<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg skulle i gr have talt under forhandlingen om medier , men p grund af problemer med at n frem til Strasbourg kunne jeg desvrre ikke n det .
Jeg , der kommer fra Det Forenede Kongerige , som er berygtet for tge og drligt vejr , skal ikke beklage mig over vejret i Strasbourg .
Faktisk vil jeg gerne takke lufthavnspersonalet for at stte sikkerheden frst .
Jeg vil blot undskylde min forsinkelse over for formandskabet og Parlamentet .
Jeg forlod mit hjem kl . 06.00 om morgenen for at vre her til tiden .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Deres kommentarer vil blive frt til protokols , og jeg vil endvidere gerne pointere , at De i henhold til artikel 120 , stk . 7 , kan indgive en skriftlig erklring , der vedfjes det fuldstndige forhandlingsreferat fra den pgldende forhandling .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0371 / 2002 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om udvidelsen : fremskridtsrapport ( KOM ( 2002 ) 700 - C5-0474 / 2002 - 2002 / 2160 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=87 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , efter at vi har fet prsenteret de historiske dimensioner meget tydeligt i formiddags , vil jeg gerne begynde med at gre opmrksom p tiltrdelseslandenes enorme anstrengelser , gennem hvilke de har skabt transformationsprocessen .
Jeg mener , at det var en politisk modig holdning i mange af disse lande at trffe upopulre foranstaltninger , som mtte fre til en ndring af det politiske , konomiske og sociale system .
Disse foranstaltninger havde man alligevel skullet gennemfre p mange omrder , men de havde ogs noget at gre med medlemskabet af EU .
Jeg mener , at vi kan tage meget af dette mod og denne evne til at stte sig igennem med i vores eget politiske arbejde .
<P>
Samtidig vil jeg ved denne lejlighed gerne takke forhandlingsparterne , og det er Rdet , Kommissionen , ikke mindst , og kandidatlandene , som har ptaget sig en uendelig grad af arbejde i de senere r for langsomt at afslutte dette vrk positivt .
Vi m imidlertid indse , at der i denne proces stadig er en rkke ting , der skal bringes i orden .
F.eks. skal nogle tungtvejende sprgsml afklares inden topmdet i Kbenhavn , og det vil stadig vre ndvendigt med tilpasninger i processen herefter .
Hermed mener jeg ikke kun opfyldelsen af overgangsbestemmelserne , som naturligvis skal vre tidsmssigt begrnsede , men ogs de sprgsml , vi tager fat p i vores betnkninger , og som har at gre med manglende kapacitet i forvaltning og retsvsen , som har at gre med mindretalsrettigheder , korruption og menneskehandel .
Det er eksempler p problemer , der i hj grad br lses , inden udvidelsen trder i kraft .
Jeg mener derfor , at Kommissionens holdning er rigtig , nemlig netop hovedsageligt at anvende frtiltrdelsesbistanden p disse omrder for p denne mde at skabe de ndvendige forudstninger inden maj 2004 .
<P>
Jeg er enig med Dem i , at der stadig forestr meget , selv efter at disse prstationer er blevet udfrt p alle sider .
Vi i Europa-Parlamentet er parate til at yde vores bidrag hertil ved at overholde tidsplanen .
Det var Parlamentet , som besluttede , at tiltrdelsen skulle finde sted , sledes at disse lande kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 , og det har dermed sat den dato , som de andre har overtaget .
Nr tiltrdelsestraktaten , som jo skal omfatte ca . 6.000 sider , foreligger , vil vi srge for , at vi kan trffe vores beslutning senest i begyndelsen af april , sledes at den planlagte underskrivelsesfrist kan overholdes , og sledes at kreplanen for ratificeringen midt i 2004 overholdes .
<P>
Der er nogle meget konkrete sprgsml , som skal behandles som led i forhandlingerne .
Jeg tnker p struktursttten og landbruget .
Jeg vil endnu en gang understrege , at jeg hber p alle forhandlingsparters visdom , at forhandlingerne finder sted p en sdan mde , at resultatet herefter ogs kan fremstilles trovrdigt som en succes , sledes at det ikke mislykkes for os til sidst ved en eller anden folkeafstemning p grund af smting i sammenligning med den historiske dimension .
Jeg mener , at vi fuldt ansvarlige br holde os det for je , og jeg er af den opfattelse , at vi i de kommende uger stadig skal yde sttte .
Det betyder ogs , at vi m sprge os selv i alvor , om vi f.eks. vil anvende enorme summer , som ikke vil blive forget inden 2006 , til direkte sttte , eller om det ikke ville vre bedre at anvende dem makrokonomisk til udvikling af landdistrikter generelt .
Det vil jeg blot sprge om her til fordel for disse lande .
<P>
Jeg er overbevist om , at det ogs vil lykkes at f en afslutning p Kaliningrad-sprgsmlet .
Jeg hber , at alle diskussioner om forhandlingerne vil blive afsluttet , og at Kommissionen og Rdet kan forklare hurtigt og konkret , hvad der menes med travel document light .
n ting er helt klart , og det er Europa-Parlamentets holdning : Vi skal bygge bro til Rusland , men det skal vre klart , at Litauen bliver medlem af EU uden begrnsning , at vi skal tage hensyn til et lille , suvernt lands interesser , og at vi ikke accepterer en lsning , som forhindrer , hmmer eller forsinker Litauens indtrden i Schengen-systemet .
<P>
Jeg mener , at det er en vigtig henvisning til de kommende uger .
Jeg hber , at det kommer til at fungere p grundlag af det hidtidige forhandlingsresultat .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at de to lande , som der ikke indgs aftale med nu , skal kunne stole p , at man - hvis de fuldfrer forhandlingerne og opfylder betingelserne - ikke opfinder noget nyt veto og noget nyt alibi , og at dren s er lukket for dem .
Ogs dette hrer til en sikring af lande som Bulgarien og Rumnien .
<P>
Jeg hber , at Cypern-sprgsmlet kan blive lst p grundlag af forslaget fra Kofi Annan . Jeg mener , at det er et vigtigt fremskridt for relationerne inden for og uden for EU , bde til fredeliggrelse af Middelhavsomrdet , uafhngig af tiltrdelsen og udvidelsen af EU , og ogs i denne forbindelse .
Jeg mener dog ogs , at noget s selvflgeligt - nemlig at opn dette - ikke m vre forbundet med , at man udvander de politiske kriterier fra Kbenhavn p grund af politisk rabat .
<P>
Efter topmdet i Kbenhavn vil vi , efter at borgerne har forstet , at vi mener det alvorligt i frste omgang med 10 lande , f en bred diskussion i de nuvrende medlemsstater i EU om , hvor langt det mon skal g endnu .
S kan vi kun forsvare det trovrdigt , hvis vi siger , at en fortsat udvidelse af EU kun gr an , hvis Kbenhavnskriterierne opfyldes fuldt ud , bde p den politiske og den konomiske side .
Jeg mener , at det hrer med til trovrdigheden ved hele processen .
<P>
For at fjerne alle misforstelser : Hvis Tyrkiet opfylder disse betingelser , som overholdelsen af EU ' s charter om grundlggende rettigheder ogs hrer til i dag , og hvis dette fuldt og helt er bestanddel af en politisk udvikling i Tyrkiet , hvis militret ikke lngere spiller en politisk rolle i Tyrkiet , og hvis der etableres fuld retsstatslighed , s har Tyrkiet ndret sig dramatisk , og s skal vi tnke positivt over Tyrkiets medlemskab .
Om landet opnr dette , ved jeg ikke , men vi br give det en chance for at opn det .
Derfor kommer det an p de politiske kriterier her .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=88 NAME="Haarder">
. Hr. formand , nu nrmer vi os det afgrende tidspunkt .
Om 23 dage skal vi i Kbenhavn forhbentligt stte punktum for tiltrdelsesforhandlingerne med 10 kandidatlande , skabe fremdrift i forhandlingerne med Bulgarien og Rumnien og trffe beslutning om den nste fase i Tyrkiets kandidatur .
Dermed nrmer vi os det ml , som vi har strbt efter , Europas genforening . t Europa .
<P>
I dag har vi taget forskud p det .
Vi har holdt generalprve , og det viste sig , at det godt kan lade sig gre at have et s stort parlament , at have medlemmer fra 27 lande siddende her i salen , og at det godt kan lade sig gre at tolke til 23 sprog , som det blev gjort .
Mange tvivlere m nu erkende , at det godt kan lade sig gre .
<P>
Det var en historisk begivenhed , vi oplevede i formiddags , og jeg synes , Parlamentet skal have en stor tak for p denne mde at have demonstreret , hvad vi alle gr ind til om halvandet r , og for at have demonstreret , at det kan lade sig gre , og for dermed at have medvirket til at gre hele processen uomvendelig , s der ikke er nogen vej tilbage .
<P>
Men dagen i gr var ogs p en mde historisk .
I gr blev der for frste gang holdt ministermde i Bruxelles med deltagelse af alle 25 medlemsstater .
Det var uformelt naturligvis .
Det fandt sted umiddelbart fr det ordinre mde i Rdet ( almindelige anliggender ) , og det , som vi besluttede , havde vi naturligvis drftet med de nye medlemsstater .
Vi blev bl.a. enige om , at de nye lande br tiltrde den 1. maj 2004 .
Det giver tid til ratifikationen af tiltrdelsestraktaten , og samtidig giver det mulighed for , at de nye medlemsstater kan deltage p lige fod i valgene til Europa-Parlamentet .
Der blev ogs enighed om , at de kan vre reprsenteret med medlemmer i den nuvrende Kommission fra tiltrdelsestidspunktet , alts fra 1. maj 2004 .
Det forudstter naturligvis en forstelse med Europa-Parlamentet om , at 10 kommissrer kan tiltrde uden porteflje og antagelig uden at blive godkendt af Parlamentet , men det str fast , at nr den nye Kommission tiltrder , antagelig pr . 1. november , s skal alle kommissrer naturligvis - som altid - godkendes af Parlamentet , som p det tidspunkt er nyvalgt .
<P>
Vi skal isr takke og vise respekt for kandidatlandenes indsats .
De har gjort et imponerende stykke arbejde for at tilpasse sig alle de kriterier , som vi har stillet op .
Det er ogs budskabet , som jeg lser det , i den betnkning , som vi i dag drfter .
Kbenhavnskriterierne har vret mlestokken for landenes politiske og konomiske reformer .
Gennemgribende reformer er gennemfrt .
Demokratiske strukturer er blevet udviklet .
Der er indfrt lovgivning , der beskytter menneskerettighederne , og der er gjort store fremskridt p mindretalsomrdet .
P det konomiske omrde er der sket en imponerende udvikling vk fra tidligere tiders plankonomi og over til markedskonomi .
Prisdannelsen er liberaliseret , privatiseringer er gennemfrt , og der er sket omfattende omstruktureringer inden for industri , landbrug og den finansielle sektor .
De offentlige forvaltninger er blevet reformeret , for at EU ' s regelst kan gennemfres .
<P>
Nr man tnker p , hvor store anstrengelser hver enkelt af disse omrder har kostet , s m man virkelig beundre de nye lande .
Derfor m vi heller ikke skuffe den berettigede forventning de havde til , at de nu kan blive fuldgyldige medlemmer i lbet af kort tid .
Disse imponerende fremskridt kan man lse om i Kommissionens fremskridtsrapport og strategipapir for udvidelsen , som blev fremlagt den 9. oktober .
Alle 10 lande blev beskrevet heri , og Kommissionen vurderede , at de er klar til medlemskab .
<P>
Men inden de bliver medlemmer , er der selvflgelig brug for en yderligere indsats .
Kommissionen har ikke sagt , at arbejdet er gjort , og at de er klar .
Kommissionen har sagt , at de kan blive klar til tiden .
Kandidatlandene har som reaktion p Kommissionens fremskridtsrapporter klart tilkendegivet , at de vil optrappe indsatsen p de omrder , som Kommissionen har udpeget , og deres indsats vil blive stttet med EU-midler .
<P>
I tiltrdelsesforhandlingerne udestr et stykke arbejde .
Det Europiske Rd i Bruxelles traf en rkke vigtige beslutninger om de udestende finansielle sprgsml .
I disse dage fres de intense forhandlinger med kandidatlandene om disse emner .
Og det er klart , at et succesrigt resultat krver bde indsats og kompromisvilje fra alle involverede - nuvrende svel som kommende medlemsstater .
Vi ved alle , at der er fastlagt visse konomiske rammer , men inden for disse rammer kan der naturligvis forhandles .
<P>
Forhandlingsafslutning i Kbenhavn om 23 dage vil vre et utroligt gennembrud .
Derefter kommer arbejdet med at frdiggre , underskrive og ratificere .
Parlamentet vil skulle give sit samtykke , inden traktaten kan underskrives , og Parlamentets udmelding om at ville give samtykke til traktaten hurtigst muligt illustrerer blot endnu en gang Parlamentets rolle som drivkraft for en hurtig udvidelse .
<P>
Det Europiske Rd i Kbenhavn vil ikke alene handle om de 10 lande .
Der skal ogs trffes vigtige beslutninger om Bulgarien og Rumnien , som har et stykke vej endnu .
<P>
I Bruxelles blev der udtrykt klar sttte til landenes bestrbelser p at opn medlemskab i 2007 .
I henhold til konklusionerne fra Bruxelles skal Det Europiske Rd i Kbenhavn trffe afgrelse om detaljerede kreplaner , herunder tidsplaner og get frtiltrdelsesbistand , sledes at tiltrdelsesprocessen med disse lande kan fremmes .
Beslutningerne i Kbenhavn skal alts styrke Bulgariens og Rumniens medlemskabsperspektiv .
<P>
Vedrrende Tyrkiet konkluderer Kommissionen , at der siden sidste fremskridtsrapport er gjort store fremskridt hen imod opfyldelse af det politiske Kbenhavnskriterium .
Det er en gldelig udvikling , som m fastholdes .
Det seneste rs udvikling i Tyrkiet viser , at det var en rigtig beslutning , der blev truffet i Helsingfors i 1999 , da Tyrkiet opnede status som kandidatland .
<P>
Det konstateres samtidig , at arbejde udestr p vejen imod opfyldelse af det politiske Kbenhavnskriterium .
Tyrkiet tilskyndes af Kommissionen til yderligere reformer og implementering af vedtagne reformer for yderligere at styrke Tyrkiets medlemskabsperspektiv .
I henhold til Sevilla-konklusionerne er Det Europiske Rd i Kbenhavn ngletidspunktet for udvikling i forholdet mellem EU og Tyrkiet .
Derfor er det vigtigt at holde alle dre bne frem til beslutningen om 23 dage i Kbenhavn .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke Parlamentet for dets klare og uforbeholdne sttte til udvidelsen , som blev tilkendegivet i formiddags , og som er afspejlet i den fremlagte betnkning , og som ogs vil blive afspejlet i den kommende debat .
Parlamentet har vret med til at lgge sangbunden for hele udvidelsesdebatten .
Det er jo parlamentsmedlemmernes og befolkningernes opbakning , som er s fundamental for udvidelsesprocessen .
Vi m sikre , at den bliver fastholdt ved at skabe rammen om en grundig og sober debat om udvidelsen bde i vore lande og i de nye medlemsstater .
Europa-Parlamentets debatter om udvidelsen spiller en vigtig rolle .
Det er her signalerne sendes til Europas befolkninger om betydningen af de beslutninger , vi skal trffe .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet og formanden personligt og ogs kommissr Gnter Verheugen for det enorme arbejde , som er gjort af EU ' s institutioner p forskellige fronter .
<SPEAKER ID=89 NAME="Verheugen">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg vil frst takke hr . Brok og Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik hjerteligt for den betnkning , som blev fremlagt her , og som viser en virkelig indgende beskftigelse med sagen .
Jeg vil ogs gerne takke for det meget fine samarbejde , vi har udviklet i renes lb .
Det er lidt ligesom stemningen fr jul , hvor vi allerede er nu , nr man ved , at man gr noget for sidste gang , og det er sandsynligvis sidste gang , at jeg kan takke Udvalget om Udenrigsanliggender for samarbejdet , i hvert fald hvad angr den store udvidelsespakke .
<P>
Jeg vil gerne inddrage hele Parlamentet og isr dets formand , Pat Cox , i denne tak .
Jeg synes , at de initiativer , som Parlamentet udfoldede i dag , virkelig var Europa-Parlamentet vrdigt , og det har vist , at de , der reprsenterer de europiske borgere her , netop ikke opfatter udvidelsen som en teknisk proces , men som et afgrende stykke politisk enighed p vores kontinent .
Det er ogs blevet tydeligt i dag , at denne udvidelsesproces , hvis jeg m sige det p den mde , ogs har en sjl .
<P>
2002 var et forhindringslb - det m man sige tydeligt .
Hvis jeg kort skal genkalde , hvilke problemer vi blev konfronteret med i begyndelsen af ret , og hvad vi s for os , kan jeg sige flgende : problemet med erhvervelse af land i Polen , problemet med nedlggelse af Ignalina , problemet med Benes-dekreterne i Tjekkiet , valget i Slovakiet , den irske folkeafstemning , Kaliningrad-sprgsmlet og endelig finanspakken .
Vi er virkelig get fra forhindring til forhindring , men vi har kunnet klare alle disse forhindringer .
Der er stadig en enkelt forhindring foran os , og det er enigheden om den afsluttende forhandlingspakke .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) gav med den ndvendige fleksibilitet og de ndvendige fuldmagter formandskabet og Kommissionen et klart mandat i gr til at fre substantielle forhandlinger med kandidatlandene nu , det vil sige at prsentere dem for afsluttende pakker , som vil vre skrddersyede til hvert enkelt land .
Der vil ikke vre en forslagspakke , som s skal vre gyldig for alle , men vi vil g til hvert enkelt land og forsge for hvert enkelt land at tale dkkende om de problemer , der stadig er aktuelle .
Vi kan gre det her , fordi vi umiddelbart efter mdet i Det Europiske Rd i Bruxelles havde to runder af intensive samtaler med kandidatlandene , hvor det handlede om at lgge alt , som stadig er ulst , frem p bordet .
Det har jeg allerede berettet om i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Der er en lang rkke bilaterale emner , som skal reguleres direkte med det pgldende land .
Det strkker sig fra overordentligt vanskelige sprgsml som f.eks. hele konkurrenceproblematikken med Polen og Ungarn frem til et eller andet nrmest bizart srtilflde , men som der i givet fald ogs skal tages hensyn til , fordi det kan have indflydelse - og det en meget strk - p den offentlige mening .
<P>
P den anden side ved vi fra denne runde , at de horisontale sprgsml egentlig betragtes p samme mde overalt .
Her har vi at gre med kendte emner .
I grunden er det fire , og de hnger tt sammen : Inden for budgetkapitlet er det cash flow-problematikken , specielt det frste r .
Der er sprgsmlet om det pres , som finanspakken alt i alt udver p kandidatlandenes budgetter i 2004 , 2005 og 2006 .
Lad mig sige flgende for at anskueliggre , hvad jeg mener : De regler , iflge hvilke de europiske midler bliver stillet til rdighed , er absolut ogs en belastning for disse landes budgetter .
I det ene eller andet tilflde frer denne belastning til , at der skal foretages betydelige indhug i omrder , hvor ingen her i Parlamentet - det er jeg sikker p - gerne vil se indhug .
Alligevel har landet , hvis det nsker at udnytte de til rdighed stende midler fuldt ud , ikke noget andet valg .
Vi forsger her at finde en vej for , hvordan vi kan undg sdanne budgetproblemer .
<P>
Ligesom Rdet ( almindelige anliggender ) bekrftede Rdet i gr i Bruxelles grnserne endnu en gang , som vi skal bevge os inden for , men de har ogs skabt en vis fleksibilitet . Jeg vil gerne sige det lidt tydeligere , hvad angr fleksibiliteten .
F.eks. sagde Rdet flgende : Vi reducerer de planlagte midler til struktur- og samhrighedsfonden med 2,5 milliarder euro - i vrigt sagde Rdet det med Kommissionens godkendelse , fordi vi ogs var kommet frem til det resultat , at det formodentlig ville blive meget , meget vanskeligt i praksis at inddrage disse midler fuldstndigt i en programplanlgning p de tre r .
Men Rdet ndrede ikke den vre grnse for udgifter , som var blevet besluttet i Berlin .
Hvis vi gr opmrksom p , at Berlin-rammerne skal overholdes striks , og at Bruxelles-beslutningerne heller ikke kan ndres , viser det , at der er et vist spillerum .
<P>
Hvis man ser nje p det tysk-franske kompromis , som frte til enighed i Rdet , om de direkte betalinger , er det kun det tredje r for de direkte betalinger - 2006 - hvor niveauet p 35 % ns , der har en virkning p , hvad der blev besluttet i Bruxelles .
Landbrugsudgifterne skal jo fastholdes p niveauet for 2006 .
Der er ikke tale om 2005 og 2004 i den forbindelse .
Jeg vil blot vise med disse to eksempler , at det er rigtigt , nr vi siger , at det , som ligger fremme p bordet , ikke er noget tilbud , som enten kan vedtages eller afvises samlet .
Det skaber snarere et vist rum for en fornuftig forhandlingsledelse .
<P>
Efter topmdet i Kbenhavn handler det om , at kandidatlandene gr det , som ogs krves udtrykkeligt i betnkningerne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , nemlig at koncentrere sig om erkendte mangler og svage punkter med vores hjlp .
Vi vil endnu en gang rapportere udfrligt om resultatet af disse anstrengelser .
Efter at tiltrdelsesdatoen er blevet slet fast - det bliver den 1. maj 2004 - bliver den afsluttende rapport forelagt Rdet og Parlamentet den 1. november , formodentlig den 31. oktober 2003 , sledes at det endnu en gang er muligt her at presse p for , at forpligtelserne overholdes .
<P>
Hvad angr Bulgarien og Rumnien , overtog Rdet i gr Kommissionens forslag om at vedtage en videreudviklet frtiltrdelsesstrategi for de to lande . Den glder for hvert land , det er alts ikke nogen ensartet strategi , men en for Bulgarien og en for Rumnien .
Forskellen fra de hidtidige forhandlingskreplaner bestr i , at vi hidtil altid har fastlagt , inden hvornr hvilke afgrelser for forhandlingerne skal trffes .
Det er ikke lngere ndvendigt her , fordi nsten alle kapitlerne allerede er bnet .
Her faststter vi kortsigtede standardvrdier og standardvrdier p mellemlang sigt , og som relaterer til tiltrdelsesdatoen , som det pgldende land br have opnet p et bestemt tidspunkt , sledes at tiltrdelsen , som er planlagt til 2007 , kan finde sted .
<P>
Derefter , alts efter topmdet i Kbenhavn - det blev allerede drftet her til morgen - kommer parlamenternes time , begynder den politiske beslutningsproces .
Til det behver jeg ikke at sige s meget , undtagen at Kommissionen selvflgelig vil st til rdighed for Europa-Parlamentet i enhver henseende i de frste afgrende mneder af 2003 .
Uanset hvilket udvalg og uanset hvilket organ der eftersprger faglige oplysninger og har behov for at diskutere , vil vi st til rdighed .
Det har ogs frste prioritet for os i begyndelsen af nste r , hvilket kommissionsformand Prodi ogs vil redegre udtrykkeligt for endnu en gang her i morgen under prsentationen af vores arbejdsprogram .
Jeg tror , at Parlamentet og Kommissionen kan mestre denne meget , meget vanskelige opgave i fllesskab .
<P>
Nu til endnu en bemrkning om Tyrkiet , fordi dette sprgsml ogs vil spille en rolle nste r .
Jeg er helt enig i det , hr . Brok sagde - det kunne vre kommet fra mig - nemlig at det Tyrkiet , som kan tiltrde EU , vil vre et helt andet Tyrkiet .
Det er netop det , vi vil opn med frtiltrdelsesprocessen .
Jeg m sige , at jeg ikke kan forst , hvorfor en vellykket strategi skal afbrydes .
Hvad vi har gjort i Helsinki , har frst sat rigtigt gang i forandringsprocessen i Tyrkiet , mere end alle andre tidligere .
Hvad angr datoen , har Kommissionen tydeligt givet udtryk for sin prference .
Kommissionen fastholder , at alle kandidater skal behandles ens , og at der derfor frst skal tales om en dato for bning af forhandlinger , nr de politiske kriterier rent faktisk er opfyldt , og det er helt tydeligt ikke tilfldet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige til Dem , at dette sprgsml er helt ensidigt , og at det er gjort til et emne uden aftale med Tyrkiet .
Der har aldrig vret en diskussion nogen steder om , at der skal fastlgges en dato for optagelse af forhandlinger , fr de politiske kriterier er opfyldt .
Det er et ensidigt krav fra Tyrkiets side , og jeg er ikke indstillet p , og Kommissionen er ikke indstillet p blot at bje sig i en sdan situation . Her opbygger den anden side et pres og siger : Hvis I ikke giver efter for dette pres , skaber I en krise i vores forhold .
Det er ikke den mde , vi br omgs hinanden p .
<P>
Jeg vil sige det meget tydeligt .
<P>
I den forbindelse en kort bemrkning til Cypern-sprgsmlet . Ogs her beviser Helsinki-strategien efter min mening sin rigtighed .
Uden Helsinki-beslutningerne ville vi ikke vre net dr , hvor vi er .
Det har altid vret min opfattelse , at hvis der er noget , der bevger sig p Cypern , vil det vre meget , meget sent . Derfor skal to ting vre politisk entydigt klarlagt .
For det frste skal , hvad der end sker i de kommende 23 dage , afgrelsen om tiltrdelserne trffes i Kbenhavn . Det glder ogs for Cyperns tiltrdelse .
Det kan ikke udskydes . Det er omdrejningspunktet for hele strategien .
Den nskede lsning er naturligvis , at tiltrdelsen kan gennemfres p grundlag af en grundlggende enighed om Kofi Annans pakke . Men selvflgelig er det ogs muligt at trffe de ndvendige afgrelser i Kbenhavn og dernst at fortstte den politiske proces , der skal fre til en fredslsning p Cypern .
Det er absolut ikke blevet sagt , at afgrelsen i Kbenhavn betyder enden p bestrbelserne om at finde fred dr , hvis det ikke frer til en afslutning allerede fr topmdet i Kbenhavn .
<P>
I forbindelse med FN ' s forslag er der blevet stillet en rkke sprgsml , som vedrrer fredsplanens forenelighed med flleskabsretten .
Jeg vil endnu en gang gre opmrksom p , at vi altid har sagt , at der er bestemte ting , som man ikke kan forhandle om .
De skal vre opfyldt .
F.eks. skal et medlemsland vre beslutningsdygtigt i vores institutioner og skal tale med n stemme .
Det skal have strukturer , centrale regeringsstrukturer , der er strke nok til at gennemfre og stte fllesskabsretten igennem . Og det skal beskytte og respektere vores grundlggende vrdier og principper , som er demokrati , menneskerettigheder , beskyttelse af mindretal osv .
