<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
P Parlamentets vegne vil jeg gerne byde delegationen fra New Zealand under ledelse af parlamentsformanden , hr . Jonathan Hunt , hjerteligt velkommen p tilhrerpladserne .
Hr. formand , hjerteligt velkommen !
<P>
Den newzealandske delegation bestr af fem medlemmer af parlamentet .
Den 10. interparlamentariske konference mellem Europa-Parlamentet og New Zealands parlament indledte sit arbejde i gr og har allerede afholdt flere mder .
I dag er der planlagt yderligere mder .
New Zealand og EU er tt forbundet med hinanden gennem flles vrdier , tilliden til demokratiske institutioner og det parlamentariske demokratis afgrende rolle .
Vi glder os over Deres besg her i Parlamentet i Strasbourg og hber , at Deres ophold vil give lejlighed til gode samtaler og en styrkelse af de venskabelige forbindelser mellem Europa og New Zealand .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0343 / 2002 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om insiderhandel og kursmanipulation ( markedsmisbrug ) ( 9359 / 6 / 2002 - C5-0384 / 2002 - 2001 / 0118 ( COD ) ) ( Ordfrer : Goebbels ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Goebbels (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , direktivet om markedsmisbrug er vigtigt i mere end en forstand .
Det er det frste direktiv , der vedtages under anvendelse af den skaldte Lamfalussy-procedure .
Der er tale om rammelovgivning , som vil blive suppleret med gennemfrelsesbestemmelser .
Den pgldende sekundre lovgivning vedtages af Kommissionen p grundlag af de forslag , der stilles af EU-udvalget for Vrdipapirreguleringsmyndigheder , ofte betegnet ved den engelske forkortelse CESR .
CESR udarbejder forslag baseret p bred offentlig hring .
Kommissionens vedtagelse af gennemfrelsesbestemmelserne vil ogs ske i benhed .
kofin-Rdet og Europa-Parlamentet udver kontrol med Kommissionen .
Parlamentet har en frist p tre mneder til at fremstte udtalelse .
Sfremt Parlamentet inden for den pgldende periode vedtager et beslutningsforslag , skal Kommissionen foretage fornyet undersgelse af de foreslede foranstaltninger .
Proceduren sikrer sledes demokratisk kontrol med den sekundre lovgivning .
<P>
For at bne mulighed for i videre udstrkning at lade bestemmelser af teknisk art vedtage som sekundr lovgivning og samtidig sikre de medansvarlige for lovgivningen endelig beslutningsret er det bydende ndvendigt , at der etableres en call back-procedure , hvilket krver ndring af traktatens artikel 202 .
<P>
Direktivet tager sigte p at faststte samme regler for alle finansielle instrumenter overalt i Unionen for at bekmpe enhver form for insiderhandel og markedsmisbrug .
<P>
Parlamentet vedtog under frstebehandlingen 77 ndringsforslag .
Rdet overtog 60 ndringsforslag undret , mens 10 blev overtaget delvist , hvilket afgjort er at betragte som en succes for Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne takke det belgiske , det spanske og det danske formandskab samt Kommissionens tjenestegrene , som altid har vret indstillet p at finde holdbare kompromiser .
Jeg nsker ligeledes at rette en tak til kollegerne i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , i srdeleshed Thomas Mann .
Eftersom Kommissionen og Rdet har tilkendegivet , at de tilslutter sig de fem ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml i forbindelse med andenbehandlingen , kan direktivet hurtigt trde i kraft .
De nye regler vil afgjort bidrage til at genskabe tilliden til kapitalmarkedernes hderlighed .
<P>
Spekulationsblgen p brserne brast , og finansskandaler har ramt USA og Europa , hvilket har fet mange investorer til at vise tilbageholdenhed .
Siden begyndelsen af 2000 er potentielle brsgevinster p mere end 7.000 milliarder dollars forsvundet .
I Europa er der ligeledes forsvundet flere tusinde milliarder euro .
Situationen destabiliserer konomierne , straffer dem , der sparer op , svkker investeringsfondene og udhuler pensionsfondene .
<P>
For at genskabe investorernes og smsparernes tillid til kapitalmarkederne er det ndvendigt at bekmpe enhver form for ulovlig medviden og skabe strst mulig benhed .
I de seneste mneder har vi oplevet talrige afslringer af kapitalismens kammerateri mellem virksomhedsledere , revisorer , investeringsbanker og investeringsanalytikere .
Alle disse a priori respektable aktrer havde arrangeret sig p en mde , der sikrede , at de til egen fordel kunne skumme flden i en situation med overflod p brserne .
<P>
Markedet var ikke gennemskueligt , hvorfor der opstod interessekonflikter i revisionsfirmaerne .
Mange investeringsanalytikere var p samme tid dommer og part i sagen .
Revisorer og analytikere frte markedsaktrerne , som havde vist dem tillid , bag lyset .
rsagen var anvendelsen af aktieoptioner og anden form for personlig bonus , som udlses afhngigt af de konomiske resultater , de pgldende medarbejdere skaber .
<P>
De pgldende belb trodser undertiden enhver beskrivelse .
Eksempelvis havde lederne af de 25 strste amerikanske virksomheder , som er get konkurs inden for de seneste 18 mneder , i de tre r , der gik forud for deres virksomheders konkurs , sikret sig godtgrelser til en samlet vrdi af omkring 3,3 milliarder dollars .
Nok skal man ikke generalisere , men i de r , hvor der var overflod i den finansielle sektor , udviklede der sig , hvad man kunne kalde en finansgalskab , a financial mad cow disease .
For at opn en sanering af markedet for oksekd har det vret ndvendigt at etablere et finmasket kontrolsystem . P samme mde er det for at opn en sanering af kapitalmarkederne ndvendigt at faststte prcise regler til bekmpelse af enhver form for insiderhandel og markedsmisbrug .
<P>
Direktivet tager udelukkende sigte p at opn bedre regulering af kapitalmarkederne .
Det tager ikke sigte p at regulere journalisterhvervet .
Beklageligvis har visse , isr britiske , medier ivrksat en undertiden hallucinerende kampagne rettet mod Kommissionens forslag , idet man lader forst , at der sttes sprgsmlstegn ved pressefriheden .
Der har ikke vret og bliver ikke sat sprgsmlstegn ved pressefriheden .
I artikel 1 anfres det tydeligt , at en journalist aldrig kan gres ansvarlig for udbredelse af fejlagtige eller vildledende oplysninger , medmindre den pgldende journalist drager - eventuelt konomisk - fordel af udbredelsen af sdanne oplysninger .
<P>
Det er mit udgangspunkt , at journalister tilstrber at udfre deres erhverv p korrekt vis og efterprver deres kilder .
Sfremt en journalist har taget fejl , drages han ikke til ansvar , medmindre han har modtaget penge i forbindelse med det omhandlede misbrug .
Den senere tids skandaler , som har berrt dagblade og tidsskrifter som Daily Mirror og Magazine des actionnaires , viser , at intet erhverv er ubetinget hderligt .
Parlamentet nsker at fremme udarbejdelsen af adfrdskodekser og selvregulering blandt journalister , i srdeleshed nr det glder eventuelle interessekonflikter . Selv verdens bedste selvregulering fritager imidlertid ikke den lovgivende magt for at vise rvgenhed og gribe regulerende ind , sfremt selvreguleringen skulle svigte eller vise sig utilstrkkelig .
Jeg opfordrer derfor til , at man forkaster de to pfaldende enslydende ndringsforslag , der er stillet desangende .
Det er ganske enkelt uacceptabelt , at et erhverv , uanset at der mtte vre tale om et s agtvrdigt erhverv som journalisterhvervet , forsger definitivt at unddrage sig en eventuel europisk regulering , der berrer erhvervet .
Lad mig understrege endnu en gang , at det ikke er CESR , der faststter bestemmelserne , men Kommissionen , som er underlagt Rdets og Parlamentets demokratiske kontrol .
<P>
Hr. formand , jeg forsikrer , at jeg som den frste , og afgjort ikke som den eneste , vil vende mig mod ethvert forsg p at anfgte pressefriheden eller mod enhver form for overregulering , som ikke lader sig gennemfre i praksis .
Fllesskabsretten br imidlertid vre ens for alle .
Enhver demokrat , og sledes ogs enhver , der fortjener at kaldes journalist , br bifalde dette uomgngelige princip .
<SPEAKER ID=12 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne indledningsvis takke ordfreren , hr . Goebbels , for den store indsats , han har ydet .
Som bekendt har han arbejdet under stort pres .
Der er tale om et meget komplekst og kontroversielt emne .
Jeg glder mig over , at han har fastholdt direktivets mlstning om at forbedre de europiske finansmarkeders integritet .
Jeg nsker desuden at takke skyggeordfreren og medlemmerne af Europa-Parlamentet samt isr Udvalget om konomi og Valutasprgsml for deres vilje til at afvikle dette arbejde s hurtigt som muligt .
<P>
Efter alle vores tidligere drftelser om komitologi m jeg understrege det vellykkede samarbejde mellem vores institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af dette direktiv , som er det frste , hvor Lamfalussy-proceduren er blevet anvendt fuldt ud .
Jeg er overbevist om , at nrvrende tekst vil skabe et godt grundlag for et effektivt samarbejde mellem Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet fremover .
Som hr . Goebbels ved , gr Kommissionen ind for en ndring af traktatens artikel 202 og 211 , s Parlamentets og Rdets holdninger bringes p linje .
Jeg hber , at dette vil fremg endnu tydeligere af Kommissionens bidrag til konventet , som er under udarbejdelse og forhbentlig vil vre frdigt inden udgangen af november .
Hr . Goebbels , hans kolleger og Kommissionen er enige i dette sprgsml .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at EU ikke har noget at gre med grdige finansielle lurendrejere - og i srdeleshed ikke med den finansielle verdens sidestykke til de gale ker , som hr . Goebbels udtrykker det .
Det er et meget talende udtryk , som Kommissionen finder meget passende .
Vi nsker et stabilt , gennemskueligt , integreret og effektivt europisk marked for alle forbrugere og investorer .
<P>
Direktivet vil s afgjort forbedre beskyttelsen af investorer og gre Europas finansielle markeder mere sikre og attraktive for fremtiden .
Det vil fjerne de seneste rs foruroligelse p internationalt plan over insiderhandel og manipulation p europiske markeder .
<P>
Som vi alle ved , har en rkke begivenheder i den senere tid vist , hvor vigtige disse sprgsml er .
Skandalerne i forbindelse med f.eks. Enron og andre selskaber viser klart , at der er behov for en strk lovgivning , der kan gre markederne mere gennemskuelige og sikre og garantere , at der ikke forekommer misbrug og bedrageri .
At finansmarkederne fungerer problemfrit , og at offentligheden har tillid til dem , er en forudstning for , at vi kan sikre vedvarende konomisk vkst og velstand .
Misbrug af markederne medfrer , at virksomhederne skal betale mere for den finansiering , de har brug for , at investorerne vil holde sig vk , og at konomien flgelig vil blive svkket .
<P>
Vi m gre alt for at f bugt med dette og genskabe tillid i offentligheden til vores markeder .
Det er netop det , der er formlet med direktivet .
<P>
Eftersom der har vret en indgende drftelse om direktivets anvendelse p journalister , hvilket hr . Goebbels henviste til , vil jeg sige et par ord om dette emne .
Jeg m for det frste gre det klart , at vi under ingen omstndigheder nsker at plgge journalisterne yderligere byrder .
Og det gr direktivet ikke .
Journalisterne udfrer et vanskeligt erhverv . Arbejdspresset er stort , og vi nsker ikke at gre det strre .
Direktivet sikrer ytringsfriheden og mediernes frihed .
Dette fremgr klart af betragtningerne , og selve direktivteksten opstiller flere garantier for journalister , herunder muligheden for selvregulering .
<P>
Dog har det i forbindelse med skandaler i flere medlemsstater for nylig vist sig , at journalister ved at anbefale kb eller salg af en bestemt aktie kan pvirke aktiens markedspris til deres egen fordel .
Det , vi ikke nsker , er at gennemskuelighedskravet ikke skal omfatte den lille kategori yderst specialiserede journalister , der anbefaler investeringsstrategier .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 6 og 7 .
Det vil ikke forekomme berettiget at undtage denne forholdsvis lille kategori personer fra de grundlggende markedsetiske standarder , der glder for alle andre markedsaktrer .
<P>
Derudover vil en fuldstndig eller delvis udelukkelse af journalister fra direktivets anvendelsesomrde betyde , at begrebet " journalist " vil skulle harmoniseres p fllesskabsplan , hvilket ikke er nogen let opgave og ikke er noget , vi nsker at gre .
Derfor er ndringsforslag 5 et kompromis foreslet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml med henblik p plenarmdet i dag .
Det tilgodeser bde journalisterne og offentligheden og er derfor acceptabelt .
Jeg hber meget , at Parlamentets medlemmer deler hr . Goebbels ' og Kommissionens holdning i dette sprgsml .
Nr alt kommer til alt , br journalister , der specifikt anbefaler offentligheden en bestemt investeringsstrategi , forelgge oplysninger om eventuelle personlige interessekonklikter .
Jeg kan ikke se , hvorfor det ikke skulle vre et nyttigt aspekt af direktivet .
<P>
Kommissionen kan sledes tilslutte sig ndringsforslag 1-5 , men vi kan ikke af de rsager , jeg tidligere har nvnt , acceptere ndringsforslag 6 og 7 .
<P>
Hvis Parlamentet godkender den flles holdning , vedtager ndringsforslag 1-5 og forkaster ndringsforslag 6 og 7 , hvilket jeg netop argumenterer for her , vil Rdet forhbentlig kunne godkende denne tekst inden for de kommende uger .
En vedtagelse af direktivet inden rets udgang vil udgre et vsentligt skridt i retning af den integration af Europas finansmarkeder i 2005 , som vi alle nsker .
<P>
Jeg anbefaler Parlamentet at vedtage dette direktiv , og jeg hber , at alle , der deltager i denne forhandling vil vre enige med hr . Goebbels og med mig .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg har nu den glde at give Thomas Mann ordet .
Fr De tager ordet , hr . Mann , vil jeg gerne nske Dem hjerteligt tillykke med , at De i gr fik overrakt den tyske fortjenstmedalje af den tyske forbundsprsident .
Hjerteligt tillykke , hr . Mann !
<P>
Da han nu netop er til stede i salen , vil jeg endvidere benytte lejligheden - De m tilgive mig - til ogs at sige tillykke til gruppeformanden , som sidder her foran mig .
Han fik i gr sgar overrakt Forbundsrepublikken Tysklands store fortjenstmedalje af den tyske forbundsprsident .
Hjerteligt tillykke til de to kolleger !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg fler mig srligt beret over , at De beklder formandsposten under denne vigtige betnkning .
Rkken af skandaler p de amerikanske og europiske finansmarkeder vil ingen ende tage . Den gr det klart , at der blandt markedernes aktrer er mange sorte fr , som mangler professionel serisitet .
Der bliver forfalsket regnskaber , beget underslb , lanceret urigtige informationer til offentligheden .
Vrdipapirer bliver frst rost til skyerne og drevet op i kurs og derefter solgt med fortjeneste , og kort efter falder kursen drastisk .
Markedsmisbrug og insiderhandel har givet mange smaktionrer tab .
Der er derfor behov for klare regler og tillidsskabende foranstaltninger .
<P>
Som skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml har jeg vret involveret i adskillige forslag .
Under frstebehandlingen stillede Parlamentet 77 ndringsforslag . Rdet har anerkendt kvaliteten af disse forslag ved at overtage 60 af dem fuldstndigt og delvist anerkende 10 andre .
Jeg vil gerne gentage mine lyknskninger fra dengang til ordfrer Robert Goebbels i dag ved andenbehandlingen .
Vi er net til enighed p vigtige punkter .
<P>
Et af de kontroversielle emner er front running . Her drejer det sig om , at mglere p grundlag af en kundeordre , som kan bevge markedet alene ved sin strrelse , handler for egen regning , fr de udfrer kundens ordre .
Det er en udnyttelse af insiderviden og er forbudt allerede i dag .
Et forbud br glde for alle markeder , som hrer under direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Der er stof til mange diskussioner i sprgsmlet om , hvordan finansjournalister , som giver investeringsanbefalinger til offentligheden , skal lgge deres interessekonflikter frem - hr. kommissr Bolkestein var netop inde p det .
Det drejer sig alts ikke om objektive informationer om finansielle forhold , men alene om anbefalinger til offentligheden .
Her findes der journalister , som via deres publikationer med held forsger at manipulere med vrdipapirkurserne til egen fordel .
Det br dog vre i journalisternes egen interesse at skille de serise kolleger fra de userise .
Det kan da ikke g an , at en lille del af en enkelt erhvervsgruppe fr en undtagelsesordning .
<P>
Jeg har som kompromis foreslet , p grundlag af et forslag fra min fortrinlige kollega Kauppi , at der tages hensyn til journalisternes kollegiale regler og selvreguleringer , nr de tekniske detaljer skal udformes .
I et ndringsforslag , som er stillet sammen med ordfrer Goebbels , foresls det , at denne tanke indfjes i den relevante artikel 6 , stk .
10 . Det har vi fet et bredt flertal for i udvalget .
Jeg er naturligvis bekendt med kritikken af CESR , Committee of European Securities Regulators , og journalistorganisationers bne brev om arbejdet i dette udvalg under de europiske tilsynsmyndigheder for finansielle tjenesteydelser . Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p , at det ikke har nogen lovgivningsmssige befjelser og derfor heller ikke kan faststte bindende regler for journalisters arbejde .
Det er af Kommissionen blevet opfordret til at fungere som rdgiver i sin egenskab af uafhngig institution .
Kommissionen vil derefter udarbejde den retstekst , som bliver forelagt for svel det europiske vrdipapirudvalg - her er reprsentanter for medlemsstaternes finansministerier - som for os , Europa-Parlamentet .
Jeg kan heller ikke forestille mig , at Kommissionen vil stte sig ud over pressefriheden og journalisternes ytringsfrihed .
De er jo netop forankret i direktivets begrundelse .
<P>
Som skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen anbefaler jeg alts sttte til Udvalget om konomi og Valutasprgsmls beslutninger fra begyndelsen af oktober , som nu foreligger i let ndret form som ndringsforslag 1-5 .
Hr. kommissr , jeg sttter Dem udtrykkeligt .
Under disse omstndigheder er chancerne for en hurtig samstemmende udtalelse fra Kommissionen gode .
Direktivet ville kunne trde i kraft ved starten af 2003 .
Det ville vre et afgrende skridt mod strre integritet p de europiske finansmarkeder , mod strre tillid og voksende investeringer fra investorernes side .
Jeg tror , vi har gode chancer for at srge for , at vi fr bred tilslutning til denne vigtige del af udvalgsproceduren .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis (PSE).">
Den indstilling ved andenbehandling om et direktiv om markedsmisbrug , som vi drfter i dag , kommer p et passende tidspunkt og har et passende indhold .
Tidspunktet er passende , fordi tilliden til markedsaktrernes integritet har lidt alvorlig skade i lbet af de sidste to r som flge af forskellige markedsmisbrugssager , hovedsagelig i USA .
<P>
Indholdet er passende , fordi den flles holdning tilgodeser behovet for at give de regeludstedende myndigheder s stor fleksibilitet i gennemfrelsen , at de kan afdkke markedsmisbrug og sanktionere de skyldige p et konsekvent og reelt grundlag .
Desuden bekrfter den markedsaktrernes ret til en rimelig retlig sikkerhed for , at deres handlinger anses for passende .
<P>
Nglen er at kunne sikre en ensartet behandling af markedsmisbrug .
Personer , der har planer om eller kendskab til markedsmisbrug - og kendskab omfatter journalister - eller som handler uforsvarligt , vil blive straffet .
Handler man i god tro med utilsigtede flger , vil man dog ikke blive straffet .
<P>
Det faktum , at vi nu har en forhandling med s f ndringsforslag knap halvandet r efter forelggelsen af det oprindelige forslag , hvor sektoren for finansielle tjenesteydelser indledningsvis satte sprgsmlstegn ved , om der overhovedet var behov for et sdant forslag , kan i vsentlig grad tilskrives den dygtighed og tlmodighed , ordfreren , hr . Goebbels , har udvist .
Jeg vil gerne lyknske ham hermed .
<P>
Vi har opnet en passende definition af markedsmanipulation og af de finansielle instrumenter , hvis anvendelse hrer under direktivet anvendelsesomrde .
Dog br medlemsstaterne stille flere midler til rdighed for de kompetente myndigheder , sledes at de kan foretage effektive undersgelser af markedsmanipulation og forflge de skyldige .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil begynde med den kontroversielle del af dette direktiv .
Det br klart dkke finansjournalister , og det gr netop direktivets artikel 1 .
Hvis journalister drager fordel af udbredelsen af oplysninger , er de omfattet af direktivets bestemmelser og kan og vil blive retsforfulgt .
<P>
Det kontroversielle sprgsml er et andet .
Br journalister vre underlagt nye bestemmelser , der kan opstilles af Kommissionen og reguleringsmyndigheder for finansmarkederne , som det nu foresls i artikel 6 , stk . 10 ?
I dag skal medlemsstaterne sikre , at der findes passende bestemmelser , sledes at personer , der udbreder undersgelsesresultater eller andre oplysninger , f.eks. nyhedsorganisationer , tager rimeligt hensyn til , at sdanne oplysninger forelgges korrekt .
Hr. kommissr Bolkestein vil have os til at tro , at dette kun vedrrer journalister , hvis de anbefaler aktier .
Det er ikke det , der str i direktivet .
Det giver nemlig Kommissionen og reguleringsmyndigheder for finansmarkederne en rolle i forbindelse med vurderingen af , om denne information er forelagt korrekt .
<P>
Der skal ikke megen fantasi til at forestille dig , hvordan denne bestemmelse kan underminere pressefriheden .
Det er usdvanligt at foresl , at reguleringsmyndighederne for finansmarkederne , som er de mest kritiserede offentlige instanser i de fleste medlemsstater - de fr altid skylden , nr bankerne krakker - skal medvirke til at vurdere , om oplysninger forelgges korrekt .
Dette er rsagen til , at ELDR-Gruppen har genfremsat et ndringsforslag , som blev stillet i udvalget , og som har til forml at udelukke journalister , der handler i god tro , fra denne bestemmelse , ikke fra hele direktivets anvendelsesomrde , og at gre dette uden at lave et smuthul , der kan give finansanalytikere mulighed for at dkke sig ind ved at betegne sig selv som journalister .
<P>
Er det virkelig vores nske i dag at danne en s usdvanlig prcedens ?
nsker vi virkelig at indfre den frste europiske regulering af pressen nogensinde ?
nsker vi at sidde protester overhrig fra nyhedsorganisationer ssom Handelsblatt , Reuters , Agence France Press og Financial Times , som alle nyder stor anerkendelse ?
nsker vi virkelig at tage dette forfrdelige frste skridt til en regulering af pressen uden reelt at have drftet de mulige flger heraf ?
<P>
Jeg opfordrer indtrngende alle til at stemme for ELDR-Gruppens ndringsforslag og forkaste dette uigennemtnkte forsg p at indfre medieregulering ad bagdren .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har efter min opfattelse udfrt et srdeles godt stykke arbejde , og der er grund til at komplimentere ordfreren , Robert Goebbels , for en fremragende indsats .
<P>
Der er isr grund til at glde sig over , at forsgene p at indfje begrebet forst i definitionen af de pgldende forbrydelser blev afvist , da forst som oftest ikke lader sig bevise . Endvidere er det gldeligt , at vi har skrpet kravene om benhed , nr det glder intern viden og samarbejde mellem tilsynsmyndighederne for de omhandlede markeder .
Vi er sledes i frd med at afpudse Lamfalussy-proceduren , som efter min mening er indledt med et godt samarbejde mellem de tre institutioner .
<P>
Jeg finder det dog beklageligt , at Kommissionen havde s travlt med at krve arbejdet med at ivrkstte ordningen pbegyndt , endnu inden den var vedtaget af Parlamentet og Rdet .
Under alle omstndigheder tjente dette for lobbyen af journalister , der beskftiger sig med konomiske anliggender , som pskud for at forge presset for at sikre sig den nskede generelle fritagelse , nr det glder komitologi , med andre ord opn full point-selvregulering .
konomiske journalister skal efter vores opfattelse efterleve alle bestemmelser om benhed og plidelighed i informationsformidlingen , og nr det glder eventuelle fremskridt med hensyn til komitologi , vil sdanne i givet fald flge af en senere revision af artikel 202 .
<P>
Vi m derfor klart afvise de to ndringsforslag , der er stillet af Den Liberale Gruppe og PPE-Gruppen , og vi sttter ndringsforslag 5 , som er vedtaget af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og som yderligere styrker de garantier , der vedrrer det omhandlede erhverv .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi set i lyset af de srdeles alvorlige uhensigtsmssigheder , som de aktuelle sager har afslret , kun forsger at tage frste skridt til afhjlpning af disse , i srdeleshed sdanne som vedrrer insiderhandel .
Der stilles i virkeligheden sprgsmlstegn ved hele produktionen og anvendelsen af den finansielle struktur .
<P>
Vi anmoder derfor EU og Kommissionen om snarest at tage initiativ til nye administrative og lovgivningsmssige foranstaltninger , nr det glder regnskabsmssige standarder , reform af virksomhedsledelsen , etablering af tilsyn med revision , investeringsanalysevirksomhed og notering .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , tillid er et helt centralt begreb , nr man taler om konomi .
Hele det konomiske system beror p tillid .
Og s lnge tilliden ikke svigtes , fungerer det konomiske system som forventet .
Forventninger p kapitalmarkederne hnger nje sammen med , hvorledes de regulerende institutioner , ssom Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , hndterer uventede situationer .
Kapitalmarkederne forventer , at der trffes foranstaltninger , men de forventer ogs , at sdanne foranstaltninger er entydige og ikke giver anledning til flere fortolkningsmuligheder .
<P>
Begrebet fortolkning spiller en vsentlig rolle i debatten om intern viden .
For hvad forstr vi ved intern viden , og hvornr er der tale om intern viden , som ogs reelt har haft indflydelse ?
I direktivets artikel 1 er der da ogs tale om mrkbar pvirkning af kursen p finansielle instrumenter . Begrebet br imidlertid prciseres p grundlag af erfaringerne med direktivets virkning i praksis .
<P>
Det er ikke muligt her at faststte entydige forskrifter , som er hensigtsmssige i enhver situation .
P grundlag af de praktiske erfaringer faststtes der i medlemsstaterne bestemmelser , som tager sigte p at imdeg og straffe svig og insiderhandel .
Praksis viser , at det i mange tilflde er et sprgsml om at vurdere handlingerne p grundlag af den konkrete situation .
<P>
Netop nr det glder praksis , er journalisterne som erhvervsgruppe efter min opfattelse i stand til i det konkrete tilflde at vurdere , om der er tale om intern viden .
De vil i deres daglige virke skulle vurdere , om noget er en nyhed eller der er tale om intern viden .
Mlet med at indhente og udbrede oplysninger danner grundlag for vurderingen af , om der er tale om intern viden .
Jeg kan set i dette perspektiv ikke sttte ndringsforslag 6 og 7 .
<P>
En bestemmelse om , at de tekniske betingelser ikke skal finde anvendelse p journalisterhvervet , er utilstrkkelig .
Eftersom der foretages en vurdering p basis af handlinger og situationer , br der henvises til gldende regler og selvregulering inden for den omhandlede erhvervsgruppe .
Ogs p dette omrde glder det , at en henstilling til den pgldende erhvervsgruppe m bero p tillid .
<P>
Om end det er min opfattelse , at en rkke forhold br reguleres p nationalt niveau , er argumentationen til fordel for ensartede regler p europisk plan overbevisende .
Nationale bestemmelser er utilstrkkelige , nr det glder de internationale kapitalmarkeder .
Jeg sttter sledes hr . Goebbels ' indstilling ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , Udvalget om konomi og Valutasprgsml har udfrt et glimrende stykke arbejde med dette direktiv .
Jeg tror dog , at der er noget , som vi skal vre bevidste om .
Vi husker alle Enron-skandalen og de andre finansskandaler , men som udgangspunkt m vi ikke bilde os selv ind , at en ny lov , en ny regulering og en ny myndighed kan lse problemet med markedsmisbrug og insiderhandel .
Vi kan mske komme tttere p en bedre situation i fremtiden , men jeg vil gerne gentage , at vi ikke m bilde os selv ind , at en ny lov , et nyt direktiv og en ny myndighed n gang for alle kan skabe gennemsigtighed og hindre markedsmisbrug p finansmarkederne .
<P>
Der opstr desuden en srligt alvorlig tvivl , nr reguleringen gr ud over de mekanismer , som styrer tilfrslen af informationer til markedet , frst og fremmest gennem medierne .
Ogs her ved vi af erfaring , at det mest effektive instrument , nr det glder om at forhindre manipulation og insiderhandel , hvad enten der er tale om fortrolige informationer eller ej , er markedet og en bekrftelse af , at de mder , som informationerne udarbejdes og udbredes p , er plidelige og trovrdige .
<P>
Jeg er enig i det , som hr .
Huhne sagde , og i det ndringsforslag , som hr .
Huhne og fru Villiers har stillet . Jeg tror , at vi skal afholde os fra at vedtage en specifik og ufleksibel lovgivning , som uundgeligt ville ende med en kontrol af pressefriheden og af friheden til at udve hvervet som journalist .
Vi m sledes ikke bilde os selv ind , at vi ved hjlp af en lov kan kontrollere og sikre , at informationerne fra journalister , der skriver om konomi og finans , er korrekte .
Vi ville desuden lbe en risiko , som kun ville give et ringe eller slet intet resultat , for hvis nogen nsker at misbruge de informationer , de rder over , skal de nok finde en mde at gre det p , uanset hvilken lovgivning der er gldende p omrdet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , det er ekstremt vigtigt at have strenge regler for at forhindre insiderhandel og straffe personer , der misbruger markedet , herunder journalister og markedsaktrer .
Det er afgrende at sikre , at sm investorer ikke vildledes af markedsinsidere .
Jeg vil gerne officielt takke Rdet , Kommissionen og ordfreren for at have medtaget en rkke emner vedrrende anerkendt markedspraksis , rvarebaserede afledte instrumenter og kinesiske mure under frstebehandlingen .
Men dette direktivforslag lader mange problemer ulste .
<P>
Det vkker stor bekymring , som vi har hrt , hos en hel rkke journalister og medieorganisationer i hele EU - medieorganisationer , hvis eksistens afhnger af deres ry for integritet og hje krav i forhold til offentligheden .
Jeg er enig i , at journalister br vre underlagt regler om markedsmisbrug .
Jeg er enig i , at journalister br vre underlagt regler , der forhindrer interessekonflikter .
Jeg er enig i , at vi br opstille strenge mekanismer til hndhvelse af disse regler .
Men jeg er ikke enig med ordfreren i , at EU-udvalget for Vrdipapirreguleringsmyndigheder er et passende organ til at varetage denne funktion .
<P>
I journalisternes tilflde br bestemmelserne hndhves af specialiserede mediereguleringsmyndigheder , som ved , hvordan medierne fungerer , og forstr de sprgsml , der har relation til journalister .
CESR har ikke ekspertise til at regulere journalister .
Det har allerede vist , at det ikke har forstelse for , hvordan medierne fungerer .
Forslaget i hringspapiret ville have vret uanvendeligt og umuligt at arbejde med .
<P>
Srlige forfatningsmssige sprgsml gr sig gldende i forhold til journalister p grund af de krav og den betydning , der er forbundet med netop forfatningssprgsmlet ytringsfrihed .
Det er af afgrende betydning , at vi respekterer disse forfatningsmssige sprgsml .
