<CHAPTER ID=4>
Fuldfrelsen af det indre marked
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om fuldfrelsen af det indre marked .
<P>
Jeg foreslr , at vi starter med Kommissionens redegrelse , og giver straks ordet til hr .
Bolkestein .
<SPEAKER ID=5 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det er af og til nemt at glemme , hvad vi egentlig har opnet siden 1992 .
Mange af os kan sikkert huske , hvordan lastbiler blev stoppet ved landegrnserne , deres last kontrolleret og papirer stemplet .
Chancerne for at vinde en offentlig licitation i en anden medlemsstat var dengang lige s store som chancerne for at vinde i lotto .
Det var stort set umuligt at etablere et flles europisk bank- og forsikringsnetvrk p grund af vidt forskellige lovkrav .
<P>
Prisen p et telefonopkald var ekstremt hj og serviceniveauet ofte lavt .
Grnseoverskridende bankgebyrer var astronomisk hje .
Forbrugerne fik ganske enkelt ikke smk for skillingen .
Borgerne var dybt frustrerede , nr de forsgte at f opholdstilladelse i en anden medlemsstat eller f deres faglige kvalifikationer som f.eks. lge anerkendt .
<P>
get konkurrence og produktivitetsvkst har bidraget til at skabe mange nye job , som ikke ville have set dagens lys uden det indre marked .
Snart vil Kommissionen offentliggre tal for beskftigelsesvksten og den konomiske vkst igennem de 10 r , som er get siden indfrelsen af det indre marked .
Vksten er en realitet , selv om der fortsat er vigtige mangler i de juridiske rammer .
<P>
Med hensyn til fremtiden str vi nu over for et valg .
Valget str mellem et stadigt mere dynamisk indre marked , som vil vre drivkraften bag yderligere jobskabelse og velstand i bde gamle og nye medlemsstater , eller et indre marked , som kun krer p en eller to cylindre , og som i stigende grad vil vre srbar over for nedbrydende krfter .
Hvis vi vlger sidstnvnte , kan vi lige s godt opgive at opfylde Lissabon-mlene .
<P>
For 10 r siden var der stor entusiasme bag det indre marked .
I dag er entusiasmen langt mindre , nr der skal trffes vanskelige politiske beslutninger .
Selv i de seneste to r , hvor det er get godt , er vi lbet ind i en del forsinkelser .
<P>
EF-patentet er mske det bedste eksempel .
Hvordan kan Rdet sige , at det nsker , at EU skal vre det mest konkurrencedygtige konomiske omrde i verden , hvis det ikke vil vedtage denne kontrolforanstaltning for innovation og vkst ?
Rdet ( konkurrenceevne ) vil endnu en gang forsge at lse problemerne med EF-patentet i nste uge , men min tlmodighed er ved at vre opbrugt .
<P>
Vi er ndt til at skabe et indre marked , som er sit navn vrdigt , ogs i servicesektoren .
Servicesektoren udgr hele 70 % af alle medlemsstaters konomi , og desvrre findes der i denne sektor fortsat et hav af barrierer .
Men tag ikke fejl . Nr vi har skaffet disse barrierer af vejen , vil de indbyrdes modstridende interesser atter komme op til overfladen og tvinge parlamentsmedlemmer og ministre til at forsvare status quo .
Vi har brug for Parlamentets uforbeholdne sttte , hvis vi skal overvinde denne modstand mod ndringer .
<P>
Der er ogs sket en vis udhuling af reglerne for varernes frie bevgelighed .
Princippet om gensidig anerkendelse , en af grundpillerne i det indre marked , fungerer ikke s godt , som det burde .
National mrkning er ofte en skjult handelsbarriere .
I visse vigtige industrisektorer er der slet ikke nok europiske standarder .
Disse svagheder i det indre markeds fundament vil komme endnu mere frem i lyset efter udvidelsen .
<P>
Der er behov for et integreret kapitalmarked , som kan forvandle nutidens besparelser til investeringer i fremtiden .
Vi skal forbedre virksomhedsstyringen , idet vi tager passende hjde for iderne i den nylige Winter-rapport udarbejdet af en rkke anerkendte eksperter inden for selskabsret under ledelse af professor Jaap Winter .
Vores virksomheder skal have fleksibilitet til at organisere sig p internationalt plan , herunder via overtagelsestilbud .
Vi m fjerne skattemssige barrierer , som ger omkostningerne ved at gre forretninger undvendigt .
Markedet for netvrksindustrier skal bnes endnu mere .
Vi skal have lst pensionssprgsmlet , som er en tidsindstillet bombe under os .
Endelig har vi ogs brug for bedre og enklere regler .
<P>
Regler skal gennemfres inden for tidsfristen og p den korrekte mde .
Vi taler om , at bioteknologi skal vre en af vkstsektorerne i fremtidens Europa , men indtil videre har kun seks medlemsstater ud af 15 gennemfrt direktivet vedrrende bioteknologiske opfindelsers patentbarhed .
Direktivet skulle have vret gennemfrt for 1  r siden , s ni medlemsstater har overskredet tidsfristen vsentligt og er bagud p dette omrde .
Samlet set ligger andelen af direktiver vedrrende det indre marked , som ikke er blevet gennemfrt , over mlet p 1,5 % fastsat af Det Europiske Rd .
<P>
Der ligger en masse arbejde foran os , og jeg ved , at det ikke bliver nemt .
Det bliver sandsynligvis endnu vanskeligere at trffe beslutninger efter udvidelsen .
Der er en reel risiko for , at der kommer en yderligere forsinkelse , medmindre vi handler strategisk og stter EU ' s interesser p lang sigt fr de enkelte sektorers interesser , som gr imod ndringer .
<P>
Vi har stor sttte blandt borgerne og i virksomhederne .
I nste uge offentliggr Kommissionen resultatet af en strre undersgelse om det indre marked i de sidste 10 r .
Jeg kan allerede nu fortlle , at undersgelsen viser , at 77 % af vores borgere og 84 % af vores virksomheder fler , at det indre marked har haft en meget positiv indflydelse p deres tilvrelse .
De nsker desuden , at det indre marked bliver bedre til at servicere dem fremover .
<P>
Med hensyn til Parlamentet venter Kommissionen spndt p hr . Harbours kommende betnkning vedrrende strategien for det indre marked .
Jeg forventer en ambitis og slagkraftig betnkning .
Desuden er det seneste tiltag fra Rdet ( konkurrenceevne ) en krkommen mulighed for at gre fremskridt .
<P>
Der er get 10 r siden fjernelsen af grnserne i det indre marked , et r siden euroens indfrelse , og udvidelsen af EU str for dren , s nu m det vre p tide med en kraftig forbedring af det indre marked .
Jeg regner med Rdets og Parlamentets sttte i arbejdet med at n frem til en ambitis strategi for det indre marked p mellemlang sigt , som Kommissionen hber at kunne prsentere senest til april nste r .
Hvis vi handler med beslutsomhed , har vi endnu det bedste til gode .
<SPEAKER ID=6 NAME="Bendtsen">
. Hr. formand , hr. kommissr , det er mig en stor glde at f denne mulighed for at drfte status og fremdrift i det indre marked med Europa-Parlamentet .
Jeg beklager , at jeg blev lidt forsinket .
<P>
EU str i dag over for store udfordringer .
Vi skal hndtere den kommende udvidelse med 10 nye medlemsstater , samtidig med at vi stadig mangler at gennemfre en rkke reformer , for at EU kan fungere som en konomisk strk global aktr .
<P>
Som formand for EU har jeg valgt at drfte status for fuldendelsen af det indre marked med Dem i dag , da jeg anser det som centralt , at vi fr et reelt indre marked med alle de nye lande , og at vi samtidig fr en konkurrencedygtig konomi udadtil - helt i trd med den ambitise Lissabon-vision .
Europa-Parlamentet er i dag en central medlovgiver , nr det glder udviklingen af det indre marked .
Som formand for Rdet ( konkurrenceevne ) mener jeg derfor , at det er en selvflge og ikke mindst ndvendigt at diskutere dette emne med Parlamentet i dag .
<P>
Det er 15 r siden , iden om et indre marked blev sat p dagsordenen .
Det er snart 10 r siden , at det indre marked blev sat p skinner .
Det indre marked er et af de mest ambitise ml , der nogensinde er sat i EU ' s historie .
I de sektorer , hvor vi har net vores ml , har fordelene for europiske forbrugere og virksomheder vret enorme .
Det indre marked har medfrt flere og bedre produkter til lavere priser , fri bevgelighed p tvrs af grnser og ikke mindst en bedre konkurrenceevne .
Men vi kan samtidig konstatere , at der desvrre stadigvk er mange svre sprgsml , som skal lses , fr vi har et fuldkomment indre marked .
<P>
Det danske formandskab har valgt at prioritere omrdet meget hjt .
Det skyldes for det frste , at et velfungerende indre marked er et ngleelement i EU ' s konkurrenceevne , konomiske vkst og beskftigelse .
For det andet gr udviklingen af teknologier og markeder det ndvendigt at fjerne de tilbagevrende hindringer for handel over grnserne .
For det tredje krver den gede konomiske globalisering en hurtigere indsats med strukturelle reformer .
Velfungerende produkt- og kapitalmarkeder er af afgrende betydning .
<P>
Det indre marked m kunne levere , hvad vore borgere forventer af det : et bredt udvalg af produkter og serviceydelser , som er af hj kvalitet , som er sikre , og som er rimelige i pris , og s ogs fri bevgelighed p tvrs af de indre grnser uden undvendigt bureaukrati .
<P>
Den forestende udvidelse er helt central .
Ansgerlandene arbejder hrdt for at blive klar til optagelse .
Jeg har fuld tillid til , at de vil gre deres yderste for at leve op til den lovgivning , som vi har vedtaget de sidste mange r , og det er vores opgave at bist dem bedst muligt - ogs efter optagelsen .
<P>
Der ligger store potentialer i et nyt udvidet indre marked - bde for borgerne og virksomhederne .
Med et indre marked med 100 millioner flere forbrugere i hurtigt voksende konomier vil vi f en hurtigere konomisk vkst og flere job bde i de nuvrende og ogs i de kommende medlemsstater .
En undersgelse fra 2001 fra Kommissionen viser , at udvidelsen vil fre til en stigning i ansgerlandenes BNP p mellem 1,3 og 2,1 % rligt .
For de eksisterende medlemmer vil stigningen i BNP samlet vre p 0,7 % .
Vkstpotentialet ved den kommende udvidelse vil afhnge af , om vi kan f gennemfrt de strukturreformer , der endnu mangler .
<P>
Nogle af de strste udfordringer vi str over for er frdiggrelsen af det indre marked p de omrder , hvor det indre marked ikke fungerer efter hensigten .
<P>
Servicesektoren er helt central for europisk vkst - 2 ud af 3 job er i servicesektoren , og den private og offentlige serviceproduktion tegner sig for 70 % af BNP i EU .
Kommissionens rapport om barrierer i det indre marked for tjenester viser , at der eksisterer mange barrierer af bde lovgivningsmssig og ikke-lovgivningsmssig karakter .
Det m vi f lst .
S snart Kommissionen har fremsat sine forslag , skal Rdet og Europa-Parlamentet tage stilling til , hvordan vi hurtigst muligt fr fjernet de resterende barrierer .
<P>
Ogs det indre marked for finansielle tjenester er ekstremt vigtigt .
De finansielle markeder er globale , og en regulering m derfor ske p EU-plan .
De konomiske fordele ved gennemfrelse af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser er blevet analyseret af bl.a. den skaldte Gyllenhammer-gruppe .
Analysen peger p , at den finansielle integration vil medfre en rlig mervkst p helt op til  % af BNP .
Det glder mig at kunne konstatere , at 30 forslag nu er vedtaget , herunder 4 af de 8 forslag nvnt i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Barcelona .
<P>
Fri bevgelighed for personer og virksomheder er ogs vsentlig .
get mobilitet er central for at bevare en god vkst og samtidig undg flaskehalsproblemer i dele af unionen .
Mange ndringer af bl.a. selskabsretten er gennemfrt , men der har vist sig behov for yderligere harmoniseringer i lyset af bl.a. ENRON-skandalen .
<P>
Pakken om det indre marked for el og gas er ogs et vigtigt element i frdiggrelsen af det indre marked .
Formandskabet lgger stor vgt p at sikre fremdrift i denne sag .
Det er hensigten , at der p rdsmdet vedrrende energi den 25. november skal opns politisk enighed om hele pakken om det indre marked for el og gas .
<P>
En dynamisk forbrugerpolitik i et udvidet EU skal tage hensyn til markedsudviklingen og forbrugernes reelle behov for beskyttelse .
I den forbindelse er det centralt med flles regler for markedsfring af varer og tjenester i EU .
Her udgr grnbogen et godt grundlag for det videre arbejde .
<P>
Endelig er det vigtigere end nogensinde , at vi fr enkle og bedre regler , s det bliver nemmere at vre borger og virksomhed i EU .
Rdet nede p mdet i maj og september til enighed om ndringen af udbudsdirektiverne , og formandskabet arbejder nu for , at en flles holdning hurtigst muligt oversendes til Parlamentet .
<P>
Vi m samarbejde om at sikre en forenkling og forbedring af EU ' s lovgivning gennem en effektiv implementering af Kommissionens handlingsplan .
Kommissionens undersgelser viser , at forbedring af lovgivning kan give virksomhederne besparelser p ca . 50 milliarder euro per r svarende til 4 % af BNP .
<P>
Formandskabet prioriterer sagen hjt .
I sine konklusioner fra mdet den 30. september har Rdet bl.a. prioriteret regelforenklingsarbejdet , konsekvensvurderinger og metoder til at flge op p implementeringen af handlingsplanen .
Mlet er , at den interinstitutionelle aftale vedtages inden rets udgang .
