patten ved en tidligere lejlighed har orienteret om den overordentlig benhjertige drftelse , der fandt sted .
<P>
EU vil nje flge udviklingen .
Begge parter m respektere menneskerettighederne , og Unionen m krve , at de , som ikke gr det , bliver retsforfulgt .
Unionen vil endvidere krve , at det internationale samfund fr mulighed for at yde den strkt ndvendige humanitre bistand i Tjetjenien .
<P>
Regionale konflikter , herunder srligt Moldova , blev ogs drftet .
Det er vigtigt at fastholde , at den politiske dialog mellem EU og Rusland ikke er geografisk begrnset .
<P>
EU understregede behovet for fremskridt i de konomiske og juridiske reformer i Rusland med henblik p at sikre russisk medlemskab af WTO .
Endvidere fremhvedes behovet for russisk ratifikation af Kyoto-protokollen og Energichartret .
<P>
Afslutningsvis kan jeg konkludere , at der var tale om et vellykket topmde med en konstruktiv dialog p alle felter .
Samarbejdet mellem EU og Rusland har bevget sig ind i en ny fase , hvor der kan tales om alt , og det vil vre til begge parters fordel .
<SPEAKER ID=216 NAME="Nielson">
Hr. formand , p topmdet mellem Den Europiske Union og Den Russiske Fderation , der fandt sted den 11. november i Bruxelles , lykkedes det , som De allerede ved , at n frem til en forstelse om sprgsmlet om transit mellem Kaliningrad og det vrige Rusland .
<P>
Som De ogs ved , har EU som resultat af drftelserne ved topmdet i maj i Moskva lovet at se p sagen igen og ogs tage hensyn til Ruslands bekymring for uhindret rejse for russiske borgere gennem hele Den Russiske Fderations territorium , inklusive Kaliningrad .
<P>
I den relativt korte tid mellem de to topmder gennemfrte Unionen en omfattende undersgelse af situationen .
I forlngelse af en meddelelse fra Kommissionen i september formulerede denne undersgelse en ny holdning vedrrende transitsprgsml i relation til Kaliningrad , og den blev vedtaget i oktober af Det Europiske Rd i Bruxelles .
<P>
I parallelle drftelser bde med Rusland og Litauen lykkedes det for formandskabet og Kommissionen at udvikle veje og midler til at sikre , at alle involverede parters vitale interesser blev taget i betragtning .
Ud over Ruslands legitime interesser var EU ogs meget opmrksom p , at ethvert arrangement , der krvede yderligere definitioner , ikke mtte underminere Litauens suvernitet - dette land er et kommende medlem af Unionen - eller have negative implikationer for Litauens kommende fuldstndige tiltrdelse af Schengen-aftalen .
<P>
Sidst , men ikke mindst m EU til enhver tid p tilstrkkelig vis beskytte sine grnser , en opgave , som gjorde det afgrende ndvendigt at respektere Schengen-bestemmelserne .
<P>
EU er sikker p , at den forstelse , man nede frem til ved topmdet i Bruxelles , holder den rette balance mellem disse parametre og gr det muligt at lse problemet med transit til Kaliningrad p en mde , der er acceptabel for alle involverede parter .
<P>
Kommissionen har allerede pbegyndt arbejdet med at forberede sig p implementeringen af den forstelse , man nede frem til ved topmdet .
Tiden er kort , og vi er helt opmrksomme p ndvendigheden af straks at g i gang med forberedelserne for at overholde fristen 1. juli 2003 , nr Litauen indfrer den nye ordning for jernbanerejsende fra Rusland , der krydser dets territorium .
Vi er sikre p , at de betingelser , der gr det muligt at indfre forenklede rejsedokumenter , til den tid vil vre p plads .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at en lsning p problemet med Kaliningrad vil gre det muligt for os i vsentlig grad at uddybe og fremskynde vores samarbejde med Den Russiske Fderation p en rkke vigtige omrder .
Blandt disse betragter Kommissionen retlige og indre anliggender som srlig vigtige .
Faktisk er samarbejdet med Rusland om sprgsml ssom bekmpelsen af organiseret kriminalitet , illegal indvandring , narkotikahandel , handel med kvinder samt brnepornografi af afgrende betydning .
<P>
Angende denne sag bekrftede Rusland p topmdet , at aftalen mellem Europol og Rusland hurtigt ville blive indget .
<P>
Derudover vil Rusland og EU jeblikkeligt indlede forhandlinger med henblik p hurtigst muligt at indg en aftale om tilbagesendelse .
<P>
I denne forbindelse udsendte topmdet ogs en flles udtalelse , der definerer omrder for yderligere samarbejde i kampen mod terrorisme , som begge sider prioriterede hjt .
Vi agter at forge udvekslingen af informationer p en rkke relevante omrder svel som at styrke samarbejdet mod terrorismen i flersidede fora i forbindelse med hjlp til tredjelande p dette omrde .
<P>
Der blev drftet andre vigtige sprgsml p topmdet .
Den igangvrende konflikt i Tjetjenien havde her en fremtrdende plads .
I denne forbindelse gav EU udtryk for alvorlig bekymring angende Tjetjenien .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at Unionens velkendte holdning til denne sag blev udtrykt over for hr . Putin i ganske klare vendinger .
Samtidig med at Unionen gav udtryk for sttte til Rusland mod terrorisme under alle former , sagde vi ganske tydeligt , at kampen mod terrorisme ikke kan fres p bekostning af grundlggende menneskerettigheder .
Det glder ogs for Tjetjenien .
<P>
Unionen rejste igen problemet med uhindret og sikker adgang for humanitre ndhjlpsarbejdere i selve Tjetjenien .
<P>
Derudover tilskyndede EU russerne til uden tven at arbejde for en politisk lsning , der tilvejebringer en ramme for varig fred , stabilitet og genopbygning i Tjetjenien .
<P>
P topmdet havde vi ogs en god drftelse af en rkke internationale sprgsml , herunder Mellemsten , og vi udarbejdede en flles udtalelse herom .
<P>
Vi s igen p situationen i Afghanistan svel som p ndvendigheden af , at Irak fuldt ud efterlever resolution 1441 fra FN ' s Sikkerhedsrd .
Vi udvekslede ogs vurderinger af truslen om spredning af kernevben i Korea .
<P>
Endelig s vi p situationen i Moldova og Hviderusland .
Rusland er allerede get ind p at tilbagetrkke og destruere ammunition i lsrivelsesomrdet Transdnestrien .
<P>
EU sagde , at det er af afgrende betydning , at dette sker hurtigt for at fremme en lsning p konflikten , der fortsat hindrer udviklingen i Moldova , som nu er det fattigste land i Europa .
<P>
Vi gjorde det ogs klart , at vi forventer , at Rusland bruger sin indflydelse p regeringen i Hviderusland til at indtage en mere positiv holdning til demokratisering og respekt for menneskerettighederne .
<P>
P det konomiske omrde var fremskridtene ikke s markante bortset fra ndringen af EU ' s antidumpingsforordninger , der nu giver Rusland status som en markedskonomi .
Derudover tilsluttede topmdet sig fremskridtsrapporterne om energidrftelserne og iden om et flles europisk konomisk rum .
<P>
EU rejste ogs en rkke af sine kommercielle bekymringer , herunder de diskriminerende afgifter , som Rusland plgger EU-fly , der overflyver Sibirien .
<P>
EU pressede Rusland til at bekrfte forventningerne om en snarlig russisk ratifikation af Kyoto-protokollen og til at forpligte sig til at indg den lnge udsatte aftale om oprensning af atomaffald i det nordvestlige Rusland , det flersidede nukleare miljprogram i Den Russiske Fderation ( MNEPR ) .
<P>
Jeg er sikker p , at de fleste af Dem allerede er opmrksomme p , at det 11. topmde EU / Rusland vil finde sted i Skt . Petersborg , i forbindelse med fejringen af byens 300-rs jubilum .
I betragtning af dette har Rusland inviteret EU ' s ledere til det srlige topmde , der skal tjene til at uddybe vores samarbejde med Rusland yderligere .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , vores gruppe gr ind for et strkt strategisk partnerskab mellem EU og Rusland , fordi vi er overbevist om , at freden p vores kontinent i vidt omfang afhnger af , at vi har et handlekraftigt EU og et handlekraftigt demokratisk Rusland .
Vi anerkender ogs de fremskridt , som Rusland har gjort i de sidste r for at overvinde kommunismens efterladenskaber .
Men vi undrer os alligevel over nogle af de ledsagefnomener , som topmdet i Bruxelles havde .
Denne negative vurdering br ogs komme til udtryk her .
Det glder svel Tjetjenien som Kaliningrad-sprgsmlet .
<P>
Hvad Tjetjenien angr , vil jeg gerne sige , at vi er retsstater , og ogs Danmark er en retsstat .
Det er tjetjenernes ubestridelige ret , hvis de vil gennemfre en kongres i Kbenhavn p fredelig vis , at arrangere denne kongres dr .
Jeg vil ikke kritisere rdsformandskabet for , at topmdet i sidste ende fandt sted i Bruxelles .
Men jeg vil bede om , at vi ogs er modige og ikke altid straks giver efter for ethvert pres , nr vores samtalepartnere krver noget af os .
Vi skal tvrtimod optrde resolut .
<P>
Vi gr ind for en konsekvent bekmpelse af terror , for terrorisme betyder , at folkenes fredelige sameksistens bliver hindret , og at menneskene ikke kan leve i fred .
Vi vil kmpe konsekvent mod enhver form for terrorisme .
Men vi siger ogs , at man ikke m fratage bekmpelsen af terroren dens legitimitet ved at prisgive menneskerettighederne til gengld .
Derfor krver vi , at bekmpelsen af terror bliver ledsaget af en global etik , hvis grundlag er menneskerettighederne .
Konkret betyder det , at det tjetjenske folks menneskerettigheder ikke m ofres for den ndvendige bekmpelse af terror .
<P>
Det har undret mig meget , at jeg i Frankfurter Allgemeine Zeitung fra 13. november kunne lse , at den russiske prsident Putin efter en bemrkning fra en journalist sagde : " Men hvis de vil vre islamiske radikale og derfor er indstillet p at lade sig omskre , s inviterer jeg dem til Moskva .
Vi er et land med mange konfessioner , og vi har gode lger .
Vi anbefaler at gennemfre denne operation p en sdan mde , at der ikke vokser noget ud igen .
" Det er den holdning , som menneskerettighederne i Tjetjenien krnkes med .
Det ville glde mig , hr. rdsformand , hvis man fremover ogs i pressemeddelelserne om disse topmder skriftligt ville nvne Tjetjenien-sprgsmlet .
Det har jeg ikke fundet et eneste ord om , selv om ordfrere har fortalt mig - kommissr Patten sagde det ogs til Udvalget om Udvikling og Samarbejde - at hr. rdsformand Rasmussen gik engageret ind i sprgsmlet .
Men s hrer det ogs med i udtalelsen fra sdan et topmde .
<P>
Nu til sprgsmlet om Kaliningrad .
Jeg har i dag i min egen lokale avis , Neue Osnabrcker Zeitung , fundet en smuk artikel med overskriften " Ikke noget at komme efter i Rusland .
Borgerne i Kaliningrad har store forhbninger til EU , men kun f til Moskva .
" Naturligvis er det positivt , at det kedelige visumsprgsml blev lst .
Men menneskene i Oblast , i Kaliningrad-regionen , ser i langt hjere grad mod vest end mod Rusland , og det er kernen i problemet .
Chefredaktren for den modige avis Nowyje Koljosa - det betyder " nye hjul " - Igor Rudnikow har sagt , at retorikken og larmen fra fderationsmagtens side om emnet Kaliningrad kun har skadet dem .
De ser mod de europiske hovedstder , de ser mod Paris , de ser mod Warszawa , de ser mod Berlin .
Den helt centrale opgave er , at Kaliningrad-regionen bliver udviklet , at den ikke bliver et ingenmandsland i Europa , men bliver en del af en udviklingsakse via Polen til de baltiske lande .
At gre dette til et tema ville tjene Rusland til re , s problemerne bliver lst til befolkningens bedste .
<P>
Jeg vil gerne opmuntre Dem , hr. rdsformand , og Kommissionen til at gre noget for denne sag .
S har De ogs vores sttte til det .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , min gruppe mener , at det er vigtigt , at vi har et program for et udvidet og omfattende samarbejde med Rusland .
Nu begynder vi at hste frugterne af jerntppets fald .
Nu stabiliseres ogs forholdene i Rusland , undtagen med hensyn til visse aspekter , som jeg skal komme tilbage til .
Eftersom dette er tilfldet , gr vi ind for at etablere et flles europisk konomisk omrde .
Det vil vre et vigtigt skridt p den vej , vi er ved at udvikle hen imod normale relationer til Rusland .
EU har sagt , at Rusland er en normal markedskonomi .
Det er mske at tage munden lidt fuld , selv om Rusland er p rette vej og dette dermed er et skridt i retning af at f adgang til WTO .
<P>
Vi skal huske , at en konsekvens af udvidelsen er , at grnsen mellem Rusland og EU vil blive lngere , og det er meget markant .
Rusland vil til en vis grad miste sine markeder i de lande , som tilslutter sig EU , og det er noget , som vi ogs til en vis grad m tage hjde for .
<P>
Det glder mig , at den ophedede kontrovers om Kaliningrad blev lst p topmdet .
Jeg er ikke sikker p , at dette var helt s stort et problem , som det sommetider s ud til under debatten .
Vi er ogs ansvarlige for udviklingen med hensyn til Kaliningrad , og jeg er enig med hr . Poettering i , at vi skal kunne levere hjlp og assistance og samarbejde for at forbedre forholdene for de mennesker , som bor der .
<P>
Vi mener , at krigen i Tjetjenien er et problem for Rusland , for os og for det tjetjenske folk , som befinder sig i krigens centrum .
Vi mener , at menneskerettighederne ikke m krnkes under pskud af at bekmpe terror .
Det glder Rusland , og det glder andre lande , som vi har rost her , eller som mske er gamle allierede .
Kampen mod terror er blevet et dkke , som tillader lande at udfre voldelige aktioner mod deres egne og andre borgere .
Det m ikke f lov at ske .
<P>
Sprgsmlet om Tjetjenien er blevet rejst , fordi vi har en delegation , der skal af sted til Tjetjenien , og jeg er formand for den .
Der har vret en udvikling i denne sag , idet jeg i dag efter lange forhandlinger modtog et brev fra Dmitri Rogozin fra Dumaen , som inviterer os til at komme den 20. januar .
Det var blevet foreslet , at vi skulle reje sidst i december , men det er jul , og vi bad om at f ndret datoen for besget .
Under disse omstndigheder forekommer januar at vre et godt tidspunkt for rejsen , hvis medlemmerne af min delegation er enige . Alt dette er sket for s kort tid siden .
<P>
Rusland er en stor partner for os .
Handlen mellem os er p omkring 25 milliarder dollars om ret , mens tallet for USA er p blot 3 milliarder og for de tidligere lande i Sovjetunionen p kun lidt over 10 milliarder dollars .
Vi er sledes en meget stor handelspartner for Rusland .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge kommissren , hvad status vil vre for energidialogen , hvis Gazprom pludselig beslutter en gaspipeline - koldblodigt beslutter at bygge en gaspipeline .
Energidialogen mellem os har ikke vret srlig synlig i dette projekt .
Vi er verdens strste energiomrde , og energisprgsmlet er derfor meget vigtigt .
<P>
Jeg vil desuden gerne nvne pressens situation i Karelien og andre steder i Rusland , hvor der er et pres , som simpelthen ikke er acceptabelt .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Hr. formand , Rusland er interessant for os , og det er en partner , som stiller udfordringer .
Af en eller anden grund understreger vi ofte isr Ruslands forskellige problemer i stedet for at koncentrere os om dets positive bedrifter og potentialet for fremtidigt samarbejde .
Mange ting er tydeligvis bedre i EU , men vi har ogs problemer , som russiske parlamentsmedlemmer kunne tage op , hvis de ville .
Det taler til deres fordel , at de ikke gr det .
Jeg mener ikke , at vi skal tie stille f.eks. om miljproblemer , mangel p demokrati eller krnkelser af menneskerettighederne i Rusland .
Det er et sprgsml om , hvordan vi vgter tingene , og hvordan vi hndterer dem .
<P>
Lige nu er det vigtigt for os at diskutere de konsekvenser , EU ' s udvidelse vil have for samarbejdet mellem EU og Rusland .
Vi har ogs kunnet lse problemer i forbindelse med Kaliningrads status , men der er stadig meget arbejde , der skal gres .
I denne henseende er det nu i hj grad op til Moskva .
Vi har brug for , at de er fordomsfrie i deres tilgang til gennemfrelse af forandringer i Kaliningrad , s der kan ske investeringer svel fra det vrige Ruslands som fra udlandets side .
Nu hvor grnsen mellem EU og Rusland bliver lngere , m vi gre en fornyet indsats for at udvikle det nordvestlige Rusland og fremme samarbejdet i grnseregionerne .
EU m gre en mere seris indsats end hidtil for at engagere sig i samarbejdsprogrammer i regionerne ved Barentshavet og stersen og desuden sende solide konomiske ressourcer til disse omrder .
<P>
Et andet aktuelt sprgsml er udvikling af et samarbejde p energiomrdet .
Det ville stte os i stand til p den ene side at hjlpe Rusland med at udvikle landets energikonomi og beskytte dets milj og p den anden side sikre vores egen energikonomi .
Det er i denne nd , at der skal gres fremskridt p samarbejdsomrdet .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , min gruppe konstaterer med tilfredshed , at der er indget en aftale , som garanterer trafikforbindelserne med Kaliningrad , efter at Litauen og Polen bliver medlemmer af EU .
Vi i EU skal isr fokusere p basale udbedringer af jernbanesporene i Litauen .
Til det forml skal vi give passende konomisk sttte .
<P>
I EU antager man , at energibehovet vokser med en hastighed p 1 % om ret .
Det er hensigten at dkke det ekstra behov ved at ge brugen af naturgas .
Rusland er en vigtig partner for EU , fordi reserverne af gas i Nordsen og Nordafrika vil vre brugt om 20 r eller deromkring .
EU ' s gasbehov vil skulle dkkes med eksport fra st .
<P>
Samarbejdet omkring energisprgsmlet udvikler sig ikke tilfredsstillende .
Den bedste form for samarbejde ville vre , hvis der blev bygget pipelines , som forbandt Rusland og EU .
Hvis disse pipelines gr gennem Polen , Belarus og Ukraine , vil der opst et undvendigt tab .
<P>
I begyndelsen af denne uge annoncerede Gazprom , som hr . Paasilinna sagde , at man p egen hnd vil bygge en gaspipeline fra Stokmanovsk-lageret i Barentshavet til Centraleuropa .
Det er en god nyhed , eftersom EU-landenes voksende behov for energi imdekommes p denne mde .
Det er en drlig nyhed set ud fra et samarbejdssynspunkt .
EU er p nuvrende tidspunkt ikke part i projektet , og det kommer til at betale i fremtiden .
<P>
Tilknytning til markedskonditioner i EU vil ikke lse problemerne p energimarkedet .
Liberalisering af markedet gr det umuligt i praksis at finansiere nye investeringer ved hjlp af langsigtede leveringskontrakter .
Hvis de , som har behov for gas , deltog i omkostningerne ved leveringen af den til markedet , ville det forbedre forsyningssikkerheden , og set over en 20-rig tidshorisont er det det , der vil vre det vigtigste .
<P>
Vi skal tale med Rusland om de faktorer , som forener os .
Et emne , som skiller os , er borgerkrigen i Tjetjenien .
Vi hber alle p en fredelig lsning p krigen .
Samtidig konstaterer vi , at der p topmdet mellem ledere fra EU og Rusland ikke blev stillet krav fra EU ' s side om Tjetjeniens uafhngighed som stat .
Regionen betragtes derfor som en del af Den Russiske Fderation .
Menneskerettighederne kan ikke trdes under fode i Rusland med terrorismen som undskyldning , og heller ikke i USA .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har fire bemrkninger .
Den frste vedrrer Kaliningrad .
Jeg tror , at der i de forlbne mneder er gjort enorme bestrbelser p dette omrde .
Kommissionen og Rdet havde mder med Rogosin , prsidentens udsending , og med ministeren Rasov .
P initiativ af vores formand , Pat Cox , blev de ogs ledsaget af parlamentsmedlemmer p to mder med vores polske , litauiske og russiske kolleger .
Jeg tror , vi kan vre tilfredse med dette , og min gruppe er tilfreds med det opnede resultat .
<P>
For det andet er der Tjetjenien .
Ja , begivenhederne i Dubrovka-teatret skal naturligvis fordmmes , det er klart , og det udtrykte jeg ogs som formand for Rusland-delegationen med det samme over for min kollega , hr .
Lukin . Vi kan fordmme det , og vi vil naturligvis ogs have en forklaring p , hvilken gas der blev brugt , under hvilke omstndigheder der blev grebet ind , og hvordan ordensmagten handlede .
Jeg tror , at nogen tydelighed herom er pkrvet .
Vi konstaterer ogs , at der er tale om en skrappere holdning fra russernes side over for Tjetjenien .
Ikke desto mindre er Europa-Parlamentet i de seneste mneder get i spidsen i denne debat .
Vi har sagt , at vi gr ind for forhandlinger og samtaler , for en militr lsning giver intet resultat .
Jeg konstaterer , at vores russiske venner , ikke mindst prsident Putin , nu indtager en meget skarp holdning og siden den 11. september har sat hele kampen i Tjetjenien i forbindelse med bekmpelsen af den internationale terrorisme .
Jeg tror , det er en alvorlig fejl .
Kun forhandlinger , kun samtaler , ogs med folk omkring hr . Maskhadov , vil fre til en virkelig lsning .
<P>
For det tredje vil jeg her give udtryk for min bekymring om den generelle situation omkring menneskerettighederne i Tjetjenien .
Der udkom for nylig en rapport fra Amnesty International om pressefrihed , om den manglende religionsfrihed og om den generelle menneskerettighedssituation i Rusland .
Jeg tror , vi skal vre opmrksomme p dette .
<P>
Til sidst , kre kolleger , gr jeg Dem opmrksom p et miljproblem .
Min delegation var i begyndelsen af oktober p besg i Murmansk .
Vi undersgte der den nukleare arv fra Sovjetunionen .
Alle lokale mennesker og alle lokale myndigheder anmoder om et multilateralt nukleart miljprogram .
Jeg vil gerne helt klart sprge Kommissionen og Rdet , hvordan det str til med forhandlingerne om denne konvention .
Det er absolut ndvendigt , at den indgs , ellers kan ingen tage ansvaret for , at den nukleare arv fra Sovjetunionen ryddes ordentligt op .
Jeg vil gerne give dette sprgsml videre til Dem , hr. kommissr , og til Dem , hr. minister , idet jeg takker Dem mange gange .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Marchiani (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , de tjetjenske terroristers id om at angribe teatret i Moskva var en meget drlig id .
Frst og fremmest fordi de menneskelige konsekvenser var meget slemme , og min gruppe bjer i stilhed hovederne for alle ofrene , uanset hvem de var .
Men denne gidseltagning har ogs delagt Europa-Parlamentets holdepunkter lidt .
Inden den 11. september var situationen meget enkel .
P den ene side var der et folk , der kmpede for deres frihed og for deres rettigheder til selvbestemmelse - nemlig tjetjenerne - og p den anden side var der det tyranniske russiske styre .
Og der var ogs amerikanerne , der af egne interesser ligeledes forsvarede de tjetjenske muslimers sag .
<P>
I dag har den undersgelse , der blev foretaget efter dette attentat og dets konsekvenser , afslret , at der findes mere end ttte forbindelser mellem den tjetjenske bevgelse og den internationale islamiske terrorisme .
Tjetjenien er blevet en af baglandsbaserne for den internationale terrorisme , vbenhandel og narkohandel .
<P>
Kre kolleger , jeg beder Dem om ikke at gentage den fejl , der blev beget under Kosovo-krigen , da vi efter mediernes lune og de amerikanske meddelelser hyldede bombningerne mod de serbiske kristne , som truede de brave muslimer i Kosovo .
Siden har vi - og srligt os franskmnd - opdaget , at Kosovo ikke blot er blevet en korridor , men ligeledes en base for de islamiske terrorister , der opererer i Vesteuropa og srligt i Frankrig og Tyskland .
De seneste arrestationer i Frankrig , Tyskland og senest i Belgien vidner om dette .
Jeg beder Dem derfor om ikke at beg den samme fejl med den tjetjenske bevgelse og om forsat at vre solidariske over for den islamiske terror .
Min gruppe er naturligvis for , at Rusland , der er et land med en traditionelt kristen kultur , tiltrder EU .
Historien , geografien , skikkene og traditionerne gr , at landet fuldstndig passer ind i Unionen , hvor det ville kunne tilfre megen rigdom og fornyelse .
Jeg mener , at vi br hjlpe landet med mere og mere at bevge sig mod en overholdelse af demokratiet og menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , partnerskabet med Den Russiske Fderation plgger EU et tungt ansvar .
Hvordan skal vi hndtere Moskvas ambivalente politik ?
Denne ambivalens viser sig i benhed udadtil og tiltagende lukkethed indadtil .
<P>
Putins paradoks kan , srgeligt nok , illustreres rammende af den tjetjenske tragedie .
Den berettigede bekmpelse af terrorister kombineres her med den frygtelige fratagelse af en hel befolkningsgruppes rettigheder , idet ogs dens egne medier har fet mundkurv p herom .
<P>
Hvad kan EU gre ved disse gensidige , vedvarende blodsudgydelser p russisk omrde ?
Ikke ret meget mere , men bestemt heller ikke mindre end altid at stte det tjetjenske sprgsml p dagsordenen i drftelserne med Rusland .
Jeg var derfor glad for at hre kommissr Pattens erklring tirsdag den 12. november .
Han sagde , at det danske formandskab tog situationen i Tjetjenien udfrligt og intenst op p topmdet med Rusland .
Inden for disse rammer anmoder jeg Rdet og Kommissionen om at give OSCE-missionen i Tjetjenien politisk sttte .
<P>
Jeg nsker Rdet og Kommissionen udholdenhed i bestrbelserne p at opn et nsten umuligt politisk forlig mellem russere og tjetjenere .
Samtidig br EU bent tage andre modbydelige udtryk for Putins politiske system med et " styret demokrati " op over for Kreml .
Parlamentsmedlem Javlinskijs liste over russiske tabuemner kan i den forbindelse vre meget nyttig .
Tnk f.eks. p forsgene fra hjere sted p at give velvillige politikere og andre borgere mundkurv p eller p korruption hos de hjere myndigheder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne kmpe for , at EU udviser fuld respekt for Litauens suvernitet i den aftalte transitordning for Kaliningrad og Den Russiske Fderation .
Det er der rejst alvorlig tvivl om fra litauisk side .
I sidste uge var jeg med en EP-delegation i USA .
Jeg lod mig informere af medierne og hrte mange bekymringer fra Litauens side om denne ordning .
Rd og Kommission , er disse alvorlige tvivl fra Litauens side berettigede ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , der tales meget om stabilitet , men hvilken form for stabilitet nsker vi ?
nsker vi en stabilitet som i 1956 i Budapest eller en stabilitet som i 1968 i Prag ?
Vi har hrt uklar tale fra hr .
Marchiani , som holdt en lille , absolut racistisk fanatisk kristen tale , som er fuldstndig i modstrid med det , som vi br gre .
Ruslands nuvrende problem er et demokratisk problem , og Tjetjenien-sprgsmlet bruges i dag af de oligarkiske tilhngere i Rusland til at stadfste deres magt og til netop at forhindre , at dette demokrati indfres i den russiske virkelighed .
<P>
Det er dette problem , som vi ikke tr st over for , og det er det problem , som vi ikke har nsket at konfrontere Kaliningrad med , fordi der i det store og hele burde have vret andre mere modige lsninger .
Man burde have givet hr .
Putin et mere positivt svar , der burde have vret foreslet et flles marked , og ikke blot konomisk sttte og goder , men ogs et flles marked for personer , man burde have sagt : Ja , hr .
Putin , p betingelse af at De lser det tjetjenske sprgsml , p betingelse af at De lser problemet med atomkraft , og p betingelse af at De lser sprgsmlet om pressefrihed i Rusland .
Det er fuldt ud muligt , men vi foretrkker at vre besatte af olieledninger og af drftelser med teknokraterne , sknt problemet med at redde Tjetjenien ogs er at redde den russiske sjl .
I dag gr vi lige netop i den modsatte retning .
<P>
Jeg vil gerne bede hr . Paasilinna - da det efterhnden er nsten to r siden , at jeg sammen med min ven hr .
Posselt og andre bad hr. kommissr Nielson om at aflgge besg i Tjetjenien - om han , eftersom han tager dertil den 20. januar , kunne finde en ekstra lille plads i flyet , s han kunne tage Poul Nielson med .
Jeg vil ogs gerne bede rdsformanden , da der tilsyneladende er en forbedring i informationsudvekslingen om terrorisme , redegre for situationen vedrrende den tjetjenske viceprsident , som stadig er fngslet i Danmark , sknt de russiske hovedbeskyldninger synes fuldstndig forkerte og absolut ubegrundede .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , vi bliver i stadig hjere grad klar over - og vi handler ogs derefter - at der er sket fundamentale forandringer i Rusland .
Vi taler nu heldigvis om konstruktivt samarbejde .
Vi nvner i den forbindelse den nordlige dimension og alle mulige ting , som er af gensidig interesse .
Navnlig fra vores finske kolleger hrer vi meget derom .
Med rette .
Der tales ogs om bestrbelserne p at skabe et flles europisk konomisk omrde .
Jeg synes , det er udmrket , fordi vi nu ved udvidelsen af EU med mange centraleuropiske lande ogs m se p , hvad der sker ved vores grnser .
Har vi en tydelig politik vedrrende tilgrnsende omrder , navnlig Rusland , Ukraine og Moldova ?
Det er vi ndt til at lgge nogen vgt p , sledes at vi fortsat kan tale om et regelmssigt samarbejde .
<P>
Ruslands problemer er for det meste ganske tydelige for os .
Vi har gjort , hvad vi kunne , for at hjlpe med at lse Kaliningrad-problemet .
Det var navnlig den litauiske regering naturligvis i hj grad interesseret i .
Jeg er derfor meget glad for , at rdsformand Haarder - vi havde heller ikke forventet andet - isr har understreget Litauens suvernitet .
Alligevel vil jeg ogs gerne have at vide , hvordan lsningen af Kaliningrad-problemet nu udvikler sig videre .
Hvis jeg har forstet det ret , er der knyttet enormt mange tekniske sprgsml til det .
P et vist tidspunkt kommer Schengen ind i billedet , og vi m egentlig til enhver tid vide , om ordningerne med Rusland ikke udgr en hindring for Litauen .
Jeg tror , at vi skal prioritere dette .
Rusland er stort nok , det kan srge for sig selv .
Vi er ndt til at forsvare et lille land , isr hvis det har en forhistorie med Rusland , som er s tragisk som Litauens .
Jeg kunne godt tnke mig , at de retningslinjer , som fortstter med at glde permanent , i sidste instans konstant prioriterer Litauens suvernitet og interesser p en rimelig mde .
<P>
Desuden vil jeg gerne rejse problemet med grnserne .
Grnserne med Rusland og f.eks. Letland .
P dette punkt lader ratificeringen stadig vente p sig .
Grunden hertil er uklar , og p delegationsmder i Moskva fr vi at vide , at det ikke har prioritet .
Det er efter min mening sdan en strategi , der er typisk for store lande , nemlig " de sm lande m bare vente " .
Jeg tror , at vi i EU for lngst er holdt op med at tnke sdan , og at vi m gre det klart over for Rusland , at denne autoritre indstilling , ogs udadtil - indadtil er den i forvejen alt for fremherskende - falder meget drligt i vores smag .
Hvis vi hjlper Rusland med alle mulige problemer , skal Rusland ogs selv optrde konstruktivt og sige : " O.k. , et problem med dette kandidatland vil vi lse med det samme , vi vil ratificere .
" Faktisk behver der ikke ske andet .
<P>
Nu kommer jeg til problemet med Tjetjenien .
Det er meget tydeligt , at man ogs i den russiske politik er fuldstndig i vildrede med hensyn til dette problem .
Det har faktisk hovedsagelig udartet til en kamp mod terrorismen , men skaden for den civile befolkning er s uforholdsmssig stor , at vi umuligt kan acceptere det .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at ogs militrpersoner , eventuelt fra NATO og Rusland , taler om det - for at sprge , hvorfor de gr det , og om det ikke kan gres anderledes - og navnlig fortstte med at sl fast , at en politisk lsning i sidste instans er det eneste , der kan give definitiv ro .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , i lighed med alle de vrige talere glder jeg mig over indholdet i og resultaterne af det seneste mde mellem EU og Rusland .
<P>
I forbindelse med Kaliningrad er jeg meget tilfreds med , at EU og Rusland har fundet en acceptabel lsning .
Jeg hber , at det samme bliver tilfldet med Litauen , for uden dette er ingen aftale naturligvis gyldig .
<P>
Jeg vil personligt insistere p den konomiske , sociale og politiske fremtid i Kaliningrad .
Aftalen omfatter Unionens forpligtelse til teknisk og finansielt at hjlpe russerne med at fremme den konomiske udvikling i denne enklave .
Denne forpligtelse er meget vigtig .
Faktisk br man frygte de destabiliserende konsekvenser for hele regionen , hvis der sker en underudviklingen af denne enklave .
Men allerede p nuvrende tidspunkt er Kaliningrads skibsvrfter og alle de aktiviteter , der er forbundet med skibsfarten , i alvorlig krise .
Resultatet er , at denne enklave risikerer at blive et foretrukket sted for alle former for handel og med en oprrsk stemning i befolkningen .
Hr. kommissr , jeg er fortaler for , at EU gr alt , hvad der str i dets magt , for at f dette omrde ud af denne elendige situation , der risikerer at g ud over Kaliningrads grnser og berre Polen og de baltiske lande .
<P>
Hvad resten angr , tillgger jeg personligt vores partnerskab med Rusland stor betydning .
Dette partnerskab br naturligvis ikke medfre , at vi lukker jnene eller bliver tavse i forbindelse med Tjetjenien-sprgsmlet .
Partnerskabet er ogs et tegn p venskab , og Europa er strkt , nr det taler om Sakharov i Kreml .
<P>
Ud over dette meget vanskelige og mtlelige emne er der naturligvis stadig meget arbejde , der skal gres med Rusland , herunder inden for det udenrigspolitiske omrde og inden for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Jeg kan ikke som hr . Marchiani forestille mig , at Rusland tiltrder EU .
Problemet er ikke dr .
Men ud fra et aspekt om sikkerhed og forsvar br der ogs - hvis der arbejdes meget med forholdet mellem Rusland og NATO - ske overvejelser om forholdet mellem vores europiske sikkerheds- og forsvarspolitik og Rusland .
Men det kan vi tale om senere .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , Rusland vgrer sig ved at underskrive MNEPR-aftalen , Multilateral Nuclear Environmental Programme in the Russian Federation , som skulle bane vejen for et betydeligt bidrag fra Vesten til at rydde op i atomroderiet i Rusland , hvilket ogs hr . Nielson nvnte .
<P>
Rusland vgrer sig ogs ved at underskrive aftalen om 190 millioner euro , hvor strstedelen er gavepenge til bygning af det sydvestlige rensningsanlg i Skt . Petersborg , som skulle forbedre vandkvaliteten i Den Finske Bugt .
<P>
Der er ingen tegn p , at Rusland har til hensigt at ratificere Stockholm-konventionen om persistente organiske forurenere .
Det drejer sig om en forurening , der truer mennesker og dyr i det nordlige Rusland .
<P>
Hvad angr Esbo-konventionen om vurdering af virkningerne p miljet p tvrs af landegrnserne , er der heller ingen nyheder .
Vi har alle grund til at antage , at russiske interesser har vret indblandet i Prestige-ulykken .
Er Crown Resources et russisk selskab ?
Hvilket russisk selskab stod for de 50.000 t af den olie p skibet , som var blevet lastet i Skt . Petersborg ?
<P>
Kre venner , jeg vil stille flgende sprgsml til Rdet og Kommissionen : Er vores taktik i dag rigtig , det vil sige , at vi garanterer Ruslands stilling som markedskonomi , og at vi sttter landet i forbindelse med WTO ?
Det har vist sig , at den gulerod ikke har vret tilstrkkelig , men at vi har brug for noget mere kraftfuldt .
Det er tid til at tage stokken i brug .
Jeg hber virkelig , at man i sprgsmlet om samarbejde p det konomiske omrde tager miljdimensionen op .
Vi gr alt , hvad vi kan , men miljdimensionen m ikke glemmes .
Jeg hber , at de eksempler , som jeg har nvnt , kan overbevise Dem om , at vi ikke har gjort store fremskridt i vores arbejde .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , prsident Putins vulgre udbrud i forbindelse med EU-topmdet var ikke srlig overraskende .
Han er desperat , eftersom Ruslands situation er desperat .
Stater i krise sger gerne syndebukke - i Ruslands tilflde er det tjetjenerne .
Naturligvis skal vi fordmme de russiske massakrer i Tjetjenien , men vi m ikke glemme vores eget medansvar for Ruslands tragedie .
<P>
Efter Sovjetunionens fald strmmede vestlige eksperter til Moskva , heriblandt svenskeren Anders Aslund , og anbefalede chokterapi .
P 500 dage skulle Rusland gre det , som Kina havde arbejdet p i 25 r .
Resultatet blev naturligvis massefattigdom , produktionsnedgang , reduceret gennemsnitslevetid og mafiastyre .
<P>
Vi br erkende vores medansvar for Ruslands krise og Ruslands kaos .
Derfor br vi ogs behandle Rusland p samme mde , som vi behandler andre europiske lande , f.eks. Tyrkiet , og gre det klart , at landet p samme vilkr som andre europiske lande har ret til fuldt EU-medlemskab , hvis det nsker det , og hvis alle betingelserne opfyldes .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , vi br meget aktivt etablere mange forskellige forbindelser med Rusland p en rkke strategiske omrder fra bekmpelse af terrorisme til Mellemsten , fra energi til rumfart .
Det er meget snversynet at knytte disse forbindelser til de forskellige mder , hvorp den russiske regering behandler det vanskelige Tjetjenien-sprgsml .
<P>
Vi er fuldstndig i vores gode ret til at tage afstand fra den helt uforholdsmssige brutalitet i de metoder , som de russiske myndigheder anvender , men vi vil helt sikkert blive hrt i hjere grad , hvis vi ikke p samme tid glemte de reelle grunde til Moskvas reaktion , som ikke udelukkende vedrrer russiske anliggender .
Rusland ptager sig i et omrde i landets egen fderation - det minder jeg om - en legitim ret til at forsvare sig over for de krfter , der efter at have opildnet den tjetjenske uafhngighedsbevgelse har til hensigt at indlemme den og give den midler til fordel for en fanatisk islamisme , der bringer terrorismen hele vejen til Moskvas hjerte .
Og hvem vover at bengte , at Tjetjenien efter det talebanske Afghanistan er blevet en af de vigtigste omrder for trning og oplring af en international islamisk terrorisme , der truer os alle ?
De , der fortsat ngter at se denne virkelighed i jnene , frer os ind i en blindgyde .
Hr. formand , lad os bekmpe dem og tage ansvar .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , som kristen skammer jeg mig over , hvad hr . Marchiani sagde her , idet han misbrugte ordet kristendom .
Jeg betragter det ikke som en kristen pligt at myrde muslimer .
Jeg mener , at der ogs i andre stater , ogs i medlemsstaterne , findes terrorisme , vbenhandel og narkotikahandel .
Det har trods alt ikke givet nogen den id blot at bombe disse medlemsstater og ogs hr . Marchianis hjemegn .
Man m helt klart holde fast i , at der arbejdes med flelser i denne sag .
Det drejer sig nemlig overhovedet ikke om en kamp mod terrorismen , det drejer sig om skabelsen af terrorisme .
<P>
Tjetjenerne er blevet kolonialistisk forfulgt i 150 r .
Tjetjenerne blev deporteret af Stalin .
De er i vores nuvrende epoke to gange blevet udsat for en brutal krig , som er baseret p olieinteresser .
Den anden , som stadig varer ved , blev ogs strkt forceret p grund af hr . Putins valgkamp .
<P>
Derfor skal det siges klart , at det ikke er nogen kamp mod terrorisme , det er den mde , man skaber terrorister p !
Ogs vi har et medansvar her !
For hvordan reagerer vi ?
Den smukke by Kbenhavn bliver boykottet af hr . Putin , fordi danskerne ikke har gjort andet end at opfylde deres demokratiske pligt , nemlig at respektere ytringsfriheden og forsamlingsfriheden .
<P>
Men hvorfor flytter Rdet s til Bruxelles ?
Hr. kommissr Nielson , som er ansvarlig for humanitre sprgsml hos os , annoncerer ikke sin Tjetjenien-rejse , men en banket for stats- og regeringscheferne i Skt . Petersborg .
Jeg vil gerne sige helt klart , at jeg fr kvalme af et Europa , som mdes over Krim-champagne i Skt . Petersborg , mens mennesker forblder p gaderne i Tjetjenien .
<P>
Jeg mener , at det er europernes fornemste opgave at g ind for frihed og menneskerettigheder .
I gr fejrede vi , at vores baltiske kolleger var blandt os for frste gang .
Disse baltiske kolleger kan ogs takke en tjetjener for deres frihed , nemlig general Dudajev , som i sin tid ngtede at undertrykke den baltiske frihedsbevgelse med vold , sdan som man havde plagt ham at gre det som sovjetisk officer !
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , resultatet fra topmdet mellem EU og Rusland er ikke srlig indholdsrigt vedrrende menneskerettighederne . Den danske statsminister , hr .
Rasmussen , har ganske vist haft mod til at minde hr . Putin om , at den tjetjenske konflikt ikke kun er et problem om terrorisme , og at det er ndvendigt med en politisk lsning .
Hr . Putins svar var meget afvisende , og sagerne er ikke kommet videre .
Efter de europiske lyknskninger , der kom alt for tidligt og var malplacerede , med den gasning med kemiske vben , der blev holdt hemmelig for gidslerne og gidseltagerne i Moskva , var tiden ikke til bebrejdelser .
Formanden for Det Europiske Rd var for vrigt uden tvivl bundet p hnder og fdder af sine kolleger .
<P>
Lad os derfor stoppe overvejelserne om eventuelle sanktioner , der har vret p dagsordenen siden topmdet i 1999 med hr .
Jeltsin . Siden den tid er situationen i Tjetjenien blevet forvrret dramatisk , og civilbefolkningen er mere end nogensinde blottet over for specialstyrkernes overgreb .
Tortur , voldtgter , udenretslige henrettelser og forsvindinger er dagligdag .
Der er total straffrihed for dem , der krnker menneskerettighederne og begr krigsforbrydelser .
Hr. rdsformand , hvorfor har De ikke sammen med den hjtstende reprsentant for FUSP og Kommissionen i det mindste fulgt op p Amnesty Internationals anmodning om med trusler om sanktioner at krve adgang til de humanitre organisationer i Tjetjenien ?
Hvorfor har De ikke insisteret p fri adgang for Rde Kors til de fanger , der rdner op i fngslerne eller i udrensningslejrene , som er den moderne tids straffelejre ?
Sknt alle vores partnerskabsaftaler indeholder betingelser om menneskerettigheder , hvorfor har den internationale menneskerettighedslovgivning s endnu en gang givet efter for statens magt og mening ?
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg mener dog alligevel , at denne aftale er meget problematisk , nr man tager den igangvrende konflikt i Tjetjenien i betragtning .
<P>
Hvad er situationen i Tjetjenien ?
Der er p den ene side et folk , der kmper for sin frihed , og p den anden side en kolonimagt , der med alle midler konstant undertrykker og fordmmer .
Den artikel , som der blev refereret til for et jeblik siden , vidner om de russiske lederes tankegang .
Derfor tror jeg , at man er langt fra mlet , nr Rdet og Kommissionen bekrfter , at der er blevet talt om menneskerettighederne i Tjetjenien .
Lad os kalde tingene ved deres rette navn : Det , der i jeblikket sker i Tjetjenien , minder om folkedrab .
Forhandlinger med russerne p et tidspunkt , hvor dette folkedrab finder sted , rejser nogle sprgsml , selv om legitime interesser i de baltiske lande som i andre lande br beskyttes .
Der kan ligeledes stilles sprgsml , nr vi fr at vide , at der er indget en aftale om at bekmpe terrorisme .
