<CHAPTER ID=3>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 24. oktober 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Den 31. oktober 2002 ramte et voldsomt jordsklv Molise-regionen i Italien , som indebar , at landsbyer blev delagt , og flere mennesker omkom .
<P>
Navnlig den lille by San Giuliano di Puglia blev delagt , hvor en skole styrtede sammen og drbte 29 mennesker , heraf 26 brn .
Hele frste klasse af brn fra 1996 blev drbt under murbrokkerne .
Mange familier str nu uden tag over hovedet , hvor vinteren nrmer sig .
<P>
Alle naturkatastrofer og tragiske begivenheder fremkalder sympati og medflelse over for dem , der har lidt tab .
I denne forbindelse har folk i hele Europa og lngere borte imidlertid vret dybt rrt over det store antal brn , der har mistet livet .
<P>
Jeg har p vegne af Europa-Parlamentet tilkendegivet min sympati og medflelse over for borgmesteren i San Giuliano di Puglia , regionsprsidenten for Molise og ofrenes familier .
Jeg vil gerne bede Dem iagttage et minuts stilhed til minde om dem .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Jeg skal desvrre ogs informere Dem om , at et Luxair-fly p ruten Berlin-Luxembourg her til morgen styrtede ned i Niederanven under indflyvningen til Luxembourg med 19 passagerer og tre bestningsmedlemmer om bord .
Det forlyder i de frste rapporter , at 17 mennesker dde ved denne tragiske ulykke .
<P>
Tidligere i dag opstod der brand i et tog p strkningen Paris-Wien nr Nancy , og 12 mennesker omkom .
Jeg har p egne og Europa-Parlamentets vegne tilkendegivet vores medflelse og dybeste sympati over for de franske og luxembourgske myndigheder og familierne til ofrene for disse forfrdelige ulykker .
<P>
Jeg kan ogs meddele Parlamentet , at jeg har skrevet et brev til formanden for Dumaen , hvor jeg fordmmer terroren i Doubrovka-teatret i Moskva , hvor over 700 mennesker blev holdt som gidsler .
Jeg har ogs beklaget de mange ddsfald .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er lige vendt hjem fra en rejse til den mexicanske stat Jalisco , hvor jeg var vidne til de delggende virkninger af en orkan , der isr ramte Puerto Vallarta .
Takket vre de lokale myndigheders forholdsregler var der heldigvis ingen tab af menneskeliv , men de materielle skader er omfattende .
<P>
Hr. formand , jeg ville vre taknemmelig , hvis De p vegne af Parlamentet henvendte Dem til de mexicanske myndigheder , til Mexicos prsident , som var p besg i Parlamentet i maj , og til guvernren for staten Jalisco for at tilkendegive vores sympati med dem i denne situation .
<P>
Jeg vil ogs anmode Kommissionen - det glder mig , at dens nstformand er til stede - om at undersge grundigt , hvordan EU kan reagere solidarisk p en katastrofe af denne art , enten gennem ndhjlp eller gennem genopbygnings- og rehabiliteringshjlp , i betragtning af at Mexico er en positiv og aktiv partner for EU , som er knyttet til Unionen gennem en associeringsaftale , og som deler vores vrdier , hvilket landet har bevist for nylig i sprgsmlene om ddsstraf , Den Internationale Straffedomstol og de forskellige drftelser , der p det seneste har fundet sted i FN .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 111a modtaget en anmodning fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance om at medtage en ekstraordinr debat om gidseltagningen i Moskva og dens tragiske afslutning samt om krigen i Tjetjenien p dagsordenen .
Hr . Solana bidrager hertil og medtager en redegrelse om topmdet EU / Rusland .
Det kunne behandles inden for rammerne heraf .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Vi mener faktisk , at det frst og fremmest i betragtning af den skrkkelige tragedie , der udspillede sig i Moskva og den katastrofale tragedie , der i revis har fundet sted i Tjetjenien , lige inden topmdet mellem EU og Rusland var ndvendigt sammen med Kommissionen og hr . Solana at indlede en drftelse om Tjetjenien i vores forhandlinger om udenrigspolitikken , for der er sprgsml , som vi nsker at stille Rusland vedrrende de massakrer , der har fundet sted i Tjetjenien , vedrrende den manglende oplysning til de russiske borgere efter den frygtelige tragedie med gidseltagningen .
Vi anmoder derfor om , at dette punkt formelt bliver opfrt p dagsordenen for forhandlingen med Kommissionen og hr . Solana .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg sige , at vi er enige med hr . Cohn-Bendit i , at dette emne er af allerstrste betydning .
Vores gruppe har imidlertid behov for en noget mere systematisk forberedt og grundig forhandling , som vi kan fre under den anden mdeperiode i november , nr vi drfter forbindelserne mellem Europa og Rusland .
Men der er selvflgelig ikke nogen indvendinger imod , at vi ogs i punkt 22 og 23 i beslutningsforslaget om resultaterne af Det Europiske Rds mde udtrykkeligt kommer ind p de frygtelige begivenheder i Moskva , og at emnet tillige tages op under debatten med hr . Solana .
Vi anser det imidlertid for ndvendigt , at dette emne drftes mere strukturelt under den anden mdeperiode i november . Men jeg gentager , at vi ikke har nogen som helst indvendinger imod , at dette punkt ogs tages op under forhandlingerne om resultaterne af Det Europiske Rds mde og i debatten med hr .
Solana i eftermiddag .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg blev lidt forblffet over at erfare i dag kl .
13.00 , at der foreligger dette forslag fra De Grnne .
Vi er en demokratisk gruppe , hvor formanden aldrig trffer nogen afgrelser p egen hnd . Jeg sendte straks en e-mail til Prsidiet og de to koordinatorer , Philippe Morillon og Arie Oostlander , om , at vi sttter De Grnnes forslag , medmindre jeg fr nogen indsigelser .
Men jeg vil gerne bede Dem , kre hr . Cohn-Bendit , om at srge for , at vi fremover fr tid til at drfte disse sprgsml p demokratisk vis i vores grupper .
Da jeg ikke har fet nogen indsigelse fra Prsidiet , fra koordinatorerne , er vores gruppe tilhnger af , at emnet kombineres med erklringen fra den hjtstende reprsentant for FUSP , hr . Solana .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Vi er alts enige om , at vi ikke behver en afstemning .
Sprgsmlet behandles blot som en del af den overordnede debat om hr . Solanas redegrelse om udenrigspolitikken .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , i Nordirland var der for et par dage siden en ung irsk katolik , som blev korsfstet af protestantiske aktivister .
Det er utroligt , at man af politiske grunde gr et universelt symbol som korset til et modbydeligt torturinstrument .
Det er en skndsel for Europa !
Jeg vil foresl , at formandskabet giver udtryk for sin skarpe fordmmelse af denne kriminelle handling , som ikke bare ud fra et symbolsk synspunkt er i strid med vores europiske kulturs mest ukrnkelige principper .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Jeg er fuldstndig enig i , at det var et frygteligt angreb , og jeg videresender Deres anmodning til formanden .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om rkken af forslag vedrrende nuklear energi : nuklear sikkerhed og nedlukning af atomkraftvrker i kandidatlandene , affaldshndtering og handel med nukleart materiale med Rusland .
<SPEAKER ID=21 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har p sit mde i dag vedtaget en rkke foranstaltninger , som inden for rammerne af Euratom-traktaten skal gre det muligt at opn en fllesskabsordning for forvaltning af radioaktivt affald og for nuklear sikkerhed .
Denne pakke bestr af en meddelelse , et forslag til direktiv om definition af de grundlggende forpligtelser og almene principper p omrdet sikkerhed for nukleare anlg i EU og et forslag til direktiv om forvaltning af radioaktivt affald .
Pakken suppleres med et udkast til Rdets afgrelse , hvormed Kommissionen bemyndiges til at forhandle en aftale mellem Euratom og Den Russiske Fderation om handel med nukleare materialer .
<P>
Jeg vil give nogle begrundelser for forslaget og for dets relevans .
Mine damer og herrer , den omfattende debat , som opstod i klvandet p grnbogen om forsyningssikkerhed , har understreget problemet med forsyningssikkerhed i Europa og den rolle , som kerneenergi spiller i forbindelse med det og med vores miljforpligtelser , hvad angr drivhusgasemissioner inden for rammerne af Kyoto-aftalerne og -protokollen .
<P>
Desuden str kerneenergien i dag over for to udfordringer , to problemer , som er blevet nvnt under denne forhandling : anlggenes sikkerhed og behandlingen af nukleart affald .
Til trods for at Euratom-traktaten indeholder omfattende foranstaltninger , som garanterer et hjt sikkerhedsniveau , navnlig hvad angr ikkespredning , det vil sige hensigtsmssig anvendelse af fissilt og radioaktivt materiale , er den nuvrende situation ikke s ideel , som vi kunne nske os .
For det frste skal jeg ppege , at der i Unionens forskellige stater ikke er en ensartet anvendelse af standarder for nuklear sikkerhed .
For det andet skal det siges , at vi i forhandlingerne med kandidatlandene om nuklear sikkerhed forlanger , at de overholder nogle forpligtelser og nogle procedurer , som ikke finder deres lige i nogen af Unionens stater .
<P>
Derfor har vi en situation med store forskelle p europisk plan .
P en mde str vi i en overraskende situation .
Vi kan , som jeg p et tidspunkt har sagt , have en fuldstndig og detaljeret lovgivning om badevandet i EU , og alligevel regulerer vi ikke de sikkerhedsniveauer , der krves for nukleare anlg i Unionen .
<P>
Men vi br som nvnt ogs med henblik p udvidelsen og i betragtning af de europiske borgeres bekymring handle hurtigt og beslutsomt .
Vi er ved at skabe , vi kan ikke sige det p andre mder , en asymmetrisk situation mellem kandidatlandene og Unionens medlemsstater .
<P>
Hvad omfatter forslagene ?
Ganske enkelt en ny EU-vision for nuklear sikkerhed og behandling af radioaktivt affald .
Det frste forslag vedrrer forbedring af sikkerheden i nukleare anlg og sprgsmlet om nedlukning af disse .
Det er et forslag til direktiv , som endnu ikke er vedtaget , for dets retsgrundlag er artikel 31 i Euratom-traktaten , hvilket forpligter os til at forelgge denne tekst for et ekspertudvalg bestende af eksperter fra de forskellige lande i Unionen . Det er endnu ikke sket , men nr det sker , vil forslaget blive endeligt vedtaget og fremsendt til Parlamentet og Rdet .
<P>
Det forslag , vi stiller i dag , har tre hovedemner .
For det frste fastlgges der nogle flles regler for nuklear sikkerhed , for det andet et fllesskabssystem for kontrol af anvendelsen af disse flles regler og for det tredje garanteres det , at de midler , der er ndvendige for nedlukning af nukleare anlg , eksisterer og er til rdighed .
<P>
De flles regler er ganske enkelt baseret p reglerne fra Den Internationale Atomenergiorganisation med hjemsted i Wien , men vores forslag bidrager med noget helt nyt , nemlig at reglerne , som i Atomenergiorganisationen blot er henstillinger , i kraft af forslaget til direktiv , nr det til sin tid forhbentligt bliver vedtaget , bliver fllesskabsregler og dermed bindende og obligatoriske for alle Unionens stater og med den retskraft , som fllesskabsretten altid har .
<P>
Men desuden kan de videreudvikles , og de omfatter resultatet af de forhandlinger , der i disse r finder sted med kandidatlandene , som netop har gjort det muligt at udarbejde de flles regler , der br overholdes af ikke bare kandidatlandene , men efter Kommissionens opfattelse af alle lande i EU uden undtagelse .
<P>
Det andet hovedemne drejer sig om , hvordan man kontrollerer , at de flles regler efter vedtagelsen anvendes i praksis .
Hvordan garanterer man borgerne , at de bindende standarder overholdes i alle EU ' s nukleare anlg ?
Det er meget enkelt , mine damer og herrer , med to systemer .
For det frste forlanges det , at alle lande frer kontrol .
Der eksisterer allerede uafhngige kontrolmyndigheder .
Kontrollen af anlggene vil fortsat vre et arbejde , der skal udfres af de nationale kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater .
Det nye er , at vi opretter et peer review-system , som ivrksttes og koordineres af Kommissionen , hvilket vil gre det muligt at garantere , at fllesskabsreglerne anvendes korrekt i de forskellige medlemsstater .
<P>
Det tredje element i dette forslag til direktiv bestr i at faststte nogle fllesskabsregler for etablering , forvaltning og anvendelse af midler til nedlukning af nukleare anlg for at sikre , at der er tilstrkkelige ressourcer til rdighed .
Jeg vil understrege , at vi mener , at det er afgrende at sikre , at disse midler er til rdighed , nr der er brug for dem .
Derfor foreslr vi en rkke ting , men isr en eksternalisering af de midler eller noget lignende , som kan garantere , at de er til rdighed , og forhindre , at de f.eks. i tilflde af konkurs indgr i bomassen og dermed ikke er til rdighed til at tjene deres forml , som er nedlukning af anlg .
<P>
Det andet direktiv , mine damer og herrer , vil bidrage til at skabe nye mder at forvalte bestrlet brndsel og radioaktivt affald p i Unionens medlemsstater .
Der er ikke kun tale om hjradioaktivt affald , om affald fra reaktorer , fra nukleare anlg eller fra reaktorer anvendt til forskning , men ogs om radioaktivt affald fra f.eks. medicinsk eller industriel brug , lavradioaktivt affald .
<P>
Vi foreslr for det frste en tidsplan med frister for , hvornr alle Unionens stater skal have anlg til deponering i undergrunden af hjradioaktivt affald , for i dag er det den sikreste teknologi til deponering af den type affald .
Der findes andre muligheder for deponering af lavradioaktivt affald , men ogs i dette tilflde foreslr vi , at der etableres passende steder .
P dette punkt vil jeg lyknske f.eks. Finland , som allerede har truffet beslutninger med datoer og konkrete og meget korte tidsfrister , hvilket efter min mening er overordentligt vigtigt .
Jeg lyknsker Finland med dets handlekraft .
Men andre lande er desvrre ikke kommet s langt , og derfor faststter vi en tidsfrist .
<P>
Vi giver mulighed for , at deponering af radioaktivt affald i undergrunden kan ske i et samarbejde mellem forskellige stater i Unionen .
Dermed tager vi n gang for alle fat p dette vanskelige problem .
<P>
For det andet mener vi , at denne lsning , som er den bedste i dag , ikke er tilfredsstillende nok , og derfor ppeger vi , at det er ndvendigt fortsat at forske i behandling af radioaktivt affald for at nedbringe eller mske helt fjerne forekomsten af den type affald .
<P>
Det sidste forslag , hr. formand , er et udkast til Rdets afgrelse , som giver Kommissionen mulighed for at forhandle en aftale med Rusland om handel med nukleare materialer .
Denne handel har i et stykke tid skabt gnidninger med Rusland af forskellige rsager .
Med udvidelsen vil der komme fem nye stater ind med 22 reaktorer og i nogle tilflde med en fremskyndet nedlukning i udsigt , men de reaktorer vil i hvert fald i et stykke tid give os et problem , for de grnser , der i henhold til Korfu-aftalen eksisterer for jeblikket , vil forhindre forsyningen af brndsel til disse reaktorer .
Den situation kan kun klares ved at forhandle med Rusland .
Alt sammen under hensyntagen til beskyttelsen af de virksomheder i EU , der beskftiger sig med berigelse , til beskyttelsen af forbrugerne , men ogs til de nye vanskeligheder , som situationen kan skabe set ud fra et russisk synspunkt .
Dette kan desuden give os mulighed for - og det gr det forhbentlig - at krve og tilskynde til , at de ldste nukleare reaktorer i Rusland nedlukkes hurtigt , for der er ingen tvivl om , at nogle af dem p et eller andet tidspunkt vil kunne skabe problemer , og de befinder sig meget tt p os .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , denne samlede pakke med forslag har til forml at forbedre sikkerhedsniveauerne i kernekraftvrker og nukleare anlg i et EU , der i dag bestr af 15 og i morgen af 25 lande .
At styrke tilgngeligheden af midler for at sikre , at de ndvendige nedlukninger til sin tid kan gennemfres for at genoprette miljet , det vil sige , for at de steder , hvor der i dag er nukleare anlg , kan blive helt dekontamineret og risikofri .
<P>
Gennemsigtigheden skal styrkes , s borgerne ved , at der inden for EU er en rkke standarder og sikkerhedsniveauer , som er garanteret .
Og der skal tages fat p et vanskeligt problem , nemlig problemet med affald , navnlig hjradioaktivt affald , men ogs andre typer affald fra medicinsk eller industriel brug .
Vi skal ligeledes gre forsg p at afklare de sprgsml , vanskeligheder og uenigheder , som vi har med Rusland , men som ogs berrer Unionens fremtidige medlemsstater .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
Der er mange sprgsml fra parlamentsmedlemmerne .
M jeg minde mine kolleger om , at korte prcise sprgsml er at foretrkke .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , mange af os husker , da Parlamentet spurgte Gnter Verheugen , om vi ikke har dobbelte standarder , hvad angr den nukleare sikkerhed .
Vi stiller visse krav til kandidatlandene , men ikke nogen til os selv .
Jeg vil gerne gratulere med rligheden i Deres meddelelse .
Jeg er overbevist om , at den peer review , De nvner , er ndvendig for den nukleare sikkerhed .
<P>
Derimod , kre fru kommissr , nvnte De ikke , hvorvidt landene definitivt vil kunne sige nej til at modtage affald , de ikke nsker .
Muligheden for ogs fremover at kunne sige nej til andre landes nukleare affald har vret et af diskussionspunkterne .
<P>
Hvad angr aftalen om Rusland , ved vi , at der finder en diskussion sted af , hvad der er affald , og hvad der er kernebrndsel .
Euratom og Kommissionen har vret overbevist om , at den russiske standard og den russiske administration p ingen mde opfylder vores krav .
Hvordan kommer aftalen til at se ud ?
Vil De kunne garantere , at vi heller ikke eksporterer det , som kaldes kernebrndsel , under betingelser , der ikke er acceptable ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , kommissren skal have stor ros for det mod , hun har lagt for dagen i forbindelse med tacklingen af dette meget vanskelige problem .
Jeg har to bemrkninger .
For det frste er sprgsmlet om finansiering srdeles vanskeligt for en rkke tiltrdelseslande .
Rdet nvnte specifikt Litauen og Slovakiet i sidste uge .
Kan kommissren fortlle os , hvordan det sprgsml tackles ?
<P>
For det andet tog jeg for ca. et r siden initiativ til at invitere hr . Lacoste , formand for Nuclear Regulators ' Association , til mde i Industriudvalget .
Jeg har haft kontakt til ham siden , og vi har drftet muligheden for , at han mder i Parlamentet og aflgger en rlig rapport om , hvad der foregr .
Kan De forestille Dem , at en sdan foranstaltning medtages i Deres forslag ?
<SPEAKER ID=25 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Tak hr. formand .
Til dekommissionering af anlggene kunne man mske tage den svenske model , hvor pengene i jeblikket - to rer pr. kilowatt-time solgt , omtrent 0,3 Eurocent - bliver sendt til den svenske nationalbank , hvor de str sikret , uanset hvad der mtte ske med virksomhederne , og er klar til at blive brugt til dekommissioneringen .
<P>
Med hensyn til radioaktivt affald vil jeg nvne et specielt dansk problem .
Vi har ingen atomreaktorer hos os , men vi har affald - 2-300 kg hjradioaktivt affald - fra den tid , hvor vi troede , vi skulle til at lave brndselselementer .
<P>
Hvis vi skal deponere dem i Danmark , sledes som reglerne er i dag , koster det et meget , meget stort belb ; hvis vi derimod fik lov til , under nye regler , som kommissren antydede , nemlig om samarbejde mellem forskellige lande , var der vel ikke nogen , der kunne have noget imod , at vi fra dansk side placerede godt 200 kg radioaktivt affald sammen med mange tons hjradioaktivt affald fra de store lande .
Det ville vre en forbedring af den samlede konomi i EU , men det ville naturligvis vre en forudstning , at det pgldende modtagerland godkendte at ville modtage det .
Den mulighed findes jo ikke i dag , da hvert land er forpligtet til at tilbagetage sit eget hjradioaktive affald ; det har ingen mening for sm lande , der blot har lidt medicinsk affald og andet .
<SPEAKER ID=26 NAME="De Palacio">
Hr. formand , for det frste demonstreres det her , at der ikke er dobbelte standarder .
Det , vi gr , er at gre de regler og standarder , som vi under forhandlingerne er blevet enige om at krve af kandidatlandene , til fllesskabsret , eller rettere sagt , at foresl , at de gres til fllesskabsret .
Vi har krvet , at kandidatlandene overholder dem , og nu vil vi blot sikre , at landene i EU gr det samme .
<P>
I den forbindelse vil jeg gre opmrksom p , at Rdet i 1999 udtalte sig om ndvendigheden af at etablere de strst mulige krav og garantier for nukleare anlg i EU .
Jeg vil minde om , at Rdet i Laeken anmodede om regelmssige rapporter om den nukleare sikkerhed i Unionen .
Med disse forslag efterkommer vi den anmodning .
<P>
Og som svar p et sprgsml , der er blevet stillet fr , vil jeg sige , at der i artikel 15 str , at medlemsstaterne hvert r skal informere Kommissionen om de foranstaltninger , der er truffet for at opfylde forpligtelserne , og at Kommissionen hvert andet r skal informere Parlamentet og Rdet om den generelle situation i EU .
Det vil sige , at staterne en gang om ret tilsender Kommissionen rapporter , og at Kommissionen p grundlag af de rapporter og af peer review hvert andet r udarbejder en rapport til Parlamentet og Rdet om udviklingen og sikkerheden i de nukleare anlg , og ikke kun kernekraftvrker , der er i EU .
<P>
Et andet sprgsml , som er blevet rejst , er , om landene kan ngte at modtage nukleart affald , som de ikke nsker .
Naturligvis , forudsat at det ikke er deres eget .
I princippet er ethvert land forpligtet til at tage sig af sit eget nukleare affald .
Det er den regel , der glder for os alle sammen i dag .
Og den regel vil fortsat vre grundprincippet , hvilket dog ikke udelukker , at to eller tre lande , som frivilligt bliver enige om at dele nogle anlg eller deponeringssteder , kan gre det .
I betragtning af at der er sm lande i EU med store geologiske vanskeligheder , som vil f svrt ved at skabe de ndvendige infrastrukturer inden for landets grnser , bner vi mulighed for , at de kan indg en aftale med et tredjeland .
Og hvis de ikke kan opn en aftale , m de beholde affaldet i deres eget land , det er indlysende .
Ingen skal vre forpligtet til at modtage affald fra andre lande , ingen .
Det , vi foreslr , er , at forskellige lande kan enes om en flles deponering , men altid p grundlag af frivillige aftaler .
<P>
Hvad angr aftalen med Rusland , drejer det sig slet ikke om at forhandle om EU ' s eksport af materialer .
Vi foreslr det modsatte .
Situationen er i korte trk den , mine damer og herrer , at Rusland i jeblikket leverer fissilt materiale til 19 kernekraftvrker i kandidatlande , hvilket er ensbetydende med aktiviteter i en rkke russiske industrielle anlg , nogle indtgter og teknologisk og industriel udvikling omkring disse aktiviteter .
De landes anlg har nogle tekniske egenskaber , som gr , at de bedste forsyninger naturligvis stammer derfra , hvor de er kommet hidtil , det vil sige fra den russiske industri .
Det er kandidatlandenes situation .
<P>
Hvad p den anden side angr de nuvrende 15 medlemsstaters situation , har vi for at garantere forsyningssikkerheden en grnse for importen fra et enkelt land .
Denne maksimumsgrnse , som er fastsat i Korfu-aftalen , er 20 % af den ndvendige mngde kernebrndsel .
Vi befinder os tydeligvis i nrheden af det tal .
Men hvis kandidatlandenes 19 reaktorer kommer med , vil vi helt klart passere den grnse .
Det er det , vi skal finde en lsning p .
<P>
Det , som det drejer sig om , nr vi taler om aftalen med Rusland , er alts , at de slger fissilt materiale til en rkke lande , som ved tiltrdelsen af EU ville kunne f problemer , hvis de gldende regler ikke ndres .
Det , vi nsker til gengld for den forhandling , er at blive enige med russerne om en forbedring af den nukleare sikkerhed i Rusland og om nedlukning af de russiske frstegenerationsanlg .
Det er det andet element , som vi under denne forhandling nsker at indfre i vores forbindelser og i vores strukturerede dialog om energi med Rusland .
<P>
Hvad angr den finansielle dkning , mine damer og herrer , har Kommissionen i dag besluttet at hve grnsen for Euratom-ln .
Foranstaltningen gik ud p at stille 2 milliarder euro til rdighed .
P nuvrende tidspunkt har vi nsten opbrugt den eksisterende post .
Det skal vre helt klart , at denne nye grnse ikke betyder , at der vil vre mange flere bevillinger til rdighed .
Strstedelen af bevillingerne er allerede blevet brugt og betalt tilbage af lntagerne .
Men det , der iflge reglerne for Euratom-ln er ndvendigt , er at bne ny faciliteter , at hve grnsen , s der er midler til rdighed til nedlukning af kernekraftvrker i f.eks. Litauen eller Slovenien eller til forbedring af disse kraftvrkers sikkerhed .
Vi mener , at netop Euratom-lnene er et godt instrument .
<P>
Jeg vil i hvert fald sige til Dem , mine damer og herrer , at jeg bde her og i Kommissionen gentagne gange har ppeget , at EU skal vre bevidst og trffe beslutninger om udgifterne ved nedlukning af nogle kernekraftvrker i stlande , i lande , som bliver medlemmer af EU .
Vi ved alle sammen , at nedlukningen af kraftvrkerne vil blive fremskyndet , og at der ikke er oprettet nogen nedlukningsfond , at de ikke har penge til nedlukning .
Dette er et meget vanskeligt problem .
Det blev talt om en donorklub til finansiering af nedlukningen af de kraftvrker , men sandheden er , at de midler , som den donorklub har indsamlet , er meget f for ikke at sige lig med nul .
Det er noget , som jeg har sagt bekymrer mig meget , og som der skal findes en lsning p .
<P>
Hvad angr det svenske eksempel , vil jeg ikke insistere p flles deponering .
Jeg har fortalt , hvad forslaget gr ud p .
Hvad angr Danmark , er det rent faktisk et land , som har vanskeligheder , men Litauen f.eks. har ogs et meget alvorligt problem p grund af dets strrelse , det geologiske struktur og dets beliggenhed .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har to problemer : energiforsyningen og emissionerne .
Hvad enten vi bryder os om det eller ej , lser kernekraften de to problemer .
Samtidig skaber den to andre problemer , nemlig sikkerhed og affaldsforvaltning .
Sikkerhedsproblemet vedrrer isr stlandene .
Denne forhandling kan derfor ikke ignorere den offentlige mening .
Jeg mener , at det var meget modigt at tage det sprgsml op .
<P>
Vi bifalder ogs disse to initiativer fra Kommissionen , og jeg vil gerne stille kommissren et sprgsml : Hvordan er disse forslag og initiativer blevet modtaget af kandidatlandene ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har p en dag med national tragedie for Luxembourg , hvor 17 personer dde i en flyulykke , vanskeligt ved at tale om nogle mere almindelige sager .
Jeg vil dog alligevel komme med en bemrkning og stille et sprgsml .
<P>
Jeg har haft mulighed for at analysere de tekster , som De fremlagde , fru kommissr .
Jeg m indrmme , at disse tekster , der isr drejer sig om nuklear sikkerhed , er uden betydning , for De kommer ikke med forslag til konkrete europiske standarder .
De lover , at der fremover vil komme direktiver , og De kan mske sige mig , hvornr disse kommende direktiver vil komme .
<P>
Et andet svagt punkt ved Deres fremstilling er , at De lgger vgt p artikel 31 .
Men artikel 31 vedrrer strlingsbeskyttelse .
I dag afholder artikel 31-arbejdsgruppen om strlingsbeskyttelse mde i Luxembourg .
Jeg har drftet dette med eksperter .
De siger til mig , at de ikke fler , at de er kompetente til at vurdere de direktiver , som De foreslr , for det er direktiver om nuklear sikkerhed .
Denne holdning deles for vrigt af Francis Jacob , der er offentlig anklager i en retssag mellem Rdet og Kommissionen , der finder sted ved Domstolen .
Hvorfor er De overbevist om , at artikel 31 er god ?
Afslutningsvis vil jeg sprge , om De her til frokost har diskuteret med hr . Giscard d ' Estaing , hvad der er behov for , nemlig en reform af Euratom-traktaten i forbindelse med EU-konventet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , fru nstformand , uanset om man som De er tilhnger af atomkraft eller som jeg forholder sig kritisk til atomkraft , er de projekter , De har prsenteret i dag , i begge tilflde meget , meget vigtige og udgr et afgrende skridt , og jeg vil ogs gerne gratulere Dem dermed .
Jeg har to sprgsml .
For det frste vil jeg gerne vide , fru nstformand , om De er parat til at udforme informationspolitikken i forbindelse med atomkraft sledes og ogs krve det af de andre lande , at der er fuldstndig information og gennemskuelighed med hensyn til tilflde af svigt og sikkerhedsforanstaltninger .
Vil De ogs srge for , at de kontroller , der bliver foretaget , og inspektrernes rapporter bliver offentliggjort , sledes at borgerne fr sikkerhed for , at tingene gr rigtigt til ?
<P>
Det andet sprgsml vedrrer tidsplanen .
Hvilken tidsplan forestiller De Dem med hensyn til at trffe en beslutning vedrrende det projekt , De har fremlagt ?
Er De parat til at gre Deres for at fremskynde beslutningstagningen ?
<SPEAKER ID=30 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil frst svare fru Ayuso Gonzlez .
Hvordan har kandidatlandene modtaget dette forslag ?
Bl.a. med en flelse af , at de i hvert fald ikke vil blive forskelsbehandlet .
For jeg kan fortlle Dem , at et kandidatland sagde til os : " De forlanger noget af os , men hvad kontrollerer De selv , og hvordan ved De , at disse bestemmelser , som De forlanger , at vi skal opfylde , bliver opfyldt af Unionens lande ?
" Og med hensyn til fremtiden var de meget bekymrede over de rapporter , som de skulle forelgge regelmssigt .
Hvorfor skulle de krves af dem og ikke af alle de andre ?
<P>
Jeg vil sige , at det blandt landene i den nuvrende Union generelt er blevet modtaget temmelig positivt .
Der er lande , som har problemer med et konkret punkt , men generelt har jeg indtryk af , at det ikke er blevet modtaget negativt , og at der er en konstruktiv og positiv indstilling .
De er desuden bevidste om den situation , som udvidelsen skaber , og om ndvendigheden af at skabe strre gennemsigtighed og give borgerne mere information .
<P>
Til hr . Turmes vil jeg sige , at jeg ogs er rystet over det tragiske flystyrt i Luxembourg , og branden i en togvogn i Frankrig , to begivenheder , der ligger inden for mit ansvarsomrde , inden for transport .
Det eneste , jeg kan sige , er , at Kommissionen i samarbejde med Dem alle sammen forsger at udbygge og forbedre sikkerhedssystemerne mest muligt .
Vi kender endnu ikke rsagen til de to ulykker , men vi forsger i hvert fald at undg lignende situationer med alle midler , svel forvaltningsmssige som teknologiske .
Vi er alle rystede , og vi fler alle med ofrenes familier .
<P>
Hvad angr de fremtidige direktiver , vil jeg sige til medlemmet , at det er procedurer , vi foreslr .
Det er rigtigt , at vi ikke er get i detaljer .
Men han ved , at det alt sammen er i teksterne fra WENRA ( Western European Nuclear Regulators ' Association ) , som samler sikkerhedsorganer fra de forskellige lande i Unionen , netop for at vi kan forlange de standarder af kandidatlandene .
Hertil skal fjes Den Internationale Atomenergiorganisations henstillinger , der som sagt skal gres til fllesskabsret og derfor kan hndhves i Unionen .
<P>
Retsgrundlaget er artikel 31 .
Jeg vil sige noget om strlingsbeskyttelse .
For det frste drager jeg en anden konklusion end generaladvokaten , hr . Jacobs .
Hvorfor rejses sprgsmlet om sikkerhed ?
Netop p grund af den ionisering , der kan ske .
Et af formlene er netop at undg - det er derfor , der trffes sikkerhedsforanstaltninger - at situationer med ionisering opstr .
Derfor mener vi , at henvisningen til strlingsbeskyttelse er helt p sin plads .
Hvorfor sger man deponeringssteder og kontrolsystemer for radioaktivt affald ?
Netop for at undg ionisering og radioaktiv forurening .
Alts p grund af strlingsbeskyttelse .
Jeg kan fortlle Dem , at dette er et sprgsml , som vi har diskuteret indgende i Kommissionen , og at Kommissionens juridiske tjeneste naturligvis er helt enig i , at artikel 31 er retsgrundlaget .
<P>
Vi har netop i dag haft et arbejdsmde med hr . Giscard d ' Estaing , men vi har ikke foreslet , at Euratom-traktaten skal ndres .
<P>
Hvad angr informationspolitikken , hr . Swoboda , mener jeg , at vi vil have gjort et stort fremskridt , hvis vi virkelig hvert andet r gennemfrer en debat i Parlamentet og i Rdet , hvor der gres rede for situationen land for land og gives et samlet billede - der findes allerede nationale debatter om de nukleare anlgs situation i de enkelte lande i Unionen - s ogs lande , der ikke har nukleare anlg eller kun har forsknings- eller universitetsanlg , kan f at vide , hvad der sker i deres egne anlg og i nabolandets .
For nuklear sikkerhed rkker ud over grnserne , og det ved vi alle sammen .
<P>
Jeg mener , at vi med en tilbundsgende , velforberedt og veludfrt debat hvert andet r i Rdet og Parlamentet bidrager til at give gennemsigtig information til borgerne gennem alle Dem og gennem de debatter , der vil finde sted her .
<P>
Hvad angr tidsplanen , er forslaget blevet forelagt for ekspertgruppen p Sikkerhedsudvalgets mde i dag , og det er planen , at rapporten skal vre frdig om to mneder .
S snart den er frdig , hber jeg , at Kommissionen kan godkende forslagene , og derefter sender vi dem til ESU , Parlamentet og Rdet til endelig vedtagelse .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , det er godt at tale om energisprgsml og diskutere dem nrmere , og det er ogs godt , at alle nu bliver omfattet af de samme sikkerhedsstandarder .
Vi skal imidlertid holde hovedet koldt .
Nr der udarbejdes forslag til lovgivning , skal alt baseres p videnskabelige og tekniske fakta og ikke politisk forkrlighed .
Den Internationale Atomenergiorganisation ( IAEA ) er en sagkyndig organisation , hvis kompetenceniveau der globalt er tillid til , og det er vigtigt , at IAEA ' s ekspertudtalelser ogs hres i denne sammenhng .
Jeg hber ikke , at Kommissionen nu opretter endnu et superreguleringsorgan , der skal fungere side om side med IAEA og forvalte den samme slags sprgsml , da IAEA er meget vigtig p verdensplan .
Det er imidlertid vigtigt , at EU-sikkerhedsstandarderne er s hje , at vi kan krve det samme af ansgerlandene .
<P>
Jeg kunne ikke desto mindre godt tnke mig at sprge Kommissionen , hvordan den agter at tage nationale reguleringsorganer i betragtning ved udarbejdelsen af denne direktivpakke .
Der trffes beslutning om energisprgsml nationalt - og det er sdan , det skal vre - og de nationale reguleringsorganers rolle vil ogs vre af yderste vigtighed i fremtiden .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , der er allerede tvivl om , hvorvidt den nukleare sektor kan overleve i et liberaliseret energimarked , hvilket illustreres af British Energys problemer i Det Forenede Kongerige .
Jeg s gerne , at De , fru kommissr , i dag forsikrer os om , at denne pakke p ingen mde kan bruges som redningsaktion for den nukleare sektor , sledes at andre energikilder pvirkes , og den nukleare sektor ikke fr en uretfrdig fordel p det europiske indre marked for energi .
Dkningen af de srdeles store omkostninger ved f.eks. bortskaffelse af affald m ikke blot fjernes fra regnskabsbgerne i de virksomheder , der producerer nuklear energi .
<P>
De sagde i Deres redegrelse , at De ville sikre , at midler til nedlukning under ingen omstndigheder ville kunne omdirigeres som krydssubsidiering til kommerciel drift af nukleare virksomheder .
Kan De bekrfte , at dette p ingen mde fraviges , og at midler til nedlukning under ingen omstndigheder m bruges til kommercielle forml ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , kommissren arbejder under de snrende bnd af den udemokratiske og anakronistiske Euratom-traktat .
Kan De trods det acceptere Europa-Parlamentets behov for at afgive udtalelse om de to direktiver og den meddelelse , som De forelgger for os , isr om , hvorvidt opbevaringen af hjradioaktivt affald dybt nedgravet er godtgjort ?
Dette er i strid med synspunkterne hos British Royal Society , der mener , at det ikke er videnskabeligt godtgjort .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg sige , at jeg kommer fra Lorraine-omrdet , og jeg nsker ligeledes at give udtryk for min kondolence til de familier , der er berrte af jernbanekatastrofen .
Jeg vil gerne minde om , at jeg stadig er en ivrig fortaler for jernbanen .
<P>
Fru kommissr , hvad angr atomkraft , er jeg frst og fremmest temmelig overrasket over , at vi har kunnet lse Deres forskellige forslag i Le Monde , inden De fremlagde Dem for os her i Europa-Parlamentet .
Det er en smule beklageligt . Personligt er jeg overhovedet ikke overbevist - og jeg har p fornemmelsen , at De heller ikke selv er det - om en rkke af Deres forslag og srlig Deres forslag vedrrende dyb deponering .
De er udmrket klar over , at det er et meget vsentligt sprgsml .
De ved , at der p nuvrende tidspunkt ikke findes en lsning vedrrende forvaltning af affald , og at der ikke i dag findes teknikker , der gr det muligt at reducere radioaktiviteten i radioaktivt affald .
Da Frankrig i 1974 indledte et stort projekt om nuklear energi , blev det bekendtgjort for alle , der gad at hre det , at om 30 r ville disse affaldsproblemer vre lst .
I dag 30 r efter er disse problemer ikke lst .
<P>
Jeg har personligt det indtryk , at De med Deres forslag snyder offentligheden lidt .
De nsker til syvende og sidst at give indtryk af , at De med disse beslutninger vil sikre den nukleare energi i Europa .
Men det er overhovedet ikke sikkert .
<P>
Fru kommissr , hvordan vil De retfrdiggre , at de nye konomiske sttteordninger anvendes til den nukleare sektor - selv om f.eks. de franske borgere allerede har betalt meget til den nukleare sektor - og at der endnu ikke er fundet en lsning vedrrende affaldsforvaltningen , nr De samtidig ved , hvor vanskeligt det var overhovedet at finde midler til sektoren for vedvarende energi .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur (PPE-DE).">
Hr. formand , vores borgere vil helt sikkert finde dagens emner meget interessante , og de gr det muligt at afslutte et lidt skizofrent forhold , idet vi hidtil har forlangt mere af kandidatlandene under forhandlingerne end af vores egne medlemsstater .
Derfor vil jeg gerne lyknske Kommissionen med , at den flger forslaget fra nstformanden , og nvne endnu et vigtigt argument for fllesskabsstandarder .
Jo fr vi har fllesskabsstandarder , jo fr fr vi mulighed for , at de ogs har virkning udadtil , f.eks. i Rusland og Ukraine , hvilket er i vores interesse og meget vigtigt .
Desuden ville det vre den bedste mde at sttte IEAE p .
<P>
Fru nstformand , jeg har et sprgsml til Dem i den forbindelse .
Kan De kort gre rede for , p hvilke punkter forslagene fra Kommissionen gr videre end den hidtidige forhandlingslinje over for kandidatlandene ?
<SPEAKER ID=36 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil minde Dem om betnkningen af hr . Rbig , som blev behandlet i Parlamentet for ikke s lnge siden , hvor der netop blev gjort rede for , at det var hensigtsmssigt at faststte nogle europiske standarder for nuklear sikkerhed , som er bindende i hele EU og ikke kun for kandidatlandene .
<P>
Nr jeg stiller dette forslag , flger jeg i virkeligheden en beslutning truffet af Parlamentet , og jeg er srdeles tilfreds med , hr. formand , mine damer og herrer , at vre enig med Parlamentet og at kunne efterkomme en nsten enstemmig anmodning fra Parlamentets side .
Det er det frste , jeg vil sige til Dem .
<P>
For det andet kan nogle af Dem nre mistanke om alle mulige skjulte hensigter - anden , tredje , fjerde , femte og sjette hensigt .
Men der er objektive og ubestridelige kendsgerninger .
Med disse forslag vil vi , hvis de bliver vedtaget i de kommende mneder , hvilket jeg hber , at de gr , forge garantierne for , at sikkerheden i alle kraftvrker og alle anlg i EU er mest hensigtsmssig og har et meget hjt niveau .
Vi vil forge garantierne for , at problemet med nukleart affald bliver lst , i hvert fald hvad angr passende deponering og oplagring , med nogle tidsfrister .
Vi vil forge garantierne for , at de midler , der er ndvendige for nedlukning af anlg , der i jeblikket er mere eller mindre forurenede , vil eksistere og vre til rdighed , nr der er behov for dem .
<P>
Og derfor vil vi forge det , som vi af hensyn til borgerne efter min mening br forge : garantierne , tilliden , informationen og gennemsigtigheden .
Det er den objektive kendsgerning .
Alt andet er fortolkninger .
Det er det , jeg nsker .
<P>
De har nvnt vedvarende energikilder .
Jeg vil blot minde Dem om , mine damer og herrer , at mit frste forslag gik ud p at fremme energiproduktion p grundlag af vedvarende energikilder - det var ikke sket fr - med kvantificerede ml for de forskellige stater i Unionen .
Derefter stillede jeg et forslag om biobrndstof .
Jeg har stillet adskillige forslag om energieffektivitet - konkret et om bygninger , som er meget ambitist .
Jeg vil sige til Dem , mine damer og herrer , at jeg p ingen mde har forsmt sprgsmlet om vedvarende energikilder og energieffektivitet .
Tvrtimod .
Jeg har lige fra starten engageret mig i det .
Men det betyder ikke , at det ikke er ndvendigt at forbedre sikkerheden i nukleare anlg i hele EU - ikke kun i kernekraftvrker , men ogs i universitets- og forskningsanlg og andre typer anlg - og at forbedre alle former for information og sikkerhed ved hndtering af affald i EU .
<P>
Tredje sprgsml vedrrer Le Monde .
Kre medlem , jeg er ikke den , der lkker information , det kan jeg forsikre Dem for .
Desuden har jeg p et tidspunkt selv vret offer for en lk , men af princip lkker jeg naturligvis ikke information .
Denne pakke om nuklear sikkerhed er blevet vedtaget i formiddag , og nu forelgger jeg den for Dem .
<P>
Hvad angr teknologier , foresls der en pakke om forskning og tilskyndelse til forskning .
Der er forskningsomrder - f.eks. det , der kaldes separation og transmutation - som kan bidrage med lsninger .
Der er ikke sikkerhed for det , men de kan bidrage med lsninger .
Da resultaterne af den forskning ikke er garanteret , skal problemet med deponering langt nede i undergrunden lses i mellemtiden .
Men der foregr forskning og med store positive fremtidsperspektiver .
<P>
Mine damer og herrer , med dette mener jeg , at vi styrker sikkerheden , garantien og informationen til borgene .
Det drejer sig ikke om at skabe et nyt forskningsorgan .
Tvrtimod , det er de nationale myndigheder - og kontrollrerne - der vil f ansvar for forskning i hele Unionen .
<P>
Hvad angr problemet med illoyal konkurrence inden for det indre marked for elektricitet , fremgr det klart af artikel 11 og det tilhrende bilag , at nedlukningsmidler udelukkende kan anvendes til de fastsatte ml , det vil sige til nedlukning af nukleare anlg til sin tid , noget der desvrre ikke er tilfldet i flere lande i EU i dag , hvor de midler indgr i den samlede masse , i selskabernes samlede regnskab , og derfor kan anvendes til alle mulige driftsforml .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om resultaterne af Det Europiske Rds mde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002 .
<P>
Jeg vil gerne fre min personlige taknemmelighed over for statsminister Fogh Rasmussen til protokols for det engagement , han har udvist over for Europa-Parlamentet .
Han har udstukket en kurs , som jeg hber , at de fremtidige formandskaber flger p mdet med Formandskonferencen forud for det danske formandskab .
Fr topmdet i Kbenhavn mdes han endnu en gang med Formandskonferencen .
P plenarmdet i Strasbourg den 19. november 2002 bidrager han exceptionelt til forhandlingen om udvidelsen under tilstedevrelse af observatrer i form af parlamentsmedlemmer fra tiltrdelseslandene .
Det sker naturligvis ud over den normale dialog , som statsministeren deltager i .
Jeg vil gerne p vegne af Europa-Parlamentet give udtryk for min personlige taknemmelighed .
<SPEAKER ID=40 NAME="Fogh Rasmussen">
. Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige mange tak for den positive velkomst , og jeg vil ligeledes benytte denne lejlighed til at udtrykke min strke psknnelse af det gode og ttte samarbejde mellem Europa-Parlamentet og det danske formandskab .
Det er et samarbejde , vi tillgger den allerstrste betydning , og derfor er det en stor glde for mig at notere , at samarbejdet finder sted p den allermest positive facon .
<P>
Europa-Parlamentet og formandskabet har et flles projekt .
Vi deler den samme vision , vi arbejder for et flles ml .
Udvidelsen af EU er vor generations strste politiske opgave .
Det er en udfordring og en mulighed , der rkker ud over vor egen tid .
Udvidelsen er p godt og ondt forankret i vores flles historie og vil f afgrende betydning for vore efterkommeres liv og muligheder .
Udvidelsen af EU markerer afslutningen p det 20. rhundredes europiske tragedie , og er porten til en flles fremtid for vore folk i frihed , fred og velstand .
<P>
Europas historie har vret hjemsgt af krige , kriser og menneskelig ulykke .
Til gengld er Europa og vor europiske kultur ogs karakteriseret ved en enestende evne til at genrejse sig , til at genfinde sig selv , til bde at genopdage og redefinere sine vrdier og ml .
<P>
Det 20. rhundrede var en ulykke for Europa .
To skrkkelige verdenskrige sled vort kontinent i stykker .
Anden Verdenskrigs ragnarok blev fulgt af mere end 40 rs kommunistisk diktatur i Central- og steuropa .
I nsten et halvt rhundrede levede vi med en kunstig deling af Europa .
<P>
Fr Frste Verdenskrig var vort kontinent prget af optimisme , selvtillid og en tro p fremtiden .
De vrdier blev overdvet af kanontordenen i august 1914 og blev trampet til dde i verdenskrigens skyttegrave .
Vi har aldrig for alvor genfundet den optimisme og tro p fremtiden , der prgede de frste r af det 20. rhundrede .
<P>
Udvidelsen af EU markerer begyndelsen p en ny epoke i Europas historie .
Udvidelsen kan bibringe Europa den dynamik og den kraft , der kan skabe grundlaget for en ny europisk bevidsthed .
Udvidelsen er nglen til Europas fremtid .
<P>
Efter 90 r - fra 1914 til 2004 - kan vi endelig afslutte t af de mest blodige og mrke kapitler i Europas historie .
Det er en opgave , der inspirerer , - et ansvar , der forpligter .
<P>
P denne baggrund vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for dets vedvarende og uforbeholdne sttte til udvidelsesprojektet .
Denne sttte kom senest til udtryk under forhandlingerne p plenarmdet den 23. oktober , og blev udtrykt strkt af Parlamentets formand over for Det Europiske Rd p topmdet i Bruxelles .
P formandskabets vegne vil jeg gerne takke for denne klare og strke melding fra Parlamentet .
<P>
Det er ogs p denne baggrund , at jeg med stor glde kan meddele Dem alle her i dag , at Det Europiske Rd p topmdet i Bruxelles bekrftede EU-landenes fulde opbakning til udvidelsen .
Vi traf en rkke afgrende beslutninger .
De betyder , at frste runde af udvidelsesforhandlingerne kan afsluttes i Kbenhavn til december .
<P>
Dog vil jeg understrege , at udvidelsen er langt fra sikret endnu .
Vi str fortsat med en kmpeopgave foran os , og med begrnset tid til rdighed .
Vi forhandler samlet med 27 lande , og vi har 37 dage til at n til et resultat - intet er givet .
<P>
Men der ligger nu et spor for de videre forhandlinger : Formandskabet og Kommissionen har et fast grundlag at forhandle p frem til topmdet i Kbenhavn , og det skaber klarhed . Det skaber klarhed for os i de nuvrende medlemsstater , og det skaber klarhed for kandidatlandene .
De bliver ikke stillet over for et " fait accompli " .
Vi mder dem med et tilbud om konkrete forhandlinger , og med en opfordring til at yde den sidste afgrende indsats .
Der skal ikke herske tvivl om , at vi i formandskabet gr til opgaven med al vor energi og med en utrttelig vilje til at n resultater .
<P>
Formandskabet havde tre mlstninger fr topmdet i Bruxelles :
<P>
Vi nskede for det frste at f skabt enighed om grundlaget for de afsluttende forhandlinger med kandidatlandene om udvidelsen . Det vil sige beslutninger om landevalg , beslutninger om de udestende finansielle sprgsml og beslutninger om de sidste , bne institutionelle emner .
<P>
For det andet ville vi sikre enighed om en flles EU-linje i sprgsmlet om transit mellem Kaliningrad og Rusland , sledes at der ligger et klart grundlag for forhandlingerne frem mod EU-Rusland topmdet den 11. november .
<P>
Og endelig , for det tredje , lagde vi fra formandskabets side vgt p at gennemfre topmdet i Bruxelles i overensstemmelse med beslutningerne fra Sevilla-topmdet . Disse beslutninger betyder kortere samt mere effektive og fokuserede mder i Det Europiske Rd .
<P>

