<CHAPTER ID=3>
Forberedende arbejde med henblik p Det Europiske Rds mde den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om det forberedende arbejde med henblik p Det Europiske Rds mde den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles .
<SPEAKER ID=10 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg er blevet bedt om at afgive en erklring under overskriften " Forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002 " .
<P>
Dette mde kommer til at spille en central rolle for det videre arbejde under det danske formandskab .
Som bekendt skal dagsordenen isr prges af det vigtige emne : udvidelsen og i den forbindelse ogs Kaliningrad , som Europa-Parlamentet jo har interesseret sig strkt for .
Udfaldet af mdet vil f stor betydning for muligheden for at opfylde den flles mlstning om at afslutte udvidelsesforhandlinger med op til 10 lande .
Derfor glder det om , at Det Europiske Rd fr truffet s mange beslutninger som muligt , s der er s lidt som muligt tilbage at gre i Kbenhavn .
Det , der bliver tilbage , kan smnd blive vanskeligt nok endda .
<P>
P Det Europiske Rds mde vil formanden for konventet orientere Det Europiske Rd om status for konventets arbejde , og formanden for Europa-Parlamentet vil ligeledes tale til Det Europiske Rd .
Og lad mig starte med det sidste .
Mdet med Europa-Parlamentets formand er blevet en fast tradition , som jeg ved , at stats- og regeringslederne i Det Europiske Rd stter stor pris p .
<P>
Nr man tnker p den aktuelle dagsorden , er det naturligvis srlig interessant at hre parlamentsformandens syn p de sprgsml , som Det Europiske Rd skal drfte , nemlig udvidelsen og herunder ogs Kaliningrad , som jeg vender tilbage til .
Det er meget belejligt , at drftelsen med Europa-Parlamentets formand finder sted umiddelbart fr arbejdsmderne om udvidelsen og Kaliningrad .
Ud over parlamentsformandens bidrag hber vi naturligvis ogs , at mdet vil vise sig nyttigt for parlamentsformanden og for Parlamentet , herunder udveksling af information og ider til brug i det videre arbejde .
<P>
Og s lidt om udvidelsen .
I Bruxelles skulle der gerne trffes beslutning om en rkke meget vigtige emner , som kan bane vejen for udvidelsen .
Det skal besluttes , hvilke kandidatlande der kan afslutte tiltrdelsesforhandlinger i r .
Udgangspunktet vil vre Kommissionens fremskridtsrapporter for de enkelte kandidatlande og Kommissionens strategipapir for den samlede udvidelse , som blev prsenteret den 9. oktober af kommissr Gnther Verheugen , som ogs er tilstede her .
P baggrund af en omfattende evaluering af hvert enkelt kandidatlands fremskridt konkluderer Kommissionen , at 10 lande vil kunne opfylde alle kriterierne i begyndelsen af 2004 , og p den baggrund anbefales det , at tiltrdelsesforhandlingerne afsluttes som planlagt her i r .
Det Europiske Rd vil p sit mde i Kbenhavn desuden drfte de kandidatlande , der ikke forventes at kunne afslutte forhandlinger i r ( Bulgarien , Rumnien og Tyrkiet ) , med henblik p at forberede beslutninger om disse landes videre tiltrdelsesproces .
<P>
I Bruxelles skal der endvidere trffes beslutning om udestende sprgsml i udvidelsesforhandlingerne i forbindelse med den finansielle pakke .
Der var enighed om de institutionelle emner p Rdets ( almindelige anliggender ) mde i gr , og som en del af den finansielle pakke skal Det Europiske Rd bl.a. fastlgge det totale belb til udvidelsen , kandidatlandenes deltagelse i den flles landbrugspolitik , herunder deres andel i den direkte indkomststtte , og den samlede samhrigheds- og strukturfondssttte til kandidatlandene .
Det Europiske Rd skal desuden trffe beslutning om sprgsml relateret til kandidatlandenes nettoposition i forhold til EU ' s budget , og man nede til enighed om grundlaget for disse beregninger .
<P>
Den hidtidige debat om disse emner har vist , at det ikke bliver let at n til enighed .
Det Europiske Rd i Sevilla konkluderede , at EU ' s positioner i de udestende budgettunge kapitler skal prsenteres for kandidatlandene i begyndelsen af november .
Det betyder , at Det Europiske Rd i Bruxelles skal trffe beslutning om disse emner , hvis vi skal overholde tidsplanen fra Sevilla .
Det vil det danske formandskab insistere p , og mdet m s vare , indtil man har fundet en lsning .
Som sagt m det forventes , at det bliver meget vanskeligt .
Det krver kompromisvilje fra alle parter , men en lsning skal findes .
<P>
Derudover skal Kaliningrad drftes , og ogs p dette punkt skete der betydelige fremskridt p mdet i Luxembourg i gr , som bde hr . Verheugen og jeg selv lige kommer fra .
Sagen blev drftet i Sevilla . Kommissionen blev bedt om at studere mulighederne for en effektiv og fleksibel lsning p transitsprgsmlet - en lsning , der skulle vre i overensstemmelse med EU ' s acquis , og som blev til i enighed med de berrte kandidatlande .
Kommissionen fremlagde sin meddelelse den 18. september .
Den har vret drftet to gange i Rdet , og den har ogs vret drftet her i Parlamentet s sent som i sidste uge , den 15. oktober .
Formandskabet har sammen med Kommissionen gennemfrt en rkke drftelser med Rusland og har konsulteret isr Litauen , som er det mest berrte kandidatland .
<P>
Ud over de principper , der l til grund for mandatet fra Sevilla , har EU fremhvet Litauens suverne ret til at kontrollere sine grnser og til eventuelt at ngte indrejse .
Det har endvidere vret lagt til grund , at en lsning ikke m forhindre eller forsinke Litauens fulde medlemskab af Schengen .
Rdet har erklret sig indforstet med , at der gives Litauen garantier i den henseende , og endelig er Rdet enig i , at Litauen m kompenseres for ekstra omkostninger , der mtte flge af en lsning p transitsprgsmlet .
<P>
Fra russisk side har man forfulgt nsket om at opn ret til visumfri transit med tog gennem Litauen .
Det er en lsning , som indeholder mange problemer af teknisk , konomisk , juridisk og politisk art .
EU har dog ikke afvist at undersge muligheden , og formandskabet vil fortsat arbejde for en lsning , der i videst muligt omfang tilfredsstiller alle parter , og som kan opn sttte i Det Europiske Rd .
De retningslinjer , som jeg her har nvnt , blev fulgt under mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i Luxembourg i gr .
Det hensyn , jeg nvnte til , at Litauen skal kunne blive medlem af Schengen samtidig med de vrige kandidatlande , hvis Litauen nsker det - og det gr Litauen - enedes man om at tage i gr .
Det er sledes Unionens position , og jeg synes p den mde , at de 15 regeringer har forberedt sig bedst muligt til de drftelser , der skal vre p Det Europiske Rds mde i Bruxelles , og ogs de efterflgende drftelser med Rusland , som varetages af formandskabet , og som kulminerer med EU / Rusland-topmdet i Kbenhavn i november .
<P>
Med hensyn til konventet vil Det Europiske Rd i overensstemmelse med Laeken-erklringen p mdet i Bruxelles hre en rapport fra konventets formand , Valry Giscard d ' Estaing , om fremskridtene i konventets arbejde .
Det er en vigtig ambition for formandskabet at bringe arbejdet i konventet videre .
Konventet er kommet godt fra start og er nu get over i den vigtige analyserende fase .
Mngden af forslag stiger , papirbunkerne vokser , og jeg synes , at vi har vret vidne til en meget spndende debat om Europas fremtid bde i og omkring konventet .
Det har vret en fornjelse at flge det store engagement fra konventsmedlemmernes side , ikke mindst de konventsmedlemmer , som kommer her fra Parlamentet , som var vret vbnet til tnderne , og som har prget debatten srdeles kraftigt .
<P>
Med konventet er der for frste gang - og i fuld offentlighed - skabt noget s usdvanligt som en gte debat p tvrs af de europiske grnser .
Det er ikke noget , vi er forvnt med .
Den europiske debat foregr som regel fra de europiske politikere og til deres hjemlige publikum , og ikke til publikum i andre lande .
Men sdan er det ikke med denne debat om Europas fremtid - det synes jeg lover godt for ambitionen om at skabe et mere demokratisk og folkeligt forankret europisk samarbejde .
<P>
Som det vil vre fremget af redegrelsen , har vi p topmdet i Bruxelles en omfattende og ambitis dagsorden .
Det er mit hb og min overbevisning , at alle lande nu vil udvise den forndne kompromisvilje og bidrage til at trffe de vigtige beslutninger , som jeg her har redegjort for , og jeg skal naturligvis ikke skjule , at det , der er tilbage , isr er nogle ndder , som er meget vanskelige at knkke , og det vedrrer naturligvis konomi .
<P>
Jeg vil gerne gentage og understrege , at Det Europiske Rd ser frem til at hre Europa-Parlamentets formand , Pat Cox , og til at have en meningsudveksling med ham .
Parlamentets betydning for udvidelsesprocessen er ubestridt - Parlamentet har p et meget tidligt tidspunkt , frst i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , dernst i plenum sagt , hvad der skulle gres nsten med enstemmighed .
Det har bidraget til det momentum , til den drivkraft , som gr , at udvidelsesprocessen forhbentlig ikke kan stoppes i sidste jeblik .
Og det vil jeg gerne p formandskabets vegne takke Parlamentet varmt for .
<SPEAKER ID=11 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , nu da Irland har stemt ja til Nice-traktaten , har vi overvundet de sidste forhindringer for traktatens ratificering og banet vejen for udvidelsen .
Jeg glder mig over de irske vlgeres valg .
De har vist deres benhed og ansvarsfuldhed .
<P>
Hvad der glder for Irland , glder ogs for alle os andre .
At fremme udvidelsesprocessen uden tven er i vores flles interesse .
Derfor er det kommende Europiske Rd i Bruxelles af afgrende betydning .
Drftelserne vil dreje sig om vores anbefalinger om at afslutte forhandlingerne med de 10 ansgerlande inden rets udgang .
Man vil ogs drfte datoen for Bulgariens og Rumniens tiltrdelse og den nste fase af Tyrkiets ansgningsproces .
Et af de emner , vi skal behandle , er Kaliningrad-sprgsmlet .
Vi fr mske lejlighed til at gennemg den internationale situation , isr sprgsmlet om , hvordan vi i lyset af de seneste srgelige begivenheder p Bali og Filippinerne skal fremme bekmpelsen af terrorisme .
Vi skal desuden lytte til redegrelsen fra formanden for Det Europiske Konvent , og vi fr ogs den sdvanlige udveksling af synspunkter med parlamentsformanden .
<P>
Det frste punkt p dagsordenen bliver sledes udvidelsen .
Jeg vil gerne gentage de strke bevggrunde , der har vret for at anbefale medlemsstaterne , at de afslutter forhandlingerne med de 10 lande med et positivt resultat .
At dele den stabilitet og den velstand , vi har opnet igennem et halvt rhundredes integration , med vores europiske naboer , er for os en historisk og moralsk pligt .
Fred , stabilitet , demokrati og retsstat er hovedbestanddelene i den politiske stabilitet .
De har allerede fungeret udmrket i fortiden , og opskriften vil ogs fungere for de kommende medlemsstater .
<P>
Udvidelsen vil udbrede de nye styreformer og de europiske standarder til hele kontinentet .
Vi forventer positive virkninger p overordentlig mange omrder , nemlig i form af nogle mere effektive offentlige forvaltninger , mere solide retssystemer , en bedre beskyttelse af mindretallene , en effektiv forebyggelse af kriminalitet og ikke mindst international kriminalitet , strengere kontrol med illegal indvandring , omhyggeligere tilsyn med varer p markedet , isr nr det glder fdevaresikkerhed , og strengere standarder for miljbeskyttelse .
<P>
P den internationale scene vil EU ' s strre dimensioner f dets politiske betydning til at vokse .
Vores handels- , finans- og miljpolitikker vil f strre vgt , og Europa vil bedre kunne forsvare menneskerettighederne og arbejde for at mindske klften mellem den nordlige og sydlige halvkugle .
Hvis vi forstr at st loyalt sammen og tale med n stemme , kan vi gre en forskel , nr det glder sprgsml som klimaforandringen og styringen af globaliseringens virkninger .
<P>
Herudover vil den frste gruppe p 10 nye medlemsstater dog give hele EU , det vil sige bde de nye og de gamle medlemsstater , nogle meget store konomiske fordele .
Befolkningsforgelsen i EU vil styrke det indre marked . Befolkningen vil blive forget med 75-77 millioner borgere , hvorved EU ' s samlede befolkningstal nr op p i alt 453 millioner .
For at forst , hvad dette tal betyder , behver man blot at tnke p den samlede befolkning i NAFTA-omrdet , som omfatter USA , Mexico og Canada , og som har ca . 400 millioner indbyggere .
<P>
Nogle vil indvende , at selv om befolkningstallet stiger med 20 % ved de 10 ansgerlandes tiltrdelse , vil EU ' s samlede BNP kun vokse med 5 % .
Det er ikke et drligt tegn , men derimod et tegn p , at vi alene - selv om det kun er p regionalt plan - er ved at gennemfre en demokratisk globaliseringsproces , og det er ikke et drligt tegn , fordi det i betragtning af disse landes srprg er ensbetydende med et stort vkstpotentiale .
Man m nemlig ikke glemme , at de 10 ansgerlande allerede har en hjere vkstrate end de nuvrende 15 medlemsstater .
P rsbasis var deres vkst i 2001 p 2,4 % mod vores 1,5 % , mens de i 2000 sgar havde en gennemsnitlig vkstrate p 4,1 % mod vores 3,4 % .
De 10 ansgerlande vil ikke mindst tilfre EU hjtkvalificerede menneskelige ressourcer .
Det er rigtigt , at ansgerlandene giver os et 20 % strre befolkningstal og kun en 5 % strre indtgt , men de sidder inde med 25 % af eksamensbeviserne p det videnskabelige omrde og ingeniromrdet .
Det er en ressource , som i hj grad vil styrke udviklingen .
<P>
Hvis vi udnytter alle disse karakteristika p en fornuftig mde , udgr disse lande sledes vores nye mlstninger .
De europiske virksomheder fr nye udvidelses- og udviklingsmuligheder , fordi der bliver et stort behov for ny teknologi , og fordi de nye medlemsstater udgr et marked , hvor vores varer og tjenester kan afsttes .
<P>
Mine damer og herrer , dette var udvidelsens fordele .
Vi skal nu se p de sprgsml , der stadig er p tapetet .
Fr vi tager disse sprgsml op , vil jeg dog gerne komme med en lille , generel bemrkning , nemlig at vi skal passe meget p , at vi ikke bringer udvidelsens succes i fare ved at skndes om detaljerne , sdan som det ofte sker , nr man trffer politiske beslutninger .
Europas samling br altid g forud for snvre nationale interesser og sektorinteresser .
Vi skal altid holde os det store , samlede billede for je , og vi m aldrig glemme de fordele og muligheder , jeg talte om lige fr .
<P>
De 10 lande har gjort meget store fremskridt i de seneste r .
Dette fremgik klart af de periodiske rapporter , som Kommissionen fremlagde for nylig , og jeg vil gerne understrege , at vores analyser hverken er for overbrende eller for optimistiske .
Kommissionens tillid til ansgerlandene bygger p et solidt , serist og analytisk grundlag .
De fremskridt , som vi har set tidligere , viser , at alle de 10 lande vil vre klar til tiltrdelsen i starten af 2004 , ogs p de omrder , hvor de naturligvis skal frdiggre det arbejde , de er begyndt p .
<P>
Selv om disse lande har vores fulde tillid , har Kommissionen forpligtet sig til ogs at overvge landenes sidste forberedelser og deres udvikling efter tiltrdelsen .
Vi har derfor vedtaget sikkerhedsklausuler for det indre marked og retlige og indre anliggender , som er de felter , hvor befolkningen er mest ngstelig og mistroisk .
Disse sikkerhedsklausuler trder i kraft , sfremt de afgivne tilsagn ikke bliver overholdt i praksis . Det er usandsynligt , men det er trods alt muligt , og det skal vi tage hjde for .
<P>
De vigtigste sprgsml , som stats- og regeringscheferne skal drfte , er som bekendt sprgsmlene i forbindelse med udvidelsens finansiering .
Det er de sidste sprgsml , der er tilbage , men de er bestemt ikke uvsentlige .
Det sprgsml , hvor der er strst enighed , er sprgsmlet om nettooverfrsler .
Der er fuld enighed om to principper : For det frste m de 10 ansgerlande ved tiltrdelsen ikke vre i den situation , at de bliver nettobidragere , og for det andet skal alle udgiftsforpligtelser ligge inden for de strenge grnser , der blev fastlagt i Berlin .
Vi har holdt os til disse to principper , og derfor tror jeg ikke , at det bliver vanskeligt at n til enighed om det njagtige belb i Kbenhavn .
<P>
Ogs nr det glder strukturfondene , er der stigende tilslutning til et rligt belb p ca . 25,5 milliarder euro i 2004 , 2005 og 2006 .
Vi kan rlig talt ikke tilbyde vores nye medborgere mindre .
Inden for disse finansielle rammer vil belbet pr. indbygger i samhrighedslandene - det vil sige de nuvrende medlemsstater - vre 231 euro i 2006 , mens de nye medlemsstaters borgere fr ret til 137 euro pr. person .
Jeg tror ikke , at en strre forskel er mulig .
<P>
Til slut det velkendte sprgsml om landbrugets finansiering .
Jeg er klar over , at nogle af de nuvrende medlemsstater tvivler p , om disse forslag kan holde ud fra et budgetpolitisk synspunkt , og at de nsker yderligere garantier .
Det er legitimt at beskftige sig med sprgsmlet om EU ' s fremtidige finansieringsordninger , og det er faktisk et sprgsml , som vi er ndt til at beskftige os med .
Kommissionen har stadig den holdning , at alle de forslag , vi har stillet , er i overensstemmelse med de finansielle overslag , der blev fastlagt i Berlin , og at de ikke p nogen mde er til hinder for de fremtidige beslutninger .
<P>
Med hensyn til alle de udestende finansielle sprgsml hber jeg , at Det Europiske Rd i Bruxelles giver det danske formandskab og Kommissionen mandat til at afslutte forhandlingerne , s der kan trffes en endelig beslutning i Kbenhavn .
Jeg beder Dem derfor om Deres sttte .
<P>
Vi har dog en vigtig opgave her i den sidste fase af udvidelsesprocessen - og det er min sidste bemrkning - nemlig at formidle oplysning .
Det seneste Eurobarometer , der blev offentliggjort for to dage siden , viser , at halvdelen af Unionens nuvrende borgere gr ind for udvidelsen , mens en tredjedel erklrer , at de er imod .
Resten er hverken for eller imod .
P den ene side er disse tal ret betryggende , men p den anden side er de ogs foruroligende . 65 % af de adspurgte mener nemlig , at udvidelsen vil ge narkotikahandlen , den internationale organiserede kriminalitet og arbejdslsheden , og det er lige prcis det modsatte af det , som jeg p et serist og analytisk grundlag mener vil ske i fremtiden .
<P>
Hvorfor bliver udvidelsen s associeret med denne frygt ?
Svaret findes i det sidste tal i Eurobarometeret , nemlig at kun 21 % af befolkningen synes , at de er veloplyste om udvidelsen , mens 79 % ikke synes , at de er det .
Derfor er det klart , at vi er ndt til at gre en indsats for at give en objektiv , seris og grundig information .
Den gruppe , som i statistikkerne erklrer , at den ikke er veloplyst , er ikke ndvendigvis imod udvidelsen .
Oftest er den nrmest ligeglad . Og det er efter min mening det vrste .
<P>
Vi skal overbevise borgerne om , at udvidelsen bliver en lsning og ikke et problem .
Derfor har Kommissionen indledt en oplysningskampagne , der bde er rettet mod de nuvrende medlemsstater og ansgerlandene .
Udvidelsens succes afhnger sledes af vores evne til at give offentligheden en korrekt information , og heller ikke ud fra dette synspunkt m vi skuffe millioner af europeres forventninger .
EU ' s fremtid afhnger nemlig af den entusiasme , den kraft og den dygtighed , vi lgger i de sidste bestrbelser p at fuldende denne proces .
<SPEAKER ID=12 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , signalet fra Luxembourg , som vi fik i gr , var strkt og positivt .
Rdet accepterede Kommissionens anbefalinger om at afslutte forhandlingerne med 10 lande .
Rdet gjorde det , fordi Kommissionen med overbevisning kunne forklare , at vores anbefalinger ikke er baseret p en politisk nskeliste .
For os handlede det ikke om at erklre et politisk nsket scenario for realistisk , men det handlede om at forklare , hvad der overhovedet er realistisk .
<P>
Kommissionens udtalelse om , at disse 10 lande vil vre frdige med deres forberedelser p det planlagte tiltrdelsestidspunkt , er ikke nogen grov vurdering , men er en solid prognose , der er baseret p viden , p erfaringer og p den reelle status for forberedelserne , som vi sttter fuldt ud .
Jeg lgger vgt p den kendsgerning , at Kommissionen har truffet denne afgrelse enstemmigt , og at alle de kolleger i Kommissionen , der har ansvaret for , at politikkerne fungerer , har sagt klart og tydeligt , at der ikke lngere er nogen problemer inden for deres ansvarsomrde , som ikke kan lses inden det planlagte tiltrdelsestidspunkt .
<P>
Hvis man sammenholder , hvad der stadig skal gres i de resterende 12-15 eller 18 mneder , og hvad der allerede er sket i de sidste fem r - kun p den mde fr man et fuldstndigt billede - erkender man meget tydeligt , at det ikke er nogen overdreven optimisme , nr vi siger : Forberedelserne vil blive sdan , at vi kan sige til borgerne , at denne udvidelse er s velforberedt , som det overhovedet var muligt .
<P>
Rdet har ogs overtaget Kommissionens forslag om monitoring og beskyttelsesklausuler .
Det er et meget vigtigt punkt .
Det handler i den forbindelse ikke om mistillid til de nye medlemmer .
Vi har brug for et nyt instrument her , fordi vi har en fuldstndig ny situation .
I mellemtiden er det indre marked og Den Monetre Union blevet meget udviklet , nsten gennemfrt fuldstndigt .
Vi har at gre med lande , der befinder sig i en transformationsproces .
Vi har aldrig fr haft den situation , at vi nsker at integrere 10 lande p en gang , og hvor en stor del af dem stadig befinder sig i en transformationsproces .
Det kan give problemer , som ingen kan forudse .
Derfor anser Kommissionen en meget vidt formuleret beskyttelsesklausul for rigtig , som tillader os at gribe ind overalt , hvor der skulle dukke uforudsete og uforudsigelige problemer op .
<P>
Foran os ligger der stadig en vanskelig vej , det er helt klart .
Men , det blev ogs tydeligt igen i gr , det politiske momentum er s strkt , at det vil fre os til Kbenhavn , og at det ogs vil give os succes i Kbenhavn .
Der er ikke et eneste medlemsland , der forbinder sine krav og nsker , som der stadig er i denne proces , med en vetotrussel .
Det er vigtigt at fastholde , at alle 15 igen i gr forpligtede sig med henblik p afslutningen af forhandlingerne .
Jeg vil derfor gerne formulere to korte forventninger til Rdet i Bruxelles .
Det mindste , vi har brug for fra stats- og regeringscheferne , er en enighed , der tillader os i tiden mellem Bruxelles og Kbenhavn at behandle de bne finansielle sprgsml og de bne landbrugspolitiske sprgsml med kandidatlandene i henhold til reglerne .
Kommissionen mener ikke , at det er muligt frst at indg kompromiser i Kbenhavn , fordi vi dermed ville placere kandidatlandene i en " do or die " -position , men vi skal ogs tage de fremtidige nye medlemslande alvorligt i deres demokratiske rettigheder .
Udvidelsesprocessen kan ikke vre noget diktat , men den skal vre resultatet af en gensidig aftale baseret p gensidig tillid .
<P>
Diskussionen om de finansielle problemer i forbindelse med udvidelsen vedrrer egentlig ikke lngere de finansielle sprgsml for 2004 , 2005 og 2006 , men i virkeligheden forberedes diskussionen om det nste finansielle overslag for tiden efter 2006 allerede her .
Man m have forstelse for , men man m ogs sige , at udvidelsesprocessen ikke m tages som gidsel ved holdninger , som frst skal diskuteres i forbindelse med det nste finansielle overslag .
Og jeg tror ogs , at vi kan blive enige om , at den vej , der blev startet i Berlin i 1999 , det vil sige kravet om at lade det europiske budget konsolidere og ikke bare eksplodere , naturligvis skal fortsttes .
Det glder mig , at isr Frankrig og Tyskland for jeblikket bestrber sig srligt p at komme frem til en forstelse i dette grundlggende sprgsml , ogs i bilaterale kontakter .
Jeg mener ikke , at det ansvar , som Tyskland og Frankrig har i dette sprgsml , adskiller sig tydeligt fra de andres ansvar , men det er helt sikkert rigtigt , at det altid har vret godt for Europa , nr disse to lande har reprsenteret en flles linje ved et stort , vigtigt europisk projekt , der viser frem i tiden .
Det ville glde mig meget , hvis det lykkes at fuldstndiggre denne flles linje , fr Rdet i Bruxelles starter .
<P>
Jeg mener , at enhver skal ptage sig sin del af ansvaret og gre sin del af arbejdet .
Kommissionen har hovedsageligt allerede gjort sin del af arbejdet , det betyder dog ikke , at vi nu kan lgge hnderne i skdet - jeg har ikke vret arbejdsls lnge .
Nu handler det om , at alle forstr , at dette udvidelsesprojekt er et politisk projekt .
Jeg har i de seneste uger haft kontakt med en rkke nationale parlamenter og siger med stor forsigtighed flgende : Bestemte problemer , som jeg er stdt p dr , har ogs noget at gre med en tydelig mangel p informationer .
Det , kommissionsformand Prodi sagde om emnet information , er afgrende .
Jeg vil p baggrund af erfaringerne fra den irske folkeafstemning komme med en afsluttende bemrkning : Det har helt tydeligt vist sig i Irland , at vi kan fremme vores europiske sag , at vi kan vinde accept blandt borgerne , hvis vi virkelig kmper for dette Europa , for vores europiske sag , hvis vi virkelig er parate til at g til folk og sige klart og tydeligt til dem , hvorfor det er rigtigt , og hvorfor det er ndvendigt .
Det vil ikke g , hvis man mener , at det hele gr af sig selv , at det hele krer via medierne .
De politisk ansvarlige i alle europiske institutioner , i regeringerne og i parlamenterne i medlemsstaterne , de konomiske , politiske og kulturelle eliter i alle medlemsstaterne skal nu forpligte sig til at g ind i dialogen med borgerne .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , de politiske mlstninger , som bde Rdet og Kommissionen - reprsenteret ved kommissionsformand Prodi og kommissr Verheugen - har fremlagt her , fr vores ubegrnsede sttte . Men vi m alligevel gre opmrksom p , at EU befinder sig i en meget alvorlig situation .
Udsigterne for topmdet i Bruxelles er efter det , man hrer , ikke specielt rosenrde .
<P>
Jeg vil p vegne af vores gruppe endnu en gang understrege , at vi altid har haft en tidsplan , der gr ud p at afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2002 , derefter at underskrive traktaterne i marts eller april og at formalisere tiltrdelsen i 2004 , sledes at kandidatlandene kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Hr . Verheugen talte netop om Tyskland og Frankrig .
Jeg er enig i , at det er vigtigt , at disse to lande bliver enige . Men jeg anser det for - og vores gruppe anser det for - at vre en alvorlig politisk fejl , at der nu knyttes nye betingelser til afslutningen af forhandlingerne , at man nu nsker en ny finansiel ramme for 2006 , mske endda allerede tidligere .
Jeg vil gerne gre opmrksom p - hr . Bge som budgetekspert har endnu en gang bekrftet det over for mig - at harmoniseringen af det finansielle overslag og dermed tilrdighedsstillelsen af midler til udvidelsen mellem 2004 og 2006 i henhold til artikel 25 i den interinstitutionelle aftale kun kan besluttes p Kommissionens forslag og med et kvalificeret flertal i Rdet samt et absolut flertal blandt medlemmerne og tre femtedele af de afgivne stemmer i Europa-Parlamentet .
<P>
Her er Parlamentet alts ogs i spil .
Jeg hber meget , at det lykkes at n frem til et resultat nu i Bruxelles , hvilket rdsformand Haarder og hr . Verheugen ogs sagde .
For hvis det ikke frer til noget resultat i Bruxelles , vil der blive tale om en forsinkelse i forhandlingerne .
Jeg m p vegne af vores gruppe sige , at vi finder det uansvarligt , hvis det frer til en forsinkelse i forhandlingerne , og hvis disse forhandlinger ikke kan afsluttes med udgangen af ret .
Derfor er det en stor politisk fejl , at disse nye betingelser dukker op nu .
Man kunne have talt om det meget tidligere .
Det ville vre tragisk , hvis kandidatlandene til sidst var ofrer for , at man ikke hidtil er blevet enig i EU .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i det , hr . Verheugen ogs sagde , nemlig at kandidatlandene har gjort deres pligt i de seneste r .
Men vi har ikke gjort det ndvendige i EU , hvilket skyldes nogle medlemslande . Det ville vre et tillidsbrud over for kandidatlandene , hvis vi ikke kommer frem til noget resultat i Bruxelles .
Jeg opfordrer alle deltagere til at blive enige i Bruxelles og til at lette det danske rdsformandskabs opgave , sledes at vi kan afslutte forhandlingerne inden mdet i Kbenhavn .
<P>
Der blev talt om information af befolkningen . Jeg kan eftertrykkeligt sttte det , kommissionsformand Prodi og ogs hr .
Verheugen sagde i den forbindelse .
Hr . Verheugen , det ville ogs vre vigtigt for Parlamentet at hre , hvordan de midler , som Kommissionen fr stillet til rdighed til informationsarbejde , rent faktisk ogs anvendes for bedre at kunne informere befolkningen , som vi naturligvis skal tage med i den forbindelse , om , hvordan vi anvender disse midler .
<P>
Der vil ogs blive talt om Kaliningrad i Bruxelles - rdsformand Haarder talte om det .
For os er det vigtigt , at vi , da det er ndvendigt at lse transitproblemerne for Rusland - at Rusland har en stor interesse i det , er der ingen tvivl om - sikrer , at Litauen ikke fr det indtryk , at vi fra EU ' s side beslutter noget hen over hovedet p Litauen , men at Litauen skal styrkes i sin flelse af suvernitet .
Alt , hvad der besluttes i sidste ende , skal naturligvis godkendes af Litauen .
Schengen-kriterierne skal ogs overholdes .
P denne baggrund - ogs med henblik p sikkerheden - rder vi naturligvis til fleksibilitet for at finde en lsning med Rusland .
<P>
Men det handler ikke kun om adgangen til regionen Kaliningrad . Bagved str naturligvis det store Rusland .
Der er ogs andre problemer ved grnserne .
Tnk f.eks. p den lille grnsetrafik mellem Polen og Ukraine eller p grnsetrafikken mellem Slovakiet og Ungarn og Ukraine - jeg anbefaler , at vi selvflgelig ogs dr p den ene side skal garantere sikkerheden , men at vi p den anden side ogs skal gre det muligt via fleksible lsninger , at folk p begge sider af grnsen kan mdes .
<P>
De vil hre en beretning fra formanden for konventet , Valry Giscard D ' Estaing , i Bruxelles .
For vores gruppe og ogs for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater er tidsrammen klar - vi har bekrftet det nu p vores kongres .
Vi nsker et resultat fra konventet inden udgangen af juni 2003 , dernst en kort regeringskonference , s vi kan n frem til en Rom-traktat eller en Rom-forfatning , en grundtraktat for EU , under italiensk formandskab inden slutningen af 2003 .
Derfor er vores krav til alle deltagere : Lad os vre ambitise , sledes at vi kan overholde denne tidsramme og gennemfre det historiske projekt for bde udvidelsen og en forfatning for Europa inden for den fastsatte tisramme .
<P>
Det er vores flles pligt for en god fremtid p vores europiske kontinent .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi nrmer os forhandlingen om det kommende topmde i Bruxelles med en vis optimisme .
<P>
Rdsformanden , den danske statsminister , hr . Rasmussen , var s venlig at invitere os til Formandskonferencen i Kbenhavn , hvor han fortalte os om de tre faser i det danske formandskab .
Vi fik at vide , at den irske folkeafstemning og valgene i flere medlemslande ( Sverige , Frankrig og Tyskland ) skulle oversts , og nu begynder anden fase .
<P>
Det er ndvendigt at f ryddet nogle ubekendte af bordet i Bruxelles og n frem til nogle aftaler for i tide - som nvnt af kommissr hr . Verheugen - at kunne forberede topmdet i Kbenhavn .
Det er meget vigtigt .
<P>
For det frste vil jeg komme ind p det efter min mening vigtigste sprgsml , nemlig at vi ikke kun er i stand til at tale om forhandlinger og penge , hvilket altid er vigtigt , men ogs til at give hele denne proces et politisk skub og en vision for hele processen .
Fr man gifter sig , kan en gtepagt vre vigtig .
I Hollywood underskriver filmstjernerne kontrakter p over 100 sider .
Det er ogs vigtigt at vide , i hvilket hus parret skal bo , og det arbejder konventet p .
Men vores strste problem i EU , snarere end i udvidelseslandene , er , at form at mnstre en politisk entusiasme og en historisk vision .
Det ansvar phviler Kommissionen , Rdet og alle os andre her i Parlamentet .
<P>
Det er efter min mening den vigtigste faktor , og jeg vil endda sige , at det er det , der er det svageste punkt for jeblikket .
Vi har talt om budgettet , som er et sammendrag af vores politikker .
Iflge min personlige erfaring med integrationen af mit land - og ogs af Portugal - i EU var budgetsprgsmlene meget vigtige , og de definerede den nuvrende ramme , topmdet i Bruxelles i 1988 , MacSharry-reformen og topmdet i Edinburgh .
Jeg synes , at vi skal tage udgangspunkt i den kendsgerning , at det er godt at have finansielle overslag - jeg var ordfrer for Parlamentet , da de frste finansielle overslag blev foreslet - men de m ikke blive for restriktive .
De skal fortolkes i overensstemmelse med et vsentligt politisk princip , nemlig den rlige vedtagelse af budgettet .
<P>
Min gruppe mener ikke , at vi kan vente til 2006 , for der er vigtige sprgsml , der skal lses .
Det frste er som nvnt af kommissionsformand Prodi , at kandidatlandene ikke er nettobidragere .
Det er et helt grundlggende aspekt , ikke kun som en gestus , men som udtryk for solidaritet .
For det andet er det ndvendigt at tale om de 80 % af budgettet .
Kommissionen har stillet et forslag , som min gruppe synes er interessant , og som br forhandles , og som ikke gr ud p at ndre loftet i den flles landbrugspolitik , men om at give den en fremtidsmulighed og i srdeleshed om at indfre kriterier om bredygtig udvikling og solidaritet , som denne politik mangler .
Vi har derfor et ansvar for at tage fat p disse problemer nu og ikke vente til 2006 .
<P>
Det samme er tilfldet med strukturfondene , som er et udtryk for konomisk og social samhrighed , ikke fuldstndig , men dog et vigtigt bidrag til moderniseringen af disse lande , som det har vret for andre lande , f.eks. Irland - formandens hjemland - Spanien - mit hjemland - Portugal osv .
<P>
Vi er ndt til at gre en indsats for at finde ud af , hvordan vi kan n frem til nogle bedre aftaler , der gr det muligt for os at forsvare vores interesser og samtidig udvide dem til kandidatlandene .
Det er noget , vi ikke kan udskyde til 2006 .
Vi skal tage fat p det nu , og det er vigtigt , at der p topmdet i Bruxelles opns nogle aftaler mellem Frankrig og Tyskland naturligvis - det er ikke godt , at et land isolerer sig fra resten af fllesskabet - men ogs mellem alle de nuvrende medlemmer .
Det er ogs et meget vigtigt signal .
<P>
Endelig er vi , hr. formand , i dette tilflde allerede nu ndt til at tale med kandidatlandene , idet vi ved , at vi str foran en beslutning , som betyder et skbnefllesskab i fremtiden .
Og vi skal ogs gre en flles indsats i Parlamentet for at kunne overholde den komplekse tidsplan , som er et forhindringslb , der skal klares med en flles politisk vilje .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , havde Deres landsmnd forkastet traktaten , havde Rdet i denne uge vret skmmet af modbeskyldninger og uorden .
Som flge af Deres p ingen mde lille indsats har Irlands " ja " bragt os tilbage p sporet mod Europas genforening i 2004 .
<P>
De beslutninger , der mangler at blive truffet , bliver bestemt ikke nemme .
Som vores agtede tidligere kollega og formand har sagt , er beslutninger , der indebrer penge , sjldent det .
Men stats- og regeringscheferne m ikke g glip af denne historiske mulighed ved at sls om , hvordan regningen skal betales .
<P>
Min gruppe mener , at udvidelsen kan finansieres i henhold til de finansielle aftaler , der blev indget Berlin .
Det br vre muligt at udskifte de forskellige betegnelser inden for de overordnede rammer .
Den endelige pakke skal garantere , at nye medlemsstater ikke bliver nettobidragydere fr 2007 .
Ellers giver vi nring til vrede og risikerer flere spndende folkeafstemninger i ansgerlandene .
<P>
Der , hvor der er strst uoverensstemmelse , er uvgerligt den flles landbrugspolitik .
Selv om Den Liberale Gruppe ikke betragter reformen af den flles landbrugspolitik som en forudstning for udvidelsen , str det klart , at bl.a. en omfattende reform af landbrugspolitikken spiller en afgrende rolle for en vellykket udvidelse .
<P>
Jeg kan forst , at prsident Chirac forventer , at Det Forenede Kongerige gr brug af budgetrabatten , mens han afviser at sttte en reform af sine egne landbrugspolitikker fr 2006 .
Vi sttter Kommissionens forslag om gradvis at indfre indkomststtte til de nye medlemsstater , men vi forventer ogs , at de nuvrende medlemsstater tilslutter sig en omfattende reform af den flles landbrugspolitik , som det blev foreslet ved midtvejsvurderingen .
<P>
Det andet omrde , der giver anledning til stor bekymring , er , i hvor hj grad ansgerlandene er indstillet p at leve inden for reglerne for Fllesmarkedet og respektere EU ' s vrdier .
Vi deler den bekymring , der er givet udtryk for i Kommissionens fremskridtsrapport om korruption i en rkke af disse lande og behovet for fremskridt i forbindelse med indfrelsen af EU-lovgivning , isr inden for retlige og indre anliggender .
Derfor er det korrekt , at der br vre et styrket overvgningssystem , der sikrer , at landene opfylder deres forpligtelser .
<P>
Formanden for Kommissionen tilskyndede til entusiasme og begavelse .
Kommissr Verheugens fremgangsmde har vist sidstnvnte , men en smule mere entusiasme i Rdet angende udvidelsen og det nye Europa , som den bebuder , ville ikke vre af vejen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , kandidatlandene har nu arbejdet hrdt i mange r for at tilpasse sig EU .
De har ret til at forvente , at EU gr sin del af arbejdet , og at der ikke er nogen problemer , som forhindrer den planlagte optagelse af de 10 lande i EU , som Kommissionen har fastlagt .
Det ville vre skbnens ironi , hvis der var uoverensstemmelser i EU , som frer til en forsinkelse af udvidelsen .
<P>
Vores gruppe mener ikke , at Nice-traktaten er det absolutte grundlag for udvidelsen .
Udvidelsen kunne have fundet sted alligevel p baggrund af den gamle traktat .
Nice-traktaten handler frst og fremmest om at styrke det overstatslige samarbejde og styrke de store landes indflydelse inden for EU-systemet .
Derudover er der et problem med Nice-traktaten med hensyn til fordelingen af magt til de nye lande .
Der diskrimineres mod Den Tjekkiske Republik og Ungarn i forbindelse med fordelingen af antallet af pladser i Europa-Parlamentet .
Vi mener , at det br justeres i tiltrdelsestraktaten .
<P>
Det skal siges , at forhandlingerne er get godt set fra EU ' s side .
Kandidatlandene har arbejdet hrdt for at tiltrde den gldende fllesskabsret .
Det er nu vigtigt , at de ikke kun tiltrder den i teorien , men ogs i praksis , og derefter ikke kun i forbindelse med det indre marked , men ogs inden for miljomrdet og omrdet for sociale rettigheder for arbejdstagerne .
Sprgsmlet er , om EU ikke ogs br tilpasse sig til optagelsen af 10 nye medlemmer .
Jeg mener , at der burde vre gjort mere .
Det er vores egen manglende evne til at reformere landbrugspolitikken , som har skabt en situation , hvor nye medlemsstater vil f en meget ringere behandling end de nuvrende medlemsstater i et langt stykke tid .
Det er uacceptabelt .
Diskriminering br holdes p et minimum , og den br stoppe s hurtigt , som det er menneskeligt muligt .
<P>
P andre omrder br vi ogs kunne ndre vores egen politik , s den er tilpasset til udvidelsen .
Schengen-aftalen er et omrde . Den strenge grnsekontrol er i fare for at udvikle sig til en alvorlig forhindring i samarbejdet med de nye medlemsstater og for lande , som ikke er med i den nste udvidelsesblge .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Kaliningrad , nsker vi en lsning , hvor russiske statsborgere kan rejse mellem forskellige dele af deres land uden at skulle have et visum .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om arbejdsmarkedet , mener vi , at alle br behandles lige .
Det er vigtigt , at arbejdstagers rettigheder respekteres i alle lande fra frste frd , s vi undgr at havne i en situation , hvor vi har social dumping , eller hvor der diskrimineres mod arbejdstagerne fra kandidatlandene p arbejdsmarkedet .
Vi er derfor kede af , at Kommissionen har draget dette sprgsml i tvivl i forbindelse med en sag i Finland , som stter sprgsmlstegn ved pstanden om , at finske aftaler er gldende i Finland fra frste frd .
<P>
Det vigtigste nu er at undg , at udvidelsen skaber et " A-hold " og et " B-hold " i EU .
Det betyder ogs , at vi , fra vores side , br vre i stand til at foretage ndringer af Unionen .
Kandidatlandene har naturligvis ogs et valg .
De kan stemme " ja " eller " nej " .
Hvis de stemmer " nej " , er alternativet et tt samarbejde med EU .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , en historisk proces , en lejlighed til fred og stabilitet p vores kontinent - mere imponerende kan ordene ikke vre .
Jeg vil nske , at man kan mrke en smule af denne historiske nd og bevidstheden om lejligheden p topmdet i Bruxelles , sledes at det ikke degraderes til en tppehandlerbasar , for netop det kan man frygte .
Der skal vre vilje til at lse problemerne og ikke at udskyde dem igen .
Kandidatlandenes imponerende prstation vil ikke give Rdet noget andet valg end at erklre 10 kandidater for egnede til tiltrdelse .
<P>
Manglen p solidaritet og uviljen mod reformer i medlemsstaterne bliver i stigende grad et problem for sameksistensen i en udvidet Union .
Det bliver sledes diskuteret med strste selvflge , at kandidatlandene fremover i EU finansierer den britiske rabat , de bliver dog fortsat selv ngtet en sdan rabat .
Det er enestende i EU ' s historie , for hidtil har alle nettoydere fet rabat det frste r .
Kommissionens og formandskabets forslag om at betale et r mere fra strukturfondene til dem bifaldes velvilligt af de 15 EU-lande .
Hvorfor det ?
Fordi pengene i sidste ende strmmer tilbage til de 15 EU-landes kasser p grund af manglende absorptionsevne .
Det er ikke den solidaritet , Unionen har brug for .
En fortsttelse af " sparekasseudvidelsen " afviser Verts / ALE-Gruppen klart .
<P>
Jeg vil gerne komme med en bemrkning til landbrugspolitikken : Uviljen mod reformer her skriger ganske enkelt til himlen , og den kan ikke lngere formidles til borgerne i EU .
En reform er ikke kun ndvendig p grund af udvidelsen , den er i sig selv lnge nsket . At udskyde den mere er absurd .
En direkte sttte i dette omfang uden betingelser har ganske enkelt overlevet sig selv og kan ikke lngere lade sig gre i en udvidet Union .
Vi skal begynde landbrugsreformen nu og sammen videreudvikle den til et retfrdigt koncept for de 25 EU-lande frem til 2007 .
Bevarelsen af privilegier m ikke blive en ny betingelse for udvidelsen .
<P>
Endelig har jeg en kommentar til det irske ja : Irerne har sagt ja til Nice-traktaten og har dermed ryddet den strste hindring for udvidelsen af vejen .
Men den institutionelle reform af EU mangler stadig .
Nice-traktaten har ikke rigtigt bragt EU videre . Der skal frst skabes demokrati og beslutningsdygtighed , og det er en opgave for konventet .
Jeg plderer derfor for , at konventets traktatudkast absolut skal vedtages i 2003 .
Beslutningsdygtigheden er ikke nogen betingelse , men den er en ndvendighed for den udvidede Union .
Kommissionsformand Prodi nvnte , at der er en manglende accept i befolkningen .
Ja , hvorfor egentlig ?
I EU mangler der ganske enkelt gennemsigtighed og demokrati , og det skal ndres !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , jeg nsker det danske formandskab alt godt i optakten til EU-topmdet i Bruxelles i denne uge .
Udvidelsen , som er hovedemnet p dagsordenen , har i hj grad vret centralt for folkeafstemningen i Irland om Nice-traktaten .
<P>
Det andet sprgsml - Kaliningrad - er ogs direkte forbundet med udvidelsen .
Jeg bifalder Kommissionens forslag om at fremme den direkte transport af varer og personer mellem Kaliningrad og det vrige Rusland .
<P>
Vi har alle haft gavn af den tilbundsgende og ofte intense debat om udvidelsen , som netop har fundet sted i mit land .
Den irske befolknings afgrelse understreger deres store tilslutning til den europiske integration og udvidelsen af EU .
Jeg bifalder , at deres afgrelse baner vejen for afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne med de frste nye medlemsstater .
<P>
Jeg sttter det , hr . Poettering sagde .
Der m ikke indfres nye betingelser p dette tidspunkt i tiltrdelsesforhandlingerne .
Det ville vre opskriften p katastrofe .
<P>
Man br ikke tage let p det , vi alle kan lre af den nylige debat i forbindelse med den irske folkeafstemning .
Jeg bifalder i hj grad det , som kommissionsformand Prodi og kommissr Verheugen sagde om behovet for at holde folk informeret .
De irske vlgere har gjort det fuldstndig klart , at de ikke finder sig i at blive behandlet nedladende eller taget for givet af de politiske ledere og regeringer i medlemsstaterne eller af Bruxelles .
<P>
Det er skrmmende at hre kommissionsformand Prodi sige , at nsten 80 % af dem , der svarede i forbindelse med en nylig undersgelse , ikke havde nogen id om , hvad der foregr .
Hr . Haarder sagde tidligere , at der foregr en meget spndende debat i konventet .
Den er sikkert spndende for de indviede , men som han ved , bliver den nsten ikke nvnt i aviserne .
Husk , at nr vi afholder folkeafstemning om dette inden for nr fremtid , vil vi blive bedt om at trffe beslutning om langt mere komplekse og vigtige sprgsml end sprgsmlene i forbindelse med Nice .
Og vi havde for nylig svrt ved at n til en beslutning om dem .
<SPEAKER ID=19 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , som man sprger fr man svar .
Irland har hstet et stort ja til flere jobs , neutralitet og udvidelse , men der er hverken job eller neutralitet i Nice-traktaten , og hvadenten irerne havde stemt ja eller nej , vil udvidelsen ske ved , at man tager erklring nr 20 , og flytter ansgerlandenes stemmer i Rdet og pladser i Parlamentet ind i tiltrdelsesaftalerne .
Det vil jeg stemme for her i salen , men fremtidens historikere skal vide , at man gjorde et folk fortrd .
Irland er det mest EU-positive land , som findes .
Irerne stemte nej .
I stedet for at give andre folk chancen for at udtale sig , trynede man s irerne p plads med en konstrueret pstand om , at de ellers vil standse udvidelsen .
<P>
Indtil nu har jeg kun talt positivt om det danske rdsformandskab .
I dag m jeg beklage , at den danske rdsformand var med til at bedrage de irske vlgere .
Ville hr . Fogh have standset udvidelsen efter et irsk nej ?
Han ville nok have taget et andet forslag op af skuffen og sikret udvidelsen uden Nice-traktaten .
Det bedste , der kan siges om den traktat , er , at den kun skal holde i et r eller to .
S vil et nyt grundlag komme til afstemning fra det igangvrende konvent .
Nice-traktaten er det hidtil vrste makvrk .
Jeg har udgivet den i konsolideret form , men kan absolut ikke anbefale bogen .
<P>
Nice er ikke velegnet til at sikre folkelig sttte i ansgerlandene .
Nice fjerner landenes ret til selv at vlge deres kommissr til fordel en flertalsudnvnt EU-regering .
Fjern den anstdssten nu og erklr , at Kommissionen fortsat skal have en reprsentant fra hver medlemsstat .
De irske vlgere har absolut ikke udtalt sig for at fjerne deres kommissr .
Indholdet i Nice-traktaten har drligt vret diskuteret denne gang , og man har behndigt undget , at irerne kunne f kendskab til Giscards frste forfatningsudkast .
Det blev fremlagt p et lukket mde i torsdags .
Kopierne var nummererede og blev samlet ind igen .
Giscard har en kur mod folkeafstemninger : Hvis et land stemmer nej nste gang , kommer det ikke med .
Stem ja eller forsvind .
Lande , der tillader deres befolkning at stemme nej , vil man ikke lngere tage hensyn til .
EU-staten kommer fr vlgerne .
I Giscards demokrati kan man vlge mellem at stemme ja eller ja tak .
Nej tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Jeg vil ikke misbruge formandspladsens privilegier ved at tillade mig selv den kommentar , jeg helst ville komme med , hr . Bonde .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Rdet str over for at stadfste de 10 kandidater , som iflge Kommissionen er egnede til at indtrde i EU fra den 1. januar 2004 .
Men der er et problem . Hverken De eller kandidatlandene er klar .
<P>
Kommissionen indrmmer selv , at kun to ud af 10 lande har en konomi , som er i stand til at modst konkurrencen og administrative og retlige strukturer , som er i stand til at srge for gennemfrelse og overholdelse af fllesskabslovgivningen .
Den holder p , at de andre vil vre p niveau om 13 mneder .
Det er en lidt kortfattet analyse og en lidt kort frist .
<P>
EU er heller ikke klar til at modtage disse lande , og her taler jeg ikke om konventets farlige institutionelle spekulationer .
Jeg taler om den totale mangel p reelle overvejelser .
Eftersom der eksisterer et nrmest religist tabu omkring det fredhellige acquis communautaire , er der ingen , der har spurgt sig selv , om et Europa med 25 medlemmer br gre de samme ting som et Europa med seks , ni , 12 eller 15 medlemmer .
Pludselig er De i frd med at gre disse lande til andenrangs medlemmer .
Der er heller ingen , der har spurgt sig selv om de konomiske eller andre omkostninger i form af arbejdslshed og konomisk og social omstrukturering .
Se p resultatet af den tyske genforening 12 r efter . Den sociale og konomiske splittelse eksisterer stadig p trods af en estimeret finansiel sttte fra Vest til st p mere end 850 milliarder euro i denne periode .
<P>
Endelig vil Bruxelles-topmdet ogs beskftige sig med bningen af tiltrdelsesforhandlinger for Tyrkiet .
Tyrkiet er et stort land , en bro mellem Europa og Asien , men det er ikke europisk , hverken geografisk , sprogligt eller kulturelt set .
Hvorfor vil vi s nu have landet til at tro det ?
Er det p grund af Ankaras pres i forbindelse med Cyperns fremtid eller p grund af den utrolige arrogance fra Washington , der blev fornrmet over , at deres tyrkiske allierede ikke figurerede p listen over stater , som Kommissionen havde lovet tiltrdelse ?
Det er ikke vores opgave her at lide under konsekvenserne af den amerikanske regerings mellemstpolitik .
<P>
Kort sagt vil vi ikke vide af et Europa , som ofrer nationernes interesser til fordel for oligarkier , som ikke har samme interesser som Europa , hverken for vores egne lande eller for vores brdre i st .
De er netop trdt ud af kommunismens mareridt .
Vi m ikke ofre deres frihed udelukkende til fordel for et nyt imperium .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , Irlands ratificering af Nice-traktaten sidste sndag er en fantastisk nyhed , eftersom den giver Unionen mulighed for at forberede sig til den historiske udvidelse , som omfatter landene i Central- og steuropa samt Cypern og Malta .
<P>
Det danske EU-formandskab har netop indikeret , at det om ndvendigt vil forlnge det topmde , som skal afholdes i Bruxelles den 24. og 25. oktober for at n igennem en yderst krvende dagsorden , som hr . Prodi understregede for et jeblik siden .
<P>
Kommissr Verheugen beklagede sidste mandag , at Frankrig ikke viser sig mere fleksibel med hensyn til muligheden for at reducere den direkte sttte til landmndene , fr man trffer beslutning om omfanget af den sttte , der skal afsttes til landmndene i de kommende nye medlemslande , og han vurderede , at eksplosionen i landbrugsudgifterne gjorde den flles landbrugspolitik til et logisk ml for besparelser .
M jeg tillade mig med al respekt for kommissren at sige , at denne holdning forekommer mig noget uafbalanceret .
<P>
Prsident Jacques Chirac appellerede i gr som en konklusion p et arbejdsmde med den nuvrende formand for Rdet , hr . Rasmussen , til at finde en acceptabel lsning for alle p finansieringen af EU ' s udvidelse .
Iflge Frankrig skal denne lsning best af en gennemgang af og et loft p alle planlagte udgifter i Unionens budget .
Ved at foretage en grundig gennemgang af alle medlemslandes finansielle forpligtelser kan vi opn en acceptabel lsning for alle og gennemfre udvidelsen p de bedst mulige betingelser .
<P>
Jeg er overbevist om , at Frankrig viser sin gode vilje og yder sin del af den ndvendige indsats for hurtigst muligt at finde en retfrdig lsning .
Men det kan dog aldrig komme til at dreje sig om at ofre den ene eller anden del af vores befolkning og i dette tilflde landmndene og landbefolkningen .
De finansielle forpligtelser , som med rette forventes , skal under alle omstndigheder fordeles retfrdigt mellem alle EU ' s medlemsstater .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Fru formand , rede medlemmer , hr. formand for Rdet og hr. formand for Kommissionen , i 1957 var grundlggernes Europa , i forhold til den umdelige sovjetblok , med Paul Valrys udtryk blot le petit cap au bout de l ' Asie , alts den lille udvkst for enden af Asien .
Mindre end 50 r efter er EU blevet den tredjestrste magt i verden i befolkning , kappes med USA med hensyn til bruttonationalproduktet og er den strste handelsmagt i verden .
EU er det eneste tilflde i verden p en magt , der vokser i kraft af de omkringliggende landes frivillige tilslutning .
Dette enestende eksempel , som Europa giver , m fastholdes , nr der udvides med endnu 10 lande .
<P>
Det er imidlertid ikke nok at vokse fysisk , man m ogs vokse mentalt , vokse i den europiske bevidsthed , denne europiske bevidsthed , som den tyske filosof Karl Jaspers karakteriserede som " historiens , videnskabens og frihedens mening " .
Og lad os hertil fje solidariteten .
Vi m udvikle den europiske bevidsthed og hindre , at denne bevidsthed p det kommende topmde bringes i miskredit p grund af latterlige forhandlinger og national selvtilstrkkelighed og sknderier om , hvem der skal betale mere , og hvem der skal betale mindre .
Det indebrer ikke , at det finansielle tilbud til tiltrdelseslandene ikke er noget meget vigtigt og betydningsfuldt , og heller ikke at Unionens kommende finansiering ikke skal have udlignende karakter .
En Union , der rummer s mange uligheder p sit omrde , er ndt til at tage sig af det .
<P>
Vi m imidlertid ikke blande tingene sammen .
Prsident Jacques Chirac har ikke ret .
Den flles landbrugspolitik er uretfrdig , ude af balance og delggende fra et kologisk synspunkt .
Den kan ikke sammenlignes med samhrighedspolitikken , der netop er retfrdig og styrker Europas indre sammenhng .
At sidestille disse to politikomrder er en grov fejl .
<P>
Endelig , hr. formand , m vi overveje Tyrkiets situation . Den mest elementre anstndighed gr , at EU m opstille en tidsplan for forhandlingerne med Tyrkiet .
Sproglige , kulturelle eller religise argumenter duer ikke til at holde Tyrkiet ude fra Det Europiske Fllesskab , nr dette land har ventet i s mange r p at komme ind og har gjort anstrengelser i den retning .
Det drejer sig om anstndighed og rlighed fra EU ' side i forhold til sine partnere .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kommissrer , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne se p nogle af de problemer , som vil opst for befolkningen i Kaliningrad p grund af transitforanstaltningerne , og de forslag , som de er blevet forelagt .
Transittilladelsen eller Kaliningrad-passet , som Kommissionen har foreslet , er efter min mening en fornuftig lsning for begge sider .
Det vil gre det nemmere for russerne i Kaliningrad at rejse til Rusland end med et normalt visum , men det vil ogs sikre Litauens suvernitet .
Muligheden for at etablere en togkorridor er ogs blevet fremlagt .
Men iden hnger ikke sammen med dagens realiteter .
Sprgsmlet er , hvor mange af de nuvrende medlemsstater vil g med til , at et tog , som kommer fra et andet land , som ikke er med i EU , og hvor passagererne ikke vil blive kontrolleret , raser gennem et deres land .
Kan Belgien , Spanien , Italien eller Frankrig g med til det ?
<P>
Det er positivt , at Rdet siden i gr har haft en flles holdning vedrrende sprgsmlet om transitforanstaltninger for befolkningen i Kaliningrad .
Ved at undersge de forskellige holdninger til dette sprgsml har jeg fundet ud af , at jo lngere vk en medlemsstat er fra Kaliningrad , jo mere urealistiske bliver de stillede forslag , som skal lse problemet .
Det er rligt talt enegangsuansvarlighed .
Ruslands forslag om at gre det muligt at rejse mellem Rusland og EU uden visum har desvrre ogs fet sttte fra nogle medlemsstater .
Det er beklageligt , at folk ikke er i stand til at se de ulemper og farer , som dette forslag helt realistisk vil medfre .
Hvis vi begynder at lempe radikalt p visumpolitikken , br vi s ikke starte med Tyrkiet , som i det mindste har status som kandidatland ?
Men sprgsmlet om at rejse uden visum er ikke dagens emne .
Derfor er det uklogt for en medlemsstat at love sdan noget , og jeg frygter meget , at hvis man kun diskuterer sprgsmlet , vil den positive holdning , som borgerne i ansgerlandene har over for EU , lide skade .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg give min helhjertede sttte til en politik med hensyn til Rusland , som sttter dette lands langsigtede udvikling , og som gr det muligt en dag at indfre en politik , hvor der kan rejses mellem EU og Rusland uden visum .
I vrigt vil jeg gerne foresl , at det ville vre en god id at sprge russerne , hvorfor de , nr de nu har undsagt Lenin i Leningrad og Stalin i Stalingrad , stadigvk tilsmudser et stort omrde af europisk kultur med navnet Mikhail Kalinin .
Immanuel Kants Knigsberg br endnu en gang have denne re .
<P>
Endelig vil jeg gerne rejse sprgsmlet om Eurobarometer-undersgelsen .
Kommissionen har ret i , at vi br dele disse oplysninger , men 70 % af vores borgere forventer at hre sandheden og f oplysningerne fra deres egne nationale regeringer .
Hvorfor foretager vi os ikke noget ?
Det er ikke en tale fra oppositionen , idet jeg er medlem af det parti , som har regeringsmagten i Finland .
<SPEAKER ID=25 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr formand , tak for redegrelserne fra Rdet og Kommissionen og ogs et stort tillykke og tak til det irske folk , som fik ryddet en stor sten af vejen for udvidelsen i lrdags .
Det glder mig , at svel Kommissionens formand , Prodi og kommissr Verheugen sluttede deres inspirerede indlg med at tale om information med udgangspunkt i de seneste Eurobarometer-undersgelser .
Kun hver femte europer fler sig godt eller meget godt informeret .
Det er ikke behagelig lsning .
Det er heller ikke overraskende , for vi har kendt til problemet i mange r .
Jeg har sagt det fr i denne sal , og jeg siger det gerne igen : EU ' s informations- og kommunikationspolitik skal forbedres .
Vi skal vre parate til - som hr . Poettering var inde p - at finde de ndvendige midler .
Information er baggrunden for forstelse og dermed for den folkelige opbakning og forankring , som EU skal have .
<P>
I udvidelsesforhandlingerne har vi nu passeret et " point of no return " og der m ikke stilles nye krav .
Der er brug for en radikal reform af landbrugspolitikken , ja , men lad os nu frst f det hele p plads .
Jeg glder mig over resultaterne fra udenrigsministrenes mde i Luxembourg i de sidste par dage , og srlig gldeligt er det , at der er opnet enighed om , at ingen af de nye ansgerlande under nogen omstndigheder kan blive netto-bidragyder i starten af deres medlemskab af EU .
Alt andet havde ogs vret urimeligt .
Jeg har tillid til , at Rdet med det danske formandskab i spidsen kan gennemfre denne store historiske opgave i Kbenhavn i december .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , jeg er sikker p , at det nstsidste positive skridt inden Kbenhavn bliver taget de nste to dage i Bruxelles vedrrende EU ' s enestende politik , der drejer sig om udvidelsen med 10 lande .
<P>
Det br vre et beslutsomt , realistisk skridt , der gr ud over enhver smlighed , og det br vre de frste skridt , der lgger kursen for de nste , ikke omvendt .
Jeg vil gerne komme med et par kommentarer , selv om tiden er begrnset .
<P>
For det frste er der Kaliningrad .
Der skal selvflgelig findes en lsning , ikke med en gordisk knude , men med et gyldent snit , som giver harmoni , rationalisme , funktionalitet og respekt for befolkninger og stater .
<P>
For det andet er der det meget omdiskuterede budget .
Vi m ikke vre nrige og usle , og vi m heller ikke glemme , at de lande , EU bliver udvidet med , er lande med en stor menneskelig kapacitet , men desvrre ogs begrnsede midler .
Men det er den store menneskelige kapacitet , der bestemmer udviklingen , og det er den , vi br se p .
<P>
For det tredje er der andre sprgsml , som kan have perspektiver og krve beslutninger . Hvad enten EU bestr af 15 eller 25 eller et hvilket som helst andet antal lande , br det fortsat vre et omrde med social samhrighed , vkst og demokrati .
Derfor er det klart , at de lsninger , der findes p budgetsprgsml , br vre bestemt af disse prioriteter .
De br fastlgges ud fra nsket om at bevare et EU med de vrdier , der allerede er opnet , og som br bevares , de br fastlgges ud fra befolkningernes prioriteter og ikke ud fra smlige politiske holdninger , som i sidste ende er kortsigtede og hnger sammen med forskellige former for stridigheder , som ikke frer nogen vegne .
<P>
Ud fra denne betragtning er jeg sikker p , at der i de kommende to dage vil blive taget to nye skridt i den rigtige retning , og vi , som sidder i hjertet af EU , Parlamentet , m tilfre denne udvikling politisk nd og atmosfre , som desvrre har tendens til at mangle , s debatten forvandler sig fra en debat om at overvinde problemer til en debat om usselhed og nrighed .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Den kommende udvidelse er en af de vigtigste politiske begivenheder siden starten p oprettelsen af De Europiske Fllesskaber .
Med denne udvidelse heles et brud mellem Vest- , Central- og steuropa .
Dette brud opstod inden Anden Verdenskrig og blev forstrket af et jerntppe og en mur efter Anden Verdenskrig .
Helingen af dette brud er kronen p vrket for det nuvrende EU og for de tiltrdende lande .
De har tilpasset deres demokratiske systemer , deres konomi og deres lovgivning siden 1989 , hvilket har krvet store anstrengelser .
Jeg sttter derfor helhjertet de 10 tiltrdelser , som Kommissionen foreslr .
<P>
I dag finder der en afgrende debat om udvidelsen sted i det nederlandske andetkammer .
Den nederlandske regering sttter udvidelsen til trods for , at to koalitionspartnere ikke gr det , nemlig De Liberale og Fortuyns parti .
Det beklager jeg dybt , men det vil i dag vise sig , at der er et demokratisk flertal i andetkammeret for tiltrdelserne , sledes at Nederlandene ikke behver lgge hindringer i vejen .
Mske m vi takke vores socialdemokratiske venner for det .
Hvis en rkke betingelser imidlertid endnu ikke er opfyldt , vil de tiltrdende lande blive anmodet om at gre sig nogle sidste ekstra bestrbelser og om ndvendigt indfre beskyttelsesforanstaltninger , f.eks. p omrderne fdevaresikkerhed , det indre marked og retlige og indre anliggender .
Jeg er for vrigt glad for , at hr . Prodi har sagt , at disse beskyttelsesforanstaltninger faktisk ogs vil blive indfrt , hvis det virkelig er ndvendigt .
<P>
Det ville ogs vre meget bedre , hvis der blev indget en finansiel aftale , sledes at der skabes strre klarhed over udvidelsens finansielle omkostninger , for netop disse er vores borgere virkelig bekymrede over .
Det ville ogs vre at foretrkke , at der blev indget bedre landbrugsaftaler .
Disse m ikke vre nogen betingelse , men jeg er enig med de kolleger , som siger , at de er absolut ndvendige .
<P>
Jeg har en anmodning til hr . Haarder .
Kan De ikke tage en god samtale med vores liberale kolleger i Nederlandene , som er Deres partifller , for at sikre , at dette tema ikke komplicerer sagen p nuvrende tidspunkt , men heller ikke misbruges ved det nederlandske valg ?
Nederlandene har altid vret et proeuropisk land .
De politiske partier , som forsger at gre Nederlandene skeptisk over for Europa , ptager sig et meget stort ansvar .
Bde De Kristelige Demokrater her og de kristelige demokrater i Nederlandene sttter udvidelsen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Jeg nsker at sige til fru Maij-Weggen , at jeg udtrykte mig p en mde , som ville have gldet Dem vedrrende vores liberale venner p De Liberales kongres i sidste uge .
<SPEAKER ID=29 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , der er grund til at glde sig over , at Irland nu har accepteret Nice-traktaten med dens srlige erklringer med hensyn til irsk neutralitet .
Dermed har vi fet ryddet en alvorlig sten af vejen for udvidelsen .
Udvidelsen er en historisk begivenhed , som bde Kommissionen og det danske formandskab efter min mening har forberedt p en srdeles kompetent mde .
Ansgerlandene har gjort en enestende indsats for at forberede sig til at tiltrde Unionen .
<P>
Jeg fornemmer , at de tilbagevrende problemer er overskuelige .
Nu er det s op til de 15 landes regeringschefer at vise lederskab og ansvarlighed , s formandskabet i nste uge kan f det ndvendige flles mandat til at afslutte forhandlingerne med de 10 ansgerlande p grundlag af Kommissionens udspil fra januar .
Der skal ikke opstilles nye betingelser for udvidelsen .
En landbrugs- og finansieringsreform br ikke kdes direkte sammen med udvidelsen , men vi ved jo ogs godt , at p topmdet i december i Kbenhavn burde de nuvrende og de kommende medlemmer af Unionen kunne enes om i det mindste nogle principper for en kommende landbrugs- og finansieringsreform , som vi ved vil blive ndvendig fra 2006 .
<P>
Det er ogs vigtigt , at det forhandlingsresultat , man nr frem til , bliver retfrdigt i forhold til ansgerlandene , at der skabes en fair konkurrencesituation , mske med lidt kortere overgangsordninger p landbrugssttteomrdet , sledes at positive folkeafstemninger kan bres igennem i de nye medlemslande .
<P>
Med hensyn til Kaliningradsprgsmlet hber jeg ogs , at man kan finde en vrdig lsning , s den lille enklave ikke bliver et konfliktomrde , men derimod en positiv medspiller i stersomrdet med fuld respekt naturligvis for Litauens suvernitet og Litauens nske om at vre medlem af Schengen .