<P>
FN vidste , at det var en absolut conditio sine qua non for os . Efter den frste forsigtige undersgelse tror jeg , at jeg kan sige , at forslagene ogs opfylder disse betingelser .
S er der et andet problem : Det er nsker til os , som er et resultat af princippet om to zoner og to kommuner , som ligger til grund for forslaget .
Det er nsker med hensyn til en tilpasning af fllesskabsretten .
Jeg mener ikke , at det er ndvendigt at g ind p disse sprgsml nu , men at vi br g ind p disse sprgsml , nr de , som efterflgende nsker at leve sammen i denne stat , stiller dem til os .
S lnge de ikke har erklret , at de overhovedet nsker denne stat , behver vi heller ikke , tror jeg , besvare sprgsmlet om , hvilke regler for samvr i denne stat der er forenelige med fllesskabsretten .
Vi br ikke give nogen lejlighed til at fjerne sig fra ansvaret for den politiske afgrelse , der skal trffes nu , under henvisning til fllesskabsretten . Det er det vigtige punkt .
<P>
Endelig handler det nu om at skabe accept i medlems- og kandidatlandene af det endelige resultat . Derfor siger jeg ogs helt klart , at den endelige pakke for hvert enkelt kandidatland ogs skal ledsages af et ordentligt skud gavmildhed fra vores side .
Her er ikke plads til smlighed .
Der kommer ogs et punkt , hvor vi simpelthen m sige , at det er berettigede anliggender og berettigede nsker , og at det politisk ganske enkelt ellers ikke vil vre muligt at forklare folk , hvorfor tiltrdelsen er god for dem .
Da m vi g endnu et skridt hen imod kandidatlandene og gre det klart , at der under ingen omstndigheder vil vre et andenklasses medlemskab .
Jeg er rdsformandskabet meget taknemmelig , fordi det allerede har klarlagt det i forbindelse med regeringskonferencen .
Det er ogs Kommissionens opfattelse .
Efter afslutningen af forhandlingerne vil de lande , som har afsluttet forhandlingerne , deltage som ligeberettigede p regeringskonferencen , og det fra begyndelsen af .
Det samme glder for Kommissionen .
Med hensyn til sikring og overgangsfrister vil jeg blot sige , at det handler om helt normale instrumenter i den forbindelse , gennem hvilke det skal forhindres , at vi fr ubehagelige overraskelser .
Det er ikke andet end en ndvendig risikoforebyggelse .
<P>
Jeg mener , at det arbejde , som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har ydet , og som skal afsluttes nu , er en vrdifuld og vigtig hjlp i den sidste fase af disse forhandlinger , og jeg vil gerne give udtryk for det hb , at det vil lykkes os med det pres , vi udver , at stte farten lidt op for toget i den sidste fase , sledes at det kan ankomme prcist til Kbenhavns mlbanegrd .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=90 NAME="Poos (PSE)">
Hr. formand , efter 28 r med konflikter og besttelse er der skabt hb om en fredelig genforening af Cypern .
Dette glimt af hb er udgangspunktet for det beslutningsforslag , vi i morgen stter under afstemning .
Vi hber , at de to parter , for hvem tiden er knap og fristen snart udlbet , inden mdet i Kbenhavn vil acceptere hovedlinjerne i de afbalancerede forslag , der er stillet af hr .
Kofi Annan . Dermed vil et genforenet og forsonet Cypern kunne tiltrde EU .
<P>
Grsk-cyprioterne har allerede accepteret generalsekretrens forslag - det skete inden for den fastsatte tidsfrist - hvorimod tyrkisk-cyprioterne stadigvk tver .
Enhver indblanding fra tredjeparts side kan fortsat delgge den skrbelige balance , der etableres med FN ' s plan .
Det glder eksempelvis den trussel , der udgr fra Ankara , som urokkeligt fastholder , at Cypern ikke kan tiltrde EU fr Tyrkiet , heller ikke hvis der findes en politisk lsning .
Lad mig indskyde , at der med en sdan kolonialistisk holdning ikke alene stilles sprgsmlstegn ved Cyperns uafhngighed og suvernitet , som er stadfstet ved FN ' s resolutioner .
Man negligerer hermed ogs fagbevgelsens , oppositionspartiernes og den tyrkisk-cypriotiske befolknings synspunkter . Den seneste meningsmling viser sledes , at 98 % af befolkningen gr ind for medlemskab af EU .
<P>
Ethvert kandidatland skal vurderes p egne prmisser . Blev frnvnte ultimatum en realitet , mtte det derfor kategorisk afvises , og opgaven for Det Europiske Rd i Kbenhavn ville i s fald vre enkel , idet man i overensstemmelse med Helsinki-konklusionerne mtte optage Republikken Cypern som medlem af EU .
Tyrkisk-cyprioterne ville imidlertid st som taberne , for der gives ikke en ny chance .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse ogs gerne bede rdsformanden og kommissr Verheugen om over for Europa-Parlamentet at bekrfte , at der ikke stilles sprgsmlstegn ved Cyperns optagelse i EU , sfremt folkeafstemningen om forfatningen ikke krones med held i en af ens to dele .
Det er dog ikke situationen i dag , og vi kan stadig hbe , at en sidste kraftanstrengelse sikrer , at denne historiske mulighed ikke forpasses .
<SPEAKER ID=91 NAME="Schrder, Jrgen (PPE-DE)">
Kre formnd , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Brok sagde i sine indledende bemrkninger noget , som i grunden glder for alle kandidatlandene - men ogs for Den Tjekkiske Republik .
Der er stadig bestemte ting , der skal indhentes , p det konomiske omrde , p det administrative omrde .
Jeg vil ikke komme ind p det , fordi disse ting i grunden ikke udgr noget problem , men de vil derimod blive lst i den nrmeste fremtid .
<P>
Tillad mig p grund af et af punkternes srlige betydning at koncentrere mig om dette .
Det drejer sig om Benes-dekreterne , som vi har diskuteret meget indgende i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Jeg har p vegne af vores gruppe indgivet et sidste ndringsforslag , som jeg vil prsentere for Dem her : " Europa-Parlamentet gr ud fra konklusionerne i de rapporter , som det er blevet plagt at udarbejde , iflge hvilke prsidentdekreterne set ud fra EU-retten ikke er nogen hindring for Tjekkiets tiltrdelse af EU , hvilket indebrer , at alle EU-borgere efter landets tiltrdelse har samme rettigheder p Den Tjekkiske Republiks omrde , at in absentia-domme sttes ud af kraft , og at lov nr . 115 af 8. maj 1946 ikke har nogen eksistensberettigelse ud fra et moderne retsstatssynspunkt " - lad mig gentage , " at lov nr .
115 af 8. maj 1946 ikke har nogen eksistensberettigelse ud fra et moderne retsstatssynspunkt ; anser de grundlggende udtalelser i den tysk-tjekkiske erklring af 21. januar 1997 for et godt grundlag for forsoning , som udgr den moralske basis for den europiske forening ; betragter en politisk gestus fra tjekkisk side som nskelig i denne forbindelse .
"
<P>
Denne tekst respekterer vrdigheden hos alle dem , der har lidt i de forgangne rtier , hvor det er vigtigt at mindes rkkeflgen af de historiske begivenheder endnu en gang .
Frst var der naziherredmmet , s kom nazi-Tysklands besttelse af Tjekkiet , s var der krigen , og s var der fordrivelsen .
Mange , mange mennesker har lidt , tjekker og sudetertyskere , ungarere og romanibefolkningen og andre .
Jeg mener , at denne tekst respekterer vrdigheden hos alle , men den respekterer ogs vrdigheden hos alle dem , der lever i Den Tjekkiske Republik og i EU i dag , alle , som lever i dag , men som ikke har noget at gre med disse begivenheder personligt , og som ser fremad , dem , hvis nutid og hvis fremtid det handler om .
Desuden krver denne tekst intet , den udver ikke noget pres p Den Tjekkiske Republik .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at da mit sidste ndringsforslag tilfredsstiller alle sider , beder jeg Dem om at acceptere det i morgen ved afstemningen ligesom hele betnkningen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Gahler (PPE-DE)">
Hr. formand , som ordfrer for Estland tnker jeg tilbage p den mindevrdige dag , da jeg ankom til Estland for frste gang for ni et halvt r siden .
Allerede dengang kunne man mrke den strke vilje dr til at rydde op efter fortiden , at se fremad , at kombinere egne evner med de moderne tekniske muligheder og at skabe en enestende modernisering i konomi og forvaltning .
<P>
Den radikale konomiske kur har medfrt sociale belastninger . Det er sandt .
Men det kan man ogs konstatere i andre lande . Imidlertid forekommer Estlands konomiske struktur sundere end i mange andre kandidatlande .
Det skaber bedre muligheder for , at der nu ogs kan lgges strre vgt p det sociale sammenhold i samfundet .
<P>
Nr jeg nu er ved problemerne , vil jeg gerne komme tilbage til det , kommissren sagde : Vi skal ogs lgge et stykke gavmildhed for dagen i de sidste forhandlinger .
Jeg vil gerne vre konkret og sige , at f.eks. den estiske mlk sikkert ikke vil oversvmme EU . Hvis overhovedet , vil den forsvinde i Finland .
<P>
Men vi har set , at esterne har udsat deres landbrug for verdensmarkedsbetingelser i 10 r .
Havde vi gjort det her i EU , ville vi sikkert isr bekymre os om de overlevende efter en sdan radikal kur .
Heller ikke andet br vi efter min mening garantere esterne i denne forbindelse .
Alts lidt gavmildhed , hvad angr dette omrde i Estland !
<P>
Vi har andre problemer p omrder som f.eks. nedbrydning af olieskifer . Her tilfjes der strukturproblemer til miljproblemer , og der er det srlige forhold , at mindretallet er srligt strkt reprsenteret dr .
Ogs her skal vi efter min mening bidrage som Europisk Union til investeringer i en vis grad .
Men alt i alt vil jeg gerne sige til vores estiske venner : " Tere tulemast ja kike head , kallit sbrad eestist !
"
<P>
Som stedfortrdende formand for Litauen-delegationen vil jeg gerne kort gre opmrksom p , at vi i den seneste uge , da vi havde vores mde i det blandede parlamentariske udvalg om dette emne , udfrligt diskuterede , at vi egentlig ikke var srligt glade for de eventuelle virkninger i praksis af Kaliningrad-aftalen .
Vi frygter , at isr de litauiske myndigheder , men ogs de rejsende selv m affinde sig med nogle tekniske og praktiske utilstrkkeligheder , og hber , at der kan findes bedre lsninger .
<SPEAKER ID=93 NAME="Queir (UEN)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede medlemmer , for 12 r siden udgjorde den enestende begivenhed , hvis symbol var , at Berlinmuren faldt , som havde adskilt to blokke , men ogs delt et folk , i en vis forstand et allerfrste skridt i EU ' s udvidelse i retning mod Central- og steuropa .
<P>
Det var i fortsttelse af denne genforening , at Det Europiske Rd i Kbenhavn i 1993 besluttede at integrere de associerede lande i Central- og steuropa , der mtte nske det , i EU .
Det Europiske Rd i Kbenhavn gjorde det klart , at optagelsen af disse lande ville afhnge af , om de opfyldte de forpligtelser , som deres deltagelse i Unionen ville indebre .
Alle kender disse forpligtelser , de skaldte Kbenhavnskriterier , hvorfor det ikke her er ndvendigt at nvne dem nrmere .
Ud over den tyske genforening er der to andre politiske begivenheder , som vi ikke m overse , og som ogs - om end uden den samme symbolkraft - har haft srlig betydning for udviklingen af de flgende skridt i den europiske genforeningsproces .
<P>
Jeg tnker frst p topmdet i Nice , hvor EU ' s stats- og regeringschefer ptog sig at reformere Fllesskabets institutioner , s disse kan rumme EU ' s udvidelse med yderligere 12 lande .
Vi ved alle , at en fiasko p dette punkt ville vre delggende for udvidelsesprocessen gennem mange r .
Uafhngigt af den opfattelse , som vi hver isr mtte have af de lsninger , som man er net frem til , forholder det sig jo sdan , at kandidatlandene efter Nice i det mindste er blevet bekendt med deres relative positioner i Unionen og med , hvad de kan forvente i fremtiden .
<P>
Jeg tnker dernst p topmdet i Gteborg , som kronede det svenske formandskab .
Her bekrftede EU ' s ledere endegyldigt , at udvidelsesprocessen var uafvendelig , og opstillede for frste gang en tidshorisont , nemlig udgangen af 2002 , for afslutningen af forhandlingerne med de kandidatlande , der p det tidspunkt ville vre klar , med det erklrede ml , at disse lande som medlemmer skulle kunne deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
I dag , hvor 2002 nrmer sig sin afslutning , og hvor Europa-Parlamentet her til formiddag , for frste gang , har mdtes i en plenarforsamling med reprsentanterne for alle kandidatlandene , er det vores pligt , men ogs vores glde , at hylde den enestende indsats , som disse lande har ydet for at tilpasse deres politiske , konomiske , sociale og juridiske strukturer til EU ' s model , en indsats , som frst og fremmest har gjort dette jeblik til en sejr , som er deres , og som de br anerkendes for .
<P>
Som en ungarsk kollega sagde i formiddags , kan vi kun beklage , at det kommunistiske diktatur , der holdt disse lande nede i mere end 40 r , forhindrede dem i at vre med i den europiske integrations formidable eventyr lige fra begyndelsen .
Disse ord betyder imidlertid ikke en manglende bevidsthed om , at Unionen er et farefyldt projekt , og at disse farer vil blive strre , nr to verdener , der desvrre befinder sig p meget forskellige udviklingstrin , bringes sammen , hvilket vil gre forskellene mellem de rigere og mere velstende regioner strre og ge den befolkningsdel , der lever i de mindre begunstigede regioner .
<P>
Det er derfor naturligt , at der stilles sprgsml , og at der udtrykkes bekymringer om f.eks. en mindre effektiv regional samhrighedspolitik eller vanskeligheder med at finansiere den konomiske og sociale strukturpolitik .
Det er imidlertid over for et udfordringernes og vanskelighedernes Europa , hvis nyeste historie har bevget sig med lysets hastighed , og som har set hele sin ligevgt ndret p lidt mere end et dusin r , at de strke skiller sig ud fra de svage og sejrherrerne fra de frygtsomme og de opgivende .
<P>
Hr. formand , blandt de lande , der har udmrket sig i deres indsats for at tilnrme sig EU med henblik p optagelse , hrer Ungarn , hvis udvikling og situation jeg har sgt at flge som ordfrer for Europa-Parlamentet .
Som det kunne forudses , har Kommissionens seneste periodiske rapport om Ungarn konkluderet , at dette land p baggrund af de hidtidige fremskridt , br kunne afslutte forhandlingerne inden rets udgang og ptage sig de forpligtelser , der flger af EU-medlemskab , efter den fastlagte tidsplan .
Det er nu ingen overraskelse .
Ungarn har altid placeret sig blandt de forreste kandidatlande , nr det glder tempoet i forhandlingerne , og resultaterne heraf - navnlig p det konomiske omrde - er blevet betragtet som blandt de bedste i regionen .
Ungarsk konomi er blandt de strkeste i omrdet , med n af de hjeste vkstrater i Europa , en inflationsrate p sit laveste niveau i de sidste 10 r , en forholdsvis lav arbejdslshed samt en stadig stigende samhandel med EU .
<P>
De beslutninger , som Parlamentet har vedtaget i de seneste to r , har indeholdt en rkke henstillinger , bl.a. for at tilskynde Ungarn til at fortstte reformerne til integrering af romanibefolkningen , forbedre den sociale dialog yderligere , vedtage medieloven og overholde bestemmelserne om offentlige indkb .
I dag kan det konstateres , at der er sket fremskridt p disse omrder , og at de ungarske myndigheders indsats har vret konsekvent , selv om den selvflgelig m fortsttes .
Som afslutning har jeg blot tilbage at konkludere , at Ungarn befinder sig i en god position til at tilslutte sig EU i 2004 , men at det skal viderefre sine forberedelser i overensstemmelse med de forpligtelser , som det har ptaget sig under forhandlingerne , og at vi hber at have det hos os ved det nste valg til Europa-Parlamentet med den samme parlamentariske reprsentation som de nuvrende medlemsstater , hvis befolkning er af tilsvarende strrelse .
<SPEAKER ID=94 NAME="Schroedter (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , talerne i formiddags om de historiske bedrifter , som borgerne i de central- og steuropiske lande har udfrt , gjorde et stort indtryk p mig .
Lngslen efter frihed og demokrati lod dengang pigtrd rive itu , mure rive ned , etablerede selvstndighed og det med den overbevisning , at det er den rigtige vej til integration og enhed p dette kontinent .
<P>
Den strke vilje til integration dengang lod ikke n tnke over , hvem og hvor meget det koster , og hvis privilegier der f.eks. ville g fljten .
Det var den flles vilje , som forenede alle mennesker , fordi de nskede , at der igen ville blive skabt frihed for dem .
Kre kolleger , noget sdant var aldrig blevet opnet dengang , hvis der havde vret betnkeligheder .
Det er egentlig en skam , at vores handlen i dag ikke er bestemt af disse politiske visioner - parret med politisk vilje .
<P>
Jeg vil ikke give det indtryk , at jeg ganske enkelt bortvisker de problemer , som ligger konkret p bordet , og at jeg mener , at de ikke er der .
Men vi m prioritere sprgsmlet om , hvordan vi lser problemerne , og i den forbindelse skal vi vre opmrksomme p , at prioriteringerne ligger netop dr , hvor det handler om Europas integration . Vi m ikke benytte populistiske harlekiner og deres sideskuepladser .
Jeg er overbevist om , at overholdelsen af grundlggende regler om demokrati , respekten for mindretal og menneskerettigheder er en central indikator for integration , og det glder for alle .
<P>
Efter min mening er det vigtigt , at kandidatlandene ikke opgiver p dette sted i integrationsprocessen .
Det betyder ogs , at de styrker deres forvaltninger frem til lokalt plan , at korruption bekmpes , at justitsministerierne og retsvsenet styrkes p alle niveauer , at der er fri adgang til domstolene for alle mennesker , og at de fler sig retfrdigt behandlet , for s mrker de den forandring , som EU har bragt til landene .
<P>
Det betyder , at Letland ogs efter tiltrdelsen skal bestrbe sig p at integrere det russiske mindretal , og at landet heller ikke skal give op i forbindelse med de finansielle bestrbelser , selv om det bliver hrdt for den nye regering fremover at flde sdanne afgrelser af finansiel art .
<P>
Men det er ogs EU ' s opgave at vre integrationsegnet , at vre beslutningsdygtigt , at vre udformet gennemsigtigt og demokratisk , og her m jeg sige , at lektierne skal gres bedre p vestlig side .
Bebrejdelsen om inkompetence , som blev nvnt i forbindelse med landbrugsudgifterne og ogs strukturudgifterne , er efter min mening ikke retfrdig .
<P>
Det er efter min mening vigtigt , at udviklingen af landdistrikter og regioner er et centralt punkt .
Hvis vi ikke passer p dr , ender det med , at kandidatlandene bliver afhngige i mange r , i rtier .
Det er et meget vigtigt punkt , og jeg m sige , at der simpelthen blev truffet en forkert beslutning om det i Bruxelles .
Vi br - og jeg mener , at det ville vre godt at flge Verheugen-forslaget - skabe strre fleksibilitet , det vil sige , at dr , hvor der er absorptionsevne , br der ogs blive betalt for at sikre , at strukturudviklingen i landene skrider hurtigt frem .
<P>
Sdan ser jeg det ogs med hensyn til de elendige reaktorer .
Reaktorerne er et flles problem efter udvidelsen , og derfor mener jeg ogs , at fleksibilitet er ndvendig her .
I givet fald skal midlerne ges substantielt , hvis Litauen f.eks. ikke selv kan klare Ignalina .
Atomkraftvrket er en eksplosiv trussel for alle . I den forstand nsker jeg , at de seneste aktiviteter virkelig frer til en integration af disse lande og ikke til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi gennemlever en af de vigtigste perioder i moderne europisk historie .
Vi er alle , nationer , regeringer , parlamenter og vi her i Europa-Parlamentet begyndt p et nyt kapitel med visioner og realisme , med hb og stabilitet .
Og alle lande , alle nationer skal fle sig ligevrdige og sikre under denne udvikling .
<P>
Litauen , som jeg optrder som ordfrer for , m i den sammenhng ikke fle , at landet i forbindelse med de endelige aftaler om Kaliningrad , er blevet behandlet anderledes , for s vidt angr dets suvernitet , end de andre medlemsstater i EU .
<P>
Malta , som jeg er Den Socialdemokratiske Gruppes skyggeordfrer for , har intet at frygte .
Desuden ved vi , alle os fra Middelhavsomrdet , isr os fra erne , at den menneskelige sjl skabes og udvikles p baggrund af havets og himlens bl , og at den kreative sjl , s sikkert som nat flger dag , vinder frem .
<P>
Den politiske beslutsomhed i Unionen , som ikke m tolerere eventuelle opfattelser , der mtte tillade tredjepart at gribe ind i Unionens aktiviteter , bedmmes p Cypern , der er det institutionelt og konomisk mest udviklede kandidatland .
Unionens afgrelse om at sttte eventuelle lsninger , der respekterer EU ' s acquis og Republikken Cyperns behov for at vre en operationel stat bedmmes ogs .
Da det forholder sig sledes , er integrationen af Cypern i EU forudbestemt , uanset den udvikling der er sket i forbindelse med lsningen af det politiske problem .
<P>
Jet er sikker p , at Rumnien og Bulgarien snart bliver medlem af EU .
Jeg tror , at isr Rumnien behandles lidt hrdere end de andre lande , og jeg er ndt til at ppege , at andelen af parlamentsmedlemmer ikke str i forhold til befolkningens strrelse .
<P>
Som grker forventer jeg , at Tyrkiet snart bliver fuldt betalende medlem af EU .
Med dette mener jeg et demokratisk Tyrkiet som alle de vrige europiske lande .
Kemal Ataturk , der havde planer om en moderne stat til det tyrkiske folk , retfrdiggres en gang for alle , nr de institutionelle reformer er afsluttet og gennemfrt , nr lederne af militret adlyder og frer de afgrelser , der trffes af de demokratiske ledere i Tyrkiet , ud i livet .
Det glder mig , at det nye politiske lederskab i Tyrkiet har indset , at Europa opbygges gennem demokratiske procedurer , ikke stlig parlamentering .
<P>
Endelig er vi ikke revisorer .
Vi er politikere , der skal bane vejen for det nye Europa med visionr realisme , og det er prcis det , vi skal bedmmes ud fra , og det er der , vi skal retfrdiggres .
Som grker venter og hber jeg , som De hr. kommissr , at traktaten om det nye Europa i det 21. rhundrede underskrives i Athen , i skyggen af Perikles ' Akropolis , hjdedraget Pnyx , folkeforsamlingspladsen og tribunen , hvorfra Paulus prdikede for athenerne .
<SPEAKER ID=97 NAME="Stenzel (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , tillad mig , kre parlamentsmedlemmer , at jeg bde i min egenskab af ordfrer for Malta og som medordfrer for Det Blandede Udvalg bruger denne tale som anledning til at tage stilling til Den Tjekkiske Republik .
<P>
Jeg er stolt af denne dag , fordi Europa-Parlamentet har sendt et signal om bning i dag og signaleret over for tiltrdelseslandene , at de er velkomne hos os !
Den europiske parlamentarisme har dermed givet et kraftigt livstegn .
Det indtryk , jeg har fet fra forhandlingen i dag med kandidatlandene , er et indtryk af selvflgelighed . Det er normalt , at Europa finder sammen , for frste gang fredeligt , frivilligt og demokratisk .
Netop for et land som strig , som ligger i hjertet af Europa , betyder det efter rene med Europas deling som flge af Anden Verdenskrig et vendepunkt hen imod et bedre , konomisk og socialt mere stabilt Europa med en sikkerhedspolitisk mervrdi .
Vi knytter os her til en mellemeuropisk tradition , som vi er srligt bevidste om igen , netop nu i anledning af Otto von Habsburgs 90-rs fdselsdag , overbevist europisk parlamentsmedlem og kejsersn .
<P>
Det historiske perspektiv m naturligvis ikke sprre vores blik for de aktuelle problemer .
Der er stadig meget at gre inden tiltrdelsen - bekmpelse af korruption , styrkelse af forvaltningerne og et uafhngigt , funktionsdygtigt retsvsen .
Sikkerheden skal naturligvis ogs vedrre det nukleare omrde . Derfor bifalder jeg udtrykkeligt , at der i rapporten om Tjekkiet forventes fuldstndig overholdelse af de bilaterale forpligtelser , som er indget ved Kommissionens mellemkomst om Temelin , at atomkraftvrker som Ignalina eller Kozloduj , eller ogs dele af Bohunice , desuden skal lukkes .
Jeg bifalder overgangsbestemmelser , som p en fleksibel mde muliggr beskyttelse af arbejdsmarkedet og af flsomme erhvervsomrder .
Ogs den gradvise indslusning af direkte betalinger til landmndene i kandidatlandene - isr Polen - er fornuftig .
Sdanne bestemmelser er ikke nogen ulempe .
Overgangsbestemmelser har altid ledsaget integrationsprocesser , ligesom de midlertidige beskyttelsesklausuler , som De , hr . Verheugen , henviste til .
<P>
Hvis det ikke havde frt til en udvidelse , ville det strigske erhvervsliv vre blevet frataget 270 millioner euro pr. r .
Alene et bortfald af handelshindringer betyder 450 millioner euro pr. r , det vil sige , at hver enkelt striger investerer 28 euro pr. r i udvidelsen .
Udvidelsen af EU er vores fremtid .
Det glder om at overvinde problemer fra fortiden . Det indlg om Benes-dekreterne , som fru Schroedter - ordfreren for Tjekkiet - holdt , br ogs forsts i den betydning .
Han holdt en forsvarstale til sttte for denne artikel , som jeg indholdsmssigt sttter fuldstndigt .
En bred sttte til dette forslag ville vre et positivt signal fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Lad mig nu komme ind p min egentlige betnkning om Malta .
Det er godt , at udvidelsen ogs har en middelhavskomponent .
Malta er en lille stat , som uden tvivl vil finde sin fremtid i EU .
Problemerne med integrationen - hvad enten det er landbruget eller subventioneringen af vrfterne - kan lses i det vsentlige .
Malta har ogs en i bund og grund europisk arv .
For strig er Malta af srlig interesse , fordi vi sender tusinder af feriegster dertil hvert r , og fordi vi deltager konomisk i den privatiserede lufthavn .
Politisk hber vi , at resultatet af en folkeafstemning om Maltas tiltrdelse af EU bliver accepteret som en demokratisk beslutning af befolkningen , for der er nok ikke nogen tredje chance !
<SPEAKER ID=98 NAME="Gawronski (PPE-DE)">
Hr. formand , i dag var der mange , som med rette talte om en historisk begivenhed , og jeg vil ikke give efter for fristelsen til at gre det samme .
