<CHAPTER ID=2>
Lgemidler
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik :
<P>
A5-0330 / 2002 af Rosemarie Mller om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fastlggelse af fllesskabsprocedurer for godkendelse og overvgning for s vidt angr human- og veterinrmedicinske lgemidler og om oprettelse af et europisk agentur for lgemiddelvurdering ( KOM ( 2001 ) 404 - C5-0591 / 2001 - 2001 / 0252 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0340 / 2002 af Grossette om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 2001 / 83 / EF om oprettelse af en fllesskabskodeks for humanmedicinske lgemidler ( KOM ( 2001 ) 404 - C5-0592 / 2001 - 2001 / 0253 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0334 / 2002 af Grossette om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 2001 / 82 / EF om oprettelse af en fllesskabskodeks for veterinrlgemidler ( KOM ( 2001 ) 404 - C5-0593 / 2001 - 2001 / 0254 ( COD ) ) .
<P>
Hr. kommissr Liikanen har ordet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Liikanen">
Hr. formand , fr jeg kommer med en kort introduktion af Kommissionens tre forslag , vil jeg gerne takke og gratulere de to ordfrere , fru Mller og fru Grossette , samt Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for det store arbejde og de mange anstrengelser , de har lagt i frdiggrelsen af disse tre betnkninger .
<P>
Lad mig begynde med mlstningerne for forslagene .
Der er tre .
For det frste at garantere et hjt niveau af sundhedsbeskyttelse for de europiske borgere , og det er altid udgangspunktet .
For det andet at sikre get adgang til innovative lgemidler og samtidig fremme konkurrencen med generiske produkter og for det tredje forberede udvidelsen , som meget snart bliver til virkelighed .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om tre af de konkrete forslag .
Frst behovet for at styrke Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurderings rolle og den centraliserede procedure .
Hvorfor ?
Fordi mlstningen er at give alle EU-borgere adgang til innovative lgemidler p samme tid .
Det er et sprgsml om lige rettigheder for alle patienter i Europa .
Derfor har Kommissionen foreslet , at den centraliserede godkendelsesprocedure for alle lgemidler , der indeholder nye aktive stoffer , gres obligatorisk .
Det er Fllesskabets lsning p sprgsmlet om adgang til nye produkter , og det er mit hb , at Parlamentet vil sttte den .
Desuden vil det fre til stordriftsfordele , spare ressourcer og tid og endelig fre til get effektivitet p det lovgivningsmssige omrde .
<P>
Kommissionen nsker , navnlig i det udvidede EU , at sikre , at patienter fr hurtigere adgang til innovative lgemidler .
Den gensidige anerkendelsesprocedure har vist sine begrnsninger .
Evalueringsprocessen ved London-agenturet varer gennemsnitligt 180 dage - klart kortere tid end de maksimalt 210 dage , som faststtes i lovgivningen .
<P>
Den centraliserede procedure kan ogs anvendes for sm og mellemstore virksomheder .
Tag f.eks. bioteknologi .
SMV er meget aktive p dette omrde , hvor de centraliserede tilladelser allerede er obligatoriske .
Erfaringerne viser , at der ikke findes strre problemer .
<P>
De sm og mellemstore virksomheders fordele ved at bruge en centraliseret procedure er indlysende p omrder som lgemidler uden indtgtsgrundlag , hvor de fleste markedsfringstilladelser udstedes til SMV .
Nr det er sagt , kan Kommissionen med henblik p at n frem til en samlet lsning forsge at indfre sttteforanstaltninger for SMV for at give dem mulighed for at overvinde eventuelle srlige hindringer .
<P>
For det andet skal vi finde den rette ligevgt mellem fornyelse og konkurrence fra generiske lgemidler .
Hvorfor er det s vigtigt ?
Kort fortalt har vi brug for innovative produkter for at hjlpe patienterne , og vi har brug for generiske lgemidler for at bidrage til at mindske presset p sundhedsudgifterne .
<P>
Hvordan skal disse behov s vgtes ?
For innovative lgemidler foreslr Kommissionen en ny databeskyttelsesperiode .
For generiske lgemidler vil markedsadgangen blive fremskyndet .
Hvordan skal dette ske ?
For det frste foreslr Kommissionen , at de nationale databeskyttelsesperioder harmoniseres til 10 r for alle lande .
Dette vil fre til en harmoniseret lsning for Europa .
Beskyttelsesperioden vil give den innovative lgemiddelindustri mulighed for at f dkket sine investeringer i forskning og udvikling .
Dette vil skabe mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af det indre marked .
For at belnne innovation og forskning i nye produkter yderligere rummer forslaget mulighed for en eventuel forlngelse af beskyttelsesperioden op til 11 r .
<P>
For generiske lgemidler foreslr Kommissionen en ndring af EU ' s hidtidige politik .
Vi foreslr nu for frste gang i EU-lovgivningen , at der kan indledes forsg med generiske lgemidler inden udlbet af patentbeskyttelsen eller andre former for beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret .
Dette vil fremskynde markedsfringen af generiske lgemidler p de fleste nationale markeder og i hj grad bidrage til at skrpe konkurrencen .
<P>
Efter Kommissionens mening er der tale om et afbalanceret forslag .
Der tages hensyn til interesserne hos den innovative lgemiddelindustri i Europa , som er ved at tabe terrn i forhold til industrien i USA .
Det betyder frre arbejdspladser og mindre forskning i Europa , medmindre vi gr tingene p en anden mde .
Samtidig vil det lette udviklingen af et konkurrencebetonet marked inden for generiske lgemidler , og det betyder lavere lgemiddeludgifter for de europiske borgere .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige et par ord om kontrolleret levering af oplysninger til patienter .
Jeg vidste , at dette ville blive en vanskelig diskussion , men for det frste er det ikke en amerikansk inspireret ordning med direkte annoncering over for patienter , som Kommissionen foreslr .
Diskussionerne har i hj grad vret koncentreret om den amerikanske model , men det er ikke vores model .
<P>
Sagen er , at der allerede findes en hel masse oplysninger spredt rundt omkring p internettet , i det mindste for engelsktalende patienter .
Det har to store ulemper : For det frste er det diskriminerende over for ikke engelsktalende , og for det andet betyder det , at oplysningerne kan vre meget lsrevne og uplidelige .
<P>
Iflge vores forslag skal de europiske borgere have adgang til oplysninger , der er valideret af europiske reguleringsmyndigheder , og som overholder retningslinjer , der skal aftales mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Det er et fornuftigt forslag .
Det er et europisk pilotprojekt og har intet til flles med den amerikanske model .
Alternativerne til det , vi har i dag , er p den ene side en fortsat massiv direkte annoncering over for patienterne via internettet .
Det forhold kan vi ikke ndre gennem lovgivning .
Alternativet er at give patienterne mulighed for at finde korrekt information , som er valideret af de kompetente europiske myndigheder , om lgemidler for et begrnset antal sygdomme .
Efter min mening giver den anden lsning de europiske patienter flere valgmuligheder og bedre sikkerhed .
<P>
Sammenfattende sigter Kommissionens forslag mod at garantere et hjt sundhedsniveau hos de europiske borgere , mod p en afbalanceret mde at ge adgangen til innovative lgemidler og generiske produkter og ligeledes mod at forberede udvidelsen .
<P>
Det er en udfordrende lovgivning .
Jeg ser frem til dagens forhandling i Parlamentet og til det fortsatte samarbejde med Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Mller, Rosemarie (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med denne lovgivning m vi sprge os selv , om vi har brug for mere Europa , nr det glder godkendelse af nye innovative lgemidler , eller om metoden med gensidig anerkendelse er den optimale fremgangsmde .
Med andre ord , om vi nsker mere indre marked for lgemidler , med det sigte at patienterne i hele Europa hurtigere fr adgang til nye , sikre og effektive lgemidler , eller om den yderst omstndelige godkendelsesprocedure fortsat skal holde patienterne vk fra nye lgemidler s lnge som muligt .
<P>
Jeg gr ind for at udvide godkendelsen til at omfatte lgemidler med nye aktive stoffer .
Det giver ikke kun fordele for patienterne , det er ogs fordelagtigt for virksomhederne , som kan markedsfre lgemidlerne hurtigere end hidtil og dermed forbedre deres konkurrenceevne .
Med den planlagte sttte til de sm og mellemstore virksomheder bliver de ulemper ved den centrale godkendelse udlignet , som de rent faktisk rammes af .
Det centrale aspekt i lovgivningen skal efter min opfattelse principielt vre patienterne og deres behov .
Det betyder , at et lgemiddels sikkerhed og effektivitet skal spille en central rolle i godkendelsesproceduren .
<P>
Proceduren skal vre gennemsigtig .
Derfor er det ndvendigt , at patienter , lger og virksomheder har adgang til alle informationer , som ikke er beskyttet .
Via en offentligt tilgngelig database skal det fremover vre muligt til enhver tid at hente omfattende informationer om godkendelsesprocedurens status , om gennemfrte kliniske test samt om bivirkninger og om lgemidlernes priser .
<P>
I denne forbindelse beklager jeg , at Kommissionens informationsprojekt om astma , diabetes og aids ikke fik flertal i udvalget .
Kommissionens forslag var ikke entydigt og vakte bekymring for , at man ville tillade reklame for receptpligtige lgemidler .
Men med udvalgets beslutning gav man afkald p chancen for at forbedre informationen til patienterne .
Jeg er sikker p , at denne fejl m udbedres i de kommende r .
<P>
Et vigtigt aspekt for et lgemiddels sikkerhed er lgemiddelovervgningen , det vil sige overvgning og anmeldelse af bivirkninger .
Med pligten til at anmelde bivirkninger og med den periodiske rapporteringspligt til godkendelsesmyndigheden er der sikret en kontinuerlig , omfattende vurdering af et lgemiddel .
Sikkerhedsnettet inden for kontrol af lgemidler er finmasket .
Det gr det lettere at registrere bivirkningerne og gr det muligt at handle hurtigt i krisesituationer .
Derfor kan vi godt undvre en fornyet godkendelsesprocedure efter fem r .
<P>
Et andet centralt punkt i reformen er at forberede organerne i Det Europiske Lgemiddelagentur p kommende opgaver og EU ' s udvidelse .
Med bne ansgningsprocedurer til bestyrelsen og posten som direktr indfres den struktur , vi kender fra EU ' s Fdevaresikkerhedsautoritet , ogs i Det Europiske Lgemiddelagentur .
Hj videnskabelig kompetence og ben fremlggelse af interesserne er forudstninger for at blive medlem af et af agenturets organer .
Ud over de allerede eksisterende videnskabelige udvalg vil der ogs blive oprettet et ligeberettiget udvalg for plantelgemidler .
Dermed bliver der mulighed for en frivillig central godkendelse af plantelgemidler . Dermed har patienter i hele Europa mulighed for at vlge velkendte plantelgemidler .
<P>
Ud over sundhedsbeskyttelsen , som er et vigtigt punkt for patienterne , er der ogs sprgsmlet om konkurrence- og innovationsevnen hos den farmaceutiske industri i Europa .
Harmoniseringen af bestemmelserne om retten til at beskytte bilag er bestemt et skridt hen imod bedre konkurrenceevne .
Efter de nuvrende regler udgr beskyttelsesperioden i Europa mellem seks og 10 r , og der er et akut behov for harmonisering .
Den tirige ordning er et signal til de farmaceutiske virksomheder om at intensivere forskningen og sende gte innovationer p markedet .
Det er imidlertid ogs et signal til producenterne af generiske lgemidler om at benytte sig af Bolar-ordningen .
Kommissionens forslag er efter min opfattelse et vellykket forsg p at finde en balance mellem de farmaceutiske virksomheders berettigede interesse i at beskytte deres bilag og de offentlige sundhedssystemers krav om forbedret adgang til billige generiske lgemidler .
<P>
Alt i alt er denne lovgivning et vigtigt bidrag til at forbedre sundhedsbeskyttelsen i Europa , som p lang sigt vil komme patienterne til gavn .
<SPEAKER ID=7 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , vi behandler i dag et af de vigtigste emner i vores parlamentsperiode , for det vedrrer alle europiske borgere .
Jeg vil frst og fremmest takke alle mine kolleger fra alle de politiske grupper for de diskussioner , vi har haft , og det arbejde , vi har udfrt med 800 ndringsforslag .
Jeg mener , at der er lidt for mange ndringsforslag , hvilket risikerer at skade kvaliteten og sammenhngen i vores arbejde .
<P>
Hovedformlet med disse forslag er at sikre et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau for alle borgere srligt ved at tillade en hurtig adgang til nye og sikre produkter , ved udvikling af et system med en prventiv og kontinuerlig lgemiddelovervgning samt ved en forbedring af konkurrenceevnen inden for lgemiddelomrdet vedrrende forskning i nye behandlingsmetoder .
Lad os heller ikke glemme det ndvendige lft , som sektoren for de generiske lgemidler skal have .
Lgemidler er ikke produkter som alle andre .
De kbes og forbruges ikke som almindelige dagligdags artikler .
Deres anvendelse er unik , og alle forventer , at lgemidlet er sikkert og effektivt .
Denne sikkerhed , denne kvalitet og denne effektivitet er de tre ndvendige sjler i lgemidlernes Europa .
Inden patienten fr tilbudt et lgemiddel , skal det faktisk gennemg nogle srlige og forpligtende faser for at blive godkendt til markedsfring .
<P>
Der findes i dag to procedurer for registrering af lgemidler : den skaldte centraliserede procedure , som forvaltes af Det Europiske Lgemiddelagentur , og som udsteder godkendelser til alle EU-landene , og den skaldte decentraliserede procedure ( gensidig anerkendelse ) , som henhrer under medlemsstaterne .
<P>
Vi har ikke til hensigt at ndre den nuvrende dobbelte struktur , men vi sigter snarere mod at optimere den .
Faktisk drejer det sig om de nye aktive stoffer .
Vi er helt enige i , at der er en forskel mellem de nye aktive stoffer , hvoraf der findes ca . 20 hvert r , og de nye lgemidler , hvoraf der findes 200-300 pr. r .
Derfor foreslr Kommissionen , at der indfres registrering med en centraliseret procedure af disse nye molekyler med henblik p sikring af adgang for alle til de meget nye behandlingsformer .
Nogle kolleger har nsket at rejse tvivl om dette princip .
Jeg vil gerne sige til dem , at vi str over for meget vigtige valg .
For Deres valg vil vre et valg for sundheden eller et valg til fordel for markedet .
Hvis det ndringsforslag , der rejser tvivl om anvendelsesomrdet , vedtages , br der gives svar p flgende sprgsml : Hvordan skal man forklare en syg person , at vedkommendes nabo i EU har mulighed for at f en ny og effektiv behandling , mens vedkommende m vente i mneder , fr der gives tilladelse i hans land ?
Lad os i denne forbindelse tage en ekstrem situation , som kan opst i forbindelse med udvidelsen . En slovener og en portugiser kan f.eks. have rdighed over en ny behandlingsform , mens en tysker eller cyprioter ikke har adgang til denne behandling .
Hvad gr vi i dette tilflde med lige behandling af de europiske borgere vedrrende sundhed ?
Nogle vil sige , at den centraliserede procedure er dyr for de sm og mellemstore virksomheder . Men i forbindelse med udvidelsen vil 25 ansgninger om markedsfringstilladelse ved en decentraliseret procedure koste endnu mere .
<P>
Vi kan alle huske de nylige eksempler p lgemidler , der er blevet trukket tilbage fra markedet af folkesundhedsmssige rsager .
Vi ved , at udstedelsen af en tilladelse til et lgemiddel ikke betyder , at der ikke lngere fres kontrol med dets effektivitet og sikkerhed .
Derfor skal kravene med hensyn til lgemiddelovervgning skrpes med henblik p at kunne sikre patienten bedst muligt , og dette skal ske ved tilfldige kontroller af fabrikationen takket vre en udelukkende offentlig finansiering , hvor det er helt ndvendigt , at den er uafhngig , og endelig ved hjlp af et hurtigt udvekslingssystem af data , der er indhentet af alle parterne , som vil gre det muligt at skabe en sammenhng mellem de forskellig systemer for lgemiddelovervgning mellem medlemsstaterne .
<P>
Enhver fremstilling af et lgemiddel krver en forudgende , fremsynet forskning og dermed opdagelsen af nye molekyler .
Vi ved alle , at innovation er dyrt .
Industrien har derfor behov for at sikre beskyttelsen af disse data .
Det er vores pligt at fremme forskningen for at sikre den videnskabelige forskning , og dermed ogs at beholde vores bedste forskere .
Det handler ligeledes om at sikre patienternes sikkerhed , men ogs om at forhindre , at vores europiske industrier bliver forvist til anden division p verdensplan , og at de kommer p slb efter USA og Asien .
Selvflgelig skal nytten af generiske lgemidler ikke lngere pvises .
De har en rolle i forbindelse med de europiske sundhedssystemers besten .
Derfor vil ivrksttelsen af relevante foranstaltninger srligt via Bolar-systemet fremme deres indfrelse p markedet .
Og jeg vil minde om , at de generiske lgemidler kun udvikles takket vre innovation .
<P>
Jeg forventer ligeledes af alle medlemsstaterne , at de planlgger en offentlig oplysningskampagne med henblik p at forklare , hvad et generisk lgemiddel er , og samtidig understreger lgemidlets behandlende virkning i forhold til referencelgemidlet .
<P>
Hvad mere specifikt angr de veterinre lgemidler , er lsningen af problemet med rdighed over lgemidlerne den strste udfordring .
Der strbes efter en balance mellem opbldning af en rkke mekanismer , eksempelvis det skaldte undtagelsessystem , og sikring af et hjt sikkerhedsniveau for forbrugerne i forbindelse med animalske fdevarer .
Undtagelsessystemet gr det muligt i de tilflde , hvor der ikke findes et lgemiddel til en given sygdom eller et dyr , at bruge lgemidler , der er beregnet til andre dyr eller andre sygdomme eller endog at anvende lgemidler til mennesker .
Denne bestemmelse er blevet forbedret og udvidet med henblik p at opn den optimale effektivitet og sikkerhed .
<P>
Kommissionen foreslr , at den obligatoriske receptudskrivelse udvides til at omfatte alle lgemidler , der er beregnet til dyr og til fdevarer , hvilket kan blive et problem for en rkke medlemslande , herunder Irland og Storbritannien .
Et kompromisndringsforslag , der er vedtaget af Miljudvalget , medfrer , at denne foranstaltning kan indg i de nationale bestemmelser .
<P>
Endelig kan vi ikke tale om revidering af den europiske lgemiddellovgivning uden at nvne oplysning og Kommissionens forslag , som sigter mod p forsgsbasis i fem r at udstede tilladelser , samt industriens videregivelse af oplysninger om en rkke lgemidler til flgende sygdomme : astma , aids og diabetes .
Lgemiddelmarkedet er unikt , og det fortsatte ml br ikke best i at fremme en maksimal salgsvolumen .
Det er meget vigtigt at bevare en meget klar forskel p oplysning og reklame , og reklamer skal helt klart forbydes .
For der er ikke bedre oplysninger end dem , som lgen eller apotekeren giver .
<P>
Under alle omstndigheder har oplysningssystemerne srligt via internet udviklet sig meget , og det er helt uretfrdigt , at kun personer , der har adgang til internet og taler engelsk , kan f disse oplysninger .
Vi mener imidlertid , at enhver tendens , der frer til udvikling af vildledende og fordkte oplysninger , der har til hensigt at fremme receptudskrivelsen , salget eller forbruget af et specifikt lgemiddel , br undgs .
<P>
Miljudvalget har meget kraftigt afvist Kommissionens forslag , da de mente , det var for dobbelttydigt .
Men den uforbeholdne afvisning er et problem .
Jeg nsker , at begreberne oplysning og reklame defineres bedre , og jeg foreslr et system med godkendelse af oplysninger , der udves af neutrale videnskabelige instanser .
Forslaget kan vre grundlag for en ny dybtgende undersgelse , som vi forventer fra Kommissionens side .
<P>
Derimod findes der en helt ndvendig kilde til information og oplysning , og jeg taler om indlgssedler .
Alle ndringsforslag om dette sigter mod at forbedre deres udformning og tydelighed og gre dem mere forstelige .
Det er et meget positivt punkt .
<P>
Afslutningsvis skal betydningen af udvidelsen understreges .
Vi kan ikke bengte den kendsgerning , at den revidering , der bliver vedtaget , vil glde for de kommende medlemslande .
Derfor har jeg foreslet noget , som jeg kalder " euro-generisk " .
I en rkke ansgerlande og af historiske eller konomiske grunde er referencelgemidler aldrig blevet registreret .
Derfor krver opdateringen af godkendelser for generiske lgemidler i henhold til de europiske krav , der glder for ansgerlandene , mulighed for at henvise til et referencelgemiddel .
Hvis der ikke er et sdan lgemiddel , kan det medfre en forpligtelse til at trkke generiske lgemidler tilbage fra markedet , som faktisk er i overensstemmelse med kvalitets- , sikkerheds- og virkningskravene .
Det er en situation , som skaber adgangsproblemer for de generiske lgemidler .
Det er derfor vigtigt , at et referencelgemiddel , der findes i et andet medlemsland , kan bruges som reference .
<P>
Alle de nye ansgerlande skal spille en vigtig rolle som aktrer i opbygningen og udviklingen af dette kmpe sundhedseuropa , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=8 NAME="Kuckelkorn (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , som fast ordfrer for agenturerne i Budgetudvalget har jeg ogs fulgt disse betnkninger , for det drejer sig jo om den grundlggende forordning for Lgemiddelagenturet i London , agenturet for godkendelse af lgemidler .
Jeg er glad for , at ordfreren respektive Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har ladet vores forslag indg i deres betnkninger .
Der er dog n ting , jeg gerne vil sige helt tydeligt til Parlamentet , og det glder naturligvis ogs for Kommissionen og medlemsstaterne .
Nr man giver et agentur nye opgaver , m man samtidig overveje , hvor pengene til det skal komme fra .
Man kan ikke udvide et agentur i det uendelige .
<P>
Vi har et budget , og vi har kun en vis sum til rdighed . Heller ikke Parlamentet kan forhje den sum .
Vi kan hjst foretage nogle omfordelinger . Hvis vi alts fremover vil stille konomiske midler til rdighed for et agentur , m vi tage dem fra et andet agentur .
Jeg ved godt , at jeg ikke bliver populr p disse udtalelser , men det er jo heller ikke det , jeg er her for .
Vi skal fremover vre opmrksomme p , at et agentur kun kan bruge de penge , det har fet anvist , til at opfylde de opgaver , det har fet plagt , og derudover ikke kan bruge pengene efter forgodtbefindende .
Det er ikke muligt , for det har vi ikke penge til .
<SPEAKER ID=9 NAME="Read (PSE)">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil gerne lyknske de to ordfrere med , at de har lst en kolossalt kompliceret og vanskelig opgave .
De har fremhvet - og det samme vil jeg - denne branches betydning som en stor arbejdsgiver inden for den industrielle forskning .
Det er s vigtigt at bevare dette i EU , bde for EU og frem for alt for forbrugerne , der nsker sikre og effektive lgemidler , der er til at betale .
Hertil kommer de komplekse behov hos sektorerne , hvoraf der findes mindst tre : sektoren for patenterede lgemidler , den generiske sektor og sektoren for receptfri lgemidler .
Med mange af ndringsforslagene sger man at finde den korrekte balance mellem disse .
Vi m tilskynde sektoren for patenterede lgemidler til at udvikle nye lgemidler , men ligeledes tilskynde den generiske sektor til at levere lgemidler til en rimelig pris .
Hvis man dertil lgger hele sprgsmlet om adgang og rimelige priser i global mlestok , fremgr det tydeligt , hvor kompliceret omrdet i virkeligheden er .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p tre ting .
Den ene er proceduren for tilladelser .
Jeg vil p det kraftigste opfordre mine kolleger til at acceptere det dobbelte system , i det mindste i den nrmeste fremtid .
Fru Grossette skal mske gennemg hele sprgsmlet om den centraliserede procedure og adgang endnu en gang .
At lgemidler er tilladte betyder ikke , at de automatisk markedsfres .
Dette glder navnlig veterinrmedicinske produkter .
Hvad disse angr mener jeg virkelig , at det dobbelte system br kre videre .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om annoncering og forbrugerinformation opfordrer jeg Parlamentet til at acceptere ndringsforslaget , hvori Kommissionen anmodes om at undersge sprgsmlet p ny .
Kommissionen har ret - nogen , men ikke alle , har adgang til information .
Det er nrmest hinsides vores kontrol .
<P>
Med hensyn til databeskyttelse er Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik net frem til den rette balance .
Jeg hber , at Parlamentet vil behandle forslaget fornuftigt .
Vi skal have en vigtig andenbehandling og muligvis en forligsprocedure , s der er stadig tid til at prve at sikre et endnu bedre resultat end det nuvrende .
<SPEAKER ID=10 NAME="Nistic (PPE-DE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Mller og fru Grossette for deres indsats og for den samarbejdsvilje , de har udvist i forbindelse med disse betnkninger , der s afgjort er vanskelige og komplekse , hvis man ikke er ekspert p omrdet .
Hovedmlstningen for alle institutionerne , Parlamentet , Kommissionen og medlemsstaterne burde vre , at de endelig fr en ny lovgivning , som er bedre end den gamle , og som hurtigst muligt giver alle patienter - der for nogles vedkommende er ramt af alvorlige og ddelige sygdomme - adgang til nye lgemidler , der er mere effektive og har frre bivirkninger end de allerede eksisterende , s man kan lindre deres sygdomme og forlnge og forbedre deres livskvalitet .
<P>
I min korte taletid vil jeg kun komme ind p nogle f punkter .
Hvad angr Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , er jeg helt uenig i forslaget om bestyrelsens sammenstning .
Der er ingen tvivl om , at en bestyrelse som den , Kommissionen foreslr - men som ogs ordfreren , fru Mller , foreslr - er dmt til fiasko .
Det , at bestyrelsesmedlemmerne bde er reprsentanter for institutionerne og medlemmer med interessekonflikter - f.eks. industrier , patienter og forsikringsselskaber - vil kun skabe forvirring og fre til tidsspilde og store uoverensstemmelser .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil understrege , er det europiske agenturs centraliserede vurdering .
Det er ndvendigt med en bedre definition af begrebet " nyt lgemiddel " , hr. kommissr .
Hvad forstr man ved et nyt lgemiddel ?
Er det et lgemiddel , der har samme sammenstning som de eksisterende , men med nogle meget sm ndringer , eller er det rent faktisk et lgemiddel med en ny kemisk sammenstning ?
Jeg hber , at bde De og Rdet tager dette op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=11 NAME="Sturdy (PPE-DE)">
. ( EN ) Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske de to ordfrere .
Jeg vil ogs rette en stor tak til fru Grossette , som jeg har arbejdet meget tt sammen med i denne sag .
Jeg er her kun som reprsentant for Landbrugsudvalget i sprgsmlet om veterinrmedicinske lgemidler .
Det ville vre efterladende af mig ikke indledningsvis at sige , at et af landbrugets problemer er , at det befinder sig i en af sine vrste kriser nogensinde - jeg vil ikke nvne de problemer , som den britiske oksekdssektor str med i dag .
<P>
Enhver lovgivning , som Parlamentet vedtager og fr Kommissionen til at gennemfre , kan f negative flger for branchen , hvis den ikke udformes korrekt .
Fru Grossette har arbejdet fantastisk godt sammen med mig og andre medlemmer om forslaget om veterinrmedicinske lgemidler , og derfor sttter vi fuldt ud hele forslaget .
<P>
Jeg vil gerne tage tre ting op .
Fru Read var kort inde p den ene .
Jeg sttter fuldt ud det , hun sagde om det " dobbelte " system .
Et af problemerne i EU er , at dyrene i f.eks. det hje nord ikke ndvendigvis er de samme som i syd .
Jeg bruger udtrykket " rensdyr-syndromet " , som mange kolleger vil have hrt mig bruge fr .
Dobbelt registrering vil bidrage til at fremme den korrekte anvendelse af lgemidler til arter , der ikke findes overalt i EU .
Det kan vre vanskeligt at f nogen til at bruge penge p at afprve disse produkter til n bestemt art .
Derfor har vi genfremsat ndringsforslag 137 , som jeg hber , at Kommissionen og fru Grossette vil overveje .
Jeg hber , at Parlamentet vil overveje at sttte det .
Som nvnt vil det gavne de arter , der ikke er s udbredte .
<P>
Fru Grossette nvnte den mde , som lgemidler udleveres p i nogle lande .
Jeg glder mig over , at hun har taget dette med .
Jeg kan fuldt ud sttte kompromisndringsforslaget , som jeg sammen med Landbrugsudvalget har arbejdet srligt hrdt for at f igennem .
Vi str i en situation , hvor der er forskel p medlemsstaterne , for det frste med hensyn til deres definition af en dyrlge , og hvad det betyder , og for det andet med hensyn til udlevering af disse lgemidler .
<P>
I mange tilflde i Det Forenede Kongerige , Irland og et eller to andre lande udleverer kvalificeret personale visse lgemidler - navnlig produkter som ormekure og loppepulver .
Den egentlige bekymring glder ikke i srlig grad dyrene i fdevarekden .
Men hvis denne mulighed afskaffes , str vi i en situation , hvor kledyrene rammes , fordi folk ikke har rd til at g til dyrlge f.eks. for at f en ormekur til en kat .
Derfor er det vigtigt med fleksibilitet .
Jeg glder mig over , at begge ordfrere har taget dette med , og jeg kan fuldt ud tilslutte mig det .
<P>
Det sidste punkt vedrrer brugen af lgemidler til heste .
Igen glder det , at hvis vi ikke passer p , vil vi pfre dyr , der ikke fortjener det , lidelser .
F.eks. spiser man ikke heste i Det Forenede Kongerige .
Man accepterer muligvis hestekd i andre lande .
Hvis der indfres restriktioner p , hvilke lgemidler vi har adgang til , er det igen dyrene , der kommer til at lide under det .
Derfor er det af strste betydning , at det nye ndringsforslag 65 om heste vedtages .
Mere vil jeg ikke sige , da jeg har nu har dkket hele landbrugsomrdet .
Jeg takker de to ordfrere , fordi de har taget hensyn til udtalelsen fra Landbrugsudvalget , og ser frem til et fornuftigt resultat .
Jeg hber , at Kommissionen ligeledes vil tage hensyn til min udtalelse .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de to ordfrere for det udmrkede arbejde , de her har lagt frem til behandling , og isr fru Grossette , som jeg har haft et fremragende og konstruktivt samarbejde med .
<P>
Hvad angr forslaget om en revision af lgemiddellovgivningen , der har til forml at opn et hjt niveau for folkesundheden , virkeliggre det indre marked for lgemidler , mde udfordringerne i forbindelse med udvidelsen , gennemfre et mere funktionelt og forenklet licenssystem og system for lgemiddeltilsyn - og hermed mener vi lgemidler til overkommelige priser - samt sikre gennemsigtighed og adgang til information om lgemidler til patienter , vil jeg ganske kort komme ind p flgende punkter :
<P>
Innovation : Uden videnskabelig forskning og innovation kan der ikke findes nye stoffer og lgemidler , som virkelig kan forebygge og behandle sygdomme .
Forskning krver imidlertid mange investeringer fra lgemiddelindustriens side , og for at det kan ske , er vi ndt til at skabe en ramme af konomiske incitamenter .
<P>
Incitamenter : Incitamenterne bygger isr p eneret , det vil sige beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og opfindelser .
Udgifterne til lgemidlets udvikling dkkes sledes af markedet og de sociale sikringssystemer , som i dag er under et enormt pres p grund af befolkningens aldring .
Her br der imidlertid vre balance mellem eneret baseret p patent , lgemidlets pris og enerettens varighed .
Det er en vanskelig balance .
Under alle omstndigheder tror jeg , at de bestemmelser , som man er net frem til at foresl i forordningen , nu sikrer bde eneretten og en fornuftig varighed af denne .
<P>
Lgemidlernes sikkerhed : Det er ogs et stort sprgsml , og kvalitet og rvgenhed er elementer , som der ogs tages hjde for i den udmrkede betnkning .
<P>
Godkendelse : Jeg gr ind for en central procedure med en vis decentralisering til medlemsstaterne .
<P>
Subsidiaritet : Det er et meget vigtigt element , da det er medlemsstaterne , der m srge for finansieringen og tilbyde lgebehandling og medicinsk behandling .
I gr oplevede vi , at prsident Bush tog et skridt , netop fordi medlemsstaterne er under stort konomisk pres p dette omrde .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er godt , at der sker en revidering af fllesskabslovgivningen vedrrende lgemidler , der sigter mod at opn et bedre behandlingsniveau , og vi kan glde os over denne nye harmoniseringsproces til gavn for veterinr- og humanmedicinske lgemidler .
Derimod m den europiske sundhedspolitik ikke begrnses til den tekst , som vi skal stemme om , men br i stedet vre genstand for en mere overordnet overvejelse .
Lgemidlet br ses i sammenhng med folkesundheden , for hvis disse lgemidler eksisterer , br de vre frit tilgngelige for alle , og vi beklager , at der ikke har vret en debat om den sociale beskyttelse .
<P>
For at politikken om folkesundhed skal have forrang frem for industripolitikken er det ndvendigt , at Lgemiddelagenturet kan henhre under GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse , og ikke under GD for Erhvervspolitik .
<P>
De andre punkter i Kommissionens forslag kan vi ikke glde os over .
Det frste , jeg vil nvne , er patientinformation .
Vi lever i et hyperoplysningssamfund , og internettet gr det muligt for dem , der nsker det eller kan , at f adgang til rigtig mange oplysninger .
Selv om kvaliteten af disse oplysninger ikke altid er tilfredsstillende , er Kommissionens lsning p dette problem ikke et godt svar .
Ved at give lgemiddelvirksomhederne mulighed for at videregive oplysninger p deres produkter forhindrer man ikke , at der gives forkerte oplysninger , men gr det muligt at videregive reklamer p de receptpligtige lgemidler .
Dette system , der er tilladt i USA og New Zealand , har vist sig at have visse begrnsninger .
Sledes er det belb , der i USA anvendes til direkte reklame i lbet af det sidste rti steget fra 55 millioner dollars til 2,5 milliarder dollars i 2000 .
Vedrrende den samlede stigning i forbindelse med lgemidler blev 47 % anvendt til reklame for 50 lgemidler .
Der er ingen tvivl om , at det drejer sig om en handelsstrategi og ikke en bekymring om oplysning .
Det nsker vi ikke for de europiske borgere .
<P>
Vi har brug for uafhngige oplysninger fra uafhngige kilder , som ikke skader forholdet mellem patienten og lgen , og som ikke frer til et overforbrug af medicin .
<P>
Forslagene vedrrende benhed om oplysningerne fra Agenturet gr i den retning .
Man kunne uden tvivl endda g lidt lngere .
Hvis de syge sprger om oplysninger , sprger de ogs efter sikkerhed , og man kan tvivle p , at ophvelsen af kravet om fornyelse hvert femte r gr i den retning .
<P>
Lad os vente p , at de nye forslag vedrrende lgemiddelovervgning har bevist deres vrd , og lad os forbeholde os muligheden for en egentlig videnskabelig lgemiddelvurdering fem r efter dets indfrelse p markedet , nr det drejer sig om et nyt lgemiddel .
Denne vurdering kunne ligeledes vre en anledning til at kaste et blik p lgemidlets terapeutiske vrdi .
<P>
Endelig vil jeg sige , at om end patienterne har brug for effektive lgemidler , haster det - desvrre - for en rkke patienter , og de nsker at f adgang til nye behandlingsformer , som , selv om de endnu ikke har vist sig at vre hele sikre , kan vre den sidste mulighed for behandling for dem .
Vi br lytte til dem og give svar p deres bnner .
Der str meget p spil med disse betnkninger .
De vil naturligvis f konsekvenser for lgemiddelpolitikken , men ogs for sundhedspolitikkerne .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , med sit forslag har Kommissionen forsgt at reformere lgemiddelindustrien , eller den er i det mindste begyndt p det .
Inden for lgemiddelindustrien taber Europa terrn i forhold til USA .
Det er ikke uden grund , at et stigende antal virksomheder har besluttet at gennemfre deres praktiske forskning og udvikling i USA .
Den europiske lovgivning er for uigennemsigtig , hvilket dmper virksomhedernes motivation til at gennemfre deres aktiviteter i Europa , og for at imdeg dette , er det ndvendigt at opprioritere en bedre europisk koordinering p dette omrde .
Jeg gr meget ind for at bne dette forstenede marked .
Vi m derfor skrpe konkurrencen p det europiske marked , og det kunne f.eks. gres ved at fremskynde tilgngeligheden af generiske lgemidler . Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har fundet frem til et fornuftigt kompromis p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs insistere p en styrkelse af den centraliserede procedure , der varetages af Agenturet for Lgemiddelvurdering i London , med henblik p at sikre ligebehandling af alle medicinalfirmaer og give alle patienter i Europa adgang til de samme lgemidler .
Denne centraliserede metode fremmer ogs alle Kommissionens mlstninger ssom et hjt sundhedsplejeniveau , gennemfrelse af det indre marked , strre gennemsigtighed , forbedring af konkurrencen og forberedelse af udvidelsen .
<P>
Jeg lgger ogs stor vgt p oplysning .
Det er mig fortsat en gde , at lgemiddelindustrien ikke har lov til at informere patienter om dens produkter .
Jeg har sagt det fr , og jeg vil gerne gentage det : EU er blevet overhalet af virkeligheden og diskriminerer patienter .
I jeblikket er sdanne oplysninger kun tilgngelige for folk , der behersker engelsk , og som har adgang til internettet , da oplysningerne allerede findes i USA .
Patienter uden adgang til disse ressourcer holdes i uvidenhed af EU , og derfor finder jeg Kommissionens forslag om et forsgsprojekt fornuftigt og et godt frste skridt i den rigtige retning .
Jeg finder det diskriminerende over for andre patientgrupper , hvis der kun kan informeres om lgemidler til astma , aids og diabetes , og jeg vil opfordre til , at listen udvides .
<P>
Til slut vil jeg bemrke , at det naturligvis i denne forbindelse er vigtigt at styrke patientorganisationernes rolle p fllesskabsniveau - ogs med henblik p udvidelsen og den centraliserede procedure .
Jeg kan tilslutte mig de ndringsforslag , som Gruppen De Grnne har fremsat herom .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil takke ordfrerne , for dette er nogle meget vanskelige betnkninger , og det er ikke let at afbalancere forskellige interesser .
Jeg er enig med dem i , at vi br koncentrere os om patientpleje og tydelig information til patienterne .
<P>
Vi m heller ikke glemme det , som vores kollega sagde om agenturets og de vrige agenturers budget .
Det er et budget , der krver besparelser , og vi , der gang p gang ppeger , at Den Europiske Unions almindelige budget er for lille til at klare udvidelsen og de udgifter , som de nye lande skaber , vil ende med at f ret .
<P>
Da jeg ikke har meget tid , hr. formand , vil jeg gerne fremhve nogle aspekter af betnkningen . For det frste garantien for , at ansatte , eksperter og rapportrer ikke har konomiske eller andre interesser i medicinalindustrien .
<P>
For det andet det , der allerede er blevet sagt ved mange lejligheder her , nemlig den klare skelnen mellem reklame og information .
Det er udmrket med en database , hvortil der er gratis adgang , med forskellige niveauer for brugere , sundhedspersonale , virksomheder og andre .
Men , som det ogs er blevet sagt her , er det ikke alle , der har adgang til internettet , ikke alle forstr engelsk , og medlemsstaterne br stille andre vigtige former for informationer til rdighed for patienterne , s de kan trffe beslutning ud fra virkning , bivirkninger og kontraindikationer .
<P>
En sanktionsordning over for indehavere af tilladelser , der overtrder direktivet , med offentliggrelse af de pgldende indehaveres gerning .
Og , som ordfrerne sagde , styrkelse af lgemiddelovervgningen , for virkningerne af lgemidlet slutter ikke med tilladelsen , og desuden br overvgningen ske lbende .
<P>
Endelig , hr. formand , br adgangen til generiske lgemidler , som mindsker lgemiddeludgifterne , lettes , og medlemsstaterne br informere brugerne om , at et billigere lgemiddel ikke ndvendigvis er mindre virkningsfuldt .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi mener , at revideringen af lovgivningen vedrrende lgemidler frst og fremmest br sigte mod at garantere sikkerheden , kvaliteten og effektiviteten af lgemidlerne p det europiske marked for at beskytte folkesundheden .
Miljudvalget har taget hensyn til dette ved meget kraftigt at reagere mod enhver direkte reklame for receptpligtige lgemidler og har understreget benheden af godkendelsesprocedurerne for markedsfring .
Patienterne har ret til en objektiv og trovrdig oplysning om sygdommene og de muligheder , der findes for behandling .
Hvordan kan vi give bedre oplysninger end ved at give offentligheden adgang til en database , der indeholder alle de lgemidler , som Agenturet har registreret , samt en vurderingsrapport om lgemidlet , begrundelsen for godkendelsen eller afvisningen af lgemidlet og en forklarende bemrkning om resultaterne af kliniske forsg , uanset om de er positive eller negative ?
<P>
Derimod kan informationer , der kun gives af lgemiddelvirksomhederne , ikke vre objektive , og det nrmer sig reelt direkte reklame til forbrugerne .
Det er desuden vigtigt , at der vedtages strengere regler vedrrende reklamer for lgemidler , der er beregnet til fagfolk , sdan som det for vrigt er tilfldet i mit hjemland .
Vi br ge benheden og Agenturets uafhngighed ved at bne det for forbrugerreprsentanter og patientreprsentanter .
<P>
Et lgemiddels sikkerhed og kvalitet er baseret p en videnskabelig vurdering , som beskriver alle fordelene og ulemperne ved dette lgemiddel .
Dette forhold mellem fordele og ulemper er afgrende for , om markedsfringen af dette lgemiddel godkendes .
Men det br vurderes igen , s der kan tages hensyn til virkningen af midlet samt til nye videnskabelige oplysninger .
Den administrative tendens med Agenturets fornyelse hvert femte r er overhovedet ikke begrundelse nok for den umiddelbare ophvelse af enhver regelmssig vurdering srligt af nye lgemidler .
Derfor har vi foreslet , at der i det mindste foretages en revurdering fem r efter markedsfringen .
Denne bestemmelse vil langtfra g imod de nye bestemmelser om lgemiddelovervgning , men helt klart ge lgemidlernes sikkerhed .
Sledes afviser vi at reducere varigheden for de videnskabelige undersgelser af lgemidlerne , bde inden for den centraliserede procedure og inden for den decentraliseret procedure , og endda ogs i den hurtige procedure eller i den reducerede protokol , som vi sttter .
<P>
Endelig kan et lgemiddels effektivitet kun mles , nr det sammenlignes med andre eksisterende lgemidler til behandling af de samme sygdomme .
Hvad nytter det at udvikle nye lgemidler , som ikke bringer nyt til behandlingen eller at bevare andre , som er blevet overhalet af nye lgemiddelteknologier ?
Den frste undersgelse og dernst den , der finder sted efter fem r , giver mulighed for at vurdere lgemidlernes terapeutiske vrdi .
Denne foranstaltning kan kun virke motiverende p den europiske forskning og innovation .
<P>
Endelig er vi imod de ndringsforslag , der sigter mod at begrnser den centraliserede procedure og fremme proceduren med gensidig anerkendelse eller endog at forsinke markedsfringen af generiske lgemidler .
Vi glder os over Miljudvalgets vedtagelse af ndringsforslagene om lgemidlernes pvirkning af miljet .
Mine kolleger har stttet mig i dette sprgsml , og vi er meget tilfredse med det .
<P>
Hr. formand , som afslutning vil jeg sige , at hvis lgemiddelvirksomhederne i vid udstrkning har sejret i Kommissionens oprindelige forslag , br vi - og dette br vre Europa-Parlamentets opgave - beskytte borgernes , patienternes og forbrugernes interesser .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons (UEN).">
Hr. formand , lgemidler er noget helt almindeligt og hverdagsagtigt .
Vi har stort set alle anvendt dem og vret i kontakt med dem .
Med andre ord er Parlamentets befjelser inden for den flles beslutningsprocedure p dette omrde vigtige som et konkret eksempel p , hvordan Europa-Parlamentets beslutninger kan pvirke folks tilvrelse .
Som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik forventer jeg efterhnden bidrag fra organisationer af enhver art .
<P>
Ved denne lejlighed er jeg blevet kontaktet af landbrugsorganisationer , dyrlger , landbrugskooperativer , interessegrupper fra lgemiddelindustrien , sundhedsbutikker og adskillige privatpersoner .
Hver gruppe har sine prioriteringer , men der tegner sig et flles tema : I den foreslede lovgivning tages der ikke tilstrkkeligt hensyn til de forskellige situationer i medlemsstaterne .
Det er helt klart noget , som Kommissionen br tage til efterretning .
I en ideel situation br man i den foreslede lovgivning tage hensyn til en sdan mangfoldighed .
<P>
I Irland avler vi isr heste til sportsbegivenheder , og kdet ender ikke i fdevarekden .
Det betyder , at der ikke er behov for de samme sikkerhedsforanstaltninger vedrrende lgemidler til heste .
Jeg kunne nvne mange flere eksempler , og jeg har fremsat en rkke ndringsforslag p min gruppes vegne for at lse nogle af problemerne .
Jeg vil sige til Kommissionen , at hvis vi skal garantere den demokratiske legitimitet i beslutningstagningen , m vi sikre borgerne , at der bliver taget hensyn til deres specifikke nsker .
Hvis vi gr videre med denne form for " ens-for-alle " lovgivning , hvor der ikke tages hensyn til de srlige kendetegn ved de enkelte lande eller regioner , risikerer vi at stde borgerne fra os .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at vi netop har afsluttet en lang kampagne op til folkeafstemningen i Irland med et godt resultat for Nice-traktaten , og et af de store sprgsml i hele valgkampen var flelsen af magteslshed og afstand .
Som lovgivere har vi et ansvar for at sikre , at vi fr befolkningen med os , og at vi bevarer kontakten med deres hverdagsproblemer .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske begge ordfrerne .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , ethvert menneskeliv er enestende og vrdifuldt , fordi det er en gave fra Gud .
Derfor fortjener alle liv den bedst mulige beskyttelse og pleje fra vugge til grav .
Et velfungerende europisk lgemiddelmarked passer fint sammen med denne ambition .
<P>
Vores gruppe finder det meget vigtigt , at Europa ikke indfrer hindringer , der kan forstyrre lgemiddelmarkedets funktion .
Vi mener derfor , at lgemiddelproducenterne fortsat skal kunne vlge mellem central og decentral registrering af lgemidler .
En tvungen central registrering vil hmme den ndvendige fleksibilitet , der findes for regionale produkter , og resultere i en hjerneflugt fra de nationale registreringsmyndigheder , og den kunne blive en uoverstigelig hindring for sm og mellemstore virksomheder , s de ikke indfrer visse produkter p markedet .
<P>
Vi nsker ogs mere forskning i lgemidlernes virkning p brn .
Til dato er en stor del af lgemidlerne til brn kun blevet afprvet p voksne , sknt det er indlysende , at brns stofskifte er forskelligt fra voksnes , og at lgemidlerne skal doseres og gives p en anden mde , nr der er tale om brn .
<P>
Endelig tager vi klart afstand fra reklamer for lgemidler , fordi det kan medfre en undvendig stigning i brugen af lgemidler .
Vi gr imidlertid ind for , at patienterne skal have omfattende oplysninger .
Derfor afventer vi med spnding resultatet af det forsgsprojekt , som Europa-Kommissionen har foreslet , hvor patienter aktivt forsynes med oplysninger .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har i dag at gre med en omfattende ndring af hele lgemiddellovgivningen i Europa .
Det har konsekvenser for konkurrenceevnen for den berrte industri i alle strrelsesordener og dermed for mange arbejdspladser .
Men det berrer naturligvis ogs hele handlen , apotekerne og i sidste ende patienterne .
Dette mammutvrk er bl.a. et resultat af Kommissionens nye strategi , som den nu har fulgt i nogle r .
For at forenkle fllesskabsretten og stramme den op skal omfanget af den flles lovgivning reduceres i forhold til de mere end 80.000 sider , den er p i dag .
<P>
Med denne ndring udstedes der en enkelt lovgivningsakt , hvor de nskede indholdsmssige ndringer bliver indarbejdet , og de blivende bestemmelser bliver kodificeret .
At det er et vanskeligt projekt , ses ikke kun af de mange ndringsforslag , som forel allerede i udvalget og nu igen i salen .
Jeg har stor respekt for det kmpe arbejde , som Kommissionen og vores to ordfrere , fru Grossette og fru Mller , har udfrt . Men jeg er alt i alt ret bekymret for , at overblikket mske gr lidt tabt , og at ting , som tilsyneladende er mindre vigtige , ikke bliver behandlet .
Derfor vil jeg gerne henlede opmrksomheden p de homopatiske lgemidler , ikke kun til mennesker , men ogs til dyr , og jeg vil bede om , at man sttter disse ndringsforslag .
<P>
Europa-Parlamentet er medlovgiver , og vi skal vre opmrksomme p , at der bliver arbejdet omhyggeligt .
Vi har stadig mange chancer i frstebehandlingen , men vi skal ogs holde muligheder bne for os selv i andenbehandlingen .
Derfor beder jeg om sttte , men jeg beder ogs den juridiske tjeneste og vores ordfrere om at kontrollere , at slutresultatet er sammenhngende .
Men om denne lgemiddellovgivning i sidste ende bliver lettere at anvende for medlemsstater og aktrer som flge af mindre sproglig kompleksitet , det vil fremtiden vise .
Jeg takker alle , som har deltaget , og jeg hber , at dette store projekt vil lykkes for os .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , p denne korte tid vil jeg komme ind p to ting , som begge vedrrer veterinrmedicinske produkter .
De har p en mde vret den fattige slgtning i disse diskussioner p grund af den utrolige kompleksitet inden for humanmedicinske lgemidler .
<P>
Frst vil jeg gerne advare mod Kommissionens forslag under artikel 67 om , at al veterinrmedicin beregnet til levnedsmiddelproducerende dyr udelukkende m udleveres p recept .
Nogle medlemsstater , herunder min egen , har et velfungerende distributionssystem , der giver mulighed for , at lgemidler , der ikke krver bistand fra en dyrlge for sikker og effektiv brug , kan anskaffes uden recept fra en dyrlge .
Jeg forstr , hvorfor nogle brancheorganisationer i nogle af de andre medlemsstater vil g imod dette , men det har fungeret effektivt i rigtig mange r i bde Irland og Det Forenede Kongerige .
Nr vi nu ser p udvidelsen af Unionen , vil der opst alle mulige problemer , hvis vi nu gr i retning af et centraliseret system , hvor lgemidler , som i jeblikket udleveres af kvalificeret personale i lande som Det Forenede Kongerige , kun kan udleveres mod recept .
Derfor anbefaler jeg Parlamentet at stemme for ndringsforslag 43 .
<P>
Min anden og sidste bemrkning er , at med hensyn til de obligatoriske , centraliserede procedurer , som Kommissionen foreslr , har udvalget besluttet af g i retning af et mere fleksibelt system for humanmedicinske lgemidler , men fulgte ikke samme vej for veterinrmedicinske lgemidler .
Det vil vi gerne rette op p , og det kan vi gre med ndringsforslag 171 .
<P>
Endelig vil jeg ppege , at det er en fejl , nr Kommissionen foreslr , at vi fjerner kravet om , at markedsfringstilladelser skal fornys hvert femte r .
Det er en sikkerhedsforanstaltning , som vi br bevare .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Kommissr og ordfrere , jeg vil gerne takke ordfrerne for deres udmrkede arbejde med et helt uigennemtrngeligt emne .
Jeg plejer ikke at takke ordfrerne , men der er god grund til at gre det i dette tilflde , da det er ekstremt vanskeligt at skabe sig et overblik over hele dette store omrde .
<P>
Mine damer og herrer , vi ved alle , at udgifterne til lgemidler i mange EU-lande er det hurtigst voksende element blandt sundhedsudgifterne .
I mange lande er der en ganske stor mangel p sttte til lgemidler .
Derfor finder jeg det vigtigt , at sundhedsministrene var inddraget i sagen , inden Rdet blev omstruktureret for at ge effektiviteten .
Jeg hber , at sundhedsministrene ogs fremover vil blive inddraget .
<P>
Normalt er jeg ogs meget skeptisk , nr Parlamentet beder Kommissionen om flere beretninger .
Denne gang finder jeg det imidlertid vigtigt , at Kommissionen flger op p udviklingen af lgemiddelpriser , idet der tages hensyn til forskelle i de enkelte lande .
Det kan give os meget nyttige oplysninger om forskellige restriktioner .
<P>
Jeg sttter hr . Maatens bemrkninger om adgang til oplysninger samt kommissrens bemrkninger om det faktum , at problemet ikke er reklamer , men adgang til oplysninger .
Vi har mange eksempler p , at lger modtager oplysninger og sttte p en uacceptabel mde .
En overvgning af oplysninger vil give os en bedre fornemmelse af , hvor mange penge der bruges i denne sektor .
Det finder jeg vigtigt .
<P>
Jeg tror , at et af de strste problemer - hvilket mange af ndringsforslagene ogs fokuserer p - er forekomsten af den skaldt betalte forskning .
Det har mange respekterede aviser ogs givet spalteplads til .
<P>
Til slut vil jeg ligesom hr . Rod understrege , at det glder mig , at der ogs vil blive taget hensyn til lgemidlernes indvirkning p miljet .
Vi nsker ikke at lgge hindringer i vejen for lgemidler , men de positive virkninger skal vurderes i forhold til andre virkninger .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , det centrale ml for Kommissionens forslag til forordninger og direktiver er tilsyneladende at skrpe konkurrencen p kort sigt mellem lgemiddelvirksomhederne .
<P>
Det er isr blevet foreslet at forlnge beskyttelsesperioden for kliniske data , at lempe og fremskynde godkendelsesproceduren i forbindelse med markedsfring og srligt at ophve forbuddet for lgemiddelvirksomhederne vedrrende offentlig reklame for lgemidler , der slges p recept .
<P>
Det er i virkeligheden eksemplet fra USA , hvor dette forbud blev ophvet i 1997 , som vi fr foreslet .
I disse forslag , der er baseret p en udelukkende handelsmssig tilgangsvinkel , betragtes lgemidler som et banalt forbrugsgode , nsten som en vare som alle andre .
Dette synspunkt har forbindelse til det , som mere og mere klart kommer til udtryk i de internationale handelsforhandlinger , som vil lade markedslovene vre gldende for sundhed og uddannelse i forbindelse med liberalisering af tjenesteydelserne .
<P>
En sammenslutning , der gr imod denne tendens , er blevet oprettet p europisk plan , og den samler forbrugerorganisationer og familieorganisationer , patientforeninger , gensidige forsikringsselskaber og sygeforsikringsselskaber .
Denne sammenslutning , Europe & Medicament , har videregivet oplysninger og forklaringer til de europiske instanser og regeringer .
<P>
Denne handling , der har gjort det muligt for os bedre at mle de konomiske , politiske og etiske sprgsml i denne sag , har bret frugt .
Flertallet af medlemmerne i Miljudvalget har vedtaget de tilfjelser , der ikke gr i Kommissionens retning , og jeg glder mig srligt over , at betnkningerne gr imod reklame for lgemidler .
<P>
Min gruppe vil sammen med sammenslutningen Europe & Medicament fortstte sine bestrbelser for at f indfrt en ansvarlig politik i EU til fordel for folkesundheden , terapeutiske fremskridt og forbrugerbeskyttelse .
Til denne opgave er det ndvendigt at skrpe tre principper i det europiske reguleringssystem for lgemidler , nemlig harmoniseringen mellem landene til sikring af en god vurdering og overvgning , uafhngighed af de institutioner , der beskftiger sig med lgemidler og gennemsigtighed i systemet for alle .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi foretrkker den centraliserede procedure .
Lgemidler skal vre tilgngelige for alle europere , specielt efter udvidelsen .
Nr der er 500 ndringsforslag , skyldes det dels de forskellige lobbyister samt frst og fremmest konflikten mellem nye og generiske lgemidler .
Jeg glder mig over det kompromis , man er net frem til , og som giver beskyttelse i otte r .
Det er lige fr , jeg kan g med til at beskytte nye lgemidler i en periode p 10 r inden for EU .
Det br imidlertid vre muligt for producenter af generiske lgemidler at slge deres produkter i landene uden for Europa .
Der er tale om fattigere lande , der vil nyde godt af sdanne billigere lgemidler .
<P>
Min gruppe er tilfreds med , at Kommissionens forslag om at ophve forbuddet mod reklame for receptpligtige lgemidler til aids , astma og diabetes led et knusende nederlag i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Ikke desto mindre har Den Liberale Gruppe genfremsat dette absurde forslag .
I USA har der ikke vret nogen kontrol med reklamer for receptpligtige lgemidler i de seneste fem r .
Salget er steget med 80 % , ikke kun p grund af reklamer , men alligevel .
Den amerikanske befolkning er ikke blevet sundere af den grund .
Lgemiddelindustriens fortjeneste er til gengld rget i vejret .
<P>
Patienterne har et stort behov for yderligere information , men kun nr de beder om det .
I jeblikket er de ndt til at tage til takke med amerikanske websteder .
Det burde vre muligt for patienter at skaffe oplysninger om lgemidler p deres eget sprog via internettet og hjlpetelefoner .
Reevalueringen af lgemidler hvert femte r er nu blevet en formalitet .
Min gruppe vil foretrkke at f indfrt en forbedret reevalueringsprocedure med mere substans .
Besidder et lgemiddel mervrdi ?
Lgemiddelindustrien er s afgjort imod dette .
Jeg vil imidlertid gerne gentage , at det ikke er kommercielle interesser , men sundhedspleje , der skal komme i frste rkke .
Mange lgemidler er giftige stoffer .
Nr de forlader kroppen er de ofte fortsat giftige , ogs for miljet .
Derfor er min gruppe meget glad for , at der ogs vil blive taget hensyn til miljet ved vurderingen af nye lgemidler .
Europa-Kommissionen har lavet en ordentlig brler i den henseende .
Er det fordi , Generaldirektoratet for Industri er ansvarligt ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Hr. formand , dette er et omrde , hvor vi har indhstet betydelig erfaring i renes lb , navnlig vedrrende organiske , fosfatholdige pesticider , som bruges til frebade og en rkke andre forml .
<P>
Det er vores erfaring , at licenssystemet samlet set giver en falsk tryghedsfornemmelse , idet ingen prognostiske prver vil vise den njagtige toksicitet og den potentielle sundhedstrussel for mennesker og dyr .
Nglen til sikkerhed er sledes et effektiv overvgningssystem , som anvendes efter licensudstedelsen , og som er flsomt nok til hurtigt at identificere negative reaktioner og give mulighed for at gribe ind hurtigt og effektivt .
Dette forudstter effektive administrative og medicinske systemer , herunder diagnosesystemer , i alle medlemsstaterne .
Igen er det vores erfaring , at disse systemer langtfra er tilstrkkelige .
Vi mener derfor , at det vil vre bedre at fokusere p dette omrde frem for at udvide en allerede overkompliceret lovgivning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , problemet med de store forskelle i medlemsstaternes lgemiddelpolitik kan ikke lses p n dag .
Vi tager imidlertid et skridt i den rigtige retning med hensyn til strre harmonisering af registreringen samt med hensyn til betingelserne for at markedsfre lgemidler - i srdeleshed generiske lgemidler .
Adgangen til medlemsstaternes markeder er imidlertid fortsat en opgave for de enkelte medlemsstater .
<P>
Et af jeblikkets vigtige debatomrder er forholdet mellem det oprindelige lgemiddel og det generiske produkt , der markedsfres , s snart patentet og databeskyttelsen er bortfaldet .
Der er fremsat et skrbeligt kompromisforslag , og jeg har fremsat et ndringsforslag med en bedre formulering .
Jeg vil bede mine kolleger i Europa-Parlamentet om at sttte mit forslag , men jeg kan tilslutte mig kompromiset .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at advare om , at priserne ikke automatisk falder , hvis man fremskynder lanceringen af et generisk produkt .
I Nederlandene har jeg bemrket , at priserne p et generisk produkt er hjere end prisen p det originale lgemiddel i en lang rkke medlemsstater .
<P>
Jeg har ogs nogle kommentarer vedrrende prispolitik .
Sknt vi endnu en gang henleder opmrksomheden p gennemsigtighed , er det frustrerende - og med denne kommentar henvender jeg mig ogs til ordfrerne fra 1989 - at direktivet om gennemsigtighed ikke udbygges .
Der er store uoverensstemmelser , og vi lser dem ikke i dag .
Det er for absurd , at lgemidler fra Nederlandene , hvor forbrugerne betaler en meget hj pris for generiske lgemidler , paralleleksporteres til andre lande .
Det br vi stte en stopper for .
<P>
Endelig gr jeg ikke ind for reklamer .
Jeg gr ind for at lgge selvregulerende oplysninger ud p internettet .
Det er irrelevant , om sdanne oplysninger stammer fra de nationale agenturer eller lgemiddelindustrien , s lnge de er selvregulerende .
Efter min mening skal det ikke vre ndvendigt for velartikulerede forbrugere at sge oplysninger p websteder i USA , da sdanne oplysninger ogs br vre tilgngelige i Europa .
Jeg vil bede Dem nje overveje mine ndringsforslag p dette omrde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , lgemiddelindustrien klarer sig godt , og den har gennem lang tid kunnet fremvise et stort overskud .
Sundhedsbudgettet har det til gengld ikke for godt , desvrre .
Udgifterne til lgemidler stiger i de fleste medlemsstater .
Udviklingen af lgemidler gr heller ikke s godt .
Der er en beskeden reel innovation i Europa , og - hvad vrre er - s sakker udviklingen af lgemidler til bekmpelse af den verdensomspndende sundhedskrise alvorligt agterud .
Sknt det er en helt igennem utilfredsstillende situation , kan vi bruge gennemgangen af lgemiddellovgivning til at bevge os i den rigtige retning .
<P>
Vi br frst og fremmest vedtage en sund prispolitik .
Prisen p lgemidler faststtes p nationalt plan , og i jeblikket varierer priserne meget i de enkelte medlemsstater .
Kommissionen br udstede retningslinjer for nye lgemidler p baggrund af udviklingsomkostningerne .
Mange lande vil gerne skre i de offentlige udgifter til sundhedssektoren ved at ge patienternes egenbetaling til lgemidler .
Det er uacceptabelt .
Man br sge besparelser gennem flles og forbedrede forhandlinger med industrien i stedet for at ge patienternes egenbetaling .
<P>
For det andet skal lovgivningen ikke hmme men snarere fremme innovation .
Industrien nsker at gre det ved at udvide perioden med databeskyttelse , men det er ikke nogen garanti for innovation .
Faktisk snarere det modsatte . I USA er der en kortere beskyttelsesperiode og mere innovation .
Vi skal stimulere innovation ved at lgge vgt p den terapeutiske vrditilvkst og frem for alt ved at vise offentligt lederskab og ved selv at stille sprgsml p forskningsomrdet .
Der kan indgs aftaler om den europiske forskningsdagsorden under prisforhandlingerne .
Gode priser i bytte for investeringer i lgemidler , som der er et globalt behov for , er et skridt i den rigtige retning .
<P>
For det tredje skal vi indfre bestemmelser , der muliggr produktionen af generiske versioner af vsentlige lgemidler , der stadig er patent p , men som man ikke har rd til i udviklingslandene .
Det skal kun glde for lgemidler til lande , der endnu ikke selv rder over den forndne produktionskapacitet .
I Doha blev der truffet betydelige foranstaltninger for at gre lgemidler billigere i udviklingslandene .
Nu mangler vi bare at tage et sidste lille men meget vigtigt skridt .
<P>
Endelig skal vi mlbevidst opretholde forbuddet mod at reklamere for lgemidler .
Direkte oplysninger eller reklamer rettet mod patienterne er ikke den rigtige vej fremad .