Vi m absolut undg en korridorlsning , som vkker minder om tidligere lsninger i Europa p lignende sprgsml .
Transitsprgsmlet br kunne lses p en anden mde eventuelt gennem en srlig pasordning .
Men tak til det danske formandskab for en dygtig ledelse .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen og hr. kommissr Verheugen , vlgerne har talt i Frankrig , i Tyskland og senest ogs i Irland .
Der er stadig et par lande , hvor vlgerne skal hres . Det medfrer nogle problemer , for dr er der stadig nogle sprgsml .
Men politikerne m nu hurtigst muligt i gang med arbejdet , ikke som tppehandlere , som fru Schrder sagde , men med fremsynethed og mod .
<P>
Jeg vil stille et srligt sprgsml om den information , som kommissionsformand Prodi talte om .
I mine mange kontakter med befolkningen har jeg lagt mrke til , at der i Flandern og Belgien altid stilles de samme sprgsml .
Jeg synes , at der skal komme et svar p disse .
Der er svaret vedrrende fremsynetheden , og det kan man overbevise folk med .
Men der er andre sprgsml , som til stadighed stilles i mit land .
Vil udvidelsen ikke st i vejen for uddybelsen ?
Med andre ord , betyder denne udvidelse ikke en definitiv ende p udviklingen hen imod et fllesskab ?
Bliver dette det mellemstatslige samarbejdes endelige sejr ?
Dette sprgsml fr vi stillet i Belgien , og det fr f.eks. Det Socialistiske Parti , som jo nu er en vigtig regeringspartner , til at sprge om formlet med udvidelsen .
<P>
Jeg vil stille et andet sprgsml , som folk igen og igen stiller mig , i hvert fald folk fra vores regioner .
De besger naturligvis de lande , som bliver vores fremtidige partnere , og i den henseende vokser Europa allerede i folks hjerter og bevidsthed , men de konstaterer , at der i disse lande er store problemer , stor fattigdom og problemer med mindretal .
P den anden side befinder vi os i en periode med konomisk tilbagegang . Vi befinder os i en periode , hvor arbejdslshedens kmpespgelse ogs dukker op igen i EU-landene selv .
S skal folk have et svar p sprgsmlet , om vi kan bekmpe den arbejdslshed , som nu truer os .
Jeg er overbevist om , at den fremtidige udvidelse vil muliggre det .
Men jeg synes ikke , at vi udelukkende skal prsentere et synspunkt og gode nyheder for folk , men ogs give konkrete svar p de sprgsml , som stilles hver dag , sprgsml om udgifterne og naturligvis ogs de sprgsml , som jeg selv har stillet , og som skal afgres i konventet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , efter at fru Maij-Weggen har gjort det klart , at de nederlandske kristelige demokrater ikke lngere er problemet , og De har sagt , at det heller ikke lngere er De Liberale , synes der kun at vre de tyske socialdemokrater og Tysklands regering tilbage , der som gratister er ved at skabe srlige betingelser .
Jeg mener dog , at vi br understrege , at der ved alle rigtige eller forkerte nsker ikke m skabes nye betingelser for udvidelsen af EU .
Det skal understreges , og det - hr . Verheugen , De ved det bedst - som man har forsmt ved forhandlingerne om Agenda 2000 , kan man ikke bringe i orden nu et kvart r fr topmdet Kbenhavn .
Det m vi gre p et senere tidspunkt .
Da vi jo m tale om de kritiske punkter fra Nice igen efter p lrdag , er det rigtigt , at vi understreger , at der f.eks. ved strukturpolitikken skal gennemfres flertalsafgrelser p konventet , sledes at vi har bedre beslutningsstrukturer for reformen i 2006 for s at gennemfre de ndvendige reformer p det rigtige tidspunkt .
Det kan naturligvis allerede forberedes indholdsmssigt fra Kommissionens side og i debatterne . Men ogs her skal vi lave de rigtige lektier for at komme foran i 2006 .
<P>
Lad mig endnu en gang kort komme ind p Kaliningrad . Jeg mener , at det er et af de politiske sprgsml , som stadig skal lses .
Vi skal bde tage hensyn til Litauens suvernitet og Ruslands flsomhed og understrege , at sm lande ikke kan vre ofre for store landes forhandlinger .
For det skal ogs bestemme billedet af Europa , at de sm lande har deres egen vrdi .
At der skal vre en lsning her , som kan gennemfres i praksis , og som imdekommer alles flsomhed , er klart , og jeg mener , at der p baggrund af Kommissionens redegrelse og Ministerrdets beslutning i gr er et forhandlingsgrundlag , som man kan fortstte med .
Jeg er af den opfattelse , at Kommissionen og Rdet i virkeligheden gr deres bedste i dagens slag for at n frem til et resultat her i oktober .
<P>
Tillad mig at komme med en sidste bemrkning .
Informationsarbejdet , informationskampagnen vil vre af stor betydning bde i medlemslandene og i kandidatlandene .
Jeg hber , at det bliver organiseret bedre i kandidatlandene end for jeblikket i medlemslandene i EU , hvor det i mit land kun bliver til en skjteopvisning for delstaternes europaministre , men ikke har noget at gre med det egentlige informationsarbejde .
Hr . Verheugen , mske kunne vi p et tidspunkt tale om , hvordan vi kan ndre dette .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , mdet i gr , mdet i morges og mdet i Bruxelles om et par dage er alle sammen generalprver fr mdet i Kbenhavn , hvor man skal fastlgge EU ' s holdning , nr det glder de sidste bestrbelser p at afslutte forhandlingerne .
<P>
De 10 lande har gjort vsentlige fremskridt i forhold til sidste r , og de bliver klar i 2004 .
Jeg tror , at begrundelserne i rapporten er de samme som dem , der kommer med i gruppeformand Broks betnkning , som er under udarbejdelse , og de vil ikke afvige s meget fra det , der allerede er blevet sagt .
<P>
Jeg beskftiger mig med et tilflde , som ikke er s problematisk , nemlig Slovenien , men jeg tror , at det er ret reprsentativt for andre sm lande . Uden EU ' s hrde skole ville disse lande nemlig rent psykologisk set vre meget , meget lngere fra EU , end de er i dag .
<P>
De konomiske , administrative og politiske sprgsml samt overholdelsen af Kbenhavnskriterierne placerer bl.a. Slovenien i den gruppe lande , som p det seneste har lagt de strste krfter i de forskellige aspekter af den administrative og konomiske genopbygning .
Det er klart , at det er ndvendigt at fortstte arbejdet med konomiens omstrukturering og at forbedre konkurslovgivningen . Samtidig m man konstatere , at der er ansat en lang rkke eksperter , og at nogle banker , som var 100 % statsejede , p et r er blevet privatiseret med 76 % .
Det er efter min mening et fint resultat .
<P>
Slovenien har i samrd med EU ' s forhandlingspartnere valgt en lsning , hvor landet forbliver en enkelt region , og det har det ogs gjort for ikke endnu en gang - efter Wien og Beograd - at f indtrykket af at vre under en anden udenlandsk magts g .
Der er mulighed for at ndre dette i 2006 alt efter de nationale erfaringer .
<P>
Det vigtigste er dog den information , som vi har talt s meget om i dag , og som ikke er tilrettelagt godt nok .
Det tror jeg , at vi er ndt til at arbejde mere med .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at takke det danske formandskab for dets flotte arbejde .
Det overrasker mig ikke det mindste , men der er og var selvflgelig medlemmer , som tvivlede p danskernes vilje og evne til at gennemfre udvidelsen af EU .
Det er sandelig mislykkedes .
Nr man hrer p hr . Bonde , kan man sprge sig selv , om han nsker sig tilbage til de " gode gamle dage " med DDR .
<P>
Forrige mandag var jeg i Bratislava i Slovakiet .
Der kom det frem , at man flte sig uretfrdigt identificeret som et uplideligt kandidatland i forbindelse med , hvad der blev sagt under den nederlandske regeringskrise .
Andre lande er ogs blevet nvnt .
Jeg vil gerne sige til fru Maij-Weggen , at der faktisk er adskillige nederlandske liberale , som deler Deres holdning , som ogs hr . Cox ganske rigtigt pointerede .
Det sidste ord i denne sag er ikke blevet sagt .
Med henblik p at forsikre befolkningerne i Bratislava , Warszawa , Riga og Vilnius vil jeg gerne sige , at rdsformanden og kommissrerne bekrfter , at der ikke er grund til bekymring .
Der er ingen oplysninger i landerapporterne , der viser , at nogle lande generelt str i en svagere position end andre lande .
Som kommissr Verheugen understregede , er der ikke noget i dag , som viser , at der er problemer i nogle af de 10 lande , som ikke kan lses .
Det er rigtigt , at der er problemer , men de er ikke uoverkommelige .
<P>
Jeg mener , at det er overordentligt vigtigt , at Rdet og Kommissionen er klar p dette omrde .
Den historiske og moralske genforening af Europa er uigenkaldelig .
EU indfrier sine aftaler .
Vi str fast .
Jeg citerer p latin , som jeg engang studerede : pacta sunt servanda .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Hr. formand , vi str over for et meget komplekst Europisk Rd , og jeg vil nske det danske formandskab held og lykke med det .
Formandskabet , det nuvrende EU og ogs kandidatlandene fortjener , at der kan trffes serise beslutninger .
Inden for nogle f mneder skal der trffes afgrende beslutninger , og jeg synes , det er temmelig rgerligt , at vi i jeblikket stadig m konstatere , at 79 % af befolkningen i Europa siger , at de er drligt informerede .
<P>
Det er ikke blot rgerligt , men det er ogs meget farligt , fordi temmelig mange mennesker i Europa - i alle medlemsstaterne - fler sig tvivlrdige og mangler sikkerhed .
Usikkerhed og manglende information om udvidelsen forstrker kun disse negative flelser .
Jeg tror , det er p hje tid , at vi forklarer folk , at udvidelsen kan vre et middel til at gre Europa mere sikkert , til at give dem strre sikkerhed og til at forsikre dem om , at Europa ikke af den grund behver blive mindre socialt , mindre velstende eller endda mindre demokratisk .
Det er p hje tid , vi fortller dem det , og at vi gr noget ved det .
<P>
Derfor vil jeg , ligesom vores gruppeformand har anmodet kommissionsformanden om , gerne have at vide af Kommissionen , hvordan dens informationsplan prcist ser ud , og jeg vil ogs sprge rdsformanden , om det alligevel ikke ville vre godt at diskutere dette med regeringscheferne p dette vigtige Europiske Rd .
For store europiske informationskampagner med store annoncer i vigtige aviser hjlper mske noget , men vi har jo lrt af eurokampagnen , at vi skal arbejde med decentraliserede informationsmetoder .
<P>
Vi skal involvere regeringerne og det civile samfund i medlemsstaterne .
Hvis vi ikke gr det , vil folk aldrig blive tilstrkkeligt informerede .
Er sdanne planer under forberedelse ?
Agter man hurtigt at starte en kampagne p denne mde ?
Og , hr. rdsformand , nr vi tager i betragtning , at temmelig mange regeringer i Europa jo p dette omrde overhovedet ikke har levet op til forventningerne , vil De s tale med de andre regeringschefer om det ?
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Det er vrd at understrege Deres pointe .
Informationskampagnen handler ikke kun om pr .
Den skal bakkes op af politisk overbevisning .
Hvis der ikke er politisk overbevisning , kommer budskabet ikke videre .
Vi skal her i Parlamentet forst , at tiden er inde til , at politikerne tager dagsordenen om udvidelsen tilbage efter Kommissionens srdeles komplekse arbejde .
Det er det budskab , vi skal sende p topmdet p fredag .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , udvidelsen skal jo ikke kun bringe fred , demokrati og retstatsprincip , men den skal naturligvis ogs bidrage til velstandsforgelse i udvidelseslandene .
I sidste ende var det konomiske samarbejde ogs EU ' s succesopskrift , og denne succesopskrift skal udvides , sledes at vi foruden stabilitet i betydningen ydre fred ogs fr stabilitet i betydningen indre fred og social fred .
<P>
Kandidatlandene vil stadig stde p en enorm konomisk usikkerhed , og vi m f dem til at forst , at vi kender til disse vanskeligheder .
Vi har f.eks. sammen med delegationerne fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml kunnet konstatere , hvilke fremskridt der er blevet gjort , og ogs hvilke vanskelige fremskridt der er blevet gjort , f.eks. i forbindelse med konkurrencepolitikken eller i forbindelse med stttekontrol .
Det har naturligvis ogs haft konsekvenser p arbejdspladserne i kandidatlandene , og det kan ikke organiseres uden risiko for afvisning .
<P>
Derfor forstr vi i hj grad at psknne bestrbelserne i kandidatlandene . Det str imidlertid ogs klart , at de , nr de tiltrder , ikke kun skal vre funktionsdygtige markedskonomier , men faktisk ogs skal vre i stand til at klare det konkurrencemssige pres .
Her er der stadig noget at gre .
Jeg vil blot nvne stl- og skibsbygning som to eksempler . Energiproblematikken vil jeg kun nvne i forbigende her , selv om den er lige s vigtig .
Derfor har Kommissionen med rette anvendt beskyttelsesklausuler .
Jeg tror ogs , at kandidatlandene kan fungere med dette , og vi m se , om disse beskyttelsesklausuler anvendes sledes , at de ikke vilkrligt rammer det ene eller det andet land .
<P>
Jeg er optimistisk med hensyn til , at reformprocessen i kandidatlandene fortstter , den skal ogs fortstte med succes , fordi det ikke kun handler om manglende information af befolkningen hos os i EU , men ogs om mangel p informationer i kandidatlandene .
Det ville vre godt , hvis vi ogs kunne bidrage til en lsning af dette problem .
<SPEAKER ID=37 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette udvidelsesprojekt er jo for det lille land , jeg kommer fra , Danmark , et nationalt prestigeprojekt .
Kriterierne for optagelsen af nye medlemslande blev formuleret p topmdet i Kbenhavn i 1993 , og processen skal afsluttes p topmdet i Kbenhavn i december .
Det er irrationelt , at det er et prestigeprojekt for den lille nation , men det styrker vores selvvrd , og det er jo altid rart .
<P>
Problemet er jo blot , at der str s mange ulste sprgsml tilbage .
Den belgiske Maastricht-forhandler , som er fagkonom , har fremfrt , at der er en lang rkke finansieringsproblemer , som ikke er lst .
Alle nsker udvidelsen , siger han , men ingen nsker at betale for den .
Hvorfor skal f.eks. briterne stadigvk have deres rabatordning , mens de langt fattigere kandidatlande skal betale fuld pris ?
<P>
Det er et problem .
Et andet problem , som er fuldstndig overset , og som ligger inde under det meget , meget rummelige gulvtppe , som man fejer problemerne ind under , er sprgsmlet om fremskridtsrapporternes trovrdighed .
Jeg finder ikke et eneste sted i disse analyser en sober stillingtagen til det afgrende sprgsml om det sidste og afgrende Kbenhavnskriterium , nemlig at man i kandidatlandene ikke blot skal opfylde acquis communautaire , men ogs skal have den administrative , retslige og politiske struktur , der er en forudstning for , at det effektivt kan gennemfres .
<P>
I en svensk rapport i forrige uge peges der p , at disse problemer er srdeles alvorlige .
Et ganske almindeligt regnestykke vil vise , at det juridiske , administrative personale simpelthen ikke har uddannelsen .
Hele grundlaget for den faktiske effektuering af acquis communautaire er ikke tilstede .
Disse problemer er ikke behandlet , og sprgsmlet til min danske ven og tidligere kollega , den danske Europaminister , er : hvad agter man at gre ved dette totalt underbelyste problem ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig , at udvidelsen skrider forholdsvis jvnt fremad .
Nr det samlede institutionelle EU-maskineri er fokuseret p udvidelsesprocessen , m vi imidlertid ikke glemme , at der er andre europiske lande med srdeles berettigede kulturelle og historiske forbindelser til Europa .
De fler sig krnket over , at deres ambitioner om EU-medlemskab p lang sigt , isr af Kommissionen , ignoreres og erklres urealistiske .
Her tnker jeg isr p Ukraine , der er lst fast i en politisk kamp mellem dem , der nsker at europisere landet , og dem , der nsker , at landet indgr i en ny konomisk union med Rusland og republikkerne i st .
<P>
S snart denne udvidelsesrunde er overstet , er vi ndt til at overveje vores politikker over for de andre lande i Europa p ny .
Jeg tnker her isr p Balkanlandene og nabolandene , f.eks. Ukraine , der har brug for at holde fast i fred , velfrd og vestlig sikkerhed .
Siden oplsningen af det tidligere Sovjetunionen for 10 r siden er de kommet tttere p demokrati , menneskerettigheder og god regeringsfrelse , selv om der stadig er lang vej .
Hvis Tyrkiet har fet status af kandidatland , har et land som Ukraine lige s meget , hvis ikke mere , krav p at vre en kandidat til den europiske familie af nationer i en udvidet , strre og videre Europisk Union .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at gratulere bde det irske folk og det danske formandskab , som har udfrt et formidabelt godt stykke arbejde , og Kommissionen , som har arbejdet med denne sag i lang tid .
<P>
Der er selvflgelig en rkke problemer forbundet med udvidelsen .
Men mulighederne opvejer problemerne , selv om vi selvflgelig br lse problemerne .
De br ikke f lov til at overskygge mulighederne .
Det handler om vores brn og vores brnebrn .
Det er et sprgsml om at skabe et fredeligt og demokratisk Europa for vores brn og brnebrn .
Det er et sprgsml om et bedre milj .
Sverige deler grnse med mange af disse lande . Vi er f.eks. flles om stersen .
Hvis vi nsker at lse problemerne i stersregionen , kan vi ganske enkelt gre det sammen .
<P>
Det er ogs et sprgsml om arbejdstagernes rettigheder i lande , som grnser op til vores , s disse lande ikke kan praktisere social dumping , og s de fr bedre forhold og strkere fagforeninger .
Det er alt sammen vores ansvar .
<P>
Formanden sagde , at der er behov for oplysningskampagner .
Selvflgelig er der det , men det er frst og fremmest et politisk ansvar .
Nu er det p tide for os politikere at komme ud af mdesalen og starte en dialog med befolkningerne i medlemsstaterne med det forml at overbevise dem om betydningen af udvidelsen .
<P>
Jeg vil gerne se en ndring af landbrugspolitikken .
Vi har behov for en ndring af strukturpolitkken , men det skal ikke gres til en betingelse for udvidelsen .
Det er ikke kandidatlandenes ansvar , men vores ansvar , vores alle sammens ansvar at foretage en ndring af landbrugs- og strukturpolitikken .
<P>
En kort bemrkning om Kaliningrad .
Jeg hber , at der kan findes en lsning , specielt s folk kan vre i stand til at bevge sig frit over grnserne .
Vi br heller ikke glemme et andet aspekt , hvilket er , at der er en risiko for , at klften mellem Kaliningrad og Litauen udvider sig , nr Litauen gennemgr en forbedret udvikling som en medlemsstat .
Det kan muligvis fre til spndinger i grnseregionerne .
Det er derfor vigtigt ogs at gre et forsg p at forbedre forholdene inden for de sociale og konomiske omrder for befolkningen i Kaliningrad .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en appel til regeringscheferne og udenrigsministrene , som mdes i Bruxelles , om at tage deres opgaver og deres ansvar i forbindelse med udvidelsen alvorligt .
Man kan ikke forbinde alting med alting . Man kan ikke gennemtvinge en landbrugsreform i forbindelse med udvidelsen .
Det m der ogs vre tid til senere .
Man kan ikke p den ene side betale mere for udvidelsen og p den anden side tvinge andre til at betale mindre .
Jeg mener , at det skal st klart , at man snarere br planlgge udvidelsesomkostningerne som led i fornuftige prognoser under Agenda 2000-niveauet . Man br tage hjde for en fornuftig landbrugsfinansiering .
Man br skabe stabile rammebetingelser for landmndene inden 2006 . Men man br ogs gre sig klart , at man ikke kan lse alt dette endegyldigt .
Der kommer ikke nogen endegyldig landbrugsreform fr udvidelsen , medmindre udvidelsen udskydes til et tidspunkt , hvor der falder to torsdage i n uge , og man kan heller ikke prjudicere fremtidige budgetrammer , der glder efter 2006 .
<P>
I den forstand kan jeg sige , at vi , at jeg som reprsentant for strigs Folkeparti str for en linje her , der er 100 % for udvidelsen .
Jeg ved , at Deres team i Bruxelles har fuldmagt til at handle fornuftigt i overensstemmelse med EF , ogs i overensstemmelse med strig .
Naturligvis hber vi p forstelse for os i sprgsml om transit , forstelse for os i sprgsml om grnselandssttte .
Men vi er alle bevidste om , at udvidelsen er en kmpemssig chance , at denne chance skal udnyttes , og at man skal garantere den sdan i en politik , i en procedure , at tiltrdelseslandene ikke kommer i den bermte / berygtede " do or die " -situation .
Her sprger jeg Dem : Hvordan vil De opn , at man finder en metode , der p den ene side ikke gr Bruxelles-konferencen til en konklave og p den anden side giver nok spillerum for forhandlingerne med udvidelseslandene ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Jeg vil gerne takke fru Maij-Weggen , som gav os en kompliment , fordi socialdemokraterne i Nederlandene i dag i hvert fald hjlper vores land ud af en knibe ved ikke at skabe nogen hindringer for Kbenhavn , men heller ikke for Det Europiske Rd , som holder mde i de kommende dage .
Det er vigtigt , at bde Det Grnne Venstre og Arbejderpartiet , som i Nederlandene er i oppositionen , hjlper Nederlandene med at g i den rigtige retning .
<P>
Vi er glade for , at EU stadig flger tidsplanen for udvidelsen .
I betragtning af den lange forhistorie og betydningen af udvidelsen m vi hbe , at vi i det kommende halvandet r kan afslutte processen med alle 10 kandidatlande .
At der stadig er en rkke problemer , der skal lses , fremgr ogs af de benhjertige rapporter fra Kommissionen , som jeg glder mig over .
Europa-Parlamentet har ogs selv adskillige gange sat fingeren p de svage punkter .
De fleste kandidatlande udviser stadig mangler p omrder ssom gennemfrelseskapacitet og bekmpelsen af korruption .
De af Kommissionen lovede nrmere aftaler med de tiltrdende lande skal derfor spille en vigtig rolle ved Europa-Parlamentets endelige bedmmelse .
Det er for tidligt at lne sig tilbage . Samtidig skal EU vre rimelig .
Vi kan ikke krve mere af kandidatlandene , end vi selv kan fre ud i livet .
<P>
Det glder alt sammen ogs for Slovakiet .
Indtil 1998 var landet bagefter i forhold til de andre lande . Derefter er der for en stor del rettet op p det , og det i en sdan grad , at Slovakiet nu efter min mening med rette str p Kommissionens liste .
Det hurtige tempo , hvormed reformerne er gennemfrt i de forlbne r , giver mig hb om , at de problemer , der stadig er tilbage , hurtigt kan lses .
" Hng i !
" vil vi rde den nye regering i Slovakiet til .
Den blev heldigvis hurtigt dannet efter valget i september , og den vil , ligesom den forrige regering , kunne samarbejde godt med EU .
Jeg vil opfordre os selv , men frem for alt ogs Rdet til at glemme Meciar-perioden .
Den er forbi , og det er urimeligt at blive ved med at minde Slovakiet om den .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er bekymret for Bulgariens pensionister , og det er jeg ikke kun , fordi jeg er valgt ind for Pensionistpartiet , og fordi jeg er medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien .
<P>
De bulgarske pensionister har kmpet under Anden Verdenskrig og har levet under kommunismens g i mange r . Nu hvor de er gamle og m klare sig med en sultepension , hber de p f at det bedre ved ogs snart at komme med i EU .
<P>
Derfor har jeg spurgt mig selv om noget , som jeg gerne vil sprge rdsformanden og kommissionsformanden om . Eftersom stabilitets- og vkstpagten skal fortolkes p en elastisk og ikke ufleksibel mde , kan man s ikke hbe p , at ogs EU-organernes beslutning om at udstte Bulgariens optagelse til 2007 bliver taget op til fornyet overvejelse ?
Og ikke mindst p , at man tager beslutningen om at lukke reaktorerne i Kozloduy-atomkraftvrket p de fastsatte datoer op til fornyet overvejelse , s Bulgarien fr mulighed for at lade dem vre i drift i et stykke tid endnu , eftersom deres lukning ville g alvorligt ud over Bulgariens konomi ?
Endelig er der det sidste sprgsml , nemlig flgende : Kunne man overveje muligheden for en hurtig gennemfrelse - med en strre finansiering - af korridor 8 , som forbinder Apulien med Albanien , Makedonien og Bulgarien , og som ender i Varnas og Burgas ' havne ?
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Jeg var glad for kommissionsformandens opfordring til at udvise strre politisk begejstring over udvidelsen .
Jeg kan sige til mine kolleger , at jeg som medlem af Konventet om Den Europiske Unions Fremtid har det privilegium allerede nu at samarbejde meget tt med vores kolleger fra kandidatlandene , og at det virkelig er en fornjelse at se deres engagement og begejstring for det europiske projekt .
Det er forkert , hvad hr . Gollnisch sagde , at ingen i konventet tnker p , hvad en Union med 25 medlemsstater skal gre , og om det nu er anderledes end med seks eller 15 medlemsstater .
<P>
Jeg er imidlertid bekymret over et andet punkt .
Hvis vi vil have denne Union med 25 til at lykkes , synes jeg , at konventsmedlemmernes ambition om et strkt og et demokratisk Europa med handlekraftige institutioner godt kunne vre lidt strre .
Jeg synes endvidere , at det er overordentlig vigtigt - og her kommer jeg ind p , hvad fru Thyssen sagde - at begejstringen over udvidelsen og det politiske Europa-projekt ikke m vre begrnset til de europiske politiske eliter .
Ogs befolkningen skal vre med .
Jeg var derfor srdeles glad for kommissr Prodis opfordring til at fre informationskampagner for den brede offentlighed .
Vi gr ogs alle sammen , hvad vi kan for at forklare borgerne , hvad udvidelsen drejer sig om , men vi kan ikke gre det alene .
Der er trods alt tilstrkkeligt mange argumenter for at sige , at udvidelsen snarere vil byde p svar p befolkningens sprgsml , end at den vil rejse nye problemer .
Jeg vil derfor meget gerne tilslutte mig de kolleger , som sprger , hvordan Kommissionen , medlemsstaterne og regeringscheferne kan hjlpe os med vores informationsopgave .
<P>
Sprgsmlet om overvgningen og beskyttelsesklausulerne er srlig vigtigt for at berolige befolkningen , fordi det viser , kommissr Verheugen , at vi tager udvidelsen alvorligt .
De talte om overvgning inden for politi , retsvsen og det indre marked .
Jeg vil gerne have en garanti fra Dem for , at denne overvgning og beskyttelsesklausulerne ogs glder for socialpolitikken og miljpolitikken , for disse hnger jo meget strkt sammen med det indre marked .
Jeg tror , at det frst og fremmest er p disse omrder , at De kan berolige borgerne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , halvdelen af den irske befolkning er blevet udsat for en uhmmet afpresning og hjernevask og en pose penge for at sige ja til Nice-traktaten , da man lod den tro , at et nej ikke kunne tolereres af de skaldte forkmpere for menneskerettighederne og befolkningernes rettigheder .
Alligevel festes der p skammelig vis .
<P>
Det topmde , som der er hasteindkaldt til i Bruxelles , skal dmme op for den uenighed , der er mellem de strke lande i EU , og fjerne skuffelsen hos befolkningerne i ansgerlandene , efter at de har opdaget , at det var falske lfter , de fik af fortalerne for udvidelsen .
Den intense og meget dyre kampagne for optagelsen af nye lande kan ikke dkke over den barske virkelighed , nemlig at ansgerlandene allerede p trskelen til deres optagelse har givet alt , hvad de ejer og har , til EU ' s herrer .
I dag str det klart , at nogle af ansgerlandene ikke blot ikke vil f en nettoindtgt , de vil ogs skulle finansiere budgettet .
<P>
Med en procedure , hvor budgettets landbrugsudgifter reduceres , og sttten fjernes , s der kan afsttes midler til imperialistiske aktiviteter , vil der blive skret ned p den direkte landbrugssttte med 25-35 % om ret , hvilket vil f uforudsete og katastrofale konsekvenser for landmndene bde i EU ' s medlemsstater og i de nye lande .
Og det , vi har hrt i dag fra reprsentanterne for Rdet og Kommissionen , bekrfter , at Europas befolkningerne ikke vil f nogen gavn af udvidelsen .
Ansgerlandenes handelsunderskud er allerede mange gange strre end de belb , der er afsat til dem p fllesskabsbudgettet .
<P>
Cypern er et helt andet sprgsml .
Cyperns regering presses til at acceptere lsninger inden optagelsen , som strider mod de to samfunds og i det hele taget den cypriotiske befolknings interesser .
Som selve optagelsen foregr , frer den , ud over de negative flger for den cypriotiske befolkning , i virkeligheden til legalisering af den skammelige deling af en .
Vi er i KKE imod alle disse processer og vil bruge alle vores krfter p at st sammen med de befolkninger , der kmper for deres rettigheder .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Jeg vil egentlig give Deres kollega Pat Cox , formand for Parlamentet , en stor kompliment for hans fortrffelige bidrag under De Liberales kongres , som for nylig blev afholdt i England .
Han gjorde alt , hvad han kunne , for at gre sine nederlandske partifller opmrksom p , at deres holdning til udvidelsen er fuldstndig atypisk for rigtige liberale . Atypisk , fordi vi ved , at De Liberale altid har vret stttepiller for den europiske integration , og at de navnlig ogs stter stor pris p udvidelsen af den internationale retsorden og principielt ogs altid har brugt denne som grundlag for deres bevgelse .
Jeg er overordentlig glad for , at de regnskabsmssig fikse ider , som i jeblikket cirkulerer i disse kredse i Nederlandene sammen med afskrkkende scenarier , er afvist p en mde , som virkelig kan kaldes imponerende .
Det takker jeg ham for .
Det vil , sammen med Hendes Majestts konstruktive opposition , bidrage til , at Nederlandene i hvert fald ikke vil indtage et afvigende standpunkt .
Jeg m sige , at Europa-Parlamentet fra alle mulige kanter ogs har gjort temmelig meget for det .
<P>
Jeg har ogs med stor interesse lyttet til vores gode ven Bertel Haarder , som talte om Kaliningrad og sagde , at man ikke m trde p Litauens interesser .
Jeg tror ogs , at det for Parlamentets formandskab var en tale , der er vrd at efterligne .
For hvis vi sammen med Dumaen nedstter et flles udvalg for at drfte sprgsml vedrrende Kaliningrad , skal der ogs vre en reprsentant for Litauens parlament i dette udvalg , ikke for at stte Litauen under pres , men for at denne reprsentant klart kan forsvare Litauens interesser .
Den mde , hvorp vi betragter Litauen og dets suvernitet , er en lakmusprve for den mde , hvorp det udvidede Fllesskab i fremtiden vil behandle sm medlemsstater .
Derfor synes jeg , at hr . Haarders tale er overordentlig vigtig , og derfor vil jeg takke ham for den .
<P>
Til sidst har jeg en bemrkning om Tyrkiet .
Det er naturligvis stadig en hrd nd at knkke .
Jeg opfordrer kraftigt til , at Tyrkiet ligestilles med alle andre kandidatlande .
Det betyder , at vi , i betragtning af at Tyrkiet adskiller sig meget strkt fra de andre kandidatlande , hvad angr opfyldelsen af de politiske Kbenhavnskriterier , m stille Tyrkiet over for et andet problem .
Hvis vi anvender de samme kriterier , skal vi behandle Tyrkiet p njagtig samme mde , som vi tidligere har behandlet Slovakiet og et hvilket som helst andet land .
Det er mske vanskeligt for tyrkerne p nuvrende tidspunkt , men jeg tror , at det er meget vigtigt , at ogs Tyrkiet klart udvikler sig i retning af en demokratisk retsstat , som fungerer godt som sdan , og at de ogs ved , at de ikke kan deltage i legen , fr de er kommet s vidt .
Jeg tror ogs , at det m vre en ressag for Tyrkiet ikke at deltage symbolsk med blot et halvt tilsagn , hvad angr retsstaten .
For mit vedkommende kan vi med tillid imdese Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Hermed er denne del af proceduren afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til anden runde af talere p talerlisten fra de politiske grupper .
<SPEAKER ID=48 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Hr. formand , tak til det danske formandskab , som frer processen fra Kbenhavn til Kbenhavn ikke som et nationalt ml , men som et europisk ml .
Det danske formandskab har klart demonstreret , at det er Europas tjener , og at det ikke forflger srlige danske ml .
Det er det europiske ml , som forflges , og som normalt forflges af de sm ivrige og dygtige lande .
Der m ikke stilles flere betingelser til udvidelsen .
Det er sagt igen og igen , og det er ogs klart vor politiske gruppes indstilling til den sag .
Ingen nye betingelser .
Det er klart , at der efterflgende kommer en debat om landbrugs- og finansieringsreformer , men de m , som s mange har sagt her i salen , ikke stille sig hindrende for udvidelsen .
Det er noget , som m lses efterhnden .
<P>
Vi diskuterer informationen til vore borgere om udvidelsen .
Jamen , er det Kommissionen , der skal gre det ?
Jeg mener , at Kommissionen kan levere faktuelle oplysninger , men det er sandelig os som politikere , vore regeringer og partierne i vore lande , som skal lse informationsproblemet .
Det synes jeg , at vi skal gre os klart , fordi vi ser forskelligt p det i de forskellige lande .
Nogle ting er vigtige i Nord , andre ting er vigtige i Syd , men det gennemgende trk m vre , at vi udvider , fordi vi nsker fred i vort omrde . Fred , nr vore brn og brnebrn vokser op .
Det er et meget simpelt budskab , og det mener jeg , er det brende i den sammenhng .
<P>
Der har vret rejst mange problemer undervejs , og et af de problemer , som i hvert fald rejses i nogle af landene , er sprgsmlet om , hvorvidt der er en udbredt korruption , som vil vre en bombe under en retfrdig fordeling af stttemidlerne fra EU .
Det er ikke nogen uoverskuelig forhindring .
Vi skal selvflgelig invitere ansgerlandene til at deltage i de eksisterende sttteordninger p lige fod med de nuvrende medlemmer .
Vi br have tillid til , at ogs ansgerlandenes regeringer er indstillet p at yde deres bedste for at forhindre misbrug af de flles midler .
De er ligevrdige medlemmer , men hvis det konstateres , at der er tale om korruption eller svindel med EU-midler , s br Kommissionen i en overgangsperiode g ind og overtage administrationen af sttteordningerne , sledes at pengene udbetales til dem , de er tiltnkt .
<P>
Vi har en lang rkke nsker , bl.a. at det demokrati , som vi er i frd med at udvikle , og som hele tiden udvikles , m blive styrket gennem de nye landes tiltrdelse .
De kommer med en rkke meget veluddannede , meget interesserede mennesker , som vil vre en utrolig berigelse af det omrde , som vi nu i fllesskab danner , og netop deres medvirken til at skabe en ny traktat er helt afgrende for , at den tilgodeser de mange kulturelle og nationale aspekter , som br indg , nr vi bygger det nye Europa .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , i Det Forenede Kongerige siger vi , at man ikke br spare p skillingen og lade daleren rulle .
Jeg tror , at vi alle ville vre godt tjent med at huske p det i de kommende uger .
Det bliver vanskeligt at opn enighed om de finansielle aftaler , og jeg undervurderer dem ikke , men vi er ndt til at stte tingene i perspektiv .
Pengene til kandidatlandene indtil 2006 udgr en 1 ? af BNP i EU og 10 % af Tysklands udgifter til landets egen genforening .
Udgifterne er ingenting i sammenligning med de konomiske fordele efter udvidelsen .
Udgifterne er ingenting i sammenligning med udgifterne ved ikke at udvide og ingenting i sammenligning med udgifterne ved at forsge at fastholde stabiliteten p kontinentet med andre midler .
<P>
Det ville tjene de oprindelige seks medlemsstater godt at huske p , hvorfor de etablerede Fllesskabet i frste omgang , og de konomiske fordele , der flger efter .
De af os , der kom til senere , br huske p , hvorfor vi tilsluttede os , og p den indsats , som andre lande gjorde , for at vi blev vel integreret i Unionen .
Vi br huske p de konomiske fordele , som vi har haft som flge af EU-medlemskabet .
Vi br alle huske p , at den konomiske og menneskelige indsats , der skulle til for at bygge Unionen , som den ser ud i dag , var den mest effektive investering nogensinde i en sdan strrelsesorden af lande fra et helt kontinent .
Nu er tiden inde til at bringe den investering op p et helt nyt niveau for fremtiden .
<P>
Det bekymrer mig , at det under debatten i dag tilsyneladende tages for givet , at de 10 lande allerede er medlem , nr det ikke er tilfldet .
Vi her i Parlamentet skal give vores samtykke , og vi skal gennemg de endelige traktater meget grundigt .
Det er af afgrende betydning , at kandidatlandene fortstter deres indsats for at n op p de ndvendige standarder .
Vi bifalder de tre sikkerhedsforanstaltninger , som Kommissionen har angivet inden for konomi , det indre marked og retlige og indre anliggender .
Men vi forventer , at Parlamentet involveres , hvis disse sikkerhedsbestemmelser skal trde i kraft .
<P>
Vi bifalder ogs Kommissionens forslag om en yderligere fremskridtsrapport seks mneder fr tiltrdelsen .
Vi skal alle vre indstillet p at gribe ind , hvis rapporten er negativ for et givent land .
Den Socialdemokratiske Gruppe holder ogs je med den sociale del af udvidelsen , da vi skal sikre , at udvidelsen forbedrer og ikke forvrrer forholdene for folk .
<P>
Hvad angr Kaliningrad , nvnte hr . Haarder forhandlinger med Rusland .
M jeg minde hr . Haarder om , at Rusland ikke er medlem af EU , ej heller kandidatland .
Jeg vil ogs gerne minde Dem om , at Rusland selv er skyld i mange af problemerne i Kaliningrad , ikke mindst afslaget p at lade mange lande etablere konsulater der .
De kan ikke have veto mod EU ' s fremtid .
Vi skal fuldt ud respektere Litauens suvernitet i dette sprgsml .
Vi m heller ikke forsge at finde lsninger med negative historiske konnotationer , f.eks. togkorridorer .
Vi skal ogs sikre , at en eventuel lsning er praktisk , og at vi er indstillet p at yde konomisk og anden sttte , s Litauen og Polen kan hndhve den .
<P>
Den irske folkeafstemning lrte os n vigtig ting .
Nej-stemmerne var faktisk stadig de samme , men forskellen l i ja-stemmerne , og det skyldes resultatet af det positive engagement mellem politikerne og befolkningen .
Under forberedelserne til udvidelsen er vi alle ansvarlige for at komme i kontakt med vlgerne for at sikre , at de bifalder udvidelsen og anerkender fordelene snarere end bekymrer sig om udgifterne .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , om to uger er det den 9. november .
Det er rsdagen for Berlinmurens fald , den mur , som symboliserede opdelingen af Europa , fjendskabet og afstanden mellem st og Vest .
P den dag skal vi fejre , at det er 13 r siden , de glade folk kravlede over en mur , som var ved at bryde sammen , og den lange vej mod forsoning og forening begyndte .
Nu er vi nsten net derhen .
Vi nrmer os mlet .
Kommissionens rapport bekrfter , at 10 lande kan blive medlemmer om lidt over et r .
Det er en god flelse , men glden dmpes en smule af en nagende uro .
Vi er p vej .
Vi nrmer os mllinjen , og vi opdager , at en del af os er ved at blive nervs .
Sttten til kandidatlandene er aftagende , og flere medlemsstater , ledende politikere og partier taler om at vente eller udskyde udvidelsen p baggrund af , at vi ikke er parate .
Interne politiske overvejelser overskygger den historiske opgave om at forene Europa for frste gang nogensinde ved hjlp af aftaler , forhandlinger og kompromis , ikke ved hjlp af trusler , kampvogne eller invasion .
<P>
Der er selvflgelig mange mennesker i Europa , som sprger sig selv , hvordan samarbejdet vil fungere , og hvordan det vil udvikle sig .
Der vil dukke vanskeligheder og problemer op .
Nr alt kommer til alt , hvem troede , at det ville blive nemt at forene Europa ?
Denne nervsitet br tages alvorlig , og vi skal diskutere det .
Vi br have en oprigtig intention om at reformere og bne EU .
Det er , hvad Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe aktivt arbejder for i konventet , fordi det skal lykkes .
Vi skal ogs blive bedre til at f udfaldet af diskussionerne i konventet ud af mdesalen i Bruxelles .
Men frem for alt , og der er ikke sagt meget om dette sprgsml under debatten , er der behov for lederskab , fra os , fra Kommissionen og fra jer i Rdet .
Det er beklageligt , at det er interne politiske overvejelser , smlighed og populisme , som bliver videregivet til borgerne i stedet for sprgsml om visioner , muligheder og Europas store chance .
<P>
Vi , politikerne , har et stort ansvar for at forklare , uddanne og lede meningsdannelsen .
Hvis vi taler med to tunger , vil der opst mistillid i vores lande og kandidatlandene .
Jeg hber derfor , at man p rdsmdet i weekenden krystalklart og enstemmigt vil sige : " Ja , I er velkommen " .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Hr. formand , processen med udvidelsen af EU med 10 stater gr ind i sin sidste afgrende fase .
Vores gruppe har hele tiden fulgt og vret med til at udforme processen aktivt , men ogs kritisk .
Der er reel frygt for , at hb , som er nret gennem rene med udvidelsen , og som gr p sociale forbedringer og konomisk opsving , sledes ikke gr i opfyldelse .
De kraftfulde politiske toner om at overvinde splittelsen af Europa og fjerne den kommunistiske arv , som hres igen og igen her i Parlamentet , udvisker et differentieret syn p europisk efterkrigshistorie og gr i betragtning af de mange problemer i de central- og steuropiske stater hen over hovedet p folk .
<P>
Folk bliver nppe inddraget i processen .
Processen forlb hovedsageligt administrativt-teknisk og fra Bruxelles som en overtagelse af EU ' s acquis .
Regeringerne i kandidatlandene havde nok af og til for lidt at sige , og parlamenterne blev indstillet p f kritiske drftelser og accept .
Den acquis communautaire , som skal overtages og gennemfres af hvert land , trner sig op til et papirbjerg p over 80.000 sider , som embedsmndene nppe kan overskue .
Hvordan skal borgerne s overskue det !
<P>
P disse betingelser kunne og ville den europiske fremtidsdebat , som der ofte blev rykket for , ikke komme virkelig i gang hverken i de 15 medlemslande eller i kandidatlandene .
Det er ikke nogen hemmelighed , at frustrationerne i landbefolkningen sidder srligt dybt .
Den , der beskftiger sig med forskellene i forbindelse med tidligere tiltrdelser , kan ikke overse , at pariteten frst skal vre etableret i 2003 .
I forbindelse hermed vil man sl benene vk under de kooperative virksomheder , som efter sigende er relikter fra den kommunistiske tvangskonomi , med nye stttedirektiver .
Jeg siger klart og tydeligt : Med en gammel antikommunisme , der automatisk mtte inddrage ikke f af de frende politikere , som befolkningen i tiltrdelseslandene valgte , vil den europiske integration ikke fungere godt .
Jeg kunne ogs nvne mange af mine gode bekendte i denne kreds .
<P>
I betragtning af de prekre informationsmangler synes det isr ndvendigt at stille sprgsmlet om , hvordan EU fungerer i borgernes hverdag , og hvordan vi skal diskutere det med dem .
At tale mindre om gennemsigtighed og demokrati , men til gengld at gre s meget desto mere for gennemsigtighed og demokrati , ville vre det krav , som vi str over for !
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er ikke altid rart at vre nederlnder .
I de seneste uger har jeg rlig talt skammet mig over den nederlandske regerings holdning .
Den har lnge , alt for lnge , tvivlet om indtagelsen af et definitivt standpunkt og opgivelsen af et veto .
Som nogle kolleger ogs nvnte , skyldtes det hovedsagelig de nederlandske liberale , der er pfaldende fravrende under denne forhandling , og som i mine jne i Nederlandene har indtaget en holdning som en snversynet bogholder for at opn en kortsigtet valgsejr .
Heldigvis kan en sdan holdning ikke regne med meget sttte fra andre europiske liberale .
<P>
Hvorom alting er , s findes der sandsynligvis en lsning , ogs fordi oppositionen , der bestr af Arbejderpartiet og Det Grnne Venstre , vil komme det trngte CDA , de nederlandske kristelige demokrater , til hjlp under den debat , der i dag finder sted i det nederlandske parlament .
Der findes sandsynligvis ogs en lsning , fordi der , og det vil jeg da tilfje , foreligger en god rapport fra Kommissionen , som - og det finder jeg meget modigt - er ganske ben og rlig om den lange liste over mangler , som kandidatlandene stadig udviser , men som ogs giver lsninger p alle de problemer , som der stadig er , hvilket er meget vigtigt .
Det afgrende element , nr man sger efter disse lsninger , er overvgningen af tiltrdelsesprocessen og beskyttelsesforanstaltningerne i to r , hvilket mange kolleger allerede har nvnt .
Det vil jeg stille et sprgsml om til kommissr Verheugen .
<P>
Hr . Verheugen , De har vret i Nederlandene i de forlbne to uger , De har talt med den nederlandske regering og uden tvivl hrt den nederlandske regerings holdning .
Jeg vil bede om Deres kommentar til to konkrete punkter .
Som De ved , foreslr den nederlandske regering , at disse beskyttelsesforanstaltninger ikke begrnses til to r , men eventuelt forlnges til tre eller fire r .
Hvad er Deres holdning og Kommissionens holdning hertil ?
<P>
Dernst er det foreslet kun at ophve disse beskyttelsesforanstaltninger , hvis der er enighed i Rdet .
Ogs det vil jeg gerne hre Deres mening om , og p sidstnvnte punkt ogs gerne en kommentar fra vores forhenvrende kollega , Haarder , som nu er formand for Rdet .
<P>
Til sidst har jeg en bemrkning om Tyrkiet .
Kommissionen har af uforstelige grunde ikke indtaget en holdning hertil .
Jeg vil sprge Rdet , hr . Haarder , endnu en gang : Er det tnkeligt - og jeg vlger mine ord med omhu - at Rdet nr frem til en anden konklusion om fastlggelsen af en tiltrdelsesdato for Tyrkiet ?
F.eks. fordi Tyrkiet i forbindelse med Cypern i de kommende mneder kunne spille en meget positiv rolle , og fordi det kan bevise , at det ogs tager reformerne alvorligt .
Jeg opfordrer bde Kommissionen og Rdet til fortsat at vre kritiske over for Tyrkiet , hvilket vi ogs er , men ogs til fortsat at tnke over , hvordan reformprocessen kan fremmes i stedet for at blive forstyrret .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg lyttede meget opmrksomt til svel Rdets og Kommissionens redegrelser som parlamentsmedlemmernes taler . Problemet i forbindelse med udvidelsessprgsmlet gjorde isr indtryk p mig .
<P>
Jeg er srligt tilfreds med det irske resultat , og jeg er overbevist om , at det var Europa-Parlamentet , som skabte betingelserne for irernes holdningsndring .
Jeg er ikke mindst imponeret over kommissionsformand Prodis arbejde . Han fortalte os i sin redegrelse her til morgen om en vigtig og ndvendig forudstning , nemlig at EU bliver bedre til at fortolke forholdet mellem nord og syd .
<P>
Det er netop disse sprgsml , som jeg nsker at tale om , og navnlig problemet med Sydeuropa . Jeg hrte , hvad vi gr med hensyn til strukturfondene .
Nr vi - hvis jeg har forstet det rigtigt - giver 231 euro pr. indbygger til borgerne i samhrighedslandene og 137 euro pr. indbygger til borgerne i de nye medlemsstater , er vi ikke klar over , at der sker en forvridning , som jeg allerede har haft lejlighed til at drfte med kommissionsformand Prodi , og som Parlamentet burde tage op til overvejelse .
Hvilke konsekvenser vil udvidelsen f for Sydeuropa ?
Hvis jeg tnker p mit eget land , Italien , er der en stor region i Syditalien , nemlig Abruzzo , som Kommissionen allerede har udelukket fra ml 1 .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge kommissionsformand Prodi , om det s ikke ville vre hensigtsmssigt at tage kriterierne for ml 1 og 2 op til fornyet overvejelse .
Ville det ikke vre hensigtsmssigt at srge for , at den udvidelse , som vi alle nsker , ikke kommer til at g ud over Sydeuropa ?
Det ville vre fornuftigt at gre den holdning , som kommissionsformand Prodi talte om , til en holdning , der forbinder Nord- og Sydeuropa .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , udvidelsen med 10 nye medlemmer stiller EU over for store vanskeligheder .
Mange af kandidatlandene m stadig gre sig meget store bestrbelser for at kunne tiltrde inden 2004 p en ordentlig mde .
Desuden rejser sprgsmlet sig , om EU ikke under alle omstndigheder bliver umuligt at styre med s mange nye medlemsstater .
Den ndvendige tilpasning af landbrugspolitikken og strukturfondene stiller allerede de nuvrende medlemsstater over for nsten uoverkommelige problemer .
Hvilke muligheder har kandidatlandene for virkelig at leve op til EU ' s acquis ?
<P>
Disse problemer m ikke uden videre skubbes til side .
Den ensidighed , som ofte prger diskussionen , er imidlertid pfaldende .
At det ogs koster mange penge ikke at udvide eller at udvide senere , hrer man sjldent .
Ej heller at kandidatlandene allerede har bragt store ofre .
Udvidelsen drejer sig ikke om at opfylde en rkke tekniske krav .
Det er en handling , der krver solidaritet og historisk erkendelse , og som er strategisk og konomisk vigtig .
Det er en proces , som p dette stadium ikke kan ndres eller afbrydes uden stor skade .
<P>
Vi m derfor hbe , at Rdet hurtigt vil vre i stand til at opn et kompromis om den finansielle pakke , den flles landbrugspolitik og de institutionelle sprgsml .
Navnlig p det institutionelle omrde m man passe p , at de store medlemsstater ikke udver magtpolitik over for de sm .
<P>
I betragtning af de store prstationer , som kandidatlandene stadig skal yde , er de af Kommissionen foreslede beskyttelsesklausuler uundgelige .
Kommissionen br hurtigt stille konkrete og entydige tekstforslag for at konkretisere disse klausuler .
Fristen for anvendelse af beskyttelsesklausulerne br forlnges fra to til tre eller fire r .
Sprgsmlet rejser sig , om Kommissionen virkelig vil anvende disse flsomme instrumenter , hvis det er ndvendigt .
Dens nuvrende holdning til den ligeledes " faste " stabilitetspagt er ikke lovende , hvad det angr .
Det er selvflgelig ikke det rette signal p dette tidspunkt , heller ikke til kandidatlandene .
<SPEAKER ID=55 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil gerne takke varmt for det historiske vingesus , som har strlet ud af mange af de taler , der er blevet holdt af mine gamle kolleger , og ogs for det engagement , som har prget kommissionsformand Prodis og kommissr Vanheugens taler .
Vi har kunnet se , hvordan vi uge for uge kommer nrmere mlet .
I forrige uge kom Kommissionens anbefaling , som et bredt flertal stttede i gr i Luxembourg .
I sidste uge kom irerne med deres massive sttte til udvidelsesprojektet .
I gr fik vi s skabt flles positioner , nr det glder Kaliningrad , nr det glder institutioner , nr det glder visse beregningsmetoder , og selvflgelig ogs nr det glder landevalget .
<P>
Derfor m man sige , at der nu er opbygget en maksimal forventning til mdet p torsdag-fredag og mske lrdag i Bruxelles , hvor det konomiske skal p plads , som kommissr Verheugen s klart sagde det .
Den konomiske position for de nuvrende medlemsstater skal fastlgges for at f tid til at forhandle med de nye medlemslande .
<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Poettering og hr . Brok og mange flere for den ubetingede sttte , som PPE-Gruppen giver til hele dette udvidelsesprojekt .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Watson og mange andre for sttten til synspunktet , at der m ikke stilles nye betingelser .
Det sagde ogs hr . Torben Lund og hr .
Andersson .
Hr . Barn Crespo sagde meget rigtigt , at ligesom et gteskab skal bygge p krlighed , sledes skal udvidelsen bygge p folkelig opbakning .
Mange har talt om dette , og det var mske et emne for mit mde med Formandskonferencen her til frokost , for det er jo ikke mindst en sag for Parlamentet og selvflgelig ogs for formandskabet , for Europaministrene nu at f denne folkelige debat og denne folkelige opbakning til projektet sat igang .
<P>
Til gengld m jeg sige , at jeg var ikke imponeret af hr . Sjstedts , hr .
Bondes og hr .
Modrows srdeles uklare taler . Det var da godt , at de irske vlgere ikke lyttede til denne uhellige alliance af gamle unionsmodstandere , som har benyttet hver eneste lejlighed til at forsge at bremse det europiske projekt .
Tak til de irske vlgere for det .
<P>
Til hr . Suominen vil jeg sige , at vi holder tt kontakt til Litauen og til Rusland .
Vi fik igr et mandat fra Rdet til at forhandle med Rusland , og det er et mandat , som fuldt ud respekterer Litauens suvernitet , Litauens ret til at tilslutte sig Schengensamarbejdet samtidig med nabolandene .
Formandskabet vil gre alt p torsdag , fredag og mske lrdag for at fastlgge den flles position ogs om det konomiske , som gr det muligt i Kbenhavn at afslutte forhandlingerne med de nye lande .
<P>
Vi sover med bukserne og stvlerne p , vi vil ikke forspilde nogen mulighed for et kompromis .
Vi vil ikke juble for tidligt , men vi er utrolig glade for alle de fremskridt , som er sket , som uge for uge har bragt os nrmere en lsning .
Nu m det ikke ende i kolde konomiske beregninger af mikroskopisk strrelsesorden sammenlignet med den gevinst , der er til os alle ved udvidelsen .
Nu m det ikke vre spekulationer i sm belb , som ender med at bremse det hele .
Mske skulle vi parlamentsmedlemmer og regeringer gre lidt mere ud af at forklare vore borgere , hvor lidt det koster pr. borger .
Nr vi sidder fredag aften og nat og drfter penge , er det 50 , 35 eller 75 centimer pr. borger vi sidder og taler om , og hvor lang tid vil vi s bruge p det ?
Der var en ordfrer , som sagde , at hele udvidelsen koster en tiendedel af , hvad den tyske genforening har kostet .
En anden ordfrer nvnte , at det er en tiendedel af en procent af vores bruttonationalprodukt , vi taler om , for hele udvidelsen .
Det m ikke forskertse den historiske opgave , der venter os .
En varm tak til ordfrerne , til Kommissionsformanden og kommissr Verheugen .
Tak fordi Parlamentet idag igen har bekrftet , at det er en drivkraft i denne historiske proces .
<SPEAKER ID=56 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil bruge et par minutter p at svare p nogle af de sprgsml , som efter min mening er meget vigtige . Nr jeg kun vil bruge et par minutter , er det ogs , fordi jeg til min store glde kunne konstatere , at der er meget stor tilslutning til udvidelsesprocessen .
Det er en tilslutning , hvor nsten hele Parlamentet str sammen omkring det , der efter min opfattelse s afgjort er den vigtigste politiske opgave i hele min og min Kommissions embedsperiode . Jeg tror ikke , at der tidligere er blevet gjort en s kraftig menneskelig og politisk indsats som den , vi gr nu .
<P>
Derfor vil jeg gerne starte med et kort svar til hr . Modrow .
Ser De , hr . Modrow , opfordringen til folkelig opbakning har mske ikke vret perfekt - det er den aldrig , nr man frer politik - men det mest fantastiske og det , der gjorde strst indtryk p mig , var den nye indsats , som man gjorde for at indfre de demokratiske og solidariske principper samt respekten for mindretallene , og som har ndret stlandene .
Det var en fantastisk oplevelse for mig at se de politiske partier i disse landes parlamenter gre en konstant indsats , for selv om de mske var uenige om andre ting , var de enige om udvidelsen .
Jeg beklager , men jeg er helt uenig i det , De siger .
<P>
Udvidelsen er blevet opfattet som et etisk og politisk sprgsml og ikke kun som et konomisk sprgsml .
Det konomiske aspekt er faktisk ofte blevet drftet , men denne vigtige bevidsthed om , at vi har skrevet historie og forenet Europa - jeg siger " forenet " og ikke " genforenet " Europa , for Europa har aldrig vret samlet - er utroligt strk .
Og vi har - det er ogs noget , som jeg altid gentager , og som jeg har lrt i et af ansgerlandenes parlamenter - forenet Europa med et anderledes kriterium , som gr , at vi ogs kan tiltrkke de sm lande og mindretallene . EU er nemlig en Union af mindretal og en Union , hvor der ikke er nogen , som sidder p magten , og det er netop Europas nye og absolutte , store betydning .
<P>
Hr . Poettering og hr .
Barn Crespo understregede to vsentlige aspekter .
For det frste skal finansieringsrammen frdiggres .
Vi m simpelthen ikke stte dette store , historiske projekt p spil for 3 euro pr. person .
Det er klart , at Parlamentet og Kommissionen er ndt til presse p for , at de sidste skridt bliver taget .
For det andet glder det om at undg , at ansgerlandene bliver nettobidragydere , sdan som hr .
Barn Crespo sagde .
Det er nemlig ogs ndvendigt , at vi viser et minimum af solidaritet i form af nogle rent formelle handlinger .
Jeg vil gerne gentage , at hvis vi regner p det , drejer det sig faktisk kun om nogle f euro pr. indbygger - hvilket ogs blev sagt i indlgget lige fr - og ikke om noget stort offer .
Jeg lste det belb op for lidt siden , som samhrighedslandene modtager i forhold til de nye lande . Der er en rsag til denne forskel - livet er svrt , og vi har et stramt budget - men det er ikke en forskel , som vi er tilfredse med , eller som vi med vores solidaritetssans kan vre tilfredse med .
<P>
Sdan som hr . Bigliardo bad om , skal vi i vrigt ogs huske denne solidaritetssans i fremtiden , nr det glder dem , som er medtaget under ml 1 .
Det var , hvad vi gjorde , da vi ikke straks opstillede et regnestykke for de nye medlemmers optagelse , men endnu en gang lste problemet med politisk sans og p en fornuftig mde .
<P>
Min sidste bemrkning vedrrer de sprgsml om information og folkelig opbakning , som fru Maij-Weggen og fru Maes stillede , det vil sige en strre indsats for at berolige borgerne i de nuvrende og kommende medlemsstater .
Fru Maes var ogs inde p enkelte , specifikke emner som udvidelsen og fattigdommen , mindretallene og den konomiske krise .
Her kan jeg sige , at Kommissionen allerede i begyndelsen af 2000 ivrksatte en informationsstrategi , som indebrer , at alle de sprgsml og svar , der har vret hidtil , er blevet lagt ud p internettet p alle sprog .
Der er sat 150 millioner euro af for fem r til denne kampagne , som omfatter 28 lande .
Der er sledes tale om et beskedent belb , som gr , at vi ikke kan benytte de store massemedier direkte , eftersom der ikke er plads til det p budgettet .
Denne information sker i samarbejde med medlemsstaterne og ikke mindst ved at benytte det civile samfunds organer og sttte dem i forbindelse med vores informationsindsats .
Denne kampagne kan dog ikke f den forventede effekt , hvis medlemsstaternes politiske ledere ikke samarbejder og srger for at f en debat i gang om disse sprgsml , sdan som hr . Rovsing sagde , da han talte om dette emne .
Derfor beder jeg selvflgelig om , at man gr en strre indsats med hensyn til medlemsstaternes informationskampagner , og mske kunne man ogs bruge nogle af de ressourcer , der er sat af til 2004 og 2005 , allerede i 2003 , som bliver det travleste r .
<P>
Jeg m dog sige - og det vil jeg gerne undskylde over for Parlamentet - at jeg her til morgen har fet de nye tal fra Eurobarometeret , som frst er blevet offentliggjort her til morgen , og de er meget bedre end de tal , jeg lste op for Dem for et par timer siden .
Som regel fortller vi Parlamentet nogle tal , som er bedre end i virkeligheden , men denne gang kom jeg alts med nogle drligere tal .
Disse tal viser en radikal ndring , der skyldes , at sprgsmlet er blevet drftet , og at aviserne har taget det op , og derfor gr f.eks. 68 % af tyskerne ind for udvidelsen , mens tallet ligefrem er 72 % i Frankrig , som er det mest EU-skeptiske land .
Dette viser , at nr problemerne frst opstr , og nr det er ndvendigt at vlge mellem et ja eller et nej , er befolkningen meget lydhr og klar over , at der er tale om en historisk beslutning .
Jeg vil gerne understrege , at vi skal undersge disse tal nrmere , for jeg har frst fet dem p et lsblad i dette jeblik , og jeg ville ndig komme til at sige noget forkert .
Men tallene viser , at befolkningens forstelse navnlig vkkes , nr de str over for en stor begivenhed .
Jeg tror , at dette virkelig er et positivt tegn - og det siger jeg med forbehold for , at der er tale om et tal , som jeg har fet p et lille stykke papir - for det betyder , at vi bevger os i retning af dette historiske projekt med borgernes opbakning .
Og derfor vil jeg gerne rette en meget varm og direkte tak til Parlamentet og de samfundskrfter og store politikere , som umiddelbart efter Berlinmurens fald - og som undertiden ogs kom begivenhederne i forkbet - nskede at stille os over for denne id om det forenede Europa .
<P>
Til sidst vil jeg gerne minde om de opfordringer , som vi har fet med hensyn til lande , der er tt p os , ssom Ukraine . Lige nu er det selvflgelig vores vigtigste opgave at gennemfre udvidelsen , men vi skal ogs indlede en debat om Europas grnser og rdder og om alle disse sprgsml .
Det kan jeg huske , at jeg sagde den frste gang , jeg talte her i Parlamentet .
Det er naturligvis ikke en debat , der skal finde sted i dag eller i morgen , men udvidelsen konfronterer os s afgjort med vores identitet , vores rdder og vores historie og sledes ogs med vores fremtid .
<SPEAKER ID=57 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg vil kun kort besvare de sprgsml , der er blevet stillet direkte til mig . Frst vil jeg endnu en gang komme ind p sprgsmlet om de svage punkter , der er konstateret i de regelmssige rapporter .
Jeg vil endnu en gang sige flgende meget tydeligt : Vi har jo fet til opgave kun at skrive regelmssige rapporter om de fremtidige medlemsstater .
Jeg ved ikke , hvad der ville komme ud af det , hvis vi skrev regelmssige rapporter om medlemslandene med de samme standarder og de samme instrumenter .
Tror De , at vi ville komme frem til det resultat , at der ikke findes korruption nogen steder ?
Tror De , at vi ville komme frem til det resultat , at privatiseringsprocesser er gennemsigtige overalt ?
Tror De , at vi ville komme frem til det resultat , at det ikke er noget problem med mediekoncentrationers virkning p ytringsfriheden ?
Eller tror De ikke , at jeg i enhver vilkrlig storby i et medlemsland ville kunne vise Dem et kvarter , hvor folk lever i den samme sociale deklassering som i et romanikvarter i Slovakiet , i Bulgarien eller i Rumnien ?
Jeg mener bare , at der ikke er nogen grund til indbildskhed p vores side , nr vi betragter den samfundsmssige realitet hos os .
<P>
Bare fordi der ikke er nogen fremskridtsrapporter om medlemsstaterne , betyder det ikke , at de er vsentligt bedre p alle omrder end de lande , som nsker at tiltrde nu .
Man br holde sig lidt p mtten i dette sprgsml og bedmme tingene retfrdigt .
Jeg tror heller ikke , at det ville vre muligt for et medlem af Kommissionen at opfordre regeringschefen for en medlemsstat til sammen med ham at opsge de vrste samfundsmssige og sociale brndpunkter og offentligt foran sit lands kameraer erklre , at han skammer sig over disse tilstande , og at han vil fjerne dem .
Om der findes en eller anden regeringschef i en medlemsstat , der ville gre det sammen med mig , tvivler jeg meget p .
<P>
Hvad angr monitoring af beskyttelsesklausuler , kan jeg sige , at monitoring-instrumenter jo er alsidige , og de bliver fortsat anvendt .
Det afgrende er naturligvis den afsluttende monitoring-rapport seks mneder fr tiltrdelsen .
Det politiske pres alene p grund af denne rapport vil vre s stort , at vi virkelig kan g ud fra med sikkerhed , at endnu eksisterende mangler vil blive afhjulpet inden da .
<P>
Med hensyn til beskyttelsesklausuler er det sdan , at jeg har sagt bde til Rdet og til den nederlandske regering i sidste uge , at det nye instrument i forbindelse med beskyttelsesklausuler , som vi foreslr , skal have begrnset varighed .
P et eller andet tidspunkt skal de normale instrumenter i traktaten jo glde igen og ikke undtagelsesbestemmelser .
En periode p to r , som Kommissionen har foreslet , udtmmer imidlertid ikke de juridiske muligheder fuldstndigt .
Jeg har udtrykt det lidt kompliceret , med andre ord : Her er der stadig et vist spillerum til rdighed , hvad angr varighed , og Kommissionen har ikke noget imod , hvis Rdet ogs udnytter dette spillerum .
<P>
Jeg vil dog sige meget bestemt , at instrumentet som helhed ikke nytter noget , hvis det skal handle om komplicerede procedurer , og vi f.eks. har brug for rdsbeslutninger for at kunne anvende det .
S kan vi godt glemme det .
<P>
( Bifald )
<P>
S har vi ikke brug for det .
For at sige det meget tydeligt , s handler det netop om at have noget , hvor vi meget hurtigt kan tackle mindre problemer og ikke altid skal stte det store instrument i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i gang .
Hvis alts et slagteri et eller andet sted i et land producerer under standarden , skal vi vre i stand til at lukke det nste dag .
Nste dag og ikke frst , efter at Rdet har truffet en enstemmig beslutning herom !
Det handler om sdanne helt enkle og praktiske sprgsml , og borgerne i Europa vil ikke vre rolige , hvis de hrer , at sdan et instrument kun kan anvendes , hvis det er get igennem en mnedlang procedure .
Det vil jeg gerne sige meget klart : Det nytter kun noget , hvis det kan anvendes hurtigt og beslutsomt .
<P>
Hvad angr rkkevidden , vedrrer begrebet " det indre marked " alt , hvad der har grnseoverskridende konomisk virkning , og alt , hvad der har virkning p konkurrencen .
Jeg er i tvivl om - parlamentsmedlemmet spurgte jo ogs , om man ikke ogs kunne inkludere miljsprgsml og sociale sprgsml her - hvordan det skulle begrundes .
Nr vi ser , at EU ' s milj-acquis ikke bliver gennemfrt fuldt ud et eller andet sted , ved jeg ikke , hvorfor vi skal have et instrument i kandidatlandene , der kan stilles til rdighed hurtigt , og i medlemsstaterne skal vre henvist til den normale traktatbrudsprocedure .
Vi har nu tusinder af traktatbrudsprocedurer hvert r . Det er alts ikke sdan , at problemet med en manglende gennemfrelse af EU ' s acquis i det nuvrende EU ikke er der .
Her ville jeg alts f problemer , jeg mener faktisk , at vi br begrnse dette instrument til det indre marked .
I vrigt er der jo beskyttelsesklausuler p alle mulige politiske omrder i EU , f.eks. i forbindelse med fdevaresikkerhed .
De eksisterende beskyttelsesklausuler fortstter og bliver selvflgelig ogs anvendt .
<P>
En sidste kort bemrkning vedrrende Kaliningrad .
Det , der gr mig meget bekymret ved hele diskussionen , er , at den russiske side ikke har vret parat hidtil til at tale om det virkelige problem .
Jeg mener ikke , at sprgsmlet om adgang , visa og transit er det virkelige problem , og er fuldstndig enig i det , hr .
Brok eller andre har sagt : Hvis man ser p tilstandene ved denne grnse , tror man egentlig ikke , at det virkelig handler om at lette adgangen .