Det afhnger naturligvis af forlbet af de forhandlinger , der i jeblikket foregr med Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Det er umuligt at opfylde alle nsker , hvis aftalen skal indgs inden udgangen af 2002 .
<P>
Rdet ( konkurrenceevne ) har sammen med Europa-Parlamentet og Kommissionen et ansvar for at sikre , at vi fr fremdrift i arbejdet med at styrke vkst og konkurrenceevnen i EU .
<P>
Vi skal huske p , at lsningen af disse udfordringer krver et tt samarbejde .
Virksomhedernes konkurrenceevne og en sikring af fortsat konomisk vkst er opgaver , som krver en flles indsats .
Det er i alles interesse , at vi samarbejder s effektivt som muligt , s der hurtigt kan ske fremskridt p de lovgivningsomrder , hvor vi som lovgivere har en flles kompetence og et flles ansvar .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , p vegne af min gruppe og som ordfrer for betnkningen vedrrende strategien for det indre marked fra Udvalget om Retlige Anliggender glder det mig at kunne hilse udtalelserne fra kommissren og fomanden for Rdet velkommen .
Disse udtalelser er meget vigtige og kommer p det helt rigtige tidspunkt .
Jeg er medlem af det britiske Konservative parti , kom til Parlamentet for tre r siden og har siden da vret fuldt beskftiget med aktiviteter vedrrende det indre marked . Efter min mening er det frste gang , vi hrer en sdan udmelding .
For mig er det noget af en milepl , hvilket det forhbentligt ogs er for Parlamentet .
Vi skal srge for , at der ikke gr alt for lang tid mellem sdanne tilsagn og drftelser om den fremtidige strategi .
Hvad angr 1992-programmets 10-rs jubilum , hber jeg ogs , at mine kolleger ikke har noget imod , at jeg lige minder om , at det var den britiske kommissr , lord Cockfield , der fik gennemtrumfet dette program med sttte fra den britiske konservative regering under ledelse af premierminister Margaret Thatcher .
<P>
Det forestende 10-rs jubilum er en passende lejlighed til at ivrkstte et nyt initiativ , der har til forml at fortstte og fremskynde processen mod fuldfrelsen af det indre marked .
Det kan kun ske , hvis EU ' s institutioner og erhvervs- og forbrugerorganisationer gr sammen i en flles og slagkraftig koalition .
<P>
Nogle mener , at vi i for stor udstrkning har taget det indre marked for givet .
Som bde kommissren og ministeren har sagt her til formiddag , er det slet ikke tilfldet .
Som ordfrer for udvalget vil jeg gerne sige til kommissr Bolkestein , at mit udkast til betnkning s sandelig vil vre slagkraftigt og ambitist .
Jeg hber , at mine kolleger vil sttte mig , hvilket jeg tror , de vil , da Udvalget om Retlige Anliggender altid har vret stor tilhnger af en politik for det indre marked .
Vi har haft livlige debatter , men den generelle holdning gr i retning af et sdant program , som Kommissionen nsker at fremme .
Hvad angr gennemfrelsen af et indre marked inden for servicesektoren , er vi i hvert fald klar til at tage udfordringen op .
Det bliver vanskeligt og krver omfattende politisk sttte , som vi gerne giver dig , kommissr Bolkestein .
<P>
Med hensyn til Rdet vil jeg gerne rose hr . Bendtsen for hans initiativ i forbindelse med dette sprgsml og etableringen af Rdet ( konkurrenceevne ) .
De behver ikke at vente p Kommissionen for at komme videre i denne sag .
Nr man ser p betnkningen om barrierer i servicesektoren i det indre marked - som jeg opfordrer jer , kre kolleger , til at lse - er det tydeligt , at medlemsstaterne nu kan komme videre med at forenkle processen for etablering af virksomheder , fjerne bureaukratiet i forbindelse med etablering af sm virksomheder samt tilskynde servicevirksomheder til at etablere sig i andre lande .
De af jer , der sidder i Rdet ( konkurrenceevne ) , kan tage initiativ til at fortstte processen p det nste mde .
I behver ikke at vente p Kommissionen .
Det er denne positive fremgangsmde , vi nsker at se fra medlemsstaternes side , s vi kan undg de forsinkelser i fuldfrelsen , som hr . Bolkestein omtalte tidligere .
S henvendt til Rdet : Tag endelig initiativet .
<P>
For et par mneder siden offentliggjorde hr . Bolkestein en artikel om Parlamentets arbejde med salgsfremmende direktiver med overskriften " Parliament comes to the rescue of the internal market " ( Parlamentet redder det indre marked ) .
S afslutningsvis vil jeg sige , at vi ikke bare skal redde det indre marked , men ogs fortstte processen i et hjere gear , hvilket vi agter at gre i de kommende 12 mneder og p lngere sigt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Berger (PSE).">
Hr. formand , rede hr. formand for Rdet , rede hr. kommissr , jeg er Dem begge meget taknemmelig , fordi De med Deres erklringer i dag har gjort opmrksom p det indre markeds 10-rs jubilum .
For mig er det en srlig dato , for det var i sidste ende EU ' s plan om det indre marked , som i strig , Sverige og Finland frte til debatten om , hvorvidt vi ogs skulle tiltrde EU , og jeg er meget glad , fordi vi har taget dette skridt og ogs kan deltage i dette tilbageblik i dag , som det jo til dels ogs er .
<P>
Jeg mener , at det netop i betragtning af de fremtidige risici og historiske projekter i EU - den nste store udvidelse og den grundlggende reform af Unionen som led i konventet - er ndvendigt at kontrollere , om mlene fra i gr nu ogs blev net .
Det er ogs rigtigt at vre stolt af det opnede og at huske p det igen og igen .
Det indre marked er i dag allerede alt for selvflgeligt . S meget mere smertelige er dets endnu eksisterende huller imidlertid , huller , som opstr p grund af mangelfulde og forsinkede gennemfrelser af direktiver i medlemsstaterne , og desvrre er mit eget land ogs betydeligt bagud her .
<P>
Disse huller og forhindringer er dog ogs opstet ved , at vi p europisk plan ikke hidtil har haft held nok med at ivrkstte de ndvendige harmoniserings- og koordineringsforanstaltninger .
De , hr. kommissr , nvnte nogle meget rammende eksempler p eksisterende huller og forhindringer , isr i forbindelse med tjenesteydeler og varetrafik .
Jeg mener ogs , at vi br understrege arbejdstagernes frie bevgelighed meget , meget strkt her , hvor der ofte ogs er forhindringer , der ikke er i overensstemmelse med det indre marked , og som virkelig vedrrer den mobile del af den europiske befolkning .
<P>
Et aspekt , der ogs skal nvnes her , er situationen for trejdelandsstatsborgere , bde hvad angr deres rolle som arbejdstagere og ved udfrelsen af grnseoverskridende tjenesteydelser .
Jeg tror , at selv om vi i dag endnu en gang husker p mlene for det indre marked og nsker at gre alt for at n dem endeligt , br vi ogs huske p , at det for os skal handle om at sikre et hjt forbrugerbeskyttelses- og miljbeskyttelsesniveau .
Det skal ikke kun handle om et stort antal udbud af varer og tjenesteydelser , men ogs om deres kvalitet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bede alle , som arbejder p den endelige gennemfrelse af det indre marked , om sttte til , at retsgrundlaget for det indre marked ikke trues ved debatten om EU ' s fremtid , om EU ' s kompetencer og principperne for udfrelsen heraf .
Man kan isr under titlen " subsidiaritetsprincip " se tendenser her og der i denne retning i konventet .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for at gre Parlamentet opmrksom p det indre marked , der snart fejrer 10-rs jubilum .
Vi glemmer ofte , at det indre marked er en lbende proces og reprsenterer en lang rkke ulste sprgsml , og kommissren gjorde ret i at minde Parlamentet om dette .
Ser vi p Udvalgets dagsordenen , hviler strstedelen af vores arbejde p et velfungerende indre marked .
Som De mindede os om , fungerer Rdet desvrre ofte som bremseklods for de store beslutninger , som f.eks. det europiske patent .
<P>
Det er pudsigt , fordi det indre marked har vret en af EU ' s succeshistorier , en vision , som det lykkedes os at slge til borgerne i perioden op til indfrelsen i 1992 .
Projektet er mske lidt ude af kurs , og det er virkelig p tide , at borgerne i EU igen engagerer sig i vores arbejde , isr sm og mellemstore virksomheder .
Men hvad fr de ud af det ?
Hvordan fungerer markedet for dem ?
<P>
Det er endnu et paradoks . Med euroen og e-handlen burde det indre marked virkelig have fet vind i sejlene .
Selv om De omtalte en undersgelse , der viste stor tilslutning til det indre marked , tror jeg ikke , vi kan tage det for givet .
<P>
For et par mneder siden havde jeg og mine kolleger i udvalget den glde at deltage i et internationalt markedsforum arrangeret af Parlamentet .
Det br vi gre oftere , s vi igen fr involveret borgerne og erhvervslivet og sammen kan drfte , hvad markedet er til for .
<P>
Hvis vi kan n det ml , og hvis borgerne og erhvervslivet engagerer sig , vil det i hj grad fremme gennemfrelsen og begejstringen i medlemsstaterne .
Jeg vil gerne gentage Maria Bergers bekymringer over EU-Konventet .
Det indre marked skal have en central rolle i drftelserne , ellers risikerer vi at miste det , vi med succes har bygget op .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg kan i det store hele tilslutte mig hr . Harbours og kommissr Bolkesteins samt andre medlemmers kommentarer om behovet for at udvikle og forbedre det indre marked , navnlig hvad angr tjenesteydelser , patenter og andre omrder , der har vret drftet .
<P>
Vi skal imidlertid huske p , at borgernes tillid til denne proces ogs afhnger af , at vi nje overholder det , vi kan kalde grnseforhold .
Vi kunne f.eks. sagtens have etableret det indre marked p en mde , der ikke tog hensyn til miljet .
Sdan forholder det sig imidlertid ikke , men det er afgrende , at vi fastholder situationen .
Det samme glder visse sociale forhold og begrnsninger .
<P>
Hvad angr tjenesteydelser , er borgerne usikre p de offentlige ydelser og forsyningspligtydelser .
I hvilket omfang er de helt overladt til det indre markeds krfter , og i hvilket omfang er de klart adskilt herfra ?
<P>
I dag gennemgik jeg Kommissionens dokument KOM ( 2002 ) 208 og reflekterede over , hvad vi forstr ved forsyningspligtydelser .
Jeg lagde mrke til flgende definition i 3.1.5 , " Forsyningspligtydelser defineres i Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa som tjenester , som de offentlige myndigheder betragter som vrende af almen interesse , og som er underlagt bestemte forpligtelser til offentlig tjeneste " .
Jeg tror ikke , jeg nogensinde er stdt p et s fint eksempel p overfldig gentagelse af ord i et offentligt dokument .
En tjeneste er en forsyningspligtydelse , hvis de offentlige myndigheder mener , den er af almen interesse , og sdan definerer de den .
<P>
Det tyder jo p en vis begrebsmssig forvirring .
Vi har en forestilling om , at der her er et omrde , der er underlagt forskellige betingelser og begrnsninger fra den del af markedet for tjenesteydelser , der klart hrer under den private sektor .
Hvis vi ikke fr det gjort klart , mister vi uden tvivl borgernes tillid .
Jeg modtager mange breve fra borgerne , der nu giver udtryk for deres bekymring over den retning , som den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser tager , og de konsekvenser , det vil f for de offentlige tjenesteydelser i EU .
<P>
Ligesom vi skal vre skabe klarhed om behovet for at udvide og forbedre det indre marked og om de begrnsende forhold , skal vi ogs forsge at undg overfldige gentagelser af ord og arbejde hen imod klare tanker og formuleringer .
<SPEAKER ID=11 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Tak hr. formand .
Jeg vil i mit indlg her alene tale om det europiske patent .
Det er p linje med , hvad kommissr Bolkestein sagde , hvad de fleste talere her har nvnt , men hvad formanden for Rdet ikke havde i sit indlg .
<P>
Vi br skubbe kraftigt til Rdet og bede det om , hurtigst muligt at f gennemfrt et europisk patent .
Det problem , som vi forstr , at Rdet str over for , er sprogproblemet , men det skal ikke vre det , som hindrer en konkurrencedygtig konomi , sledes som rdsformanden fremhvede i sit indlg .
De patenter vi udtager i EU , udtager vi normalt ogs i USA , det vil sige at vi skal overstte til engelsk , og hvorfor s ikke beslutte n gang for alle , at et patent i EU kun behver at blive udstedt p engelsk ; det vil simplificere , og det vil spare enorme omkostninger , det vil vre i overensstemmelse med det , som de innovative folk arbejder med .
De siger : vi har en innovativ id , vi kan slge den globalt , og derfor er vi ndt til at overstte den til engelsk .
Alle , der er innovative , taler engelsk , og derfor vil jeg gre mig til strk talsmand for , at vi nu fr et europisk patent med t sprog - engelsk - og kun dette .
Det vil ge konkurrenceevnen , vre i overensstemmelse med de udgifter vi i alle tilflde skal afholde , og nu syntes jeg , at Rdet skal tage sig sammen og f det gennemfrt .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil give udtryk for min sttte til kommissr Bolkesteins analyse 10 r efter indfrelsen af det europiske indre marked , som har oprindelse i Den Europiske Fllesakt , som frst ndrede traktaterne ud fra den overbevisning , at det var ndvendigt at oprette et konomisk omrde , som modsvarede vores konomiske kapacitet og de europiske virksomheders udviklingsmuligheder .