Det kan i det mindste anfres , at det i visse lande vil vre forfatningsstridigt og i modstrid med princippet om ytringsfrihed at tilkende CESR denne rolle .
<P>
Den frie strm af informationer til markedet er absolut afgrende for at forhindre markedsmisbrug og sikre beskyttelse af investorerne .
Hvis vi afbryder denne frie strm af information til markedet , vil vi spille markedsmisbrugernes spil .
Dette vil vre flgen af at give CESR tilladelse til at regulere journalisternes aktiviteter , selv om det ikke har kendskab til medieverdenen .
<P>
Under frstebehandlingen var parlamentsmedlemmerne af den overbevisning , at artikel 6 , stk .
5 , ikke fandt anvendelse p journalister . Til trods herfor tilkendegav CESR , at det ville regulere journalister .
Dette er en prvesag .
Det er frste gang , vi har anvendt Lamfalussy-proceduren .
Vi m gre brug af vores befjelser i forbindelse med den flles beslutningsprocedure og sende et klart budskab til CESR om , at vi vil forsvare de befjelser og den magt , der tilkommer den eneste folkevalgte EU-institution , og stemme for ndringsforslag 7 .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , der er stadig lang vej , inden vi uhindret kan levere finansielle tjenesteydelser p tvrs af de nationale grnser .
Direktivforslaget om markedsmisbrug , som vi drfter i dag , udgr et skridt i den rigtige retning .
Investorernes tillid er afgrende for en succesrig udvikling af vores markeder for finansielle tjenesteydelser .
De europiske markeders integritet br bevares .
Flles og effektive standarder for bekmpelse af markedsmisbrug br etableres og gennemfres konsekvent .
<P>
Det er klart , at handlinger , der har til forml forstligt at manipulere med de finansielle markeder , herunder handlinger foretaget af journalister , ndvendigvis m straffes .
Men i lighed med flere kolleger er jeg bekymret over visse forslag , hvis oprindelige hensigt udmrket kan have vret reel og velmenende , men hvis flger vil vre katastrofale .
Jeg mener , at der br opstilles strenge bestemmelser for at forhindre interessekonflikter blandt finansjournalister , men der br vre tale om bestemmelser , der tager hensyn til forholdene inden for medieverdenen .
Ytringsfriheden er en af demokratiets hjrnestene .
I mange lande , f.eks. i mit hjemland og de skandinaviske lande , ville det ganske enkelt vre forfatningsstridigt at underkaste journalister s strenge regler som dem , CESR forelagde i juli mned .
<P>
I henhold til det nuvrende forslag vil en oplysning fra en journalist , der blot gengiver en anbefaling fra en investeringsanalytiker - f.eks. Merrill Lynch har forbedret sin klassificering af Nokia - krve offentliggrelse af oplysninger vedrrende personlig interesse fra journalistens side .
Dette vil vre umuligt at gennemfre , undvendigt og uforholdsmssigt omstndeligt .
Europa-Parlamentet behandlede ikke bestemmelserne i artikel 6 , stk . 5 , under frstebehandlingen , fordi den gngse opfattelse var , at artiklen tog sigte p finansanalytikere ansat i investeringsselskaber , hvor veldokumenterede misbrug havde fundet sted .
CESR ' s offentliggrelse af sit udkast til retningslinjer i juli viste , at det havde en anden plan .
Mlet er at dkke en bred vifte af traditionelle former for finansjournalistik , hvor standarden fortsat er hj , og de eksisterende styringsmekanismer har fungeret tilfredsstillende .
<P>
Som det fremgr af ovenstende , er Udvalget om konomi og Valutasprgsmls nye ndringsforslag til artikel 6 , stk . 10 , utilstrkkeligt , eftersom CESR stadig vil kunne tilsidestte eller ndre disse ordninger .
<P>
Tilbagemeldingerne fra finansjournalisterne er utvetydige .
Forslaget vil f en negativ indvirkning p mediefriheden og journalisternes uafhngighed .
Finansjournalistikken bidrager til en af direktivets hovedmlstninger , nemlig at sikre markedernes gennemskuelighed .
Dette har isr betydning for sm detailinvestorer .
Det er disse investorer , Europa-Parlamentet br sge at beskytte .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke alle fra alle grupper , men isr ogs fra min egen , som i vores udvalg har arbejdet med denne betnkning , for deres engagement og sagkundskab og den lidenskab , man er get til dette vigtige tema med , hvilket denne debat jo ogs har vist .
Dette direktiv er vigtigt , det er ndvendigt , vi vil have det , og vi vil have enighed med Rdet , og vi vil have , at det trder i kraft med starten af 2003 .
<P>
Dette direktiv er det frste direktiv efter den nye udvalgsprocedure .
Det er efter min opfattelse baseret p syv punkter .
For det frste er insiderdirektivet , som har udgjort den hidtidige ramme , 13 r gammelt .
Der er sket meget i den tid .
Det er baseret p resultaterne fra mdet i Lissabon , p resultaterne fra topmdet i Stockholm .
Det er en del af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Det er et svar p den 11. september , fordi direktivet lever op til medlemsstaternes nske om at kunne g strkere frem mod terroraktiviteter .
Det er et svar p Enron , Microsoft og EM.TV AG-sagen , og i nutidens informationssamfund er det lettere at drive insiderhandel og udnytte de mangfoldige informationer .
<P>
Vi m styrke tilliden til de finansielle tjenesteydelser , til finansmarkedet og konomien .
Det er dette direktiv et bidrag til , fordi det sikrer de europiske finansmarkeders integritet , opstiller regler for bekmpelse af markedsmisbrug i Europa og styrker investorernes tillid til det europiske finansmarked .
<P>
Men jeg vil gerne sige , at vi ikke har gjort det let for os selv . Det viser denne debat jo ogs .
Mellem Goebbels-betnkningen i frstebehandlingen og det , der foreligger her , findes der to mere ekstreme standpunkter .
Jeg vil imidlertid gerne bede om , at man gr opmrksom p , at der ikke er tale om et journalistdirektiv , men om et direktiv om insiderhandel og markedsmanipulation .
Dette direktiv skal ikke udelukke nogen , men det skal g ind p de forskellige kvaliteter .
Vi br ikke antyde , at Parlamentet beslutter noget , som fremmer censur og krnker grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder .
<P>
Det er grundlaget for vores politiske arbejde .
Fordi vi ville bringe de to sider sammen , Huhnes , Villiers ' og Kauppis argumenter og de berrtes argumenter , kom der et kompromisforslag i udvalget , og jeg synes , at vi dermed har fundet et rigtig godt bredt kompromis p basis af journalisternes srlige rolle og muligheden for selvregulering .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mange aktrer p dette omrde har spurgt og sprger fortsat , om det er ndvendigt med en regulering .
Jeg tror , at man skal besvare dette sprgsml med et klart ja , selv om mange af aktrerne har en anden opfattelse .
<P>
Principielt er jeg modstander af for mange regler .
Jeg hber , at man fremover skal bedmme politikerne , politikken og Kommissionen p afskaffelse og forenkling af regler og direktiver og ikke omvendt .
Her har vi imidlertid en noget anden situation .
Her drejer det sig om rlighed , her drejer det sig om tillid , her drejer det sig om at forhindre tyveri , usikkerhed og i sidste ende bedrageri .
Jeg er glad for , at der kommer mere kontrol og forhbentlig fremover ogs flere sanktioner .
<P>
En bemrkning til diskussionen om journalisterne og pressefriheden . Jeg kan kun tilslutte mig hr .
Karas ' udtalelser om , at vi principielt gr ind for ytringsfrihed og imod enhver form for censur . Men den holdning , som ogs forfgtes her i Parlamentet , at visse mediers og medieforetagenders gode ry skulle vre en garanti for , at der ikke sker misbrug , er efter min mening ikke tilstrkkelig .
Jeg kommer selv fra denne branche og ved desvrre alt for godt , at der ogs findes menneskelighed i forlagsvirksomheder og hos journalisterne , men at grnsen mellem rlighed og anstndighed p den ene side og diskutable fremgangsmder p den anden side er meget , meget smal .
Derfor tror jeg ikke , at det gode ry er tilstrkkelig garanti i jeblikket , der er brug for regler .
Ogs Arthur Andersen havde et godt ry , indtil katastrofen for denne virksomhed indtraf .
<P>
Jeg gr ind for , at disse interesser lgges bent frem .
Jeg tror , at vi i forhold til offentligheden har pligt til at nvne problemerne ved navn , ogs p flsomme omrder , og finde lsninger p dem .
Om vi s i frste omgang finder de rigtige lsninger i alle henseender , det vil fremtiden vise .
S m vi i gang igen med eventuelle efterjusteringer .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=24 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet igen som flge af visse bemrkninger fra fru Villiers , fru Kauppi og hr . Huhne .
<P>
Bde fru Villiers og fru Kauppi sagde , at der var tale om et angreb mod ytringsfriheden .
Med al nskelig respekt for de parlamentsmedlemmer , der har talt , og som jeg netop har nvnt , m jeg ppege , at det er en karikatur af direktivets forml .
Finansjournalisterne kan skrive , hvad de vil .
Der er ikke den mindste tvivl om , at de kan skrive det , de nsker .
Det eneste , direktivet krver , er , at de , nr de anbefaler offentligheden at investere i bestemte aktier , som de selv har investeret i , skal angive dette .
Med andre ord skal finansjournalister , hvis de anbefaler offentligheden at kbe aktier i en bestemt virksomhed , og hvis de selv ejer aktier i denne virksomhed , oplyse , hvor mange aktier de ejer .
<P>
Jeg kan ikke forst , hvordan dette kan anses for et angreb mod pressefriheden eller med hr . Huhnes ord for en regulering af medierne ad bagdren .
Hvorfor skulle gennemsigtighedsreglen glde for alle , der deltager i handlen p aktiemarkedet , men ikke for finansjournalisterne ?
Nr alt kommer til alt , beder vi dem blot om at vre bne om deres investeringer i aktier , som de anbefaler offentligheden at kbe .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0324 / 2002 ) af Beysen for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning nr . 1254 / 96 / EF om opstilling af et st retningslinjer for transeuropiske net p energiomrdet ( KOM ( 2001 ) 775 - C5-0111 / 2002 - 2001 / 0311 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=28 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Kommissionen foreslr en ndring af retningslinjerne for de transeuropiske energinet for at ajourfre den europiske politik p dette omrde .
<P>
Siden 1996 , hvor de frste retningslinjer blev vedtaget , er der sket store ting p det europiske energiomrde .
Jeg vil begrnse mig til at nvne de vigtigste , nemlig frste fase af det indre marked , den stigende brug af naturgas - som samtidig afspejler vores interesse for bedre miljbeskyttelse - fastlggelse af mere ambitise ml for anvendelse af vedvarende energikilder og endelig de i dag bekrftede udsigter til udvidelse af Unionen .
I Kommissionens forslag afspejles disse ting i prioriteringerne for vores politik for energinet og i retningslinjernes vrige bestemmelser .
<P>
Det vigtigste element i vores forslag er faststtelsen af 12 prioriterede indsatsomrder for udvikling af energinet med henblik p at integrere dem fuldt ud p europisk plan .
Disse indsatsomrder bestemmer de korridorer , der er afgrende for , at energimarkedet er konkurrencedygtigt , og at energiforsyningssikkerheden for naturgas forbedres .
<P>
Det glder mig at minde om , at Det Europiske Rd i Barcelona gav grnt lys for hurtig gennemfrelse af disse projekter og fuldt ud anerkendte deres politiske betydning for hele EU .
<P>
Jeg vil gre Dem opmrksom p , at Kommissionen ud over forslagene til ndring af retningslinjerne for de transeuropiske transport- og energinet har foreslet at tilpasse visse bestemmelser i forordningen om finansiel sttte inden for disse net .
<P>
I den forbindelse har Kommissionen foreslet , at der skal vre mulighed for at forge den finansielle sttte til 20 % af de prioriterede projekter for energinet .
Det er klart , at der kun kan ydes mere sttte til projekter , der virkelig har brug for det , og som helt tydeligt kan fremskynde udviklingen , gennemfres effektivt og give Unionen en mervrdi .
<P>
For energinettenes vedkommende gennemfres denne mlretning af de finansielle midler med et begrnset , lille og konstant budget , og det burde teoretisk set derfor ikke skabe bekymringer over flgerne for konkurrencen eller udgifterne , for det drejer sig som sagt om det samme omfang og det samme belb .
<P>
Til sidst vil jeg , hvad angr alle flgerne af udvidelsen , anmode Dem om en smule tlmodighed .
Dette forslag indeholder allerede et stort antal projekter af interesse for kandidatlandene .
Kommissionen mener imidlertid , at det er ndvendigt , at der er en periode med mere konkurrencebetonet funktion af energimarkedet i de lande , fr de inddrages i de prioriterede indsatsomrder .
S snart det er muligt , vil Kommissionen stille et forslag om sprgsmlet .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har kort gjort rede for de ml , som Kommissionen forflger med dette forslag , og jeg ser frem til forhandlingen om denne sag .
<SPEAKER ID=29 NAME="Beysen (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som det allerede fremgr af kommissrens indledende bemrkninger , er denne betnkning af srlig interesse .
Overbelastning og utilstrkkelige samkringsinitiativer bevirker , at visse medlemsstater i jeblikket kun i begrnset omfang kan udnytte fordelene ved bne markeder , hvorfor konkurrencefordelene for forbrugerne bliver stadig mindre .
Det er sledes helt p sin plads , nr Europa-Kommissionen nu foreslr en ndring af retningslinjerne for transeuropiske net p energiomrdet .
<P>
Forslaget til ndrede retningslinjer tager hensyn til liberaliseringen af energimarkederne , den stadig strre afhngighed af ekstern energiforsyning og strengere krav om get udbredelse af vedvarende energikilder .
Disse ml blev ogs fremhvet af Det Europiske Rd under mderne i Stockholm og Barcelona .
Som et centralt element i forslaget koncentreres indsatsen om en ny kategori af prioriterede projekter .
Sdanne projekter opnr ekstra politisk sttte og opmrksomhed fra medlemsstaternes side .
Den maksimale medfinansiering forhjes fra 10 % til 20 % , og byggefasen prioriteres herefter hjest .
<P>
Umiddelbart m man sprge , om dette er den mest hensigtsmssige lsning .
Efter min opfattelse er massive tilskud til energisektoren ikke nogen god lsning , da lsningen set med mine jne er i strid med den aktuelle tendens til liberalisering og bestrbelserne for at skabe et mere konkurrencedygtigt indre marked .
Det skal understreges , at hovedansvaret ligger hos energisektoren og erhvervslivet .
Foranstaltninger , som trffes p grundlag af denne beslutning , m under ingen omstndigheder medfre konkurrenceforvridning p det indre energimarked .
Endvidere finder jeg , at fllesskabsmidlerne kun br anvendes til projekteringsfasen .
Tilskud til byggefasen , som foreslet af Kommissionen , br kun forekomme undtagelsesvis .
I denne sammenhng spiller udnyttelsen af vedvarende energikilder en vsentlig rolle .
Sdanne energikilder br efter min opfattelse fremover bidrage til diversificering af energikilderne og dermed bidrage til energiforsyningssikkerheden i EU .
Tilskud til konkrete projekter , ssom offshorevindmlleparker , br derfor ogs fremmes .
<P>
Den mde , hvorp Kommissionen agter at virkeliggre disse tanker , rejser imidlertid en rkke sprgsml .
Det er efter min opfattelse ikke nogen god id , at Europa-Parlamentet kun fr ret til indsigt , nr det drejer sig om strategisk vigtige ndringer af de skaldte projektspecifikationer .
Det er sledes vigtigt at finde en balance mellem p den ene side Kommissionens mulighed for hurtig reaktion p ny udvikling og p den anden side behovet for , at Parlamentet kan udve effektiv kontrol .
Af hensyn til benheden br Kommissionen endvidere regelmssigt aflgge rapport .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at der er behov for konkrete foranstaltninger , hvis vi vil udnytte de fordele , det indre marked frembyder .
De nye retningslinjer kan afgjort bidrage til at imdeg problemerne vedrrende energiforsyningssikkerheden , inddragelse af vedvarende energikilder , omrderne i den yderste periferi og udvidelsen .
Jeg vil dog gerne helt klart understrege , at fllesskabsmidlerne br anvendes p pragmatisk vis , og at man frst og fremmest br lgge ansvaret hos energisektoren selv .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min kollega hr . Beysen for det arbejde , han har udfrt .
Han har taget skyggeordfrernes synspunkter med i sine overvejelser allerede i formuleringsfasen p eksemplarisk vis , og samarbejdet har vret meget frugtbart .
<P>
Vi skal tage med i betragtning , at der om lidt over et r vil vre 10 nye medlemslande i EU .
Deres problemer er ogs vores problemer .
Ansgerlandene skal tages med i programmer som TEN-energiprogrammet s hurtigt som muligt .
Alle ansgerlandene har kmpe problemer med hensyn til deres transmissionsnet for elektricitet .
I de baltiske lande findes der som sdan ikke sdanne net .
Hvis og nr Ignalina bliver lukket , uanset hvilket beslutninger der bliver taget med hensyn til bitumins skifer , kan de baltiske landes energistrategier ikke baseres udelukkende p Rusland .
Hvordan ser Kommissionens tidsplan for at inddrage de nye medlemslande i de transeuropiske net ud ?
<P>
Jeg har lagt vgt p sprgsmlet om , hvorvidt EU skal sttte den private sektor .
Den grundlggende filosofi er her , at energisektoren skal vre en sektor , hvor markedskonomien fungerer uden sttte .
Kun i undtagelsestilflde kan der gives sttte fra den offentlige sektor til den private sektor .
Kommissionens bidrag , som i sidste ende er de europiske skatteyderes penge , m ikke forhjes fra 10 % til 20 % .
Tidligere har der kun kunnet fs sttte til undersgelser i planlgningsfasen .
Hvis Kommissionens nye forslag bliver vedtaget , vil der ogs blive givet sttte til projektudvikling .
<P>
Der vil altid vre en risiko for , at projektkoordinatorer vil forhje deres omkostninger blot for at opn s meget sttte som muligt fra Kommissionen .
<P>
Det er godt , at Kommissionen vil give sttte til opfrelsen af transeuropiske net .
Dette program og dette belb vil imidlertid kun have en begrnset effekt , og det vil ikke lse problemerne i Europas infrastruktur p energiomrdet .
Lsningen p problemet med flaskehalse skal snarere findes i medlemsstaterne end i dette EU-program .
Der har vret mange problemer under opfrelsen af transmissionslinjer som flge af den mde , beslutningerne er blevet truffet p p lokalt og regionalt niveau .
Beboere klager over elektromagnetisk strling , pvirkningen af miljet , delagte landskaber med mere .
Det er derfor , der ikke er fundet nogen lsning p den vrste flaskehals i de europiske elektricitetsnet , som findes p grnsen mellem Spanien og Frankrig .
<P>
Teknologiske aspekter m ikke knyttes til dette program .
Vi tager nu beslutning om transeuropiske net uden at vedtage en beslutning om , hvilken teknologi der skal bruges til at producere den energi , der skal transmitteres gennem nettene , og hvad dens kilde er .
Den supplerende rolle , som vedvarende energiformer spiller i den grundlggende produktion , er en del af den europiske energivifte .
Under visse omstndigheder fungerer de som fremragende lokale lsninger .
Denne betnkning handler om infrastruktur , ikke energiproduktion .
Net og produktion skal holdes adskilt .
<P>
Som et separat emne vil jeg gerne nvne ndringsforslag 9 .
Hvis man dermed mener , at vedvarende energikilder vil resultere i lavere udgifter for forbrugerne , s er det ikke sandt .
Al forskning viser , at atomkraft er den billigste lsning for forbrugerne af alle energiformer .
<P>
Kommissionen foreslr en overfrselskapacitet for elektricitet p mindst 10 % som et europisk minimumsniveau .
Samkringsforbindelsernes overfrselsevne ligger imidlertid allerede p 20 % i nogle lande .
Kommissionen br stte sig hjere ml og insistere p et niveau p 20 % for alle medlemslande .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil frst henvende mig til min kollega Ward Beysen og takke ham .
Jeg hrer normalt ikke til dem , som indleder deres debatindlg med lyknskninger til ordfreren , fordi jeg mener , at det er vores job , og som regel gr vi det ogs godt .
<P>
Men her synes jeg , det udtrykkeligt skal nvnes og roses , at hr . Beysen fra starten forsgte at tage kontakt til de andre grupper for som udgangspunkt at kunne levere en s frdig betnkning som muligt til salen .
Det har han haft stort held med .
Alts tak , fordi vi blev inddraget allerede i den indledende fase .
Det har eksempelvis frt til , at min gruppe overhovedet ikke har fundet det ndvendigt at stille ndringsforslag , fordi det , som Ward Beysen har lavet , efter min mening er godt .
<P>
Derfor vil jeg ogs kun kort nvne tre politiske punkter , som er vigtige for mig .
For det frste , som kommissren ogs sagde , passer denne beslutning ind i hele omrdet om bning af energimarkedet , den er alts et bidrag til det , som i jeblikket ligger hos Rdet .
Og om hele pakken om bning af energimarkedet m man endnu en gang understrege , at vi har lavet vores hjemmearbejde i tide .
Vi vedtog vores frstebehandling her i salen den 13. marts , efter at Rdet havde presset kraftigt p for , at vi skulle gre det hurtigt .
Kommissionen har ogs gjort det , ogs den har lavet sit hjemmearbejde . Kun Rdet gr det stadigvk ikke .
Rdet gr det sdvanlige , det gr det , som det altid gerne vil gre , det gr nemlig slet ingenting .
Det sidder der og taler og kommer ikke til nogen afgrelse .
Det er den institutionaliserede mangel p beslutningsevne . Derfor skal det ogs siges , at det er en samlet pakke , og at vi vil have resultater nu , s vi kan komme videre .
<P>
Den anden bemrkning er , at jeg i denne forbindelse finder det rigtigt , at Kommissionen har foreslet - og det br vi s virkelig ogs vedtage - at strategisk vigtige projekter i de transeuropiske energinet skal fremhves srligt .
Her tnkes der p projekter , som er vigtige af hensyn til forsyningssikkerheden , og netop de strategisk vigtige projekter , som er ndvendige for markedsbningen , alts isr ogs det , som er forbundet med en del af den pakke , jeg talte om , nemlig den forordning , som hr . Mombaur er ordfrer for .
Det er en skam , at han ikke er her i dag , jeg tror ogs , han ville vre kommet med et par markante bemrkninger .
<P>
Den tredje bemrkning er , at i modstning til de trafikale net tjener industrien , virksomhederne , som regel virkelig penge p energinettene .
De tjener penge !
Og det betyder , at det frst og fremmest er industriens opgave at srge for finansieringen af sdanne projekter .
Vores opgave som lovgiver er at sttte det med rammebetingelser , og kan jeg igen kun sige , at Rdet m komme frem .
Alts , det vil vi gre , ogs vre med til at finansiere sttten , men i frste omgang er det virksomhederne , der m have pungen op af lommen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Beysen for hans fremragende betnkning .
Han har fremhvet nogle vigtige aspekter , og vores gruppe sttter hans betnkning .
Kommissionen foreslr , at den finansielle sttte til de transeuropiske net skal forhjes .
Det skal understttes for at fremme det indre marked for elektricitet og gas .
Som det er blevet sagt , er det ogs vigtigt at forbinde de nye medlemslande til det indre marked for energi .
Dette synspunkt findes ogs i den betnkning , som Parlamentet har vedtaget om grnseoverskridende udveksling af elektricitet .
<P>
Det er ogs allerede blevet nvnt , at hovedansvaret for at opfre og drive passende energinet ligger hos EU ' s industri og erhvervsliv .
Her adskiller energinettene sig fra de transeuropiske net , som modtager store offentlige midler .
Netoperatrerne har imidlertid ingen interesse i at fjerne flaskehalse i forsyningen til deres naboer .
Derfor er det berettiget med statslig intervention og EU-sttte for at fremme konkurrencen .
Naturligvis skal vi vre opmrksomme p , at sttten ikke forvrider konkurrencen , og at den anvendes til det rette forml .
<P>
Hvis EU-sttten koncentreres om prioriterede projekter , vil det tilskynde til fjernelse af flaskehalse og stte skub i konkurrencen , hvilket vil give forbrugerne mere at vlge imellem .
P den mde vil Europas egne energiressourcer blive brugt mere effektivt , og den europiske konomi vil f en saltvandsindsprjtning .
<P>
I udviklingen af et transeuropisk energinet skal der ogs tages hjde for social og konomisk tilnrmelse .
Vi skal ogs sikre , at der udvikles net i regioner og i perifere og fjerntliggende regioner .
Om ndvendigt m vi give sttte til at forbinde nettene i disse regioner med andre net .
Som en opflgning p EU-beslutninger skal vi ogs tilskynde til spredningen i energiformer og ge brugen af vedvarende energikilder .
Vi skal ogs sikre , at decentraliseret vedvarende energi kan f adgang til nettet til en rimelig pris .
<P>
De nylige massive stormskader var en pmindelse om , at vi m insistere p , at virksomheder og industri er tilstrkkeligt forberedt p hurtigt at kunne udbedre skader og genoprette net i alle regioner i EU .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Kre kolleger , fru kommissr , jeg vil indlede mit indlg om de transeuropiske net p energiomrdet med endnu en gang eftertrykkeligt at erindre om , at energi ikke er at betragte som en vare p lige fod med alle andre , og at markedskrfterne ikke kan vre det primre reguleringsinstrument p dette felt .
<P>
Energiforsyningssikkerheden er sledes en forudstning for medlemslandenes og Europas uafhngighed .
Og af hensyn til energiforsyningssikkerheden er det ndvendigt at diversificere energikilderne , og der krves betydelige investeringer p lngere og p meget lang sigt .
Energi er i vrigt et vigtigt element , nr det glder fysisk planlgning , og henhrer fuldt og helt under omrdet offentlige tjenester i ordets bedste betydning .
Lad mig tilfje , at man altid , nr man taler om energi og transportnet , br holde sig for je , at der ganske vist er behov for at etablere nye infrastrukturer , men der er ogs eksisterende infrastrukturer , som skal tilpasses , sledes at de bedre kan udnyttes .
Endelig skal det - med eftertryk - ppeges , at miljhensynet br prioriteres i enhver henseende , bde nr det glder det visuelle aspekt , forurening , rovdrift p ressourcerne og ikke at forglemme affald .
<P>
Jeg kan i vrigt , nr det glder hr . Beysens betnkning , generelt tilslutte mig de forslag , der stilles , og jeg benytter lejligheden til at komplimentere hr .
Beysen for den indsats , der er ydet . Vi br afgjort forbedre og udbygge energitransportnettene og ved forskning og investeringer sttte etableringen af mindre rentable net , hvor disse findes hensigtsmssige .
<P>
Etableringen af det indre energimarked er pkrvet , men det forudstter ikke s meget deregulering som investeringer overalt i Unionen og i srdeleshed i de mindst tilgngelige og tyndt befolkede regioner .
Ingen anfgter , at der er behov for sammenkobling af nettene .
Men vi br ikke glemme , at der krves energi til de pgldende net , hvorfor visse krav br vre opfyldt .
<P>
Jeg vil endvidere ppege , at vi lgger stor vgt p vedvarende energikilder , forskning p dette felt og de forndne offentlige investeringer med henblik p udvikling af disse energikilder .
Jeg medgiver , at jeg ikke helt forstr den sammenhng , nogle ser mellem denne mlstning om udvikling af vedvarende energikilder og liberal tankegang , som ofte medfrer , at man sger at reducere omkostningerne p kort sigt uden at bekymre sig om flgerne p mellemlang og lang sigt .
<P>
Afslutningsvis m jeg som nvnt vende mig mod de liberale principper , som efter min opfattelse udgr en trussel for Europas uafhngighed i energimssig henseende , for de sm forbrugere og ikke at forglemme for de mindst begunstigede regioner . Jeg konkluderer dog , at Kommissionens retningslinjer for transeuropiske net peger i den rigtige retning , og jeg retter derfor , som det smmer sig , en tak til Dem , fru kommissr .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , iflge Europa-Kommissionen vil anvendelsen af flere offentlige midler til anlggelse af flere elektricitetsledninger i Europa fremme konkurrencen .
Der er ikke frt bevis for denne pstand .
Hvad skal vi gre , hvis vi nsker at reducere de oligopolistiske tendenser p det europiske marked ?
For det frste m vi reducere markedsdominansen .
Vi m trffe foranstaltninger ssom tvangsafstelse i de lande , hvor der er dominerende operatrer .
For det andet m vi ge centraliseret elproduktion , fordi det er den eneste mulighed for at gre sektoren mere konkurrencedygtig i den nrmeste fremtid .
<P>
Uafhngige undersgelser viser , at der ikke er noget konomisk rationale for at bruge milliarder p et nyt elnet .
Jeg har medbragt et sammendrag af disse undersgelser , og jeg vil overrkke kommissren dem .
Hvordan skal vi s anvende de offentlige midler , vi rder over ?
Vi skal bruge dem til gasrrledninger , fordi det vil skabe strre konkurrence og forsyningssikkerhed .
Vi br bruge penge p offshoreprojekter i Nordsen og stersen .
<P>
Ud fra en historisk synsvinkel blev markedet og fordelingsnettet i Europa skabt for at fremme centraliserede kraftvrker p basis af fossilt brndsel og kernekraft .
Hvis vi nsker en retfrdig konkurrence , m vi bruge de forndne midler til at sikre offshoreprojekterne tilsvarende vilkr .
Vi har et enormt potentiale herfor .
<P>
Dette br ikke blive en gavebod .
Hvis man ser p bilaget til denne betnkning , er der tale om en gavebod med alle de elledninger , en operatr mtte nske sig anlagt i Europa .
Dette er ikke en forsvarlig anvendelse af offentlige europiske midler .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Segni (UEN).">
Hr. formand , jeg bad om ordet for at forklare de parlamentsmedlemmer , der lytter til mig , formlet med et ndringsforslag , som jeg har stillet , nrmere betegnet ndringsforslag 22 .
I dette ndringsforslag tages der nogle sprgsml op , som vedrrer den region , jeg kommer fra , nemlig Sardinien , men som ogs vedrrer alle andre er i Fllesskabet , det vil sige en befolkning p 15 millioner indbyggere fordelt p havene omkring Europa .
<P>
I de generelle kriterier for de transeuropiske energinet , som dette forslag omhandler , er der naturligvis et nske og en intention om at sttte de underudviklede regioner .
Mit ndringsforslag ligestiller erne med de mindst udviklede regioner , eftersom energiomrdet er et af de omrder , hvor ernes ugunstige stilling er mest tydelig . Der er ikke nogen  i Europa , som ikke har et energiproblem , nr det glder omkostninger , kvantitet , udviklingsevne og konomisk fremgang .
<P>
Der er blevet gjort en konkret indsats , eftersom man i listen over projekter af flles interesse har medtaget et vigtigt projekt , som vedrrer to af Fllesskabets er , nemlig Sardinien og Korsika , og det er den gasledning , som skal fre en betydelig mngde metangas fra Algeriet til Italien , Frankrig og Sydtyskland .
Dette projekt er blevet medtaget som et projekt af flles interesse , men endnu ikke som et prioriteret projekt .
<P>
Jeg hber sledes , at vi - hvis Europa-Parlamentet vedtager mit ndringsforslag - giver en yderligere saltvandsindsprjtning til dette projekt , som en del af Europa venter p , og mske fremmer andre projekter , der konkret kan gennemfres .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , hr .
Beysen har fremlagt en fremragende og fremtidsorienteret betnkning . I betnkningen er der taget hjde for vigtige grundlggende dokumenter som hvidbogen om vedvarende energikilder , direktivet om det indre marked for energi , men ogs direktivet til fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder .
Srligt positive er de ndringsforslag , hvor der krves fair netadgang for producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder .
Vi forventer naturligvis ogs p lang sigt , at der fra Kommissionens side sker en internalisering af de eksterne omkostninger , som m tilskrives den fossile og atomare energiproduktion .
<P>
Generelt undervurderer vi nok alle i jeblikket de fremtidige problemer med forsyningssikkerheden og de forventelige omkostningsstigninger p det primre energiomrde .
I den forbindelse m Claude Turmes ' ndringsforslag hilses velkomment , og hr . Beysen skal srligt lyknskes med , at han har forceret inddragelsen af vindkraften s strkt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , tak for denne betnkning .
Den handler om et logistiksystem i EU , som vi forsger at opbygge .
Det ser ud til , at elektricitetsforbruget vil fortstte med at stige i de nste 20 r , men at vkstraten vil falde eller g ned i hastighed .
Samtidig vil produktionen af elektricitet og andre former for energi falde svarende til forbruget .
<P>
Vi i de nordiske lande har bnet vores elektricitetsmarkeder .
F.eks. har forbrugerne i mit eget land , Finland , kunnet vlge elektricitetsleverandr i mange r nu .
Denne praksis har fungeret godt i de nordiske lande , og selv Norge , som ikke er med i EU , deltager .
<P>
De vedvarende energikilder bliver stadig vigtigere i vores logistiksystem , og begrnsningen af kuldioxidemissionen er ogs blevet et centralt tema .
Naturgas fr ogs strre betydning .
<P>
Vi skal vre p vagt over for fremkomsten af monopoler og afhngighed af en enkelt leverandr , hvilket ville forrsage enorme problemer .
Lad os blot huske , hvordan det gik for Enron , eller hvordan det fortsat gr for et vist stort selskab i Storbritannien .
Hvor findes de strste og nrmeste energiressourcer set fra EU ' s synspunkt ?
De findes i Rusland .
Nu hvor den ansvarlige kommissr lytter opmrksomt derovre , vil jeg foresl , at man p det nste topmde mellem EU og Rusland gr et forsg p at opn en eller anden form for konkret aftale om energi , bde gas og elektricitet , for vi er meget interesserede i begge dele , og hvad gas angr , vil vi vre afhngige af Rusland inden for 20 r eller deromkring .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi br glde os over forslag og betnkninger , som denne , for den inddrager omrderne i den yderste periferi i retningslinjerne for energi .
Manglen p energi i de regioner er netop et af deres strste problemer , som vi nu forsger at afhjlpe .
<P>
Jeg vil benytte dette indlg til at anmode om en prcisering i bilaget om naturgasnet i omrderne i den yderste periferi .
Der er en graverende fejl , som jeg vil gre opmrksom p , selv om det naturligvis br vre de spanske myndigheder , der viderebringer det .
<P>
Afsnit E.07 omfatter to nye terminaler p De Kanariske er .
En , iflge teksten , i Santa Cruz de Tenerife og en i Las Palmas p Gran Canaria .
Vi - og sektoren - mener , at det drejer sig om naturgas p en , ikke i hovedstaden , det vil sige henholdsvis Tenerife og Gran Canaria .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , hvem kunne vel tnkes at vende sig mod etablering og vedligeholdelse af infrastrukturer p energiomrdet og mod integration af ansgerlandenes energinet ?
Det er der naturligvis ingen , der ville gre , hvis det reelt var et sprgsml om at opfylde befolkningens behov .
Det drejer sig imidlertid om - som det direkte fremgr af den foreliggende betnkning - at opbygning og vedligeholdelse af infrastrukturerne p energiomrdet skal underlgges markedskrfterne .
For at etablere et indre energimarked , der er mere bent og konkurrenceprget , forhjes tilskuddene af offentlige midler til den private sektor fra 10 % til 20 % af investeringsbelbet .
Medlemmerne af partiet Arbejderkampen modstter sig , at offentlige midler anvendes til at skabe overskud i den private sektor .
<P>
Endvidere har den gede samkring af gas- og elektricitetsnettene ikke til forml at sikre en mere rationel energiforsyning i EU , men derimod at bne gas- og elektricitetsmarkedet for den frie konkurrence .
Dette betyder eksempelvis for Frankrigs vedkommende endnu et skridt hen imod en privatisering af forsyningsselskaberne lectricit de France og Gaz de France , hvilket vi klart afviser .
Vi afviser denne proces i lighed med titusindvis af arbejdstagere , som den 3. oktober demonstrerede i Paris for at bevare de ydelser , lectricit de France og Gaz de France leverer , som offentlige tjenester .
Vi vender os endvidere mod ethvert angreb p sektorens arbejdstagere og disses lnninger og pensioner .
<P>
Ja , medlemsstaterne eller Fllesskabet skal kunne finansiere et transportnet inden for energisektoren , som lever op til de krav , der stilles i det 21. rhundrede , og som ikke forvaltes under hensyntagen til enkelte virksomheders rentabilitet og overskud , men p grundlag af det samlede energibehov og under hensyn til , at alle sikres lige adgang .
Vi mener imidlertid ikke , EU ' s nuvrende institutioner nr dette ml ved at lade sig styre af private interesser .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , i henhold til artikel 120 , stk . 5 , taler nu afslutningsvis nstformanden i Kommissionen , fru de Palacio .
<SPEAKER ID=41 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil takke alle talerne for de prciseringer og problemer , de har fremfrt .
<P>
Jeg vil fremhve det glimrende arbejde , som ordfreren , hr . Beysen , har udfrt , og sige , at jeg kan konstatere , at Kommissionen og Parlamentet stort set deler synspunktet om , at de transeuropiske net er afgrende for gennemfrelsen af det indre marked for gas og elektricitet .
<P>
Kommissionen accepterer langt strstedelen af ndringsforslagene med en tilpasning af formuleringen i visse tilflde .
De ndringsforslag supplerer eller tydeliggr Kommissionens tekst .
Jeg vil give Dem en udtmmende liste over dem og ogs nvne de ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere , fordi de indeholder retningslinjer , som falder uden for Kommissionens ml .
<P>
Jeg vil imidlertid koncentrere mig om en forklaring af ndringsforslag 8 , 10 og 11 , som vedrrer bilag III og isr anvendelsen af komitologiproceduren .
Af hensyn til gennemsigtighed og klarhed foreslr Kommissionen , at der indfres detaljerede beskrivelser af projekterne i retningslinjernes bilag III .
<P>
Med denne detaljeringsgrad mener vi , at det burde anses for at vre et teknisk bilag , og beslutningen om - den hyppige og ndvendige - ajourfring af det burde kunne trffes i henhold til komitologiproceduren .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gre Dem opmrksom p , at anvendelsen af komitologiproceduren omfatter mere end transeuropiske net og er genstand for en analyse af den interinstitutionelle aftale mellem de tre institutioner , og at de problemer , som Parlamentet mtte rejse , br finde en lsning i den sammenhng .
<P>
Jeg vil ogs ppege , hr. formand , at Kommissionen under alle omstndigheder hvert r vil forelgge en rapport om de transeuropiske nets udvikling og projekternes fremskridt og , hvis det er muligt , ndringerne af disse i bilag III .
<P>
Jeg vil igen takke Parlamentet for dets sttte til dette forslag og hr . Beysen for hans arbejde og alle talerne , og jeg hber , at vi ogs opnr en hurtig lsning i Rdet .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Forslag til Den Europiske Unions almindelige budget - Regnskabsret 2003
<P>
Forslag til ndring og ndringsforslag til sektion III i forslag til det almindelige budget for regnskabsret 2003 - Kommissionen
<P>
Forslag til ndring til sektion I , II , IV , V , VI , VII og VIII i forslag til det almindelige budget for regnskabsret 2003 - Europa-Parlamentet , Rdet , Domstolen , Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget , Ombudsmanden og Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse
<SPEAKER ID=45 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , inden vi indleder afstemningen om budgettet og budgetndringsforslagene , vil jeg gerne fremstte nogle bemrkninger og stte nogle rettelser og mundtlige ndringsforslag til afstemning .
<P>
Indledningsvis skal jeg informere parlamentsmedlemmerne om , at vi har en meget snver margen i udgiftsomrde 3 til interne politikker .
Den er kun p 2,6 millioner euro .
Hvis afstemningen resulterer i , at vi overstiger loftet , vil jeg fle mig forpligtet til at foresl udligninger og yderligere reduktioner i andre budgetposter .
Det var blot en lille advarsel .
<P>
Dernst er der en rkke tekniske korrektioner .
Frst og fremmest br ndringsforslag 662 om budgetpost B53004 ( ny ) ikke gres til genstand for en srskilt afstemning , fordi ingen har anmodet herom .
Det er opfrt til srskilt afstemning ved en fejltagelse .
Det br i stedet opfres i blok 4 .
Jeg vil tjekke dette med samtlige politiske grupper , men s vidt jeg har forstet , er det ikke noget problem .
<P>
Der er ogs en teknisk justering i udgiftsomrde 5 .
Forslagene til ndring afspejler Eurostats meddelelse af 15. oktober .
Vi har nye parametre for vederlag i 2003 .
Forhjelsen p 2,6 % er nu reduceret til 2 % .
De deraf flgende justeringer med henblik p tilpasning til forhndstildelingerne i 2002 br fortages .
<P>
Jeg vil hurtigt gennemg tallene , s de kan fres til protokols .
I ndringsforslag 525 skal det endelige belb vre 1.450.901.000 euro og intet andet .
I ndringsforslag 556 er det endelige belb 68.890.436 euro .
I ndringsforslag 650 om budgetpost A360 ndres det endelige belb til 38.219.720 euro .
<P>
S har vi to nye ndringsforslag , fordi der ikke var ndringsforslag om pensioner .
De vedrrer budgetpost A1900 , hvor det endelige belb bliver 412.887.000 euro , og budgetpost A6000 , hvor det endelige belb bliver 124.456.000 euro .
I ndringsforslag 562 om budgetpost A7000 bliver det endelige belb 54.916.000 euro .
<P>
Endelig skal det endelige belb i ndringsforslag 527 om budgetpost A200 vre 147.529.904 euro .
<P>
Vi har desuden nogle tekniske korrektioner vedrrende kontorer .
Der er en srskilt bemrkning vedrrende kontorudvidelsesudgifter .
De er nu blevet ndret en smule og fr flgende ordlyd : I ndringsforslag 583 om budgetpost B3-4201 er det korrekte belb 7.150.000 euro .
<P>
I ndringsforslag 589 , budgetpost B5-3111 , er det korrekte belb 300.000 euro .
I ndringsforslag 596 , budgetpost B5-8301 , er det endelige belb 3.522.711 euro .
Endelig er der ikke behov for tal til ndringsforslag 593 , fordi det er trukket tilbage .
Der er flgelig ingen udvidelsesudgifter .
<P>
Der er et punkt , som krver afstemning , og det er budgetpost A-3014 , som hrer under A-30-posterne om europiske universitetskurser om menneskerettigheder og demokratisering .
Henvisningen heri til Padua-universitet er ikke korrekt og br erstattes af " European Inter-University Center " .
Der er faktisk tale om et nyt ndringsforslag til budgetforslaget , og det br derfor sttes til afstemning i begyndelsen .
<P>
Jeg vil ligeledes gre Parlamentet opmrksomt p , at jeg for at sikre konsekvens i forhold til beslutningen har til hensigt at bede mdetjenesterne erstatte anden del af frste afsnit i begrundelsen til ndringsforslag 644 om Afghanistan med punkt 26 i beslutningen , sledes at der er overensstemmelse mellem ordlyden i beslutningen og i ndringsforslaget Jeg mener ikke , at det krver en afstemning , men jeg ville blot henlede parlamentsmedlemmernes opmrksomhed herp .
<P>
Endelig vil jeg behandle et punkt , som har strre politisk betydning , fordi det vedrrer Nordkorea og vores drftelser om KEDO og atomsprgsml .
P baggrund af de seneste oplysninger om den nordkoreanske regerings erklring om mulig produktion af atomvben gav Budgetudvalget mig p sit mde i mandags tilladelse til at stille et mundtligt ndringsforslag p plenarmdet .
Iflge dette forslag skal det samlede EU-bidrag til KEDO p 20 millioner euro opfres i reserven med den begrundelse , at Nordkoreas regering har indrmmet , at den arbejder p forskning i og produktion af atomvben .
Dette er klart i modstrid med de generelle ml for EU ' s deltagelse i samarbejdet mellem Euratom og Koreas energiudviklingsorganisation KEDO , som er at bidrage til at styrke og opretholde de internationale nukleare ikkespredningsbestemmelser og bidrage til at skabe et passende samarbejde med bde Nordkorea og Sydkorea for at garantere sikker og fredelig anvendelse af kerneenergi .
<P>
Bevillingerne vil kun blive frigivet fra reserven , hvis Nordkorea for det frste udviser vilje til at respektere de internationale ikkespredningsbestemmelser og for det andet beviser , at det har afbrudt sit program for produktion af atomvben .
Dette er ogs et nyt ndringsforslag til budgetforslaget og br derfor helst sttes til afstemning i begyndelsen .
<P>
Endelig vil jeg , nr vi nr til udgiftsomrde 4 , fremstte nogle kommentarer til to specifikke aspekter af dette udgiftsomrde . Ellers er det alt , hvad jeg har at sige p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=47 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Hr. formand , inden vi gr videre med afstemningen , nsker jeg at henlede medlemmernes opmrksomhed p flgende mundtlige ndringsforslag vedrrende udgiftsomrde 5 .
<P>
For det frste yder Rdet nu et bidrag til front loading-operationen , og Parlamentet vil bidrage med nsten 43 millioner euro i stedet for 40 millioner euro , hvilket Prsidiet og Budgetudvalget vedtog mandag aften , og jeg foreslr derfor , at et belb p 35 millioner euro trkkes tilbage i 2003 .
Sledes vil Parlamentets nettobidrag belbe sig til 8 millioner euro .
<P>
For det andet br der efter offentliggrelsen af Eurostats nye tal om tilpasning af vederlagene , som nu er reduceret fra 2,6 % til 2 % , ligeledes foretages en tilpasning af de belb , der er opfrt i de forskellige sektioner til personaleudgifter .
<P>
Jeg foreslr derfor flgende tilpasninger af flgende ndringsforslag for at afspejle dette forhold .
ndringsforslag 493 , sektion - Parlamentet : en reduktion p 1,9 millioner euro i budgetpost 1100 .
ndringsforslag 715 , sektion - Parlamentet : en reduktion p 3,1 millioner euro i budgetpost 209 .
ndringsforslag 514 , vedrrende Domstolen : en reduktion p 500.000 euro i budgetpost 1100 .
ndringsforslag 516 , vedrrende Revisionsretten : en reduktion p 36.000 euro i budgetpost 1100 .
ndringsforslag 520 , om Det konomiske og Sociale Udvalg : en reduktion p 236.000 euro i budgetpost 1100 .
ndringsforslag 522 , om Regionsudvalget : en reduktion p 102.000 euro i budgetpost 1100 .
Endelig ndringsforslag 523 , vedrrende Ombudsmanden : en reduktion p 11.000 euro .
<P>
Jeg har desuden yderligere bemrkninger til beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=50 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , jeg skal blot ppege , at vi nu gr over til udgiftsomrde 4 - foranstaltninger udadtil - og at vi her har en srlig situation , fordi vi har skabt et skaldt " stjerne " ndringsforslag .
Vi er over loftet p 72 millioner euro .
Et " stjerne " ndringsforslag betyder , at hvis vi vedtager flere forhjelser efter denne blok 5 , vil bevillingerne til Afghanistan blive reduceret .
Jeg vil blot advare alle herom .
Dette er selvflgelig en frstebehandling , men jeg nskede alligevel at gre opmrksom p situationen .
<SPEAKER ID=52 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , det er , hber jeg , sidste gang , jeg tager ordet under denne afstemning .
<P>
Sidste mandag drftede vi sttimor i Budgetudvalget , og jeg vil blot forklare , hvad vi er i frd med nu .
For at opretholde en srskilt budgetpost for sttimor - hvilket er politisk meget vigtigt for Timors regering og for mange andre - er der anmodet om delt afstemning om ndringsforslag 674 .
Jeg skal , for at skabe klarhed om afstemningen , oplyse , at opdelt afstemning betyder , at frste del omfatter belbene .
Hvis vi stemmer for frste del , stemmer vi for et forhjet belb p 25,5 millioner euro .
Mig bekendt kan alle acceptere dette .
<P>
Anden del af afstemningen vedrrer kontoplanen .
Hvis De nsker en srskilt budgetpost for sttimor - hvilket ordfreren anbefaler med tilladelse fra Budgetudvalget - skal De forkaste anden del af Budgetudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=54 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg hber , at dette bliver mit eneste indlg vedrrende denne beslutning .
Beslutningen fra frstebehandlingen br tilpasses afstemningsresultaterne .
Derfor br punkt 8 ndres som flger : Ordene " til hensigt " erstattes med ordene " truffet afgrelse om " .
Tallet 40 millioner i frste linje erstattes med " 42.690.000 " , og tallet 40 millioner i linje 8 erstattes med " 35 mio . " .
<P>
Desuden er det ndvendigt at foretage en mindre ndring i punkt 19 af verbernes tid .
I linje 3 br ordene " should be " erstattes med " are " .
I linje 4 br ordene " should be " erstattes med " is " .
I linje 5 br ordene " should conduct " erstattes med " conducts " .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Tak for disse oplysninger .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=56 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg skal indledningsvis p vegne af min kollega , fru Schreyer , beklage , at hun ikke kan vre til stede her i dag .
Hun skulle vre i Bruxelles her til formiddag , fordi hun skulle have en drftelse med formanden utvivlsomt om sprgsml vedrrende finansieringen af udvidelsen - ligeledes utvivlsomt - inden Det Europiske Rd i Bruxelles .
<P>
Meget kort noterer jeg p vegne af Kommissionen med tilfredshed Parlamentets vedtagelse af dets forhandlingsholdning ved frstebehandlingen af 2003-budgetforslaget .
<P>
Ordfrerne , hr .
Frm og hr . Stenmarck , har forsvaret en holdning , der giver begrundet formodning om et konstruktivt og forsigtigt 2003-budget ved andenbehandlingen .
<P>
Kommissionen vil reagere hurtigt og fyldestgrende p Parlamentets forskellige anmodninger og foresprgsler for at tilskynde til en hurtig afklaring af de resterende punkter inden andenbehandlingen .
<P>
Vi har stadig ikke afsluttet forberedelserne af udvidelsen , men vi er Parlamentet taknemmelig for dets indrmmelser for 2002 .
Det vil helt klart mindske problemerne i 2003 .
<P>
Jeg har tre andre meget korte bemrkninger .
For det frste skal og vil vi gre en kraftig indsats for at sikre viderefrelsen af de administrative reformer .
Til januar vil Parlamentet f forelagt en omfattende statusrapport til gennemgang .
<P>
For det andet skal vi ajourfre Unionens landbrugsbudget og udgifter til fiskeriaftaler for 2003 .
ndringsskrivelsen vil blive forelagt Parlamentet i nste uge .
<P>
For det tredje noterer Kommissionen sig , at Parlamentet er foruroliget over , at ingen af vores institutioner er tilstrkkeligt engagerede i forberedelserne af eventuelle flles aktioner inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller i at ansl strrelsen af de ndvendige bevillinger hertil .
<P>
Det fremgr klart , at budgettet for politikker over for tredjelande endnu ikke har fundet et rimeligt leje .
Kommissionen vil derfor i lbet af de kommende uger foresl en rkke realistiske lsninger , som kan hjlpe budgetmyndigheden med at n et tilfredsstillende resultat .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg foreslr , at man tilfjer ordene " Pakistan og Rusland " efter ordet " Israel " .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , det drejer sig blot om en prcisering . Normalt vil det fremg af afstemningslisten .
Jeg vil blot tilkendegive , at min gruppe foreslr , at ordet " fordmmer " , som indleder ndringsforslag 5 , erstattes med ordet " beklager " .
<SPEAKER ID=65 NAME="Hannan (PPE-DE)">
Europa-Parlamentet har under budgetforhandlingen nedstemt et EDD-ndringsforslag om godtgrelse af Europa-Parlamentets medlemmernes udgifter p grundlag af de afholdte udgifter .
Der er blevet stillet ndringsforslag herom under alle budgetforhandlinger , s lnge jeg har vret medlem , og de er blevet forkastet hver gang .
I dag , hvor EU fejrer udvidelsen , er det vigtigt , at Europa-Parlamentet udviser vilje til konomisk redelighed og ben regnskabsfrelse , hvilket det endnu en gang er veget tilbage for .
<SPEAKER ID=66 NAME="Malmstrm og Paulsen (ELDR)">
I afstemningen om budgettet har vi generelt stemt mod udvalgets forslag om en stigning af landbrugsudgifterne i udgiftsomrde 1 .
Det er , fordi vi synes , at EU ' s penge kan anvendes bedre p andre omrder , hvor der virkelig er brug for dem .
Det er ikke rimeligt , at ca. halvdelen af Unionens totale budget hvert r gr til at subventionere produktionen og eksporten af landbrugsprodukter .
Den nuvrende flles landbrugspolitik er ikke blot dyr for Unionen , men den bidrager ogs til hjere forbrugerpriser .
<P>
Eksportsttte bevirker , at EU ' s fdevareoverskud dumpes til lave priser p verdensmarkedet , s f.eks. fdevareindustrien i mange udviklingslande fr alvorlige konkurrencemssige ulemper .
At Unionen desuden sttter tobaksdyrkning , er srligt pfaldende .
EU ' s handlinger og budget br i stedet rettes mod de grnseoverskridende problemer , som medlemsstaterne ikke selv kan lse .
EU ' s landbrugspolitik i form af sttte til eksport og produktion br derfor afvikles og i en vis udstrkning erstattes af sttte til fremme af biologisk mangfoldighed og miljmssige forml .
<SPEAKER ID=67 NAME="Queir (UEN)">
Jeg har stemt for frstebehandlingen af forslaget til Unionens budget for 2003 , da det forekommer mig afbalanceret , rigorst og i overensstemmelse med de retningslinjer , som blev opstillet i Berlin , navnlig med hensyn til de finansielle overslag for fordelingen af strukturfondene .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to punkter fra forslaget .
Det frste er det forhold , at flertallet af medlemmerne har afvist at mindske bevillingerne til sttte til europiske partier og parlamentsgrupper , hvilket jeg har stttet . Det andet er opretholdelsen af en specifik budgetpost for genopretningen og genopbygningen af sttimor ligesom en klar styrkelse af belbet i sammenligning med sidste r , en beslutning , som Europa-Parlamentets medlemmer har taget med overvldende flertal , idet de har vist deres opbakning til det ndringsforslag , der blev fremsat i Budgetudvalget , og som jeg ogs har tilsluttet mig .
<SPEAKER ID=68 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Vi hilser bevillingen til bekmpelse af hiv / aids , som i forhold til Rdets forslag stiger med ca . 200 millioner euro , svarende til 60 % , velkomment .
Det viser , at Parlamentet virkelig vil leve op til de lfter , vi gav , da Den Globale Sundhedsfond blev etableret .
<P>
I det store hele deler vi , de svenske kristdemokrater , Parlamentets forhandlingssynspunkt i sprgsmlet om budgettet .
Der er dog nogle punkter af vidt forskellig karakter , som vi srligt gerne vil kommentere .
<P>
Vi mener , at det er vigtigt , at Kommissionen kommer med en klar melding om , hvordan sttten til Israel og Palstina anvendes , inden vi kan godkende hele det foreslede belb .
S ved kun at godkende halvdelen af bevillingerne udver vi et pres i den rigtige retning .
<P>
Det er opmuntrende , at en afvikling indledes med sttten til transport af levende dyr , selv om vi hellere havde set , at den helt blev taget bort .
<P>
Derimod beklager vi , at sttten til sttimor mindskes , da landet stadigvk befinder sig i en konsolideringsfase umiddelbart efter selvstndighedserklringen .
Vi mener , at det er forkert at sttte de europiske partier , svarende til 7 millioner euro , fr en retslig grund til at gre det foreligger , og vi beklager , at forslaget om at afskaffe bevillingen blev stemt ned med cifrene 393 imod og 76 for .
Vi stttede selv en gennemfrlighedsundersgelse af et civilt fredskorps , som dog blev forkastet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Sandbk (EDD)">
Den flles sektor i medlemsstaterne har i flere r vret offer for store nedskringer .
Det er i den sammenhng deprimerende at se , at der i EU ' s budget er utrolig mange uudnyttede ressourcer , og at der i nogle tilflde slses med pengene .
<P>
Det er en stor del af EU ' s udgiftsbudget , som vi helt eller delvist vil afskaffe , ssom landbrugssttte , sttte til eksport af levende dyr til tredjelande , den strste del af regionalsttten , sttte til tobaksdyrkning , driften af Den konomiske og Sociale Komit , sttte til europiske politiske partier , sttte til EU-fderalistiske organisationer samt udbredelse af EU- / MU-propaganda .
Denne liste over , hvad der efter vores mening er direkte forkastelige udgifter i EU , kan gres endnu lngere .
<P>
En anden detalje , som vi har holdt fast ved alle rene , er , at rejseudgifter til Europa-Parlamentets medlemmer kun skal godtgres for faktiske omkostninger fra rejser foretaget i EU-embeds medfr .
Det er helt utroligt , at dette problem aldrig kan lses , p trods af at s mange giver sig ud for at sttte dette princip .
<P>
De offentlige midler , som EU bruger , kan anvendes p en bedre mde i medlemsstaterne .
Vi mener , at medlemslandenes afgifter til Den Europiske Union kan mindskes .
<SPEAKER ID=70 NAME="Scallon (PPE-DE)">
Jeg stemte imod budgetpost B7-6312 , ndringsforslag 605 and ndringsforslag 361 .
Denne sttte til befolkningen og reproduktiv sundhedspleje vil iflge den kommende Sandbk-betnkning tage sigte p abort i udviklingslandene
<P>
EU har ingen juridisk ret til at sikre adgang til eller fremme abort , og det er uacceptabelt at anvende offentlige midler hertil i medlemsstater , kandidatlande eller udviklingslande , hvor det er uacceptabelt for forskellige samfundsgrupper .
<SPEAKER ID=72 NAME="Andersson, Hedkvist Petersen, Hulthn og Karlsson (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater har i dag stemt imod de ndringsforslag , som har til hensigt at ge landbrugssttten .
Vi mener , at landbrugssttten skal reduceres .
Det frste skridt i arbejdet med at reformere landbruget er at overfre ressourcer til udvikling af landsbyer .
P lidt lngere sigt rkker det dog ikke blot at omfordele ressourcer inden for landbrugssektoren , idet landbrugssttten ogs skal mindskes betragteligt .
Dette glder i srdeleshed sttten til tobaksindustrien .
EU skal ikke sttte produktionen af afgrder , som er livsfarlige for os mennesker .
<SPEAKER ID=73 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har sammen med kollegerne i Bevgelsen for Frankrig , MPF , underskrevet ndringsforslaget om at slette den bevilling p 7 millioner euro , der er opfrt i budgetforslaget 2003 til " europiske politiske partier " .
<P>
Nice-traktaten , som taler om offentlig finansiering af politiske partier " p europisk plan " , er som bekendt endnu ikke trdt i kraft , og det samme glder den helt ndvendige gennemfrelsesforordning .
Vi ved , at de eksisterende " partier " har behov for konomiske ressourcer , efter at Revisionsretten har erklret den finansiering , der ydes af visse politiske grupper i Parlamentet , for lovstridig .
Vi mener imidlertid ikke , dette er tilstrkkeligt til at retfrdiggre en omgelse af de grundlggende retsregler .
<P>
Den gennemfrelsesforordning , der blev udarbejdet sidste r , og som foruddiskonterede traktatens vedtagelse , opfyldte i vrigt ikke de krav , der er fastsat ved erklring 11 til Nice-traktaten , nemlig kravene om respekt for nationale forfatningsmssige bestemmelser , neutralitet i forhold til finansiering af politiske partier p nationalt plan og samme grundlag for alle politiske retninger , der er reprsenteret i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi m endnu en gang grundlggende afvise denne nye type finansiering , som vil koste skatteyderne dyrt , og som tager sigte p at skabe noget , der ligner et eksistensgrundlag for europiske politiske partier , som savner reelt indhold .
<SPEAKER ID=74 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid og Sjstedt (GUE/NGL)">
Den flles sektor i medlemsstaterne har i flere r vret offer for store nedskringer .
Det er i den sammenhng deprimerende at se , at der i EU ' s budget er utrolig mange uudnyttede ressourcer , og at der i nogle tilflde slses med pengene .
<P>
Det er en stor del af EU ' s udgiftsbudget , som vi helt eller delvist vil afskaffe , ssom landbrugssttte , sttte til eksport af levende dyr til tredjelande , den strste del af regionalsttten , sttte til tobaksdyrkning , driften af Den konomiske og Sociale Komit , sttte til europiske politiske partier , sttte til EU-fderalistiske organisationer samt udbredelse af EU- / MU-propaganda .
Denne liste over , hvad der efter vores mening er direkte forkastelige udgifter i EU , kan gres endnu lngere .
<P>
En anden detalje , som vi har holdt fast ved alle rene , er , at rejseudgifter til Europa-Parlamentets medlemmer kun skal godtgres for faktiske omkostninger fra rejser foretaget i EU-embeds medfr .
Det er helt utroligt , at dette problem aldrig kan lses , p trods af at s mange giver sig ud for at sttte dette princip .
<P>
De offentlige midler , som EU bruger , kan anvendes p en bedre mde i medlemsstaterne .
Vi mener , at medlemslandenes afgifter til Den Europiske Union kan mindskes .
<SPEAKER ID=75 NAME="Pasqua (UEN)">
Vores gruppe bifalder selvsagt Europa-Parlamentets afvisning af Ministerrdets generelle reduktion af markedsudgifterne p landbrugsomrdet , og vi bifalder retableringen af det udgiftsniveau , der fremgik af det forelbige budgetforslag for 2003 .
Vi glder os ligeledes over , at Budgetudvalget vedtog vores ndringsforslag , som tager sigte p at forge bevillingerne til fremme af unge landmnds etablering med 20 millioner euro . Denne foranstaltning har vret en klar succes i Frankrig .
<P>
Vi m imidlertid ikke i denne stund , hvor topmdet i Bruxelles tager sin begyndelse , glemme de alvorlige trusler , der hviler over den flles landbrugspolitik set i lyset af endnu en historisk udvidelse af EU .
Der m ikke med henvisning til udvidelsen sttes sprgsmlstegn ved aftalen om de finansielle overslag , som er gldende til 2006 , og som man nede til enighed om under topmdet i Berlin i 1999 , hvilket for Frankrigs vedkommende kostede dyrt . Sidste r , de nuvrende finansielle overslag er gldende , er det r , den flles landbrugspolitik skal reformeres , og herefter er Frankrig nettobidragyder til EU ' s budget .
Den automatiske stigning i landbrugsudgifterne , som flger af udvidelsen , skal ikke bres af de franske landmnd , og sfremt landbrugssttten ndres i 2006 , m en sdan reform ogs helt naturligt omfatte strukturfondene og de enkelte medlemsstaters bidrag til EU ' s budget .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg bifalder p det varmeste , at det i forbindelse med EU ' s almindelige budget er blevet vedtaget at opretholde svel en srlig budgetpost til sttte for sttimors genopbygning og udvikling som et passende finansieringsniveau .
Afstemningen om den srlige funktion af de dele af ndring 674 , som navneoprbet tydeligt har demonstreret , er blot en viderefrelse af den dybe samarbejdets og solidaritetens nd , som EU har vist over for den nyeste nation i verden .
Man behver kun erindre Europa-Parlamentets tildeling af Sakharovprisen i 1999 til sttimors nuvrende prsident , Xanana Gusmo , og det lfte om bistand til konsolideringen af den nye nation , som eksemplarisk kom til udtryk i Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2001 .