Jeg mener , at det virkelige problem bestr i at fre en politik , der forhindrer , at Kaliningrad er socialt og konomisk bagud i en meget hurtigt udviklende region - og denne region vil udvikle sig meget hurtigt - og derfor m der ndvendigvis opst konomiske og i sidste ende ogs politiske spndinger .
Hvordan politiske spndinger kan udlses i en sdan geografisk situation , har enhver her i Parlamentet fantasi nok til at forestille sig .
Prcis det skal forhindres , idet vi frer en dialog med Rusland om , hvordan vi lader Kaliningrad tage del i de fordele , som den europiske integration i hele det baltiske omrde byder p .
Jeg hber , at nr det ubehagelige visa- og transitsprgsml er reguleret om nogle dage - hvilket jeg tror - er vejen banet for ogs at drfte dette andet sprgsml , der er s vigtigt for Europas fremtid .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Mine damer og herrer , denne meget vigtige og interessante forhandling om det kommende mde i Det Europiske Rd er afsluttet .
<P>
Mdet udsttes i afventning af afstemningstiden
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . De er formodentlig bekendt med , at en rkke medlemmer ikke kunne deltage i grsdagens afstemninger , da de blev adskillige timer forsinket i Gatwick lufthavn .
De har selv oplevet nogle af de ekstreme problemer , som mange medlemmer stder p , nr de rejser til Strasbourg .
<P>
I lyset af den kommende udvidelse mener De da , at Parlamentet her i Strasbourg er tilstrkkeligt udstyret til at dkke behovene i forbindelse med udvidelsen , eftersom medlemmerne og personalet finder det srdeles vanskeligt at komme hertil fra en af Europas strste lufthavne ?
Er De sikker p , at de mennesker , der kommer fra dele af Europa , hvor transportforbindelserne ikke er lige s gode , vil kunne rejse til Strasbourg ?
<P>
Er det ikke p tide , at De slutter Dem til det stigende antal personer , der mener , at Strasbourg ikke er effektiv nok og egnet til at vre vrt for et Parlament af denne strrelse ?
Jeg hber , at De vil se p sagen hurtigst muligt .
<P>
( Hje tilrb )
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at lbe en risiko for fordjelsesbesvr fr frokost i dag .
Jeg havde i gr den fornjelse at byde velkommen til en gruppe fra Lapland , med vores kollega fru Kauppi som vrt .
Guvernren for Lapland bemrkede , hvor nemt det var at komme fra Lapland til Strasbourg .
Det gldede hende at komme hertil p s kort tid .
Jeg har imidlertid oplevet de problemer , De nvner .
<P>
( Latter og bifald )
<P>
Jeg skrev i gr til de ansvarlige lufthavnsmyndigheder - med nogen virkning hber jeg - angende situationen og for at sige , at det ikke er en mde at drive virksomhed p .
Det glder isr forbindelserne til Strasbourg , der er en by med et internationalt kald .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Kre kolleger , hvis der var sikkerhedsseler , ville jeg bede Dem om at spnde Dem fast .
Der er 517 ndringsforslag , 25 delte afstemninger og 56 afstemninger ved navneoprb .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0347 / 2002 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indberetning af hndelser inden for civil luftfart ( 8133 / 1 / 2002 - C5-0312 / 2002 - 2000 / 0343 ( COD ) ) ( Ordfrer : Collins )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0326 / 2002 ) af Prez lvarez for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets henstilling om anvendelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen p selvstndige ( KOM ( 2002 ) 166 - C5-0235 / 2002 - 2002 / 0079 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0310 / 2002 ) af Hughes for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse : tilpasning til ndringerne i arbejdslivet og i samfundet : en ny fllesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen 2002-2006 ( KOM ( 2002 ) 118 - C5-0261 / 2002 - 2002 / 2124 ( COS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , en rkke medlemmer vil undre sig over , hvorvidt jeg , som ordfrer , tilstrber at henvise sagen til fornyet udvalgsbehandling .
Udvalget var bekymret for , at Kommissionens strategidokument var lidt vagt , hvad angr det , der skal ske p sundheds- og sikkerhedsomrdet .
<P>
Jeg kan nu fortlle Parlamentet , at jeg i gr p et mde med kommissr Diamantopoulou og under drftelsen i gr aftes blev forsikret om , at kommissren mder i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for give en detaljeret redegrelse om , hvad der sker , og at der forelgges en rlig rapport for at fremme udvalgets tilsyn med udviklingen .
Jeg henstillede derfor til udvalgets koordinatorer p et mde her til morgen , at vi gr videre med afstemningen og ikke henviser sagen til fornyet udvalgsbehandling .
Koordinatorerne var enige , hvorfor jeg henstiller til , at vi gr videre med afstemningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til et sprgsml , som jeg rejste under forhandlingerne i gr .
Nstformanden , hr . Imbeni , rdede mig til at rejse det igen , mens vi stemmer om hr .
Broks betnkning . Jeg vil gerne gre mine kolleger opmrksom p , at vi ogs stemmer om Parlamentets ret til at f en godkendelse fra Parlamentets Prsidium angende interne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med aftalen om hemmelige dokumenter om sikkerhedspolitik .
Der er nogle meget problematiske forhold i disse sikkerhedsforanstaltninger .
F.eks. skal de nationale sikkerhedstjenester afgre , om parlamentsmedlemmerne er plidelige .
<P>
Hr. formand , da De er personlig ansvarlig for disse foranstaltninger , vil jeg gerne sprge , hvorfor der ikke var nogen debat i Parlamentet om disse sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med hr . Broks betnkning , og hvordan man ptnker at organisere denne form for kontrol .
Jeg mener , at det er lidt af en skandale , at vi er ved at stemme om det , uden nogen form for debat , i al stilhed , som det var .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Prsidiet forelagde et forslag til afgrelse i plenarforsamlingen .
Det str p dagens afstemningsliste .
Det sker i forlngelse af den drftelse , der er foreget i Parlamentet i nogen tid om adgang til flsomme dokumenter .
Det afspejler ogs Parlamentets anmodning i en tidligere betnkning , hvor Prsidiet blev anmodet om at udarbejde et forslag og forelgge det p plenarforsamlingen .
Prsidiet fremlagde derfor forslaget p baggrund af drftelser og afstemninger i Parlamentet .
<P>
Prsidiet drftede forslaget for nogen tid siden .
Ordfreren , hr . Brok , har ved mere end en lejlighed forelagt det p Formandskonferencen .
Alle grupper - heriblandt Deres egen - deltager i Prsidiet og Formandskonferencen .
Det kan derfor ikke overraske Dem , at det kommer .
Der blev ikke gjort indsigelser , da dette punkt kom p dagsordenen .
<P>
Jeg har noteret Deres bemrkning i gr aftes og nu igen .
Jeg kan forsikre Dem for , at sagen er nje overvejet og blev forelagt de relevante organer i Parlamentet for nogen tid siden .
Det er ikke et forsg p at vride armen om p nogle kolleger i den 11. time .
Jeg kan forsikre Dem for , at der har vret omfattende drftelser og behandlinger p mange mder , bde i Prsidiet og p Formandskonferencen .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Forslag til afgrelse ( B5-0526 / 2002 ) fra Prsidiet jf. forretningsordenens bilag VII , punkt 1 , om gennemfrelsen af den interinstitutionelle aftale om Europa-Parlamentets adgang til Rdets flsomme oplysninger p det sikkerheds- og forsvarspolitiske omrde
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0308 / 2002 ) af Hans-Peter Martin for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af forretningsordenens bestemmelse om dechargeprocedurer ( 2001 / 2060 / ( REG ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , for at efterkomme et strkt nske i PPE-DE-Gruppen trkker min gruppe anmodningen om srskilt afstemning om ndringsforslag 3 tilbage . Dermed kan De tage samtlige ndringsforslag under t .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville blot takke Den Socialdemokratiske Gruppe for dens gestus .
Jeg tror , at vi har indget et kompromis , at dette kompromis danner et hele , og at nogle af PPE-DE-gruppens medlemmer ikke er helt tilfredse med kompromiset , men jeg mener , at vi skal have en afslutning p dette her .
Jeg opfordrer derfor kraftigt mine gruppemedlemmer til at give deres fulde sttte til det kompromis , vi har indget .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , p dette sene tidspunkt i afstemningen er jeg ked af at mtte sige til Dem , at Europa-Parlamentet er ude af stand til at gennemfre de beslutninger , det trffer .
<P>
Vi har besluttet at gre chartret om grundlggende rettigheder til omdrejningspunktet for alt , hvad vi foretager os .
I Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som er forretningsordenens vogter , har jeg vret ndt til at stille en rkke sproglige ndringsforslag , som skulle have vret korrigeret i et erratum .
Blandt disse sproglige ndringsforslag var der nogle , der efter min mening i virkeligheden ikke er sproglige , eftersom de angr portugisisk , italiensk , fransk og grsk .
De sigter mod at erstatte udtrykket " menneskerettigheder " med udtrykket " individets rettigheder " .
Til min store fortrydelse er dette skaldt sproglige ndringsforslag ikke taget i betragtning i dette erratum .
<P>
Jeg ved , at De p Formandskonferencen har konsulteret Juridisk Tjeneste for at finde ud af , hvad der skulle vre god praksis i Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at denne plenarforsamling er i stand til selv at trffe beslutning om , at anvendelsen af chartret er ufravigeligt i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden.">
Fru Bers , jeg vil tage sprgsmlet og Juridisk Tjenestes holdning op p Formandskonferencen , sledes at alle grupper kan deltage , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=75 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Det ville vre meget enkelt at kommunikere de " begivenheder " ( hndelser , ulykker , som kun lige er undget osv . ) , som finder sted inden for den civile europiske luftfart , ud til alle EU ' s medlemsstater , hvilket ikke er tilfldet for jeblikket .
Ikke desto mindre krver denne betnkning , selv om den nsker , at begivenhederne rapporteres og kommunikeres ud til medlemlemsstaterne , samtidig med at oplysningernes " fortrolighed " sikres .
<P>
Men hvem og hvad kan denne fortrolighed dog tjene , hvis det ikke er at slre virkeligheden for lufthavnenes naboer og for brugere af og personale inden for lufttransporten , og hvis det ikke er at beskytte selskabernes kommercielle og konomiske interesser ?
Der er tvrtimod brug for den strste gennemsigtighed og frst og fremmest en fuld gennemsigtighed for befolkningerne . For det er den eneste mde , hvorp man kan belyse hele ansvarsomrdet for de " begivenheder " , der her er tale om .
Dette ansvarsomrde skal kunne belyses helt op til hjeste sted , det vil sige til de direkte og endelige ansvarlige , nemlig luftfartsselskaberne og lufthavnenes administrationsselskaber .
<P>
Vi afstr derfor fra at stemme om betnkningen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Marques (PPE-DE)">
P linje med de fllesskabsinstrumenter , der for nylig er vedtaget til fordel for get sikkerhed i den civile luftfart , er formlet med Parlamentets og Rdets forslag til direktiv om indberetning af hndelser inden for civil luftfart at sikre , at der sker indberetning af enhver situation , der mtte bringe et fly og dets bestning i fare .
De indsamlede data vil gre det muligt at udveksle oplysninger og at lre af fejlene , s ulykker kan forebygges .
<P>
Jeg takker hr . Collins for hans fremragende betnkning om denne sag , og jeg giver den min sttte , srlig p grund af sprgsmlet om fortrolighed i den obligatoriske eller frivillige indberetning , som er den eneste mde til at sikre , at der videregives oplysninger om menneskelige fejl i forbindelse med potentielle ulykkeshndelser , hvilket jo sjldent afslres spontant , til forskel fra eksempelvis tekniske mangler .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve behovet for at sttte oprettelse af regionale indberetningssystemer , der kan tilknyttes det integrerede net af nationale indberetningssystemer , s der tilvejebringes et bredt kendskab til de forskellige situationer .
<SPEAKER ID=77 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Oprettelsen af systemer til udveksling af oplysninger fra forskellige civile luftfartsmyndigheders indberetningssystemer vil gre det muligt for alle interesserede parter at lre af deres fejl og skabe et mere sikkert system for alle brugere af luftfart .
Dette direktiv er meget vigtigt , fordi det vil forbedre indberetningssystemets effektivitet betydeligt .
Det er ogs positivt at konstatere , at et stort antal ndringsforslag , der blev stillet under frstebehandlingen , er kommet med i Rdets flles holdning .
Der bestr imidlertid stadig meningsforskelle , hvor jeg har stttet ordfrerens synspunkter , hvilket ogs udvalget har gjort . Det er p den ene side vsentligt , at medlemsstaterne kan retsforflge , nr en indberettet hndelse skyldes grov uagtsomhed , og p den anden side at opretholde det , der var artikel 9 i Kommissionens oprinelige forslag , der omhandlede fortrolig indberetning , fordi " afpersonalisering " af indberetninger p dette felt ofte er afgrende for en bedre forstelse af de faktorer , der kan have betydning ved ulykker i luftfarten .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Det bekymrende store antal arbejdsulykker for selvstndige og behovet for at sikre retten til sunde , sikre og vrdige arbejdsforhold ndvendiggjorde denne tilgang , og jeg sttter derfor hr . Prez lvarez ' fremragende betnkning .
<P>
Selv om det er utilstrkkeligt , udgr Kommissionens forslag dog et frste bidrag til lsning af sprgsmlet om beskyttelse af selvstndiges sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
<P>
Det skal bemrkes , at det er p hjrisikoomrder som landbrug , fiskeri , vejtransport , forarbejdningsindustri og byggeri , hvor der er mange selvstndige , at der sker et meget stort antal arbejdsulykker .
Det haster derfor med at f gennemfrt en effektiv forebyggelsespolitik , der m ledsages af uddannelse , oplysning og bevidstgrelseskampagner .
<P>
P baggrund af en stigende erhvervsmssig mobilitet er det helt afgrende , at der i EU ud over anerkendelse og gennemfrelse af lovgivning p dette omrde ogs trffes foranstaltninger til at harmonisere medlemsstaternes forskellige beskyttelsesniveauer .
<SPEAKER ID=81 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Jeg vil benytte lejligheden i forbindelse med behandlingen af og afstemningen om Hughes-betnkningen om en " ny fllesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen 2002-2006 " , som indeholder nogle positive ting , til at tage Kommissionens forsmmelighed op , hvad angr gennemfrelsen af regler om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Mit land , Grkenland , har en makaber hj rekord i antal arbejdsulykker , og samtidig har vi rekord med det laveste antal inspektioner , som ogs har en lav effektivitet .
P trods af gentagne foresprgsler til Kommissionen fra mig selv og andre medlemmer har Kommissionen i nu fem r " fortsat med at undersge de informationer , som den vil indhente fra Grkenland " .
Denne situation er ndt til at ophre , og der m indfres mekanismer til kontrol af anvendelsen af sundheds- og sikkerhedsforanstaltningerne , isr p arbejdspladserne .
Vi kan ikke kontrollere , udsende advarsler og plgge sanktioner for de offentlige forsmmelser og samtidig lukke jne og rer , nr det glder sundhed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Fllesskabsdata om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen viser en generel tendens i retning af bedre forhold .
Situationen er imidlertid stadig temmelig kritisk i visse medlemsstater , og jeg kan her nvne Portugal , hvor situationen giver anledning til bekymring inden for isr byggeriet , tekstilindustrien og landbruget .
<P>
Jeg har stemt for denne betnkning , og jeg vil gerne fremhve flgende punkter :
<P>
Den gldende fllesskabslovgivning p dette omrde m kodificeres og forenkles , og medlemsstaterne m tilskyndes til at gennemfre den eksisterende lovgivning mere effektivt .
<P>
Kommissionen m hurtigst muligt udarbejde en detaljeret handlingsplan med finansielle og tidsmssige forpligtelser , som integrerer knsaspektet og nye typer risici og sygdomme .
<P>
Der m etableres partnerskaber med henblik p bedre dataindsamling og kommunikation mellem de forskellige aktrer .
<P>
Kandidatlandene m integreres i de involverede institutioner og organer , s der kan ydes dem en effektiv teknisk og finansiel assistance .
<P>
Endelig er forebyggende tiltag inden for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen rettet mod arbejdstagere og arbejdsgivere meget vigtige .
<SPEAKER ID=83 NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE)">
Der blev stemt om denne betnkning i henhold til forretningsordenens artikel 110a , som udelukker ndringsforslag til betnkningen .
Den britiske delegation i PPE-DE-Gruppen har tidligere forsgt at ndre betnkninger , som den ikke stttede .
Den nye regel giver dog ingen anden mulighed end at stemme imod visse betnkninger .
<P>
De britiske konservative sttter Kommissionens dokument om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , der omhandler betydningen af sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen og behovet for at styrke forebyggelseskulturen og sikre bedre anvendelse af gldende ret .
Kommissionen indrmmer , at folk har tendens til at betragte Fllesskabets lovgivningsmssige rammer som vrende for komplekse og uklare , og foreslr , at de forenkles .
Det sttter de britiske konservative .
<P>
Ordfreren er imidlertid get i den stik modsatte retning og foreslr en udvidelse af rammedirektivets anvendelsesomrde , ny lovgivning om mobning p arbejdspladsen , et nyt direktiv om arbejdspladsens ergonomi , en styrkelse af direktivet om sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skrmterminaler samt ndringer til direktivet om manuel hndtering af byrder .
<P>
En grundlggende fejl i ordfrerens analyse fr os til at konkludere , at hans konklusioner er forkerte .
De britiske konservative sttter derfor ikke betnkningen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Eriksson, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL)">
Betnkningen handler om arbejdsmiljproblemer p arbejdspladserne i EU , og der er bekymring for en forvring af situationen i stedet for en forbedring , Ordfreren for udtalelsen foreslr en lang rkke foranstaltninger , herunder en bedre anvendelse af gldende lovgivning inden for omrdet .
Dette forslag har vores fulde opbakning .
<P>
Han opfordrer ogs til ny lovgivning angende chikane p arbejdspladsen p den ene side og krav om ergonomi p arbejdspladsen p den anden side .
Vi er modstandere af , at der reguleres ved hjlp af direktiver af principielle grunde og af praktiske grunde .
Gldende direktiver om arbejdsmiljet fungerer ikke efter hensigten , srligt fordi arbejdsgiverne er modstandere af dem , og fordi fagforeningerne er for svage og ofte faststter minimumsstandarder , som er medvirkende til at binde arbejdsmarkedets parter til aftaler , som yder en beskyttelse , der er alt for lav .
P den anden side kunne vi , hvis vi havde strke fagforeninger og nationale regeringer med sociale ambitioner , indfre lovgivning p nationalt niveau , som var mere prcis , gav en bedre beskyttelse , og som kunne realiseres mere effektivt .
<P>
Men vi har stttet betnkningen , da vi er enige i dens politiske ambition om at forbedre arbejdsforholdene i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=85 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning , som vi har tilsluttet os , omhandler et sprgsml af allerstrste vigtighed i EU p grund af dets betydning for svel et vrdigt arbejdsliv som tilvejebringelse af bedre arbejdsbetingelser og p grund af den ringe opmrksomhed , som Kommissionen har sknket dette sprgsml om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , sledes som det s tydeligt fremgr af den drastiske reduktion af personalet , der beskftiger sig hermed , p mere end 40 % inden for de sidste 10 r , som det nvnes i betnkningen .
<P>
Denne endelige tekst , der er resultatet af en grundig debat , som vi har bidraget til med flere forslag , omhandler diverse sider af denne problematik og fremstter forskellige krav , heriblandt :
<P>
Der skal hurtigst muligt udarbejdes en detaljeret handlingsplan med finansielle og tidsmssige forpligtelser for alle strre forslag .
<P>
Der skal vre srlig opmrksomhed omkring knsaspektet p baggrund af den forskelsbehandling , som kvinder udsttes for , dels fordi de fr en drligere erhvervsuddannelse eller har svrere ved at f adgang til arbejdsmarkedet , dels p grund af det tunge , farlige og drligt lnnede arbejde , som de ofte m udfre .
<P>
Der m stilles forslag til et omfattende direktiv om arbejdspladsens ergonomi , der forbedrer de eksisterende direktiver , og som tager hensyn til de muskel- og knogleproblemer , som over halvdelen af de mennesker , der er berrt af arbejdsrelaterede klager i EU , lider af .
<SPEAKER ID=87 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Da Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter blev forhandlet p plads , blev det besluttet , at Europa-Parlamentets adgang til flsomme dokumenter skulle hre ind under en srskilt interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Rdet for at gre det muligt for Europa-Parlamentet at indfri sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 21 .
<P>
Men alle de aftaler , som er blevet indget mellem Rdet og Parlamentet , skal overholde de grundlggende principper om loyalitet og forpligtelse over for institutionerne om at stille oplysninger til rdighed for begge parter .
Med andre ord er det ikke retfrdigt , at Rdet trffer beslutninger om den interne arbejdsgang i Parlamentet , og p den mde opstiller institutionerne i et klart hierarki .
Der er ogs en risiko for , at oplysninger bliver holdt tilbage for sm lande og mindre politiske grupper .
Aftalen indskrnker de rettigheder , som alle medlemmer og offentligheden har , i henhold til forordning nr . 1049 , idet det skaber en gruppe , som har srlig adgang til oplysningerne .
<P>
En interinstitutionel aftale p dette flsomme omrde br forbindes med regler om streng fortrolighed ( ligesom de regler , der anvendes af NATO ) .
Regler som disse kunne vre blevet opstillet for dokumenter om ekstern sikkerhed , uden at det resulterer i nogen forandring af den interinstitutionelle struktur .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Ordfreren pberber sig Europa-Parlamentets ret til at f adgang til de dokumenter om sikkerhed og forsvar , som er klassificeret som " confidentiel " , " secret " eller " trs secret / top secret " , samtidig med at han antyder , at " offentligheden ( kan ) ngtes aktindsigt " , og dokumenterne sledes bliver utilgngelige for EU ' s befolkninger , p trods af at EU foregiver at sikre deres forsvar og sikkerhed .
Dette kan kun understrege det parodiske i en sdan mlstning og hykleriet i de europiske institutioner , som aldrig forpasser en lejlighed til at prale med den skaldte " gennemsigtighed " i deres aktiviteter .
<P>
Med hensyn til , hvorvidt aftalen mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet ( som under alle omstndigheder udelukker dokumenter , der er stemplet " top secret " ) ligefrem ville give visse omhyggeligt udvalgte medlemmer adgang til andre dokumenter om sikkerhed og forsvar , fastslr ordfreren , at " den mde , hvorp denne aftale anvendes i praksis , vil blive afgrende " .
Kort sagt er det sdan , at hvad angr sikkerheds- og forsvarssprgsml som alle andre emner , der af Rdet og Kommissionen regnes for at have en vis betydning , vil sidstnvnte kun informere Europa-Parlamentet i det omfang , de har lyst til det .
Det kan kun forbavse dem , der forestiller sig , at Europa-Parlamentet spiller en anden rolle end den , der gr ud p at vre et skaldt demokratisk rgslr for politikker , som , da de er dikteret af de herskende klasser , ikke er underlagt nogen form for kontrol .
<P>
Vi stemmer imod betnkningen og det tilhrende forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Der var en tid , hvor forberedelsen og gennemfrelsen af regeringens politik s vidt muligt blev holdt hemmelig , for den almindelige befolkning behvede ikke at vide , hvordan og med hvilke argumenter der blev regeret .
Disse bestrbelser p at hemmeligholde har endda overlevet indfrelsen af den almindelige valgret .
Nu om dage gr man dog ud fra , at alle er lige for loven , at myndigheder skal st til ansvar over for vlgerne , og at der er adgang til information om regeringens politik .
S snart det imidlertid drejer sig om offentlig sikkerhed , forsvar og militre anliggender , mrkes den traditionelle hemmelighedsholdelse igen .
Det kan kortvarigt vre berettiget , hvis flertallet af befolkningen trues af et farligt mindretal af udbyttere , der vil afskaffe de grundlggende rettigheder .
Men hemmeligholdelse kan ogs betyde , at magtfulde udbyttere beskyttes mod folkets vrede .
Den valgte lsning , nemlig en frivillig aftale mellem Parlamentet og Rdet , virker mere attraktiv , end den er .
Offentligheden fr i modstning til Parlamentet ingen aktindsigt . Men Parlamentets aktindsigt er begrnset til fire medlemmer , der er udpeget af gruppeformndene i fllesskab , ledet af formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender .
I praksis vil et stort flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , endda hele politiske grupper , ikke f noget at vide .
Et sdant udvalg om sikkerhedsanliggender beskytter da kun hemmeligholdelsen .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg takker ordfreren mange gange for hans arbejde , ligesom jeg glder mig over , at der nu foreligger klart formulerede regler , som udgr et meget stort fremskridt for fllesskabsinstitutionernes virksomhed og for deres politiske gennemsigtighed , selv p s flsomme omrder som sikkerhed og forsvar .
De sidste skridt , der tages i dag , er kronen p en lang , omhyggelig og besvrlig proces med grundige politiske overvejelser og forhandlinger mellem institutionerne , der har givet et meget positivt og afbalanceret resultat .
Det gjaldt virkelig om at skabe en fornuftig og rimelig balance mellem p den ene side den nskvrdige gennemsigtighed og p den anden side den ndvendige forsigtighed p grund af denne type oplysningers meget fortrolige karakter .
Ellers havde intet fremskridt vret muligt p et s flsomt omrde .
Takket vre de praktiske lsninger , som man er net frem til , den sunde fornuft , der har rdet , og grundige politiske overvejelser , fortjener Parlamentet , borgerne i almindelighed og alle Fllesskabets institutioner vores hyldest .
<SPEAKER ID=91 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Vi har i dag nedstemt forslaget til en interinstitutionel aftale om at give Parlamentet adgang til flsomme oplysninger fra Rdet inden for sikkerheds- og forsvarspolitik .
Hovedrsagen er , at vi mener , at det udvalg , som er blevet foreslet , skal best af kun fire medlemmer , hvilket vil vre en meget smal kreds .
Muligheden for , at sm lande eller mindre grupper kan blive reprsenteret , vil derfor vre minimal .
Manglen p oplysninger vil stige .
<P>
For at opn get benhed og lighed br der vre flere faste medlemmer i udvalget . Samtidig skal et antal medlemmer have mulighed for at blive valgt i overensstemmelse med de fastlagte bestemmelser i forslaget til aftalen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg mener , at der er sket en positiv forbedring i forhold til den tidligere ordning , der medfrte hyppige problemer og besvrligheder .
Den nye ordning , som revisionen af bilag V til forretningsordenen indebrer , er helt sikkert bde klarere og mere hensigtsmssig .
Jeg beklager imidlertid , at hr . Theatos ndringsforslag , fremsat af PPE / DE-Gruppen , blev trukket tilbage , fordi jeg mener , at den holdning , som ordfreren og flertallet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender stod for , og som ogs fik strst tilslutning i plenarforsamlingen , kan fre lidt for vidt ved allerede under frstebehandlingen , i april , at bne for en stiltiende dechargemeddelse som en blot indirekte flge af , at der ikke er blevet vedtaget forslag om udsttelse af afgrelsen om decharge .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg anmodede i allersidste minut om at mtte afgive stemmeforklaring om bde Mller- og Grossette-betnkningen .
Vi stttede ndringsforslag 78 , da det i princippet er progenerisk .
Det skulle ideelt set henvise til en udvidelse af linjerne i stedet for reduceret anvendelse , men princippet gr det muligt at slge generiske lgemidler i mere end et land uden at skulle gentage anvendelsesprocedurerne .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 63 i Grossette-betnkningen , stemte vi for at fastholde udvalgets fremgangsmde .
Med hensyn til anden del af ndringsforslag 113 blev det nvnt for os , at ordet reklame kunne misforsts .
<SPEAKER ID=96 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Oprettelse af et indre marked for lgemidler br ikke blot tilstrbe et bedre sundhedsniveau i EU , men ogs stimulere videnskabelig og teknologisk innovation , der kan frembringe nye lgemidler og befordre fremstilling og markedsfring af de almindelige produkter .
Om de centrale sprgsml under denne frstebehandling har jeg flgende synspunkter : 1 ) Uden at det skal betyde , at den decentrale procedure ( den nationale med gensidig anerkendelse ) fuldstndig br afskaffes , finder jeg det vsentligt , hvad markedsfringstilladelsen angr , at der i stadig hjere grad satses p den centraliserede procedure ( via Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering ) , isr med hensyn til nye virksomme stoffer , for at de syge kan f hurtigere adgang til et nyt lgemiddel og sikre , at de sm og mellemstore virksomheder ikke stilles ringere . 2 ) Der br bevilges tilladelse til markedsfring af almindelige lgemidler , hvis referencelgemiddel har vret godkendt i mere end otte r i en medlemsstat eller i Fllesskabet ( og ikke 10 r , som Kommissionen foreslr ) .
3 ) Hvad angr oplysning , er Kommissionens forslag tvetydigt , hvorfor der m sikres forbud mod direkte reklame .
<SPEAKER ID=97 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Dette forslag til forordning er meget vigtigt , da dets forml er at sikre et hjt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed ved en skrpet markedsovervgning og en styrkelse af procedurerne for overvgning af lgemidler med henblik p at ge mngden af tilgngelige lgemidler og skabe et indre marked for lgemidler samt desuden at ndre Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurderings mlstninger og arbejdsmetoder i lyset af EU ' s udvidelse .
Det er dog ikke med hensyn til disse flotte mlstninger eller i nsket om , at alle patienter i EU hurtigere kan f adgang til lgemidler med nye virksomme stoffer , og som er sikrere og mere effektive , at meningerne skilles , men med hensyn til bestemte konkrete detaljer i forordningen , sledes som det fremgr af den mde , som jeg har valgt at stemme p .
Srligt hvad angr det centrale sprgsml om , i hvilket omfang markedsfringstilladelsen br centraliseres i Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , vil jeg gerne fremhve , at jeg ligesom et flertal i udvalget gr ind for , at humanmedicinske lgemidler , der indeholder et nyt virksomt stof , kan godkendes af de nationale instanser , s jeg derfor vender mig imod get og uheldig centralisering - alts gr ind for valgmulighed mellem centraliseret procedure og national godkendelse , eventuelt ledsaget af gensidig anerkendelsesprocedure .

<SPEAKER ID=99 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Lgemidler er handelsvarer , som der tjenes penge p .
Derfor er bedmmelsen af brugen af dem ikke et neutralt teknisk anliggende .
Konkurrerende virksomheder og konkurrerende metoder har fordel af lovgivning , som frer til , at flest muligt af deres egne produkter kan afsttes , og at andre produkter udstdes af markedet .
De nsker overforbrug af deres egne produkter og udelukkelse af alternativer .
Med rette er Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , i modstning til Kommissionen , imod offentlig reklame for lgemidler mod aids , astma og sukkersyge .
Producenter og brugere af alternative lgemidler , og ogs lger , som foretrkker disse midler , frygter , at de foreslede regler frst og fremmest vil vre til fordel for den kemiske industri og til ulempe for naturmedicin .
Det er sommetider ldgamle naturprparater , som iflge brugerne virker godt , men hvis virkning aldrig er blevet videnskabeligt bevist .
S lnge de ikke er skadelige , og hvis deres sammenstning er kendt , fortjener de , at tvivlen kommer dem til gode .
Skadelige og uduelige midler , som kun produceres for at tjene penge , skal dog forbydes , men der er ikke nogen som helst grund til at give den farmaceutiske industri en monopolstilling .
Jeg stemmer derfor imod industriens forslag og for de forslag , som forsvares af grupper af lger og brugere .
<SPEAKER ID=100 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Vi har besluttet at sttte ndringsforslagene , som gr det nemmere at markedsfre generiske lgemidler hurtigere , det vil sige billigere kopiprodukter . P den mde kan de konstant stigende medicinudgifter bringes ned .
I Sverige steg de med 10 % hvert r i 1990 ' erne .
<P>
Reglerne for registrering af generiske lgemidler skal gres nemmere , s det er muligt at markedsfre generiske lgemidler umiddelbart efter , at den 10-rige periode for den frste tilladelse til det originale lgemiddel er udlbet .
Produktionen af det generiske lgemiddel br derfor begynde , fr den ovennvnte tirige periode er udlbet .
Derfor stemte vi ogs imod de ndringsforslag , som forhindrer , at generiske lgemidler markedsfres ved at beskytte mindre ndringer i det originale lgemiddel .
<P>
Vi fastholder ogs , at det nuvrende forbud mod reklamer for lgemidler direkte til offentligheden skal opretholdes .
Patienterne krver plidelige oplysninger fra en uafhngig kilde .
<SPEAKER ID=102 NAME="Whitehead (PSE)">
Jeg vil gerne p vegne af den britiske Labour-delegation sige , at vi , for s vidt angr forslagene i Grossette-betnkningen om veterinrlgemidler , mener , at Kommissionen br acceptere den nuvrende praksis i Det Forenede Kongerige og Irland .
Det gr det muligt for registrerede personer at indgive en rkke lgemidler til dyr uden dyrlgerecept i de tilflde , hvor man ikke finder det ndvendigt at involvere en dyrlge med henblik p sikker og effektiv anvendelse .
Det har fungeret effektivt i mange r og har ikke frt til sikkerhedsmssige bekymringer i forhold til forbrugerne eller brugerne af sdan medicin .
<P>
Vi mener ogs , at revurderingen af sdan medicin br foregr hvert femte r i stedet for en tilladelse p ubestemt tid .
Vi sttter ikke Kommissionens synspunkt om , at alle nye aktive stoffer til veterinrlgemidler br godkendes i henhold til den centraliserede procedure .
Det fr stor indvirkning p udviklingen af nye produkter til lokale arter / forhold og forvrrer problemerne med udbuddet af sdan medicin .
Fleksibiliteten skal derfor fastholdes .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , de pensionister , som jeg har den fornjelse at reprsentere her i Europa-Parlamentet , har fortalt mig , at de er meget tilfredse med , at jeg stemte for denne betnkning , eftersom det efter deres mening er vigtigt - og det er noget , de glder sig til - at EU enten fr en forfatning eller et charter om grundlggende rettigheder med samme vrdi som en forfatning , som de alle kan benytte sig af , hver gang de bliver uretfrdigt behandlet .
Det er desvrre noget , som unge og gamle i alle verdens lande tit udsttes for , men det er srlig smerteligt og negativt for ldre borgere , at de stadig bliver udsat for uretfrdig behandling .
Der str i chartret , at EU respekterer de ldres rettigheder , og derfor glder de ldre og pensionisterne i hele Europa sig til , at det bliver en del af EU ' s forfatning .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Hager (NI).">
Hr. formand , jeg drmte , at hr . Fatuzzos datter ringede til min sn , som ogs studerer jura , og hun spurgte ham , om han var indforstet med den mde , jeg stemte p , i forbindelse med Duff-betnkningen .
Jeg kan ikke gengive svaret , fordi jeg vgnede noget forskrkket .
Derfor vil jeg udtrykkeligt erklre , at vi har stemt for betnkningen , selv om nogle problemer efter min mening er omvendte .
Isr mener jeg i modstning til ordfreren , at problemet med en eventuel divergerende bedmmelse i hjesteretterne i sager om grundlggende rettigheder ikke er lst .
Jeg ved som tidligere hjesteretsdommer , hvad jeg taler om .
Ikke desto mindre glder forankringen af de grundlggende rettigheder mere og derfor alt i alt en positiv stemme .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg bifalder hr .
Duffs betnkning . Det er vigtigt , at vi indarbejder chartret om grundlggende rettigheder i de nuvrende EU-traktater , men jeg hber ogs , at den europiske menneskerettighedskonvention indarbejdes i EU som institution og ikke blot i de enkelte medlemsstaters retssystemer .
<P>
Det er utnkeligt at have en moderne EU-forfatning , som er det , Konventet om Den Europiske Unions Fremtid str over for , uden bindende fortegnelser over rettigheder .
Hvis konventet udarbejder en sdan forfatning uden chartret , vil det efter min mening vre en skandale .
I stedet for at give institutionerne i EU flere rettigheder , begrnser chartret EU-institutionernes udvelse af deres befjelser , fordi de udtrykkeligt skal respektere menneskerettighederne .
<P>
Chartret br vre juridisk bindende og skal hndhves i henhold til EU-lovgivningen .
Det er ikke , som ordfreren siger , en erstatning for medlemsstaternes systemer af grundlggende rettigheder , men et supplement til dem .
<SPEAKER ID=107 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Det er helt uforsteligt , at EU kan g i gang med at udarbejde en forfatning , uden at man srger for at sikre borgernes rettigheder . Derfor er chartret om menneskerettighederne ndt til at have forfatningmssig gyldighed og indarbejdes i EU ' s forfatningstekst , s man frdiggr revisionen af EU ' s traktater , inden de nye medlemmer optages i EU .
Det vil give chartret en retlig dimension , s det kan pberbes ved bde EF-Domstolen og de nationale domstole .
Jeg er enig med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hvad dette angr , men jeg er ikke enig med ordfreren i , at chartret skal forblive undret .
Tvrtimod skal det uddybes og udvides i sit anvendelsesomrde , da det mangler meget i forhold til nsten alle europiske forfatninger , hvad angr sttte til de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=108 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Da vi drftede " chartret om grundlggende rettigheder " for to r siden , kaldte vi det et ubrugeligt og farligt dokument , hvilket vi baserede p den kendsgerning , at det i sit indhold halter alt for meget bagefter de internationale konventioner og mange af EU-landenes forfatninger .
Vi vurderede , at det var meningen , det skulle udgre kernen i EU ' s kommende forfatning , som skal besegle fderationsprocessen .
<P>
Vores vurdering holdt stik .
EU bliver mere og mere enerdigt og fr hjlp hertil fra " terrorismen " .
Det opdaterer sit arsenal ( europisk lov om terrorisme , europisk arrestordre , europisk militr og politi ) , s det kan imdeg reaktionen p den politik , der fres .
Den " sociale " model kender arbejdstagerne allerede alt for godt : mere fleksibilitet p arbejdet , fordeling af arbejdslsheden , nedbrydning af det sociale sikringssystem og pensionssystemet , privatisering af sundhed og uddannelse .
<P>
Fortalerne for chartret , herunder ordfreren , som vurderer , at der ikke er behov for nogen ndring , har overhovedet ikke lyttet til de hundredtusinde demonstranter , som ved hvert eneste topmde protesterer over det befolkningsfjendske og monopolvenlige system , som er ved at blive opbygget .
Det eneste , de interesserer sig for , er at f chartret indarbejdet i traktaterne og gre det bindende for EU-organerne og medlemsstaterne .
Det vil give en endnu mere konservativ og enerdig institutionel ramme , som gr arbejdstagernes forfatningsmssigt etablerede landvindinger ubrugelige .
<P>
Derfor har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson (PSE)">
Vi stemte for betnkningen , da vi i princippet sttter inkorporeringen af chartret i en fremtidig traktat ( forfatning ) .
Men vores sttte skal ses i lyset af de flgende aspekter .
<P>
I betnkningen foresls en rkke foranstaltninger , som skal forbedre den direkte adgang til Retten i Frste Instans .
Vi fortolker indholdet p den mde , at det giver den enkelte person ret til at fremfre sin sag direkte for Retten i Frste Instans p grundlag af chartrets rettigheder .
Det vil vre et fatalt forslag , som risikerer at bne drene for retslig prvelse af stort set alle EU-beslutninger ( hvis man tager omfanget af chartret i betragtning ) .
Vi vil hellere se et system som det , der ligner den nuvrende ret til at fremfre en sag for Retten i Frste Instans . Rettigheder under chartret anvendes indirekte via de nationale domstoles ret til at indbringe sager for Retten i Frste Instans .
<P>
I betnkningen indtages der en ubjelig holdning angende ndringer til chartrets horisontale bestemmelser .
Men vi mener , at det er rimeligt at acceptere ndringer , selv nr det drejer sig om substansen i bestemmelserne , da vi ikke kan se , hvordan chartret ellers kan f en bindende status og gyldighed i lovgivningen , som fungerer i praksis .
Vi deler konventets arbejdsgruppes holdning til dette sprgsml .
<P>
Som en generel bemrkning nsker vi ogs at understrege , at et bindende charter under alle omstndigheder ikke br underminere modellen for de kollektive overenskomster , som anvendes p arbejdsmarkederne i de nordiske lande .
<SPEAKER ID=110 NAME="Berthu (NI)">
Duff-betnkningen , som krver , at chartret om grundlggende rettigheder integreres i en europisk forfatning , er blevet vedtaget med et stort flertal p trods af vores modstand .
Selv om disse konklusioner faktisk skulle blive vedtaget p et senere tidspunkt , kunne de p den nste regeringskonference skabe modargumenter centralt i de europiske institutioner , som vi snart vil se de negative konsekvenser af .
<P>
Det er sledes , at vi i forgrs drftede stabilitetspagtens budget , og at der til sidst var mange talere , der ligesom Romano Prodi fandt det tbeligt , fordi det er alt for stift .
Men hvad ville et charter integreret i traktaterne vre andet end kvivalensen til en stabilitetspagt , anvendt p politiske rettigheder ?
Vi skal snart f at se , at dette stive charter ikke er bedre egnet til virkeligheden i en Union af forskellige folkeslag , end den nuvrende pagt om budgetstabilitet .
<P>
Sledes er det , at Europa-Parlamentet , selv nr det har de skadelige resultater af manglende fleksibilitet lige for jnene af sig , altid falder tilbage i den samme skure , pvirket af gamle vaner og det hjeste ml om at blive en superstat .
<P>
De franske parlamentsmedlemmer har for deres vedkommende foreslet en ny , stiftende traktat for Europa , som ville blive meget anderledes end forfatningen til en superstat , fordi den ville anerkende ndvendigheden af fleksible forbindelser mellem de suverne nationale demokratier .
<SPEAKER ID=111 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg hrer til dem , der har hilst udarbejdelsen , vedtagelsen og proklameringen af chartret om grundlggende rettigheder i 2000 velkommen , og som har gldet mig over den , selv om man kan - og selv om jeg altid kan hbe og endda nske at - tale til fordel for yderligere fremskridt for menneskene , borgerne og samfundet .
En nje gennemlsning af samtlige artikler i vores charter viser den tydelige interesse for et sdant dokument , som er flles for dagens 15 og morgendagens 25 medlemsstater .
<P>
Chartret er et udtryk for , at borgernes Europa endelig begynder at tage form !
<P>
Derfor nsker jeg , tilhnger som jeg er af en europisk forfatning , ligesom ordfreren , at vores charter om grundlggende rettigheder integreres i denne forfatning .
<P>
Dette forhindrer os selvflgelig ikke i at vre meget kritiske over for dagens Europa , som er alt for liberalt i konomiske henseender , alt for afhngigt af finans- og brsverdenen og alt for usynligt rent politisk i forhold til USA i lsningen af de store , internationale sprgsml .
<P>
Jeg mener imidlertid , at en europisk forfatning , der omfatter chartret om grundlggende rettigheder , vil give os mulighederne for at pbegynde en tilbundsgende ndring af det dagens Europa , jeg stiller mig skeptisk til .
<SPEAKER ID=112 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi tager afstand fra betnkningen p grund af dens overdrevne ambitioner p baggrund af et yderst pauvert dokument om beskyttelse af de grundlggende rettigheder .
F.eks. :
<P>
nsket om udtrykkeligt at inkorporere chartret om grundlggende rettigheder med bindende karakter som en del af de forfatningsmssige bestemmelser i en kommende " europisk forfatning " ,
<P>
ambitionen om at skabe et retsinstrument , der mest muligt skal underordne medlemsstaternes forfatninger , hvor meget man end hvder det modsatte ( man bemrker nsket om at udvide Fllesskabets befjelser p diverse omrder ) .
<P>
At fastholde chartrets indhold gr det kun vanskeligere at g ind for , at det skal inkorporeres som en bindende bestanddel af en kommende " forfatning " , eftersom det kendetegnes ved en formulering af rettighederne , der i praksis betyder et tilbageskridt i forhold til det , som de nationale forfatninger indeholder , f.eks. den portugisiske , eller det , der er indeholdt i de europiske konventioner , som EU ' s medlemslande har tilsluttet sig .
<P>
Endelig br man ogs vende sig imod den metode , som betnkningen vil indfre ved fremtidige ndringer af chartret , hvor man i praksis gr ind for et permanent " konvent " ( eller den proklamerede nye institution - " kongressen " ) eller andre mekanismer til ndring af skaldt " forfatningsmssigt " indhold , hvor man endnu en gang gr ud over staternes ( regeringernes og parlamenternes ) nuvrende enebefjelse , hvad angr traktatndringer .
<SPEAKER ID=113 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Alle mennesker har ret til beskyttelse mod administrativ vilkrlighed og mod privilegeredes udnyttelse .
I et samfund , som er baseret p ligevrdighed for alle og ret til individuel mangfoldighed , er individuelle og sociale grundlggende rettigheder , som kan gennemtvinges juridisk , uundvrlige .
EU ' s charter om grundlggende rettigheder , der blev udarbejdet i 2000 , er mindre vidtrkkende end nogle bestemmelser i medlemmernes forfatninger , den europiske socialpagt og Europardets europiske menneskerettighedskonvention , som anvendes for et strre omrde end kun EU ' s omrde .
Derfor er det forkert at ligestille en god ordning for de grundlggende rettigheder med et dokument , som ikke er andet end resultatet af diskussionen i konventet , som uden afstemning har kortlagt den strste fllesnvner for forskellige nsker .
En mere tungtvejende status for chartret kan fre til to temmelig modstridende resultater , nemlig flere propagandamuligheder for EU og samtidig frre garantier for EU-landenes indbyggeres rettigheder .
Derfor synes jeg , at forslaget om at begynde tiltrdelsesforhandlingerne med at undertegne den europiske menneskerettighedskonvention er den mest positive del af forslaget .
Hvorfor vedtager vi ikke med det samme den europiske menneskerettighedskonvention i stedet for chartret ?
<SPEAKER ID=114 NAME="Pasqua (UEN)">
Eftersom jeg er strkt imod iden om en europisk forfatning , der forudstter , at man har et " europisk folk " , som i dag er totalt ikke-eksisterende ( der er kun medlemsstaternes befolkninger ) , stemmer jeg imod denne betnkning .
<P>
Chartret , som er udarbejdet under meget diskutable omstndigheder , sigter p ingen mde mod at fremme beskyttelsen af de grundlggende rettigheder inden for Fllesskabets juridiske rammer , hvilket kun er et pskud .
Der findes allerede flere muligheder , nemlig principafgrelserne ved EF-Domstolen , den europiske menneskerettighedskonvention og isr de nationale forfatninger ( hvis status skal genovervejes grundigt ) , som udfylder denne rolle p bedste vis .
<P>
Chartret har kun en eneste ambition , som i vrigt er slet tydeligt fast i betnkningen , nemlig at blive motiveringen for den forlorne europiske forfatning .
Det drejer sig om via en tekst , hvis retskraft ville blive betragtelig ( hjeste status inden for primrretten ) , og hvis indhold kunne f alvorlig indflydelse p medlemsstaternes forfatningsmssige traditioner , at tilfje de nationale suvernstater et afgrende slag .
<P>
Desuden udviser betnkningen ved at stte de vigtigste elementer i de nationale forfatninger under overordnet opsyn af EF-Domstolen en uudholdelig og fornrmende mistnksomhed over for medlemsstaterne .
nden og bogstavet i betnkningen er ganske enkelt uacceptable .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Idet jeg fortstter det rsonnement , som jeg lagde frem i mit indlg under debatten , vil jeg gerne understrege , at denne betnkning kun kan stttes med entusiasme af dem , der deler ordfrerens bagvedliggende opfattelser , udtrykt mere benhjertigt her i salen , da han talte om dette sprgsml den 14. marts 2000 : " Chartret reprsenterer en chance for at opbygge et moderne postnationalt " .
Det forholder sig nemlig sledes , at der helt modsat de forsikringer , som er fremsat i beslutningen og under debatten , stadig er stor risiko for , at chartret , hvis det inkorporeres i traktaterne og bliver juridisk bindende , straks letfrdigt vil blive taget til indtgt af et militant oplyst mindretal og herefter drejet i en retning , s det effektivt vil begrnse medlemsstaternes befjelser i allerhjeste grad p lige prcis det helt centrale punkt , der angr folkenes suvernitet og selvbestemmelse , og vil tendere til at f forrang frem for medlemsstaternes egne grundlggende rettigheder og underordne disse fuldstndigt .
Halvandet r , hvor det har haft de facto-status , og hvor flere organer har opfrt sig , " som om " chartret kunne finde direkte anvendelse , er nok til at vise , at faren findes , og det m derfor beklages , at Parlamentet deltager i denne trampen under fode og ikke lfter sin stemme i et kraftfuldt forsvar for retsstaten og de bestemmelser , der er indeholdt i traktaterne .
<SPEAKER ID=116 NAME="Schrling (Verts/ALE)">
Jeg har stemt for betnkningen om chartret om grundlggende rettigheder og dets fremtidige status .
<P>
Jeg sttter inkorporeringen af chartret i traktaten .
P den anden side er jeg ikke enig i argumentet om , at det skal vre en betingelse , at EU skal have status som juridisk person , eller at chartret vil vre et skridt p vejen mod en EU-stat .
<SPEAKER ID=117 NAME="Stockton (PPE-DE)">
I kraft af den mde , hvorp chartret tilsyneladende har kunnet opstille sine egne vedtgter og begrnsninger ( eller mere prcist mangel p begrnsninger ) , skal der falde svar p nogle grundlggende sprgsml , fr det m udvikles yderligere .
<P>
Selv om det kun er ret og rimeligt , at et lovgivende organ som Den Europiske Union skal vre bundet af minimumsnormer for , hvad der er acceptabelt i et civiliseret samfund , er der intet vundet , hvis gennemfrelsen af chartret fortstter den udvikling , der er angivet i betnkningen .
<P>
Hvad sker der , hvis EF-Domstolen og Den Europiske Menneskerettighedsdomstol udvikler indbyrdes modstridende retspraksis ?
Hvad har forrang ?
Hvem andre end procesadvokater fr gavn af det mulige forumskift ?
<P>
Hvordan kan det i et juridisk bindende dokument hvdes , at alle rettigheder er lige , det vre sig retten til at leve eller retten til at strejke ?
Er mange af disse sprgsml egentlig ikke politiske snarere end grundlggende juridiske rettigheder ?
<P>
Havde kommissr Byrne ikke ret , da han sagde , at sprgsml vedrrende uddannelse , sundhed og bolig , og disses konomiske flger , har bedst af at blive overladt til de valgte politikere i stedet for dommerne ?
<SPEAKER ID=118 NAME="Theorin (PSE)">
Betnkningen handler om chartret om grundlggende rettigheder , og det foresls , at det skal vre bindende .
Et bindende charter , som er s bredt i sin anvendelse , vil vre en drivkraft for tttere integration og det overstatslige samarbejde .
EF-Domstolen skal have bedre muligheder for at afsige kendelser inden for menneskerettighedsomrdet .
Et charter , som har primr retskraft , bner vejen , i princippet , for sekundr fllesskabsret ( forordninger og direktiver ) , som er baseret p chartret .
Jeg er enig med den svenske Rigsdags nej til et bindende charter , og jeg mener , at EU i stedet kun br tilslutte sig den europiske konvention .
Jeg kan derfor ikke sttte forslaget .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.29 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om bekmpelse af terrorisme .
<P>
Jeg giver straks ordet til hr . Haarder , som taler p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Haarder">
. Hr. formand , da jeg blev anmodet om at afgive en erklring om dette emne , vidste vi ikke , hvor srgeligt aktuelt det ville blive .
Vi drfter i dag denne sag i slagskyggen af det grusomme terrorangreb p Bali den 12. oktober , der kostede flere end 200 mennesker livet .
Det var en fuldstndig ufattelig katastrofe . Det har ogs understreget , at terrortruslen fortsat skal tages meget alvorligt .
Vi m ikke stikke os selv blr i jnene - kampen mod terrorisme bliver et meget langt og sejt trk .
<P>
Sidste gang jeg havde den re at tale til Parlamentet om terrorisme var den 11. september i r , hvor vi sammen mindedes rsdagen for terrorangrebet p USA .
Dengang fremhvede jeg , at USA var blevet mlet for terroranslaget p grund af landets styrke , dets insisteren p vestligt demokrati , p frihed og tolerance , men at det lige s godt kunne have vret os selv , der var blevet ramt .
Det uventede terrorangreb p Bali har vist , at ingen er fredhellige .
Terroristerne har forvrnget globaliseringens mange fordele til brug for deres umenneskelige og hensynslse spil .
Kampen mod terrorisme er en global kamp , hvor tt samarbejde mellem EU og USA er en uomgngelig forudstning for succes .
<P>
Vi har hidtil kunnet konstatere , at hvis det var terroristernes hensigt at splitte de vestlige demokratier , har de opnet det stik modsatte .
Det m vre en ledetrd for os alle i fremtiden .
Ogs derfor er netop EU ' s eksterne rolle i forbindelse med terrorbekmpelse et meget vigtigt element .
<P>
Hvad har EU s gjort siden den 11. september 2001 , og har det vret effektivt ?
<P>
EU reagerede politisk meget hurtigt og handlekraftigt efter katastrofen sidste r .
Frst ved en strk erklring fra EU ' s stats- og regeringschefer , hvor det blev gjort klart , at EU ville gre alt for at sikre , at de ansvarlige blev draget til ansvar og straffet .
EU understregede ogs , at den amerikanske regering og det amerikanske folk kunne regne med EU ' s fulde solidaritet og samarbejde i den fortsatte kamp mod terrorisme .
Det skal vi holde fast ved .
EU lod det ikke blive ved ordene .
Den 21. september vedtog stats- og regeringscheferne den handlingsplan , som blev rygraden i EU ' s indsats .
Listen over resultater er ganske indtrykvkkende .
<P>
Et hovedpunkt p denne liste var en styrkelse af politisamarbejdet og det retlige samarbejde .
Srligt kan nvnes indfrelsen af en europisk arrestordre , fastlggelsen af en flles definition af terrorhandlinger samt flles efterforskningshold .
Det er omrder , hvor EU har taget et kvantespring fremad med hurtig vedtagelse af de ndvendige retsakter .
<P>
Der er ogs opnet enighed om en afgrelse om indefrysning af aktiver og bevismidler .
Hermed vil der blive fastsat regler for , hvordan medlemsstaterne p deres omrde skal anerkende og fuldbyrde indefrysningskendelser , der er afsagt af en retslig myndighed i en anden medlemsstat .
Ogs det vil gre det vanskeligere at vre terrorist i medlemsstaterne .
Derudover er der indledt forhandlinger med USA om en samarbejdsaftale vedrrende udlevering og gensidig retshjlp i straffesager og der er forventning om , at en aftale mellem Europol og USA om udveksling af personoplysninger er i hus inden rets udgang .
Alt i alt m man sige , at EU har leveret , hvad der kunne forventes - og mere til .
<P>
Et andet hovedpunkt er et effektivt stop for finansieringen af terrorisme .
Allerede i december 2001 blev de ndvendige retsakter til gennemfrelse af Sikkerhedsrdets resolution 1373 vedtaget .
<P>
Hermed er der sat en vigtig stopklods for finansieringen af terrorhandlinger , som er den livline uden hvilken international terrorisme ikke kan eksistere .
<P>
Hertil kommer en rkke vigtige tiltag inden for flysikkerhed .
<P>
Samlet har vi grund til at vre tilfredse og stolte over den mde kampen mod terrorismen har vret hndteret p .
Det er blevet svrere at vre terrorist og gennemfre terrorhandlinger i medlemslandene og det er blevet sikrere og mere trygt for vores borgere .
Kan vi udelukke muligheden af terrorangreb i fremtiden ?
Nej , det kan vi ikke , men af samme grund m vi fortstte kampen med ny energi .
Det glder bde den fortsatte klapjagt p terrorister , hvor end de mtte befinde sig , og den mlrettede bistand for at fjerne de underliggende rsager , der er med til at nre terrorismen .
<P>
Har vi sat borgernes retssikkerhed p spil ?
For os politikere er det et fundamentalt politisk dilemma : Er det acceptabelt at begrnse vores frihed for at beskytte os selv mod terrorisme ?
Skaber vi et Big Brother-samfund under henvisning til beskyttelse af vores frihed og sikkerhed ?
Hvor trkker vi grnsen ?
Jeg tror , at den bermte liberale filosof , Karl Popper , har givet os en vejledning , nr han siger : " Over for intolerance m tolerancen udvise intolerance , ellers vil tolerancen blive tilintetgjort af intolerancen " .
Det er ogs den linje , jeg fornemmer i Parlamentets forslag til beslutning , hvori det understreges , at det er ndvendigt at vre hndfast , nr det drejer sig om at forhindre , at terroristerne hster fordele af deres ugerninger .
Formandskabet er helt enig i den understregning af ikke-belnningsprincippet , som ligger i beslutningsforslaget .
<P>
Jeg mener , vi har fundet den rigtige balance .
Samtidig er det ogs formandskabets vurdering , at der ikke i jeblikket er behov for yderligere vsentlige antiterrortiltag internt i EU .
<P>
Det danske formandskab tillgger bekmpelse af terrorisme hjeste prioritet .
Hndtering af terrorbekmpelse har navnlig vret rettet mod EU ' s eksterne rolle .
Samtidig vil vi naturligvis fortstte arbejdet med gennemfrslen af de interne foranstaltninger .
<P>
Det er det danske formandskabs mlstning at opn fremskridt ved at indarbejde bekmpelse af terrorisme i alle aspekter af EU ' s udenrigspolitik .
Ud over en styrkelse af EU ' s internationale rolle gennem en get vgt p bekmpelse af terrorisme i EU ' s udenrigspolitik og en systematisk vurdering af tredjelandes indsats i kampen mod terrorisme , er det ambitionen , at EU skal vre bannerfrer i FN og andre internationale fora .
En fastholdelse af den internationale antiterrorkoalition og samarbejdet med USA er et ndvendigt aspekt .
Andre aspekter er indgelse af en generel konvention mod terrorisme og universel implementering af de 12 eksisterende internationale konventioner om bekmpelse af specifikke terror-handlinger .
<P>
Med rdskonklusionerne af 22. juli 2002 om EU ' s eksterne aktion mod terrorisme blev der bnet et nyt kapitel i kampen mod terrorisme .
Fremover vil EU i aftaler med tredjelande i hjere grad tage hjde for disse landes indsats mod terror og fre en mere mlrettet og om ndvendigt skarpere politisk dialog med tredjelande .
Det blev ogs besluttet at identificere specifikke foranstaltninger med henblik p at bist tredjelande med at leve op til deres forpligtelser i Sikkerhedsrdets resolution 1373 og koncentrere sig om et mindre antal lande med henblik p at ivrkstte et pilotprojekt i samarbejde med FN ' s Antiterrorkomit .
Det skal navnlig rette sig mod de lande , der har den politiske vilje , men ikke evnen til at efterleve FN ' s resolutioner .
Navnlig p sidstnvnte omrder er det hbet at opn konkrete resultater allerede under det danske formandskab i form af pbegyndelse af et eller to pilotprojekter .
<P>
En prcis og omfattende trusselsvurdering er imidlertid en forudstning for p ny at kunne vurdere indholdet af de aftalemssige forbindelser med tredjelande , om ndvendigt stramme den politiske dialog op samt vurdere en eventuel bistand til tredjelande .
Det har derfor ogs vret en vsentlig prioritet for formandskabet at udfrdige den ndvendige analyse af enkeltlande og regioner .
Det arbejde skrider godt fremad . Vi forventer , at det ndvendige analysemssige grundlag snart vil vre tilvejebragt .
<P>
Vi skal til vore samtalepartnere i tredjelande sende det budskab , at deres hndtering af terrorbekmpelse vil have vsentlig indflydelse p deres forbindelser med EU .
Det glder mig derfor ogs , at denne tanke kommer til udtryk i beslutningsforslaget .
<P>
EU kan bestemt vre sin indsats bekendt i opflgningen p terrorangrebet den 11. september .
Vi har bragt vores eget hus i orden i overensstemmelse med FN-resolutionerne , og vi har gjort det p en mde , s der er taget hensyn til borgernes retssikkerhed .
<P>
Nu glder det om at rette blikket udad og spille den internationale rolle , der forventes af os .
Vi skal holde fast ved antiterrorkoalitionen og et snvert samarbejde med vore nrmeste partnere - ikke mindst USA . S kan vi gre os hb om succes .
Jeg hber derfor p Parlamentets fortsatte sttte til den linje , som her lgges frem og jeg vil takke de to kommissrer for samarbejdet p dette felt .
<SPEAKER ID=124 NAME="Vitorino">
Hr. formand , hr . Haarder , mine damer og herrer , de seneste dramatiske begivenheder i Indonesien viser os , at terrorismen , som er bevidstls og fej forbrydelse , stadig kan ramme hrdt trods det internationale samfunds bestrbelser generelt og EU ' s bestrbelser i srdeleshed igennem det sidste r .
<P>
Det kan kun sttte os i vores overbevisning om , at vi m bekmpe denne terror uafladeligt , med alle forhndenvrende midler og i et globalt perspektiv .
Unionen spiller en hovedrolle i denne kamp , som hr . Haarder i al sin veltalenhed har illustreret .
<P>
Vores svar p terrorisme er baseret p viljen til hurtigst muligt at give EU og medlemsstaterne de ndvendige midler til et mere effektivt samarbejde baseret p fuld respekt for vores demokratiske principper og med henblik p samtidig at styrke beskyttelsen af de grundlggende frihedsrettigheder og retsstaten .
<P>
Endvidere m vi konstatere , at nr EU ' s reaktion efter attentaterne den 11. september var s hurtig , var det i hj grad p grund af den synergi , som blev skabt mellem vores institutioner , det vil sige mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Den samme synergi har vist sig ved ivrksttelsen af et samarbejde mellem de forskellige sjler , som kan svare igen p den store udfordring , terrorismen er , hvad enten det drejer sig om international terrorisme eller terrorisme i den enkelte medlemsstat .
<P>
Jeg vil ikke tale mere om de frugter , som ivrksttelsen af den strategi , der blev fastlagt for nu et r siden , har bret .
Jeg vil dog nvne , at Unionen p Kommissionens forslag har vedtaget en flles definition af terrorisme , harmoniseret sine sanktioner imod terrorhandlinger og skabt en europisk arrestordre .
Disse vrktjer viser sig nyttige i forhandlingen om den internationale konvention mod terrorisme , som gr sin gang i FN-regi .
<P>
Hvad angr politisamarbejdet , er der blevet taget omfattende skridt til at styrke det operationelle samarbejde mellem de nationale styrker til bekmpelse af terrorisme og Europol .
Dette operationelle samarbejde er ikke altid lige synligt , men det eksisterer , og det er blevet langt bedre i lbet af sidste r .
<P>
Kommissionen kan kun vre stolte af bestrbelserne p at forbedre deres analysemuligheder , f.eks. hvad angr Europols evaluering af terrortruslen , herunder isr de konkrete foranstaltninger , der er truffet for at ge informationsstrmmen til Europol , samt samarbejdet mellem medlemsstaternes politistyrker og informationstjenester , og af bestrbelserne p at srge for , at disse samarbejds- og analysevrktjer anvendes bedre og mere .
<P>
Kommissionen har for sit vedkommende som flge af Europa-Parlamentets initiativ i Rdet foreslet at finansiere visse aktiviteter over fllesskabsbudgettet , som skal give Europol de ndvendige ekstrabevillinger til at styrke og koordinere medlemsstaternes indsats i bekmpelsen af terrorismen .
<P>
Hvad angr den interne kamp mod finansiering af terrorismen , har jeg bemrket , at arbejdet fortsttes med finpudsning af vrktjer til en mere effektiv indefrysning af aktiver og sprring af terrororganisationernes konti og ligeledes med gensidig anerkendelse , som gr det muligt at gennemfre et krav om indefrysning fra en medlemsstats retsmyndighed i en anden medlemsstat .
I 2003 vil Kommissionen pbegynde en evaluering af de mekanismer , som er vedtaget imod konomisk kriminalitet , og i trd hermed stille et forslag om indefrysning og konfiskering af midler fra enheder , som er kontrolleret af personer , der er indblandet i finansiering af terroraktiviteter , for at sikre sig , at lovlige aktiviteter ikke kan anvendes til finansiering af terrorisme .
Beskyttelsen af vores ydre grnser har ligeledes vret genstand for en intens indsats og nogle indledende , nyskabende forslag , som i nogles jne er meget dristige , men som jeg tror passer fint til at tage kampen op med de utallige udfordringer , som Unionen m forberede sig p , hvis den vil bevare sin stabilitet og sin interne sikkerhed .
<P>
P udenrigsfronten vil jeg uden at g i detaljer med vores planer , som kommissr Patten vil vende tilbage til , nvne samarbejdet med USA , som fortjener en srlig kommentar .
Den strategiske samarbejdsaftale mellem Europol og USA , som sikrer udveksling af strategiske informationer og forbindelsesofficerer er et godt eksempel p dette samarbejde .
Man arbejder i jeblikket p at forlnge dette samarbejde mellem polititjenesterne ved hjlp af et samarbejde p retsligt niveau i Eurojust .
De aftaler , som er ved at blive forhandlet p plads , spiller ogs en vsentlig rolle , hvad enten det drejer sig om udveksling af personoplysninger , udlevering eller gensidig assistance .
Kommissionen glder sig over , at Rdets mandater plgger de kommende samarbejdsaftaler fuld respekt for vores vrdier og vores retsprincipper .
<P>
Imidlertid m vi endnu en gang gre opmrksom p , idet vi gr ud fra det ndvendige heri , at det , der str p spil i bekmpesen af terrorismen , ikke blot er beskyttelse af vores principper , det er frst og fremmest beskyttelse af vores medborgere samt en garanti for , at solidariteten vil komme til udtryk , nr ulykken rammer .
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at Kommissionen i sidste uge foreslog , at alle ofre for kriminalitet og terrorisme i EU har ret til erstatning for de fysiske skader og tab , som de har lidt , og at der er fastlagt en minimumsgrnse for denne erstatning .
Solidaritet og forebyggelse er ligeledes i fokus i de meget konkrete initiativer , som er truffet inden for luftfartssikkerhed og civilbeskyttelse til forbedring af medlemsstaternes koordinering og samarbejde , ogs nr det drejer sig om offentlig sundhed og beskyttelse af de offentlige anlg , som er centrale for vores samfund , som f.eks. vandforsyningsanlg eller el- og atomkraftvrker .
<P>
For frste gang vil en velse i civilbeskyttelse p europisk niveau den 27.-28. oktober simulere konsekvenserne af et terrorangreb , der involverer radiologiske og kemiske materialer , for at afprve det nye center for overvgning og information , som Kommissionen har oprettet .
Alle disse bestrbelser skal ikke stoppe der , og de vil ikke stoppe der .
Forebyggelse og bekmpelse af terrorisme krver mere end nogensinde , at Unionen styrkes som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er en af vores strste udfordringer i Konventet om Den Europiske Unions fremtid .
Og Kommissionen vil i den forbindelse stille forslag til institutionelle reformer for at give Unionen alle de ndvendige midler til hurtigt og effektivt at tage aktuelle og isr kommende udfordringer op .
<SPEAKER ID=125 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg glder mig over muligheden for at bidrage til denne debat .
Som bde rdsformanden og min ven og kollega hr . Vitorino sagde , har de seneste begivenheder i Indonesien klart vist , at truslen om terrorangreb mod det internationale samfund stadig er srdeles virkelig - trods det enorme arbejde , vi har udfrt i det seneste r for at imdeg den trussel .
Vi fler med alle dem , der har lidt tab og forfrdelige kvstelser p Bali .
Vi tnker isr p vores venner i Australien og lover dem , at vi undersger , hvordan vi kan arbejde tt sammen med dem for at st ansigt til ansigt med terrorisme i alle dens ytringsformer .
Vi sender om kort tid en trojka p hjt plan til Indonesien for at drfte vores bidrag til denne kampagne .
Denne trojka rejser derefter videre til Australien for at sikre , at vi inddrages mest muligt og samarbejder med australierne .
<P>
Vi er i EU get forrest i den internationale bekmpelse af terrorisme .
Vores handlinger umiddelbart efter den 11. september viser en ting , jeg har fremhvet i forbindelse med debatten om effektiviteten af EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik : Nr der er politisk vilje , kan vi skride effektivt ind uanset den institutionelle opbygning .