Den terrorisme , der kommer fra de fortvivlede tjetjenske krigere , er intet i forhold til den terrorisme , som staten udver i Rusland .
Det er grunden til , at denne aftale reelt skaber problemer .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at hele EU ' s skbne hnger vsentligt tttere sammen med Rusland , end vi overhovedet kan forestille os det i dag .
<P>
Rusland har efter 70 r med det sovjetiske system naturligvis problemer med at udvikle sig mellem vante strukturer og et nyt system .
EU ' s rolle kan efter min mening kun vre at yde aktiv hjlp til en gevaldig omstruktureringsproces .
Rusland vil i de kommende rtier vre den vigtigste partner for Europas energiforsyning .
<P>
Rusland har altid , selv i sovjettiden , vret en afgrende stabilitetsfaktor for verdensfreden .
Det skal ikke slre problemerne i Tjetjenien , og disse problemer skal heller ikke forngtes , men man m ogs se det samlede billede .
Europa har desuden ikke ret til at behandle Rusland anderledes , end vi behandler andre stater , som ogs bryder menneskerettighederne .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege - for ikke at blive misforstet - at det ikke er nogen berettigelse for Tjetjenien , men vi har brug for en njagtig analyse p dette omrde .
<P>
Europa m tage udgangspunkt i , at det i det lange lb kun er et fair og bent partnerskab mellem ligeberettigede , der kan f succes p lang sigt .
De vigtigste skridt er systematiske aktioner for at skabe tillid , fair handelsbetingelser , styrkelse af Ruslands konomiske udvikling og enhver form for hjlp til udvikling af det demokrati , som ikke er blevet komplet i de sidste 12-13 r .
Vi skal gre os klart , at verdensfreden uden et stabilt , demokratisk og strkt Rusland vil vre endnu mere truet , end den i forvejen er det .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Litauen diskuterede vi i sidste uge udfrligt og ogs kritisk den lsning , der er kommet i stand for Kaliningrad .
" Afbalanceret " kaldte hr . Haarder lsningen - jeg synes , at den frst og fremmest er afbalanceret for Rusland , som ikke taber ansigt , og ogs for vores egne Schengen-purister .
<P>
Kommissren sagde , at EU skal sikre sine grnser altid og overalt .
Denne stning kunne Erich Honecker ogs have underskrevet , for transitten gennem Litauen vil blive vanskeligere for de rejsende , end transitten gennem DDR fra Vesttyskland til Vestberlin var .
Det synes jeg er beskmmende for EU her 13 r efter murens fald .
<P>
De praktiske ubehageligheder vltes nemlig over p de litauiske grnsemyndigheder og de rejsende .
P grund af det store potentiale af tekniske problemer og de forudsigelige klager fra de berrte kan Rusland til enhver tid instrumentalisere emnet , ogs til andre forml .
<P>
Har De overhovedet tnkt p , at det jo slet ikke er Rusland , der ligger p stsiden af denne transit , men Hviderusland ? Dette land optrder overhovedet ikke i overvejelserne .
Hvad nu , hvis relationerne mellem Rusland og hr . Lukasjenko fortstter med at udvikle sig s drligt , at hr .
Lukasjenko udnytter dette forhold ? S er hele ordningen faktisk ikke lngere det papir vrd , den er skrevet p .
<P>
Vi kan ogs godt forestille os , hvordan det ser ud i praksis , nr der ansges om et facilitated rail travel document .
I ekstreme tilflde m man s i Khabarovsk , i det stlige Rusland , opgive sin adresse sammen med sin billet i hb om , at det hele bliver sendt videre til en central russisk instans , som s sender det videre til de litauiske myndigheder , som behandler det hele i rette tid , s den litauiske grnsebetjent s forhbentlig har passersedlen klar til den rejsende i toget , nr han ankommer til grnsen .
Jeg kan levende forestille mig , hvor godt det vil fungere i praksis , de russiske myndigheders administrative kapacitet taget i betragtning .
Jeg beder derfor inderligt om , at man fortsat er opmrksom p denne problematik og ikke tror , at vi godt kan stryge det af dagsordenen allerede nu .
<SPEAKER ID=235 NAME="Haarder">
. Det har jo vret en livlig debat .
Jeg s nsten mig selv i rollen som et af de parlamentsmedlemmer , der forlangte , at nu skulle formandskabet gre dit og dat , og ppegede , at Rdet havde forsmt det ene og det andet og det tredje .
Sdan skal det vre , og jeg vil opfordre Parlamentet til fortsat at holde Rdet fast p de demokratiske idealer , som Parlamentet er bygget p .
<P>
Og nu fortstter jeg ikke med et " men " .
Jeg fortstter med et " og " , fordi jeg har altid opfattet vores flles holdning p den mde , at vi ogs skal have godt naboskab , at vi ogs skal kunne lse flles problemer , at vi ogs skal have s meget kontakt med hinanden , at der bliver mulighed for en dialog , s vi kan sige de ting , der skal siges .
Jeg vil sige til hr . Posselt , at hvis vi skal bevge Rusland i den rigtige retning p menneskerettighedsomrdet , s forudstter det , at der et sted , hvor vi har en dialog med Rusland .
Dette sted havde vi for en uge siden i Bruxelles , det kan jo vre lige meget , om det er i Kbenhavn eller Bruxelles .
Vi havde dialogen , tingene blev sagt , Chris Patten var vidne , hr .
Poul Nielson har bekrftet det i dag .
Der blev sagt njagtigt , hvad der skulle siges fra Rdet til Rusland , ogs om Tjetjenien .
<P>
Med hensyn til hr .
Sakajev , som nu befinder sig i et dansk fngsel , vil jeg gerne sige til hr . Dupuis , at Sakajev-sagen behandles i et og alt i overensstemmelse med retsstatsprincipper , i overensstemmelse med de europiske udleveringsregler , i overensstemmelse med den politik for bekmpelse af terrorisme , vi har fastlagt .
Der er ikke blevet truffet en eneste politisk beslutning vedrrende Sakajev .
Alt er get efter reglerne .
Vi har fulgt demokratiets grundbog i alle henseender .
Og det samme glder afholdelsen af konferencen , som skabte konflikten mellem Danmark og Rusland .
Den konference blev afholdt , fordi det er en demokratisk ret at holde konferencer .
Det kan vi ikke forhindre , og det str vi fast p , ganske som vi har stet fast i alle andre henseender p vore demokratiske idealer .
Jeg er fuldstndig enig i , som det har vret fremhvet af hr . Poettering og mange andre , at vi ikke m ofre menneskerettighederne p terroristbekmpelsens alter .
Naturligvis ikke .
Og det var netop det , dialogen med Rusland p topmdet gik ud p .
Vi er enige om bekmpelse af terrorisme , men vi er ikke enige i vurderingen af det , som der er foreget , og som foregr i Tjetjenien , og det blev sagt meget , meget klart .
<P>
Det lykkedes at finde en lsning p Kaliningrad-problemet , som respekterede Litauens suvernitet , som respekterede Litauens ret til at melde sig ind i Schengen .
Det er meget vigtigt for udvidelsen , at vi p den mde fik lst et problem i vort nromrde .
I vrigt kan jeg med hensyn til den endnu ikke ratificerede grnseaftale mellem Rusland og Litauen oplyse , at formandskabet under topmdets forhandlinger i klare ord tilkendegav over for Rusland , at vi gr ud fra , at grnseaftalen mellem Rusland og Litauen nu bliver undertegnet .
S der var ikke noget , der blev glemt .
Der var ikke noget , som vi skal vre flove over .
Alt gik efter demokratiets bog .
Heldigvis blev dialogen fastholdt , og de problemer , som skulle lses p topmdet , blev lst .
<P>
Men jeg gerne slutte med at sige , at det er vigtigt , at Parlamentet holder fast i idealerne og gr i rette med Rdet , hvis der er fare for , at vi ikke gr det .
Blev endelig ved med det .
Jeg synes dog ikke , at der er grund til p noget punkt at bebrejde Rdet eller formandskabet for den mde , hvorp de har hndteret dette meget vanskelige topmde , som netop er overstet .
<SPEAKER ID=237 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil begynde med meget klart at sige , at jeg er 100 % enig i den udtalelse , hr . Haarder lige har fremsat .
Det er en god og klar beskrivelse af virkeligheden .
Det minder os ogs om , hvad Unionen br gre , og hvordan den br gre det .
<P>
Jeg har lyttet meget omhyggeligt til alle bidragene .
Jeg vil gentage , hvad jeg tidligere har sagt , da vi drftede problemet med Tjetjenien .
Ansvarsfordelingen i Kommissionen er ganske fornuftig .
Hvis vi ikke var omhyggelige med at definere opgaver og ansvar for den kommissr , der er ansvarlig for humanitr bistand , ville vi bringe forvirring i hele sprgsmlet , srlig nr det glder om at sikre , at muligheden for at yde humanitr bistand bliver respekteret .
<P>
Derfor er jeg meget omhyggelig med at give en klar definition af mit ansvar som den kommissr , der er ansvarlig for humanitr bistand .
Hvis jeg faldt for fristelsen til at g ind i politiske drftelser af dette sprgsml , ville jeg formindske legitimiteten og effektiviteten af mine bestrbelser p at beskytte adgangen for bistands- og ndhjlpsarbejdere til steder som Tjetjenien .
Derfor modstter jeg mig at blive involveret i politiske manvrer eller politiske projekter , selv om jeg sympatiserer med dem .
Det henhrer under kommissren for eksterne forbindelser at gre dette , og det er srlig i dette tilflde vigtigt , at vi er omhyggelige med vores anvendelse af instrumenterne og af de kommissrer , der er til rdighed .
Hvis jeg med mit ansvarsomrde faldt for fristelsen til at politisere , ville vi reducere vgten af vores bestrbelser og vores forsg p at insistere p adgang .
Jeg har p den anden side offentligt kritiseret russerne i dette sprgsml , og det gr jeg ganske ofte .
Jeg kommer med bidrag af denne art ved ethvert topmde , vi har med Rusland .
<P>
Desvrre er der ikke sket nogen fremskridt .
Der er de velkendte problemer med arbejdstilladelser for ndhjlpsarbejdere , muligheden for at bruge FN ' s VHF-radiosystem , som er vigtigt for sikkerheden for folk , der bevger sig rundt der , og situationen med flygtninge og internt fordrevne i lejrene .
Alle disse sprgsml bliver rejst igen og igen , og jeg vil gentage min opfordring til , at Parlamentet ser den kommissr , der er ansvarlig for humanitr bistand , som en , der skal holde sig til et relativt snvert defineret omrde , og det er det , jeg gr .
<P>
Vi har andre , der tager sig af den politiske side af drftelserne .
Det er vigtigt ikke bare i forhold til Tjetjenien , men ogs mange andre steder .
De vil se samme holdning , nr de taler om adgang til ofre for den israelsk-palstinensiske konflikt .
Da jeg selv er et politisk dyr , vil jeg ikke g ind i en grundigere politisk drftelse af denne konflikts art eller de andre sprgsml , hvor fristende det end kunne vre .
<P>
Hr . Paasilinna og enkelte andre har rejst sprgsmlet om energidialogen med Rusland og i srdeleshed samarbejdet p naturgasomrdet .
Det er ganske vanskeligt at n frem til en hurtig konklusion p et omrde , hvor realiteterne for forhandlingerne m afspejle , hvem der er kommercielt involveret , og hvem der ikke er det .
Sprgsmlet om forhandlingerne om rrledninger til gas er langsigtet .
Der er risiko for modsigelser mellem en fastlggelse af det langsigtede grundlag for den slags handler og liberaliseringen af gasmarkedet inde i Unionen , som vi br prioritere .
P denne baggrund er det ikke s enkelt at tage hensyn til det nske , som modparten har vist om at f meget langsigtede og stabile kontrakter som grundlag .
<P>
Under alle omstndigheder vil det ikke vre op til os , men til selskaberne og markedet at definere en sdan kontrakt , hvilket er endnu en grund til , at tingene ikke er s enkle .
Desuden er der andre interessante strategiske sprgsml angende geopolitikken for Europas energiforsyning i de kommende r , herunder sprgsml , der har at gre med naturgas , og det er ikke overraskende , at dette er et kompliceret og krvende sprgsml .
Af taktiske grunde vil jeg tilrde nogen forsigtighed med hensyn til , hvordan medlemmer af Parlamentet forflger denne sag .
Det kan vre vrdifuldt og vigtigt at sikre , at vi fr langsigtet samarbejde om forsyninger fra Rusland , men det er ogs vigtigt ikke at kaste sig ud i forhandlinger , der til syvende og sidst medfrer , at vi ikke fr s god en aftale , som alle troede , vi ville .
Jeg vil derfor tilrde forsigtighed .
<P>
Endelig med hensyn til hr . Oostlanders klare sprgsml om , hvorvidt Litauen kan tiltrde Schengen-aftalen efter denne aftale om Kaliningrad , s har det vret et af de punkter , der har defineret vores holdning til forhandlingerne .
Det er derfor , vi finder , at en lsning , hvor der ikke er nogen komplikationer af den art , er god .
<P>
Jeg vil slutte med at rose samarbejdet mellem Rdet og Kommissionen om denne sag .
Det er et af de omrder , hvor vi haft ganske stor succes .
Det er ogs noget , som Litauen fuldt ud har anerkendt , og som over for andre kandidatlande har vist , at vi tager deres situation alvorligt .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell (PPE-DE).">
Fru formand , der er en politisk dimension her , som hr . Haarder nvnte .
Jeg tnker p arrestationen af hr . Sakajev , den tjetjenske reprsentant .
Hvorfor har han vret i fngsel s lnge , uden at der er fremlagt nogen beviser imod ham ?
Det er en meget foruroligende situation .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at det er en sag , der har varet i nogle r .
Tjetjenien har allerede levet i en tragedie i tre r , mens Poul Nielsen , som er udnvnt som kommissr med ansvar for humanitr bistand , har nogle andre til at sige , hvem der forhindrer ham i at udfre sit arbejde , for ellers vil han sige op , for der findes ikke 36 lsninger .
Dette har allerede varet i tre r . I tre r har vi spurgt ham , hvilken vej han vil g , og han har stadig ikke svaret os .
Det er umuligt !
Enten siger han op , eller ogs fortller han os , hvem der forhindrer ham i at gre sit arbejde .
<SPEAKER ID=241 NAME="Nielson">
Jeg var der for to r siden .
Mit ansvarsomrde bliver ikke forsmt .
Vi arbejder hele tiden som den vigtigste bidragyder af humanitr bistand til Tjetjenien p dette , ogs i relation til FN-initiativet .
Vi er faktisk de eneste , der holder finansieringsaktiviteterne i live og fr dem til at fungere inden for Tjetjenien .
<P>
Jeg nsker ikke at drfte min rejseplan her .
Af de grunde , jeg tidligere har nvnt , er jeg besluttet p at undg at blande mit hovedansvar sammen med generelt politisk arbejde i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Fru formand , efter at have hrt p debatten vil jeg gerne gre opmrksom p en kendsgerning . Som flge af de tjetjenske rebellers terroraktion er 120 gidsler dde , men ogs 50 terrorister .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at selv om vi taler om terrorister , kan man aldrig retfrdiggre en fuldstndig summarisk eksekution , som den blev udfrt af russiske tropper , mens disse mennesker sandsynligvis sov .
<P>
Jeg vil ogs gerne pege p , at ingen dele af pressen har talt om dette , hvilket er meget alvorligt , fordi det er en fornrmelse mod demokratisk og human sameksistens - hvad enten de er terrorister eller ej - og ogs p , at denne uhyrligt barbariske aktion ikke har vret nvnt her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=243 NAME="Haarder">
. Jeg vil blot gentage over for Lord Bethell , at der er ikke blevet truffet en eneste politisk beslutning i Danmark om hr . Sakajevs varetgtsfngsling .
Der er kommet nogle anklager , som det danske politi har undersgt .
En dommer har besluttet , at hr . Sakajev skal forblive i varetgtsfngsel i endnu en tid , men hvis det viser sig , at der ikke er hold i de anklager , der er rejst , vil han selvflgelig blive lsladt igen .
Det er retsvsenet , der fungerer , og Lord Bethell kan vre sikker p , at det danske retsvsen fungerer i overensstemmelse med alle de principper , som vi hylder i denne union .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden.">
Mange tak for det oplysende svar .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om betydningen af parlamentsvalget i Pakistan for indgelse af handels- og samarbejdsaftalen .
<SPEAKER ID=247 NAME="Haarder">
. Fru formand , rede kommissr og parlamentsmedlemmer , for lidt over tre r siden tog general Musharraf magten i Pakistan ved et militrkup .
Det vakte stor bekymring i den demokratiske verden og frte til mange fordmmelser .
Magtovertagelsen blev senere godkendt af den pakistanske hjesteret under forudstning af , at Pakistan genetablerede demokratiet inden for 3 r efter militrkuppet , det vil sige inden den 12. oktober i r .
<P>
Den 14. august sidste r offentliggjorde Musharraf sit skaldte " Road Map to Democracy " , som beskrev , hvordan han agtede at overholde den pakistanske hjesterets beslutning og genindfre demokrati i Pakistan .
Og denne plan bestod af 4 dele : 1 ) indsttelse af folkevalgte lokalrd ( det skete i august 2001 ) , 2 ) forberedelse af provins- og fderale valg med oprettelse af en valgkommission , forberedelse af valglister , id-kort m.v. , samt gennemfrelse af en rkke forfatningsmssige ndringer , 3 ) gennemfrelse af selve valghandlingen , og 4 ) overdragelse af regeringsmagten til civile folkevalgte provinsforsamlinger og fderale forsamlinger , samt valg af forsamlingernes formnd mv . Det skulle finde sted i oktober / november i r .
<P>
Valget den 10. oktober i r blev overvget af valgobservatrer , ikke mindst fra EU .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke europaparlamentsmedlem Cushnahan for den store indsats han og de vrige medlemmer af missionen gjorde i den forbindelse .
Alene af sikkerhedsmssige grunde var gennemfrelsen af valgobservationen yderst vanskelig , men dette til trods udfrte hr . Cushnahan og hans team den opgave , de havde fet .
<P>
Som hr . Cushnahan har bemrket i sin rapport om valgobservationen , er der en rkke ting i forbindelse med valget i Pakistan , som man kunne have nsket sig anderledes .
Vi har isr bemrket os rapportens kritik af de forhold , som gik forud for de egentlige valghandlinger , ikke mindst de forfatningsndringer , som Prsident Musharraf indfrte denne sommer .
Der var ulige adgang til at fre valgkampagne , til ressourcer og til medier , og der forel rapporter om manipulation i forbindelse med valgene .
Det har alt sammen givet grund til bekymring .
<P>
Ikke desto mindre er det Rdets vurdering , at gennemfrelsen af valget er et vigtigt skridt p vej mod genetablering af demokratiet i Pakistan .
Igennem hele processen har EU lbende vret i dialog med Pakistan om genindfrelsen af demokratiet og har dermed ogs lbende haft mulighed for at give udtryk for kritik af de forhold , som trak i den forkerte retning .
<P>
Valgresultatet den 10. oktober medfrte , at der skal dannes en koalitionsregering .
Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede .
Overdragelse af eksekutiv magt til den kommende premierminister forventes at ske i lbet af denne mned .
<P>
I forbindelse med underskrivelse af samarbejdsaftalen mellem EU og Pakistan den 24. november sidste r i Islamabad udsendte EU og Pakistan en flles erklring .
I lyset af den aktuelle situation bekrftede EU og Pakistan vigtigheden af den internationale indsats mod terrorisme .
I samme erklring bekrftede Pakistan ogs sine forpligtelser til at genindfre demokrati i henhold til det nvnte " Road Map " , hvilket EU hilste velkomment .
<P>
Det m konstateres , at Musharraf har holdt sit lfte om at gennemfre det lovede " Road Map " .
Betingelserne er sledes tilstede for at g videre med aftalen .
P positivsiden tller desuden ogs , at Prsidenten har gennemfrt en rkke reformer , som tager sigte p at genoprette konomien og bekmpe korruptionen .
<P>
Det er afgrende at fastsl , at ivrksttelse af samarbejdsaftalen ikke er en blstempling af det pakistanske demokrati .
Som sagt er der meget , vi kunne nske os var anderledes . Det kan man jo ogs lse i hr .
Cushnahans rapport . I aftalen indgr en frste paragraf , hvori aftaleparterne bekrfter deres respekt for menneskerettighederne .
Med denne aftale i hnden vil jeg mene , at vi har et bedre redskab til at drfte demokrati og menneskerettigheder med Pakistan , end tilfldet hidtil har vret .
Rdet vil fortstte og udbygge dialogen med Pakistan med henblik p at medvirke til en styrkelse af det pakistanske demokrati .
<P>
Og med disse ord vil jeg endnu en gang takke hr . Cushnahan for det fremragende arbejde og det grundlag for en vurdering af demokratiet i Pakistan , som han har givet .
<SPEAKER ID=248 NAME="Nielson">
Fru formand , Kommissionen er enig med formandskabet i , at det parlamentsvalg og valg til lokalrd , der fandt sted i Pakistan den 10. oktober , skal ses som et frste skridt p vejen til en gradvis overgang fra militrstyre til civilt styre med permanente og velfungerende demokratiske institutioner .
<P>
Valgene frte til et splittet parlament , hvilket p sin side forsinkede det indledende mde i Nationalforsamlingen .
Det fandt endelig sted den 16. november .
De omfattende forhandlinger blandt de politiske partier demonstrerer , at der igen er kommet en demokratisk proces i gang i forlngelse af disse valg .
Vi forventer , at den nye regering vil blive udstyret med fulde udvende befjelser .
Kommissionen vil fortstte med at engagere sig i Pakistan under hele overgangsprocessen .
<P>
Kommissionen vil gerne komplimentere de udsendte EU-valgobservatrer , ledet af hr . Cushnahan , for det glimrende arbejde , de har gjort under meget vanskelige omstndigheder , i srdeleshed et srligt krvende milj i sikkerhedsmssig henseende .
Hans ildhu gik langt ud over , hvad man normalt kan forvente af den ledende valgobservatr .
<P>
Kommissionen psknner , at missionen kunne udfre sit arbejde i fuld overensstemmelse med internationalt accepterede kriterier for valgobservation .
<P>
Lad mig ogs benytte denne lejlighed til at udtrykke Kommissionens tilfredshed med samarbejdet med Europa-Parlamentet under observationen af valget i Pakistan .
Isr vil jeg gerne takke medlemmerne af Europa-Parlamentets delegation , anfrt af fru Grnfeldt Bergman , for deres uvurderlige arbejde .
<P>
Hvad mere er , dette er ikke et enkeltstende tilflde .
Kommissionen og Parlamentet har udviklet meget gode samarbejdsrelationer , nr det glder valgobservation i almindelighed .
<P>
Kommissionen mener , at tilstedevrelsen af EU-valgobservatrer har tjent til at forstrke den demokratiske proces i Pakistan .
Desuden vil dens anbefalinger om , hvordan man yderligere kan styrke denne proces og forbedre rammerne omkring valget , blive taget op i dialogen med de pakistanske myndigheder .
Kommissionen er ogs parat til at se p mulige opflgningsaktiviteter p basis af dens rapport .
Kommissionen er enig med EU ' s valgobservatrer i , at et valg i sig selv ikke garanterer etablering af et demokrati , og at de , der sttter tilbagevenden til demokratiet , br arbejde sammen for at n dette ml .
<P>
Med hensyn til de metoder , vi anvendte til at observere valget i Pakistan , vil Kommissionen gerne understrege , at vi har fulgt en standardprocedure .
Valg er ikke noget , der finder sted en enkelt dag , og hele processen , inklusive perioden forud for valget , m vurderes .
Den kritik , der blev fremfrt i Pakistan , af , at missionen overskred sit mandat , fordi den kom for tidligt og blandede sig i indre anliggender i landet ved at analysere de samlede rammer for valget , er derfor grundls .
<P>
For s vidt angr den nye samarbejdsaftale mellem Fllesskabet og Pakistan , vil Kommissionen gerne erindre om , at de usdvanlige omstndigheder i regionen har ndvendiggjort en reaktion , der svarer til den risiko , prsident Musharraf tog ved at sttte det internationale samfund med hensyn til Afghanistan .
Formlet med aftalen er at engagere sig tydeligt og synligt i Pakistan , bde politisk og konomisk , og at opmuntre Pakistan til at holde fast ved gennemfrelsen af planen for en tilbagevenden til demokratiet .
<P>
Grundene til , at det er vigtigt for EU og Kommissionen at inddrage Pakistan i en forstrket politisk dialog , er velkendte .
De indbefatter kampen mod terrorisme , Pakistans vanskelige forhold til Indien , ndvendigheden af stabilitet i nabolandet Afghanistan , Pakistans grundlggende konomiske og sociale problemer og sidst , men ikke mindst den fortsatte overgang til demokrati .
<P>
Relevante emner , der br tages op under denne dialog , omfatter elementr skolegang , hvor vores ml er at styrke det verdslige uddannelsessystem , fremme af handels- og forretningsforbindelser og menneskerettighedssprgsml , der er et essentielt element i den nye aftale .
I denne forbindelse er Pakistan blevet valgt som fokusland under Det Europiske Initiativ for Menneskerettigheder og Demokrati .
<P>
Kommissionen er opmrksom p , at fortsat usikkerhed med hensyn til de politiske institutioners rolle og funktion i Pakistan betyder , at vi nje m overvge , om der sker gte fremskridt med hensyn til overfrelsen af magt til det valgte parlament i de kommende uger og mneder .
Ratifikation af den nye samarbejdsaftale vil gre det muligt for os at genetablere den fulde samarbejdsdialog med den nye regering .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne give udtryk for min anerkendelse over for alle dem , der deltog i EU ' s valgobservationsmission i Pakistan for nylig , isr medlemmerne af min egen kernegruppe og ogs delegationen fra Europa-Parlamentet anfrt af fr . Grnfeldt Bergman .
<P>
For det andet vil jeg gerne takke personalet fra Kommissionen , som var involveret i valgobservationen .
<P>
For det tredje vil jeg gerne give udtryk for min psknnelse af den moralske sttte og politiske solidaritet , som vi fik fra hr . Patten .
<P>
Desvrre kan jeg ikke fje Rdet og formandskabet til listen over dem , jeg gerne vil takke .
Grunden er , at jeg er meget vred over den udtalelse , der blev udsendt af formandskabet angende valget , og jeg beklager , at de samme flelser blev udtrykt i dag .
Jeg vil gerne have afklaret et aspekt af udtalelsen .
Hvordan kan formandskabet rose de pakistanske myndigheder for deres samarbejde med missionen , nr man er helt klar over , at vi aldrig fik en formel indbydelse fra myndighederne , og at de ngtede at underskrive en samarbejdsaftale , herunder en aftale om at stille sikkerhedsdkning til rdighed .
<P>
Disse oplysninger blev officielt bekrftet i en demarche over for det danske formandskab seks uger efter , at vi kom til Pakistan .
Formandskabet burde ogs have vret klar over de offentlige angreb p valgobservatrerne fra adskillige ministre i regeringen , der anvendte en ophidsende sprogbrug , som at " these Western whites have no interest in peace in Pakistan ; these people come from unfriendly nations and have hostile objectives ; this Mission is interfering in the internal affairs of Pakistan " ( disse hvide fra Vesten har ingen interesse i fred i Pakistan ; de kommer fra uvenlige nationer og har fjendtlige ml ; denne mission blander sig i Pakistans indre anliggender ) .
Hvordan kan De betragte det som samarbejde ?
<P>
Sikkerhedsdkningen blev faktisk til sidst stillet til rdighed for anden halvdel af vores mission , men den kom fra provinsguvernrer og ikke fra forbundsmyndighederne .
<P>
Desuden gav formandskabet i sin udtalelse udtryk for " bekymring " over forlydender om manipulation - virkelig meget mildt - og De beder valgkomiten om at flge op p sdanne klager .
<P>
Har De faktisk lst vores rapport ?
De m da vre klar over , at vi gav udtryk for alvorlig kritik af valgkomiten og dens mangel p uafhngighed ?
At anmode valgkomiten om at undersge uregelmssigheder ved valgene er som at bede Saddam Hussein om at st i spidsen for FN ' s vbeninspektrer i Irak .
<P>
Jeg vil gerne minde Rdet om , at den mission , jeg stod i spidsen for , ikke var udsendt af Parlamentet , det var en EU-mission , der bestod af 88 meget motiverede mennesker , der udfrte deres arbejde professionelt ud fra internationalt accepterede kriterier for valgobservation .
Som De og Kommissren har sagt , arbejdede de med stor personlig risiko i et srlig flsomt milj , bde politisk og sikkerhedsmssigt .
Ikke desto mindre tog De , mindre end fire dage efter vores forelbige rapport var blevet offentliggjort i Islamabad , i realiteten afstand fra vores konklusioner om , at der var alvorlige fejl og mangler .
<P>
Det gjorde De til trods for , at medlemsstaterne fik fulde ugentlige rapporter om vores iagttagelser .
Jeg og medlemmerne af mit hold briefede ogs lederne af missionen i Islamabad hver uge .
<P>
Ikke en eneste gang har nogen anfgtet vores lbende vurdering .
Og selv ved den endelige rapportering fra lederne af missionen i Islamabad blev der ikke givet udtryk for meget modstand mod vores analyse .
<P>
Sammenlignet hermed er det ironisk , at formandskabet strkt kritiserer valgene i Togo den 27. oktober , hvor der ikke var nogen mission af EU-observatrer , men vlger at ignorere konklusionerne fra observatrerne i Pakistan , efter at de havde arbejdet i to en halv mned .
<P>
Hvorfor blev det oprindelige udkast til Deres reaktion p valget nedtonet ?
Hvem pvirkede Dem ?
Hvem lagde pres p Dem ?
<P>
Og eftersom Deres udtalelse bliver brugt af Pakistans ambassader i hele verden til at underminere vores rapport , har De forrdt den EU-mission , De sendte i marken , og p deres vegne siger jeg : Skam Dem .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte denne lejlighed til at tilbagevise de usandfrdige pstande , som Pakistans ambassadr i Washington har fremsat , nemlig at EU ' s valgobservatrer lkkede en midlertidig rapport .
Faktisk blev den lkket af en diplomat i Islamabad p vegne af en medlemsstatsregering , der befandt sig i Europa p det pgldende tidspunkt , og formlet var at underminere valgobservatrernes arbejde .
<P>
For at g tilbage til Deres reaktion , s ikke blot forrder den valgobservatrerne , den forrder ogs den pakistanske befolknings interesser , srlig dem , der modigt arbejder for at f demokratiet tilbage .
<P>
Deres undladelse af at tilslutte Dem konklusionerne fra valgobservatrerne og andre observationsgrupper ssom ANFREL , NDI og Commonwealth gr Deres forgngeres fejl med ikke at kritisere det farceagtige prsidentvalg vrre og er direkte ansvarlig for at sttte regeringen i Pakistan i at opfre sig , som den gr .
<P>
Men ud over at forrde valgobservatrerne og den almindelige pakistaner forrder De ogs Deres formandskabs idealer .
<P>
Lad mig minde Dem om , at i programmet for Deres eget formandskab har De sat Dem det dobbelte ml at n " increased effectiveness and greater openness in the field of human rights " ( forget effektivitet og strre benhed p menneskerettighedsomrdet ) .
Udtalelsen om valget i Pakistan viste ikke meget vilje til at gre dette .
<P>
Men det vrste er , at det var en total forrdelse af de principper , der ligger til grund for valgobservation , der har til forml at styrke demokratisering og menneskerettigheder , at De af geopolitiske grunde tilpassede Deres reaktion .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne g direkte til sagen og sige , at selv om diskussionen i dag br holde sig til emnet , der jo er det seneste valg i Pakistan , er det indlysende , at dette udgr en vigtig anledning til at vurdere hele processen med overgang til demokrati i dette betydningsfulde sydasiatiske land .
<P>
Det er ligeledes mere end nogensinde indlysende , at de internationale forbindelser p de forskellige planer , ogs med hensyn til konomi og handel , m forudstte , at indgede aftaler overholdes , og at der nje leves op til opstillede forventninger .
Vi har alle vret meget glade for den sttte , som Pakistans prsident har ydet i kampen mod terrorismen , hvilket har bidraget til at udviske det ellers temmelig negative billede , som var blevet skabt af det militrkup , der fjernede den valgte regering under Nasual Sharif .
Vi ved ogs , at der ikke er tale om et konsolideret demokrati , s lnge militret blander sig i det politiske liv , men vi ved ligeledes gennem adskillige eksempler fra lande i Sydeuropa og i Latinamerika , at det er muligt at indlede en overgang til demokrati i form af en pagt med de civile politikere , sfremt de forskellige faser og de aftalte procedurer overholdes .
Det er netop overholdelsen af disse krav , der under overgangsperioden til demokrati giver den ndvendige , om end ikke tilstrkkelige legitimitet til fortsat at lade militret spille en vis politisk rolle .
<P>
Det er imidlertid netop p dette punkt , hvor vi er strkt bekymrede .
Pakistans prsident opstillede i august 2001 en plan for demokrati , der indbefattede det valg , der fandt sted den 10. oktober .
Det var et historisk jeblik .
Vi beklager derfor at mtte konstatere , at det i vid udstrkning er blevet spildt .
Vi vil ikke flde nogen dom over processen med overgang til demokrati i Pakistan , men vi kan godt tillade os at sige , at det ikke var nogen god mde at fremme den p , og vi forventer , at de valgte vil have det ndvendige klarsyn og mod samt de politiske betingelser , der skal til , for at gennemfre en fase af gte overgang til en demokratisk politisk magt .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Fru formand , jeg vil gerne gre det klart , at jeg ikke taler p vegne af ELDR-Gruppen eller for dette beslutningsforslag .
<P>
Selv om jeg forstr en del af bekymringen hos dem , der har skrevet dette beslutningsforslag , srlig i forlngelse af valget i Pakistan , srlig at enhver , der er p valg , skal have en universitetsgrad , s er jeg ikke enig med dem .
<P>
Jeg er enig i , at prsident Musharraf overtog magten ved et kup .
Men lad mig gre det klart , at det var et kup uden blodsudgydelse . Politiske partier blev ikke forbudt , og der blev ikke brugt nogen restriktioner over for medierne .
Ja , den juridiske rammebefjelse blev genindfrt af prsidenten , hvilket gav ham befjelser til at oplse parlamentet .
Men jeg forstr det sdan , at sdanne befjelser findes i nogle EU-lande .
F.eks. kan den franske prsident oplse parlamentet .
Jeg mener , at vi i for hj grad ser p sagen fra et europisk perspektiv .
Der har i rhundreder vret pstande om korruption i Pakistan .
<P>
Disse valg er et skridt i den rigtige retning .
Det at mange , der er modstandere af prsident Musharraf , blev valgt , taler for sig selv .
Alle partier i Pakistan gldede sig over disse valg .
De har lige valgt en parlamentsformand .
De skal til at vlge en premierminister .
Prsident Musharraf har faktisk holdt det , han har lovet - som Rdet sagde - nemlig at afholde disse valg .
Lad os nu se fremad i stedet for at se tilbage .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Fru formand , efter min mening br vi altid vre meget opmrksomme p vores holdninger og vores politiske praksis over for de lande , som vi har forbindelser til , og som vi har samarbejds- og sttteaftaler med .
<P>
Der er jeblikke , hvor vores faste holdepunkter eller demokratiske model ikke passer ind i den historiske og politiske situation , som vi befinder os i , og hvor der kan opst nye former for gammelkolonialisme , der skaber mistillid og en flelse af , at vrdigheden eller suverniteten bliver krnket .
<P>
Demokrati skal som bekendt ikke kun mles p valgdagen , men ud fra den reelle folkelige opbakning , de borgerlige frihedsrettigheder , lige muligheder , retfrdighed og udvikling .
Nr det er sagt , nsker jeg p ingen mde at opgive den holdning , der ogs er internationalt anerkendt , nemlig at menneskerettighederne er universelle , og derfor er der ingen specifik situation , som kan retfrdiggre ddsstraffen , hverken i Pakistan eller i USA .
<P>
Jeg deltog i valgmissionen i Pakistan under hr . Cushnahans ledelse , og ham skylder vi alle en tak - det gr jeg i det mindste - for hans stringente og serise arbejde .
Jeg er enig i EU-rapporten og i den kritik , der gives udtryk for i rapporten , og som ikke s meget er rettet mod valget , der , s vidt jeg kunne se , fandt sted p en korrekt mde - vi fik en fin modtagelse af befolkningen og valgreprsentanterne , og her tnker jeg i vrigt p Peshawar , som er et omrde , hvor det islamiske religise parti fik de fleste stemmer - men snarere mod hele valgprocessen med dens restriktioner og den vanvittige betingelse , at kun personer med kandidateksamen kan opstille .
<P>
Jeg tror , at overgangen fra militrstyre til en demokratisk valgt politisk reprsentation er vanskelig . Demokratiets udvikling i Pakistan er vanskelig , og der er ingen tvivl om , at den hindres af militret .
Efter min mening er det desuden meget svrt afskaffe korruptionen og den fattigdom , som gr hnd i hnd med dens afskaffelse , og det siger jeg , fordi jeg selv kommer fra et land , som ikke er fattigt , men hvor der faktisk er stor korruption alligevel .
<P>
Efter min opfattelse skal vi gre en kraftig indsats for at fremme samarbejdet og handelsforbindelserne , og vi skal ligeledes foretage en politisk analyse , nr det glder udvikling og uddannelse . Menneskerettighederne er gyldige for alle , ogs for dem , der anklages for terrorisme .
Derfor skal vi anmode Pakistans regering om at tiltrde de internationale traktater .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Messner (Verts/ALE).">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne sige , at jeg er enig i det , som her er blevet sagt fra Kommissionens og Rdets side . Men jeg vil gerne understrege nogle vigtige punkter .
Pakistan er i dag en atommagt , som sgar - hvis man indregner Nordkorea - driver handel med atomteknologi .
<P>
Afghanistan-krigen var en prve p Pakistans sammenhngskraft , og jeg mener , at kun dette regime , Musharraf-regimet , overhovedet gjorde antiterrorkoalitionen i Pakistan mulig .
Vi har nu som fr Kashmir-problemet , et af de store konfliktbrndpunkter i Asien .
Desvrre betd denne antiterrorstrategi beskringer i menneskerettighederne og demokratiseringsfasen i Pakistan , sdan som det desvrre ogs var tilfldet i mange andre lande .
<P>
Musharraf-regimet p sin side - og det siger jeg kun beskrivende og ikke fordmmende - er vsentligst en flge af , at der fr var den ene korrupte regering efter den anden .
<P>
Jeg er enig i den opfattelse , som blev ytret fr , at Pakistan i generationer er blevet forvaltet af korrupte regeringer , der manglede en ansvarlig statsledelse .
Derfor kom der igen og igen militrregeringer til magten .
For alle disse regeringer drejede det sig hele tiden om at foreggle den vestlige verden demokratisering og samtidig tilfredsstille ekstremisterne derhjemme .
Det har altid frt til spndinger . Nu en bemrkning om valget .
Vi ved , at kun ca . 30 % af pakistanerne deltog , hvad rsagerne s har vret .
I Baluchistan og i den nordvestlige del af landet blev valget vundet af religise fundamentalister .
Det er et problem , fordi det gr landet endnu mere ustabilt .
MMA , fundamentalisternes paraplyparti , vil give Musharraf og den kommende regering problemer .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Fru formand , her til eftermiddag har vi hrt tre meget vigtige udtalelser om det afgrende sprgsml i denne debat - en fra Rdet , en fra Parlamentet og en fra hovedobservatren ved EU ' s mission , som officielt reprsenterede de tre institutioner under selve valget .
<P>
Jeg er srlig glad for og tilfreds med udtalelsen fra Kommissionen .
Jeg har meget omhyggeligt noteret mig balancen og indholdet , og jeg vil sige til Kommissionens reprsentant her til eftermiddag , at det er en udtalelse , som er udsdvanlig relevant for den situation , der har udviklet sig .
<P>
Jeg vil sige til Rdet , at jeg havde ventet mere .
Jeg ventede rlighed , og jeg ventede kendsgerninger .
Jeg m sige til rdsformanden , at hans udtalelse gr mig forlegen , og hvis den gr det over for mig , m den bestemt gre det samme over for vores kollega , hr . Haarder , som vi alle har kendt og respekteret som en mand med principper og integritet , fra han kom her i Parlamentet .
Hans udtalelse er totalt irrelevant for den situation , der i virkeligheden foreligger .
Vi har hrt fra vores kollega , hr . Cushnahan , som tog dertil med stor personlig risiko for at opfylde en mission , og som har rapporteret rligt og p en principfast mde om den situation , han overvrede .
Men fr hans udtalelse kunne tages for plydende , blev den totalt undermineret af Rdet .
<P>
Hr . Haarder fortalte os ikke p vegne af sine kolleger i Rdet , hvad Rdets bedmmelse var baseret p .
Han sagde : " Council ' s judgment was " ( Det var Rdets vurdering ) , og den udtalelse , der blev fremsat , var " Council ' s judgment " ( Rdets vurdering ) .
Det er yderst beklageligt , at Rdet har beskrevet situationen p denne mde .
Vi vil alle gerne se demokratiet genindfrt i Pakistan .
<P>
Generalen overtog magten ved et kup .
Med eller uden blodsudgydelse , et kup er et kup .
Vi her i Parlamentet besluttede at afbryde vores parlamentariske forbindelser med Pakistan .
Nu har vi hovedobserveratren , som p vegne af EU nrmest bliver fremstillet som et vrvlehoved ved en udtalelse fra Rdet , der var fremragende p den kunstfrdige mde , den smuttede udenom p , og som ikke refererer til alvorlige fejl ved valgprocessen , blot en fad henvisning til rapporter om manipulation .
Andre steder roser formandskabet de pakistanske myndigheder for deres samarbejde med observatrerne om at sikre en valgdag , der langt hen ad vejen var sikker og fri .
<P>
Afslutningsvis glder jeg mig over de udtalelser , som Kommissionen og hr . Cushnahan har fremsat , men beklageligvis gr udtalelsen fra Rdet Parlamentet uret , for det er en fornrmelse mod vores intelligens og det , vi str for .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Fru formand , jeg tror , vi skal skelne mellem to ting i denne debat , som Kommissionens reprsentant sagde .
<P>
For det frste de helt exceptionelle forhold i Pakistan og den strategiske rolle , landet spiller i forhold til stabilitet i Afghanistan , den internationale antiterrorkoalition og stabiliteten i alle landene i Centralasien .
Men p den anden side tror jeg ikke , at denne kendsgerning har nogen relation til den interne situation i landet , til den voksende islamiske fundamentalisme , de interesser og mennesker , vores allierede , som bliver angrebet i Afghanistan og menneskerettighedssituationen i landet .
Der er rdselsvkkende sager som kidnapning , pengeafpresning og tilfangetagning af skaldte child jockeys , og jeg hentyder selvflgelig ogs til resultatet af evalueringen af valget .
<P>
Hr . Haarder , De ved , hvor stor hengivenhed og respekt jeg har haft for Dem , siden vi arbejdede sammen i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , men jeg vil gerne sprge Dem , hvad meningen er med at sende en delegation af EU-valgobservatrer , hvis medlemmer optrder eksemplarisk med stor risiko for dem selv , til at udfre en vurdering af situationen , som desuden deles med andre internationale delegationer , f.eks. fra Commonwealth og ANFREL , hvis reprsentanten for rdsformanden undlader at autorisere den .
Har vi ikke nok uoverensstemmelser allerede i FN ' s Sikkerhedsrd , Rdet ( almindelige anliggender ) eller p Det Europiske Rds mder uden denne yderligere demonstration af uenighed og splittelse ?
<P>
Jeg tror , fru formand , at vi skal lgge mrke til denne holdning og samarbejde for at forhindre , at situationer af denne type gentager sig , som prsenterer et billede af total fragmentation , som naturligvis stter EU ' s image og prestige i udlandet p spil .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Fru formand , Pakistan , som er verdens syvendestrste land med 140 millioner indbyggere , er siden den 12. oktober 1999 blevet styret af et militrregime under general Musharraf .
Pakistan har naturligvis haft verdens bevgenhed , siden generalen lovede , at der senest tre r efter militrkuppet ville blive gennemfrt et valg med henblik p indfrelse af demokrati og civilt styre i landet .
En meget lille del af dette lfte er blevet holdt : Valget er blevet gennemfrt .
Men en simpel og enkel gennemfrelse af et valg er ingen garanti for demokrati .
