<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 7. november 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 14. november 2002 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
<P>
Vedrrende mandag
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , De skal vre opmrksom p , at det er meget tget omkring Strasbourg , og at mange medlemmer ikke er net frem .
Nogle af dem vil vre kede af ikke at kunne deltage i forhandlingen om Medina Ortegas betnkning om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse .
Jeg vil derfor bede Dem overveje at udskyde denne forhandling til senere p aftenen .
Jeg har ladet mig fortlle , at en bus krer folk hertil fra Bruxelles , og at den forventes at ankomme ca. kl . 20.30. Fru Malliori , der er ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , sidder i bussen , og det er hjst beklageligt , hvis ikke hun kan deltage i forhandlingen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at tage stilling til vejrsituationen nu , men vi kan vende tilbage til den senere .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , sprgsmlet drejer sig om dagsordenen generelt - jeg ved ikke , om det drejer sig om mandagens .
Som bekendt har Prestige , der ikke har gjort sit navn re , lkket flere ton rolie ved de spanske kyster , hvilket ikke alene har forrsaget en over 200 km lang oliepl , men ogs en dyb bekymring for miljet og konomien for mere end 5.000 berrte familier .
<P>
Derfor beder jeg , hr. formand , da jeg mener , at Parlamentet br have forstelse for vores borgeres bekymringer , om , at De p dagsordenen medtager en erklring fra Kommissionen , fulgt af en forhandling , hvor vi kan undersge omstndighederne bag ulykken , dens rsager og de foranstaltninger , som EU skal trffe , for at det ikke sker igen , og de mulige betingelser for , at EU udviser solidaritet .
<P>
Jeg ved ikke , hr. formand , om det kan komme p dagsordenen mandag eller torsdag p grund af Kommissionens erklring om klimandringer , men jeg vil gerne gre det klart nu , at vi , hvis de vrige politiske grupper er enige , kan tage det med p dagsordenen .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Jeg forsger at arbejde mig systematisk gennem vores uge .
De har foregrebet noget , som Deres gruppe og andre grupper har foreslet som en ndring af dagsordenen for torsdag .
Jeg vil bede alle parlamentsmedlemmer , der har bemrkninger til dette emne , om at gemme dem til p torsdag .
Men jeg tager Deres foresprgsel til efterretning .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg forstr godt fru Hautala , og jeg vil gerne have , at der er s mange medlemmer som muligt , der deltager i forhandlingen , men jeg synes ikke , at fru Hautalas sprgsml er relevant , for i jeblikket er der tilsyneladende en rkke kolleger , som er p vej hertil i bus .
Vi ved ikke , hvornr de ankommer , og nr de ankommer , er de formentligt helt udmattede .
De ved ikke engang , om de kommer til at deltage i forhandlingen eller ej .
Hvis forslaget gik ud p , at forhandlingen skulle finde sted i morgen , ville jeg synes , at det var bedre , men at udstte den til sidst p dagen i dag , med de stakkels mennesker , der ikke engang ved , hvad de skal gre , synes jeg ikke er hensigtsmssigt .
S jeg synes , at vi enten skal holde forhandlingen nu , eller ogs skal vi udstte den til en anden dag i denne uge .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
I morgen er helt umulig .
Det er allerede s godt som umuligt at n igennem dagsordenen , uden at der tilfjes endnu en betnkning .
Efter at have lyttet til ordfreren , og i betragtning af at sdanne anmodninger skal indgives til Parlamentets tjenestegrene mindst en time inden mdets bning , finder jeg det bedst at fortstte .
<P>
Jeg beklager imidlertid , at fru Hautala og Parlamentet som helhed i dag str i denne situation , hvor vi ikke kan sikre os tilstedevrelsen af kolleger , der tog tidligt hjemmefra i forventning om at kunne deltage i en forhandling .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg forstr de grunde , De netop har nvnt , men fru Malliori er som nvnt af fru Hautala ordfrer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i denne meget vigtige forhandling om tobaksreklame , og De ved udmrket , hr. formand , at sprgsml om tobaksreklame altid er konfliktfyldte , og der er meningsforskelle mellem Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Derfor bad fru Hautala om , at betnkningen blev udsat lidt , s medlemmerne fr mulighed for at n frem .
Jeg ved ikke , om det er umuligt , men naturligvis , hvis ordfreren ikke er enig ?
Jeg har forstelse for vanskelighederne , men det er vigtigt for Parlamentet , at fru Malliori er til stede , da hun er ordfrer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitiks udtalelse i denne sag .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at trkke debatten i langdrag , og jeg erkender fuldt ud problemet .
Hovedordfreren har foreslet i dag eller i morgen .
Der har vi ikke noget valg - i dag er den eneste mulighed .
Jeg accepterer imidlertid , at udvalgene kan have forskellige synspunkter .
I lyset af de usdvanlige omstndigheder og fravret af ordfreren fru Malliori vil jeg opfordre Miljudvalget til at srge for , at en af de personer , der har deltaget i forhandlingerne , og som stemte i udvalget , kan fremstte en rimelig redegrelse for udvalgets synspunkter under aftenens forhandling .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg kan se , at der p dagsordenen for i dag er fem eller seks mundtlige sprgsml i forbindelse med en forhandling om koncentration af medierne , og jeg tror , at praktisk taget alle os , der skal deltage i den , er til stede her .
<P>
Jeg har netop set , at Kommissionen er til stede .
Hvis hr . Byrne er den kommissr , der skal besvare dette sprgsml , vil jeg foresl , at vi begynder med dette emne og derefter gr over til betnkningen af Medina Ortega .
Det ville vre en fornuftig lsning .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
At dmme ud fra kollegernes reaktioner er det et acceptabelt forslag .
Vi vil derfor starte mdet med forhandlingen under t om medier .
Derefter flger forhandlingen om Medina Ortegas betnkning og den tilhrende udtalelse .
<P>
Vedrrende onsdag
<P>
Med hensyn til Rdets redegrelse om det sociale trepartsmde har Rdet anmodet om at f den rykket frem p dagsordenen for onsdag , s den behandles umiddelbart efter redegrelsen om Pakistan .
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen )
<P>
Vedrrende torsdag
<P>
Fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater og Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har jeg modtaget en anmodning om , at der p dagsordenen opfres en redegrelse fra Kommissionen om anvendelse af Erika-pakken om sfartssikkerhed p forliset af olietankskibet ud for Galiciens kyst samt om foranstaltninger til afhjlpning af de sociokonomiske og miljmssige flger heraf .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores gruppe har anmodet om forhandlingen om katastrofen i Galicien - ved de europiske kyster - og jeg vil gerne forsvare denne holdning .
Formndene for vores gruppe har skriftligt anmodet om denne forhandling .
Jeg vil ikke komme med en bemrkning til forretningsordenen , men blot forelgge problemet fr afstemningen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Jeg har allerede tilkendegivet , at vi fra to grupper , herunder Deres egen gruppe , har modtaget en anmodning om en redegrelse .
Der er ikke behov for en forhandling nu , men blot for en proceduremssig afstemning om anmodningen fra PPE-DE-Gruppen og Verts / ALE-Gruppen om opfrelse af redegrelsen p dagsordenen for torsdag .
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen )
<P>
Med hensyn til hr .
Maatens betnkning for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , der i jeblikket er opfrt under afstemningstiden kl . 12.00 i henhold til forretningsordenens artikel 110a , har jeg modtaget en skriftlig indsigelse fra Verts / ALE-Gruppen mod anvendelsen af denne procedure .
Gruppen nsker at f en forhandling om Maaten-betnkningen opfrt sidst p dagsordenen for torsdag .
<P>
( Parlamentet forkastede anmodningen )
<P>
Mdeperioden december I ( den 4. og 5. december i Bruxelles )
<P>
Ingen ndringer .
<P>
Med hensyn til morgendagens mde med parlamentsmedlemmer fra tiltrdelseslandene vil jeg bede de forskellige gruppeformnd indskrpe over for bde vores medlemmer og kollegerne fra tiltrdelseslandene - hvis det lykkes dem at n frem - at det er meget vigtigt , at ingen bruger eller tnder for deres mobiltelefoner .
<P>
Tolkningen bliver en enorm udfordring med s mange nye lande , og for at lette processen vil der blive brugt et infrardt tolkesystem .
Hvis nogen tnder for mobiltelefonen for at modtage tekstmeddelelser eller tale i telefon , vil det kunne forstyrre den tekniske transmission af tolkningen .
Normalt opfordrer vi vores kolleger til ikke at bruge mobiltelefoner , men i morgen er det en absolut teknisk ndvendighed , at alle slukker for deres mobiltelefoner , inden de gr ind i mdesalen .
<P>
Jeg gentager advarslen i morgen , men jeg vil stte pris p , at grupperne tager det til efterretning .
Jeg stoler p Deres samarbejde .
<P>
Med hensyn til de generelle transportproblemer , der har ramt de parlamentsmedlemmer , der skulle til Strasbourg i dag , har jeg modtaget en rkke breve fra forskellige myndigheder - fra luftfartsmyndighederne , fra borgmesteren og fra Air France .
Jeg vil gerne lse et uddrag af brevet fra luftfartsmyndighederne :
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Kan De bekrfte , om rensdyret var p jorden eller i luften p det pgldende tidspunkt ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Hvis jeg svarer p dette sprgsml , vil der nok komme for megen munterhed over situationen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet , fordi vores gruppe her til morgen skriftligt har anmodet Kommissionen om , at den gennemfrer Erika-pakkerne i forbindelse med den frygtelige situation i Galicien p grund af Prestiges forlis .
<P>
Det er ikke tilfldigt , hr. formand , at ulykkerne med Erika og Prestige har fundet sted i henholdsvis Bretagne og Galicien .
Begge omrder br beskyttes , isr den europiske Atlanterhavskyst .
<P>
Erikas forlis gav stdet til den lovgivning , vi kender .
Forliset i Galicien br f os til straks at gennemfre denne lovgivning .
Vi kan ikke blive ved med at tillade , at tidsindstillede bomber som f.eks. Prestige sejler uansvarligt rundt i vores farvande , nr de er s srbare over for ulykker .
De ruter , der gr til Europa fra alle kontinenterne , gr forbi Galicien .
I den seneste tid har der vret fire meget alvorlige ulykker af denne art ved den galiciske kyst , kaldet Ddens Kyst , som er et privilegeret sted .
<P>
Befolkningen hber , at de samfundskonomiske og kologiske skader vil blive afhjulpet , og at de berrte vil blive hjulpet , og at det undgs , at de 77.000 t , der endnu er i tankene i Prestige , oversvmmer vores kyster .
Vi hber , at Kommissionen vil trffe jeblikkelige beslutninger .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Jeg vil minde kollegerne om , at disse indlg hjst m vare t minut .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , som galicer og som fiskerikoordinator for Parlamentets strste gruppe glder jeg mig over vores beslutning om , at Kommissionen kommer p torsdag og i detaljer forklarer os - for vi vil krve detaljer - hvordan denne meget alvorlige ulykke har fundet sted .
<P>
Hr. formand , Galicien er farvet sort : dets strande , dets kyster , dets dyreliv , dets fisk , dets fugle ...
og folk ser sort p fremtiden .
Hr. formand , jeg vil gerne bede om , at De p vegne af Parlamentet viser solidaritet med de spanske og galiciske myndigheder og retter direkte henvendelse til dem .
Vi ptager os p torsdag at anmode Kommissionen om sttte og efterforskning .
<P>
Jeg vil ogs gerne meddele , da Parlamentet i henhold til den nye forretningsorden ikke tillader , at vi stiller et beslutningsforslag , at jeg via Fiskeriudvalget vil stille et beslutningsforslag om at udpege europiske beskyttede flsomme hav- og fiskeriomrder , som tvinger fartjer , der transporterer farligt gods , til at sejle lngere vk fra disse omrder , og om , at forpligtelsen til dobbelt skrog i denne type skibe , som er fastsat til 2015 , bliver fremskyndet , og jeg vil bede om , at den bliver fremskyndet til 2005 .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne sige til Dem som irer og kelter , at vi ikke kan tillade , at Europa endnu en gang lider under en sdan ulykke .
Vi skal stramme kontrollen og forhindre , at vores milj bliver delagt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe og som socialdemokratisk koordinator i Fiskeriudvalget og vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p olieudslippet fra tankskibet Prestige , som de tidligere talere ogs har nvnt , og som fandt sted i sidste uge ud for kysterne i min region , Galicien .
<P>
I torsdags - ulykken skete i onsdags - stillede jeg et beslutningsforslag her i Parlamentet , og jeg stillede ogs to beslutningsforslag , fordi jeg mener , at der her er flles interesser , nemlig miljmssige interesser og fiskeriinteresser - som Fiskeriudvalget skal se p - og interesser i forbindelse med transport af farligt gods til ss , som Udvalget for Regionalpolitik , Transport og Turisme skal se p .
<P>
Tankskibet har allerede efterladt en 37 km lang oliepl , som nrmer sig kysten , og paradoksalt nok sejler tankskibet , til trods for at det hedder Prestige - og De kan vre sikker p , at det bliver et europisk problem - under Bahama-flag , det har en rumnsk-filippinsk bestning , det er p vej fra Litauen - et ansgerland - til Gibraltar , hvilket involverer et land i EU , en medlemsstat , i dette tilflde Det Forenede Kongerige , og dets kaptajn var grsk .
<P>
Jeg beder om , at fllesskabsinstitutionerne skrper lovgivningen p omrdet , at de overholder den gldende lovgivning , og at de ved denne slags katastrofer udviser europisk solidaritet , som det skete i forbindelse med de naturkatastrofer , der fandt sted i sommers i fire medlemsstater .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen vil jeg tale om en anden katastrofe .
De Forenede Nationers Komit mod Tortur opererer p verdensplan , og hvert fjerde r offentliggr den resultaterne af sit arbejde og fremstter henstillinger til signatarstaterne .
Hidtil har Kongeriget Spanien ikke bestet denne prve .
Den spanske rapport for perioden 1997-2001 giver ingen garantier vedrrende isolationsfngsling eller isolation , der kan fre til mishandling og tortur , hvilket er hverdagskost i sager vedrrende Baskerlandet .
Endvidere har alle undersgelser af spanske tortursager frt til frikendelse af torturisterne .
<P>
Den spanske delegation fra indenrigsministeriet har ikke desto mindre konkluderet , og jeg citerer : " Antallet af bendninger kan ikke sammenlignes med antallet af retsforflgninger , der inddrager politifolk sigtet for overtrdelse af menneskerettighederne " og " der var ingen bendningspolitik " .
<P>
Rapporten om Spanien udsendes i morgen kl . 15.00. Jeg vil bede de politiske gruppers Formandskonference om at se nrmere p den .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg troede , at forhandlingen om Prestige skulle finde sted p torsdag , men jeg ser , at alle grupperne kommer med indlg , og jeg nsker ikke , at min gruppe , p hvis vegne hr . Salvador Jov Peres eller jeg vil tale p torsdag , ikke giver sin holdning til kende og sige det , jeg synes , der br gres .
<P>
Vi skal ikke kun beklage det , der sker nu , som i sig selv er svrt at gre noget ved , for det er som nvnt af mine kolleger en konomisk katastrofe for alle fiskerne og skaldyrsfiskerne , vi skal ogs gre os klart , at det er en kologisk katastrofe .
Nr det foresls at skrpe lovgivningen , br vi alle stemme for .
For jeblikket drfter Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik et meget vigtigt direktiv , hvis ordfrer , hr . Papayannakis , er medlem af vores gruppe .
Dette direktiv drejer sig om ansvaret for skader p miljet .
Efter min opfattelse er dette sprgsml meget vigtigt .
Nu m vi se , hvordan medlemmerne stemmer i de nste par mneder .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Som De ved , skal Den Blandede Parlamentariske Forsamling starte nste mandag i parlamentsbygningen i Luxembourg .
Jeg kan forst , at Formandskonferencen har sendt et rimeligt skarpt brev til de belgiske myndigheder om udsigten til , at to medlemmer af den zimbabwiske delegation vil vre p visumsprrelisten .
Jeg kan forst , at der nu er udstedt visa til de to ministre fra Zanu-PF , og at de forventes at ankomme til Bruxelles i morgen .
<P>
Hr. formand , kan De give os en antydning af , hvad Europa-Parlamentet nu agter at gre i denne meget alvorlige sag ?
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
I lyset af Parlamentets beslutninger , som vi umiddelbart efter Formandskonferencen prsenterede for de belgiske myndigheder - der allerede havde udstedt visa og ikke nskede at trkke dem tilbage - vil jeg foresl , at Formandskonferencen vurderer den aktuelle situation igen i denne uge .
Vi skal diskutere Parlamentets valgmuligheder i henhold til dets beslutninger og i overensstemmelse med behovet for en sammenhngende opflgning p dets beslutninger og overveje at erklre disse to personer personae non gratae med hensyn til adgang til selve Parlamentet .
<P>
Hvis Formandskonferencen trffer en sdan beslutning , vil den viderebringe den til de belgiske myndigheder og myndighederne i Zimbabwe .
Det vil jeg personligt foretrkke .
Under alle omstndigheder garanterer jeg , at sagen vil blive taget op p Formandskonferencen .
Det er op til Formandskonferencens flertal at trffe passende foranstaltninger og derefter videregive afgrelsen til Dem og de vrige parlamentsmedlemmer samt folk uden for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen vil jeg tilslutte mig de netop fremsatte bemrkninger , men jeg vil ogs foresl , at hvis Den Blandede Parlamentariske Forsamling agter at g videre et andet sted , og de zimbabwiske ministre stadig er der , s vil jeg anbefale medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke at deltage i forsamlingen , s lnge disse ministre er til stede .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden.">
Jeg vil bede de medlemmer , der nsker at forflge sagen , om at gennemfre det forberedende politiske arbejde i deres respektive grupper i denne uge , s grupperne nr frem til en klar politisk prference .
En meddelelse om den prference vil blive fremsat p Formandskonferencens mde p torsdag .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , for fire uger siden bad jeg om sttte til indsatsen med at bjrge ligene fra de hundreder af ofre for Afrikas strste skibskatastrofe i forbindelse med Joalas forlis ud for Senegals kyst .
Hidtil er intet sket .
Iflge Kommissionen er der beretninger om religis modstand i Senegal imod en sdan bjrgningsproces .
Det er angiveligt en teknisk vanskelig proces at bjerge ligene , og iflge tidligere rapporter foretrkker prsident Wade at begrave ofrene i havet frem for at bjrge dem .
Disse rapporter er imidlertid aflst af helt nye kendsgerninger .
Iflge min kontakt med senegaleserne foretrkker prsident Wade at bjrge ligene , og han har afsat et vist pengebelb til formlet .
Lokale dykkere har allerede bjrget mere end 200 lig .
Det er sledes teknisk muligt , men der mangler yderligere finansiering .
De senegalesiske slgtninge samt de mange slgtninge i Frankrig , Nederlandene og andre medlemsstater kan ikke leve med den skrkkelige tanke om , at deres kre ikke fr en vrdig afsked .
Det er ikke et sprgsml om religis modstand .
<P>
P egne vegne vil jeg bede Dem om atter at overbringe Kommissionen denne meddelelse som en absolut hastesag , for det handler om Afrikas strste skibskatastrofe .
Hvis det var sket ud for vores egne kyster , ville vi ikke et jeblik have tvet med at gribe ind .
Disse mennesker fortjener en vrdig bjrgning .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Jeg vil videregive den iagttagelse til de relevante myndigheder i Kommissionen .
Jeg vil gerne fastsl , at jeg efter den seneste debat om denne sag p vegne af Parlamentet videregav vores dybeste medflelse til de relevante myndigheder , hvilket formandskabet opfordrede os til p davrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , medlemsstatutten , en mundtlig foresprgsel til Rdet , figurerer nu p dagsordenen for mdeperioden i Bruxelles .
Et mindretal i vores gruppe fandt det uklogt at stille Rdet dette sprgsml p nuvrende tidspunkt , fordi vi stadig selv diskuterer det , men der er truffet en demokratisk afgrelse .
Jeg s i Formandskonferencens rapport , at De havde haft samtaler med medlemsstaternes premierministre .
Jeg vil gerne bede Dem , hr. formand , om at skrive til de medlemmer af Europa-Parlamentet , der ikke deltager i konferencen , og fortlle dem om Deres kontakter og diskussioner med premierministrene , s vi ogs er rustet til den kommende opgave og ved , hvad vi taler om p plenarmdet den 4. december .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
I lyset af Deres anmodning kan jeg kun sige , at jeg vil tage personlige skridt til at kontakte medlemmerne , inden disse forhandlinger .
<P>
I mellemtiden kan jeg blot sige , at jeg for frste gang kunne melde tilbage til Formandskonferencen om resultaterne af de sonderende samtaler om medlemmernes statut , som jeg afholdt med de relevante myndigheder i Rdet p vegne af Formandskonferencen .
P Formandskonferencens mde i torsdags besluttede man at opfordre ordfreren hr . Rothley til atter at forklare vores begreber og hans betnkning over for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for p en endnu ikke fastsat dato at diskutere sagen og stemme om den i plenum .
I mellemtiden kan vi overveje en mundtlig foresprgsel eller invitere Rdet til at fremstte en redegrelse under den frste mdeperiode i december .
<P>
Nr jeg i lbet af ugen har haft lejlighed til at aflgge beretning til Prsidiet , der er det nste organ i rkkeflgen , efter at der er aflagt beretning til Formandskonferencen , vil jeg forsge at sikre , at alle medlemmer fr deres egen vurdering af vores undersgelse .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , mens Strasbourgs brandmnd gik rundt i tgen og forsgte at fange de ganske givet euroskeptiske rlam , der formentlig tilhrer hr . Roger Helmann , flj det fly , som jeg befandt mig i , i cirkler over byen , s jeg havde god tid til at lse og genlse de italienske avisers beretninger om redegrelsen fra den italienske konomiminister Giulio Tremonti om , at " EU skal beslutte sig vedrrende pensionerne " .
<P>
Hvor magtfulde er vi europere s egentlig ?
Vi kan selvflgelig ikke standse de rensdyr , der lber omkring i tgen , men vi skal beslutte , hvad der skal ske med pensionerne . Jeg mener , at det er et tilflde , hvor nrhedsprincippet vendes p hovedet .
Nr det passer staterne , s er det dem , der bestemmer . Nr der er behov for at skre i pensionerne og f pensionisterne til at stramme blterne ind , s passer det dem bedre at sige , at EU har truffet beslutningen .
Mener De ikke , at De br gre noget , hr. formand ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Det er en meget klog iagttagelse fra Deres side hr . Fatuzzo .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . P grund af de historiske forhandlinger , der vil finde sted i den mdeperiode , er der ingen sprgetid .
Jeg havde forelagt Rdet et sprgsml om lovgivningsproceduren og den mde , Parlamentet potentielt behandles p i forhold til det foreslede direktiv om retshjlp .
<P>
Rdet agter at vedtage denne foranstaltning sidst p mneden p baggrund af en tekst , der ser anderledes ud , end da Parlamentet blev hrt .
Dermed undgs den flles beslutningstagning , der ville indtrffe i nste mned , samt Kommissionens strke rd om , at Rdet skulle gennemfre en fornyet hring af Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af Parlamentet vide , hvorfor Rdet ikke fler sig forpligtiget til at gennemfre en fornyet hring af os .
Er det ikke helt i modstrid med det princip om gensidig respekt og god tro mellem institutionerne i lovgivningsproceduren , der er fastsat i traktaterne og godkendt af Domstolen ?
Hr. formand , det er alvorligt , og jeg vil bede Dem undersge sagen nrmere .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden.">
Fru Wallis , Deres sprgsml er noteret i sprgetidens fravr .
Jeg vil flge Deres anmodning og se , om vi kan f Rdet til at svare p Deres substanssprgsml .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen i fortsttelse af hr. van Hultens bemrkninger til onsdag den 4. december .
Som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er jeg udmrket klar over den konstitutionelle og praktiske betydning af at udvikle statutten for medlemmerne - sknt jeg ikke selv ville have valgt netop denne fremgangsmde .
<P>
Jeg bemrker imidlertid , at der p dagsordenen for den pgldende dag er vigtige forhandlinger om fiskeri - de frste i revis - p et kritisk tidspunkt for den europiske fiskeindustri .
Vlgere i hele Europa vil undres over , hvad Europa-Parlamentet tnker og gr ved det .
Aviserne vil skrive , at Parlamentet udskd diskussionen , til efter den havde talt om sin egen ln .
Det er en skandals situation .
Jeg hber , at Formandskonferencen , hvis den fastholder sin dagsorden i den nuvrende udformning , vil kunne ndre rkkeflgen og f fiskeriet - der er et meget vigtigt emne - foran forhandlingen om statutten for medlemmerne .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Hvis kollegerne nsker at diskutere dette emne , kan de tage det op p Formandskonferencen p torsdag .
<P>
Jeg vil minde om , at vi netop har stemt om vedtagelsen af dagsordenen for Bruxelles-sessionen i december uden diskussioner , indvendinger eller forslag fra salen .
Jeg har taget Deres bemrkninger ad notam .
Det er stadig muligt for grupperne at se p rkkeflgen af emner for den pgldende dag .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Det glder mig , at de britiske og hollandske turister , der havde observeret fly i Grkenland , for nylig er blevet frikendt for spionagesigtelser , og at appelretten havde den ndvendige integritet til at rette op p det justitsmord , som den oprindelige dom reprsenterede for et r siden .
<P>
Jeg kan huske , at det tog mange r at rette tilsvarende fejl i sager i Det Forenede Kongerige i 1980 ' erne , og sknt et r er noget af en prvelse for de tiltalte , glder det mig , at det ikke tog lngere tid .
Men det er et faktum , at retsforflgningen aldrig skulle have fundet sted , og at forlbet skabte stor bekymring vedrrende behandlingen af sagsgte og rettergangsstandarder .
Det er derfor vigtigt , at vi kommer videre med den dagsorden til fremme af hje proceduremssige mindstestandarder for retssikkerhed for de anklagede i straffesager , som Kommissionen fremstter i en foreslet rammeafgrelse nste r .
Vi skal ogs have mere substans i vores internationale menneskerettighedsforpligtelser i den europiske menneskerettighedskonvention og chartret om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi ser endnu en gang , hvordan der i medierne begynder at optrde forfrdelige billeder af sulten p Afrikas Horn .
Vi vil endnu en gang se , hvordan disse billeder af hundredvis af brn , der er ved at d af sult , oversvmmer os , uden at vi planlgger en srlig forhandling om sulten i verden .
Der kommer ogs allerede sdanne billeder fra Argentina , og vi gr for lidt , og vi gr det for sent ligesom sidste gang .
<P>
Derfor vil jeg gerne , hr. formand , bede Dem om at sikre , at vi ikke gr det samme , som vi gjorde i forbindelse med FAO ' s topmde i Rom , det vil sige , at vi undlod at afholde en srlig forhandling om sult .
Lad os planlgge en forhandling , lad os trffe en praktisk beslutning , og lad os at undg , at historien gentager sig .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil sige noget kort om tankerulykken ud for den galiciske kyst . Der er igen tale om en skrkkelig , tragisk ulykke , som vi dog helt sikkert ikke har hrt det sidste om .
For nogle f dage siden talte en reprsentant for Kommissionen om EMSA - Det Europiske Sfartssikkerhedsagentur - i Lissabon og kom i den forbindelse ogs ind p konceptet om en europisk miljovervgning af kysterne .
Det er et krav , vi har stillet i nu 10 r , men vi er ikke kommet ret meget videre .
Jeg vil ogs gerne forhindre , at der sker noget i stil med det , der lige er sket i Tyskland .
<P>
I overensstemmelse hermed nedsatte vi for et r siden en havarikommando , som endnu ikke er trdt i kraft .
I weekendens avis stod der , at man leder efter tre forskellige steder og s vil udvlge det bedste sted .
Jeg vil gerne sige , at befolkningen forholder sig meget kritisk til dette , og jeg kan kun anmode Dem om , at vi i det mindste ikke tillader os sdanne brlere i europisk regi .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksom p noget , der skete i Italien torsdag aften .
20 " ikke-globale " aktivister blev anholdt og isolationsfngslet p grundlag af beskyldninger om f.eks. " omvltning af det konomiske system " eller for " at hindre institutionerne og regeringsreprsentanterne i at udfre deres arbejde " .
<P>
Det er forseelser , der har eksisteret i den italienske straffelov siden 1930 ' erne .
De blev indfrt for at hindre anarkister og socialister i at udfolde deres politiske aktiviteter under fascismen .
Hvis disse forseelser havde eksisteret i et kandidatland og var blevet bragt til alle EU-institutionernes kendskab , ville det pgldende land ikke have klaret sig godt i udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Jeg mener , at dette sprgsml er relevant for hele Europa , og at sdanne hndelser ikke m gentages - hverken med 15 eller 25 medlemsstater .
Vi m ogs vre opmrksomme p lignende situationer .
Vi skal diskutere sprgsmlet eller i det mindste vre opmrksomme p forekomsten af sdanne ting .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs p Den Liberale Gruppes vegne give udtryk for min medflelse med det , der er sket i Galicien .
Vi kender alle til magteslshed .
Personligt kiggede jeg p den internetside , hvor alle skibe burde vre opstillet p lister , og sgte efter skibet Prestige .
Det var der ikke , selv om det burde have vret der .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem give Kommissionen besked om , at vi ogs gerne vil vide , hvilken andel Letland har i det , der er sket .
Jeg nsker endvidere , at vores lettiske kolleger skal kommentere dette , s vi kan f en drftelse , eftersom skibet var p vej fra Letland til Gibraltar .
Jeg gr desuden ud fra , at disse lande burde flge gldende standarder .
Samtidig beder jeg Kommissionen finde ud af , hvem rederen er .
Jeg har forsgt at finde ud af det i aviserne .
Det er en oplysning , som vi har brug for , hvis vi skal flge op p situationen .
<P>
I forbindelse med de tidligere indlg vil jeg ppege , at det p onsdag er dagen for konventionen om barnets rettigheder .
Jeg synes , at vi br hjtideligholde dette , og vi br sende en hilsen til Carol Belami .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Mske kunne vi bede Kommissionen om at tage Deres sprgsml til efterretning forud for den erklring , som Kommissionen fremstter p torsdag .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , i dag s vi i lufthavnen , at naturen undertiden vender sig mod teknologien .
For ikke bevidst at forstyrre naturen m vi udarbejde en effektiv klimapolitik .
CO2-udledningen skal reduceres betydeligt .
Et flertal i Parlamentet har i revis plderet for at videregive de miljmssige omkostninger til forbrugerne .
Miljafgifter skal inkorporeres i flybilletpriserne - navnlig i transportsektoren .
Hidtil har EU imidlertid svigtet , for der findes ingen klimaafgift .
<P>
Heldigvis er der ogs godt nyt .
Mod et gebyr planter organisationen Trees for Travel trer , hver gang man har fljet en tur .
Efter hver flyrejse kan man kbe et klimacertifikat for at modsvare flyets CO2-udledning .