<P>
F dage efter angrebet p USA fremlagde Europa-Kommissionen en rkke konkrete foranstaltninger .
Det frte til , at Det Europiske Rd som nvnt vedtog en handlingsplan den 21. september .
En uge senere vedtog FN ' s Sikkerhedsrd resolution 1373 , en virkelig skelsttende resolution , der for frste gang angav klare virkemidler , som samtlige medlemsstater skal overholde for at bekmpe terrorisme .
Og jeg siger " skal " med overlg .
Det er en resolution , der blev vedtaget i medfr af kapitel VII i FN ' s pagt , hvilket betyder , at den er obligatorisk .
Det er et tegn p styrken af den internationale vrede efter angrebet den 11. september , at denne resolution kunne vedtages med enstemmig sttte .
<P>
EU ' s handlingsplan er ikke bygget af sten .
Vi har vedtaget den for at afspejle nye realiteter , herunder vedtagelsen af resolution 1373 .
Vi har ogs udarbejdet en kreplan over midlerne til gennemfrelsen af handlingsplanen .
Som nvnt af tidligere talere har vi i Unionen taget srlige skridt til at erklre terrororganisationer ulovlige og afskre finansieringen af disse .
Min kollega har netop skitseret de vigtige tiltag inden for politimssigt og strafferetligt samarbejde , grnsesikkerhed og andre interne sprgsml .
<P>
Men sdanne foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme er kun virkelig effektive , hvis de ivrksttes overalt - s der ingen gemmesteder er til terrorister , og deres finansieringskilder trrer ud .
Den nye udfordring , vi str over for , er derfor at hjlpe de lande , der ikke fuldt ud kan gennemfre resolution 1373 p grund af institutionel svaghed , mangel p ekspertise eller konomiske ressourcer .
<P>
Her spiller EU tydeligvis en afgrende rolle .
Meget af det arbejde , der skal gres , skal ske p omrder , hvor EU har opbygget en fantastisk ekspertise i kraft af programmer som Phare , Tacis , Meda og Cards .
Jeg tnker her p det arbejde , vi allerede udfrer ved at hjlpe vores samhandelslande med at etablere effektive retshndhvende institutioner , forbedre grnseadministrationen og bekmpe hvidvaskningen af penge .
Ud over det igangvrende arbejde anmodede Det Europiske Rd os om i konklusionerne af 22. juli at overveje , hvad vi ellers kan gre .
<P>
Vi har netop vedtaget en strategi , som Rdet ved COREPER bifaldt den 3. oktober , om identificering af pilotlande , hvor vi mener , at der er et klart behov for hjlp , og at Kommissionen har en komparativ fordel .
Vi ser p mulighederne for handling i lande , der har stor betydning for bekmpelsen af terrorisme : I Centralasien , Syd- og Sydstasien og Golfen .
Vi hber at sende missioner til nogle af disse lande meget snart for at oparbejde konkrete projekter , isr inden for finansieringen af terrorister .
<P>
Vi har ogs indarbejdet bekmpelsen af terrorisme i alle aspekter af vores eksterne forbindelser .
Vi vurderer systematisk vores forbindelser med tredjelande i lyset af disses eventuelle sttte til terrorisme .
Vi undersger i den forbindelse , hvor samarbejde om bekmpelse af terrorisme kan tilfjes eller vre en del af nye aftaler , som det har vret tilfldet med vores associeringsaftaler med Libanon , Algeriet og Chile .
<P>
Det er imidlertid vrd at huske p , at vores eksterne aktioner rkker lngere end politisk dialog .
EU tegner sig for en stor del af udviklingsbistanden , ca .
55 % af den samlede internationale bistand og to tredjedele af den samlede sttte .
Det er et ofte glemt bidrag til international sikkerhed i bredeste forstand .
Fattigdom og nedbrydning af miljet hverken forrsager eller retfrdiggr terrorisme .
Ej heller er de fattige mere onde end andre .
Men ligesom de fattige er de strste ofre for kriminalitet i de rige samfund , lige sdan er politisk ustabilitet og vold mere fremherskende i de fattigste lande .
Det ses tydeligst i forsmte stater .
Hvis vi skal ngte al-Qaeda og andre terrornetvrk brugen af territorium , hvor de kan planlgge fremtidige grusomheder , skal vi gre alt , hvad vi kan , for at sttte de svage eller forsmte stater .
<P>
Aktionen i Afghanistan er et godt eksempel .
EU er den strste bidragyder i forbindelse med hjlpen til at genopbygge dette delagte land .
Fllesskabet har alene givet tilsagn om 1 milliard euro p budgettet over de nste fem r , hvilket indebrer et betragteligt bidrag til den nye regerings driftsomkostninger , herunder lnninger til politi , sygeplejersker , lger , lrere og tjenestemnd .
<P>
Det er det , vi har gjort hidtil i bekmpelsen af terrorisme .
Men jeg vil gerne slutte af med den tanke , at vi kan se bredt eller snvert p bekmpelsen af terrorisme .
Det snvre syn fokuserer udelukkende p terrorister og terrorhandlinger , opsporing af frstnvnte og hindring af og straf for sidstnvnte .
Men der er ogs et bredere syn : Vores handlinger skal ses i forbindelse med urokkelig sttte til demokrati , menneskerettigheder og retsstatsprincippet .
Vi har mange redskaber til rdighed til at tackle de grundlggende rsager til terrorisme , bde hvad angr fattigdom og konomisk udvikling og opbygning af institutioner og retsstatsprincippet .
Det er her , at vores bidrag til bekmpelsen af terrorisme har strst indvirkning .
<P>
Bekmpelsen af terrorisme er ikke som en traditionel militr indsats .
Den har hjst sandsynligt ingen begyndelse , ingen midte og ingen glorvrdig afslutning med overdragelsesdokumenter og fredstraktater .
Den fortstter i det uendelige , i mange forskellige former , et par tusinde terrorister mod hele menneskeheden .
<P>
Formanden for Rdet citerede tidligere Karl Poppers The Open Society and Its Enemies .
Jeg tror , at det dokument for vores generation nsten var lige s vigtigt for formgivningen af vores holdninger som dokumenterne fra de store politiske filosoffer .
Da Karl Popper skrev de citerede ord , henviste han til diktaturets fjende - en meget tydeligere fjende .
Som reaktion herp trak han p andre politiske filosoffer som Burke og argumenterede , at frihed i et vist omfang skulle begrnses for at kunne fastholdes .
<P>
Vi str over for et andet problem i dag .
Muligheden for at ivrkstte terrorangreb p frie samfund er langt nemmere i bne samfund .
Den eneste mde , man fuldstndig kan umuliggre terrorisme p , er ved en slags global orwellianisme , som i sig selv hos De Liberale , som rdsformanden , og jeg selv ville fremprovokere den slags angreb , som andre ville betragte som terror .
Vi str med et sandt paradoks .
Derfor er det s vigtigt , at bne samfund og liberale demokratier , uden at give afkald p deres vrdier , arbejder sammen p en alsidig , imdekommende og intelligent mde .
<P>
At fre indsatsen mod terror til ende krver internationalt samarbejde af hidtil uset bredde og dybde : politisk samarbejde , konomisk samarbejde og sikkerhedssamarbejde .
EU skal spille sin rolle i de bestrbelser - strkt , generst og kreativt - en nglespiller , hber jeg , i en veltilrettelagt og mlrettet indsats med multilateralt engagement .
<SPEAKER ID=126 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , jeg vil gerne give udtryk for min protest her .
Disse beslutninger , som grupperne nu har indgivet ndringsforslag til , blev forberedt af to udvalg .
Efter min mening er det ikke rigtigt , at kollegaen fra det andet udvalg ikke ogs str i starten af talerlisten .
Jeg anmoder om , at talerlisten ndres , sledes at min kollega fr ordet efter mig og talerne fra grupperne flger efter .
Jeg tror heller ikke , at nogen fra de andre grupper har noget imod det .
<P>
Emnet terrorisme behandles netop symbolsk af de to udvalg .
Den kendsgerning , at vi har fremlagt et flles arbejde som grundlag for gruppernes ndringsforslag , understreger , at det er et fuldstndigt nyt anliggende , nemlig at indre og ydre sikkerhed sammen m trde i aktion for at bekmpe terrorismens krftsvulst .
Vi kan ikke lngere komme rendende med de klassiske politimetoder og den nationale repression , og vi kan heller ikke lngere komme denne situation til livs med klassiske militre midler .
Nu er det ndvendigt med en ny definition af sikkerhedspolitik - en ny definition , der gr det klart , at man har at gre med et grnseoverskridende problem her .
Modstanderen str ikke lngere bag en fastlagt grnse , men han er inden for vores grnser .
For det meste befinder han sig inden for nogle grnser , som beskytter ham , fordi han dr forbereder sig p en gerning , som han vil beg i et andet land , det vil sige , at grnserne ikke lngere adskiller os fra modstanderen , men de beskytter ham .
Derfor skal vi udvikle nye metoder her , og vi forsger at stille nogle forslag her .
<P>
I den forbindelse str det dog fuldstndigt klart , at et samarbejde p alle omrder inden for militr , indre sikkerhed , sikkerhedsorganer og efterretningstjenester er ndvendigt for p denne mde at f kendskab til , hvordan man kan tackle terrorisme .
Det kan ikke vre rigtigt , at borgerne mister livet i staterne , fordi nationalstaterne ikke er parate til at udveksle informationer .
<P>
Jeg mener , at efter alle vigtige foranstaltninger , der blev truffet efter den 11. september , blev der kun gennemfrt en del af det , som man talte om dengang .
Den forfrdelige hndelse p Bali viser igen - hr . Patten har allerede gjort tydeligt opmrksom p det - p hvilken mde sdanne hndelser fortsat griber om sig .
Det m dog st klart i den forbindelse , at de kun kan bekmpes med succes , hvis vi respekterer retsstaten og folkeretten .
Vi m ikke selv reagere med et retsbrud . Vi skal imidlertid vre i stand til at garantere retsstaten og folkeretten og at vre handledygtige samtidig .
Derfor har vi denne komplicerede situation , som hnger sammen med FN og Sikkerhedsrdets rolle .
Sikkerhedsrdet skal naturligvis i frste omgang og som hjeste prioritet udve sin funktion i retning af , at man p det udenrigspolitiske omrde kommer over denne barriere , men det kan ikke vre den eneste vej !
<P>
Efter min mening er det godt , at man taler om en generel konvention mod terror her .
Jeg mener ogs , at det skal gres klart , at hverken religion eller fattigdom eller nogen anden grund kan retfrdiggre , at civile drbes af terrorister .
Der er ingen undskyldning , uanset hvilken , for terrorisme !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , min kollega hr . Brok kom med en anmodning ved indledningen af sit indlg , og jeg synes , at det som minimum fortjener et svar fra formandskabet .
Under alle omstndigheder er jeg enig i det , han har sagt , idet jeg ydermere er opmrksom p , at da mandatet til denne beslutning blev givet , hrte Formandskonferencen Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder og Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Det er derfor , at det fremgr af Parlamentets tjenestegrenes afstemningsliste .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Eftersom De nsker et svar fra formandskabet , skal jeg gerne give Dem det . Talerkken er fastlagt i vores forretningsorden .
De forveksler artikel 37 med artikel 42 eller artikel 50 , kre kollega , som ganske rigtigt bevirker , at foresprgere eller udvalg kommer frst i talerkken .
Det glder ikke for artikel 37 .
Formandskonferencen skulle have truffet en anden beslutning , hvilket ikke er tilfldet .
Jeg er derfor ndt til at henvise til forretningsordenen .
De kan vre forvisset om , at jeg beklager .
De fr den taletid , der er afsat til Dem , nr tiden er inde , men jeg er forpligtet til at flge talerkken som annonceret .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , uafhngigt af , hvad Formandskonferencen mtte have fastlagt , vil jeg dog fastholde , at man br holde sig til forretningsordenen i praksis .
De sagde , at forfatterne kommer til i starten .
Forfatterne er de to forfattere fra udvalgene .
Der str imidlertid , at betnkningerne erstattes af ndringsforslagene fra denne eller denne .
Det er den normale fremgangsmde ved ndringsforslag .
De to forfattere sidder her .
Mske har man taget fejl !
Mske er Prsidiet , isr Prsidiets tjenestemnd , s fleksible , at de indrmmer en sdan fejl , sledes at vi kan prve noget helt nyt og ikke samtidig med den manglende fleksibilitet giver udtryk for vores manglende evne til at lave politik .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Jeg siger det en gang til , mine ord er mske blevet forkert oversat , eller jeg har udtrykt mig forkert .
Vi befinder os inden for rammerne af artikel 37 , som ikke tager stilling til begrebet foresprger .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg fastholder mit krav om , at formanden for mit udvalg , hr .
Hernndez Mollar , taler fr mig . Hr .
Brok har ret : Det er et flles forslag fra de to udvalg . Som Den Liberale Gruppes talskvinde for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender nsker jeg , at formanden for mit udvalg taler fr mig .
Hvis forretningsordenen ikke indeholder bestemmelser om dette , burde den gre det .
Lad os vre fleksible nok til at acceptere det , der br ske .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Her er mit forslag , kre kolleger .
Jeg vil vende mig mod vores kollega , som i princippet og i henhold til tavlen og vores forretningsorden burde tale nu .
Hvis hun accepterer , vil jeg selvflgelig ikke stille mig i vejen , og jeg vil derefter give ordet til hr . Hernndez Mollar som den frste .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , den procedure , der er blevet fulgt ved udarbejdelsen af denne beslutning , har vret lidt underlig , og den har skabt vanskeligheder for os alle .
<P>
Det er rigtigt , at bekmpelsen af terrorismen p nuvrende tidspunkt har svel et indenrigspolitisk som et udenrigspolitisk aspekt , og jeg vil ndig se betydningen af mit eget udvalgs arbejde svkket .
<P>
Jeg beder Dem derfor om give hr . Hernndez Mollar lov til at tale fr mig .
Hvis det er umuligt i henhold til forretningsordenen , er jeg parat til at bytte min taleret med hans , hvilket jeg ikke forestiller mig vil volde tjenestegrenene strre vanskeligheder .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Den generelle stemning herinde leder os sledes til at omg forretningsordenen , og det er med den strste fornjelse , jeg giver ordet til hr . Hernndez Mollar .
<P>
De m dog forst , at jeg er dogmets vogter , og at jeg har pligt til at henholde mig til teksten . Ellers ville De kunne stille mig til ansvar .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , i politik overvindes dogmer af flertallets vilje , og i dette tilflde synes jeg , at mine kolleger , som jeg takker meget for deres indlg , har gjort det helt tydeligt , hvad der var deres vilje .
<P>
Hr. formand , hr. rdsformand , de herrer kommissrer , det sidste 2002-barometer , der er offentliggjort af Kommissionen , viser , at mere end to ud af tre europiske borgere seks mneder efter den 11. september syntes , at bekmpelsen af terrorisme hellere burde behandles p EU-plan i stedet for nationalt .
<P>
Fortjener EU og dets medlemsstater halvandet r senere fortsat denne tillid ?
Det er i den sammenhng , dagens forhandling skal ses .
Vi er forsamlet for at drfte EU ' s fremskridt i den hrde kamp mod terrorismen og EU ' s fremtidige strategi .
<P>
Efter en intens arbejdsindsats er tiden inde til at stoppe op og overveje , hvad vi har opnet , og hvor vi har fejlet .
Og flgelig , hvad der skal vre vores nste skridt .
Det er rigtigt , at indsatsen har vret enorm .
Tnk bare p vedtagelsen af handlingsplanen til bekmpelse af terrorismen , den rekordhurtige vedtagelse af en flles definition og flles sanktioner samt arrest- og udleveringsordren ud over - som det allerede er blevet nvnt - ivrksttelsen af Eurojust og reaktiveringen af Europol .
Vi skal dog vre rlige , ikke kun over for os selv , men over for vores borgere .
Over for terrortruslens virkelighed og aktualitet er mange af de europiske foranstaltninger fortsat kun teoretiske .
<P>
Angrebene den 11. september understregede alle de hindringer , der blokerer for en fuldstndig oprettelse af et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Tror De , mine damer og herrer , at de europiske borgere og ikke mindst ofrene for terrorismen og deres familier i tilflde af en ny krisesituation ville blive tilfredse , hvis vi forklarede dem , at EU ' s manglende reaktionsevne skyldes dens egen arkitektur med sjler , vanskeligheden med at trffe beslutninger enstemmigt , visse medlemsstaters holdninger , uviljen til at udveksle oplysninger med Europol ?
Det tvivler jeg rligt talt p .
<P>
Den 11. september gjorde det klart for os , at EU ikke er fuldstndig tilpasset den nye globale kontekst .
Jeg vil fremhve tre fundamentale aspekter .
Det frste er , at terrorismen nsker at destabilisere retsstaten .
Vores opgave er derfor at styrke indholdet i og legitimiteten af den europiske lovgivning .
I dag findes der kun en mde at gre det p , nemlig at vedtage konventets arbejde om EU ' s fremtid for at gre alle aspekterne i forbindelse med skabelsen af omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed til et fllesskabsanliggende og underlgge dem de samme regler for demokratisk og retslig kontrol .
<P>
Terrorismens ml er at fremme konflikten mellem borgerne i det samme fllesskab .
Vi skal tage hjde for , at terrorismen ikke kun er dem , der anbringer en bombe eller affyrer en pistol , men at det indebrer en infrastruktur , finansielle midler , juridisk rdgivning , information om mulige ml og skjulesteder .
Den afsky , som samfundet fler over for alle dem , der benytter sig af trusler og forbrydelser , er derfor et vsentligt aspekt i bekmpelsen af terrorismen .
<P>
Endelig benytter terrorismen sig af vores samfunds benhed for at volde s meget skade som muligt .
Terroristerne benytter sig af , at de fysiske grnser er faldet bort , og at de juridiske og politimssige grnser fortsat bestr mellem medlemsstaterne , og derfor er det absolut ndvendigt at g videre med skabelsen af dette omrde og undg , at det bliver misbrugt via domstolene .
<P>
I det udvalg , jeg har ren af at vre formand for , flger vi ligeledes opmrksomt resultaterne af gennemfrelsen af EU ' s handlingsplan mod terrorisme og den fremtidige strategi .
Vi forbeholder os desuden ret til at underrette Parlamentet , hvis vi konstaterer , at EU ' s forpligtelse til at bekmpe terrorismen svkkes , eller hvis stridigheder mellem myndigheder eller regeringer bringer de europiske borgeres sikkerhed i fare .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden.">
Fr jeg overlader ordet til fru Terrn i Csi , som vil tale p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , vil jeg frst takke hende endnu en gang for hendes forstelse og fleksibilitet , som har gjort det muligt at bekmpe forretningsordenens terrorforsg .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Tak , hr. formand .
P vegne af min politiske gruppe vil jeg gerne her minde om og fremhve , at EU ' s hurtige beslutningstagning efter den 11. september br vre et tegn p politisk vilje og p de store ting , vi kan opn .
Jeg minder Dem om dette , fordi det et r senere bekymrer os at se , at gennemfrelsen af disse beslutninger ikke foregr med samme hastighed .
<P>
Vi har brug for politisk vilje , men - og jeg gentager min udvalgsformands ord - vi har ogs brug for nye procedurer , der gr det muligt for os at imdekomme borgernes krav .
<P>
Det er ndvendigt , at konventet behandler dette sprgsml og foreslr de ndvendige ndringer , s vi fr en enhedsstruktur , som omfatter omrdet for indre retfrdighed .
Og dette , der kan lyde som uforstelig fllesskabsjargon , betyder f.eks. , at vi kan f et kohrent retsgrundlag - det har vi ikke i dag - s vi kan fastfryse ejendom , der tilhrer terrorister , der agerer inden for EU , og s vi kan lse sprgsml som f.eks. Europol .
Jeg vil gerne sprge Rdet , om vi endnu en gang vil tillade , at Europa-Parlamentet tildeler Europol et fllesskabsbudget , og at dette budget forbliver pro memoria og ikke bruges , og hvor meget lngere vi kan forklare borgerne dette .
<P>
Jeg sprger Dem direkte , om De er indstillet p at arbejde for et operativt Eurojust , lse problemer som f.eks. de forskellige niveauer for databeskyttelse osv .
Jeg hber , at De er det , og at De inddrager Parlamentet fuldt ud i dette arbejde , som De gjorde som en reaktion p den 11. september , og viser , at det var positivt .
<P>
Vi synes desuden , at disse foranstaltninger er ulseligt forbundet med andre , der gr ud p at styrke beskyttelsen af vores samfund .
Beskyttelsen af retssamfundet , en styrkelse af borgernes tillid til deres institutioner , demokratisk dialog , en ekstrem omhu for at undg racisme og fremmedhad , respekt og erstatning til ofrene - og i denne henseende byder jeg kommissrens forslag velkomment - og ogs en udenrigspolitik , der bygger p flgende principper : styrke ved bekmpelsen af terrorismen og styrke ved faststtelsen af nogle betingelser , der gr det muligt for os at tage fat om roden til de ustabile situationer , der er s ekstremt farlige for os alle .
<P>
I denne henseende vil jeg ogs gerne sprge Dem , hvordan det gr med forhandlingerne med USA om samarbejde p omrdet .
Og jeg vil ogs gerne sprge Dem , om De vil holde Parlamentet underrettet om udviklingen i forhandlingerne , og om resultatet , og om De vil tage Parlamentets beslutning fra december sidste r i denne henseende i betragtning .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at der i Europa ikke er nogen , der kan forst , at ord som enstemmighed , blokering , sjler osv. fr os til at g langsomt frem i samarbejdet om bekmpelse af terrorismen .
<P>
Det er ndvendigt for os at sikre borgerne strre frihed ved at forsvare samarbejdet mellem medlemsstaterne , s vi bliver mere effektive .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , der kan ikke indgs kompromiser med mennesker , der hader frihed og demokrati .
Der kan ikke udvises tolerance over for de intolerante .
Nr det er sagt , har vi mere arbejde at udfre for at vinde hjerte og sjl i planlgningen af en vision for Europa og USA som ledestjerne for menneskerettigheder , ikke-diskrimination , respekt for forskellighed og forstelse for kritik .
Det er paradoksalt , at unge mennesker i Afrika og Asien stirrer lngselsfuldt efter den amerikanske livsstil , samtidig med at de fordmmer USA som den store satan .
<P>
Vi skal f.eks. vise , at vi forstr forskellen mellem moderat , fornuftig og medlidende religion og den dogmatiske fundamentalisme , der findes i alle religioner , ikke kun islam .
Men vi skal gre en srlig indsats for at fastholde dialogen med muslimerne og inddrage dem i de europiske samfund .
Vi skal bevisligt behandle andre , som vi nsker , andre behandler vores borgere .
Havde det ikke vret en storslet gestus og moralsk korrekt at have tilbudt alle lokale ofre for bomben p Bali flytransport for at vise , at vi ikke kun passer p de rige , hvide vesterlndinge ?
Det er mske ikke for sent at gre noget .
<P>
Der er utvivlsomt overlapning mellem den internationale bekmpelse af terrorisme og sprgsmlet om at bekmpe massedelggelsesvben .
Vi er alle bevidst om udviklingen i Irak .
Faren bestr i , at enhver forebyggende aktion i form af en erobringskrig , der er gearet til en ndret regeringsform , fr USA til at fremst som en imperialistisk magt i Mellemsten .
Reaktionen kunne skabe en helt ny bermt retssag om terrorisme .
<P>
Vi skal sikre benhed og respekt for friheden og demokratiet i forbindelse med vedtagelsen af antiterrorforanstaltninger , men Parlamentet nvnes kun fire gange p 30-dages kreplanen .
Rdet forhandler om aftaler om gensidig juridisk bistand , udlevering og udveksling af personoplysninger med USA , hvilket indebrer et samarbejde mellem Europol og FBI .
Det er i princippet godt , men der er ingen demokratisk eller juridisk undersgelse .
Selv om emnet er retlige og indre anliggender , hvor der normalt er et vist parlamentarisk input , forhandles der om eksterne aftaler uden parlamentarisk kontrol .
Det er utilfredsstillende og svkker vores pstand om , at vi forsvarer friheden og demokratiet .
<SPEAKER ID=139 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er mange smukke ord i rapporten om bekmpelse af terrorisme .
Der er mange smukke ord om at sikre demokratiet og sikre borgerrettighederne og om civil kriseforebyggelse .
Sandheden er dog den , at vi str i en meget afgrende situation lige nu , hvor EU skal tage stilling til , om vi vil flge USA blindt , uanset hvad de finder p i forhold til Irak .
<P>
Det er ogs vrd at forholde sig til nogen af de bekymringer , som min kollega Ludford gjorde sig omkring " preemptive strikes " .
Vi har et problem , nr vi bruger de knne ord , men handler anderledes , og her tnker jeg isr p borgerrettighederne .
Beslutningen giver sin fulde tilslutning til EU ' s terrorpakke , og det vil sige ogs EU ' s terrorliste .
Der har vi alts lige nu et aktuelt problem nemlig det , at " National Peoples Army " og det kommunistiske parti p Filippinerne formentlig havner p EU ' s terrorliste sammen med deres leder Jos Maria Sison , som ivrigt lever i eksil i Holland .
Problemet er , at disse grupper udgr en ganske afgrende del af det netvrk , som indgr i fredsforhandlingerne p Filippinerne .
Det er ivrigt en proces , som har vret igang i mange r .
<P>
Parlamentet har vedtaget to beslutninger i hvert fald , der helt aktivt sttter denne proces , og jeg tror endda , at Bertel Haarder har stemt for den ene af dem .
Nu er vi s ved at stte en meget vsentlig part af den ene aktr i en fredsproces p EU ' s terrorliste .
Hvis det ikke er at g fuldstndig imod alle de knne ord om kriseforebyggelse , s ved jeg ikke , hvad det er .
Vi er ved at skabe et problem , og jeg vil rde Patton og Haarder til at lse deres Popper en gang til .
Der er stadigvk totalitre regimer , der skal ydes modstand mod , og hvis ikke vi i EU er i stand til at skelne mellem terrorister og frihedskmpere , s bliver det en meget trist verden for os alle sammen .
<P>
Jeg vil gerne hre helt konkret : Er det sandt , at Sison , NPA og Filippinernes kommunistparti skal p EU ' s terrorliste ?
Er det sandt , at man derved er ved at stte hele denne fredsproces fuldstndig over styr ?
Har man overhovedet gjort sig nogen overvejelser om , hvordan man fr sammenhng mellem de smukke ord og den barske virkelighed ?
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
De frste associationer , som mange mennesker - jeg tror nsten alle - har med terrorisme og bekmpelse af terrorisme , er billeder af vold , billeder af frygtelig vold , som vi for nylig s p Bali .
Desvrre er disse associationer med vold berettigede , nr det glder terrorisme . Men disse associationer er ikke berettigede og br ikke vre det , nr det glder bekmpelse af terrorisme .
<P>
Jeg er glad for , at det er lykkedes at opn overensstemmelse i Parlamentet om en overvejende ikkevoldelig bekmpelse af terrorisme .
Lad mig nvne et par elementer . Terrorisme er ikke noget naturfnomen , men har ogs konomiske og sociale rdder , og netop her kunne EU i sine programmer sikre en mervrdi .
Som kommissr Patten nvnte , er konfliktforebyggelse den mest effektive strategi til bekmpelse af terrorisme .
Det er kun muligt at legitimere militre aktioner gennem og ved hjlp af FN .
Det er alle sammen elementer , som min gruppe i allerhjeste grad bifalder , fordi de er kerneelementerne i den ikkevoldelige bekmpelse af terrorisme .
Fj hertil bekymringen over USA ' s unilateralisme og afvisningen af militraktioner , hvis forml er at komme fjenden i forkbet , den strke fremhvelse af beskyttelsen af grundlggende borgerlige rettigheder og erkendelsen af ndvendigheden af at n frem til minimumsnormer inden for strafferetten . Jeg tror , at det med rette kan siges , at det , som forelgges i dette beslutningsforslag , er en afbalanceret opgrelse af rsager og mulige aktioner .
Efter min opfattelse er det en europisk holdning til terrorisme , ikke ndvendigvis imod en amerikansk holdning til terrorisme , men som grundlag for en afbalanceret dialog mellem ligestillede om terrorisme .
<P>
Hvad vi skal passe p , kre kolleger , hr. kommissr og hr. formand , er , at denne afbalancerede holdning p papiret ikke overskygges af en praksis , som stadig er domineret af undertrykkelse og militre midler .
Jeg er overbevist om , at det kun vil lykkes os at bekmpe terrorisme med succes uden at skabe nye rsager til terrorisme , hvis praksis bliver og er lige s afbalanceret som dette beslutningsforslag p papir .
<P>
Endelig nvnes i beslutningsforslaget Galileo , et oplysnings- , informations- og navigationssystem , som EU er ved at indfre .
Jeg har endnu en gang lst forhandlingen om Galileo .
Gang p gang blev det sagt , at Galileo er et civilt system , som i princippet ikke bruges eller kan bruges til indsamling af militre oplysninger , og det er mit indtryk , at den frste generation af Galileo absolut ikke er egnet til at indsamle nogen som helst oplysninger , som kunne vre nyttige til bekmpelse af terrorisme .
Jeg forstr derfor rlig talt ikke rigtigt , at Parlamentet vil henvise til Galileo .
I mine jne er det enten overilet at nvne det , fordi det nuvrende Galileo slet ikke kan bruges til noget , eller ogs fik Europa-Parlamentet i sin tid forkerte oplysninger .
Galileo er jo et skaldt system med dobbelt anvendelse . Dette er for mig to argumenter for at slette henvisningen til Galileo i beslutningsforslaget om terrorisme .
<SPEAKER ID=141 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand , det er muligt , at det er ukorrekt at sige det her , men demokratisering af den islamiske verden er altafgrende for den vestlige verdens sikkerhed .
Det er ikke muligt effektivt at forebygge og bekmpe terrorismen , s lnge s mange millioner mennesker lever i en hbls tilstand af uvidenhed , fattigdom , politisk og konomisk stagnation og ufrihed .
Det bliver de desvrre ved med , indtil Vesten griber ind .
<P>
Europas ledere - reelt med undtagelse af Toni Blair og den danske regering - lever i en urlig tro p , at det hele nok lses indefra , hvis vi bidrager med diplomatisk udenomssnak , ved at vente og se og kritisere USA i hb om , at terroristerne ikke slr til for alvor i en europisk storby .
Ingen leder i den arabiske verden er blevet vltet ved et folkeligt oprr i de sidste 80 r , og intet bliver ndret , hvis vi fortsat er passive .
Europa er kun kommet dertil , hvor vi var i 1938 , da Chamberlain vendte hjem fra mdet med Adolf Hitler i Mnchen og proklamerede , at der ville vre fred i vor tid .
<P>
Jeg forstr godt , hvis USA har svrt ved at respektere os , for vi tr ikke stte magt bag vore mange fine ord .
Europa bliver ikke en medspiller , uanset hvor mange beslutninger vi vedtager .
Vi bliver det kun ved at udvikle vore lande militrt p lige fod med USA .
<P>
De diktatoriske regimer i de lande , der producerer terrorister , og som betaler for terroren , er uden folkelig sttte , men folkene er s undertrykte , at de ikke kan gennemfre den ndvendige omvltning .
Hvis vi mener noget med vores bekendelse til frihed og demokrati , er det vores pligt at st sammen med USA i opgret med hele striben af terrorskabende diktaturstater .
Jeg takker minister Haarder for hans klare understregning af ndvendigheden heraf .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , den 11. september 2001 , en dag , vi aldrig vil glemme , befandt jeg mig i Washington med en delegation fra Parlamentet .
Den dag er afgrende for den globale bekmpelse af den skaldte internationale terrorisme .
De islamiske drivkrfter bag denne sorte tirsdags terrorister er i mellemtiden dokumenteret tilstrkkeligt .
Denne trussel findes stadig den dag i dag . Tnk p de seneste attentater i Indonesien og Israel .
<P>
Der er derfor ingen tvivl om , at den globale bekmpelse af den islamiske terrorisme er presserende .
Europa-Parlamentets flles forslag til beslutning er imidlertid ikke srlig behjlpeligt i denne sammenhng .
Frst og fremmest sttes der for lidt fokus p arten af den islamiske trussel .
Beslutningsforslaget njes med henvisninger til mulige lsninger for at bekmpe spredning af islam .
Det er ikke tilstrkkeligt .
Vi br tage arten af denne trussel meget mere alvorligt .
Strre kendskab til disse terroristers tankegang er i den forbindelse den vigtigste forudstning .
<P>
Desuden skaber beslutningsforslaget forvirring .
Jeg sigter isr til punkt 28 i det flles beslutningsforslag . Deri anbefales antiterrorklausuler i aftaler mellem EU og tredjelande som instrumenter til bekmpelse af terrorisme .
Hvem kunne vre imod det ?
Sagen er imidlertid , at en associeringsaftale med Den Libanesiske Republik nvnes som et lysende eksempel . Lige netop en stat , hvor en islamisk terrorbevgelse , Hizbollah , er en vigtig , voksende magtfaktor .
Dertil kommer de ttte forbindelser , som Hizbollah har med Syrien og frem for alt Den Islamiske Republik Iran .
<P>
Netop derfor vil jeg gerne have at vide af Rdet og Kommissionen , hvordan Den Libanesiske Republik passer ind i den europiske strategi for global terrorbekmpelse .
Jeg forventer virkelig et svar .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne tage nogle af de sprgsml op , som hr .
Belder var inde p for lidt siden , og komme med en generel bemrkning , nemlig at vi - hvis man ser bort fra meget f indlg - tilsyneladende taler om terrorismen p en overordnet og nsten kantiansk mde . Og det gr vi , selv om der ikke er tale om en fare , som kun eksisterer i udlandet , men ogs om en fare , vi ser inden for EU ' s grnser .
Her tnker jeg p den islamiske terrorisme , som vi nsten allerede har fet ind ad dren hos os selv .
<P>
Efter den 11. september tog USA - selv om det ikke kan bengtes , at der ogs var politiske interesser indblandet og interesser , som vedrrer de olieproducerende lande - problemet med den islamiske terrorisme op uden hykleri og erklrede al-Qaedas flerhovedede uhyre krig .
<P>
Her i Europa er man til gengld blevet mindre opmrksom p problemet , og det viser vores sprogbrug ogs , eftersom vi ndig stter adjektivet " islamisk " eller ordene " islamisk fundamentalisme " sammen med ordet " terrorisme " .
Det lader til , at Europa nsker at bagatellisere den rolle , som nogle arabiske og muslimske lande ssom Irak , Syrien , Libyen , Sudan og Iran spiller i forbindelse med terrorismen .
<P>
Vores kollega nvnte med rette Libanon for lidt siden . Det er der tre grunde til .
For det frste hber vi p at f neutralitetsstatus , og vi har sledes en illusion om at undg terrorhandlinger p vores eget omrde .
For det andet vil vi gerne bevare forretningsforbindelserne .
Og for det tredje nsker vi at undg ndringer i energiforsyningen .
Der er med andre ord tre meget klare rsager , nemlig frygt , penge og olie .
Af disse rsager lukker Europa tilsyneladende jnene for en fare , som - og det vil jeg gerne understrege - vi allerede har fet inden for Europas grnser .
Hr . D ' Ambrosio , som er dommer og specialist i terrorismebekmpelse , udtalte for et par dage siden , at der alene i mit eget land befinder sig 1500-2000 af Allahs krigere .
Den italienske antimafiakommission har flere gange gjort opmrksom p forbindelserne mellem mafiaen og terrorismen . I mit land forsyner den skaldte camorra , som er en mafiaorganisation , jvnligt terroristerne med falske dokumenter .
I beslutningsforslaget forkaster EU ethvert forsg p at forsvare og retfrdiggre terrorismen .
Det er lige prcis den holdning , som mindst 100 imamer i 100 mosker eller islamiske centre - ikke mindst i Londons bermte mosk - har haft lige siden dagene efter den 11. september .
<P>
Det er vores pligt at gre en alvorlig indsats for at bekmpe den holdning og den adfrd hos personer , grupper og organisationer , som udbreder terrorvenlig propaganda .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , p dette tidspunkt af forhandlingen er der ingen , der betvivler , at den vigtigste trussel mod europernes sikkerhed er terrorismen .
Der br ikke skelnes mellem national og international terrorisme , for i den verden , vi lever i , er terrorismen global , og medlemsstaterne er ikke i stand til alene at bekmpe den effektivt .
<P>
I denne forstand skal det retfrdigvis indrmmes , at vi siden de tragiske attentater den 11. september 2001 har taget betydelige skridt p europisk og internationalt plan i kampen mod denne plage .
I dag er det derfor ikke hensigten at komme med en erklring om vores forpligtelse til bekmpelse af terrorismen - den er vi kommet med - men det er hensigten at drfte de konkrete foranstaltninger , der er truffet , med Kommissionen og Rdet , hvor effektivt de er gennemfrt , hvorvidt de faktisk er gennemfrt i alle medlemsstaterne , og frst og fremmest om , hvad mere vi kan og skal gre .
<P>
Til dette forml m vi bruge den allerede vedtagne handlingsplan som ramme , og det m vre vores ml at give Konventet om Den Europiske Unions Fremtid mandat til at udvikle den tredje sjle og fortstte med at udvide Fllesskabets retsgrundlag p omrdet .
<P>
Jeg vil kort tale om nogle f ider , da de ligger i forlngelse af den igangsttende rolle , Europa-Parlamentet har spillet , endda fr attentaterne den 11. september , som efter forslag fra min gruppe er blevet medtaget i det flles beslutningsforslag , vi skal stemme om i morgen .
<P>
Vi m prioritere vedtagelsen af nye regler , som beskytter ofrene for terrorismen ved at harmonisere de nationale lovgivninger og , hvorfor ikke , ved at skabe et fllesskabsinstrument til beskyttelse af ofrene .
Det er ogs ndvendigt at indfre demokratiklausuler i de associerings- og partnerskabsaftaler , som EU undertegner med tredjelande - den , vi om kort tid undertegner med Libanon , kan danne prcedens - og vi skal trffe flles foranstaltninger i medlemsstaterne , der forhindrer en instrumentalisering af den demokratiske ramme , der direkte vil vre til gavn for terroristerne og indirekte for deres ndvendige medskyldige og kollaboratrer .
<P>
Med hjemmel i den gldende lovgivning og inden for rammerne af retsstaten skal EU altid vre p vagt over for ethvert forsg p at retfrdiggre anvendelse af vold , for der findes ikke gode og onde terrorister .
De er alle lige foragtelige .
Bevggrunden for deres forbrydelser er altid den samme , og resultatet , som er lige s uretfrdigt , er , at der allerede har vret ddsfald i Baskerlandet og i Indonesien .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Hr. formand , denne forhandling frer vi godt et r efter attentaterne i USA .
Jeg tror , det er et godt tidspunkt til at tale om de fremskridt , som er gjort i bekmpelsen af den internationale terrorisme , men ogs om de udgangspunkter , som denne skal baseres p .
Nylige begivenheder viser , at truslen stadig i hj grad er til stede . Tnk p den frygtelige katastrofe , som for nogle uger siden fandt sted p Bali .
<P>
Det centrale sprgsml i forbindelse med EU ' s politik er naturligvis , i hvilket omfang alle de trufne foranstaltninger har bidraget til en formindskelse af risikoen for terrorisme .
Kan Kommissionen og Rdet sige noget om det ?
Europa-Parlamentet vil gerne informeres oftere og bedre om gennemfrelsen af handlingsplanen .
Det har vores bagland behov for .
Jeg er klar over , at mange oplysninger er flsomme , men en omfattende oversigt over aktiviteterne giver ikke direkte indsigt i politikkens effektivitet .
Lykkes det os virkelig at begrnse terrornetvrk ?
<P>
Europa-Parlamentets forslag til beslutning lgger med rette stor vgt p FN ' s rolle i bekmpelsen af den internationale terrorisme .
Denne rolle er afgrende .
Vi vil have en international mde at gribe et internationalt problem an p med den kollektive sikkerhed som udgangspunkt , alts indgriben gennem FN ' s Sikkerhedsrd og ikke ensidigt eller med lejlighedsvise koalitioner .
Det er et sprgsml om princip , men det er ogs nskeligt ud fra ndvendigheden af at opn en bredest mulig opbakning til bekmpelsen af den internationale terrorisme .
Bekmpelsen af rsagen til terrorismen er den mest effektive mde at gribe grobunden for fnomenet an p .
Vi vil have , at aspekter som fremme af demokrati og bekmpelse af fattigdom klart spiller en rolle .
Politikken m ikke indsnvres til militre eller politimssige operationer .
EU rder som ingen andre over en skala af instrumenter , som er ndvendige dertil .
Vi taler egentlig om en form for konfliktforebyggelse , og det er jo EU ' s almindelige prioritet i udenrigspolitikken .
<P>
Det bringer mig videre til det srlige problem , som kommissr Patten ogs talte om , nemlig problemet med de stater , som er brudt sammen .
Disse finder vi frst og fremmest i Afrika , men ogs tttere p os . Tag f.eks. Transdnestrien , den lsrevne del af Moldova .
Disse lande eller regioner udgr en glimrende hjemmebase og arbejdssted for kriminelle aktiviteter og terroraktiviteter , som ofte er forbundet med hinanden .
EU br efter min opfattelse optrde noget mere aktivt , navnlig nr det drejer sig om en rkke regioner tttere p os - og jeg nvnte et af dem - og ikke blot overlade lsningen af f.eks. problemet med Transdnestrien til andre lande og organisationer .
<P>
Endelig mener vi , at EU i forbindelse med overvejelserne om dets rolle i bekmpelsen af terrorismen godt kunne vre noget mere ambitist , nr det glder anvendelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks nye instrumenter til bekmpelse af terrorisme .
Under de usdvanlige omstndigheder , som vi konfronteres med , m man sprge sig selv , om der er flere opgaver end blot Petersberg-opgaverne .
Det ville ogs passe til vores mere generelle opfattelse , nemlig at vi ved bekmpelsen af terrorisme i hjere grad skal optrde p EU-plan og i mindre grad p nationalt plan .
Hvis EU optrder i fllesskab , kan der ogs opns mere inden for rammerne af FN .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , den skrk og panik , som terrorisme forrsager , er den samme , uanset om det drejer sig om en enlig snigskytte i Washington eller et omfattende al-Qaeda-netvrk .
Terrorisme er i sig selv ikke et nyt fnomen .
Det blev ikke " opfundet " den 11. september 2001 .
Men p den anden side er den globale terrorisme med et verdensomspndende netvrk , hjteknologiske vben og benbare uudtmmelige konomiske ressourcer et nyt og meget skrmmende fnomen .
<P>
Angrebene i New York og p Bali har gjort det klart for alle , at kampen mod terrorisme br bekmpes p globalt niveau ved hjlp af politi- og retssamarbejde , udveksling af efterretningsoplysninger og samarbejde p efterforskningsomrdet .
Men det er ogs vigtigt at beskftige sig med langsigtet , forebyggende samarbejde for at udrydde eller i det mindste mindske rsagerne til terrorisme .
Demokrati er den bedste modgift mod terrorisme .
Den internationale koalition skal derfor gre sig store anstrengelser for at styrke demokratiet , retssikkerheden og respekten for menneskerettigheder .
Handel , hjlp og samarbejde i internationale organisationer er ogs vigtigt .
I kampen mod terrorisme vil fred i Mellemsten vre en vigtig brik i puslespillet .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe erkender fuldt ud , at der er behov for get samarbejde for at bekmpe terrorisme .
Der er gjort meget . Der er stadigvk meget , som kan gres .
Men vi skal huske p , at hovedmlet for terroristerne er det bne samfund .
Derfor m vi ikke i vores iver for at bekmpe terrorisme underminere selve kernen i demokratiet .
Retssikkerheden m aldrig blive ofret p alteret i vores vilje til at handle .
Srlige regler , militrdomstole og uklare forklaringer p , hvorfor enkelte mennesker eller grupper er havnet p nogle lister , er uacceptabelt .
Det er skandalst , at fangerne p basen p Guantanamo Bay stadigvk svver i et juridisk tomrum .
Jeg vil gerne sprge Rdet , hvad der gres for at f et klart billede af , hvordan situationen str for specielt de europiske statsborgere p Cuba .
<P>
Hr. formand for Rdet , De citerede fra bogen The Open Society and Its Enemies af Karl Popper .
Vi m ikke selv blive fjender af det bne samfund .
Hvis det sker , vi terroristerne vinde uden kamp .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi er ikke kommet et skridt tttere p at vedtage en beslutning , som under dkke af terrorbekmpelse reelt sigter mod at ulovliggre sociale demonstrationer .
Under Bush-regeringens ledelse er de forskellige europiske regeringer i frd med at udvikle et helt arsenal af frihedsbervende foranstaltninger .
Det er nu helt almindeligt at drage paralleller mellem indvandrere , unge , lovovertrdere og terrorister .
Det er hovedsageligt , hvad den yderste hjreflj lever af .
<P>
I Frankrig forbereder regeringen , som ikke er tilfreds med blot at sprre fagforeningsfolk inde , sig p at f vedtaget nogle love , der straffer tiggere , hjemlse , sigjnere og prostituerede .
I Italien hber hr . Berlusconi p at forhindre afholdelsen af Det Europiske Sociale Forum i Firenze ved at henvise til Schengen-konventionen for at f lukket grnserne .
<P>
Vi har altid vret imod enhver aktion , som sigter mod at terrorisere befolkningen , hvad enten det drejer sig om bin Ladens private terrorisme eller hr . Sharons statsterrorisme .
Vi fr ikke bugt med denne plage ved at begrnse de demokratiske frihedsrettigheder , vi skal tvrtimod udrydde rsagerne til den , nemlig elendigheden og undertrykkelsen .
Det er bankernes og de imperialistiske kriges diktatur , som gr folk til bin Laden-typer .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede reprsentanter for Rdet og Kommissionen , for det frste vil jeg gerne give udtryk for min fulde sttte til resolutionen og ordene fra reprsentanterne for Rdet og Kommissionen , der er til stede her .
<P>
Det er ikke ndvendigt , at jeg , hverken p vegne af min gruppe eller p vegne af min egen galiciske politiske organisation , endnu en gang giver udtryk for min absolutte forkastelse og fordmmelse af terrorismen .
<P>
I denne henseende vil jeg gerne understrege , at resolutionen krver , at der skabes muligheder for at bekmpe terrorismen inden for rammerne af en fuldstndig respekt for loven og for menneskerettighederne , svel ved at udrydde fattigdommen og udstdningen som ved at bekmpe de fundamentalistiske ideologier , som - endda mere end fattigdommen - ofte prsenteres som den vigtigste retfrdiggrelse af terrorismen .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne fremhve tre konkrete forhold .
For det frste synes jeg , at det er ndvendigt at tale om konkret politik og afvise - som beslutningen til dels ogs gr det - USA ' s militaristiske unilaterisme og dets doktrin om forebyggende aktion , som bryder med alle internationale regler .
<P>
I denne forstand skal det understreges , at USA forbereder en aktion mod en anden stat , der styres af et diktatur , som er en ideologi , vi naturligvis ikke deler . P den anden side har USA nsten overhovedet ikke vret i stand til at arrestere nogen i forbindelse med attentaterne den 11. september .
Ingen overhovedet .
20 personer var involveret i disse angreb i USA , og der er ikke blevet arresteret nogen , der har direkte forbindelse til dem .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p Mellemsten-problemet .
Jeg tror , at vi alle er enige i , at Palstina-problemet er roden til den internationale terrorisme og under alle omstndigheder til en tilsyneladende retfrdiggrelse af terrorismen .
Det drejer sig ikke om at lse det , som om det var et religist problem . Det drejer sig om en stat , uanset den religion , den udver , mod et koloniseret folk , uanset den religion , det udver .
<P>
Jeg synes , at vi skal vre meget opmrksomme p dette sprgsml .
Indtil problemet mellem Israel og Palstina bliver lst , hvis freden ikke fremmes , og der skabes en palstinensisk stat , vil vi kun vanskeligt kunne bekmpe en fundamental del af den tilsyneladende retfrdiggrelse af terrorismen .
<P>
Jeg afslutter , hr. formand , med at sige flgende : Bekmpelsen af terrorismen m ikke - som det str i resolutionen - blive til en kamp mod politiske grupper , der ved hjlp af fredelige midler nsker at ndre de politiske og sociale strukturer , som det f.eks. er tilfldet i den spanske stat og i Europa i almindelighed .
Og ofte nyder den ndvendige dialog ikke fremme , ikke kun mellem politiske grupper , men mellem forskellige berrte institutioner , som lider under terrorismens flger .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , attentaterne den 11. september 2001 , og senere p en Bali , har vist , hvor uforudsigelig terrortruslen er , hvor ddelig den er , og hvor srbare vi er over for den .
I 1960 ' erne og 1970 ' erne stod Europa over for de kommunistinspirerede ekstremistiske bevgelsernes vold , f.eks. De Rde Brigader og Baader-Meinhof-gruppen .
I dag er det ekstremistiske organisationer som al-Qaeda , der reprsenterer en delggelse af moderniteten .
De anser sig berettiget til at benytte voldelige midler til at omstyrte demokratiet , fordi de mener , de udkmper en total krig , hvor de skal forsvare islam mod vestligt overherredmme og ptvinge den de skaldte vantro , der ikke deler deres religion , og hvor de sgar ogs angriber moderate muslimske lande .
<P>
Der findes ganske vist andre politiske rsager af nationalistisk eller separatistisk art , ogs i Europa , til terrorhandlinger , og som vi finder lige s afskyelige , men de overhales desvrre i dag af denne fremherskende form for terrorisme , der er srlig farlig , fordi den slr til overalt , benytter vilkrlig vold og fler sig hvet over ethvert moralsk eller menneskeligt hensyn .
<P>
Vi m ikke overse det forhold , at Europa p grund af sit frisind og tradition for at modtage politiske flygtninge er blevet et tilflugtssted for adskillige radikale og terroristiske grupper .
Trods denne generse politik planter disse ekstremister hadets rdder og udnytter de muligheder , som demokratiet stiller til rdighed , organiserer sig , bliver finansieret , rekrutterer nye medlemmer og planlgger angreb p ml p vores kontinent og i resten af verden .
<P>
Bekmpelse af terrorismen som et virkelig transnationalt fnomen , der nr som helst kan true de rettigheder , friheder og garantier , der tilhrer os alle , m derfor omfattes af en global strategi i Unionen og dens medlemsstater , der , p egen hnd , i FN eller i samarbejde med USDA inden for NATO , kan forebygge og imdeg terrorhandlinger og samtidig styrke retsstaten .
<P>
P europisk plan m medlemsstaternes strategi , som det allerede er sagt , hvile p en effektiv udnyttelse af alle rets- og politisamarbejdets mekanismer og udveksling af oplysninger ligesom p en styrkelse af et udvidet sikkerheds- forsvarsbegreb , der tager hjde for denne fornyede internationale trussel .
Vi er bevidste om , at forebyggelse og bekmpelse af terror ogs forudstter fremme af dialog mellem civilisationer og gennemfrelse af en effektiv politik over for de sociale , konomiske og kulturelle faktorer , der , selv om de ikke p nogen mde kan retfrdiggre terrorvolden , systematisk udnyttes og anvendes af terroristerne .
Det er , hr. formand , p grundlag af disse principper om flles ml i bekmpelsen af terrorismen , der selvsagt ligger ud over uenighed i visse af det flles beslutningsforslags konklusioner , som vi her diskuterer , at vi tilslutter os og stemmer for det .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Mine damer og herrer , rede reprsentanter for medlemsstaterne , jeg nsker ikke at bruge det ord , som hr . Prodi var den frste til at bruge , og som der nu tales meget om .
Det beskriver Rdets og Kommissionens redegrelser , som vi netop har hrt , som dumme . Vi m dog indrmme , at der er noget srligt fjollet ved det problem , der optager os for tiden , et emne , der gr under betegnelsen " bekmpelsen af terrorisme " .
Denne betegnelse og ordet " terrorisme " var et drligt valg til at beskrive en klar kendsgerning , nemlig at den politik , der fres af det , vi er enedes om at kalde " det internationale samfund " , det vil naturligvis sige USA og dets medskyldige , de imperialistiske magter , i stigende grad bestrides over hele verden . Som alle imperier ender vi dermed med at give prdikatet " terrorisme " til noget , der lige s vel kunne kaldes modstand .
Hr .
Krivine illustrerede det fint tidligere .
<P>
Jeg tilgiver naturligvis ikke handlinger , der er rettet mod uskyldige , selv om jeg er bevidst om , at ingen er fuldstndig uskyldige i et demokrati .
Men lad os nu ikke dvle ved det .
Det siger sig selv , at jeg fuldt ud fordmmer angrebene den 11. september samt det nylige angreb p Bali , ligesom jeg ogs fordmmer det nylige angreb p en fransk benzintanker , eller tidligere , i 1995 , angrebene p metroen i Paris . Det frer mig til endnu en gang at fordmme den kendsgerning , at den person , der begik disse forbrydelser , er i stand til at sge tilflugt , selv i dag , i en af medlemsstaterne i EU , et land der grundlggende optrder , som var det medskyldig i disse forbrydelser .
Det viser , at intet er ligetil .
<P>
Det forholder sig imidlertid grundlggende sdan , mine damer og herrer , at vi ikke er en domstol .
Det er ikke op til os at skelne mellem godt og ondt .
Vi m forholde os bent til verden , som den ser ud i dag , den tilstand den er i , og vi narrer ikke nogen ret lnge ved at give indtryk af , at det , der sker i Vesten , kun har en fjende , Osama bin Laden , al-Qaeda og det formodede netvrk .
Dem , vi kalder terrorister , findes over hele verden . Antallet stiger , og de bliver mere radikale , efterhnden som imperiet ger sin i stigende grad voldelige dominans over for befolkningsgrupper , hvis vrdier og hemmeligheder det ser bort fra , og som det dmoniserer , selv om de tydeligvis er i en anden kategori militrt set .
<P>
Der bliver aldrig fred mellem de rige , der er for rige og for arrogante , og de fattige , der er for fattige og for ydmygede .
Det er en kendsgerning her i livet , mine damer og herrer , at et imperium , der ikke kan vokse og hndtere overdrevne ambitioner og magtens arrogance uden at sge tilflugt i vold , uundgeligt skaber oprr . Det er ogs en kendsgerning her i livet , at oprr blandt undertrykte mennesker er voldelige , meningslse og brutale , og intet kan vre mere alvorligt for os , nationerne i Europa , der er inde i historien , end at blive inddraget i et problem , der under pskud af at bekmpe terrorisme , kan f os til at fle almindeligt udbredt mistillid til udviklingslandene , der reprsenterer , vil jeg gerne ppege , tre fjerdedele af befolkningen i verden .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , nr vi tnker p terrorisme , konstaterer vi , at opfattelser udvikler sig hurtigt , ogs i denne betnkning .
Tidligere troede vi egentlig , at terrorisme hovedsageligt berrte ustabile lande og ikke tilsyneladende rolige lande .
Det er nu helt ndret , for vi ved nu , at terrorisme ogs blomstrer i rolige lande som f.eks. i mit land , Nederlandene . Ikke i en voldelig form , det passer terroristerne p .
Men de bruger , som kommissren ogs sagde , det frie og bne samfund med dets faciliteter til i ro og mag at forberede terrorhandlinger , som de begr andre steder .
Derfor skal EU og ogs de meget rolige medlemsstater vre meget agtpgivende for ogs at bekmpe terrorismen i deres eget land .
<P>
Desuden er det ikke alle kategorier af borgere i medlemsstaterne , der vil opleve en trussel mod retsstaten .
Det er sommetider kun visse kategorier af borgere , som i vores lande afpresses af landsmnd , som indsamler penge til terrorhandlinger , f.eks. i Nordafrika .
Der er visse kategorier af borgere i Nederlandene og andre medlemsstater , som er ofre for en sdan afpresning , og vi m ogs forsvare sdanne mennesker , for at retsstaten ikke lngere trues for dem .
<P>
rsagerne til terrorismen sges ofte i fattigdom .
Jeg tror egentlig ikke , at det er rigtigt .
Det er kendt , at revolutioner ikke udfres af ludfattige mennesker , men for det meste af andre typer .
Det er ogs tilfldet her .
De ansvarlige for de alvorlige attentater var veluddannede , velstillede personer , som fuldstndig passede ind i ethvert udviklet samfund , ogs i det vestlige samfund , og de kunne endda ogs have opnet gode stillinger .
Problemet er ofte , at der bruges det , som er det bedste i mennesket , dets dybeste overbevisninger , og at spiren til den voldelige terrorisme lgges i selve vkstcellen i den sociale organisme .
Der er altid nogle mennesker , som er modtagelige for det .
Det skyldes heller ikke ndvendigvis fundamentalismen . Der findes en masse fredelige fundamentalister .
Der er brug for et betydeligt spring for at gribe til vold .
<P>
Hr. formand , vi er alle sammen opskrmte over attentaterne p Bali .
Jeg tror , at vi skal gre os overordentlig store bestrbelser for at sikre , at den indonesiske regering fr strst mulig sttte , sledes at ogs staten Indonesien er strk nok til internt s vidt muligt at forhindre og bekmpe terrorismen .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , nu drfter vi endnu en gang sprgsmlet om terrorisme i forbindelse med de forfrdelige grusomheder p Bali , hvor hundreder af mennesker mistede livet .
Som alle andre vil ogs jeg gerne give udtryk for min strste medflelse med de prrende og vennerne til de afdde .
Jeg er enig i det meste , men ikke det hele , af det , der er blevet sagt .
Det str klart , hvad der skal gres : Respekt for retsstatsprincippet , beskyttelse af rettigheder , kontrol med det , staterne gr for at bekmpe terrorisme , demokratisk dialog for at forsge at behandle de underliggende sprgsml osv .
Det hele er srdeles ndvendigt .
<P>
Hvad ellers kan der tilfjes ?
Det forekommer mig , at vi kan tilfje den id , at terror ikke bekmpes ved blot at drbe eller fngsle gerningsmndene .
Det er naturligvis ikke generelt de fattige , som udfrer disse handlinger , men de ansvarlige for handlingerne er ofte fattige .
Vi er ndt til at forsge at gre noget ved den hblshed , der motiverer dem .
Vi er ndt til at forsge at overvinde iden om , at der kun er en gte sandhed , en sand version af historien og en version af den sandhed , der fremstilles af de udvalgte .
Jeg taler her ikke kun om religion , men ogs politik .
Vi skal forsge at komme i kontakt med folk , s vi kan bne deres og vores sind for det , der ligger til grund for deres hblshed .
<P>
Det er ikke nok at opfange terror , selv om jeg ikke er i tvivl om staternes evne til at gre det .
Ikke alle EU-medlemsstater har oplevet terror siden slutningen af Anden Verdenskrig , men mange har .
Det er usdvanligt , i betragtning af at vi er en af de mest stabile og fredelige regioner i verden .
Vi skal tage del i uddannelse i ordets sande betydning , bne sindene for , at verden er ekstremt forskelligartet og kan vre et meget tolerant og godt sted at vre , hvis vi kan leve med hinanden .
<SPEAKER ID=153 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , begivenhederne i Bali understreger , at vi har brug for en multilateral " approach " til bekmpelsen af terror .
Vi ved jo nu , at terroristerne kan sl til overalt i verden , og vi har fet bekrftet , at vi skal samarbejde henover grnserne og henover Atlanten for at komme terrorismen til livs .
Vi har handlet hurtigt i Europa siden den 11. september . Det kan vi vre tilfredse med .
Vi vil leve i et omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed , og kampen mod international terrorisme er den vsentligste udfordring p den udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene .
Nr man har fulgt den europiske debat i de senere mneder om forholdet til USA , bliver man lidt betnkelig ved den ubalance og ensidighed , den har udvist .
Vi har et strkt vrdifllesskab med amerikanerne .
Umiddelbart efter terrorangrebene i september i fjor var der vel mange af os , der opfattede det som angreb p os selv og vore vrdier .
USA og Europa er forenede ved grundlggende vrdier og principper om demokrati og frihed og retssikkerhed , menneskerettigheder og det enkelte individs ret til at f det bedste ud af sine muligheder .
Det m vi holde fast i .
Vi har meningsforskelle , men det , der forener , er langt strkere end det , der skiller .
Vi skal pvirke amerikanerne inden for rammerne af en multilateral " approach " i bekmpelsen af den internationale terrorisme , der ikke kender nogen retfrdighed .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
En interessant forhandling , hr. formand , men man sprger sig selv , hvad vi skal bruge de mange sider tekst til med 50 punkter om terrorisme ud over en god intern forhandling med udveksling af synspunkter mellem Europa-Parlamentets politiske grupper .
<P>
Men hvis man ser p medierne , som den europiske borger ogs lytter til , vil man se , at det centrale terrorrelaterede emne i dag er angrebet p Irak , der er et omrde , eller menes at vre et omrde , med massedelggelsesvben , som ville kunne anvendes til at sttte terrorhandlinger m.m. , og vi ser , at EU bogstaveligt talt er blevet til grin i hele verden .
I dag er der nemlig forhandlinger i Sikkerhedsrdet , hvor der p den ene side er den britiske regering , som str bag de forslag , USA fremlgger , og p den anden side den franske regering , som kmper imod og ikke uden videre vil g med til et angreb p Irak .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet br tage stilling til disse sprgsml i stedet for forstligt at krybe udenom med uklare formuleringer i beslutningsforslaget , som jeg slet ikke synes lever op til hverken de ting , som er af interesse for den europiske borger , eller til de akutte behov .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne fremstte nogle bemrkninger om tekster , som efter min mening ikke er ganske klare .
Den frste er , at det , selv om det sidste rs vigtigste terrorhandlinger er foreget i New York og p Bali , ville vre interessant at overveje , hvad der ville have vret Europas svar , hvis det frste angreb , der gjorde os opmrksomme p terrorismens betydning , angrebet den 11. september 2001 , var sket i Europa , hvis flyvemaskinerne i stedet for at have ramt trnene i New York havde ramt Eiffeltrnet , Europa-Parlamentets bygninger eller en hvilken som helst anden vigtig europisk bygning .
Mske ville en sdan selvanalyse give os strre indsigt i de uklarheder og vanskeligheder , som vi str i , nr vi skal forholde os til fnomenet terrorisme , og som vi ikke er kommet helt ud af endnu .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil tage op - ud over at rose Rdets beslutning om at fastholde samarbejdet med USA i dette sprgsml - er , at terrorisme , og dt er en vigtigt pointe , ikke har ret meget med fattigdom at gre .
Selvflgelig er der fattige , der er involveret i terrorhandlingerne , men de , der trffer beslutningerne , er ikke fattige .
Og hvis vi ser p verden , er det ikke den fattigste del , der er involveret i terrorisme . Det skulle vre fra Afrika , at de vigtigste terrorangreb skulle komme , hvis der virkelig var en sammenhng mellem terrorisme og fattigdom .
Det er der ikke !
Terrorisme er et fnomen , hvor der er et politisk forml , og dette politiske forml indebrer strben efter at opn nogle bestemte ml og en magtens logik .
Og det kommer naturligvis ikke fra de fattigste , eller i hvert fald ikke direkte fra de fattigste .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne nvne noget , som kommissr Chris Patten sagde , da han citerede Popper .
Vores problem er faktisk ogs et problem , som Popper beskftigede sig med . Det drejer sig nemlig ikke s meget om dilemmaet mellem at vrne om frihedsrettighederne og vores opfattelse af sikkerhed og forsvar for det bne samfund som om vores manglende evne og vilje til at tro p demokratiets moralske overlegenhed , p frihedens moralske overlegenhed .
Kunne vi handle p demokratiets og frihedens grundlag , som er grundlaget for vores civilisation , et grundlag , som alle verdens folk og - ikke mindst - de fattige lnges efter , ville vi mske have evne og vilje til at stte ind mod terrorismen , hvilket visse europiske uklarheder desvrre ikke gr det muligt for os at have .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr og kre tidligere kollega , hr .
Haarder , formand for Rdet , jeg tror , at nr vi taler om terrorisme og bekmpelse af terrorisme igen i dag , er vi alle enige om , at terrorisme skal bekmpes , og vi er ogs alle enige om , at det kun kan ske p internationalt niveau , fordi terrorisme nemlig i mellemtiden ogs er blevet et internationalt problem .
Men nr vi nsker at bekmpe terrorisme internationalt , s skal vi naturligvis ogs forholde os kritisk til os selv .
Som budgetordfrer for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , hvor vi sad sammen tidligere , hr. rdsformand , konstaterer jeg , at vi har at gre med middelmdige diskussioner .
Vi nsker at bekmpe terrorisme , og til det forml har vi brug for en europisk politimyndighed , Europol , til det forml har vi brug for en succesrig myndighed som f.eks. Eurojust .
Men jeg konstaterer nu , efter at vi i Europa-Parlamentet sgar har stillet 2,8 millioner euro til rdighed for f.eks. Eurojust , at disse penge ikke kan gives ud , fordi de europiske myndigheder af nationale , middelmdige grunde ikke kan fungere .
Hvis de nationale politimyndigheder ikke er parate til at samarbejde med Europol , hvis de nationale justitsministerier ikke er parate til at sttte Eurojust , vil vi fortsat komme til at holde smukke sndagstaler og sige , hvor vigtigt det er at bekmpe terrorisme , men vi vil ikke f succes , fordi vi skal handle prventivt !
For at kunne handle forebyggende har vi ogs brug for velfungerende myndigheder , og det lykkes os kun , hvis nationalstaterne , de 15 medlemsstater i EU , endelig gr det muligt , at myndigheder som Europol og Eurojust er i stand til at handle .
Derfor anmoder jeg Dem , hr . Haarder , og ogs kommissr Vitorino om at understrege dette punkt igen og igen over for nationalstaterne i Rdet , ellers vil vi ikke f succes .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Fru formand , under den nste forhandling om Echelon vil vi formodentlig igen f strstedelen af kritikken af det efter sigende velfungerende aflytningssystem og dermed ogs af USA at hre .
Samtidig bemrker jeg dog , at der er en grundlggende positiv indstilling og en accepterende afstemningsadfrd , hvad angr antiterrorlovgivningen .
Dette har dog slet ikke i frste omgang kampen mod terroraktiviteter for je , men giver isr flere registreringskompetencer til EU som f.eks. Schengen-informationssystem II og i forbindelse med den europiske fngslingskendelse .
Denne kvalitative og kvantitative udvidelse af EU-kompetencer ledsages af en revision af de grundlggende rettigheder , og det betyder frst og fremmest flere indgreb fra den moderne borgerlige stats side og frre forsvarsrettigheder , uanset hvilken anklagede det drejer sig om .
<P>
Det er lettest at se ved den fuldstndigt tilfldige terrorismedefinition , at antiterrorkampen har meget lidt at gre med bekmpelse af terror , men derimod snarere som verste ml retter sig mod at nedbryde de grundlggende rettigheder i EU .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Fru formand , da jeg vendte tilbage fra den mission , jeg blev betroet af FN i Bosnien-Hercegovina , husker jeg mit besg hos den davrende generalsekretr for NATO , Manfred Werner , i Bruxelles i efterret 1993 .
Jeg bedyrede hrdnakket , at alliancen skulle indstille sig p at gribe ind p Balkan , ellers ville det til sidst ophre med at eksistere .
Jeg kan i dag nemt skitsere mit argument p davrende tidspunkt .
<P>
I tiden efter den kolde krig skulle NATO kunne gribe ind i den store krise , der var ved at folde sig ud i hjertet af Europa , ellers ville borgerne i Europa undre sig over FN ' s fortsatte forml , og hvorvidt det var vrd fortsat at investere en del af skatterne i denne organisation .
Der skulle to lange r og Srebrenicas tragiske fald til , fr denne besked blev forstet .
Ved at sttte FN ' s udrykningsstyrke p Igman-bjerget for at stte en stopper for de serbiske stillinger , som havde genoptaget deres kritiklse bombninger af Sarajevo , spillede NATO imidlertid en vigtig rolle i lsningen af konflikten den 31. august 1995 ved at muliggre underskrivelsen af Dayton-aftalen og indfrelsen af varig vbenhvile .
NATO-styrkerne har siden da med held vret indsat i Kosovo og senere Makedonien og derved bidraget til at genskabe freden i omrdet , om end det ikke har lst alle de politiske problemer .
