<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 10. oktober 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
rede kolleger , jeg er i dag i den kedelige situation at skulle markere tabet af de uskyldige ofre , som omkom i forbindelse med to terrorangreb .
Vi kender endnu ikke det njagtige antal af dde , som blev drbt af bilbomberne i Kuta Beach p Bali den 12. oktober .
Vi overbringer vores sympati og medflelse til de 200 omkomnes familier og til de mere end 250 srede personer .
De var ofre for en forfrdelig forbrydelse , som jeg p vegne af Europa-Parlamentet p det kraftigste fordmmer .
Det er en alt for hj pris at betale for lren om , at der er behov for et tttere samarbejde og konstant overvgenhed i kampen mod terrorisme .
<P>
Jeg fordmmer ogs angrebet i Vantaa i nrheden af Helsinki dagen fr , som tilsyneladende ikke har nogen forbindelse til angrebet p Bali . Angrebet drbte andre uskyldige mennesker , som passede deres daglige arbejde .
P jeres vegne vil jeg overbringe vores sympati til de srgende familier .
<P>
Jeg vil nu bede Dem om at iagttage et minuts stilhed som et tegn p vores respekt og medflelse for de uskyldige ofre for disse angreb .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
Fr vi pbegynder dagens arbejde , er det mig en glde at kunne informere Dem om noget , som De nok allerede har hrt om inden for de sidste 24 timer , nemlig det rungende irske " ja " til Nice-traktaten .
<P>
Der var et flertal for Nice-traktaten i samtlige 42 valgkredse i landet , og afstemningen omgjorde dermed det tidligere afstemningsresultat , hvor der i 40 valgkredse var blevet stemt nej .
Afstemningens budskab til Parlamentet i dag er , at de statsledere , som deltager i topmdet p fredag i Bruxelles , nu klart og tydeligt br forst , at der ikke br komme nye forhindringer i vejen frem mod udvidelsen .
Det er nu tid til at f en afslutning p udvidelsen .
Forberedelserne i oktober til topmdet i Kbenhavn i december gr det muligt at f en afslutning p den historiske europiske forsoningsproces .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 17. oktober 2002 i overenssstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
<P>
Vedrrende tirsdag
<P>
Efter at der er blevet indgivet 70 ndringsforslag til betnkning A5-0340 / 2002 af Grossette om en fllesskabskodeks for humanmedicinske lgemidler , ud over de 132 ndringsforslag i selve betnkningen , har jeg i henhold til artikel 130a og efter at have rdfrt mig med formanden for udvalget bedt Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om at holde mde for at tage ndringsforslagene under overvejelse .
<P>
Men en rkke ndringsforslag er i mellemtiden blevet trukket tilbage , og nogle af dem er lig dem , der blev vedtaget i udvalget .
I lyset af disse ndringer vil det vre mere passende , hvis jeg ikke henviste betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , men i stedet sendte den til afstemning i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Grossette (PPE-DE)">
. ( FR ) Hr. formand , De gjorde faktisk ret i at prcisere det .
I begyndelsen blev der stillet 70 ndringsforslag i perioden efter afstemningen i udvalg .
Iflge de seneste oplysninger er vi i dag nede p 52 ndringsforslag .
Ud af disse 52 ndringsforslag er der ca . 30 , som blev forkastet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og mange andre havde allerede fet en del stemmer i udvalget .
<P>
Jeg mener ikke , at et ekstra mde i det ansvarlige udvalg vil gre nogen stor forskel og give os en reel mulighed for at klarlgge situationen .
Hvis de berrte kolleger accepterer at gre en indsats for at trkke de overfldige ndringsforslag tilbage , burde det give os den bedst mulige afstemning p onsdag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , det er fornuftigt ikke at forlange , at vi afholder endnu et udvalgsmde .
Det er en positiv start p ugen .
<P>
Men De br nok bede en person - jeg antager , at det bliver den uundgelige hr . Corbett - om at se nrmere p Parlamentets forretningsorden , da den virker lidt mrkelig .
Det fremfres , at " er der indgivet mere end 50 ndringsforslag til en betnkning , kan formanden efter at have hrt det kompetente udvalgs formand anmode udvalget om at mdes med henblik p at behandle ndringsforslagene .
" Det betyder , at vi bliver ndt til gennemg en rkke ndringsforslag , som tit kan virke forvirrende .
Der er behov for en strengere regel , der siger , at " er der indgivet mere end 50 ndringsforslag til en betnkning , skal formanden efter at have hrt det kompetente udvalgs formand anmode udvalget om at mdes igen " , eller frafalde forslaget .
Som det str nu , er det os to , som skal ordne det .
Det glder mig at kunne sige , at jeg sttter Deres fornuftige beslutning .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden.">
Betnksomhed eller ej , hr . Corbett , vr venlig at informere os .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg mener ogs , at det er en fornuftig beslutning , og at der er behov for en vis fleksibilitet .
Formanden har den mulighed efter at have rdfrt sig med formanden for det kompetente udvalg , og den kan anvendes , nr det er hensigtsmssigt , og den br ikke anvendes , nr det ikke er hensigtsmssigt .
Mdet i dag har vist , at der er en mening i at lgge pres p for at f ndringsforslag trukket tilbage , selv nr reglen ikke anvendes . P den mde sparer vi andre en masse tid senere under plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
I henhold til artikel 111a har jeg modtaget en anmodning fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance om , at der afholdes en ekstraordinr forhandling under mdeperioden om finansieringen af atomkraftindustrien i Nordkorea efter afslringen af deres atomvbenprogram .
Kommissionen har oplyst , at kommissr Patten kan udtale sig om sprgsmlet p torsdag kl . 21.00 .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi har ved udgangen af december 2001 stemt for en betnkning om strategi og Koreahalvens Energiudviklingsorganisation , i hvilken vi traf beslutning om at deltage i udviklingen af civil atomkraft i Korea .
<P>
Jeg vil gerne citere tre punkter fra betnkningen , som er ret interessante , i betragtning af hvad vi har hrt i de seneste uger .
Et af punkterne i betnkningen ld som flger : " whereas the European Union recognised KEDO as a major industrial project constituting a vital contribution to nuclear non-proliferation and peace and stability on the Korean peninsula and , following negotiations with the founder members , signed an agreement " ( med henvisning til , at EU har accepteret KEDO som et betragteligt industrielt projekt , der yder et vitalt bidrag til ikkespredningen af atomvben og fred og stabilitet p Koreahalven , og efter forhandlinger med de stiftende medlemmer har underskrevet en aftale ) .
Ikkespredningen er ikke blevet overholdt , eftersom Nordkorea ligefrem har besluttet at udvikle militre atomvben , som vi har fet informationer om .
<P>
I vrigt skrev vi endnu en gang i denne meget vise betnkning , som De Grnne stemte imod , faktisk , at Korea umuligt kunne overholde , hvad landet har foregivet at ville overholde , vi skrev p side ni i betnkningen , artikel 16 , at ( Parlamentet ) " stresses , however , that it will continue to push for an appropriate Inter-Institutional Agreement ( IIA ) and that it reserves the right to block transfer of funds to KEDO at any point in the future " ( imidlertid understreger , at det fortsat vil stille krav om en hensigtsmssig interinstitutionel aftale , og at det forbeholder sig ret til til enhver tid at modstte sig bevillingsoverfrsler til KEDO ) .
<P>
Det sidste punkt , jeg nsker at understrege , er dette : " ( we stress ) , in conclusion , that the DPRK will have to show evidence of good faith as the KEDO project progresses , in particular when the final IAEA verification is due " ( ( vi understreger ) til slut , at Den Demokratiske Folkerepublik Nordkorea bliver ndt til at vise sin gode vilje , efterhnden som KEDO-projektet udvikler sig og isr , nr den endelige undersgelse finder sted ) osv . Det er det samme som at sige , at vi bliver ndt til at drfte det , at vi m tage denne aftale op til fornyet overvejelse , at vi m holde op med at finansiere Nordkoreas civile atomkraftsektor og endelig , at vi m finansiere en ikke-atomkraftsektor i Nordkorea .
Derfor er vi ndt til at g ind i forhandlingen for at gre , hvad amerikanerne har gjort , nemlig holde op med at finansiere den koreanske atomkraftsektor .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Er der en taler med henblik p denne forsprgsel ?
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , det emne , som hr . Cohn-Bendit har taget op , er et vigtigt emne , som Europa-Parlamentet har arbejdet med i bde denne og foregende valgperiode .
Under det svenske formandskab henvendte Rdet sig endda til Korea .
Vi er enige i , at dette sprgsml br behandles med en erklring fra henholdsvis Kommissionen og Rdet i november .
Ikke torsdag eftermiddag i denne uge uden hverken Rdets eller Kommissionens deltagelse .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , vores gruppe foreslr , at forhandlingen finder sted torsdag eftermiddag for ikke at forstyrre den allerede fastlagte dagsorden .
Vi foreslr sledes at udstte forhandlinen til torsdag eftermiddag .
I modsat fald er vi imod , at den sttes p dagsordenen tirsdag , for vi nsker ikke at forstyrre denne dagsorden .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , betyder det , at vi senere skal drfte muligheden for at stte dette sprgsml p dagsordenen for november ?
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Det er et sprgsml , som Deres gruppe og de andre grupper br afgre p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens udtalelse om stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Det er et vigtigt emne , da det er tt knyttet til EU ' s konomiske og monetre politik , da det er et incitament til strukturndringer i mden at hndtere de enkelte landes finanser , da der er en konomisk tilbagegang , og fordi det har sat en debat i gang om , hvordan man skal hndtere situationen .
Hvis vi indleder en debat om dette emne , er det vigtigt at gre det p en rolig , rationel og strategisk mde .
<P>
I de sidste par dage har der vret en del debat om dette sprgsml , ikke mindst p grund af nogle kommentarer i avisen Le Monde .
Jeg ved , at der er mange kolleger i Parlamentet , som nsker at debattere det kort i dag , i begyndelsen af ugen .
Det glder mig , at kommissionsformanden er til stede her i dag , hvor han p egne og Kommissionens vegne kan kommentere emnet , hvorefter han er villig til at indlede en kort debat .
<SPEAKER ID=23 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg henvender mig til Dem i dag i glde og tillid til Europas fremtid .
Ved at godkende Nice - traktaten med stort flertal har det irske folk givet klart udtryk for , at det sttter EU ' s ider og projekter .
Jeg vil gerne rette en tak til premierminister Bertie Ahern og parlamentsformand Pat Cox for deres indsats .
Takket vre dette resultat kan vi med endnu strre beslutsomhed forberede det sidste stykke vej , der er tilbage til den endelige godkendelse af udvidelsen i Kbenhavn .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har med glde taget imod Deres indbydelse til at komme her i Parlamentet i dag sammen med Pedro Solbes , som vil gre rede for Kommissionens indsats og den aktuelle konomiske situation .
Det glder mig at kunne drfte sprgsmlet om samordningen af de konomiske politikker og ikke mindst stabilitets- og vkstpagten med Dem .
<P>
Det emne , som jeg vil fremstille for Dem , er enkelt .
Den konomiske og Monetre Union har brug for klare og effektive regler og ikke mindst for regler , der overholdes .
Det er derfor ndvendigt at have en myndighed , som med respekt for de fastlagte regler og inden for rammerne af EU-institutionernes samarbejde er i stand til at gribe ind til fordel for det flles bedste og tilpasse den konomiske politik efter de skiftende forhold .
<P>
Stabilitets - og vkstpagten er og har vret af stor vrdi for Den konomiske og Monetre Union .
Kommissionen , der er traktaternes tro og loyale vogter , har holdt strengt je med deres anvendelse , og det vil den ogs fortsat gre i fremtiden .
Som den italienske ministerprsident , der fremmede og godkendte stabilitets - og vkstpagten og frte landet ind i den flles valuta , og som formand for Kommissionen er jeg srdeles overbevist om den styrke , der ligger i reglerne for Den konomiske og Monetre Union og stabilitets - og vkstpagten .
Jeg er overbevist tilhnger af disse regler , denne union og denne pagt .
<P>
Den konomiske og Monetre Union har medfrt betydelige fordele svel for de stater , der deltager i den , som for de vrige EU - medlemmer .
De store underskud , der prgede de forgangne rtier , er nu overstet , og den tid er forbi , hvor de enkelte nationale valutaer blev udsat for spekulation .
<P>
Ud over disse fordele indebrer Den konomiske og Monetre Union dog ogs et prcist ansvar , som glder alle , nemlig bde medlemsstaterne , EU-institutionerne og borgerne i almindelighed .
Med den flles valuta , euroen , afhnger de enkelte medlemsstaters vkst og beskftigelse ikke blot af den monetre politik , som nu er flles , men ogs af de enkelte medlemsstaters finanspolitik .
<P>
I Den konomiske og Monetre Union er stabilitet en absolut forudstning for vkst og beskftigelse .
Stabilitets - og vkstpagten har vret det grundlag , der gjorde det muligt at beskytte og forvalte den stabilitetskultur , der blev indfrt med Maastricht - kriterierne .
<P>
Bevidstheden om alt det enestende , som stabilitets - og vkstpagten har givet mulighed for tidligere og ogs vil give mulighed for i fremtiden , er dog ikke ensbetydende med , at vi kan se bort fra de begrnsninger , der er ved rammerne for dens anvendelse .
Og det betyder i endnu mindre grad , at vi skal anvende stabilitets - og vkstpagten p en stiv og usmidig mde og vre dve og blinde for , at forholdene ndrer sig .
Dette er og bliver , hvad jeg kalder " dumt " .
<P>
Jeg mener ikke , at det er Kommissionens rolle eller min rolle som kommissionsformand at anvende reglerne p denne mde .
Hverken Kommissionen eller jeg er udpeget til at anvende reglerne blindt og lukke jnene for begrnsningerne for deres anvendelse .
De europiske borgere har ret til at f at vide , og vi har pligt til at fortlle dem , hvad vi mener er rigtigt og fungerer korrekt , og hvad vi til gengld mener kan og br forbedres .
<P>
Politikere som De , konomer og bank- og forretningsfolk , som jeg har drftet dette sprgsml med utallige gange , siger under private former og i daglige samtaler det samme , som jeg har sagt offentligt , oprigtigt og loyalt for at forsvare vores institutioners trovrdighed .
Det er p tide , at vi lrer at sige offentligt , hvad vi siger til hinanden privat .
<P>
Borgerne er mistnksomme over for os og vore institutioner , og det skyldes ikke mindst , at de mener , at den offentlige debat er begrnset til ubetydelige problemer , mens de egentlige beslutninger trffes bag lukkede dre .
Derfor er jeg glad for og stolt over , at Parlamentet i dag er centrum for disse vigtige drftelser .
<P>
Pagten er og skulle vre enkel . Men virkeligheden er altid indviklet .
Derfor har EU-institutionerne bl.a. ansvaret for at tage hjde for kompleksiteten og forskelligartetheden i medlemsstaternes konomier , og det skal ske p samme mde og efter de samme kriterier , hvad enten der er tale om sm eller store medlemsstater . De har ligeledes ansvaret for at holde opmrksomt je med begivenhedernes gang i vores verdensdel og i resten af verden .
Vi har nemlig mttet konstatere , at den konomiske cyklus er i tilbagegang i Europa og i resten af verden .
Denne tilbagegang er s markant , at en ikke ubetydelig del af verdenskonomien er udsat for deflationsfare , hvilket man troede var et forsvundet fnomen .
<P>
Samtidig har vi mttet tage til efterretning , at det med pagten ikke er lykkedes at forhindre nogle medlemsstater i at vedtage en finanspolitik , der ikke hnger sammen med stabilitetsmlstningen .
Hvad skulle vi have gjort under disse omstndigheder ?
Skulle vi have vret ubjelige , s vi forsgte at tvinge landene med de hjeste underskud til at overholde deres egne budgetmlstninger uden at tage hensyn til den ndrede konomiske situation ?
Skulle vi have tilfjet en ny fejltagelse til dem , der blev beget tidligere , da lande , der endnu langtfra havde budgetligevgt , ikke forstod at udnytte den lejlighed , den kraftige vkst gav , til at f orden i de interne regnskaber ?
<P>
Dette , mine damer og herrer , ville have vret en forkert anvendelse af pagten .
Denne anvendelse ville have kunnet forvrre de konomiske udsigter , og det glder ikke blot for de berrte lande , men for hele Europa , eftersom den flles valuta gr os afhngige af hinanden .
Hvis EU-institutionerne havde forsgt at fastlgge ml , der nu er urealistiske , ville de i dag vre blevet anklaget for at modarbejde vksten og beskftigelsen .
<P>
Jeg nsker derimod , at Europa fr bde stabilitet og vkst .
Det ville virkelig vre tragisk , hvis prisen for at opn stabilitet bliver at miste borgernes tillid og sttte , som er grundlaget for det demokratiske Europa , som De reprsenterer .
<P>
( Bifald )
<P>
Derfor stillede vi i sidste mned nogle forslag med henblik p at foretage justeringer og vedtage nogle mere sofistikerede anvendelseskriterier for pagten , s den bliver et stadig mere mlrettet instrument til at sikre stabilitet og vkst .
<P>
Vi har foreslet , at man fastlgger mlstninger , som kan fre til en balance , og at man bestemmer , hvilke instrumenter der skal bruges til at kontrollere denne proces .
Vi har samtidig foreslet , at de lande , der stadig har behov for en justering , fr et lngere pusterum her i denne vanskelige tid , s der kan projekteres nogle mere realistiske metoder til at skabe budgetbalance .
<P>
Der er tale om kriterier , som p n gang sikrer stabilitet og vkst , og som faktisk gr det muligt at skabe et parlb mellem stabilitet og vkst .
Der er tale om kriterier , som alle medlemsstater kan anvende - store som sm - og som er til gavn for alle EU-landene .
Der er , mine damer og herrer , tale om ider , som er helt i trd med det , vi lnge har talt om .
<P>
I vores meddelelse sidste r om en styrkelse af samordningen af den konomiske politik foreslog vi en rkke vsentlige forbedringer inden for de nuvrende institutionelle rammer .
Som De sikkert husker , foreslog vi en udvikling af den konomiske information og analyse i eurozonen , en styrkelse af det statistiske system , der ligger til grund for denne information og analyse , nogle klarere flles principper for finans- og strukturpolitikken og endelig en forbedring af vores beslutningsproces ' effektivitet .
<P>
Hvis vi tager Portugal , som for nylig blev tvunget til at foretage en gennemgribende revision af sine egne statistikker , vil jeg navnlig gerne understrege , hvor tydeligt det efterhnden er , at det er vigtigt at have et hensigtsmssigt kontrolsystem for budgetstatistikkerne .
<P>
I overensstemmelse med denne tankegang vil vi ogs snart fremlgge vores forslag til forbedring af bde gennemsigtigheden og stringensen i pagten , sdan som der str i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Barcelona .
Dette skal ske samtidig med , at vi strber efter at skabe get klarhed omkring pagtens fundamentale begreber og de grundlggende principper , der skal vre rettesnor for de nationale budgetpolitikker , s der til fulde tages hjde for den konomiske integration i Europa .
<P>
Vi agter f.eks. at vise , hvordan behovet for klare regler udmrket kan forenes med , at pagtens regler glder for lande , hvor forholdene er forskellige , nr det glder gldsniveauet , de konomiske konsekvenser af befolkningens aldring og det umiddelbare behov for offentlige investeringer .
<P>
Hvis stabilitets- og vkstpagten anvendes p denne mde , vil vi til fulde kunne se , hvad den er , nemlig et redskab til samordning af den konomiske politik , som rkker ud over de overvejende disciplinre aspekter , og et redskab , der er helt i trd med den vkst- og beskftigelsesstrategi , som Det Europiske Rd vedtog for to r siden i Lissabon , og som Parlamentet siden da har stttet med overbevisning .
<P>
Nye og bedre regler gr det dog ikke alene .
Af hensyn til de flleseuropiske interesser skal det ogs vre muligt at hndhve disse regler , nr de er vedtaget .
Hvis vi virkelig nsker at lse problemerne med vkst og beskftigelse i Europa , bliver vi ndt til at foretage en samordning af den konomiske politik , herunder de ndvendige strukturreformer . Det er en samordning , som ikke blot er klogere , men ogs mere effektiv og gennemfrlig .
<P>
( Bifald )
<P>
Ansvaret for at samordne den konomiske politik skal vre klart defineret .
Europas borgere skal kunne vre sikre p , at systemet har en sikker ledelse , der kan srge for konsekvens og styre systemet i den rigtige retning bde i rolige tider og ikke mindst i svre tider og krisetider .
<P>
Mine damer og herrer , De husker sikkert , at jeg allerede for to r siden tog dette sprgsml op her i Parlamentet , og at jeg er vendt tilbage til det flere gange siden .
Vi har brug for en myndighed , der har befjelse til at forvalte systemet p en fornuftig og stringent mde , hvor der tages hensyn til vores komplekse konomier , og for en myndighed , der kan gribe ind for at sikre den flles interesse , s de enkelte medlemsstater kan fre en konomisk politik , der ikke har en negativ indvirkning p de andre medlemsstaters konomier .
<P>
Det er kun en strk myndighed , der bde kan hndhve reglerne konsekvent , s man undgr uhensigtsmssig adfrd , og om ndvendigt tilpasse reglerne til de skiftende , konkrete omstndigheder .
<P>
Jeg vil gerne gre det helt klart , at ansvaret for budgetpolitikkerne ligger hos medlemsstaternes myndigheder .
Sdan er det i dag , og sdan vil det ogs vre i fremtiden .
Selv er Kommissionen en institution , hvis eneste opgave er at handle i Europas flles interesse og med respekt for alle medlemsstaternes fulde ligevrdighed .
<P>
Kommissionen er p grund af denne status det naturlige valg til at udve denne funktion som leder af det system , der skal sikre samordningen af den konomiske politik i EU p grundlag af et mandat og regler fra Rdet og under Parlamentets tilsyn .
<P>
Der er talrige eksempler p , at det ville vre hensigtsmssigt at overdrage dette ansvar til en uafhngig og upartisk dommer som Kommissionen .
Jeg vil i dag blot minde om et enkelt eksempel , som jeg netop har valgt , fordi der er tale om en meget omstridt sag , nemlig det forslag om en early warning , som Kommissionen stillede Rdet for et par mneder siden .
Som De alle husker , blev dette forslag ikke vedtaget . Ikke desto mindre kunne svel Rdet som den direkte berrte medlemsstat tilslutte sig indholdet i den foranstaltning , Kommissionen foreslog , og i praksis tog de den til sig .
<P>
Manglerne ved beslutningsmekanismerne var dog tydelige .
Derfor har Kommissionen som sit frste formelle bidrag til EU-Konventets arbejde stillet nogle forslag , der skal forhindre sdanne situationer i at gentage sig . Den har foreslet , at man i traktaten fastlgger , hvem der skal udsende denne early warning .
Den har ligeledes foreslet , at man i traktaten gr det mere tydeligt , hvordan man skal samordne den konomiske politik som et led i det interinstitutionelle samarbejde , som fllesskabsmetoden sikrer .
Endelig har Kommissionen stillet nogle forslag , der i hjere grad skal opfylde behovet for en flles reprsentation af euroen i internationale organer .
<P>
Mine damer og herrer , disse forslag har vi stillet EU-Konventet .
Der er imidlertid intet til hinder for , at nogle af disse forslag vedtages allerede i dag .
Der er nemlig tale om ndringer , der allerede nu er af stor betydning , men som bliver endnu vigtigere med den efterhnden nrt forestende udvidelse af EU .
Vi beder derfor Rdet om at behandle disse forslag som en hastesag .
I mellemtiden vil vi uden tven fortstte med at anvende de gldende regler i pagten og , nr det er ndvendigt , stille forslag om de forbedringer , som vi mener , at der er brug for .
<P>
Hr. formand , jeg skylder Parlamentet en srlig tak for i dag at have fet lejlighed til at drfte et sprgsml af afgrende vigtighed direkte med reprsentanterne for Europas befolkninger .
EU ' s monetre og konomiske politik m og skal ikke lngere vre genstand for lukkede drftelser .
Et demokratisk Europa - det demokratiske Europa , vi alle nsker - skal vre et Europa , hvor drftelsen af de politikker , der vedrrer velfrd , beskftigelse , vkst og udvikling , i hj grad hrer med til en ben politisk debat .
<P>
I EU-Konventet har Kommissionen bestrbt sig p - og vil fortsat bestrbe sig p - at finde fornuftige metoder til at samle ansvaret for og befjelsen til at samordne den konomiske politik i Europa .
Jeg henvender mig til Dem , mine damer og herrer , for at bede Dem om at sttte disse bestrbelser .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=24 NAME="Solbes">
Hr. formand , lad mig frst sige , at dette er et meget passende tidspunkt at diskutere rammen for vores konomiske og Monetre Unions finanspolitik p .
<P>
Jeg er ligesom kommissionsformand Prodi overbevist om , at stabilitets- og vkstpagten er en vigtig regelbaseret ramme i Unionens institutionelle system , som giver medlemsstaterne stramme , men fleksible regler , s Unionen kan klare udfordringerne p kort , mellemlang og lang sigt .
<P>
I de sidste fire r har Kommissionen gentaget , at overholdelse af reglen om balance p budgettet p mellemlang sigt er den bedste mde , hvorp finanspolitikken kan spille sin stabiliserende rolle i den konomiske cyklus .
Vi br naturligvis lgge strre vgt p cyklisk tilpassede balancer , nr vi analyserer finansielle stillinger , og vores arbejde har get i den retning .
P den mde bliver det lettere at undg ekspansive finanspolitikker , nr konomien er i kraftig vkst , og dermed vil vi kunne fre ikke-restriktive finanspolitikker i perioder med lav vkst .
<P>
Pagten har ogs givet os en god ramme til at klare finanspolitikkens udfordringer p mellemlang sigt .
Vi er alle enige om , at skatte- og udgiftsreformer er afgrende for , at Unionens potentielle vkst forges , og Kommissionen har understreget , at en korrekt fortolkning af pagtens regler er en god rettesnor for at vurdere , om disse reformer virkelig forbedrer kvaliteten af de offentlige finanser .
<P>
Endelig har pagten ogs vist , at den er i stand til at klare vores udfordringer p lang sigt , srligt dem , der vedrrer befolkningens aldring .