Som EU-borger med en polsk far og som ordfrer for Polen vil jeg dog gerne have lov til at rette en srlig velkomsthilsen til alle de kolleger fra det polske parlament , der har taget plads i den officielle loge , til dem , der skal mdes med vores gruppe , og til alle de andre .
<P>
Efter afstemningen i Udvalget om Udenrigsanliggender er betnkningen om Polen blevet prcis , som jeg havde nsket . Alle de ndringsforslag , som jeg gik ind for , blev nemlig vedtaget , og de ndringsforslag , som jeg var modstander af , blev forkastet .
Det er en velafbalanceret betnkning , hvor vi anerkender de betydelige fremskridt , der er sket , og udtrykker forbehold over for det subjektive valg , som statsforvaltningens medlemmer har truffet , og som viser en overfortolkning af belnningssystemet , og over for problemet med regeringens kontrol af tv og presse .
Der var sket nogle fremskridt p dette omrde , men nu ser vi en stagnation eller mske ligefrem en tilbagegang , og derfor var jeg i den forbindelse ndt til at stille et mundtligt ndringsforslag , som forhbentlig bliver vedtaget i morgen .
<P>
Jeg m sige , at jeg under hele mit arbejde som ordfrer for Polen altid huskede p en stning , som Johannes Paul II har udtalt - og det glder mig at kunne nvne hans navn p dette sted , for det blev ikke nvnt her til morgen , selv om han har spillet en vigtig rolle for Europas genforening - og det er en stning , som han udtalte under et interview , han gav mig .
Da jeg spurgte ham , hvem der fr mest ud af de to Europaers genforening , som Hans Hellighed gr s strkt ind for , svarede han mig , at det var det Europa , der bestr af de tidligere kommunistiske lande , som kunne give det andet Europa mest , eftersom dets erfaringer under det kommunistiske system havde givet det indsigt .
<P>
Forhandlingen her til morgen giver os hb om det , som ogs parlamentsformand Cox og kommissr Verheugen nskede , nemlig at hans forudsigelse gr i opfyldelse .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at se en strre overbevisning hos de kommende polske medlemmer af Europa-Parlamentet - jeg m sige , at dem , vi hrte her til morgen , var en undtagelse - og jeg ville gerne have , at de viste os den styrke og det engagement , som gjorde det muligt for polakkerne at bryde muren ned , oprette Solidaritet og skabe forudstningerne for kommunismens fald , hvilket var afgrende for , at vi kunne skabe vores flles fremtid .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden.">
Jeg er ndt til at minde vores gster om , at det iflge Parlamentets forretningsorden ikke er tilladt for dem , der sidder i tilhrerlogen , at give udtryk for deres enighed eller uenighed .
<SPEAKER ID=100 NAME="Wiersma (PSE)">
Hr. formand , jeg vil i dag koncentrere mig fuldstndigt om Slovakiet , som jeg er ordfrer for p Parlamentets vegne .
Slovakiet har net finalen i forhandlingerne om EU-medlemskabet , og landet fortjener en kompliment , i betragtning af at det for fire r siden stadig var politisk isoleret .
Ved to valg i trk har befolkningen i Slovakiet ikke ladet der herske nogen tvivl om dens demokratiske og proeuropiske indstilling .
Iflge meningsmlinger er der stadig strk sttte til EU .
<P>
I dag er det ikke det rigtige tidspunkt til at n frem til en endelig bedmmelse . Det vil Parlamentet gre i begyndelsen af nste r .
Vi afventer selvflgelig stadig resultatet af topmdet i Kbenhavn , men jeg er overbevist om , at Slovakiet vil vre i stand til at afslutte forhandlingerne med succes . Beslutningsforslaget i dag giver derfor ogs en slags begrnset jebliksbillede .
Den fuldstndige betnkning vil vi udarbejde nste r . Ligesom med andre kandidatlande er der stadig en hel del arbejde , der skal gres inden landets tiltrdelse i 2004 .
<P>
Jeg vil gerne rde Slovakiet til at prioritere to ting i den forbindelse .
<P>
Efter min mening er en forstrkning af den administrative kapacitet den vigtigste prioritet .
Det m vre muligt at gennemfre EU-regler tilfredsstillende og anvende EU-midler korrekt .
Dette er ogs i overensstemmelse med bestrbelserne p at gre myndighederne , som med hrd hnd bekmper korruption , mere gennemsigtige .
Den nye regering i Slovakiet har bebudet initiativer i den retning , og vi afventer rapporterne med interesse og nogen spnding .
Inden for de samme rammer , nemlig et gennemsigtigt samfund og gennemsigtige myndigheder , er det vigtigt , at reformen af retsvsenet og andre hndhvende organer fortsttes .
<P>
Vi er ogs stadig meget bekymrede over romanibefolkningens situation , i vrigt ikke blot hvad angr Slovakiet .
Hver gang jeg konfronteres direkte med deres levevilkr , indser jeg , at der af alle de planer , som er udarbejdet i de forlbne r , stadig er gennemfrt alt for lidt i praksis .
Jeg ved , at problemerne ikke kan lses p et par r .
Gennemfrelsen af politik koster tid og penge .
Derfor beder jeg den slovakiske regering om en slags flerrig forpligtelse til at lse disse problemer , som vil fortstte efter tiltrdelsen .
Samme tekst findes faktisk i betnkningen om Tjekkiet .
For vrigt mener jeg , at romanibefolkningens stilling i det udvidede EU vil vre s speciel , at konventet er ndt til at vre opmrksom p den .
<P>
Vi forlanger meget .
Det gr vi i forventning om , at slovakkerne vil indse det rimelige i det . Ligesom de kan forvente rimelighed fra vores side ved den endelige bedmmelse .
Vi kan ikke forlange mere af nye medlemsstater end af de nuvrende .
Derfor tager jeg afstand fra den ofte unfair kritik af Slovakiet , ogs i mit eget land .
Slovakiet har slet en streg over fortiden med Meciar .
Det er de nuvrende prstationer , der glder , og det er dem , vi skal basere vores bedmmelse p .
<SPEAKER ID=101 NAME="Volcic (PSE)">
Hr. formand , de nye kulturer , ogs den slovenske - som er det land , jeg er ordfrer for - tilfrer bde sig selv og den europiske familie en mervrdi og samtidig en ny sikkerhed .
Derfor befinder vi os nu i en situation med halvfulde glas , optimisme og fordele .
Senere kommer vi selvflgelig i en situation med vanskeligheder og halvtomme glas , nemlig nr regeringerne skal forsge at vinde folkets accept .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har altid kmpet for et udvidet EU .
De lande , der ligger ud til Middelhavet , f.eks. Italien , og som er forbindelsesled til Europas midte , har spillet en vigtig rolle i denne indsats .
<P>
Vi gr ind for , at dren skal st ben for dem , der nsker at vre med i den europiske familie .
Der er selvflgelig ikke nogen automatisk ret til at komme med i klubben , for optagelsen sker efter et stort stykke hrdt arbejde , og det ved kandidatlandenes forhandlere .
Jeg tror , at de undertiden ogs er overraskede over , hvor hrde forhandlingerne er .
<P>
Slovenien er det rigeste kandidatland og har ogs europiske traditioner p institutionsomrdet .
I forberedelsesfasen bestod det strste problem i at fremskynde de juridiske og administrative processer og lse de sprgsml , som det tidligere styre ikke havde lst .
Denne situation mindede sledes om situationen i andre kandidatlande , men var ikke lige s kompleks .
<P>
I den fase med skarp kritik , som fandt sted for et par r siden , var det for Sloveniens vedkommende altid forholdsvis svrt at finde alvorlige synder eller mangler , der ikke var forbundet med dagligdagen eller overgangen .
Men ved optagelsen i EU bliver det ikke nemt for nogen - heller ikke for Slovenien - at opfylde de indgede forpligtelser .
<P>
I den karakterbog , som de internationale organisationer giver Slovenien , taler man dog om en velfungerende markedskonomi og om opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne , hvor man fastlgger det niveau , der skal ns .
<P>
I betnkningen er der medtaget et punkt om bekmpelse af svig , korruption og narkotikahandel .
Selvflgelig eksisterer disse fnomener , men de er meget mindre udbredt end i andre lande .
Derfor gr vi mske teksten uharmonisk ved at nvne dem , og den bedste lsning ville vre , at vi simpelthen slettede dette punkt .
Ud af de 102 lande , hvor korruptionsgraden er blevet mlt , er Slovenien i vrigt kun p 27. pladsen , og det skal desuden ogs bemrkes , at landet i 2002 afholdt en konference om korruption .
Man kan sledes ikke sige , at der ikke er en vis interesse p dette felt .
<P>
Til sidst har jeg en teknisk bemrkning , nemlig at termen " denationalisering " , som jeg brugte i den oprindelige tekst , i nogle sprogudgaver er oversat med ordet " privatisering " , der har en anden betydning .
<SPEAKER ID=102 NAME="Van Orden (PPE-DE)">
Hr. formand , vi hilser alle udvidelsen meget velkommen .
Den stiller store krav til kandidatlandene , og det er en skam , at EU ikke selv kan leve op til kravene .
Jeg tnker her isr p behovet for en reform af den flles landbrugspolitik og Kommissionens konomiske forvaltning .
Kommissionen er tilsyneladende stadig ude af stand til at gre rede for den massive offentlige sttte , som vores skatteydere stiller til rdighed .
<P>
Jeg hber endvidere , at kandidatlandene , nr deres frste begejstring for EU har lagt sig , vil vre lidt mere skeptiske over for nogle af aspekterne af EU-projektet .
Eftersom de fleste af dem har forkastet det skrkkelige kommunistiske eksperiment , som i de sidste 50 r har delagt og demoraliseret deres lande , hber jeg , at de ikke vil finde sig i den upassende indblanding i deres nationale suvernitet og blgen af venstredrejet politisk korrekthed fra EU-institutionernes side .
<P>
Da jeg taler som ordfrer for Bulgarien , vil jeg isr gerne hilse den parlamentariske delegation fra Bulgarien velkommen .
Jeg anerkender Bulgariens enorme fremskridt i forbindelse med de senere rs konomiske , politiske og sociale reformer .
Bulgariens ambition om at tiltrde EU i 2007 er realistisk , og det br vi vise ved at sttte landet s vidt muligt i opnelsen af denne ambition .
<P>
Bulgarien har taget store skridt i de senere r .
Landet har nu en velfungerende markedskonomi , og der er sket fremskridt inden for privatisering .
Forslagene om reform af den offentlige tjeneste og bekmpelse af korruption er ogs et meget vigtigt grundlag for politiske og konomiske ndringer .
Der skal gres meget p mange omrder .
Der er et enormt grt omrde med hensyn til konomien , og der er stor arbejdslshed , faktorer der ikke er helt ukendte i nogle af de lande , som allerede er EU-medlemsstater .
<P>
De makrokonomiske fremskridt skal stadig finde et leje , fr befolkningen fr hndgribelige fordele af disse fremskridt .
Der er stadig stor fattigdom i mange omrder .
Det glder ikke blot romanibefolkningen , hvor der krves alvorlige foranstaltninger , men befolkningen i Bulgarien generelt .
De mest srbare i en befolkning er brnene , og jeg har isr henledt opmrksomheden p behovet for flere mlrettede ressourcer , herunder EU-sttte , for at opn vigtige forbedringer inden for brns velfrd og pleje .
<P>
Jeg vil gerne nvne kernekraftvrket Kozloduj og isr nedlukningsdatoerne for reaktor 3 og 4 .
Der har vret strke meninger om dette sprgsml , og det har desvrre udviklet sig til et symbolsk sknderi mellem begge sider .
Sprgsmlet om sikkerhed skal altid have hjeste prioritet i forbindelse med kernekraft .
Men der synes ikke at vre nogen sikkerhedsmssig begrundelse for , at nedlukningen ikke kan finde sted i 2008 i stedet for 2006 , hvis det har stor betydning for Bulgariens konomiske situation .
<P>
EU ' s peer review i Rdets regi skal danne grundlag for beslutningen under hensyntagen til resultaterne af IAEA-missionen i juni og en objektiv analyse af de konomiske konsekvenser af en nedlukning .
<SPEAKER ID=103 NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Formandskonferencen for planlgning og afholdelse af dette unikke delmde .
Jeg vil ogs gerne takke vores tidligere kollega , hr . Haarder , og hans hold , fordi de skaber et historisk dansk formandskab .
En srlig tak til kommissren og hans hold .
Kommissren har under sit strke lederskab ikke accepteret forhindringer , som ville forsinke udvidelsen , og han og hans hold har p bedste mde hndteret og overvundet enorme problemer og bragt os i den lykkelige situation , som vi str i dag .
<P>
I den sammenhng hilser jeg isr det rumnske parlamentariske hold velkommen .
Rumnien har ligesom andre kandidatlande i denne udvidelse i to dele opnet store fremskridt , og det tydeligste bevis p Rumniens fremskridt har vret etableringen af den nye regering i december 1999 efter Helsinki-konferencen .
Hvis Rumnien flger Kommissionens nye og fremragende kreplan med sttte fra Kommissionen , Ministerrdet og Parlamentet , vil Rumnien kunne n mlstningerne for tiltrdelse den 1. januar 2007 , og ikke blot fordi landet har ret til det , men fordi landet har gjort sig fortjent til det .
Jeg har derfor et strkt nske om at opretholde datoen i betnkningen .
Jeg er overbevist om , at Rumnien vil vre medlem af NATO inden udgangen af denne uge .
Med kontinuerligt hrdt arbejde , engagement og vores sttte vil Rumnien kunne tiltrde EU den 1. januar 2007 .
Jeg vil gerne fremhve Rumniens fremskridt over for Parlamentet .
<SPEAKER ID=104 NAME="Oostlander (PPE-DE)">
Hr. formand , Tyrkiet har en srlig status som kandidatland .
Vi har mangerige forbindelser med Tyrkiet , ikke blot i EU som kandidat eller forestende kandidat , men navnlig ogs som medlem af NATO .
Det var en udmrket stilling , som vi altid har psknnet og stadig psknner Tyrkiet for .
EU er imidlertid anderledes . EU er meget mere gennemgribende .
Det betyder , at de deltagende stater deler karakteregenskaber , for som medlemmer af EU trffer vi beslutning om hinandens fremtid .
Derfor tillgges politiske kriterier overordentlig stor betydning .
Fr i tiden , da vi stadig var et konomisk fllesskab , tnkte vi slet ikke p det p den mde .
Det var faktisk helt normalt for os , at vi var retsstater med et fungerende parlamentarisk demokrati , det talte vi ikke engang om .
Nu er det anderledes .
<P>
Under udvidelsen har vi opdaget , hvor vigtig EU ' s karakter som en sammenslutning af demokratiske retsstater er .
Jeg synes ogs , at det er overordentlig vigtigt , at vi fortsat siger til Tyrkiet , at den holdning , vi vedtog i Helsinki , er , at vi frst kan indlede forhandlinger om medlemskab , nr Tyrkiet opfylder Kbenhavnskriterierne .
Jeg synes , det er en klar og tydelig holdning , som vi absolut m holde fast ved .
Set ud fra denne principielle synsvinkel er det meget inkonsekvent at nvne en dato for forhandlingernes indledning .
Hvis Rdet alligevel gr det direkte eller indirekte , siger det dermed , at det egentlig ikke finder de politiske kriterier s vsentlige .
Jeg har endda hrt om spekulationer , der gik ud p , at Rdet vil faststte en dato , hvor det besluttes , hvornr forhandlingerne vil blive indledt .
rede formand for Rdet , kre hr . Haarder , De vil da ikke udstte os for noget sdant .
Jeg formoder , at De skner Europa for en sdan indirekte konstruktion , og at de politiske kriterier simpelthen fortsat kommer i frste rkke .
Hvis det var ligegyldigt med EU ' s karakter , kunne Rdet ogs sprge sig selv , hvorfor vi s skal fortstte med at tale om den .
Jeg regner imidlertid med , at noget sdant ikke vil finde sted p det kommende rdsmde .
Jeg afviser en sdan overfladisk begrundelse .
Den skader EU ' s og de tyrkiske borgeres interesser , og , hvilket er meget vigtigt , den undergraver ligeledes den opbakning til tiltrdelsen , som nu findes hos den europiske befolkning .
Vi har for nylig oplevet i Nederlandene , at selv nr det glder et udmrket land som Polen , som vi lnge har haft forbindelser med , og som stort set deler vores politiske kultur , risikerede vi en folkeafstemning om tiltrdelsen .
Hvis tiltrdelsen af et kandidatland ikke bakkes op af befolkningen , kan der ske store ulykker , og derfor skal processen ogs for Tyrkiet overvges meget nje .
<P>
Sprgsmlet om retsstat og demokrati har ikke vist sig at vre s vanskeligt i nogen af kandidatlandene .
Sammenlignet med dette er overtagelsen af resten af EU ' s acquis slet ikke s stort et problem , i hvert fald hvad Tyrkiet angr .
Kommissr Verheugen sagde for lidt siden , at navnlig erklringen i Helsinki om , at Tyrkiet nu er et rigtigt kandidatland , har bidraget meget til , at Tyrkiet tager de ndvendige skridt .
Det har vi naturligvis alt sammen set , og vi psknner , at disse skridt var vigtige for forholdene i Tyrkiet , men for os var det ikke nok .
Mit vigtigste sprgsml er imidlertid , hvorfor Tyrkiet gr det . Der m da ligge en overbevisning bag ?
Var dette lfte fra Europas side ndvendigt for at f Tyrkiet til at g i retning af en retsstat ?
Det ville da ikke vre godt .
Vi m da kunne regne med , at den tyrkiske regering , ogs den nye tyrkiske regering , af overbevisning vil g i retning af en retsstat og demokrati .
Det m ikke vre genstand for en byttehandel fra EU ' s side , men skal ske spontant .
<P>
Jeg husker samtaler med de rumnske ministre , som sagde , at de selv havde lst det problem , som de havde med Ukraine om den lille  i Sortehavet .
Jeg sagde , at vi naturligvis havde presset p for at f en lsning . Nej , sagde de , vi har selv lst det , for Rumnien lgger vgt p , at opfyldelsen af kriterierne er spontan .
Jeg synes , at rumnerne gjorde det udmrket , og jeg hber ogs , at Tyrkiet , hvad det angr , af overbevisning vil g i den retning .
Hvis det ikke er tilfldet , vil der aldrig vre tillid .
<P>
Jeg er ben over for nsket om , at Tyrkiet fr et positivt signal , og derfor sttter jeg ogs helhjertet det afsnit , som er foreslet fra socialdemokratisk side om udvidelsen af samarbejdet i adskillige sektorer .
Det har et praktisk forml .
Men det kan naturligvis godt vare noget , frend man kommer fra dette stadium til forhandlingsstadiet .
Derfor sttter jeg ogs teksten i Ferbers ndringsforslag , hvori det siges , at der skal trffes nogle foranstaltninger , og at vi m vre enige om , hvorvidt vi behver at finde en midlertidig lsning herp .
Jeg er ikke glad for forslaget om at slette visse ting , for dermed fjernes rammerne for hele tiltrdelsesprocessen .
Jeg lgger vgt p , at vi konsekvent og principielt opretholder disse rammer til enhver tid , ogs for Tyrkiets skyld .
<SPEAKER ID=105 NAME="Bge (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget vil jeg gerne udtrykkeligt understrege , at de politiske og konomiske fordele ved udvidelsen naturligvis langt overgr de eventuelle budgetpolitiske omkostninger . Alligevel handler det i budgetpolitikken ogs om at skabe en plidelig ramme p mellemlang og lang sigt og en ramme , der kan samle flertal p begge sider .
F.eks. taler vi for 2006 om en budgetramme p ca .
15 milliarder euro i udgifter , men p den anden side - og det glemmer man ofte - str der f.eks. ca . 5 milliarder i egne midler til rdighed , som de nye lande allerede vil bidrage med til EU ' s budget .
<P>
Derfor er det vigtigt endnu en gang at understrege de principielle holdninger til tilpasningen af de nye finansielle overslag , som plenarforsamlingen stemte om i juni .
I mellemtiden har Rdet p sit mde i Bruxelles ligeledes overtaget dele af Parlamentets holdning , f.eks. princippet om en gradvis integration ved de direkte betalinger til landbruget , en afklaring af , at intet nyt medlemsland br vre nettobidragyder efter tiltrdelsen , og en bestemmelse , der skal forhindre , at et land stilles konomisk drligere efter tiltrdelsen end umiddelbart fr tiltrdelsen .
<P>
Jeg lgger stor vgt p , at den ndvendige tilpasning af de finansielle overslag foretages p grundlag af artikel 25 i den interinstitutionelle aftale p Kommissionens opfordring sammen med - sdan hedder det bogstaveligt - sammen med Rdet og Europa-Parlamentet med de pgldende flertal .
Jeg forventer , hr. rdsformand , at det i budgetsamrdsproceduren f.eks. gres klart , at der er en kontinuerlig , omfattende information af Parlamentet , s forhandlingerne kan fortstte , og at der i en tilsvarende trilog opns enighed om , hvordan proceduren med tilpasning af de finansielle overslag tilvejebringes i de kommende mneder .
For der er fortsat mange bne sprgsml : Hvordan skal f.eks. formuleringen fra Det Europiske Rd i Berlin forsts , nr . 12 i konklusionerne , hvoraf det udtrykkeligt fremgr , at man nsker en klar adskillelse mellem udgifterne fra den gamle Union og de nye medlemmer ?
Er der bund i denne erklring fra Berlin , eller vil der efter tiltrdelsen vre et flles budget kategori for kategori ?
Det skal afklares .
<P>
Vil der , hvis der bliver tale om tiltrdelsesdatoen 1. maj 2003 , vre et tillgsbudget ?
Giver det overhovedet mening at organisere frtiltrdelsesprogrammer i fire mneder og at lade dem kre og s frst efter otte mneder - hvad enten det er landbrugs- , struktur- eller indenrigspolitik - at betragte de nye medlemmer som nye medlemmer ?
<P>
Efter min mening handler det , hvad angr de nye naboer og partnerskaber , ogs om at kontrollere meget prcist , hvilke ndvendige finansielle tilpasninger vi eksempelvis skal foretage i udgiftsomrde 4 - Foranstaltninger udadtil .
Dette vedrrer bde Tyrkiet og andre naboer og nye partnere , hvor vi skal tale om helt specielle , nye partnerskaber med hinanden .
<SPEAKER ID=106 NAME="Ettl (PSE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , dagen i dag er prget af en god fllesskabsflelse og af tillid til Europas fremtid .
Gode flelser bidrager til at overvinde vanskeligheder , som kandidatlandene vil stde p .
konomiske tilpasningsprocesser krver en hj grad af politisk og socialt engagement fra alle sider .
<P>
Alene restruktureringsprocesserne i svrindustrien og i minedriften krver gede ledsageforanstaltninger mod den voksende arbejdslshed .
Derfor er det ndvendigt at bruge alle midler , der kan hjlpe med til at forebygge det , og at styrke den sociale dialog i kandidatlandene .
Kun p denne mde sikres en demokratisk videreudvikling af social- og arbejdslovgivningen .
Vi taler meget og ofte om Europas sociale dimension , men glemmer med vilje at gre opmrksom p , at sociallovgivningen er en lige s vigtig bestanddel af fllesskabsretten som f.eks. konkurrencereglerne .
<P>
Gennemfrelsen af den sociale fllesskabsret er af flles europisk betydning , fordi der hermed opns stabilitet , og potentielle konflikter kan forebygges .
I den forstand anmoder jeg Dem om at vedtage de to ndringsforslag fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , stillet af hr . Oostlander og mig .
<P>
I den resterende tid inden kandidatlandenes tiltrdelse er der stadig meget at gre fra en beskftigelsespolitisk synsvinkel , fra en erhvervspolitisk synsvinkel og fra en socialpolitisk synsvinkel .
De medlemsstater , der er naboer til kandidatlandene , opfordres til at sttte og forcere grnseoverskridende samarbejde .
Arbejdstagerne i disse regioner skal hjlpes med bedre at tilpasse sig udviklingen p arbejdsmarkedet .
Kun p denne mde kan eksisterende fordomme om den frie bevgelighed for varer og personer nedbrydes .
<P>
I hvert fald - og det vil jeg gerne understrege her til sidst - glder det om at vise kandidatlandene den strste respekt for de hidtidige prstationer med henblik p tiltrdelsen af EU .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Haarder , vores rede rdsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer , udvidelsen er et historisk og moralsk behov samt en enestende mulighed for at skabe forsoning p dette kontinent .
<P>
Bag debatten i formiddags og nu debatten om hr . Broks betnkning - et arbejde jeg gerne vil lyknske ham med - er der et behov for , at vi tnker p os selv , p vores rolle i verden , p hvad projektet EU har vret , er , og hvad vi nsker , at det skal vre i forbindelse med en udvidet Union .
<P>
I forbindelse med de overvejelser mener jeg , at Det Europiske Konvent har afgrende betydning , og at vi skal strbe efter en god mde at involvere reprsentanterne fra kandidatlandene p i regeringskonferencens arbejde , som det har vret foreslet i formiddags .
<P>
P kort sigt er jeg takket vre Europa-Kommissionens , medlemsstaternes og kandidatlandenes bestrbelser sikker p , at vi inden for f uger , i Kbenhavn , kan n frem til en fornuftig og rimelig aftale .
Jeg er ogs sikker p , at vi p basis af lige , og derfor ikke-diskriminerende , betingelser for alle kan bane vejen ved hjlp af frtiltrdelsesstrategier , som der er givet udtryk for i formiddags , og ved at afslutte forhandlinger undervejs .
<P>
Ikke desto mindre , hr. formand , finder jeg det vigtigt , at vi ikke krer fast i det umiddelbare og nuvrende .
Jeg tror ikke , at historie kun skrives som en fortlling i datid , for hvis vi ikke har en klar vision om vores fremtidige ambitioner og projekter , vil vi ikke kun ikke kunne designe vores fremtid , vi vil ogs f meget svrt ved at forst fortiden .
<P>
I dag , hr. formand , bjes historien i nutid .
Og i denne historiske nutid , som vi lever i , tager EU form som en af hovedpersonerne .
EU prsenteres i dag som en konomisk , finansiel og industriel magt , men Unionen har et stort og vigtigt behov for at fastsl sin tilstedevrelse p den internationale scene og srge for en sikkerheds- og forsvarspolitik , som gr os i stand til at st ansigt til ansigt med de nye former for trusler , isr efter angrebene den 11. september .
<P>
Hr. formand , vi skal overvinde udfordringerne ved udvidelsen , vi skal udnytte potentialet og synergien , vi skal opbygge et forenet politisk og konomisk omrde , der sammenfrer over 500 millioner mennesker , hvoraf 300 som udgangspunkt har samme valuta .