<P>
I dag er samme debat startet om den rolle , som NATO eventuelt kunne spille i bekmpelsen af international terrorisme .
NATO er i krise , hvilket ses ved , at amerikanerne ikke mente , at de skulle anmode om FN ' s sttte i krigen i Afghanistan .
Er denne ensidighed ensbetydende med NATO ' s hedengang ?
Det kan jeg ikke tro , eftersom amerikanerne selv ville have ppeget dette og givet udtryk for det nske .
<P>
Alliancens kald i dag er at gribe ind p europisk territorium og i nabolandene i tilflde af en eventuel trussel mod de vrdier , som Pacheco Pereira netop har gentaget .
International terrorisme er en af disse trusler , og det er en stor trussel .
Til det forml er det kun muligt at reformere NATO og sikre organisationens overlevelse ved omsider at skabe et europisk forsvar .
<P>
Valget er nemt . Enten fortstter EU med at lade amerikanerne hndtere militre problemer p deres kontinent og glder sig over at spille en mindre rolle i lsningen af de problemer , der truer freden , i stil med athenerne i det gamle Rom , eller ogs bliver EU omsider USA ' s lige og deler byrden med at forsvare sig mod alle truslerne , hvilket er , hvad de har bedt os om siden oprettelsen af den atlantiske alliance .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin (PSE).">
Fru formand , terrorisme kan ikke accepteres .
Det er vi alle enige om .
Der er mske uenighed om , hvilke metoder der skal bruges til at bekmpe terrorismen .
<P>
Den indstilling , som EU har lagt for dagen ved udformningen af dens strategi til bekmpelse af terrorismen , er meget vigtig .
Retssikkerheden og menneskerettighederne m ikke undermineres i denne alvorlige kamp .
Det forslag , som de to udvalg i fllesskab har fremsat her , er derfor et vigtigt forslag .
<P>
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik er kommet med sit bidrag ved at opremse de primre vrktjer , som EU har til rdighed for at undg konflikter , som f.eks. udviklingen af demokrati , ligesom handel og diplomati .
Det er selvflgelig srdeles vigtigt at bekmpe de dybtliggende rsager til terrorisme som fattigdom , overtrdelser af menneskerettighederne og undertrykkelse .
<P>
I skyggen af 11. september er der en risiko for , at de grundlggende menneskerettigheder bliver tilsidesat i kampen mod terrorisme .
Der er ogs en risiko for , at den eneste tilbagevrende supermagt handler ensidigt uden for FN-systemet .
Det er derfor overordentligt vigtigt , at Parlamentet vrner om De Forenede Nationers pagt , og at et enkelt lands ret , som er under angreb , til at forsvare sig , kun er lovlig , hvis det er blevet godkendt , eller hvis FN ' s Sikkerhedsrd har taget en beslutning .
Hvis man begynder at overveje , om FN-resolutionerne er ndvendige , vil det direkte underminere FN .
<P>
Jeg konstaterer med glde , at vi er enige om , at en strategi , som er baseret p forebyggende angreb , som den amerikanske regering nsker at benytte sig af , ikke er en effektiv mde at bekmpe terrorisme p , og at det understreges , at en lsning p konflikten i Mellemsten i henhold til FN-resolutionerne er en vigtig del af kampen mod terrorismen .
<P>
International lov er et vigtigt element , hvis vi skal have et samfund , der er baseret p retssikkerhed .
Det glder isr for de mindre lande .
Hvis FN undermineres , kan det kun fre til ulykker .
Derfor er det vigtigt , at EU forsvarer FN og dens bestemmelser , selv i svre tider , og at FN ' s centrale rolle som verdens fredsskaber ikke undermineres .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , terroraktionerne for et r siden , men ogs de efterflgende , har rystet EU vgent , hvilket aldrig har vret tilfldet fr .
EU reagerede s hurtigt , som det aldrig har vret tilfldet fr , og jeg mener , at EU p relativt kort tid har truffet yderst effektive foranstaltninger .
<P>
Men vi er slet ikke frdige med de foranstaltninger , som vi skal trffe .
Strategien indadtil har i hvert fald vret vellykket .
Det , vi har brug for nu , er en vellykket strategi udadtil .
Jeg vil gerne komme ind p et par punkter her , som efter min mening er ndvendige for at udbygge og styrke samarbejdet med tredjelande .
<P>
For det frste skal vi udbygge det netvrk , som vi allerede har opbygget , med tjenestemnd fra Europol og benytte det til analyseforml , til strafforflgelse , men ogs til hjlp i tredjelandene .
Det , vi har brug for , er en bedre formidling af informationer til vores filer , ikke kun i medlemsstaterne , men ogs fra tredjelandene til EU .
<P>
For det andet br vi undersge , hvordan vi forbinder de filer , som vi har til rdighed , med hinanden for at f mere effektive instrumenter ved hnden .
Jeg mener Europol-filen , Schengen-filen og Eurodac-filen .
<P>
For det tredje arbejder vi til dels stadig med yderst antikverede systemer som fingerprint-systemet .
Vi skal g over til at anvende biometriske systemer for entydigt at fastsl identiteter og bruge det til vores undersgelser .
<P>
For det fjerde m vi ikke kun tnke p samarbejdet med USA , men skal ogs tage imod det tilbud , den hnd , som de asiatiske stater rkker os , og samarbejde med asiatiske stater i kampen mod terror .
<P>
Jeg var selv med ved den sidste ASEP-konference i Manila , og vi fik glimrende tilbud om at begynde et samarbejde mod terrorisme med asiatiske stater .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Fru formand , i denne nye EU-politik burde vi ikke begrnse os til slavisk at kopiere de traditionelle terrorpolitikker , men vi skal derimod fokusere p de srlige kendetegn ved den aktuelle terrorisme og behandle de tre faktorer , der er rsagen til den aktuelle terrorisme , og som tydeligt kan identificeres , nemlig religis fundamentalisme , den palstinensiske fortvivlelse og den ultranationale terrorisme , politisk .
<P>
I dag er det ikke nok , hr. kommissr , blot at fngsle terroristerne .
Vi er ndt til at bekmpe de morderiske ideologier , som skaber terrorister .
Indtil videre har vi koncentreret os meget mere om flgerne af terrorismen end om dens rdder .
Fremover br EU ogs koncentrere sig om at identificere , om at flge sporet , om at f bugt med disse morderiske ideologier , som er baggrunden for den nuvrende terrorisme .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto (PSE).">
Fru formand , dagens debat skal gre status over bekmpelsen af terrorisme et r efter den 11. september 2001 .
Hvordan har EU s reageret p denne tragiske begivenhed ?
Vi har givet udtryk for vores solidaritet og vilje til at sttte USA , vi har peget p faren ved at blande terrorisme sammen med den arabisk-islamiske verden , vi har fremskyndet samarbejdet omkring bekmpelse af terrorisme i form af en aktionsplan bestende af mere end 60 foranstaltninger og en rkke rammeafgrelser , der omfatter den europiske arrestordre , samt politisamarbejdet omkring bekmpelse af terrorisme , og vi har ppeget , hvor vigtigt det er at finde en politisk lsning p de konflikter , der nrer den terroristiske fanatisme , ikke mindst det israelsk-palstinensiske sprgsml .
<P>
Beslutningen om at udrydde terrorismen og det akutte behov for at finde nye og effektive redskaber hertil m ikke under nogen omstndigheder f uforholdsmssige flger for individets rettigheder , friheder og garantier .
Det er de grundlggende rettigheders ukrnkelighed , der begrunder de offentlige myndigheders magtanvendelse i demokratiske samfund .
Ligeledes m den ubnhrlige kamp mod terrortruslen finde en uoverskridelig grnse i folkeretten .
De totalitre samfund foragter rettens forrang svel internt som staterne imellem .
Iden om en international retsorden er demokratiernes opfindelse .
Hvis de stater , der er ofre for terrorisme , reagerer mod denne trussel ved at krnke folkerettens regler og principper , giver de de kriminelle en uventet gave , der betyder et tilbageskridt for civilisationen .
<P>
Det fanatiske had , der fr mennesker til at angribe andre eller til at beg selvmord , er ofte nret af vedvarende uretfrdighed og ydmygelse .
Dette forhold m overhovedet ikke forsts som nogen retfrdiggrelse af de afskyelige angreb p civile , men som en vigtig objektiv kendsgerning , uden hvilken dette voldsfnomen ikke lader sig forst .
I en snver europisk sammenhng m vi her ppege og fordmme den manglende evne og vilje , som medlemsstaternes regeringer s stdigt har afslret , imod at fre de forslag ud i livet om at samordne deres politik og skabe flles redskaber til bekmpelse af terrorisme , som Kommissionen for lngst har fremsat .
Terrorismen er en trussel , der fordrer et integreret og overnationalt svar .
I Europa har dette svar endnu ikke vist tilstrkkelige tegn p liv .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , intet retfrdiggr brugen af terror .
Lige s vigtigt er det , at der ikke m vre nogen ambivalens omkring dette onde .
<P>
Men det er desvrre ikke altid tilfldet .
Nr USA med rette ivrkstter en global kampagne mod de organisationer , der er ansvarlige for terrorisme , og de regimer , der sttter terror , er det vigtigt , at vi minder dem om , at de allierede sig med Osama bin Laden og Saddam Hussein , da det passede med deres udenrigspolitiske mlstninger .
<P>
Desuden lyder fordmmelsen af terrorisme hult , nr de ikke evner at holde en streng linje over for de tilflde af statslig terror beget af Israel , som har potentialet til at skabe fremtidige generationer af terrorister i den region .
<P>
Ligesom jeg kritiserer USA , er jeg ikke blind for inkonsekvensen i EU angende disse sprgsml , isr i Rdet .
Under den nuvrende globale bekmpelse af terrorisme har vi lejlighedsvis set igennem fingrene med manglerne i de udemokratiske regimer , som vi har hvervet til at sttte os .
<P>
Hvorvidt det skyldes verdenspolitiske rsager , for s vidt angr Pakistan , eller at lade handelsinteresser g forud for menneskerettigheder , for s vidt angr Kina , har vi til tider ikke evnet at holde en streng og konsekvent linje over for lande , hvis regeringsstruktur er baseret p at skabe frygt hos borgerne .
De lader hnt om demokratiske principper , overtrder menneskerettighederne og ignorerer retsstatsprincippet .
<P>
Inkonsekvens og hykleri som dette bner generelt Vesten for pstanden om , at den er selektiv i sin definition af terrorisme og primrt pvirket af den opfattede trussel mod vestlige interesser .
<P>
En global bekmpelse af terrorisme bliver kun vellykket , hvis fremgangsmden er fri for inkonsekvens og hykleri , og den tackler den uretfrdighed , der i frste omgang giver nring til terrorisme .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Fru formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med den arbejdsmetode , vi har fulgt i forbindelse med dette beslutningsforslag fra Parlamentet .
<P>
Jeg har en bemrkning , og det er flgende : Hvem er terrorismen rettet imod , og hvor kommer den fra ?
Jeg mener , at den er rettet imod menneskeheden , og at den derfor er i strid med verdenseklringen om menneskerettigheder og ikke kan have et ideologisk eller religist ophav .
Nr der i dag er en generel mobilisering p verdensplan imod terrorismen , er det netop , fordi den krnker det , som hele verden - nemlig alle lande og alle borgere - har skrevet under p i verdenserklringen om menneskerettigheder .
Nr vi definerer terrorismen , peger vi sledes for nemheds skyld p de grupper , som udver terrorhandlinger , men jeg ville ndig have , at det fik os ud p et skrplan , s vi skrer alle over n kam og ogs fordmmer de religise bevgelser , som er meget mere omfattende og meget mere komplekse end det , terrorismen str for .
<P>
Hvis vi skal gre fremskridt , skal vi ogs gre det i form af det budskab , som EU skal sende om en overvgning af strafferetssystemerne i alle de lande , der har undertegnet verdenserklringen om menneskerettigheder . Meget ofte er strafferetssystemerne , som skaber en dimension for borgerne internt , ikke i trd med denne erklring .
<P>
Det var , hvad jeg nskede at sige med mit indlg , for efter min mening br vi overvinde denne konflikttilstand og gre en mere aktiv indsats til gavn for hele verden .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Fru formand , vi er muligvis forfrdet , men m ikke vre overrasket over de seneste terrorhandlinger .
Terrorister har ingen magt , hvis de ikke vkker frygt .
Jo mere voldsomt , chokerende , uventet og opmrksomhedsskabende et angreb er , jo mere vellykket er det .
Der er imidlertid stadig mennesker , der forsger at undskylde terroristerne og skabe en form for moralsk lighed mellem terrorhandlinger og f.eks. handlingerne hos sikkerhedsstyrkerne i de demokratier , der tager del i bekmpelsen af terror .
Terror skal bekmpes med flere politiske instrumenter , hvoraf et af dem er militr magt .
<P>
Der , hvor vores demokratier traditionelt har vret svagest , har vret i forbindelse med at angribe terroristernes berettigelse og bekmpe dem systematisk og mlrettet .
Det er et aspekt , der ikke forsts srligt godt .
Vi bekmpede aldrig IRA politisk , for vi blev aldrig klar over vores egne politiske ml .
Nu har vi IRA-terrorister siddende i regeringen .
<P>
Alt for ofte ger vi terroristernes trovrdighed og status i kraft af det , vi gr , og opfordrer derved til terrorisme .
De seneste rs besked er , at terrorisme virker .
Det er en skbnesvanger besked .
<P>
Resolutionen indeholder en rkke ubestridelige elementer , men den er meget fordrejet og indeholder de sdvanlige ingredienser af antiamerikanisme , overdrevent hensyn til terroristernes , ekstremisternes og deres sttters rettigheder samt yderligere sttte til EU ' s fderalistiske ambitioner .
Det har andre talere ogs talt meget om .
Jeg kan ikke acceptere den indforstede fordmmelse af forebyggende handling i denne farlige verden , hvor massedelggelsesvben kan blive tilgngelige for irrationelle og fanatiske terrorister .
Afskrkkelse virker ikke ndvendigvis .
Vi kan ikke sidde og vente p det nste angreb , fr vi gr noget .
Det ville vre pligtforsmmelse i enhver regering .
<P>
Henvisningen i afsnit 4 i resolutionen til retten til selvforsvar er ukorrekt og et brud p FN ' s pagt .
Artikel 51 i FN ' s pagt angiver flgende : " Intet i nrvrende pagt skal indskrnke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilflde af et vbnet angreb mod et medlem af De Forenede Nationer . "
<P>
Denne resolution er p 12 sider , som tilfjer meget lidt til bde vores viden og evner .
Hvor er tilskyndelsen til politisk solidaritet og get samarbejde mellem alle demokratierne ?
Hvor er kravet til forbedrede muligheder for militret og strre politisk vilje blandt de europiske stater , og hvor er de foranstaltninger , der skal trffes over for dem , der sttter terrorisme ?
Det er det , der er behov for .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz (PPE-DE).">
Fru formand , den uophrlige optrapning af terrorismen gr bekmpelsen af samme til et hovedml i mange politikker , og naturligvis i den , vi nsker her i Parlamentet .
<P>
Nylige hndelser , som dem p Bali , i Filippinerne og Israel , understreger , at det haster med en flles koordineret aktion , som fjerner denne samfundsplage , som begr overgreb mod de mest grundlggende rettigheder som livet og demokratiet , som er den styreform , vi har valgt .
<P>
Vi var s heldige , at vi hurtigt blev enige , og 10 dage efter attentaterne den 11. september 2001 havde vi allerede underskrevet en plan til flles bekmpelse af terrorismen . Hr .
Vitorino og hr . Patten - som ikke er til stede - det er p tide , at De kommer til Parlamentet og fortller os om problemerne i forbindelse med udviklingen af denne plan og identificerer dem , der er involveret .
Vi har ikke brug for et generelt skn .
De skal g i detaljer og sige , hvilke stater der samarbejder mere eller mindre end andre , for det er et problem , vi ogs har her i Parlamentet .
<P>
Sidste lrdag indkaldte borgersammenslutningen Basta ya , som vi gav Sakharovprisen , til en meget stor demonstration i San Sebastian til fordel for de baskiske og spanske borgeres frihed , s den enkelte kan have den politiske overbevisning , han nsker , uanset om han er nationalistisk eller ej .
Sidste tirsdag afbrd vi plenarforsamlingen for at fordmme det attentat , hvor sergenten i den spanske civilgarde , Juan Carlos Beiro , dde i Leiza ( Navarra ) .
<P>
Det er et hovedml , som br tilskynde alle de europiske borgere til at krve af Dem , at De kommer til stede her for at give forklaringer , og af Rdet , at det skal identificere , hvilke stater der gr deres pligt og videreudvikler den handlingsplan , som vi besluttede den 21. september 2001 , og hvem der ikke gr det .
<P>
Hvis vi ikke identificerer , hvem der opfylder deres forpligtelser bedst muligt , og hvem der gr det drligst , tjener vi ikke vores vlgere , og vi forsvarer heller ikke demokratiet ved hjlp af demokratiet .
<SPEAKER ID=168 NAME="Haarder">
. -Fru formand , jeg vil gerne takke for en lang og spndende debat , og jeg vil gerne komme med et par kommentarer .
Mange har talt om den balance , som vi skal finde mellem effektiv terrorbekmpelse p den ene side og hensynet til borgerrettigheder p den anden side .
<P>
Hvis vi vil skabe et internationalt retssamfund , hvor staterne gr rettens vej i stedet for at tage sig selv til rette , krver det samtidig beslutsomhed til at handle - om ndvendigt med magt - over for de krfter , som med vold og terror sger at angribe livsnerven i de bne demokratiske retsstater , og man skal vel at mrke vre i stand til at samarbejde om en sdan beslutsom handling .
Jeg mener ikke , at man kan udelukke forebyggende aktioner , hvis der er klare indikationer af , at man vil blive angrebet , udsat for terror eller lignende .
S kan der naturligvis vre fornuft i at forhindre et sdant angreb eller anslag .
<P>
Med hensyn til EU ' s rolle og holdning vil jeg sige : Vi er aktivt med i dette opgr mod den internationale terrorisme .
Vi nsker de ansvarlige stillet for retten , s deres ugerninger kan blive afdkket under en procedure , som lever op til retsstatsprincipperne om retfrdig rettergang .
Vi er i EU meget opmrksomme p , at bekmpelsen af terrorisme ikke m indebre krnkelser af menneskerettighederne .
Ligesom mlet ikke m hellige midlet og aldrig kan legitimere terrorisme , sdan m mlet heller ikke hellige midlet i vores kamp mod terrorismen .
<P>
Med hensyn til finansielle midler har Rdet i opflgning af resolution 1373 taget skridt til at indefryse midler tilhrende terrorister og terrororganisationer .
De frste terrorlister blev vedtaget i december sidste r .
Siden da er EU ' s terrorliste blevet revideret to gange under det spanske formandskab , og det forventes , at der vil ske endnu en revision i den nrmeste fremtid under det danske formandskab .
Det ville vre forkert at kommentere eventuelle ndringer , inden listen er frdig . S det vil jeg undlade at gre .
<P>
Forholdet mellem EU og USA er grundlggende bundsolidt og baseret p et vrdifllesskab , som ogs flere ordfrere har vret inde p .
Vi er hinandens vigtigste samarbejdspartnere bde i politisk , militr , konomisk og kulturel henseende , og den 11. september har yderligere kittet os sammen .
Vi behver USA , og de behver os .
Det , der binder os sammen , er vigtigere end det , der skiller .
<P>
P det ekstraordinre rdsmde den 21. september sidste r sendte vi et strkt signal til USA om solidaritet og samarbejde .
Det forpligter os , og det har vret en succes , som forhbentlig nu vil blive kronet med indgelse af en aftale om gensidig retshjlp og udlevering .
Det glder p dette felt som p andre , at nr EU og USA str sammen , er der meget , vi kan gre for ret og frihed i verden .
Det er afgrende , at vi fortstter det ttte samarbejde med USA bde p dette og andre omrder , og vi skal naturligvis hele tiden arbejde for , at USA vlger den multilaterale kurs frem for ensidig amerikansk handling .
<SPEAKER ID=169 NAME="Vitorino">
Jeg vil blot gerne p vegne af Kommissionen sige , at jeg er sikker p , at vi ud fra denne drftelse kan konkludere , at de foranstaltninger , der er blevet taget p europisk plan og i medlemsstaterne vedrrende terrorbekmpelse , er vedtaget med stor respekt for retsstatsprincippet og karakteristikaene ved et bent samfund .
Ingen kan kritisere de foranstaltninger , som er vedtaget af Unionen eller medlemsstaterne , for at vre ndforanstaltninger eller exceptionelle regler .
De er fuldt ud indarbejdet i vores flles retlige rammer .
Naturligvis viser de , at demokratiet ikke er svagt , nr det handler om at bekmpe organiseret kriminalitet eller terror .
Opfattelsen blandt borgerne om , at demokratiet ikke er tilstrkkeligt til at bekmpe terror og organiseret kriminalitet , er en mulig kilde til oprrsnd .
<P>
Som kommissr Patten sagde , udgr terrorisme en transnational global trussel , som krver transnationale svar .
Det er langsomt ved at blive accepteret i medlemsstaterne .
Vi kan ikke bekmpe terrorismen , som om det var kutyme .
Vi er ndt til at bruge politimssige og retlige redskaber , men det rkker ikke .
Vi er ogs ndt til at mobilisere militret og andre ressourcer .
Vi er ndt til at udveksle viden p europisk plan .
De ved af egen national erfaring , hvor svrt det kan vre at sikre korrekt udveksling af viden mellem politiet og efterretningstjenesten i Deres egne medlemsstater .
Samarbejdet mellem de tjenester , der indsamler oplysninger og politiet p europisk plan i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme siden den 11. september , kan lykkes .
Vi er imidlertid ndt til at erkende , at der er to meget vigtige omrder .
<P>
Det frste er bekmpelsen af terrorfinansieringen , som er langt mere kompleks .
Den krver en ekstra indsats .
Kommissionen prioriterer dette sprgsml hjt i 2003 .
<P>
For det andet er der multilateral handling .
Vi deler Parlamentets synspunkt om , at vi br prioritere dette hjt .
FN er frste skridt .
Det er en kilde til bekymring , at forhandlingen om en global konvention om terrorisme p nuvrende tidspunkt blokeres i FN .
Vi m ikke glemme Europardets vigtige rolle i bekmpelsen af terrorisme .
Jeg hber , at forhandlingerne i Europardet om en konvention om terrorisme bliver vellykkede .
<P>
I dialogen med USA om bekmpelsen af terrorisme og om politimssigt og retligt samarbejde br vi anerkende det vigtige bidrag , som den amerikanske debat om borgerrettigheder kan give den europiske debat om grundlggende rettigheder og borgerrettigheder .
Vi br ikke bagatellisere den debat , der foregr i USA om de centrale sprgsml , og isolere dem .
Derfor indgr vi i en dialog med USA om en aftale om gensidig juridisk bistand og en udleveringsaftale , hvor vi forsvarer vores synspunkter og vrdier .
Vi tester ogs den politiske vilje i USA til at acceptere og respektere vores holdninger .
<P>
Prvesagen for hr . Poms Ruiz i forbindelse med gennemfrelsen af de beslutninger , der er truffet p europisk plan , kommer snart .
Som De ved , skal rammeafgrelsen om terrorisme omsttes til national lov i medlemsstaterne i slutningen af ret og den europiske arrestordre i begyndelsen af 2004 .
Syv medlemsstater har , som De ved , imidlertid forpligtet sig til at vedtage den europiske arrestordre i deres retssystemer i frste halvr 2003 .
Kommissionen kan kun opfordre dem til at holde fast ved de forpligtelser .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Som afslutning p denne redegrelse har jeg modtaget fire beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=171 NAME="Souchet (NI)">
. ( FR ) De islamiske ekstremisters nylige angreb p Bali , i Yemen og Kuwait bekrfter , at fllesskabet af stater nu skal fre konstant krig mod en rkke ikke-statsaktrer .
Der skal derfor finde et mere aktivt mellemstatsligt samarbejde sted , s de islamiske ekstremister ikke har noget tilflugtssted .
Tilsyneladende var omstyrtelsen af Taleban-styret i Afghanistan kun det frste skridt i denne kamp , som frst og fremmest skal foreg i vores egne stater .
Kommissr Patten , der er s geners med at rdgive ikke-europiske lande , br i den henseende frst og fremmest forhre sig om den velkomst , som terrororganisationer fr i det britiske system .
<P>
I stedet for at tilskynde til get rvgenhed og samarbejde mellem medlemsstaterne gr beslutningsforslaget i en farlig retning ved at anbefale , at der gres strre brug af kvartetmetoden , hvilket i sidste ende kan fre til , at Sikkerhedsrdet omgs .
Og samme beslutningsforslag bliver latterligt , nr det forsger at overbevise os om , at en af de strste udfordringer i bekmpelsen af terrorisme kan vre strukturen med tre sjler i traktaten om Den Europiske Union !
Ethvert emne , selv terrorisme , kan udnyttes til at fremme den fderalistiske sag .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om Echelon .
<P>
Hr. formand for Rdet , De har ordet .
<SPEAKER ID=174 NAME="Haarder">
. Fru formand , med sine kloge , afsluttende ord har hr . Vitorino ikke blot afrundet den foregende debat p bedste vis , men i virkeligheden ogs lagt op til den debat , vi nu skal have .
Det er godt og vel et r siden , at Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om eksistensen af et globalt system til aflytning af privat og konomisk kommunikation - det skaldte Echelon-aflytningssystem .
Det hedder i beslutningen , at der ikke lngere er tvivl om eksistensen af et verdensomspndende aflytningssystem for kommunikation .
Beslutningen byggede p en rapport fra Det Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet .
I denne rapport blev der peget p en rkke foranstaltninger til beskyttelse af borgere og virksomheder i Unionen .
Der er efter min opfattelse tale om et meget omfattende og prisvrdigt stykke arbejde .
Rapporten har i hj grad bidraget til , at der i EU , i medlemsstaterne , og i de nationale parlamenter har vret en srlig opmrksomhed p dette felt .
Jeg havde som medlem af Parlamentet fornjelsen af at deltage i en af de hringer , som udvalget holdt .
<P>
Den fokus , der har vret p muligheden for aflytning med henblik p at opn kommercielle fordele , har ogs hjulpet den europiske befolkning og de europiske virksomheder til at indse behovet for beskyttelse af kommunikation .
<P>
I forbindelse med Parlamentets behandling af rapporten kom det davrende belgiske formandskab i sit indlg ind p de grundlggende principper , der br glde for ethvert aflytningssystem .
Formandskabet nvnte i den forbindelse bl.a. de centrale principper om beskyttelse af privatlivets fred og retten til fri kommunikation , som kommer til udtryk i Den Europiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 7 i EU ' s charter .
<P>
Jeg vil gerne henholde mig til , hvad det davrende belgiske formandskab har sagt herom .
Min indgangsvinkel vil derfor vre en anden .
Jeg vil i min egenskab af reprsentant for Rdets formandskab fokusere p beskyttelsen af vores kommunikation .
Vi m jo desvrre forholde os til den omstndighed , at den teknologiske udvikling i langt hjere grad end tidligere har gjort det teknisk muligt at aflytte vores kommunikation .
Ulovlig aflytning af privates kommunikation eller aflytning af virksomheder med et konkurrenceforvridende forml er naturligvis uacceptabelt og en alvorlig krnkelse , og det er derfor vigtigt , at man i medlemsstaterne og i europisk regi er opmrksom p muligheden for denne form for aflytning , og lbende arbejder p at opn den bedst mulige beskyttelse af borgeres og virksomheders kommunikation .
<P>
Der arbejdes allerede i EU-sammenhng p at hjne kommunikationssikkerheden for den enkelte .
Senest har det givet sig udtryk i Europa-Parlamentets og Rdets direktiv af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor .
Det er formandskabets opfattelse , at der herudover br arbejdes for en get brug af kryptering , ligesom der br fokuseres p it-sikkerhed - svel i EU-institutionerne som i nationalstaterne .
<P>
It-sikkerhed indgr som en topprioritet i den flles europiske handlingsplan " eEurope 2005 " , der bl.a. omfatter udvikling af sikker kommunikation til brug for sikker udveksling af kvalificeret offentlig information inden for fllesskabet .
Handlingsplanen har tillige som sigte at fremme en sikkerhedskultur p alle omrder , hvor der arbejdes med udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationssystemer .
Endelig omfatter handlingsplanen ogs etablering af en " Cyber Security Task Force " , der i samarbejde med medlemsstaterne og den private sektor skal virke som katalysator for initiativer p sikkerhedsomrdet .
<P>
Det danske formandskab mener , at det er vigtigt , at initiativerne i handlingsplanen " eEurope 2005 " bliver realiseret .
Lad mig afslutningsvis bemrke , at formandskabet ogs gerne vil arbejde for , at der vedtages en rdsresolution , der sigter p at etablere en flles strategi for netvrks- og informationssikkerhed med henblik p at etablere en flles europisk sikkerhedskultur .
Resolutionsforslaget opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at sikre , at it-sikkerhed bliver et vsentlig element i nationalstaternes regler , ligesom medlemsstaterne br tage tilfredsstillende forholdsregler for at forebygge og reagere p sikkerhedshndelser .
<P>
Endelig opfordres medlemsstaterne i forslaget til at anspore til partnerskab mellem universitetsverdenen og virksomheder med henblik p at tilvejebringe sikker teknologi og service .
<SPEAKER ID=175 NAME="Liikanen">
Fru formand , for lidt over et r siden samledes vi her i Parlamentet for at drfte resultatet af fremgangsmderne i Det Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet .
F dage senere , den 11. september , gik den samlede verden i chok .
<P>
Verden ndredes .
Net- og informationssikkerhedens rolle viste sig at vre af afgrende betydning .
Vi lrte ogs , at det europiske samfund var srdeles srbart over for problemer i forbindelse med net- og informationssikkerhed .
<P>
Fr jeg svarer p de strste bekymringer , som Europa-Parlamentet har givet udtryk for , vil jeg gerne understrege , hvilket jeg ogs gjorde sidste r , et strkt og solidt underliggende princip : EU er baseret p respekt for menneskerettigheder og grundlggende friheder med udgangspunkt i artikel 6 i traktaten og chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Det er ogs vigtigt at holde sig for je , at medlemsstaterne fortsat er ansvarlige for udfrelsen af og tilsynet med efterretningsoperationer , medmindre Rdet beslutter anderledes , som angivet i afsnit V i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Med den hurtige spredning af informationsteknologi , konomisk vkst og produktivitet afhnger beskftigelse og social lighed i stigende grad af en problemfri drift af informations- og kommunikationsteknologier .
<P>
Under forhandlingen i dag handler net- og informationssikkerhed om at sikre , at tjenester og data er tilgngelige , om at hindre , at kommunikation afbrydes og afskres uden godkendelse og om at sikre fortrolighed i dataene og beskytte informationssystemerne mod uautoriseret adgang .
<P>
Man opnr aldrig fuldstndig sikkerhed .
Der vil altid vre svage punkter , angreb , tilfldigheder og fejl , der forrsager delggelser .
Det adskiller sig ikke fra andre teknologier eller andre aspekter af dagligdagen .
Samfundet som helhed og individer skal lre at hndtere de risici , der er involveret i forbindelse med netvrk og informationssystemer .
<P>
Sikkerheden er derfor blevet et stort politisk sprgsml .
Regeringerne har et get ansvar over for samfundet og bestrber sig p at forbedre sikkerheden p deres territorier .
<P>
Det var den tilgrundliggende mlstning i Kommissionens meddelelse om net- og informationssikkerhed , som indeholdt forslag til en rkke foranstaltninger , f.eks. oplysning og bevidstgrelse og bedre informationsudvekslingsmekanismer .
Et eksempel p oplysning og bevidstgrelse er sammenligningsgrundlaget for nationale politikker til sttte for en sikker e-handel .
<P>
Den nyligt vedtagne handlingsplan eEurope 2005 tilstrber at styrke udvekslingen af information og bedste praksis , at oprette et europisk kompetencecenter , at skabe en sikkerhedskultur og et sikkert kommunikationsmilj .
Vi er ndt til at give alle de sektorer , der er involveret i informations- og kommunikationsteknologi , ansvarsomrder for at skabe en sikkerhedskultur .
<P>
I Rdets resolution af 28. januar 2002 om en flles strategi og srlige foranstaltninger inden for net- og informationssikkerhed udvikledes dette koncept yderligere .
Heri bifaldes Kommissionens hensigt om at fremstte forslag om oprettelse af en task force for internetsikkerhed .
<P>
Europa-Parlamentet har behandlet sprgsmlet ved at udarbejde en betnkning om Kommissionens forslag , der blev vedtaget i gr , og som tilskynder til en strk europisk reaktion p det stigende informationssikkerhedsproblem .
<P>
Rdet og Kommissionen , der tilskynder til en tttere europisk koordinering , overvejer sammen med Parlamentet etableringen af en " sikkerhedsenhed " som den mest effektive mde at opn dette ml p .
<P>
Det forslag , der overvejes p nuvrende tidspunkt , indeholder en rkke sprgsml , interesser og hensyn , som behandles af Parlamentet .
Ud fra de hensyn kan flgende foranstaltninger foresls : Der br etableres en samling af ekspertisen , der sammenfrer kompetente mennesker , og som har de offentlige organers , de nationale institutioners og fllesskabsinstitutionernes samt den private sektors tillid , som hjlper med at etablere internationalt anerkendte standarder , og som kan handle effektivt og hurtigt .
Der er derfor brug for menneskelige og konomiske ressourcer til en problemfri og fleksibel drift , hvilket ogs glder en sammenhngende fremgangsmde - herunder dimensioner p tvrs af sjlerne - da sikkerheden ogs rrer ved en rkke sprgsml i forbindelse med retshndhvelse og nationale sikkerhedshensyn .
<P>
Dernst er der behandlingen af personoplysninger .
Artikel 17 i direktivet om behandling af personoplysninger indeholder princippet om datasikkerhed .
Det nye direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor blev vedtaget i juli .
Det yder et hjt niveau af beskyttelse i forbindelse med behandlingen af personoplysninger .
Det indeholder en bestemmelse , der krver , at medlemsstaterne sikrer , at kommunikationen foregr fortroligt , og som forbyder enhver form for aflytning .
I henhold til den europiske menneskerettighedskonvention kan medlemsstaterne imidlertid trffe foranstaltninger , hvis det er ndvendigt med henblik p at beskytte nationale eller offentlige sikkerhedsinteresser eller med henblik p at undersge og retsforflge kriminalitet .
<P>
Kommission har ivrksat initiativer for at sikre forenelighed mellem beskyttelse af data og regler om privatlivets fred p den ene side og behovene hos de retshndhvende myndigheder p den anden side .
Med det for je er der etableret et EU-forum for internetkriminalitet .
<P>
Hvad angr aflytning af telekommunikation med henblik p strafferetlige undersgelser , mener Kommissionen , at reglerne om aflytning i EU ' s konvention om gensidig retshjlp i straffesager p nuvrende tidspunkt udgr en afbalanceret fremgangsmde .
<P>
Forordningen om dobbelt anvendelse , der omfatter eksportkontrolbestemmelser om produkter og tjenesteydelser inden for informationssikkerhed , og som har vret i kraft siden september 2000 , garanterer tilgngeligheden og den frie omstning af krypteringsprodukter og teknologier i EU .
Gennemfrelsen har vret vellykket , og Kommissionen drfter det komplekse sprgsml om eksportkontrol med kandidatlandene .
<P>
Hvad angr selve teknologien , har sttte via EU ' s forskningsrammeprogram , isr IST-programmet ( informationssamfundets teknologier ) , forbedret betingelserne for udviklingen af de bedste krypteringsprodukter .
Det frer mig til de aktiviteter , der foregr for at forbedre de interne informations- og kommunikationssystemer .
<P>
Efter vedtagelsen af forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger af institutionerne i EU foregik der en omfattende gennemgang af sikkerheden .
Som flge heraf er der vedtaget en beslutning i Kommissionen , der indeholder sikkerhedsbestemmelser og omfattende regler om it-sikkerhed .
Denne beslutning forbedrer i hj grad beskyttelsen af dokumenter fra Kommissionen , som offentligheden ikke har adgang til .
Den definerer yderligere de forskellige aktrers ansvarsomrder , herunder sikkerhedsgodkendelse af personale og sikkerhedsorientering .
<P>
Desuden er der udfrt en teknisk revisionsproces i Kommissionen .
Der gres noget for at forbedre situationen .
Som De kan se , har vi allerede opnet meget , men der skal stadig gres en stor indsats .
<P>
Det nyligt vedtagne direktiv om beskyttelse af data , Europa-Parlamentets betnkning om udkastet til en informationssikkerhedspolitik , handlingsplanen eEurope 2005 og planerne om at etablere en europisk enhed for internetkriminalitet fastlgger rammerne for det fremtidige arbejde inden for net- og informationssikkerhed .
<P>
Men der er ogs brug for get samarbejde p globalt plan .
Som et eksempel p dette samarbejde er det vrd at nvne , at Kommissionen var srdeles involveret i udarbejdelsen af de nyligt vedtagne OECD-retningslinjer om sikkerheden i informationssystemer og netvrk .
<P>
Disse retningslinjer understreger betydningen af at gre brug af visse flles principper inden for informationssikkerhed , understtte det arbejde , der finder sted p europisk plan , og som er i trd med princippet om en " sikkerhedskultur " som angivet i handlingsplanen eEurope 2005 .
<P>
I december drfter og overvger Rdet ( telekommunikation ) status for gennemfrelsen af den flles europiske strategi for net- og informationssikkerhed , hvilket det danske formandskab giver frsteprioritet .
<P>
Via disse tiltag i de europiske institutioner og medlemsstaterne hber vi at skrpe fokus og ge bestrbelserne inden for net- og informationssikkerhed som en afgrende foranstaltning med henblik p at forhindre ulovlig aflytning eller konomisk spionage og derved underbygge en gnidningsls funktion i konomierne og samfundene .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch (ELDR).">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
De indlg , som vi lige har hrt , var helt sikkert meget interessante , men nsten dem alle , bortset fra hr . Liikanens sidste stning , handlede ikke om det emne , der er opfrt p vores dagsorden , nemlig Echelon .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden.">
Fru Flesch , Deres bemrkning er taget til efterretning .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil begrnse mig til et par bemrkninger om Kommissionen .
Echelon-udvalget fremlagde for et r siden sin afsluttende rapport .
Arbejdet blev ogs rost flere gange .
Men allerede under vores arbejde dengang stod det klart , at Kommissionen behandlede sagen som de bermte tre aber , der i overensstemmelse med den buddhistiske tro skal berette om menneskene til en Koshin-fest , nemlig efter mottoet " ikke hre , ikke se og ikke tale " .
Efter et r kan man nsten tilfje " heller ikke gennemfre alt for meget " . For af de mangler , der er blevet beskrevet i rapporten , og af opgaverne har Kommissionen indtil i dag faktisk ikke gennemfrt srligt meget .
<P>
Hr. kommissr , De kender vores opfordring til Kommissionen fra punkt 27-44 i rapporten .
Det sprgsml , der str tilbage , er : Hvad har De gjort for at informere borgerne og virksomhederne om farerne ved Echelon ?
Hvad har De gjort for at foretage en systematisk kryptering af e-mails i selve Kommissionen ?
Og hvad blev der gjort angende uddannelse af personalet i Kommissionen i ny teknologi og kryptering ?
Det er ikke tilstrkkeligt , at man indfrer nye teknikker , man skal ogs fortsat uddanne personalet .
<P>
Deres databeskyttelseslinje , som er meget vigtig og meget vidtrkkende , er kun betinget interessant .
Sprgsmlet er ogs her : Hvad er der sket i selve Kommissionen ?
De sagde , at De har truffet en beslutning .
Jeg kan dog ikke forst , at Kommissionen i mellemtiden har udarbejdet den sikkerhedsanalyse , som vi har krvet , og som netop ogs indeholder en komplet hemmeligholdelsesklassificering af personer og dokumenter .
De antydede det forsigtigt .
Mit sprgsml er s : Hvem er ansvarlig for det hos Dem ? Jeg husker nemlig meget godt hr .
Perkins ' optrden , som De sendte til os dengang .
Han var chef for Kommissionens chifreringstjeneste .
Han kunne fortlle os , hvordan det tekniske niveau for chifreringsapparaterne er , men intet om den generelle sikkerhedsstandard i Kommissionen .
Der var benbart ikke nogen fast kompetence i den forbindelse , og det - det er i hvert fald min fornemmelse - er der stadigvk ikke i dag .
Eller , hr. kommissr , er De eller en af generaldirektoraterne ansvarlige for , at dokumenter klassificeres gennemgende , at De blander Dem i personalemssige sprgsml og klassificerer personer for at garantere sikkerheden i Kommissionen ?
<P>
Hver national institution har i dag en ansvarlig for hemmeligholdelse , der gennemfrer disse opgaver prcist .
Men er der en sdan ansvarlig i Kommissionen , som ogs har den ndvendige fornemmelse for eventuelle angreb fra Echelon-systemet ?
Ak ja , arbejder De egentlig stadigvk med en britisk faxkryptering , hr. kommissr ?
Jeg frygter det nsten , ja , for De har ikke sagt noget om det .
<P>
Derfor vil vi igen hjlpe Dem p gled med en ny afgrelse , og , hr. kommissr , skulle der fortsat ske s lidt her som hidtil , og skulle gennemfrelsen af vores punkter ogs fortsat nsten blive ignoreret , burde vi ogs blive enige om den nste decharge af Kommissionen .
<P>
Vores opgave til Dem vil ligge p bordet snarest .
Jeg anmoder Dem om at handle !
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Jeg vil gerne tilslutte mig hr. von Boettichers bemrkninger . Sidste r blev der stillet en hel del sprgsml herom .
Parlamentet rettede en masse henstillinger til Kommissionen og Rdet , som vi egentlig aldrig har fet en reaktion p .
Jeg formoder , at andre kolleger ogs vil komme ind p dette punkt .
Jeg vil koncentrere mig om et aspekt af forhandlingen sidste r .
<P>
I det beslutningsforslag , som vi vedtog sidste r om global aflytning af telekommunikation , blev der lagt stor vgt p den politiske betydning af internationalt samarbejde mellem efterretningstjenesterne .
Et vigtigt punkt i den forhandling var , at et overvldende flertal i Parlamentet egentlig ikke er imod aflytning , og at efterretningstjenester ogs er ndvendige i et demokrati .
I det midlertidige udvalgs betnkning blev det understreget , at effektivt fungerende efterretningstjenester er ndvendige i vores moderne samfund .
Ikke blot ved bekmpelsen af terrorisme og international kriminalitet , men ogs som et vsentligt element ved udviklingen af EU ' s egen sikkerhedspolitik .
Hvis vi vil have en autonom kapacitet p forsvarsomrdet og vores egen interventionsstyrke inden for rammerne af Petersberg-opgaverne , hrer ogs muligheden for og kapaciteten til at indsamle oplysninger med .
Europa-Parlamentet har derfor opfordret til en forbedring af det europiske samarbejde p dette omrde og til en forbedring af den demokratiske kontrol med efterretningstjenesternes funktion .
Ogs med dette aspekt str det iflge vores betnkning temmelig drligt til i en rkke lande .
<P>
Under pres fra den internationale terrorisme og begivenhederne sidste r synes samarbejdet mellem tjenesterne at vre forbedret , ikke blot inden for EU , men ogs med USA .
Men hvad angr den demokratiske kontrol , synes der ikke at vre ret meget , der er forandret .
De europiske borgere har ret til at vide , at beskyttelsen af deres privatliv , som er fastlagt i deres nationale lovgivning , ogs beskyttes ved internationalt samarbejde mellem efterretningstjenesterne .
Europiske borgere og virksomheder m kunne regne med , at deres kommunikations fortrolighed garanteres i alle EU ' s lande p samme mde .
Det m sikres , at europiske efterretningstjenester ikke misbruges til at stjle forretningshemmeligheder , men bruges til at bekmpe kriminelle aktiviteter p en effektiv mde .
<P>
Naturligvis takker vi kommissr Liikanen for , at han her p Kommissionens vegne har givet os oplysninger om de tekniske aspekter af den globale aflytning af kommunikation .
Det er imidlertid beklageligt , at kommissr Patten ikke er her for at informere os nrmere om de internationale aspekter , som jeg netop talte om .
Uden tilstrkkelig tydelighed p dette punkt er EU ' s politik ikke blot utilstrkkelig , men ogs utrovrdig .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
rede Rd , hr. kommissr , hr . Haarder talte meget tydeligt om ndvendigheden af beskyttelse af kommunikation , og han sagde ogs , at teknologien giver mulighed for omfattende aflytninger .
Denne teknologi gr det ikke blot muligt , men det sker ogs , hvilket vi har bevist her ved hjlp af vores undersgelse .
Jeg sprger mig selv , hvad vi gr ved det .
<P>
Hr . Liikanen talte om chartret om grundlggende rettigheder , men for Den Liberale Gruppe stod det fast , at lovmssige rammer er ndvendige for at stte en stopper for ulovlige aflytningsmetoder og for klart at definere lovlig aflytning med en ordentlig kontrol p europisk plan .
Den Liberale Gruppe valgte i den forbindelse en tosporet strategi , nemlig dels beskyttelsen af de individuelle borgeres rettigheder og privatliv , dels beskyttelsen af Unionens konomiske interesser gennem foranstaltninger til bekmpelse af industrispionage .
Vi har ogs foreslet konkrete foranstaltninger .
I stedet for at drfte disse , tales der nu i Rdet ( retlige og indre anliggender ) om vidtgende befjelser til medlemsstaterne med henblik p lagring af oplysninger , bde fra telekommunikation og internet .
Hvem beskytter egentlig vores borgere mod myndighederne ?
<P>
Mit nste punkt er , at vi ogs anmodede om meget konkrete foranstaltninger for at fremme borgernes og erhvervslivets bevidstgrelse .
Herunder falder udviklingen af europisk krypteringssoftware og sikkerhedsanalyse .
Jeg sprger derfor bde rdsformanden og kommissren om , hvad der nu effektivt gres ved det , hvad der er gennemfrt indtil nu , og hvad der er under forberedelse p dette omrde .
For jeg har en fornemmelse af , at der ikke gennemfres ret mange af vores henstillinger , og jeg vil endnu en gang henvise til min kollega Colette Fleschs bemrkning til kommissr Liikanen .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL).">
Fru formand , det er ikke mere end et par r siden , at ethvert forsg p at drfte Echelon med Rdet eller Kommissionen blev afvrget med den undskyldning , at der var tale om informationer , som var sluppet ud i pressen , og som man ikke havde nogen kommentarer til .
Efter Echelon-udvalgets arbejde har EU endelig anerkendt dette aflytningssystems eksistens , og sdan som fru Flesch med rette mindede om i starten af forhandlingen , er det Echelon , der er genstand for denne debat .
Den drejer sig ikke om andet , og det skal vi sige lige ud .
<P>
Egentlig har jeg ikke mere at sige . Efter at have hrt hr. von Boettichers og de andre parlamentsmedlemmers indlg kunne jeg njes med at henvise til det , de allerede har sagt , og sige , at jeg er enig .
De har nemlig allerede forklaret udfrligt , hvad man har undladt at gre efter dette arbejde . Vi har brugt tid og menneskelige ressourcer p noget , som var slet stort op , men som der faktisk ikke er noget indhold i , for indtil i dag har hverken Kommissionen eller Rdet gjort noget for at beskytte borgerne .
Det er ogs her , problemet ligger . Virksomheder og institutioner kan sagtens beskytte sig , eftersom de har udstyret og de menneskelige ressourcer til det , men det , som Echelon-udvalget egentlig appellerede til , var en beskyttelse af borgerne og deres privatlivs fred .
Hidtil har EU dog ikke foretaget sig noget , og det gr efter min mening ud over institutionernes og Parlamentets legitimitet , at der er ikke er blevet truffet nogen konkrete foranstaltninger med hensyn til Echelon og aflytningsproblemet .
Dette gr virkelig ud over EU-institutionernes legitimitet .
<P>
Hvis jeg m komme med en opfordring , tror jeg , at Rdet og Kommissionen i det mindste burde srge for en rammeafgrelse , som beskytter borgerne imod vilkrlig aflytning , og som fastlgger retmssigheden af deres handlinger , s det bliver muligt at indbringe sagen for en dommer og straffe sdanne aflytninger .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , ligesom de vrige talere finder ogs jeg det meget beklageligt , at intet er sket siden Parlamentets Echelon-rapport .
Folk fler sig stadig ikke tilstrkkeligt beskyttet .
Rdet br vedtage en rammeafgrelse , der yder beskyttelse mod aktiviteterne i efterretningstjenesterne i andre medlemsstater eller tredjelande .
Selve eksistensen af systemer til en kritikls aflytning af kommunikation er en overtrdelse af artikel 6 i EU-traktaten , hvilket kommissren har erkendt .
<P>
Det er ogs srdeles vigtigt , at der forhandles om og underskrives en aftale mellem EU og USA , der foreskriver , at begge parter skal overholde bestemmelserne om beskyttelsen af privatlivets fred og fortroligheden i virksomhedernes kommunikation .
<P>
Min gruppe er meget imod Rdets handlinger med henblik p at bringe aflytningen af telekommunikation i overensstemmelse med de nye teknologier .
Vi modstter os isr vedtagelsen af direktivet , i medfr af hvilket medlemsstaterne bl.a. kan vedtage lovgivningsmssige foranstaltninger , der indeholder bestemmelser om tilbageholdelse af data i en begrnset periode .
<P>
Formandskabet er ndt til at udarbejde en form for strategi med henblik p at gre en ende p de parallelle databeskyttelsessystemer og spredningen af overvgende myndigheder i EU , f.eks. Schengen , Europol og toldkonventioner .
De fungerer p basis af forskellige beskyttelsesstandarder og uden for gte demokratisk og juridisk kontrol .
<P>
Endelig kan fremme af kryptering ikke erstatte bestrbelserne p at finde politiske lsninger , f.eks. strengere juridiske garantier og effektiv parlamentarisk kontrol .
At sige at kryptering lser problemerne er at indrmme fiasko .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , i et r udfrte Parlamentet et grundigt arbejde i det udvalg , som jeg havde den re at vre formand for .
Mange eksperter blev hrt , mange besg blev foretaget , og utallige dokumenter blev analyseret , og resultatet blev Gerhard Schmids fremragende betnkning , hvis konklusioner blev godkendt af et enormt flertal i Parlamentet .
<P>
Nsten hele vores arbejde var offentligt , med f undtagelser , hvor sagens eller de hrte organers natur gjorde , at det mtte foreg for lukkede dre .
Vi drog den konklusion , at der findes et Echelon-net , der kan opfange og behandle kommunikation , og som har deltagelse fra USA , Storbritannien , Canada , Australien og New Zealand .
Vi gav utvetydigt udtryk for vores bekymring over , hvor lidt beskyttelse vores individuelle frihedsrettigheder kan gives over for denne trussel , og over vores virksomheders kommunikationssikkerhed og over fair trade p verdensmarkedet .
<P>
Vi vedtog endvidere her i plenarforsamlingen 44 indstillinger rettet , isr , mod Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne .
Det er mit indtryk , at alle har foretrukket at glemme den betnkning og dens konklusioner , og jeg skal allerfrst beklage , at Prsidiet har besluttet ikke at befordre betnkningens offentliggrelse .
Og henvendt til Rdet og Kommissionen er tiden kommet til at sige ganske klart , at det ikke er meget , der er sket .
Vores situation i forhold til borgerne og virksomhederne er ikke substantielt anderledes , end den var for et r siden .
Vi er desuden vidne til en tendens , som vi afgjort m bekmpe - og her kan jeg kun fremhve hr . Haarders indlg i den foregende debat - nemlig at bekmpelsen af den internationale kriminalitet og terrorismen ndvendigvis synes at skulle foreg p bekostning af vores frihedsrettigheder .
<P>
Jeg vil gerne gentage og understrege , at sikkerhed er et redskab til at forsvare vores frihed med . Nr sikkerhedskravene kvler vores frihedsrettigheder , er vi i frd med at forrde vores vrdier og ende i tyranni .
Jeg hber derfor , at vi om et r ikke igen skal henvende os til Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne og gentage det , som vi har sagt i dag , nemlig at der kun er sket meget lidt , og at alt er , som det var .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo (PSE).">
Fru formand , der er ikke ret meget at tilfje til det , som navnlig hr . Coelho - der var formand og koordinator for udvalget sidste r - sagde lige fr .
<P>
Jeg vil blot minde om , at delegationen fra Det Italienske Socialistiske Parti sidste r undlod at stemme om Schmid-betnkningen , eftersom der efter vores mening ikke blev lagt tilstrkkelig vgt p , at de tilfldige aflytninger , som Echelon benytter sig af , er i strid med ethvert princip om menneskerettighederne .
Disse aflytninger er nemlig ubegrnsede , de finder ikke sted efter en dommerkendelse , og de har ikke noget bestemt ml .
Det er ligesom at smide et net ud og vente p , at der er nogen , som siger " bombe " eller " attentat " ...
Herefter har vi ikke foretaget os noget .
<P>
Efter den 11. september var der selvflgelig ikke lngere nogen , som tnkte p den slags ting . Her var holdningen nemlig , at " der kan I bare se , hvor ndvendig efterretningstjenesten er !
" Ja , men s kunne man indvende , at eftersom den ikke har kunnet forhindre terrorismen hidtil , er den mske ikke s meget vrd .
Under alle omstndigheder str vi i dag med en rapport , som viser , at der ikke er blevet gjort srlig meget for at efterkomme anmodningerne og de 44 henstillinger , som vi kom med .
Jeg mener navnlig , at det er vigtigt at offentliggre udvalgets rapport , s borgerne kan se , hvad der foregr .
Det er ogs vigtigt at srge for , at der i alle EU-landene indfres en lovgivning , som respekterer chartret om grundlggende rettigheder , bde konventets charter og det charter , som vi vedtog fr mdet i Nice .
Det br vre en forudstning for medlemskabet af EU .
<P>
Desuden er der stadig et problem med den demokratiske kontrol af efterretningstjenesterne i de forskellige stater .
Denne kontrol er faktisk meget mangelfuld . Endelig vil jeg gerne minde om - og det siger jeg ikke for at fornrme nogen - at Det Forenede Kongerige stadig er med i Echelon , og at det fortsat samarbejder med USA og sledes med dem , der styrer alle antiterroraktiviteterne og benlyst krnker menneskerettighederne - tnk blot p Guantanamo , bombeangrebene osv .
Hvordan kan vi vre sikre p , at vores skaldte allierede ikke ogs krnker menneskerettighederne under deres aflytninger ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Fru formand , det er lykkedes kommissr Liikanen og ministeren , hr . Haarder , at gre noget , som er meget svrt , og at skabe noget , som vi ikke engang har vret i stand til at skabe under udvalgsarbejdet , nemlig enstemmighed i Parlamentet .
Jeg er enig i alt det , der er blevet sagt hidtil , men der er et par specifikke ting , som jeg gerne vil tilfje .
<P>
Vi bliver vi med - hvilket hr . Vattimo ogs gjorde i det sidste indlg - at nvne det engelske og amerikanske system med automatiske , generelle aflytninger , der filtreres ved hjlp af sgemaskiner , men vi fortstter med vilje med at ignorere noget , som vi alle ved , nemlig at disse systemer ogs er i brug i europiske lande som Tyskland , Holland og Frankrig .
Der er med andre ord nogle af medlemsstaterne , der aflytter de aktiviteter , som institutioner , borgere og virksomheder i andre medlemsstater udfrer .
<P>
Disse udifferentierede systemer til aflytning og kommunikation af data og dokumenter krnker den grundlggende ret til privatlivets fred , som er stadfstet i artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention og i EU-traktatens artikel 6 .
<P>
Sdan som kommissr Liikanen sagde , er disse systemer en klar krnkelse af de europiske borgeres frihedsrettigheder og sledes ogs af den frie markedstankegang og EU ' s sikkerhed .
Disse krnkelser er efter vores mening uacceptable , og det er ikke tilstrkkeligt med kommissrens udtalelser under en forhandling , hvis man ikke flger op p dem bagefter .
<P>
Jeg vil blot minde kommissren og ministeren om punkt 9 i Parlamentets henstillinger , hvor vi opfordrer til , at der indfres et system for demokratisk kontrol af den autonome europiske efterretningsvirksomheds kapacitet - som der ikke er blevet sagt noget om - og andre flles og koordinerede efterretningsaktiviteter p europisk plan .
<P>
Vi kan med andre ord ikke tage nogle s vanskelige sprgsml op om spionage og politi- og sikkerhedstjenesternes aflytningsaktiviteter uden at beskftige os med et afgrende og specifikt sprgsml som retlig kontrol og parlamentskontrol , det vil sige demokratisk kontrol .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid, Gerhard (PSE).">
Fru formand , det er godt , at denne forhandling finder sted i dag .
Echelon-udvalget har efter et rs arbejde lagt henstillinger og krav frem p bordet .
Det er kun en god parlamentarisk kontrol , hvis vi efter et r sprger , hvad der er blevet ud af det .
Lad mig komme med en indledende bemrkning .
F dage efter den forhandling , vi havde sidste r , frte det den 11. september til det forfrdelige angreb i USA .
Det var der to reaktioner p .
Den ene ld , at disse aflytningssystemer ikke dur , som man ser , de skal afskaffes , den anden gik ud p at stille efterretningstjenesterne og deres virke til offentligt skue .
Begge reaktioner er forkerte !
<P>
Det var her i Parlamentet flertallets overbevisning , at strategisk telekommunikationskontrol , nr den er lovmssigt sikret og kontrolleres ordentligt , kan vre et nyttigt instrument for nyhedstjenester .
Men den 11. september ndrer ikke noget p vores krav om , at det krver et klarere lovmssigt grundlag , at det krver en parlamentarisk kontrol , og at bestemmelserne i den europiske menneskerettighedskonvention skal overholdes .
<P>
Blandt de mange krav , vi har stillet , vil jeg hovedsageligt trkke de aspekter frem , som Kommissionen har ansvaret for at gennemfre - alts intet p det udenrigspolitiske omrde , intet p det internationale omrde .
Kommissionen har , hvilket hr . Liikanen redegjorde for , foretaget adskilligt inden for it-sikkerhed .
Den , der undersger disse detaljer , fastslr , at det handler om aktioner , som i forvejen ville vre ndvendige p grund af e-handel og sttten til it-industrien .
Europa-Parlamentet havde prcise krav , som - det er i hvert fald mit indtryk , hr. kommissr - ikke blev fuldstndigt indfriet .
<P>
Vi nsker p den ene side , at krypteringssoftwaren fremmes p grundlag af open source , sledes at man helt sikkert ved , hvad softwaren gr .
Vi nsker , at Kommissionen skal bidrage til , at open source-software udbredes , sledes at vi kan vre sikre p , at der ikke er indbygget nogen bagdre i netvrkene .
Her gr Kommissionen for lidt .
Den bruger til min store beklagelse i vrigt heller ikke selv open source-software , heller ikke Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr beskyttelse af fortrolige oplysninger i Kommissionen , som vi jo ogs har beskftiget os med , har hr . Liikanen redegjort for , at adskilligt har ndret sig .
Det er ogs godt p den mde .
Da vi s p det sidst i Kommissionen , brugte man stadig krypterede faxmeddelelser , hvor en del af koderne blev genereret i Storbritannien !
Det ville vre godt , hr. kommissr , hvis Kommissionen kunne tilbyde nogen medlemmer af udvalget fra dengang at lade sig overbevise p stedet om den nuvrende status for sikkerheden i Kommissionen .
Jeg forstr godt , at De ikke kan fremlgge detaljer i en offentlig debat , men det ville vre en hjlp for os at erfare lidt mere prcist , hvad der egentlig er sket dr .
<SPEAKER ID=187 NAME="Haarder">
. Fru formand , efterretningsarbejde er vigtigt , hvis man vil forsvare det bne samfund .
Derfor har mange lande klogt valgt at styrke deres efterretningstjenester i lyset af den 11. september , og der foregr naturligvis ogs et samarbejde mellem de enkelte nationers efterretningstjenester .
<P>
Jeg bliver imidlertid ndt til at sige , mine damer og herrer , sdan som det er i jeblikket , er det et nationalt anliggende , og det samarbejde , der foregr mellem landenes respektive tjenester , er derfor et mellemstatsligt anliggende og ikke et anliggende for Rdet .
Man kan nske det anderledes , men sdan forholder det sig i jeblikket .
Derfor hverken vil eller kan jeg g ind p en nrmere drftelse af de enkelte opfordringer i Parlamentets beslutning fra sidste r .
<P>
Jeg er ndt til - ligesom det belgiske formandskab - at henholde mig til , at jeg str som reprsentant for Rdets formandskab , og jeg skal koncentrere min indsats og det jeg siger om de forhold , som vedrrer Rdet eller Unionens institutioner .
<P>
Rdet kan og vil gerne medvirke til at styrke samarbejdet om beskyttelse af vores kommunikation .
Det fokuserede jeg p i mit indlg , hvor jeg srlig fremhvede kodning som et middel til beskyttelse af kommunikation .
<P>
Jeg har naturligvis lyttet med stor interesse til debatten , ligesom jeg lyttede , da jeg som medlem af dette parlament var til en hring om Echelon under hr . Gerhard Schmids forsde .
Dengang var jeg medlem af Parlamentet .
Nu er jeg medlem af Rdet og talsmand for Rdet og bliver ndt til at holde mig til det , der indtil videre er Rdets og dermed min rolle .
Jeg har forstet , at Parlamentet ikke finder Unionens indsats tilstrkkelig p dette felt , og det noterer jeg .
Det tager jeg naturligvis med mig , men jeg er ikke i en situation , hvor jeg her kan sige : Ja , mine kre gode kolleger , s gr vi det og det .
Det har jeg ikke mandat til , og det tror jeg ogs hr . Gerhard Schmid ved endnu bedre end jeg .
<SPEAKER ID=188 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg vil gerne svare p to bemrkninger , den ene fra fru Flesch og den anden fra hr. von Boetticher .
<P>
Fru Flesch , jeg nvnte Echelon njagtigt lige s mange gange , som det er nvnt i Parlamentets beslutning .
Det blev kun nvnt n gang i beslutningen , da denne var specifikt fokuseret p foranstaltninger i forbindelse med net- og informationssikkerhed .
<P>
Hvad angr de konkrete foranstaltninger , har jeg en drlig vane med at overholde Parlamentets tidsbegrnsninger , og jeg brugte ni minutter og 57 sekunder af de tildelte 10 minutter .
Der er 70 foranstaltninger .
Det betyder , at jeg ville have 20 sekunder til hver .
Men da jeg er blevet anmodet om det , vil jeg gennemg dem alle .
Jeg hber , at De vil lytte til det , vi har gjort .
<P>
Med hensyn til afsnit 27 kommer Kommissionens forslag om en task force for internetsikkerhed i starten af december eller , hvis vi er heldige , i november .
Derved oprettes et net af eksperter p omrdet samt Computer Emergency Response Teams ( CERTs ) .
Dette glder bde afsnit 27 og 28 .
<P>
Afsnit 29 vedrrer forskningsarbejde inden for krypteringsteknologi .
Jeg har personligt garanteret , at det fr hjere prioritet i IST-programmet i henhold til det sjette rammeprogram .
Vi har netop instrueret udvalgene .
ben krypteringssoftware har hjere prioritet i det sjette rammeprogram .
<P>
For det tredje vedrrende ben software har jeg personligt arrangeret en IDA-konference - dataudveksling mellem administrationerne - og medlemsstaterne blev anmodet om at se p , hvordan ben software kan anvendes i de offentlige administrationer .
Det var en stor succes .
<P>
Jeg har en bemrkning vedrrende ben software .
Husk , at hvis udviklerne har adgang til kildekoden , s har aflytterne det ogs .
Det lser alts ikke alle problemer , men jeg gr bestemt ind for det .
<P>
Afsnit 31 vedrrer standardisering .
De sagde , at der ikke var gjort noget .
De tager fejl .
Jeg har anmodet de europiske standardiseringsorganisationer om at arbejde med dette sprgsml .
Deres arbejdsgruppe om NIS blev etableret i juni 2002 .
Mlet er at bestemme behovet for nye sikkerhedsstandarder , at forbedre sikkerhedspolitikken .
<P>
Afsnit 32 og 34 tilskynder de europiske institutioner og administrationerne i medlemsstaterne til systematisk at kryptere e-mails .
Der er nu en rkke foranstaltninger i Kommissionens strategi , der er baseret p at forhindre ulovlig indtrngen i Kommissionens interne net , og som sikrer et godt overordnet sikkerhedsniveau .
Flsomheden af dataene krvede srlige lsninger .
<P>
Budgettet p det omrde er stadig begrnset , kun 1 million euro .
Jeg hber , at budgetmyndigheden vil vre mere behjlpelig og ge tildelingen .
<P>
Afsnit 34 tilskynder til srlig opmrksomhed over for ansgerlandenes position .
Vi har indledt drftelser med det specifikke forml at finde lsninger p teknologineutrale elektroniske underskrifter .
Vi har ogs ivrksat forskningsprogrammer for ansgerlandene .
<P>
Afsnit 36 , 37 og 39 vedrrer interne afgrelser .
Som jeg sagde tidligere , har Kommissionen foretaget en intern revision for at pvise eventuelle mangler i konfigurationen af servere , primre domnecontrollere , pc ' er og webservere .
Der blev truffet en ny afgrelse om Kommissionens sikkerhedsbestemmelser i november 2001 .
Direktoratet for sikkerhed har udarbejdet et nyt sikkerhedsprogram til informationssystemerne .
<P>
Der blev for nylig truffet en srlig afgrelse om de eksterne delegationer som flge af , at vi har moderniseret og udvidet ciffersystemet til sikker datakommunikation mellem hovedkvartererne og Kommissionens delegationer verden over .
<P>
I afsnit 40 tilskynder De Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i nye teknologier inden for dekryptering og krypteringsteknikker som en del af det sjette rammeprogram .
Det har hj prioritet .
<P>
I afsnit 42 opfordres Kommissionen til at stille forslag om at oprette et koordineret net af rdgivningscentre .
Det er prcis det , task forcen for internetsikkerhed foreslr .
<P>
Jeg er fuldt ud indstillet p at modtage kritik , men hvis De siger , at der ikke er sket noget , m jeg vre en srdeles drlig meddeler .
Jeg vil under alle omstndigheder sende parlamentsmedlemmerne informationen skriftligt .
<P>
Vi befinder op p et srdeles vanskeligt omrde .
Hr . Schmid , som var ordfrer for dette meget komplekse sprgsml , fokuserede p de overordnede sprgsml i forbindelse med net- og informationssikkerhed , ikke kun Echelon .
Jeg har svaret p de sprgsml , hvor De har givet Kommissionens specifikke opgaver , hvoraf mange er givet videre til medlemsstaterne , som besvarer disse direkte .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
Tillad mig at sige Dem , at De nsten har gjort noget helt uhrt .
De har nemlig svaret prcist p alle punkterne nsten uden at overskride Deres taletid .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg stter pris p kommissrens meget klare svar , man han sagde , at han havde arrangeret et srligt mde om ben software for at fremme den offentlige sektors brug af ben software .
Mit sprgsml er : Hvad gr Kommissionen ?
Gr den ogs over til kun at arbejde med ben software , sledes at der ogs for os er yderligere beskyttelse p dette omrde ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Liikanen">
Fru formand , vi har gjort tiltag p omrdet , og arbejdet foregr p afdelingsplan i stedet for p skrivebordsplan .
Jeg tjekker med min kollega , der krer et inhouse computersystem og besvarer det rede medlem skriftligt om situationen , som den ser ud netop nu .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0494 / 2002 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Ortuondo Larrea , der har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne her give udtryk for min dybe bekymring over den forskelsbehandling , jeg synes , at nogle medlemmer af Europa-Parlamentet var udsat for i gr under sprgetiden til Kommissionen .
<P>
Jeg har til min overraskelse kunnet se i tv , hvordan Kommissionens nstformand og kommissren for transport og energi , fru de Palacio , personligt foran dren til salen og foran pressen besvarede sprgsml nr . 93 fra et medlem , som ikke havde fet et mundtligt svar , fordi den tid , der var til rdighed for sprgetid til Kommissionen , var opbrugt .