Strstedelen af medlemsstaterne er nu i en god position til at sikre , at finanspolitikken spiller en anticyklisk rolle i den aktuelle konomiske situation , hvor sknnene peger p en langsommere vkst end den , der forventedes ved rets begyndelse .
Gennemsnitsvksten i eurozonen vil i 2002 vre under 2 % , og nste r forventer vi at n op p en potentiel gennemsnitsvkst .
<P>
I denne konomiske situation kan den uventet lave vkst kun delvist forklares med udsvinget i forhold til de budgetml , der blev formuleret ved rets begyndelse .
I nogle lande har for optimistiske forventninger til indtgts- og udgiftstendenserne , men ogs nogle skred i forhold til de planlagte politikker haft indflydelse .
Som flge heraf vil zonens budgetunderskud i r svare til over 2 % af BNP i stedet for de sknnede 0,9 % .
<P>
P den baggrund og i overensstemmelse med den vision med pagten , som jeg lige har skitseret , forelagde kommissionsformand Prodi og jeg i slutningen af september en strategi for , hvordan de aktuelle budgetmssige udfordringer skulle klares .
Med henblik p at styrke pagtens gennemfrelse og samtidig tage hjde for den konomiske virkeligheds kompleksitet foreslog vi en strategi baseret p fire punkter : For det frste er det obligatorisk at overholde grnsen for underskud p 3 % af BNP , og det bliver det ved med at vre , og enhver overtrdelse af den trskel vil krve , at de pgldende medlemsstater trffer korrigerende foranstaltninger . For det andet skal pagtens ml om en budgetstilling , der er tt p balance eller i overskud p mellemlang sigt , og den tilpasning , der skal til for at opn det , fortolkes p grundlag af en tilpasning af cyklus .
For det tredje skal lande , der endnu ikke har net mlet om et budget tt p balance , opn en reduktion af deres strukturelle underskud p mindst 0,5 % af BNP om ret , og endelig br enhver procyklisk smidiggrelse af budgetterne , som kan fre til overtrdelse af reglen om budgetbalance , i r med strk vkst betragtes som en overtrdelse af pagtens bestemmelser .
<P>
Disse fire principper styrker gennemfrelsen af pagten og inddrager udtrykkeligt virkningerne af den cykliske udvikling i budgetovervgningen .
Jeg er tilfreds med , at Eurogruppens ministre for to uger siden i Luxembourg vedtog en lignende holdning og stttede dette forslag .
Bortset fra Frankrig har alle lande , ogs de , der har underskud , accepteret dette forslag , og de strber efter at gennemfre det fra 2003 .
<P>
Budgetsituationen er srligt vanskelig i fire lande , som ikke var i stand til at konsolidere deres offentlige finanser i perioden med strk vkst . Det drejer sig om Portugal , Tyskland , Frankrig og Italien .
Underskuddene i nogle af disse lande er foruroligende nr , hvis ikke over , 3 % .
Jeg er klar over , at det i de lande er ndvendigt med en vsentlig tilpasning for at opn balance p budgettet , men jeg mener ogs , at gennemfrelsen af den tilpasning er afgrende for , at de enkelte lande kan skabe et spillerum , der er tilstrkkeligt til , at de automatiske stabilisatorer kan fungere optimalt .
<P>
I Portugals tilflde traf Kommissionen i sidste uge en rkke vigtige beslutninger , hvad angr proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud , og i vores udtalelse til Rdet konkluderede vi , at Portugal har et sdant underskud .
Det tyder p , at Tysklands underskud vil overskride 3 % af BNP .
I Frankrig er de pgldende underskud foruroligende nr 3 % , og der forventes ingen vsentlige ndringer til nste r .
I Italien er den tilsyneladende afbrydelse af nedbringelsen af den stadig meget store gld , ud over den betydelige afvigelse i forhold til tidligere ml , rsag til bekymring .
Hvis officielle meddelelser eller Kommissionens egne oplysninger bekrfter disse perspektiver , vil Kommissionen , som vi blev enige om det i Amsterdam-erklringen , tage traktatens bestemmelser i anvendelse .
<P>
Dette er de overvejelser , som jeg viderebringer til Dem p vegne af Kommissionen , om den konomiske situation og budgetperspektiverne .
Det er mig en fornjelse at dele dem med Dem , som reprsentanter for de europiske borgere , ligesom vi har gjort det ved tidligere lejligheder , og jeg skal naturligvis med glde besvare alle Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Det er nogle interessante indlg til det , der sikkert bliver en spndende debat .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med at lyknske Dem , hr. formand , mange gange med resultatet i Irland .
De har kmpet en utrolig kamp med sttte fra mange kolleger , som jeg gerne vil sige tak til .
Jeg vil ogs gerne takke de irske kolleger i min gruppe og i Fine Gael , som jo er i opposition , og hvis ansvarsflelse over for Europa fik dem til at stemme med et entydigt ja .
Hr. formand , det er ogs en succes for Dem , og jeg vil gerne lyknske Dem mange gange .
Det er en succes for os alle !
<P>
Der er situationer i livet , hvor man ikke fler nogen glde ved at skulle tale .
Sdan en situation har vi i dag .
Jeg vil gerne udtrykke min personlige respekt og min sympati for kommissionsformand Romano Prodi som person , som menneske . Men jeg tilfjer , at det ikke handler om menneskelige relationer her , men derimod om at ptage sig ansvaret .
Derfor mener et stort flertal i vores gruppe helt klart , at der her er tale om en procedure , der ikke m gentage sig p denne mde .
<P>
( Bifald )
<P>
Kommissionsformanden udtalte sidste fredag i Le Monde :
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke kommissionsformanden , hvis tilstedevrelse min gruppe anmodede om fredag morgen efter at have fet kendskab til hans udtalelser til avisen Le Monde , for , at han har accepteret at komme og give udtryk for sin holdning dr , hvor han br gre det , nemlig i Europa-Parlamentet .
<P>
Siden da er der sket to vigtige ting : den ene er det positive resultat af folkeafstemningen i Irland - det br vi efter min mening alle vre glade for - og den anden er , at euroen fortsat er stabil , hvilket betyder , at vi ikke str over for en katastrofe .
<P>
Jeg skal sige , at vi i min gruppe nje har studeret erklringerne i Le Monde , og vi mener , at kommissionsformanden har givet udtryk for en rkke overvejelser om aktuelle emner , som vi p mange punkter er enige i .
Vi havde hellere set , at han var fremkommet med dem her i stedet for i en avis , men sket er sket .
<P>
Sagen er , at vi har en pagt , der ikke kun er en stabilitetspagt , men ogs en vkstpagt , og at det er ndvendigt at overholde stabilitets- og vkstpagten for ikke at komme i samme situation som prsident Bushs far , da han tabte til Clinton ved at sige til ham : det er konomien , dit fjols .
<P>
Det er netop den aktuelle situation .
Vi har en strategi , Lissabon-strategien , og den skal gennemfres , og derfor skal vores konomiske politik vre intelligent .
Stabilitets- og vkstpagten blev skabt for 10 r siden , i forrige rhundrede , men den skal gennemfres nu under nye omstndigheder , der skyldes , at vi nu har en Monetr Union , hvilket vi ikke havde for 10 r siden .
Det er det afgrende faktum , og derfor skal den gennemfres intelligent og fleksibelt , som kommissr Solbes s udmrket har forklaret . Jeg kan ikke forsvare hr .
Solbes mere end hr . Poettering , men jeg sttter ham i hvert fald p dette punkt .
<P>
Der er et sprgsml , som han ikke kom ind p , og som blev rejst p Det Europiske Folkepartis kongres i Lissabon .
Det gr ud p flgende : Til sidst spurgte de sig selv : Hvem har skylden for det her ?
Og de konkluderede : Socialdemokraterne , som har frt os ud i denne situation .
I jeblikket giver hjrepartierne i Europa lfter om skattereformer , som om de var et lotteri for alle , og det sker ikke kun i de sm lande , hr . Poettering .
Jeg har hrt hr . Solbes tale om Frankrig og Italien , og hvis De mener , at Frankrig er et lille land , stiller De sandelig revolutionre forslag .
<P>
Derfor skal vi ajourfre stabilitets- og vkstpagten ved at lgge vgt p vkst .
Vi skal ogs - og det har kommissionsformanden og kommissren foreslet i dag - forbedre et instrument , som pr. definition er klodset , hvis ordet klodset eller ordet ufleksibelt er dkkende , bedre end fjollet .
Og Kommissionen skal stille forslag , som giver Parlamentet mulighed for at udve dets befjelser .
<P>
Jeg har hrt kommissionsformanden og kommissren tale om deres forbindelser med Rdet , og isr med kofin i dets eurodimension , men det ville vre interessant , hvis de ville fortlle os , hvordan de mener , at Europa-Parlamentet skal deltage i de store budgetmssige og konomiske beslutninger .
Jeg mener , at det er vores pligt , og at vi br vre med .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , hr. formand , at der er blevet stillet nogle meget konkrete forslag til konventet , under anvendelse af den mekanisme til hurtig varsling , der reprsenterer euroen .
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik skal ogs have en dimension , der giver Parlamentet mulighed for at deltage .
Jeg har forstet , at regeringerne i Kommissionen vender det dve re til dette forslag .
Jeg mener , at vi p dette punkt skal sttte Kommissionen og krve mere initiativret .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , i sidste uge udtalte kommissionsformand Romano Prodi , at stabilitets- og vkstpagten er " fjollet , som det er tilfldet med alle de beslutninger , som er ubjelige " .
Kommissr Lamy er ogs citeret for at have sagt , at pagten er " middelalderlig " .
Hvis man ser bort fra den tvivlsomme visdom i at bruge denne hrde retorik , srligt over for en avis fra det land , som har forrsaget mest skade mod det , der er tilbage af stabilitetspagtens trovrdighed , kan man undre sig over , om det er en del af en planlagt kampagne .
<P>
Mit sprgsml til kommissionsformanden lyder sledes : Ved at udtale Dem til avisen Le Monde , og De har sagt , at De str fast ved hvert eneste ord , var det da Deres hensigt at starte en debat om , hvordan man reformerer stabilitets- og vkstpagten ?
Hvis det er tilfldet , s er det en debat , vi hilser velkommen , men ville det ikke have vret mere fornuftigt , hvis denne debat havde fundet sted for et par mneder siden ?
Hvis Kommissionen havde handlet mere sikkert ved at gre brug af den tilladelse , som blev overdraget til jer , ville Kommissionens og stabilitetspagtens trovrdighed muligvis ikke have lidt s stor skade .
<P>
Under de nuvrende omstndigheder br der foretages ndringer , og to principper br vise vejen for os .
Det frste princip er , at i en velfungerende konomi med stabil valuta krves det , at skatterne og forbruget er i balance med hinanden i lbet af en konjunkturperiode .
Det andet princip er , at reglerne skal vre de samme for alle lande , uanset strrelse .
Det er de vigtigste principper i stabilitetspagten , og min gruppe forventer , at disse principper skal vre udgangspunktet for en reform af pagten .
<P>
Hvis dagens debat er en begyndelse p en debat om , hvordan pagten kan forbedres og styrkes , hvilke reformer er der s behov for for at genoprette pagtens trovrdighed ?
Det br frst og fremmest st klart , hvad vi ikke br gre .
Vi br ikke stte sprgsmlstegn ved den fastsatte grnse p 3 % for underskud , selv om konomien har det svrt .
Hvis medlemsstaterne ikke betaler deres gld , vil vi alle komme til at betale en pris i form af hjere renter og en svagere valuta .
<P>
Den Liberale Gruppe er enig med hr . Prodi i , at stabilitetspagten br anvendes p en fornuftig mde .
Derfor stttede vi Kommissionens beslutning om at give medlemsstaterne yderligere to r til at f orden i deres budgetter , fordi der har vret en langsommere vkst end forventet .
Men vi br ikke glemme , at i forbindelse med en udsttelse til 2006 var der ogs en rkke betingelser , der skulle opfyldes , herunder et krav om at reducere det strukturelle underskud med 0,5 % r-til-r .
Den Liberale Gruppe mener , at der br faststtes et nyt ml for det strukturelle underskud i stabilitetspagten .
Det vil lgge pres p regeringerne for at f dem til at nedbringe underskuddet , nr det gr godt , s de kan f mulighed for at lne for at tage det vrste pres , nr det ikke gr s godt .
<P>
P den baggrund vil man i enhver fornuftig fortolkning klart kunne konkludere , at der i Frankrigs seneste finanslov ikke bliver gjort noget forsg p at reducere det strukturelle underskud , og at den er i klar strid med reglerne i stabilitetspagten .
Frankrig br derfor have en tidlig advarsel .
Det er , hvad vi nsker at hre fra Kommissionen i dag .
Hvis Kommissionen fremstter et forslag om en tidlig advarsel , kan det vre med til at genskabe pagtens trovrdighed .
<P>
Den Liberale Gruppe er enig med Dem , hr . Prodi , i , at der er behov for en vis vgt bag stabilitets- og vkstpagten , for at den kan have en effekt .
Derfor mener vi , at Kommissionen skal have bemyndigelse til at udstede tidlige advarsler til medlemsstater , som bryder reglerne , uanset om finansministrene er enige eller ej .
Kun hvis pagten har en effektiv myndighed bag sig , kan medlemsstaterne tvinges til at foretage forbedringer , mens de har rd til det .
<P>
Lad det st klart : Vi vil ikke sttte en reform af stabilitets- og vkstpagten , som underminerer grundprincipperne om ansvarlighed p det konomiske omrde og lighed for loven .
Formlet med reformer m vre at styrke stabilitetspagten , som straffer konomisk overforbrug og tilgodeser lande , som er konomisk ansvarlige .
Hvis man skal dmme efter de positive kommentarer , som den franske finansminister Francis Mer kom med efter Deres interview til avisen , frygter jeg , at Frankrig vil mene , at det har bemyndigelse til at omg reglerne .
Hvis De nsker at have bemyndigelse til at hndhve stabilitetspagten , m De gre Dem fortjent til denne bemyndigelse ved at handle hurtigt over for Frankrig og andre lande , som kunne fle sig fristet til at flge det franske eksempel .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr . Prodi , vi skylder Dem en stor tak .
Der skulle mod til at sige , at stabilitetspagten er tbelig . Og De har bevist Deres mod igen i dag ved at st fast p og klart forsvare Deres synspunkt .
<P>
Nu m vi g et skridt videre , revidere denne pagt og lgge en ny kurs .
Pagten er tbelig , nr vi har ild i huset , og De har ret i , at vi m holde op med at stikke hovedet i busken .
Den konomiske krise er endnu alvorligere i Europa end i USA .
Vi kommer til at opleve mindst to rs vanskelige omstruktureringer med de sociale flger , man kan forestille sig .
Og vi kommer ikke ud af denne krise uden strke offentlige initiativer , som krver hjlp fra budgettet .
<P>
Pagten er ogs tbelig , nr Unionen ikke flger de mlstninger , som blev fastlagt i Lissabon - det har De ogs sagt .
Den er ligeledes tbelig , nr udvidelsen ville krve , at man sluttede en pagt med de kommende medlemslande om at bringe deres konomier p niveau med de nuvrende medlemslandes ved hjlp af konkrete solidaritetstiltag .
<P>
En stabilitets- og vkstpagt , som var sit navn vrdig , ville forsvare de almene offentlige udgifter , stte en stopper for en skattedisput , som lader hnt om etik og effektivitet , forsyne Unionen med et ordentligt budget og sikre medlemsstaternes handlingsmuligheder , samtidig med at den opretholdt disciplinen med hensyn til kontrol med de offentlige udgifter .
<P>
Hr . Prodi , De efterlyser en egentlig myndighed til koordinering af de konomiske politikker til Kommissionen , men vi nsker noget andet end hurtig varsling og befjelser til at sanktionere .
Vi nsker isr , at Unionen tager ansvaret for en konomisk politik , der tager kampen op med den aktuelle konomiske situation og fremmer en bredygtig udvikling , og selv om Kommissionen reelt er det eneste udvende organ , som er konstrueret til at fremme almene interesser , har den endnu ikke oparbejdet den ndvendige kultur og legitimitet til at fre en konomisk politik .
<P>
Derfor kmper vi for , at Unionens kommende forfatning tydeligt indstifter en ny politisk vilje og en ny legitimitet .
Unionen ville ikke lngere blot vre et handelsomrde , den ville hjlpe med til at trffe valg for samfundet og opbygge den offentlige konomi .
Unionens mandat ville udg fra befolkningerne , og civilsamfundets og parlamenternes befjelser ville vre indstiftet i udarbejdelsen og kontrollen med beslutningerne .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er med glde og stor , stor fornjelse , at jeg nsker at tildele Dem en fortjenstmedalje p vegne af de vise provokatrers klub , som jeg i en rrkke har vret formand for .
<P>
Jeg har kort og godt , takket vre Deres politisk ukorrekte indlg - som vi har kunnet se p reaktionerne fra hjrefljen eller en del af hjrefljen - fornemmet muligheden for at afholde en ordentlig forhandling om Europas konomiske , sociale og miljmssige forvaltning .
I vrigt har Philippe Herzog ret , nr han siger , at det er i konventet , Kommissionens ansvar for netop denne konomiske , sociale og miljmssige forvaltning af Europa skal forankres politisk .
<P>
Nu er det slut med hykleriet !
Nr regeringerne skaber gld , fordi de trffer de forkerte valg , s m vi fortlle dem , at det var forkerte valg !
Nr Frankrig er ude af stand til at reformere sit landbrug og sledes flge Kommissionen forslag til reform af landbruget , s m vi sige det .
Nr Europa eller medlemsstaterne trffer forkerte valg p energiomrdet , s m vi sige det .
Men der er n ting , som vi m stte en stopper for , hvis vi ikke nsker , at borgerne skal afvise vores europiske konstruktion - som , lad det vre sagt i den forbindelse , endnu en gang har vundet p et hngende hr i Irland - for reformerne kan ikke udelukkende baseres p bankernes og arbejdsgivernes forslag uden tanke p dem , der skal og vil blive berrt af dem siden hen .
Disse reformer skal vre socialt , miljmssigt og konomisk retfrdige for hele samfundet .
<P>
Det er prcis , hvad vi mener , nr vi siger , at pagten er tbelig .
Lad os tage udgangspunkt i Tyskland , hr . Poettering .
Deres storkandidat har anmodet hr . Prodi om at g af .
P vegne af hvem og hvad skulle hr . Stoiber anmode hr .
Prodi om at g af ? Hvorfor har De ikke haft mod til her i salen at gentage det , Deres kandidat har sagt , for hr .
Prodi ? Det ville have vret interessant at hre Dem gentage det .
S kunne vi have moret os sammen .
<P>
Derudover vil jeg gerne have , at man i Parlamentet fortller os , om et land som Tyskland , der har brugt 600 milliarder i overfrsler fra Vest til st i forbindelse med genforeningen , skal behandles p samme vis som andre , sm som store lande ?
Hvorvidt det at foretage sdanne overfrsler og betale overfrselsindkomster til mennesker , som aldrig har betalt til deres egen pension , skal tages med i overvejelserne ?
<P>
Lad os stoppe hykleriet og kort og godt sige tak , hr . Prodi , for at have bnet forhandlingen !
Lad os fortstte !
De vise provokatrers klub vil genbne forhandlingen p en endnu mindre tbelig facon end hr . Prodi .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Hr. formand for Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , i dag befinder de to sjler under det konomiske og monetre system , nemlig stabilitets- og vkstpagten p den ene side og Den Europiske Centralbank p den anden , sig nu i modvind , p samme tidspunkt og af de samme rsager , nemlig p grund af de ansvarliges dogmatiske indstillinger og den manglende fleksibilitet med hensyn til midlerne .
Men diagnosen er klar og remedierne inden for rkkevidde .
<P>
Nedgangen i vksten er get i lbet af de sidste mneder og underskuddet i eurozonen er steget fra 0,2 % af BNP i 2000 til 1,4 % i 2001 .
Den Europiske Centralbanks bestyrelse har over for truslen om deflation p trods af , at virksomhederne har et vitalt behov for finansiering , vist sig uforsonlige og blinde og ngter at snke rentesatserne , som om det var inflation , der var truslen .
Det er rigtigt , at de ikke har modtaget andet mandat end at bekmpe denne trussel .
Den konomiske udvikling og det sociale fremskridt angr ikke dem .
<P>
Hvad angr stabilitets- og vkstpagten - med " vkst " i gsejne - har forsvarerne af det fderale og bureaukratiske Europa , konfronteret med forsinkelserne i ivrksttelsen af strukturreformerne , som skete p et tidspunkt , hvor vksten var en realitet , men regeringerne var socialdemokratiske , har disse forsvarere til hensigt at straffe regeringer , som har overtaget magten p et vanskeligt tidspunkt , og som sigter mod at snke skatter og udgifter for at stte skub i konomien og gennemfre de strukturelle investeringer .
Men dette teoretiske loft har aldrig , i modstning til Den Europiske Centralbanks befjelser eller reglerne omkring euroen , vret genstand for konsensus i befolkningen .
<P>
Som Kommissionens medlemmer har foreslet , kunne man uden problemer udstte nedbringelsen af underskuddet i 2-3 r , for enhver ved , at det er lettere at reducere underskuddet i en vkstperiode .
Men som vi har set det igen i dag , stter forsvarerene af dogmet sig imod , for i fderalisternes jne er det et af de verste symboler p overstatslig integration , som er net . Denne turbulens , vil jeg sige Dem - jeg afbrd ikke Dem , hr .
Cohn-Bendit , vr venlig at vise mig samme hflighed , De har lejlighed nok til at sige noget - at det str Dem frit for ikke at lytte til den og at vre bde blinde og dve over for den .
Denne turbulens advarer om , at mere vil flge efter , for vi er i frd med at skaffe beviser for , at medlemsstaternes frihed og ansvar her som andre steder fortsat er grundlaget for en realistisk europisk konstruktion .
Det er det , der str p spil , og det er det , vi m finde en lsning p .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , til min store overraskelse lste jeg i slutningen af sidste uge i avisen , at formanden for Kommissionen i et interview betegnede stabilitets- og vkstpagten som " dum " .
Jeg hbede , det var en misforstelse , men desvrre holder kommissionsformand Prodi fast ved sin holdning , og han gentager sin udtalelse , hvilket mildest talt er uklogt .
Det er klart , at sdanne udtalelser rejser tvivl om Kommissionens politik vedrrende gennemfrelsen af stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Det er mindre end fem r siden , at vi oprettede stabilitets- og vkstpagten .
Gennemfrelsen af pagten har gavn af klar og tydelig beslutningstagning .
Desuden er entydige sanktioner pkrvet .
Diskussioner om stabilitets- og vkstpagten og muligheden for at forbedre den er ndvendige , men disse diskussioner m ikke bringe stabilitets- og vkstpagtens trovrdighed i fare .
At bekendtgre , at de involverede parter har forskellige opfattelser , betyder faktisk enden p stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Jeg vil gerne have at vide af kommissr Solbes , hvordan han vil fre en fornuftig diskussion om stabilitets- og vkstpagtens spilleregler , og inden for disse rammer vil jeg gerne have at vide af Kommissionen , hvilke foranstaltninger den agter at trffe for p en passende mde at tage medlemsstaternes budgetproblemer op .
Den europiske konomi har ikke gavn af en vedvarende diskussion mellem de involverede parter om stabilitets- og vkstpagtens regler .
Hvis den fortstter i den stil , risikerer vi at f en ustabilitetspagt , og det er bestemt ikke det , vi vil have .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , der er to muligheder .
Enten er Deres udtalelser aftalt med en af de europiske hovedstder , og s str kommissionsformanden ikke lngere for gennemsigtighed , men - som franskmndene ville sige - for en florentinsk og ikke bolognesisk mde at fre politik p - og i s fald m De fortlle os noget mere - eller ogs bar De Dem ad som en pave , der siger , at nr det kommer til stykket , er Marias jomfruelighed ikke andet end noget , som prsterne har fundet p . Hvis De nskede at stte en debat i gang , sdan som hr .
Watson havde en teori om , m De fortlle os noget andet og indrmme , at den europiske konomis egentlige problemer ikke skyldes pagten og dens formodede strenghed , men ulste strukturproblemer , den manglende evne til at skre ned p de almindelige offentlige udgifter , som gr til undvendigt store offentlige forvaltninger , og den manglende evne til at foretage reformer af velfrdssystemerne og ikke mindst pensionssystemet , til at fjerne den alt for store ufleksibilitet , som gr ud over arbejdsmarkedet og virksomhederne , og til at fortstte privatiseringerne og liberaliseringerne .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at det netop er de lande , der har vret mest uvillige til at vedtage ambitise reformprogrammer i de senere r , som befinder sig i den vanskeligste situation nu .
Det skal De fortlle os , kommissionsformand Prodi , her i Parlamentet eller under det nste interview .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , selv om jeg i hj grad bifalder dagens diskussion , vil jeg gerne holde fast i , at opfordringen til Dem om at mde i Parlamentet i dag for mig er at sidestille med et forldrebrev fra skolen til Dem som reaktion p Deres seneste udtalelse om stabilitets- og vkstpagten .
Et enkelt blik p de historiske begivenheder viser os , at enhver Monetr Union uden sttte fra en politisk Union er mislykkedes .
EU er endnu ikke en politisk Union , stabilitets- og vkstpagten er derfor en skaldt substitut , en fiktiv europisk finansminister .
De , der delgger pagten , bringer Den Monetre Union i fare .
<P>
Det er ikke stabilitetspagten , der er dum , det er derimod ansvarslst , ja , forsmmeligt at stte sprgsmlstegn ved den !
Stabilitetspagten er et effektivt middel mod budgetpolitisk ufornuft , en brugbar erstatning for en flles EU-budgetpolitik , som vi ikke fr inden for en overskuelig fremtid .
Stabilitets- og vkstpagten er hverken kompliceret eller stiv , den er fleksibel og ganske enkelt tilstrkkelig : i gode tider ingen ny gld , i drlige tider margen p indtil 3 % af BNP .
Flertallet af staterne opfylder kravene i stabilitetspagten .
Hvorfor skal flertallet i Europa , sprger jeg mig selv , vre de dumme , blot fordi nogle enkelte har problemer og ikke vil lave eller ikke har lavet deres lektier ?