Parlamentets behandling af denne specifikke budgetpost belnner den opmrksomhed , stdighed og gode samordning , som de medlemmer har vist , der kender til og holder af sttimor - ikke mindst de portugisiske medlemmer fra de forskellige grupper - men det store flertal , der er blevet opnet i plenarforsamlingen , er ogs et signal om , at Parlamentet lever op til sit politiske og moralske ansvar og ikke svigter de forpligtelser , som det har ptaget sig over for sttimors folk .
Og dt vkker virkelig stor glde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker hr . Asensio for hans betnkning om forslaget til Parlamentets og Rdets forordning om flles standarder for udarbejdelse af Fllesskabets statistik over jernbanetransport af varer og passagerer , herunder oplysninger om sikkerhed , som jeg giver min fulde sttte .
<P>
Da der er tale om et lovforslag , der har de forskellige aktrers almindelige tilslutning , vil jeg gerne blot fremhve , at gennemfrelsen af dette retsinstrument inden for den flles transportpolitik vil muliggre en vurdering af Fllesskabets jernbanesektor , s der kan tages beslutninger p et bedre grundlag , isr med hensyn til fremme af hurtig , bekvem og sikker jernbanetrafik i fremtiden inden for og mellem medlemsstaterne og til tredjelande som alternativ til den alt for store trafik p vejene og i luften , til fordel for brugerne og , utvivlsomt , ogs for miljet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Fremme af jernbanetransport - ligesom kortdistanceskibstransport eller kystfart - som et mere kologisk og sikkert alternativ til den alt for store trafik p vejene har lnge vret en af de vigtige , basale retningslinjer .
For at denne mlstning skal udspringe af en frugtbar og objektiv debat , er det afgrende , at der foreligger et nje og trovrdigt kendskab til sektorens forhold bde med hensyn til , hvor hurtigt de strategiske beslutninger skal tages - isr prioriterede destinationer og strkninger - og med hensyn til de foranstaltninger , der skal trffes for at opn en nskvrdig reduktion i vejtrafikken .
Derfor er dette forslag til forordning betydningsfuldt , fordi det sigter p at aktualisere og tilpasse statistikken over jernbanetransport , s der kan tilvejebringes bedre overvgning og sikrere analyse af sektorens udvikling med henblik p de foranstaltninger , der skal trffes inden for jernbanepakken .
Nr vi nu er net til denne fase , glder jeg mig over , at der er opnet en flles holdning i Rdet - der ogs medtager ndringer foreslet af Europa-Parlamentet - hvilket viser , at det er en sag , der samler mere , end den deler , og at den kan f en kolossal positiv betydning for de fremtidige EU-borgeres livskvalitet .
Det er grundene til , at jeg s klart har stttet denne betnkning .
<SPEAKER ID=81 NAME="Inglewood (PPE-DE)">
Jeg er formand for C.N.-gruppen , der ejer flere aviser .
For at undg enhver antydning af interessekonflikt undlader jeg derfor at deltage i afstemningen om denne betnkning .
<SPEAKER ID=82 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
I Sverige har ytringsfriheden vret beskyttet af grundloven siden 1766 .
Direktivet om insiderhandel og kursmanipulation ( markedmisbrug ) har skabt debat og i en vis grad uro , da man stadigvk nsker at beskytte journalisternes ret til ytringsfrihed , selv efter at direktivet er trdt i kraft .
<P>
Vi mener dog , at vi har fet tilstrkkelige forklaringer p , hvorfor direktivet er af s stor betydning , at man bl.a. nsker at forhindre finansielle spekulationer , som skader det enkelte individ , og tilstrkkelige forsikringer om , at direktivet ikke fr en effekt p den svenske grundlov .
Direktivet i sin helhed spiller en vigtig rolle i at skabe et frit og bedre fungerende finansielt marked med krav p en god forbruger- og investeringsbeskyttelse .
Med ELDR-Gruppens ndringsforslag skulle finansiel journalistik falde inden for direktivets rammer , men ansvaret for gennemfrelsen overlades til eksisterende selvregulerende organer .
Derfor har vi i dag stemt for direktivet om insiderhandel og kursmanipulation ( markedmisbrug ) .
<SPEAKER ID=83 NAME="Marques (PPE-DE)">
Det forslag om insiderhandel og kursmanipulation ( markedsmisbrug ) , som nu har vret til afstemning , er , som min kollega , ordfreren hr . Goebbels , siger , absolut ndvendigt , hvad principperne angr .
<P>
Dette direktivs betydning begrunder , ved siden af det akutte behov for dets vedtagelse , at jeg benytter mig af retten til skriftlig stemmeforklaring , selv om jeg ikke er medlem af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og det derfor ikke drejer sig om et sprgsml , som jeg har vret meget involveret i .
Jeg tyer derfor til denne ordning for at bekrfte behovet for en stemme til fordel for denne indstilling .
<P>
Operationer som de , der frte til de forskellige skandaler p de amerikanske finansmarkeder , m ligesom alle mulige andre manipulationer af markeder , som dette direktiv angr , straffes hrdt og effektivt .
Det er ikke blot absolut ndvendigt , hvad principperne angr , som jeg nvnte frst , men ogs for at bidrage til at genetablere tilliden p finansmarkederne .
Det forklarer den konsensus , der blev opnet under frstebehandlingen , og som jeg glder mig over .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
De forskellige skandaler p de amerikanske finansmarkeder har afslret den manglende faglige integritet hos visse finansielle formidlere , som ordfreren s rigtigt ppeger , hvilket i vrigt ogs har vret til skade for selve tilliden til de offentlige og private investorer og har omgrdet alle konomiske aktrer med tvivl , mistro og usikkerhed og skabt en almindelig misstemning i verdenskonomien .
Jeg har stemt for ndringerne til denne betnkning , fordi jeg mener , at de mere effektivt bidrager til en kamp , som inddt m fres imod den mere dystre side af en globalisering , der ogs har befordret en ny konomisk kriminalitet , en del forvridninger , svindel og manipulationer .
Jeg mener , at det er vejen til at genoprette tilliden til de konomiske aktrer , hvilket er en uomgngelig betingelse for , at vi kan virkeliggre et gte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed og bevge os i retnimg af mlet om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden , en konomi , der kan skabe en holdbar konomisk vkst med flere og bedre job og strre social samhrighed ( Lissabon-strategien ) .
Jeg finder isr den ndring relevant , som ordfreren har foreslet om , at investorer hurtigt fr adgang til erklringer om transaktioner , der udfres af personer med overordnet ansvar i selskaber , der udsteder finansielle instrumenter .
<SPEAKER ID=86 NAME="Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Det er foruroligende at se , at ordfreren foreslr , at den godtgrelse , Kommissionen har foreslet , reduceres , idet han i hjere grad bekymrer sig om selskabernes konomiske velbefindende end om passagererne , som er ofre for de pgldende selskabers forretningspraksis .
Samme forudindtagethed fr ordfreren til at lovprise dereguleringen inden for luftfartssektoren og stik imod alle kendsgerninger prsentere en sdan udvikling som vrende til fordel for de rejsende .
I virkeligheden er mlet udelukkende at give selskaberne mulighed for get indtjening , og en af konsekvenserne har vret tiltagende svigagtig administration i denne sektor , hvilket frst og fremmest rammer arbejdstagere og brugere af lufttransporten .
<P>
Nr vi ikke stemmer imod denne betnkning , men undlader at stemme , skyldes det sledes udelukkende , at den , alle begrnsninger til trods , mske giver luftfartspassagererne en lidt bedre godtgrelse i tilflde af overbooking , aflysning eller lange forsinkelser .
<SPEAKER ID=87 NAME="Andersson, Frm, Hulthn, Hedkvist Petersen og Karlsson (PSE)">
Vi mener for retfrdighedens skyld , at to kompensationsniveauer til passagerer ville vre den bedste lsning , i praksis en inden for EU og en uden for EU .
I mangel p alternativer stemmer vi dog med PSE-Gruppen , hvilket vil sige , at vi stemmer for tre kompensationsniveauer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Jeg vil gerne give udtryk for min sttte til de ndringer , som ordfreren , Giorgio Lisi , har foreslet til Kommissionens initiativ , der opstiller bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser .
Vi har alle hrt om eller selv vret udsat for en sdan praksis , der delgger ens rejseplaner .
Med dette initiativ skal luftfartsselskaberne rette opfordring til " frivillige " , der opgiver deres reservationer og i stedet vlger at f refunderet billetten eller at blive transporteret til deres endelige destination ved en omlgning af ruten .
Kunder , der udsttes for boardingafvisning mod deres vilje , skal modtage en kompensation efter rejsens lngde .
<P>
Disse bestemmelser glder svel tilflde af overbooking som aflysning eller forsinkelser og bde rute- og charterfly .
<SPEAKER ID=89 NAME="Queir (UEN)">
Liberaliseringen af lufttransporten har medfrt klare fordele for flypassagererne .
Man skal blot tnke p det mrkbare fald i prisen p flybilletter og den deraf flgende imponerende stigning i antallet af flyrejsende .
I en for forbrugerne altovervejende positiv situation er der dog stadig ( ud over sikkerhedsproblemerne ) forhold , der krver en vis opmrksomhed , og som ofte afstedkommer berettigede klager fra netop brugerne , isr med hensyn til det besvr , som forsinkelser eller aflysninger forrsager .
<P>
Jeg har derfor stemt for alle betnkningens forslag , der sigter p at faststte passende kompensationsbelb for den skade , som passagererne har lidt som flge af luftfartsselskabernes overbooking , forslag , der er et led i en politik , der plgger disse selskaber et prcist ansvar .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Liberaliseringen af lufttransporten har givet passagererne mange fordele .
Man skal blot tnke p det mrkbare fald i prisen p flybilletter og den deraf flgende imponerende stigning i antallet af flyrejsende .
Hertil kan vi fje , at det indre marked bliver til virkelighed gennem den frie bevgelighed .
Set med passagerernes / forbrugernes jne er der forhold , der krver opmrksomhed , isr luftfartsselskabernes skaldte overbooking ( som praktiseres for hyppigt ) og de tilflde ( som ikke var medtaget i den tidligere lovgivning ) , hvor passagererne ikke overflyttes til andre fly , der , om end med en vis forsinkelse , bringer dem til deres bestemmelsessted .
Den nuvrende situation har medfrt berettigede klager fra forbrugernes side , isr med hensyn til besvr og ulemper p grund af forsinkelser eller aflysninger af fly .
Mange luftfartsselskaber har forpligtet sig til at leve bedre op til passagerernes forventninger , men der er afgjort behov for en ny retsramme til beskyttelse af deres rettigheder .
Det er formlet med Kommissionens forslag og ligeledes denne betnkning , som jeg har stemt for , s meget mere som den har afvejet de forskellige interesser p dette omrde og indeholder en rkke fornuftige kompromisforslag , der netop derfor har fundet bred konsensus i Transportudvalget .
<SPEAKER ID=91 NAME="Vermeer (ELDR)">
ELDR-Gruppen stttede Lisi-betnkningen .
Dog har vi fortsat alvorlige forbehold over for Kommissionens forslag om kompensation til luftfartspassagerer af flgende rsager :
<P>
1 ) Kommissionens forslag har ikke vret genstand for en reel konomisk konsekvensanalyse til fastlggelse af de mulige flger for billetpriserne og forbrugernes valg .
En sdan analyse er en forudstning for at fastsl , hvorvidt det foreslede system er bredygtigt i praksis .
<P>
2 ) Hverken forslaget eller Parlamentets kompromis anerkender den grundlggende forskel mellem de sdvanlige omstndigheder , der frer til boardingafvisning , og de omstndigheder , der frer til aflysninger .
Mens boardingafvisning sdvanligvis skyldes bevidst overbooking , sker annulleringer meget ofte som flge af omstndigheder , der ligger uden for luftfartsselskabernes kontrol - f.eks. lufttrafikkontrol .
Parlamentets definition af " force majeure " giver ikke tilstrkkelig sikkerhed i denne henseende .
Selv om det kan anfres , at luftfartsselskaberne i sdanne tilflde br sagsge dem , der reelt er ansvarlige , vil det vre meget kompliceret i praksis .
<P>
3 ) Desuden ville det , isr hvad angr lavbudgetselskaber , vre mere hensigtsmssigt at krve , at luftfartsselskaberne tilbyder forbrugerne at betale en srskilt forsikringsprmie oven i billetprisen og sledes sikrer sig kompensation ved annulleringer og forsinkelser , der ligger uden for luftfartsselskabets kontrol .
<SPEAKER ID=93 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning indgr som led i liberaliseringen af markederne for elektricitet og naturgas og tager hensyn til beslutningerne p Det Europiske Rds mder i Stockholm og Barcelona , og modsvarer de nye retningslinjer for disse sektorer efter liberaliseringsbeslutningen .
Den foreslr sledes , at bygning og vedligeholdelse af energiinfrastrukturer i princippet br ske i henhold til markedsprincipperne .
Det betyder pres for at privatisere denne sektor , ogs infrastrukturen , hvad vi er imod .
<P>
Selv om ordfreren gr ind for , at konkurrencemlene og gennemfrelsen af det indre energimarked br ske under hensyntagen til forsyningspligten , sttes finansieringssttten til prioriterede projekter , selv i vanskelige omrder , til hjst 20 % og kun i srlige tilflde .
Det er dog hjere end Kommissionens forslag , der kun var p 10 % , men vedrrer kun bygningsfasen , der aldrig m indebre konkurrenceforvridning mellem virksomhederne , hvilket betyder , at liberaliseringen ogs skal glde p dette felt , og at det underlgges konomiske rentabilitetskriterier , ikke samfundsmssige .
<SPEAKER ID=94 NAME="Marques (PPE-DE)">
Det forslag , som vi i dag har diskuteret og stemt om , har til forml at revidere retningslinjerne for de transeuropiske energinet ( TEN ) og blandt projekterne af flles interesse at udpege de hjtprioriterede projekter af europisk interesse , som der vil blive lagt vgt p , nr der skal tages stilling til finansiering under TEN-finansieringsforordningen .
Kategorien prioriterede projekter omfatter et antal energinetprojekter , som er meget vigtige ved gennemfrelsen af det indre marked og til forbedring af forsyningssikkerheden .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremhve den strategiske betydning af TEN som et helt afgrende redskab til at overvinde de vanskeligheder , som betinges af fjern beliggenhed for lande som Portugal .
Det er endnu mere relevant for regionerne i den yderste periferi som de autonome regioner Madeira og Azorerne .
Dette forhold forklarer , hvorfor jeg har nsket en differentieret behandling af disse regioner , fordi de ikke kan tilsluttes de europiske elektricitets- og gasnet .
Jeg mener derfor , at der m gives sttte til projekter om energiproduktion p grundlag af vedvarende energikilder , med udgangspunkt i disse regioners egne potentialer og deres plads inden for de prioriterede indsatsomrder .
<SPEAKER ID=95 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Jeg finder det helt afgrende , at bestemmelserne for transeuropiske net p energiomrdet ikke kun styres af kriterier om energiforsyningssikkerhed og om at undg konkurrenceforvridning , men ogs af kriterier om miljmssig bredygtighed .
Jeg gr derfor ind for , at der isr satses p energiproduktion fra vedvarende energikilder , som er dem , der har frrest pvirkninger af det omgivende milj .
Det er ligeledes vigtigt at satse p forskning i nye energiformer , s produktionsomkostningerne falder , og p decentraliserede kilder .
<SPEAKER ID=96 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg umiddelbart finder Kommissionens fremgansmde rigtig med i endnu hjere grad end hidtil at anvende instrumentet til ydelse af finansiel sttte til transeuropiske net til at gennemfre det indre marked for elektricitet og gas .
Dette er i vrigt i overensstemmelse med den betnkning , som Europa-Parlamentet vedtog den 13. marts 2002 under frstebehandlingen vedrrende forslaget til forordning om fremme af grnseoverskridende handel med elektricitet .
Da flere projekter er s lnge om at blive gennemfrt , sdan som Kommissionen oplyser - med kun tre af de 14 specifikke projekter gennemfrt - er det fornuftigt , at ordfreren foreslr en ny arbejdskategori indfrt .
Blandt projekterne af flles interesse udpeges sledes en kategori af hjtprioriterede projekter af europisk interesse .
En sdan kategori vil omfatte et begrnset antal energinetprojekter , som vil vre meget vigtige set ud fra grundlggende energipolitiske synspunkter , det vil sige ved gennemfrelsen af det indre marked og forbedring af forsyningssikkerheden .
Jeg er ogs enig i den anbefalede retningslinje om tilslutning af energiproduktion fra vedvarende energikilder til de sammenkoblede energinet , hvilket kan fre til en nskvrdig stigning i produktion og forbrug af denne type energi .
<SPEAKER ID=98 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Jeg mener , at de ndringer , som Europa-Parlamentet har indfrt med hensyn til tidspunktet for og hyppigheden af eksportanmeldelser og omfanget af de oplysninger , der krves , samt teknisk bistand og uddannelse , er afgrende for bedre at kunne leve op til Rotterdam-konventionens bestemmelser , hvorfor jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil tage vel imod disse ndringer .
Jeg takker ordfreren for det fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=100 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Beslutningsforslaget kommer p et meget kritisk tidspunkt , hvad verdensfreden angr , nr man tnker p det forestende angreb p Irak .
Europa-Parlamentet finder det ndvendigt endnu en gang at tage stilling til sprgsmlet , udtrykker sin fulde sttte til EU ' s militaristiske politik og gr " kampen mod terrorismen " til den europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks hovedml , idet medlemsstaterne opfordres til fuld og jeblikkelig gennemfrelse af den europiske antiterrorlov og de vrige egenrdige foranstaltninger .
Betnkningen overtager hele den amerikanske fortolkning af begivenhederne den 11. september og alt , hvad der handler om den globale terrortrussel , hvorved den legaliserer propagandaen for et angreb p Irak og andre lande .
<P>

Af srlig betydning er det , at beslutningsforslaget udnvner NATO til en " grundlggende garanti for europisk-amerikansk stabilitet " og benlyst sttter den nye NATO-doktrin og NATO ' s orientering mod bekmpelse af " terrorisme " .

Naturligvis undlader den ikke at krve , at EU fr den samme rolle som USA som verdenspoliti , og den kritiserer USA for ensidighed .
<P>
I denne sammenhng lyder det ekstremt hyklerisk , hvad der siges om respekt for retsstaten , for friheden og for demokratiet .
Vi finder omtalen af FN-pagten meget farlig og afslrende , nr den samtidig ledsages af den holdning , at begivenhederne den 11. september var et vbnet angreb .
<P>
Derfor har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har stttet Europa-Parlamentets beslutningsforslag om bekmpelse af terrorisme for at vise mit engagement i denne indsats , men sandt at sige finder jeg teksten srdeles utilfredsstillende p flere punkter .
<P>
Europa-Parlamentet synes , jf. punkt 6 , at tilkendegive , at en angrebet stat kun kan udve sin legitime ret til selvforsvar , sfremt FN ' s Sikkerhedsrd har givet tilladelse hertil , hvilket jeg finder helt forkert .
I tilflde af angreb tilkommer det kun Sikkerhedsrdet at trffe afgrelse om kollektiv magtanvendelse , ikke om den angrebne stats ret til selvforsvar .
<P>
Europa-Parlamentet tilkendegiver , jf. punkt 36 , at de europiske institutioners skaldte sjlestruktur skulle udgre en hindring for bekmpelsen af terrorisme , hvilket ikke giver megen mening .
Den generelle " afvbning " , som EU har gennemfrt ved at ophve kontrollen ved de indre grnser og ved i menneskerettighedernes navn at lukke jnene for strmmen af illegale indvandrere , er langt mere skadelig .
<P>
Endelig br vi ganske rigtigt , som anfrt i betragtning P , undg sidestilling af terrorisme og den muslimske verden , men vi br samtidig vre s klartseende , at vi ppeger de tvetydigheder , der kendetegner begrebet " jihad " og danner grobund for srdeles usunde krfter .
<SPEAKER ID=102 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Terrortruslen har antaget globalt omfang , og der fordres en global reaktion , hvis denne trussel mod demokratiet og den frie udvelse af menneskerettighederne skal bekmpes .
EU er stolt af sit vedholdende forsvar for disse grundlggende vrdier bde internationalt og inden for EU selv .
EU ' s hurtige og effektive indsats for at definere en global antiterrorstrategi ( den europiske aktionsplan til bekmpelse af terrorisme ) .
EU ' s og medlemsstaternes globale strategi m have som ml :
<P>
1 - at styrke retsstaten ,
<P>
2 - at styrke den demokratiske kontrol ( hvor det m beklages , at bde EP og de nationale parlamenter kun er blevet delvist informeret om de foranstaltninger , som Rdet har besluttet ) ,
<P>
3 - at styrke forebyggelse og bekmpelse af terrorforbrydelser .
Det er helt afgrende , at medlemsstaterne rder over effektiv straffelovgivning og vedtager foranstaltninger inden for politi- og retssamarbejdet .
Det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi er i frd med at bygge op , er kun meningsfuldt , hvis der er balance mellem disse tre bestanddele , uden hvilken enhver af de tre skader de andre .
De tragiske hndelser den 11. september 2001 m ikke tjene til retfrdiggrelse af yderligheder eller overdrivelser , der fr sikkerheden til at kvle friheden og retfrdigheden .
<SPEAKER ID=103 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Beslutningen om evaluering af og perspektiver i EU ' s strategi for bekmpelse af terrorisme et r efter den 11. september 2001 indeholder diverse selvmodsigelser .
Blandt de mest negative aspekter skal fremhves :
<P>
Den fremmer militariseringen af " bekmpelsen af terrorisme " , eksemplificeret i ndringen af det nuvrende forsvarsbegreb til et skaldt " bredere forsvarsbegreb " , der tillader " forebyggende angreb " , som vi ogs nu ser det hos Bush , hvor staternes interne sikkerhed blandes sammen med forsvarspolitikken .
<P>
Den bekrfter NATO og partnerskabet med USA som EU ' s referenceramme i " bekmpelsen af terrorisme " .
<P>
Den sttter reformen af NATO ( de politiske og militre strukturer ) , der skal ndre organisationen fra en forsvarsalliance til en angrebsalliance ,
<P>
Den bner for en kriminalisering af organisationer og bevgelser , der undertiden med vben i hnd kmper mod den undertrykkelse , som deres folk er udsat for , hvor deres handlinger blandes sammen med " terrorisme " .
<P>
Bekmpelsen af terrorisme benyttes til i hjere grad at gre de retlige og indre anliggender i EU til et fllesskabsanliggende .
<P>
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lang (NI)">
Terrorismen spreder og indgyder rdsel .
Ingen er nogetsteds i verden i ly for terrorhandlinger .
I de demokratiske stater kan ingen begrundelse , uanset om den mtte vre af religis , politisk eller konomisk art , retfrdiggre terrorhandlinger .
Vi br aktivt bekmpe den internationale terrorisme , og vi tilslutter os , hvad dette angr , selvsagt det foreliggende flles beslutningsforslag .
<P>
Terroranslagene den 11. september 2001 , og senest anslagene p Bali , har desvrre pvist manglerne ved den globale indsats til bekmpelse af terrorisme .
Et halvt hundrede tekster p europisk plan , Europa-Parlamentets beslutninger , rammebeslutninger , konventioner , forordninger , direktiver osv . , som er gldende i dag , har ikke formet at reducere terrorismen .
<P>
I gr ld der imidlertid rosende ord fra alle de politiske grupper om EU ' s hurtige reaktion p begivenhederne den 11. september .
Vist fandt man set i lyset af den ptrngende ndvendighed ( med besvr ) sammen om en flles definition af begrebet terrorisme , ligesom Europol fik tillagt nye kompetencer p dette omrde , og der blev udarbejdet en oversigt over ustabile stater , som fandtes at vre arnested for fundamentalister . Men her et r senere eksisterer terrornetvrkene fortsat , og terrorhandlingerne tager til .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=105 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Den panik , der opstod efter begivenhederne den 11. september 2001 , eksisterer stadig .
Frygten for terrorisme fr os til at trffe beslutninger , som under normale omstndigheder kun ville vinde genklang hos et mindretal af Parlamentets medlemmer .
EU ' s medlemsstater er ganske vist mere tilbageholdende end USA , nr det drejer sig om forberedelsen af forebyggende krigsfrelse , og i hjere grad parat til at yde bistand til den tredje verden , men ikke desto mindre inddrages vi i vid udstrkning i den kortsigtede politik , prsident Bush frer .
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har under forberedelsen af dette beslutningsforslag vundet p bekostning af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og De Kristelige Demokraters og De Liberales synspunkter har i vid udstrkning vundet p bekostning af Socialdemokraternes og De Grnnes synspunkter .
Det betyder , at NATO tillgges strre betydning end FN , og at begrnsning af frihedsrettighederne betragtes som vigtigere end fjernelse af rsagerne til , at ydmygede mennesker udvikler sig til terrorister .
Det er netop opskriften p vedvarende og tiltagende utilfredshed hos ofrene for verdens nuvrende magt- , ejendoms- og indkomststrukturer .
Det er nydeligt , at Den Liberale Gruppe smykker denne ulykkelige holdning med ord om menneskekrlighed , men det forandrer intet ved mlet .
Jeg er skuffet over , at Socialdemokraterne og De Grnne sttter forslaget , hvilket vidner om , at de for enhver pris vil vre en del af det parlamentariske flertal , der nu tegner sig .
<SPEAKER ID=106 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har vendt mig imod to yderst uheldige afsnit i den flles beslutning , men jeg har stemt for til sidst , fordi jeg finder bekmpelse af terrorisme - den strste globale trussel i vor tid - helt fundamental , og fordi jeg ikke p nogen mde vil bidrage til et svagere signal i denne sag .
Gidseltagningen i gr af hundreder af uskyldige borgere i et revyteater i Moskva , som har skabt et nyt drama , hvis udgang vi endnu ikke kender , bekrfter de vrste anelser efter angrebene den 11. september 2001 , Bali og flere andre steder rundt om i verden .
Denne brutalitet - som bliver stadig frygteligere - viser i al sin gru , hvor srbare de moderne samfund er , og burde netop derfor advare os imod de uklarheder og flder af pseudoretfrdiggrelse , som beslutningsteksten desvrre er fuld af .
P grund af flere kompromiser er teksten alt for lang og minder om en smertelig vals eller en kedsommelig tango , med skridt til venstre og til hjre , fremad og tilbage - i en grad , s vi efterhnden ikke aner , hvor vi skal hen .
P den mde kommer vi ikke srlig langt , og terrorister af alle arter kan grine videre , mens de rammer uskyldige og forsvarslse civile og sr had , brutalitet og delggelse .
Den mlbevidste bekmpelse af terrorismen er en af de helt afgrende politiske kampe ved begyndelsen af dette rhundrede , hvis vi ikke skal n dets slutning i vrre stand , end da vi trdte ind i det .
Uden at vige over for nogen form for politisk eller moralsk bortforklaring m denne kamp fres med alle politiske , diplomatiske , militre , politimssige og retslige midler , efter hvad de konkrete omstndigheder og overtalelsens eller bekmpelsens effektivitet tilsiger , idet vi m afvise fordrejninger , der lgger skylden p ofrene og begunstiger angriberne .
<SPEAKER ID=107 NAME="Tannock (PPE-DE)">
Jeg har i lighed med mange af mine britiske konservative kolleger undladt at deltage i den endelige afstemning i dag om terroristbetnkningen , eftersom flere af de vedtagne punkter direkte tog sigte p at underminere den ufravigelige ret til selvforsvar , der er fastlagt i FN-chartrets artikel 51 , og retten til over for en klar og overhngende trussel fra en fjendtlig stat eller terrororganisation at sikre et land eller en region at handle forebyggende i henhold til selv samme ufravigelige ret .
Derudover var der henvisninger til forskellige politiske koncepter fra FUSP til ESFP og Echelon-projektet .
Vi har p disse omrder en velkendt holdning , som adskiller sig fra flertallet i Parlamentet .
Jeg behver ikke sige , at vi som parti fordmmer alle former for terroraktivitet overalt , og at vi som land har lidt under det brutale IRA og andre paramilitre bevgelser i lang tid , s vores manglende deltagelse afspejler ogs den forholdsvis vage tone i beslutningen .
Denne synes visse steder mere optaget af at beskytte terroristernes borgerlige rettigheder end af at fordmme deres morderiske fremfrd mod uskyldige civile .
<SPEAKER ID=109 NAME="Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Ordfreren peger p den katastrofale situation , " at 75 % af de 1,2 milliarder mennesker , der lever af mindre end 1 dollar om dagen , lever i landdistrikter " , men han foreslr til afhjlpning af fdevaremanglen i de fattige lande kun , " at udviklingslandene fr get adgang til markederne , s de kan drage fordel af den generelle velstand og opn konomisk vkst " og som supplement hertil visse foranstaltninger med karakter af almisse .
<P>
Det er imidlertid netop markedskonomien , der har tvunget de pgldende lande til at opgive det fdevareproducerende landbrug til fordel for monokulturer , som er bestemt til verdensmarkedet , og det er samme markedskonomi , der indebrer , at den globale konomiske vkst for mere end en milliard mennesker er ensbetydende med get fattigdom og sult .
<P>
Ordfreren ved i vrigt udmrket , at stormagterne har reduceret bistanden til de fattige lande , og at bistanden i virkeligheden kun kommer en ringe del af lokalbefolkningen til gode , hvis den da ikke omdannes til ordrer , der kommer de rige landes koncerner til gode .
<P>
Under alle omstndigheder har de fattige lande ikke brug for ringeagt i form af almisser . De har brug for , at den udplyndring og udnyttelse , de til stadighed har vret udsat for netop fra selv samme store industrikoncerners og stormagters side , bringes til ophr .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=110 NAME="Fruteau (PSE)">
De igangvrende drftelser om den flles landbrugspolitiks fremtid skaber dyb splittelse i Europa .
Lidt firkantet sagt er der p den ene side tilhngerne af et multifunktionelt landbrug , heriblandt undertegnede , som finder det uantageligt , at 80 % af fllesskabsmidlerne ender hos 20 % af landmndene , og p den anden side er der dem , som nsker at bevare status quo .
<P>
Hr .
Khanbhais betnkning giver mig anledning til at aflive , hvad der efter min opfattelse er en myte . Alt for ofte hrer man , at EU skulle vre lukket for importvarer fra verdens fattigste lande .
Det antydes sledes , at vi ikke opfylder vores forpligtelse til at vise solidaritet med udviklingslandene , og at vi frer en protektionistisk landbrugspolitik , som kun er koncentreret om de europiske landmnd .
<P>
Hvordan kan man vre af den opfattelse , nr man ved , at EU importerer flere landbrugsprodukter fra udviklingslandene end fra USA , Canada , Japan , Australien og New Zealand tilsammen ?
Man m tale mod bedre vidende .
<P>
Skal man heraf udlede , at get samhandel og deregulering p landbrugsomrdet er alfa og omega for udviklingspolitikken ?
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=111 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Endnu en gang optrder hr . Khanbhai som forsvarer for tredjeverdenslandene .
Han anerkender det enkelte lands ret til at beskytte sine producenter med toldskranker , og anmoder ikke desto mindre de rige lande om at bne deres markeder for eksportprodukter fra de fattigste lande .
Endvidere anmoder han de rige lande om at anvende mindst 0,7 % af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand , ligesom han anerkender behovet for en omfordeling af landbrugsjorderne .
Jeg hber , hans opfattelse deles af gruppens vrige kristelige demokrater og konservative medlemmer .
De har imidlertid tidligere anslet ganske andre toner .
De har prioriteret frihandlen hjest og dermed stttet den uheldige form for globalisering , som fremmes af Verdenshandelsorganisationen .