<P>
Ikke alene har jeg og andre medlemmer , som havde stillet sprgsml meget fr nr . 93 , ikke fet en personlig forklaring fra nogen af kommissrerne , men vi har heller ikke engang modtaget det foreskrevne skriftlige svar .
Efter min mening er der tale om forskelsbehandling , og da der ikke findes europiske borgere af frste og anden klasse , og alle medlemmerne reprsenterer de europiske borgere , skal dette stoppes , og der m ikke igen ske en forskelsbehandling som den , jeg har ppeget .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden.">
Hr . Ortuondo , jeg kan forsikre Dem om , at vi med hensyn til det ansvar , vi har i Parlamentet , i gr nje fulgte rkkeflgen under sprgetiden , og alle de medlemmer , der ikke fik et mundtligt svar , vil i henhold til forretningsordenen f et skriftligt svar .
<P>
Uanset eventuelle andre svar eller indlg henhrer det under alle omstndigheder ikke under formandskabets kompetence , og jeg kan ikke g ind i en nrmere diskussion om det .
Jeg taler kun om at flge rkkeflgen under sprgetiden her i salen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne tilbage til dagsordenen , dog med forbehold af at jeg kan give Dem ordet , hvis De har en bemrkning til forretningsordenen , for ellers bliver der , som De ved , flere medlemmer , der ikke fr et svar i dag .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at kommissrens og nstformandens usdvanlige svar p sprgsml 93 p gangen blev forvrret af den kendsgerning , at hun blev fulgt op og hendes ord tydeliggjort af to medlemmer , medlemmet fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som stillede sprgsmlet , og et medlem fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
<P>
Jeg hber ikke , at denne slags manipulation , uanset vores politiske holdninger , der alle er respektable , vil finde sted igen her i Parlamentet .
Jeg synes , at det er srdeles beklageligt .
Jeg ventede p sprgsml nr . 2 i " vrige sprgsml " .
Jeg henvendte mig til Dem med en gestus , hr. formand , og da De fortalte mig , at sprgsml nr . 2 ikke ville komme med , s gik jeg naturligvis .
Dette br ikke kunne ske .
<P>
Hvis fru de Palacio nsker at udtrykke sin personlige politiske mening , kan hun gre det til hver en tid , uden at hun behver at benytte sig af denne slags manipulation , der forekommer mig srdeles beklagelig .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden.">
Hr . Nogueira , jeg ville ikke vove at komme med en kommentar , isr ikke om , at noget er ureglementeret , og desuden hrer det ikke under mine befjelser .
Jeg forsikrer Dem endnu en gang , at der i gr var mange sprgsml , der ikke blev besvaret i salen , og at Kommissionen efterflgende i princippet besvarer alle medlemmerne skriftligt .
<P>
Jeg foreslr under alle omstndigheder , at De henvender Dem til fru de Palacio .
<P>
Der er en tredje bemrkning til forretningsordenen , og jeg hber , at det er den sidste .
Jeg giver ordet til hr . Galeote Quecedo .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Dette er faktisk en bemrkning til den tidligere bemrkning , for jeg fik lejlighed , hvilket jeg i vrigt var tilfreds med , til at komme med en bemrkning til et svar fra Europa-Kommissionen , der var helt forskriftsmssigt , og derfor vil jeg gerne , hr. formand , bede Dem om at trkke omtalen af manipulation tilbage .
<P>
Der er blevet talt om frste- og andenklasses borgere .
De borgere , der kommer fra hr . Ortuondo Larreas ' region , er naturligvis ikke andenklasses borgere , men de bliver alligevel systematisk truet , fordrevet fra deres hjem og til tider myrdet .
Jeg ville nske , at hr . Ortuondo Larrea ogs ville beskftige sig med disse mennesker , der - gentager jeg - ikke er andenklasses borgere .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg er ndt til at minde Dem om og anbefale , at vi fr mdet tilbage p sporet , det vil sige , at vi stiller sprgsml til Rdet og ikke starter en diskussion mellem medlemmerne .
<P>
Jeg ved , at De kan pberbe Dem en personlig bemrkning , men jeg beder Dem om ikke at fle Dem ramt , og at vi indleder forhandlingen .
<P>
Hvis De beder mig om ordet for en personlig bemrkning , da der har vret en bemrkning om Dem , giver jeg nu ordet til hr . Ortuondo Larrea , som er det medlem , hr .
Galeote Quecedo omtalte .
<P>
Hr . Ortuondo Larrea , jeg beder Dem om at fatte Dem i korthed .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at ordene fra den taler , der talte fr mig , er utilstedelige .
Det er utilstedeligt , at han med henvisning til en klage , jeg har rejst om forskelsbehandling , uden at komme med henvisning til indholdet af noget sprgsml , blander den forskelsbehandling , som nogle medlemmer har vret genstand for , sammen med en situation i Baskerlandet , der ulykkeligvis netop skyldes det snversyn og den mangel p demokrati , vi lider under i den spanske stat .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , De m forst , at jeg til trods for , at jeg er et medlem fra den spanske valgkreds , hvilket jeg er beret over , her udelukkende optrder i min umiddelbare egenskab af mdeformand for sprgetiden til Rdet .
<P>
Sandsynligvis ville jeg gerne deltage i den igangvrende debat , men vi har ikke ret til det , mindst af alt mig .
Og derfor vil rdsformanden - som jeg beder undskylde forsinkelsen - besvare hr . Nogueira Romns sprgsml .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Camilo Nogueira Romn ( H-0606 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Mlkeproduktionen og revisionen af den flles landbrugspolitik som foreslet af Kommissionen
<P>
Galicia , der tegner sig for en stor del af mlkeproduktionen i Spanien og har en landbrugsstruktur baseret p sm familiebrug , der netop er bedst egnet til en bredygtig landdistriktudvikling , har i de sidste rtier gjort en ekstraordinr indsats for at modernisere denne sektor .
Reformen af den flles landbrugspolitik burde derfor fremme en vkst i mlkeproduktionen for i det mindste at dkke behovet p det iberiske marked og indfre en overgangsperiode med en undret interventionspris .
<P>
Mener Rdet , at en ordning af denne art vil vre forenelig med de forskellige optioner i forslaget til reform af den flles landbrugspolitik for perioden efter 2008 ?
Kan der indfres en sdan ordning inden 2008 for lande , der befinder sig i samme situation som Galicia ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Haarder">
. Hr. formand , den 12. juli i r sendte Kommissionen en meddelelse om midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik og et arbejdsdokument om mejerisektoren .
Bortset fra disse to dokumenter har Rdet ikke forelagt formelle forslag om ndring af de nuvrende regler for de forskellige flles markedsordninger og derfor heller ikke for reglerne for den flles markedsordning for mejeriprodukter .
<P>
S snart Kommissionen , som jo har initiativretten , har forelagt Rdet de forslag , som den mener , der er behov for , vil Rdet give sagen sin fulde opmrksomhed , og Rdet vil under alle omstndigheder tage hensyn til Parlamentets udtalelse , inden der trffes afgrelse .
Rdet har noteret sig de forskellige rapporter , der ledsagede Kommissionens meddelelse om midtvejsrevisionen , og havde s sent som i denne mned en indgende debat om bl.a. mejeriprodukter .
Den debat tog udgangspunkt i en rkke sprgsml til formandskabet og havde til forml at afklare nglesprgsmlene .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne sige , at uden de hindringer , som den spanske stat og Galicien stder ind i , ville mit land kunne have en mlkeproduktion p strrelse med Irlands eller Danmarks , hvor det i dag kun producerer 1,8 millioner t .
I alle tilflde kunne det dkke sit eget behov og fordoble sin produktion .
<P>
P denne baggrund og p baggrund af Galiciens landbrugsstruktur , der er baseret p familielandbrug , og med klar fokus p mlkeproduktion , vil jeg gerne sprge rdsformanden , om Rdet vil acceptere srlige foranstaltninger - der ogs kunne finde anvendelse p et andet land - der lader Galicien ge sin produktion samtidig med en overgangsperiode med en undret interventionspris .
<SPEAKER ID=207 NAME="Haarder">
Hr. formand , det er Kommissionen , der har initiativretten .
Derfor er det Kommissionen , som skal komme med et forslag .
Derefter vil Rdet tage sig af sagen , og som jeg sagde ogs inddrage Parlamentets synspunkter , inden der trffes en afgrelse .
Derfor kan det jo vre meget nyttigt , at hr . Nogeira har rejst sagen i dag .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af Josu Ortuondo Larrea ( H-0608 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU ' s formandskabs erklring om Persilleen
<P>
Den 13. juli udsendte Den Europiske Unions formandskab en erklring , der udtrykte bekymring over den situation , som Marokko havde skabt p Persilleen , og samtidig gav udtryk for fuld solidaritet med Spanien og opfordrede Marokko til jeblikkeligt at trkke sine tropper tilbage .
Det er en prisvrdig gestus fra formandskabets side over for en medlemsstat .
<P>
Men jeg formoder , at Rdet er uvidende om , at der er spanske historikere , der hvder , at der ikke findes nogen ret eller noget adkomstbevis , som understtter spansk overherredmme over denne klippe , der som led i beskyttelsen af territoriet var besat af spanske tropper indtil begyndelsen af 1960 ' erne , hvor disse blev trukket tilbage i forbindelse med afslutningen af det spanske protektorat over Marokko efter uafhngigheden i 1956 .
<P>
Mener Rdet ikke , at den spanske regering er get for vidt ved at lade betydelige militre styrker bestte denne  , hvilket er blevet opfattet som en krigshandling af Marokko , og at det bedste Den Europiske Union kan gre er at sttte , at Den Internationale Domstol i Haag afgr sprgsmlet om overherredmmet over Persilleen ?
Mener det ikke , at det er et paradoks , at Spanien over for Det Forenede Kongerige krver overherredmme over Gibraltar og samtidig ngter Marokko overherredmme over Persilleen og andre besiddelser p den afrikanske kontinent ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Haarder">
. Hr. formand , det er en sag , jeg husker meget tydeligt , for den startede samtidig med det danske formandskab .
<P>
I begyndelsen af juli fulgte vi alle meget bekymrede udviklingen omkring denne lille  .
Der var ingen tvivl om den eksisterende status for en , som var aftalt .
Der var en forstelse mellem Spanien og Marokko , der gik ud p , at en skulle forblive ubeboet uden nogen suvernitetstegn fra nogen af siderne .
<P>
Da Marokko krnkede denne forstelse , denne status , fremsatte det danske formandskab en erklring , hvori der blev givet udtryk for bekymring over situationen , og der blev givet udtryk for solidaritet med Spanien .
Der blev samtidig rettet en kraftig opfordring til Marokko om at trkke sine styrker tilbage .
<P>
I Rdet var der glde over , at den nye spanske udenrigsminister , som netop var kommet her fra Parlamentet , fru Ana Palacio , og hendes marokkanske kollega mdtes i Rabat umiddelbart efter episoden og bekrftede , at man ville vende tilbage til den tidligere status-quo .
Det danske formandskab har tillid til , at dette og efterflgende mder vil bidrage til at fremme de ttte forbindelser mellem Spanien og Marokko .
<P>
Jeg vil gerne understrege p Rdets vegne , at EU ' s forbindelser med Marokko p det generelle plan traditionelt er solide .
Der er i de seneste r gjort store fremskridt , og det gensidige samarbejde er blevet uddybet p mange felter . Det gr lige fra handel til flsomme sprgsml som migration - alt sammen p grundlag af den associeringsaftale , som trdte i kraft for 2  r siden .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg tror ikke , at Marokko er enig i det , De har sagt om , at Persilleen ikke tilhrer nogen .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , om Rdet mener , at det er retfrdigt og demokratisk , at den spanske regering pberber sig , at borgerne i Ceuta og Melilla ikke nsker at vre marokkanske , fordi de er spanske , og til gengld samtidig afviser , at indbyggerne i Gibraltar ved en folkeafstemning frit kan beslutte , om de vil vre britiske eller spanske .
<SPEAKER ID=211 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg kunne ikke drmme om at besvare det sprgsml .
Det ligger fuldstndig uden for det , jeg er blevet spurgt om , og det kan Rdet absolut ikke have en mening om .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , Prsidiets formandskab har handlet meget korrekt ved at sttte en medlemsstat over for Marokkos fejlslagne og uretfrdige holdning - Marokko er EU ' s privilegerede partner , som det netop er blevet nvnt - i lyset af en handling , der er uacceptable fra et politisk og juridisk synspunkt .
<P>
Det er skandalst , at et baskisk medlem som hr . Ortuondo Larrea bekymrer sig mere om gederne p Persilleen end om situationen for ETA ' s ofre , som han aldrig har bekymret sig om eller stillet et eneste sprgsml om her i Parlamentet .
Heller ikke om bekmpelsen af terrorismen .
Hans fravr under den forhandling , vi netop har haft , afslrer hans sande ansigt og miskrediterer ham , der har den frkhed at stille dette sprgsml og sige det , som vi her har vret ndt til at lytte til .
<P>
Mener Rdet ikke , at sprgsmlet p grund af de fremfrte rsager er meningslst ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Haarder">
. Hr. formand , det var jo det , jeg antydede med mit frste svar .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Rdsformanden kan svare , som han finder det bedst .
Jeg beder Dem om ikke at forsge at fortlle Rdet , hvad det skal svare , og hvordan det skal svare .
<P>
Det eneste sprgsml , der kan accepteres her , er , at hr . Ortuondo Larrea fr ordet for anden gang for en personlig bemrkning , og det er jeg meget ppasselig med .
Jeg beder naturligvis hr . Ortuondo Larrea om at fatte sig i yderste korthed , og at der ikke er flere , der nsker at svare ham .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er folk , der er forhippet p at bruge og manipulere med ofrene for terrorismen , og det er ikke noget , jeg har sagt .
Det har lederen af det strste oppositionsparti i Spanien for nylig sagt .
<P>
Jeg er ndt til at sige til det medlem , der lige har talt - og som sammenblandede et sprgsml om Gibraltar , Marokko og Spanien med terrorismen , med ofrene osv. at , hvis der virkelig er nogen i Baskerlandet , der arbejder p at overvinde den politiske konflikt , vi har levet med i mere end tre rhundreder - en politisk konflikt med den spanske stat og med centralregeringen i Madrid - og som netop bestrber sig p , at der ikke kommer flere attentater , mord eller vold i Baskerlandet , er det de nationalistiske baskere .
Vi , de demokratiske nationalistiske baskere , har givet tilstrkkeligt bevis p vores gode vilje , p vores afvisning af volden , p vores bekmpelse af terrorismen og p vores forsvar af frihedsrettighederne .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden.">
Hr . Ortuondo Larrea , De har udtmt emnet med denne personlige bemrkning .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Alexandros Alavanos ( H-0610 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Drastisk formindskelse af bomuldsproducenternes indkomst i Grkenland
<P>
I perioden 2001-2002 var bomuldsproduktionen i Grkenland hj , bl.a. p grund af de srlig gunstige vejrforhold .
Med gennemfrelsen af de nye bestemmelser og de trnhje " straffe " , som er fastsat i forordning 1051 / 2001 / EF
<SPEAKER ID=218 NAME="Haarder">
. -Tak hr. formand , fordi De kort nvner , hvad sprgsmlet handler om .
Jeg synes ofte , at det m vre mrkeligt at vre tilhrer og ikke vide , hvad der bliver svaret p .
S tak for denne lille pdagogiske vejledning .
Jeg vil gerne minde om , at Rdets forordning nr . 1051 fra sidste r iflge dens artikel 23 trdte i kraft den 1. juni 2001 .
Rdet kan ikke ndre en bestemmelse i en retsakt , uden at der er stillet forslag herom fra Kommissionens side .
<P>
I vrigt vil jeg gerne minde det rede parlamentsmedlem om , at det er Kommissionen , som skal anvende proceduren i artikel 21 i den nvnte forordning , og det har Kommissionen allerede gjort for at vedtage overgangsforanstaltninger .
Rdet har ivrigt ikke fet nogen anmodning fra en medlemsstat , som gr i den retning , som det rede medlem nvner .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Vi har forladt baskersprgsmlet og Spanien , men har bevget os ind i et andet sprngfarligt omrde , eftersom de grske bomuldsproducenter er meget fortvivlede over en forordning , der kom midt i ssonen .
Jeg har hrt ministerens svar , hvor han bl.a. sagde , at der ikke er nogen regering , der har anmodet om overgangsforanstaltninger , og jeg vil blot sprge ministeren , om Rdet vil vre indstillet p at godkende nationale sttteforanstaltninger for at redde tusindvis af sm og mellemstore bomuldsproducenter i Grkenland , og om det vil give Grkenland lov til at yde national sttte som supplement til en helt uacceptabel indkomst , der kan betyde deres undergang .
<SPEAKER ID=220 NAME="Haarder">
. Jeg kan godt svare , at en lsning som den , der her antydes , jo ogs krver et forslag fra Kommissionen , og jeg tror ikke , at der er nogen medlemsstat , der har anmodet om et sdant .
Mere kan jeg ikke sige .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Jeg vil gerne flge op p hr . Alavanos ' sprgsml om hsten i perioden 2001-2002 , som er et overstet kapitel .
Problemet er imidlertid , at situationen ikke kun vedrrer sidste rs hst , men ogs de kommende r .
Lige nu er hsten i gang .
Og producenterne er for andet r i trk i en fortvivlet situation , fordi den grske regering egenrdigt har fastsat et produktionsloft p 275 kg pr . 1000 m2 , selv om udbyttet er meget strre , og de ikke ved , hvad der skal ske med produktionen .
<P>
I februar 2001 vedtog Parlamentet nsten enstemmigt en forgelse af bomuldsproduktionen , fordi EU har et underskud p 70 % .
Den grske regering har ikke alene undladt at kmpe for at gennemfre Europa-Parlamentets beslutning og beskytte de grske bomuldsproducenter og deres produkt , men har oven i kbet , som det blev nvnt , hastet gennemfrelsen af den nye forordning igennem p et drligt tidspunkt og ngtet at tage hensyn til Europa-Parlamentets beslutning .
<P>
Jeg vil gerne appellere til Dem , hr. formand , om at protestere over den manglende grundlggende trovrdighed af de ting , vi behandler her , og jeg vil opfordre rdsformanden til at tage stilling til de grske bomuldsproducenters krav om en jeblikkelig og omfattende ndring af denne katastrofale forordning for at beskytte producenterne , der risikerer at blive ruineret , og produktet , der anses for at vre et nationalt grsk produkt .
<SPEAKER ID=222 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg bliver ndt til at henvise til det , jeg lige har sagt .
Procedurerne er ganske klare .
Det er Kommissionen , der i givet fald skal komme med sdanne forslag , og som jeg nvnte , er der ikke nogen medlemsstat , som har bedt om det .
Jeg kan under ingen omstndigheder sige mere om det , men det er jo altid berettiget , at medlemmer af Parlamentet fr rejst de sager , som er vigtige for de pgldende medlemmer .
Det kan jeg absolut ikke fortnke dem i .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Bart Staes ( H-0612 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Gennemfrelse af Den Europiske Unions adfrdskodeks for vbeneksport
<P>
I juni 1998 indgik Rdet en aftale om en adfrdskodeks for Den Europiske Union for vbeneksport .
Denne kodeks er ikke bindende .
Medlemsstaterne anmodes bl.a. om - i tilflde af afslag p en tilladelse - at offentliggre bestemmelseslandet , en beskrivelse af handelsvaren og den endelige forbruger .
For nylig leverede firmaet FN-Herstal , som den vallonske provins er medejer af , 5.500 maskinpistoler til en ukendt endelig forbruger .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at gre den indgede adfrdskodeks juridisk bindende og tvinge virksomheder som FN til at offentliggre de i adfrdskodeksen nvnte oplysninger , ogs i tilflde af at leveringen godkendes ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Haarder">
Afgrelser om tildeling af eksporttilladelse trffes individuelt af hver enkelt medlemsstat under fuld hensyntagen til adfrdskodeksen for vbeneksport og de kriterier , som er fastlagt deri .
Gennemfrelsen af vbeneksportpolitikker og dermed ogs af kodeksen er fortsat medlemsstaternes ansvar .
<P>
Rdet er ikke blevet gjort opmrksom p den situation , som det rede medlem nvner i sit sprgsml .
Under alle omstndigheder modtager Rdet ikke oplysninger om rsagerne til , at medlemsstaterne enten tildeler eller afviser eksportilladelser , og det falder ikke inden for Rdets kompetenceomrde p nogen mde at opkaste sig til dommer over dem .
P samlingen den 25. januar 1999 drftede Rdet et forslag fra formandskabet om , at kodeksen burde vre retligt bindende , f.eks. gennem en flles holding , men der var ikke enighed om det , og sprgsmlet om at ndre kodeksen til en retligt bindende akt er derfor ikke blevet taget op siden .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg takker rdsformanden for hans svar .
I september afgav den belgiske udenrigsminister , hr . Michel , i anledning af Nepal-krisen en forklaring til pressen i Belgien , hvori han meddelte , at han ville bede de andre udenrigsministre i Rdet om at gennemfre den adfrdskodeks , som faktisk ikke kan gennemtvinges nu , i national lovgivning .
Kan rdsformanden meddele mig , om hr . Michels forslag er blevet drftet i Rdet ?
Kan han eventuelt ogs meddele mig , om han mener , der er mulighed for , at Rdet forpligter sig til at gennemfre adfrdskodeksen i national lovgivning i de enkelte lande ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Haarder">
. Hr. formand , hvis jeg i sprgsmlet var blevet bedt om at give den oplysning , der her anmodes om , s havde jeg mske vret i stand til det .
Men det stod ikke i sprgsmlet , og jeg kan derfor ikke svare p det .
<P>
Men mske kan medlemmet stille et skriftligt sprgsml , hvis det er vigtigt at f det besvaret .
Medlemmet kunne mske ogs ringe til det belgiske udenrigsministerium , s tror jeg , man ville vre venlige at give et svar .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Da de vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr .
5 af Mihail Papayannakis ( H-0616 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Den Internationale Straffedomstol
<P>
Efter at have ngtet at ratificere Den Internationale Straffedomstols statut den 1. juli underskrev USA en bilateral aftale med Rumnien om , at amerikanere ikke m udleveres til Den Internationale Straffedomstol .
Rumnien er et kandidatland til EU , og USA bestrber sig tydeligvis p at indg tilsvarende bilaterale aftaler med andre kandidatlande . Kan Rdet oplyse , om det ud over tilkendegivelser af sin misbilligelse ogs agter at trffe andre foranstaltninger , hvad angr svel USA som de enkelte tiltrdelseslande , for at forhindre en svkkelse af Den Internationale Straffedomstol p et s tidligt tidspunkt efter oprettelsen ?
sprgsml nr . 6 af Carlos Carnero Gonzlez ( H-0667 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Aftale med USA om immunitet ved Den Internationale Straffedomstol
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) nede den 30. september til enighed om , at EU ' s medlemsstater under visse betingelser kan indg aftaler med USA , som giver amerikanske diplomater og militrpersoner , der er udstationeret i EU , immunitet ved Den Internationale Straffedomstol .
Da undertegnede mener , at denne afgrelse fra dens tilblivelse svkker Den Internationale Straffedomstols virkekraft og opmuntrer tredjelande til at anvende samme fremgangsmde som EU - eller mske endnu vrre - bedes Rdet give flgende oplysninger :
<P>
Mener Rdet , at ovennvnte afgrelse afspejler holdningen blandt flertallet af EU ' s borgere ?
Har Rdet taget hensyn til det synspunkt , som de ikke-statslige organisationer og jurister , som fra starten har stttet oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol , har givet udtryk for ?
Har Rdet kendskab til de medlemsstater , der har til hensigt at indg aftaler om immunitet med USA og inden for hvilke grnser ?
Mener Rdet ikke , at EU p denne mde tilbagekalder sit oprindelige standpunkt og mister sin trovrdighed over for det internationale samfund ?
<P>
og sprgsml nr .
7 af Sarah Ludford ( H-0681 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Den Internationale Straffedomstol
<P>
P samlingen i Rdet ( almindelige anliggender ) den 30. september 2002 vedtoges der retningslinjer , p grundlag af hvilke medlemsstaterne kan forhandle om bilaterale aftaler med De Forenede Stater om at sikre amerikansk personel en vis grad af immunitet i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Rdet har udtalt , at det anser Den Internationale Straffedomstol for at vre et vrdifuldt instrument for verdenssamfundet til at bekmpe straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser :
<P>
Hvorledes kan formandskabet p baggrund heraf fastholde sin pstand om , at bilaterale aftaler med USA ikke underminerer Rom-statutten og Den Internationale Straffedomstols integritet ?
<P>
Hvorledes harmonerer retningslinjerne fra samlingen i Rdet ( almindelige anliggender ) den 30. september med den juridiske rdgivning , som Kommissionens og Rdets tjenestegrene tidligere har givet ?
<P>
Hvorfor gjorde Rdet ikke mere for at beskytte den rumnske regering mod bilateralt pres , da USA henvendte sig til den for at indg en bilateral aftale forud for faststtelsen af EU-retningslinjerne , og var Rumnien som kandidatland ikke tilstrkkeligt integreret i EU ' s holdning til Den Internationale Straffedomstol ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil gerne svare samlet p de tre sprgsml .
Og jeg vil allerfrst understrege , at Rdets konklusioner om Den Internationale Straffedomstol ikke tilskynder til at undertegne bilaterale aftaler om ikke-overgivelse .
Det pointeres , at der skal tages hensyn til eksisterende aftaler mellem USA og de enkelte medlemsstater .
<P>
Efter vores opfattelse kan mange af de amerikanske betnkeligheder ryddes af vejen p grundlag af de eksisterende aftaler .
Det vil vre op til hver enkelt medlemsstat at vurdere , om dens bilaterale eller multilaterale traktatmssige forbindelser med USA kan anses for at vre tilstrkkelige til at tilgodese de amerikanske nsker .
<P>
Skulle en medlemsstat finde det ndvendigt at ndre eksisterende aftaler eller indg en ny aftale med USA , s skal EU ' s vejledende principper lgges til grund .
Hvis de enkelte stater holder sig inden for disse udstukne rammer i deres bilaterale kontakter med USA , s vil Domstolen ikke blive undergravet .
Vi gr det i vrigt helt klart , at det vil vre uforeneligt med de forpligtelser , som stater , der er part i Den Internationale Straffedomstol , har i henhold til Domstolens statut , hvis de indgr aftaler , som disse nu foreligger fra USA ' s side .
<P>
I henhold til EU ' s vejledende principper , br enhver lsning omfatte passende operative bestemmelser , der sikrer , at personer , der har beget forbrydelser , der falder ind under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion , ikke nyder straffrihed .
De skal alts retsforflges og om ndvendigt straffes .
Sdanne bestemmelser br kunne sikre en passende efterforskning , samt at de nationale myndigheder , hvis der foreligger tilstrkkeligt bevis , retsforflger personer p Domstolens anmodning .
<P>
Dette vejledende princip sikrer , at personer bliver draget til ansvar , hvis de har beget krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab .
Og de vil blive bragt for retten , uanset om de er amerikanere eller europere .
EU og USA er enige om , at der skal glde et individuelt ansvar for de groveste forbrydelser , som berrer det internationale samfund .
USA har i mange r i tt samarbejde med EU ptaget sig en frerrolle , nr det glder oprettelse af internationale straffedomstole med henblik p strafforflgning af sdanne forbrydelser .
<P>
Et andet vejledende princip gr ud p , at nye aftaler kun br omfatte personer , som ikke er statsborgere i en stat , der er part i Domstolen .
Og EU har nje defineret , hvilken personkreds , der kan komme p tale .
Men det sls fast , at visse personer ikke falder ind under Domstolens jurisdiktion , fordi de er omfattet af immunitet i forhold til folkeretten , men bortset herfra br enhver lsning kun omfatte personer , som opholder sig i den stat , der anmodes om at overgive en person til domstolen , fordi de er sendt dertil af udsenderstaten .
Dette stemmer overens med Rom-statuttens meget snvre definition af , hvilke personer der br omfattes af aftaler om ikke-overgivelse .
<P>
Ser man p alternativerne , er den EU-tilgang , som vi netop har beskrevet , den bedste mde at forsvare Den Internationale Straffedomstol p .
Enhver anden lsning ville have fet den strke EU-sttte til Straffedomstolen til at sl revner og ville have svkket den .
Et simpelt nej til det amerikanske forslag ville p den anden side have fet meget negative konsekvenser for de transatlantiske forbindelser , og det ville have bragt det helt vitale amerikanske engagement i fredsbevarende operationer verden over i fare .
<P>
Hvis der ikke var blevet fastlagt en flles EU-holdning , ville det have pfrt Domstolen ubodelig skade .
I den forbindelse vil jeg gerne nvne , at USA allerede har indget bilaterale aftaler med 12 lande , som ikke har mulighed for at henholde sig til EU ' s holdning .
Hvis man henviste EU-medlemsstaterne og andre til bilaterale forhandlinger med USA uden en strk EU-enighed og uden klare kriterier for , hvem der skal vre omfattet af sdanne bilaterale aftaler , s ville man f en mangfoldighed af bilaterale aftaler , hvilket helt sikkert ville undergrave Domstolen .
<P>
Med hensyn til hvad EU-borgere , ngo ' er og juridiske eksperter mener , vil jeg gerne understrege , at Rdet ikke drftede dette emne , og at Rdet absolut ikke nede frem til det givne resultat i et tomrum .
Rdets konklusioner bygger p omfattende konsultationer mellem medlemsstaterne og p vrdifulde bidrag fra Rdets juridiske tjeneste og fra Kommissionen .
Rdet har ogs taget hensyn til de synspunkter , som de berrte ngo ' er har givet udtryk for .
Under hele processen har der vret kontakter til tredjelande , som er parter i Domstolen , og formandskabet har ogs frt sonderende samtaler med USA .
Det siger sig selv , at Rdet ogs fuldt ud har taget hensyn til de synspunkter , som de folkevalgte reprsentanter i EU har givet udtryk for , bde i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til hvilke medlemsstater der eventuelt vil indg aftaler om ikke-overgivelse med USA , er jeg desvrre ikke for jeblikket i stand til at give oplysninger , men jeg vil gerne svare p sprgsml vedrrende Rumniens bilaterale aftale med USA . Den blev undertegnet den 1. august 2002 .
Jeg vil gerne i den forbindelse p Rdets vegne henlede opmrksomheden p den flles holdning , som blev vedtaget den 11. juni sidste r , og som blev ndret den 20. juni i r .
Det var en holdning , som blev bakket op af kandidatlandene .
Rdet holdt sig i tt kontakt med kandidatlandene under hele forarbejdet om holdningen , og Rdet agter at fortstte disse kontakter for lbende at holde kandidatlandene fuldt orienteret om den videre udvikling .
Rdet har bemrket , at Rumnien endnu ikke har ratificeret den pgldende aftale , og hber , at Rumnien vil tage hensyn til den holdning , som EU efter indgelsen af aftalen har etableret .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Jeg takker for rdsformandens svar . Hvis jeg skal vre helt rlig , er der noget , jeg ikke har forstet .
Forholder det sig sdan , at USA krver en srrolle i verden , og at vi gr med til det , eller ikke ?
Det er sket mange gange i mange sprgsml siden Kyoto-aftalerne .
<P>
Og De siger , at De gr dette , for at det ikke skal g ud over de transatlantiske forbindelser .
Det forstr jeg helt rligt heller ikke .
Ligesom jeg heller ikke forstr , nr De siger , at personer , der er ansvarlige for forbrydelser , skal dmmes af de nationale domstole .
Ikke af amerikanske domstole , hr. rdsformand .
Sdan er det .
Sprgsmlet er s , om det ogs skal glde for andre lande .
Nste gang er det mske russerne eller nogle helt andre , der er med i fredsmissioner .
Og hvordan kan De sige , at det ikke undergraver Domstolen ?
Under alle omstndigheder rejser der sig flgende sprgsml angende Rumnien , som jeg specifikt spurgte om : Deres hb om , at den aftale , Rumnien har underskrevet , ikke vil blive ratificeret , interesserer mig ikke , men det , der interesserer mig , er , om De agter at sige til Rumnien , s de andre ansgerlande ogs hrer det , at det er en betingelse for deres optagelse , at de respekterer EU ' s flles holdning vedrrende Den Internationale Domstol .
<SPEAKER ID=230 NAME="Haarder">
. -Jeg vil gerne understrege , at der er fundet en lsning , som ikke undergraver Den Internationale Straffedomstol .
Denne lsning vil vre til stor hjlp for bl.a. de ansgerlande i Central- og steuropa , som har vret lidt i tvivl om , hvad de skulle gre .
Der er endvidere fundet en lsning , som ikke frer til , at der sker forvrringer i forhold til eksisterende aftaler .
Det synes jeg egentlig alt i alt er et ganske godt resultat .
EU kan ikke kontrollere hele verden .
Vi har sikret , at Den Internationale Domstol beskyttes mod en undergravning , og mere kan jeg ikke sige om den sag .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , hr . Haarder , som indledning p mit sprgsml vil jeg gerne sige til Dem , at jeg ikke er enig i Rdets beslutning .
Jeg beder Rdet om at prcisere flgende : For det frste hvilket retsgrundlag Rdets beslutning har .
Hvordan definerer De det ?
For det andet , afhngigt af dens retsgrundlag , om den indgr i EU-regelvrket eller ej .
<P>
Hvis den er en del af EU-regelvrket , er medlemsstaterne og ansgerlandene forpligtet til at flge den , og det er derfor klart , at de ikke kan ratificere bilaterale aftaler med USA , der er i modstrid med en rdsbeslutning .
<P>
Endelig vil jeg gerne vide , hvordan Rdet har tnkt sig at kontrollere medlemsstaternes beslutninger , f.eks. dem , de kan trffe ved hjlp af egentlige eventuelle bilaterale aftaler med USA via ndringer af andre aftaler , der allerede er indget med USA .
<SPEAKER ID=232 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg er jo ikke blevet spurgt om dette i det skriftlige sprgsml .
Jeg vil blot sige , at der er tale om en flles holdning .
Det forventes , at alle overholder den flles holdning , og der er ogs forventninger om , at alle ansgerlandene overholder den flles holdning .
Det skulle undre mig meget , hvis ikke det bliver tilfldet . I s fald bliver jeg meget overrasket , s det tror jeg , det rede medlem kan vre ret sikker p .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg hrer det , ministeren siger . Jeg accepterer , at retningslinjerne er bedre end ingenting , og jeg lyknsker det danske formandskab med i det mindste at opn dem .
Men det juridiske rd til EU-institutionerne var , at en kontraherende part til Rom-statutten , som indgr bilaterale aftaler uden for det snvre anvendelsesomrde i artikel 98 , handler imod formlet med statutten .
Er det ikke korrekt , at retningslinjerne er for svage til at lukke dren for aftaler om straffrihed ?
<P>
Jeg hrte ministeren henvise til en flles holdning .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , om retningslinjerne juridisk set udgr en flles holdning .
Uanset om de gr , vil Rdet s i det mindste forsge at styrke disse noget vage retningslinjer af 30. september , som giver plads til smuthuller , der er i strid med statutten ?
Det ville give os en styrket flles holdning i forbindelse med yderligere beskyttelsesforanstaltninger , som br omfatte tilsyn med nationale lfter af Den Internationale Straffedomstol , garantier for , at USA undersger og retsforflger amerikanere , der str anklaget for forbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol , et krav til USA om at ajourfre den fderale lovgivning for at sikre , at domstolene har kompetence inden for alle forbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol - hvilket ikke er tilfldet for jeblikket - aftale om at begrnse anvendelsesomrdet til militrfolk eller nre allierede civile personer og ikke f.eks. lejesoldater , medtagelse af en sunset clause og underkastelse af aftalerne med henblik p grundig gennemgang af de relevante nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=234 NAME="Haarder">
. -Med hensyn til det allersidste mener jeg , at det fremgr ret klart , hvilken snver personkreds der er omfattet .
Med hensyn til det frste , der blev spurgt om , vil jeg sige , at en flles holdning er en flles holdning .
Der er ingen straffemidler over for lande , som mtte svigte en flles holdning , men normalt plejer vi at leve op til flles holdninger i Unionen , og det tror jeg ogs , at kandidatlandene vil .
<SPEAKER ID=235 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg m sige , at rdsformandens svar brer prg af , at der er en betydelig elasticitet i fortolkningen , men - som vi siger i Danmark - det krver en meget fast karakter at slge elastik i meterml .
Det kan strkkes p alle ledder og kanter , og jeg synes ikke , at rdsformanden kommer ind p det fundamentale sprgsml : har vi har en amerikansk strategi , der presser andre lande til bilaterale aftaler , hvormed landene forpligter sig til ikke at udlevere amerikanske statsborgere .
Det harmonerer med , at USA konsekvent og vedholdende har ngtet at ratificere traktaten om Den Internationale Straffedomstol .
Det forekommer mig indlysende , at Rdet har et trovrdighedsproblem , nr det p den ene side fastholder , at man fuldt ud gr ind for oprettelse af Den Internationale Straffedomstol , og at man anser oprettelsen for en grundsten i det internationale retssamarbejde , og p den anden side ser gennem fingre med og accepterer amerikanernes afpresning over for tredjelande .
Rdsformanden sagde , at der var fundet en lsning p den rumnske afpresningssituation .
Det eneste konkrete sprgsml jeg vil stille er flgende : Hvad gr den lsning ud p , og er det en lsning , som Rdet finder acceptabel ?
I s fald har man i hvert fald et trovrdighedsproblem .
<SPEAKER ID=236 NAME="Haarder">
. Ja , til det sidste kan jeg sige , at der er fundet en lsning , som efter min opfattelse vil sikre , at der ikke er andre ansgerlande , som indgr aftaler svarende til den , som Rumnien indgik .
Og s vil jeg gerne fje til , at Rumnien , mig bekendt , endnu ikke har ratificeret den aftale .
<P>
Med hensyn til det frste vil jeg svare , at skulle det vre sdan , at USA ver den pression , som hr .
Krarup taler om , s er det godt , at vi har fet den flles holdning , som er nem at sttte sig til , og hvormed man kan st imod en sdan eventuel pression .
Det er efter min mening en af de store kvaliteter ved den flles holdning , at den giver et meget klart rygstd til lande for det tilfldes skyld , at de mtte blive udsat for pression , hvad jeg nu ikke har kendskab til , men det siger det rede medlem , og skulle det vre tilfldet , er det som sagt godt , at vi har denne holdning , som ogs de nye medlemsstater kan holde sig til .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
8. Sprgsml nr . 9 af Efstratios Korakas , overtaget af Konstantinos Alyssandrakis ( H-0623 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Aftale mellem EU og USA om udvisning , hemmelige politioperationer og overvgning af kommunikation
<P>
Iflge Statewatch har EU og USA planer om at indg en aftale om bekmpelse af terrorisme og strafferetlige sprgsml . Aftalen vil omfatte flles politioperationer , kommunikationsovervgning , lokalisering og beslaglggelse af kriminelle produkter , forenkling af udvisningsprocedurerne for europere og ikke-europere samt begrnsning p omrdet for asylansgninger .
<P>
Hvad er Rdets holdning , i betragtning af at det hvdes , at det danske formandskab er ved at udarbejde en plan for overvgning af kommunikation , og at disse repressive og chikanerende foranstaltninger er i komplet modstrid med respekten for menneskerettighederne og ikke stemmer overens med de hidtidige erklringer om , at EU ikke agter at indg nogen aftale , der indebrer udvisning til lande , hvor der glder ddsstraf , ssom USA ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Haarder">
. Jeg kan garantere , at enhver aftale , som indgs mellem USA og EU kommer til at respektere menneskerettighederne i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 6 , hvori der str , at " Unionen bygger p principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet , der alle er principper , som medlemsstaterne har til flles " .
Det kommer ikke blot til at glde for de aftaler om strafferetligt samarbejde , som man allerede er i gang med at forhandle , men ogs for enhver aftale om udveksling af politioplysninger , som indgs mellem USA og Europol , efter frst at vre blevet godkendt af Rdet .
<P>
Det er en misforstelse , at det danske formandskab skulle have fremsat forslag til bindende regler om opbevaring af oplysninger om teletrafik , at teleudbydere vil skulle opbevare oplysninger om teletrafik i op til to r , samt at sdanne oplysninger vil skulle samles i centrale databaser og stilles til rdighed for de vrige medlemsstater . Denne misforstelse - jeg vil nsten sige denne meget kreative misforstelse - kunne vre undget , hvis medierne havde henvendt sig til formandslandet .
Formandskabet har fremsat forslag til rdskonklusioner vedrrende forholdsregler i relation til informationsteknologi begrundet i hensyntagen til efterforskning og retsforflgning af organiseret kriminalitet .
Forslaget har ingen forbindelse til det gede samarbejde med USA , hvor der forhandles med USA om en aftale om gensidig retshjlp og gensidig udlevering .
<P>
Jeg vil gerne minde om den erklring , som Rdet afgav den 30. september 2002 om ddsstraf og srligt grusomme former for henrettelse .
Her blev det endnu en gang slet fast , at EU lnge har vret imod og fortsat tager kraftig afstand fra enhver anvendelse af ddsstraf .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , s vidt jeg har forstet af Deres svar , finder der faktisk forhandlinger sted mellem USA og EU .
<P>
Hvad angr Deres forsikringer om menneskerettighederne , ville jeg gerne tro p dem , hvis den betydning , EU lgger i menneskerettighederne i praksis , ikke var s forskellig fra den , som den almindelige borger har i sin bevidsthed , og hvis det ikke forholdt sig sdan , at EU strkt hjulpet af terrorismen var ved at opbygge en diktatorisk , repressiv mekanisme , som skal bruges mod enhver , der bekmper dets politik .
<P>
Ogs den engelske avis The Guardian , har , i sin udgave den 3. september , udtrykt bekymring over konsekvenserne af disse forhandlinger .
Hvis The Guardian nrer bekymring , br vi vre 10 gange s bekymrede , hr. rdsformand .
<P>
Jeg vil gerne stille et konkret sprgsml : Hvordan skal de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet deltage i udformningen af indholdet af disse aftaler , og hvilken rolle skal de i det hele taget spille med hensyn til ratificeringen af aftalerne ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Haarder">
. -Staterne vil naturligvis indg sdanne aftaler efter de nationale regler , og nr det glder de europiske institutioner , vil det ske efter EU ' s regler .
<SPEAKER ID=241 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , det fremgr jo klart af den dokumentation , som Statewatch er fremkommet med , at forhandlinger om disse aftaler blev pbegyndt allerede sidste efterr , og at de er foreget i dybeste hemmelighed .
Tony Bunyan fra Statewatch har forlangt aktindsigt og er blevet mdt med delvis afvisning , eftersom det drejede sig om hemmelige forhandlinger .
Efter traktaten er det jo sdan , at Parlamentet ikke har ret til at blive hrt i disse anliggender , og dermed rejses sprgsmlet om , hvorfor man ikke offentligt har givet udtryk for , at dette indgr i de antiterrortiltag , som man arbejder med .
Det er mit ene sprgsml , hvorfor holder Rdet kortene s tt ind til kroppen , nr det drejer sig om forhold , som har meget bred almen interesse .
Det andet sprgsml er : hvor langt rkker disse aftaler .
Nr man ser i EU-traktatens afsnit 5 og 6 , fremgr det af artikel 24 , at der , nr det er ndvendigt at indg en aftale med en eller flere stater osv. til gennemfrelse af dette afsnit , kan indgs aftaler for Rdet , uden at Parlamentet bliver hrt , uden nogen offentlig debat .
Hvor langt gr denne befjelse efter rdsformandens opfattelse . Og hvorfor er Parlamentet ikke blevet orienteret .
<SPEAKER ID=242 NAME="Haarder">
. -Jeg ville gerne give et svar til hr . Krarup , men jeg har ikke lst , hvad der str i Statewatch , og jeg ved heller ikke , om det er rigtigt , hvad der str i Statewatch .
I vrigt er jeg sat til at svare p sprgsml , der er stillet i forvejen , og disse sprgsml er ikke stillet i forvejen .
S jeg beklager , Krarup , men mske var det en id at stille et skriftligt sprgsml eller sprge nste gang .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 10 .
Sprgsml nr . 11 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0626 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Nye perspektiver for forholdet til Libyen
<P>
Hvordan br man vurdere de seneste erklringer fra den libyske statschef oberst Muammar Gaddafi , den drejning hans politik har taget , og ordvalget i den tale , han holdt p tv i anledning af , at det er 33 r siden , han kom til magten ?
Hvilke perspektiver for forholdet mellem Libyen og EU viser der sig i lyset af denne nye situation ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Haarder">
. Rdet har ikke drftet Muammar Gadaffis taler .
Rdet er dog for sit vedkommende fortsat rede til at lade Libyen blive fuldgyldigt medlem af Barcelonaprocessen , s snart landet fuldt ud og uden forbehold accepterer Barcelonareglerne .
Libyen har endnu ikke givet et svar p dette sprgsml .
Indtil det sker , vil Libyen fortsat blive indbudt som observatr til mderne i Euro-Middelhavsudvalget og til mderne mellem de hjtstende embedsmnd med ansvar for politiske og sikkerhedsmssige sprgsml .
Libyen deltog i ministerkonferencen i Valencia som formandskabets gst .
<P>
Der synes i jeblikket at vre to hovedtendenser i Libyen : Den ene lgger op til en tilnrmelse til EU med et klart signal om et brud med fortiden , mens den anden giver udtryk for , at Libyens nsker p det afrikanske kontinent er uforenelige med deltagelse i Barcelonaprocessen .
Styrkeforholdet mellem de to libyske synspunkter afhnger naturligvis af , hvad Muammar Gadaffi nsker .
<P>
Efter EU ' s opfattelse supplerer en strk rolle i Afrika og deltagelse i Barcelonaprocessen udmrket hinanden .
Herom vidner det Euro-afrikanske partnerskab , hvor det nste topmde er planlagt til at finde sted inden for den nrmeste fremtid .
Rdet bifalder ivrigt , at visse politiske fanger i Libyen er blevet lsladt , og understreger , at s snart de udestende sprgsml er besvaret klart og tilfredsstillende , og hvis Libyen anmoder om det , vil dette land kunne deltage i Barcelonaprocessen .
En sdan deltagelse i Euro-Middelhavpartnerskabet indebrer ligeledes , at Libyen i lighed med de vrige partnere skal indg en associeringsaftale , og at Libyen skal omfattes af MEDA-forordningen .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , jeg m indrmme , at rdsformanden ikke var srlig klar med hensyn til dette sprgsml .
Jeg har opmrksomt lyttet til hans ord , som undertiden forekom mig modstridende i den forstand , at Libyen vil blive indbudt til at deltage , men ikke ser ud til at overveje en ndring af situationen .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder stille ham et tillgssprgsml . Er der vilje til at arbejde hen mod en gensidig tilnrmelse ?
Er der planer om at forbedre det gensidige kendskab mellem EU og Libyen ?
Hvis tingene gr godt , hvilke aftaler kan der s ns ?
Vil det vre de samme aftaler som med andre nordafrikanske lande inden for rammerne af Euro-Middelhavspolitikken ?
Hvilken mulig tidsplan kan der faststtes herfor ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg synes egentlig , at jeg svarede temmelig klart .
Hvis Libyen kan besvare de udestende sprgsml klart og tilfredsstillende , og hvis Libyen beder om det , s vil Libyen kunne deltage i Barcelona-processen , ogs selv om Libyen har nsker om en tilnrmelse til det afrikanske kontinent .
Jeg sagde jo netop , at de ting ikke ndvendigvis strider mod hinanden .
Men der er tilsyneladende to modstridende tendenser i Libyen .
Det var ikke nogen , jeg kom med , det er nogen , vi har observeret i Libyen .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Lennart Sacrdeus ( H-0629 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Nabolandsstatus for Ukraine
<P>
P topmdet mellem EU og Ukraine i Kbenhavn i juli fik Ukraine tilsagn om en " nabolandsstatus " over for EU .
Dette er et nyt begreb , som nu skal have et indhold .
Hvad konkret indebrer denne status ?
Vil vilkrene vre de samme for Ukraine som for f.eks. Belarus ?
Vil den samme status glde for alle de lande , som efter udvidelsen vil grnse op til Unionen ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil meget gerne besvare hr . Sacrdeus ' sprgsml , som vedrrer Ukraine .
<P>
P topmdet mellem EU og Ukraine i sommer , som fandt sted i Kbenhavn , blev Ukraine underrettet om Rdets beslutning fra april om at indkredse muligheden for at styrke forbindelserne mellem den kommende udvidede Union og denne udvidede Unions nye naboer .
Begge sider understregede betydningen af at tage hensyn til , at forbindelserne mellem EU og de involverede lande har forskellig karakter og forskelligt politisk og konomisk udviklingsniveau .
<P>
EU og Ukraine var enige om , at udvidelsesprocessen skaber nye muligheder og skaber nye udfordringer p forskellige omrder .
Begge sider bekrftede , at Ukraine kunne udnytte disse muligheder bedst ved at intensivere arbejdet med at tilpasse sin lovgivning , sine normer og sine standarder til EU ' s .
Der blev ogs enighed om at intensivere de relevante partnerskabs- og samarbejdsorganers drftelser om udvidelsens virkninger for bl. a. handelsrelaterede sprgsml , personbevgelser , visa samt fremme af regionalt og grnseoverskridende samarbejde .
<P>
EU anerkender Ukraines europiske aspirationer .
Det er vigtigt , at Ukraine bliver bedre til at opfylde sine forpligtelser , hvis disse aspirationer skal have et reelt indhold .
EU vil fortsat sttte Ukraine i reformprocessen , herunder styrkelsen af retsvsenet , mediernes frihed , menneskerettighederne og det civile samfund .
<P>
Det danske formandskab fler det som sin pligt at intensivere EU / Ukraine-samarbejdet .
Arbejdsplanen for gennemfrelse af EU ' s flles strategi for Ukraine er blevet forelagt Rdet , som tog den til efterretning den 22. juli i r .
Formandskabet mener , at det br vre EU ' s overordnede ml at gre dialogen og samarbejdet med Ukraine mere mlrettet og resultatorienteret .
<P>
Prioriteterne i denne arbejdsplan er flgende : for det frste konsolidering af demokrati , retssikkerhed og offentlige institutioner ; for det andet sttte til den konomiske overgangsproces , herunder til Ukraines integration i europisk konomi og i verdenskonomien og til regionalt grnseoverskridende samarbejde med nabolandene ; for det tredje samarbejde om at styrke stabiliteten og sikkerheden i og uden for Europa ; for det fjerde styrkelse af samarbejdet p milj- og energiomrdet samt inden for den nukleare sikkerhed ; for det femte sttte til et styrket samarbejde i forbindelse med udvidelsen af EU , og endelig for det sjette udbygning af samarbejdet inden for retlige og indre anliggender .
<P>
Udviklingen af en samlet EU-politik over for EU ' s nye naboer med fuld respekt for forskellene mellem de involverede lande vil bidrage til at opfylde de overordnede ml .
P grundlag af et flles indlg fra den hjtstende reprsentant , Solana , og kommissr Patten drftede Rdet p samlingen den 30. september forbindelserne mellem den udvidede Union og de stlige naboer .
Rdet bekrftede , at det er overbevist om , at EU ' s udvidelse vil frembyde en god lejlighed til at styrke forbindelserne mellem Unionen og de nye naboer med det forml at skabe stabilitet og mindske velstandsklften ved EU ' s nye grnser .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg vil oprigtigt gerne takke hr . Haarder og det danske formandskab for det detaljerede og fortrffelige svar .
Det er min personlige overbevisning , at det var af vigtig strategisk betydning , da den svenske statsminister Gran Persson under det svenske formandskab besgte Kiev og holdt mder med den ukrainske regering p sin sidste rejse i forbindelse med udenrigsanliggender .
Jeg anser , at den linje , som det danske formandskab har lagt , er en fortsttelse af denne politik .
<P>
Jeg vil gerne stille nogle opflgende sprgsml .
For det frste , er det muligt , at Ukraine i den relativt nre fremtid kan blive tilbudt en srlig aftale , som kan vre en steuropisk variant af et srligt konomisk samarbejde , det vil sige en slags steuropisk ES-aftale ?
<P>
Endelig spekulerer jeg p , om De mener , at relationerne mellem EU og Ukraine er blevet pvirket af pstande om et militrt samarbejde med Irak fra Ukraines side .
<SPEAKER ID=250 NAME="Haarder">
. -Jeg vil gerne takke hr . Sacrdeus for hans store interesse for Ukraine .
Det er vigtigt , at vi husker Ukraine , som er et meget vigtigt land i Europa .
Jeg vil gerne komplimentere Parlamentet for den betnkning om Ukraine , som - hvis jeg husker ret - blev vedtaget for ca et r siden .
Jeg kan tilfje , at det danske formandskab har en forventning om , at Rdet endnu i dette r vil anmode Kommissionen om at fremstte forslag om udvikling af en samlet EU-politik over for EU ' s nye naboer , og man kan rolig sige , at Ukraine er en meget vigtig nation blandt disse naboer .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil udtrykkeligt sige tak , fordi De nvnte , at De ogs bekymrer Dem om den nukleare sikkerhed i Ukraine .
Det ville vre interessant at vide , om det egentlig er planlagt at lgge Den Internationale Atomenergiorganisations standarder til grund for at garantere sikkerheden her ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Haarder">
. Hr. formand , med den historiske baggrund , som vi jo alle kender , er der ingen som helst tvivl om , at den nukleare sikkerhed vil indg i enhver drftelse mellem EU og Ukraine .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 13 af Bernd Posselt ( H-0631 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU og Makedonien
<P>
Hvorledes bedmmer det danske rdsformandskab den nuvrende situation i Makedonien , og planlgger det tiltag for at give stabiliserings- og associeringsaftalen mere liv , f.eks. gennem yderligere finansiel bistand eller afskaffelse af visumpligten ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Haarder">
. Formandskabet glder sig over , at parlamentsvalget den 15. september i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev afviklet i god ro og orden .
P samlingen den 21. oktober udtrykte Rdet tilfredshed med enigheden om den nye regering i Skopje .
<P>
Rdet tilskyndede denne nye regering til nu at stte den fulde implementering af rammeaftalen og stabiliserings- og associeringsprocessen verst p dagsordenen og understregede , at det ser frem til et tt og frugtbart samarbejde .
Unionen vil fortsat engagere sig strkt i Makedonien og vil aktivt sttte en reformvenlig regering .
Rdet ser ogs frem til , at den planlagte folketlling bliver holdt i overensstemmelse med internationale standarder .
<P>
Stabiliserings- og associeringsaftalen er ikke trdt i kraft , da den endnu ikke er ratificeret .
Indtil videre er der indget en interimsaftale om handelsaspekter , der trdte i kraft for godt et r siden .
Det Europiske Fllesskab har som led i et flerrigt program for rene 2002-2004 afsat 130,5 millioner EURO til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at bist landet med at gre sig klar til at opfylde de forpligtelser , der knytter sig til interimsaftalen og stabiliserings- og associeringsaftalen .
<P>
Sprgsmlet om visumkravet for borgere fra Makedonien blev drftet p det seneste mde i samarbejdsrdet mellem EU og Makedonien , som blev afholdt den 1.-2. juli i r , og ved den lejlighed mindede Kommissionen myndighederne i Makedonien om , at de m trffe en rkke konkrete foranstaltninger , fr EU vil kunne overveje en ophvelse af visumkravet .
Medlemsstaterne og Kommissionen flger nje de fremskridt , som gres af myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at opfylde disse kriterier .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mange tak for dette meget konkrete og meget fine svar og for Deres store faglige viden , som vi vrdstter hos Dem , og hvormed De driver vrket .
Jeg vil blot stille et kort tillgssprgsml .
Det er dog vanskeligt , det indrmmer jeg .
De har ogs tidligere talt om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Vi ser , at begrebet Jugoslavien egentlig er forsvundet i det tidligere Jugoslavien , i rest-Jugoslavien , og skal erstattes af Serbien-Montenegro .
Ordet Jugoslavien ville i givet fald s kun figurere i statsnavnet for Makedonien .
Jeg vil gerne sprge Dem , om man ikke p lngere sigt kan finde en diplomatisk lsning i navnesprgsmlet , for det er i forvejen en belastning for dette land , der mske ikke er eksistentiel , men gr meget i dybden psykologisk .
<SPEAKER ID=256 NAME="Haarder">
. Netop p grund af den store psykologiske betydning , som hr . Bernd Posselt s rigtigt ppeger , har jeg tnkt mig slet ikke at udtale mig om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , efter min mening er det netop i tilfldet Makedonien vigtigt at tnke over , hvordan vi mest effektivt organiserer sttten for at opn stabilitet i dette omrde .
Her spiller middelstanden og de sm og mellemstore virksomheder naturligvis en srlig rolle .
Derfor vil jeg gerne vide , om der for det omtalte sttteprogram p 135 millioner euro for perioden 2000-2004 ogs er fastsat midler til sttte af middelstanden .
<SPEAKER ID=258 NAME="Haarder">
. Jeg kan ikke p stende fod sige , at der er midler til middelstanden .
Man kan dog ikke give sttte til konomisk udvikling , uden at det lige netop bliver til gavn for middelstanden , og jeg er overbevist om , at det vil blive til gavn for de sm og mellemstore virksomheder .
Mig bekendt har Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ikke andet . S det tror jeg , at det rede medlem kan vre ret tryg ved .
Ivrigt vil jeg gerne endnu en gang give udtryk for min glde over udviklingen i Makedonien , ikke mindst den politiske udvikling , som jeg synes er betryggende i betragtning af , hvor sort det s ud for godt et r siden .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 14 af Olivier Dupuis ( H-0634 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Bortfrelsen af lge Ali Khanbiev i Tjetjenien
<P>
Natten til den 4. september mellem kl . 3 og 4 om morgenen blev Ali Khanbiev bortfrt af maskerede mnd , mens han befandt sig i sit hjem i den lille by Benoj i Tjetjenien .
Ali Khanbiev , fdt i 1958 , havde fortsat sit arbejde som lge p sygehuset i Benoj . Han er bror til Oumar Khanbiev , der er sundhedsminister i Aslan Maskhadovs regering .
<P>
Hvilke oplysninger har Rdet om bortfrelsen af Ali Khanbiev ?
Er det Rdets opfattelse , at det er russiske militre og paramilitre styrker , der str bag bortfrelsen , og at man flgelig kan frygte for Ali Khanbievs fysiske integritet ?
Hvilke initiativer har Rdet taget eller agter den at tage for at plgge de russiske myndigheder at gre deres yderste for at f Ali Khanbiev frigivet hurtigst muligt ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Haarder">
Rdet har ikke modtaget nogen underretning om denne bortfrelse , men jeg kan sige , at Rdet fortsat er meget bekymret over situationen i Tjetjenien , og at det kun kan fordmme de mange bortfrelser , som forvrrer de allerede meget vanskelige humanitre forhold , der er i regionen .
Rdet understreger , at det tillgger fuldstndig overholdelse af menneskerettighederne overordentlig betydning , og ogs bestrbelserne p at finde en politisk lsning og bestrbelserne p at forbedre den humanitre situation .
Jeg ved godt , at hr . Dupuis gerne vil have , at jeg siger mere end dette , og at der vil blive mere handling end dette , men det er , hvad jeg kan sige i jeblikket .
I vrigt vil jeg gerne takke hr . Dupuis for det engagement , han i mange r har udvist - ikke mindst nr det glder den humanitre situation i Tjetjenien - lige s lnge , vi begge har vret medlemmer af dette Parlament .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. minister Haarder , jeg forstr vist ikke helt .
De siger , at " Rdet har ikke modtaget nogen underretning om denne bortfrelse " af Ali Khanbiev .
Vi har for halvanden mned siden fet oplysning om , at han faktisk var blevet bortfrt .
Har Rdet ikke modtaget disse oplysninger , har det ikke anmodet om dem , eller har det ikke nsket at anmode om dem ?
Det nsker jeg som det frste at vide .
<P>
Den anden ting , som jeg nsker svar p , er flgende : De er ved at forberede det vigtige mde , der skal finde sted i Kbenhavn , nemlig topmdet mellem EU og Rusland .
I forbindelse med forberedelsen af dette mde har sprgsmlet om forsvindinger , tortur , og meget ofte desvrre henrettelser af civile , som Ali Khanbiev , som er lge og ikke andet end lge , vret p dagsordenen ?
Gr Rdet noget for , at vi i det mindste kunne begynde med at redde en person , at vi kunne starte med at redde Ali Khanbiev og med at ndre tingenes gang i Tjetjenien og sledes sende et klart signal til de russiske myndigheder ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Haarder">
. Dagsordenen for EU / Rusland-topmdet , som finder sted i Kbenhavn den 12. november , er endnu ikke blevet fastlagt .
Med hensyn til denne bortfrelse kan jeg blot gentage , at Rdet alts ikke har modtaget oplysninger om den , men som jeg sagde tidligere , er Rdet klar over , at der har fundet mange bortfrelser sted , og det har i lighed med Parlamentet beklaget dette gang p gang .
Desvrre er situationen den , at det sandsynligvis er rigtigt , nr hr . Dupuis siger det , men Rdet har alts endnu ikke fet oplysninger om det .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml .
Vi har ofte diskuteret muligheden for et besg af kommissr Nielson i Tjetjenien med kommissren selv for at undersge den humanitre situation dr nrmere - og Parlamentet nsker jo ogs at rejse til Tjetjenien .
Kunne De eventuelt ikke ved dette EU / Rusland-topmde stte p dagsordenen , at de europiske institutioner ogs engang skal informeres om situationen p stedet i Tjetjenien .
Mske kunne De ogs tale med hr . Nielson om det - s lnge Danmark har formandskabet , kan De jo ogs gre det p hans modersml .
Men uafhngigt af det ville det vre vigtigt , at der finder et officielt besg sted her .
<SPEAKER ID=264 NAME="Haarder">
. Jeg vil gerne takke hr . Posselt for hans engagement , og ogs for det forslag han har stillet .
Jeg kan naturligvis ikke her p Rdets vegne sige , hvad svaret vil vre , men jeg vil takke for forslaget , og kan i vrigt tilfje , at Rdet selvflgelig er strkt optaget af de sprgsml , som her er nvnt .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 15 af Paulo Casaca ( H-0638 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Menneskerettigheder
<P>
Iflge Financial Times af 8. juli har de iranske myndigheder over for den belgiske vicepremierminister Laurette Onkelinx givet udtryk for , at de gr ind for stening af kvinder som straf for gteskabsbrud " for at sikre familiens ukrnkelighed " .
<P>
Kan Rdet oplyse , hvilke konsekvenser forsvaret for denne praksis har haft for forbindelserne mellem Den Europiske Union og Iran , isr i betragtning af at Rdet flere gange har bekrftet , at det lgger stor vgt p menneskerettighederne ?
<SPEAKER ID=266 NAME="Haarder">
. Rdet kommenterer af princip aldrig pressemeddelelser .
Nr der udsendes kommentarer , s er det formandskabet , der gr det .
Med hensyn til det pgldende besg vil jeg gerne gre det klart , at den belgiske vice-premierminister Onkelinx under besget gav udtryk for sin misbilligelse af stening .
Og hun gentog EU ' s holdning hertil for at bortvejre enhver misforstelse med hensyn til det , der blev givet udtryk for under den pgldende drftelse .
<P>
Menneskerettighedssprgsml - navnlig anvendelsen af grusomme former for henrettelse , ssom stening - har altid stet hjt p dagsordenen for den omfattende politiske dialog , der finder sted p de halvrlige mder mellem Iran og EU .
Der blev p det seneste mde i Teheran den 10. september 2002 ogs drftet en rkke specifikke menneskerettighedssager .
Endvidere foretager EU regelmssige henvendelser i forbindelse med sdanne sager .
Vi er i jeblikket bekendt med tre sager i Iran , hvor en person er blevet dmt til dden ved stening .
Samtlige tre sager er appellerede , s dommene er endnu ikke endelige .
Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om , at Rdet vil flge disse sager meget nje .
<P>
Mere generelt kan jeg oplyse , at EU har drftet et initiativ , som gr ud p at etablere en formel menneskerettighedsdialog med Iran p grundlag af de retningslinjer for dialoger med tredjelande , som Rdet godkendte i december sidste r .
Frst i denne mned mdtes europiske og iranske menneskerettighedseksperter til en rkke sonderende samtaler i Teheran .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at menneskerettigheder er et af de fire vsentlige omrder , hvor Rdet har erklret , at det nsker at se fremskridt , nu hvor EU og Iran er ved at udvikle ttte handelsforbindelser .
<P>
Rdet understregede den 21. oktober , alts for et par dage siden , at det anser det for meget betydningsfuldt , at en dialog om menneskerettigheder byder p en lejlighed til at opn konkrete forbedringer med hensyn til respekten for menneskerettighederne .
Det besluttede derfor at indlede en sdan dialog p grundlag af de vilkr , den tidsplan , de samtalepartnere , de emner og de " benchmark-punkter " - alts de mlstninger , der blev drftet under EU ' s undersgelsesmission i Iran .
Det blev ogs besluttet , at det frste mde inden for dialogens rammer skal finde sted allerede i r i Teheran .
Endelig har Rdet p grundlag af et initiativ fra formandskabet fremkaldt en rkke sager i den seneste tid i flere forskellige lande , herunder Iran .
Rdet har den 30. september p grundlag af dette initiativ vedtaget en erklring om ddsstraf og srligt grusomme former for henrettelse .
I erklringen understreger Rdet p ny , klart og utvetydigt , at EU afviser ddsstraf - og i srdeleshed henrettelse ved stening .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg er meget glad for Deres direkte svar .
Jeg vil imidlertid gerne oplyse , at der netop dagen fr et besg af et hold eksperter fra EU i Iran fandt en serie p fem offentlige henrettelser sted , der blev meddelt af alle aviser ( og jeg hber , at rdsformanden ikke siger , at han ikke ved , hvad der str i aviserne ) , hvad der tydeligt demonstrerer , at de iranske myndigheder ikke er indstillet p at vige en tomme i deres opfattelse af menneskerettighederne .
Antallet af rapporterede henrettelser i Iran er tredoblet inden for de sidste tre r , og p denne baggrund er sprgsmlet derfor dette : Vil eller vil EU ikke indg en handelsaftale med Iran efter alle disse systematiske krnkelser af menneskerettighederne ?
Det vil jeg gerne have Deres svar p .
<SPEAKER ID=268 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg sagde ikke , at jeg - og Rdet - ikke lser pressemeddelelser og aviser .
Jeg sagde , at Rdet aldrig kommenterer pressemeddelelser .
Det er noget helt andet .
<P>
Og s har min kre kollega utvivlsomt ret i , at ddsstraf ikke bare er noget , man har i teorien , men ogs er noget , man praktiserer i Iran .
Det er dybt tragisk , men Rdet har alts udarbejdet en strategi for , hvordan man ikke desto mindre kan indlede en menneskerettighedsdialog med sdanne lande .
Og det er efter min mening helt rigtigt .
Det er jo en dialog , hvor man p den ene side kraftigt fordmmer , men samtidig prver at overtale til forbedringer .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand for Rdet , jeg mener , at hr . Casaca insisterede p et helt specifikt punkt .
Han talte ikke kun om ddsstraf , men han talte om ddsstraf ved stening , hvilket er fuldstndig uacceptabelt .
P den anden side viser erfaringen med associeringsaftalerne med en rkke tredjeverdenslande , srligt med lande , som er srlig ttte p os , som f.eks. Tunesien , at betingelsen om menneskerettighederne har vret virkningsls i forbindelse med at f de nationale myndigheder til at fremme vejen mod demokrati og retsstatsprincippet .
Derimod har de udnyttet associeringsaftalen til at skrpe deres magt og udvikle mafiagrupper , der i strre eller mindre grad er involveret i landets konomiske sektorer og ogs i EU .
<P>
Tror De ikke , at forslaget til Iran om indgelsen af en associeringsaftale risikerer at stille os i njagtig samme situation som den , EU oplever i forbindelse med Tunesien ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Haarder">
. Hr. formand , sdan et sprgsml kan ikke besvares generelt , men hvis man vil have vejledning i besvarelsen , s kan det ofte vre en god id at sprge de demokratiske krfter i det pgldende land .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 16 .