Man siger , at den , der ikke tager sig selv alvorligt , heller ikke bliver taget alvorligt .
Hvad skal menneskene , offentligheden , kandidatlandene orientere sig efter og holde sig til , hvis Kommissionen som traktaternes vogter og medlemsstaterne erklrer forfatningsretlige principper til en vilkrlig sag , ofrer dem for den dagspolitiske opportunisme og bekvemmelighed ?
At stifte gld er mske opportunt p kort sigt , men p lang sigt bringer gld vkst og beskftigelse , stabilitet og socialt sammenhold i fare .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke og gratulere ECB ' s Direktion og dens formand Wim Duisenberg med den rolige optrden og med at vre et anker af stabilitet .
Jeg vil dog ogs gerne sige til formanden for Den Europiske Centralbank : Hvis det regner gennem taget p et hus , hvis der trnger vand ind i et skib , s m vicevrten eller kaptajnen ikke g .
Jeg beder Wim Duisenberg om at afblse sin bebudede fratrden fr tid og i stedet blive .
Jeg vil ogs gerne spare os for den diskussion nu , der gr p , om et land , der bent viser sin modstand mod stabilitetspagten , overhovedet har den moralske ret til at foresl en kandidat til hans efterflger .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , De har sagt i radioen Europe 1 og ogs i dag , at De krver en central institution til koordinering af eurolandenes konomiske politikker .
Jeg mener ikke , vi har brug for nogen ny institution .
Vi har en , Kommissionen !
Det er Kommissionens opgave at styrke den i stedet for at svkke den .
Det er Deres opgave at gennemfre traktaten i stedet for at modarbejde den og gennemfre mlene i praksis med en styrket koordinering .
Mine damer og herrer , vi har brug for strre tillid og frre forstyrrende manvrer .
Min gruppe giver derfor alle , der stter sprgsmlstegn ved stabilitets- og vkstpagten , det gule kort .
Den , der ikke forstr dt , fremtvinger det rde kort !
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , anvendelsen af stabilitets- og vkstpagten er rget ind i en blindgyde , fordi man med urette fokuserede p de lbende budgetunderskud og ikke de strukturelle underskud . Det er imidlertid sidstnvnte , det kommer an p .
Hvor lang tid har Kommissionen ikke brugt p at indrmme det !
Jeg vil gerne minde om , at Europa-Parlamentet i 1997 mente , at stabilitets- og vkstpagten skal vre fleksibelt indrettet . Her var der et flertal p tvrs af grupperne .
<P>
Stabilitetspagten er grundlggende velegnet som instrument til koordinering af de europiske finanspolitikker .
Den konomiske og Monetre Union har brug for lovgivningsmssige rammer , der anvendes fleksibelt . S kan pagten tage hjde for de konjunkturelle udsving .
En rigid fortolkning ville derimod fre til strre budgetunderskud , fordi det ville medfre en get tendens til nedgang i konjunkturen og de dermed forbundne mindre indtgter og flere udgifter .
<P>
I perioder med nationalkonomisk lavkonjunktur skal de automatiske stabilisatorer imidlertid anvendes af alle , og det i omfattende grad .
Anvendelsen af dem br ikke vre bundet til ikke-indlselige klausuler om god opfrsel . Ellers kan mlene fra Lissabon-processen - konkurrencedygtighed , fuld beskftigelse og socialt sammenhold - ikke ns .
<P>
Mlet for et budget i balance er at n midtpunktet i en cyklus , og det skal alts altid ses i lyset af de omgivende konjunkturelle betingelser .
Derfor indeholder hverken traktaten eller pagten noget om permanent prcision eller en bindende tidsplan . Det passer heller ikke til en mlrettet fortolkning af denne pagt .
<P>
Et utilfredsstillende aspekt ved anvendelsen af pagten er , at der fokuseres for lidt p vkstimpulser . Derfor skal der skelnes mellem underskud , der fremkommer af lbende udgifter , og underskud , der opstr som flge af produktive investeringsomkostninger .
En styring af den europiske finanspolitik , der tager udgangspunkt i det strukturelle underskud , ville tillade dette .
Kun derved kan stabilitets- og vkstpagten spille sin rolle som et positivt koordineringsinstrument .
Det krver dog en effektiv koordinering af de konomiske politikker med deltagelse fra Europa-Parlamentet . Her forventer jeg et entydigt initiativ , hr .
Prodi og hr . Solbes Mira , ogs fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi bad om denne forhandling , fordi vi nskede at give udtryk for , at tiden er inde til at suspendere stabilitets- og vkstpagten og foretage en ndring af de irrationelle og usammenhngende kriterier for nominel konvergens , hvor der ikke tages hjde for de problemer og vanskeligheder , som medlemsstaterne str over for , eller deres forskellige udviklingsniveau , en faktor , som forvrrer deres konomiske problemer og hindrer vksten og gennemfrelsen af Fllesskabets strategier for beskftigelse og fattigdomsbekmpelse .
Dette blev klart ved den frste rundbordssamtale om social udstdelse , som formandskabet og Kommissionen afholdt i rhus i sidste uge , og som jeg deltog i som ordfrer for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg kan sige , at vi er enige i udtalelserne fra kommissr Lamy og Kommissionens formand Romano Prodi .
Pagten er rent faktisk tbelig , for det er alle ufleksible beslutninger .
Pagten er et klodset vrktj til konomisk styring , og den skal erstattes med noget mere intelligent , eftersom 3 % -reglen helt klart er middelalderlig .
<P>
Alle disse argumenter viser , at det ikke giver mening at holde fast i stabilitets- og vkstpagten .
Det giver ingen mening , at kommissr Solbes Mira p den ene side bekrfter , at mlene for stabilitetsprogrammerne ikke vil blive opfyldt i 2002 - og dette kan ikke vre tydeligere end i Tyskland , Frankrig og Italien - men p den anden side indleder en procedure over for Portugal for uforholdsmssigt store underskud og bifalder gennemfrelsen af asociale politikker , der skaber strre arbejdslshed og mere fattigdom netop i det land , der str i den vrste konomiske og sociale situation , og som har det laveste udviklingsniveau i hele EU .
Det fremgr klart , at pagtens vigtigste funktion er at tjene som et pskud , som et politisk rgslr for den mest skadelige , delggende og revanchistiske regeringspolitik i Portugal siden revolutionen den 25. april 1974 .
<P>
Derfor sprger jeg : Vil kommissr Solbes Mira indgive sin afskedsbegring ?
Eller vil han gre sig til fortaler for , at pagten suspenderes , s vi kan f en generel debat om EU ' s konomiske og sociale retningslinjer ?
Og vil han annullere proceduren for uforholdsmssigt store underskud , som han indledte over for Portugal ?
Eller vil Romano Prodi gre det for at arbejde for mlstningerne om en bredygtig konomisk udvikling , for flere arbejdspladser med rettigheder og en hjere grad af social inddragelse ?
Jeg afventer Deres svar .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg kan kun nske Dem tillykke med den dom , De endelig har afsagt over den stabilitetspagt , som er inkluderet i Amsterdam-traktaten .
<P>
Ja , det var tbeligt p forhnd at faststte datoen for , hvornr alle landene i Europa p samme tid skulle kunne fremvise et afbalanceret budget .
For budgetunderskud er en del af den konomiske politik , den kortsigtede konomiske politik .
Hvilket i vrigt er det eneste , der er tilbage , efter Den Europiske Centralbanks ansvarsfraskrivelse .
Dets niveau burde sledes kun afhnge af den situation , der er fremherskende p en given dato .
<P>
Ja , det var tbeligt at fastlgge de samme manvremargener - 3 % - for alle landene , for nogle lande er allerede meget forgldede , mens andre ikke er .
Nogle bidrager kun marginalt til den samlede pulje p europisk niveau , mens andre er fllesmarkedets lokomotiver .
Hvorfor vedtog forhandlerne i Amsterdam , som heller ikke var spor tbelige , s en tbelig regel ?
Og frst og fremmest , var der brug for nogen regel ?
Jeg tror ikke i modstning til den franske konomiminister , hr . Mer , at et land kan lade hnt om sine forpligtelser under pskud af , at det har andre prioriteter , som tilsyneladende er at snke skatterne for de rige .
<P>
Ja , vi har brug for regler , som glder alle lande i vores Europa .
Men hvis vi nsker intelligente og fleksible regler , er det ndvendigt med en flles konomisk myndighed , som kan trffe beslutninger p grundlag af den flles situation .
Det er Amsterdam-forhandlernes inkonsekvens og nej til et autentisk fderalt Europa , som har fet dem til at vedtage en tbelig regel , nemlig p forhnd at fastlgge de samme grnser for underskud og den samme deadline for opfyldelse af kriterierne i alle lande .
<P>
Gid Deres gavnlige indlg , hr. formand , vil overbevise konventet , Det Europiske Rd og hele Europa om at vlge en intelligent frem for en tbelig lsning og derfor vlge en fderal forfatning .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr .
Prodi , jeg skal i lighed med andre talere som f.eks. hr . Lipietz for et jeblik siden nske Dem tillykke med Deres klarsyn og mod til at fastholde Deres position .
Og jeg vil isr gerne nske tillykke med Deres politiske sans , for De har netop reelt bnet drene op p vid gab for den eneste debat , som er af interesse for vlgerne og de europiske befolkninger , nemlig hvorvidt Europa er eller ikke er i stand til at bibringe disse lande langt mere end blot stabilitet , nemlig vkst .
<P>
Jeg vil gerne opfordre Dem til , hr . Prodi , ikke at stoppe op p halvvejen , nu De er s godt i gang , og ikke at begrnse Deres klarsyn til det ene je .
Stabilitetspagten er tbelig , men , siger hr . Solbes , vi m bevare den .
Nice-traktaten er tbelig , men gud ske tak og lov , siger Pat Cox , er den blevet ratificeret .
Udvidelsen er tbelig , siger hr . Barnier , for den ger risiciene for blokeringer og derfor svagheder , men den vil blive stadfstet p det nste topmde i Kbenhavn .
<P>
S , hr . Prodi , eftersom klarsynet netop har oplyst Dem som Paul p vejen til Damas , m De love , at De ikke stopper op p halvvejen .
Det , der er tbeligt i stabilitetspagten , er ikke s meget formen som indholdet .
Det , der er tbeligt , er at tro , at forskellige samfund , der udvikler sig i forskellige retninger , kan klare pengemarkedsrentens og et strammere budgets Scylla og Charybdis .
Det , der er tbeligt , er at tro , at et aldrende Tyskland , som hr . Eichel sagde s sent som i morges , kan belaste nationer , som ligesom Frankrig selv oplever en naturlig demografisk tilvkst og derfor skal investere i fremtiden , med en sdan livrentenyderpolitik .
Det er vkst , vi har brug for , hr . Prodi , vkst , et begreb , som Deres pagt - der i vrigt ikke lngere kun er Deres - har glemt i forbifarten .
Vkst , hvordan fr man det ?
Det fr man med rentesatser , som er lavere og ikke hjere end inflationen , som Deres Centralbank , der er den mest stive og derfor iflge Dem den mest tbelige af alle europiske institutioner , stdigt forsger at indfre i euroland .
Med den arbejdslshed , vi oplever , hr . Prodi , ville en sdan stdighed med denne politik vre ikke blot tbelig , men ogs hurtigt kriminel , tror jeg .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne komme med en indledende bemrkning for at ppege , i hvilke omgivelser vi frer forhandlingen i dag .
EU-medlemsstaterne har for jeblikket et gldsbjerg p 4.700 milliarder euro .
Det vil sige : EU-medlemsstaterne har tilsammen gld for 4.700 milliarder euro .
Alene ydelsen p gld , de rlige rentebetalinger , udgr 230 milliarder euro om ret . Det er mere end det dobbelte af EU ' s budget .
Hr. kommissionsformand , De vil helt sikkert vre enig med mig , nr jeg siger , at det ville vre dumt , stupidt , at bne yderligere op for sluserne nu .
<P>
Nu til stabilitets- og vkstpagten . Det , vi har opnet her , er nogle helt klare regler .
Mlet er budgetter i balance - underskuddet m hjst vre p 3 % - og hvis denne 3 % -regel ikke bliver overholdt , ivrksttes der sanktioner .
Det er det afgrende punkt , og det er det sprgsml , vi str over for nu .
Den kendsgerning , at disse bestemmelser skabte tillid , styrkede budgettet virkelig meget i netop Deres hjemland , da De var regeringschef .
Denne tillid har frt til lavere renter , og det har lettet Deres budget meget kraftigt .
Et andet punkt er , at det efter min mening helt sikkert ville vre tbeligt ikke at udnytte disse fordele i dag .
<P>
Hr. kommissionsformand , De talte om , at der er brug for en autoritet i Europa , der helt klart fungerer som konomisk regering .
De brugte ikke disse ord , men det , De mente , er en europisk konomisk regering .
Det mener jeg ogs .
Jeg mener ikke , at det kun kan vre Kommissionen .
Men man forventer af denne konomiske regering , at den fastlgger nogle bestemmelser og srger for , at disse bestemmelser bliver overholdt , at den sender de rigtige signaler .
Det signal , De sendte , hr. kommissionsformand , med Deres interview i Le Monde , var et forkert signal .
Vi forventer af Dem i dag , at De retter op p det , og at De - sdan som Europa-Parlamentet krvede det den 2. maj 1997 - ikke anvender stabilitets- og vkstpagtens bestemmelser fleksibelt , men derimod strengt og konsekvent .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , stabilitets- og vkstpagten blev indfrt i 1997 som en forlngelse af proceduren vedrrende for store underskud , som iflge et af de bermte Maastricht-kriterier skal undgs , for at en medlemsstat kan blive optaget i mntunionen .
Derfor kan stabilitetspagten i sin substans - naturligvis ikke i mindste detalje , men i sin substans - hverken vre vrre eller bedre end dette Maastricht-kriterium .
<P>
Der er mske mange , der mener , at euroens indfrelse og den succes , den har haft , bagefter har retfrdiggjort betingelserne vedrrende inflation og budgetunderskud , som er alt for restriktive .
Det er forkert !
Ganske vist er det med de strenge og restriktive Maastricht-betingelser lykkedes at bevare prisniveauet , men arbejdslsheden i den europiske konomi er blevet vrre .
Arbejdslsheden og recessionen har udhulet euroens vrdi , ikke styrket den , hvilket bevises af den kendsgerning , at euroens vrdi over for dollaren efter dens indfrelse faldt med nsten 20 % p et tidspunkt , hvor der var strre kontrol med budgetunderskuddene , end der er i dag , mens eurokursen nu , hvor underskuddene tilsyneladende ikke lngere er under kontrol , er nsten lig med dollarkursen .
Et andet bevis er , at eurokursen , hver gang Den Europiske Centralbank har hvet renten , det vil sige har strammet pengepolitikken endnu en tak , er faldet i stedet for at g op , som man ellers havde forventet ved at hve renten .
<P>
Man formoder , at finansmarkederne vil straffe Europa for regeringernes manglende budgetdisciplin , s euroen falder i vrdi .
Forkert !
Finansmarkederne ved udmrket , hvor vigtig konomisk aktivitet er for vrdien af en valuta , og synes ikke at vre indstillet p at straffe en fornuftig opbldning - fornuftig , fordi ingen taler om for store underskud eller om ansvarslshed - af en stram politik her p trsklen til en ny , stor konomisk afmatning .
Jeg tror , at denne analyse retfrdiggr hr . Prodis karakteristik og analyse .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr . Prodi , man kan ikke vre modstander af en politik til begrnsning af yderligere statslig gldsstiftelse , nr dette afspejler sig i den praktiske gennemfrelse p en sdan mde , at der rent faktisk trffes foranstaltninger til begrnsning af inflationen samtidig med en stigning i vksten .
Det er ogs det springende punkt i den nuvrende situation .
Den bedste mulighed for at producere vkst er at styrke eftersprgslen : eftersprgsel som flge af offentlige investeringer , som flge af investeringer fra virksomheder og som flge af privat forbrug .
Hvis det p trods af det europiske indre marked stadig er en nationalstatslig prmis at tilegne sig fordele i form af den geografiske placering i EU - og det er muligt , da der ikke er nogen tilstrkkeligt afstemt konomi- , skatte- og socialpolitik - s er de grundlggende forudstninger for en bredygtig europisk vkst ganske enkelt ikke til stede .
<P>
En stigning i den nationale eftersprgsel kan ikke ns ved at snke lnnen , da dette forringer kbekraften , kan ikke ns gennem hjere skatter for de mellemstore virksomheder , der skaber de fleste arbejds- og uddannelsespladser , og kan heller ikke ns ved , at forholdene for store virksomheder lempes sledes , at de overhovedet ikke lngere skal betale skat .
En nedsttelse af investeringskvoterne ved lavkonjunktur , selv om der ikke er nogen signifikant inflation , virker procyklisk og er blottet for enhver konomisk-politisk fornuft .
<P>
Medlemsstaternes budgetter er meget forskellige .
Skyggebudgetter er gngse . Der findes alts ikke engang i EU et sammenligneligt grundlag inden for budgetregnskab og regnskabsfrelse .
Hvis der af den grund fres en diskussion om en ndring af stabilitetspagten , m den ikke finde sted p grundlag af en aktuel kompliceret konomisk situation - det ville vre politisk opportunisme - den skal derimod finde sted , fordi konceptet principielt ikke fungerer .
En reform af stabilitetspagten skal kombineres med en styrket koordinering af den europiske konomi- , social- , beskftigelses- , skatte- og miljpolitik for virkelig at fremme investeringer .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Prodi , jeg vil betegne Deres udtalelse i Le Monde som konomisk forstelig og berettiget , men politisk ikke srlig klog .
Se blot p debatten her i dag .
Det er tilsyneladende en debat mellem p den ene side dem , der giver indtryk af , at de vil af med hele stabilitets- og vkstpagten , og p den anden side dem , der benbart har erklret den nuvrende stabilitets- og vkstpagt for hellig .
Det er ikke det , diskussionen skal dreje sig om .
Hvad skal den s dreje sig om ?
Efter min mening om at finde den rette balance mellem ndvendigheden af p mellemlang sigt at n frem til en strukturel positiv saldo , hvilket min gruppe ogs erkender , og den lige s store ndvendighed af at tage hensyn til den konomiske realitet og konjunkturbevgelser .
Er det nu , som nogle kolleger siger , en tilladelse til , at hvert land kan gre , som det vil ?
Nej , det er det ikke .
Det er en tilskyndelse til yderligere at forbedre stabilitets- og vkstpagtens regler . F.eks. ved at skelne mellem ndvendige investeringer og infrastruktur og ved at vise omsorg og p den anden side - vi kan lige s godt give alle detaljer - uansvarlige valglfter .
Jeg synes , det er berettiget , at lande , som oplever en konomisk nedgang , f.eks. Tyskland , fr mere tid til at f deres budgetsituation p rette spor .
Men lande , som sigter mod en strukturel forvrring af deres underskud ved f.eks. at udskrive dkningslse check som f.eks. Frankrig , skal efter min mening for fremtiden med rette have det gule kort .
Hr . Prodi , hvis det var Deres hensigt at rejse en diskussion om en reform af stabilitets- og vkstpagten , sttter jeg Dem .
Jeg beundrer Deres mod , nr De siger , at De ikke fortsat vil vre blind for og vende det dve re til forandringen i konomien .
S vil jeg se igennem fingre med Deres drlige timing .
Jeg kan berolige Dem med , at det for det meste ender godt for intelligente provokatrer .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , vores borgere fortjener en strk euro .
Euroen kan aldrig blive en dominerende valuta p verdensplan af den type , vi nsker at skabe , medmindre mlene i stabilitets- og vkstpagten overholdes uden afvigelser .
Jeg forstr ikke rigtigt , hvorfor De nu siger , at stabilitets- og vkstpagten er tbelig .
Fr artiklerne i pagten blev underskrevet og forseglet , var De konom , en kvalificeret konom , og De vede indflydelse p diskussionen om den konomiske politik .
Hvorfor sagde De ikke , at disse betingelser var tbelige , fr Amsterdam-traktaten ?
Vi indgik netop pagten af hensyn til situationer som denne : at gre politikernes arbejde lettere , nr der er recession , og det er vanskeligt at skabe balance i de offentlige finanser .
Det er ikke nogen overraskelse .
konomiske vkstperioder varer ikke evigt .
Det er bestemt ingen overraskelse for nogen finansministre , og det kan ikke komme som en overraskelse for Kommissionen .
Opgangstider efterflges af recession .
Det er helt naturligt , at det er vanskeligere at opfylde mlene i stabilitets- og vkstpagten i nedgangstider end i perioder med konomisk fremgang .
De fire medlemsstater , som nu har problemer , og som har lovet deres borgere mere , end de kan holde , betaler prisen for ikke at have gjort , hvad de skulle , mens vi havde konomisk vkst .
<P>
Mange af Parlamentets medlemmer er parate til at give Kommissionen strre ansvar og udvide dens rolle med hensyn til koordinering af den konomiske politik .
Desvrre betyder bemrkninger som denne , og det , at de fremsttes af medlemmer af Kommissionen , som slet ikke har noget med dette omrde at gre , at vi ikke fr strre tillid til , at vi br give Kommissionen en strre rolle i koordineringen af den konomiske politik inden for Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
Da kommissr Lamy f.eks. fordmte pagten som middelalderlig , udtrykte han helt klart mere det franske socialistpartis end Kommissionens syn p handelspolitik .
De br virkelig trkke sdanne bemrkninger tilbage , og jeg vil desuden bede Dem tnke nrmere over , hvad De siger .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand for Kommissionen , jeg tror , at De ved at tale om tbelighed har lftet stemningen herinde .
Tbelighed er et begreb , som De synes at stte pris p , eftersom De i samme artikel , to linjer lngere nede , anvender det til at sige , at det ikke er tbeligt af Dem at skaffe Dem af med de offentlige tjenester , som Frankrig har gjort .
Jeg tror sledes , at man har villet have Dem til at sige mere , eller mindre , end De havde til hensigt , og mske har man villet slre det , De siger andre steder i artiklen , som f.eks. at det at have en monetr union uden konomisk union ville vre den rene galskab .
<P>
Hvis vi i dag giver afkald p enhver koordinering af de konomiske politikker , hvad er der s tilbage af vores mulighed for at udnytte euroen ?
Det er prcis det problem , vi str over for .
Medlemsstaterne krver i dag - og de har ret - befjelser p budgetomrdet .
Men de glemmer eller vil ikke se , at disse befjelser skal koordineres med de konomiske politikker .
I dag kan vi ikke f denne koordinering af de konomiske politikker til at fungere .
Europa-Parlamentet har stillet Dem nogle forslag .
De skal behandles , og de skal udvikles sledes , at vi endelig fr et forml med de overordnede konomiske retningslinjer , det vil sige , at medlemsstaterne accepterer igen at tage ansvaret for dem i det jeblik , de selv definerer deres egne retningslinjer .
<P>
Nr det er sagt , hr. kommissionsformand , har De bnet for forhandling , og jeg tror , den er vigtig .
Hvis den skal fres p et hjt niveau , m vi aldrig glemme budgettets betydning .
Vi m overveje at give Kommissionen en strre rolle i procedurerne for hurtig varsling og i definitionen af den almene europiske interesse .
Har vi foretaget en tilstrkkelig god undersgelse af det , der skete ved fordelingen af UMTS-licenser ?
Mske ville det have vret bedre p det tidspunkt at have en Kommission , der var strkere i sine forslag , p samme mde som medlemsstaterne under visse srlige omstndigheder har brug for at mrke Kommissionens lederskab .
Her tnker jeg f.eks. p oliekrisen .
Men i Kommissionens daglige arbejde skal den holde sig p linje med medlemsstaterne , som sttte , og kun ptage sig sin betjentrolle i kritiske situationer .
<P>
Under den forhandling , der tegner sig , som De har bnet , og som vi nsker at f , skal vi overveje en ordentlig udformning af kriterierne og isr af kriteriet for , hvad der er en forsvarlig gld .
Det er det kriterium , der forekommer mig vigtigst p lngere sigt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich (PPE-DE).">
Hr. formand , stabilitetspagten er ikke en eller anden regel , der er derimod tale om hjertet af regelvrket for euroen .
Interessant nok kom der jo ogs straks bifald fra den forkerte side .
Inflationspolitikerne i alle lande flte sig pludselig bekrftet og opmuntret af kommissionsformandens redegrelse .
Sandheden ligger i , at alle tidligere nationalkonomiske statistikker beviser , at vkst kun kan opns varigt med stabilitet og en stabil valuta .
De , der stifter mere gld , fr ikke vkst , men inflation og stagnation .
Det var Helmut Schmidt , der sagde : " Jeg vil hellere have 5 % inflation end 5 % strre arbejdslshed " .
Derefter fik han strre inflation og strre arbejdslshed .
Det er den dokumenterede virkelighed i vores kontinents konomiske historie .
<P>


( Tilrb )


<P>
Hvordan skal reglerne dog blive overholdt , hr. kommissionsformand , hvis de samtidig betegnes som dumme ?
Er 4.700 milliarder i gld mske ikke nok ?
At stifte mere gld er den lette vej , men at stifte mindre gld og konsolidere budgetterne er den vanskelige vej .
Men vi ved allerede fra Bibelen , at den lette vej frer til fordrv . Og den vanskelige vej , nemlig at konsolidere budgetterne , er den rigtige vej , og nu kan vi pludselig ikke lngere acceptere , at vores regeringer gr den vej .
Nej , det var en fejl , hr. kommissionsformand !
Hvilken elegant provokation ...
<P>


( Tilrb )
<P>
...
det er i orden , men vi har brug for en seris politik her .
Kun en seris politik er plidelig og har virkninger , der kan beregnes . Hr. kommissionsformand , trk Deres ord tilbage , af hensyn til euroens succes !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg tilslutter mig i hj grad kommissionsformand Prodis oprigtige og fornuftige redegrelse og kommissr Solbes ' angivelser .