Lgemiddelindustrien bruger allerede enorme summer p markedsfring .
Endnu mere markedsfring vil hive prisen p lgemidler undigt i vejret .
Mindst lige s vigtigt er argumentet om , at vi skal forhindre , at industrien gr raske folk syge .
Der er andre mder , hvorp man kan sikre patienterne adgang til god information .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at takke fru Grossette samt frst og fremmest fru Mller , som har ydet en stor indsats i en vanskelig sag .
Alle hendes bestrbelser p at gre lgemidler mere egnede for brn og kvinder fr min uforbeholdne sttte , ligesom jeg ogs vil takke hende for hendes opfordring om en europisk tilgang .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Liikanen og srligt fru Grossette og fru Rosemarie Mller for deres gode arbejde om et af de mest betydningsfulde emner om folkesundhed i vores parlamentsperiode .
<P>
Eftersom det vsentligste er blevet sagt , vil jeg koncentrere mig om de stridspunkter , der stadig findes .
Hvad frst og fremmest angr Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering i London , mener jeg , at det er vigtigt at understrege den betydning , som denne instans har haft i de sidste syv r , som er en rolle , som i forbindelse med den kommende udvidelse og med en bedre forvaltning af det indre marked fortjener at blive udvidet til at glde alle lgemidler , der bruger de nye virksomme stoffer .
Derfor er Den Liberale Gruppe formelt imod ndringsforslag 136 i fru Mllers betnkning .
<P>
Vedrrende beskyttelsen af handelsmssige oplysninger tilpasser det kompromis , der blev vedtaget i udvalget med otte stemmer for og to stemmer imod , kravene , og jeg mener , at det er godt .
Hvorfor ?
Fordi ingen har kunnet pvise en direkte og unik forbindelse mellem beskyttelse af industriel ejendomsret og succes for de generiske lgemidler .
Tilfldene Tyskland og Storbritannien , som har haft 10 r med streng beskyttelse af data og generiske lgemidler , som alligevel udgr 20 % af markedet , er slende eksempler p dette .
Det ville vre forkert at g efter udviklingen og forskningen , og det ville true selve grundlaget for sundhedsbeskyttelsen .
Jeg mener , at det ville vre mere korrekt at anerkende den reelle indflydelse p udviklingen af generiske lgemidler af en egentlig tilskyndende politik med hensyn til pris og refusioner og samtidig af en pdagogisk foranstaltning ydet af fagfolk inden for sundhedssektoren til deres patienter , og jeg glder mig over fru Oomen-Ruijtens argumenter .
<P>
Vedrrende emnet patientinformation er jeg enig med de parlamentsmedlemmer , som ikke stiller sig tilfredse med det afstemningsresultat , der fremkom i udvalget .
For det frste fordi Kommissionen har vret modig nok til hovedkulds at kaste sig over et vigtigt og praktisk problem , som , hvad enten man vil det eller ej , skal lses .
Informationer om lgemidler p internettet , som der er fri adgang til , bliver for jeblikket ikke kontrolleret , hvilket kan medfre skadelige konsekvenser , som kommissr Liikanen gjorde opmrksom p i starten af denne forhandling .
Dernst fordi en korrekt information - og det skal trods alt nvnes - ikke ndvendigvis er en reklame , og at den sammenblanding , som nogle dygtigt holder fast i , er begrnsende og forkert .
Kommissionens forslag skal derfor prciseres og finjusteres , hvilket fru Grossette har forsgt , i stedet for at det hele bliver slettet .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis - og ordfrerne har kraftigt understreget , at det er det vigtigste - er det bydende ndvendigt at bevare en god balance mellem de vsentlige prioriteter for folkesundheden og de prioriteter , der fremmer konkurrencen i den farmaceutiske sektor , og dermed forskningen i Europa , og fuldfrelsen af vores indre marked .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningen er skrevet ud fra et synspunkt om forsvar af lgemiddelindustriens interesser .
Men strben efter profit kan ikke forenes med forsvar af folkesundheden .
Nr man lader som om , man forsvarer folkesundheden , br man frst og fremmest forsvare samfundets interesser , og man br tage hensyn til sundheden for alle mennesker , hvad enten det kan betale sig eller ej .
<P>
Lgemiddelindustrien interesserer sig kun for dem , der betaler .
Derfor vil industrien handle hurtigt for at markedsfre de lgemidler , der giver det bedste afkast .
De vil have block-busters , som de siger i branchen , som giver mere end 1 milliard dollars om ret .
Men at haste igennem forskning og kontroller for hurtigst muligt at f profit , m ndvendigvis vre p bekostning af sikkerheden og patienternes sundhed , for ikke at nvne arbejdstagerne i disse virksomheder .
<P>
Jeg vil desuden gerne nvne en anden konsekvens af jagten p profit , nemlig nedlggelse af arbejdspladser , herunder i forskningssektoren .
Det er for jeblikket situationen i lgemiddelvirksomheden Aventis , som nedlgger 10.000 arbejdspladser globalt , og som lukker fabrikker og forskningscentre i flere lande .
<P>
De taler om benhed . Men lgemiddelindustrien har altid holdt sit rderum , som er et af de strste , hemmeligt , eftersom de er sikret af de sociale sundhedssystemer .
<P>
Vi fr forklaret , at det ville vre forfrdeligt , hvis terrorister smittede hele befolkningsgrupper med kopper , for vi har ikke tilstrkkeligt med lgemidler til behandling af disse personer .
Det ville vre forfrdeligt , men den katastrofe udspiller sig allerede .
Hver dag dr tusinder af brn af sygdomme , som kan behandles , som f.eks. mslinger , og som der findes lgemidler til .
Det er de store lgemiddelvirksomheders strben efter profit , som har ansvaret for det , sammen med regeringernes sttte .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi ved alle sammen af egen erfaring , at der ikke er noget rigtigt indre marked for lgemidler i EU .
Der er prisforskelle mellem Belgien og Tyskland p op til 400 % , og det kan ikke forklares med forskellige momssatser !
<P>
Jeg er bange for , at vi i disse betnkninger koncentrerer os for meget om godkendelsen .
Jeg hber imidlertid , at gennemsigtigheden , som vi har rykket for og krver her , ogs vil fre til , at forbrugerne fremover nemmere kan se , hvordan disse store prisforskelle mellem de enkelte medlemsstater opstr .
<P>
Det gr ikke an , at vi har et indre marked i EU , som benbart ikke rigtig glder for lgemiddelindustrien .
Jeg hber , at gennemsigtigheden ogs vil gre det mere klart , hvordan forbindelserne mellem den offentlige forskning og den industrielle forskning ser ud , at det via databaserne fremover ogs bliver mere klart , hvem der har medvirket ved bestemte kliniske forsg , og i hvilket omfang offentlige undersgelser modtager ekstern finansiering .
<P>
Ogs jeg glder mig over , at det er lykkedes os at holde reklamen udenfor , for det ville kun have frt til , at der blev vakt forventninger hos patienterne , som ikke kan opfyldes .
Det drejer sig om bedre og billigere produkter i stedet for mere reklame !
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissr , mine damer og herrer , jeg er meget glad for , at min kollega , fru Grossette , gentagne gange har fremhvet hensynet til folkesundheden og sikkerheden i sine ndringsforslag .
Det er omrder , som lgemidler fra starten skulle beskytte .
Disse korte bemrkninger er ikke undvendige .
Hvis lgemidler for mange er blevet et ml i sig selv , s de ikke lngere tjener deres oprindelige forml , s er fru Grossettes tilgang en krkommen moralisering .
Jeg hber virkelig , at denne nd vil blive i direktivet , indtil vi nr et endeligt resultat .
<P>
Endvidere er ndringsforslag 16 om identifikation af ingredienserne i generiske lgemidler p sin plads , da det vil fremme en mere velovervejet brug af dem , det vil sige generisk substitution .
Det er et sprgsml om at bruge lgemidler fornuftigt og udnytte prispotentialet i lgemidler i de officielle lgemiddelsubstitutionssystemer , nr lgemiddelpatenterne udlber .
Patienternes bidrag falder ogs , nr de gr over til tilsvarende lgemidler , der er billigere end de originale .
<P>
Fremme af brugen af generiske lgemidler lever helt op til EU ' s mlstning inden for politikkerne vedrrende lgemidler og sundhedsanliggender .
Disse ml indebrer p den anden side , at man skal sikre leveringen af nye lgemidler , der har en stor helbredende vrdi for de patienter , der har behov for dem .
Disse lgemidler er patentbeskyttet og generelt dyre .
Erfaringerne fra mit land , Finland , og mange andre lande viser , at praksis med hensyn til at udskrive recepter p lgemidler ikke i tilstrkkeligt omfang bevger sig i retning af billigere alternative lgemidler eller alternative importerede produkter , medmindre der er en rettesnor i form af en regeringsindsats , det vil sige en lovgivning .
En sdan rettesnor kan f.eks. vre i form af referenceprissystemer , lgernes egne budgetter for lgemidler og generisk substitution .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke de af mine kolleger , der er ansvarlige for ndringsforslag 95 , der forpligter producenterne til at sikre en tilstrkkelig lgemiddelforsyning til grossisterne .
De begrnsninger i forsyningerne , der praktiseres af nogle medicinalfirmaer , giver problemer for lgemiddelgrossisterne og i sidste ende patienterne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , fru Grossettes og fru Rosemarie Mllers betnkninger , som i dag behandles , indeholder en flles underforstet men grundlggende pstand , nemlig at et lgemiddel ikke kan betragtes som enhver anden vare . Det handler om sundhed , og sundhed kan ikke diskuteres .
Jeg ved ikke , om det er en guddommelig rettighed , som det er blevet sagt , men det er under alle omstndigheder en uangribelig rettighed .
<P>
Nr dette er sagt , er det umulige lykkedes eller nsten lykkedes for ordfrerne .
Det vil sige frst og fremmest at forene patienternes interesser vedrrende uafhngig information , sikkerhed og hurtig adgang til generiske lgemidler , selv om man efter min mening helt sikkert kunne have get meget lngere .
Nr dette er sagt , glder jeg mig over de kompromiser , der er indget vedrrende dette emne .
Dernst har de bidraget til at styre budgettet for de gensidige forsikringsselskaber og sygeforsikringerne , for selv om sundhed ikke kan diskuteres , er det til en meget kraftigt stigende pris , nr man p n gang tager fremskridtene inden for medicin , mngden af lgemidler og en befolkning , der bliver ldre , i betragtning .
Og endelig , hvilket ikke er ligegyldigt , har de formet at beskytte lgemiddelvirksomhedernes interesser , hvis bekymringer om beskyttelse af oplysninger og finansielle bestrbelser , der er blevet investeret i forskning , er blevet hrt .
Jeg tror ikke , at der er tilstrkkelig konkurrence , for jeg ved , at vi via den ogs kan beskytte den beskftigelse , som ligger i disse firmaer .
<P>
Det kompromis , som Miljudvalget nede frem til , afspejler faktisk p en god mde det srlige ved den europiske socialmodel , som forsger at forene det sociale og konkurrencen .
Jeg glder mig srligt over afvisningen af alle former for reklame for receptpligtige lgemidler , hvilket endnu en gang viser deres unikke egenskaber og forhindrer , at der sker en uoverlagt stigning i brugen af disse .
<P>
Der er stadig to stridspunkter , men de skal nvnes , for de er af mere videnskabelig karakter .
Det frste punkt vedrrer fornyelsen af den vurdering , der finder sted hvert femte r , af godkendelsen af markedsfringen af lgemidlet , hvilket ikke altid er korrekt .
Mange tidligere eksempler , f.eks. thalidomid , viser os , at bivirkningerne af et lgemiddel kan g langt ud over fem r , og desuden sker udviklingen inden for medicin s hurtigt , at behandlingen af en sygdom ndrer sig meget hurtigt .
Dette aspekt kan ikke kun afdkkes ved hjlp af lgemiddelovervgning , selv om det ogs er meget vigtigt .
<P>
Det andet punkt er tankegangen om den terapeutiske vrdi , der er tilfjet et nyt lgemiddel .
Den enkle tankegang , der er meget forskellig fra iden om omkostning contra fordele , br dog forsts af forskerne og lgemiddelindustrien .
For hvad nytter nytnkning , hvis det ikke kan bevise sine fordele p terapeutisk plan ?
Hvis vi accepterer , at lgemiddelindustrien investeringer bliver en del af produktets pris , m man forvente , at den gr det ved at anvende de mest udbredte videnskabelige kriterier .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , jeg beundrer resultaterne af den videnskabelige forskning , der har frt til udvikling af lgemidler , som har vist sig at vre til stor nytte .
Men jeg nrer ogs en sund skepsis over for bde lgemiddelindustrien og vores overdrevne tillid til nogle af dens produkter , hvoraf mange forrsager strre skade end de ulovlige rekreative stoffer , som tiltrkker sig strstedelen af den offentlige opmrksomhed .
Derfor vil det vre forkert at indfre undvendige byrder og bestemmelser for kosttilskud og de helsekostforretninger , der slger dem .
Mange anser disse produkter for gavnlige , og i det mindste forvolder de ingen skade .
Jeg betragter homopatiske lgemidler p samme mde .
<P>
I dag har vi flere patienter , der er bedre informeret end nogensinde fr - det er udmrket .
Jeg nsker , at folk skal have adgang til objektive oplysninger om lgemidler og behandling .
Det er imidlertid noget helt andet end at bne dren p vid gab for direkte annoncering for lgemidler .
Jeg er bange for , at resultatet ikke vil blive bedre informationer til befolkningen , men strre forvirring hos befolkningen , hvilket vil blive fremmet gennem markedsfringsteknikker , der er en brugtvognsforhandler vrdig .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE). -">
Hr. formand , mine damer og herrer , min kompliment til de to ordfrere for deres udmrkede arbejde .
Jeg tror , at forslagene er et godt grundlag for , at det indre marked for lgemidler kan fungere svel for human- som veterinrlgemidler .
For mig er det indre marked ikke kun defineret ved prisstabilitet , men ogs ved prislighed , det er noget helt andet og har egentlig ikke noget med det indre marked at gre .
Med disse forslag bliver endvidere ogs forskningen styrket . Det kan alts igen betale sig at forske , og ogs producenterne af generiske lgemidler kan eksistere .
Jeg tror ogs , at man med disse forslag kan udnytte alle muligheder for at bevare borgernes sundhed .
<P>
Sttten til forskningen tjener isr til at harmonisere bilagsbeskyttelsen i EU , hvilket samtidig skal gre det nemmere for producenterne af generiske lgemidler at varetage deres aktiviteter .
Det tilslutter jeg mig fuldt ud , og der br ikke komme flere krav fra de berrte parter .
Jeg synes imidlertid ikke , at udvidelsen af den centrale godkendelsesprocedure for lgemidler , som Kommissionen har forfgtet i udvalget , lever op til de nvnte principper .
Den nuvrende " dobbelte " godkendelsesprocedure opfylder fuldt og helt de krav , som det indre marked stiller , og garanterer en strre mangfoldighed af medikamenter ogs med sm partier .
<P>
Med den planlagte tvang til at benytte den centraliserede procedure i forbindelse med nye aktive stoffer bliver konkurrencen mellem godkendelsesprocedurerne sat ud af kraft .
Vi kan anfre sagsbehandlingstider i forordningen , lige s tosset vi vil - uden konkurrence er oplysningerne vrdilse !
Jeg kender rigtig mange mellemstore virksomheder , som driver forskning og isr forsker og udvikler inden for de skaldte orphan drugs eller veterinre lgemidler .
Her udvikler man sdanne aktive stoffer .
Det ville man s skulle sge godkendelse til i London , og det tror jeg hverken disse virksomheder har rd til eller magter at gennemfre .
Det vil betyde , at denne forskning bliver afbrudt . Det kan vi ikke acceptere .
Derfor br vi ikke sttte denne ndring .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfrerne og skyggeordfrerne for deres arbejde .
Som mange kolleger har sagt , er lgemidler noget ganske srligt .
Vi skal garantere , at alle disse produkter er sikre og effektive .
I forbindelse med diskussionen om den centraliserede procedure mener jeg derfor , at der er behov for fleksibilitet .
Vi br ikke begrnse valgmulighederne , men skabe fleksible muligheder for at vlge mellem de to metoder .
<P>
Med hensyn til fornyelse af tilladelser er jeg imod Kommissionens forslag om at afskaffe den femrige fornyelse af markedsfringstilladelserne og basere sig p en styrket lgemiddelovervgning for at sikre produktsikkerhed og beskyttelse .
Derfor mener jeg , at det kompromis , man har opnet , er udmrket .
<P>
Jeg glder mig over , at Miljudvalget afviste tanken om direkte annoncering over for forbrugerne .
Vi skal gre det helt klart , at vi nsker , at alle patienter skal informeres .
Vi nsker , at alle patienter kan trffe beslutninger p et velinformeret grundlag - derom kan der ikke herske nogen uenighed .
Men vi m ikke lade det g som i USA , hvor de 10 lgemidler , der annonceres mest for , er de 10 bedst slgende lgemidler .
Det er derfor , at ndringsforslagene fra udvalget om , at man nskede en rapport , samt sprgsmlet om , hvordan patienterne skal informeres , og hvordan informationerne kan forbedres , er s vigtige .
Informationsgivningen fra industrien til patienterne varierer fra fremragende metoder og partnerskab med patienterne til situationer , hvor nogle patientorganisationer beskyldes for blot at fungere som en facade for industrien .
Vi m sikre den rette balance .
<P>
Vi har mulighed for at gre dette ved revisionen , at forbedre forskningen , sikre arbejdspladser , forbedre patienternes adgang til produkter og forbedre informationen til patienterne .
Det er en spndende tid , og jeg ser frem til , at revisionen kommer tilbage til andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , de effektive nye lgemidler har skabt en revolution p sundhedsomrdet .
De har vret en stor hjlp for mange patienter .
Et eksempel er de moderne lgemidler til bekmpelse af hjertestop , der ikke blot har get overlevelsesprocenten , men som ogs har get de pgldende menneskers livskvalitet ganske betydeligt .
<P>
Da jeg var nyuddannet praktiserende lge for 20 r siden , lste jeg mine oplysninger om lgemidler inde for at undg uautoriseret adgang .
Der er sket meget siden da .
I dag kan alle med adgang til internettet og med de forndne sprogfrdigheder lse om behandlingsprincipper og lgemidler .
Denne udvikling er god for sundhedsplejen , ligesom den er et krav fra patientorganisationer .
Det er en udvikling , der stiller strre krav til lgerne , men en lge vil f det bedste forhold til en patient , der er velinformeret .
<P>
Hr. formand , et forsg p at sprre for eller begrnse oplysninger til patienter passer meget drligt sammen med principperne om gennemsigtighed i moderne sundhedspleje .
<P>
Til slut har jeg en enkelt kommentar til hr . Rod fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance .
Deres forslag om dobbelt afprvning af lgemidler er ikke blot drligt , men kan ogs vise sig at vre farligt . Revisioner af godkendte lgemidler skal ikke foretages efter fem r , men skal foreg lbende .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Rosemarie (PSE).">
Hr. formand , jeg kan samstemmende fastholde , at det vigtigste ml er at forbedre sundhedsbeskyttelsen , men ogs at forskningen skal styrkes .
Med de forskningsincitamenter , der er planlagt , styrker vi industriens konkurrenceevne og sikrer dermed de ca . 500.000 arbejdspladser i Europa , men vi styrker ogs udviklingen af nye lgemidler .
<P>
Det foreliggende forordningsforslag og de to direktiver indeholder ogs et krav til den farmaceutiske industri om , at den set i lyset af de nsten optimale rammebetingelser - bilagsbeskyttelsen er intetsteds s hj som i Europa - beviser sin innovationsevne .
Patienterne har brug for innovative nye lgemidler og ikke analoge prparater , som belaster vores sundhedssystemer uden at have nogen ekstra nyttevrdi for patienterne .
<P>
I de videre forhandlinger br Parlamentet efter min mening ikke tabe de tre ml af syne , nemlig hj sundhedsbeskyttelse , styrkelse af konkurrenceevnen og sikring af arbejdspladserne .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil nu komme ind p nogle flere punkter , som efter min mening er strategiske .
Kommissionens forslag om en databeskyttelsesperiode p 10 r plus et r br efter min mening vre en grundsjle , som der ikke sttes sprgsmlstegn ved .
Denne holdning er velafbalanceret og vil give den europiske industri nye incitamenter og stimuli til fortsat at investere nye ressourcer i at udvikle nogle mere effektive og sikre lgemidler , og den vil endelig give industrien mulighed for at vre konkurrencedygtig p internationalt plan .
<P>
Ogs nr det glder kendte lgemidler , er det efter min opfattelse vigtigt med en passende databeskyttelse , sfremt der er nye terapeutiske indikationer .
Som jeg sagde fr , deler jeg ikke holdningen til bestyrelsens sammenstning , da den efter min mening kun br vre institutionel .
Derfor beder jeg Dem om , hr. kommissr , at De sammen med Rdet finder frem til en fornuftig form for bestyrelse , der kan arbejde p en harmonisk mde uden konflikter og uoverensstemmelser .
<P>
Nr jeg ser f.eks. ndringsforslag 153 og 154 , undrer det mig , at man i dette direktiv stadig taler om " plantebaserede helseprodukter " .
Jeg er ordfrer for en anden betnkning , der omhandler plantebaserede helseprodukter , og derfor gr jeg ikke ind for ndringsforslag 153 og 154 .
<P>
Jeg gr til gengld ind for , at vi afskaffer kravet om en genlicensering hvert femte r , hr. formand , som er et alt for bureaukratisk krav .
Jeg hber , at vi via et aktivt og operativt lgemiddelovervgningssystem p hele EU ' s omrde endelig fr indfrt en konstant overvgning , der foretages af hjt kvalificerede personer - vi har mange kliniske farmakologer i Europa - s man lige fra starten bliver opmrksom p eventuelle skadelige bivirkninger .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg takker fru Grossette og fru Mller for deres omfattende betnkninger .
I morgen skal vi stemme om den hidtil strste ndringspakke for lovgivningen om lgemidler i EU .
De centrale ml i denne forbindelser er for det frste at sikre en hj sundhedsbeskyttelse og hurtig adgang for patienterne til innovative produkter , for det andet lgemidlernes kvalitet , sikkerhed og effektivitet i Europa og for det tredje den fortsatte fjernelse af handelsbarrierer inden for det indre marked .
<P>
Lgemidler skal anvendes hensigtsmssigt og korrekt .
Derfor er det absolut ndvendigt , at der i lovgivningen faststtes en tydelig skelnen mellem information og reklame .
Alle produktinformationer skal kontrolleres videnskabeligt , fr de offentliggres .
Bestemmelser for lgemidler skal udelukkende kunne anvendes p produkter , som har en terapeutisk effekt og anvendes terapeutisk .
Overlapninger med fdevarelovgivningen skal undgs for at udelukke , at der opstr retsusikkerhed .
I den forbindelse er der et akut behov for en klar definition af lgemidler og fdevarer som foreslet i ndringsforslag 11 og 18 .
<P>
Den industrielle forsknings bidrag med henblik p innovative terapeutiske anvendelser skal anerkendes i form af en rimelig bilagsbeskyttelse for skaldte originalprodukter .
Jeg sttter imidlertid ogs ndringsforslag 40 , som giver allerede eksisterende lgemidler en ekstra bilagsbeskyttelse p tre r i forbindelse med en ny indikation .
Ogs generiske lgemidler , som naturligvis skal opfylde alle krav til kvalitet , sikkerhed og effektivitet , skal kunne etableres p det europiske marked og markedsfres , umiddelbart efter at beskyttelsesperioden for originalproduktet er udlbet .
<P>
Nr det glder godkendelsesproceduren , skal valgmuligheden mellem den centrale og den decentrale procedure bevares , som har eksisteret siden 1995 .
Den har medfrt en mrkbar forbedring af effektiviteten i godkendelsesproceduren og ikke frt til den polarisering , som var frygtet .
For de mellemstore virksomheder i Europa er det helt ndvendigt , at den gensidige anerkendelse bevares .
Det er ndvendigt at skabe et system , som fremmer innovationen til gavn for alle patienter .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , disse betnkninger drejer sig om meget vigtige sprgsml , og jeg vil gerne komplimentere begge ordfrere .
Hele diskussionen om lgemiddelovervgning kontra obligatorisk revision hvert femte r og sprgsmlet om , hvorvidt registreringsproceduren skal centraliseres , eller om vi skal bevare den centraliserede , nationale og gensidige anerkendelsesprocedure , er af stor betydning .
Hvis vi indfrer visse , ndvendige ndringer , har vi nsten fet det p plads .
Det er meget vigtigt , at alle borgere har lige adgang til de nyeste og bedste lgemidler , uanset hvor i Europa de bor .
Enten har vi et indre marked , eller ogs har vi ikke .
<P>
Det samme gr sig gldende for irsk kvg .
Det er meget vigtigt , at de fr adgang til samme veterinre lgemidler , som det britiske kvg , men det har de ikke i jeblikket .
<P>
Vi m sikre den rette balance med hensyn til adgangen til generiske lgemidler , innovation og forskning samt lgemiddelvirksomhedernes behov .
Dette glder ogs Kommissionens forslag om lgemidler , der kun fs p recept .
Jeg vil bede kommissren tage hensyn til det kompromis , der blev foreslet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og som sikrer en afbalanceret lsning p dette omrde , for Kommissionens forslag har skabt store problemer i mange lande , navnlig i Det Forenede Kongerige og Irland .
<P>
MRL-forordningen fra 1990 trdte i kraft i 1992 , og mange lande var omfattet af en undtagelsesbestemmelse frem til den 1. januar 2000 .
Dette betd , at hundreder af veterinrmedicinske produkter blev fjernet fra markedet og kolossale velfrdsproblemer i Europa for mindre dyrearter - herunder heste - gennem mange r .
Industrien skal have lov til at markedsfre veterinrmedicinske produkter til heste , der ikke har MRL ' er , og disse skal anvendes trinvist , med registrering af behandlingen og udelukkelse fra fdevarekden .
ndringsforslag 65 er ndvendigt , idet det sikrer , at dette princip , som stttes gennem ndringsforslag 10 fra Miljudvalget , kdes sammen med Kommissionens beslutning 2000 / 68 / EF om medicinpas , som ndrer beslutning 93 / 623 / EF .
<P>
Jeg vil bede kommissr Liikanen kigge srligt nje p beslutning 2000 / 68 / EF om medicinpas .
Vi m vre konsekvente her .
Ud over at lytte til de kvalificerede folk i generaldirektoratet skal De ogs lytte til de veterinre eksperter i marken og inden for forskningen .
Ingen forbrugere nsker at pfre dyr undvendig smerte og lidelse af hensyn til fdevarekden eller gre dyrlgerne til kriminelle .
Vi har fr beget fejltagelser p dette omrde .
S vi m passe p .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE). -">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg sttter principielt Kommissionens forslag og betnkningerne fra fru Grossette og fru Mller .
P nogle punkter vil jeg dog argumentere for en anden holdning .
Et punkt er slet ikke blevet nvnt i debatten endnu , selv om det efter min opfattelse er ret vigtigt . Kommissionen foreslr , at receptpligten for medicin ogs skal harmoniseres i den decentrale procedure .
Jeg tror , at det er et skridt i den rigtige retning , men vi skal passe p , vi ikke smider barnet ud med badevandet .
Her br vi efter min mening vre forsigtige , for hvis det ender med , at alle lgemidler , som i dag slges frit , bliver receptpligtige , s er det problematisk for forbrugerne og ufornuftigt , hvad omkostningerne i sundhedssystemet angr .
Derfor beder jeg Dem sttte ndringsforslag 151 , som jeg har stillet sammen med nogle kolleger .
<P>
Det andet vigtige punkt er allerede blevet nvnt mange gange , men det kan ikke gres for tit .
Vi m finde en ordning , som er acceptabel for de mellemstore farmaceutiske virksomheder .
Vi kan ikke skabe en lovgivning , som det i sidste ende kun er globale aktrer som Pfizer , der kan opfylde .
Vi har brug for regler , som er tilpasset de mellemstore virksomheder .
I den forbindelse er mange aspekter vigtige , f.eks. det ndringsforslag , som hr . Nistic har stillet .
Tre rs bilagsbeskyttelse for en ekstra indikation - det kan de mellemstore virksomheder nemlig nok bedre realisere end bilagsbeskyttelse for en helt ny substans .
<P>
I udvalget har jeg talt imod pilotprojektet om information og reklame , fordi jeg ikke kan se , hvorfor vi for tre specielle indikationer skal have en udvidelse af informationen , mens vi p andre omrder fr en langt strengere ordning .
Vi har brug for informationer for alle indikationer og for alle sygdomme , og reklame for receptpligtig medicin br under ingen omstndigheder tillades .
Derfor er jeg enig i udvalgets afgrelse .
P nogle punkter har udvalget dog skudt over mlet og sagt , at ogs informationer , som den farmaceutiske industri kan give i dag , ikke lngere skal vre tilladte .
Det m vi rette op p ved afstemningen i morgen .
<P>
Til slut vil jeg opfordre Kommissionen til meget hurtigt at stille et forslag vedrrende lgemiddelsikkerhed for brn .
Jeg ved , at de tilstedevrende medarbejdere fra Kommissionen og ogs kommissren finder dette emne meget vigtigt , men vi har ventet lnge p et konkret lovgivningsforslag .
Jeg vil bede Dem komme med det endnu i r .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , tillad mig efter at have lyttet til mine kolleger her til formiddag at gre Dem opmrksom p et efter min mening meget vigtigt punkt , nemlig de nye virksomme stoffer .
Jeg nsker sammen med Kommissionen , at godkendelsen af markedsfringen af disse nye virksomme stoffer sker via en centraliseret procedure , og jeg nsker i den forbindelse at minde mine kolleger og srligt mine tyske kolleger om eksemplet med sjldne lgemidler .
<P>
De kan sikkert godt huske , at vi i starten af vores parlamentsperiode stemte om en forordning om sjldne lgemidler , som er lgemidler til behandling af sjldne sygdomme .
Men denne politik om sjldne lgemidler , som er en succes i Europa , forudstter , at alle ansgninger om godkendelse til markedsfring af disse lgemidler gr over den centraliserede procedure .
Da vi ved , at forskningen inden for sjldne lgemidler sker i de sm og mellemstore virksomheder , bliver det efterflgende sledes , at de sm og mellemstore virksomheder alle tyr til ansgninger om godkendelse til markedsfring , i henhold til den centraliserede procedure , som forvaltes af Det Europiske Agentur i London .
Derfor er Deres argument til fordel for den decentraliserede procedure inden for nye virksomme stoffer et argument , som ikke holder , og som ikke glder for os i dag .
Tnk over det .
<P>
Ved afstemningen i morgen skal De tnke p , hvad De vil sige til Deres medborgere , nr de sprger , hvad De har gjort .
Har jeg virkelig stemt , s jeg har sikret en bedre beskyttelse af sundheden ?
Har jeg virkelig sigtet efter det vsentlige ml , nemlig at forbedre folkesundheden ?
Er alle mine bestrbelser og alle mine stemmer get i den retning ?
Kre kolleger , jeg opfordrer Dem derfor til at tnke grundigt over Deres stemme i morgen .
Vi br helt sikkert fremme en forbedring af sundheden og lighed for borgerne i forbindelse med sundhed .
<SPEAKER ID=43 NAME="Liikanen">
Hr. formand , dagens forhandling har vret meget lrerig og viser , at mange af Parlamentets medlemmer er meget engagerede i disse sprgsml .
<P>
Der er blevet rejst en rkke interessante sprgsml .
Jeg vil kommentere de sprgsml , som de tilbagevrende medlemmer har rejst .
Det er uheldigt , at medlemmerne ofte er forsvundet , nr jeg skal til at svare - jeg hber ikke , at det er en upassende bemrkning .
<P>
Jeg vil kommentere seks grupper af ndringsforslag .
Frst om udvidelsen af anvendelsesomrdet for den centraliserede procedure .
Fru Grossette fremlagde hele sprgsmlet meget fint .
Hele tankegangen bag denne procedure gr ud p at garantere , at varerne leveres hurtigt , ligeligt og til gavn for alle patienter i Europa .
Hvis vi ikke har en centraliseret procedure , nr de 10 nye medlemsstater kommer med , bliver der kolossal ulighed .
<P>
Vi tager bemrkningen om SMV meget alvorligt , og derfor er vi rede til at undersge muligheden for konkrete foranstaltninger , der kan lette byrden p de sm og mellemstore virksomheder , f.eks. en nedsttelse af afgifterne , direkte videnskabelig rdgivning fra agenturet i London eller administrativ sttte .
<P>
Kommissionen er ogs overbevist om , at det udvidede anvendelsesomrde for den centraliserede procedure for humanmedicinske og veterinrmedicinske produkter vil vre til gavn for svel de europiske borgere som de europiske virksomheder .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere de ndringsforslag , der medfrer en indskrnkning af den centraliserede procedure .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om balancen mellem innovation og konkurrencen fra generiske lgemidler .
Det er et meget flsomt sprgsml .
Det vil jeg gerne drfte mere indgende .
Med hensyn til det amerikanske system , som fru Corbey nvnte , skal vi huske , at vi ikke kun kan sammenligne et enkelt aspekt .
I USA er markedet for lgemidler fuldstndig dereguleret , og der annonceres direkte over for forbrugerne .
Det er ikke det , vi foreslr .
Vi forsger at finde den rette balance gennem databeskyttelse .
Vi foreslr noget , som Kommissionen har afvist at foresl i revis - nemlig Bolar-systemet for generiske lgemidler , hvilket naturligvis betyder get konkurrence inden for sektoren , nr et patent er udlbet , og samtidig lavere priser og mistede indtgter for dem , der har udviklet lgemidlet .
Det er klart bedre for forbrugeren .
Det er utroligt vigtigt at holde fast i det .
<P>
For det andet vil vi for at skabe ligevgt samtidig foresl en lsning vedrrende databeskyttelse , der indebrer en periode p 10 r , og hvis der er indikationer , der skal undersges p et senere tidspunkt , 10 plus et .
<P>
Jeg tror ikke , at de europiske virksomheder har mistet markedsandele , at der findes frre innovative lgemidler og mindre forskning p omrdet , og at dette er i de europiske patienters interesse .
Jeg tror simpelthen ikke p det .
Jeg er sikker p , at vi m forsge at acceptere , at vi kan forsvare to eller tre sprgsml af offentlig interesse p samme tid .
Folkesundheden har hjeste prioritet , men vi m ogs sttte fornyelse inden for forskningen i Europa .
Hvis vi ikke sttter den , vil vi se en permanent nedgang inden for alle sektorer .
Det er de forskningsintensive omrder , der skaber arbejdspladser , udvikling og velstand og giver os mulighed for at ptage os vores globale ansvar .
S vi skal forsge at hndtere begge sprgsml samtidig .
Det er ikke altid nogen nem balance .
Det har vi gjort efter grundige overvejelser .
<P>
Det forsger man at ndre gennem nogle af ndringsforslagene , og dem er vi imod .
F.eks. nsker man i ndringsforslag 34 at give yderligere fordele til generiske lgemidler og svkke innovationen .
Hvis vi skal bevare ligevgten , kan vi ikke sttte det .
P den anden side opfordrer man i ndringsforslag 40 og 92 til yderligere databeskyttelse i tre r i to situationer .
For det frste nr der udvikles en ny indikation for et gammelt lgemiddel , og for det andet nr en virksomhed indsender dokumentation med henblik p at ndre et lgemiddels status fra receptpligtigt til ikke-receptpligtigt .
Disse ndringsforslag skal ses i sammenhng med hele databeskyttelsesordningen .
<P>
Med hensyn til yderligere databeskyttelse ved skift af status er vi enige i , at dette ikke er nogen ubegrundet anmodning .
Dette vil ge udbuddet af ikke-receptpligtige lgemidler .
Derfor kan vi acceptere princippet bag ndringsforslag 92 , men vi fastholder vores ret til at undersge varigheden af den yderligere beskyttelse .
<P>
Hvad angr den ekstra databeskyttelse for gamle produkter , vil det fre til et forslag om at udvide databeskyttelsen til langt mere end 10 r - helt njagtigt op til 14 r .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 40 .
<P>
Det tredje sprgsml vedrrer bedre information til patienterne .
Jeg er lidt utilpas ved denne diskussion , fordi jeg ogs er imod det forslag , som mange medlemmer gr imod , nemlig den amerikanske model .
Et medlem sagde f.eks. , at i USA er de 10 mest udbredte lgemidler de samme , som der annonceres mest for .
I det mindste blandt de fem lgemidler , der annonceres mest for , vil ingen have ret til at deltage i pilotprojektet .
<P>
Et pilotprojekt betyder ikke direkte annoncering .
Det er kun oplysninger , som er valideret af de kompetente myndigheder , som kan videresendes efter anmodning fra patienten eller patientorganisationerne .
Det er i orden , at man er imod den direkte annoncering over for forbrugerne efter amerikansk mnster .
Det er ikke det , vi foreslr .
<P>
Vi har en situation , hvor der findes store mngder af information p internettet , som ikke er valideret , og som gr forbrugerne utroligt usikre , hvor man koncentrerer sig om produkter , der ikke er p markedet , og som forvirrer mange borgere , nr de konsulterer deres lge .
Fordi vi ikke kan stoppe det , nsker vi at tilbyde muligheden for adgang til oplysninger , der er validerede i henhold til klare retningslinjer , som er accepteret af Kommissionen , og som overvges , gennemgs og kontrolleres af Agenturet for Lgemiddelvurdering .
Jeg forstr godt , at man er imod det amerikanske system , men vi har aldrig foreslet det .
Derfor kan vi ikke sttte ndringsforslag 101 og andre med samme forml .
<P>
Det fjerde sprgsml vedrrer effektivitet .
Nogle ndringsforslag drejer sig om relativ effektivitet .
Heri foresls det , at en yderligere terapeutisk vrdi skal overvejes som kriterium for godkendelse af et lgemiddel - sammen med kvalitet , sikkerhed og effektivitet .
Kommissionen mener ligeledes , at sprgsmlet om relativ effektivitet er af stor betydning , fordi den kan bidrage til at skabe den type af innovation , der giver patienterne betydelige fordele .
<P>
En tilladelse afhnger af et positivt forhold mellem fordele / risici og af kvaliteten , sikkerheden og effektiviteten af selve lgemidlet .
Den relative effektivitet er ikke en grund til at ngte markedsadgang .
<P>
Kommissionen kan sttte tanken om , at den relative effektivitet skal vurderes p EU-niveau , og kan acceptere principperne bag nogle af ndringsforslagene om dette , ssom ndringsforslag 4 og 100 .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag , der betyder , at relativ effektivitet indfres som et fjerde kriterium for opnelse af markedsfringstilladelse .
<P>
Den femte gruppe af ndringsforslag vedrrer den juridiske status .
Kommissionen foreslr , at betingelserne vedrrende levering - med eller uden recept - skal fastlgges under proceduren for gensidig anerkendelse .
Dette vil naturligvis fre til en harmoniseret juridisk status i EU for alle produkter , der godkendes ad denne vej .
<P>
Kommissionen mener fortsat , at det er korrekt at medtage juridisk status i proceduren for gensidig anerkendelse .
Men Kommissionen forstr bekymringen for , at dette kan fre til en situation , hvor for mange produkter klassificeres som receptpligtige lgemidler p grund af en slags " laveste fllesnvner " effekt blandt medlemsstaterne .
<P>
Endelig flger vores forslag om Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering de retningslinjer , som blev opstillet for Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet p det tidspunkt , hvor vi stillede vores forslag .
I henhold til ndringsforslag 16 bringes Lgemiddelagenturets bestyrelse i overensstemmelse med den model , der til sidst blev vedtaget for Fdevaresikkerhedsautoriteten , og Kommissionen kan sttte dette ndringsforslag .
<P>
Endelig vil jeg kort gentage , at Parlamentet har fet en skriftlig redegrelse for Kommissionens holdning til de enkelte ndringsforslag
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
SKRIFTLIG ERKLRING ( ARTIKEL 120 )
<SPEAKER ID=45 NAME="Thomas-Mauro (NI)">
Det er en kendsgerning , at lgemiddelpolitikken bliver bestemt p europisk plan .
Det handler om at flge denne udvikling uden at delgge de nationale sundhedssystemer og samtidig respektere kravet om den hjeste sikkerhed .
<P>
Hvad angr humanmedicinske lgemidler , indgr ndringsforslag 71 , som jeg har stillet , i denne tankegang .
Det sigter mod at tage ved lre af den katastrofale Bayer-sag p et tidspunkt , hvor de problemer , som cerivastatin medfrte , igen bliver taget op i USA .
<P>
Det handler om at tnke over ndvendigheden af at standardisere de procedurer , der glder for kliniske og prkliniske forsg .
Hvis sporbarheden sikres bedre ved markedsfringsproceduren , vil sikkerheden for patienterne i Europa blive mere trovrdig .
<P>
I en trovrdig anvendelse af den centraliserede markedsfringsprocedure for lgemidler kan der ikke ses bort fra en sdan fremgangsmde .
<P>
Jeg er dog imod en fuldstndig fjernelse af den decentraliserede procedure udelukkende til fordel for den centraliserede procedure for markedsfringstilladelser .
Valget mellem disse to procedurer skal bevares , s Det Europiske Agentur ikke stter en stopper for de befjelser , som vores nationale agenturer har .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0327 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om dyresundhedsmssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ndring af Rdets direktiv 92 / 65 / EF ( Ordfrer : Jillian Evans ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE)">
. ( EN ) Hr. formand , formlet med denne forordning er at sikre konsekvente regler for transport af husdyr , det , vi normalt kalder pasordningen for selskabsdyr .
Det er en meget gldelig udvikling , som har stor betydning for hverdagen for mange EU-borgere , der tidligere har vret forhindret i at rejse , fordi de ikke kunne tage deres kledyr med sig .
At Kommissionen har vret i stand til at fremstte et sdant forslag er udtryk for den utrolige succes , man i de seneste r har haft med rabiesbekmpelsen .
Tallene er nok en gentagelse vrd : Tilfldene blandt katte og hunde er faldet fra nsten 500 i 1991 til kun 5 i 1998 .
<P>
Efterhnden som medlemsstaterne begyndte at indfre deres egne regler om get bevgelighed for selskabsdyr , blev det klart , at der var behov for et europisk system for at gre tingene lettere for ejerne og undg forvirring .
Jeg er glad for , at man i Parlamentets ndringsforslag , som blev medtaget i den flles holdning , udtrykte nske om detaljerede oplysninger til forbrugerne , sledes at de kan trffe de ndvendige forberedelser , fr de rejser .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p nogle af de centrale sprgsml .
Frst retsgrundlaget .
Medlemmerne kan sikkert huske , at dette var et af de store sprgsml ved frstebehandlingen .
Kommissionen foreslog et dobbelt retsgrundlag , mens Parlamentet mente , at der skulle anvendes et enkelt retsgrundlag , idet hovedsigtet med forordningen var at beskytte folkesundheden .
Men efter at have modtaget den flles holdning accepterede Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik det dobbelte retsgrundlag .
<P>
For det andet , handel .
Selv om Rdet har medtaget foranstaltninger vedrrende handel i forordningen , p Parlamentets anmodning , er forskellen mellem kommerciel og ikke-kommerciel transport stadig ikke defineret tilstrkkeligt klart .
Rdets forslag om , at man hjst m transportere fem dyr i henhold til denne forordning , er udmrket .
Men hvis forordningens hovedforml er at beskytte folkesundheden , er antallet af transporterede dyr ikke relevant .
Derfor har vi stillet ndringsforslag om , at henvisningen til det maksimale antal skal fjernes .
<P>
For det tredje , identifikation .
Parlamentet har tidligere opfordret til , at man skulle anvende transpondere , der var i overensstemmelse med ISO-standarden , og at ejerens navn og adresse skulle medtages .
Kommissionens og Rdets forslag gav mulighed for at anvende andre typer af transpondere , nr blot ejeren medbragte et instrument , der gjorde det muligt at aflse oplysningerne .
Da ISO-chips ikke kan fs i alle lande , er Miljudvalget get med til at fjerne kravet om , at udstyret skal vre i overensstemmelse med ISO-standarden , men nsker fortsat , at ejeroplysningerne skal vre med .
Dette vil bidrage til at bekmpe smugling af kledyr .
Vi er overbevist om , at elektronisk identifikation er mere effektiv , human og plidelig end tatoveringer , og at man udelukkende br acceptere mikrochips efter overgangsperioden p otte r .
<P>
Det fjerde punkt vedrrer unge dyr .
Udvalget har genfremsat ndringsforslagene , hvor det forbydes at transportere dyr under tre mneder , der ikke opfylder kravene i ordningen .
Dette vil ikke glde Det Forenede Kongerige , Irland og Sverige , men alle de vrige medlemsstater .
Jeg mener ikke , at myndighederne har mulighed for at udfre korrekt kontrol af unge dyr , f.eks. at sikre , at de er forblevet p deres fdested eller ikke har vret i kontakt med vilde dyr .
Dette skaber derfor et smuthul for handel med isr hundehvalpe og kattekillinger .
<P>
Det femte punkt vedrrer inddragelsen af Parlamentet .
Adskillige af vores ndringsforslag vedrrer Parlamentets deltagelse i beslutningsprocessen , ssom udvidelsen af overgangsordninger for de tre flsomme medlemsstater samt komitologi - hvor vi vil fastholde Parlamentets ret til at blive hrt .
<P>
Endelig IOE ' s internationale zoosanitre kodeks .
Udvalget har fastholdt kravet om hensyntagen til IOE-kodeksen , nr der skal tages beslutning om tredjelandes sundhedsstatus inden for ordningen .
Dette har givet anledning til en del debat .
Jeg er klar over , at Rdet mente , at IOE-kodeksen ville betyde , at store dele af EU faldt uden for ordningen om fri bevgelighed for dyr , navnlig efter udvidelsen .
Jeg ved ogs , at lande som Det Forenede Kongerige er p vej vk fra en rabiesfri status , fordi det ville udelukke f.eks. Canada og USA , men udvalget har besluttet at anlgge en forsigtig holdning .
<P>
Jeg mener , at alle disse sprgsml kan afklares uden de helt store vanskeligheder , og jeg beder Parlamentet om at sttte Miljudvalgets holdning .
Jeg m sige , at jeg er skuffet over , at det trods mine store anstrengelser ikke var muligt at n til enighed med Rdet inden andenbehandlingen , og jeg er meget taknemmelig over for skyggeordfrerne fra de andre grupper , formandskabets reprsentanter og Kommissionen for deres samarbejdsvilje i diskussionerne gennem de sidste tre uger .
Efter min mening har Parlamentet anlagt en yderst konstruktiv holdning , og den linje vil vi fortstte med henblik p at n frem til en aftale hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=49 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Evans , og Miljudvalget for betnkningen om Rdets flles holdning .
Jeg glder mig over , at betnkningen er udtryk for en generel accept af sikkerheden i de tekniske bestemmelser vedrrende forvaltning af rabiesrisikoen , selv om der fortsat er uenighed om nogle punkter , som krver yderligere prcisering .
<P>
De vsentligste forskelle mellem det oprindelige forslag , som blev forelagt Parlamentet ved frstebehandlingen , og den flles holdning , vi har foran os i dag , falder i tre kategorier .
Frst er der bestemmelsen , der gr det lettere at transportere unge dyr mellem medlemsstater med samme status .
For det andet bestemmelserne vedrrende en revurdering af de srlige bestemmelser for transport til Irland , Det Forenede Kongerige og Sverige inden for en periode p syv r .
For det tredje bestemmelserne om ndring af bestemmelserne vedrrende handel , sledes at disse tilpasses bestemmelserne vedrrende ikke-kommerciel transport - for at imdekomme Parlamentets nske fra frstebehandlingen .
<P>
Jeg vil gerne g nrmere ind p ndringsforslagene i betnkningen .
De kan deles op i to kategorier - tekniske ndringsforslag og institutionelle ndringsforslag .
Jeg vil begynde med de ni tekniske ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 1 og 6 kan skyldes en misforstelse .
Faststtelsen af det maksimale antal dyr har kun til forml at sikre , at man kan sondre mellem kommercielle transporter og andre ikke-kommercielle transporter .
Det er ikke tnkt som en skillelinje mellem to forskellige typer af regler - de samme regler skal glde kommercielle og ikke-kommercielle transporter .
S det vil vre forkert at sige , at en grnse p f.eks. fem vil udgre en trussel mod folkesundheden .
Rent faktisk betyder det , at hvis antallet overstiger fem , trder de kommercielle regler i kraft , men under fem finder reglerne i dette udkast anvendelse .
<P>
ndringsforslag 3 og 4 vil fre til et forbud mod transport af unge dyr under vaccinationsalderen mellem andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige , Irland og Sverige , for hvilke der glder srlige bestemmelser .
<P>
Konklusionen p diskussionen med Rdet var , at disse transporter af unge dyr altid har vret tilladt , at de udgr en ubetydelig risiko , og at denne fleksibilitet m bevares .
Ellers vil transporten af disse dyr i hj grad blive vanskeliggjort .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 1 , 3 , 4 og 6 .
<P>
I ndringsforslag 7 , 8 og 9 foresls det at indfre importbestemmelser svarende til dem , der glder for transport inden for Fllesskabet , for tredjelande , der er rabiesfri i henhold til definitionen i IOE-kodeksen .
Som allerede nvnt ved frstebehandlingen er dette ikke i overensstemmelse med den metode for risikoanalyse , vi er ndt til at benytte , s disse ndringsforslag kan vi ikke acceptere .
Det vil rent faktisk ikke vre i overensstemmelse med de gldende bestemmelser for transport inden for Unionen , idet nogle medlemsstater ikke er " rabiesfri " i henhold til definitionen i IOE-kodeksen , selv om rabies hos husdyr er under kontrol p deres omrde , som fru Evans nvnte .
Vi m derfor anvende en tilsvarende fremgangsmde for tredjelande , hvor omstndighederne er de samme .
Endelig kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 og 13 blandt de tekniske ndringsforslag .
<P>
Nsten alle medlemsstater betragter brugen af mikrochips som en plidelig identifikationsmetode , og jeg ser positivt p en automatisk harmonisering efter en overgangsperiode p otte r .
<P>
Nu vil jeg g over til de syv institutionelle ndringsforslag .
I kompromisets nd vil Kommissionen se positivt p ndringsforslag 5 , som har til forml at indfre en flles beslutningsprocedure vedrrende forlngelsen af specifikke bestemmelser for Det Forenede Kongerige , Irland og Sverige .
Kommissionen kunne ogs have accepteret ndringsforslag 16 som et alternativ til ndringsforslag 12 , og derfor beklager jeg , at det ndringsforslag blev trukket tilbage .
<P>
Med ndringsforslag 12 fratages Kommissionen uden grund enhver mulighed for at foresl forelbige foranstaltninger , mens ndringsforslag 16 ville have givet mulighed for at gre dette p en rimelig mde .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 12 .
<P>
Jeg kan heller ikke acceptere de fire andre ndringsforslag .
ndringsforslag 10 og 11 vil begrnse Kommissionens udvende befjelser til " tekniske " aspekter .
Denne ordlyd ville ganske givet fre til juridiske slagsml om tolkningen af udtrykket " teknisk " , som ikke defineres i lovgivningen .
Dette vil hindre en forsvarlig forvaltning og en effektiv gennemfrelse af forordningen .
ndringsforslag 14 og 15 kan ikke accepteres , fordi de strider mod den institutionelle aftale .
Jeg vil ogs gerne henlede Deres opmrksomhed p , at de ikke er i overensstemmelse med det dobbelte retsgrundlag for forordningen .
<P>
Jeg hber , at jeg har givet en tilstrkkelig forklaring p rsonnementet bag min holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , bestemmelserne vedrrende dyrs sundhed i forbindelse med transport af kledyr er srdeles vigtige for de medlemsstater , der i dag er fuldstndig fri for rabies .
Ikke desto mindre mener jeg , at det er vigtigt at gre det lettere for familier og enkeltpersoner , der medbringer et kledyr , at bevge sig og krydse grnserne inden for EU .
<P>
Jeg er glad for , at Rdet i sit forslag har taget hensyn til de synspunkter , der kom frem under Parlamentets frstebehandling af sagen .
Jeg kan ikke forst , at der i dag glder andre dyresundhedsbestemmelser , nr kledyr transporteres i kommercielt jemed inden for EU .
Risikoen for rabiesinfektion kan ikke vre vsentlig forskellig , blot fordi formlet med kledyrets rejse er et andet .
Det er derfor ndvendigt , at sundhedsbestemmelserne vedrrende transport af kledyr i kommercielt jemed tilpasses dette direktiv .
<P>
Endelig vil jeg , hr. formand , takke fru Evans for det udmrkede arbejde , hun har udfrt i denne sag .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , denne foranstaltning har stor betydning for de lande - Det Forenede Kongerige , Irland og Sverige - som nu bringer deres regler for transport af kledyr i overensstemmelse med praksis andre steder i Fllesskabet .
I lighed med ordfreren mener jeg , at det er en skam , at vi ikke kunne n til enighed inden forligsproceduren , men jeg har forstelse for forskellene .
Nogle af de forskelle vil komme til udtryk i denne forhandling , og jeg er stadig uenig med ordfreren p et par punkter , hvilket hun allerede har erkendt .
<P>
For de lande , der har hindret indfrsel af dyr , hvor der kan vre risiko for rabies , uden en lang karantneperiode , er dette p en mde en tillidshandling .
Det er blevet muligt , fordi vi nu har effektive vaccinationsmetoder , som kan registreres ved hjlp af transponderen .
Vi har for nylig hrt nogle dyrlger argumentere for en forlngelse af tatoveringsprincippet , idet de hvdede , at transponderen kan fjernes ad kirurgisk vej eller p anden mde nulstilles .
Jeg kan ikke godtage de argumenter .
Der er bred enighed mellem Kommissionen og alle Parlamentets medlemmer om , at vi br g i retning af en tilpasning .
<P>
Jeg deler ordfrerens nske om , at transport af unge dyr , som i det mindste indebrer en vis risiko , skal vre underlagt de samme bestemmelser som andre kategorier .
Jeg har ikke kunnet flge argumenterne imod dette , bortset fra at det p en eller anden mde kan pvirke handlen med dyr .
Men som kommissren udmrket ved , har handlen med dyr , nr den ikke kontrolleres effektivt , frt til fortsttelse af nogle alvorlige overtrdelser i Fllesskabet i de senere r .
Jeg mener ikke , at det er et overbevisende argument .
<P>
Jeg er imidlertid enig med Kommissionen og ikke med ordfreren vedrrende ndringsforslag 7 , 8 og 9 .
Det strider mod vores egne interesser at indfre ndringsforslag , som i realiteten vil begrnse transporten af dyr mellem nogle af de nuvrende medlemsstater , samtidig med at ordningen udvides - hvilket Det Forenede Kongerige og andre lande med de samme begrnsninger nsker - til lande , der ikke er rabiesfri .
For USA og Canada ser vi f.eks. ikke nogen grund til at indfre de yderligere hindringer , der nvnes i ndringsforslag 7 , 8 og 9 .
<P>
Vi er imidlertid enige med ordfreren i sprgsmlet om komitologi .
Jeg glder mig over kommissrens forsikring om , at man vil indfre en hensigtsmssig ndring , der giver mulighed for , at Parlamentet fr forelagt alle forslag til revisioner .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at selv om dette for mange er en ubetydelig foranstaltning , som ikke vil betyde det store i de lande , hvor dyr rutinemssigt krydser EU ' s indre grnser , vil de mennesker , som stter pris p kledyr som livsledsagere , hilse denne foranstaltning velkommen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. formand , denne forordning skaber problemer i den udstrkning , hvor den i forbindelse med dyreidentifikation forpligter til brugen af elektroniske chips , som menes at vre sikre , og ophvelse af systemet med tatoveringer til fordel for effektiviteten , modernismen og dyrevelfrden .
<P>
Men doktor Mouthon , som er professor ved den veterinre skole i Maison-Alfort i Frankrig , har rejst alvorlig tvivl om denne metodes trovrdighed .
Den 21. marts 2002 pviste han over for embedsmnd , hvor nemt det var at deaktivere chipsene og gre dem ulselige ved hjlp af et enkelt elektrisk apparat , der frembringer en magnetisk strling .
Og det hele sker uden spor og helt smertefrit .
Jeg str til Deres rdighed med denne embedsmandsvurdering .
Den bekrfter p den anden side , at chippen kan bevge sig inde i dyrets krop , som radiografer , medicinske rapporter og kirurgiske undersgelser har pvist , og at chippen kan fjernes med en enkel hobbykniv , som det er blevet vist i forbindelse med afslring af handler .
<P>
Ydermere vil denne lidet trovrdige procedure tredoble omkostningerne vedrrende identifikation : ca .
22 euro for en traditionel tatovering , og nsten 70 euro for en chip , med et obligatorisk besg hos dyrlgen , som indtil nu har bevaret monopolet p identifikationen .
Denne afskrkkende omkostning vil straffe millioner af hunde- og katteejere - srligt de mindst begunstige personer , for hvem kledyret er en trst - mens der i Frankrig , som ordfreren nvnte , findes et billigt og trovrdigt centralt register , som i lang tid har fungeret godt , og som gr det muligt at f en sikker identifikation og en lettere efterforskning i forbindelse med forsvundne dyr .
Jeg mener , at det m vre det gldende ml .
Men hvorfor skal alt harmoniseres , srligt hvis det er for at rette sig ind efter den mindst trovrdige metode ?
Lad os p dette lidet strategiske felt lade subsidiariteten f frit spil sig og forene de to systemer .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.20 og genoptaget kl .
11.30 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Dell'Alba (NI)">
De tre betnkninger , som jeg har udarbejdet , hnger meget tt sammen .
Derfor vil jeg , inden jeg taler om den betnkning , der skal under afstemning i Europa-Parlamentet , indlede med kort at gre status .
<P>
Disse tre betnkninger stammer direkte fra vedtagelsen af den finansforordning , der trder i kraft den 1. januar 2003 , og som krver samtidig vedtagelse af de finansielle rammeforordninger vedrrende de decentrale agenturer .
Der er 16 af disse forordninger , hvor fire hidrrer fra den flles beslutningsprocedure , og 12 fra en hringsprocedure .
<P>
Den nye finansforordning er startskuddet for en grundlggende reform af de europiske institutioners budgetmssige og finansielle forvaltning .
Den mlstning , som Budgetudvalget indtil nu har fulgt , er hovedsageligt at sikre , at denne nye forordning ligeledes bliver gldende for Fllesskabets instanser .
<P>
Derfor foresls de samme ndringsforslag for de enkelte agenturer , og dette glder for de tre betnkninger .
ndringsforslagene begrnser sig til at indfre princippet om benhed , der traditionelt er stttet af Europa-Parlamentet , forudgende information fra budgetmyndigheden og forpligtelsen til at udarbejde et budget , der skelner mellem de operationelle udgifter og de administrative udgifter .
<P>
Nu stemmes der om fire betnkninger , der er baseret p den flles beslutningsprocedure .
Vi har ligeledes stillet et ndringsforslag , som sigter mod at forene vedtagelsen af forordningen med en forudgende beslutning fra det siddende Rd .
Jeg nskede virkelig at sige dette , for jeg vil senere opfordre Dem til ikke at stemme for den lovgivningsmssige beslutning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Dell'Alba (NI)">
Hr. formand , vi kan stemme om denne anden betnkning .
Jeg vil blot tilfje , at vi i beslutningen tog fuldt hensyn til de bekymringer , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender havde givet udtryk for vedrrende den fremtidige forordning om Det Europiske Politiakademi .
<SPEAKER ID=61 NAME="Dell'Alba (NI)">
Hr. formand , det er sidste gang , jeg tager ordet .
<P>
Jeg vil blot gre mine kolleger opmrksom p et punkt p vegne af Budgetudvalget .
Jeg foreslr , at De gr frem , som De allerede har gjort i andre tilflde vedrrende finansforordningen , nemlig at stemme for ndringsforslaget og udstte afstemningen om lovforslaget .
Vi har de gldende procedurer om flles beslutning .
Vi venter p svar fra Rdet .
Vi mener , at det er godt , at denne procedure bliver foreslet , som vi allerede har fulgt flere gange , og som bestr i at stemme for ndringsforslagene og udstte afstemningen om forslaget .
<SPEAKER ID=63 NAME="Deprez (PPE-DE)">
Hr. formand , eftersom Europa-Parlamentet lige har forkastet initiativet , og eftersom Rdet ikke er til stede , mener jeg , at vi nu skal g over til afstemningen om den lovgivende beslutning og stemme for den .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Det glder mig at kunne meddele Dem , at en delegation fra Puerto Ricos Senat har taget plads i den officielle loge .
Delegationen ledes af Antonio Fas Alzamora , som er formand for Puerto Ricos Senat , og bestr af tre medlemmer af Senatet .
<P>
Kre hr. formand , jeg vil gerne byde Dem og Deres delegation hjerteligt velkommen .
Jeg har fet at vide , at De har en rkke vigtige mder med medlemmer af Parlamentet her i Strasbourg .
P hele Parlamentets vegne nsker jeg Dem et behageligt ophold .
Tak , fordi De kom .
<P>
Formanden .
Afstemningen er afbrudt .
Den vil blive genoptaget efter det hjtidelige mde .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.56 og genoptaget kl .
12.36 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Vi vil selvflgelig stemme for betnkningen , som i vrigt vedrrer Portugal , men vi vil gerne benytte lejligheden til at understrege , at Grkenland p oprrende vis er blevet forfordelt ved fordelingen af mlkekvoter , og at Kommissionen snarest muligt br stille forslag om at fordoble mlkekvoten til Grkenland , s der kan rettes op p den uretfrdige fordeling .
<P>
Ikke alene dkker den produktionskvote , der er fastsat for Grkenland - ca . 700.000 t - ikke behovet p det indenlandske marked , som er p over 1.100.000 t , men hvis den overskrides , koster det ogs producenterne enorme medansvarsbder .
P samme tid har store kendte mlkeindustriforetagender tjent formuer og hstet et enormt udbytte p bekostning af producenterne - som tvinges til at slge mlken til lavere og lavere priser - ved at hve de priser , som forbrugerne skal betale for varen .
P denne mde er kvgavlerne i Grkenland dmt til undergang , og grkerne tvinges til at drikke importerede , langtidsholdbare produkter , fordi man ikke kan n at transportere frisk mlk fra EU-landene til Grkenland , selv om landet har mulighederne for at ge produktionen og dkke behovet for frisk mlk .
<P>
Vi krver en retfrdig omfordeling af kvoterne baseret p befolkningstal , forbrugernes behov og produktionsmulighederne .
<SPEAKER ID=72 NAME="Belder (EDD)">
. ( NL ) Jeg har ikke stemt for Fiori-betnkningen .
Jeg har undladt at stemme af to rsager .
<P>
Frst og fremmest er det ikke fornuftigt at reducere punktafgiften p biobrndsel , fr vi har dannet os et fuldstndigt billede af , hvilken indvirkning indfrelsen af disse brndstoffer inden for vejtransport vil f for miljet .
Desuden er der fremkommet flere udtalelser om beskatningspolitik , som er et udmrket eksempel p en politik , der br udformes tt p befolkningen , det vil sige i medlemsstaterne .
Et europisk initiativ kan kun forsvares , hvis der foreligger en skadelig konkurrenceforvridning .
<P>
For det andet modstter jeg mig , at LPG klassificeres som alternativt brndsel .
Det er jo blot et olieprodukt .
Selv om der som helhed frigives frre forurenende stoffer under forbrndingen , hersker der ikke tvivl om , at der udstdes skadelige stoffer .
Et alternativt brndstof er grundlggende forskelligt fra de skaldte traditionelle brndstoffer , fordi det bde er en vedvarende og emissionsfri energikilde .
Som sdan kan LPG ikke betegnes som et alternativt brndstof .
<P>
Flgelig har disse to elementer forhindret , at jeg kunne stemme for betnkningen .