Sprgsml nr . 17 af Konstantinos Alyssandrakis ( H-0648 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fremme af politistatsmetoder og angiveri i en Europol-tekst
<P>
Iflge oplysninger i avisen " Rizospastis " skulle en Europol-tekst benvnt " Bedste europiske praksis for behandling af informanter " give vejledning i og retningslinjer for " rekruttering " og behandling af angivere .
Disse retningslinjer indeholder bl.a. betalingsmetoder og belnningernes strrelse og indebrer endvidere , at der kan gives srlige immuniteter , s at angivere ikke bliver arresteret , " nr de udfrer forbrydelser inden for forud fastsatte grnser " , og det tillades dem ligeledes " at deltage i forbryderisk virksomhed " efter " godkendelse fra en i overensstemmelse med retningslinjerne fastsat myndighed " .
<P>
Kan Rdet oplyse , om den billiger denne Europol-tekst , som er i benlys modstrid med respekten for menneskerettighederne og selve den menneskelige vrdighed , og om det har til hensigt at trffe jeblikkelige foranstaltninger for at standse denne glidebane mod autoritre politistatsmetoder og udspionering af borgernes privatliv , deres politiske , fagforeningsmssige og sociale virksomhed samt deres kollektive organisationer ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg undskylder at jeg nsten er kommet ind i en stime her , for Rdet kommenterer alts heller ikke erklringer i medierne , men jeg kan dog bekrfte , at der findes et Europol-dokument vedrrende det emne vi her taler om .
Dette dokument beskriver bedste praksis for behandling af informanter med henblik p at hjlpe politimyndighederne i medlemsstaterne , dokumentet er ikke bindende , og det er udarbejdet p grundlag af Europol-konventionens artikel 3 , stk .
2 , litra i ) . Det er bl.a. baseret p Eksekutivkomitens afgrelse af 29. april 1999 om generelle principper for aflnning af informanter og p Centralgruppens afgrelse af 22. marts 1999 om generelle principper for aflnning af informanter .
De er alts integreret i EU ' s lovgrundlag , jf. protokollen om integrering af Schengenreglerne i Unionens lovgrundlag , og begge er offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende af 22. september 2000 .
Politiets anvendelse af informanter , herunder sprgsml om aflnning og immunitet , afhnger naturligvis af den nationale retstilstand i det pgldende medlemsland .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand for Rdet , jeg er overrasket over Deres klare svar , det er vi ikke vant til fra Dem .
Samtidig skrmmes jeg af tanken om , at vi er omgivet af et net af stikkere , og tnker p , om Deres klare svar mske skulle minde os og advare os om , at det mindste fejltrin fra vores side hele tiden overvges .
Nr Europol tilsyneladende giver stikkere officiel status , tnker jeg p , om der ogs er indfrt en lnskala , om der bliver officielle stillingsopslag , s i hvert fald nogle af vores unge arbejdslse kan komme i arbejde .
<SPEAKER ID=274 NAME="Haarder">
. Hr. formand , Europol er et samarbejdsorgan , som beskftiger sig med nogle af de allervrste forbrydelser .
Forbrydelser , der betyder , at demokratierne m beskytte sig , s jeg synes ikke , det er rimeligt at tale om " stikkerstat " .
Det udtryk vil jeg gerne tage afstand fra .
<P>
Europol er jo blevet oprettet og har fet udvidet sin kompetence bl.a. efter nske fra Parlamentet og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Og det har at gre med , at Europols opgave jo ikke er at genere borgerne men at beskytte borgerne .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 18-37 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0298 / 2002 ) af Lisi for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om flles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser ( KOM ( 2001 ) 784 - C5-0700 / 2001 - 2001 / 0305 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=280 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg er glad for at f lejlighed til at forelgge Parlamentet dette vigtige forslag .
Det er en del af vores politik om at give transport et menneskeligt ansigt , det vil sige at varetage borgernes og passagerernes rettigheder som anfrt i vores hvidbog .
<P>
Det er vanskeligt for passagerer at acceptere en boardingafvisning .
De har betalt deres billet , de har reserveret plads , de er kommet i god til tid lufthavnen for at checke ind og fr s at vide , at der ikke er plads p flyet , fordi luftfartsselskabet har lavet overbooking , eller simpelthen fordi der er kommet noget andet p tvrs .
Dette er uforsteligt for borgerne og forrsager store problemer og frustrationer og til sidst bitterhed .
I Fllesskabet er der hvert r nsten 250.000 personer , der oplever , at de - efter at have betalt deres billet og gennemfrt alle formaliteterne - fr deres boarding afvist .
<P>
Selv om Europa-Kommissionen anerkendte den fleksibilitet , som luftfartsselskaberne behver for at forvalte kapaciteten , vedtog den i 1991 - forud for vedtagelsen af den endelige lovgivning om liberalisering - en forordning om boardingafvisning p grund af overbooking , som sikrer de berrte passagerer en konomisk kompensation og bistand , men den har meget store begrnsninger .
Derfor har Kommissionen foreslet en ny forordning for at reducere antallet af personer , hvis boarding afvises , vsentligt og for at forbedre beskyttelsen af de berrte .
<P>
Nr de har til hensigt at afvise boarding , skal luftfartsselskaberne for det frste vre forpligtet til at finde frivillige , som giver afkald p deres pladser til gengld for bestemte fordele . Kun sfremt der ikke er nok frivillige , kan de ngte passagererne boarding mod deres vilje .
For at forordningen skal blive effektiv , skal den dog indeholde en strk tilskyndelse til at finde frivillige .
Derfor har vi foreslet en stor forhjelse af kompensationen , over de nuvrende niveauer , som er blevet delvist opslugt af inflationen , og som i dag ikke afholder luftfartsselskaberne fra at ty til boardingafvisning .
<P>
Nr luftfartsselskaberne finder frivillige , skal de naturligvis ikke betale denne kompensation .
For s vidt angr de njagtige belb , er Kommissionens holdning fleksibel , sfremt de er s store , at de tilskynder selskaberne til at finde frivillige .
<P>
Vores forslag vil ogs fjerne begrnsningerne i den nuvrende forordning .
For det frste vil det udvide rettighederne for de passagerer , der bliver ofre for boardingafvisning , til alle passagerer , hvis flyafgang bliver aflyst .
Endelig skal aflysning svare til generel boardingafvisning for et helt fly .
Det er dog kun de aflysninger , som det pgldende selskab er ansvarlig for , der er omfattet , for det ville naturligvis under visse omstndigheder vre uretfrdigt , at selskabet skulle bre hele byrden alene .
<P>
For det andet vil den foreslede forordning faststte nogle grundlggende rettigheder for passagerer , der kommer ud for forsinkelser , og som gr det muligt for dem at arrangere rejsen p anden vis i stedet for at vente uendeligt i lufthavnen .
De vil dog i dette tilflde ikke have ret til kompensation .
Endelig vil vores forslag give alle disse rettigheder til svel de passagerer , der flyver med rutefly , som til dem , der flyver med charterfly .
Derfor vil deltagere i pakkerejser f samme fordele som dem , der kun kber flybilletten .
Det ville ikke vre retfrdigt at behandle passagererne forskelligt , nr de str over for de samme vanskeligheder .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , dette er hovedindholdet i vores forslag , som udvider beskyttelsen af passagererne betydeligt , nr der opstr problemer med deres flyrejse , og som sger at forbedre kvaliteten af servicen betydeligt og dermed ge garantierne for borgerne .
<SPEAKER ID=281 NAME="Lisi (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i dette vanskelige jeblik for den civile luftfart - hvis fremtid vi drftede her i Parlamentet for nylig med bestemmelserne for det flles europiske luftrum - har Kommissionen foreslet en ny forordning om kompensation og bistand til passagerer ved boardingafvisning .
<P>
Liberaliseringen af luftfarten har givet passagererne mange fordele .
Konkurrencen p mange ruter har fet priserne til at falde og get antallet af ruter og destinationer .
Alligevel har forbrugerne god grund til at klage .
Boardingafvisning og aflysning af fly medfrer nemlig betydelige ulemper , og den service , der ydes ved store forsinkelser , lader alt for ofte meget tilbage at nske .
<P>
Mange af os parlamentsmedlemmer har med de mange flyrejser , vi foretager , vret ude for sdanne problemer , og derfor har vi i dette tilflde meget nemt ved at stte os i borgernes sted og forst , at det er ndvendigt at sikre en reel overholdelse af deres rettigheder med en ny lovgivning .
<P>
Nr det glder manglerne i den gldende lovgivning , foreslr Kommissionen , at sprgsmlet lses p en anden mde , nemlig dels ved at appellere til , at der indfres frivillige ordninger , som er inspireret af det effektive amerikanske system , og dels ved hjlp af et system med prventiv virkning , hvor det plgges luftfartsselskaberne at yde en strre kompensation til passagererne for den skade , de har lidt .
Desuden gres beskyttelsen mere omfattende i det hele taget , og det skal vi se p om lidt .
<P>
Vi m dog ikke glemme den overordnede sammenhng , som dette forslag blev stillet i .
I Transportudvalget har vi haft en meget konstruktiv debat , hvor alle aspekter af dette sprgsml blev taget op .
<P>
Sdan som kommissren sagde lige fr , er overbooking , som er hovedrsagen til boardingafvisning , et marginalt fnomen i forhold til passagerantallet i EU p rsplan .
For at give en meget lille gruppe passagerer en strre beskyttelse m man ikke lbe den risiko , at det gr ud over alle de rejsende , fordi der mske kommer en generel prisstigning .
Vi skal vre meget forsigtige , og vi skal finde ud af - ogs i lyset af de konomiske konsekvenser - med hvilken lsning vi bedst kan n vores mlstning , uden at det fr negative flgevirkninger .
<P>
Ud fra dette synspunkt , fru kommissr , m jeg desvrre beklage , at Kommissionen kun er kommet med sparsomme statistiske oplysninger til sttte for sit forslag .
Hvis vi skal trffe en beslutning , har vi brug for konkrete tal og kendsgerninger , og denne mangel p oplysninger har s afgjort medfrt , at jeg har haft ikke s f vanskeligheder ved udarbejdelsen af min betnkning .
<P>
Jeg vil nu sammenfatte de hovedpunkter , som vi har arbejdet med for at kunne udarbejde det endelige dokument .
Det frste punkt er definitionerne .
Hvad metodikken angr , tror jeg , at det er vigtigt med en mere prcis definition af alle de involverede aktrer og de anvendte termer for at undg enhver form for forvirring , der bde gr ud over passagererne og luftfartsselskaberne .
I den forbindelse er der blevet vedtaget en rkke ndringsforslag , som tager sigte p at give en nrmere forklaring af det , der str i artikel 2 .
<P>
Det andet punkt vedrrer rejsearrangrerne .
De passagerer , der har kbt en pakkerejse , fr allerede en glimrende beskyttelse i direktiv 90 / 314 .
Kommissionens forslag risikerer sledes at skabe forvirring omkring referencelovgivningen , hvilket hovedsagelig gr ud over passagererne . Derfor var det ndvendigt at gre det , som vi har gjort , nemlig at begrnse rejsearrangrernes ansvar i forbindelse med denne forordning , s det udelukkende omfatter passagererne og pladserne i flyet .
<P>
Endelig er der det mest omstridte punkt , nemlig kompensationen til passagerer i tilflde af boardingafvisning .
Her gav Kommissionens forslag anledning til meget diskussion og tvivl .
Transportudvalgets medlemmer flte sig hverken overbevist om de opstillede kriterier for definitionen af de nye kompensationer eller vurderingen af konsekvenserne .
Det , der efter vores mening er vigtigt , er at bevare den rette balance mellem passagerernes beskyttelse og livskraften i en vigtig sektor som lufttransportsektoren .
Derfor har vi foreslet en opdeling i tre distancekategorier og en reduktion af kompensationsbelbet .
Vi skal nemlig huske , at det ikke s meget er kompensationerne , som skal vre vores mlstning , men i hjere grad en ivrksttelse af den frivillige ordning .
<P>
Desuden er det efter min opfattelse helt forkert ogs at lade kompensationerne omfatte store forsinkelser , og det er der flere grunde til .
For det frste er det ikke let at fastlgge rsagen til forsinkelsen lige med det samme , og for det andet ville det skabe en kdereaktion for forsinkelsernes vedkommende .
Derfor m vi forkaste denne sammenligning , som til gengld er yderst hensigtsmssig , nr det glder boardingafvisning og aflysninger .
<P>
Vi br snarere srge for , at man i tilflde af forsinkelser sikrer en ordentlig og systematisk service - navnlig til handicappede og brn - og det skal bde vre med hensyn til informationen og de logistiske aspekter . Vi har vedtaget flere ndringsforslag i den retning .
<P>
Til sidst vil jeg meget kort sige et par ord om de ndringsforslag , der er blevet stillet .
De viser , at diskussionen om kompensationerne stadig ikke er afsluttet mellem dem , der nsker strre kompensationer , og dem , der nsker mindre kompensationer .
Som det er nu , er der dog ingen tvivl om , at vores forslag har givet anledning til en vis utilfredshed bde fra forbrugernes og luftfartsselskabernes side . Det fr mig til at tro , fru kommissr , at vores kompromis mske netop er det fornuftigste og mest harmoniske kompromis , vi kunne finde , eftersom alle er utilfredse med det .
<SPEAKER ID=282 NAME="Whitehead (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Lisi med hans betnkning .
Under udarbejdelsen deltog han i drftelserne om min holdning i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og indarbejdede mange af de sprgsml , der blev rejst .
Forskellene er faktisk sm , men dem vender jeg tilbage til .
Som hr . Lisi sagde , belrer medlemmerne om mange emner , som de ikke ved alt om , men vi anser alle os selv for eksperter inden for problemerne med passagerrejser .
De dominerer vores arbejdsliv .
Kommissr de Palacios forslag om at g videre med reglerne fra 1991 ikke kun om boardingafvisning , men ogs om forsinkede eller aflyste afgange , fik derfor en varm velkomst .
<P>
Der er ikke uenighed om , at det , vi kalder hierarkiet af retsmidler , skal finde anvendelse med udgangspunkt i kompensationsniveau i forhold til distance .
Jeg tror , at de fleste luftfartsselskaber har reageret positivt p denne drftelse med forpligtelsen over for passagerer p flyruter som hensigtserklring .
Jeg vil sige til de uafhngige luftfartsselskaber , som ignorerer dette - og vi kender deres destinationer , hvis ikke vi ved , hvor de hrer til - at det ville vre klogt at agte p humret i offentligheden .
Ingen dikkedarer m ikke vre ensbetydende med ingen bekymring .
<P>
Efter vores mening fik vi forelagt et ndringsforslag til artikel 7 , som tilskyndede til kompensationsniveauer , der skulle baseres p specifikke vurderinger af indvirkningen , s det ikke kunne argumenteres , at de blev plagt p en ligegyldig mde .
Jeg m sige , at de kompensationsniveauer i hr . Lisis betnkning ligger et godt stykke over det , vi nskede i henhold til artikel 7 .
Vi nskede en obligatorisk kompensation p 300-1.500 euro med forbehold af distance og gennemgang .
Den er faldet til 200-600 euro , men jeg accepterer , at det i sig selv er en forbedring for forbrugeren .
Det bekymrer mig stadig , at dette ikke ndvendigvis finder anvendelse i henhold til ndringsforslag 31 , som henviser til artikel 9 og ikke artikel 8 .
Mske kommissren kan forsikre mig om , at de ndringsforslag finder anvendelse .
<P>
Ellers har hr . Lisi og hans udvalg fremmet forbrugerens sag og gjort det muligt for os at komme videre med et system , hvor luftfartsselskaberne rangeres .
Hvis det dog blot gjaldt alle luftfartsselskaber , alle afgange og alle problemer .
Hver dag ser nye rdsler dagens lys .
En kvinde skulle med et britisk luftfartsselskab udst en 11 timers rejse ved siden af en kvinde p ca . 150 kg , der sad oven p hende , ikke ved siden af , under hele turen .
Hun fik alvorlige skader og blev i frste omgang tilbudt 15 pund i kompensation .
Man kan nsten sige , at luftfartsselskabet startede med en handicappet person og endte med to .
Vores rejser skal reducere handicaps , ikke forge dem .
Jeg bifalder betnkningen i den henseende .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke min kollega , hr .
Lisi , for hans hrde arbejde p denne betnkning , og jeg sttter hans bemrkninger .
<P>
Overordnet set og med afstandtagen til Kommissionens holdning vil jeg gerne fortstte med at sige , at denne betnkning kom som en uvelkommen overraskelse , ikke mindst fordi en betnkning sidste r om flypassagerers rettigheder blev forelagt udvalget af hr . Collins med Parlamentets overvldende sttte til en frivillig fremgangsmde .
Derudover er sektoren ikke blevet hrt angende dette sprgsml , og man har ikke vurderet indvirkningen p erhvervet .
Der er ingen data om de anslede omkostninger for luftfartsselskaberne , ingen vurdering af indvirkningen p konkurrenceevnen - mellem bde EU og andre luftfartsselskaber - og ingen information om den direkte flgevirkning af lovgivningen .
<P>
Den frivillige aftale om forpligtelser over for passagerer p flyruter blev underskrevet i februar i Strasbourg .
Stort set alle europiske luftfartsselskaber var part i den .
Den omfattede henvisninger til en rkke punkter i dette forslag om forsinkelser , aflysninger og omledninger , passagerer med srlige behov , der skulle mindske antallet af ufrivillige boardingafvisninger osv .
<P>
Hvorfor gjorde hr . Collins og vores udvalg sig s den ulejlighed at forelgge denne betnkning for Parlamentet , nr Kommissionen tydeligvis havde et forslag til retsakt i baglommen ?
Den frivillige aftale er ikke mislykkedes , den har ikke engang haft en chance for at virke .
Vi er tilbage til , hvor Kommissionen slr endnu et sm i kisten .
<P>
Forslaget indeholder fejl p adskillige centrale omrder . Det anerkender ikke de fundamentale forskelle mellem rute- og charterflyvning .
Det ignorerer f.eks. direktivet om pakkerejser , der dkker charterpassagerers rettigheder . Det vedrrer isr forslag om aflysninger og lange forsinkelser , flgelig medtagelsen af rejsebureauer , der blev stttet af vores udvalg .
<P>
Forslaget ignorerede desuden forholdet mellem begivenheder som flge af svigt hos monopoludbydere , f.eks. ATC og lufthavne , og luftfartsselskabernes manglende evne til at opn kompensation fra dem .
<P>
Da billetprisen er faldet i de sidste 10 r , er den foreslede stigning i kompensationsniveauer for boardingafvisninger utrolige 400 % .
Denne bestemmelse ville p det niveau koste ruteflysektoren omkring 1,35 milliarder euro .
De mange regionale og billige luftfartsselskaber pvirkes i endnu hjere grad , da deres margen er det meget mindre .
Ingen af disse regler ville i vrigt finde anvendelse p luftfartsselskaber fra tredjelande .
Vi i Europa lider endnu en gang under flgerne af uensartede vilkr - endnu et eksempel p , at Kommissionen skyder spurve med kanoner .
<P>
Endelig har vi under ledelse af vores ordfrer opnet en mere fornuftig og realistisk konklusion .
Jeg lever i hbet om , at Kommissionen lytter til Parlamentet og handler i overensstemmelse hermed .
<P>
Offentligheden forventer og fortjener med rette god kundeservice , men dette forslag gr over stregen .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , min tak glder ordfreren .
Det kompromis , der er fundet i udvalget , er efter vores mening et stort skridt i retning af mere forbrugerbeskyttelse .
Endelig er der ogs retssikkerhed i andre sprgsml og ikke kun luftfartsselskabernes frivillige tilsagn .
Desuden udvides reguleringen jo ogs til strre forsinkelser og annulleringer af fly .
Jeg var ikke sjldent offer for annulleringer hos det tidligere Sabena .
Andre kolleger har helt sikkert gjort sig lignende erfaringer med andre luftfartsselskaber .
Vi fordobler ikke mindst den aktuelle erstatningsstrrelse , som tilmed er trindelt mere differentieret end hidtil p tre niveauer .
<P>
Vores behov for at diskutere er sikkert strst i forbindelse med strrelsen af erstatninger .
Formlet med forordningen kan ikke vre at afskaffe praksis med overbooking , men en rimelig og forbrugerorienteret omgang med denne procedure .
Naturligvis kan man ogs afskaffe overbooking , som low cost carrier gr , hvis ombestilling af fly p den anden side blev ophvet , og et fly automatisk ville forfalde ved boardingafvisning .
Men det er hverken forbrugervenligt eller kologisk forsvarligt .
Forbrugerne har brug for fleksibilitet ved rejseplanlgningen , og kologisk giver halvtomme fly ingen mening .
<P>
Den konomiske argumentation er endnu mere benlys .
En forhjelse af flypriserne ville vre ndvendig , hvis overbooking blev annulleret , og kan hverken forventes af forbrugerne eller af luftfartsselskaberne , og det i international konkurrence .
<P>
Set fra vores synspunkt kan vi ogs godt vre med p det kompromis , man er net frem til i udvalget , om strrelsen af erstatningen , fordi det er vigtigt for forbrugerne , at de s hurtigt som muligt fr denne forbedrede og bindende regulering og ikke skal vente p den i revis , fordi lovgivningen , som s ofte , bliver liggende i Rdet .
<P>
Fra et forbrugersynspunkt stemmer min gruppe mod en del af ndringsforslag 29 , fordi vi mener , at en erstatning for annullering af fly frst fra 48 timer fr afrejse er urimelig .
Her er det ndvendigt med mindst to uger , som efterflgende br forhandles med Rdet og Kommissionen .
Desuden mener vi ikke , at inddragelsen af pakkerejser i Kommissionens forslag er ndvendig , fordi de er dkket af pakkerejsedirektivet .
<P>
Det er en strk stemme for forbrugeren , at Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har plderet for indfrelsen af et vurderingssystem for brugervenlighed blandt luftfartsselskaberne .
Et sdant system , som er skik og brug i USA , kan hjlpe med til at styrke en kvalitetskonkurrence mellem luftfartsselskaberne om den mest forbrugervenlige helhedsservice .
Jeg hber ogs , at dette forslag fr tilslutning i plenarforsamlingen .
<P>
P baggrund af den nuvrende situation udgr betnkningen et energisk skridt i retning af mere forbrugervenlighed .
Mange forbrugerdrmme flyver ganske vist videre , men er hblst overbooket .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Jeg er i store trk enig med ordfreren , i hvert fald i lyset af Kommissionens oprindelige forslag .
Isr med hensyn til overbooking var det p hje tid , at der blev udarbejdet bedre regler .
Jeg synes imidlertid , at kommissionsforslaget er meget mangelfuldt , nr det glder aflysning og forsinkelser af flyafgange .
P dette punkt gres luftfartsselskaber ansvarlige for et problem , som i overvldende grad forrsages af flyveledelsen og luftfartsmyndighederne .
Mine indvendinger skyldes flgende aspekter .
<P>
Kommissionsforslaget er ikke baseret p en ordentlig evaluering af den konomiske virkning , og der er ikke taget hensyn til foranstaltningens konsekvenser for sektoren og isr for billetpriserne .
Foruden den gede beskyttelse begrnser dette forslag forbrugernes frie valg .
I definitionen af force majeure , som bde Kommissionen og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme giver , er der ikke indbygget sikkerhed nok til at kunne skelne ordentligt mellem forsinkelser og aflysninger af flyafgange , som luftfartsselskaberne ikke er skyld i .
Man kan hvde , at luftfartsselskaberne selv m f godtgjort skaden af de pgldende parter , men det er ikke gennemfrligt i praksis .
I hvert fald nr det drejer sig om lavprisluftfartsselskaber eller regionale luftfartsselskaber ville det mske vre at foretrkke , at forbrugerne selv vlger , om de vil betale prmier oven i billetprisen .
Mske kan de s dkke sig mod flyaflysning .
Denne ordning kunne temmelig nemt indfres af sektoren selv .
Jeg har endnu et par sprgsml til Kommissionen .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at den agter at foretage en grundig konomisk analyse af flgerne og virkningen af dens forslag , af de stigende udgifter for luftfartsselskaberne og af de nye billetpriser p de forskellige dele af luftfartsmarkedet ?
Kan Kommissionen bekrfte , at den agter at undersge , hvad der er de virkelige grunde til aflysninger og forsinkelser af flyafgange , sledes at vi fr bedre indsigt i , hvilke rsager der falder ind under luftfartsselskabernes ansvar , og hvilke der ikke gr det ?
Har Kommissionen ogs overvejet andre politiske midler til at sikre bedre passagerrettigheder end dem , der nu er indeholdt i dens forslag ?
En rejseforsikring mod forsinkelser og aflysninger af flyafgange kunne mske vre en lsning .
<P>
Vi har haft flere forhandlinger og flere diskussioner her i Parlamentet .
Mine ndringsforslag er et ndvendigt supplement til at f en ordentlig balance mellem billetpriser og kompensation .
Det frste ndringsforslag vedrrer boardingafvisning og flyaflysning .
Jeg foreslr som et supplement til det gode kompromis , at der findes en anden lsning for en ekstra kategori af billetter under 200 euro .
Det glder bde for boardingafvisning og for aflysning .
Det andet ndringsforslag vedrrer fly , der lander , som fru Foster ogs omtalte . Jeg str p pinde for hende .
Det er njagtigt det , der str i mit ndringsforslag , og jeg forventer derfor Deres sttte i morgen .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er naturligvis udmrket , at priserne er faldet efter liberaliseringen , men aldrig fr er rejsende s ofte blevet ofre for aflysninger , boardingafvisninger , store forsinkelser , tab af bagage osv .
Det er ogs et temmelig nyt fnomen , at man sidder som sild i en tnde i et fly .
Jeg synes derfor , De har ret i , at der hurtigst muligt skulle trffes foranstaltninger .
Efter min mening br alle disse former for misbrug forbydes . Nu forstr jeg godt , at man ikke vil handle s drastisk .
Men i hvert fald skal de kompensationer , som luftfartsselskaberne skal betale , vre store nok til , at de kan virke afskrkkende . I hvert fald hvis der er et system med frivillige , som egentlig ikke m vre s tiltrkkende , at det tilmed ville fremme systemet med overbooking .
Jeg hber , at De endnu en gang vil se p vores ndringsforslag , som gr ud p at forhje de konkrete kompensationsbelb og indfre en bedmmelse .
Her tnker jeg ogs p de gange , vi med vores flyerfaring selv er ankommet uden vores bagage .
Hvilket luftfartsselskab er nu egentlig stadig kundevenligt ?
Hvis det ikke kan gres i et srskilt ndringsforslag , vil jeg anmode hr . Lisi om at optage en sdan bedmmelse i sin betnkning , selv om det kun sker hvert femte r .
Jeg hber , at sdanne kompensationer i sidste instans ogs indfres for togrejsende og for alle mennesker , som egentlig bliver ofre for hje priser og ringe service .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , kre fru nstformand , kre kolleger , tillad mig frst at bekrfte over for Dem , at flertallet i PPE-DE-Gruppen naturligvis sttter kommissrens forslag , dog med de vigtige forbedringsforslag fra hr . Lisi .
<P>
Forslaget er i hj grad et totrinsforslag .
Det appellerer frst og fremmest til luftfartsselskaberne om at benytte princippet om frivillighed , alts at luftfartsselskaberne med et tilbud til den enkelte udsger den , der ikke absolut skal flyve med det nste fly , men ogs godt kan tage det nste igen .
Det er rigtigt , at man har haft gode erfaringer med princippet om frivillighed i USA .
Men hvis der ikke er nok frivillige , og alle gerne vil hjem eller frem til deres forretningsaftale , og en ikke bliver transporteret , skal der vre et lovmssigt krav for denne passager .
For han har reserveret en flyvning , han har fet et o.k. p sin flybillet , og s skal han kunne krve at blive transporteret .
Hvis luftfartsselskabet overbooker ud fra konomiske interesser , fordi det ved , at der er mange no shows , skal det betale , hvis det ikke kan overholde bookinggarantien .
S enkelt er det .
For passageren ved , at han kommer med , nr han har et o.k. p sin flybillet , og hvis det ikke er tilfldet , skal luftfartsselskabet betale .
<P>
Fru kommissr , De var selvflgelig lidt hrd med hensyn til strrelsen af betalingerne .
Min kollega , fru Foster , som jeg ikke altid er enig med , har bemrket noget helt rigtigt .
Flypriserne er faldet i de seneste r , og derfor er argumentet om , at vi skal stte erstatningen meget hjt for at tage hjde for omkostningsstigningerne i de senere r , selvflgelig ikke helt rigtig , for der har vret reduktioner i flypriserne .
De fleste af os kender i hvert fald det udspekulerede system af specialtakster , som man kan flyve godt og sikkert med til mere fordelagtige takster end de foreskrevne .
For s vidt beder jeg Dem have forstelse for , at vi har reduceret erstatningen til en strrelse , som vi betragter som konomisk retfrdig .
<P>
Vi er af den opfattelse , at hvis man udbetaler for store erstatninger til de passagerer , som ikke tages med , vil luftfartsselskaberne lgge disse omkostninger p passagererne , og s vil der generelt vre et hjere prisniveau , hvilket rammer flere folk end en boardingafvisning .
<P>
Til mine kolleger fra Den Liberale Gruppe - vi er for det meste enige , men ikke i dag - siger jeg : Vi skal faststte erstatningen generelt , og det af to grunde . Frst og fremmest er skaden , hvis en person ikke transporteres , altid den samme , hvad enten vedkommende betaler 150 , 500 euro eller derover for sin billet .
Han har fet garanti for , at han m flyve med , og han bliver ladt tilbage .
Her spiller det slet ikke nogen rolle , hvilken pris billetten havde .
Hans tillid har lidt skade og mere end det .
Derfor mener jeg , at low cost carrier skal - som jo slet ikke har nogen problemer med overbooking , da de slet ikke tager flere passagerer med , end der er booket - yde passageren erstatning for skaden , hvis de af konomiske grunde annullerer et fly , og det gr de tydeligt oftere .
<P>
Vi skal have ensartede takster for at lette arbejdet for de stakkels medarbejdere i lufthavnen .
For vi nsker , at erstatningen udbetales ved gaten , hvis en luftfartspassager ikke bliver transporteret , eller hvis et fly annulleres .
De kan virkelig ikke forlange af den stakkels stewardesse , at hun skal udregne tusindvis af priser , og at folk venter , indtil hun har udregnet de enkelte erstatninger .
Jeg mener alts , at vores forslag er meget fornuftigt .
<P>
Tillad mig p vegne af min kollega , Ria Oomen-Ruijten , som desvrre ikke kan tale her i aften , og som har bedt mig om at fremfre hendes argumenter , endnu en gang at gre opmrksom p en separat afstemning , som vi foreslr til artikel 3 , stk .
2. Dr hedder det , at forordningen ikke glder for luftfartspassagerer , der rejser til en reduceret flypris , som ikke indirekte eller direkte er til rdighed for offentligheden .
Vi er bange for , at denne formulering er en meget gr formulering .
Vi br sige helt tydeligt , at en passager , der flyver til reduceret pris , ogs har krav p fuld kompensation .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at man ser sdan p det .
<P>
Fru kommissr , jeg vil gerne stille Dem endnu et sprgsml .
Hr . Lisi har udarbejdet et meget fint forslag til artikel 13 , nemlig at medlemsstaterne skal sikre , at et luftfartsselskab , hvis det skal betale og sagligt ikke er ansvarligt for forsinkelsen eller annulleringen , kan sge regres hos de ansvarlige , hvad enten det skyldes flykontrolsystemer eller andet , ogs statslige systemer .
Kan De give os tilsagn om , at det i forbindelse med en retfrdig burden sharing - hvis vi giver luftfartsselskaberne det primre ansvar for at betale erstatninger - ogs kan sge regres hos statslige organisationer , der har forrsaget forsinkelsen eller annulleringen ?
Det ville vre en stor hjlp for os , hvis De sttter denne del af vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="PT" NAME="Vairinhos (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den liberaliserede lufttransportsektor har medfrt utallige fordele for passagererne .
Lavere priser og strre eftersprgsel afskaffer dog ikke forbrugernes klager , som vi alle ved .
Som andre medlemmer allerede har sagt , er der aflyste eller forsinkede fly , der er boardingafvisninger , problemer med bagagen osv .
Det er uacceptabelt !
Liberaliseringen af lufttransporten fordrer for forbrugernes skyld en bedre markedsstyring og rationalisering .
En harmonisering af gldende lovgivning er uomgngelig under de nye forhold .
<P>
Det er en srdeles god id at inddrage operatrerne i sektoren og opfordre disse til at indfre regler til beskyttelse af borgerne , uden at dette berrer myndighedernes muligheder for at trffe foranstaltninger , nr garantierne ikke forekommer tilstrkkelige .
Og jeg finder myndighedernes indgriben meget vigtig .
Operatrernes inddragelse af passagererne gennem opfordring til frivilligt afkald p reservation , hvor de forhandler direkte , om de vil acceptere andre betingelser i stedet , er en god ordning , der vil gre reservationssystemet mere fleksibelt og ge beskyttelsen af passagererne samt forbedre flytransportens effektivitet .
Jeg vil her gerne genoptage sprgsmlet om kompetent myndighed , da forslaget til forordning lgger vgt p artikel 14 , der omhandler de relevante myndighedernes forpligtelse til at oplyse passagererne om deres rettigheder .
Det er egentlig blot en genoptagelse af et ndringsforslag , som blev vedtaget af Parlamentet i dets svar p Kommissionens forslag fra 1998 .
Passagererne skal oplyses klart og entydigt om , hvordan de kan henvende sig til den nationale kompetente myndighed - som de ofte eller sdvanligvis ikke har kendskab til - der skal behandle klager om forordningen .
Jeg vil endelig ogs gerne fremhve betydningen af artikel 17 om hndhvelsen , der forpligter medlemsstaterne til at udpege det organ , der har ansvaret for hndhvelse af forordningen , for dens offentliggrelse og overholdelse samt for , at der trffes de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at passagerernes rettigheder respekteres .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , for det frste vil jeg gerne lyknske ordfreren hr . Lisi , fordi jeg har set og oplevet den intensitet , der ligger bag hans betnkning .
<P>
Det er en vanskelig betnkning , da den , som vi kan se , rejser en rkke punkter , der er i modstrid med kommissrens forslag , og med hvem dette udvalg normalt har vret enig .
Og i dette tilflde ser vi , at der er visse uoverensstemmelser mellem Kommissionens forslag og det , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme nu foreslr .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske kommissren , fordi det , uanset de uoverensstemmelser , der er kommet til udtryk under dagens forhandling , fremgik klart af Kommissionens forhandling , at der var brug for stort mod for at tage fat p en rkke krav fra borgerne , de europiske forbrugere , til selskaberne .
Og selv om vi i dag ikke er enige i og ikke sttter de forslag , som Kommissionen har stillet , har det tvunget os til at drfte sprgsmlet og tilnrme holdningerne .
Jeg vil ogs gerne sige , at en sektor ikke kan og ikke br nske at leve af sttte eller af at misbruge dens brugere .
Det er der ingen fremtid i .
Vi str - og det ved sektoren - over for et behov for at omstrukturere sektoren .
<P>
Vi skal sige til sektoren , at den fr en sidste chance , at vi ikke sttter Kommissionens forslag , at vi br forbedre og styrke tidligere forslag , skrpe de tidligere forslag , men sektoren skal flge med tiden . Den skal omstille sig , modernisere og vre i stand til at komme med svar .
I modsat fald vil borgerne , som har stemt p os , krve , at vi er i stand til at forsvare deres rettigheder .
Samtidig skal vi ogs forsge - og det er budskabet fra det parlamentariske udvalg - at rkke hnden frem mod sektoren p den vanskelige vej mod omstilling og modernisering .
Det drejer sig om en vanskelig og kompliceret konomisk sektor , og vi rkker hnden frem mod den .
<P>
Jeg forstr godt vanskelighederne , og jeg lyknsker svel ordfreren som nstformanden , som har haft mod til at tage fat p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , tillad mig frst og fremmest at takke fru de Palacio for at have fremlagt dette dokument for os .
Jeg tror , at dokumentet er vigtigt , og det kommer p et belejligt tidspunkt vedrrende to aspekter . P den ene side demokratiseringen af lufttransporten , som vi br foregribe i alle dens former og alle dens konsekvenser , og p den anden side forgelsen af antallet af boardingafvisninger , der nogle gange og temmelig ofte - faktisk oftere og oftere - sker af grunde , som ikke er benlyse , og som ofte er af handelsmssig karakter .
Det er derfor helt ndvendigt , at der fortsat gres bestrbelser p at fremme respekten om og beskyttelsen af flypassagerernes rettigheder ved at undg at opdele det hele i sort og hvidt , og srligt ved at undg at dmme luftfartsselskaberne for hrdt .
<P>
I den forbindelse vil jeg lyknske ordfreren og hele Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Jeg tror , at man efter dette dokument i Transportudvalget er kommet frem til nogle meget gode balancegange .
For det frste balancen mellem passagerernes rettigheder og luftfarttjenestens fleksibilitet .
Overbooking er i srlig grad drligt , hvis det er en systematisk forretningspraksis . Men det er ogs et argument for fleksibilitet mellem dem , der aflyser i sidste jeblik , for kunderne er nogle gange ligeledes ansvarlige for overbookingen , og dem , der kan overtage deres pladser .
Der skal ogs vre balance mellem luftfartsselskabernes ansvar i forbindelse med erstatning og luftfartens grundlggende konomiske krav , sledes at udbetalingen af erstatninger ikke uretmssigt pvirker luftfartsselskabernes afgifter i perioder med vanskelige forhold eller ikke medfrer en prisstigning for passagererne .
Der skal endelig ogs vre balance mellem prisen p boardingafvisning og forsigtighedsprincippet .
Det skal under alle omstndigheder undgs , at sanktionerne eller erstatningerne er s hje , at de opmuntrer luftfartsselskaberne til at tage meget let p alvorlige tekniske sager , med andre ord at prisen for boardingafvisning er p bekostning af sikkerheden .
<P>
Jeg mener , at Transportudvalget takket vre disse forskellige balancegange har fundet sig til rette bag hr . Lisi , og at de i dag har givet os et godt dokument .
Jeg vil nske , at Kommissionen tager Europa-Parlamentets bemrkninger og retningslinjer til efterretning .
Jeg vil dog ogs beklage en lille ting , nemlig at vi mske ikke har vret tilstrkkelig beslutsomme vedrrende ventelisterne , der ofte er meget uigennemskuelige , og hvor vi skulle have forpligtet luftfartsselskaberne til at boarde passagererne i den rkkeflge , de er registreret .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi alle her i salen tilbringer langt mere tid , end vi nsker , i fly og i lufthavne .
Vi bliver alt for ofte berrt , fordi vi selv er ofre for forsinkelser eller for annulleringer , overbookinger o.lign. Indimellem berres vi ogs kun , nr og fordi vi oplever , hvad der sker med andre luftfartspassagerer , og det er ikke altid godt .
Ofte er det endda slet ikke godt .
I denne situation skal den europiske lovgiver alt i alt vre aktiv i forbrugernes interesse , men ogs i luftfartens interesse .
<P>
Der er allerede blevet sagt meget om de bestemmelser , vi prver her under frstebehandlingen , og som vi beslutter i morgen , om den mde , problemet med boardingafvisning tackles p , og om de fornuftige bestemmelser i tilflde af forsinkelser .
Industrien har naturligvis ikke ret meget glde af alle disse bestemmelser , isr ikke i den nuvrende vanskelige konomiske situation .
Men det handler netop ikke kun om luftfartslinjerne , det handler ogs og isr om passagererne .
De er i hvert fald i en situation , hvor de oftere og oftere befinder sig igen og igen , de svageste , og dem skal vi beskytte og sttte med europisk ret .
<P>
Vi br tnke p endnu en persongruppe i denne forbindelse , nemlig p de lufthavnsansvarlige .
De har i den senere tid haft og har stadig mange problemer p grund af strre bekymringer for terrorisme og sikkerhed .
De har lst nogle af dem , men p nogle omrder er deres aktiviteter blevet ekstremt dyre .
<P>
Et andet problem er stadig ulst : omgangen med passagerer .
Flyvning er en masseforretning nu om dage , det er der ikke nogen tvivl om .
Men det m ikke fre til , at passagerer behandles som flokdyr .
Mske kan man ogs tackle og regulere disse aspekter vedrrende flyvning fornuftigt i nr fremtid .
Passagererne vil takke os for det .
<SPEAKER ID=292 NAME="De Palacio">
Jeg vil gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for deres indlg , som har vist uoverensstemmelser p visse punkter , men som under alle omstndigheder bakker op om en forbedring af serviceniveauet inden for lufttransporten .
Som flere af Dem har ppeget , er vi alle betydningsfulde brugere af denne type transport og dermed ofre for det lave serviceniveau .
<P>
Jeg vil gerne rette en ganske srlig tak til hr . Lisi for hans indsats for at finde en fllesnvner mellem alle de forskellige synspunkter .
<P>
Visse ndringsforslag forsger at udelukke deltagere i pakkerejser fra forordningens anvendelsesomrde .
Efter vores mening er det ogs ndvendigt at beskytte denne type passagerer .
Det er rigtigt , at denne beskyttelse er omhandlet i den specifikke forordning , men den er ikke automatisk , men afhnger af en rkke srdeles komplicerede procedurer , herunder til tider at rejse sag ved domstolene .
<P>
Det drejer sig om at finde en enkel , umiddelbar og automatisk lsning for deltagere i pakkerejser . Vi kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 13 og 15 .
<P>
Med hensyn til kompensationsbelbene sagde jeg indledningsvis , at vi er indstillet p at vre fleksible med hensyn til vores indledende holdning , og i denne henseende kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag som f.eks. 23 og dele af 24 og 31 , der fjerner kompensationen for mindre forsinkelser .
Af samme rsag accepterer vi heller ikke ndringsforslag 44 og 45 .
Vi kan dog acceptere ndringsforslag 40 - som fru Maes talte om for et jeblik siden - for det gr vores holdning mere fleksibel og betyder , at vi tilbyder nogle mere afbalancerede belb .
<P>
Det skal ogs vre helt klart , hvem der er ansvarlig for at give passagererne kompensation og yde dem bistand i lufthavnene .
Vi har valgt en enkel lsning , nemlig at ansvaret phviler det selskab , der har undertegnet en kontrakt med passageren , uanset om det er et luftfartsselskab eller et rejsebureau .
<P>
Transportudvalget har anbefalet et flles ansvar mellem bureauet og luftfartsselskabet , men det kunne skabe usikkerhed hos passagererne .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 16 , 17 , 18 og 19 og heller ikke dele af 28 , 29 , 30 og 31 .
<P>
ndringsforslag 4 og 21 kunne begrnse den fleksibilitet , som luftfartsselskaberne behver for at kunne forhandle med eventuelle frivillige , og ndringsforslag 7 og dele af 14 , 17 , 20 og dele af 22 kunne vanskeliggre den praktiske anvendelse af reglerne .
<P>
En betydelig del af ndringsforslag 25 og 33 ville begrnse passagerernes rettigheder undigt , hvorfor vi forkaster dem .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 43 , som ville udelukke tredjelandes fly , kan vi ikke acceptere det , da det ville vre til ulempe for Fllesskabets operatrer .
<P>
Endelig foreslr ndringsforslag 5 , 35 og 37 foranstaltninger , der falder uden for anvendelsesomrdet af den forordning , vi drfter . Selv om vi er enige i de tilstrbte ml , og vi er ved at forberede forslag i den henseende , beklager vi , at vi ikke kan acceptere dem , og jeg vil gerne som nvnt af hr .
Vairinhos for et jeblik siden ppege , at informationen til brugerne er helt afgrende , for at disse rettigheder bliver effektive . Det er baggrunden for de kampagner , vi indtil videre har gennemfrt med sttte fra lufthavnene og rejsearrangrerne , men ogs - det er jeg ndt til at sige meget klart - med sttte fra luftfartsselskaberne , som har samarbejdet meget indgende om mlet om at forbedre serviceniveauet .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke hr . Lisi og medlemmerne , og jeg hber , at vi kan n et godt resultat til gavn for forbrugerne .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru nstformand .
De har fet mange lyknskninger i dag . Jeg formoder , at medlemmerne bliver ved med at lyknske Dem til trods for , at De ikke har accepteret alle de stillede ndringsforslag , og vi hber , at der opns enighed og succes i Parlamentet
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
Jeg er ndt til at sige til Dem , at der er mange betnkninger i dag , og at forhandlingerne br afsluttes i dag .
Jeg anmoder Dem derfor om , at De holder Dem s meget som muligt til den fastlagte tidsplan .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0316 / 2002 ) af Khanbhai for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om bredygtig landbrugspolitik , landbrugsreform og udvikling af landdistrikter med henblik p at gre udviklingslandene selvforsynende ( 2001 / 2274 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=296 NAME="Corrie (PPE-DE)">
Hr. formand , hr . Khanbhai undskylder meget for ikke at vre til stede for at fremlgge sin betnkning .
Uforudsete omstndigheder har gjort , at han var ndt til at rejse tilbage til Det Forenede Kongerige her til aften .
Jeg vil gerne understrege , at dette er hans betnkning , og jeg takker ham for hans arbejde og vilje til at samarbejde med andre parter .
Det er nok passende , at hr . Khanbhai udarbejdede denne betnkning , da han er fdt i Tanzania , hvor hans familie har boet i 170 r .
Han og jeg har rejst meget i landdistrikterne i Afrika , og vi deler mange synspunkter om fattigdomsbekmpelse i udviklingslandene .
Det er mig derfor en fornjelse at reprsentere ham i dag .
<P>
Det er uacceptabelt selv i dag , at over 1 milliard mennesker lever for under 1 dollar om dagen i landdistrikterne i udviklingslandene .
De har ikke adgang til vand , sanitet , elektricitet , sundhedsvsen og uddannelse .
De fattige er sultne , arbejdslse og frygter sygdom .
Over 40 rs international bistand har ikke afskaffet fattigdommen .
Mange af disse fattige lande har en enorm gld , og befolkningerne har det vrre nu end for 25 r siden , da bistanden i henhold til Lom-konventionen startede .
EU er verdens strste bidragyder .
Hvorfor har vi ikke identificeret de landespecifikke problemer , s vi kan rette bistanden mod at angribe rsagerne til fattigdom ?
<P>
Jeg har rejst i AVS-landene i over 20 r .
Den primre rsag til fattigdom skyldes manglende investeringer i landdistrikterne.Vi er ndt til at hjlpe befolkningen p landet til at tage aktiv del i lokalsamfundet .
Disse mennesker har brug for infrastruktur , tekniske frdigheder inden for landbrug og husdyrhold samt erhvervsuddannelse til at etablere sm virksomheder inden for sektorerne for bearbejdning af landbrugsprodukter , teknologi , it og service .
De har brug for den form for sttte , der ydes ved mikrofinansieringsordninger som Gramine Bank i Bangladesh , og jeg sttter hr . Khanbhai fuldt ud p dette punkt .
En fremgangsmde , der starter helt fra bunden , er den eneste mde at regenerere landdistrikterne p .
<P>
For 20 r siden manglede asiatiske lande som Kina , Indien og Bangladesh fdevarer og mtte importere dem .
Ved hjlp af subsidier til landmndene , valg af egnet ssd , kunstvanding , mikrofinansiering til sm landmnd , etablering af fdevarekooperativer og andre investeringer i landdistrikterne er landbruget i disse lande ndret .
I dag dyrker de nok fdevarer til deres enorme befolkninger og kan eksportere deres overskud .
Det m man kunne lre af .
<P>
Bde EU og USA yder en betragtelig sttte til landbruget .
Uden denne sttte var der ikke konomisk fremgang i lande som Spanien , Portugal , Irland , Italien og Frankrig , som alle har haft fordel af europisk sttte .
Uden investeringer i infrastrukturerne i landdistrikterne i Europa kunne EU ikke fungere , som det gr i dag .
International sttte til landomrder i landene syd for Sahara er faldet fra 14 milliarder euro i 1988 til 8 milliarder euro i 1998 .
Det har medfrt et markant fald i fdevareproduktionen .
Det er forvrret af naturkatastrofer , bde trke og oversvmmelser .
Et rti med sult og fejlernring har fremkaldt sygdom , frygt , sociale spndinger og borgerkrig i mange fattige lande .
<P>
EU er ndt til at tilskynde til jordreformer , effektiv og rimelig udnyttelse af vandforsyningen og overfrsel af teknologi til landbefolkningen i de fattige lande .
Vi er ndt til at lre dem at dyrke deres egen mad , skabe beskftigelse og opretholde konomien .
De fattige nsker ikke at tigge om at leve , de stter lige s stor pris p deres selvrespekt og vrdighed , som vi gr .
De vil ikke have vores fisk .
De vil selv lre at fiske og ernre sig . Jeg er enig med hr .
Khanbhai i , at det er i den nd , at EU br tage sin bistandspolitik op til fornyet overvejelse .
<P>
Landbrug , landbrugsreform og konomisk udvikling af landdistrikterne skal have frsteprioritet i EU ' s bistand .
Det hjlper produktionen , beskftigelsen og den bredygtige forvaltning af de naturlige ressourcer i udviklingslandene , hvilket gr de fattige selvforsynende og stopper deres afhngighed af vores sttte .
Jeg hber , at Parlamentet accepterer denne betnkning .
Hr . Khanbhai har accepteret over 75 % af de stillede ndringsforslag .
<SPEAKER ID=297 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , Kommissionen nsker frst og fremmest at takke hr .
Khanbhai og hans stedfortrder , hr . Corrie , for deres arbejde med at medtage et s vigtigt sprgsml som bredygtig udvikling af landdistrikterne i denne drftelse .
<P>
Man afskaffer ikke fattigdom og fdevareusikkerhed i udviklingslandene uden betydelige investeringer i landdistrikterne .
Kommissionen tilslutter sig fuldt ud , at der i betnkningen hovedsagelig er lagt vgt p betydningen af udviklingen af landdistrikterne og landbrugsudviklingen for de fattige mennesker i udviklingslandene .
<P>
Ud over udviklingen af landdistrikterne behandles der i betnkningen ogs sprgsml vedrrende EU-handel og landbrugspolitik .
Den understreger betydningen af at forbedre handelsmulighederne for de fattige i landdistrikterne , hvilket vi fuldt ud sttter .
I den henseende bekrftede Verdenstopmdet om Bredygtig Udvikling p ny forpligtelserne i WTO ' s ministererklring i Doha - den skaldte Doha-dagsorden .
Disse omfatter hensyntagen til de specifikke forhold i udviklingslandene under handelsforhandlingerne og ivrksttelse af sttteforanstaltninger som kapacitetsopbygning og handelsrelateret teknisk bistand .
Kommissionen har for nylig sendt en meddelelse til Rdet og Parlamentet , der opstiller de politiske rammer for denne type bistand .
<P>
Kommissionen nsker at fremhve den positive handelsdagsorden , der blev fremmet af EU og vedtaget i Johannesburg for at supplere WTO-processen .
Det er ogs vrd at huske p , at Unionen er forpligtet til at give de mindst udviklede lande told- og kvotefri adgang til det europiske marked i kraft af Alt undtagen vben-initiativet .
Vi hber at se lignende initiativer vedtaget af andre udviklingslande .
<P>
Med hensyn til landbrug sttter Kommissionen den vgt , der lgges p alsidighed i landbruget , et srligt relevant begreb for udviklingslandene .
Jeg vil imidlertid gerne henlede Deres opmrksomhed p henvisningen i betnkningen til dumpingpriserne p den europiske landbrugsproduktion .
Fllesskabet yder eksportsttte , hvilket reducerer forskellen mellem den hjere EU-pris og prisen p verdensmarkedet .
Det kan teknisk set ikke kaldes dumping .
Loftet over eksportsttten , bde med hensyn til mngde og vrdi , reguleres af WTO , og dette loft er blevet snket mellem 1995 og 2000 .
Fllesskabet har med jvne mellemrum reduceret brugen af eksportsttte mere end forpligtelserne i henhold til WTO .
Disse positive bestrbelser br anerkendes .
<P>
Men der fokuseres hovedsagelig p udviklingen af landdistrikterne i betnkningen .
For mange bidragydere , herunder Europa-Kommissionen , er fattigdommen p landet et flerdimensionelt sprgsml .
Det er ndvendigt at kombinere indsatser p forskellige niveauer for at tage fat p det .
Vi er p nationalt plan ndt til at ge indkomsten , mindske uligheden i forbindelse med adgangen til produktive aktiver og tjenesteydelser , bekmpe nedbrydningen af naturressourcerne og mindske srbarheden over for risici .
P internationalt plan er vi ndt til at forbedre samhrigheden mellem udviklingslandenes politikker - isr handel og landbrug - og deres mlstninger for udviklingen .
<P>
I udviklingslandene krver tilgangen til s komplekse sprgsml sammenhngende og afbalancerede nationale strategier , der er skrddersyede til de lokale behov , ressourcer og institutionelle rammer .
Selv om der ikke er n lsning , der passer til alle , har Kommissionen i sin seneste meddelelse " Fattigdomsbekmpelse i landdistrikter " angivet en rkke ngleprincipper , som skal anvendes i forbindelse med alle indsatser inden for udviklingen af landdistrikterne .
De omfatter betydningen af at fremme ligestillingen mellem knnene , maksimere indvirkningen p fattigdom , sttte nationale strategier og deltagelse af aktrer samt inddragelse af miljbeskyttelsen .
<P>
Sttte til jordreformer med henblik p bekmpelse af fattigdom , kapacitetsopbygning , bedre adgang til finansielle tjenesteydelser , forskning inden for landbruget , infrastruktur og tjenesteydelser er alle omrder , der lgges vgt p i Kommissionens strategi , og som Fllesskabets udviklingsprogram er strkt engageret i .
<P>
Tilsvarende deler Kommissionen ogs andre og mere specifikke henstillinger , f.eks. betydningen af at sttte udviklingen af kunsthndvrk , uddannelsescentre i landdistrikterne og domesticering af vildtarter .
Prioriteringen af sdanne indsatser afhnger imidlertid af lokale forhold og relevansen for bekmpelsen af fattigdom .
Sttte til sdanne aktiviteter skal derfor vurderes i de enkelte tilflde og i overensstemmelse med de prioriteter , der er defineret i de nationale strategier .
<P>
Udviklingen af landdistrikterne handler ogs hovedsageligt om decentralisering og lokal ledelse .
Ressourcerne nr kun ud til de fattige i landdistrikterne , hvis de kan administreres effektivt og planlgges med inddragelse af lokalsamfundene .
De mest ugunstigt stillede dele af samfundene - isr kvinderne - skal vre ordentligt reprsenteret og deltage i disse processer .
En styrkelse og demokratisering af de lokale institutioner er en stor udfordring for bde regeringer og bidragydere .
Betnkningen understreger med rette betydningen af god forvaltningspraksis for brdygtigheden i udviklingsindsatsen .
<P>
Endnu en gang tak til ordfreren , hr . Khanbhai , og hr .
Corrie .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige mange tak til hr . Khanbhai for udarbejdelsen af hans betnkning og ogs , fordi vi har samarbejdet s godt med alle kolleger .
Landbrug og udvikling af landdistrikter er af central betydning bde i EU og for udviklingslandene .
Derfor sttter og bifalder jeg , at ernringssikkerheden og udarbejdelsen af en strategi for en bredygtig udvikling af landdistrikter udgr en af de udtrykkelige seks prioriteringer i EU-strategien for udviklingssamarbejdet .
<P>
Modellen for multifunktionelt landbrug og dets filosofi er efter min mening den eneste rigtige vej for udviklingslandene .
Vi br sttte og viderefre iden om bredygtig forvaltning med ikke-handelsrelaterede overvejelser .
<P>
Jeg vil minde om , at EU globalt er langt den strste importr af landbrugsprodukter fra fattige lande .
Kommissren har allerede gjort opmrksom p , at EU har udvidet adgangsmulighederne for de fattigste lande meget i de seneste r .
Jeg hber ogs , at andre industristater vil flge EU ' s eksempel .
De landbrugspolitiske foranstaltninger i udviklingslandene m ikke udelukkende vre indrettet p eksporten , men skal isr garantere ernringssikkerheden for deres egen befolkning .
<P>
verste ml for udviklingspolitikken skal fortsat vre fattigdomsbekmpelse .
I den forbindelse er en forbedret infrastruktur for energiforsyningen , trafikken , vandforvaltningen samt for sundhed og uddannelse en vigtig forudstning .
Men frst og fremmest er forbedrede regerings- og forvaltningssystemer samt demokrati og retsstaten ndvendig , som allerede nvnt , for at der kan fres en stabil politik .
En rimelig landbrugsreform og adgang til vand og produktionsressourcer skal gre det muligt for landbefolkningen at ge levestandarden og at bidrage til at sttte den konomiske udvikling .
<P>
For at sttte opbygningen af egnede kapaciteter i udviklingslandene br EF i hjere grad yde teknisk bistand til landmndene og ogs formidle teknisk knowhow her , f.eks. til vedvarende energi og meget andet .
Et andet vsentligt aspekt er efter min mening politikken i landdistrikterne , sledes af afvandringen til slumkvarterer stoppes , og det er ogs vigtigt , at opvurderingen af kvinder og deres arbejde sikres .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , landbrug , sttte til udviklingen af landdistrikter og beskyttelse af samfundene i landdistrikterne er centrum for hr . Khanbhais betnkning , og han tager fat p mange af de grundlggende uligheder , der er s fremherskende hos de fattige i landdistrikterne .
Naturligvis spiller EU , som s mange talere har sagt , en meget vigtig rolle .
Jeg tror , vi er ndt til at vise langt strre forstelse for de virkelige rsager til den skaldte flugt fra landdistrikterne og for effekten af de systemer og strukturer , der indgr i delggelsen af levebrdet for millioner af mennesker , der lever af jorden .
<P>
EU er naturligvis en del af lsningen .
Vi spiller som den strste handelsblok en vigtig rolle .
Jeg m sige , at det er ren og skr hykleri at fortstte med at beskytte vores egen landbrugsmssige konkurrenceposition med gede ressourcer , mens vi samtidig tvinger udviklingslandene til at liberalisere .
En hurtig bning af deres markeder truer fdevaresikkerheden og de bredygtige levebrd i udviklingslandene .
De parallelle forhandlinger , der kommer til at foreg i WTO og mellem AVS-landene og EU , skal bruges som en mulighed til at vise , at EU har fuld forstelse for , at handel , markedsadgang og toldniveauer er direkte og ulseligt forbundet med vores forstelse for , hvordan vi opfylder de vigtige udviklingsml i det nye rtusinde .
<P>
Det er paradoksalt , at landmndene i udviklingslandene i en tid med global overflod forlader deres jord og landbrug .
De kan simpelthen ikke konkurrere med den kraftigt stttede fdevaretilstrmning til deres markeder , som slges til dumpingpriser .
I betnkningen beskrives virkningen af dumpingpriserne p mlk i Jamaica og dumpingpriserne p oksekd i Vestafrika .
I Uganda lider kaffebnderne f.eks. helt enormt .
En kaffebonde fr 150 ugandiske shilling for 1 kg kaffe .
Gr man p Sheraton i Kampala , betaler man 1.000 ugandiske shilling for en enkelt kop kaffe .
<P>
Nr landmndene fr s lidt for deres indsats , er det ikke overraskende , at Oxfam beskriver dette som en situation , der pvirker sundheden og uddannelsen og hele landsamfundet .
<P>
De sm landmnd fra Haiti til Mexico og Mozambique til Tanzania gr alts p tvangsauktion og slger ud .
De kan ikke konkurrere med de rige landbrugsbaroner .
Det er den virkelighed , vi str over for , og som hr . Khanbhai hndterer srdeles fint .
Han minder os ogs med rette om i sin betnkning , at 75 % af de 1,2 milliarder mennesker , der lever for under 1 dollar om dagen , bor i landdistrikterne .
Det opfordrer da bestemt til handling .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , berettigelsen og udviklingen af en landbrugssektor er vsentlige sprgsml for de sydlige lande .
De har ofte et stort potentiale p det omrde .
Ambitise landbrugsreformer er eller br ivrksttes .
Men frem for alt drejer det sig om deres selvforsyning med fdevarer .
Det er grunden til , at jeg straks vil sttte anmodningen fra min gruppe om anerkendelse i en srlig FN-konvention af retten til selvforsyning med fdevarer , eller sagt p en anden mde : befolkningernes ret til at fastlgge deres egen politik .
<P>
Udviklingslandene er ofte lst fast i eksport af en rkke ikke forarbejdede produkter .
Men alt viser , at specialisering i eksport af rvarer er en drlig forretning , og det svkker konomierne ved at prisgive dem til verdensmarkedernes tilfldigheder .
Ydermere er delggelsen af traditionelle fdevarelandbrug , der er konsekvensen af dyrkningen af monokulturer til eksport , nsten udelukkende til fordel for de multinationale selskaber .
<P>
Ud over det , som titlen p betnkningen s rigtigt antyder , har den ukontrollerede frie verdenshandel delggende konsekvenser for landbruget i de sydlige lande .
bningen af landbrugsmarkederne tvinger landmndene til at producere til internationale markedspriser .
Disse priser er s lave , at hverken landmndene i de nordlige lande eller landmndene i de sydlige lande kan producere og samtidig respektere miljet og f en indkomst , der er tilstrkkelig til at underholde vedkommendes familie .
<P>
Som en ngo i Burkina Faso nvnte , hvordan kan man s under disse vilkr tro , at den internationale handel er lsningen til udvikling af landene i syd ?
De nordlige lande har altid beskyttet deres landbrug .
Hvorfor virker det , som har virket godt og stadig virker for landene i Nord , ikke mere for de sydlige lande ?
Skal bningen derfor vre til gavn for landmndene eller til gavn for de multinationale selskaber , der f.eks. kber bananplantager i Cameroun eller i Cte d ' Ivoire ?
<P>
For at gre det muligt for udviklingslandene at beskytte deres grundlggende rettighed til fdevaresikkerhed og gre det muligt for landbruget at overleve , er det alts ndvendigt at indfre klare principper i de internationale forhandlinger , og man kan starte med anerkendelsen i WTO af en specifik srbehandling af udviklingslandene , som skal udves med dette ml for je .
<P>
For vores eget vedkommende kan EU p den ene side ikke fortstte med at forsvare udviklingen i de sydlige lande og p den anden side fre en landbrugspolitik , der delgger mange af de sydlige landes bestrbelser p dette omrde .
Der er derfor blevet bydende ndvendigt at fremskynde ophvelsen af eksportsttteordninger , der bevilges af EU , ligesom det er ndvendigt meget kraftigt at fordmme de landbrugssttteordninger , der er vedtaget med den amerikanske landbrugslov , som indeholder sttteordninger p 180 milliarder dollars for en periode p 10 r .
<P>
Dernst br EU spille en meget mere aktiv rolle vedrrende faststtelsen af retfrdige priser p verdensmarkedet og for sledes at forhindre , at handelsvilkrene forringes .
Gldsbyrden bidrager ligeledes til fremme af sorter til eksport for at f den valuta , der er ndvendig for at betale denne gld tilbage .
Eftergivelsen af glden er derfor mere aktuel end nogensinde .
<P>
Endelig , og jeg slutter med dette vedrrende bistand , er det ndvendigt at investere i menneskelige ressourcer og infrastrukturerne og srlig transport .
Det er ogs ndvendigt at bevare vand og den biologiske mangfoldighed som offentlige goder .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg sttter helhjertet denne betnkning , men jeg spekulerer p , fru kommissr , om vi , hvis det ikke lykkes os at gre , hvad De med rette siger , og hvis det ikke lykkes os at gre , hvad der str i denne betnkning , s er en del af problemet eller en del af lsningen ?
<P>
Med vores rigdom br vi vre en del af lsningen .
Nr jeg lser i betnkningen , at selv investeringerne i landbrugskonomier nsten er halveret i de sidste 10 r , m vi ikke vre overraskede over , at landbefolkningens indkomster ogs er faldet .
<P>
Jeg skammer mig , nr jeg krer rundt i Afrika , for overalt i landdistrikterne , uanset i hvilket land , langt fra byerne har befolkningen intet . De har knap nok overlevelsesmuligheder .
Derfor vil jeg gerne bede om , at vi opstiller prioriteter .
At vi fra nu af siger , at vi ikke afstter produkter fra vores markeder , som forrsager problemer for de lokale producenter .
Priserne br vre rlige .
Jeg tilslutter mig det , der er sagt om kaffeprisen .
Jeg vil anmode om , at vi begynder med at afskaffe overfldige subsidier til eksport nu , og at vi opstiller en handlingsplan . Heri siger vi , at vi vil hjlpe landbrugskonomierne , kulturen i landdistrikterne , mnd og kvinder - hvilket De med rette understregede - som lever der , med ved egen kraft at producere deres egne fdevarer med vores tilpassede hjlp p en miljvenlig mde og med nye energiformer uden at lade sig forlede af en landbrugsproduktion , som har vist sig at vre ufordelagtig ogs for os selv .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , der er lang vej , fr det lykkes os at lukke hullet mellem fattigdommen i den tredje verden og levestandarderne i den udviklede verden .
Den foreslede udvidelse af EU minder os om ulighederne mellem de eksisterende medlemsstater og ansgerlandene i Central- og steuropa .
Selv om jeg ikke foreslr , at vores indsats skal vre koncentreret omkring bistand til disse lande frem for landene i den tredje verden , s sker der det , at jo mere vi konsoliderer konomierne , isr landbrugskonomierne i de foreslede nye medlemsstater , jo bedre bliver vi til at opn vores ml for udviklingen i den tredje verden .
<P>
Det skader ikke at huske p - og det siger jeg ikke af selviske rsager - at EU ' s forpligtelse til bredygtighed i familielandbruget , bde i de nuvrende medlemsstater og nye ansgerlande , str over for store vanskeligheder .
Selv om Kommissionens forslag om en yderligere reform af den flles landbrugspolitik sandsynligvis bedre kan forenes med udviklingsbehovene i den tredje verden , frygter jeg , at vores strben efter at beskytte landmndene i Fllesskabet , isr dem lige p grnsen , ikke bliver nem at opn .
<P>
Den kendsgerning , at 1,2 milliarder mennesker i landdistrikterne i udviklingslandene lever i fattigdom , er en chokerende anklage mod den udviklede verden , men tilsvarende afhnger udviklingen og bredygtigheden i konomierne i den tredje verden p lang sigt af vores indsats og - forhbentligt - held til at hjlpe dem med at udvikle og ge vrdien af deres naturlige ressourcer med tilsvarende foranstaltninger til at fremme markedsadgangen for deres produkter .
Det br imidlertid ikke g ubemrket hen , at EU er verdens strste importr af fdevarer , og at 53 % af samhandlen med fdevarer har oprindelse i udviklingslandene , hvilket skyldes de eksisterende handelsindrmmelser , som er i overensstemmelse med den flles landbrugspolitik .
<P>
Jeg deler synspunktet i Landbrugsudvalget om de delggende virkninger , som en ukontrolleret global frihandel vil f for det fdevareproducerende landbrug i udviklingslandene og deres ret til at beskytte deres producenter med toldskranker .
Hvad angr udviklingen i landbruget og af landdistrikterne , har EU og udviklingslandene flles mlstninger om indfrelse af alsidighed i landbruget med get vgt p udviklingen af landdistrikterne og bredygtige landsamfund .
Det er forkert at give den flles landbrugspolitik hele skylden for problemerne i udviklingslandene , isr p baggrund af de rsager , jeg har nvnt .
<P>
Jeg sttter den fortsatte adgang for produkter fra udviklingslandene p markederne i Fllesskabet , men mener , at overgangen skal foreg gradvis og vre omhyggeligt planlagt i takt med reformen af den flles landbrugspolitik .
Jeg afskyr ordet " dumping " i det omfang , at det henviser til fdevarer , der er produceret ud over kravene p markedet .
Det giver ingen fornuft at overproducere et fdevareprodukt , som der ikke er forbrugere til , og der er endnu mindre fornuft i at slippe af med produktet p en mde , der har delggende virkning p landbrugskonomien i udviklingslandene .
Landmnd og personer i fordlingsindustrien skal ikke opmuntres til at sge overadgang til markederne i udviklingslandene som erstatning for drlig markedsfring og produktspredning i Fllesskabet eller andre udviklede konomier .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , jeg kan helhjertet tilslutte mig mlstningen i Khanbhai-betnkningen . Det drejer sig jo om sprgsmlet , hvordan det europiske landbrug kan vre foreneligt med udviklingen af landbruget i den tredje verden .