<P>
Desvrre er der en rkke elementer , som lige er blevet nvnt , og som endnu ikke er afklaret , ssom manglende enighed om det europiske patent , offentlige kbstilbud , skattemssige hindringer og finansielle serviceydelser , og de burde f Rdet til at opfylde sine forpligtelser og ivrkstte de aftaler og forpligtelser , der blev indledt under Lissabon-processen , sledes at vi ikke behver at vente 10 r mere p , at hele det indre marked bliver fuldfrt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hr. kommissr , De gav sandsynligvis det indre marked den bedste fdselsdagsgave i dag p 10-rs fdselsdagen , da De udtalte stningen : " Trods prstationerne er min tlmodighed brugt op " .
Jeg takker Dem for Deres utlmodighed og hber , at alle markedsdeltagere og isr markedsblokerere i hjere grad vil komme til at mrke denne utlmodighed i den kommende tid til fordel for det indre marked .
<P>
Europa skal vre et kontinent , og EU skal vre en politisk union .
Vi siger derfor uindskrnket ja til et indre marked , som udfolder sig fuldt ud , og der kan udvikle hele sin dynamik til fordel for Europa .
Vi har kun et r til at gennemfre strategien for det indre marked 1999 / 2004 . Vi har i dette r brug for mere alvor i stedet for halvhjertethed , hjere tempo i stedet for forsinkelse og mere ansvar for det hele i stedet for smkanton-nd .
<P>
Betydningen af det indre marked er entydig . Vi har ogs set det p flgerne efter den 11. september .
Jo strkere det indre marked er , desto strkere er Europa i verden , og desto mere uafhngige er vi .
Jeg er derfor ogs meget glad for , at vi diskuterer udvidelsen nu , fordi udvidelsen udvider det indre marked og styrker dermed Europa .
Euroen har gjort det indre marked til et hjemmemarked for mange lande og dermed styrket det som helhed . Jeg hilser derfor ogs udtrykkeligt beskyttelsesklausulen for det indre marked i tiltrdelsestraktaterne velkommen .
<P>
Vi har brug for en hurtigere gennemfrelse af direktiverne .
Vi har brug for en fremskyndelse af beslutningsprocessen , ikke 28 mneder som ved virksomhedspensionsordningen .
Vi har brug for debatten om , at kompetencereglerne kontrolleres i lyset af det indre markeds strategi og i lyset af Lissabon-strategien og gres til grundlag for arbejdet i konventet .
Derfor forventes det af Dem - ogs i betragtning af Deres utlmodighed - at De gr mere brug af Deres initiativret og ikke fortier blokererne , men nvner dem ved navn .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Hr. formand , et vigtigt skridt ved gennemfrelsen af det indre marked er naturligvis statutten for det europiske selskab .
Jeg vil bruge mit ene minut til at tale om den .
Endelig efter 20 rs diskussion har vi en aftale , en forordning , og den vil trde i kraft i 2004 .
Europa-Parlamentet har fuldt ud medvirket til det og endda givet afkald p sine befjelser i forbindelse med den flles beslutningstagning for at vinde tid .
Nu viser det sig , at vores europiske virksomheder viser ringe begejstring for det europiske selskab .
Iflge visse beretninger er der kun f eller endog ingen selskaber , der i jeblikket er interesseret i at omdanne sig til et europisk selskab . Grunden er , at det er for omstndeligt uden nogen jeblikkelige fordele og frem for alt , at der mangler et ensartet skatte- og afgiftssystem .
Er Rdet og Kommissionen klar over denne manglende interesse og risikoen for , at det europiske selskab bliver en tom ske ?
Er der en vis strategi for at opmuntre vores virksomheder til at blive europiske selskaber ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal (PPE-DE).">
Hr. formand , i sin introduktion for lidt siden nvnte kommissr Bolkestein to meget relevante direktiver for gennemfrelsen af det indre marked , nemlig direktivet om offentlige kontrakter og direktivet om anerkendelse af erhvervsmssige kvalifikationer .
Jeg er ordfrer for betnkninger om begge direktiver , som bde direkte og indirekte inddrager udverne af de liberale erhverv i nogle yderst vigtige sprgsml , f.eks. gennemfrelsen af den frie bevgelighed , etableringsfrihed , borgernes sikkerhed , sundhed og frihed generelt og under alle omstndigheder sikringen af de borgerlige rettigheder .
<P>
Efter min mening er det dog ret tydeligt , at Kommissionen ikke har den rigtige indfaldsvinkel , nr det glder udverne af de liberale erhverv .
Udverne af de liberale erhverv leverer en intellektuel tjenesteydelse , de er ikke selvstndige erhvervsdrivende , og de er ikke strkt udsatte for konkurrence .
De skal defineres i traktaten , de skal have minimumstariffer , og de skal anerkendes ud fra deres kompetencer og ikke ud fra deres eksamensbeviser , som i vrigt varierer fra land til land .
Desuden skal sammenslutningerne og foreningerne fremmes .
<P>
Kommissionen srger ikke i tilstrkkelig grad for at udarbejde lovgivningsforslag i den forbindelse , og det gr ud over udverne af de liberale erhverv , at man har en bureaukratisk indfaldsvinkel i stedet for den sociale indfaldsvinkel , som de har krav p .
Kommissionen og Rdet trffer hurtige lsninger uden at tage s meget hensyn til Parlamentets politiske holdninger .
Jeg hber , at det , som kommissr Bolkestein sagde for lidt siden , er rigtigt , nemlig at man beskftiger sig ordentligt med de mange millioner erhvervsdrivende , som - hvilket jeg gerne vil gentage - leverer intellektuelle tjenesteydelser og ikke br give anledning til bureaukratiske holdninger .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , Kangaroo-gruppen i Europa-Parlamentet har ydet et vsentligt bidrag til gennemfrelsen af det indre marked .
Mange af de medlemmer , der taler i dag , er medlemmer af Kangaroo-gruppen .
Denne gruppe prsenterer i dag et initiativ for Dem , hvori det krves , at det aktuelle indre marked videreudvikles i en ny etape til et virkeligt europisk hjemmemarked .
Vi har talt med mange folk fra erhvervslivet i de forgangne mneder for at analysere , hvor og hvor langt vi er ved gennemfrelsen af det indre marked , og vi fremlgger ogs dette resultat i dag .
<P>
Frst og fremmest er det indre marked en succeshistorie .
bningen af grnserne mellem medlemslandene i EF har ndret virkeligheden i Europa grundlggende .
Desuden har standardiseringen af godkendelsesbetingelserne forbedret europiske virksomheders konkurrenceevne vsentligt , og nye instrumenter , som blev oprettet - jeg nvner blot den europiske varemrkemyndighed - gr det meget lettere for netop sm og mellemstore virksomheder at f god adgang til det europiske marked .
<P>
Men samtidig har vi konstateret , at der p mange omrder ikke eksisterer noget indre marked . Dr har vi 15 hjemmemarkeder i det indre marked , som ikke fungerer i virkeligheden .
Det glder frst og fremmest ved de finansielle ydelser , det ved vi alle .
Det glder p omrderne life sciences , lgemidler og andre , hvor der heller ikke eksisterer noget indre marked , og det glder inden for forsvar , hvor der er taget de frste tvende skridt til gennemfrelse af en flles politik og et flles indre marked .
<P>
Sidst , men ikke mindst , krver skridtet fra det indre marked hen imod hjemmemarkedet , at vi har en flles europisk valuta i alle EU-landene - det siger jeg ogs til Malcolm Harbour - og denne udvikling krver ogs , at vi gr ud fra en flles konomisk model .
Ud fra mit synspunkt skal det vre den sociale markedskonomi .
Vi opfordrer nu Kommissionen til at udvikle et sammenhngende koncept for at indlede denne nye fase ved udviklingen af det europiske hjemmemarked .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bendtsen">
. Hr. formand , jeg er meget glad for , at der er fremkommet s mange gode og interessante synspunkter i debatten i dag .
<P>
Som jeg nvnte i mit indledende oplg , trffer vi i fllesskab beslutning om mange forslag , der har indflydelse p det indre markeds funktion og p EU ' s konkurrenceevne .
Det er derfor ogs vigtigt , at vi lbende debatterer de overordnede sprgsml om det indre marked , ikke mindst for at stte fokus p de omrder , hvor det indre marked ikke fungerer , ofte til skade for EU ' s konkurrenceevne .
Jeg har noteret mig de synspunkter , der er kommet til udtryk i dag .
Mange har nvnt eksempler p omrder , hvor det indre marked endnu halter .
Jeg kan p flere omrder erklre mig enig i disse synspunkter , og jeg vil gerne knytte flgende kommentarer til dem :
<P>
Frst og fremmest er jeg enig med kommissr Bolkestein og hr . Karas i , at gennemfrelse af direktiver til tiden er af afgrende betydning for det indre markeds funktion - til gavn for bde borgere og virksomheder .
Jeg sttter Kommissionens arbejde med at holde je med dette omrde .
<P>
Gennemfrelsen af direktiver har hjeste prioritet i Rdet , specielt i konkurrenceevnerdet , som har ansvar for lovgivningen vedrrende det indre marked .
Vi skal jo leve op til de ml , som blev fastsat af stats- og regeringscheferne p Det Europiske Rds mde i Stockholm og derefter i Barcelona , om at have gennemfrt 98,5 % af direktiverne til forrstopmdet i 2003 .
<P>
Srlig med hensyn til EF-patentet , som mange jo har vret inde p i dag , kan jeg kun dele den udbredte bekymring .
Det er en meget , meget vigtig sag .
Det manglende gennembrud i forhandlingerne p rdsmdet den 21. maj gjorde det ndvendigt p ny at overveje strategien i forhold til EF-patentet .
Det blev konkluderet , at der skulle sttes fokus p domstolsordningen under det danske formandskab , og derfor har vi gennemfrt drftelser af domstolssystemet p baggrund af et oplg fra Kommissionen , som vi modtog i september mned .
Domstolssprgsmlet udgr sammen med andre centrale dele af forslaget om EF-patentet en skaldt pakkelsning , sledes at intet er endeligt vedtaget , fr alt er vedtaget .
I den sammenhng har jeg naturligvis noteret mig Parlamentets holdning til domstolsomrdet .
Vi har ladet Parlamentets forslag indg i overvejelserne om eventuelle lsningsmuligheder .
EF-patentet har hj prioritet for det danske formandskab , men trods store anstrengelser har det ikke vret muligt at skabe det forndne grundlag for et samlet kompromisforslag .
Landene ligger stadig alt for langt fra hinanden , og jeg vil gerne sige til medlemmerne her , at ogs jeg er meget utlmodig i denne sag .
Der vil p rdsmdet om konkurrenceevne den 14. november derfor blive tale om at f gjort status i forhandlingerne og f afklaret , hvordan vi kan komme videre i denne meget vigtige sag .
<P>
Det er nu ogs lykkedes at opn politisk enighed i Rdet om begge udbudsdirektiver .
Forslagene er i jeblikket under teknisk gennemgang , s der kan ske en samlet oversendelse til Parlamentet .
En rkke af Parlamentets forslag er indarbejdet i teksten , det glder ogs mulighederne for at varetage miljmssige og sociale hensyn , nr der indgs offentlige kontrakter .
Jeg hber , at Parlamentet vil se velvilligt p forslagene , s vi snarest muligt fr de nye , forbedrede udbudsregler i EU .
<P>
Srlig med hensyn til det indre marked for tjenesteydelser kan jeg oplyse , at det forventes , at Rdet vedtager konklusioner om barriererapporten p rdsmdet om konkurrenceevne den 14.-15. november 2002 .
I Rdet er der politisk opbakning til Kommissionens opflgning af konklusionerne , og der er udarbejdet et arbejdsprogram , der forpligter medlemsstaterne og Kommissionen til en rkke leverancer i 2003 .
Kommissionen skal bl.a. lancere et lovgivningsinitiativ vedrrende et system til fjernelse af barriererne .
Medlemsstaterne forpligter sig til aktivt at efterleve og implementere Domstolens afgrelser .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis takke for den inspirerende debat .
Det danske formandskab prioriterer fuldendelsen af det indre marked meget hjt .
Det er grundlaget for , at vi kan leve op til vores Lissabon-vision .
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Europa-Parlamentet , s vi kan f fuldendt det indre marked - ikke mindst p grund af udvidelsen .
<SPEAKER ID=19 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg takker for lejligheden til at svare alle de medlemmer , der har talt her til morgen .
<P>
Lad mig starte med at tilslutte mig hr . Harbours bemrkninger om , at lord Cockfield spillede en vigtig rolle ved etableringen af det indre marked .
Det er ganske vist .
Han tilfjede , at dette skete med sttte fra den britiske regering , og lad mig dertil sige , at det er desto mere srgeligt , at lord Cockfield ikke vendte tilbage til Bruxelles som kommissr for en ny periode .
<P>
Hr . Harbour nvnte servicesektoren .
Da ca . 70 % af EU ' s konomi er servicebaseret , gr han ret i at nvne punktet .
Der er ogs andre medlemmer , der har omtalt dette punkt .
Jeg kan som svar sige , at det ikke kan vre rigtigt , at virksomheder underlgges en rkke krav , som de allerede opfylder i deres hjemland .
Det vil indebre betragtelige omkostninger for dem at handle i EU og er ikke i overensstemmelse med nsket om mindre bureaukrati .
<P>
Det er afgrende , at medlemsstaterne presser p med tiltag for at modernisere og forenkle deres lovgivning .
I mange tilflde krver fjernelsen af barrierer langt tttere administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og om ndvendigt harmonisering .
Et sdant tiltag krver medlemsstaternes medvirken , og i lyset af rapporten om servicesektoren planlgger Kommissionen at fremstte et lovgivningsinitiativ til fjernelse af undvendige retlige barrierer og ikke-lovgivningsmssige foranstaltninger til fjernelse af andre barrierer .
Det er noget , Kommissionen prioriterer hjt , og som den agter at tage op med Parlamentet , nr der er nyt i sagen .