Jeg tilslutter mig absolut , at man skifter til mere miljvenlige brndstoffer , men ikke p den mde , det foresls i betnkningen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Raschhofer (NI)">
P topmdet i Johannesburg foreslog EU at forge produktionen af alternativ energi med 15 % inden r 2010 .
En gning af de vedvarende energiers produktivitet er det eneste langsigtede alternativ til traditionelle energikilder .
Forskning og udvikling i denne retning m intensiveres . De positive konsekvenser er benlyse .
Gennem forskningen skabes der arbejdspladser .
For landbrugsomrdet bnes der med den gede anvendelse af biobrndsel et nyt produktalternativ , og sidst men ikke mindst reduceres de negative konsekvenser for miljet .
<P>
Af alle disse grunde har vi stemt for Fiori-betnkningen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Evans ' betnkning drejer sig om transport af selskabsdyr .
At dmme efter det , der str i betnkningen , er der tale om et skridt i retning af , at den frie bevgelighed i EU ogs kommer til at glde for husdyr .
Man nvner nemlig hunde , katte , akvariefisk , amfibier , reptiler , fugle og pattedyr .
<P>
Ja , jeg nvnte ogs akvariefiskene , og som De ved , hr. formand , har jeg en direkte forbindelse til fiskene .
Havets pelagiske fiskearter beklagede sig til mig og sagde flgende : " Vi har ogs fri bevgelighed , men den frer kun til , at vi ender direkte p stegepanden i restauranternes kkkener , mens akvariefiskene kommer rundt omkring takket vre jeres direktiv .
Hvordan kan det vre , at Europa-Parlamentet ikke ogs forsger langt om lnge at gre os til pensionistfisk i stedet for at lgge os p panden og spise os ?
"
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="De La Perriere (NI)">
Forud for deres tid kan hunde og katte bevge sig frit i EU , hvis de har en elektronisk chip .
Om otte r vil tatoveringerne blive ulovlige , og vores hamstre og marsvin vil vre velkomne i alle medlemsstaterne , og inden vi ser os om , har vi en budgetpost til asylsgende dyr ?
Hvem ved ...
<P>
Det store sprgsml er stadig : I hvilken kategori skal fritter placeres ?
Ventetiden er uudholdelig .
Man glemmer fuldstndig moratoriet om GMO ' er eller truslen om krig i Irak !
For det er helt sikkert en meget vsentlig betnkning i forbindelse med opbygningen af Europa , som kommer lige efter det irske ja og lige inden udvidelsen .
<P>
Man kan sagtens ironisere , men som altid i denne type tekster , der ikke er srlig folkelige , viser alvorlige emner sig indirekte .
Det drejer sig om at beslutte sig for karantneperioden vedrrende rabies .
Denne historie afspejler Kommissionens fristelse til at sikre sundhedsmssig lykke i medlemsstaterne , hvad enten de vil det eller ej , og til at forhindre dem i at beskytte deres borgere , som de nsker .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME=" Schulz (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer , jeg referer ikke til fisk p panden som hr . Fatuzzo , men til en problematik i forbindelse med Lambert-betnkningen , som fortjener at blive taget alvorligt .
SPD-medlemmerne i Europa-Parlamentet har stemt for denne betnkning , selv om vi godt forstr de problemer , som en rkke kolleger har haft med at stemme for den .
Jeg vil nvne et afgrende punkt , som gjorde , at vi stemte for betnkningen , selv om vi strukturelt ville have grebet den anderledes an .
<P>
Det drejer sig om , at flygtninge , konkret politisk forfulgte , og personer , som har behov for forbigende beskyttelse fra EU , i forbindelse med direktivet bliver ligestillet juridisk af fru Lambert .
Det er principielt , hvad behandlingen og de ydelser angr , som disse persongrupper skal modtage i EU ' s medlemsstater , ikke uberettiget .
Tvrtimod , vi nsker ikke , at mennesker , som er p flugt , skal behandles forskelligt .
Men for os handler det om , at der m ske en kvalificerende skelnen mellem personer , som er politisk forfulgte , som alts som frihedskmpere i et diktatur gr i eksil og sger beskyttelse dr , og s personer , som flygter fra en forbigende situation , f.eks. borgerkrig , og som derfor kun fr midlertidig beskyttelse og i henhold til Genve-konventionen eventuelt kun subsidir beskyttelse .
<P>
Lambert-betnkningen omfatter imidlertid alle disse persongrupper .
Vi synes , man skulle have skelnet .
I tysk forfatningsret foretager vi principielt ogs denne skelnen , fordi vi i henhold til den tyske grundlovs artikel 16 definerer et retskrav p beskyttelse mod politisk forflgelse , som kan prves ved domstolene , men ikke et retskrav p subsidir beskyttelse , som kan prves ved domstolene .
Derfor har vi som tyske socialdemokrater trods alle betnkeligheder stemt for denne betnkning , bl.a. ogs fordi den ellers slet ikke ville blive vedtaget , og Parlamentet gr klogt i at afgive sine udtalelser , nr det hres af Rdet .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , som reprsentant for Pensionistpartiet stemte jeg for dette forslag til direktiv , da jeg ligesom mange andre parlamentsmedlemmer er af den opfattelse , at det er medlemsstaternes pligt at tage ordentligt imod flygtningene .
<P>
Jeg vil gerne understrege , hr. formand , at det efter min mening ogs er vigtigt , at vi finder ud af , hvor og med hvilke medlemsstaters finansielle midler vi skal srge for denne modtagelse , nr - sdan som det undertiden desvrre er tilfldet - et stort antal borgere fra andre lande flygter til EU ' s medlemsstater .
Udgifterne til flygtningenes modtagelse burde fordeles ligeligt mellem alle EU ' s medlemsstater .
<SPEAKER ID=80 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Partiet De Modrates delegation i Europa-Parlamentet har i dag stemt for rdsdirektivet om minimumsstandarder for , hvornr tredjelandsstatsborgere og statslse skal betragtes som flygtninge eller som personer , der af andre rsager krver international beskyttelse , og om disse personers retlige stilling .
Vi har dog stemt imod Parlamentets ndrede forslag .
<P>
Vi mener klart , at flygtningene har ret til at sge beskyttelse for forflgelse og andre former for undertrykkelse ved at rejse ind i EU .
Etablering af minimumsstandarder er et vigtigt frste skridt p vejen mod en flles asylpolitik i EU .
Dog er det vigtigt at understrege , at det ud over de minimumsstandarder , EU foreslr , br vre muligt for medlemsstaterne at yde beskyttelse af andre rsager .
<P>
Gennemskuelighed br vre en nglefaktor i fastlggelsen af en flles holdning i EU vedrrende indvandring .
Udarbejdelse af en indvandringspolitik eller med andre ord regler for muligheden for at flytte til et andet land er altid en balanceakt .
bne grnse vil let kunne fre til , at vi lukker af for dynamik og forbedringer .
<P>
Indvandring er et aktiv .
Der br skabes strre mulighed for , at udenlandske statsborgere , som ikke er flygtninge , flytter til Europa som vandrende arbejdstagere .
<SPEAKER ID=81 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Parlamentet har netop med markant flertal godkendt fru Lamberts betnkning , som godkender og udbygger Kommissionens meget svage forslag om flygtningene .
Vi er imod den , i lighed med strstedelen af hjrefljen .
<P>
Afstemningen , der heldigvis kun er rdgivende i henhold til de gldende bestemmelser , risikerer ikke desto mindre at svkke Rdets holdning politisk , som i et stykke tid har forsgt at st imod Kommissionens blge af ekstremt liberale forslag .
<P>
Kommissr Vitorino begrnsede sig i forbindelse med grsdagens forhandling til at erklre - uden dermed at bestride alle mine argumenter om dette emne - at Kommissionen ikke ville foresl at oprette et samlet system til subsidir beskyttelse .
Faktisk findes der i en rkke lande f.eks. Frankrig allerede en yderligere beskyttelse , som supplerer den beskyttelse , der ydes i henhold til Genve-konventionen , nemlig det skaldte territoriale asyl .
Men det drejer sig om et supplement med begrnset effekt .
Jeg bebrejder Kommissionen , at den indfrer dette system p fllesskabsniveau og ydermere , at den indfrer alle betingelserne for , at systemet kan udvides .
<P>
Kommissionen har endnu en gang en delggende rolle , som br f os til at foretage overordnede overvejelser om forholdet mellem de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. Vi har i dag stemt for betnkningen af Lambert , fordi den p mange omrder forbedrer de minimumsstandarder for flygtninge og personer med subsidir flygtningestatus , der nu i EU-regi desvrre sges opstillet .
<P>
Betnkningen sger at udvide personkredsen og forbedre forholdene og rettighederne .
F.eks. vedrrer Kommissionens forslag udelukkende tredjelandsborgere og statslse , hvorimod unionsborgere ikke er omfattet , og det forsger man i betnkningen at rette op p .
Det er nemlig et mrkeligt og farligt signal at sende til det internationale samfund , at EU-landene , der hver isr har underskrevet Genve-konventionen , kan beslutte , at de gensidigt er udelukket fra anvendelsesomrdet for den internationale aftale , fordi de mener , at konventionen ikke kan finde anvendelse p deres egne borgere .
<P>
Desuden lgger Kommissionen op til , at personer med flygtningestatus skal have mere vidtgende rettigheder .
Dette er naturligvis positivt , men burde ogs glde personer med subsidir flygtningestatus , hvilket ordfren anbefaler .
<P>
JuniBevgelsen sttter en human flygtningepolitik , og vi sttter alle menneskers ret til et vrdigt liv , men vi mener principielt ikke , at dette bedst varetages ved at opbygge en flles europisk flygtningepolitik baseret p den overstatslige sjle 1 , som forslaget i betnkningen er del af .
<SPEAKER ID=83 NAME="Crowley (UEN)">
Jeg vil gerne have det frt til protokols , at jeg ikke deltog i afstemningen om Lambert-betnkningen ( A5-0333 / 02 ) .
Min manglende deltagelse skal ikke ses som modstand mod princippet i det foreslede direktiv , men snarere mod medtagelsen af visse elementer i betnkningen , som jeg finder upassende , og som vil fre til en indskrnkning af den underliggende tro p beskyttelsen af dem , der har strst brug for vores sttte .
De flgende punkter er nogle af dem , hvor jeg er uenig .
Definitionen af familien er langt mere vidtgende end den accepterede norm i de fleste medlemsstater og andre lande ; dette sprgsml skulle have vret behandlet med strre forsigtighed , og her begr man en stor fejl i betnkningen .
Fristerne under de forskellige artikler er for korte .
Henvisningen til chartret om grundlggende rettigheder anvendes forkert i betnkningen .
Udvidelsen af direktivets anvendelsesomrde til andre end dem , der er udsat for forflgelse , vil i sidste ende begrnse den legitime mulighed for at beskytte dem , der har mest brug for det .
Af disse og andre grunde fandt jeg det upassende at deltage i afstemningen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Evans, Robert J.E. (PSE)">
De britiske Labour-medlemmer af PSE-Gruppen har stemt for Lambert-betnkningen .
Vi er overbeviste om , at vejen frem for EU er at g i retning af en flles EU-politik p asylomrdet .
Denne betnkning om minimumsstandarder er et vigtigt led i udviklingen af denne flles politik .
Vi afviser de barske hjrefljssynspunkter hos de konservative i PPE-Gruppen , der forsger at begrnse retten til asyl og beskyttelse .
Som socialister mener vi , at det er vigtigt at vise medflelse og sympati i vores metoder .
<P>
Nr vi arbejder i retning af en flles politik for 15 lande og senere 25 , vil der altid vre visse variationer i de nrmere bestemmelser .
Vi mener , at disse forskelle ikke skal bruges til at splitte os i vores bestrbelser p at finde kompromiser , men at vi i stedet skal vre stolte nok til at bygge p det flles grundlag , der samler os .
<P>
Selv om der er visse aspekter i Lambert-betnkningen , som vi som Labour-medlemmer stter sprgsmlstegn ved , mener vi , at den generelle retning i betnkningen er den rette , og derfor har vi stemt for .
<SPEAKER ID=85 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
. ( NL ) Europa er et af verdens rigeste , mest demokratiske og mest stabile kontinenter .
Det er derfor ikke overraskende , at mange mennesker , som udsttes for forflgelse , trusler eller mishandling i andre lande , sger tilflugt her .
Med dem flger andre , som ikke er forfulgt , men som er tiltrukket af velstanden i Europa .
Hvis disse mennesker har modtaget en uddannelse p et specialiseret omrde , hvor der er mangel p arbejdskraft her , bliver de endog hvervet aktivt , ofte p bekostning af faciliteter i deres hjemland .
Rigtige flygtninge er p den anden side stadig mindre velkomne .
Visse EU-medlemsstaters regeringer ser nu kun p antallet .
At begrnse antallet af flygtninge anses for at vre at foretrkke frem for en reel vurdering af , hvorfor folk flygter , og i hvor stor fare de befinder sig .
Det er p tide , at vi stopper denne fremgangsmde og tager udgangspunkt i selve flygtningenes behov .
Vi br holde op med at udvise folk til stater , hvor deres sikkerhed er i fare , ngte at sammenfre familier og ngte at anerkende forflgelse p grundlag af intolerance eller knsdiskrimination .
Evans-betnkningen om asyl og sikkerhed , som vi behandlede den 24. september udgjorde et skridt i den rigtige retning , selv om min gruppe ikke mente , at forslagene gik langt nok .
Disse forslag fik dog i sidste ende flere nej-stemmer end ja-stemmer .
<SPEAKER ID=86 NAME="Queir e Ribeiro e Castro (UEN)">
Europa-Parlamentets bidrag kunne vre meget nyttigt og positivt , hvis det - med samme rkkevidde og begrnsninger som direktivforslaget - bidrog til den juridiske afklaring af begreber , der kan vkke tvivl eller strid , nr det fremtidige direktiv skal overfres til national ret og gennemfres .
Desvrre har ordfreren og udvalgets flertal ikke foretaget denne afklaring , men har i stedet ganske uforklarligt , nr det drejer sig om flles minimumsstandarder for alle medlemsstaterne , valgt en vej med stadige udvidelser af de retlige bestemmelser , hvilket helt mod hensigten kun vil skabe flere vanskeligheder og nye undvendige hindringer for dets vedtagelse .
Vi har derfor stemt , som vi har gjort , i forbindelse med enkeltsprgsmlene og ved den endelige afstemning , fordi de fleste ndringsforslag ikke tilfjer noget brugbart , men tvrtimod ofte gr ud over det ndvendige og fornuftige , nr det glder om at faststte minimumsstandarder for alle medlemsstaterne .
Vi gr imidlertid ind for det oprindelige initiativ , som Parlamentet modtog , for ligesom Det Europiske Rd i Tampere er vi tilhngere af en indbyrdes tilnrmelse af bestemmelserne om anerkendelse af flygtningestatus og andre subsidire foranstaltninger for de personer , der ikke kan anerkendes som flygtninge , men som behver lignende beskyttelse .
<SPEAKER ID=87 NAME="Thorning-Schmidt (PSE)">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkning af Lambert ( A5-0333 / 2002 ) .
Vi er enige i , at EU br faststte minimumsstandarder for anerkendelse af statsborgere fra tredjelande og statslse som flygtninge eller som personer , der af anden grund behver international beskyttelse .
<P>
Vi er dog opmrksom p , at direktivet er omfattet af EF-traktatens afsnit IV , og ikke glder for Danmark , jf . Protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Cederschilds betnkning , som vi lige har vedtaget her i Parlamentet , drejer sig om en rammeafgrelse fra Rdet , der skal beskytte os mod de skaldte hackeres angreb p informationssystemer .
<P>
En - ganske vist pensioneret - computerekspert , nemlig min ven Maurizio Infissi fra Capriate San Gervasio , som er en dejlig by i nrheden af Bergamo , sagde flgende til mig , da han fik at vide , at vi skulle drfte dette sprgsml : " Det er fornuftigt af jer at beskytte jer imod angreb p informationssystemer , men ville det ikke ogs vre hensigtsmssigt at beskytte pensionisterne mod angreb fra regeringer , premierministre og finansministre , som undertiden foreslr nogle initiativer , der gr voldsomt ud over vores mulighed for at leve og overleve , fordi vi alt for ofte fr nogle elendige pensioner , som forhindrer os i at leve et vrdigt liv ?
Hvornr drfter og vedtager I et forslag , der tager sigte p at beskytte pensionisterne mod regeringernes angreb ?
" " Det gr vi sikkert snart " , svarede jeg ham , og det hber jeg virkelig , hr. formand ,
<SPEAKER ID=90 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den betnkning , som Parlamentet har stemt om , forbedrer Kommissionens tekst ved at ge henvisningerne til beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder og af privatlivets fred .
P nogle punkter fastholder den imidlertid Kommissionens styrende linje , ligesom den lgger op til , at dette politikomrde skal gres til et fllesskabsanliggende .
<P>
Det skal bemrkes , at Kommissionens forslag flger trop p de initiativer , der udnytter hndelserne den 11. september 2001 til - uden at det medfrer strre protester - at indskrnke visse grundlggende rettigheder , navnlig i henseende til omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Derudover synes Kommissionens forslag manisk optaget af regulering og strafferetlig harmonisering , og det vlger undertrykkelse frem for forebyggelse og kontrol , hvilket vi ikke er enige i .
<P>
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=91 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
. ( NL ) En person kan blive indblandet i computerhacking af meget forskellige rsager .
Der er ikke blot tale om ressourcestrke unge , der udforsker teknologiens muligheder , eller " nrder " , der nyder at ve hrvrk i andre folks arbejde , der er ogs tale om efterforskninger foretaget af kritiske personer , der sger efter oplysninger , der har betydning for mange mennesker , men som hemmeligholdes ulovligt .
Sidstnvnte gruppe bidrager til at reducere mulighederne for miljskandaler , korruption , konomisk bedrageri , krigsmageri og diktatoriske handlinger .
I alle tilflde forhindrer hacking en gnidningsls afvikling af arbejdet i organisationer i den private svel som den offentlige sektor . Men nr disse hndelser evalueres , er det , der i sidste ende tller , disse forstyrrende aktiviteters positive eller negative konsekvenser .
Jeg er helt enig med ordfreren , fru Cederschild , i , at denne rammeafgrelse og de relevante nationale gennemfrelsesforanstaltninger ikke br bruges mod ytringsfriheden , forsamlingsfriheden og foreningsfriheden .
Der er ingen grund til , at EU gr mindre forseelser , som ikke anses for at vre betydningsfulde i de enkelte medlemsstater , strafbare .
Anvendelsen af artikel 12 om kontaktpunkter for gensidig udveksling af erfaringer kan ogs f utilsigtede flger .
Jeg sttter derfor forslaget om at udstte denne del .
<SPEAKER ID=92 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet denne betnkning , fordi den understreger vores opfattelse af , hvor vigtigt det er at bekmpe computerbaseret kriminalitet , og fordi den ogs udfolder de ndvendige bestrbelser for at begrnse strafferetlig forflgning , som forebyggelse eller straf , under hensyntagen til menings- , udtryks- , demonstrations- og forsamlingsfriheden .
Jeg har ogs stttet to andre forslag fra ordfreren , nemlig dels nr hun lgger vgt p , at EU altid , nr det behandler sprgsml om udveksling af oplysninger , skal srge for , at der findes tilsvarende forskrifter p databeskyttelsesomrdet for p den mde at kunne modvirke farerne i forbindelse med overfrsel af oplysninger , og dels nr hun nsker en mildere bedmmelse i forbindelse med mindreriges frstegangsindtrngning i systemer .
Sammenfattende mener jeg sledes , at Parlamentet har bidraget til at forbedre forslaget til en rammeafgrelse , der skal imdeg cyberkriminalitet ved at tilstrbe indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler for at garantere en fuldstndig kriminalisering af angreb mod informationssystemer og ved at fremme politi- og retssamarbejdet p dette flsomme omrde .
Jeg finder det endelig meget betydningsfuldt , at der oprettes et net af kontaktpunkter , der dgnet rundt skal kunne kontaktes med hensyn til bekmpelse af hjteknologikriminalitet .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , betnkningen drejer sig om teatrets og scenekunstens betydning og dynamik i det udvidede Europa .
I den forbindelse drmte jeg igen noget , hr. formand . Jeg drmte nemlig , at jeg s et teaterstykke , som det udvidede Europa var med i .
Jeg s mig selv , Fatuzzo , spise frokost p en restaurant i den italienske by Vercelli sammen med Ungarns prsident Mdl - som vi klappede ad for lidt siden - og Bulgariens prsident , den tidligere kong Simeon II .
Vi spiste risotto med safran , risotto med svampe og risotto med blksprutteblk , sdan som det sig hr og br i en by som Vercelli , hvor man dyrker ris .
Vi var alle sammen utroligt tilfredse , men s sagde kokken til os : " Nu vil I snart ikke lngere kunne spise ris , hvis ikke I , der er medlemmer af Europa-Parlamentet , gr en indsats for landbruget i den reform af den flles landbrugspolitik , som Europa-Parlamentet og EU arbejder p i jeblikket . Det er nemlig ogs ndvendigt at beskytte landbruget i de omrder , hvor der dyrkes ris , f.eks. Vercelli , Novara , Pavia , Milano og andre europiske byer .
"
<SPEAKER ID=95 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Vores holdning til de kulturelle sprgsml hnger sammen med den type politik , der flger med , vrdierne , principperne , de stetiske normer , der indgr .
Det primre sprgsml er , om de kulturelle aktiviteter er til gavn for arbejdstagerne , bidrager til sociale fremskridt eller arbejder for kapitalen ved at ge dens kontrol og forge dens udbytte .
<P>
Betnkningen giver udtryk for et behov for at integrere de kulturelle processer , som er forbundet med teater , i EU ' s politik , bde ideologisk , politisk og socialt .
Den vil gerne have teatret til at arbejde for det " europiske ideal " og anvende politikker som bevgelighed og " livslang lring " .
Den er isr rettet mod middelhavslandene og de central- og steuropiske lande .
<P>
Men hvad er det " ideal " , som vi bliver bedt om at sttte ?
Hvis ikke det er klart , hvordan kan man s forvente , at vi deltager og medvirker i selvmodsigende procedurer , som lser nogle forelbige problemer ( intellektuelle rettigheder , bevgelighed , uddannelse ) , men samtidig afslrer , at disse problemer er opstet p grund af kapitalens indblanding i de enkelte landes kultur ?
<P>
Vi er ogs uenige i , at de private virksomheder og sponsorerne skal spille en dominerende rolle , og i det tgede fnomen , der kaldes en " europisk kulturel identitet " , samt metoder til at indfre den , som der gres rede for .
<P>
Derfor har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet undladt at stemme .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
I en verden , der styres af penge , kan hverken kulturen generelt eller scenekunsten i srdeleshed undslippe denne dominans .
De private interesser , der findes i strben efter profit , interesserer sig kun for det , s lnge det giver penge enten direkte eller i form af skattefordele .
Og i en periode , hvor staterne og de offentlige instanser kun tnker p ordet " spare " , reduceres kulturen dermed endnu mere til et ndtrftigt niveau .
Og de frste til at undglde for det , er de underordnede medarbejdere og de ufaglrte , som f.eks. de ikke fastansatte p teatrene , der i disse dage strejker i Frankrig mod det , der truer med at forvrre deres i forvejen usikre situation .
<P>
Vi er imod , at der gives offentlige penge til virksomheder og til de rige , herunder i form af skattefordele ved mcenater og sponsorering , som gavner dem , som fremstiller sig selv som velgrere , mens de fr mere end de giver ud , uden at det ndrer grundlggende ved situationen for det store flertal af kunstnere og teatermedarbejdere .
Det er derfor p trods af denne foranstaltning , som ordfreren anbefaler , at vi har stemt for en betnkning , som i det store og hele , og hvis den bliver efterfulgt af handling , vil forbedre leve- og arbejdsvilkrene for scenekunstens fagfolk .
<SPEAKER ID=97 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi har undladt at stemme om fru Fraisses betnkning om teaterets og scenekunstens betydning og dynamik i det udvidede Europa
<P>
Vi har grundlggende en positiv holdning til EU .
Som svenske liberale ser vi den europiske integration som en mulighed for at lse grnseoverskridende problemer p omrder som milj , handel , bevgelighed p tvrs af grnserne , menneskerettigheder og konfliktstyring .
Her har Europas demokratier mulighed for at vise verden , at samarbejde frer til fred og get velfrd .
<P>
Vi er ogs tilhngere af subsidiaritetsprincippet , det vil sige , at en beslutning skal trffes s tt p dem , den berrer , som muligt .
Det er rsagen til , at vi gr aktivt ind for en EU-forfatning , som gr ansvarsfordelingen klar for alle .
Det br gres klart for alle borgere , at EU kun vil beskftige sig med de omrder , hvor Unionen har den strste ekspertise , det vil sige grnseoverskridende sprgsml .
Alle andre sprgsml br behandles p lokalt , regionalt eller nationalt plan .
<P>
Teater og scenekunst er vigtige omrder , og vi gr ind for at udvide retten til fri bevgelighed .
Vi nsker at gre det lettere for udenlandske arbejdere at f visum og opholdstilladelse , men vi mener , at alle erhvervsgrupper br gives tilladelse til at krydse grnserne p samme betingelser .
Forslagene br ikke kun finde anvendelse p skuespillere og scenekunstnere , men p alle erhvervsgrupper .
<P>
Vi gr ogs ind for kulturel diversitet , sttte til den skabende kunst , kunstnerisk frihed og adgang til kultur for alle borgere , men vi mener ikke , at dette br nedfldes i en kommende europisk forfatning .
Vi sttter helhjertet flere af de tanker , der forelgges i fru Fraisses betnkning p nationalt plan .
<SPEAKER ID=98 NAME="Marchiani (UEN)">
Denne betnkning tilfredsstiller til fulde den veltnkende intelligentsia , som benlyst viser sit europavenlige engagement .
Men ud over det kan jeg ikke se det interessante ved en sdan tekst .
Jeg vil endda sige , at denne betnkning gr mig bekymret .
<P>
For det frste drejer indholdet sig om et kompetenceomrde , der udelukkende angr medlemsstaterne .
Det er derfor uacceptabelt , at Europa-Parlamentet insisterer " over for medlemsstaterne p , at de skal skabe europisk sammenhng i deres kulturpolitik " .
Hvilken ret har Europa-Parlamentet til at blande sig ?
<P>
Endvidere er jeg overbevist om , at denne betnkning er det fderalistiske Europas belnning til det politisk-kulturelle establishment , som ikke sparer sine krfter p at " fremme " den europavenlige sag .
Betnkningen , som giver en helt utrolig mngde privilegier og sttteordninger til de prbendare " kunstnere " , sigter kun mod den kosmopolitiske elite , der s rigeligt har fet sttte som tak for de tjenester , den har ydet til den " europiske id " .
<P>
Endelig indgr denne betnkning faktisk i en sygelig og farlig tankegang , som bestr i at stille teatret og scenekunsten til tjeneste for den europavenlige ideologi .
Denne betnkning har i visse aspekter tendens til at sammenblande kultur og propaganda mere end at fremme kunsten .
<P>
Da jeg bekymrer mig om at bevare de gte kunstneres frihed til at skabe , stemmer jeg imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , der gr i brechen for , at der skabes de rette betingelser for , at scenekunsten bliver stadig mere udbredt og stadig mere tillokkende og tilgngelig , navnlig ved at fremme og beskytte kunstnernes og deres vrkers mobilitet , ved at sttte oversttelse og tekstning som middel til tilnrmelse og gensidig kulturel forstelse og ved at fremme uddannelses- og udbredelsestiltag .
Beskyttelse af scenekunsten er ogs en forudstning , hvis vi vil sikre , at den kulturelle mangfoldighed , der kendetegner den europiske nd , fortsat skal best , hvorfor jeg er helt enig med ordfreren i , at det er vigtigt at sknke scenekunsten nje opmrksomhed i de lande , der forbereder sig p medlemskab af EU - et afgrende element for opbygningen af et Europa , der grunder sig p flles vrdier , og hvis strste rigdom er dets forskellighed .
Jeg mener endelig , at man i udviklingen af denne tankegang br tillgge de private initiativer srlig vrdi , da det jo er dem , der er det spontane udtryk for samfundets kulturelle " puls " , i stedet for at koncentrere energien i statens eller de offentlige myndigheders direkte indsats .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.50 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger vedrrende det almindelige budget for 2003 :
<P>
( A5-0350 / 2002 ) af Frm for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2003 ( 11138 / 2002 - C5-0300 / 2002 - 2002 / 2004 ( BUD ) ) og ndringsskrivelse nr . 1 / 2003 til forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2003 ( 12640 / 2002 - C5-0480 / 2002 ) , sektion III , Kommissionen ;
<P>
( A5-0351 / 2002 ) af Stenmarck for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2003 ( C 5-0300 / 2002 - 2002 / 2005 ( BUD ) )
<P>
Sektion I , Europa-Parlamentet
<P>
Sektion II , Rdet
<P>
Sektion IV , Domstolen
<P>
Sektion V , Revisionsretten
<P>
Sektion VI , Det konomiske og Sociale Udvalg
<P>
Sektion VII , Regionsudvalget
<P>
Sektion VIII ( A ) , Den Europiske Ombudsmand
<P>
Sektion VIII ( B ) , Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse .
<SPEAKER ID=104 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke mine kolleger og isr mine kolleger i Budgetudvalget og Budgetudvalgets sekretariat .
De har gjort et fantastisk stykke arbejde med dette budget , og jeg synes dette er en udmrket anledning til at gre opmrksom p , hvor utrolig hrdt personalet har arbejdet i denne forbindelse .
Jeg vil desuden takke Kommissionen og Rdet , som gennem en lang rkke triloger , forligsmder arbejdsgruppemder og andre kontakter har medvirket til at sikre , at vi nu har et godt budgetforslag for 2003 til afstemning .
Jeg vil ogs understrege , at vi i Budgetudvalget er net til bred enighed om langt de fleste punkter , hvilket naturligvis ogs er en vldig styrke for Parlamentet .
<P>
Lad mig begynde med nogle principielle overvejelser om EU ' s budgetsystem .
Jeg m sige , at jeg efter at have arbejdet med dette budget i omkring 10 mneder er af den faste overbevisning , at der er et stort behov for en omfattende reform af EU ' s budgetsystem .
Vi vil opn en rkke forbedringer gennem den nye finansforordning .
Der vil ogs vre en rkke forbedringer at hente gennem ABB-systemet , eller systemet for aktivitetsbaseret budgetopstilling .
<P>
Det er lykkedes os selv at lse flere problemer ved at forbedre den interne arbejdsgang i selve Parlamentet .
Jeg har gjort en stor indsats for at forbedre dialogen med udvalgene .
Nu fungerer dialogen mellem Budgetudvalget p den ene side og udvalgene og deres ordfrere p den anden side som en nsten fortlbende proces fra retningslinjerne i forret over det nye arbejde , der er udfrt i r med srlige arbejdsgrupper til opflgning af indevrende budget , og frem til ndringsforslagene forud for frstebehandlingen .
Jeg tror derfor , at vi i r har mindsket den traditionelle konflikt , hvor de forskellige udvalg ikke mener , at Budgetudvalget tager tilstrkkelig hensyn til deres politiske prioriteringer , og hvor Budgetudvalget til gengld ofte har ment , at udvalgene sls for urealistiske budgetkrav .
<P>
I r er vi kommet lngere end tidligere , ikke mindst nr det glder den traditionelt vanskelige sektion med de skaldte A30-bevillinger til forskellige europiske organisationer .
I r har vi gennem et tt samarbejde med udvalgene og de politiske grupper kunnet fremlgge et enstemmigt forslag fra Budgetudvalget .
<P>
Vi har ogs som bekendt reformeret budgetforhandlingen og allerede gennemfrt den store budgetforhandling under mdeperioden i september .
Det var et eksperiment , som jeg synes fungerede godt , men det kan uden tvivl forbedres yderligere .
<P>
Til trods for disse forbedringer er jeg stadig ikke tilfreds .
Her vil jeg gerne sende et signal til vores kolleger i konventet .
Jeg finder det urimeligt at fastholde et system med en langsigtet budgetplan , som har s ufleksible principper for sektorbaserede budgetlofter som dem , vi lever med i dag .
De giver nu kun halvvejs gennem budgetperioden anledning til stadig flere ad hoc-systemer , som risikerer at gre budgetmetodologien fuldstndig uoverskuelig .
<P>
Vi har i forbindelse med dette rs budgetbehandling allerede modtaget forslag fra Kommissionen om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i tre tilflde .
Vi nede i forbindelse med juli-forliget til enighed om en mere planlagt anvendelse af noget , som egentlig er ment som en ndreserve .
Vi har lst Kommissionens problem med at opn tilstrkkelige personaleressourcer inden udvidelsen gennem en kompliceret model for frontloading , som indebrer , at vi opsporer uudnyttede ressourcer fra indevrende r og anvender dem til udgifter , som ellers ville vre faldet i 2003 .
<P>
Netop i dag er vi i et forlig med Rdet net til enighed om et andet nyt fleksibilitetsinstrument , EU-solidaritetsfonden , til hndtering af flgerne af naturkatastrofer m.m .
<P>
Nu m vi imidlertid sprge os selv , hvor mange sdanne fleksibilitetsinstrumenter og ad hoc-lsninger der skal til , fr vi over en bred front gr os klart , at hele budgetmetodologien br reformeres og gres mere fleksibel .
<P>
Budgetudvalget har ogs valgt side .
Vi har bevidst valgt at overskride lofterne inden for tre budgetkategorier til dels for at belyse , hvor urimeligt det nuvrende fastlste system er .
Jeg vil vende tilbage til dette i de mere deltaljerede begrundelser .
<P>
Det skal bemrkes , at jeg ikke er ude p at afskaffe budgetlofterne .
Jeg argumenterer ikke for , at vi skal frafalde kravet om budgettilbageholdenhed .
Men der m findes en mellemvej mellem fuldstndig eftergivenhed og det , vi lever med i dag , nemlig en syvrig stram plankonomi .
<P>
Jeg hber , at det i fremtiden ogs vil st klart , at modellen med flles beslutningstagning br finde anvendelse p hele budgettet , herunder landbrugspolitikken , og at alle EU ' s udgifter br opfres p budgettet , ogs Den Europiske Udviklingsfond .
Dette er et vigtigt sprgsml , som jeg hber vi kan fortstte drftelserne om de kommende r .
<P>
Lad mig nu nvne endnu et mere generelt problem , inden jeg kommer ind p de forskellige udgiftsomrder , nemlig gennemfrelsen af EU ' s budget .
Det er ved at blive et alvorligt problem .
Vi kan ikke r efter r g tilbage til borgerne , til skatteyderne , og fortlle dem , at vi hvert r undigt fratager dem 15 milliarder euro , som vi senere betaler tilbage til deres taknemmelige finansministre .
Jeg mener , at der br gres en vsentlig indsats p dette omrde , hvis Unionen skal opn trovrdighed omkring sin politik og sit budget , og hvis vi skal kunne leve op til de lfter , vi giver gennem budgettet .
Vi m ganske enkelt forenkle forvaltningen af strukturfondene , og det kan vi begynde p allerede i indevrende periode .
Det har vi kommissr Barniers ord for , men vi kan selvsagt g endnu mere radikalt til vrks i den kommende programperiode .
<P>
Jeg mener ogs , at vi br forbedre hele processen , nr vi ivrkstter nye flerrige programmer .
Gang p gang bliver det ppeget , at flerrige programmer , der gr ind i deres tredje eller fjerde programmeringsperiode - vi har nu det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , det tredje Life-program osv. ofte bruger et helt r p at starte deres aktiviteter op ved en nye periodes begyndelse .
Det er helt urimeligt .
Det indebrer til tider , at arbejde , der er planlagt til at vare fem r , i praksis komprimeres til fire .
<P>
Et tredje omrde , hvor jeg mener , vi br tilstrbe bedre gennemfrelse og forenkling , er personaleomrdet .
I r besluttede vi ikke at anvende fleksibilitet til nye stillinger i Kommissionen .
Dette er ikke ensbetydende med , at der ikke er brug for disse stillinger .
P lang sigt vil der givet blive fremsat krav om flere stillinger til dels til forvaltning af den nye mere decentraliserede organisation inden for udenrigstjenesten . Men det krver selvflgelig ogs , at Kommissionen reelt beviser , at den arbejder effektivt , at kommissionsreformen bliver gennemfrt , at den mere effektive forvaltning slr igennem og at f.eks. andet trin i den skaldte Relex-reform virkelig fres ud i livet .
Uden sdanne tiltag er det hblst at argumentere for flere stillinger i Kommissionen , selv om vi er overbevist om , at der er behov for dem p lang sigt .
<P>
Jeg vil nu kort komme ind p nogle af de konkrete problemer inden for hvert enkelt budgetomrde .
For s vidt angr landbrugspolitikken , udgiftsomrde 1 , har udvalget i mange r argumenteret for en grundlggende ndring af landbrugspolitikkens udvikling .
Som en demonstration har vi endog besluttet at overskride budgetloftet med 20 millioner euro i underomrde 1b om landbrugsudvikling for at markere vores standpunkt p dette omrde .
Vi mener nemlig , at man i fremtiden br overfre penge og isr de overskydende bevilliger i udgiftsomrde 1 til den mere offensive del af landbrugspolitikken .
<P>
Vi foresl ogs , at sttten til eksport af levende dyr reduceres og opfres separat .
Det vil tydeligt vise , hvor mange penge , der faktisk gr til eksport af levende dyr .
Det vil for resten blive interessant at se , om de regeringer , der har kritiseret dyretransporter osv . , nu virkelig udnytter muligheden for at flge Parlamentets linje .
<P>
Alle vores forslag ligger p linje med Kommissionens forslag om en midtvejsrevision , selv om vi i beslutningen har valgt at tale om udvikling af landbrugspolitikken snarere end om en reform .
<P>
Udgiftsomrde 2 , strukturfondene .
Jeg har allerede nvnt gennemfrelsesproblematikken .
Derfor vil jeg nu kun kort tage fiskerisprgsmlet op .
Jeg har stor forstelse for , at det danske formandskab prioriterer udvidelsen i den nuvrende situation .
Det er det vigtigste politiske sprgsml , men ikke desto mindre br ogs fiskeripolitikken reformeres .
EU br sikre et bredygtigt fiskeri , der kan overleve p lang sigt .
Under afventning af konkrete forslag har vi valgt at gre to ting .
For det frste fastholder vi , at sidste rs lfte om yderligere 27 millioner euro til omstilling af den spanske og portugisiske fiskerflde skal holdes .
Samtidig har vi valgt ikke at tage stilling til , hvordan det i detaljer skal finansieres , men det kommer vi tilbage til senere .
For s vidt angr budgetposten for fiskerireformen , har vi valgt at oprette en sdan post uden dog at opfre et konkret belb .
Det bliver en " p.m.-post " .
<P>
I forbindelse med udgiftsomrde 3 , interne politikker , vil jeg frem for alt nvne informationspolitikken .
Vi kan ikke acceptere Rdets og Kommissionens forslag om en omfattende indskrnkning af informationspolitikken .
Vi mener tvrtimod , at Unionen har behov for strre sttte fra borgernes side .
Her er information befordrende .
Ikke desto mindre flytter vi bevillingerne , og vores prioritering er klar , idet det vigtigste er udvidelsen og EU ' s fremtid .
<P>
Endvidere skal nvnes de eksterne organer , eller agenturerne .
Her har vi valgt en mere restriktiv linje .
Vi har i de fleste tilflde fulgt Rdets budgetforslag .
Grunden er , at medlemsstaterne sidder i bestyrelsen af disse agenturer , og man derfor med rimelighed m forvente , at Rdet tager hensyn til disse agenturers behov i sit budgetforslag .
Desvrre m vi konstatere , at dette ikke altid er tilfldet .
Jeg tror derfor , at det er et sprgsml , som vi kommer til at drfte en del fremover .
<P>
For s vidt angr pilotprojekter og forberedende foranstaltninger , synes jeg , vi har haft en udmrket dialog med Kommissionen om gennemfrelsen heraf .
Vi lancerer nu nogle nye ider , herunder tanken om et pilotprojekt for samarbejde mellem sm og mellemstore virksomheder i EU , ikke kun med kandidatlandene , men ogs med lande som Rusland , Balkanlandene og landene i Nordafrika , som jeg mener vil f stor betydning .
<P>
Jeg vil til sidst koncentrere mig om udgiftsomrde 4 , foranstaltninger udadtil .
P dette omrde har vi , lige siden jeg blev medlem af Parlamentet i 1999 , hvert r vret tvunget til at tage den samme konflikt .
Rdet og Kommissionen foreslr nye store initiativer .
Det har handlet om Balkan og Serbien .
I r er det Afghanistan og Den Globale Sundhedsfond samt sttte til bekmpelse af aids og andre fattigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslandene .
Ingen tager dog ansvaret for at tildele de ndvendige bevillinger .
Jeg mener det er urimeligt .
Budgetloftet er ganske enkelt for lavt .
Udgifterne et steget hvert r , men der er ikke afsat nye ressourcer .
I r har vi valgt at overskride loftet og at gre det bent gennem et stjernendringsforslag , hvor vi krver yderligere 72 millioner euro til udgiftsomrde 4 under direkte henvisning til Afghanistan og Verdenssundhedsfonden .
<P>
Vi har s vidt muligt bygget dette forslag p en kombination af prioriteringer fra vores to udvalg her , Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Jeg er overbevist om , at dette bliver hovedpunktet i forhandlingerne med Rdet mellem frstebehandlingen og andenbehandlingen .
Vi skal n frem til en lsning , hvis vi vil sikre EU en acceptabel rolle udadtil .
Dette glder ogs den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er uacceptabelt , at dette arbejde i stadig hjere grad glider over fra driftsudgifter til operativ virksomhed men uden den budgetmssige indflydelse , som Europa-Parlamentet skal have inden for de almindelige eksterne forbindelser .
Derfor har vi valgt at stte FUSP-bevillingerne til et minimum , 30 millioner , plus 10 millioner , som vi dog har tildelt gennem Cards-programmet , s vi kan etablere den europiske politistyrke i Bosnien .
Jeg mener , at dette er et sprgsml , som br drftes indgende mellem frste- og andenbehandlingen .
<P>
Til sidst skal jeg ppege , at dette er det sidste budget for et EU med 15 medlemsstater .
Derfor har det selvflgelig vret en klar topprioritering allerede i dette budget at indlede forberedelserne af udvidelsen .
Det glder mig isr at kunne sige , at vi har lst de fleste problemer i relation til udvidelsen .
Vi har lst dem i bred enighed .
Alle politiske grupper har bidraget svel som medlemmerne fra samtlige nationale delegationer .
Det m nok anses for den strste succes i forbindelse med dette rs arbejde .
<SPEAKER ID=105 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke for et godt samarbejde omkring udarbejdelsen af 2003-budgettet .
Jeg vil gerne takke alle de vrige medlemmer af Budgetudvalget og det yderst kompetente Budgetsekretariat , Prsidiet , isr dagens formand , og endelig Kommissionen , Rdet og isr det meget pragmatiske og proaktive danske formandskab .
<P>
Igennem hele dette r har EU ' s administrationsbudget , som vi betegner som udgiftsomrde 5 , vret et vsentligt problem .
Vi indledte ret med et stort anslet underskud p 2003-budgettet .
Der var tale om en strrelsesorden p 140 millioner euro .
Selv om dette blev reduceret i flere omgange i lbet af forret , foreslog Kommissionen i sit forelbige budgetforslag , at fleksibilitetsinstrumentet skulle tages i anvendelse for 66 millioner euro , isr til dkning af Kommissionens udgifter til forberedelserne af udvidelsen .
<P>
Bde Rdet og Parlamentet modsatte sig en sdan lsning af forskellige rsager .
For det frste fordi det er vanskeligt at se , at et administrationsbudget er af en sdan karakter , at fleksibilitetsinstrumentet br finde anvendelse herp .
Man kan vanskeligt pst , at der er tale om uforudsete udgifter , eller at udvidelsen kommer som en overraskelse .
<P>
For det andet ville dette sammen med de andre omrder , fleksibilitetsinstrumentet allerede er remrket til , betyde , at man havde opbrugt halvdelen af instrumentet og dermed forhindret , at det blev anvendt p omrder , hvor det sandsynligvis kunne vre til betydelig strre nytte .
<P>
Den tredje rsag , som ikke er uvsentlig for ansvarlige politikere , er , at budgetrammerne faktisk er til for at blive overholdt , selv om det med rette kan hvdes , at EU ' s budget er alt for ufleksibelt .
<P>
I forbindelse med indgelsen af denne aftale mellem Rdet og Parlamentet usdvanligt tidligt i Bruxelles den 19. juli opnede vi tre ting .
Vi fastholdt det samlede budget og respekterede det angivne loft for udgiftsomrde 5 , vi vidste , hvor stort Rdets budget skulle vre , og vi havde begrnset Europa-Parlamentets eget budget .
Inden for denne ramme blev de prioriteringer , som Parlamentet havde stttet allerede i retningslinjerne , fuldt ud mulige , idet der hovedsagelig var tale om to ting .
Den vigtigste og mest indlysende prioritering var udvidelsen .
I lyset af de beslutninger , der blev truffet efterflgende , ved vi , at , hvis medlemsstaterne overholder deres tilsagn om at optage 10 nye medlemsstater p rdsmdet i Kbenhavn , og hvis aftalerne undertegnes i marts mned , vil vi skulle kunne modtage 147 observatrer fra disse lande her i Europa-Parlamentet allerede i april nste r .
De ndvendige beslutninger vil blive truffet med hensyn til bygninger , lokaler osv .
<P>
Den anden prioritering var gennemfrelsen af de ndvendige reformer .
De vil blive ndvendige med eller uden udvidelsen , ikke mindst for Parlamentets vedkommende .
Der er isr tale om ngleomrder , hvor ethvert parlament , uanset om det er nationalt eller europisk , br st strkt .
Der er for Europa-Parlamentets vedkommende tale om at styrke budgetstrukturen , ikke kun for Budgetudvalget men ogs for alle de vrige udvalg i forbindelse med deres vigtige bidrag til budgetbehandlingen .
Endvidere handler det om at styrke Parlamentets lovgivningsfunktion .
P meget kort tid er dette blevet et parlament med betydelige lovgivningsbefjelser .
Flgelig br ogs forudstningerne for udvelsen af disse befjelser forbedres .
<P>
Da alt dette var klaret , var der fortsat to vigtige sprgsml , der skulle lses inden for rammerne af 2003-budgettet .
Der var tale om fordelingen p de forskellige institutioner , idet udvidelsen ogs i denne forbindelse blev prioriteret hjest .
Desuden handlede det om at finde en lsning p Kommissionens ulste problemer vedrrende finansieringen af udvidelsesforberedelserne .
Dette sidste punkt er srdeles vigtigt , eftersom der efter forligsfasen var en part , der stod tilbage som taber , nemlig Kommissionen .
Allerede under forligsfasen gav bde Rdet og Parlamentet udtrykkeligt tilsagn om at bidrage til at forsge at lse Kommissionens problemer forud for udvidelsen .
Dette tilsagn er siden blevet bekrftet gentagne gange af mig svel som af andre reprsentanter for bde Rdet og Parlamentet .
Det er i denne sammenhng , begrebet frontloading kommer ind i billedet som det instrument , vi valgte at anvende .
<P>
Det handlede i frste omgang om at f alle institutioner til at oplyse , hvor mange penge der var tilbage p rets budget , det vil sige for r 2002 .
Det er disse bevillinger , vi kan bruge i anden omgang for at reducere presset p 2003-budgettet , og som kan overfres til Kommissionen for at sikre , at vi kan klare omkostningerne i forbindelse med udvidelsen .
<P>
P et mde med generalsekretrerne for alle institutionerne tilvejebragte vi p denne mde et samlet belb p omkring 77 millioner euro i uudnyttede bevillinger fra samtlige institutioner .
Det maksimale belb , Kommissionen kan anvende til forberedelsen af udvidelsen , er ca . 72 millioner euro .
<P>
Lad mig sige nogle f ord om Parlamentets egen andel af denne frontloading .
Iflge det forslag , som bde Budgetudvalget og Parlamentets eget Prsidium stttede i gr aftes , belber den sig til 43 millioner euro i indevrende r .
Der er tale om bevillinger , der i henhold til Parlamentets hidtidige fremsynede konomiske forvaltning skulle have vret anvendt til frtidig indfrielse af lnene i Parlamentets egen faste ejendom .
Vi vil nu udstte dette med et r .
Det indebrer ogs , at vi vil f tilbagebetalt en del af disse penge et r senere .
Af de 43 millioner , som i stedet overfres til Kommissionen , vil vi stadig i henhold til forslaget , som vi skal tage stilling til i dag , f 35 millioner tilbage i 2003 .
Jeg skal i denne forbindelse nvne , at det oprindelige forslag var p 40 millioner .
Vi foreslr alts nu , at dette ndres til 35 millioner .
<P>
Dette betyder , at Parlamentets andel af denne frontloading set over to regnskabsr , vil blive p 8 millioner euro , et tal , jeg anser for velafbalanceret .
Det er generst , men samtidig rimeligt i sammenligning med de vrige institutioner .
<P>
Dette viser , at denne frontloading , som jeg ser den , er ved at blive en stor succes og ogs vil kunne anvendes i anden sammenhng i fremtiden .
Den giver mulighed for at bruge et budget over flere r for at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne .
<P>
Jeg nvnte tidligere , at vi havde givet Kommissionen tilsagn om at bidrage til at forsge at lse problemerne i forbindelse med udgifterne til udvidelsesforberedelsen .
Et lfte er et lfte og skal som bekendt holdes .
Her st vi nu med en gennemfrt frontloading , som giver os mulighed for at holde det , vi lovede .
Det har jeg det godt med .
<P>
For mig handler alt dette ogs om en slags investering i gode forbindelser .
Udvidelsen vil kun blive en succes , hvis vi indser , at det faktisk er noget vi m arbejde sammen om , at det er et flles anliggende .
Som ordfrer er jeg meget taknemmelig for , at alle institutioner , store som sm , har gjort en indsats for at forsge at finde en lsning p dette vanskelige problem .
<SPEAKER ID=106 NAME="Schreyer">
. ( DE ) Hr. formand , rede ordfrere , rede medlemmer , efter det positive udfald af folkeafstemningen i Irland er vi kommet udvidelsen af EU et stort skridt nrmere .
Nu er det op til Rdet i denne uge p mdet i Bruxelles at finde en flles forhandlingsposition for finansieringssprgsmlene , alts for , hvor mange penge der fra 2004 kan afsttes til de nye medlemslande i EU ' s budget .
<P>
Ogs heraf ses det endnu en gang klart , at budgettet for 2003 efter al sandsynlighed vil blive det sidste budget for et EU med 15 medlemslande .
Vi str alts mere eller mindre p trskelen til udvidelsen .
Derfor vil regnskabsret 2003 ikke kun indeholde yderligere udfordringer for kandidatlandene , men ogs for alle EU ' s institutioner , som skal forberede sig .
Her har der jo vret alvorlige meningsforskelle mellem Rdet og Kommissionen , fordi Rdet kun havde bevilget sig selv ekstra stillinger for 2003 som forberedelse af udvidelsen , men havde afvist det for Kommissionen .
<P>
Desto mere uforsteligt er det ogs , at Rdet under sine forberedelser af topmdet i Bruxelles hele tiden gr det klart , hvilke forventninger det har til Kommissionen i 2003 med hensyn til forberedelse af udvidelsen , f.eks. omkring strukturfondene .
Men det krver naturligvis ogs personale .
S meget desto mere stter Kommissionen pris p , at Europa-Parlamentet har taget initiativ til alligevel at sikre Kommissionens anmodninger .
<P>
Jeg vil gerne udtale min respekt for ordfrerne , isr hr .
Stenmarck og hr . Frm , fordi de ikke blot er kommet igennem med iden om frontloading , men nu ogs eftertrykkeligt virkelig srger for , at den bliver gennemfrt , skridt for skridt .
Jeg vil ogs gerne takke for Deres ord , hr . Stenmarck .
De har afgivet et lfte , og De gennemfrer det ogs .
Det forstr vi at stte pris p . Endnu en gang min hjerteligste tak p Kommissionens vegne til ordfrerne og til Budgetudvalget .
Denne id vil nu blive realiseret i form af et interinstitutionelt ndringsbudget , og alene det faktum , at der findes et interinstitutionelt ndringsbudget , fortjener opmrksomhed .
Alts , mange tak for Deres sttte !
<P>
En bemrkning om udgifterne til landbrugspolitikken .
De ved , at Kommissionen flger samme linje som Europa-Parlamentet , nemlig en omstrukturering af de markedsrelaterede udgifter og markedsorganisation i retning af en styrkelse af sttten til landdistrikterne .
Kommissionen har i sine forslag i forbindelse med midtvejsevalueringen gjort netop dette tema til en central bestanddel .
Vi kan imidlertid ikke tilslutte os , at disse forslag bliver gennemfrt allerede nu , fordi reglerne stadig udelukker dette , og fordi en forhjelse af midlerne til programmet til sttte for landdistrikterne gr ud over det , der er afsat til det i den finansielle planlgning .
<P>
De foreslr imidlertid ogs en anden ndring - som De netop har fremhvet det , hr . Frm - nemlig at opsplitte budgetposterne for eksportrestitutioner for dyr for at kunne klassificere restitutionerne for levende dyr srskilt .
Efter min opfattelse er det en ting , der virkelig kan overvejes , hvis det gldende retsgrundlag giver mulighed for det .
Det ml , som De forflger med dette forslag , nemlig at forbedre dyrebeskyttelsen , er jeg og Kommissionen fuldt ud enige i .
<P>
En tredjedel af budgettet vil nste r atter g til strukturpolitikken .
Gennemfrelsen af strukturfondsprogrammerne blev drftet p Parlamentets mde i september , og hr . Frm kom endnu en gang med klare udtalelser om det .
<P>
De gr udtrykkeligt ind for , at procedurerne skal forenkles , s det bliver hurtigere og enklere for medlemsstaterne at trkke p midlerne .
Min kollega med ansvar for dette omrde , hr . Barnier , har holdt et seminar om emnet for at finde ud af , hvilke muligheder der findes .
Det var ogs endnu et udtryk for , at Kommissionen er meget engageret i dette sprgsml .
Men det krver selvflgelig ogs , at medlemsstaterne arbejder med , og det er ganske enkelt ikke tilfredsstillende , nr medlemsstaternes skn over , hvor meget de nu kan bruge af strukturfondsmidler p et r , ligger s langt fra virkeligheden , som det har vret tilfldet i de senere r .
P dette punkt m jeg ogs pege p , at vi naturligvis i fllesskab skal undersge , om der er behov for den forgelse af midlerne til strukturfondene til nste r , som Parlamentet her foreslr .
<P>
Kommissionen kan i vidt omfang tilslutte sig de ndringer , som Budgetudvalget foreslr for midlerne til de interne politikker , f.eks. initiativerne til fordel for asyl- og indvandringspolitikken og initiativerne til fordel for de sm og mellemstore virksomheder og forslaget omkring informationspolitikken .
<P>
Hvad det udenrigspolitiske budget angr , kan jeg imidlertid p nuvrende tidspunkt ikke helt konstatere overensstemmelse , f.eks. omkring Den Globale Sundhedsfond til bekmpelse af bl.a. aids .
Der er selvflgelig ingen tvivl om , at Kommissionen anser denne verdensomspndende fond for at vre meget vigtig .
Det drejer sig nu kun om , hvor store midler der er behov for for 2003 , og ogs om , hvor disse midler skal skaffes fra .
Kommissionen foreslr nu som fr , at halvdelen af midlerne skal tages fra Den Europiske Udviklingsfond .
Jeg vil imidlertid ogs gerne understrege , at langt den strste del af midlerne til denne verdensomspndende fond hidtil er kommet fra EU , dels af fllesskabsmidler , dels som bilaterale midler fra medlemsstaterne .
Et centralt punkt p udenrigsbudgettet er fortsat hjlpen til landene p Balkan .
Et nyt punkt p budgettet for 2003 vil vre midlerne til udsendelse af den flles politistyrke til Bosnien .
Kommissionen havde derfor planlagt en forhjelse p 10 millioner euro til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Denne forhjelse skal efter Parlamentets forslag slettes igen - eller skal vi sige , ikke regnes med ind endnu .
Jeg er imidlertid sikker p , at vi inden andenbehandlingen af budgettet kan finde frem til en lsning p , hvordan denne vigtige udenrigspolitiske aktion kan finansieres .
<P>
Med hensyn til den nye udfordring for EU-budgettet , nemlig at give en passende hjlp til Afghanistan , glder det Kommissionen , at man i Budgetudvalget er blevet enige om at oprette en ekstra budgetpost .
Det er vi ogs glade for , fordi denne opgave " finansieringshjlp til Afghanistan " naturligvis ogs vil optrde p budgettet i de kommende r .
Men netop derfor mener vi , at disse finansieringer befinder sig regulrt i budgettet og ikke frst skal sikres ved at mobilisere fleksibilitetsreserven .
Kommissionen anser det dog fortsat for ndvendigt at benytte fleksibilitetsreserven , ikke mindst for at sikre emnet fiskerireformer konomisk i det kommende r og stille de ndvendige resterende midler til rdighed for Portugal og Spanien til omstrukturering af fiskerflden .
<P>
Efter Parlamentets forslag ville budgettet for 2003 andrage 1,05 % af alle medlemsstaternes samlede konomiske aktivitet , alts vre p samme strrelse som i r .
Det nvner jeg , fordi der jo fortsat er meget ivrig debat med henblik p topmdet i Bruxelles .
Men i henhold til det forslag , der er stillet for finansieringen af udvidelsen i rene 2004 , 2005 og 2006 , vil denne andel for budgettet af den europiske konomiske produktion heller ikke med yderligere 10 medlemmer stige til den strrelsesorden , som den havde i midten af 1990 ' erne .
<P>
Hvis vi prver at reflektere lidt over det - hvilken strrelse det europiske budget har , og hvor lille en forhjelse der nu er kalkuleret med i forbindelse med udvidelsen - s m jeg sige , at den strid , der udkmpes nu , efter min opfattelse ikke er helt berettiget ; tvrtimod er der risiko for , at man i finansieringssprgsml klamrer sig voldsomt til enkeltsprgsml og mske ogs bider sig fast i dem .
Vi br imidlertid hele tiden huske p , at udvidelsen af EU er en rigtig god - en rigtig god ! - investering i fremtiden .
Derfor vil jeg ogs her appellere til stats- og regeringscheferne om at finde frem til et flles standpunkt i Bruxelles , s kreplanen for udvidelsen fortsat kan overholdes , netop nu efter den positive afstemning i Irland .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de vrige og takke den frygtindgydende duo , hr .
Frm og hr . Stenmarck , for deres fantastiske arbejde p Parlamentets vegne under denne budgetprocedure .
<P>
De har begge skitseret , at vi nu opererer med en Union , der vil blive udvidet til mindst 25 lande .
For bde Parlamentet og Kommissionen er udvidelsen hovedtemaet for dette budget .
Jeg vil gerne komme med en personlig bemrkning .
Jeg hber , at vi fremover kan undg alt for mange folkeafstemninger og alt for mange afstemninger om enkeltsprgsml .
Det kan blive smitsomt her i Parlamentet , og vi ender mske med at vedtage en beslutning , og s overvejer vi at stemme igen , fordi vi er net frem til de forkerte konklusioner .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne kommentere Parlamentets og Kommissionens budget .
Vores gruppe har strategier for begge disse budgetter , og de er stort set blevet gennemfrt p nuvrende tidspunkt i budgetproceduren .
<P>
Med hensyn til Parlamentets budget vil vi gerne understrege behovet for omfattende brug af freelanceoversttelse - fordi det bliver en vigtig faktor i de kommende r .
Vi glder os over , at muligheden for tidlig pensionering er blevet udvidet til de politiske grupper , og det vil jeg takke Rdet for - selv om det ikke er til stede ved eftermiddagens forhandling .
Vi nsker fuld benhed i Rdet fremover , og vi nsker , at alle dets diskussioner om lovgivning skal vre offentlige .
<P>
Det er sprgsml , som hele vores gruppe gr ind for .
<P>
Med hensyn til Kommissionens budget har vi fire relevante bemrkninger .
For det frste vedrrende udbetalinger og efterslb nsker vi , at der gres en reel indsats for at mindske forpligtelserne p 110 milliarder euro .
Som anfrt i beslutningen nsker vi , at Kommissionen udarbejder en rapport om , hvordan den vil gennemfre mlstningen om at fjerne de uindfriede forpligtelser .
<P>
For det andet vedrrende interne politikker nsker vi stadig at f mere for pengene , og at en del af bevillingerne til informationspolitikken opfres under reserven , fordi vi nsker at f besparelser p administration og menneskelige ressourcer .
Vi forventer en rapport fra Kommissionen om disse sprgsml inden den 30. april 2003 .
<P>
For det tredje nsker vi strre ansvarlighed inden for de eksterne politikker .
Derfor sttter vi ordfrerens opfordring om flere oplysninger vedrrende den interinstitutionelle aftale mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen om brugen af midler til udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Vi vil ogs gerne vide , hvilke typer af udgifter Rdet forventer i de kommende fem r , for vi er ogs enige med ordfreren i , at det er forkert at forestille sig , at Rdet giver sig af med store udgifter , som ikke er underlagt de normale principper om ansvarlighed og anvendelse .
<P>
Vi beder ligeledes Kommissionen g i gang med en eller anden form for overvejelsesproces .
Der synes at vre tale om en vis slvhed fra Kommissionens side , nr det drejer sig om at overveje de fremtidige prioriteringer for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
<P>
Endelig nsker min gruppe , at jeg siger , at vi nsker reformprocessen afsluttet , og vi skal se p , hvordan hele denne proces skal gennemfres .
Vi er overbevist om , at der er sket fremskridt , men vi er endnu ikke overbevist om , at hele reformprogrammet vil blive gennemfrt .
Vi vil gerne vide , at De gr en indsats for at slge det til den brede befolkning , og at disse reformer vil blive afsluttet inden udgangen af nste r , som det hed i det seneste reformdokument fra Kommissionen .
<P>
Men fr vi godkender de nye poster , vil vi meget gerne have reformelementerne p plads og have vished for , at De er overbevist om , at hele reformprocessen vil blive gennemfrt .
Hvis ikke det sker inden udgangen af Kommissionens og Parlamentets mandatperioder , vil vi bryde de lfter , vi gav vores vlgere om , at vi ville sikre gennemfrelsen af reelle institutionelle reformer .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil ogs jeg naturligvis gerne takke vores to ordfrere .
Det er en svensk erfaring , Parlamentet har gjort her , og jeg synes , det var en god erfaring , for den var rettet mod konsensus og lige s idrig som fleksibel , for der er ogs blevet set nrmere p strukturelle aspekter .
Denne budgetprocedure har sikkert ogs strukturelle ledsagefnomener , som skal undersges grundigt .
<P>
Ud fra denne synsvinkel vil jeg gerne komme med flgende kommentar . Der er flere gange blevet peget p , at dette budget er det sidste fr udvidelsen , som kun skal glde for 15 lande .
Men det er ogs , hber jeg , et af de sidste budgetter fr konventet faktisk nr frem til at give os , Parlamentet , fuld budgetret i det mindste p mellemlang sigt , svel for alle aspekter af udgiftspolitikken som for indtgtspolitikken .
Det er et krav , som vi har stillet .
Som De ved , har jeg stillet dette krav under alle budgetprocedurer - ceterum censeo , siger jeg bare .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi ogs her bidrager til at demokratisere budgetproceduren .
<P>
Det budget , vi nu har opstillet , udmrker sig ved , at vi under selve budgetproceduren under forhandlingerne strides voldsomt med hinanden , om hver enkelt million , til dels om hver tusindlap , men at vi i lbet af ret altid m rokere meget om .
Alene i r kommer vi sandsynligvis til at lave seks tillgs- og ndringsbudgetter .
Vi kommer op p 70-80 middeloverfrsler , vi kommer alts til at rykke rundt p rigtig meget .