Jeg kan med tilfredshed konstatere , at vi p alle tre omrder opnede det , vi gerne ville .
<P>
Det lykkedes at give topmdet en form , der afspejlede nden og beslutningerne fra Sevilla . Et kort mde af godt t dgns varighed med en koncentreret dagsorden , som var grundigt forberedt , en dagsorden som var udformet i strst mulig benhed .
Jeg kan nvne , at man har kunnet finde den kommenterede dagsorden for topmdet p formandskabets hjemmeside i ugerne op til Bruxelles , sledes at alle har kunnet flge med i forberedelserne .
<P>
Jeg har personligt lagt stor vgt p , at topmdet i Bruxelles blev s fokuseret og s resultatorienteret som muligt , og jeg er godt tilfreds med resultatet .
Jeg finder , at det lykkedes at skabe nogle procedurer , der forhbentlig vil kunne tjene til inspiration for fremtidige formandskaber .
<P>
Ogs med hensyn til Kaliningrad nede formandskabet sine ml i Bruxelles .
Det Europiske Rd tilsluttede sig de detaljerede konklusioner , som udenrigsministrene havde opnet enighed om den 22. oktober .
<P>
Der er sledes sikret et grundlag for de videre forhandlinger med Rusland .
EU ' s linje er klar .
Vi nsker at finde en lsning , der tager hjde for Ruslands problemer , som samtidig respekterer Litauens suvernitet og Schengen-samarbejdets regler .
<P>
Det er klart , at udvidelsen var hovedemnet i Bruxelles . For formandskabet var det afgrende at f rammerne p plads for de videre forhandlinger med kandidatlandene .
Vi gjorde det meget klart for alle , at det var nu - og ikke til december - beslutningerne skulle trffes , og vi havde koncentreret dagsordenen om netop de centrale sprgsml . Bl.a. af disse grunde fik vi truffet de ndvendige beslutninger .
Jeg skal ikke her gennemg konklusionerne fra topmdet i detaljer .
Konklusionerne er korte og klare og taler for sig selv , men jeg vil fremhve de vsentligste beslutninger .
<P>
Det Europiske Rd godkendte Kommissionens anbefalinger om landevalg .
Det vil sige , at 10 lande : Cypern , Estland , Letland , Litauen , Malta , Polen , Slovakiet , Slovenien , Tjekkiet og Ungarn vil kunne afslutte forhandlinger ved udgangen af ret .
<P>
For s vidt angr Bulgarien og Rumnien , besluttede vi at sttte disse to lande i deres bestrbelser for at n mlet om medlemskab i 2007 . Topmdet i Kbenhavn vil trffe konkrete beslutninger om , hvordan vi styrker deres forberedelser til medlemskab .
Budskabet til Bulgarien og Rumnien er klart .
Udvidelsen fortstter . EU er bent for europiske lande , som nsker at blive medlem , og som opfylder kravene for medlemskab .
<P>
Vi sendte ogs et klart signal til Tyrkiet . Der er tilfredshed i Det Europiske Rd med de fremskridt , som Tyrkiet har gjort i retning af at opfylde det politiske Kbenhavns-kriterium .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi opfordrer Tyrkiet til at fortstte reformprocessen - ikke mindst i form af faktisk gennemfrelse af de vedtagne reformer .
Vi vil trffe nye beslutninger om Tyrkiet p topmdet i Kbenhavn .
<P>
I tilknytning til landevalg drftede vi sprgsml om overvgning og beskyttelsesklausuler .
Ogs p dette omrde tilsluttede Det Europiske Rd sig Kommissionens forslag med en enkelt justering .
Vi forlngede den periode , hvor de srlige foranstaltninger skal glde , fra to til tre r .
<P>
Det Europiske Rd traf ligeledes beslutning om de sidste udestende institutionelle sprgsml . Det drejede sig om de ndvendige justeringer i lyset af overgangen fra 15 til forhbentligt 25 medlemsstater .
Stats- og regeringscheferne tiltrdte det kompromis , som formandskabet allerede havde opnet p udenrigsministrenes mde den 22. oktober .
Hermed er der ogs p dette omrde fastlagt et klart forhandlingsgrundlag for formandskabet i forhold til kandidatlandene .
<P>
Det vanskeligste emne p dagsordenen for topmdet i Bruxelles var de udestende finansielle sprgsml .
Men det lykkedes at n et resultat .
Vi traf tre afgrende beslutninger .
<P>
Med hensyn til den direkte landbrugssttte tilsluttede Det Europiske Rd sig Kommissionens forslag : Indfasning begynder i 2004 med 25 % og afsluttes i 2013 p 100 % . Indfasningen vil ske inden for en ramme af finansiel stabilitet .
Der bliver lagt et loft over de samlede rlige udgifter til markedsordninger og direkte sttte i et EU med 25 medlemsstater . Disse udgifter m ikke overstige niveauet for 2006 forhjet med 1 % om ret , hvilket betyder , at overstiger inflationen 1 % , vil der ske et realt fald i landbrugsudgifterne .
<P>
Vi opnede ligeledes enighed om niveauet for et samlet belb til strukturfondsindsats i de nye medlemslande .
Der bliver tale om 23 milliarder euro i perioden 2004 til 2006 , og om en mindre reduktion i forhold til Kommissionens forslag , som var p godt 25 milliarder euro .
<P>
For det tredje fik vi sprgsmlet om budgetkompensation p plads . Jeg finder det meget vigtigt , at vi fik slet fast , at intet nyt medlemsland m opleve at blive stillet ringere i perioden fra 2004 til 2006 , end det er tilfldet i 2003 .
Det er et vigtigt og et rigtigt signal til kandidatlandene .
<P>
S vidt hovedpunkterne p Det Europiske Rds mde , og s vil jeg afslutningsvis blot nvne , at Det Europiske Rd ogs mdtes med formanden for Konventet om EU ' s fremtid , Prsident Valry Giscard d ' Estaing .
Han afrapporterede om arbejdet i konventet , og vi vil atter mdes med konventets formand p topmdet i Kbenhavn .
<P>
" Fra Kbenhavn til Kbenhavn " - det str som motto for det danske formandskab . Det er udtryk for en vision om at kunne bidrage til et projekt og en proces af enestende karakter , ligesom det ogs er udtryk for en meget konkret ambition om at f afsluttet et stykke arbejde , der er lagt i vore hnder .
<P>
Topmdet i Bruxelles bragte os et afgrende skridt nrmere Kbenhavn , samtidig med at det markerede det sidste stop fr topmdet i Kbenhavn .


<P>
Hvad er der s p vejen fra Bruxelles til Kbenhavn ? Hvad ligger foran os de nste uger ?
Svaret er : hrdt arbejde . Hrdt arbejde og vedvarende , intense forhandlinger .
<P>
Vi er allerede i fuld gang .
Den 28. oktober mdte jeg stats- og regeringscheferne fra kandidatlandene for at give dem en personlig og direkte redegrelse for topmdet i Bruxelles , og allerede dagen efter begyndte drftelserne p embedsmandsplan .
<P>
Det Europiske Rds beslutninger i Bruxelles har skabt et grundlag for de videre forhandlinger .
Men det er klart , at hvis vi skal n et resultat til tiden , krver det en stor indsats og kompromisvilje fra alle involverede , medlemsstater svel som kandidatlande .
<P>
Europa-Parlamentet og Kommissionen har vedvarende vret strke drivkrfter i udvidelsesprocessen . P det danske formandskabs vegne vil jeg endnu en gang gerne takke Europa-Parlamentet og Kommissionen for det gode samarbejde , og opfordre til , at vi ogs i de kommende uger forener vore krfter for at f n vort flles ml - at afslutte frste runde af udvidelsesforhandlingerne i Kbenhavn til december ; denne sammenhng ser jeg meget frem til at deltage i den store udvidelsesdebat her i Parlamentet om to uger - den 19. november .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at vi her i fllesskab kan sende et strkt budskab til Europas folk og regeringer om , at tiden nu er inde til at afslutte 10 rs arbejde , at tiden er inde til at bne porten til vores flles fremtid , at tiden er inde til at trffe den afgrende beslutning om udvidelsen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 NAME="Prodi">
Hr. formand for Parlamentet , hr. statsminister , mine damer og herrer , Resultaterne af Det Europiske Rd i Bruxelles er nu kendt af alle .
Det var et Rd , der var godt tilrettelagt og ledet af det danske formandskab , og som gjorde det muligt for os at fjerne alle de hindringer , der kunne st i vejen for beslutningen om udvidelsen .
<P>
Lad mig derfor offentligt og p det varmeste takke den danske statsminister , som har ladet udvidelsen komme i allerfrste rkke i halvret med dansk formandskab .
<P>
Vi har fet mandat til at afslutte tiltrdelsesforhandlingerne med 10 lande inden rets udgang .
Hermed har Rdet gjort en stor gestus , der viser benhed , tillid og anerkendelse af de bestrbelser , som ansgerlandenes regeringer , parlamenter og civile samfund har udfoldet i disse r .
Vi er sledes yderst tilfredse med denne beslutning .
<P>
Det var et Rd , hvor alle regeringerne nrmede sig det ml , som jeg fortsat vil kalde historisk .
Jeg vil ogs understrege den solidaritet , som man i Bruxelles udviste over for ansgerlandene , der stadig har behov for finansiel bistand for at kunne nrme sig udviklingsniveauet p resten af kontinentet .
<P>
Bruxelles-mdet var resultatet af en indsats , der dag efter dag gjorde det muligt for os at gre de mest pessimistiske forudsigelser til skamme og n efter n fjerne de vigtigste hindringer p vejen mod Europas samling .
<P>
Efter 10 r vil der derfor i Kbenhavn blive skrevet et andet grundlggende kapitel af vores flles historie .
<P>
Desuden stttede Det Europiske Rd Kommissionens anbefalinger vedrrende Bulgarien og Rumnien , og det godkendte landenes eget forslag om tiltrdelse i 2007 .
Vi vil sledes foresl de foranstaltninger , som er ndvendige for en ny tidsplan og for at styrke den finansielle bistand , og som Det Europiske Rd i Kbenhavn kan trffe beslutning om .
<P>
Endvidere er vores periodiske rapport om Tyrkiet blevet positivt modtaget . P grundlag heraf vil Det Europiske Rd i Kbenhavn trffe beslutning om den nste fase af Tyrkiets ansgning .
Det netop afholdte valg i Tyrkiet gr det desuden endnu mere ndvendigt at beslutte , hvilke retningslinjer der skal udstikkes for denne nye fase .
<P>
Vi har ingen tid at spilde .
Allerede i sidste uge forelagde vi konklusionerne fra Rdet i Bruxelles for alle reprsentanterne for de 10 ansgerlande .
Det skal understreges , at vi ikke foreslr vores ansgerpartnere en pakke , som de skal sige ja eller nej til , eftersom der stadig er mulighed for acceptable kompromiser .
<P>
Det Europiske Rd har sledes givet mandat til at forhandle om de institutionelle og finansielle kapitler , der endnu ikke er afsluttet , og det godkendte generelt vores forslag .
<P>
Hvad tildelingen fra strukturfondene angr , er det foreslede belb p 23 milliarder euro lavere end Kommissionens oprindelige forslag .
Der er dog tale om et uhyre stort belb , som er i trd med de konomiske og sociale mlstninger for udvidelsen .
<P>
Endelig har man takket vre alle parters indsats indget en meget vigtig aftale om landbruget .
<P>
Efter Kbenhavn kommer vejen mod udvidelsen til at g over Athen , hvor tiltrdelsestraktaterne vil blive undertegnet i april 2003 .
P den mde kan vi n det ml , der blev opstillet for lnge siden , nemlig de nye ansgerlandes deltagelse i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Udvidelsen er sledes ved at blive en realitet .
Der er ganske vist nogle sprgsml , som skal flges opmrksomt i de nste to r , ogs efter de nye landes indtrden i EU , sdan som vi har anfrt i vores periodiske rapport .
Jeg skal minde om , at vi seks mneder fr tiltrdelsen vil udarbejde en rapport til Det Europiske Rd om de fremskridt , der er gjort .
Og ud over en almindelig konomisk beskyttelsesklausul kan man pberbe sig to srlige klausuler , sfremt de nye medlemsstater ikke overholder de forpligtelser , de har ptaget sig under forhandlingerne om det indre marked og de retlige og indre anliggender .
Men det er ikke sprgsml , der kan standse hele processen .
<P>
Den femte udvidelse vil sledes vre centrum for vores indsats i det kommende r .
Foruden de forskellige formelle skridt , der krves i tiltrdelsesprocessen , vil vi koncentrere os om tilpasningen af de finansielle overslag for perioden 2004-2006 og om det forberedende arbejde i Kommissionen og de vrige institutioner .
Vi skal bl.a. sikre , at EU ' s acquis finder fuld og effektiv anvendelse i hele Unionens retsomrde fra tiltrdelsens frste dag .
Det bliver i almindelighed af afgrende betydning , at vi gr os nogle indgende overvejelser for at tage hensyn til den nye kvantitative , men isr kvalitative dimension , vi skal arbejde i efter udvidelsen .
<P>
Vi er nemlig ved at trde ind i en ny virkelighed , i en Union med 25 lande .
Og vi er ved at udarbejde en ny samfundsplan for det europiske kontinent , hvilket krver en strk folkelig opbakning .
<P>
Den vesteuropiske integrationsproces og den lille europiske identitet bliver endelig til en plan for kontinentets samling .
<P>
At udvide EU er nemlig ensbetydende med at foresl en ny filosofi for de internationale forbindelser og at fuldfre en intern reformproces , der vedrrer alle aspekter af ansgerlandenes samfund .
<P>
Enhed og mangfoldighed samt et fllesskab af vrdier og forskelle vil i endnu hjere grad blive de trk , der kendetegner EU .
Selve Europa er med sin nyere historie en anerkendelse af identiteter og forskelle .
Det udvidede EU bliver det frste forsg p at skabe en ny slags statsborgerskab p kontinentalt plan , og det bliver den strkeste multiplikator for borgernes rettigheder .
<P>
Men netop i det jeblik , hvor vi afslutter dette store flles foretagende , og hvor vi er enige om at virkeliggre samlingen af det europiske kontinent , skal vi ogs sende et klart budskab til de stater , som ikke deltager i denne proces , men som har meget store forventninger til EU .
Jeg tnker her p Balkanomrdet .
Til dem m vi sige , at EU ' s dre str bne , og at det er vores nske at have dem ved vores side s hurtigt som muligt .
P dette punkt , nemlig udsigten til tiltrdelse , skal vi udtrykke os klart og utvetydigt .
Lige s klart m vi ogs sige dem , at den tid , der skal til for at n dette ml , afhnger af deres vilje til at gennemfre den rkke reformer , som er ndvendige for , at de kan blive fuldgyldige medlemmer af EU .
Vores opgave vil best i at sttte disse bestrbelser ved at fastlgge en flles tidsplan , hvor der stilles instrumenter og midler til rdighed for dem , og ved fuldt ud at udnytte stabiliserings- og associeringsprocessens muligheder .
<P>
At udvide betyder ogs at lgge grunden til en mere definitiv ordning for dette nye , store EU ' s forbindelser med de nrmeste naboer .
Udvidelsesstrategien og naboskabspolitikken er nemlig snvert forbundne .
Vi skal vre i stand til at vise , at en udvidelse ikke er ensbetydende med at udelukke dem , der ikke er omfattet af udvidelsen , at en udvidelse ikke er ensbetydende med at bygge mure og barrierer .
Derfor skal vi begynde at definere mere njagtigt , hvad vi forstr ved srlige forbindelser med det udvidede EU ' s naboregioner fra Rusland til Middelhavet .
<P>
Den lsning , der f.eks. er fundet for Kaliningrads vedkommende , er et vigtigt aspekt af forbindelsen med Den Russiske Fderation , en forbindelse , som skal udvikles og styrkes .
Udvidelsen er nemlig ogs en fantastisk anledning til at nyfortolke vores rolle i verden og til at opfinde en ny slags politisk regionalisme ved at omlgge omrderne p vores kontinent .
<P>
Ud fra denne nye synsvinkel bliver det dog endnu mere tvingende ndvendigt , at vi beslutsomt og modigt giver os i kast med de grundlggende sprgsml , som Det Europiske Konvent drfter i disse mneder .
Den enighed , der er opnet om de finansielle sprgsml , gr det nemlig ikke mindre ndvendigt at overveje Fllesskabets budget og dets gennemsigtighed , forstelighed og egnethed til at klare de nye udfordringer , vi str over for .
Derfor skal vi foretage en bedre definition af EU-midlernes karakter og styrke den rolle , som Europa-Parlamentet skal spille .
<P>
Vanskelighederne i forbindelse med ratificeringen af Nice-traktaten , som nu heldigvis er overvundet , m dog ikke f os til at glemme ndvendigheden af demokratisk deltagelse , forenkling og strre lovliggrelse . Det er ml , som vi skal forflge gennem institutionsreformerne .
Det arbejde , som konventet hidtil har udfrt , og navnlig det seneste dokument , som dets formand har forelagt os , udgr et vigtigt bidrag og et henvisningsgrundlag for de kommende forslag .
Jeg vil snart f lejlighed til at udtale mig om disse sprgsml her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=42 NAME="Verheugen">
. ( DE ) Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil ogs gerne rette en tak til formandskabet og Parlamentet .
Med det flles pres fra de tre institutioner er det lykkedes at n til et gennembrud i forhandlingerne , og at vi nu trygt kan forvente , at dette nutidens strste EU-projekt kan afsluttes som planlagt i Kbenhavn til december .
Det politiske momentum er blevet endnu strkere efter Bruxelles , end det var tidligere , og hvis der er noget , der virkelig er blevet tydeligt ved dette rdsmde , s er det den stadig strkere flles vilje til at f et vellykket projekt Europas forening .
<P>
Nu vil jeg gerne underrette Dem kort om det videre forlb .
Rdsformanden har allerede ppeget over for Dem , at vi ikke har spildt tiden og allerede sidste mandag underrettede kandidatlandene om resultaterne , og allerede dagen efter indledte vi yderligere en forhandlingsrunde , der nu er blevet afsluttet .
I denne forhandlingsrunde handlede det om at fastsl , hvilke uafklarede punkter der stadig var i kandidatlandene .
Vi har nu et fuldstndigt overblik over alt og hvert enkelt punkt , der skal afklares som led i forhandlingerne , og her er der bde en drlig og en god nyhed .
Jeg starter med den drlige nyhed : Der ligger langt mere p bordet , end man kunne have eller skulle have forventet .
Den gode nyhed er , at der ikke er noget af det , der ikke kan klares inden for tidsplanen , hvorfor det alts forekommer realistisk med en tidsplan , iflge hvilken der skal afsluttes en anden forhandlingsrunde forud for Rdet ( almindelige anliggender ) den 18. november og allerede i den forbindelse klares virkelig mange af de endnu uafklarede sprgsml .
Afslutningsvis skal der s afholdes en sidste runde , der skal munde ud i tiltrdelseskonferencerne umiddelbart inden Rdet ( almindelige anliggender ) i Kbenhavn .
<P>
Tillad mig afslutningsvis at komme med en enkelt politisk bemrkning , som imidlertid er meget vigtig for mig .
Det bliver absolut ndvendigt at fre forhandlingerne i de f tilbagevrende uger p overordentlig politisk vis .
Nu kan vi ikke lngere som tidligere forhandle meget teknisk - ofte ogs med virkelig mange sprgsml frem og tilbage . Nu handler det derimod virkelig ogs om klare politiske prioriteter og politiske afgrelser .
Jeg m understrege , at vi tidligere har forlangt virkelig meget af kandidatlandene i forhandlingerne , og at EU ' s holdninger ikke altid har vret prget af den dybeste forstelse for kandidatlandenes problemer , men meget ofte af egne behov .
<P>
Jeg vil ganske enkelt minde om , at det ikke kun er den offentlige mening i medlemsstaterne , der skal tages hensyn til , nr det nu handler om at udarbejde pakken for de afsluttende forhandlinger . Vi skal ogs tnke p , at regeringerne og parlamenterne i kandidatlandene skal overbevise deres offentlige mening om , at det er godt at tiltrde EU .
Tillad mig ogs at ppege , at den hidtidige transformationsproces , som vi har oplevet i de central- og steuropiske lande , har frt til meget forskellige resultater .
Menneskene i transformationslandene nyder frihedsrettigheder , som de aldrig fr har kendt til , de nyder demokrati og menneskerettigheder .
Men vi br ikke overse , at de konomiske fordele og stabilitetsfordele , der er opstet gennem forandringerne , hovedsageligt har vret p vores side .
Indtil nu har vi haft den store konomiske fordel af disse landes overgang til markedskonomi , og disse forandringer har vret og er stadig forbundet med store sociale belastninger .
Nu er det p tide at sende et klart og tydeligt signal om , at vi ogs vrdstter de enorme prstationer , som samfundene dr har ydet i de sidste 10 r , og det skal vi gre ved , at vi beslutter os for en vis genersitet i forhandlingernes slutfase .
<P>
Det handler ikke om at rre ved nogle fundamentale principper i fllesskabspolitikkerne eller fllesskabsmetoden .
Intet af det , de kommende medlemslande nsker , har fundamental betydning for os , men det kan have fundamental betydning for dem og deres evne til at vinde den ndvendige sttte , og derfor hber jeg meget , at vi alle i fllesskab - Rdet , Kommissionen , Parlamentet - kan udvise den ndvendige fleksibilitet til at gre projektet til en succes , ikke kun for os som politikere , men isr for dem , det egentlig handler om , for menneskene i medlemslandene og i de kommende medlemslande .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , mine damer og herrer , kre kolleger , der har vel kun sjldent vret et sprgsml og en lsning p problemer , hvor rdsformandskabet , Ministerrdet som helhed , Kommissionen og vi i Parlamentet har handlet s samlet og i s hj grad i fllesskab .
Jeg vil gerne sige flgende vedrrende de centraleuropiske landes medlemskab - naturligvis ogs Maltas og Cyperns , men p grund af den kommunistiske fortid isr de centraleuropiske landes : De har fortjent , at vi dokumenterer denne store , historiske enighed .
<P>
Det gldede mig meget , hr. rdsformand , at De satte Deres redegrelse i denne historiske kontekst , og jeg mener , at vi skal gre det .
Men jeg vil ogs gerne tilfje , at Europa frst har bestet sin prve , nr resultatet i konventet om en europisk forfatningstraktat opnr den samme enighed hos regeringerne , hos Kommissionen og hos Europa-Parlamentet , sledes at Europa fr nogle styrkede institutionelle strukturer , og det bliver navnlig den helt store opgave for Ministerrdet at sttte en flles model , s dette udvidede fllesskab af 25 stater - senere kommer der flere til - ogs fr et solidt fundament .
Det vil jeg gerne opfordre Dem til allerede i dag .
<P>
Vi bifalder meget , at vejen for 10 centraleuropiske stater plus Malta og Cypern nu er fri , at mandatet ligger p bordet , og at Kommissionens og regeringernes hrde arbejde nu kan fortsttes , sledes at vi virkelig kan opn det , De sagde , hr. rdsformand : " Fra Kbenhavn til Kbenhavn !
" , og De s kan sige den 12 . / 13. december : " Traktaterne er klar til at blive underskrevet " .
Det nsker jeg for Dem , og det nsker jeg for os alle for Europas fremtid .
<P>
Vi vil gerne opmuntre Bulgarien og Rumnien til at fortstte deres bestrbelser .
Vores gruppe har nre relationer til begge lande , men der er lang vej endnu for dem .
Hvad angr Tyrkiet , siger jeg helt frimodigt , at der ogs , med hensyn til Tyrkiets medlemskab af EU , i vores gruppe , der er en meget demokratisk gruppe - det kan jo heller slet ikke vre anderledes hos De Kristelige Demokrater og de konservative - er forskellige holdninger , men vi er enige om n ting , og det vil jeg gerne understrege med al tydelighed , hr. rdsformand : Vi mener ikke , tiden er inde til at fastlgge en dato for indledning af forhandlingerne nu i december i Kbenhavn .
<P>
Vi glder os naturligvis over , at de to partier , der nu har vundet valget i Tyrkiet , er europapolitisk orienterede , men vi m ogs konstatere , og her er der jo tale om et demokratisk underskud , at 45 % af de tyrkiske vlgere overhovedet ikke er reprsenteret i parlamentet .
Jeg vil gerne minde om , at lederen af partiet for retfrdighed og udvikling , hr . Erdogan , ikke engang kan blive ministerprsident , fordi han er under anklage , s han ikke kan blive partiformand .
Det er jo en absurd situation .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om - og jeg beder om Deres overbrenhed , fordi det vedrrer min nationalitet , men det er et europisk anliggende - at partier fra Forbundsrepublikken Tyskland , ikke kun vores parti , men ogs Socialdemokraterne , De Grnne , De Liberale er under anklage for spionage i Tyrkiet .
Det er en s absurd proces , og jeg anmoder Dem om at tage dette til efterretning og se det som et eksempel p , at Tyrkiet stadig skal udvikle sig meget .
<P>
( Bifald )
<P>
Det glder mig , hr . Schulz , at Socialdemokraterne i stigende grad tilslutter sig min redegrelse om Tyrkiet ...
<P>
( Tilrb )
<P>
...
og jeg hber , at det ogs gr sig gldende i andre anliggender .
Hvad angr Tjetjenien , hr . Cohn-Bendit , men det kommer jeg straks tilbage til , har vi samme holdning , og hvis vores gruppe skal opfattes som midten her i Parlamentet i disse anliggender , s skal det efter vores mening bifaldes .
<P>
Vi har ikke forstet , hvorfor det var ndvendigt at lgge hele landbrugssprgsmlet p bordet i Bruxelles .
Nu har man jo , gudskelov , klaret skrene nogenlunde , men vi har ikke forstet , hvorfor et stort EU-medlemsland fokuserede p landbrugssprgsmlet her , og nogle gange har jeg indtryk af - og hr . Daul og hr .
Goepel vil sige mere vedrrende disse sprgsml - at man heller slet ikke ved , hvad der egentlig blev besluttet dr . Jeg hber , at det vil vise sig , s man bagefter ved , hvad man virkelig har besluttet .
<P>
Jeg vil gerne opfordre rdsformandskabet og Rdet - i denne sag str Kommissionen ved vores side , ellers kritiserer vi ogs jvnligt Kommissionen , men det er ikke det , det handler om i dag - til trods de finansielle konsekvenser for det aktuelle - og her er James Elles vores ekspert - og ogs for det kommende finansielle overslag at inddrage Parlamentet sledes , at der ogs kan trffes institutionelle forberedelser her .
<P>
Nu til Kaliningrad . Jeg anbefaler indtrngende , hr. rdsformand , at vi netop over for Litauen ikke vkker det indtryk , at vi vil give indrmmelser til et stort land i Europa , der ikke hrer til EU , p ryggen af dette kommende lille medlemsland .
Det handler ogs om Litauens vrdighed og suvernitet , og det br vi altid vre opmrksomme p .
<P>
Mit sidste punkt er flgende : Vi skal ogs snart til at drfte Tjetjenien sammen med hr .
Solana . Det er virkelig nedtrykkende at lse i store europiske aviser , at den tidligere ombudsmand i menneskerettighedssprgsml under prsident Jeltsin , Sergej Kovaljov , i gr udtalte i en stor avis , at det russiske militrs barbariske fremfrd i Tjetjenien vil fortstte i dag p samme mde som for nogle r siden .
Vi siger resolut nej til enhver form for terrorisme , ogs i Moskva , men vi m ikke sidestille terror og terroristerne med menneskene i Tjetjenien !
Vi opfordrer Dem til , at De p topmdet , der jo nu desvrre ikke finder sted i Kbenhavn , men derimod - fordi Rusland ville det sdan - i Bruxelles , fint , De gav efter for presset , men nu handler det om substansen - virkelig udviser mod til at sige klart og tydeligt , at vi skal forhandle i Tjetjenien , at menneskene dr har en fremtid i Den Russiske Fderation uden at miste deres identitet , og her nsker jeg mig ikke kun diplomatisk tale fra stats- og regeringschefernes side , men ogs en hrd tilgang i sagen , fordi vi som demokratisk Union ogs har en forpligtelse til at kmpe for menneskerettighederne i Europa og i verden .
Her nsker jeg Dem held og lykke .
I vrigt har det danske rdsformandskab hidtil ydet et fremragende stykke arbejde , hvilket ogs er et eksempel p , at man ikke skal vre et stort land for at f succes i Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg takke rdsformanden , som har placeret sagen i den rette sammenhng . Det , vi har brug for , er en politisk vision , og at der gres en ende p den opdeling af kontinentet , som har varet i mere end 100 r .
Jeg mener , at det er det , vi skal viderebringe til vores vlgere .
<P>
Dernst tillader jeg mig at minde Dem om , hr. formand for Rdet , at De p det mde , som De s venligt inviterede os til i Kbenhavn , talte om tre faser i det danske formandskab : Den frste afhang ikke af Dem , det var den irske folkeafstemning , det sidste valgrally i r .
Den blev vundet .
Og desuden har De p en konstruktiv mde udnyttet en aftale - den fransk-tyske aftale om finansiering af landbrugspolitikken - til igen at stte skub i et sprgsml , der er vigtigt for udvidelsen , nemlig det finansielle sprgsml .
Og formanden tillader nok , at jeg springer over noget , som Parlamentet skal debattere p det andet plenarmde i november , nemlig udviklingen i forhandlingerne og betingelserne for de enkelte kandidatlande , og tager fat p finansieringen med en indledende bemrkning : Jeg sttter parlamentsformand Cox fuldt ud i hans kritik af alle regeringerne - og i frste omgang formandskabet - p grund af den behandling , som De siden Nice har givet tildelingen af pladser i Europa-Parlamentet .
Det er ikke trumfkort , der kan gres afhngige af forhandlinger mellem landene , og der er stadig en tydelig forskelsbehandling af to kandidatlande - Ungarn og Tjekkiet - p dette punkt .
Hr p os .
Forsg at lse problemet ved at lytte til os .
<P>
Hvad angr konklusionerne , er der et positivt punkt , og det er , at De har accepteret , at intet kandidatland br vre nettobidragyder til at begynde med .
Det skal retfrdigvis siges .
Men der er et punkt , hvorp jeg mener , at vi br forsvare Europa-Parlamentets , som alle andre parlamenters , rettigheder : Budgetterne i alle demokratiske lande udarbejdes p rsbasis .
Vi har stttet , at der er finansielle overslag , men det er klart , at det ikke kan vre sdan , at vi , efter at man i Rusland har opgivet de sovjetiske femrsplaner , gr over til tirsplaner .
Vi kan ikke .
<P>
Vi kan ikke binde os selv politisk for de nste 10 r .
Hvad tjener valg til ?
Hvad tjener parlamenter til ?
Jeg mener , at dette sprgsml - og det glder mig , at der er blevet bnet op for det - skal debatteres mere serist .
Hvorfor ?
Fordi man ved beregningerne i forbindelse med Agenda 2000 tog udgangspunkt i seks lande .
Nu er der 10 .
Vi vil f et budgetmssigt mirakel : at gre mere med mindre .
Og det m vi forklare vores offentlighed og offentligheden i kandidatlandene .
<P>
Desuden vil jeg gerne sprge Dem direkte , hr. formand for Rdet , om den vist nok femte prioritet , som De nvnte p mdet i Kbenhavn .
De sagde , at det var ndvendigt at fortstte arbejdet med reformen af landbrugspolitikken .
I betragtning af aftalerne p topmdet hvad vil kommissr Fischler gre ?
Vil han blive arbejdsls ?
Vil han opgive forslaget ?
Vil vi fortstte arbejdet ?
Og jeg siger det til Dem , fordi Parlamentet i morgen vil stemme om en beslutning om midtvejsrevision af reformen af den flles landbrugspolitik , og det er vigtigt .
Vi kan ikke handle ulogisk og vedtage det , der blev drftet i Bruxelles i sidste uge , hvis det ikke er i overensstemmelse med den flles landbrugspolitik .
<P>
Og en sidste bemrkning , hr. formand for Rdet , om konventet .
Kandidatlandene deltager med fuldt ud i konventet .
Det drejer sig om vores fremtid .
Indtil videre er der sket fremskridt p et afgrende omrde , de har lyttet til konventets formand , hr . Giscard d ' Estaing , som har forelagt det , der kaldes " konventets skelet " - jeg synes , at det er et forfrdeligt udtryk .
Jeg forstr , at man lige fr allehelgensdag og allesjlesdag taler om skeletter , men nu skal der kd p .
Vi er ndt til at diskutere dette sprgsml indgende .
Det eneste , jeg siger , er , at vi skal bygge p det , der er , og det er fllesskabsmetoden og ligevgt mellem institutionerne .
Og det skal respekteres og forsvares .
<P>
De har sagt , at vi fra Kbenhavn vil vende tilbage til Kbenhavn .
De ved lige s godt som jeg , at for at tage fra Kbenhavn til Kbenhavn m vi i jeblikket p det konomiske omrde og forsvarsomrdet tage over Athen .
Derfor anmoder jeg Dem om , at det danske formandskab p det omrde gr en stor indsats , ogs hvad angr dets fulde implementering af EU ' s acquis .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , efter afstemningen om Nice-traktaten og Det Europiske Rds mde i Bruxelles synes der ikke at vre nogen alvorlige hindringer for udvidelsen .
Der ligger godt nok nogle smsten i vejen p sporet , men ingen af dem synes at kunne vlte toget p dets vej mod Kbenhavn .
<P>
Det , som lnge har forekommet at vre ulykkelig krlighed mellem st og vest , blev en spirende romance for nsten prcis 13 r siden , da jerntppet faldt og lod forholdet komme til fuld udfoldelse .
Nu er vi snart klar til at indg gteskab , og som liberal fler jeg en umdelig stor stolthed over , at det er en liberal regering , som i sidste ende kommer til at velsigne forbundet mellem disse lande .
Jeg vil gerne lyknske det danske formandskab med det , det har prsteret hidtil .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p tre sprgsml , hr. rdsformand . For det frste er der Tyrkiet .
Den beslutning , vi skal stemme om i morgen , er ret vag , nr det handler om Tyrkiet .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi klart og tydeligt - sdan som De ogs gjorde - opmuntrer reformkrfterne i Tyrkiet og bifalder de positive signaler , som kommer fra den nye regering i Ankara .
Der er meget , der skal gres , fr Kbenhavnskriterierne er opfyldt , men jeg hber , at Det Europiske Rds mde i Kbenhavn kan bevirke et kvalitativt skridt fremad i relationerne med Tyrkiet .
Det er i alles interesse , at vi har nre og ttte relationer til Tyrkiet , og at vi hjlpes ad i kampen for at styrke menneskerettighederne .
<P>
For det andet er der sikkerhedsklausulerne .
Jo mere jeg hrer om dem , desto mere forvirrende synes jeg , de er .
Hvordan skal de anvendes ? Hvordan skal de fortolkes og aktiveres ?
Er de egentlig s velgennemtnkte ?
Det , vi egentlig har brug for i EU , er en slags undersgelsessystem , som omfatter alle EU-lande , gamle som nye , som kan sikre , at vi alle lever op til de demokratiske vrdier og kriterier , som EU bygger p , nemlig respekt for menneskerettighederne , ikke-diskrimination , respekt for retsstatsprincippet , god forvaltning osv . Vi ved , at der findes medlemslande , som i dag ikke opfylder Kbenhavnskriterierne .
<P>
Endelig for det tredje var det godt , at man nede frem til en aftale om landbrugspolitikken . Her l en af de strste hindringer for tidsplanen for udvidelsen .
Dermed viste formandskabet , at de dommedagsprofeter , som ddsdmte Det Europiske Rds mde i Bruxelles , tog fejl .
ELDR-Gruppen havde dog meget gerne set en tydeligere reformagenda med en udtalt sttte til kommissr Fischlers forslag og til de forpligtelser , vi indgik i Doha .
Der er behov for en virkelig reform af landbrugspolitikken .
<P>
Der forestr en del arbejde forud for mdet i Kbenhavn .
Vi skal ikke undervurdere vanskelighederne i dette arbejde .
Derefter skal kandidatlandene have sine folkeafstemninger .
Jeg hber , at vi alle kan bruge tiden indtil 2004 til at forklare , informere og overbevise borgerne p hele kontinentet om , hvor vigtig foreningen af Europa er - ikke for vores skyld , men for deres .
Som Jean Monnet sagde : " Vi forener ikke stater , men borgere og mennesker " .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , min gruppe er i vid udstrkning for udvidelsen , for vi ser det som en historisk mulighed for at knytte de forskellige befolkninger i Europa sammen , for at sikre freden p kontinentet og for at gre denne Union med 25 medlemmer , og fremover mske 27 eller 30 , til en ny aktr p verdensplan , som appellerer til dem , som er imod overdreven liberalisme og mod de amerikanske lederes ensidighed .
<P>
I den forbindelse tror jeg ikke , at det ville vre klogt at skjule problemerne .
Jeg vil derfor helt rligt sige , at beslutningerne fra Det Europiske Rd i Bruxelles ikke har givet nogen lsning .
Vi glder os helt sikkert over , at listen med de foreslede 10 lande er blevet stadfstet . Imidlertid mener vi , at betingelserne i den aftale , der er indget mellem De 15 vedrrende de budgetmssige og konomiske sprgsml for perioden 2004-2006 , ikke lover godt for kapaciteten eller for de store europiske lederes vilje til at konkretisere en id om Europa ved at bruge de forhbninger , som jeg lige har skitseret .
<P>
Der har allerede vret forskel i den direkte bistand , der er bevilget til landmndene i ansgerlandene .
Jeg har kunnet konstatere , at der i en rkke af de berrte lande er meget negative politiske holdninger til denne foranstaltning .
Dertil skal tilfjes , at der p nuvrende tidspunkt er sket en reduktion i antallet af de bevillinger , som Kommissionen har afsat til strukturelle aktioner .
Men vi mener , at dette antal allerede var meget utilstrkkeligt over for kravene i en vsentlig bekmpelse mod udviklingsforskelle i den kommende udvidede Union .
En bredygtig succes for udvidelsen er i alles interesse , men den har ndvendigvis en omkostning , som ikke , som det er tilfldet i dag , kan g efter de nuvrende skemaer med 0,08 % af bruttonationalproduktet hos De 15 i de tre frste r .
Mlet p mellemlang sigt m vre meget ambitist , nemlig sikring af beskftigelse og uddannelse til alle kvinder og mnd i hele det udvidede Europa , fastholdelse af reelle offentlige tjenester , en reel bredygtig udvikling for 25 medlemsstater og dermed bekmpelse af social og skattemssig dumping .
Uden dermed at glemme en revurdering af ECB ' s opgaver og befjelser og ophret med tvangstanken om rationering af de anvendelige offentlige udgifter , hvilket ndvendigvis vil krve en hurtig og vsentlig revurdering af de finansielle mlstninger .
Alle disse aspekter skal lgges p bordet og diskuteres bent i samarbejde med de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter .
<P>
I dette jeblik foregr Det Europiske Sociale Forum i Firenze med et eksempel ved at samle borgerne og isr de unge fra hele Europa om drftelser vedrrende samfundets og befolkningernes mlstninger , som vi alle str over for .
Ved at f udvidelsen til at lykkes svarer vi ogs p deres forventninger .
Men med Det Europiske Rd i Bruxelles er jeg bange for , at vi er langt fra disse ml .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi anerkender den indsats , som rdsformanden , hr .
Fogh Rasmussen , har gjort - og det takker vi ham for - for at give forhandlingen om Det Europiske Rd i Bruxelles en forbilledlig inspiration og og en mere omfattende indfaldsvinkel end blot den trre og kolde debat om de penge , der er ndvendige fra nu af og til 2006 . Som bekendt drejede forhandlingerne og beslutningerne i Bruxelles sig dog sprgsmlet om , hvem der bliver de konomiske vindere og tabere , og det var det , som man arbejdede med i Bruxelles , nemlig hvordan man skal undg , at det gr ud over det ene eller det andet land uden at tabe alt for meget ansigt .
Det drejede sig ikke om at skabe solidaritet inden for nogle sikre og solide institutionelle rammer .
<P>
I denne ikke srligt opmuntrende sammenhng er vi dog tilfredse med , at de beslutninger , der blev truffet i Bruxelles , gr det muligt for EU at forelgge sit eget forhandlingsstandpunkt for ansgerlandene i god tid .
Men vi kan ikke lgge skjul p , at aftalerne om den flles landbrugspolitik i det store og hele betyder , at vi endnu en gang udstter nogle vanskelige beslutninger til senere .
Vi kan kun vre utilfredse med , at man ikke gjorde beslutningen om de direkte betalinger afhngig af en yderligere reform af den flles landbrugspolitik , og at der ikke blev indget en aftale , nr det glder princippet om at stille miljbetingelser og sociale betingelser for disse betalinger . Herved risikerer vi - ogs i de nye medlemsstater - at bevare alle de funktionsforstyrrelser og den uligevgt , som i dag gr den flles landbrugspolitik til den dyreste og mest paradoksale EU-politik , der netop gr ud over de sm producenter af kvalitetsprodukter , som vi tvrtimod nsker at belnne .
<P>
Vi kan heller ikke lgge skjul p , at ansgerlandene ikke er helt tilfredse med de aftaler , der blev indget i Bruxelles .
P papiret har EU ganske vist lovet at opveje de nye landes pligt til at bidrage til fllesskabsbudgettet med 100 % fra starten i form af kompenserende bidrag og strukturfonde , men det er ikke sikkert , at disse lande hurtigt vil vre i stand til at anvende disse midler til kvalitetsprojekter , i det mindste ikke lige s hurtigt og direkte , som de skal betale penge til EU-budgettet .
Vi ville have foretrukket en gradvis indfasning af disse lande i fllesskabsbudgettet , sdan som man gjorde med Spanien og Portugal .
Det virker rligt talt underligt p os , at de nye lande skal finansiere tilbagebetalingen af den flles landbrugspolitik til Det Forenede Kongerige , og at man frst i sidste jeblik besluttede , at de ikke ogs skal betale til Spaniens strukturfonde .
Nr det glder topmdet i Kbenhavn , er det stadig EU , der har bevisbyrden .
Som hr . Fogh Rasmussen s rigtigt sagde , er udvidelsen endnu ikke helt tilendebragt .
<P>
Jeg vil ogs sige et par ord om Tjetjenien-sprgsmlet , hr. formand .
Vi ville gerne have haft , at Det Europiske Rd ikke bare kom med en generel og berettiget kommentar om terrorismen , men ligeledes gik klart ind for en forhandlingslsning p Tjetjenien-konflikten - hvor vi fortsat ser voldshandlinger fra de russiske troppers side - og fordmte foragten for gidslernes liv og de KGB-metoder , som den russiske regering benyttede sig af i forbindelse med angrebet p kultur- og musikhuset .
Vi er yderst bekymrede over fngslingen af Akhmed Zakajev i Kbenhavn og over Dumaens nylige vedtagelse af betemmelser , som krnker ytringsfriheden .
Vi hber , at disse sprgsml bliver taget op p det nste topmde mellem EU og Rusland , der finder sted her den 11. november .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , der er i den seneste mned kommet langt mere fart over udvidelsen af EU og opfyldelsen af vores politiske vision i den henseende .
Faktisk er der foreget tre ting , der har sikret , at udvidelsen af EU er accelereret og nu er inde i en proces , som ikke kan stoppes .
<P>
For det frste konkluderede Kommissionen den 9. oktober 2002 , at 10 kandidatlande kunne tiltrde EU .
<P>
For det andet godkendte den irske befolkning den 19. oktober 2002 bestemmelserne i Nice-traktaten , hvilket sikrer , at udvidelsen af EU kan ske inden for en aftalt tidsramme .
<P>
For det tredje godkendte lederne af EU den 24. oktober 2002 i Bruxelles Europa-Kommissionens konklusioner om , at 10 lande opfylder de ndvendige politiske og konomiske kriterier for medlemskab af EU i 2004 .
<P>
Jeg bifalder beslutningen p topmdet i Bruxelles om at lade EU forelgge forhandlingspositioner for kandidatlandene om alle udestende punkter senest i begyndelsen af november .
Det sikrer , at udvidelsesforhandlingerne kan afsluttes p topmdet i Kbenhavn i december 2002 .
Der er ogs fastsat en dato i april 2003 til underskrivelse af tiltrdelsestraktaten i Athen under den grske regerings formandskab .
<P>
Der er nu et element af bde juridisk og politisk sikkerhed med hensyn til udvidelsesforhandlingerne .
Vi skal om kort tid overvinde de sidste hindringer for , at 10 nye medlemsstater kan tiltrde Unionen .
<P>
Farten i EU-udvidelsen skaber store udfordringer for EU-institutionerne med hensyn til gennemfrelsen af interne ndringer som fastlagt i Nice-traktaten .
De omfatter en rkke sprgsml , herunder udvidelsen af afstemninger med kvalificeret flertal i Rdet , omvgtningen af stemmer i Rdet , udvidelsen af den flles beslutningsprocedure for Europa-Parlamentet og reformen af Europa-Kommissionen .
<P>
Den fremtidige finansiering af EU-udvidelsen var hovedemnet p topmdet i Bruxelles .
Af formandskabets konklusioner fremgr det tydeligt , at det finansielle perspektiv , som fastlagt i Berlin i 1999 , respekteres i sin helhed .
Udgifterne i forbindelse med EU-udvidelsen oppebres af budgetparametrene i Berlin-aftalen .
Det str ogs klart , at programmer som de nuvrende aftaler om den flles landbrugspolitik for perioden 2000-2006 ikke pvirkes af EU-ledernes beslutning i Bruxelles .
Det er kun ret og rimeligt , da aftalen om den flles landbrugspolitik fra forret 1999 gav landmndene , deres familier og landsamfundene berettigede forventninger .
De fik at vide , hvordan den flles landbrugspolitik ville komme til at kre i en periode p syv r indtil 2006 , og de traf deres forretningsbeslutninger ud fra de rammer , som er fastlagt i Berlin-aftalen .
<P>
Som den naturlige beslutning p baggrund af denne beslutning , som EU-lederne traf , bliver midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik netop det - en vurdering af den flles landbrugspolitik og ikke en reform .
Det er muligvis ikke musik i rerne p fortalerne for reformen af den flles landbrugspolitik , men det er realiteterne efter konklusionerne p topmdet i Bruxelles .
<P>
Afslutningsvis , i forbindelse med udfordringerne ved EU-udvidelsen er vished , beslutsomhed og forpligtelse alle sammen ord , der kan bruges til at opsummere holdningerne hos langt strstedelen af befolkningen i Europa samt hos lovgiverne , der arbejder med disse vigtige sprgsml i de forskellige EU-institutioner .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , kansler Bismarck , som havde forstand p europisk politik , sagde , at i et system med tre magter skal man srge for at vre den ene af dem .
Jeg tror derfor , at han ville have anerkendt topmdet i Bruxelles som det , det er .
Faktisk er de beslutninger , der blev truffet i Bruxelles , og srlig aftalen mellem Frankrig og Tyskland , meget alvorlige for fremtiden .
Frankrigs accept af en stabilisering af udgifterne til landbrugspolitikken efter 2006 , mens antallet af landmnd i Europa vil mere end fordobles , frer til , at prsidenten for den franske republik antager den utrolige holdning med " aprs moi , le dluge " .
Medmindre det drejer sig - og det er mere sandsynligt - om EU ' s annoncerede overgivelse under de kommende forhandlingsrunder med WTO , som det blev besluttet i Doha , og som faktisk forventes at blive afsluttet i 2005 .
<P>
Efter stabilitetspagten , der var offer for sin egen dumhed , er det derfor landbrugspolitikken i Europa , der er fordmt som flge af handelspolitikken i Europa .
Vi venter p , at konkurrencepolitikken skal falde fra hinanden - hvilket er et af Kommissionen andre selvudnvnte ekspertomrder - under vgten fra sin alt for hjtidelige ufejlbarlighed .
<P>
Hr . Prodi , hvad er der tilbage af de politikker , som Kommissionen tilsyneladende suvernt har herredmmet over ?
nsker De at tabe stort i den nye fordeling af befjelser , som EU-Konventet arbejder p , hvilket De selv har vret ude om ?
<P>
Men det er endnu mere alvorligt , at EU ' s flugt ind i det uvisse siden topmdet i Nice sker tilsyneladende hurtigere og hurtigere fra topmde til topmde , som om det for Europa drejede sig om at dmpe sin angst og genvinde roen i andres jne .
Udvidelsen sker sledes i rette jeblik .
Der er ingen tvivl om , at Lilleasiens integration i den forbindelse vil vre en stor trst .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Lang (NI).">
Hr. formand , konklusionerne fra det seneste topmde i Bruxelles , som indgr i en lang tradition af blde og demagogiske erklringer , tyder p , at det udvidede EU nsker , og jeg citerer : " at sikre en velordnet udvikling af sine politikker til gavn for alle borgere " .
Det str imidlertid klart , at mindst en kategori borgere ikke vil f gavn af disse politikker efter 2006 , og det er de franske landmnd .
Jacques Chirac har faktisk netop i forbindelse med den flles landbrugspolitik gjort nye indrmmelser , og p nuvrende tidspunkt er det en egentlig kapitulation midt i valgkampen .
Ved at acceptere , at lofterne for udgifterne til den flles landbrugspolitik for 2007-2013 skal begrnses til niveauet for 2006 , redder Chirac stumperne p kort sigt , men ofrer de franske landmnd efter 2007 .
Faktisk bliver landbrugsbudgettet for De 25 det samme , som det er i dag for De 15 , og ydermere vil de direkte betalinger til landene i Central- og steuropa fra 2004 til 2013 stige fra 25 % til 100 % af det , som landmndene i den nuvrende Union med 15 medlemslande modtager .
Derfor er det i frste omgang Frankrig , som betaler udgifterne til denne udvidelse og begrnsningen af udgifterne .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at i forbindelse med WTO vil amerikanerne i Cairns-gruppen ikke blot krve ophvelse af eksportrestitutionerne , men ogs betydelige nedsttelser af toldafgifter og interne sttteordninger , srligt de direkte betalinger .
Men hvem i dette Europa vil vre imod det ?
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , topmdet i Bruxelles handlede frst og fremmest om udvidelsen af EU .
Det britiske Konservative parti har talt varmt og inderligt for udvidelsen mod st efter Berlinmurens fald for omkring 13 r siden .
Den programerklring , som jeg og mine kolleger blev valgt ind p i 1999 , angiver helt klart rsagerne til , hvorfor vi sttter denne proces s entusiastisk .
Heri str der , at udvidelsen er en historisk mulighed for at fremme de principper , som Europa br st for : frihandel , frie markeder , deregulering og samarbejde .
Det indebrer ogs mere handel , strre stabilitet og mere velfrd i de nuvrende EU-lande .
Desuden kan EU ikke blot ignorere den moralske forpligtelse over for landene i Central- og steuropa .
<P>
Der blev gjort store fremskridt i Bruxelles i forbindelse med enigheden om 10 landes indtrden p topmdet i Kbenhavn i december .
Det gr mit parti varmt ind for .
Europa bliver et bedre sted som flge af udvidelsen , og jeg lyknsker det danske formandskab med den dygtighed og det engagement , som det har udvist i forbindelse med opnelsen af dette .
<P>
Eftersom vi har ventet i 13 r p dette historiske jeblik , vil jeg imidlertid gerne gentage , at der ikke m vre nogen trkken i langdrag , ikke flere forsinkelser og ikke flere hvdvundne interesser i sidste jeblik , der str i vejen .
Vi m under ingen omstndigheder lade budgetdrftelserne kre af sporet ved at genbne sprgsml , som for lngst er lst , isr fortsttelsen af den britiske budgetlempelse , som blev enstemmigt vedtaget af stats- og regeringscheferne i Berlin i 1999 .
Denne budgetlempelse er bde fair og berettiget , og forsg p at bruge den som rgslr til at dkke over manglende vilje til at reformere den flles landbrugspolitik skal afvises som politisk opportunisme .
<P>
Jeg beklager , at de medlemsstater , som er mest aktive i fremme af reformen af den flles landbrugspolitik , herunder den britiske premierminister , i den grad blev udmanvreret i Bruxelles .
Jeg hber , at de genfinder deres forhandlingsevner inden mdet i Kbenhavn .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gratulere det danske formandskab med at bevare overblikket og ikke lade mystiske detaljer og relativt f penge kre topmdet af sporet .
Vi m ikke miste det faktum af syne , at fordelene ved udvidelsen langt overgr udgifterne .
Udgifterne ved ikke at udvide er langt strre end udgifterne ved at udvide .
<P>
De husker mske , at jeg ved en tidligere forhandling lod mig inspirere af Elvis Presley , da han sagde : " it ' s now or never " .
I dag lader jeg mig inspirere af en lidt mindre betydelig personlighed , hr . Iain Duncan Smith , der i gr sagde til det Konservative parti " unite or die " .
Samme princip glder naturligvis EU .
Det glder mig at se topmdet i Bruxelles vise , at Europa er bedre i stand til at tage ved lre end det britiske Konservative parti .
<P>
Jeg anerkender det danske formandskabs entusiasme og nske om at bane vejen for " fra Kbenhavn til Kbenhavn " , men jeg vil gerne sl fast , at Kbenhavn ikke er afslutningen p processen - det er forhbentlig begyndelsen p afslutningen af processen .
Der er stadig meget arbejde for kandidatlandene , vi har endnu en ratificeringsproces til gode , og Parlamentet tager sine godkendelsesbefjelser meget alvorligt .
Vi stemmer kun ja , hvis vi er sikre p , at der er indget en ordentlig aftale .
<P>
Vi m derfor ikke lade kandidatlandene tro , at processen er slut .
Jeg vil gerne minde alle om , at Kommissionen udarbejder endnu en fremskridtsrapport seks mneder fr tiltrdelsen .
<P>
Jeg vil ogs gerne gratulere det danske formandskab med at fastlgge vejledende rammer for yderligere landbrugsudgifter , som p ingen mde skader den fremtidige reform af den flles landbrugspolitik , ej heller fremtidige drftelser om finansieringen af EU , ej heller vores internationale handelsforpligtelser under Doha-runden .
De giver os mulighed for at komme videre , men lader stadig diskussionen ben , s vi kan n frem til en fornuftig afslutning p debatten .
<P>
Ordlyden i beslutningen om Bulgarien og Rumnien glder mig ogs .
Jeg reprsenterede for nylig Den Socialdemokratiske Gruppe i Rumnien og blev ualmindeligt overrasket over de fremskridt , der sker under den nuvrende regering , der omsider har fet godt greb om nogle af sprgsmlene .
<P>
Jeg bifalder Rdets beslutning om at forlnge beskyttelsesklausulerne fra to til tre r , om end ordlyden om , at de kunne glde fra dag 1 under tiltrdelsen bekymrer mig .
Jeg formoder , at det vedrrer Kommissionens rapport seks mneder fr tiltrdelsen , men jeg m sige , at det ikke giver et godt indtryk p vlgerne , hverken i tiltrdelseslandene eller i EU , hvis vi starter med , at sikkerhedsklausulerne glder fra dag 1 .
rligt talt , hvis de er ndvendige , burde de lande formodentlig ikke komme ind i EU p det tidspunkt .
<P>
Endelig , som tidligere formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Litauen , vil jeg gerne minde Rdet om , at Rusland ikke er medlemsstat i EU , Rusland er ikke kandidatland , landet har ikke vetoret i forbindelse med EU-anliggender .
Vore frsteprioritet med hensyn til Kaliningrad er derfor at sikre Litauens suvernitet og landets mulighed for at indtrde i Schengen-samarbejdet .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske Rdet med lsningen af sprgsmlene omkring finansieringen af lukningen af Ignalina-kraftvrket .
Det er tegn p stor solidaritet fra de nuvrende medlemsstater over for et lille kandidatland .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , det er pragtfuldt at vide , at udvidelsen i den grad holder sig p sporet , og at reformen af den flles landbrugspolitik ikke forsinker de frste 10 landes indtrdelse .
Europa-Kommissionens periodiske rapport markerer et srdeles vigtigt skridt for Rumnien og , formoder jeg , Bulgarien .
Man er dog i Rumnien bekymret for , at tiltrdelsesdatoen kan forsinkes af den energi og det engagement , som vi lgger i de frste 10 .
<P>
Vi kan fra Parlamentet sende et klart signal om vores hensigt om at godkende Rumniens valg af dato til 1. januar 2007 .
Det enedes vi om i gr i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Jeg hber , at plenarforsamlingen gr det samme .
Nr alt kommer til alt , overvejede vi i Parlamentet i starten datoen i 2004 , og samme dato er passende for Bulgarien .
<P>
Med hensyn til Tyrkiet er EU en ikke-religis gruppe af institutioner , og religion er derfor ikke en hindring for medlemskab .
Jeg mener , det ville vre god sttte , hvis vi kunne sende et signal til den nye tyrkiske regering om , at den opfylder Kbenhavnskriterierne for demokratiske vrdier , der er grundfstet og gennemfrt i lovgivningen . Dermed kunne forhandlingerne muligvis indledes omkring datoen i juni 2004 .
<P>
Mine lyknskninger til alle dem , der har taget del i arbejdet til dato .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Kre formnd , kre kolleger , da vi nu er kommet s langt i denne forhandling , vil jeg i betragtning af alt det , som vi allerede har hrt , blot som en indledning til mit indlg sige , at Det Europiske Rd i Bruxelles blev et Europisk Rd uden nogen form for overraskelser , hverken drlige eller gode .
Det har ganske vist stadfstet listen over de 10 kommende medlemmer af EU . Det er meget godt !
Men kan det vre andet uden at fremprovokere en krise eller en katastrofe ?
Men samtidig er der ikke rigtig bevilget de ndvendige konomiske midler til en korrekt sikring af denne udvidelse .
<P>
Europa med 15 medlemmer skal alts byde velkommen til 10 nye medlemmer p betingelse af , at de er fjelige , og at de accepterer at gre det , som De 15 ofte ikke gr selv .
Og jeg siger det , fordi jeg mener det , selv om jeg bemrkede kommissr Verheugens mere bne indstilling .
Det er dog uden tvivl mere alvorligt , at denne udvidelse kunne vre eller kan vre et yderligere aspekt i forbindelse med tillgningen af nye forskelligheder fra de 10 nye lande og samtidig en strre hensyntagen til forskellighederne hos De 15 .
Man kunne have prioriteret denne mangfoldighed hjere .
Man har foretrukket tromleteknikken ved fortsat at ignorere de reelle sociale behov , de offentlige tjenesteydelser og statsborgerretten i hele ordets betydning .
Til sidst glder kun markedet og den frie konkurrence .
<P>
Derfor bliver vi i 2004 uden katastrofer alts 25 .
Men hvis roret ikke med det samme bliver rettet op igen , vil man alts kun have et stort frit marked , der er underlagt to forpligtelser , nemlig den amerikanske politiske forpligtelse p den ene side og den konomiske og verdenskonomiske forpligtelse p den anden side .
I stedet for et demokratisk Europa for borgerne , som grundlggerne af dette Europa drmte om , fr vi en slags byggest , som vil styrte sammen ved den frste strre krise .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , Det Europiske Rd i Bruxelles har igen vist et negativt politisk ansigt : To medlemsstater beslutter for de vrige uden at tage hensyn til alle andres bidrag til det flles projekt .
Det er i hvert fald srgeligt .
<P>
P den anden side har vi vret vidne til en ndvendig og ventet beslutning : udvidelsen mod st .
Som De sagde , hr . Prodi , er udvidelsen lsningen og ikke problemet .
Men den kan give os mange hovedbrud , hvis vi ikke skaber det rette finansieringsniveau , for mange borgere mener ligesom jeg , at vi ikke kan klare os med de penge , vi havde til 15 , nr vi er 25 .
Isr p landbrugsomrdet .
<P>
Vkst , ja , men med garanti for det grundlggende , reel samhrighed , reel konvergens .
Ambition , ja , men vi m ogs erkende , at vi har brug for et strre budgetbidrag , der svarer til udfordringen ved dette enorme politiske projekt , da det ikke vil vre tilstrkkeligt at udnytte det nuvrende budget til det yderste .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , p Det Europiske Rd i Bruxelles havde formanden for EU-Konventet et indlg , hvor han fremlagde den forelbige udarbejdelse af det , som han kaldte en " grundlovstraktat " .
Men tre dage senere prsenterede han for konventet et forslag , som han kaldte en " traktat til udarbejdelse af en forfatning for Europa " .
Fra det ene mde til det andet er der sket en meget betydningsfuld forskydning , og det er beklageligt , at Rdet ikke har drftet det .
Forskydningen er dog endnu mere markant i henhold til mandatet fra Laeken , som ganske enkelt stillede sprgsmlet om , hvorvidt forenklingen af traktaterne , som blev efterspurgt , ikke kunne , og jeg citerer : " p lang sigt fre til vedtagelsen af en forfatningstekst " .
Jeg understreger udtrykket " p lang sigt " .
Og dette mandat fra Laeken-topmdet var endda en udvikling i forhold til mandatet fra topmdet i Nice , som ikke engang nvnte et eventuelt forfatningsaspekt .
Disse p hinanden flgende forskydninger forklares nemt med fderalisternes aftalte spil i gangene og med EU-Konventets manglende suvern opposition , der str i forhold til dets betydning i den offentlige mening .
Irrealismen blomstrer nemt , nr der ikke er nogen , der siger det modsatte .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , processen med tiltrdelse af 10 nye medlemsstater er nu nsten afsluttet .
Det er vi begejstrede over , og vi vil gerne nske Kommissionen og Rdet tillykke med det .
Her opfyldes et inderligt nske fra et overvldende flertal af de europiske borgere . At dette nske ville blive opfyldt , var i sin tid langtfra en selvflge .
<P>
Det har mange desvrre glemt igen .
Udvidelsen blev for dem et pengesprgsml , og nogle politikere spekulerede i angst , egoisme og andre negative trk , som de ans for at forekomme i rigt ml i deres bagland .
De vidste udmrket , at udvidelsen netop ogs vil gavne vores sikkerhed og velfrd .
<P>
Til min beklagelse har isr det nederlandske parlament gjort sig skyldigt i den slags adfrd , endda s sent som i denne uge .
Nu hvor den nederlandske regering var klog nok til at trffe de rigtige beslutninger , opfordrede et flertal i parlamentet alligevel i sidste jeblik pludselig regeringen til at undersge mulighederne for en folkeafstemning om tiltrdelsen . Metoden for den er ganske vist sdan , at regeringen fr tid til at give et negativt svar , men alligevel .
Opportunisme indadtil har fet overhnd over tydelighed og en ansvarlig politik .
<P>
Kan Rdet og Kommissionen fra deres side sige noget om mulighederne for og det nskelige i folkeafstemninger om udvidelsen i de nuvrende medlemsstater ?
Kan De oplyse , hvilken principiel forskel der er mellem folkeafstemninger i de nuvrende medlemsstater og folkeafstemninger i kandidatlandene ?
Hvad ville konsekvensen vre af et negativt resultat af en folkeafstemning i henholdsvis en medlemsstat og i et eller flere kandidatlande ?
Jeg vil gerne have et svar p dette af Rdet og eventuelt af Kommissionen , fordi det naturligvis er meget vigtigt for den offentlige omtale og de oplysninger , som den nederlandske offentlighed fr .
<P>
Til sidst har jeg en bemrkning om Tjetjenien .
Med rette har gruppeformanden fremsat forskellige bemrkninger derom .
Her er en kamp mod terrorismen i gang , men vi kunne bruge diplomatiske midler til at finde en lsning .
Jeg vil ogs gerne sprge Rdet , om EU har en politik vedrrende Tjetjenien .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , Bruxelles-topmdet , der helt sikkert var en succes , kom naturligvis isr i stand takket vre kompromiset om landbrugsfinansieringen .
Det er et kompromis , man kan leve med , men som ikke erstatter reformen af den europiske landbrugspolitik , som det allerede er blevet nvnt flere gange .
Jeg vil gerne opfordre Dem virkelig indtrngende til , hr. rdsformand , at fortstte dialogen om reformen af landbrugspolitikken med Europa-Parlamentet - hvilket vi ogs vil beslutte i morgen - og heller ikke lade Kommissionen og den ansvarlige kommissr Fischler st ude i regnen , nr han stiller fornuftige forslag .
<P>
Dernst er den allerede nvnte beskyttelsesklausul en vigtig faktor , nr der ogs skal skabes tillid i vores lande til , at reformerne og reformprocessen fortsttes i kandidatlandene .
Jeg vil gerne bede Dem , hr. rdsformand , om at srge for , at hringen af de berrte lande og Europa-Parlamentet inkorporeres i denne beskyttelsesklausul , sledes at vi fr en flles , afstemt tilgang .
<P>
Endelig er der Tyrkiet-sprgsmlet .
De har begge sagt til os , at vi kan forvente srlige beslutninger vedrrende Tyrkiet i Kbenhavn .
Jeg mener , man br reagere p den nye regering med forsigtighed .
Hverken mistillid eller ros p forhnd eller en uskyldighedserklring er p sin plads .
Regeringen m frst vise , at den er i stand til at gennemfre de beslutninger , det forrige parlament traf , at det er i stand til at anerkende menneske- og minoritetsrettighederne , og Tyrkiet m vise , at landet er i stand til at skifte regeringen ud uden militr intervention .
Vi skal og m kun give Tyrkiet lfter , som vi er parat til at overholde i de kommende r .
Hvis man tnker p det , vil man ogs g fornuftigt til vrks .
<P>
Det er helt sikkert taktisk klogt , at man ikke taler om yderligere udvidelsesskridt nu , men jeg vil gerne understrege med al tydelighed , hvad kommissionsformanden har sagt .
Netop med hensyn til Balkan er det vigtigt at vise og sige - og det har Bruxelles gjort - at nr landene er parat til at gennemfre konomiske reformer , nr de er parat til at anerkende menneskerettigheds- og minoritetsrettighederne , nr de er parat til at g det fulde demokratis vej , s glder det ogs for landene p Balkan , at de kan tiltrde Unionen , ikke i dag , ikke i morgen , men i overmorgen .
Det er et klart signal , et incitament til at g i retning af demokrati og anerkendelse af menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere det danske formandskab med konklusionerne p topmdet i Bruxelles om at forberede vejen for disse 10 lande , der kan begynde at ptage sig forpligtelserne ved medlemskab i starten af 2004 .
Men jeg har et par sprgsml om budgetter , Cypern og yderligere udvidelse , som jeg gerne vil have afklaret .
<P>
For det frste er der budgetterne . Vi bifalder den overordnede fremgangsmde , der er aftalt mellem institutionerne om budgetmssige og finansielle sprgsml , men vi vil gerne som Parlament informeres fuldt ud af Kommissionen om forhandlingernes stadie og ivrkstte en dialog med Rdet , s vi kan n til nogle konklusioner med udgangen af ret .
Dermed ville vi stte pris p klarhed omkring eventuelle nye forpligtelser med hensyn til udenrigspolitik , der kan opst som flge af udvidelsen .
Vi har anmodet Kommissionen om en rapport om dette , som vi afventer .
<P>
For det andet er der landbrugsreformen .
Hr .
Blair sagde i Underhuset efter sin hjemkomst fra Det Europiske Rd , at han fuldt ud stttede det frste punkt i aftalen om yderligere udgiftsbegrnsninger . Han stttede ikke prisen for det - ingen reform af den flles landbrugspolitik .
Det blev nedstemt p topmdet .
Sprgsmlet til formanden for Kommissionen er , hvorvidt denne reform stadig holder sig p sporet , og hvad der er sket med midtvejsrevisionen .
<P>
Med henblik p fremtiden vil jeg gerne tage fat i hr . Barn Crespos pointe .
Vi er sdvanligvis ikke enige , men med hensyn til det finansielle perspektiv fra 1999 var jeg imod det af njagtig de samme rsager , som han nvnte - hvordan planlgger man s langt ind i fremtiden ?
Og Parlamentet skal under alle omstndigheder indtil 2013 inddrages i forhandlingerne om dette finansielle perspektiv , nr forhandlingerne er i gang .
<P>
Med hensyn til Cypern s jeg gerne en klar udtalelse om , at hverken Kommissionen eller Rdet agter at faststte en dato for indledningen af forhandlingerne .
Der skal vre fuldstndig gennemfrelse af Kbenhavnskriterierne i politiske og konomiske sprgsml .
Det er mske frem for alt medlemsstaternes afgrelse og ikke op til andre lande at beslutte , hvornr der skal faststtes en dato for , hvornr der kan indledes forhandlinger med Tyrkiet .
<P>
Afslutningsvis , hvad angr et punkt nvnt af hr . Swoboda , er det srdeles vigtigt , at vi angiver en strategi for et " nye naboer " initiativ , og at man i Kbenhavn srger for en mekanisme , hvorved vi kan blive enige om potentielle kandidatlande .
Vi har brug for en strategi for , hvordan vi hndterer de krav , som vi kommer til at st over for i de kommende mneder og r .
Det er ikke nok , at vi simpelthen siger , at alle er velkomne , for jeg mener , at der er en grnse for sprgsmlene omkring EU-udvidelsen , og det br overvejes nu .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , tillykke med dette nstsidste landemrke 13 r efter Berlinmurens fald , der gr det muligt for vores Europa at genopbygge dets historie og dets geografi .
De har udrettet dette under betingelser , der ydermere gr det muligt at berolige vores befolkninger takket vre denne generelle beskyttelsesklausul .
Jeg mener , at det er et godt tegn .
De har ogs gjort det ved at sprnge den fastlste konomiske blokering .
Det er meget flot !
Vi tager det til efterretning .
<P>
Men vi vil gerne give udtryk for vores bekymring over den betydning , som denne aftale vil f for den ndvendige reform af den flles landbrugspolitik .
Reformen kan ikke vente til 2007 , for den vil forge uretfrdigheden og opmuntre de nye medlemslande til produktivisme .
Den er dog i endnu hjere grad ndvendig efter 2007 , hvor landbrugsbudgettet vil vre faldende .
<P>
Derfor gentager vi vores sttte til kommissr Fischlers forslag , og vi sttter iden om en midtvejsrevision , som udelukkende vil gre det muligt at redefinere fremtidsaspekterne for alle landmndene og ikke udelukkende for de store kornavlere .
Det er den eneste lsning til en reform af markederne , der stadig i dag har brug for disse reformer , hvad enten det drejer sig om mlk , sukker eller olivenolie .
Der er den eneste mulighed for at fremme udviklingen af landbrugsomrdet , som vi har s hrdt brug for , takket vre den obligatoriske modulation .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan skabe sammenhng mellem vores flles landbrugspolitik og vores ambitioner i forbindelse med udviklingshjlpen .
<P>
Jeg har endnu tre bemrkninger .
Vedrrende Kaliningrad vil jeg sige , at det er godt , at Litauens suvernitet respekteres , men dette nytter ikke noget , hvis EU ikke bruger alle de midler , det har til rdighed , til at stoppe den lovlse situation , som hersker i Kaliningrad som flge af en elendig konomisk situation .
<P>
I forbindelse med Rumnien og Bulgarien vil jeg sige tillykke med den fastsatte mlstning vedrrende tidsplanen , men vi skal stadig vre opmrksomme p bistand til frtiltrdelse for de lande , som stadig har stort behov for det .
<P>
Endelig nsker vi stadig i denne sammenhng en Union , som er opbygget p princippet om verdslighed som et eksempel p demokrati og tolerance .
Lad os derfor vre rvgne med hensyn til Tyrkiet .
Lad os krve , at Kbenhavnskriterierne og alle de politiske og konomiske kriterier bliver overholdt , men lad os ikke gre det religise sprgsml til et sprgsml , der , fordi dette land i overvejende grad er muslimsk , gr det umuligt for Tyrkiet at tiltrde Unionen , som br vre en ben og tolerant Union .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg gratulerer vores danske kolleger med deres mde at hndtere udvidelsen p .
Men jeg har tydeligvis fuldstndig misforstet det faktum , at vi i lbet af natten har lst sprgsmlet om den flles landbrugspolitik .
Formanden for Kommissionen sagde , at den flles landbrugspolitik var lst .
Jeg fler , at aftalen mellem prsident Chirac og kansler Schrder p sin vis undergravede den mde , hvorp kommissr Fischler foreslog sine reformer .
Da han forleden mdte i Landbrugsudvalget , var det mit klare indtryk , at han bliver en stor leder i forbindelse med midtvejsrevisionen , og at han gennemfrer reformerne .
<P>
Jeg bemrkede ogs , at et af forslagene er , at vi reformerer Landbrugsudvalget og arbejder for flles beslutningstagning .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen sttter dette , da det bidrager til at reformere den flles landbrugspolitik .
Vi fr en helt anden landbrugspolitik , hvis Landbrugsudvalget indgr i den flles beslutningstagning .
<P>
Vi har ogs hrt mange vage ider om , hvordan vi reformerer den , og jeg vil gerne prsentere Dem for et par ider , som jeg mener er vigtige .
Jeg vil gerne sprge kommissren om , hvordan modulation fungerer .
Hvordan klarer vi det , hvis vi ikke virkelig reformerer den flles landbrugspolitik i henhold til kommissr Fischler , nr vi skal drfte WTO-forhandlingerne ?
Der har vret tale om at lgge loft over den flles landbrugspolitik , men det har ikke vret nvnt , hvordan vi bruger midlerne fra frste til anden sjle .
Hvordan finansierer vi de nye forslag under anden sjle ?
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tale srligt p vegne af mine vlgere i East Anglia , hvoraf mange ikke har trukket p den flles landbrugspolitik , da de dyrker afgrder , som aldrig har vret stttet af Unionen .
De stilles ugunstigt , fordi der i henhold til de nye forslag bliver udbetaling ud fra historiske krav .
Jeg tilskynder Kommissionen til at overveje det p ny og se p de gamle former for det integrerede system for forvaltning og kontrol .
De har mlene , srg for at se p dem , fr De trffer en endelig afgrelse .
Lad os sikre , at vi har en flles landbrugspolitik , der hjlper landmndene , budgettet og de nye demokratier .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne vende tilbage til rdsformandens meddelelse om , at der kan forventes nye beslutninger vedrrende Tyrkiet i Kbenhavn .
Jeg har fire bemrkninger hertil , og jeg hber , at De , hr. rdsformand , kan lgge Dem det p sinde .
<P>
For det frste har Kommissionen , hvad angr afslutningen af mulige indledninger p forhandlinger - jeg bliver ndt til at udtrykke mig s prcist - lagt en sigende tavshed for dagen i sin sidste rapport .
Det kan have sine grunde .
For at udtrykke det mere enkelt : Kommissionen mener ikke , og jeg tror ogs , det glder for et overvldende flertal i Parlamentet , at fremskridtene p nuvrende tidspunkt har net et omfang , der gr det muligt at trffe konkrete aftaler med Tyrkiet om indledning af forhandlinger .
<P>
For det andet har vi allerede en gang oplevet en situation , hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet , der ogs er til stede her i dag , sagde her i Parlamentet , at de , der ngter Tyrkiet optagelse i toldunionen , uvgerligt driver landet i armene p de islamiske fundamentalister !
Den davrende regeringschef hed Tansu Ciller . Hun drog gennem landskabet med dette argument og sagde " For Guds skyld , giv mig et proeuropisk perspektiv , ellers vinder islamisterne valget !
" Et halvt r senere har denne dame dannet en koalition med Erbakan .
En meget trovrdig politik !
<P>
For det tredje er hele troppen af politikere - Yilmaz , min kollega Cem , som jeg i hj grad respekterer , fru Ciller isr - blevet vltet p dramatisk vis i Tyrkiet og erstattet med en politisk retning , som hidtil har haft et 100 % andet perspektiv .
Og nu er vi pludselig net til netop det punkt i situationen , hvor det s hedder : Ja , de , der hidtil har vret proeuropiske , dem , vi altid har kaldt det proeuropiske perspektivs vogter , de er blevet vltet , og nu sidder deres modstandere i regeringen , men de fr straks det , som vi har ngtet de andre i revis !
Det kan da ikke vre sandt !
<P>
For det fjerde vil jeg gerne bede Dem tage hjde for flgende : Intet parti har givet sig selv strre problemer ved afvisningen af reformskridtene end det nuvrende AKP .
De har endda eksplicit forkastet en hel rkke af de reformskridt , vi har krvet , i valgkampen .
Nu er vi alle politikere , og hvis vi alle hver dag skulle mles p de ting , vi sagde under en valgkamp , ville vi alle f det svrt .
Det ved jeg .
<P>