Gennemfres den form for frihandel , glder kun den strkestes ret .
Virksomheder , som kan producere med de laveste arbejds- og miljomkostninger , kan dermed vinde indpas p markedet frem for konkurrenterne , de rigeste lande kan berige sig yderligere p bekostning af de fattigste lande , og gruppen af udstdte vil fortsat vokse p svel nationalt som internationalt plan .
Derfor er det gldeligt , hvis der nu kan samles flertal for en holdning , som ikke beror p " noget for noget " , men p solidaritet .
Endvidere er jeg mig bevidst , at der er tale om et initiativforslag , som ikke har lovgivningsmssig karakter , og som derfor kun har begrnset praktisk effekt .
<SPEAKER ID=113 NAME="Berni (EDD)">
Vi kan ikke tilslutte os beslutningsforslaget om det 12. mde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter ( CITES ) , der afholdes i Santiago , Chile , den 3.-15. november 2002 .
<P>
Overfrsel af alle afrikanske elefantbestande fra CITES-liste II ( markedsfringstilladelse ) til liste I er ensbetydende med , at man forbyder eksport af skind og elfenben i begrnsede mngder under tilsyn af konventionens sekretariat . En sdan eksport er muliggjort som flge af den betragtelige vkst i bestandene i mange lande i det sydligste Afrika .
<P>
De voksende bestande i de pgldende lande giver anledning til betydelige gener , herunder delggelse af afgrder , beskadigelse af lokale leve- og voksesteder og betydelige indkomsttab for de lokale landmnd .
<P>
Vi har stttet de forslag , der er fremsat af vores gruppe , og som begrer overfrslen til CITES-liste I udsat for at sikre god forvaltning af elefantbestandene i det sydligste Afrika ( Botswana , Namibia , Zimbabwe og Sydafrika ) .
<P>
Vores stemmeafgivelse og vores holdning skal ses i lyset af bestrbelserne for at forvalte svel lokalbefolkningens interesser som hensynet til udryddelsestruede vilde dyr og planter .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0492 / 02 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Kommissionen om Kommissionens strategi med henblik p klimakonferencen i New Delhi .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , det drejer sig her om den ottende partskonference under Kyoto-protokollen om reduktion af CO2-emissioner .
Der er tale om en hastesag , fordi New Delhi-konferencen , som sprgsmlet henviser til , starter nu .
<P>
Europa-Parlamentet og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i srdeleshed er meget opsatte p at bevare Kyoto-momentummet .
I EU er ikke alt ved det bedste , idet visse medlemsstater , der har ratificeret Kyoto-aftalen , er i frd med at ge deres CO2-emissioner , isr Spanien .
<P>
Vi har vedtaget en rkke direktiver , der tager sigte p at nedbringe CO2-emissionerne , og Kommissionen har forelagt et meget nyttigt program , hvoraf det fremgr , hvad den har gjort , og hvad den har til hensigt at gre .
Vi er isr interesserede i forslagene om styringsmekanismer , som snart m foreligge .
<P>
Jeg vil gerne vide tre ting .
For det frste , hvor vigtig er denne New Delhi-konference ?
Kommissren vil givet hvde , at den er meget vigtig .
Hvis det er tilfldet , er mit nste sprgsml , hvorfor hun befinder sig her , og om hun har planer om at deltage .
Jeg er sikker p , at det i modsat fald ikke er tegn p nedgradering af konferencens status .
Vi nsker ganske enkelt at vide , hvad der forventes at ske i New Delhi .
Vi har hrt modstridende rygter .
<P>
For det andet kunne det vre interessant at hre , hvordan Kommissionen mener andre lande kunne tilskyndes til at deltage i Kyoto-processen .
F.eks. mdtes jeg for nylig med den australske EU-ambassadr .
Australien har ikke undertegnet Kyoto-aftalen og har helt klart ikke planer om at gre det .
Mske har Australien ikke de strste CO2-emissioner , men landet kunne fre an i Sydstasien , som er et meget vigtigt omrde , hvor stigende industrialisering frer til gede udslip .
<P>
For det tredje br vi klarlgge , hvilken rolle Europa-Parlamentets medlemmer spiller , nr de deltager i sdanne konferencer .
Mine kolleger har tidligere haft stadig mere ubehagelige oplevelser i forbindelse med deres deltagelse i disse konferencer , f.eks. Johannesburg-konferencen om bredygtig udvikling .
Kommissionen er altid yderst hjlpsom og holder Europa-Parlamentets medlemmer s godt underrettet som muligt , men vores delegation deltager ikke i de mder , der holdes af EU-delegationen som sdan .
Vi forstr ikke , hvorfor vi ikke kan vre observatrer i denne proces .
Det er absurd , at reprsentanterne for Europas befolkning rejser til den anden side af jorden for kun at vre tilskuere ved en konference , hvor de personer , der forhandler p deres vegne , ikke er valgt direkte til et europisk mandat .
Vi nsker dette forhold ndret , s vi i det mindste fr observatrstatus p EU-mder p sdanne konferencer .
<SPEAKER ID=119 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , tak for disse meget relevante sprgsml om COP8 , som konferencen kaldes . Jeg vil forsge at besvare dem s klart som muligt .
<P>
Frst og fremmest giver COP8 efter Bonn og Marrakech en anledning til at styrke de industrialiserede landes forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne og gentage opfordringerne til de lande , der endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen , om at gre dette i den nrmeste fremtid .
COP8-drftelserne i Indien vil frst og fremmest vedrre gennemfrelsesresultaterne , idet man nsker at foretage en slags statusopgrelse .
Udviklingslandene lgger isr vgt p tilpasninger til klimandringer og p at indlede en proces , der kan sikre , at der trffes yderligere foranstaltninger efter 2012 under en ny forpligtelsesperiode .
<P>
Der vil blive redegjort for konferencens arbejde i daglige erklringer .
Men hvis De sprger , hvor vigtig denne konference er i forhold til de foregende , kan jeg oplyse , at der ikke er planlagt forhandlinger om sprgsml af vsentlig betydning .
S der er forskel mellem dette og de foregende COP-mder .
Dette er ikke ensbetydende med , at det ikke er vigtigt , men der er endnu ikke indledt reelle forhandlinger .
<P>
Udviklingslandene vil givet minde de industrialiserede lande om deres forpligtelser i henhold til klimakonventionen , hvad angr bistand til kapacitetsopbygning og tilpasning til klimandringer .
EU og andre industrialiserede lande nsker at indlede drftelser om den proces , der skal fre til yderligere tiltag under den anden forpligtelsesperiode , og at pbegynde denne proces i New Delhi .
Rdet ( milj ) opfordrede ogs sidste uge andre lande til at g ind i en dialog om dette sprgsml .
<P>
Jeg kan forudse , at EU ' s rolle vil blive at forsge at bygge bro mellem Japan , USA og andre lande , som nsker at bevge udviklingslandene i retning af kvantificerede forpligtelser for den anden forpligtelsesperiode allerede p nuvrende tidspunkt .
Udviklingslandene modstter sig dette og anfrer ud fra et politisk synspunkt , at det er vores rolle at fre an og vise , at vi serist nsker at nedbringe drivhusgasemissionerne , inden de vil acceptere noget , der kan sinke deres udvikling .
S den debat vil sandsynligvis starte , men vi har fra EU-hold ppeget , at vi br koncentrere os om at ivrkstte processen , fordi vores primre ml er Kyoto-protokollens ikrafttrden .
Vi br ikke lade noget forhindre os i at n dette ml .
<P>
Kommissionen og medlemslandene vil bruge COP8 til at understrege vigtigheden af at gennemfre Kyoto-protokollen og de aftaler , der blev indget i Bonn og Marrakech .
Vi er positivt indstillet over for de forskellige punkter , der anfres i Europa-Parlamentets beslutning af 2. oktober , og vil s vidt muligt medtage dem .
<P>
Et andet sprgsml , vi vil g videre med p COP8 , er en opflgning af den koalition vedrrende vedvarende energikilder , som EU etablerede i Johannesburg .
Vi vil drfte de fremtidige muligheder med ligesindede lande og opfordre andre til at slutte sig til os .
<P>
Som bekendt vil Kyoto-protokollen trde i kraft , nr 55 parter , der reprsenterer mindst 55 % af de i bilag 1 opfrte emissioner , har ratificeret protokollen .
Hidtil har 95 lande , der reprsenterer 37,1 % af emissionerne , ratificeret Kyoto-protokollen , svarende til ca. to tredjedele af verdens befolkning .
Ratificeringshastigheden , og dette vedrrer Deres andet sprgsml , fru Jackson , steg inden og under verdenstopmdet i Johannesburg .
Sdanne begivenheder affder den slags reaktioner .
Det er udmrket . Men det vigtigste er at f landene til at ratificere protokollen og opn resultater i forbindelse med gennemfrelsen heraf .
Under verdenstopmdet tilkendegav Canada og Rusland , at de havde til hensigt at ratificere den , og flere store udviklingslande ssom Kina , Indien og Brasilien har gjort det nu .
<P>
Jeg mener , at det vigtigste nu er fortsat at lgge pres p Rusland , fordi vi ved , at det er afgrende for at n den grnse p 55 % , der er ndvendig for Kyoto-protokollens ikrafttrden , at konventionen ratificeres af Rusland , der tegner sig for 17,4 % af emissionerne .
Vi er selvflgelig i kontakt med de russiske myndigheder og flger indgende udviklingen hen imod en ratificering i Rusland .
Min kollega og jeg har indtrngende opfordret andre parter , som vi har bilaterale mder med , til at ratificere Kyoto-protokollen og vil fortsat gre det .
Vi har gjort alt , hvad vi kan , under vores rejser rundt i verden til Australien og andre lande som led i gngse bilaterale forbindelser og henledt opmrksomheden p dette sprgsml og vigtigheden af at ratificere Kyoto-protokollen .
S vi opfordrer fortsat USA og Australien til at vende tilbage til Kyoto-processen .
<P>
Det europiske klimandringsprogram , som fru Jackson henviste til , blev ivrksat den 8. marts 2000 og har frt til fastlggelse af ngleelementerne i en omkostningseffektiv EU-strategi til bekmpelse af klimandringer .
I vores meddelelse redegjorde vi sidste r for en frste pakke p 10 foranstaltninger med et omkostningseffektivt reduktionspotentiale p mellem 122 og 178 millioner t CO2 -kvivalent .
Dette er nsten halvvejs Kyoto-mlet p -8 % .
<P>
Kommissionen har allerede forelagt forslag vedrrende flere af disse foranstaltninger , herunder en EU-emissionshandelsordning , bygningers energieffektivitet , medforbrnding og en strategi for get anvendelse af biobrndsel til vejtransport .
Andre forslag vedrrende f.eks. minimumsenergieffektivitetsstandarder for forbrugsudstyr , fremme af energitjenester og fluorerede gasser er undervejs .
Men det er korrekt , at visse medlemsstater vil skulle trffe omfattende foranstaltninger i forhold til den nuvrende tendens , hvad angr drivhusgasemissioner .
Der er ikke rd til at vre eftergivende p dette omrde .
<P>
Transport er blevet identificeret som en af de mere vanskelige sektorer , idet emissionerne af kuldioxid fra transport stiger hurtigst til trods for de resultater , der er opnet gennem vores aftale med den europiske automobilfabrikantsammenslutning .
Kommissionen har ppeget behovet for at prioritere en ndring af de nuvrende transportmnstre .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets medlemmers rolle , fandt de medlemmer , jeg mdtes med i gr , og som vil deltage i delegationen til Indien , det frustrerende , at de ofte befinder sig i samme gruppe som ngo ' erne .
Som observatrer har de ikke adgang til forhandlingerne eller rundbordsdrftelserne i New Delhi .
<P>
Vi har haft medlemmer af Europa-Parlamentet i EU ' s delegationer ved de tidligere COP ' er i Bonn og Marrakesh .
Ved begge lejligheder vrdsatte jeg det srdeles udmrkede samarbejde med EP-delegationen .
Det har vret en stor hjlp , at medlemmer af Europa-Parlamentet har vret til stede og aktive ved disse lejligheder og ved bilaterale mder med andre parlamentarikere .
<P>
I en skrivelse til formanden , hr .
Cox , bekrftede Kommissionens formand , hr . Prodi , for nylig , at Kommissionen p grundlag af rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen kunne acceptere optagelsen af otte medlemmer af Europa-Parlamentet som observatrer i vores fllesskabsdelegation til COP8 .
Parlamentsmedlemmernes optagelse i COP-delegationen flger de fastlagte regler for parlamentsmedlemmers tilstedevrelse i delegationer ved internationale konferencer .
<P>
Vi besluttede efter vores drftelser i gr , at vi fra Kommissionens side vil gre alt , hvad vi kan , for at se , om visse dele af rundbordsdrftelserne kan gres offentlige eller gres tilgngelige for medlemmer af Europa-Parlamentet , men vi er i hnderne p en FN-organisation , s vi kan kun bede om det .
Det vil s vre Deres opgave at sprge Rdet og medlemsstaterne , om det er muligt at deltage i koordineringsmderne .
<P>
Dette sprgsml br behandles i en mere generel sammenhng , fordi det ikke kun vedrrer parlamentsmedlemmer , der deltager i dette eller hint klimandringsmde , men ogs andre internationale fora .
Det er vigtigt at f fastlagt den fremtidige fordeling af roller og ansvar mellem Kommissionen , medlemsstaterne og medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Det er dog nppe det rette tidspunktet at ndre alle bestemmelser i den eksisterende aftale , men senere br sprgsmlet behandles p et mere generelt plan , og der br fastlgges klare bestemmelser for fremtiden .
<P>
Jeg har sat meget stor pris p samarbejdet med Europa-Parlamentets medlemmer og hber , det vil fortstte under COP8 i Indien .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , Kyoto er ikke mere et forhandlingssprgsml , det er et sprgsml om handling .
Og jeg mener , at der ud fra EU ' s nye politiske dagsorden er tre ml , der skal ns p kort sigt .
<P>
For det frste skal det sikres , at protokollen trder i kraft .
For at protokollen kan trde i kraft , skal Rusland ratificere .
Og problemet er , at Rusland flere gange har lovet at ratificere protokollen , men at det endnu ikke er sket .
Jeg vil derfor gerne sprge kommissren , hvilken type konkrete politiske og diplomatiske initiativer der tages og vil blive taget over for den russiske regering , for at protokollen hurtigst muligt bliver forelagt Dumaen til ratificering .
<P>
For det andet mener jeg , at der er vigtigt ikke at give op - vi m ikke give op ! - i vores forsg p at overbevise den amerikanske regering om at tilslutte sig Kyoto-protokollen .
Jeg tror , at direktivet om handel med emissionsrettigheder vil gre det lettere for den europiske kampagne at f amerikanerne til at tilslutte sig Kyoto-protokollen .
Med emissionshandlen vil vi s at sige kunne vise , at det er muligt at opfylde Kyoto med lavere konomiske omkostninger .
Jeg tror dog ikke , at charme i dette tilflde kan klare det alene , men at vi m tage Kyoto med til den nste runde i WTO .
Derfor vil jeg da ogs gerne sprge Kommissionen , om den er villig til p den nste WTO-runde at fremlgge et initiativ , der sikrer , at de tilladte konkurrencefordele fjernes , som amerikanske varer vil f , fordi deres konomi ikke omfattes af Kyoto-protokollen .
<P>
For det tredje , hr. formand , finder jeg det vsentligt , at EU styrker sin internationale frerrolle mere gennem handlinger end gennem ord .
Og hvad dt angr , vil jeg gerne takke kommissr Margot Wallstrm for den fremragende indsats , som hun yder p dette punkt .
Kommissionen har udvist evne til at tage initiativ bde gennem direktivet om handel med emissionsrettigheder og gennem det europiske klimandringsprogram , men jeg mener dog , at vi alligevel har et alvorligt politisk problem , fordi vi er vidne til en formelig lammelse fra medlemsstaternes side .
Hvis vores frerrolle skal vre trovrdig , finder jeg det helt afgrende , at man ogs begynder at skride til handling i medlemsstaterne .
Hvad angr den rolle , som Parlamentets delegation skal spille i New Delhi , vil jeg gerne understrege det , som Caroline Jackson har sagt , nemlig at det er helt afgrende , at Parlamentets delegation fr plads ved EU ' s daglige mder .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn (PSE).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at understrege , hvad hr . Moreira Da Silva og fru Jackson netop har sagt .
Den politiske ledelse i denne sag er uhyre vigtig .
Jeg synes ogs , at EU via Kommissionen har taget sig af dette p et udmrket mde .
Det glder dog om fortsat at holde fanen hjt , nr det drejer sig om disse problemer ogs i fremtiden .
Det er uacceptabelt , at visse medlemsstater ikke rigtig tager dette problem alvorligt og i stedet for at reducere udledningerne snarere udvikler sig i modsatte retning .
Nsten samme situation glder ogs for de ansgerlande , som nsker at trde ind i EU , men som stadigvk ikke har ratificeret .
Vi skal fortstte med at presse p og sige , at vi forudstter en ratificering , hvis et medlemskab skal blive muligt .
P mdet i New Delhi forventer vi os frst og fremmest en politisk ledelse og et fortsat strkt politisk budskab fra EU .
<P>
Det vigtigste sprgsml , selv om vi nu begynder at forst , at man nok ikke kan koncentrere sig om det , drejer sig om , hvad der sker i nste forpligtelsesperiode .
Alts hvad vil der ske efter 2012 ?
Hvad skal vi gre ?
Hvilke mlstninger er der ?
Disse sprgsml vil jeg ogs stille kommissr Wallstrm .
Hvad har man tnkt sig , der skal ske i den nste periode ?
Har Kommissionen allerede nu planer for , hvordan dette skal foreg ?
Hvilke krav skal der stilles , og hvordan skal vi komme videre med at lse problemet med klimandringerne ?
<P>
Det samme glder vores rolle over for udviklingslandene .
Vi ppeger ganske ofte behovet for at sikre , at vi hjlper udviklingslandene med at opfylde deres krav iflge Kyoto-protokollen .
Hvordan skal vi gre det rent konkret ?
<P>
I dag har vi stemt om EU ' s budget i frstebehandlingen .
Der kommer naturligvis en andenbehandling , men det er svrt at se , hvor netop klimaproblemerne passer ind i sammenhngen .
<P>
For dernst at gentage Parlamentets gamle krav burde det vel snart vre p tide at f skibs- og luftfarten med i disse forhandlinger .
Det er stadigvk ikke sket , men det ville vre nskvrdigt .
Selv om disse problemer mske ikke kan behandles i New Delhi , er det alligevel vigtigt , at vi stiller disse krav .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gentage det princip , som jeg synes , at denne diskussion burde udg fra , og som faktisk for en gangs skyld forrsagede lidt diskussion p Miljudvalgets seneste mde .
Efter min mening skal vi nemlig strbe efter ens rettigheder for alle verdensborgere .
Udvalget kommer ungteligt med den tilfjelse , at det skal ske p lang sigt , men forudstningen skal dog vre alle borgeres ret til adgang til god , vedvarende energi p ens vilkr .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke fru Jackson , for selv om jeg ikke var til stede i den uge , hvor beslutningen blev debatteret , accepterede hun fire af de fem ndringsforslag , som vi stillede .
<P>
Dernst br vi rette betragtning C i vores beslutning , for der str i den , at 83 lande har ratificeret Kyoto-protokollen , men - som kommissren s rigtigt sagde - var det i begyndelsen af oktober 95 lande , der havde ratificeret den , hvilket svarer til 37,1 % af CO2-emissionerne .
<P>
Jeg tror , at vi kommer til at gentage os selv , for jeg mener , at vi alle sammen er enige om , at der - som kommissren sagde - er nogle prioriterede ml : At overtale - med de ndvendige diplomatiske skridt og med pression - Rusland til at undertegne protokollen , ville vre ensbetydende med , at grnsen p 55 % af emissionerne overskrides , hvilket ville betyde , at vi kunne opfatte Kyoto-protokollen som ivrksat .
<P>
Jeg m desvrre sige , at mit land ikke frer an i nedsttelsen af emissionerne , tvrtimod .
Det er ndvendigt at lgge pres p de enkelte lande , for at de fortsat opfylder de forpligtelser , som vi alle har indget , og der er ingen tvivl om , at vedvarende energikilder , ud over transport , vil spille en meget vigtig rolle p den vej , vi slr ind p , til trods for det skuffende resultat fra Johannesburg , hvad angr vedvarende energikilder .
<P>
Ndvendigheden af at indlede en debat i New Delhi om mlene efter 2012 , om sanktionsformer og -mekanismer og om tvistbilggelsesmekanismer kan vre meget vigtig for topmdet .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at henvise til Europa-Parlamentets medlemmers rolle p den type topmder , der - som kommissren s rigtigt sagde - burde vre meget vigtig , ikke fordi vi nsker at vre med alle vegne , men fordi jeg mener , at vi kan vre til hjlp for Kommissionen og for dem , der er fast besluttet p , at Kyoto-protokollen skal fres ud i livet .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , der er al mulig grund til at glde sig over denne foresprgsel og fru Jacksons beslutningsforslag om Den Europiske Unions strategi for New Delhi-konferencen om klimandringer , men den sene fremlggelse af forslaget efterlader tvivl om de reelle hensigter hermed .
<P>
Kre kolleger , hvorledes kan vi udlgge denne forhandling , som finder sted , efter at konferencen er startet , som andet end et tegn p manglende politisk og psykologisk modenhed og evne til at imdeg de globale udfordringer , klimandringerne frembyder ?
Man m sprge sig selv , om den seneste rapport fra FN ' s Miljprogram ( UNEP ) , som pviste , at der hvert r medgr 150 milliarder amerikanske dollars til dkning af miljskader , helt er undget visse europiske fantasters opmrksomhed .
Og bare rolig , kre kolleger , det er ikke Dem , jeg hentyder til .
<P>
Fru kommissr , hvorledes vil De overbevise Deres kolleger om , at der er et ptrngende behov for konkrete handlinger ?
Konferencen i New Delhi burde sledes resultere i en vis skrpelse af den internationale indsats til imdegelse af de klimamssige risici .
Denne dynamik , som EU har virket som katalysator for , og som har udmntet sig i en optimering af konklusionerne fra det seneste miljtopmde , br viderefres set i lyset af beslutningerne fra Bonn og Marrakesh om gennemfrelsen af Kyoto-protokollen .
<P>
EU br fortsat vre primus motor , nr det glder indsatsen til bekmpelse af klimandringer .
I New Delhi br man ogs bane vejen for anden forpligtelsesperiode , som ppeget af ordfreren , alts for en skrpelse af kravene set i lyset af den alvorlige situation . Og vi ved , tiden er kort .
<P>
Jeg vil pege p tre grundlggende argumenter , der br fremfres i New Delhi .
For det frste drejer det sig om CO2-drn , som skvvrider miljregnskabet . Der er tale om en nem lsning , en genvej , som imidlertid ikke opfylder strenge videnskabelige og objektive krav .
For det andet er det bydende ndvendigt , at der i processen ogs tages hensyn til den strkt stigende lufttrafik og dennes betydning for forgelsen af emissionerne af drivhusgasser .
Hvilke tanker gr man sig aktuelt herom i Kommissionen ?
Endelig for det tredje br den ottende partskonference ikke undlade at anfgte atomenergi , som var ved at finde vej til kategorien af vedvarende energikilder . Atomenergi er en begrnset energikilde og i vrigt pass .
ndringsforslag 15 i beslutningsforslaget , som tog sigte p en rehabilitering af denne energikilde , br sledes forkastes .
<P>
Intet er vigtigere for os og for vores drftelser end de udfordringer , klimandringerne frembyder .
Intet er mere grundlggende i politisk henseende end selve grundlaget for al politik , nemlig klodens fortsatte besten og levedygtighed .
Lad os derfor forst i dag at skabe grundlaget for morgendagen .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , der har allerede vret afholdt adskillige konferencer siden klimakonferencen i Kyoto .
Vi gr os nu klar til New Delhi-konferencen , men Kyoto-protokollen er stadig ikke trdt i kraft .
Det er tydeligt , at det ikke umiddelbart str i vores magt at indrette verden efter vores nsker .
Slet ikke nr vi betnker , at vi som mennesker kun har begrnset indflydelse p CO2-udledningen .
Teknisk set findes der naturligvis ganske betydelige CO2-kilder og CO2-drn .
Det kan derfor ikke undre , at den menneskeskabte udledning kun har begrnset betydning for det samlede resultat .
Det er imidlertid vores pligt at begrnse CO2-udledningen mest muligt .
<P>
Jeg kan af programmet for konferencen se , at konkrete sprgsml om gennemfrelsen er sat p dagsordenen .
Jeg finder det positivt , at man fokuserer p omrder som vindenergi , samarbejde med tredjelande og handel med emissioner .
EU kan efter min opfattelse yde et vsentligt bidrag til projekter , som tager sigte p at fremme udviklingen af rene energikilder i udviklingslandene .
<P>
EU str som bannerfrer , nr det glder handel med emissioner .
Europa-Parlamentet har valgt et entydigt og klart system , som trder i kraft i 2005 .
Uden de store omkostninger kan det sikres , at virksomhederne bidrager til energibesparelser . Forbindelsen med den samlede energipolitik er selvsagt vsentlig .
<P>
Hvad angr CO2-drn m jeg pege p faren for , at vi overvurderer eksempelvis kapaciteten af CO2-drn i havene .
I takt med at vandet i havene opvarmes , aftager nemlig kapaciteten til optagelse af CO2 .
<P>
Hr. formand , EU har ratificeret protokollen for et halvt r siden .
Vi m hbe , at klimakonferencen i New Delhi medfrer , at ogs den russiske og den canadiske regering ratificerer protokollen .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker fru Jackson for hendes vigtige sprgsml og fru Wallstrm for det rlige svar .
Det er ungtelig en skam , at der , realistisk set , virkelig ikke kan forventes nogen store politiske fremskridt i New Delhi , for folk forventer egentlig noget andet .
Efter de skrkkelige oversvmmelser i Tyskland og i nabolandene forventedes det , at klimaproblemet nu endelig skulle lses i Johannesburg , og dengang sagde man , at der var fastsat en anden dagsorden .
I New Delhi ser det ud p lignende mde , men vi m hrdnakket forhandle videre , ogs selv om vi ikke kan opn hurtige fremskridt .
<P>
Vi m ogs huske , at Kyoto naturligvis kun er det frste skridt , og derfor siger vi i vores beslutning endnu en gang helt tydeligt , at der i sidste ende m vre samme rettigheder for alle borgere , og det betyder i grunden , at emission pr. indbygger br vre den samme i hele verden .
Det betyder for udviklingslandene ganske vist meget mere , end vi lovede i Kyoto .
I betragtning af den debat , som vi netop havde i Tyskland omkring handlen med emissioner , skal man hele tiden huske p , at alle partier ogs i Tyskland egentlig er enige om , at vi p lang sigt indtil 2050 er ndt til at reducere emissionerne med 80 % - jeg gentager 80 % - og nr vi allerede nu argumenterer s energisk imod , nr det frste skridt skal tages , er jeg egentlig pessimistisk med hensyn til dette langsigtede ml .
Alligevel m vi st fast p det , og det bekrfter vi med denne beslutning .
<P>
Ruslands , Japans og USA ' s ratificering er fortsat meget , meget vigtig .
Det er gentagne gange blevet sagt til os , at vi ikke blot altid kan forlange det , og at der ikke m vre et eneste mde , ligegyldigt p hvilket niveau , mellem reprsentanterne for EU - det vre sig Kommissionen eller Ministerrdet eller os i Parlamentet - mellem EU og USA , mellem EU og Rusland , hvor dette emne ikke tages op .
Det m vre hjeste prioritet i vores kontakt med disse lande .
Vi m ikke give efter p dette punkt , og jeg sttter ogs udtrykkeligt det , som hr . Moreira Da Silva sagde om WTO .
Vi m i WTO gennemfre , at vi kan holde bestemte produkter vk fra det europiske marked , hvis de bliver fremstillet p en sdan mde , at det yderligere delgger klimaet .
<P>
Trovrdigheden i EU er naturligvis afgrende .
Vi m rydde op hos os selv .
Europa-Parlamentet har med meget stort flertal indtaget et klart standpunkt til handel med emissioner .
Jeg beklager , at Rdet endnu en gang har udskudt afgrelsen , og jeg beklager , at man p de frste reaktioner hrer , at vigtige ndringsforslag , som vi har vedtaget - f.eks. om den flles landbrugspolitik eller om referenceret 1990 - endnu ikke ubetinget mder bifald .
Rdet m hurtigt vedtage et klar plan , og jeg mener , at vi i Europa-Parlamentet m forhandle hrdnakket .
Det var , hvad jeg ville sige .
P tre minutter kan man ikke belyse hele emnet , men jeg synes , at det virkelig er vigtigt , at vi igen og igen gr Europa-Parlamentets holdning tydelig .
<SPEAKER ID=126 NAME="Linkohr (PSE).">
E ) Hr. formand , mine damer og herrer , klimapolitikken er en proces , der vil flge os i det 21. rhundrede , og jeg hber , at Europa fortsat vil indtage en frende rolle heri .
Jeg vil gerne sige noget til Parlamentets medlemmer .
Vi har jo ikke blot med Kyoto , men ogs i andre sprgsml - jeg tnker her p den Internationale Valutafond , finanspolitikken , den verdensomspndende kreditpolitik , miljpolitikken og handelspolitikken - flere og flere globale processer , der egentlig afgres alene af regeringerne .
Parlamenterne fungerer som gummistempel , og de kan heller ikke andet .
Sprgsmlet er : Kan man ikke ved den tiltagende globalisering i verden inddrage parlamentarikerne mere i meningsdannelsesprocesserne ?
Det er ogs et sprgsml til os parlamentarikere selv , til vores parlamenter .
Vi m finde nye former for samarbejde og m ikke blot angribe regeringerne - eller i dette tilflde Kommissionen .
<P>
Min anden bemrkning er , at Kyoto skal ratificeres , og det vil vre vores hovedopgave i New Delhi .
Det m vi overbevise vores kolleger , i srdeleshed vores russiske kolleger , om det fornuftige i .
<P>
Min tredje bemrkning er , at nr vi taler om reduktion af CO2 - i vrigt ogs om andre drivhusgasemissioner , men frem for alt CO2 - s nvnes altid de vedvarende energikilder .
Det er ogs rigtigt .
Det vil jeg ikke modsige .
Der er bare det , at nr vi tager til New Delhi , s kommer vi til et land , som udvinder langt over 50 % af sin energi fra kul .
Hvis det i et sdant land kunne lykkes at bringe kulteknologien op p bare det nuvrende europiske stade , s ville vi p verdensplan spare meget mere CO2 end med alle andre meget dyre spareforanstaltninger .
Det er en sandhed , som vi ikke m lukke jnene for .
Det vil sige : Hvis vi vil have en aktiv klimapolitik , har vi brug for en aktiv kulpolitik . Det burde man nvne i samme ndedrag som den vedvarende energi , for 80 % af verdens energi bliver stadig udvundet af fossile brndstoffer .
<P>
Som en sidste bemrkning vil jeg sige , at jeg tror , at klimapolitikken ogs giver os lejlighed til at opbygge et nyt forhold til udviklingslandene i kraft af emissionshandlen .
Kommissionen har selv i sit institut i Sevilla foretaget en meget interessant undersgelse , med en tidshorisont frem til 2030 , hvor den mener , at emissionshandlen med Asien vil have en vrdi p ca . 80 milliarder .
Det betyder en kapitalstrm p ca . 80 milliarder euro til disse lande .
Knowhow vil blive bragt dertil , og vi har den fordel , at emissionsreduktionerne skrives p vores konto , hvilket betyder , at begge sider vil nyde godt af denne byttehandel .