Trods en mangelfuld lovgivning har vi i det mindste mulighed for at lade vores ord flge af handling .
Den hollandske delegation i De Europiske Socialdemokraters Gruppe har besluttet at sttte dette initiativ og kbe klimacertifikater i Strasbourg i denne uge i forbindelse med deres flyrejser .
Jeg opfordrer formanden og de vrige parlamentsmedlemmer , der ofte rejser med fly , til at gre det samme .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , som parlamentsmedlem fra en fjerntliggende sfartsregion vil jeg ogs gerne give udtryk for min solidaritet med de galiciske fiskere , der er berrt af den kologiske katastrofe p grund af Prestige .
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne som medlem af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og som stedfortrder i Fiskeriudvalget sige , at der srlig er fire omrder , der rammes hrdt af katastrofen . Derfor vil jeg anmode udvalget , og i srdeleshed ordfreren , hr .
Izquierdo Collado , om at sikre , at vi i hvidbogen om transport for 2010 er opmrksomme p noget , der bekymrer mig , og som et kanarisk medlem , hr . Medina , i dag nvnte over for mig , nemlig at mange skibe , bde fra EU og andre steder , ikke flger ruter , der gr uden om de rent konomiske omrder i visse regioner , f.eks. Galicien .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
O-0045 / 2002 - B5-0498 / 2002 af Watson om " Det indre marked : mediepluralisme og udvidelsen " ;
<P>
O-0053 / 2002 - B5-0499 / 2002 af Barn Crespo , Rocard , O ' Toole , Paasilinna , Volcic og Junker om mediekoncentration ;
<P>
O-0080 / 2002 - B5-0500 / 2002 af Echerer , Cohn-Bendit , Frassoni , Rhle og Lambert om mediekoncentration ;
<P>
O-0082 / 2002 - B5-0501 / 2002 af Bertinotti , Manisco og Fraisse oom mediekoncentration ;
<P>
O-0083 / 2002 - B5-0502 / 2002 af Segni , Abitbol , Almeida Garrett , Bodrato , Bayona de Perogordo , Louis Bourlanges , Cocilovo , Collins , Cornillet , Coteaux , Crowley , De Mita , Deprez , Dimitrakopoulos , Fatuzzo , Martn , Ferrer , Fitzsimons , Hatzidakis , Hyland , Kuntz , Marini , Mastella , Messner , Sanz ,  Neachtain , Arbura , Pacheco Pereira , Pisicchio , Avils Perea , Ruiz , Pronk og Sacrdeus - om koncentration og pluralisme i mediesektoren ;
<P>
O-0084 / 2002 - B5-0503 / 2002 af van Velzen , Hieronymi , Beazley og Mauro om beskyttelse af mediernes frihed og pluralisme i en udvidet Europisk Union .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , i 1997 begyndte man at bruge modeordet " konvergens " om den proces , hvorved fastnet- og mobiltelefoni samt fjernsyn og internet i stigende grad smeltede sammen .
Kommissionen vedtog en meget omtalt grnbog om dette emne , der lovede en fager ny verden af horisontal regulering p tvrs af platforme .
Virkeligheden var langt mere prosaisk .
Konvergensen indtraf ikke helt i det forventede omfang , og Kommissionen begrnsede sig stort set til at revidere lovgivningspakken om telekommunikation for at tage hensyn til den nye teknologi .
<P>
Siden da har vi imidlertid vret vidne til en blge af fusioner og overtagelser p medieomrdet , hvilket har resulteret i kmpekoncerner ssom AOL Time Warner , CBS , Viacom og Vivendi Universal .
Alligevel har Kommissionen ikke foretaget grundige undersgelser af ejerskab af flere forskellige medietyper og mediekoncentration siden opflgningen p grnbogen om pluralisme og mediekoncentration i 1994 .
<P>
Kommissionens tavshed om et s vigtigt emne er pfaldende , fordi Europa-Parlamentet har efterlyst et direktiv om lige konkurrence og mediepluralisme siden 1990 ' erne .
Jeg erkender , at reguleringen af medier er et meget flsomt emne .
Mediebranchen er helt speciel og central for vores kultur og eksistensform .
Alsidige og pluralistiske medier er grundlggende for demokrati , frihed og kulturel mangfoldighed .
Men i lyset af tendensen i retning af mediekoncentration og visse mediekonglomeraters dominans finder min gruppe , at det er p hje tid at vende tilbage til dette emne .
<P>
Hvilke principper skal ligge til grund for vores fremgangsmde ?
Vi skal frst og fremmest erkende , at blomstrende medier er kendetegnende for et frit samfund .
Hvis kontrollen med medier bliver koncentreret p nogle f hnder , udgr det en fare for demokratiet .
Medierne skal vre s tilpas forskelligartede , at alle vsentlige synspunkter i samfundet er reprsenteret .
Ellers er der en fare for , at dominerende medieaktrer kan begrnse adgangen til information og dermed flytte den offentlige opinion .
<P>
Det er ogs vigtigt at undg mediekoncentration af hensyn til konomien .
Nogen har hvdet , at en egentlig monopolstilling er umulig med den voldsomme vkst i forskellige medietyper , herunder digital- , satellit- og kabel-tv samt internettet .
Mange af disse forskellige kommunikationskanaler kontrolleres imidlertid af de samme mediekonglomerater , der dermed kan krydspromovere deres tjenester og give incitamenter til eller presse annoncrer til at kbe plads eller sendetid i andre medier , som de ogs kontrollerer .
<P>
Sidst , men ikke mindst har mediekoncentrationen flger for vores kulturelle mangfoldighed .
I et Europa , der er domineret af nogle f store aktrer , risikerer visse regioner , kulturer og minoritetsgrupper at f drligere adgang til medierne .
Det er mere sandsynligt , at alsidige medier vil have et mere lokalt og originalt indhold , hvorimod store mediegrupper mske ikke kan st for fristelsen til at fylde sendefladen med billige importerede programmer og genudsendelser .
<P>
For ELDR-Gruppen er der ingen tvivl om , at vi atter br tage dette emne op .
Jeg har nu flgende sprgsml til Kommissionen : Hvad foreslr Kommissionen , at vi gr ?
Hvis kommissren , som jeg kunne forvente , siger , at der ikke er noget juridisk grundlag for en indsats , s vil jeg minde ham om de artikler i traktaten , der omhandler det indre marked .
Jeg vil ogs minde ham om , at artikel 11 i chartret om grundlggende rettigheder garanterer mediepluralisme , og hvis det charter integreres i en ny forfatningstraktat , sdan som De Liberale hber , vil det s ikke udgre det ndvendige juridiske grundlag for en indsats ?
Vi Kommissionen ptage sig at fremstte en hvidbog til opdatering af dens meddelelse fra 1994 i lyset af den teknologiske forandring og udvikling inden for dette omrde ?
<P>
Jeg mener ikke , at vi kan ignorere de farer , som mediekoncentrationen udgr for vores samfund .
Medieejerskabets magt strkker sig nu ofte p tvrs af landegrnserne .
I betragtning af at frie og alsidige medier har vital betydning for vores kontinents demokrati , velstand og kulturelle levedygtighed , er det p hje tid , at politikerne lever op til deres ansvar og vender tilbage til dette emne .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , min gruppe har rejst dette sprgsml om koncentration af medierne , og jeg m sige , at jeg glder mig meget over , at initiativet er blevet udbredt til hele Parlamentet , for vi synes ikke , at dette er et sprgsml om partier eller grupper , men at det drejer sig om en sag af forfatningsmssig interesse for EU .
<P>
Vi har gjort det , fordi Kommissionen for 10 r siden prsenterede en grnbog om pluralisme og det indre marked , og den foreslog - den udarbejdede endda - et forslag til direktiv om at harmonisere de nationale love om ejendomsretten til medierne .
Siden da er der ikke sket noget , og Kommissionen , som har monopol p initiativretten , br ogs vise , at den fortjener den .
<P>
I lbet af disse 10 r er der sket meget .
Teknologisk set er der sket store fremskridt - fra internet til skrevne medier , kabel-tv , satellit-tv , digital teknologi - der har ndret hele billedet .
Der har ogs fundet en grnseoverskridende koncentration sted , som gr , at der er navne , der vinder udbredelse , og som reprsenterer medierne i hele Europa , f.eks. Murdoch og Berlusconi .
Der er ogs nogle , som er faldet bort undervejs , f.eks. Messier og Kirsch , og andre , der er p vej op , som f.eks. Bloomberg .
Vi skal ogs vre opmrksom p udviklingen i USA , hvor de fderale myndigheder foretager tilpasninger , s de kan styrke USA ' s teknologiske kapacitet .
<P>
Men , hr. formand , min gruppe synes under alle omstndigheder , at dette primrt er et demokratisk sprgsml , for det drejer sig om en af grundpillerne i det system , vi lever i , nemlig beskyttelse af ytringsfriheden , som er en af hjrnestenene i et demokratisk samfund .
Jeg tnker ikke kun p den ytringsfrihed , vi forsvarer som politikere , men p alle borgernes , alle mediemedarbejdernes og alle mediernes ytringsfrihed , for det giver ingen mening , at vi altid er fortalere for , at der skal vre mere demokrati for de ansatte i andre sektorer , men ikke i denne .
Dette skal ogs udbredes til kandidatlandene , hvor bekymringen for tabet af mediernes nationale karakter vokser .
<P>
Tillad mig , hr. kommissr , at jeg optrder som djvelens advokat .
Jeg nvnte , at der ikke er sket fremskridt i de sidste 10 r .
Hvorfor er der ikke det ?
Det ville vre interessant at undersge .
Er det , fordi det er meget vanskeligt ?
Den europiske opbygning har altid vret en udfordring , og jeg vil derfor sige , at hvis der var brug for et direktiv eller for at f behandlet sprgsmlet i 1992 , s er det endnu mere ndvendigt nu .
<P>
For det andet - og det er et andet af de sprgsml , vi rejste - er der nogen , der synes , at der ikke er tilstrkkeligt retsgrundlag .
Men for 10 r siden syntes vi , at det var tilstrkkeligt .
Det kunne vre interessant at f Kommissionen til at forklare os det , og hvis ikke , at den fortller os , om det f.eks. er hensigtsmssigt , at dette sprgsml bliver betragtet som et sprgsml om grundlggende rettigheder i Kommissionens forslag til konventet .
<P>
Endelig er vi , hr. formand , klar over , at dette er et af de sprgsml , der kaldes tvrgende .
Jeg glder mig meget over , at det er den ansvarlige kommissr for beskyttelse af forbrugernes rettigheder og sundhed , der skal besvare sprgsmlet , for vi fr altid at vide , at det er et sprgsml om det indre marked eller konkurrence .
Det drejer sig ikke kun om det .
Det drejer sig om konkurrence , det indre marked , kultur og grundlggende rettigheder .
Jeg havde forestillet mig , at der kunne komme fire kommissrer , og jeg er blevet gldeligt overrasket over at se hr . Byrne , der ud over at skulle forsvare os forbrugere mod denne ukontrollerede invasion af ikke kun audiovisuelle budskaber , som ofte er sublime , men ogs mod den ukontrollerede reklame og mod reklamemonopoler .
<P>
Jeg hber derfor , at forhandlingen i dag , som alle Parlamentets grupper deltager i og viser interesse for , betyder et skridt fremad , den bryder med disse 10 rs tavshed og gr det muligt for Kommissionen at udve sin initiativret i forbindelse med et grundlggende sprgsml ansvarligt .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , siden 1992 har vi haft disse drftelser om det varme emne mediepolitik , og Europa-Parlamentet har altid haft en demokratisk-politisk tilgang til dette emne .
Siden 1997 har der s vret larmende tavshed . Men nu ser det ud til , at Europa-Parlamentet er vgnet af sin tornerosesvn , og det vil jeg gerne gratulere med .
<P>
Nu vil jeg gerne tale p min gruppes vegne .
Jeg vil gribe fat i to vsentlige punkter , som de foregende talere - hvis argumentation jeg kun kan vre enig i - var inde p .
Balancen mellem ivrkstteraktivitet p den ene side og journalistisk aktivitet og kreativitet hos producenter af indhold p den anden side er ikke lngere i orden .
Vi m genskabe denne balance .
Unionen , der havde erklret dannelsen af det indre marked for et af dens prioriteter , m i denne proces mellem konsolidering og koncentration ptage sig sit politiske ansvar .
Vi liberaliserede jo ikke , det vil sige brd ikke mediemonopolerne , for nogle r siden for derefter at skabe nye mediemonopoler .
Den konomiske mangfoldighed er lige s truet som mediepluralismen .
Vi skal isr have opmrksomheden henledt p mangfoldigheden af koncentrationer .
<P>
Det andet punkt , der ligger min gruppe meget p hjerte , er flgende : En af demokratiets sjler er magtdelingen .
Vi har med held adskilt kirke og stat , og nu mener jeg , vi skal give os i kast med adskillelsen af medier og politisk magt .
Der er her tale om en europisk forfatningskultur , isr forud for udvidelsen .
<P>
Jeg har et konkret sprgsml til Kommissionen : I 1997 forsvandt direktivet om medieejendom igen i skufferne - muligvis p grund af politisk pres , det ved vi ikke .
P europisk plan har vi brug for et bedre retsgrundlag , det ved vi , det hrte vi allerede for fem r siden , det er ikke ndvendigt at gentage det .
Hvorfor har Kommissionen s ikke foretaget sig noget endnu ? Vi er jo alle bevidst om disse problemer .
De er ikke nye , vi behver ikke opfinde hjulet igen . Kre Kommission , det er ndvendigt at handle !
Jeg gentager : Jeg sttter de foregende taleres argumentation .
Og som hr . Barn Crespo sagde : Mediepolitik er ikke et sprgsml om partitilhrsforhold .
Vi m ikke tillade , at det bliver et sprgsml om partitilhrsforhold .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Fru Fraisse er ikke til stede , sandsynligvis p grund af de transportproblemer , vi alle lider under i dag .
Jeg giver derfor ordet i et par minutter til hr . Segni .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Segni (UEN).">
Hr. formand , jeg og 32 andre parlamentsmedlemmer har stillet et sprgsml , hvori vi opfordrer Kommissionen - i lyset af det faktum , at medierne og i srdeleshed fjernsynet er et omrde , hvor magtmisbrug udgr en alvorlig trussel imod det civile og demokratiske livs tilfredsstillende funktion , samt i betragtning af at sdanne hndelser forekommer i mange lande - til at genoptage den proces , der blev afbrudt i 1994 , og arbejde hen imod et direktiv p omrdet .
<P>
22 af de 39 underskrivere kommer fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristlige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , og andre kommer fra Gruppen Union for Nationernes Europa , hvilket som tidligere nvnt viser , at der ikke er tale om srlige partipolitiske interesser men om bekymring hos alle dem , der bekymrer sig om den liberale stats grundlggende principper .
<P>
Det kan godt vre , at vi italienere er srligt flsomme p dette omrde , men jeg vil bede parlamentsmedlemmerne om at vise forstelse .
Jeg vil sprge de tyske parlamentsmedlemmer fra alle partier , om de ikke ville vre bekymrede , hvis deres kansler , Gerhard Schrder , ejede alle private tv-net , et af de strste tidsskrifter samt et af de store dagblade .
Jeg vil sprge de britiske medlemmer , hvis de agter at deltage i debatten , hvordan de ville reagere , hvis Tony Blair offentligt havde krvet at f fjernet tre bermte BBC-journalister , og fik sit nske opfyldt i lbet af nogle f mneder .
<P>
Jeg har ikke bragt dette p bane , fordi det er problemer , som Europa skal lse - de opstod i Italien , og vi italienere skal selv lse dem - jeg nvnte det , fordi det , der sker i Italien , er forskellig fra situationen i andre lande , men der er alligevel n fllesnvner , nemlig mediekoncentrationen , der er ved at blive et verdensomspndende fnomen , der truer mediepluralismen og dermed friheden .
Som det allerede er blevet sagt , skal der skelnes mellem politik og mediereportager .
Sknt det ikke ved lov falder ind under Kommissionens ansvarsomrde , er det et flles trk for samfundene overalt i Europa .
Derfor har vi fremsat sagen for Kommissionen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sikringen af informations- og ytringsfriheden samt pluralismen er et centralt anliggende for EU .
De hrer til vores grundlggende vrdier , og konventet indarbejder dem forhbentlig p prominent sted i vores flles forfatning .
<P>
Fordi det forholder sig sdan , har Europa-Parlamentet i de forgangne r beskftiget sig stadig mere intenst med disse sprgsml og mlt gennemfrelsen af dem p den faktiske udvikling i EU og i medlemsstaterne .
Jeg mener ikke , man kan sige , at Parlamentet har sovet .
Her skal ikke kun nvnes ret 1997 , jeg vil ogs gerne minde Dem alle om , hvad vi i EU i fllesskab besluttede i 2000 i vores udtalelse om de grundlggende sprgsml inden for kommunikations- og informationssamfundet . Desuden vil jeg gerne henvise til vores flles udtalelse om en revision af fjernsynsdirektivet i 2001 .
Her gav vi ikke efter .
Men vi m ogs se realistisk p , hvordan tingene forholder sig .
Resultatet har hidtil vret klart og entydigt . Der er ikke andre muligheder for os end at differentiere .
Mediemarkederne er stadig i vid udstrkning nationale markeder . Det str klart og tydeligt for de trykte mediers vedkommende .
<P>
For det andet forholder det sig sdan , at der inden for de elektroniske fjernsynsmedier i overvejende grad stadig er tale om nationale markeder .
<P>
For det tredje m vi erkende , at udviklingen er skredet fremad .
Inden for de elektroniske medier , isr hvor der anvendes digital teknik , vil der i stigende grad blive tale om en grnseoverskridende udvikling .
Vi m koncentrere os om dette og holde nje je med , hvilke flger denne udvikling fr for sikringen af ytrings- og informationsfriheden og mediepluralismen i EU og medlemsstaterne .
<P>
Derfor har min gruppe , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , stillet Dem en foresprgsel , der er rettet mod netop denne udvikling .
Vi beder Kommissionen om at udarbejde en grnbog om den aktuelle situation , der beskftiger sig med den udvikling inden for det politiske , konomiske og retlige medielandskab , der aftegner sig i Europa .
Desuden beder vi Dem stille et forslag til , hvad der efter Deres mening er de mest passende tiltag , hvis vi skal opn vores forhbentlig flles ml om at sikre medie- og meningspluralismen i EU .
<P>
Jeg tror , at hvis vi gr sammen i denne retning , kommer vi sammen et vsentligt skridt videre p vejen til at sikre pluralismen i EU .
<SPEAKER ID=62 NAME="Byrne">
Hr. formand , medierne spiller utvivlsomt en vigtig rolle i den lbende kontrol med den offentlige svel som den private magt .
Mediepluralisme er derfor utroligt vigtig og helt central for vores demokratiske samfunds virke .
Det er i sandhed en af EU ' s grundlggende vrdier som angivet i artikel 11 , stk . 2 , i chartret om grundlggende rettigheder , der indeholder en udtrykkelig henvisning til beskyttelse af mediepluralisme .
<P>
Med hensyn til dette emne kan jeg kun tilslutte mig Deres bemrkninger vedrrende udviklingen inden for mediesektoren i de seneste 10 r .
Jeg vil tilfje , at mens seerne fokuserer p nogle f programmer , har de europiske borgere rent faktisk et meget stort udvalg takket vre en rkke forskellige teknologier .
<P>
I disse nye omgivelser har Kommissionen brugt de tilgngelige instrumenter .
Ved gennemfrelsen af konkurrencelovgivningen stttes konkurrencefriheden inden for medier , specielt inden for innovative medietjenester ssom internettet og UMTS .
Endvidere anvender Kommissionen fusionsbestemmelserne , der skal kontrollere mediekoncentrationen fra en konomisk synsvinkel .
Desuden vedtog EU ' s lovgivere p baggrund af Kommissionens forslag direktivet om fjernsyn uden grnser , direktivet om satellit- og kabel-tv samt direktivet om adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester , der omhandler forskellige aspekter af grnseoverskridende fjernsynstransmissioner .
<P>
De lovgivningsmssige rammer blev yderligere suppleret med direktivet om e-handel , der blev vedtaget i 2000 , og som havde til forml at fremme grnseoverskridende tilvejebringelse af nye interaktive medietjenester , der blev fordelt p punkt-til-punkt basis .
<P>
Endelig blev Kommissionens forslag om flles rammebestemmelser for liberalisering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester vedtaget i marts i r .
En af de vigtigste mlstninger med dette forslag var at bne adgangen til elektroniske kommunikationsnet , herunder ogs dem med transmitterende indhold .
Til dette forml indeholder den bestemmelser om , at udbydere , der har en strk markedsposition , kan blive bedt om at opfylde ex ante-forpligtelser vedrrende gennemsigtighed , ikke-diskrimination , regnskabsmssig adskillelse og adgang til eller brug af specifikke faciliteter .
<P>
Kommissionen overvger nje gennemfrelsen af disse direktiver i ansgerlandene samt i medlemsstaterne for at sikre , at den nationale medielovgivning forbliver i overensstemmelse med fllesskabsretten .
<P>
Mens de eksisterende fllesskabsretsakter utvivlsomt har en positiv betydning for beskyttelse af pluralismen , m det siges , at formlet med dem er at sikre en vis konomisk balance mellem aktrerne i forbindelse med det indre marked .
Disse instrumenter pvirker direkte mediesektoren som et erhvervsomrde og ikke - eller i det mindste kun meget indirekte - som et middel til at levere informationer til borgerne .
<P>
Denne situation skyldes det faktum , at sknt pluralisme er anerkendt som en grundlggende frihedsrettighed i EU , er den ikke en af de opgaver , der er fastsat for Det Europiske Fllesskab i medfr af traktatens artikel 2 .
Det bekrftes i artikel 21 i fusionsforordningen , iflge hvilken medlemsstaterne kan forbyde en fusion med henblik p at beskytte pluralisme , selv i tilflde hvor fusionen er godkendt af Kommissionen .
Flgelig vil ethvert nyt initiativ baseret p det indre markeds friheder stde p den samme begrnsning som de instrumenter , jeg har nvnt , og de vil ikke opretholde pluralismen per se .
<P>
Det er ogs et sprgsml , om et sdant initiativ kan retfrdiggres under henvisning til eksisterende traktatbestemmelser .
Kommissionen kender ikke til konkrete hindringer for at udve de grundlggende frihedsrettigheder i EF-traktaten - specielt etableringsfriheden og retten til fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel 43 og 49 - inden for mediesektoren p grund af nationale bestemmelser til beskyttelse af pluralisme per se .
Endvidere skal ethvert initiativ have til forml at eliminere en betydelig konkurrenceforvridning .
I henhold til Domstolens domspraksis er det prverne for fllesskabsaktioner p grundlag af artikel 95 , der omfatter foranstaltninger til fremme af det indre markeds funktion .
<P>
Vi skal ogs overveje , om et sdant initiativ vil overholde subsidiaritetsprincippet , da formlet med lovgivningsforslag baseret p det indre markeds friheder i alle tilflde m vre at opstille hindringer for grnseoverskridende tjenesteydelser , ikke at faststte bestemmelser for srlige situationer i medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til , om det er nskvrdigt , at den europiske menneskerettighedskonvention beskytter pluralismen generelt p EU-plan , vil jeg minde om , at Kommissionen ligesom Parlamentet mener , at chartret om grundlggende rettigheder skal inkorporeres i grundtraktaten og forankres i forfatningen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg minde om , at Europardet bl.a. har til forml at bevare kulturel pluralisme og mediediversitet .
Det kunne vre nskvrdigt med et tttere samarbejde med denne institution for at fremme beskyttelsen af pluralismen i Europa .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er ikke behov for et diktatur baseret p militr magt i informationssamfundet , hvis de samme hnder rder over en vedholdende megamagt , en kmpekoncern , der udver kontrol via medier , konomi og politik .
Det er det 21. rhundredes diktatur .
Hvis et lands leder f.eks. har magt over to nationale tv-kanaler og dermed nsten alle landets seere , og hvis den pgldende leder bevidst udver en kontinuerlig , manipulatorisk og hypnotisk kraft via disse kanaler , s er der tale om et informationssamfundsoligarki .
En sdan omgang regas kan ogs gre en ende p konkurrencen .
Nr mediemaskineriet hele tiden fylder alle hjem med en meget omtalt leders prstationer i form af gallupundersgelser , s er der tale om en slags evighedsmaskine , der holder sig selv krende med en fornemmelse for egen berettigelse .
Se blot , hvad der sker i Italien , som jeg agter hjt .
<P>
Jeg har flgende grundholdning . Jo mere koncentreret mediekommunikationen er , desto flere rettigheder m journalisterne have i deres arbejde .
Det er ogs forkert at sige , at en offentlig tjeneste altid er et monopol .
Det er slet ikke tilfldet . Den kontrolleres af en broget samling sociale krfter .
I visse ansgerlande kunne regeringen tnkes at intervenere , og i s fald er der ikke tale om en offentlig tjeneste , men om regeringskontrolleret fjernsyn .
Konkurrence og markeder skaber ikke altid frihed eller pluralisme - nogle gange faktisk det stik modsatte .
Situationen kan forvrres som flge af koncentration .
Frihandel er heller ikke nogen garanti for mangfoldighed .
Markederne kan vre selvregulerende , men de anvender bare andre regelst , der er udemokratiske og baseret p gensidig forstelse .
<P>
Kommissr Reding , vi beder Dem om at udarbejde et direktivforslag om mediekoncentration og dens indvirkning p kultur , mangfoldighed , ytringsfrihed og journalisters rettigheder .
Kommissr Monti , vi vil bede Dem undersge , om der er handlet i strid med konkurrencereglerne , og om en dominerende markedsposition er blevet misbrugt . Og kommissr Bolkestein , Dem vil vi gerne have til at undersge , om koncentration , konvergens og de nye medier har en negativ indvirkning p det indre marked .
Endelig vil vi bede Dem , kommissr Vitorino , om at undersge , hvorvidt borgernes demokratiske og kulturelle rettigheder gennemfres .
Vi vil ogs gerne sprge Kommissionen , hvorfor den ikke udarbejder det direktivforslag , vi alle nsker .
Det br ogs diskuteres p EU-Konventet .
<SPEAKER ID=64 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , et af de afgrende principper i et velfungerende demokratisk samfund er ytringsfriheden og adgangen til information .
I dette hus har vi gang p gang understreget vigtigheden af benhed og transparens .
Borgeren skal have adgang til information , som vedrrer hans liv , s han kan deltage i den demokratiske debat og trffe sit valg .
<P>
I den proces spiller medierne en central rolle .
Hvis de ikke fungerer , fungerer demokratiet heller ikke .
I dag er der tendenser i mediesektoren , der giver anledning til bekymring .
Den konsolidering , vi har vret vidne til , kan medfre indskrnkning af mediernes pluralisme .
Vi bekmper monopoler , fordi vareudbudet forringes med deraf flgende nedgang i velfrd , og det samme glder i mediemarkedet .
Monopoler undergraver en demokratisk pluralisme og medfrer nedgang i demokratisk velfrd .
Fr i tiden kunne partipolitiske medier , f.eks. aviser , kun udve deres politiske censur inden for deres eget medie .
De havde ingen kontrol over , hvad andre medier udsendte .
Den trussel , vi str over for i dag , er en strk konsolidering potentielt set . Den vil kunne medfre , at visse synspunkter overhovedet ikke reprsenteres i noget medie .
<P>
Som folkevalgte lovgivere str vi over for en flsom afvejning .
Hvilke midler kan vi gribe til for at sikre frie og diverse medier uden samtidig at tilsidestte et andet kardinalprincip i et demokratisk samfund - magtdeling .
Vi vil opstille spilleregler , som sikrer en " level playing field " uden at pille ved selve indholdet .
Det er ndvendigt , at vi i denne forsamling lever op til vort demokratiske ansvar og sikrer , at medierne lever op til deres .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , som det allerede er sagt flere gange , er der utvivlsomt en sammenhng mellem ytringsfrihed og demokrati , og jeg mener , at denne debat i det mindste m gre Parlamentet og EU ' s institutioner mere opmrksomme p forbindelsen mellem demokrati og undertrykt ytringsfrihed og p den mde , hvorp medierne bruges til at undertrykke demokratiet .
Det er tilfldet i mange lande , som vi har konomiske eller handelsmssige forbindelser med - eksempelvis Irak , Kina , Cuba , Vietnam m.m. Det er bestemt ogs et problem for EU at sikre informationsfriheden som en garanti for gte demokrati .
<P>
Jeg har to eller tre kommentarer i den forbindelse .
For det frste skal vi efter min mening vre meget varsomme med at eftersprge EU-love og bede Kommissionen om at indfre visse restriktioner p et marked - det sammensmeltende telekommunikations- og mediemarked - der , og det m vi ikke glemme , ikke har kunnet modst udfordringerne fra de internationale markeder , eftersom europiske virksomheder skal kunne modst udfordringerne fra de internationale markeder .
Det kan vre farligt at overlsse et marked , der allerede kmper - der er f.eks. sproglige og kulturelle hindringer , der gr det vanskeligt for virksomheder at vokse - med gede byrder i form af tvang og restriktioner .
<P>
Der er imidlertid et paradoks , som jeg gerne vil fremhve i denne debat .
Det er absurd , at vi , der - sknt vi ikke er medlemmer af de nationale parlamenter - er EU-institutionernes reprsentanter , koncentrerer os meget om markedsdynamik og markedskoncentration men helt undlader at nvne de magtfulde statslige medieselskaber i Europa .
<P>
Tag f.eks. Italien .
Det er rigtigt at rette sgelyset mod situationen her , og det er rimeligt at bekymre sig om forholdet mellem medier og demokratiet , men der er ingen der nvner , at halvdelen af informationssektoren er i hnderne p staten eller med andre ord partierne .
Det er tilfldet i nsten alle europiske lande .
Tror vi virkelig , at partierne bruger deres tv-net med behrig hensyntagen til informationernes pluralisme og borgernes ret til information , eller tjener de deres egne interesser og viderebringer detaljerede oplysninger ?
<P>
Der er en anden dimension af alt dette , og her yder jeg min tribut til kommissr Van Mierts arbejde i den forrige Kommission .
Eksistensen af statsejede tv-net skader medie- og informationsmarkedet .
Statsejede tv-net optager plads , der kunne bruges til oprettelse af konkurrerende virksomheder , mske tilmed europiske virksomheder , og de tilhrende afgifter og licensafgifter samt den tilhrende finansiering omdirigerer ressourcer , der kunne omfordeles p markedet og bruges til oprettelse af en flerhed af konkurrerende virksomheder .
<P>
Vi skal tnke over alt dette .
Jeg mener ogs , at det ville vre passende med en kommentar fra Kommissionen om disse ting - statssttte , konkurrence , misbrug af dominerende stillinger med videre p de indre markeder .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Fru Fraisse er nu net frem til Parlamentet fra Basel , og jeg giver hende ordet for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er korrekt , at vi blev omdirigeret til Mulhouse , og at vi var mange , der ankom i bus . Jeg beder Dem derfor venligst undskylde de vanskeligheder , som jeg mske forrsager ved dette indlg .