Omstndighederne ved valget er lige s vigtige . For det frste blev der fr valget foretaget regelndringer i form af lovndringer , der sigtede mod at ge militrregimets magt og mulighed for at oplse parlamentet og afstte regeringen , hvilket begrnsede valgbarheden for 4 % af befolkningen , og begrnsninger af mulighederne for at gennemfre valgkampagner .
<P>
For det andet var der under selve valget forhindringer i form af pres p visse politikere , forskellige regler for forskellige kandidater fra forskellige partier , uregelmssigheder under valgproceduren og begrnsninger af vlgernes mulighed for at stemme .
<P>
For det tredje var der efter valget en benlys modvilje til at overlade magten til de valgte .
Alt i alt frer dette til , at vi i dag desvrre kan konstatere , at muligheden for at indfre demokrati i Pakistan blev tabt .
<P>
Konsekvenserne for befolkningen i Pakistan kan ikke understreges nok .
Arbejdslsheden , fattigdommen og analfabetismen stiger .
Den eneste vej , der kan give Pakistans befolkning bedre levevilkr , gr gennem demokrati , overdragelse af den militre magt til civil magt og muligheder for en civil og demokratisk valgt regering at gennemfre reformer for uddannelse og arbejde .
<P>
Jeg betragter det som vores pligt og ansvar her i Europa-Parlamentet klart og i henhold til sandheden at redegre for omstndighederne ved valget , som vi ogs kunne observere ved Europa-Parlamentets delegation , som var p stedet .
Vi m ogs understrege vigtigheden af , at der fortsat arbejdes p at genindfre demokrati i Pakistan .
Jeg sttter derfor hr . Cushnahans udtalelser her i dag .
Regeringen i Pakistan m opmuntres til at arbejde i en demokratisk retning , og EU m fortsat flge udviklingen nje i Pakistan .
<SPEAKER ID=257 NAME="Haarder">
. Fru formand , nr jeg hrer hr .
Cushnahan og hr . Collins udtale sig , s m jeg jo gribe tilbage i manuskriptet og se , om det virkelig kan vre rigtigt , at det var s forfrdeligt , det jeg sagde .
Kan det vre rigtigt , at jeg slet ikke nvnte hr . Cushnahans kritik .
Og s ser jeg i manuskriptet , at jeg faktisk nvnte og roste hr . Cushnahan og refererede fem voldsomme kritikpunkter , 1 ) de forfatningsndringer der gik forud , 2 ) den ulige adgang til at fre valgkampagne , 3 ) den ulige adgang til ressourcer for de politiske partier , 4 ) den ulige adgang til medierne samt 5 ) rapporterne om manipulation i forbindelse med valgene .
<P>
Jeg vil gerne gentage min tak til hr . Cushnahan for , at han s klart har gjort opmrksom p disse fundamentale fejl ved den demokratiske proces .
Men det kan vre , at det , der gjorde ham og ogs hr . Collins s vred , var den efterflgende stning , hvor jeg sagde , og jeg citerer : " Ikke desto mindre er det Rdets vurdering , at gennemfrelsen af valget er et vigtigt skridt p vej mod genetablering af demokratiet i Pakistan " .
Det er jo ikke noget tilbageskuende , der siges , snarere at der trods alt er tale om et skridt fra rent diktatur til noget , der er mindre rent diktatur , alts noget der ogs har et demokratisk element i sig med al den kritik , der i vrigt kan nvnes .
<P>
Man kan selvflgelig sprge , som hr . Cushnahan gr , hvorfor skulle Rdet overhovedet udsende en erklring ?
Men jeg synes , det er vigtigt at fastholde , ogs for fremtidige valgobservatrer , at EU ' s observatrer fungerer fuldstndig uafhngigt af Rdet .
Dermed er en erklring fra dem ogs fuldstndig uafhngig .
Det ligger i sagens natur , og det betyder , at selv om Rdet har sagt noget , s kan valgobservatrerne sige noget helt andet , og selv om valgobservatrerne har sagt noget , ja s kan Rdet alts vlge at referere meget eller lidt , vlge at se bagud eller fremad , de to parter er uafhngige af hinanden , og det syntes jeg , at vi skal holde fast p .
<P>
Nr Rdet fandt anledning til at komme med en erklring i denne sag , s skal det selvflgelig ses p flgende baggrund .
Siden rsskiftet var sikkerhedssituationen i regionen blevet strkt forvrret , med omfattende troppeopbygninger bde i Indien og Pakistan .
Der var tale om en s tilspidset situation , at der var get risiko for krig .
Og begge lande har atomvben .
Rdet havde engageret sig betydeligt i det internationale arbejde for at fremme deeskalering . Og i den forbindelse s Rdet gennemfrelsen af valget i Pakistan samt delstatsvalgene i indiske Jahmur og Kashmir som vsentlige skridt p vej mod en bedring af situationen .
Der indgr jo ogs i Rdets erklring en opfordring til bde Indien og Pakistan til at gre brug af mulighederne efter valget for at forbedre det bilaterale forhold .
<P>
Det er i dette hbets lys for fremtiden , at Rdets erklring skal ses .
Rdets erklring reducerer ikke hr . Cushnahan ' s kritik , absolut ikke , det vil jeg bede hr .
Cushnahan bde tro p og trste sig ved , og jeg vil gerne forsikre om , at hr . Cushnahan ' s kritik ikke str svagere , fordi Rdet har sagt det , Rdet har sagt .
Rdet refererer jo til kritikken , og jeg refererede til kritikken .
S skal vi nu ikke indrmme hinanden dette , at der er brug for valgobservatrer , der er brug for uafhngige rapporter , som skal gre opmrksom p alt det , der ikke er , som det skal vre .
Jeg har refereret fem strke kritikpunkter her , men samtidig er der brug for , at Rdet i en s krisefyldt region i verden forsger at finde holdepunkter for sm fremskridt , som kan give hb om fred , og som i hvert fald giver hb om , at vi undgr krig .
<P>
Jeg synes godt , at man kan arbejde for begge dele , bde for fuldendt demokrati og for pragmatiske forsg p at bedre mulighederne for fred .
<SPEAKER ID=259 NAME="Nielson">
Jeg vil gerne begynde med et par ord om det generelle emne valgobservation , idet jeg gentager en stning fra min udtalelse : Med hensyn til de metoder , vi anvendte til at observere valget i Pakistan vil Kommissionen gerne understrege , at vi har fulgt en standardprocedure .
Det er vigtigt .
Det illustrerer ogs professionalismen i den mde , vi gr dette p , og i den mde , vi samarbejder med Europa-Parlamentet p .
Generelt har vi i renes lb haft held til at opbygge en global position , som en valgobservationsgruppe af hj kvalitet .
Det , der er blevet net , og hvad vi har bidraget med i denne sag , er helt sikkert noget , der tller til vores fordel .
<P>
Men det er vigtigt ikke at sammenblande valgobservation med hndtering af forholdene i almindelighed , den samlede dagsorden over for det pgldende land .
<P>
Jeg kunne godt lide , hvad fru Lynne sagde om denne proces . Meget kort efter underskrivningen af samarbejdsaftalen i november sidste r , da hr .
Verhofstadt og hr . Prodi besgte prsident Musharraf , besgte jeg ham p tilbagevejen fra Afghanistan i den frste uge af december sidste r og havde en lang og benhjertig meningsudveksling med ham .
Jeg deler den opfattelse , at han alt i alt mere synes at vre en del af lsningen end en del af problemet for Pakistan i dag .
<P>
Vi m undg overforenkling .
Vi taler mere om demokratisering end om demokrati .
At arbejde konstruktivt og konsekvent p situationen som helhed er en bedre mde at hndtere problemet p end at dvle for meget ved demokratiets rene og fuldkomne principper .
Det er p den mde , vi forsger at gre en forskel i Afrika og andre steder .
<P>
Lad mig fremstte en kommentar om samarbejdsaftalen .
Hvad vi prver at n via aftalen er et bidrag til demokratiseringsprocessen , til fremme af konomisk udvikling og fremskridt .
For at fremskynde processen vil jeg strkt opfordre Parlamentet til at se denne samarbejdsaftale som et positivt europisk bidrag til stabilitet i regionen og til at fremme dialogen med prsident Musharraf og de nye pakistanske demokratiske ledere , der er p vej .
Det er tankegangen bag samarbejdsaftalen , og jeg hber , at Parlamentet vil se den fra det synspunkt .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Uden at det skal skabe prcedens , for vi skal ikke fortstte debatten , giver jeg nu ordet til hr . Cushnahan , som vil komme med en prcisering .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , m jeg som svar til hr . Haarder bede om , at han omhyggeligt lser erklringen af den 12 .
, s vil han mske forst , hvorfor jeg er vred . Vil han ikke lade sig overbevise af , at de pakistanske ambassader bruger dette i hele verden til at nedgre vores rapport og sige , at der er noget galt med den ?
<P>
Er han ikke ogs enig i - og jeg er enig i det , han sagde om den strategiske betydning af Pakistan i regionen , srlig p dette kritiske tidspunkt - at sammenbrudte stater , krnkelser af menneskerettighederne og af demokratiet lige netop er det , der nrer terrorismen ?
Den bedste mde at udrydde terrorismen p er ved at genindfre demokrati i stedet for at stte kikkerten for det blinde je , nr det glder et militrregime , der misbruger demokratiet , nsker at beholde sin magt og ikke nsker at vende tilbage til en civil administration .
<SPEAKER ID=262 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg er enig , men jeg er ogs enig i den sidste stning i resumet i Deres betnkning , den skaldte forelbige udtalelse af 12. oktober .
De ender med at sige " the EU EOM hopes that following the completion of this election all parties will work together to achieve the establishment of good governance in Pakistan " ( EU ' s valgobservatrer hber , at alle parter efter gennemfrelsen af dette valg vil samarbejde om at f etableret et godt styre i Pakistan ) .
Jeg tror , det er vores flles hb .
Jeg mener , vi har brug for begge synspunkter p situationen i Pakistan : Deres kritik og det , jeg sagde om den strategiske betydning af Pakistan .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om det sociale trepartstopmde .
<SPEAKER ID=266 NAME="Haarder">
. Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , Rdet er blevet bedt om at afgive en erklring om emnet social dialog og socialt trepartstopmde .
Rdet er fuldt ud enig i Parlamentets positive vurdering af betydningen af den europiske sociale dialog og noterer sig de gode fremskridt og de opmuntrende resultater , der opnet i forbindelse med de hidtidige uformelle topmder p trods af manglen p en formaliseret institutionel ramme for disse mder .
<P>
Ttte kontakter baseret p gensidig tillid mellem de offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter p svel europisk , nationalt som lokalt plan er af afgrende betydning for at styrke konomiske fremskridt , velstand og social integrering i Europa .
Parterne anfrte i erklringen til Det Europiske Rd i Laeken , at Det Stende Udvalg for Beskftigelse ikke levede op til sin mlstning , og at parterne gerne s udvalget erstattet af en fast praksis for afholdelse af sociale trepartstopmder .
Det Europiske Rd i Laeken og Det Europiske Rd i Barcelona konkluderede , at der forud for hvert forrstopmde skal afholdes et sdant socialt topmde .
Kommissionen fremlagde den 26. juni i r et forslag til Rdets afgrelse om etablering af et socialt trepartstopmde , samtidig med nedlggelse af Det Stende Udvalg for Beskftigelse .
Det danske formandskab prioriterede forslaget hjt og satsede p en hurtig vedtagelse .
I forbindelse med det indledende arbejde i Rdet viste det sig imidlertid , at forslaget gav anledning til en rkke sprgsml og juridiske og institutionelle problemstillinger , som man ikke umiddelbart har kunnet afklare .
Formandskabet vil arbejde for , at der p Rdets mde den 3. december bliver taget stilling til , hvordan bestrbelserne p at etablere det sociale topmde skal fortstte .
Skulle man beslutte at arbejde videre med et forslag til en formel afgrelse , vil den nrmere udformning frst kunne ske under grsk formandskab .
Der er dog intet til hinder for , at de sociale topmder , som det har vret tilfldet hidtil , kan afholdes p uformel basis uden grundlag i en afgrelse .
<P>
Jeg hber , at jeg med denne redegrelse har besvaret sprgsmlet om , hvad Rdet agter at gre for at etablere det sociale topmde .
Sprgsmlet om hring af Parlamentet har endnu ikke vret drftet af Rdet .
Nr Rdet har truffet beslutning om den nrmere form for etablering af det sociale topmde , vil der vre grundlag for at diskutere , hvorledes Parlamentet kan inddrages .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke Parlamentet for at have rejst sprgsmlet om social dialog og det sociale trepartstopmde .
Det er jo en god anledning til at drfte forskellige aspekter af dette vigtige sprgsml .
Jeg hber , at vi fr en god drftelse , og jeg kan forsikre om , at det danske formandskab nje vil inddrage de synspunkter , som kommer frem i dag , i sine videre overvejelser .
<SPEAKER ID=267 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen har , som rdsformanden allerede har ppeget det , forelagt et forslag om etablering af dette sociale trepartstopmde om vkst og beskftigelse gennem en rdsafgrelse .
Dette forslag var ikke isoleret , det indgik som et led i bestrbelserne p at ndre og modernisere den europiske sociale dialog .
<P>
Formlet med forslaget er at formalisere de sociale topmder , der afholdtes i Stockholm i marts 2001 og Barcelona i marts 2002 .
Der er intet , der afholder os fra at holde endnu et uformelt mde , men som rdsformanden ppegede , er det meget vigtigt at formalisere dette trepartstopmde , fordi arbejdsmarkedets parter enedes om det i forbindelse med Det Europiske Rd i Laeken .
Under alle omstndigheder vil det blive et topmde om vkst og beskftigelse , og det vil erstatte det eksisterende Stende Udvalg for Beskftigelse .
<P>
Dette forum vil spille en vigtig rolle for implementeringen af Lissabon-processen , fordi det er et passende forum , hvor arbejdsmarkedets parter kan forelgge deres forslag og flles dagsorden i forbindelse med Lissabon-strategiens gennemfrelse .
<P>
Kommissionen valgte artikel 202 som retsgrundlag for etableringen af de sociale trepartstopmder , eftersom den dannede retsgrundlag for Det Stende Udvalg for Beskftigelse .
<P>
Selv om denne artikel ikke krver hring af Europa-Parlamentet , imdes Kommissionen i forslaget en hring af Parlamentet om indfrelsen af et socialt trepartstopmde , fordi der er tale om et meget kontroversielt og vigtigt emne .
<P>
Det er op til Rdet at afgre , om det vil flge forslaget eller ej .
Kommissionen mener , at det er ekstremt vigtigt , at forslaget vedtages hurtigt .
Som nvnt har dette forsalg modtaget udbredt sttte hos arbejdsmarkedets forskellige parter i Europa .
Det vil sikre strre indbyrdes sammenhng mellem de forskellige dialoger , som arbejdsmarkedets parter deltager i .
<P>
Vi holdt en rkke uformelle drftelser med Rdet , og et bredt flertal af medlemsstaterne gik ind for forslaget .
Vi tror , at vi vil kunne lse flere af de problemer - af juridisk eller anden art - som findes i visse medlemsstater .
Jeg hber , at forslaget vil modtage politisk sttte i Rdet ( beskftigelse og sociale anliggender ) den 3. december , s det kan vedtages p mdet i Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) den 9. og 10. december , s vi kan afholde et formelt socialt trepartstopmde under det grske formandskab .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har her at gre med en lidt vanskelig diskussion .
Jeg er meget glad for , at der er svaret sdan , men jeg m sige , at svaret er lidt utilfredsstillende .
Der foreligger et forslag , som alle egentlig sandsynligvis er enige om , hvad mlstningen angr .
Denne mlstning er selvflgelig , at der holdes et sdant trepartsmde .
Men her begynder alle problemerne .
<P>
Kommissionen pberber sig artikel 202 . Rdet er benbart ikke enigt heri , fordi det er ved at drfte det .
I afventning af resultatet deraf vil man ikke anmode Europa-Parlamentet om en udtalelse . Isr ikke den udtalelse , som forberedes af hr .
Ettl . Vi anser dette for at vre en fuldstndig uacceptabel situation .
Vi koordinatorer fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har ogs talt om det , og vi mener , at vi , hvis det fortstter sdan , alvorligt m overveje at g til Domstolen , fordi Europa-Parlamentets rettigheder p denne mde krnkes .
Jeg synes ogs , fru kommissr , at De , selv om De bruger artikel 202 som grundlag , ikke bruger artiklen korrekt .
De m lse den anden del af 202 , hvori der str , at der ganske vist i visse tilflde ikke anmodes om en udtalelse fra Europa-Parlamentet , men at sagen s skal vre afgjort i forvejen og efter en udtalelse fra Europa-Parlamentet , eller at der skal vre givet en slags mandat .
S vidt vi ved , er der ikke givet noget mandat her .
I hvert fald br det alt sammen undersges nje .
<P>
Jeg m sige , at man , og det glder ogs for Rdet , kunne have sparet sig en masse besvr , hvis Europa-Parlamentet var anmodet om en udtalelse .
Hvis det ikke sker , fr hele sagen en vis skummel undertone .
Vi er selv i jeblikket ved at rdfre os med Parlamentets juridiske tjeneste om denne sag .
Det er naturligvis muligt at bruge et andet retsgrundlag , men jeg er overbevist om , at det for Rdet og Kommissionen vil vre overordentlig vanskeligt at finde et retsgrundlag , hvor en udtalelse fra Europa-Parlamentet ikke er pkrvet .
For det er det , det drejer sig om her , og vi holder p vores rettigheder .
Parlamentets rettigheder er i forvejen forholdsvis begrnsede , nr det drejer sig om den slags sager .
Det er mske dels berettiget , dels skyldes det ogs traktaten selv , men vi kan i hvert fald ikke acceptere , at Parlamentets i forvejen begrnsede rettigheder udhules yderligere p denne mde .
Det vil jeg bede Rdet og Kommissionen om at tage i betragtning under deres fremtidige drftelser .
<P>
Til sidst har jeg endnu et sprgsml .
Hvis De virkelig vil handle p grundlag af artikel 202 , br udgifterne til denne operation s ikke komme fra Rdets budget i stedet for fra Kommissionens budget , som det hidtil har vret tilfldet ?
Mske er det muligt ogs at give et svar herp .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Hr. formand , allerfrst tak , Bartho , fordi du har peget p , at denne artikel 202 absolut er en lovgivningsmssig fejltagelse , som hverken Rdet eller Kommissionen kan have glde af .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for hendes klare udtalelse om oprettelsen af det sociale trepartstopmde , men ogs det danske formandskabs bestrbelser har vret imdekommende over for os .
<P>
Men hvad jeg som planlagt ordfrer ikke forstr , er , at vi i en tid , hvor vi aktivt nsker at behandle beskftigelsespolitik og vkst , lader tiden g .
Det var planlagt at lade etableringen af dette permanente sociale trepartstopmde starte nu , fr forrstopmdet , s arbejdsmarkedets parter kan tage fat p arbejdet med det samme .
Med denne fremgangsmde mister vi igen tid , muligvis et r , i en tid , hvor vi nsker at aktivere beskftigelsessprgsml .
Det stende Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender er i praksis sat ud af spillet , vi har ikke noget passende instrument .
Det er jo ikke srligt aktiverende for den sociale dialog som basisinstrument for arbejdsmarkedets parter for at kunne gre , ja mtte gre noget i praksis .
<P>
I en tid , hvor vi strkker begrebet " den sociale dimension " og dermed alle instrumenter til det - den sociale dialog - til det yderste og ogs taler om en uddybning af det sociale sprgsml i Europa , lader vi tid g til spilde .
Det er det problem , som jeg ikke forstr .
<P>
Endnu en bemrkning : I dag str vi over for udvidelsen af EU .
Jeg har talt med mange partnerstater . De nsker alle et effektivt instrument i denne sektor , det vil ogs hjlpe de nye stater .
Men jeg tror ikke , at det bliver lettere at etablere instrumentet endnu senere , hvis det ikke fungerer under det grske formandskab , nr partnerstaterne , de nye kandidatlande , er med .
S kan det tvrtimod blive endnu vanskeligere , fordi de eksisterende sociale partnerskaber , forbindelserne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere , endnu ikke er s intakte .
Det er det problem , vi har .
<P>
Jeg behver slet ikke bruge mere af min tid , jeg har allerede givet udtryk for min forargelse over , at der hele tiden henvises til denne fejltagelse 202 .
Europa-Parlamentets juridiske tjeneste vil i nste uge komme med sin udtalelse til os . Jeg hber , det vil hjlpe os lidt !
<P>
Men endnu en gang tak for sttten fra det danske formandskab og fra kommissren .
Jeg hber , at den 3. december bliver en positiv dag for dette omrde !
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , ELDR-Gruppen tilslutter sig fuldt ud argumentet om , at Parlamentet har ret til at blive hrt .
Dog er jeg enig med hr . Ettl i , at det netop i denne uge er relevant at tilfje noget om behovet for tidligt at inddrage eventuelle nye medlemmer i det sociale trepartstopmde og om dialogens vilkr i disse lande .
Fagforeningernes og arbejdsgiverorganisationernes opbygning varierer meget fra et land til et andet , og dette glder ogs afviklingen og udbredelsen af de kollektive forhandlinger .
Udviklingen af arbejdsgiverforeninger er ny og sporadisk , og deres aktiviteter er ikke altid samordnede .
I de tilflde , hvor der eksisterer sammenslutninger af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger , er det meget forskelligt , i hvor vid udstrkning de deltager i arbejdet i de tilsvarende sammenslutninger p europisk plan .
Der er derfor fortsat behov for en omfattende indsats for at udvikle grundlaget for en dialog mellem arbejdsmarkedets parter .
Jeg er klar over , at Kommissionen allerede har truffet en rkke foranstaltninger p dette omrde .
Dette arbejde er af stor betydning , eftersom samarbejdet mellem myndigheder , fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er afgrende for den konomiske og sociale udvikling og flgelig for en forbedring af beskftigelsen .
<P>
Som det danske formandskab for nylig sagde , br trepartssamarbejdet og den sociale dialog styrkes , hvis de nye medlemsstater skal kunne deltage i arbejdet p samme betingelser som de vrige medlemsstater .
<P>
Vi m sikre , at de og vi selv fr mulighed for at komme til orde p passende vis .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne pst , at Rdets holdning til den sociale dialog er selvmodsigende .
P den ene side siger den , at den er interesseret i denne dialog , men p den anden side bliver den ved med at lgge gennemfrelsen af den hindringer i vejen , sledes som det fremstr mere end tydeligt med denne udskydelse af den formelle oprettelse af det sociale trepartstopmde .
Kommissren har allerede givet nogle vigtige informationer , som jeg takker for , og som fr os til at drage denne konklusion .
Det afspejler desvrre den ringe betydning , som de fleste af medlemsstaternes regeringer tillgger de sociale sprgsml .
Jeg trkker her Portugal frem , som er det , jeg kender bedst , fordi jeg er portugiser .
<P>
I tillg til de sprgsml , som mine kolleger allerede har stillet om Parlamentets deltagelse , men ogs om betydningen af at udskyde oprettelsen af det sociale trepartstopmde , vil jeg gerne sprge rdsformanden om , hvilke foranstaltninger man agter at trffe for i det mindste at forbedre kvindernes deltagelse i den sociale dialog , dels i de beslutningstagende organer , dels p basisniveau , dels i hele denne proces ' indhold .
Hvilke foranstaltninger agter man at trffe for at sikre prioritering af de sociale ml inden for navnlig beskftigelse , social integration og lige rettigheder og muligheder samt indfrielse af den sociale dagsorden generelt ?
Hvilke foranstaltninger agter man at trffe for effektivt at beskytte de sociale og faglige rettigheder og for at sikre , at de udmntes i praksis ?
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , Rdet har i eftermiddag besvaret vores sprgsml klart om end ikke altid s fyldestgrende , som flere kunne have nsket .
Vi er bekendt med den betydning , Danmark selv tillgger det arbejde , der udfres af arbejdsmarkedets parter , alene ud fra det faktum , at 80 % af alle danske arbejdstagere er omfattet af kollektive aftaler , men vi er ogs opmrksomme p , at der , som vi har hrt , findes en rkke medlemsstater , der ikke deler denne opfattelse .
<P>
Parlamentet begynder at fle et stadig mere akut behov for at skabe strre sammenhng inden for arbejdsmarkedets parters aktiviteter .
Som sagt vil dette f afgrende betydning i forbindelse med udvidelsen .
Vi er interesserede i at f at vide , hvordan og i hvilken udstrkning man har til hensigt at inddrage arbejdsmarkedets parter i tiltrdelseslandene .
<P>
Vi er desuden opmrksomme p , at der argumenteres for en sdan hring p mange omrder , f.eks. i direktivet om arbejdsforhold for vikaransatte og inden for en hel rkke andre omrder vedrrende familievenligt arbejde , arbejdskvalitet , modernisering af arbejdet , organisering , aktiv ldrepolitik osv .
S det er ogs vores hb , at denne nye tilgang vil kunne omfatte de kvalitative aspekter af vkst og beskftigelse , som alt for ofte glemmes , og de sociale implikationer generelt .
Jeg kan i vid udstrkning tilslutte mig det , fru Figueiredo allerede har sagt .
<P>
Angende finansieringen m jeg erkende , at jeg er enig med hr . Pronk om finansieringskilden , og at vi ogs her m tage srlig hensyn til udvidelsesprocessen .
<P>
For s vidt angr Europa-Parlamentets rolle , begynder vi at finde stadig flere samarbejdsformer og -omrder , hvor Parlamentet ikke er inddraget fuldt ud .
ben samordning er et af de omrder , hvor vi stadig ikke kan f et klart svar p , hvor i hele processen Parlamentet har sin plads .
<P>
Vi er ogs opmrksomme p , at visse regeringer ikke nsker nogen form for udvidelse af de parlamentariske befjelser i forbindelse med konventprocessen .
Flere regeringer synes at g meget hurtigt ind i overvejelser om sprgsml ssom trepartstopmdet og Parlamentets inddragelse i denne sammenhng .
I forbindelse med sprgsmlet om retsgrundlag skal det ppeges , at dette ikke er det eneste emne , hvor sprgsmlet om Parlamentets inddragelse er relevant .
Jeg tnker her p samordning af den sociale sikring for tredjelandsstatsborgere .
Vi er spndt p den juridiske vurdering og ser frem til strre inddragelse af Parlamentet , sledes at der for fremtiden ikke vil herske tvivl p dette omrde .
<SPEAKER ID=273 NAME="Haarder">
. Hr. formand , det skal ikke skjules , at der er en vis uenighed om retsgrundlaget for disse aktiviteter .
Men jeg vil gerne frst understrege , at ingen har udtalt sig imod iden om at have trepartstopmder .
Det har alle jo givet tilslutning til bde i Laeken og Barcelona , s det er der ikke nogen uenighed om .
Der er dog visse juridiske problemstillinger , som er temmelig indviklede .
Jeg kan da kort sige , at Kommissionen foreslr at anvende artikel 202 som retsgrundlag .
Den Juridiske Tjeneste i Rdet er imidlertid af den opfattelse , at denne bestemmelse ikke kan anvendes , fordi den ikke tillgger Rdet ubegrnset beslutningskompetence .
Den henviser blot til de artikler i traktaten , som prciserer , hvilke foranstaltninger Rdet kan trffe .
Og iflge Rdets Juridiske Tjeneste giver det ikke nogen hjemmel .
<P>
Og nr Kommissionen foreslr , at topmdet skal best af Rdets formandskab p stats- og regeringschefniveau , s mener Rdets Juridiske Tjeneste , at det forholder sig sdan , at Rdet ( beskftigelse , socialpolitik og sundhed og forbrugerbeskyttelse ) ikke har mulighed for at trffe afgrelse om at indfre et topmde p stats- og regeringschefniveau .
Dette kunne mske lses p en eller anden mde , hvis den gode vilje var til stede .
Rdets Juridiske Tjeneste er heller ikke enig i Kommissionens forslag om , at resultaterne fra mdet , som skal finde sted dagen fr Det Europiske Rd , skal forelgges Det Europiske Rd i form af en rapport .
Den ppeger , at det vil vre i modstrid med de regler for tilrettelggelsen af Det Europiske Rds arbejde , som Rdet selv vedtog i Sevilla i juni , og at det vil vre i modstrid med artikel 2 i Rdets forretningsorden , som plgger Rdet at forberede Det Europiske Rds mder , herunder den ndvendige koordinering af hele det forberedende arbejde .
Desuden er der i artikel 2 fastsat frister for udarbejdelsen af den forelbige dagsorden for Det Europiske Rd og fremsendelse af bidrag til drftelserne , og disse frister bliver ikke overholdt i henhold til forslaget .
Men om dette punkt vil jeg gerne sige , at det med god vilje sandsynligvis kan lses .
Det krver blot lidt nrmere drftelse .
<P>
Jeg tror , at det frste problem , jeg nvnte , nemlig anvendelse af artikel 202 som retsgrundlag , er det strste .
Men lad os se , om vi kan komme videre med det .
Nu har jeg givet en ben og rlig redegrelse for , hvori uenigheden bestr .
Sommetider har man jo lyst til at sige til juristerne , om de ikke kunne prve at enes , fr de giver os politikere besked , men det er nok lettere sagt end gjort .
Mske er traktatgrundlaget ikke altid lige klart , og s m vi jo finde en politisk lsning , som gr , at vi kan gre , det vi vil , uden at det kan psts , at vi bryder de regler , som er grundlaget for vores arbejde .
<P>
Der var et par sprgsml .
Jeg kan forsikre hr . Ettl , at vi ikke spilder tiden .
Men indtil vi finder en formel , korrekt lsning , kunne vi mske fortstte med uformelle mder , alts flge den uformelle fremgangsmde .
<P>
Jeg vil gerne sige til fru Figueiredo , at jeg er fuldstndig opmrksom p det , hun nvnte om parternes reprsentativitet , men det er ikke blevet drftet i detaljer endnu .
<P>
Jeg vil ikke her i Parlamentet lgge op til en stor juridisk debat .
Jeg flte blot , at jeg skyldte at fortlle , af hvilke grunde Rdet endnu ikke er klar til at indlede en formel dialog som nsket .
Indtil vi finder en lsning , er vi til gengld klar til at fortstte den mere uformelle dialog .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , Rdet var ret overbevisende .
Sprgsmlet er , hvorfor Kommissionen har foreslet dette .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om det er muligt for Kommissionen at foresl et andet retsgrundlag .
I forbindelse med artikel 308 f.eks. , som ofte anvendes i situationer som denne , har Parlamentet direkte ret til at afgive udtalelse .
Var det grunden til , at Kommissionen ikke anfrte artikel 308 ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , rsagen til , at Kommissionen har valgt artikel 202 , er , at det er det retsgrundlag , der er blevet brugt for Det Stende Udvalg for Beskftigelse , og at det har fungeret i mange r .
Nogle af forslagets juridiske aspekter er allerede blevet omtalt .
Vi mener , at de kan lses gennem et samarbejde rdene imellem , hvis vi gr fra Rdet ( beskftigelse ) til Rdet ( almindelige anliggender ) , og der indfjes et endeligt punkt i konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) .
Jeg er fuldstndig enig i , at disse problemer vil kunne lses , hvis den politiske vilje er til stede .
<P>
Rdet er ansvarligt for budgettet , men det er et meget lille budget .
Det skyldes , at det kun tillader indbydelse af otte eller 10 reprsentanter for arbejdsmarkedets parter .
Jeg vil ved denne lejlighed sige et par ord om ansgerlandenes deltagelse .
Disse lande vil selvflgelig blive medlem af de europiske sammenslutninger , ETUC og UNICE , og vil deltage i det sociale topmde gennem deres europiske institutioner og organisationer .
Under alle omstndigheder arbejder vi tt sammen med regeringerne og arbejdsmarkedets parter i ansgerlandene , fordi nogle skal starte p bar bund , og fordi der er store problemer med at f den sociale dialog til at fungere .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen - udvidelse af Lamfalussy-processen til hele den finansielle sektor ( med henblik p Det Europiske Rds mde i Kbenhavn ) ;
<P>
betnkning ( A5-0370 / 2002 ) af van den Burg for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om reglerne for tilsyn med finansielle institutioner i Den Europiske Union ( 2002 / 2061 ( INI ) )
<SPEAKER ID=279 NAME="Pedersen">
. Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , mine damer og herrer , det er mig en stor glde at f denne mulighed for at drfte udvidelsen af Lamfalussy-proceduren til hele den finansielle sektor .
Jeg stter stor pris p at f lejlighed til at gre rede for Rdets forslag for Europa-Parlamentet , sledes at vi fr en konstruktiv og ben dialog mellem Rdet og Europa-Parlamentet om dette vigtige emne .
<P>
Europa-Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml har rejst nogle sprgsml vedrrende det omstrukturerede FSPG og Europa-Parlamentets deltagelse i drftelserne om politikken p det finansielle omrde .
Jeg hber , at disse sprgsml kan lses , inden rapporten vedtages af kofin-Rdet den 3. december .
<P>
Finansmarkederne spiller en stadig strre rolle for Europas konomi .
<P>
De er en vigtig faktor til at skabe vkst og beskftigelse , og den finansielle integration i EU og virkeliggrelsen af et flles marked for finansielle tjenesteydelser vil bidrage vsentligt til forget velstand .
Sledes viser en rapport , som Kommissionen offentliggjorde i sidste uge , at fuld finansiel integration i EU p lang sigt vil ge EU ' s BNP med 1,1 % .
<P>
Den gede finansielle integration skaber imidlertid ogs behov for et forbedret samarbejde om finansielt tilsyn i EU og mere opmrksomhed omkring finansiel stabilitet .
Udviklingen p finansmarkederne det seneste rs tid har understreget disse behov .
<P>
kofin-Rdet nsker derfor at udvide den struktur for finansiel lovgivning , tilsyn og stabilitet for vrdipapirmarkedet , som Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen blev enige om i februar i r , til at omfatte hele den finansielle sektor .
De interinstitutionelle aftaler , som blev indget i forbindelse med vrdipapirmarkederne , vil selvflgelig ogs glde i den udvidede struktur .
Og ligeledes styrkes overvgningen af den finansielle stabilitet i EU .
<P>
Det er af flere grunde vigtigt og presserende at bruge denne nye struktur ogs for bank- og forsikringssektorerne :
<P>
For det frste vil den nye struktur bidrage til finansiel stabilitet og en effektiv harmonisering af finansiel regulering ved at skabe en ramme for effektivt samarbejde og konvergens mellem de finansielle tilsynsmyndigheder .
Den stigende integration og indbyrdes pvirkning mellem finansmarkederne i EU gr dette ndvendigt , og det m ikke udsttes .
<P>
For det andet er de forhold , som gav anledning til indfrelsen af Lamfalussy-proceduren for vrdipapirsektoren , ogs tilstede i bank- og forsikringssektorerne .
Vi har i dag en ufleksibel , langsom og tung regeldannelse - og jeg er fuldt ud klar over , at Rdet ogs kan vre en forsinkende faktor i den nuvrende proces .
Vi har ogs en uensartet gennemfrelse af de flles regler i medlemsstaterne .
Den finansielle sektor som helhed udvikler sig hurtigt , og et hurtigt og effektivt samarbejde om lovgivning og tilsyn er lige s ndvendigt for de andre sektorer , som det var tilfldet for vrdipapirmarkederne .
Der er behov for at kunne reagere hurtigere end den nuvrende struktur tillader .
<P>
Initiativer til nye direktiver , s som gennemfrelse af kapitalkravsregler p bankomrdet og solvens II-regler p forsikringsomrdet , vil krve en del teknisk detailregulering , og det er derfor hensigtsmssigt at anvende en mere effektiv lovgivningsprocedure p dette omrde i lighed med den for vrdipapirmarkedet .
Med den nye struktur lgges der op til en bedre skelnen imellem , hvad der er kernen , det vil sige det politisk centrale , og hvad der kan overlades til gennemfrelsesbestemmelser , der lbende kan justeres i trit med de ndrede markedsforhold .
<P>
Selv om Kommissionen frst forventes at komme med sit forslag om Basel II i forret 2004 , vil det alligevel vre nyttigt , at den nye struktur er tidligt p plads .
<P>
For det tredje er den nye struktur ndvendig for at sikre effektiviteten i forbindelse med EU ' s kommende udvidelse .
Den nye struktur er mere operationel og effektiv i et EU med 25 medlemsstater .
Det Rdgivende Bankudvalg , der for tiden udfrer bde niveau 2 og 3 opgaver , har 3 medlemmer fra hvert land ( det vil sige n fra ministeriet , n fra tilsynet og n fra centralbanken ) .
Efter udvidelsen vil det best af 75 medlemmer , plus et antal observatrer .
<P>
Samordning og konvergens af europisk tilsynspraksis kan bedst fremmes ved at etablere en ensartet struktur for alle sektorer .
Strukturen fra vrdipapirmarkedet er her en egnet model .
Ved den nye tilsynsstruktur tilgodeses , at tilrettelggelse af tilsynsudvelsen fortsat er et nationalt anliggende , og der skabes en mere gennemskuelig komitstruktur uden blandede mandater , som det er tilfldet p bank- og forsikringsomrdet i dag .
Der skabes en fast og klar struktur for samarbejde p tvrs af de forskellige tilsynskomiter samt for forholdet mellem tilsynskomiter og " niveau 2 " komiterne .
Der etableres sledes ogs et godt tilsynsmssigt samarbejde p tvrs af sektorerne , og der skabes en klar og god ansvarsfordeling .
<P>
Sammenfattende kan man derfor sige flgende om den nye strukturs betydning :
<P>
Der fokuseres i hjere grad p de politiske emner - og dermed p de overordnede principper i reglerne .
<P>
De politiske og de tekniske drftelser sker som udgangspunkt i adskilte fora , og processen forlber hurtigere , fordi der kan arbejdes parallelt p det tekniske plan .
<P>
Der skabes strre benhed og engagement i forhold til de finansielle brancher i mange lande , og gennemfrelsen i de enkelte lande af reglerne i de enkelte direktiver bliver mere ensartet , hvilket danner grundlaget for et mere ensartet tilsyn .
<P>
Og endelig skabes der herved strre sammenhng mellem reglerne i de enkelte dele af den finansielle sektor .
<P>
Det er ndvendigt at finde en god struktur for Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med udformningen af de overordnede retningslinjer for politikken p det finansielle omrde , og jeg er overbevist om , at det ogs vil vre muligt .
Som udgangspunkt forestiller jeg mig regelmssige mder mellem formanden for den omstrukturerede FSPG , Kommissionen og Europa-Parlamentet for at styrke dialogen om de hovedretningslinjer for politikken p de finansielle omrder .
Man kan dog ogs forestille sig en genoplivning af 2005-gruppen , sfremt det er at foretrkke , og det er jo nvnt i Europa-Parlamentets beslutning om dette emne .
<P>
Med hensyn til den omstrukturerede FSPG og dens rolle i udformningen af politikken p det finansielle omrde vil vi tage hensyn til Europa-Parlamentets bekymring .
Den omstrukturerede FSPG ' s rolle skal ikke beskrives som " udformning af politikken p det finansielle omrde ( " policy-shaping " ) , som det lyder i teksten .
Derimod skal den omstrukturerede FSPG give overblik og rdgive Rdet og Kommissionen .
Det vil fremg af den endelige rapport , der bliver vedtaget den 3. december .
<P>
Rdet noterer sig , at Europa-Parlamentet anser det for essentielt for , at den nye struktur kan trde i kraft , at det lovgivningsmssige system i EU ndres sledes , at der skelnes klart mellem primre og sekundre retsakter , og at der er de ndvendige tilbagekaldelsesklausuler .
<P>
Rdet er bekendt med , at Kommissionen har til hensigt at foresl Konventet at ndre artikel 202 i traktaten sledes , at den afspejler hensyn til de lovgivende institutioners - Europa-Parlamentets og Rdets - befjelser .
<P>
Som bekendt kan Rdet ikke som institution trffe beslutninger , der forpligter Konventet eller den kommende Regeringskonference .
Det er alene et anliggende for medlemsstaterne , som vil definere deres egen stillingtagen i Konventet og Regeringskonferencen .
Som formand for kofin-Rdet kan jeg forsikre om , at jeg bde kan og vil tilskynde mine kolleger til at gre deres stats- og regeringschefer opmrksom p vigtigheden af dette emne , og samtidig opfordre dem til at overveje og drfte dette emne under forberedelsen af Regeringskonferencen .
Vi er i Rdet opmrksomme p , at Europa-Parlamentets rolle skal respekteres .
<P>
Det er meget vigtigt , at Konventet og Regeringskonferencen overvejer et lovgivningsmssigt system , der giver mulighed for strre effektivitet i den lovgivningsmssige proces og respekterer subsidiaritetsprincippet og befjelserne for de involverede institutioner .
<P>
Det er ndvendigt for at n frem til en lsning , bde hvad angr udfordringerne for de finansielle sektorer og udfordringerne for Fllesskabet som helhed .
<P>
Vi m dog alle vre klar over , at det er et tvrgende sprgsml , som ikke alene vedrrer finansiel lovgivning .
<P>
M jeg til slut udtrykke hb om , at Europa-Parlamentets endelig stillingtagen til denne sag tager hensyn til de faktiske muligheder , som Rdet har , og det velvillighedstilsagn , som jeg har givet Europa-Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=280 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , denne forhandling vedrrer bde fru Randzio-Plaths beslutningsforslag og fru van den Burgs betnkning .
Med Deres tilladelse vil jeg frst beskftige mig med emnet for beslutningen og derefter komme ind p fru van den Burgs betnkning .
<P>
Som De mske ved , har kofin-Rdet givet bred sttte til EFC-rapporter om udvidelse af Lamfalussy-proceduren til ogs at omfatte forsikringsvirksomhed , bankvirksomhed og finansielle konglomerater .
Kommissionen har efter anmodning fra Rdet og formandskabet organiseret en offentlig hring , som afsluttedes sidste uge .
Generelt har markedsaktrerne , forbrugerne og andre interesserede parter reageret positivt .
Svarene vil i nrmeste fremtid blive tilgngelige p vores websted , hvilket ligger i trd med den bne og gennemskuelige tilgang , som Parlamentet nsker i forbindelse med hele Lamfalussy-proceduren .
<P>
Kommissionen sttter Rdets nske om i hjere grad at anvende Lamfalussy-proceduren under fuld overholdelse af alle aspekter af vores ordninger med parlamenterne og vores aftale med Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at det med tiden vil give virkelig gode resultater , eftersom lovgivningsproceduren bliver hurtigere , mere fleksibel og mere gennemskuelig .
Vi m ikke glemme , hvad det er , vi forsger at gre .
Et af vores ml er at fremme konvergens inden for de regulerende strukturer , hvilket er ved at ske for vrdipapirer .
Det er vores faste overbevisning , at dette ogs er ndvendigt inden for de andre sektorer .
<P>
Jeg har forstelse for , at De kan vre foruroliget over den hidtidige mangel p erfaring med Lamfalussy-tilgangen .
Det er uvgerligt en learning by doing-proces .
Vi m undersge eventuelle mangler , og denne opgave er udtrykkeligt blevet plagt Den Interinstitutionelle Overvgningsgruppe .
Men det er stadig ndvendigt i tide at forberede fremtidige beslutninger , ikke mindst fordi vi har brug for tid til at opstille rammerne og strukturerne for en udvidelse af Lamfalussy .
Desuden vil afgrelsen om , hvorvidt vi udvider processen eller ej , ogs influere p , hvilke typer direktiver vi indfrer vedrrende bankvirksomhed , forsikringsvirksomhed og finansielle konglomerater .
Vi m ogs tage hensyn til behovet for at etablere effektive beslutningsprocedurer inden udvidelsen .
Vi br derfor ikke vente til 2006 og derefter .
<P>
Nr det er sagt , har jeg dog fuld forstelse for Parlamentets argumenter vedrrende behovet for reelle demokratiske og ansvarsmssige normer og garantier .
EFC har i forbindelse med forslagenes udarbejdelse modtaget et betydeligt input fra mine tjenestegrene .
I srdeleshed respekterer forslagene de gldende interinstitutionelle politiske og juridiske aftaler og de befjelser , Parlamentet har fet tilkendt .
Vi har fastholdt dette gennem hele forlbet og henstillet , at forslaget blev forelagt til offentlig hring .
<P>
For vrigt kan jeg ikke medgive , at overdragelsen af formandskabet for Gruppen vedrrende Politikken for Finansielle Tjenesteydelser til en medlemsstat vil svkke Kommissionens rolle .