Hr. formand , jeg mener kort sagt , at det er et sprgsml om , at vi med genersitet og en vision om fremtiden , selv om tal er vigtige , kan stte idealer fr tal .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr . Verheugen , kre kolleger , jeg vil gerne begynde mit indlg med at takke for denne forhandling , men ogs for hele betnkningsarbejdet om udvidelsen og for hele arbejdet med forberedelsen af udvidelsen , ogs adresseret til Kommissionen , og ogs takke p egne vegne og p vegne af min gruppe for det fremragende samarbejde .
Hr. kommissr , det er ikke blot tomme ord , for vi har faktisk fet samtlige informationer til enhver tid .
Vi har frt debatten i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , og jeg vil ogs gerne takke formanden for dette udvalg , bde for hans betnkning og for hele samarbejdet .
Jeg tror , at alle grupper , alle politiske krfter i udvalget har gjort deres bedste for at flge dette historiske forlb kritisk og bidrage til , at dette forlb , denne udvidelse bliver en succes .
<P>
Der er to bestemte punkter , som jeg gerne vil tale om som supplement til det , mine kolleger har sagt til de enkelte lande og ogs til den generelle del , hvilket var rigtigt og intelligent .
Det handler om to meget konkrete problemer .
<P>
For det frste handler det om forslaget fra FN ' s generalsekretr om Cypern , som hilses velkommen fra alle sider .
Her er der imidlertid et punkt i bilag IX , der kan misforsts , og det vedrrer forslagene til artikel 1 , stk . 1 , om en folkeafstemning blandt borgerne i det delte land , nr grundaftalen er vedtaget .
Sprgsmlene i denne folkeafstemning skal besvares med ja eller nej .
De skal frst og fremmest vedrre statens nye struktur og dernst Cyperns tiltrdelse af EU .
Jeg mener , at EU - jeg er glad for , at De allerede vinker til mig , hr. kommissr - fuldstndig uafhngigt heraf burde afgre dette sprgsml iflge Helsinki-aftalerne , og Cypern br udtale sig tilsvarende herom .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer Tyrkiet .
Jeg vil gerne minde om , at vi ikke diskuterer Tyrkiet i dag , fordi vi frer en debat om udvidelsen her , og selv om Tyrkiet har haft status som kandidatland siden 1999 , forventes det ikke at tiltrde forelbig .
Trods de store anstrengelser og de store succeser og fremskridt , som Tyrkiet har opnet , er de politiske Kbenhavnskriterier ungtelig ikke opfyldt .
Derfor ser jeg heller ingen grund til at tale om en eller anden dato .
Jeg vil gerne sige flgende til Dem , hr. rdsformand : Faststtelsen af en dato kommer ikke p tale , i det mindste ikke for os !
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer og fremtidige medlemmer af Europa-Parlamentet i tilhrerlogen , dette er en historisk dag , en slags indledende fest fr den store fest , som vi snart skal holde sammen .
<P>
Det er en fest , der markerer afslutningen p den lange rejse , vi har foretaget sammen med det ml at forene Europa .
<P>
Strasbourg og den region , vi befinder os i , vidner om , hvordan man tidligere har forsgt at forene Europa .
Alle de anonyme gravsteder , hvor franske og tyske unge mnd i tusindtal ligger begravet , er en tragisk pmindelse om , hvordan man brugte vold og magt for at plgge europisk enighed .
Omvendt var Berlinmuren derimod en mde , hvorp man kunne hindre mennesker i at mdes og ider i at deles .
Det unikke ved EU er den geniale , men historisk usdvanlige id om at sammenfre folk omkring forhandlingsbordet i stedet for i skyttegravskrig .
Min kollega fru Paulsen ynder at sige , at EU handler om at give magt til bureaukrater i stedet for soldater , og det er en ganske god mde at sige det p .
<P>
EU bestr imidlertid ikke kun af bureaukrater , men ogs af politikere med ider og visioner .
Europa-Parlamentets samlede id og vision har vret overbevisningen om fordelene ved sammen at udvikle det europiske samarbejde .
Vi har stdigt og konsekvent drevet p udvidelsen med klare datoer , krav og holdepunkter .
Der har vret stormfulde jeblikke i regeringerne og indenrigspolitikken , men vi har stet fast .
Hr . Broks betnkning er klart udtryk for denne enighed .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter betnkningen .
<P>
For os liberale har udvidelsen - eller genforeningen - vret det hjst prioriterede sprgsml i mange r .
Det er en naturlig flge af Berlinmurens fald og gennembruddet for demokrati , frihed og markedskonomi i Central- og steuropa .
EU har i lang tid vret ufuldstndigt med medlemmer fra kun Vesteuropa .
Kun sammen kan vi forsvare vores flles vrdier og ambitioner : frihed , demokrati , menneskerettigheder og et fungerende marked med vkst og velfrd i et Europa med borgerne i centrum .
<P>
De kommende store udfordringer - miljproblemerne , grnseoverskridende kriminalitet , Europas rolle i verden og vores ansvar for en mere retfrdig verdensorden - forudstter ogs en flles indsats , f.eks. arbejdet med at reformere de europiske institutioner , s de bliver mere demokratiske og effektive .
Jeg ser frem til bidragene og de nye ider p dette omrde fra de nye medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. formand , i et forenet Europa er vi alle forskellige , men lige meget vrd og skal bedmmes efter samme mlestok .
Vi liberale har stdigt kmpet for , at Kbenhavnskriterierne , isr de politiske kriterier , respekteres .
Brud p menneskerettighederne kan aldrig undskyldes , og de store fremskridt i kandidatlandene glder os .
Vi holder fortsat je med disse omrder , det vil sige respekt for mindretal , pressefrihed og god forvaltning i bde de gamle og nye medlemsstater .
Vi mener , at det er den mde , sikkerhedsklausulerne skal bruges p , det vil sige gennem kontinuerlig undersgelse af , hvordan vi anvender og respekterer vores flles vrdier .
Vi skal stille krav til os selv , bde i de gamle og nye medlemsstater . Vi vil ikke have en opdeling i A- og B-hold .
<P>
Mange vanskelige sprgsml er lst i dette efterr .
Det danske formandskab har gjort en fantastisk indsats , og det samme glder kandidatlandene .
Det ville da vre fantastisk , hvis vi ved udgangen af ret ogs har en lsning p Cypern-sprgsmlet .
Jeg hber , at alle kan bidrage til en sdan lsning .
Jeg vil ogs gerne anmode indtrngende om et klart og positivt signal til Tyrkiet .
Den nye regering fortjener stor tilskyndelse og sttte fra vores side .
<P>
Hr . Broks betnkning br tolkes som en velkomst til jer i kandidatlandene og en invitation til fest .
Det bliver en fest , hvor opdelingen mellem " os i EU " og " jer i kandidatlandene " ophrer , og hvor vi alle bliver " os i EU " .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Brie (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , man behver ikke at gentage , at det er en historisk dag , i det mindste for Parlamentet .
Min gruppe vil ogs sttte Brok-betnkningen med stort flertal , ligesom vi ser udvidelsen af EU som en historisk chance .
Jeg forstr ikke helt , hvorfor De , hr . Haarder , og ogs vores kollega , fru Malmstrm , talte om genforening .
Nr jeg ser p Europas historie , springer det i jnene , at dette kontinent egentlig aldrig har vret forenet .
Den prstation , der fuldbyrdes nu , er s meget desto strre , som det handler om foreningen af dette kontinent for frste gang .
<P>
Jeg vil ikke delgge harmonien alt for meget , men dog i det mindste nvne tre problemer , der gr , at jeg er lidt utilfreds med betnkningen trods den generelle tilslutning .
For det frste beklager jeg , at nsten alle forslag , der beskftiger sig med de store sociale og beskftigelsespolitiske problemer , som transformationsprocesserne og udvidelsesprocessen skaber i kandidatlandene , blev afvist .
Ogs i realpolitikken fr disse sprgsml alt for lidt opmrksomhed .
<P>
For det andet er det fortsat utilfredsstillende for min gruppe , at ligestillingen af de nye medlemslande og deres borgere til forskel fra tidligere udvidelsestilflde ikke garanteres fuldt ud fra begyndelsen .
De , hr. kommissr , har ogs gjort utroligt meget for offentligheden , det ved jeg , men nogle regeringers egoisme har dog forhindret noget vsentligt her .
Jeg kender problemerne , men det er problematisk for mig , nr juridisk og konomisk diskrimination ikke forhindres fra begyndelsen , netop i en udvidelsesproces , der betegnes som en historisk opgave .
<P>
For det tredje beklager vi , at forslagene om fortsatte bestrbelser i grnseregionerne ikke blev optaget i betnkningen .
Jeg mener , at isr de ansvarlige regeringer , men muligvis ogs Kommissionen , stadig gr for lidt netop p disse omrder for at sttte de vidtrkkende kommende ndringer positivt .
Det er for jeblikket ikke udelukket , at i det mindste enkelte af disse regioner snarere bliver et transitomrde for udvidelsen .
Bortset fra det reelle problem opfordrer jeg derfor endnu en gang Kommissionen og regeringerne til at gre alt , sledes at de hidtidige grnseregioner bliver til vrksteder for den europiske integration , og sledes at dens positive menneskelige og sociale resultater ogs opleves dr , hvilket man i hj grad opnede positivt i de tidligere grnseregioner , f.eks. Saarland , Lothringen , Luxembourg .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , lad os hbe , at hr . Giscard d ' Estaing giver anledning til lige s meget diskussion med sit forslag p konventet som med sine bemrkninger om det unskede i Tyrkiets medlemskab .
Pludselig hidser alle sig op over , om det var rigtigt eller forkert at stille Tyrkiet medlemskab i udsigt .
I denne diskussion er de to ekstreme scenarier rlig talt ikke s interessante .
P den ene side er der mennesker , som gr ind for Tyrkiets medlemskab , forudsat at alle betingelser er opfyldt . P den anden side er der mennesker , som siger : nej , aldrig .
Mellem disse to yderpunkter er der en masse mennesker , som gr , hvad de kan for at foretage alle mulige nuanceringer .
Det var hr . Broks bidrag et typisk eksempel p .
Han er desvrre ikke lngere til stede , men hvis jeg har forstet ham ret , har han i dag sagt , at han synes , at Tyrkiet skal have en chance .
Men hvis Tyrkiet opfylder alle EU ' s krav , er det ikke lngere Tyrkiet .
<P>
Kre kolleger , hr . Brok , lad os holde op med denne ordleg og disse tgede vendinger .
I gr var der tge i lufthavnen , i dag skaber De tge i mdesalen . I medierne har hr .
Brok ganske tydeligt sagt , at han syntes , at beslutningen fra 1999 om at gre Tyrkiet til kandidat var en fejl , og at denne fejl skal rettes . Jeg glder mig over hr .
Broks fleksibilitet , og jeg glder mig ogs over hans holdning i dag , men en sdan holdning stemmer ikke overens med hans sttte som ordfrer til hr . Ferbers ndringsforslag , hvori der str , at der skal tilvejebringes en srlig forbindelse mellem EU og Tyrkiet .
Det er et alternativ til medlemskab .
Det gr jeg ikke ind for , og jeg hber , at hr . Brok heller ikke gr ind for det , hverken i dag eller i morgen .
<P>
Kre kolleger , lad os dog holde op med at skabe tge og trylle med ord .
Hvis vi har en meningsforskel , glder det timing og de forskellige faser i tilnrmelsen mellem Tyrkiet og EU .
S er det ikke lngere en diskussion om mlet med alle disse bestrbelser , nemlig medlemskab .
Vk med disse dobbelte dagsordener , vk med hykleriet , lad vre med at sige ja og hbe nej .
Hvis vi siger ja til Tyrkiet , betyder det , at EU vil gre alt , for at Tyrkiet kan blive medlem , engang i fremtiden .
<P>
Hvad betyder det nu konkret ?
Hvis den nye tyrkiske regering griber chancen for at lse konflikten p Cypern , hvis denne regering omsider omstter de reformer , der allerede er truffet beslutning om , i praksis , hvis denne regeringen tilmed vil gennemfre nye reformer , sledes som den har bebudet i denne weekend , nemlig ingen tolerance over for tortur , hvis samme regering ville lslade fngslede ssom modtageren af Sakharovprisen , Leyla Zana ...
Hvis alt dette sker , kan EU ikke halte bagefter .
Jeg siger som kommissr Verheugen : Hvis kandidatlandene bevger sig i retning af EU , kan EU ikke st stille .
Det betyder , at ogs tilnrmelsen mellem Tyrkiet og EU ikke kan komme fra n side .
Efter min opfattelse betyder det , at man i Kbenhavn serist skal overveje at give en skaldt review date , en dato , f.eks. om et r , hvor vi endnu en gang undersger , om Tyrkiet opfylder alle betingelser og alle politiske kriterier , og at vi s , hvis denne bedmmelse er positiv , m have mod til at stille en dato for forhandlinger i udsigt .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , der er inden for de seneste to uger gjort et stort arbejde for at fremskynde udvidelsesprocessen , men der er stadig en del vanskeligheder , som skal overvindes , inden udvidelsen er en realitet .
Vi skal ikke undervurdere de udfordringer , som vi str over for , i oplbet til tiltrdelsen af de 10 lande .
<P>
Det Europiske Konvent skal huske , at mange kandidatlande skal holde folkeafstemning om tiltrdelse af EU .
Vi br gre det s ukompliceret som muligt for befolkningen i kandidatlandene .
Det er i den forbindelse , at konventet kan f problemer ved at vre for langt fremme i forhold til Europas borgere .
Er det virkelig vores alvor at bede kandidatlandene om at ratificere tiltrdelsestraktaten ved folkeafstemning nste r for et r senere at bede dem om at ratificere en anden EU-traktat om endnu flere ndringer til EU ' s daglige drift ?
Hvad skal befolkningen i kandidatlandene basere deres beslutning i nste rs folkeafstemning p ?
P de eksisterende EU-traktater - herunder den nyligt ratificerede Nice-traktat - eller rkken af nye forslag fra konventet ?
Har vi slet ikke lrt noget af den nylige folkeafstemning om Nice-traktaten i Irland ?
Traktaten var rimelig moderat , men det var meget vanskeligt at forklare sprgsmlene til befolkningen .
Det lykkedes til dels for os at forklare meningen med traktaten anden gang , men der er stadig manglende forstelse for EU-sprgsmlene .
<P>
Der er enkelte fra Det Europiske Konvent , som har travlt med at ivrkstte omfattende reformer af alle sprgsml i forbindelse med den daglige drift af EU .
Vi udsender modstridende signaler og forslag til kandidatlandene .
Jeg vil faktisk g s vidt at sige , at Det Europiske Konvent lber en risiko for at forpurre udvidelsesprocessen .
Jeg m minde Parlamentet og medlemmerne af Det Europiske Konvent om , at et konvent er en hringsproces - de reelle beslutninger skal trffes af Ministerrdet .
<P>
Vi skal ikke undervurdere det store arbejde , der skal udfres , inden udvidelsesprocessen er en succes .
Kandidatlandene skal gennemfre alle EU-direktiver og -forordninger .
Udvidelsesforhandlingerne er delt op i 38 kapitler .
Det vil tage tid for kandidatlandene at gennemfre denne omfattende lovgivning .
Vi ved alle , at tiltrdelse af 10 nye lande ikke er en let opgave .
Udviklingen af reformerne er det vigtigste sprgsml .
Diplomater og politikere m ikke g for hurtigt frem over for borgerne i Europa i sprgsmlet om udvikling .
Borgerne skal kunne flge med hele tiden , og vi skal ikke tage deres sttte for givet .
<P>
Fra et irsk perspektiv vil det vre meget vanskeligt - mske endda umuligt - at overbevise den irske befolkning om indfrelse af en fremtidig EU-traktat , der skal aflse den irske forfatning .
Ethvert forslag , som reducerer de mindre medlemslandes reprsentation inden for EU-institutionerne , vil vre i strid med principperne om lighed , der er erklrede mlstninger i EU .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , der er en del postyr om udvidelsen .
For s vidt angr de nye medlemsstaters EU-kvalifikationer , kan jeg vre kortfattet . Brok-betnkningen giver en god indsigt i den endnu eksisterende tvivl fra EU ' s side .
Kandidatlandene skal intensivere deres bestrbelser p visse omrder .
Og europiske og nationale politikere br tydeliggre kandidatlandenes forudgende bestrbelser for deres befolkning .
<P>
Et andet punkt er Tyrkiets kandidatur .
I Helsinki blev landet , idet der blev lagt stort pres p EU , officielt kandidatland .
Nu forsger Ankara p ny at presse EU til at faststte en dato for indledning af forhandlingerne .
Det forekommer mig imidlertid tydeligt , at EU skal modst dette pres . Af den gode grund , at Tyrkiet ikke er et land , der passer ind i EU .
Landet er ganske vist et demokrati , men bestemt ikke et vestligt demokrati .
Selv om det er en verdslig stat , adskiller landets kultur og historie sig meget fra de nuvrende EU-medlemsstaters , som er prget af kristendommen .
Vi kan godt slette ordet " europisk " , hvis Tyrkiet bliver medlem af EU .
Desuden har Tyrkiet gjort fremskridt , hvad angr retsstaten , men langtfra tilstrkkeligt .
Jeg tnker f.eks. nu p den vanskelige situation for de kristne i landet .
EU kan tilbyde Tyrkiet et snvrere samarbejde p forskellige omrder . Kandidatstatussen var imidlertid en fejl , som det er bedre at rette .
<P>
Tiltrdelsestidspunktet er imidlertid ikke EU ' s endestation .
Hvilken slags EU fr vi efter udvidelsen ?
Et Europa , som er i stand til at lgge fortidens konflikter bag sig ?
Et Europa , som sttter fred , solidaritet og retfrdige forbindelser mellem dets medlemsstater ?
<P>
Iderne om at bringe FUSP ind under EU ' s kompetence forekommer mig at vre i strid med disse principper .
Forskellene mellem medlemsstaterne er simpelthen for store p dette omrde .
Integration p dette omrde kan derfor kun ske gennem tvang .
Det kan der ikke bygges en afbalanceret politik p .
Desuden vedrrer det et meget identitetsflsomt omrde , hvilket ger muligheden for spndinger mellem medlemsstater .
<P>
Europas lande br vogte sig for nationalisme .
Der er imidlertid ogs mulighed for nationalisme p europisk plan , hvor vi kun strber efter status som verdensmagt for selv at opn strre prestige .
S er andre store lande p forhnd mistnkelige .
Dette forekommer mig endda at vre mere skadeligt end den traditionelle nationalisme .
Udvidelsen vil forhbentlig fre til saglige overvejelser p dette punkt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at hr . Gawronski har ret i , at det sandsynligvis er de nuvrende 15 EU-lande , som fr mest ud af denne udvidelse .
Men det br efter min mening understreges , at denne udvidelse - og jeg hber faktisk , at Rdet og Kommissionen vil sige noget i den forbindelse - ikke er slutningen p EU ' s udvidelsesproces . Der er nemlig ca .
10 lande i Kaukasus- og Balkanomrdet , som ikke engang er p listen over kandidatlande , og som sledes ikke engang er i samme situation som Tyrkiet . Det er lande , som EU har brug for p samme mde , som det har brug for Tyrkiet , s man ogs kan undg , at der opstr fundamentalistiske tendenser , sdan som flere af parlamentsmedlemmerne var inde p i dag .
<P>
Vi fik en prsentation af betnkningerne om de enkelte kandidatlande , men efter min opfattelse ville det ogs have vret loyalt og korrekt at give de 10 lande , der snart kommer med i EU , en rapport om den aktuelle situation i hver af de 15 medlemsstater .
Ud fra et konomisk synspunkt ville det mske vre godt for disse lande at vide , at man ikke kan udelukke risikoen for en " japanisering " af det europiske kontinent , og at Tyskland , Italien og Frankrig i dag er ude af stand til at foretage de strukturreformer , der skal gennemfres , hvilket - i betragtning af deres strrelse - ogs kunne f konsekvenser for de 10 kandidatlandes konomier .
<P>
P samme mde ville det mske vre i de 10 nye landes interesse at vide , at retssystemet i nogle af de nuvrende 15 medlemsstater ikke ligefrem er demokratisk .
Her tnker jeg p Belgien og Italien , men ogs p nogle tilsyneladende mindre vsentlige tilflde , f.eks. det , der sker i disse dage i Deres land , Danmark , hr. rdsformand , nemlig den mde , hvorp Deres lands myndigheder behandler sprgsmlet om fngslingen af den tjetjenske vicepremierminister , Akhmed Zakajev .
Jeg tror ikke , at retsstatens regler bliver respekteret her .
<P>
Vi taler om demokratiernes Europa , men mske burde vi ogs tale om demokratiets Europa , for der er ingen tvivl om , at demokratiet i Parlamentet , Rdet , Kommissionen og EU i det hele taget ikke kunne opfylde de kriterier , som vi i dag har opstillet for kandidatlandene .
Det er et sprgsml , der skal uddybes i konventet , og som forhbentlig bliver taget op og lst med USA ' s indfaldsvinkel og demokratiske model og ikke ved at g tilbage til de europiske traditioner , der har gjort s stor skade p vores kontinent .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , som mange talere allerede har sagt , er det en historisk dag for udvidelsesprocessen .
Jeg ville nske , at jeg kunne se lngere frem end Kbenhavn for at se , hvad der vil ske .
<P>
Nogle talere har rejst sprgsmlet om , hvorvidt Valry Giscard d ' Estaings kommentarer om Tyrkiet er forldede og et forkert budskab p et forkert tidspunkt , og hvorvidt det virkelig vil vre enden p det Europa , som vi kender , hvis Tyrkiet bliver medlem .
Det er rigtigt at rejse sprgsmlet , for det vil vre vanskeligt at sige nej til Ukraine , Belarus og andre lande , der formentlig har mere landmasse i Europa end Tyrkiet , nr vi n gang for alle har sagt ja til Tyrkiet og fastsat en dato for tiltrdelse .
<P>
Hr .
Fogh Rasmussen , hr .
Watson og hr . Haarder har vret meget liberale i deres udtalelser om , at vi kan faststte en dato for Tyrkiet , nr de politiske kriterier er opfyldt .
Hvad med de konomiske kriterier i Kbenhavnserklringen af juni 1993 ?
Det centrale i erklringen var sprgsmlet om institutionel stabilitet , som vi alle synes at glemme i vores iver efter at hilse andre lande velkommen i EU .
Er vi virkelig sikre p , at EU vil kunne bevare sin stabilitet , nr Tyrkiet og mske andre lande , der utvivlsomt vil blive hilst velkommen i henhold til samme kriterier , har tiltrdt , og at EU s kan styres effektivt ?
<P>
Sprgsmlet vil blive gennemget p nste NATO-topmde senere p ugen i Prag .
Sprgsmlet er nu , om NATO virkelig er i stand til at handle - og handle lige s effektivt , nr der er flere central- og steuropiske lande involveret ?
Det samme glder EU .
Tyrkiet blev p Det Europiske Rds mde udpeget som officielt kandidatland .
Det samme gjaldt tiltrdelsesaftalen af 1961 , men vil EU kunne handle i fuld overensstemmelse med principperne om demokrati , hvis Tyrkiet bliver medlem ?
<P>
Min teori har tre punkter .
For det frste skal vi se tingene an , nr de 10 lande er tiltrdt , og nr vi har afsluttet forhandlingerne med Rumnien og Bulgarien .
Det er for tidligt at faststte en dato eller endda en dato for denne dato .
For det andet skal vi undersge alle muligheder , som f.eks. et srligt partnerskab med Tyrkiet , inden vi forpligter os til at indlede tiltrdelsesforhandlinger .
Og mske vigtigst af alt skal Det Europiske Rds mde i Kbenhavn stte en proces i gang , som hr . Prodi nvnte i morges , hvor vi overvejer vores fremgangsmde over for fremtidige kandidater , der ansger om tiltrdelse af EU , s vi ved , hvordan vi skal hndtere det .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at Det Europiske Rd under det danske formandskab har skyklapper for jnene med hensyn til fremtiden .
Det er lettere at sige ja end nej , men p dette stadie er der ingen i EU , der nsker at sige ja til Tyrkiet , men der er heller ingen , der nsker at sige nej .
Lad os samle vores tanker og faststte en klar strategi , s vi kan forsikre Europas borgere om , at de om 10 r stadig har et stabilt , fremgangsrigt og effektivt EU .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg indrmmer , at jeg var noget skeptisk over for mdet med vores kolleger fra kandidatlandene her i Strasbourg i dag . Det kunne vre blevet misforstet som et signal om , at alle problemer var lst , og at udvidelsen var sket .
Sdan var det gudskelov ikke .
<P>
Det var rigtig bevgende at mde alle kollegerne med deres forskellige sprog og ogs fortlle dem , at der stadig er meget , der skal gres , at der stadig er problemer og opgaver , der skal lses .
Det var ogs en god mulighed for at forklare , at ogs vi har en offentlighed , som vi skal overbringe forhandlingsresultaterne til , en offentlighed , som vi skal overbevise .
Tilpasningen til EU ' s regler , EU ' s aquis , skal fortstte .
<P>
Her i Parlamentet er vi en god lobby for udvidelsen . Men betingelserne , ogs de konomiske , skal stemme .
Udvidelsen er alts ikke nogen godgrende akt , ikke nogen barmhjertig handling .
Den er et forsg p at opbygge et flles Europa p grundlag af EU ' s hidtidige fremskridt , som man i fllesskab har fundet frem til ad politisk vej .
Det drejer sig om at overvinde Jalta .
Det drejer sig ogs om at overvinde krigs- og efterkrigstilstanden , og jeg tror , at alle m have en interesse i det .
<P>
For at nvne et konkret eksempel , s mener jeg , at ogs Den Tjekkiske Republik i lige s hj grad br vre i stand til at bedmme fortiden kritisk og se fremad , som alle andre br afst fra at sl politisk mnt af de bestemt ogs kritisable ting , der skete efter krigens afslutning .
Hvis vi kan overbevise begge parter om det , kan vi virkelig skabe en ny fremtid .
<P>
Nu til Tyrkiet . Landet vedtog i sommer en rkke initiativer , som har vret indledningen til et gte fremskridt i retning af retsstat og fuldt demokrati .
Ganske vist er de retlige skridt ikke nok , og initiativerne er heller ikke gennemfrt endnu . Men vi har nu en regering , som har erklret sig rede til at gre det , som ogs vil bevise , at den har en europisk retning , at den accepterer den adskillelse af stat og religion , som findes i Europa .
Isr forventer vi , at denne regering finder en lsning p Cypern-problemet .
<P>
I denne fase , hr . Elles - og det ligger der jo ogs et forslag om - at blokere dren for Tyrkiet og kun ville tale om et srligt forhold , det mener jeg er et farligt initiativ .
Der er plads til svel islamiske borgere som borgere af tyrkisk afstamning i EU .
<P>
Om og hvornr vi skal forhandle konkret med Tyrkiet , kan man efter min mening ikke afgre i dag .