Ikke kun i r , men ogs i de foregende r er vi under budgetproceduren og helt i slutningen af ret get over til at finansiere ting ved hjlp af frontloading , som egentlig skulle falde i det nste r .
Vi viser med denne pragmatisme , at vi er parat til at finansiere de ndvendige ting i den europiske politik , men ogs , at vi i starten af ret vedtog et budget , som i sidste ende giver s meget fleksibilitet og spillerum , at det i slutningen af ret netop ikke lngere er helt s plideligt , som man havde nsket i starten , og som man skulle have troet , efter at vi havde stredes s heftigt om bestemte ting .
Det betyder , at det principielt er vrd i det mindste at overveje denne budgetteringsform .
Det br vi have med i overvejelserne i de kommende uger , mneder og r , nr vi videreudvikler budgetpolitikken .
<P>
Budgettet for 2003 er , som kommissren sagde , et sparsommeligt budget .
Vi vil bruge 1,05 % af bruttonationalproduktet p at lse alle de opgaver , som vi str over for i EU .
<P>
Hvis man ser p situationen i de meget omdiskuterede nettobidragydere , m man konstatere , at selv de strste nettobidragydere ikke betaler mere end 0,3-0,7 % af deres bruttonationalprodukt .
Det er mellem 0,3 % for mit eget lands vedkommende og 0,7 % af bruttonationalproduktet for at finansiere denne europiske politik .
0,3 % for Tyskland !
<P>
Apropos den heftige debat vi altid har om , hvort dyrt det hele dog er !
Inden for budgettets rammer forsger vi at forvalte vores midler sparsommeligt .
Vi passer p , at balancerne bevares .
Det vil ogs vre fremtidens opgave - i frste omgang balancerne p dette kontinent .
Vi har p lang sigt brug for en konomisk ligevgt i Europa .
Vi m srge for , at vores institutioner er funktionsdygtige , ogs med henblik p udvidelsen , ogs med henblik p aldringen i vores institutioner og i hele EU .
Det er langsigtede opgaver .
<P>
Vi skal srge for , at borgerne i Europa , som har tillid til os , kan regne med konomisk balance og ikke bliver vltet over ende af kortsigtede forandringer .
Jeg tnker her isr p landbrugsomrdet , men ogs p det regionalpolitiske omrde .
Vi er ogs interesseret i , at der sker reformer inden for regionalpolitikken , at gamle sager bliver behandlet .
Hertil vil jeg imidlertid gerne sige , fru kommissr , at det er ikke nok , at hr . Barnier inden for strukturfondene undersger , hvordan bureaukratiet kan mindskes .
Det er et emne , som glder for alle EU ' s sttteprogrammer .
Det ville glde mig , hvis de andre berrte kommissrer ville gre noget lignende .
<P>
Vi har alts brug for en balance p kontinentet .
Men vi har ogs som europere brug for en balance mellem kontinenterne , for vi er jo ikke nogen isoleret  , der er jo relationer mellem kontinenterne .
I de forlbne r har vi atter og atter bidraget til at yde hjlp ogs i andre regioner i verden .
Det er blevet stadig vanskeligere , fordi der hele tiden er kommet nye opgaver til oven i dem , som vi oprindeligt havde ptaget os . Finansiering , genopbygning , Balkan , finansiering af genopbygningen i Afghanistan , men ogs den store opgave for verdenssundheden , nemlig bekmpelsen af aids .
Det er ikke kun et tema for Afrika , det er et tema for hele verden og ogs for det europiske kontinent .
Det skal der sttes penge af til .
<P>
Finansieringen kan vi diskutere , fru Schreyer , men der er vel ikke tvivl om , at vi her har et ansvar , som vi m leve op til .
Det er svrt at overkomme alle disse opgaver .
Udgiftsomrde 4 har givet os store problemer i r , ligesom i de forlbne r .
Vi vil vre fleksible for at skaffe alle problemerne af vejen .
Men der er n ting , vi vil understrege . Europas borgere kan stole p , at vi er opmrksomme p deres interesser p dette kontinent .
Men vi ser ogs p , at dette kontinent har en passende position i hele verden .
Vi vil administrere midlerne sparsommeligt og solidt , men ogs fremtidsorienteret sammen med Dem .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , lad mig frst takke budgetordfrerne , hr . Frm og hr .
Stenmarck , for deres grundige og konstruktive arbejde . Jeg vil ligeledes gerne takke formanden for Budgetudvalget , Terence Wynn .
Ogs tak til Danmark , som varetager formandskabet , for dets udmrkede samarbejdsniveau svel som til kommissr Michaele Schreyer .
Budgetforslaget opfylder de fleste krav fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
Det er mdeholdende og stramt , og betalingsbevillingerne udgr kun 1,04 % af BNP mod de 1,08 % , der er afsat til udgifter i det finansielle overslag .
Der er sledes en margen p over 3 milliarder euro i budgettet .
<P>
Det budgetforslag , vi har foran os , foreligger ogs som et aktivitetsbaseret budget .
rsagen er til dels den administrative reform af Kommissionen .
Der er foretaget ndringer af finansforordningen , som vil trde i kraft i begyndelsen af nste r .
Dette indebrer en reform af personalevedtgterne , som Parlamentet nu drfter .
Der er tale om en hel pakke reformer , som har til forml at ge den administrative effektivitet , fremme uddelegering af befjelser og klarlgge det personlige ansvar .
Alle mlstninger , som vores gruppe tilslutter sig helhjertet .
<P>
Budgettet er uden tvivl fokuseret p udvidelsen .
Dette budget vil givet blive det sidste , der udarbejdes for en Union med 15 medlemsstater .
Der er i budgettet taget hjde herfor gennem nogle betydelige bevillinger .
Budgetudvalget foreslr yderligere 699 millioner i frtiltrdelsessttte til kandidatlandene , s de lettere kan klare udfordringerne i forbindelse med medlemskab .
<P>
Problemet vedrrende driftsbevillingerne er den utilstrkkelige manvremargin i udgiftsomrde 5 .
Derfor er de forskellige institutioner begyndt at indsamle bevillinger fra dette rs budget , s vi kan betale tiltrdelsesomkostningerne p forhnd .
F.eks. har Parlamentet til hensigt at lne Kommissionen 43 millioner euro og Rdet 18 millioner euro .
Samarbejdet har med andre ord vret eksemplarisk , og jeg takker i srdeleshed budgetordfreren , hr . Stenmarck , herfor .
<P>
Det alvorligste problem i forbindelse med forvaltningen af EU ' s budget er uindfriede forpligtelser og uudnyttede betalingsbevillinger .
De uindfriede forpligtelser belber sig nu til omkring 107 milliarder euro , eller mere end EU ' s budget for et r .
rsagen hertil er underudnyttelse af betalingsbevillingerne .
Dette vedrrer isr strukturfondene og foranstaltninger udadtil .
Sidst r forblev 18 milliarder euro i betalingsbevillinger uudnyttede , og tallet for det foregende r var 11 milliarder euro .
En underudnyttelse i denne strrelsesorden indebrer en alvorlig underminering af hele forvaltningen af EU-budgettet .
I forret nede de uindfriede forpligtelser under strukturfondene op p 80 milliarder euro .
Til trods herfor har Rdet dog reduceret belbene p de betalingsbevillinger , Kommissionen havde foreslet .
Det er rsagen til , at Budgetudvalget har forhjet betalingerne med mere end en milliard euro .
<P>
Vores gruppe krver en drastisk forenkling af forvaltningen af strukturfondene .
Med disse bemrkninger er vi parat til at sttte budgetforslaget .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , nogle aftaler er dumme , fordi de er ufleksible .
Dette er rsagen til , at en meget hjt placeret person udtalte , at stabilitets- og vkstpagten var dum .
Flere reprsentanter for Frankrig , Tyskland og Portugal i vores gruppe vil mske kunne tilslutte sig dette , svel som italienerne .
Dum er ogs den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin , som blev indget i maj 1999 .
Det var det sidste job , det foregende Parlament gjorde for det nuvrende .
Det kan tilskrives denne dumme aftale , at Parlamentet er nsten magteslst , for s vidt angr budgetpolitikken .
Det eneste , vi kan gre , er at sidde og tlle papirclips og bruge vores tid p underordnede administrative opgaver .
<P>
Hr . Prodi udtalte i relation til stabilitets- og vkstpagten , at den virkelighed , der ligger til grund for den , er sammensat af flere lag , og at institutionerne br tage dette i betragtning og udvise fleksibilitet .
Det samme glder den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin .
Udgiftsomrde 4 , der vedrrer foranstaltninger udadtil , er isr dum , for s vidt angr fleksibilitet .
Vi ved alle , alle i Europa-Parlamentet ved , at budgettet i denne henseende er praktisk taget fastlst .
Der blev i den interinstitutionelle aftale fastsat et loft , som Rdet ndigt fraviger .
Parlamentet har s der refulde hverv at forsge at indpasse nye prioriteringer , som bde Parlamentet og Rdet tilslutter sig , under dette 1999-loft .
Nogle f millioner er blevet drftet , og samtidig er der mske en million i bevillinger i udgiftsomrde 4 , der endnu ikke er gennemfrt betalinger for .
Sledes findes der bevillinger i dette udgiftsomrde , som alle ved ikke er udnyttet .
Et af de strste problemer i forbindelse med budgetbehandlingen er sprgsmlet om , hvordan de ikke-udbetalte bevillinger i dette udgiftsomrde kan tilfjes de nye bevillinger , vi nsker at udbetale , og som vi skal udbetale for at flge budgetmyndighedens nsker .
<P>
Eftersom den interinstitutionelle aftale terroriserer udarbejdelsen af budgettet , kan det ikke komme som en overraskelse for nogen , at , hvis 10 milliarder euro fra dette budget forbliver uudnyttet , vil de g tilbage til medlemsstaterne .
Nr jeg siger , at den interinstitutionelle aftale er dum , er det fordi , den er ufleksibel , og det samme glder for Rdet , der viderefrer denne manglende fleksibilitet .
Jeg er dog ikke enig med Europa-Kommissionens formand , hr . Prodi , i , at stabilitets- og vkst pagten er dum .
<P>
Godt get Sverige !
De svenske ordfrere har gjort et fortrffeligt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Frst at f ordet efter GUE / NGL-Gruppen krver stadig en psykologisk tilpasning fra min side , men jeg er bange for , at jeg bliver nd til at vnne mig til det .
Hr. formand , vi parlamentsmedlemmer tager sdvanligvis Rdet det ilde op , hvis det ikke er til stede under plenarmderne .
Men under vores tidligere budgetforhandling gjorde Rdet en prisvrdig indsats og sad her i fire timer , s jeg tror , vi skal se igennem fingrene med det denne gang .
<P>
Jeg vil dog gerne forelgge Rdet et forslag .
Her i formiddags afholdtes for frste gang et forligsmde med Rdet som videokonference , og det lykkedes os at n til enighed om Solidaritetsfonden live p skrmen .
Nste gang et plenarmde falder sammen med Rdets egne mder , kunne Rdet mske flge forhandlingerne p skrmen og forelgge sine bemrkninger virtuelt .
I virkeligheden kunne den hollandske regering let have overtaget denne forpligtelse .
Eftersom den hollandske regering er trdt tilbage , og parlamentet endnu ikke har vedtaget en holdning til udvidelsen , er det besluttet , at den hollandske udenrigsminister skal vre til stede i Luxembourg , men p ingen mde m udtale sig .
Eftersom det ikke er nyt for os her i Parlamentet , kunne den hollandske minister let have tiet stille her i Strasbourg .
<P>
Under alle omstndigheder er vi her for at drfte 2003-budgettet . Jeg vil gerne takke mine kolleger , hr .
Frm og hr . Stenmarck , for det arbejde , de har udfrt , og som kulminerede med frstebehandlingen af budgettet , som vi nu har foran os .
Efter min opfattelse har de udfrt deres hverv som ordfrere med stor ekspertise , og de har vret og er stadig meget tilgngelige for alle grupper .
Der kan virkelig ikke siges dem noget p , men jeg m tilst , at jeg ikke kan opvise nogen reel begejstring over denne budgetforhandling eller det 2003-budget , vi har foran os .
Nr jeg skal forklare folk , hvorfor jeg har valgt at sidde i Budgetudvalget , plejer jeg altid at bruge det argument , at EU ' s budget dkker alle omrder .
Som sdan omfatter det strukturfonde , landbrug , miljpolitik , forskning , bekmpelse af social udstdelse og genopbygning af krigshrgede omrder . Og det er ikke smpenge , det drejer sig om , men et belb p omkring 100 milliarder euro .
Selvflgelig er det sandt , hvad jeg siger , men det er kun den ene side af medaljen .
Nr alt kommer til alt , handler den politiske kamp p plenarmdet i dag i virkeligheden ikke om overfrsel af milliarder eller om det overordnede billede , men om millioner og om at ndre betoningen .
Dette skyldes de stramme finansielle overslag og de forskellige former for lovgivning , der allerede er fastlagt , og som binder vores hnder .
<P>
Hvis vi f.eks. ser p landbrugspolitikken .
Nr min gruppe foreslr , at man drfter eksportsttten , fordi den forringer de konomiske udviklingsmuligheder for mange landmnd i udviklingslandene , anfres argumentet med administrativ sikring .
Eksportsttten udgr en del af en eksisterende politik , og vi i Parlamentet kan ikke bare ndre dette i forbindelse med budgetbehandlingen .
Hvilket selvflgelig er rigtigt .
Det er dog ogs vigtigt for os at sende et politisk signal .
Vi er jo et politisk forum .
Det viser sig , at der ikke er fremfrt vsentlige argumenter mod vores forslag om at lade eksportsttten udg .
I stedet er de tre milliarder ganske enkelt blevet vedtaget svel som enorme belb til produktion af europisk tobak , som vi tilfldigvis mener , er yderst skadelig for den offentlige sundhed .
<P>
Min gruppe er ogs meget kritisk over for de belb , der er afsat til transeuropiske netvrk .
Efter otte r befinder de fleste projekter sig stadig p begynderstadiet .
Men ingen tr sige offentligt , at EU-sttten til en vis grad er penge ud af vinduet .
Vi fortstter ufortrdent og ikke altid med de bedste projekter .
Medlemsstaterne selv prioriterer nationale projekter , mens det vrdifulde ved europisk sttte er kravet om , at projekterne skal vre grnseoverskridende .
Kommissionen skal nu komme med alle mulige ndforanstaltninger for at sttte de virkeligt grnseoverskridende projekter , men det er jo ogs en lidt underlig situation .
<P>
Tilsvarende forflger medlemsstaterne , for s vidt angr struktursttten , forskellige og ofte modstridende ml , hvilket til dels forklarer de enorme forsinkelser i gennemfrelsen .
P den ene side er de alle sammen ude p at f s meget ud af Bruxelles ' pengekasse som muligt , og p den anden side kmper de for at finde national medfinansiering , fordi projekterne ikke altid prioriteres nationalt .
Min konklusion er derfor , at medlemsstaterne fler sig mindre ansvarlige for europiske penge eller for det faktum , at de skal bruges med omtanke og retfrdighed , end de gr for nationale midler .
Dette er isr bemrkelsesvrdigt , nr man tanker p , at alle pengene kommer fra de samme skatteydere .
<P>
Et andet omrde , hvor man kan vre i tvivl om , hvorvidt midlerne anvendes korrekt , er dog af en hel anden karakter .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte mig i dette .
Det vedrrer sttten til Kedo .
Vi berrte kort emnet i gr aftes .
De europiske skatteydere finansierer et atomkraftanlg i Nordkorea .
Min gruppe er under alle omstndigheder principielt imod dette , fordi vi foretrkker at sttte vedvarende energikilder .
Under alle omstndigheder er det sdan , det forholder sig , og jeg ved , at et flertal i Parlamentet er for det .
Nu viser det sig dog , at Nordkorea sandsynligvis ogs udvikler atomvben .
Jeg mener klart , at vi br undersge dette meget grundigt , og jeg finder det desuden fornuftigt at opfre bevillingerne i reserven og ikke frigive dem , fr vi har klarhed over programmerne i forbindelse med dette anlg .
Jeg vil desuden anmode kommissren om at redegre for sin holdning i denne sag og oplyse , om hun allerede har til hensigt at opfre disse bevillinger i reserven ved andenbehandlingen .
Dette er en rkke eksempler p anvendelse af midler , hvor jeg vil stte sprgsmlstegn ved berettigelsen heraf .
<P>
S er der en kategori af bevillinger , som jeg mener , br bruges , og hvor der endog br bruges mere .
Et sdant eksempel er udvidelsen .
Der findes en udmrket hollandsk talemde , der hedder " goedkoop is duurkoop " ( man fr , hvad man betaler for ) , og jeg vil overlade det til tolkene at finde en fornuftig oversttelse .
Jeg gr ikke ind for spild af penge , men jeg tror p , at vi skal holde vores lfter og gribe de historiske muligheder .
Den nuvrende situation er tilfldigvis forskellig fra den , vi foruds i 1999 , hvor de finansielle overslag blev udarbejdet i Berlin .
Det er ikke 6 , men sandsynligvis 10 lande , der vil blive optaget , ikke i 2002 , men i 2004 .
Finansieringsplanen br derfor tilpasses tilsvarende .
Men den " regnskabsmssige " indfaldsvinkel , som nettobidragyderne har anlagt , betyder , at de ikke er interesseret heri .
Min gruppe vil under alle omstndigheder stemme for de ndringsforslag , som gr en sdan tilpasning mulig , og jeg er overbevist om , at vi ellers vil betale det dyrt i sidste ende .
<P>
Situationen i udgiftsomrde 4 er ogs forandret .
For s vidt angr sttte til genopbygning af Balkanlandene og Afghanistan , er det ofte blevet anfrt , at det er umuligt at holde alle lfter inden for udgiftsomrde 4 , medmindre der foretages nedskringer p flere andre prioriterede omrder .
F.eks. blev der foretaget en nedjustering af det flerrige program for de vrige vestlige Balkanlande som flge af situationen i Serbien efter Milosevic .
Hvad gr vi , hvis der skabes fred i Mellemsten ?
Hvilke programmer kan vi s tilbyde ?
Jeg har allerede lavet en liste over de omrder , hvor jeg gladeligt vil skre nogle f milliarder vk , men jeg vil ogs gerne se et par millioner fjet til her .
<P>
Et andet omrde , hvor et par ekstra millioner ikke ville vre af vejen , er udgiftsomrde 5 , administrationsudgifter .
Det er ingen hemmelighed , at jeg var ked af den aftale , der blev indget i forbindelse med juli-forliget .
Iflge denne aftale skal Parlamentet og Rdet tage vare p hinandens behov og Kommissionen tilgodeses via frontloading-operationen .
Dette har fungeret udmrket .
De 500 nye stillinger til udvidelsen vil sandsynligvis blive oprettet .
Men det politiske signal er ganske ubehageligt , finder jeg .
Kommissionen er ikke en afsluttende post , den er ndvendig for en uproblematisk udvidelsesproces .
Mrkeligt nok er de mennesker , der stiller sig mest kritisk over for udvidelsen og kandidatlandenes kapacitet til at implementere det europiske regelvrk , ofte de samme , som ngter at sikre Kommissionen tilstrkkeligt personale til at gennemfre og fre tilsyn med gennemfrelsen af regelvrket .
Jeg finder ikke frontloading-metoden srlig attraktiv eller gennemskuelig , hvilket hr . Walter allerede har ppeget .
Ikke desto mindre vil jeg p det hjerteligste lyknske ordfrerne med resultatet , fordi det i sidste instans er resultatet , det tller .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Fru Buitenweg , jeg forstr Deres smerte , nr De siger , at De ikke er vant til at komme til efter GUE / NGL-Gruppen , men mske kan det trste Dem , at De fik lov at tale tre gange s lnge .
Det er ogs en god ting !
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , under denne forhandling i forbindelse med frstebehandlingen af budgettet for regnskabsret 2003 vil jeg ikke koncentrere mig om de tekniske aspekter .
Jeg har nemlig taget ordet flere gange i de sidste par mneder for at gre opmrksom p det , der efter min mening udgr fllesskabsbudgettets mangler og gentagne inkonsekvens , ssom de uindfriede betalinger og finansieringen af de interne politikker og aktionerne udadtil , men ogs for at henlede Deres opmrksomhed p de specifikke problemer , der frst er kommet for dagens lys i de seneste mneder , f.eks. det alt for lave loft for udgiftsomrdet for administrationsudgifter og - mere generelt - utilstrkkeligheden af de finansielle overslag , der blev fastlagt i Berlin i 1999 .
<P>
I dag vil jeg forsge at tage sprgsmlet op ud fra et synspunkt , der - om jeg s m sige - i hjere grad er politisk end teknisk .
P dette historiske tidspunkt , hvor der p den ene side er konstant udvikling i det internationale system , og hvor vi p den anden side har udvidelsen og debatten om EU ' s fremtid , tror jeg , at ogs vi , der er eksperter i finanssprgsml , br sprge os selv , hvilken rolle vi nsker at Parlamentet skal have .
<P>
Sprgsmlet er flgende : Vil vi acceptere blot at fre regler , som for det meste er opstillet af andre , ud i livet , eller nsker vi at kunne foretage ndringer ?
Er vi f.eks. tilfredse med , at Rdet har vret i stand til at f Kommissionen til at srge for et retsgrundlag , nr det f.eks. glder naturkatastrofesprgsmlet , som er et meget vigtigt sprgsml , eller ville vi ogs gerne have mulighed for at give Kommissionen noget ?
Kre kolleger , vi dkker os meget ofte ind under respekten for regler og procedurer - og her taler jeg naturligvis om parlamentsmedlemmerne som politisk helhed - uden at prve p at ndre dem eller bje dem , selvflgelig kun i positiv forstand .
Dette er mit budskab i forbindelse med denne forhandling .
<P>
Budgettet for 2003 viser sig at vre et godt budget , og jeg vil gerne lyknske ordfrerne med deres indsats og med de opnede resultater . Jeg vil ogs rette en tak til kommissren , fru Schreyer , til alle Kommissionens medarbejdere , til sekretariatet og til ordfrerne , men jeg kan ikke lade vre med at understrege , at der er tale om et teknisk budget , hvor det frst og fremmest har vret vores rolle at f regnskabet til at g op , og hvor vi ikke har haft den ndvendige styrke og vilje eller det ndvendige mod til at gre en egentlig politisk indsats .
<P>
Vi unge nsker mske nogle gange at ndre verden , men denne gang ville jeg gerne njes med at ndre et par smting ved EU ' s budget .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , vi vil gerne tilfje tre bemrkninger vedrrende budgettet i forbindelse med denne behandling .
<P>
For det frste vedtog Parlamentet p det foregende mde efter forslag fra Kommissionen at oprette en solidaritetsfond under budgetpost B2-400 og B7-090 .
Jeg gav p davrende tidspunkt udtryk for vores tvivl vedrrende denne fond , og jeg vil nu begrnse mig til de budgetmssige aspekter .
Denne fond er , for s vidt angr enhver form for hensigt eller forml , virtuel , for den er stadig tom .
Nr der s sker en strre katastrofe , skal vi finde midlerne til denne fond p budgettet med tilbagevirkende kraft .
Dette finder vi hjst usandsynligt .
Hvis der desuden sker mere end en katastrofe i et givet kalenderr , vil fondens vre grnse p 1 milliard euro ogs kunne skabe et problem .
Forestil Dem , at der sker en strre katastrofe i forret , som Kommissionen bevilliger 700 millioner euro til fra denne fond .
Hvad sker der , hvis der opst en tilsvarende katastrofe i efterret ?
Der er risiko for , at de bevillinger , der er afsat til det efterflgende r , frigives fr tiden .
Og s er vi inde p et skrplan .
Eftersom det er usikkert , hvor fondens midler skal hentes fra , str vi i den uheldige situation , at vi har en fond , der ikke er afsat bevillinger til p 2003-budgettet .
Dette kan betyde , at der efter nogle r vil blive lagt betydeligt pres p medlemsstaterne for at yde strre bidrag .
Med den nuvrende konomiske situation og de budgetpolitiske friheder , nogle medlemsstater tillader sig , kan jeg forudse alvorlige problemer .
<P>
Jeg har nu en kritisk bemrkning til budgettet for det sjette rammeprogram for forskning og udvikling .
Finansiering af forskning over EU-budgettet indebrer etiske dilemmaer f.eks. i forbindelse med forskning i embryoner .
Som flge af den fanatiske kamp for at sttte denne form for forskning gr hele rammeprogrammet en uvis fremtid i mde , fordi Parlamentet under andenbehandlingen ngtede at give flere retningsgivende udtalelser om sttte til kontroversielle omrder .
Endvidere burde Rdet have indledt den etiske debat tidligere og udsat de etiske retningslinjer , til programmet var vedtaget .
Denne kontrovers viser , at programmet skulle have vret begrnset til fremme af samarbejde p tvrs af grnserne .
Aktiv konomisk sttte er uhensigtsmssig og overfldig .
Hvorfor medfinansiere forskning , der sandsynligvis vil finde sted under alle omstndigheder ?
<P>
Min tredje og sidste bemrkning vedrrer fiskeriet .
Kommissionen og Parlamentet gr meget op i de spanske og portugisiske fiskere , der sammen med deres regioner lider under , at der ikke er indget aftaler med Marokko .
Der er brugt millioner af euro p kompensation , nedbringelse af antallet af fiskere og omstilling af fiskere i de pgldende regioner .
Ogs i andre fiskeriregioner begynder det at stramme til .
Nu rder biologerne jensynlig Kommissionen til at forbyde torskefiskeri og reducere andre kvoter .
Dette vil f vsentlige konomiske flger for bl.a. Nederlandene .
Ville det derfor ikke give mening at overfre budgetfokus til de fiskeriregioner , der hidtil har klaret sig selv ?
konomisk sttte til sdanne regioner i form af sociokonomiske programmer er nskelig .
Dette aspekt mangler dog stadig i dette budget , hvori der er afsat millioner til fiskeriaftaler med tredjelande , som kun nogle f lande og fiskeskippere har gavn af .
Angende solidariteten ville det ikke skade , hvis EU finansielt i hjere grad prioriterede en fiskerisektor , som i revis ikke har kunnet anvende subsidier til at renovere og bygge nye skibe .
Dette har forvredet konkurrencen i mange r .
En fiskerisektor , der overholder kvoterne , burde kunne forvente mere fra Bruxelles .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , meget er allerede blevet sagt af de foregende talere .
Vi fordeler i en vis grad midlerne tilfldigt , stter for f prioriteringer , finansierer ogs ineffektive aktioner , som nr vi fortsat tager os rd til to placeringer af Parlamentet og nu ogs finansierer en yderst tvivlsom medlemsturisme samt et konvent i millionklassen .
Europa har brug for impulser .
Vi har brug for en konomisk offensiv , hvor der stilles billig kapital til rdighed for isr de sm og mellemstore virksomheder - dermed mener jeg risikovillig kapital .
Netop p dette omrde mangler der effektive initiativer i budgettet for 2003 .
<P>
Der er akut behov for handling , nr det glder indfrelse af Basel II-bestemmelserne , isr nr vi ser p , at 45 % af de sm og mellemstore virksomheder i Europa ikke har egne midler eller kun sm egne midler .
Ud over ndringen af tildelingen af stttemidler inden for landbruget vil man fremover ogs blive ndt til at ndre fordelingskriterierne for strukturfondene .
Levestandarden i en region skal ikke bruges som standard for tingene eller som standard for tildeling af sttte .
Virksomheder eller brancher , som har brug for sttte , skal have disse midler p lige vilkr , uanset om virksomheden ligger i nord , syd eller st .
Vi skal anvende de midler , vi har fet betroet , mere effektivt og sparsommeligt , hvis vi vil vre med til at finansiere udvidelsen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , fravrende reprsentanter for Rdet , mine damer og herrer , i dag taler budgettet svensk , og jeg tror , at svensk er et sprog , der skaber enighed mellem alle .
Jeg vil takke Gran Frm og Per Stenmarck for deres benhed og strben efter flles holdninger under arbejdet .
<P>
Gran Frm er endnu en i den lange rkke ordfrere , som str over for et afgrende dilemma , hvad angr udgiftsomrde 4 vedrrende foranstaltninger udadtil , nemlig om Rdet eller Kommissionen skal have det sidste ord med hensyn til faststtelsen af de politiske prioriteter udadtil , eller om Parlamentets skal have nogen indflydelse p det .
<P>
r efter r har vi under frstebehandlingen den samme diskussion .
Kommissionen stiller et forelbigt forslag , som skrer ned p Unionens traditionelle prioriteter udadtil , Kommissionen skrer ned p de bevillinger , som Parlamentet vedtog ret fr , og forklarer , at de pgldende programmer ikke er blevet gennemfrt tilfredsstillende .
Derefter kommer Rdets frstebehandling , og Rdet udnytter Kommissionens forklaring til at skre yderligere ned p bevillingerne til foranstaltninger udadtil tilsat fromme moralske argumenter om budgetbesparelser og principper for sund finansiel forvaltning .
<P>
S kommer den fase , vi befinder os i nu , hvor Parlamentet genindfrer de mistede bevillinger , bekrfter prioriteterne udadtil og minder de to andre institutioner om , at dette er et spil med tre deltagere .
Jeg tilhrer det parlamentariske flertal , som mente , at de finansielle overslag fra Berlin i 1999 var korrekte og tilstrkkelige .
Jeg stemte og agiterede for dem .
Jeg er ikke enig med de kolleger , der mener , at de finansielle overslag br revideres .
<P>
Jeg er godt klar over , at situationen bliver mere og mere kompliceret for hver dag , der gr .
Der opstr nye eksterne forpligtelser , som enten Rdet , hr . Prodi , eller begge i skn forening - selv om det er yderst sjldent - gladelig ptager sig .
De forpligtelser skal siden hen opfyldes i en meget snver finansiel ramme , der bestr af ikke-obligatoriske udgifter , som medlemmerne af Parlamentet bliver anmodet om at respektere .
<P>
Men da der ikke er plads til alle forpligtelserne , og alt ikke kan finansieres , nr pengene er f , m man bruge undskyldningen om ringe gennemfrelse af nogle territoriale programmer .
Jeg mener ikke , at den undskyldning kan bruges lngere .
Medlemmerne af Parlamentet stemmer for bevillinger , som hidrrer fra de europiske borgeres penge , for at de skal bruges til at finansiere eksterne bistandsprogrammer .
<P>
Fru kommissr , Deres , de vrige kommissrers og Rdets opgave bestr i at opn , at disse programmer gennemfres .
De er Fllesskabets udvende myndigheder .
Jeg ved ikke , om det er f.eks. Latinamerikas eller Middelhavslandenes skyld , at deres programmer har sdan en lav gennemfrelsesgrad , men jeg ved , at behovene er der .
Jeg ved , at lsningen ikke er r efter r at reducere de bevillinger , vi vedtager , at reducere programmerne , nej , lsningen er - som vi alle sammen ved - at finde nye mder at forbedre gennemfrelsen p .
<P>
Vi hber , at Kommissionen for det kommende r - og det er et nske , som vi altid giver udtryk for under frstebehandlingen - i stedet for at skre ned p pengene fra det foregende r , endog anmoder om flere penge for at kunne gennemfre Europa-Parlamentets traditionelle prioriteter udadtil .
<P>
Jeg mener , at det for at foretage nedskringer er nok med Rdet , som er en stor specialist p omrdet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn, Terence (PSE).">
Hr. formand , efter 15 minutter fra hr .
Frm og 10 minutter fra hr . Stenmarck og alle de andre indlg er der ikke meget tilbage at sige .
<P>
For nylig afgav jeg forklaring i et af konventets underudvalg , med hr . Amato som formand , om forenkling .
Jeg fremfrte det synspunkt , at budgetsproget sandsynligvis er det 12. sprog i denne institution .
Nr man lytter til forhandlingen , hvor ord som " ramassage " og " frontloading " bruges i flng , lader det til , at de er blevet en del af vores daglige budgetvokabularium .
<P>
Jeg sagde ogs , at vi kun har brug for en enkelt behandling af budgettet , og at det vil medfre en forenkling af hele processen .
Hvis det system havde vret i brug nu , er jeg sikker p , at vi ikke ville have stemt for det budget , vi nu sidder med .
Det siger jeg , fordi mange er bekymrede over den mde , hvorp vi skal stemme om budgettet p torsdag .
Jeg tnker ikke kun p Kommissionen og Rdet , men kolleger fra en rkke forskellige udvalg her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne sl en ting helt fast over for alle , der deler denne bekymring : Dette er trods alt en frstebehandling , hvor vi skal vise , at vi har politiske prioriteringer , og hvor vi skal lgge pres p Rdet ; det er ikke sidste kapitel .
Bekymringerne er opstet p grund af det , der blev vedtaget i udvalget .
Vi overskred lofterne i tre udgiftskategorier - i kategori 1b m vi se , hvordan Parlamentet stemmer p torsdag .
I udgiftskategori 2 er vi forpligtede til at finde en lsning sammen med Rdet .
I udgiftskategori 4 er vi forpligtede til at finde en lsning sammen med Rdet .
Derfor m vi tage nogle beslutninger inden for kategori 4 for at forsge at sikre , at vi fr en reel dialog med Rdet for at lse nogle af de politiske problemer p det omrde .
<P>
Som andre har sagt har loftet i kategori 4 vret et problem , lige siden vi indgik den interinstitutionelle aftale .
Hvert eneste r siden da har vi vret ndt til at bruge fleksibilitetsinstrumentet .
Nogle er mske enige med hr . Seppnen i , at aftalen er dum .
Jeg er en af dem , der stemte for den .
Det gr mske mig dum , men sagen er , at Parlamentet accepterede den , og vi m leve med den og dens begrnsninger .
Jeg hber , at vi , nr vi nr frem til den nste interinstitutionelle aftale , har taget ved lre af denne , navnlig inden for kategori 4 .
<P>
Men denne gang er vi ndt til at finde en lsning p behovene inden for kategori 4 - navnlig med hensyn til Afghanistan og Den Globale Sundhedsfond .
Vedrrende Den Globale Sundhedsfond er der bestemt store meningsforskelle mellem Kommissionen , Rdet og os .
For at gre det vrre beder mindst n medlemsstat os finde de ekstra 65 millioner euro , hvilket gr tingene mere komplicerede , nr vi kender Rdets nuvrende holdning .
<P>
Nr jeg siger , at vi skal finde en lsning , mener jeg , at vi skal finde en virkelig lsning sammen med Rdet , og ikke starte en forligsprocedure eller triloger og spille det sdvanlige spil .
Vi har alvorlige problemer p disse omrder , og vi har brug for en virkelig samarbejdsvilje .
Det skal siges , at vi har haft et vldigt godt samarbejde med det danske formandskab .
Vi m ikke fordmme det danske formandskab , fordi de ikke er til stede .
De har undskyldt over for mig og forklarede , at de havde andre aftaler .
At rdsformanden sad i fire en halv time ved vores sidste mde viser hans engagement .
De har haft et virkelig godt samarbejde med Parlamentet .
De har respekteret Parlamentet og Parlamentets vilje .
Det har vret rart at samarbejde med det danske formandskab .
<P>
Som fru Buitenweg sagde , har formandskabet ogs vret udmrket i dag , selv ved videokonferencen om EU-solidaritetsfonden .
Men lad os hbe , at det gode forhold kan bevares , nr vi gr i gang med den nste forligsprocedure forud for Rdets andenbehandling .
<P>
Ved konventet sagde jeg ogs , at i modstning til den amerikanske uafhngighedskrig , hvor kamprbet ld " ingen skatter uden reprsentation " , nyder vi her i Parlamentet den luksus at have reprsentation uden skatter .
Det fr ofte Rdet til at mene , at vi rutter med skatteydernes penge .
Vi skal sende det budskab til Rdet , at de budgetter , vi vedtager her , er serise og kendetegnet af forsigtighed , men at de indeholder politiske prioriteringer .
Jeg hber , at vi i december vil have gennemfrt nogle af disse politiske prioriteringer .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en tak til ordfrerne , til Budgetudvalgets formand og til kommissren .
I ELDR-Gruppen er vi som sagt ret tilfredse med dette budget , der s afgjort forekommer os at vre stringent og gennemskueligt , hvilket er en del af vores kultur .
Jeg vil dog gerne tilfje med det samme , at der efter min mening ogs er tale om et budget , som er alt for teknisk og ikke srlig politisk .
<P>
De grundlggende budgetposter er acceptable , navnlig nr det glder reformen og udvidelsen , som efter min opfattelse er den vigtigste udfordring , vi str over for .
Men netop fordi det er en udfordring , skal vi gre en politisk og mere beslutsom indsats , og vi skal ikke mindst gre en indsats , som er mere synlig for alle de europiske borgere .
Jeg er enig i det , som udvalgsformanden sagde lige fr , nemlig at proceduren absolut br ndres .
Der er brug for en teknisk udvikling af proceduren , for en forenkling og navnlig for en udvikling p det kulturelle og politiske omrde , s man p en optimal og ikke indskrnkende mde begrnser Rdets befjelser og opnr en mere udbytterig , opmrksom og ikke mindst relevant dialog .
Der er brug for en grundlggende EU-budgetfilosofi , hvor det administrative ansvar er delt og ikke samlet - og jeg vil gerne gentage , at det skal vre delt , for det er meget vigtigt - og hvor man giver en mere politisk rolle til Parlamentet , som skal udfre sin opgave p den bedst mulige mde .
Parlamentet skal nemlig ligesom resten af EU have politisk karakter og kunne komme med politiske lsninger .
<P>
Jeg vil blot komme ind p to tekniske aspekter .
Det frste aspekt er problemet med udgiftsomrde IV , som en af vores kolleger allerede har nvnt .
Jeg vil gerne tilfje noget i den forbindelse , nemlig at man mske ikke er opmrksom nok p Middelhavssprgsmlet og Mellemsten-sprgsmlet .
Vi taler om genopbygning , om Afghanistan og om sprgsml , der er meget langt vk , men der er ogs noget , som er tt p os , og som vi meget snart skal tage op p en mere indgende og beslutsom mde .
<P>
Det andet aspekt er kulturen .
De midler , der er sat af til de unge , til uddannelse og til information , er nemlig helt utilstrkkelige .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet vedtog i marts 2002 et beslutningsforslag om principperne for budgettet 2003 .
Der blev nvnt en rkke emner , som er af stor betydning for fremtiden for landbruget og udviklingen af landdistrikterne .
Hertil hrer opgaver som midtvejsevaluering af Agenda 2000 , forbrugerbeskyttelse og studvidelsen .
Jeg hber , at Kommissionen vil have mod og den rette kompetence til at tage fat p disse langsigtede mlstninger i gennemfrelsen af budgettet og ikke vil lade sig aflede af de dagspolitiske krav .
<P>
Jeg hber , at stridssprgsml som mangler i bogfringen , tusk og manipulation er fjernet , og at gennemsigtighed og stram disciplin i regnskabsfrelsen vil trde i stedet .
Nationalt og internationalt frembyder landbrugspolitikken for de interesserede borgere et diffust og selvmodsigende billede .
<P>
Der er ikke flertal for EU-kommissr Fischlers forslag i deres nuvrende form .
Her glder det alts om at arbejde videre p det .
Trods den store konomiske og sociale tilpasning i EU-ansgerlandene siger beslutningerne fra Berlin , at overfrslen af midler til tiltrdelseslandene for frtiltrdelsesstttens og udvidelsesudgifternes vedkommende skal bevares , som de er fastsat og kendt .
Flere diskussioner , som jeg har deltaget i , bestyrker mig i min opfattelse af , at ansgerlandene har ret i , at den ordning , som siger 25 % i direkte betalinger , ikke kan gennemfres politisk , og desuden frygter ansgerlandene store tab og krver en tiltrdelsesrabat og ndrede kvoter .
Det har store konsekvenser for finansieringen af landbrugspolitikken , og det finansielle overslag , som det foreligger nu , vil skulle revideres .
<P>
Hvad koster udvidelsen ?
Det er sprgsmlet .
Det str stadig bent , hvordan det skal besvares med budgettet for 2003 .
1,05 % + x er et eksistenssprgsml for landbruget , og s lnge det ikke er besvaret , vil gennemfrelsen af budgettet for 2003 vre en farlig sag for landbruget .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske hr . Frm og hr .
Stenmarck med deres fremragende arbejde med 2003-budgettet . Det er vigtigt at huske p , at budgettet skal fungere som grundlag for de politiske beslutninger , som enten tages af Rdet eller af Rdet og Parlamentet i fllesskab .
<P>
Det er forkert at forsge at bruge budgetproceduren til at forme politikken .
Jeg henviser navnlig til visse anbefalinger vedrrende landbruget og strukturfondene .
Forslaget om at nedstte eksportsubsidierne er bde malplaceret og fejlvurderet , isr fordi det sigter mod at fremtvinge en politisk beslutning , hovedsagelig frre transporter af levende dyr .
Budgettet er ikke det rette instrument til sdanne politiske beslutninger , uanset hvad man mener om selve sprgsmlet .
<P>
Hvad angr det indholdsmssige skal vi huske , at vi lever i en global konomi med strke konkurrenter p landbrugsomrdet .
I den nuvrende situation med pressede priser og politisk usikkerhed vil vi stte landmndene i en endnu vanskeligere situation .
Jeg kan forsikre Dem for , at hvis EU besluttede at forbyde transport af levende dyr i dag , ville australierne trde til og overtage vores markedet med det samme .
Det er en vigtig handelsmssig overvejelse , som skal tages med i betragtning .
<P>
Stadig vedrrende landbrug deler jeg mange af mine kollegers bekymring over den foreslede generelle reduktion af landbrugsudgifterne med 275 millioner euro .
Dette forslag er helt ude af trit med realiteterne inden for landbruget .
Min gruppe har stillet en rkke ndringsforslag , hvorigennem vi forsger at afbde en del af den potentielle skade .
<P>
Det samme glder den foreslede kvote p 525 millioner euro , der er bevilget til udbetalinger under strukturfondene .
Som reprsentant for et ml 1-omrde i det nordlige og vestlige Irland er jeg meget bevidst om det udbytte , vi har af hver eneste euro , der investeres i et forsg p at rette op p de konomiske og sociokonomiske skvheder i Unionen .
<P>
Sammenfattende glder jeg mig over alle forbedringer , der kan gennemfres for gennemfrelsesgraden for programmer og projekter , der modtager sttte fra strukturfondene .
Vi skal hndtere dette gennem bedre prognoser for udbetalingskrav , men jeg afviser p det bestemteste ethvert forsg p at reducere de samlede belb .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , der er allerede blevet sagt meget om dette budget , og mange af ordfrerne har fulgt kommissionsformandens eksempel .
Hvis alt er dumt , er ogs dette budgets stramhed dum .
Hvis stabilitetspagten er dum , og hvis den skal revurderes for at gre vores lande og vores konomier mere fleksible , fru kommissr , s er det virkelig en stor dumhed , nr det i betnkningen foresls , at vi , mens 10 lande banker p dren for at komme ind , begrnser os til et meget komplekst budget , som er begrnset til et ndtrftigt niveau , hvilket tvinger os til at finde imaginre skatter - og i den forbindelse vil jeg hylde ordfreren for hans evner i den retning - for at opfre Afghanistan og mange andre emner i budgettet , som er et helt fastlagt budget , der , hvis det er muligt , aldrig har vret mindre .
Og dette sker p et tidspunkt , hvor medlemsstaterne - og Deres formand har for vrigt nvnt dette p en meget veltalende mde - mener , at det er ndvendigt at sprnge de af lovens bnd , som synes dumme , selv for de stater , som beskytter disse love .
<P>
Men lad os ud fra denne synsvinkel ogs tnke p budgettet .
Jeg mener , at dette budget ikke holder trit med virkeligheden .
Jeg mener , at det i forbindelse med udvidelsen helt sikkert er ndvendigt , at der inden for rammerne af konventet sker overvejelser om en ny EU-traktat , overvejelser om at give flere befjelser til Europa-Parlamentet , som godt kunne bruge dem , men ogs isr overvejelser om , at 25 medlemmer ikke kan fungere med et budget , der er skabt til 15 .
Det er , hvad jeg vil sige i forbindelse med det pgldende emne .
<P>
Vedrrende afstemningen p torsdag , s mener jeg , at vi i gr i Budgetudvalget har planlagt en foranstaltning , som efter min mening er vigtig .
Vi har netop erfaret , at Nordkorea hemmeligt anvender programmerne til civil kernekraft , som vi har finansieret i stor stil helt op til mere end 20 millioner euro , til militre forml , og de krnker dermed groft de aftaler , der er indget med det internationale samfund .
Vi mener , at vi br kunne sl et samlet slag ved under afstemningen om budgettet at stte bevillingerne dertil i bero . Fru kommissr , det kunne mske vre et middel til at se lidt klarere i denne sag ogs for Rdet .
<P>
Endelig mener jeg , at vi har et budget , der p andre omrder er innovativt .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige , at jeg finder det meget beklageligt , at den anden halvdel af budgetmyndigheden ikke er til stede i dag .
Det ville have vret passende , om Rdet havde vret med under disse debatter .
Selv om vi i sidste mdeuge frte en principiel debat om budgettet , ville det vre passende , at man ogs var reprsenteret , nr det bliver konkret - og under Parlamentets frstebehandling bliver det virkelig meget konkret .
Derfor glder det mig , at vi har stillet et forslag , som i frste omgang stiller det gede antal stillinger i Rdet i reserven og undersger det lidt nrmere .
Jeg hber , at dette forslag s vil f tilstrkkeligt stort flertal .
Det er forbundet med nogle betingelser , som Rdet kan opfylde inden udgangen af ret , sledes at udvidelsen ikke trues , heller ikke i Rdet .
<P>
Jeg ville egentlig indlede med at takke Rdet , fordi det gik s godt i formiddags med Solidaritetsfonden , hvor vi nede til enighed .
Jeg hber imidlertid i denne forbindelse , at de berrte medlemsstater , srligt den tyske regering , nu ogs hurtigt kommer med deres tal .
Vi har gjort alt , hvad vi kunne , for at opfylde de budgetretlige betingelser .
Nu har vi opfyldt dem begge .
Vi har budgetposter , vi har et retsgrundlag , og nu skal vi bare have pengene til det .
Hvis Kommissionen mangler informationer for at kunne gre det , synes jeg , det er mere end beskmmende .
Vi er i slutningen af oktober , og de burde foreligge nu .
<P>
Jeg vil tage nogle f aspekter op , fordi kollegerne fra min gruppe allerede har vret inde p en del emner .
Frst en principiel bemrkning . Det viser sig i stadig stigende grad , at det , som stats- og regeringscheferne vedtog i marts 1999 i forbindelse med Agenda 2000 og det finansielle overslag frem til 2006 , var en nskeseddel , som mske var fornuftig i 1999 , men som ikke lngere har noget at gre med EU ' s aktuelle udfordringer .
Det vil jeg gerne underbygge med to tal . Nr vi godt kan bruge 42 milliarder euro til landbrugspolitikken iflge overslaget , men i sidste ende kun med de strste kraftanstrengelser kan skrabe 47 millioner euro sammen til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , s viser det , at der er et misforhold mellem de politiske prioriteringer .
<P>
Netop inden for udgiftsomrde 4 om Europas aktiviteter som fredsskaber hos vores naboer - og det er en vigtig opgave , som vi skal vre med til at lfte som europisk arv i andre regioner - er vi fortsat meget , meget svagt funderet .
Det , som vi vedtog i marts 1999 , bidrager ikke til varigt at leve op til disse forpligtelser .
Jeg hber , at der her findes nogle instrumenter - vi har jo gennem forskellige forslag forsgt at underbygge det - og at vi langt om lnge vil have flere muligheder for at kunne leve op til denne vigtige opgave for EU i det 21. rhundrede .
<P>
Lad mig nvne et andet emne , hvor jeg ogs beder om sttte fra kollegerne fra de andre grupper .
Vi har stillet forslag om , at flaskehalsene i de transeuropiske net , isr til udvidelseslandene , skal udbedres .
Det ville glde mig , hvis det forslag kunne finde flertal i Parlamentet .
Det kan ikke vre rigtigt , at udvidelsen i sidste ende rent faktisk ikke kan lade sig gre .
Den vil ganske vist ske traktatmssigt , men erhvervsmssigt og konomisk kan den ikke ske , hvis der ikke er en tilsvarende infrastruktur til rdighed .
Det er en opgave for Fllesskabet .
Vi gr meget omkring de udvidelsesvillige lande , men vi m forstrke vores anstrengelser yderligere .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop (PSE).">
Fru formand , jeg skal gre , hvad jeg kan .
Frst vil jeg p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe lyknske ordfreren , hr . Stenmarck , med en meget grundig og gennemarbejdet betnkning .
Men ikke nok med det , jeg vil ogs personligt takke for den velvilje , hr . Stenmarck har vist mig , og for hans samarbejde under mit midlertidige arbejde som skyggeordfrer .
<P>
Mine damer og herrer , som det allerede er blevet fremhvet , har de vrige institutioners forberedelse af budgettet for regnskabsret 2003 vist det store pres , som de administrative behov , hovedsageligt i forbindelse med omkostningerne ved forberedelsen af udvidelsen , ver p loftet for udgiftsomrde 100 .
<P>
Min gruppe sttter fuldt ud ordfreren , hvad angr hovedmlet , som netop er at forsge at give institutionerne de midler , der er ndvendige for en god forberedelse af den udvidelse til 25 lande , som er lige om hjrnet .
P det punkt har ordfreren srget for at give institutionerne de midler , der er ndvendige for at dkke deres vsentligste behov .
<P>
Min gruppe sttter ogs hr . Stenmarcks strategi om frontloading , det vil sige at planlgge anvendelsen af disponible overskud fra regnskabsret 2002 for at foregribe nogle udgifter for 2003 og p den mde lette belastningen af budgettet for 2003 , sdan som ordfreren forklarede det indgende i sit indlg .
<P>
Herefter vil jeg beskftige mig med en rkke punkter , som er vigtige for min politiske gruppe .
<P>
Frste punkt : Alle institutionerne - og Europa-Parlamentet var faktisk den sidste - forelagde , presset af isr Den Socialdemokratiske Gruppe , lige fr afstemningen i Budgetudvalget et budget baseret p en nje beregning af omkostningseffektiviteten .
Og p det tolvte sprog , som hr . Wynn kaldte fllesskabsjargonen , er det skaldte Activity Based Budget blevet forelagt , for det er indlysende , at institutionerne br have et gennemsigtigt system for finansiel forvaltning af hensyn til effektiviteten .
<P>
Jeg vil sige to ting om personale .
For det frste har min gruppe altid stttet , at institutionerne har de menneskelige ressourcer , der er behov for , forudsat at behovene er gte .
Det glder os derfor , at Budgetudvalget har stemt for vores ndringsforslag , hvori vi anmoder om en beskrivelse af funktioner og behov for prcist at kunne bestemme den hjlp , der er ndvendig til de institutionelle poster .
Men kun til de institutionelle poster .
Derfor forkaster vi Gruppen for Det Europiske Folkepartis ndringsforslag 1 , hvori der anmodes om , at det ogs omfatter parlamentsmedlemmer med tilsvarende befjelser .
<P>
Jeg vil sige , at pensionerne er en skndsel .
Jeg var hovedordfrer for budgettet for 1999 , og allerede i den betnkning lagde jeg meget vgt p - nsten en separat betnkning - at det var yderst ndvendigt at lse problemet med de europiske tjenestemnds pensioner .
Nu er vi i 2002 , og vi anmoder stadig om det samme .
Her havde jeg gerne set , hr . Ferber , at Rdet ogs havde vret til stede , eftersom det er den frste forpligtelse , det skal opfylde .
<P>
Desuden har min gruppe altid argumenteret for ndvendigheden af , at borgerne er bevidste om , at Europa-Parlamentet er deres hus , et bent hus .
Derfor sttter vi et pilotprojekt om direkte transmission af plenarmderne .
<P>
Og , fru formand , da der ikke er nogen blankocheck her , br Europa-Parlamentets Prsidium med henblik p budgettet for 2004 stille passende forslag om sprgsmlet .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
For at mindske menneskelige lidelser og forbedre vores trovrdighed br vi foretage endnu en rettelse i budgettet for foranstaltninger udadtil .
Det er yderst beklageligt , at vi fortsat mangler 3 millioner euro til landminesprgsmlet .
Bevillingerne til denne sag er blevet reduceret verden over .
EU br ikke flge denne tendens .
Omkring 50 personer , isr kvinder og brn , rammes stadig hver dag .
Der er stadig behov for enorme belb , isr til efterbehandling af ofrene og deres familie .
Desuden skal vi som parlament overholde de forpligtelser , der blev indget i 2001 .
Der plber nu morarenter , mens EU har bevist , at det kan yde at vsentligt bidrag , isr p dette omrde .
Derfor har Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik genfremsat mit ndringsforslag .
Parlamentet br anerkende , at forbuddet mod landminer ogs skal omfatte ikke-statslige aktrer .
Parlamentet indtager en konsekvent holdning ved at stemme for ndringsforslaget .
En minimal forhjelse af bevillingerne vil kunne nedbringe antallet af lidende mennesker betydeligt .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Fru formand , de velser i finansiel teknik , som den aktuelle budgetprocedure krver , viser endnu en gang , hvor prekr Fllesskabets finansieringsramme er .
Vi er selvflgelig ikke imod de prioriteter , som ordfreren stiller op , og jeg vil ogs gerne takke ordfrerne for deres arbejde .
Vi mener imidlertid , at der er andre veje til at n disse prioriteter , uden at det skader , men tvrtimod til fulde respekterer den legitimitet og de befjelser , som er tillagt os , og sledes at det ikke mindst vil vre til gavn for netop de prioriteter .
<P>
Det essentielle i denne situation er revisionen af de finansielle overslag - eller rettere , i mangel af en sdan revision , den fulde udnyttelse af de rettigheder , som traktaterne har givet os .
Det er nemlig ganske uacceptabelt at fastholde og viderefre et budget , der er klart utilstrkkeligt i forhold til den rkke prioriteter , som vi str over for .
<P>
Det er indlysende , at der ikke er midler til at indfri de ml , der stilles op .
Parlamentet mister hele tiden magt , og resultatet er klart , isr i kategori 4 , hvor vi er vidne til et tydeligt og konstant pres p samarbejdet med de mindst udviklede lande , fordi denne kategori skal rumme bde frudvidelsessttten til de lande , der har sgt om optagelse i Unionen , og de belb , der gr til genopbygning , frst p Balkan og nu i Afghanistan .
Denne situation m ndres .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne have lov til at tilfje en bemrkning om et srligt punkt , nemlig sttimor .
Jeg vil gerne frst sige , at jeg er enig i de belb , som budgetudvalget har afsat .
Jeg er imidlertid ikke enig i , at den srlige budgetpost for dette unge og martrede land , skal fjernes .
Det vil sende et drligt og destabiliserende politisk signal til et land og en befolkning , der for blot nogle mneder siden har opnet uafhngighed , og hvor der er mangel p alt .
Et politisk signal , der i vrigt ikke harmonerer med de beslutninger , som vi har vedtaget , eller for den sags skyld med den Sakharovpris , som vi har uddelt .
Hertil kommer s ogs , at det er ganske overilet at opfre disse belb under Asien-budgetposten p et tidspunkt , hvor det endnu ikke er defineret , p hvilken mde det kommende samarbejde mellem Timor og EU skal foreg .
Jeg mener derfor , at det er bde rigtigt og vigtigt , at plenarforsamlingen retter op p den misforstelse , der her er blevet skabt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez (NI).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , budgettet for 2003 er bde skbnesvangert , nostalgisk og historisk .
<P>
Frst og fremmest skbnesvangert fordi det forliger sig med en rkke sager , som er uacceptable .
F.eks. tilbagebetalingen eller den britiske check .
Margaret Thatcher fortller i sine erindringer , at prsident Mitterand en aften i Fontainebleau sagde til hende : " Frue , De fr Deres check .
" Men det viser sig , at Storbritannien derefter er blevet nettobidragsmodtager .
Det er lidt , som hvis en milliardr fortsatte med at spise i folkekkkenet og troede , at det var en fllesskabsret .
<P>
Den anden skbnesvangre del er betalingsefterslbet . F.eks. ikke kun i forbindelse med strukturfondene , men ogs vedrrende landbruget .
Forskellen mellem det vedtagne budget og de bevillinger , der reelt gives og reelt realiseres er sledes , at de europiske landmnd i lbet af 10 r praktisk talt har tabt det , som svarer til et rligt budget .
<P>
Men dette budget er ikke blot skbnesvangert , det er ogs nostalgisk .
Alle har nvnt det , nemlig at det er sidste gang , at vi er 15 .
Og den ungarske prsident sagde for et jeblik siden , at " det i et Europa med 15 medlemmer ikke er et sprgsml om at have to hastigheder . En for dem , som 100 % nyder godt af landbrugssttteordningerne , og en for dem , som i den frste periode stiller sig tilfreds med 25 % .
" Faktisk gr det politiske styrkeforhold , at man ikke kan fortstte sledes .
<P>
Budgettet for 2003 er for vrigt et frste svar til dette behov , og derfor er det historisk .
Det er ikke historisk p grund af en rkke prtentise sager , som den politiske strategi eller den aktivitetsbaserede opstilling af budgettet .
Det er noget , der har eksisteret siden 1960 ' erne med planning , programming , budgeting system .
Nej , hvis dette budget er historisk , er det fordi , at det er det frste , der overstiger grnsen p 100 milliarder euro , det frste i budgethistorien med et trecifret belb .
Og hvis det har taget 43 r at n dertil , skal der mindst 10 r til for at overskride grnsen for 200 og n de 200 milliarder euro .
Og i den forbindelse vil disse 200 milliarder p et eller andet tidspunkt naturligvis krve , at der oprettes en europisk afgift .
<P>
Man skal glde sig over dette budget , for det er det sidste gode budget og det sidste rolige budget .
Derefter bliver det en jagt p bidragyderne , men det er korrekt , at det for vores britiske venner vil erstatte rvejagten , som er forbudt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Fru formand , jeg hrte , at man anser budgettet for at vre nostalgisk , skbnesvangert og historisk . Jeg synes derimod , at det er et godt og harmonisk budget , og jeg vil gerne takke hr .
Frm og hr . Stenmarck for deres dygtige indsats .
<P>
Kre kolleger , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p nogle aspekter , som mske virker sekundre , men som har at gre med Parlamentets brug af sin initiativret .
I henhold til den interinstitutionelle aftale og finansforordningen skal Europa-Parlamentet nu til at vedtage nye initiativer til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger , som efter min mening er hensigtsmssige for at fremme den europiske integration .
<P>
Det frste initiativ er de sm og mellemstore virksomheders forberedelse p udvidelsen .
Jeg tror , at det er et vigtigt signal , som vil f industrien og de sm virksomheder , som er s vigtige for vores konomier , til at fle , at de i hjere grad bliver involveret .
Jeg er sikker p , at konkrete foranstaltninger er meget bedre end en masse reklamekampagner .
<P>
Det andet initiativ , som jeg gerne vil minde om , er et program , der hedder Enea , og som er beregnet p ldre mennesker . Med dette program gentager man succesen med Erasmus og Sokrates - her er det blot de ldres mobilitet , det glder .
Det originale ved dette program er , at det kunne udvikle sig til et forbindelsesled mellem kultur , socialpolitikker og sundhed , og at Parlamentet med vedtagelsen af dette pilotprojekt giver Kommissionen mulighed for at indfre et program , som fremmer kontakten mellem ldre fra 25 forskellige lande .
<P>
Det sidste initiativ , som jeg vil nvne , er initiativet p miljomrdet , hvor man via en finansiering af skovpleje- og skovfornyelsesforanstaltninger samt oprettelsen af en frbank fremmer den miljvenlige udvikling , der er taget hjde for i Kyoto-protokollen .
Formlet med dette projekt er at gre en positiv indsats p EU-plan for at reducere CO2-udslippet i atmosfren , idet man samtidig opretter et operativt organ , der str for indsamlingen og opbevaringen af fr og planter - hvis oprindelighed ellers ofte ville g tabt - og deres anvendelse til miljforbedring .
Dette krver ogs arbejdskraft , eftersom omstillingen af landbrugsaktiviteterne uden tvivl rejser nye sprgsml og skaber nye mlstninger .
<P>
Kommissionen skal snarest muligt informere Parlamentet om , hvilke initiativer den agter at tage for at flge budgetmyndighedens angivelser - naturligvis under forudstning af , at alt dette bliver vedtaget p torsdag og til december .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke hr .
Frm og hr . Stenmarck for deres indsats , og jeg hber , at Kommissionen fortsat vil udvise den store samarbejdsvilje , som vi har psknnet i de forlbne mneder .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval (PSE).">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har hrt flere kolleger og hovedordfreren selv nvne betalingsefterslbet , RAL , og stille sprgsml og forslag til Kommissionen samt undersge mulighederne for forenkling .
Jeg vil gre Dem opmrksom p et interessant fnomen : Gennemfrelsen af strukturfondene , som er en af de strste poster , er meget bedre i de fattige lande end i de rige lande i Unionen , hvilket helt indlysende er paradoksalt .
Logisk set burde man kunne forvente , at de mest udviklede lande havde en bedre gennemfrelse og en bedre forvaltning , men sdan er det ikke i henhold til de oplysninger , vi modtager fra dem .
Mske skulle der stilles mere specifikke sprgsml til Rdet .
Nr vi overvejer dette sprgsml , kan vi ikke vre ensartede og tro , at alle er ligesdan .
<P>
Jeg taler som enkeltperson , men ogs som fast ordfrer for de finansielle overslag .
Derfor vil jeg koncentrere mig om to ting .
For det frste vil jeg sprge Rdet - der , selv om det er fravrende , forhbentlig lser protokollen - om det agter at overholde det , der blev aftalt sidste r , om bevillingen til programmet for omstilling af den fiskerflde , der traditionelt fiskede i marokkansk farvand , og som vi blev enige om at omstrukturere p grund af den manglende aftale med Marokko .
<P>
Unionens budgetmyndighed , det vil sige Rdet og Parlamentet , aftalte i december 2001 , at der senest i budgettet for 2003 skulle inddrages de 27 millioner euro , der krvedes for at afslutte programmet .
Men i budgetforslaget har Rdet fjernet den budgetpost , som Kommissionen havde oprettet til det forml , og derfor sprger jeg , hvad det skal betyde .
Skal det betyde , at Rdet ikke agter at opfylde dets forpligtelser , eller hvilken undskyldning pnser det p ?
Og beskyld mig ikke for at vre mistroisk , jeg er blot erfaren .
Jeg har deltaget i denne kamp i mange r .
<P>
Budgetudvalget foreslr Dem to muligheder , som i vrigt kan supplere hinanden .
P den ene side i november at ivrkstte en overfrsel af bevillinger , som ikke vil blive udnyttet inden for udgiftsomrde 2 .
Den 18. oktober var der 105 millioner euro , som ikke var remrket .
Nu siger Kommissionen til os , at den kun kan rde over 9 millioner .
Jeg anmoder den om at gre en indsats med disse 105 millioner , s m vi se , hvad der sker .
Ellers kan fleksibilitetsinstrumentet i henhold til den interinstitutionelle aftale mobiliseres i det kommende regnskabsr .
Det er ganske vist ikke srlig ortodokst , men det ville kunne accepteres , eftersom der er en undtagelse i netop den artikel i aftalen .
P den anden side hber jeg , at Rdet , som det ind imellem sker , holder sit lfte , og at vi kommer til enighed inden december .
<P>
Det andet emne vedrrer nedskringerne i de traditionelle politikker for tredjelande .
Mine damer og herrer , p udgiftsomrde 4 bliver vi lbende anmodet om at forge vores bistand til nye lande , og det sker p bekostning af de gamle .
Dette krver , at Rdet overvejer det samlede belb til dette udgiftsomrde .
<SPEAKER ID=130 NAME="Jensen (ELDR).">
Fru. formand , jeg vil gerne berre en ganske lille del af budgettet , nemlig budgettet for de decentrale agenturer , de skaldte " agencies " .