( Tilrb )

<P>
Ja , isr Dem !
Men enhver regering har ret til at blive mlt ikke p sine ord , men p sine handlinger . I Kbenhavn vil den nuvrende tyrkiske regering have vret i regering i prcis seks uger .
Giv den lidt mere tid , s man kan mle den p dens handlinger .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , hr. formand , jeg vil gerne anmode om , at den tale , hr . Schulz netop har holdt , bliver sendt til den tyske forbundskansler og hans partiformand allerede i dag !
<P>
( Munterhed , tilrb )
<P>
Jeg tror , det er den rigtige vej , hvis man vil srge for , at man ikke bare taler i en retning i Parlamentet og s pludselig indtager en anden holdning i Ministerrdet , uanset hvilke overvejelser der ligger bag . For n ting skal st klart : Nu m man ikke forsge at udbedre den ulykke , den tyske udenrigspolitik har anrettet i valgkampen med USA , hvad angr Irak-sprgsmlet , med en anden ulykke , idet man i utide bekendtgr en startdato for forhandlingerne med Tyrkiet .
Efter min mening skal det i denne sag st helt klart , at hele tiltrdelsesprocessens trovrdighed afhnger af , at kriterierne anvendes fuldstndig ens for alle landes vedkommende , og at den pgldende tidsplan overholdes .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil gerne lyknske Dem mange gange med det arbejde , De og Deres regering hidtil har ydet , ogs som forberedelse til udvidelsen af EU .
De skal sammen med kommissionsformanden klare topmdet med Rusland p mandag . Her handler det bl.a. ogs om Kaliningrad-sprgsmlet .
Efter min mening skal de to ting forbindes med hinanden .
P den ene side betyder udvidelsen af EU og NATO , at der skal bygges bro til det vigtige land Rusland , men p grund af den europiske historie m EU p den anden side ogs vise , at det er de sms beskytter , og at man ved arrangementer , der trffes i forbindelse med Kaliningrad-sprgsmlet , skal tage hensyn til de sm landes vrdighed og suvernitet , hvis vi vil vre en trovrdig Union .
Jeg nsker Dem rigtig meget held og lykke med denne utroligt vanskelige opgave , kre formnd !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Hr. formand , det var et bemrkelsesvrdigt topmde med et bemrkelsesvrdigt resultat , for de 10 kandidatlande , som var nomineret af Kommissionen , er godkendt . Det betyder , at forhandlingerne kan afsluttes , og at vi fortsat flger tidsplanen i retning af 2004 .
Jeg er ogs glad for , at den nederlandske regering ikke har stukket en kp i hjulet .
Det kan vi frst og fremmest takke oppositionen i det nederlandske parlament for , som var sig sit store ansvar bevidst .
I lyset af det , som hr . Oostlander sagde , hber jeg lidt , at der fra nederlandsk side ikke skabes endnu flere undige hindringer for afslutningen af udvidelsesprocessen .
<P>
I Slovakiet , det land , som jeg er ansvarlig for , er der reageret med stor lettelse p begivenhederne i de forlbne uger , inklusive naturligvis folkeafstemningen i Irland .
Efter en urolig start i 1990 ' erne er det lykkedes landet at indhente de lande , der frte an i forhandlingsprocessen , og det er en stor kompliment vrd .
Men ligesom for de andre kandidatlande glder ogs her , at det endnu er for tidligt at hvile p laurbrrene .
Inden 2004 skal der gres et stort stykke arbejde .
Regeringscheferne har , efter min opfattelse med rette , overtaget Kommissionens henstillinger om skabelsen af garantier for gennemfrelsen af EU-reglerne , inklusive skrpelsen med hensyn til varigheden af beskyttelsesklausulerne .
<P>
Vi henleder ogs specielt opmrksomheden p bekmpelsen af korruption , som stadig er for omfangsrig i mange kandidatlande .
Gennem udvidelsen fr vi nye naboer , lande , som ogs banker p EU ' s dr .
Deres anmodning kan vi ikke svare p nu . Vi koncentrerer os nu om den kommende udvidelse .
Men vi forventer , at Kommissionen og Rdet efter afslutningen af forhandlingerne og efter topmdet i Kbenhavn stiller konkrete forslag om at styrke forbindelserne med disse lande .
I den forbindelse m vi ogs svare p sprgsmlet om , hvilke udsigter vi kan give lande som Ukraine .
Som kommissionsformand Prodi for lidt siden med rette bemrkede , m udvidelse ikke fre til udelukkelse .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , det danske formandskab skal bestemt gratuleres med dets behndige hndtering af forhandlingerne , der indebar et vellykket resultat p todages topmdet i Bruxelles .
Enigheden om de finansielle aspekter af udvidelsen har ryddet den sidste store hindring af vejen , som blokerede for afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne med 10 lande p Rdets mde i Kbenhavn i december .
<P>
Med hensyn til den fremtidige finansiering af den flles landbrugspolitik , der er et flsomt omrde , bifalder jeg , at EU-lederne er enedes om , at de direkte betalinger til landmndene i de nuvrende EU-medlemsstater ligger fast indtil 2006 .
Det sikrer , at de nuvrende landmnd i EU fortsat er velvilligt indstillet over for udvidelsen .
Hvis der skal holdes fast i det , er det vigtigt , at der ikke indfres degression fr efter 2006 .
<P>
Det er i den forbindelse vigtigt at bemrke , at der har vret udtrykt bekymring over , at ansgerlandene ville have kunnet eksportere fdevarer , som ikke overholder de nuvrende fdevarestandarder i EU .
Jeg vil gerne tilfje , at det ikke ndvendigvis var modstand mod udvidelsen , der l til grund for de bekymringer .
De var snarere pvirket af et nske om at forhindre en gentagelse af BSE og mund- og klovsygen .
<P>
Det glder mig derfor , at en af de vigtige erklringer p topmdet bekrftede , at der ville vre en sikkerhedsklausul om fdevaresikkerhed i samtlige tiltrdelsestraktater .
Hvis et kandidatland ikke opfylder EU ' s sikkerhedsstandarder , m det dermed ikke slge fdevarer i det indre marked .
Ud over at berolige forbrugerne fjerner den ogs et yderligere vben fra vbenkammeret hos dem , der har forbehold over for , at udvidelsen skrider frem hurtigst muligt .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med ikke blot at gratulere det danske formandskab endnu en gang og bifalde , at formandskabets tillid viste sig korrekt , men ogs nske formandskabet tilsvarende succes p Rdets mde i Kbenhavn .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas (PSE).">
Hr. formand , udvidelsen af antallet af EU-medlemmer er nu en realitet .
Det er ogs en realitet , at Europa geografisk - bortset fra nogle f resterende enklaver - bliver til en kmpeenhed med stor konomisk og politisk slagkraft , hvis fremtid begynder at se interessant ud .
<P>
Den flles valuta , udvidelsen , bestrbelserne p at gennemfre en flles forsvars- og sikkerhedspolitik og konventets arbejde viser klart , at Europa er i bevgelse , og at det er i dynamisk bevgelse .
Udvidelsen er uden tvivl et positivt skridt p vejen til samling af Europa .
EU har imidlertid stadig problemer at lse og sprgsml at besvare .
Der er forhold f.eks. p landbrugsomrdet , som skal afklares .
Det er netop landbrugsomrdet og dermed den flles landbrugspolitik med det store lager af erfaring og samhrighed , som har vret det flles referencepunkt for EU-politikken i forhold til den nationale politik fra fllesmarkedets fdsel indtil i dag .
Udvidelsen skal hjlpe med at styrke den flles landbrugspolitik og ikke forrykke det afbalancerede kompromis , der er opnet , det vre sig mellem de 15 eller 25 EU-medlemsstater .
En lang rkke ansgerlande er bagud konomisk og har ikke de ndvendige administrative ressourcer til at gennemfre acquis communautaire effektivt , og disse problemer skal vi ogs tage op .
<P>
Trkker disse og andre problemer fra i udvidelsens store positive bidrag til Europas fremtid ?
Nej , det gr de ikke .
Udvidelsen er et yderst positivt bidrag til Europas fremtid , og vigtigheden af den vil blive mere og mere tydelig for hver dag , der gr .
<P>
Jeg m understrege , hvor vigtigt det er , at Cypern er blevet optaget som ny medlemsstat .
Ved at optage Cypern i EU er Europas yderste punkt og Middelhavsomrdet blevet dkket .
Jeg er overbevist om , at p et eller andet tidspunkt - det vre sig fr eller efter optagelsen - vil det bidrage til at lse det politiske problem , som i revis har plaget Cypern .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , Det Europiske Rd har truffet en historisk og velkommen beslutning om udvidelsen af EU , men sikken skam , at Rdet ikke benyttede lejligheden til at trffe endnu en historisk beslutning og radikalt reformere den flles landbrugspolitik .
De 40 milliarder euro om ret , som EU bruger p den flles landbrugspolitik , er en dyr mde at forvride landbrugssektoren p .
Britiske borgere , der allerede bidrager uforholdsvis meget til EU-budgettet , betaler dobbelt s meget for den flles landbrugspolitik : en gang via skatterne og igen i supermarkedet .
Muligheden for en hurtig reform er get tabt .
<P>
Rdet har ogs behandlet sprgsmlet om en europisk forsvarspolitik .
Det Forenede Kongerige har en srlig interesse og et srligt ansvar p dette omrde .
Nr alt kommer til alt , var det den britiske premierminister , der gav grnt lys for denne vildledte politik i 1998 , og nu har han lovet , at store dele af Storbritanniens allerede overbebyrdede bevbnede styrker udfylder eventuelle huller som flge af den totale mangel p vilje i de fleste europiske lande til at forbedre deres forsvarsmuligheder p en meningsfuld mde .
<P>
Lige nu br vi fokusere p terrortruslen og p en eventuel konflikt med Irak . Bilagene om forsvaret til formandskabets konklusioner er utopiske i deres kompleksitet og irrelevans .
For at bidrage til forvirringen og spildet leger de europiske allierede nu med to forskellige mulige militrforbedringer : inden for NATO og inden for EU .
Ressourcerne er knappe , og det sidste , vi har brug for , er to forskellige mulige ml .
<P>
I over et r har krfterne hos de ansatte inden for diplomatiet og militret vret spildt p forhandlinger om EU-adgang til NATO-ressourcer .
Det er et helt og aldeles selvskabt problem , der desuden skaber undige vanskeligheder for de primre allierede som Tyrkiet .
<P>
Nu sker der det meget farlige , at Det Europiske Konvent inddrages i forsvarssprgsml .
En af arbejdsgrupperne er ved at undersge , hvordan selv et flles forsvar , en central opgave for NATO , kan blive EU ' s ansvar .
Hvilket signal sender det til vores amerikanske allierede ?
Og mske endnu vigtigere : Hvilket signal sender det til vores potentielle fjender ?
<P>
Sikken skam , at Rdet og Kommissionen ikke retter indsatsen mod at f styr p tingene i EU fr udvidelsen i stedet for grandiose politiske aftaler .
<SPEAKER ID=68 NAME="Fogh Rasmussen">
. Tak hr. formand , jeg vil gerne takke for en god debat .
Jeg ser frem til , at vi kan fortstte vore drftelser ved den store udvidelsesdebat her i Parlamentet den 19. november .
<P>
Med hensyn til udvidelsen vil jeg gerne takke for de mange positive bemrkninger , der er fremsat om formandskabets indsats indtil videre og om forlbet af topmdet i Bruxelles .
Fra formandskabets side vil vi gre vort yderste for at leve op til den tillid , der er givet udtryk for her i dag .
Jeg vil gerne understrege , at det krver hrdt arbejde over de nste uger . Som hr .
Verheugen redegjorde for , er der en lang rkke sprgsml , som skal lses .
Der er brug for en betydelig politisk vilje , men jeg vil gerne sige , at mdet i Det Europiske Rd overbeviste mig om , at denne politiske vilje eksisterer , og det samme har den forhandling vi har haft her i Parlamentet i dag understreget , - der er i EU en strk politisk vilje til , at denne udvidelse skal lykkes .
<P>
Der er rejst en lang rkke sprgsml , som jeg slet ikke kan n at besvare alle sammen .
Jeg vil derfor koncentrere min besvarelse om en rkke af de hovedtemaer , som har vret rejst fra flere sider .
<P>
Frst og fremmest har der vret sprgsmlet om Tyrkiet . Bde hr .
Poettering og fru Malmstrm og hr . Schulz har rejst sprgsmlet om Tyrkiet og om , hvilken beslutning man kan forestille sig bliver truffet p topmdet i Kbenhavn vedrrende Tyrkiet .
Frst og fremmest vil jeg gerne sl fast , at den meget afgrende beslutning om , at Tyrkiet nu er kandidatland , blev truffet helt tilbage p EU ' s topmde i Helsingfors i 1999 .
<P>
Tyrkiet er kandidatland , det besluttede EU som sagt allerede i 1999 , og min klare opfattelse er , at Tyrkiet som kandidatland skal behandles som alle andre kandidatlande .
Det vil sige , at Tyrkiet kan f en dato for en start p optagelsesforhandlingerne , nr og hvis Tyrkiet opfylder de politiske kriterier .
Men det er s til gengld ogs vigtigt at understrege , at de politiske kriterier skal vre fuldt opfyldt , for at landet kan f en sdan dato .
Tyrkiet skal ikke mles med en anden standard end andre kandidatlande .
Tyrkiet skal behandles njagtigt som andre kandidatlande .
<P>
Vi har p Det Europiske Rds mde i Bruxelles udtrykt anerkendelse af de fremskridt , der er sket .
Kommissionen har gjort det klart i sin fremskridtsrapport , at Tyrkiet endnu ikke opfylder de politiske kriterier .
Nu vil vi naturligvis meget nje flge den politiske udvikling i Tyrkiet efter de afholdte valg , og vi m s finde en afbalanceret lsning p topmdet i Kbenhavn .
Jeg finder det for tidligt i dag at give det endelige svar p , hvilken beslutning der kan blive truffet p topmdet i Kbenhavn , men lad mig understrege , at Tyrkiet for at f en dato skal opfylde betingelserne ligesom alle andre kandidatlande .
<P>
Det andet tema , der har vret rejst fra flere sider , er landbrug og budget . Hr .
Poettering startede med at sprge , hvorfor man overhovedet diskuterer de langsigtede , finansielle perspektiver p EU topmdet her i Bruxelles .
Ja , svaret er meget enkelt ; det var forudstningen for , at formandskabet og Kommissionen kunne f mandat til at frdiggre forhandlingerne med ansgerlandene , fordi visse lande stillede krav om , at der skulle trffes en beslutning vedrrende de langsigtede finansielle perspektiver .
Min opfattelse har hele tiden vret , at der ikke mtte opstilles nye forhndsbetingelser for en beslutning om udvidelsen af EU , men vi nede frem til dette kompromis , som jeg finder er et rimeligt kompromis . S spurgte hr .
Barn Crespo og fru Malmstrm : jamen , betyder den beslutning , der er truffet p EU topmdet i Bruxelles , at man stadigvk kan diskutere reformer og landbrugspolitik ?
Her vil jeg gerne gre det klart , at EU-topmdet i Bruxelles udtrykkeligt ikke tog stilling til sprgsmlet om fremtidige reformer af landbrugspolitikken ; derfor er konklusionen , at Kommissionens midtvejsrevision stadig er p bordet .
Rdet vil stadig behandle Kommissionens midtvejsrevision af landbrugspolitikken .
I vrigt ved jeg , at der allerede i aften finder en forhandling sted , hvori den danske fdevareminister vil deltage som formand for Rdet , og det er jo en understregning af , at midtvejsrevisionen stadig er p bordet .
Her kan jeg henvise til nogle vigtige formuleringer i konklusionerne fra topmdet i Bruxelles , nemlig punkt 12 , hvori der str , at uden at det foregriber fremtidige afgrelser om den flles landbrugspolitik og om finansieringen af EU efter 2006 , eller eventuelle resultater som flge af gennemfrelsen af punkt 22 i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Berlin og uden , at det berrer de internationale forpligtelser , som EU har indget , bl.a. forbindelse med ivrksttelsen af Doha-udviklingsrunden , ville der blive indfrt direkte betalinger osv. osv .
<P>