Gruppen vil f en fremsynet og prospekterende rolle , men Kommissionens initiativbefjelser og isr dens rolle i komitologiproceduren vil ikke blive sat over styr .
Det fremgr udtrykkeligt af EFC ' s rapport .
<P>
Jeg har bemrket Parlamentets vedholdende interesse for at deltage i Gruppen vedrrende Politikken for Finansielle Tjenesteydelser .
Men jeg m ligeledes bemrke , at gruppens rolle er at rdgive Rdet og Kommissionen .
Det er ikke en interinstitutionel gruppe .
Dog har vi 2005-gruppen , som rdsformanden henviste til , inden for hvilken de tre institutioner regelmssigt kunne drfte strategiske sprgsml .
<P>
Jeg har ogs noteret mig Parlamentets nske om et klart og utvetydigt tilsagn om en ndring af traktatens artikel 202 .
Som bekendt har Kommissionen gentagne gange tilkendegivet , at den sttter en ndring af denne artikel .
Det var netop det , Kommissionens formand , hr . Prodi , sagde her i Parlamentet den 5. februar 2002 , da vi nede til enighed med Parlamentet om de demokratiske garantier for at g videre med Lamfalussy-proceduren .
<P>
Dette fremgr ogs af Kommissionens hvidbog om styreformer , Kommissionens meddelelse om bedre regulering og Kommissionens bidrag til konventet i meddelelse af 22. maj om et projekt for EU .
I alle disse dokumenter kommer samme holdning til udtryk , nemlig at vi sttter Parlamentets nske om en ndring af traktatens artikel 202 .
Kommissionen vil i nrmeste fremtid , sandsynligvis den 4. december , forelgge en meddelelse om institutionel opbygning .
Indholdet heraf ligger endnu ikke helt fast , men jeg kan sige , at vi mener , at den lovgivende myndigheds to grene - Rdet og Parlamentet - i fremtiden br stilles lige , for s vidt angr kontrol med Kommissionen og hele komitologiproceduren .
Det str klart .
<P>
Det , jeg vil frarde - og her vil jeg afslutningsvis kommentere fru Randzio-Plaths beslutningsforslag - er , at De i dag vedtager en beslutning , som De p forhnd ved , at medlemsstaterne ikke kan efterkomme af politiske rsager .
De kan ikke p forhnd tilslutte sig en regeringskonference , som frst skal starte i 2004 .
De kan ikke give tilsagn om et bestemt resultat .
En fornuftig fremgangsmde ville givet vre at sikre , at disse vigtige emner ubetinget opfres p dagsordenen ved regeringskonferencens start .
<P>
For s vidt angr fru van den Burgs betnkning , hilser Kommissionen den velkommen .
Jeg vil gerne takke fru van den Burg for at have udarbejdet en betnkning om et emne , der virkelig er meget aktuelt , set i lyset af den nuvrende debat om udvidelsen af Lamfalussy-proceduren , der er indledt i Parlamentet , Rdet , og som et resultat af den offentlige hring , i andre mere forskellige interessegrupper .
<P>
Jeg finder , at betnkningen har et klart fokus .
Den er centreret om nglefaktorerne inden for den finansielle sektor ssom tilsyn med konglomerater , sprgsml vedrrende globaliseringen af den finansielle sektor og forslag til udbedring af manglerne i den amerikanske reguleringstilgang .
Betnkningen slr en realistisk tone an ved at anerkende de forskellige tilsynstilgange i medlemsstaterne .
Kommissionen opfordres i betnkningen til at gribe ind p en rkke omrder .
Visse af disse forslag er allerede blevet behandlet eller er undervejs .
Lad mig nvne fire : for det frste en dialog med sammenslutninger , der reprsenterer finanssektoren og forbrugerne , for det andet en dialog med USA , for det tredje forsvarlige regulerings- og tilsynsprincipper for de relevante myndigheder i kandidatlandene og for det fjerde konsekvensevaluering for nye lovgivningsforslag .
<P>
Kommissionen vil mske ikke overtage samtlige forslag i betnkningen , men vi vil helt sikkert tage den op til behrig overvejelse .
Det glder mig at konstatere , at betnkningen sttter Kommissionen p en rkke omrder .
F.eks. bekrftes Kommissionens ledende rolle i forbindelse med opstilling af lovgivningsrammerne , hvilket er traktatfstet som initiativretten .
Og der er reelt tale om et initiativmonopol .
I betnkningen sttter Parlamentet ogs Kommissionens rolle som en retfrdig power broker .
Det konstaterer , at Kommissionens tjenestegrene udfrer et vigtigt arbejde med henblik p etableringen af et integreret finansmarked , der , som hr . Pedersen sagde for lidt siden , er af afgrende betydning for EU ' s ml p mellemlang sigt om at skabe den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi inden 2020 .
<SPEAKER ID=282 NAME="Van den Burg (PSE)">
Hr. formand , i slutningen af sidste uge bebudede ogs den nederlandske finansminister foranstaltninger for at genoprette tilliden til finansmarkederne .
Godt , tnkte jeg , bedre sent end aldrig , og jeg ser , at der ogs tages lignende skridt i mange andre medlemsstater .
<P>
Det ser imidlertid ud , som om hver medlemsstat forsger at opfinde hjulet selv .
Mens vi i EU har travlt med at integrere finansmarkederne under den inspirerende ledelse af kommissr Bolkestein , overser hovedstderne efter min opfattelse , at en hel del af det , der sker p finansmarkedet , overskrider medlemsstaternes grnser og ogs sektorers grnser .
<P>
Vi begyndte allerede inden sommeren her i Parlamentet at drfte mulighederne for at ge effektiviteten af tilsynet og det europiske samarbejde .
Der har vret afholdt hringer med ledende folk fra tilsynskredse , og den betnkning , som ligger foran Dem , er en afspejling af de diskussioner , som vi har frt .
Tilsynsmyndigheder og markedets aktrer opfordrer selv kraftigt til mere europisk samarbejde og integration .
Det slog mig under forhandlingen , og jeg tror , at vi politikere har pligt til ogs at reagere passende p de nye risici , som opstr .
<P>
Jeg har i min betnkning valgt en pragmatisk holdning , som hr . Bolkestein ogs sagde , og foreslet en lang rkke praktiske foranstaltninger , som jeg ikke vil komme ind p i detaljer nu , men det er faktisk hensigten at arbejde gradvist p et bedre samarbejde og en bedre integration .
Jeg har bevidst valgt ikke at nvne en fast plan for , hvad der kunne vre en ideel situation , som derefter skulle plgges ovenfra , men frst og fremmest arbejde ud fra den nuvrende praksis for ikke at lgge hovedvgten p den interinstitutionelle debat , men netop p kvaliteten og effektiviteten af gennemfrelsen af tilsynet p nuvrende tidspunkt .
Jeg tror , det er et vigtigt udgangspunkt for den debat , som vi skal fortstte med at fre .
Sledes kan vi skridt for skridt arbejde hen imod en yderligere europisk integration .
<P>
Jeg har lagt mrke til , at debatten i Bruxelles , og her sigter jeg navnlig til EFC-rapporten og diskussionen i kofin-Rdet , drejede sig om de institutionelle rammer og de indbyrdes magtforhold i stedet for om forstrkning af det strukturelle samarbejde og koordineringen p EU-plan .
Der udkmpes magtkampe om formandskaber og sekretrposter mske ogs med hjemsteder i baghovedet .
Jeg tror ikke , det er klogt .
I min betnkning har jeg forsgt at holde mig langt fra den slags magtspil og frst og fremmest koncentreret mig om de konkrete argumenter .
<P>
Hr . Bolkestein har allerede sagt det , og for mig er det uomtvisteligt , at vi har brug for en strk Kommission , som arbejder p grundlag af perspektivet om et integreret marked , og som der spiller rollen som uafhngig mgler , som kan fre udbydere og aftagere af finansielle tjenester sammen .
Rdet gr efter min opfattelse stadig lidt for meget ud fra blot det nationale plan . Jeg er bange for , at det vil fre til , at frst og fremmest store medlemsstater bestemmer og i den forbindelse lader andre interesser veje tungere end betydningen af bedre samarbejde og mere effektivt tilsyn .
<P>
Desuden kritiserer vi , at diskussionen i Rdet og i EFC for det meste har fundet sted bag lukkede dre , uden nogen national parlamentarisk involvering .
Jeg tror , det var godt , at vi gennem debatten i Parlamentets Udvalg om konomi har gjort denne situation ben og ogs mere gennemsigtig .
<P>
Denne diskussion er efter vores opfattelse langtfra afsluttet .
Vi opfordrer finansministrene til at stte en bredere diskussion i gang .
Dertil foresls en rkke ider , men , som jeg sagde , foretages der endnu ingen definitive valg i beslutningsforslaget .
Dertil er denne bredere debat netop ndvendig .
<P>
Jeg vil kraftigt fremhve og under denne forhandling ogs insistere p den bemyndigelsesklausul , som vi har optaget i betnkningen for i mellemtiden at skabe et retsgrundlag for muligheden for at gennemfre europisk tilsyn ogs p europisk plan .
Mske kan dette drftes p regeringskonferencen og mske ogs af Konventet .
Det er p nuvrende tidspunkt endnu ikke fastlagt i traktaten , hverken for ECB eller for andre eventuelle tilsynsmyndigheder , som man kunne forestille sig p europisk plan .
<P>
Vi lader det vre fuldstndigt bent , hvordan og hvornr det eventuelt tages op , men vi tror , at det er vigtigt at srge for det nu , som en betingelse for en sdan udvikling .
Hr . Bolkestein var benbart temmelig overrasket over dette forslag , da vi drftede det i udvalget .
Jeg hber , at han i mellemtiden har tnkt mere over det og nu kan bedmme det noget mere positivt , for det er prcist , hvad vi har savnet med Lamfalussy-proceduren , nemlig at der er tnkt over det i forvejen , og at man ogs m opstille betingelser for det .
<P>
Jeg vil lige sige noget om Lamfalussy-proceduren .
Jeg m sige , at jeg ikke selv er tilhnger af denne udvidelse til ogs at omfatte banker , forsikringssektoren og kmpekoncerner og pensionsfonde .
Det str ogs tydeligt i beslutningsforslaget , men jeg tror , at det er meget vsentligt , at vi kommer ind p de betingelser , som skal opstilles for at stte Parlamentet i stand til at spille en virkelig rolle .
Det vil vi imidlertid komme nrmere ind p i resten af forhandlingen .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , lad mig frst sige noget om Lamfalussy-proceduren og derefter om van den Burg-betnkningen set fra mit synspunkt og fra min gruppes synspunkt .
For det frste siger vi meget klart ja til en hurtigere , mere fleksibel og gennemsigtig procedure .
Derfor siger vi ogs ja til mlene i Lamfalussy-forslaget .
Det skal imidlertid siges , at vi ikke ville have nogen problemer med hverken tempoet eller indholdet af resultaterne , hvis Rdet arbejdede lige s hurtigt og fllesskabsorienteret som Europa-Parlamentet .
Jeg nvner som eksempel pensionsfondsdirektivet .
Parlamentet fremlagde en betnkning i lbet af ni mneder , Rdet skulle bruge 26 mneder .
<P>
For det andet glder Europa-Parlamentets flles beslutningsprocedure for alle sprgsml , som er omfattet af Lamfalussy-proceduren .
Man skal vre opmrksom p , at tekniske detaljereguleringer meget ofte er upolitiske reguleringer .
Alligevel er vi positive over for mlene med Lamfalussy-proceduren . Ingen tvivl om det .
Vi er heller ikke afvisende over for udvidelsen .
Men jeg beder Dem forst , at vi siger , at der ikke kan vre tale om en blankofuldmagt .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at Lamfalussy- / Wogau-proceduren altid kun har vret tnkt som en mellemlsning , en overgangslsning , aldrig som det endelige produkt .
Slutproduktet , slutresultatet , m vre en ligestilling mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
Og dette slutresultat har vi endnu ikke net .
Vi hilser derfor ndringsforslagene fra hr. von Wogau til Bourlanges-betnkningen i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender velkomne .
Vi sttter beslutningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Vi forventer af Kommissionen , at dette punkt i overensstemmelse med kommissionsformand Prodis og kommissr Bolkesteins udtalelser bliver optaget p listen over krav til konventet .
Desuden krver vi en stillingtagen fra stats- og regeringscheferne i Kbenhavn .
<P>
Jeg vil gerne foresl , at der gennemfres en flles hring af Kommissionen og Udvalget om konomi og Valutasprgsml med reprsentanter for CESR og udvalget af markedsdeltagere om erfaringerne med Lamfalussy-proceduren i forbindelse med direktiverne om markedsmisbrug og prospective , s vi ogs kan inddrage disse erfaringer , som jo ikke kun er positive alle sammen , i de nste skridt .
<P>
Vi hilser ogs van den Burg-betnkningen velkommen , ikke kun fordi nogle af mine ndringsforslag er blevet taget med .
Et flertal i gruppen vil stemme for denne betnkning .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at for os er tiden endnu ikke inde til at faststte det optimale format for et paneuropisk tilsyn .
Derfor gr vi ogs ind for , at finansministrene og de nationale finanstilsyn opfordres til at organisere en bred dialog med alle relevante aktrer om et integreret europisk tilsyn under hensyntagen til de nationale tilsyns rolle og ECB ' s ansvar .
Jeg er ogs positiv over for bemyndigelsesklausulen i forbindelse med konventet , fordi vi ikke br binde os , hvis vi eventuelt kommer til et andet politisk resultat .
Det drejer sig ikke kun om modstningen mellem Europa og medlemsstaterne , men om en tilsynsordning , en integreret , som modsvarer det nye indre marked for finansielle tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne kraftigt understrege , at van den Burg-betnkningen nr Europa-Parlamentet p det rette tidspunkt , fordi vi skal have denne debat om tilsyn i Europa .
Men samtidig er det endnu vigtigere end nogensinde fr at skelne mellem tilsynsproblemet og reguleringsproblemet .
<P>
Jeg synes , det er rigtigt af fru van den Burg , at hun i sin betnkning har valgt en meget ben tilgang .
Jeg synes ogs , det er rigtigt , at hun derefter underkaster de forskellige tilsynsmodeller i EU en undersgelse uden at tegne en endelig model .
For vi m komme hinanden i mde , vi m lre af vores erfaringer , og vi m isr forsge at lade vre med at bringe dogmatisme og ideologisering af et enkelt synspunkt ind i debatten .
Derfor mener jeg , at denne betnkning giver os et godt grundlag for dialogen med de andre institutioner .
<P>
Jeg vil nu koncentrere mig om de problemer , som optager os i forbindelse med udvidelsen af Lamfalussy-proceduren , fordi det jo isr drejer sig om regulering .
Hr. rdsformand , De har med rette peget p , hvor ndvendig den finansielle integration er , men ogs p , hvor ndvendig den finansielle stabilitet er .
Her lader Europa-Parlamentet sig ikke overg af noget Rd eller nogen Kommission , for vi mener , at stabilitet p finansmarkederne er et offentligt gode , og at vi som parlamentsmedlemmer m forsvare det .
<P>
Men vi m ogs hele tiden sprge os selv , om de valgte metoder er velegnede til dette forml .
Nr jeg tnker p , at jeg frst for ni mneder siden med noget blandede flelser stttede en aftale , som indfrte Lamfalussy-proceduren for omrdet for vrdipapirregulering , forekommer det mig at vre lidt forhastet allerede i dag at diskutere eller ligefrem g ind for " Lamfalussy-trillingernes fdsel " , nemlig udvidelsen af proceduren til de tre nye omrder bankvsen , forsikring og konglomerater .
<P>
Det drejer sig ikke kun om , at der efter vores mening slet ikke foreligger nogen erfaringer endnu .
De ved lige s godt som jeg , at det frste Lamfalussy-direktiv om markedsmisbrug er langt fra at vre gennemfrt , og at det andet sgar stadig venter p at blive gjort til en flles holdning .
Nej , det drejer sig ogs om , at Kommissionen helt klart har indrmmet , at man endnu slet ikke ved , hvilke hastelovgivninger der vil komme .
Derfor er det meget vigtigt , at vi fra Dem , Kommissionen , og fra Dem , Rdet , fr et tilsagn om , at man under alle omstndigheder fortsat vil vgte gennemsigtighedskravet i forbindelse med en udvidelse af Lamfalussy-proceduren .
<P>
Jeg synes , vi har opnet gode resultater p dette omrde . Det vil jeg gerne understrege fra Parlamentets side .
Gennemsigtighedskravet er af central betydning for et fungerende demokrati .
<P>
Men det drejer sig ikke kun om at institutionalisere nogle flere gennemsigtighedsmekanismer .
Nej , det drejer sig ogs om , hvordan man fortstter ad lovgivningsmssig vej .
Jeg mener fortsat ikke , at vi har institutionel ligevgt i lovgivningsprocessen , og vi har brug for en ndring af artikel 202 .
<P>
Hr . Bolkestein har flere gange peget p , at Parlamentet jo altid har mulighed for at blokere for et nyt direktiv i den flles beslutningsprocedure .
Men for os handler det ikke om at blokere .
Det handler om konstruktivt samarbejde .
Derfor , hr. rdsformand , forventer jeg af Rdet ( konomi og finans ) , men ogs af Det Europiske Rd i Kbenhavn at f en politisk erklring om , at der er behov for en ndring af traktaten med hensyn til sekundrret , med hensyn til Parlamentets bemyndigelsesvilje , men samtidig med tilbagekaldelsesret , og at man vil arbejde for det med alle de retlige implikationer , som det ndvendigvis vil fre med sig .
Der skal vre ligestilling mellem Rdet og Europa-Parlamentet som medbestemmende lovgiver .
Det er af central betydning for fremtiden for dette parlamentariske demokrati , som vi jo alle nsker at skabe gennem konventet og regeringskonferencen i 2004 .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne (ELDR).">
Hr. formand , min gruppe sttter i det store hele fru van den Burgs betnkning .
Derfor vil jeg , hvis hun vil have mig undskyldt , fokusere p udvidelsen af Lamfalussy-proceduren .
Vores gruppe gr ind for en udvidelse af Lamfalussy-proceduren til bank- og forsikringsvirksomhed .
Man behver blot at foretage en mere detaljeret gennemgang af afgrelserne fra Basel om kapitalkrav til banker for at gre sig klart , at det ikke vil tjene noget forml at optage dem i den primre lovgivning .
I USA har myndighederne allerede tilladt , at alle Basel-afgrelserne gennemfres gennem sekundr lovgivning , og en undig forsinkelse vil forringe de europiske bankers konkurrenceevne .
<P>
Rdet synes dog til tider at have glemt to vigtige ting .
For det frste at Parlamentet er fuldt engageret i den demokratiske kontrol med udvalg , der udformer gennemfrelsesbestemmelser .
For det andet at aftalen om at anvende Lamfalussy-udvalg i forbindelse med markedet for vrdipapir var en ren undtagelsesforanstaltning , hvilket er grunden til , at der er fastsat firerige udlbsklausuler , som Rdet har godkendt , i bde prospekt- og markedsmisbrugsdirektiverne .
Midlertidig betyder midlertidig .
Hvis vores demokratiske rolle som tilsynsfrende skal vre reel , br traktatens artikel 202 indebre flles beslutningstagning for gennemfrelsesudvalg , ellers vil Parlamentet altid modstte sig den uddelegering af befjelser , der er ndvendig for at behandle visse yderst tekniske sprgsml .
<P>
For at sikre god forvaltningspraksis og demokratisk kontrol br medlemsstaterne - i en rdserklring eller p anden mde - forpligte sig til at ndre artikel 202 , sledes at man ikke blot indfrer samme befjelser for Parlamentet og Rdet , men ogs sikrer en passende kontrol fra Parlamentets og Rdets side .
I s fald vil vi kunne imdese en udvidelse af Lamfalussy-proceduren , men fortsat kun p et midlertidigt grundlag .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , efter krakket og de alvorlige problemer med driften p de globale finansmarkeder er det bydende ndvendigt , at der indfres mere faste europiske regler som et flles tilsyn med de finansielle institutioner .
Er Lamfalussy-proceduren velegnet ? Skal den udvides ?
Den hviler p en skelnen mellem rammelovgivning og afledt lovgivning .
Det er i princippet fornuftigt , men det frer til et grundlggende problem i forbindelse med udvelsen af demokrati .
Europa-Parlamentet br faktisk som medlovgiver vre p fuldstndig lige fod med Rdet , og i den forbindelse rde over en " call back " -mulighed .
Derfor opfordrer jeg i lighed med mine kolleger til en reform af artikel 202 i traktaten .
Jeg glder mig over Kommissionens engagement .
Jeg lytter til hr . Pedersens forslag , og jeg venter p en bekrftelse fra Rdet .
<P>
Et andet problem med demokratisk kontrol er kvaliteten af tilsynet .
Den lovgivningsmssige dagsorden er endnu ikke blevet genstand for en egentlig drftelse .
Fagfolkene bliver taget mere med p rd end tidligere , men der skal stadig ske store fremskridt for de andre dele af de civile samfund for at opn tilfredsstillende frister .
<P>
Alt i alt er jeg tilfreds med princippet om Lamfalussy-proceduren , men jeg nsker , og jeg anmoder om , at den bliver forbedret , inden der sker nogen form for udvidelse .
<P>
Jeg kan forst , at Rdet allerede har bekrftet kofin-Rdets valg .
Beslutningen er taget , uden at en hring kan ndre den , hvilket jeg mener er en afvisning af demokratiet .
<P>
Vedrrende grundlaget havde jeg desuden mulighed for at hre Alexandre Lamfalussy gre status over de vigtigste anliggender : en stor forskel mellem bankerne og forsikringsselskaberne vedrrende markedet og kravet om tilsyn , som er meget centralt .
Men vi ved , at de nationale reguleringsstrukturer ikke blot er forskellige , men ogs indbyrdes afvigende .
Derfor er jeg meget overrasket over , at hr . Pedersen allerede p nuvrende tidspunkt strkt anbefaler at fastholde en enkel FSA-agtig lsning , og dette inden nogen form for drftelse .
<P>
Fru van den Burgs betnkning er meget mere forsigtig , og den har til hensigt at skabe en reel koordinering .
I betnkningen foresls det ogs , at Den Europiske Centralbanks rolle fastlgges , for den har en vigtig rolle som udlner i sidste instans .
<P>
Tillad mig at tale om et af problemerne i forbindelse med regler , der hnger sammen med vores tilbjelighed til at rette os ind efter USA ' s regler og at g mod et integreret transatlantisk marked .
Det er et meget centralt politisk sprgsml , som vi endnu ikke har drftet .
Jeg er tilhnger af en overensstemmelse , men en overensstemmelse , der forudstter , at vi udarbejder vores egne modeller .
Sprgsmlet om regnskabsstandarderne er allerede blevet rejst offentligt og meget modigt af de medlemmer inden for de europiske banker , som ikke nsker , at deres selskaber trues af usikkerhed , hvilket ville blive resultatet , hvis der skulle henvises til markedsvrdier ved udarbejdelse af regnskaber .
<P>
Jeg br sige , at Rdet ikke har ansvaret for dette , for det har givet fuldt mandat til ISA ' s bestyrelse .
Nr det drejer sig om regler og standarder , der er meget vigtige for europernes almene interesse , skal man vre meget mere krvende , nr det drejer sig om den demokratiske kontrol .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
I denne uge er plenarforsamlingen for en stor del domineret af udvidelsen af EU .
Forhandlingen om udvidelsen og de konsekvenser , som den har for den eksisterende og den nye lovgivning , gr os bevidste om de forskelle , som der foruden mange lighedspunkter er mellem medlemsstaterne og kandidatlandene .
En vigtig forskel ligger i problemet med den sociale markedskonomi og det uafhngige tilsyn med dens funktion .
<P>
En velfungerende social markedskonomi er en af forudstningerne for kandidatlandenes tiltrdelse af Unionen .
Hvad en velfungerende social markedskonomi er , beskrives ikke prcist .
Det har dog vist sig , at vores egen markedskonomi endnu ikke fungerer optimalt .
Der er jo skrevet en betnkning under ledelse af hr . Lamfalussy med henstillinger om at forbedre finansmarkederne .
<P>
Et vigtigt ml i Lamfalussy-proceduren er forbedringen af kontrollen og tilsynet med finansmarkederne .
Jeg er imidlertid meget bekymret over udviklingerne omkring det uafhngige tilsyn i tiltrdelseslandene .
Opstillingen af rammer , inden for hvilke finansmarkederne kan fungere , er efter min opfattelse myndighedernes opgave .
I betragtning af udviklingen af markederne hen imod et globalt omfang og et verdensomspndende arbejdsomrde er det meget vigtigt , at tilsynet og hndhvelsen tilrettelgges effektivt .
Sledes kan borgerne beskyttes , og unskede vildskud kan bekmpes .
<P>
Det er tydeligt , at udviklingerne p finansmarkederne ikke forbigr de lande , som i de kommende r vil tiltrde EU .
Jeg vil derfor gerne have at vide af kommissr Bolkestein , hvordan han tror , at et uafhngigt tilsyn i tiltrdelseslandene hensigtsmssigt kan opns .
Forventer De , at kandidatlandene vil vre i stand til p kort sigt p samme niveau som de nuvrende medlemsstater at overholde de direktiver , som finansmarkedernes omrde dkker ?
<P>
Jeg undskylder p forhnd , at jeg ikke kan vente p svaret , men jeg vil lse det omhyggeligt senere .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med hr. van den Burgs arbejde med et emne som tilsyn , der ikke alene er omfattende og komplekst , men ogs drligt defineret , ikke mindst nr det glder det europiske tilsyn , der skal oprettes , og som indtil videre kun er teoretisk .
De sager , der ligeledes nvnes flere gange i betnkningen , nemlig Enron , WorldCom og for andre aspekters vedkommende bl.a. Vivendi , krver - ogs for at tage hensyn til forbrugernes , brugernes og de europiske investorers interesser - at man gr sig nogle overvejelser om effektiviteten af de systemer , der beskytter sparernes interesser og markedsoperatrernes interesser i det hele taget .
<P>
Det er efter min opfattelse hensigtsmssigt , at man i betnkningen understreger , at der ikke er noget bevis for , at Europa er immunt over for sdanne dramatiske kriser .
Det var godt , at vi fik Enron-skandalen , og det var det ikke s meget p grund af den nye lovgivning , som den har frt til og vil fre til , men snarere fordi denne skandale har gjort investorerne og pensionsfondene mere bevidste om , at det er ndvendigt med tilsyn .
<P>
Inden vi kritiserer det amerikanske system , skal vi ogs huske , at brsindekset Dow Jones i r faldt med i alt 16 % , mens brsindekserne i euroomrdet faldt med 34 % - i Europa mistede sparerne sledes et meget strre belb , end det var tilfldet i dette annus horribilis for USA - og i Tyskland var der ligefrem et tab p 40 % .
<P>
Jeg tror , at man skal vre lige s forsigtig - og i den forbindelse er der en meget fornuftig definition i betnkningen - nr man nsker mere regulering som et universalmiddel mod den drligdom eller de vanskeligheder , som markederne risikerer at stde p , ikke mindst hvis man nsker offentlige indgreb .
<P>
Til sidst vil jeg nvne et mere specifikt punkt , nemlig finansmarkedernes integration .
Opretholdelsen af et tilsyn med finansielle institutioner p nationalt plan , det vil sige i centralbankerne , bliver efter min mening mere og mere diskutabel , ikke mindst nr det - som i Italiens tilflde - er et og samme institut , nemlig centralbanken , der str for tilsynet med finansielle institutioner og holder je med konkurrencen p kreditmarkedet , hvorved der opstr en interessekonflikt , som ikke fremmer markedernes funktionsdygtighed .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg sttter udvidelsen af Lamfalussy-proceduren , og jeg hber , at de interinstitutionelle problemer kan blive lst snarest muligt , s vi kan komme videre og modernisere beslutningsstrukturerne i forbindelse med bank- og forsikringsvirksomhed og finansielle konglomerater .
Alle institutioner br arbejde sammen for at gre dette muligt , og jeg hber isr , at Rdet vil vre i stand til at fremstte en erklring , hvori det tilkendegiver , at det er rede til at tage artikel 202 op til fornyet behandling i 2004 .
<P>
Vi hilser mange vsentlige punkter i fru van den Burgs betnkning velkommen , herunder fokuseringen p forbedret hndhvelse og kravet om , at de tilsynsfrende skal tildeles visse sknsbefjelser og have mulighed for at foretage vurderinger i stedet for ufleksibelt og ureflekteret at hndhve regler og udfylde blanketter .
Vi sttter ogs kravet om , at Kommissionen foretager en cost-benefit-analyse af sine forslag til regulering og Parlamentet af sine ndringsforslag .
Vi er enige i , at der er behov for strre samarbejde mellem de nationale tilsynsfrende og en udbygning af forbindelserne og dialogen med USA .
<P>
I sprgsmlet om en flles europisk tilsynsmyndighed er der forskellige holdninger i gruppen .
Der er enighed om , at det vil vre forkert at oprette en flles europisk tilsynsmyndighed nu eller p mellemlang sigt .
Nogle af os i det britiske Konservative Parti nsker at udelukke det principielt , mens andre i PPE-DE-Gruppen nsker at holde muligheden ben som en option p meget lang sigt .
Jeg er imod en flles europisk tilsynsmyndighed , fordi den vil f for stor magt .
Magtkoncentrationen i f.eks. Det Forenede Kongeriges Financial Services Authority er i sig selv afskrkkende .
Et europisk sidestykke ville blive et bureaukratisk monstrum , som ikke ville vre i stand til at holde trit med de dynamiske og nyskabende finansmarkeder .
En flles europisk regulerende myndighed ville ikke vre i besiddelse af den ndvendige ekspertise til at behandle s forskellige transaktioner og markeder som f.eks. Londons marked for termins- og optionskontrakter og de mange tusinde sm tyske sparekasser .
En effektiv regulator skal vre tt p og forst det marked , den pgldende myndighed regulerer .
<P>
En flles tilsynsfrende myndighed for finansielle tjenesteydelser i EU ville st over for en umulig opgave , fordi reglerne og lovgivningssystemerne er s forskellige i EU .
De finansielle tilsynsmyndigheder spiller en afgrende rolle for forflgelse og strafferetlige sanktioner , og det er omrder , der fortsat br henhre under medlemsstaterne .
Der er s meget andet arbejde , der er ndvendigt for at skabe et flles marked for finansielle tjenesteydelser og reelt sikre de fordele , som blev beskrevet i Kommissionens beretning for kun nogle f dage siden .
EU ' s beslutningstagere m acceptere , at en centraliseret lsning ikke altid er den bedste lsning .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi gr ind for et integreret finansielt marked i Europa , og til det forml m vi ogs udarbejde reglerne hurtigt og markedsorienteret og gennemfre dem i Parlamentet .
Til det forml skabte vismndene Lamfalussy-proceduren .
Mlet er en bedre og hurtigere lovgivning .
Det var det oprindelige krav , som fik Lamfalussy til at starte projektet , som s blev suppleret med Wogau-betnkningen .
Vi gr principielt ind for dette projekt .
Men det hele skal ogs mles p , om mlene bliver net .
Hurtig og bedre lovgivning er mlet , som allerede sagt .
Det skyldes ikke primrt Europa-Parlamentet , at lovgivningen ikke gik s hurtigt igennem som nsket , og her m Rdet sikkert ogs gribe i egen barm .
<P>
Fr vi gennemfrer temaet CESR Lamfalussy-udvidelse p andre omrder , f.eks. banker , forsikring og konglomerater , m vi frst kritisk sprge , hvordan CESR arbejder i dag .
Er CESR i dag effektiv p de omrder , hvor den er aktiv ?
Her kan man stadig hre mange sprgsml og ben kritik fra markederne .
Her tror jeg , vi skal begynde med at sprge til gennemsigtigheden , sprge , om det er fornuftigt , at CESR pbegynder sit arbejde allerede parallelt med direktivforslagene .
Det er et sprgsml , om vi vil acceptere det i denne form .
Her er jeg splittet . P den ene side er jeg principielt imod , at CESR arbejder parallelt med et direktivforslag .
Det har vi i jeblikket med prospektdirektivet .
Her br CESR frst afvente , hvad Parlamentet og Rdet vedtager , fr de gr i gang .
<P>
P den anden side er jeg egentlig taknemmelig for , at CESR arbejder parallelt , fordi vi i en tidlig fase kan flge med i , hvilke tanker man gr sig , og muligvis kan trkke i ndbremsen under lovgivningsproceduren .
P dette omrde drejer det sig ogs om de tekniske detaljer .
Jeg har nogle gange indtryk af , at det hele er en teknisk detalje , som et gennemsnitligt parlamentsmedlem efter Kommissionens mening ikke forstr ! Det ville i s fald vre ganske meget .
<P>
Alle tekniske detaljer til trods m man imidlertid ikke glemme - Basel II er allerede blevet nvnt - at emnet s afgjort ogs indeholder politisk potentiale , sprngstof , som frst bliver synligt efter en vis tid .
<P>
Derfor skal vi ikke blot overveje artikel 202 , den skal ndres .
Jeg havde ventet modigere ord fra formandskabet i dag .
Senest i Kbenhavn m disse modige ord komme , klare ord , for at gre det klart , at Rdet og Parlamentet str ligeberettigede ved siden af hinanden .
Der appelleres hele tiden til Parlamentet om , at det m vre muligt at lave en hurtig , markedsorienteret lovgivning .
Det bliver bekrftet , men s kan jeg kun give Rdet flgende anbefaling med i dag : Tag Parlamentets argumenter alvorligt !
Der vil komme diskussioner , alvorlige opgr , og vi vil ikke have noget sorteperspil p dette omrde !
Derfor er Kbenhavn en god mulighed for at sende et signal for artikel 202 .
<P>
Det samme glder - her vil jeg gerne sttte kommissr Bolkestein - for den fremtidige rolle for Kommissionen .
Kommissionen skal beholde sin centrale rolle . Det er Kommissionen , der gennemfrer og flger op p de flleseuropiske interesser .
<P>
Til slut en bemrkning om det integrerede finanstilsyn i Europa .
Vi skal srge for , at der bliver taget hjde for de regionale forhold .
Derfor kan jeg i vidt omfang tilslutte mig min kollega Villiers opfattelse , at vi i jeblikket ikke har noget integreret finanstilsyn p det omrde .
Vi skal selvflgelig ogs tnke p , hvordan store europiske virksomheder vil agere p dette omrde fremover .
Her ser jeg i konglomeratdirektivet gode eksempler og den vej , som vi kan sl ind p .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , for en udenforstende kan denne eftermiddags to emner forekomme for esoteriske og tekniske , men som flere talere har ppeget , er det emner , som pvirker borgernes liv , og som i jeblikket pvirker forbrugerne som flge af de store internationale skandaler .
<P>
Enron-sagen i USA har vret nvnt , men i mit land , Spanien , har vi f.eks. en igangvrende stor finansskandale , Gescartera-sagen , som har frt til flere ledende regeringsmedlemmers afgang , og som kan true andre - det spanske parlament undersger i jeblikket sagen .
Nr vi taler om finansielle tjenester , taler vi om noget , som pvirker almindelige borgeres liv .
Det pvirker deres pensioner og fremtiden for deres opsparinger .
<P>
Vi forsger for tiden at skabe paneuropiske finansielle tjenester , som overskrider Europas grnser .
Vi er optaget af at garantere vores virksomheder strst mulig frihed og de bedste muligheder for at agere i Europa , men hvis ikke vi skaber et flleseuropisk tilsynssystem , s disse virksomheders operationer kan kontrolleres , risikerer vi , at den slags bedragerier og skandaler , som i dag finder sted p et rent nationalt plan , vil finde sted i hele EU .
Jeg mener , at et system med liberalisering af finansielle tjenesteydelser i hele EU er utnkeligt , hvis ikke det flges op af et system til at kontrollere finansielle aktiviteter i hele EU .
<P>
Vi er alle enige om , at dette emne krver demokrati .
Demokrati betyder folkestyre , og det er kun muligt gennem parlamentarisk reprsentation - i Grkenland var direkte demokrati muligt , fordi alle borgerne mdtes p en offentlig plads .
Forsget p at erstatte demokratiet med et system af offentlig konsultation , uden omvejen om stemmeurnen , ved hjlp af computere eller offentlige hringer f.eks. er , som kommissr Bolkestein sagde , bedragerisk .
Den eneste konsultation , der er plads til i dag , er en offentlig konsultation ved hjlp af stemmeurnerne og ved hjlp af lovligt valgte reprsentanter .
<P>
I jeblikket er der f.eks. tale om en procedure , iflge hvilken Kommissionens forslag kunne blokeres af en simpel konsultation af erhvervssektorer .
Efter min mening kunne intet vre mindre demokratisk end at udpege de samtalepartnere , som skulle reprsentere det demokrati .
<P>
Vi gr derfor videre til det endelige punkt , nemlig fru Randzio-Plaths forslag .
Flles beslutningstagning er ikke nogen tilfldig ting , det er en procedure , som betyder deltagelse af Parlamentet , og som er resultatet af en politisk proces .
Det er sandt , at der er en udvende fase og en delegationsfase , og at man kunne argumentere for , at eftersom udvelsen falder ind under regeringerne i medlemsstaterne , br Parlamentet ikke involveres i denne fase , som ligger uden for den egentlige kontrolaktivitet .
Men p lovgivningsomrdet , hvis vi f.eks. taler om delegerede regler , kan jeg ikke se , at det er muligt at flge Lamfalussy-proceduren , medmindre vi sikrer klar deltagelse for Parlamentet ved hjlp af de skaldte call back-foranstaltninger .
Med andre ord har Parlamentet som folkets lovligt valgte reprsentanter ret og pligt til at deltage i kontrollen af den lovgivningsmssige udvikling .
<P>
Som fru Randzio-Plath har ppeget , har vi netop vedtaget Lamfalussy-proceduren , vi har endnu ingen erfaringer med , hvordan den fungerer , og vi vil fortstte med at begrnse Parlamentets mulige deltagelse uden at have konstateret , om denne procedure fungerer effektivt .
Lad os frst se , hvordan den fungerer , lad os se , at de demokratiske garantier virkelig bliver opretholdt , og hvis de bliver det , hr. kommissr og hr. rdsformand , kan De vre forvisset om , at Parlamentet vil vre indstillet p at deltage fuldt ud .
<P>
Men demokrati kan ikke best af deltagelse af f.eks. virksomheder , i tilfldige fora , i srlige hringer .
Intet udvalg kan erstatte folkets vilje , og den kan kun udtrykkes ved hjlp af valg , parlamenter og parlamentarisk reprsentation .
Parlamentets arbejdssystem kan forbedres , de parlamentariske strukturer kan blive ndret med den nye forfatning , men ethvert andet system end vedtagelse af lovgivning ved hjlp af et instrument , som er valgt af folket , med en almindelig valgprocedure , ville vre bedragerisk og ville vre en mde at lgge beslutningerne i hnderne p mske netop de mennesker , som s ville optrde som udbyttere til skade for forbrugerne .
<P>
Jeg tror , at vi skal styrke vores tilsynsprocedure , styrke vores mekanismer og gre dem s fleksible som muligt , og det skal gres ved hjlp af parlamentarisk deltagelse i hele lovgivningsprocessen , fra top til bund .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , som mange af mine kolleger er jeg glad for at konstatere , at henstillingerne i baron Lamfalussys rapport er blevet fulgt .
Der er uden tvivl behov for at udvide dem til ogs at omfatte andre finansielle sektorer og for at indfje passende bestemmelser i traktaten i denne henseende .
Men inden vi tager dette skridt , br der foretages en passende evaluering af disse foranstaltninger i lyset af de hstede erfaringer .
<P>
Sprgsmlet om afledt ret blev ligeledes taget til efterretning i konventets arbejdsgruppe om konomisk koordinering , som jeg var medlem af .
Hnsch-arbejdsgruppen og senere konventets plenarmde noterede , at det omfatter horisontale sprgsml vedrrende komitologi , f.eks. Europa-Parlamentets rolle , som ligger uden for Hnsch-arbejdsgruppens mandat og derfor br behandles i andre grupper .
Vi forventer , at konventet vil tage sprgsmlet op i nrmeste fremtid .
<P>
I Hnsch-arbejdsgruppen forsgte medlemmer af Europa-Parlamentet som fru Bers og jeg at skabe enighed i arbejdsgruppen om , at traktaten br ndres , sledes at Parlamentet fr en formel tilbagekaldelsesret inden for rammerne af denne procedure .
Jeg er uenig med hr . Bolkestein i , at det er umuligt for Rdet at give os et politisk tilsagn .
Er der tilstrkkelig politisk vilje i Rdet , er alt muligt .
Det giver ingen mening at pst , at traktatndringer kun kan foretages inden for regeringskonferencens rammer .
Det er juridisk " mumbo jumbo " .
Hvis der er reel politisk vilje i Rdet , kan det lade sig gre .
Jeg fler stadig , at det br vre muligt for hr . Pedersen at udtrykke sig mere prcist .
<P>
Lamfalussy-proceduren br ogs tages i betragtning i forbindelse med den nationale udvikling af sektoren for finansielle tjenesteydelser .
Der er ogs behov for at udvide den transatlantiske dialog vedrrende sektoren for finansielle tjenesteydelser p det lovgivningsmssige plan .
Det er meget vigtigt .
Jeg nsker endvidere at understrege hringernes betydning .
Hringsprocessen br , som hr . Herzog sagde , formaliseres og gres s gennemskuelig som mulig .
<P>
Jeg sttter ordfrerens synspunkt vedrrende bemyndigelsesklausulen .
Hvis vi vedtager , at vi har brug for en overnational tilsynsmyndighed , br der indfjes bestemmelser herom i traktaten efter konventet p nste regeringskonference .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren , fru van den Burg , med det udmrkede arbejde , hun har udfrt ved at udarbejde denne betnkning om den fremtidige finansielle regulering i Europa , som er et kompliceret og kontroversielt emne .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at efter den globale konomiske tilbagegang , som startede med sammenbruddet p markedet for ny teknologi , var det , der med al nskelig tydelighed fremgik i USA , den risiko , der er forbundet med en laisser faire-regulering p et ekspanderende marked .
Ville regnskabsskandalerne vre opstet , hvis reguleringen havde vret s omfattende , som den er i dag ?
Det mener jeg ikke .
Man kan selvflgelig stille modsprgsmlet , om det ville have vret muligt at indfre s streng regulering p et ekspanderende marked .
Et ekspanderende marked er kendt for i udprget grad at fungere som en katalysator for bestrbelser p at omg lovgivningen og endog unddrage sig ethvert krav om hderlighed .
Mske er det en af fordelene ved den nuvrende tilbagegang p markederne , at vi kan benytte lejligheden til at indfre en regulering , der vil komme os til nytte , nr euforien igen tager over p finansmarkederne , hvilket den uvgerligt vil .
<P>
Man kan overveje , om tilbagegangen ville have vret s markant , hvis ikke den ene blge afslringer af mangelfuld intern og ekstern kontrol havde aflst den anden .
Igen m svaret vre nej . Men nu er tiden inde til at skrpe bestemmelserne med henblik p bedre tider , modsat historien om de fede og de magre ker .
<P>
Jeg argumenterer ikke for en tung regulering eller en regulering , der er i modstrid med mlet om at skabe et flles internt marked eller handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Jeg er overbevist om , at langt det strste flertal af Europa-Parlamentets medlemmer gr ind for oprettelsen af et flles marked for finansielle tjenesteydelser i Europa , hvilket vi i de sidste par r har givet udtryk for i forskellige udtalelser om lovgivningen i forbindelse med handlingsplanen om finansielle tjenesteydelser .
Jeg deler ikke visse af mine kollegers tvivl , for s vidt angr en europisk tilsynsmyndighed .
Jeg kan ikke se , at Securities and Exchange Commission har gjort nogen skade i USA .
<P>
Der er , bl.a. i Gyllenhammer-rapporten , frt mange beviser for fordelene ved et flles marked og for , at en integration af markedet for finansielle tjenesteydelser i Europa vil indebre omfattende konomiske fordele .
Det var forventeligt .
Ethvert tiltag , der understtter investeringsprocessen inden for vores konomi , vil ndvendigvis indebre finansielle fordele , fordi vi er s svage p dette omrde .
Iflge rapporten forventes gevinsten at udgre omkring mindst 0,5 % yderligere vkststigning om ret .
Endvidere kan henvises til resultaterne i den nye undersgelse , Kommissionen offentliggjorde for kun en uge siden , og som indikerer , at den samlede beskftigelse i Europa vil kunne stige med 0,5 % i lbet af de nste 10 r som flge af finansmarkedernes integration .