To agenturer har det problem , at de er fysisk placeret i lande , hvor inflationen lber hurtigere end EU-gennemsnittet , og det udhuler deres budget og dermed deres mulighed for at lse opgaverne .
Det glder agenturet i Dublin , der arbejder med udvikling af den sociale dialog bl.a. i kandidatlandene , og det glder agenturet i Torino , der udvikler erhvervsuddannelserne p Balkan og under MEDA- og TACIS-programmerne .
Kommissionens budgettering tager ikke hjde for dette inflationsproblem , og jeg mener , at der for tiden oprettes flere nye agenturer for at sikre den forndne ekspertise i forvaltningen .
De er meget forskellige i deres opbygning og opgaver , og jeg hber derfor , at vi i fremtiden kan f en budgetmssig behandling , der bedre tager hjde for agenturernes forskellige strukturer og forskellige behov .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg vil for mit vedkommende tale om den bekymring , som jeg har vedrrende forbeholdet i budgettet vedrrende udviklingsbistanden .
Der er indfrt stramninger .
Budgetposter bliver ophvet og reduceret , og jeg mener , at vi er langt fra et budget , der lever op til behovene og forventningerne .
Ud over at forhjelsen af denne del af budgettet kun lige kan anes , eftersom man skal regne med indfrelsen af hjlp til frtiltrdelsen for Cypern , Malta og isr Tyrkiet , varsler det generelle indtryk , som tallene giver , drligt om Unionens vilje til at opfylde sin rolle over for Middelhavslandene .
<P>
Hvilken underlig mde at stte sig et ml om at udrydde fattigdommen og p samme tid konstatere et fald i sttteordningerne til udviklingsbistand !
Nedskringen er klar : jo mindre fdevarebistand , jo mindre til Latinamerika .
Nedskringerne er meget dystre for Middelhavsomrdet og Balkanlandene , uden at medregne de nye mulige nedskringer , hvis finansieringen af bistanden til Afghanistan ikke sikres af andre ressourcer .
Hvem kan man f til at tro p , at den skaldte flytning af midler til andre budgetposter vil medfre flere bevillinger og mere effektive svar p de berrte befolkningers behov ?
Uden en alvorlig vurdering af de finansielle overslag bliver presset p udgiftsomrde 4 helt uudholdeligt .
<P>
Efter ophvelsen af Rdet ( udviklingssamarbejde ) vil et sdan budget vre et rigtig drligt signal .
Som endnu et eksempel kan nvnes , at forhandlingerne vedrrende undertegnelse af de konomiske samarbejdsaftaler med AVS-partnerne er indledt .
De krver vsentlige bestrbelser p tilpasning , og det er en finansiel forpligtelse , som hverken AVS-landene selv eller EUF kan opfylde , men det krver yderligere sttte , som EU srligt m bevilge .
<P>
Endelig vil jeg sttte forslaget fra min gruppe , der sigter mod oprettelsen af en srligt budgetpost til bistand til Palstina .
Nogle mener , at projekter , der er finansieret af EU , br opgives , hvis de er bestemt til systematisk at blive delagt .
Kommissr Patten anslog allerede for flere mneder siden tallet til at vre ca . 20 millioner euro for den israelske hrs delggelser af sdanne infrastrukturer .
Det str alligevel fast , at Unionen ikke br flge den strkestes lov til punkt og prikke , og at Unionen br reagere i henhold til loven .
Hvilket kommissr Patten netop har slet helt fast ved at sige , at det er ndvendigt med en seris og flles indsats for at ndre og genopbygge Den Palstinensiske Myndighed som den eneste gyldige mgler i de kommende fredsforhandlinger .
Dette sker ved et politisk og budgetmssigt overblik for dette ml .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , allerede under debatten for to uger siden talte vi om nogle centrale punkter for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik i budgettet for 2003 .
Jeg vil i dag koncentrere mig om nogle bemrkninger til den tekst , som vi har vedtaget om det kommende samarbejde med Rdet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Budgetudvalget foreslr for de videre forhandlinger med Rdet , at der indfres en interinstitutionel mekanisme , hvor Parlamentet inddrages strkere , fr Rdet trffer beslutninger om udenrigspolitiske konomiske tilsagn .
I de sidste r har vi jo gentagne gange stet over for det problem , at Rdet - isr p grund af krisen i 1990 ' erne - er kommet med tilsagn , og at Parlamentet s til slut med en eller anden form for ndmidler mtte skre i andre udenrigspolitiske prioriteringer .
<P>
Derfor nsker vi en mekanisme , hvor Rdet inddrager Parlamentet allerede i den indledende fase , og her foreslr vi for det frste , at Parlamentet bliver konsulteret i den fase , hvor eventuelle flles aktioner bliver undersgt , om ndvendigt ogs under fortrolige former .
For det andet krver vi , at Parlamentet gennem formanden eller reprsentanten for formanden for den politiske og sikkerhedspolitiske komit bliver informeret om et mandat og isr om de konomiske konsekvenser af en flles aktion .
Og for det tredje br der opstilles en flles arbejdsplan af Kommissionen og Parlamentet , hvor de centrale punkter for den kommende tid faststtes .
<P>
Det er et tilbud til Rdet , og kun , hvis vi her nr frem til et tilfredsstillende resultat , vil vi bevilge midlerne til udsendelsen af politi til Bosnien i andenbehandlingen .
De frste signaler er meget positive , og jeg tror , at det er et meget vigtigt skridt fremover ogs at kontrollere den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik parlamentarisk .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Haug (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , de store linjer i vores nye budget for 2003 har kollegerne og ordfrerne Gran Frm og Per Stenmarck allerede behandlet .
De kolleger , der har talt fr mig , er kommet med deres pointer og har tilfjet deres aspekter .
Det vil jeg ogs gre , nemlig tilfje en af disse sm pointer , som fru Buitenweg talte om .
Jeg er , som det i vrigt lnge har vret tilfldet , isr opmrksom p de sm og mellemstore virksomheder , og her isr p de allermindste virksomheder .
Vi kan jo heller ikke finde p en ny prioritet for hvert budgetr , derfor holder jeg mig til det .
<P>
Derfor gentager jeg ogs , hvad mange allerede ved , men det skader ikke at minde om det endnu en gang . 99 % af alle virksomheder i Europa har under 50 medarbejdere .
De beskftiger mere end halvdelen af alle erhvervsaktive og srger ogs for omkring halvdelen af den samlede omstning i EU .
I gennemsnit er der beskftiget fem personer i en virksomhed .
Det er de sm og mellemstore virksomheder , som er meget innovative og vkstorienterede .
De spiller alts en afgrende rolle i kampen for mere beskftigelse og reduktion af arbejdslsheden .
Det er det , der tller for en socialdemokrat !
<P>
Vi gr allerede en del p europisk niveau for at styrke de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ; jeg minder om det flerrige program for virksomheder og virksomhedsinitiativer .
Men vi vil gre endnu mere .
Projektet " SMV i grnseregioner " skal suppleres af projektet " SMV og udvidelsen " og - det er nogle socialdemokrater i hvert fald fast besluttet p - vi nsker et projekt , som sttter SMV i at gennemfre konceptet " socialt ansvar i virksomheder - et virksomhedsbidrag til bredygtig udvikling " .
Hidtil har de foreliggende forslag i hjere grad taget sigte p de store virksomheder .
Det er ikke s mrkeligt , for de har ogs deltaget i udarbejdelsen .
Det mener vi ikke er forkert , p ingen mde . Men nu nsker vi , at det skal suppleres med principperne for vores sm og mellemstore virksomheder .
Vi nsker et pilotprojekt for SMV og socialt ansvar .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske de to ordfrere .
Hvert r bliver jeg chokeret over det enorme arbejde , de skal udfre .
Hvilke generelle bemrkninger har jeg til budgettet ?
Det er almindelig kendt , ogs fra tidligere r , at jeg er en stor tilhnger af s vidt muligt at gennemfre det , vi har aftalt .
Vi br derfor fortsat overholde de finansielle overslag .
Ogs i r er der flere budgetposter , der g ud over disse finansielle overslag .
Det er isr tilfldet for udgiftsomrde 4 .
Vi br efter min mening for en gangs skyld indtage en fleksibel holdning .
For s vidt angr de ndvendige udgifter til Afghanistan og Den Globale Sundhedsfond , mener jeg , at vi br gre brug af fleksibilitetsinstrumentet og konferere med Rdet .
<P>
Jeg kan , nr jeg drfter budgettet , ikke afholde mig fra at nvne landbrugsudgifterne .
Jeg har endnu en gang stillet en rkke ndringsforslag , og jeg hber , at Rdet , hvis de vedtages p plenarmdet , vil vre parat til at vedtage dem .
Vi har i jeblikket et undersgelsesudvalg om mund- og klovsyge , som har fremsat en rkke henstillinger , som De vil f lejlighed til at stemme om senere i r .
Flere ting str dog allerede klart nu .
Det er uacceptabelt for os at skulle foretage omfattende nedslagtninger af dyr igen i fremtiden , som vi har gjort det tidligere .
Jeg har derfor stillet ndringsforslag om udvikling af bedre vacciner og testmetoder , der skelner mellem inficerede dyr og vaccinerede dyr , osv .
Desuden er det min opfattelse - og tilfldigvis den generelle opfattelse - at landbrugsproduktionen br fokusere p kvalitet .
Dog br offentligheden vide , hvad kvalitet er .
Europa br udvikle sit eget kvalitetssystem , som br vre let genkendeligt for forbrugerne , og der er afsat midler til dette forml , forudsat at systemet virker .
<P>
Endelig mener jeg , for s vidt angr kontrol med sygdomme hos dyr , at det er uacceptabelt , at vi hvert r remrker et forholdsvis lille belb til dette forml , nr det hvert r fremgr , at det vil koste milliarder , hvis en virkelig epidemi bryder ud et eller andet sted .
Jeg mener , at vi br udvikle europiske forsikringsordninger .
<P>
Endelig har jeg bemrket , at der til dato har vret et udmrket samarbejde mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Jeg hber det vil fortstte fremover .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Fru formand , p Budgetkontroludvalgets vegne vil jeg ogs gerne gratulere de to ordfrere , som jeg ved har gjort et kolossalt stykke arbejde med deres betnkninger .
Ogs en tak til Budgetudvalgets formand , Terry Wynn , for hans mde at hndtere afstemningerne p under nogle hjspndte diskussioner for nylig .
Det er godt at f arbejdet gjort s hurtigt , og jeg takker ham for hans mde at gre det p .
<P>
Mit udvalg har isr beskftiget sig med fire omrder .
Det frste var OLAF , det europiske kontor til bekmpelse af svig .
Jeg mener , at vi har lst det problem , som alle partier her i Parlamentet havde med at finde den rette ordlyd til et ndringsforslag om finansieringen af OLAF i det kommende r .
Men vi er stadig bekymrede over dialogen mellem Kommissionen og OLAF i budgetproceduren .
Realistisk set er jeg isr bekymret over , at der stilles sprgsmlstegn ved OLAF ' s uafhngighed ; det er en del af Kommissionen i denne proces , og p den mde kan vi ndre dets budget .
<P>
Det andet omrde var eksportrefusioner , noget som hr . Mulder , den foregende taler , er ekspert i , og det samme glder hr .
Casaca fra PSE-Gruppen , og det er noget , som jeg ved meget lidt om . Jeg kan forst , at de er forholdsvis tilfredse med resultatet af de ndringsforslag , de har stillet p dette omrde .
<P>
For det tredje var vi interesserede i at beskytte euroen mod forfalskninger , bekymrede over vrdiansttelsen af euroen , fordi s meget kunne vre blevet forfalsket .
Mske skulle vi have vre mere bekymrede over de bizarre bemrkninger fra Kommissionens formand og have stillet ndringsforslag om det .
<P>
For det fjerde , og det er det vigtigste , var vi meget bekymrede over reformdagsordenen inden for Kommissionen , og derfor henleder jeg alle medlemmernes opmrksomhed p ndringsforslagene til Frm-betnkningen , navnlig vedrrende reformen af Kommissionen .
Kommissionens tidligere chefbogholder har henledt vores opmrksomhed p en rkke punkter vedrrende computersystemerne samt p , hvordan vi sikrer , at skatteborgernes penge , de nationale regeringers penge , bruges rigtigt , hvis computersystemerne ikke er kompatible eller ikke leverer de rigtige tal .
<P>
Vi vil uden tvivl vende tilbage til dette ved de kommende forhandlinger , men det var de vsentligste punkter , som Budgetkontroludvalget tog op .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre og dygtige ordfrere , et af de aspekter , der gr igen i budgetforhandlingerne , er udgifternes korrekte gennemfrelse .
Dette glder og gjaldt ikke bare for strukturfondene .
<P>
Der var mange kommentarer til dette sprgsml , og det var nsten alle sammen kommentarer , hvor man gav udtryk for sin harme , men ikke kom med nogen forslag .
Ogs i r var der dog nogle , som kom med lsningsforslag , bl.a. forslaget om at overfre midlerne til en reserve . Dette forslag blev gentaget for et par minutter siden .
Efter min mening er denne medicin dog vrre end ondet selv . Den rigtige lsning er efter min opfattelse en forenkling .
<P>
Det er allerede blevet nvnt , at kommissr Barnier er get i gang med et vigtigt stykke arbejde og har inddraget Parlamentet i den retning .
Der er stillet forslag , som - hvis de bliver gennemfrt med det samme - vil gre det muligt at begrnse ml 1-regionernes tab af strukturfonde .
Det er dog ikke det eneste , der skal gres , for det er ogs ndvendigt at forenkle det alt for bureaukratiske forlb og den uendelige rkke krav om dokumentation og kontrol , ligesom det er ndvendigt at sammenlgge midlerne som flge af udviklingsinterventionernes integration .
Dette er ogs af afgrende betydning for udvidelsen .
Et strkere EU er ikke ndvendigvis et tungere EU . Enkle regler og subsidiaritetsprincippets anvendelse vil tvrtimod gre EU-budgettet til et smidigt politisk instrument og regnskabsinstrument , hvor man er fri for problemet med midler , der ikke er blevet brugt , og hvor man ikke mindst gr EU mindre fjernt og mere fordelagtigt for borgerne .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Fru formand , som jeg nvnte p det foregende plenarmde , har Udvalget om konomi og Valutasprgsml i det store hele hilst Rdets frstebehandling af Kommissionens forelbige budgetforslag velkommen .
<P>
Sandt er det ogs , at 2003-budgettet for vores udvalgs vedkommende er betydeligt mere beskedent end i de senere r .
Dette skyldes som bekendt , at de omfattende informationsinitiativer finansieret over EU-budgettet forud for indfrelsen af den flles valuta nu ligger bag os .
Jeg vil dog vende tilbage til dette sprgsml om et jeblik .
<P>
Vores udvalg stillede et meget beskedent antal ndringsforslag til budgettet , og jeg er meget skuffet over , at s godt som alle blev forkastet af Budgetudvalget .
Som sagt var kravene meget begrnsede og burde have vret acceptable . Dette glder isr udvalgets holdning og forslag vedrrende Prince-programmet og i srdeleshed underpost B5-3061 - informationsinitiativer vedrrende den flles valuta .
<P>
Der var bred enighed i Udvalget om konomi og Valutasprgsml om , at informationsinitiativerne br koncentreres om de lande , som endnu ikke har indfrt den flles valuta , og til en vis grad ogs kandidatlandene , som en dag vil indfre den flles valuta .
Det faktum , at dette ndringsforslag blev forkastet , er endnu mere beklageligt , nr man tager i betragtning , at mindst en og mske flere af de nuvrende medlemsstater med stor sandsynlighed vil afholde folkeafstemning om den flles valuta nste r .
P denne baggrund forekommer det logisk , at midlerne afsttes til disse lande og ikke bruges til informationsinitiativer af tvivlsom vrdi i lande , der allerede har indfrt euroen med stor succes .
Jeg har vanskeligt ved at forst , hvilken nytte informationsinitiativer kan have i disse lande , hvor euroen allerede er en del af hverdagen .
Som prsidenten for Den Europiske Centralbank , Wim Duisenberg , siger , har Centralbanken aldrig haft problemer med at slge sit produkt .
<P>
Jeg deler denne opfattelse og mener , at sdanne foranstaltninger kan trffes af de enkelte lande , der har indfrt euroen , uden bidrag fra EU-budgettet .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , dagen efter frstebehandlingen af budgettet for 2003 m jeg indrmme , at jeg har en lidt afdmpet holdning til det .
Vi arbejder for p bedste mde at opfylde forpligtelserne i Fllesskabets budget og for at finde de bedst mulige lsninger .
Nr dette er sagt , kan jeg ikke lade vre med at tnke p , at disse forpligtelser er nogle , som vi selv har plagt os .
Jeg er i srdeleshed bekymret over den nedsttelse , der nu er blevet regelmssig , af budgettet som en procentdel af BNI .
Endnu en gang viser vi , at vi ikke vil bevilge midlerne til opfyldelse af vores ambitioner .
<P>
Situationen for udgiftsomrde 4 er i denne forbindelse symbolsk .
Rdet lover i forbindelse med de store multinationale konferencer at sttte forskellige sager , der er lige vigtige , genopbygningen af Afghanistan , kampagnerne for bekmpelse af aids osv . Og nr Rdet s derefter er tilbage i Bruxelles , vil det tilsyneladende ikke bevilge de midler , der er ndvendige for at kunne holde lfterne .
Vi br minde medlemsstaterne om deres lfter om kohrens og srligt om vores ml i forbindelse med udvidelsen .
Mere generelt tror jeg , at det nuvrende system for de finansielle overslag har vist , at det i vores tid ikke er tilpasset behovene i Europa .
Jeg nsker imidlertid ikke at give Dem indtryk af , at vores forslag til budget er drligt .
Jeg mener derimod , at vi p en rkke omrder har formet at fremme tingene og opn kompromiser , der kan accepteres af alle .
<P>
Jeg glder mig over udgiftsomrde 1 . De ndringer , som Budgetudvalget har foreslet , afspejler helt klart vores nske om at gre landbrugspolitikken mere rimelig , retfrdig og bredygtig og skrpe indsatsen vedrrende udvikling af landdistrikter .
Budgettet br frst og fremmest leve op til borgernes forventninger .
De ndringsforslag , som min gruppe har foreslet vedrrende kapitlerne om informations- og kommunikationspolitik , gr i den retning og er vsentlige for Europas fremtid .
Dette glder ligeledes for sttten til de sm virksomheder og hndvrkere .
Som fru Haug har nvnt det i forskellige indlg , br det prioriteres .
Beskftigelsen er afhngig af det .
Disse bevillinger kan ikke blive afvist det ene r efter det andet .
Jeg vil dog alligevel takke vores to ordfrere for at have indfrt nye former for budgetdiskussioner med en strre gennemsigtighed , for det er ndvendigt med henblik p et bedre overblik over den europiske politik i fremtiden og for borgerne .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst en hjertelig tak til ordfreren , hr . Stenmarck .
Det er lykkedes ham at forankre vores nske om en parlamentarisk forsamling i WTO i budgettet .
Det er , mener jeg , en historisk bedrift .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi er virkelig stolt over , at det er lykkedes , i det mindste i denne behandling .
<P>
For det andet vil jeg gerne takke hr .
Frm p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , nemlig for forstelsen for sm og mellemstore virksomheder , isr i de grnsenre omrder . Jeg tror , dette initiativ bliver modtaget godt her , og at det er en kmpefordel for fremtiden , isr med henblik p udvidelsen .
<P>
Jeg ser endnu et problem .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har enstemmigt vedtaget det 6. forskningsrammeprogram .
Her har vi siden aftalen med Kommissionen og Rdet fet et nyt problem .
Vi har p den ene side en udvikling i Basel II , som massivt truer de sm og mellemstore virksomheders kreditvrdighed , og samtidig str vi over for udvidelsen og befinder os i jeblikket i en meget uheldig konjunktursituation .
<P>
Hr . Walter har allerede sagt det helt rigtigt , vi har brug for en balance , og den balance er forstyrret i jeblikket .
Vores indtgter forsvinder .
Det vil sige , hvad skal vi gre for at forbedre indtgterne fra den skattemssige side ?
Vi m forhindre , at endnu flere virksomheder gr konkurs , for med konkurserne truer ogs en massiv forgelse af arbejdslsheden .
Denne trend kunne blive forstrket , hvis vi ikke i tide forbereder os p indfrelsen af Basel II .
Jeg er selv konom , men jeg tror , at vi i det 6. rammeprogram i hj grad har brug for et forskningssvrpunkt vedrrende Basel II - kreditvrdighed for sm og mellemstore virksomheder .
Her vil jeg inderligt bede hr . Frm om at sttte os i denne vigtige sag , for vi har brug for nye instrumenter for fortsat at sikre Europas stabilitet - en stabilitetspagt for SMV .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Fru formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik er jeg i det store og hele tilfreds med Budgetudvalgets holdning til vores ndringsforslag .
Jeg vil gerne takke hr . Frm for hans hjlp og sttte .
Jeg er isr glad for , at vi har bevaret mine ndringsforslag om sikkerheden for vores EU-delegationer .
Efter min mening er dette af utrolig stor betydning .
Jeg er ogs glad for , at det er lykkedes os at rette op p nedskringerne i budgetposten for menneskerettigheder og demokrati .
<P>
Jeg forstr ordfrerens strategi vedrrende Afghanistan .
Jeg vil blot sikre , at det ligger fast , at intet kan undergrave vores engagement i genopbygningen i Afghanistan .
<P>
Det skuffer mig imidlertid , at mit ndringsforslag om landminer ikke blev accepteret - de 3,15 millioner euro - fordi det ville have bragt os op p det belb , som vi oprindeligt havde forpligtet os til .
Budgetposten om landminer var i hj grad Europa-Parlamentets foranstaltning .
Jeg hber , at vi ved afstemningen kan overveje at genindstte det belb , fordi det vil bringe os p hjde med vores oprindelige forslag .
Jeg er skuffet over ndringsforslagene om , at 15 millioner euro til Palstina opfres i reserven p nogle interessante betingelser .
Det er mit hb , at vi kan opfre alle pengene til Palstina over stregen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Jeg vil p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender gerne takke ordfrerne , som har arbejdet s hrdt inden for alle de fastsatte grnser for at n frem til dette yderst tilfredsstillende resultat . I gr havde vi tilfldigvis en meget omfattende drftelse om de tre procent , og hr .
Prodi br efter min opfattelse ganske enkelt rde alle lande til at overtage EU ' s budgetsystem , for i s fald ville de aldrig mere have underskud og altid overskud .
Det er det problem , vi str over for , idet systemet er indrettet sdan , at der altid vil opst overskud . De enkelte lande kan meget let overtage dette system , det eneste problem er selvflgelig , at visse nsker ikke kan opfyldes .
Systemet er ubarmhjertigt , og vi m affinde os med det .
<P>
Jeg mener , at vi har fundet frem til en rkke fornuftige lsninger , som har gjort systemet mere anvendeligt end tidligere .
Vi kan protestere hjlydt over manglende bevillinger , men i betragtning af , hvor store belb , der returneres til medlemsstaterne , har det altid forekommet mig lidt underligt .
Det br der gres noget ved .
Det er endvidere fastlagt i den interinstitutionelle aftale , hvilket ogs br tages i betragtning .
Vi br ganske enkelt lre at forvalte de givne midler bedre og ikke forpligte alt uden et jebliks overvejelse .
<P>
Vi er rimeligt tilfredse med resultatet af og isr projektet om mobilitet for ldre , som blev opfrt p budgettet p initiativ af hr . Podest .
Jeg er utilfreds med en ting , nemlig den mde fondene - og jeg henviser isr til fonden i Dublin - behandles p .
Hvis omkostningerne i et land stiger hurtigere end i resten af EU , er der givet en EU-regel , der tager hjde herfor .
Det er sdan tingene forholder sig .
Budgetudvalget og i srdeleshed den ansvarlige person i Budgetudvalget kan i sdanne tilflde ikke bare sige : " h nej , det er ikke vores problem , vi giver ganske enkelt ikke pengene , de m trkke p deres egne reserver " .
Disse reserver findes ikke , hvilket p sin vis er udmrket .
Det er kun et mindre problem , og jeg vil ikke bruge for lang tid p at tale om det , men det er stadig vigtigt , at vi gr noget ved det .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Fru formand , igen i r har vi kmpet med det faste loft over kategori 4 p grund af de stadig stigende krav , der skyldes den voksende internationale ustabilitet og den konsekvent ringere fokus p fattigdom i EU ' s sttte til udviklingslandene verden over .
Men hele Parlamentet - ikke kun Udvalget om Udvikling og Samarbejde - har vret klar over , at udvikling er den overordnede politiske prioritet p dette rs EU-budget med sttte til Den Globale Sundhedsfond til bekmpelse af aids , tb og malaria .
<P>
I sin resolution fra maj mned giver Rdet udtryk for sit engagement .
Kommissionen siger , at den nsker at bevare sin plads i bestyrelsen .
Alligevel har man reduceret sidste rs bidrag p 120 millioner euro til et forslag om kun 35 millioner euro til nste r .
Nej , Parlamentet nsker ikke , at EU kun skal yde det mindst mulige .
Vi erkender , at aids / hiv er den alvorligste udfordring for menneskeheden i dag ; FN har erklret , at der mindst er brug for 7 milliarder p verdensplan ; og der er allerede fremsat forslag om 5 milliarder .
<P>
Den Globale Sundhedsfond er udtryk for en dristig ny fremgangsmde - hurtiggende , samarbejdsbetonet og ansvarlig .
EU skal vise , at det kan udtrykke den samme vision , den samme fantasi og det samme engagement ved at ge sit konomiske bidrag og tilbyde et reelt europisk lederskab med henblik p at lfte en af de mest delggende globale udfordringer i vores tid .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig over , at Budgetudvalget har stttet s mange af ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , navnlig budgetpost B7-524 - bistand inden for den nukleare sektor .
Vi opfordrer til , at der afsttes et passende belb til krftbehandling i Hviderusland , som stadig i hj grad er pvirket af konsekvenserne af ulykken p kernekraftvrket i Tjernobyl i nabolandet Ukraine .
Op til 23 % af landets omrde blev forgiftet ; omkring 2 millioner mennesker - heriblandt 500.000 brn - bor i omrderne med radioaktiv forurening .
Sygdomsraten i de forurenede omrder er vokset dramatisk .
F.eks. er antallet af brn under 18 r , der lider af skjoldbruskkrft , 50 gange hjere nu end fr ulykken .
Hos den voksne befolkning er vksten i antallet af krfttilflde i skjoldbruskkirtlen steget til det femdobbelte .
<P>
Den mest effektive metode til bekmpelse af disse svulster er hjdosis-brachyterapi , hvor strlingseksponeringen af raske organer og rask vv minimeres under strlebehandlingen af de maligne svulster .
Hjdosis-brachyterapi krver hjteknologisk udstyr , og p grund af de hje anskaffelses- og vedligeholdelsesudgifter til dette udstyr har Hviderusland brug for bistand .
Vi br ikke lade vores yderst reelle bekymring vedrrende demokrati og menneskerettigheder i Hviderusland hindre os i at hjlpe brnene i landet .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Fru formand , fru Figueiredo , som er rdgivende ordfrer , har med al mulig tydelighed informeret Budgetudvalget og Parlamentet om Fiskeriudvalgets bekymringer vedrrende dette budgetforslag for 2003 .
<P>
Som De ved , reprsenterer den samlede flles fiskeripolitik for EU en budgetudgift , som er mindre end udgiften til de mindste flles markedsordninger for landbrug . Det belb , som Unionen afstter til fiskeri , er mindre end det , den afstter til f.eks. bomuld .
<P>
Jeg vil minde Parlamentet om den aftale , som Rdet og Parlamentet indgik for at skaffe de 27 millioner euro for dette regnskabsr til omstrukturering af den flde , der fiskede i marokkansk farvand .
De berrte , som er fiskere og redere , hber , at denne aftale bliver overholdt , uanset hvilken budget- eller regnskabsmssig lsning der vedtages .
<P>
Selv om der ikke er ressourcer til at forge posterne til den sociale dialog og kystfiskeri s meget , som vi kunne nske os , br Kommissionen vre opmrksom p Parlamentets nske om , at disse to ting stttes mere .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfrerne og formanden for udvalget for det arbejde , de har gjort , og derefter vil jeg gerne sige et par ord om regionalpolitik og transport .
<P>
Desvrre er det ikke behagelige ting , jeg har at sige .
Hvad de transeuropiske net angr , ser vi , at tingene udvikler sig ekstremt langsomt p trods af de forpligtelser , man indgik p topmdet i Essen .
De hjt prioriterede projekter str stille , og Rdet svarer med flere nedskringer .
Ud fra disse betragtninger kan vi i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme absolut sttte de ndringsforslag , som Budgetudvalget ogs har stttet , og som forsger at rette lidt op p situationen , og samtidig vil jeg gerne udtrykke strk bekymring over udbetalingen af strukturfondenes midler .
<P>
Vi havde en meget langsom start i 2000 , hvilket isr medlemsstaterne var ansvarlige for , og situationen fortsatte i 2001 .
Vi ved , at Kommissionen forsger at rette op p tingene , og isr kommissr Barnier har gjort et forsg for nylig med den meddelelse , han sendte ud , og med mder , han har haft med medlemsstaternes ministre .
Medlemsstaterne er imidlertid ndt til at gre alt , hvad de kan .
Der er blevet sagt , hvilket jeg er helt enig i , at situationen er vrre i de rige lande end i de fattige .
Derfor er de ndt til at gre , hvad de kan , for at f en hurtig udbetaling af midlerne , og Kommissionen er ndt til at flge udviklingen p tt hold , s problemet kan blive fjernet , for hvis situationen fortstter , er jeg bange for , at mange af midlerne fra strukturfondene vil g tabt .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Fru formand , i budgetproceduren for 2003 er der taget hjde for de fleste forslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som jeg er ordfrer for .
<P>
Desvrre er tre af udvalgets forslag , som er vigtige for mig , blevet afvist eller ndret .
De bliver p ny sat til afstemning i salen .
De vedrrer for det frste samarbejdet med tredjelande omkring migration .
Her vil vi afstte 5 millioner euro mere til forpligtelserne .
Jeg er overbevist om , at situationen kun kan forbedres gennem intensiveret samarbejde , og det er ensbetydende med konomiske anstrengelser fra EU ' s side .
<P>
For det andet vedrrer de den europiske flygtningefond .
Det tror jeg ikke , jeg behver sige s meget om , da det egentlig allerede er kendt .
Det tredje punkt er finansieringen af Celex .
<P>
Trods den ndrede situation siden angrebene i USA har vi gennemfrt meget uden at krve dramatisk hjere udgifter .
Derfor mener jeg , at vores krav - disse tre punkter - alle er berettigede , og jeg beder Dem stemme for dem .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Fru formand , hvis man nsker at finde ud af , hvad der er virkeligt vigtigt for en person , skal man ikke sprge dem .
Man skal bare se p talonerne i deres checkhfte eller udskrifterne af deres kreditkortkonto , s finder man ud af det .
Her til eftermiddag ser vi rent faktisk p talonerne i Kommissionens checkhfte , og hvad ser vi ?
2,4 milliarder euro bruges p oliven , mens 240 millioner euro bruges p EU ' s uddannelsesprogram Socrates .
Som budgetordfrer for Kulturudvalget kan jeg ikke lade vre med at bemrke , at vi bruger en tiendedel af de penge p uddannelse , som vi bruger p oliven .
<P>
Med hensyn til information om udvidelsen foreslog Kommissionen at afstte 14 millioner p budgettet - et pnt belb , synes man mske , indtil man ser , at den foreslede sttte til biavl var p 16,5 millioner euro .
Jeg kritiserer ikke sttten til biavl , men efter min mening gjorde Parlamentet ret i at hve det belb , som Kommissionen nskede at bruge til at informere om udvidelsen fra 14 millioner euro til 21 millioner euro .
<P>
Hvis befolkningerne i kandidatlandene og i de nuvrende medlemsstater ikke forstr udvidelsen , fr vi blot en gentagelse af de problemer , vi har oplevet i Irland .
Ud af de 21 millioner euro accepterede Budgetudvalget Kulturudvalgets forslag om , at der skal afsttes 1 million euro til undervisning af fremtidige medlemmer af Europa-Parlamentet fra kandidatlandene .
Vi havde den ungarske prsident p besg i formiddags , hvilket klart viser , at politikerne fra kandidatlandene ser frem til at komme med i Parlamentet , og de har brug for undervisning for at kunne gre det p den rigtige mde .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at det er lykkedes , hvis alts dette budget bliver vedtaget , at genindstte det oprindelige belb til eLearning , nemlig 17 millioner euro i stedet for Kommissionens forslag om 9 millioner euro .
<P>
Det er ikke kun vores budgetprioriteringer , der er forkerte , systemet er ogs forkert .
Jeg vil gerne takke for den sttte , vi har fet fra dette rs budgetordfrer og fra Kommissionen , men Rdet er ikke til stede her til eftermiddag .
Rdet har ikke vret til stede ved udvalgenes drftelser af det foreslede budget .
De burde skamme sig over deres indstilling i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="SV" NAME="Formanden.">
Jeg er enig med hr . Perry og de andre talere , der i lbet af eftermiddagen har ppeget , at Rdet br vre til stede under denne forhandling .
Jeg vil understrege dette p Parlamentets vegne .
Det er vigtigt , at Rdet deltager i vores forhandlinger og hrer vores synspunkter .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil bruge mine to minutter til at give udtryk for min tilfredshed med , at det forelagte forslag giver mulighed for at udvide bestrbelserne p at forhindre spredning af fattigdomsrelaterede sygdomme , hovedsagelig hiv , malaria og tuberkulose .
Vi ved , at disse sygdomme skaber enorme vanskeligheder og problemer for millioner af mennesker , og at mange rs udviklingsarbejde hurtigt undermineres af disse sygdomme , som forrsager s stor sygelighed og s mange ddsfald .
<P>
Allerede i begyndelsen af 1990 ' erne var det muligt at opstille prognoser for isr udbredelsen af hiv , som viste , at i visse tilflde ville op til 25 % af den voksne befolkning i visse lande blive inficeret .
Disse prognoser blev afvist .
Jeg m sige , at bde det internationale samfund , herunder giverlandene , og de enkelte lande i Syd tog alt for let p disse problemer .
Kommissionen har indtil for ganske nylig heller ikke gjort ret meget inden for rammerne af denne bistand .
Eftersom vi nu har et nyt direktiv , der fastlgger , hvordan dette omrde skal behandles , og i srdeleshed eftersom vi forhjer budgettet , er der nu mulighed for , at vi kan ptage os et meget strre ansvar i denne sammenhng .
<P>
Jeg nsker isr at understrege betydningen af at sikre , at den verdensfond , der netop er blevet oprettet , tildeles tilstrkkelige midler , s EU og Europa kan f en passende og vedvarende indflydelse p dette arbejde .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Smet (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , jeg vil gerne indlede med at takke begge Budgetudvalgets ordfrere og Budgetudvalgets medlemmer for det faktum , at - og det er frste gang - den overvejende del af ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder er blevet vedtaget af Budgetudvalget i undret eller ndret form .
Disse ndringsforslag , fru kommissr , vedrrte tre omrder .
<P>
Den frste gruppe ndringsforslag vedrrte vold mod kvinder , herunder kvindelig omskring , voldtgt , stening af kvinder osv. i mange lande verden over .
Vi har for frste gang indfjet en klausul i budgettet om , at vores sttte til en rkke lande kan indstilles , hvis de ikke respekterer kvinders rettigheder .
Det glder mig , og jeg takker Budgetudvalget .
Det er det frste omrde , der er blevet vedtaget .
<P>
Et andet omrde vedrrer kvinder og beslutningstagning .
Der er i mange medlemsstater sket store fremskridt i forbindelse med kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces .
Men fagforeningerne og arbejdsgiverne har gjort meget lidt for at fremme kvindernes position inden for deres organisationer .
Det er ikke desto mindre ndvendigt , for fagforeningerne og arbejdsgiverne har mere eller mindre fet status som lovgivere i mange medlemsstater , idet de aftaler , de indgr , er retsgyldige .
De har sledes fet ret stor magt , men har ikke gjort s stor en indsats for at bringe kvinderne frem , som vores nationale parlamenter og vores nationale politiske partier .
Ogs dette ndringsforslag er blevet vedtaget , hvilket jeg takker Budgetudvalget for .
Et ndringsforslag , som ikke er blevet vedtaget - og jeg vil i denne forbindelse rette en henstilling til kommissren , fru Diamantopoulou - er ndringsforslaget om mere fleksible betingelser for finansiering af projekter til fordel for kvinder .
Betingelserne er meget strenge i jeblikket , og mange kvindeorganisationer er ikke i stand til at opfylde dem .
Det er det eneste ndringsforslag , der ikke er vedtaget .
Jeg nsker ikke desto mindre at takke Budgetudvalget p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Tak for Deres indlg .
Som kvinde vil jeg ligeledes benytte lejligheden til at takke Dem for det arbejde , De har udfrt i s mange r i forbindelse med kvindesprgsml .
Dette arbejde har klart bret frugt denne gang .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl.17.40 og genoptaget kl . 18.00 )
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 38 af Raimon Obiols i Germ ( H-0645 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Alvorlig fdevarekrise i flygtningelejrene i Tindouf-omrdet
<P>
I starten af september gjorde Radhouane Nouicer , ansvarlig for UNHCR ' s operationer i Afrika og Mellemsten , opmrksom p den fdevarekrise , som 155.000 flygtninge fra Sahara i lejrene i Tindouf-omrdet befinder sig i .
WFP oplyser , at hvis der ikke kommer nye fdevareforsyninger , vil flygtningene i oktober mned kun kunne f dkket 11 % af det daglige energibehov p 2100 kcal , det vil sige ca . 231 kcal pr. person , som en gennemsnitlig dagskost bestende af mel , blgplanter , bnner , vegetabilsk olie og andre produkter skal bidrage med .
<P>
Situationen for brnene er srligt alvorlig . Iflge tal fra UNHCR lider 35 % af dem af kronisk fejlernring og 13 % af rakitis .
<P>
Vi ved , at Kommissionen kun rder over begrnsede ressourcer , men kan Kommissionen i allernrmeste fremtid yde et bidrag med henblik p at afhjlpe den fdevarekrise , der truer ?
<P>
Hvilke metoder kan Kommissionen benytte for at f medlemsstaterne til at yde nye bidrag til WFP ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Nielson">
. ( EN ) En stor del af ECHO ' s strategi er koncentreret om glemte kriser , og det er vigtigt .
Derfor giver vi yderligere sttte til sahariske flygtninge .
ECHO er den strste kilde til hjlp til disse flygtninge og har i de seneste tre r mere eller mindre fordoblet sin sttte til flygtningene i Sahara fra omkring 7,5 millioner euro i 1999 til 14,34 millioner euro i r .
<P>
Verdensfdevareprogrammet koncentrerer sin indsats om de basale fdevarer , og ECHO koncentrerer sin sttte omkring supplerende fdevarer for at sikre en mere varieret kost .
I lyset af Verdensfdevareprogrammets problemer med at finde egnede donorer til at dkke disse behov besluttede ECHO i 2001 at oprette et sikkerhedslager med forsyninger til tre mneder af korn , blgfrugter , olie og sukker , som Verdensfdevareprogrammet kan bruge , hvis forsyningerne er forsinkede , under forudstning af , at Verdensfdevareprogrammet fylder lagrene op igen .
<P>
Denne ordning har vret uvurderlig , da det har vret ndvendigt at lne fra sikkerhedslageret 13 gange - en samlet mngde p 12.153 t - i perioden indtil slutningen af oktober .
Problemet er , at indtil nu er der kun leveret 5.589 t tilbage , og derfor er lagrene meget sm - kun 17.24 % af den fulde mngde .
<P>
Derfor har Verdensfdevareprogrammet og UNHCR i begyndelsen af september 2002 anmodet om yderligere international sttte til at dkke behovet for de basale fdevarer .
Selv om det er korrekt , at Verdensfdevareprogrammet kun havde mulighed for at dkke 11 % af behovet i oktober , skal det dog understreges , at dette tal kun glder leveringer fra Verdensfdevareprogrammet og ikke tager hjde for leveringer fra andre donorer .
<P>
ECHO finansierede 300 t ris , som blev leveret i oktober , og ECHO ' s lager , som jeg nvnte fr , har vret meget vrdigfuldt og gjort det muligt at dkke behovet for basale fdevarer i oktober .
Det er sledes ikke rigtigt , at flygtningene kun modtog 11 % i oktober .
Som jeg har forklaret , er situationen langt mere positiv .
<P>
Lad mig sige et par ord om ECHO ' s globale plan for disse flygtninge , som blev vedtaget af Kommissionen sidste r .
Planen , som omfatter 14,34 millioner euro , vil afhjlpe krisen .
Over 80 % af ECHO ' s globale plan for 2002 omfatter fdevarer .
Iflge planen vil der ankomme yderligere 5.000 t basale fdevarer i lbet af de nste par uger .
Der vil endvidere blive leveret over 3.000 t ECHO-finansierede supplerende fdevarer i lbet af de nste mneder .
Verdensfdevareprogrammet har ogs meddelt , at der vil blive sendt over 4.000 t basale fdevarer .
Det er de gode nyheder .
Der er dog stadig grund til bekymring , isr i forbindelse med leveringerne i januar og februar , p grund af den eventuelle mangel p tilstrkkelige fdevarer til at dkke behovet i hele den pgldende periode .
<P>
Jeg er enig i , at det gr lidt trgt med donorerne .
Derfor er ECHO involveret i forskellige tiltag til at skabe interesse om konflikten og de mennesker , der er ramt deraf .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , jeg vil blot takke kommissren for hans oplysninger og Kommissionen i almindelighed , og isr ECHO , for indsatsen for at afhjlpe denne situation , der menneskeligt set er meget foruroligende .
Flygtningehjkommissren , Ruud Lubbers , brugte ordet " uacceptabel " , og jeg kunne tilfje politisk tarvelig .
<P>
Hvis den politiske forklaring p denne humanitrt set uacceptable situation er donortrthed , skal det siges , at nogle donorer trttes af meget sm belb .
Hvis forklaringen er en anden , ville det vre endnu mere tarveligt , for der er pressionsmetoder , som er meget mere vrdige og isr meget mere virkningsfulde end at lade kvinder og brn lide p grund af sprgsmlet om fdevarebistand .
<P>
Kort sagt , mange tak for Deres oplysninger og Deres indsats , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=157 NAME="Nielson">
. ( EN ) Jeg har blot en supplerende bemrkning .
I morgen er der i Kbenhavn en konference om glemte humanitre kriser .
Kommissionen arbejder via ECHO mlrettet og systematisk p at udarbejde en metodologi til identifikation af det , man kan kalde " glemte kriser " - kriser , hvor CNN ikke lngere henleder opmrksomheden p de pgldende mennesker i nd .
Saharas flygtninge hrer under denne kategori , og jeg hilser muligheden for at fremhve problemerne velkommen .
Det er en af de ting , der gr dialogen med Parlamentet meningsfyldt og nyttig .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 39 af Lennart Sacrdeus ( H-0630 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Anklager om anvendelse af EU-midler til finansiering af terroristvirksomhed i Palstina
<P>
Der er i de seneste r ved flere tilflde blevet fremsat anklager om , at EU-midler til Den Palstinensiske Myndighed skulle g til finansiering af terroristvirksomhed .
<P>
I maj i r forelagde bl.a. den israelske regering Kommissionen en rapport , hvori man mente at have beviser for , at Den Palstinensiske Myndighed havde ladet dele af den EU-bistand , som den havde modtaget , g til terrorister eller endog til terroristvirksomhed ved f.eks. kunstigt at forhje udgifter til statsansatte .
<P>
Hvilke muligheder har Kommissionen egentlig for at kontrollere , hvordan bistanden anvendes ?
Hvordan har man anvendt de oplysninger , som man har fet fra den israelske regering ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Patten">
. ( EN ) Der har vret flere pstande om , at Den Palstinensiske Myndighed har misbrugt EU-midler .
For noget tid siden udarbejdede en del af den israelske regering en rapport om , at prsident Arafat og Den Palstinensiske Myndighed angiveligt skulle have brugt midler fra EU , Norge og andre lande til sttte af terrorister eller endog direkte finansiering af terrorhandlinger .
<P>
Det er meget alvorlige anklager .
Kommissionen har undersgt sagen grundigt , og jeg vil gerne understrege , som jeg allerede den 19. juni understregede over for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , at Kommissionen p baggrund af alle de dokumenter , som den israelske regering har stillet til rdighed , ikke har fundet beviser p , at EU-midler er anvendt til andre forml end de forml , som er aftalt mellem EU og Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
Kommissionen giver 10 millioner euro om mneden til Den Palstinensiske Myndighed i budgetsttte .
Det udgr 10 % af myndighedens samlede budget .
EU-sttten har medvirket til at forhindre et totalt sammenbrud af de palstinensiske institutioner og dermed bevaret en af parterne i fredsprocessen .
Samtidig har sttten medvirket til opnelse af serise reformer , isr inden for offentlige finanser .
Lad mig minde Parlamentet om , at EU i den sidste ende giver budgetsttte for at afhjlpe virkningerne af Israels indefrysning af indtgtsoverfrsler p over 680 millioner amerikanske dollars i lbet af de sidste par r .
<P>
Budgetsttten er underlagt en rkke betingelser vedrrende administrativ og retlig reform , konomisk kontrol osv . , som gennemgs og strammes op regelmssigt .
Udbetalingen af budgetsttte overvges af Kommissionen og Den Internationale Valutafond , der rapporterer n gang om mneden om den konomiske udvikling og informerer om udviklingen af indtgter , beskftigelse , lnudgifter , andre udgifter end lnudgifter og gldsposter , kapitaludgifter osv .
Vores budgetsttte anerkendes af mange , ikke blot Ministerrdet , men ogs det internationale samfund .
USA og de vrige medlemmer af kvartetten - FN og Den Russiske Fderation - har anerkendt den udvikling , der er sket i forvaltningen af Den Palstinensiske Myndigheds konomiske anliggender takket vre vores hjlp .
<P>
Reformerne , som hovedsagelig er opnet p grund af budgetsttten , omfatter etablering af en statskasse , en konsolidering af alle Den Palstinensiske Myndigheds offentlige finanser og fremskridt i retning af et moderne system til konomisk kontrol .
Dernst kommer etableringen af et sparebudget og indhentning af forfaldne belb og endelig - og meget vigtigt - vedtagelsen eller gennemfrelsen af retsakter , som f.eks. en uafhngighedslov og en grundlov .
<P>
Det er ogs vigtigt at huske , at Israel i de seneste uger har betalt over 45 millioner amerikanske dollars til Den Palstinensiske Myndigheds finansministerium , som er et lille , men positivt skridt i den rigtige retning .
Dette belb er overfrt til den samme statskassekonto som EU ' s budgetsttte og underlagt de EU- og IMF-overvgningsmekanismer , som jeg lige har beskrevet .
Jeg hber , at nogle af medlemmerne vil tnke over denne stning .
<P>
Israel har derfor anerkendt , at der er sket konomiske fremskridt , og at det i hj grad skyldes vores konomiske assistance og budgetsttte .
Israel vil efterhnden genoptage regelmssige overfrsler , og jeg bifalder i den forbindelse de konstruktive drftelser for nylig mellem premierminister Sharon og prsident Bush .
<P>
Endelig er det vores faste overbevisning , at den konomiske sttte skal fortstte .
Ophvelse af budgetsttten vil fre til Den Palstinensiske Myndigheds sammenbrud , yderligere kaos og en endnu mere desperat humanitr krise .
Kommissionen vil fortsat overvge anvendelsen af budgetsttten og overholdelsen af betingelserne herfor .
Vi vil som altid prioritere en undersgelse af alle pstande om misbrug af midler .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg vil gerne takke kommissr Patten for hans svar og for hans engagement i dette sprgsml .
Nr den israelske regering offentliggr disse detaljer , er det naturligt , at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet nsker at komme til bunds i sagen .
Jeg vil derfor stille kommissren flgende sprgsml .
<P>
Er det Deres indtryk , at relationerne til den israelske regering er gode , og at den israelske regering mener , at den rapport , der er fremsendt til Kommissionen og Europa-Parlamentet , kan fjernes fra dagsordenen ?
Eller fastholder israelerne beskyldningerne i rapporten ?
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , om De finder EU ' s bistand til Mellemsten tilstrkkeligt godt kontrolleret i almindelighed og ikke blot i dette tilflde .
<SPEAKER ID=161 NAME="Patten">
. ( EN ) Jeg er bange for , at det rede medlems oplysninger for en gangs skyld er lidt forldede .
Jeg har ikke kendskab til , at den israelske regering har insisteret p , at de oplysninger , som den fremlagde tidligere , er njagtige , og hvis det virkelig var tilfldet , har jeg svrt ved at forst , hvorfor regeringen s har genoptaget overfrslerne til Den Palstinensiske Myndighed ved anvendelse af njagtig de samme mekanismer , som vi selv anvender .
Det ville vre en meget mrkelig ting at gre .
<P>
Dette sprgsml dukker op igen og igen trods alle argumenter og beviser .
Det er imidlertid relevant at bemrke , at de vrige medlemmer af kvartetten - der som sagt omfatter USA og FN - ikke blot sttter vores tiltag , men mener at vi har spillet den strste rolle i opnelsen af reformer , ikke mindst af Den Palstinensiske Myndigheds konomi .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg har hrt Dem svare p dette sprgsml mange gange .
Jeg har nu kendt Dem i omkring 20 r , og jeg ved , at De er en retskaffen mand , der altid har vret modstander af terrorisme .
Jeg vil gerne stille Dem to sprgsml . Er det ikke frustrerende , nr De har givet sdan et klart og tydeligt svar , at medlemmerne ikke tror p det ?
<P>
Og for det andet , mener De ikke ogs , at vores sttte til Palstina er med til at afskaffe de forhold , hvorunder terrorisme trives ?
<SPEAKER ID=163 NAME="Patten">
. ( EN ) Jeg takker det rede medlem for de indledende ord .
Han ved , at jeg er en meget tlmodig mand , s jeg m bare betragte det som en del af det politiske liv , hvor mange foretrkker at ignorere sandheden , uanset hvor ofte man gentager den .
Men det ville dog vre rart , hvis nogle af de mennesker , som bliver ved med at komme med disse pstande , ind imellem ville mde op i mdesalen eller p udvalgsmder , hvor jeg har tilbagevist pstandene .
Det ville ogs hjlpe , hvis de en gang imellem ville lse aviserne og se , hvad der bliver sagt og gjort i forbindelse med reformen af Den Palstinensiske Myndighed .
Men jeg frygter , at nogle af disse spiller deres egne sm spil , som ikke bygger p viden , men ofte p fordomme og malplaceret humor .
<P>
Med hensyn til forholdene p stedet er situationen frygtelig , og det kan ikke anfgtes .
Vi har for nylig modtaget en rapport fra FN ' s generalsekretrs srlige udsending , Catherine Bertini , efterfulgt af en yderligere undersgelse .
De private kommentarer fra den britiske ambassadr i Tel Aviv er gengivet i de israelske medier .
Jeg tror ikke et jeblik p , at fattigdom , nedbrydning eller sult - som alle findes i en eller anden form i Palstina - vil bidrage til sikkerheden i Israel p lang sigt .
Men det er svrt at vide , om de forhold , der hersker i Vestbredden og Gaza , vil resultere i mangel p moderation eller ekstremisme .
<P>
Jeg hber , at de punkter , som hr .
Peres fremhvede under Associeringsrdet EU-Israel i gr vedrrende den humanitre situation , og forgelsen af vores sttte til UNWRA vil medvirke til en forbedring af situationen , og jeg hber ogs , at den israelske regering vil lytte til nogle af de ting , vi har sagt om f.eks. tilbageholdelsen af 500 containere med fdevarehjlp fra Verdensfdevareprogrammet i havnen i Ashdod .
Hvad har det med Israels sikkerhed at gre ?
<P>
Jeg er derfor helt enig i synspunktet om , at Israel skal have forsikringer om sikkerheden , men jeg mener ikke , at man opnr dette ved at gre livet besvrligt for palstinenserne .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Jeg skal minde Dem om , at der kan stilles to sprgsml , og at jeg giver Dem ordet i kronologisk orden . Jeg giver ordet til hr .
Tannock .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hvis kommissr Patten eller hans kolleger har den holdning , hvorfor er de s modstandere af det initiativ , som jeg og medlemmer fra andre politiske grupper har taget til at skabe interesse i Parlamentet for at nedstte et undersgelsesudvalg til vurdering af disse meget alvorlige pstande ?
Hvis kommissr Pattens udtalelser er rigtige , vil et sdant udvalg kun understrege rigtigheden heraf og tilbagevise alle pstandene om sttte af PLO ' s terrorhandlinger , men ogs den mske mere skjulte sttte af racehad og hjernevask af unge palstinensere i skolerne , som skaber fjendskab p lang sigt og eventuelle fremtidige selvmordsbombere ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Patten">
Det rede medlem har til frste del af sprgsmlet fjet pstande om , at EU finansierer palstinensiske lrebger .
Vi har i Parlamentet gang p gang understreget , at disse pstande er helt uden grundlag .
<P>
Vi har forelagt Parlamentet rapporten fra lederne af missionen i Jerusalem , som endnu en gang beviser , at der er tale om det pure opspind .
Nr det rede medlem sprger mig , hvorfor jeg ikke hilser et undersgelsesudvalg velkommen , hvad har han s forestillet sig , at jeg vil svare ?
<P>
Nedsttelsen af et undersgelsesudvalg - og jeg tror ikke et jeblik p , at medlemmerne af Parlamentet vil stemme for sdan et udvalg - vil f det til at se ud som om , at der er noget om disse pstande .
<P>
Hvis man nedstter et undersgelsesudvalg , vil det ogs f store konsekvenser , bl.a. for enhver i mine tjenestegrene , der skal underskrive checks til UNWRA eller deltage i andre aktiviteter i forbindelse med Den Palstinensiske Myndighed .
Derudover vil det ogs have en negativ virkning p hjlpen til Den Palstinensiske Myndighed og FN og humanitre organisationer p grund af den psykologiske effekt og det p et tidspunkt , hvor vi er ved at forberede et ad hoc-forbindelsesudvalgsmde om donorer frst i december , hvor EU - og jeg vil gerne takke budgetmyndigheden og min kollega , budgetkommissren - forventes at spille en afgrende rolle i etableringen af strre humanitr hjlp til palstinenserne .
Og hvem forventer s det ?
Det gr USA og Israel , for ikke at tale om hele det internationale samfund .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige til det rede medlem , og jeg er sikker p , at sprgsmlet ikke er ondt ment , at det er helt urealistisk , at et sdant udvalg skulle vre gavnligt for mig og den humanitre hjlp i Palstina og opnelsen af en politisk lsning for at afvrge denne krig .
Et undersgelsesudvalg er det sidste , jeg kunne nske mig !
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 40 af Jos Mara Gil-Robles Gil-Delgado ( H-0688 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Den Russiske Fderation - Udvisning af katolske prster
<P>
Som bekendt blev mange katolikker tvangsforflyttet fra de baltiske lande , Polen og Tyskland til det centrale Rusland under sovjetraen .
Den kirkelige betjening af disse mennesker umuliggres af de seneste udvisninger af fem katolske prster .
<P>
Er de russiske myndigheders udvisning af katolske prster forenelig med Den Russiske Fderations internationale forpligtelser i henseende til menneskerettigheder religionsfrihed ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Patten">
. ( EN ) Kommissionen arbejder aktivt p at fremme princippet om religionsfrihed i vores dialog om menneskerettigheder med de russiske myndigheder .
Vi deler det rede medlems bekymring over den nylige udvisning af katolske prster , og , som det rede medlem ved , er det ogs get ud over andre trosretninger for nylig .
Denne praksis er ikke forenelig med de russiske forpligtelser vedrrende menneskerettigheder .
I den flles erklring fra det seneste topmde i Moskva mellem EU og Rusland er det fastsat , at vores flles mlstning skal vre en styrkelse af vores samfund baseret p respekten for demokratiske principper og menneskerettigheder .
<P>
Kommissionen vil fortsat arbejde p at overbevise de russiske myndigheder om , at det effektive partnerskab , som EU og Rusland er i frd med at etablere , skal vre baseret p en rkke grundlggende vrdier , bl.a. beskyttelse af menneskerettighederne , herunder religionsfrihed .
EU har inden for rammerne af den intensive politiske dialog med Rusland gentagne gange rejst sprgsmlet om religionsfrihed i Rusland .
Kommissionen vil fortsat rejse dette og andre menneskerettighedssprgsml over for de russiske myndigheder .
<P>
Ligeledes vil sprgsmlet om menneskerettigheder i Rusland fortsat vre en prioritet inden for rammerne af det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
Som Parlamentet ved , er Rusland et af de vigtigste lande i dette program .
<P>
Jeg vil gerne gentage over for det rede medlem , at dette sprgsml ligger mig meget p sinde , og at jeg mener , at vi skal rejse sprgsmlet over for de russiske myndigheder ved enhver lejlighed .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg behver ikke at stille noget tillgssprgsml .
Jeg vil blot takke kommissren for hans erklringer og gre det helt klar , at der i sprgsmlet naturligvis var tale om katolske prster , men dette vedrrer alle ikke-ortodokse kristne trosretninger , i betragtning af at der stadig er en vis tradition - lad os kalde det sdan - for territorialt monopol i den ortodokse kirke , som ikke er foreneligt med retten til religionsfrihed .
Jeg vil igen takke kommissren for hans holdning og nske ham held og lykke med hans indsats .
<SPEAKER ID=170 NAME="Patten">
. ( EN ) Som det rede medlem og jeg har bemrket , er der ogs andre kirker , som er involveret .
Der er f.eks. sagen om den svenske protestantiske prst .
Adskillige protestantiske missionrer er ogs udvist , og sidste r blev afdelingen for Frelsens Hr i Moskva nedlagt .
<P>
Det er derfor et vanskeligt sprgsml .
Nr kristne prster eller missionrer behandles p denne mde , er det meget problematisk .
<P>
Efter at have tilbragt dette rs langfredag i Domkirken i Shanghai , hvor jeg deltog i gudstjenesten , der blev foretaget af biskoppen af Shanghai , som tilbragte omkring 20 r af sit liv i isolationsfngsel , er jeg - som alle andre - meget bevidst om de store ofre , som kristne missionrer , prster og biskopper har bragt i de lande , hvor der desvrre ikke er samme religionsfrihed som i Europa .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Med dette svar fra kommissr Patten er frste del af sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Michaele Schreyer
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 41 af Erik Meijer ( H-0707 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forberedelse , anskaffelse og anvendelse af et srligt bogholderisystem til Kommissionen
<P>
Kan Kommissionen under henvisning til den sag , der blev rejst i skriftligt sprgsml E-2557 / 02 , E-2558 / 02 og E-2559 / 02 besvare flgende :
<P>
Er det rigtigt , at Kommissionen omkring 1995 planlagde at anvende 4000 licenser fra det tyske softwarefirma SAP , som var srligt udviklet til Kommissionens forml ?
<P>
Er det rigtigt , at Kommissionen omsider kbte 700 licenser af SAP og at kun 300 eller 400 af disse licenser virkelig blev anvendt ?
<P>
Hvor mange licenser anvendes der i dag ?
Hvordan anvendes de reelt ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Schreyer">
. ( DE ) Hr. formand , Kommissionen har ved afgivelsen af en ordre til software-virksomheden SAP p intet tidspunkt tnkt p en strrelsesorden p 4.000 brugere .
I licitationen i 1994 blev der til orientering anfrt et tal p 1.053 mulige brugere .
<P>
Til det andet punkt kan jeg sige , at Kommissionen i tilslutning til licitationen i EF-Tidende besluttede - det var SINCOM-Rdet - at indg en rammeaftale med SAP om at kbe licenser til softwaren SAP R / 3 til en vrdi af 1,5 millioner euro - det var ordrens strrelse , inklusive de tilknyttede serviceydelser .
Dette belb dkker 600 medarbejderes benyttelse af finans- og regnskabsmodulerne , isr i Generaldirektoratet for Budgettet og for Finanskontrol , samt nogle brugere i de interne og eksterne regnskabstjenester , f.eks. Revisionsretten , og i de operationelle generaldirektorater .
<P>
Hvad angr Deres tredje sprgsml , kan jeg oplyse , at det faktiske antal brugere af SAP finans- og regnskabssoftwaren i jeblikket er p 300 .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Jeg takker kommissren for svaret .
Mit tillgssprgsml gr p , om De mener , at Kommissionen fuldt ud har udnyttet alle de muligheder , der blev forberedt og betalt for .
Hvis ikke , hvorfor s ikke ?
Vil licenserne blive udnyttet mere effektivt , i betragtning af at De nvner et hjere tal , end der i sidste ende blev brugt ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Schreyer">
. ( DE ) Hr. formand , regnskabssystemet SAP R / 3 benyttes jo bde af finanskontrollen og af bogholderiet .
Men jeg vil gerne skriftligt besvare Deres sprgsml mere udfrligt .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg takker for svaret p sprgsmlet .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvordan systemet egentlig er forberedt p udvidelsen af EU ?
Her er der jo srlige udfordringer inden for bogfringen .
Vi kender ogs de anklager , der er blevet rejst i offentligheden .
Hvilke foranstaltninger vil De trffe i fremtiden for at sikre , at det eksisterende system ogs efter udvidelsen kan garantere , at regnskabsfrelsen er fremtidsorienteret og sknsom over for de europiske skatteydere ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Schreyer">
. ( DE ) rede medlem , det regnskabssystem , som vi har , bestr jo ikke kun af det netop omtalte SAP R / 3-omrde ; til de instanser , som administrerer midlerne , findes SINCOM-2-systemet .
Alle Kommissionens tjenestegrene og alle instanser , som administrerer midler , er tilsluttet det system .
<P>
Hvad sprgsmlet om udvidelsen angr , er det jo ikke direkte de tilsluttede tjenestegrene , som bliver udvidet .
Ogs frtiltrdelsessttten bliver administreret med dette system .
Forberedelserne til udvidelsen krver naturligvis visse foranstaltninger af ansgerlandene og de nye medlemslande .
Der skal jo bnes konti for Kommissionen i centralbankerne eller i de nationale treasuries .
Med hensyn til sprgsmlet om hele afleveringen af egenmidlerne samt benyttelse af de nationale treasuries pgr der meget intensive forberedelser mellem Generaldirektoratet for Budgettet og de pgldende udvidelseslande .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Sprgsml til Antnio Vitorino
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 42 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0654 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Forskelsbehandling p grund af seksuel orientering ved udstedelse af visum
<P>
Et par bestende af den spanske statsborger Juan Carlos Manteca Cendrero og den argentinske statsborger Carlos Daniel Bettio indgav den 27. juli 2002 en anmodning om visum med henblik p familiesammenfring til det spanske generalkonsulat i Buenos Aires ( Argentina ) , for at Daniel Bettio kunne f opholdstilladelse i Spanien .
De vedlagde den foreskrevne dokumentation , idet de forinden af konsulatet selv var blevet orienteret om , at der tidligere var udstedt visa til personer i samme situation , det vil sige til par af samme kn .
Den 13. august 2002 modtog de et afslag p visumansgningen med den begrundelse , " at de ikke opfyldte betingelserne i dekret RD 864 / 2001 " .
I den rubrik , hvor begrundelsen for afslaget angives , stod der : " Negativ udtalelse fra offentlig myndighed eller arbejdsmarkedsmyndighed " .
<P>
Der er tale om srlige omstndigheder i denne sag , og det er en udbredt opfattelse , at det kan forekomme , at der gives afslag til personer af samme kn , som danner par , hvilket er i strid med princippet om lige rettigheder . Det er endvidere en overtrdelse af bestemmelserne i svel den spanske forfatning som i EU ' s forfatning , isr Amsterdam-traktaten , der foreskriver lige rettigheder for personer uanset kn eller seksuel orientering .