Det er meget vigtige formuleringer , for det betyder nemlig , at EU naturligvis stadig kan leve op til sine internationale forpligtelser inden for rammerne af Doha-forhandlingerne , og det betyder ogs , at midtvejsrevisionen stadig er p bordet og stadig kan forhandles og vil blive besluttet i overensstemmelse med de procedurer , der glder herfor i Rdet .
<P>
S har der vret rejst sprgsml om sikkerhedsklausulerne . Fru Malmstrm , og ogs andre , har vret inde p sprgsmlet om sikkerhedsklausulerne .
Jeg vil gerne understrege , at der er to typer sikkerhedsklausuler .
Dels er der en generel sikkerhedsklausul , og dels er der to specielle sikkerhedsklausuler .
De to specielle sikkerhedsklausuler vedrrer det indre marked og retlige og indre anliggender .
For s vidt angr den generelle sikkerhedsklausul , er den symmetrisk p den mde at forst , at den kan krves ivrksat svel af gamle som af nye medlemsstater .
For s vidt angr de specielle sikkerhedsklausuler , kan de kun ivrksttes over for de nye medlemslande , men det er en vigtig pointe , at eksistensen af disse sikkerhedsklausuler faktisk er at undg , at de bliver sat i vrk ; de bliver kun sat i vrk , sfremt de nye lande ikke lever op til det acquis , de har forpligtet sig til at leve op til , og da vi har en forventning om , at de lever op til dette acquis , bliver det forhbentlig heller ikke aktuelt at ivrkstte sikkerhedsklausuler .
<P>
I forbindelse med den generelle sikkerhedsklausul vil jeg gerne understrege , at de ogs er kendt fra tidligere udvidelser af EU .
Faktisk har vi altid haft sikkerhedsklausuler . Jeg kan nvne , at da mit eget land - Danmark - blev medlem af det davrende EF , var der en sikkerhedsklausul af en varighed p fem r !
Strre var tilliden til Danmark alts ikke , end at der blev krvet fem r .
Da Spanien og Portugal blev medlemmer af EU , var der en sikkerhedsklausul med en varighed op til syv r .
Da Sverige , Finland og strig blev medlemmer , var der sikkerhedsklausuler med varighed op til et r .
Vi kender alts sikkerhedsklausuler allerede , og derfor er der ikke tale om diskrimination over for de nye medlemmer .
<P>
S er der Kaliningrad , som hr .
Poettering var inde p , som hr . Titley ogs var , ligesom hr .
Brock . Jeg vil gerne lige sige til hr .
Poettering , at topmdet mellem EU og Rusland ikke blev flyttet til Bruxelles efter krav fra Rusland , - det var en beslutning den danske regering traf , uden at nogen havde anmodet os om det . Vi lader os ikke udstte for pres , men jeg har det alts sdan , at jeg ikke vil bruge tid p at diskutere med nogen , hvor et topmde skal holdes .
Nr hr . Putin ikke vil komme til Kbenhavn , kan vi tage et andet sted hen .
Jeg vil ikke bruge tid p det . Vi giver prioritet til udvidelsen af EU ; derfor gr jeg ikke op i diplomatiske og protokollre sprgsml om , hvor mder skal holdes .
Det vigtigste er , at mderne bliver holdt , og vi fr diskuteret de ting , der skal diskuteres , og at vi nr de beslutninger , der skal trffes .
<P>
Det hber jeg s , vi kan p topmdet mellem EU og Rusland , det vil sige ogs finde en afgrelse om Kaliningrad .
En afgrelse der skal leve op til de principper , som flere medlemmer af Europa-Parlamentet har understreget , nemlig at uanset hvilken lsning der bliver fundet , skal den vre baseret p fuld respekt for Litauens suvernitet . Her jeg vil gerne understrege , at rent principielt kan udvidelsen af EU godt finde sted , uden at der er en lsning p Kaliningrad-sprgsmlet .
Hvis der ikke er en lsning , bliver der bare ivrksat visum .
S enkelt er det .
Men vi har naturligvis alle sammen interesse i at finde en lsning i en flles forstelse med Rusland , for vi har en overordnet interesse i at udvikle et strkt strategisk partnerskab mellem EU og Rusland . Men Rusland har naturligvis ikke veto over for udvidelsen af EU .
Vi skal prve at finde en fornuftig lsning p transit fra Rusland til Kaliningrad , men det skal ske i fuld respekt for Litauens suvernitet .
Det vogter det danske formandskab over .
<P>
Tillad mig endnu en gang sige tak for en meget udbytterig forhandling .
Med en debat om Europas fremtid , med et forslag til rammerne for en ny forfatningstraktat og med muligheden for at afslutte optagelsesforhandlingerne med 10 nye medlemsstater om godt en mned , str vi midt i afgrende beslutninger , vi str ved begyndelsen til en ny epoke i Europas historie . Og udvidelsen af EU er drivkraften i alt dette , den er nglen til Europas fremtid .
<P>
Europa-Parlamentet , Kommissionen og formandskabet har sammen kmpet for udvidelsen .
Mlet er nu i sigte , og vi har i dag bekrftet vor flles vilje til at fre denne store sag i hus og afslutte frste runde af udvidelsesforhandlingerne i Kbenhavn til december .
<SPEAKER ID=69 NAME="Prodi">
Hr. formand , efter den danske statsministers svar kan jeg gre det meget kort . Han har nemlig allerede udfrligt beskrevet de vigtigste aspekter i dagens forhandling , og jeg er helt enig i det , han sagde .
<P>
Jeg vil blot komme med en generel bemrkning om nogle af de punkter , der blev drftet .
Det er interessant , at hele Parlamentet - og hele Rdet - var enigt om udvidelsen .
Drftelserne og sprgsmlene drejede sig om biproblemer eller om de fremskridt , som vi skal gre p disse omrder fremover .
Der er sledes virkelig tale om en enighed , som vi kun meget sjldent ser .
<P>
Jeg vil nu komme ind p nogle aspekter , som ikke blev berrt i de andre svar .
Det frste aspekt er det sprgsml , som hr . Swoboda rejste om Balkanlandene .
Jeg er helt enig . Vi har ikke talt s meget om Balkanlandene , men vores politikker for de processer , der vedrrer associering , stabilisering , fortsatte forbindelser og bistand har netop den langsigtede mlstning , at ogs Balkanlandene kommer med i EU .
Det vil tage tid , og processen vil ikke mindst variere fra land til land - eftersom vi ved at flge dem p nrt hold kan se , at de ikke gr fremskridt med samme hastighed alle sammen - men Balkanlandene er i stadig strre grad vores ansvar . Det er vi klar over , og det tager vi hensyn til .
<P>
Hvad Tyrkiet angr , har jeg ikke noget at tilfje ud over en bemrkning , som det efter min mening er rimeligt at komme med her i Parlamentet , nemlig at vi har udarbejdet vores rapport ud fra objektive kriterier .
Ud fra dette synspunkt giver regeringsskiftet os ikke nogen nye elementer , for vi er ndt til at afvente den nye regerings konkrete handlinger , nr det glder ivrksttelsen af Kbenhavnskriterierne .
Kommissionens rapport er meget specifik og meget klar p dette punkt , og vi skal sledes handle i overensstemmelse med den fastlagte holdning .
<P>
Jeg vil ikke sige noget om Kaliningrad-sprgsmlet , men blot understrege pligten til at respektere Litauens holdning og de rettigheder , Litauen fr som nyt medlem af EU .
Hele vores indsats og de vanskelige forhandlinger tog netop s lang tid , fordi vi nskede at respektere disse principper .
<P>
Der var desuden mange , som nvnte Tjetjenien .
Selv om Tjetjenien-sprgsmlet ikke hrer med til denne debat , tror jeg , at det er tt forbundet med disse problemer .
Kommissionen fordmmer udtrykkeligt enhver terrorhandling meget skarpt , ikke mindst den tragiske gidseltagning i Moskvas teater .
Og vi siger lige s udtrykkeligt , at bekmpelsen af terrorisme ikke m ske p bekostning af menneskerettighederne .
Dette glder ogs for Tjetjenien , hvor vores agenturer , som tager sig af menneskerettighederne p stedet , rapporterer om gentagne tilflde af manglende respekt for og overtrdelse af disse rettigheder , bde fra det russiske militrs og de tjetjenske oprreres side .
Den bedste mde at undg yderligere krnkelser af menneskerettighederne p er efter min opfattelse at afslutte de igangvrende undersgelser , som foretages af russiske militre og civile anklagemyndigheder , der har forpligtet sig til at foretage denne analyse .
Fra russisk side har man ligeledes forpligtet sig til at trffe en rkke foranstaltninger for at forbedre menneskerettighedernes overholdelse i omrdet , bl.a. en reduktion af de militre styrker , et ophr med de skaldte razziaer og - sdan som jeg sagde fr - tilstedevrelsen af anklagemyndigheder under de militre operationer .
Dette er blevet bekrftet i adskillige udtalelser , og vi skal insistere p , at dette i det mindste bliver gennemfrt .
<P>
Et andet sprgsml , som Kommissionen er direkte involveret i , er at yde humanitr bistand til befolkningen i omrdet , der er plaget af de lidelser og problemer , som de vanskelige levevilkr medfrer .
Ydermere er de to ngo-medlemmer , der blev fngslet for et par uger siden - en europisk og en lokal reprsentant - stadig i fngsel .
Vi arbejder i jeblikket strkt p at afslutte denne sag .
Endelig skal vi hele tiden holde os klart for je , at der ikke er andre lsninger p Tjetjenien-sprgsmlet end en politisk lsning .
Dette skal vre vores budskab p mandag p vores bilaterale mde her i Bruxelles med de russiske myndigheder .
Jeg vil gerne gentage , at der ikke er andre lsninger end en politisk dialog .
Uden en politisk dialog fr denne konflikt aldrig en ende .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at landbrugspolitikken blev nvnt flere gange , og at man i den forbindelse kom med nogle bemrkninger , der ikke er i trd med konklusionerne fra Bruxelles .
Reformen af den flles landbrugspolitik er stadig p tapetet efter mdet i Bruxelles .
Kommissr Fischler vil i vrigt deltage i en forhandling om dette sprgsml her i Parlamentet .
Jeg vil ikke g i detaljer , men jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen gr en indsats for at n videre med det forslag , som den udarbejdede for nylig efter et langt og velovervejet stykke arbejde .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stillede et meget specifikt sprgsml om den folkeafstemning , som vi risikerede i Nederlandene , og hvilke virkninger et eventuelt negativt resultat vil f i sammenligning med en folkeafstemning i kandidatlandene .
<SPEAKER ID=71 NAME="Prodi">
Eftersom alle medlemsstaternes ratificering er ndvendig , betyder et nej ved en folkeafstemning selvflgelig , at Nederlandene ikke ratificerer forslaget og sledes standser processen .
Det er et tilflde , som minder meget om det , der skete i Irland .
Sdan som proceduren er nu , er det under alle omstndigheder ndvendigt , at alle lande tilslutter sig .
Det er , hvad der umiddelbart fremgr af den juridiske analyse , jeg kan foretage .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag1
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik om situationen i Mellemsten og Irak .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg hrte i Deres indledning , at det drejer sig om en forhandling om Mellemsten og Irak .
Jeg mener , at den seneste ndring af dagsordenen ligeledes medfrte , at Tjetjenien var en del af dette punkt .
Kan De bekrfte dette ?
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Jeg kan forst , at hr . Solana nvner Tjetjenien i sine indledende bemrkninger .
<SPEAKER ID=78 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg skal forsge at fatte mig i korthed om de to emner , som Parlamentets formandskab har foreslet mig , da De allerede lnge har holdt mde om et emne s betydningsfuldt som udvidelsen af EU , der uden tvivl er det vigtigste emne p vores dagsorden i jeblikket .
<P>
Jeg er i eftermiddag blevet foreslet hovedsageligt at tale om to emner , nemlig situationen i Mellemsten og politikken i forbindelse med Irak .
<P>
Hr. formand , jeg skal tale p en meget speciel dag om to emner , der er p forsiderne af alle dagens aviser .
I Mellemsten har en hurtig - og for nogle mske overraskende - beslutning truffet af premierminister Sharon som bekendt medfrt en regeringsndring og udskrivelse af tidligt valg i Israel , som skal afholdes i slutningen af januar .
<P>
Og hvad angr situationen i Irak , indledes debatten om Sikkerhedsrdets resolution om Irak netop nu i New York .
<P>
Jeg vil alts tale om de to emner under hensyntagen til begrnsningerne p dette tidspunkt .
<P>
Mine damer og herrer , om Mellemsten vil jeg sige , at EU har fortsat arbejdet siden sidste gang , vi talte om emnet , navnlig inden for rammerne af den skaldte kvartet , det vil sige med USA , Den Russiske Fderation og FN ' s generalsekretr , hvor vi p vores seneste mde i september forsgte at ivrkstte en proces i tre faser for i slutningen af 2005 at opfylde den drm , som mange af os har - og som mange israelske og palstinensiske borgere har - om at f to stater , som eksisterer fredeligt side om side , og som kan f en flles fremtid med harmoni og stabilitet .
<P>
Som De ved , og som det har vret offentliggjort siden mdet i september , omfattede den proces tre faser : en frste fase for resten af ret og frste del af nste r med valg i Palstina og med afklaring p de resterende sprgsml om interne reformer og humanitre forhold , som desvrre stadig er udestende .
<P>
Den anden fase , som vi kunne kalde den , ville medfre erklringen af en palstinensisk stat , om end med forelbige grnser , og den tredje fase ville indebre den endelige debat om de emner , som alle kender , og som stadig er de vanskeligste sprgsml i Mellemsten-problematikken .
<P>
Lad os hbe , mine damer og herrer , at udskrivelsen af valg ikke bremser denne proces .
Fra europisk side nsker vi , at denne proces vil fortstte , og vi nsker at fortstte vores engagement i den proces , som kvartetten indledte for f mneder siden i New York .
<P>
Jeg skal imidlertid fortlle Dem , at der p det palstinensiske omrde sker tre vigtige ting .
For det frste den interne palstinensiske debat om den strategiske betydning af intifadaen .
Jeg mener , at det i forbindelse med den palstinensiske politik er afgrende , at der er indledt en tilbundsgende , positiv og konstruktiv debat om den strategiske betydning af intifadaen .
Opfattelsen af , at politik og ikke vold igen skal vre omdrejningspunktet , er virkelig vigtig .
Den vil uden tvivl skabe mere sikkerhed end alle politifolkene og alle de sikkerhedsstrukturer , der kan etableres i omrdet .
Hvis volden efter borgernes opfattelse er forsvundet , er det meget mere vrdifuldt end alle de sikkerhedsstrukturer , der kan etableres i omrdet .
Vi sttter den debat , og den vil forhbentlig give de nskede resultater , hvilket den allerede er begyndt at gre .
<P>
Det andet vigtige emne p det palstinensiske omrde er den ndring af Den Palstinensiske Myndigheds regering , som prsident Arafat har gennemfrt , og som er blevet stttet af Det Palstinensiske Lovgivende Rd .
Det vigtigste og det , som jeg vil fremhve ved den regeringsndring , er to ting : for det frste finansministeren , som har vret p sin post siden den frste regeringsndring .
Det er en mand , som der er enighed om , som bakkes op og som stttes af det internationale samfund og de internationale finansielle institutioner .
Han gr et stort arbejde og kan forhbentlig fortstte sit gode arbejde .
Og for det andet ndringen i indenrigsministeriet , det vil sige udskiftningen af den minister , der er sikkerhedsansvarlig .
Jeg tror ogs , at den ndring vil komme til at spille en vigtig rolle for , at sikkerhedssprgsmlet , som fortsat er et af hovedsprgsmlene i problematikken , kan udvikles og afklares hurtigst muligt .
<P>
Det tredje vigtige emne , som jeg gerne vil fremhve , vedrrer de humanitre aspekter .
Der er ingen tvivl om , at de palstinensiske borgeres situation stadig er forfrdelig set ud fra et humanitrt synspunkt .
Inden for EU og kvartetten har vi gjort alt for , at de ressourcer , der tilkommer Den Palstinensiske Myndighed , og som i jeblikket stadig er i den israelske regerings magt , leveres tilbage til Den Palstinensiske Myndighed omgende og leveres tilbage mned for mned , s finansministeren kan lave et budget , der er vrdigt til at bre det navn , fordi han ved , hvilke ressourcer han har til rdighed i begyndelsen af hver regnskabsmned .
<P>
Det sidste palstinensiske sprgsml , jeg vil tale om , vedrrer bosttelserne .
Mine damer og herrer , det er efter min mening et serist og alvorligt sprgsml , og hvis der ikke sker en hurtig fastfrysning af bosttelserne , kan vi risikere , at den palstinensiske stat , den dag drmmen om to stater kan fres ud i livet , er uigennemfrlig , fordi dens omrde er indskrnket af antallet af bosttelser , som fortsat stiger .
Mine damer og herrer , p vegne af EU opfordrer jeg derfor igen til , at Israels regering hurtigst muligt fastfryser bosttelserne .
<P>
Hvad angr det , der sker i Israel , kan jeg fortlle Dem , at jeg i eftermiddag har haft en telefonsamtale med den nye udenrigsminister , hr . Netanyahu .
Vi vil stte os i forbindelse med hinanden hurtigst muligt , s ingen proces , der , ogs i lbet af valgperioden , kan fortstte aktivt til fredsprocessens bedste , bremses .
<P>
Som De ved , vil der i de to store partier , Likud og Arbejderpartiet , vre primrvalg i de kommende uger .
I Likud mellem Netanyahu og Sharon og i Arbejderpartiet i midten af november mellem tre kandidater , nemlig den tidligere forsvarsminister , Haifas borgmester og den tidligere fagforeningsmand - som var minister i Rabin-regeringen - Haim Ramon .
Vi m vente p resultatet af de primrvalg , fr vi ved , hvilke kandidater der stiller op ved valget den 28. januar .
Men jeg vil understrege , at valget ikke br bremse os i vores arbejde for det , vi strber efter : retfrdig fred i et omrde , som de europiske borgere holder meget af .
<P>
Hvad angr Irak vil jeg sige til Dem , at vi i dag er trdt ind i den afgrende fase .
For en time siden begyndte man i Sikkerhedsrdet at drfte Sikkerhedsrdets resolution .
EU har lige siden det frste uformelle udenrigsministermde under det danske formandskab haft en klar holdning med tre grundlggende elementer , nemlig mlet med denne operation over for Irak , mden , hvorp den burde gennemfres , og vores store bekymringer for flgerne af den .
Tre ord om de tre ider .
<P>
Om mlet vil jeg sige , at det for os burde vre og er fortsat at afvikle Iraks massedelggelsesvben .
Det skaldte systemskifte var ikke EU ' s ml .
EU ' s ml er til enhver tid , at Irak overholder FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
<P>
Hvordan nr man det ml ?
Vi har altid sagt - og det vil vi fortstte med , og heldigvis har det ogs vret sdan - at denne debat hrer hjemme i FN .
Den 12. september accepterede selv USA ' s prsident heldigvis , at debatten om dette yderst vigtige sprgsml skulle finde sted i FN-regi , og jeg kan fortlle Dem , at vi har haft den glde at opleve , at der fra den 12. september til i dag har vret meget serise forhandlinger mellem alle medlemmerne af Sikkerhedsrdet for at n frem til en resolution , som vi hber og nsker kan blive vedtaget enstemmigt hurtigst muligt .
Det ville vre den strste sejr for FN ' s legitimitet og dermed en sejr for dem , der tror p multilateralisme og ogs tror p , at FN ' s Sikkerhedsrd spiller en vigtig rolle .
<P>
Som bekendt er den resolution , der i jeblikket bliver drftet , en lang resolution , men den har flgende grundlggende elementer : erkendelse af , at Irak i jeblikket ikke overholder Sikkerhedsrdets resolutioner , det andet grundlggende element er , at Irak skal gives mulighed for at overholde alle resolutionerne , for det tredje er der p nuvrende tidspunkt og i denne resolution ikke mulighed for automatisk at gribe til en militr aktion , og for det fjerde vil man anmode Irak om inden for en tidsfrist p 30 dage at udarbejde en rapport om de massedelggelsesvben , som andet er i besiddelse af , og at inspektrerne under hr . Blix ' ledelse omgende kan sendes ud i omrdet for at kontrollere prsident Saddam Husseins erklring .
<P>
Derfor mener jeg , at vi fra EU ' s side kan vre tilfredse med , at FN ' s multilaterale sammenhng har fungeret eller rettere sagt fungerer godt .
Det har vret vores nske og EU ' s landes og borgeres nske .
<P>
Mine damer og herrer , jeg kan ikke fortlle Dem ret meget mere nu , hvor vi afventer de begivenheder , der kan udspille sig omkring Irak i de kommende timer .
Det er muligt , at debatten om resolutionen afsluttes i dag , og at afstemningen finder sted i dag eller i morgen .
<P>
Og om Mellemsten kan jeg igen understrege , at for os som europere vil fredsprocessen og Mellemsten-problematikken fortsat vre en af prioriteterne i vores udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg vil sige til Dem , at p en vis mde er det , at valget i Israel er blevet rykket frem fra oktober nste r til januar , i grunden positivt , for det betyder , at vi p et tidligere tidspunkt kan indlede hele den proces , der skal munde ud i den afsluttende forhandlingsfase , som kan fre til de to stater , som vi alle nsker .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har ikke meget mere at sige nu .
Jeg vil , hvis formanden tillader det , sige , at vi fortsat vil arbejde uophrligt med disse to sprgsml , der uden tvivl er afgrende .
<P>
Lige et par ord om begrebet systemskifte i regionens lande . Mine damer og herrer , for os er det efter min mening afgrende , at den rapport , som FN har udarbejdet om Mellemsten , om de islamiske og arabiske lande , hvor de behov for forandringer , der er ndvendige i de lande , kommer til udtryk , tages til efterretning .
Til det forml er dialog det bedste redskab , og derfor vil EU flge den intense dialog med Den Arabiske Liga og den ligeledes intense dialog med Den Islamiske Konferences Organisation .
Alt dette br sammen med Barcelona-processen fortsat vre drivkraften bag forbindelserne mellem EU og regionens lande . Vi har kontraktlige forbindelser i form af samarbejdsaftaler med nsten alle de lande .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , jeg har givet disse oplysninger om situationen netop nu , hvor der sker s meget omkring Mellemsten og Irak , for at De kan vre s velinformerede som muligt , og jeg er rede til at besvare alle de sprgsml , De nsker at stille .
<SPEAKER ID=79 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg vil gerne p vegne af Kommission og som reprsentant for kommissr Patten , der undskylder , at han ikke kan vre til stede , redegre for den aktuelle situation i Mellemsten og for Kommissionens aktiviteter .
<P>
Hr . Solana har jo allerede redegjort udfrligt for fremskridtene i diskussionen om den planlagte fremgangsmde for det internationale samfund , her reprsenteret ved den internationale kvartet .
Jeg vil gerne lyknske Dem , hr . Solana , med det arbejde , De har ydet , og som finder sted under hjst ugunstige forhold og vel ogs i kaplb med tiden , og give Dem et tilsagn om Kommissionens fortsatte sttte .
Den planlagte fremgangsmde skal indeholde klare tidsmssige retningslinjer og tage sigte p de resultater , man fastsatte i rdserklringen fra Sevilla , nemlig skabelsen af en levedygtig palstinensisk stat .
Jeg er sikker p , at de pgldende bestrbelser fra EU-formandskabets og den hjtstende reprsentants side p at enes med de andre internationale partnere i kvartetten om en gangbar lsning vil blive en succes .
Men fr fremgangsmde bliver fastlagt - formentlig til december - er der punkter , der kunne fre til en afspnding af situationen allerede nu .
Det er en uforbeholden bekrftelse af den efterstrbte to-stats-lsning , men i endnu hjere grad af enhver form for magtanvendelse og provokation p begge sider .
Dertil hrer en energisk bekmpelse af terrororganisationer og et omgende bosttelsesstop og bremsning af overgreb p den palstinensiske civilbefolknings landomrder .
<P>
Lige s vigtigt er det at fortstte de palstinensiske reformbestrbelser og at give passende svar herp fra israelsk side ssom den bebudede genoptagelse af regulre overfrselsbetalinger .
En opbldning af bevgelsesindskrnkningen og en lempet adgang for humanitre hjlpeorganisationer kunne styrke denne positive tendens .
<P>
Den seneste omdannelse af den israelske regering har bevirket en tydelig hjredrejning .
Vi m dog afvente , om den frygtede indvirkning p fredsprocessen rent faktisk indtrder .
Under alle omstndigheder forbliver kreplanen et internationalt initiativ , som lover godt for succes p lang sigt for en to-stats-lsning .
Man m hbe p , at det nye palstinensiske kabinet fortstter det pbegyndte reformarbejde og ikke blot uddyber det ved hjlp af det internationale samfund , men ogs kan benytte det til at skabe en tydeligt bedre situation for befolkningen .
Netop her er tingene nemlig ikke i orden .
<P>
Der blev isr opnet gode resultater i begyndelsen af reformprocessen , hvad angr den finansielle forvaltning .
De betingelser , der var knyttet til en budgetsttte via EU-midler , har frt til en konsolidering og en bedre kontrol og gennemsigtighed i den palstinensiske konomi .
Kommissionen vil forsat arbejde tt sammen med den nye palstinensiske finansminister Salam Fayad og udve en positiv indflydelse p reformprocessen gennem yderligere betingelser .
<P>
Beklageligvis er reformprocessen get temmelig meget i st p andre omrder .
Dette glder netop forvaltnings- og justitsreformen , som begge udgr vigtige komponenter for dannelsen af en demokratisk stat , og heller ikke forberedelserne til de valg , der efter planen skal finde sted i midten af januar , lykkes alt for godt .
Formanden for valgkommissionen er godt nok blevet udpeget , men iflge bde mange palstinensere , men ogs reprsentanter for det internationale donorsamfund , kan det ikke lngere udelukkes , at valget bliver udskudt .
Det bliver en opgave for den internationale task force at gre opmrksom p hindringer i valgforberedelserne og tilbyde kvartetten lsningsforslag .
<P>
Kommissionen er , sammen med medlemsstaterne , fortsat fuldt ud involveret i valgforberedelserne og gr sig store bestrbelser p at sikre en passende sttte p det givne tidspunkt .
Hverken de internationale bestrbelser p at fastlgge en lovende fremgangsmde eller reformbestrbelserne fra Den Palstinensiske Myndigheds side har hidtil vret i stand til at forbedre situationen p stedet .
Der dr stadig uskyldige mennesker p begge sider .
Frygt for de frygtelige selvmordsattentater , men ogs for gengldelsesangreb , samt frustration og fortvivlelse hersker i hverdagen .
<P>
Hverken den israelske befolknings behov for sikkerhed eller den palstinensiske befolknings krav om en normalisering af hverdagslivet uden fornedrelse , om en indskrnkning af bevgelsesfriheden og om en forbedring i de katastrofale livsbetingelser har kunnet tilfredsstilles .
Netop den humanitre situation giver anledning til stor bekymring .
De internationale observatrer p stedet er alle enige om , at den aktuelle humanitre krise ogs er forrsaget af den begrnsede bevgelsesfrihed og hjlpeorganisationernes manglende adgang .
Det kan ganske enkelt ikke accepteres , at EU-finansierede hjlpemissioner afvises eller forhindres i at udfre deres arbejde .
<P>
Alene i de sidste uger har der vret 23 tilflde af denne art .
Bare for at nvne et eksempel kan jeg sige , at to ansatte ved Kommissionen blev standset ved deres udrejse fra Israel den 17. oktober , de blev frataget deres medbragte dokumenter og brbare computere og fik dem frst udleveret igen efter lngere tid .
Som De sikkert ved , har Kommissionen anmodet om 50 millioner euro fra ndreserven med henblik p at kunne yde yderligere bistand til de byer og landsbyer , der er afskret fra omverdenen .
<P>
Der er ogs behov for ekstra midler til valgforberedelserne . Jeg hber , at Kommissionen kan regne med Parlamentets sttte p dette omrde .
Det har stor betydning for det ad hoc-liaison-mde , der finder sted i december . Her vil de internationale donorlande drfte den humanitre situation i de palstinensiske omrder og status for reformprocessen samt forhandle om ndvendige sttteforanstaltninger og finansiel bistand .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , de seneste dages begivenheder retfrdiggr mske mere end nogensinde Deres tilstedevrelse blandt os her i aften , og p vegne af PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne takke Dem .
<P>
De sidste 10 dage , der startede med chokket over gidseltagningen i Moskva , blev markeret med den tragiske afslutning den 26. oktober , men ogs med en forvrring af de ovennvnte alarmer , med get politisk usikkerhed i Mellemsten og med udsigterne til en mulig krig med Irak , der stadig drftes i New York .
<P>
Vedrrende Tjetjenien og vores forbindelse med Rusland har vi lige hrt kommissionsformand Prodis engagement , og vi beder Dem , hr. hjtstende reprsentant , om sammen med ham at vre vores talerr for sammen med hele Europa-Parlamentet - det er jeg sikker p - p det kraftigste at fordmme den feje og kriminelle terrorhandling , som fandt sted i Moskva , men samtidig vre opmrksom p reaktionerne fra den russiske offentlighed og fra visse af de ansvarlige i bekmpelsen mod terror , som kan have tendens til at forveksle hele den tjetjenske befolkning med de fanatikere , der er ansvarlige for forberedelsen og udfrelsen af denne forbrydelse .
<P>
Det er prcis den flde , som terroristerne har forsgt at fre det russiske folk og dets regering ind i .
Og ved at falde i den risikerer de efterflgende at give begrundelser for deres handling .
<P>
I Mellemsten har vi p samme tid i lbet af de sidste par dage og nsten time for time oplevet , at et politisk kaos er ved at udvikle sig , hvilket naturligvis ikke kan vre til nogen nytte for freden .
Og hr. hjtstende reprsentant , p det punkt deler jeg ikke Deres optimisme .
Det var frst og fremmest prsentationen den 29. oktober af en ny regering for Den Palstinensiske Myndighed , der , som De nvnte , blev indsat med stort flertal af Det Palstinensiske Lovgivende Rd , dog ikke uden at prsident Arafat blev ml for hrd kritik i Europa-Parlamentet , p grund af den drlige gennemfrelse af en omdannelse , der sikrer pladsen for de ministre , der blev forngtet af det selvsamme Rd i september .
Og den kendsgerning , at man i den forbindelse fastholdt finansministeren - som De gldede Dem over - men at den tidligere indenrigsminister blev krt ud p et sidespor , fordi han havde modet til at opfordre til stop for vold , hvor end den kommer fra , er efter vores mening et meget bekymrende tegn p det , som hgene kunne have frt med ind i denne nye regering for fredstilhngerne .
<P>
Dernst var der regeringskrisen i Israel , som frte til en oplsning af Knesset og meddelelsen om et nyvalg , der ville finde sted endda inden den 28. januar , som det blev meddelt .
<P>
Vi glder os over , at premierminister Ariel Sharon i anledningen af denne krise ikke har benyttet sig af overbuddet fra et ekstremt hjre , som ville afst fra Oslo-aftalerne , udvise Arafat og ngte oprettelsen af en palstinensisk stat .
Men vi br frygte , at dette overbud ikke ophrer med at rase under hele den kommende valgkampagne , mens vi hber , at den israelske befolkning , der stadig for strstedelens vedkommende er for fred , ikke lader sig fre med af den .
<P>
Ogs p dette punkt regner vi med , at De og Deres reprsentant , ambassadr Moratinos , i det kaos med mere og mere ukontrollerede voldshandlinger vil forsge at gre Europas beroligende stemme kendt .
<P>
Endelig er det denne samme beroligende stemme , som forhbentlig vil blive hrt i de kommende timer i FN ' s Sikkerhedsrd , efter seks uger , som De selv nvnte , med svre forhandlinger vedrrende udarbejdelsen af en resolution , der stiller Irak over for dets forpligtelser , men stadig indgyder hb om en lsning , der ikke ndvendigvis skal indebre , at der gribes til vben .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg ville vre taknemmelig , hvis De ogs informerede Kommissionen og Rdet om taletiden , s vi fr fordelt den korte tid , der er til rdighed , ligeligt .
<P>
Hr .
Solana , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvad angr situationen i Mellemsten skal jeg sige , at efter den optrapning , vi har oplevet i de seneste mneder , giver hr . Solanas oplysninger anledning til hb .
P baggrund af det , som vi har oplevet i det seneste r , skal jeg sige , at meddelelsen om tidligt valg i Israel er positiv . For det frste fordi det altid er vigtigt at hre folkets stemme , og for det andet fordi min gruppe - og venner siger af og til ubehagelige ting til hinanden - offentligt kritiserede Israels Arbejderparti for dets deltagelse i denne regering og i forret anmodede det om at trde ud af regeringen .
Jeg mener , at det er positivt , at Arbejderpartiet har forladt regeringen , og rsagen til , at det har forladt den , som er dets nej til at stemme for bevillinger til nye bosttelser , er ogs positiv .
Det er meget vigtigt , for jeg er enig med den hjtstende reprsentant i , at den strste fare i jeblikket er , at de besatte omrder ender med at blive et rigtigt schweizerost , en slags bantustan , som forhindrer oprettelsen af den palstinensiske stat .
<P>
Eftersom hr .
Netanyahu har ringet til den hjtstende reprsentant , vil jeg anmode denne om at sige til hr . Netanyahu , for det frste at vi , selv om vi har gjort regnskab over de delggelser , der er sket , er rede til at sttte ikke bare den humanitre indsats , men ogs genopbygningen af grundlaget for en Palstinensisk Myndighed .
Han m ogs gerne sige til ham , at han i stedet for bulldozere mske burde sende valgurner , og at han br tilskynde til , at der ogs udskrives valg til Den Palstinensiske Myndighed .
Det ville efter min mening vre et meget vigtigt fremskridt .
<P>
Det er svrt at tro , at der kan vre en udfordring og en afpresning fra det yderste hjre mod en trio bestende af hr . Sharon , hr .
Netanyahu og hr .
Mofaz .
De har virkelig vret p afgrundens rand , men de har gjort sig klart , at der ikke er noget alternativ til kvartettens forslag og oprettelsen af to stater . Og det skal vi efter min mening holde fast ved .
<P>
Hvad angr situationen i Irak , skal det understreges , at europerne til trods for vores uenigheder har opnet , at sprgsmlet er blevet taget op inden for rammerne af FN , at det sker inden for en multilateral ramme , og ligeledes at FN ' s Sikkerhedsrds myndighed anerkendes igen , men ikke nok med det , der anvises ogs en udvej , som gr det muligt at forhindre , om man s m sige , at der sttes ild til olien med stor fare for , at hele omrdet sttes i flammer .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , hvordan den hjtstende reprsentant vil hjlpe de medlemmer af Sikkerhedsrdet , der tilhrer EU , som givetvis vil vre fire i januar , med at koordinere deres indsats mest muligt .
<P>
Til sidst en meget kort bemrkning om situationen i Tjetjenien .
Min gruppe sttter fuldt ud indholdet af Parlamentets beslutning , det vil sige en kraftig fordmmelse af terrorangrebet , et udtryk for solidaritet med ofrene , en kritik af den russiske stats adfrd , ogs i forbindelse med dens egne borgeres liv og sikkerhed , og ndvendigheden af , ikke i denne sammenhng , men ndvendigheden af , at det fremgr af dagsordenen for det nste topmde med Rusland , at det er vigtigt , at der findes en forhandlingslsning .
<P>
Under alle omstndigheder , hr. formand , og det bliver mine sidste ord , mener jeg , at den hjtstende reprsentant , nstformanden i Kommissionen og vores reprsentanter skal opmuntres til at fortstte deres mglingsindsats og deres indsats for at nedtrappe disse tre konflikter .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Som tidligere formand , hr . Barn Crespo , er jeg sikker p , at De kender Parlamentets kutyme .
Den hjtstende reprsentant og kommissren har lige s lang tid at tale i til Parlamentet , som de nsker .
Begge holdt sig imidlertid meget tt op ad den tid , de var tildelt .
Jeg mener ikke , at der er grund til at klage .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan (ELDR).">
Hr. formand , min gruppe fordmmer ubetinget al vold i Mellemsten .
Det er altid uacceptabelt , nr der er civile ofre , hvad enten de er ofre for selvmordsattentater eller for hrens handlinger .
I revis har Europa forsgt at spille en betydningsfuld rolle i konflikten , men vi bekmper hovedsageligt symptomerne i stedet for at gribe fat om rsagerne til problemet .
Det , der skal ske , er , at mennesker igen begynder at tro p fremtiden .
Mennesker , der tror p fremtiden , har noget at tabe og er derfor rede til at kmpe for fred i stedet for at traske videre i status quo eller , hvad der er endnu vrre , at tro , at vold er lsningen .
<P>
For at f en lovende fremtid krver vi serise bestrbelser af begge parter .
For det frste skal Den Palstinensiske Myndighed gribe meget kraftigere ind over for selvmordsattentater .
Terrorister er ikke helte , men mordere , og sdan skal de ogs betragtes .
Desuden skal Den Palstinensiske Myndighed omstruktureres og bringe korruptionen til ophr , sledes at den palstinensiske befolkning fr tillid til sine ledere .
<P>
For det andet anmoder vi Israel om at gre en ende p taktikken med at bruge lukninger som et middel til konomisk kvlning og ydmygelse .
Betalingerne til palstinenserne skal ogs genoptages , sledes at europiske penge igen kan anvendes til udviklingsprojekter inden for undervisning og sundhedsvsen i stedet for betalingssttte .
Desuden er det stadig uacceptabelt , at det fortsat er tilladt at udvide bosttelserne .
Besttelsen og bosttelserne er stadig den strste hindring for virkelig fred og sikkerhed for alle .
<P>
Jeg skammer mig over manglen p europisk handlekraft med hensyn til Mellemsten .
Hver dag dr der uskyldige mennesker , og alligevel njes vi med erklringer og mder .
Som Palstinas strste donor og Israels strste handelspartner m vi da kunne gre noget mere for at gennemfre vores egne europiske ml .
<P>
Jeg vil gerne slutte med en bemrkning om det kommende valg .
Desvrre er der stadig ingen af partierne , der har fremlagt en god fredsplan .
Det er virkelig p tide , at det sker , sledes at israelerne og palstinenserne i januar kan stemme for fred for sig selv og for deres naboer .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , jeg hrte hr . Solanas redegrelse vedrrende Irak .
Hvordan kan man nsten undg ikke at blive overrasket , nr prsident Bush indtil i dag ikke har fjernet truslen om en ny krig mod Irak , med eller uden en FN-resolution , som Det Europiske Rd i Bruxelles ikke havde noget at sige til ?
Unionen som sdan eksisterer for vrigt nsten ikke i denne kildne sag .
Kun nogle enkelte stater , der er medlem af Sikkerhedsrdet , og fredsstyrkerne , der er ved at blive mobiliseret , reagerer .
I den forbindelse meddelte hr . Kucinich , der er medlem af Kongressen i USA og formand for Progressive Caucus , " at vi ikke kan undg denne krig .
Lad os sammen arbejde for fred og samarbejde og en ny ra i relationerne mellem mennesker , hvor der ikke er plads til krig .
Jeg hilser alle anledninger til at samarbejde med os med henblik p skabelsen af denne nye verden velkommen . "
<P>
Hr. formand , jeg drmmer om et samlet Europa , der kan tage de hnder , der bliver rakt ud til det .
Sledes er det ikke i dag . Det er en grundlggende opgave , som vi skal lse .
<P>
Og i Mellemsten var der for mere end 20 r siden erklringen fra Det Europiske Rd i Venedig , som anmodede om en afslutning p den israelske belejring , der understregede det ulovlige ved bosttelserne , som anerkendte palstinensernes ret til selvstndighed , som insisterede p den ndvendige deltagelse af PLO i forhandlingerne .
Det er mere end 20 r siden !
For ikke s lnge siden i marts 1999 anerkendte erklringen fra topmdet i Berlin specifikt palstinensernes ret til en stat .
Men i dag , hvor situationen forvrres meget dag for dag , hvor Oslo-aftalerne er begravet og ikke er gldende lngere , og hvor bestternes radikalisme lever op til radikalismen fra en del af de besatte , hvordan kan man s forst tavsheden fra De 15 i Bruxelles ?
Min gruppe mener , at det ikke lngere kan vare ved , at hverken stilheden eller ligegyldigheden kan vare ved .
Det er ndvendigt med strke initiativer , der kan vise verden og frst og fremmest befolkningsgrupperne i omrdet en offensiv og klar politisk vilje til fordel for mobiliseringen af fredstilhngere .
Det er ndvendigt med et kmpespring .
<P>
P nuvrende tidspunkt vil jeg stille et konkret forslag .
Torsdag i vores nste mdeperiode vil vre dagen fr 35-rsdagen for den bermte resolution 242 fra FN ' s Sikkerhedsrd , som i denne konflikt er en af de strste referencer fra det internationale samfund .
S lad os i denne anledning i Strasbourg indg et hjtideligt lfte , der forpligter Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Lad os ligeledes knytte de unge fredstilhngere , de unge europere , de unge palstinensere og de unge israelere til dem , som sidste lrdag samlede sig i hobetal i Tel Aviv i forbindelse med mindehjtideligheden for den myrdede Itzhak Rabin .
Hver enkelt af vores institutioner ville sledes klart kunne bekrfte , hvad der for institutionens vedkommende i henhold til international lovgivning og vores flles vrdier ikke er acceptabelt , og hvilke projekter om retfrdig og varig fred vi nsker at fremme .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , jeg tror , at der er en forbindelse , ikke blot filosofisk , men ogs politisk mellem problemet i Mellemsten , Irak og Tjetjenien og Europas rolle .
Jeg tror , at vores rolle skal vre , at vi er bne og siger sandheden .
Francis Wurtz har ret , nr han siger , at det er mere end 20 r siden , at vi fordmte , at det er 20 r siden , at ...
Det er det , vi siger til israelerne .
Det er rigtigt , og det er sandt .
Og vi br sige til palstinenserne , at vi nu i 20 r har sagt til dem , at de ikke blot br anerkende Israel som en stat , men ogs at der i denne israelske stat ikke sker en massetilbagevenden af palstinensere .
De to ting er sande .
Hvis den israelske befolkning skal f hb , skal frygten fjernes hos dem .
De frygter attentater - selvmordsattentater og ddelige attentater - som i srdeleshed viser , at de , der begr disse attentater , ikke anerkender den israelske stat .
Palstinensernes frygt er at blive besat af den israelske hr .
De to ting hnger nje sammen .
<P>
Hvad angr Irak , er sandheden enkel .
Vi siger , at Irak br anerkende FN ' s resolutioner , det vil sige , at det er ndvendigt , at alle vbnene , forudsat at de findes - det ved jeg intet om , jeg har aldrig vret inspektr , det har De heller ikke , og heller ikke os eller nogen overhovedet - bliver afmonteret efter registrering .
Den mde , som Saddam Hussein frer politik p og har frt politik p gennem tiderne , er til fare for de udenforstende befolkningsgrupper .
Derfor er det ogs ndvendigt at anmode om , at inspektrer og ngo ' er fr adgang til at undersge , hvorvidt der eksisterer demokrati , og undersge forholdet mellem den irakiske befolkning og Saddam Hussein .
<P>
Det samme glder Rusland og Tjetjenien .
Det er alligevel helt ufatteligt , at man har taget russiske kvinder og brn som gidsler , det er sandt , og vi fordmmer det , men vi fordmmer dog endnu mere , at hr .
Putin fortstter med at tage gidslerne som gidsler ved ikke at oplyse , hvordan de havde det , hvilken form for gas der ville blive brugt og ved ikke at videregive de informationer , han havde , til familierne .
Det er ligeledes ufatteligt , at hele det tjetjenske folk bliver taget som gidsler af en KGB-mand , som reagerer som under bolsjevik- og kommunisttiden , alts som en gte KGB-mand .
<P>
Europa br fordmme attentaterne , og Europa br deltage i antiterrorhandlinger , og Europa br sige nej til alle totalitre tilbjeligheder , selv om det drejer sig om en stormagt som Rusland .
At stoppe retten til information , dette blev vedtaget af Dumaen , er som at stte en stopper for demokratiet .
Hvis Europa er tavst over for Putin den 11 . , s har Europa ikke klarsynet og magten til at forsvare demokratiet .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , jeg vil gre det meget kort , for jeg tror , at vi i Strasbourg fr lejlighed til at indlede en mere detaljeret debat om det sprgsml , der vedrrer Rusland og sledes ogs Tjetjenien .
<P>
Det er tydeligt , at vi er ved at skabe et nyt Afghanistan med dets Taleban-styre , men der er et meget specifikt sprgsml , som jeg gerne vil understrege .
For et par dage siden blev den tjetjenske regerings vicepremierminister , Akhmed Zakajev , arresteret i Kbenhavn , hvor han stadig sidder fngslet , og man har bremset ethvert initiativ , der tog sigte p at lade den tjetjenske udenrigsminister , Ilyas Akhmadov , forlade USA og rejse tilbage til EU .
Vi forholder os sledes ikke alene passivt til det , der sker i Tjetjenien , men forhindrer ogs de f demokratiske dialogpartnere , der er i stand til at drfte og foresl demokratiske lsninger for landet , i at arbejde ved at fngsle dem eller hindre dem p andre mder .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , jeg vil gerne stille Dem flgende sprgsml . De tog initiativet til at lave sorte lister over dem , der var p anklagebnken under konflikten i det tidligere Jugoslavien .
Kunne De s ikke nu tage initiativet til at lave en hvid liste , hr. hjtstende reprsentant , det vil sige en liste over de personer , som efter vores mening er af afgrende betydning for dialogen , s disse mennesker fr visum uden problemer , og s det ikke gr ud over et lille land som f.eks. Danmark eller Belgien , som bagefter bliver udsat for et utleligt pres fra Den Russiske Fderations side ?
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , i disse eller i de kommende timer vil Sikkerhedsrdet - det er allerede blevet sagt - trffe en afgrelse om Irak-resolutionen .
Der kan ikke herske nogen tvivl om , at Irak skal opfylde alle forpligtelser betingelseslst .
Det er EU ' s holdning , og den tilslutter jeg mig fuldt ud indholdsmssigt .
Der er nu engang begrundet bekymring over Iraks brug og udbredelse af massedelggelsesvben .
Saddam Hussein har allerede flere gange bevist , at han er parat til at anvende massedelggelsesvben mod sin egen befolkning .
De kurdere i Kallabja , der dde som flge af giftgas , har prentet sig dybt i vores bevidsthed .
Heller ikke den brutale forflgelse af shiiterne i den sydlige del af landet er nogen hemmelighed .
Massedelggelsesvben er i de forskelligste regimers og landes besiddelse , uanset om vi tnker p Indien eller Pakistan eller senest p Nordkorea , som endda har indrmmet at have bearbejdet materiale , der kan spaltes , til nukleare vben , hvilket er et brud p internationale forpligtelser , det vil sige en offensiv , der bidrager til at lette presset p Irak !
<P>
Under alle omstndigheder bliver massedelggelsesvben frst en uberegnelig trussel for det internationale samfund , nr de mgtige mnd , der regerer over dem , selv er uberegnelige og udgr en trussel .
Det er uden tvivl tilfldet med Saddam Hussein . Derfor skal Sikkerhedsrdets resolution gre det klart , at FN-inspektrerne skal kunne udfre deres arbejde uhindret , at inspektrernes befjelser skal udvides , og at vi ikke m genoptage katten-efter-musen-legen .
Hvis nogen skal aflgge Irak et politisk besg for jeblikket , s skal det udelukkende vre internationale vbeninspektrer og ingen andre - og det siger jeg med henvisning til det besg , regeringschefen i Krnten , Jrg Haider , har aflagt , det tredje besg , som er overfldigt og i modstrid med strigs interesser .
<P>
Irak er et alt for farligt minefelt og fortjener ogs bedre end at blive brugt til at tilfredsstille neurotiske politikeres egoer .
Her er der behov for en samordnet aktion i EU-regi og ikke enegang . En sdan br finde sted p partnerskabsbasis og sammen med USA .
Risikoen skal ogs vre kalkulerbar .
En eskalation eller et sikkerhedsvakuum , som implicerer hele Mellemsten , m undgs .
Fremover br der arbejdes p at fjerne arnesteder for kriser , det vre sig i Tjetjenien , det vre sig i Mellemsten , og her har De min fulde sttte !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter helhjertet hr .
Solana og hr . Patten i deres forsg p at begrnse den permanente krigssituation i Mellemsten og bringe de involverede parter tilbage til forhandlingsbordet ved hjlp af " kvartetmetoden " .
Joshi Belin , en af de kendte arkitekter bag Oslo-aftalerne , forsikrede mig for nylig om , at til trods for den kendsgerning , at aftalerne er alvorligt undergravet af Sharon-regeringen p den ene side og af de palstinensiske selvmordsaktioner p den anden side , har borgerne p begge sider netop nu mere end nogensinde behov for strukturelle politiske forslag , som skaber udsigt til fred .
Han fremhvede endnu en gang , at en europisk aktion efter hans opfattelse er vsentlig for denne proces .
<P>
Jeg vil minde om , at Parlamentet engang vedtog et beslutningsforslag , hvori vi sagde , at handelsklausulerne i associeringsaftalen skal anvendes for om ndvendigt at gennemtvinge , at der gres en ende p bosttelsespolitikken , som ellers vil fortstte med at udgre en strukturel hindring for freden .
<P>
Hvad angr Irak , vil Den Socialdemokratiske Gruppe endnu en gang fremhve , at hverken USA , Kina eller noget andet land har ret til unilateralt at begynde en omfattende krig , uanset hvor i verden det sker .
Det skal ske gennem Sikkerhedsrdet . Det er den vej , vi heldigvis nu har kunnet gennemtvinge multilateralt .
Det betyder imidlertid ogs , at vi ikke m have nogen udtalelser , som automatisk frer til krig .
Jeg er meget glad for , at fru Morillon endnu en gang fremhvede det p PPE-DE-Gruppens vegne .
Hvad vi har brug for , er ikke krig som et automatisk svar , men et massivt pres p Saddam Hussein gennem vbeninspektioner .
Disse vbeninspektioner skal vre effektive , og hvis det viser sig , at der er noget galt , kan der gribes ind .
Men hvad vi ikke har brug for , er en unilateral krig .
Vi m frst og fremmest forstrke koalitionen mod terrorisme .
Denne koalition skal have frste prioritet , bde fra USA ' s og fra Europas side .
Jeg tror , det er der , vi skal gre en flles indsats .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
EU ' s rolle i fredsprocessen i Mellemsten er efter min opfattelse stadig for begrnset .
Det er USA , der bestemmer , og vi spiller blot en birolle .
Det er forkert i betragtning af vores stilling .
Vi er jo Israels strste handelspartner .
Med et bidrag p 14 milliarder euro er vi ogs den strste yder af humanitr hjlp .
EU yder desuden langt det strste bidrag til teknisk og finansiel bistand til Den Palstinensiske Myndighed , sknsmssigt 10 millioner euro om mneden .
Det er alts p hje tid , at Europa ophrer med at njes med at betale , men ogs bliver rigtig aktiv i fredsprocessen .
Det er vi forpligtede til over for Israel og Palstina , men ogs over for os selv af historiske , kulturelle , geografiske , konomiske og politiske grunde .
<P>
P baggrund af vores europiske tradition m vi vise , at vold ikke er nogen lsning , og at fred ikke skal komme direkte fra toppen , men snarere fra den almindelige befolkning .
Terrorister flger ikke nogen politisk dagsorden .
Vi m derfor srge for , at enhver form for meningsls vold forkastes af offentligheden , sledes at terrorhandlinger ikke lngere kommer p tvrs af fredsforhandlingerne .
Her kan og skal Europa spille en ledende rolle .
<P>
Vi m fortstte med demokratiseringen og den konomiske udvikling af regionen .
Vi m give vores omfattende humanitre hjlp en mere politisk dimension ved at f det palstinensiske og det israelske folk til at indse , at de ikke i al evighed kan vre hinandens fjender .
En strre og mere regelmssig politisk tilstedevrelse i regionen er derfor mere end nogensinde pkrvet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta (GUE/NGL).">
Hr. formand , situationen i Mellemsten giver stadig anledning til stor bekymring , og vi br gr alt , hvad der overhovedet str i vores magt , for at forhindre det vrste , nemlig krig .
Den amerikanske prsidents beslutsomhed , som opmuntres af det republikanske partis resultater ved de forskellige seneste amerikanske valg , er ikke blevet svkket .
Han er ikke get vk fra konceptet om " forebyggende krig " , som er et udtryk , der gr krig berettiget uanset hvor eller hvornr under dkke af terrorbekmpelse .
Uafhngigt af den drftelse , der i jeblikket finder sted i Sikkerhedsrdet , fortstter forberedelserne dog vedrrende Irak .
USA ' s mulighed for at benytte deres utrolige militre overlegenhed til at sl deres konomiske interesser i omrdet fast risikerer at medfre en helt anden overvejelse .
Denne krig vil , hvis den finder sted , f frygtelige konsekvenser , selv om det skal huskes , at krigen mod den irakiske befolkning aldrig har stoppet , da dette folk er taget som gidsler af en embargo , som frst og fremmest drber brnene og de svage og beskytter Saddam Hussein og hans familie .
<P>
Det logiske i den amerikanske prsidents krig styrker logikken i Ariel Sharons krig mod det palstinensiske folks mening , men ogs mod hans egen befolknings sikkerhed .
Det palstinensiske samfund og grundlaget for en stat er delagt , og livet bliver mere og mere umuligt .
<P>
En krig vil blot ge befolkningernes lidelser i omrdet og vil kun trkke en politisk lsning for retfrdig og varig fred endnu mere i langdrag .
Konsekvenserne af denne krig kan i dag ikke mles , men vi ved , at den amerikanske imperialismes arrogante og aggressive holdning risikerer at opmuntre til terrorhandlinger , som vil vre en afspejling og et barbarisk gensvar p meget alvorlige barbariske handlinger .
Vi har intet at vinde ved dette sammenstd af barbariske handlinger .
<P>
I denne situation skal indbyggerne i Europa i lighed med indbyggerne i USA stole p sig selv , for p trods af deres erklringer vil vores regeringer , hvis Bush holder fast i sit skbnesvangre projekt , yde ham bistand og sttte , som de altid har gjort , for de tr ikke at gre andet .
Derfor skal vi stole p os selv som i USA og Storbritannien , hvor hundredtusinde personer demonstrerede mod denne krig ved at sige : " Ikke i vores navn " .
<P>
I morgen bner det frste europiske sociale topmde i Firenze .
Tusindvis af personer vil fre diskussioner for at skabe en anden verden .
Det sker ved en helt ny tankegang med svar , der opfylder behovene snarere end profitten , for det er den eneste vej til en egentlig retfrdighed , der er den eneste garant for fred .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , verden m undg krig .
Hvordan kan Europa medvirke til det i Mellemsten ?
Ikke s meget med ord som med handlinger .
Vi m tage befolkningens selvbestemmelsesret som udgangspunkt . Det har det palstinensiske folk ret til , det har Israel ret til , og det har tjetjenerne ret til .
Vi m ikke glemme , at selvmordsattentater aldrig vil blive udryddet med militr terror eller militre besttelser .
Mennesker og befolkninger , som ikke har andet at miste end livet , vil ofre deres liv for en fremtid med vrdighed og et liv i frihed .
<P>
Lad os ogs huske p det i de internationale forbindelser .
Saddam Husseins diktatur er en katastrofe for Iraks indbyggere , isr for dem , der gr modstand mod ham , isr kurderne og sjiitterne .
Forhbentlig bliver han engang dmt , men vi m ikke give ham noget alibi for en krig p grund af olie , og det skal Europa gre helt tydeligt over for USA .
FN-resolutionerne er efter vores mening udmrkede , s lnge de ikke automatisk frer til krig .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. hjtstende reprsentant , De har sagt til os , at det var ndvendigt , at Irak oplyser om landets massedelggelsesvben .
Men der er en mulighed , som De ikke nvnte for os , og det er , at der ikke lngere findes massedelggelsesvben . Og hvad vil der ske i sdan et tilflde ?
Jo , det vil jeg sige Dem . Det vil fortsat hedde sig , at Irak skjuler massedelggelsesvben .
Og i den resolution fra Sikkerhedsrdet , som De har skitseret for os , er der noget , der i udprget grad mangler , nemlig overvejelser om , hvad sker der med blokaden , hvis Irak f.eks. endnu en gang , som det har gjort igennem flere r , accepterer FN-observatrer ?
Betingelsen for ophvelsen af embargoen , som udsulter befolkningen , er ikke blevet opfyldt af den amerikanske og britiske regering , og det er den eneste grund til , at Irak har fet nok af disse observatrer , der ydermere , hvilket flere af dem har erkendt , opfrte sig som spioner .
<P>
Hr. formand , krigen er reelt begyndt .
Luftangrebet fortstter .
Den 10. oktober blev lufthavnen i Bassora bombet tre gange .
Der er foretaget et omfattende angreb mod de militre interventioner .
Krigen er allerede begyndt .
Forhandlingerne med det irakiske nationalrd for olie skyldes den amerikanske regering , og vi er tilsyneladende de eneste , der ikke har vidst det .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand , hvis den nyligt afgede Sharon-regerings manglende politiske vilje og dens brug af argumentet om sikkerhed som pskud hidtil har forhindret genoptagelsen af fredsprocessen , kan den nu blive lammet .
Som der str i Haaretz ' leder i dag , har den nyligt afgede regering vret forfrdelig .
Magtpolitikken i de besatte omrder har ikke afskaffet terrorismen , og har kostet Israel mest menneskeblod siden krigen med Libanon .
Israels forbindelser med Egypten og Jordan og med selve Europa har , som vi ved , aldrig vret vrre .
Det er lnge siden , at der i Israel har vret s meget angst og s lidt hb .
<P>
Som vi ogs ved , er den konomiske situation elendig .
Arbejdslsheden er stigende .
Det skyldes efter min mening naturligvis hovedsageligt , men ikke udelukkende , krigen med palstinenserne , som er uforenelig med velstand .
Fortalerne for fred br gre deres yderste for at overbevise flertallet af deres medborgere om , at forbedringen af deres konomiske og sociale situation netop afhnger af genoptagelsen af de politiske forhandlinger med palstinenserne , og at det er ndvendigt at fremme en ny national aftale for at blive enige med dem .
<P>
Palstinenserne m for deres del forst , at fravr af terrorisme i Israel vil hjlpe disse fortalere for fred .
Jeg synes , at palstinenserne er ved at forst det .
Den israelske radio oplyste i gr , at Al Fatah og Hamas vil mdes i nste uge i Kairo for at forhandle om ophr af Hamas ' selvmordsangreb i Israel .
Jeg sprger mig selv , om Israel vil forpurre det , som det har gjort andre gange , med et nyt ddeligt angreb i Gaza eller p Vestbredden .
<P>
EU skal sttte disse fortalere for fred aktivt .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , vi var alle rystede over billederne fra gidseltagningen i Moskva , og det er vigtigt at holde fast i , at en gidseltagning ikke kan retfrdiggres af noget som helst .
Der er heller ingen tvivl om , at det er enhver stats ret ikke at lade sig presse af sdanne terrorhandlinger og indlede passende modforanstaltninger .
Disse m dog kun rette sig mod terroristerne og ikke gre et helt folk skyldigt !
<P>
Man m kritisere den russiske ledelses ugennemskuelige informationspolitik umiddelbart efter befrielsen af gidslerne .
Det vedrrer isr sprgsmlet om den manglende omgende lgehjlp til de befriede , den manglende tilladelse for prrende til at besge deres familiemedlemmer p klinikkerne , og det vedrrer ogs sprgsmlet , hvorfor de specialstyrker , der blev indsat , i modstning til gidslerne ikke har haft nogen sundhedsmssige flger p grund af gassen , selv om de ikke bar masker .
Hvis vidnerne , iflge hvilke gidseltagerne ogs var bevidstlse og alligevel blev skudt , taler sandt , s udgr det et eklatant brud p ethvert retssystem , og s skal det ogs fordmmes !
<P>
Vold kan aldrig vre lsningen p problemer , det kan kun fredelige midler .
Derfor m man ogs sige til den russiske regering : Hvis den de facto erklrer et helt folk for terrorister og ogs erklrer de valgte reprsentanter for dette folk for terroristiske , s har den automatisk ikke lngere nogen partner , med hvilken den overhovedet kan forhandle , med hvilken den overhovedet kan forsge at lse dette problem p fredelig vis !
Det er efter min mening EU ' s opgave at sttte Rusland her , at yde hjlp med henblik p at stte gang i en forhandlingsproces s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , jeg er ikke enig i de beroligende ord om situationen i Palstina . Dels forekommer det mig nemlig ikke , at nyudnvnelserne i den palstinensiske regering styrker indflydelsen hos dem , der oprigtigt arbejder for freden , og dels er der en risiko , som EU absolut m undg .
Jeg hrte om de nye og meget store stttebelb , som EU nu skal til at bevilge .
Jeg hber , at der bliver den strst mulige gennemsigtighed i tildelingen og administrationen af denne sttte , for erfaringen fra tidligere situationer viser , at denne sttte meget ofte bevilges til bestemte forml - som jeg og alle andre bifalder , hvis det er humanitre forml - men at den bliver brugt til andre forml .
Situationen i disse lande og ikke mindst den situation , som Palstina stadig befinder sig i - en politisk og social situation med fejder og splid mellem forskellige grupper - er sdan , at man kan frygte , at denne sttte bliver brugt til andre forml og f.eks. ender i Hamas ' lommer . Den starter sledes som en humanitr sttte , men ender som en sttte til terrorismen .
<P>
Nr det glder EU ' s politik over for Irak , mener jeg til gengld , at vi ikke skal njes med en rent diplomatisk indsats , men huske de lfter , vi gav efter den 11. september , og udnytte alle efterretningstjenesternes muligheder for at n til bunds i problemet og n helt ned til terrorismens rdder , som befinder sig i Saudi-Arabien og Golfstaterne .
Det er her , vi skal bekmpe de ideologiske rdder til wahabitternes fundamentalisme .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , kre kolleger , jeg skal undlade at give Dem endnu en yderligere analyse , for jeg mener , at det vsentligste er blevet sagt .
Selv om befolkningerne om nogle mneder fr mulighed for i forbindelse med to valg at udtale sig om deres fremtid , tror jeg , at det nu er p tide , at vi vender vores blikke mod denne del af verden .
<P>
Hvad angr de palstinensiske valg , br vi sttte det palstinensiske folks vilje til at vlge politiske ledere , der er reprsentative og har en skrpet demokratisk berettigelse - som vi straks br anerkende - og vi br gre alt , hvad der str i vores magt , for at disse valg kan gennemfres p korrekt vis .
<P>
I den forbindelse sprger jeg : Hvilken teknisk og praktisk sttte vil EU yde ?
Konkret og hvornr ?
<P>
Vedrrende de israelske valg mener jeg personligt , at de i endnu hjere grad giver anledning til bekymring end hb .
Disse valg er helt sikkert en mulighed for det civile israelske samfund for at vise deres vilje til fred i dette meget delagte omrde .
Disse tidsforlb kan imidlertid ogs vre til gavn for dem , der opmuntrer til konflikt , og som ikke nsker en fredelig sameksistens mellem de to befolkningsgrupper .
<P>
Kan EU , som kender til at agere p det konomiske og humanitre plan , endelig beslutte sig til at ge sin tilstedevrelse i omrdet , at stoppe sin diplomatiske tilbageholdenhed og at yde sit bidrag til dialog og forhandling ?
Kun en beslutsom international handling , der er baseret p lovgivningen , kan endelig afvrge den onde cirkel af voldshandlinger .
<SPEAKER ID=98 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg skal forsge at fatte mig i korthed for at overholde den tidsfrist , som formandskabet generst har tildelt alle talere .
<P>
Mine damer og herrer , vi har talt om tre emner .
Hvad angr Mellemsten , vil jeg igen understrege , at vi , hver gang vi mdes i Parlamentet , br forsge p ikke altid at begynde med principperne , men antage , at alle , der er forsamlet her , i bund og grund mener , at der er et folk , som lider , at der er et folk , som i mange r har haft det drligt , at det problem skal lses , og at det glder om at finde lsninger .
Jeg tror , at vi er enige om de overordnede principper .
Hvad er det , vi nsker ?
Vi nsker , at der hurtigst muligt bliver to stater , som kan eksistere demokratisk sammen side om side i fred og velstand .
Og det skal EU bidrage til .
<P>
Jeg kan sige til Dem , at vi har grund til at vre optimistiske .
Eller pessimistiske .
Det afhnger af den enkelte .
Jeg vil gerne vre realistisk nu og forsge at arbejde p at n specifikke og konkrete resultater p dette vanskelige tidspunkt , og jeg mener , at det er det , EU gr .
Det drejer sig ikke om at fremkomme med store erklringer .
Det har vi gjort .
Det drejer sig om at forsge at lse de eksisterende problemer .
<P>
Vi har f.eks. ppeget , at der p det palstinensiske omrde er en ben og udbytterig debat , som kan fre til , at terrorismen hrer op .
At den intellektuelt hrer op og om muligt hrer op for altid .
Og EU bidrager strkt og meget effektivt til den debat , og det har alle erkendt , bde palstinenserne og de mest intelligente krfter i Israel , som ogs er klar over betydningen af den rolle .
Lad os derfor ikke bare g efter principerklringer , men konkrete aktioner , der kan fre til et positivt resultat .
<P>
Vores palstinensiske venner skal lave reformer , og indtil videre har de ikke lavet nok , p det punkt giver jeg hr . Morillon ret .
De skal fortstte . Og jeg havde gerne set en premierminister i Den Palstinensiske Myndighed .
Det har ikke vret muligt . Det har mske ikke vret muligt , fordi Arafat , fordi han har vret lukket inde i Mukata i al den tid , mistede sin handlekraft , som var blevet sat ind p en ndring mod en mere ben regering , som oven i kbet ville have haft en premierminister .
<P>
Palstinenserne skal derfor anmodes om fortsat at bekmpe terrorismen og lave reformer .
<P>
Og det vigtigste , vi kan anmode Israel om nu , er , at de hver blokaden af omrderne , og at befolkningen kan komme omkring . At turen fra en by til en anden , som fr tog en halv time , ikke nu skal tage EU ' s hjtstende reprsentant otte timer .
Det er det , der sker i jeblikket , omrderne er lukkede .
Og ingen konomi kan overleve , uanset hvor meget sttte den modtager , hvis der ikke er bevgelsesfrihed for dens borgere .
Dette er derfor et helt afgrende sprgsml .
For det andet skal israelerne betale .
De skal betale de skatter , som de indkasserer , s Den Palstinensiske Myndighed kan f et budget , der kan f deres indsats til at fre til positive resultater .
<P>
Lad os derfor bruge resten af ret frem til valget til at forsge at skabe betingelser for en debat om fred og for fred , som er mulig under valgkampen , og lad os gre alt for , at kvartetten , som vi er en integreret og vigtig del af , fortstter med at arbejde uophrligt i de kommende mneder , som bliver vigtige .
<P>
Et par ord om Irak : Jeg mener , at EU har forsgt at opn mange af de ting , som flertallet af Europas borgere nskede .
Hvad nskede vi ?
Vi nskede , at inspektrerne vendte tilbage .
Vi nskede , at det skete gennem FN , og vi nskede ogs , at der ikke automatisk blev indledt en militr aktion .
Tre ting .
De tre ting er opnet .
Hele debatten om inspektrernes tilbagevenden har fundet sted .
De vender tilbage .
Det er sket inden for rammerne af FN . Det bliver drftet i eftermiddag .
Og det er sket , uden at Sikkerhedsrdets resolution automatisk tillader , at der gribes til krig , for det er en resolution i to faser .
Derfor har vi p en eller anden mde og med mange landes indsats , ogs mange lande , som ikke er medlem af EU , opnet , at der sker fremskridt i den retning .
<P>
Men vi m ogs erkende , at der er en risiko ved massedelggelsesvben , og at det ikke kun er et enkelt lands problem .
Det er ikke kun USA ' s problem , men alle landes problem .
Vi skal ogs bekmpe massedelggelsesvben .
Det er i vores interesse , og det er vores pligt som de civiliserede lande , vi er .
<P>
Jeg har ikke talt mere om det tredje sprgsml - Tjetjenien - af to grunde : for det frste fordi Rdets formandskab og formanden for Kommissionen allerede har talt meget om det . Jeg er helt enig i det , der blev sagt .
P mandag vil der som bekendt blive holdt et topmde her i Bruxelles , hvor alle disse emner uden tvivl vil blive drftet med prsident Putin .
Derfor , hr. formand , og jeg tror ikke , at jeg overskrider tiden , vil jeg igen minde Dem om , at jeg er rede til at diskutere disse ting igen , men at diskutere dem med henblik p at forsge at finde lsninger p de vanskelige problemer , vi str over for , for at undg , at vi altid begynder med de overordnede principper , som vi allerede kender og er enige om .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Solana .
<P>
Som den hjtstende reprsentant gjorde opmrksom p , er vi forsinkede , for det er umuligt at f medlemmerne til at overholde det minut eller halvandet minut , de har til rdighed , men jeg beder alle om at gre sig de strste anstrengelser for at overholde tiden , for ellers bliver der ikke tid til debatten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
mundtlig foresprgsel ( O-0071 / 02 - B5-0493 / 2002 ) af Daul for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik ;
<P>
redegrelse fra Rdet om midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Daul .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Daul (PPE-DE).">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg har i dag den glde at fremlgge det beslutningsforslag vedrrende midtvejsrevisionen , som blev vedtaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 21. oktober .
Tillad mig i det mindste dog uden at fremlgge en uddybende historisk gennemgang af de forskellige faser i den flles landbrugspolitik og de efterflgende reformer , som EU har ivrksat , at minde Dem om , at Det Europiske Rd under topmdet i Berlin fastlagde de tre retningslinjer , der skulle glde for perioden 1999-2006 .
P den anden side har Det Europiske Rd indfrt ndringer vedrrende en rkke flles markedsordninger , srligt vedrrende korn , oksekd og mlk .
Jeg minder Dem om , at Det Europiske Rd har anmodet Kommissionen om i 2002 at udarbejde en beretning om udviklingen af landbrugsudgifterne med tilhrende relevante forslag , hvis det synes ndvendigt .
<P>
Det er inden for disse rammer , at Kommissionen har fremlagt et forslag til reform af den flles landbrugspolitik for Europa-Parlamentet og Rdet , hvilket kommissr Fischler prsenterede den 10. juli .
Det er alts p denne baggrund , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har indledt drftelser , som har frt til udarbejdelsen af en beslutning , som jeg har den re at prsentere for Dem i dag .
<P>
Det har vret svre drftelser .
Det viser de 388 ndringsforslag , som medlemmerne af udvalget har stillet , og det kompromis , som vi nede frem til , krvede en indsats fra alle , uanset deres politiske prferencer eller de forbudte nationale interesser .
Og afstemningen , som blev vundet af et meget stort flertal , viser , selv om det ikke er ndvendigt , medlemmernes bekymringer over at overskride de politiske og nationale opdelinger for at kunne fremlgge overvejelser , der muligvis kan f indflydelse p drftelserne .
<P>
Denne beslutning indeholder en tredelt mlstning .
For det frste sigter den mod at gre opmrksom p de grundlggende principper i den flles landbrugspolitik , srlig den konomiske solidaritet , kravet om en rimelig indkomst for producenterne og bevarelse af en beskyttelse af grnserne til forhindring af konkurrenceforvridning .
For det andet er den rettet mod at fastlgge de overordnede retningslinjer vedrrende dens gennemfrelse ved en bedre hensyntagen til de bekymringer , som de europiske borgere har givet udtryk for , vedrrende miljet , sundhedsbeskyttelse , fdevarekvalitet , udvikling af landdistrikterne og dyrevelfrd , samtidig med at den lever op til kravene fra landmndene om betaling for deres arbejde og forenklingen af gennemfrelsen af landbrugspolitikken , s de unge landmnd fr lyst til at etablere sig .
Endelig sigter den mod at placere den flles landbrugspolitik i et langsigtet perspektiv for at give landmndene og mere generelt nrings- og nydelsesmiddelindustrien en bedre forstelse af markedsforvaltningsinstrumenterne og gre det muligt for dem at foretage langsigtede investeringer .
<P>
Det er grunden til , at Landbrugsudvalget mener , at - uden at der skal drages tvivl om befjelserne i de vrige berrte udvalg - enhver vedtagelse af den flles landbrugspolitik br finde sted i et langsigtet budgetmssigt perspektiv , som under alle omstndigheder br g ud over 2006 , hvilket er det r , hvor de nye retningslinjer skal forhandles .
<P>
Rdet deler ligeledes denne bekymring .
Og disse sammenfaldende synspunkter fra Landbrugsudvalget og Rdet viser den betydning , som bevarelsen af en strk flles landbrugspolitik har , der er i overensstemmelse med alle vores borgeres synspunkt , og som i dag fortjener at blive anerkendt .
<P>
Vedrrende den beslutning , som De i dag fr prsenteret , vil jeg for det frste tale om sttten i forbindelse med markedsforvaltningen .
Derfor sigter Kommissionens holdning mod at indfre en afkobling mellem de direkte sttteformer , der bevilges til producenterne , med indfrelse af en forenkling af deres forvaltning , men som ligeledes frer til delggelse p lang sigt af enhver markedsforvaltningsforanstaltning .
<P>
Derfor foreslr Landbrugsudvalget en delvis afkobling .
Desuden br indfrelsen af den ikke fre til en reduktion af produktionspriserne .
Endelig synes de stillede forslag vedrrende reduktion af interventionspriserne ikke ndvendige i den gldende kontekst .
Og iden , der fremkom under udvalgets arbejde , om at fremskynde indfrelsen af en delvis afkobling vil gre det muligt for producenterne at modtage en basissttte , der er fastsat for hver enkelt bedrift eller pr. hektar , der er beregnet p tidligere referencer , men begrnset til et loft p 10.000 euro .
<P>
Det andet aspekt i beslutningen er styrkelsen af den anden sjle med henblik p styrke en rkke politikker vedrrende udviklingen af landdistrikterne .
I beslutningen insisteres der p den ndvendige fleksibilitet i gennemfrelsen af politikkerne for udvikling af landdistrikterne , hvilket vil gre det muligt at tage hensyn til de bekymringer , der er udtrykt p regionalt plan .
<P>
Det tredje aspekt vedrrer ndvendigheden af en streng overholdelse fra de producenters side , der modtager fllesskabssttte , bde den sttte , der henhrer under den frste sjle , og den sttte , der henhrer under den anden sjle , af de principper , der er anfrt i de europiske direktiver vedrrende miljbeskyttelse og dyrevelfrd .
<P>
Endelig har Landbrugsudvalget ved sin beslutning formet at styrke EU ' s position i de kommende forhandlinger ved at tage dynamikken i udvidelsen i betragtning og i srdeleshed at insistere p den ndvendige sammenhng mellem forslagene til midtvejsrevisionen og det landbrugstilbud , som kandidatlandene har fet , med henblik p en bedre integration af disse , samtidig med at rderummet i forhandlingerne med WTO understreges .
<P>
Kommissren gjorde os opmrksom p dette i Landbrugsudvalget den 5. oktober , og Kommissionen br snarest muligt fremstte lovgivningsmssige bestemmelser , der kan leve op til alle disse forpligtelser .
Vi er her for at analysere dem og for at lytte til Kommissionen , nr den prsenterer forslagene for os , og vi vil ptage os vores ansvar som Europa-Parlament .
Derfor beder jeg Europa-Parlamentet om i morgen at vedtage beslutningen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er glad for , at jeg i dag har lejlighed til at prsentere Dem for min vurdering af de beslutninger om landbrugspolitikken , som blev taget p topmdet i Bruxelles .
Allerede i juli gav Kommissionen med udsendelsen af midtsvejsevalueringen startskuddet til en bred debat om den fremtidige landbrugspolitik .
Nu har Rdet desuden besvaret en rkke budgetmssige sprgsml vedrrende den flles landbrugspolitik .
Topmdets beslutninger er isr vigtige , fordi de baner vejen for at afslutte udvidelsesforhandlingerne p medlemsstaternes side , og fordi de 15 stats- og regeringschefer accepterede Kommissionens forslag om indfasning af den direkte sttte p landbrugsomrdet i de nye medlemslande .
<P>
Hvis ansgerlandene udviser samme realisme , skulle det vre muligt at afslutte forhandlingerne p topmdet i Kbenhavn , men beslutningerne fra Bruxelles vil ogs f store konsekvenser for fremtidens landbrugspolitik .
Her er det naturligvis frst og fremmest afgrende , at vi for perioden 2007-2013 har en budgetramme for udgifterne til markedsordningerne og den direkte sttte , som p forhnd er fastlagt af De 15 .
Denne ramme bestr af de forventede udgifter for De 15 for 2006 p den ene side og de finansielle forslag for de 10 nye medlemmer for 2006 i nominelle vrdier p den anden side .
Disse vil s hvert r kun blive forhjet med 1 % .
Det betyder for det frste , at to tredjedele af den endnu ikke pbegyndte gennemfrelse af Agenda 2000-reformerne inden for mlkesektoren i r 2007 og 2008 vil skulle finansieres under dette nye loft , ligesom 70 % af indfasningen af den direkte sttte vil skulle finansieres under dette nye loft . Desuden skal ogs alle de reformer , som Rdet allerede har annonceret - jeg tnker p sukker eller olivenolie , tobak , vin eller bomuld - finansieres inden for dette nye loft .
<P>
Det betyder , at den gamle landbrugsretningslinje definitivt er ophrt med at eksistere , men den har allerede i dag ingen effekt lngere .
Det , det nu handler om , er p basis af den nye konomiske ramme at give den flles landbrugspolitik for de nste 10 r et klart planlgnings- og udviklingsperspektiv .
Hvad betyder det i frste omgang for midtvejsrevisionen ?
I formandskabets konklusioner hedder det , at beslutningerne fra Bruxelles ikke foregriber kommende beslutninger om den flles landbrugspolitik , lige s lidt som midtvejsrevisionen fra Berlin eller vores internationale forpligtelser , som vi bl.a. har ptaget os i Doha og andre steder .
<P>
Dermed er vi fortsat forpligtet til at tage hjde for stats- og regeringschefernes beslutninger fra Berlin og Gteborg .
I denne kontekst er det vrd at bemrke , at topmdet i Bruxelles ikke satte grnser for midlerne til udvikling af landdistrikterne .
Tvrtimod mindede det os om vigtigheden af de drligt stillede regioner svel som om landbrugets multifunktionalitet , alts de facto om udviklingen af den anden sjle , som Europa-Parlamentet har krvet gentagne gange .
<P>
Jeg formoder derfor , at Parlamentet vil understrege sine nsker i denne forbindelse , nr det nye finansielle overslag for perioden efter 2006 skal faststtes , hvor det jo i modstning til den flles landbrugspolitik har fuld medbestemmelse .
Den kendsgerning , at man i konklusionerne udtrykkeligt nvner EU ' s forpligtelser som flge af starten p Doha-udviklingsrunden , bliver af nogle udlagt , som om forslaget om at afkoble den direkte sttte dermed var ddt og begravet .
<P>
Jeg vil gerne advare mod at overtage denne opfattelse . Hvis der nemlig i forbindelse med de internationale forhandlinger bliver vedtaget en forpligtelse til at foretage reduktioner i blue box , hvilket EU og alle andre WTO-medlemmer jo i princippet erklrede sig rede til i Doha , og som Rdet gentog det efter topmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg , s ville det betyde , at man i det mindste delvist opgav den direkte sttte , fordi muligheden for en afkobling s ikke lngere ville vre til stede .
Dette emne skal diskuteres senest i marts , nr detaljerne for landbrugssektoren kommer p bordet i WTO .
<P>
Hvilke konsekvenser vil midtvejsrevisionen have for landbrugssektoren ?
Det er et sprgsml , som ofte bliver stillet , og Kommissionen har i sin meddelelse " P vej mod et bredygtigt landbrug - en midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik " underkastet det en indledende kvalitativ vurdering , som er baseret p interne analyser , som fokuserer p fordelene for landmnd , forbrugere , skatteydere , borgerne , fdevareindustrien og forvaltningerne samt p det bidrag , som forslagene om udvidelsesprocessen og EU ' s position p det internationale plan ville yde .
<P>
Denne analyse suppleres endvidere i meddelelsen om midtvejsrevisionen af de mellemlange prognoser for landbrugsmarkederne og rapporter om sektorerne for ris , ndder og mlk , som blev udsendt af Generaldirektoratet for Landbrug i juni .
En intern undersgelse af EU-udvidelsens konsekvenser for landbrugsmarkeder og indkomster i ansgerlandene blev udsendt i marts .
Desuden udarbejdes der i jeblikket p foranledning af Generaldirektoratet for Landbrug omfattende analyser af de mulige konsekvenser af de konkrete politiske forslag . Resultaterne af disse analyser vil blive fremlagt i slutningen af ret sammen med de planlagte lovgivningstekster .
I disse undersgelser vil vi naturligvis fuldt ud tage hjde for beslutningerne i Bruxelles .
<P>
Lad mig tilfje en bemrkning om Parlamentets beslutningsforslag .
Jeg er enig med Dem i , at vi med hensyn til mlene for vores politik m sikre os , at vores politiske instrumenter er afbalancerede og ensartede .
Jeg er glad for Deres tilbud om at samarbejde for at garantere , at den europiske landbrugsmodel vil blive videreudviklet og forstrket i et udvidet EU , men ogs beskyttet .
Jeg deler Deres opfattelse af , at ikke-handelsrelaterede emner skal integreres bedre i de multilaterale aftaler , men som forhandlere for EU kan vi kun opn det , hvis vi har en tilstrkkelig stor forhandlingskapital at forhandle med .
<P>
For det andet anerkender vi , at hjere kvalitet , certificeringer , audits osv. vil medfre ekstra omkostninger for vores landmnd , isr de mindre landmnd .
Derfor er vores forslag om afkobling og styrkelse af den anden sjle af afgrende betydning , nr det glder om at bevare den europiske landbrugsmodel .
Jeg er ogs meget ben over for Parlamentets forslag om at styrke kvindernes rolle i landbruget .
Klart definerede vilkr for landbrugsforvaltning i form af cross compliance er en vigtig faktor til atter at f den flles landbrugspolitik til at stemme overens med offentlighedens nsker , og jeg deler fuldt ud Parlamentets nske om at skabe enkle og effektive procedurer for disse audits .
<P>
Forenkling generelt vil fortsat vre et kerneomrde , men kvaliteten skal kunne pvises og dokumenteres , hvis det skal blive ved at vre trovrdigt .
Som jeg tidligere har sagt , forventer jeg , at Parlamentet vil understrege sine nsker , nr det glder midlerne til den anden sjle .
Omvendt sttter jeg Parlamentets nske om medbestemmelsesret ogs inden for landbrugspolitikken , hvilket markant ville hjne landbrugspolitikkens anseelse i offentligheden .
<P>
Vi m nu benytte lejligheden til at styrke en bredygtig landbrugspolitik , bringe den i harmoni med samfundets forventninger og give landmndene et langsigtet politisk perspektiv .
Jeg regner med Deres sttte i denne sag !
<SPEAKER ID=104 NAME="Fischer Boel">
. Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke for , at jeg fr lejlighed til over for Europa-Parlamentet at redegre for arbejdet i Rdet med midtvejsrevisionen .
<P>
Som det blev aftalt i dagsordenen 2000 fremlagde Kommissionen den 10. juli i r midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik .
En af hovedprioriteterne for det danske formandskab har vret at sikre mest mulig fremdrift i drftelserne om midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik .
Kommissr Fischler prsenterede sit reflektionspapir om den fremtidige udvikling af den flles landbrugspolitik p et rdsmde den 15. juli .
Der var ved denne lejlighed ben debat i Rdet , hvor medlemsstaterne havde mulighed for at give deres umiddelbare holdninger til Kommissionens tanker til kende .
Det danske formandskab har haft diskussionen om midtvejsrevisionen p dagsordenen for alle rdsmder i juli , september og oktober mned , og Rdet har derved fet en grundig debat af alle hovedemnerne i Kommissionens reflektionspapir .
Derudover har papiret ogs vret drftet i specialkomiten for landbrug og i en rkke relevante arbejdsgrupper .
I konklusionerne fra topmdet i Bruxelles blev det understreget , som kommissren ogs sagde det i sit indlg , at man ikke foregriber den fremtidige afgrelse om en flles landbrugspolitik og om finansieringen af EU efter 2006 , eller eventuelle resultater som flge af gennemfrelse af punkt 22 i konklusionerne om dagsordenen fra Berlin , det vil sige Agenda 2000 , og uden at berre de internationale forpligtelser , EU har indget , bl.a. i forbindelse med ivrksttelse af Doha-runden .
Med andre ord fortstter midtvejsrevisionen umiddelbart som en del af dagsorden 2000 .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi fra begyndelsen ligesom Europa-Parlamentet og andre institutioner vidste , at vore drftelser om reflektionspapiret skulle danne grundlag for Kommissionens fremlggelse af juridiske forslag p et senere tidspunkt .
Formandskabet har derfor organiseret generelle drftelser , hvor ministrene har haft lejlighed til at udtrykke deres forskellige holdninger til alle aspekter af Kommissionens meddelelse .
<P>
Inden jeg begynder gennemgangen , vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for dets behandling af sagen .
Vi ser frem til Parlamentets endelig beslutning i morgen , og det er klart , at beslutningen vil vre yderst vigtig , et vigtigt bidrag til debatten .
Der er ikke nogen grund til at lgge skjul p , at ministrenes reaktioner p midtvejsrevisionen fra begyndelsen har vret divergerende , bde med hensyn til timingen og med hensyn til rammen , og selvflgelig ogs hvad angr indholdet .
Generelt har jeg dog som formand for Rdet for landbrug og fiskeri kunnet konstatere en bred enighed om , at landdistriktspolitikken br styrkes , og at der br lgges strre vgt p fdevaresikkerhed , p beskyttelse af miljet og p dyrevelfrd .
<P>
rede medlemmer , jeg vil nu fremkomme med nogle bemrkninger til hovedelementerne i Kommissionens meddelelse i lyset af de drftelser vi har haft i Rdet .
<P>
Midtvejsrevisionen indeholder to helt grundlggende horisontale aspekter , nemlig afkoblingen af den direkte sttte og den dynamiske modulation .
Kommissionensider p dette omrde har vret mere vidtrkkende , end vi tidligere har set .
Rdet havde sin frste overordnede diskussion af disse aspekter i juli , og nu udestr der stadig mere tekniske drftelser af de enkelte elementer .
<P>
For s vidt angr afkoblingen , kan jeg sige , at delegationerne har udtrykt stort behov for yderligere informationer fra Kommissionen i form af konsekvensanalyser , som vedrrer bde de konomiske , de sociale og de regionale virkninger af forslaget , fr en endelig stillingtagen kan finde sted .
P den anden side sttter ogs nogle delegationer det grundlggende princip , afkobling .
De finder , at det vil give landmndene mulighed for at fokusere p produkter , som giver dem det bedste udbytte ved salg , uden skelen til strrelsen af sttten til de enkelte produkter .
Det anses ogs samtidig for at vre et effektivt signal at sende , bde til forbrugerne og til skatteborgerne .
Endelig peger de lande ogs p de forhandlingsmssige fordele i WTO-sammenhng ved at g over til at afkoblingssystem .
Det vil ogs kunne vre et vigtigt skridt til at vinde forstelse for EU ' s vrige forhandlingsml .
<P>
For s vidt angr den dynamiske modulation , har en rkke ministre hilst forslaget principielt velkomment .
De finder , at der er tale om en god mde at sikre den ndvendige finansiering til styrkelse af prioriterede mlstninger om fdevaresikkerhed , om kvalitet , om milj og dyrevelfrd og andre vigtige omrder p .
<P>
Andre ministre har kritiseret dynamisk modulation for i realiteten at medfre en reel , progressiv reduktion af sttten , og fordi modellen , nr der ses bort fra franchise og fra capping , ikke tager tilstrkkelig hensyn til de eksisterende regionale forskelle .
Delegationerne har ligeledes divergerende opfattelser af reduktionen af sttten i frste sjle og af , hvordan de modulerede midler s efterflgende skal fordeles , samt efter hvilke kriterier det skal ske .
<P>
Jeg vil kommentere de mere specifikke markedssektorer .
Vi havde en fuld debat om hovedafgrderne p rdsmdet i september , og selv om Kommissionens overordnede retning kunne stttes i et vist omfang , var der helt klart specifikke forslag , som stdte p kraftig modstand .
Sledes gav forskellige grupper af delegationer udtryk for strke argumenter mod en reduktion af interventionsprisen af korn , fjernelse af de mnedlige tillg for korn , afskaffelse af interventionsordningen , for s vidt angr rug , og de foreslede ndringer af ordningerne for durumhvede og den foreslede miljvenlige jordbrugsudtagning , samt mod Kommissionens foreslede ndring af sttte til energiafgrder .
<P>
Kommissionens meddelelse var ogs ledsaget af detaljerede rapporter om ris , om ndder og om mlk .
Rdet havde ligeledes p disse omrder en fuld debat p mdet i oktober mned .
Med hensyn til ris og ndder var der en klar opdeling af holdninger , selvflgelig med udgangspunkt i , om man var producent af de omhandlede produkter eller ikke .
Men for s vidt angr ris , var der imidlertid som udgangspunkt en bred enighed om behov for ndring i sektoren - vedtagelsen af " Everything but arms " initiativet gr det uundgeligt .
En rkke ministre fra producentlandene har imidlertid udtrykt utilfredshed med de konkrete foranstaltninger , som Kommissionen foreslr , mens de ikke-producerende lande har anset Kommissionens udspil som et skridt i den rigtig retning .
<P>
Med hensyn til mlk har Kommissionen prsenteret fire optioner for mlkesektoren for perioden 2008-2015 .
De optioner er blevet drftet med det resultat , at de - bortset fra option 3 , det vil sige den med a- og c-kvoter - p grund af usikkerheden om foreneligheden med WTO-reglerne formodentlig ikke kan komme i betragtning .
P den baggrund blev det anset for hensigtsmssigt at overveje situationen yderligere .
<P>
Ogs hvad angr ndder har producentlandene klart givet udtryk for behov for srlig sttte til denne sektor .
<P>
rede medlemmer , Kommissionens initiativ til at styrke landdistriktspolitikken bliver hilst velkommen af medlemsstaterne .
Imidlertid er der , som jeg ogs har nvnt det tidligere , ikke enighed om valg i midler til at n mlet , og debatten i Rdet afslrede divergerende holdninger om bl.a. valget af instrumenter og fordeling af midlerne .
Men debatten var yderst positiv i den forstand , at der er bred enighed om , at der skal ske noget p omrdet , bl.a. ogs om at der er et stort behov for forenkling af ordningerne , og delegationerne har en rkkeider til forbedringer og til nye foranstaltninger p det lidt lngere sigt .
<P>
Men hensyn til bedriftsrevision har mange delegationer generelt udtrykt stor interesse for Kommissionens ideer , ogs ud fra en principiel synsvinkel .
Hovedparten af delegationerne har imidlertid et nske om , at der i frste omgang skal vre tale om et frivilligt system , der skal vre attraktivt for landmndene , sledes at vi kan f s mange som muligt til at anvende ordningen .
<P>
Vi har i Rdet haft en grundig gennemgang af Kommissionens meddelelse om midtvejsrevisionen .
Delegationerne har haft lejlighed til at stille sprgsml , kommentere , fremkomme med nye ideer , sttte eller kritisere alle aspekterne i Kommissionens meddelelse og i de rapporter , som har tilhrt meddelelsen .
Kommissionen har nu p den baggrund et solidt grundlag for at vurdere medlemsstaternes nsker til den fremtidige udvikling af den flles landbrugspolitik , og for ligeledes at drage de ndvendige konsekvenser .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru formand for Rdet .
<P>
Kre kolleger , De har nok bemrket , at klokken nrmer sig 20.00. Vi bliver ndt til at organisere forhandlingen p en anden mde , hvis vi ogs nsker at hre indlggene fra kommissren og rdsformanden .
<P>