Kravet - som jeg er enig i - om en fleksibel anvendelse af stabilitets- og vkstpagten og en samordning af de konomiske politikker , socialpolitikkerne og miljpolitikkerne i eurozonen er dog i vid udstrkning ikke blevet opfyldt her i de senere r med konomisk afmatning , og det skyldes ogs nogle alvorlige forudsigelsesfejl fra Kommissionens og Den Europiske Centralbanks side , eftersom de rent faktisk har modarbejdet ethvert forsg p at fremme og samordne en aktiv og anticyklisk politik mellem EU ' s regeringer .
<P>
P den anden side er det rigtigt , at en fleksibel og selektiv anvendelse af stabilitets- og vkstpagten ikke kan overlades til de enkelte regeringers skn , da man s risikerer at svkke den europiske samhrighed og ikke mindst at ge inflationen .
Derfor sttter jeg forslaget om at lade Lissabon- og Gteborg-mlstningerne for 2004 , nemlig planlgningen af offentlige investeringer i forskning , livslang lring og miljsanering samt oprettelsen af et integreret europisk transport- og telekommunikationsnet , vre et tillgsml for stabilitets- og vkstpagten , s udgifterne til disse investeringer bliver trukket fra ved beregningen af medlemsstaternes regeringers budgetunderskud .
<P>
Denne beslutning krver en streng kontrol fra EU ' s side .
EU skal nemlig med Kommissionens hjlp kunne undersge p forhnd , om disse investeringer er i trd med mlstningen om inden 2010 at gre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi , som bygger p fuld beskftigelse og bredygtig udvikling , idet man ligeledes fremmer samordningen af disse investeringer .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , EU har en flles valuta , men har ikke nogen flles konomisk politik .
EU har en flles valuta , men har ikke nogen egentlig konomipolitisk myndighed .
EU har en flles valuta , men har ikke noget egentligt fderalt budget .
<P>
Indtil for kort tid siden havde EU en stabilitets- og vkstpagt , nemlig et beundringsvrdigt surrogat - ja , lige prcis et surrogat - for den manglende konomiske politik , for det manglende , egentlige omfordelingsbudget og for den manglende konomipolitiske myndighed .
Alt dette med en flles valuta og i et monetrt omrde , som ikke er optimalt . Som De ved , professor Prodi , afhnger euroens trovrdighed bl.a. og ikke mindst - af stabilitets- og vkstpagten og dens evne til at tvinge medlemsstaterne til at fre fornuftige budgetpolitikker , som - og det skal vi huske - de selv har foreslet og godkendt .
Det er selvflgelig rigtigt , at stabilitets- og vkstpagten har sine begrnsninger , hvilket vi alle er klar over . Det glder isr i en fase med stagnation som den , EU oplever i jeblikket .
Men , kommissionsformand Prodi , n ting er at fjerne disse begrnsninger p en fornuftig mde , en anden ting er reelt at ddsdmme pagten , ndre spillereglerne , mens spillet er i gang , eller slet ikke opstille nogen spilleregler .
<P>
Det , der bekymrer mig , kommissionsformand Prodi , er ikke de fornuftige ndringer - som altid er velkomne - men risikoen for en reel renationalisering af budgetpolitikkerne .
Og det ville vre det vrste , professor Prodi , og ikke mindst den alvorligste risiko , eftersom man ville ende med at godkende de ikke s dygtige landes politikker og lade det g ud over politikkerne i de serise lande og i de lande , som er get helhjertet ind for sagen .
At belnne de dovne og straffe de flittige er ikke til gavn for euroen og EU ' s opbygning p et s vanskeligt tidspunkt i EU ' s eksistens .
<P>
Derfor vil PPE-DE-Gruppen via sine medlemmer af EU-Konventet foresl det , som blev vedtaget p kongressen i Estoril for nylig , nemlig at EU-Konventet indskriver stabilitets- og vkstpagtens grundlggende principper i forfatningen .
<P>
Det tror jeg , at De er enig i .
Og stol ikke p de venner , De pludselig har fet i de sidste timer !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig over , forstr , og sttter de seneste erklringer fra Romano Prodi om finanspolitikken i Europa .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , har Kommissionen nu p en intelligent mde indledt en proces , hvor man forsvarer stabilitets- og vkstpagten , som kun kan gennemfres , hvis den udviser politisk mod , og hvis den er i stand til at fravige nogle af sine hidtidige holdninger .
Vi hber , at Europa-Parlamentet , som pr. definition er den institution , der er mest ben og mest reprsentativ for den almindelige borger , vil forst og sttte den positive proces , som Romano Prodi har indledt .
<P>
Kun de mennesker , der har get rundt med hovedet helt oppe i skyerne uden at se Europas konomiske virkelighed i jnene , kan vre overraskede i dag .
Allerede fra starten var det klart , at stabilitets- og vkstpagten var baseret p regler , der ville fungere forholdsvis godt i konomiske opgangstider , men som ville vise sig at vre en hmsko i forbindelse med visse uforudsete omstndigheder , hvor vksten kun er moderat .
Euroens Europa er baseret p en ramme bestende af en flles monetr politik og 12 separate budgetpolitikker .
Det er begrundelsen for , at der findes klare regler , s man kan undg , at udisciplinerede konomier , navnlig de store , bringer hele systemets stabilitet i fare .
<P>
Budgetdisciplin er garantien for , at den nuvrende generation ikke efterlader en uforholdsmssig stor gld til de kommende generationer .
For at skabe en gte udviklingsstrategi er det vigtigt at tvinge staterne til at rationalisere deres udgiftspolitik og effektivisere deres tjenester .
Jeg er sikker p , at vi alle er enige om dette .
Ikke desto mindre skal markederne forst de disciplinre regler , og de m ikke modarbejde de nationale politikker og de legitime interesser og forpligtelser , der er forbundet med dem .
Dette krver en fleksibel ordlyd og ligeledes , at de tilpasses , hvis dette skulle vise sig at vre ndvendigt .
<P>
Det er arvesynden i stabilitets- og vkstpagten og grunden til , at der fra flere og flere sider opfordres til , at den ndres .
Hvis vi lukker jnene for denne nye virkelighed , vil vi uden videre afvise alle vores forpligtelser og dmme pagten og navnlig dens mlstninger til total fiasko .
En statisk fortolkning af stabilitets- og vkstpagten virker mindre og mindre holdbar , fordi den ikke passer til den aktuelle konomiske situation og endnu mindre stemmer overens med de ml , som EU opstillede i Lissabon om p kort sigt at blive den mest magtfulde konomi i verden .
En intelligent anvendelse af stabilitets- og vkstpagten , hvor man fremhver vkstsjlen i den nuvrende konomiske situation , er en absolut ndvendighed , hvis ikke naturen skal gre oprr , og hvis den bygning , der er opfrt med s stort besvr , ikke skal styrte i grus .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner (PSE).">
Hr. formand , der er forskel p de enkelte medlemsstaters konomier , det er helt sikkert .
Der er brug for en langt mere sofistikeret fortolkning af vkst- og stabilitetspagten .
Forudstningen br vre sunde offentlige finanser og en stabil konomi .
Derudover , som De selv har nvnt , br der tages hensyn til konjunkturperioden for budgetpolitikken .
Andre reformer skal ogs vre vedvarende , mlt i forhold til medlemsstatens gldsprofil .
Vi br ogs tillade offentlige investeringer , da det kan lede til den vkst , som De talte om p topmdet i Lissabon , ud over en forbedring af velfrden .
<P>
Lande som Det Forenede Kongerige har efter flere rs katastrofal mangel p investering under de konservative regeringer behov for at investere i den offentlige sektor , og vi br lade dem gre det .
Men sagen er , som det gamle ordsprog siger , at hvis man samler alle verdens konomer p et sted , vil man aldrig kunne n frem til en lsning .
Vi vil ndig samle Kommissionen og finde ud af , at der er uoverensstemmelser blandt dens medlemmer .
Lad os ndre vkst- og stabilitetspagten .
Lad os gre den mere fleksibel , I kan vre med til at gre det , men vi br erkende , at der er behov for et sofistikeret instrument i en rigtig konomi .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , stabilitetspagten blev indfrt for at sikre euroen som strk valuta . I betragtning af den generelt drlige europiske konomiske situation og den hje arbejdslshedsprocent burde man imidlertid revidere stabilitetskriterierne eller forfine dem - netop for at sikre euroen som strk valuta .
En valuta er s strk som sin konomi .
Svkkes konomien , svkkes ogs valutaen p lang sigt .
Det hje europiske skattetryk svkker konomien og giver ikke de private hverken tilstrkkeligt spillerum eller tilstrkkelig disponibel indkomst til at stimulere forbruget .
Der strmmer ogs for mange penge til det overdrevent opsvulmede tjenestemandsapparat .
Det skal ndres .
Euroen har ikke kun brug for en stabilitets- , men isr ogs en vkstpagt .
Det er derfor ndvendigt og hensigtsmssigt at fre en diskussion om dette emne , sledes at euroen kan blive en strk og ikke en svag valuta p lang sigt .
<SPEAKER ID=54 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne rette en stor tak til Dem for denne forhandling , der ikke kun var filologisk og gik p ordvalget - sdan som der var risiko for i betragtning af den specifikke og tilfldige rsag til dens afholdelse - men som tvrtimod ogs var en vigtig konomisk forhandling , som vi forhbentlig kan gentage .
De forskellige holdninger under denne forhandling - og De kan vre rolig for , hr . Poettering , at jeg aldrig blander personlige forhold sammen med politiske meninger - viste os noget vigtigt , nemlig at det system , vi arbejder med , ikke er harmonisk tilrettelagt .
Der eksisterer et tvangsinstrument til sidst , som skal srge for den ndvendige strenghed , men eftersom der ikke er nogen myndighed , er der snarere tale om en opfordring end om en egentlig tvang . Der er til gengld ikke noget instrument i starten af forlbet , som kan skabe forudstningerne for en harmonisk udvikling og hjlpe de lande , som den flles valuta forbinder , til en harmonisk udvikling med sunde offentlige regnskaber og beskftigelse , det vil sige en konomisk politik , som vi kontrollerer og overvger i fllesskab .

<P>
Vi risikerer sledes at bryde sameksistensreglen - og det ville virkelig vre dumt - hvis ikke vi bruger den politiske fornuft , der er ndvendig for at forebygge uoverensstemmelser og spndinger , og som er ndvendig , hvis ikke vi magteslst skal vente p , at hammeren falder , og risikere - sdan som det blev sagt - at der indgs kompromiser mellem medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen nsker lige prcis at gre en indsats i den retning . Som kommissr Solbes sagde , er vi allerede begyndt p dette , og vi skal fortsat udnytte alle de muligheder , som de eksisterende instrumenter giver , men vi skal ogs srge for , at det ikke lngere kun er regnskabsinstrumenter , der bestemmer Europas konomiske politik .
<P>
Man nvnte Centralbanken for nogle konkrete tilfldes vedkommende .
Jeg vil gerne understrege , at Centralbanken gr sit arbejde - problemet er , at vi ikke kan overlade den til sig selv !
Vi har en konomisk politik i Europa , hvor vi gudskelov rder over en Centralbank , der er kommet godt fra start , og det m vi tage hatten af for , eftersom den startede fra bunden .
At starte fra bunden med at oprette et organ til kontrol , overvgning og finansielle og konomiske analyser for 12 forskellige lande var en heltemodig indsats , og vi skal forsvare Centralbankens uafhngighed , men ikke overlade den til sig selv .
<P>
Den forhandling , som vi har her i Parlamentet i dag , viser , at sprgsmlet om en konomipolitisk myndighed endnu ikke er blevet lst .
Jeg vil gerne have , at vi vender tilbage til dette sprgsml , hr. formand .
Vi har nemlig en flles valuta , og det betyder , at vi ikke kan devaluere , at vi ikke kan justere rentesatserne , og at vi virkelig er bundet af et strkt og p mange punkter stift system .
Hvis vi vil have dette system til at fungere , er vi sledes ndt til at finde en myndighed , som kan hjlpe os med at samordne retningslinjerne for den konomiske politik .
Og her taler jeg ikke Kommissionens sag , men vores alle sammens !
Jeg vil gerne understrege , at jeg aldrig har sagt , at denne myndighed ndvendigvis skal vre Kommissionen .
Denne myndighed skal oprettes , fordi vi sammen skal beskytte den flles valuta , og derfor skal vi sammen forberede os p fremtiden .
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at det adjektiv , som jeg brugte i interviewet - der var et langt interview , hvilket jeg gerne vil gentage - og som De kritiserede s skarpt i dag , ikke var mntet p stabilitets- og vkstpagten , sdan som man har skrevet , men p , at den bliver taget bogstaveligt .
Hr . Abitbol nvnte f.eks. Paulus for lidt siden .
Problemet er , at der er forskel p formuleringen og tankegangen bag den . Vi er lst fast i disse rammer .
Det , som vi skal arbejde med , er lovens formulering , og det er formuleringen , som er dum .
Vi skal have nogle instrumenter , vi skal benytte os af politikken , og vi skal bruge tankegangen til at fortolke vores befolkningers problemer .
Husk , at hvis de forskellige landes konomiske politikker afviger fra hinanden , kan der opst et alvorligt problem fra det ene jeblik til det andet . Derfor var det ikke tilfldigt , hr .
Watson , at jeg omtalte dette sprgsml , og at jeg gav dette interview - selv om De har ret i , at jeg kunne have fortalt det her i Parlamentet , og det vil jeg gre , hver gang De beder mig om at tale om disse sprgsml , som er grundlaget for vores samarbejde - det gjorde jeg nemlig , fordi vi nu har et konvent , og det er ndvendigt , at vi drfter disse sprgsml her , s konventet fr erfaring og bliver i stand til at tage disse emner op .
<P>
Jeg gjorde det ogs , fordi den europiske befolkning opfordrer os til ikke kun at tale om de finansielle og regnskabsmssige aspekter af konomien , men ogs om de aspekter , der berrer deres dagligdag , og jeg kan forsikre Dem for , at det ikke betyder , at jeg er eftergivende , eller at jeg ikke er streng , nr det glder konomien .
Tidligere har jeg endda vret s frk at plgge mit land en EU-skat - det hed den faktisk - fordi jeg mener , at borgerne skal have direkte og klar besked .
Det er klart , at vi skal drfte sprgsmlet om pagtens tankegang og formulering , og det skal vi gre under hensyntagen til pagten og den situation , hvor det bliver aktuelt at anvende den p sm og store lande .
Det var ogs et sprgsml , der blev rejst i dag , nemlig om vi vil vre lige s strenge , hvis der kommer en afvigelse for Frankrigs , Tysklands eller Italiens vedkommende , hvor underskuddene nrmer sig eller overstiger 3 % .
Her m jeg sige , at hvis sdanne tal bliver bekrftet af officielle anmeldelser eller Kommissionens oplysninger , sdan som der str i Amsterdam-erklringen , vil Kommissionen ivrkstte traktatens og pagtens foranstaltninger og gre sin pligt for alle landes vedkommende . Det er nemlig vores job .
<P>
Men jeg sagde - og det vil jeg gerne gentage over for Dem - at dette ikke er tilstrkkeligt !
Det er ikke tilstrkkeligt at holde underskuddet nede og lse problemerne , nr de er opstet .
Vi skal fre en flles konomisk politik , for det skylder vi de europiske borgere !
Derfor brugte jeg et adjektiv , som mske er lidt strkt .
Filologerne m undskylde mig , men jeg tror , at det fik os alle til at forst , hvad vi skal gre fremover .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=56 NAME="Berthu (NI)">
Visse talere har netop kritiseret Romano Prodi , som har erklret , at " stabilitetspagten er tbelig " .
Det kan sikkert lyde overraskende , nr det kommer fra pagtens vogter .
Men det er ikke en fortalelse .
Romano Prodi forsger synligt og med desperate midler at redde stabilitetspagten , som i dag befinder sig i en blindgyde .
<P>
Faktisk viste Romano Prodi tydeligt ved straks at tilfje , at det er ndvendigt med en beslutningsdygtig myndighed i Bruxelles , hvis man skal opn en fleksibel pagt , at han nsker at bevge sig hen imod en superstat .
<P>
Man kan sagtens se , hvad det er , der blokerer i dag . P den ene side mister stabilitetspagten gennemslagskraft for hver dag , der gr , og p den anden side har medlemslandene nppe lyst til at overlade deres konomiske og budgetmssige befjelser til Bruxelles , som man ser det af de vanskelige forhandlinger i arbejdsgruppen " konomisk governance " i konventet .
Romano Prodi gr sledes ikke andet end at forsge at bevge sig i den retning , som hele tiden har vret fderalisternes plan , da de nskede at indfre euroen .
<P>
Det er en god taktik her og nu .
Men p sigt er det en kolossal fejltagelse .
Den konomiske superstat ville blot blive endnu et stift system oven i stabilitetspagten og , tr vi nok sige , oven i euroen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , natten mellem den 26. og 27. september sank frgen Joola ud for Senegals kyst med mange senegalesere , en gruppe europere og Roel og Lisette Arendshorst fra Groningen om bord .
Senegals prsident Wade har ptaget sig ansvaret for denne katastrofe .
Da hans land ingen penge har til at bjrge skibet , taler Wade om en smandsgrav .
Det er uacceptabelt .
For ofrenes slgtninge er det meget vigtigt , at ligene af deres kre hurtigst muligt bjrges , i betragtning af at der opstr identifikationsproblemer , hvis man venter lngere .
<P>
Da det af undersgelser fremgr , at skibet ligger p en sandbanke , vil det vre forholdsvis let at bjrge ligene ved hjlp af dykkere .
Denne mde at bjrge p er ikke srlig kostbar , men mske alligevel for dyr for Senegal .
I sidste uge opfordrede jeg indtrngende kommissr Nielson , Patten og Bolkestein til at frigre EU-penge fra Den Europiske Udviklingsfond .
Tiden er knap .
Jeg har endnu ikke fet svar .
Jeg opfordrer herved endnu en gang Kommissionen til hurtigst muligt at yde finansiel sttte til Senegal , sledes at Roels og Lisettes forldre og sskende og de andre ofres familiemedlemmer ikke lngere behver leve med bekymringen og kan tage vrdig afsked med deres kre .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad angr sprgsmlet om Zimbabwe er jeg chokeret over hre , at COREPER i sidste uge besluttede , at ministerkonferencen mellem EU og udviklingssamarbejdslandene i det sydlige Afrika , som er fastsat til at finde sted den 7. og 8. november , ikke skal afvikles i Kbenhavn , men i Mozambique .
De husker mske , at Parlamentet insisterede p , at udenrigsministeren fra Zimbabwe under ingen omstndigheder skulle inviteres til ministerkonferencen i Kbenhavn , da det ville vre et tydeligt brud p EU ' s rejseforbud .
Vi fik aldrig nogen forsikringer p dette omrde , nu ved vi hvorfor . EU ' s udenrigsministre har truffet en kynisk beslutning og bestemt at ignorere sit rejseforbud .
Vi vil nu opleve et pinligt optrin , hvor de europiske udenrigsministre rejser til Afrika udelukkende for at gre det lettere for deltagerne fra Zimbabwe at deltage i et mde , som er arrangeret af europerne .
Det er grotesk og en hn mod Parlamentet , men vigtigst af alt er det en hn mod den terroriserede og sultne befolkning i Zimbabwe , hvis liv og levebrd er blevet delagt af Mugabe-styrets overgreb .
<P>
Hr. formand , p vegne af Parlamentet beder jeg Dem om at gre de strkeste indsigelser over for rdsformanden ved at gre ham opmrksom p vores foragt for denne beslutning , og at den bliver ndret .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , i juni i r rejste Udvalget for Andragender til min region , Asturien , og talte med flere andragere .
En gruppe andragere forelagde et andragende for hr . Gemelli , hvori der blev klaget over linjefringen for en motorvej i min region - Cantbrico-motorvejen - fordi den synes at overtrde fllesskabsretten , og fordi den er til alvorlig skade for meget vigtige landbrugsbedrifter , som finansieres af EUGFL .
<P>
Samtidig stillede jeg et sprgsml , som fru Wallstrm besvarede forelbigt , og som hun sagde der vil komme et uddybende svar p senere .
<P>
Det , der overrasker os , er , at et parlamentsmedlem fra Parlamentets strste gruppe ledsaget af hans partis generalsekretr , uden at denne sag er blevet diskuteret i Udvalget for Andragender , og uden at vi har modtaget det andet svar fra fru Wallstrm , skulle have besgt fru Loyola de Palacio , holdt mde med to hjtstende embedsmnd i Europa-Kommissionen og i min region offentligt have erklret , at sagen er afsluttet .
<P>
Hr. formand , det er et angreb p Parlamentets trovrdighed og p Udvalget for Andragenders befjelser .
Det sr ogs tvivl om Europa-Kommissionens og visse af Europa-Kommissionens tjenestemnds uafhngighed i denne sag , og det jeg anmoder om , hr. formand - og jeg slutter nu - er , at det undersges , om det var tilfldet .
Vi kan ikke acceptere , at der trffes en beslutning , fr der har vret en debat i Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender .
Jeg anmoder formanden om - og jeg kan sende ham flere oplysninger - at undersge , om det var tilfldet .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Hvis jeg har forstet det ret , fru Gonzlez lvarez , burde De mske ogs sprge Kommissionen , s De fr bekrftet eller afkrftet det , som De lige sagde .
<SPEAKER ID=62 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , det glder mig meget , at det er Dem , der er i formandsstolen , for her i eftermiddag fik jeg en opringning fra en ung kvinde .
Det drejer sig om vinderen af Miss Danmark-konkurrencen .
Hun har besluttet - meget modigt , synes jeg - at hun ikke vil tage til Nigeria for at deltage i Miss World-konkurrencen .
Men nu har hun i dag modtaget en skrivelse fra Miss World-organisationen , der opfordrer hende til at deltage med henvisning til , at en af Europa-Parlamentets nstformnd - og det var faktisk Dem , hr . Imbeni - har opfordret kandidaterne til at deltage og dermed at undlade en boykot .
Denne unge kvinde , vi taler om , er naturligvis en smule forvirret , hr. formand . Og det er jo forsteligt .
Jeg vil derfor bede Dem , hr. formand , om i dag at bekrfte eller snarest muligt over for mig at bekrfte , at Europa-Parlamentet ikke har udtalt sig til fordel for , at disse kandidater skal deltage i Miss World-konkurrencen , og bekrfte , at vi dermed ikke har opfordret til , at de deltager .
Jeg vil ogs godt bede Dem , hr. formand , om at bekrfte , at det ttteste Europa-Parlamentet har vret p at diskutere , hvorvidt disse kvinder skulle boykotte Miss World-konkurrencen , har vret den drftelse , som vi har haft i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder . Her opfordrede man netop kvinderne til at boykotte Miss World-konkurrencen .
Jeg hber p , at jeg kan f bekrftelsen nu , og hvis jeg ikke kan f den nu , s hber jeg at f den skriftligt i meget nr fremtid .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Fru Thorning-Schmidt , jeg vil ikke tage s meget af parlamentsmedlemmernes tid , men jeg kan bekrfte , at jeg for det frste har en anden holdning end Dem , at jeg for det andet gav udtryk for denne holdning p en pressekonference , at jeg for det tredje naturligvis ikke talte p vegne af Europa-Parlamentet , og at jeg for det fjerde har sendt en e-mail til formanden for Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder for at gre opmrksom p , at udvalgets beslutning om at boykotte dette initiativ efter min mening er forkert . Det er den af en rkke grunde , som jeg ikke vil gentage her for ikke at starte en debat , der ikke er p dagsordenen .
Hvis De nsker det , vil jeg senere - nemlig i morgen eller i overmorgen - fortlle Dem , hvorfor holdningen i Udvalget om Kvinders Rettigheder efter min mening er diskutabel .
Men det kan jeg ikke gre nu , hvor jeg er mdeformand .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0332 / 2002 ) af Duff for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om virkningen af Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder og dets fremtidige status ( 2002 / 2139 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=66 NAME="Duff (ELDR)">
ordfrer .
( EN ) Hr. formand , chartrets fremtidige status var et af de fire hovedsprgsml , som vi fik fra den bermte Nice-traktat , som skal drftes p regeringskonferencen i 2004 og siden Laeken , det er et vigtigt sprgsml for konventet .
Dette forslag vil vre den parlamentariske delegations formelle bidrag til konventet , hvis det bliver vedtaget .
<P>
Vi har studeret den virkning , som chartret som et hjtideligt kundgjort vrktj har haft , og vi fandt ud af , at Ombudsmanden , Parlamentet , Kommissionen og sgar Rdet har gjort brug af det adskillige gange .
Vi sporede ogs en vis usikkerhed blandt borgerne angende chartrets rkkevidde som et hjtideligt kundgjort vrktj .
Domstolene bruger allerede chartret som et vigtigt referencepunkt sammen med Den Europiske Menneskerettighedsdomstol og medlemsstaternes forfatningstraditioner .
Men den omtalte forfatningstradition er allerede bred , og i et EU med 25 eller flere medlemsstater vil den blive endnu mere uklar .
Derfor mener vi , at chartret br inkorporeres solidt i traktaterne , s det , der p nuvrende tidspunkt er et vigtigt referencepunkt , vil blive et centralt referencepunkt .
<P>
Kommissr Vitorino og hans arbejdsgruppe i konventet overvejer de tekniske og semantiske detaljer , som vil vre med i inkorporeringen , og jeg ser frem til at hre fra ham , hvor vellykket arbejdsgruppens anstrengelser har vret .
Dette parlamentariske forslag styrker chartrets politiske liv .
Dette forslag forklarer , hvorfor inkorporeringen i traktaterne er vigtig , og hvorfor det br vre bindende over for EU og medlemsstaterne , nr og i det omfang de indfrer europisk lov og politik .
Det forklarer ogs , hvorfor chartret vil vre et vigtigt element i den videre udvikling af begrebet om europisk statsborgerskab .
<P>
I forbindelse med udvidelsen har chartret formet at forklare de involverede personer , hvorfor de grundlggende rettigheder er s fremtrdende i forsget p bringe EU tttere p borgerne .
Det foreslr , at vi skaber et system for vores grundlggende rettigheder , som skal vre centrum for integrationsprocessen , s det kan vre kronjuvelen i vores fremtidige forfatning .
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske hr . Duff , ikke kun i hans egenskab af ordfrer for denne betnkning , men ogs i hans egenskab af medlem af konventet , der udformede chartret om grundlggende rettigheder .