<P>
Nr det drejer sig om konkurrence og pluralisme , er jeg overrasket over , at vi i bund og grund stiller sprgsmlet ud fra to fuldstndig forskellige og modstridende synspunkter .
Vi stiller p den ene side sprgsmlet ud fra vores landes , vores medlemsstaters synspunkt , hvor konkurrencen kan n meget store hjder , srlig i Italien , som alle her ved .
P den anden side stiller vi sprgsmlet om pluralisme og konkurrence , og fra en rkke af kandidatlandenes synspunkt kan vi endda stille sprgsmlet om en enkelt informationskilde p bekostning af den pluralisme , der hyldes her , eftersom man hidtil har kunnet tro , at mediatiseringen i disse lande udelukkende var afhngig af denne eneste kilde .
<P>
Disse to yderpunkter i sprgsmlet om konkurrence er alts fuldstndig modstridende .
Det er dog imidlertid disse to yderpunkter , vi skal tage i betragtning for at finde en balancegang mellem pluralismen og en vis koncentrering .
Balancegangen er helt sikkert vanskelig , men det skyldes ogs - og jeg mener , at dette ikke er blevet fremhvet tilstrkkeligt hidtil - at det drejer sig om en offentlig tjenesteydelse .
Det drejer sig alts ikke kun om konkurrencen mellem de private medier , for dette problem vedrrer ligeledes den offentlige tjenesteydelse , og det er vores opgave at finde en balancegang mellem disse to .
<P>
Mske skal Kommissionen for at opn denne balance vende tilbage til usikkerheden vedrrende et ndvendigt direktiv , som Europa-Parlamentet har spurgt efter i flere r .
Kommissionen skal for vrigt igen foretage en undersgelse af mediernes situation , som har forandret sig grundlggende i de seneste r .
Den seneste undersgelse om dette gr faktisk nu tilbage til 1994 .
Vi anmoder derfor Kommissionen om at tage de nye vanskeligheder i betragtning og at stille et forslag til direktiv .
<P>
Mske skal vi ogs insistere p , at der findes en protokol til Amsterdam-traktaten om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne .
Protokollen er et uddrag af Amsterdam-traktaten , der i henhold til subsidiaritetsprincippet sikrer medlemsstaternes befjelser vedrrende definitionen og organisationen af disse udsendelser samt deres finansiering i den udstrkning , hvor den ikke hmmer konkurrencen .
Det er endnu et eksempel p statens sttte , som naturligvis er betydelig , og som skal understreges og bevares .
Derfor mener vi alle , der er samlet her og srligt i min gruppe , at det er ndvendig at vende tilbage til kravet om et direktiv .
<P>
I forbindelse med sprgsmlet om mediatisering kan sprgsmlet om indhold ikke undgs .
Det er helt tydeligt , at der reelt findes en specifikation for markedet og for konkurrencen , hvilket er en specifikation , der hnger sammen med indholdet og oprettelsen , og som i srdeleshed hnger sammen med redigeringen .
Jeg minder om situationen i Frankrig - som giver os anledning til bekymring - hvor der findes en koncentrering p markedet for redigering inden for de nye markeder , der er opstet .
Denne specifikation fortjener , at den tages i betragtning og at man ogs lgger vgt p det hurtige aspekt i en sdan situation .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , som afslutning p mit indlg hber vi , at det , som er angivet i chartret om pluralisme , vil blive respekteret af konventet , og at konventet ogs forstr at forsvare denne pluralisme .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato (PPE-DE).">
Hr. formand , mediesystemet har udviklet sig sidelbende med demokratiet , men det er vores indtryk , at der i nogen tid har vret en voksende konflikt mellem de to , og at der er en tendens i retning af en get koncentration , hvilket i praksis betyder mindre demokrati .
<P>
Medierne har en overordentlig stor indflydelse p samfundet , men jeg mener , at vi er ndt til at indse , at der kun findes n mde , hvorp man kan modst de dominerende nordamerikanske investeringer i medie- og reklameindustrien , og det omfatter ikke mediekoncentration i EU-landene .
<P>
I Italien blev prsidenten presset til at sende en meddelelse til parlamentet om sagen , men jeg vil ogs gerne understrege , at den hjeste moralske autoritet , Pave Johannes Paul II , har krvet klare og retfrdige regler , der garanterer pluralisme , frihed og deltagelse for at undg misbrug af ekstremt strke redskaber , der har en delggende virkning p menneskers samvittighed og samfundet .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne ppege , at dette sprgsml berrer andre sektorer svel som politik .
Under den nyligt afholdte hring om fjernsyn uden grnser , der blev organiseret af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristlige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , bemrkede en reporter , at tv skrper kommercialiseringen af sport og koncentrationen af reklamemidler .
Der er sledes et voksende skel mellem de f rige sportsgrene og de fattige sportsgrene , og forbindelsen mellem tv , reklame , sportsrettigheder og ejerne af de strste fodboldhold bliver stadig tttere .
Offentlige tv-net kan fungere som alternativer til disse tendenser , men vi ved alle , at de private kommercielle tv-selskaber spiller en vigtig rolle i den verden , vi lever i , i det liberale samfund .
Denne rolle skal imidlertid ikke have lov til at udvikle sig p en sdan mde , at den srlige evne til at pvirke den offentlige mening koncentreres p nogle f hnder .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , mediernes frihed og uafhngighed gr ikke hnd i hnd med konomisk magtkoncentration , for ikke at sige monopoler .
Det glder isr , nr det handler om politisk magt i regeringstoppen . Stikordet er her Berlusconi .
Den italienske mediemagnat , som ogs er regeringschef , har sammen med hr .
Murdoch og hr . Kirch indgydet frygt hos forfgterne af uindskrnket pressefrihed .
<P>
Sammenbruddet i Kirch-imperiet er kun en ringe trst i betragtning af det pres , offentligretlige tv-selskaber bliver udsat for fra kommercielle virksomheders side - stikordet er her bl.a. omkostninger til sportsrettigheder - og i betragtning af en fremskreden regional , national og global mediekoncentration med tiltagende grnseoverskridende aktiviteter .
En utilladelig grad af mediekoncentration truer pluralismen og udbredelsen af den kulturelle mangfoldighed .
I bind 44 i serien " Medienforschung " ( Medieforskning ) fra Landesanstalt fr Medien i delstaten Nordrhein-Westfalen , der udkom for et par dage siden , beskrives p imponerende vis de negative samfundsmssige flger af mediekoncentration for det demokratiske og kulturelle grundlag .
I Italien er - det m man understrege - retsstaten desuden i fare .
Den er allerede slemt medtaget .
Alt det gr det kun muligt at konkludere n ting : Vi har brug for europiske bestemmelser , der kan begrnse mediekoncentrationen , fordi national lovgivning ikke glder ud over statsgrnserne , eller fordi de - se p Italien - slet ikke er noget , man strber efter .
Det er allerede blevet nvnt , at den italienske prsident dybt bekymret har krvet en lov i Italien , med hvilken regeringschefen i praksis fratages den politiske kontrol med de offentligretlige RAI-udbud og fr indskrnket sin private mediemagt .
Berlusconi-sagen er i enhver henseende en srlig sag , der forhbentlig forbliver et engangsfnomen . Der er tale om en rkke sager om skattesvig , dokumentfalsk , mened , penge under bordet , bestikkelse af dommere og lign .
, som endnu ikke alle er afsluttede . Konventet opfordres derfor til at behandle en sdan nsten uanstndig magtkoncentration i forbindelse med en forfatning .
Selv paven - har vi hrt - plderer for bestemmelser , der skal sikre pluralisme og pressefrihed .
<P>
Derfor siger jeg , hr . Prodi , mine damer og herrer kommissrer , at det nu er op til Dem at handle !
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er uenig med de fleste af de kolleger , der hidtil har haft ordet i denne forhandling , med hensyn til deres nske om hurtigt at f indfrt en eller anden vag form for ny forordning eller nyt direktiv om den skaldte koncentration af medieejerskab . Som hr .
Byrne ppegede i et beundringsvrdigt klart indlg , er der ikke noget grundlag for det i traktaten .
Hvordan skal det defineres ?
Hvor langt skal man intervenere politisk i sprgsml vedrrende mediekoncentration p omrder , der - som kommissren meget tydeligt ppegede - gr p tvrs af en lang rkke andre vben , som Kommissionen rder over for at regulere monopolernes magt ( et udtryk , der er brugt hyppigt i mdesalen i aften ) ?
Hvis monopolerne har en kommerciel magt , rder vi over de ndvendige midler til at hndtere den , og dem br vi udnytte .
<P>
Jeg gad vide , hvor mange af de kolleger , der har bidraget til aftenens forhandling , der rent faktisk har lst den nye pakke , der faststter bestemmelser for elektronisk kommunikation .
Hr . Watson , der indledte forhandlingen , har nok ikke , for hvis man ser p forordningen - og jeg er en af de kolleger , der har arbejdet meget med den - vil man se , at den foregriber det faktum , at vi vil have konvergens , og at de store sprgsml p konvergensomrdet handler om kontrol med adgangen til kanaler .
Denne forordning indeholder bestemmelser , der kan bne adgangen og gre den tilgngelig p rimeligt fornuftige og ikke-diskriminerende vilkr , hvilket atter er ngleudtryk , som vi br tnke p i enhver sammenhng og specielt p medieomrdet .
Forordningen indeholder ogs bestemmelser om offentlige radio- og tv-tjenester - et emne , som vi br diskutere mere i denne sammenhng - s regeringerne har mulighed for at bne kanaler , hvor de fler , at offentlige kanaler br overgives til markedet .
<P>
Disse punkter findes allerede .
Lad vre med at ignorere dem .
Jeg er enig i det , som fru Hieronymi sagde .
Vi bre helt sikkert opfordre Kommissionen til at se p problemet , men det sidste , vi skal gre , er at foregribe resultaterne af analysen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez (PPE-DE).">
Hr. formand , sprgsmlet om mediernes pluralisme er et vsentligt emne , der vedrrer selve kernen i de vrdier , der er grundlaget for vores opbygning af Europa , og det er af grunde , som vi alle naturligvis er klar over .
Uden pluralisme er der ingen modvgt , der er ingen frihed og dermed intet demokrati .
Uden pluralisme bliver friheden for den audiovisuelle og filmiske skabelse sat p spil , og dermed er Europas kulturelle identitet truet .
Det er derfor meget vigtigt at srge for , at anvendelsen af principperne om mangfoldighed , pluralisme og uafhngighed for medierne garanteres i medlemsstaterne og i kandidatlandene .
<P>
Mediernes pluralisme handler bde om spredning af information , fjernsyn og internettet og om den audiovisuelle skabelse .
I et medielandskab , der er under konstant forandring , er public service-kanaler og private tv-kanaler samt begrnsningen af opkb og fusioner mellem virksomheder vsentlige garantier for , at den audiovisuelle pluralisme og kulturelle mangfoldighed bevares .
Vi br ligeledes sikre mangfoldigheden af information fra offentlige og private kilder via alle former for udsendelsesmedier .
<P>
Derfor br Kommissionen gre status over medierne i bred forstand for hvert enkelt kandidatland og hvert enkelt medlemsland .
I 1997 blev der udarbejdet en grnbog om dette sprgsml .
I dag er udviklingen af kommunikationsteknologien , internettets store betydning for information og kabel-tv s betydelige faktorer , at de tvinger os til p ny at beskftige os med problemstillingen om mediekoncentration .
Det er f.eks. meget vigtigt , at Kommissionen s hurtigt som muligt gr i gang med at lse de problemer , der er opstet som flge af den manglende gennemsigtighed i forbindelse med tildelingen af tv-licenser i medlemsstaterne og i kandidatlandene .
<P>
Kommissionen burde efter disse statusopgrelse kunne beslutte , hvis det viser sig at vre ndvendigt , at opstille lovgivningsmssige konkurrenceregler , der sikrer mediernes pluralisme .
Ytringsfriheden er skrbelig . Den kan kun sikres ved en reel pluralisme i medierne , som vi alle med jvne mellemrum br sikre .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni (PSE).">
Hr. formand , kommissr , mine damer og herrer , er det ndvendigt med en juridisk bindende EU-lov for at sikre mediepluralismen ?
Det er sprgsmlet .
<P>
Jeg vil sige , at det er ndvendigt .
Og jeg vil straks tilfje , at det er ekstremt vigtigt , at Europa-Kommissionen fremover under den nye forfatning som den eneste har initiativret .
Vi skal ikke trnge os ind p andres enemrker .
Der er imidlertid ikke tale om , at vi nsker at presse Europa-Kommissionen til at gre noget , den ikke kan eller vil .
Sagen er den , at der nu er et klart hul i lovgivningen .
Det m vi indrmme og forsge at rde bod p .
Der er allerede et hul i lovgivningen takket vre de imponerende teknologiske fornyelser , der har fundet sted , men hullet bliver strre , nr EU bliver udvidet til 25 medlemsstater , og specielt - som hr . Watson netop har ppeget - nr der snart indfres en ny forfatning .
Forfatningen vil omfatte artikler , der er en del af chartret om grundlggende rettigheder , herunder artikel 11 , der vrner om mediepluralismen .
<P>
Hvis ikke vi indfrer en ny lovgivning , risikerer vi selv - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - at fremme en overtrdelse af denne forfatning , som vi alle nsker vedtaget ganske snart .
Med andre ord er det eneste , vi ikke m gre , ingenting .
Hvis - og det er noget , som jeg bitterligt beklager - en af EU ' s medlemsstater rangerer lavere end Republikken Benin , lavere end en placering som nr . 40 i verden med hensyn til mediepluralisme , er det ikke udelukkende eller primrt noget , der br give anledning til politiske stridigheder i det berrte land , og jeg taler om mit hjemland Italien .
Nej , efter min mening er der brug for en EU-analyse og en efterflgende vedtagelse af politiske , institutionelle eller juridiske foranstaltninger - hvis indhold skal bestemmes af Kommissionen .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis vi skulle acceptere de forslag , der bliver fremsat her i mdesalen af talere som f.eks. hr . Segni , og gre n bestemt person ansvarlig for alle mediesektorens onder , s ville vi nsten skulle konkludere , at de hjorte og andre dyr , der invaderede start- og landingsbanerne i Strasbourgs lufthavn i dag , rent faktisk var statister fra Mediaset-netvrket , der var rekrutteret og hvervet til at forhindre denne debat !
<P>
Det er ikke tilfldet !
Den sag , vi diskuterer , er s langt mere kompleks og problematisk , at vi snarere skal vre opmrksomme p , at hastigheden i den teknologiske udvikling frer - srligt p kommunikationsomrdet - til udviklingen af nye metoder til overfrsel af viden , nye former for fredelig sameksistens mellem folkeslag og nye livsstile og mentaliteter .
Med andre ord genererer kommunikation kultur , og kultur transmitteres via kommunikation .
<P>
Man kan sige , at alle vores liv nu er lst inde i en kommunikationsmekanisme , der krver en komplet omvurdering af alle vores grundlggende referencepunkter .
Den enorme stigning i informationskilder og den manglende evne til at skelne mellem deres autoritative karakterer , den gradvise udskiftning af interpersonelle relationer med en indirekte tilgang og meningsytring p baggrund af opinionsundersgelser , der ikke bygger p fakta , er alle faktorer , der i sidste ende frer til forskellige former for adskillelse , der pvirker vores tro og liv .
<P>
De nyligt overstede hndelser i Italien var ikke resultatet af dette meget komplekse mediesprgsml .
Der skete snarere det , at venstrefljen , der havde kontrolleret det statslige fjernsyn i de seneste r , gik s langt som til at forsge at pvirke det seneste valg , og i sine bestrbelser p at hnge damoklessvrdet over hovedet p de politiske modstandere , udskd den sprgsmlet om en regulering af mediesektoren p ubestemt tid og gjorde det meget vanskeligt at lse sagen .
<P>
Manglende kontrol og overvgning har aldrig skaffet garantier eller frihed , sdan som mange vil have os til at tro .
I sidste ende fremmer det kritikls brug af ekstremt strke vrktjer , der , hvis de misbruges , har delggende virkninger p samfundet og p folks samvittighed .
<P>
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at vre garant for dette frihedsprincip og foresl passende reaktionsmuligheder for Parlamentet og Rdet , hvilket eksempelvis kunne vre emnet for endnu en grnbog .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , vi er stolte over den mde , hvorp konkurrenceprincippet smrer hjulene i det konomiske system , og det m ikke vre muligt at svkke demokratiets vigtigste bestanddel , hvormed jeg mener informationskilderne , og underminere princippet om politisk konkurrence .
Dernst br vi alle i det elektroniske demokratis tidsalder investere i garantier for at sikre vores lange tradition for demokratiske vrdier samt frst og fremmest adskillelsen af mediemagt fra konomisk magt .
<P>
Jeg vil derfor sige , at dette forslag br vedtages enstemmigt , og jeg vil ppege , at vedtagelsen af lovgivningsmssige foranstaltninger og andre sttteforanstaltninger er en topprioritet for Europas demokratiske fremtid , at der har vret en uberettiget forsinkelse i handlingerne siden offentliggrelsen af grnbogen , at de ndvendige foranstaltninger skal inkorporeres i den generelle politik om audiovisuelle medier , at vi skal acceptere , at de traditionelle regler for konkurrence p markedet er utilstrkkelige , og at der er brug for et uafhngigt konkurrencedygtigt netvrk , der tager sigte p virkelig pluralisme , samt at restriktioner vedrrende koncentration i denne henseende er forenelige med fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Vi har nu opbrugt den tid , der var afsat til indlg fra dem , der er til stede i salen .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=76 NAME="Zrihen (PSE)">
Artikel 11 , stk . 2 , i EU ' s charter om grundlggende rettigheder faststter , at " Mediefrihed og mediernes pluralisme respekteres .
"
<P>
Og hvad er faktisk mere grundlggende i et demokrati end frihed til at kommunikere og modtage oplysninger ?
<P>
I det nuvrende Europa styrkes aspekterne om koncentrering endog endnu mere af en rkke teknologiske udviklinger , som gr at denne ndvendige pluralisme i medierne er truet og nogle gange endda er blevet delagt .
<P>
Det er p tide , at Kommissionen tager sig af sprgsmlet og sikrer , srligt inden for tv-virksomhed , mulighed for flere aktrer , som den allerede har gjort for flere andre sektorer .
Hvis de nuvrende grundlggende traktater ikke giver et tilstrkkeligt retsgrundlag til denne ndvendige lovgivning , er det bydende ndvendigt , at konventet bestrber sig p at udarbejde et nyt grundlag for pluralisme i medierne .
<P>
Men det er ikke nok , for pluralismen for de private operatrer kan ikke alene sikre informationernes grundlggende rolle i et moderne demokrati eller sikre den kulturelle mangfoldighed .
<P>
Derfor er det endnu en gang vigtigt at understrege den offentlige tjenesteydelses betydning .
Jeg tnker ikke kun p de nationale offentlige tv-stationer , men ogs p de lokale stationer , hvis nytte vedrrende sammenhold og sociale relationer ikke kan drages i tvivl .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0344 / 2002 ) af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2001 ) 283 - C5-0274 / 2001 - 2001 / 0119 ( COD ) ) .
<P>
Vi hber , at alle de medlemmer , der stadig var undervejs , nu kan vre til stede .
<SPEAKER ID=79 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil begynde med at sige , at jeg er glad for at vre her i dag og prsentere Kommissionens forslag til et direktiv om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse .
<P>
Det er lnge siden , at Kommissionen vedtog dette forslag - 18 mneder helt njagtigt .
<P>
Det ville vre en underdrivelse at sige , at jeg er skuffet over den langsomme udvikling i dette forslag indtil videre .
Der har vret anvendt taktik til at forsinke det , forkerte oplysninger og meget ofte vildledende udtalelser .
<P>
Det er en skam , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked ikke kunne arbejde hurtigere i modstning til det meget hurtigere svar fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , hvis medlemmer er de sande eksperter i Europa-Parlamentet i sundhedsanliggender og forbrugerbeskyttelse .
De forstod i det mindste klart , at forslaget var vigtigt og hastede .
<P>
Nsten 5 millioner dr hvert r p verdensplan af tobaksrelaterede sygdomme .
Det er to en halv gange s mange , som der dr af aids .
<P>
Ud af disse 5 millioner er en halv million europere , hvilket svarer til indbyggertallet i Kbenhavn .
<P>
Reklamer spiller en vsentlig rolle til fremme af anvendelsen af tobak , srlig blandt unge .
Tobaksindustrien har brug for nye rekrutter til at erstatte dem , der er dde i en ung alder p grund af deres forbrug af det ddelige produkt .
<P>
Det er p denne baggrund , at jeg beder Dem om at se p det aktuelle forslag .
Dette direktiv er vigtigt for det indre markeds funktion .
Uden forslaget kan det indre marked for trykte medier , radio og internettet ikke garanteres p grund af forskelle i medlemsstaternes nationale lovgivning om reklame for tobaksvarer .
<P>
Forslaget skal erstatte det tidligere direktiv om reklame for tobaksvarer , som EF-Domstolen ophvede for to r siden .
<P>
Det tidligere direktiv forbd alle former for reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse .
EF-Domstolen mente ikke , at der var retsgrundlag i traktaten for dette generelle forbud .
Domstolens dom var imidlertid ikke kun negativ .
Det var langt fra .
Den bekrftede hjlpsomt , at et direktiv , der forbyder visse former for reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse kunne vedtages p grundlag af traktatens artikel 95 .
<P>
Det nye forslag flger derfor nje retningslinjerne i EF-Domstolens dom .
<P>
Logikken bag det aktuelle forslag er klar . Alle medlemsstater har vedtaget nationale love og bestemmelser for reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse .
Det er ikke overraskende , at disse bestemmelser er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat .
Forskellene er ironisk nok blevet get af ophvelsen af det tidligere direktiv .
Dette giver anledning til gede hindringer for den frie bevgelighed mellem medlemsstaterne for varer og tjenesteydelser , der danner grundlag for en sdan reklame og sponsorering .
Vi bestrber os p at fjerne disse hindringer ved s vidt muligt at harmonisere bestemmelserne om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse p baggrund af EF-Domstolens dom .
<P>
Forslaget tager sigte p et generelt forbud mod tobaksreklame i pressen , som er et vigtigt medie for markedsfring af tobak og har stor virkning p tvrs af grnserne .
<P>
Forslaget indeholder ogs et forbud mod tobaksreklame p internettet .
Reklame for tobaksvarer i radioen og tobaksfirmaers sponsorering af radioprogrammer vil ogs blive forbudt i lighed med tv-reklamer i henhold til " fjernsyn uden grnser " direktivet .
<P>
Endelig omhandler forslaget sponsorering , som forbydes i forbindelse med aktiviteter eller arrangementer med virkninger p tvrs af grnserne .
Generelt har forslaget en meget mere begrnset rkkevidde end det tidligere direktiv .
Jeg ved , at mange parlamentsmedlemmer beklager dette , og jeg er forstende over for dette synspunkt .
Jeg gr ingen hemmelighed af , at jeg ville have foretrukket at stille et forslag om et totalt forbud mod reklame for tobaksvarer .
Den retlige ramme tillader os imidlertid ikke at g s langt .
Vi er ndt til at leve i virkelighedens verden .
Vi m anerkende de retlige begrnsninger .
<P>
Vores flles anliggende skal vre at sikre , at det nye direktiv kan og vil holde stillingen mod eventuelle fremtidige retslige indvendinger , og at fjerne markedsforvridningen ved at harmonisere de gldende nationale bestemmelser , idet man samtidig fremmer folkesundheden .
<P>
Endelig vil jeg fremstte en sidste tanke .
Forslaget er meget omhyggeligt udformet .
Enhver svkkelse af dets retslige stilling vil bne dren for en trussel , som , hvis den lykkes , vil g tobaksindustriens rinde .
Det har vi ganske enkelt ikke rd til at lade ske .
<SPEAKER ID=80 NAME="Medina Ortega (PSE)">
Hr. formand , kommissr Byrne har ydet en enorm indsats for at fremme et direktivforslag p et omrde , hvor Domstolen havde ophvet det forrige direktiv om et totalt forbud mod tobaksreklame .
<P>
Efter min mening befinder Fllesskabet sig i en Kafka-agtig situation p sundhedsomrdet , for , selv om vi har kompetence p dyrevelfrdsomrdet - fra opstaldning til foder og transport - er vores kompetencer p sundhedsomrdet til gengld i praksis minimale .
Det vil sige , at EU knap nok har kompetencer p omrdet menneskers sundhed .
EU kan trffe visse foranstaltninger , visse anbefalinger , visse PR-initiativer som f.eks. samarbejde mellem staterne og med internationale organisationer , men nr det drejer sig om harmonisering af lovgivningen , str vi nrmest over for en blokering .
<P>
Kommissionen har vret s fornuftig , at den har forsgt at drage mest mulig nytte af Domstolens konklusioner , hvad jeg ville kalde Domstolens obiter dicta , i den dom , der ophvede det forrige direktiv om tobaksreklame .
Fra Udvalget om Retlige Anliggenders synspunkt har ordfreren isr set p Kommissionens og kommissr Byrnes indsats for isr at fremme dette direktivforslag , der , som han har sagt , er meget mere beskedent end det forrige , med strste sympati .
<P>
Ordfreren m dog indrmme , at der har vret store vanskeligheder i Udvalget om Retlige Anliggender , og for at muliggre behandlingen af direktivet har han vret ndt til at acceptere en rkke kompromisndringsforslag , som udgr den aktuelle tekst , der er blevet vedtaget af Udvalget om Retlige Anliggender .
<P>
Vi ved stadig ikke , hvad der bliver resultatet af afstemningerne herom p onsdag .
Det er min fornemmelse , at Parlamentet for jeblikket har vidt forskellige holdninger , da visse ndringsforslag som ppeget af nogle medlemmer endda kan svkke det retsgrundlag , som Kommissionen havde foreslet , og nrmere bestemt er f.eks. ordfreren for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitiks holdning - som jeg tror , vi fr at hre om lidt - naturligvis imod indfrelse af ndringsforslag .
<P>
Jeg har indtryk af , at i det mindste nogle af ndringsforslagene er ret velfunderede , da de drejer sig om at afhjlpe nogle af de aspekter , hvor direktivet kan forbedres .
F.eks. kunne en generel udvidelse af forbuddet mod at anvende visse varemrker skade virksomheder , som i virkeligheden ikke producerer tobak . Det eneste , der sker , er , at deres varemrker er sammenfaldende med et andet firmas , som producerer tobak .
Jeg synes , at vi skal se nje p de enkelte ndringsforslag .
<P>
Jeg deler hr . Byrnes bekymring over den forsinkelse , der har vret i Udvalget om Retlige Anliggender .
Vi s os tvunget til at afholde en hring som flge af de store meningsforskelle , der var kommet til udtryk i udvalget , og jeg m indrmme eller huske p , at de fleste af Udvalget om Retlige Anliggenders medlemmer var temmelig kritiske over for Kommissionens forslag .
<P>
Ordfreren har derfor set sig tvunget til at benytte sig af kunstfrdige velser og forsge at tilnrme holdningerne for at kunne udarbejde et frste udkast til Parlamentets plenarforsamling .
Det er sledes Parlamentet , der p onsdag rent faktisk beslutter de enkelte ndringsforslags videre skbne .
<P>
Der er senere blevet stillet et par ndringsforslag , som ordfreren i princippet synes er acceptable - ndringsforslaget fra fru Hautala , som via en betragtning sger at styrke Kommissionens retsgrundlag .
Jeg hber , at direktivteksten p onsdag , uanset hvad der sker med de enkelte ndringsforslag under de forskellige afstemninger , bliver vedtaget i sin helhed .
Jeg hber alts , at betnkningen bliver vedtaget , s vi kan fortstte behandlingen .
Da det drejer sig om en flles beslutningsprocedure , har vi alle mulighed for at afbde de mangler , der kan vre i modstrid med mlet om at sikre , at dette nye direktivforslag ikke falder igennem ved en sag for Domstolen , som uden tvivl vil blive aktuel , for nr det handler om tobak , bliver der altid appelleret til Domstolen .
<P>
Kommissren kan vre sikker p , at min holdning er helt igennem konstruktiv med det forml at f et godt slutresultat p omrdet .
Men jeg vil gerne gentage , at Parlamentet er en demokratisk forsamling , og at de forskellige medlemmers holdninger er meget forskellige .
Jeg har endda indtryk af , at der er betydelige forskelle mellem de forskellige nationale delegationer i de forskellige partier .
Derfor br ordfrerens mission i dette tilflde isr vre koordinerende , velvillig , om De vil , isr med henblik p at koordinere de resultater , der kommer p onsdag her i Parlamentet , med Kommissionens og kommissrens gode hensigter om at vedtage fllesskabslovgivning p sundhedsomrdet .
<P>
Vi skal dog huske p , at der fortsat udestr en opgave med at indfre en klausul om sundhed i den kommende europiske forfatning , og det er mit indtryk , at konventets arbejde for jeblikket ikke gr i denne retning , hvilket er ret bekymrende .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EL" NAME="?satsos (PSE)">
Hr. formand , vores ordfrer , fru Malliori , er blevet forsinket af tge i Strasbourgs lufthavn og har bedt mig , med Deres tilladelse , trde i hendes sted .
<P>
Hvert sekund dr et menneske som en direkte flge af rygning .
Dette bliver til over 3 millioner ofre om ret verden over , hvoraf 500.000 er europiske borgere .
42 % af Fllesskabets befolkning ryger , og de begynder tidligere og tidligere .
60 % af rygerne begynder at ryge , nr de er 13 , og 90 % begynder , fr de er 18 .
Forskellen mellem de to kn med hensyn til rygning bliver mindre , idet et stigende antal piger ryger , og 500.000 brn fdes for tidligt og er undervgtige , fordi deres mdre ryger .
Brn i hjem , hvor begge forldre ryger , har 72 % strre risiko for at f luftvejslidelser som astma .
<P>
Dette er blot nogle af grundene til , at lovgiverne i EU ' s medlemsstater har flt sig tvunget til at indskrnke retten til at reklamere for tobaksprodukter med henblik p at beskytte befolkningens interesser i almindelighed og de europiske borgeres og unges sundhed i srdeleshed .
<P>
I den rammekonvention , som man i jeblikket forhandler om inden for Verdenssundhedsorganisationen , og som ventes frdiggjort inden for de nste par mneder , benytter man samme fremgangsmde , idet man understreger , at et forbud mod tobaksreklamer og sponsorering er en af de politiske foranstaltninger , det haster mest med at f indfrt p internationalt plan .
<P>
Som Parlamentet ved , erstatter Kommissionens forslag direktiv 43 , det direktiv , som , ganske vist efter 10 rs forhandlinger , endelig blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rdet i 1998 , men som desvrre blev annulleret af EF-Domstolen i oktober 2000 .