P denne baggrund bedes Kommissionen besvare flgende sprgsml : Kunne man i sdanne tilflde af forskelsbehandling p grund af seksuel orientering ( afslag p visum til Carlos Daniel Bettio ) forestille sig at anvende omvendt bevisbyrde ?
Har Kommissionen kendskab til , om denne form for forskelsbehandling forekommer i EU i forbindelse med udstedelse af visum ?
Hvilke skridt br der tages for at forhindre sdanne tilflde ? Hvilke muligheder findes der for at forebygge eller gribe ind i disse sager ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , det rede parlamentsmedlem taler om en sag vedrrende afvisning af udstedelse af opholdstilladelse til en argentinsk statsborger i forbindelse med familiesammenfring i Spanien med vedkommendes spanske partner af samme kn , hvilket er en afvisning , som hun betragter som forskelsbehandling p grund af seksuel orientering .
<P>
Familiesammenfring af borgere i Unionen , der ikke henhrer under fllesskabsretten vedrrende fri bevgelighed og opholdsret , som i ovennvnte tilflde , har endnu ikke fet et fllesskabsinstrument og henhrer stadig under den enkelte medlemsstats nationale lovgivning .
Enhver afvisning af udstedelse af opholdstilladelse skal godkendes af de kompetente nationale instanser .
Traktatens artikel 63 , stk . 3 , litra a ) , faststter , at Rdet skal trffe foranstaltninger vedrrende betingelserne for adgang og ophold samt vedrrende standarderne vedrrende medlemsstaternes udstedelsesprocedurer for visa og lngerevarende opholdstilladelser med henblik p familiesammenfringer .
<P>
Bestemmelserne vedrrende familiesammenfring skal bringes i overensstemmelse med forpligtelsen til beskyttelse af familielivet og forbud mod forskelsbehandling .
<P>
Kommissionen har i sit forslag til ndring af Rdets direktiv om familiesammenfring efter Rdets anbefaling fjernet den bestemmelse , som sigtede mod at tilpasse bestemmelserne vedrrende familiesammenfring for en EU-borgers familie , der bor i den medlemsstat , hvor han er statsborger , og som ikke praktiserer retten til fri bevgelighed , til bestemmelserne vedrrende familiesammenfring for en EU-borgers familie , hvor retten til fri bevgelighed praktiseres .
Disse personers situation vil derfor blive behandlet senere i et specifikt forslag .
<P>
Den gldende fllesskabslovgivning vedrrende fri bevgelighed og opholdsret for EU-borgere og deres familiemedlemmer indeholder familiesammenfring af gtefller , men ikke af den ugifte partner .
For at kunne tage den hurtige udvikling inden for familieforhold i samfundet og en rkke medlemsstaters udstedelse af en srligt juridisk statut for ugifte par samt ndvendigheden af at fjerne i videst mulig udstrkning forskelsbehandlingen vedrrende ugifte par af samme kn i betragtning , udvider forslaget til direktiv om EU-borgeres og deres familiers rettighed til fri bevgelighed og opholdsret i EU , der blev vedtaget af Kommissionen den 23. maj 2001 , retten til familiesammenfring til ugifte partnere , hvis lovgivningen i modtagerlandet sidestiller det ugifte pars situation med det gifte pars situation med respekt for de bestemmelser , der er fastsat i denne lovgivning .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , jeg takker kommissr Vitorino for , at han svarer personligt , mundtligt og p et plenarmde p dette sprgsml , for det er klart , at EU baner vejen p dette omrde .
Det bevises af , at Europa-Parlamentet netop i formiddags her i salen vedtog et forslag til beslutning om , at homoseksuelle flygtningepar skal have ret til familiesammenfring .
Mener kommissr Vitorino , at vi kunne anvende den holdning i denne sag ?
<P>
Kommissren ved , at det drejer sig om en verserende sag , og jeg anmoder ham om at svare , s vi kan f at vide , hvad vi kan gre for at bidrage til at opn positive resultater .
<SPEAKER ID=182 NAME="Vitorino">
Hr. formand , som jeg nvnte i mit skriftlige svar , har vi i forbindelse med direktivet om familiesammenfring foreslet Rdet en srlig bestemmelse , der angr ugifte partnere , herunder ogs partnere af samme kn .
Efter anbefaling fra Rdet har vi trukket dette forslag til direktiv tilbage med den begrundelse , at det ville vre at foretrkke , at dette emne blev behandlet i et srligt juridisk instrument .
Vi er i jeblikket i frd med at udarbejde et sdan dokument .
<P>
Jeg bengter ikke over for det rede parlamentsmedlem , at det er vanskeligt p grund af de mange lovgivningsmssige lsninger i de 15 medlemsstater vedrrende den juridiske anerkendelse af ugifte par og srligt af ugifte par af samme kn .
Det handler om at finde balancegangen mellem en lsning , der ikke forskelsbehandler , og overholdelsen af subsidaritetsprincippet .
Vi mener , at der ikke br ske forskelsbehandling i sager med statsborgere fra tredjelande , nr der i henhold til en medlemstats nationale lovgivning anerkendes de samme rettigheder for gifte par og ugifte par , herunder ugifte par af samme kn .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 43 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou ( H-0659 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Bekmpelse af pdofili
<P>
De milde straffe , som nogle personer , der har vret anklaget for at vre indblandet i det strste pdofilinetvrk i Frankrig , for nylig er blevet idmt , har vakt forargelse i offentligheden .
Ingen af de eksisterende programmer til bekmpelse af organiseret kriminalitet og heller ikke politisamarbejdet og det retlige samarbejde vedrrer pdofili direkte . Agter Kommissionen at tage konkrete initiativer til forslag om en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning , hvad angr definition af forbrydelsen , dens straf samt ofrenes alder og behandling af disse ofre , og vil Kommissionen udarbejde et program til bekmpelse af dette fnomen ?
<P>
Rder Kommissionen over sammenlignende oplysninger om , hvordan dette tragiske fnomen imdegs lovgivningsmssigt og retsligt i de enkelte medlemslande ?
Mener Kommissionen , at Europol og Eurojust rder over en passende infrastruktur til opsporing og bekmpelse af sdanne netvrk ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Vitorino">
Som Parlamentet ved , fremsatte Kommissionen i december 2000 et forslag til en rammeafgrelse om bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi .
Det glder mig at kunne sige , at Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 14. oktober opnede politisk enighed om Kommissionens forslag .
Rammeafgrelsen er et af de mest vidtrkkende instrumenter til tilnrmelse af medlemsstaternes straffelovgivning .
Rammeafgrelsen omhandler forskellige former for seksuel udnyttelse af brn , herunder tvang af brn til prostitution og pornografisk optrden samt misbrug af brns tillid .
Brnepornografi dkkes ogs , bde p internettet og andre steder .
<P>
Rdet har med hensyn til straf taget skridt til at etablere en generel tilnrmelse af medlemsstaternes straffelovgivning .
Det er ogs hovedrsagen til , at Rdet har brugt s lang tid p at vedtage rammeafgrelsen .
I rammeafgrelsen er der fastsat strafferammer fra et til tre rs fngsel for grundlggende overtrdelser og mellem fem og 10 rs fngsel for alvorlige overtrdelser .
<P>
I rammeafgrelsen er der ikke fastsat en seksuel lavalder .
Kommissionen mener , at det i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er medlemsstaternes eget anliggende .
Den seksuelle lavalder skal imidlertid - som defineret ved national lovgivning - ses som skillelinje mellem de forskellige strafferammer .
Princippet er , at jo yngre ofret er , jo vrre er forbrydelsen .
<P>
Stop-programmet er et meget vrdifuldt vrktj i bekmpelsen af pdofili .
Daphne-programmet omhandler ogs specifikt pdofili .
Kommissionen vil fortsat sttte projekter inden for dette omrde gennem det nye Agis-program for retshndhvelse og retligt samarbejde .
<P>
Med hensyn til den sidste del af sprgsmlet har Kommissionen gennemget resultaterne af en sammenlignende undersgelse af medlemsstaternes lovgivningsmssige og retslige midler til bekmpelse af dette tragiske fnomen .
Europol har udarbejdet en rapport om dette emne , som viser , at Europol er meget aktiv i bekmpelsen af brnepornografi .
Europol har for nylig vret involveret i flere vellykkede store operationer .
Kommissionen er overbevist om , at samarbejdet mellem medlemsstaterne om bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn gennem flles regler for , hvad der er strafbart , flles sanktioner og gennemfrelse af udlevering efter begring , vil blive langt bedre , nr Eurojust er funktionsdygtigt .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Mange tak for Deres redegrelse , hr. kommissr .
Jeg tror , vi alle er enige om , at dette er et alvorligt og helt specielt sprgsml , fordi ofrene er brn , som ofte ikke tages alvorligt af de retslige og offentlige myndigheder , og som selv kan have svrt ved at fortlle om det , de er blevet udsat for . Derfor er det kun f sager , der kommer for domstolene , og kun f sager , hvor brnene fr medhold .
<P>
Det er et fnomen , som bliver mere udbredt med udvidelsen , for ikke alene bnes grnserne , hvorved kriminaliteten fr nemmere vilkr , men det er ogs en ting , der har rdder i den fattigdom , som man har s svrt ved at bekmpe i ansgerlandene .
<P>
Agter De at trffe srlige foranstaltninger for at inddrage ansgerlandene i programmer til bekmpelse af og samarbejde om dette problem samt til behandling af ofrene ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Vitorino">
. ( EN ) Jeg deler synspunktet om , at vi skal prioritere sdanne tiltag i forbindelse med kandidatlandene .
Jeg kan garantere for , at kandidatlandenes engagement allerede er taget i betragtning i den seneste generation af Daphne- og Stop-programmerne , og de er allerede involverede i konkrete tiltag .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at rammeafgrelsen , som netop er vedtaget af Rdet , vil vre en del af EU ' s acquis .
Det betyder , at kandidatlandene skal inkorporere den nye rammeafgrelse i deres egen nationale kriminalret inden 1. januar 2004 .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Det vil interessere kommissren at vide , at jeg havde ren af at lede et mde i sidste uge om brnemishandling , som var organiseret af Det Europiske Forbund for Forsvundne og Seksuelt Udnyttede Brn .
Der var en fremragende prsentation af hr . Morgan fra Europol , og jeg havde ogs fornjelsen af at prsentere den aftale , som netop var offentliggjort i aviserne samme dag .
<P>
Jeg vil dog gerne sprge om , hvordan De har tnkt Dem , at udlevering p begring vil fungere , nr f.eks. materialet kommer fra tredjelande , hvor der eventuelt ikke er samme grundlggende lovgivning ?
<P>
Dernst vil jeg gerne vide , hvordan vi skal behandle materiale , som kommer fra lande uden for EU ?
Det vil helt klart vre den mde , hvorp man fremover vil forsge at omg lovgivningen , bde her og i USA .
<SPEAKER ID=188 NAME="Vitorino">
. ( EN ) Der er specifikke bestemmelser i disse forslag til behandling af problemet med pdofili p internettet .
Vi skal sikre , at der i det retlige samarbejde - isr det flles retlige samarbejde med tredjelande - tages hjde for behovet for at samle de beviser , der er ndvendige for ordentlig retsforflgelse .
<P>
Vi kan kun beslaglgge materiale fra det sidste led i medlemsstaternes territorier .
Med hensyn til materiale fra tredjelande f.eks. er vi ndt til at benytte de flles samarbejdsaftaler om flles retshjlp til at anmode myndighederne i de pgldende medlemsstater om at trffe foranstaltninger over for de personer , der producerer materialet .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at vi inden for de generelle rammer skal udnytte Europardets konvention om cyberkriminalitet p internettet bedst muligt .
Det er helt tydeligt , at produktionen af ulovligt materiale med brnepornografi er en kriminel handling .
Derfor vil Europardets konvention vre fuldt ud gldende .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 44 af Ioannis Marinos ( H-0664 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Betegnelse af terrorister som " politiske fanger "
<P>
Efter de seneste arrestationer af terrorister i Grkenland har de fleste af dem , der blev arresteret , indrmmet , at de tilhrer terrororganisationen " 17 .
November " . I de senere dage har disse personer eller deres advokater dog gennem pressen udbredt oplysninger om , at " nogle af dem nsker at ndre deres tilstelser med henblik p at opn lsladelse om 10-12 r " , idet de pberber sig status af " politiske fanger " og henviser til " lignende tilflde i andre europiske lande " , som det fremgr af offentliggrelser og analyser p tv .
<P>
Ved Kommissionen , om der i de demokratiske lande i Den Europiske Union findes lovbestemmelser om politiske fanger i disse lande , idet det er velkendt , at man efter de nylige ndringer af fllesskabslovgivningen nu flger en skrappere kurs over for terrorister , selv i de tilflde , hvor det antages , at de mord og rverier , som de begr , udspringer af " dle " ideologiske motiver ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Vitorino">
. ( EN ) EU bygger p principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet , der alle er principper , som medlemsstaterne har til flles .
Disse principper anerkendes i artikel 6 ( 2 ) i Traktaten om Den Europiske Union og i chartret om grundlggende rettigheder .
Kommissionen har derfor ikke kendskab til ordninger om politiske fanger i demokratierne i EU , da selve begrebet om politiske fanger , det vil sige mennesker , der har vret fngslet eller retsforfulgt udelukkende af politiske rsager , er i modstrid med EU ' s grundlggende principper .
<P>
Med hensyn til udlevering mellem medlemsstater har den gensidige tillid til de nationale retssystemer resulteret i en revision af dispensationen for politiske fanger i forbindelse med terror .
<P>
I artikel 5 ( 1 ) i konventionen af 1996 om udlevering mellem EU-medlemsstater , som supplerer den europiske konvention af 13. december 1957 , angives det sledes : " Hvad angr anvendelse af denne konvention m den anmodede medlemsstat ikke anse nogen lovovertrdelse for en politisk lovovertrdelse , en lovovertrdelse , der har forbindelse med en politisk lovovertrdelse , eller en lovovertrdelse , der udspringer af politiske motiver " .
Denne stning dkker terrorhandlinger , hvortil der henvises i den frste og anden artikel i den europiske konvention om bekmpelse af terrorisme af 1977 , som alle EU-medlemsstater har tiltrdt .
<P>
Rdets rammeafgrelse af 13. juni 2002 om den europiske arrestordre , der snart vil erstatte det tidligere udleveringssystem , omfatter terrorhandlinger blandt de lovovertrdelser , som vil medfre udlevering i henhold til en europisk arrestordre under forudstning af , at lovovertrdelsen er strafbar i den udstedende medlemsstat ved frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning med frihedsstraf i en periode p maksimalt tre r .
Lovovertrdelsens politiske motiv kan ikke benyttes som begrundelse for ikke at retsforflge .
<P>
Endelig er der i Rdets rammeafgrelse af 13. juni 2002 om bekmpelse af terror fastsat en flles definition af terrorhandlinger , der begs med det forml at true en befolkning og tvinge en regering eller international organisation til at udfre eller undlade at udfre en handling eller alvorligt ryste eller delgge de grundlggende politiske , konstitutionelle eller sociale strukturer i et land eller en international organisation .
I denne definition er henvisninger til ideologiske motiver derfor ikke relevant , hverken i forbindelse med definitionen af en terrorhandling eller den manglende betegnelse heraf .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Tak , hr. kommissr .
Jeg vil informere min kollega , som ikke kunne vre til stede i dag og drfte sprgsmlet med Dem , om at man ikke kan undg straf , hvis man begr en strafbar handling , heller ikke p grund af ideologiske motiver , som min kollega var inde p .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , terrorbekmpelsen er vel i jeblikket det vigtigste ml i denne verden .
Derfor ville jeg gerne vide , hvad Kommissionen har af planer inden for det retslige system i betragtning af denne seneste udvikling ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Vitorino">
. ( EN ) For det frste mener jeg , at vi skal arbejde videre med vores vigtigste resultater siden 11. september 2001 , nemlig omsttelsen af rammeafgrelsen om definitionen af terrorisme til nationale lovgivninger og omsttelsen af rammeafgrelsen om den europiske arrestordre .
<P>
For det andet nsker jeg at understrege vigtigheden af politisamarbejde og udveksling af oplysninger mellem efterretningstjenester om terrorhandlinger baseret isr p Europols antiterrorenhed og den srlige antiterrorstab i Eurojust .
<P>
Nye initiativer omhandler isr de igangvrende forhandlinger med USA om en aftale om flles retlig assistance , herunder udlevering , og indgelsen af aftalen om udveksling af oplysninger mellem Europol og USA ' s hndhvelsesmyndigheder .
<P>
Endelig prioriterer vi med hensyn lovgivningsmssige initiativer for 2003 finansiering af terror , men det er stadig for tidligt at afslre , hvilke konkrete initiativer vi vil fremlgge for Parlamentet og Rdet nste r .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
Lad os tage alle sprgsmlene i rkkeflge indtil kl . 19.30 .
<P>
Sprgsml til David Byrne
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 45 af Richard Corbett ( H-0613 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Kvgmarkeder
<P>
Er Kommissionen nu , p baggrund af offentlighedens stadig strre bekymring over behandlingen af dyr p kvgmarkeder og i slagterier , villig til at overveje at stille et forslag til direktiv om minimumsstandarder for beskyttelse af dyr p sdanne markeder ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Byrne">
Som det rede medlem helt korrekt fremhver , er der stigende bekymring om behandlingen af dyr p kvgmarkeder .
Det er Kommissionens hensigt at dkke dette omrde i den nye lovgivning om beskyttelse af dyr under transport inden udgangen af ret .
<P>
Der er nu bde praktisk erfaring og videnskabeligt grundlag til sttte for Kommissionen i denne proces .
Kommissionens mlstning er isr at sikre , at medlemsstaterne prioriterer dyrenes velfrd p kvgmarkederne .
Grusom eller mangelfuld behandling af dyr p nogle af disse markeder er udtryk for operatrernes uvidenhed og de kompetente myndigheders utilstrkkelige overvgning .
Kommissionen mener derfor , at det er ndvendigt at forbedre uddannelsen af de personer , der hndterer dyrene p markederne .
<P>
Kommissionen mener endvidere , at markedsoperatrerne primrt br vre ansvarlige for at sikre overholdelse af velfrdsreglerne .
De skal sikre overholdelsen af reglerne for velfrd og dyresundhed .
Man skal dog huske , at den daglige hndhvelse phviler medlemsstaterne .
Der kan allerede opns store forbedringer i henhold til de gldende nationale bestemmelser .
<P>
Det er ikke Kommissionens ansvar at overvge kvgmarkederne , men at sikre medlemsstaternes overholdelse af EU ' s bestemmelser i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret og opfordre ham til at undersge , hvorvidt der er belg for at udfase kvgmarkederne fuldstndigt , nr han udarbejder det pgldende lovforslag .
Jeg mener , at nogle lande slet ikke har kvgmarkeder mere .
Det er jo ikke kun et sprgsml om dyrs velfrd , men om spredning af sygdomme .
Mske er den slags markeder ikke lngere den bedste platform til handel med dyr i den moderne verden .
<P>
Hvis Kommissionen konkluderer , at markederne skal fortstte , br der faststtes regler .
Jeg bifalder kommissrens udtalelser , men er han ogs enig i , at lovgivningen ikke blot skal omfatte transport af dyr , som delvis dkkes af det eksisterende direktiv , men ogs beskyttelse af dyr , der passerer gennem disse kvgmarkeder ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Byrne">
. ( EN ) Hvad angr den frste del af sprgsmlet om , hvorvidt det vil vre relevant at udfase kvgmarkederne fuldstndigt , er holdningen den , at markederne er ndvendige til markedsfring og salg af nogle husdyr .
Der er traditioner for denne form for markedsfring og salg af dyr , der gr langt tilbage .
Anvendelsen heraf er historisk og baseret p sociokonomiske fordele , som ikke kan ignoreres ved et direkte forbud .
<P>
Jeg er dog enig i , at vi skal vurdere sprgsmlet inden for rammerne af den EU-lovgivning om transport af dyr , som vi arbejder p i jeblikket .
Jeg er helt enig i , at sprgsmlet ikke kun er relevant for dyr under transport , men for alle dyr .
Det er ikke desto mindre inden for rammerne af denne lovgivning , at vi skal behandle sprgsmlet .
Som jeg gav udtryk for lige fr , er det vigtigt at sikre , at de mennesker , der hndterer dyrene , er uddannet til det , ikke blot i forbindelse med transport , men generelt .
Det er en af de mlstninger , som den kommende lovgivning vil indeholde .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 46 af Philip Bushill-Matthews ( H-0633 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Fdevaresikkerhed
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilke jeblikkelige foranstaltninger den foreslr til lsning af de tilbagevendende problemer med rygmarv i kd , som stammer fra slagterier i Tyskland og Frankrig , og hvordan sdanne foranstaltninger kan blive effektive ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Byrne">
. ( EN ) Kommissionen mener , at effektiv fjernelse af specificeret risikomateriale er af strste betydning , da det er en af de vigtigste mder , hvorp man kan sikre forbrugerne imod risikoen for BSE .
Ud over at vre sundhedsfarlige underminerer disse hndelser ogs forbrugernes tillid til effektiviteten af fllesskabsforanstaltninger vedrrende BSE .
<P>
I henhold til Europa-Parlamentets og Rdets forordning nr . 999 / 2001 af 22. maj 2001 om faststtelse af regler for forebyggelse af , kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier skal specificeret risikomateriale fjernes p slagterierne eller - hvad angr rygsjlen hos kvg - i opskringsvirksomhederne .
Slagtekroppe , halve slagtekroppe eller fjerdedele af slagtekroppe , der ikke indeholder specificeret risikomateriale ud over rygsjle , kan sendes til andre medlemsstater .
I sidstnvnte tilflde br fjernelsen af rygsjlen finde sted p opskringsvirksomheden i den medlemsstat , der skal modtage kdet .
Der har vret eksempler p mangelfuld fjernelse af specificeret risikomateriale , isr rygmarv , i slagtekroppe fra forskellige medlemsstater : Tyskland , Spanien , Frankrig , Det Forenede Kongerige , Nederlandene , strig , Belgien , Danmark , Irland og Italien .
<P>
Kommissionen har ved flere lejligheder mindet medlemsstaterne om vigtigheden af korrekt fjernelse af specificeret risikomateriale .
Derfor har Kommissionen foreslet , at man slr hrdt ned , f.eks. ved suspension af de ansvarlige anlgs autorisation eller ved indfrelse af korrigerende foranstaltninger .
Kommissionen nsker at blive informeret om de korrigerende foranstaltninger , der er truffet .
<P>
Ved Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets efterflgende inspektioner af BSE og BSE-relaterede forhold i medlemsstaterne har man vurderet , at fjernelse af specificeret risikomateriale er tilfredsstillende - med mindre mangler p grund af tekniske og driftsmssige vanskeligheder .
Kommissionen finansierer endvidere et forskningsprojekt , der skal finde alternative og mere effektive metoder til fjernelse af rygmarv .
Projektet er nsten frdigt .
<P>
Kommissionen flger situationen og vil om ndvendigt minde staterne om deres forpligtelse til at fjerne rygmarv fra kvg , der er over 12 mneder .
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret vil yderligere vurdere de korrigerende foranstaltninger , som medlemsstaterne har truffet .
<P>
Endelig skal man huske , at rygsjlen defineres som specificeret risikomateriale i slagtekroppe fra kvg , der er over 12 mneder , i alle medlemsstater undtagen Portugal og Det Forenede Kongerige .
Enhver rest af rygmarv i rygsjlen skal derfor allerede automatisk vre fjernet - som specificeret risikomateriale - p modtagelsesstedet inden salg til forbrugeren .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Jeg har noteret mig Deres bemrkninger , hr. kommissr , og det glder mig overordentligt , at Kommissionen tager sprgsmlet alvorligt , men Deres rolle er efter min opfattelse begrnset til at minde medlemsstaterne om at trffe foranstaltninger og flge op p dem .
Mener De , at det er tilfredsstillende , og at offentligheden er tilfredse med det , nr problemerne opstr igen og igen ?
<P>
Siden jeg rejste dette sprgsml , har vi i Det Forenede Kongerige i lbet af de seneste uger set et eksempel p , at Tyskland endnu en gang har overtrdt reglerne ved at sende ikke mindre end den trettende sending kd med forbudt rygmarv til Det Forenede Kongerige .
Har Kommissionen slet ingen befjelser til at gre mere end at komme med anmodninger og pmindelser ?
Hvis det er tilfldet , br Kommissionen s ikke have den slags befjelser ?
Hvor meget lngere vil Kommissionen fortstte med at komme med anmodninger og pmindelser , inden der handles ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Byrne">
Dette sprgsml har vret overvget nje , og i henhold til forelbige resultater i 2002 har de foranstaltninger , som medlemsstaterne har truffet , resulteret i frre overtrdelser af reglerne for rygmarvsrester .
Kommissionen vil naturligvis fortsat overvge situationen nje og , hvis problemerne fortstter , stte emnet p dagsordenen for Den Stende Komit for Fdevarekden og Dyresundhed for at fremhve vigtigheden af korrekt fjernelse af specificeret risikomateriale - med andre ord rygmarv - p slagterierne samt trffe strenge korrigerende foranstaltninger .
<P>
Jeg har henvendt mig direkte til de kompetente ministre i en rkke medlemsstater og drftet sprgsmlet med det resultat , at slagterier i to medlemsstater er suspenderet .
Disse strenge sanktioner , som Kommissionen har mulighed for at plgge , er gennemfrt .
Jeg mener , at sanktioner som disse p fdevareforarbejdning resulterer i bedre standarder .
I den sidste ende er der altid mulighed for at indlede overtrdelsesprocedurer , men p grund af tidshorisonten for retsprocedurer er det i dette tilflde ikke den mest effektive mde at opn overholdelse p .
<P>
Endelig er jeg , som De sikkert er klar over , i jeblikket ved at udarbejde et stykke lovgivning om kontrol af foder og fdevarer , som har til forml at indfre konomiske sanktioner ved manglende overholdelse af lovgivningen .
Den vil forhbentlig blive forelagt Kommissionen i den nrmeste fremtid og - hvis den vedtages - blive offentliggjort og forhandlet yderligere i Parlamentet .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 47 af Mary Elizabeth Banotti ( H-0639 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Sukkersyge
<P>
Det ansls , at 30 millioner mennesker i EU vil vre ramt af sukkersyge i 2010 .
Hvordan vil Kommissionen imdeg denne katastrofale stigning i antallet af sukkersygepatienter - vil den fremstte forslag til forskningsprojekter eller oplysningskampagner for at lse dette problem ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Byrne">
. ( EN ) Kommissionen anerkender , at sukkersyge er en kronisk sygdom , som udgr en stor fare for folkesundheden .
rsagerne til sygdommen hnger tt sammen med sundhedsdeterminanter som kost , fedme og fysisk aktivitet .
Disse rsager hnger sammen og skal behandles samlet .
<P>
I henhold til traktaten er Fllesskabets kompetence inden for folkesundhed begrnset i kravet om , at Fllesskabets indsats p folkesundhedsomrdet fuldt ud skal respektere medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling .
Med hensyn til sukkersyge har Kommissionens arbejde derfor vret koncentreret om at opfordre medlemsstaterne til at samarbejde gennem folkesundhedsprogrammer .
Kommissionen nsker gennem disse programmer at fremme udvikling af politikker og foranstaltninger i forbindelse med determinanterne for type 2-diabetes , nemlig ernring , fedme og motion .
<P>
Der lgges i det nye program for folkesundhed , som trder i kraft den 1. januar 2003 , vgt p mere omfattende indsamling af data om de vigtigste sundhedsindikatorer , f.eks. ernringsrelateret sygelighed eller ddelighed .
Der lgges endvidere vgt p udvikling af flles strategier for sundhedsdeterminanter som f.eks. ernring .
<P>
De eksisterende programmer for sundhedsfremme , sundhedsovervgning og cancer har givet konkret sttte til en rkke initiativer om kost , ernring , fedme og fysisk aktivitet , f.eks. sttten til konferencer under de franske og danske formandskaber om ernring og fedme .
Eurodiet-rapporten om ernring er offentliggjort og ligger p Kommissionens hjemmeside , til rdighed for et bredt internationalt publikum .
<P>
Den Europiske Krft- og Ernringsundersgelse ( EPIC ) , som er finansieret af Europa mod Krft-programmet og udfrt af det internationale krftforskningscenter i Lyon , er et andet stort initiativ om forbindelserne mellem kost og sygdom .
Projektet , der stttes af programmet for sundhedsfremme , sli na slinte , er et initiativ til fremme af fysisk aktivitet som led i en forebyggelsesstrategi .
<P>
Alle disse aktiviteter vil have haft en virkning p forebyggelsen af sukkersyge .
Om kort tid offentliggres en statusrapport om kostens rolle inden for alle Kommissionens politiske omrder , ikke blot omrdet for folkesundhed .
<P>
Under hensyntagen til begrnsningerne i henhold til artikel 152 i traktaten vil Kommissionen ikke udarbejde en specifik prioritetsplan for sukkersyge .
I programmet for folkesundhed vil der i stedet blive fokuseret p supplerende og horisontale forebyggelsestiltag frem for tiltag via separate og individuelle programmer .
Det nye program er politisk og har til forml at fremme politik og aktiviteter om sundhedsdeterminanter , der har virkning p udfordringer som type 2-diabetes .
<P>
Kommissionen har tidligere stttet sukkersygeforskning via rammeprogrammerne om forskning .
Der er givet stor sttte til forskning af denne type .
I det femte rammeprogram blev sukkersygeforskning dkket af programmet om livskvalitet og forvaltning af de levende ressourcer .
<P>
Den samlede sttte har oversteget 18 millioner euro .
Sukkersygeforskning er fortsat en prioritet i det kommende sjette rammeprogram under temaet " Biologiske videnskaber , genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste " .
<P>
Forskningssttte vil blive uddelt efter forslagsindkaldelser , og der vil vre oplysninger til rdighed , f.eks. p forskningshjemmesiden .
Ud over sttte til forskningsprojekter vil der i det sjette rammeprogram vre sttte til stipendier samt oprettelse af netvrk for national sukkersygeforskning under temaet " Koncentration og integration af EF ' s forskningsindsats " .
Det er meget vigtigt for at bidrage til oprettelsen af et europisk forskningsrum .
<P>
Endelig br det ogs nvnes , at fdevarer , der prsenteres som vrende sammensat for at opfylde srlige ernringsbehov for mennesker med sukkersyge , skal opfylde Rdets direktiv om levnedsmidler bestemt til srlig ernring .
Kommissionen vil forelgge en rapport for Parlamentet og Rdet om behovet for srlige ernringsbestemmelser for mennesker med sukkersyge .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nske held og lykke i forbindelse med Verdenssukkersygedagen den 14. november .
Jeg hber at kunne deltage , nr kampagnen til undersgelse og bevidstgrelse i forbindelse med sukkersyge ivrksttes her i Strasbourg den 19. november .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. kommissr , det var et meget langt og teknisk svar .
Jeg vil gerne rejse et par sprgsml .
Frst og fremmest mener jeg , at det bedste tiltag vedrrende sukkersyge er ikke at mlrette srlige fdevarer til diabetikere .
Den bedste dit for mennesker med sukkersyge eller mennesker , der er i risikogruppen , er en god og enkel kost af friske rvarer , ikke forarbejdede fdevarer .
<P>
Det var meget vanskeligt at f sukkersyge inkluderet i det sjette rammeprogram .
Jeg hber , at De vil overveje at sttte oprettelsen af en uddannelse af specialsygeplejersker inden for sukkersyge .
<P>
Omkostningerne til sundhedstjenester inden for EU , der , som jeg ppegede i sprgsmlet , vil pvirke ca . 30 millioner mennesker i 2010 , skal ogs tages med i betragtning .
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen har i sinde at gre en mere proaktiv indsats i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=206 NAME="Byrne">
. ( EN ) Det er sandt , at omkostningerne i forbindelse med sundhedspleje ges hele tiden i medlemsstaterne .
Det er et faktum , at sundhedssektoren og regeringerne lgger langt strre vgt p at investere i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse .
Der blev tidligere lagt mere vgt p sygdomspleje .
<P>
Hvis udviklingen gr i den retning , som De har antydet i Deres sprgsml , vil det have stor indflydelse p sprgsmlet om sukkersyge , som De fokuserer srligt p i sprgsmlet .
Jeg er af den overbevisning , at vi vil f vrdifulde oplysninger og data , nr programmet for folkesundhed med de tre mlstninger ivrksttes i januar 2003 .
I forbindelse med sundhedsdeterminanter vil vi kunne fremme sund livsstil og varieret kost , som De nvnte i det supplerende sprgsml .
Jeg undersger ogs sammenhngen mellem sygdomme som f.eks. fedme og kost , og jeg hber at kunne vende tilbage med resultater inden slutningen af ret .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins (PPE-DE).">
Som n af forldrene til en datter med sukkersyge sttter jeg fuldt ud det rede medlems opfordring til strre indsats fra Kommissionens side . Jeg vil endvidere gerne takke hende for sammen med hr .
Bowis at have taget initiativ til at henlede Parlamentets opmrksomhed p problemet .
<P>
P grund af stigningen i antallet af sukkersygepatienter er der ofte modstridende oplysninger om de forskellige behandlinger .
Men vi hrer nsten dagligt om udviklingen inden for forskning med hensyn til lindrende og kirurgisk behandling .
Er kommissren enig i , at vi skal kunne give borgerne i EU klare og tydelige oplysninger om forskningsresultater ?
Kommissionen og EU kan spille en stor rolle i sikringen af , at stigningen i antallet af sygdomstilflde mdes af oplysninger om behandling , og hvordan man undgr at f sukkersyge .
<SPEAKER ID=208 NAME="Byrne">
Jeg vil endnu en gang henvise til frste del af programmet for folkesundhed , som ivrksttes den 1. januar 2003 .
De indsamlede oplysninger og data vil medvirke til udarbejdelsen af lsninger og oplysningskampagner , ikke kun i Kommissionen og de andre EU-institutioner , men naturligvis ogs i medlemsstaterne .
<P>
I forbindelse med mine tidligere bemrkninger om de forskellige programmer , tiltag og investeringer p dette omrde glemte jeg at nvne , at der er et projekt i gang , som stttes af programmet for sundhedsfremme , og som skal oprette en universitetsuddannelse i ernring .
Det besvarer sprgsmlet fra fru Banotti , som jeg glemte at svare p tidligere .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Type 2-diabetes er en livsstilssygdom .
Det er min personlige holdning , at man opnr de bedste resultater gennem anvendelse af subsidiaritetsprincippet , nr det handler om at ndre folks kostvaner og ge mngden af fysisk aktivitet , hvilket er de to grundlggende elementer .
<P>
EU br til gengld kunne operere p en bredere front ved at hjlpe med at gennemfre de store befolkningsundersgelser , der er ndvendige fremover , s vi kan lse problemet p en mere konstruktiv mde .
Langtidsstudier af befolkningsgrupper i forskellige europiske lande burde vre noget , som EU kan bidrage med for at skabe gode resultater .
<SPEAKER ID=210 NAME="Byrne">
Jeg kan kun henvise til mit svar til de tidligere sprgsml . Der er allerede gjort et stort arbejde , som vil fortstte .
Jeg nvnte tidligere det arbejde , som jeg er i gang med i forbindelse med ernring og fedme samt sprgsmlet om sundhed generelt .
<P>
Jeg tror , at der sker store fremskridt , nr programmet for sundhedsfremme ivrksttes .
Jeg har store forventninger til programmet .
Medlemsstaterne har store forventninger , og jeg mener ogs , at der er stor sttte fra medlemsstaternes sundhedsministre .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Jeg vil gerne sige til kommissren , at jeg ikke henviste til en universitetsuddannelse i ernring .
Jeg henviste til uddannelse af specialsygeplejersker inden for sukkersyge , som Kommissionen har modtaget en ansgning om .
Det vil jeg blot understrege .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr .
48 af Marit Paulsen ( H-0660 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Salmonella og tilberedt kd
<P>
Den 12. november 2001 ophvede Sverige kravet om obligatorisk egenkontrol af salmonella i tilberedt kd , der indfres fra et andet EU-land . Dette skete , efter at Kommissionen havde ptalt over for den svenske levnedsmiddelstyrelse , at tilberedt kd - f.eks. marineret kylling - ikke var omfattet af de garantier mod salmonella , som Sverige forhandlede sig frem til i forbindelse med tiltrdelsen af EU .
<P>
I 2002 har den svenske levnedsmiddelstyrelse og fem kommuner undersgt forekomsten af salmonella i tilberedt kd fra andre EU-lande .
Projektets resultater har hidtil vist , at der i ca. en tredjedel af de partier , der blev taget prver af , fandtes salmonella .
<P>
Er det virkelig Kommissionens hensigt at forvrre situationen for salmonellaspredning inden for de omrder i EU , der er forholdsvis rene , samtidig med at der er ved at blive udarbejdet en forordning , der har til forml at opn en ensartet salmonellasituation i hele EU ?
<P>
og sprgsml nr .
49 af Jonas Sjstedt ( H-0669 / 02 ) :
<P>

<P>
Om : Salmonella i marineret kd
<P>
Livsmedelsverket ( den svenske levnedsmiddelstyrelse ) har sammen med fem svenske kommuner taget omkring 40 prver af importeret tilberedt kd , og omtrent en tredjedel af prverne viste sig at indeholde salmonella .
De produkter , der fik flest anmrkninger , var fjerkrprodukter .
<P>
I november 2001 fastslog Kommissionen , at reglerne om obligatorisk salmonellakontrol ikke omfatter tilberedt kd . Ikke desto mindre trder den svenske kontrolgaranti i kraft , nr tilberedt kd importeres fra et land uden for EU .
<P>
De prver , som nu er blevet taget i Sverige , viser , at tilberedt kd skal omfattes af den obligatoriske salmonellakontrol , hvis den svenske salmonellagaranti skal vre effektiv .
<P>
Hvad vil Kommissionen gre for at sikre , at tilberedt kd snarest muligt bliver omfattet af den obligatoriske salmonellakontrol , fr det eksporteres til Sverige ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Byrne">
Jeg er bekymret over de hyppige forekomster af salmonella i tilberedt kd , som importeres til Sverige , og jeg forstr Deres bekymring for , om det vil pvirke Sveriges salmonellastatus .
Som alle ved , blev Finland og Sverige tilkendt yderligere salmonellagarantier i forbindelse med deres tiltrdelse af EU .
Disse yderligere garantier dkker handel med bestemte levende dyr , g , frisk fisk og hakket kd til Finland og Sverige .
<P>
De foreslr , at Kommissionen skal udvide salmonellagarantien til at omfatte tilberedt kd .
Det vil i s fald vre ndvendigt at ndre fllesskabslovgivningen om tilberedt kd .
I direktivet om hakket kd og tilberedt kd er der allerede fastsat kriterier for salmonella i tilberedt kd .
Tilberedt kd , der er produceret inden for EU , skal opfylde disse kriterier .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Det er godt , at kommissren er bekymret over den hje forekomst af salmonella i tilberedt kd , der importeres til Sverige .
Vi ved nu , at der blev beget en fejl i forbindelse med vores tiltrdelsesforhandlinger .
Det , vi nu diskuterer , handler nemlig ikke om varmebehandlede produkter .
Vi ved nu , at salmonella forsvinder i sdanne produkter , og at kun en ny forurening kan genindfre salmonella i dem .
<P>
I dette tilflde handler det om det faktum , at alle og enhver kan stoppe en kylling i en pose sammen med nogle f gram salt og pst , at der er tale om tilberedt kd .
Det er det strste problem .
Det er lidt absurd , at jeg er Parlamentets ordfrer i forbindelse med et direktiv , der skal indfre salmonellakontroller i hele EU , der stort set ligner de skandinaviske kontroller .
S er det lidt mrkeligt , at man ikke kan trffe en hurtig beslutning om at indfre en salmonellagaranti for tilberedninger , der ikke er varmebehandlet .
Hvis vi skal indfre salmonellakontrol i hele Europa , har vi brug for salmonellafri omrder , uanset hvor de mtte vre , hvor man kan beskytte sig selv , mens andre kommer p omgangshjde .
<SPEAKER ID=215 NAME="Byrne">
. ( EN ) Udvidelsen af de yderligere salmonellagarantier til at omfatte hakket kd blev ikke foreslet af Kommissionen .
Grunden til at de yderligere garantier ikke skal dkke tilberedt kd - eksistensen af salmonellakriterierne - glder ogs for hakket kd .
Det skal dog bemrkes , at det formentlig er lettere at kontrollere salmonella i tilberedt kd end i hakket kd .
Salmonellakriterierne er derfor mere effektive for tilberedt kd end for hakket kd og er sledes begrundelsen for , at der er fastsat yderligere garantier for hakket kd og ikke for tilberedt kd .
<P>
Jeg er sikker p , at fru Paulsen er bekendt med den lovgivning , der behandles af Rdet i jeblikket , og som blev drftet p det seneste mde i Rdet ( landbrug ) .
Der opstod nogle forhindringer , og lovgivningen vil blive drftet p det nste mde i Rdet ( landbrug ) .
<P>
I jeblikket fokuseres der p tilberedt kd generelt , ikke blot i forbindelse med Sverige og Finland .
Vi nsker at forbedre standarderne for EU som helhed , og det afspejles i denne lovgivning , som jeg hber vil blive godkendt i Rdet ( landbrug ) i december .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Jeg vil gerne takke kommissren for svarene .
Som De ganske givet ved , har Sverige lagt mange rs arbejde og en hel del penge i forsget p at udrydde salmonella .
Det er et faktum , at dette arbejde nu trues , ved at vi importerer salmonella fra andre EU-lande under det aktuelle system .
<P>
Som kommissren ganske rigtigt ppegede , findes der regler for tilberedt kd .
Problemet er , at disse regler helt klart overtrdes , nr s meget som en tredjedel af de kontrollerede produkter faktisk er salmonellasmittet .
Nr det er tilfldet , er det s ikke rimeligt , at Sverige nsker at anvende samme type salmonellakontrol p tilberedt kd som p mange andre typer af produkter for at undg spredning af denne infektion , s lnge EU ikke kan srge for , at reglerne overholdes ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Byrne">
Som jeg sagde tidligere , er Kommissionen helt klar over farerne ved salmonella .
Faktisk dr ca . 200 mennesker hvert r i EU som flge af salmonellaforgiftning .
Det er i denne sammenhng min hensigt at foresl nye og bedre prvetagningsregler og strengere grnsevrdier for salmonella i tilberedt kd .
Det vil bidrage til at nedbringe salmonella i tilberedt kd i hele EU .
<P>
Endvidere vil de lbende revisioner af fllesskabslovgivningen om fdevarehygiejne og , som jeg sagde tidligere , zoonose styrke salmonellakontrollen i hele fdekden fra landbruget til husholdningen .
Det vil naturligvis forbedre situationen med hensyn til salmonella i fdevarer i hele EU og ikke blot i de enkelte medlemsstater .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 50 af Joachim Wuermeling ( H-0673 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Eksportforbud mod cigaretter - WHO-rammekonvention om kontrol med tobak
<P>
Europa-Parlamentet og Rdet har sidste r vedtaget direktiv 2001 / 37 / EF
<SPEAKER ID=219 NAME="Byrne">
. ( EN ) Det Rdgivende Udvalg vedrrende Krftforebyggelse for WHO-konventionen om bekmpelse af tobaksrygning afholder i jeblikket sit femte mde i Genve .
I teksten om regulering af indholdet i tobaksprodukter , der er fremlagt til yderligere drftelse , er der ikke fastsat harmoniserede standarder , men det vil i stedet vre muligt at vedtage og gennemfre standarder efter henstilling fra konferencen af parterne , herunder standarder og bedste praksis for afprvning og mling af indhold og emissioner i disse produkter .
Konventionens endelige tekst ventes at vre klar i marts 2003 .
Hvis denne bestemmelse indgr i rammekonventionens endelige tekst og under hensyntagen til tidsfristen for etablering af konferencen af parterne , vil det vre muligt at udarbejde sdanne henstillinger inden udgangen af 2007 .
<P>
Kommissionen mener , at alle konventionens parter skal trffe foranstaltninger til vedtagelse af flles standarder for regulering af indhold og emissioner i tobaksprodukter samt vedtagelse af flles regler for mlemetoder .
<P>
Henstillinger fra konferencen af parterne kan udgre et meget vigtigt instrument til harmonisering af standarder , og parterne skal derfor tage hjde herfor .
<P>
Da harmonisering kan medfre en lavere grad af sundhedsbeskyttelse , har EU den holdning , at henstillingerne ikke skal vre bindende , det vil sige , at vedtagelsen skal vre op til de pgldende parter .
Det vil give parterne mulighed for at beholde deres allerede eksisterende strenge lovgivning p dette omrde .
Jeg vil i denne sammenhng gerne henlede hr . Wuermelings opmrksomhed p det forhold , at forhandlingerne iflge Rdets forhandlingsdirektiver skal forsge at basere rammekonventionens bestemmelser p eksisterende fllesskabslovgivning .
<P>
Endelig er Kommissionen med hensyn til den sidste del af hr . Wuermelings sprgsml af den faste overbevisning , at forhandlingerne om rammekonventionen vil vre konstruktiv , og Kommissionen vil gre alt for at sikre , at man nr til enighed om et effektivt instrument med maksimal virkning p tobaksforbruget .
I det meget usandsynlige tilflde at forhandlingerne slr fejl , vil Kommissionen dog ikke betragte det som grund til at foresl , at de bestemmelser i direktiv 2001 / 37 , som omhandler eksport , modificeres .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Lechner (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke for informationen og undskylde hr . Wuermeling , som med kort varsel mtte til et vigtigt mde i Berlin .
Jeg vil komme med to korte sprgsml til emnet , som kommissren mske kan give et kort samlet svar p .
<P>
Er det ikke muligt , at det eventuelt forbedrer Kommissionens forhandlingsposition , hvis man forbeholder sig ret til eventuelt at ndre direktivet , som vedrrer eksportforbuddet , under forhandlingerne , fordi det kan lgge et pres p de andre lande for at flge en sdan anbefaling ?
<P>
For det andet vil jeg sprge , om De regner med , at der , hvis forhandlingerne mislykkes , vil ske en strre forlgning af produktionen fra det europiske omrde til tredjelande ?
Ved Kommissionen , eller har den et skn over , hvor mange arbejdspladser i EU der i s fald kunne g tabt ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Byrne">
Kommissionens forhandlingsposition er et nske om at opn den bedst mulige sikring af folkesundheden .
Det er meget vigtigt og vil vre motivationen for mig og mine kolleger i forhandlinger p vegne af EU , der ligger inden for vores kompetenceomrde .
<P>
Sprgsmlet er , om produktionen vil blive overflyttet til tredjelande .
Vil arbejdspladserne med andre ord blive pvirket ?
Jeg har to svar til dette sprgsml .
<P>
For det frste er folkesundheden ikke mindre vigtig end arbejdspladser .
Det er for mig helt grundlggende , og det har jeg allerede nvnt ved en rkke lejligheder .
Selv om der er bekymring om arbejdspladserne , er dette til dels behandlet under udarbejdelsen af den lovgivning , som er forelagt Parlamentet .
Det har vist sig , at arbejdslsheden ikke er steget i de medlemsstater , der f.eks. har indfrt en skrap lovgivning om forbud mod tobaksreklamer .
Der har vret tendenser i andre retninger .
Jeg har derfor aldrig set overbevisende dokumentation for , at indfrelse af lovgivning af denne type skulle have en negativ virkning p beskftigelsen .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 51-108 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=224 NAME="Betnkning (A5-0330/2002) af Rosemarie Mller om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fastlggelse af fllesskabsprocedurer for godkendelse og overvgning for s vidt angr human- og veterinrmedicinske lgemidler og om oprettelse af et europisk agentur for lgemiddelvurdering">
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 11 , 12 , 16 , 28 , 30 , 32 , 33 , 36 , 37 , 40 , 41 , 49 ( delvis ) , 61 , 69 , 72 , 75 , 77 , 78 , 84 , 90 , 91 ( delvis ) , 93 ( delvis ) , 95 , 98 , 99 , 101 ( delvis ) , 102 , 103 , 104 , 105 ( delvis ) , 106 , 107 , 108 ( delvis ) , 110 ( delvis ) , 111 , 112 , 114 , 115 , 116 , 117 , 120 , 123 , 124 , 125 , 127 , 128 ( delvis ) , 130 , 131 ( delvis ) , 135 , 142 , 143 , 146 og 150 .
<P>
Kommissionen kan principielt acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 9 , 13 , 14 , 15 , 18 , 19 , 20 , 22 , 23 , 24 , 25 ( 2. del ) , 31 , 34 , 35 , 38 , 43 , 44 , 47 , 50 , 52 , 53 , 54 , 55 , 59 , 60 , 62 , 63 , 64 , 66 , 68 , 73 , 74 , 76 , 80 , 82 , 86 , 87 , 88 , 89 , 96 , 100 , 109 , 113 , 118 , 121 , 126 , 129 , 134 , 140 , 141 , 141 , 149 , 153 , 155 , 156 , 163 , 165 , 166 , 169 og 170 .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag , 2 , 3 , 5 , 6 , 7 , 8 , 10 , 17 , 21 , 25 ( 1. del ) , 26 , 27 , 29 , 39 , 42 , 45 , 46 , 48 , 51 , 56 , 57 , 58 , 65 , 67 , 70 , 71 , 79 , 81 , 83 , 85 , 92 , 94 , 97 , 119 , 122 , 132 , 133 , 136 , 137 , 138 , 139 , 144 , 145 , 147 , 148 , 151 , 152 , 154 , 157 , 158 , 159 , 160 , 161 , 161 , 162 , 164 , 167 , 168 , 171 , 172 , 173 , 174 , 175 , 176 , 177 og 178 .
<P>
Betnkning ( A5-0340 / 2002 ) af Grossette om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 2001 / 83 / EF om oprettelse af en fllesskabskodeks for humanmedicinske lgemidler ( KOM ( 2001 ) 404 - C5-0592 / 2001 - 2001 / 0253 ( COD ) )
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 2 , 13 , 24 , 25 , 33 , 35 , 42 , 43 , 44 , 46 ( delvis ) , 47 , 48 ( delvis ) , 50 , 53 ( delvis ) , 57 , 58 , 60 ( delvis ) , 61 , 63 ( delvis ) , 66 , 68 , 69 ( delvis ) , 70 , 71 ( delvis ) , 82 , 84 , 85 , 88 , 89 , 90 , 93 , 97 , 99 ( delvis ) , 104 ( 2. del ) , 106 , 108 , 109 , 110 , 120 ( 1. del ) , 121 , 125 , 130 , 132 ( delvis ) , 151 , 157 , 166 , 185 og 186 ( 1. og 2. del ) .
<P>
Kommissionen kan principielt acceptere ndringsforslag 3 , 5 , 11 , 12 , 14 , 15 , 18 , 20 , 21 , 22 , 23 , 27 , 30 , 31 , 32 , 36 , 37 , 51 ( delvis ) , 52 , 55 , 80 , 83 , 86 , 92 ( 2. del ) , 94 , 95 , 98 , 114 , 116 ( 1. del ) , 122 , 140 , 156 , 158 , 159 , 167 , 197 og 199 .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 16 , 17 , 19 , 26 , 28 , 29 , 34 , 38 , 39 , 40 , 41 , 45 , 49 , 54 , 56 , 59 , 62 , 64 , 65 , 67 , 72 , 73 , 74 , 75 , 76 , 77 , 78 , 79 , 81 , 87 , 91 , 92 ( 1. del ) , 96 , 100 , 101 , 102 , 103 , 104 ( 1. del ) , 105 , 107 , 111 , 112 , 113 , 115 , 116 ( 2. del ) , 117 , 118 , 119 , 120 ( 2. del ) , 123 , 124 , 126 , 127 , 128 , 129 , 131 , 133 , 134 , 135 , 136 , 137 , 138 , 139 , 141 , 142 , 143 , 144 , 145 , 146 , 147 , 148 , 149 , 150 , 152 , 153 , 154 , 155 , 168 , 172 , 173 , 174 , 175 , 176 , 177 , 178 , 179 , 180 , 181 , 182 , 183 , 184 , 186 ( 3. del ) , 187 , 188 , 189 , 190 , 191 , 192 , 196 , 198 , 201 og 202 .
<P>
Betnkning ( A5-0334 / 2002 ) af Grossette om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 2001 / 82 / EF om oprettelse af en fllesskabskodeks for veterinrlgemidler ( KOM ( 2001 ) 404 - C5-0593 / 2001 - 2001 / 0254 ( COD ) )
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 9 ( delvis ) , 11 ( delvis ) , 12 , 18 ( delvis ) , 19 , 20 , 21 , 22 , 24 , 28 , 29 , 31 , 32 , 34 , 35 , 41 ( delvis ) , 46 , 49 , 50 , 55 ( delvis ) og 65 ( delvis ) .
<P>
Kommissionen kan principielt acceptere ndringsforslag 4 , 5 , 8 , 14 , 36 , 42 , 43 , 48 , 52 , 53 , 54 , 57 , 58 og 68 .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 6 , 7 , 10 , 13 , 15 , 16 , 17 , 23 , 25 , 26 , 27 , 30 , 33 , 37 , 38 , 40 , 44 , 45 , 47 , 51 , 56 , 59 , 60 , 61 , 62 , 63 , 64 , 66 , 67 , 69 , 70 , 71 og 72 .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden. -">
Det er p Parlamentets og egne vegne en stor glde at byde Dem velkommen , hr. prsident , til Parlamentet i dag .
Det er en srlig stor glde for mig som irsk europer i denne uge , hvor EU ' s borgere har talt og bekendtgjort over for de 15 statsledere , at tiden er inde til udvidelse .
<P>
I morgen vil De vre tilbage i Ungarn for at fejre nationaldagen og mindes de tapre ungarere fra oprret i 1956 og erklringen af republikken i 1989 .
I Parlamentet i dag er der et meget specielt symbol p det jeblik - det ungarske flag fra den periode i 1956 .
<P>
( Bifald )
<P>
Martyrerne fra revolutionen i 1956 dde p en mde for Europa og de vrdier , som vi str for i dag med udvidelsen af EU .
Disse mennesker dde derfor ikke forgves , hr. prsident , og Deres tilstedevrelse i dag er en hyldest til deres bidrag til Europa .
De vrdier , som de dde for , er de vrdier , som nu forener os p tvrs af kontinentet .
<P>
Hr. prsident , jeg er ikke i tvivl om , at Deres land vil vre blandt de nye medlemsstater i 2004 .
Parlamentet var den frste af de europiske institutioner , der fastsatte en tidsfrist for udvidelsen .
Vi nsker , at Ungarn skal tiltrde EU , og vi nsker reprsentanter fra Deres land i Parlamentet - direkte valgt af Ungarns borgere - til mdestarten i sommeren 2004 .
<P>
( Bifald )
<P>
Det , vi nu skal opn , er de direkte resultater af begivenhederne i 1989 , hvor Ungarn endnu en gang spillede en afgrende rolle .
Det var Ungarn , der som det frste land var villig til at lfte jerntppet for mennesker fra den tidligere tyske demokratiske republik , der ventede i den tyske ambassade i Budapest p adgang til Vesttyskland .
En af mine kreste ejendele hjemme i Irland er et stykke pigtrd , som blev klippet over p grnsen mellem Ungarn og strig .
Det stykke pigtrd symboliserer for mig den nat , som hele Europa gennemlevede .
Udvidelsen symboliserer for mig fremtiden .
<P>
Hr. prsident , jeg hber , at De vil fle Dem hjemme her .
Jeg nsker , at De som prsident skal fle , at Deres tilstedevrelse p aftenen for Deres nationaldag understreger , at De hrer til .
For frste gang er vi p vores kontinent i frd med at skabe noget strkt og nyt gennem fri vilje og flles vrdier , ikke gennem tvang . De studerede som ung mand i Strasbourg .
Det glder mig meget p vegne af Parlamentet at bede en mand , der har vret ung studerende i Strasbourg , om at tale foran det strste direkte valgte parlament i verden og tage del i glden over vores fornuftige beslutning om udvidelse af Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=229 NAME="Ferenc Mdl">
Hr. formand , jeg vil frst udtrykke min oprigtige taknemmelighed over for medlemmerne af Europa-Parlamentet , fordi de fejrer mindet om den ungarske revolution i 1956 .
Jeg str her for at tale til Dem for frste gang i plenarforsamlingen p ungarsk .
Forhbentlig bliver det meget snart et af de officielle EU-sprog .
<P>
Med Deres tilladelse vil jeg imidlertid nu tage forskud p dette og fortstte min tale p ungarsk .
De kan lytte til den p engelsk forhbentlig med en god tolkning
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden.">
Hr. prsident , tak for Deres bemrkninger og for at minde os om , at nden fra 1956 , som De talte s udfrligt om , stadig lever i vrdiernes Europa af i dag .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.34 )
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0329 / 2002 ) af Brok for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet om Europa-Parlamentets adgang til Rdets flsomme oplysninger p det sikkerheds- og forsvarspolitiske omrde og om ndring af forretningsordenens bestemmelser ( 2002 / 2130 ( ACI ) ) .
<SPEAKER ID=235 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , med denne betnkning betrder vi , hvis den bliver vedtaget , nyt land .
Hvorfor nyt land ?
Fordi vi dermed p grundlag af en interinstitutionel aftale med Rdet fr lejlighed til at f indblik i hemmelige militre dokumenter og informationer og udvikle en metode , som giver mulighed for parlamentarisk kontrol ogs p disse omrder .
<P>
Mange rs forhandlinger ligger forud , og her vil jeg isr gerne takke det svenske formandskab , som allerede ligger langt tilbage , og det spanske rdsformandskab for deres hjlp , som har frt til , at vi kan behandle det her i dag .
<P>
Naturligvis er dette papir ikke fuldkomment .
Vi betrder nyt land , og derfor m vi ogs lre .
Vi m imidlertid ikke p forhnd g for vidt , fordi der er tale om et meget flsomt omrde , hvor det ogs drejer sig om sikkerhedsinteresser for vores medlemsstater i EU og for vores medborgere generelt .
Derfor m alle , svel Rdet som Parlamentet , frst lre at omgs hinanden , at skabe tillid , for p dette grundlag at stte de ndvendige informations- og kontrolprocesser i gang .
<P>
Derfor har vi ogs prciseret , at hver af de to parter kan opsige aftalen efter to r for p grundlag af erfaringerne at udarbejde en ny aftale , og at dette dermed ikke er nogen permanent fastlggelse , men kun et frste skridt ind i dette flsomme sprgsml om den indre sikkerhed .
<P>
Her er det ogs udtrykkeligt fastsat , at denne aftale inden for udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken ikke er noget prjudikat for kommende aftaler om gennemsigtighed omkring interne dokumenter for interne politikker .
Ogs p disse omrder m der - det blev der givet udtryk for - trffes aftaler .
Jeg vil gerne sige helt klart , at jeg finder det hjst sandsynligt , ligefrem ndvendigt , at der tages initiativer p omrder inden for de interne politikker , hvor visse flsomme omrder ogs p grund af fremmede staters eventuelle deltagelse allerede fra starten kan vre langt mere vidtgende , end det er tilfldet i dette dokument .
<P>
Jeg tror , at vi her har skabt noget , som tler sammenligning med standarden i nationale parlamenter , og at de sikkerhedsstandarder , som vi selv m udvikle her i Parlamentet , sikkert ogs skal bidrage til , at vi lever op til kravene , ligesom de medlemmer , der skal medvirke i det fem mand store udvalg , m underkaste sig deres respektive medlemslandes sikkerhedskontroller .
Det vil sige , at der heller ikke her findes nogen srskilt ordning , det tler sammenligning med de nationale parlamenter .
P dette grundlag kan vi n frem til lsninger , som hjlper os videre .
<P>
Jeg vil bede Dem sttte disse to papirer om ndring af forretningsordenen samt selve aftalen .
Jeg beder ogs om , at man afviser det ene ndringsforslag , for her er der tale om det ekstreme tilflde , at der skulle ske kriminelle overskridelser , p den ene eller den anden side .
Det er en situation , som kan forekomme ved ethvert sprgsml om behandling af offentlige midler og offentlige dokumenter .
Det er reguleret p andre omrder - ikke i forretningsordenen - og skal heller ikke reguleres her .
Her m man tvrtimod g frem efter det klassiske princip , at der skal skrides ind , hvis der begs kriminelle handlinger .
Her er der nok i sidste ende ogs bud efter samvittigheden hos den , som har kendskab til sdanne kriminelle overskridelser , s der kan skrides ind over for det .
<P>
Jeg tror , at vi hermed tager et skridt hen imod gennemsigtighed og kontrol af udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , og hvis nogen for fem eller 10 r siden havde sagt til mig , at vi i Europa-Parlamentet ville komme til at behandle oprettelsen af et sdant udvalg , ville jeg ikke have troet det muligt .
Det viser en udvikling i EU generelt siden Amsterdam-traktaten og topmdet i Kln inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken .
Det viser imidlertid ogs ndvendigheden af den parlamentariske kontrol , som er forbundet med det .
Derfor beder jeg inderligt om Parlamentets sttte til dette projekt .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
rede formand for Europa-Parlamentet ...
nej , EB , for EB ! rede formand for Europa-Parlamentet ...
nej , EB , EB !
Hvad handler det her om ?
Man kan begrunde og fremstille det lige s statsbrende , som min personligt og ogs p andre erhvervsomrder hjt skattede kollega , Elmar Brok , gjorde det , eller man kan ogs sige lidt om proceduren , om hvordan denne aftale er kommet i stand , og hvorfor der hele tiden er en stemme , der siger " EB , EB " , nr jeg siger " EP " .
<P>
Vi skal passe lidt p med alt det .
Det er positivt , at der ogs med denne aftale sker en tilvkst i Europa-Parlamentets magt , at der bliver en chance for at kontrollere visse dokumenter .
Jeg vil ikke risikere , at den lille stemme , der hele tiden siger " EB , EB " fr ret , nemlig at Europa-Parlamentet " EP " bliver forvekslet med " EB " - Elmar Brok .
<P>
Hvorfor siger jeg det , og hvorfor denne slsomme sammenligning ?
Fordi jeg mener , rede kolleger , at den form , det er blevet forhandlet i , ikke ligefrem er eksemplarisk , at vi her i sidste ende str over for en situation , hvor det er take it or leave it .
Mange medlemmer har stort set ikke haft mulighed for at deltage i forhandlingsprocessen , og isr er det nu , nr det drejer sig om de interne dokumenter , igen EB , der har adgang til dem og - som han jo selv siger - gerne vil have , at kun medlemmer af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik bliver inddraget , og at EP , Europa-Parlamentet , bliver sat uden for dren .
<P>

Disse indvendinger kan man leve med , bliver man vel ndt til at leve med , fordi man naturligvis kan opfatte det som en indsnigningsproces , men efter min mening - og ikke kun min - indeholder betnkningen naturligvis en beroligende passus , det hedder i begrundelsen : Det er derfor af stor betydning , at det i selve aftalen er fastsat , at den efter to r vil blive revideret p anmodning af den ene af de to institutioner p baggrund af de erfaringer , som hstes i forbindelse med dens anvendelse .
<P>
Jeg hber meget , at de personer , som nu er involveret , alts de to EB ' er og deres venner , ikke handler sdan , at aftalen bliver opsagt ensidigt af Rdet eller hvem det nu er , men at EP s fr en chance for efter en efterbehandling at finde strre gehr og faktisk n derhen , hvor der var tale om fr , nemlig til et fully-fledged parliament , med alle de muligheder , som der findes i de forskellige udvalg , under fair hensyntagen til Parlamentets hjst forskellige medlemmer , s der netop ikke sker dette sammenstd , og s det ogs passer , som det er blevet antydet , at vi er enige om , at demokrati ikke er muligt uden gennemsigtighed , ogs internt i Parlamentet .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , da vi for halvandet r siden under det svenske formandskab efter vanskelige forhandlinger mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen blev enige om artikel 255 eller forordning 1049 , var det et stort skridt fremad .