Betnkningen , som vi drfter i dag , er baseret p Parlamentets tidligere holdninger , som blev vedtaget , da chartret blev udarbejdet i lbet af 2000 , og disse henstillinger opfylder til fulde mlstningen om at benytte chartret som grundlag for en forfatning .
Jeg taler i min egenskab af kommissr , men jeg kan naturligvis ikke se bort fra , at jeg samtidig er Kommissionens reprsentant i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , og i den egenskab er jeg formand for arbejdsgruppen om chartret .
Uden at g i detaljer mener jeg at kunne fortlle Parlamentet , at medlemmerne af arbejdsgruppen om indarbejdelse af chartret i traktaten har udtrykt bred enighed om svarene p de tekniske sprgsml , som vi kmper med , og som vedrrer de nrmere bestemmelser for og konsekvenser af den eventuelle indarbejdelse af chartret i en kommende forfatningstraktat samt de nrmere bestemmelser for og konsekvenser af EU ' s mulige tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention .
<P>
Jeg mener , at der er en hj grad af overensstemmelse mellem de henstillinger , der findes i hr . Duffs betnkning , og arbejdsgruppens konklusioner .
Mere specifikt vil jeg frst understrege , at jeg er enig i , at chartret i dag er en realitet , som virkelig har vundet rodfste i den europiske dagligdag , som anvendes af borgerne , af generaladvokaterne , i afgrelser ved Retten i Frste Instans , og af de nationale domstole , selv p hjeste niveau : medlemsstaternes forfatningsdomstole .
<P>
I hr . Duffs betnkning bemrkes det ligeledes , at indarbejdelsen af chartret ikke vil give Unionen nye befjelser .
Dette siges allerede tydeligt i chartret , men det kunne vre tydeligere i de horisontale bestemmelser om indarbejdelsen af chartret i traktaten , navnlig med henblik p at dmpe noget af den frygt , som man har givet udtryk for fra visse sider .
Chartret er ikke i sig selv en kilde til befjelser eller et retsgrundlag , der vil give Unionen mulighed for at vedtage lovgivningsmssige foranstaltninger .
Det er et referencedokument for de vrdier , der skal vre til stede i alle EU ' s politikker .
<P>
P samme mde begrnses medlemsstaternes befjelser p ingen mde gennem chartret .
Det erstatter ikke medlemsstaternes systemer p menneskerettighedsomrdet , og det skal ikke overtage de nationale forfatningers rolle .
Derfor deler jeg ordfrerens holdning , hvor han understreger , at chartret nu skal have bindende retsvirkning og en forfatningsmssig status i henhold til bestemmelser , som skal fastlgges senere , og som afhnger af traktaternes fremtidige struktur .
<P>
Det lader til , at der er udarbejdet to alternative lsninger p dette sprgsml .
For det frste en lsning , som rent faktisk fortjener at f sttte fra flertallet af arbejdsgruppens medlemmer , indarbejdelsen af hele chartret som et afsnit eller et frste kapitel i forfatningstraktaten .
Alternativet er , at forfatningstraktaten kommer til at indeholde en artikel , hvori der henvises til chartret med hele chartrets tekst , og som medtages i et srligt afsnit af forfatningstraktaten eller i en protokol .
<P>
Det er ogs helt legitimt ved den nuvrende skillevej ikke at forsge at ndre chartrets bestemmelser , fr de er valideret i forfatningstraktaten .
Chartret er udtryk for de politiske forpligtelser fra det tidligere konvent , som skal respekteres af dette konvent .
Dette betyder imidlertid ikke , at der ikke skal foretages tekniske tilpasninger , navnlig med hensyn til de skaldte " generelle " eller " horisontale " bestemmelser .
Arbejdsgruppen om chartret har arbejdet med sprgsmlet og har til hensigt at foresl nogle tilpasninger , som ikke pvirker indholdet i bestemmelserne , men i stedet udelukkende er beregnet p at prcisere betydningen af de nuvrende horisontale bestemmelser .
<P>
Europa-Parlamentet og Kommissionen har altid set positivt p en tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention .
Ordfreren gentager dette synspunkt , hvilket jeg hilser velkommen .
Medlemmerne af arbejdsgruppen om chartret har den holdning , at Unionens tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention er i fuld overensstemmelse med indfrelsen af et charter , der har status af forfatning , og som er juridisk bindende .
I den henseende mener jeg , at det resultat , som er opnet af denne arbejdsgruppe , ogs vil opn meget bred opbakning .
Hvis Unionen tiltrder traktaten , vil den blive underlagt ekstern kontrol , hvilket er helt i overensstemmelse med den kontrol , som Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg udver over medlemsstaternes forfatningsdomstole eller hjesteretter .
I den forstand er der ikke tale om noget underlggelsesforhold mellem domstolene , og uafhngigheden af Fllesskabets retssystem pvirkes heller ikke .
<P>
Sprgsmlet hnger nje sammen med Unionens fremtidige status som juridisk person .
Konventets opgave er netop at fokusere p indarbejdelsen af forfatningsmssige bestemmelser i forfatningstraktaten for at give Unionen mulighed for at forhandle om de praktiske bestemmelser for tiltrdelsen med Europardet og i henhold til den normale procedure beslutte , hvornr tiltrdelsen skal ske og p hvilke betingelser uden p nogen mde at undergrave de enkelte medlemsstaters forpligtelser i henhold til den europiske menneskerettighedskonvention og dennes tillgsprotokoller .
<P>
Jeg hber virkelig , at indarbejdelsen af chartret i forfatningstraktaten og Unionens tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention vil blive to vigtige mileple i processen hen imod at give EU en forfatning , hvori man anerkender vrdierne og principperne for de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="PT" NAME="Almeida Garrett (PPE-DE).">
Hr. formand , en af de vigtigske opgaver for Konventet om Den Europiske Unions Fremtid er at besvare det sprgsml , der blev stillet i Laeken for nsten et r siden , om , hvorvidt det vil vre hensigtsmssigt at indarbejde chartret om grundlggende rettigheder i traktaten om Den Europiske Union .
Inden for konventet blev der nedsat en arbejdsgruppe med netop dette forml , der har kommissr Vitorino som en kompetent formand , og som er klar til at offentliggre sine konklusioner .
I dag forsger Europa-Parlamentet gennem hr . Duffs betnkning igen at bekrfte den holdning , som det altid har fastholdt .
Jeg vil gerne offentligt udtrykke min enighed i hans konklusioner og benytte lejligheden til at lyknske ordfreren med den fantastisk brede enighed , det lykkedes ham at fje til sine resultater i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
Vi er ikke i tvivl om , at det er borgerne og deres rettigheder , der skal vre i centrum for vores flles eksistens .
Det , vi har , er ikke s meget et marked , men en samling af kvinder og mnd , der giver Fllesskabet mening .
Derfor opfordrer vi helhjertet til , at chartret om grundlggende rettigheder indarbejdes som en vsentlig bestanddel af forfatningstraktaten for Den Europiske Union .
Vi er naturligvis opmrksomme p , at mange af disse rettigheder , principper og friheder kunne have vret formuleret anderledes og vil skulle revideres p et senere tidspunkt .
Intet arbejde , der udfres af mennesker , er perfekt .
Set fra vores synspunkt er tiden imidlertid endnu ikke inde .
I dag er tiden inden til at prcisere og styrke chartrets juridiske status , at gre det bindende og ge den retlige beskyttelse af de europiske borgere i forhold til de europiske institutioner og medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af Fllesskabets lovgivning .
Derfor sttter vi den strategi , der fremhves i denne betnkning , og dens vsentligste konklusioner : at gre det til en vsentlig del af den nye forfatningstraktat , at fastlgge formelle bestemmelser vedrrende en revision og , nr EU udtrykkeligt er gjort til en juridisk person , at opfordre til tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at den forhandling , vi frer i dag , kan forekomme meget teknisk i sit indhold .
Hvilken status vil chartret f i den forfatning , som konventet munder ud i ?
<P>
Forhandlingen stiller et absolut centralt politisk sprgsml , nemlig hvad vi gr ved forhandlingen om statsborgerskab i konventet .
Vores charter behandler heldigvis ikke blot statsborgerskabet . For vores borgere er det en central referencevrdi , og vi har siden pbegyndelsen af denne opgave sagt , at konventet skal arbejde hen imod et mere demokratisk , mere forsteligt og mere gennemsigtigt Europa .
<P>
Det , vores medborgere beder om , er at kunne fle sig som europiske borgere .
Det forekommer mig , at chartret i dag er det vrktj , vi har til rdighed til at puste liv i statsborgerskabet .
S lad os gennemfre det .
Europa-Parlamentet har allerede bedt om det utallige gange og vil gre det igen , nr det stemmer om Duff-betnkningen .
Jeg tror , at det er en sine qua non-betingelse for , at vi godkender konventets arbejde .
<P>
Sprgsmlet er , hvordan det skal gennemfres .
For mit vedkommende er det vigtigt , at denne gennemfrelse giver chartret en frerposition i hierarkiet af europiske tekster .
Det betyder rent ud sagt , at vi , nr vi i de forskellige sektorer bliver bedt om at trffe nogle foranstaltninger , skal respektere chartrets nd og bogstav .
<P>
Dernst rejser sig sprgsmlet om revidering , og vi er klar over , at det er en forhandling , som har skabt stort rre ogs p tidspunktet for afslutningen af det foregende konvents opgaver .
<P>
Jeg tror ligesom hovedparten her , at det nuvrende konvent ikke har befjelser til at genbne teksten , og jeg tror i vrigt , at det ville vre politisk uhensigtsmssigt .
Det vigtigste er at undersge , hvordan denne reviderede udgave ville kunne gennemfres , for der er ingen grund til at tro , at disse tekster er mejslet i sten .
Vi har selv under udarbejdelsen af chartret taget os nogle friheder med teksten til den europiske menneskerettighedskonvention , som havde behov for tilpasning og modernisering .
Lad os forestille os , at vores efterflgere kan f behov for at foretage en lignende tilpasning . Da er det ndvendigt , at man foretager den p samme betingelser som dem , vi selv har skrevet teksten p .
Revisionen af chartret kan rent ud sagt ikke gennemfres , medmindre den flger de mere bindende regler , som konventet foreslr .
<P>
Jeg har sammen med min gruppe stillet ndringsforslag herom , og jeg hber , at Europa-Parlamentet kan vedtage forslaget , nr det stemmer om Duff-betnkningen .
<P>
Jeg har to sm bemrkninger til slut .
Den frste er for at lufte en bekymring . Under forhandlingen - som apriori er teknisk - om de skaldt " horisontale " klausuler er der risiko for , at man indsnvrer chartrets anvendelsesomrde .
Det skal vre vores rde trd at undg en indsnvring af chartrets anvendelsesomrde .
Endelig nsker jeg selvflgelig at give min og min gruppes sttte til EU ' s tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention .
P den mde opnr vi et samlet st foranstaltninger til beskyttelse af vores borgeres og indbyggeres rettigheder .
<SPEAKER ID=70 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke den utrttelige ordfrer for hans arbejde med chartret .
Det er vigtigt , at man hele tiden diskuterer det energisk , og ogs diskuterer , hvorledes det skal placeres i forbindelse med konventets arbejde .
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Vitorino ikke blot for hans principielle tilslutning til at arbejde videre med chartret , men ogs , fordi han ppeger , at det ikke er helt nemt at indskrive hele chartret i den kommende konstitution eller grundtraktat eller , hvor det nu skal placeres , men det m vel vre dr .
Det , jeg synes er vigtigt , nr vi diskuterer disse sprgsml som politikere , er , at vi hele tiden befinder os i spndingsfeltet mellem vision og virkelighed .
Visionen er klar nok , vi kan alle nske - jeg skal vende lidt tilbage til indholdet - at chartret fr en total placering .
Chartret er vigtigt .
Det indeholder vigtige menneskerettigheder og andre rettigheder , som er vigtige at sikre de europiske borgere .
P den anden side er vi ogs ndt til at forholde os til virkeligheden , nemlig det , som er den politiske realitet i dag , og sprge os selv , hvor meget vi kan komme igennem med , nr vi nu er 15 lande - eller faktisk 25 lande forhbentlig , nr vi skal i gang med regeringskonferencen .
Det er hele tiden det spndingsfelt , vi skal vre klar over .
Jeg er tilhnger af chartret .
Jeg har altid syntes , at det var et godt charter .
Jeg har ogs arbejdet med chartret i forhold til den danske grundlov og m sige , at chartret er noget mere fremadorienteret og bedre end f.eks. den danske grundlov , hvis man kun lste grundlovsteksten og ikke havde hele den historiske baggrund .
Jeg mener ikke , at alle eksisterende grundlove er ideelle , men p den anden side synes jeg ogs , at chartret i jeblikket er ved at f lidt karakter af en " hellig ko " .
Derfor synes jeg godt , at man kan se p , om der er artikler , der er vigtigere og mere betydningsfulde end andre , og om der er sprgsml , hvor man mske kan sige , at det ikke er det vigtigste at f med i denne omgang .
Jeg vil gerne takke kommissren for hans benhed og klargring af , at det ikke er s enkelt endda .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , betnkningen vedrrer et af de vigtigste problemer , Konventet om Den Europiske Unions Fremtid skal lse , nemlig inkorporeringen af chartret om grundlggende rettigheder i den kommende europiske forfatningstraktat og sikringen af en fuldstndig beskyttelse af de grundlggende rettigheder i EU .
<P>
Parlamentet har lnge haft en lokomotivfunktion i Unionen , hvad dette angr .
Med denne betnkning , der henvender sig direkte til konventet , opfylder Parlamentet igen sin politiske rolle .
Jeg vil derfor gerne rette en stor tak til ordfreren . Jeg vil gerne komme ind p tre ting , der ogs afspejler sig i mine ndringsforslag .
<P>
Mange mennesker forventer for det frste med rette , at konventet beslutter sig for at indarbejde chartret i forfatningstraktaten . Derfor skal det sikres , at det ikke kun indeholder overordnede retningslinjer for EU ' s organer , men at det munder ud i nogle bindende rettigheder , der skal overholdes af EU , og som om ndvendigt ogs kan sges opnet ad rettens vej af alle borgere .
Dette formuleres helt korrekt som et krav i betnkningen , i nr . 1 eksempelvis .
<P>
Nr der str i betnkningens nr . 2 , at chartret om grundlggende rettigheder udelukkende skal indarbejdes i den europiske forfatningsret i form af en prambel , s forpurrer Parlamentet imidlertid efter min mening tingene for sig selv .
En prambel kunne mske blive en slags flagskib for en kommende forfatningstraktat , men udgr juridisk set ingen norm af direkte retlig betydning .
Jeg tror ikke , at nogen overhovedet ville forst en sdan holdning fra Parlamentets side .
<P>
For det andet stiller vi med rette krav om EU ' s tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention .
Der aftegner sig allerede et flertal i konventet for denne holdning .
Hvis Parlament fortsat vil spille sin rolle som lokomotiv , skal det dog efter min mening ogs nvne de dermed forbundne problemer tydeligt ved navn .
Det er efter min mening ikke tilstrkkeligt blot at henvise til i betragtning Z , at EF-Domstolens forhold til den europiske menneskerettighedskonvention er det samme som den nationale forfatningsdomstols forhold til den europiske menneskerettighedskonvention .
Dette udsagn dkker over et problem , for sprgsmlet om de nationale forfatningsdomstoles forhold til domstolen i Strasbourg vurderes meget forskelligt i de 15 medlemsstater .
Efter min mening skal forfatningstraktaten give sit eget svar p sprgsmlet i betnkningen .
<P>
Hvad det tredje punkt angr , henvender jeg mig til ordfreren senere .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber (Verts/ALE).">
Hr. formand , det ligger i de grundlggende rettigheders natur , at de ikke tildeles , men derimod kun anerkendes , at de grundlggende rettigheder automatisk kan afledes af menneskets vrdighed .
Vi er derfor som flge af , at Rdet ngter at gre chartret om grundlggende rettigheder juridisk bindende , havnet i en absurd situation . P den ene side betragtes de grundlggende rettigheder som en ndvendig konsekvens af anerkendelsen af menneskets vrdighed , men p den anden side ngtes menneskene muligheden for rent faktisk at gre deres ret gldende .
<P>
Der skal lyde en tak til ordfreren , der her endnu en gang har gjort det klart , at det er Europa-Parlamentets hjeste prioritet at indarbejde de grundlggende rettigheder i den europiske forfatning , ja , at en forfatning slet ikke er tnkelig uden denne grundsten .
Jeg tilslutter mig dog den foregende talers bemrkning om , at jeg ikke forestiller mig en prambel til dette forml , men derimod en artikel 1 i denne forfatning , men her er der vel ikke tale om nogen alvorlige indholdsmssigt forskellige holdninger .
<P>
Det andet synspunkt , som jeg takker ordfreren for , er , at vi ikke m tillade , at kapitlet om chartret om grundlggende rettigheder genbnes i konventet og forhandles p ny .
Forfatningskonventet har ikke mandat til at ndre chartret om grundlggende rettigheder , og det ville skade hele det frste konvents og dermed konventmetodens trovrdighed , hvis vi tog chartret op igen .
<P>
Efter min mening er der en vis selvmodsigelse - og her kommer mit sprgsml til kommissr Vitorino , der har taget fat i punktet - i at ville ndre de horisontale bestemmelser . De horisontale bestemmelser udgr en vsentlig del af bestemmelserne om gyldighedsomrdet og virkningen af chartret om grundlggende rettigheder .
Det er bestemt tnkeligt - og flere diskussioner har givet mig anledning til mistanke - at man via de horisontale bestemmelser forsger at begrnse chartrets virkeomrde .
Det m vi gre modstand mod .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Parlamentet ville gre demokratiet en stor tjeneste ved at fortlle sandheden .
Og det er rent faktisk endnu en glimrende lejlighed til at overveje dette centrale sprgsml : sandheden om den europiske integration .
Ordfreren foreslr f.eks. flgende : " Chartret tillgger ikke Unionen nogen kompetence. tvrtimod begrnser det EU-institutionernes udvelse af befjelser som flge af deres pligt til at respektere chartret " ( citat slut ) .
Og han tilfjer : " chartret begrnser ikke medlemsstaternes kompetence i henhold til traktaterne , det er ikke en erstatning for medlemsstaternes ordninger for grundlggende rettigheder , men et supplement til dem " ( citat slut ) .
<P>
Sdan skal det ogs vre , af to grunde : For det frste har chartret endnu ikke fet retsvirkning af det eneste organ , der er kompetent p dette omrde , nemlig regeringskonferencen , og for det andet hedder det som allerede nvnt i artikel 51 i selve chartret , at synspunkterne i det nuvrende charter er rettet mod Unionens organer og institutioner og kun mod medlemsstaterne i de tilflde , hvor de anvender fllesskabslovgivningen .
<P>
Imidlertid forholder det sig desvrre ikke sdan .
Der er mange ting , der beviser , at der gres forsg p at gre chartret til et instrument , der kan skabe enhed blandt medlemsstaterne og opretholde et formynderskab over dem , der ligger oven over deres forfatninger .
Snart fr vi f.eks. Swiebel-betnkningen , hvori man dokumenterer dette tydelige skifte med hensyn til form og metodologi , nr menneskerettighedssituationen i medlemsstaterne skal undersges og vurderes .
Sidste r fik vi Cornillet-betnkningen p samme omrde .
Kort sagt , hvis retsstaten fortsat er gldende , kan vi kun sl fast , at chartret desvrre allerede nu frer til reaktioner imod den normale retsstat .
Dette er noget , vi br fordmme .
Det er imidlertid ikke ordfrerens anbefaling , idet han tvrtimod ser ud til at glde sig over og bifalde reaktionerne , foranstaltningerne og retningslinjerne fra Kommissionen , Rdet , Parlamentet , Ombudsmanden og endda EF-Domstolen , som lader hnt om regeringskonferencens kompetencer og forsger at handle , som om chartret allerede er retligt bindende .
<P>
Det er det ikke .
Retsstatsprincippet hedder ikke " som om " . Enten findes " loven " , eller ogs findes den ikke .
Derfor er jeg bange for , at der findes et nske om at omvlte retsstaten , og det er prcis det , der sker som resultat af denne tvetydighed .
Derfor skal denne betnkning stttes entusiastisk af dem , der ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , kommissr Vitorino har netop i overensstemmelse med Duff-betnkningens anbefalinger erklret , at den arbejdsgruppe , han leder i konventet , var tilbjelig til at foresl integrering af chartret om grundlggende rettigheder i traktaterne og endda i en fremtidig europisk forfatning .
<P>
Denne erklring forekommer mig forhastet , for der er stadig nogle omfattende sprgsml , som ikke er lst .
Man fortller os , at indlemmelsen af chartret i traktaterne , som ville gre det bindende p europisk niveau , ikke ville give Unionen nogen nye befjelser .
Men det kan vi ikke tro p .
Man fortller os , at det ikke ville ndvendiggre nogen omskrivning af den tekst , som blev vedtaget i Nice , men det er umuligt .
En omskrivning vil ganske enkelt vre ndvendig p visse omrder , og den ville bne Pandoras ske .
Og endelig fortller man os , at indlemmelsen ikke ville tage nogle befjelser fra de nationale demokratier , men det er nsketnkning .
<P>
I virkeligheden , hr. formand , risikerer chartret at stille nogle ubjelige krav til de nationale demokratier , og det mener vi , er meget farligt .
Det er , hvad jeg forklarer i den mindretalsudtalelse , som er vedlagt Duff-betnkningen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke hr . Duff for hans fortrffelige betnkning og ligeledes kommissr Vitorino for hans sagkyndige kommentar .
De , der har haft den re at vre aktivt involveret i konventet , som har udarbejdet chartret , ved , at den brede enighed ikke var en selvflge p det tidspunkt .
Den er resultatet af meget grundige , gennemgribende og intensive bestrbelser .
Derfor skal vi forhindre , at chartrets tekst igen tages op til diskussion .
Der blev dengang gjort et fremragende stykke arbejde .
At tage dele af chartret op til diskussion kan kun fre til en afsvkkelse af dette fortrffelige stykke arbejde .
Lad derfor chartret vre , som det er , med undtagelse af tekniske ndringer .
Det var min frste bemrkning .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer kombinationen af chartret og den europiske menneskerettighedskonvention , hvilket har skabt strre vanskeligheder end ndvendigt .
Det fremgr af en rkke artikler , der er skrevet af dommere og eksperter fra de to domstole i Luxembourg og Strasbourg , og det bliver ogs tydeligt i hr . Vitorinos konventsarbejdsgruppe .
Det viser sig , at det absolut er muligt at afstemme de to domstoles arbejde efter hinanden , hvad angr den europiske menneskerettighedskonvention og chartret .
Det mener ogs PPE-DE-Gruppen her og PPE-DE-Gruppen i Europardet .
Efter vores opfattelse er vejen derfor banet for at optage chartret i den nye forfatningstraktat .
Det nsker vi at gre , og det vil vi derfor arbejde for i konventet .
<P>
Jeg kommer nu til min tredje og sidste bemrkning , nemlig chartrets betydning for Unionens borgere .
Det er meget vigtigt , at vores borgeres rettigheder forankres solidt i den nye forfatningstraktat , som er ved at blive udarbejdet .
Vi ved jo alt for godt , at borgernes rettigheder , mindretallenes rettigheder og sociale rettigheder stadig er meget skrbelige , isr i de central- og steuropiske lande .
S meget desto vigtigere er det , at der vrnes om disse rettigheder i de nye traktater og frst og fremmest i den forfatningsmssige del af traktaten .
Disse rettigheder skal efter min opfattelse ogs kunne gennemtvinges .
Det kan sikre , at borgere i Central- og Vesteuropa kan regne med de samme grundlggende rettigheder , der er forankret i en europisk forfatning , som er garanteret af Unionen , og som om ndvendigt kan gennemtvinges af EU-domstolene .
Det forekommer mig at vre holdningen i Duff-betnkningen , og derfor sttter vi denne betnkning .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , chartret er jo en milepl p vej hen imod et virkeligt unionsborgerskab , og det dokumenterer ogs , at mennesket skal st i centrum for Europa-politikken og ikke kun markedet eller magten . Jeg tilslutter mig derfor alle , der siger : Disse rettigheder m ikke kun eksistere p papiret .
De skal ogs vre bindende .
Tillykke til kommissren og ordfreren , fordi de har til hensigt , at chartret skal vre en del af forfatningstraktaten .
Jeg mener heller ikke , at chartret kun skal nvnes i pramblen , men at det br vre frste kapitel i forfatningen .
Vi siger altid , at man br kunne lse denne forfatning i skolen .
Chartret er vidunderligt lsevrdigt , og det ville vre en god ouverture til den europiske forfatning . Jeg mener egentlig , man skal trykke det i sin helhed , fordi det afspejler Europas vrdier .
<P>
Mit andet punkt er , at chartret skal indarbejdes uden ndringer .
Det blev diskuteret virkelig lnge p det frste konvent , og jeg kan ikke se , at man skal ndre chartret endnu en gang .
Hvad angr de tvrgende artikler , kan der hjst vre tale om redaktionelle tilpasninger , ikke om substantielle ndringer .
Alt er blevet sagt om anvendelsesomrdet , man skal ikke gre det dobbelt og komplicere det yderligere .
Tak til vores ordfrer for hans excellente betnkning . Det bliver helt sikkert et vigtigt dokument for konventet !
<SPEAKER ID=77 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningens tema er angiveligt virkningen af EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Men i betnkningen leder man forgves efter en seris behandling af dette juridisk og politisk helt afgrende sprgsml .
Jeg vil njes med to punkter .
For det frste : Hvad skal vi overhovedet med et EU-charter , nr vi har den europiske menneskerettighedskonvention , som alle EU ' s medlemsstater har tilsluttet sig ?
Svaret er : Fordi EU som sdan ikke har tilsluttet sig konventionen .
Men EU br selvflgelig - via en simpel traktatndring - tilslutte sig konventionen , og det anbefaler betnkningen ogs .
Men nr det sker , vil sammenstd mellem Menneskerettighedsdomstolen og EF-Domstolen vre uundgelige .
Betnkningens udsagn om det gnidningsfri samvirke er simpel juridisk nonsens .
For det andet drejer den afgrende del af charter-dagsordenen sig om at fremme EU ' s permanente ekspansion .