Jeg foreslr , at vi frst at giver ordet til ordfrerne for de politiske grupper , som skal overholde taletiden . Det vil tage 20 minutter .
Derefter svarer kommissren og rdsformanden , hvorefter mdet udsttes og genoptages kl . 21.00. Vi m alle gre en indsats , for formanden og kommissren kan ikke vre til stede , indtil alle indlg er afsluttet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , i lyset af alle de beslutninger , der bliver taget i denne centrale fase i udvidelsesprocessen , vil jeg gerne sttte Dem i Deres opfordring til , at vi skal fortstte med reformen af den flles landbrugspolitik .
Imidlertid , og det er den afgrende forskel , taler vi nu om at reformere den flles landbrugspolitik fra 2007 , hvilket betyder , at vi vil fortstte med den nuvrende politik frem til 2006 , og at Europas landbrugssektor vil fortstte p basis af en reformeret politik fra 2007 .
Kommissr Fischler , jeg tror , De bliver ndt til at g ud fra , at hverken tidsplanen eller indholdet af Deres forslag vil kunne gennemfres , hvis vi har fortolket det kompromis om direkte landbrugssttte rigtigt , som blev forhandlet i Bruxelles af stats- og regeringscheferne .
Med andre ord er det nu klart , at de aftaler , der blev opnet p Berlin-topmdet , vil forblive i kraft til 2006 , og at der p grund af disse seneste beslutninger i det mindste er planlgningssikkerhed for EU ' s landmnd frem til 2013 .
<P>
Det betyder , at ansgerlandene med sikkerhed kan regne med stigninger i den direkte sttte fra 2004 .
Det var i vrigt allerede indeholdt i de forslag , som Kommissionen stillede tilbage i december 2001 om finansieringen af den direkte landbrugssttte til udvidelseslandene .
Den eneste forskel , og det inds vi allerede dengang , er at 100 % udligningsbetaling for alle EU ' s medlemsstater i 2013 ikke lngere vil svare til 100 % finansieringskapacitet i 2006 .
Jeg tror , det m vre klart for enhver , at det vil vre mindre til den tid .
Det skal enhver landmand i det udvidede EU vre klar over .
For at undg fejltagelser krver vi i PPE-DE-Gruppen i et beslutningsforslag fremsat af alle grupper i Europa-Parlamentet , af denne og andre rsager , at Parlamentet fr ubegrnsede budgetrettigheder og fuld medbestemmelse p landbrugsomrdet .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Garot (PSE).">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , i lighed med mange af mine kolleger er jeg glad for at kunne konstatere , at Det Europiske Rd i Bruxelles har afkrftet , at landbrugsomrdet ikke er en forhindring for de 10 landes tiltrdelse af EU i 2004 .
Ligeledes mener jeg , at det er interessant at vide , hvilket budgetniveau den frste sjle i den flles landbrugspolitik vil have indtil 2013 .
Nr det er sagt , er der p topmdet , selv om niveauet for de budgetmssige forpligtelser er fastlagt , ikke taget stilling til " bemrkningen " , det vil sige til den flles landbrugspolitiks anordninger i den anden del af Agenda 2000 og efter 2006 .
Dette store sprgsml str alts ubesvaret hen , for ingen kan bengte , at fdevaresikkerheden , den bredygtige udvikling og ligebehandlingen af omrderne stadig er ndvendige krav , som der hurtigst muligt skal findes svar p .
De berettiger i sig selv til gennemfrelsen af en reform eller i det mindste til vsentlige ndringer af den nuvrende flles landbrugspolitik inden 2004 .
Det er indholdet i det eneste ndringsforslag , som vi stiller som PSE-Gruppe til den beslutning , som hr . Daul fremlagde for Landbrugsudvalget , og som der i morgen skal stemmes om i Europa-Parlamentet .
<P>
Der er alts p den ene side forventningerne fra vores samfund , som den flles landbrugspolitik skal give positive og hurtige svar p , og p den anden side er der vores strategiske placering i forhandlingerne med WTO , hvilket er en placering , som kunne vre mere effektiv , hvis den stttede sig til en reel skrpelse af multifunktionaliteten i det europiske landbrug inden for rammerne af udviklingen af landdistrikterne og til en delvis afkobling af offentlige sttteordninger til produktionen .
Det vil faktisk bedre kunne betale sig at forhandle med en offensiv holdning , der vil vre til gavn for udviklingslandene , srligt ved at der drages tvivl om den amerikanske farm bill , snarere end at risikere at vre ml for alle de interessegrupper , der er reprsenteret i WTO .
Hr. kommissr , jeg vil derudover gre Dem opmrksom p det ndvendige i en velfungerende ydre beskyttelse og en intern regulering af markederne , s landmndene fr korrekt betaling for de bestrbelser , de har gjort for at beskytte miljet , arbejdet og produkternes kvalitet .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til hr . Cunha , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker at komme med en bemrkning til forretningsordenen for at sikre mig , at min indignation over den udemokratiske mde , som formandskabet har frt denne debat p , bliver frt til protokols .
Vi har ventet her siden kl . 17 for at begynde forhandlingen , men de forskellige formandskabers tidsplanlgning har vret helt igennem uduelig .
Og nu meddeler De , hr. formand , at ordfrerne frst fr ordet og derefter kommissr Fischler , og at forhandlingen derefter bliver udsat , hvilket betyder , at de andre parlamentsmedlemmer , som efter planen skal have ordet , frst kommer til efter middagen .
Hr. formand , dette er hjst udemokratisk og uvrdigt for Parlamentet .
Jeg nsker at f frt mine synspunkter til protokols .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden.">
Naturligvis .
Og af protokollen vil det ogs ?
<P>
... i al fredsommelighed fremg , at jeg er overrasket over , at medlemmet gr op til Prsidiet og tillader sig at forsge at indlede en dialog uden at bruge mikrofon .
<P>
Og jeg skal med strste benhed tilfje , at det , vi har gjort , er meget demokratisk , for det betyder , at De kan lytte til kommissren og rdsformanden , hvilket ellers ikke ville have vret muligt . Og blive her efter kl .
20 .
<P>
Jeg kan tilfje en personlig oplysning : Jeg er ndt til at udeblive fra mdet i Parlamentets Prsidium for at kunne fre forsdet fra kl .
20 til 20.30 , ud over den fastsatte tid .
Her er der ikke blevet fastsat noget , kommissrens og rdsformandens indlg er blot blevet rykket frem , for at De kan f en ordentlig debat .
<P>
S er det sagt . Lad os fortstte forhandlingen .
Men det var ndvendigt , at der gre rede for det , der virkelig sker .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kre kommissr , med den beslutningsproces , vi har i EU , kommer man indimellem til at opleve nogle uventede og spndende situationer .
Jeg vil gerne starte med at lyknske Det Europiske Rd med at have opnet en aftale . Det er overordentlig godt og overordentlig vigtigt .
Jeg vil dog ogs gerne understrege , at denne aftale indebrer betydelige forandringer i hele debatsituationen om den fremtidige landbrugspolitik , som vi ikke rigtigt havde forventet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om midtvejsrevisionen .
Der er et benbart behov for reform af landbrugspolitikken af budgetmssige rsager , juridiske rsager , miljrsager og andre rsager - jeg vil ikke komme ind p detaljerne her - samt af rsager , som hnger sammen med resultaterne fra Doha : at medvirke til en mere velfungerende verdenshandel og at gre det lettere for de fattige lande at udvikle deres konomi .
Det er kolossalt vigtigt , at dette fungerer .
Derfor er det vsentligt , at Kommissionens forslag om afkobling og en bedre markedstilpasning af landbrugspolitikken kan gennemfres .
Det er ogs vsentligt , at modulationen , det vil sige en strre satsning p milj og landdistrikter , kan gennemfres , og at man tager lidt penge fra de direkte bidrag .
<P>
Nu til Parlamentets beslutning : Vi har opnet et kompromis , som generelt sttter Kommissionens forslag .
Det er efter min mening meget vrdifuldt , at det er lykkedes for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , p trods af at vi fra starten havde helt forskellige opfattelser .
Der er dog nogle punkter , som skal sttes under opdelt afstemning .
Jeg kan f.eks. sige p ELDR-Gruppens vegne , at vi ikke er enige i at ndre den interinstitutionelle aftale med henblik p at udnytte budgetloftet p 1,27 % af BNP .
Det er fuldstndig umuligt .
De punkter , som vi ikke er enige i , m vi stemme mod , og jeg hber heller ikke , de gr igennem .
<P>
For at kunne fortstte debatten om en konstruktiv reform af landbrugspolitikken p lang sigt er det dog vigtigt , at det forslag , Kommissionen har stillet i sin midtvejsrevision , fr lov at leve .
Jeg vil gerne sprge bde kommissren og rdsformanden , hvad de har tnkt sig at gre for at holde i liv i denne debat , nu hvor det bliver betydeligt vanskeligere at diskutere modulation , nr vi ikke ved , hvor vi skal f pengene fra , og nr det bliver betydeligt vanskeligere at motivere en afkobling af sttten .
Hvordan skal vi handle for at f dette til at fungere og f en debat om den kommende landbrugspolitik , som er konstruktiv ?
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sikre mig , at jeg har forstet Deres ord rigtigt .
Frst taler gruppeformndene , herefter svarer kommissren og ministeren , og kl . 21.00 bliver forhandlingen genoptaget uden kommissren og ministeren .
Er det korrekt ?
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden.">
P grund af nye oplysninger m jeg ndre min tidligere udtalelse . Kl .
21.00 genoptages forhandlingen , og rdsformanden vil vre til stede og besvare alle sprgsml .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , til trods for betydningen af beslutningerne fra Det Europiske Rd i Bruxelles vil jeg begrnse mig til at fremkomme med nogle bemrkninger til den meddelelse om midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik , som Kommissionen forelagde .
Det er det , Parlamentets beslutning drejer sig om .
<P>
Efter vores mening ville afkobling af sttten ende med at f en bistandslignende karakter med den deraf flgende manglende legitimering p mellemlang sigt .
Det ville vre i modstrid med samhrigheden , for det ville begrnse modtagelse af sttte til det historiske grundlag - jeg taler om forslaget , som Kommissionen stiller det - det ville fremme inaktivitet i omrder , der allerede har vanskeligheder p grund af naturen , og det ville koncentrere sttten i omrder med mere intensivt landbrug .
Der ville opst problemer med affolkning og indskrnkning af den konomiske aktivitet .
<P>
Disse processer ville vanskeligt kunne kompenseres af nogle instrumenter til udvikling af landdistrikter med de meget f konomiske midler , der er til rdighed i jeblikket .
Den fejlagtigt betegnede graduering er mere rettet mod besparelser end mod en mere retfrdig fordeling af sttten , som er lettere at retfrdiggre over for samfundet .
<P>
Loftet p 300.000 euro ville kun berre 1.900 af de 4,5 millioner bedrifter , men iflge vores beregninger vil den rlige reduktion p 3 % alligevel indvirke p alle bedrifter , sm som store .
Resultatet er , at 15 % af besparelserne ville blive gennemfrt i bedrifter , der modtager mellem 5.000 og 10.000 euro om ret .
Forslaget tager alts udgangspunkt i en temmelig asocial strategi .
<P>
Reformerne inden for de enkelte sektorer er udelukkende rettet mod besparelser .
Der foresls kun en delvis kompensation for reduktionen i landbrugsindtgter som flge af lavere markedspriser , strre liberalisering af handlen og forget konkurrence efter vedtagelsen af den amerikanske farm bill .
<P>
I gr , hr. kommissr , lste jeg noget , som jeg godt kunne lide , og det var , at det lader til , at Kommissionen efter Rdet i Bruxelles er ved at undersge nye muligheder for graduering .
Sdan forstod jeg det . Og det ville vre positivt .
Det ville vre nskvrdigt , om revisionen frigjorde foranstaltningen fra et skjult tilbageskridt og medfrte en gte graduering med strre vgt p omfordeling i henhold til en rkke kriterier , herunder isr beskftigelse .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru formand for Rdet , De har set , hvordan den beslutning , som hr . Daul fremlagde , reprsenterer hele Landbrugsudvalget i alle dets politiske nuancer .
Fru rdsformand , jeg mener , at det br pvirke Dem , nr Det Europiske Rd i Bruxelles helt sikkert vedtager udvidelsen , men hvor det p samme tid fastfryser landbrugsbudgettet indtil 2013 .
Vi nsker ikke at tro , at der bliver draget tvivl om det , som er blevet overvejet srlig i forhold til midtvejsrevisionen , eller bliver uigennemskueligt , for der findes forskellige interesser blandt Rdets reprsentanter .
<P>
Fru rdsformand , De har virkelig gives os nogle meget beroligende lfter , men det er ikke det , som beroliger os .
Det str klart , at nr Rdet taler om udvikling af landdistrikterne eller om bredygtig udvikling , s er det ikke andet end tomme ord .
Hvis der reelt skal ske en udvikling af landdistrikterne , er det ndvendigt , at De en dag fortller os , hvornr det vil vre muligt at g fra en finansiering p 10 % til en finansiering p 20 % , som kommissr Fischler foreslog , og som hele Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er enige i .
Hvis vi bliver i det vage , hvad vil det s sige ?
Kan vi virkelig f midlerne til at gennemfre vores politik , selv om modulationen ikke er forpligtende ?
Hvordan kan vi reelt p det tidspunkt fortstte med at stille miljkrav , med egnsplanlgningen og med det sociale omrde ?
Den kan vi ikke , hvis De ikke reelt giver os midlerne til at gennemfre denne politik .
Kan vi reelt have en god forhandling og have indflydelse i WTO fra 2003 , hvis vi ikke f.eks. over for udviklingslandene kan bevise , at det virkelig er et system med multifunktionalitet , som respekterer menneskene og miljet , som Europa udarbejder , og ikke en skjult handelsforanstaltning ?
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens forslag om midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik indeholder nogle bekymrende aspekter , nr det glder europisk landbrugs beskyttelse og fremtidige udvikling .
Vi er navnlig bekymrede over , at der foresls en betydelig reduktion af de direkte betalinger , eftersom man ved at holde sttte og produktion adskilt fra hinanden ikke sikrer landmndene mod prissvingninger og ikke fremmer konkurrenceevnen p det internationale marked .
Hertil kommer Kommissionens forslag om , at interventionsordningerne blot skal gres til sikkerhedsnet , uden at der tages hjde for en tilstrkkeligt kvalificeret ekstern beskyttelse .
Dette er ikke alene yderst farligt , men sikrer heller ikke stabiliteten i en multifunktionel europisk landbrugsmodel .
Desuden risikerer den obligatoriske stttemodulation , som Kommissionen foreslr , og som tager sigte p at frigre midler til landdistrikternes udvikling , at g yderligere ud over de flles markedsordninger , de mest flsomme sektorer og de svageste landmnd .
<P>
Vi gr naturligvis ind for et multifunktionelt landbrug og for udviklingen af den flles landbrugspolitiks anden sjle , men vi mener , at denne mlstning kan ns p en mere gradvis mde .
Eftersom den obligatoriske modulation ikke kan vre den eneste finansiering af landdistrikternes udvikling p lang sigt , bliver det sledes ndvendigt at frigre ressourcer fra andre budgetposter , men dette br efter vores mening ikke g ud over de flles markedsordninger .
<P>
Selv om udvidelsen og den nye konomiske situation krver nedskringer , m disse nedskringer ikke g ud over netop de sm landmnd og de risikosektorer , som allerede nu befinder sig i en meget vanskelig situation , for s lber vi den absurde risiko , at landomrderne bliver fulde af mennesker , som flygter fra byerne , og som bestemt ikke er unge landmnd .
Det er ikke sdan en udvikling af landdistrikterne , vi nsker .
<P>
Kommissionens forslag om at reducere sttten til producenterne inden for mange sektorer , navnlig producenterne af ris , ndder og hrd hvede samt husdyropdrt , gr efter vores opfattelse for vidt .
Vi er sledes generelt modstandere af Kommissionens forslag , og vi kan kun glde os over , at det p stats- og regeringschefernes topmde i Bruxelles den 24. og 25. oktober blev besluttet at lade svel aftalen fra topmdet i Berlin som budgetposterne forblive undrede indtil 2006 .
<P>
Vi konstaterer med tilfredshed , at konklusionerne fra topmdet nu har beroliget producenterne og de nationale markeder , eftersom teorierne om en total reform af landbrugspolitikken , hvor der vendes op og ned p selve dens principper , ikke holdt stik .
Vi ser ogs positivt p de rammer frem til 2013 , som blev besluttet p topmdet , selv om det er klart , at beslutningerne om den flles landbrugspolitiks budget og forvaltningen af ressourcerne i forbindelse hermed efter 2006 vil blive truffet af de 25 lande og sledes ogs af ansgerlandene .
Vi hber , at man nr til den ndvendige enighed i den henseende , og vi hber ligeledes , at de nye tiltrdende lande udviser den pragmatisme , som stats- og regeringscheferne lagde for dagen i Bruxelles , hvor de godkendte det forslag , som Det Europiske Rd stillede for nylig .
<P>
Hvad angr det specifikke beslutningsforslag , som vi skal stemme om i morgen , vil jeg til gengld gerne understrege , at selv om det p visse punkter finpudser eller forbedrer nogle af Kommissionens forslag , indeholder det nogle aspekter , som vi ikke er enige i , navnlig fordi man i beslutningsforslaget sttter princippet om at indfre en ny stttemodel , der bygger p et system med indkomststtte uafhngigt af produktionen ; fordi man gr ind for en gradvis reduktion af den direkte sttte ; fordi man godkender princippet om en obligatorisk modulation , og fordi hele sektorer - f.eks. ris , ndder , mlk og husdyropdrt - ikke tages i betragtning .
Dette er hovedrsagerne til , at vi er modstandere af forslaget .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru formand for Rdet , selv om Berlin-aftalerne forudsatte en midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik , har De , hr. kommissr , foreslet os en grundlggende reform , og det er uden at vurdere den betydning , som den ville have for landbruget og landmndenes indkomst .
Selv om De forsikrer os om , at den konomiske ramme bliver overholdt , er det dog stadig sledes , at De foreslr at ndre selve nden i den flles landbrugspolitik , srlig ved at foresl , at sttteordningerne frakobles produktionen .
Vi mener , at landmndene br kunne leve af deres arbejde .
Den strste del af deres indkomst skal derfor kunne komme fra produktionen .
<P>
Landbruget br for at vre bredygtigt og bevare sin rolle i miljforvaltningen og landskabsbevarelsen selv kunne foresl frst og fremmest konomiske og sociale perspektiver .
Uden dette , hvordan kan man s sikre en fremtid for de etablerede landmnd og motivere de unge til at vlge denne vej ?
Vi har haft valget mellem et mangfoldigt landbrug og en produktionsmodel , som stter kvalitet og miljbeskyttelse hjest .
S mange forpligtelser , som forger vores produktionsomkostninger , uden at markederne kan vrdstte dem .
Det er derfor almindeligt , at der faststtes kompensationer .
<P>
De foreslr os ganske vist at styrke den anden sjle . Men samtidig mener De , at De vil styrke denne anden sjle og udvidelsen p dens omrde uden at definere det .
<P>
Hr. kommissr , jeg har for vrigt stillet Dem sprgsmlet i juli , og jeg er ked af , at jeg endnu ikke har fet svar .
<P>
Landmndene kan ikke tage alt p deres skuldre .
De kan ikke ptage sig alle problemstillingerne p landbrugsomrdet : miljet , infrastrukturerne i landdistrikterne , opretholdelsen af de offentlige tjenesteydelser , egnsplanlgningen eller samfundets krav , dyrevelfrden og forbrugersundheden .
Hvis slet lsses for meget , vil det til sidst d .
<P>
Disse valg br vi ogs forsvare i en verden , der bliver mere og mere global .
Traktaterne giver os det relevante vrktj , fllesskabsprferencen .
Det er beklageligt , at Kommissionen ikke henviser til dette , og jeg gr Dem opmrksom p , at Landbrugsudvalget minder Dem om det i dets beslutning .
<P>
Alle ved , at disse grundlggende ndringer sker p grund af udvidelsen .
Lad os under alle omstndigheder vre opmrksomme og ikke handle overilet og ikke skabe nye problemer for at lse de gamle , hvilket vil skabe utilfredshed hos nogle .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , efter beslutningerne fra topmdet i Bruxelles er der kun nogle f emner i vores tidligere debat , der stadig er aktuelle .
Det glder for de emner , der drejer sig om de overordnede principper , som den flles landbrugspolitik p lang sigt skal vre koncentreret om .
Jeg mener , at der er fire meget vsentlige principper .
<P>
Det frste princip glder forsvaret af priserne .
Som enhver anden virksomhed br en landbrugsbedrift hovedsageligt leve af salget af dens produkter og ikke af sttte fra skatteyderne , der altid er usikre og kan aflyses .
Landbrugsbedriften har brug for rentable priser , som desuden br omfatte omkostningerne i forbindelse med kravene vedrrende milj , det sociale , kvaliteten og sikkerheden , hvilket er krav , som hidrrer fra vores borgere .
Tankegangen med kobling er igen blevet meget aktuelt , efter at der p topmdet i Bruxelles blev sat loft p budgettet for den direkte sttte til et niveau , der ikke engang sikrer kompensation for inflationen .
Uden at acceptere en vsentlig nedgang i landbrugsindkomsten srlig fra 2007 kan der kun blive kompenseret for denne nedgang ved priser , der sikrer , som det er fastlagt i henhold til traktatens artikel 33 , en ligevrdig levevis for befolkningen p landet .
Det skal vre udgangspunktet for forhandlingerne med WTO og ikke omvendt .
<P>
Det andet princip bestr af en fornyet definition af fllesskabsprferencen , som er baseret p en asymmetri mellem de krav , som stilles til de europiske producenter , og kravene til tredjeverdenslandene .
Denne asymmetri er begrundelsen for beskyttelsen af vores indre marked mod den sociale eller miljmssige dumping p verdensmarkedet .
<P>
Det tredje princip drejer sig om stabilitet .
Man skal ikke lngere more sig ved helt at ndre spillets regler hvert tredje r .
En landmand , og srligt en ung landmand , har som enhver anden virksomhedsejer brug for tilstrkkelig forstelse til at kunne foretage strategiske valg og foretage investeringer , hvis levetid forpligter ham i mindst 15 r eller enkelte gange i hele hans karriere .
<P>
Det fjerde princip handler om fdevaresikkerhed .
Det er ikke tilstrkkeligt blot at bekendtgre det , men der skal ogs bevilges midler til at stte det i vrk .
En konomisk enhed som EU br ikke i stor udstrkning vre afhngig af import , som det i dag er tilfldet for den strategiske sektor for foderproteiner .
En tilbagevenden til de katastrofale Blair House-aftaler , som fratog amerikanerne deres dominerende position i sektoren for protein- og olieholdige planter , br vre det centrale punkt i bekymringerne hos en Kommission , der reelt forsvarer de europiske interesser .
Hr. formand , p nuvrende tidspunkt er vi langt vk fra dette .
<SPEAKER ID=119 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne gentage , at det , der blev opnet p topmdet i Bruxelles , var en afklaring med hensyn til finansieringen .
Med andre ord , nr vi taler om planlgningssikkerhed , s eksisterer den muligvis nu for dem , som skal lgge budgetter , men det glder bestemt endnu ikke for landmndene .
S det er nu op til os at etablere en politik frem til 2013 .
Kun p den mde vil landmndene f den sikkerhed , de har brug for for at kunne planlgge fremover .
Det er det , vi skal gre , og det er her , Kommissionen vil komme med sit bidrag .
Omkring rets udgang vil vi udarbejde passende forslag , s vi kan fortstte diskussionen p et meningsfuldt plan .
Jeg beklager , at jeg ikke kan blive til afslutningen af debatten .
Jeg forlader bestemt ikke mdet for min fornjelses skyld .
Mit fly letter fra lufthavnen om en halv time , og der sidder 13 ministre og venter p mig i Prag .
S jeg hber , De vil tilgive mig , at jeg ikke kan deltage i debatten efter kl . 21 .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Fr mdet udsttes , giver jeg ordet til hr . Fiori , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , det er absolut ikke en personlig kritik af Dem .
Selv om jeg takker ministeren for hendes velvilje , trkker jeg mit indlg tilbage , og det er der to grunde til .
For det frste har Parlamentet sin vrdighed , og denne vrdighed kommer til udtryk i den mde , vi arbejder p .
For det andet befinder landbruget sig for jeblikket i en yderst vanskelig fase .
Vi er en politisk forsamling , og at behandle landbrugssprgsmlene p denne mde er fuldstndig uacceptabelt for mig , der selv kommer fra landbrugsmiljet .
Vores gruppe vil overveje , hvordan vi skal gre parlamentsformand Cox opmrksom p denne situation i aften .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden.">
Hr . Fiori , jeg er Dem meget taknemmelig for den holdning , som De s klart har givet udtryk for , for jeg er helt enig med Dem , og det er ndvendigt at respektere Parlamentets forhandlinger .
Jeg vil imidlertid gre Dem opmrksom p , at vi , efter at vi var begyndt , fik at vide , at kommissren var ndt til at g for at tage sig af en anden opgave , og det kan jeg ikke lave om p .
Hverken De eller jeg .
Vi vil notere os det , s det ikke sker igen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Graefe zu Baringdorf , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi kan nppe gre meget ved stramme tidsprogrammer og fastsatte aftaler , men hvis De havde forklaret Parlamentet fra formandstolen , at kommissr Fischler skulle vre om bord p et fly til en bestemt tid og af bestemte grunde , er jeg sikker p , at vi kunne have undget denne konflikt , fordi enhver kunne have set fornuften i det .
Men nr De blot informerer os om , at sdan er det , m det ndvendigvis fremkalde nogen modstand fra medlemmer af Parlamentet , og med rette , for det er en fornrmelse mod vores vrdighed !
Vi er ikke tilfredse med , at vores synspunkter bliver sat til side - vi vil involveres i denne beslutning , og vi vil vide , hvad der foregr .
Hvis De tager hjde for det , tror jeg ogs , vi kan tale fornuftigt med hinanden .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden.">
Hr . Graefe zu Baringdorf , dette er et af problemerne ved benhed .
Jeg har bent forklaret Dem og de medlemmer , der er til stede i salen , at vi lige var blevet informeret om , at hr . Fischler ikke kunne blive her til forhandlingens afslutning .
Jeg kendte naturligvis ikke rsagen til det .
Jeg fik det at vide samtidig med Dem . Jeg vil ikke indlede en ny diskussion .
Vi har meddelt , hvad der skete , og vi har givet Dem mulighed for at lytte til hr . Fischler .
Og senere vil De kunne lytte til rdsformanden , som vi takker for , at hun kommer tilbage efter kl . 21 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.30 og genoptaget kl .
21.05 )
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Jeg takker rdsformanden for , at hun , da vi p grund af omstndighederne har vret ndt til at forlnge forhandlingen ud over den planlagte tid , har aflyst sin hjemrejse i aften og udsat den til i morgen , hvorved Rdet vil vre til stede under hele forhandlingen i dag .
<P>
P Parlamentets vegne takker jeg Dem for Deres tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , fru formand for Rdet , som jeg takker for , at hun vil vre til stede under denne plenarforsamling , jeg m sige , at jeg hrer til dem , der mener , at Det Europiske Rd i Bruxelles havde den ubestridelige fortjeneste at lse op for den konomiske proces i forbindelse med udvidelsen og at faststte reglerne for landbrugssttte for de nste 10 r .
Det ville imidlertid vre en fejl at forveksle stabiliteten i landbrugssttten med status quo for den flles landbrugspolitik .
Der er fire grunde hertil :
<P>
Den frste er , at den flles landbrugspolitik i sin nuvrende form gr stik imod et multifunktionelt landbrug , som krver en vsentlig styrkelse af den flles landbrugspolitiks anden sjle .
Medmindre det kan ske ved at overfre midler fra den frste sjle , kan jeg ikke se , hvor vi kan finde midler til at betale for dette i forbindelse med udvidelsen til 25 eller 27 og senere mske endog til 28 medlemsstater .
<P>
Den anden grund er , at hvis vi gr ind for foranstaltningerne i den skaldte " bl " kasse under WTO-forhandlingerne , kommer det til at koste os dyrt .
Den pris , som vi kan komme til at betale , kunne vre at give indrmmelser p s vigtige omrder som adgang til markedet , beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og endog vores egen bistand fra denne " bl " kasse .
<P>
Den tredje grund er , at sttteordningen under den flles landbrugspolitik faktisk er skizofren .
Med andre ord ydes der sttte til nogle landmnd , mens andre fr afslag .
Dette er uholdbart i det lange lb og skal ndres til en sttteordning , som ikke gr forskel p produkter og producenter , og som retter op p denne uligevgt .
<P>
Den fjerde grund til at handle er , at den nuvrende sttteordning er for kompliceret til at kunne anvendes i et EU med 25 eller 27 medlemmer .
Jeg tror , at det ville vre hensigtsmssigt nu at gennemfre en afbalanceret reform fr 2004 , hvilket sikrer styring af markederne og de regulerende instrumenter samt fllesskabsprference og sttte til landmndene i stedet for at gennemfre en reform efter udvidelsen med den iboende risiko for usikkerhed om forhandlings- og beslutningstagningsprocedurerne i de frste par r efter udvidelsen .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , den flles landbrugspolitik er forldet .
Den skal snarest reformeres , hvis vi skal f en succes ud af udvidelsen og vores tilsagn om bne markeder over for de underudviklede lande .
I betragtning af de nylige holdninger i Rdet har Europa-Parlamentet et stort ansvar for i hj grad at sttte Kommissionens forslag om en midtvejsrevision .
Om end de ikke er perfekte , peger de i den rigtige retning .
<P>
Yderligere reform af markedet med afkoblingen af den direkte sttte fra produktionen og den styrkede udvikling af landdistrikterne bifaldes .
Forslagene stter os i en strkere position ved forhandlingerne i WTO .
Landbrugsudvalget er imidlertid domineret af landmnd og landmndenes interesser og er blndet af to besttelser .
Den frste er beskyttelse mod importerede fdevarer , og den anden er garanteret rlig sttte til landbrugssektoren som helhed .
Begrebet med et virkeligt konkurrencedygtigt europisk landbrug p verdensmarkedet uden sttte ligger fjernt fra udvalgets tankegang .
Beslutningen foregiver at sttte reform , men tilfjer s mange betingelser , at jeg tvivler p , om behovene i forbindelse med udvidelsen og vores forpligtelser i henhold til WTO kan opfyldes .
<P>
Landbrugspolitikken br lgges om , s landmndene tilskyndes til at vre mere initiativrige .
konomisk sttte br ikke ses som en rettighed .
Den skal optjenes p en mde , som offentligheden kan acceptere .
<P>
Jeg havde gerne set , at Kommissionens forslag var get lidt lngere .
Vi er ndt til at bevge os mod priserne p verdensmarkedet ved gradvist at reducere den direkte sttte , vi er ndt til at gre en ende p kvoterne og sikre , at det rlige budget reduceres .
Det er er latterligt , at 50 % af Fllesskabets budget bruges til et faldende bidrag til BNP .
<SPEAKER ID=130 NAME="Busk (ELDR).">
Tak hr. formand .
Fru rdsformand , Kommissionens forslag til midtvejsrevisionen af landbrugspolitikken er et godt grundlag for en indledning af drftelserne af en kommende reform af EU ' s landbrugspolitik .
<P>
Bruxelles-topmdets beslutning om en langsigtet finansiering skaber baggrund for udvidelsen .
Det er godt , det skal formandskabet have ros for .
En reform br have landmndene og forbrugerne i centrum .
Den br vre dynamisk , og den br vre en fortsttelse af den liberalisering , som startede p Berlin-topmdet i ' 99 .
Den br indeholde tilpasninger til markedskonomi og til verdensmarkedspriser og dermed ogs en reduktion og ndring af den kendte stttepolitik .
<P>
Tiden frem mod 2006 br derfor bruges til at udarbejde en reform af EU ' s landbrugspolitik , der gr europiske landmnd konkurrencedygtige p fremtidens verdensmarked .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , den reformproces , der blev sat i gang med landbrugsreformen i 1992 og fortsat med Agenda 2000 , skal fortsttes , og de ndrede rammebetingelser skal tilpasses .
Kommissionens forslag danner grundlag for diskussioner efter 2007 , hvor en rkke emner og problemer skal lses , som det korrekt ppeges i dokumentet .
Ikke desto mindre har den flles landbrugspolitik vret en succes , og de elemener , som gjorde den til en succes , skal fortsat forsvares .
Jeg er overbevist om , at stats- og regeringschefernes beslutning p topmdet i Bruxelles om at afvikle de kommende udgifter til EU ' s landbrugspolitik inden for den fastsatte ramme , inklusive de 10 kandidatlande , vil give anledning til intense diskussioner .
Set i det lys er beslutningsforslaget kun et jebliksbillede og ikke et reformpapir .
<P>
En fastfrysning af landbrugsbudgettet p 2006-niveau fra 2007 betyder en rlig nedskring i landbrugssttten til landmnd i de eksisterende medlemslande , som det vil vre vanskeligt eller sgar umuligt at opn i 2003 , ret fr valget .
Det vil ikke vre muligt at n til enighed om , at landmndene skal betale alle omkostningerne til udvidelsen , men det ser i mistnkelig grad ud til at vre det , der er hensigten .
<P>
Den fungerende rdsformand nvnte i sin tale , at der foreligger forslag for mlkesektoren .
Jeg vil gerne sprge dem , fru rdsformand , hvornr De tror , disse forslag vil blive gennemfrt .
Fr 2008 eller ej ?
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske vores udvalgsformand hr . Daul med det , som han har fremlagt for os .
Dette er imidlertid ikke kun hr . Dauls beslutningsforslag , det stttes af hele Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og jeg hber , at det i morgen vil f hele Europa-Parlamentets sttte .
Deres personlige indsats er , at De har frt de forskellige tendenser i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter sammen og har dokumenteret Europa-Parlamentets nske om at have indflydelse p reformprocessen .
Jeg vil gerne bede Dem , fru rdsformand , om at bringe det videre til Rdet .
Europa-Parlamentet nsker medbestemmelse p dette omrde .
Vi nsker medbestemmelse med hensyn til debatter om indhold og form , og vi nsker medbestemmelse med hensyn til de finansielle ressourcer .
<P>
Vi nsker ikke at ende med nogle mrkelige beslutninger , der er truffet p mellemstatsligt konferenceniveau , og hvor vi bliver informeret om , hvor mange penge der er afsat til landbrugspolitikken , uden at nogen har forsgt at skabe en forbindelse mellem de ndvendige indholdsmssige reformer og deres konomiske konsekvenser .
Vi vil have medbestemmelse for bde landbrugspolitikken og finanserne .
De var klog nok til ikke at lgge loft over anden sjle , for det ville vi ikke have accepteret , men vi m frem til en situation , hvor Europa-Parlamentet ogs har suvernitet over konomien i frste sjle og ogs kan beslutte de grundlggende principper i landbrugspolitikken .
Det glder mig , at vi har sttte i Kommissionen , og at vi i kommissr Fischler har en person , som vil fremme reformerne i den retning , som Parlamentet nsker .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , ogs jeg stter pris p formandens tilstedevrelse , og jeg vil gerne takke kommissren for hans benhed og vilje til at indg i en lbende debat om fremtiden for det europiske landbrug .
Hans forslag til reform blev suppleret af et tilsvarende gennemtnkt svar fra Landbrugsudvalget , og jeg tilslutter mig den foregende talers ros af formanden for udvalget .
<P>
Denne debat er i et vist omfang blevet fortrngt af stats- og regeringschefernes beslutning om at holde sig til de beslutninger , der blev truffet i Berlin .
Jeg har ved flere lejligheder ppeget her i Parlamentet , at et af de strste problemer for landmndene er usikkerhed - ikke at kunne planlgge udviklingen af deres landbrug , selv p kort sigt .
Berlin blev af landmndene fortolket som en faststtelse af en dagsorden for landbruget , uden justering , indtil 2006 , og jeg mener derfor , at stats- og regeringschefernes nylige beslutning var korrekt og i en vis udstrkning genskaber de normale forhold , som var ved at blive et stridssprgsml for landmndene .
<P>
Jeg bifalder isr de mere langsigtede budgetmssige forsikringer til 2013 , men mener , at bestemmelsen om en inflation p 1 % i det mindste br indeksreguleres .
Det glder mig , at EU er engageret i beskyttelsen af landmndenes interesser , og jeg mener i den forbindelse , at kommissr Fischler har udvist trovrdigt lederskab .
<P>
Jeg vil gerne bede ministeren om , i lyset af de nylige beslutninger , at prcisere holdningen til afkobling og obligatorisk modulation .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , med sit forslag om at afkoble den direkte indkomststtte fra produktionen skabte kommissr Fischler i sommer en god udgangsposition for WTO-forhandlingerne .
Men afkobling af direkte sttte har ogs ulemper .
Hvis unge landmnd ikke lngere vil kunne overtage bedrifter p grund af hje jordpriser , har vi skudt over mlet .
<P>
I mellemtiden er kommissr Fischler overhalet indenom af Schrders og Chiracs i forvejen aftalte beslutninger p topmdet i Bruxelles .
Hvad er der tilbage af kommissrens planer om at give politikken for landdistrikterne mere albuerum gennem en omlgning af midlerne ?
<P>
Fastfrysningen af budgettet for den flles landbrugspolitik betyder uigenkaldeligt et fald i indkomststtten .
I gr bemrkede Fischler i Landbrugsudvalget , at vi ikke kan udstte landmndene for et fald i indkomststtten p mere end 3 % om ret .
Hvad det angr , kan landmndene forvente mere af denne kommissrs realitetssans end af mange ministre , som kalder reformer af politikken undvendige , men som i mellemtiden fastfryser budgettet for en Union , der er ved at udvide .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , fru minister , midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik indeholder uden tvivl nogle nyskabelser , men forhandlingen om den flles landbrugspolitik skal vre meget mere radikal .
Sprgsmlet hverken m eller skal vre , hvordan vi kan forbedre stttesystemet , for det er sttten , der er problemet .
Det sprgsml , som vi skal stille os selv , er , hvilken grund der er til - hvis der overhovedet er nogen grund lngere - at bevare et gigantisk , protektionistisk system , som er i strid med de europiske forbrugeres interesser , og som p foragtelig vis gr ud over landbrugsproducenterne i de fattigste lande .
<P>
Hvorfor skal vi fr og efter udvidelsen bruge over 40 % af EU ' s budget p at sttte landbruget - som i gennemsnit tegner sig for 2 % af BNP og beskftiger 5 % af de europiske arbejdstagere - med et system , der er rsag til spild , svig , ineffektivitet og forurening ?
P den ene side finansierer de europiske borgere den flles landbrugspolitiks budget med over 40 milliarder euro om ret , og p den anden side bruger hver borger over 300 euro p at kbe landbrugsprodukter , hvilket er 300 euro mere , end de ville bruge uden EU ' s flles landbrugspolitik .
<P>
Endelig udelukker EU ' s protektionistiske landbrugssystem muligheden for at befri flere hundrede millioner mennesker fra fattigdommen . Det er mennesker , der ikke har adgang til de europiske markeder , men heller ikke til markederne i de andre lande , som er fuldstndigt afhngige af eksportsttte .
<P>
Vi er ndt til at sige hjt , at EU ' s og USA ' s landbrugsprotektionisme er er en skandale , og at i forhold til den sttte p 50 milliarder euro , som udviklingslandene modtager fra de rige lande , koster denne landbrugsprotektionisme i sig selv udviklingslandene 100 milliarder .
Det er dette - og ikke kun afkoblingssystemet - som vi skal diskutere .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Hr. formand , fru formand for Rdet , mine damer og herrer , midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik har givet anledning til enorme debatter rundt om i Europas landbrug .
Det glder mig , at Kommissionen har fremlagt denne evaluering til rette tid , og jeg vil isr gerne takke for de fremadskuende overvejelser i evalueringen .
Jeg vil imidlertid gerne understrege og gentage , hvad kommissren ogs sagde , nemlig at vi skal se dette papir som et grundlag for en debat , en debat , som vi alle br deltage i .
<P>
Kommissionen har fremlagt en bredt anlagt tilgang til reformen .
Der er stadig store afklarings- og diskussionsbehov for mange emners vedkommende .
Topmdet i Bruxelles den 24. og 25. oktober fastsatte de finansielle rammer frem til 2013 .
Vi m nu i god tid finde ud af , hvilken form landbrugspolitikken skal have i det udvidede EU . Der blev stemt om hr .
Dauls forslag i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter efter lange diskussioner og mange ndringsforslag som et kompromis p tvrs af alle grupper .
Jeg vil gerne takke hr . Daul for hans fremragende arbejde og for hans kompromisvilje .
Derfor beder jeg kollegerne stemme for dette beslutningsforslag .
<P>
Vi behver ikke g s meget i detaljer i dag .
Det hber jeg , vi vil have rig lejlighed til at gre i en senere fase .
Der er imidlertid et par vigtige punkter , som jeg kort vil nvne .
Iden om at afkoble sttten og nedbringe bureaukratiet er tillokkende .
Jeg kan bare ikke forestille mig , hvordan nogen af delene skulle fungere i praksis .
Vi taler om penge til landmandsfamilierne , og det betyder , at der skal vre fair og mlelige kriterier for fordelingen .
At basere fremtiden p historiske vrdier , sdan som Kommissionen foreslr , forekommer mig ikke srligt fremadskuende .
Med hensyn til pbud , forpligtelser og audits m Kommissionen stille forslag om en simpel og effektiv procedure for disse audits .
Det er ikke acceptabelt at plgge landmndene nye og undvendige formaliteter og omkostninger .
Jeg hber , at vi i december vil f lejlighed til at diskutere konkrete forslag fra Kommissionen om markedsordningerne .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos (PSE).">
Hr. formand , den beslutning , der bliver forelagt for Parlamentet i morgen , er resultatet af enighed mellem alle de politiske grupper i Landbrugsudvalget , men den havde ikke vret mulig uden det glimrende arbejde udfrt af udvalgets formand , hr .
Daul , som jeg takker for hans indsats .
<P>
I denne beslutning giver de politiske grupper udtryk for deres sttte til reformen af landbrugspolitikken , som vi desuden mener er pkrvet .
Vi glder os ogs over og er enige i mlene med den .
Styrkelsen af den flles landbrugspolitiks anden sjle er set ud fra et budgetmssigt synspunkt , hvor der overfres midler fra frste sjle til anden sjle , helt ndvendig .
Og styrkelsen af denne anden sjle , hvor dens foranstaltninger til fremme af fdevaresikkerhed og fdevarekvalitet udvides , modtages naturligvis ogs meget positivt .
Samtidig omfatter reformen en omfordeling af de graduerede midler i henhold til kriterier om social og territorial samhrighed .
<P>
Men nr det er sagt , er der elementer , som virkelig er foruroligende .
Den obligatoriske graduering , der foresls i reformen , er ikke en rigtig graduering , men en liner regression af sttten , som jeg ikke er enig i .
Princippet om afkobling af sttten er efter vores mening et meget bekymrende element .
Kriteriet om betalinger baseret p historiske referencemngder kan ikke anvendes til faststtelse af enkelt indkomstbetaling og afkobling .
Hvis det var sdan , mtte vi opgive at anvende dette instrument til en mere retfrdig fordeling af sttten inden for landbrugspolitikken , som har skabt store forskelle mellem produktionsomrder og landmnd i EU .
<P>
Jeg vil sige , at efter Rdets aftale , som vi har diskuteret , er reformen endnu mere ndvendig .
Nedskringen af landbrugsbudgettet kan ikke betales lige meget af alle landmnd .
De 5 % , der har modtaget 50 % af den direkte sttte i 2001 , kan klare denne nedskring , det kan de sm og mellemstore landbrug ikke .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil ogs gerne takke formanden for udvalget hjerteligt , fordi han under meget specielle omstndigheder var i stand til at etablere et bredt arbejdsgrundlag , som alle kunne g ind for .
Min oprigtige tak til Dem , hr . Daul .
EU ' s landbrugspolitik er nu i en meget speciel og vanskelig situation , ja , faktisk i oprr , nu da udvidelsen er nrt forestende og i forbindelse med de aktuelle WTO-forhandlinger .
Derfor er det meget vigtigt for os at kunne etablere en meget stabil landbrugspolitik med en indbygget tiltro til fremtiden , isr da udvidelsen ogs nu er et centralt emne .
<P>
Kommissionens kommende forslag om regulering af markederne br indeholde kriterier , som tager hjde for forhindringer p grund af vanskelige naturforhold , samt hvad der er ndvendigt til gennemfrelse af miljprogrammer .
Grundlaget for en miljindsats skal navnlig vre en styrkelse af eksisterende programmer .
Der er behov for fleksible programmer bl.a. til at faststte finansieringsniveauer , sledes at medlemsstaterne kan beslutte , hvor meget tilskud de har brug for til forskellige aktioner under henvisning til deres egne individuelle forhold .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , det forlanges , at landmndene i EU-medlemsstaterne og isr i Middelhavsomrdet uden at f kompensation betaler gildet for reform og udvidelse , da de nuvrende genvordigheder i form af lave kvoter og urimelige afgifter bliver gjort vrre af drastiske nedskringer i det , der allerede er trykkede priser for grundlggende landbrugsprodukter .
Dette vil f en tragisk indflydelse p sm og mellemstore producenters allerede strkt forringede indkomst . De vil blive tvunget vk fra landbrugsomrdet , hvilket vil f landbrugsproduktionen til at skrumpe ind og betyde forringede standarder .
<P>
Beslutningen under Det Europiske Rd i Bruxelles om at fastfryse EU ' s landbrugsudgifter indtil 2013 p niveauet fra fr 2006 med et tillg p 1 % rligt for inflation , frer direkte til lavere bevillinger .
Det er , fordi de bliver delt mellem 25 lande , og fordi tillgget for inflation med vilje er sat lavt .
Inflationen er allerede dobbelt s hj og forventes at stige , nr de 10 nye lande bliver optaget .
Den mde , som den flles landbrugspolitik finder anvendelse p ansgerlandene , er absolut diskriminerende med en direkte sttte , der tildeles med 25 % det frste r og stiger til 100 % i 2013 , med andre ord nr sttten er blevet vrdils .
<P>
Til sidst vil jeg som medlem af GUE / NGL-Gruppen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Tak , fordi De blev her , fru formand for Rdet .
Jeg vil indlede med at gre opmrksom p , hvor vigtigt dette forslag til beslutning , som Landbrugsudvalget har vedtaget , er , for det er resultatet af alle de politiske gruppers bestrbelser p at opn enighed om et sprgsml , der omfatter s mange og s forskellige interesser , som den flles landbrugspolitik gr .
<P>
Derfor er det p sin plads at lyknske Landbrugsudvalget , koordinatorerne og isr formanden og ophavsmanden til dette forslag , hr . Daul .
Jeg hber ogs , at disse konklusioner vil blive taget i betragtning af Rdet og Kommissionen .
<P>
Der er mange tvivlsomme sprgsml i forslaget om midtvejsrevision , men af hensyn til tiden vil jeg beskftige mig med det , der bekymrer mig mest som borger i et land i Sydeuropa , der har lave udbytter , og hvor landbruget har meget vanskelige vilkr .
Det drejer sig om den skaldte afkobling af sttten .
For det frste er det ikke nogen rigtig afkobling , for den afhnger af den sttte , der er modtaget i de seneste r og dermed af udbyttet i de seneste r .
Det eneste nye er , at det ikke er ndvendigt at producere .
<P>
Og for det andet , netop fordi det ikke er ndvendigt at producere , er der risiko for , at bedrifterne opgives i disse vanskelige regioner med lave udbytter , hvilket medfrer en reel tilbagegang for landdistrikterne .
For vi m ikke glemme , at den sande drivkraft bag udviklingen af landdistrikterne er produktionen .
Sttte er fint , men det er kun sttte .
<P>
Derfor str der i punkt 7 i beslutningen , at delvis afkoblet sttte anses for absolut ndvendig .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at landmndene havde et scenarium at handle ud fra frem til 2006 , og med denne reform kaldet midtvejsrevision forsger man at ndre dette scenarium fr tiden .
Jeg tror , at det skaber en enorm usikkerhed i en sektor , der allerede er udsat for mange usikkerhedsfaktorer .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg vil frst rette en varm tak til ordfreren , Joseph Daul .
Ligesom mange af de foregende talere er jeg grundlggende glad for , at den europiske landbrugsmodel skal udvides til en multifunktionel landbrugssektor i det udvidede EU .
Det krver en kvalificeret beskyttelse udadtil , og indadtil i EU har vi stadig brug for at regulere markederne .
Men selv om jeg grundlggende betragter den fransk-tyske enighed op til EU-udvidelsen som en god ting , rejser det dog ogs nogle sprgsml .
Skatteyderne og landmndene ved ganske vist i dag , hvor mange penge der skal bruges frem til 2013 , men de ved ikke til hvad .
Tysklands stilling som nettobetaler vil blive forvrret , fordi forbundskansleren har bundet os fast i den aftalte konomiske ramme for landbrugspolitikken fra 2006-2013 , med 25 lande .
Som vi har hrt igen og igen , og som kommissren har fortalt os , vil den ndvendige reduktion af udligningssttten efter 2006 betyde , at der vil g frre penge til landbrugssektoren end i dag , og det glder isr for Tyskland .
Jeg vil blot gre denne kritik klar .
Men vores kansler er nu heller ikke kendt som landmndenes ven !
<P>
Landbrugskommissren har sat nettobidraget fra EU ' s landmnd til finansieringen af udvidelsen til 500 millioner euro i 2013 .
Det svarer til forskellen mellem de ekstra omkostninger som flge af sttten til de nye medlemslande og den stigning i landbrugsudgifterne , som blev godkendt p EU-topmdet .
Nr jeg ser p Kommissionens regnskab , m jeg konstatere , at Europas landmnd skal betale strsteparten af udgifterne til udvidelsen .
Landbrugskommissren har gentagne gange fremstillet det som positivt , at topmdet i Bruxelles ikke lagde loft over ressourcerne til udvikling af landdistrikterne , alts til den anden sjle , men han kan ogs fortlle os ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg ville ogs gerne have takket kommissren , men hans forpligtelser har forhindret ham i at deltage i denne vigtige forhandling i Parlamentet i dag . Og jeg vil gerne i frste omgang takke hr .
Daul for hans mglingsindsats for at f vedtaget denne beslutning , hvilket ikke har vret let og har vret resultatet af isr hans og alle de politiske gruppers store arbejde .
Denne enighed br ikke ndres p nogen mde af Parlamentet , for s kunne den blive brudt .
<P>
Topmdet i Bruxelles har afslret mange ubekendte , navnlig hvad angr udgiftsloftet .
Men det har imidlertid ogs set tvivl om indholdet af revisionen af den flles landbrugspolitik , som ikke vil blive afklaret , fr Kommissionen stiller os forslagene til retsakter .
Derfor er det vigtigt , at alle de politiske grupper , som er reprsenteret i dette dokument , i morgen sender et strkt , klart og direkte stttebudskab til vores landmnd om , at det er ndvendigt at revidere den flles landbrugspolitik , men at vi er her for at opn den bedst mulige revision med de midler , som vi har fet stillet til rdighed frem til 2013 .
<P>
Hvad angr de efter min opfattelse to vigtigste elementer i revisionen , er det , der virkelig bekymrer mig , afkoblingen af sttten - som nogle af Dem allerede har nvnt .
Jeg mener , at den vil give den flles landbrugspolitik et skud for boven , hvis den bliver gennemfrt , som det foresls .
Det br tnkes grundigt igennem .
Den delvise afkobling , der foresls i det dokument , som vi er net frem til sammen med hr . Daul , gr i den rigtige retning , men vi kunne g mere i dybden med disse sprgsml .
<P>
Det er ikke muligt at g i detaljer , men generelt br vi give de unge og kvinderne muligheder . Hvis vi ikke gr det , vil der ikke vre nogen ny generation til at tage over i landbrugsverdenen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , nr det glder udvidelsen og politikken for landdistrikternes udvikling , er kommissrens indsats - og Kommissionens indsats i det hele taget - yderst prisvrdig .
Det er en modig indsats , og forslaget om en overfrsel af en del af midlerne fra en egentlig markedssttte til de fattigste landomrder er et berettiget og interessant forslag .
Nr den ene fr en fordel , betyder det dog altid , at mange andre fr nogle ulemper .
Talerne fr mig har allerede vret inde p grundene til , at man er utilfreds med afkoblingen og med andre tekniske aspekter , som jeg ikke vil komme ind p igen .
Jeg vil til gengld nvne de positive ting i disse nyskabelser og i denne modige indsats , og jeg vil tage et sprgsml op , som man desvrre ikke er tilstrkkeligt opmrksom p .
Denne bning er nemlig meget lovende for alle dem , der sttter udviklingen i de mest afsides liggende omrder og navnlig i bjergomrderne .
Udviklingen af landdistrikterne er et meget vigtigt sprgsml , som der desvrre ikke lgges srlig stor vgt p .
<P>
Ordet " bjergomrder " er ikke med i kommissrens midtvejsrevision , selv om han for ikke mere end et par uger siden afholdt et todages seminar om bjergomrdeproblematikken .
Men sdan som det altid er tilfldet , blev sprgsmlet taget op og afsluttet igen , uden at der skete mere i sagen .
Ordet " bjergomrder " er heller ikke med i det dokument , som vi drfter nu . Til gengld fremgr bjergomrdeproblematikken ret tydeligt af hr .
Dauls beslutningsforslag , og det vil jeg gerne takke ham for .
I punkt 1 i Landbrugsudvalgets beslutningsforslag str der f.eks. , at man nsker at styrke det multifunktionelle landbrug .
Bjergomrdernes landbrug er netop et typisk polyvalent og multifunktionelt landbrug .
I punkt 3 angives de konkrete mder at sikre miljbeskyttelse , folkesundhed og dyrevelfrd p , og det er de rammer , som bjergomrdernes landbrug altid har bevget sig inden for , eftersom det nsten ligger i dets natur .
Bjergomrderne falder dog ikke mindst ind under kapitlet om udvikling af landdistrikter .
<P>
I punkt 17 giver man udtryk for nsket om differentierede foranstaltninger alt efter landdistrikternes forskelle , og i punkt 18 anser man det for ndvendigt at gre en srlig indsats for at bevare familiebedrifterne og sttte de unge landmnd i ugunstigt stillede omrder og de yderste randomrder .
P grund af deres afsides beliggenhed hrer bjergomrderne desvrre altid med til de yderste randomrder , og bjergomrderne er bestemt ikke gunstigt stillet i forhold til sletteomrderne .
Endelig opfordrer man i punkt 20 Kommissionen til , at den ved fordelingen af de nye ressourcer giver frsteprioritet til de svageste og de mest ugunstigt stillede regioner , der har det strste behov for udviklingsplaner og - hvilket jeg gerne vil tilfje - for tillid .
<P>
Denne situation afspejler sig i de europiske bjergomrder , som dkker 30 % af territoriet , og hvor 5 % af befolkningen bor .
Bjergomrderne skal ikke vre et problem , men en stor ressource for alle takket vre dets store muligheder .
Det er ndvendigt , at vi beslutter os for at kalde bjergomrderne ved deres navn , og at vi uden tven anerkender deres srprg , men vi skal ogs medtage bjergomrderne i den nye traktat for at give dem et holdepunkt og et retsgrundlag , som vi kan vedtage et ad hoc-direktiv ud fra .
Vi skal vedtage et dokument , hvor der udelukkende - og p en omfattende mde - tages hjde for bjergomrdernes behov .
Det kunne vre udgangspunktet for en radikal reform , hvor der findes en positiv lsning p bjergomrdernes og alle de ugunstigt stillede omrders problemer , s de fr samme levevilkr og vkstbetingelser som resten af EU .
<P>
Jeg vil endnu en gang rette en tak til vores udvalgsformand , hr . Daul , som ogs kom med et udgangspunkt for disse bemrkninger , der s afgjort ikke er uvsentlige .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , da landbrugskommissr Fischler i slutningen af september i Luxembourg forsgte at slge sine reformforslag til reprsentanter for erhvervet og politikere , viste han stor forstelse for storhertugdmmet , som han betegnede som et srtilflde , og sagde bl.a. , jeg citerer : " Hvis man skal g ind p sdanne srlige situationer i politik , og det vil jeg gerne , m man udarbejde skrddersyede koncepter , som passer til dette land , og det giver vores forslag absolut mulighed for .
" Kommissr Fischler forsikrede ved denne lejlighed ogs Luxembourg om , at han mente , at vi havde gennemfrt konceptet om udvikling af landdistrikterne p eksemplarisk vis , og i denne forbindelse sagde han sgar , at intetsteds i EU var ressourcer blevet investeret bedre .
Det er jo alt sammen smukt og godt .
<P>
Nr de lovforslag , der skal afspejle disse ider , foreligger , vil vi naturligvis kunne se , hvor meget vi kan stole p disse udtalelser .
I Luxembourg ville 70 % af landbrugene blive berrt af de foreslede ndringer , alts af den progressive reduktion i udligningssttten med en femtedel , oven i den forventede indkomstnedgang som flge af nedskringer i producentpriserne og som flge af den obligatoriske , skaldt kologiske , braklgning p 10 % .
Dette er uacceptabelt , og det ville fre til et socialt og miljmssigt uacceptabelt fald i antallet af familiebrug .
Forslag , som vil gennemfre studvidelsen ved at udradere landmnd , hrer kun hjemme t sted - i papirkurven .
Jeg kan stemme for kompromisbeslutningsforslaget , som Joseph Daul har brugt s megen tid og forstelse p , men det sker med tungt hjerte , Joseph !
Topmdet den 25. oktober vedtog gudskelov , at den flles landbrugspolitik , som blev aftalt i Berlin i 2000 frem til 2006 , ikke ville blive undermineret af radikale ndringer fr dette tidspunkt .
S bde vi og Kommissionen har tid til at tnke over tingene .
Under alle omstndigheder br mindre velstillede regioner undtages bde fra modulationen og fra den obligatoriske braklgning .
Desuden vil jeg gerne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=145 NAME="Fischer Boel">
. Hr. formand , jeg vil gerne sige mange tak for denne lejlighed til at deltage i debatten her i dag , som jeg finder har vret bde en interessant og en meget konstruktiv debat .
Jeg vil ogs endnu en gang takke Europa-Parlamentet for dets behandling af Kommissionens meddelelse , og jeg forstr , at der p mdet i morgen kan trffes en beslutning .
<P>
Jeg ved ikke , om det m vre mig tilladt at tilslutte mig den ros , som er blevet formanden for Parlamentets landbrugsudvalg til del p mdet her i aften .
Jeg kan jo se p debatten , at der er lige s forskellige tilgange til den europiske landbrugspolitik i Europa-Parlamentet , som dem jeg mder i Ministerrdet , og jeg er derfor fuld af forstelse for de vanskeligheder , hr . Daul har vret ekstremt god til at hndtere , som det fremgr af det forslag , der nu ligger til afstemning .
<P>
Der er mange , der har vret inde p sprgsmlet omkring perspektiverne for reformen af landbrugspolitikken efter topmdet i Bruxelles .
Hvordan vil politikken komme til at se ud , hvor lang tid vil der g ?
Der er mange udestende sprgsml , men Det Europiske Rd har med de konklusioner , der blev truffet p mdet i Bruxelles , skabt klarhed over de maksimale udgifter til det markedsrelaterede omrde og de direkte betalinger for budgetperioden frem til 2013 .
<P>
Her vil jeg gerne henlede opmrksomheden p det samlede afsnit 12 i konklusionerne , der faktisk siger tre forskellige ting :
<P>
For det frste foregriber det loft , der blev sat for udgifterne af de markedsrelaterede udgifter og de direkte betalinger , ikke fremtidige afgrelser om den flles landbrugspolitik .
<P>
For det andet foregriber det ikke eventuelle resultater som flge af gennemfrelserne af punkt 22 i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Berlin .
Punkt 22 i de konklusioner er baggrunden for den midtvejsrevision af landbrugspolitikken , som vi har drftet p de seneste mder i Ministerrdet .
<P>
Og for det tredje , ogs som en besvarelse af nogle af de sprgsml , der har vret rejst i aften , berrer det ikke de internationale forpligtelser , som EU har indget , bl.a. i forbindelse med ivrksttelse af den nste Doha-runde , hvor modaliteterne skal vre p plads inden udgangen af marts mned nste r .
<P>
Forhandlingerne p hver af de nvnte tre omrder fortstter , som jeg ogs sagde i mit frste indlg , og bliver ikke ndvendigvis pvirket af , at Det Europiske Rd nu har fastsat et loft for udgifterne frem til 2013 .
Jeg vil ikke p dette tidspunkt trtte Parlamentets medlemmer med en redegrelse for Rdets opfattelse af udviklingen , men hvor langt vi kommer - og det er jo det , der er spndende og interessant : hvor langt kommer vi p de enkelte omrder ?
- det afhnger fuldstndig af de enkelte medlemslandes nsker og af , hvad vi kan blive enige om i Ministerrdet .
Der venter sledes stadig spndende opgaver forude , som vi glder os til at lse .
<P>
Men jeg vil gerne endnu en gang sige tak for det gode samarbejde med Europa-Parlamentet ; jeg hber , det vil fortstte i de videre drftelser omkring udviklingen af en europisk landbrugspolitik til glde og gavn bde for producenter og for forbrugere .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru formand for Rdet .
Ud over den indsats , som De har gjort for at kunne blive hos os , har De gjort noget , der er helt usdvanligt for Rdet .
De har overholdt taletiden .
De brugte ikke engang de fem minutter , De havde til rdighed . Det tjener Dem til re .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag
<SPEAKER ID=147 NAME="Folias (PPE-DE)">
Det er , i betragtning af hvordan den nye flles landbrugspolitik tager form her lige fr udvidelsen , nppe overraskende , at landbefolkningen i EU , og isr i Grkenland , gribes af ngstelse og spekulerer p , om de kan fortstte med det erhverv , som de har valgt , et erhverv , som er s ndvendigt og af s stor vigtighed for den europiske konomi og det europiske samfund .
<P>
Og hvorfor ?
Fordi den samlede sttte p landbrugsomrdet vil stige med 8 % mellem 2006 og 2013 i form af et minimumstillg for inflation .
<P>
Jeg vil stille denne foruroligende stigning op mod en rkke andre stigninger i EU efter udvidelsen for at give et mere detaljeret billede af den fremtidige udvikling .
<P>
Stigning i Medlemsstater 65 % ( fra 15 til 25 )
<P>
Stigning i Befolkning 25 % ( fra 370 til 470 millioner )
<P>
Stigning i Landbrugsareal 43 % ( fra 140 millioner til 200 millioner ha )
<P>
Stigning i Dyrkbar jord 55 % ( fra 77 millioner til 120 millioner ha )
<P>
Stigning i Landmnd 165 % ( fra 6 til 16 millioner )
<P>
Og til gengld sker der det , og jeg gentager , at den samlede landbrugssttte vil stige med hele 8 % indtil 2013 , uden at medregne optagelsen af Bulgarien og Rumnien , der er planlagt til 2007 .
<P>
Man kan sprge sig selv , hvad vores landmnd kan forvente sig ...
<P>
( Erklring afgivet i henhold til forretningsordenens artikel 120 )
<SPEAKER ID=148 NAME="Martinez (NI)">
Det er , i hvert fald i Frankrig , landmndene , der har selvmordsrekorden .
Fordi de bekymrer sig om en usikker fremtid .
Reformen af den flles landbrugspolitik forger blot denne usikkerhed .
<P>
Er det sledes muligt efter 2006 for 25 medlemslande at fungere med et undret landbrugsbudget , som er lagt for kun 15 medlemmer ?
Hvad vil der efter WTO-topmdet i Cancun i september 2003 blive af den interne sttte og eksportsttten , som kritiseres i de nye retningslinjer vedtaget p Doha-mdet ?
<P>
At give Europa-Parlamentet befjelse til at deltage i proceduren med flles beslutningstagning , nr det glder landbruget , og at give Europa-Parlamentet det sidste ord i afgrelser om landbrugsbudgettet , som fastlgger , at sttte til vores landmnd ikke lngere skal vre obligatorisk , er at lgge de europiske landmnds skbne i hnderne p et flertal blandt vores kolleger , der , som vi alle ved , er ultraliberale , sttter frihandlen og fordmmer landmndene .
<P>
Vi kan ikke lngere acceptere , at landmndenes fremtid afhnger fuldstndigt af liberale , angelsaksiske fundamentalister fra den vanvittige handelsreligions pendant til al-Qaeda-netvrket .
Og jeg taler ikke om den usikkerhed , som i det nye forslag til flles landbrugspolitik vil resultere i en frakobling af produktionsindtgterne , graduering eller bureaukratiske kontroller .
<P>
Det er rsagen til , at vores landmnd ikke , stillet over for s mange sprgsml , kan programmere og planlgge deres investeringer og deres fremtid .
Vi m ikke tillade , at vores landmnd kastes i en sdan afgrund .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om finansiering af den nukleare sektor i Nordkorea inden for rammerne af atomvbenprogrammet .
<P>
Jeg giver ordet til kommissren .
<SPEAKER ID=151 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi blev alle sammen meget bekymrede og skuffede , da vi for tre uger siden fik at vide , at Den Demokratiske Folkerepublik Korea over for en delegation fra USA , som besgte Pyongyang , vedgik , at de var i gang med at udvikle et hemmeligt uranberigelsesprogram til militre forml .
<P>
Dette program er et utvetydigt brud p de forpligtelser , som Nordkorea selv havde indget i kraft af fire forskellige internationale aftaler om kerneenergi , herunder den skaldte rammeaftale fra 1994 .
<P>
Formandskabet har allerede givet udtryk for EU ' s bekymringer .
I en erklring af 18. oktober 2002 gav EU ikke blot udtryk for sin alvorlige bekymring , det appellerede ogs til Den Demokratiske Folkerepublik Korea om at opfylde sine internationale forpligtelser med hensyn til ikkespredning af kernevben og at eliminere sit atomvbenprogram p en mde , der kan verificeres .
<P>
Det fremgik af erklringen , at et brud p forpligtelserne rejste tvivl om KEDO-projektet .
Unionen udtrykte ogs hb om , at fredsprocessen p den koreanske halv trods alt ikke ville blive bragt i fare .
<P>
Endelig lovede EU at samarbejde med alle interesserede parter om at finde en fredelig lsning p situationen .
Jeg skal sige , at lignende meddelelser blev fremsendt til viceudenrigsministeren , som holdt mde med tjenestemnd fra Kommissionen netop dagen efter , at nyheden blev kendt .
<P>
Det er vrd at huske p , at Det Europiske Fllesskab gennem Euratom har bidraget med i alt 75 millioner euro i lbet af de fem frste r med gennemfrelse og ivrksttelse af KEDO-projektet , mellem 1996 og 2000 .
Og vi har forpligtet os til at betale 20 millioner euro om ret i perioden 2001-2005 .
<P>
Jeg vil , for at vi ved , hvilken strrelsesorden det drejer sig om , gre Dem opmrksom p , at Sydkorea bidrager med over 3 milliarder amerikanske dollars , mens Japans bidrag udgr ca .
1 milliard .
USA har indtil videre bidraget med ca . 400 millioner dollars .
<P>
Jeg skal ogs gre opmrksom p , at rammeaftalen er blevet kritiseret af bde grupper i USA og nordkoreanerne selv .
Men trods alt nede man mlet om at fastfryse produktionen af plutonium i Pyongyang .
Hvis det ikke var sket , m vi huske p , at Nordkorea ganske enkelt ville have fet plutonium nok til dusinvis af atombomber .
<P>
De seneste afslringer om et uranberigelsesprogram til militre forml er en ny trussel mod sikkerheden i regionen , selv om uranberigelse sandsynligvis er en langsommere og vanskeligere metode til fremstilling af materialer , som er velegnede til militre forml , end brug af den plutonium , der kunne fremstilles i Pyongyang .
Parterne er enige om , at en ny aftale skal indgs ad diplomatisk vej .
<P>
Derfor holder EU mder med de vigtigste partnere , det vil sige USA , Sydkorea og Japan , for at finde ud af , hvordan man kan f en mere virkningsfuld aktion og opn det overordnede ml , som netop er at forhindre nuklear spredning og undg , at Nordkorea rder over kernevben .
<P>
Jeg synes , at det er indlysende , at EU ikke br vedtage en endelig holdning til KEDO ' s fremtid , mens andre lande - der desuden bidrager vsentligt mere til KEDO-projektet - stadig overvejer deres muligheder .
<P>
Vi mener , at det er ndvendigt at handle samordnet med vores venner og allierede for at overtale Nordkorea til at overholde sine forpligtelser om ikkespredning p det nukleare omrde .
<P>
Vi br handle p denne mde og samtidig sikre , at inspektrerne fra Den Internationale Atomenergiorganisation kan fortstte deres overvgningsopgaver i Pyongyang .
<P>
Jeg skal sige , mine damer og herrer , at jeg beklager , at jeg ikke kan give flere oplysninger i jeblikket , men jeg vil understrege , at det vigtige er at n vores ml og at have en holdning , der er samordnet med resten af deltagerne i KEDO-programmet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Jeg tror , at vi alle frst og fremmest skal forsge at forst , hvorfor Nordkorea besluttede at indrmme , at landet producerer atomvben .
Hvad ligger der bag den erklring ?
Er handlingen rettet mod dialog , som nogle tilsyneladende mener ?
Eller er det en provokation , et forsg p afpresning for at f penge mod en adfrd - afkald p atomkraft - som landet under alle omstndigheder skulle vedtage ?
Nordkorea forstrkede desuden i gr sin afpresning gennem en anden trussel : Landet genoptager afprvningen af missiler , hvis forhandlingerne med Japan er utilfredsstillende .
Det vil sige , at hvis Nordkorea ikke fr millioner af dollars til gengld , overholder landet ikke dets lfter , hvilket allerede er set ved mange lejligheder .
<P>
Hvordan skal vi forholde os til Nordkorea nu ?
Efter min mening burde vi frem for alt have sendt klar besked - tingene har ndret sig , og intet bliver som fr .
Derfor var jeg imod beslutningen om at sende et brev til Nordkorea for p ny at bekrfte invitationen til Parlamentets delegation om at komme til Bruxelles i denne uge .
Vi skulle nok ikke have sendt det , da invitationen blev afvist .
<P>
EU har kun lille indflydelse p Nordkorea .
Som vi har hrt fra fru de Palacio , er vores pengebidrag til KEDO minimalt i forhold til andre partneres bidrag .
Jeg tror , at kommissren har ret i , at vi skal strbe efter at udvikle samarbejdet mellem aktrerne p dette omrde for at tvinge Nordkorea til at overholde de internationale regler , selv om jeg tvivler p , at det vil ske med den nuvrende regering ved magten .
<P>
Den beslutning , som vi forelgger i dag , er baseret p de prmisser og er et resultat af et kompromis mellem de strste politiske grupper i Parlamentet .
Jeg havde foretrukket en skrappere linje over for Nordkorea , men den er stadig et acceptabelt kompromis mellem behovet for at fastholde en ben dialog og ndvendigheden af at presse Pyongyang til at opgive sine atom- og missilprogrammer .
<P>
Jeg hber , at alle er enige i , at det ville vre nyttigt efter grsdagens udvikling at stille et mundtligt ndringsforslag , hvor der tages kraftigt afstand fra den nye trussel om fornyede missilafprvninger .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder Kommissionens redegrelse .
Der foreligger ikke endeligt bevis for , at de har vbenberiget plutonium , og jeg sttter naturligvis kompromisbeslutningen mellem en rkke grupper her i Parlamentet .
<P>
Vi er helt og aldeles enige i den tresidede udtalelse fra prsident Bush , premierminister Koizumi og prsident Kim Dae-jung p APEC-topmdet i weekenden , der tilskyndede Nordkorea til hurtigt og bevisligt at nedlgge det indrmmede program for uranberigelse og helt og holdent overholde alle internationale forpligtelser i overensstemmelse med Nordkoreas nylige forpligtelse i Japan-Nordkorea Pyongyang-erklringen .
<P>
Ikke desto mindre m vi ikke vre fuldstndig blinde for , at USA heller ikke har opfyldt rammeaftalen fra 1994 i sin helhed .
Den frste reaktor fra KEDO , der er planlagt til at vre online i slutningen af nste r , er p nuvrende tidspunkt syv r bagud .
Leveringerne af svr olie , USA ' s bidrag til KEDO , har i det mindste tidligere vret sporadiske .
Vigtigst er det , at den amerikanske forpligtelse i 1994 til at normalisere forbindelserne , hve embargoen over for Nordkorea - der har vret der i 50 r - og hve den nukleare trussel , endnu ikke er opfyldt .
<P>
Vi bifalder det nordkoreanske tilbud om at indg i dialog om alle udestende sprgsml , hvilket er ensbetydende med , at dette bliver en mulighed snarere end en trussel .
Vi er ndt til at se p sprgsmlet om salg og afprvning af missiler og den dermed forbundne uundgelige eksport af missiler .
Vi skal se p Nordkoreas underskrivelse af konventionen om kemiske og biologiske vben og problemerne omkring sprgsmlet om bortfrte personer fra Japan .
Vi skal naturligvis ogs se p fortsttelsen af dialogen om menneskerettigheder .
<P>
I mellemtiden hber jeg , at EU som den eneste enhed med diplomatiske forbindelser med Sydkorea , Japan , USA og Nordkorea bidrager til at indlede en sdan dialog , om muligt sammen med den anden nglespiller i regionen - Kina .
Vi skal fastholde den humanitre sttte og fortstte uddannelsen af nordkoreanske teknikere i Europa om s bare for at udnytte muligheden .
<P>
To sm rettelser : For det frste sagde hr . Gawronski , at nordkoreanerne afviste invitationen .
Det var ikke tilfldet .
De havde kun en frist p fire dage og anmodede om , at det blev udsat til et senere tidspunkt .
For det andet finder det mde , der var planlagt til den 11. november 2002 , ikke sted , og jeg hber , at vi skal stille et mundtligt ndringsforslag om at gre EU ' s indblanding mere overordnet p alle niveauer i disse drftelser .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , den nordkoreanske indrmmelse af at have et atomvbenprogram er ikke bare en hn mod internationale aftalers trovrdighed , men ogs et totalt nederlag for KEDO-projektet .
EU har troet , at man kunne lokke et totalitrt regime med skaldt fredelig civil kernekraft for at f det til at afst fra kernevben .
Denne naive tiltro til nukleare lsninger p alvorlige problemer er nu blevet straffet og har fet EU til at fremst i et pinligt og latterligt lys .
<P>
Verts / ALE-Gruppen har allerede fra begyndelsen hvdet , at KEDO-projektet er forkert udtnkt .
Vi har fet forfrdelig meget ret .
Desvrre virker det , som om hverken Kommissionen eller Parlamentets kernekraftspartier orker at se sandheden i jnene og drage de logiske konsekvenser af KEDO-fiaskoen og afbryde projektet .
I det flles beslutningsforslag mangler der en klar erkendelse af , at KEDO allerede fra begyndelsen var fejlkonstrueret , forkert udtnkt , farligt og kontraproduktivt .
Sttten til Nordkoreas hrdt plagede folk skal gives under helt andre former .
<P>
EU m bent og tydeligt erkende sin fatale fejltagelse med hensyn til at deltage i KEDO og meddele vrige KEDO-medlemmer , at EU trkker sig ud .
Faktum er , at de , som har ansvar for KEDO , burde skamme sig .
Vist m man g varsomt frem for ikke at skade den skaldte sunshine-politik , og vist m man tale med Pyongyang-ledelsen for at styrke normaliseringsprocessen .
Men man behver ikke holde krampagtigt fast ved et s fuldstndig skvt og miskrediteret projekt som KEDO .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Santer (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , for nsten njagtigt to r siden deltog Europa-Parlamentets ad hoc-delegation til Nordkorea , som jeg leder i samarbejde med hr . Gawronski og hr .
Ford , i forhandlinger i Pyongyang . Vores bestrbelser havde til forml at sttte den sydkoreanske prsident Kim Dae-jungs sunshine-politik , som ogs havde det internationale samfunds opbakning .
Forud for vores forhandlinger l et mde med den amerikanske udenrigsminister Madeleine Allbright .
Alle tiltag havde til forml at normalisere situationen i Nordkorea gennem konstruktiv dialog .
Det skal dertil siges , at nsten alle vores medlemsstater og EU siden har oprettet diplomatiske forbindelser med Nordkorea .
<P>
Nu er vi naturligvis skuffede for ikke at sige rasende over afslringerne fra den nordkoreanske viceudenrigsminister om den illegale udvikling af landets kernekraftprogram til militre forml , den selvsamme , der var vores verste forhandlingspartner .
Vi br reagere kraftigt over for en s svigefuld kurs i Nordkorea , hvilket er en soleklar overtrdelse af de aftaler , som landet har indget siden 1994 .
<P>
Vi anmoder Kommissionen og Rdet om at revurdere KEDO-projektet i lyset af disse begivenheder .
Derfor m vi finde frem til en flles holdning med de ledende medlemmer i KEDO ' s bestyrelse , det vil sige Sydkorea , Japan og USA .
Vi m anmode om fuld respekt for de indgede aftaler og en permanent overvgning fra Det Internationale Atomenergiagenturs inspektrer .
<P>
Vi hber , at prsident Kim Dae-jungs sunshine-politik kan fortstte , men der er behov for en fortsat dialog , og en rlig og loyal dialog , hvis det skal lykkes .
Nordkorea skal isr vre bevidst om , at denne dialog kun kan fortstte , hvis landet erklrer sig villigt til en gang for alle at stoppe enhver udvikling af atomvben , at det foretager en hurtig og kontrollerbar afvikling af programmet , underlgger sig kontrol og permanent overvgning og bjer sig for samt indretter sig efter de internationale aftaler .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , Nordkorea er et brutalt , hemmelighedsfuldt kommunistisk diktatur .
Landet er kendt for politiske attentater , f.eks. det sydkoreanske kabinet i Rangoon , der blev sprunget i luften for et par r siden .
De har sprunget et sydkoreansk civilt fly i luften , kidnappet uskyldige japanske civilister , hvoraf de fleste er dde under mystiske omstndigheder .
Senest har de sultet en stor del af befolkningen ihjel p grund af de katastrofale isolationistiske konomiske politikker .
Det er fortsat en mislykket slyngelstat , hvilket betyder , at Vesten , herunder EU , skal trde meget varsomt i forsgene p at beskftige sig med Nordkorea og f landet ud af kulden .
<P>
Nordkorea accepterede i 1994 at fastfryse og afvikle landets nukleare program , og ved dets nylige indrmmelse af besiddelse af nukleare vben , har landet tydeligvis overtrdt traktaten om ikkespredning af kernevben og de aftalte rammer for KEDO .
Jeg finder det korrekt at kalde dette regime en del af ondskabens akse .
Ulig Irak , som endnu ikke har anskaffet sig nukleare vben , er det nu for sent med en militr indsats for at forhindre spredningen af kernevben .
Ethvert pres skal tages i brug , for at inspektrer fra Den Internationale Atomenergiorganisation kan komme tilbage .
Pakistan , vores allierede i bekmpelsen af terrorisme , skal ogs udfordres med hensyn til landets rolle i dette vbenprogram , da det angiveligt udvekslede nordkoreanske missiler med vben til landets egen atombombe .
Kinas rolle skal undersges , og landet skal mindes om , at det officielt er imod kernekraft p den koreanske halv .
<P>
Hvis Nordkorea ikke er indstillet p at vende politikken og afvbne med hensyn til landets kernevben , br EU ' s samlede bidrag til KEDO indstilles .
Jeg gr ind for at stte budgetposten i reserve som det frste skridt , der udlses i overensstemmelse med de diplomatiske fremskridt .
Ikke desto mindre skal den humanitre bistand fortsttes gennem Verdensfdevareprogrammet og ECHO .
EU er et af de f organer med formelle forbindelser med dette land og skal bruge sin indflydelse og adgang til regeringen til at finde en tilfredsstillende lsning p situationen .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0496 / 2002 ) af Dell ' Alba m.fl. om Demokratiernes Fllesskab .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Fru kommissr , som De og parlamentsmedlemmerne ved , afholder Demokratiernes Fllesskab et mde i Seoul den 10.-12. november med deltagelse af regeringsdelegationer fra over 100 lande .
Det er en opflgning p det frste mde i samme gruppe , der fandt sted i Warszawa for to r siden .
Dette initiativ tager sigte p at fremme det politiske demokrati , retsstaten og respekten for menneskerettighederne .
<P>
En bekrftelse af , at demokratiet sikrer friheden og de bedst mulige udsigter til velfrd for befolkningerne i hele verden er - det er i det mindste hensigten - et strategisk valg fra EU ' s side , og der er netop et vigtigt kapitel i EU ' s budget , som vedrrer demokratiseringsinitiativerne og stadfstelsen af menneskerettighederne og retsstaten .
<P>
Mdet i Seoul er som bekendt et regeringsmde , hvor Kommissionen dog deltager som observatr .
Vores sprgsml er flgende , fru kommissr : Hvordan agter EU , der reprsenteres af Kommissionen og medlemsstaterne , at bidrage til , at dette mde bliver en succes ?
<P>
Det Tvrnationale Radikale Parti afholdt en hel kongres om dette emne sidste weekend , og her fandt man frem til to mulige mlstninger , som jeg gerne vil fortlle Dem ogs .
Den frste mlstning er , at der oprettes et sekretariat under Demokratiernes Fllesskab , som skal bevare dette fllesskab og fremme dets vkst , s det udvikler sig til en egentlig demokratisk organisation p verdensplan .
Den anden mlstning er , at der inden for hvert FN-organ ud over de regionale grupper eller andre formelle og uformelle landegrupper oprettes en srlig gruppe for Demokratiernes Fllesskab , som skal forsvare og fremme demokratiet , retsstaten og menneskerettighederne .
P baggrund af den indsats , der gres for demokratisering og respekt for menneskerettighederne , kunne man f.eks. starte med at drfte det kommende libyske formandskab for FN ' s Menneskerettighedskommission .
<SPEAKER ID=161 NAME="De Palacio">
Hr. formand , Kommissionen bifalder indkaldelsen til Demokratiernes Fllesskabs anden ministerkonference , som afholdes i Seoul , hvor vi vil vre reprsenteret gennem vores delegation med fuld sttte fra tjenesterne i Bruxelles .
<P>
Vi kender ikke de endelige detaljer om reprsentationsniveauet for de forskellige stater i Unionen .
I Rdets arbejdsgruppe om menneskerettigheder blev det besluttet , at der ikke vil vre en flles holdning fra EU til konferencen , hvilket svarer nje til det , der blev gjort ved bningsmdet i Warszawa .
<P>
Som De ved , var et af de sprgsml , der blev rejst om Demokratiernes Fllesskabs frste konference for to r siden , ganske enkelt , hvilke kriterier der var for at indbyde eller ikke indbyde de forskellige deltagere .
P det punkt ser Kommissionen med tilfredshed p , at Portugal har fet hovedansvaret for at udarbejde Demokratiernes Fllesskabs nye kriterier for staters deltagelse og eventuel indbydelse af dem .
Det dokument , som br vedtages i Seoul , skal efter vores mening garantere , at Demokratiernes Fllesskab afvikles med objektive og ikke politiserede fremgangsmder og kriterier , som ganske enkelt ville skade eller forringe den eventuelle kvalitet eller myndighed i dets konklusioner og mindske deres betydning .