Hensigten med det direktiv , der drftes i dag , 18 mneder efter , at Kommissionen fremlagde sit forslag , er at tilnrme forskellige love , reguleringer og administrative bestemmelser , som medlemsstaterne har vedtaget , med henblik p at fjerne hindringerne for det indre marked og sikre fri bevgelighed for varer og tjenesteydelser under overholdelse af de bestemmelser , der faststtes i direktivet .
<P>
Det nuvrende direktiv , hvor der tages hensyn til gldende lovgivning i medlemsstaterne og retspraksis ved EF-Domstolen , indeholder dele af det tidligere direktiv og indeholder ligeledes et forbud mod reklamer i trykte medier , p internettet og i radioen samt sponsorering af grnseoverskridende begivenheder .
Det indeholder ogs et forbud mod gratis uddeling af tobaksprodukter , men vedrrer ikke indirekte reklame .
Men til forskel fra det tidligere direktiv er det ikke baseret p princippet om et totalt forbud mod alle former for reklame og sponsorering .
Her m jeg imidlertid ppege , at Kommissionen har fremlagt dette mere begrnsede forslag , hvor der tages hjde for den juridiske ramme , som EF-Domstolen har fastlagt , samtidig med et forslag til en henstilling , der indeholder de aspekter , der som sagt er udeladt af dette direktiv .
<P>
Desvrre har Udvalget om Retlige Anliggender vedtaget 25 ndringsforslag , der kan betyde endnu en annullering fra Domstolens side , og som begrnser direktivets anvendelsesomrde yderligere .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik accepterede derimod mit forslag om ikke at fremstte nogen af de stillede ndringsforslag og stemte enstemmigt for Kommissionens forslag .
<P>
Mine damer og herrer , vores beslutning p onsdag fr kolossale politiske konsekvenser , fordi den vedrrer et sprgsml , som Europa-Parlamentet og Rdet allerede har taget stilling til og truffet beslutning om .
Derfor opfordrer jeg Dem til at stemme imod alle ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender .
Kun p den mde kan vi sikre en hurtig procedure og , nok s vigtigt , sikre , at vi tager et afgrende , bestemt og juridisk holdbart skridt imod en EU-politik til bekmpelse af rygning .
I henhold til de foreliggende videnskabelige data vil dette fremme hje sundhedsstandarder , navnlig blandt unge , som ikke blot er den vigtigste mlgruppe , de er selve Europas fremtid .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Lechner (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil p de tre minutter forsge at redegre for min holdning til denne problematik , i det mindste i brudstykker .
Sundhedsbeskyttelse og en reduktion i tobaksforbruget er helt sikkert vigtige politiske opgaver .
Der er allerede med rette gjort udfrligt rede for betydningen heraf . Men her brer hvert enkelt politiske niveau sit eget specifikke ansvar .
Nu forholder det sig imidlertid sledes , at der ikke foreligger nogen selvstndig lovgivningsbefjelse p europisk plan .
Her skal artikel 95 i hjere grad anvendes , hvilket da ogs er sket her . Det betyder , at det frst skal undersges og bekrftes , at det indre marked er berrt , f.eks. p grund af konkurrenceforvridninger , handelshindringer og lign .
Frst herefter kan - og skal - der tages hjde for sundhedsbeskyttelsen inden for disse rammer , hvilket der heller slet ikke er nogen tvivl om under disse forudstninger .
<P>
P grund af krnkelsen af disse principper har EF-Domstolen som bekendt ophvet det tidligere direktiv om konkurrenceforbud .
Ved store arrangementer med virkninger p tvrs af grnserne er der konkurrence p den geografiske placering . Derfor br dette reguleres , og derfor tilslutter vi os ogs denne del af forslaget .
Her er der forvridninger . Ogs i forbindelse med radioudsendelser p tvrs af grnserne er en regulering acceptabel .
Det samme gr sig gldende for internettet , hvor det dog forekommer mig uklart , hvordan dette kan gennemfres i praksis ved overfrslen til tredjelande .
<P>
Men et sdant forbud skal ikke vre tilladt i forbindelse med tidsskrifter og aviser .
Andelen af eksemplarer solgt p tvrs af grnserne i forhold til et samlet oplag er , som vi har hrt - forsvindende lille . Desuden er disse eksemplarer solgt p tvrs af grnserne ikke udsat for grnseoverskridende konkurrence .
Dermed er der ikke tale om nogen konflikt , der er relevant for det indre marked , og dermed kan der ikke foretages en sdan regulering .
Derfor gr vi i forslaget fra Retsudvalget ind for ikke at acceptere denne del af forslaget fra Kommissionen .
<P>
Der henvises hele tiden - og det hrte vi netop , da kommissren talte - til EF-Domstolens bemrkninger om aviserne .
Helt kort : EF-Domstolen ser efter min mening p den ene side p strengt lokalt orienterede konkurrencemssige foranstaltninger - det typiske eksempel er plakatsjler - hvor konkurrence p tvrs af grnserne per se er udelukket , og ppeger derp , at der p den anden side for andre foranstaltningers vedkommende , f.eks. aviser , kunne glde noget andet , og at det ikke principielt skal vre udelukket dr . Det er rigtigt .
Men det skal tilfjes , hvad EF-Domstolen ogs siger et andet sted i dommen , nemlig at der skal foreligge faktiske forvridninger , at de skal vre mrkbare , at det ikke kun m vre sdan , at det psts , at de eksisterer . Og det er netop ikke tilfldet med aviserne .
<P>
Der er ikke tale om en formel tilgang , der vedrrer kompetencen , og da slet ikke om juridisk pindehuggeri .
Det er efter min mening et eminent politisk juridisk sprgsml . Jeg minder blot om den betydning , sprgsmlet om en afgrnsning af kompetencerne har i konventet , og om diskussionen om de nationale delegeredes mulighed for at tage stilling til disse sprgsml i deres eget organ .
Vi br vise vejen , og vi br som lovgiver respektere kompetencen hos vores kolleger i de nationale parlamenter og ikke igen overlade det til EF-Domstolen .
Det kan ogs bidrage til at begrnse fordommene over for centralisme og styring fra Bruxelles .
Jeg vil ikke slutte uden at rette en hjertelig tak til min kollega hr . Medina Ortega for hans bestrbelser p at opn et kompromis og isr gratulere med den lovgivningsmssige kvalitet i hans tekst .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , EU ' s foranstaltninger til bekmpelse af rygningens udbredelse gr mange r tilbage , og det samme glder det juridiske tovtrkkeri og Domstolens retspraksis , og jeg mener , at vi br tage ved lre af disse erfaringer .
Med det foreslede direktiv sger man at beskytte folkesundheden , men man benytter forbuddet mod konkurrenceforvridning som retsgrundlag .
Denne tvetydige situation br alle huske p , nr de kmper for mere effektive metoder til at beskytte helbredet mod den stadig mere udbredte tobaksrygning , som desvrre ikke har sin egen artikel i traktaten .
Derfor er det kun logisk , at det nye forslag skal vre mere beskedent , hvad angr beskyttelse af folkesundheden , end det annullerede direktiv , som ogs omfattede indirekte reklame .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender mente , at forbuddet skulle have en grnseoverskridende dimension , ikke blot for sponsorering , men ogs for pressen med henblik p at styrke dets relevans .
Pr. definition vedrrer nationale reklamer og sponsorering ikke det indre marked .
Det valgte retsgrundlag giver kun mulighed for at regulere reklamer , nr disse pvirker det indre marked .
Trykte medier , der udelukkende cirkulerer inden for en enkelt medlemsstats omrde , har ingen grnseoverskridende virkninger og kan derfor ikke udgre en hindring for det indre marked eller en alvorlig konkurrenceforvridning .
Dette fremgr klart af de foreslede ordninger for sponsorering af begivenheder og af det forhold , at der i forslaget til direktiv overhovedet ikke henvises til udendrs reklamer for tobaksprodukter eller reklamer i biografer .
<P>
Vi ved , at Udvalget om Retlige Anliggender har udtrykt forbehold over for visse ndringsforslag ud fra et rent juridisk synspunkt .
Fru Hautala bevger sig p den anden side p en helt anden blgelngde og har opfordret til en styrkelse af foranstaltningerne vedrrende sundhedsbeskyttelse .
Eftersom ingen her er modstandere af sundhedsbeskyttelsesforanstaltninger , er resultatet , at de to sider stille og roligt m beslutte , hvilke ndringsforslag der er ndvendige for at redde dette som et brugbart direktiv .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , to ting er srligt relevante her : Den ene er indholdet , og den anden er proceduren .
Lad os frst fokusere p indholdet , for det er benbart alt for let at overse dette aspekt i en juridisk diskussion af denne art .
Er et forbud mod tobaksreklamer effektivt , hvis hensigten er at forebygge brugen af tobak ?
Ja , naturligvis er det det .
Der er nppe nogen , der begynder at ryge , fordi de kan lide det .
De gr det af andre grunde .
De begynder mske p grund af gruppepres p legepladsen , brn af rygere begynder selv at ryge , og folk begynder at ryge , fordi de forbinder det med et bestemt image .
De nsker f.eks. at efterligne manden , der baner sig vej gennem junglen i en kano , eller den anden mand p hesteryg et eller andet sted i det vilde vesten med behagelig musik i baggrunden .
Det er derfor , folk begynder at ryge .
Det handler kun om image .
Derfor er et forbud mod tobaksreklamer en god id .
Det er et lovligt produkt , s hvorfor forbyde det ?
I sidste mned vedtog et overvldende flertal her i Parlamentet et forbud mod reklamer for lgemidler , men til forskel fra tobak fremstilles disse , for at folk skal f det bedre .
Jeg gr ind for at legalisere hash , men jeg kunne ikke drmme om at tillade reklamer for dette produkt .
S problemet er mere kompliceret , end det umiddelbart ser ud til at vre .
<P>
Rent faktisk har Europa-Parlamentet allerede afgivet en udtalelse - og det samme har Rdet faktisk .
I 1998 sagde vi , at vi gik ind for et forbud mod tobaksreklamer .
I den forbindelse sagde Domstolen , at vi var get for vidt , og det med god grund , sdan som jeg ser det .
Det drejede sig overhovedet ikke om tobak , men om , hvor langt vi som Union kan g i forhold til medlemsstaterne .
Jeg mener , at Kommissionen gjorde ret i at sige : Godt , dette er , hvad Parlamentet og Rdet nskede , de nskede at g s langt som muligt .
Kommissionen gennemgik dernst Domstolens afgrelse og ligeledes generaladvokatens forslag til afgrelse og kopierede nrmest ordret det , der blev foreslet .
Derfor mener jeg , at Kommissionen har gjort et fremragende stykke arbejde , og jeg rder derfor flertallet i min gruppe til at afvise ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
De forekommer ikke at vre ndvendige for at gre direktivet mere acceptabelt .
<P>
Til sidst har jeg to bemrkninger .
For det frste mener jeg virkelig , at vi skal passe p ikke at starte en smdekampagne mod brugen af tobak , f.eks. ved at indfre et fuldstndigt rygeforbud p offentlige steder eller ved at forbyde legetj , chokoladecigaretter , lakridspiber og deslige .
Det vil vre at g for vidt og kan betyde , at vi ogs mister vores allierede i kampen mod tobakken .
<P>
Endelig vil jeg benytte lejligheden til endnu en gang at henlede Deres opmrksomhed p et uacceptabelt misforhold , nemlig at vi p den ene side frarder brugen af tobaksprodukter og p den anden side fortsat yder betydelig sttte til tobaksdyrkning i Europa .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , det problem , vi str over for , nr vi taler om tobak , er , at vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik taler ud fra et sundhedspolitisk synspunkt , og ikke om de mulige ulemper , som et forbud mod tobaksreklame kan f for det indre marked .
<P>
Vi foretrkker derfor det direktiv , der blev vedtaget i 1998 .
Som kommissren allerede har sagt , er der 5 millioner mennesker , der hvert r dr af tobaksrelaterede sygdomme .
Andre medlemmer har sagt , at tusindvis af unge mennesker hvert r begynder at ryge med de flger , som denne afhngighed har for dem .
<P>
Flere undersgelser har klart vist de virkninger , som denne reklame og sponsoreringen af visse sportsbegivenheder har , s de unge begynder at ryge tidligere .
Faktisk begynder 60 % af rygerne iflge statistikkerne at ryge , fr de fylder 13 , og tt ved 90 % , fr de er 18 .
Derfor kunne vi meget bedre lide direktivet fra 1998 , som desvrre blev ophvet af Domstolen .
<P>
I dette tilflde er der flere medlemmer af Miljudvalget , der har besluttet , at de ikke vil stille ndringsforslag til Kommissionens forslag , for de vil hellere have et begrnset direktiv end intet direktiv .
Vi stiller derfor kun et ndringsforslag , som foreslr , at medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten skal beholde kompetencen , og at de kan lovgive i denne type sager og endda g lngere endnu .
<P>
Ordfreren for udtalelsen fra Miljudvalget minder desuden meget klart om , at dette er et frste skridt , og at Europa-Kommissionen sikkert i fremtiden vil stille forslag om indirekte reklame , om kontrol med reklameudgifterne og om cigaretautomater .
<P>
Vi synes kort sagt , hr. formand , at det i denne sag er bedre med et begrnset direktiv end ikke noget direktiv .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , det blev nvnt , at det tidligere forsg p at opn et generelt forbud mod tobaksreklamer i hele EU blev forhindret af EF-Domstolen , og det er virkelig interessant at lse , at da denne dom blev afsagt , sagde generaladvokat Fenelli , at der var grund til at formode , at et forbud mod reklamer ville redde omkring 38.000 liv hvert r i EU .
Vi kan ogs sige , at der er al mulig grund til at vedtage dette direktiv nu , selv om dets juridiske anvendelsesomrde er mindre end tidligere .
<P>
Vi m g frem p en sdan mde , at Kommissionens oprindelige forslag s vidt muligt vedtages i sin helhed , og det glder mig meget , at Kommissionen har udtrykt sttte til det ndringsforslag til betragtning 1 , som vi har fremsat p tvrs af grupperne i Parlamentet .
Formlet er at prcisere , at indirekte reklame fortsat hrer under medlemsstaternes kompetence , og at disse kan indfre reklameforbud p dette omrde .
Generelt nsker vi at beskytte de nationale forbud mod tobaksreklamer .
<P>
Jeg beklager dybt , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked fuldstndig har udvandet Kommissionens forslag .
Man m ogs hbe , at alle de ndringsforslag , der vedtages i Udvalget om Retlige Anliggender , vil blive forkastet i Parlamentet , fordi de p mange mder komplicerer sagen .
De forplumrer retsgrundlaget for forslaget .
De giver overhovedet ingen mulighed for at begrnse tobaksreklamer i pressen og i radioen .
De bremser de overordnede bestrbelser p at indfre et forbud mod tobaksreklamer , og de giver ligeledes mulighed for indirekte reklamer for tobaksprodukter .
Jeg vil isr henlede opmrksomheden p ndringsforslag 17 og 24 , som er fantastisk farlige .
Forhbentlig vil ordfreren ogs vende tilbage til sin oprindelige holdning og afvise disse ndringsforslag , der blev vedtaget som kompromisndringsforslag i Udvalget om Retlige Anliggender , for der er overhovedet ikke tale om noget kompromis . De gr bare direktivet fuldstndig meningslst .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , det nye direktiv forbyder tobaksreklame i de trykte medier i hele Europa og ligeledes reklame for tobaksvarer i radioen og p internettet .
Endvidere bliver tobaksfirmaers sponsorering af aktiviteter eller arrangementer , der omfatter flere medlemsstater , forbudt .
Som EU-lovgivere skal vi stille forslag , som bidrager til at beskytte borgernes helbred , og jeg mener , at sundhedsfarerne ved cigaretrygning skal understreges kraftigt ved enhver lejlighed .
Vi har faktisk en moralsk forpligtelse til at gre mere end advare de unge , og isr teenagere , mod de akutte sundhedsfarer ved cigaretrygning .
<P>
En nylig undersgelse viser , at brns rygning alene i Tyskland er steget med nsten 50 % .
Tobaksindustrien hvder , at deres cigaretvarer er beregnet til voksne , og dog viser alle praktiske beviser , at smart markedsfring og reklame frer direkte til rekruttering af den nste generation af rygere , som er teenagere .
<P>
Kommissionens budget til at gre opmrksom p farerne ved cigaretrygning er kun p 6 millioner euro , og det blegner fuldstndig , nr man ser p de overvldende belb , som tobakslobbyen har til rdighed til at ivrkstte nyskabende markedsfrings- og reklamekampagner for tobak .
Vi skal gre mere for tydeligt at forklare de unge de grusomme sundhedsmssige flger af cigaretrygning , og at der hver dag dr 3.000 mennesker i Europa af cigaretrygning .
Det betyder , at en halv million mennesker hvert r lider en undvendigt dd i Europa p grund af afhngighed af tobaksvarer .
Cigaretrygning er den enkeltstende vsentligste grund til for tidlig dd og sygdom i hele EU .
En nylig undersgelse viser , at mandlige rygere i USA mister 13 r af deres levetid p grund af cigaretrygning , og at kvindelige rygere mister 14  r p grund af rygning .
<P>
Hvis vi skal ivrkstte omfattende markedsfringskampagner for at advare de unge mod farerne ved rygning , har vi brug for de ndvendige finansieringsmidler til at fre tilsyn med et sdant projekt .
Kommissionen , Parlamentet og EU-medlemsstaternes regeringer skal ge finansbudgettet til folkesundhedskampagner betydeligt , som over for teenagere understreger den virkelige fare ved rygning .
Forebyggelse af tobaksrelaterede sygdomme ville hjlpe EU-borgerne mere end andre foranstaltninger til at redde liv , og tobaksfirmaerne har ikke ret , nr de hvder , at reklame ikke fremmer rygning , men kun opretholder mrkeloyalitet over for et lovligt produkt .
Reklame har faktisk indflydelse p fremme af rygning , og derfor har alle EU-medlemsstater strenge regler , som begrnser eller forbyder tobaksreklame under en eller anden form .
Reklame for andre lovlige produkter , ssom medicinalvarer og alkohol , er begrnset p lignende mde .
<P>
Direktivet betyder ikke , at medlemsstaterne ikke kan indfre strengere foranstaltninger til at reducere cigaretrygning , hvis de nsker det .
Forhold , som falder uden for direktivernes omrde , ssom indirekte reklame eller plakattavler og biografreklamer , hrer stadig under den enkelte medlemsstats kompetence .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , det er et faktum , at tobaksreklamer tilskynder unge til at begynde at ryge og hindrer folk , der allerede ryger , i at holde op .
Kunderelationer af denne type har imidlertid deres pris .
P grund af rygningens skadelige indvirkning p helbredet , herunder passiv rygnings konsekvenser for ikkerygere , gr vores gruppe ind for et totalt forbud mod reklamer for tobaksprodukter .
Disse produkter er farlige og kan , nr de tndes og inhaleres , forrsage alvorlige sygdomme , der endda kan vre ddelige .
Derfor er vi meget skuffede over Kommissionens nye forslag .
Selv om vi er klar over , at Kommissionens muligheder er strkt begrnsede som flge af dommen fra EF-Domstolen , skyder man med dette forslag i hj grad over mlet , nemlig at beskytte folkesundheden .
Derfor vil jeg modvilligt sttte Kommissionens forslag uden yderligere ndringer .
Det er i jeblikket den mest holdbare mulighed i kampen mod tobaksreklamer .
For seks mneder siden havde vi en omfattende diskussion om dette emne i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Derfor forstr jeg ikke , hvorfor Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked alligevel stiller alle mulige former for ndringsforslag , som i sidste ende vil hindre gennemfrelsen af denne lovgivning .
Hvis disse ndringsforslag vedtages , er det sandsynligt , at Domstolen igen vil erklre direktivet ugyldigt .
Jeg vil imidlertid opfordre Kommissionen til at fortstte sin sgen efter metoder til at mindske brugen af tobak , navnlig nr der er tale om unge .
<P>
Det er uforsteligt , at vi skal fjerne alle mulige mindre farlige produkter fra markedet , men ikke tobak .
Igen er brugen af tobak en eufemisme for en uforsvarlig afbrnding af farlige , krftfremkaldende stoffer .
Hvis det drejede sig om andre produkter , ville vi have forbudt dem for lnge siden .
Jeg kan ikke forestille mig , at vi ville sende legetj p markedet , der krver 5 millioner ofre om ret .
Eller at vi ville acceptere andre produkter i maden , der forrsager 5 millioner ddsfald om ret , men vi vender det blinde je til , nr der er tale om tobaksprodukter .
Det er et eksempel p ekstrem inkonsekvens .
Det har intet at gre med forsigtighedsprincippet .
Vi ved , at rygning har disse skadevirkninger , og det er grunden til , at vi ganske enkelt skal indfre et totalt forbud mod disse reklamer .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="De La Perriere (NI).">
Hr. formand , hr .
Medina Ortegas betnkning er utilstrkkelig , men den udmrker sig ved p ny at rejse sprgsmlet om det tidligere direktiv fra 1997 og Domstolens afgrelse om annullering heraf . Vi hilser denne debat velkommen .
<P>
Tobaksvarer drber dagligt flere hundrede europere og udgr en svbe , som vi br bekmpe af hensyn til borgernes sundhed .
Vi kan ikke njes med halve lsninger .
Enten betragter vi tobak som en ddbringende gift , og i s fald skal vi stte alt ind p at reducere brugen heraf , ja , helt fjerne tobaksvarer fra markedet . Eller vi betragter , fejlagtigt , tobak som en helt almindelig forbrugsvare , og i s fald er der ingen grund til at lovgive herom .
Det er i vrigt netop denne stadige inkonsekvens , der , som ppeget af hr . Maaten , bevirker , at Europa-Parlamentet sttter dyrkningen af et produkt , som man i anden sammenhng bekmper .
<P>
Den tekst , der er forelagt af hr .
Medina , betegner et skridt i den rigtige retning . Til gengld svkkes den oprindelige tekst betragteligt af de ndringsforslag , der er stillet , hvorfor vi ikke kan sttte disse .
Teksten er et skridt i den rigtige retning , eftersom det er godtgjort , at et forbud mod tobaksreklamer pvirker forbruget i nedadgende retning , ligesom det er godtgjort , at der rent faktisk er en forbindelse mellem tobaksreklamer og overforbrug .
Det m undre , at grnseoverskridende problemer tillgges s stor betydning i ndringsforslagene .
Nogle synes sledes af konomiske rsager p ny at finde grnserne vrdifulde , mens de samme personer i anden sammenhng uden at tnke over konsekvenserne slr til lyd for bning af de selvsamme grnser .
<P>
Med den viden , vi i dag besidder om tobakkens skadelige virkninger , ville det vre en forbrydelse ikke at forsge at advare de stadig yngre forbrugere mod at blive afhngige af et produkt , hvis kvaliteter fremhves i reklamerne .
Ligegyldighed , manglende interesse og manglende politisk mod , nr det glder folkesundheden , danner grundlag for forbrydelser mod menneskeheden .
Det var en sdan overdrevent forsonlig holdning og uansvarlighed , der frte til blderskandalen i Frankrig og kogalskabsskandalen i Storbritannien .
Ingen kan i dag hvde , at de er uvidende om problemet , og alle har sledes et ansvar .
Det er baggrunden for , at vi sttter hr . Medinas betnkning .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hver gang vi drfter tobak her i salen , bryder helvede ls .
Der er splittelse inden for grupperne , relationerne mellem udvalgene bliver forpestet , og medlemmer , der normalt er venner , bliver mistroiske over for hinanden .
Tobak skaber splittelse i diskussionen , fordi argumentationen har s mange forskellige sider .
<P>
Der er Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som tilsyneladende ikke er srlig bekymret for folkesundheden og lgger strre vgt p reglerne for det indre marked .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er tilsyneladende ikke klar over , at der ikke er noget retsgrundlag for at foresl en politik for folkesundhed .
Det er alt sammen forstillelse .
Rent faktisk er begge udvalg helt klar over , hvordan tingene forholder sig , men det har nu udviklet sig til det rene spilfgteri .
Uanset hvilken linje vi vlger , kan vi under ingen omstndigheder se bort fra , at direktiv 98 / 43 blev annulleret af Domstolen , fordi det manglede et korrekt retsgrundlag .
Derfor har vi nu mulighed for at rette op p situationen , om end kun delvis .
<P>
Som kommissren selv indrmmede meget rligt for nogle minutter siden , er Kommissionens seneste forslag helt klart utilstrkkeligt til at yde den form for beskyttelse af folkesundheden , som Miljudvalget krver .
Under alle omstndigheder ser der i jeblikket ud til , at den begrnser sine krav og er parat til at njes med ganske lidt for at undg , at Domstolen annullerer direktivet igen p grund af de fornyelser , der foresls , selv om de er ganske fint afbalancerede .
Som andre har sagt , og det vil jeg gerne vil gentage , vil det stadig vre et hndgribeligt resultat , hvis vi ender med Kommissionens forslag .
Som ved tidligere lejligheder er lidt bedre end ingenting .
<P>
Som skyggeordfrer har jeg ogs anbefalet min gruppe at stemme for Kommissionens forslag uden ndringer .
Vi m se , hvad der sker i morgen .
Det vigtige er , at vi ikke igen begynder at foresl en nedsttelse af Fllesskabets sttte til tobaksdyrkere under pskud af at ville beskytte deres sundhed eller som nu at forbyde tobaksreklamer .
Det er rygerne - og jeg understreger , rygerne - ikke tobaksavlerne , der skal vre mlet for disse bestrbelser p at overtale folk til at holde op med at ryge .
Det underlige er , at selv om hele Fllesskabets produktion blev indstillet , ville antallet af rygere overhovedet ikke falde ; tvrtimod ville rygerne bare skifte mrke og begynde at kbe produkter fra tredjelande .
En sdan ndring ville ikke fre til bedre folkesundhed , kun til stigende indtgter for virksomheder uden for Fllesskabet , og vrst af alt ville det have store negative konsekvenser for beskftigelsen i de omrder af Europa , hvor der dyrkes tobak , med andre ord det sydlige Europa , hvor strre arbejdslshed er det sidste , de har brug for .
<P>
Sammenfattende er det rigtigt at g imod reklamer af hensyn til folkesundheden , men lad os for Guds skyld ikke igen begynde at foresl en beskring af sttten til Fllesskabets tobaksavlere .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Berger (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig alle dem , der har takket vores ordfrer . Han har jo mttet springe over rigtig mange af sine egne skygger for at kunne fremlgge dette kompromis , og jeg er ham ogs meget taknemmelig for , at han har indarbejdet de ndringsforslag , som jeg har stillet sammen med fru Roth-Behrendt , i kompromiserne .
Jeg kan derfor sttte udvalgets holdninger i det vsentlige .
<P>
Mske br vi kigge p det ene eller det andet ndringsforslag , hvis der igen s at sige sttes sprgsmlstegn ved det eksisterende retsgrundlag .
Vores ndringsforslag er hovedsageligt baseret p flgende overvejelser : Retsgrundlaget for det indre marked gr det muligt for os kun at vedtage bestemmelser for reklame , der er grnseoverskridende , og som vel at mrke har substantielt grnseoverskridende virkninger .
Her tilslutter jeg mig hr . Lechner : Det er ikke automatisk tilfldet med tidsskrifter og aviser .
<P>
Jeg mener ogs , at vi fastholder , at sponsoraftaler inden for bde kultur og sport skal tage behrigt hensyn i form af fornuftige overgangsfrister .
Jeg mener ogs , at retten til informationsfrihed skal vre vigtig for os .
Det afhnger det konomiske grundlag for bde de traditionelle - og vi kan jo lse i de store dagsaviser , hvad der sker i dag - og de nye medier jo ogs af .
<P>
Jeg tilslutter mig hr . Medina Ortega og alle dem , der beklager , at vi ikke har et bedre retsgrundlag for EU ' s sundhedspolitik end retsgrundlaget for det indre marked .
Jeg vil ogs gerne ppege , at konventets arbejdsgruppe , der beskftiger sig med EU ' s kompetencer , foreslr , at det fremover med hensyn til Unionens sundhedspolitik overhovedet ikke lngere skal vre muligt at trffe lovgivningsmssige foranstaltninger , men at det kun skal vre muligt at trffe skaldt understttende foranstaltninger .
<P>
Jeg hber , hr. kommissr , at det for Dem er en anledning til at mnstre Kommissionens sttte med henblik p en ny udformning af disse forslag fra konventets side .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Hr. formand , her i Europa-Parlamentet skal vi respektere retsstatsprincipperne , hvilket betyder , at vi skal overholde domme afsagt af EF-Domstolen .
Som vi ved , har Domstolen tidligere annulleret et direktiv vedrrende tobaksreklamer p grund af et forkert retsgrundlag .
Det undrer mig ikke , for under drftelserne af det frste direktiv havde Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , dengang under mit formandskab , klart erklret , at EU ikke havde befjelser til at udstede et direktiv af denne slags .
Kort fortalt har lovgivningen ogs rettigheder .
Derfor vil jeg gerne rette en varm tak til hr . Medina Ortega for hans resultater som ordfrer ved denne lejlighed .
Jeg skal straks understrege , at jeg vil sttte ham ved afstemningen .
Nr alt kommer til alt , har ordfreren sikret , at det direktiv , der nu vedtages , holder vand rent juridisk .
Det er korrekt , at EU kan plgge sine medlemsstater et forbud mod tobaksreklamer , hvis der er tale om tydelige grnseoverskridende virkninger .
Men jeg vil gerne tilfje , at det for mig virker ndvendigt , at forbuddet mod tobaksreklamer , hvis der er tale om grnseoverskridende virkninger , skal indfres p samme betingelser i alle medlemsstater .
Medlemsstater , der selv gennemfrer initiativer , forstyrrer i jeblikket organisationen af det indre marked og skaber ofte en ugunstig konkurrencesituation for sig selv .
Jeg vil som eksempel nvne mit eget land Belgien og sponsorering af strre sportsbegivenheder i Belgien .
I vores land har vi allerede vedtaget en lov med forbud mod enhver form for tobaksreklamer fra 2003 og frem .
Som De kan se , er dette langt mere vidtgende end den europiske lovgivning , der foresls i jeblikket .
Er det fornuftigt ?
Jeg mener , at en generel europisk lovgivning , som foresls af ordfreren , netop fordi den anvendes generelt , vil kunne sikre , at man fremover undgr ensidige foranstaltninger , der ofte har uheldige konsekvenser .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg skal ikke gentage det , min kollega , Heidi Hautala , allerede har sagt .
Jeg og min gruppe deler selvsagt hendes synspunkter .
Jeg vil blot knytte en supplerende bemrkning til fru Bergers indlg .
<P>
Kommissionen br efter min opfattelse stille forslag om en ndring af det nuvrende traktatfstede retsgrundlag , nr det glder folkesundheden , og forelgge dette for konventet .
Fru Berger ppeger helt korrekt , at konventets arbejdsgruppe har fremlagt konklusioner , som har mdt hrd kritik i konventets plenarforsamling .
Vi br efter min mening afgjort have mulighed for at lovgive om sprgsml vedrrende folkesundheden . De anfrte argumenter , som henviser til subsidiaritetsprincippet , holder ikke vand .