<P>
Jeg er ligeledes enig med hr . Harbour i , at gennemfrelsesefterslbet , der nu er p vej opad igen , er en meget alvorlig sag .
Jeg vil gerne appellere til alle medlemmerne om at bruge al deres indflydelse over for de nationale regeringer for at understrege vigtigheden af at n et gennemfrelsesefterslb , der , hvis det ikke er identisk med , s ligger s tt p Rdets ml p 1,5 % som muligt .
<P>
Fru Berger nvnte behovet for at vrne om og forbedre arbejdstageres mobilitet .
Jeg er enig med hende , og det er en af grundene til , at Kommissionen er omhyggelig med at sikre , at arbejdstagere , der betaler til en pensionsfond i deres hjemland , kan foretage indbetalinger til samme pensionsfond , nr de arbejder i et andet land , og samtidig bevare retten til skattefradrag for bidragene .
<P>
Der var for nylig en sag om en finsk statsborger , der betalte til en pensionsfond , der ikke var finsk .
Skattefradraget for bidragene blev ikke godkendt af de finske myndigheder .
Efter at sagen blev indbragt for EF-Domstolen i Luxembourg , blev der rdet bod p fejlen , og vi har nu mulighed for at bevare sdanne skattefordele .
Det var en positiv ting til fordel for arbejdstagernes mobilitet .
<P>
Ligesom fru Wallis henledte fru Berger ogs opmrksomheden p artikel 95 , der udgr en del af grundlaget , hvis ikke selve grundlaget for det indre marked .
Der har i forbindelse med Det Europiske Konvent vret forlydender om , at artikel 95 skulle ndres .
De seneste forlydender , som er kommet mig for re , forsikrer mig om , at det ikke er hensigten , og at konventet ikke har planer om at ndre artikel 95 , hvilket ville vre en meget drlig id .
<P>
Hr . MacCormick henledte opmrksomheden p forsyningspligtydelser .
Det er tydeligvis en generel betegnelse , men hermed menes offentlige tjenesteydelser , der ikke kun p nationalt plan , men ofte ogs p regionalt eller lokalt plan indtil nu er blevet friholdt for konkurrence .
<P>
Kommissionen er tilhnger af liberalisering .
Jeg nsker at skelne mellem liberalisering og privatisering .
Privatisering er ikke Kommissionens anliggende .
Traktatens artikel 295 anfrer , at de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke berres af traktaten .
Iflge traktaten kan medlemsstaterne frit nationalisere , afnationalisere , privatisere , ekspropriere osv .
Privatisering er ikke et anliggende for EU eller Kommissionen .
Derimod er liberalisering et anliggende for Kommissionen .
Liberalisering betyder at bne for konkurrence , og det er min holdning , at hvis disse forsyningspligtydelser , ogs kendt som netvrksydelser , bnes for konkurrence , vil det vre til gavn for den almindelige borger .
<P>
Hr . Rovsing talte om det europiske patent og foreslog at lave et europisk patent p kun t sprog .
Han har mske ret , men jeg kender til mindst en medlemsstat , der p det kraftigste ville modstte sig forslaget .
Jeg nsker hr . Rovsing al held og lykke med sit forsg p at overbevise medlemsstaterne om , at alle patenter skal udarbejdes p engelsk .
<P>
Hr . Karas sagde mehr Tempo statt Verzgerung , mere fart i stedet for forsinkelse , og jeg kan ikke vre mere enig .
Han sagde ogs , at jo strkere det indre marked er , jo strkere str EU i verden , og det har han selvflgelig ret i .
konomisk styrke er ndvendig for at opn politisk styrke .
Det er en af grundene til , at vi skal sttte det indre marked .
<P>
Han bakker ogs op om Schutzklausel , beskyttelsesklausen i tiltrdelsestrakterne om det indre marked i videste forstand , der omfatter energi , transport osv. og ikke kun omrder i mit regi .
Et vsentlig element i tiltrdelsestrakaterne er , at beskyttelsesklausulen glder to r frem fra tiltrdelsesdatoen , men i henhold til beskyttelsesklausulen kan der fremsttes forslag , der rkker ud over den torige periode .
Vi har mulighed for , om ndvendigt , at indskrpe behovet for en periode , der rkker ud over de to r , over for tiltrdelseslandene .
De skal gre , hvad der krves , for at vre p niveau med det indre marked .
<P>
Hvad angr hr . De Clercqs sprgsml , vil jeg svare ham p vores flles modersml .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr .
Bolkestein , vi takker Dem for denne analyse .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0342 / 2002 ) af Stockton for Udvalget for Andragender om andragende af pastor Raymond Owen , erklret i overensstemmelse med betingelserne for behandling , om diskrimination af prster i Det Forenede Kongerige ( andragende 395 / 2001 ) .
<SPEAKER ID=25 NAME="Stockton (PPE-DE)">
Hr. formand , sagen om pastor Raymond Owen rejser en rkke interessante for ikke at sige esoteriske sprgsml .
Medlemmerne mener mske , at sprgsmlet om , hvorvidt en prst er ansat af kirken eller Gud , blev afgjort for rtier siden , hvis ikke rhundreder .
<P>
Under udarbejdelsen af betnkningen modtog jeg uformel rdgivning fra ledende gejstlige , men jeg har kun modtaget et formelt notat fra Church of England gennem rkebiskoppens koncilium den 4. november 2002 .
Det er ikke overraskende , at der er visse dele af betnkningen , de ikke er enige i .
Jeg vil vende tilbage til disse punkter om lidt .
<P>
De principielle , grundlggende sprgsml , som denne sag bringer p bane , drejer sig imidlertid om , hvorvidt medlemmer af prstestanden skal nyde samme rettigheder som andre borgere .
Som jeg har slet fast i min betnkning , anerkender jeg , at direktiv 2000 / 78 / EF fastlgger en generel ramme , selv om dets anvendelse i forbindelse med visse typer arbejdere er afhngig af definitioner , der hidrrer fra national lovgivning og gennemfrelse .
Jeg anerkender ogs , at direktiv 91 / 533 / EF , der glder for prstestanden i nogle medlemsstater , ikke glder i Det Forenede Kongerige , og at de forskellige direktiver er vage og uprcise i referencen til arbejdere , arbejdstagere og den erhvervsaktive befolkning .
Det overlades ofte til den nationale lovgivning at definere , hvem der hrer under hvilke kategorier .
Medlemmerne i Parlamentet vil mske finde det vrd at bemrke , at mens vores medarbejdere og assistenter tydeligvis er arbejdstagere , hrer vi ikke under disse definitioner .
<P>
Betnkningens konklusioner anerkender og indarbejder konklusionerne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , der har kompetence og ekspertise inden for de fleste af andragerens sprgsml .
Det skal dog nvnes , at betnkningens konklusioner ikke stemmer overens med mine og mine kolleger fra den britiske konservative delegations holdninger , men efter at have drftet sagen stod det imidlertid klart , at betnkningen fuldt ud afspejler udvalgets konsensus .
<P>
Andragerens klage fremhvede umiddelbare beviser p fejl i Church of Englands procedurer .
Det skal retfrdigvis siges , at siden udvalget vedtog betnkningen har Church of England ppeget , at beslutningen ikke handlede om at bringe pastor Owens ansttelsesforhold til ophr , men i stedet handlede om ikke at forlnge ansttelsen ud over de 18 mneder , hvilket er tilladt i henhold til  20 i Pastoral Measure ( foranstaltning vedrrende prster ) af 1983 .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at eftersom Church of England er en etableret kirke , er kirkens regler og bestemmelser underlagt kirkeretten , som er en del af engelsk ret , selv om dette ikke glder for resten af Det Forenede Kongerige .
Det er tydeligvis ikke udvalgets eller Parlamentets rolle at afgre de faktiske forhold .
Ligeledes erkendes det , at Udvalget for Andragender ikke er et juridisk organ og sledes ikke skal udve eller forsge at udve en halvretlig funktion .
<P>
Ikke desto mindre er det klart , at direktiverne p arbejdsmarkedsomrdet , og navnlig frnvnte direktiv 91 / 533 / EF , er forvirrende og inkonsekvente .
Derfor anbefales det i betnkningen , at der foretages en revision for at afklare sprgsmlet .
I parentes bemrket er dette blot en understregning af den tidligere konservative regerings visdom , da den valgte at st uden for det sociale kapitel .
<P>
Selv om vi anerkender , at beskyttelse af arbejdstagere i henhold til EU-lovgivning br udvides til at omfatte s mange omrder som muligt , ville det vre helt forkert af EU at forsge at indfre en monolistisk struktur , der ikke tager hjde for medlemsstaternes kulturelle eller religise mangfoldighed og sociale traditioner .
Det er en holdning , som jeg er sikker p , vil mde stor sttte , ikke blot i Lambeth Palace , men ogs i Vatikanet .
<P>
Det er sledes mit store hb , som det ppeges i punkt 12 i betnkningen , at Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne for snarest at finde frem til , hvorledes arbejdstagere med en klar forfatningsmssig status kan sikres alle de svel materielle som proceduremssige ansttelsesrettigheder , der er i overensstemmelse med denne status , s vi undgr yderligere forvirring .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Mange tak , lord Stockton .
<P>
Fru kommissr , hvad gr vi nu med Church of England , med pastor Owen ?
Kan Europa hjlpe pastoren , sledes at han fortsat er ansat eller ej ?
<SPEAKER ID=27 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg ved ikke , om EU altid er i stand til at hjlpe , men vi gr vores bedste .
<P>
Lad mig starte med at takke ordfreren og medlemmerne af Udvalget for Andragender og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for deres fremragende arbejde og analyse .
<P>
Som jarlen af Stockton berettede , hvder pastor Owen , at hans grundlggende rettigheder ikke er blevet respekteret , og at de britiske myndigheder har overtrdt europiske direktiver eller hndhvet dem ukorrekt .
I sit andragende henviser han navnlig til den kendsgerning , at han er blevet diskrimineret i modstrid med Amsterdam-traktatens artikel 13 og Rom-traktatens artikel 48 , stk . 2 , og artikel 112 .
Han hvder endvidere , at Det Forenede Kongerige ikke har gennemfrt Rdets direktiv 91 / 533 / EF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkrene for arbejdskontrakten eller ansttelsesforholdet i sin nationale lovgivning .
<P>
Det er korrekt , at vi har beskftiget os med dette sprgsml i mere end halvandet r , og der er bl.a. udfrt et stort juridisk stykke arbejde .
<P>
Som nvnt i Kommissionens meddelelse af 13. december 2001 i sagen og min skrivelse af 11. januar 2002 til de rede medlemmer Ford , Cashman og Hughes fandt Kommissionen ikke , at der hverken var tale om brud p EU ' s eksisterende retsakter eller ufuldstndig gennemfrelse af relevant EU-lovgivning i national lovgivning i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg mener ikke , det er ndvendigt at tilfje yderligere , end hvad der str i min skrivelse . Jeg vil dog forsge at forklare og analysere visse aspekter i direktiverne og artiklerne til traktaterne .
<P>
Rdets direktiv 91 / 533 / EF finder anvendelse p enhver arbejdstager , hvis arbejdskontrakt eller ansttelsesforhold er defineret i den gldende lovgivning i en medlemsstat og / eller er omfattet af gldende lovgivning i en medlemsstat .
Det giver dog ikke en fllesskabsdefinition p en arbejdstager , hvilket er overladt til national arbejdsmarkedsret .
Det Forenede Kongerige bekrftede , at medlemmer af prstestanden , hvad angr deres grundlggende pligter som prster , er tjenestemnd og ikke arbejdstagere i henhold til britisk arbejdsmarkedsret .
Da prster ikke er arbejdstagere , for s vidt angr direktivets omfang , var det ikke ndvendigt specifikt at medtage eller udelukke dem .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om diskrimination , giver EF-traktatens artikel 13 EU mulighed for at trffe foranstaltninger , men har ingen direkte effekt .
Artiklen tildeler sledes ikke individer rettigheder , der kan hndhves ved nationale domstole eller ved EF-Domstolen .
<P>
Direktiv 2000 / 78 / EF af 27. november 2000 fastlgger generelle rammebestemmelser om forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling .
Det er dog ikke ndvendigt for medlemsstaterne at gennemfre direktivet i national lovgivning fr den 2. december 2003 , s vi kan p nuvrende tidspunkt ikke bruge det i denne sag .
<P>
Rom-traktatens artikel 48 , stk .
2 ( nu artikel 39 , stk . 2 ) , omhandler behandling af arbejdstagere af forskellig nationalitet i en medlemsstat og ikke forskelle mellem arbejdsmarkedsretten og arbejdstagerrettigheder landene imellem .
Det er derfor ikke oplagt , at artikel 39 er relevant for denne sag .
<P>
Rom-traktatens artikel 118 ( nu artikel 137 ) , som jeg formoder , pastoren havde i tankerne , hvad angr harmonisering af arbejdsvilkr , tildeler EU visse kompetencer p det sociale omrde , herunder udfrdigelse af arbejdsvilkr .
P baggrund af disse betragtninger kan jeg ikke finde brud p EU-lovgivningen eller ufuldstndig gennemfrelse af relevant EU-lovgivning i national lovgivning fra den britiske regerings side .
Jeg hber , at dette skaber klarhed i sagen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Det vil alts sige , at pastoren ikke fr nogen srlig hjlp fra Dem .
<SPEAKER ID=29 NAME="Attwooll (ELDR)">
Hr. formand , det str klart , at pastor Owens situation ikke udgr brud p teksten i EU-lovgivningen , selv om det nok strider mod tekstens nd .
Parlamentet er derfor taknemmelig for pastorens andragende , da det stter fokus p et problem med lovgivningen .