En flles lovgivning om reglerne for borgernes adgang til dokumenter var et vigtigt skridt i retning af at ge indsigten i og tilliden til de europiske institutioner .
Gennemsigtighed er grundlaget for et demokrati og en forudstning for , at borgerne kan flge og deltage i offentlige beslutninger .
Vi kan derfor ge tilliden til og legitimiteten af EU-samarbejdet som helhed - to ting , som vi desvrre ved , at der er mangel p .
<P>
Vi liberale presser altid p for at f maksimal benhed .
Vi var ikke helt tilfredse med en rkke afsnit i lovgivningen , og vi mener , at der var en overdreven frygt for at udlevere dokumenter .
<P>
Hvad angr den flles sikkerheds- og udenrigspolitik , s er det et omrde under udvikling .
Der er stor interesse for disse sprgsml blandt borgere og journalister .
Det er klart , at visse dokumenter ikke kan offentliggres .
Sdanne dokumenter skal hemmeligholdes .
Det er vi ogs godt klar over .
At en lille gruppe parlamentsmedlemmer fr adgang til disse meget flsomme dokumenter er imidlertid en mde , hvorp man kan sikre en beskeden parlamentarisk kontrol p dette omrde , hvilket lgger pres p Rdet .
<P>
Hr . Broks forslag er sledes en helt igennem rimelig aftale .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe finder det imidlertid ndvendigt at sikre , at dokumenter ikke pr. automatik henvises til dette lille udvalg .
De fleste dokumenter skal naturligvis vre tilgngelige for alle - offentligheden , journalister og alle andre interesserede .
Det br kun vre nogle f helt ndvendige og flsomme dokumenter , der henvises til denne snvre kreds .
<P>
Det gldede mig , at hr . Brok gik ind for en grundig evaluering af denne aftale .
Det kan vi f i forbindelse med en generel gennemgang af bestemmelserne vedrrende gennemsigtighed .
P denne mde vil vi forhbentlig indse , at gennemsigtighed ikke er et farligt princip .
<SPEAKER ID=238 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , ved meget hjtidelige lejligheder taler vi i Parlamentet og i EU ' s institutioner om , hvordan vi skal bre os ad med at bringe Unionen tttere p borgerne .
En af mderne at gre det p , ville vre at give borgerne en mulighed for at deltage , vre deltager og medspiller i hele det beslutningsforlb , der foregr i EU ' s institutioner og mellem os .
Forudstningen for , at borgerne kan f den rolle , er , at de kan f en fornemmelse af , hvad der foregr , inden beslutningerne tages .
Derfor er princippet om adgang til dokumenter s vigtigt .
<P>
Som min kollega , fru Malmstrm , sagde , er vi alle sammen klar over , at der findes fortrolige dokumenter , som er svre at udlevere .
Imidlertid er Europa-Parlamentet efter min mening kommet ud p et skrplan .
Vi er kommet ud et sted , hvor vi ikke burde have bevget os hen .
Som borgernes garanter , som demokratiets vogtere , som den institution , der skal vre den demokratiske garant i dette projekt , har vi nu bevget os ind p et omrde , hvor vi erklrer os indforstet med , at borgerne ikke fr adgang til dokumenter , bare vi selv gr det eller en lille gruppe af os gr det .
P den mde er vi med til at tilgodese vores egne interesser eller rettere en lille gruppe af parlamentsmedlemmers interesser p bekostning af de europiske borgeres interesser og mulighed for at deltage i det demokratiske spil .
<P>
Hele processen omkring aktindsigt og adgang til dokumenter har , som min anden kollega fra socialistgruppen beskrev det , vret en proces , der er foreget bag lukkede dre .
Det er i sig selv et problem , nr vi netop taler om benhed , aktindsigt , adgang til dokumenter .
Derfor har jeg ikke varme flelser for dette dokument .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores ordfrer , hr . Brok , der forhandlede denne aftale p plads , har allerede slet fast , at vi her er inde p et helt nyt omrde .
Han sagde ogs , at begge parter kan foresl , at aftalen skal revideres efter to r .
Ikke desto mindre vil jeg p vegne af min gruppe gre opmrksom p aftalens svagheder helt fra starten .
Aftalen henviser til det faktum , at den inspireres af de mest effektive metoder i medlemsstaterne .
Det m betyde , at Europa-Parlamentet er sikret retten til at inspicere hemmelige dokumenter om sikkerheds- og forsvarspolitik , men jeg vil gerne stte sprgsmlstegn ved , om det faktisk bliver tilfldet .
<P>
Jeg henviser til det faktum , at aftalen giver Rdet fuld befjelse til at beslutte , hvilke dokumenter det vil overdrage til dette lille srlige udvalg under Europa-Parlamentet .
Jeg kunne forestille mig , at baggrunden herfor er drftelser mellem Rdet og NATO .
P mange omrder kunne det se ud til , at NATO ' s nsker og krav i hj grad har dikteret indholdet af denne aftale .
Efter min mening er der ikke taget det forndne hensyn til Europa-Parlamentets interesser .
<P>
Efter min mening har mine kolleger med rette ppeget , at Europa-Parlamentet heller ikke kan forbeholde sig eneret til at gennemfre demokratisk og offentlig overvgning af udenrigs- og sikkerhedspolitikken p borgernes vegne .
Nogle gange har jeg p fornemmelsen , at man under udarbejdelsen af denne aftale flte , at disse sager ikke vedkommer offentligheden , men at Parlamentets lille hndplukkede hold skulle ptage sig det fulde ansvar for dem .
Derfor fremsatte jeg det ndringsforslag , som ordfreren allerede har nvnt .
Jeg vil gerne understrege , at de undtagelser i forretningsordenen , som medlemmerne af Europa-Parlamentet skal indordne sig under i henhold til denne aftale , skal kdes stramt sammen med fortrolige oplysninger som nvnt i forordningen om aktindsigt , det vil sige " flsomme " dokumenter og ingen andre .
<P>
Denne aftale kan heller ikke svkke parlamentsmedlemmernes ret til at f oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitik , en ret , der er sikret dem i kraft af traktatens artikel 21 .
Endelig er det utroligt vigtigt at understrege , at hvis fortrolige oplysninger indeholder henvisninger til kriminelle aktiviteter , s m intet hindre et medlem af Europa-Parlamentet i at kontakte myndighederne .
Jeg vil opfordre medlemmerne til at stemme for ndringsforslag 2 , der har strre rkkevidde end udvalgets forslag .
<SPEAKER ID=240 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , PPE-kongressen i Estoril er nu get ind for fuld benhed i lovgivningsprocessen i Rdet .
Dermed sttter alle vigtige politiske krfter den benhed , som blev sat p dagsordenen , da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 .
Vi har set en rkke fremskridt , men har ogs en rkke ting til gode .
Kommissionen offentliggr nu sine dagsordener og beslutningsreferater fra mderne .
Der er det vigtigt at vide , hvem der sagde hvad , og hvordan de stemte .
Kommissrerne m st til ansvar for offentligheden .
Rdet har udleveret referater fra arbejdsgruppen og forhandlingerne om benhed .
Vi m have samme adgang til andre arbejdsgruppers arbejdsdokumenter og referater . Og vi m have adgangen umiddelbart , s vi kan flge med , fr lovene bliver vedtaget .
<P>
Vi behandler nu et forslag til kompromis om Parlamentets adgang til fortrolig information , men de nye regler vil begrnse den adgang , som alle medlemmer har efter traktaten .
Jeg tror , at vi kunne komme lngere ved at g til Domstolen , som det er gjort med stor succes i forbindelse med rigtige aftaler .
Jeg vil derfor ikke lgge stemme til kompromiset .
<P>
Nr sandheden skal frem , har Europa-Parlamentet aldrig forhandlet sig til fremskridt .
Det har vret enkelte medlemmer , som har presset p sammen med ombudsmanden , og aktive borgere , som har vundet retssager p stribe .
Det er ved Domstolen i Luxembourg , vi har opnet de fleste fremskridt , ikke i forhandlinger mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Det er den triste kendsgerning .
Europa-Parlamentet er altid villig til at rejse kravene , men det bliver tavst , nr der kan indgs en rammeaftale eller forhandles en benhedsforordning , som nu indebrer den fare , at dokumenter , der i dag er offentlige i Danmark og Sverige , skal betragtes som hemmelige dokumenter fra det tidspunkt , de er fremsendt til EU .
<P>
Jeg er heller ikke tryg ved den nye aftale og vil opfordre Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til at g til Domstolen med de dokumenter , vi ikke kan f udleveret , f.eks. screeningrapporterne om ansgerlandenes tilpasning til EU-lovgivningen .
Screeningrapporterne er et meget godt eksempel p dokumenter , som burde kunne lses af alle her i salen og i ansgerlandenes parlamenter .
Jeg tvivler p , at vi kan f dem efter de nye regler .
Jeg kan ikke forestille mig , at Domstolen vil hindre os i at f dokumenter , som er et klart led i lovgivningsprocessen .
Jeg tror , vi kan f flere fremskridt ved at kmpe frem for nu at indg et magert kompromis .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en varm tak til hr . Brok for , at han sammen med Europa-Parlamentets formand har taget initiativ til en mere klar og njagtig regulering af Parlamentets adgang til Rdets flsomme dokumenter .
Selv om aftalen har nogle mangler , som ordfreren selv gjorde opmrksom p ved at sige , at Parlamentet har vret ndt til at give Rdet nogle indrmmelser , er den i det mindste et skridt i retning af en strre demokratisk kontrol .
<P>
Som medlem af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder er det efter min mening ubegribeligt , at Europa-Parlamentet tydeligt ngtes adgang til dokumenter om retlige og indre anliggender netop p nogle omrder , hvor bestemmelserne vedrrer borgernes friheder og rettigheder direkte .
<P>
P Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 14. og 15. oktober drftede man rammeafgrelsen om narkotika , og det sidste disponible dokument i registeret er fra juni .
I mellemtiden har flere dokumenter cirkuleret , uden at Europa-Parlamentet har fet kendskab til dem .
<P>
Hvorfor m borgerne ikke f at vide , hvilket kompromis det danske formandskab har foreslet ?
Man er mske bange for , at det skal komme frem , at ministrene i Rdet i al hemmelighed ikke respekterer mandatet fra deres regering , deres parlament og borgerne , og at de p EU-plan gr noget , som de ikke er modige nok til at gre p nationalt plan ?
<P>
Selv ikke den danske minister , Lene Espersen , turde i dag forklare Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , hvad dette kompromis gr ud p .
For at komme med endnu et eksempel var der efter indenrigs- og justitsministrenes mde den 14. og 15. oktober hele 20 dokumenter af de 39 dokumenter , der blev drftet , som ikke blev offentliggjort i registeret .
<P>
Efter vores mening br man holde op med denne behandling af Europa-Parlamentet og de borgere , som har valgt det , og som fortsat bliver ydmyget af Rdet p denne skandalse mde .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , trods forsg p at gre omrderne sikkerhed og forsvar til noget andet , hrer de under Det Europiske Rd .
Parlamentet har ingen kompetence p dette omrde , hverken lovgivende eller budgetmssig .
Endvidere skal det siges , at i traktatsammenhng er Parlamentets opgave at kontrollere Kommissionen nje .
Parlamentets ansvarsomrde omfatter ikke kontrol med eller gennemgang af Rdets aktiviteter .
De enkelte nationale parlamenter er ansvarlige for at fre tilsyn med Rdets medlemmer .
Det er over for dem , at de individuelle ministre str til ansvar .
Kun de nationale parlamenter kan drage ministre til ansvar .
<P>
Set i lyset heraf synes det at vre en mlestok for parlamentsmedlemmernes egen vigtighed , at de sger oplysninger , som ikke hrer under det offentlige omrde .
Jeg mener ikke , at sdanne oplysninger vedkommer dem .
Parlamentet br ikke anmode om dem , og Rdet br ikke give dem .
<P>
Dette har ogs mere vidtrkkende konsekvenser .
Oplysningerne skal ikke gives til alle medlemmer , men til en udvalgt og privilegeret kreds her i Parlamentet .
Endvidere skal modtagerne af sdanne oplysninger have tavshedspligt og skal kunne straffes for tillidsbrud .
Det er den bedste mde at give reprsentanter for offentligheden mundkurv p .
<P>
Sagens kerne er , at hvis Parlamentets primre rolle er at kontrollere Kommissionen , er det prcist , hvad Parlamentet skal gre .
Den tid , der er afsat til drftelse af disse sprgsml , er allerede latterlig kort , og derfor er kontrollen minimal .
Det ville vre langt bedre , hvis Parlamentet koncentrerede sig om sine vedtgtsmssige pligter i stedet for at stikke nsen i omrder , som ikke angr det .
<P>
Det ville derfor vre meget bedre , hvis det under jagten p flere oplysninger brugte sin energi p at presse p for at f mere gennemsigtighed og benhed fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg hber , at De vil tillade , at jeg kommer med et indlg .
<P>
Under debatten lagde jeg mrke til , at i henhold til afstemningslisten for i morgen skal vi ogs stemme om et forslag fra Prsidiet om sikkerhedsreglerne , som er en forudstning for vedtagelse af den interinstitutionelle aftale .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvorfor disse sikkerhedsregler ikke er opfrt p dagsordenen .
Ville det ikke vre hensigtsmssigt , at Parlamentet drfter de sikkerhedsregler , som er opfrt under afstemningerne i morgen , i forbindelse med den interinstitutionelle aftale og ndringerne af forretningsordenen ?
Jeg betragter denne fremgangsmde som en fornrmelse mod Parlamentet .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden.">
De skal have tak for Deres bemrkning , fru Hautala , som jeg dog mener , at De br gentage i morgen inden afstemningen .
Ved at gentage Deres bemrkning i morgen kan De nemlig f et svar af dem , der er ansvarlige for afstemningens tilrettelggelse .
<SPEAKER ID=245 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , disse sikkerhedsforanstaltninger er blevet fremlagt og diskuteret i det kompetente udvalg .
Denne aftale kan vedtages eller forkastes uafhngigt af det . Da sikkerhedsforanstaltningerne imidlertid endnu ikke er blevet vedtaget , kan den endnu ikke trde i kraft .
Derfor kan den interinstitutionelle aftale under alle omstndigheder vedtages i morgen .
<P>
Lad mig komme med en kort bemrkning til kollegerne .
Her drejer det sig alene om udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , alle tre omrder , som ikke er del af lovgivningen . Hr .
Bonde : Derfor bliver der heller ikke behandlet nogen papirer , som har med lovgivningen at gre , i dette udvalg . Hr .
Turco har i denne forbindelse med retlige og indre anliggender at gre . Jeg har udtrykkeligt sagt , at det i aftalen anbefales , at der forhandles en srlig aftale for dette omrde , som efter min opfattelse i langt hjere grad br tage hensyn til Parlamentets rettigheder .
Hvis det ikke lykkes , har fru Hautala ret i , at der s vil vre klagemulighed svarende til de givne muligheder .
<P>
I vrigt vil jeg gerne sige flgende til fru Hautala og andre . Kun hvis vi kender papirerne , kan vi ogs sige , om der sker berettigede klassificeringer .
Hvis vi ser , at papirer , som hele Parlamentet egentlig skulle have aktindsigt i , ikke bliver gjort tilgngelige , kan vi sige , at disse klassificeringer ikke er i orden , og p den mde f tilvejebragt en anden praksis inden for Rdet .
Men hvis vi ikke har kendskab til dokumenterne , kan vi ikke udve kritik i denne forbindelse .
<P>
I vrigt m vi sige , at ogs for Rdet og Kommissionen er det noget nyt at f indsigt i sdanne dokumenter .
Uden en sdan aftale vil vi f vanskeligheder med overhovedet at drive en europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Derfor har alle institutionerne en flles interesse i at finde en indgang til dette omrde .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0308 / 2002 ) af Hans-Peter Martin for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af forretningsordenens bestemmelse om dechargeprocedurer ( 2001 / 2060 ( REG ) ) .
<SPEAKER ID=249 NAME="Martin, Hans-Peter (PSE)">
Hr. formand , det er skik og brug at udtale sin tak , men lad mig straks forbinde det med min undren , nr det drejer sig om den betnkning , der nu skal behandles .
Indholdsmssigt er opgaven ret klar .
Det drejede sig om , isr efter erfaringerne fra 1999 , at finde en anden , klarere mde , hvorp dechargen til Kommissionen , og ikke kun til Kommissionen , fremover kunne foreg .
Det drejede sig om at give mindst muligt spillerum de steder , hvor tiden blot trkkes ud , at helt klare beslutningsforslag ogs frer til de nskede resultater , og at intet bliver ved med at svve i det uvisse .
<P>
Nr man har at gre med Europa-Parlamentet , s lrer man , at det frst og fremmest drejer sig om kompromiser , og dem har vi arbejdet meget intenst p at opn .
Her vil jeg ikke blot takke Parlamentets medarbejdere , som meget engageret har fremfrt stadig nye formuleringer og forslag , og ikke kun mine egne medarbejdere , som har vret involveret i denne proces , som efterhnden har varet nsten et r - her gr det s ikke helt s hurtigt som hos Elmar Brok - men ogs kollegerne fra andre grupper , som har arbejdet med p sagen .
<P>
Kompromis betyder - og det er en lille chance for at have del i en proces , hvis De sidder oppe p tilhrerpladserne eller p anden mde tilfldigvis netop skulle hre indlggene - at der gives og tages .
Jeg hrer , at ndringsforslag , som i sidste jeblik er blevet indleveret af formanden for Budgetkontroludvalget , men som er i modstrid med denne store kompromistanke , nu skal trkkes tilbage igen .
Hvis De sprger , hvordan en ordfrer kan undg at vide det , s hnger det sammen med en anden realitet her i Parlamentet , nemlig den kendsgerning , at sdanne aftaler ofte bliver truffet i sidste jeblik uden for salen og ofte ikke er helt gennemskuelige .
Men vi fr snart at hre , om vi har klaret det .
<P>
Men noget andet - og her ser jeg mig omkring , fordi jeg sger min kollega , hr . Bourlanges , som jeg isr har forhandlet med - er noget , som jeg kan gre .
<P>
( Tilrb fra hr . Bourlanges )
<P>
Mske hrer hr . Bourlanges det ogs .
Noget andet er , at jeg her gerne vil tilbyde og ogs gerne vil sige , at jeg hermed trkker den delte afstemning tilbage , som vi i frste omgang har bedt om i et punkt , som igen ligger hr .
Bourlanges meget p sinde som reprsentant for PPE-DE-Gruppen , at vi alts ikke har delt afstemning i deres hjertesag , naturligvis i hb om , at vi nr netop det resultat , som vi har behov for , nemlig en bred tilslutning til denne betnkning .
For uden 314 stemmer fr vi ikke noget holdbart kompromis , og uden anstrengelser kommer vi ikke videre .
Det drejer sig jo ikke kun om at skabe klare ordninger for Kommissionen , men ogs - og det ville jeg gerne pege p endnu en gang i forbindelse med artikel 93a - om at opn , at Parlamentet langt om lnge viser flere muskler over for Rdet , dr , hvor det virker som udvende magt , og at vi bekymrer os om det .
Det tror jeg er den anden sjle i denne betnkning , hvis man overhovedet kan kalde det sdan .
Derfor hber jeg meget , at vi nu p den ene side hrer om kompromiser , som er indget uden for salen , p den anden side - hr . Bourlanges er jo p talerlisten - forhbentlig hrer fra ham , at han er indforstet med , at vi fr en god udgang p hele sagen p denne mde .
<SPEAKER ID=250 NAME="Mulder (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske hr . Martin .
Jeg m sige , at vi var et godt hold .
Det er et meget komplekst og svrttilgngeligt omrde , men jeg er glad for , at vi nu sidder med en betnkning , der kan hste bred opbakning .
<P>
Dechargeproceduren vedrrende Kommissionen og andre organer har siden Santer-Kommissionens fald vret en srlig begivenhed i det europiske politiske liv .
I sammenligning med rene forud for dette fald er det nu et af hjdepunkterne i det politiske r .
Iflge traktaten er det nrmest at betragte som en rent administrativ procedure , men Kommissionen og alle medlemmer af Europa-Parlamentet ved bedre .
For tiden er det en politisk begivenhed .
Hvis ikke der gives decharge ved rets udgang , sender det et klart politisk signal til Kommissionen , og det forekommer mig helt uundgeligt at der skal vre en forhandling her i Parlamentet om Kommissionens politiske funktioner og vrige funktioner .
<P>
Hvilke regler skal i almindelighed glde for decharge ?
Proceduren skal ikke vre alt for kompliceret .
Alle medlemmer skal kunne forst den .
For det andet skal alle medlemmer i tilflde af en afstemning kunne forst konsekvenserne af stemmeafgivelsen .
For det tredje skal der i r n + 2 , det vil sige to r efter budgettets gennemfrelse , afsiges en klar politisk dom over Kommissionens funktion .
Efter min mening lever rdet fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender op til disse kriterier .
Jeg glder mig over resultaterne , og vi stemmer ja til dem .
Jeg er ogs enig i tidsrammen , der gr ud p at give decharge eller udstte afgrelsen i april for derefter at afsige en endelig dom i oktober .
<SPEAKER ID=251 NAME="Schreyer">
. ( DE ) Hr. formand , rede medlemmer , selv om Europa-Parlamentet drfter sin forretningsorden , vil jeg alligevel gerne benytte lejligheden til at tage ordet .
Dechargeproceduren er naturligvis en meget , meget vigtig procedure for Kommissionen , og den er forankret i selve traktaten .
Den er nu ogs forankret endnu klarere i finansforordningen . Der findes to eksisterende retsgrundlag , som naturligvis ogs er udslaggivende .
Jeg m derfor sprge , om alle de stillede ndringsforslag er i overensstemmelse med disse retsgrundlag .
<P>
Parlamentet har gennem de to seneste r forhandlet med Rdet og Revisionsretten om revideringen af finansforordningen og arbejdet meget intensivt p det .
Til slut er man net til et godt og klart resultat .
I artikel 146 , stk . 1 , hedder det : Efter henstilling fra Rdet , der trffer afgrelse med kvalificeret flertal , meddeler Europa-Parlamentet senest den 30. april i r n + 2 Kommissionen decharge for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret n .
Hvis den frist , der er nvnt i stk . 1 , ikke kan overholdes , oplyser Europa-Parlamentet eller Rdet Kommissionen om rsagerne til , at afgrelsen har mttet udsttes .
Hvis Europa-Parlamentet udstter afgrelsen om decharge , bestrber Kommissionen sig p snarest muligt at trffe for-anstaltninger , der kan fjerne eller gre det lettere at fjerne hindringerne for denne afgrelse .
S vidt citatet fra artikel 146 .
<P>
Den lovgivende myndigheds hensigt med denne formulering var efter min opfattelse klar .
Hvis dechargebeslutningen undtagelsesvis bliver udsat , s skal der meget hurtigt komme et svar fra Kommissionens side for at rydde hindringerne af vejen .
Nu foresls der i forslagene her oktober , alts seks mneder senere .
Det er naturligvis ikke ndvendigvis en hurtig reaktion i henhold til artikel 146 .
Der er ogs tre andre problemer i forbindelse med denne udsttelsesprocedure .
For det frste skal Kommissionen vre opmrksom p , at Parlamentet holder begrundelserne for at udstte dechargebeslutningen realistiske og inden for det muliges rammer .
For det andet er seks mneder p den anden side relativt kort tid , hvis der er fastsat aktioner .
Hvis der er fastsat svar og forpligtelser , s kan eller br Kommissionen forelgge dem hurtigere .
For det tredje er der naturligvis risiko for , at udsttelsen betragtes som en regelmssig procedure , hvis disse betingelser findes i selve forretningsordenen som en normal mulighed .
<P>
Jeg vil gerne pege p , at Parlamentet naturligvis ogs allerede i dag har instrumenter i hnden , som kan tilskynde Kommissionen til yderligere aktiviteter og aktioner . Det er jo ogs sket i de seneste r .
Beslutningen om dechargeproceduren har vret forbundet med helt klare krav , som Kommissionen udarbejder en follow up-rapport om - og det er ikke fakultativt , det er den forpligtet til - og den skal prcisere , hvilke initiativer den har fremlagt i overensstemmelse med beslutningsforslaget .
<P>
I aftes blev der s stillet flere ndringsforslag om sprgsmlet om oktober-optionen - lad mig kalde den det - som nu rejser yderligere sprgsml .
Kommissionen ville derfor hilse det velkommen , hvis der kunne ske en afklaring p dette omrde .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , dechargen er srlig vigtig .
Det er en af Europa-Parlamentets vigtigste befjelser , og det har vi kunnet konstatere under de store kriser , som har stillet Europa-Parlamentet og Kommissionen over for hinanden , hvilket har givet anledning til en afstemning om decharge .
<P>
Jeg tror , at det ml , som Europa-Parlamentet har forfulgt i de seneste 15 r frst og fremmest har bestet i at srge for , at den kontrol , som foretages under en decharge , er en politisk kontrol i ordets bedste betydning , det vil sige en kontrol , som afspejler skatteydernes nske om at sikre en god anvendelse af de offentlige midler , og ikke ganske simpelt bliver begrnset til en teknisk formalitet .
<P>
For det andet har vi vurderet , at det ikke udelukkende var Kommissionen , men alle instanser med et selvstndigt budget , som i videre forstand br vre underlagt bestemmelserne om decharge og Europa-Parlamentets meddelelse af decharge .
<P>
For det tredje vurderer vi , at eftersom traktaten har givet os befjelsen til at give decharge , ja , s br vi ogs have retten til at afvise den .
Derfor er der under Budgetkontroludvalgets og dets formands , fru Theato - som jeg hylder her - myndighed blevet oprettet en reel befjelse til Europa-Parlamentet , som med dechargen kan give udtryk for skatteydernes bekymringer .
<P>
Nr dette er sagt , vil udvidelsen af dechargen skabe en rkke problemer .
Det frste problem er risikoen for at trkke en procedure , der ender i det rene ingenting , i langdrag .
Betnkningen af hr . Hans-Peter Martin forudstter for alle bestemmelserne nogle relativt korte og relativt fornuftige tidsfrister .
I den forbindelse vil jeg sige til Kommissionen : Fru kommissr , De kan ikke bde bede om en kort frist for dechargen og samtidig sige til os , at De mener , at De kan tage den tid , det tager , til de beslutninger , der er ndvendige for at bringe Dem i overensstemmelse med livet i Europa-Parlamentet .
De m vlge : Enten nsker De mere tid , og vi giver Dem decharge senere , eller De nsker en hurtig decharge , og De stter selv tempoet op .
<P>
Det andet problem , som vi har oplevet , er et teknisk problem om overensstemmelse mellem de tre former for afgrelser , nemlig dechargeafgrelsen , afgrelsen om godkendelse af regnskabet og afgrelsen om beslutningen .
Dette er tre forskellige afgrelser til en enkelte beslutning med de risici for manglende sammenhng , som de hver isr indeholder .
Den betnkning , som De har fet forelagt , og som vi kraftigt sttter i PPE-DE-Gruppen , lser problemet ved at kde dechargeproceduren og proceduren for godkendelse af regnskabet sammen og giver formanden mulighed for at forhindre , at en beslutning , som gr imod bestemmelserne vedrrende Europa-Parlamentets afstemning om decharge , bliver sat under afstemning .
<P>
Det tredje problem , som var endnu mere alvorligt , og som vi har oplevet flere gange , var problemet med flertal .
Fra det tidspunkt hvor vi har haft mulighed for at meddele , udstte eller ngte decharge , har der vret to risici .
Den frste var , at ingen afstemning blev accepteret , og et flertal af Kommissionen og dernst af Europa-Parlamentet ikke stemte for nogen af disse tre muligheder .
Vi var alts i et dilemma .
Den anden risiko vedrrte stemmelighed , enten i udvalget eller i Europa-Parlamentet , sknt vi i henhold til traktaten er forpligtet til at trffe en beslutning .
<P>
Den betnkning , som De har fet forelagt , lser dette problem p en efter min mening ikke srlig tilfredsstillende mde , selv om det nok er den bedst mulige mde .
Betnkningen foreslr faktisk at opdele proceduren i to faser . Frst skal vi vlge mellem meddelelse og udsttelse i henhold til forslaget fra Budgetkontroludvalget og dernst , hvis meddelelsen ikke blev givet efter udsttelsen , skal vi vlge mellem ngtelse og meddelelse .
Og den mulighed , som vi afviser , giver sledes mulighed for , at den modsatte mulighed kan vedtages . Sledes undgr vi risikoen for at havne i et dilemma , som vi konstant har vret fulgt af i Budgetkontroludvalget .
Det er et meget godt system , og vi sttter meget kraftigt det kompromis , som er indget mellem de strste grupper .
I den forbindelse vil jeg i srdeleshed takke ordfreren for de ord , som han sagde vedrrende tilbagetrkningen af anmodningen om srskilt afstemning .
Et kompromis er en helhed , og vi holder os til det og takker Dem for at holde Dem til det .
Hr. ordfrer , jeg nsker Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan (PSE).">
Hr. formand , da vi jo er s pdagogiske i Budgetkontroludvalget , og der er mange flere , der lytter til os i aften , vil jeg forsge at forklare , hvad der foregr , fordi budgetkontrol og decharge ikke rigtig er begreber , som almindelige mennesker forstr .
<P>
En af Europa-Parlamentets vigtigste opgaver er at vurdere , hvordan Kommissionen fungerer .
Vi er her for at srge for , at Kommissionen udfrer sit arbejde ordentligt .
Derfor kan vi , nr folk siger , at Kommissionen ikke er valgt , fortlle dem , at vi holder Kommissionen under kontrol og drager dem til ansvar .
En af vores formelle forpligtelser er at meddele decharge i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet .
Vi skal kunne aflgge regnskab over for de mennesker , som vlger os , og forklare , hvordan deres penge bliver brugt .
<P>
Budgetkontroludvalget har hovedansvaret for at styre denne opgave p Europa-Parlamentets vegne . Vi kontrollerer budgetkonti , flger op p potentielle skandaler , vi ser p , om pengene misbruges , og vi prver at finde ud af , hvorfor procedurerne er s komplekse og besvrlige .
<P>
Det var dechargeproceduren , som til sidst frte til Kommissionens tvungne afgang i 1999 .
Det var det , der startede hele processen .
<P>
Der er imidlertid fare for - vi skal ikke vre naive med hensyn til , hvad der foregr - at hele proceduren kan kapres og anvendes i forbindelse med mere lyssky og politiske motiver .
Det er blevet en nsten fast praksis i Budgetkontroludvalget at udstte afgrelsen om decharge og anmode om flere oplysninger . Det betyder , at der nu er tre valgmuligheder .
Fr i tiden var der to valgmuligheder .
Vi kunne enten meddele eller ngte decharge . Nu kan vi , som hr .
Bourlanges har forklaret , give , ngte eller udstte afgrelsen om decharge .
Det er meget lettere , hvis vi kun har to valgmuligheder , og det er det , der stilles forslag om i dag .
<P>
Kommissren gr opmrksom p noget meget vigtigt , nr hun siger , at Kommissionen sandsynligvis kunne give sit samtykke hurtigere .
Jeg opfatter ikke dette plenarmde i oktober som sidste frist for at f et svar .
Det er det seneste tidspunkt , hvor Parlamentet trffer sin afgrelse .
Vi behver ikke at holde fast ved oktober , men afgrelsen skal trffes senest i oktober .
Det er en lidt anden fortolkning .
Det er klart , at vi alle nsker at gre det frdigt inden sommeren .
Det er ogs rigtigt , at Kommissionen skal have dette yderligere pusterum . Hvis nogle parlamentsmedlemmer ngter decharge og nsker at kritisere Kommissionen , har den brug for tid til at bringe tingene i orden .
Den nye procedure sikrer ogs , at processen ikke fortstter i det uendelige .
Det er det , der er sket frhen , bl.a. i forbindelse med afgrelsen om decharge i 1996 - det fortsatte bare .
Vi giver Dem en endelig dato og siger til Parlamentet , at inden denne frist skal det trffe en afgrelse .
Derfor er den nye ordning meget bedre .
Situationen er mere afklaret , og proceduren kan ikke kapres til politiske forml .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , dechargeproceduren er en af Europa-Parlamentets vigtigste rettigheder og pligter .
Parlamentet skal stte sig ind i , hvordan finanserne forvaltes , og vurdere , om Kommissionen har gjort sit arbejde ordentligt .
Parlamentet kan sledes ikke meddele decharge uden begrundelse .
Hvis Parlamentet giver Kommissionen decharge , betyder det , at de oplysninger , som Parlamentet har modtaget og indhentet , indikerer , at Kommissionen har fungeret tilfredsstillende .
Hvis der er punkter , der skal afklares , kan vi altid vende tilbage til dem , ogs efter at der er meddelt decharge .
<P>
Betnkningen indeholder et forslag om , at der skal gives en frist for decharge .
Det er en god ting .
En situation , hvor der endnu ikke er givet decharge fra det ene r til det andet , sdan som det har vret tilfldet i de seneste r , viser ikke en forretningsmssig eller ansvarlig indstilling til forvaltning .
<P>
Et problem er ngtelse af decharge .
Hvis ikke der meddeles decharge , og der trffes en beslutning herom , er grunden enten pligtforsmmelse eller politisk mistillid .
Pligtforsmmelse krver , at der skal rejses sigtelser mod den eller de berrte myndigheder .
Hvis ikke der er tegn p pligtforsmmelse , skal regnskaberne lukkes .
Hvis der ngtes decharge af politiske grunde , mener jeg , at Kommissionen skal tvinges til at tage sin afgang .
<P>
Det system , der nu er skitseret , iflge hvilket ngtelse af decharge efterflges af et forslag om mistillidsvotum , er godt , men uklart .
Hvis der er forslag om et mistillidsvotum til Kommissionen eller en kommissr , og der ikke meddeles decharge , er der en indre uoverensstemmelse i systemet .
Uoverensstemmelsen kan skyldes det faktum , at der kan ngtes decharge af et simpelt flertal , men at et forslag om mistillidsvotum kun kan fremsttes af et kvalificeret flertal .
Derfor br denne konflikt ikke p nogen mde gres mulig .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Theato (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Martin har investeret lang tid og meget besvr i denne betnkning , og det vil jeg gerne udtrykke min fulde anerkendelse af .
Vi har ogs haft nogle gode samtaler med hinanden , hr. ordfrer .
Dechargen er Parlamentets vigtigste befjelse som kontrolorgan , nr det drejer sig om at bedmme den udvende magts regnskabsfrelse , det vil sige frst og fremmest Kommissionen .
Det drejer sig om en politisk akt og ikke kun om regnskabsafslutningen , s vigtig denne end er .
<P>
P grundlag af rapporterne fra Revisionsretten og yderligere informationer , i vrigt ogs fra Kommissionen selv , undersger vi , om de ml , der er blevet sat op , er blevet net korrekt og konomisk med de penge , der var stillet til rdighed .
Vi pviser svage steder , s de kan blive udbedret og kan undgs i det kommende budget .
Jeg synes , det er rigtigt at stte frister for de tre muligheder for dechargen - at give , udstte eller ngte den - som ordfreren klart beskrev det , s der ikke lber to decharger parallelt , som det tidligere ofte er sket , men s en procedure er afsluttet , fr den nste begynder , og de to trin kan fungere .
Jeg tror nu , fru Schreyer , at tidsrammen - nr man ogs indregner sommerferien - er tilstrkkelig til at n frem til konstruktive lsninger inden for fristen .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke acceptere , kre hr. ordfrer , at dechargen skal betragtes som givet , hvis Europa-Parlamentet i april afviser Budgetkontroludvalgets forslag om udsttelse .
Denne afvisning kan komme i stand p baggrund af modsatrettede motiver og er ikke udtryk for Parlamentets entydige vilje .
Det siges i vrigt ogs i den juridiske tjenestes udtalelse .
At give decharge ville vre det forkerte svar p det stillede sprgsml , og for dem , som skal have dechargen , ville det vre en andenklassesdecharge , for den ville ske en passant .
Derfor havde jeg nsket mig , at forslaget da blev sendt tilbage til Budgetkontroludvalget i sine tre dele .
Hvis de i stk . 3 i den nye artikel 5a anfrte modstninger mellem afstemningsresultat og beslutning skulle indtrde , s br Budgetkontroludvalget f til opgave at overvinde modstningerne og atter fremlgge beslutningen for Europa-Parlamentet .
<P>
Men som det allerede er blevet nvnt , er min gruppes ndringsforslag blevet trukket tilbage .
Jeg m imidlertid p baggrund af min egen erfaring sige , at jeg ganske vist kan acceptere dele af denne betnkning - jeg har allerede sagt det - men at jeg ikke fler mig i stand til at stemme for betnkningen , hvis sprgsmlet om udsttelsen og dermed tildelingen af dechargen ikke bliver reguleret anderledes .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , vi har haft lejlighed til at hre mange af vores kolleger fremhve den betydning , som dechargemekanismen har i forbindelse med budgetproceduren og blandt Europa-Parlamentets befjelser , hvorfor jeg skal undlade at gentage det , men jeg vil dog ogs gerne sige , at strre magt ogs ndvendigvis m flges af strre omtanke og strre besindighed , nr den udves .
Jeg mener , at det netop er den bestrbelse , der bringer os hid , og som har fet vores ordfrer til at finde en mde til at begrnse den tid , som vi kan bruge til at vurdere Kommissionens forvaltning af budgettet .
Jeg synes , at det ud fra dette synspunkt er en rimelig bestrbelse , og at den formulering , der er fundet , er srdeles fornuftig .
<P>
Jeg tror dog , at vi i denne debat ikke br glemme , at der med dechargeproceduren er ganske klare forml , sledes som det fremgr af artikel 276 , ikke mindst at Europa-Parlamentet gennemgr regnskaber og de statusopgrelser , der viser Fllesskabets aktiver og passiver .
I denne sammenhng er det vigtigt , at vi erindrer , at de regnskabs- og kontrolsystemer , som EU ' s institutioner benytter til disse regnskaber og statusopgrelser , m vre absolut eksemplariske og ganske nje , fuldstndigt og utvetydigt m leve op til de allerhjeste internationale kvalitetskrav .
Det er et frste punkt , som jeg finder det meget vigtigt at holde sig for je i den velse , som vi i dag pbegynder .
<P>
Et andet punkt , der br understreges , hnger tt sammen med den mde , hvorp dechargeproceduren tidligere blev foretaget , isr dechargen for 1999 , og angr ogs udlgning til andre virksomheder .
Hr . Bourlanges er i vrigt ophavsmand til mange af vores henvisninger .
Jeg vil her ogs gerne understrege betydningen af dette forhold .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , p topmdet i Laeken krvede stats- og regeringscheferne strre gennemsigtighed , strre enkelhed og mere forstelighed i det europiske regelsystem .
Konventet har forsgt at leve op til denne opgave og bl.a. nedsat en arbejdsgruppe om forenkling af procedurerne .
At der er stort behov for denne arbejdsgruppe og isr for dens resultater , viser dagens betnkning fra hr . Martin endnu en gang mere end tydeligt .
<P>
Jeg deltog i sin tid som et af medlemmerne i Budgetkontroludvalget i det dilemma , som forretningsordensreglerne - mske skulle man sige forretningsuordensreglerne - kastede os ud i den gang i 1999 .
Nogle kommissrers fremgangsmde var den gang uacceptabel , og dechargen mtte egentlig ikke gives , men p den anden side ville og mtte vi fornuftigvis ikke sende hele den samlede Kommission ud i demarken .
Historien har lst det problem , vi havde den gang , eller sandsynligvis blev det lst takket vre vores nuvrende kollega Jacques Santers prisvrdige holdning .
Men vi har benbart ikke lrt ret meget af det .
Det system , som nu bliver foreslet , er ikke en djt mindre kompliceret end forgngeren .
Det nuvrende system er njagtig lige s uigennemskueligt som forgngeren , og hvis det skulle vre ndvendigt med et bevis for det , s har begivenhederne omkring bestrbelserne p at finde et kompromis om dette forslag givet det .
<P>
" Mir wird von alledem so dumm , als ginge ein Mhlstein mir im Kopf herum " ( det gr mig alt sammen s dum , som kvrnede en mllesten i mit hoved ) , lader digteren Goethe sin Faust sige .
Jeg synes ikke , vi br byde vores borgere i Europa en sdan hovedpine , i hvert fald ikke permanent .
Vi kan alts kun stte os for , her og i dag , i morgen og i overmorgen , at finde et kompromis og i konventet udarbejde en model for Europas fremtid , som gr , at medlemmerne og borgerne forstr , hvad de politiske implikationer ved dechargebeslutninger betyder og skal betyde .
<SPEAKER ID=258 NAME="Martin, Hans-Peter (PSE)">
Hr. formand , ja , det er smukt at st og lse allegorier op og s sige , at betnkningen er for kompliceret , og oven i kbet pege p , hr . Rack , at man kunne se det p ndringsforslagene .
Problemet ligger - og det ved De som fremtrdende reprsentant for juraen - naturligvis i detaljen .
Det var jo netop denne beslutningssituation , vi stod over for .
Lad os g mere i retning af klarhed eller det , som man mske kunne kalde intellektuel tvivlsfrihed .
Og s absurd det end mtte lyde , s var jeg ganske p linje med fru Theato , og har sagt , at det virkelig skal vre helt entydigt og klart , og at man skal lade den tredje variant st ben . Men netop det , hr .
Rack , ville have betydet , at ndringerne var blevet meget mere omfangsrige , meget mere komplekse og vanskeligere at forst .
Men nr man hrer det , som vi har hrt fra Nederlandene , samt andre udtalelser , s kan man leve med , at ens egen landsmand siger sdan .
<P>
Hvis jeg lige m kommentere to punkter , isr fra fru Theato og fra kommissr Schreyer .
De berrer begge retsgrundlag og juridiske tjenester , som rejser tvivl .
Naturligvis mtte vi ogs sikre os p dette felt for overhovedet at kunne opstille kompromiser og opn det kompromis , som til slut blev forhandlet p plads med hr . Bourlanges og hr .
Duff fra De Liberale .
<P>
Nu har vi en retsopfattelse mod en anden . Det kommer vi til at leve med .
Jeg tror imidlertid , at det , vi er net frem til , alt i alt er det , som svarer til Parlamentets opfattelse , og jeg respekterer naturligvis Deres holdning , fru Theato .
Jeg hber bare ikke , at der er for mange , der tnker som De , for s lyder det igen : Tilbage til start !
Det ville s mske glde dem , som vil ordne alt i konventet .
Men meget enklere kan vi ikke f det p plads .
Den politiske forklaring m vi levere , det er vores opgave som parlamentsmedlemmer . En forretningsorden er ikke egnet til politiske erklringer .
Endnu en gang tak for Deres samarbejde og sttte .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0310 / 2002 ) af Hughes for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse : Tilpasning til ndringerne i arbejdslivet og i samfundet : en ny fllesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen 2002-2006 ( KOM ( 2002 ) 118 - C5-0261 / 2002 - 2002 / 2124 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=262 NAME="Hughes (PSE)">
Hr. formand , selv om min betnkning hilser Kommissionens meddelelse velkommen , er den ogs konstruktivt kritisk i en rkke vsentlige henseender .
<P>
Betnkningen understreger tre horisontale emner af stor vigtighed for strategiens succes .
For det frste manglen p en handlingsplan .
Strategien lider af en uacceptabel ubalance og mangel p en strategisk vision til at gennemfre den helt .
Den indledende analyse er grundlggende relevant , men forslagene til handling er stort set blot en beskrivelse af et emne .
Hvor de foreslr handling , er de ofte vage , og der er praktisk talt ingen angivelse af ressourcer eller tidsplan for strategiens gennemfrelse .
Kommissionens meddelelse indeholder f.eks. en god analyse af de forandringer , der sker som flge af den stigende feminisering af samfundet og konsekvenserne af en aldrende befolkning , men foreslr s godt som intet i retning af handling .
<P>
Vi opfordrer derfor i betnkningen til at udarbejde en handlingsplan med tidsmssige forpligtelser for alle vsentlige forslag , sledes at en sdan plan kan vedtages af Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender i god tid inden Det Europiske Rds forrsmde i 2003 , hvorefter den kan underkastes en rlig kontrol via resultattavlen for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden som anbefalet af Rdet .
Parlamentet og de rdgivende udvalg skal ogs inddrages i denne kontrol .
<P>
Dette er et vigtigt punkt , og jeg ved , at kommissren hrer efter .
Jeg opfordrer hende til i aften at give en klar tilkendegivelse om , at der vil komme et positivt svar p opfordringen .
I modsat fald har jeg mandat til at anmode om at f betnkningen henvist til fornyet behandling i udvalget , hvor den vil blive omformuleret , sledes at den afviser Kommissionens strategi .
<P>
Det andet strre horisontale emne er manglen p ressourcer .
I 1992 arbejdede omkring 130 embedsmnd i Europa-Kommissionen med sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
I dag er der kun 24 ansatte , der arbejder med dette omrde .
Man kan diskutere det prcise antal , men kommissren kunne vre enig i , at der er sket en drastisk nedskring i antallet af ansatte , der arbejder med dette omrde .
<P>
Dette er tydeligvis ikke det grundlag for den dynamiske og proaktive administration , som ville vre ndvendig for at gennemfre strategien , og som skal vre i stand til at reagere p et politisk milj i forandring , alt imens den fortstter med at overvge og fre kontrol med gennemfrelsen af gldende lovgivning og politiske foranstaltninger .
Det er yderst vigtigt , at denne tendens bliver vendt , og at der bevilges tilstrkkelige ressourcer til dette politiske omrde inden for Kommissionen .
<P>
Det tredje strre horisontale emne i betnkningen understreger manglen p balance mellem lovgivningsmssige og ikke-lovgivningsmssige instrumenter .
Det ligger mig p sinde , at udviklingen af ikke-lovgivningsmssige instrumenter ikke ses som et alternativ til at vedligeholde og forbedre fllesskabslovgivningen om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Der gives specifikke eksempler p huller og mangler i den gldende retlige ramme , som der skal tages fat p , og hvor brede tilgange til lovgivning frem for ad hoc-lappelsninger , vil vre af yderste vigtighed for bde eksisterende og nye risici .
<P>
Hvad angr specifikke punkter og forslag i betnkningen , er der ikke tid til at behandle dem alle , s jeg vil njes med at fremhve et par stykker af dem .
Vi lgger i betnkningen vgt p , at det , i betragtning af hvor meget vanskeligere sundhed og sikkerhed er i sm og mellemstore virksomheder , er beklageligt , at Kommissionen stadig ikke har lanceret et flerrigt program rettet mod SMV baseret p Bilbao-agenturets to rs forberedelser p Europa-Parlamentets initiativ .
Kommissionen stttede et sdant program under den europiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , som blev vedtaget i Nice .
Det ville muliggre forsg , analyser og formidling af vellykkede tiltag p dette vigtige omrde .
Jeg hber inderligt , at Kommissionen nu reagerer positivt .
<P>
Hvad angr nye risici , hber jeg , at Kommissionen vil se p behovet for nye love p omrder som f.eks. mobning p arbejdspladsen , hvilket Parlamentet for nylig opfordrede til .
Ligeledes hber jeg , at det i forbindelse med skader som flge af gentagne spndinger vil revidere direktivet om sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skrmterminaler , som ikke engang nvner computermusen , og direktivet om manuel hndtering af byrder .
Forhbentlig vil Kommissionen g endnu lngere og acceptere vores opfordring til at udarbejde et bredt direktiv om arbejdspladsens ergonomi .
<P>
Betnkningen fremhver ogs nogle eksisterende direktiver , som trnger til at blive revideret .
Kommissionen har bde brug for bistand og ressourcer for at tackle den opgave .
I lyset af den nyttige udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder opfordrer betnkningen til at inddrage knsaspektet i strategien og fremhver en rkke specifikke opgaver , der skal tages fat p .
Vi fremhver ogs benchmarking , men understreger , at en vellykket fremgangsmde vil krve ikke blot mere sammenlignelige og plidelige data , men ogs et harmoniseret system for definitioner , registrering og indberetning af erhvervsskader og -sygdomme .
<P>
Som afsluttende bemrkning vil jeg sige , at vi i betnkningen ogs tilslutter os forslaget om at kodificere og forenkle den gldende fllesskabslovgivning p dette omrde , hvis blot det ikke er kodesprog for deregulering for dereguleringens egen skyld .
Jeg beskylder ikke Generaldirektoratet for Beskftigelse , Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold for det , men der er krfter andre steder i Kommissionen , som har tendens hertil . Jeg gik endog s langt i udvalget som til at foresl at stille et flles ndringsforslag sammen med hr .
Bushill-Matthews . Det gik ud p , at gennemgangen af lovgivningen skal anvendes til at fremskynde forenklingen af lovgivningen og ophvelse , hvis den er overfldig .
Ingen af de tilstedevrende burde have interesse i at bibeholde overfldig lovgivning eller i at gre lovgivningen kompliceret i stedet for s let som mulig at forst og gennemfre .
<P>
Jeg hber , at kommissren kan give os de ndvendige forsikringer med hensyn til handlingsplanen .
<SPEAKER ID=263 NAME="Diamantopoulou">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil takke hr . Hughes og isr Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for det ttte samarbejde .
Kommissionens meddelelse om tilpasning til ndringerne i arbejdslivet og i samfundet : en ny fllesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen 2002-2006 er en strategi for sundhed og sikkerhed for den nvnte periode .
<P>
Det er en ny strategi , som omfatter nogle ngleelementer .
De vedrrer arbejdets kvalitet og behovet for at kombinere en rkke forskellige politiske instrumenter ssom lovgivning , den sociale dialog , progressive foranstaltninger og bedste praksis , virksomhedernes sociale ansvar og konomiske incitamenter .
Grundlaget for analysen er selvflgelig , at emner vedrrende sundhed og sikkerhed er forbundet med konkurrencedygtighed , og der er altid omkostninger , nr vi tilsidestter socialpolitik .
<P>
Hovedpunkterne i meddelelsen er flgende .
For det frste , og det vil jeg gre klart , er det ikke kun et forslag fra Kommissionen , men ogs en fllesskabsstrategi , hvilket gr det ndvendigt at inddrage alle de europiske partnere , herunder p politisk niveau de europiske nationale og regionale myndigheder .
P operationelt niveau vedrrer det arbejdsmarkedets parter , og p tjenesteydelsesniveau vedrrer det alle institutioner , der har med sundhed at gre , forebyggelsestjenester og forsikringsorganisationer .
<P>
Et meget interessant punkt i Kommissionens meddelelse er sprgsmlet om , hvordan vi kan udvikle forebyggelseskulturen .
Der er selvflgelig en rkke prioriteter i forbindelse med behovet for at styrke vores evne til risikokontrol og behovet for bedre lovgivning .
Jeg er helt enig i , at der er behov for forenkling og kodificering , som er en af forpligtelserne i Kommissionens strategi .
Der er ogs behov for samarbejde mellem Kommissionen og de nationale myndigheder om gennemfrelsen af strategierne og samtidig for samarbejde p internationalt niveau .
Jeg har forsgt at beskrive hovedpunkterne i meddelelsen kort , fordi jeg tror , at hvis jeg svarede p hr . Hughes ' specifikke bemrkninger , ville det medfre en mere interaktiv debat .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har stillet en rkke specifikke forslag . Kommissionen har arbejdet p og overvejet mange af dem .
Nogle af forslagene kunne mske undersges nrmere .
Mere konkret kunne vi med hensyn til tidsplanerne og beskrivelsen af aktiviteterne , gre dette p et mde med Beskftigelsesudvalget , hvor vi kan diskutere aktiviteterne og forslagene i strategien individuelt , srlig de fem punkter , som hr . Hughes omtalte .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om sm og mellemstore virksomheder , som er blevet rejst i betnkningen .
De kender problemerne med Safe-programmet .
Takket vre Parlamentet har vi nu et srligt budget i Bilbao til sm og mellemstore virksomheder , og vi kan drfte gennemfrelsen af dette projekt og tidsplanen nrmere .
<P>
Der er lavet en analyse af lovgivning om stress .
Vi har indledt den frste hringsfase .
Igen kan vi vre mere afgrnsede .
Det samme glder forslaget til et direktiv om arbejdspladsens ergonomi og sprgsml vedrrende direktivet om manuel hndtering af byrder .
Analysen er p vej .
Vi kan vre mere konkrete , hvad angr tidsplanen for undersgelsen , og trffe bindende dispositioner for , hvornr og hvordan vi ivrkstter den frste hringsfase .
<P>
Dernst er der sprgsmlet om kvinder . Det er vi fuldstndig enige om .
Ligestillingsaspektet er et grundlggende princip i alle aktioner i strategien .
Hvad angr benchmarking , har De ret i , at vi eventuelt kunne finde en bedre mde at styrke proceduren p .
Betnkningen nvner isr behovet for at tilskynde medlemsstaterne til at anvende benchmarking p dette omrde , men mske kan vi diskutere det sammen for at finde ud af , hvordan det kan gres mere konkret .
Vi kan eventuelt diskutere det med medlemsstaterne og anmode dem om at definere faste ml .
Derefter kunne der udfrdiges en rapport , der viser , hvilke fremskridt de gr .
Det kan ikke gres til en forpligtelse - vi kan ikke forpligte medlemsstaterne til at gre det - men vi kan eventuelt fremlgge det p en mere organiseret mde for at finde ud af , hvordan man fremmer benchmarking .
<P>
Til sidst vil jeg knytte en bemrkning til forenkling og kodificering .
Vi arbejder p en komplet vurdering af lovgivningen om sundhed og sikkerhed , hvilket er en af hovedforpligtelserne i strategien .
Det er ikke en let opgave , men det endelige ml er at forenkle bestemmelserne , undersge , om der er overensstemmelse og derefter kodificere dem .
En af forpligtelserne er at kodificere direktivet om sundhed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=264 NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE)">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder hilser jeg meddelelsen om en ny fllesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen velkommen .
Jeg vil isr lyknske hr . Hughes med hans betnkning .
Som han sagde , har jeg vret meget tilfreds med samarbejdet mellem vores udvalg om dette emne og isr samarbejdet med ordfreren , som har sikret , at holdningerne i Udvalget om Kvinders Rettigheder fuldt ud er indarbejdet i betnkningen .
<P>
Det er vigtigt , for selv om mnd oftere bliver ofre for alvorlige arbejdsulykker , er kvinder tilbjelige til at lide i lngere tid af arbejdsrelaterede sygdomme .
Voksne kvinder fr mindre faglig uddannelse end deres mandlige kolleger .
Derfor er det s vigtigt , at der eksisterer en knsopdelt statistik om arbejdsrelateret drligt helbred og ulykker for fuldtids- og deltidsbeskftigelse og midlertidig beskftigelse .
Kommissren var enig i , at knsaspektet skal integreres i fllesskabsstrategien , sledes at man tager fat p sprgsml ssom virkningen af den dobbelte arbejdsbyrde ved lnarbejde og det personlige ansvar samt emner som mobning p arbejdspladsen .
Hvis knsaspektet ikke integreres i politikker og praksis for risikovurdering og arbejdspladsens udformning , vil kvinder fortsat ikke have adgang til visse erhverv og sektorer .
<P>
Der er behov for en evaluering af de gldende love om sundhed og sikkerhed , sledes at vi kan identificere problemomrder og derved gre den fremtidige lovgivning mere effektiv .
F.eks. skal husassistenter og hjemmearbejdere , som omfatter mange kvinder , beskyttes , ligesom kvinder i landbruget og medhjlpende gtefller i sm familievirksomheder .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig ordfrerens bemrkninger om manglen p ressourcer i Kommissionen til at beskftige sig med sundheds- og sikkerhedspolitik og isr behovet for en detaljeret omkostningsberegnende handlingsplan og en stram tidsplan til forbedring af lovgivningen p dette meget vigtige omrde .
Jeg sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at lyknske Kommissionen og ligeledes ordfreren , ikke blot med det fremragende arbejde , men ogs med hans holdning til de ndringsforslag , der er blevet stillet .
<P>
Mens den sociale dialog skal vre et effektivt instrument til bekmpelse af den svbe , som arbejdsulykker er , har den politiske dialog i de tvrpolitiske grupper givet sig udslag i en forbedring af en allerede glimrende betnkning .
<P>
Jeg har ind imellem hrt , at virkeligheden er barsk , og at man ikke kan tage stilling til tal .
Men vi kan godt tage stilling til de forhold , hvorunder begivenhederne udspiller sig , og til de forhold , som begivenhederne afspejler .
Og hvad angr sundhed p arbejdspladsen i EU , er sandheden den , uden at jeg vil male fanden p vggen , at der i 1999 var 5.500 ulykker med ddelig udgang , 4,8 millioner ulykker , som resulterede i uarbejdsdygtighed i mere end tre dage , 500 millioner tabte arbejdsdage p grund af ulykker og helbredsproblemer , betaling af erstatninger , og det vrste er , at nsten 350.000 mennesker mtte skifte arbejde eller arbejdsplads - ca . 300.000 med en eller anden grad af invaliditet - og 15.000 vil aldrig f et nyt arbejde .
<P>
Desuden er der sket en foruroligende stigning i antallet af ulykker i nogle af Unionens medlemsstater , og forud for udvidelsen er der en enorm bekymring over situationen i de lande , der - ikke lngere i fremtiden , men meget snart - tiltrder Unionen med en gennemsnitlig erhvervsulykkesfrekvens , som er hjere end gennemsnittet i EU , hvilket ganske vist kan forklares ud fra forskellige synsvinkler og ogs ud fra , hvor udbredte hjrisikosektorerne i de lande er .
<P>
Fru kommissr , der er ingen tvivl om , at dette er udvidelsens svageste punkt .
I Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder str der i artikel 31 , stk . 1 , at enhver arbejdstager har ret til sunde , sikre og vrdige arbejdsforhold .
Et af de ml , der blev fastlagt p topmdet i Lissabon - og gentaget i Barcelona - var , at der skal skabes flere og bedre job , og det bedre skal ikke blot best i bekmpelse af usikkerhed , men ogs i sikrere arbejdspladser .
<P>
Derfor mener jeg , at strategiens tredobbelte aspekt er korrekt . Den samlede tilgang fra erhvervsmssige kvalifikationer til arbejdstid , fra den demografiske udvikling , fra den almindelige udvikling i konomien til udviklingen i den erhvervsaktive befolkning , iden om , at et sundt og sikkert arbejdsmilj og en sund og sikker arbejdstilrettelggelse udgr prstationsfaktorer for konomien som helhed og virksomhederne i srdeleshed , og navnlig forebyggelseskulturen over for risici .
<P>
P grund af den pr. definition iboende risiko ved arbejde er det ndvendigt at gre en konstant , vedholdende indsats .
Det vil vre pkrvet at anvende alle de midler , som det skaldte sociale regelvrk tillader , fra rammedirektivet til bestemmelserne i chartret om grundlggende rettigheder .
Beskyttelsen vil derfor , som det er blevet sagt her , krve hele samfundets flles indsats : erhvervsledere , arbejdstagere , offentlige forvaltninger og borgere .
En gte flles indsats .
<P>
Men uden bevidstgrelse , uden uddannelse af arbejdstagere og sundhedsansvarlige , uden horisontale forebyggelsespolitikker , uden en forebyggelseskultur - som kommissren sagde - og uden tilstrkkelig information vil lovgivningsmssige beslutninger vre meget lidt vrd .
Forenklingen skal vre velkommen , nr den kommer og er mulig , men den vil vre utilstrkkelig uden bevidstgrelse .
P baggrund af den risiko vover jeg at sige , at handling ikke er nok , der krves stdighed .
<P>
Forebyggelseskulturen skal vre vedholdende til det kedelige .
Med nye standarder , nr de er ndvendige , med flere materielle og menneskelige ressourcer , med specifikke aktioner i sektorer og virksomheder med ulykkesfrekvenser over gennemsnittet , med overvgning af de forskellige planer , med udveksling af bedste praksis og med forebyggelse af nye risici .
<P>
De europiske borgeres sikkerhed , sundhed og vrdighed str p spil .
<SPEAKER ID=266 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , som det fremgr af kommissrens ord i aften , er vi sjldent uenige med Kommissionen om den retning , vi alle br flge , nr vi taler om arbejdsmilj .
Vi er alle sammen bekymrede for , at alt for mange mennesker fr varige fysiske skader ved at passe deres arbejde .
Hvad der mske er vrre , p en lang rkke omrder er der faktisk ikke sket en forbedring af arbejdsmiljet i EU .
Det er p den baggrund , fru kommissr , at vi havde hbet , at Kommissionen havde vret mere ambitis i arbejdsmiljstrategien og i hvert fald , nr det handler om dens opflgning .
Jeg havde hbet , at vi idag kunne f lovning p mere end bare tidsplaner for de forskellige aktiviteter .
<P>
Som ordfrerne har fremhvet , er situationen p arbejdsmiljomrdet den , at der siden 1992 er skret voldsomt ned p de ressourcer , som Kommissionen har til rdighed p omrdet .
Jeg er klar over , at man kan beregne det p forskellige mder , men sagen er , at pengene ikke passer .
Der er tale om nedskringer i en tid , hvor arbejdsmiljproblemer er blevet mere komplicerede og mere omfattende , og hvor vi rent faktisk str over for nye arbejdsmiljproblemer .
Vi skal arbejde med forskellige vrktjer , vi skal kigge p forebyggelse , og vi skal hjlpe de nationale myndigheder .
Der er mange meget komplicerede opgaver , som skal lses , og de udfordringer , vi str over for i form af direktiver , kan ikke rummes inden for en tre minutters tale .
Vi ved , at arbejdsmiljproblemer kan risikere at blive et kvindeproblem , som ogs Evans har gjort opmrksom p .
Vi ved , at de sm og mellemstore virksomheder krver srlig opmrksomhed .
Der er et tvingende behov for et direktiv om hele muskel- og knogleproblematikken .
Stress og mobning krver flles handling , og vi ved ogs , at der mske er behov for en generel anerkendelse af erhvervssygdomme i et minimumsdirektiv .
<P>
I lyset af alle de tiltag , som vi alle anser for ndvendige , er det nok vores strste skuffelse , at Kommissionen ikke agter at flge denne strategi op med en egentlig handlingsplan .
Nr Kommissionen siger , at den gerne vil vre med til tidsplaner , m vort svar vre , at det br gres endnu mere forpligtende , og vi m foresl , at der rent faktisk skrives en egentlig handlingsplan .
Nr Kommissionen er enig i , at vi skal have tidsplaner , og at vi skal gre det mere forpligtende , vil den forhbentlig i slutningen af denne debat , hvor der formentlig er flere , der vil krve en handlingsplan , forklare os , hvorfor den ikke tager skridtet fuldt ud og gr videre med denne strategi og lgger en egentlig handlingsplan .
Vi ved jo , at den bliver mere forpligtende for Europa-Parlamentet , Kommissionen og ikke mindst medlemsstaterne .
Jeg hber , at vi kan komme videre .
Vi trnger til en handlingsplan p arbejdsmiljomrdet .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , selv om jeg kan tilslutte mig nogle af punkterne i hr . Hughes ' betnkning , srlig forslaget om forenkling af den gldende fllesskabslovgivning og bedre kontrol , beklager jeg meget , at mine ndringsforslag om en samlet konsekvensundersgelse ikke blev vedtaget i udvalget .
Min gruppe blev enig om , at jeg skulle stille ndringsforslagene igen i plenarforsamlingen , men desvrre var ingen andre grupper rede til at indlede processen .
<P>
Der br kun indfres lovgivning , nr vi kan pvise , at der er behov for den , i stedet for bedste praksis eller udveksling af bedste praksis .
Vi skal frst sikre , at gldende lovgivning p det pgldende omrde gennemfres i hele EU .
<P>
Dernst skal vi , som jeg allerede har sagt vedrrende en samlet konsekvensundersgelse , f foretaget en vurdering af virkningerne for hver medlemsstat , der inddrager konsekvenserne for erhvervslivet og arbejdsstyrken .
Desvrre ligner Kommissionens konsekvensundersgelser efter min mening ofte nrmere forklarende erklringer end samlede konsekvensundersgelser .