<P>
Man m acceptere , at get integration ger de europiske institutioners ansvar for reelt at finde frem til den bedste kontrolform , til at foretage s grundige hringer som muligt , til at gennemfre og fortolke lovgivningen s konsekvent som muligt og til at udvise fleksibilitet , nr der opstr problemer .
Indtil videre er jeg bange for , at der i forbindelse med den nye Lamfalussy-procedure ikke er tilstrkkeligt bevis for , at Kommissionen har overholdt disse hringsprincipper .
Manglen p en indledende hring om direktivforslaget om markedsmisbrug og ndringer i sidste jeblik af direktivforslaget om investeringstjenesteydelser er ikke gode tegn .
Jeg mener derfor , at vi m vre meget forsigtige med at udvide Lamfalussy-proceduren til andre former for finansielle tjenesteydelser .
Vi har brug for tid og en virkelig analyse af , hvordan processen har fungeret .
Den interinstitutionelle tilsynsgruppe til evaluering af Lamfalussy-proceduren har endnu ikke forelagt sin frste rapport .
Under disse omstndigheder er jeg imod en udvidelse af Lamfalussy-proceduren .
<SPEAKER ID=294 NAME="Pedersen">
. Hr. formand , jeg m sige , at de gode synspunkter og betragtninger , som jeg netop har hrt , har overbevist mig om , at Europa-Parlamentet og Rdet har en flles interesse i at finde en lsning p sprgsmlet om udvidelsen af Lamfalussy-proceduren .
S vidt jeg kan forst , er vi enige om substansen i det problem , vi forsger at lse .
Vi er enige om , at vi har brug for finansiel stabilitet , en effektiv harmonisering af lovgivningen p omrdet samt et effektivt samarbejde og konvergens mellem de finansielle tilsynsmyndigheder .
Og jeg forstr , at man har noteret sig Kommissionens rapport om den vkstmulighed , der ligger p det finansielle omrde ved at gennemfre de nye strukturer , alts at vi kan bidrage til vkst og beskftigelse .
Rdet og Parlamentet har et flles ansvar over for de store problemer , som vi ser i medlemsstaterne p disse omrder .
<P>
Og s har jeg et par enkelte bemrkninger , isr til hr . Herzog , der siger , at jeg har ment eller givet udtryk for , at jeg gik ind for et enhedstilsyn .
P det punkt m jeg have udtrykt mig uklart , for jeg gr netop ikke ind for et enhedstilsyn .
Vi gr ind for et nationalt tilsyn , alts en national lsning , og s m man samarbejde inden for EU .
Der er ikke tale om et enhedstilsyn .
<P>
Og til fru van den Burg kan jeg sige , at jeg forstr hendes synspunkter vedrrende indholdet .
Og til bemrkningen om , at Rdet mere skulle se p markedsstruktur , kan jeg sige , at vi gerne vil ud af det dilemma , der tidligere har prget forsget p at lse problemer , samtidig med at man diskuterer markedsstrukturer . Vi nsker nemlig at signalere , at vi respekterer Parlamentet og Parlamentets rolle .
Vi nvner det sledes for at komme de evindelige magtkampe mellem Parlamentet og Rdet til livs .
Vi har hver isr vort ansvar at hndtere , hvad enten vi er folkevalgte i Europa-Parlamentet , eller vi er valgt i nationale parlamenter og er medlemmer af en regering .
Jeg forstr godt Parlamentets forskellige nsker , dem ville jeg ogs have , hvis jeg sad som medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg synes , de er fuldstndig legitime .
Problemet er blot , at nr man som fru Kauppi siger , at kofin-Rdet blot kan beslutte at ndre traktaten , er det ikke muligt .
Det ville i vrigt ogs vre et drligt princip , hvis kofin-Rdet havde de befjelser .
Derfor er det ndvendigt for mig at henvise til , at traktatndringen hrer hjemme i Konventet og efterflgende p Regeringskonferencen .
Det , jeg er i stand til at tilbyde , er , at vi tager det alvorligt , og at vi i kofin-Rdet gr , hvad vi kan , men at vi ogs over for vore statschefer ganske klart fortller , hvilke holdninger der er i Europa-Parlamentet , for kofin-Rdet har ikke en stemme i Konventet , men det har vore statschefer , det har landene , og den mulighed br vi udnytte .
<P>
Det fr mig ogs til at sige til hr . Blokland , at Europa-Parlamentet har mulighederne , idet vort nske for s vidt er , at direktiverne bliver udstyret med samme " sunset clause " , som vi kender fra vrdipapirmarkedet .
Og det vil sige , at der skal vre et review i 2004 . Og hvis man s ikke er enig i det , som Konventet kommer frem til , eller som regeringerne kommer frem til p Regeringskonferencen , ja s falder disse direktiver jo bort .
Og den mulighed har Parlamentet .
Jeg vil blot appellere til , at man i sin stillingtagen tager hensyn til , hvad kofin-Rdet har mulighed for at gre og levere , og s appellere til det ansvar , vi har for at f kapitalmarkederne til at fungere effektivt , s vi hver isr yder et bidrag til vkst og beskftigelse i Europa .
<P>
Jeg vil sige mange tak for debatten , mange tak for de synspunkter , som jeg skal bringe videre .
<SPEAKER ID=295 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg antager p grundlag af de forskellige indlg i eftermiddag om dette emne , at der er generel accept af , at Lamfalussy-proceduren udvides til nye omrder ssom bankvirksomhed , forsikringsselskaber og konglomerater .
Der er forskellige opfattelser af , hvordan det mere prcist br gres , men det generelle princip synes accepteret , hvilket er en god ting .
Mange medlemmer har nvnt sprgsmlet om artikel 202 .
Det er meget naturligt , og i mit frste indlg i eftermiddag oplyste jeg , at Kommissionen er enig med Parlamentet p dette punkt , og at Kommissionen klart har tilkendegivet dette .
<P>
Efter at have slet disse to ting fast kan jeg mske g mere i detaljer med parlamentsmedlemmernes indlg .
For det frste sagde fru van den Burg , at hun nsker en mere praktisk tilgang - hvilket altid er en god ting - og det kan jeg kun tilslutte mig .
Hun nsker mere samarbejde og mere overvgning , men som led i en fortlbende proces og ikke alt p en gang .
Ogs det kan jeg tilslutte mig .
<P>
Hun stttede Kommissionen , idet hun mente , at den burde vre strk , og jeg er ikke uenig i dette synspunkt .
En strk Kommission er nemlig ndvendig for at bevare den institutionelle balance .
Fru van den Burg henviste derefter til det kontroversielle sprgsml om bemyndigelsesklausulen og tilstedevrelsen af en sdan i forbindelse med konventet eller regeringskonferencen .
<P>
Jeg har under forhandlingerne i eftermiddag konstateret , at der hersker uenighed p dette omrde .
Fru Villiers er meget imod .
Fru Kauppi er meget for , og hr . Radwan er , som fru Villiers , ogs imod , s resultatet er to mod en - i det mindste under denne forhandling .
Vi br flge fru van den Burgs forsigtige linje , fordi den nuvrende traktat allerede indeholder punkter , ECB kan anvende til at gre en omfattende indsats p omrdet .
Der er tale om grnsefladen mellem makrokonomisk udvikling og makrokonomiske lsninger , og teksten findes i EU-traktatens artikel 105 , stk .
6. Der er ingen hindring i det mindste fra ECB ' s side for at udfre dette arbejde .
Hele omrdet br gennemgs nje i de kommende r , og her er Lamfalussy-proceduren af afgrende betydning
<P>
Sidelbende med denne diskussion br de tilsynsfrende arbejde mere aktivt sammen , end tilfldet er i dag .
<P>
For mit eget vedkommende er jeg fortsat noget skeptisk over for denne bemyndigelsesklausul .
Den indebrer ingen forpligtelse .
Men lad os vente og se , hvordan tingene udvikler sig .
Jeg er helt p det rene med , at de tilsynsfrende p dette omrde har divergerende opfattelser , s lad os huske p den gode , gamle britiske talemde : " fools rush in where angels fear to tread " .
<P>
Jeg kommer nu til hr . Karas , som desvrre har vret ndt til at forlade mdet .
Han betegner Lamfalussy-proceduren som Lamfalussy / von Wogau-proceduren .
Han skal have lov til at tilfje processen navnet p en partiflle , selv om jeg snarere ville kalde den Lamfalussy / Randzio-Plath-proceduren .
Det er dog kun en detalje , og jeg skal ikke polemisere .
Han sagde , at der var tale om en midlertidig lsning , hvilket ogs hr .
Huhne nvnte under henvisning til ophrsklausulen osv .
Jeg er enig .
Den vil blive taget op til fornyet behandling p regeringskonferencen i 2004 .
Men lad os udnytte tiden indtil da til at klarlgge vores tanker og s vidt muligt n til enighed om vejen frem .
<P>
Fru Randzio-Plath anfrte , at det var for tidligt .
Det er et argument , hun har brugt fr .
Lad mig gentage , hvad jeg har sagt tidligere .
Jeg mener , at vi forholdsvis snart br begynde at forberede de beslutninger , der ligger forude .
Det vil vre ndvendigt at nedstte nye udvalg og skabe nye strukturer .
Det vil krve ny lovgivning , og det tager alt sammen tid .
Som nvnt tidligere vil det ogs influere p , hvilke direktivforslag vi prioriterer .
Vi br ogs tage i betragtning , at det er vigtigt at n videre , s vi er i besiddelse af effektive beslutningsstrukturer inden udvidelsen .
<P>
Fru Randzio-Plath gentog flere argumenter , som ogs andre parlamentsmedlemmer har brugt , om ligestilling af Rdet og Parlamentet og ndring af artikel 202 .
Jeg er enig med hende .
<P>
Hr . Huhne gik ogs ind for en udvidelse af Lamfalussy-proceduren .
Han nvnte , at den var midlertidig og henviste til ophrsklausulen .
Han mente , at Parlamentet burde have mulighed for at tilbagekalde gennemfrelsesforanstaltninger .
Det hnger sammen med ligestillingen af Rdet og Parlamentet , og jeg kan kun give ham ret .
<P>
Hr . Blokland spurgte mig , hvordan jeg kunne vre sikker p , at de tilsynsfrende kan sikres samme uafhngighed i kandidatlandene som hos os selv .
Han har ret i , at det er vigtigt at sikre uafhngige tilsynsmyndigheder i kandidatlandene .
Desuden har vi med netop det ml for je i lbet af de sidste fire r undersgt kandidatlandenes systemer og organisationer i samarbejde med alle medlemsstaternes tilsynsmyndigheder .
<P>
Jeg vil desuden gerne tilfje , at der er sket betydelige fremskridt i kandidatlandene .
Vi m erkende , at de er net langt og har gjort betydelige fremskridt , selv om ikke alt er , som det burde vre p visse omrder .
Derfor br vi overvge udviklingen i kandidatlandene , idet der dr er et afgrende behov for et uafhngigt regulerende og tilsynsfrende agentur .
Vi har opstillet et samarbejdsprogram , s vi kan hjlpe kandidatlandene med at forbedre tilsynskvaliteten .
<P>
Fru Villiers brugte en stor del af sin taletid p at argumentere imod beslutningen om at styre udviklingen i retning af en flleseuropisk tilsynsmyndighed .
Jeg har allerede udtalt mig om dette emne , og for s vidt angr Kommissionen , vil den hre Parlamentet , som s kan tage stilling .
Selv vil Kommissionen lade dette sprgsml hvile lidt .
<P>
Hr . Radwan talte om CESAR og nskede at vide , hvordan CESAR fungerer .
Dertil vil jeg sige , at CESAR er en ny organisation , som har brug for tid til at udvikle sig og finde sin egen fremgangsmde .
S vidt jeg ved , har CESAR allerede opnet bemrkelsesvrdige resultater i den korte tid , organisationen har eksisteret .
Jeg har da ogs hrt en vis kritik af og klager over CESAR - jeg undrestreger ordet " vis " - som jeg har hftet mig ved .
Klagerne vedrrer isr organisationens manglende gennemskuelighed og hring .
Jeg har henledt opmrksomheden p disse forhold , og jeg er fortsat overbevist om , at CESAR vil blive et meget nyttigt udvalg , som vi alle vil kunne gre brug af .
Det er ogs grunden til , at vi har en interinstitutionel tilsynsgruppe .
Fru Randzio-Plath , jeg selv og flere andre har besluttet at nedstte en interinstitutionel tilsynsgruppe , s klager som dem , hr . Radwan nvnte , kan blive behandlet p passende vis .
<P>
Hr . Medina Ortega henviste til en rkke skandaler i det land , han har bedst kendskab til .
Han har udtalt , at kun demokratisk folkevalgte reprsentanter skal have mulighed for at tilbagekalde gennemfrelsesforanstaltninger .
Dette argument er ogs blevet fremfrt af andre , og jeg har sagt , at jeg kun kan tilslutte mig det .
<P>
Jeg vil dernst lyknske fru Kauppi med hendes veltalenhed - udtrykket " mumbo jumbo " anvendes ikke ofte i Parlamentet , men det er meget malende og udtrykker njagtigt , hvad hun mener .
Det er altid en god ting , for hvad skulle vi ellers gre , hvis vi ikke klart kunne give udtryk for vores holdninger ?
Hun nsker , at Parlamentet tilkendes den tilbagekaldelsesret , vi drftede tidligere .
Hun siger ogs , at der skal vre politisk vilje i Rdet .
Lad os ikke distrahere af " mumbo jumbo " , det er hendes budskab .
Jeg m henvise fru Kauppi til rdsformanden , hr . Pedersen , som er til stede her i dag .
<P>
Hun anfrer ogs , at der br vre en mere aktiv transatlantisk dialog , og jeg kan forsikre hende om , at denne dialog eksisterer og er aktiv .
I srdeleshed er Generaldirektren for Konkurrence , hr . Alex Schaub , netop i dag vendt tilbage fra Washington , hvor han har haft drftelser i Kongressen p Capitol Hill om den skaldte Sarbanes-Oxley Act , som s afgjort afstedkommer mange problemer for europiske revisionsselskaber og andre virksomheder , der er noteret p USA ' s fondsbrser .
Jeg vil selv aflgge besg i Washington om nogle f uger , og jeg har til hensigt at drfte disse sprgsml med formanden eller den fungerende formand for Securities and Exchange Commission .
Der vil blive tale om en fortsttelse af den drftelse , vi havde med hr . Harvey Pitt i Bruxelles for omkring en mned siden .
Den drftelse var meget udbytterig .
Desvrre er han som bekendt nu trdt tilbage , og vi vil vre ndt til at tage trden op igen der , hvor vi slap , da han aflagde besg i Bruxelles .
<P>
Men jeg kan forsikre fru Kauppi om , at denne dialog er af afgrende betydning , fordi vi nsker at n frem til dette store integrerede transatlantiske marked for finansielle tjenesteydelser .
Vi kan ikke undvre det , men forbindelserne br etableres p et gensidigt grundlag og sikre gensidig anerkendelse .
Jeg kan forsikre Europa-Parlamentets medlemmer om , at det ud fra mit synspunkt er en topprioritet at indg i et konvergensprogram med USA .
Der er alt , hvad jeg havde at sige til de medlemmer , der har taget ordet i aften .
<P>
Endelig har hr . Katiforis opfordret Kommissionen til at udvise forsigtighed .
Jeg er meget forsigtig i alt , hvad jeg foretager mig .
S jeg kan derfor berolige hr . Katiforis i denne henseende .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Frederik Bolkestein .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0373 / 2002 ) af Keppelhoff-Wiechert for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fodertilstningsstoffer ( KOM ( 2002 ) 153 - C5-0143 / 2002 - 2002 / 0073 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=301 NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne takke Kommissionen hjerteligt for dette alt i alt meget positive forslag om fodertilstningsstoffer , som jeg i det store og hele hilser velkommen .
Min tak glder ogs det danske rdsformandskab og mine kolleger i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik samt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Det foreliggende forslag skal konsolidere de nuvrende bestemmelser om fodertilstningsstoffer . Desuden skal de proceduremssige aspekter omkring sagsvurderingen og de tilsvarende godkendelsesbetingelser formuleres klarere og gres mere gennemsigtige for svel producenter som forbrugere .
<P>
En ting af vsentlig politisk betydning i dette forslag er forbuddet mod de i dag fire tilladte antibiotiske vkstfremmere fra 2006 .
Dette forbud er ikke grebet ud af luften , det er baseret p rapporter fra det videnskabelige fdevareudvalg . Det imdekommer desuden et ofte fremsat krav fra medicinsk side .
Da man heller ikke lngere kan udelukke krydsresistenser til humane prparater , er der behov for handling som en forebyggende forbrugerbeskyttelse .
Der skal stadig udves pres i form af en tidsbegrnset godkendelse , et pres , som skal fre til , at der udvikles andre metoder , f.eks. egnede vacciner .
<P>
Principielt er jeg tilfreds med Kommissionens forslag .
Jeg synes heller ikke , at det med hensyn til antibiotikaproblematikken er rigtigt s at sige at udstede en blankocheck for anvendelsen af coccidiostatika til ubegrnset anvendelse i fremtiden .
Det er ikke plausibelt , at antibiotika skal forbydes af sundhedspolitiske grunde , men at de samme sundhedspolitiske argumenter ikke glder for anvendelsen af coccidiostater .
<P>
Det ansvarlige Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nsker , at coccidiostatika og histomonostatika skal vre tilladte indtil 2008 .
Kommissionen br da inden den 1. januar 2008 fremlgge en rapport om anvendelsen af disse stoffer , forbundet med et forslag om den fortsatte benyttelse derefter .
Hvad er s de forskellige opfattelser ?
For det frste regulerer ndringsforslag 2 import af tilstningsstoffer fra tredjelande til anvendelse i dyrefoder . For at beskytte menneskers og dyrs sundhed skal importbestemmelserne hndteres og kontrolleres mindst lige s strengt som i medlemsstaterne .
Med ndringsforslag 4 , 7 og 9 gr jeg klart ind for principper for godkendelse af fodertilstningsstoffer .
Jeg opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet at udarbejde og fremlgge principper for godkendelse af fodertilstningsstoffer .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har med henblik p en forenkling af godkendelsen af fodertilstningsstoffer i sin afstemning udtalt sig helt klart til fordel for principper .
Nr et tilstningsstof er blevet godkendt , m det vre tilstrkkeligt , at den tilhrende journal bliver ajourfrt regelmssigt og ikke skal kontrolleres helt forfra hver gang .
<P>
Parlamentet krver blandinger og forblandinger med aromastoffer og appetitstimulerende stoffer . De skal undtages fra mrkningspligten .
Dette glder udtrykkeligt ikke for aromastoffer og appetitstimulerende stoffer med en mngdemssig begrnsning i anvendelse i foderstoffer og drikkevand .
<P>
Nu lyder der naturligvis krav her i Parlamentet om , at det kun skal vre tilladt at anvende coccidiostatika , hvis det er ordineret af en dyrlge .
Jeg mener - og det siger jeg af praktisk erfaring - at vi m have en forebyggende sundhedsbeskyttelse ogs for dyrene .
Der glder en slags dyrebeskyttelse , og det er klart , at et dyr , som allerede er sygt , skal behandles med vsentligt strre doser . Det kan jeg ikke flge ud fra den praktiske erfaring .
Angende forbuddet mod de fire endnu tilladte antibiotika inden 2006 vil jeg gerne sige til Dem , hr. kommissr Byrne , at mit ndringsforslag 31 i denne henseende er et fornuftigt kompromisforslag .
<P>
Til sidst en hjertelig tak til alle , som har medvirket s intenst til arbejdet med dette emne .
<SPEAKER ID=302 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er glad for og imponeret over , at Europa-Parlamentet s hurtigt har forberedt sin betnkning om Kommissionens forslag om fodertilstningsstoffer .
Det understreger , hvor stor betydning Parlamentet tillgger det kontroversielle sprgsml om foder og menneskers og dyrs sundhed .
<P>
Lad mig isr takke fru Keppelhoff-Wiechert og lyknske hende med resultatet af det hrde arbejde , hun har udfrt i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Dette sprgsml prioriteres ogs hjt af det danske formandskab og Rdet .
Jeg hber derfor , at vi hurtigt kan gre fremskridt , s vi kan vise verden udenfor , hvor stor betydning EU tillgger menneskers og dyrs sundhed .
<P>
Forslaget har til forml at sikre en omfattende strmlining af de eksisterende bestemmelser om sikkerhedsevaluering og markedsfringstilladelser for fodertilstningsstoffer .
<P>
Denne gennemgang finder sted p et passende tidspunkt og er yderst hensigtsmssig .
Den nuvrende lovgivning er blevet ndret over 100 gange .
De nye regler vil blive meget enklere og klarere .
<P>
Vi vil f en klar og gennemskuelig tilladelsesprocedure .
Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet vil blive den frste anlbshavn og ansvarlig for evaluering af alle fodertilstningsstoffer .
<P>
Fremover vil en tilladelses gyldighed vre begrnset til 10 r Den nye ordning omfatter ogs en indbygget revision og reevalueringsproces , som gr det muligt at tage ny videnskabelig viden i betragtning .
<P>
Det vil blive krvet , at virksomhederne godtgr , at stofferne har positive virkninger for dyrene og ikke indebrer risici for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljet , nr de anmoder om tilladelse eller fornyet tilladelse for fodertilstningsstoffer .
<P>
Nr hensynet til den offentlige sundhed krver det , vil Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet foresl Kommissionen maksimumsgrnsevrdier for restkoncentrationer , som skal fastlgges i lovgivningen .
<P>
I dag er det ud af alle de antibiotika , der anvendes i bde human- og veterinrmedicin , kun tilladt at anvende fire forskellige antibiotika som vkstfremmere i dyrefoder , fordi man sger at undg krydsresistens .
<P>
De fire antibiotika , der er tale om , anvendes ikke i nogen form for antibiotikaprparat til mennesker .
I hvidbogen om fdevaresikkerhed tilkendegav Kommissionen , at den havde til hensigt at udfase de resterende antibiotika i foder .
Dette afspejlede , at man fra videnskabelig hold ikke fandt det tilrdeligt at anvende antibiotika som vkstfremmer , for s vidt angik menneskers og dyrs sundhed , fordi man var foruroliget over den gede sygdomsresistens over for antibiotikabehandlinger .
<P>
Den Videnskabelige Styringskomit har ogs anbefalet , at de fire resterende antibiotika gradvist erstattes af alternative ikke-antimikrobielle produkter .
Kommissionen foreslr en tilbagetrkning af tilladelserne for de resterende fire antibiotika pr . 1. januar 2006 .
<P>
For s vidt angr coccidiostater - stoffer anvendt til at forebygge coccidia-infektioner - indeholder forslaget strengere regler for godkendelse og markedsfring .
rsagen er , at hygiejneforanstaltninger og forbedret landbrugspraksis ikke har vret tilstrkkelige til at holde fjerkr fri for sdanne sygdomme .
Men for at sikre , at anvendelsen af disse stoffer ikke indebrer risici , foreslr jeg , at de nuvrende tilladelser tages op til fornyet behandling inden for en frist p fire r efter forordningens ikrafttrden .
<P>
Dette er nogle af de vsentligste punkter , Parlamentet har behandlet .
Og jeg hber og forventer , at vi vil kunne n frem til konstruktive lsninger .
<P>
Jeg vil kommentere de forskellige ndringer , Parlamentet foreslr , til sidst i forhandlingen .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Keppelhoff-Wiechert for hendes meget praktiske betnkning .
Vi br skaffe os sikkerhed for , hvordan disse tilstningsstoffer skal behandles , isr inden for fjerkrsproduktion .
Man kan ikke konstatere , om en kylling indeholder coccidiostater , fr den er dd , og s er det for sent .
Velfrdsproblematikken , for s vidt angr hndteringen af kyllingerne , skal ligeledes overvejes .
Vi bliver ndt til at finde en lsning p dette problem og anlgge en meget praktisk synsvinkel .
<P>
I Europa lgger vi med rette stor vgt p at beskytte forbrugerne , men hvad skal Kommissionen gre for at beskytte de europiske forbrugere mod import af fjerkr , der sandsynligvis er blevet indgivet vkstfremmere ?
Der importeres millioner af kyllinger fra Kina og Thailand .
Problemet er , at fjerkrkdet ikke kan testes for vkstfremmere , eller at der , hvis kdet testes , kan vre get s lang tid , at kdet ikke lngere kan testes herfor .
Det vil vre umuligt at fastsl , om kyllingerne er blevet indgivet vkstfremmere , hvorfor fjerkrproducenterne i Europa vil vre betydeligt drligere stillet konomisk .
<P>
Dette vil ikke beskytte forbrugerne i Europa , fordi kdet fortsat vil blive importeret .
Vi vil kunne konstatere , at europiske forbrugere spiser kd fra fjerkr , som er produceret i Kina og Thailand og indeholder stoffer , der er forbudte i Europa .
Jeg vil bede kommissr Byrne redegre for , hvordan han har til hensigt at stoppe denne problematiske udvikling .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , emnet dyrefoder er i en vis forstand et konstant emne her i Europa-Parlamentet .
Vi har i de senere r med stor succes i vsentligt omfang vret med til at udforme EU ' s foderstoflovgivning .
Jeg minder om den bne deklaration af indholdsstofferne i foderstofferne , udarbejdelsen af en positivliste og de nye regler for fremstilling og anvendelse af kd- og benmel .
I dag tager vi en ny runde med fodertilstningsstofferne .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter meget af det , som ordfreren netop nvnte , f.eks. forbuddet mod antibiotika osv . Hun har ydet et godt stykke arbejde og vret ben over for mange af vores forslag .
Det vil jeg gerne takke hende hjerteligt for .
Alt i alt er vi derfor tilfredse med betnkningen , som den er vedtaget i udvalget .
<P>
Der er imidlertid to punkter , som skal korrigeres , og det vil jeg gerne uddybe .
Coccidiostatika og histomonostatika hrer ikke hjemme under tilstningsstoffer til dyrefoder , de skal p lang sigt behandles under lovgivningen om lgemidler til dyr .
Her m vi vre konsekvente .
Hvis vi generelt forbyder antibiotika i dyrefoder , kan vi ikke straks lave en undtagelse for en produktkategori .
Det kan man nemlig ikke forsvare over for forbrugerne .
<P>
For coccidiostatika skal der ske en kontrolleret brug efter ordinering fra en dyrlge , som kender situationen i den pgldende bedrift og kan reagere passende p den .
Ellers kan generel profylaktisk anvendelse af disse ligeledes antibiotiske produkter slre eventuelle hygiejneproblemer i bedrifterne .
Jeg vil kraftigt protestere mod den pstand , at jeg er ude p at skabe en ny indtgtskilde for dyrlgerne .
Vi har stillet ndringsforslag om denne problematik , som jeg vil bede Dem sttte .
<P>
Mit andet punkt handler om godkendelsesperioden .
Vi sttter godkendelse p ubegrnset tid under den forudstning , at det ikke pvirker produkternes sikkerhed .
Derfor br der hvert 10. r gennemfres en fornyet vurdering af tilstningsstofferne , som inddrager aktuelle undersgelser og forskningsdata .
Det betyder plidelighed for ansgerne p den ene side og sikkerhed for dyrene og forbrugerne p den anden side .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke ordfreren varmt for en meget velafbalanceret betnkning .
Det centrale emne i denne betnkning er forbuddet mod at bruge antibiotika som vkstfremmere i landbrugsproduktionen .
Jeg sttter varmt dette forbud .
I nogle EU-lande er det allerede blevet gennemfrt frivilligt .
Langvarig brug af antibiotika har alvorlige negative effekter , nr mikrober udvikler sig til mutationer , som er resistente .
<P>
Ordfreren har udarbejdet en meget velafbalanceret betnkning , som jeg allerede har sagt .
Der er imidlertid ogs forskellige opfattelser i vores gruppe .
Hvordan skal vi forholde os til coccidiostatika som et middel mod parasitter i svin ?
Det ville vre forkert , hvis brugen af dem slet ikke blev reguleret , og der blev efterladt en grzone .
Mlet m vre at opgive brugen af coccidiostatika , men det kan ikke gres med det samme , fordi de endnu ikke kan erstattes af vaccine .
Der er derfor behov for en vis overgangsperiode .
Jeg sttter varmt ordfrerens forslag .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , direktivforslaget om fodertilstningsstoffer skal hyldes som et vigtigt fremskridt inden for velfrd , dyrevelfrd og milj .
Faktisk retter det op - mske kun delvist , men det er da allerede noget - p en uacceptabel situation , for det sigter mod at forbyde antibiotika som fodertilstningsstof .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at antibiotika ud over deres evne til at drbe bakterier , der er kilde til smitsomme sygdomme , har en egenskab , der blev opdaget for lnge siden i 1940 ' erne , til at forbedre omdannelsen af foder hos dyr og dermed ge vksten .
Sledes kan kyllinger , der er opdrttet i bure , takket vre doping med antibiotika i foderet opn en vgt p 2,3 kg p syv uger .
Det skyldes alts udelukkende foderet , mens en naturlig kylling vejer knap 1 kg efter disse selvsamme syv uger .
Man skal alts vente dobbelt s lang tid , fr den er klar til forbrug .
Den konomiske interesse i at anvende antibiotika som tilstningsstof springer i jnene .
<P>
Metoden med doping af dyr i fangenskab ved hjlp af subterapeutiske doser af antibiotika har bredt sig med udviklingen af det intensive opdrt .
Brugen er blevet officiel begrundet , da det ud over get vkst beskytter dyrene mod smitsomme sygdomme .
Man skal vre opmrksom p , at betingelserne for opdrt spiller en stor rolle i spredningen af disse sygdomme .
Denne praksis blev gjort lovlig i 1970 ved direktiv 70 / 524 / EF , som p det tidspunkt tillod brugen af 13 antibiotika som tilstningsstoffer .
Men siden 1950 ' erne har man opdaget en meget skadelig konsekvens af den overdrevne brug af antibiotika , nemlig forekomsten af resistente bakterier , der gr brugen af de pgldende antibiotika ineffektiv .
<P>
I renes lb er dette fnomen blevet bekrftet , og jeg minder om , at det i 1985 - det vil sige 17 r fr Kommissionens forslag - frte til , at det svenske parlament vedtog et generelt forbud .
Jeg foreslr som hr .
Kindermann , at coccidiostatika ogs forbydes som tilstningsstof , og at de kun bevares p grund af deres medicinske egenskaber .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Keppelhoff-Wiechert for hendes udmrkede arbejde p dette omrde .
<P>
Dette forslag er en af de foranstaltninger , Kommissionen bebudede i sin hvidbog om fdevaresikkerhed .
Jeg hilser det velkommen og kan i vid udstrkning tilslutte mig de foreslede evaluerings- og tilladelsesprocedurer .
Det nuvrende direktiv er blevet ndret fem gange siden 1970 og er aldrig blevet konsolideret .
Der er for jeblikket tale om en yderst kompliceret og ikke-brugervenlig lovgivning .
Det er med det nuvrende klima korrekt at gre de tiltag , der nu foreligger forslag om .
<P>
Dette direktiv ndres eller revideres sidelbende med veterinrmedicindirektivet , og der er en forbindelse .
Dog vil jeg advare mod at g for hurtigt fra en fodertilstningsdefinition til en veterinrmedicinsk definition , fr der er etableret alternativer , og man er i stand til at bruge dem .
<P>
Jeg er ligesom flere andre bekymret for , hvordan vi kan sikre passende kontrol med import fra tredjelande .
Der er en mde , hvorp vi kan berolige vores landmnd og fjerkrproducenter svel som vores forbrugere , og det er ved at afstte flere ressourcer til Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret , s det kan overvge situationen .
Det er ikke tilstrkkelige at tage til Taiwan , Hongkong eller Sydamerika hvert femte r , og det lader ingen sig snyde af lngere .
Sprgsmlet er blevet behandlet af Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge .
Det er en vsentlig problemstilling , der ogs vedrrer eksotiske sygdomme og import af sygdomme og problemer .
Hvis vi nsker at sikre , at reguleringen kan skabe lige vilkr inden for EU , br vi ogs sikre , at vores inspektrer har tilstrkkelige midler til at kunne opfylde vores forventninger .
Jeg anmoder kommissren om at redegre for dette srlige forhold .
<P>
Der er mange elementer i denne betnkning , jeg hilser velkommen , og jeg vil igen takke ordfreren og Kommissionen .
Lad os skynde os langsomt og forsikre os om , at vi har erstatninger , i stedet for at fare frem med en hastighed , som vil fjerne de mennesker , der beskftiger sig med veterinrmedicin , fra deres nuvrende kurs .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil allerfrst give fru Keppelhoff en kompliment .
Jeg har altid en fornemmelse af , at den slags betnkninger er i gode hnder hos hende .
Jeg kan stort set sttte Kommissionens forslag .
Fra tid til anden skal der finde en ny vurdering sted af alle tilstningsstoffer i foderstoffer .
Jeg synes , det passer fuldstndigt til hvidbogen om fdevaresikkerhed .
<P>
Jeg er ogs enig i forbuddet mod antibiotika i al almindelighed i 2005 .
Forbuddet mod forebyggende anvendelse af det kan stttes .
Jeg har flere indvendinger mod coccidiostatika , for hvis vi ogs forbyder disse , hvad er s alternativet ?
Jeg har fet at vide , at hvis man gjorde det , ville den flgende behandling af dyr med antibiotika have meget mere skadelige flger i al almindelighed , end hvis vi lod det vre , som det er nu .
Jeg kan g med til , at ogs dette evalueres , og at vi p grundlag af resultatet deraf ser p , hvad der skal ske .
Jeg vil gerne gentage , hvad hr . Peres sagde , nemlig at vi stiller meget strenge krav til de europiske landmnd .
Hvordan kan vi opn , at de samme krav stilles til landmndene andre steder i verden , som vil slge til os , for at undg urimelig konkurrence ?
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Kommissionen , fordi den har stillet dette forslag om fodertilstningsstoffer , og samtidig takker jeg , ligesom mine kolleger , vores ordfrer hjerteligt for denne udmrkede betnkning .
<P>
Principielt skal det siges , at det er positivt , at man tager fat p principper for en nyvurdering af tilstningsstoffer .
Netop de tilstningsstoffer , som er godkendt uden begrnsninger , og som i betnkningen betegnes som harmlse , ville g tabt for dyreproduktionen i landbruget , hvis de skulle gennem en besvrlig og kostbar godkendelsesprocedure .
Det har man allerede kunnet opleve med en rkke lgemidler , efter at der blev krvet en fornyet godkendelse .
Med en fornyet vurdering i stedet for en fornyet godkendelse kan man mske forhindre , at der sker en udtynding i udvalget af produkter .
<P>
Men i hele fdevarelovgivningen drejer det sig om princippet om sporbarhed og gennemsigtighed samt risikovurdering .
Det er ogs ndvendigt , at der er en gte benhed for os forbrugere og for producenterne .
Hvis et tilstningsstof viser sig at udgre en risiko , skal det fortsat vre muligt at udelukke brugen af det .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg gr ind for en central instans .
Jeg mener , at Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet vil vre bedst egnet til at foretage denne vurdering af tilstningsstoffer .
Jeg er ogs positiv over for en forenklet godkendelsesprocedure for de tilstningsstoffer , som allerede er godkendt til brug i fdevarer .
<P>
Der er et punkt mere , jeg gerne vil kommentere , og det er importen fra tredjelande .
Der skal glde samme strenge regler for import af kd og animalske produkter fra tredjelande som dem , vi har i EU .
For os landmnd er det af eksistentiel betydning .
<P>
Jeg vil indtrngende bede Kommissionen om inden udgangen af 2007 at forelgge en rapport for os om brugen af vkstfremmere p antibiotikabasis .
<SPEAKER ID=310 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg har p ingen mde til hensigt at holde Dem her til midnat .
<P>
Tillad mig at redegre for min holdning til forslagets hovedpunkter og i srdeleshed de uoverensstemmelser , der fortsat eksisterer mellem vores institutioner .
Angende datoen for udfasning af antibiotika kan jeg med tilfredshed konstatere , at der er bred opbakning i Parlamentet omkring Kommissionens forslag .
Men der er visse mindre uoverensstemmelser vedrrende datoen for tilbagetrkning af tilladelserne .
Iflge den videnskabelige rdgivning , der ligger til grund for denne risikostyringsforanstaltning , er der behov for en overgangsperiode til tilpasning af opdrtsmetoderne og udvikling af alternativer til antibiotika .
<P>
Det er disse praktiske hensyn , der er rsag til , . at jeg ikke kan acceptere ndringsforslaget om en udfasning af antibiotika fra 1. januar 2005 , selv om jeg har forstelse for , at Parlamentet nsker antibiotika fjernet fra foder hurtigst muligt .
Det nsker jeg ogs , men jeg nsker ogs , at det sker under hensyntagen til de videnskabelige udtalelser og eventuelle flger for dyrs sundhed og velfrd .
<P>
Lad mig , for s vidt angr den eksterne dimension af udfasningsprocessen , redegre for min holdning .
Dette sprgsml er blevet nvnt af flere talere , bl.a. hr . Parish og hr .
Doyle .
<P>
Antibiotikaforbuddet vil ogs glde importeret foder .
For s vidt angr import af foder af animalsk oprindelse , vil de nuvrende metoder til bestemmelse af restkoncentrationer blive anvendt til at kontrollere , om der er anvendt forbudte stoffer .
Sdanne test beskytter menneskers sundhed , fordi de er udviklet til at pvise tilstedevrelsen af restkoncentrationer af medicin , tilstningsstoffer og andre stoffer i fdevarer p niveauer , der indebrer uacceptable risici for forbrugerne .
De kan ikke anvendes til at kontrollere , om der er anvendt forbudte stoffer i foderet i tredjelande , eftersom der ikke ndvendigvis findes restkoncentrationer af sdanne stoffer p importtidspunktet .
Jeg tager med glde imod alle forslag , der kan bidrage til at ge Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets ressourcer , og glder mig isr over , at bemrkningen er fremsat af en af budgetmyndighedens parter .
<P>
Jeg mener , at kontrol med importerede produkter og betingelserne for kvivalens mellem EU ' s regler og tredjelandes regler vedrrende opdrt br vre omfattet af horisontal lovgivning .
Kommissionen har til hensigt at forelgge et forslag til forordning om kontrol med foder og fdevarer , der foreskriver bestemmelser p dette omrde .
Der vil i dette forslag blive taget hjde for de bekymringer , De har givet udtryk for .
Det lovgivningsforslag , som vi drfter i dag , har kun - og jeg understreger kun - til forml at fastlgge bestemmelserne for udstedelse af tilladelser for ufarlige tilstningsstoffer .
<P>
Angende tidsbegrnsningen af tilladelserne m jeg gentage det , jeg sagde i min indledende redegrelse : Jeg kan ikke acceptere andet end tidsbegrnsede tilladelser for fodertilstningsstoffer .
<P>
Med hensyn til coccidiostaternes status er jeg opmrksom p , at nogle er af den opfattelse , at coccidiostater kun br tillades som veterinrmedicinsk lgemiddel og ikke som fodertilstning .
Jeg m henvise til hr . Kindermanns bemrkning herom .
<P>
Min holdning er , at forslagets bestemmelser vil sikre , at coccidiostater anvendes forsvarligt under hensyntagen til menneskers og dyrs sundhed .
<P>
Forhastede tiltag , utilstrkkelig tid til udstedelse af tilladelser for samme slags stoffer som veterinrmedicinske lgemidler eller faststtelse af en skringsdato uden forudgende evaluering kan f katastrofale flger for den animalske produktion og dyrs sundhed og velfrd. jeg er glad for , at flere medlemmer tilsluttede sig forslaget .
<P>
Jeg kan medgive , at der br udarbejdes en rapport om dette sprgsml , men jeg kan ikke tilslutte mig forslaget om en skringsdato for tilladelserne .
<P>
Angende fleksibilitet i tilladelsesproceduren indeholder visse ndringsforslag forbedringer i forhold til Kommissionens forslag , fordi de tager hensyn til behovene i forbindelse med mindre udbredte arter og dyr , der ikke indgr i fdevareproduktionen .
<P>
Opstilling af specifikke betingelser for databeskyttelse i forbindelse med ansgninger om tilladelse for mindre udbredte arter er et andet ndringsforslag , jeg hilser velkommen .
<P>
Kommissionen kan acceptere disse ndringsforslag .
Men vi m erkende , at det er umuligt at opstille srlige bestemmelser for alle slags tilstningsstoffer og alle kategorier dyr .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke ordfreren og Parlamentets medlemmer for generelt at have stttet den politik , Kommissionen har taget initiativ til , og som tilgodeser den offentlige sundhed og samtidig tager behrigt hensyn til dyrenes sundhed og velfrd svel som behovene inden for landbrugsproduktionen .
<P>
Europa-Parlamentets sekretariat har fet forelagt en fuldstndig fortegnelse over Kommissionens holdning til hvert enkelt forslag .
Jeg antager , at den vil blive vedfjet protokollen fra dette mde
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordfreren ordet igen for en kort bemrkning .
<SPEAKER ID=312 NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE)">
Hr. formand , kommissren skal lige hre , hvad jeg siger , ellers nytter det ikke noget !
<SPEAKER ID=313 NAME="Formanden.">
S tal direkte med ham , nu og her , det er meget lettere !
<SPEAKER ID=314 NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE)">
Hr. kommissr , jeg har et tillgssprgsml .
Jeg tror kun , De besvarede problemet med tredjelandsimporten med , at De gennemfrer strkere kontroller af foderimporten .
Men fru Doyle og hr . Parish talte om slutproduktet .
Det er jo sdan , at vi i vores frysediske i hele Europa har frdigprodukter fra disse lande liggende .
Derfor sprger vi , i hvilket omfang vi kontrollerer eller afviser , eller om vi skal finde os i konkurrenceforvridning med EU .
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0365 / 2002 ) af Nistic for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 2001 / 83 / EF om traditionelle plantelgemidler ( KOM ( 2002 ) 1 - C5-0026 / 2002 - 2002 / 0008 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=318 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis takke ordfreren , hr . Nistic , svel som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for det arbejde og den indsats , de har lagt i denne betnkning .
Hr . Nistic er en anerkendt ekspert p omrdet , men det har vret lidt af en udfordring for mig og mine tjenestegrene .
<P>
Lad mig starte med mlstningerne .
Hvilke hovedmlstninger har forslaget ?
Der er tre .
Frst og fremmest at sikre et hjt beskyttelsesniveau for de europiske patienter .
De vil f adgang til den medicin , de nsker , s lnge alle ndvendige sikkerhedskrav er opfyldt .
For det andet at fremme et flles marked for plantelgemidler .
Fastlggelse af harmoniserede regler og procedurer vil fremme handlen med plantelgemidler p tvrs af grnserne , som i dag er meget begrnset .
For det tredje at skabe et gennemskueligt og gunstigt milj for de hovedsageligt sm og mellemstore virksomheder , der arbejder inden for denne sektor .
<P>
For s vidt angr de specifikke forslag , vil jeg isr beskftige mig med tre hovedtemaer .
For det frste anvendelsesomrdet for den nye forenklede procedure .
Der er en lang tradition for at anvende plantelgemidler i Europa .
Allerede i middelalderen havde man et omfattende kendskab hertil og anvendte dem ofte .
For nye lgemidler krves nye videnskabelige data , s vi kan sikre , at patienterne behandles med ufarlige lgemidler .
<P>
Men hvis vores kendskab til et lgemiddel allerede er tilstrkkeligt , vil nye prkliniske og kliniske undersgelser indebre en undvendig byrde og undvendige forsg p mennesker og dyr .
<P>
For at beskytte patientens helbred skal oplysningerne om et produkts traditionelle anvendelse vre tilstrkkeligt plidelige til , at vi kan konkludere , at produktet er ufarligt .
Sdanne oplysninger findes for mange traditionelle plantelgemidler .
Den nye procedure br derfor ogs begrnses til kun at omfatte plantelgemidler .
<P>
For det andet faststtelse af en minimumsperiode for stoffets anvendelse .
Vi nsker at sikre , at de anvendte oplysninger er plidelige , og mener derfor , at 30 r br give os mulighed for at afgre , om et produkt kan betragtes som ufarligt og effektivt .
Evalueringen br foretages med henblik p anvendelse inden for EU .
Jeg understreger dette , fordi et lgemiddels virkning afhnger af anvendelsesformen svel som af selve produktet .
Derfor skal et produkt iflge reglerne have vret anvendt i 30 r inden for EU .
Samtidig erkender vi , at der eksisterer vigtige farmakologiske traditioner i lande uden for EU og foreslr derfor at medregne op til 15 rs anvendelse uden for EU .