Men vi har alle en stor interesse i at opmuntre Tyrkiet og bevise , at der kan findes en fllesnvner for islam og et moderne demokrati , og jeg afviser alt , hvad der kan opfattes som signaler i den modsatte retning .
<P>
Mit sidste punkt .
I begyndelsen af denne uge var jeg p Balkan . Der s jeg , at man er lidt bange for udvidelsen , for at blive ladt udenfor , blive til overs .
Jeg vil gerne bede Kommissionen og Rdet om at overveje , hvordan de i det nste halve r kan vise , at Balkan bliver en del af udvidelsesprocessen , ikke i dag , ikke i morgen , men mske i overmorgen , hvis de opfylder de samme ting , som kandidatlandene har opfyldt .
Her ville det vre meget positivt at sende et klart signal .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , Cyperns tiltrdelse vil frst vre en succes , nr vi har vret vidne til et solidt forlig mellem grkere og tyrkere .
Takket vre forslag fra Kofi Annan er der tilsyneladende et forfatningsmssigt grundlag for et sdant forlig .
<P>
I udarbejdelsen af pakken er der skelet til den schweiziske model med hensyn til regeringssystemet og den belgiske model med hensyn til europiske relationer .
Den plan , der nu er p bordet , er den bedste , som Cypern kan forvente .
Den giver dem juridisk og politisk ligestilling og beskytter deres interesser som mindre land .
Den forpligter Republikken Cypern , som netop er gendannet , til at sttte medlemskab for Tyrkiet , og overgangsordningerne kan tilsyneladende opfylde de fleste af kravene til ejendomsret , opholdstilladelse og selvagtelse .
<P>
Hr .
Erdogan , hr .
Simitis , hr .
Clerides og hr . Denktash m nu forberede sig p at tage et dramatisk skridt i retning af integration og forlig og vk fra opdeling og hvngerrighed .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , for frste gang i historien er vi gradvist ved at forene kontinentet .
Det har aldrig vret forenet .
Debatten omhandler imidlertid p nuvrende tidspunkt mere den geografiske udvidelse end uddybelsen af Unionen , hvilket er grunden til , at vi faktisk nsker Unionen .
Politisk union , konomisk union , flles socialpolitik , integreret kologisk indgriben her og i hele verden er de virkelige rsager til , at vi nsker Unionen , og jeg hber og tror inderst inde , at vores rede venner i kandidatlandene nsker det samme i stedet for at drfte andre og mindre hensyn .
<P>
Nu vi taler om udvidelse , s forudstter den imidlertid virkelig ligebehandling og respekt for andres vrdighed .
Det er ikke altid tilfldet .
Jeg mener , at vi ikke har understreget det tilstrkkeligt , selv om det str i beslutningen , at den urimelige aftale for medlemmerne fra Ungarn og Tjekkiet skal afskaffes hurtigst muligt .
Den er absurd i alle henseender .
Jeg mener , hvad er det vi dyrker ? Nrighed ?
Det gr over min forstand .
<P>
Det str ogs klart , hvis udvidelsen skal blive vellykket , at der er brug for en klar tidsramme .
Tyrkiet har ret til at kende tidsrammen for forbindelserne med EU .
Bulgarien og Rumnien har samme ret .
Hr. kommissr og hr. formand , landene i det sorte hul i Balkan har samme ret , og vi siger intet om dem trods den kendsgerning , uanset hvordan man ser p det , at de er endnu tttere p , de er lige i midten af det europiske kontinent .
<P>
Endelig er der Cypern .
Det ser ud til , at tiden er inde til serise forhandlinger om en politisk lsning .
Vi skal sttte de forhandlinger .
Vi skal hbe p , at de lykkes .
En ting skal dog sls fast , mske mere end det vi har hrt her .
Der kan ikke sls til lyd for eller accepteres en lsning , der permanent afviger fra EU ' s acquis .
Overgangsordninger er n ting , og alle lande har oplevet dem p et eller andet tidspunkt i forbindelse med en udvidelse , men de glder en specifik periode og har en udlbsdato .
Hvis vi alts nsker at g videre , skal det prciseres over for alle interesserede parter .
Ellers undergraver vi de bestrbelser , der lover meget godt for fremtiden .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , den fredelige genforening af det europiske kontinent tog sin symbolske start med Berlinmurens fald , og vi ved nu , efter grsdagens mde i Rdet ( udenrigsministrene ) , at EU ' s udvidelse med de frste 10 kandidatlande vil vre en realitet den 1. maj 2004 .
Vi ved imidlertid ogs , at overgangen , eller mere prcist den forandringsproces , de berrte landes konomier skal gennemg , vil tage vsentligt lngere tid .
Jeg minder blot om , at der i et land som Polen er registreret en arbejdslshedsprocent p 17 , og at landets BNP i 2000 kun udgjorde 39 % af EU-gennemsnittet .
Nr det glder denne forandringsproces , hrer jeg sledes mange kolleger - givetvis med rette - erindre om de mange betingelser , kandidatlandene endnu ikke opfylder .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil gerne stille Dem et meget direkte og meget prcist sprgsml . Hvordan agter Rdet at reagere p de krav , de 10 landes regeringer fremsatte i Warszawa i fredags ?
Jeg medgiver , at jeg ikke er ekspert p dette felt , men de krav , der blev fremsat forekommer mig helt legitime . Krav om en finansiel pakke , som sikrer makrokonomisk stabilitet , forbedring af den finansielle nettosituation , ikke blot frem til 2004 , men ogs i perioden fra 2004 til 2006 , og endelig fuld udnyttelse af de budgetforpligtelser , der blev indget i Berlin .
Det er efter min opfattelse helt legitime krav .
<P>
Jeg finder det sledes bekymrende , at den danske statsminister , hvis jeg hrte ret , i morges tilkendegav , at han ikke agtede at fravige de holdninger , der blev fastlagt under Det Europiske Rds mde i Bruxelles . Jeg vil gerne bede om en prcis tilkendegivelse af , hvorvidt De som svar p de legitime krav , kandidatlandenes regeringer har stillet , agter at tilbyde noget , som er bedre end det , der blev vedtaget i Bruxelles , eller De agter at fastholde Bruxelles-vedtagelserne .
Ud over at behandle de generelle sprgsml , der er sat p dagsordenen , er det efter min opfattelse vigtigt , at vi besvarer de konkrete sprgsml , der , efter min opfattelse som nvnt helt legitimt , rejses af kandidatlandenes regeringer .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , jeg hilser muligheden for at deltage i denne historiske forhandling velkommen , og jeg ser frem til den dag , som nu er lige om hjrnet , hvor reprsentanterne fra alle kandidatlandene kan udve deres fulde ret som medlemmer af Parlamentet og alle EU-institutionerne .
<P>
Jeg bifalder isr bekrftelsen fra udenrigsministrene efter mdet i gr i Bruxelles af , at der vil vre fuld deltagelse fra de nye medlemsstater i forbindelse med udformningen af traktaten efter Det Europiske Konvent .
Et af nglepunkterne i forhandlingen er stadig landbruget .
I henhold til konklusionerne p Det Europiske Rds mde for nylig i Bruxelles er enhver forhandling om Berlin-aftalen og Agenda 2000 udelukket .
Vi skal have afsluttet landbrugsforhandlingerne med kandidatlandene inden for disse rammer .
Det er vigtigt for alle de lande , der sttter en strk landbrugspolitik , bde eksisterende og kommende medlemsstater , at opn den hurtigst mulige integration i den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , min frste bemrkning er henvendt til Dem og vedrrer en formel protest .
Jeg kunne ogs have valgt at fremstte denne i form af en bemrkning til forretningsordenen .
Bemrkningen vedrrer artikel 117 , som fastslr , at alle Unionens sprog skal behandles lige .
Sfremt en sdan lige behandling ikke er mulig , det glder eksempelvis for informationstavlerne , er det sdvane , som et resultat af rtiers praksis , at man i det mindste anvender vrtslandets sprog , i det aktuelle tilflde , her i Strasbourg , alts fransk .
<P>
Vi har imidlertid siden i gr eftermiddags kunnet konstatere , at al supplerende skiltning i Parlamentet , som er etableret af hensyn til de nytilkomne , de tiltrdende lande , udelukkende er affattet p t sprog , nemlig engelsk . Vi er mange , som finder dette bekymrende .
Og det glder i vrigt ikke kun franskmndene . Der er medlemmer af alle nationaliteter , som ikke finder det nskeligt , at engelsk bliver EU ' s flles sprog .
<P>
Jeg noterede mig i vrigt , kre kolleger , en bemrkning , der blev fremsat i gr aftes af en spansk kollega , som udbrd , at de nye medlemsstater m f det indtryk , at det ikke er Den Europiske Union , de optages i , men i fderationen af de forenede amerikanske stater .
Jeg beder Dem lade denne protest g videre til Europa-Parlamentets formand .
<P>
Det er i vrigt denne bekymring , jeg her nsker at give udtryk for p vegne af de ni franske medlemmer i min gruppe . En bekymring , som deles af mange af mine kolleger .
Kan vi , set i lyset af den form , EU i stigende grad antager , vre sikre p , at det er Europa , kandidatlandene indlemmes i ved optagelsen i Unionen ?
Kan vi vre sikre p , at landene ikke tvrtimod frasiger sig en del af den europiske sjl , de ofte har givet rig nring ?
Kan vi vre sikre p , at de ikke er ofre for et storstilet bedrag , og at de i virkeligheden er i frd med at forlade Europa for at tilslutte sig et atlantisk univers , hvor der sker en udligning af srprg , kulturer , sprog og i sidste ende den europiske arv , de deler med os ?
Der er ikke grund til at stadfste landenes tilhrsforhold til Europa . Dette tilhrsforhold er uomtvisteligt og har bestet i rhundreder .
Der kan ikke herske tvivl om , at det er europiske lande , ogs selv om de ikke optages i EU . Ja , man kunne endog hvde , at de utvivlsomt vil vre endnu mere europiske , hvis de ikke optages .
<P>
Det er i virkeligheden ikke et sprgsml om udvidelse af Europa - den har lnge vret en realitet . Det er et sprgsml om udvidelse af Den Europiske Union , alts en organisation , hvilket er noget helt andet , ja , ofte sgar det modsatte .
<P>
Det er udtryk for venskab med de pgldende folk , nr jeg udtaler mig p denne mde p vegne af mange franskmnd , ja , jeg tror , jeg tr sige flertallet af franskmndene , som vender sig mod en infernalsk og praktisk talt totalitr opfattelse af den skaldte europiske integration .
Kre venner i landene i st , I frasiger jer jeres sjl , jeres arv , jeres kulturer , jeres frihed , og i virkeligheden egne interesser . Intet vidner i grunden tydeligere herom , mine damer og herrer , end det sproglige aspekt , jeg omtalte indledningsvis .
Jeg benytter i vrigt lejligheden til over for Kommissionen , som her er reprsenteret ved hr . Verheugen , at protestere mod , at man i februar anmodede kandidatlandene om at affatte al kommunikation med Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne p engelsk .
<P>
Det sproglige aspekt kan ses som et tegn .
Det allestedsnrvrende engelske sprog vidner klart om den flde , der lgges . Kre venner fra landene i st , I bevger jer desvrre blot fra et overherredmme til et andet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Coteaux .
Hvad angr Deres bemrkninger , kan jeg forsikre Dem for , at alt De har sagt , er noteret i overensstemmelse med reglerne og undersges af Parlamentets tjenester .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , mine kolleger i Bevgelsen for Frankrig ( MPF ) og jeg selv nsker at byde reprsentanterne for de stater , som snart vil tiltrde Unionen , hjerteligt velkommen . De indlemmes dermed i den familie , de naturligt tilhrer , den store europiske familie , som kommunismen skilte dem fra .
Det er ogs baggrunden for , at vi tilslutter os Brok-betnkningen .
Jeg vil benytte lejligheden til at give udtryk for svel beklagelse som hb .
<P>
Frst beklagelsen . Vi beklager , at der er get s lang tid fra Berlinmurens fald til Europas genforening , til trods for at genforeningen er en s selvflgelig del af vores civilisations vrdier , af vores flles arv og kristne rdder .
I dag er der to lande , nemlig Rumnien og Bulgarien , som fortsat i nogle r holdes udenfor .
Hvorfor sender vi ikke allerede nu et klart signal til disse lande og lader dem tiltrde uden at afvente traktaten om Den Europiske Union stricto sensu . Intet er til hinder herfor , eftersom der er tale om en mellemstatslig og fleksibel traktat , ikke en traktat om Fllesskabet ?
<P>
Dernst vil vi ogs gerne give udtryk for et stort hb .
Det nye Europa er et Europa , vi skal opbygge sammen .
Fortstter man ad den vej , man i jeblikket er slet ind p , vil resultatet snart vre en superstat , en centralistisk og regulerende stat , som lader hnt om de nationale demokratier .
Der er en reel risiko herfor .
Ogs i formiddags hrte vi i vrigt talere give udtryk for , at der efter udvidelsen er behov for strammere tjler fra centralt hold som svar p den gede diversitet .
Mange af de kommende medlemmer vender sig mod en sdan udvikling , og det samme gr vi .
Vi nsker tvrtimod at opbygge et nyt Europa , som er kendetegnet ved mangfoldighed , get fleksibilitet og strre frihed , hvor omdrejningspunktet er respekten for de nationale demokratier .
Vi hrte i formiddags en reprsentant for Letland udtrykke bekymring for , hvad der vil ske med Letlands beslutningsfrihed , nr landet er reprsenteret ved otte medlemmer i et Europa-Parlament med 732 medlemmer .
Det er et reelt sprgsml , som mange lande , ogs de store , burde stille sig selv .
Der er kun en mde , hvorp vi kan undg en sdan udvanding af demokratiet fremover - dette indtryk af at vre frataget kontrollen - nemlig ved i udtalt grad at involvere de nationale parlamenter i den europiske beslutningstagning og give dem reel mulighed for at vlge , hvorvidt deres land skal involveres i en given beslutning eller ej .
Hr. formand , for at skabe et sdant Europa , som er mere frit og mere demokratisk , m de , der stter deres lands frihed i hjsdet , de , der stter det nationale demokrati i hjsdet , og de , der sledes stter et sandt Europa i hjsdet , finde sammen og forsvare de omhandlede vrdier .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , nu er der kun kort tid til en fantastisk begivenhed , nemlig det nye Europas fdsel .
De institutionsreformer , som konventet og regeringskonferencen ogs skal udarbejde for at give borgerne frre risici og flere muligheder , er blot det sidste , vigtige skridt inden kontinentets genforening .
<P>
Kre kolleger , vi EU-borgere m ikke undervurdere denne begivenheds historiske betydning .
Efter 60 r bliver de steuropiske lande endelig en del af en ny , stor hovedaktr p den internationale politiske scene .
I virkeligheden er der ikke tale om en udvidelse .
Vi vil hellere kalde det en forening , eftersom vi forener EU ' s befolkninger og de befolkninger , som kommer fra det tidligere sovjetiske imperium , og som den stalinistiske superstat afskar fra omrdet med frihed , fred og fremgang .
Jeg hber , at de i fremtidens EU kan fortstte med at tale deres eget sprog , lige s vel som vi gerne vil fortstte med at tale vores .
De er europere ligesom os , og Prag , Warszava , Budapest , Sofia og Bucarest er europiske byer p samme mde som Rom , Athen , Paris , Madrid og London .
<P>
Som romersk borger vil jeg gerne sige , hr. formand , at Europa ogs har rdder i Istanbul , det antikke Konstantinopel , der var det romerske imperiums hovedstad i st .
Det bringer os sledes ind p Tyrkiet-sprgsmlet .
Efter min mening br vi senest i 2003 faststte en frist for indledningen af Tyrkiets tiltrdelsesproces .
At lukke dren for dette land , der gjorde en stor indsats for at forsvare Europa under den kolde krig , ville vre en fejltagelse , der ville ende med at fremme den islamiske fundamentalisme .
Det tyrkiske demokrati har gjort mange fremskridt - tnk blot p ddsstraffens afskaffelse - selv om der selvflgelig stadig er meget , der skal gres .
<P>
Vi europere har pligt til at hjlpe dette land , og vi har pligt til at lette dets vandring mod fremtidens nye Europa .
Forhbentlig sender man p mdet i Kbenhavn et positivt signal i den retning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , udvidelsen af Europa stiller os ansigt til ansigt med det historiske sprgsml : Vi taler om at udvide Europa , men hvad mener vi egentlig med Europa ?
Jeg tror , at en fortolkning af Unionen som en genindsttelse af en geografisk enhed vil vre overdrevent mekanistisk .
EU er , mener jeg , en genindsttelse af en historisk realitet , der gr tre tusinde r tilbage , og som har brug for et nyt grundlag , hvis den fortsat skal fungere .
Og alle , der spillede en rolle i de tre tusinde r , vil , hvor de stadig findes , naturligvis have en plads i det moderne Europa .
<P>
Dette siger jeg , fordi der er for nylig er stillet sprgsml om , hvorvidt Tyrkiet er kvalificeret som europisk land p basis af de geografiske kriterier .
Men selvflgelig kan kriterierne ikke vre geografiske .
Tyrkiet er uden tvivl en del af vores historie .
Lad mig minde om , at da krisen i det osmanniske rige nede sit hjdepunkt i det 19. rhundrede , henviste de europiske magter til sultanen som " den syge mand i Europa " , ikke den syge mand i Mellemsten eller den syge mand i Lilleasien .
<P>
Det er ikke mangel p europiske akkreditiver , der str i vejen for Tyrkiet , men mangel p demokratiske akkreditiver og landets ekspansionistiske udenrigspolitik .
Der er i dag grund til hb p begge fronter .
Det nylige valg var endnu et eksempel p Republikken Tyrkiets vilje og viste , at en gte , fundamental regeringsndring er mulig .
Det eneste , der mangler , er at se , om der indfres permanente ndringer , der konsoliderer demokratiet i Tyrkiet og bidrager til opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne .
Under forudstning af at Kbenhavnskriterierne opfyldes , er der ikke yderligere hindringer for , at Tyrkiet bliver medlem af EU .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , landets aggressive , militaristiske udenrigspolitik , er der ogs her et kriterium , og det er naturligvis en lsning p Cypern-problemet , den tyrkiske hrs besttelse af det nordlige Cypern .
Hvis Tyrkiet som anmodet om i diverse beslutninger fra Europa-Parlamentet virkelig nsker at bidrage til en lsning p Cypern-problemet p baggrund af FN ' s generalsekretrs seneste plan , begynder Tyrkiet ogs at trkke sig udenrigspolitisk set .
Det vil indebre en fredelig udvikling i omrdet , som isr Tyrkiet vil have gavn af , der mere end noget andet land har brug for omsider at skabe en demokratisk fremtid .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan (ELDR).">
Hr. formand , under forhandlingen i dag har vi frst og fremmest beskftiget os med sprgsmlet om , hvorvidt kandidatlandene er parate til tiltrdelsen .
Vi beklager , at sprgsmlet om , hvorvidt EU er parat , ikke eller nsten ikke er stillet .
I jeblikkets eufori m vi ikke lukke jnene for en rkke problemer .
Det vigtigste er efter min mening stadig finansieringen af udvidelsen og ulseligt forbundet hermed reformen af landbrugspolitikken .
Jeg beklager stadig , at den ndvendige reform er udsat til 2007 .
Jeg beklager ogs , at landmndene i de nye medlemsstater frst i 2013 vil f samme behandling som landmnd i det nuvrende EU .
Den nuvrende europiske landbrugspolitik , der kobler subsidier til produktionen , er uholdbar og uacceptabel .
Den skaber overskud , opretholder hje fdevarepriser og skader miljet , og den er ogs overordentlig skadelig for landmnd i den tredje verden .
<P>
Jeg synes derfor , at vi i Parlamentet fortsat skal sttte kommissr Fischler i hans bestrbelser p en hurtigere og grundigere reform af landbrugspolitikken , med en omlgning af subsidierne til udvikling af landdistrikter og til de nye medlemsstater .
Vi m for enhver pris undg , at vi udvikler et Europa med to hastigheder , en hastighed for de rige lande i den nuvrende Union , som krampagtigt holder fast i deres privilegier , og en anden hastighed for de fattige lande blandt de nye medlemsstater , som har samme pligter , men desvrre ikke samme rettigheder .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Hr. formand , den ekstraordinre forhandling har gjort de mange forskellige lag i synspunkterne og problemerne i forbindelse med EU ' s udvidelsesproces og EU ' s fremtidige udformning endnu mere tydelige .
Noget bliver opfattet som i fremskridtsrapporten , men meget bliver betragtet mere kritisk end i rapporten .
Der var ogs nogle toner , som ikke skal betragtes ukritisk . Hvis man simpelt og generelt stter sprgsmlstegn ved Jalta og Potsdam , skal man vide , hvad man gr , nr det drejer sig om grnserne i Europa .
Det er mske ikke nogen ulykke , hvis der nu kommer en udtalelse om at udstte optagelsesdatoen . Men f uger senere finder valget til Europa-Parlamentet sted , og konventets resultater bliver besluttet af De 15 alene .
<P>
Udskydelsen af datoen skyldes jo isr indholdsmssige forhold .
De problemer , der stadig str tilbage at lse , er vanskeligere , end man havde troet .
Bl.a. forventer Polen og andre stater , at landbrugssttten bliver overvejet endnu en gang , og at ligestillingen ikke frst bliver en realitet i 2013 .
Frygten for , at der kunne opst et EU med to forskellige klasser , er ikke overvundet .
Det er den naturlige reaktion p , at der krves meget stor imdekommenhed fra kandidaterne , mens man nsten ikke har forhandlet om de ndvendige overgangsfrister .
<P>
Kommissr Verheugen har forsteligt nok komplekser , nr han byder parlamentsmedlemmerne 6.000 sider tekst til bekrftelse af optagelsen .
Vi br imidlertid snarere sprge om , hvad vi byder borgerne i det fremtidige EU , nr det drejer sig om dette tal .
Parlamenterne , de nationale og vores , m tale rent ud og krve en fremgangsmde , som sikrer stabilitet og lighed og forhindrer , at vi ender med at g rundt i cirkler uden udveje .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi oplevede , som alle mine kolleger ogs har ppeget , i formiddags afgjort et historisk jeblik , da vi modtog vores kolleger fra kandidatlandene .
Jeg vil gerne pege p et lidt mindre spektakulrt sprgsml , nemlig tolkningen .
Vi bevger os fra 11 officielle sprog til 20 .
Det er et betragteligt fremskridt .
Der er grund til at lyknske tolketjenesten , som har varetaget tolkningen til trods for de tekniske vanskeligheder .
Som catalonier er det mit hb , at mit sprog , som tales af 10 millioner europere , ogs p et tidspunkt bliver anerkendt her i Europa-Parlamentet .
Tillad mig denne bemrkning , som ligger lidt uden for Brok-betnkningen .
<P>
Hvad angr Brok-betnkningen , indgr respekten for mindretal , og isr nationale mindretal , i Kbenhavnskriterierne . Der meldes om visse fremskridt p dette felt i kandidatlandene .
Det er der grund til at glde sig over .
<P>
Der er imidlertid nogle problemer , som ikke behandles i betnkningen .
Eksempelvis er jeg bekendt med , at den administrative opdeling i visse kandidatlande er etableret p en sdan mde , at nationale mindretal oplses , og i andre lande er betingelserne for at danne politiske partier af en sdan art , at de forhindrer mindretal i at danne politiske partier .
Endelig er der problemet vedrrende Benes-dekreterne , som p uberettiget vis bervede de pgldende mindretal deres rettigheder i 1945 .
En klar krnkelse , som stadig er p dagsordenen , og som p et tidspunkt br udsones . Hr. formand , inden vi belrer andre , br vi selvsagt gribe i egen barm .
Nr jeg siger " egen " , tnker jeg p medlemsstaterne .
Kan eksempelvis en stat , som fortsat ngter at ratificere det europiske charter om sproglige rettigheder vre medlem ?
Det er et af de sprgsml , vi burde stille os selv , og det er ogs baggrunden for , at jeg mener , vi br vurdere Kbenhavnskriterierne med lempe og bne drene til Europa .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Tak .
Deres bemrkninger er taget ad notam .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , vi har ikke sparet p kritikken , hvad udvidelsen angr , og ogs i Europa-Parlamentet har vi givet udtryk for vores bekymring over de problemer , der opstr p arbejdsmarkedet - hvor der er risiko for skvheder , som er meget farlige for systemet af sm og mellemstore virksomheder p Posletten - og over den frygt , som man tager op p en fornuftig mde i hr . Broks betnkning , og som skyldes risikoen for , at der i nogle lande p grund af den politiske kultur og manglen p en passende lovgivning ikke er tilstrkkelige forudstninger for en effektiv beskyttelse mod udbredelsen af konomisk og organiseret kriminalitet .
Vi vil dog gerne benytte denne lejlighed til at rkke en broderlig hnd ud og byde velkommen til de frie befolkninger , der ogs har bevaret deres kulturelle identitet i de frygtelige r under kommunismens g . De kommer med i EU af samme rsag , som vi kom med , og efter alle disse rs diktatur er det bestemt ikke for at acceptere den globale standardiserings eller den politiske korrektheds diktater eller for at underkaste sig en ny centralisme .
Vi regner med deres sttte i denne kamp , og vi regner med , at de sammen med os vil forsvare kristendommen i det befolkningernes og regionernes Europa , som vi nsker at skabe .
<P>
Nr det glder det meget vanskelige Tyrkiet-sprgsml - der dukkede op med jvne mellemrum under hele denne forhandling - vil vi kraftigt understrege det mod , som konventsformand Giscard d ' Estaing har udvist ved at skabe rre i den stagnerende debat - hvor vi alt for ofte har fljlshandsker p - idet han sagde de ting lige ud , som vi alle ved , og som str i alle de historiebger , som alle de europiske landes studerende har lst , nemlig at Tyrkiet ikke hrer med til Europa , og det gr det hverken ud fra et historisk , geografisk eller politisk synspunkt . Nr det glder menneskerettigheder , grundlggende frihedsrettigheder og endda religionsfrihed , opfylder Tyrkiet ikke de politiske kriterier for udvidelsen , der blev opstillet i Kbenhavn .
Der er tale om et land og et styre , som endnu ikke har lst det historiske problem med udslettelsen og holocausten af det armenske folk , og som i endnu mindre grad har gjort fremskridt med hensyn til anerkendelsen af det kurdiske mindretals rettigheder . Det er et land , som man - med al respekt og den ndvendige diplomatiske fintflelse - kan betragte som et slags " Middelhavets Colombia " , og som er tilholdssted for en af de farligste mafiaorganisationer , der styrer den internationale narkotikahandel .
<P>
Vi er kort sagt af den opfattelse , at der ikke br indgs en politisk union med Tyrkiet , ogs fordi Tyrkiets optagelse i EU ville betyde , at EU kom til at grnse direkte op til Irak , Iran og Syrien .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet - jeg ville ogs gerne have hilst p kommissren - kre kolleger , jeg vil kun koncentrere mig om et emne , som allerede er blevet nvnt , men jeg vil tale om det p en klart anderledes mde .