<P>
Som jarlen af Stockton allerede har ppeget , er der visse grupper , der ikke er dkket af lovgivningen , fordi direktiverne anvender forskellige begreber til at identificere de grupper af arbejdstagere , som direktiverne dkker , og fordi disse grupper af arbejdstagere ofte faststtes i national lovgivning .
Det anerkendes naturligvis , at der kan forekomme forskelle , bde hvad angr omfanget af arbejdstagerrettigheder , og hvad angr appelmuligheder i tilflde af brud .
Det glder isr , hvor de berrte parter har en srlig konstitutionel status .
Medlemmer af Europa-Parlamentet eller andre parlamenter ville f.eks. ikke forventes at kunne appellere vlgernes beslutning om ikke at vlge dem ind igen til en arbejdsret .
<P>
Nr det er sagt , skal alle i en arbejdssituation i videst muligt omfang have rettigheder , og der m kun forekomme undtagelser , hvor disse kan begrundes udfrligt og objektivt .
I sagen med prstestanden er det ikke de verdslige myndigheder , der fastlgger disse rettigheder , dog br kirkerne i disse tilflde stile efter de hjeste normer , srligt hvad angr appelmuligheder og diskriminationssprgsml .
<P>
I klvandet p andragendet anmoder vi Kommissionen om at gennemg EU ' s arbejdsmarkedslovgivning for at sikre , at den er s omfattende som muligt .
Det er betryggende at vide , at industriministeriet i Det Forenede Kongerige allerede er opmrksom p sprgsmlet om dkning .
<P>
Vi opfordrer ogs til at indlede en konstruktiv dialog p tvrs af EU , s det sikres , at alle , der er i en atypisk , men konomisk afhngig arbejdssituation , herunder prstestanden , hvor relevant og med passende midler , tildeles alle arbejstagerrettigheder , materielle som proceduremssige , der anses som grundlggende for et vrdigt arbejdsliv .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , som De antydede , kan det virke som et noget obskurt og idiosynkratisk sprgsml at behandle i Parlamentet .
For pastor Owen er det alt andet end obskurt .
Det er hans levebrd , hans hjem og mere til , antager jeg . Det er hans overbevisning , at retfrdigheden vil ske fyldest og sejre .
Det ser imidlertid ud til , at retssystemet ikke kan forsvare ham , selv om han ikke har gjort noget forkert .
<P>
Jeg fler i stadig stigende grad , at appeller om moralske principper ikke virker , selv om man kunne have hbet p , at sdanne appeller inden for Church of England , hvor jeg selv er altergst , blev mdt med en vis sttte .
Jeg er bange for , at nr frst kirkerdenes advokater har ifrt sig deres parykker og kapper , er det lovens bogstav , der er fremherskende snarere end moralsk retfrdighed og i endnu mindre grad kristne vrdier .
<P>
Jeg hber , at den megen omtale , sagen har fet , fr biskopperne i Church of England til at fle sig en smule flove .
Hvis ikke kirken kan fremst som et godt eksempel p kristen barmhjertighed , forstelse og retfrdig behandling over for sine tjenere , hvem kan s ?
Kirken br ikke blive overrasket , hvis kirkestolene i stigende grad str tomme .
<P>
Det er en klar hyldest til Parlamentets demokratiske procedurer og til Udvalget for Andragenders arbejde , at pastor Owen endelig har fundet en offentlig instans , der er villig til at lytte til ham , og som ikke krver dyre advokater .
Jeg er overbevist om , at Hans Nde , den nye rkebiskop af Canterbury , nje vil overveje den lille og obskure sag og vise , at kirken ikke helt har mistet sin tro p den kristne barmhjertighed , og tildele sin sogneprst samme rettigheder , som andre EU-borgere nyder i deres egenskab af arbejdstagere .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Perry .
Tillad mig at komme med en personlig bemrkning .
Det er virkelig bemrkelsesvrdigt , at Europa-Parlamentet tager sig tid til at beskftige sig med en enkelt borgers problem . Men netop det er ogs demokratisk , nemlig at hver borger har mulighed for ogs at beskftige et stort parlament med sit personlige problem .
Mange tak for henvisningen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe og som medlem af Udvalget for Andragender glder jeg mig over bde Stockton-betnkningen og udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender udarbejdet af fru Attwooll .
<P>
Pastor Owen overvrer faktisk dagens forhandling fra tilhrerlogen .
Hans sag er meget enkel .
Han var ansat som ansvarlig medprst i Stoke-on-Trent i flere r .
Der blev foretaget en hemmelig og fejlbehftet evaluering af hans virke i embedet , og p et mde blev det besluttet uden behrig varsling , at han skulle fyres .
Han fik ingen begrundelse for opsigelsen .
Som alle andre arbejdstagere mente pastoren , at han havde ret til at appellere afgrelsen om at afslutte 30 rs arbejde for kirken , hvilket ogs indebar en trussel mod hans tjenestebolig , til en uafhngig klageinstans .
Uden et embede i kirken ville han blive sat ud af sit og familiens hjem .
<P>
For at gre en lang historie kort fik han ikke lov til at anlgge sag ved en arbejdsret i Det Forenede Kongerige p grund af en dom fra 1911 , der afgr , at medlemmer af prstestanden ikke har nogen verdslig arbejdsgiver . Det vil sige , at han er ansat af Gud , selv om det ikke er Gud , der underskriver hans lncheck hver mned .
Verden har imidlertid ndret sig siden 1911 , og det samme glder arbejdsret .
Kvinder har f.eks. stemmeret , og i Det Forenede Kongerige er lrerinder ikke tvunget til at sige op , nr de gifter sig .
Selv i EU har vi lovgivning for dette tilflde .
Det skal ikke lngere vre ndvendigt at afskrive sig sine grundlggende rettigheder , nr man trder ind i kirken .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sttter argumentet , og det samme gr Udvalget for Andragender .
Vi mener , at prstestanden i hele EU skal have de samme arbejdstagerrettigheder som millioner af andre arbejdstagere og samme rettigheder , som de allerede har i Danmark og i Det Forenede Kongerige , hvis man alts er hospitals- eller fngselsprst .
Selv inden for Det Forenede Kongerige forekommer der skvheder .
<P>
Vi hber , at den britiske regering og Kommissionen vil genoverveje sagen .
Jeg mener stadig , at direktiverne ikke er gennemfrt korrekt i britisk lovgivning .
Pastor Owen ser ud til at opfylde alle kriterierne for en arbejdstager .
Det fremgr klart , at pastor Owen er blevet drligt behandlet af Church of England . P baggrund af denne sag , der fremhver et langt mere generelt problem , som berrer hundredvis af prster i Det Forenede Kongerige hvert r , hber vi , at Kommissionen vil presse den britiske regering til at lukke hullet for fremtidige sager .
<P>
Der er 30.000 prster i Det Forenede Kongerige , som behandles p denne feudale mde . Det er flere , end der er ansat i mineindustrien .
Der er omkring en kvart million ansatte prster i EU fra alle trosretninger , og de er i jeblikket usikre p , om de er dkket af lovgivningen .
<P>
Til slut skal det siges , at vi ikke forventer mirakler . Vi opfordrer de kirkelige myndigheder i Det Forenede Kongerige i denne her sag til at udvise noget af den kristne barmhjertighed , som de prdiker om .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren og fru Attwooll for udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Det er rgerligt , at denne forhandling begynder at lyde som en britisk debat , fordi en rkke af sprgsmlene faktisk har relevans for hele EU .
Som vi har hrt tidligere , er denne sag et eksempel p en af flere skvheder , som vi stder p i flere af medlemsstaternes arbejdsmarkedslovgivning .
<P>
Generelt kommer disse skvheder kun frem i lyset , nr mennesker krydser grnser for at arbejde og opdager , at deres erhvervsmssige status ndres og dermed ogs deres ret til social sikring og arbejdstagerrettigheder .
I denne sag str vi som bekendt med en national situation , hvor historiske skvheder og til en vis grad teologiske skvheder har frt til en uacceptabel situation , der allerede er blevet skitseret .
<P>
Vi har set , at pastor Owen opdagede , at hans muligheder for at prve sin sag enten l ved den instans , han pklagede , og dermed blev instansen dommer , jury og forsvarer , hvilket er en af de minimumsnormer , vi ikke nsker i EU , eller ved en retlig prvelse , der kan undersge processen , men ikke klagens indhold .
<P>
Som kommissren allerede har ppeget , forekommer situationen at vre juridisk korrekt .
Den er derimod bestemt ikke moralsk korrekt .
EU arbejder som udgangspunkt for at fastlgge tilfredsstillende grundlggende normer for arbejdsmarkedslovgivningen og forventer , at medlemsstaterne gennemfrer normerne og deres nd over hele linjen .
<P>
Min gruppe sttter sledes opfordringen til medlemsstaterne om at gennemg deres arbejdsmarkedspraksis for at sikre , at situationer , hvor individer ngtes adgang til lsning af tvister om ansttelsesforhold , nedbringes til et minimum og kan begrundes objektivt , og at der findes alternative appelmuligheder .
Vi sttter ogs opfordringen til at udarbejde klare definitioner p erhvervsmssig status .
Vi tog sprgsmlet op i forbindelse med forhandlingen om insolvensdirektivet , og det vil vi gre igen i forbindelse med koordineringen af de sociale sikringsordninger .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke jarlen af Stockton for denne fremragende betnkning og fru Attwooll for den meget klare udtalelse , hun har udarbejdet for Beskftigelsesudvalget .
Lad mig ogs lyknske pastor Owen for det mod og den beslutsomhed , han har udvist i forbindelse med sin sag .
Udstyret med sdanne egenskaber og med hans kommunikationsevner og kampnd samt andre evner kan man virkelig undres over , hvorfor Church of England overhovedet nskede at afskedige ham .
Jeg mener , han ville vre et stort aktiv for enhver organisation , og jeg hber , de vil genoverveje sagen .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at han har fet en forkert behandling .
Enten havde han et ansttelsesforhold til Church of England , i hvilket tilflde han var beskyttet af veletablerede procedurer i arbejdsmarkedslovgivningen i Det Forenede Kongerige , eller ogs var han en tjenestemand , der burde have vret beskyttet af Church of Englands egen kodeks for tilrdet praksis , herunder klageadgang .
Han ser ud til at vre havnet i en grzone , og derfor har man gjort ham uret .
<P>
Det er i den kontekst , at vi skal lse punkt 2 i Stockton-betnkningen , hvori der omtales en uacceptabel situation p baggrund af nden i Rom-traktatens artikel 136 , artikel 47 i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder om retten til en retfrdig og offentlig rettergang for en afhngig og upartisk domstol og artikel 6 i den europiske menneskerettighedskonvention .
Det er helt rigtigt at fremhve disse henvisninger .
<P>
Som Jean Lambert nvnte , har denne sag vidtrkkende konsekvenser .
Et stigende antal arbejdstagere i EU er fuldstndig afhngig af en indtgtskilde , men anses ikke i deres nationale lovgivning for at have et ansttelsesforhold .
Disse delvis uafhngige og selvstndige erhverv / arbejdsformer spreder sig .
Vi har i nogen tid arbejdet sammen med Kommissionen om dette og senest i forbindelse med den nye gennemgang af insolvensdirektivet .
Kommissionen har ivrksat en undersgelse p baggrund af vores arbejde med gennemgangen , og Kommissionen har ogs forpligtet sig til at arrangere en flles hring med Beskftigelsesudvalget med henblik p at fastlgge flles definitioner .
Uden disse definitioner bliver det stadig mere tydeligt , at flere arbejdstagere ikke vil vre beskyttet af lovgivningen .
Vi har brug for at fastlgge definitioner , der glder for hele EU .
<P>
Lad mig til slut gentage , hvad flere medlemmer har givet udtryk for i dag , nemlig hbet om , at alle de involverede parter i sagen , selv p dette fremskredne tidspunkt , kan finde sammen igen for p gte kristen vis at gre uretten mod pastor Owen god igen .
<SPEAKER ID=35 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg tror , at alle er enige om , at Gud ikke har arbejdstagere , og at biblen ikke indeholder en arbejdsmarkedslov .
Han har selvflgelig overladt det til os at organisere arbejdsmarkedet , og selvflgelig har prster borgerlige og sociale rettigheder .
<P>
Jeg har to kommentarer .
Den frste vedrrer definitionen af arbejdstagere .
Det er et meget vanskeligt og flsomt omrde , og vi ved , at i de fleste direktiver er det medlemsstaterne , der definerer begrebet arbejdstagere .
Der er mange problemer , og som hr . Hughes allerede har nvnt , arbejder vi videre med ndringsforslag til to direktiver , der klart definerer beskyttelse af arbejdstagere og fastlgger definitionen af en arbejdstager .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p sprgsmlene i Stockton-betnkningen .
Vi har foretaget en ny undersgelse af konomisk afhngige arbejdstagere , og der vil blive arrangeret en offentlig hring med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Vi mener , at Kommissionen efter denne forhandling og betnkning kan drage nye konklusioner i lyset af resultaterne .
Det er derfor , jeg tror , at der altid efter en individuel sag er mulighed for at gre fremskridt og tage hensyn til de forskellige behov , som de forskellige grupper af arbejdstagere i EU har .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.44 og genoptaget kl .
11.00 )
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Det er mig en glde at meddele Dem , at Christopher Smith , som er medlem af Reprsentanternes Hus i USA og formand for udvalget for krigsveteraner , har taget plads i den officielle loge .
<P>
Hr . Smith skal mdes med mange af parlamentsmedlemmerne under sit besg , og vi nsker ham et behageligt ophold i Parlamentet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , vores frste betnkning er fra Udvalget for Andragender . Jarlen af Stockton er ordfrer for betnkningen , som handler om pastor Raymond Owen .
Betnkningen er usdvanlig , idet den omhandler en enkelt EU-borgers skbne .