<P>
Endelig for det tredje det nye videnskabelige udvalg .
Plantelgemidler adskiller sig fra andre lgemiddelgrupper i forskellige henseender .
En uformel arbejdsgruppe under Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering har nu i flere r arbejdet med plantelgemidler .
Vores forslag giver mulighed for at etablere et klart retsgrundlag for denne arbejdsgruppe og give den et klart mandat vedrrende plantelgemidler .
Dette vil ogs give os mulighed for at indhente specifik national ekspertise til sikring af kvalitet , sikkerhed og effektivitet for plantelgemidler p europisk plan .
Samtidig bidrager det til at forbedre den frie bevgelighed for disse lgemidler .
<P>
Jeg glder mig til forhandlingen i Parlamentet i dag og opfordrer Europa-Parlamentet til at sttte dette initiativ .
<SPEAKER ID=319 NAME="Nistic (PPE-DE)">
Hr. formand , kommissr Liikanen , vi er yderst tilfredse med , at Miljudvalget efter alle de r nu endelig har vedtaget Kommissionens forslag til direktiv om traditionelle plantelgemidler . Jeg bifalder forslagets serise og videnskabelige indfaldsvinkel .
<P>
Frst vil jeg gerne takke alle gruppernes skyggeordfrere og navnlig Dagmar Roth-Behrendt for hendes kvalificerede ndringsforslag samt hr . Bowis , fru Doyle , hr .
Schnellhardt , fru Mller , fru Oomen-Ruijten og hr .
Whitehead for deres konstruktive bidrag til direktivets forbedring .
<P>
Takket vre dette direktiv bliver det endelig muligt at registrere traditionelle plantelgemidler i de enkelte medlemsstater ved hjlp af en forenklet procedure , nr blot de - som kommissren sagde - opfylder bestemte virknings- og sikkerhedskrav .
<P>
Med direktivet anerkender man bde plantelgemidlernes fulde vrdi og skaber langt om lnge orden p et meget forvirret og omstridt felt .
Man fastlgger f.eks. direktivets anvendelsesomrde og udelukker i den forbindelse anvendelsen af traditionelle plantelgemidler p andre omrder ssom fdevarer , kosttilskud og kosmetik .
For at beskytte forbrugernes sundhed er der desuden opstillet nogle krav til kvalitet og god fremstillingspraksis , som bde glder for plantelgemidler , der er fremstillet i medlemsstaterne , og for plantelgemidler , som er importeret fra tredjelande .
<P>
Parlamentet nskede at sl fast , at plantelgemidler ogs i dag er en uudtmmelig kilde af aktive bestanddele , der kan bruges til behandlingsforml .
Selv om der ikke er nogen tvivl om plantelgemidlers behandlingsvrdi , m man dog ikke glemme , at forkert brug kan medfre en lang rkke alvorlige , unskede og giftige bivirkninger , som undertiden desvrre har ddelig udgang .
I den forbindelse , hr. kommissr , har USA ' s Food and Drug Administration hidtil konstateret ca . 2.900 tilflde af forgiftninger , herunder 104 ddsfald , der hovedsagelig skyldtes et misbrug af efedrin , som er et lgemiddel , der frigiver katekolamin , giver hjertebanken og kan forrsage hjertestop .
Food and Drug Administration understregede desuden den manglende kontrol med kvaliteten af de markedsfrte lgeplanter , der kommer fra fjerne lande som Kina og Indien . Strstedelen af disse lgeplanter er desvrre forfalsket med forurenende stoffer .
<P>
Derfor nskede Parlamentet og Kommissionen at sikre , at direktivet hovedsagelig tog sigte p at beskytte forbrugenes sundhed , dels ved at foreskrive hje kvalitets- og sikkerhedsstandarder og dels ved at indfre pligt til , at etiketter og indlgssedler indeholder enkle og klare oplysninger til borgerne om en eventuel giftig virkning og en mulig interaktion med andre lgemidler eller fdevarer .
<P>
Jeg vil gerne henlede kommissrens opmrksomhed p , at der ved traditionelle plantelgemidler forsts plantelgemidler , som har vret anvendt i mindst 30 r , heraf mindst 10 r i Fllesskabet og 20 r uden for Fllesskabet , sdan som Parlamentet foreslr .
Som ekspert p dette omrde - jeg er farmakolog - mener jeg , at 10 rs brug i medlemsstaterne plus 20 rs brug uden for medlemsstaterne er tilstrkkeligt til at vurdere eventuelle giftige virkninger .
Jeg gr sledes ind for en reduktion af den 15-rsperiode , der er taget hjde for i Kommissionens oprindelige forslag , men jeg er ikke enig i Chris Davies ' ndringsforslag , hvor der ikke engang er taget hjde for 10 rs anvendelse i EU . En af rsagerne til min uenighed er , at der p grund af de forskellige befolkningers genetiske situation kan opst alvorlige giftige virkninger , hvis ikke plantelgemidlet har vret anvendt i medlemsstaterne i lngere tid .
<P>
Endelig er oprettelsen af et udvalg for plantelgemidler et andet positivt aspekt .
Sdan som De har kunnet se , hr. kommissr , lgger Parlamentet vgt p , at dette udvalg bliver selvstndigt og fr de samme befjelser som Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter .
Jeg hber , at man efterkommer Parlamentets nske , s EMEA ' s aktiviteter fortsat kan finde sted p en problemfri og effektiv mde .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , De har jo helt ret .
Vi har meget rige erfaringer med traditionelle lgemidler .
Forbrugerne i EU lgger strre og strre vgt p disse lgemidler .
Netop derfor tror jeg , det er p hje tid , at der skabes et harmoniseret retsgrundlag for traditionelle plantelgemidler .
<P>
Alt for lnge er handlen med traditionelle produkter i Fllesskabet blevet hindret af forskelle i de nationale krav .
Jeg tror , at betnkningen , sden som den foreligger , vil fjerne disse misforhold , ogs takket vre ordfrer Nistics fremragende arbejde .
<P>
Lad mig nvne to punkter , som er srligt vigtige for mig .
For det frste at oprette et nyt udvalg for plantelgemidler under Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering . Det , tror jeg , er ndvendigt .
Jeg synes ogs , det er godt , at Kommissionen vlger denne tilgang . En af udvalgets vigtigste opgaver vil vre at udarbejde en oversigt over plantestofferne .
Men jeg tror ogs , at bare inddelingen i forskellige grupper , sdan som udvalget krver , er srligt vigtig .
Jeg kunne isr nske mig , at vi kunne n frem til en yderligere inddeling .
De skaldte well-established medical use-plantelgemidler br optages i gruppen af rationelle plantelgemidler .
Jeg vil gerne kort forklare betydningen af denne skelnen . For well-established use-plantelgemidler kan dokumentationen for en ansgning fres gennem monografier , som beskriver den alment tilgngelige viden .
Ved denne dokumentationsform indsamles der ikke ekstraktspecifikke data .
<P>
Det forholder sig anderledes for de rationelle plantelgemidler .
Her fres dokumentationen ved at fremlgge specifikke ekstraktrelaterede data , som beskriver det individuelle ekstrakts njagtige virkning .
For at undg konkurrenceforvridning - det er noget , jeg lgger srlig vgt p - br producenten , som gennem kostbar forskning har udforsket rationelle plantelgemidlers virkning , have ret til at vise sine srlige anstrengelser i forbindelse med godkendelsen til glde og information for forbrugerne .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig over dette direktiv og hr . Nistics elegante drejning heraf .
Vi har ofte vret uenige - og i srdeleshed i dag - men ikke om dette .
<P>
Millioner af mennesker og flere af os her kber og har tillid til plantelgemidler .
Anvendelsen heraf gr flere tusind r tilbage .
Dette direktiv giver mulighed for den grundlggende registrering af traditionelle lgemidler .
Det br give vide rammer for fortolkningen af , hvordan og hvor den traditionelle anvendelse modsvarer de ndvendige sikkerhedskrav .
Desuden krver anvendelsen af disse produkter sammen med andre stoffer , herunder narkotika , at man er ekstremt opmrksom p eventuelle mulige bivirkninger .
<P>
Dette grundlggende sikkerhedskrav er s afgjort et beskedent forslag .
Det stttes af sammenslutninger af erhvervsdrivende inden for plantelgemiddelbranchen og forbrugergrupper over hele Europa .
Det eneste , der krves , er , at vi har kendskab til kvalitet og indhold .
Jo bedre produktet er , jo strre tilfredshed br dette direktiv mde hos producenten .
Hvad er der i ?
Hvordan kan det hjlpe mig ?
Det er det , forbrugerne nsker at vide , og som man jo altid nsker at vide , nr man indtager noget - selv vingummi .
<P>
Faktum er , at vi nu str over for en meget enkel proces , ikke desto mindre er der andragender , paranoide udtalelser om sammensvrgelser og industrilobbyer , der angiveligt er foruroligede p forbrugernes vegne .
Hvad er det , de frygter ?
Det Europiske Lgemiddelagentur har sknnet , at i Det Forenede Kongerige f.eks. vil kun to eller tre ud af i alt 207 indberettede stoffer sejle gennem registreringsprocessen uden den bekostelige bevisfrelse , der krves for kemiske stoffer .
Jeg vil gerne sprge denne industrilobby , som har bragt mange plantespecialister i forlegenhed , om deres egne produkter er s ufarlige og lovlige , eller om de ikke ogs kunne blive udsat for forfalskning , bestrling eller substitution .
Hvor mange test er der foretaget af bivirkninger ?
Hvor mange hndkbsudsalg tilbyder ekspertrdgivning ?
Da britiske forbrugerforeninger afprvede dette p et bredt udvalg af 30 butikker , var kun fem i stand til at tilbyde fagkundskab i forbindelse med deres rdgivning .
<P>
Dette er en lejlighed til at forene tradition og moderne genopdagelse af tidligere tiders viden .
Det giver forbrugerne et bredere udvalg og udviklingsmuligheder for producenter af kvalitetsprodukter .
Lad os hilse det velkommen .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , al medicin kan vre farlig .
Hvis vi har brug for at blive mindet om det , kan vi bare se p de mange tusind mennesker , der hvert r dr efter at have indtaget tilladt receptpligtig medicin .
Sammenlignet hermed er de risici , der er forbundet med traditionelle plantelgemidler , minimale .
S lad os bevare en vis proportionssans og sikre os , at vi ikke overser det vigtigste .
<P>
Ingen kan vre imod bestemmelser , der har til forml at beskytte sundheden og sikre forbrugernes mulighed for at trffe afgrelser p et kvalificeret grundlag .
Dog vil en restriktiv hndhvelse af bestemmelserne kunne udgre en trussel for visse producenter og specialiserede leverandrer ssom helsekostforretninger , idet forbrugerne eventuelt vil blive tilskyndet til at kbe fra ikke-regulerede leverandrer over internettet .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at udvise forsigtighed i forbindelse med gennemfrelsen af disse bestemmelser og tage hensyn til disse reelle bekymringer .
Isr anmoder jeg Parlamentet om at sikre , at vi ikke ngter de mennesker , vi reprsenterer , adgang til plantelgemidler , hvis de er blevet anvendt et eller andet sted i verden i over 30 r , og der foreligger klare beviser for , at de er ufarlige ved normal brug .
Vi m ikke vre s arrogante , at vi antager , at Europa ikke kan lre noget af andre .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , i lighed med mine kolleger mener jeg ogs , at det er et forslag , der overordnet set er positivt , at Kommissionens mlstninger skal stttes , og at ordfrerens forslag i det store og hele er gode .
Min gruppe sttter dem alts .
<P>
Jeg mener f.eks. , at det forslag , der sigter mod at nedstte et uafhngigt udvalg for plantelgemidler , der har samme befjelser som udvalget for traditionelle lgemidler , og som naturligvis skal henhre under Det Europiske Agentur , er en rigtig god id .
Det er en fremragende id , som jeg tror vil gre det muligt for os at f en sikker adgang til kvalitetsplantelgemidler .
<P>
Ydermere - og det er vigtigt - vil der i dette udvalg vre egentlige specialister inden for planteterapi , hvilket naturligvis er meget vsentligt .
<P>
Det andet positive element er det ndringsforslag , der gr det muligt at skelne mellem kosttilskud og lgemidler .
Reelt br det ikke vre sledes , at visse kosttilskud , der ikke har samme virkning som lgemidler , p grund af en alt for streng godkendelsesprocedure bliver klassificeret som sdan .
<P>
Endelig er der hr . Davies ndringsforslag .
Jeg mener , at det er fornuftigt , og jeg deler hans synspunkt om , at plantelgemidler uanset deres oprindelse skal have samme anvendelsesperiode som almindelige lgemidler .
Jeg mener , at det er en lidt arrogant holdning at tro , at lande uden for EU ikke kan komme med korrekte og kvalitative oplysninger , som gr det muligt for os at bruge disse lgemidler uden at lbe nogen risici .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , siden jordens skabelse har mennesket anvendt vegetabilske og mineralske stoffer , som findes i naturen , til at kurere sygdomme og lindre smerter .
<P>
Ogs inden for den nuvrende lgevidenskab spiller plantelgemidler til trods for den moderne farmakologis voksende betydning stadig en vigtig rolle .
Det er derfor logisk , at der ligesom for syntetisk medicin ogs for plantelgemidler faststtes europiske kvalitetsstandarder , og at det sikres , at borgere p en forstelig mde informeres om disse midlers virkning og eventuelle bivirkninger .
Vi er derfor tilfredse med forslaget om inden for EMEA at oprette en srlig komit for plantelgemidler og om ogs at lade bestemmelserne om tilsyn med lgemidler glde for plantelgemidler .
<P>
For mange plantelgemidler , som har vret brugt lnge , er nye test imidlertid ikke ndvendige .
De store udgifter , som dette er forbundet med , er vanskelige at retfrdiggre , isr hvis relang brug aldrig har voldt problemer .
Jeg synes imidlertid , det er udmrket , hvis forbrugerne fr rlig information .
I tilflde af , at et middels virkning ikke er bevist , er det godt at nvne dette i brugsanvisningen .
Det fremmer muligheden for at foretage et velfunderet valg , sledes som Europa-Parlamentet ogs nsker det ved anden lovgivning .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at der fortsat skal vre plads til de forskellige behov , som der er i forskellige medlemsstater .
Derfor vil jeg opfordre til at stemme for forslaget , for at en medlemsstat , hvis den trffer beslutning om en ansgning om registrering af et plantelgemiddel , anerkender registreringer eller bevillinger i andre medlemsstater .
Med denne bestemmelse bliver det isr for sm virksomheder nemmere at markedsfre regionale produkter , som har vist sig at have terapeutiske vrdier .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , plantelgemidler har vret anvendt i rhundreder i hele verden .
Ogs i Europa er forbrugerinteressen for lngst vokset ud over de traditionelle lokale husrd .
Kinesisk ginsengrod eller indisk tetrsolie , mange borgere svrger til naturprodukter .
Men i EU findes der endnu ikke flles regler for plantelgemidler .
I nogle medlemsstater skal de godkendes , i andre er det en simplere dokumentation . Hr .
Nistic har fremlagt en meget god betnkning , som i vidt omfang skaber flles bestemmelser for fremstilling , markedsfring og mrkning af plantelgemidler og stiller hje krav til kvalitet og sikkerhed .
<P>
Her er flgende punkter srligt vigtige .
Frst kvalitet og sikkerhed .
Producenterne af plantelgemidler skal dokumentere disses sikkerhed p samme mde som for kemiske lgemidler .
I den forenklede godkendelsesprocedure dokumenteres effekten og ubetnkeligheden af et produkt tilstrkkeligt af en mangerig - netop traditionel - anvendelse .
<P>
Vi skal ogs have et nyt udvalg for plantelgemidler under godkendelsesmyndigheden EMEA .
Dette udvalg skal have overdraget alle opgaver , som vedrrer plantelgemidler .
Det skal udarbejde plantemonografier , som anvendes til en prcis , men hurtig vurdering af godkendelsesansgningerne .
Med det foreliggende forslag srger vi ikke kun for i vidt omfang flles godkendelsesbetingelser i Europa , vi letter dermed ogs markedsfringen af plantelgemidler i alle medlemsstater , samtidig med at subsidiaritetsprincippet respekteres .
<P>
De europiske forbrugere kan fortsat vlge mellem et stort udvalg af produkter , mellem produkter , som producenten lovformeligt har sgt om godkendelse af , og som myndigheden omhyggeligt har kontrolleret og godkendt .
Dermed sikres produkternes kvalitet og den bedst mulige beskyttelse af den menneskelige sundhed .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jo mere vi beskftiger os med plantelgemidler , jo mere overbevist bliver jeg om , at der er et akut behov for tiltag p dette omrde .
Som millioner af andre EU-borgere bruger jeg plantelgemidler .
Jeg nsker en garanti for , at den echinacea eller ginseng , jeg kber i min lokale helsekostforretning , er af hj kvalitet og standard .
<P>
Desvrre har man i Det Forenede Kongerige i dag ingen garanti for , at det er tilfldet .
Foran mig har jeg fire analysecertifikater af fire forskellige typer echinacea-produkter .
P det frste produks etiket er der en echinacearod .
Men de andre er ganske enkelt ikke gode nok .
Et produkt opfyldte ikke kravene , fordi det indeholdt for store mngder syreuoplselig aske .
Et andet indeholdt angiveligt overhovedet ikke echinacearod , og det sidste var ikke udelukkende fremstillet af echinacearodpulver , som anfrt p etiketten .
Det betyder , at nste gang , jeg kber echinacea , har jeg 25 % chance for reelt at kbe det , jeg nsker .
<P>
Dette lotterispil m ophre . Disse utilfredsstillende produkter p markedet snyder forbrugerne og skader plantelgemidlernes ry .
Men vi har ogs brug for en fleksibel tilgang , isr for sammenstninger af helseplanter og nringsmidler , traditionelle plantelgemidler fra tredjelande og traditionelle lgemidler , der ikke er baseret p planter .
Sammenstninger af helseplanter og nringsmidler er ikke klassificerede som lgemidler .
I dag kan de normalt slges lovligt som fdevarer , og det vil ikke blive ndret .
I de tilflde , hvor disse kombinationsprodukter er klassificeret som lgemidler , er de i dag ikke omfattet af Det Forenede Kongeriges bestemmelser vedrrende ikke autoriserede plantelgemidler og krver derfor markedsfringstilladelse .
<P>
EU-forslaget vil sikre mere fleksible betingelser end dem , der glder i Det Forenede Kongerige i dag , fordi direktivet vil tillade inddragelse af nringsmidler , som er ikke-aktive .
Traditionelle lgemidler fra lande uden for EU , f.eks. kinesiske lgemidler , vil kunne opfylde 50-rs kravet .
Jeg tilslutter mig dog nsket fra plantelgemiddelsektoren om strre fleksibilitet ved vurdering af beviser fra lande uden for EU .
<P>
Det vsentligste argument er , at kvaliteten og relevansen af beviserne for traditionel anvendelse er vigtigere end den geografiske oprindelse .
Dette direktiv fortjener at blive behandlet i lyset af alle disse kendsgerninger for at sikre den offentlige sundhed , forbrugernes tillid og et strre udbud p markedet .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , et ledende etos for denne forsamling synes at vre forsigtighedsprincippet , som tager sigte p at nedbringe alle risici s meget , som det er praktisk muligt .
Ikke desto mindre fremgr det af de britiske domstoles afgrelser , at dette krver en afvejning af omkostningerne og de foranstaltninger , der er ndvendige for at fjerne risikoen .
Hvis vi skal tro ordfreren , er der betydelige risici forbundet med ukontrolleret anvendelse af plantelgemidler .
Men jeg har undersgt bare en af hans pstande , nemlig pstanden om , at produkter baseret p efedrin har forrsaget mere end 1.200 forgiftningstilflde , herunder 70 ddsfald i USA .
Dog sknner sektoren for kosttilskud , at der hvert r indtages hele 2 milliarder doser af dette produkt i USA .
<P>
' For s vidt angr hr . Nistics pstande , har USA ' s Kongres ' revisionsmyndighed ( GAO ) undersgt de data fra Food and Drug Administration ( FDA ) , som han anvender .
FDA har for at n frem til de omhandlede konklusioner anvendt en kombination af videnskabelige beviser for efedrins virkning og en rkke bivirkningsrapporter ( AER ) .
Iflge GAO havde FDA baseret sig p " utilstrkkeligt dokumenterede AER ' er og svag information " .
Endvidere forelagde FDA ikke en rsagsanalyse for at fastsl , om efedrinprodukterne forrsagede eller bidrog til bivirkningerne .
Kontoret forelagde ikke dokumentation for , hvilke AER ' er der var alvorlige , og opstillede ikke kriterier til fastlggelse af , hvilke tilflde der var alvorlige .
Det forelagde ikke en plidelig evaluering af kontorets analyse .
<P>
Dette er kun korte uddrag fra en 83 sider lang rapport .
Jeg har tilsvarende rapporter om de vrige risici , hr . Nistic henviser til .
Risiciene er blevet alvorligt overvurderet p grundlag af skandalst drlige beviser .
Der er knapt en mlelig risiko forbundet med anvendelsen af plantelgemidler , og den er under alle omstndigheder betydeligt mindre end for almindelig medicin .
<P>
Som flge af den minimale risiko fremgr det , at omkostningerne ved denne foranstaltning klart overstiger fordelene .
Der er ingen begrundelse herfor .
Og jeg er som bekendt berrt af problemstillingen , jeg bruger plantelgemidler dagligt ret rundt .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , selv om den moderne farmakologi og syntetisk medicin nyder en uomtvistet status , er plantelgemidlerne stadig vigtige for menneskers helbred og velfrd .
P den anden side m man ikke tro , at naturlige substanser ikke kan udgre en stor risiko for helbredet , hvis de bliver misbrugt eller tilberedt uden omhu .
Det er en udfordring for os at finde netop den rette balance , og det er jeg overbevist om , at min kollega hr . Nistic har gjort i sin betnkning .
<P>
Der br faststtes stringente kvalitets- og sikkerhedsstandarder for plantelgemidler , og der er behov for klar mrkning og instruktion .
Instruktionerne skal indeholde information om substansernes potentielle giftighed og deres interaktion med mad , drikkevarer eller andre medicinprparater .
Desuden skal plantelgemidler s vidt muligt opfylde samme krav som syntetisk medicin for at blive godkendt til salg p markedet .
Dette er ikke ment som et angreb p traditionelle plantelgemidler . Mlet er tvrtimod at sikre , at der er en sikker ramme , som plantelgemidlerne kan trives inden for p det europiske marked .
Producenter i sektoren vil drage fordel af , at markedet vokser , og at velkendte mrker beskyttes , og forbrugerne vil vinde med hensyn til sikkerhed og pris .
<P>
Ordfreren rejser nogle problemer , som der har vret med uansvarlige producenter , isr i tredjelande .
Man har fundet giftige plantesubstanser eller gift som arsenik og kvikslv eller andre medicinske substanser ssom hormoner i medicinalprodukter .
Nr en sdan ligegyldighed kombineres med god tro fra forbrugerens side , er menneskeliv i fare .
Folk associerer plantelgemidler med noget naturligt , godt og sikkert , og de forestiller sig ikke , at hvis de doserer forkert , eller der er en anden form for misbrug , kan det forrsage alvorlige skader og endda dden , eller at der kan vre alvorlige kvalitetsproblemer med produktet .
<P>
Europa-Parlamentet sttter nu en vrdifuld menneskelig tradition , nemlig plantelgemidlerne .
Nistic-betnkningen stter sikre og klare grnser , som industrien kan blomstre og have succes inden for .
<SPEAKER ID=329 NAME="Liikanen">
Hr. formand , tillad mig kort at kommentere nogle indlg og ndringsforslag .
Parlamentet har fet forelagt en fuldstndig fortegnelse over Kommissionens holdning til hvert enkelt ndringsforslag .
<P>
Jeg vil for det frste , hvad angr udvidelsen af anvendelsesomrdet for den forenklede procedure , understrege , at jeg er taknemmelig for , at De sttter forslaget om principielt at begrnse anvendelsen af den nye forenklede procedure til traditionelle plantelgemidler .
Det er af afgrende betydning , at vi etablerer et solidt erfaringsgrundlag med denne nye procedure , inden vi planlgger en eventuel udvidelse .
<P>
Samtidig har jeg dog forstelse for anmodningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om en beskeden udvidelse af proceduren til ogs at omfatte plantelgemidler , der indeholder andre ikke-plantebaserede ingredienser ssom biologiske ingredienser , der indebrer srlige risici .
For sdanne stoffer m vi insistere p at f forelagt de sdvanlige videnskabelige data .
<P>
Mange talere har nvnt minimumskravet , for s vidt angr anvendelsesperioden .
Generelt er 30 rs traditionel anvendelse i alt og 15 r inden for EU minimum for at sikre , at produktet er ufarligt og effektivt .
Men der vil blive undtagelser .
Det kan ske , at et produkt er blevet anvendt uden for EU i tusinder af r , men kun har vret tilgngeligt i EU i 10 r eller mindre .
<P>
Miljudvalget foreslr , at den minimale anvendelsesperiode i EU nedskres fra 15 til 10 r .
Kommissionen er indstillet p at fastlgge specifikke bestemmelser for sdanne undtagelser .
Fra et europisk perspektiv er en europisk lsning dog at foretrkke .
<P>
I de tilflde , hvor et produkt ikke opfylder det generelle kriterium om 30 og 15 r , kunne vi give det nye udvalg befjelse til at evaluere , om den foreliggende information er tilstrkkelig .
Denne metode til at sikre fleksibilitet ville have den fordel at vre forenelig med de to mlstninger , som er at beskytte den offentlige sundhed og samtidig fremme den frie bevgelighed for disse lgemidler inden for EU .
<P>
Kommissionens forslag giver allerede det nye udvalg betydelige befjelser .
Miljudvalget nsker at g endnu lngere og erstatte det udvalg , der generelt beskftiger sig med humanmedicinske lgemidler , Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter , med det nye " planteudvalg " .
<P>
Principielt kunne Kommissionen sttte en del af den foreslede udvidelse .
Vi er enige i , at " planteudvalget " br beskftige sig med at fastlgge gensidigt anerkendte procedurer i de tilflde , hvor der foreligger divergerende nationale afgrelser vedrrende plantelgemidler .
<SPEAKER ID=330 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0356 / 2002 ) af van den Burg for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vikaransattes arbejdsforhold ( KOM ( 2002 ) 149 - C5-0140 / 2002 - 2002 / 0072 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=333 NAME="Diamantopoulou">
. ( EL ) Hr. formand , jeg vil gerne takke og lyknske fru van den Burg med hendes fremragende betnkning og hendes positive input til Kommissionens forslag om vikaransattes arbejdsforhold .
Vi ved alle , at det ikke har vret nogen let proces . Der har vret alvorlige politiske og tekniske vanskeligheder , og jeg m virkelig takke hende , for jeg tror , at med det arbejde , der er blevet gjort , vil Parlamentet hjlpe med at f gennemfrt dette vigtige direktiv .
<P>
Siden begyndelsen af 1980 ' erne er vikararbejde blevet en vigtig del af det europiske jobmarked , fordi virksomhederne eftersprger mere og mere fleksibel personalestyring .
I de seneste r har denne type arbejde vundet frem med syvmileskridt .
<P>
Der er vokset virkelig store vikarbureauer frem i mange lande , nogle gange med hundreder eller tusinder af arbejdere , og vi ser denne nyskabelse p jobmarkedet som en positiv udvikling . Det skaber ofte job , og det er altid et meget vigtigt redskab for folk , som sger deres frste job .
<P>
Vksten i vikararbejdet er fastsat p dagsordenen for den sociale og konomiske reform , som blev styrket p topmdet i Barcelona .
I mange lande ser man imidlertid ned p vikaransttelser , isr hvis fleksibilitet og arbejdets kvalitet ikke trkker i samme retning .
Det er denne mangel p visse jobmarkeder , som dette direktiv skal rette op p eller forebygge i fremtiden .
Mlet er at skabe en bred , fleksibel ramme baseret p fundamentale arbejdstagerrettigheder . Disse rettigheder skal beskyttes i alle tilflde , s vi kan beskytte arbejdets kvalitet .
<P>
Kommissionen stillede dette forslag , da forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter brd sammen i maj 2001 .
Jeg tror , det er meget vigtigt , at Rdet og Parlamentet kan godkende dette direktiv , som udsender et meget vigtigt politisk budskab om , at de europiske institutioner er rede til at ptage sig deres ansvar og handle , ogs nr arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige .
<SPEAKER ID=334 NAME="Van den Burg (PSE)">
Hr. formand , jeg vil faktisk ogs begynde med denne sags vanskelige forhistorie , som gr tilbage til 1990 ' erne , da der blev forelagt en rkke forslag til direktiver om atypisk arbejde .
De har allerede henvist til arbejdsmarkedets parters aftaler og ligeledes til sammenbruddet af deres forhandlinger p dette omrde .
Det har kostet en del besvr at f dette forslag forelagt i Kommissionen .
Det har varet nsten et r .
Ja , hele denne forhistorie viser , at det var yderst vanskeligt at udarbejde direktivet , og at det ogs var meget omstridt .
Folk har derfor ofte spurgt mig , hvordan det dog kunne falde mig ind at tro , at jeg uden videre kunne f det vedtaget .
<P>
Hvorfor har jeg bidt mig s fast i det ?
Det er for det frste , fordi jeg i 25 r har beskftiget mig med den slags atypiske ansttelsesforhold og med beskyttelse af mennesker i de svageste stillinger .
<P>
For det andet fordi jeg er fuldstndig overbevist om nytten og ndvendigheden af fleksibilisering af det europiske arbejdsmarked og ser vikararbejdet som et godt instrument , sfremt vikarerne beskyttes p en ansvarlig mde .
<P>
For det tredje fordi jeg tror p de muligheder , som vikararbejde giver arbejdstagere med specifikke nsker eller problemer .
Mennesker , som har brug for en hndsrkning for at komme ud p arbejdsmarkedet , eller mennesker , som sger skrddersyede arbejdsmnstre , som ikke er mulige hos de almindelige arbejdsgivere .
<P>
For det fjerde fordi jeg tror p virksomhedsdriften i vikarsektoren og kunsten at kombinere arbejdstageres og arbejdsgiveres nsker om fleksibilitet p en god mde .
Men jeg tilfjer , at virksomhedsdriftens kunst ogs er f.eks. ikke at skyde risikoen for for ringe udnyttelse over p arbejdstagerne , men at garantere arbejdstagerne , at man som arbejdsgiver srger for , at de har arbejde , og at de kan sendes ud p de tidspunkter , hvor de selv nsker det .
<P>
For det femte fordi jeg tror p den regulerende og gavnlige virkning af kollektive arbejdsforhold , som ogs spiller en vigtig rolle i dette forslag .
Det glder bde kollektive aftaler i de sektorer , hvor arbejdet bruges , og kollektive aftaler i vikarbranchen , i selve vikarsektoren .
<P>
Endelig fordi jeg er absolut uenig i tendensen til at erklre europiske bestemmelser p det sociale omrde for uhensigtsmssige .
Jeg tror , at det netop er meget vigtigt , i hvert fald i betragtning af udvidelsen og de igangvrende udviklinger , at skabe dette grundlag i europisk lovgivning og sikre , at vi ud fra denne ogs gr videre i Europa .
<P>
Alt dette str i forslaget til direktiv .
Det omfatter fleksibilitet og sikkerhed , forfremmelse og sttte , godkendelse og beskyttelse , liberalisering og regulering .
Jeg synes , der er en god balance i kommissionsforslaget , men at denne balance er forbedret gennem det , som vi i Parlamentet har gjort .
Jeg modstter mig derfor kraftigt de forsg , som nogle her i Parlamentet gr p at fjerne netop denne balance af fleksibilitet og sikkerhed .
Deres angreb koncentrerer sig isr om tre ting .
<P>
For det frst forsger de at fjerne ligebehandlingsprincippet ved ikke at forbinde det med arbejdsforholdene i brugervirksomheden , men tage andre vikarer som referencepunkt .
S fr man jo sdan noget som ligebehandling af kvinder ved kun at sammenligne dem med andre kvinder og ikke med mnd .
<P>
For det andet bestrider de , at direktivet overhovedet m vedrre ln .
Vi har i mellemtiden fra alle tre institutioner fet juridiske udtalelser om , at det absolut er muligt , fordi det drejer sig om en sammenligning og ikke om at faststte lnniveauet .
Men med dette forsg prver de ogs at tage brodden af det , fordi ln naturligvis er den vigtigste arbejdsbetingelse .
<P>
For det tredje forsger de at udelukke den undtagelse , som stod i kommissionsforslaget i artikel 5 , stk . 4 , om kortvarige vikaropgaver , og gre disse almene og endda forlnge perioden til 12 mneder .
Det betyder , at direktivet overhovedet ingen mening har mere , fordi strstedelen af alt vikararbejde , mske det hele , falder uden for det .
Jeg ved , at det ogs er et stort problem i Det Forenede Kongerige .
Jeg har ogs forsgt at stille et forslag om at muliggre det for en overgangsperiode , nemlig for de frste seks uger .
Det er indtil nu ikke blevet stttet i Parlamentet , men jeg hber , at det er muligt at drfte det yderligere .
I mellemtiden er der i sidste uge i det tyske parlament - det er min sidste bemrkning - aftalt et system , som i hj grad er i overensstemmelse med direktivet .
Jeg hber derfor - og det vil jeg slutte med - at Rdet ( socialministrene ) den 3. december vil forsge at n frem til en flles holdning .
For vejen er nu banet for , at i hvert fald ogs Tyskland handler i overensstemmelse med direktivet . Det ville vre udmrket og netop et bevis p , at social lovgivning absolut stadig er mulig , hvis vi hurtigt kunne have en beslutning og s kunne fortstte under det grske formandskab .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE)">
Hr. formand , her i aften har jeg fet det uventede privilegium at vre den anden taler ved denne forhandling .
Jeg taler p vegne af hr . Gargani , formanden for Udvalget om Retlige Anliggender , i hvis navn vi har afgivet vores udtalelse .
Det skyldes min kollega hr . Koukiadis ' delhed - han er den oprindelige ophavsmand til udtalelsen og til stede i aften .
Han prvede forgves at overtale udvalget til at sttte hovedlinjerne i Kommissionens forslag .
Med et overbevisende flertal vedtog Udvalget om Retlige Anliggender en rkke fornuftige ndringer , der ville have afbdet nogle af de skadevirkninger , som direktivet , medmindre det ndres , vil f p konomien og beskftigelsen i hele EU . Jeg takker hr .
Koudiadis , fordi han gjorde det rigtige og opgav sin betnkning .
<P>
Som den anden taler vil jeg gratulere fru van den Burg .
Jeg har ikke haft fornjelsen af at arbejde sammen med hende tidligere .
Hun har arbejdet p en meget ben og venlig mde .
Som hun selv var inde p , har hun fet rd fra en lang rkke mennesker .
Desvrre har hun ikke lyttet til disse rd .
Jeg glder mig over , at en rkke andre grupper har stttet hovedlinjerne i vores ndringsforslag , og jeg takker medlemmerne af min egen politiske familie , fordi de har tilsluttet sig nogle af vores tanker .
<P>
Problemet er , at forslaget fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender med de foretagne ndringer ikke frer til den form for fleksibilitet , som dets fortalere , Kommissionen og ordfreren , hvdede .
Det er blevet mere ptrngende - der bliver mere regulering .
Det , der bekymrer mig ved denne betnkning , er , at man ikke accepterer , at midlertidigt arbejde af hj kvalitet , der leveres af et engageret og veldrevet bureau , ikke blot er den nstbedste form for beskftigelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Udvalget om Beskftigelse , fordi det har accepteret et af mine ndringsforslag , hvori det hedder : " Medlemsstaterne br omstte disse bestemmelser p en sdan mde , at de bde fremmer jobskabelsen og gr vikararbejdet mere attraktivt i erkendelse af de pgldende forhold i deres medlemsstat " .
Hvis De havde opnet det , ville jeg med glde have stttet direktivet .
<SPEAKER ID=336 NAME="Mann, Thomas (PPE-DE)">
Hr. formand , i kampen mod massearbejdslsheden skal der findes mere fleksible arbejdsmodeller .
Vikararbejde yder et stadig strre bidrag til dette .
Hvis der sker en vellykket formidling af tidsbegrnsede job , ges chancerne for en fastansttelse .
Det glder for lavtkvalificerede og langtidsarbejdslse , men ogs for specialister .
<P>
I min udtalelse for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder tager vi udgangpunkt i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
I direktivforslaget har vi tilfjet beskyttelse i forbindelse med barsel og ndvendigheden af forldreorloven .
Vi er imod enhver form for diskriminering , om det nu er ved betaling af lige eller ligevrdigt arbejde eller i form af forfordeling p grund af kn eller af vikaransatte i forhold til varigt beskftigede .
<P>
Det har vret vigtigt for os , at vikarer ikke bliver brugt til at bryde strejker eller til at bidrage til , at fuldtidsjob eller fast personale bliver nedlagt i strre omfang .
Nu som fr er over to tredjedele af de vikaransatte mnd .
Nr kvinderne holder sig vk , skyldes det vanskelighederne med at kombinere arbejds- og familieliv .
Og dog giver netop vikararbejdet mulighed for den nskede individuelle tilpasning og giver kvinder gode muligheder for at starte eller genindtrde p arbejdsmarkedet .
<P>
Men der er problemer i praksis .
I Tyskland oprettes der personaleservicekontorer p arbejdsformidlingerne , der som offentlige instanser stttes over skatterne og ikke brer nogen risiko .
Det skader de selvstndige vikarbureauer .
Den tyske regering gennemfrer ikke som lovet angiveligt banebrydende koncepter , fru ordfrer , den udvander dem .
Her skal vikarer fra den frste dag tjene lige s meget som de ansatte i brugervirksomheden .
Men samme betaling fra begyndelsen og udelukkende overenskomstmssige strukturer er medvirkende til , at vikararbejde forhindres .
<P>
Mit forslag om at indfre en frist p seks mneder p europisk plan fandt desvrre ikke flertal .
I PPE-DE-Gruppen udvikler vi s et kompromis , som tager rimeligt hensyn til de forskellige ordninger i medlemsstaterne og til subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="DE" NAME="Glase (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter mange mneders intensivt arbejde kan vi nu for frste gang stemme i salen om direktivforslaget .
Alle , som har beskftiget sig med dette emne , har arbejdet for at finde den bedst mulige lsning for vikaransatte , vikarbureauerne og en positiv erhvervsudvikling i vores EU-medlemsstater .
Det har ikke vret let at n til dette punkt .
Jeg takker alle , som har hjulpet med til , at vi i dag kan fremlgge et relativt godt kompromis .
<P>
Set i lyset af de ca . 10 millioner arbejdslse i EU og en ustabil konomisk konjunktur skal vi passe p , at vi ikke i den gode hensigt at sikre de vikaransatte en grundlggende social sikring kommer til at lamme et helt arbejdsomrde .
Det ville vre helt forkert at tale om vikararbejde som en atypisk eller sgar uvrdig arbejdsform .
Vikararbejde kan hjlpe nye erhvervsaktive med at orientere sig med henblik p fremtiden , eller det kan for de " tunge " arbejdstagere vre med til at forhindre , at de helt falder ud af arbejdsmarkedet eller lette deres genindtrden p arbejdsmarkedet .
<P>
Min gruppe lgger srlig stor vgt p fleksibilitet p dette arbejdsomrde .
Der m ikke blive opbygget nye bureaukratiske forhindringer , og vikararbejde skal fortsat vre til at betale , ogs for sm erhvervsdrivende .
Ellers vil det vre den sikre dd for timebaseret arbejde , og der vil vre risiko for endnu flere millioner arbejdslse i EU .
<P>
Hvis vi ved afstemningen i morgen lader os lede af subsidiaritetsprincippet og af tanken om en aktiv erhvervspolitik , som skaber grundlaget for flere arbejdspladser , vil vi give medlemsstaterne i EU strre spillerum for deres fleksible , individuelle arbejdsmarkedsudvikling , som ikke er i modstrid med en rimelig beskyttelse p arbejdspladsen .
De tiltag , der er indledt i Tyskland med hensyn til vikararbejde , frer ind i en blindgyde .
Jeg hber , vi kan skabe en bedre ramme her .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru van den Burg , og medlemmerne af de andre grupper , der har hjulpet med til at styre os i retning af det , der forhbentlig bliver en vellykket afstemning i morgen .
<P>
Vi har hrt , at der er forskel fra medlemsstat til medlemsstat , hvad angr beskyttelsen af vikarer .
Sdan forholder det sig rent faktisk , og det er en begrundelse for at indfre de grundlggende rammer for beskyttelsen af vikarer i hele EU , men jeg vil ogs understrege , at det kommer til at omfatte tiltrdelseslandene .
Antallet af disse arbejdstagere er stigende i disse lande , men s vidt jeg ved , findes der i jeblikket ingen beskyttelse for vikarer .
<P>
Mit andet punkt er , at vi i aften forflger en strategi , der har vret undervejs siden 1997 , hvor vi vedtog beskftigelsesstrategien p unionsniveau .
I sjlen vedrrende omstillingsevne i denne strategi , som alle medlemsstaterne har tilsluttet sig , blev vi enige om at finde en ligevgt mellem fleksibilitet for virksomhederne af alle former og strrelser og en grad af sikkerhed for de arbejdstagere , der arbejder i og flytter mellem disse virksomheder .
Det har vi allerede behandlet i forbindelse med de tidligere forslag om deltidsarbejde og arbejde under tidsbestemte kontrakter .
Da vi behandlede direktivet om deltidsarbejde , blev vi advaret om , at det ville koste hundreder af tusinder af deltidsarbejdspladser , navnlig for kvindelige arbejdstagere i EU .
Nu str vi med resultaterne , og det er get lige omvendt , fordi deltidsarbejde nu opfattes som en positiv mulighed .
Det , vi arbejder med nu , betyder , at arbejde gennem vikarbureauer ogs vil blive en positiv mulighed i fremtiden .
<P>
Vi fr ofte at vide , at det allerede er en positiv mulighed , og at mange nsker at arbejde gennem vikarbureauer .
Kun 10 % af de 61.000 , der arbejder under vikarbureauer i min egen region , siger , at de arbejder som vikarer af eget valg .
Vi kan ge denne procentdel betydeligt , hvis vi gr det rigtigt og fr dette forslag vedtaget .
<P>
Vi br fortsat forflge ligevgten mellem fleksibilitet og sikkerhed .
Det mener hr . Harbour ikke , at vi har gjort endnu , men jeg vil sige til ham , at dette kun er frste fase .
Dette er bningsspillet og ikke slutspillet .
Denne sag skal afgres med den flles beslutningsprocedure .
Vi har lang vej endnu , gennem en flles holdning , gennem andenbehandlingen og uden tvivl ogs forligsproceduren .
Vi kan fortsat forflge ligevgten mellem fleksibilitet og sikkerhed .
<P>
I min egen gruppe har to sprgsml haft stor betydning her ved frstebehandlingen .
Det ene er " sammenlignelighed fra dag et " .
Derfor hber jeg , at ndringsforslag 42 bliver vedtaget i morgen .
Det andet er kontrolenheden .
Hvem sammenlignes vikaren med i henseende til lnforhold og grundlggende arbejdsforhold ?
Ingen af de potentielle lsninger , vi i jeblikket har p papir , er srlig elegante , men de fr os gennem frstebehandlingen , og jeg er sikker p , at vi vender tilbage til dette i forbindelse med den flles holdning og andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , jeg mener ikke , at Kommissionen har gjort nok for at lse problemerne i de forskellige medlemsstater .
Det er ikke kun et problem i Det Forenede Kongerige , det er ogs problem for Danmark , Sverige , Nederlandene og forskellige andre medlemsstater .
<P>
Det , vi skal gre , er at udfre en egentlig og omfattende konsekvensvurdering .
Vi nsker at sende direktivet tilbage til Kommissionen , s den kan foretage den vurdering .
<P>
Jeg gr ind for , at vikarerne skal beskyttes , men jeg mener , at det sandsynligvis er bedst at overlade det til medlemsstaterne i stedet for det direktiv , vi har foran os i dag , og som skal passe til os alle .
<P>
I sin nuvrende form vil forslaget mindske fleksibiliteten , mindske vikarernes muligheder og fre til get bureaukrati .
Vi har dog foreslet forskellige ndringer , hvis forslaget ikke afvises helt .
For at gre det mere brugbart for medlemsstaterne vil vi frst og fremmest holde ln og andre konomiske godtgrelser helt uden for direktivets dkningsomrde .