Vi burde tnke mere i disse baner .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , Rusland ratificerer inden lnge Kyoto-protokollen , hvorefter den trder i kraft .
Der vil umiddelbart rejse sig flere sprgsml : 1 ) Hvordan og hvornr vil USA deltage ? 2 ) Hvordan og hvornr vil udviklingslandene deltage ?
Europa m igen st som bannerfrer i denne debat .
Efter 2012 skal der ske en langt mere markant reduktion i Europa , eksempelvis en reduktion med 30 % i 2020 , som foreslet af den tyske regering .
Hvilken holdning indtager kommissren , nr det glder dette sprgsml ?
Endvidere , som det allerede er ppeget , er der ogs tale om lige rettigheder for hver enkelt borger i verden , nr det glder CO2-udledning p bredygtigt niveau .
Det anfres ogs i Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
Hvad mener Kommissionen om den tanke ? Det vil betyde , at Indien m udlede to gange s meget som i dag , Kina m fastholde det nuvrende niveau , Europa skal reducere med 80 % og USA med 90 % .
Der er behov for en global burden sharing , hvis vi virkelig skal gre fremskridt , nr det glder bekmpelsen af klimandringer .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det er allerede blevet sagt flere gange , at et af de vigtigste punkter for COP8-konferencen i New Delhi i Indien er at n til en endegyldig kreplan for Kyoto-protokollens ikrafttrden . Det er ogs blevet fremhvet , hvor vigtigt det er , at ogs Ruslands ratificerer .
Jeg vil ogs gerne gentage det , som min kollega Annelie Hulthn har sagt , nemlig at vi m gre det klart over for de fremtidige medlemsstater af EU , at dette er en af vore prioriteter .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er - og det har nok p tidspunktet for denne konference , som jo alligevel ikke skulle finde sted , ikke s meget med konkrete forhandlinger at gre , men mere med strategisk tnkning og strategisk kalkule at gre - hvordan vi i fremtiden kan overbevise mange af udviklingslandene om at slutte sig til kampen mod klimandringerne .
Det vil naturligvis ogs afhnge af vores egen trovrdighed i forbindelse med klimandringerne .
Det betyder , at Europa , EU , skal levere gode resultater p dette omrde .
Men , fru kommissr , om vi opnr denne trovrdighed hos vores partnere i udviklingslandene eller ikke - og der bliver det sandsynligvis svrt - afhnger naturligvis ikke blot af miljpolitikken , men vil ogs afhnge af , om vores politik er sammenhngende p andre omrder , f.eks. EU ' s landbrugspolitik .
<P>
Et punkt , der endnu ikke er nvnt i dag , men som jeg finder meget vigtigt , er sprgsmlet om overvgning .
Jeg tror , at vi , hvis vi nsker , at Kyoto-protokollen skal blive en succes og levere pviselige resultater , har brug for et fornuftigt og plideligt overvgningssystem .
Det betyder , at det m sikres , at staterne leverer plidelige tal for deres emissioner og de fleksible mekanismer .
<P>
Men ogs om det i Europa meget negativt bedmte sprgsml om beplantning , alts indsats i form af skovrejsning osv . , m der vre plidelige data .
<P>
Mit sidste punkt , som ogs mange andre medlemmer har vret inde p , er selvflgelig sprgsmlet om , hvordan det skal g efter 2012 , alts efter den frste periode , og det forekommer mig , at man netop da kan bruge COP8 , hvis man ikke vikler sig ind detailsprgsml og forhandlinger , men erkender denne problematik og allerede nu tnker over , hvad der kan og skal komme i 2012 .
<SPEAKER ID=129 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , tak for disse vrdifulde bidrag til debatten .
Jeg vil gerne kommentere flere af de forhold , der er blevet drftet .
<P>
Frst og fremmest er sprgsmlet , hvad kan vi gre for at pvirke Rusland og presse p for en russisk ratificering .
Det er vanskeligt at tale med russerne .
Vi har i nogen tid vret i frd med at planlgge et trojkabesg i Rusland , og vi fortstter vores planlgning af dette besg , fordi vi nsker at mde de rette folk .
Vi nsker , at det skal finde sted p et hjt politisk plan , s vi kan f en meningsfyldt drftelse .
Under bilaterale samtaler , herunder samtaler mellem kommissionsformand Prodi og premierminister Putin , har klimandringer og Kyoto-protokollen vret p dagsordenen .
Og vi tager sprgsmlet op i forbindelse med alle vores bilaterale kontakter .
<P>
Vi er desuden bekendt med en undersgelse , som den russiske regering netop har offentliggjort om ratificeringen af Kyoto-protokollen .
Vi er i frd med at analysere resultaterne - forhbentlig vil vi kunne anvende nogle af dem i vores aktuelle drftelser .
Vi flger indgende udviklingen i Rusland for at kunne udnytte de positive krfter i landet .
I sidste ende tror jeg , det er premierminister Putin , der trffer beslutningen .
<P>
Hvad med et WTO-initiativ ?
Det er endnu ikke indget i vores planer overhovedet .
Mske er det en god id .
Jeg har endnu ikke tnkt tilstrkkeligt over det til at give et reelt svar i dag , men jeg viger tilbage fra alt , hvad der kan komplicere eller standse gennemfrelsen af Kyoto-protokollen .
Vi m passe meget p ikke bringe sprgsmlet p bane p en sdan mde , at vi skaber flere anstdssten i debatten om Kyoto-protokollens ikrafttrden .
Jeg vil gerne vende tilbage til debatten om WTO og forbindelserne mellem disse emner ved en senere lejlighed .
<P>
Hvad sker der i den anden forpligtelsesperiode ?
Vi er frem for alt interesserede i at fastlgge processen i Delhi og COP8 .
Det er for tidligt , og som flge af risikoen for at komplicere hele debatten om Kyoto-protokollens ikrafttrden nsker vi frst at fastlgge processen og beslutte , hvordan vi kommer over til den anden forpligtelsesperiode .
Det virker lidt nyttelst at drfte det i detaljer , s lnge Kyoto-protokollen end ikke er trdt i kraft .
S lad os gre tingene i den rigtige rkkeflge .
Og det m ogs vre den strategi , vi skal flge p COP8 .
<P>
Der var et sprgsml om luftfart .
Kommissionen og EU arbejder selvflgelig inden for ICAO , fordi dette klart er et internationalt sprgsml .
Jeg er sikker p , at vi alle vil kunne blive enige om , at arbejdet i ICAO ikke har vret tilfredsstillende , hvad angr hastighed og engagement , men den har ogs et UNCCC-mandat til at arbejde med klimandringer .
Der er tale om et omrde , hvor vi forhbentlig kan n lngere , men vi bliver ndt til fortsat at arbejde i en international sammenhng .
<P>
Endelig , hvad med lige rettigheder for alle verdensborgere ?
Det endelige ml er at stabilisere koncentrationerne i atmosfren p et uskadeligt niveau .
Husk det .
Flgelig br vi reducere emissionerne .
Jeg mener , det vil fre til en tilnrmelse af emissionerne pr. indbygger internationalt .
Om lige rettigheder er det rigtige ml , skal jeg ikke kunne sige .
Jeg nsker ikke at sige til Europa-Parlamentet , at det er en latterlig tanke , men min personlige opfattelse er , at det mske ikke er den mest fornuftige tilgang .
Der er tale om et moralsk koncept snarere end en miljforanstaltning .
<P>
Vores hovedmlstning er at beskytte miljet .
Det er sdan , jeg mener , vi skal formulere det .
Vores emissioner er gennemsnitligt otte gange hjere end en inders .
Hvordan sikrer vi lige rettigheder for alle borgere i verden ?
Jeg nsker at anlgge en miljmssig vinkel , s vi skaber sikkerhed for , at vi stabiliserer koncentrationerne i atmosfren p et uskadeligt niveau .
Jeg hber , De forstr mit argument .
Mske et dette noget , der krver yderligere drftelser .
Vi har en vigtig opgave foran os i New Delhi , i COP8-drftelserne , fordi vi netop kan samarbejde med udviklingslandene .
Vi vil sandsynligvis danne bro mellem G77 , Kina og de industrialiserede lande i drftelserne om , hvordan vi skal forholde os til klimandringerne .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Som afslutning p forhandlingen har jeg , i henhold til forretningsordenens artikel 42 , modtaget beslutningsforslag B5-0531 / 2002 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0497 / 2002 ) af Graefe zu Baringdorf for Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance til Kommissionen om utilsigtet tilstedevrelse af genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) i fr .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , da vi i midten af 1990 ' erne behandlede frdirektivet her i Parlamentet , var jeg ordfrer for Landbrugsudvalget .
Vi foreslog dengang at udstte den endelige afstemning om emnet genetisk modificerede organismer , og det fik vi ogs gennemfrt .
Derefter forhandlede jeg for Landbrugsudvalget i to r .
Allerede dengang drejede det sig ikke om , hvorvidt der skulle anvendes genteknik eller ej , det drejede sig om sprgsmlet om mrkning og inddragelse af frdirektivet og dets metoder i udstningsdirektivet , som dengang stadig hed 90 / 220 .
<P>
Det blev s opnet .
Dengang fortalte videnskaben os endnu klart , at der kunne finde en sameksistens sted mellem dyrkning af genetisk modificerede planter og dyrkning af planter , som ikke var genetisk modificerede .
Videnskaben udelukkede , at der kunne ske en kontaminering . Dette stadium er nu forladt , dels af praksis , dels af videnskaben .
Vi har nu det problem , at vi fr en kontaminering , som ikke er nsket af de mennesker , som nsker eller som i henhold til kologiforordningen juridisk set er forpligtet til at dyrke uden anvendelse af genteknik , hvad enten det nu er konventionelt eller kologisk .
<P>
Nu vil Kommissionen faststte en grnsevrdi , under hvilken der ikke skal mrkes .
Her er tallene noget divergerende .
Engang blev der talt om 1 % kontaminering , nu ligger vi p 0,3 % og 0,5 % .
Men under alle omstndigheder har vi nu den situation , at der sker en utilsigtet udstning af genetisk modificerede organismer i vsentligt omfang .
Hvis vi med et areal p 7,5-8 millioner ha prver at relatere det til raps og majs , s udss der hvert r 7 millioner planter .
Det skal nu ikke f.eks. forhandles med Parlamentet , heller ikke i det stende udvalg om udstningsdirektivet , som nu er blevet fornyet , nej , det skal vedtages i Den Stende Komit for Fr og Plantemateriale . Her skal der under anvendelse af udvalgsproceduren faststtes en ordning , som , hvis den bliver gennemfrt som planlagt , er i modstrid med det , som Europa-Parlamentet faststter i mrkningsdirektivet for fdevarer , nemlig 0,5 % .
<P>
Hvis vi tillader udsning uden mrkning i disse strrelsesordener , s m man regne med , at den anden vrdi bliver overskredet ved udsningen , og at alle de , som egentlig overhovedet ikke anvender genetisk modificerede organismer , bliver tvunget ind under mrkningspligten respektive kontrollen .
Her m vi finde frem til en ordning , som gr det klart og tydeligt - det er ogs Landbrugsudvalgets holdning , som vi netop har stemt om endnu en gang - at der m findes en sameksistens , at alts de , som vil anvende genetisk modificerede organismer , skal sikre , at de , som ikke nsker det , ikke bliver bragt i forbindelse med det .
Det glder bde for de 70 % af landmndene i Tyskland , som ikke nsker det , og for ca. den samme procentsats af forbrugerne , som ikke nsker det .
<P>
Det nytter alts ikke noget , hvis vi gr ud fra en bestemt grnsevrdi , for hvis den overskrides , vil risikoen og omkostningerne nppe kunne lftes individuelt i skadeserstatningsordninger .
Alts m der skabes en ordning , s de , der forrsager skaden , kan drages til ansvar efter princippet om , at forureneren betaler .
Denne proces , denne faststtelse er vanskelig , fru kommissr , og den kan ikke klares i udvalgsproceduren og i den stende komit og et teknisk bilag , den krver en ny diskussion og en vedtagelse , og det skal ske i flles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet .
Vi ville ogs skulle drage videnskaben til ansvar og i hringer f klarlagt , hvordan en sameksistens , som virkelig fortjener dette navn , kan gennemfres .
Det krver alt sammen tid og m under ingen omstndigheder hastes igennem .
Indtil da m det glde , at der skal sikres fr uden nogen kontaminering til de mennesker , som ikke vil anvende genetisk modificerede organismer .
<SPEAKER ID=134 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , disse sprgsml er af stor betydning p baggrund af den aktuelle debat om ngo ' er i Europa .
Vi har stadig ikke et entydigt svar p flere af hr . Graefe zu Baringdorfs sprgsml .
Jeg beder Dem have forstelse for , at mine svar til en vis grad har karakter af indledende overvejelser , som krver yderligere gennemgang og overvejelser i Kommissionen svel som i forbindelse med de igangvrende drftelser med medlemsstaterne og de forskellige berrte parter .
<P>
Jeg vil indledningsvis kort beskrive de problemer , vi str over for ved behandlingen af utilsigtet tilstedevrelse af GM-fr i konventionelle produkter .
Dette er ogs vigtigt for alle , der har fulgt med i debatten .
<P>
P globalt plan er dyrkningen af GMO ' er steget drastisk i de senere r .
I 2001 havde 5,5 millioner landmnd i 13 lande sknsmssigt beplantet 52,6 millioner acres med GM-afgrder .
Mellem 2000 og 2001 steg antallet af acres beplantet med GM-afgrder med knap 20 % .
For visse afgrder har stigningen vret srlig stor .
I USA er GM-majs steget fra 4,4 % af samtlige beplantede arealer i 1996 til 32 % i 2002 .
GM-soja er steget fra 7,4 % i 1996 til 74 % i 2002 .
<P>
Hidtil har dyrkningen af GMO ' er vret koncentreret geografisk , idet 99 % af alle GM-afgrder er blevet produceret af fire nationer , nemlig USA , Argentina , Canada og Kina .
Dog m dyrkningen af GM-afgrder forventes at blive spredt til andre lande inden for f r .
Europa har indtil videre spillet en meget marginal rolle med under 20.000 acres GM-afgrder i hovedsagelig Spanien og Frankrig .
Dette svarer til 0,03 % af det samlede areal i verden .
<P>
Europa har en meget stor samhandel med de vigtigste GM-afgrder - selv om handlen med GM-produkter hovedsagelig har vedrrt produkter til dyrefoder .
Importen af GM-produkter til konsum , herunder majs , er nsten standset , fordi eksportrerne ikke med sikkerhed kan identificere de enkelte GMO ' er i ladningerne .
<P>
Det har de seneste r vist sig , at utilsigtet tilstedevrelse af spor af GMO ' er i konventionelle produkter er uundgelig .
Krydsbestvning af planter er et naturligt fnomen - der ogs sker mellem andre afgrder .
Vi kan simpelthen ikke sikre fuld kontrol med denne funktion , som ogs omfatter faktorer som vind og insekters bevgelse .
Det er derfor stort set uundgeligt , at sm spor af GMO ' er overfres til konventionelle planter og hstede afgrder .
<P>
De gngse oplagrings- og transportmetoder kan ogs gre det vanskeligt eller ekstremt dyrt at sikre fuldstndig adskillelse .
Flgelig vil konventionelle afgrdepartier indeholde spor af GM-fr .
<P>
Opstilling af tolerancetrskler for forurening med GM-plantefr er i dette srlige tilflde den eneste lsning p problemet .
En fuldstndig lukning af vores markeder er ikke en realistisk lsning .
<P>
Dette er baggrunden for , at Kommissionen nu forbereder et forslag til kommissionsdirektiv om ndring af bilagene til frdirektiverne .
Forslaget omfatter supplerende betingelser og krav vedrrende utilsigtet tilstedevrelse af GM-plantefr i partier af almindelige plantefr .
<P>
Landbrugsudvalget er to gange blevet underrettet om forslagets formelle stilling .
Kommissr Byrne har skriftligt meddelt fru Jackson , at Parlamentet vil f teksten forelagt formelt og f mulighed for at gennemg den .
<P>
Det er i henhold til artikel 21 , stk . 2 , i direktiv 18 / 2001 / EF muligt at faststte trskelvrdier , under hvilke spor af tilladte GMO ' er er undtaget fra mrkningskravene .
Flgelig vil konventionelle produkter , som utilsigtet indeholder spor af GMO ' er under denne trskelvrdi , ikke skulle mrkes .
<P>
Lad mig nu besvare nogle af hr . Graefe zu Baringdorfs sprgsml .
Hvad angr sprgsmlet om , hvilket organ der er kompetent til at faststte disse trskelvrdier , er det i direktiv 18 / 2000 / EF nvnte forskriftsudvalg kompetent til at trffe afgrelser vedrrende de i direktivets artikel 21 , stk . 2 , nvnte grnsevrdier med hensyn til undtagelser fra mrkningskrav .
Men det er ikke kompetent i forhold til afgrelser under de sektorspecifikke frdirektiver , hvor trskelvrdier specifikt vedrrer markedsfringskriterierne for plantefr .
Den Stende Komit for Fr og Plantemateriale har ganske rigtigt den ndvendige kompetence i dette tilflde .
Overensstemmelsen mellem de forskellige dele af lovgivningen br sikres .
<P>
Angende risikoen for , at en betydelig procentdel GM-plantefr slipper ud i miljet uden kontrol , skal jeg frst anfre , at enhver trskelvrdi frst og fremmest faststtes ud fra hensynet til menneskers sundhed og miljet , hvilket er nok s vigtigt i forbindelse med fr .
Dette indebrer vel og mrke en omfattende evaluering af potentielle risici i forbindelse med det frie marked .
<P>
For det andet skal det vre muligt at arbejde med og gennemfre trskelvrdierne .
De foreslede vrdier er taget direkte fra udtalelsen fra Den Stende Komit for Fr og Plantemateriale og er videnskabeligt begrundede i de forskellige afgrders karakteristika .
<P>
For det tredje skal medlemsstaterne , hvad angr registrering af GMO ' er , iflge artikel 31 , stk . 3 , litra b ) , registrere beliggenheden af de jorder , hvorp der dyrkes GMO ' er i kommercielt jemed .
Som det fremgr af artiklen , er formlet at kunne overvge disse GMO ' ers eventuelle indvirkning p miljet .
<P>
Angende anvendelsesomrdet for direktiv 18 / 2000 / EF omfatter det klart dyrkningen af GM-frafgrder som sdanne og ikke konventionelle frafgrder , der indeholder spor af GM-fr .
<P>
Selve GM-frprodukterne skal mrkes som sdanne og vre sporbare , s landbrugerne ved , hvad de sr .
Det vil flgelig vre muligt for medlemsstaterne at registrere beliggenheden af de resulterende afgrder .
<P>
Dog br trskelvrdierne , som er baseret p solide videnskabelige analyser , tilstrbe at sikre , at dyrkning af konventionelle plantefr grundlggende bevarer ikke-GM-dyrkningens karakteristika .
<P>
Sameksistens er nglebegrebet i Kommissionens meddelelse om livsvidenskab og bioteknologi - en strategi for fremtiden .
Kommissionen har bestilt en rkke undersgelser om dette emne .
Mlet er at analysere konsekvenserne af stigende dyrkning af GM-afgrder i EU i relation til sameksistens .
Vi har endnu kun forelbige data baseret p hypotetiske scenarier , og yderligere eksperimentelle data er ndvendige , fr vi kan danne os et mere prcist billede .
<P>
Kommissionen fortstter aktivt dette arbejde , inden den tager stilling til , hvordan man kan sikre konventionelt og kologisk landbrugs levedygtighed og bredygtig sameksistens med GM-afgrder .
<P>
Kommissionen har som et yderligere skridt i denne proces indledt drftelser p partnerskabsbasis med medlemsstaterne , landbrugerne og andre private operatrer for at finde frem til de mest hensigtsmssige lsninger .
Det er vigtigt at sige , at sprgsmlet om sameksistens ikke i sig selv er en risiko .
Men det stter fokus p et eventuelt behov for at etablere korrekte landbrugsforvaltningsordninger og fremgangsmder for de forskellige typer afgrder for at sikre deres sameksistens og forbrugernes valgfrihed .
<P>
Dette er mit indledende svar p Deres sprgsml , og jeg vil med glde komme med flere kommentarer ved forhandlingens afslutning .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , tillad et kort sprgsml .
Kommissren talte om , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter var blevet underrettet om det .
Det er rigtigt .
Hun talte om , at Parlamentet bliver underrettet .
Ogs det er vi blevet lovet .
Men vi vil ikke frst underrettes , fru kommissr , nr De har truffet en beslutning , vi vil inddrages i beslutningsprocessen .
Vi kritiserer , at det skal ordnes som et teknisk bilag .
Vi mener , at det er en central ndring af direktivet , og vi vil inddrages i denne beslutningsproces !
Jeg s gerne , at De sagde noget om det , respektive at De i det mindste formidler det videre til hele Kommissionen .
<SPEAKER ID=137 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , dette er en tilbagevendende institutionel debat .
Skal den flles beslutningsprocedure eller komitologiproceduren finde anvendelse ?
I frdirktiverne faststtes renhedskriterierne i bilagene og disse kan tilpasses den videnskabelige og tekniske viden gennem den komitologiprocedure , der er fastlagt i frdirektivet .
Det er sledes muligt at faststte trskelvrdier for tilstedevrelse af GMO ' er i ikke-GM-sorter ved hjlp af komitologiproceduren .
<P>
Den trskel for mrkning af fdevarer p 1 % , der glder i henhold til en rdsforordning , er fastsat efter anvendelse af komitologiproceduren i overensstemmelse med gldende lovgivning om mrkning af fdevarer .
Iflge artikel 21 , stk . 2 , i direktiv 2001 / 18 / EF kan trskelvrdier for mrkning ogs faststtes i henhold til den i direktivet anfrte komitologiprocedure .
Tidsmssige hensyn og muligheden for at gre det til en praktisk procedure er ligeledes faktorer af betydning .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg har i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik flere gange kritiseret , at frforordningen drives s strkt frem i udvalgsproceduren .
Jeg har sagt , at jeg finder det mere hensigtsmssigt , hvis Kommissionen venter med ordningen for GMO ' er i fr i denne udvalgsprocedure , til Europa-Parlamentet har afsluttet de igangvrende procedurer .
Vi har nemlig brug for konsistens mellem de nye frordninger og forordningerne for GMO ' er i fdevarer og foderstoffer samt om sporbarhed og mrkning af GMO ' er .
<P>
S sent som i sommer blev det diskuteret hedt her i Parlamentet under frstebehandlingen .
Beslutningen var p flere punkter s knap som tnkes kan , og netop med hensyn til grnsevrdierne var det tilfldet .
I jeblikket venter vi p Ministerrdets beslutning , som i sidste uge blev udsat til december .
En endelig beslutning fra Rdet og Europa-Parlamentet kan nppe ventes fr i midten af det kommende r .
Jeg tror absolut , det ville vre bedre , hvis Kommissionen lod sit papir vente i skuffen et r mere for derefter at tilpasse grnsevrdierne til de forordninger , der forestr til den tid .
S meget om proceduren .
<P>
Men nu ogs en lille bemrkning om indholdet .
Egentlig hrer sprgsmlet om , hvorvidt GMO ' er er gode eller drlige , ikke hjemme i dagens diskussion .
Men da hr . Graefe zu Baringdorf i sine sprgsml kommer med holdninger til GMO ' er , vil jeg ogs gre det .
Af alle kollegaens sprgsml fremgr det , at der er noget , han ikke har forstet eller ikke vil indse .
Der er forskel p udstning af GMO ' er i henhold til direktiv 2001 / 18 p den ene side og faststtelse af en teknisk grnsevrdi for tilfldig forekomst af GMO ' er i konventionelt frmateriale i forbindelse med en ndring af bilagene til frdirektiverne p den anden side .
<P>
Disse direktiver indeholder en mngde tekniske regler og bestemmelser om kvalitet og markedsfring af fr i EU . Hr .
Graefe zu Baringdorf sagde det selv , som sdvanlig blev selve direktiverne vedtaget efter hring af Europa-Parlamentet . I denne forbindelse blev det ogs fastsat , at visse tekniske detaljer skulle reguleres i forbindelse med forskriftsudvalgets procedure .
Her trffer forskriftsudvalget naturligvis ikke beslutning om udstning af GMO ' er , men om definitionen af en ekstra kvalitetsstandard for konventionelt frmateriale , og det sker p grundlag af en kompetence i henhold til gldende EU-ret .
Ogs det sagde kommissren .
<P>
Det videnskabelige udvalg p sin side bekrfter , som utallige andre videnskabelige arbejder ogs gr det , at hvis udsagnene skal vre statistisk nogenlunde plidelige , er en grnsevrdi under 0,1 % ikke mulig .
Her ligger analysegrnsen .
En 0 % -vrdi findes ikke , der findes ingen GMO-frie ting .
Kommissionens forslag foreslr grnsevrdier for sdanne GMO ' er , som ikke udgr nogen risiko for miljet eller forbrugerne , og som derfor m dyrkes kommercielt i EU .
Registreringskravet i direktiv 2001 / 18 har ikke noget at gre med markedsfringen af konventionelt frmateriale .
<P>
Langt mere problematisk kan det vre med fr , som landmndene selv producerer .
Den er nemlig p ingen mde underlagt en pligt til kvalitetskontrol og bliver derfor heller ikke testet for forekomst af GMO ' er .
Hr . Graefe zu Baringdorf gr jo selv ind for , at disse reproduktionsregler skal liberaliseres .
<P>

Og en anden ting er , at jo lavere man stter grnsevrdien for tilfldig forekomst af GMO ' er , jo strre er sandsynligheden for , at konventionelle og kologiske produkter bliver mrkningspligtige . Derfor plderer Kommissionen , forskellige medlemslande og ogs en stor del af Europa-Parlamentet for den realistiske grnsevrdi p 1 % i de forestende GMO-forordninger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bemrke , at en praktiserende landmand ikke burde mangle grundlggende forstelse for simple biologiske kendsgerninger som utilsigtet og teknisk uundgelig forekomst af fr af sort A i sort B . Og praktiserende landmand er hr .
Graefe zu Baringdorf . Der findes ogs naturlige fnomener .
GMO ' er forekommer altid .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , efter s meget kritik af hr . Graefe zu Baringdorfs indlg vil jeg gerne takke varmt for hans mundtlige foresprgsel til Kommissionen .
Det er ikke kun i trd med min gruppes opfattelse , men naturligvis ogs med fru Sommers .
Vi har jo netop - og hun sagde det - i dette sprgsml samarbejdet med et overvldende flertal i Miljudvalget , fordi vi har det indtryk , at medbestemmelsesretten bliver beskret , uanset hvordan den lovgivningsmssige situation er her - og det tror jeg ogs , vi alle sammen ved , fru Sommer .
Vi har flere gange bedt Kommissionen og forskellige reprsentanter , som arbejder med dette direktiv , om en suspension , fordi vi hele tiden fr det signal , at man forsger at presse disse retsforskrifter igennem endnu i r .
Den lovgivning p omrdet , som i jeblikket bliver behandlet af Rdet , men som inden juli var til frstebehandling i Parlamentet , signalerer , at man tager det alvorligt .
<P>
Jeg vil nu modst fristelsen til atter at oprulle den diskussion , som vi havde frem til juli , men jeg vil gerne nvne et punkt , som naturligvis ogs bliver behandlet i lovgivningen , som jeg varetager som ordfrer , nemlig forordningen om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Det drejer sig om sprgsmlet om , hvad man gr for at forhindre den teknisk uundgelige , unskede kontaminering .
Hvilke forslag ligger der fra Kommissionens side til at undersge dette sprgsml ?
Der breder sig et indtryk af , at man ganske vist regulerer p europisk niveau .
Man regulerer grnsevrdierne , grnsevrdierne for teknisk uundgelig , utilsigtet forurening .
Vi er alle enige om , at vi har brug for disse grnsevrdier , og at der ikke findes noget rent " GMO-frit " .
Men man siger ikke samtidig , at der kommer lovgivning , der kommer anbefalinger , som beskftiger sig med , hvordan man kan undg det i fremtiden .
<P>
Hvis mlet er - og ogs her er vi enige med Kommissionen - at afvise denne kontaminering , og hvis mlet er sameksistens mellem de forskellige former for landbrug , alts det traditionelle og det kologiske landbrug , s er det virkelig et sprgsml , som vi m forsge at besvare .
Nr kommissren siger , at man ikke har klare svar p disse sprgsml , hvilket jeg forstr , s forstr jeg desto mindre , hvorfor man nu pisker det sdan igennem i udvalgsproceduren .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min kollega Ilda Figueiredo , som var ndt til at g .
Jeg har i al hast oversat hendes note fra portugisisk , og jeg hber , at det giver mening .
<P>
Efter at Kommissionen har vedtaget direktiv 2001 / 18 / EF om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer , er der store bekymringer over sundhed , milj og landbrugernes interesser .
Ud over de etiske sprgsml vedrrende kommercialisering og patentering af liv og naturarv er udstning af genetisk modificerede organismer i miljet som bekendt uafvendelig og vanskelig at kontrollere , og den kan f direkte flger i form af forurening af traditionelle landbrug og reduktion af den biologiske mangfoldighed .
<P>
I praksis er det sdan , at selv landmnd , som ikke dyrker genetisk modificerede planter , p grund af krydset bestvning og lignende fnomener er forpligtet til at mrke deres produkter .
Det kan betyde , at traditionelle eller kologiske landbrugere , ikke fr noget valg .
<P>
Med manglen p tilbundsgende undersgelser , mener Kommissionen s ikke , at forsigtighedsprincippet br rde , og at der br opretholdes et stop ?
Hvordan skal vi forholde os til mrkning af produkter , som indeholder genetisk modificerede organismer p grund af tilfldigheder eller situationer , der teknisk set er vanskelige at undg ?
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er egentlig rystet over Deres svar , for De kom overhovedet ikke ind p det centrale sprgsml om , hvordan vi skal opn eller garantere forbrugernes valgfrihed .
De kom overhovedet ikke ind p , hvordan vi skal behandle Parlamentets beslutning under frstebehandlingen om en grnsevrdi for mrkning p 0,5 % .
Det er netop det , Rdet nu forhandler om !
Med den grnsevrdi , De planlgger for fr , kan denne vrdi ikke ns !
Det ved De , og derfor vil jeg bede Dem fortlle os , hvordan De har tnkt Dem at drage konsekvenserne af denne afstemning i Parlamentet .
Betyder det virkelig , at De vil jage det igennem , at De nu vil skabe et fait accompli , at De s at sige planlgger en julegave til frindustrien ?
Jeg synes , De m tage stilling til her i dag , hvordan De vil behandle Parlamentets beslutning fra frstebehandlingen af denne forordning .
<P>
De har ogs sagt her , at der findes en uundgelig forurening .
Det er lige s forkert , som det er uacceptabelt .
De gr Dem dermed til talerr for den gentekniske industri , for lobbyen pstr nemlig njagtig det samme , men det passer ikke .
Test i Europa har vist , at der ikke findes nogen nvnevrdig forurening af fr , og i strig har man sgar et renhedskrav for fr , og jeg tror , det netop er det , vi har brug for .
Vi har brug for valgfrihed for forbrugerne , og for at sikre den har vi brug for dette renhedskrav .
Vi m ikke kapitulere over for en forurening , som ikke kan findes , hvis politikerne handler adkvat , for s m vi ikke udstte produkter , fr , som udlser s store forureninger .
Vi har alts brug for valgfrihed for forbrugerne , og lad vre med at give frindustrien julegaver , giv i stedet os en tidsplan i dag .
Vi vil vide , hvad Kommissionen planlgger , og om den virkelig er indstillet p at acceptere Parlamentets demokratiske beslutning og vente , til vi har vedtaget denne beslutning i Scheele-betnkningen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er enig med Dem i , at alle direktiver og forordninger om GMO ' er br indg som en del af samme lovgivningsramme og br vre indbyrdes forenelige .