Det kan muligvis have interesse at vide , at pastor Owen overvrer dagens session fra tilhrerlogen .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Ford .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , der var enighed om et mundtligt ndringsforslag , som nu hedder : " reiterates its call for a negotiated solution and urges the Council to take a strong political initiative in this sense " .
Resten bortfalder .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag til nr .
21 . Jeg foregriber begrundelsen .
Med teksten , som den er nu , kunne man f det indtryk , at landmndene ville reservere spillerummet , nemlig 20 milliarder euro , for sig selv til den anden sjle .
Men dette er ikke hensigten , det er derimod hensigten , at vi som led i landbrugsbudgettet kommer frem til en reallokering fra den frste til den anden sjle for ogs at sikre reformen konomisk .
For at opklare denne misforstelse stiller jeg flgende mundtlige ndringsforslag :
<P>
" er af den opfattelse , at Kommissionens forslag i forbindelse med den gldende interinstitutionelle aftale ikke skal gennemfres , og at en revision af det finansielle overslag med henblik p reallokering af en del af midlerne fra den frste til den anden sjle er ndvendig " . Derefter som efterflgende stning : " dette p baggrund af , at Fllesskabets samlede budget fortsat ligger langt under den vre indtgtsgrnse " .
Jeg hber , at det kan g igennem sdan .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Hr. formand , i forgrs truede Nordkorea med at genoptage missilprvesprngninger , hvis forholdet til Japan ikke udviklede sig som nsket og forventet .
Denne trussel er uacceptabel .
P vegne af min gruppe prsenterede jeg et ndringsforslag , som blev accepteret af hr . Ford og Den Socialdemokratiske Gruppe , og som fordmmer den seneste nordkoreanske trussel om at genoptage missilprvesprngninger .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , det mde , som blev omtalt den 11. november 2002 , er nu afsluttet , s vi nsker at ndre punkt 6 , s der str " expects the EU to be invited as a full member to all meetings discussing the future of KEDO " ( forventer , at EU inviteres med til alle mder om KEDO ' s fremtid som fuldgyldig mdedeltager ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Lagendijk (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg ville foresl , at sidste stning i mit eget ndringsforslag , som begynder med ordene " understreger , at " , og som ender med " associeringsproces " , slettes , fordi disse ord ved nrmere eftertanke dmmer den kroatiske regerings bestrbelser hrdt , i mine jne for hrdt .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni (NI).">
Hr. formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at jeg p grund af problemer med det elektroniske stemmesystem i nogle tilflde har vret ndt til at stikke mit stemmekort ind i maskinen ved siden af .
Men eftersom der har vret en del polemik i Italien i den forbindelse , ville jeg ndig have , at det blev fortolket som et forsg p at snyde .
Det var dog kun mit eget stemmekort , jeg brugte .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , min gruppe er ikke tilfreds med den beslutning , der blev vedtaget i dag .
Det er over et r siden , at beslutningen om Echelon blev vedtaget her i Parlamentet .
Man har tilsyneladende ikke gjort alverden for at beskytte privatlivets fred blandt borgerne i Den Europiske Union .
<P>
Rdets manglende handlekraft med hensyn til at bringe mulighederne for aflytning af kommunikation p linje med ny teknologi er i sig selv en krnkelse af privatlivets fred .
<P>
Det mest skuffende er , at Rdet ikke har reageret p Parlamentets anbefalinger i det midlertidige undersgelsesudvalgs frste beretning .
Det er dybt uacceptabelt , at EU-borgerne udsttes for en s omfattende aflytning af kommunikation .
Rdet m gre noget .
Den beslutning , der blev vedtaget her i formiddag , var alt for tynd , og vi er meget skuffet over , at de punkter , som vores gruppe foreslog , ikke kom med i beslutningen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Cappato (NI)">
Den grundlggende ret til privatlivets fred og ikke mindst kommunikationshemmeligheden er i dag i fare .
For at bekmpe terrorismen har staterne begrnset - eller vil efterhnden snart begrnse - den beskyttelse af borgerne , som der navnlig er taget hjde for i artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention og retspraksis i den forbindelse , i artikel 7 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder og i direktiv 95 / 46 / EF , 97 / 66 / EF og 2002 / 58 / EF .
<P>
Troen p , at man kan bekmpe terrorismen ved at begrnse borgernes friheder og rettigheder , er ikke andet end en illusion , hvilket Echelon-sagen viser .
Selv ikke den systematiske og generelle kommunikationsaflytning , som blev foretaget af Echelon - et system , der i dag forbedres med den lovgivning , som er under udarbejdelse om indhentning af trafikdata - kunne hindre terrorangrebene den 11. september eller de andre dramatiske begivenheder , der har fundet sted siden , eftersom det hele reelt var koncentreret om industrispionage .
Echelons eneste virkning - hvis tydelige ulovlighed er ubestridelig - var at krnke lovgivningen og rettighederne , fordreje den frie konkurrence p markedet og bringe demokratiet og borgernes friheder og rettigheder i fare .
<SPEAKER ID=59 NAME="Marchiani (UEN)">
De tragiske begivenheder den 11. september 2001 giver anledning til endnu en gang at drfte emnet Echelon . Uagtet at det ved den lejlighed blev demonstreret , hvor ubeskriveligt ineffektivt systemet er p det eneste felt , som kunne berettige dets fortsatte besten , nemlig sikkerheden og bekmpelsen af terrorisme , sker der en vis sammenblanding af kategorier , hvilket fr Kommissionen og Rdet til at foregive at vre af den opfattelse , at problemerne primrt skal lses ad teknisk vej og inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Problemet er imidlertid af politisk art .
Det drejer sig om den navlestreng , der er skabt mellem NATO og de europiske sikkerheds- , forsvars- og efterretningssystemer .
Og der eksisterer ikke nogen flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . En sdan vil i vrigt aldrig kunne manifestere sig p anden vis end ved diskretion , for nok vender vi os alle skarpt imod terrorismens barbari , men vi er ikke alle klar til fuldt og helt at overlade forsvars- og udenrigspolitiske anliggender til USA , hvilket begrundes i konomiske hensyn , affinitet eller manglende politisk alternativ .
Her ligger problemets kerne , og det drejer sig sledes ikke om samarbejde om sikkerhedsanliggender , hvilket er en naturlig ting .
Den franske delegation i UEN-Gruppen har p denne baggrund stemt imod den foreliggende , ganske nyttelse tekst .
<SPEAKER ID=60 NAME="Turco (NI)">
Nr det glder Echelon og aflytningen af borgernes kommunikation , er vi stadig plaget af et yderst forsteligt hykleri fra medlemsstaternes side .
Vi ser hykleriet hos de medlemsstater , der var med i Echelon-systemet , men som fortiede dets eksistens .
Vi ser hykleriet hos de medlemsstater - navnlig Holland , Frankrig og Tyskland - som ganske vist ikke var med i Echelon-systemet , men som alligevel har udviklet og brugt systemer , der har njagtigt samme funktion , nemlig aflytning af borgernes nationale og internationale kommunikation ved hjlp af ngleord . Og vi ser hykleriet hos Europa-Parlamentet , som har besluttet ikke at gre noget for at f de undersgelsesbefjelser , som ville have givet det mulighed for at foretage en grundig kontrol af Echelons eksistens og mde at fungere p .
Selv om Echelon er et system , som er helt ulovligt i henhold til international , europisk og national ret , er der ingen af EU-institutionerne eller medlemsstaterne , som griber ind for at beskytte borgernes rettigheder og anlgger sag p grund af krnkelse af privatlivets fred .
Hvis mlstningen med Echelon eller aflytningerne er at indfre en europisk efterretningstjeneste , beder vi om , at denne efterretningstjeneste bliver underlagt de grundlggende demokratiske regler , s loven virkelig bliver gennemsigtig , s der foretages en klar regulering af efterretningstjenesten , s den bliver underlagt en demokratisk og retlig kontrol , og s man sikrer borgerne .
<SPEAKER ID=62 NAME="Bordes og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for denne betnkning , fordi den ppeger , at visse kategorier af arbejdstagere ikke er omfattet af " fllesskabsrettens bestemmelser om beskftigelsessikkerhed " , og fordi den indeholder et krav til Kommissionen om at " sikre , at de eksisterende rettigheder udvides til at omfatte de flest mulige grupper af arbejdstagere " .
<P>
Nr dette er sagt , m vi afgjort vende os mod punkt 13 , iflge hvilket " en forsonende og forstende nd i overensstemmelse med de kirkelige traditioner " hvdes at vre i overensstemmelse med " de grundlggende principper , hvorp demokratiet baseres og bevares i Den Europiske Union " .
<P>
Religion br forblive et privat anliggende , og verdslighed br vre hovedreglen , nr det glder offentlige anliggender .
<SPEAKER ID=64 NAME="Colom i Naval (PSE)">
Denne afstemning her i Parlamentet har opfyldt den forpligtelse , som det selv og borgerne i Europa har plagt Parlamentet , nemlig hurtigst muligt at indfre en juridisk foranstaltning , der gr det muligt for EU at tilvejebringe de ndvendige finansielle midler til at yde bistand til katastroferamte omrder .
Vi kan lyknske os selv med dette .
<P>
Resultatet kunne efter min mening imidlertid have vret bedre .
<P>
For det frste burde der vre strre gennemsigtighed .
Det , der blev vedtaget i dag , skulle have vret vedfjet som bilag til den nuvrende interinstitutionelle aftale og ikke vre en ny standard .
<P>
For det andet er det et sprgsml om stramhed . Stk .
2 faststter , at den 1. oktober hvert r br mindst en fjerdedel af det rlige belb fortsat vre disponibel til dkning af behov , der mtte opst indtil udgangen af ret .
Dette er for stramt .
Hvis 75 % af midlerne i et givet finansr anvendes om forret , ville Kommissionen s komme med en anbefaling om , at vi alle skal undg at pfre os selv katastrofer indtil begyndelsen af oktober ?
<P>
Til sidst vil jeg nvne en mangel p konsekvens fra Rdets side .
For at anvende bevillingerne p bedste mde anmodede Rdet om at mtte omfordele de eksisterende bevillinger , men kun inden for de ndrede udgiftsomrder , som er interne udgifter og frtiltrdelse .
Under interne udgifter er der imidlertid ikke en eneste euro tilbage .
En omfordeling i tilflde af en katastrofe kan derfor kun glde for ansgerlande .
Ville det ikke vre muligt at anvende landbrugsbevillinger , som ikke er blevet brugt i rets lb ?
<SPEAKER ID=66 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg synes , at den nu afsluttede lovgivningsproces har vret forbilledlig , ikke kun fordi den afhjlper mangler , som frhen er blevet pvist p en tragisk mde , men fordi den understttes af en mde at fremstte lovforslag p , som er blevet behrigt bevist og stadfstet .
Faktisk besluttede otte nordeuropiske lande i 1996 efter den frygtelige Estonia-katastrofe i 1994 at vedtage nye og strengere standarder for ved hjlp af srlige tekniske krav til skibe at sikre strre modstandsdygtighed og forbedre passagerskibes stabilitet og derved gre dem mere sikre i tilflde af en ulykke , mindske risikoen for skning og gre det muligt at evakuere alle passagerer i god tid .
Det er netop vurderingen af , hvor effektivt denne aftale fungerer , og samtidig dens yderst positive virkning p sikkerheden , som Kommissionen har fremhvet ud fra den efter min mening rigtige betragtning inden for den beskrevne ramme , at et lovinitiativ i form af et direktiv , der skal udvide dette lovgivningsmssige skridt til alle EU-medlemsstaterne , er berettiget .
Det er derfor et sprgsml om at vedtage en rkke foranstaltninger til forbedring af fllesskabslovgivningen om passagerskibes sikkerhed , hvilket faktisk er helt i overensstemmelse med de politiske ml i hvidbogen om dette emne , hvilket naturligvis fortjener min fulde sttte .
<SPEAKER ID=68 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning af stort set de samme grunde , som gr sig gldende for Poignants betnkning om srlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe .
Med Stockholm-aftalen forpligtede landene i Nordeuropa sig til at tilpasse deres passagerskibe til nye og strengere sikkerhedskrav for ved hjlp af konstruktionsmssige ndringer at gre passagerskibene mere stabile i tilflde af en ulykke p havet .
Dette indebar dybest set at gre skibene i stand til at flyde lngere i tilflde af havari .
Da man mente , at nogle af disse foranstaltninger var effektive og ogs kunne anvendes p andre havomrder end de nordeuropiske , foreslr Kommissionen nu at revidere direktiv 98 / 18 / EF af 17. marts 1998 og derved udvide sikkerhedsforanstaltningerne til passagerskibe , der ogs udfrer sejlads i europiske nationale farvande .
I et paralleldirektiv foreslr Kommissionen at udvide foranstaltningerne til skibe , der udfrer international sejlads i alle europiske farvande .
Jeg kan tilslutte mig disse overvejelser og hilser samtidig den srlige vigtighed , som betnkningen tillgger fremme af aktioner , der skal gre det lettere for bevgelseshmmede passagerer at komme om bord , velkommen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Berthu (NI)">
Nice-traktaten , som netop er vedtaget , er allerede forldet p flere punkter .
Det er den lre , vi kan uddrage af konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Bruxelles . Heraf fremgr bl.a. flgende :
<P>
At der ved Nice-traktaten kun er fastlagt en ndring af stemmevgte i Rdet fra 1. januar 2005 ( jf. artikel 3 i protokollen om udvidelsen ) .
Da udvidelsen imidlertid sker i lbet af 2004 , melder sig sprgsmlet , hvad der skal ske i den mellemliggende periode .
<P>
Det forekommer hensigtsmssigt at trffe bestemmelse om en fravigelse af den traktatfstede regel , iflge hvilken formandskabet varetages af medlemsstaterne p skift , sledes at de nye medlemsstater fr god tid til at forberede sig til denne opgave .