Jeg tror , at vi i Europa-Parlamentet serist m sprge os selv , hvordan vi p lang sige vil behandle et s vigtigt land som Tyrkiet .
Her tror jeg , der er et par sprgsml , som vi m finde serise svar p .
Det frste sprgsml er , om vi virkelig r efter r i fremskridtsberetningerne vil ppege Tyrkiets fejl og sige til dem , desvrre , I er ikke kommet s langt endnu .
Vil vi p lang sigt vre medvirkende til , at EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik handicappes af , at vi ikke kan anvende NATO-ressourcer , fordi det bruges som afpresningspotentiale af tyrkerne ?
Er det ikke tvrtimod vores opgave at finde svar p sprgsmlet om , hvordan vi allerede i dag , fr et medlemskab eller under muligheden for et fuldt medlemskab af EU , kan bidrage til , at EU opbygger srlige relationer til Tyrkiet for helt konkret inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken at kunne tage serist fat p alle de sprgsml , som vi skal besvare i fllesskab ?
<P>
Derfor er min bn til kollegerne , at de meget alvorligt m tage stilling til denne problematik og s mske alligevel stemme for PPE-DE-Gruppens forslag , som netop har dette indhold .
Det er ndringsforslag 7 , som siger , at vi nu m begynde at opbygge en srlig relation til Tyrkiet for at lse alle de flles problemer i fllesskab .
Vi br ikke vente , til Tyrkiet p et eller andet tidspunkt kan betragtes som en seris kandidat p grundlag af menneskerettighedssituationen i landet , den demokratiske situation etc .
Det ville glde mig , hvis Parlamentet ville tilslutte sig dette presserende anliggende , s vi kan opn et godt samarbejde i denne vigtige del af Europa .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , i eftermiddag er kun medlemsstaternes reprsentanter til stede , men det er selvsagt vores venner i kandidatlandene , der optager os .
Formiddagens mde var et bde smukt og meget positivt symbol .
Men arbejdet er ikke tilendebragt .
Jeg hber som alle andre , at forhandlingerne kan afsluttes i de nrmeste uger , og med godt resultat .
Jeg beklager i denne forbindelse , at de finansielle anliggender vejer s tungt .
Uden i vrigt at ville opfordre til at rutte med midlerne - det ligger mig fjernt at se penge ud - br vi og br regeringerne i medlemsstaterne vise storsind og visioner .
Realpolitik er ikke ndvendigvis ensbetydende med gerrighed .
For stramme budgetter kan bremse reformerne i Centraleuropa og kan komme til at koste os dyrt fremover .
<P>
Med vores venners tiltrden er problemerne ikke lst .
Jeg er isr bekymret for den offentlige mening og stemningen svel i EU som i kandidatlandene .
Hos os selv ligger der fortsat en vsentlig opgave , som skal lses for at f vores landsmnd til at forst den grundlggende mening med udvidelsen af Unionen .
I jeblikket drejer det sig isr om ublu regninger , og man kan ikke se skoven for lutter trer .
I kandidatlandene kan der , frygter jeg , brede sig en vis usikkerhed , nr det glder sprgsml som , hvad EU egentlig er , hvilke grundlggende ml der forflges i EU , og hvad det vil sige at nske at leve sammen og acceptere reel suvernitetsafgivelse til fllesskabet .
For lande , som lidenskabeligt holder fast i begreber som uafhngighed og frihed , er det et stort spring at blive medlem af EU , om end det er et positivt skridt - jeg er ikke euroskeptiker .
Jeg beklager , at forhandlingerne , som har taget udgangspunkt i Kbenhavnskriterierne , i en vis udstrkning har overset dette aspekt og har fokuseret p de tekniske og isr konomiske aspekter .
Efter tiltrdelsen vil der imidlertid vre behov for overalt i den udvidede Union fortsat at yde en indsats for at forklare og overbevise .
<P>
Som kommissren anfrte for et jeblik siden , er udvidelsen ikke kun et sprgsml om teknik , det er ogs et sprgsml om sjl .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Hr. formand , med udvidelsen af EU bliver den grnse , vi deler med Rusland , lngere , og vi fr adskillige nye naboer .
Vores nye naboer vil sandsynligvis ogs ansge om medlemskab , og udvidelsen vil fortstte .
<P>
Det er meget vigtigt for os alle , at vores ydre grnse er bde ben og sikker .
Der m ikke opstilles nye barrierer i Europa , der er en hmsko for forbindelserne og samarbejdet med andre lande .
Vi er ogs ndt til at udligne de konomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne og nabolandene .
Det glder isr medlemsstaterne ved de ydre grnser .
<P>
Efterhnden som udvidelsen skrider frem , skal vi fastlgge en ny politik for et strre Europa , en politik , der inkorporerer bde bilaterale forbindelser med vores nuvrende og fremtidige naboer og udviklingen i det multilaterale samarbejde , f.eks. inden for Europardet og OSCE .
<P>
I formiddags forsgte en rkke medlemmer af Europa-Parlamentet at belre parlamentsmedlemmerne fra de nye medlemsstater ved at sige , at de skal vre indstillet p at opgive landets ret til selvbestemmelse og acceptere , at Unionen udvikles til en overnational fderation .
Jeg er ikke enig i de synspunkter .
En udvidet Union skal vre en demokratisk konfderation af uafhngige stater ledet af Ministerrdet , der reprsenterer medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette er uden tvivl et vigtigt tidspunkt .
Dette er en vigtig session , en betnkning med mange positive punkter fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og et meget vigtigt tidspunkt for et af kandidatlandene , Cypern .
<P>
Selv om det har gode udsigter , tror jeg , at der ogs er sprgsmlstegn .
Jeg har to sprgsml .
Det frste er til formanden for Rdet , hr . Haarder .
Hr. rdsformand , der er to parallelle procedurer , integrationsproceduren og forhandlingsproceduren baseret p FN ' s generalsekretrs plan , der bruger topmdet i Kbenhavn som skringspunkt , og hvis ene betingelse er , at begge sider underskriver den oprindelige udgave af hans plan .
I gr var fristen for et mundtligt svar . Republikken Cypern har sagt ja , men den tyrkisk-cypriotiske side har endnu ikke svaret , muligvis fordi hr .
Denktash er syg . Mit sprgsml er flgende : Hvis disse forhold fortstter , hvormed jeg mener , at der ikke kommer svar fra den tyrkisk-cypriotiske side , og denne usikkerhed varer ved , kan formandskabet for Rdet s forsikre os om , at den frste beslutning , der trffes p topmdet i Kbenhavn , bliver en beslutning om at integrere Republikken Cypern p basis af Helsinki-resolutionerne ?
<P>
Mit andet sprgsml er til hr . Verheugen , der ikke er til stede , hvilket er lidt usdvanligt .
Han er generelt punktlig i sin deltagelse i vores mder .
Jeg er sikker p , at hans kollega vil viderebringe mit sprgsml til ham .
Annan-planen , der indeholder en rkke interessante punkter , stter kvantitative restriktioner p etableringsretten , ejendomsretten og retten til at vlge og blive valgt af borgerne p begge sider , der kan plgge dem for altid , ikke kun i en overgangsperiode , for altid !
Det er et brud p EU ' s acquis .
En finsk statsborger vil f.eks. have flere rettigheder i den grsk-cypriotiske stat end en tyrkisk cypriot , og en portugisisk statsborger vil have flere rettigheder i den tyrkisk-cypriotiske stat end en grsk cypriot .
Det er tydeligvis p kant med EU ' s acquis .
Agter Kommissionen - og jeg ser gerne , at hr . Verheugen svarer p dette , nr han kommer - at gribe ind p en positiv og konstruktiv mde for at sikre , at Annan-planen er i overensstemmelse snarere end p kant med EU ' s acquis ?
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har i de sidste tre r haft det store privilegium at arbejde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Litauen , hvor vi har behandlet adskillige vanskelige sprgsml , som allerede er nvnt , og som jeg derfor ikke vil gentage .
<P>
Kandidatlandenes vilje til at overvinde disse problemer og arbejde positivt har resulteret i fantastiske fremskridt .
For et lille land som Wales , som jeg reprsenterer , er det ogs vigtigt , at andre mindre lande reprsenteres i Europa-Parlamentet .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance nsker et Europa , hvor sm nationer og regioner spiller en vigtig rolle , og hvor lande som Wales en gang i fremtiden vil have samme rettigheder som vores venner fra de 10 kandidatlande .
De skal sikre , at der er respekt for minoriteter , og at der tages yderligere skridt i retning af regionalisering .
Europa bliver mere og mere diversificeret , ikke blot konomisk og socialt , men ogs sprogligt , kulturelt og politisk , og det hilser vi velkommen .
Vi skal arbejde for et borgernes Europa med ligeret og respekt for alle .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , i betnkningens punkt 46 krves det , at Rdets arbejdsgruppe for nuklear sikkerhed skal aflgge rapport til Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af sikkerhedsforanstaltningerne for Temelin , fr optagelsesforhandlingerne afsluttes .
Dette krav er rigtigt og vigtigt , for operatrerne opfylder i jeblikket ikke engang de vigtige minimale sikkerhedskrav , ssom sanering af den meget omdiskuterede 28,8 meter-scene .
Kvaliteten af de strkt kritiserede usikre ventiler er heller ikke blevet forbedret .
Ledningerne har fortsat ikke nogen dobbelt beskyttelseskappe , sdan som det er standard i Europa .
Den enkelte beskyttelseskappe er i hvert fald ikke tilstrkkelig .
<P>
Dermed opfylder atomkraftvrket Temelin p ingen mde plggene fra Rdets arbejdsgruppe , som det blev aftalt i Melker-processen .
Hvis ikke man er opmrksom p disse ting , kan man allerede nu betragte Kommissionens aktion for at skabe nye sikkerhedsstandarder for atomkraftvrker , som blev sat i gang i starten af mneden , som fejlslagen .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , rede kolleger fra Europa-Parlamentet og fra kandidatlandene , lad mig byde srligt varmt velkommen til de lettiske kolleger , som i begyndelsen af oktober i r blev valgt ind i deres lands nye parlament .
Jeg byder dem s varmt velkommen , fordi jeg gennem mange r har flt mig meget nrt knyttet til deres bestrbelser , til deres arbejde .
<P>
P dage som denne sprger jeg mig selv - og jeg er sikkert ikke den eneste - hvad der isr har gjort indtryk p mig i udvidelsesprocessen i de forlbne r .
Blandt de mange store prstationer er der n , som sjldent bliver fremhvet .
I mange rapporter fra Kommissionen og fra Parlamentet findes en kort , men meget betydningsfuld stning - en stning , som sjldent bliver kommenteret , hvor vigtighed og agtelse ligger langt fra hinanden , nogle gange endda str i et misforhold til hinanden .
Denne stning lyder ganske kort - og det glder for alle kandidatlande : " De politiske betingelser for optagelsen er opfyldt .
" Det betyder , at det frste og for mig vigtigste af de kriterier , der blev formuleret i Kbenhavn , ikke udgr nogen hindring .
<P>
Jeg mener ikke , at denne fundamentale konstatering er nogen selvflgelighed .
Vi br vise alle kollegerne i parlamenterne og regeringerne i kandidatlandene vores anerkendelse for , at de ogs i vanskelige situationer har holdt fast i demokratiske principper .
At pleje de demokratiske relationer er ikke nogen selvflge i opbrudstider , i tider med enorme konomiske problemer og radikale ndringer i leveforholdene .
Efter rtiers tvangsherredmme har borgerne demonstreret , hvad der m vre politisk prioritet . Demokrati og frihed har forrang , de skal vrnes og beskyttes .
<SPEAKER ID=139 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , vi str ved en afgrende milepl i Europas historie .
Jeg tror , at vi alle sammen flte et behageligt sus under formiddagens mde .
Fra 1. maj 2004 vil Fllesskabet omfatte ikke frre end 25 lande .
Nsten hele Europa bliver nu samlet i et fllesskab .
10 ansgerlande har i al vsentlighed frdiggjort deres forberedelser til medlemskab .
Det har vret en krvende og ofte pinefuld proces for disse lande .
De mangler endnu at f opbygget den administrative og judicielle kapacitet , der skal til for rent praktisk at gennemfre og overholde EU ' s lovgivning , bl.a. p landbrugs- , fdevare- og miljomrdet .
Det glder ogs regionalt og lokalt .
<P>
Jeg tror bl.a. , at det er vigtigt , at kravene om integration af milj og sundhedsbeskyttelse rent faktisk nu bliver efterlevet i alle sektorer .
Det glder ikke mindst inden for landbruget og inden for udviklingen af infrastrukturen .
Det er et krav , der glder frem til landenes optagelse , men jo i allerhjeste grad ogs derefter .
Inden for den ramme , som senest er blevet fastlagt p topmdet i Bruxelles i oktober , skal tiltrdelsesvilkrene nu aftales endeligt for hver enkel ny medlemsstat .
Grundkravene til de forhandlinger bliver i hj grad smidighed , det bliver solidaritet med ansgerlandene , og det bliver ogs et krav om solidaritet mellem medlemsstaterne indbyrdes .
Vi m srge for , at de nye medlemsstater sikres fair konkurrencevilkr , s deres indtrden i EU kan bidrage positivt til landenes velfrdsudvikling .
Og det siger jeg ogs , fordi kun en positiv og overbevisende tilslutning fra borgerne ved de kommende folkeafstemninger vil stille den vigtige udvidelse i det rigtige perspektiv .
Jeg fler mig overbevist om , at det danske formandskab og kommissr Verheugen har den fleksibilitet og den indstilling til solidaritet , som vil gre det muligt at trffe den endelige optagelsesbeslutning for hvert enkelt land i Kbenhavn , om ikke den 12. s den 13. december .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , den yngste generation kan nppe forestille sig et kontinent , der var revet midt over , og den permanente trussel om en krig mellem st og Vest .
Befolkningen i Centraleuropa har selv klippet pigtrden over , og siden har kandidatlandene gjort imponerende fremskridt .
Ikke desto mindre m vi ikke undervurdere den mngde arbejde , der stadig skal gres inden for omrderne god forvaltning , korruption , menneskehandel og mindretal .
Festen i dag markerer begyndelsen p oplbet , men mlstregen er frst i sigte om to r .
Det er skuffende , at nogle partier , ssom Folkepartiet for Frihed og Demokrati ( VVD ) i Nederlandene , benytter sig af udvidelsen til at f vlgere tilbage ved at udnytte borgernes frygt .
Disse fr drlig information .
Ansvarlige politikere peger ikke blot p problemerne , men ogs p de store fordele ved udvidelsen .
Populisme er den nye epidemi , som skal bekmpes med liberale midler og ikke have hjlp til at brede sig .
EU er heller ikke selv i stand til at forberede sig ordentligt p udvidelsen .
Den meget snversynede franske nationale egeninteresse umuliggr , at landbrugsreformerne gennemfres .
Desuden truer en ny splittelse i Europa og ogs i Europa-Parlamentet om Tyrkiets tiltrdelse .
Indbydelserne er allerede sendt , dem kan Giscard og paven ikke lngere hive ud af postkassen , men det er endnu for tidligt at nvne en dato for indledning af forhandlingerne .
Vi slutter os ikke sammen med et land , hvor der stadig anvendes tortur .
For de kommende generationer ligger de strste trusler uden for kontinentet . Her synes freden at vre sikret .
<SPEAKER ID=142 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har ofte i denne forsamling haft lejlighed til at citere den fortrffelige norske hndbog for fjeldvandrere .
Budskabet lyder i al sin enkelhed , at i tilflde af uoverensstemmelser mellem kortet og terrnet , skal man flge terrnet .
Der er mange eksempler p , at man ikke her i forsamlingen - og i det hele taget i Den Europiske Union - tager denne grundlggende regel til efterretning .
Man befinder sig i illusionernes verden , og det mest markante eksempel , jeg har vret ude for , er jo nok denne debat .
<P>
Ingen af de grundlggende problemer for den skaldte st-udvidelse er lst .
P den ene side er der ingen tvivl om , at de konomiske realiteter medfrer , at man fremover vil fortstte mange rs tradition for vesteuropisk udbytning af vores steuropiske naboer - med de forskellige lnforhold , forskellige kapitalforhold etc .
P den anden side , er tilpasningen udtryk for , at man krver en infrastruktur , som min landsmand , Torben Lund , har vret inde p , og som langtfra er til stede .
Det kan simpelthen ikke lade sig gre .
Lad mig lige tilfje , at vores udmrkede europaminister er en fortrffelig sangskriver , men sangskriveri er ikke tilstrkkeligt i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , for Europas folk er dette en helt srlig dag . Vi gennemfrer i fredstid en udvidelsesproces , ja , mere end det , en genforening , som i sidste rhundrede var utnkelig .
Det er et enestende jeblik og en chance for alle , nuvrende og fremtidige medlemmer af EU , for Europas historie og Europas mangfoldighed rummer grundlggende vrdier .
<P>
Europa str ved en korsvej .
Et Europa med get befolkningsgrundlag , et strkere og mere solidarisk Europa kan stadig ndre verdensordenen .
Et sdant Europa kan , hvis det har styrken og modet hertil , p ny stte mennesket i centrum p globalt plan og indarbejde den sociale og miljmssige dimension i alle beslutninger .
Bredygtig og solidarisk udvikling br st som mlstning i Unionen . Str vi sammen , vil det lykkes .
Europa bliver , hvad vi gr det til .
En mellemstor magt , som er stivnet i den nationernes egoisme , som viser sig , nr der kun bevilges 25 milliarder euro til de tiltrdende lande , mens Marshallplanen belb sig til 97 milliarder . Eller en Union , som fremmer sine politiske , sociale og miljmssige vrdier .
<P>
Personligt tror jeg , kre kolleger , p den fremtid , der er i stbeskeen , isr set i lyset af den betydelige indsats , kandidatlandene har ydet .
Nu er det vores tur til at bringe overensstemmelse mellem ord og handling .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne tale om emnet indre sikkerhed , for denne sikkerhed er et meget hjt vrdsat gode for os , for borgerne i EU svel som for EU som konomisk omrde .
Et af vores ml i forbindelse med udvidelsen m vre at opn mere sikkerhed gennem en flles strategi , gennem en flles politik i kampen mod korruption , internationale forbrydelser , illegal indvandring etc .
<P>
Kandidatlandene , og det glder dem alle , har i forberedelsesprocessen gjort sig enorme anstrengelser for at bringe den indre sikkerhed op p et hjt niveau .
EU har stttet dem effektivt med programmer i denne forbindelse .
Kommissionen undersger hvert r , hvilke fremskridt der kan konstateres .
Nogle har opnet store fremskridt , men andre har desvrre stadig nogle ting , der skal indhentes .
<P>
Uden at nvne lande vil jeg gerne pege p nogle af disse mangler .
Der str her i betnkningen : " En grund til bekymring er til gengld omfanget af korruption og konomisk kriminalitet , der stadig krver en stor indsats " .
Eller : Der er stadig mangler i retstilpasningen inden for hvidvaskning af penge eller beskyttelse af konomiske interesser .
Videre hedder det , at bekmpelse af narkotika og smugleri , svig , korruption og organiseret kriminalitet skal have srlig opmrksomhed , eller at anstrengelserne mod organiseret kriminalitet skal forstrkes .
<P>
Det er helt konkrete holdepunkter , som viser , hvor enkelte kandidatlande stadig har enorme anstrengelser foran sig .
<P>
Jeg retter i dag , hvor der ogs er reprsentanter for kandidatlandene til stede , den appel til Dem alle , at De skal gre alt for at afhjlpe de endnu resterende mangler , og for at ogs den udvidede Union fortsat kan vre en sikkerhedsunion .
<P>
Jeg er sikker p , at De med al den sttte , som De modtager , virkelig vil afhjlpe disse mangler og kan n mlene .
Det ville vre i vores alle sammens interesse .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Berger (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede hr. kommissr , sammen med min kollega , hr . Oostlander har jeg haft den re at flge udvidelsesprocessen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , gennem mange r nu .
Hvad der nu str tilbage , siges i den skriftlige betnkning . Hvad jeg gerne i modstning til hr .
Pirker vil understrege , er det enorme fremskridt , som alle tiltrdelseslandene har opnet p dette bde brede og vanskelige omrde - ogs takket vre sttten fra Kommissionen og vores medlemsstater . Afskaffelse af ddsstraf , som stadig fandtes i nogle tiltrdelseslandes love , diskriminering af de forskellige mindretal , f.eks. de russiske mindretal , den nu forbedrede integration af romanimindretal , opbyggelse af et demokratisk politi og demokratiske anklagemyndigheder samt andre vigtige myndigheder inden for justitsvsenet og forvaltningen og meget andet er lykkedes som flge af virkelig enestende anstrengelser .
<P>
Det glder for alle kandidatstater , bevares , til dels i forskellig grad , men isr glder det ogs for Den Tjekkiske Republik , som ligger mig srligt p sinde .
Desto mere beklageligt er det for mig , at der fra den nuvrende strigske regering ikke kommer nogen form for anerkendelse af de positive ting , der er opnet , og at mindst et af vores regeringspartier forsger at opn fordele i den igangvrende valgkamp ved at anvende antitjekkiske slagord .
Her er det naturligvis igen fortiden , der er omdrejningspunktet .
Jeg hber , at vi efter valget p sndag i strig fr en regering , som vil stte den flles fremtid for Den Tjekkiske Republik og strig i centrum , og som ikke str i vejen for hverken udvidelsen eller uddybelsen af EU .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , i denne tid oplever vi afslutningen p de historiske opdelinger .
For det frste vil jeg gerne sige et par ord om Cypern og opfordre de tyrkisk-cypriotiske myndigheder til at reagere positivt p Kofi Annans plan .
Jeg er klar over , at hr . Denktash desvrre stadig ikke er rask , men det m vre muligt at signalere en positiv holdning til denne plan som grundlag for forhandlingerne .
Jeg ved , at hovedparten af den tyrkisk-cypriotiske befolkning nsker en positiv reaktion .
<P>
For det andet opfordrer jeg indtrngende til , at man sttter ndringsforslag 24 til betnkningen , som er stillet af ELDR-Gruppen .
I ndringsforslaget anmodes der om at ndre overvgningen af tiltrdelsesprocessen til et system med gensidig peer review , som skal glde for alle medlemsstater , eksisterende og nye .
Det vil sikre overholdelse af demokratisk ansvar , integritet i forbindelse med den offentlige forvaltning , ikke-diskrimination , frihedsrettigheder og retsstatsprincippet .
<P>
Vi skal investere yderligere penge , tid og krfter i vores demokratiske systemer og retssystemer overalt i EU .
De eksisterende 15 medlemsstater er bestemt ikke perfekte , og vi skal investere mindst lige s mange ressourcer , som vi investerer i landbruget .
Vi bruger meget tid p at tale om landbruget og strukturfondene .
Vi skal bruge lige s meget tid p at tale om sikring af demokrati og retspleje i alle medlemsstater gennem gensidig konstruktiv evaluering .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg gr ind for , at EU udvides til at omfatte det , der i geografisk henseende udgr Europa , og jeg ser ogs gerne , at udvidelsen rkker videre . Nr de stormagter , som dominerer EU , arbejder for udvidelsen , sker det imidlertid ikke af storsind .
Deres industri- og finanskoncerner har allerede sat sig p de steuropiske landes konomier , og udvidelsen tjener til at stramme dette greb .
Medlemskab af EU vil ikke beskytte arbejdstagerne i disse lande mod den i forvejen hje arbejdslshed , de lave lnninger eller svkkelsen af den sociale sikring . Medlemskabet vil ikke hindre , at stadig flere landmnd m forlade deres jorder .
Landene integreres ikke i EU som ligevrdige , men som underordnede , der er underlagt stormagternes afgrelser og den dominans , der udves af den franske , tyske eller engelske storkapital .
Arbejdstagerne m arbejde for vesteuropiske koncerner og aflnnes vsentligt drligere end deres vestlige kolleger , hvis lnninger i sig selv er utilstrkkelige .
<P>
M det ikke ogs vkke den strste forundring , at borgere fra disse lande i adskillige r ikke vil nyde samme ret til fri bevgelighed og fri etableringsret som de nuvrende borgere i EU ?
Jeg vil derfor gerne , i forbindelse med at de nye lande optages i Unionen , rette en srlig velkomsthilsen til arbejdstagerne og den brede befolkning og udtrykke nske om , at vi m st sammen i den fremtidige kamp for at ndre vilkrene .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg bifalder overordnet set hr .
Broks betnkning . Jeg vil ogs gerne sige tak for Kommissionens , Europa-Parlamentets og isr kandidatlandenes arbejde i forbindelse med at gre udvidelsen mulig .
Jeg vil ikke desto mindre i dag gerne henlede opmrksomheden p strategien for bredygtig udvikling , der blev vedtaget p topmdet i Gteborg , og p FN ' s miljstyringsprogram , der blev vedtaget i Johannesburg .
EU har lovet at tage fringen i forbindelse med gennemfrelsen af dette styringsprogram .
<P>
Tendensen til kologisk bredygtig udvikling skal nu vise sig i alle EU ' s politikomrder og i samtlige planer og programmer , der er rettet mod at imdekomme behovet for bde en kursndring i EU og for miljinvesteringer i kandidatlandene .
Der skal derfor ske en betragtelig stigning i andelen af ressourcer fra strukturfondene og den flles landbrugspolitik til miljet .
Indtil 2006 skal omkring 10 % af strukturfondene remrkes med henblik p miljinfrastruktur , f.eks. spildevandsrensning .
Der skal ogs udarbejdes vurderinger af landbrugs- og strukturpolitikkens indvirkning p miljet , hvilket ogs er blevet ppeget af Europa-Parlamentet .
Det trder i kraft i medlemsstaterne i 2003 og er absolut ndvendigt , hvis vi skal skabe en bredygtig udvikling i hele det udvidede EU .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg gr varmt ind for denne betnkning , og jeg vil isr gerne tale om Tyrkiet i lyset af de uheldige kommentarer fra hr . Giscard d ' Estaing .
<P>
Jeg betragter disse kommentarer fra formanden for konventet som uacceptable og upassende .
Jeg tager isr afstand fra kommentaren om , at de mennesker , der sttter Tyrkiets tiltrdelse , er modstandere af EU .
Jeg sttter Tyrkiets tiltrdelse af EU , men kun p betingelse af at de opfylder Kbenhavnskriterierne .
<P>
Jeg deler ikke den snversynede holdning om , at EU er en " kristen " klub , jeg foretrkker at se EU som en pluralistisk enhed , der afspejler de mange sider af EU , som EU ser ud i dag , endda inden yderligere udvidelse .
<P>
Jeg har altid ment , at Tyrkiets tiltrdelse ville fremme forstelsen mellem den vestlige og den islamiske verden .
Det er blevet endnu mere vigtigt efter den 11. september .
Et tyrkisk medlemskab vil vise , at det er muligt for den vestlige kultur og demokratiet at eksistere sammen med den islamiske verden .