<P>
Hvad angr Unionens bidrag til denne begivenhed , har de enkelte medlemsstater undersgt muligheden for at skaffe midler til ngo ' ernes deltagelse .
Kommissionen har oplysninger om , at en medlemsstat har besluttet at trffe en konkret beslutning om sprgsmlet .
<P>
Under alle omstndigheder overholder Kommissionen sin forpligtelse til at fremme gode styreformer , demokrati og menneskerettigheder i hele verden .
At vi overholder den forpligtelse , ses af vores seneste generelle indkaldelse af forslag til det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder , hvortil der er afsat 42,6 millioner euro til tilknyttede projekter i 29 udvalgte lande .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo (PSE).">
Hr. formand , Demokratiernes Fllesskab er et forum , der startede i 2000 , og som nu med rette er blevet genoptaget p Det Tvrnationale Radikale Partis sidste kongres .
Der er tale om et projekt , som ogs PSE-Gruppen er meget interesseret i , og derfor vil vi gerne understrege ndvendigheden af , at Kommissionen og de andre EU-organer deltager aktivt i den nye konference , der som bekendt finder sted i Seoul den 9.-12. november .
<P>
I en verden , hvor risikoen for terrorisme stadig oftere er forbundet med en risiko for , at bekmpelsen af terrorisme giver anledning til nye imperialistiske overherredmmer , er det efter vores mening af afgrende betydning , at den alliance , som USA forsger at skabe mod " ondskabens akse " , fr modvgt - selv om det ikke ndvendigvis behver at vre i en polemisk nd - af Demokratiernes Fllesskab med en Internationale om fred og respekt for frihedsrettighederne , og hvor man gr imod enhver autoritr tendens , uanset hvor den kommer fra .
<P>
Demokratiernes Fllesskab skal hverken vre et organ som FN - der har et andet omfang og nogle andre opgaver - eller en kopi af den skaldte koalition mod terrorismen , hvor der desvrre ogs deltager stater , som ikke er demokratiske .
Vi anmoder om , at Demokratiernes Fllesskab , der tager sigte p at fremme demokrati og frihed , ogs med en mere direkte deltagelse fra EU ' s side gr fra at vre et rent diskussionsforum til en egentlig international institution , som bygger p en bindende traktat , hvor der ogs fastlgges nogle klare tiltrdelseskriterier .
Disse kriterier skal dreje sig om respekten for menneskerettighederne - en respekt , som ogs skal udvises af de " gode " stater , der er engageret i bekmpelsen af terrorisme - og en reel anerkendelse af de grundlggende frihedsrettigheder , ikke mindst borgernes lighed for loven og pressefriheden , som i dag krnkes i stor stil , hvilket endda sker i nogle af medlemsstaterne , frst og fremmest i Berlusconis Italien . Kriterierne skal generelt stemme overens med det charter om grundlggende rettigheder , som EU vedtog p Det Europiske Rd i Nice .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0339 / 2002 af Poignant for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om srlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe ( KOM ( 2002 ) 158 - C5-0144 / 2002 - 2002 / 0074 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0348 / 2002 af Ripoll y Martnez de Bedoya for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 98 / 18 / EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe ( KOM ( 2002 ) 158 - C5-0145 / 2002 - 2002 / 0075 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=166 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfrerne , hr .
Ripoll og hr .
Poignant , der er velkendte - eftersom alle vi , der deltager i disse forhandlinger mere eller mindre sent p aftenen her i Bruxelles eller i Strasbourg , efterhnden kender hinanden - og interesserede i problemerne i forbindelse med transportpolitik , i dette tilflde sikkerhedsstandarder for skibe og stabilitetskrav - som ogs har indflydelse p sikkerheden - ved stransport af passagerer .