<P>
Endelig br der ske en tilpasning af reglerne om stemmevgte , kvalificeret flertal og antal af medlemmer i Europa-Parlamentet , sledes at der tages hjde for , at der bliver tale om 10 og ikke 12 nye medlemsstater .
<P>
Jeg skal i denne forbindelse blot anfre to generelle bemrkninger .
For det frste er Nice-traktaten ogs p andre punkter allerede forldet .
Det fr vi endnu tydeligere at se fremover .
For det andet , eftersom det nu findes ndvendigt at foretage en traktatndring , hvad gr vi s med de regler , der fastlgges desangende i artikel 48 i traktaten om Den Europiske Union , og som isr tager sigte p at sikre debat og gennemskuelighed ?
Det Europiske Rd i Bruxelles berrte slet ikke dette sprgsml .
<SPEAKER ID=71 NAME="Goebbels (PSE)">
Jeg har valgt hverken at stemme for eller imod kompromisbeslutningsforslaget om resultatet af Det Europiske Rds mde i Bruxelles .
<P>
For det frste er der efter min opfattelse ingen grund til at glde sig over den situationsrapport , formanden for konventet , hr .
Giscard d ' Estaing , har fremlagt . Konventet flger i jeblikket en uheldig kurs , som peger i retning af renationalisering af visse politikker , get vgt p det mellemstatslige samarbejde samt svkkelse af Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Endvidere har Det Europiske Rd p ingen mde lst problemerne vedrrende den fremtidige finansiering af udvidelsen .
Problemerne bestr .
Senest i 2006 vil Unionen blive konfronteret med en smertefuld debat om behovet for solidaritet med de tiltrdende lande .
<SPEAKER ID=72 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Det Europiske Rd i Bruxelles bekrftede vores vrste anelser med befjelser , hvor man indtager en koloniagtig holdning til ansgerlandene .
De fastlagde optagelsesbetingelserne , begrnsede finansiering mellem 2004 og 2006 og nedsatte finansieringen i faste priser under ?
U-budgettet for 2007-2013 , hvilket vil pvirke alle medlemmerne af det udvidede ?
U .
<P>
Igen bliver de primre ofre for disse beslutninger arbejderne , som forventes at bre alle omkostningerne ved udvidelsen , idet bevillingerne til den skaldte egentlige samhrighed er forsvundet ud i den bl luft .
<P>
De flges tt af landbrugerne i de nuvrende medlemsstater og ansgerlandene , som fr deres indkomst udhulet som flge af nedskringer i landbrugsudgifterne .
<P>
Forhandlinger med ?
? ?
? om en EU-hr er i trd med de imperialistiske krigsmageres planer .
? U bliver placeret under ?
? ?
? uden garanti for , at EU-medlemsstaternes grnser er ukrnkelige . Det er at give efter for pres fra USA , og det har udpeget Tyrkiet til at vurdere udviklingen i det sydstlige Europa og Middelhavsomrdet , idet det " vasker sine hnder " for en eventuel konflikt , som dette kan fremkalde mellem Tyrkiet og EU ' s medlemsstater .

<P>
Befolkningen i Europa er vgnet op til de negative flger af denne udvikling og reagerer imod sdanne perspektiver , gr imod disse valg og kmper mod den nye orden , krig og imperialistiske planer .
<SPEAKER ID=73 NAME="Maaten (ELDR)">
Jeg er tilhnger af en hurtigst mulig udvidelse af EU med de 12 lande , som nu er i gang med forhandlinger .
<P>
Efter min mening er Kommissionens vurdering , nemlig at 10 af disse lande vil opfylde de opstillede kriterier i 2004 , tvivlsom .
Beslutningsforslaget sttter denne vurdering . Derfor kan jeg ikke sttte beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=74 NAME="Van der Laan (ELDR)">
Jeg gr ind for udvidelsen , men er imod dette beslutningsforslag , fordi der mangler kritik af forskellige omrder .
<P>
For det frste opfylder mange kandidatlande ikke Kbenhavnskriterierne .
Problemer med korruption , tilbageholdelse uden retssag , diskriminering og administrativ kapacitet er stadig for udbredt .
<P>
For det andet er det bebudet , at de nye lande skal tiltrde p n gang i 2004 .
Det er ikke kriterierne , men datoen , der er blevet afgrende .
Udsttelse af et lands tiltrdelse , indtil det opfylder kriterierne , er dermed blevet politisk umulig , mens der afgives et signal om , at kriterierne egentlig ikke er vigtige .
<P>
For det tredje er det acceptabelt at lade lande tiltrde alligevel , selv om de endnu ikke opfylder Kbenhavnskriterierne , men s m gode bedmmelsesmetoder ( med sanktioner ) sikre , at kriterierne , og acquis communautaire , hurtigst muligt overtages .
Sdanne metoder ( som ogs skal glde i de nuvrende medlemsstater ) indfres der for de konomiske kriterier , men ikke for retsstaten , demokratiet og menneskerettighederne .
Medlemmerne af det nederlandske parti D ' 66 mener imidlertid , at sidstnvnte mangler er endnu alvorligere end de konomiske .
<P>
Endelig udebliver reformen af den katastrofale landbrugspolitik .
De nylige aftaler mellem Tyskland og Frankrig er fuldstndig utilstrkkelige .
At den gamle , mangelfulde landbrugspolitik frst indfres i de nye medlemsstater , gr blot en virkelig reform i 2007 mere usandsynlig .
<SPEAKER ID=76 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Karlsson (PSE)">
Vi svenske medlemmer af PSE-Gruppen , som har underskrevet denne stemmeforklaring , valgte , hvad angr beslutningen om midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik , at stemme mod den i sin helhed .
<P>
Vi er for en gennemgribende reform af landbrugspolitikken og sttter Kommissionens reformforslag .
Derimod mener vi , at formuleringerne i Parlamentets beslutning sender blandede og af og til modstridende signaler .
Grunden til vores holdning er , at vi ikke vil tage ansvaret for , at udviklingslandene kommer ind p vores marked med deres landbrugsprodukter .
Punkterne 6 , 32 og 34 taler om " beskyttelse mod illoyal konkurrence udefra " og " kvalificeret ydre beskyttelse " , hvilket vi ikke kan sttte .
<P>
Desuden vil vi under ingen omstndigheder bevilge flere penge til den flles landbrugspolitik .
I punkt 21 krves det , at loftet p 1,27 % af BNP udnyttes fuldt ud .
Dette skulle betyde 25 milliarder euro mere i runde tal til dette budget .
<SPEAKER ID=77 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Vi moderate har i dag stemt mod beslutningen om midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik .
Det har vi gjort , da vi mener , at det er af strste betydning , at udgifterne til den flles landbrugspolitik ikke ges p den mde , som foresls i beslutningen , og at den aktuelle interinstitutionelle aftale respekteres .
<P>
Vi kan heller ikke sttte en beslutning , som taler for told p landbrugsomrdet .
De formuleringer , der findes i beslutningen , forvrrer Kommissionens forslag .
<P>
Vi beklager , at vi ikke kan sttte denne beslutning , da den ved at sttte Kommissionens forslag i store trk taler for forandringer i den flles landbrugspolitik .
Kommissionen har som sit fornemste ml at skabe en konkurrencedygtig landbrugssektor til gavn for forbrugere , skatteydere og landbrugssektoren som sdan .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. Indledningsvis vil vi gerne sl fast , at vi strkt gr ind for revision af EU ' s landbrugspolitik , alts selve mlet med betnkningen .
Dog har vi valgt at stemme imod , da vi mener , at revisionen har helt afgrende mangler .
<P>
Vi nsker , at revisionen indarbejder " Sustainable CAP Initiative " erklringen , som blev vedtaget af 85 milj- , udviklings- , landbrugs- og forbrugerorganisationer i Europa . Heriblandt Danmarks Naurfredningsforening .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ducarme (ELDR)">
Europa-Parlamentet br modstte sig enhver ndring af den flles landbrugspolitik , som p afgrende vis ndrer vilkrene for den aftale , der er indget frem til 2006 mellem EU og landbrugssektoren , i srdeleshed nr alt tyder p , at EU ' s landbrugsudgifter fortsat vil vre vsentligt lavere end de standarder , der blev fastlagt i Berlin i 1999 .
<P>
Den flles landbrugspolitik skal frst og fremmest vre rettet mod fdevaresikkerheden , bde i kvantitativ og kvalitativ henseende , og EU skal derfor , nr det glder landbrugsprodukter , som indfres fra tredjelande , stille de samme kvalitets- og sundhedskrav , som stilles til varer , der produceres i EU .
<P>
Endvidere ved vi , at landbruget spiller en vigtig rolle i forbindelse med opretholdelsen af erhvervsaktiviteten i landdistrikterne og opretholdelsen af en god balance , nr det glder den fysiske planlgning . Set i dette perspektiv er der behov for at ivrkstte og viderefre srlige foranstaltninger .
Lovgivningsmssig stabilitet og fastholdelse af den eksisterende indkomstpolitik sikrer , at der foretages investeringer , og sikrer , at brug og virksomheder inden for landbrugssektoren kan viderefres .
<P>
Vi m undg enhver form for begrnsning af sttten til landmndene , som ansporer de store bedrifter til yderligere vkst p bekostning af en model , der beror p familiebrug , som er af rimelig strrelse og drives under hensyntagen til miljet .
<SPEAKER ID=80 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Vi bifalder beslutningens hensigt med at ville reformere den flles landbrugspolitik samt dens understregning af milj , fdevaresikkerhed , sundhed og dyrebeskyttelse i forbindelse med denne politik .
Det er ogs positivt , at Europa-Parlamentet vil sttte unge landmnd og traditionelle familielandbrug isr i ugunstigt stillede omrder .
Vi vil ogs som et generelt princip hvde , at produktion af fdevarer ikke kan sidestilles med industriel produktion , og den skal derfor beskyttes af separate betingelser , nr det glder handel , ikke mindst for at sikre miljmssige hensyn .
<P>
Vi bifalder , at det oprindelige punkt 21 , hvor det kommer til udtryk , at der i Kommissionens forslag krves en forhjelse af EU-budgettet op til loftet p 1,27 % af BNP , blev nedstemt ( 356 jastemmer , 135 nejstemmer ) .
Dette skulle betyde en forhjelse p godt 150 milliarder svenske kroner , hvilket er uacceptabelt .
Af beslutningen fremgr det ingen steder , at den nuvrende landbrugspolitik er protektionistisk og rammer mange af verdens fattigste lande meget hrdt .
Tvrtimod gives der udtryk for en defensiv politik : Europa-Parlamentet udtrykker , at landbruget skal beskyttes mod illoyal konkurrence udefra , " drage nytte af en kvalificeret ydre beskyttelse " .
<P>
Vi har derfor valgt at stemme imod hele punkt 21 i beslutningen og at stemme nej til beslutningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=81 NAME="Van den Bos og Van der Laan (ELDR)">
Reform af den flles landbrugspolitik er ndvendig p grund af de store udgifter , miljskaden og den katastrofale virkning p udviklingslande .
Den europiske landbrugspolitik m ogs vre acceptabel internationalt . Mlstningerne i Doha-runden skal virkelig ns .
<P>
Dette beslutningsforslag anbefaler et forldet system .
Det lgger stadig vgt p garanterede priser , selv om det i revis har vret tydeligt , at dette er katastrofalt for en god markedsfunktion .
Beslutningsforslaget understreger ikke tilstrkkeligt behovet for vidtgende reformer og njes med de ubetydelige reformer , som nu foreligger . Hr .
Dauls beslutningsforslag kan vi derfor ikke sttte p noget som helst punkt .
<P>
Medlemmerne af det nederlandske parti D ' 66 krver demokratisk kontrol med den europiske landbrugspolitik .
I den forbindelse m Europa-Parlamentet have ret til flles beslutningstagning og fulde budgetbefjelser .
<P>
I stedet for en reform af politikken gr Europa-Parlamentet i dag med til flere penge til landbruget og fortsttelse af den nuvrende katastrofale politik .
Vi er chokerede over , at vores kolleger fra CDA , de nederlandske kristelige demokrater , har tilsluttet sig fjernelsen af budgetlofter for landbruget .
<SPEAKER ID=82 NAME="Van Hecke (ELDR)">
Jeg har stemt imod Daul-beslutningsforslaget om midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik . I beslutningsforslaget opfordres der til at bibeholde og forstrke den nuvrende europiske landbrugsmodel .
<P>
Det er meget drlige nyheder for udviklingslandene og for Afrika , hvor strstedelen af befolkningen lever af landbrug .
De europiske landbrugssubsidier fratager landmndene i udviklingslande evnen til at konkurrere med deres europiske kolleger .
Eksportsubsidierne frer desuden til , at landbrugsoverskuddene fra EU dumpes i udviklingslande til priser , som er lavere , end de priser , som disse lande selv kan producere til .
<P>
Indkomststtte , der er uafhngig af produktionen , kunne mske forsvares , men det kan eksportsubsidier ikke .
De forstyrrer markedet , de er overordentlig skadelige for landmndene i de fattigste lande , og de er imod alle principper om liberalisering af verdenshandlen .
Systemet er frem for alt uretfrdigt . Mens de fattigste lande allerede i 1980 ' erne blev forpligtet af IMF til at afskaffe subsidier til landbrug , fortstter de rige lande stadig 20 r senere med at subsidiere deres landbrug .
<P>
Hvem betaler regningen ?
De europiske skatteydere og de sm landmnd i udviklingslandene .
Vinderne er de store agroindustrielle virksomheder .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Queir (UEN)">
De nordkoreanske myndigheders indrmmelse af , at de har udviklet et hemmeligt atomvbenprogram , betyder , at Europa-Parlamentet er ndt til at indtage en fastere holdning end holdningen i det flles beslutningsforslag , som vi lige har stemt om .