Jeg mener under alle omstndigheder ikke , at EU skal have kompetence p dette omrde .
<P>
Det andet vigtige ndringsforslag gr ud p at indfre en undtagelse p 12 mneder for vikarer , der anbringes i brugervirksomhederne .
Dette glder kun ln og konomiske fordele , ikke sundhed og sikkerhed .
De fleste vikarer i Det Forenede Kongerige og visse andre medlemsstater er dkket med hensyn til sundhed og sikkerhed .
<P>
Et andet centralt ndringsforslag gr ud p at sikre , at brugervirksomheden eller bureauet er sammenlignelige , for at give medlemsstaterne den valgmulighed .
Et andet omrde , der vkker bekymring , er gebyret ved overgang fra vikaransttelse til fastansttelse .
Bureauerne skal have en eller anden form for godtgrelse , hvis vikaren ansttes af brugervirksomheden .
<P>
Efter min mening vil disse ndringsforslag gre direktivet langt mere anvendeligt og mere acceptabelt for vikarbureauerne og brugervirksomhederne .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , som bekendt er direktivforslaget fremkommet efter den blokade , som de europiske arbejdsgivere foretog over for den forhandlingsproces , der foregik mellem arbejdsmarkedets parter .
Men selv om forslaget har til forml at forbedre de vikaransattes arbejdsforhold ved at sikre dem lige rettigheder og lige behandling , sikres dette kun gennem minimumsstandarder for beskyttelse baseret p princippet om ikke-diskriminering , med utallige fravigelser og i et farligt perspektiv hen imod udvikling af vikarbureauer , som vil skabe mere usikker beskftigelse .
<P>
Vi stttede derfor under arbejdet i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ordfreren i alt , hvad der kunne forbedre direktivforslaget og sikre arbejdstagernes rettigheder , og vi fremsatte diverse ndringsforslag , navnlig om at fjerne diverse fravigelser , der underminerer princippet om ikke-diskriminering , bestemmelsen om , at vikaransatte ikke anvendes til at bryde en strejke , og princippet om , at vikarbureauernes virksomhed ikke m betyde mere usikker beskftigelse .
<P>
Vi beklager , at hovedparten af disse forslag ikke er blevet antaget , men kan dog fremhve det positive , at nogle vigtige synspunkter har vundet indpas , srlig begrnsningen af fravigelserne , hvor princippet om ikke-diskriminering glder fra frste dag , idet fravigelsen om de seks uger fjernes , og at der sikres nogle rettigheder for vikaransatte med hensyn til information og hring samt bestemmelsen om , at de ikke m anvendes til at bryde en strejke .
<P>
Andre artikler er udformet p en for arbejdstagerne uheldig , urimelig og i visse tilflde farlig mde , ligesom de bner for yderligere fravigelser , som arbejdsmarkedets parter mtte aftale , og for en sikring af vikarbureauernes aktive rolle med henblik p arbejdskraftens strre fleksibilitet .
Derfor de forslag , som vi lgger frem til afstemning i plenarforsamlingen .
Vi nsker at gre vores til , at Europa-Parlamentets forslag faktisk kommer til at betyde en forbedring af de vikaransatte arbejdstageres rettigheder og ikke baner vej for mere usikker beskftigelse .
Vi nsker en opprioritering af arbejdet gennem mere beskftigelse med hj kvalitet og med rettigheder , ikke med usikkerhed og nedprioritering af arbejdstagerne .
Vi hber derfor , at man vil sttte vores forslag og forkaste alle dem , der i praksis vil medfre strre usikkerhed og skade de vikaransattes rettigheder , arbejdstagere , der i de fleste tilflde m ty til denne form for arbejde , fordi de ikke kan finde fast ansttelse .
Lad os ikke bidrage til en dobbelt forskelsbehandling .
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne rette min varmeste tak til ordfreren for hendes store indsats og vilje til at n frem til en aftale , uanset hvor vanskelig den vej har vret og fortsat vil vre .
<P>
Min gruppe vil ikke sttte de ndringsforslag , der gr imod direktivet , men vil generelt sttte ordfreren .
Det er helt korrekt , at der findes mange hderlige bureauer , som betaler godt , srger for uddannelse af deres personale og tilbyder udmrkede betingelser og forhold .
Disse agenturer er generelt allerede vant til at arbejde inden for regulerede rammer .
Direktivet vil muligvis fre til ndringer af dele af denne regulering .
<P>
Nogle af de strre bureauer , nogle af de strste i EU , har fortalt , at de ikke er modstandere af regulering , hvilket ikke er det , den britiske arbejdsgiverforening og andre vil have os til at tro .
Men vi har svrt ved at tage nogle af de nvnte problemer alvorligt .
Nogle af bureauerne har fortalt os , at de ikke kan sammenligne det arbejde , som deres personale udfrer , med det arbejde , der udfres af brugervirksomhedernes ansatte , idet bureauets personale udfrer enestende funktioner , som krver hje kvalifikationer og foregr p projektbasis .
S jeg begyndte at undre mig over , p hvilket grundlag man s beregner den betaling , som bureauet fakturerer brugervirksomheden for .
Hvilken procentdel af den indtgt udbetales s til arbejdstageren ?
De kan ikke arbejde i et tomrum .
Nogle har sagt , at de interne lnsatser er fortrolige .
Men hvordan kan hderlige bureauer s foretage gennemsigtige revisioner af lige ln for lige arbejde ?
<P>
Jeg mener ikke , at de gode bureauer har noget at frygte fra dette direktiv .
Vi vil gerne tro , at de , der har noget at frygte , er de uhderlige bureauer , som udnytter lavt kvalificeret arbejdskraft eller mennesker i omrder med stor arbejdslshed , der kun har begrnsede muligheder for at vlge , hvem de arbejder for og p hvilke betingelser .
Det er f.eks. rengringsbureauer , som anstter midlertidigt ansatte natarbejdere til skifteholdsarbejde og s betaler dem uddannelsessatser i lngere tid end ndvendigt , og virksomheder , der i realiteten anstter vikarer p langtidskontrakter til en lavere ln end fastansatte , og som udskifter fastansatte , der forlader virksomheden , med vikarer , fordi disse kan afskediges langt lettere og p ringere betingelser .
<P>
Af en eller anden mrkelig grund har disse agenturer ikke drevet lobbyvirksomhed over for os .
Vi m sikre , at vi beskytter rettighederne for arbejdstagere , der ikke har nogen valgmuligheder , og hvis bureauer ved , at de kan udnytte denne svaghed .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes forsg p at n frem til et kompromis mellem forskellige synspunkter p dette sprgsml .
<P>
Men som vi flere gange har sagt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , er udgangspunktet et mangelfuldt forslag .
Det er mangelfuldt , fordi vi har bevget os vk fra modellen med den sociale dialog og partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter , hvor der var enighed mellem arbejdsmarkedets parter , fr et forslag blev forelagt Parlamentet .
Det har sat os alle i en vanskelig situation , fordi vi , der sttter den sociale dialog , beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder og gr ind for at ge beskftigelsesmulighederne for alle mennesker i Europa , nsker at sikre de bedst mulige betingelser for dem , der har det strste behov .
<P>
Mens jeg ikke har problemer med hovedindholdet og hovedmlstningen med dette direktiv , er vi ndt til at erkende en rkke forhold , fr vi yder strre beskyttelse til dem , der arbejder under midlertidige arbejdskontrakter og er underlagt bureauer .
For det frste findes der forskellige nationale love , der allerede giver beskyttelse til arbejdstagerne , og dette vil blot kopiere eller gentage det , der allerede er i kraft .
For det andet har vi forskellige typer af beskftigelsessystemer i de enkelte medlemsstater , og en standardmetode vil ikke ndvendigvis fungere .
For det tredje arbejder vikarer under midlertidige ansttelsesforhold efter eget valg , og undertiden kan de tjene flere penge som vikarer under et bureau .
For det fjerde indeholder traktaterne ingen bestemmelser om , at Parlamentet , Rdet eller Kommissionen kan faststte betingelserne for aflnning af arbejdstagere - det er stadig et omrde , som hrer under medlemsstaterne enekompetence .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer sprgsmlet om seksmnedersperioden .
Der er stillet ndringsforslag om , at denne periode skal forlnges til et r .
Det er langt mere fornuftigt og praktisk , nr man nsker at beskytte arbejdstagernes rettigheder .
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige med det samme , at Kommissionens forslag til direktiv efter min opfattelse er meget positivt .
Det kunne forbedres og gres mere klart - og det er det efter min mening ogs blevet , i det mindste delvist - ved hjlp af Parlamentets indgreb , hvilket allerede skete under afstemningen i udvalget . Jeg hber , at det bliver yderligere forbedret i morgen med afstemningen p plenarmdet .
<P>
Jeg vil ikke tilfje ret meget - jeg vil faktisk slet ikke tilfje noget - til de udtalelser , som kommissren og flere af parlamentsmedlemmerne kom med under forhandlingen om vikararbejde , der har gjort det muligt at afprve ndvendige og hensigtsmssige former for fleksibilitet og i nogle tilflde ogs at imdekomme arbejdstagernes egne planer for deres tilvrelse samt ge mulighederne - for det er faktisk det , der er hovedsprgsmlet - for at komme ind p arbejdsmarkedet .
<P>
Netop p baggrund af erfaringerne var det ndvendigt at ge visse ufravigelige minimumsbeskyttelsesniveauer og sikre princippet om ligebehandling .
Jeg er uenig i det forslag , som nogle har stillet om en ovenfra bestemt " spndetrje " for lnningsaspekterne , for man kan ikke p EU-plan fastlgge et lnniveau , der glder i alle medlemsstaterne .
Det princip , der skulle sikres , var princippet om ligebehandling , og det har vi allerede gjort , men det vil vi i endnu hjere grad kunne gre , hvis vi - sdan som jeg hber - ogs vedtager nogle af ndringsforslagene p plenarmdet , s vi ikke gennemtvinger n flles model eller bengter den direkte rolle , som bureauerne spiller i det trepartsforhold , der er kendetegnende for denne type arbejde .
<P>
Vi nsker ikke et endimensionalt Europa , men derimod et Europa , der kan bevare de srprg , som giver os en fllesskabsmodel og en fllesskabsindsats , der om ndvendigt forhindrer os i at smide barnet ud med badevandet , og som i endnu hjere grad forhindrer os i at smide barnet ud og beholde badevandet .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , de fleste medlemsstater har allerede lovgivning om vikararbejde eller overenskomster , men de er af meget varierende kvalitet .
Den hidtidige , tidligere tyske lov var netop ikke enkel , som det er blevet hvdet her , og den var heller ikke accepteret i offentligheden , hverken af arbejdsgiverne eller af arbejdstagerne .
<P>
Jeg vil gerne nvne et par kuriositeter i de tyske begrnsninger . Synkronisationsforbud , begrnsning til 12 mneder , forbud mod tidsbegrnsning , forbud i byggebranchen .
Derfor synes jeg , det er et meget modigt og vigtigt skridt , at den tyske regering og det tyske parlament allerede har inddraget det europiske direktiv , som bliver diskuteret i jeblikket , i de kvalitative forbedringer for Tyskland .
Det var nemlig ikke acceptabelt , at arbejdstagerne i Tyskland fik op til 40 % mindre i ln end de faste medarbejdere .
Derfor er det heller ikke s mrkeligt , at hele branchen har et s elendigt image .
Det var jo netop det , vi ville ndre .
Men det er jo interessant , at den strste samfundsmssige accept og ogs den strste vkst i vikararbejde kan registreres i de medlemsstater , hvor lighedsprincippet hersker , nemlig i Frankrig og Nederlandene .
<P>
Arbejdsgiverne nsker naturligvis ogs en samfundsmssig accept .
Hovedrsagen til at anvende vikaransatte , det har vores stiftelse i Dublin fundet ud af , er ikke at spare udgifter , men muligheden for fleksibel indsttelse i ssonbetingede spidsbelastningssituationer , i forbindelse med personalefluktuation og nogle gange ogs ved forlngelse af prvetiden .
Netop det giver EU-direktivet med Ike van den Burgs tilfjelser mulighed for .
Den ndvendige fleksibilitet bliver desuden sikret gennem overenskomstforhandlinger .
Lad os ved vedtagelsen af denne lov i morgen vise , at det sociale Europa faktisk eksisterer !
<SPEAKER ID=345 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , til forskel fra nogle kolleger mener jeg ikke , at Parlamentet br sge af forsinke opfyldelsen af vores forpligtelser over for vikaransatte .
Hvis vi nsker at fremme et fleksibelt arbejdsmarked , m vi sikre , at de mennesker , der arbejder p dem , ikke stilles ringere .
<P>
Vi m ikke skabe risiko for , at vikararbejde bruges som en metode til at omg den normale arbejdsmarkedslovgivning , og ikke , sdan som det burde vre , flge en korrekt reguleret metode til opfyldelse af arbejdsgivernes behov p kort sigt .
Derfor br vi ikke svkke forslaget ved at fjerne lnnen fra direktivets dkningsomrde eller kun lade det glde for arbejdstagere , der har en kontrakt p over 12 mneder .
Nr det er sagt , er jeg ikke sikker p , at vi har net den rette balance mellem fleksibilitet og beskyttelse .
<P>
Der er helt konkrete problemer med at foretage en sammenligning af lnnen for en arbejdstager under en tidsbegrnset arbejdsaftale , nr der er tale om opgaver af kortere varighed .
Derfor opfordrer jeg indtrngende kollegerne til at sttte ndringsforslag 72 og 74 , som br vre lsningen p dette problem .
Tilsvarende hber jeg p , at man vil stemme for ndringsforslag 71 og 73 , som er en garanti imod eventuelle negative flger af direktivet p bde kortere og lngere sigt .
<P>
Endelig vil jeg gerne rette en srlig tak til ordfreren , fordi hun har behandlet et meget vanskeligt sagsomrde meget grundigt og nske hende held og lykke med afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=346 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , selv om vi m anlgge en europisk synsvinkel , er vi uundgeligt pvirket af situationen i hvert vores land .
Mere specifikt er vikarbureauer i mit eget land - eller i hvert fald nogle af disse bureauer - fabrikker for usikkert arbejde .
I jeblikket er 33 % af dette arbejde i Spanien usikkert , mere end det dobbelte af det europiske gennemsnit , som ligger p 13 % .
<P>
Vi har derfor vanskeligheder med nogle af ndringerne , som min kollega Ilda Figueiredo allerede har nvnt , fordi de kan fre til diskrimination .
Ordfren sagde selv i sit indlg , at hun ikke er glad for de ndringer , som stter princippet om ikke-diskrimination p spil .
<P>
I udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked ppeges det ogs , selv om det fremhves , at disse virksomheder har bidraget til at forbedre arbejdsmarkedet , at disse virksomheder i visse lande i EU beskftiger illegale arbejdere , og at de jvnligt overtrder arbejdernes rettigheder .
<P>
Derfor vil det , som min kollega allerede har ppeget , blive vanskeligt for os at stemme for betnkningen , hvis nogle af de nvnte ndringer bliver vedtaget .
<P>
P topmdet i Lissabon var der en diskussion om arbejdets kvalitet og ansattes rettigheder .
Vi stiller derfor visse ndringsforslag - jeg er ikke sikker p , de vil klare sig s godt - som er inspireret af et princip , som formuleres i et af dem . Vi gr ind for , at dette direktiv skal sigte mod at forbedre kvaliteten af vikararbejde og garantere respekt for ikke-diskriminationsprincippet .
Det er , hvad vi gr ind for , ganske simpelt .
Og vi vil sttte ordfreren under den forudstning , at visse ndringsforslag fra de rede medlemmer p den modsatte side ikke bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , dette er et overordentlig indviklet direktiv med en indviklet forhistorie , hvilket der allerede er gjort opmrksom p .
Vi har haft stort besvr med at afslutte dette direktiv p en god mde .
Jeg tror , at det vigtigste er , at den lovgivning , som direktivet vedrrer , er meget forskellig i de meget forskellige lande , og at vikararbejde er reguleret er helt forskelligt i de forskellige europiske lande , og jeg ville nske , at alle erkendte dette .
<P>
Alligevel m vi sge en lsning p grund af forhistorien og ogs p grund af den kendsgerning , at vi ellers ikke kunne trffe nogen bestemmelser om den grnseoverskridende trafik .
<P>
For at g i retning af Lissabon-processen m vi videreudvikle den vigtige rolle , som vikararbejde kan spille .
Det har vi betydelig erfaring med i det land , jeg kommer fra .
Det er i jeblikket stadig det land , der har den hjeste procentdel vikarer , og erfaringerne viser , at man kan deregulere , men at man s samtidig skal trffe visse lovmssige foranstaltninger .
Det er en kendsgerning .
<P>
Eftersom hvert land har brug for sin egen ligevgt , skal direktivet vre forholdsvis fleksibelt .
Takket vre ordfrerens arbejde , men ogs takket vre de to PPE-DE-skyggeordfreres arbejde er det i meget hj grad lykkedes , og jeg vil derfor takke dem alle tre mange gange .
Ogs Retsudvalget har efter min mening ydet et vigtigt bidrag , ligesom Udvalget om Kvinders Rettigheder , til at n frem til et resultat .
Som jeg allerede sagde , er det meget vigtigt , at der kommer et resultat , men der hres sommetider nogle mislyde .
Disse mislyde kommer ofte fra mennesker , som kun tnker ud fra deres egen situation , ud fra deres eget land .
Det m vi forhindre .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
Til sidst vil jeg bede De Liberale om endnu en gang at se p deres egne ndringsforslag .
Nogle ndringsforslag er stillet dobbelt eller tredobbelt , og der er stillet modstridende ndringsforslag til samme punkt .
Sdan kan vi ikke forhandle .
P den mde kan vi ikke anvende den flles beslutningstagning .
Jeg vil anmode De Liberale om endnu en gang at gennemg deres egne ndringsforslag .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren med det vanskelige og tlmodige stykke arbejde , hun har udfrt .
Europa-Parlamentet drfter i dag en betnkning , som det forhbentlig vedtager i morgen , og som forbedrer Kommissionens forslag .
Sdan som det allerede er blevet sagt , er det en meget vanskelig sag , eftersom systemerne i den forbindelse varierer meget fra land til land - de strkker sig fra altomfattende garantier til manglen p enhver form for beskyttelse - og jeg bifalder ligeledes Kommissionens initiativ , hvor man ikke lgger selvstndigheden og subsidiariteten i spndetrje , men som er et initiativ , der kommer efter , at arbejdsmarkedets parter har forsgt at n til enighed de sidste 20 r .
<P>
Jeg tror , at forslaget indeholder tre grundlggende mlstninger om ligebehandling , nemlig vikaransattes ret til samme behandling som andre arbejdstagere , nr det glder sikkerhed og jobstatus , overholdelsen af de etablerede sociale standarder i brugervirksomhederne , idet vikaransatte fr samme lnniveau og samme arbejdsforhold som tilsvarende arbejdstagere i brugervirksomhederne , og anerkendelsen af sektoren for vikararbejde som en legitim erhvervsaktivitet , s man afskaffer undvendige restriktioner , autorisationer og forbud .
<P>
Direktivet har sledes til forml at sikre og harmonisere et flles minimumsbeskyttelsesniveau for vikaransatte uden nogen forskelsbehandling .
Det er et direktiv , som placerer vikararbejde i det segment af arbejdsmarkedet , hvor det hrer hjemme , og som anerkender dets betydning og vigtighed , uden at det dog fremhves i en sdan grad , at det nsten bliver det eneste ansttelsessystem .
Eftersom man nvnte Lissabon , tror jeg ogs , at man i dette direktiv netop regulerer vikararbejde p en sdan mde , at det set ud fra et kvalitativt synspunkt er i trd med Lissabon-mlstningerne .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , selv om denne betnkning indfrer nogle forbedringer p europisk plan for vikaransattes arbejdsforhold , s sigter den isr mod at berettige arbejdsmarkedets fleksibilitet i alle arbejdsgivernes interesse og ydermere i de kapitalisters interesser , der investerer i vikarbureauer .
Derfor fremlgger betnkningen vikararbejde , som dog forger udnyttelsen , fleksibiliteten og usikkerheden , som en normal arbejdsform .
Men i perioder med hj arbejdslshed er det aldrig et reelt valg for arbejdstagerne .
<P>
Visse ndringsforslag vover endda at retfrdiggre arbejdsgivernes synspunkt om den fleksibilitet , som denne form for usikkert arbejde medfrer .
Dette viser helt klart en mulighed for fra den ene dag til den anden at afskedige ansatte uden forpligtelse til at srge for en socialplan eller udbetale erstatning .
I flere lande er vikararbejde blevet en meget almindelig mde for arbejdsgiverne at drive virksomhed p , hvor 30 % eller endda 40 % eller mere er vikaransatte , og det sker endda p permanent basis , hvilket bekrftes af den britiske arbejdsgiverforening for vikaransatte , som tller mere end 1.300.000 vikarer , hvoraf 10 % har haft deres stilling i et r eller mere .
<P>
Alle steder br de vikaransatte i det mindste nyde godt af de samme arbejdsbetingelser , ln- og ferieforhold som de fastansatte i den virksomhed , der bruger dem , og det skal vre gldende fra den frste dag i deres kontrakt .
En rkke ndringsforslag siger tvrtimod , at denne forpligtelse kun skal glde efter seks uger , eller seks mneder eller 12 mneder i virksomheden .
Det er forkasteligt !
Vi er imod de europiske direktiver og bestemmelser , der overtager arbejdsgivernes uacceptable politik , der sigter mod at gre arbejdsverdenen mere usikker og endda forringe den .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , vi nsker alle mindre fattigdom og strre social retfrdighed .
Flere job kan fre til begge disse ting .
Flere beskftigelseslove som direktivet om atypiske arbejdsforhold vil ikke sikre nogen af disse ting .
Kommissionen forsger at lgge noget i spndetrje , som hverken kan eller skal standardiseres .
<P>
Min kollega , hr . Pronk , sagde for lidt siden , at han gerne vil have alle til at erkende , at medlemsstaterne tilrettelgger vikararbejde p forskellig vis .
Det er helt rigtigt .
Ogs jeg vil gerne have alle til at n til denne erkendelse , og vi nsker , at alle medlemsstaterne fortsat kan tilrettelgge dette p forskellig mde .
Selve tillgsordet " atypisk " i direktivets titel siger det hele .
<P>
Tidligere i denne forhandling sagde fru Attwooll , at ndringsforslag 71 f.eks. vil indebre en garanti mod eventuelle negative flger .
Det er nsketnkning .
Dette ndringsforslag indeholder nogen hjlp , men forbedringerne er marginale , og alle vores vikarer , rekrutteringsbureauer og kundevirksomheder vil sige det samme - at vi stadig str med et direktiv , der kan koste 160.000 arbejdspladser alene i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg vil rette mine sidste bemrkninger til kommissren , selv om hun sikkert aldrig vil tale til mig igen .
I sidste uge rapporterede pressen hendes udtalelser om , at EU netto havde skabt 12 millioner arbejdspladser gennem de sidste seks r , og at EU ' s ufleksible arbejdsmarked ikke var det strste problem for Europas konomi .
Det er meget let at sige , at der ikke er noget problem , eller at det , hvis der er , er andres problem .
Det er et problem for os alle , men De gr det , med al respekt , faktisk vrre .
De foreslr direktivet om atypiske arbejdsforhold , som ikke vil fremme fleksibiliteten p arbejdsmarkedet , men snarere bidrage til at drbe den fuldstndig .
<P>
Dette direktiv har ikke meget at gre med beskyttelse af midlertidigt ansattes rettigheder og bestemt ikke i Det Forenede Kongerige , hvor de heldigvis allerede nyder godt af denne beskyttelse .
Det drejer sig i virkeligheden om at beskytte fastansatte arbejdstagere ved at gre det vanskeligere for virksomhederne at anstte vikarer .
<P>
Financial Times kunne i gr fortlle om problemerne p det tyske arbejdsmarked , hvor de beskrev modstanden mod reformer og beskyttelsen af de traditionelle interesser , alt sammen maskeret som fremme af social retfrdighed .
Kommissionen burde have modet til at fjerne dette pskud og trkke direktivet tilbage .
For at tilskynde den til at gre dette vil de britiske Konservative stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=351 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru van den Burg med et fantastisk veludfrt arbejde og kommissren , fordi hun har fremlagt dette direktiv .
<P>
Denne form for detaljeret arbejde i forbindelse med et sdant direktiv vrdsttes aldrig efter fortjeneste uden for Parlamentet .
Enhver , som har vret vidne til , hvordan fru van den Burg har arbejdet med direktivet , er klar over det kolossale engagement og den ekspertise , hun har lagt i sit arbejde .
<P>
Vi forsger at finde en ligevgt mellem fleksibilitet og sikkerhed for arbejdstagere , som i mange lande overhovedet ikke har nogen sikkerhed .
Vi har fet at vide , at Irland allerede har en national lovgivning til beskyttelse af disse arbejdstagere .
Det er ikke korrekt .
Vi fr at vide , at det er bedst at overlade behandlingen af disse sprgsml til medlemsstaterne .
Erfaringerne fra Irland viser , at det ikke forholder sig sdan .
Der er nsten 100.000 vikaransatte i Irland .
Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsforholdene i Dublin offentliggjorde i maj en undersgelse , der viste , at der ikke er nogen garanti for lige behandling af vikaransatte i Irland , og at der stort set mangler enhver juridisk beskyttelse af vikaransatte .
Det er en undersgelse udfrt af et institut , som finansieres af EU .
<P>
Man ppegede ligeledes , at Irland ikke har gennemfrt direktivet om sikkerhed og sundhed fra 1991 , der ligeledes dkker vikaransatte .
I vrigt har Irland heller ikke gennemfrt direktivet om deltidsansatte og er nu langt bagud i forhold til resten af Europa inden for disse omrder .
<P>
S det er ikke nogen god id at overlade det til medlemsstaterne - og bestemt ikke nogen god id at overlade det til den siddende regering i Irland , hvor hr . Crowley er medlem af det frende parti .
Jeg vil gerne opfordre ham til at underbygge sine udtalelser i Parlamentet her i aften om , at der allerede findes tilstrkkelig beskyttelse af de irske arbejdstagere p omrdet .
Der er ikke tilstrkkelig beskyttelse .
Der er slet ingen .
<SPEAKER ID=352 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , direktivet om vikaransattes arbejdsforhold markerer et endnu mere organiseret og metodisk angreb p retten til fuld , stabil beskftigelse og social sikring .
Det viser , at politikken med fleksible arbejdsformer er spillevende , det forvrrer udnyttelsen af arbejderne , og det forvirrer arbejderbevgelsens kamp .
Den kendsgerning , at alt dette sker med samtykke fra de kompromitterede ledere af fagforeningerne og ILO , demonstrerer blot deres destruktive rolle .
<P>
Pstanden om , at direktivet sikrer og forger den professionelle status for arbejderne , at det forbedrer sundhed og sikkerhed , og at det ger beskftigelsen , er rent bedrageri .
Sandheden er , at det er et velorganiseret forsg p at intensivere udnyttelsen og uddele arbejdslsheden ved at skabe moderne slavehandelsorganisationer .
At beskytte fuld , stabil beskftigelse med rettigheder til alle er altid et vigtigt ml , men det vil kun blive net ved at intensivere kampen mod monopolerne og EU ' s arbejderfjendske politik .
<SPEAKER ID=353 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske kommissren med fremlggelsen af dette dokument og fru van den Burg med den indsats , hun har gjort for at finde en balance , og jeg vil kort kommentere tre specifikke punkter .
<P>
For det frste formlet med vikarbureauer som et instrument for fleksibilitet p arbejdsmarkedet , som forener arbejdstagernes nsker med virksomhedernes behov .
Jeg tror , de vil skabe strre muligheder og chancer for beskftigelse , for adgang til arbejdsmarkedet .
<P>
For det andet vil jeg gerne kommentere restriktionerne og forbuddene i forbindelse med brug af vikaransatte , og fra et doktrinrt eller teoretisk synspunkt vil jeg gerne sige , at hvor det er tilladt at anstte arbejdere p midlertidig basis , er der ingen grund til at forbyde ansttelse af arbejdere , som er formidlet gennem bureauer .
Det m kun vre objektive og berettigede - og derfor restriktive - kriterier , som regulerer forbud .
<P>
For det tredje vil jeg gerne understrege behovet for en srlig intens indsats for beskyttelse af sundhed og sikkerhed for arbejderne under arbejdet og for sundhed og sikkerhed for arbejdere , som formidles gennem vikarbureauer .
Det er der flere grunde til . For det frste den midlertidige natur af selve arbejdet , som synes at ge risikoen , for det andet variationen i det arbejde , der skal udfres i de forskellige brugervirksomheder , og mske for det tredje de forskellige metoder og procedurer selv for identiske opgaver eller poster i forskellige virksomheder .
<P>
Jeg tror vi br sge forskellige argumenter - f.eks. det frivillige krav om ikke-diskrimination - som kunne give mulighed for en reference til sundhed p arbejdet , svel som generelle vilkr og isr betaling , uden at regulere dem , men ved at skabe denne reference p basis af sttte til ikke-diskriminationsprincippet .
<SPEAKER ID=354 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig med glde den tak , der er givet udtryk for her over for Ieke van den Burg , og jeg vil gerne endnu en gang understrege , hvor vigtigt det er , at vi har dette direktiv .
Et par kolleger har allerede sagt , at vikarsektoren er en meget hurtigt voksende sektor .
Hvis vi vil garantere , at denne sektor skaber fleksibilitet p arbejdsmarkedet , samtidig giver kvalitetsjob til de mennesker , der arbejder i den , og desuden ikke skubber de faste ansttelser i baggrunden , skal der komme gode beskyttelsesregler , ogs p europisk plan .
<P>
Barthe Pronk har ret , nr han siger , at systemerne og ordningerne er forskellige i de forskellige medlemslande .
Nogle medlemsstater har desuden ordentlig beskyttelse , og den m vi bestemt ikke fjerne .
Derfor er klausulen om ikke-regression i direktivet s vigtig .
Der er imidlertid ogs temmelig mange medlemsstater , som ikke har nogen god beskyttelse . Det har Proinsias De Rossa udfrligt henvist til .
Det er desuden ikke noget onesize direktiv .
Der er forskellige nationale valgmuligheder .
Jeg vil gerne ganske kortfattet fremstte tre kommentarer .
<P>
Den frste vedrrer det , som Stephen Hughes netop sagde . For os er det afgrende , at vikarer beskyttes fra den frste dag .
Det var et punkt , fru kommissr , som efter min mening var svagt i Kommissionens forslag .
De vil derfor forst , at det for os er absolut uacceptabelt at g med til De Liberales ndringsforslag , som udelukker vikararbejde i indtil et r .
Det ville gre direktivet til en tom skal .
<P>
For det andet er det vigtigt , at vikarer fr gode arbejdsforhold .
Jeg synes stadig , at ligebehandling er bedst tjent med princippet om , at en vikar sammenlignes med arbejdstagere i en brugervirksomhed , hvad angr de vsentlige arbejdsforhold .
Men s skal vi naturligvis ogs garantere , at det , vi definerer som vsentlige arbejdsforhold , ogs er en god definition .
En sdan definition uden ln ?
Det er da for galt .
Det ville fuldstndigt ophve princippet om ligebehandling .
<P>
For det tredje er en undtagelse fra princippet om ligebehandling acceptabel , men kun hvis det drejer sig om systemer , som selv giver gode garantier internt i vikarsektoren , ogs for perioden mellem to kontrakter .
De lande , hvor der er ordentlige bestemmelser om dette , garanterer for det meste kontrakter p ubestemt tid eller lange kontrakter .
Jeg vil gerne advare kollegerne fra PPE-DE-Gruppen mod at bevge sig ud p en farlig glidebane ved at reducere disse garantier for meget .
Fru kommissr , jeg hber ligesom De , at vi som lovgivere kan gre , hvad arbejdsmarkedets parter ikke har kunnet , nemlig garantere en ordentlig social beskyttelse for alle vikarer i hele EU .
Det vil bestemt ogs vre Ieke van den Burgs fortjeneste .
<SPEAKER ID=355 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , i de sidste 10 r er vikararbejde blevet stadig mere almindeligt i EU .
Den hurtige stigning forklares ved , at vikararbejde bedre imdekommer krav om fleksibilitet og tilpasning til den konomiske virkelighed .
De ml , som det her behandlede forslag skal n , er :
<P>
sikring af , at vikararbejde bliver en beskftigelsesskabende faktor , der kan fremme mere stabile og lngerevarende ansttelsesforhold ,
<P>
sikring af vikaransattes rettigheder og sikkerhed
<P>
og forbedring af arbejdsmarkedets fleksibilitet .
<P>
Den grundlggende hensigt er p fllesskabsplan at udvide princippet om ikke-diskrimination mellem vikaransatte og andre arbejdstagere .
Sikringen af minimumsrettigheder vil gre denne sektor mere tiltrkkende , forbedre dens anseelse og fjerne de fordomme , der stadig findes .
<P>
Denne betnkning er afbalanceret og udgr et fremskridt i forhold til Kommissionens direktivforslag , og jeg vil derfor gerne takke ordfreren og skyggeordfrerne fra min gruppe , der har bidraget til den .
Denne balance viser sig ikke mindst i definitionen af minimumsstandarder p fllesskabsplan , hvor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter s kan foretage de ndvendige tilpasninger efter de forskellige landes srlige forhold .
<P>
Der er ogs blevet taget stilling til andre sprgsml - og dt p en udmrket mde - ssom sikring af grundlggende beskyttelse , kvinders mulighed for at forene familieliv og arbejdsliv samt unges og mindre uddannedes integration p arbejdsmarkedet .
Jeg vil gerne pege p , at artikel 4 er den bestemmelse , der vil give flest vanskeligheder i Portugal , fordi den gldende lovgivning er forholdsvis restriktiv vedrrende denne type beskftigelse for at sikre , at den kun tages i brug for at imdekomme arbejdsgiverens umiddelbare behov .
<SPEAKER ID=356 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren for et meget godt arbejde .
Jeg havde gerne set , at arbejdsmarkedets parter p europisk niveau havde vret i stand til at lse dette problem , s vi p nuvrende tidspunkt kunne have haft et direktiv .
Arbejdsgiverne vil dog ikke dette .
Det var anledningen , hr . Crowley .
<P>
Jeg takker derfor Kommissionen for , at den nu har stillet et godt forslag .
Denne branche er nemlig blevet alt for stor , hvilket flere allerede har ppeget .
Den bliver ogs grnseoverskridende .
Desuden drejer det sig om en atypisk arbejdsform , og derfor er det ndvendigt at vedtage et minimumsdirektiv ikke mindst med henblik p udvidelsen .
Vi m ikke skabe en Union udelukkende for kapitalen , for en Union skal ogs vre for dens borgere .
Det er egentlig det , som det hele handler om .
<P>
Jeg hrte fru Lynne sige , at det ogs var et problem i Sverige .
Som svensk socialdemokrat er jeg ikke enig i dette .
Disse oplysninger m komme fra fejlinformerede kilder .
Vi har aftaler p dette omrde i Sverige , som ogs vil glde fremover .
Det fremgr klart og tydeligt af fru van den Burgs forslag .
Naturligvis skal ogs det vigtigste arbejdsforhold , nemlig lnnen , drftes .
Det drejer sig om diskriminering vedrrende lnforhold .
Dette sprgsml har allerede vret stillet i forbindelse med direktivet om tidsbegrnset ansttelse og deltidsarbejde .
<P>
Desuden bryder jeg mig ikke om iden om en seksugersperiode . Det ville nemlig gre det muligt med kortere ansttelsesperioder , hvilket blot ville opmuntre til snyderi .
Bestemmelserne br derfor glde fra den frste dag .
Jeg bryder mig egentlig heller ikke om overgangsperioderne , men jeg accepterer dem som en politisk ndvendighed for at f dette gennemfrt .
<P>
Til sidst vil jeg ogs fremstte en bemrkning om de svenske medlemmer af Det Moderate Samlingsparti , som snart vil tale her .
I en alt for stor udstrkning allierer de sig med det EU-skeptiske Tory-parti .
De taler hele tiden kun om virksomhedens rettigheder og aldrig om lnmodtagernes rettigheder .
Virksomhedernes rettigheder p europisk niveau og lnmodtagernes p nationalt niveau - det tegner til social dumping .
Det handler s heller ikke lngere om socialt sammenhold , men det skaber et samfund og et Europa med konflikter .
<SPEAKER ID=357 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , jeg afbryder mdet i to minutter , s fortstter vi .
<P>
( Mdet udsat kl . 23.06 og genoptaget kl .
23.08 )
<SPEAKER ID=359 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager , at Kommissionen har kastet principperne bag den sociale dialog over bord med dette direktiv .
Da forhandlingerne brd sammen , valgte den kun at tage hensyn til synspunkterne p den ene side , nemlig EU ' s fagbevgelse , EFS , og ignorerede stort set EU ' s arbejdsgiverforening , UNICE .
Hvis den sociale dialog skal fungere , er der behov for en mere afbalanceret indfaldsvinkel til arbejdsmarkedsforanstaltningerne , navnlig under hensyntagen til forpligtelserne vedrrende fleksibilitet p arbejdsmarkedet inden for rammerne af konkurrenceprocessen fra Lissabon .
<P>
Definitionen i artikel 3 af en sammenlignelig arbejdstager vil fre til betydelige problemer , og ved at foretage en brugersammenligning kan de vikaransatte se , at deres arbejdsbetingelser varierer , afhngigt af hvilken virksomhed de udsendes til .
<P>
I artikel 4 er indfrelsen af en begrnsning p anvendelsen af midlertidigt arbejde i strid med beskftigelsespolitikken p EU-niveau , og der findes ingen konomisk eller social begrundelse for den .
Den vil endda udgre en forskelsbehandling af knnene .
<P>
I artikel 5 er henvisningen til " vsentlige " ansttelsesforhold uklar og uden prcedens i EU-lovgivningen .
Kommissionen har fraveget normal praksis , og ordlyden i tidligere aftaler om den sociale dialog br bruges som skabelon i stedet for synspunkterne hos kun den ene af arbejdsmarkedets parter .
Det samme glder artikel 6 og de sprgsml , der er omfattet af punkt 6.2 og 6.3. Her br medlemsstaterne kunne bestemme selv .
Punkt 6.4 i artikel 7 er udtryk for ringe forstelse af forholdet mellem beskftigelse og erhvervsliv .
<P>
Henvisningen til " sanktioner " i artikel 12 afviger igen fra de tidligere anvendte metoder og aftaler inden for den sociale dialog og br lses p medlemsstatsniveau i overensstemmelse med den nationale praksis for arbejdsmarkedsforhold .
<P>
Det er uhensigtsmssigt at medtage en henvisning til ln som et aspekt af de grundlggende arbejdsforhold i lyset af de begrnsninger , der indfres ved traktatens artikel 137 , stk .
6. Seks uger er alt for kort tid til , at man kan beslutte , hvorvidt en vikaransat skal fastansttes eller ej .
Alle arbejdstagere har en prvetid .
Irland er bagud med gennemfrelsen af EU-lovgivningen p dette omrde , men vi har en reel social dialog og et omfattende korpus af national ret , hvori der faststtes en generel periode p 12 mneders sammenhngende arbejde , fr man kan optjene rettigheder .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at dette direktiv er et eksempel p , at en teoretisk id ikke er blevet gennemtnkt med hensyn til den praktiske gennemfrelse , bde set fra den vikaransattes og arbejdsgiverens side .
Jeg gratulerer vores ordfrer , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Vi har brug for dem , uden dem ville dette ikke kunne lade sig gre .
<SPEAKER ID=360 LANGUAGE="EL" NAME="?oukiadis (PSE).">
Hr. formand , dette initiativ fra Kommissionen og isr fra kommissren om et forslag til et direktiv , der kan supplere de to andre direktiver om atypiske ansttelser , fortjener vores sttte , og fru van den Burg , som har forsgt at bevare direktivets nd over for en massiv reaktion , fortjener naturligvis vores lyknskninger .
Hr . Harbour har mindet mig om vores sammenstd , men jeg kan forsikre ham , at vores sammenstd altid er spndende .
<P>
ndringsforslag 87 , anden del , og endnu vigtigere ndringsforslag 86 br ikke vedtages , for de fjerner alle de sikkerhedsventiler , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har accepteret .
Hvis de bliver vedtaget i deres nuvrende form , vil arbejderne i de fleste tilflde ikke f samme ln som arbejderne i brugervirksomhederne .
<P>
Jeg ved ikke , om dette var en svipser , men jeg vil gerne ppege , at vores udvalgs ndringsforslag 40 , som vedrrer artikel 5 , stk . 2 , og som siger , at medlemsstaterne skal tage passende forholdsregler for at forhindre misbrug , bliver ophvet med ndringsforslag 86 .
ndringsforslag 87 giver medlemsstaterne ret til , p de punkter , hvor der er mulighed for afvigelser , at vedtage love , som tillader nye afvigelser , og de samme arbejdsforhold som dem , der ville glde for en sammenlignelig vikaransat .
Hvor er balancen mellem fleksibilitet og balance , og hvor er beskyttelsen for konomisk konkurrence i det indre marked ?
<SPEAKER ID=361 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Hr. formand , vikarbureauerne er en ndvendig del af fremtidens fleksible arbejdsmarked .
Virksomhedernes vanskeligheder med rekruttering lses i stigende grad ved vikaransttelser .
Indvandrere har ofte gode muligheder for at f en fod inden for p arbejdsmarkedet gennem disse bureauer .
Det er derfor vigtigt at opmuntre og lette vikarbureauernes arbejde .
<P>
Vi har her i Europa-Parlamentet hrt , at den lovgivning , som glder for vikarbureauerne , er meget forskellig i medlemslandene .
Det er derfor meget svrt at udarbejde en rammelovgivning , som tager hensyn til alle forskellighederne .
De politiske udgangspunkter for direktivforslaget er dels at betragte arbejdet i vikarbureauerne som en variant af tidsbegrnset ansttelse og dels at hindre den skaldte dumping af arbejdsforholdene .
Problemet med rammelovgivningen p europisk plan er meget tydelig , nr man ser p Sverige .
Der har de politiske udgangspunkter ikke nogen pendant i de faktiske forhold .
I Sverige er permanent ansttelse hovedreglen .
Omkring 70 % af de ansatte gennem vikarbureauerne er fastansatte .
Ansttelsesforholdene for bde fastansatte og tidsbegrnsede ansttelser er fastsat i en kollektiv aftale .
<P>
For tjenestemnd glder der individuel og differentieret faststtelse af lnnen , hvilket medfrer , at der ikke sker nogen form for lnudligning .
For lnmodtagere findes der kollektive aftaler , som garanterer , at lnnen ikke er under lnnen i brugervirksomheden , og at brugervirksomhedens arbejdstider glder .
Dette faststtes dog ikke i love , men i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter , hvilket ogs br glde fremover .
Derfor mener vi ikke , at ln skal vre med i direktivets definition af arbejdsforhold .
Eventuelle udligninger af ln- og arbejdsforhold skal heller ikke faststtes i direktivet .
<P>
Vikaransttelser fungerer godt i Sverige , og det kunne vre et forbillede for Europa .
Der kan man bare se , Jan Andersson !
Det stillede forslag fremmer derimod ikke en udvikling af denne branche i Europa .
Europa behver ikke frre ansttelsesformer , men flere .
<SPEAKER ID=362 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Hr. formand , fru Attwooll sagde , at ordfreren havde vret meget grundig i udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg vil gerne g videre og sige , at der er gjort en kmpeindsats for at forst situationen i nogle af de strste koncentrationer af vikaransatte nogetsteds i EU .
F.eks. har vi i min egen region i London rengringspersonale , sygeplejersker , it-specialister og nu isr produktionsarbejdere , hvoraf hr . Harbour tidligere har henvist til flere .
<P>
Den nuvrende situation er en klassisk kontrast mellem fleksibilitet og beskyttelse .
Det er ndvendigt at forst situationen i lande , hvor lovgivningen vedrrende vikaransatte er mindre veludviklet .
Derfor hilser jeg ndringsforslag som ndringsforslag 71 velkommen i kraft af ordfrerens og andres bestrbelser p at stte sig ind i situationen .
Vi nrmer os ikke yderpunkterne p dette omrde .
Vi str i en situation , hvor der er tegn p , at disse udsatte arbejdstagere nsker , at vi skal sikre dem beskyttelse , og hvor de gode vikarbureauer krver vkst og fleksibilitet .
Det er en balance , som vi skal sge at opn .