<P>
De har udfrt et fremragende arbejde , hvilket de forskellige ordfrere i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme altid gr , nr de behandler de forskellige initiativer , som jeg p vegne af Kommissionen har haft ren af at forelgge gennem rene .
<P>
Som de ulykker , der tidligere er sket med ro-ro-passagerskibe , har vist , bestemmes overlevelsen i tilflde af kollision i hj grad af skibenes stabilitet .
Og i den vrst tnkelige situation er det sdan , at jo lngere et skib kan holde sig flydende , jo mere succesfuld er evakueringen ved redningsaktioner .
<P>
Kommissionens forslag omhandler specifikt dette aspekt , som er afgrende for sikkerheden p ro-ro-passagerskibe .
<P>
De forbedringer , som Kommissionen foreslr , er blevet udarbejdet af forskere som flge af de tragiske ulykker , som ro-ro-skibe har vret indblandet i gennem de seneste 10 r .
De nye standarder er et betydeligt fremskridt i forhold til de eksisterende internationale standarder i SOLAS-konventionen , og de glder i farvandene i Nordeuropa inden for rammerne af Stockholm-aftalen .
<P>
De direktiver , som vi diskuterer i dag , vil gre de specifikke stabilitetskrav i Stockholm-aftalen obligatoriske for alle ro-ro-skibe , der anlber eller forlader Fllesskabets havne .
Det vil sige , at det , der allerede glder i stersomrdet , kommer til at glde i alle europiske havne .
Disse standarder kommer ikke kun til at glde skibe i international fart , men ogs skibe , der sejler p de strste nationale ruter .
<P>
Blandt pakkens vrige elementer vil jeg srligt fremhve indfrelsen af kravet om tilgngelighed og sikkerhed for bevgelseshmmede personer .
P dette omrde kan EU ikke sakke agterud i forhold til andre udviklede lande .
Staterne br overvge , at dette krav opfyldes med den deraf flgende forbedring af vores borgeres sikkerhed og velfrd .
<P>
Jeg vil sige til begge ordfrere , at Kommissionen accepterer alle Europa-Parlamentets ndringsforslag , da strstedelen af dem forbedrer og tydeliggr vores oprindelige tekst .
<P>
Jeg vil srligt fremhve to ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 13 af hr .
Poignant og ndringsforslag 8 af hr . Ripoll .
Kommissionen ville have foretrukket at bibeholde den oprindelige tekst i disse to tilflde , men i betragtning af det arbejde , der allerede er pbegyndt i Rdet , og af Rdets enighed med Parlamentet , har Kommissionen besluttet at acceptere begge ndringsforslag for at f en politisk kompromislsning og kunne vedtage disse standarder hurtigt .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil slutte med at fremhve det glimrende samarbejde , som vi igen har haft om denne transportsag .
<P>
Mange tak , hr. formand , og tak til de to ordfrere .
<SPEAKER ID=167 NAME="Poignant (PSE)">
Hr. formand , mine forslag vil vre i fuldstndig harmoni med kommissrens , men jeg vil forsge ikke at gentage mig selv .
Det drejer sig sledes om et direktiv , der forsger at forbedre sikkerheden , og som , hvilket der desvrre er tradition for , frst forbedrer tingene , nr der er sket en rkke ulykker .
<P>
Sagen er enkel . Nr et skib havarerer , skal redningsfolkene have adgang til fartjet i lngst mulig tid for at kunne redde det strst mulige antal liv .
Undersgelser og erfaring siger , at midlet hertil er at begrnse mngden af vand p dkket mest muligt .
Den Internationale Sfartsorganisation IMO har selvflgelig meget tidligt interesseret sig for disse sprgsml og har indget en aftale , som er dbt " SOLAS " , i 1990 om tilladelse til en bestemt vandhjde - men jeg vil ikke g ind i de tekniske detaljer - idet den prciserer , at alle skibsfartjer skal opfylde aftalen og standarderne heri senest den 1. oktober 2010 .
Vi oplevede imidlertid en katastrofe i september 1994 i Nordeuropa , hvor Estonia sank , og 800 mennesker omkom , hvilket De mske husker .
Efter denne katastrofe blev otte nordeuropiske lande , syv EU-lande og Norge , enige om at stramme op , og de vedtog nogle strengere standarder end dem , der str i 1990-aftalen , for at undg kntringer .
Sprgsmlet for Kommissionen og for os var , hvad vi skulle gre , nr disse nye standarder var gennemfrt , om vi skulle anvende dem i hele Unionen , eller hvorvidt opdelingen mellem de nordlige og de sydlige lande i Unionen fortsat skulle best .
Da svel de tekniske som de konomiske undersgelser var overstet , foreslog Kommissionen , hvilket den gjorde ret i , at udbrede disse standarder til hele Unionen p de betingelser , som kommissren netop har opremset .
Det vil sledes ske .
Man har vurderet , at det var muligt og fornuftigt for selskaberne , og at prisen var acceptabel .
P denne mde vil der ikke vre nogen forskel for de passagerer , som rejser med bd oppe nordp , og de passagerer , som rejser med bd nede sydp .
<P>
Der er selvflgelig en rkke skibsfartjer , som nylig er bragt i overensstemmelse med de skaldte " SOLAS " standarder . At bede dem godtage et sdant direktiv ville derfor vre det samme som at bede dem begynde forfra .
Sledes rejser sig nu sprgsmlet om timing , dato og klokkeslt for den seneste frist .
I et nske om kompromis , som alle kan forst , er Kommissionen , Rdet og Parlamentet blevet enige om at faststte fristen til 2015 .
Det er essensen i hovedndringsforslaget .
Der er ogs stillet et par andre ndringsforslag , som for deres vedkommende giver mulighed for vedtagelse under frstebehandlingen .
Jeg vil derfor , og det samme vil min kollega , hr . Ripoll , tror jeg , rde mine kolleger til hurtigst muligt at afgre dette sprgsml , som ikke rejser nogen strre politiske problemer , og rde samtlige skibsfartjer og selskaber , som opererer i farvande , der henhrer under EU-lovgivningen , til hurtigst muligt at bringe sig i overenstemmelse med standarderne .
P den mde vil risikoen for ulykker og tab af menneskeliv blive reduceret til et minimum , selv om der ikke findes noget , der hedder nulrisiko i vores samfund .
<SPEAKER ID=168 NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE)">
Hr. formand , fru nstformand , mine damer og herrer , ikke bare p grund af tidspunktet , men ogs p grund af betnkningen , som blev vedtaget enstemmigt af det parlamentariske udvalg , er det vanskeligt at sige noget .
De stillede ndringsforslag er blevet accepteret af nstformanden i Kommissionen , og Rdet er helt klart indstillet p , at alt dette skal vedtages under frstebehandlingen .
Med en sdan enighed er det vanskeligt at sige noget nyt om denne betnkning , efter at bde nstformanden og hr .
Poignant har gjort rede for den aktuelle situation .
<P>
Jeg vil imidlertid benytte lejligheden til at takke Europa-Kommissionens og sekretariatets tjenestemnd for deres samarbejde , og jeg vil ogs takke de vrige udvalgsmedlemmer , som har hjulpet mig med arbejdet .
<P>
Fru kommissr , jeg takker Kommissionen for , at den har accepteret udvalgets ndringsforslag for skibe i klasse C og D og ndringsforslagene om bevgelseshmmede personer .

I begge tilflde mener jeg , at der udvises en srlig opmrksomhed og vilje til , at tingene skal fungere , og til , at standarderne ikke skal vre hverken stive eller strikse , men at de skal kunne overholdes og bidrage til at forbedre forbindelserne mellem mennesker .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden , fru nstformand , til at anmode Dem om noget .
I dag diskuterer vi , og i morgen vedtager vi to betnkninger om sikkerhed til ss , som jeg finder vigtige .
Men som min kollega s rigtigt sagde , vil ulykkerne desvrre ikke hre op .
Det er rigtigt , og jeg synes , at det er blevet bevist , at Kommissionen er opmrksom p enhver situation og reagerer hurtigt og effektivt , og jeg mener , at Parlamentet ogs har vret i stand til at vise , at vi er p hjde med situationen , nr der skal reageres og findes lsninger omgende .
<P>
Et af de sprgsml , som ikke har noget som helst at gre med disse to betnkninger , men som i jeblikket optager temmelig mange borgere i EU , er fritidsfartjers sikkerhed .

De ved godt , at De er blevet stillet over for det sprgsml , og jeg mener , at det efter succesen med de to betnkninger , som vi debatterer her i dag , vil vre hensigtsmssigt , at De i nrmeste fremtid forelgger en eller anden form for bestemmelse for at lse dette problem , der er rsag til s mange skader ved de europiske strande .
<P>
Og selv om jeg ved , at det ikke er det bedste tidspunkt , s tillad , at jeg en dag som i dag , hvor Parlamentet enstemmigt vedtager to betnkninger , og De accepterer alle ndringsforslagene , stiller Dem over for den srlige udfordring , fru kommissr .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Hr. formand , i lyset af de forfrdelige ulykker med passagerfrger , der for nylig er sket i Det Europiske Fllesskab , f.eks. Estonia og Det Forenede Kongeriges frgeulykker p kanalen , er disse betnkninger et meget konstruktivt og velkomment skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg vil gerne takke mine kolleger , hr .
Ripoll y Martnez de Bedoya og hr . Poignant , for deres store arbejde p disse sster- ( eller i dette tilflde broder- ) betnkninger og for udarbejdelsen af fornuftige konklusioner til forbedrede sikkerhedsstandarder for ro-ro-passagerfrger , der betjener de europiske havne og den indenlandske fart i medlemsstaterne .
<P>
Tiden er tydeligvis inde til at ivrkstte disse direktiver , stabilitetskrav og tekniske opdateringer for disse skibe .
Centralt for direktiverne er det , at de krav , vi nu faststter , er strengere end kravene i SOLAS 90-konventionen . Derved sikres det , at ulykker af den strrelse , vi har set i Fllesskabet , bliver langt mindre sandsynlige .
<P>
Vi skal ogs tilstrbe at sikre fuldstndig gennemfrelse af direktiverne .
Sammen med de foreslede tekniske forbedringer bifalder jeg isr foranstaltningerne til fremme af sikkerheden for personer med nedsat mobilitet .
Jeg sttter hr . Ripoll y Martnez de Bedoyas forslag om en mere snver definition af begrebet " nedsat mobilitet " .
Jeg bifalder ogs den foreslede forbedring og tilgngelighed af skilte om bord p skibe og bestemmelsen om alarmsystemer , som ikke blot er tilgngelige for alle passagerer , men som kan ses og hres af alle passagerer .
Desuden mener jeg , at vi skal sikre , at mandskabet p disse fartjer er veluddannet og i stand til at instruere passagererne om sikkerhedsprocedurerne p mere end et sprog , s man undgr undvendige tab af liv .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance er imod de holdninger , der svkker bde sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe og srlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe , hvorimod vi gr ind for at bibeholde de pgldende standarder , sdan som de er blevet vedtaget gennem internationale konventioner og aftaler .

<P>
Samtidig vil vi srligt nvne vores sttte til Kommissionens forslag om en bedre definition af begrebet bevgelseshmmede personer .
Vi skal bekmpe enhver form for social forskelsbehandling i hele dens udstrkning .
I den forbindelse er de hindringer , som personer med nedsatte sensoriske og mentale evner , krestolsbrugere , personer med handicap p arme og / eller ben , ldre i almindelighed , gravide , brn og de , der passer p dem , og personer med tung bagage er udsat for , et tydeligt udtryk for forskelsbehandling .
<P>
Vi m ikke glemme , at intermodalitetspolitikken , som har til forml at fremme brugen af offentlig transport , kun kan blive en succes , hvis skiftet fra et transportmiddel til et andet ikke bliver et sandt forhindringslb .
Vi skal ogs huske p , at det , at der tages hensyn til bevgelseshmmede personer , nr skibene konstrueres , vil betyde , at skibene bliver mere sikre og brugervenlige for alle passagerer .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0338 / 2002 ) af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens beretning : stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydsteuropa - frste rsrapport .
<SPEAKER ID=174 NAME="Lagendijk (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , lad mig begynde med ganske kort at give en oversigt over de vigtigste punkter i min betnkning .
Jeg siger med det samme , at det ikke er nye punkter .
Mange af dem er tidligere drftet her , men der er en rkke ting , som fortjener at blive srligt fremhvet .
For det frste br bistand til landene p det vestlige Balkan vre knyttet til sttte .
Det er ikke frste gang , at dette bliver sagt , men jeg synes , at det skal understreges endnu en gang .
Samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag er ikke noget , som alle lande uden videre kan sige ja til og derefter lade , som om aftalen ikke eksisterer .
Det er og br virkelig vre en konkret betingelse for ydelse af bistand , og det skal fortsat vre tilfldet .
Det samme glder for et andet emne , nemlig flygtninges tilbagevenden , som alle siger , at de gr ind for . Men ogs her viser det sig i praksis , at mange lande ikke gr , hvad de har lovet , eller ikke gr , hvad de br gre .
<P>
Endelig , fru kommissr , er der bekmpelsen af korruption og kriminalitet .
Ogs det bruges der mange flotte ord p , men i praksis viser det sig desvrre , at der stadig forekommer korruption helt oppe p regeringsplan , f.eks. den sidste regering i Makedonien .
EU kan ikke fortstte med at indskyde penge i denne region , s lnge det fortstter .
<P>
Et andet punkt i min betnkning er ndvendigheden af at skabe klarhed over Kosovos fremtid .
Det kan ikke vre sdan , at Kosovo fortstter med at eksistere , mens kosovoerne nsker noget andet , og vi bare bliver ved at holde fast ved FN-resolutionen fra 1999 .
Jeg har ikke nogen lsning . Jeg ved ikke , om jeg gr ind for selvstndighed eller uafhngighed , men jeg synes , at det er op til EU at indlede denne diskussion .
<P>
Til sidst har jeg endnu to punkter , som Parlamentet gentagne gange og i mine jne fuldstndigt berettiget har krvet , og som der skal lgges vgt p .
For det frste ndvendigheden af at forberede undervisningen p alle niveauer p en ikke-etnisk fremtid .
Skolebgerne virker forstemmende .
De gentager stadig de gamle mnstre .
Det er forkert , for det skaber nye konflikter .
For det andet viser det sig igen ved alle valg , hvor vigtigt det er , at medierne er uafhngige .
I nsten alle disse lande spiller medierne en uheldig rolle , nr det glder om at skabe demokrati , og det m bringes til ophr .
<P>
Jeg gennemgr hurtigt punkterne , fordi det efter min mening er vigtige punkter , som Parlamentet tidligere har taget op . Men det er desvrre ikke tilstrkkeligt .
Jeg er i nogen grad opmrksom p risiciene , og jeg vil gerne have en ben diskussion herom med mine kolleger og ogs med Kommissionen .
Vi risikerer alle sammen , bde Kommissionen og Parlamentet , at blive lidt fanget i et mnster , en mde at tnke og arbejde p med hensyn til Balkan , som er opstet i 1990 ' erne , og som er baseret p de strste risici , som der var dengang .
Det var den ekstreme nationalisme og etnisk had .
Selv om disse problemer endnu ikke er vk , mener jeg , at situationen er s forandret , at de strste problemer nu i vores vurderinger og vores mde at tnke p i forbindelse med Balkan ikke fr den opmrksomhed , de fortjener .
Disse problemer er efter min mening de konomiske og sociale kriser , stagnation og en voksende skuffelse over demokratiets funktion .
Netop nu risikerer det vestlige Balkan , at interessen for det svinder .
Jeg behver blot gre opmrksom p , at vi sidder her i en nsten tom sal .
Nr vi taler om udvidelsen , er salen fuld . Nr vi taler om det vestlige Balkan , er der kun nogle f , de sdvanlige , som taler om det , og Europa fortstter bare .
Det kan ikke lngere g an . Det kan EU ikke lngere tillade sig .
<P>
Budgettet for Balkan nedskres , fra 900 millioner for et par r siden til 500 millioner i 2005 .
Derfor var jeg s imponeret over en rapport , som jeg for nylig modtog , med titlen Western Balkans 2004 fra European Stability Initiative .
Den gr meget detaljeret rede for , hvilke problemer der er nu , og hvilke lsninger EU kunne finde p dem .
Det er en afgrende konstatering , at genopbygningsperioden er forbi .
Den har vret rimeligt vellykket . EU har opnet en vis succes med den , men nu er der behov for andre ting .
Industrien er det get tilbage for , eller den er get i forfald .
Mange sm virksomheder er kommet i stedet , men de har ikke kunnet fjerne arbejdslsheden , og der er en total mangel p perspektiv for store dele af befolkningen .
Hvad br det iflge denne rapport , som jeg i store trk sttter , betyde for EU , for Kommissionen og for Parlamentet ?
<P>
Jeg tror , at vi m lre af succeserne fra Strukturfondene og Samhrighedsfonden .
De har vret succesfulde i Sydeuropa , og jeg tror , at tiden er inde til ogs at anvende metodikken og fremgangsmden fra Strukturfondene og Samhrighedsfonden for lande i det vestlige Balkan .
<P>
Det betyder f.eks. , at Det Europiske Genopbygningsagentur , som vi hidtil har haft , br omsttes til et udviklingsagentur .
Det vil ogs betyde , at de resterende kandidatlande og landene p det vestlige Balkan efter den nuvrende udvidelse med 10 lande samles under t GD , fordi Bulgariens og Rumniens problemer ikke er vsentligt anderledes end det vestlige Balkans problemer .
<P>
Det vil ogs betyde , at en del af frtiltrdelsespengene , som snart kun er til rdighed for Rumnien og Bulgarien , ogs anvendes p Balkan .
<P>
Kre kolleger , fru kommissr , mere af det samme er ikke lngere nok .
Der er ingen mening i , at vi har stadig flere mdeperioder med de samme personer , der drfter den samme politik .
Der m virkelig finde en kursndring sted , og det skal ske hurtigt .
Det gr jeg kraftigt ind for , og jeg appellerer til Kommissionen og til hver enkelt af os , til mine kolleger i Parlamentet , om at vi stter os ned og finder ud af , hvad der nu er ndvendigt for Balkan .
Hvad vi indtil nu har gjort , er vellykket , men det er ikke tilstrkkeligt for fremtiden .
<SPEAKER ID=175 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg ville takke hr . Lagendijk for hans betnkning om Kommissionens frste rsrapport om stabiliserings- og associeringsprocessen for Balkanlandene .
<P>
Kommissionen og Rdet har brug for Parlamentets aktive sttte for at n de langsigtede ml i den proces .
De valg , der for nylig er blevet afholdt i Sydsteuropa , viser , at regionen har gjort store fremskridt , selv om der er langt igen .
Resultatet af valgene viser desvrre , at et stort antal vlgere er skuffede over den politiske proces og over reformernes tempo og virkning .
<P>