<P>
Den nye regering i Tyrkiet ndrer p ingen mde min holdning .
Befolkningen har talt , og vi m acceptere deres dom .
Jeg glder mig over det strke engagement vedrrende reformprogrammet fra AKP ' s nstformand , Abdullah Gl , som kom til udtryk under hans nylige besg i Bruxelles .
<P>
Inden der kan faststtes en dato for indledning af forhandlingerne om medlemskab , skal der vre flere beviser p , at reformprogrammet gennemfres .
Lsladelse af politiske fanger , forbud mod tortur , sikkerhedsstyrkernes overholdelse af retsstatsprincippet , respekt for den kurdiske minoritets rettigheder og andre krav i henhold til Kbenhavnskriterierne er sikre skridt i retning af faststtelse af en dato for tiltrdelsesforhandlinger .
<P>
Fremskridt p dette omrde ligger i hnderne p Tyrkiets nye regering , ikke EU .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. rdsformand , som formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder glder det mig , for s vidt angr udvidelsen af Unionen og grundlgningen af et sandt forenet Europa baseret p vores flles vrdier , at vi omsider er net til oplbet .
<P>
Samtidig fler jeg , at kvinderne i Europa spiller en meget stor rolle , og at det er p hje tid , under optakten til den nye forfatningsmssige traktat for Den Europiske Union , at vi stter respekt for kvinders menneskerettigheder og den praktiske anvendelse af det anerkendte princip om ligestilling i alle sektorer inden for konomien og det sociale og politiske liv i Europa verst p den politiske dagsorden .
Desvrre er vi stadig langt fra denne vision , hvilket har stet fuldstndig klart under debatten her til formiddag i mdesalen , hvor listen over talere mere lignede medlemsfortegnelsen i en herreklub , hvor kvinder kun lejlighedsvis inviteres .
<P>
Jeg er dybt bekymret for kvindernes position i mange af kandidatlandene . Deres situation er ikke blevet forbedret med overgangen til en fri konomi .
Arbejdslsheden er steget , og lnforskellene er get .
Infrastrukturen inden for brnepasning og ldrepleje forvrres , mens internationale organiserede banders handel med mennesker , med kvinder og med brn er steget eksplosivt .
<P>
Vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har gentagne gange understreget , at effektivt anvendte foranstaltninger til bekmpelse af seksuel udnyttelse af og vold mod kvinder skal st i centrum for udvidelsesprocessen .
Vi vil gerne endnu en gang ppege , at partier og regeringer skal fremme den lige deltagelse af mnd og kvinder i beslutningsprocessen .
Ingen trovrdig politik undlader af fremme ligestillingen mellem knnene i beslutningsprocessen og den fremtidige planlgning .
Partier og regeringer br stille med samme antal mandlige og kvindelige kandidater ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Udvidelsen giver os mulighed for at sl grundlaget for demokratiet endnu mere fast .
Jeg er ogs sikker p , at ligestilling ikke er en overfldig luksus . Det er en grundlggende ndvendighed , hvis vi skal forbedre kvaliteten af vores beslutninger , forbedre forstelsen for vor tids problemer og effektivisere demokratiets funktion .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , ogs p de nederlandske liberales vegne vil jeg benytte lejligheden til at give udtryk for vores sttte til udvidelsen med de 12 lande , som der nu forhandles med .
Af historiske grunde , som vi i formiddags hrte i en uendelighed , men ogs af politiske , konomiske og kulturelle grunde .
Vi gr ind for udvidelsen , men jeg synes ikke , at vi yderligere skal tilslre problematikken , som er blevet endnu mere presserende , fordi big bang vil skabe ekstra problemer .
Det er vanskeligere at vre medlem af EU end at blive det .
De fleste kandidater gr tilsyneladende tilstrkkelige fremskridt , men nogle af dem har alvorlige problemer , navnlig hvad angr korruption , gennemfrelse af EU ' s acquis , administrativ kapacitet og uafhngig finansiel kontrol .
P grundlag af Kommissionens i vrigt fortrffelige fremskridtsrapport er vi stadig ikke overbevist om , at tiltrdelsen af alle 10 kan finde sted i 2004 .
Vi vil bedmme det , nr forhandlingerne er afsluttet .
<P>
Kommissionens system med fremskridtskontrol og beskyttelsesklausuler kan sommetider vre en lsning , men dette gode instrument kan kun bruges i begrnset omfang .
Hvis retsstaten ikke fungerer , hjlper beskyttelsesklausulerne ikke .
Hvad er Kommissionens mening herom ?
Hvad str EU egentlig for , hvis s vsentlige principper som retsstaten ikke er i orden ?
Endvidere mener vi , at disse betingelser ikke blot skal glde for de tiltrdende lande , men ogs for de nuvrende 15 .
Et positivt eksempel er Jan Mulders betnkning i Budgetkontroludvalget .
<P>
Det bringer mig videre til det sidste problem , nemlig at Unionens interne beslutningsproces langtfra er i orden .
Vi nsker , at den nste regeringskonference opnr et resultat , som bidrager til lsningen af alle mulige flaskehalse , ssom Europa-Parlamentets og Rdets flles beslutningstagning , bne mder om lovgivning i Rdet , ophvelse af vetoretten i Rdet og Europa-Parlamentets eller vlgernes valg af formanden for Kommissionen .
Hvis regeringskonferencen ikke lser de institutionelle flaskehalse , ligesom i Nice , er der s en alternativ plan , vi kan falde tilbage p ?
Dette er et sprgsml til Rdet .
I hvert fald skal vi frem for alt stemme for en retfrdig udvidelse i april 2003 .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hvad angr demokrati og udvidelse , har jeg netop modtaget en besked om , at en journalist og medlemmer af Rifondazione er blevet udvist fra Prag , hvor de skulle deltage i en demonstration mod udvidelsen af NATO .
Jeg fordmmer det trk .
<P>
EU er hverken en velgrende institution eller forkmper for velstand og frihed for folket .
Det er en deprimerende mekanisme , der forsvarer de store virksomheders interesser , det er den europiske forpost for det globale imperialistiske system , der langer ud efter arbejdstagernes rettigheder og opbygger en hr og undertrykkende mekanismer til at lukke munden p enhver modstand .
<P>
Formlet med udvidelsen er at udfylde tomrummet , efter det socialistiske system blev vltet i Europa , derom vidner rbene p hvn i mdesalen i dag .
Formlet er ogs at styrke det nye bourgeoisi , der er bange for at miste suvernitet , efterhnden som folk bliver mere og mere klar over , hvad de mistede sammen med socialismen .
Samtidig udvides NATO mod st og ptager sig en mere og mere aggressiv rolle med USA ' s fulde opbakning .
<P>
EU ' s beskaffenhed og mit folks erfaring efter 22 rs medlemskab er af en sdan art , at vi ikke kan skjule sandheden for andre . Vi er tvunget til at advare dem om konsekvenserne af deres indesprring .
Trods forventninger om velstand , der dyrkes af propaganda , bliver konsekvenserne af integrationen katastrofale for konomien i disse lande , hvor produktionen stadig er langt mindre , end den var under socialismen .
EU har allerede et overskud p handelsbalancen p 30 milliarder om ret , med andre ord , i stedet for at finansiere bliver EU finansieret .
<P>
Hvad angr Cypern , er det almindeligt kendt , at Annans plan , der har fuld opbakning fra USA og EU , er et langt stykke fra rammerne for FN ' s resolutioner og de hidtil vedtagne aftaler p tvrs af samfundene , der er blevet kasseret .
Det er en sammenslutning i forkldning , der indebrer institutionel anerkendelse af delingen og accept af Tyrkiets invasion og besttelse .
Denne kendsgerning har strre implikationer , da det er ensbetydende med accept fra FN ' s side af brugen af militr vold til at opn politiske ml og flytte grnser .
Denne udvikling er den direkte konsekvens af proceduren med at integrere Cypern i EU . G8-resolutionen , Helsinki-resolutionen og vores parti advarede mod konsekvenserne heraf for meget lang tid siden .
Det kan meget vel vre frste gang i Grkenlands Kommunistiske Partis 84-rige historie , at vi ikke er i stand til at udtrykke tilfredshed med , at vores forudsigelser har holdt stik .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , som paneuroper har jeg siden halvfjerdserne haft lejlighed til at arbejde hen mod denne store dag .
Otto von Habsburg var her i dag , han blev nvnt flere gange , og jeg fik lov at ledsage ham hele vejen igennem .
Jeg fejrer dagen i dag , og jeg fler , at det er en meget stor dag .
<P>
Som sn af en bhmisk familie er jeg ogs lykkelig over , at vi i dag for frste gang har hrt et medlem tale tjekkisk her , nemlig min ven Daniel Kroupa .
Han flger i traditionen fra en stor socialdemokrat , Jiri Pelikan , der som eksiltjekke var europaparlamentsmedlem efter det frste direkte valg .
Men her har ogs altid vre medlemmer af det andet bhmiske folk , sudetertyskerne .
Jeg nvner Volkmar Gabert og Egon Klepsch .
Ogs jeg er en del af denne tradition ; vi har altid opfattet os selv som ambassadrer for Bhmen her .
<P>
Fra Bhmen udgik for 80 r siden den paneuropiske id , Bhmen er Europas hjerte .
Derfor beklager jeg , at der i begyndelsen af ret i Prag pludselig var tale om at forsvare efterkrigsordenen .
Vi har ikke brug for nogen efterkrigsorden i Europa .
Vi har heller ikke brug for nogen krigs- eller frkrigsorden . Det , vi vil bygge i begyndelsen af det 21. rhundrede , er en ny , retfrdig ordning mellem folkene , bygget p forsoning , heling af de sr , vi har tilfjet hinanden , p ret , gensidig respekt og gensidig anerkendelse .
Derfor min appel til de tjekkiske ansvarlige : Bring uretsdekreter som Benes-dekreterne hen , hvor de hrer hjemme , nemlig p historiens affaldsdynger !
<P>
Lad os i fllesskab bygge et nyt Europa , hvor folkene lever ligeberettiget sammen , som er rettet mod beskyttelse af folkegrupper og mindretal , mod beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed i dette Europa , som den i formiddags p s indtryksfuld vis kom til udtryk her i talerne .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for en udprget god betnkning .
<P>
Dette er en historisk dag i Parlamentet .
Udvidelsen er det strste sprgsml , vi arbejder p i EU .
Europa bliver derved mere sikkert for fremtidige generationer , og demokratiet styrkes i vores del af verden .
Mennesker fra visse sider er imidlertid skeptiske over for dette samarbejde , der er blevet anklaget for kun at omfatte de rigere lande i vores del af verden .
Nu bner vi det samarbejde for alle lande i denne del af verden og viser , at det er en mulighed for hele Europa .
<P>
Jeg deler det synspunkt , som en rkke talere har givet udtryk for , at vi alle kan vinde ved denne situation .
Naturligvis indebrer udvidelsen omkostninger p kort sigt , men jeg er helt sikker p , at vi oplever en finansiel gevinst .
Jeg selv kommer fra stersomrdet .
Jeg ser frem til , at konomien vokser i vores del af Europa takket vre udvidelsen .
Inden for miljpolitikken kommer de strste gevinster via foranstaltninger i de lande , der nu bliver medlem af EU .
Det er til gavn for dem og os .
Det samme glder arbejdsmarkedet , hvor der er risiko for , at arbejdspladser flytter som flge af drligere forhold .
Den situation forbedres ved , at vi alle fr flles minimumsbetingelser .
Jeg deltog forleden i et seminar om grnseoverskridende kriminalitet .
Dette lser vi ogs gennem tt samarbejde .
<P>
Vi kan alle bliver vindere , bde de nuvrende EU-lande og kandidatlandene .
Det afhnger imidlertid af os selv og af , hvordan vi hndterer den udfordring , vi str over for .
Dette omhandler et Europa med strre mangfoldighed , der er konomisk , socialt og kulturelt rigere .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , i sidste uge gav jeg elever p en skole p sekundrtrinnet i min provins undervisning i Europa og den kommende udvidelse .
Mine tilhrere var , og det er pfaldende nu om dage , opmrksomme , interesserede og tilmed rolige .
Min politiske udtalelse om , at det ikke er vores politiske fortjeneste og vores personlige fortjeneste , at vi er fdt p den rigtige side af jerntppet , og at det ikke er de tiltrdende landes skyld , at de s lnge mtte leve i vores skygge , blev accepteret med respekt .
Men om det var overbevisende nok , viste sig af sprgsmlene bagefter .
Hvad har vi ud af det , hvilke fordele har det for os ?
<P>
Forhandlingen i formiddags viser ogs medaljens bagside .
Foruden fast overbevisning om betydningen af dette udelelige Europa for borgernes fredelige sameksistens var der ogs andre opfattelser .
Hvor velkomne er vi ?
Bliver vi ikke tredjerangsborgere , og hvor mange ekstra penge giver I os til at kunne overbevise borgerne p vores side ?
<P>
Det er lykkedes os p overbevisende mde at stte et udvidelsesscenario i gang , som skal lykkes .
Men vi skulle bekymre os om , at det er lykkedes os mindre godt at overbevise vores borgere fuldstndigt om betydningen og ndvendigheden af det politiske ideal , som denne udvidelse er for os alle .
Vi har kommuniceret for lidt , og det frer til , at usikkerhed eller skjulte fornemmelser fr en chance , og at udvidelsen bliver til et politisk spil med en kortsigtet gevinst .
<P>
Jeg deltager ogs i denne forhandling som udvidelsesordfrer for Miljudvalget , og jeg flger derfor sagen nje .
Vi br efter min mening ogs tage det alvorligt , at folk er bekymrede .
De er f.eks. bekymrede over fdevaresikkerhed , den frie bevgelighed , miljproblemerne og den grnseoverskridende mde at gribe disse an p .
Disse vedrrer ogs atomkraftvrkerne , der dels er lukket , dels omgivet af tvivl .
Jeg tror , at vi nu , efter Kbenhavn , skal gribe denne sag an p en fastere og meget mere effektiv mde .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , p min vej her til Strasbourg lste jeg Antony Beevors fremragende og noget chokerende redegrelse om Den Rde Hrs fremrykning i Berlin .
Det var lsning , der ramte helt i plet til denne historiske mdeperiode .
Den strste opgave , som Unionen str over for i forbindelse med udvidelsen , er at sikre , at europiske nationer aldrig mere underkaster sig magtsyge diktatorers strben eller drives ud i had til hinanden .
Det er lige s vigtigt at styrke vores flles demokratiske strukturer samtidig med udvidelsen .
Det glder mig , at reprsentanter for ansgerlandene kan deltage i arbejdet i den delegation , der drfter Europas fremtid .
<P>
Vi har indtil nu talt alt for lidt om , hvordan EU i sig selv fr gavn af udvidelsen .
Vi er ikke kun den ydende part .
Kandidatlandenes glimrende kulturelle tradition og kreativitet skaber nye muligheder for konkurrence , der er baseret p information og frdigheder samt bedre livskvalitet for borgerne .
Kulturel og sproglig mangfoldighed er en stor kilde til rigdom og har et fantastisk potentiale .
Det er ogs gldeligt , at ansgerlandene allerede er engageret i bl.a. Kultur 2000-programmet .
<P>
Der skal imidlertid huskes p kriterierne for medlemskab helt indtil afslutningen af forhandlingerne .
Vi skal huske p , bredygtige arbejdsmarkedsforhold er en vigtig del af Unionens aktivitet .
Som nstformand for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Estland bekymrer det mig , at der er modtaget oplysninger om , at den sociale dialog i Estland er brudt sammen .
Det er hverken acceptabelt eller klogt .
Jeg hber , at mit naboland , der har haft stor succes i den finansielle og teknologiske sektor , ogs kan lse dette problem .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kommissr Verheugen , frst vil jeg gerne takke hr . Brok og alle ordfrerne for den betnkning , de har udarbejdet .
<P>
Vi er nu ved at afslutte frste del af Europas genforening , og her til morgen har vi fet en nyttig og positiv forsmag p fremtiden .
Genforeningen fortstter , indtil vi har optaget alle lande , der deler den europiske kultur og dens grundlag , i EU , eller indtil vi har knyttet dem til os p andre og lige s effektive mder .
Denne proces m ikke standses , hvis vi vil bidrage til at sikre de demokratiske vrdier og friheds- og lighedsvrdierne i hele verden , s hver dag bliver en dag med en stadig mere omfattende og bevidst fred , som er flles for alle .
<P>
Jeg kan godt forst diskussionen om EU ' s grnser , men vores samfunds grnser bliver bestemt af den kultur , vi kan tilbyde resten af verden . Jo strre udbredelse denne kultur fr , jo mere omfattende bliver grnserne , og jo mere talrige bliver de borgere , der vlger at dele vores syn p samfundets institutionelle , politiske og sociale tilrettelggelse .
<P>
Slovenien og de andre tiltrdelseslande er vigtige , fordi de udgr den dr , som vi senere skal lukke Balkanlandene - der kommer til at dele vores multikulturelle , multietniske og multireligise samfundsform - ind ad .
<P>
Samtidig med det politiske ml , vi har net , skal vi efter min mening gre fremskridt , nr det glder om at forsvare menneskerettighederne , n det konomiske og sociale niveau , vi strber efter , og bekmpe korruption og kriminalitet , der stadig er alt for udbredt .
<P>
Det er virkelig vigtigt , at vi gr bort fra den individualistiske tankegang og forstr , at vi er en del af en strre helhed , hvor vi frst og fremmest skal vre komplementre , og hvor vi aldrig stdigt m forlange at vre de eneste , men hvor alle skal spille en rolle for at n vores flles ml .
<P>
Jeg hber , at konventet stiller et forslag , som gr de demokratiske instrumenter operationelle , og som ogs kan bruges til at sikre fred , velfrd og fremgang for menneskeheden i andre dele af verden .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Litauen mdtes i Bruxelles i sidste uge , og drftelserne bekrftede de fremskridt , der er opnet i forbindelse med tiltrdelse , og som er beskrevet i punkt 78-84 i betnkningen .
Der er stadig to kapitler , som skal afsluttes .
For det frste inden for landbruget , hvor en strre fleksibilitet over for kvoter ville vre velkommen , og for det andet inden for det konomiske kapitel , hvor der stadig er udestende sprgsml om sttte til finansiering af nedlukningen af Ignalina-kernekraftvrket og leveringen af alternativ elektricitet .
Der skal vre enighed om nedlukningsprocedurer og tidshorisont .
<P>
Det Blandede Parlamentariske Udvalg for Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde ( ES ) bemrkede , at der er behov for at overvge fremskridt i forbindelse med Sapard- , Phare- og Ispa-programmerne og sikre , at Litauen er fuldt ud parat til at udnytte struktur- og stttemulighederne efter tiltrdelse .
Den indledende godkendelse af enhedsprogrammeringsdokumentet er afgrende i denne forbindelse .
<P>
Med hensyn til den nylige aftale om Kaliningrad-omrdet vil jeg gerne understrege , at Litauens suvernitet skal respekteres , og man skal ikke g p kompromis med Schengen-konventionen .
Vi er dog bekymrede for , at de praktiske problemer kan forsinke gennemfrelsen .
<P>
Jeg har undersgt forholdene omkring kernekraft i forbindelse med tiltrdelse .
Nedlukningen af kernekraftvrkerne i Ignalina og Kozloduj krver begge en energistrategi , som involverer nabolandene .
Frdiggrelsen af reaktor 2 i Cernovoda , f.eks. , retfrdiggres fuldt ud af Phare-programmets undersgelse i august 2001 .
Nedlukningen af reaktor 3 og 4 i Kozloduj br tages op til overvejelse endnu en gang i lyset af konklusionerne fra Den Internationale Atomenergiorganisations rapport fra juni om , at disse reaktorer har net et niveau af driftssikkerhed , der svarer til det niveau , som krves af andre reaktorer , der har eksisteret lige s lnge , i andre dele af verden .
<P>
Jeg hber , at Rdet vil acceptere en sdan evaluering .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , EU ' s udvidelse fra 2004 udgr en historisk milepl i opbygningen af Europa , som vi alle helhjertet glder os over . Og dt af flere rsager .
<P>
For det frste fordi den symboliserer genforeningen af de to dele af det samme kontinent , der var adskilt fra hinanden i mere end et halvt rhundrede .
For det andet fordi det er den strste udvidelse i EU ' s historie , hvor antallet af medlemsstater nsten fordobles , og hvor Unionens befolkning og areal forges med en tredjedel .
For det tredje fordi den omfatter lande , der for kort siden var underlagt statskonomiens logik , men nu gennemgr en smertefuld , men ndvendig omstrukturering af deres konomier med en relativt lav gennemsnitsindkomst per indbygger .
<P>
Og for det fjerde fordi de nye lande generelt har en landbrugssektor , der endnu er meget stor i forhold til det nuvrende EU .
<P>
Det er i denne forbindelse , at jeg gerne vil fremhve to aspekter :
<P>
For det frste skal disse lande have srlig sttte , EU-sttte , finansiel sttte , teknisk sttte , s de kan ge tempoet i deres konomiske genopretnings- og udviklingsproces .
Man skal imidlertid ogs betnke , at der i det nuvrende EU med 15 medlemmer ogs er nogle meget fattige regioner , og at EU derfor ikke samtidig kan opgive den konomiske og sociale samhrighedspolitik , som vi nu har frt igennem nogle r .
<P>
For det andet br det bemrkes , at den fordobling i antallet af landmnd , som Rumniens og Bulgariens optagelse vil medfre , m betyde en enorm forenkling af den flles landbrugspolitik , hvortil kommer en reduktion af sttten til alle landmnd , bde de fremtidige og de nuvrende , som flge af den flles landbrugspolitiks nye finansieringslofter , der blev besluttet af Det Europiske Rd i Bruxelles den 25. oktober .
Jeg mener derfor , at EU br tage det forslag til reform af den flles landbrugspolitik alvorligt , som EU ' s landbrugskommissr har fremlagt , s der kan beredes landmndene en bedre fremtid , bde dem i den nuvrende Union og dem i den kommende Union .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , og De , hr. kommissr Verheugen og hr . Haarder , europaminister i formandslandet , har arbejdet hrdt i dag .
Det m have vret en lang dag . Jeg vil imidlertid gerne rejse et sprgsml , som kommissionsformand Prodi har nvnt i dag .
Han talte for en fremtidig Europisk Union , der udvikler en strk politik for godt naboskab .
Udvidelsen af EU var ensbetydende med , at den p alle niveauer fik nye naboer .
Sidste gang fik EU en nordlig dimension i tillg til den allerede eksisterende vestlige og sydlige dimension .
Som flge af den kommende udvidelse fr vi en meget speciel stlig dimension .
<P>
Politikken for godt naboskab m imidlertid ikke blot vre ord p et stykke papir . EU br ogs udarbejde en egentlig praktisk politik med ml og handling .
Den nordlige og stlige dimension mdes i stersomrdet .
Efter udvidelsen bliver stersen en del af EU , dog med undtagelse af det hjrne , hvor den mdes med Rusland , og det lands tttest befolkede omrde , St . Petersborg og det omkringliggende omrde .
Det er i dette omrde , at vi skal styrke det allerede pbegyndte samarbejde yderligere med det forml at opn stabilitet og en social og kologisk balance .
Den fremtidige regional- og strukturpolitik skal desuden muliggre et grnseoverskridende samarbejde og samarbejde p tvrs af bde de gamle og nye grnser .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Hr. formand , der er allerede blevet sagt meget om Tyrkiet i dag .
Det er slet ikke s mrkeligt , for Europa-Parlamentet er et spejlbillede af befolkningen i EU , og vores borgere derhjemme er meget optagede af dette emne .
Der kommer flere og flere tegn p , at man i december i Kbenhavn vil give Tyrkiet en dato for indledning af optagelsesforhandlingerne .
Var udtalelsen fra Rdets reprsentant i dag ikke meget entydig ?
Men det er jo overhovedet ikke vores trk .
Kbenhavnskriterierne er ikke opfyldt , og de str ikke til forhandling .
I denne forbindelse vil jeg gerne takke hr . Verheugen , fordi han i dag kom med s entydige udtalelser om Tyrkiet .
<P>
Uanset hvor vigtigt Tyrkiet er for os , m der ikke vre nogen politisk rabat f.eks. p grund af Cypern-sprgsmlet eller p grund af Tyrkiets geostrategiske rolle !
Dette land har jo altid villet opstille sine egne tiltrdelsesregler , under mottoet " Vi er ikke en kandidat som enhver anden .
" Man har altid forsgt at stte os under pres fra Tyrkiets side , men den gr ikke !
Det ville endelig ogs vre en fornrmelse mod de tilstedevrende reprsentanter for tiltrdelseslandene .
Og alligevel bliver f.eks. den tyske forbundskansler ikke trt af at fortlle , at han vil g ind for , at der faststtes en dato for Tyrkiet .
Det er ikke bare et tegn p alvorlig europapolitisk inkompetence .
Denne kansler , som har ljet for og bedraget sit eget land , ville glatte sine valgkampsfejl ud .
Nu skal det tysk-amerikanske forhold forbedres igen p bekostning af hele EU .
Er det ikke ren opportunisme ?
Er det ikke utrovrdigt ?
Det er helt ubrligt urligt !
Det er srligt urligt over for det tyrkiske folk .
Er det ikke mere rligt at sige til Tyrkiet , at der stadig er problemer , og at vi i deres egen interesse m tage fat p disse problemer , fordi man ellers ikke kan lse dem ?
Det er rligt at sige , at Tyrkiets tilnrmelse til EU , om overhovedet , kun kan ske i sm , stabile skridt .
Denne vej er stadig ikke let .
<P>
Vi hber , at Tyrkiet , denne store , stolte nation , stdigt vil flge sin vej i sin egen grundlggende interesse , og at det p et eller andet tidspunkt vil overveje , om det virkelig vil afst s megen souvernitet til EU i forbindelse med en optagelse , eller om det ikke hellere vil samarbejde med os p et andet niveau .
Dette tilbud giver vi allerede nu .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg forstr ikke al denne ophidselse .
Vi har diskuteret Tyrkiet siden i gr .
Fru Sommer - jeg stter stor pris p netop fru Sommer - netop hos Dem forstr jeg overhovedet ikke , hvorfor vi , nr vi taler om udvidelsen , pludselig har denne uenighed om et grundlggende sprgsml , nemlig om Tyrkiet overhovedet hrer til i EU .
<P>
Vi vil snart f lejlighed til at behandle dette sprgsml sagligt , nr vi taler om Oostlander-betnkningen .
Netop en kollega fra Deres gruppe er nu ordfrer , en kendt politiker , som i hvert fald ikke er nogen fortaler for Tyrkiet .
Hans betnkning vil give os lejlighed til at diskutere dette emne sagligt .
<P>
Jeg fr mere og mere den mistanke , nr jeg lser hr . Ferbers forslag , ndringsforslag 7 , at det overhovedet ikke drejer sig om Tyrkiet og i virkeligheden overhovedet ikke om EU .