Til denne afbalancerede og konkrete betnkning har jeg tre bemrkninger .
<P>
For det frste er en god antidumpingpolitik ndvendig for at tilvejebringe rimeligere verdensmarkedspriser .
Dumping af overskud af produkter p verdensmarkedet til yderst lave priser medvirker til , at verdensmarkedspriserne for det meste ligger meget lavt .
Herved er det nsten umuligt for landmnd i fattige lande selvstndigt at deltage i verdenshandlen p markedsvilkr .
<P>
EU gr sig imidlertid stadig skyldig i dumping ved hjlp af eksportsubsidier .
Disse subsidier udgr 8 % af landbrugsbudgettet p 40 milliarder euro .
Afskaffelsen af eksportsubsidier kunne ordfreren godt have sat strre fokus p .
<P>
For det andet kan fattige landes situation forbedres gennem strre adgang til det europiske marked for produkter , som er vsentlige for dem .
Toldmssige og isr ikke-toldmssige hindringer ssom sundheds- og miljkrav vanskeliggr adgangen til det europiske marked .
get adgang er navnlig afgrende for lande , som kun er aktive inden for n produktkategori , f.eks. bananer , sukker eller bomuld .
Ordfreren erkender ndvendigheden af at sprede eksporten og stiller ogs praktiske forslag .
<P>
Endelig har fattige landes handelsstilling gavn af mlrettet udviklingssamarbejde .
Betnkningen peger med rette p behovet for ledsagende sttte .
Den strukturelle hjlp til den grundlggende infrastruktur kommer primrt fra medlemsstaterne .
Betnkningen br derfor overlade opstillingen af prioriteter med hensyn til anvendelsen af disse penge til donorerne og modtagerlandene selv .
<P>
Hr. formand , alt i alt bidrager betnkningen til , at der kan skabes en frugtbar forbindelse mellem Europas og udviklingslandenes landbrugssektorer .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , denne betnkning indeholder nogle meget vigtige punkter , og det glder ikke mindst erkendelsen af , at de mekanismer , der beskytter EU ' s landmnd via den flles landbrugspolitik , er i strid med udviklingslandenes interesser , opfordringen til en gradvis fjernelse af told- og handelsbarriererne samt en get markedsadgang for udviklingslandenes producenter - en opfordring , som parlamentsmedlemmerne er kommet med flere gange - og beklagelsen af , at EU-stttede produkter bliver solgt p udviklingslandenes markeder til dumpingpriser .
<P>
Der er nogle modstridende passager i den forbindelse .
Man nvner , at frihandlen skulle have delggende konsekvenser , men dem tror jeg absolut ikke , at vi ser p landbrugsomrdet . Jeg vil dog gerne understrege , at det centrale punkt , der ogs er blevet omtalt flere gange under forhandlingen her i aften , p EU-plan m og skal vre de handelshindringer , som EU bliver ved med at opstille for indfrslen af varer fra udviklingslandene , ogs landbrugsvarer .
Vi skal huske , at landbrugssttten i de rige lande belber sig til 350 milliarder dollars p rsbasis , hvilket er syv gange mere end de 50 milliarder dollars , som de samme lande hvert r bevilger til udviklingssttte .
I den forbindelse kunne vi ligeledes minde om noget , som ogs Oxfam har gjort opmrksom p , nemlig at nr det glder et kontinent som f.eks. Afrika , er sttten reelt lavere end de handelsmuligheder , som landene fr med vores toldbarrierer .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ting til Kommissionen , nemlig at man efter min mening br tnke over , hvordan man kan fre en landbrugspolitik , som er bredygtig for udviklingslandene , og at man sledes ogs br tnke over , at EU ' s landbrugspolitik ikke er bredygtig .
Efter min opfattelse br vi begynde at tale om at afskaffe den flles landbrugspolitik - selv om dette selvflgelig skal ske gradvist - for der er ikke lngere nogen konomiske , sociale , nationale , europiske eller internationale grunde til at bevare denne ordning .
Kommissionens reformforslag er i den forbindelse utilstrkkeligt , eftersom det samlede stttebelb under alle omstndigheder forbliver undret .
<P>
Kommissren nvnte med rette Alt undtagen vben-initiativet , men jeg vil gerne minde hende og alle parlamentsmedlemmerne om , at der netop i Alt undtagen vben-initiativet er taget hjde for , at den endelige afskaffelse af toldbarriererne bliver udskudt til 2009 for tre vigtige produkters vedkommende , nemlig bananer , ris og sukker .
Det mener jeg bestemt ikke , at vi kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke Bashir Khanbhai for den glimrende betnkning , som han har udarbejdet .
Trods et moderat tonefald udfolder han dog en vis selvkritik p EU ' s vegne af den flles landbrugspolitik , som jeg i nogle tilflde ikke finder helt rimelig .
<P>
For det frste anerkender betnkningen ikke , at EU i dag er det strste marked i verden for de fattigste landes landbrugsfdevarer .
Vi behver blot erindre , at EU er den strste importr i verden af landbrugsvarer , og at importen fra udviklingslandene er p mere end 27 milliarder euro om ret , eller mere end den samlede import fra disse lande til USA , Japan , New Zealand , Canada og Australien tilsammen .
<P>
For det andet er EU og dens medlemsstater langt de strste bidragydere til disse lande , med ca . 28 milliarder dollars i udviklingsbistand , sammenlignet med 11 milliarder dollars fra Japan og 9 milliarder dollars fra USA .
<P>
For det tredje br vi erindre , at det i WTO-forhandlingerne har vret EU , der har presset hrdest p for positiv forskelsbehandling til fordel for udviklingslandene , og at det er EU , der har stet for det hidtil vigtigste initiativ til fordel for verdens 50 fattigste lande , nemlig Alt undtagen vben-initiativet , der bner Fllesskabets marked for de vigtigste varer fra disse lande helt uden told og helt uden modydelser .
<P>
Til sidst vil jeg gerne ppege , at landbruget i EU i vid udstrkning er komplementrt i forhold til landbruget i udviklingslandene , eftersom disse er store importrer af produkter fra de tempererede omrder , mens EU er stor importr af tropiske produkter .
Ofte ser man mere konflikten ud fra de interesser , som visse virksomheder har , der opererer i disse lande , end ud fra de lokale befolkningers interesser .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , i 2002 , hvor det internationale samfund har mdtes successivt i Monterrey , Rom og Johannesburg , hvor udfordringen om at f to tredjedele af menneskeheden befriet fra den situation med sult , fattigdom og underudvikling , de befinder sig i , er det uundgeligt , at Europa-Parlamentet overvejer og tager stilling til , hvordan EU kan sttte landbrugspolitikkerne og udviklingen af landdistrikterne , som medvirker til udvikling af landene i Syd .
<P>
De utallige ndringsforslag , som ordfreren har vret s fleksibel at acceptere , gr , at vi str over for et acceptabelt og afbalanceret beslutningsforslag .
Men der er nogle principper , som vi br vre mere opmrksomme p , nr vi vurderer EU ' s forskellige politikker og naturligvis ogs de flles landbrugspolitikker .
<P>
Igennem mange r var den mlestok , som socialdemokraterne brugte , nr de skulle vurdere en konkret fllesskabspolitik , faktisk , hvordan denne politik bidrog til den sociale samhrighed .
Vi syntes sledes , at en bestemt politik var positiv , nr den gede samhrigheden mellem vores samfund , og negativ , hvis den bidrog til at ge ulighederne mellem europerne .
I den globale verden , som vi bliver en stadig strre del af , er det benlyst , at solidaritet ikke kun kan vre en intern vrdi , en vrdi , der kun glder inden for Europa .
Og hver enkelt fllesskabspolitik fortjener derfor vores sttte , hvis den ikke alene bidrager til den sociale samhrighed inden for vores grnser , men ogs til at mindske ulighederne globalt .
<P>
For os har den flles landbrugspolitik vret velkommen , fordi den stttede vores landmnd , s de ikke blev hgtet af i den velstandsproces , som andre sektorer af samfundet nd godt af .
Men fremover vil det , nr vi skal vurdere Fllesskabets landbrugspolitikker , ikke vre tilstrkkeligt at mle , om de bidrager til at fastholde eller forbedre situationen for vores landmnd og kvgbrugere .
Det skal ogs med i betragtningerne , om vi med vores sttte til vores producenter bidrager til at forbedre situationen i udviklingslandene , eller om vi tvrtimod delgger den ved at ge den afgrund , der skiller dem fra vores udviklede verden .
I s tilflde er disse politikker ikke acceptable , og uanset hvor vanskelig velsen er , skal der findes andre , der er gode og retfrdige og genskaber ligevgten i Norden , samtidig med at de er gode og retfrdige for Syden og genskaber ligevgten i forbindelserne mellem Syd og Nord .
<P>
Med dette perspektiv for je vil vi stemme for den beslutning , Udvalget om Samarbejde og Udvikling foreslr som afslutning p den betnkning , der er forelagt af hr . Khanbhai .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , de fdevare- og sultproblemer , som 20 % af jordens befolkning har , er en skamplet p den moderne kultur og viser , at kapitalismen ikke er i stand til at lse selv grundlggende problemer .
Betnkningen kendetegnes af en hyklerisk interesse for befolkningerne og landmndene i udviklingslandene , af nsketnkning og modsigelser , hvor endemlet er at give de ansvarlige for problemet et alibi , s de kan fortstte den samme politik , der fr problemet til at vokse .
<P>
Mlet med den plan , der foresls , er at lse fdevareproblemet , og midtvejsmlet er i 2015 , hvor antallet af mennesker , som m leve for 1 dollar om dagen , skal vre reduceret til det halve .
Dette ml modarbejdes af reformen af den flles landbrugspolitik , som skrer ned p Fllesskabets landbrugsproduktion for at tilpasse den til betingelserne p det internationale marked , som det udformes af WTO , og ikke til menneskets behov for fdevarer .
rsagen er den fremherskende opfattelse i EU , at fdevarer ikke er et produkt , som dkker fdevarebehov , men et produkt , som sikrer handelsindustrien og de multinationale virksomheder et stort overskud .
<P>
Med de endelse ndringer af den flles landbrugspolitik fr EU strre og strre underskud af flere produkter , landmndene m forlade deres jord , og samtidig tvinges udviklingslandene med rveriske aftaler og prismekanismer til at slge deres landbrugsvarer til usle priser , hvorved rebet strammes endnu mere om halsen p befolkningerne , og de multinationale fr en sikker gevinst .
<P>
Lsningen er ikke at fjerne sttten i industrilandene , s landmndene ruineres og ender med at st p lige fod med landmndene i udviklingslandene , men at etablere ligevrdige internationale handelsrelationer mellem industrilandene og udviklingslandene for at forbedre befolkningernes levestandard , mindske deres udlandsgld og udvikle hele deres nationale produktion .
Betnkningens nsketnkning og selvmodsigelser nr hjdepunktet af hykleri med forslaget om , at udviklingslandenes landbrug skal anvende genetisk modificerede organismer , som de forskellige multinationale virksomheder skal levere , uanset konsekvenserne .
<P>
Erfaringen har vist , at sultproblemet er politisk og socialt , ikke teknisk .
De nuvrende produktionsmuligheder og -betingelser ville kunne dkke de globale fdevarebehov , samtidig med at man respekterer miljet og folkesundheden , men det tillader de aktuelle samfundsforhold , som styres af kapitalismen , ikke .
<P>
Den betnkning , vi behandler , flger den slagne vej og tilfjer ikke noget positivt , som kan dmpe verdens fdevareproblem .
Tvrtimod foreslr den foranstaltninger , som forstrker problemerne og tilfjer alvorlige risici for miljet og folkesundheden og gr udviklingslandene afhngige af de multinationale virksomheder i industrilandene .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , mere end 800 millioner ud af verdens 6 milliarder mennesker lider i dag af underernring , og af disse er tre fjerdedele landbrugere , fattige bnder , med drlige redskaber , der ikke har et marked til afstning af deres produkter , og som derfor begrnser deres produktion til deres egne fdevarebehov .
Det er grundlggende at forst , at strstedelen af dem , der lider af sult , ikke er byboere , der skal kbe mad , men landbrugere , der tilbyder fdevarer .
Der er alts de lave priser p landbrugsvarer , der gr , at den tredje verden sulter .
Kun en adgang til markederne med rentable priser kan vre en mulighed for disse fattige bnder for at f en indkomst , der er tilstrkkelig til , at de kan modernisere deres produktion , kbe redskaber og f adgang til kemikalier , kunstvanding og forbedret ssd .
<P>
De lande , som det er lykkedes bedst at trnge sulten tilbage , srligt Indien og Kina , er de lande , som takket vre politikker om sttte til landbrugspriser , sttteordninger for kemikalier og for infrastrukturer til transport og kunstvanding har gjort det muligt for landmndene at f adgang til deres eget indre marked og sledes ge deres kbekraft , produktivitet og produktion .
Derimod er de lande , hvor sulten er blevet mere udbredt , de lande , hvor landbrugspriserne har gjort landmndene fattigere og har delagt handelsmulighederne og har skubbet mange landmnd , der var hrdt pressede af elendighed , ud i ugunstige yderomrder eller til udvandring .
<P>
Det er derfor bydende ndvendigt , at nedsttelsen af landbrugspriserne ophrer .
Adgang til et lokalt rentabelt marked er den vigtigste rettighed for alle landbrugsproducenter , den vigtigste betingelse for vkst i landbrugsproduktionen og en ndvendighed for at overvinde sult i verden .
Vi m st tilbage for den vanvittige tanke om en verden med et gigantisk landbrugsmarked uden grnser .
Det giver simpelthen ingen mening at stte en landmand fra Tchad sammen med en farmer fra Minnesota , eller en frehyrde fra Andesbjergene sammen med en storbonde fra New Zealand .
De lande , som har gjort sig til fortalere for dette globale enhedsmarked , srlig landene i Cairns-gruppen , er lande , hvor der ikke er hungersnd , men lande , som takket vre srligt lave produktionsomkostninger , store omrder , lave lnninger og rigelige landbrugsinvesteringer kan delgge landbruget i de lande , som ikke har disse fordele .
<P>
Vedrrende EU ' s politikker kan man drage tre konklusioner .
For det frste br alle de projekter om landbrugsudvikling , som vi finansierer i udviklingslandene , indeholde et afsnit om bistand til markedsfring af fdevarer .
For det andet br vi hjlpe udviklingslandene , eller de grupper af lande , som har lignende produktionsomkostninger , med at beskytte deres indre marked mod verdensmarkedets dumpingpriser ved hjlp af midler , foruden hvilke deres producenter ville vre ruineret .
For det tredje br vi bruge al vor indflydelse i de internationale handelsforhandlinger p , at retten til undtagelse for landbruget anerkendes , det vil sige landenes ret til at beskytte de landmnd , der giver dem fdevarer .
<P>
Hr. formand , alle de forslag , som Landbrugsudvalget har stillet , gr i den retning .
De er blevet vedtaget i Udviklingsudvalget , og jeg opfordrer Dem til at sttte dem .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg ogs gerne takke min kollega , hr . Khanbhai , hjerteligt for hans initiativbetnkning .
Som medlem af AVS-delegationen i Europa-Parlamentet har jeg beskftiget mig med dette emne i mange r .
Bredygtig landbrugspolitik , landbrugsreform og udvikling af landdistrikter er en vigtig politisk udfordring , hvad angr udviklingslandenes selvstndighed .
Hvorfor har vi ikke kunnet bidrage mere afgrende med vores omfattende konomiske sttte til forbedring i de fattigste lande ?
Jeg sprger altid mig selv : Hvad gr Europa forkert ?
Hvad gr de rige lande forkert , og hvilke muligheder har de fattige lande med deres egne gede bestrbelser ?
Jeg mener , at vi skal vre meget mere utlmodige i disse sprgsml , for vi konstaterer - og det har vi eksempler p - at verdens befolkning ikke lngere vil acceptere denne uretfrdighed .
Som europiske landbrugspolitikere ved vi alt for godt , at den flles landbrugspolitik i EF regelmssigt kritiseres meget skarpt for sine pvirkninger p de fattigste landes landbrug , og det var ogs tilfldet igen her til aften i nogle af debatindlggene .
<P>
Det er imidlertid rigtigt , at kritikerne efter min mening ofte tager lidt for let p dette svar , for det er forkert at tro , at en mere ben handel automatisk vil fre til en bedre udvikling af fdevaresektoren i udviklingslandene .
Mange har sagt , at EU allerede er den strste fdevareimportr i verden , og p denne baggrund vil landbrugsproblemet for den strste del af udviklingslandene ikke alene blive lst ved en mere intensiv handel og en landbrugsmssig deregulering .
Det er nemlig forkert - dette er ogs adresseret til fru Kinnock - at krve en total liberalisering ved at give afkald p nationale kvoter i udviklingslandene .
Det ville fre til en ndesls konkurrenceforvridning , som de sm landbrug overhovedet ikke ville have en chance for at klare sig i .
<P>
Lad mig afslutningsvis nvne tre faktorer . Vi har brug for produktion til selvforsyning , til eksport p klarlagte landbestningsvilkr , vi har brug for bedre beskftigelse , vi har brug for bredygtig forvaltning , og vi br overveje nye veje .
<SPEAKER ID=311 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , vi kan fortstte hele natten med at drfte udviklingen af landdistrikter , landbrugssttte , ligestilling mellem knnene , jordreform , get offentlig udviklingsbistand som en del af udviklingen af landdistrikterne osv . , men jeg er sikker p , at De ikke nsker , at vi gr det , selv om disse alvorlige sprgsml fortjener vores fulde opmrksomhed .
Drftelsen fortstter , og vi har kun berrt de mest flsomme og vigtige sprgsml .
Landbrugsreformen , som skitseret i gennemgangen , bevger sig i den rigtige retning , men det vil bestemt ikke vre nok i det lange lb .
<P>
Det gldede mig at se , at fattigdomsbekmpelsen var p forkant med Verdenstopmdet om Bredygtig Udvikling i Johannesburg .
Det hjlper ved de kommende drftelser .
Denne betnkning er et vrdifuldt input i forbindelse med gennemfrelsen og opflgningen p topmdet , og det samme er tilfldet for udviklingen af landdistrikter , som blev prsenteret af min kollega , hr . Nielson .
Jeg takker for denne meget vigtige og interessante debat .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=313 NAME="Pitrasanta (Verts/ALE)">
Sttteordningerne til de store europiske landbrug er et handicap for vores produktioner , der kommer fra de sm landbrug , men ogs for landbrugene i udviklingslandene , der ikke kan modst en sdan konkurrence .
<P>
Den flles landbrugspolitik br revideres p dette omrde , og der skal tilfjes alle de foranstaltninger , der gr det muligt for disse lande at udvikle et landbrug , der er konkurrencedygtigt bde vedrrende produktionsomkostningerne og produkternes kvalitet .
Man br alts srge for , at miljet respekteres , s delggelsen af dette ikke medfrer en forringelse af de opdyrkelige jorde , srligt i forbindelse med de intensive sorter , den intensive brug af kemiske gdningsstoffer og pesticider , forureningen af landbrugsprodukter med genetisk modificerede organismer .
P denne mde kunne man bevare en sund og kologisk produktion .
Der skal rettes srlig opmrksomhed p disse sprgsml srlig takket vre et samarbejde med det flles forskningscenter .
<P>
Bevarelsen og den rationelle brug af vandressourcerne har ligeledes meget stor betydning for disse lande .
Smap- , Meda- og alle de andre samarbejdsprogrammer mellem EU og tredjeverdenslandene br ligeledes kunne udvikles i denne retning .
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om den 12. konference for parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter ( CITES ) .
<SPEAKER ID=316 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mine damer og herrer , EU har et srligt ansvar for at garantere en bredygtig handel med truede arter , da vi er et af de strste markeder for disse arter og deres produkter .
Derudover br vi hjlpe udviklingslandene med at udvikle en effektiv strategi til bevarelse af de vilde arter .
<P>
Som De ved , fremlagde Kommissionen i september en rkke retningslinjer for Fllesskabet med henblik p konferencen i Santiago .
Vores forslag baserede sig p respekt for de videnskabelige kriterier , som fastlgger , hvilke CITES-lister de forskellige arter opfres p .
Disse kriterier omfatter ogs forsigtighedsprincippet .
<P>
Jeg kan med glde konstatere , at Kommissionens synspunkt kun adskiller sig en smule fra de synspunkter , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik kom med .
Kommissionen er enig med forslagene angende hvaler , ferskvandsskildpadder og havskildpadder og sheste .
Jeg glder mig ogs over , at udvalget har besluttet at stille et forslag om at ratificere Gabarone-ndringen , som gr det muligt for Fllesskabet at blive kontraherende part til CITES .
<P>
Kommissionen sttter opfrelsen af fiskeriarter p listerne , forudsat de opfylder de relevante kriterier , og at de ikke er reguleret p tilstrkkelig vis p internationalt niveau .
I lyset af dette er jeg enig med Deres sttte til opfrelsen af brudge og hvalhaj p CITES Liste II .
<P>
Kommissionens holdning til forslaget om at opfre arter af antarktisk isfisk p Liste II er baseret p samme princip .
Jeg erkender , at der er vigtige biologiske grunde til dette forslag .
Samtidig er jeg ogs klar over , at udnyttelsen af disse arter p nuvrende tidspunkt reguleres af Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis ( CCAMLR ) , som Fllesskabet er medunderskriver af .
Selv om den kun omfatter et begrnset antal medlemmer , indeholder fangstdokumentationsordningen , som blev indfrt af CCAMLR , en rkke bestemmelser , som er lig dem , der er i CITES .
Jeg mener , at CITES-opfrelsen skal stttes , hvis det kan fremme gennemfrelsen af denne plan og opmuntre andre lande til at gre det samme .
Men Kommissionen mener ikke , at forslaget i dets nuvrende form kan medvirke til gennemfrelsen af dette ml .
Jeg hber , at der kan opns en aftale p konferencen om ndringer , som kan gre forslagene mere effektive .
<P>
Jeg kan ogs bekrfte , at Kommissionen er modstander af , at handlen med elfenben genoptages , fr det er blevet bevist , at denne form for handel ikke vil fre til en strre beskyttelse af krybskyttere eller have en negativ indvirkning p elefantbestandene .
Det har ikke vret muligt at drage en konklusion om dette forhold p baggrund af de beviser , som vi har til rdighed p nuvrende tidspunkt .
Det er derfor hensigtsmssigt at vlge et forlb , som er baseret p forsigtighedsprincippet .
<P>
Men vi skal sondre mellem handel med elfenben og sprgsmlet om , hvilken CITES-liste det vil vre mest hensigtsmssigt at opfre elefanterne p .
Det er uimodsigeligt , at der er et stort antal afrikanske elefanter i adskillige lande i det sydlige Afrika , hvor bestandene p nuvrende tidspunkt hrer ind under Liste II .
Disse bestande klarer det godt , og bestandene er stigende .
Derfor er Kenyas og Indiens forslag om at opfre dem i Liste I ikke berettiget p baggrund af de relevante videnskabelige kriterier , som er fastsat i CITES .
I stedet for at genoptage konflikten br Fllesskabet efter min mening prve at finde en lsning , som fremmer bevarelsen af elefanter i hele deres udbredelsesomrde , og som har sttte fra alle staterne i dette udbredelsesomrde .
<P>
Endelig vil jeg gerne oplyse Europa-Parlamentet om , at en lang rkke yderligere forslag , ud over de punkter , som De har rejst i Deres forslag , er blevet fremlagt for arrangrerne af konferencen , som vil have en positiv indvirkning p bevarelsen af arterne , og som har Kommissionens sttte .
Det drejer sig om et forslag om at indfre gte mahogni p Liste II og forslag om at forbedre CITES ' arbejdsmetoder .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , beskyttelse af biodiversitet er en af de vigtigste , men ogs en af de vanskeligste opgaver .
Igen og igen kommer vi i en situation , hvori det viser sig , at det ikke er det rette tidspunkt til at sttte biodiversitet .
Igen og igen er der gode grunde til p et bestemt tidspunkt at opgive strenge og tydelige foranstaltninger for at beskytte truede dyrearter .
Det er ogs tilfldet nu .
Jeg njes nu med at omtale de afrikanske elefanter .
<P>
Jeg tror , at der er gode grunde til ikke at forbyde handlen med elfenben fuldstndigt .
For det frste opfylder den afrikanske elefant iflge videnskabelige anbefalinger simpelthen ikke kriterierne , eftersom bestanden vokser , og den er sund .
For det andet er jeg ikke overbevist om , at et totalt forbud frer til , at krybskytteri ophrer .
Et forbud kan netop ge den illegale handel og presse prisen i vejret .
Det har ingen elefant gavn af .
For det tredje stder destruktion af elfenben p en hel del modstand .
Destruktion strider mod alle ider om bredygtig anvendelse .
Hvorfor skulle et naturligt , vrdsat og vrdifuldt materiale som elfenben destrueres ?
<P>
Endelig er jeg overbevist om , at beskyttelse ikke virker uden forpligtelser fra de lokale myndigheders og den lokale befolknings side .
Fra vores elfenbenstrn her i Strasbourg kan vi forsge at foreskrive love for andre .
Fra vores elfenbensprdikestol kan vi prdike moral , men vi m vre klar over , at det ikke virker p den mde .
<P>
Fem lande i det sydlige Afrika har forelagt andre planer .
De har gjort erfaringer og har ogs haft succes .
Vi kunne i hvert fald tage deres argumenter alvorligt .
Naturbeskyttelse er ikke noget , som det internationale samfund kan plgge , og det br vi heller ikke nske .
Der er alts gode grunde til ikke at placere den afrikanske elefant i bilag I i morgen .
Der er imidlertid ogs gode grunde til at gre det , og det er , at vi derved sender et politisk signal .
Et signal om , at Europa-Parlamentet tager beskyttelsen af biodiversitet alvorligt .
At Europa-Parlamentet nu ogs forpligter sig til inden for EU at gre alt for at bevare biodiversitet .
<P>
Kort sagt kan jeg modstrbende godkende dette beslutningsforslag , men der hrer efter min mening ogs et politisk lfte med . Et lfte om , at vi ogs selv skal gre noget ved biodiversitet .
At vi skal bestrbe os p at finde en lsning , som ogs fungerer for de afrikanske befolkninger .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Ogs jeg vil tale om elefanterne .
Fem lande i det sydlige Afrika vil slge deres lager af elfenben .
Det ville vre meget forkert .
P de sidste CITES-konferencer blev det besluttet , at elefanten ikke lngere skal beskyttes .
Desvrre skete det med Kommissionens godkendelse , med flertallet af de 15 EU-regeringer , men imod Europa-Parlamentets vilje .
Det har vist sig at vre katastrofalt .
Illegalt krybskytteri mod elefanter finder nu sted i strre mlestok , ogs i det sydlige Afrika .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik foreslr enstemmigt , at elefanterne igen beskyttes fuldstndigt .
Kommissionen m opgive sin feje , valne holdning .
<P>
MIKE ( monitoring of illegal killing of elephants , et system til overvgning af ulovlig jagt p elefanter ) fungerer ikke .
Lad os med europiske penge - 10-15 millioner euro er nok - opkbe og destruere det sydlige Afrikas elfenbenslagre , og hvis flertallet af de europiske regeringer ikke vil gre det , m ngo ' erne indsamle penge for at stoppe udsalget af elefanter .
Der er kun 10.000 elefanter tilbage i Asien og 300.000 i Afrika .
I 1981 , for 20 r siden , var der stadig 1.500.000 elefanter .
De , der hvder , at det gr godt med elefanterne , tager simpelthen fejl .
At nedskyde elefanter er noget , man ikke gr , det er uciviliseret .
Jeg er spndt p at se , hvem der i morgen stemmer for nedskydning .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , jeg tror ikke , at nogen af os her bestrider , hvorvidt der skal foreg handel med elfenben . Selvflgelig skal der ikke det .
Men det har intet at gre med den kendsgerning , at elefanterne i det sydlige Afrika ikke skal flyttes tilbage i bilag I .
<P>
Jeg ved ikke , om De har set det brev , vi har modtaget i denne uge fra den europiske ekspertgruppe for bredygtig udnyttelse .
Den minder os om , at en sdan beslutning ville vre i direkte strid med det specifikke rd fra Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen og Naturressourcerne ( IUCN ) , som er officielle rdgivere for CITES-konferencen om forslag til lister over arter .
<P>
I dette rd ppeges det , at elefantflokkene i de nvnte sydlige afrikanske lande ikke opfylder kriterierne for bilag I , men kriterierne for bilag II .
Videnskabeligt set har vi alts ingen grund til at flytte dem .
Og det br vi heller ikke , hvis vi gerne vil bevare flokkene , da det str helt klart , at brugen af vilde levende ressourcer , hvis de er bredygtige - og det er de i det sydlige Afrika - er et vigtigt bevaringsvrktj .
De sociale og konomiske fordele fra denne brug giver folk incitament til at bevare dem .
<P>
Som landet ligger nu , ville en overfrsel til bilag I sende det forkerte signal til landene med f elefanter .
Det ville fortlle dem , at de ikke ville f nogen konomisk gevinst ud af at investere i bevaringen af deres elefanter .
De ville alts give penge ud for elefanterne i stedet for at betale for skoler eller hospitaler .
Hvilket incitament til at bevare elefanter er det i lande med f elefanter ?
<P>
Det er en skam , at ikke flere af Dem var til stede ved prsentationen , der blev foretaget af ministeren for vildtlevende dyr og turisme i Botswana .
Hun sagde , at de elskede deres elefanter .
De nsker at bevare dem , og det gr de bedst , hvis elefanterne forbliver i bilag II .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil tale om afsnit 3 i forslaget til beslutning , nrmere bestemt om arten med det videnskabelige navn Dissostichus , som er kendt som den patagoniske eller antarktiske sorte kulmule .
Dissostichus har stor kommerciel vrdi ( den kaldes " det sorte guld " ) , og dens balance er meget flsom .
<P>
Fiskeriudvalget , som jeg er medlem af , har udarbejdet tre betnkninger om denne ressource , og jeg er ordfrer for den , som drejer sig om oprettelsen af et system til fangstdokumentation .
<P>
I dag er jeg her i Parlamentet fortaler for , at den ikke bliver optaget p CITES-listen af flgende rsager : Vi m ikke glemme , at der allerede findes en international organisation - Konventionen for Bevarelse af de Levende Marine Ressourcer , som jeg herefter vil benvne efter dens forkortelse CCAMLR - der i 20 r med succes har beskftiget sig med bevarelse af denne og andre arter i Det Antarktiske Ocean .
Fllesskabet er medundertegner af konventionen .
<P>
Forslaget om at medtage Dissostichus i CITES-konventionen stammer ikke fra os , men fra Australien . Hverken vi - eller s vidt jeg ved - Kommissionen modstter sig dette .
Vi synes blot , at det ville vre mere nyttigt , hvis det var CCAMLR selv , som traf denne beslutning p dens rsmde , der finder sted i denne og nste uge i Chile , og hvor Europa-Parlamentet er reprsenteret ved hr . Stevenson , formand for Fiskeriudvalget .
<P>
Efter hrde forhandlinger har CCAMLR nu optaget Canada og Mauritius med status af associerede medlemmer .
Canada er sammen med USA det vigtigste afstningssted for arten Dissostichus , og Mauritius er et vigtigt transitsted .
Deres indtrden i CCAMLR giver denne internationale organisation kontrol over 98 % af verdenshandlen med Dissostichus .
For os ville CITES vre et nyttigt supplement til CCAMLR .
Men vi skal vre forsigtige , for hvis vi trffer en forhastet beslutning i forhold til begivenhedernes normale gang , kunne vi uden at ville det opn den modsatte effekt og herved svkke en organisation , der i hele sin eksistens tydeligt har gjort et meget stort arbejde for det antarktiske havmilj , der er yderst flsomt .
<P>
Vi skal koncentrere vores indsats i stedet for at sprede den , og vi skal styrke vores tilstedevrelse i de multilaterale fiskeriorganisationer , for det er den eneste mde , vi kan klare de globale udfordringer , som bevarelsen af fiskearterne betyder .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , som De og mine kolleger allerede har nvnt , vil der stadig vre sprgsmlet om elefanter ved det kommende mde i CITES .
Vil den tilbagevenden til bilag I vedrrende de afrikanske elefanter p anmodning fra Indien og Kenya vre tilstrkkeligt til at bremse den katastrofale udryddelse af disse dyr i en rkke lande i Afrika , sknt antallet af dem er stigende i andre lande ?
Det er der delte meninger om .
<P>
Det indfrte MIKE-systemet , der er meget sofistikeret , har indtil dato iflge mange specialister ikke givet og vil ikke give tilfredsstillende svar .
Men det har derimod opslugt meget betydelige finansieringer , som kunne have vret brugt bedre , hvis de f.eks. var anvendt til midler til bekmpelse mod krybskytteri eller til oprettelse af vagtkorps .
<P>
Elefanter , der er ofre for krybskytteri p grund af deres elfenben , har oplevet , at deres udbredelsesomrde er blevet vsentlig ndret og formindsket .
Uanset hvor prcise og restriktive rammer der bliver fastsat , vil en tilladelse til udnyttelse risikere at medfre en stigning i krybskytteriet og p lang sigt fre til , at elefanterne udryddes i en rkke afrikanske lande .
EU br derfor meget klart afvise enhver genoptagelse af handel med elfenben .
<P>
Hvilken lre vil vi i samme forbindelse give til de lokalbefolkninger , der har et fornuftigt brug af deres fauna , mens vi f.eks. i Frankrig er ude af stand til at sikre betingelserne for overlevelse af en rkke bjrne i Pyrenerne og de sjldne ulve i Alperne ?
<P>
Til sammenligning kan vi glde os over Cuba , som har trukket deres anmodning om udnyttelse af skildpadder tilbage , og samtidig br EU afvise den anmodning fra Caymanerne vedrrende opdrt i fangenskab af grnne havskildpadder , hvilket vil lette den illegale handel med disse dyr .
Ambitionen og ndvendigheden af at bevare den biologiske mangfoldighed p jorden sker ved vedtagelse af strenge og forpligtende beslutninger , som ikke br give handelsmnd af nogen slags mulighed for at undslippe , alt imens det gres muligt for lokalbefolkningerne p bredygtig vis at udnytte deres naturressourcer , herunder dyrelivet , selv om det ofte kan se ud som det umuliges kunst .
<SPEAKER ID=322 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med to korte bemrkninger om elefanter og isfisk .
For det frste nsker jeg at forsikre Dem om , at Kommissionen forbliver imod eventuelle foranstaltninger , der kan ge den illegale slagtning af elefanter .
Jeg har allerede angivet , at vi er imod genoptagelsen af den kommercielle handel med elfenben , indtil det kan pvises , at det ikke frer til get krybskytteri .
<P>
Samtidig anerkender jeg det fantastiske antal lande i det sydlige Afrika , for hvem det lykkes at forvalte antallet af elefanter .
Det er nemt at forst , hvorfor disse lande til tider fler , at de straffes og ikke belnnes for deres indsats .
Hvis der ikke tages hensyn til dem , er der stor risiko for , at disse lande ikke kan fastholde offentlighedens sttte til bevaringen af elefanter eller til CITES generelt .
Vi skal undg foranstaltninger som den foreslede strengere klassificering af elefanter i CITES , som kun tjener til at polarisere debatten uden at opn yderligere beskyttelse af disse dyr .
<P>
Hvad angr isfisk , skal vi respektere CCAMLR ' s og andre fiskeriorganisationers kompetence og samtidig forholde os kontruktivt til eventuelle forslag , der kan give kommercielle fiskearter bedre beskyttelse .
Hvis CITES-listerne derfor kan styrke og supplere CCAMLR ' s nuvrende forvaltning af isfisk , kan De vre forsikret om , at det har min og Kommissionens sttte .
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden.">
Som afslutning p forhandlingen om denne redegrelsen har jeg , jf. forretningsordenens artikel 37 , modtaget beslutningsforslag B5-0527 / 2002 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=325 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om to betnkninger af hr . Blokland for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik :
<P>
A5-0291 / 2002 om forslag til Rdets forordning om eksport og import af farlige kemikalier ( KOM ( 2001 ) 803 - C5-0320 / 2002 - 2002 / 0026 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0290 / 2002 om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgende informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel ( KOM ( 2001 ) 802 - C5-0095 / 2002 - 2002 / 0030 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=326 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mine damer og herrer , foran Dem har De to forslag fra Kommissionen vedrrende Rotterdam-konventionen om forudgende informeret samtykke , PIC-proceduren for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel .
Et af forslagene er en beslutning om at ratificere konventionen p vegne af Det Europiske Fllesskab . Det andet forslag er en bestemmelse , som er ndvendig for at realisere konventionen i Fllesskabet .
Beslutningen om ratificeringen behver vel ikke en nrmere forklaring .
<P>
Kommissionens forslag til en gennemfrselsforordning afspejler bde Kommissionens og medlemsstaternes holdning : at bestemmelserne skal g videre end bare at inkorporere konventionen , hvilket var et resultat af et kompromis mellem alle parterne til forhandlingerne .
Fllesskabet opfordrede til strammere bestemmelser p nogle omrder , men formede ikke at presse dem igennem .
<P>
Kommissionen mener , at forslagene er meget godt afbalanceret , og at de vil bidrage til at opfylde Fllesskabets ml om at forbedre beskyttelsen af folkesundheden og miljet i importerende lande , isr i udviklingslandene , mod farlige kemikalier , uden at det forhindrer en problemfri anvendelse af konventionen .
<P>
Kommissionen er taknemmelig for den sttte , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har givet forslagene .
Det nsker , at Fllesskabet ratificerer konventionen tidligt , i henhold til nden i konklusionerne fra topmdet i Johannesburg .
Kommissionen hber derfor , at der hurtigst muligt kan indgs en aftale om en gennemfrelsesforordning , som den mener er en betingelse for , at arbejdet for ratificeringen kan fortstte .
I den forbindelse nsker Kommissionen at fremhve Rdets og Parlamentets indsats for at opn fremskridt i arbejdet med forslagene , men frem for alt de kompromiser , som man har opnet som grundlaget for en mulig aftale mellem Rdet og Parlamentet ved frstebehandlingen af forslaget til en gennemfrelsesforordning .
<P>
Endelig nsker jeg at takke ordfreren for udtalelsen , hr . Blokland , mange gange , hvilket jeg burde have gjort fra starten .
<SPEAKER ID=327 NAME="Blokland (EDD)">
Hr. formand , det sker ikke ofte , at jeg fr 10 minutters taletid , men jeg hber ikke , at jeg fr brug for dem alle .
Foran os ligger der to betnkninger om import og eksport af kemikalier .
<P>
Den frste betnkning sigter mod at godkende Rotterdam-konventionen om visse farlige kemikalier og pesticider i international handel .
Jeg foreslr , at dette gres hurtigst muligt , i betragtning af at konventionen kan trde i kraft , s snart tilstrkkelige parter har ratificeret den .
<P>
I konventionen drejer det sig frst og fremmest om flgende tre hovedpunkter :
<P>
For det frste kan konventionens parter kun eksportere kemikalier , som er optaget i bilaget , til en af konventionens parter , hvis de p forhnd har fet tilladelse hertil af det importerende land .
Dette kaldes PIC-proceduren , Prior Informed Consent , det vil sige forudgende informeret samtykke .
<P>
For det andet kan nye produkter , som er underlagt PIC-proceduren , tilfjes bilaget .
<P>
For det tredje skal en part , der eksporterer forbudte kemikalier eller kemikalier , der er underkastet strenge regler , give den importerende part information .
Desuden br alle stoffer fra bilaget , som er underlagt PIC-proceduren , mrkes .
<P>
Disse aspekter er allerede mere eller mindre fastlagt i en forordning fra 1992 .
Desuden er den kemiske industri allerede i april i r begyndt med en frivillig gennemfrelse af Rotterdam-konventionen .
Der er derfor ikke mere anledning til at vente lngere med ratificeringen af konventionen .
<P>
Den anden betnkning sigter mod at gennemfre Rotterdam-konventionen gennem en forordning .
Denne forordning er p en rkke punkter mere vidtgende end Rotterdam-konventionen .
Den er blevet noget strengere , tydeligere og bredere , og dette kan betragtes som en forbedring af lovgivningen .
Samtidig gres der mere for at informere tredjelande , isr udviklingslande .
<P>
Et vanskeligere punkt er , at Kommissionen i sit oprindelige forslag ville give sig selv monopol p procedurerne .
Det er ikke klogt , i betragtning af at der ikke glder samme lovgivning for kemikalier i alle medlemsstater .
Jeg sigter navnlig til pesticider og biocider .
Som De ved , vil det endnu vare 5-10 r , fr vi har EU-lovgivning p dette omrde .
Desuden er det muligt , at medlemsstater ogs efter denne periode vil benytte undtagelsesordninger .
Det er derfor godt at give medlemsstaterne noget spillerum i denne forordning .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget 15 ndringsforslag .
Forordningens retsgrundlag er ndret fra det indre marked til miljet .
Det betyder flles beslutningstagning for Europa-Parlamentet .
Samtidig er der skabt strre frihed for de enkelte medlemsstater , sledes at de enkelte medlemsstater kan trffe mere vidtgende foranstaltninger .
Det kommer bl.a. til udtryk i den kendsgerning , at individuelle medlemsstater ogs har lov at stille forslag om at tilfje nye produkter til listen , som er underlagt forudgende informeret samtykke . Det forholder sig nemlig sdan , at der stadig er en gruppe produkter , som der ikke findes nogen harmoniseret europisk lovgivning for , ssom pesticider .
<P>
En anden forbedring er , at listerne over farlige produkter skal opdateres mindst en gang om ret .
Det er meget vigtigt , at persistente organiske stoffer fjes til denne forordning .
De aftaler , som er indget inden for rammerne af Stockholm-konventionen , er optaget p listen over forbudte stoffer .
<P>
Da det viste sig , at Rdet havde samme holdning som Miljudvalget , har jeg som ordfrer forsgt at afslutte lovgivningsprocessen under frstebehandlingen .
Til dette forml fik jeg mandat fra grupperne .
Forhandlingerne herom er forlbet tilfredsstillende .
Rdet har overtaget de fleste af Miljudvalgets ndringsforslag . Endvidere kunne Rdets for det meste tekniske tilpasninger nemt indfjes .
Derfor er der udarbejdet 42 nye ndringsforslag , som de fleste grupper har stttet .
Rdet sendte et brev , hvori det lovede , at hvis Europa-Parlamentet accepterer hele kompromispakken , vil Rdet fastlgge den flles holdning i overensstemmelse hermed .
Det betyder alts , at vi kan afslutte sagen allerede under frstebehandlingen , hvorved vi sparer en masse tid , mindst et r .
Jeg er meget glad for , at fru Wallstrm siger , at ogs Kommissionen helhjertet kan sttte dette .
<P>
Jeg vil gerne gre srligt opmrksom p ndringsforslag 22 .
Med hensyn til anvendelsesomrdet er der opnet enighed med Rdet om , at reglerne i hvert fald glder for mngder p over 10 kg .
Det vil i hj grad lette gennemfrelsen og kontrollen i praksis .
Dette er ogs en del af den samlede pakke .
<P>
Hr. formand , denne kompromispakke er et meget tilfredsstillende resultat , som jeg varmt anbefaler Parlamentet .
Stemmelisten omfatter fire blokke .
Blok 1 indeholder de ndringsforslag , som vi har indget kompromis om med Rdet .
Hvis blok 1 vedtages , bortfalder blok 2 .
Blok 3 indeholder de ndringsforslag fra Miljudvalget , som Rdet har overtaget . Dem skal vi alts stemme for .
Endelig indeholder blok 4 tre ndringsforslag , som Parlamentet skal forkaste i betragtning af det samlede kompromis .
<P>
Til sidst vil jeg takke skyggeordfrerne , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og det danske formandskab mange gange for det gode , konstruktive samarbejde .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi behandler to forslag , nemlig et forslag til Rdets afgrelse og et forslag til Rdets forordning om handel , eksport og import af farlige kemikalier .
<P>
I forslaget til afgrelse anmodes der om en snarlig ratifikation af Rotterdam-konventionen , hvis hovedforml er at regulere den internationale handel med farlige kemikalier , men ogs , og det er opfattelsen i Parlamentet , at beskytte menneskers sundhed og miljet , og det er vigtigt , at det sker .
Derfor har vi anmodet om en ndring af retsgrundlaget fra EF-traktatens artikel 133 , der regulerer handelspolitikken , til artikel 175 , i overensstemmelse med medbestemmelsesretten .
<P>
I Rdets forordning , der er udtmmende og meget prcis , faststtes der meget strikse bestemmelser for handlen inden for Fllesskabet med pesticider .
Vi beder om en vis fleksibilitet . Som allerede nvnt af hr .
Blokland har vi net en vigtig aftale efter mange diskussioner mellem alle de politiske grupper , sledes at svel Kommissionen som Rdet efter ndringen af retsgrundlaget kan ratificere og forpligte sig over for pakken af ndringsforslag , s vi ved frstebehandlingen kan beslutte Parlamentets holdning og n frem til en konklusion , vi alle er enige i .
<P>
Som hr . Blokland ligeledes nvnte , er ikke alle bestemmelserne om pesticider de samme i alle landene , og kommissren ved udmrket , at de vil blive harmoniseret , men ikke fr en minimumsfrist p mellem 5 og 10 r .
<P>
Bestemmelsen om pesticider og godkendelsesanalyser er meget forsinket , for af de ca . 800 aktive stoffer , der skal reguleres , er der ikke engang blevet analyseret 100 .
Derfor kan vi forvente , at sagen bliver forsinket .
<P>
Den forordning om proceduren for forudgende informeret samtykke , som vi skal vedtage , er vigtig , for den informerer p forhnd modtageren om , hvad afsenderen vil sende ham .
Dette glder ikke kun for EU ' s medlemsstater , men ogs for lande , der ikke er medlemmer , og som vi skal stille de samme krav .
<P>
Jeg anmoder Parlamentets medlemmer om at sttte betnkningen , som den foreligger , med den afstemningsliste , som hr . Blokland har foreslet , og som jeg lyknsker varmt , fordi han har ydet en stor indsats i et meget polemisk , vanskeligt og srdeles videnskabeligt sprgsml .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , der er ikke behov for at sige meget mere , da hr . Blokland har sagt det meste .
Jeg vil meget gerne starte med at give udtryk for enighed med den sidste taler .
Det er en god betnkning , og ordfrerne har arbejdet meget hrdt p den .
<P>
Vi s gerne enighed ved frstebehandlingen , selv om det absolut ikke er sikkert endnu .
Vi mener , at ndringsforslagene stort set er fornuftige tilfjelser til teksten .
Vi er lidt bekymrede over forslagene om medlemsstaterne , der medtager kemikalier i PIC-proceduren , og mener , at alle br hres p ordentlig mde , hvis det sker .
<P>
Vi har brug for denne foranstaltning hurtigst muligt .
Den vil hjlpe med til at forbedre folkesundheden og miljbeskyttelsen bde i og uden for EU .
Vi er ivrige efter at gennemfre den , og vi sttter strstedelen af ndringsforslagene og ordfreren i morgen .
Vi ser gerne en lsning hurtigst muligt .
Vi har brug for flere internationale aftaler som denne , og vi har brug for , at det sker hurtigt .
Det har tidligere taget for lang tid at gennemfre lovgivning om kemikalier .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissr , mine damer og herrer , jeg er overordentligt glad for , at vi har opnet dette kompromis , som betyder , at vi nu ogs vil vre i stand til n frem til et kompromis med Rdet ved frstebehandlingen .
Jeg vil gerne takke ordfreren for udtalelsen , hr . Blokland , det danske formandskab og Kommissionen for at have gjort et serist forsg p at n frem til en lsning , som er tilfredsstillende og acceptabelt for os alle , selv hvis ikke alle vores ndringsforslag er blevet vedtaget .
<P>
Hensigterne i Rotterdam-konventionen er vigtige , og det er ogs vigtigt , at den bliver ratificeret hurtigst muligt , da det drejer sig om handel med srdeles farlige kemikalier .
Jeg mener ogs , at det kan siges , at Kommissionen gjorde et godt stykke arbejde ved at stille dette forslag til en forordning , som skal erstatte lovgivningen p omrdet for farlige kemikalier og pesticider med bestemmelserne i Rotterdam-konventionen .
Forslaget gr faktisk ud over konventionen ved f.eks. at foresl , at anmeldelsesproceduren for eksport ogs skal udvides , s den omfatter produkter , som indeholder skaldte " ikke-reagerende " former for kemikalier , og at eksport af visse former for kemikalier skal forbydes fuldstndigt .
Jeg er derfor meget glad for forslaget
<P>
Formlet med hele denne velse og konventionen er at forbedre kontrollen med handlen af farlige kemikalier og at lgge et flles og get ansvar over p de importerende og eksporterende lande .
Det handler om at beskytte folkesundheden og miljet .
Derfor mener jeg ogs , at det er rimeligt og retfrdigt , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , med hjlp fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , har ndret retsgrundlaget fra artikel 133 til artikel 175 , som betyder , at Europa-Parlamentet fr flles beslutningsbefjelser og samtidig gr medlemsstaterne i stand til at indfre strammere regler .
Jeg hber derfor , at vi opnr et stort flertal , mske enstemmighed , for denne betnkning i morgen .
Jeg mener , at der er al mulig grund til at lyknske hinanden .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , de lovforslag i henhold til Rotterdam-konventionen , som bliver diskuteret , er et vigtigt skridt p vejen mod at sikre beskyttelsen af folkesundheden og miljet i alle lande mod de mulige farer , som kommer fra handel med farlige kemikalier og pesticider .
Vores ordfrer for udtalelsen , hr . Blokland , har som sdvanlig gjort et fremragende stykke arbejde , som han fortjener ros for .
<P>
Konventionens forml er at ge det flles ansvar og samarbejdet blandt parterne til aftalen om handel med visse farlige kemikalier og p den mde fremme milj- og sundhedsbeskyttelsen .
Samtidig er hensigten at opmuntre til en miljmssig sund anvendelse af kemikalier med get gennemsigtighed og udveksling af oplysninger .
<P>
Disse hensigter fortjener vores sttte , set fra EU ' s mlstninger , men nogle af de bestemmelser , som p nuvrende tidspunkt er ved at blive drftet , gr lngere end Rotterdam-konventionen .
F.eks. de bestemmelser , som vedrrer tidspunktet for og hyppigheden af eksportanmeldelserne og det ndvendige oplysningsniveau , rkker langt videre end konventionens bestemmelser .
Sdan mener jeg ogs , at det skal vre .
Parterne til internationale aftaler om miljet er lande p forskellige niveauer , hvad angr engagement , og de aftalte niveauer i konventionen gr ndvendigvis ikke langt nok med hensyn til EU ' s mlstninger .
Derfor mener jeg , at aftaler om miljet altid skal gennemfres i en mere ambitis grad i EU , end det krves af dem .
Kun p den mde kan vi opn en dynamik , som kan hjlpe med at styre den negative udvikling , som vi oplever det p milj- og sundhedsomrderne , i en mere positiv retning .
<P>
Forslaget fra ordfreren for udtalelsen om , at dette forslag til en forordning skal tage hensyn til Stockholm-konventionen vedrrende POP , som blev indget i maj , br ogs stttes .
Formlet med forslaget til en forordning er at beskytte miljet og folkesundheden .
Det er ogs hovedformlet med Rotterdam-konventionen .
Derfor har ordfreren for udtalelsen , hr . Blokland , ogs draget de rigtige konklusioner , nr han foreslr , at artikel 133 i traktaten , som omhandler den flles handelspolitik , skal erstattes med artikel 175 som et mere anvendeligt retsgrundlag for forslagene .
Disse lovforslag hrer sledes ogs under den flles beslutningsprocedure .
<SPEAKER ID=332 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg har korte bemrkninger til nogle af ndringsforslagene til afstemningen i morgen .
De fleste vedrrer forslaget til gennemfrelsesforordningen .
<P>
For det frste er der retsgrundlaget . Som Kommissionen allerede har gjort det klart i Rdet , mener Kommissionen , at artikel 133 - ikke artikel 175 , stk .
1 - er det korrekte retsgrundlag . Kommissionen er ndt til at forbeholde sig ret til at udnytte de retlige midler , den har til rdighed .
<P>
I kraft af vores holdning til retsgrundlaget kan Kommissionen ikke acceptere , at nationale reguleringsindgreb i medlemsstaterne kun br henhre under anvendelsesomrdet i forordningen og vre underlagt procedurerne for eksportanmeldelse og PIC-proceduren .
Heraf flger , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 3 , 6 , 7 , 8 , 13 , 16 , 17 , 20 , 26 , 33 og 34 .
P den anden side anerkender Kommissionen , at Fllesskabets meddelelse vedrrende betingelserne for PIC-anmeldelse desuden br give os et s fuldstndigt billede som muligt .
Kommissionen kan derfor acceptere ndringsforslag 11 og 18 .
<P>
Hvad angr Kommissionens rolle med hensyn til Fllesskabets deltagelse i konventionen , kan Kommissionen i kraft af sin holdning til retsgrundlaget ikke acceptere ndringsforslag 28 .
Artikel 14 i Kommissionens forslag giver mulighed for et eksportforbud mod , at visse kemikalier opfres p listen i bilag V . Kommissionen kender Parlamentets og Rdets nske om at tilfje de kemiske stoffer i POP-konventionen til bilag V i overensstemmelse med bestemmelserne i de relevante bilag til den pgldende konvention .
Kommissionen kan imidlertid acceptere ndringsforslag 56 i udkast samt de tilhrende ndringsforslag 41-46 , 48 , 50 og 53 .
<P>
De resterende ndringsforslag er tekniske og hovedsagelig rettet mod strre prcision i visse bestemmelser .
Kommissionen kan acceptere alle disse ndringsforslag .
<P>
Herefter er der beslutningen om udkastet til ratificering .
Der er stillet tre ndringsforslag , og som jeg allerede har forklaret , kan Kommissionen ikke acceptere den ndring af retsgrundlag , der er foreslet i ndringsforslag 1 , ej heller ndringsforslag 3 , der hidrrer herfra .
<P>
Endelig kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 , der genindfrer princippet om en central rolle for Kommissionen i Fllesskabets deltagelse i de forskellige organer til gennemfrelse af konventionen .
<P>
Hvis det kan accepteres , giver jeg Dem et sammendrag af Kommissionens holdning til de mundtlige udtalelser .
<P>
Afslutningsvis skal der endnu en gang lyde en tak til hr . Blokland for hans hrde arbejde p en konstruktiv og vrdifuld betnkning .
<SPEAKER ID=333 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0320 / 2002 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et fllesskabsprogram for forbedring af virkemden for beskatningssystemer i det indre marked ( Fiscalis 2007-programmet ) ( 10612 / 2 / 2002 - C5-0383 / 2002 - 2002 / 0015 ( COD ) ) ( Ordfrer : Garca-Margallo y Marfil ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Garca-Margallo y Marfil .
<SPEAKER ID=336 NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den flles holdning , vi drfter nu , har en kort , men intens historie .
<P>
I 1998 vedtog Parlamentet og Rdet et program , der gik ud p at forbedre beskatningssystemernes virkemde i det indre marked .
For bare et r siden , i 2001 , blev der foretaget en vurdering af de tre frste r af systemets virkemde .
Jeg glder mig over at sige , at udviklingen har vret tilfredsstillende , og ogs at selve programmet var genstand for denne vurdering .
I r forelagde Kommissionen os et forslag om at viderefre programmet - der udlber nytrsaften i r - i yderligere fem r , det vil sige indtil 2007 .
<P>
Programmet , der vil vre i kraft de nste fem r ( Fiscalis 2007 ) , indeholder efter min mening to nyheder i forhold til det tidligere . Det bliver udvidet , s det omfatter de direkte skatter - hvilket er en god nyhed - og s det dkker kandidatlandenes behov , hvilket er en endnu bedre nyhed .
<P>
Der er efter min mening tre almene ml i Fiscalis 2007-programmet , som vi nu behandler .
For det frste foresls det , at medlemsstaternes beskatningssystemer skal virke ordentligt . For det andet at denne forbedring af virkemden opns via et samarbejde mellem de skattemyndigheder , der har ansvar for at anvende det , og for det tredje at denne forbedring af virkemden via samarbejde kan medvirke til at afskaffe svindel .
<P>
Med hensyn til det frste ml , det vil sige , at beskatningssystemerne skal virke , drejer det sig i dette program ikke om at tage endnu et skridt mod skattemssig harmonisering - det har Kommissionen og Rdet udtrykkeligt erklret - selv om jeg godt kunne have nsket mig lidt strre ambitioner , et mere beslutsomt skridt i Fllesskabets harmoniseringsproces .
<P>
For det andet er samarbejdet et ml , der gentages i alle Kommissionens dokumenter .
Der blev talt om administrativt samarbejde i forslagene fra 1987 om betaling af moms i oprindelseslandet , i programmet fra 1996 , i den nye momsstrategi fra 2000 , i Monti-kodeksen om en reform af de direkte skatter osv .
, de har alle det samme ml . " Samarbejde " er et magisk ord , et mantra , der gentages , og som jeg gerne s var mere reelt , end det er i dag .
<P>
Jeg kunne ikke vre mere enig i disse tre ml , men jeg er ndt til at komme med nogle bemrkninger om de specifikke ml for momsen og de direkte skatter .
<P>
Ved frstebehandlingen stillede vi nogle ndringsforslag , som vi ikke har nsket at gentage ved andenbehandlingen , til re for kommissren .
Det haster nu med at f programmet vedtaget , s det kan trde i kraft den 1. januar 2003 - ellers udlber det - og vi har vre ndt til at ofre nogle legitime nsker , jeg gerne vil nvne her , for vi vil stille dem igen p et senere tidspunkt .
<P>
Hvad angr momsen , str der i Fiscalis 2007-programmet , at det er godt at vide , hvordan momsen virker , og denne iver efter viden , samarbejde og koordinering falder godt i trd med de fire ml , som momsstrategien faststter for 2003 , nemlig at forenkle , at modernisere , at anvende afgiften s ensartet som muligt og at ge samarbejdet mellem de forskellige administrationer .
<P>
Jeg beklager imidlertid , hr. kommissr , at programmet ikke er blevet brugt til at komme lidt videre med overgangen til betaling af moms i oprindelseslandet .
I alle Kommissionens dokumenter bliver det gentaget til ulidelighed , at det indre marked kun vil virke godt - eller virke bedre , om De vil - med betaling af moms i oprindelseslandet .
Det hedder ogs , at hvis vi ikke tager skridt mod betaling af moms i oprindelseslandet , er det , fordi medlemsstaterne ikke har tiltro til kompensationssystemet og systemet til tilbagefrsel af midler , som til at begynde med var baseret p erklringer fra skatteyderne og senere p statistiske data , men det har aldrig tilfredsstillet medlemsstaterne .
Vi burde vre get videre med dette program for at f kendskab til dataene og den ramme , der samtidig med at den ville have muliggjort en kompensation ogs ville have muliggjort den nskede overgang til betaling af moms i oprindelseslandet .
<P>
Hvad angr de direkte skatter , har man heller ikke benyttet lejligheden til - som det str i det ndringsforslag , som vi ikke har nsket at genfremstte - at styrke forbindelsen mellem skattepolitikken og de vrige fllesskabspolitikker .
Som bekendt har skattepolitikken en instrumentel karakter i forhold til de andre politikker .
Jeg vil blot komme med tre eksempler . Kommissren ved godt , at der i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser stod , at der skulle ske parallelle fremskridt i liberaliseringen af sektoren , i overvgnings- og kontrolreglerne - som er s kendte nu efter Enron-sagen - og i harmoniseringen af de direkte skatter , s liberaliseringen ikke frte til en centralisering af finansaktiviteterne i de skattemssigt mest gunstige klimaer eller lande .
<P>
Hvad angr konkurrencereglerne , er der en benlys forbindelse - isr med hensyn til statssttten - med skattepolitikken .
Kodeksen for god adfrd , der er en del af Monti-pakken , henviste til de beskatningsmssige forvridninger , som kunne ndre det indre markeds virkemde .
Bredygtig udvikling - vi har haft en forhandling om emnet - er nrt knyttet til energiafgifterne .
Derfor anbefalede vi i vores ndringsforslag , at vi udnyttede dette program til udveksling af information , viden og uddannelse til at muliggre et bedre kendskab mellem skattepolitikken og EU ' s vrige politikker .
<P>
Kommissionen har ikke benyttet denne periode til at f nrmere kendskab til de data , der ville have muliggjort overgangen til betaling af moms i oprindelseslandet , som fortsat er det fortabte paradis , vi alle nsker at komme til , og den har ikke benyttet lejligheden til at fremme kendskabet og den indbyrdes forbindelse mellem skattepolitikken og de andre Fllesskabspolitikker , som den skal tjene .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at jeg synes , at programmets almene ml er gode , nemlig at f kendskab til beskatningssystemernes virkemde og samarbejde mellem administrationerne for at afskaffe svindlen .
Jeg synes , at det er godt , at programmet bliver ivrksat hurtigst muligt , og derfor giver vi Dem , hr. kommissr , et tillidsvotum ved ikke at genfremstte de ndringsforslag , vi stillede ved frstebehandlingen , for at undg en forligsprocedure , og for at programmet - som jeg er overbevist om , at kommissren vil forvalte meget ordentligt - bliver ivrksat hurtigst muligt .
<P>
Jeg giver ikke afkald p muligheden for at rejse andre ml ved andre lejligheder , men jeg synes , at fornuften og uopstteligheden p nuvrende tidspunkt er vigtige end programmets vrdi og forbedring .
<P>
Hr. kommissr , jeg nsker Dem held og lykke ved gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=337 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med p Kommissionens vegne at takke ordfreren , hr .
Garca-Margallo y Marfil , for hans arbejde og srdeles imdekommende holdning .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for vores anerkendelse af , at hr .
Garca-Margallo y Marfil har besluttet ikke at stille det ndringsforslag p ny , der spillede en rolle under frstebehandlingen af dette forslag .
<P>
Jeg har med stor interesse lyttet til det , hr .
Garca-Margallo y Marfil netop har sagt .
Mange af de sprgsml , han nvner , er vigtige , men p nuvrende tidspunkt er Fiscalis-programmet mere begrnset , end han gerne s .
Det er imidlertid vigtigt , at programmet vedtages , fr det nuvrende Fiscalis-program udlber den 31. december i r .
Det glder mig derfor meget , at dette forslag har sikret Europa-Parlamentets sttte ved andenbehandlingen Jeg bifalder derfor isr det positive bidrag fra ordfreren for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , hr .
Garca-Margallo y Marfil .
<P>
Som De mske er klar over fra Kommissionens meddelelse til Parlamentet om Rdets flles holdning , har Kommissionen udtrykt tilfredshed med , at Rdet bifaldt den overordnede fremgangsmde i det oprindelige forslag .
Kommissionen har noteret sig , at Rdet har stttet fortsttelsen af den indsats , der foregr p nuvrende tidspunkt i henhold til det nuvrende Fiscalis-program .
Kommissionen har isr bifaldet Rdets sttte til at ge denne indsats p omrdet direkte beskatning .
<P>
Ikke desto mindre blev det i meddelelsen beklaget , at budgettet blev reduceret fra Kommissionens oprindelige forslag p 56 millioner euro til 44 millioner euro .
Det glder mig , at det er lykkedes Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen at n til enighed , s det nye program kan vedtages snarest .
Jeg vil for den sttte gerne takke medlemmerne af Parlamentet og isr , som jeg sagde , hr .
Garca-Margallo y Marfil .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="EN" NAME="Honeyball (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg bifalder de fremskridt , der sket i denne betnkning om Fiscalis-programmet for de nste fem r .
Jeg bifalder isr og vil gerne henlede opmrksomheden p redegrelsen i den flles holdning .
Som ordfreren allerede har nvnt , ppeges det , at dette ikke er et politisk program , men et program , der skal fremme det administrative samarbejde mellem skattemyndighederne i medlemsstaterne .
Det er vigtigt , at vi er klar over det forml .
Vi taler her om at forbedre administrationen og ikke p nogen mde om at harmonisere skatterne .
<P>
Da det frste gang blev foreslet , at udvidelsen af programmet ville vre rettet mod direkte beskatning , skabte det , isr i Det Forenede Kongerige , stor bekymring for , at det kunne fre til foranstaltninger om at indfre en harmonisering af de direkte skatter .
Vi bifalder derfor , at det i den flles holdning er klart angivet , at det ikke er tilfldet .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang tale p vegne af Det Forenede Kongerige og sige , at vi isr bifalder dette , da vi har vret blandt de mest aktive brugere af Fiscalis-programmet i de sidste par r .
Vi finder det srdeles vrdifuldt , og jeg ville bestemt blive bekymret , hvis der skete noget , der ville forringe programmet og gre det vanskeligere for visse medlemsstater at tage del i .
<P>
Programmet har meget at tilbyde .
Det har indfrt udveksling af tjenestemnd , det har indfrt seminarer om skattesprgsml af flles interesse , det har bidraget med multilaterale kontrolvelser , det har udviklet den faglige uddannelse , f.eks. frdigheder inden for revision , det har forbedret sprogtrningen , og det har fastholdt og udviklet systemer til kommunikations- og informationsudveksling .
Det er alt sammen godt og skal bifaldes , fortsttes og forbedres .
Det , vi altid forsger at gre i den slags situationer , er at forbedre den mde , systemerne fungerer p , og f tingene til at fungere bedre .
Det har bestemt vret et af resultaterne af Fiscalis-programmet .
<P>
Det skal derfor beklages , som Kommissren sagde , at vi str over for en nedskring i budgettet .
Det eneste , vi kan hbe p , er , at budgettet , som det ser ud nu , rkker til at fre programmet videre .
Alt i alt bifalder jeg derfor den flles holdning , og at det ser ud til , at vi nr til en aftale og forlnger programmet .
Det glder mig ogs , at vi nu er helt klar over , at det ikke p nogen mde handler om en harmonisering af skatterne , men om administrative systemer .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , en manglende aftale mellem institutionerne vil fre til en delikat situation , sdan som ordfreren ogs erkender det , eftersom det haster det med at f vedtaget nye Fiscalis-rammebestemmelser , der kan fungere fra den 1. januar 2003 .
Det er dog synd , at Rdets enighed i Parlamentets holdninger kun omfatter en minimumsperiode .
Det er i vrigt signifikant , at Kommissionen trods erkendelse af , at formlet med Fiscalis-programmet ikke er at harmonisere skattelovgivningen , har udtrykt tilfredshed med , at en erklring herom er blevet indfjet i sagsakterne .
Selv om Fiscalis-programmet kan betragtes som et instrument , der blot skal styrke det administrative samarbejde , m Parlamentet altid overveje de politiske flger af at gennemfre et sdant program .
<P>
Det er rigtigt , at skatteunddragelse og svig har en national dimension , der er specifik for det enkelte land , men der er ogs - og i stadig hjere grad - en overnational dimension i kraft af de sofistikerede teknikker og metoder , der benyttes .
P et srdeles flsomt tidspunkt for Unionens finanser kan disse faktorer ikke ignoreres , og endnu mindre m man undlade at udnytte de muligheder , der opstr , til at forbedre skattegrundlaget .
Det skal jo erindres , at EU str over for en historisk udvidelse , hvilket betyder , at der med optagelsen af nye lande og forskellige skattepolitikker vil opst nye og ukendte problemer .
<P>
Det nye program udvider i vrigt sit anvendelsesomrde ikke blot til direkte beskatning , men ogs i forhold til kandidatlandene .
En forbedring af virkemden for beskatningssystemer i det indre marked er i sig selv et rosvrdigt ml , men bekmpelse af svig og skatteunddragelse er ligesom opgaven med at f lagt grunden til en minimumsharmonisering ogs muligheder , der ikke burde lades uudnyttede .
Jeg beklager derfor , at Kommissionen i denne sag har henvist til traktatens artikel 95 og ikke har vovet at benytte artikel 93 .
Med disse forbehold og under hensyntagen til behovet for , at det nye program kan trde i kraft , sttter jeg ordfrerens indstilling .
<SPEAKER ID=340 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