Men stabiliserings- og associeringsprocessen br vre en pragmatisk politik baseret p en langsigtet , men fleksibel strategi , og den skal bidrage til vores ml , som er at sttte stabilitet , demokrati og konomisk udvikling i Sydsteuropa .
<P>
Jeg har imidlertid noteret mig hr .
Lagendijks bemrkninger om betingelserne .
Jeg er ogs enig i det , han siger om styrkelse af retsstaten , som er et vigtigt og afgrende element for regionen , og om betydningen af , at der i regionen er uafhngige og plidelige medier .
Og det er isr vigtigt at vide , hvad man kan gre for at indtage en mere struktureret holdning til den direkte og indirekte sttte , der tildeles til denne sektor via CARDS-finansieringen .
<P>
Hvad angr Kosovo , vil jeg imidlertid gre nogle ting helt klart . Vi er alle bekymrede over situationen i Kosovo .
Men FN ' s resolution nr . 1244 br fortsat vre det legitime grundlag for alle vores aktioner .
Derfor sttter Kommissionen fuldt ud den lovgivningsmssige politik , som FN allerede har vedtaget .
<P>
Hvad angr frtiltrdelsesmidlerne og de midler , der er afsat til dette omrde , mine damer og herrer , m vi ikke forveksle de to ting : Frtiltrdelsesmidler har netop et meget konkret forml og er begrnsede .
De er tnkt og fastsat som sttte til de lande , vi forhandler med - endog med datoer for de 10 lande , som efter al sandsynlighed vil tiltrde til nste r , og for de andre to , hvor der er en meget konkret tidshorisont , nemlig 2007 - og vi ville drligt kunne blande tingene sammen .
Noget andet er , at det er ndvendigt at undersge , hvilke bevillinger der er remrket til Balkanlandene .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori (PPE-DE).">
Hr. formand , p den ene side vil jeg ogs gerne give udtryk for min tilfredshed med , at man med denne betnkning endnu en gang understreger , at det er i EU ' s interesse at fre alle de hensigtsmssige politikker , der er ndvendige for at integrere de vestlige Balkanlande i EU-strukturerne , og p den anden side vil jeg ogs give udtryk for min opfattelse af , at man br fortstte den politik , der har givet et godt resultat p genopbygningsomrdet i de senere r , men at vi ligeledes br overveje det nste skridt , nemlig problemet med demokratiet og lovligheden i disse lande .
<P>
Det er lande , der ligger i Sydeuropas hjerte , og derfor er det i alle EU-institutionernes flles interesse - og vores pligt over for befolkningerne i disse omrder - at yde den ndvendige sttte og trffe de ndvendige beslutninger og ledsageforanstaltninger for at hjlpe dem med at tage de sprgsml op , som efter vores mening er vigtigst , nemlig sprgsmlene om undervisning og uddannelse , bekmpelse af organiseret kriminalitet og ikke mindst demokratiets fremme .
<P>

Der er ingen tvivl om , at man i betnkningen understreger disse sprgsml og fremhver EU ' s rolle samt de spde - men trods alt eksisterende - forsg , man har gjort p at sikre en strre lovlighed og inddrage kvinderne , hvilket jeg bifalder .
Men det er stadig ikke tilstrkkeligt . Denne betnkning viser efter min mening EU ' s interesse , og den skal flges op af nogle mere konkrete handlinger end dem , vi har set hidtil .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , lige meget hvornr vi drfter krisen p Balkan , som selvflgelig er blevet en mildere , mere korrekt defineret form for krise , bliver vi alle klogere .
I denne forbindelse er hr . Lagendijks betnkning en god betnkning , og vi er alle blevet klogere af at drfte den .
Situationen p Balkan er s sandelig kompliceret bde set ud fra et politisk , et socialt og et udviklingsmssigt synspunkt .
<P>
Vores intervention i Balkanlandene er derfor ikke en teknokratisk intervention , men en politisk intervention , fordi der er behov for at opbygge nye institutioner .
Nu da alle institutioner er blevet delagt , skal de lande , som har vret i konflikt med hinanden , opfordres til at kommunikere , og hele det samfundsmssige , politiske og udviklingsmssige milj skal ndres .
S vores bestrbelser skal vre urokkelige , de skal have en urokkelig tilgang , som gr , at de ikke skaber strid , og de skal vre i overensstemmelse med FN ' s resolutioner .
Enhver tanke om ndringer kunne give anledning til en fornyet krise .
Dernst skal landene i regionen bestrbe sig p at kommunikere med hinanden igen . Det vil ogs fremme konomisk udvikling , fordi Balkanlandene alle fr i tiden stttede hinandens konomier .
Endvidere er det godt , at landene i omrdet som helhed snart bliver medlem af EU fra Rumnien til Bulgarien , strig , Grkenland osv . Med andre ord vil det f en positiv indflydelse p udviklingen i disse lande fra alle sider .
Derefter skal vi fra politisk side gre vores bedste for at hjlpe disse lande , som levede i fredelig sameksistens i hundreder af r , med at genvinde deres historiske fodfste , at genopdage deres modus vivendi , at genopdage den politiske forening og dagliglivet , som desvrre er blevet forstyrret i de seneste r af ubetimelige bevgelser og hensynslse initiativer .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , hr . Lagendijks solide betnkning har isr irriteret mig p grund af dens afsnit om Kosovo .
F.eks. opfordres Rdet og Kommissionen med rette i punkt 4 til at vre opmrksom p den gamle " Solsorteslettes " politiske fremtid .
I den forbindelse er Beograds negative bidrag skuffende .
Kosovo er som en varm kartoffel , som de serbiske magthavere hurtigt giver videre , mener FN ' s reprsentant i Kosovo , Michael Steiner .
Jeg vil gerne have at vide af Rdet og Kommissionen , hvad deres erfaringer og bestrbelser er .
<P>
Det lokale valg i Kosovo den 26. oktober er i mellemtiden ikke forlbet srligt opmuntrende , hvad angr det serbiske bidrag .
Der blev betalt en hj pris for Beograds modstridende opfordringer dels til en meget begrnset valgdeltagelse , dels til , at alle skulle afgive deres stemme .
Faktisk afslog den serbiske befolkning i den nordlige del af Mitrovica med sin boykot af valget UNMIK-chef Steiners meget generse syvpunktsplan fuldstndigt . Et forslag , som jo i udstrakt grad nsker at imdekomme det serbiske mindretals interesser i det overvejende albanske Kosovo .
<P>
I dette lys har jeg kraftige indvendinger imod den strkt idealistiske holdning i ordfrerens ndringsforslag til punkt 40 .
Ganske fornuftigt opfordrer dette punkts oprindelige tekst til en hurtig afslutning p den faktiske situation , idet byen Mitrovica ikke falder ind under UNMIK ' s og den forelbige Kosovo-regerings myndighed .
Konkret betyder det , at parallelle , med serbiske penge finansierede , serbiske sikkerheds- og forvaltningsstrukturer forsvinder .
Og det stemmer fuldstndigt overens med nden i Steiners syvpunktsplan .
<P>
Kort sagt ville ordfreren med en kortfattet saglig tilfjelse - som henviste til syvpunktsplanen - have gjort punktet mere overbevisende , for alle Kosovos indbyggere har gavn af det internationale samfunds klarhed og beslutsomhed med henblik p deres flles fremtid !
Hvordan agter Rdet og Kommissionen derfor inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydsteuropa at sttte Steiners prgtige bestrbelser p at gre Mitrovica til " en normal europisk by " ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Hr. formand , Joost Lagendijks betnkning omfatter mange emner , og vi kan ikke kommentere dem alle her .
Jeg vil imidlertid gerne begynde med at sige , at jeg sttter den fuldt ud , og det glder ogs for min gruppe .
Denne del af Europa er en region med mange hastigheder .
Nogle lande , ssom Makedonien og Kroatien , har allerede aftaler , stabiliserings- og associeringsaftaler , selv om det selvflgelig ikke ndvendigvis betyder , at alle betingelser er opfyldt til mindste detalje .
Joost Lagendijk har allerede opremset manglerne .
<P>
Vi ser imidlertid med tilfredshed p Albanien , et land , som har klaret at hele situationen efter de ukorrekte valg i 2001 ved at vlge en konsensusprsident , noget , kun meget f havde ventet , inklusive Kommissionen .
Nu kunne vi godt tnke os at se en frste begyndelse p forhandlingerne omkring denne proces , selv om vi godt ved , at det ikke vil blive afsluttet hurtigt , og at der stadig er mange forberedelser , der skal gres .
<P>
Ser man p Bosnien-Hercegovina , m man sige , at det kmper med cirklens kvadratur .
Jeg tnker p Dayton-aftalen .
Jeg vil blot nvne som eksempel , at 67 % af Bosnien-Hercegovinas samlede budget gr til ministerlnninger , til over 120 ministre , som man kun har , fordi det s at sige er fastsat i Dayton-aftalen .
Det m der gres noget ved , og det sidste valg var et advarselssignal .
<P>
Serbiens og Montenegros prsident og premierminister skndes i stedet for i fllesskab at kmpe for deres land .
Serbien og Montenegro br nu finde en flles vej mod EU-medlemskab , og Solanas forslag er , uanset hvor begrnset det er , for jeblikket den bedste og eneste vej fremad .
<P>
Med hensyn til Kosovo , som jeg besgte igen s sent som i sidste uge , kan jeg kun sige , at vi br kunne sikre , at dets forskellige befolkningsgrupper kan sameksistere , s det bliver undvendigt at lave serbiske enklaver .
De har mange problemer til flles .
Der er etniske spndinger i nogle lande , der er utilstrkkelige hjemkomstprogrammer for flygtninge , der er kampen mod menneskehandel , som er utilstrkkelig , og der er korruption .
Kun n ting er klar , og det er , at vi ikke m trkke os ud af vores engagement .
Det er lakmusprven p vores trovrdighed .
Som Joost Lagendijk allerede har sagt , skal vi have en prcis forestilling om , hvad det er , vi nsker at opn i denne region i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , som altid er hr . Lagendijks betnkning fremragende , omfattende og forsigtig .
Jeg mener virkelig , at stabilitetspagten og stabiliserings- og associeringsprocessen m noteres for mange successer .
Nogle af dem er allerede blevet nvnt - valget i Makedonien og udviklingen i Albanien , selv om jeg m sige , at jeg har efterretninger om , at den konsensus , der i Albanien blev opnet mellem de store politiske grupper , i jeblikket er ved at g i stykker .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme med en kommentar til nogle af hr . Lagendijks grundlggende bemrkninger , fordi jeg tror , de er meget vigtige .
De nvnte debatterne om udvidelsen og debatterne om Balkan .
Jeg var til stede ved begge debatter i dag , og jeg var ogs med til udvidelsesdebatten , hvor kommissionsformand Prodi kom med en udtalelse , som jeg betragter som meget vigtig .
Han ppegede , at udvidelsesprocessen med de 10 nye lande og ogs med de flgende ansgerlande endnu ikke er afsluttet , og at dette er et vigtigt signal isr til landene p Balkan .
Jeg tror , og det sagde jeg ogs i min egen tale , at vores erfaringer med forberedelserne til udvidelsen m fungere som et signal - og det omfatter ogs landene p Balkan - om , at lande , som arbejder for demokrati , retsstatsprincipper , beskyttelse af mindretal og menneskerettigheder , har en chance for at komme ind i EU p et senere tidspunkt .
Efter min mening m vi allerede nu overveje , hvordan vi vil klare de organisatoriske udfordringer . Som jeg ser det , skal stabilitetspagten - og det er ogs hr .
Busseks intention i rollen som srlig koordinator - fokuseres mere , og reduceres mere , og flere opgaver skal overfres til Kommissionen , men det skal ikke ske uden for udvidelsesprocessen , det br komme ind senest med virkning fra 2004 / 2005 , nr den nye Kommission mdes i overensstemmelse med udvidelsesprocessen .
Derfor mener jeg , at vi her i Parlamentet , ogs i forbindelse med Zagreb II-topmdet , skal sende et signal til landene p Balkan , eller rettere et hb om , at ogs de har en plads i Europa .
Det er s op til dem at afgre , om de vil gre alt dette , s de virkelig kan finde en plads i Europa .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , Sydsteuropa , eller , om man vil , det tidligere Jugoslaviens konkursbo , som blev splittet i blodige etniske konflikter , hvis man ser bort fra Albanien , er den egentlige arena for EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er ogs her , den skal st sin vigtigste prve .
Vores bestrbelser p at give disse lande konomisk og politisk sttte er helt ndvendige .
Vi m under ingen omstndigheder skubbe dem i baggrunden p grund af udvidelsen af EU .
Det er netop dette europiske perspektiv , vi skal vise dem .
Det er formlet med stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydsteuropa .
<P>
Jeg synes , at ordfrerens opfordring til at prioritere er yderst fornuftig .
Det er en hastesag at f klarlagt Kosovos endelige status , og det samme glder for Serbiens og Montenegros forfatningsmssige struktur .
Fr det er gjort , vil det simpelthen ikke vre muligt at g ind i forhandlinger om en associeringsaftale .
Kosovos uklare status er en latent kilde til usikkerhed .
Den gr , at erhvervslivet ikke har nogen som helst tillid til situationen , og at der ikke foretages nok investeringer .
Det frer s til strre korruption og en voksende tendens til emigration , med andre ord et migrationstryk , som isr vi i strig - men ikke kun vi - mrker .
En af de vigtigste betingelser , og det glder for hele regionen , er at indfre retsstaten og bekmpe korruption og organiseret kriminalitet .
<P>
Her er der taget et meget positivt skridt med oprettelsen af centret for bekmpelse af grnseoverskridende kriminalitet i Bukarest , og dette center vil blive prsenteret p den relevante konference i London den 25. november .
Vi besgte dette center i Bukarest sammen med dr . Swoboda , og jeg skulle mske nvne , at personalet p centret ogs omfatter strigske told- og politifolk .
Man kunne nske sig , at dette center fik strre europisk input og ikke kun amerikansk .
<P>
Et andet punkt , som jeg finder vigtigt , er , at stabilitetspagten under ledelse af koordinatoren Erhard Bussek har taget en hel del politiske initiativer .
Dette arbejde br kunne fortstte , og vi m have en hurtig aftale bde i Rdet og i Kommissionen om passende budgetter for og en forlngelse af stabilitetspagten .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0354 / 2002 ) af Schroedter for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens frste situationsrapport om konomisk og social samhrighed ( KOM ( 2002 ) 46 - C5-0198 / 2002 - 2002 / 2094 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=185 NAME="Schroedter (Verts/ALE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , konomisk og social samhrighed er selve kernen i EU .
Den giver mulighed for en bredygtig , harmonisk og samtidig polycentrisk udvikling af hele EU .
Nu drejer debatten sig om det fremtidige EU , om en Union af 25 eller sgar 27 medlemsstater .
EU ' s integrationsvilje vil imidlertid kun blive ved med at vre trovrdig , hvis der ogs er vilje til at bre ansvaret for den europiske samfundsmodel i fllesskab og solidaritet .
Vores udgangspunkt m vre den antagelse , at iden om Europa for borgerne glder uafhngigt af regional og social stilling , og at den varetages af alle medlemsstater som en flles politisk opgave , ved at alle borgere fr sammenlignelige muligheder , samtidig med at man ikke lever p den nste generations regning .
Det er imidlertid illusorisk at tro , at vi vil have mange flere penge til denne opgave , end det er tilfldet i dag .
Derfor er det netop vores opgave at udvikle et koncept , som virker efter de nvnte grundprincipper og samtidig kan klare sig med de samme finansielle ressourcer , forholdsmssigt set .
<P>
I de forskellige faser af arbejdet med min betnkning i Parlamentet fik jeg forskellige svar p disse sprgsml .
En gruppe siger , at vi br kmpe for at sikre , at alting er godt for alle , og at alt vil lse sig selv senere .
Andre mener , at alt er godt , s lnge deres egen valgkreds ikke mister sine privilegier .
De krver solidaritet med deres egen valgkreds , men de er ikke villige til at deltage i en flles solidaritet .
S er der andre , som ikke bryder sig om den europiske samfundsmodel i det hele taget , og som er godt tilfredse med denne uenighed .
Og s er der dem , som ikke tr sige sandheden og dermed ogs tage konsekvenserne .
Sandheden er , at vi m g i gang med konceptet nu , hvis vi vil kunne foretage de frste udbetalinger til regionerne den 1. januar 2007 .
Det er der ingen , der kan tale sig udenom , vi ved , at to r er meget kort tid .
<P>
Alle ved , hvad det centrale emne er . Det er at definere de fattigste regioner i EU .
Hovedprincippet i konomisk og social samhringhed er , at de omrder , som har det strste efterslb , skal have strst hjlp .
Men som jeg ser det , bliver solidaritetskonceptet meningslst , hvis vi bliver ved med at opfinde nye kriterier for at sikre , at vores egen valgkreds fr den sttte , som faktisk er tiltnkt de fattigste regioner .
Det er under alle omstndigheder kortsigtet at tnke sdan .
En udvidelse af det gldende og hidtil anerkendte kriterium - 75 % af EU ' s gennemsnitlige bruttonationalprodukt , ligger man under det , hrer man til de fattigste regioner - vil for det frste betyde , at alle fr frre penge , at udfasningen bryder sammen , at der ikke lngere vil vre mulighed for en srlig regional sttte til arbejdslse eller landdistrikterne .
Det ville for det andet ogs betyde , at reelt fattige omrder som i st vil modtage sttte i lngere tid .
Desuden kan det ske , at valgkredse , som i dag m stttes , pludselig bliver nettobetalere .
Undersgelsen fra det tyske konomiske institut indikerer , at det ville ske efter tre r .
Den vrste konsekvens af dette koncept og denne kortsigtede tnkemde ville vre , at solidariteten bliver opsagt .
S har vi slet ikke mere tilbage , s mangler vi konceptet , og den konomiske og sociale samhrighed vil blot vre tomme ord .
<P>
Jeg kommer fra et ml 1-omrde , som statistisk vil miste sin status , hvis vi strengt opretholder 75 % -kriteriet , og alligevel er jeg overbevist om , at en rundhndet udfasning ville gre det muligt for denne region at lse sine udviklingsproblemer .
Hvis vi i Parlamentet rejser en hjrnesten for EU ' s strukturfonde i fremtiden , med klart definerede ml 1-omrder , vil vi p den ene side forpligte Kommissionen til at flge efter , og samtidig vil det vre en udfordring til Rdet om at gre det samme .
Jeg vil anmode om afstemning ved navneoprb om det i morgen .
<P>
Der er to ting , vi kan blive enige om .
Vi blev enige om princippet " et program - en fond " .
Det er et effektivt koncept til at forenkle forvaltningen af strukturfondene .
Vi er ogs enige om at sttte Kommissionens id om trepartsaftaler med regionerne og medlemsstaterne om anvendelsen af strukturfondene for at give lokale aktrer bedre muligheder for at deltage .
Jeg hber , at vi p denne mde sttter et effektivt og succesrigt koncept og ikke bidrager til at underminere solidariteten i Europa .
<SPEAKER ID=186 NAME="De Palacio">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over dette positive bidrag fra Europa-Parlamentet p et omrde - samhrighedspolitikken - der er afgrende for den europiske integration og opbygning .
<P>
Betnkningen af fru Schroedter - som jeg takker for p Kommissionens vegne - bidrager vsentligt til debatten om samhrighedspolitikkens fremtid , som blev indledt i 2001 med vedtagelsen af den anden samhrighedsrapport , der blev udarbejdet af min kollega , hr .
Barnier .
Det er vigtigt , at Kommissionen under forberedelsen af forslagene om denne politiks fremtid arbejder p at opn enighed mellem de forskellige involverede institutioner , hvilket ordfreren netop har sagt .
<P>

Kommissionen vil besvare de forskellige sprgsml , som De har stillet , i den anden situationsrapport om samhrighed , som Kommissionen vil vedtage i begyndelsen af 2003 , og mere konkret og detaljeret i den tredje samhrighedsrapport , som vi sandsynligvis vil forelgge i slutningen af nste r .
<P>
Jeg vil minde Dem om , at Kommissionen allerede har forpligtet sig til i den tredje samhrighedsrapport at foresl Parlamentet og Rdet prioriteterne for denne politik i perioden 2007-2013 og et nyt system til organisering og forvaltning af den .
<P>
Vi nsker at stille et samlet forslag , der omfatter de vsentlige sprgsml , som Parlamentet allerede har rejst , om Unionens lsning p de fremtidige konomiske og sociale problemer for bde Unionens nye og nuvrende stater .
<P>
Hvad angr samhrigheden mellem de forskellige fllesskabspolitikker , har den aktuelle undersgelse af styreformer allerede givet nogle aktionslinjer , som Kommissionen vil tage i betragtning under forberedelsen af de fremtidige politikker .
<P>
Det er rigtigt , at udvidelsens udfordringer ikke udelukkende begrnser sig til diskussionen om beslutningsprocedurerne eller kompetencefordelingen .
De politikker skal ogs tage hjde for en strre mangfoldighed og en strre ulighed mellem omrderne i den fremtidige Union og disses konkrete bidrag til EU ' s konomiske og sociale samhrighed som helhed og de virkninger , som den vil f , selv om det kun bliver set ud fra et rent statistisk synspunkt .
Det er sprgsml , der skal tages i betragtning .
De nuvrende fattigste regioner vil ikke blive rigere , for der vil vre andre , som er fattigere .
De vil blot vre mindre fattige end de nye mere fattige , der trder ind i EU .
<SPEAKER ID=187 NAME="Vyrynen (ELDR)">
Hr. formand , udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik stter fokus p behovet for at undersge samhrighedspolitikkens indflydelse p mellemstatslige forbindelser , og p , hvordan medlemslandene ser p EU .
Det vigtigste er naturligvis , at den konomiske og sociale uligevgt mellem de nye og gamle medlemsstater kan udlignes effektivt .
Udvidelsen m imidlertid ikke fre til en situation , hvor regionalpolitikken i de fattigste regioner i de nuvrende medlemsstater nedprioriteres .
Andre faktorer ud over bruttonationalproduktet skal ogs tages i betragtning , ssom det regionale klima , fjern beliggenhed , tyndt befolkede omrder og arbejdslshedsprocenten .
Samtidig skal forskelle i levestandarden ved EU ' s nye ydre grnser ogs reduceres .
Udvalget om Udenrigsanliggender nsker at minde alle om , at ethvert land i Europa , som opfylder betingelserne for medlemskab , har ret til at blive medlem af EU , og at understrege vigtigheden af at bist dem med at forberede sig til at blive medlem .
<P>
Som Europa-Parlamentets medlem lngst nordfra ved jeg , hvor vigtige sdanne forslag er i praksis .
En udvidelse af EU betyder ikke , at den generelle situation i Lapland eller andre randomrder i Finland og Sverige forbedres .
Det er faktisk mere sandsynligt , at udvidelsen forringer situationen , da de rigeste regioner vil hste fordelene ved udvidelsen .
De nordligste egne i vores naboland Norge oplever nu en strk konomisk udvikling som flge af investering i energi og en sund regionalpolitik .
Under sdanne omstndigheder m EU ' s regionalpolitik ikke udvandes , men skal styrkes i overensstemmelse med principperne for den nordlige dimension .
Vores anden nabo Rusland har mange problemer , som truer vores velfrd og sikkerhed .
EU skal derfor blive mere effektiv bde ud over de nuvrende og fremtidige ydre grnser , som Udvalget om Udenrigsanliggender foreslr .
<SPEAKER ID=188 NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru nstformand , EF-traktatens artikel 159 faststter , at Fllesskabet tager hensyn til mlet om social og konomisk samhrighed ved udformningen af sine politikker .
Det fremgr af den anden samhrighedsrapport , at sttten gennem den flles landbrugspolitik i dag fortrinsvis tilgodeser producenterne i de mest udviklede landbrugsomrder , og derfor ville det vre forkert at bevare den , som den er nu , hvor produktionen tillgges strre vgt end andre konomiske , sociale , miljmssige og territoriale forhold .
<P>
Mine damer og herrer , de seneste forslag til midtvejsrevisionen og reformen af den flles landbrugspolitik , som Kommissionen har stillet , kan ge forskellene mellem mere og mindre udviklede landdistrikter yderligere .
Derfor er det pkrvet at lave alle de ndvendige konsekvensanalyser , fr disse reformer ivrksttes .
<P>
I jeblikket bestr 80 % af Unionen af landdistrikter , og efter udvidelsen vil den procent stige , hvorved de negative flger af en flles landbrugspolitik , som ikke har levet op til de indledende forventninger , vil vre endnu strre .
Uden at tabe den funktionelle model som den faste kerne i vores landbrugspolitikker af syne skal vi definere nye former for sttte til sm landmnd , politikker , der omfordeler rigdommen mere ligeligt , generalisere miljforhold og gre landbrugs- og miljpolitikkerne permanente og gnidningsfri , uden at det skaber delggende virkninger i landdistrikterne og masseudvandring , fordi der fres politikker uden samhrighedseffekt .




<P>
Etableringen af unge landmnd br garanteres med en srlig sttte , og det samme kan siges om mindre landmnd , der er garanter for bredygtighed i landdistrikterne .
Parlamentets Landbrugsudvalg har konkluderet , at udvidelsen vil forstrke de regionale forskelle , og det skal der rdes bod p med specifikke foranstaltninger og gede strukturbevillinger .
<P>
Udvidelsen og dens negative effekt p statistikkerne vil udelukke et stort antal regioner , der er i dag er i ml 1 , og derfor er det ndvendigt at skabe en overgangsperiode for dem og udarbejde en ny typologi for landdistrikterne , som tager hensyn til de enkelte regioners handicap , f.eks. affolkning og bjergformationer .


<P>

Udvidelsen er ikke blot en udfordring for ml 1-landdistrikterne , vi m ogs huske , at der er andre skjulte udvidelser sydp , som er baseret p associeringsaftaler med tredjelande , og der er isr et princip , som burde omdefineres : EF-prferenceprincippet i en almindelig samhrighedssammenhng .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , som PPE-DE-Gruppens skyggeordfrer for betnkningen om konomisk og social samhrighed vil jeg gerne takke fru Schroedter for hendes arbejde , selv om der stadig er nogle punkter , som min gruppe og jeg nsker at ndre . Vi har derfor stillet en rkke ndringsforslag , som jeg hber , at ordfreren kan godkende .
<P>
Jeg er navnlig af den opfattelse , at det er for tidligt at bede Kommissionen om et forslag om fremtiden for ml 2-regionerne og fllesskabsinitiativerne , s lnge den tredje rapport om konomisk og social samhrighed ikke er offentliggjort . Det er det ogs , fordi de forndne tidsfrister ikke er overholdt , og fordi vi ikke har fet de oplysninger , der er ndvendige for at kunne foretage en grundig analyse inden december 2003 , som er den frist , kommissr Barnier har fet til at forelgge rapporten for os .
<P>
Vi foretrkker derimod , at man bruger den ndvendige tid p arbejdet med reformen af samhrighedspolitikken , det vil sige den tid , som Kommissionen foreslr , s man ikke mindst undgr at drage forhastede konklusioner , der hverken er til gavn for vores regioner eller de nye medlemsstater .
<P>
Jeg vil desuden gerne understrege , at som flge af statistikkerne vil nogle af ml 1-regionerne i det udvidede EU automatisk overskride trskelen p 75 % af EU ' s gennemsnitlige BNP , uden at dette medfrer en reel forbedring af udviklingen .
I den forbindelse mener jeg - hvilket er i trd med det , der blev vedtaget i den anden rapport om konomisk og social samhrighed , som jeg var ordfrer for - at det er utilstrkkeligt at lade BNP vre den eneste indikator .
Man burde ogs tage andre kriterier i betragtning , ikke mindst ledighedsprocenten .
<P>
Vi er ligeledes af den opfattelse , at man i EU ' s politikker og medlemsstaternes sektorpolitikker br tage hjde for samhrighedsmlstningerne og planerne for en bredygtig udvikling i regionerne .
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi stemmer imod punkt 16 og 22 , eftersom det er en gentagelse af punkter , der allerede er medtaget i ordfrerens tekst .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Duin (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter min mening er denne betnkning , som jeg varmt vil takke ordfreren for , en forfinelse af Musotto-betnkningen , som vi vedtog i starten af ret .
For at vre mere prcis handler denne betnkning om den retning , Parlamentet nsker at g .
Jeg indrmmer gerne , at vi ikke helt har opnet det , for der er stadig meget at gre i denne betnkning , men jeg synes stadig , det er en god betnkning .
Jeg ser alts ikke helt s sort p sagen , som ordfreren tilsyneladende gr .
<P>
I denne betnkning har vi endnu en gang understreget nogle ting , som vi har behandlet fr , f.eks. vores afvisning af enhver form for renationalisering af strukturpolitikken .
Vi har ogs endnu en gang gjort det klart , at regioner , som i dag nyder godt af sttten , m forvente nedskringer , og at vi ikke vil stikke nogen blr i jnene , hvad det angr .
Men det er ogs lykkedes os at prcisere nogle ting i denne betnkning .
Her er jeg helt uenig med den foregende taler , for jeg synes , det er meget vigtigt , at Kommissionen kommer med forslag p dette stadium om , hvordan den vil g videre med ml 2 .
Folk venter ogs p et signal i ml 2-omrderne , og vi kan ikke njes med at koncentrere os om ml 1 i vores diskussioner .
<P>
Det samme glder for fllesskabsinitiativerne .
Det er ogs et vigtigt omrde , hvor vi m skabe klarhed eller i det mindste udpege en retning .
Hvad skal der ske med grnseregionerne ?
Hvad skal der ske i byerne ?
Og landdistrikterne ?
Jeg vil gerne understrege yderligere to punkter , som er meget vigtige for mig .
Det ene er , at programmet skal planlgges til at starte , s midlerne virkelig er til rdighed den 1. januar 2007 , og , lige s vigtigt , at vi har brug for en mere sammenhngende tilgang , og at vi i denne forbindelse m sende et signal til Kommissionen om , at den p lang sigt br skabe strre sammenhng mellem de enkelte politikomrder .
<P>
En sidste bemrkning . Jeg tror , og min gruppe har ogs taget en beslutning om det , at vi br undlade at lave et fast kriterium eller en fast procentsats for ml 1-omrder .
Vi m tage en beslutning p basis af konkrete forslag , og Kommissionen er i frd med at udarbejde noget .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , fru nstformand i Kommissionen , jeg vil selvflgelig ogs gerne takke ordfreren for hendes vrdifulde bidrag , og jeg vil gerne tilfje , at det udvalg , som jeg er formand for , drftede sprgsmlet indgende med sin sdvanlige dygtighed og lagde stor vgt p at finde lsninger , som bde fungerer nu og i fremtiden .
<P>
Vi sidder nu med den frste situationsrapport om den anden samhrighedsrapport , der kommer f uger inden den anden situationsrapport og f mneder inden den tredje samhrighedsrapport , der som nvnt bliver den afgrende .
<P>
I hvilken situation finder debatten sted ?
Min frste bemrkning drejer sig om programperioden .
I de sidste par dage har der vret talt meget om udgiftsbehovene og behovet for forenkling .
Det er sprgsml , der gr igen , og som p en vis mde ogs skal vre en pmindelse for fremtiden , nemlig programperioden 2007-2013 , hvor vi er midt i udvidelsen med frst 10 og herefter 12 nye lande .
<P>
Der er mange problemer og mange sprgsml , og her vil jeg gerne nvne et af de sprgsml , som jeg er srlig interesseret i .
For et par dage siden i Bruxelles afholdt Kommissionen et meget interessant mde om bjergomrderne .
De bjergomrder , som ikke falder ind under ml 1 , kan hbe p at f tildelt en specifik fond , der vedrrer et begreb , som er nvnt i den anden samhrighedsrapport , nemlig regioner med permanente geografiske og naturbetingede handicap ssom bjergomrder , er i den yderste periferi og regioner med ringe befolkningstthed .
Dette er ikke bare ensbetydende med penge , men ogs med nogle fornuftigere bestemmelser , nr det glder konkurrencereglerne .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Berend (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , selv om dette kun er en forelbig rapport , som skal udarbejdes hvert tredje r , br den ikke kun bruges til at gre status , men ogs til at give et overblik over den nste planlgningsperiode .
Det er helt korrekt ikke at g i detaljer og ikke at give prcise tal , men de centrale omrder skal identificeres , og de centrale sprgsml skal lses i tide .
Et af disse centrale sprgsml er de 0,45 % af EU ' s bruttonationalprodukt , som afsttes til samhrighedspolitikken , og som heller ikke m overskrides i forbindelse med EU-udvidelsen .
Et sdant centralt sprgsml er regionerne som referencestrrelse for samhrighedspolitiske opgaver og ikke nationalstatslige kriterier .
Hvis man nsker noget andet , gr man fejl af sagen .
Et andet centralt emne er at koncentrere sttten til drligt stillede regioner i et udvidet EU med klare , gennemsigtige og mlelige kriterier for definitionen " fattige regioner " .
Denne definition kan , udelukkende , afhnge af 75 % -kriteriet .
<P>
Ingen andre faktorer kan anvendes som grundlag for vurderingen , fordi de ikke kan kvantificeres klart og bner mulighed for vilkrlighed i beslutningstagningen .
Det glder ogs for et kriterium som arbejdslshed , som der ikke findes nogen EU-dkkende definition af , og som derfor ikke kan undg at fre til unjagtige vurderinger .
Nr der gives sttte til drligt stillede regioner , skal vi frst og fremmest sttte de regioner , hvor bruttonationalproduktet ligger under 75 % af EU-niveauet .
Men de regioner , som efter udvidelsen bliver lftet over 75 % -trkslen og dermed bliver " statistisk velhavende " , har ogs brug for en mere rundhndet udfasningsordning .
Vi nsker , at regioner skal have mere sttte , jo tttere de kommer p 75 % -trsklen .
Her er jeg enig med ordfreren , som har stillet et ndringsforslag om dette punkt .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg synes , at den endelige udgave af Ilka Schrders betnkning som vedtaget i udvalget indeholder en rkke interessante holdninger og forslag .
Jeg tnker isr p det udvidede partnerskab , som stttes i betnkningen i form af trepartsaftaler med regionerne og medlemsstaterne .
Jeg synes , at dette forslag er et modigt trk , fordi det vil gre det lettere at anvende subsidiaritetsprincippet og skre en hel masse unsket bureaukrati vk .
Det er ogs opmuntrende , at de mest effektive programmer har vret de programmer , der har vret baseret p maksimumsdeltagelse .
<P>
Enhver fornyelse skal imidlertid indfres forsigtigt med en form for fejlsikker procedure , hvis vi skal undg at f bden til at vippe og sikre , at vi lader konomiske forsigtighedshensyn i fllesskabsbudgettet ligge .
Jeg tror derfor , at det ville vre tilrdeligt , hvis Kommissionen finjusterede dette forslag , sledes at vi kan vurdere , hvordan og i hvilket omfang det kan ivrksttes i den indledende fase , og derefter g over til at undersge , hvordan forslaget kan gennemfres .
Vi skal ogs kontrollere gennemfrelsen af det udvidede partnerskab nje i forbindelse med muligheden for decentralisering af den enkelte medlemsstat , bde gamle og nye .
Jeg vil ogs understrege , at trods de forenklinger og ndringer , der blev vedtaget under Agenda 2000 , er der stadig et stort indfrielsesproblem , hvor bevillinger bliver ikke til betalinger .
<P>
Hvad kan vi s konkludere af alt dette ?
Skal vi fortstte med at forenkle procedurerne , eller er der mske et grundlggende strukturproblem , som Kommissionen og medlemsstaterne skal tage op ?
Er fllesskabsfinansiering blevet s indviklet , at det ikke lngere er attraktivt for investorer ?
Til slut vil jeg understrege , at dette sprgsml fortjener vores fulde opmrksomhed , isr her lige fr udvidelsen , som tydeligvis vil forvrre indfrielsesproblemet , fordi de nye partnere ogs fr vanskeligheder p grund af deres manglende erfaring med at anvende acquis communautaire .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg takke fru Schroedter for at have udarbejdet en vigtig betnkning .
De foranstaltninger , der er truffet for at opn konomisk ligevgt , har vret utilstrkkelige .
Forskellene i velstandsniveauerne mellem regionerne er i nogen grad blevet get .
Der skal ogs tages hjde for forskelle i arbejdslshedsniveauerne , nr regional- og strukturpolitikken planlgges .
Sm og mellemstore virksomheders forpligtelse til at gennemfre projekter samt mlretning af strukturforanstaltningerne i de mest ugunstigt stillede regioner er vigtige omrder , der skal lgges vgt p .
Endvidere skal den regionale udvikling understttes af andre omrder ssom landbrugs- , skatte- og transportpolitik .
<P>
Jeg er enig med mange af de andre talere i , at bruttonationalproduktet ikke er det eneste kriterium , der skal anvendes , nr man faststter , hvilke omrder der er sttteberettigede .
Permanente handicap p grund af vanskelige naturforhold skal ogs tages i betragtning .
F.eks. kan usdvanlig tyndt befolkede omrder , udvandring , en aldrende befolkning , lange afstande og et koldt eller varmt klima forrsage vedvarende problemer .
Vi skal for fremtiden vre srligt opmrksomme p at styrke landdistrikternes levedygtighed og mangfoldighed .
<P>
Hvis EU skal udvides , er det ndvendigt at styrke samhrighedspolitikken .
Samtidig m vi ikke glemme , at regionale forskelle ikke forsvinder , fordi nye fattige regioner kommer med i EU .
Udvidelsen m ikke finde sted p bekostning af de ugunstigt stillede omrder , men gennem flles bestrbelser .
Som hr . Caveri sagde , bliver forenklingen og tydeliggrelsen af regional- og strukturpolikken ogs ved med at vre en udfordring .
Den administrative byrde skal afhjlpes ved f.eks. at indfre princippet om " en fond - et program " .
Det er vigtigt , at alle EU ' s midler anvendes effektivt selv i de fjernestliggende regioner .
Sammen skal vi sikre , at hele EU-omrdet bliver en del af det indre marked og nyder godt af de fordele , som det medfrer .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren , for jeg kender og har set hendes vedholdende arbejde med denne vanskelige betnkning , selv om vi er uenige om nogle af punkterne i den .
<P>
Jeg vil indlede mit indlg med at understrege , at jeg kommer fra en region , der ikke er en ml 1-region , det har den aldrig vret , og det bliver den heller ikke , for det er en ml 2-region .
Men nr det er sagt , vil jeg ogs sige , at Parlamentet har lyttet til ledere , som med en fremtidsvision fastlagde retningslinjer for politisk aktion , der markerede vkst og udvikling af en europisk unionspolitik baseret p en politik for social samhrighed .
Det , vi oplever i dag , flger ikke de samme retningslinjer .
<P>
Jeg har lagt mrke til , at der - mske p en pholdende mde - foresls en reduktion i vksten og udviklingen af de politikker for social samhrighed , der hidtil har vret mlet med EU ' s politik .
At der bliver talt om minimumsprocentsatser , nr der er regioner , som overstiger BNP 200-niveauet , er mildest talt overraskende .
<P>
Det , vi strber efter her , er , som nstformanden i Kommissionen s rigtigt har sagt , at der ikke skal vre flere fattige regioner .
Vi nsker , at alle de europiske regioner indgr i en indbyrdes samhrighedsproces .
At forskellene ikke ges .
Og den seneste rapport har vist , at selv om det er rigtigt , at de fattigste regioner har kunnet vokse procentuelt , har de rigeste regioner vokset i samme eller hjere grad .
Det er et andet forhold , der skal belyses .
Jeg mener , mine damer og herrer , at det er et problem , der skal lses i fremtiden , og ikke som det er blevet foreslet .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , med denne betnkning str vi ved en korsvej for tre vigtige mlstninger , nemlig revisionen af samhrighedspolitikken , revisionen af den flles landbrugspolitik og gennemfrelsen af EU ' s samlings- og udvidelsesproces .
EU ' s fremtid afhnger i hj grad af , hvordan disse tre sprgsml pvirker hinanden , og Europa-Parlamentets indflydelse p disse omrder er afgrende for , at dets rolle i den flles beslutningstagning bliver en rolle , som ikke er en rent formel kendsgerning , men derimod en kendsgerning , der udelukkende er politisk .
<P>
Debatten er frst lige startet , og jeg vil i dag njes med at nvne tre punkter .
For det frste skal samhrighedspolitikken stadig vre et af EU ' s brende begreber , og for det andet m samhrighedsbehovet - sdan som andre af vores kolleger var inde p - ikke mles efter den uretfrdige og uplidelige mlestok , der hedder BNP , og som giver et forkert billede af situationen .
Vi anmoder Kommissionen om at opstille nye kriterier - f.eks. arbejdslshed , infrastruktur og miljkvalitet - som viser den egentlige situation i omrdet .
Vi parlamentsmedlemmer vil gerne hjlpe Kommissionen med dette .
For det tredje skal gennemfrelsesfasen for Agenda 2000 flges nje , ikke kun nr det glder de kvantitative og udgiftsmssige aspekter , men ogs nr det glder de kvalitetsmssige aspekter .
At forberede regionerne p udvidelsen er ogs og ikke mindst ensbetydende med at anvende de finansielle midler til at styrke konkurrenceevnen hos vores sociale og menneskelige ressourcer .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil begrnse mig til at drfte det centrale politiske emne , der danner grundlag for den fremtidige samhrighedspolitik .
Som De sikkert kan regne ud , drejer det sig om , hvor mange midler der skal bevilges til denne vigtige sjle i den europiske integrationsproces fra 2007 til 2013 .
Det er et centralt politisk emne , fordi EU kun vil vre levedygtigt , hvis det baseres p solidaritet med de fattige regioner . EU kan ikke blive en succes p grundlag af meget store regionale forskelle .
<P>
Ved at vedtage den fransk-tyske aftale om at fastfryse udgifterne til den flles landbrugspolitik indtil 2013 til udgiftsniveauet i 2006 antog man under det sidste Europiske Rd i Bruxelles , at det samme princip ogs kunne anvendes p bevillingerne til samhrighedspolitikken .
Med andre ord skal det samme EU-budget , som har tjent et EU med 15 medlemmer , ogs tjene et EU med 27 medlemmer .
Hertil kan fjes enden p illusionen om , at besparelserne p den flles landbrugspolitik kunne kanaliseres ind i samhrighedspolitikken , ikke at forglemme at en styrkelse af udviklingen i landdistrikterne inden for den flles landbrugspolitik har vret yderst vanskelig , og den flles landbrugspolitik er som bekendt baseret p samhrighed .
<P>
Man kunne sige , at en samhrighedspolitik baseret p den nuvrende andel p 0,45 % af EU ' s bruttonationalprodukt allerede ville vre et godt resultat .
I det mindste ville man undg de scenarier med fornyet nationalisering , som har vret under opsejling i nogle lande , hvad angr samhrighedspolitik .
Ikke desto mindre vil jeg fremhve manglen p ressourcer , som bringer en afbalanceret samhrighedspolitiks fremtidige eksistens i fare , som p den ene side ikke tager hjde for det samhrighedsunderskud , som stadig findes i det nuvrende EU med 15 medlemmer , og som p den anden side er p hjde med den strste udfordring nogensinde i den europiske integrationsproces .
Jeg vil ogs med hensyn til dette sprgsml og som konklusion fremhve kontrasten til den nrmeste fortid , hvor de konomiske midler til samhrighed er blevet fordoblet , hvis der er dukket andre strre udfordringer op .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den betnkning , vi skal stemme om i morgen , handler frst og fremmest om en status for samhrighedspolitikken .
Vi br nske os selv tillykke med de positive resultater af denne politik , som har vist sig uundvrlig for en harmonisk udvikling i Unionen .
Nr det er sagt , er der stadig ting , der skal gres .
Det forekommer mig , at vores mlstning skal vre at gre denne politik enklere , mere intelligent og mere geners .
Med mere intelligent mener jeg , at politikken skal vre fleksibel og tage hjde for den brede vifte af handicap , som de europiske regioner konfronteres med .
Vi skal definere nogle klarere stttekriterier og holde fast i de mlstninger , som er mulige at opfylde .
I den henseende er BNP-statistikkerne en klar fordel .
Det er imidlertid en letkbt lsning , som ndvendigvis er delvis , og som ikke giver mulighed for at tilpasse sig samtlige realiteter ude i marken .
Vi m tage hjde for andre indikatorer , som er akkurat lige s relevante og mlelige som f.eks. tilgngelighed , kvaliteten af de offentlige infrastrukturer og beskftigelsesgraden .
Et sdant tiltag ville gre det muligt at udvikle en samhrighedspolitik til fordel for regioner med udviklingsefterslb , men som samtidig er tilpasset bjergregioner , tyndt befolkede regioner og regioner , der lider under geografiske handicap .
<P>
Den nye regionalpolitik skal ogs vre mere enkel .
Det betyder , at den skal vre nem at anvende for alle , som nyder godt af den .
Vi har i samarbejde med kommissr Barnier og medlemsstaterne indledt et projekt i den retning , men den nuvrende ivrksttelse har nogle begrnsninger , som er fastlagt i de gldende bestemmelser .
Det er ndvendigt at fortstte den administrative forenkling efter 2006 .
<P>
Den tredje ambition er at gre samhrighedspolitikken mere geners .
I dag fremfrer man ofte argumentet om fondenes absorberingsevne for at retfrdiggre en begrnsning i de tildelte midler .
Jeg tror , at budgettet efter 2006 , hvis det lykkes os at opfinde nogle vrktjer , som er tilpasset de lokale behov og nemme at anvende , kan og skal vre strre .
Problemet er ikke , at der er en kage , som skal fordeles mellem regionerne , som nogle vil have os til at tro .
Unionen skal bevise over for alle sine borgere , at den er en solidarisk Union .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med denne meget vigtige betnkning .
RETT-Udvalgets ndringsforslag er i overensstemmelse med konklusionerne i Musotto-betnkningen , isr om behovet for en samhrighedspolitik , der forbedrer de nuvrende og fremtidige skvheder mellem de europiske regioner i et udvidet Europa .
<P>
Jeg vil i den forbindelse gerne fremhve og sttte ndringsforslag 12 , der anerkender behovet for en langsigtet udfasningsperiode for de regioner , der ikke lngere er kvalificeret til ml 1-sttte , men som mske stadig har brug for denne finansiering .
Mit eget randomrde har kun modtaget 10 % af al EU-finansiering til Irland i de sidste 30 r , og infrastrukturen er derfor stadig alvorligt underudviklet .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke sttte afsnit 16 , ej heller dele af afsnit 17 .
Jeg mener , at de kunne medfre en omgelse af de nationale regeringers ansvarsomrder og forpligtelser .
<P>
Endelig skal EU i forbindelse med udvidelsen sikre tilstrkkelig sttte til familielandbrug - rygraden i landsamfundene - og derudover specifik sttte til de unge landmnd for at sikre , at landsamfundene og landbrugssektoren overlever .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , kre ordfrer , jeg vil gerne sige tak for en god betnkning og en interessant debat .
Det kan jeg sige som den sidste taler .
Regionalpolitikken er yderst vigtig for den nuvrende Union , men ogs for solidariteten i fremtidens EU .
Jo tttere vi kommer p 2007 , desto mere intens bliver diskussionen i vores regioner om , hvordan fremtiden kommer til at se ud .
Jeg kan bekrfte , at man er meget bekymret for i regionerne , hvad der vil ske med den fremtidige strukturpolitik .
Vi har stadig problemer , hvilket Kommissionens rapporter ogs viser , bl.a. med arbejdslshed og med stadig strre klfter mellem storbyomrder og andre regioner , som halter efter .
<P>
Vi m anvende de midler , som er tilgngelige i dag , p effektiv vis , hvilket ogs glder fremtidige strukturfondsbudgetter .
Derfor er det vigtigt med partnerskaber med en reel indflydelse for regionerne p , hvordan pengene anvendes , og en forenkling af administrative metoder , s bureaukrati ikke forhindrer regionerne i at anvende pengene p en god mde .
<P>
Som noget virkelig godt understreges det i betnkningen , at regioner med geografiske handicap skal prioriteres i fremtidens strukturfonde .
Vi ved , at rigtig mange regioner ligger langt fra de store markeder og m leve med den geografi .
Jeg synes ogs , at ndringsforslag 10 fra min egen gruppe , PSE-Gruppen , er yderst vigtigt . Heri ppeges det , at ogs andre indikatorer end BNP skal styre anvendelsen af strukturfondene .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , hvor vigtigt det er , at alle politiske omrder fremmer regional udvikling .
Gr de ikke det , bliver regionalpolitikken tandls .
Landbrugspolitikken , ikke mindst transportpolitikken , skal fremme en regional udligning .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