For det frste bevarer Rdet og EU ' s institutioner retten til at vurdere , hvorvidt det er hensigtsmssigt at lovgive om et givet sprgsml eller ej .
For det andet fremgr det af Verdenssundhedsorganisationens undersgelser , at et forbud mod tobaksreklamer kun vil vre effektivt , hvis det er generelt gldende og globalt .
Der br p dette felt arbejdes hen imod globale regler .
Lad os i det mindste sikre , at vi kan lovgive p europisk plan . I modsat fald - og her henviser jeg ogs til den netop afsluttede forhandling om mediekoncentration - vil vi se , at de konomiske aktrer vil spille et lands lovgivning ud mod en anden .
Dette er endnu et argument for lovgivning p europisk plan .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , mens jeg sad og lyttede til kommissren , opmrksomt som altid , tnkte jeg p , at dette er endnu en af de uendelige konflikter mellem vores nsker og vores muligheder .
Det er let at lade flelserne lbe af med sig , nr vi drfter sdanne sprgsml , men jeg vil erindre om , at dette er en lovgivende forsamling , og at vi skal overholde de regler , vi vedtager .
Derfor er jeg enig i det synspunkt , som hr . Medina Ortega gav udtryk for i konklusionen p sin tale , om , at nr vi udarbejder den nye udgave af traktaterne , skal vi en gang for alle overveje EU ' s befjelser p dette omrde .
Den langvarige analyse i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked var en meget seris proces .
Det frste reklamedirektiv blev annulleret , og det andet forslag er ganske vist mindre omfattende , men stadig vidtgende og giver efter vores opfattelse masser af muligheder for yderligere sager ved Domstolen .
Hvad angr primrlovgivning er det fremlagte udkast ikke et fuldgyldigt svar p de sprgsml , der udspringer af Domstolens afgrelse .
<P>
Hvis vi skal gre arbejdet ordentligt , er det ikke nok med to minutter til at g ind i de komplicerede juridiske sprgsml .
Derfor vil jeg begrnse mig til to ganske korte punkter .
Det frste vedrrer forbuddet mod reklamer i pressen , hvor den generelle erklring , der udspringer af Domstolens afgrelser om reklamer for tobaksprodukter om , at man i princippet kan forestille sig et reklameforbud p grundlag af artikel 95 , formentlig skal tolkes i overensstemmelse med Domstolens meget snvre tolkning af Fllesskabets befjelser for det indre marked og ikke som en form for carte blanche til udstedelse af et generelt forbud mod reklamer for tobaksprodukter i pressen .
Dette er situationen i henhold til den nuvrende lovgivning .
<P>
Det andet punkt er et forbud mod reklamer p internettet .
Hvad angr forbuddet mod tobaksreklamer gennem informationssamfundets tjenester , er det vanskeligt at forestille sig eventuelle fremtidige begrnsninger af friheden til at levere tjenester eller konkurrenceforvridning .
Et sdant forbud kan i bedste fald baseres p behovet for at undg et eventuelt yderligere forbud , og p nuvrende tidspunkt betyder det , at principperne for Fllesskabets kompetence og ansvar vil blive tilsidesat og reduceret til principielle kompetencer , og det er utroligt farligt set fra et juridisk synspunkt .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hvor farlig tobak i virkeligheden er , kan f.eks. ses ved , at man siger , at hvis man havde opdaget tobak i dag , ville den helt klart vre blevet forbudt , fordi den forrsager s mange folkesundhedsmssige problemer .
Det virker underligt , at vi tilsyneladende finder undskyldninger for , hvordan vi kan fortstte med at reklamere p europisk plan for at gre dette produkt med alle dets skadevirkninger for folkesundheden mere fristende for folk .
<P>
Vi str nu i en situation , hvor vi er ndt til at vedtage et direktiv , der er utilfredsstillende , men vi har allerede hrt historien bag den sag .
Det var uheldigt , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked ikke kom videre med denne sag . Vi har vret ndt til at acceptere et meget utilfredsstillende resultat som et kompromis .
P den anden side behandles dette direktiv under Hughes-proceduren sammen med Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og Kommissionens forslag fik enstemmig sttte i det udvalg , s vi kan sige , at resultatet er , at et massivt flertal sttter Kommissionens forslag .
Disse uheldige beslutninger , som Udvalget om Retlige Anliggender er net frem til , kan s helt sikkert ndres ved afstemningen p onsdag .
<P>
Men da vi ikke kan vre tilfredse med forslaget , selv om det er det eneste , vi nu har , er det afgrende , at vi accepterer ndringsforslag 26 fra Heidi Hautala , som vil gre det muligt at bevare lovgivningen i de lande , hvor man er get videre .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Maaten fokuserede med rette p indholdet af debatten .
I den forbindelse beklager jeg , at hans betnkning ikke behandles sammen med Medina Ortega-betnkningen i dag .
Efter min mening ville det bestemt have gavnet diskussionen .
<P>
Som hr . Tsatsos ppegede , drber tobakken .
I Europa krver den 548.000 ofre om ret eller et hvert eneste minut .
Hr . Maaten havde ret i , at et forbud mod tobaksreklamer virker og er lovligt .
M jeg tilfje et par eksempler ?
I Norge har man haft et reklameforbud siden 1975 .
Dette har frt til et fald i forbruget p 31 % .
Der har vret en tilsvarende tendens i Finland og New Zealand , hvor et forbud siden henholdsvis 1978 og 1990 har frt til et fald i forbruget p henholdsvis 34 % og 33 % .
Vi br ogs fordmme den skvhed , der ligger i , at selv om vi giver tobaksavlerne 1 milliard euro hvert r , har vi svrt ved at finde en omfattende strategi for begrnsning af brugen af tobak .
<P>
Endelig vil jeg ogs henlede Deres opmrksomhed p forbindelsen mellem tobakslobbyen og politikerne .
Jeg vil bede Dem sttte ndringsforslagene fra fru Stihler m.fl. , som jeg ogs selv sttter , hvori man opfordrer til indfrelsen af et registreringssystem for pengebidrag fra tobaksindustrien til politiske partier og politikere .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Hr. formand , uanset hvad nogle medlemmer hvder , drejer denne forhandling sig ikke om flelser .
Den drejer sig om , i hvilket omfang og hvordan vi kan og er villige til at fjerne de eksisterende hindringer for tilrettelggelsen af det indre marked for tobaksreklamer .
Enhver , som har lst dommen af 5. oktober 2000 , ved , at Domstolen specifikt valgte , at det frste direktiv skulle ophves fuldstndig , fordi man i direktivet p den ene side anerkender , at lovgiverne har mulighed for at foretage harmoniseringer , og p den anden side fordi Domstolen ikke nskede at trde i stedet for lovgiverne .
Det var en klog beslutning fra Domstolens side .
Jeg hber , at vi som en del af den lovgivende myndighed vil handle klogt .
<P>
For mig betyder det , at vi br sttte Kommissionens forslag uden ndringer , fordi alternativerne er ringere .
Hvis vi begrnsede tobaksreklamerne endnu mere end det , Kommissionen foreslr , vil vores ambitioner stde imod grnserne for vores befjelser , og vi ville risikere en ny dom .
Hvis vi ikke gr s vidt som Kommissionen , vil vi foretage en politisk kovending , for sagde vi ikke i 1998 , at vi nskede at g hele vejen for at sikre en maksimal beskyttelse af folkesundheden ?
I Kommissionens udkast til direktiv overholder man grnserne for disse befjelser .
Det er ikke blot min politiske , men ogs min juridiske overbevisning .
Det er muligvis en light-udgave af det frste direktiv , men vi m leve med det af juridiske grunde .
Vi br imidlertid ikke g s vidt , at vi ndrer denne light-udgave til en ultra light-udgave .
Det er undvendigt og vil pvirke vores politiske trovrdighed .
Lad os derfor godkende forslaget i dets nuvrende form .
Det er det , man forventer af os , og det er ogs , hvad vi helt sikkert har kompetence til at gre .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson (PSE).">
Hr. formand , p dette tidspunkt i forhandlingen er der mske ikke s meget nyt at tilfre , men jeg vil alligevel gre et forsg .
Det er meget vigtigt , at der etableres flles forudstninger og regler for tobaksreklamer .
Hvis disse ikke findes , giver det ofte anledning til vilkrlighed , og de forskellige aktrer handler efter eget forgodtbefindende .
Det er derfor godt , at vi nu har et forslag , som ogs synes at kunne fungere i retslig forstand .
Det er ndvendigt med mange svre overvejelser for at forhindre , at vi p ny havner i samme situation som med det forrige direktivforslag om tobaksreklamer .
<P>
Perspektivet om folkesundhed er meget vigtigt , nr det handler om , hvordan tobak markedsfres .
Ved at udarbejde en lovgivning for markedsfringen af tobak kan man beskytte folkesundheden .
Samtidig er det imidlertid vigtigt at sende de rette signaler frst og fremmest til brnene og de unge .
Tobak er et vanedannende produkt , som forrsager over en halv million ddsfald om ret i EU .
Ved at vre meget restriktive vedrrende tobaksreklamer kan vi bidrage til , at de unge ikke begynder at ryge , og dermed kan vi undg lidelser og spare menneskeliv .
<P>
I henhold til traktatens artikel 95 , stk . 3 , skal Kommissionen i sine forslag med henblik p det indre markeds oprettelse og funktion inden for sundhed bygge p et hjt beskyttelsesniveau .
Det er uden tvivl sledes , at tobaksreklamerne fr forbruget til at stige , s brnene og de unge opmuntres til at begynde at ryge , og de nuvrende rygere forhindres i at stoppe eller nedstte det daglige forbrug .
Undersgelser har ogs vist , at brn og unge er srligt srbare over for tobaksreklamer og sponsorering .
Det er derfor ikke nok med et delvist reklameforbud for at beskytte folkesundheden .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bidrage til debatten i aften p vegne af min kollega lord Inglewood , som er blevet offer for den bermte rensdyrhndelse , som der allerede er blevet fortalt vidt og bredt om .
<P>
Jeg vil fokusere p principperne bag forslaget i stedet for enkelthederne , som mine kolleger har dkket meget bredt .
Det drejer sig om et mangerigt emne , og det vkker forstelige flelser .
Det er fuldt ud forsteligt , at medlemsstaterne nsker at regulere reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse , og kommissren havde ret , da han i sit bningsindlg isr fokuserede p , at tobaksfirmaerne henvender tobaksreklame til de unge for at forsge at styre nye rygere , som kommer ind p tobaksmarkedet .
Jeg vil imidlertid stadig indvende , at iveren efter at regulere reklamen ikke m have forret frem for principperne i traktaterne .
<P>
Vi ved alle , at frste gang det blev forsgt , var Kommissionen for grdig .
Den overskred befjelserne i traktaterne og mistede hele direktivet .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked mener - og jeg vil erindre mine kolleger om , at udvalget havde ret i frste omgang - at man lber den samme risiko med dette forslag .
Derfor opfordrer vi Dem til at sttte vores ndringsforslag .
Hvis De ikke sttter dem , ptager De dem risikoen for , at hele direktivet falder .
<P>
Det andet , som jeg nsker at understrege , vedrrer hele sprgsmlet om subsidiaritet .
Forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked sikrer , at medlemsstaterne ptager sig dette ansvar .
Det begrnser disse befjelser til medlemsstaterne .
Hr . Fiori sagde tidligere , at det ikke er det , vi nsker at gre , men det er det mest hensigtsmssige under omstndighederne .
<P>
Der tales meget om subsidiaritet for tiden .
Mange af vores kolleger deltager i drftelser om subsidiaritet inden for konventet .
Dette er en egentlig afprvning af subsidiaritetsprincippet .
Man nsker at gre noget , men det hrer ikke ndvendigvis under EU ' s kompetenceomrde .
Det er , hvad vi siger i dette tilflde .
At vi ikke skal frarde medlemsstaterne at gre det .
Dette er en egentlig afprvning af , hvor alvorligt medlemsstaterne opfatter subsidiaritetsprincippet .
Derfor skal De sttte holdningen i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , nr vi stemmer p onsdag .
<SPEAKER ID=101 NAME="Byrne">
Lad mig frst omtale nogle af de tekniske sprgsml .
Hvad angr det vigtige sprgsml om Kommissionens holdning til de forskellige ndringsforslag , er der stillet 26 ndringsforslag .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 3 , 10 , 22 og 26 i sin helhed og ndringsforslag 8 , 11 og 17 , hvis der foretages mindre omformuleringer .
Kommissionen forkaster alle de andre ndringsforslag .
<P>
Under debatten har vi hrt fra mange talere , og det er tydeligt , at der er forskellige opfattelser .
Der er sandelig ogs forskellige holdninger i medlemsstaterne .
De har rent faktisk forsgt at regulere reklamen for tobaksvarer .
Jeg er overbevist om , at der er en sammenhng mellem lovbestemmelserne i medlemsstaterne om reklame og tallene for voksnes tobaksforbrug i de pgldende medlemsstater .
Hvis man ser p en af de medlemsstater , der har det hjeste tobaksforbrug p 37 % , nemlig Tyskland , har det i den nationale lovgivning en ret afslappet holdning til reklame sammenlignet med Sverige , som er den medlemsstat , der har den mest restriktive reklamelovgivning .
I Sverige er voksnes tobaksforbrug p 19 % .
Efter min mening er der helt klart en sammenhng .
En rkke talere nvnte det i deres indlg .
Det er et sprgsml om at f ndret imaget ved rygning .
<P>
Fru Alvarez Gonzalez omtalte de forskellige holdninger i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , idet Miljudvalget nsker , at folkesundheden skal fremmes som en vigtig grundlggende faktor i forbindelse med lsningen af disse sprgsml .
De , der talte p den anden side af argumentet , hvis jeg m sige det p den mde , nsker retslig sikkerhed , hvilket jeg som advokat absolut ikke synes er urimeligt .
Det er et ml , som jeg selv vil bestrbe mig p at forflge , ikke kun som advokat , men ogs som en af mine forpligtelser som kommissr .
<P>
Det har vi ogs gjort .
Vi har nje gennemget EF-Domstolens dom i den frste sag om direktivet om reklame .
Da Domstolen s p kendsgerningerne i sagen og afsagde dommen , sagde den klart og tydeligt , at der var bde gode og drlige elementer i lovgivningen .
Den sagde endvidere , at da de var s ulseligt forbundet , ville det , hvis man forsgte at skille det gode fra det drlige , eller at beholde det gode og fjerne det drlige , betyde , at man lovgav ved hjlp af domstolene , og det kan ikke lade sig gre .
Derfor blev lovgivningen ophvet .
Jeg tog dommen med tilbage til Bruxelles .
Jeg bad mit personale om at flge den nje , og vi fremsatte et nyt forslag til forordning .
Jeg vil kort nvne en bestemt del af Domstolens dom , nemlig dommens prmis 98 , som i princippet slr fast , at et direktiv , som forbyder reklame for tobaksvarer i tidsskrifter , ugeblade og aviser , ville kunne vedtages med hjemmel i traktatens artikel 100a - nu artikel 95 - med henblik p at sikre den skrevne presses frie bevgelighed i lighed med artikel 13 i direktiv 89 / 552 , idet " fjernsyn uden grnser " direktivet forbyder tv-reklamer for tobaksvarer for at fremme den frie spredning af tv-programmer .
Domstolen har udtalt sig klart og tydeligt om sprgsmlet .
Vi har fulgt det nje i vores udkast .
<P>
Som svar til hr . Lechner , som tidligere sagde , at der ikke var tegn p markedsforvridning , m jeg sige , at der er masser af tegn p en sdan forvridning .
Kommissionen fr regelmssigt breve fra mennesker , som klager set ud fra begge sider af argumentet , ja , endog fra tobaksindustrien , om markedsforvridning p grund af medlemsstaternes forskellige ordninger p dette omrde .
<P>
Hr . De Clercq nvnte , at Formel 1-mesterskabet flytter vk fra Spa .
Det er en anden klar markedsforvridning , da Belgien har indfrt en lov , som de siger tvinger dem til at flytte vk fra Belgien .
Det understtter mit argument om , at vi har brug for ensartede spilleregler i Europa .
Vi har brug for en harmoniseret lovgivning p dette omrde i hele EU , sledes at medlemsstaterne ikke kan spilles ud mod hinanden .
<P>
Det er ogs mit svar til hr . Harbour .
Det er ikke et subsidiaritetssprgsml af den grund , at der er slet ned p en belgier , og han har lidt et tab .
<P>
S ikke kun siger Domstolen , at det kan lade sig gre , Kommissionen siger , at det br gres .
Men lad vre med kun at tage mit ord for det .
Miljudvalget siger , at vi skal udarbejde denne lovgivning p den mde , som jeg har beskrevet , og jeg er sikker p , at det kan tilslutte sig de f ndringsforslag , som Kommissionen gr med til .
Selv nr vi ser p den frste betnkning fra den hrdtarbejdende ordfrer , hr . Medina Ortega , var der stillet tre ndringsforslag , og jeg ville have godkendt et hvilket som helst af de tre forslag .
Hvis jeg lser mellem linjerne i det , som han har sagt , og tilgiv mig , hvis jeg misfortolker ham , gav hans henvisning til kompromisndringsforslagene mig det indtryk , at han ikke talte med srlig stor begejstring , men slog den kendsgerning fast , at Parlamentet er delt .
Selvflgelig er det det .
S mske kan vi drage den konklusion , at ordfrerens frste ider om dette sprgsml , som er tttere p Miljudvalgets og mine holdninger , kan vre de ider , der skal flges i denne debat .
<P>
Men vi skal ikke lade det vre ved det .
Vi har haft en rkke diskussioner om tobak i Rdet , herunder indledende diskussioner om WHO-rammekonventionen om bekmpelse af tobaksrygning , og stillingen der er 14-1 .
En medlemsstat har den holdning , at denne lovgivning enten ikke skal gennemfres , eller at den skal gennemfres i en sdan form og med ndringsforslag , der betyder , at kernen efter min mening skres ud af lovgivningen , eller at der tilfjes ndringsforslag , som atter gr den srbar over for indvendinger ved Domstolen .
<P>
S hvad skal jeg sige til de parlamentsmedlemmer , som ikke har besluttet sig ?
Jeg vil sige til dem , at de skal flge Domstolens synspunkter , Kommissionens rd , Parlamentets eksperters holdninger , Miljudvalget samt ordfrerens frste ider .
De skal overveje , i hvilket omfang Parlamentet kommer til at st alene , hvis det enten forkaster lovgivningen eller vedtager den med de stillede ndringsforslag .
Det kommer mske ikke til at st helt alene , men alene sammen med en medlemsstat , som er den medlemsstat , der tilfldigvis har det hjeste tobaksforbrug blandt voksne i EU .
<P>
Det er der , valget str , og derfor vil jeg foresl dem , der ikke har besluttet sig i dette sprgsml , hvordan de skal stemme .
Jeg vil foresl , at de stemmer p en mde , som stter menneskers helbred i frste rkke , i stedet for at deltage i en nyttels debat om de lovmssige detaljer , nr problemet er blevet lst af EF-Domstolen , og de , der har undersgt sprgsmlet nje og mener , at der er retssikkerhed i det ndvendige omfang til at underbygge den lovgivning , der skal beskytte folkesundheden , som artikel 95 og 152 slr fast .
Bde Kommissionen og Parlamentet er i forbindelse med beslutningstagningen og lovgivningen forpligtet til at fremme det hjeste niveau af folkesundhed .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0367 / 2002 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter , forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ndring af Rdets direktiv 73 / 239 / EF , 79 / 267 / EF , 92 / 49 / EF , 92 / 96 / EF , 93 / 6 / EF og 93 / 22 / EF samt Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 98 / 78 / EF og 2000 / 12 / EF ( 9754 / 3 / 2002 - C5-0424 / 2002 - 2001 / 0095 ( COD ) ) ( Ordfrer : Lipietz ) .
<SPEAKER ID=105 NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg tager ordet som stedfortrder for min kollega Alain Lipietz , som skulle have forelagt denne betnkning p vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml p vanlig kompetent vis . Hr .
Lipietz har desvrre af tungtvejende private rsager ikke kunnet deltage i denne mdeperiode i Strasbourg , hvorfor jeg som medlem af samme udvalg og samme politiske gruppe optrder som hans stedfortrder .
<P>
Vi er alle klar over , at finansielle konglomerater har erobret en vsentlig andel af de finansielle hjemmemarkeder i mange medlemsstater .
Nogle af disse konglomerater er blandt de strste koncerner , der optrder p EU ' s kapitalmarkeder .
Hvis virksomheder , der indgr i sdanne konglomerater , oplever konomiske vanskeligheder , kan de destabilisere det finansielle system som helhed .
Tvrsektorielle finanskoncerner af denne art er i dag ikke i tilstrkkeligt omfang omfattet af gldende bestemmelser .
Det er sledes gldeligt , at Kommissionen i forret 2001 fremlagde et direktivforslag , som tager sigte p at etablere et srligt tilsyn med finansielle konglomerater .
Det forlbne rs begivenheder , f.eks. dotcomkonomiens sammenbrud , de mange finansskandaler , herunder Enrons meget omtalte sammenbrud , og det gede pres p forsikringssektoren efter de tragiske begivenheder den 11. september , har gjort det klart , at det er ndvendigt med bedre regulering af den pgldende sektor .
<P>
Kommissionens forslag og de ndringsforslag , der var stillet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fandt bred sttte i Europa-Parlamentet under frstebehandlingen i begyndelsen af indevrende r .
Rdet gjorde ligeledes hurtigt fremskridt i denne sag og nede efter kort tids forlb frem til en flles holdning .
Resultatet af overvejelserne i Rdet er ogs yderst opmuntrende : Europa-Parlamentet kan i hj grad glde sig over , at Rdet har medtaget nsten alle de punkter , der var indeholdt i de ndringsforslag , Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen , og at alle de vigtige punkter , som Parlamentet fremfrte , p tilfredsstillende mde er blevet indarbejdet i den flles holdning .
<P>
Selv om det kan diskuteres , om ikke den flles holdning kunne forbedres yderligere p nogle f punkter , mener ordfreren , at det er vigtigt , at denne nye , styrkede reguleringsramme kommer p plads s hurtigt som muligt .
Han henstiller derfor , at den flles holdning godkendes uden ndring , og Udvalget om konomi og Valutasprgsml vedtog denne holdning nsten enstemmigt .
Herved sikres det , at europiske konglomerater s hurtigt som muligt bliver underkastet den mest moderne , mest effektive og bedst tnkelige regulering og tilsyn .
<SPEAKER ID=106 NAME="Byrne">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil begynde med at udtrykke min tilfredshed med hurtigheden og kvaliteten af Parlamentets arbejde .
Jeg vil ogs rose ordfreren for hans udmrkede arbejde .
<P>
Finansielle konglomerater er vigtige aktrer p de europiske finansmarkeder .
En stor del af dem er ogs systematisk vigtige koncerner .
Hvis en sdan koncern kommer i konomiske vanskeligheder , kan det i hj grad pvirke finansmarkederne og befolkningens opsparing .
For tiden er tilsynet med sdanne koncerner ikke tilstrkkeligt reguleret i EU-finanslovgivningen .
Direktivet vil derfor udfylde et stort smuthul i EU-finanslovgivningen .
Vedtagelsen af direktivet vil bidrage til stabilitet p finansmarkederne , og behovet herfor er p dramatisk vis blevet pvist i de seneste mneder .
<P>
Rdet har ogs erkendt vigtigheden af dette direktiv og har enstemmigt vedtaget en flles holdning .
I den flles holdning er der taget hjde for Parlamentets vsentligste bekymringer , som kom til udtryk for under frstebehandlingen , og den flles holdning er trofast mod mlene og nden i Kommissionens forslag .
Af alle disse grunde anbefaler jeg Rdets flles holdning til Parlament og opfordrer til hurtigt at vedtage det .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne starte med at rette en stor tak til ordfreren for hans arbejde og den hurtige flles gennemfrelse af dette direktiv .
Det har stor betydning for det europiske finansielle marked , for det indre marked , for de finansielle tjenesteydelser .
Vi skal isr vre opmrksomme p , at tilflde som Enron eller WorldCom ikke gentager sig i Europa .
Det er et elementrt bidrag til stabilitet p finansmarkederne i Europa .
Det er i finansinstitutternes egen interesse , at der kommer sdanne bestemmelser .
<P>
Hvad angr konglomeraterne , er der jo tale om selskaber , der tilbyder tjenesteydelser inden for vrdipapirer , forsikringer og banktjenesteydelser .
Vi , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , har godt nok stillet et par ndringsforslag , der isr vedrrer muligheden for at vlge beregningsmetode . Men der var tale om nuancer .
Som helhed er vi meget tilfredse med forslaget . Det br vedtages i denne form .
<P>
Jeg vil dog gerne isr henvise til en fornyelse i direktivet , der bliver meget vigtig for os fremover i hele diskussionen om europisk finanstilsyn . Her er der tale om den skaldte koordinators rolle og struktur .
Fremover bliver det alts sledes , at der udpeges en koordinator for et finansielt konglomerat .
Der dannes jo flere og flere konglomerater . Jeg kan fra mit land , Tyskland , f.eks. nvne forsikringsselskabet Allianz Versicherung , der har opkbt Dresdner Bank og dermed er blevet et klassisk konglomerat , som ogs agerer i hele Europa .
Denne koordinator skal fremover formentlig vre en del af landets egen tilsynsmyndighed og srge for , at de forskellige europiske tilsynsmyndigheders arbejde koordineres , og at der glder de samme standarder for regnskabsaflggelse .
Han skal sikre , at der p den ene side undgs undvendigt bureaukrati , men at der p den anden side ogs udveksles informationer om dette konglomerat , og at der dermed bliver en bedre forstelse af kompleksiteten i konglomeratet .
<P>
Jeg tror , det er et rigtig godt og vigtigt skridt hen imod en besvarelse af sprgsmlet om , hvordan vi fremover vil udforme vores europiske finanstilsyn .
Da vi for jeblikket ikke kan forlige os med iden om en europisk supermyndighed , br vi udvide denne id og denne tanke fra de finansielle konglomerater til ogs at omfatte andre omrder og her hste positive erfaringer , fr vi overvejer en overmyndighed .
Efter min mening kan konglomeratdirektivet vise vejen og vre et godt eksempel .
Derfor kan jeg p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sige , at vi stemmer for direktivet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Fru formand , kre kolleger , finansielle konglomerater kan give anledning til helt nye risikokonstellationer , hvilket der naturligvis skal reageres p .
Nogle europiske lande ssom Storbritannien og Sverige har allerede hstet gode erfaringer med et overordnet finanstilsyn .
<P>
Det overordnede finanstilsyn gr det muligt at behandle lige risici p lige vilkr .
Det er et fremskridt hen imod strre konkurrenceneutralitet p finansmarkederne .
Et sdant tilsyn vil fremover ogs yde bedre beskyttelse for forbrugere og arbejdstagere mod sdanne konglomeraters sammenbrud .
<P>
Globalt set er finansmarkederne rykket tttere sammen .
Det fremgik tydeligt , da den konomiske nedgang i USA blev eksporteret hurtigere og kraftigere til Europa via finansmarkederne , end selv eksperter havde forventet .
<P>
Der glder det samme for kriser p finansmarkederne som for konomisk nedgang : Ingen af dem er i dag blot et regionalt problem .
Formlet med tilsyn med finansielle konglomerater er at ge stabiliteten p de internationale finans- og kapitalmarkeder .
Man skal dog tage hjde for , at dette ikke kan opns alene med bestemmelser , der begrnser sig til EU ' s omrde .
Jeg tror , direktivet vil fre til en diskussion om den " rigtige " gennemfrelse i medlemslandene , fordi det p mange omrder ikke foreskriver nogen konkrete bestemmelser , men derimod giver de nationale tilsynsmyndigheder vidtrkkende spillerum til at vurdere tingene .
I et direktiv , der isr skal omfatte internationale konglomerater , er det yderst skadeligt , nr det gennemfres forskelligt i national lovgivning fra stat til stat .
Det vil medfre national lovgivning om tilsyn og tildele eller fratage de finansielle konglomerater ansvarsomrder , og det vil i hj grad pvirke konkurrenceevnen .
<P>
Endelig vil jeg gerne give udtryk for min bekymring over , at tilsynsmyndighedernes udvalg med reguleringen af detailsprgsmlene i sidste ende jo i afgrende grad prger indholdet af tilsynslovgivningen , og at Parlamentets vilje dermed mister betydning .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Fru formand , Det Europiske Rd finder dotcomkonomiens sammenbrud , finansskandalerne og de heraf flgende vanskeligheder bekymrende , og med god grund !
<P>
De , som har allermest grund til bekymring , er imidlertid de arbejdstagere , som man enten har afskediget , eller som man forbereder sig p at afskedige i de omhandlede virksomheder , selv om de er helt uden skyld i det anarki , som kendetegner konomien , og som er bde uretfrdigt og irrationelt .
Problemerne er imidlertid reelle , men til afhjlpning heraf foreslr man blot en skrpelse af forsigtighedsreglerne og forbedring af tilsynet . Som om det var muligt for de politiske myndigheder , som ogs er ansvarlige for beskyttelsen af de finansielle konglomerater , at kontrollere disse " oppefra " .
<P>
For at undg at genere de finansielle konglomerater alene ved brugen af ordet " tilsyn " indeholder betnkningen et lfte om , at direktivet vil respektere kravet om fortrolighed .
Det m vre overladt til dem , der mtte mene , at forsigtighedsregler og koordinatorer uden reelle befjelser kan sikre en sund kapitalistisk konomi uden spekulation , skandaler og finanskriser , at stemme for denne betnkning .
End ikke en vedtagelse i Europa-Parlamentet kan ndre en spag henstilling til et mirakelmiddel mod kapitalismens onder .
<P>
En konomi , som beror p indsatsen for at maksimere den private indtjening og p den frie konkurrence , udvikler sig med endnu strre uforudsigelighed end vejrforholdene .
Det er trods alt muligt at forudsige atmosfriske forstyrrelser tre dage i forvejen , men hvem kan forudsige udviklingen p brserne blot fra den ene dag til den nste ?
<P>
Vi stemmer imod den foreliggende tekst , fordi vi vender os mod en konomisk orden , som bde er uklog og farlig for samfundet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg skal hilse fra Amerikas Forenede Stater , hvorfra jeg vendte tilbage i gr efter et mde i delegationen med ansvar for Parlamentets relationer med USA , hvor vi havde yderligere og grundige drftelser med reprsentanter for USA ' s Kongres og den amerikanske vrdipapir- og valutakommission om netop sprgsmlet om regulering af finansmarkederne .
Dette direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter , forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat er yderst relevant ogs for selskaber i USA .
Enron og tilsvarende skandaler i finanssektoren rystede investorernes og markedsoperatrernes tillid til de finansielle konglomeraters stabilitet p begge sider af Atlanten .
Begivenhederne i de sidste par r har ungtelig vist , at sektoren for finansielle tjenesteydelser trnger til bedre regulering og tilsyn .
<P>
Erhvervsmarkedet og finansmarkedet er globale markeder .