Chartret er slet og ret en byggesten til EU ' s forbundsstat .
Til en forbundsstat hrer bde borgerskab og forfatning .
Unionsborgerne underkastes EU ' s forbundsmyndigheder , som det fremgr bl.a. af punkt 7 , P , X og N .
Alt dette indebrer en lemlstelse af og uhyrlige indgreb i det nationale retsforhold , og at dette forties skammeligt , er en fuld tilstrkkelig grund til at stemme nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med hjerteligt og oprigtigt at tilslutte mig de foregende taleres lyknskninger til ordfreren for dette fuldendte , systematiske og , tr jeg godt sige , pdagogiske arbejde p et omrde , som alle tilsyneladende kender , selv om det ikke altid er tilfldet .
<P>
Jeg har forsgt at samarbejde med ham p to punkter .
Det frste , som mange andre talere har nvnt , drejer sig om at forlange , at chartret som sdan indarbejdes i traktaterne .
Som fru Almeida Garrett sagde , er alt menneskeligt arbejde perfektibelt , og af alle former for menneskeligt arbejde plejer juridiske tekster at vre de mest perfektible .
Der er imidlertid et spansk ordsprog , der siger , at det bedste er det godes fjende , og i dette tilfldet str valget ikke mellem dette charter eller et bedre charter , det str mellem dette charter eller intet charter , og vi mener , at dette charter er det , vi har brug for .
<P>
Det andet punkt , hr. formand , bestod i udtrykkeligt at gre opmrksom p noget , som Parlamentet har inddraget i sin forretningsorden : Chartret er allerede bindende for medlemmerne af Europa-Parlamentet , eftersom det er den parameter , vi skal henholde os til , nr vi kontrollerer , at lovgivningsinitiativer overholder de grundlggende rettigheder .
Det m vi ikke glemme .
Hvis vi har inddraget det gennem Corbett-betnkningen , kan vi ikke vre de frste til at forngte det .
<P>
Derfor vil min gruppe og jeg entusiastisk stemme for Duff-betnkningen , for vi mener , at chartret har et enormt fortrin , fordi det er den frste unionstekst , som bakkes op af offentligheden .
Dette er dets store fortrin , og ikke en eller anden reformbestemmelse .
Det betyder , at chartret ikke bliver udvandet eller forvansket i fremtiden .
<P>
Den europiske offentlighed bakker op om chartret , uanset hvem det rgrer , for det lader til at rgre mange .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , en forfatning og chartret om grundlggende rettigheder er de to ansigter for det nye Europa , vi er i frd med at opbygge , fordi demokratiet ikke kan tilrettelgges med 25 lande uden bindende grundlggende rettigheder .
For det frste fordi trovrdigheden i forbindelse med udvidelsen og tilliden til denne skal vre baseret p et flles grundlag af principper og rettigheder , som konsoliderer forholdet mellem stater og borgere , som historien har forhindret i at leve sammen og stole p hinanden .
For det andet fordi den nye borgerstatus i Unionen , hvor de europiske borgere anbringes i centrum af den europiske legitimitet , krver , at de forsvares og beskyttes mod ethvert misbrug , der kan skyldes en centralisering af befjelserne i den effektive beslutningstagnings navn .
<P>
Derfor skal vi finde et grundlag for at give borgerne direkte adgang til Unionens domstole , og tilsvarende m vi definere mekanismer , der kan overtale de nationale domstole til at anvende chartret p borgernes vegne .
Chartrets status skal derfor ophjes til primrlovgivning , idet det gres til en grundlggende referencekilde for EF-Domstolen og for de nationale domstole , hvorved det gres til grundlggende lovgivning i Unionen og en faktisk integrerende del af Fllesskabets regelvrk .
<P>
Hvilket omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed ville vi opbygge uden et charter om grundlggende rettigheder ?
Hvilken form for civil og politisk sameksistens kan der vre tale om uden dette ?
Hr. formand , der skabes ingen nye befjelser som et resultat af chartret .
Tvrtimod begrnses udvelsen af befjelser i fremtidens Union .
Endvidere afskaffes ingen af de rettigheder , som medlemsstaternes borgere allerede nyder , og der sker heller ikke nogen udvanding af en hjere grad af beskyttelse gennem et charter , der udelukkende indeholder minimumsbestemmelser .
<P>
S hvis vi nsker et organiseret demokrati baseret p flles vrdier , br vi lade chartret danne grundlaget for en forfatning , gre det til den grundlggende referencekilde og kilde til beskyttelse af Unionens borgere .
Det er det , der siges i betnkningen , det er hr . Duffs holdning , og jeg tror , jeg er sikker p , at det er kommissr Vitorinos holdning .
Jeg nsker dem begge hjerteligt tillykke !
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton (PPE-DE).">
Hr. formand , det vil nok ikke komme som nogen overraskelse , at jeg , som britisk konservativ , anslr en anderledes tone i en ellers harmonisk debat .
<P>
Jeg er enig i , at alle EU ' s institutioner br have de samme standarder , men jeg er ikke overbevist om , at sdanne juridiske bnd br vre med i konventionen .
Jeg mener heller ikke , at de skal kunne hndhves af EU over for medlemsstaterne , ud over den nuvrende forpligtelse i form af underskrifterne p EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
De br ikke omfatte private virksomheder , privatpersoner eller organisationer . De br heller ikke dkke forhold som socialpolitik , beskftigelse eller kulturpolitik .
<P>
Vi har fet overdraget et dokument med en rkke gode hensigter .
Men jeg fler , at vi er ved at indfre en mareridtsagtigt dobbelthed inden for ankeomrdet , med Den Europiske Menneskerettighedsdomstol p den ene side og EF-Domstolen p den anden side .
Vi har sager , som skifter fra den ene institution til den anden , hvor det kun er advokaterne , som fr gavn af dette system .
Det er beklageligt for de kolleger , som er fremtrdende advokater , jeg nsker ikke en forringelse af deres indtgter , men det er ikke et system , som vi br fremme .
Punkt V viser dog , at det allerede er ved at ske .
Tanken om modstridende myndigheder , som bekendtgres ved to forskellige domstole er bureaukratisk utlelig og et juridisk mareridt .
<P>
Artikel 2 bekymrer mig .
Chartret skal binde Kommissionen , Rdet , Parlamentet og Regionsudvalget , men skal det vre et " centralt referencepunkt for Domstolen og de nationale retter " ?
Nej , det skal ikke vre et centralt referencepunkt for de nationale retter .
Det er endnu et tegn p den mulige forvirring .
Denne forvirring br vre afklaret , fr betnkningen vedtages .
Jeg opfordrer Parlamentet til at afvise betnkningen , s udvalget kan f tid til at lse problemet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg tror , at de fleste medlemmer af Parlamentet er enige i ordfrerens konklusioner og er enige med kommissr Vitorino om , at det er ndvendigt at indarbejde chartret i den nye EU-konvention .
<P>
Jeg vil njes med at tale om to proceduremssige aspekter : for det frste perspektiverne ved en udvidelse af Domstolens kompetence , s den kan behandle individuelle sager , som hidtil har stet over for omfattende legitimationer set ud fra et proceduremssigt synspunkt ( hvad angr legitimation , interesser og anerkendelse af berrte individuelle rettigheder ) .
Og for det andet kommissr Vitorinos henvisning til den mulige ratificering af den europiske menneskerettighedskonvention .
<P>
Jeg mener ikke , at problemet er s enkelt , som kommissr Vitorino pstr - hvilket fru Kaufmann har understreget - for det drejer sig ikke bare om at trkke Den Europiske Menneskerettighedsdomstol ned over en forfatningsdomstol , men om en overnational konstruktion - en fllesskabskonstruktion - med en Domstol , der har nogle meget specielle karaktertrk , og at plgge den en anden procedure .
<P>
Selv om jeg er uenig i de fleste af den foregende taler , hr . Stocktons , synspunkter , mener jeg , at dette emne nok br undersges nrmere , ikke bare hvad angr selve chartret , men ogs hvad angr fllesskabsinstitutionernes befjelser , navnlig Retten i Frste Instans og Domstolen .
<P>
Jeg mener , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender br undersge det sprgsml , og jeg er sikker p , at kommissr Vitorino vil give det den opmrksomhed , det fortjener .
<SPEAKER ID=82 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at det for mange lande vil vre den nemmeste lsning at indfje chartret ved en henvisning i EU-traktatens artikel 6 .
Ogs for mit eget land vil det formentlig vre den nemmeste lsning .
Men jeg synes alligevel , at vi skal tnke strre og lngere . For hvis formlet med dette er , at borgerne skal kunne genkende sig selv i traktaten , skal de have mulighed for at sl op i traktaten eller forfatningen og direkte lse , hvilke rettigheder de har i forhold til EU .
Jeg mener derfor , at man br vlge den maksimale lsning , hvor EU fr status som juridisk person og tilslutter sig menneskerettighedskonventionen . Den maksimale lsning vil nemlig give Menneskerettighedsdomstolen mere myndighed i forhold til EF-Domstolen .
Men nr vi gr efter den maksimale lsning , skal vi samtidig vre bne over for de bekymringer , som visse medlemsstater legitimt kan have , srlig nr det drejer sig om sprgsml vedrrende national identitet .
Jeg kunne mske godt savne , at ordfreren havde indfjet bare en enkelt stning om , at vi skal have je for denne bekymring . For hvis vi rent faktisk lytter til den bekymring , som medlemsstaterne kan have , og som er legitim , og samtidig gr efter den maksimale lsning , s mener jeg , at det vil lykkes os at kombinere den store vision med virkeligheden .
<SPEAKER ID=84 NAME="Duff (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke alle de personer , som har udtalt sig , og srligt dem , som er enige i betnkningens indhold .
Jeg vil srligt takke kommissr Vitorino , som havde held til at f en aftale p plads i sin arbejdsgruppe om de tekniske og semantiske problemer , som nogle af medlemsstaternes reprsentanter stod over for .
Hvad angr indledningen , er jeg helt enig , og jeg kan godkende ndringsforslag 7 .
<P>
Jeg kan sige til mine venner p EU-modstanderfljen , at dette ikke er en sammensvrgelse .
Dette charter har en vis vgt og legitimitet Men det mangler klarhed og juridisk sikkerhed .
Hensigten med inkorporeringen er netop at sikre , at vi kan forbedre sprgsmlet om sikkerhed og klarhed .
Der er p ingen mden nogen pinlig tavshed fra vores side p omrdet for national lovgivning , som hr .
Crowley hvder . Chartret drejer sig primrt om EU ' s kompetencer og dets institutioners magtbefjelser .
Endelig kan jeg sige , at lord Stockton og jeg begge er medlemmer af passende politiske partier i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0333 / 2002 ) af Lambert for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om faststtelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statslse som flygtninge , eller som personer , der af anden grund behver international beskyttelse ( KOM ( 2001 ) 510 - C5-0573 / 2001 - 2001 / 0207 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=88 NAME="Vitorino">
Hr. formand , fru Lambert , mine damer og herrer , Lambert-betnkningen , som vi drfter i dag , drejer sig om et vigtigt forslag til et direktiv , der ofte betegnes direktivet om kriterier for international beskyttelse .
Efter min mening udgr dette direktiv kernen i det flles europiske asylsystem , hvis ndvendighed blev understreget i Amsterdam-traktaten og i konklusionerne fra Rdets mder i Tampere , Laeken og Sevilla .
<P>
Kommissionen er enig med Europa-Parlamentet om , at det er absolut ndvendigt med en harmonisering af flygtningepolitikken p europisk plan .
Det er rent faktisk ikke blot et sprgsml om harmonisering : Det drejer sig om at reagere p de problemer , som medlemsstaterne str over for p asylomrdet , og som kun kan lses hensigtsmssigt p EU-plan .
Dette glder mske i srlig grad kriterierne for tildeling af international beskyttelse .
De forskellige nationale systemer indeholder i jeblikket forskellige kriterier for , hvilke borgere der kan opn beskyttelse , og et til tider yderst forskelligartet regelst om flygtningestatus eller om subsidir beskyttelse .
Disse forskelle inden for de forskellige nationale systemer skaber sekundre bevgelser , hvilket er unsket for alle EU ' s medlemsstater .
<P>
Med henblik p at skabe en situation med ligebehandling indeholder forslaget til direktiv om kriterier for international beskyttelse standarder for en flles definition af bde flygtninge og personer , der har ret til subsidir beskyttelse .
Det indeholder ligeledes standarder for de rettigheder , som disse to grupper skal have .
Der garanteres minimumsstandarder for beskyttelse i alle medlemsstaterne for enhver , der virkelig behver international beskyttelse , og samtidig forhindrer det misbrug af asylansgninger , hvilket jo kan skade systemets trovrdighed .
Forslaget er baseret p den prmis , at medlemsstaterne kun skal tildele international beskyttelse , hvis der ikke findes nogen effektiv national beskyttelse mod forflgelse , uanset kilden til denne forflgelse .
<P>
Endelig m vi understrege , at den subsidire beskyttelse , som foresls i direktivet , skal betragtes som et supplement til det beskyttelsessystem , der indfres i Genve-konventionen om flygtninge , og skal gennemfres , s det ikke begrnser , men supplerer det nuvrende system for beskyttelse af flygtninge .
Det danske formandskab nsker , og dette stttes af Kommissionen , at n hurtigt frem til en politisk aftale om dette forslag sammen med forordningen om bestemmelse af , hvilken medlemsstat der har ansvaret for behandling af asyslansgninger , kendt som Dublin II , og det ndrede forslag til direktiv om asylprocedurer , helt specifikt hen imod slutningen af november p mdet i Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Det er sledes utroligt vigtigt for Kommissionen , at Parlamentet vedtager sin holdning til direktivet s hurtigt som muligt , sledes at Rdet kan diskutere sprgsmlet i lyset af Deres holdning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Lambert (Verts/ALE)">
Hr. formand , vi har lige hrt , at direktivet skal vre grundpillen i den flles asylpolitik , som skal stte minimumsstandarden for personer , som opfylder betingelserne for flygtninge i henhold til Genve-konventionen og andre aftaler , samt kriteriet for folk , som har krav p international beskyttelse i henhold til andre internationale konventioner og menneskerettighedslovgivninger .
Jeg er personlig modstander af , at direktivet kun anvendes p tredjelandsstatsborgere og statslse personer og p den mde fjerner medlemsstaterne fra dets anvendelsesomrde . Jeg vil derfor stemme for de ndringsforslag , som er stillet af GUE / NGL-Gruppen .
<P>
Men grundlaget i Kommissionens perspektiv er behovet for beskyttelse og vores pligt til at yde beskyttelse .
Flertallet i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender stttede Kommissionen i at opretholde Genve-konventionen fra 1951 , som ikke sondrer mellem de forskellige former for forflgelse , og man gldede sig over , at man gik vk fra det snvre syn p forflgelse , som nogle regeringer og personer havde , at det kun er statslig forflgelse , som skaber flygtninge .
En fuldstndig anvendelse af konventionen vil tage hjde for de personer , som bliver forfulgt af ikke-statslige institutioner , som f.eks. FARC fra Columbia , og politisk modstand i Zimbabwe og en rkke andre forhold .
<P>
Vi var ogs uenige med Kommissionen i sprgsmlet om , at beskyttelse skulle ydes fra en statslig institution som f.eks. UNHCR , og vi mente , at det plagde en institution , som ikke kan holdes juridisk ansvarlig , nogle statslige pligter .
<P>
Flertallet i udvalget valgte at sttte ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som styrker kvindernes position som en social gruppe , der er udsat for forflgelse i nogle lande , og det har vedhftet eksemplet p mishandling af knsorganerne p linje med en tidligere parlamentsbeslutning p dette omrde .
<P>
Vi mener ogs , at der br tages hensyn til kn og seksuel observans , nr man skal definere en social gruppe .
Det er blevet fremhvet af EU i henhold til Kbenhavnskriterierne og Amsterdam-traktaten .
Vi kender alle til de seneste eksempler p forflgelse i Egypten og Jamaica .
<P>
Et flertal i udvalget sttter ikke den holdning , at direktivet kun skal omfatte flygtningestatus , mens sprgsmlet om yderligere beskyttelse skal behandles p et senere tidspunkt .
Vi var enige med Kommissionen og UNHCR i , at det var passende at behandle de to kategorier samlet og ikke kun af administrative grunde .
De supplerende systemer finder frst ud af , om en person har behov for beskyttelse .
Hvis det er tilfldet , skal deres status defineres .
Selv en fuldstndig anvendelse af Genve-konventionen opfylder ikke hele behovet for beskyttelse , og derfor har adskillige medlemsstater yderligere kategorier .
<P>
Det passer ikke , som nogle siger , at de , som er placeret i en anden kategori , ndvendigvis opholder sig i et land i kortere perioder eller str over for problemer i deres hjemland , som ikke er s alvorlige .
Hvis vi skal have en flles asylpolitik , br vi ogs tage os af de ekstra behov , og det opns bedst , hvis vi gr det samlet .
Der er behov for en holistisk indgangsvinkel , som dkker vores internationale forpligtelser samt de personers behov , som vi nsker at beskytte .
<P>
Da vi mener , at de to grupper er nogenlunde ens , besluttede et flertal i udvalget at tildele de to grupper de samme sociale rettigheder .
Det vil kun vre rimeligt at lade folk arbejde , efteruddanne sig eller lade dem tage en uddannelse , hvis de nsker det .
Det gavner det enkelte menneske , vores samfund og hjemlandet , nr denne vender hjem , og ved at imdekomme de grundlggende sociale behov kan vi undg strre sociale omkostninger .
EU ' s egen strategi om social sammenhrighed anerkender forbindelsen mellem drlige boligforhold , drligt helbred og mangelfulde uddannelsesmssige frdigheder .
Hvis dette glder vores egne statsborgere , er det kun rimeligt , at de , som har krav p international beskyttelse , fr gavn af en tilsvarende sttte , hvis vi skal undg at skabe en social udelukkelse , hvilket vil vre i strid med vores egen EU-politik .
<P>
Et flertal i vores udvalg blev ogs enig om definitionen af familieforhold , som har til hensigt at fastholde princippet om familieenhed og at vlge en bred definition af familieforhold .
Det er et argument , som er almindelig kendt i Parlamentet .
Det virkede rigtigt at give samtlige familiemedlemmer den samme status for at undg kedelige situationer , som nogle gange opstr , nr et enkelt familiemedlem kan f flygtningestatus , mens andre bliver ngtet denne status , selv om man har de samme oplysninger til rdighed .
<P>
Vi blev ogs enige om at sttte retten til at sige nej p grund af religion eller tro , en rettighed , der er internationalt anerkendt .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke mine kolleger for deres hrde arbejde og engagement ved udarbejdelsen af denne betnkning , uanset om vi er enige .
Udvalget er kommet med nogle gode ndringsforslag til de i forvejen fornuftige forslag fra Kommissionens side , og jeg hber , at man vil fastholde denne indstilling under afstemningen i morgen , og stttet af Rdet .
En positiv indstilling i morgen vil vre et strkt forsvar for traktatforpligtelserne og EU ' s humanitre forstelse .
<SPEAKER ID=90 NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil fremkomme med et indlg til forretningsordenen , s vr venlig ikke at trkke dette fra min taletid .
Jeg har bemrket , at det var planen , at formanden for Udvalget for Andragender , hr . Gemelli , skulle have holdt indlg om den foregende betnkning .
Vi , der befinder os i den anden bygning , har et lille problem : Skrmene virker ikke , og vi kan ikke se , hvor lang tid der er til forhandlingen om en betnkning , som vi skal holde indlg om .
Hr. formand , jeg vil gerne have , at De , der er s involveret i , at bygningerne er i orden , srger for , at skrmene fungerer , nr vi har mder i den anden bygning , for jeg er sikker p , at hr . Gemelli ikke opdagede , at tidspunktet for hans indlg var kommet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Jeg noterer mig Deres ord , og jeg kan fortlle Dem , at Budgetudvalget , som jeg , som De ved , har en srlig forkrlighed for , ogs holder mde i den bygning .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Tak , hr. formand .
Som det fremgr af vores begrundelse , havde Udvalget for Andragender tiltro til den ordfrer , som vi havde i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og derfor mente vi ikke , at det var ndvendigt , at Udvalget for Andragender udarbejdede en omfattende betnkning og forelagde den , som om den var en afgrende betnkning , for vi havde tiltro til vores ordfrer i Udvalget om Borgernes Friheder .
Det eneste , jeg vil sige , er , at vi fuldt ud sttter de vigtigste dele af ordfrerens forslag , som forbedrer Europa-Kommissionens forslag .
<P>
For det frste sttter vi , at der i mange tilflde henvises til Europardets europiske menneskerettighedskonvention , for vi mener , at den har stor betydning for den forhandling , vi er i gang med .
<P>
Ligeledes henvisningen til uddybelse af asylansgeres og deres familiers rettigheder , uanset om familierne er traditionelle eller ej .
Vi har meget tydelige eksempler p familier , der ikke er traditionelle , men som er ekstraordinre .
<P>
Vi sttter ogs medlemsstaternes befjelse til at indfre og opretholde nogle elementer , der endda er mere omfattende end de elementer , der indgr i det direktiv , vi diskuterer .
<P>
Jeg er ogs enig i , at stykket om anvendelse af statslignende myndigheder til beskyttelse af asylansgere br udg .
Vi mener , at kun staten kan beskytte asylansgere ordentligt .
<P>
Og ingen hjemsendelse , hvis der er fare for , at ansgeren idmmes ddsstraf eller korporlige straffe .
Parlamentet har ved mange lejligheder udtalt sig meget klart imod ddsstraf .
<P>
Og nedsttelse af tidsfristerne for at kunne benytte sig af arbejds- , uddannelses- og brnepasningsrettigheder samt fornyelse af opholdstilladelsen .
<P>
Naturligvis faststtelse af sanktioner , der er effektive , str i rimeligt forhold til overtrdelsen og har afskrkkende virkning over for dem , der overtrder dette direktiv .
<P>
Vi mener , at de bekymringer , som Udvalget for Andragender har givet udtryk for , behandles behrigt i fru Lamberts betnkning , og derfor sttter vi den .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at der er tale om et meget vigtigt direktiv , som vil afspejle et rettighedernes Europa og et Europa , der modtager mennesker , som fler sig forfulgt .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , det forslag fra Kommissionen , vi drfter her , og den tilhrende betnkning kan uden skrupler betegnes som en asylpolitisk falliterklring fra de europiske institutioners side . Hr .
Vitorino , De brer det primre ansvar for , at det i lbet af tre r ikke er lykkedes Deres institution at fremlgge bare et eneste forslag p omrdet asyllovgivning , som man har kunnet indg kompromis om .
Vrre endnu er det , at der i Deres institution stadig ikke engang findes en klar og praktisk anvendelig skelnen mellem de tre sjler arbejdsmigration , asyllovgivning og subsidir beskyttelse .
Derfor lander Deres forslag ogs regelmssigt i Rdets papirkurv .
<P>
Men ogs venstre side af Europa-Parlamentet brer en stor del af ansvaret for , at det hidtil er mislykkedes .
Selv Kommissionen gr videre end harmoniseringen af minimumsstandarder , men venstre side af Europa-Parlamentet udvider forslagene grundlggende .
<P>
Hjdepunktet er dog lgnagtigheden . For mens De holder store asylpolitiske taler her i Europa-Parlamentet og lader Dem fejre som forsvarer af flygtningenes rettigheder , bryster Deres egne venstreorienterede regeringer , f.eks. i Storbritannien og Tyskland , sig af at have en restriktiv asylpolitik .
Selv hr . Cohn-Bendit udtalte sig sidste uge i fransk tv til fordel for mere restriktive regler .
Hvorfor ?
Fordi De str i offentlighedens sgelys p en helt anden mde derhjemme og dr ptager Dem et ansvar over for vores borgere . Disse menneskers evne til at integrere flygtninge har visse grnser - grnser , som de konsekvent ignorerer her .
<P>
Derfor vil vi stte vores forslag til afstemning ved navneoprb i morgen , sledes at offentligheden kan se Deres skinhellighed ved selvsyn .
<P>
Hvad angr betnkningen , er udvidelsen af flygtningebegrebet langt ud over det , der str i Genve-konventionen , jo ikke noget nyt forslag fra Deres side .
Det er altid blevet forkastet af os og af Rdet , ogs fra den rd-grnne minister i den tyske forbundsregering .
Mennesker , der modtager subsidir beskyttelse , skal , hvis det str til Dem , nrmest behandles som anerkendte asylansgere .
Men det giver overhovedet ingen mening .
I Tyskland har vi erfaring med borgerkrigsflygtninge , der ikke ansger om asyl , fordi de som regel nsker at vende tilbage til deres eget land , nr borgerkrigssituationen er slut .
De skal , og de vil heller slet ikke integreres i modtagelseslandet .
De , der krver generel skolepligt for brn af disse flygtninge , skal helt serist f deres mentale tilstand undersgt .
De fleste brn kan nemlig ikke sige et ord p det sprog , der tales i modtagelseslandet . Og i stedet for at lade deres status gennemg efter et r vil De frst gre det efter fem r !
Der er dog efter min mening ingen situation , hvor forudstningerne for subsidir beskyttelse er til stede i fem r .
Nej , forskellige grupper krver forskellige bestemmelser . Derfor krver Rdet jo ogs med rette to forskellige fremgangsmder .
<P>
Hvorfor handler dette direktiv igen om familiesammenfring ?
Jeg sprger mig selv , om De , hr. kommissr , efter det frste flop , Kommissionen og De har stet for her , arbejder p et nyt helhedskoncept .
Ja , hvad er nu bedst - helhedskoncept eller bestemmelser i hvert enkelt forslag ?
Der er ingen tvivl , Rdet kommer ogs til at smide dette forslag i skraldespanden .
Og fremover m De hellere tale om ben koordination og dermed dkke over den politiske fiasko med et europisk asylsystem , som De har fremprovokeret .
<P>
Deres forslag skader den europiske integration .
Vi forkaster dem og sttter ndringsforslagene fra vores og Deres formand , hr . Hernndez Mollar .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i lyset af hvad der sker i Belgien i dag , kan man undre sig over at hre s meget kritik af dette forslag fra Kommissionen , som jeg tvrtimod mener gr EU og Europa-Parlamentet stor re .