Forslaget br navnlig omfatte en opfordring til at afslutte atomvbenprogrammet og til at fre tilsyn med de pgldende aktiviteter i overensstemmelse med de sikkerhedsregler , som Den Internationale Atomenergiorganisation har fastsat .
<P>
Endvidere br Europa-Parlamentets holdning sge at sikre , at en videre dialog mellem EU og Nordkorea p omrderne samarbejde , humanitr bistand , investering og sttte til demokratiske institutioner afhnger af , at der findes en lsning p dette sprgsml .
<P>
Derfor havde jeg ikke anden mulighed end at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. Udenrigsudvalget opfordrer i Lagendijkbetnkningen ( A5-0338 / 2002 ) Rdet og Kommissionen til at overveje muligheden for at suspendere den finansielle bistand til hvert af de 5 lande - Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Makedonien samt Serbien og Montenegro - hvis de ikke opfylder 3 politiske betingelser .
<P>
JuniBevgelsen er tilhngere af , at disse politiske betingelser skal overholdes til hver en tid .
Derfor vlger vi at stemme for betnkningen , dog med flgende forbehold :
<P>
Vi mener ikke , at EU br varetage rollen som " dommer " over enkelte stater i Europa - eller verden for dens sags skyld .
FN er det eneste nuvrende internationale samarbejde , der rummer mulighed for retfrdige sanktioner over for enkelt stater , der samtidig kan anerkendes af det globale samfund .
JuniBevgelsen mener ikke , at Unionen skal fre flles udenrigspolitik , og ser denne betnkning som endnu et skridt mod dette ml .
Med vores positive stemme til betnkningen tilkendegiver vi vores enighed med de politiske krav til Balkan-landene , men accepterer ikke midlerne .
<P>
Desuden tager JuniBevgelsen skarp afstand fra betnkningens punkt F , der omhandler EU ' s overtagelse af NATO ' s nuvrende aktion " Amber FOX " .
Vi ser dette som et led i oprettelsen af EU ' s egen militre udrykningsstyrke
<SPEAKER ID=87 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet denne betnkning , fordi jeg mener , at det uden en egentlig stabilisering af Europa som helhed bliver vanskeligt at tage fat p europernes bekymringer og forventninger til en varig fred og konsolideringen af et dynamisk , konkurrencedygtigt og socialt mere retfrdigt konomisk omrde i hele Europa .
Vi ved alle , at EU ' s strategi over for de fem lande p Vestbalkan - Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt Serbien og Montenegro , og herunder Kosovo - er blevet gennemfrt inden for stabiliserings- og associeringsprocessen , og at denne strategi i denne srligt flsomme region har til forml at udvikle demokratier og stabile markedskonomier i lighed med dem , der findes i EU .
Flgelig vil jeg , hvad angr fremme af et europisk omrde , hvor retsstatsprincippet og konomisk fremgang er fremherskende , understrege en rkke af de punkter , som ordfreren har nvnt . Det drejer sig srlig om afklaringen af Kosovos status , en effektiv gennemfrelse af en politik for flygtninges tilbagevenden og en aktiv politik mod organiseret kriminalitet og korruption , styrkelse af retsstaten , srlig ved etablering af et uafhngigt retssystem p grundlag af demokratiske modeller , forbedring af uddannelsessystemet for at konsolidere freden mellem befolkningerne , fremme af et objektivt historiekendskab , gensidig forstelse og respekt for andre nationer og deres kultur og fremme af trovrdige mediers rolle , som ikke er underlagt politisk kontrol og kan fungere som en egentlig opposition .
<SPEAKER ID=89 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Karlsson (PSE)">
Vi har i dag valgt at stemme for Schroedter-betnkningen .
Vi er dog negative , hvad angr punkt B , som angr samhrighedspolitikken .
Med baggrund i udvidelsen er det svrt at vide prcist , hvor mange ressourcer der vil blive brug for til forskellige former for regionalsttte .
Derfor ville det vre bedre ikke p forhnd at bestemme , hvilke maksimums- og minimumsniveauer der skal glde for samhrighedspolitikken .
<P>
I vrigt synes vi , at betnkningen er god .
<SPEAKER ID=90 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Vi moderate har i dag stemt for fru Schroedters betnkning , da den understreger ndvendigheden af at bevare budgetloftet og behovet for at afskaffe regionalsttten i de regioner , som ikke lngere falder under grnsen p 75 % af EU ' s gennemsnitlige BNP .
<P>
Det er imidlertid vigtigt at understrege , at regionalpolitikken skal reformeres .
EU br ikke fortsat udvikle sig til en transfereringsunion .
At betale penge til EU for siden at f dem tilbage i form af struktursttte er ikke en god mde at lse problemet med underudviklede regioner p .
Fordelen ved EU for de nye medlemsstater ligger ikke i , at Unionen deler bidrag ud p skatteydernes bekostning .
<P>
I stedet for at give mlrettede bidrag til svage regioner i medlemslandene br der foretages et fradrag i medlemsafgiften for de regioner , som ligger vsentligt under gennemsnittet af EU ' s gennemsnitsindkomst .
P denne mde burde intet medlemsland lide konomisk tab , samtidig med at man ville undg de negative effekter i deres egne konomier , som et stort bidrag kan give .
<P>
Som betnkningen meget rigtigt ppeger , har der vret svig og bedrageri med penge , som kanaliseres via EU ' s budget .
Bestemmelserne om bidrag br derfor gres tydeligere og mere entydige .
<P>
EU br desuden sttte grnseoverskridende regionalt samarbejde , isr mellem lande , som tidligere har vret i konflikt med hinanden eller har et anspndt forhold .
<SPEAKER ID=91 NAME="Darras (PSE)">
Jeg kan kun sttte den foreliggende betnkning , som understreger , i hvor hj grad samhrighedspolitikken er en central og afgrende politik for alle , der nsker , at den europiske model , som beror p integration og solidaritet mellem de rigeste og de fattigste regioner i EU , ikke blot skal vre smukke ord , men en realitet i et udvidet EU .
<P>
Da denne politik er afgrende , m den omstruktureres , sledes at den er tilpasset og opfylder de srlige behov og den sociokonomiske virkelighed , som vil vre et resultat af udvidelsen .
<P>
Vi str nu over for den udfordring , der bestr i at omlgge den konomiske aktivitet , s der sikres en sund udvikling i kologisk og social henseende , og s der sikres en bredygtig udvikling .
Sidstnvnte br vre mlet med samhrighedsindsatsen . Det understregede Jacques Delors allerede i 1993 !
<P>
Nr det drejer sig om at identificere de regioner , der har behov for sttte , br kriteriet " BNP pr. indbygger " ikke lngere st alene .
Andre regionale statistiske indikatorer br inddrages , hvorfor jeg sttter ndringsforslag 10 .
<P>
Jeg sttter sledes betnkningen , eftersom den kraftigt understreger , at den fremtidige samhrighedspolitik br bero p principper som solidaritet , partnerskab og komplementaritet .
<SPEAKER ID=92 NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE)">
Jeg har i lighed med min gruppe stemt for denne betnkning , da jeg generelt mener , at samhrighedspolitikken er hensigtsmssig .
Der er imidlertid grund til at bemrke , at EU ' s prioritering af det statslige niveau har bevirket , at det er stater , som ikke har markante regionale problemer , som isr nyder gavn af denne politik ( Irland , Portugal ) .
Endvidere er regionen som begreb en ofte teknokratisk strrelse , der p det menneskelige plan udmntes p meget forskelligartet mde .
I nationer som Catalonien eller Baskerlandet , findes der sledes regioner , der ikke anerkendes som sdanne af de pgldende stater , hvorfor de ikke kan nyde godt af de omhandlede midler og p urimelig vis er udelukket herfra .
Endelig er der grund til at ppege , at den grnseoverskridende politik indebrer en tilnrmelse folkene imellem , men undertiden ogs tilnrmelse mellem grupperinger inden for samme folk , som p urimelig vis er splittet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Vi sttter erklringerne i denne betnkning om , at den kommende samhrighedspolitik skal baseres p principperne om solidaritet , partnerskab og additionalitet , og at regionerne i den yderste periferi skal prioriteres i den ny regionalpolitik .
<P>
Vi er ogs enige i , at der skal opns en klart forbedret samordning af de EU-politikker , som indvirker p den konomiske og sociale samhrighed .
Derfor kan vi kun fordmme den delggende virkning , som de forslag , vi diskuterer under midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik , vil f p EU ' s samhrighedspolitik .
<P>
Ikke desto mindre er det , hvad angr finansieringen af samhrighedspolitikken i et udvidet EU , ikke tilstrkkeligt at erkende , at det er umuligt at g under den nuvrende andel p 0,45 % af EU ' s bruttonationalprodukt .
I betragtning af de begrnsninger , som Stabilitetspagten plgger de mindst udviklede lande - ikke mindst Portugal , hvor regeringens budgetforslag med henblik p at opfylde konvergenskriterierne vil forstrke de regionale skvheder betydeligt - skal lsningen udformes p grundlag af en egentlig vurdering af samhrighedspolitikken og en revidering af de konomiske perspektiver med henblik p udvidelsen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Queir (UEN)">
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme gr i deres analyse af denne betnkning ret i at fremhve en rkke vigtige aspekter vedrrende den konomiske og sociale samhrighedspolitik , bl.a. erkendelsen af , at strukturfondene er effektive til at fremme den konomiske vkst i udviklingsregionerne , dets modstand mod forsget p at rationalisere denne politik og erkendelsen af , at regionerne i den yderste periferi har en srlig karakter .
<P>
Betnkningen udelader imidlertid et grundlggende princip , som ville have gjort os i stand til at give den vores uforbeholdne sttte .
Det er princippet om , at gennemfrelsen af samhrighedspolitikken i et udvidet EU vil medfre strre skvheder i regionaludviklingen og ikke kan gennemfres p bekostning af den solidaritet , som vi stadig skylder de lande , der er omfattet af samhrighedspolitikken , og i frste rkke Portugal .
<SPEAKER ID=95 NAME="Raschhofer (NI)">
Denne betnkning vedrrer endnu en gang tungtvejende mangler i struktur- og samhrighedspolitikken .
Jeg har lst disse betnkninger meget prcist i mange r . Mangellisten er altid den samme : Arbejdslsheden stiger fortsat , virkningerne af de samhrighedspolitiske interventioner m betragtes som forfejlede .
Den aktuelle betnkning viser , at 24,2 % af EU-bistanden slet ikke tilfres modtagerregionerne , men viderefres til rigere regioner .
<P>
I betragtning af disse kendsgerninger m vi finde os i sprgsmlet om , hvorvidt den anvendte politik er den rigtige .
Jeg ser ogs med bekymring p kandidatlandene .
Kommissionens fremskridstrapporter viser tvingende behov for handling ved udbygningen af forvaltningskapaciteterne og koordineringsmekanismerne .
Fru Schroedters betnkning skal vre en advarsel til os .
Med henblik p den kommende udvidelse kan et kursskifte ikke lngere udskydes .
<P>
Jeg bekender mig til den europiske grundtanke om solidaritet . Netop derfor krver jeg en dybtgende reform af regionalpolitikken , sledes at denne tanke endelig kan blive til en virkelig realitet .
Fru Schroedters betnkning leverer gode ider hertil . FP-delegationen har derfor vedtaget den .
<SPEAKER ID=96 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har undladt at stemme ved den endelige afstemning om denne betnkning hovedsageligt p grund af de omskiftelser , som har prget udarbejdelsen , og p grund af nogle af de heraf flgende tvetydigheder .
Faktisk var den originale udgave af den tekst , som ordfreren havde foreslet , ret vag , og nogle dele af den modsagde oven i kbet Europa-Parlamentets forrige beslutningsforslag , som blev vedtaget med stort flertal i februar .
Den endelige betnkning har derfor frt til en rkke ndringsforslag fra nsten alle de politiske grupper . De har medfrt nogle forbedringer , sknt den endelige mosaik , som det altid er tilfldet i den slags situationer , ikke har en srlig hj kvalitet .
Det er rigtigt , at en rkke grundlggende punkter , hvor der er opnet enighed med hensyn til princippet om konomisk og social samhrighed , samt med hensyn til en rkke af de relevante politikker , er blevet bekrftet - herunder erkendelsen af , at regionerne i den yderste periferi har en srlig karakter - men betnkningen har i sidste ende ikke den kraft , som jeg kunne nske mig , srlig i forbindelse med de nrt forestende ndringer , nemlig udvidelsen og den institutionelle reform .
Derfor er min endelige stemme sammen med de forskellige delafstemninger et forsg p at give udtryk for den grundlggende vrdi , som jeg tillgger dette fllesskabsprincip ( se EF-traktatens artikel 158 ) som et grundlggende princip , De Europiske Fllesskaber og Den Europiske Union er baseret p , og som er et ledende princip .
Dette punkt kan ikke tages for meget op til overvejelse .
Kun kontinuitet i samhrighedspolitikken kan fre til den s strkt nskede udligning i de konomiske og sociale skvheder og styrkelse af flles vrdier i en Europisk Union .
<SPEAKER ID=97 NAME="Simpson (PSE)">
Debatten om , hvordan EU ' s politik for konomisk og social samhrighed br udformes efter 2006 , er langtfra overstet .
Det er ikke det rette tidspunkt for Europa-Parlamentet at faststte klare kriterier herfor .
Formlet med denne betnkning er at indikere , hvilken retning Parlamentet nsker , debatten skal tage .
S lnge vi ikke har mere detaljerede oplysninger om de fremtidige behov i de regioner , der sakker konomisk bagud i forhold til gennemsnittet for Unionen , vil det vre en politisk fejl at sige , at vi nsker en fortsttelse af de nuvrende kriterier .
Derfor stemte PSE-Gruppen imod ordfrerens ndringsforslag 12 .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.45 )