Det drejer sig tilsyneladende om Tyskland , om indenrigspolitik i Tyskland .
Det drejer sig tilsyneladende om , at der snart finder to vigtige delstatsvalg sted i Tyskland , i Hessen og i Niedersachsen .
Tilsyneladende skal vi nu diskutere Tyrkiet i Europa-Parlamentet , men i virkeligheden er dette grunden til , at vi udnytter lejligheden .
Det er hovedproblemet .
<P>
Jeg vil vre helt rlig .
Jeg har i jeblikket flere problemer med Tyrkiet end fru Sommer , fordi jeg ikke giver meget for islamister , og for mig er det islamister , ogs selv om de i dag giver et andet billede af sig selv .
Jeg er meget nysgerrig efter at erfare , hvordan de vil realisere alt det , de har lovet .
Jeg har kmpestore problemer netop med den seneste udvikling .
<P>
Alligevel kan jeg ikke indse , hvorfor vi nu skal misbruge denne debat til noget andet .
Egentlig er vi heller ikke rlige over for EU ' s befolkning , nr vi pludselig producerer den slags kunstige debatter .
Hvis De vil , gr vi det , nr vi diskuterer Oostlander-betnkningen , og s vil man f at se , at vi kan diskutere bent og rligt .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , Berlin og Tyskland var delt i 28 r .
Det er nu historie .
Nicosia og Cypern har vret delt i 28 r .
Lad det blive historie , og lad det ske hurtigst muligt .
Tyrkiet skal respektere FN ' s resolutioner og fuldt ud sttte bestrbelserne p at n frem til en politisk lsning vedrrende Cypern .
Mislykkes forhandlingerne , skal Cypern ikke desto mindre have grnt lys for medlemskab i 2004 p Det Europiske Rds mde i Kbenhavn i december .
<P>
Det er vigtigt at prcisere over for den nye proislamiske tyrkiske regering , at den skal se bort fra den tyrkisk-cypriotiske trussel om en permanent opdeling af Cypern , hvis den sydlige del tiltrder EU , fr forhandlingerne mellem Tyrkiet og Grkenland er afsluttet .
Jeg formoder , at Tyrkerne til fulde forstr , at landet under ingen omstndigheder kan indlede forhandlinger om medlemskab , hvis besttelsestropperne ikke trkkes ud af en fremtidig EU-medlemsstat , nemlig Cypern .
Dette vedrrer EU ' s trovrdighed og EU som fredsprojekt .
Initiativer i den nye tyrkiske regering og FN vedrrende Cypern-sprgsmlet skal baseres p dette klare indblik .
<P>
Jeg har i den tekst , der er udarbejdet af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , fremsat det synspunkt , at Tyrkiets demokratiske udvikling , isr vedrrende beskyttelsen af etniske og religise mindretal , skal vre en forudstning for get konomisk frtiltrdelsessttte fra EU .
I 1900 var en fjerdedel af befolkningen i Tyrkiet kristne .
Hundrede r senere er en tusindedel af befolkningen kristne .
Det er et tragisk udtryk for omfattende overgreb mod religionsfriheden og den religise tolerance , som ikke mindst pvirker de kristne syrere og armeniere .
<P>
Jeg har ogs medvirket til at skrpe Europa-Parlamentets anmodninger til kandidatlandene om bl.a. at bekmpe korruption og har derudover tilfjet et konomisk perspektiv .
Jeg vil gerne nske kandidatlandene velkommen i EU .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg taler som medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien og som skyggeordfrer i forbindelse med Rumnien .
Jeg vil forsge at fatte mig i korthed .
Vi skal have fastsat en dato som mlstning for Bulgarien og Rumnien .
Jeg sttter derfor fuldt ud den foreslede dato .
Under et besg p Malta var jeg vidne til det store arbejde i forbindelse med forskelsbehandling p grund af seksuel orientering .
Det er en vigtig faktor i forbindelse med minoriteters rettigheder .
Maltas bevgelse for homoseksuelles rettigheder har gjort et stort arbejde , og det understreger , at lovgivningen om beskftigelse og arbejdsmarkedsforhold ikke er i overensstemmelse med rammedirektivet om beskftigelse , isr i forbindelse med seksuel orientering .
<P>
Jeg hilser de positive kommentarer om Tyrkiet velkommen .
Med hensyn til de negative kommentarer om Tyrkiet er jeg desvrre bange for , at vi er vidne til racisme og fremmedhad .
Vi skal alle vre underlagt de samme krav , betingelser og principper .
De samme principper skal glde for alle kandidatlandene og for lande som Tyrkiet , der har erklret , at de nsker at tiltrde EU .
Hvis vi afviser Tyrkiet , tror jeg , at vi vil komme til at fortryde det .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bede kommissren , der er her i dag , og formanden for Rdet om at forklare , hvordan de agter at anvende ligestillingsprincippet i denne udvidelsesproces .
<P>
Iflge den fransk-tyske aftale er det efter min mening ndvendigt at stille som betingelse , at de konomiske flger af udvidelsen ikke rammer de fattigste omrder , der ligger under gennemsnittet i Fllesskabet , og som krver vedvarende udvikling .
Tilsvarende m regningen fra udvidelsen heller ikke kun tilfalde de rigeste .
Vi skal beskytte hele det udvidede Europa mod enhver risiko for forringelse af dele deraf .
<P>
Vi skal udvide punkt 24 i Brok-betnkningen til alle omrder og regioner i EU , da udvidelsen ikke m have bivirkninger for nogle omrder i Fllesskabet .
<P>
Jeg vil gerne sige til kandidatlandene , at de skal huske p , at forsvaret af mennesker , uden undtagelser , uden diskrimination , i dag er rygraden i EU .
Vi har i dag stor opmrksomhed rettet mod udelukkelsen af kvinder og udelukkelsen af romanimindretal .
Der er i Europa ikke plads til udelukkelse eller marginalisering , det vre sig kollektiv eller individuel .
Fra i dag indtrder Europa i en ny dynamik , der , eftersom det er strkere og kraftigere , skal vre mere flsomt over for dets mere fjerne og srskilte elementer .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="De Veyrac (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte tre bemrkninger .
<P>
Hvad angr en udvidelse , som ogs omfatter Tyrkiet , m den naturligvis give anledning til debat .
Man kan ikke p samme tid beklage , at europerne mangler interesse for Europa og afvise en debat om den omhandlede udvidelse , som vil ligge srdeles fjernt fra det oprindelige unionsprojekt .
<P>
Samtidig er den udvidelse , vi er i frd med at gennemfre , den mest omfattende , vi hidtil har set .
Hidtil har vi som bekendt aldrig udvidet med mere end tre lande ad gangen .
Udvidelsen er ikke tilendebragt .
Vi nsker alle , den skal lykkes .
Lad os frst sikre , at den lykkes , inden vi begynder at drfte eventuelle fremtidige udvidelser .
<P>
Nr det glder Unionens store nabolande , herunder Tyrkiet , men ogs andre , m vi kunne tilbyde en anden lsning p det dilemma , man sger at stille os i , nemlig valget mellem tiltrdelse eller udelukkelse .
<P>
Der findes en anden lsning , som foreslet af PPE-Gruppen . Der findes en lsning , som er langt bedre egnet til at hndtere det omhandlede problem .
Det drejer sig om en lsning , hvor der skabes en srlig ramme for forbindelserne . En ramme , som omfatter et betydeligt konomisk aspekt , og som bner mulighed for at finansiere visse infrastrukturprojekter .
Sdan hndterer man det nordamerikanske kontinent , og ingen stiller der forslag om at indlemme Mexico eller Canada i USA .
<P>
PPE-Gruppen viser en ny vej , som i langt hjere grad er tilpasset det konkrete problem .
Jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet vil lytte til de flelser , der kommer til udtryk i befolkningen , og krve , at man bevger sig i den anfrte retning og skaber en ny ramme for relationerne mellem EU og de nrmeste nabolande .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , udvidelsen af EU i denne omgang er meget imponerende .
10 nye lande str for at indtrde i EU .
Jeg vil gerne rette opmrksomheden mod Cypern i denne interessante og srdeles lovende udvikling i stedet for mod uden tvivl tttere befolkede lande tttere p .
<P>
Cypern , det lille land med den lange historie og tragiske omskiftelser i de seneste r , dkker den fjerne del af middelhavsdimensionen i EU og kan i kraft af sin beliggenhed i hj grad bidrage til Unionens Middelhavspolitik .
Vi ved alle , at Cyperns politiske betydning langt overgr landets konomiske betydning for den fremtidige udvikling af EU .
Ved at integrere Cypern viser EU imidlertid samtidig , at EU er en international enhed med internationale akkreditiver , og det er en fantastisk hjlp i forbindelse med lsningen af Cypern-problemet .
<P>
Gennemfrelsen af EU ' s acquis i Cypern er nglen til forsoning og samarbejde og gr det muligt for grsk-cyprioterne og tyrkisk-cyprioterne at leve side om side i en enkelt , fderal , fri og uafhngig stat med to samfund , der respekterer menneskerettighederne og befolkningernes etniske oprindelse og religise overbevisning .
P det grundlag kan der findes en rimelig og leve- og funktionsdygtig lsning . Den form for lsning , som FN ' s generalsekretrs plan br skabe , nr planen er forhandlet p plads af parterne .
<P>
Mere vigtigt er det , at integrationen af Cypern i EU er en test af og en udfordring for Tyrkiet i dets bestrbelser p at fremskynde processen for opfyldelsen af Fllesskabets kriterier , den proces , der gr , at landet kan tiltrde EU p et senere tidspunkt .
M alt g efter planen !
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Marini (PPE-DE).">
Hr. formand , efter at jeg ogs har lyttet til forhandlingen i dag , forstr jeg godt , hvorfor Tyrkiet anmoder om , at man p det nste Rd i december mned faststter en dato for forhandlingernes pbegyndelse .
Og det er jeg enig i , for det , vi ser her , er en slags komedie , som konventsformanden , Giscard d ' Estaing , begyndte p , men som ogs er blevet gentaget her i salen i dag .
<P>
Det drejer sig ikke om , hvorvidt Tyrkiet kommer til at opfylde optagelsesbetingelserne fremover - hvilket vi selvflgelig skal krve - men om , hvorvidt Tyrkiet kan komme med eller ej i fremtiden , og der er teorier fremme om en anderledes form for associering .
Man ndrer beslutningerne og stter sprgsmlstegn ved , hvorvidt man skal yde ln til et stort land , som er af afgrende betydning for Vesten og for Europa , og som har bedt om at blive et fuldgyldigt medlem af EU .
<P>
Personligt er jeg enig i indfaldsvinkelen i Brok-betnkningen og det tilhrende forslag til beslutning , hvor man opfordrer Kommissionen til et styrket frtiltrdelsessamarbejde , og hvor man opfordrer Rdet til at indtage en mere konsekvent holdning end den , som Parlamentet nogle gange har givet udtryk for . Jeg er dog ikke enig i hr .
Ferbers ndringsforslag - som jeg stemmer imod i morgen - for hvis det bliver vedtaget , vender det op og ned p hele indfaldsvinkelen i Brok-betnkningen og forslaget til beslutning , s den ikke lngere giver mening . Og der er en god grund til , at jeg stemmer imod , for et stort land , som praktiserer en moderat form for islam , som er provestligt , som er tt p os og kan f stor kulturel betydning , og som kan give EU ' s udenrigs- og forsvarspolitik et konkret indhold , har ret til at f klare udmeldinger fra vores side .
<P>
Jeg hber , at vi i morgen forkaster hr . Ferbers ndringsforslag - det vil jeg i hvert fald gre som medlem af Gruppen for Det Europiske Folkeparti - og at vi sledes tager et skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Glante (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , her ved slutningen af debatten er det ikke let at komme med endnu et nyt aspekt .
Eftersom der er stor enighed om , at vi er positive over for denne proces , og at vi gr ud fra , at 10 nye stater snart helt officielt vil sende os deres reprsentanter , er der et aspekt , som jeg gerne vil nvne igen , nemlig ndvendigheden af at arbejde i alle fremover 25 lande for , at dette ogs bliver accepteret i den offentlige mening , hos borgerne .
Jeg tror , det er en stor opgave , som ligger foran os , og som vi ikke kan vente med at pbegynde , til optagelsesprocessen praktisk talt er afsluttet med underskrivelsen af traktaterne .
<P>
Jeg kommer fra en region , som i 1990 kom ind i EU s at sige fra den ene dag til den anden .
Jeg ved , at mange borgere oplevede den ndvendige omstruktureringsproces som et personligt nederlag , som en degradering , som stemplede dem som tabere .
Jeg tror , at vi skal gre det klart over for menneskene i tiltrdelseslandene , at et medlemskab i EU ogs frer til , at der stilles midler og veje til rdighed , s borgerne kan gennemg den vanskelige proces med en social affjedring .
Det vil vre en stor opgave for os , for vi har i sidste ende brug for flertal i befolkningen .
<P>
Det er godt , hvis vi er enige her i Parlamentet , men vi skal , som det altid formuleres s dejligt enkelt , " tage borgerne med i processen " , og det er bestemt ikke altid let .
Lad os i fllesskab arbejde for , at det kan formidles .
<P>
Som medlem af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi nsker jeg i forbindelse med de nste konkrete diskussioner om forhandlingsresultater , at de rdgivende udvalg bliver involveret mere fair og mere intensivt i processen .
Jeg ved , at det er en stor politisk prstation , en stor politisk betnkning , men de enkelte fagudvalg har sikkert ogs et og andet vigtigt at sige om processen .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , vi styrer imod Europas forening .
Det er en naturlig flge af frihedens vinde , der har fejet de lukkede grnser i Europa , de uoverstigelige modstninger , mistnksomheden , det sovjetiske system samt de kommunistiske diktaturer bort .
Jeg er sikker p , at 2004 gr over i historien , som det er tilfldet med 1989 .
<P>
Udvidelsesarbejdet skal imidlertid skride yderligere frem .
De nye medlemsstater skal behandles med respekt .
Subsidiaritetsprincippet skal mere tydeligt tjene som rettesnor for samarbejdet , efterhnden som EU vokser .
Den nationale selvbestemmelse skal vre den samme i de nye medlemsstater som i de gamle .
Vi nsker ikke , at EU blander sig i vores egne landes anliggender , og EU skal heller ikke blande sig i de nye medlemsstaters anliggender .
<P>
Udvidelsesprocessen m ikke ophre efter 2004 og 2007 .
Vi ved allerede nu , at nye ansgninger om EU-medlemskab er undervejs .
P Det Europiske Rds mde i Helsinki i 1999 blev Tyrkiet anerkendt som kandidatland til EU-medlemskab .
Tre r senere kan Europa-Parlamentet ikke nu , som krvet i visse ndringsforslag , forsge at ndre dette .
Der er ikke foreget noget , der berettiger en sdan foranstaltning , s de grundlggende betingelser for et internationalt tillidsopbyggende projekt kan ikke pludselig ndres .
Det er ikke et generst og ansvarligt Europa-Parlament vrdigt at ndre de grundlggende betingelser , der er opstillet for Tyrkiet , p denne mde .
Tyrkiet har gjort store fremskridt for at kunne indlede forhandlingerne om EU-medlemskab .
Der resterer stadig en del , og det er op til Tyrkiet at beslutte , om landet nsker at fortstte .
Jeg er ikke desto mindre sikker p , at et demokratisk tyrkisk retssamfund i fremtiden har srdeles stor betydning for en bedre forstelse mellem Vesten og den muslimske verden .
Sdanne venner er vrdifulde i dag .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig i det , hr . Arvidsson netop har sagt om Tyrkiet .
Tyrkiet har forbedret menneskerettighedssituationen og retspraksis p en mde , der fortjener vores respekt .
Jeg finder dog forslagene om en politikndring meget uheldige .
Vores besked til Ankara skal vre den samme , som den hele tiden har vret , nemlig at EU-medlemskab er bent for alle europiske lande , under forudstning af at kriterierne for tiltrdelse opfyldes .
<P>
Med udvidelsen vil det indre marked , der er EU ' s centrale mekanisme , vokse sig strre , hvilket forbedrer EU ' s chancer for succes p de globale markeder .
I pauserne mellem festtalerne skal vi imidlertid huske p , at et levedygtigt indre marked har krvet og ogs i fremtiden vil krve en stor indsats hos alle .
Kbenhavnskriterierne omfatter derfor ogs kravet om konkurrenceevne p det indre marked .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at vi stadig har meget arbejde foran os .
Det er nemmere at trffe politiske beslutninger end at skabe ndringer i den konomiske struktur .
Tidsplanen for 2004 er stram .
Det er til tider vanskeligt at gennemfre konomiske strukturreformer , men vi er ndt til at overholde forpligtelserne .
Vi er ndt til at sikre , at isr fremtidige medlemsstater har den administrative og retlige kapacitet til at fungere som en del af det indre marked .
<P>
Vores job som politikere er at sikre , at det indre marked er velfungerende efter udvidelsen .
Det indebrer , at arbejdet ikke kan stoppe efter Kbenhavn .
Selv efter de nye medlemsstaters tiltrdelse skal de fortstte deres reformpolitikker .
De interne reformer , som ansgerlandene gennemfrer , ger ikke desto mindre velstanden og stabilitet i deres samfund p lang sigt .
Europa-Parlamentet er ogs ndt til at holde je med situationen og sikre , at de nuvrende medlemsstater , Kommissionen og de fremtidige medlemsstater hver isr spiller deres rolle i afslutningen af udvidelsesprocessen .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , Winston Churchill udtalte en aften efter en sejrrig dag p slagmarken , at dette ikke var enden , at det heller ikke var begyndelsen til enden , men man kunne sige , at det var enden p begyndelsen .
Det er efter min opfattelse lige prcis den situation , vi befinder os i .
Vores venner , som tilslutter sig EU , fler utvivlsomt , at de er net til vejs ende .
I virkeligheden har de blot tilbagelagt frste etape , og vi skal nu til sammen at skabe Europa .
De kommer ikke til en verden , hvor alt allerede er fastlagt .
Den politiske union er i sin vorden . Det samme glder udenrigspolitikken og forsvarspolitikken .
Institutionerne er under omdannelse inden for konventets rammer , og de lande , som nu optages i Unionen , kommer til at deltage i konventets arbejde .
<P>
Vi befinder os sledes i et Europa , som vi skal skabe sammen . Fl jer ikke underlegne .
Fl ikke , at I kommer til en verden , som er skabt af andre og for andre . I kommer sammen med andre til en verden , vi alle skal skabe sammen .
Og jeg vil blot betro jer , hvad der efter min opfattelse er hemmeligheden ved at opn indflydelse i Europa .
Nogle forestiller sig , at det drejer sig om at vre hrd og hndfast , at det drejer sig om at gre ophvelser og konstant hvde sine nationale interesser .
Det er slet ikke tilfldet .
Europa er der for dem , som elsker Europa .
Det er den helt grundlggende regel , nr det glder Den Europiske Union . Giv den krligt nring , og den vil vokse !
<SPEAKER ID=173 NAME="Haarder">
. Jeg vil gerne takke hr . Bourlanges for den afsluttende replik , som giver mig en krkommen anledning til nu at fremstte mine f afsluttende bemrkninger .
<P>
Frst en tak til ordfrerne for det serise arbejde , som er nedfldet i betnkningerne .
De rummer gode oversigter , kloge overvejelser og konklusioner .
Dermed er der skabt et serist grundlag for den massive opbakning til udvidelsen , som Parlamentet har bekrftet i dag .
Man kan rolig sige , at opbakningen er massiv .
Den er nu kommet til udtryk i dette lokale i de sidste otte timer .
Jeg vil gerne takke for engagementet og for opbakningen .
<P>
Og s vil jeg gerne besvare et par af de centrale sprgsml , jeg er blevet stillet .
Op til forhandlingerne i Kbenhavn - alts i de nste tre uger - str vi over for en kmpe opgave med at f afsluttet forhandlingerne med hvert af de 10 kandidatlande .
Formandskabet vil fre forhandlingerne i samarbejde med Kommissionen i fuld respekt for EU ' s regler for udgiftslofterne , der blev fastsat i Berlin , og de konklusioner , der blev vedtaget i Bruxelles .
Det var det , Rdet ( almindelige anliggender ) henstillede til formandskabet ved mdet i gr .
Formandskabet vil aktivt arbejde p dette grundlag og vil gre sit yderste for at finde kompromiser , som bde er acceptable for de nye og de nuvrende medlemsstater .
Det krver imidlertid stor kompromisvilje og stor forstelse for modpartens synspunkter og behov .
Om forhandlingssituationen kan man sige , at naturligvis kan der forhandles og naturligvis kan der vises fleksibilitet , men jeg tror , at alle i denne sal er enige i , at EU-retten skal respekteres .
De udgiftslofter , der blev sat i Berlin , skal respekteres , og beslutningerne i Bruxelles om bl.a. landbrugsudgifterne skal respekteres .
Ikke desto mindre er der et vist rum til forhandling , som ogs kommissr Verheugen har gjort opmrksom p .
<P>
Over for hr .
Bonde , hr .
Modrow og flere andre vil jeg gerne understrege , som ogs hr . Fogh Rasmussen sagde lige fr middag , at der ikke er tale om , at de 15 lande nu vil skrive en ny traktat , som de 10 nye lande derefter siger ja til uden at have haft indflydelse p den .
P ministermdet i gr blev det endnu en gang bekrftet , hvad der str i Nice-trakatatens paragraf 23 , at de nye lande deltager i den kommende regeringskonference med fuld ligeberettigelse , med taleret og stemmeret p fuldstndig lige fod med de eksisterende medlemsstater .
Sdan er det , og alt andet ville jo ogs vre forkasteligt , uantageligt og umuligt for de nye medlemsstaters politikere at bringe ud til folkeafstemning .
<P>
Jeg tror , det var fru Myller , som rejste sprgsmlet om de nye naboer .
Vi fr jo nye naboer mod st efter udvidelsen , og i gr blev der p Rdets ( almindelige anliggender ) mde i Bruxelles vedtaget en lngere strategi for , hvorledes vi skal tackle de nye naboer .
Rdet udtrykte nske om at formulere en ambitis , langsigtet og integreret strategi over for hvert af disse nye nabolande med henblik p at fremme demokrati og konomiske reformer , bredygtig udvikling og handel og for at fremme stabilitet og velstand osv. p den anden side af den nye EU-grnse .
Det blev understreget , at der skulle tages hensyn til hvert lands srlige politiske og konomiske forhold , og at det hele skal ses i sammenhng med den igangvrende uddybning af samarbejdet med Rusland .
Og s bliver der talt om tvrgende grnsesamarbejde , om organiseret kriminalitet , om illegal immigration og regionalt samarbejde mellem de nye nabolande .
S jeg kan forsikre , at der er tnkt p dette .
Vedtagelsen slutter med , at Kommissionen og Den Hje Reprsentant bliver opfordret til s snart som muligt at forberede mere detaljerede forslag , og den afrundes med disse ord : Kandidatlandene vil blive konsulteret i dette arbejde .
<P>
Til hr . Alavanos og andre , som talte om Cypern , vil jeg sige flgende : FN ' s generalsekretr fremlagde som bekendt den 11. november et samlet forslag til lsning af Cypern-konflikten .
Der er tale om et komplekst og omfattende forslag , der fylder 150 sider .
Den fremlagte plan er udformet som en samlet politisk lsning , som skal sikre , at et samlet Cypern kan tiltrde EU .
Hvad angr tiltrdelsen , er det Helsingfors-konklusionerne , som fortsat danner grundlaget for EU ' s holdning .
EU ser helst , at det er en genforenet  , som tiltrder , men en lsning er ikke en ndvendig forudstning .
Rdet vil trffe beslutning om Cyperns optagelse under hensyntagen til alle relevante faktorer .
EU sttter i vrigt FN ' s generalsekretrs bestrbelser og vil kunne tilslutte sig en samlet lsning af konflikten i overensstemmelse med de principper , som EU bygger p , det vil sige sledes at Cypern som medlemsstat vil kunne tale med en stemme og sikre en korrekt anvendelse af EU-retten .
<P>
Hvad angr forholdet til Tyrkiet : Dette forhold vil vre baseret p Det Europiske Rds beslutning , ligeledes truffet i Helsingfors .
Tyrkiet er et kandidatland , som vil blive behandlet p fuldstndig samme vis som de vrige kandidatlande .
I Kommissionens rapport blev det fastslet , at det politiske kriterium , som er en forudstning for at indlede forhandlinger , endnu ikke er opfyldt , men der er sket store fremskridt .
De konomiske kriterier skal vre opfyldt senest ved optagelsen i EU .
P Det Europiske Rds mde i Kbenhavn vil der blive truffet beslutning om den nste fase i Tyrkiets forhold til EU , og dermed fr Tyrkiet njagtig samme behandling , som alle andre ansgerlande har fet .
<P>
Til allersidst vil jeg sige til hr .
Maaten og til hr . Arvidsson , at vi alle erkender , at udvidelsen fra 15 til 25 og senere til 27 mske 28 medlemsstater forudstter en ny traktat , ellers fr vi problemer .
Det er jo derfor , at konventet arbejder , og det er derfor , vi skal have en regeringskonference .
Det siger sig selv , at vi er ndt til at trffe beslutninger p den regeringskonference .
Men alt hvad jeg har hrt , ogs i gr blandt medlemsstaterne og de nye medlemsstater , er , at man er klar over , at der skal trffes beslutninger , s man undgr de flaskehalse , som hr . Maaten talte om , alts problemer med manglende beslutningsdygtighed .
Hr . Arvidsson har jo ganske ret i , at en union med s mange medlemsstater ogs skal koncentrere sig om de vsentligste sprgsml og ikke brede sig alt for meget , for det kan blive et meget kompliceret system , hvis man ikke holder sig nrhedsprincippet , subsidiaritetsprincippet , for je .
<P>
Med disse ord , hr. formand , vil jeg takke varmt for denne otte en halv timers debat , som markerer en massiv opbakning til det store projekt , som vi har i gang .
Vi har grund til at vre stolte over det , og jeg tillader mig at sige " vi " , for jeg var med til at starte det allerede som medlem af Parlamentet .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. formand for Rdet .
De ppeger med rette , at denne forhandling har vret en af de lngste nogensinde i Europa-Parlamentet .
Den afspejler sledes klart den opgave , vi str over for .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Verheugen , som p vegne af Kommissionen afrunder denne forhandling .
<SPEAKER ID=175 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter at rdsformandskabet har besvaret alle sprgsml s prcist , kan jeg tillade mig at gre det meget kort .
Jeg tror , at denne debat har vret meget nyttig .
Den har bidraget til den dynamik , som vi har brug for for at kunne n i ml i Kbenhavn med den rette rygvind .
Den har ogs givet nogle klare fingerpeg om , hvad vi skal vre opmrksomme p i de forhandlinger , der ligger foran os , og vi vil bestrbe os p at tage de orienteringer , der er udget fra denne debat , med i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.20 )