<P>
Man skal vide , at 389.000 personer i 2000 indgav ansgning om asyl i et af de 15 medlemslande .
Vi burde mske vise os en smule menneskelige og indse , at bag alle disse taler , som vi holder her i salen , skjuler sig mnd , kvinder og brn , som flygter fra forflgelse og konflikter , eller som forsger at slippe fri af et liv i fattigdom og afsavn .
Har vi allerede glemt , at det , vi har oplevet her i Europa under krigen , har frt til , at vi har opbygget det , der i dag understtter og retfrdiggr vores tilstedevrelse her i Europa-Parlamentet ?
<P>
I vores kriseramte stater og siden begivenhederne den 11. september har mange opfattet ansgerne om asyl og international beskyttelse som en trussel imod lov og orden , social stabilitet og endda nogle gange national sikkerhed .
Det er vores pligt , eftersom vi ogs har pligt til at huske , eftersom det er selve grundlaget for vores eksistens , og eftersom vi har status af demokratisk instans og beskytter af menneskerettighederne , at give hver enkelt en chance og ikke hos os , i EU , at blive et fort Europa , som er lukket for omverdenen .
<P>
Som efterflger til andre betnkninger , som vores institution allerede har vedtaget , forekommer det mig , at det forslag , som ligger til afstemning , giver mulighed for at oprette noget , der virkelig gr os re , nemlig et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Desuden fastlgger vi for at indfre en vis kohrens mellem medlemsstaternes love og forskrifter og definere et fundament af flles standarder med dette direktivforslag nogle minimumsstandarder for definitionen eller indholdet af flygtningestatutten .
Lad os f p det rene , at minimumsstandarderne ikke betyder , at vi skal g efter den laveste fllesnvner , og de tillader ikke , at vi trkker os og lukker Europa , som er Genve-konventionens hjemsted - hvor lnge skal vi blive ved med at gentage det ?
De frste ofre for vold , menneskesmugling og lemlstelse er kvinder og isr mindrerige kvinder .
Det er isr ndvendigt at srge for , at de fr hjlp , beskyttelse og sttte , og samtidig srge for , at disse kvinder , som er de mest udsatte for diskrimination i deres hjemlande , ikke lngere er s let et bytte for menneskesmuglere eller prostitution under foregivelse af , at de rejser eller opholder sig i vores lande .
<P>
Derfor skal dette direktivforslag , som desuden sigter mod at beskytte disse kvinder og brn , give dem mulighed for at gre deres rettigheder gldende , give dem mulighed for at udfylde en asylansgning , og give dem mulighed for at vrge sig mod den personlige forflgelse , som de er genstand for , for det er frst og fremmest anslag mod respekten for de grundlggende rettigheder .
Det er , tror jeg , rsagen til , at vi stadig i dag samles for at drfte direktiver som dette .
<SPEAKER ID=95 NAME="Srensen (ELDR).">
Hr. formand , for tre r siden gav Det Europiske Rd i Tampere startskuddet til en flles europisk asyl- og indvandringspolitik .
Mlet var at f vedtaget flles regler , der skulle gre EU til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det var udgangspunktet .
Tre r efter mdet i Tampere skal vi s i dag forholde os konkret til et vigtigt skridt i retning af at opfylde denne vision .
I ELDR-Gruppen er vi tilfredse med , at vores holdninger er blevet taget i betragtning i udvalgsarbejdet .
Det er efter vores mening en sammenhngende og velafbalanceret betnkning , der er kommet til behandling her i salen .
Det er vigtigt , at vi fr flles minimumsstandarder for flygtninge .
Og for at reglerne skal vre effektive , er det ogs vigtigt , at alle medlemsstater har en flles definition af , hvad en flygtning er .
Jeg er tilfreds med , at betnkningen indeholder generelle regler for , hvorvidt international beskyttelse er velbegrundet eller ej .
I dag str en del af medlemsstaterne med problemer , der er relateret til asyl- og indvandringspolitikken .
Hvert r kommer der er stort antal grundlse asylansgere ind i EU .
De belaster hele systemet og lgger beslag p de ressourcer , som kunne vre anvendt p dem , som har et reelt behov .
Ulovlig indvandring og menneskesmugling skal bekmpes , men reelle flygtninge skal hjlpes .
Det er denne balance , vi skal strbe efter , og som betnkningen efter min mening giver mulighed for .
En vigtig forudstning for , at dette forslag kan komme til at fungere , er , at vi fr en flles definition af flygtninge med subsidir beskyttelsesstatus .
Det skal basere sig p relevante internationale konventioner , som f.eks. den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og FN ' s konvention mod tortur .
Jeg sttter , at begrebet subsidir beskyttelsesstatus bliver en del af den flles flygtningepolitik .
Men et er asylpolitik , noget andet integration .
Det er vigtigt , at tredjelandsborgere fr mulighed for at komme videre med deres liv i deres nye land .
Det ved flere EU-lande allerede .
Eksempelvis har Danmark og Sverige taget fat p en aktiv integrationspolitik .
I forslaget er der indarbejdet emner vedrrende flles rettigheder for tredjelandsborgere med lovligt ophold i EU . De skal danne baggrund for en fornuftig og ndvendig integrationspolitik .
Samlet set er betnkningen afbalanceret i forhold til de problemer , vi str over for , og det er mit hb , at den vil kunne samle et bredt flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi skal stemme om denne betnkning , som sigter mod at garantere et minimum af beskyttelse for de mennesker , som har vret tvunget til at flygte for ikke at blive forfulgt i deres hjemegne .
Men forflgelserne er ikke alle af politisk , religis eller etnisk art , og ordfreren har ret i at beklage , at der ikke findes nogen beskyttelse for dem - og jeg citerer - " som er tvunget til at forlade deres hjem p grund af fattigdom " .
Blandt dem er der flere hundredtusinde , som er blevet drevet bort fra deres hjem af elendighed eller sult , og som fortsat forflges ogs her , p europisk grund , overladt til drligt betalt , sort arbejde , overladt til skrupellse bolighajer og forfulgt af politiet .
<P>
Det drejer sig om de mennesker , som de nationale regeringer ikke udstyrer med de ndvendige papirer , s de kan arbejde og leve et vrdigt liv .
Hvis Europa-Parlamentet virkelig nskede at beskytte de forfulgte , burde det begynde med at gre det inden for Unionens grnser .
Det burde i form af en hasteforanstaltning beslutte at forpligte de nationale regeringer til at give alle illegale indvandrere statsborgerskab og , hvis det ikke er muligt , p vegne af de europiske institutioner udstede lovlige papirer til dem , som giver dem mulighed for at opholde sig og arbejde i EU .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tror , at vedtagelsen af denne fremragende betnkning af min kollega , Jean Lambert , i dag er et humanitrt og demokratisk hasteanliggende .
<P>
I mangel p en flles europisk politik om asyl- og indvandringssprgsml oplever vi i dag i Europa en uudholdelig konkurrence mellem alle de forskellige EU-staters regeringer , som er skabt til at forringe betingelserne for modtagelse af flygtningene , s de bliver de mindst gstfrie og de mindst gavmilde , og som ogs er skabt til at kriminalisere flygtningene med henvisning til bekmpelse af f.eks. den illegale indvandring .
<P>
De ansvarlige i Frankrig og Storbritannien , hr .
Sarkozy og hr .
Blunkett , er selvsagt ikke nogen undtagelse fra reglen , og den aftale , de netop har indget om lukning af lejren i Sangatte , illustrerer p tragisk vis dette scenarie . Aftalen sigter frst og fremmest imod at styrke de repressive foranstaltninger og forringe betingelserne for modtagelse i Storbritannien .
Flygtningene bliver i dag stemplet , sorteret og hrt uden overhovedet at vre blevet officielt informeret om aftalen og planen om lukning .
Hr. kommissr , det er et sprgsml , som De efter min mening kunne tage op med dem med tilladelse fra FN ' s Flygtningehjkommissariat , som i denne sag spiller en meget tvetydig rolle .
Afghanerne har allerede demonstreret , hvor strkt de afviser det forslag , de er blevet stillet om at modtage 2.000 euro for at vende frivilligt hjem , og hvor stor en fornrmelse et sdant forslag er .
De henleder i vrigt vores opmrksomhed p deres tragiske eksistens i Afghanistan , som , hvis den ikke var tragisk fr , s vil blive det , nr de vender tilbage sammen med deres brn og familier , men tomhndede , det er der ingen tvivl om .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne understrege , hvor ndvendigt det er at lgge grunden til en flles politik for alle medlemsstaterne , nr det glder strategierne for indvandring og bekmpelse af illegal indvandring og sledes ogs for en flles definition af asylret .
Hvad asylretten angr , er der navnlig mange medlemsstater , som klager over de alt for mange ansgninger , og de gr sledes opmrksom p , at nogle asylansgere forsger at misbruge asylproceduren for at omg de nationale love .
Det er nemlig af afgrende vigtighed , at der skelnes ordentligt mellem indvandring , illegal indvandring , menneskehandel og -udnyttelse samt retten til asyl . Denne ret skal fortsat have det srlige forml at beskytte menneskerettighederne .
<P>
Ud fra dette synspunkt gr man i betnkningen med det , der skulle vre en ben og fremskridtsvenlig tankegang , asylretten - som er en grundlggende ret og derfor ikke ikke kan udvides overdrevent - alt for omfattende p en uhensigtsmssig mde . Det gr man for det frste ved reelt at ligestille dem , der anmoder om beskyttelse , med dem , der ansger om flygtningestatus , og det gr man for det andet , fordi man i betnkningen foreslr en alt for omfattende definition af den heraf flgende asylret , som ogs glder familiemedlemmer .
Blandt de familiemedlemmer , der kan f international beskyttelse , er nemlig ogs partnere af samme kn og partnernes brn . Det samme er tilfldet , nr der er tale om brn , for her kan ogs andre familiemedlemmer reelt betragtes som forldre , og det er sledes ikke ndvendigt at have boet sammen med asylansgeren i hjemlandet .
<P>
Derfor vil min gruppe stemme imod betnkningen , hvis der ikke foretages nogle vsentlige ndringer via ndringsforslagene , navnlig en indskrnkning af definitionen af " familiemedlem " i forbindelse med sammenfringsretten .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , jeg vil give Kommissionen og kommissr Vitorino en kompliment for det grundige forslag .
Jeg vil kritisere t punkt .
<P>
Kommissionen foreslr en asylordning , der omfatter flygtningestatus og subsidir beskyttelsesstatus .
Herved skaber den mulighed for , at personer med flygtningestatus eller subsidir beskyttelsesstatus behandles forskelligt .
I betragtning af betydningen af ligebehandling af personer i EU-medlemsstaterne ville det have vret bedre , hvis Kommissionen ikke havde gjort denne forskel .
Heldigvis vedrrer det pgldende direktiv en minimal harmonisering , og medlemsstaterne kan g videre , nr de gennemfrer direktivet i national lovgivning .
De har frihed til at give personer med subsidir beskyttelsesstatus ligebehandling .
<P>
Lambert-betnkningen vil udvide kommissionsforslaget temmelig meget .
Selv om hensigten er god , vil de foreslede ndringer efter min opfattelse p grund af deres subjektive indhold netop st i vejen for , at direktivet gennemfres rigtigt .
Sledes skal tvivlen komme en asylsger til gode , hvis han afgiver modstridende forklaringer som flge af traumatiske erfaringer .
Ved bedmmelsen af , om frygten for forflgelse er reel , skal der tages hensyn til flygtningens kn , knsidentitet , seksuel orientering og sundhedstilstand ligesom landets sdvaner og skikke .
Medlemsstaterne skal beholde en vis politisk frihed .
Desuden krver en brugbar ordning , at de tjenestemnd , som skal gennemfre politikken , fr en vis bedmmelsesfrihed .
Forslagene fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder begrnser denne bedmmelsesfrihed undigt .
De vil hjst fre til mere bureaukrati og mindre frihed ved bedmmelsen af individuelle tilflde .
Jeg vil derfor ikke sttte dem .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Kommissionens direktivforslag om definition af betingelserne for tildeling af flygtningestatus svarer hverken til den verden , vi lever i , eller til Europas nuvrende behov .
<P>
Faktisk helmer teksten ikke , fr den fr udvidet den definition p flygtninge , som er fastlagt i Genve-konventionen .
F.eks. er forflgeren ikke ndvendigvis lngere blot en stat , det kan ogs vre en ikke-statslig organisation .
Et andet eksempel er , at de mulige rsager til forflgelse er blevet gjort bredere og mere bne , som det ogs str i selve begrundelsen , som f.eks. forklarer , at forflgelse p grund af et tilhrsforhold til en social gruppe ogs kan omfatte , at man tilhrer et bestemt kn eller har bestemte seksuelle prferencer .
<P>
Men det er ikke det hele .
Direktivforslaget skaber rent ud sagt en ny kategori , nemlig subsidir beskyttelse , som fjer sig til den flygtningestatus , som er fastlagt i Genve-konventionen .
<P>
Derfor , hr. formand , tror jeg , at vi m stoppe her .
Verden er fyldt med utallige og ofte tragiske kriser , som vi har pligt til at forsge at afbde .
Men EU-landene kan ikke lngere modtage flere flygtninge .
Hvor mange drejer det sig i vrigt om ?
Vi ved det ikke .
Teksten indeholder ikke nogen konklusion .
Hvad bliver den konomiske byrde for skatteyderne ?
Gtvrk .
Vi ved det ikke .
Der er heller ikke foreslet nogen konklusion p det .
<P>
Det er alligevel underligt , at Kommissionen p et tidspunkt , hvor medlemsstaterne forsger at f has p de ubegrundede asylansgninger - som er blevet den strste kilde til illegal indvandring - p sin side forsger at bne for sluserne .
Det er ikke ansvarligt .
Vi mener for vores vedkommende , at vores hovedopgave er at beskytte vores befolkninger .
<P>
Under de omstndigheder forekommer harmoniseringen af indvandringspolitikken i Amsterdam-traktaten og Kommissionens monopol p initiativ efter 2004 at vre en tung fejltagelse .
Hvis medlemsstaterne ikke vil betale en meget hj pris , skal de finde en mde , hvorp de kan ndre situationen p den nste regeringskonference .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er enig i , at der skulle have vret udarbejdet et fundamentalt direktiv her , og vi er ogs enige i , at vi absolut har brug for harmonisering inden for asyllovgivningen .
Der er imidlertid fundamentale forskelle hos ordfreren og Gruppen for Det Europiske Folkeparti i opfattelsen af , hvilken fremgangsmde der skal vlges .
<P>
Hvori bestr disse forskelle ?
De foreslr , at beskyttelsen af flygtninge og den subsidire beskyttelse skal behandles under t .
Det er vi modstandere af , vi nsker separate direktiver .
De foreslr , at beskyttelsen udvides langt ud over det , der er indeholdt i Genve-konventionen .
Vi nsker at bibeholde Genve-konventionen .
De vil g vsentligt lngere , hvad angr familiesammenfring , end det , der har vret enighed om i Europa-Parlamentet .
Vi er tilhngere af kernefamilien .
De vil straks garantere fem rs subsidir beskyttelse og opholdstilladelser .
Det giver ingen mening , vi nsker derimod beskyttelse , s lnge beskyttelse er ndvendig og giver mening .
Med de foranstaltninger , De foreslr her , srger De alts ikke for hurtig hjlp til gte flygtninge i henhold til Genve-konventionen . De fremprovokerer derimod konomisk indvandring via asylkanalen , og det er at g i retning af et misbrug af ordningen .
<P>
Det , vi savner i Lambert-betnkningen , er imidlertid isr kravet om en hurtig procedure , hvor vi s hurtigt som muligt kan afgre , hvem der har en chance for at f asyl , og hvem der er flygtning .
Det er for jeblikket immervk ca . 90 % af asylansgerne .
Deres betnkning indeholder ingen bemrkning om en liste , der dkker hele Unionen , med sikre tredjestater og oprindelsesstater .
Den indeholder hverken et krav om sikring af tilbagevendelsen , hvis der ikke gives opholdstilladelse , eller foranstaltninger med henblik p en sdan tilbagevenden .
Den indeholder heller ikke noget krav om tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelandene , oprindelseslandene og transitlandene .
Endelig indeholder den heller ikke noget udtrykkeligt krav om at forhindre asylshopping via Dublin II .
<P>
Denne betnkning indeholder s mange modstninger til vores holdninger , at jeg m sige , at Gruppen for Det Europiske Folkeparti desvrre ikke kan godkende denne betnkning , hvis ikke der foretages vsentlige ndringer .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Roure (PSE).">
Hr. kommissr , hr. formand , hovedformlet med den betnkning , vi drfter i aften , er at sikre asylansgerne et minimum af beskyttelse i alle medlemslande og at reducere forskellene mellem medlemsstaternes love og praksis p omrdet .
Det er vigtigt .
<P>
Nogle kritiserer bestrbelserne p at tilnrme statutterne for flygtninge og modtagere af subsidir beskyttelse .
Men den subsidire beskyttelse er til for at udfylde hullerne i nogle af Genve-konventionens fortolkninger , i henhold til hvilke en flygtning defineres som en person , der er forfulgt af sin regering .
Vi ved , at der findes flygtninge , som ikke bogstavelig talt er forfulgt af deres regering , men som alligevel er i fare og har brug for os .
<P>
Behovene hos alle disse mennesker , som har brug for international beskyttelse , er mere eller mindre analoge .
Det er prcis det omrdet , vi i udvalget har arbejdet for at ndre i direktivforslaget og p en meget konstruktiv mde , tror jeg .
Der foresls en forbedring , som gr ud p , at flygtningene og modtagerne af subsidir beskyttelse har de samme rettigheder med hensyn til opnelse og varighed af opholdstilladelse , adgang til beskftigelse , muligheder for erhvervsuddannelse og adgang til integrationsforanstaltninger .
<P>
Det kan ikke ngtes , at adgangen til beskftigelse fremmer selvstndigheden og giver de involverede mulighed for at opfylde deres egne behov og sledes gre sig fri af modtagerlandets sttteforanstaltninger .
Det er indlysende , at de mindrerige , som modtager international beskyttelse , skal have fri adgang til det offentlige skolesystem . Det er en selvflge , som er anerkendt i flere internationale konventioner .
Vi mener faktisk , det er farligt ikke at beskytte de mindrerige , ikke at uddanne dem og ikke at give dem det minimum , de har brug for for at vre i stand til at leve sammen .
<P>
Vi hilser den nye definition af begrebet familiemedlemmer , som p en gang er bde bredere og mere prcis , og vi understreger muligheden for familiesammenfring , som er indskrevet i forslaget .
Vi er ligeledes godt tilfredse med , at afslaget p flygtningestatus samt tilbagetrkningen heraf er mere klart defineret .
Vi konstaterer med tilfredshed , at de mennesker , som forflges p grund af deres seksuelle prferencer og deres sundhedstilstand , og som udsttes for fysisk afstraffelse eller lemlstelse af deres knsorganer , er beskyttet .
Jeg opfordrer hermed flertallet af fremsynede humanistiske medlemmer , som ofte gr Europa-Parlamentet re , til at forkaste de ndringsforslag , som ville forvanske betnkningen , og sende et klart signal til Rdet .
<P>
Kre kolleger , nr vi i morgen stemmer om Lambert-betnkningen , opfylder vi en forventning i vores befolkninger .
Den , der i morgen stemmer imod denne tekst , vil ikke lngere kunne foregive , at han reelt er imod de nuvrende betingelser for modtagelse , som ikke er menneskevrdige , og som ikke er EU vrdige .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens forslag til et direktiv skal garantere en minimumsbeskyttelse i medlemsstaterne for tredjelandsstatsborgere , der rent faktisk har brug for beskyttelse .
Det implicerer imidlertid ogs en bremsning af de sekundre bevgelser p denne mde , alts af asylmisbruget , som hr . Vitorino har sagt .
Derfor er det , fru ordfrer , p omrdet konomisk indvandring primrt ndvendigt med sttte til de fattige lande for at forhindre en udmarvning af de menneskelige ressourcer gennem udvandring og for at fremme konomisk vkst med en forbedret livskvalitet for menneskene .
<P>
Hvor flsomt et forhold alle medlemsstaterne har til asylomrdet , viser den kendsgerning , at ingen af de hidtidige direktivforslag p dette omrde er blevet vedtaget i Rdet .
Derfor er ordfrerens nske om at udvide det allerede meget vidtrkkende forslag fra Kommissionen yderligere efter vores mening ogs helt forkert .
At godkende asylansgninger ogs af konomiske grunde vil mske dulme ens egen samvittighed . Det bidrager dog ikke til , at Europa-Parlamentet bliver taget alvorligt i vores stater .
Forslag om at udvide anvendelsesomrdet for asyl til EU-borgerne viser , at ideologi er vigtigere for mange parlamentsmedlemmer end fornuftige lsninger .
<P>
Borgerne i vores lande forventer imidlertid med rette nogle lsninger .
Menneskene i vores medlemsstater er enige med os i , at der skal ydes humanitr bistand til forfulgte .
Det betyder dog ikke , at alle sociale , konomiske eller miljrelevante problemer i denne verden kan lses ved at give asyl .
Det frer tvrtimod til , at det fantastiske gode ret til asyl bliver udhulet .
<P>
Det er vores opgave som folkets reprsentanter at finde pragmatiske lsninger for EU p den ene side og asylansgerne p den anden side .
En fremtidsorienteret asylpolitik i EU skal ogs tage hensyn til sindstilstanden og behovene hos menneskene i vores medlemsstater .
Det gr betnkningen p ingen mde , og derfor forkaster PPE-Gruppen den .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , kre hr. kommissr , kre kolleger , efter min mening er der n ting , der er helt rigtig , og det er , at med et sdant direktiv eller et sdant forslag er der punkter , man m diskutere . En skelnen mellem bestemmelserne for flygtninge og bestemmelserne om subsidir beskyttelse er f.eks. et punkt , vi m diskutere .
Her reprsenterer vi formentlig alle forskellige holdninger .
Ogs med hensyn til hndteringen af sprgsmlet om familiesammenfring kunne der opst problemer i mit land , i Tyskland , hvis man udformer det hele s rundhndet , at vi mske bliver ndt til at hndtere det p en anden mde i Tyskland .
<P>
Men p den anden side er det naturligvis positivt , at vi langt om lnge har fet et direktiv eller i det mindste gr forsg p at fastlgge nogle minimumsstandarder og med etableringen af sdanne minimumsstandarder eventuelt ogs langt om lnge nr mlet om at forhindre sekundre bevgelser .
Jeg forstr , at mine kolleger fra de andre grupper ikke er indforstede med alle punkter . Men jeg vil ogs gerne minde Dem om , at vi er parlamentsmedlemmer .
Jeg er ikke minister i en nationalstat og er ikke ndt til at flge en nje fastlagt fremgangsmde og gre mig tanker om , hvordan jeg kan overtale og overbevise mine danske eller nederlandske kolleger .
Jeg er medlem af Parlamentet , og her nyder jeg den frihed , det er at kunne handle ud fra min egen samvittighed . I Parlamentet kan jeg gre mig tanker om visioner og formulere passende forslag i den forbindelse .
Jeg kan formulere mine forestillinger s bredt , at de i sidste ende ikke ubetinget behver at blive vedtaget af et Rd i form af et direktiv , men eventuelt kan vre et bidrag til diskussionen som en hensigtserklring fra et parlament .
Ud fra den betragtning hber jeg , at vi vedtager forslaget i morgen !
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , p plenarmdet har Parlamentet behandlet en rkke forslag om oprettelse af et flles europisk asylsystem for ad den vej at forflge mlet om gradvist at etablere et virkeligt omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , der skal vre bent for mennesker , der , under forskellige omstndigheder , helt legitimt sger beskyttelse i Fllesskabet .
<P>
P sit mde i Estoril for nylig understregede PPE-DE-Gruppen betydningen af disse sprgsml , idet man afholdt et seminar om emnet . Hr .
Pirker fremlagde for lidt siden konklusionerne fra dette mde . Vi er enige i , at der skal indfres en flles asylpolitik , der indeholder minimumsbestemmelser til sikring af et minimumsniveau af beskyttelse for mennesker , der virkelig har brug for det .
Vi er ogs enige i mlstningen om at begrnse asylansgernes sekundre bevgelser ved at mindske forskellene mellem lovgivning og praksis i de forskellige medlemsstater p dette omrde samt om at indfre en retfrdig arbejdsdeling mellem landene .
<P>
Vi er ogs enige i , at flygtninge , som alle andre , der nyder en eller anden form for beskyttelse , skal have mulighed for at leve vrdigt i det fllesskab , de er en del af , hvilket kun kan ske , hvis vi beskytter deres personlige og sociale rettigheder .
P disse omrder er det imidlertid bedre at g langsomt og grundigt til vrks i stedet for at gre tingene hurtigt og forkert .
Politikker , der virker meget generse , ender med at skabe en flelse af afvisning og ger de fremmedfjendske reaktioner , som vi kun kan fordmme .
<P>
Selv efter den 11. september har vi hos befolkningen set mistnksomhed og get fjendtlighed over for asylansgere , flygtninge og indvandrergrupper .
Set i det lys m vi erkende , at Lambert-betnkningen ikke har bidraget til at skabe den konsensus , som havde vret nyttig og nskelig p dette omrde .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Uden at ville dramatisere tingene , hr. formand , indeholder dette forslag en kerne af minimumsstandarder , der afslrer lovgivernes mod til at reagere effektivt p sprgsmlet om borgere fra tredjelande , der har behov for international beskyttelse , og samtidig fjerner de nationale forskelle i behandlingen af disse mennesker , hvorved behovet for sekundre bevgelser falder bort .
Det er i det mindste vores synspunkt .
<P>
Derfor vil jeg stte fokus p et yderst positivt aspekt ved Kommissionens forslag , nemlig komplementariteten af den dobbelte status med hensyn til international beskyttelse , hvor man ud over de snvre bestemmelser fra 1950 ' erne udvider begrebet til subsidir beskyttelse , idet forflgerbegrebet ikke begrnses til kun at glde staten og dennes reprsentanter , men ogs materielle og andre forhold , hvor resultatet er , at staten ikke yder beskyttelse , enten fordi den ikke kan , eller fordi den ikke vil , og vi kan alle huske sdanne situationer i Afrika og Latinamerika .