Derfor har den europiske lovgivning ogs benlyse konsekvenser for , hvordan finansielle konglomerater opererer i tredjelande og omvendt .
Derfor er det absolut af vital betydning , at lovgivere og reguleringsmyndigheder i EU og USA frer lbende og indgende samtaler med hinanden om , hvordan bestemmelser og love fungerer i praksis samt behovet for ndringer .
Mange af Europa-Parlamentets medlemmer har f.eks. vret kritiske over for den lovgivningspakke om vrdipapirer , som den amerikanske Kongres vedtog sidst i oktober mned , Sarbanes-Oxley-loven , og navnlig de yderligere forpligtelser , som EU-virksomheder plgges .
Vi har lang vej endnu , fr vi kan indfre systemer til gensidig anerkendelse og hindre en jungle af forskellige lovgivningssystemer i at brede sig .
Til gengld skal de nordamerikanske selskaber fortlle , hvordan EU-lovgivningen pvirker dem .
Mange af dem var imod dette forslag til direktiv , fordi de mente , at det ville gre tingene undvendigt vanskelige for dem i EU .
Det endelige resultat vil nppe tilfredsstille alle parter , men vi kan i det mindste vre tilfredse med , at debatten p begge sider af Atlanten er foreget bent .
Fremover m vi ogs tage hensyn til alle legitime synspunkter for at sikre , at de globale markeder fungerer uden problemer .
<P>
Rdet er nu net frem til en flles holdning .
Det er et positivt tegn , at Rdet accepterede nsten alle Parlamentets ndringsforslag ved frstebehandlingen .
Jeg stillede nogle ndringsforslag ved andenbehandlingen , som ville have bragt direktivets bestemmelser om grnsevrdier i bedre overensstemmelse med realiteterne p markedet .
Vores ordfrer , hr . Lipietz , foreslr imidlertid , at den flles holdning skal godkendes uden ndringer , sledes at arbejdet med gennemfrelsen kan komme i gang med det samme .
Jeg er parat til at acceptere forslaget , og jeg vil sttte ordfreren , under forudstning af at gyldigheden af direktivets bestemmelser kan vurderes regelmssigt og om ndvendigt revideres .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0380 / 2002 af Stevenson for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse om reformen af den flles fiskeripolitik ( " Vejviser " ) ( KOM ( 2002 ) 181 - C5-0330 / 2002 - 2002 / 2174 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0360 / 2002 af Souchet for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse om en EF-handlingsplan for integration af miljbeskyttelseskrav i den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2002 ) 186 - C5-0331 / 2002 - 2002 / 2175 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Souchet (NI)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi nrmer os nogle afgrende datoer for den fremtidige flles fiskeripolitik , hvis mlstninger og vilkr skal nydefineres . Jeg finder det i denne forbindelse vigtigt , at Europa-Parlamentet med overbevisning stadfster de fem principper , der er ledetrden i min betnkning , og som Fiskeriudvalget har nsket at fremhve med henblik p at sikre , at miljbeskyttelseskravene fuldt ud integreres i den nye flles fiskeripolitik .
<P>
Det frste princip foreskriver , at intet br ske , uden at fiskerne er inddraget .
Erhvervsfiskerne og havfiskerne er nu engang dem , der isr er berrt af indsatsen til beskyttelse af havmiljet , og de er i hj grad bevidste om behovet for at bevare dette .
Det er ogs dem , der isr rammes , nr miljet skades . Et eksempel herp er den seneste olieforureningskatastrofe , som i jeblikket skaber fortvivlelse blandt Galiciens fiskere .
Tre r efter Erikas forlis , som ramte Vende og Bretagne , burde det ikke vre muligt , at et udtjent skib som Prestige fik adgang til fllesskabets farvande .
Det understreges i vores betnkning , at bestemmelserne i Erika I og Erika II-pakkerne br gennemfres fuldt ud og s hurtigt som muligt .
<P>
Fiskeriudvalget deler ikke den opfattelse af fiskerne , der undertiden kommer til udtryk , og som med urette er koncentreret om rovdrift p ressourcerne .
Vi anerkender tvrtimod fiskerne som selvskrevne aktrer i forbindelse med beskyttelsen af miljet og understreger , at foranstaltninger , som ivrksttes uden fiskernes medvirken , sjldent vil vre hensigtsmssige og f effekt .
<P>
Det andet princip foreskriver , at afgrelser om forvaltning af havets ressourcer i videst mulige omfang br bero p solid og prcis videnskabelig viden .
Afgrelserne har s vidtrkkende konomiske og sociale konsekvenser , at det ikke er acceptabelt , at de trffes p letfrdig vis .
<P>
Jeg glder mig derfor over , at Fiskeriudvalget har vedtaget anmodningen om at plgge Kommissionen at udarbejde en njagtig handlingsplan med henblik p at forbedre den nuvrende meget mangelfulde ordning til evaluering af bestandene og i denne indarbejde fiskernes praktiske , erfaringsmssige og pragmatiske viden samt kontrollen med landingerne , samtidig med at den tvrfaglige videnskabelige indfaldsvinkel , omfattende svel biologi som sociokonomi , sttes i centrum ved udarbejdelsen af videnskabelige udtalelser .
<P>
Det tredje princip foreskriver , at der med henblik p den fortsatte tilpasning af fangsterne til bestandene br anvendes smidige og reversible forvaltningsinstrumenter , ssom TAC og kvoter , frem for brutale og uafvendelige ordninger med socialt dramatiske flger , ssom ophugning af fiskerfartjer .
<P>
Det fjerde princip foreskriver , at der lgges srlig vgt p en forbedring af fiskeredskaberne og fangstmetoderne for at reducere genudstninger , bifangster og indvirkningen p habitaterne .
<P>
Naturligvis kan sdanne foranstaltninger ikke faststtes p ensartet vis og fra centralt hold . Der br vre plads til initiativer , der hidrrer fra erhvervet .
Der br bnes mulighed for at gennemfre forsg for svel fiskerne , disses faglige sammenslutninger og lokalsamfundene i kystomrderne .
Sdanne initiativer br anerkendes og fremmes .
Der pgr sledes srdeles lovende forsg i kystomrderne langs Atlanterhavet .
Jeg kan eksempelvis nvne forsg , som tager sigte p at tilpasse skibe og fiskeredskaber til opsamling af strre affaldskomponenter eller olieforurening . Vi kan ogs nvne anlggelsen af kunstige klipperev med henblik p at fremme udviklingen af vkst- og hvileomrder for havets fauna .
Eller vi kan nvne teknikker til kunstig befrugtning af barsen i havmiljet . Der stilles i min betnkning forslag om , at sdanne forsg kan opn offentlig sttte .
<P>
Det femte princip foreskriver , at offentlig sttte til modernisering af flden , som tager sigte p at forbedre arbejdsvilkrene og sikkerheden om bord , reducere energiforbruget og forbedre produkternes kvalitet , fuldt ud er forenelig med beskyttelsen af havmiljet .
<P>
Det glder mig , at jeg har fundet bred sttte i Fiskeriudvalget . Udvalget har vedtaget alle disse forslag , som er bde positive og konstruktive , og som dermed afviser den srdeles negative opfattelse af fiskerierhvervet , der i hj grad prger Europa-Kommissionens meddelelse .
Det er mit hb , at et solidt flertal af Europa-Parlamentets medlemmer vil stemme for denne betnkning og dermed lade alle forst , at beskyttelse af havmiljet sker i samarbejde med og ikke p trods af fiskerne .
Fiskeriudvalget har derfor ikke nsket at indtage en anklagende holdning og ikke nsket uophrligt at tale om en aktivitet i tilbagegang og om lindrende politik , men har nsket i stedet at sende erhvervets udvere et budskab om tillid og hb for at fremme erhvervets stigende respekt for havmiljet . Sidstnvnte er netop et af de vigtigste ml for en ny flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=116 NAME="Byrne">
Fru formand , jeg har opmrksomt lst Fiskeriudvalgets betnkning om en EF-handlingsplan for integration af miljbeskyttelseskrav i den flles fiskeripolitik .
Vi bemrker med tilfredshed , at vores synspunkter stemmer bedre overens i sprgsmlet om integration af miljbeskyttelseskrav end i forbindelse med andre aspekter af reformen .
<P>
Vi har tydeligvis de samme ml p betnkningens vigtige aktionsomrder som miljbeskyttelse , forbedret forskning , herunder indarbejdelse af fiskernes erfaring , srlige foranstaltninger til srlige problemer , tilvejebringelse af en kosystembaseret strategi , sttte til modernisering , industrifiskeri , bredygtig akvakultur osv .
Kommissionen har faktisk allerede pbegyndt eller planlagt en rkke initiativer , der skal opfylde disse krav .
<P>
Lad mig skitsere et par stykker af dem .
Vi har anmodet Det Internationale Havundersgelsesrd ( ICES ) om i 2003 at undersge mulighederne for operationelle procedurer til at indarbejde fiskernes erfaring og viden i vurderings- og rdgivningsprocessen .
Vi er enige i , at srlige situationer krver srlige foranstaltninger .
Vi anvender ikke de samme forvaltningsinstrumenter i stersen som i Nordsen eller i Middelhavet .
Vi agter heller ikke at faststte de samme ml for forskellige fiskerflder .
<P>
For at n Johannesburg-mlstningen er vi i gang med at ivrkstte handlingsplaner for biodiversitet med henblik p at reducere tabet af biodiversitet inden 2010 , og vi har til hensigt at genoprette fiskebestandene inden 2015 ved hjlp af den reviderede flles fiskeripolitik .
<P>
Vi har for nylig medfinansieret et FAO-ekspertmde for at udarbejde operationelle retningslinjer til tilvejebringelse af en kosystembaseret strategi til forvaltning af fiskeriet .
I vores forslag til reform har vi ikke medtaget den obligatoriske ophugning af fiskerfartjer , og vi har fremhvet flerrige planer mere gennem smidige forvaltningsinstrumenter ssom TAC , tilpasning af fiskeriindsatsen og tekniske foranstaltninger som de vsentligste regulerende elementer .
Vi har foreslet at bibeholde sttten til modernisering af fartjer af hensyn til sikkerheden , arbejdsforholdene og hygiejnen , forudsat at der ikke sker en forgelse af effektiviteten , sledes at fiskeritrykket ges .
<P>
Vi opfordrer de mest berrte til at udarbejdelse en europisk kodeks for ansvarlig udvelse af fiskeri .
De frste udkast bliver allerede drftet i Den Rdgivende Komit for Fiskeri og Akvakultur .
<P>
Vi har anmodet ICES om at undersge de kologiske konsekvenser af industrifiskeri og virkningerne p ikke-fiskerimssige aktiviteter samt truslerne , herunder global opvarmning , mod kommercielle bestande .
<P>
Kommissionen har indledt en debat for at fremme en koordineret beskyttelse af havmiljet .
Den nylige meddelelse om en strategi til beskyttelse og bevarelse af havmiljet indeholder de vsentligste elementer til den anbefalede politik til en helhedsprget lsning p problemet .
Vi har behandlet olieudslippet i forbindelse med Erikas forlis ved at afslutte de fleste punkter i pakken , nemlig reglerne om statslig havnekontrol , attestering og kontrol af sikkerhedsforanstaltninger og har stillet forslag om gradvis afvikling af enkeltskrogede tankskibe .
Der forventes oprettet en EU-erstatningsfond for olieudslip inden 2003 .
Vi lgger hele tiden mest muligt pres p medlemsstaterne for at f dem til at gennemfre habitatdirektivet i havmiljet s fuldstndigt og s hurtigt som muligt .
<P>
Da De allerede har haft lejlighed til at lse Kommissionens meddelelse om bredygtig akvakultur , har De sikkert bemrket , i hvor hj grad den planlagte politik tager miljbeskyttelseskrav i betragtning .
<P>
Hvad angr fiskeriaftaler , fr De snart lejlighed til at f bekrftet , at Kommissionen deler Deres miljbekymringer .
Den planlagte meddelelse om partnerskabsaftaler vil snart blive fremlagt .
<P>
Generelt er Kommissionen p Deres side vedrrende betnkningens vsentligste beslutningsforslag .
Jeg vil imidlertid komme med et par bemrkninger om en rkke udsagn i begrundelsen .
For det frste er jeg , selv om jeg anerkender manglerne ved videnskabelig rdgivning , strkt uenig i , at dette er hovedproblemet ved forvaltning af fiskeriet .
Vi ved alle , at hovedproblemet er , at der er for mange fiskere , som jagter for f fisk .
<P>
For det andet slr ordfreren fast , at Kommissionen foretrkker en ubegrnset viderefrelse af en politik til reduktion af fiskerikapaciteten .
Som jeg fr har sagt ved flere lejligheder , er det simpelthen ikke rigtigt .
Det er heller ikke rigtigt , at Kommissionen har foreslet at afskaffe offentlig sttte til modernisering af fiskerflden .
<P>
Endelig er jeg ikke enig i , at industrifiskeri har en betydelig strre indvirkning p miljet pr. euro mervrdi end fiskeri af arter , der er bestemt til direkte konsum . Hovedsageligt fordi jeg finder det mrkeligt at mle miljvirkning i forhold til monetre enheder , men ogs fordi miljvirkningen af denne type fiskeri endnu ikke er slet fast .
<P>
For at opsummere er jeg ikke helt enig i formen , men vil sttte indholdet i betnkningen og isr beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=117 NAME="Busk (ELDR)">
. Fru formand , hr. kommissionsmedlem , frst og fremmest tillykke til ordfreren . Tak for det arbejde , der er gjort .
Dernst vil jeg gerne klart markere , at reformen af den flles fiskeripolitik skal vre bygget op omkring en bredygtig udvikling af fiskeriet .
Det skal vre en miljmssigt forsvarlig , konomisk og ogs socialt opbygget bredygtighed .
<P>
Den Liberale Gruppe kan sttte Kommissionens reformforslag , der indeholder en rkke elementer , der sigter p den bredygtighed og dermed den balance , som er ndvendig for , at bestanden af fisk bliver tilpasset det antal fiskerfartjer , der er .
Vi minder om , at det er meget vigtigt at sikre fiskernes forstelse , for uden den og uden et samarbejde med fiskerne , vil vi ikke kunne n de ndvendige resultater .
Vi skal i den forbindelse respektere , at fiskerne rundt omkring i EU varetager deres hverv p forskellig vis .
<P>
Det er altafgrende for den flles fiskeripolitik , at beslutninger trffes p grundlag af meget klare videnskabelige data .
Kommissionen skal indhente disse data fra medlemsstaterne , og den skal samtidig rde over de ndvendige tekniske og isr menneskelige forvaltnings- og kontrolressourcer .
<P>
Vi vil ogs meget gerne markere , at EU i hjere grad skal deltage i opbygningen af den internationale fiskeripolitik .
I den forbindelse er det vigtigt , at vore tredjelandsaftaler fr en central placering .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Fru formand , jeg kunne nsten gentage udtalelserne fra ordfreren for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , hr . Busk , som sagde , at fiskeripolitik frem for alt er et sprgsml om internationale traktater og alt det , der sker uden for disse .
Hvis vi ser p havmiljet - og her taler jeg ogs som skyggeordfrer for hr . Souchets betnkning , i vrigt vil jeg nske ham hjertelig tillykke med hans betnkning og den afbalancerede mde , han har fremlagt den p - lader det til , at kun en meget lille del af gennemfrelsen af miljkravene inden for fiskeripolitikken bestemmes af selve fiskeripolitikken .
Det slog mig , at kommissren sagde , at hvis vi anskuer problemet fra forskellige vinkler , er konklusionen , at der er for f fisk og for mange fiskere .
Med hensyn til Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er sprgsmlet , om situationen er s oplagt , navnlig i lyset af den seneste katastrofe med en olietanker ud for Galiciens kyst .
<P>
Hvis vi ser p det havomrde , der dkkes af europiske fiskere , udgr det kun en ganske lille brkdel af det samlede omrde , der bruges til fiskeri p verdensplan .
Som hr . Busk allerede har sagt , betyder det ogs , at det er af central betydning for os at indg fornuftige traktater , navnlig uden for EU , med henblik p at finde den rette lsning .
Samtidig erkender Fiskeriudvalget og ligeledes min egen gruppe naturligvis betydningen af fiskerimiljet , isr fordi miljet , herunder havmiljet , er afgrende for , hvad der kan fanges til brug i fiskeindustrien .
Dette betyder , at hvis havmiljet har det drligt , kommer det til at g vrst ud over fiskeindustrien .
Samtidig fler denne sektor , at den er under pres , og det vanskelige bestr i at finde den rette balance mellem konomiske og miljmssige aspekter .
Det ville vre rart , hvis denne balance i hjere grad kom til udtryk i Kommissionens offentlige erklringer .
En fiskerisektor med den rette motivation kan uden problemer bidrage til et bedre havmilj , og det glder ligeledes den lovgivning , der er behov for til dette .
I den forbindelse er jeg glad for , at hr . Souchet - og det samme glder for Stevenson-betnkningen , som tidligere var Noriega-betnkningen - vier akvakultur srlig opmrksomhed .
Der er formentlig ogs gode muligheder for Europa her , under forudstning af at vi fr chancen for at lade lovgivningen p dette omrde kre sidelbende med konomien p en ene side og miljet p den anden , s snart vi fr grnt lys .
<P>
Jeg m sige , at Souchet-betnkningen er blevet meget vel modtaget i vores gruppe .
Derfor anbefaler vi p det varmeste Parlamentet at stemme for denne betnkning , idet vi gr ud fra , at det , som ordfreren har bemrket , er vigtigt at tage tilstrkkeligt hensyn til de konomiske og sociale aspekter af fiskeriet for at opmuntre fiskeindustrien og miljlovgivningen .
Jeg vil gerne lyknske hr . Souchet med dette .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Fru formand , inden for rammerne af en reform af den flles fiskeripolitik , som Kommissionen har besluttet at give os i sm doser , drfter vi i dag betnkningerne om " vejviser " dokumentet og miljbeskyttelse .
Jeg vil gerne lyknske hr . Souchet med hans fremragende indsats , og fordi miljet er et fundamentalt aspekt i den flles fiskeripolitik , fordi fiskerisektoren er den , der rammes hrdest af anslag mod havmiljet , som den olieforurening , der lige nu truer kysterne i min region , Galicien , viser .
<P>
Vi ved kun lidt om havet , og fiskebestandenes skrbelige situation kan ikke kun forklares med overfiskning , som hr . Souchet s udmrket har nvnt , og som den olieforurening af Galiciens kyster , som Prestige har forrsaget , s dramatisk har vist .
<P>
Jeg vil gerne tro , at fiskerne og skaldyrsfiskerne fra min region ikke skal st alene i denne forfrdelige situation , men at de kan regne med EU ' s solidaritet og med Europa-Kommissionens fulde sttte .
Jeg vil gerne sige til Kommissionen , at den , siden den i maj forelagde disse forslag , har modtaget tilstrkkeligt med budskaber fra Parlamentet , fra Rdet og fra sektoren til at kunne tilrettelgge denne reform p en anden mde , idet den skal vre opmrksom p , at den altid skal ske gradvist , at den skal tildeles tilstrkkelige ressourcer , og at den skal aftales med sektoren , med medlemsstaterne og med Parlamentet .
<P>
Jeg tror , at Kommissionen lytter til dette budskab .
Det er en skam , at Kommissionen , da den forelagde sine forslag til en reform af den flles fiskeripolitik i maj , ikke tog hensyn til den beslutning , der i januar blev vedtaget af Parlamentet om grnbogen , og hvori Parlamentet opfordrede den til at forelgge et reformforslag om en bredygtig og mere EU-fokuseret flles fiskeripolitik , som er et modspil imod forsgene p renationalisering . En flles fiskeripolitik , som er mere retfrdig , og som fr bugt med forskelsbehandlingen af visse flder , og som er solidarisk med og sttter de omrder , der er afhngige af fiskeriet , frst og fremmest ved hjlp af samfinansiering fra EU ' s side til fornyelse af flden .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Fru formand , imod bredygtighed , det er fiskeindustriens fremtid .
Det er vigtigt ikke blot at udarbejde disse betnkninger , men ogs at se p akvakultur og et sikkert arbejdsmilj i fiskeindustrien .
Det er uheldigt , at betnkningen blev forsinket , selv om dette blev fulgt op af meget hurtigt arbejde .
Virkeligt imponerende .
Efter afstemningerne p udvalgsmderne str vi nu med nogle fornuftige betnkninger foran os .
Trods dette br vi ud over de forebyggende foranstaltninger , der skal gennemfres , ogs se p de situationer , vi str over for .
I ICES , Det Internationale Havundersgelsesrd , er man ivrig efter at nedstte fangstkvoterne for fladfisk yderligere , mens sikkerhedsmargenen er inden for rkkevidde .
Dette kan ikke begrundes fuldt ud .
Vi skal imidlertid sikre , at vi tager behrigt hensyn til historiske fangstrettigheder i den nye flles fiskeripolitik , de m ikke bringes i fare .
Desuden br vi nje overveje sprgsmlet om adgangen til havene .
Jeg tnker naturligvis p Nordsen , men det , jeg forsger at sige , er , at det er farligt at fiske ikke-kvotebelagte arter , fordi de kvotebelagte arter fanges sammen med disse .
I jeblikket er det utroligt vanskeligt at kontrollere , at de kvotebelagte arter lades i fred .
Skal de smides overbord ellers landes et eller andet sted ?
Det har under alle omstndigheder stor betydning for dem , der frer kontrol med kvoterne , og det er vigtigt for de vrdifulde arter .
Efter min mening er denne yderligere belastning af bestandene uacceptabel , i hvert fald hvis kvoterne gres endnu mindre .
Folk har allerede lempet belastningen p eget initiativ .
Derfor bliver det meget vanskeligt at slge dette .
Politikken og forvaltningen er afhngig af opbakningen inden for sektoren .
Efter min mening br vi hindre , at sektoren kommer for meget p afveje , og den skal ogs inddrages i skabelsen og udformningen af nye lsninger .
Derfor er det utroligt vigtigt , at kontroller og sanktioner harmoniseres p internationalt plan .
Hvad angr det internationale fiskeri , fordmmer jeg ensidige foranstaltninger , for de har ingen positive konsekvenser med henblik p at sikre bredygtige fiskebestande .
<P>
Min sidste bemrkning er : Tak til ordfrerne , der har skrevet betnkningerne .
Jeg mener , at vi har et solidt grundlag for at vedtage denne betnkning i Parlamentet .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Fru formand , frst vil jeg takke hr . Souchet for hans fremragende betnkning , som tilmed var et godt grundlag for den betnkning , som jeg senere har vret ansvarlig for .
Aktuelle hndelser som f.eks. tankskibet Prestiges forlis gr det , jeg har nsket at sige om Souchet-betnkningen , endnu mere relevant .
<P>
Med hensyn til den betnkning , som hr . Stevenson har ptaget sig , tror jeg , at den har vret offer for flere procedureproblemer .
Betnkningen burde have prsenteret referencerammen for Parlamentets holdning til en reform af fiskeripolitikken , og det er overraskende og udelukkende p grund af procedureproblemer , at denne betnkning p mange omrder er forskellig fra det , som vi senere har gjort ved at vedtage lovgivningsforslagene i Fiskeriudvalget .
<P>
Problemerne har utvivlsomt deres baggrund i et forslag fra Kommissionen , som kom for sent frem , som har vist sig ikke at vre srlig modent , og som til at begynde med desuden var ufuldstndigt .
Da hovedpakken blev prsenteret , manglede der f.eks. nogle vigtige dele ssom fiskeriet i Middelhavet .
Der er ligeledes meget tydelige tegn p , at Kommissionens forslag strukturelt set mangler et fornuftigt grundlag , og til tider grnser de til det absurde .
<P>
Hvad angr politikken om bevarelse af bestandene , afholder jeg mig fra at tage hul p den forhandling , vi senere skal have .
Jeg vil dog gerne give udtryk for en vis rgrelse over den mde , vi har behandlet sprgsmlet p .
<P>
Fiskeripolitikken har lnge betydet en opsplitning mellem landene , og Kommissionens forslag har vret ledsaget af et scenario , der har understreget denne opsplitning mellem landene .
Mske er der nogle ministre , der deltager i dette spil , men det er ikke det vsentlige .
Det virkelig vsentlige er , at situationen for bestandene af torsk , kulmule og andre arter har udvisket adskillelsen mellem det , der er blevet kaldt " fiskeriets venner " og " fiskenes venner " .
<P>
Lige meget hvor mange forhandlinger , vi har haft , og hvor mange sprgsml der retmssigt kan dele os , synes jeg , at det er klart , at vi skal lse problemet med at sikre et bredygtigt fiskeri .
I denne forstand er det efter min mening ndvendigt at behandle de grundlggende sprgsml og komme ud over det , jeg ville kalde meget specielle nationale srinteresser .
<P>
Mske kunne vi have lagt de stive holdninger , der har delt os , bag os - f.eks. kvotefordelingen - og i stedet have reformeret fllesskabspolitikken og beskyttet de flder , som store dele af konomien i de store omrder , der afhnger af fiskeriet , er afhngig af .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Fru formand , det er ikke noget tilflde , at reformen af den flles fiskeripolitik kommer i r .
Det skal vedtages nu , netop fordi den overgangsperiode udlber , som tiltrdelsestraktaterne fra 1986 fastsatte for den spanske stat og for Portugal .
Fra nu af har disse stater derfor de samme rettigheder i EF-farvandene som de ni stater , der fastlagde den flles fiskeripolitik i begyndelsen af 1980 ' erne .
<P>
Trods disse kendsgerninger , fru formand , har Fiskeriudvalget i en fuldstndig urimelig beslutning ngtet spanierne og portugiserne lige rettigheder .
Den nye flles fiskeripolitik m anerkende , at de 15 medlemsstaters fiskerflder har de samme rettigheder , og gre en ende p privilegier og forskelsbehandling af EU ' s borgere , fiskerflder og lande .
<P>
Denne proeuropiske holdning - som jeg gerne vil sige ogs er galicisk - har inspireret den betnkning , som jeg havde den re at udarbejde om de politiske tiltag for reformen af den flles fiskeripolitik .
Vi har dog ikke vret imod , at der indfres eller opretholdes midlertidige undtagelsesbestemmelser for den lige adgang til EF-farvandene , hvis det udelukkende begrundes i behovet for at beskytte fiskeressourcerne .
Vi har ogs talt for , at princippet om den relative stabilitet revideres eller , om ndvendigt , erstattes af et mere rimeligt princip , der bedre er i samklang med traktaterne p dette punkt .
<P>
Vi har stttet en styrkelse af den internationale fiskeripolitik og dermed de blandede selskaber , ligesom vi har vret for , at EU stadig anvender offentlige midler til at sttte investeringer , der skal forbedre arbejdsbetingelserne om bord , som i dag er srdeles drlige .
Af disse og andre grunde , som udvalgsflertallet har afvist , kan jeg derfor ikke acceptere den betnkning , der nu brer Fiskeriudvalgets formands navn .
Betnkningen fastholder dog trods alt nogle principper , som jeg deler , og som har modstet de af flertallet fremsatte og vedtagne forslags destruktive offensiv .
Det betyder mske , at der endnu er rum for dialog og et ny kompromis for alle om den flles fiskeripolitik .
Det er der virkelig stadig brug for .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Fru formand , jeg er grundlggende uenig i mange aspekter af Kommissionens forslag til en reform af den flles fiskeripolitik .
Det er imidlertid rigtigt , at der er behov for en mere afbalanceret strategi .
Den nuvrende ramme for flles forpligtelser har ikke vret en succes .
Den har ikke vret til gavn for irske fiskere og har i nogle tilflde virket diskriminerende .
Vi m ikke g glip af denne lejlighed til at rette op p den nuvrende uligevgt under reformprocessen .
Det er , hvad irske fiskere beder om for tiden , og det er , hvad jeg beder om .
<P>
Et af de sprgsml , som for tiden drftes , vedrrer adgangen til den skaldte irske kasse .
Den spanske regering hvder f.eks. , at den fra januar har ret til endnu strre adgang til de irske fiskerifarvande .
Det m de simpelthen ikke f .
Det ville f aldeles katastrofale flger for irske fiskere , deres familier og de irske fiskerisamfund .
Fiskebestandene i Det Irske Hav er for tiden uholdbart lave .
Hvis vi bner vores farvande for flere spanske fartjer end nu , vil det fre til en decimering af fiskebestanden .
<P>
Det Irske Hav er et biologisk meget flsomt omrde .
Det er yngleplads for mange fiskearter .
S sent som i sidste uge stillede Parlamentets Fiskeriudvalg et ndringsforslag , der klart slog fast , at fiskebalancen ikke m forstyrres i de vestlige farvande , og det er derfor i denne sammenhng , at relativ stabilitet skal forsts .
<P>
Vi skal beskytte de fiskeriomrder , hvor fiskebestandene er truet , og den skaldte irske kasse og Det Irske Hav er et sdant omrde .
Det sidste , vi nsker , er at bne vores farvande yderligere for spanske fiskere , ja , endog for andre fiskere .
<P>
Vi skal beskytte vores fiskebestande og ikke tynde ud i dem .
Alle bevarelsesforanstaltninger , som foresls p EU-niveau , skal ivrksttes i samrd med alle berrte parter i medlemsstaterne for at beskytte det , der er en meget vrdifuld naturressource for os alle .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Fru formand , det er frt til protokols , at udkastet til bestemmelser om den flles fiskeripolitik frst blev aftalt otte timer efter , at Fllesskabet havde indledt optagelsesforhandlingerne med Det Forenede Kongerige i 1971 .
Lederen af den britiske delegation , sir Con O ' Neil , bemrkede , at disse to begivenheder ikke var uden forbindelse .
Fr dette havde der ikke vret stor interesse for en EF-fiskeripolitik , fordi de oprindelige seks medlemsstater nsten ikke havde nogen fiskeressourcer .
Storbritannien , Irland , Danmark og Norge havde alle et rigt kystfiskeri , som var blevet holdt i god stand ved hjlp af effektive bevarelsesforanstaltninger .
<P>
O ' Neil bevidner dette . Eksperter fra det britiske landbrugsministerium udarbejdede en rapport , som viste , at de britiske farvande bogstavelig talt vrimlede med fisk , mens der var meget f fisk inden for de nuvrende EU-medlemsstaters fiskerigrnser .
Hovedbeviset er , at EF-farvandene ikke tiltrak udenlandske fiskere , mens de britiske farvande i hj grad gjorde .
Efter 30 r med den flles fiskeripolitik vrimler de britiske farvande ikke lngere med fisk .
Som en omskrivning af sir Con kan man sige , at disse to begivenheder ikke er uden forbindelse .
Medlemmerne af Fiskeriudvalget synes dog stadig at vre ude af stand til at etablere forbindelsen .
De anmoder om flere tekniske og menneskelige ressourcer .
De vil have flere penge til forskning .
De nsker forvaltningsplaner , bredygtig udvikling , indarbejdede politikker , flerrige planer , anvendelse af forsigtighedsprincippet og - bare vent - referencepunkter for biomasse og fiskeddelighed .