Desuden forstr jeg , at Kommissionen vlger kvantitative mleteknikker til at pvise utilsigtet tilstedevrelse af GMO ' er .
Det forstr jeg godt .
Til tider ser De endog helt bort fra den utilsigtede tilstedevrelse af GMO ' er , fordi - og her er jeg enig med Dem - tilladelsen til udstning af en bestemt GMO hrer under et andet direktiv , som tager hensyn til risikoen for menneskers sundhed og miljet .
Hvis der ikke er risici for menneskers sundhed og for miljet , kan tilladelsen gives .
<P>
Hvad angr direktivet om sporbarhed , flger det af en eller anden mystisk rsag ikke det princip om mlbarhed , der glder for alle andre direktiver .
Dette vil ogs skabe problemer for Verdenshandelsorganisationen , for hvis man accepterer , at en tilstedevrelse p 1 % ikke er noget problem for sundheden osv . , hvorfor s ikke acceptere , at princippet om mlbarhed optages i alle sporbarhedsdirektiver ?
Tilstedevrelse af GMO ' er br angives , uanset om den er tilsigtet eller ej .
<P>
De afviser at optage princippet om mlbarhed i sporbarhedsdirektiverne .
De br overholde det , De selv har sagt , nemlig at alle direktiver br udgre en del af det samme regelst .
Jeg forventer at hre , hvad De har at sige om mlbarhedssprgsmlet , som er meget vigtigt ogs ud fra et handelsmssigt synspunkt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , med hensyn til hr . Graefe zu Baringdorfs sprgsml er det vigtigt at fremhve , at vi taler om tilfldig forekomst af GMO ' er , som er godkendt i EU .
Der er alts ikke tale om udstning af GMO ' er , men om at definere en ekstra kvalitetsstandard i forbindelse med markedsfringen af konventionelt frmateriale .
<P>
Parlamentet vedtog i juni under frstebehandlingen forordningsforslaget om sporbarhed og mrkning af GMO ' er eller genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer og krvede en grnsevrdi p 0,5 % .
Jeg er enig med Kommissionen i , at denne vrdi er sat for lavt og ikke kan praktiseres .
En tolerancevrdi p 1 % for tilfldig forekomst af GMO ' er i ikke-GMO-produkter er realistisk .
<P>
Nr der skal faststtes grnsevrdier p fromrdet , som vi taler om her , m Kommissionen tage hjde for Europa-Parlamentets og Rdets forslag til grnsevrdier i den nvnte procedure .
Grnsevrdierne for tilfldig forekomst af GMO ' er i de to tekster br vre afstemt efter hinanden .
<P>
Jeg vil ogs fremhve , at der isr i den ukontrollerede reproduktion ligger en potentiel ekstra kilde til forekomst af GMO ' er i fdevarer og foderstoffer .
Reproduktionsfr er ikke underlagt nogen obligatorisk kvalitetskontrol og undersges derfor ikke for forekomst af GMO ' er .
Det m man sl helt fast her .
<P>
Kommissionens bioteknologistrategi fremhver sameksistensen mellem forskellige dyrkningsformer som en vigtig prioritet .
Sameksistens kan kun sikres med fornuftige grnsevrdier , da man i naturen teknisk ikke kan udelukke f.eks. pollenflugt .
Total renhed har af biologiske grunde aldrig vret mulig og vil heller aldrig blive det i fremtiden .
Grnsevrdier med hensyn til et produkts renhed er almindelige og ndvendige p mange omrder .
Inden for det kologiske landbrug findes der eksempelvis en grnsevrdi p 5 % .
Det betyder , at produkter , der er mrket som kologiske , m indeholde op til 5 % ikke-kologiske indholdsstoffer .
Det vil jeg ogs gerne sige med adresse til De Grnne .
<P>
Et vigtigt kriterium m vre , at de lovmssige rammebetingelser er til at hndtere .
De skal isr vre i overensstemmelse med WTO-reglerne , og de m ikke hindre udviklingen af bioteknologien i Europa gennem undigt bureaukrati .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , vores grnne kollegers sprgsml og statistikker er selvsagt tendentise og selektive .
Kan jeg derfor sprge , om Kommissionen kan bekrfte , at Eurobarometers mlinger viser , at 75 % af Europas borgere gr ind for grundforskning , der tager sigte p nye teknologier , som bidrager til strre viden ?
Er det korrekt , at 48 % af Europas borgere iflge Eurobarometers mlinger er enige eller meget enige i , at genmodificering er nyttig i fdevareproduktionen , idet den bidrager til at forbedre ernringen , holdbarheden og smagen , til trods for de flelsesladede kampagner , de grnne frer for at overbevise dem om det modsatte ?
<P>
Disse kampagner er ikke blot flelsesladede , de udnytter vilkrlig og misvisende information med det forml at underbygge deres i sidste instans uholdbare og irrationelle modstand mod de nye teknologier til genetisk modificering af afgrder .
Jeg ville nske , at de var s rlige , at de erkendte , at der i det mindste er visse fordele forbundet hermed .
<P>
Jeg mener , at disse aktuelle fordele , for ikke at nvne de potentielle fordele , p afgrende vis opvejer de risici , der mtte vre .
Ja , der er altid potentielle risici forbundet med produkter eller processer baseret p ny teknologi .
Vi udfordrer grnserne for vores viden , men vi har truffet sikkerhedsforanstaltninger .
Vi krver omfattende testning og prvning i laboratorier og i marken .
Men modstanderne nsker ikke beviser .
De tolerer obstruktion og delggelse af disse procedurer .
Vil de bengte , at GM-afgrder har vsentlige miljmssige fordele ?
De reducer ikke blot produktionsomkostningerne , de nedbringer ogs forbruget af energi , pesticider og herbicider samt CO2 -emissionerne .
Selv om modstanderne stadig griber efter et halmstr , viser erfaringerne fra USA og andre lande , at det gavner miljet .
<P>
I Europa har vi mske rd til den luksus , det er at ngte os selv de forbedringer af fdevareproduktiviteten , GM-afgrder kan give . Men tager vores grnne kolleger ikke hensyn til , hvad der vil vre i deres medmenneskers interesse i Afrika syd for Sahara eller i stasien , hvor GM-afgrder vi medfre bedre ernring og sundhed og endog strre overlevelse ?
Tager de hensyn til de flger , det vil f at vende ryggen til dette fremskridt for vores videnskabelige base og for forskerne , for vores landmnds og landarbejderes job ?
For tusindvis af arbejdspladser i fdevareindustrien ?
For prisen p fdevarer svel som kvaliteten og udbuddet for forbrugerne ?
<P>
Ja , de europiske forbrugere har krav p at kunne vlge , hvilke fdevarer de vil kbe og spise .
Vi skal beskytte vores milj s godt , vi kan , men vi skylder ogs vores vlgere at vre rlige om risici og fordele .
Det er accepteret , at mrkningen kologisk betyder 95 % kologisk , det vil sige op til 5 % ikke-kologisk .
Hvorfor skal ikke-GMO-mrkningen gres nsten uopnelig ved faststtelse af urealiserbare renhedskrav ?
Jeg kunne udmrket acceptere dette krav med den lumske bagtanke at gre ikke-GM-afgrder s sjldne , at ingen har rd til dem .
S ville alle vre ndt til at se realiteterne i jnene og erkende , at der altid vil vre mulighed for utilsigtet tilstedevrelse af GMO ' er .
<SPEAKER ID=145 NAME="Wallstrm">
Hr. formand og hr . Purvis , en ting er sikkert , GMO-sprgsmlet vil stte mig gr hr i hovedet .
Vi ved fra Eurobarometers meningsundersgelser , at de fleste mennesker er bekymrede over GMO ' er .
Samtidig siger de , at de ikke ved nok om dem .
Mske er der en sammenhng .
<P>
Jeg vil sige til fru Breyer , at vi har gennemget disse bekymringer meget nje for at sikre , at vi udarbejder en klar lovgivning - en klar ramme - for behandling af de potentielle fordele og risiciene ved GMO ' er .
Det er grunden til , at vi har ndret direktiv 18 / 2001 / EF , s vi opnr en bedre risikoanalyse og bedre information , og forbrugerne kan trffe et valg p et fyldestgrende grundlag .
Det er derfor , vi har foreslet yderligere lovgivning om sporbarhed og mrkning .
Dog ville det ikke vre rligt at sige , at vi , hvis vi fortsat importerer plantefr f.eks. , vil kunne garantere fuldstndig renhed og forhindre utilsigtet tilstedevrelse af GMO ' er .
<P>
Vi ved , at alt i naturen slipper ud - gennem krydsbestvning f.eks. s lukning af grnser er ikke en holdbar lsning .
Vi m vre pragmatiske og opstille niveauer og trskler som en tilgang til de naturlige fnomener .
Vi m se p situationen , som den virkelig er , og p de produkter , vi importerer .
<P>
Dette bringer mig til hr . Trakatellis ' sprgsml om sporbarhed .
Forslagene om sporbarhed og mrkning svel som fdevarer og foder er ikke udelukkende baseret p GMO ' ernes mlbarhed .
Selv om de ikke kan mles , har forbrugerne ret til at vide .
Den nuvrende forordning om nye fdevarer vil blive erstattet af disse forslag , og anvendelsesomrdet vil blive udvidet for at give forbrugerne mulighed for at vlge , selv om GMO ' erne ikke er mlbare .
<P>
Jeg skal desuden kommentere to andre emner , der er blevet bragt p bane .
For det frste kan Kommissionen , hvad angr trskelvrdier for mrkning , kun tage udgangspunkt i den gldende lovgivning , og indtil videre glder der en trskel for fdevarer p 1 % .
Denne 1 % -vrdi er fastsat i rdsforordningen som ndret ved Kommissionens forordning ( EF ) nr . 49 / 2000 .
Over denne trskel p 1 % er en angivelse af tilstedevrelsen af materiale fra genetisk modificerede organismer i en fdevare obligatorisk .
Som det anfres i betragtningerne , tjener 1 % -vrdien bedst det forml at faststte et toleranceniveau , der bde er lavt og tager hensyn til den ndvendige smidighed i produktionskden .
Alle disse faktorer i produktionskden er involveret .
Trskelvrdien for fr er baseret p denne 1 % -trskel .
Man skal regne baglns for at n denne trskelvrdi p 1 % .
<P>
Det anfres i en betragtning i forslaget til kommissionsdirektiv , at hvis trskelvrdien for fdevarer ndres , m en tilsvarende ndring af trskelvrdierne for fr overvejes .
<P>
Hvad angr sameksistens , er Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier i frd med at udarbejde en undersgelse om scenarier for sameksistens mellem genetisk modificerede , konventionelle og kologiske afgrder i europisk landbrug , som er bestilt af Generaldirektoratet for Landbrug og samordnes af Det Flles Forskningscenter .
Undersgelsens hovedforml er at analysere konsekvenserne af get dyrkning af GM-afgrder i EU i relation til sameksistens .
Undersgelsen , der tager sigte p at identificere kilderne til og sknsmssigt anstte niveauet for utilsigtet tilstedevrelse af GM-afgrder i almindelige afgrder p bedriftsplan , kortlgger og evaluerer ndringer i driftsmetoderne , der kan bringe den utilsigtede tilstedevrelse ned under et lovgivningsrelevant niveau , og vurderer omkostningerne ved driftsomlgninger , kontrolordninger og eventuelle forsikringsordninger .
Undersgelsen bekrfter , at behandlingen af sprgsml som krydsbestvning og sameksistens br sttes i relation til landbrugsproduktionen generelt .
<P>
Undersgelsens resultater br fortolkes med en vist forsigtighed .
Kun tre afgrder indgik i analysen , nemlig olieholdige rapsfr til frproduktion , majs til foderbrug og kartofler til konsum .
Resultaterne er afledt af modeller og er ikke bekrftet af virkelige feltdata .
Flgelig har denne undersgelse givet en rkke forelbige konklusioner , men de hypotetiske resultater skal bekrftes , og der vil blive foretaget yderligere forskning .
<P>
Kommissionen er i frd med at drfte dette og samordne indsatsen mellem de forskellige generaldirektorater .
Denne debat vil afgjort fortstte .
<P>
Dette er et meget komplekst og kontroversielt emne lovgivningsmssigt , teknisk og politisk .
Som jeg sagde tidligere , indrmmer vi gerne , at vi ikke har svar p alt .
Men det , vi kan gre - ligesom vi har gjort det med andre teknologier - er at skabe en lovgivningsramme , som gr det muligt at forvalte potentielle fordele svel som risiciene .
Det er det , vi har forsgt at gre med det ndrede direktiv 18 / 2001 / EF vedrrende sporbarhed og mrkning .
Flgelig vil det f.eks. pvirke trsklerne , hvad angr bestemmelserne vedrrende fr .
<P>
Jeg takker for denne debat , som jeg er sikker p , vi vil genoptage p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om Den Internationale Straffedomstol :
<P>
B5-0546 / 2002 af Sakellariou m.fl. for PSE-Gruppen om den holdning , der er fastlagt af Rdet ( almindelige anliggender ) vedrrende Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
B5-0549 / 2002 af Wurtz m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
B5-0553 / 2002 af Oostlander for PPE-DE-Gruppen om Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
B5-0557 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
B5-0561 / 2002 af Frassoni og Wuori for Verts / ALE-Gruppen om Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , formlet med dette beslutningsforslag er at opfordre EU ' s Rd til at udvise konsekvens med hensyn til de forpligtelser , som vi har indget , nr det glder ratificeringen og den reelle indfrelse af Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Det danske formandskab skal have tak for den store indsats , som det har gjort for , at EU skal have en flles holdning .
Rdet ( almindelige anliggender ) har dog indtaget en meget uklar holdning , hvad muligheden for at indg bilaterale aftaler angr , og dette er sket efter offensiven fra den nuvrende amerikanske regering , som nsker en generel immunitet for sine egne statsborgere , og efter den velvillige indstilling i den forbindelse fra nogle europiske landes side . Jeg beklager navnlig , at et af disse lande er Italien , som ikke bare er mit land , men som ogs var den frste medlemsstat , der ratificerede Rom-traktaten .
<P>
Derfor vil vi gerne sl fast , at det er beklageligt , at USA endda har truet med sanktioner over for de lande , der har ratificeret eller har til hensigt at ratificere Den Internationale Straffedomstols statut , og at ingen aftale m give straffrihed til dem , der har beget krigforbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab .
Eftersom Rom-statutten ikke giver mulighed for nogen undtagelser fra dette kriterium , m enhver aftale i den forbindelse betragtes som uforenelig med denne statut .
Dette glder bde for de 15 medlemsstater , for ansgerlandene og for de lande , som EU har forbindelser til .
Rdet br gre den strst mulige indsats for at indlede en ben dialog med den amerikanske regering , og det br inden Det Europiske Rd i Kbenhavn forelgge en rapport for os , hvor man tager klart stilling til eventuelle bilaterale aftalers forenelighed med Rom-statutten .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , USA ' s afvisning af Den Internationale Straffedomstol er betegnende for denne stormagts arrogance , men vidner ogs om , at denne domstol er en parodisk og dobbeltmoralsk konstruktion .
Den skal understtte tanken om en international immanent retfrdighed , som gr det muligt om ikke at forebygge s dog at straffe folkemord og forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
En international straffedomstol forbereder ganske vist en sag mod nogle slyngler , som brer et betydeligt ansvar for massakrerne i det tidligere Jugoslavien , og en anden er i gang med samme proces vedrrende folkemordet i Rwanda . Men tr man hvde , at alle , der brer et mindst lige s stort ansvar , vil blive retsforfulgt ?
Hvem tror , at de personer i den tidligere kolonimagt Belgien , der brer det politiske ansvar , og de , der har hstet konomisk gevinst ved bevidst at stte tutsier og hutuer op mod hinanden , bliver retsforfulgt ?
Og vil man retsforflge de franske ledere , som havde tropper i Rwanda og lod disse se passivt til under de massakrer , den lokale regering ivrksatte , hvis de da ikke ligefrem bidrog hertil med vbenleverancer ?
<P>
Bliver Storbritannien retsforfulgt med henvisning til den rolle , landet har spillet i de politiske manvrer , der i hj grad har bidraget til de etniske massakrer i Sierra Leone ?
Kunne man forestille sig , at George Bush , der med hele verden som vidne forbereder sig til at lade bomberne regne ned over titusindvis af civile irakere under pskud af at ville straffe landets diktator , blev stillet for retten og anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ?
Kunne man forestille sig , at man retsforfulgte de industrikoncerner , som i ly af de politiske " krigstrommer " tjener godt ved at producere og slge massedelggelsesvben ?
<P>
Den Internationale Straffedomstol vil sledes blot tilfre den imperialistiske verden , hvor kun styrkeforhold tller , et anstrg af dobbeltmoral .
<SPEAKER ID=153 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand .
Vi skal fastholde Rom-statuttens integritet og aktivt medvirke til , at Den Internationale Straffedomstol snarest kommer i arbejde , og det er derfor ikke acceptabelt , at den amerikanske regering undergraver domstolen ved at forsge at indg bilaterale aftaler med EU-lande eller ansgerlande .
<P>
Jeg er tilfreds med , at det danske formandskab har slidt for at fastholde en flles EU-holdning . Jeg m beklage , at det ikke er lykkedes .
Rdet har i for stor udstrkning givet efter for det amerikanske pres , og p den liberale gruppes vegne vil jeg opfordre de nationale parlamenter i EU og i ansgerlandene til at holde godt je med , hvad deres regeringer foretager sig , s Rom-statutten ikke svkkes .
<P>
USA havde som bekendt underskrevet statutten , men har tilbagekaldt underskriften .
Jeg hber , at Rdet vil indlede en ny dialog med den amerikanske regering om anerkendelse af Den Internationale Straffedomstol , som samtlige medlemsstater og de fleste ansgerlande nu har ratificeret .
<P>
EU og USA deler de samme grundlggende vrdier .
Begge parter bekender sig til frihed og demokrati , forsvar for menneskerettighederne og retsstatsprincipperne .
Derfor br USA vre blandt deltagerne i Rom-statutten , og USA vil kunne bidrage srdeles positivt til domstolen og dens funktion .
Siden 1998 har EU forsgt at imdekomme de amerikanske bekymringer i relation til visse bestemmelser i statutten , men bestrbelserne har desvrre vret forgves .
<P>
Og det er beklageligt , at USA nu ikke agter at blive deltager i den statut , som USA som sagt faktisk undertegnede under Clinton-administrationen .
USA ' s beslutning er forkert , og vi m alle beklage de amerikanske skridt .
Vi m s hbe , at USA kan blive overbevist om at anlgge en mere positiv linje , nr straffedomstolen i praksis har haft lejlighed til at vise , at den fungerer i overensstemmelse med de hjeste retssikkerhedsstandarder og ikke ligger under for misbrug til politiske forml .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , i diskussionen om Straffedomstolen findes der helt forskellige ekstremer .
Den ene har vi lige hrt , det var fru Cauquils tale .
Fru Cauquil , jeg m helt rligt sige til Dem , at vi ikke nsker noget verdensomspndende revolutionstribunal .
Nr man forsvarer sdanne teser , som De gr , s er det den sikreste metode til at bringe iden om Straffedomstolen til fald .
Men p den anden side vil vi heller ikke - her er jeg enig med Dem - have en Straffedomstol , som kun er et alibi i hnderne p de store magter .
Jeg beklager dybt , at der i svel USA , Kina og Rusland som andre stater er stadig strkere krfter , som vil degradere Straffedomstolen til et alibi , hvis ikke de vil eller kan forhindre den helt .
<P>
Vi i EU gr klart rettens vej . Jeg tror , at denne vej hviler p en god og vigtig tradition .
Her i Strasbourg opstod Europardet som et fllesskab omkring menneskerettigheder for over 50 r siden .
Her i Strasbourg blev den europiske menneskerettighedskonvention vedtaget og Menneskerettighedsdomstolen skabt .
Her i Strasbourg har vores Europa-Parlament i 50 r siddet som folkenes stemme , som det europiske retssamfunds stemme . Det er helt bevidst , at vi har sat iden fra Kbenhavnskriterierne - demokrati og retsstat - i spidsen for den historiske udvidelsesproces , som nu nrmer sig sin kroning , fordi vi vil udvide dette retssamfund til hele kontinentet .
<P>
Det er en konsekvens af vores historie , som desvrre p srlig vis har kendt til folkemord , fordrivelse , fratagelse af rettigheder og undertrykkelse af mindretal samt forbrydelser mod menneskeheden .
Vi har ikke ret til at optrde som overlrer over for resten af verden , som vi nogle gange gr , hvis ikke vi selv tager vores karakter som retssamfund alvorligt .
Det betyder ikke kun retssamfund indadtil , det betyder , at vi i hele verden skal vre den strke partner for andre , nr det glder et verdensomspndende retssamfund .
Straffedomstolen opstod ligesom vores grundlggende traktat i Rom , og begrebet Rom er jo ogs p srlig vis knyttet til begrebet ret .
Rom-statutten , som ligger til grund for Straffedomstolen , m ikke blive udhulet , m ikke blive svkket , m ikke blive udvandet .
Hvis vi ikke nsker , at ndvendige domstole mod folkemord og forbrydelser mod menneskeheden , som igen og igen finder sted , diffameres som sejrherrens justits eller punktuel justits , selv om det mtte vre med urette , s har vi brug for en permanent Straffedomstol , som glder ens for alle , uanset om der er tale om store eller sm stater , uanset hvilket statsborgerskab en gerningsmand eller en forbryder har .
<P>
Derfor vil vi holde fast ved denne statut uden ndringer .
Vi kritiserer p det skarpeste Rdet , fordi det ikke udviser tilstrkkelig klarhed og vrdighed , fordi det igen og igen forsger at snige sig igennem med nye manvrer , fordi det igen og igen bjer sig for magter .
Hvis Europa vil tage sig selv alvorligt , skal det g hrdt ind for Straffedomstolen og ogs sige til USA , at det nok er vores vigtigste allierede , men at netop en sdan allieret i den frie verden har pligt til at tage retten alvorligt , ogs nr det kunne vre ubekvemt for ham selv .
<P>
Som svar p den 11. september har vi ikke brug for mere unilateralisme , men for en styrkelse af det verdensomspndende retssamfund . Derfor krver vi en hurtig og ufortyndet ratificering af Rom-statutten .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , sidste gang vi drftede dette emne , bekrftede formanden i sit svar p min foresprgsel , at aftaler under artikel 98 , stk . 2 , er forenelige med Rom-statutten og imdeses i Rom-statutten .
Jeg er derfor lettere overrasket over den negative tekst i den beslutning , vi har foran os , og over nogle af indlggene under denne forhandling , fordi Rdet ( almindelige anliggender ) uden tvivl gav et udmrket resultat - den europiske solidaritet blev bekrftet .
<P>
Det var et udmrket eksempel p , hvordan det flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejde bringer medlemsstaterne nrmere hinanden , og det bevarede Den Internationale Straffedomstols integritet .
S vi burde i realiteten hilse aftalen velkommen , isr fordi den opstiller de generelle principper for alle aftaler , der skal undertegnes , hvilket bl.a. omfatter mine kollegers krav om , at ingen aftale br undertegnes , hvis det betyder straffrihed for nogen .
Dette er udtrykkeligt udelukket .
<P>
Vi m se realiteterne i jnene : Vi m sikre amerikanerne en blid overgang og overbevise dem om , at dette ikke handler om heksejagt mod de amerikanske styrker , men om at folkeretten skal finde anvendelse i de politiske relationer verden over .
<SPEAKER ID=156 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , som svar p denne interessante , men korte debat , vil jeg p Kommissionens vegne ppege , at EU , som vi allerede har hrt , giver Den International Straffedomstol sin fulde tilslutning , eftersom den anser den for et afgrende element i bestrbelserne p at sikre international beskyttelse og respekt for menneskerettighederne .
Rom-statuttens principper svel som de , der ligger til grund for domstolens virke , er tydeligvis p linje med Unionens principper og mlstninger .
<P>
Vi har , som hr . Titley netop erindrede om , tilkendegivet vores engagement i de flles holdninger om ICC , der blev vedtaget i juni 2001 og ndret i juni 2002 .
Det afspejles i ICC-handlingsplanen fra maj i r og konklusionerne og de retningsgivende principper , som vedtoges s sent som den 20. september .
Disse beslutninger giver alle et klart bevis for EU ' s fortsatte sttte til Rom-statutten og en effektiv International Straffedomstol .
<P>
Som en logisk fortsttelse heraf tilstrber EU aktivt at sikre den bredest mulige undertegnelse , ratificering og implementering af Rom-statutten .
Med dette for je har Kommissionens europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder stttet projekter p omrdet i forskellige dele af verden med knap 7 millioner euro til mellem 1995 og 2001 .
Yderligere 6 millioner er remrkede til projekter i 2002 / 2003 .
<P>
Ud over fortsat at tilskynde alle stater , der endnu ikke har gjort det , til at undertegne , ratificere og implementere Rom-statutten snarest muligt , opfordrer vi ogs alle stater til at besvare Washingtons anmodning om immunitetsaftaler p en mde , der er forenelig med Rom-statutten .
<P>
De konklusioner og retningsgivende principper , som Rdet vedtog den 30. september , giver en ledetrd for , hvordan sdanne svar kan beskytte Den Internationale Straffedomstols integritet , hvilket er af absolut grundlggende og afgrende betydning .
<P>
EU nsker ogs , at alle stater , der har ratificeret Rom-statutten , aktivt deltager i udnvnelsen og valget af Den Internationale Domstols chefanklager og dommere .
Dette br ske p en mde , som er i overensstemmelse med den proces og de kriterier , der er fastlagt i Rom-statutten , og resolutionen fra den frste samling i forsamlingen af deltagerstater .
<P>
Jeg er taknemmelig for at have fet lejlighed til at redegre for Kommissionens og EU ' s holdning .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , i henhold til artikel 142 vil jeg gerne sprge Prsidiet , hvordan det gr til , at vi under artikel 50 i forretningsordenen skal diskutere en sag som dialogen med Iran om menneskerettigheder .
Hvad har dette at gre med uopsttelige tilflde af krnkelse af menneskerettighederne ?
Det har ingenting at gre med artikel 50 , stk .
1. Forslaget fra Socialdemokraterne om stening af kvinder , en hyppig foreteelse i Iran , som sgar anvendes mod nirige piger , gav fin mening .
Det er noget , jeg ikke forstr , hr. formand .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne stille endnu et sprgsml til Prsidiet . Hvis vi skal se p dialogen om menneskerettigheder mellem Iran og EU , vil jeg bede Prsidiet om at prcisere , hvad der er den njagtige mening og formlet med denne debat , for iflge de iranske myndigheder og iflge det , vi kan lse om dialogen p internettet , siger de , at islam bliver forfulgt i Europa , isr i Det Forenede Kongerige .
Det str der , p tryk .
Jeg beder om en afklaring af denne sag .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden.">
Hr . Casaca , jeg erindrer om , at det er Formandskonferencen , der faststter dagsordenen , som godkendes af plenarforsamlingen , og at det er p det tidspunkt , og kun p det tidspunkt , Europa-Parlamentets medlemmer kan gre indsigelse .
Deres indlg kommer beklageligvis lidt sent . Jeg anmoder Dem om en anden gang at gre indsigelse p et tidligere tidspunkt .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted umiddelbart efter forhandlingen , kl. ca . 17.30 .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om dialog med Iran om menneskerettigheder :
<P>
B5-0548 / 2002 af Ford m.fl. for PSE-Gruppen om dd ved stening ;
<P>
B5-0551 / 2002 af Frahm m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om dialog med Iran om menneskerettigheder ;
<P>
B5-0552 / 2002 af Belder for EDD-Gruppen om dialog med Iran om menneskerettigheder ;
<P>
B5-0554 / 2002 af Maij-Weggen og Gahler for PPE-DE-Gruppen om dialog med Iran om menneskerettigheder ;
<P>
B5-0556 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om Iran ;
<P>
B5-0559 / 2002 af Boumediene-Thiery m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om henrettelser ved stening i Iran .
<P>
Inden jeg giver ordet til forslagsstillerne , m jeg ppege , kre kolleger , at vi er vsentligt forsinket i forhold til dagsordenen .
Hvis De nsker , at medlemmerne fr mulighed for ved stemmeafgivelse at tage stilling til Deres fremragende indlg , m jeg anmode Dem om nje at overholde taletiden .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE)">
. ( EN ) Hr. formand , jeg taler p vegne af den socialistiske gruppe i denne forhandling om et beslutningsforslag , der er fremsat af fem grupper i fllesskab .
Det er et klart udtryk for vores flles foruroligelse over henrettelserne af kvinder og i sjldnere tilflde mnd ved stening , der er en grusom og barbarisk skik , og vores foruroligelse over den skarpe stigning i anvendelsen af ddsstraf i Iran i lbet af de sidste to r .
<P>
75 mennesker mistede livet i 2000 , 139 i 2001 og indtil videre 250 i r .
Vi henviser til skrivelse af 23. oktober fra Irans EU-ambassadr , hvori han forsikrer , at der ikke her vret tilflde af stening i de seneste mneder , at de kompetente myndigheder har fet pbud om at standse denne fremgangsmde , og at dette overholdes .
Ikke desto mindre er vi fortsat bekymrede over , at mennesker stadig dmmes til dden ved stening , og at man mere generelt anvender ddsstraffen stadig oftere .
<P>
Europa-Parlamentet og EU protesterer generelt over anvendelsen af ddsstraf overalt i verden , det vre sig i USA , Kina , Japan eller andre lande , og Iran er ingen undtagelse .
Dog m vi erkende , at visse dele af det iranske samfund forsger at komme videre .
De fremskridtsvenlige krfter , der nsker et mindre grusomt islamisk samfund , fr stadig flere tilhngere .
<P>
Denne beslutning truer ikke forhandlingerne mellem EU og Iran om fremtidige handels- og samarbejdsaftaler , selv om det er klart , at disse vil indeholde menneskerettighedsklausuler .
Europa-Parlamentet , som skal godkende sdanne aftaler , vil vre meget opmrksomt herp .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , en regering , under hvis herredmme der for det frste siden januar 2002 er blevet henrettet over 250 mennesker , deraf alene 27 siden den 30. september 2002 - det var den dato , hvor forhandlingerne mellem EU og Iran fandt sted - som for det andet omfatter en kvinde som prsident Khatamis rdgiver , som har erklret , at stening er en legitim mde at beskytte familien p , som man br forsvare , og som for det tredje idmmer menneskerettighedsaktivister som Nasser Zarafshan lange fngselsstraffe , det fortjener betegnelsen " inhumant regime " og m fordmmes p det skarpeste .
<P>
Indholdsmssigt er jeg naturligvis enig i , at det er ndvendigt med en dialog mellem EU og Iran .
Men jeg har absolut ingen forstelse for , hvis der fra den 29. oktober skal indledes forhandlinger om en samarbejds- og handelsaftale mellem EU og Iran .
Europa-Parlamentet har flere gange krvet , at samarbejdsaftaler eller konomisk sttte skal udsttes eller indefryses , nr der foreligger krnkelser af menneskerettighederne .
Hvorfor mler vi s med s forskellige mlestokke ?
<P>
Rdet vedtog den 22. november , alts for to dage siden , at man ikke vil stille forslag om en menneskerettighedsresolution om Iran p det nste mde i FN-kommissionen for menneskerettigheder .
Det finder jeg helt uacceptabelt .
Det sprgsml trnger sig virkelig p , om man ikke vil afslre den iranske regering nu , fordi det ikke passer ind i Irak-politikken .