Vi skal frst og fremmest have tidssvarende videnskabeligt og lgeligt bevis p sikkerheds- og sundhedsomrdet for at pvise behovet for en sdan lovgivning .
<P>
Tag eksemplet med direktivet om rystelser .
Jeg fik en hel masse dokumenter fra Kommissionen .
ISO standard-rapporten , som var den eneste tidssvarende rapport , fastslog faktisk , at der ikke var nogen kvantitativ forbindelse mellem fysiske rystelser og lndesmerter , men vi stillede alligevel forslag til lovgivning .
Jeg gr ind for EU , men vi indfrer mere og mere lovgivning uden at pvise det egentlige behov for den .
Dette bringer EU i miskredit .
<P>
Selv om vi har brug for noget af den lovgivning , som hr . Hughes har foreslet i betnkningen , og som Kommissionen har foreslet , er ELDR-Gruppen , sfremt der ikke er garanti for , at der bliver foretaget en passende uafhngig konsekvensundersgelse , ndt til at undlade at stemme ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg er meget positivt indstillet over for hr . Hughes ' betnkning .
Teksten er meget klar .
Han er dybt bekymret over , at der sker s lidt , og han fremstter en lang rkke forslag af lovgivningsmssig svel som ikke-lovgivningsmssig karakter , der skulle kunne forbedre situationen .
Jeg er sikker p , at han vil f sttte fra hele Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre til alt dette .
<P>
Samtidig kommer han ogs ind p gennemfrelsen og problemerne med at f det hele til at fungere i praksis .
Jeg mener , at vi br tale mere direkte i denne sammenhng .
Der er tale om en konflikt .
Vi taler om dialog og samarbejde , men det er i virkeligheden en konflikt .
Virksomhederne er ndt til at presse omkostningerne og overskudsmarginen i konkurrence med andre virksomheder .
Der skal skres et eller andet sted .
Sundhed og sikkerhed koster penge .
Vi fr ikke ordentlig sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , hvis ikke fagforeningerne er strke nok til at lgge pres p virksomhederne .
Sdan er omstndighederne ved konflikten , der er en del af vores system .
Det m vi p en eller anden mde erkende , hvis vi nsker bedre sundhed og sikkerhed p arbejdspladserne .
Lovgivningsmssige og ikke-lovgivningsmssige metoder fungerer i de tilflde , hvor der er arbejdstagerorganisationer , der kan udnytte de love , henstillinger og retningslinjer , vi udfrdiger .
Sdan er virkeligheden .
<P>
Vi br mske diskutere , om der er behov for at styrke arbejdstagerorganisationerne , f.eks. ved at styrke fagforeningernes rettigheder .
Der er mske behov for at styrke mulighederne for at f juridisk bistand i konflikter .
get ekspertbistand kan ogs overvejes .
I 1800-tallet , da der ikke fandtes strke fagforeninger , hjalp fabriksinspektrerne arbejderne .
I steuropa er der mske behov for arbejds- og fabriksinspektrer af den type , der fandtes i Det Forenede Kongerige i 1800-tallet .
Vi br mske prcisere over for kandidatlandene , at strejkeretten er en del af det regelvrk eller den gldende fllesskabsret , som de forventes at indfre .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissr , hr . Hughes , efter min mening er det udmrket , at der udarbejdes gedigne betnkninger .
Jeg kan isr tilslutte mig hr . Hughes ' betnkning .
Jeg har engang hrt ham sige , at han fandt analysen i Kommissionens meddelelse solid , men at udformningen af detaljer lod noget tilbage at nske .
<P>
Jeg mener , at jeg s det i dagens EU-betnkninger .
Efter min mening er analysen tilfredsstillende men bestemt ikke solid af den simple grund , at der findes langt bedre fremgangsmder i Europa end dem , der er beskrevet i dette dokument .
Jeg er specielt interesseret i velvre p arbejdspladsen .
Dybest set er lovgivningen om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen en solid lovgivning .
Den handler om vibrationer , stj osv .
I Nederlandene er der f.eks. forsket meget i , hvordan man skal fortolke velvre p arbejdspladsen .
Det dkker aspekter , der omfatter organisationer , og aspekter , der ogs kan f eftervirkninger p et senere tidspunkt i form af kumuleret belastningsskade , stress eller mange andre former for manglende velvre .
<P>
En rkke af disse elementer er nvnt i Kommissionens dokument i forbindelse med investering i kvalitet , men dette aspekt fik en brat ende med de indikatorer , som belgierne senere udviklede .
Det er beklageligt , at der ikke er blevet get mere i dybden med dette emne , da forslagene faktisk var en slags tilfldig samling af forskellige punkter .
De kliniske billeder og problemerne med velvre har vret kendt i lang tid , og alligevel er der endnu ikke sat nogen dato for disse forslag .
Jeg vil sledes atter tilslutte mig hr . Hughes ' beskrivelse af problemerne , og jeg hber ogs , at han har den moralske habitus til at trkke sin betnkning tilbage , hvis Kommissionen ikke forpligter sig til at lse de problemer , der knytter sig til nedskringen af personalet , balancen mellem lovgivningsmssige og ikke-lovgivningsmssige foranstaltninger - hvilket efter min mening stadig mangler - samt frst og fremmest manglen p en handlingsplan med en tidsramme som opbakning .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen er et godt dokument .
Det understreger vigtigheden af sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , behovet for at udvikle forebyggelseskulturen og sikre en bedre anvendelse af eksisterende lovgivning .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig alt dette .
Problemet fremstilles som flger : Forebyggelseskulturen i EU-direktiverne er endnu ikke blevet helt forstet , og den er heller ikke anvendt effektivt .
Det er jeg enig i .
Det indrmmes i meddelelsen , at folk generelt ser fllesskabslovgivningen som urimelig indviklet og uklar , og det foresls , at den forenkles og rationaliseres .
Det kan jeg ogs tilslutte mig .
<P>
Jeg havde hbet , at Parlamentet ville have fundet det passende at vedtage disse forslag fra Kommissionen , men ordfreren er get i den modsatte retning .
Han hvder , at fordi Kommissionens personale er blevet skret ned med omkring 40 % af niveauet i 1992 , medfrer det meget lavere prioritet i Kommissionen .
Det er noget vrvl .
For nogle mennesker frer alle veje imidlertid altid til den sdvanlige socialistiske lsning med flere penge , flere ansatte og mere regulering .
<P>
Jeg bemrkede , at ordfreren elskvrdigt omtalte vores flles ndringsforslag , som var det store hjdepunkt under udvalgsbehandlingen . Mske kan det blive hjdepunktet i betnkningen .
Vores kolleger hber sikkert , at dette er begyndelsen p et storartet nyt partnerskab , men jeg har en formodning om , at de nok kommer til at vente lidt lngere p at se det blomstre .
Vi hber sammen p , at der sker fremskridt .
<P>
I mellemtiden vil ordfreren udvide rammedirektivets rkkevidde og anvende det til at foresl ny lovgivning om mobning p arbejdspladsen og et nyt direktiv om arbejdspladsens ergonomi , styrke direktivet om sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skrmterminaler og ndre direktivet om manuel hndtering af byrder .
Alt dette fremgr allerede af den frste side af hans henstillinger .
<P>
Vi har ikke brug for flere direktiver .
Jeg vil pst , at hans konklusioner er forkerte , fordi hans analyse er forkert .
Den britiske konservative delegation stemmer imod betnkningen , og vi bliver ikke de eneste .
<P>
Jeg kan tilfje , at Irland lige har stemt for at optage ansgerlandene i EU .
Hvis ansgerlandene lste Hughes-betnkningen , ville de mske ikke vre medlem .
<SPEAKER ID=272 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil takke Kommissionen for en god rapport .
Jeg vil ogs takke hr . Hughes for hans understregning af , at det er vigtigt , at der sttes fokus p implementering af lovgivningen .
Danske arbejdsgivere pstr ofte , at de skal overholde arbejdsmiljreglerne i modstning til situationen i mange andre lande .
Jeg er rlig talt trt af at skulle lgge re til det , uden at jeg af et rligt hjerte kan modsige dem .
Jeg vil gerne kunne dementere sdanne pstande i fremtiden .
Derfor er det vigtigt , at vi fr mere fokus p den praktiske gennemfrelse af arbejdsmiljlovgivningen , s der reelt skabes et godt og sikkert arbejdsmilj p alle arbejdspladser i EU .
<P>
Nr det er sagt , skal vi ogs nje overveje med hvilken regulering vi bedst sikrer arbejdsmiljet .
Lovgivning er ikke altid den rigtige vej at g .
Nogle gange er erfaringsudveksling , uddannelse og udvikling af den sociale dialog en bedre vej til forbedringer .
Et godt eksempel er bekmpelse af stress og mobning . Stress og mobning er problemer , der kun kan lses gennem bedre samarbejde p den enkelte arbejdsplads .
Derfor mener jeg ogs , at bekmpelse af stress og mobning er en sag for arbejdsmarkedets parter .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , selv om EU har bidraget til at forbedre lovgivningen vedrrende sundhed p arbejdspladsen , m man alligevel erkende , at situationen er blevet vrre i en rkke medlemsstater og i en rkke sektorer .
Betnkningen fra vores kollega , hr . Hughes , lgger berettiget vgt p tre vigtige punkter , nemlig mangel p ressourcer , manglende handlingsplan og manglende forhold mellem de lovgivende og de ikke lovgivende instrumenter .
I betnkningen anmodes der derfor om en forenkling af fllesskabslovgivningen , en bedre anvendelse i medlemsstaterne , en bedre hensyntagen til knssprgsmlene og til virksomhedens ansvar , indfrelsen af nye instrumenter og konkrete svar vedrrende ansgerlandenes situation .
<P>
Betnkningen lgger vgt p , at det er ndvendigt , at der udarbejdes en detaljeret plan , der indeholder finansielle forpligtelser , en prcis tidsplan for hvert enkelt forslag og midler til kontrol af , at det gennemfres .
I betnkningen understreges ligeledes og meget kraftigt - hvilket jeg glder mig over - at det er ndvendigt at integrere det knsspecifikke aspekt i de foranstaltninger , der skal trffes .
Kvinderne er for strstedelens vedkommende de lavest lnnede og har de mest usikre stillinger , og de lider i hjere grad under psykologisk eller seksuel chikane .
Endelig skal sikkerheden og sundheden for gravide kvinder forbedres vsentligt samt for de kvinder , som vil f eller har fet brn i en ung alder .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Huges med hans betnkning , som jeg sttter fuldt ud .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , teknisk og sundhedsmssig beskyttelse af arbejdstagerne er ved siden af reglerne om fri bevgelighed et entydigt arbejdsfelt for EU med et entydigt retsgrundlag .
Det er ndvendigt at udstede minimumsbestemmelser p dette omrde for at undg , at konkurrencefordele i det indre marked i Europa s at sige kan opns p bekostning af den arbejdende befolkning .
Derfor er det ogs positivt , at Kommissionen gr sig tanker om fremtiden og faststter nogle centrale omrder .
<P>
De centrale omrder br - og det kommer godt til udtryk i den foreliggende betnkning - isr vre kvinder og handicappede .
Jeg er imidlertid mere reserveret over for bestrbelser , som i en bred fortolkning af retsforskrifterne vil indfre europiske regler i alle mulige aspekter af arbejdslivet .
Ogs p dette omrde skal der stadig vre et spillerum for nationale sregenheder og selvstndighed .
<P>
Vi str i sandhed over for store forandringer i arbejdslivet i Europa .
Der bliver stadig frre arbejdstagere i klassisk forstand .
De skaldte atypiske ansttelsesforhold tager til , og jeg kan ikke sige mig fri for den mistanke , at vi i mangel p lsninger p de virkelige problemer producerer mere og mere papir og hensigtserklringer , som er til meget lidt gavn for arbejdstagerne p deres konkrete arbejdsplads .
Det forekommer mig at vre en kendsgerning - hvad enten det nu skyldes den meget omtalte globalisering eller en generel samfundspolitisk udvikling - at beskyttelsen af arbejdstagerne er dalende , at arbejdets position som produktionsfaktor bliver svagere , og at arbejdstagernes behov for beskyttelse ogs eller netop p grund af den europiske integration sakker agterud .
Derfor skal opretholdelsen af status quo i de konkrete arbejdsmiljbestemmelser have strre opmrksomhed .
<P>
Det beskyttelsesniveau , som vi har opnet som et flles europisk gode , skal bevares og ogs gennemfres i kandidatlandene , og ikke kun p papiret , men i virkeligheden .
Vi ved alle , at papir er tlmodigt , ogs og netop i Europa .
Men den beskyttelse af arbejdstagerne , som vi har opnet , er kernen i den sociale dimension i dette Europa , som fortstter med sin integration . Det opfatter arbejdstagerne som en positiv udvikling , i langt hjere grad , tror jeg , end beskftigelses- og andre strategipapirer .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , ordfreren konstaterer selv , at p trods af de flotte erklringer om at det er bydende ndvendigt at beskytte arbejderne , fremmer de midler , der er ivrksat til dette forml , ikke dette , men fr det tvrtimod til at g tilbage .
<P>
Men selv om Kommissionens midler blev skrpet , hvad ville den s stille op imod de store virksomheders strben efter profit , som afspejles ved reducering af antallet af ansatte og derved en stigende arbejdsbyrde for dem , som bliver tilbage p arbejdet , ved at der spares p sikkerheden , og ved at usikkerheden bliver gldende for alle ogs for underleverandrer og lst ansatte , som tvinger de drligt betalte medarbejdere ud i situationer , som de ikke er forberedt p ?
<P>
Bare i et land som Frankrig dr nsten 800 personer hver r som flge af arbejdsulykker , og flere tusinde fr skader for livet .
Nsten alle disse ulykker kunne have vret undget , hvis midlerne til det bliver bevilget , det vil sige hvis de fine aktionrer skrer ned i deres dividender .
<P>
Hvis ikke virksomhedsejerne forpligtes til at overholde arbejdernes sikkerhed og sundhed , i stedet for at prioritere fortjenesten hjere , vil selv de bedste beslutninger forblive skrbelige taler .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , selvflgelig nsker vi alle sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen bde arbejdsgiverne , de ansatte og aktionrerne .
Hvad nytter det , hvis vi har sundhed og sikkerhed , men intet arbejde ?
Der er et problem , og der er en udfordring .
Der er en hdervrdig tradition i den lange kampagne og kamp for at sikre acceptable standarder for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Dette begyndte for lnge siden med industriens gennembrud .
Det befriede brn fra hrdt manuelt arbejde i minerne og p fabrikkerne , og det beskytter stadig arbejderne mod undgelige ulykker og sygdomme .
Og det er ikke slut endnu .
<P>
Der sker stadigvk uacceptable ulykker p grde og i fabrikkerne .
S sent som sidste mned dde en ung gtemand og familiefar p en grd ved siden af min i Skotland , fordi han hang fast i en kartoffelhstmaskine .
Vi skal gre alt , hvad vi kan , og fortstte med at kmpe for at undg sdanne tragedier .
Vores arbejds- og erhvervskultur skal vre en sikkerhedskultur , men livet og arbejdet kan aldrig blive risikofrit .
Vi kan p ingen mde opn et sdant utopia og stadig have en arbejdskonomi , hvor mnd og kvinder tager hjemmefra hver dag for at tage p arbejde og derved underholder deres familie og sttter landets konomi .
<P>
Der skal ikke herske tvivl om , at meningslst overdrevne restriktioner og bureaukrati kun vil gre det af med initiativet og de virksomheder , som vores vlgere sger til hver dag for at tjene det daglige brd og skaffe den velstand , som vi alle er afhngige af .
Kommissionen har nsten forstet det rigtigt .
Man skal anvende den eksisterende lovgivning effektivt og fremme sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger som vrende til gavn for bde erhvervslivet og de ansatte .
Hughes-betnkningen gr alt for vidt .
Dens litani af overdrevne gode intentioner og opfordring til at indfre endnu mere lovgivning stter de europiske virksomheders , vores velfrds og vores beskftigelses fremtid p spil .
<SPEAKER ID=277 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , selv om der er forskellige meninger om Kommissionens meddelelse , tror jeg , at vi kan finde balancen .
<P>
Som jeg tidligere har sagt , er fllesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen en handlingsplan for hele EU .
Vi skal sledes tage hjde for forskellene mellem medlemsstaterne , deres forskellige love og definitioner , EU-traktaten , retsgrundlaget og begrnsningerne i Kommissionens personalebudget .
<P>
Der er blevet gjort opmrksom p personalenedskringerne , men vi har Bilbao-agenturet .
Kommissionens tjenestegrene og Bilbao-agenturet har forskellige kompetenceomrder , men Bilbao-agenturet yder sttte i form af oplysninger , kampagner , analyser og undersgelser .
S vi har et meget tt samarbejde .
Under alle omstndigheder kan jeg ikke forpligte mig til at stille mere personale til rdighed , da De alle ved , hvor vanskeligt et sprgsml , det er .
<P>
Det , som vi har foreslet i denne strategi , er realistisk , og Kommissionen kan gennemfre det med de eksisterende personaleressourcer .
<P>
Nu vil jeg komme med et par specifikke bemrkninger .
Man gr altid ud fra , at lsningen p et hvilket som helst politisk problem er lovgivning .
Vi accepterer ikke automatisk eller udelukker behovet for lovgivning . Vi siger blot , at i mange tilflde er det ndvendigt at vurdere situationen for at finde ud af , om en sdan lovgivning er ndvendig .
<P>
Fru Lynne satte sprgsmlstegn ved , om denne fremgangsmde altid var rigtig , og om de eksisterende data eller undersgelser ndvendigvis var tilstrkkelige til at pvise behovet for lovgivning .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om fysiske rystelser , foreligger der mange forskellige undersgelser .
Vi har modtaget data fra alle medlemsstater , som viser , at der er et reelt problem .
Vi vil analysere dem og derefter stille forslag til en opflgningsaktion .
<P>
Det er ikke kun et sprgsml om lovgivning .
Kommissionens tekst indeholder s mange forskellige emner .
Kvalitet blev f.eks. nvnt .
Vi er allerede begyndt at samarbejde med Eurostat om harmonisering af bl.a. de forskellige medlemsstaters definitioner .
For tiden definerer de ulykker forskelligt , hvilket af og til skaber forvirring .
Vi arbejder derfor p at harmonisere de nuvrende definitioner .
Derefter skal vi arbejde p konkrete indikatorer , som er meget specifikke og skal fremlgges i henhold til en tidsplan .
<P>
Benchmarking er blevet nvnt .
Jeg talte om det tidligere .
Partnerskab er en af hjrnestenene i hele konceptet .
I henhold til strategien skal hver af de deltagende parter fremlgge deres egen handlingsplan .
Vi har allerede modtaget handlingsplaner fra arbejdsmarkedets parter .
Den enkelte medlemsstat og partner skal fremlgge sit eget program .
<P>
Vi har allerede arbejdet os igennem emnerne sammen med ansgerlandene , og der er ogs konkrete henvisninger og forpligtelser vedrrende disse lande .
<P>
Til sidst kan jeg sige , at vi i fremtiden kan arbejde sammen med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om at undersge muligheden for nrmere fastlagte forpligtelser .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0326 / 2002 ) af Prez lvarez for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets henstilling om anvendelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen p selvstndige ( KOM ( 2002 ) 166 - C5-0235 / 2002 - 2002 / 0079 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=281 NAME="Prez lvarez (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , i punkt 4 i den betnkning om fllesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen 2002-2006 , som vi netop har diskuteret , opfordres der til udvidelse af anvendelsesomrdet for rammedirektivet 89 / 391 / EF - udelukkede grupper af arbejdstagere - herunder arbejde udfrt af selvstndige .
<P>
I henstillingen , som jeg skal forelgge , og Europa-Parlamentet skal diskutere , opfordres der til , at selvstndige ogs omfattes af den sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse , som lnmodtagere fr .
<P>
Vi tager udgangspunkt i , at personer , som udver deres erhvervsmssige beskftigelse uden at have en ansttelseskontrakt med en arbejdsgiver , som regel ikke er omfattet af fllesskabsdirektiverne om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
<P>
Der er faktisk kun tre direktiver , der , ofte flygtigt , berrer dem - srligt Rdets direktiv 92 / 57 / EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed p midlertidige eller mobile byggepladser - og de vedrrer selvstndige , der udfrer arbejde der , for s vidt som de ved deres aktiviteter kan vre til fare for de tilstedevrende arbejdstageres sikkerhed og sundhed .
Det vil sige risici foranlediget af den selvstndige , som de ikke beskyttes imod .
<P>
Rdets direktiv 92 / 29 / EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik p at forbedre den lgelige bistand om bord p skibe er ikke et srdirektiv i henhold til direktiv 89 / 391 / EF , og det , jeg har sagt om direktiv 92 / 57 / EF , glder ogs for det .
<P>
Og i det nyeste direktiv , nemlig Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2001 / 45 / EF af 27. juni 2001 om ndring af Rdets direktiv 89 / 655 / EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet , henvises der i en af betragtningerne til selvstndige med en pmindelse om , at de ved anvendelse af arbejdsudstyr risikerer at bringe de ansattes sikkerhed og sundhed i fare , som om den selvstndige kun betragtes som en risikofaktor , men ikke som en , der fortjener at blive beskyttet mod de samme risici , som om han ikke betragtes som en rigtig arbejdstager .
<P>
I de fleste medlemsstater er selvstndige ikke dkket af den gldende lovgivning om sikkerhed og sundhed , hvilket har frt til , at beskyttelsesniveauet er meget forskelligt og uensartet .
<P>
Foranstaltninger og beslutninger mod risikoen for ulykker har traditionelt vret forbundet med begrebet lnmodtager , mske fordi den selvstndige selv skulle tage sig af sin egen sikkerhed og sundhed , et rsonnement , der er utilstrkkeligt og urimeligt .
<P>
Dette gr det ndvendigt med en indsats p fllesskabsniveau for at sikre selvstndige et minimum af beskyttelse mod erhvervsrisici , for , ud over den selvstndige isoleret p en arbejdsplads med en eller flere selvstndige , skaber udviklingen i beskftigelsesstrukturen , nr virksomheder lgger opgaver ud i underentreprise hos meget sm virksomheder eller selvstndige , nye problemer med hensyn til sikkerhed p arbejdspladsen : sikkerheden for den selvstndige og lnmodtagere eller selvstndige , som samarbejder med ham .
Alle arbejdstagere skal beskyttes .
<P>
Den selvstndige udsttes for de samme risici som den ansatte , men manglen p uddannelse og oplysninger kan desuden vre rsag til ulykker og skader , der rammer ham og de vrige lnmodtagere .
<P>
Mine damer og herrer , vi str over for et strre problem , nemlig problemet med arbejdstilrettelggelse baseret p anvendelse af arbejdstagere fra vikarbureauer , opdeling af produktionsprocessen og udlgning i enterprise , underenterprise eller til selvstndige samt forskellige former for produktiv decentralisering og eksternalisering i almindelighed .
<P>
Efter min og sikkert alle andres opfattelse kan sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere ikke afhnge af den juridiske status , som de , der er udsat for risici , har , hvad enten det drejer sig om selvstndige , ansatte eller lnmodtagere .
Chartret om grundlggende rettigheder skelner ikke .
Enhver arbejdstager har ret til sunde , sikre og vrdige arbejdsforhold , str der i chartret .
Hvor loven ikke skelner , br vi heller ikke gre det .
<P>
Gennemfrelsesproceduren er en henstilling , som skal fremme processen , hvis ml er klart , nemlig at de bestemmelser , der glder for lnmodtagere , ogs glder for selvstndige .
<P>
Det er klart , at forebyggelseskulturen her fr ny betydning .
I mange tilflde m de selvstndige , de meget begunstigede , selv investere i beskyttelsesforanstaltninger , i andre m de selv srge for at indhente oplysninger og uddanne sig .
Uden at ville ind p sprgsml om ansvar i forbindelse med visse ulykkestilflde mener jeg , at den konstante og stdige kamp mod ulykker har fet en ny aktr p det kollektive scene : den , der er kendetegnet ved en forebyggelseskultur , hvor hovedpersonerne er arbejdstagerne og myndighederne selv .
<SPEAKER ID=282 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , Prez lvarez , for betnkningen og medlemmerne af Parlamentet for deres sttte .
<P>
Dette er et vigtigt forslag , der har til forml at beskytte alle arbejdstagere p arbejdspladsen , for som hr . lvarez ganske rigtigt forklarede - og der er ingen grund til , at jeg gentager hans forklaring - kan man ikke behandle arbejdstagere forskelligt alt efter , hvordan deres arbejde defineres .
Formlet med dette initiativ er at sikre det samme beskyttelsesniveau for selvstndige som for ansatte . Medlemsstaterne opfordres til at tage affre p tre mder .
<P>
For det frste at inddrage selvstndige i sundheds- og sikkerhedslovgivningen p de omrder , hvor de nationale retssystemer gr det muligt .
<P>
For det andet opfordres medlemsstaterne til at trffe de ndvendige foranstaltninger , s de selvstndige har adgang til information , uddannelse og teknisk sttte , hvad angr forebyggelse af risici .
Og for det tredje opfordres medlemsstaterne til at give adgang til relevante sundhedsovervgningssystemer .
<P>
Det ser ud til , at de fleste af Deres ndringsforslag vedrrer omstndigheder , hvor ansatte og selvstndige arbejder sammen , og jeg er enig i , at disse omstndigheder br formuleres mere klart i henstillingen .
Kommissionen kan derfor acceptere ndringsforslag 1 , 3 , 5 , 6 , 8 , 10 og 11 , og jeg vil gre alt , hvad jeg kan , for at de ogs fr Rdets accept .
Kommissionen kan ikke tilslutte sig ndringsforslag 2 , 4 , 7 , 9 , 12 , 13 , 14 og 15 , fordi de enten er omfattet af andre ndringsforslag , eller fordi de krver , at der udvikles forpligtende lovmekanismer , som dmmer henstillingens effektivitet p forhnd i den frste firerige periode , hvor den skal glde som pilotforsg .
<P>
Kommissionen ser dette forslag som et vigtigt skridt , der kan bevirke , at lovgivningen bliver til gavn for alle europere uanset deres arbejdsmssige status , og derfor ogs bidrager til det endelige ml , nemlig begrnsning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Prez lvarez for en skarp og tankevkkende betnkning .
<P>
Anvendelsen af lovgivningen om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen p selvstndige er et vigtigt emne , ikke mindst p grund af det stadigt stigende antal selvstndige , underordnede arbejdstagere , underleverandrer eller atypiske arbejdstagere .
Nr der skabes falske former for uafhngighed og selvstndighed , kan det stte arbejdstagere i en ansttelsessituation ud over lovgivningens beskyttende ramme .
Det er et omrde , som vi skal tage fat p .
<P>
Kommissionen er opmrksom p det , og vi har , som hr . Prez lvarez har sagt , gennem samarbejde forsgt i renes lb at gre noget ved det .
Udvidelsen i direktivet af arbejdstidsbeskyttelse til vejtransportpersonale , som blev vedtaget ved udgangen af sidste r , dkker selvstndige vognmnd , men kun fordi man har anvendt parallelle retsgrundlag , der dkker bde erhvervsmssig sundhed og sikkerhed og operationel sikkerhed .
<P>
Som hr . Prez lvarez har understreget i aften , blev sprgsmlet ogs behandlet inden for rammerne af direktivet om midlertidige og mobile byggepladser , men p en ret begrnset mde .
Vi havde derfor brug for en bredere fremgangsmde , og denne henstilling kan vise sig at vre et nyttigt bidrag .
<P>
Der er imidlertid andre aktionsmuligheder , ssom en mere generel udvidelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen til selvstndige som foreslet i ndringsforslag 4 fra hr . Prez lvarez .
Jeg ved , at Kommissionen finder det vanskeligt .
Kommissren vil sige , at retsgrundlaget i artikel 137 ikke giver hjemmel til det .
Hvis henstillingen imidlertid ikke har positiv virkning , m vi alle samles igen for at tage de eksisterende retsgrundlag op til fornyet overvejelse og eventuelt flge den vej , som hr . Prez lvarez foreslr i ndringsforslag 7 og 22 .
<P>
I modsat fald kan man forestille sig de problemer , som vi kommer til at st over for , f.eks. i forbindelse med det direktivforslag , som vi for tiden behandler , om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at vre udsat for asbest .
Der er store mngder asbest skjult p arbejdspladser , i hjemmene og p skoler og hospitaler .
Mange mennesker med ansttelseskontrakter klarer det , og hvis de arbejder for et nedrivnings- , flytte- eller transportfirma , er de dkket .
<P>
En hel hr af selvstndige udsttes imidlertid ogs for asbest , srlig elektrikere , blikkenslagere og tmrere , som stder p asbest i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde .
Det drejer sig hovedsagelig om selvstndige .
<P>
Det er ogs rigtigt , at selv om der skete en tidobling af antallet af inspektrer , kunne de ikke fre tilsyn med hele denne hr af selvstndige p arbejde .
De skal kunne tage ansvar for sig selv .
De har brug for information , sttte og uddannelse for at forst , hvilke risici de lber , hvis de skyder genvej .
Henstillingen er et meget nyttigt bidrag i denne henseende .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissr , hr .
Prez lvarez , tak for denne solide betnkning .
Jeg vil primrt fokusere p et element i denne betnkning , hvor der henvises til Kommissionens tilgang , der hidtil har vret relativt forsigtig .
Emnet er arbejdsmarkedsrelationer .
Alle ved , at de ndrer sig konstant , og nr jeg siger konstant , s mener jeg konstant .
Som det allerede er blevet sagt fra flere forskellige sider , s omfatter det forskellige former for atypisk arbejde , herunder midlertidigt ansatte , selvstndige , selvstndige uden ansatte , de gte selvstndige osv . , hvoraf mange indfinder sig p arbejdspladsen for at arbejde .
Det er ikke blot vigtigt for arbejdstagernes personlige helbred , sikkerhed og velfrd , men ogs for dem , der er indirekte involveret .
Med andre ord er der brug for ndringer , specielt hvis man betragter den gldende lovgivning i de forskellige lande og gr sig det klart , at nogle lande i et vist omfang medtager de selvstndige i lovgivningen om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , mens det slet ikke er tilfldet i andre lande .
<P>
Kommissionen har valgt en henstilling .
Jeg havde foretrukket et strkere instrument med jeblikkelig virkning .
Grunden er enkel . Vi kan acceptere det faktum , at der planlgges en eller anden form for evaluering om fire r , og at der flger bedre foranstaltninger om ndvendigt , men p den anden side - og jeg vil gerne vende tilbage til det i forbindelse med det forrige emne - p hvilket trin overvges gennemfrelsen af denne lovgivning ?
P arbejdspladsen og , hvis du er heldig , af arbejdstilsynet .
Denne inspektion er imidlertid ofte utilstrkkelig .
Den strkeste gennemslagskraft har arbejdsgiverorganisationerne , fagforeningerne p arbejdspladsen , samarbejdsudvalgene eller andre rdgivende organisationer .
De udfrer deres arbejde , og uden lovgivning str de meget svagt .
Her overser man fuldstndig forholdene mellem arbejdsgivere og arbejdstagere .
Det er af afgrende betydning , og derfor vil der vre brug for en skrappere lovgivning p dette omrde , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner (PSE).">
Hr. formand , det mest overraskende ved dette er mske , at ved afstemningen i udvalget blev henstillingen kun vedtaget med 36 stemmer mod 1 .
Jeg havde forestillet mig , at noget sdant automatisk ville have opnet enstemmighed under udvalgsbehandlingen .
Det er ogs ret afslrende , at det kun er en henstilling .
Som kommissren ved fra " faldet fra hjderne " direktivet , var det tydeligt , at vi havde brug for et meget strkt politisk budskab for at f dkket de selvstndige .
Det er ikke kun byggeindustrien , som rammes af ulykker hver dag .
F.eks. er tolkene i bsene rundt omkring os , som ofte er selvstndige og arbejder under meget pressede betingelser , netop de mennesker , som man kunne forvente , at fllesskabslovgivningen skulle beskytte .
Som bekendt afholder EU-institutionerne sig fra at indfre sdanne love , der kunne dkke en stor del af deres ansatte , s vi vil ikke flge den vej .
<P>
Anbefalingen af fllesskabslovgivning om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen for selvstndige er uden tvivl et kmpestort fremskridt .
Vi br ikke lngere stole p nationale statistikker , der siger , at kun fuldtidsansatte kommer ud for ulykker .
Det er selvflgelig tbeligt .
Hvis man er kristen , kan man kalde det en synd , at s mange mennesker , der deltager i erhvervslivet , ikke fr den beskyttelse , som de fortjener , blot fordi de betragtes som selvstndig erhvervsdrivende .
Hr . Prez lvarez har brugt lang tid p at drfte sundhed og sikkerhed her i Parlamentet .
Jeg er glad for , at han har ptaget sig at udarbejde denne betnkning , da jeg ved , at vi har brug for en forpligtelse fra alle sider af Parlamentet .
<P>
Det er af afgrende betydning for de selvstndige at blive omfattet af den lovgivning om sundhed og sikkerhed samt ansttelse , som Kommissionen og Parlamentet foreslr .
Alle i Europa skal nyde godt af det samme niveau af beskyttelse .
<SPEAKER ID=286 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , en undersgelse , gennemfrt af Bilbao-instituttet , viser faktisk , at de selvstndige erhvervsdrivende rammes hyppigere af arbejdsulykker end arbejdstagere , ogs nr det drejer sig om ddsulykker .
Vi ved ogs , at der er tale om en meget voldsom underrapportering af ulykker , nr det drejer sig om selvstndige .
En undersgelse i Storbritannien viser f.eks. , at kun 5 % af ulykkerne for selvstndige indberettes imod halvdelen for lnmodtagerne .
Det er ogs sdan , at selvstndige er mere udsatte for arbejdsulykker end lnmodtagere p grund af deres begrnsede ressourcer , og mske fordi de ikke skal leve op til disse bestemmelser .
<P>
Kommissionen skal derfor have ros for , at den rejser sprgsmlet .
Det er klart , at dette skal stoppes . De selvstndige skal ikke kunne kre p frihjul , nr det glder EU-reglerne om arbejdsmilj .
Men vi ville have nsket , at Kommissionen havde kigget p nogle af de ndringsforslag , som forsger at gre henstillingerne mere bindende .
Jeg er klar over , at der mangler et traktatgrundlag p dette punkt .
Hvis vi nu allesammen er enige om , at det er et problem , at de selvstndige ikke kan omfattes af arbejdsmiljlovgivningen , var det s ikke p tide , at vi forsgte at ndre traktaterne ?
Mske skulle det vre en opfordring til Kommissionen om at stille et forslag herom i det konvent , der arbejder i jeblikket .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0325 / 2002 ) af van Hulten for Budgetkontroludvalget om forslag til Kommissionens forordning om gennemfrelsesbestemmelser til Rdets forordning ( EF , Euratom ) nr . 1605 / 2002 om finansforordningen vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget ( SEK ( 2002 ) 0835 - C5-0399 / 2002 - 2002 / 0901 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=290 NAME="Schreyer">
. ( DE ) Hr. formand , hr. ordfrer , rede medlemmer , frst vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet for det intensive og effektive samarbejde om revisionen af finansforordningen vedrrende EU ' s budget .
Kun fordi alle institutioner har samarbejdet s engageret , har det kunnet lade sig gre , at den nye finansforordning kunne vedtages enstemmigt i Rdet den 25. juni 2002 .
Den nye finansforordning er jo en fundamental del af Kommissionens reform , og jeg er stolt af , at vi har klaret denne kraftprstation i 2002 . Min ganske srlige tak , det vil jeg gerne understrege , glder hr. van Hulten og hr .
Dell ' Alba . Sidstnvnte er her ikke nu , men jeg vil gerne sige det igen her .
<P>
Et af de grundlggende ml med revisionen af finansforordningen var at forenkle finansforordningen ved at optage de meget detaljerede bestemmelser i gennemfrelsesbestemmelserne . Disse gennemfrelsesbestemmelser skal vedtages inden rets udgang , s de kan trde i kraft samtidig med den nye finansforordning den 1. januar 2003 .
Hr. van Hulten har sammen med Budgetkontroludvalget ydet et meget grundigt stykke arbejde , og det takker jeg Dem hjerteligt for .
<P>
Om de enkelte ndringsforslag vil jeg gerne p Kommissionens vegne sige flgende .
For det frste tager flere ndringsforslag i betnkningen sigte p at optage alle de rapporter og informationer , som skal sendes til budgetmyndigheden , i et bilag til sammenfatningen af rsberetningerne fra de middeladministrerende instanser , de authorising officers .
Kommissionen gr ind for en sdan opstramning af proceduren .
<P>
Med hensyn til sammenfatningen af de anvisningsberettigedes rsberetninger foresls det i betnkningen , at forpligtelsen til at fremlgge en sdan sammenfatning for dechargemyndigheden ikke kun skal glde for Kommissionen , men ogs for de vrige organer . Jeg er enig i den hensigt , der ligger bag .
Finansforordningens ordlyd giver os imidlertid ikke mulighed for at plgge andre organer en sdan forpligtelse . Vi mener , at de andre organer ville skulle sige ja til en sdan forpligtelse .
<P>
For det andet foresls der for de finansaktrer , som nvnes i finansforordningen , i betnkningen ndringer med to mlstninger . Dels skal budgetmyndigheden informeres , hvis de anvisningsbemyndigede - p A1-niveau - og regnskabsfreren udskiftes , og dels skal stillingerne som regnskabsfrer og intern revisor opsls eksternt .
Vi kan flge , at budgetmyndigheden skal informeres om nyudnvnelser . Imidlertid kan vi ikke flge betnkningens forslag .
Direkte eksternt opslag ville desuden vre i modstrid med statutten . Statutten siger jo udtrykkeligt , at stillinger frst opsls inden for organerne , fr de kan sls op eksternt .
Det betyder , at et direkte eksternt opslag ikke ville vre i overensstemmelse med statutten .
<P>
For det tredje kan vi for de ndringsforslag , som vedrrer fagudvalget for finansielle uregelmssigheder , tilslutte os det forslag , at en uafhngig sagkyndig skal vre med i udvalget .
Imidlertid ville en obligatorisk undersgelse af uregelmssigheder ogs i ubetydelige tilflde efter vores opfattelse vre at g for vidt .
<P>
For det fjerde tager jeg vedrrende direktivet om forsinket betaling til orientering , at Parlamentet p ny peger p , at fristen for gennemfrelsen er udlbet , og at organerne nu skal eller i det mindste br overholde bestemmelserne om morarenter og betalingsfrister .
<P>
For det femte kan jeg desuden tilslutte mig flere ndringsforslag vedrrende regnskabssystemet .
Isr er Kommissionen enig i prciseringen omkring indfrelsen af et integreret EDB-system . Det er jo fuldt ud i overensstemmelse med Kommissionens hidtidige forslag .
Angende kravet om , at der skal oprettes en fortegnelse over alle personer med adgang til det elektroniske bogholderisystem og oprettes en kontrolsti , hvoraf arten af og ophavsmanden til alle ndringer i systemet fremgr klart , kan jeg oplyse Dem om , at begge dele allerede findes i Kommissionen .
Vi hilser det velkommen , at denne bestemmelse optages i gennemfrelsesbestemmelserne , men jeg kan i jeblikket ikke sige , om disse betingelser ogs allerede opfyldes af bogholderisystemerne i de andre institutioner ud over Kommissionen .
<P>
For det sjette krver De i ndringsforslag 17 , at budgetmyndigheden bliver informeret om alle afstelser fra at inkassere en fastlagt fordring p over 100.000 euro .
Ogs dette vil Kommissionen tage op .
<P>
Lad mig afslutningsvis komme med en prcisering med hensyn til det sidste ndringsforslag i betnkningen .
Her hedder det : " Regnskaberne for regnskabsret 2002 udarbejdes og forelgges i overensstemmelse med finansforordningen fra 1977 , dog med undtagelse af bestemmelserne om forelggelse for finansinspektren .
" Her henviser jeg til , at det i den nye finansforordning er prciseret , at der for regnskabet gives en overgangsfrist til regnskabsret 2005 , at regnskabet alts frem til 2005 udarbejdes efter den metode , som er fastsat i den gldende finansforordning .
Set i lyset af , at den eneste medlemsstat , som hidtil i vidt omfang er get over til accrual accounting - denne mere angloamerikansk prgede regnskabsmetode - nemlig Storbritannien , havde behov for en indfringsperiode p over syv r , er Kommissionens tidsplan fortsat meget ambitis .
<P>
Jeg gentager mit tilbud til Budgetkontroludvalget om s hurtigt som muligt at informere Dem om de forslag , som Kommissionen har stillet p dette omrde .
<SPEAKER ID=291 NAME="Van Hulten (PSE)">
Hr. formand , hvis man planlagde denne debat til dette tidspunkt p grund af Formandskonferencens formodede interesse i sagen , gjorde man sandsynligvis ret i det .
Det er ikke et srligt spndende emne at drfte , men som vi alle ved , er det et meget vigtigt emne , ellers ville vi ikke vre her .
Jeg m sige , at det er en skam , at to af de tre udvalgsmedlemmer , der stemte imod betnkningen under udvalgsbehandlingen , og derfor udlste en debat i plenarforsamlingen , ikke er til stede i dag for at forklare deres indvendinger mod betnkningen .
<P>
Jeg vil takke de udvalgsmedlemmer , der stttede mig under udarbejdelsen af betnkningen , og som gav den nsten enstemmig opbakning i udvalget .
Der skal ogs lyde en tak til Kommissionen for det udmrkede samarbejde , som vi atter har haft om denne betnkning .
Mange af ndringsforslagene i udvalgets betnkning er af teknisk art .
Det vil jeg ikke komme nrmere ind p .
Jeg vil njes med at nvne et par vsentlige sprgsml , som kommissren ogs rejste .
<P>
Betnkningen omhandler en rkke punkter , hvor gennemfrelsesbestemmelserne efter vores mening kunne strammes .
Det frste punkt drejer sig om svagheder i forbindelse med ledende finansielle aktrers udnvnelse og funktioner , hvilket har vret genstand for debat de sidste par mneder .
Der har vret flere sager om generaldirektrers forflyttelser eller fratrdelser , og der har vret sagen om regnskabsfreren fru Andreasen .
De rejste sprgsml behandles af udvalget og bedmmes ud fra de foreliggende kendsgerninger .
Der er imidlertid ogs opstet formsprgsml vedrrende , hvordan sdanne udnvnelser , forflyttelser og fratrdelser behandles i Kommissionen .
Vi kunne godt tnke os at f indbygget kontrolforanstaltninger i finansforordningen .
Ikke kontrolforanstaltninger i den forstand , at man kan vre sikker p , at der aldrig sker fejl eller opstr problemer , men kontrolforanstaltninger , der medfrer mere gennemskuelighed , sledes at processen bliver synlig , og vi ikke konfronteres med overraskelser og faits accomplis .
<P>
Dette omfatter udnvnelse af administrative ledere , hvilket De nvnte , fru kommissr .
Jeg vil anmode om , at der fremsendes en rapport til budgetmyndigheden , og at regnskabsfreren og den interne revisor udnvnes efter offentliggrelse af et stillingsopslag i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Stillingen skal sges af eksterne ansgere , eventuelt p begrnsede kontrakter .
Jeg ved godt , at vi ikke kan ndre finansforordningen , men vi m tage sagen op i tjenestemandsvedtgten , fordi det er et vigtigt punkt .
<P>
Dernst er der sprgsmlet om den srlige instans vedrrende konomiske uregelmssigheder , som skal udfylde et hul i den nuvrende struktur og indfre ny ekspertise .
Vi vil undg et system , hvor ligemnd bedmmer ligemnd .
Det er derfor vigtigt at indfre et uafhngigt eksternt element , og det glder mig , at De har godkendt forslaget .
<P>
For det tredje er der sprgsmlet om at forbedre kvaliteten og fuldstndigheden af edb-regnskabssystemet , hvilket De ogs nvnte .
Vi nsker et integreret edb-system , hvor adgangen er begrnset til en liste med godkendte personer , der fres af institutionen .
Jeg er klar over , at Kommissionen allerede gr brug af dette , og det er vigtigt , at man forlanger , at de andre institutioner flger efter .
<P>
Endelig nsker vi , at der fres en letlselig revisionsoversigt for at sikre tilstrkkelig kontrol af udgifterne .
<P>
Til sidst vil jeg nvne for sene indbetalinger og behovet for at bringe erhvervsindbetalinger p linje med det relevante direktiv .
Jeg er sikker p , at min kollega , hr . Casaca , som har arbejdet hrdt med dette , har mere at sige herom .
Der er stillet tre ndringsforslag i plenarforsamlingen ud over ndringsforslagene fra udvalget .
Et fra PPE-DE-Gruppen og to fra GUE / NGL-Gruppen . Jeg sttter ingen af dem .
PPE-DE-Gruppen stiller p ny et ndringsforslag , som blev forkastet i udvalget , og som foreslr at oprette en stilling som helt uafhngig regnskabsfrer uden ansvar inden for Kommissionen .
Jeg kan ikke sttte det , fordi det er i modstrid med finansforordningen , i henhold til hvilken der er tale om gennemfrelsesbestemmelser .
Der er heller ingen id i at skabe en isoleret  inden for institutionen , hvilket ville vre imod hele princippet om ansvarlighed .
Stor formel magt betyder som bekendt ikke ndvendigvis bedre beslutningstagning .
<P>
Hvad angr GUE / NGL-Gruppens ndringsforslag , kan jeg p linje med ndringsforslag 34 tilslutte mig , at der er behov for , at regnskabsfreren skal have alle informationer , men i praksis ville det fre til et omfattende bureaukrati med 600.000 betalinger , der skal g igennem en enkelt person .
Selv om det ikke er mlet med ndringsforslaget , ville det helt sikkert fre til undvendigt bureaukrati .
<P>
Det andet ndringsforslag vedrrer forslaget om kriterierne i forbindelse med afstelse fra at inkassere fastlagte fordringer .
Der er to kriterier , nemlig konkurrenceforvridning og den konomiske og sociale skade , som en fuldstndig inkassering af fordringen mtte medfre .
GUE / NGL-Gruppen nsker at fjerne denne mulighed for anvisningsberettigede .
Vores ndringsforslag , som De lige har vedtaget , og som indfrer et rapporteringskrav til Parlamentet , giver tilstrkkelige kontrolmuligheder .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at disse ndringsforslag efter min mening styrker forslaget , og jeg opfordrer Kommissionen til at indarbejde dem alle i den endelige tekst .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , hvad ville en forordning som EU ' s finansforordning vre uden gennemfrelsesbestemmelser ?
benbart intet vrd eller ikke gennemfrlig , ikke praktikabel , for efter at vi lnge har beskftiget os med en revision af finansforordningen i udvalget og i plenum , flger nu forordningen om gennemfrelsesbestemmelserne .
Hvorfor fremhver jeg det ?
Fordi jeg synes , at vi her igen leverer et eksempel p , at det benbart ikke er nok med en retsforskrift , men at denne igen skal prciseres .
Det bidrager hverken til retsklarheden eller til forenklingen eller overskueligheden i den europiske lovgivning .
<P>
Men mske bidrager denne omfangsrige retsskabende aktivitet til retssandheden . Dermed mener jeg , at gldende forskrifter ogs bliver anvendt .
I denne forbindelse vil jeg gerne bede den ansvarlige kommissr om at forholde sig loyalt til lovgivningen og ikke bruge kommissionsformanden som forbillede , som bare betegner gldende ret som stabilitetspagten som dum og ikke anvender den .
<P>
Finansforordningen og dens gennemfrelsesbestemmelser er overhovedet ikke egnede til den slags spil , for de er i hj grad afgrende for den tillid , som borgerne derude mder EU med .
Denne tillid er blevet beskadiget af letfrdig og overmodig handling eller undladt handling fra Kommissionens side , som benbart bl.a. ogs har forsmt at srge for , at dens regnskabssystem er plideligt og manipulationssikkert ; ansvaret for denne undladelse m den tage p sig , siden den tiltrdte embedet , trods flere pmindelser ogs fra Revisionsretten .
<P>
Ogs derfor og netop derfor er det s vigtigt , at den skaldte regnskabsfrer har en klar og uafhngig stilling .
For efter at Kommissionen desvrre s hensynslst har afskaffet den uafhngige finansinspektr , vil regnskabsfreren f endnu strre betydning .
Han skal have mulighed for frit at f supplerende informationer , udstte betalinger og anbringe sin kritik p rette sted , uden at han eller hun bliver fjernet fra sit embede og underkastet en disciplinrsag eller lignende .
<P>
Jeg beder derfor om tilslutning til ndringsforslag 33 fra min gruppe , men ogs til de andre to ndringsforslag fra Freddy Blak , som ogs tjener til at forbedre retsklarheden og gennemsigtigheden .
Netop budgetlovgivningen m ikke give for store spillerum for skn .
At De , rede hr. ordfrer , ikke sttter ndringsforslag 33 , undrer mig ikke .
De argumenter , som De anfrer her , er de samme som i udvalget , men de bliver ikke mere effektive af at blive gentaget .
<P>
Enhver mistanke om vilkrlighed og partiske afgrelser skal undgs her . Kun p den mde kan Kommissionen afkrfte det indtryk , at man ser mindre strengt p omgangen med EU-penge end p omgangen med nationale penge .
I vrigt beklager jeg meget , at Parlamentet undvendigt har ladet sig stte under tidspres for denne ordning .
Jeg ved ikke , hvorfor vi ikke engang har afventet Revisionsrettens udtalelse . Men mske kan ordfreren i sin visdom give mig et svar p det .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stte denne debat i et politisk perspektiv , for vi befinder os jo i Europa-Parlamentet , der skulle vre det mest reprsentative politiske organ , og det , som har bedst kontakt med borgerne .
<P>
Fordelingen af de finansielle ressourcer , som EU har til rdighed , er antagelig den mest komplicerede , men samtidig ogs den mest spndende opgave , som Fllesskabets institutioner skal lse .
Budgetmyndighedens opbygning , sdan som den defineres i traktaterne , og den stadig utilfredsstillende politiske rolle , der tilkommer Parlamentet i forhold til budgettet , krver og begrunder en srlig opmrksomhed omkring kontrol og overvgning af budgetgennemfrelsen .
Sagen er jo , at kontrollen med budgetgennemfrelsen kun er effektiv og brugbar , hvis den hviler p principper om gennemsigtighed og klarhed og stttes af regler , der p n gang er ambitise og enkle .
Dt er helt klart formlet med den nye finansforordning vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget , der trder i kraft den 1. januar 2003 , og navnlig formlet med de nye gennemfrelsesbestemmelser , som Kommissionen har foreslet .
<P>
Den formulering , som hr. van Hulten har valgt for disse bestemmelser uden at ndre p essensen i Kommissionens forslag , forbedrer i exceptionel grad kontrol- og overvgningsproceduren og gr den mere forstelig og ligefrem , sledes at der med andre ord bliver vsentlig bedre indsigt med , om Fllesskabets midler anvendes effektivt .
Den nuvrende budgetramme er jo som bekendt srdeles prekr , da den ikke modsvarer Unionens politiske prioriteter .
Derfor er det - og fordi der ikke er sket nogen revision af de finansielle overslag , der kunne ge EU ' s ressourcer - overordentlig pkrvet , at Parlamentet udnytter alle sine befjelser og rettigheder fuldt ud .
Parlamentet kan imidlertid kun udnytte alle disse rettigheder og befjelser fuldt ud , hvis det kan intervenere politisk inden for en tilstrkkelig dynamisk og stabiliserende , men frem for alt forstelig og effektiv administrativ ramme .
De principper om ensartethed og almenhed , som den nye forordnings bestemmelser rummer - om end kun i kimform - og som ordfreren styrker , udgr ligesom den vedtgt , som de interne revisorer omfattes af p initiativ af hver enkelt institutions ordfrer , efter min opfattelse meget vigtige og betydningsfulde fremskridt .
<P>
Derfor fortjener den betnkning , der er udarbejdet af van Hulten , som jeg hilser og takker personligt , Parlamentets tilslutning .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , hr. van Hulten har gjort et udmrket stykke arbejde med at reformere finansforordningen , hvilket denne betnkning ogs er et glimrende eksempel p .
Derfor vil jeg give ham min oprigtige tak .
Reformen af finansforordningen startede med rapporten i 1999 fra det eksterne ekspertudvalg , der almindeligvis kendes som de fem vismnd .
Rapporten nvnte betydningen af bde at forenkle finansforvaltningen og tydeliggre den personlige ansvarlighed .
Parlamentet og Rdet godkendte den nye finansforordning sidste forr , og den trder i kraft fra starten af nste r .
Reformen hnger delvist sammen med Kommissionens administrative reform .
<P>
De gennemfrelsesregler , der nu diskuteres , er forbundet med denne nye finansforordning .
Reformen vil gre en ende p den gamle forudgende kontrol , idet ansvaret flyttes helt vk fra finansforvaltningen og over p den anvisningsberettigede .
Denne ndring vil ge deres magt og ansvar .
Da de anvisningsberettigede er de tjenestemnd , der har de vigtigste gennemfrelsesbefjelser , skal de vre fuldt ansvarlige for deres handlinger , og de kan ikke gemme sig bag andre .
Efterhnden som oplysningspligten forhbentlig rykker nrmere , kan vi ogs ge effektiviteten , da forsinkelserne i Kommissionens udbetalinger f.eks. er alt for store og slet ikke str ml med den effektivitet , vi ser i forretningsverdenen .
<P>
Det system , der nu skal trffes beslutninger om , m ikke blive delagt af nye ndringsforslag .
Derfor er f.eks. ndringsforslag 33 og 34 uacceptable , da de atter vil gre det muligt for to personer - den anvisningsberettigede og regnskabsfreren - at dele ansvaret for gennemfrelsen .
Systemet skal vre klart og gennemsigtigt .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine damer og herrer , den finansforordning , der i jeblikket drftes , vil sandsynligvis komme til at glde i mange r fremover .
Det er derfor helt afgrende , at gennemfrelsesbestemmelserne er s tydelige som muligt .
Den nye finansforordning skal ikke blot resultere i effektiv hndtering , men ogs i et bedre tilsyn end hidtil .
<P>
Nr tilsyn og drift overgives til de forskellige generaldirektorater , skal de nje overvges .
Det er derfor meget vigtigt , at regnskabsfreren har en strk og uafhngig position .
Vi har fremsat et ndringsforslag i den nd .
Regnskabsfreren skal kunne forlange og f flere oplysninger , standse betalinger i tvivlssager og rapportere direkte til hjeste niveau .
<P>
Med det i tankerne vil vi ogs beklage , at Parlamentet ikke har benyttet lejligheden til at undersge den forvirring , der i revis har hersket p dette omrde .
Det burde man have gjort ved at tilsige fru Andreasen til at mde i Budgetkontroludvalget .
Det er et faktum , at vi fortsat ikke har modtaget et fuldstndigt svar vedrrende godkendelse af Kommissionens regnskab for 2001 .
<P>
Min politiske gruppe har ogs fremsat et ndringsforslag , der skal begrnse Kommissionens mulighed for at afskrive og nedskrive gld .
Der skal vre meget gode grunde til at afskrive gld , s vi ikke ser flere sager som Flechard-sagen , hvor den ansvarlige for en alvorlig fejl ikke tvinges til at acceptere flgerne af sine handlinger .
Det forklarer vores andet ndringsforslag .
<P>
Til slut vil jeg takke ordfreren for hans udmrkede arbejde .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Theato (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , rede fru Schreyer , hvis man tager Kommissionen p ordet i dens erklringer , s trder vi med den nye finansforordning ind i en ny ra for den finansielle forvaltning , hvor vi kan lse fortidens problemer .
Men det m vise sig frst .
<P>
I jeblikket kan vi desvrre kun konstatere , at den nye ra begynder med en svkkelse af Europa-Parlamentets rettigheder .
Gennemfrelsesbestemmelserne til den nye finansforordning ville efter de hidtidige regler skulle vedtages i samarbejde med Parlamentet .
Nu er Kommissionen juridisk ikke lngere forpligtet til s meget som at hre Parlamentet .
Naturligvis er vi glade for , fru Schreyer , at De alligevel gr det , isr da disse gennemfrelsesbestemmelser ikke kun glder for Kommissionen , men fremover skal kunne anvendes i alle EU ' s institutioner .
<P>
Lad mig tage et par punkter op , hvor vi br bede om fornyet overvejelse , mske endda fornyet formulering fra Kommissionens side .
Angende regnskabsfreren . I henhold til det nuvrende forslag skal institutionerne vlge deres regnskabsfrere blandt tjenestemndene .
Kandidaturer udefra vil ikke vre mulige .
Derfor udelukker vi os faktisk fra muligheden for s meget som at overveje kandidater udefra .
Fru Schreyer , De sagde , at statutten forhindrede det .
<P>
Om regnskabsfrerens funktionelle uafhngighed . Den er den grundlggende forudstning for plideligheden og trovrdigheden af de tal , som vi skal forelgge for borgerne som bidragydere til EU .
Det siger teksten ikke noget om .
Hvorfor har De ikke givet regnskabsfreren klageret mod forsg p indblanding , sdan som det er tilfldet for den interne revisor ?
<P>
Der er andre punkter , der bekymrer mig , f.eks. det skaldte fagudvalg for finansielle uregelmssigheder .
Det skal forhbentlig ikke vre en konkurrent til OLAF eller sgar en forhindring for OLAF ?
<P>
Om interessekonflikterne . Definitionen i finansforordningen er omfattende og passende , men i gennemfrelsesbestemmelserne ser det ud til , at dette ganske enkelt kan undgs .
<P>
Endelig bestemmelserne i artikel 84 om afstelse fra at inkassere fastlagte fordringer . Her bnes drene for at undlade at inkassere fordringer .
Det bliver s de europiske skatteydere , der kommer til at betale for disse beslutninger med yderligere bidrag .
<P>
Ordfreren hr. van Hulten skal have tak for at have arbejdet s hurtigt under dette enorme tidspres .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Hr. formand , ordfreren forelgger her mange gode forslag vedrrende gennemfrelsesbestemmelserne for finansforordningen . Jeg vil imidlertid gerne indlede med at sige , at man br undg at formidle det indtryk , at den sidste Kommission faldt p en drlig finansforordning og dennes gennemfrelsesbestemmelser .
<P>
Det tror jeg ville vre en forkert vurdering , fru kommissr , og den ville fre til en ny katastrofe .
Det var snarere et sprgsml om kultur .
Nr De p den ene side siger , at ndringen af finansforordningen og de tilsvarende bestemmelser er en af de mest ambitise opgaver i forbindelse med Kommissionens reform , s m jeg sige , at De stter niveauet meget lavt !
De siger , at vi ikke kan have eksterne kandidater til posten som regnskabsfrer , fordi der ligger en statut .
Jeg beder Dem !
Hvis Kommissionen ikke engang er i stand til at ndre en statut , hvordan vil De s overhovedet administrere denne Union ?
Det er vel det mindste , at man som udvende magt ogs kan ndre bestemmelserne for sine egne tjenestemnd !
Det er ikke acceptabelt , fru kommissr !
S har De mske grebet det forkert an .
<P>
Efter min mening drejer det sig om en ndring af kulturen .
Det var muligt inden for de gamle bestemmelser . Det vil ogs vre muligt inden for de nye bestemmelser .
Nr jeg f.eks. studerer sager , som i forbindelse med hele Eurostat-sagen , hvor De blot ser til , hvor De fortsat p de europiske skatteyderes bekostning beskftiger firmaer , som p grundlag af Deres egne undersgelser bevisligt har snydt og bedraget Dem , s ved jeg ikke , fru kommissr , om denne fornyede kultur med den store overskrift zero tolerance , som vi gik ud fra i 1999 , overhovedet er kommet i gang !
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte dette minut til at takke ordfreren for det fremragende arbejde , som han hidtil har udfrt , et arbejde , der overlader os en ekstremt positiv arv , men som ogs forpligter ham fremover og fordrer , at han ved gennemfrelsen af denne forordning og isr med hensyn til alt , hvad der angr det regnskabssystem , som skal indfres , griber lige s effektivt ind , som han har gjort det i forbindelse med finansforordningen .
<P>
Til kommissren vil jeg gerne sige , at jeg med opmrksomhed har lyttet til alt det , som hun har sagt , isr behandlingen af et af de punkter , som jeg finder srlig vigtigt , nemlig sprgsmlet om betalingsdirektivet , som faktisk er en del af denne gennemfrelsesforordning .
Jeg synes , at det er et srdeles positivt punkt og jeg vil derfor gerne takke Kommissionen , selv om der imidlertid ikke er tvivl om , at den store udfordring ligger i at se , hvordan denne forordning bliver gennemfrt i henseende til svel regnskabssystemet som statusopgrelsessystemet .
Hvad denne udfordring angr , skal vi nok vre klar til at vurdere Kommissionens indsats .
<SPEAKER ID=299 NAME="Schreyer">
. ( DE ) Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til nogle af de anfrte punkter .
Frst en korrektion .
Revisionsretten har ofte rejst kritik af forskellige bogfringsregler og af systemet , men den har hidtil altid bekrftet , at regnskabet giver et retvisende billede af indtgter og udgifter .
<P>
For det andet , sprgsmlet om regnskabsfrerens rolle . Jeg takker ogs for de prciseringer , der er kommet her .
Regnskabsfreren udfrer den anvisningsberettigedes ordrer , og han har ansvaret for , at bogfringssystemet er rigtigt . Men han er ikke finansinspektr !
Det er tvrtimod vigtigt , at opgaverne med at administrere midlerne og bogholderiet er adskilt , at bogholderen ikke er engageret i administrationen af fondenes midler .
Det er ikke hans opgave og br heller ikke vre det . Han skal srge for , at bogfringen er korrekt .
Netop denne adskillelse af opgaverne er vigtig .
<P>
Hvad sprgsmlet om eksternt opslag angr , s bestemmer statutten - og den faststtes , som De ved , af Rdet - hvad konsekvenserne af opslaget er .
Det forhindrer ikke , at der finder et eksternt opslag sted .
Det drejer sig om skridtene .
Men jeg m her igen pege p , at finansforordningen foreskriver , at regnskabsfreren skal vre tjenestemand i Kommissionen .
Hvorfor det ?
Naturligvis fordi denne person bner konti for de europiske organer . Der er alts tale om en betroet stilling .
Derfor m man naturligvis ogs sprge , om fortielse af vigtige forhold i forbindelse med en ansgning kunne danne grundlag for denne betroede stilling .
<P>
Til sprgsmlene om reglerne for bogfringen . Der er blevet plderet for klare regler .
Vi havde tidligere naturligvis meget klare og meget enkle regler , ligesom hele det offentlige bogfringssystem tidligere var baseret p et - som vi kalder det i Tyskland - kameralistisk bogfringsprincip , hvor de kontante udgifter og kassebogfringen - de faktiske udgifter , de faktiske indtgter - bliver sammenlignet med , hvad der str i budgettet .
Det er naturligvis ogs den mde , Kommissionen og andre instanser , som administrerer offentlige udgifter , er regnskabspligtige over for budgetlovgiveren p .
De vil have at vide af os , hvor meget af en budgetpost , som de har vedtaget , der er blevet brugt p formlet .
Dette regnskabssystem vil naturligvis ogs spille en rolle fremover . Men disse informationer er ikke lngere tilstrkkelige til brug for forvaltningsopgaverne .
Her har vi brug for flere informationer i bogfringssystemet .
<P>
Derfor har Kommissionen foreslet - og det er blevet vedtaget af lovgiveren - at vi i hjere grad vil g denne angloamerikanske vej hen imod et periodiseret bogfringssystem , som netop indeholder flere regler og informationer til brug for de administrative opgaver .
Vi fr imidlertid mulighed for at drfte disse sprgsml yderligere ved andre lejligheder .
Jeg vil gerne gentage , at jeg meget gerne vil tale om disse sprgsml i Budgetkontroludvalget , men nu p dette sene tidspunkt vil jeg gerne endnu en gang takke hr. van Hulten for betnkningen og nske ham tillykke med den .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