Hvis jargon var lsningen , ville medlemsstaternes farvande stadig vrimle med fisk , og den flles fiskeripolitik ville vre uovervindelig .
Det eneste , al den jargon imidlertid gr , er at skjule den ubehagelige sandhed , nemlig at den flles fiskeripolitik ikke har fungeret , stadigvk ikke fungerer og ikke kan fungere , uanset hvor meget reform man stadser op med blomstrende ord .
S lnge fisk betragtes som en flles europisk ressource , vil der ikke vre nogen flelse af ejendomsret eller ansvar .
Rovfiskeri bliver normen .
Det er en uundgelig flge af den flles politik og frer til udpining af fiskebestandene .
Reform er ikke lsningen .
Der kan ikke gennemfres en reform af den flles fiskeripolitik .
Det har vist sig at vre umuligt .
Den burde kasseres , og fiskeriet burde igen forvaltes af de nationale regeringer .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Fru formand , jeg indleder mit indlg i denne fiskeriforhandling med at vre meget berrt over de hndelser , der , som De ved , har fundet sted i Galicien .
<P>
Jeg husker , at den dramatiske ulykke med Erika fandt sted , da jeg var formand for Fiskeriudvalget , og vores udvalg stillede et mundtligt sprgsml , og vi vedtog en beslutning .
Dengang stod vi alle sammen , det hber jeg ogs , vi gr nu .
Jeg vil gerne understrege - og det ved De godt - at Galicien er den region i hele Europa , der er mest afhngig af fiskeriet , og det har en fantastisk rigdom p skaldyr og fisk , som det efter ulykken med Prestige vil tage mange r at f genskabt , isr i de omrder , der er mest direkte berrt af olieforureningen .
<P>
Jeg vil forberede et beslutningsforslag , og jeg synes , at de politiske grupper skal st sammen , s Parlamentet kan udsende en politisk holdning , s denne slags hndelser aldrig finder sted igen .
Jeg synes , at vi har et meget vigtigt politisk ansvar .
<P>
Det er frygteligt at se fiskebestandene dkket af olie og de dde havfugle og fiskerne , der udelukkende lever af havet .
Der tales til tider om overfiskning , og der tales ikke om disse sprgsml .
Jeg synes , at det er meget vigtigt at vre opmrksom p dette , og jeg hber som sagt , at alle vores kolleger vil vre solidariske .
<P>
I forbindelse med de betnkninger , der skal drftes her , har vi ikke talt om betnkningen af Busk , som jeg gerne vil lyknske , for der er hverken behov for ndringsforslag eller for forhandling , for vi er alle enige i sprgsmlet om ulovligt fiskeri og i , at det skal bekmpes . Derfor er det vigtigt at fremhve den .
<P>
Jeg synes , at hr . Souchet har lavet en god betnkning .
Det er en fornuftig og positiv betnkning , som Parlamentet heller ikke har stillet ndringsforslag til .
<P>
Hvad angr Stevenson-betnkningen , ved vi alle , hvad der skete , og jeg vil ikke g i detaljer . I dag behandler vi den betnkning , som brer formanden for vores udvalgs navn .
Jeg vil blot sige til Dem , at min politiske gruppe har stillet nogle meget sm ndringsforslag . Vi har forsgt at afklare nogle sprgsml .
Jeg vil gerne sige , og jeg siger det generelt , at vi behandler en meddelelse .
Det vil sige , at vi ikke behandler et lovgivningsdokument , men det bliver hr . Jovs betnkning , som vi skal behandle i nste mdeperiode , til gengld .
Jeg hber , at vi kan koncentrere vores indsats og benytte os af den afbalancerede tilgang , der er blevet understreget her , s vi kan vedtage forpligtelser i forbindelse med denne betnkning , der som sagt skal forhandles i den nste mdeperiode i Bruxelles .
<P>
I forbindelse med de ndringsforslag , vi har stillet , har vi forsgt at fjerne ordet " permanent " fra 12-smilegrnsen , for Rdets , Europa-Parlamentets og Kommissionens juridiske tjenestegrene accepterer , at da det drejer sig om en undtagelse fra traktaten , kan den ikke vre permanent , for det ville betyde en ndring af traktaten .
Derfor er det simpelthen en foranstaltning , der behver en frist .
Da vi ikke er enige i , om det skal vre fem , 10 , 15 eller 20 r , har vi simpelthen anmodet om , at vi ved forhandlingen af Jov-betnkningen kan trffe en aftale om dette .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Fru formand , rede kommissrer , rede kolleger , reformen af den flles fiskeripolitik har rejst blger af undertiden ganske voldsomme indvendinger .
Nogle af indvendingerne er fornuftige og berettigede , andre forhastede og urimelige .
Reformen af den flles fiskeripolitik er ndvendig . Dt kan ingen fornuftigvis bestride .
<P>
At fiskeressourcerne kan risikere at forsvinde , er ikke en fantasi eller en overdrivelse , som kologerne , havmiljets beskyttere eller pessimistiske forskere fremfrer .
Det er den dramatiske virkelighed for mange arter .
Tidligere har der ogs vret sammenbrud i visse bestande , men det har kunnet lade sig gre at genoprette dem ved at overfre fiskeriindsatsen til andre arter og andre geografiske omrder .
Dt er i dag praktisk umuligt .
Torskebestandens sammenbrud ved Newfoundland , som har givet anledning til s mange historier , s mange myter i f.eks. mit eget land , burde sledes tjene os som advarsel .
<P>
Af de mere end 35.000 arter , der findes i havene , har kun omkring 100 interesse kommercielt og for forbrugerne .
Det er ganske rigtigt !
Men ikke desto mindre forholder det sig i dag sdan , at havenes biodiversitet forarmes , og at habitatomrder og kosystemer delgges .
Det er ikke kun p grund af fiskeritrykket , at denne situation giver grund til uro , for andre velkendte rsager bidrager ogs til dette fnomen .
Fiskeriet str over for et dobbelt krav : et kologisk krav om at bevare fiskeressourcerne og et politisk og socialt krav om at opretholde havfiskeriets konomiske aktiviteter , hvilket fordrer , at disse aktiviteter bringes i nr sammenhng med fiskeressourcernes tilstand og ikke antager karakter af rovdrift eller simpel indsamling , som om vi stadig befandt os i stenalderen .
<P>
Det var sledes en glimrende id at koble Souchet-betnkningen , om EF-handlingsplanen for integration af miljbeskyttelseskrav i den flles fiskeripolitik , Stevenson-betnkningen , om reformen af den flles fiskeripolitik , sammen med Busk-betnkningen , om bekmpelse af ulovligt , urapporteret og ureguleret fiskeri .
Reformen af den flles fiskeripolitik m ndvendigvis vre et kompromis , der tager alle hensyn i betragtning : sociale , konomiske , kulturelle og kologiske .
De medlemmer , der - som de siger - str p fiskeriets side , er ndt til at indse det rigtige i La Palices ord : Uden fisk er der ikke noget fiskeri .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg sttter ogs hr . Souchets betnkning , og jeg er meget ked af den forurening , som tankskibet har forrsaget i Galicien .
Trods sine selvmodsigelser tager Stevenson-betnkningen hensyn til en god del af vores forslag og holdninger , som ogs er af betydning for Portugal , herunder opretholdelse af 12-smilezonerne som en fast del af den flles fiskeripolitik , fiskeriorganisationers deltagelse i beslutningsprocessen , sociale og konomiske foranstaltninger til at afbde virkningerne af reformen , der br tage hensyn til tidligere indsats , get investering i videnskabelig forskning og sikring af , at der ikke opstr noget retligt tomrum .
<P>
To af vores forslag , som vi tillgger stor vgt , er ogs blevet vedtaget , nemlig at undtagelsen fra den frie adgang skal udvides til at glde indtil 50-smilegrnsen , for s vidt angr regionerne i den yderste periferi , sdan som traktaten tillader , og sttteforanstaltningerne for forarbejdningsindustrien , navnlig konservesindustrien , skal styrkes .
Vi er imidlertid uenige i de forslag , der sger at ndre betnkningen ved at genoptage forslag , som er blevet forkastet i Fiskeriudvalget , og som gr imod de forslag og holdninger , som vi har lagt frem .
Vi stemmer dog for det forslag , der svarer til et af vores ndringsforslag , og som er af stor betydning for Portugal og allerede vedtaget i den anden betnkning , og som henviser til , at 6-12-smilezonerne br forblive en fast del af den flles fiskeripolitik uden tidsgrnse for at fremme bevaringen af smfiskeriet og befordre dets lokale udvikling .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil indlede med at sige , at De Grnne sttter Kommissionens forslag om reform af den flles fiskeripolitik .
De foranstaltninger og forslag , som er blevet prsenteret , burde vre kommet for lnge siden .
Derfor er de nu bydende ndvendige .
Det eneste , som vi stiller os tvivlende over for , og som vi har et problem med , er Kommissionens forslag om , hvordan man kan reducere fiskerflden med det enkle forslag om " en bd ind , en bd ud " .
Jeg forstr ikke rigtig , hvordan dette skal fungere , og hvordan vi kan f en mindre fiskerflde ved dette forslag .
<P>
Jeg kan ogs forst Kommissionens frustration vedrrende de vanskeligheder , der har vret for at f Rdet og medlemsstaterne til at ptage sig deres ansvar .
Ministrene og Rdet har i s mange r undget at se sammenhngen mellem fiskeripolitikken og en mindre tilgang af fisk .
De har overhovedet ikke taget ansvar for en bredygtig udvikling og srget for , at fiskebestanden blev bevaret , hvilket er den eneste mulighed for at redde fiskerierhvervet .
<P>
Hvad angr f.eks. Det Irske Hav har der i de seneste 10 r vret en tilladt kvote , der er 28 % hjere , end hvad forskerne har vurderet som acceptabel .
Det spiller ingen rolle , om fiskerflderne kommer fra Irland eller Spanien eller noget andet land .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige , at vi nu str over for vores skbnetime , nr det glder fiskebestanden .
Rdet har ikke villet trffe beslutninger om restriktioner for fangstkvoterne , som overhovedet ikke har vret realistiske .
Man har ikke haft et tilstrkkeligt kontrolprogram og har ikke nsket en begrnsning af fiskerflderne .
Vi ved allerede nu , at dette er rsagen til hele problemet .
Hvad skal vi gre ?
Jeg mener , at vi mske skulle vedtage Kommissionens forslag .
<P>
Sverige har planer om at indfre et ensidigt moratorium for torskefiskeriet i stersen .
Det er faktisk et krav , som De Grnne stillede i forbindelse med regeringsdannelsen .
Torsken er truet ikke blot i stersen , men ogs i Vesterhavet , Kattegat og Nordsen .
Det Internationale Havundersgelsesrd mener , at EU ' s genoprettelsesplaner overhovedet ikke er tilstrkkelige , og at situationen er akut .
Derfor m vi ty til drastiske foranstaltninger som at indfre et moratorium .
<P>
Nu hber jeg , at Kommissionen sttter dette forslag .
Jeg tager det ogs for givet , at Kommissionen meget snart giver et positivt svar p , om strukturfondene skal kunne anvendes til kompensation . Det er nemlig helt i trd med Kommissionens eget forslag om at kunne handle ansvarsfuldt for at sikre og bevare fiskebestandene fremover .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Fru formand , jeg vil gerne knytte en bemrkning til Stevenson-betnkningen .
Det glder mig , at man nsker at viderefre ordningen om adgang til farvande og fiskeressourcer og det grundlggende princip om relativ stabilitet . Jeg beklager imidlertid , at hr .
Nogueiras oprindelige forslag ikke blev vedtaget .
Hr . Nogueira foreslog , at der p ny blev sat fokus p det konomiske og sociale aspekt i forbindelse med den flles fiskeripolitik , og at man undersgte dette aspekt sidelbende med sprgsmlet om fiskeriindsatsen .
<P>
Jeg har bemrket , at Europa-Kommissionens forslag til vejviser for reformen af den flles fiskeripolitik vidner om , at Kommissionen ikke prioriterer de sociale konsekvenser af forslaget srlig hjt , da disse frst omtales p en syvendeplads blandt de foreslede foranstaltninger .
<P>
Hvad angr Kommissionens meddelelse af 6. november om foranstaltninger , som tager sigte p at afbde flgerne af reformen , er der tale om en bekrftelse af planerne om nedlggelse af 28.000 stillinger over tre r , i perioden 2003-2006 , p grund af den af Kommissionen forventede omfattende ophugning af fiskerfartjer .
Fru formand , vi forbeholder os selvsagt ret til at kalde kommissren i samrd om disse dramatiske tal , nr vi til sin tid skal behandle den pgldende meddelelse .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Fru formand , desvrre har vi mttet ndre Souchet- og Nogueira-betnkningerne meget .
Det er i det hele taget et srgeligt scenario : Vi sidder her lunt og godt og taler og taler , ikke kun med hinanden , men desvrre ofte ogs mod hinanden .
Men udenfor driver vi flere og flere fiskebestande ud i katastrofale tilstande p grund af miljulykker og overfiskning .
<P>
Herinde - ser det ud til - blokerer man hellere end arbejder p en gte reform , og EU ' s image lider skade .
Vi br frst bringe vores eget milj i orden , og det med det samme .
Kommissionens forslag kom godt nok sent p bordet , men stadig lnge fr sommer .
Nu begynder den frste sne snart at falde , vi taler , men vi taler frst i dag om den kreplan for reformen , der jo skal trde i kraft allerede om nogle f uger , den 1. januar til nste r .
<P>
Denne kreplan startede godt rent sprogligt , nr man ser bort fra den indholdsmssige galiciske ensidighed .
Takket vre store bestrbelser og 258 ndringsforslag kunne Fiskeriudvalget s gre kreplanen lsbar med henblik p en gte reform .
Men sjovt nok stemte udvalget f.eks. for en beskyttelse af 12-smilezonen . Og nu skal jeg stemme imod p onsdag !
Det gr jeg ikke !
Er jeg , er vi marionetter ?
Det er klart , vi vil alle genvlges .
Er det rsagen til den mindevrdige omskiftelighed i holdningerne , som Fiskeriudvalget pberbte sig ?
Vi ved alle , at fiskeriet dr uden fisk .
For de grundlggende principper om beskyttelse af flden og beskyttelse af ressourcerne glder , at vi hverken vil fravige eller opblde dem .
Jeg nsker et konomisk vellykket , socialt afbalanceret og kologisk fornuftigt fiskeri .
Vi m se virkeligheden i jnene og ikke jagte visionen om de evige bestande med endnu flere skibe .
<P>
Min appel til mine kolleger lyder : Spring over Deres nationale skygger , og stt mig p vejen til en bevarelse af bestandene !
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne tilslutte mig mine galiciske kollegers udsagn , ligesom jeg sttter alle deres initiativer . I min region har vi oplevet katastroferne i forbindelse med Amoco Cadiz ' og Erikas forlis .
De har i deres region oplevet katastrofen foranlediget af Prestiges forlis . Skibets navn er imidlertid ikke afgrende og mindsker ikke problemerne for kystbefolkningen og havfiskerne .
<P>
Hr. kommissr , fastlggelsen af den nye fiskeripolitik er en vanskelig proces , men uanset at fdslen er svr , ser barnet dog dagens lys den 31. december om aftenen .
Fiskeriudvalget har efter min mening ydet en god indsats for at genskabe balancen mellem udnyttelse af havets ressourcer og beskyttelse af selvsamme ressourcer med henblik p fremtidige generationer og under hensyntagen til kystomrdernes konomi .
Vi sger i alt fald at opn en bedre balance mellem de to aspekter end den , De foreslr , hvilket er i overensstemmelse med definitionen af begrebet bredygtig udvikling .
Bredygtig udvikling omfatter selvsagt fiskeressourcerne , som er ndvendige , men den omfatter ogs kystomrdernes konomi .
Og vi har i de tre foreliggende betnkninger , svel som i andre , sgt at gre Dem opmrksom p de konsekvenser , de politiske afgrelser vil have i de regioner , som er afhngige af fiskeriet . Vi har ppeget konsekvenserne af ophugningen af fiskerfartjerne .
Gennemfrer vi ophugningen , har vi mske ikke , hvis fiskeressourcerne senere ges , fiskere til at varetage fangsten .
Vi br vre besindige . Vi br ogs sikre , at fiskerne ikke anvender fiskerfartjer , som er for gamle , hvis levetid de prver at forlnge , og som de overlsser med materiel , med de risici , dette ndvendigvis indebrer .
<P>
Fiskeriudvalget sger under alle disse drftelser , og takket vre ordfrerne , at pvirke de endelige afgrelser , der trffes i Kommissionen og Rdet .
Der er da ogs truffet gode afgrelser , som fortjener at blive fremhvet . Det drejer sig om kontrol og sanktioner , om inddragelse af aktrerne i beslutningsprocessen og om get viden , nr det glder fangstmetoder og ressourcer .
Kort sagt , afgrelser , som , hvis de gennemfres , hvis balancen bevares , vil sikre , at vores fiskere kan bevare tilliden til , at beskftigelse og erhverv bestr , og vi kan bevare tilliden til , at regionerne bestr .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Fru formand , forvaltningen af fiskeriet i EU er kommet til et afgrende tidspunkt , hvor nglebestandene i Nordsen og andre steder er i tilbagegang , og fiskeriets og forarbejdningsindustriens fremtid derfor er truet .
Det er derfor vigtigt , at Kommissionen fr rettet op p det ved at foresl et forvaltningssystem , som sikrer et bredygtigt fiskeri , der bakkes op af tidssvarende uafhngigt og verificerbart videnskabeligt bevis , der inddrager de berrte parter , og giver tillid til systemet .
<P>
Da den frste fase af forslagene til en reform af den flles fiskeripolitik imidlertid nu nrmer sig afslutningen , er mit syn p processen mere kynisk og mindre optimistisk angende fremtiden for de skotske samfund , der er afhngige af fiskeriet , end nogensinde fr .
Hvorfor skulle det vre sdan ?
Er det muligt at indfre en brugbar EU-fiskeripolitik ?
Jeg har altid ment , at den eneste mde at opn den ndvendige ligevgt mellem ressourcer , fangst og bevarelse og sikre en bedre overholdelse af en forvaltningsordning er at indfre en ordning , som de berrte parter kan have tillid til .
Derfor har jeg hilst Kommissionens sttte til regionale rdgivende rd velkommen som et skridt i den rigtige retning mod en hrdt tiltrngt ny og bedre mde at gre tingene p .
<P>
Ordene skal imidlertid ledsages af handling , og jeg er chokeret over den holdning , som Kommissionen for nylig har indtaget til torskekvoter og andre heltkvoter for nste r .
Nr man annoncerer den mulige lukning af den skotske forarbejdningsindustri med udtalelser som " vi ved bedst " og " det hele er jeres egen skyld " , der tilskrives kommissr Fischler , synes det benlyst at tilsidestte den erklrede intention om at inddrage de berrte parter mere .
Denne " blle " strategi , som formodentlig skal f det faktiske resultat for nste r til at virke relativt acceptabelt , burde ikke indg i en ny flles fiskeripolitik .
Den triste sandhed er , at Kommissionen allerede i det sidste halve r har gjort uoprettelig skade p skotternes tillid til , at EU overhovedet er i stand til at forvalte fiskeriet .
<P>
Med hr . Fischlers vending vedrrende forvaltning af dybhavsfiskeriet efterfulgt af den uflsomme fremlgning af ICES ' s rd om torsk og flgerne heraf for Skotland kan det ikke undre , at det vrimler med sammensvrgelsesteorier .
Vil kommissr Fischler huskes som ophavsmanden til en ny succesrig EU-fiskeripolik ?
Eller som den , der bragte trsteslshed til fiskerisamfundene , og delagde en livsstil ?
Srgeligt nok ser det i dette jeblik ud til , at der er strst sandsynlighed for , at han vil blive husket for sidstnvnte .
<P>
Jeg har sammen med lederne af den skotske forarbejdningsindustri spillet en konstruktiv rolle og samarbejdet med miljorganisationer i konsultationsprocessen hen imod en reform af den flles fiskeripolitik .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at se Kommissionen og Rdet tage behrig hjde for dette og give noget tilbage i stedet for at straffe skotterne for deres indsats .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Parlamentets betnkning om reformen af den flles fiskeripolitik udbedrer nogle af manglerne i Kommissionens forslag , men undlader at tage stilling til andre .
<P>
Af betnkningens positive aspekter vil jeg gerne fremhve tre vigtige :
<P>
Det frste er , at den bredygtige forvaltning af fiskeriet skal hvile p en afbalanceret vifte af foranstaltninger , ikke kun p den forsimplede lsning med at skre ned p fiskerflden , men ogs p fiskeredskabernes strre selektivitet og p formlstjenlig brug af svel FUP som TAC og kvoterne .
Hertil kommer ikke mindst opfordringen til , at der i reduktionen af fiskeriindsatsen skal tages hensyn til de fldereduktioner , som medlemsstaterne allerede har gennemfrt tidligere .
<P>
Det andet aspekt er den klare opfordring til , at fiskeriaftalerne med tredjelande fortsat skal vre en integreret del af den flles fiskeripolitik , aftaler , der rigtigt gennemfrt er til gensidig fordel for begge parter .
Det er derfor rimeligt , at ophuggede fartjer fra EF-fiskerflden stadig kan indg i de blandede selskabers flder .
<P>
Det tredje aspekt er nsket om at finde en srlig lsning for adgangen til farvandene ved regionerne i den yderste periferi , der har meget flsom biologisk ligevgt , meget flsomme kosystemer - alts Azorerne , Madeira og andre regioner i EU .
<P>
Det aspekt , som jeg finder mest negativt ved denne betnkning , er , at den helt udelader den strukturelle komponent .
Der er to hovedgrunde til ikke at ndre de regler , der blev fastsat p Det Europiske Rd i Berlin om finansieringen af fiskeristrukturerne .
Den frste er , at modernisering af flderne i sig selv br prioriteres , fordi EF-fiskerflden ellers mister konkurrencedygtighed . Hvad Portugal angr , er 40 % af vores fiskerflde mere end 25 r gammel , og hvis den ikke stttes , er den ikke lnsom .
Den anden grund er , at man , da der i Berlin er fastsat et belb til modernisering af flden frem til 2007 , og flere redere derfor har indget kontrakter p dette grundlag , ikke kan tillade sig at ndre spillets regler undervejs .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , at en reform af den flles fiskeripolitik er ndvendig , det er vi vel alle enige om . Men s snart talen falder p de enkelte modaliteter i reformen , kommer de store forskelle til syne .
De vedrrer ikke kun vurderingen af situationen , som jo ikke lige just er lyserd for jeblikket , men ogs de foranstaltninger , der skal trffes . Selv vurderingerne af videnskabelige undersgelser af vores ressourcer er forskellige .
Det har betnkningen om den kreplan , som vi ligeledes drfter i aften , ogs vist . Og jeg forestiller mig , at diskussionerne i Ministerrdet er lige s livlige som hos os i Europa-Parlamentet .
<P>
Europa-Parlamentet br dog koncentrere sig om de saglige sprgsml og forsge at bidrage aktivt til en reform , som frst og fremmest sikrer en varig bevarelse af fiskeressourcerne .
Vi taler om forsigtighedsprincippet , og nedskringer er , hvor smerteligt det end er , formentlig ndvendige for at sikre en bredygtig forvaltning af fiskebestandene og dermed hele fiskeriets overlevelse p lang sigt .
Her har den sociale komponent af foranstaltninger , der skal vedtages , dog central betydning .
<P>
Jeg opfordrer derfor alle mine kolleger , men ogs fiskeriministrene til at efterkomme deres ansvar for hele fiskeriet i EU , nr de trffer beslutning om reformen , og ikke henholde sig til kortsigtede nationale interesser .
Nu br vi ikke lade den store chance for at vedtage en grundlggende reform af den flles fiskeripolitik st ubenyttet hen .
Vi m benytte denne chance , ellers vil det se meget dystert ud for vores fiskeri i Europa inden for en overskuelig fremtid .
Det viser sig nu ogs tydeligt med de aktuelle torskebestande i Nordsen , og jeg hber , det bliver en lre for os .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Fru formand , vi fr dette emne til at lyde meget kompliceret , men for mig kan det sammenfattes i to sprgsml , nemlig hvor mange fisk vi kan tillade os at fange , og hvem der m fange dem .
Hvis vi kunne blive enige om de to sprgsml , ville vi have en venskabelig lsning p alle de andre sprgsml , som opstr .
<P>
Jeg er ikke enig med dem , der siger , at bestandenes nuvrende tilstand skyldes den flles fiskeripolitik .
Grunden er , at man ikke lyttede til forskerne .
Da Kommissionen fremlagde forskernes budskab for Rdet , lyttede man ikke , og Kommissionens rd blev ikke ivrksat .
Jeg kan ikke tilslutte mig den nuvrende politik , men bestandene kunne vre blevet bevaret inden for rammerne af denne politik , hvis man havde fulgt Kommissionens rd i renes lb .
<P>
Det andet problem med den flles fiskeripolitik er , at p den ene side har Kommissionen ansvaret , men den kan udelukkende rdgive .
Rdet og de enkelte medlemsstater har det endelige ansvar .
Der er masser af beviser p , at de frhen ikke bestred deres ansvar uden at gre forskel til nogen side , sledes at alle fiskere tog , hvad de havde ret til , og hvert skib fik sin kvote og ikke mere .
<P>
Den flles fiskeripolitik gr for vidt .
Der har aldrig vret grund til at indfre flles ejendomsret til fisk .
Det giver ingen mening .
Vi har en flles landbrugspolitik .
Det giver ikke mig eller en irsk landmand ret til at plukke druer eller oliven i Sydspanien .
Det giver os ikke ret til at flde trer i Finland eller Sverige .
Den flles fiskeripolitik skal heller ikke omfatte flles ejendomsret til fiskebestandene .
Det giver ingen mening .
S vidt jeg ved , er der ikke desto mindre kun et land , som lider tab og fr mindre end dets naturlige andel .
De finder ikke en mere overbevist tilhnger af integration i Europa end mig , s jeg kan sige , at der er en region i EU , nemlig det vestlige Irland , som ikke fr sin naturlige andel .
Jeg har ingen specielle indvendinger mod spanske , franske eller britiske fiskere , som kommer ind i naturlige farvande .
P andre omrder , ssom olie og mineraler , og ved enhver form for kompetence , som medlemsstaterne har over deres havomrder , hrer naturressourcerne under de nationale regeringers kompetence .
Det burde ogs glde for fisk .
Det ville vre mere fornuftigt .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Fru formand , den flles fiskeripolitik er slet fuldstndig fejl .
Den har ikke bidraget til at bevare fiskebestandene eller fiskernes job .
Det er fuldstndig latterligt at kassere nsten 2 millioner t sund fisk hvert r .
Fisk svmmer ikke hver for sig i havet .
De svmmer sammen , og jo fr vi finder ud af det , des bedre er det .
<P>
6- og 12-smilegrnserne skal stadfstes permanent .
Argumentet om , at det ikke kan lade sig gre , overbeviser mig ikke , og jeg stemmer absolut for , at disse grnser mejsles i sten .
Ikke blot skal 6- og 12-smilegrnserne vre der , men de skal forvaltes p lokalt niveau og udarbejdes hensigtsmssigt i Bruxelles , og ikke kun vre en symbolsk gestus .
Hvis lokale fiskere selv ejer farvandene , vil bevarelsesforanstaltningerne fungere .
<P>
I Nordsen forsvinder torsken .
Er det tilfldigt , at torsken forsvinder fra de omrder , hvor der finder industrifiskeri sted ?
Vi fanger flere millioner ton sandl og renser havbunden , og torsk der sandl .
Det er ikke tilfldigt .
Vi skal gre noget ved det .
<P>
Norge og Island har gode fiskebestande , og de er ikke med i den flles fiskeripolitik .
Igen , er dette tilfldigt ?
Jeg kan her tilslutte mig hr . McCartin .
Skal vi gre fiskeressourcerne til en del af den flles fiskeripolitik ?
Jeg vil sige det ligeud . Hvis Kommissionen ikke kan administrere den flles fiskeripolitik p passende mde , skal den sendes tilbage til medlemsstaterne , s de kan forvalte den .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i betragtning af den nylige katastrofe , som Prestige har forrsaget , synes jeg , at det er vanskelige tider for svel de galiciske fiskere , som venter p et svar fra Europa-Kommissionen , og som ikke nsker , at disse ulykkelige hndelser finder sted igen et andet sted , som for de gode folk , der forsvarer miljet og en bredygtig udvikling .
<P>
For det frste vil jeg lyknske hr .
Souchet og hr . Busk med kvaliteten af deres betnkninger , og med hensyn til den betnkning , som formanden for udvalget til sidst har ptaget sig , vil jeg tale om betragtning K og ndringsforslag 23 .
<P>
Det omrde , der er reserveret til traditionelt fiskeri inden for 6-smilezonen - som senere blev forget til 12 og udvidet til at omfatte alle - blev sidste gang forlnget med 10 r i 1992 inden for rammerne af reformen af den flles fiskeripolitik .
Situationen har derfor vret midlertidig i 30 r .
Det ser ud til , at formlet var at tillade en gradvis tilpasning af det ikke-industrielle kystfiskeri , og nr det ikke er sket , ved jeg ikke , hvordan de vil gennemfre det .
<P>
Europa-Kommissionen er i sit forslag til en tidsplan for reformen af den flles fiskeripolitik fortaler for at fastholde et permanent forbud mod fiskeri inden for 12-smilezonen - et forslag , hvis retsgyldighed der allerede er sat sprgsmlstegn ved .
Jeg synes , at dette forslag i en tid med udvidelse og et igangvrende konvent paradoksalt nok kan betyde en renationalisering af Fllesskabets have , hvilket er i modstrid med princippet om lige adgang for fiskerfartjerne til alle EU ' s fiskebestande , og som ogs kan indebre en yderligere risiko for en eventuel fremtidig forgelse af dette begrnsede omrde , hvis der vedtages en permanent undtagelse .
<P>
Europerne i almindelighed , fru formand , og sens folk i srdeleshed forstr ikke , hvorfor man ikke gr havene flles for alle i EU , hvorfor vi har denne begrnsning - som er en undtagelse fra princippet om fri adgang - hvorfor man ikke gr denne sektor til et flles EU-anliggende , som man gr inden for andre sektorer .
Fra et rent politisk synspunkt br vi derfor altid afvise at faststte en permanent undtagelse .
<P>
Jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at stemme imod betragtning K og imod ndringsforslag 23 , der efter min ringe mening er i modstrid med fllesskabsretten og den sunde fornuft i Europa .
<SPEAKER ID=138 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Fru formand , tak fordi De forlngede debatten , sledes at jeg fik en chance for at n frem og deltage .
Det tog mig 16 timer at n til Strasbourg i dag .
For to uger siden rejste jeg til Hobart i Tasmanien p mindre tid , end det tager at komme til Strasbourg .
Da jeg fandt ud af , at grunden til forsinkelsen delvis var , at der lb rensdyr rundt p landingsbanen i den internationale lufthavn i Strasbourg , fandt jeg det fuldkommen utroligt .