Vi i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre sttter det flles forslag , selv om det naturligvis reprsenterer et skift i forhold til den egentlige beslutning , som vi nskede , om menneskerettigheder hen mod en blandet beslutning om menneskerettigheder plus samarbejde mellem EU og Irak , men af de rsager , som jeg nvnte tidligere , mener vi , at punkt 4 og 5 er forkerte , og har derfor bedt om opdelt afstemning .
<P>
Det ville glde mig meget , hvis det hb , som ogs afspejles i dette flles forslag , kunne g i opfyldelse , nemlig af menneskerettighedskrnkelserne i Iran m ophre , at vi har grund til at vre optimistiske .
Men alene p grundlag af de foreliggende kendsgerninger har jeg ingen som helst tro p , at det kan ske . Derfor m vi i det mindste oplade vores rst i Parlamentet .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , frst en selvkritisk bemrkning .
Det foreliggende beslutningsforslag frembyder , s vidt jeg kan bedmme , en redaktionel mangel .
De fire iranske kvinder , som er dmt til dden ved stening , omtales ikke under angivelse af korrekt for- og efternavn . Jeg henviser til slutningen af afsnit 3 .
Eksempelvis er i alt fald to af de fire navne , der anfres , helt almindeligt forekommende fornavne .
I sagens interesse og af hensyn til de fire dmte kvinder foreslr jeg derfor , at teksten ndres p dette punkt .
<P>
Hr. formand , vejen til dialog om menneskerettigheder med Den Islamiske Republik Iran er billedligt talt bde stejl og vanskeligt farbar .
Set med europiske jne br vi vogte os for ikke selv at blokere den pgldende vej .
Enhver udstrakt hnd fra iransk side skal sledes hilses velkommen .
Srlig velkommen og srlig nyttig er den iranske udenrigsministers , Kharrazis , udstrakte hnd . Han tilkendegav sledes den 20. juli over for en ad hoc-delegation fra Europa-Parlamentet , som besgte landet , at ville tage initiativ til , at der etableres direkte kontakt mellem reprsentanter for det iranske retsvsen og jurister i EU .
Det er mit hb , at Rdet og Kommissionen snarest muligt griber dette tilbud .
Dermed kan det ogs sikres , at de i beslutningsforslaget med rette anfgtede iranske domme behandles p rette og beslutningstagende niveau .
Sdanne kontakter vil ogs kunne bringes i anvendelse for at imdeg de afskyelige straffe i form af stening p grundlag af shariaen .
P dette punkt br Europas holdning st klart for iranerne .
Stening af mennesker , uanset hvor i verden handlingen udfres , kan og vil vi ikke tolerere .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , som ordfrer for Iran sttter jeg beslutningsforslaget , som er kommet i stand p tvrs af grupperne .
Dialogen med Iran er vigtig . Parlamentet understreger imidlertid isr menneskerettighedsdialogen i denne forbindelse .
Som parlamentsmedlemmer har vi ingen diplomatiske hensyn at tage , nr det glder om at krve disse universelt gyldige principper efterlevet . Derfor siger vi tydeligt til ethvert land , som er berrt , at vi generelt afviser ddsstraf .
<P>
Hvad angr stigningen i eksekverede ddsdomme i Iran i forhold til de foregende r , vil jeg ogs gerne klart komme med min vurdering af det .
De konservative krfter i de formelle og uformelle strukturer udnytter offentligt eksekverede ddsstraffe eller korporlige straffe til at skrmme bde befolkningen og de mere liberale krfter i parlamentet og i andre samfundsinstitutioner .
Det har intet med islam eller Koranen at gre .
Fordi det interne pres stiger , stiger repressionen tilsvarende .
<P>
Men derfor skal vi i vores kritik holde os til de bevislige fakta og efterprve alle pstande , uanset hvilken kilde de mtte komme fra .
Derfor er jeg modstander af at overlsse beslutningen med pstande , som vi i sidste ende ikke kan bevise . Dermed ville vi undergrave vores egen trovrdighed .
<P>
Der er afsagt domme om stening .
Dokumentation for eksekveringen har vi for to tilflde i frste halvr 2001 , men netop ikke for den 25. september 2002 .
Lad os derfor udnytte Irans vilje til uden forudgende betingelser at drfte alle menneskerettighedssprgsml inklusive enkeltsager , som det gav udtryk for i samtalerne med EU-Iran Human Rights Exploratory Experts mission i begyndelsen af denne mned .
<P>
Jeg er imidlertid bange for , at Rdet har gjort en drlig forretning til gengld , idet det nu officielt har taget afstand fra at foresl den rlige menneskerettighedsresolution om Iran i FN .
Her er det ikke formandskabet , der skal kritiseres , men de sdvanlige mistnkte , som fler sig forstyrret i deres forretninger .
<P>
Vi siger , at viljen til dialog er god , lad os udnytte den rigeligt , og hvis vi konstaterer forbedringer , s br vi ogs afst fra et stille nye beslutningsforslag til sin tid .
Der m ikke udbetales forskud p menneskerettighedernes bekostning .
Set i lyset af denne situation br vi klart minde de strukturer i Iran , som det drejer sig om , men efter min mening ogs Rdet og Kommissionen , om n ting .
En frdig aftale kommer frst i stand , nr Parlamentet har tilsluttet sig den , og de aspekter , som vi lgger srlig vgt p , har jeg netop nvnt .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Den aktuelle fornyelse i Iran betyder endnu ikke nogen forbedring af menneskerettighedssituationen .
Man gr stadig brug af gruopvkkende straffe .
Stening , som er en bde uciviliseret og middelalderlig strafform , figurerer stadig i strafferetten .
Offentlig hngning praktiseres fortsat , hnder hugges af som straf for mindre lovovertrdelser , og jne stikkes ud uden forudgende bedvelse .
Ikke mindst kvinder er ofre for den umenneskelige retspleje .
Hvis Iran virkelig er parat til at bne sig mod Vesten , hvis Iran virkelig nsker dialog med EU , m landet frst og fremmest ophre med at krnke menneskerettighederne .
Shariaen udgr i dens ekstreme form en uovervindelig hindring for en normalisering af relationerne .
Der kan ikke vre tale om en handels- og samarbejdsaftale med Europa , s lnge menneskerettighedssituationen ikke er bragt i orden .
EU ' s forhandlere br fra frste frd gre dette helt klart .
Er kommissr Kinnock enig med mig heri ?
<P>
Vi kan naturligvis ikke opgive en fordmmende resolution i FN , sfremt Iran fortstter ad den skbnesvangre vej og krnker universelle principper .
Det drejer sig ikke om en vellykket dialog om menneskerettigheder med EU , som foreslet , men om effektiv afskaffelse af barbariske metoder .
EU skal ikke isolere Iran .
Det er af strste betydning , at reformkrfterne stttes i kampen for et demokratisk og mere humant Iran .
Den unge generation nsker forandring og det giver hb .
De iranske myndigheder ved beklageligvis ikke , hvorledes de skal forholde sig i s henseende .
Der er imidlertid ikke noget alternativ til benhed og demokratisering .
Fornyelsens lys kan kun skinne , sfremt en mrk fortids barbariske metoder bringes til ophr .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , de holdninger , hr. van den Bos giver udtryk for , fremgr ikke klart af det flles beslutningsforslag , hvorfor vi heller ikke har underskrevet dette .
S lnge hr . Khatamis adviser on women affairs finder , at stening tjener til sttte for familien , m vi understrege , at vi finder dette afskyeligt , afskyeligt !
<P>
Siden vi den 13. december 2001 vedtog vores beslutning , er 250 mennesker blevet henrettet i Iran , og ret fr var det 75 .
Og s taler man om fremskridt !
Det ser ikke ud til , at der sker forbedringer p menneskerettighedsomrdet .
Jeg finder derfor heller ikke , at det foreliggende beslutningsforslag er tilstrkkelig klart .
Til trods for , at en europisk delegation besgte landet , foranlediget af menneskerettighedssituationen , blev der den 30. september foretaget fem offentlige henrettelser .
Vi m derfor ogs beklage , at Det Europiske Rd besluttede ikke at indgive nogen resolution om menneskerettighederne i Iran til behandling under nste mde i Menneskerettighedskommissionen i Genve .
Vi nsker klart og tydeligt at tilkendegive , at der inden nste mde br indgives en sdan resolution .
Vi nsker ogs klart at gre opmrksom p , at Europa-Parlamentet ikke kan acceptere , at der bliver tale om nogen samarbejdsaftale , sfremt der ikke sker reelle forbedringer , hvad angr menneskerettighedssituationen i Iran . Derfor har vi ikke kunnet sttte beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , Iran er et stort og betydningsfuldt land med en gammel tradition for kultur og lrdom , som gr tilbage til den prislamiske zoroastiske periode .
Der er ogs et land , den vestlige verden har haft et anspndt forhold til i en rrkke .
Ved at forkaste de vestlige forbrugssamfunds vrdier , blev Iran mere radikalt og stttede islamiske grupper i Libanon ssom Hizbollah .
Situationen kompliceres yderligere af , at konflikten med Vesten lnge har vret forbundet med interne uoverensstemmelser i selve Iran .
De senere r er stadig flere iranere blevet klar over , at denne isolation skader Irans interesser og ikke frer nogen vegne .
Resultatet har vret et tbrud i forbindelserne , som vi br hilse velkommen i EU .
<P>
Vores forbindelser vil afhnge af , hvorvidt der sker grundlggende fremskridt p omrderne menneskerettigheder , ulovlig indvandring , massedelggelsesvben , isr landets atomvbenprogram , narkotika , Mellemsten , Afghanistan og kampen mod terrorisme .
<P>
Hvad angr narkotikahandel , br iranerne , som selv kmper med alvorlige narkotikaproblemer , roses for deres indsats og samarbejdsvilje .
De har ogs modstet fristelsen til at destabilisere Afghanistan og har tilkendegivet , at de ikke vil forsge at destabilisere Irak , hvis Saddam Hussein p et tidspunkt forlader scenen .
Iran har brug for stabilitet i regionen , og det har de iranske ledere erkendt .
<P>
Hvad angr Mellemsten , har Iran i lighed med Saudi-Arabien accepteret princippet om " land mod fred " , hvis det er det , palstinenserne nsker .
Hele denne udvikling er vigtig og meget krkommen .
Iran m forst , at Europa tilbyder venskab , og at der er muligheder for at leve sammen , uden at Iran giver afkald p sin identitet eller sin modstand mod de vrste vestlige vrdier .
Det vil vre forkert af EU at lgge uforholdsmssig stor vgt p sprgsmlet om ddsstraf , som iflge folkeretten fortsat er lovlig , hvis den anvendes passende .
Ddsstraffen anvendes i verdens strste demokratier ssom USA , Japan og Indien , og millioner af borgere i mit land , Det Forenede Kongerige , gr ind for ddsstraf .
<P>
Irans ledere br dog ikke vre i tvivl om den universelle forfrdelse , vi fler over for den barbariske og middelalderlige sharia-straf med stening til dde .
Jeg anmoder indtrngende Irans ledere om at tage dette til efterretning og finde lsninger , der er Irans stolte historie vrdig .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , det er desvrre en ubestridelig kendsgerning , at der i det sidste rs tid har vret en hidtil uset stigning i antallet af henrettelser i Iran .
Stening af mnd og navnlig af kvinder er ikke alene en praksis , som stadig anvendes , men ogs en praksis , der anvendes hyppigt , hvilket vi kan se af de mange domme , der er blevet afsagt , og som endnu ikke er blevet eksekveret .
I de nste par mneder er der som bekendt fire kvinder mere , der bliver stenet i henhold til en lovgivning , som er et udtryk for et kvindeundertrykkende og knsdiskriminerende straffesystem .
<P>
Flere organisationer har gjort opmrksom p , at situationen i Iran er blevet vrre , nr det glder respekten for de grundlggende rettigheder . Dette understreges ogs i en resolution fra FN ' s Generalforsamling og i den seneste rapport fra den srlige reprsentant for Iran i FN ' s Menneskerettighedskommission .
<P>
I den igangvrende dialog mellem EU og Iran har EU ' s delegation ganske vist konstateret , at den iranske regering er villig til at drfte menneskerettighedssprgsmlene - ogs de specifikke sager - men denne velvilje har endnu ikke givet sig udslag i nogen konkrete handlinger .
Situationen lader tvrtimod til at blive vrre .
Det er selvflgelig rigtigt , at den iranske regerings signaler om imdekommenhed er et positivt tegn , men vi skal ogs huske , at det stigende antal henrettelser og de fortsatte steninger er et negativt signal for EU , som i henhold til sit eget charter om grundlggende rettigheder og de internationale konventioner ikke kan acceptere dette .
Derfor er det en absolut betingelse , at EU i alle den igangvrende dialogs faser slr fast , at det er tvingende ndvendigt , at Iran overholder de grundlggende rettigheder , navnlig kvindernes rettigheder , og at ddsstraf , stening og enhver anden umenneskelig og ydmygende behandling bliver afskaffet .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Vi var mange , ikke bare her i Europa , men i hele verden , som satte vores lid til prsident Khatami .
Det gjaldt naturligvis frem for alt det iranske folk .
Vi hbede alle , at han kunne lede Iran ind p en mere demokratisk , ben og tolerant vej .
Desvrre er vi alle gang p gang p gang blevet skuffet .
De seneste rapporter er skrmmende .
Journalister , intellektuelle og systemkritikere forsvinder , tortureres , fngsles og stilles for domstolen for ubetydelige sager .
Ddsstraffen anvendes hyppigt .
I den henseende er Iran en af de vrste syndere i verden .
<P>
De seneste rapporter om kvinder , som stenes ihjel i overensstemmelse med gamle sharia-love , er fuldstndig hrrejsende .
At dette forekommer i 2002 , er helt uacceptabelt .
En hel verden vender sig i afsky mod Iran .
<P>
Forholdet mellem EU og Iran er karakteriseret af en vis forsigtighed , hvilket er godt .
Hvis det skal blive meningsfyldt , skal problemet med menneskerettighederne imidlertid altid vre verst p dagsordenen .
Jeg vil ogs minde om , at Parlamentet har vetoret , nr det drejer sig om at godkende eventuelle aftaler , og den vil vi anvende , hvis situationen ikke forbedres .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi tilslutter os de mange protester , der lyder mod de domfldelser , der rammer s mange iranske kvinder , mod den forsmdelige ddsstraf ved stening og mod prstestyret og den dobbelte undertrykkelse af kvinderne , der flger heraf .
<P>
Vi vil stemme for beslutningsforslaget , som er stillet i hb om hermed at ve et pres mod de iranske ledere og f dem til at bringe denne barbariske praksis til ophr .
Men den barbariske behandling af kvinderne knytter sig ikke kun til prstestyret .
Den er ogs almindeligt forekommende i styrer , som stormagterne betragter som deres allierede , og mod hvilke de kan ve et effektivt pres . Vi kunne nvne Saudi-Arabien og visse olieemirater i omrdet .
<P>
Jeg vender mig ogs mod det barbari , der udves i form af ddsstraf , og jeg vender mig mod enhver obskurantisme , ogs nr den ikke skyldes religise anakronismer , men derimod lederne af verdens frende stormagt , som vover at se sig selv som civilisationens vogter .
<SPEAKER ID=171 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , det er rigtigt , at prsident Khatami vakte hb om menneskerettigheder i Iran . Men de hb har han for lngst selv kvalt .
Nu viser han s i lyset af handelsaftalen med EU god vilje .
Men vi har ikke brug for god vilje , vi har brug for resultater .
Jeg er enig med alle de kolleger , som har talt om , at vi ikke kan indlede nogen handelsaftale med Iran .
Det ville jo vre fuldstndig skizofrent p den ene side at sige , at vi vil have en strk kritisk resolution i FN , og p den anden side at indg en handelsaftale med det samme land .
Lad os nu se .
Naturligvis skal vi begynde den kritiske dialog med Iran , og hvis den kritiske dialog bringer gode frugter , hvis vi ser , at der ikke lngere er steninger , barbariske ddsstraffe og domme i Iran , ja s kan vi begynde at bne for handelsaftalerne .
Ikke et sekund fr .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hber , vi snart kan gennemfre forhandlinger om Iran i form af en dialog mellem parlamentariske udvalg , som kan fre frem til undertegnelsen og gennemfrelsen af en associeringsaftale .
<P>
For at n dette ml krves en indsats fra begge sider .
Fra vores side krves vilje til at lre dette store lands historie at kende , dets nuvrende situation samt de fysiske og samfundskonomiske faktorer , som skaber det , i svel i som uden for Iran .
Vi er ndt til at inspirere med vores eksempel og vise tillid til lederne , men ogs til den iranske befolkning , som er en befolkning med srlige evner , med vrdighed og med talent , som ser frem til demokratiet og reformerne , hvilket fremgr af det hb , man stadig nrer til prsident Khatami , der virkelig kmper for at gennemfre forandringer i den teokratiske stat .
<P>
Fra Irans side krves det , at lederne er bevidste om , at Vesten , og her navnlig EU , kun vil bne op for et samarbejde med den tredje verden , hvis den respekterer menneskerettighederne , som ikke er vrdier , Europa vil ptvinge landet , men universelle vrdier , og de omfatter ogs kvindernes rettigheder , som isr krnkes i dag .
<P>
Kommunikation og dialog vil vre en hjlp i denne retning .
Lad os fortstte og forstrke denne dialog og endnu en gang sende det signal i vores beslutningsforslag , at vi ikke viger fra vores principper og vrdier , og at det ogs vil komme til udtryk , nr den endelige samarbejdsaftale skal formuleres .
<P>
Som koordinator for Det Europiske Folkeparti i Udvalget om Kvinders Rettigheder vil jeg sige , at dette er et sprgsml , vi arbejder meget serist med , og vi planlgger et besg , hvor vi kan lre vores kolleger fra parlamentet og reprsentanter fra civilsamfundet at kende og indlede et samarbejde .
Og hvis vi nogensinde fr en endelig aftale , vil vi arbejde for , at den kommer til at indeholde en klar og udtrykkelig bestemmelse om kvindernes rettigheder .
<SPEAKER ID=173 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , Jeg vil gerne takke de rede medlemmer for at have fremsat dette beslutningsforslag .
Kommissionen er naturligvis stadig bekymret over menneskerettighedssituationen i Iran og isr opretholdelsen af repressive foranstaltninger mod de demokratiske institutioner , det civile samfund og medierne .
<P>
Det er dybt foruroligende , at der fortsat foregr vilkrlige arrestationer , tortur , diskrimination af mindretal og benlys tilsidesttelse af retsstatsprincipperne .
De kun alt for hyppige beviser p anvendelsen af grusomme , umenneskelige og nedvrdigende straffe , herunder den forfrdelige stening af brn , kvinder og mnd , afspejler , at civiliserede normer endnu p ingen mde er en selvflge .
<P>
Mest effektivt er det at give udtryk for denne foruroligelse i forbindelse med de store halvrlige dialogmder , bilaterale mder p ministerplan og tilsvarende tilbagevendende aktiviteter .
Derudover har trojkaen , hvilket flere medlemmer har nvnt , for nylig undersgt mulighederne for en mere direkte og specifik dialog .
<P>
Den 21. oktober godkendte AGEX strategien for en dialog om menneskerettighederne med Iran p grundlag af henstillingerne fra det forberedende trojkabesg i Teheran den 30. september og 1. oktober sidste r .
Under disse indledende forhandlinger gav den iranske regering udtryk for politisk vilje til at indg i en dialog om menneskerettighederne , og det i vid udstrkning p EU ' s prmisser .
Der var ingen krav om restriktioner i forhold til listen over de menneskerettighedssprgsml , der skulle drftes , og dialogen vil blive evalueret regelmssigt ved hjlp af specifikke og realistiske benchmarks ssom rapporter fra de besg , De Forenede Nationers temaspecifikke rapportrer aflgger .
<P>
Dialogen skal indledningsvis finde sted som en forberedende rundbordsdrftelse i Teheran i december i r .
Formen vil blive evalueret umiddelbart efter den frste session og kan om ndvendigt ndres i forret 2003 .
<P>
Indledningen af forhandlingerne med Iran om en handels- og samarbejdsaftale , som er ulseligt forbundet med instrumenter til politisk dialog og terrorbekmpelse , giver EU en betydelig fordel , eftersom udviklingen i forhandlingerne vil blive sat i direkte relation til , at der sker en tilsvarende udvikling p bl.a. menneskerettighedsomrdet .
Denne forbindelse er kernen i den politiske pakke , der blev fastlagt p Det Europiske Rd i juni og vedtaget den 12. juli .
<P>
Etableringen af en struktureret dialog mellem Iran og EU kan selvsagt ikke fjerne de mange dybe og alvorlige bekymringer .
P nuvrende stade m det dog anses for det mest effektive middel til at fremme vores forsg p at opn konkrete forbedringer af den forfrdelige menneskerettighedssituation i Iran .
<P>
Jeg understreger , at nr alt kommer til alt , er vores foruroligelse begrundet i hensynet til menneskers grundlggende rettigheder og velfrd uanset deres tro og uanset deres skikke .
Det er det grundlggende vrdist , der leder os og er bevggrunden for EU .
Vores handlinger vil fortsat tage udgangspunkt i disse grundlggende vrdier .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , et enkelt supplerende sprgsml .
Ville Kommissionen vre villig til at inddrage Europa-Parlamentet i det nvnte arrangement i Teheran i december , denne rundbordssamtale ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg kan utvivlsomt rette en foresprgsel til de af mine kolleger , som dette sprgsml hrer direkte under .
Jeg er sikker p , at Kommissionen , uanset om Parlamentet er inddraget eller ej , vil vrdstte enhver opbakning af den konsekvente og vedholdende indsats , den har ydet for at n de ml , som vi ved , Parlamentet tilslutter sig fuldt ud .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 , i hvert fald sfremt de kolleger , der udtaler sig om sidste punkt p dagsordenen , tilstrber at formulere sig kort og klart .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om situationen i Nepal :
<P>
B5-0545 / 2002 af Collins for UEN-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0547 / 2002 af Carrilho m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0550 / 2002 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0555 / 2002 af Thomas Mann for PPE-DE-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0558 / 2002 af van den Bos for ELDR-Gruppen om den politiske situation i Nepal ;
<P>
B5-0560 / 2002 af Messner m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Nepal .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne give udtryk for vores solidaritet med det nepalesiske folk , som i disse r oplever en af de vanskeligste perioder i landets historie .
Det unge demokrati vakler , retsstaten viger i stigende grad for vilkrlighed og vold .
Inden for et tidsrum p mindre end et r er mere end 3.000 mennesker blevet drbt under de voldsomme sammenstd mellem hren og den maoistiske guerilla , der har som sit erklrede ml at vlte monarkiet , jensynligt imod befolkningens vilje .
<P>
Det er i virkeligheden en regulr borgerkrig , befolkningen har oplevet i de seneste mere end seks r , og den har stort set vret upagtet af det internationale samfund .
Situationen er markant forvrret efter de begivenheder , der er indtruffet i begyndelsen af denne mned .
Kong Gyanendra har ved at forvise premierministeren og midlertidigt tillgge sig den udvende magt , hvilket ikke er set siden det absolutte monarki i 1990 , skabt en alvorlig politisk krise .
Om end han efterflgende har udnvnt en premierminister , m det konstateres , at denne p ingen mde er reprsentativ , og at kongen meget vel kunne fle sig fristet til at udnytte kampen mod den maoistiske guerilla til at ophve retsstaten og stte en stopper for det parlamentariske demokrati , som har eksisteret i 12 r .
<P>
Disse begivenheder virker destabiliserende i Nepal og er derved med til at skrpe den uro og ustabilitet , der kendetegner hele omrdet .
EU kan ikke lngere lade det blive ved fromme nsker i en sdan situation .
Vi m indtrngende opfordre den nye premierminister til betingelseslst at genoptage dialogen med de maoistiske oprrere .
Det var i vrigt nskeligt , om Rdet hurtigt udnvnte en srlig reprsentant for Nepal , som eventuelt kunne optrde som mgler mellem de stridende parter .
<P>
Sidst , men ikke mindst , m vi , i betragtning af at denne konflikt i hj grad er begrundet i konomiske og sociale vanskeligheder , bevilge en betydelig konomisk bistand for fremover p effektiv vis at kunne sttte det lille kongedmmes tilbagevenden til fred og demokrati .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , den eskalerende vold i Nepal er en uacceptabel trussel mod stabiliteten i hele Himalaya-regionen .
De maoistiske guerillaer fortstter deres delggende hrgen .
I mange dele af Nepal findes der ikke lngere skoler og sygehuse , infrastrukturen er delagt i mange r frem .
Hver uge hrer vi om nye mord p politifolk og civilbefolkningen .
Det seneste triste hjdepunkt er sprngningen af den bermte statue af kong Mahendra midt i Patan , et omrde , som jeg kender srlig godt .
En forbipasserende blev drbt , ni andre blev sret .
<P>
Guerillaerne nsker , i modstning til befolkningsflertallets entydige vilje , en ende p det konstitutionelle monarki .
Siden 1996 er over 5.000 mennesker blevet ofre for voldelighederne .
S sent som i maj konfererede vi i Europa-Parlamentet i Bruxelles med ministerprsident Deuba .
Nu er han blevet afsat af kongen , for i modstrid med sin erklrede hensigt gik han ind for at udstte det planlagte valg i november et r .
Hans efterflger Bahadur Chand , som er udpeget af kongen , og som allerede har vret ministerprsident to gange , er chef for overgangsregeringen . Han har erklret at ville sikre fred og stabilitet i landet og indlede forhandlinger med oprrerne .
<P>
PPE-DE-Gruppens holdning er klar .
Nepal har brug for en retsstat , for pluralisme og en fortsttelse af det parlamentariske demokrati .
Kampen mod korruption og nepotisme skal fortsttes med uformindsket styrke , og det udskudte valg skal ledsages af effektive sikkerhedsforanstaltninger , s det kan finde sted s hurtigt som muligt .
<P>
P tvrs af partierne opfordrer vi EU til at tilbyde sig som mgler .
Rdet skal udpege en srlig kommitteret for Nepal .
Jeg hber , Kommissionen deler denne holdning .
Som nstformand for SAARC-delegationen gennem mange r og p grund af mine regelmssige kontakter med og i Nepal ved jeg , at europerne nyder stor anseelse .
Vi har de bedste forudstninger for at vre rlige mglere for at yde vigtige bidrag til en fred , som den nepalesiske befolkning lnge har fortjent .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , med kong Birendra dde tilsyneladende ogs det unge demokrati i Nepal .
Den nuvrende konge har samlet al magt p egne hnder .
Undtagelsestilstanden er blevet erstattet af permanent enevlde , og der er intet hb om fremskridt .
Oprrsbevgelsen vokser , fordi hblsheden til stadighed vokser i landdistrikterne , og unge mnd slutter sig til oprrerne .
De gr oprr mod et korrupt styre , som sidder p 95 % af landets ressourcer .
Og s er der dem , heriblandt nogle af EU ' s medlemsstater , bl.a. mit eget land , Belgien , som leverer vben til et sdant land !
<P>
Europa-Parlamentet har i tidligere beslutninger med rette ppeget , at Europa br yde en indsats for at sttte demokratiet , men ogs bidrage til , at der findes en politisk lsning og indledes forhandlinger . Europa skal ikke - i strid med den europiske adfrdskodeks - levere vben , som er endnu mere effektive og kan muliggre en endnu mere effektiv undertrykkelse .
5.000 mennesker er drbt i Nepal i lbet af de seneste seks r .
I gr omkom endnu 25 mennesker under massakrerne .
Det afgrende for mig er ikke , om ofrene tilhrer den ene eller den anden af stridens parter , det afgrende er for mig , at vi sger at bidrage til en fredelig lsning , at vi kun kan skabe hb i landet ved at sikre udvikling af landet og dermed nye muligheder for befolkningen .
Jeg hber derfor ogs , De sttter vores ndringsforslag , som har dette sigte .
Det kan ikke passe , at vi kun kender t svar : skyd dem bare , drb dem bare .
Vi finder dette uacceptabelt og anmoder om Deres sttte , ellers vil vi - i alt fald vil jeg personligt - ikke kunne sttte dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , alle ved , at menneskerettighederne krnkes i Nepal .
Det foreliggende beslutningsforslag fordmmer med rette alle voldshandlinger . Bde dem , der begs af sikkerhedsstyrkerne , og dem , der begs af de maoistiske oprrere .
Der opfordres med rette til mgling , til politiske lsninger .
Beslutningsforslaget indeholder ligeledes helt korrekt en opfordring til at rette blikket mod konfliktens rsager : den store fattigdom , de sociale uligheder og marginaliserede befolkningsgrupper .
Europa-Kommissionen bevilgede i august 615.000 euro til initiativer , som tager sigte p at finde en fredelig lsning p konflikten .
Set i dette perspektiv er det , kre kolleger , ikke hensigtsmssigt at levere mordvben til Nepal .
Det er oven i kbet et klart brud p EU ' s adfrdskodeks for vbeneksport .
De flamske medlemmer af Gruppen De Grnne nsker klart og tydeligt at ppege , at betingelserne for en sdan eksport ikke er opfyldt , og vores politiske gruppe vil i det belgiske parlament fortsat over for den belgiske udenrigsminister ppege muligheden for at udstte den pgldende , planlagte leverance .
Kre kolleger , det foreliggende beslutningsforslag sender i s henseende et klart signal til hr . Michel , hvad angr denne ulykkelige og meningslse sag .
Nepaleserne har ikke brug for vben , hr . Michel , men for plovskr .
<SPEAKER ID=183 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , Kommissionen beklager i lighed med de rede medlemmer det stigende antal ofre som flge af sammenstd mellem maoister og regeringsstyrker i Nepal .
Den er isr foruroliget over de krnkelser af menneskerettighederne , som oprrerne svel som de oprrsbekmpende styrker gr sig skyldige i , i og omkring landet .
<P>
Det er iflge flere observatrer ikke muligt at n frem til en varig militr lsning p krisen og ekstremt vigtigt hurtigst muligt at afslutte en periode med manglende politisk stabilitet forrsaget af egnsbestemt rivalisering blandt de forskellige ledere af de forskellige politiske partier .
Kommissionen hber , at kongens udnvnelse af den nye premierminister , hr . Chand , til leder af et midlertidigt forretningsministerium vil skabe det ndvendige incitament til genopbygning af den nationale konsensus , herunder forbedring af styreformen , tilladelse til frie og retfrdige valg snarest muligt og genoptagelse af dialogen med de maoistiske oprrere .
<P>
De igangvrende forhandlinger med flere politiske partier forventes at bidrage til den endelige dannelse af den nye regering . Af den forventer vi hndgribelige initiativer med henblik p istandsttelse af en flerpartsdialog og gennemfrelse af hasteforanstaltninger til bekmpelse af de underliggende sociale og konomiske rsager til konflikten , som hr .
Staes og andre medlemmer med rette har henvist til .
<P>
Kommissionen er i forbindelse med sine samarbejdsaktiviteter rede til at yde sttte til langsigtede udviklingsinitiativer , isr til fattigdomsbekmpelse i srligt udsatte omrder i den mellemste og vestlige del af Nepal , og yde sttte til lokale institutioner , der sger at styrke retsstatsprincipperne og beskytte menneskerettighederne .
<P>
Kommissionen opfordrer myndighederne til at skabe betingelserne for afholdelse af fredelige og demokratiske valg og til snarest at offentliggre nye datoer for lokalvalg og parlamentsvalg .
Samtidig bekrfter Kommissionen , at bevillingerne til den planlagte rejse for EU ' s valgobservatrer vil forblive forpligtede indtil december 2003 .
P nuvrende tidspunkt er det de eneste realistiske og konkrete tilsagn , vi kan give i forsget p at lse en fortvivlende og langvarig blodig konflikt .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr straks over til afstemning .
<SPEAKER ID=186 NAME="Beslutningsforslag (B5-0531/2002) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Den Europiske Unions strategi for New Delhi-konferencen om klimandringer (COP8)">
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.40 )