Vi nsker at finde den balance .
Som hr . Hughes sagde , befinder vi os i begyndelsen af den proces .
Lad os udforme et direktiv , der sikrer denne livsvigtige balance .
<SPEAKER ID=363 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , en varm tak til fru van den Burg for det arbejde , hun har udfrt .
Gennem snart mange r er det ikke lykkedes for Europa at opfylde mlet om at blive verdens mest konkurrencedygtige konomiske omrde .
Desvrre vil dette forslag til et direktiv om vikaransattes arbejdsforhold fjerne os endnu mere fra vores ml .
Mlene fra Lissabon binder os til et mere fleksibelt arbejdsmarked end fr .
Forget bureaukrati og indblanding i kontrakter mellem virksomheder vil hmme arbejdsmarkedet .
nsker vi , at udbuddet skal opfylde eftersprgslen ?
<P>
Siden Rom-traktaten har EU strbt efter at skabe et dynamisk indre marked .
Medlemsstaterne tager sig af de sociale konsekvenser af det ved at tage hjde for de ansattes interesser p den mde , de finder bedst .
Det er kernen i subsidiaritetsprincippet .
Det er ikke EU ' s job at regulere sektorer , som ikke krver indgriben p EU-niveau .
Af historiske grunde er der store forskelle p arbejdsmarkedssystemerne i medlemsstaterne .
En stiv lsning i denne sektor vil ikke passe til alle .
Hvis tingene ikke er blevet gjort ordentligt i Irland , betyder det ikke , at dette direktiv skal bruges til at komplicere tingene i Finland , hvor de er blevet gjort ordentligt .
<P>
Gennemfrelsen af dette direktiv vil helt klart forvrre den generelle situation med hensyn til vikararbejde i Finland .
Det ser ud til , at der igen ikke er blevet gennemfrt nogen cost-benefit-analyser .
Resultaterne vil i sidste ende afspejles i voksende arbejdslshed og svkket konkurrenceevne .
Udvalgets beslutning om at give vikarbureauerne lov til at modtage dkning for rimelige omkostninger er imidlertid en forbedring af det drlige forslag , som Kommissionen har stillet .
At ngte at betale sdanne udgifter ville fre til , at bureauernes arbejde ville ophre .
<P>
Vikarbureauer tilbyder en fleksibel lsning , fordi de hurtigt kan dkke ledige stillinger i sektorer , som lider af personalemangel .
Vi br under ingen omstndigheder forvrre deres vilkr .
<SPEAKER ID=364 NAME="Formanden.">
Hr . Crowley har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=365 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , hr . De Rossa nvnte specifikt mig og bad mig om et argument .
I stedet for at bruge Parlamentets tid p at forklare , hvor godt mit parti har klaret sig i regering med hensyn til at skabe beskftigelse og beskytte arbejdstagernes rettigheder , vil jeg gerne indbyde ham til at drfte fordele og ulemper over en drink .
<SPEAKER ID=366 NAME="Formanden.">
Det er et godt forslag !
<SPEAKER ID=367 NAME="Diamantopoulou">
. ( EL ) Hr. formand , jeg vil gerne begynde med tre generelle kommentarer .
For det frste har flere af de rede medlemmer rejst sprgsmlet om subsidiaritet .
Der findes en hel samling af beviser for subsidiaritet , men jeg vil gerne fremhve et meget vigtigt punkt .
I en tid , hvor de nationale markeder med stor hast bliver europiske markeder , og hvor vi str p trsklen til udvidelsen , skaber yderst forskellige arbejdsmarkedslovgivninger og forskellige rettigheder fra et land til et andet helt tydeligt forvrngninger i det indre marked .
S der er helt klart et behov , ligesom inden for alle andre sektorer af arbejdsmarkedslovgivning , for en flles , fleksibel ramme .
<P>
Min anden kommentar vedrrer sprgsmlet om , hvorvidt vi har evalueret flgerne af dette direktiv .
M jeg minde Dem om , at dette direktiv vil glde for 1,5-2 % af arbejderne i Europa .
Men hvad der er vigtigt politisk , er , at denne sektor er voksende , og at arbejdernes rettigheder forvrnges alle vegne , og det er grunden til , at vi bliver ndt til at vre proaktive og regulere det s hurtigt som muligt inden for , lad mig gentage det , en flles ramme .
<P>
Vi har taget hjde for det , og jeg vil gerne bede Dem lse undersgelsen - den er tilgngelig for alle medlemmer , som nsker det - som er udfrt af CIETT , Confdration Internationale des Entreprises de Travail Temporaire .
Virksomhederne selv konkluderer klart i denne undersgelse , at det er ndvendigt med lovgivning omkring ansttelse for at lse de problemer , som generelt opstr omkring sprgsml om betaling og arbejdsforhold , og for at understtte udviklingen af denne sektor , som har et meget drligt ry i mange lande .
Der er en klar reference til Nederlandene og den hollandske model , en model , som har klaret at kombinere fleksibilitet med social sikring og beskyttelse af arbejderne i et land , hvor man finder nogle af de strste og mest succesrige vikarbureauer .
<P>
Der er blevet givet udtryk for alvorlig bekymring for , at denne model ville drukne i bureaukrati .
Jeg mener , at denne bekymring er helt ubegrundet .
Lovgivningen introducerer ikke nogen nye procedurer for rekruttering eller overfrsel af arbejdere , og hvert land beholder sit nuvrende system .
Fleksibilitet , i det mindste som vi forstr det i Europa , betyder et st politikker og praktikker , som hjlper virksomheden , arbejderen , den offentlige sektor og loven med at tilpasse sig til nye produktionskrav .
Fleksibilitet m ikke forsts som frre eller ingen rettigheder som en forudstning for jobskabelse .
<P>
Der har vret henvist til Storbritannien , til den flge , at job vil blive nedlagt osv . Alt , hvad der vil ske i netop dette land , er , at der mske kan ske en lille stigning i arbejdsomkostningerne som flge af de minimale sociale rettigheder , som arbejdere p det britiske jobmarked har .
<P>
Med Deres tilladelse , hr. formand , vil jeg gerne kommentere nogle specifikke ndringsforslag for at forklare Kommissionens holdning .
Der er to typer af ndringsforslag .
Den frste type prciserer forslaget og tilfjer en rkke definitioner .
Den anden type ndrer forslaget materielt ved at tilfje eller slette visse vigtige bestemmelser .
<P>
Hvad den frste type angr , hilser jeg forslaget til en ny titel velkommen .
Jeg synes , at det giver et meget bedre billede af direktivets forml .
<P>
Jeg er enig i det ndringsforslag , som sigter mod tydeligere at understrege trekantsforholdet mellem arbejder , bureau og brugervirksomhed , som i sagens natur deltager i den midlertidige ansttelse .
Vi sttter de ndringsforslag , som redefinerer vikararbejde , brugervirksomheden og vikarbureauet .
<P>
Vi accepterer ogs de ndringsforslag , som prciserer teksten .
Den foreslede definition af termen assignment er meget mere prcis .
<P>
Den nye formulering for den gruppe arbejdere , som medlemsstaterne ikke kan udelukke fra direktivets anvendelsesomrde , er en stor forbedring .
<P>
Jeg er enig i den tilfjelse , som specificerer de foranstaltninger , der skal bruges til at informere ansatte om ledige stillinger i brugervirksomheden .
Jeg tror ogs , det er nyttigt at fastsl , at bureauer m modtage en rimelig kompensation for tjenester , som erlgges for brugervirksomheder , men at bureauer ikke m afkrve arbejdere et vederlag , hvis de indgr en permanent ansttelseskontrakt med brugervirksomheden ved afslutningen af deres ansttelse .
<P>
Jeg accepterer det ndringsforslag , som formulerer henvisningen til sociale tjenester mere klart .
Jeg er ogs positiv over for henvisningen til sociale aftaler og arbejderreprsentationen , fordi arbejderreprsentationen faktisk kan fastlgges i kollektive aftaler .
<P>
Jeg er enig i det ndringsforslag , som krver , at medlemsstaterne skal sikre , at svel arbejderne som deres reprsentanter er i stand til at presse direktivets bestemmelser igennem .
<P>
Det bringer mig frem til de materielle ndringer til direktivet , som tilfjer eller sletter visse vigtige bestemmelser .
Jeg vil frst behandle de ndringer , som er acceptable , og derefter dem , som ikke er det .
<P>
Jeg er enig i det forslag , som udvider omrdet for ophvelse af restriktioner og forbud omkring vikararbejde .
Dette omrde var meget begrnset i forslaget til direktivet , fordi det kun gjaldt restriktioner eller forbud for srlige grupper af arbejdere eller srlige sektorer .
Og jeg accepterer selvflgelig ogs iden i det ndringsforslag , som skal sikre , at vikararbejdere ikke bliver brugt til at erstatte arbejdere , som deltager i kollektive aktioner som f.eks. strejker osv .
<P>
Jeg synes ogs , at ikke-diskriminationsprincippet er blevet omformuleret dygtigt . Jeg synes , det er klarere og lettere at fokusere p de arbejdsforhold , som vikararbejdere skal have , hvis de var ansat direkte af brugervirksomheden .
Jeg kan g med til , at fritagelsen for permanente kontrakter begrnses alene til betalingen , men jeg kan ikke g med til , at denne afvigelse udvides til standardkontrakter .
Jeg kan heller ikke g med til , at perioden p seks uger , hvor vikararbejdere kan bruges i visse lande i en ganske kort periode til mindre vigtigt arbejde , bliver slettet .
Dette er en faktor , som vil vre til stor hjlp i de generelle forhandlinger .
<P>
Lad mig opsummere . Jeg accepterer ndringsforslag 1 , 4 , 22 , 28 , 33 , 43 , 46 , 47 , 48 , 51 , 52 , 85 og 92 fuldt ud .
Jeg accepterer ndringsforslag 6 , 15 , 16 , 20 , 23 , 26 , 27 , 29 , 30 , 31 , 32 , 34,35 , 36 , 38 , 40 , 44 og 49 delvist eller i deres id , hvis de bliver omformuleret .
De resterende ndringsforslag afviser jeg .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem alle for Deres hjlp med at formulere en ny tekst , som vil lette den endelige accept af direktivet , som uden tvivl er et vanskeligt direktiv , politisk svel som teknisk .
M jeg igen lyknske fru van den Burg og opfordre det danske formandskab til at gre , hvad der skal til for at opn en aftale p rdsmdet den 3. december .
<SPEAKER ID=368 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=370 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0359 / 2002 ) af Damio for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse om biovidenskab og bioteknologi ( KOM ( 2002 ) 27 - C5-0260 / 2002 - 2002 / 2123 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=371 NAME="Lage (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , jeg har fet den vanskelige opgave at fremlgge Elisa Damios betnkning , da hun er blevet ramt af sygdom og derfor ikke kan vre til stede i denne plenarforsamling , selv om hun har haft sin ndskraft og klarhed i behold og har fulgt denne betnkning skridt for skridt , s den derfor med fuld ret brer hendes navn .
Jeg gr det ikke uden en vis sindsbevgelse , og jeg vil da ogs gerne sende mine hilsner til fru Damio og udtrykke mit hb om , at hun snart kan vende tilbage til vores forsamling , for ikke blot er hun et menneske med store politiske og parlamentariske evner , men ogs med et stort borgersind .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , biologiens og molekylrgenetikkens fremskridt fascinerer og foruroliger p samme tid .
De videnskabelige landvindinger er get i et sdant tempo , at vi dybtgende kan ndre ikke blot plante- og dyreverdenen , men , p sigt , ogs vores egen art .
Der er tale om en mutation .
Videnskabens og teknologiens muligheder har langt overhalet fiktionen i litterre mestervrker som Huxleys " Fagre Nye Verden " og George Orwells " 1984 " .
Lykkeligvis forholder det sig dog sledes , nr ret skal vre ret , at de visioner , som disse vrker om undertrykte og dehumaniserede samfund og mennesker indeholder , ikke er blevet til virkelighed .
<P>
Den uro , som kommer til udtryk i offentligheden over f.eks. genetisk modificerede organismer eller kloning , er imidlertid et meget klart signal , som politikerne , videnskaben og industrien m forholde sig til .
UNESCO gav et frste svar , da organisationen i november 1997 enigt vedtog en universel erklring om det humane genom og menneskerettighederne .
Men blandt de revolutioner , som vores viden har gennemget , er molekylrbiologien nok den strste af dem alle , og genteknologien den teknologi med de strste flger p det konomiske , kulturelle og etiske omrde .
<P>
Bioteknologien er en del af fremtidens teknologi , og dens udviklingspotentiale lader os ane omfattende forandringer p markederne for medicin , fdevarer , landbrugsprodukter og milj .
Teknologiens praktiske anvendelse giver imidlertid anledning til etiske og filosofiske overvejelser , som nu er blevet en del af vor tids kultur , og i forhold til de perspektiver , der tegner sig , vil der , som der altid har vret i videnskabens og teknikkens historie , vre pessimister , der ser apokalyptiske trusler for menneskeheden , og som vkker urgammel frygt og angst til live .
<P>
Vi m imdeg dem , der udnytter frygt , spgelser og overtro , med en forsigtig , men optimistisk holdning til videnskaben , i bevidstheden om at den br ledes af hje etiske vrdier og juridiske rammer , der befordrer intellektuel nysgerrighed og videnskabelig kreativitet , men som samtidig ogs forhindrer udskejelser .
Den klassiske humanisme er udtrykt i filosoffen Senecas bermte udsagn om , at mennesket er helligt for mennesket .
Denne klassiske humanisme m lede vor tids videnskab og den enkelte borger .
<P>
EU har i de senere r vedtaget en lang rkke direktiver og forordninger inden for det bioteknologiske og videnskabelige felt .
De mange lovgivningstekster , der er blevet vedtaget , udgr imidlertid et veritabelt patchwork og har ikke en sammenhngende , overordnet og systematisk vision for dette omrde .
Der findes lovgivning , der er vedtaget , men som ikke er gennemfrt , og lovgivning , som er blevet genstand for fravigelser og sgar moratorier , ligesom lovgivningen - hvad vrre er - generelt er temmelig mangelfuld .
Den globale kamp p bioteknologiens omrde er imidlertid overordentlig betydningsfuld .
<P>
USA frer helt klart an .
Topmdet i Lissabon opstillede dog et ambitist ml for EU i det kommende rti , nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden .
Hvordan skal dette ml kunne ns uden en kraftig europisk satsning p bioteknologien ?
Europa er ved at sakke agterud i forhold til USA .
Godt nok har EU 1.570 virksomheder p dette felt , og USA 1.263 , men sagen er , at der i disse virksomheder er beskftiget 61.000 personer i EU , som producerer en samlet omstning p 42 milliarder euro , mens der i den samme sektor i USA er beskftiget 162.000 personer , som producerer , hvad der svarer til 365 milliarder .
<P>
Det er , hr. formand , en sammenfatning af den kulturelle , politiske , juridiske og konomiske kontekst , som Kommissionens meddelelse indskriver sig i , en meddelelse , der fr bred sttte i Elisa Damios betnkning .
Kommissionens aktionsplan og strategi fjerner med et magisk slag den spredning og mangel p sammenhng samt de huller , som har kendetegnet bde EU ' s lovgivning og EU ' s politik p bioteknologiens omrde .
Selvflgelig er dette magiske slag ikke alt , hvad der skal til , men det viser vejen og peger i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=372 NAME="Liikanen">
- ( EN ) Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Damio , i hendes fravr , og jeg er enig i det , hr . Lage netop sagde om en betnkning , hvor man klart taler for en ansvarlig udvikling af biovidenskab og bioteknologi i Europa .
Jeg glder mig ogs meget over , at betnkningen er udarbejdet p grundlag af bred politisk enighed .
<P>
Denne betnkning markerer et meget vigtigt skridt : Bioteknologi er nste blge i den videnbaserede konomi , og bioteknologisk forskning er af afgrende betydning , nr man nsker at styrke Europas konkurrenceevne p dette omrde .
<P>
Europerne bliver i stadig strre grad klar over , at denne teknologi er vigtig for vores fremtidige konkurrenceevne og velfrd .
Der er ved at opst enighed om , hvordan vi kan styrke udviklingen p en mde , der er forenelig med vores europiske vrdier og etiske normer .
Vi str over for et politisk valg : enten at trde til side og se disse teknologier blive udviklet andetsteds eller udnytte dem selv p en ansvarlig mde og til gavn for Europas borgere .
<P>
Som vi gjorde det klart i den betnkning , som hr . Purvis forelagde Parlamentet i forret , er bioteknologi en mulighedernes teknologi .
Den pvirker eller kan endog ndre store omrder som sundhedsvsen , miljbeskyttelse , landbrug og fdevarer samt industrielle produktionsprocesser .
Den kan vre en kilde til fornyelse for bde nye og etablerede virksomheder og rummer enestende muligheder for endelig at finde lsninger p problemer , f.eks. p omrderne sundhedsvsen og nye lgemidler .
Europa har ikke rd til at g glip af de fordele , som bioteknologien kan medfre .
<P>
Medlemmerne af Kommissionen har under formand Prodis ledelse samarbejdet om at udforme en strategi , der omfatter alle de forskellige anvendelser af bioteknologien , men som ogs forsger at give os mulighed for at finde sammenhngende svar p de mere vanskelige sprgsml og valg , som vi str over for .
<P>
Kommissionens meddelelse om biovidenskab og bioteknologi - en strategi for Europa bygger p den flles videnbase inden for biovidenskab og vil fre til kvalifikationsbaserede arbejdspladser , der kan underbygge fremtidens konomier .
Vi foreslr en rkke foranstaltninger til fremme af den bioteknologiske udvikling i Europa og samtidig yderligere foranstaltninger vedrrende forsvarlig forvaltning for at sikre , at denne udvikling finder sted i overensstemmelse med vores samfundsmssige vrdier og behov .
<P>
Under det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling under ledelse af kommissr Busquin vil der blive ydet betydelig sttte til udbuddet af kvalificerede ressourcer og til at overvinde fragmenteringen inden for forskningen og manglen p en kritisk masse .
<P>
Vi m sikre , at forskningsresultaterne kan beskyttes gennem en harmoniseret beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og omsttes til kommercielle produkter og processer gennem effektiv innovation og teknologioverfrsel .
<P>
I strategien understreger vi ogs behovet for at afhjlpe den hidtidige fragmentering af den kommercielle udvikling af bioteknologien i Europa , og adskillige foranstaltninger vil bidrage til at skabe kontakt mellem forskere , nye virksomheder , tjenesteudbydere og finansieringsinstitutioner .
Den nuvrende nedgang p kapitalmarkederne og manglen p risikovillig kapital krver srlig og jeblikkelig opmrksomhed .
<P>
Vi kan kun sikre en vellykket strategi p det bioteknologiske omrde , hvis teknologien opbygges p grundlag af tillid i samfundet .
Det er vigtigt , at udviklingen , og navnlig gennemfrelsen af offentlige politikker , sker med strst mulig benhed .
Vi m tilskynde til offentlig dialog overalt i Europa for at sikre , at samfundets ml opfyldes , og at befolkningens nsker tages alvorligt .
<P>
Gennem strategien forflges det overordnede ml om at sikre sammenhng mellem politikkerne p de forskellige niveauer .
P denne mde kan vi p bedste mde overveje alle aspekter af de politiske beslutninger , der kan pvirke vores konkurrenceevne og vores samfunds fremtidige velfrd .
<P>
Kommissionen har indledt gennemfrelsesforanstaltningerne p sine ansvarsomrder .
Vi vil om kort tid offentliggre den frste regelmssige rapport om status for dette gennemfrelsesarbejde .
<P>
Men strategien kan kun fungere korrekt , hvis vi alle - europiske institutioner , medlemsstater , regioner , erhvervsliv og hjere lreanstalter - nu indgr forpligtelser i overensstemmelse med vores respektive ansvarsomrder og ressourcer .
<P>
Vedtagelsen af Parlamentets betnkning og Rdets kommende konklusioner vil udgre det fundamentale politiske grundlag for en effektiv gennemfrelse af strategien p europisk plan .
<SPEAKER ID=373 NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg finder Kommissionens ml om atter at give Europa en frende rolle inden for forskning i biovidenskaberne og bioteknologi yderst positivt .
Den strategi , der forsls , lever imidlertid langtfra op til forventningerne .
Jeg takker derfor fru Damio for den omfattende betnkning , som p mange felter konkretiserer Kommissionens strategipapir .
Europa m atter indtage en aktiv rolle for ikke at miste kontakten til denne frende teknologi .
<P>
Det glder isr for den skaldte grnne genteknik , alts for landbrugsomrdet .
Det er en grundlggende forudstning , at der skabes effektive , forudsigelige og stabile lovmssige rammebetingelser , bde for landbruget og for bioteknikindustrien i Europa .
De skal isr vre i harmoni med WTO-reglerne og sikre sameksistensen mellem alle produktionsformer i landbruget .
For at give virksomheder og landbrug strre planlgningssikkerhed er det ndvendigt , at de facto-godkendelsesmoratoriet ophves .
Moratoriet skader isr de innovative sm og mellemstore virksomheder i Europa og er i modstrid med mlstningen fra Lissabon .
<P>
Inden for Kommissionen og inden for de europiske institutioner skal der fres en mlrettet europisk politik til fordel for bEurope .
Efter samme mnster som det succesrige eEurope-koncept kunne forskellige generaldirektorater i Kommissionen generelt flge de samme prioriteter .
<P>
Flgende punkter er desuden ogs vigtige . At sttte oprettelsen af bioteknologi-clusters og andre teknologitransfermodeller , adgangen til risikovillig kapital , srligt til virksomhedsopstart og sm og mellemstore virksomheder inden for bioteknologiforskningen , oprettelse af et europisk patent samt en gennemsigtig og videnskabeligt velunderbygget informationspolitik fra myndighedernes , virksomhedernes og videnskabens side .
<SPEAKER ID=374 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne nske fru Damio god bedring .
Jeg vil gerne takke hende og hendes medarbejdere , men ogs hr . Lage for det gode samarbejde .
PPE-DE-Gruppen sttter Damio-betnkningen , ikke mindst fordi det hele , handlingsplan og betnkning , bygger p en betnkning fra vores gruppekollega John Purvis .
<P>
Damio-betnkningen er et positivt signal for bioteknologien , men den gr det ogs klart , hvor vi har brug for bedre regler end hidtil .
Betnkningen vender sig helt klart mod at se tingene blot som sorte eller hvide .
Der findes jo den indstilling , at genteknikken mske er meget positiv inden for sundhedsvsenet , men at den m afvises inden for landbruget .
Betnkningen modsiger denne holdning .
<P>
Vi siger helt tydeligt , at der er chancer inden for begge omrder , det vil sige , at der ogs er store chancer inden for landbruget .
I betnkningen str der sgar , at genteknikken kan vre et bidrag til en bredygtig udvikling , og det vil jeg gerne understrege kraftigt .
Derfor er vi imod de facto-moratoriet .
Udstningsdirektivet er for lngst blevet vedtaget .
Medlemsstaterne skulle faktisk have gennemfrt det i national lovgivning i oktober .
Jeg sad dengang sammen med David Bowe i Forligsudvalget , og jeg havde ikke drmt om , at vi nu , efter s mange r , stadig ville have dette de facto-moratorium .
I betnkningen hedder det , at det skal ophre senest i 2003 .
Jeg mener , at det egentlig burde ophre nu , fordi fristen for gennemfrelse af direktiv 220 / 90 allerede er udlbet .
Netop de sm og mellemstore virksomheder vil ellers lide for stor skade . Det har fru Mller allerede sagt .
<P>
Ligesom der inden for landbruget netop ikke kun findes risici , men ogs stor nyttevrdi , s er der heller ikke kun nyttevrdi inden for den medicinske anvendelse , men ogs store risici .
<P>
En risiko ser vi f.eks. i den ukontrollerede anvendelse af DNA-test .
DNA-test er ikke en tjenesteydelse som enhver anden .
De m kun udfres efter kompetent , sagkyndig , uafhngig og personlig rdgivning , og denne rdgivning skal omfatte medicinske , etiske , sociale , psykologiske og juridiske aspekter .
Vores gruppe bestilte for et r siden en rapport .
Denne rapport bekrfter , at EU har kompetence p dette omrde .
At udbyde DNA-test er enten en grnseoverskridende tjenesteydelse , eller DNA-testene er et produkt , som forhandles i det indre marked .
Derfor har vi ogs brug for standarder p dette omrde , kvalitetsstandarder og standarder , som f.eks. har med rdgivningen at gre .
Kommissionen har en opgave , og jeg beder Kommissionen gre , som der str i betnkningen , nemlig stte en lovgivning i gang .
<SPEAKER ID=375 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , jeg kan uden videre tilslutte mig de foregende talere , og jeg gr ogs ud fra , at der vil vre flertal for Damio-betnkningen i morgen .
Det er der en rkke grunde til .
Bioteknologien er morgendagens ngleteknologi , det er jeg helt enig med kommissren i , nogle forstr det tidligt , andre noget senere , men det vil helt sikkert vre tilfldet .
<P>
Bioteknologien vil ogs hjlpe os med den bredygtige udvikling , det er jeg helt enig med hr . Liese i .
Jeg vil gerne tilfje endnu en begrundelse , for bioteknologien arbejder ikke med den klassiske termodynamik , men med den irreversible termodynamik , det vil sige med sm potentialeforskelle og dermed meget hj virkningsgrad .
Ellers ville vi slet ikke blive s gamle , s ville vi d allerede som 15-rige .
Det vil sige , at bioteknologien har mange fordele . Det er ogs erkendt i vide kredse .
Den rde bioteknologi er i dag i vidt omfang accepteret sgar af store dele af det grnne parti .
Problemet er , hvordan vi skal hndtere den grnne bioteknologi .
Det hnger mske ogs sammen med , at mange i Europa siger , at de ikke har brug for det , de har nok at spise , problemet er fordelingen , men ikke nye produkter .
<P>
Det ser man imidlertid helt anderledes p i udviklingslandene .
Om man f.eks. har et produkt , som kan produceres med sm vandmngder , om man har en ristype , som indeholder bestemte vitaminer , det er et overlevelsessprgsml for mange mennesker i udviklingslandene .
Hos os spiller det ingen rolle . Vi kber mske andre produkter med vores mange penge .
<P>
Det betyder , at udvikling af bioteknologien , ogs den grnne bioteknologi , i Europa , ogs ville kunne hjlpe mange andre mennesker .
Her vil jeg imidlertid gerne rydde en misforstelse af vejen , som til dels ogs har spillet en rolle i vores egen gruppe .
Det er blevet sagt , at vi ville bekmpe sulten i verden med bioteknologien .
Det siger vi ikke .
Vi siger derimod , at bioteknologien alene ikke kan besejre sulten i verden , og at andre initiativer , f.eks. en bedre fordeling af de fdevarer , der er til rdighed , er meget vigtigere .
Det str heri .
Jeg vil alts gerne udrydde denne misforstelse p forhnd .
Men den kan yde sit bidrag til , at sulten i verden bliver mindre .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at vores konflikt her i Parlamentet ikke bestr i , at vi ikke vedtager Damio-betnkningen i morgen , men i at vi s stemmer anderledes i lovgivningsprocedurerne .
Derfor plderer jeg for , at vi frer en langt mere dybtgende dialog om dette sprgsml , bde i Parlamentet og med Kommissionen .
Ellers vil vi fortsat leve med denne tvedeling , som vi har s svrt ved at hndtere .
<SPEAKER ID=376 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Ja , fru Damios betnkning stttes helhjertet af Den Liberale Gruppe .
Jeg vil gerne fremstte to kommentarer .
<P>
Klimaet i EU , klimaet for virksomheder , og ogs etik og milj .
Til trods for , at bioteknologi spiller en nglerolle , behandles den stadig som et stedbarn i EU og ogs i mit eget land , Nederlandene .
Jeg bifalder derfor Kommissionens strategi for bioteknologi og biovidenskab , som bidrager til forskning og udvikling i Europa .
Ikke blot for industrien , men ogs inden for sundhedsvsen og fdevaresikkerhed .
Det ndrer imidlertid ikke den kendsgerning , at Kommissionen halter bagefter .
For vedtog vi ikke allerede i marts 2000 Purvis-betnkningen , som sigter mod at forbedre klimaet for virksomheder i Europa ?
Har vi ikke ogs kritiseret medlemsstater for moratoriet for indfrsel af genmanipulerede produkter ?
Der skal stadig gres temmelig meget i Europa ved adgangen til startkapital og ved patentrettigheder for at skabe et gunstigt klima .
Patentdirektivet for bioteknologiske opfindelser er en konkret forbedring .
Men dette direktiv fra 1998 er ignoreret af de fleste medlemsstater .
Det er kun gennemfrt af fire af de 15 medlemsstater .
Hvad vil kommissren gre ved det ?
<P>
En anden vigtig hindring for fremskridt og anvendelse er bekymringerne om etik og milj .
Det er naturligvis fuldstndig berettiget , at vi som lovgivere ikke forbigr forbrugernes bekymringer .
Kommissionens handlingsplan srger imidlertid for at stte en samfundsmssig debat i gang .
Det forekommer mig derfor ikke ndvendigt at forstrke denne betnkning med punkter , som regulerer kommunikationen med samfundet i detaljer .
Vi behver jo ikke holde forbrugerne i hnden .
De er udmrket i stand til selv at vlge , hvis vi srger for den rigtige information .
<SPEAKER ID=377 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine hilsner , i hendes fravr , til Elisa Damio og mit nske om , at hun hurtigt m komme sig , selv om jeg ikke er enig i hendes betnkning , som her er fremlagt af Carlos Lage .
Betnkningen er nemlig et fuldstndigt udtryk for de store bioteknologiske virksomheders interesser , de agrokemiske og de agroindustrielle virksomheders interesser , hvilket tydeligt viser sig , hvis vi sammenligner betnkningen med UNICE ' s holdning .
Vi gr ind for det de facto-moratorium , der har vret gldende siden 1998 om godkendelse af nye genetisk modificerede organismer i fdevarekden , og vi afviser blankt betnkningens sttte til , at moratoriet ophves , da vi opfatter det som en veritabel forbrydelse mod miljet .
<P>
Ud over de betydningsfulde etiske og menneskerettighedsmssige sprgsml i forbindelse med markedsfringen og patenteringen af liv og naturarv , er det vigtigt at vre opmrksom p , at det at slippe GMO ' er ud i miljet er uigenkaldeligt og ikke til at kontrollere , men har direkte flger i form af forurening fra landbruget , bde konventionel og biologisk , og i form af ringere biodiversitet , hvilket vil have uoverskuelige virkninger p kosystemerne .
Det betyder , at der ikke bliver det s opreklamerede og falske frie valg hverken for de biologiske og de konventionelle landmnd eller for forbrugerne .
Tvrtimod gr det bde landmndene og staternes fdevarepolitik afhngig af de multinationale virksomheder .
Det er chokerende , hvilken indblanding og pression der udves p udviklingslandene , for at de skal introducere GMO ' er i deres fdevarekde .
Det er virkelig mystificerende og uacceptabelt , at man endnu en gang fremturer med den pstand , at fdevaremangel og sult i verden har en teknologisk lsning , nr sprgsmlet - som det er understreget i utallige internationale fora og organisationer - er politisk og m lses politisk .
Man skal blot erindre om den s bermmede " grnne revolution " for nogle rtier siden .
Vi er for at fremme menneskehedens videnskabelige og teknologiske udvikling , men man br altid hvde forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=378 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , man oplever igen og igen , at der inden for bioteknologien egentlig er tale om genteknologi , men at man ikke siger det s tydeligt .
I over 20 r er der kun blevet givet lfter , som ikke kan holdes i virkeligheden .
Genmanipulerede fdevarer og landbrugsprodukter er et flop .
Forbrugerne nsker dem ikke .
Inden for medicinen er det isr kopiprodukter , hvor man blot har ndret produktionsmetoden , s man kan f patenter og dermed forlange urealistisk hje priser , som man kan malke sygekasserne for penge med .
<P>
Jeg undrer mig ogs ofte over , hvorfor vi i revis har diskuteret skaldte ngleteknologier , og hvorfor disse skaldte ngleteknologier egentlig ikke slr igennem p markedet .
Hvor bliver markedet egentlig af ?
Bioteknologivirksomheder er totale flop p brsen .
Vi har ingen produkter , som slr igennem , og som bliver accepteret af markedet .
I revis har vi bare lovprist denne skaldte genteknologi .
<P>
Jeg kommer nu til det egentlige punkt .
For os er det helt uacceptabelt at ophve de facto-moratoriet , for det er kun ganske f medlemsstater , der overhovedet har gennemfrt udstningsdirektivet .
Jeg synes heller ikke , det er acceptabelt , hvad der sker her .
Vi har Scheele-betnkningen , og vi har haft en debat om de facto-moratoriet .
Vi har ogs diskuteret Fiori-betnkningen meget bredt og udfrligt , hvor det helt klart blev sagt , at vi ikke vil have patentering af menneskelige gener .
I den foreliggende betnkning krver man njagtigt det modsatte .
Man vil benbart ikke acceptere , at man gennemfrer det , som for lngst er blevet krvet i andre udvalg .
Det synes jeg er en farce og faktisk uacceptabelt .
<P>
Jeg tror , vi skal indse , at vi har brug for helt klar gennemsigtighed for forbrugeren og for sikre fdevarer .
S m man ikke sige , at vi er villige til at stille industriens interesser over forbrugernes blot for at pushe disse produkter p markedet .
<P>
Under dette aspekt vil jeg gerne klart gentage , at der er mange ting her , som vi ikke er enige i .
Alligevel finder jeg det helt godt og plderer for vedtagelsen af vores ndringsforslag 26 og 27 , hvor det prciseres , at sameksistensen i landbruget er meget vigtig , at sameksistensen skal garanteres helt klart for svel det traditionelle som det kologiske landbrug .
Det krver Kommissionen jo ogs .
<SPEAKER ID=379 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , selv om der er behov for ndringer , er betnkningen af min kollega fru Damio fremragende .
Samtidig med at de forhindringer , der hmmer udviklingen , understreges , viser den ganske rammende den rolle og betydning , som bioteknologien og biovidenskaben har i vores samfund .
Den indgr faktisk ganske perfekt i de perspektiver og strategier , der blev bestemt under Det Europiske Rds mde i Lissabon .
Bioteknologi og biovidenskab er uden tvivl de centrale elementer for en mere konkurrencedygtig og dynamisk videnkonomi .
Endelig gives der i betnkningen fuld sttte til det sjette rammeprogram for forskning og udvikling , som jeg er srlig opmrksom p .
Bioteknologi er den nye og centrale dimension i fremtidens konomi , hvilket man forventer vedrrende landbruget , ernringsmssigt , i miljsammenhnge og naturligvis vedrrende lgemidler og behandlingsformer .
Da den ogs er et konkurrenceelement samt et element for kvantitativ og kvalitativ udvikling af beskftigelsen , br den ikke af disse grunde drage fordel af et carte blanche vedrrende forskning .
Bioteknologien kan ikke sttes over alt andet .
Vi str over for et videnskabeligt omrde med en meget stor rigdom , hvor mange aspekter endnu er ukendte og dermed ikke undersgt .
Men dette videnskabelige omrde har to sider , og den ene afspejler ikke altid det , som er det bedste for mennesket og vores samfund .
Lad os tage os i agt for troldmandens lrlinge .
<P>
Biovidenskaben skal stttes og opmuntres , men der br ogs opstilles rammer for den .
Den kan kun vokse og brede sig i en helt fastlagt ramme , som til stadighed stter principperne om folkesundhed , beskyttelse , forsigtighed , respekt for menneskeliv og menneskevrd forrest .
Jeg tnker her , hvilket De har gttet , p problemerne , som GMO ' erne og forskningen i menneskelige embryoner skaber .
Derfor glder jeg mig over , at jeg kan konstatere , at denne bekymring afspejles i betnkningen , ligesom jeg ogs glder mig over det arbejde , som Industriudvalget har gjort , for at stte bedre rammer for forskningen og give forbrugerne bedre informationer .
<P>
I den forbindelse er det ndvendigt at ivrkstte alt for at forbedre virksomhedernes finansiering og give dem mulighed for at f adgang til risikokapital .
Faktisk er disse virksomheder generelt nyetablerede , ofte meget sm og derfor skrbelige .
Vi br ogs fremme forskernes tilstedevrelse p vores universiteter og gre deres laboratoriearbejde lettere i henhold til iden bag det europiske charter om sm virksomheder .
Forskningen er grundsubstansen i vores fremtidige konkurrenceevne .
<P>
Lad os dog huske p , at der ikke er videnskab uden viden .
Al sand videnskab br vre klar over dens rolle i vores samfund .
Bioteknologi er helt sikkert nglen i vores nye samfund , som - hvis vi forvalter det korrekt - bliver et mere retfrdigt samfund med strre balance .
<P>
Jeg vil her til sidst nvne udviklingslandene .
Selv om vi skal arbejde p at bidrage til at bekmpe sulten , fattigdommen og de sygdomme , der forhindrer landenes udvikling , har vi ikke ret til at plgge nogen af dem en videnskabelig model eller tankegang .
Det er et princip om respekt .
Derfor kan vi ikke forvente at kunne indfre denne forskning og disse teknologier som midler til udvikling .
Det er op til hver enkelt at vlge , hvordan de vil brdfde sig , og efter hvilken model de nsker at leve .
<P>
Kre kolleger , bioteknologi er den tredje teknologiske revolution , som vores civilisation oplever efter den industrielle revolution og den informationsteknologiske revolution .
Jeg nsker virkelig , at vi kan leve op til denne kmpe udfordring , og at vi for Europas fremtid og vores brns fremtid kan gre det i en respekt for de grundlggende etiske regler og for det enkelte menneskes vrdighed .
<SPEAKER ID=380 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske fru Damio god bedring og lyknske hende med en fremragende betnkning .
Den er en yderligere opmuntring til den bioteknologiske sektor , som har behov for sdanne opmuntringer for at udnytte sit potentiale i min skotske valgkreds og overalt i Europa .
Hovedlinjerne i betnkningen er helt i overensstemmelse med mlstningerne fra topmdet i Lissabon og en fortsttelse af den fremadskuende holdning , som Parlamentet konstant har udvist .
Den kan ogs tjene som sttte for Kommissionens nyfundne mod med hensyn til bioteknologi og biovidenskab .
<P>
Men sikken skrkkelig kontrast til Ministerrdet , som igen i denne uge demonstrerede sin ynkelige mangel p evne til at gennemfre de ml , det satte sig i Lissabon .
" Rdet for konkurrence " , en yderst fejlagtig betegnelse , kunne ikke n til enighed om den rette jurisdiktion for patenttvister i Fllesskabet .
Hvordan kan vi hbe p at udnytte Europas potentiale p dette omrde , nr Rdet er mindst et r bagud i forhold til den frist , som det selv fastsatte for en aftale om dette vigtige emne ?
Hvilket incitament er der for vores videnskabsfolk , hvis der ikke findes en omkostningseffektiv metode til at patentere intellektuelle ejendomsrettigheder ?
Det er blot t eksempel p det kroniske fodslberi , som vi konstant ser fra Rdets og de enkelte medlemsstaters side .
Moratorier , retlig usikkerhed , trkken i land og forvirring over etiske retningslinjer , forsinket gennemfrelse , manglende sttte til dem , som bare gr deres arbejde med praktiske forsg , omfattende bureaukrati vedrrende mrkning og sporbarhed .
<P>
Fru Damio , tak fordi De giver os hb om , at der findes et reelt hb i Europa for bioteknologi og biovidenskab .
<SPEAKER ID=381 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson (PSE).">
Hr. formand , fremtiden byder p bde trusler og muligheder .
Bioteknologien og biovidenskaben er omrder , som bde vkker skrk og fryd .
Der er grunde til ikke at lade sig beruse af dette og tro , at dette er lsningen p alle de problemer , som vi str foran .
Samtidig skal vi heller ikke lade os skrmme af , at vi ikke har svaret p alle sprgsmlene .
<P>
Unionen har udpeget biovidenskaben som et omrde , som skal bidrage til at gre Europa til den mest videnbaserede og konkurrencedygtige konomi .
Hvis bioteknologi anvendes p korrekt vis , kan den byde p lsninger p mange af vores flles fremtidsproblemer .
<P>
For at kunne modst miljtruslen er det ikke udelukkende ndvendigt med restriktioner i vores tilvrelse , men ogs med nye observationer , der kan bidrage til , at vi kan modst miljtruslen svel teknisk , mekanisk og biologisk .
I denne sammenhng byder bioteknologien p mange muligheder .
Kampen mod fattigdom og sult i udviklingslandene krver forskellige instanser for at kunne lykkes .
Vi skal ikke overvurdere bioteknologien , men vi skal heller ikke undervurdere den .
Afgrder , som er modstandsdygtige over for forskellige temperaturer , trke og vand kan bidrage til , at der findes mad i de omrder , hvor der i dag findes sult .
Et samfund , som vil udvikle velfrd og retfrdighed , og som nsker , at flere mennesker skal kunne leve under tlelige forhold , m srge for , at der skabes konomisk vkst .
<P>
Mange erfaringsrige brancher svigter i dag . Der er brug for nye .
Bioteknologien er en af dem og en af de mest lovende .
Lad os derfor i EU i fllesskab bruge vores ressourcer p at fortstte denne udvikling sammen .
Det er ikke nok at tale om , at vi skal skabe fremskridt , men vi m ogs foretage handlinger , og en af disse handlinger kunne vre at vedtage fru Damios betnkning .
Det er en positiv handling for en god fremtid .
<SPEAKER ID=382 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , man behver ikke vre en arg modstander af GMO ' er - og det er jeg heller ikke - for at protestere mod det betingelseslse forsvar for GMO ' er i denne betnkning .
Det vil mange liberale gre i morgen , nr vi skal stemme om betnkningen .
<P>
Vi nsker at f reduceret anvendelsen af pesticider og herbicider .
Vi nsker en mangfoldighed af insekter og vilde planter i naturen .
Vi nsker et bredygtigt landbrug i udviklingslandene .
Men vi er ndt til at vre sikre p , at den foreslede lsning ikke skaber endnu strre problemer .
<P>
Vi hrer krav fra producenterne , som er s fokuserede p at stoppe lommerne fulde af penge og sikre , at landmnd i hele verden bliver fastlst i deres forsyningskde .
Men hvad siger den videnskabelige forskning om de mellem- og langsigtede flger af GM-afgrder p biodiversiteten ?
Hvem betaler erstatning til kologiske landmnd , nr deres afgrder bliver forurenede og mister vrdien ?
Vi skal have svar p de sprgsml , fr vi bner for sluserne .
<P>
Juryen er stadig ude at kigge p GM-afgrder , og da disse beslutninger ikke str at ndre , er der ikke noget rimeligt grundlag for at hvde , at bioteknologien er lsningen p alle vores problemer .
<SPEAKER ID=383 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl .
00.10 )
<SPEAKER ID=386 NAME="Goebbels (PSE)">
Jeg minder Dem om mine nsker for et samlet og fredeligt Europa .
Jeg er derfor for udvidelsen af EU med alle de nuvrende kandidatlande , herunder Tyrkiet .
<P>
Jeg afholdte mig ikke desto mindre fra at stemme ved afstemningen om hr . Broks betnkning , for jeg mener , at den kommende udvidelse sker under meget drlige betingelser .
Hverken den nuvrende Union eller kandidatlandene er reelt klar .
Man forliges med at sige , at Nice-traktaten ikke har givet Unionen de ndvendige strukturer til at kunne fungere ordentligt med 25 , 27 eller 28 medlemsstater .
<P>
Konventet , som br supplere disse strukturer , er ved at prioritere formen hjere end indholdet .
Hvad skal man f.eks. med en prsident for Rdet , der vlges for fem r , som ikke vil f ret til at trffe beslutninger , mens fllesskabspolitikkerne renationaliseres og samordnes ?
Det nuvrende Europiske Rd har desuden i stedet for at beslutte sig for at udve en strre solidaritet med kandidatlandene , som praktisk talt str over for meget alvorlige konomiske og sociale problemer , besluttet sig for at reducere de sttteordninger , der blev besluttet i 1999 i Berlin .
<P>
Intet er fastlagt vedrrende den kommende finansiering , undtagen bevillingerne til den flles landbrugsordning , som vil blive lst efter 2006 med en nedadgende tendens til med frre penge at tjene flere lande !
Den finansielle blokering er alts forudset til efter udvidelsen .
Der er stor risiko for , at den udvidede Union ender som et simpelt frihandelsomrde uden reel solidaritet og dermed uden europisk integration .