<P>
Jeg forstr , at der under debatten er givet udtryk for en del bekymring for vraget af Prestige ud for kysten ved Galicien .
Jeg hber , at mine kolleger p grundlag af , hvad der er blevet sagt under debatten i dag , er enige med mig i , at vi skal opfordre Kommissionen og EU-institutionerne til at tage de ndvendige skridt til at bist Galicien med at klare det forfrdelige problem .
Aviserne i Skotland kaldte det i dag Costa del muerte og skrev , at der allerede var lbet 3.000 t olie ud .
Jeg forstr , at tankskibet indeholdt 70.000 t olie , og tanken om et udslip af den strrelsesorden er aldeles forfrdende .
<P>
Vi har i lbet af debatten hrt hr . Parish give udtryk for en hel del vrede .
Vi har ogs hrt hr . Hudghton give udtryk for vrede set ud fra et skotsk synspunkt .
En del af debatten omhandler Kommissionens " vejviser " .
Jeg vil sige allerede fra starten , at det seneste videnskabelige rd fra ICES , som anbefaler , at heltomrdet lukkes fuldstndig i Det Forenede Kongerige og Irland , tyder p , at en " vejviser " er overfldig .
Hvad angr den flles fiskeripolitik , kommer vi ingen vegne .
Hvad nytter det at drfte den fremtidige fiskeripolitik her i Parlamentet i aften , hvis der ingen fremtid er for britiske og irske fiskere ?
Hvad er formlet med at diskutere flerrige forvaltningsplaner , hvis skat og kvoter i Nordsen , det vestlige Skotland , Det Irske Hav og Kattegat skal faststtes til nul i de nste mindst fem r ?
Hvilken tiltale mod den flles fiskeripolitik !
Hvilken trist tingenes tilstand , at vi efter 20 rs fejlslagen politik nu ser p , at et erhverv , der er lige s gammelt som selve menneskeheden , bliver delagt .
I bevarelsens navn har EU-fiskerne vret tvunget til at dumpe flere millioner ton frsteklasses dde fisk i havet for at overholde de vanvittige kvoteplaner .
I bevarelsens navn har de lidt under fiskeristop , arbejdslshedsperioder , ndlukninger , ophugning af fiskerfartjer , tab af arbejdspladser og drastiske fald i indtgten , og nu synes forskernes budskab at vre , at alt , hvad de tidligere har rdet til , er slet fejl - alle de tekniske bevarelsesforanstaltninger , alle de gede maskestrrelser og kvadratmaskede paneler , der skulle gre det muligt for unge torsk at undslippe , alle ndlukningerne af torskens ynglepladser , de 40.000 kvadratmile af Nordsen , der blev lukket i 12 uger sidste r , uden at fiskerne fik en re i erstatning , de tre r i trk , hvor Det Irske Hav har vret lukket for torskefiskeri , den omfattende ophugningsrunde , hvor man tog over 100 trawlere til bundfiskeri alene ud af den skotske flde .
Alle disse foranstaltninger , som forskerne har anbefalet , og som Kommissionen har plagt fiskerne , er tilsyneladende slet fejl .
Det er helt utroligt .
<P>
Der er ikke plads til vejviseren i den flles fiskeripolitik , hvis 20.000 fiskere , arbejdere i forarbejdningsindustrien og havnearbejdere str over for nedlggelse af deres erhverv og at miste deres job .
Der er ingen begrundelse for at lukke hele heltomrdet .
Sidste r blev der fanget 700.000 t torsk i det nordstlige Atlanterhav .
Det lyder ikke som en art , der er ved at vre udryddet .
Der bliver fanget titusindvis af store fuldt udviklede torsk i nrheden af Frerne og Island , hvor de ikke har en flles fiskeripolitik .
Hvis torsken er vandret nordp p grund af global opvarmning , forurening eller den nordatlantiske strm , vil ingen nok s strenge forholdsregler f dem til at vende tilbage .
Det er sandt , at torsken er forsvundet fra den centrale del af Nordsen .
Det er der ingen , der bestrider .
Deres plads er imidlertid indtaget af nordsrejen , som nu udgr det strste fiskeri omkring de britiske er .
Vi ved , at torsken er et centralt rovdyr i forhold til nordsrejer , s det er ikke overraskende , at rejerne trives , nr torsken er i tilbagegang .
Det er imidlertid ogs en kendsgerning , at rejerne lever af torskelarver , s nr torsken frst er vk , kommer de sikkert aldrig tilbage .
Det har vret tilfldet i Canada .
<P>
Jeg kan ikke acceptere , at den mulige genopretning af torskebestandene p nogen mde er tilstrkkelig begrundelse for at ofre fiskeriet af rejer , kuller , hvilling , rdsptter og fladfisk .
Jeg kan heller ikke acceptere , at der skulle vre tilstrkkelige budgetmidler til at opfylde bare en brkdel af de sandsynlige omkostninger i forbindelse med dette katastrofale forslags sociale og konomiske virkning .
Det er derfor nyttelst at diskutere en vejviser i aften .
<SPEAKER ID=139 NAME="Fischler">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , undskyld , at jeg ikke kunne vre her noget fr .
Indtil nu har jeg hrt tre forskellige versioner . Den ene gr ud p , at der har befundet sig geder p landingsbanen , den anden at der har befundet sig rdyr , og den tredje at der har befundet sig rensdyr .
Men det blev ogs sagt , at det var tget . Det var alts tydeligvis svrt at identificere dyrene .
<P>
Jeg vil ikke gentage det , min kollega Byrne allerede har sagt til Dem i forbindelse med den betnkning , der blev drftet tidligere .
Her kommer han ind p , hvad der skulle ske som flge af denne store oliepest , der nu desvrre m konstateres i Galicien .
At der er tale om en europisk udfordring , er vel benlyst .
Der findes , som De ved , en plan , som Kommissionen fremlagde allerede for lnge siden i forbindelse med Erika-katastrofen . Her er der ogs et gennemfrelseskoncept , som min kollega fru de Palacio flger meget intensivt .
I forbindelse med dette koncept er der ogs planlagt en bestemt kompensationsplan , der skal gennemfres i det kommende r .
<P>
Lad mig dog isr udtale mig om betnkningen af hr . Stevenson , som jeg gerne vil takke mange gange for at have udarbejdet betnkningen .
Jeg vil ogs gerne rette en tak til Fiskeriudvalget , der virkelig har gjort sig store bestrbelser p at overholde den knappe tidsplan , sledes at vi kan vedtage reformen af den flles fiskeripolitik inden udgangen af ret .
<P>
Hvad angr de grundlggende ml , vi nsker at opn med fiskerireformen , er der , tror jeg , en hj grad af overensstemmelse mellem Parlamentet og Kommissionen , og det glder mig , at de tilslutter sig de grundlggende mlstninger i reformen .
Her handler det p den ene side om bredygtighed , men p den anden side ogs om vores sektors konkurrenceevne .
Her handler det om acceptable livsbetingelser for alle , der arbejder inden for fiskeriet , og p njagtig samme mde handler det om at inddrage miljanliggender og isr ogs om nye former for forvaltning af fiskeressourcerne .
<P>
Det glder mig , at De sttter denne tilgang , selv om vi uden tvivl har forskellige opfattelser af , hvilke midler der skal tages i anvendelse , og hvordan vi kan opn mlene .
<P>
Lad mig komme ind p et par srlige punkter endnu en gang .
De krver med rette bedre informationer om situationen for bestandene og strre investeringer i den videnskabelige forskning i udviklingen af bestandene .
Hvad angr forskningen , har Kommissionen for jeblikket i alt 35 millioner euro til rdighed til forskningen inden for fiskerisektoren .
Jeg m desvrre konstatere , at disse midler vil blive reduceret noget i de kommende r , men vi er parat til at anvende flere midler inden for fiskeriforskningen som helhed til dette srlige forml , nemlig forskning i bestandene og udviklingen af dem .
<P>
Derudover nsker vi ogs mere forskning i alternative tekniske foranstaltninger , f.eks. i udvikling af nye fiskeredskaber .
Men hvis vi skal vre rlige , m vi sige , at forskning kun kan baseres p omhyggeligt indsamlede og korrekte oplysninger .
Det dilemma , vi oplever for jeblikket med torsken , skyldes ikke mindst , hvad vi har fet at vide af forskerne . Og de er ikke udpeget af Kommissionen , men af medlemsstaterne .
Kommissionen har kun observatrstatus her .
Men forskerne siger til os , at de forgangne rs rapporter om landingerne , om sammenstningen af fangsterne til dels ganske enkelt ikke har vret sande , at der har vret tale om fejlagtige meddelelser , og det har s ogs frt til forkerte konklusioner .
<P>
Jeg vil ikke anklage nogen nu , men vi m i det mindste anerkende , at det er et problem , som vi m lse , hvis vi nsker bedre konklusioner .
<P>
Deres beslutninger om emnet bevarelse af bestandene og om forvaltning af fiskeressourcer er i overensstemmelse med vores opfattelse .
Vi har brug for flerrige og skrddersyede koncepter til forvaltning af fiskeriet .
Disse koncepter skal tilpasses til de pgldende fiskeriformer og fangstaktiviteter og til de pgldende bestande , og vi m overholde forsigtighedsprincippet .
Med disse koncepter m der ogs srges for , at genudstninger reduceres til et minimum .
<P>
Men , hr . Stevenson , det er ikke s enkelt , at man bare kan sige , at kvoterne er skyld i , at vi oplever genudstninger .
Der findes andre koncepter i andre stater i verden , og de fastlgger ingen kvoter , men har alligevel genudstningsproblemer .
<P>
Den kendsgerning , at vi stadig oplever genudstninger , har at gre med alle vsentlige bestanddele af fiskeriet .
<P>
Der er helt sikkert et teknisk aspekt i forbindelse med fiskeredskaberne , der ikke er tilstrkkeligt selektive .
Det er helt sikkert et problem med det blandede fiskeri , at kvoten for nogle bestandes vedkommende bliver opfyldt tidligere end for andres . Det frer sgar til genudstning af bestande , som vi overhovedet ikke nsker .
Men vi har naturligvis ogs problemet med begrnsning af fiskeriindsatsen .
Hvis vi ikke skaber en vis balance i disse centrale elementer - i , hvordan vi i det hele taget kan forvalte fiskeriet - vil tingene aldrig komme til at fungere .
<P>
Middelhavet bliver ogs behandlet udfrligt i Deres betnkning .
Her er jeg fuldt ud enig med Dem i , at Middelhavet skal behandles anderledes . Det hrer ogs til skrddersyede koncepter .
Man kan ikke anvende de samme metoder , som fungerer i Nordsen . Middelhavet er anderledes p grund af de fiskeriformer , der udves dr - hovedsageligt hndvrksmssigt fiskeri .
Det er anderledes p grund af den smalle fastlandssokkel , vi har dr .
Det er anderledes p grund af , at tredjelande i langt hjere grad tager del i fiskeriet dr .
Derfor har vi ogs brug for et specifikt koncept .
<P>
Vi har fremlagt et sdant .
Vi nsker ogs et tttere samarbejde med de tredjelande , der fisker i Middelhavet .
Vi vil derfor ogs forberede et strkere samarbejde meget grundigt , idet vi vil organisere en konference under italiensk formandskab i andet halvr nste r , hvor vi inviterer alle stater , der grnser op til Middelhavet , og hvor vi vil fremlgge ider til en flles forvaltning og isr ogs til en bedre forskning .
<P>
Lad mig gentage vedrrende fldepolitikken , at det ganske enkelt ikke er rigtigt , og ingen har hidtil kunnet dokumentere det - det str ingen steder i vores forslag - at fiskerne tvinges til at ophugge skibe .
Enhver ophugning vil vre frivillig . Det , vi nsker , er imidlertid at sttte de fiskere , der rent faktisk nsker det , bedre i den forbindelse , end vi har gjort hidtil .
Men det vil vre op til hver enkelt fisker at beslutte , om et skib skal ophugges .
<P>
Hvad angr adgangen til farvande og ressourcer , er der to emner .
Adgangen til ressourcerne og farvandet i den yderste periferi udgr efter min mening et srligt tilflde , og derfor skal det ogs behandles som et sdant .
Vi vil undersge situationen i disse regioner , og vi vil stille egnede forslag inden udgangen af nste r .
Indtil da skal de srlige adgangsrestriktioner i disse regioner fortsat glde .
<P>
Sprgsmlet om adgangen til Nordsen er frst og fremmest et juridisk sprgsml . Og det samme gr sig gldende for sprgsmlet om , hvorvidt man kan opretholde 12-smilezonen permanent eller kun i en begrnset periode .
Jeg vil gerne advare mod , at man bare siger , at vi stemmer om tingene .
Der er behov for en tidsubegrnset ordning .
EF-Domstolen vil s afgre , hvad der juridisk set er i orden .
Efter min mening br man frst og fremmest sttte sig til traktaten og basere en afgrelse p traktaten , sdan som vi ogs har gjort det tidligere .
<P>
Det er en kendsgerning , at de pgldende bestemmelser i Spaniens og Portugals tiltrdelsestraktat udlber , hvilket imidlertid i frste omgang kun betyder , at disse stater ligeledes har adgang til farvandet i nord .
Jeg ved ganske udmrket , hvad man ogs tnker p her , nemlig sprgsmlet om genudstning .
Det handler helt konkret om det problem , at der ved fangsten af arter , der ikke er omfattet af hverken TAC ' er eller kvoter , ogs fiskes andre arter , som er underlagt kvoter , og at der dermed er risiko for , at der fanges fisk , der i sig selv er meget vrdifulde , men som alligevel smides tilbage i havet .
Dette emne m vi behandle meget indgende . Det er vi ogs parat til .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p kontrollen og gennemfrelsen af fiskerilovgivningen .
Det er efter min mening stadig vigtigt at understrege , at vi absolut har brug for , at sektoren medvirker . Det vil sige , at disse nye rdgivende organer egentlig danner grundlaget for , at vi fremover fr et bedre samarbejde med sektoren .
Det er selvflgelig hvet over enhver tvivl , at vi srger for , at de sanktioner , de kontroller og de prvninger , man bliver enig om , rent faktisk ogs finder sted , og det vel at mrke overalt i Unionen og p samme mde .
<P>
Der er stadig mange emner , vi kunne drfte . Jeg vil kun komme ind p et af dem , og det er sprgsmlet om fiskeri i tredjelandes farvand .
Her arbejder vi p en meddelelse om fiskeripartnerskaber med tredjelande , som vi vil vedtage i starten af december . De vil genfinde mange af Deres krav i meddelelsen , f.eks. kravet om overholdelse af forsigtighedsprincippet eller udviklingslandenes berettigede krav om opbygning af deres egen fiskerisektor samt en mere effektiv overvgning osv .
Her m vi efter min mening finde en ny vej .
Der m ikke vre tvivl om , at vi stadig skal kmpe for det , at balladen med bekvemmelighedsflag skal ophre , og at der frem for alt ogs skal dmmes op for det illegale fiskeri .
<P>
Det , De siger om akvakulturen , kan jeg fuldt ud tilslutte mig , og derfor vil jeg gerne takke Dem .
Der er et punkt tilbage , som skal afklares , og det er det sociale sprgsml .
Hvis De lgger mrke til , hvor mange offentlige midler der hidtil er blevet anvendt til sociale foranstaltninger , og hvor meget vi planlgger at bruge fremover til sociale foranstaltninger , s fremgr det tydeligt , at denne reform absolut har en social dimension .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0383 / 2002 ) af Di Lello Finuoli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
1. initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om konfiskation af udbytte , redskaber og formuegoder fra strafbart forhold ( 10697 / 2002 - C5-0375 / 2002 - 2002 / 0818 ( CNS ) ) ;
<P>
2. initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om fuldbyrdelsen i EU af afgrelser om konfiskation ( 10701 / 2002 - C5-0377 / 2002 - 200 / 0816 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=143 NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL)">
. ( IT ) Fru formand , hr. kommissr , jeg og et flertal i udvalget er af den opfattelse , at de to sammenhrende betnkninger , som vi har fet forelagt i aften , er blevet udarbejdet i al for stor hast .
Deres kvalitet er bestemt ikke i overensstemmelse med Europas og medlemsstaternes retlige traditioner .
<P>
I de to betnkninger fokuseres der navnlig p tilnrmelse af lovgivningen om konfiskation af udbytte , redskaber og formuegoder fra strafbart forhold .
De vedrrer isr muligheden for omfattende befjelser med hensyn til konfiskation , med andre ord ikke kun konfiskation af udbyttet af selve det strafbare forhold , men ogs af al andre formuegoder , som tilhrer en person , der idmmes en meget lang fngselsstraf , og som ikke kan bevise , at de pgldende formuegoder er erhvervet p lovlig vis .
<P>
Denne del af betnkningen , kommissr Vitorino , blev fjernet af udvalget , og det , der er tilbage , er derfor muligheden for at konfiskere udbytte , der stammer fra strafbart forhold .
Men der er ikke behov for en rammeafgrelse for at opn dette resultat i Det Europiske Fllesskab , for i henhold til lovgivningen i nsten alle europiske lande , er det obligatorisk at konfiskere udbyttet af strafbart forhold , eller der gives i det mindste mulighed for dette .
<P>
Netop for at lse udvalgets problemer med at acceptere omvendt bevisbyrde - ndringsforslag 11 om ndring af artikel 3 , stk . 1 - foreslog jeg gennem et ndringsforslag , der i hj grad svarer til den italienske lovgivning p omrdet , der kun gav mulighed for at konfiskere yderligere formuegoder - netop de formuegoder , der er omfattet af udvidede konfiskationsbefjelser - nr anklagemyndigheden har bevist , at de pgldende formuegoder er uforholdsmssigt store i forhold til den pgldendes erhvervsaktivitet eller under alle omstndigheder overstiger den indkomst , som den pgldende har indberettet over for skattemyndighederne .
Den dmte fr sledes mulighed for at bevise , at de pgldende formuegoder er erhvervet p lovlig vis .
Bestemmelserne blev derfor nedtonet , men der blev ikke indfrt omvendt bevisbyrde .
Udvalget blev desorienteret , overrasket og forvirret af dette og forkastede derfor mit ndringsforslag .
<P>
Derfor opfordrer jeg Parlamentet til at vedtage dette ndringsforslag , for kun p denne mde kan man medtage omfattende konfiskationsbefjelser i lovgivningen , hvilket er et af formlene med forslagene og efter min mening ogs et nyttigt vrktj til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Det er baseret p et dobbelt princip .
Anklagemyndigheden skal bevise , at den pgldendes formuegoder er uforholdsmssigt store : Den skal med andre ord bevise , at formuegodernes vrdi overstiger den pgldendes faktiske aktiviteter og vedkommendes skattepligtige indkomst , mens den dmte har mulighed for at bevise , at de pgldende formuegoder er erhvervet p lovlig vis .
<P>
Hvis betnkningen derimod bevarer den form , der blev vedtaget af udvalget , vil den vre fuldstndig ubrugelig , for - det understreger jeg - de europiske lande allerede har indfrt tilsvarende lovgivning og ikke har brug for nogen rammeafgrelse fra Europa-Parlamentets side .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , til forskel fra vores rede ordfrer - idet jeg dog stter pris p den grundlggende metode bag teksten - er jeg overbevist om , at vores arbejde er hverken overfldigt eller nytteslst .
Det er en appel , en vrdifuld pmindelse til alle medlemsstaterne , som opfordres til at harmonisere deres lovgivning eller i hvert fald samarbejde p det retlige omrde , ogs om disse meget flsomme sager - konfiskation af udbyttet , redskaber og formuer af strafbart forhold .
<P>
Det er uden tvivl et vigtigt instrument , for som vi ved fra vores daglige erfaringer , er det dette instrument , der skal ramme det konomiske grundlag for den organiserede kriminalitet , navnlig organiseret kriminalitet p tvrs af grnserne .
Det centrale i denne kamp er kampen mod den skaldte hvidvaskning af penge mellem de internationale organisationer , der ikke kender nogen grnser hverken i Europa eller p verdensplan .
Jeg vil gerne fortlle dem noget , som den uforglemmelige italienske dommer Giovanni Falcone sagde , og som er relevant for dette aspekt af sagen .
Som De sikkert husker , blev han senere myrdet af mafiaen .
Ved en hring for 10 r siden sagde han : Mafiaen har ikke ventet med at internationalisere deres aktiviteter , til det indre marked var gennemfrt .
Derfor er det vigtigt , at de ansvarlige for medlemsstaternes retssystemer leverer et internationalt svar p denne internationalisering af kriminaliteten .
<P>
Det skal siges , at vi her er blevet overhalet af bde FN og Europardet , som har udarbejdet konventioner , der fungerer som vrdifulde pejlemrker for det emne , vi diskuterer .
Det skal imidlertid siges , at det rette retsgrundlag er handlingsplanen , som blev vedtaget p Det Europiske Rds mde i Amsterdam i juni 1997 og brugt som reference ved Det Europiske Rds mde i Wien i december 1998 .
I disse handlingsplaner specificeres procedurerne for gennemfrelsen af internationale konfiskationsforanstaltninger , som helt klart har til forml at supplere de forskellige nationale foranstaltninger .
Rdet understreger betydningen af , at de enkelte medlemsstater har en - og jeg citerer fra Rdets tekst - " veludviklet og omfattende lovgivning om konfiskation af udbyttet fra kriminalitet " samt af " indfrelse af srlige procedurer til opsporing , beslaglggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet " .
<P>
I forbindelse med behandlingen af hr . Di Lellos betnkning i udvalget , stillede vi en rkke ndringsforslag , som alle blev vedtaget .
Vores ordfrer er af den opfattelse , at disse ndringsforslag forringer den oprindelige tekst , men vi mener naturligvis , at de udgr en forbedring .
Jeg skal blot nvne et enkelt - ndringsforslaget , hvorved vi sger at vende bevisbyrden og flytte den fra den sigtede til anklagemyndigheden .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Fru formand , alle kender de forbehold , som min gruppe nrer , hvad angr medlemsstaternes initiativer for opbygningen af et europisk retligt omrde .
<P>
Den mest effektive og sammenhngende metode for de fleste af disse sprgsmls vedkommende er fllesskabsinitiativet , som vi hber efter konventets arbejde bliver den fremherskende arbejdsmetode , netop fordi kun Kommissionen er i stand til at varetage og fremme den balance af vrdier og principper , der ikke udtmmes med opbygningen af Europas sikkerhed , lsrevet fra en udvidelse af europernes rettigheder og friheder .
Opbygningen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed har hele tiden mere vret prget af medlemsstaternes isolerede initiativer , der bestr af specifikke sikkerhedsskabende bidrag , som de finder ndvendige ud fra den utryghed , der gives til kende i den offentlige debat .
<P>
I stedet kommer der , dog ikke p grund af Kommissionen , men p grund af medlemsstaternes modsigelser , frre initiativer fra Kommissionen til fordel for tilnrmelse mellem lovgivningerne , hvor svel effektiv kriminalitetsbekmpelse som beskyttelse af individernes rettigheder tilgodeses .
Som det ikke lader sig bevise , at den enkelte stat er den mest velegnede til at bekmpe den organiserede internationale kriminalitet , vil det heller aldrig kunne bevises , at frihedsrettighederne bedst varetages inden for de nationale grnser .
Man kan blot se p begrundelserne i optagelsesbegringerne og Spaniens og Portugals eksempler , idet disse to lande inden for den europiske ramme - og p grund af den - hurtigt ndrede sig til stabile og rodfstede demokratier .
<P>
Dette initiativ og denne betnkning fra hr . Di Lello , som genoptager de samme mekanismer for konfiskation af goder og beviser , som jeg selv har behandlet her i Parlamentet , og som der endnu ikke er opnet enighed om i Rdet , fortjener en bedre skbne end den , som overgik min egen betnkning .
<P>
Derfor stemmer vi , p trods af metoden og nogle detaljer , som vi er lidt uenige i , for dette initiativ og denne betnkning som et signal om , at Parlamentet fastholder sin sttte til Rdet i Tampere og den fornuftige og gte europiske fortolkning , som Kommissionen anlgger af Det Europiske Rds lfter .
<P>
Fordi , fru formand , vlgerne ikke vil lade kriminalitet foreg ustraffet , isr ikke den internationale kriminalitet , blot for at de enkelte medlemsstaters retslige suvernitet skal hvdes .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN).">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans arbejde .
Beslaglggelse eller konfiskation af udbyttet af strafbare handlinger er , som ordfreren selv ppegede , et virkeligt effektivt vrktj til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Jeg vil tilfje , at konfiskation af effekter ogs er et vrdifuldt bidrag til opbygningen af erstatningsfonde til ofrene for organiseret kriminalitet , ofre for grufulde forbrydelser , der kan hnge sammen med terrorisme , misbrug af brn , smugling af mennesker , vben eller narkotika , ofre , som - det vil jeg gerne understrege - ofte blive ofre i dobbelt forstand , fordi de frst uden egen skyld udsttes for en forbrydelse , og dernst fordi de ikke efterflgende fr en tilstrkkelig og rettidig erstatning for den skade , de har lidt .
Det haster derfor med at f tilnrmet regler og procedurer for dette omrde , navnlig hvad angr grnseoverskridende kriminelle aktiviteter .
<P>
Hvad angr Kongeriget Danmarks forslag er jeg enig med ordfreren i , at det kun skal glde for organiserede strafbare handlinger , og jeg sttter ogs hans forslag om , at bevisbyrden for formuegodernes ulovlige erhvervelse phviler anklagemyndigheden i stedet for tiltalte .
<P>
Sidst , men ikke mindst mener jeg ganske vist , at det er vigtigt at kunne konfiskere udbyttet af strafbare handlinger , nr det er overfrt proforma til en gteflle eller samlever eller en anden juridisk person , men anklagemyndigheden skal bevise , at gtefllens , samleverens eller den anden juridiske persons formuegode i virkeligheden tilhrer den dmte , og at de vrige personer kun proforma har adkomst eller adgang til det .
<SPEAKER ID=147 NAME="Vitorino">
Fru formand , jeg vil begynde med at takke ordfreren , hr . Di Lello Finuoli , for hans meget brede og nyttige betnkning om de to danske initiativer om konfiskation .
<P>
Frst vil jeg omtale Rdets rammeafgrelse om konfiskation af udbytte , redskaber og formuegoder fra strafbart forhold .
<P>
Som ordfreren sagde , er det vigtigt , at alle medlemsstater vedtager bestemmelser for konfiskation i almindelighed .
Mervrdien ved det danske initiativ er imidlertid , at det foreslr udvidede befjelser til at konfiskere formuegoder , som tilhrer en person , der er fundet skyldig i en alvorlig forbrydelse , srlig nr den skyldige har deltaget i organiseret kriminalitet .
<P>
De problemer , som dette initiativ tager op , drejer sig , som ordfreren har sagt , hovedsageligt om iden om udvidede konfiskationsbefjelser , som hovedsageligt bestr i at udvide konfiskationsforanstaltninger til formuegoder , som ikke har forbindelse med den forbrydelse , som den pgldende er fundet skyldig i , og tillade konfiskation af formuegoder , der tilhrer en skyldig , hvis vedkommende ikke kan bevise , at han har erhvervet formuegoderne p lovlig vis , samt tillade konfiskation af formuegoder tilhrende den skyldiges gteflle .
<P>
Efter min mening skulle det vre muligt at bryde forbindelsen mellem den forbrydelse , som den pgldende er blevet fundet skyldig i , og de formuegoder , der skal konfiskeres , srlig hvis formuegoderne stammer fra lovovertrdelser .
<P>
Endvidere er det ikke forbindelsen mellem den skyldige og tredjepart , som er vigtig , men at ulovligt erhvervede formuegoder er blevet videregivet til en tredje person .
<P>
Derfor kan jeg ligesom ordfreren tilslutte mig det danske formandskabs generelle holdning .
Jeg sttter ogs de fleste af ordfrerens ndringsforslag og srlig det ndringsforslag , som indfrer begrebet proportionalitet , sledes at en konfiskation ikke medfrer et tab af formuegoder , der ikke str i forhold til den begede forbrydelse , samt det ndringsforslag , som begrnser anvendelsen af udvidede konfiskationsbefjelser til organiseret kriminalitet .
<P>
Jeg har mine tvivl om det ndringsforslag , som ordfreren lige har nvnt , og som opfordrer medlemsstaterne til at undg omvendt bevisbyrde i deres lovgivning .
Jeg kan virkelig ikke se , at det er ndvendigt at lade en sdan bestemmelse indg i dette konfiskationsinstrument , da det kunne fortolkes som vrende i modstrid med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det danske initiativ forudstter en vis fleksibilitet vedrrende bevisbyrden .
P dette omrde skal vi , som hr . Di Lello Finuoli nvnte , finde den rigtige balance mellem p den ene side at bekmpe organiseret kriminalitet og p den anden side overholde den anklagedes grundlggende rettigheder .
Det er derfor ikke ndvendigt at anvende omvendt bevisbyrde .
Vi skal imidlertid tage i betragtning , at den person , der er fundet skyldig i forbindelse med organiseret kriminalitet , og som ikke kan bevise sin livsstil , stilles over for udsigten til konfiskation af formuegoder , medmindre den pgldende kan bevise , at han har erhvervet formuegoderne p lovlig vis .
<P>
Det andet danske initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om gennemfrelsen i EU af afgrelser om konfiskation drejer sig , som hr . Marinho lige har sagt , om gensidig anerkendelse og gennemfrelsen i EU af afgrelser om konfiskation .
Det er nrt forbundet med det initiativ om fastfrysning og konfiskation af formuegoder , som hr . Marinho var ordfrer for , og Kommissionen vil bibeholde den generelle kohrens mellem de to initiativer .
<P>
En rkke af de sprgsml , som det andet initiativ rejser , er nu til forhandling i Rdet , ogs med hensyn til rammeafgrelsen om gensidig anerkendelse af konomiske sanktioner .
Vi er derfor glade for , at ordfreren deler Kommissionens positive holdning til denne rammeafgrelse .
De fleste ndringsforslag har til forml at sikre , at beslutninger kun anerkendes , hvis de er truffet af en dommer .
Vi er enige i , at det er vigtigt at vre p det rene angende udstedelsesmyndighedens status .
Som De har nvnt , blandede den oprindelige tekst retsinstanser , domstole og dommere sammen .
Dette skal stadfstes .
<P>
Vi sttter holdningen om , at det ikke er hensigtsmssigt , at disse instrumenter skal omfatte afgrelser , der er truffet af undersgelsesdommere og anklagere .
<P>
Ordfreren foreslr ogs , at det ikke skal vre tilladt udstedelsesstaten at plgge frihedsstraf som alternativ til konfiskation .
Selv om vi er enige i formlet med ndringsforslaget , forekommer det os , at sprgsmlet bedre kan behandles i den frste rammeafgrelse om tilnrmelse af nationale bestemmelser om konfiskation .
<P>
Jeg vil slutte med at takke ordfreren og ogs Parlamentet for deres tlmodighed under denne sene debat .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.09 )