Endvidere har man medtaget begrebet beskyttelse af stabile statslige myndigheder , som i praksis gres ansvarlige for beskyttelsen af personer , der falder uden for gruppen af fredsbevarende opgaver eller militre sikkerhedsopgaver , og som ofte skubber en effektiv beskyttelse af individer og respekten for menneskerettighederne ned i anden rkke .
Endelig en udvidelse af flygtningenes rettigheder med hensyn til opholdsperiode , beskftigelse og integrationsmekanismer , hvilket vedrrer alle aspekter af flygtningens borgerrettigheder .
<P>
Den vold , der skyldes fattigdom og andre svber for samfundet , er ikke medtaget , men jeg hber , at det kommer med p et senere tidspunkt i form af en bredere definition af den flles asylpolitik .
I jeblikket har man imidlertid dkket en stor del af emnet , og det samme glder grundlaget for en flles europisk asylpolitik .
Kommissionen br efter vores mening nskes tillykke med sit arbejde , men Rdet m ikke fortstte med at bedrage os og demonstrere sin medfdte manglende evne til at trffe en beslutning , hvilket er traditioner og det , der normalt sker i disse tilflde .
Og , hr. kommissr , Rdet vil heller ikke f Parlamentets sttte til sin ineffektivitet og manglende vilje til at stemme .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at kommentere nogle af de forhold , som blev taget op under debatten i aften .
Det frste forhold drejer sig om hr. von Boettichers bidrag , den frste af de hjreorienterede kristelige demokrater , som bruger en taktik , der gr ud p at angribe og derefter forsvinde .
Han angriber venstrefljen i Parlamentet , han angriber regeringerne i Det Forenede Kongerige og Tyskland og forsvinder derefter ud af mdesalen , s han ikke kan hre debatten .
Han lber vk fra debatten , og han lber fra virkeligheden .
<P>
Sandheden er , at der er millioner af mennesker rundt omkring i verden , som sger beskyttelse i EU .
Der er behov for en fornuftig reaktion .
Medlemsstaterne br analysere situationen og prve at klare problemet med nogle fornuftige tiltag .
Derfor kommer der ikke nogen undskyldninger fra vores gruppe p denne side af mdesalen , nr vi sttter en flles europisk asylpolitik , idet vi tror , at det er den eneste vej frem for EU .
Til de medlemmer p den anden side kan jeg sige , at de , som vil stemme imod disse tiltag i morgen , og de , som f.eks. hr . Coelho og fru Klamt , der har sagt positive ting om en flles europisk asylpolitik , I kan ikke udtale jer positivt om politikken p et tidspunkt og hver gang , der er en afstemning , stemme imod .
<P>
Hr .
Pirker har tydeligt gjort rede for sin modvilje , men der er en mangel p konsekvens , nr et medlem af Deres gruppe , hr . Helmer , skriver , at de br afskaffe de automatiske rettigheder eller afskaffe Genve-konventionen og afskaffe den automatiske ret til ophold til de personer , som anses for at vre forfulgt .
Det br st fuldstndigt klart , hvor de kommer fra .
P denne side er vores holdning helt klar .
Vi vil sttte denne betnkning .
Vi er overbeviste om , at der er behov for minimumsstandarder .
Der er behov for passende krav til asylsgerne , der slr fast , at de er i en situation af konstant desperation , og de tager desperate midler i brug for at flygte fra de forfrdelige forhold i deres hjemland .
Vi br spille en barmhjertig rolle .
Vi br vre medflende i vores betnkninger .
Derfor vil jeg gerne rose ordfreren for udtalelsen , samt nske kommissren tillykke for at have gjort det muligt .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er taknemmelig for denne forhandling , der har givet anledning til nogle utroligt vigtige sprgsml , som jeg gerne vil besvare .
For det frste forsvarer Kommissionen utvetydigt det princip , at Genve-konventionen fra 1951 har forrang og er bindende for alle medlemsstaterne .
Vi har ogs dkket reglerne for subsidir beskyttelse , og i den forbindelse kan jeg berolige hr . Berthu : Vi har ikke skabt noget nyt .
Det er ikke noget , som er udtnkt i en machiavellisk kommissrs hjerne .
Den subsidire beskyttelse findes allerede i vores 15 medlemsstater . Den udspringer af landenes internationale forpligtelser , f.eks. gennem underskrivelsen af den europiske menneskerettighedskonvention , navnlig kriterierne i dennes artikel 3 .
<P>
Med hensyn til direktivets dkningsomrde vil jeg gerne sige , at Kommissionen ikke kan acceptere de ndringsforslag , som nogle medlemmer har stillet , hvori man forsger at tilfje nye begrundelser eller at tilfje en udtmmende liste over undtagelsesbestemmelser for definitionen af flygtninge i henhold til Genve-konventionen .
Dem kan vi ikke acceptere , fordi EU ikke har befjelser til at ndre Genve-konventionens indhold .
Den kan kun ndres , hvis alle de 150 underskrivende stater godkender det .
FN ' s flygtningehjkommissr har indledt denne proces , men vi har ikke mulighed for ensidigt at ndre konventionen .
<P>
P samme mde mener vi , at forslagene om proceduremssige garantier , uanset hvor velmente de er , ikke br medtages i dette direktiv .
Proceduresprgsmlet skal lses i forbindelse med forslaget om det emne , hvor Kommissionen har fremsat et ndret forslag .
I samme forbindelse vil jeg sige til hr . Pirker , at dette ikke det rette sted at behandle sprgsmlene om hjemsendelse , Dublin II-forordningen eller samarbejdet med tredjelande .
Disse sprgsml er vigtige , det er vi enige om - og Kommissionen vil arbejde med dem , som vi gav udtryk for ved Rdets mde i Sevilla .
<P>
I sidste uge fremlagde Kommissionen derfor fire nye forslag vedrrende forhandlinger om tilbagesendelsesaftaler med Tyrkiet , Algeriet , Albanien og Folkerepublikken Kina .
For mere end et r siden fremlagde Kommissionen et forslag til en forordning om , hvilket land der skulle have ansvaret for behandling af asylansgningerne , kendt som " Dublin II-forordningen " , som forhbentlig vil blive vedtaget inden rets udgang , og Kommissionen vil til november fremlgge sin handlingsplan for hjemsendelsespolitikken samt de finansielle rammer for samarbejdet med tredjelande i kampen mod illegal indvandring .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om lige rettigheder for flygtninge og mennesker , der er omfattet af sekundr beskyttelse , er Kommissionen af den opfattelse , at de mennesker , der er omfattet af disse to beskyttelsestyper , skal have de samme rettigheder .
Vi mener imidlertid , at der br vre en " afklings " periode , og derfor foreslog vi , at der netop skulle skelnes for at anerkende , at anvendelsen af Genve-konventionen har forrang .
<P>
Og til sidst , hvorfor medtog vi subsidir beskyttelse i dette forslag ?
Lad os gre det helt klart .
I dag er det sledes , at i alle EU ' s medlemsstater er flertallet af de personer , der er omfattet af internationale beskyttelse , ikke omfattet af denne beskyttelse i henhold til Genve-konventionen , men under ordninger for subsidir beskyttelse .
Og hvis vi nsker at bekmpe sekundre bevgelser , hvis vi nsker at bekmpe " asylshopping " , vil det kun have begrnset vrdi kun at medtage Genve-konventionen .
Essensen i " asylshopping " , essensen i de sekundre bevgelser ligger i de subsidire beskyttelsessystemers konkurrencedygtighed , og hertil kan vi fje - undskyld , at jeg siger dette , mine damer og herrer - at det er uretfrdigt at beskylde Kommissionen for at udvide begrebet " konomiske flygtninge " ved hjlp af subsidir beskyttelse .
Tvrtimod kan man kun ved at harmonisere den subsidire beskyttelse f mulighed for at indfre den skaldte enhedsprocedure , som et stigende antal medlemsstater rent faktisk har hilst velkommen , hvor asylansgningerne behandles i prioriteret rkkeflge inden for rammerne af en enkelt administrativ proces og er underkastet en enkelt endelig beslutning .
Dette betegnes " strmlinjede procedurer " .
Det er en metode til rationalisering af procedurer , der sparer tid , administrative midler og penge , uden at man skal stille undvendige ressourcer til rdighed .
<P>
Endelig , hr. formand , hvdede hr. von Boetticher , at jeg brer hovedansvaret i denne sag , og han gav mig i den forbindelse en kompliment , som jeg virkelig ikke fortjener .
Det er ikke Kommissionens forslag , der blokerer Rdets beslutningsmuligheder .
Jeg kan helt rligt sige , at dette er et omrde , hvor medlemsstaterne har lovgivningsinitiativet .
Har hr. von Boetticher mon stillet sig selv flgende sprgsml : Hvis Kommissionens forslag er s drlige p dette omrde , som han pstr , hvorfor har ingen medlemsstater da fremsat et forslag , der hurtigt har vundet tilslutning fra de 15 medlemsstater og blevet vedtaget ?
Det er et sprgsml , som jeg finder relevant .
Jeg indrmmer , at det eneste nye i dette forslag er , at vi udvider begrebet " forflgelsesrsag " til at omfatte forflgelse , der udfres af ikke-statslige aktrer .
Det er korrekt .
Sdan forholder det sig i 13 af de 15 medlemsstater , og det er for nylig ogs blevet nedfldet i tysk lov .
Er jeg virkelig det rigtige ml for hr. von Boettichers ord ?
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0328 / 2002 ) af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Kommissionens forbedring af Rdets rammeafgrelse om angreb p informationssystemer ( KOM ( 2002 ) 173 - C5-0271 / 2002 - 2002 / 0086 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=112 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Cederschild , som har undersgt dette sprgsml , som hun har lagt s stor energi i og engageret sig s kraftigt i her i Parlamentet .
<P>
Som hun ppeger , kan hacking , virus og hindring af adgang have meget alvorlige konsekvenser , bde nr enkeltpersoner handler i egen interesse eller som led i organiseret kriminalitet eller terror .
Kommissionens forslag sigter mod at tilnrme medlemsstaternes strafferetlige regler om uautoriseret adgang til eller ulovlige indgreb i informationssystemer og flger efter en hring inden for branchen og over for de myndigheder , der har ansvaret for gennemfrelse af lovgivningen samt diskussioner med eksperterne i EU ' s forum om it-kriminalitet .
<P>
Kommissionen sger at gennemfre en vis grad af tilnrmelse af lovgivningen p europisk plan , som er i overensstemmelse med Europardets konvention om it-kriminalitet fra november 2001 .
I artikel 3 i vores forslag defineres ulovlig adgang til informationssystemer som en strafbar handling .
Det , vi forsger p , er at straffe hacking .
En sdan ulovlig adgang skal straffes , nr den udfres mod et informationssystem , der er udstyret med specifikke beskyttelsesforanstaltninger , eller nr den har til forml at forvolde skade p en fysisk eller en juridisk person eller at sikre en konomisk gevinst .
<P>
P samme mde gr vi ulovlig forstyrrelse af informationssystemer strafbart , hvilket er rettet mod angreb ved hjlp af vira og hindring af adgang samt delggelse af websteder .
I Kommissionens forslag stilles der krav om , at alle overtrdelser skal begs bevidst og ulovligt , og vi fokuserer isr p alvorlige tilflde , og kriterierne for dette skal fastlgges af dommerne ved de enkelte medlemsstaters domstole .
I forslaget tages der hjde for skrpende omstndigheder , og man forsger ogs at tvinge medlemsstaterne til at udpege operationelle kontaktpunkter , der str til rdighed dgnet rundt og syv dage om ugen med henblik p at lette udvekslingen af oplysninger om angreb p informationssystemer .
<P>
Efter Kommissionens mening gr ordfreren ret i at understrege , at de handlinger , der skal straffes , ikke m betragtes som ubetydelige eller mindre overtrdelser .
I betragtning 12 i Kommissionens forslag foreslr vi derfor , at vi skal undg overkriminalisering , navnlig for adfrd , der ikke er srligt alvorlig eller mske endda triviel .
Kommissionen er f.eks. enig i ordfrerens ndringsforslag om dette sprgsml .
<P>
Vi arbejder med sprgsmlet om databeskyttelse under den tredje sjle , men jeg vil gerne anmode Parlamentet om ikke at udskyde gennemfrelsen af dette forslag til rammebeslutning , indtil der findes et specifikt instrument for databeskyttelse under tredje sjle .
Jeg mener i stedet , at der skal henvises specifikt til overholdelsen af principperne i Europardets konvention om databeskyttelse , som skal overholdes fuldt ud i forbindelse med gennemfrelsen af rammebeslutningen .
Det var rent faktisk den lsning , der blev anvendt i forbindelse med sprgsmlet om seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi .
Jeg vil gerne endnu en gang takke ordfreren for hendes bidrag til denne vigtige forhandling , som medlemsstaternes befolkning efter min mening nrer store forhbninger til .
<SPEAKER ID=113 NAME="Cederschild (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr Vitorino , vi har fulgt hinanden i mange r i bekmpelsen af it-kriminalitet og har nok mange flles grundlggende holdninger .
Hr . Vitorino ved lige s vel som jeg , at dette handler om et rammedirektiv .
Da Europa-Parlamentet ikke har de beslutningsbefjelser , som det burde have , nr det handler om rammedirektiver , men derimod nogle betydeligt drligere befjelser , ser jeg det som en lejlighed til at markere dette , hvilket jeg ogs har gjort p det punkt , som hr . Vitorino tog op i forbindelse med kommentaren til ndringsforslaget .
Jeg forstr udmrket hans synspunkt , men det er her fra Parlamentet , vi m udve pres p konventet og udviklingen . Det handler nemlig om en meget foruroligende trussel mod vores flles Union .
<P>
Der foreligger oplysninger om , at kriminelle organisationer har fet fat i livsvigtig infrastruktur .
De har skaffet sig adgang til digitale strmafbrydere , hvilket betyder , at der kan blive lukket af for el , vand og transport .
Ikke mindst har der vret hndelser p flyomrdet , som har pvirket kontroltrnenes funktion .
Terrorister kan lukke af for bde gas og vand , hvilket ville ge skaderne i forbindelse med et fysisk angreb .
Dette er naturligvis en situation , som vi p alle mder m afvrge .
Det handler om grnseoverskridende kriminalitet .
<P>
Kommissionens forslag er godt .
Jeg beundrer hr . Vitorino for hans evne til at stille gode forslag p trods af de mangelfulde rammer , han skal arbejde inden for .
Hensigten med disse minimums- / maksimumsstraffe , som vi traditionelt anvender med henblik p harmonisering , er fornuftig og retfrdig .
Det kan desuden fre til , at muligheden for , at kriminelle bliver dmt i lande med lavere straf , forsvinder , en slags " retslig shopping " som vi naturligvis ikke kan tilslutte os .
<P>
Det handler ogs om hensigter .
Det er ogs klart og tydeligt , hvilket efter min mening er virkelig godt .
Der skal vre en hensigt . Formlet skal vre at udve skade eller opn en konomisk gevinst .
Jeg synes , det er den rigtige indstilling .
Jeg bifalder Kommissionens tiltag , men vil gerne gentage , at beslutningsproceduren er uacceptabel .
EF-Domstolen har ingen kompetence i den tredje sjle .
Det aktuelle system betyder , at demokratiske rettigheder bliver negligeret .
Menneskerettigheder ligger uden for domstolskontrol .
Det er rsagen til , at jeg understreger dette s tydeligt i et ndringsforslag , hvilket hr . Vitorino sikkert ogs forstr .
Disse krnkelser kan f konsekvenser p lang sigt og har direkte indvirkning p menneskers privatliv .
Vi skal have demokratisk kontrol , og derfor nsker jeg , at denne lovgivning har gyldighed fra den dag , vi har en ordentlig beskyttelse p dette omrde , og ogs databeskyttelse i den tredje sjle .
Det ville jeg selvflgelig gerne have allerede fra og med i morgen .
Jeg har fuld forstelse for , at de operative kontaktpunkter skal etableres .
Jeg vil ikke bremse det p nogen mde , men jeg vil gerne stimulere den demokratiske udvikling .
<P>
Dette er s langt , som vi kan komme med det aktuelle beslutningstagningssystem .
Jeg hber dog , at en ny forfatning vil betyde , at vi fr styr p disse sager og virkelig kan f et legitimt system .
ndringsforslagene har kommissr Vitorino allerede kommenteret p positiv vis .
Det glder ogs den nuancerede tilgang til sprgsmlet om juridiske personer .
Jeg glder mig desuden over , at vi har en flles holdning , hvad angr mindrerige .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke alle mine kolleger .
Jeg har forsgt at finde en afbalanceret form med en s effektiv bekmpelse af kriminalitet som muligt , samtidig med at jeg inden for vores nuvrende rammer har forsgt at styrke menneskerettighederne og beskyttelsen af integriteten .
<P>
Jeg nsker , at konventet skal mrke presset . Derfor har jeg skrevet p denne mde .
Det forstr hr . Vitorino sikkert , og jeg hber , at han vil hjlpe til med at udve dette pres .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne gratulere fru Cederschild med hendes fremragende betnkning , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti sttter og vil stemme for .
Vi str over for et yderst relevant problem , som har antaget bekymrende dimensioner , og som i dag er blevet til en form for organiseret kriminalitet af grnseoverskridende karakter , som vi m reagere imod p fllesskabsplan , fordi de nye informations- og kommunikationsteknologier spiller en grundlggende rolle i borgernes dagligdag og for konomien i vores samfund .
<P>
Derfor er det vigtigt at indfre en omfattende beskyttelse mod potentielt misbrug eller kriminelle handlinger .
Hacking udgr uanset formen en konomisk risiko , en risiko for , at folk mister tilliden til elektronisk handel , og den udgr ogs en trussel for privatlivets fred for den enkelte .
Mlene for disse angreb er ikke kun netoperatrer , internetudbydere og elektroniske handelsforetagender , men ogs privatpersoner , der ikke udver nogen kommercielle aktiviteter .
<P>
Beskyttelsen af informationssystemerne er et vsentligt element for oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi m imidlertid garantere , at der ikke indfres restriktioner p de grundlggende rettigheder og friheder , at de grundlggende retsprincipper ikke ndres , og at enkelthandlinger , der udelukkende forekommer som flge af forkert anvendelse af den nye teknologi , ikke straffes .
Som jeg allerede har sagt under denne mdeperiode , er sikkerhed kun et vrktj til sikring af disse grundlggende rettigheder og friheder , og sdan skal det ogs vre .
<P>
Cederschild-betnkningen indeholder fem vsentlige punkter : For det frste at tilnrme medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser vedrrende angreb p informationssystemer , for det andet at intensivere det politimssige og juridiske samarbejde p dette omrde , for det tredje at styrke forebyggelsen , fremme en sikkerhedskultur og gre aktrerne opmrksom p sikkerhedsrisikoen for informationsnetvrk , for det fjerde at indfre fleksible strafferetlige bestemmelser , nr der er tale om ubetydelige sager eller sager af mindre betydning , hvorved man undgr at indfre bindende og kriminaliserende foranstaltninger p europisk plan . Det femte og sidste punkt , og det viser , at der tages srlige hensyn til unge , at give dommerne mulighed for at frikende mindrerige , der sigtes for denne forseelsestype for frste gang , og som ikke har beget forseelsen for at forvolde skade eller for at sikre sig selv en konomisk gevinst eller sikre indtgter til en kriminel organisation .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , selv om fru Cederschild har gjort et glimrende stykke arbejde og forbedret Kommissionens forslag vsentligt , stemmer vi imod betnkningen , eftersom der er mindst fire grundlggende problemer , som bestemt ikke m undervurderes . For det frste er der EU ' s mani med at overregulere internettet ved hjlp af srlovgivning .
For det andet er der oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som er baseret p en harmonisering af strafudmlingen , nr det glder fngselsophold .
For det tredje er der den straffende indfaldsvinkel , hvor man kriminaliserer enhver adfrd , der kan sidestilles med angreb p informationssystemer .
Og for det fjerde er der den illusion , at man kan bekmpe kriminalitet ved at gre straffene hrdere i stedet for at gre kontrollerne mere effektive .
<P>
Vi mener kort sagt , at det ville vre bedre at lse problemet med forbrydelser beget p internettet ved hjlp af de strafferetlige instrumenter , der allerede eksisterer , i stedet for at gre den srlovgivning mere omfattende , som er fastlagt p en teknologisk baggrund , og som i vrigt har de mangler , jeg lige har nvnt .
<P>
Ud fra disse betragtninger stemmer vi imod betnkningen .
Disse sprgsml blev i det store og hele ogs rejst af fru Cederschild og hr . Coelho , men efter vores mening er de yderst vigtige , og derfor kan vi ikke lade som ingenting .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissr Vitorino , databehandling og informationsoverfrsel og en garanti for , at disse aktiviteter kan udfres uden indgreb udefra , er af vital betydning i det moderne informationssamfund .
Hvem af os har ikke vret bange for en virus , der mske er kommet ind i computeren , eller mske har vi allerede lidt skade p grund af en computervirus ?
<P>
Vira kan have uforudsete konsekvenser for computerbrugere .
Data kan f.eks. blive ndret eller delagt af en virus i flyvekontrolsystemer eller i filer inden for sundhedsvsenet , f.eks. en intensivafdeling p et hospital .
Dette kan have fatale flger for bde enkeltpersoner og for store grupper af mennesker .
Computervira kan i fremtiden skabe juridisk usikkerhed i stor skala og hindre gennemfrelsen transaktioner inden for elektronisk handel og hindre folks private transaktioner , fordi de elektroniske dokumenters trovrdighed bliver kompromitteret .
Derfor , mine damer og herrer , vil vores bestrbelser p at fremme elektronisk handel , f.eks. ved at skabe de ndvendige lovgivningsmssige rammer , vre forgves , hvis vi ikke kan stole p disse systemer .
<P>
Jeg bliver meget bekymret , nr jeg hrer eksperter udtale , at de mennesker , der udvikler nye vira i dag , i stedse mindre grad er mennesker , der bare gr det for sjov .
I begyndelsen kom vira fra skolebrn og studerende , som isr udviklede dem for sjov og for at gre opmrksom p sig selv , men stadig oftere kan vira delgge harddiske og alle de installerede programmer .
Iflge eksperterne udgr makrovira allerede 80 % af alle vira .
<P>
Folk nsker at beskytte deres privatliv mod indtrngen .
Derfor er jeg enig i de synspunkter , der kom frem tidligere , om , at hacking er ved at blive en form for organiseret kriminalitet , som isr skal forhindres i international sammenhng , fordi der i sagens natur er tale om en grnseoverskridende forbrydelse .
Kommissionens forslag om at forebygge angreb p informationssystemer og tilnrme medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser er sledes et skridt i den rigtige retning .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke vores kollega , Charlotte Cederschild , for det vrdifulde arbejde , hun har udfrt .
Jeg er navnlig enig i hendes bemrkning om , at Unionen stadig ikke har tilstrkkeligt mange regler for databeskyttelse til at hndtere sprgsml under tredje sjle .
Europa-Parlamentet har ved mange lejligheder opfordret til , at man udarbejder sdanne regler , og jeg vil tilskynde Kommissionen til at g i gang med udformningen med det samme .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at vi i Kommissionen ikke udelukkende satser p at bekmpe kriminalitet . Der er mange andre initiativer p vej p dette omrde : inden for forebyggelse , sikkerhed og kryptering og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med informationssystemer .
Det var ikke emnet for denne forhandling , og derfor kom jeg ikke ind p vores foranstaltninger p dette omrde , men tog dem blot for givet .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0264 / 2002 ) af Fraisse for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om teatrets og scenekunstens betydning og dynamik i det udvidede Europa ( 2001 / 2199 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=121 NAME="Fraisse (GUE/NGL)">
Hr. formand , kre kolleger , det et nyt parlamentsmedlem kan konstatere , nr hun kommer ind i Europa-Parlamentet og i Kulturudvalget er , at der ikke er nogen kohrent kulturel vision i Europa .
Og jeg foretrkker at bruge udtrykket kulturel " vision " snarere end " politik " .
Den , der siger kulturpolitik , siger debat , diskussion , som vi kunne have .
Men nr man siger , at der ikke er nogen kohrent vision , betyder det ganske enkelt , at f.eks. biograffilm behandles ud fra et industrielt synspunkt , at musik fremgr af nogle budgetposter , men at det begrnser sig til det , og at man ikke ser , hvordan sproget eller de sprog , som tilhrer teaterverdenen , kan komme i betragtning .
Det er derfor , jeg har nsket at udarbejde denne initiativbetnkning , hr. formand , fru kommissr , kre kolleger .
<P>
Initiativbetnkningen var for mig en mde at reducere den forskel , der er i det store kultur-Europa mellem industrien og musikken , som er s markant .
Nr man interesserer sig for sprog , teater og scenekunst , s opdager man ogs , at det i bund og grund er vores arv .
Teateret og scenekunsten er Europas arv , det er svel en litterr som en politisk arv , eftersom der ikke findes et teater , som ikke er blevet defineret bde af demokratiets fdsel og af gade- og byliv .
Det er ogs derfor , jeg tror , at sprgsmlet om teater og scenekunst spiller den rolle , det spiller i det europiske rum .
<P>
Da jeg begyndte at mde de professionelle inden for teaterverdenen , var det frste , der faldt mig ind , deres krav om frihed .
Der var for dem ikke tale om at afgive deres frihed , at acceptere , at man lagde hnd p dem , og at man skabte en officiel kunstpolitik , som ikke p nogen mde ville leve op til det , de sgte .
Det var det frste , de sagde .
Det andet , der kom frem , var alle deres vanskeligheder , deres utallige vanskeligheder , herunder isr den dobbelte sociale og skattemssige omkostning , men ogs de utallige vanskeligheder , de har med at rejse frit rundt .
For de rejser , kunstnerne . De befinder sig allerede i vores Europa , de stter ikke sprgsmlstegn ved , om de bliver hjemme eller bliver rodlse vsner , de rejser , og de har behov for , at man hjlper dem med at rejse .
Det er en slags realitet , som eksisterer , og som vi m forholde os til .
Selvflgelig tror jeg ikke , at man kan anvende markedsloven og konkurrencereglerne p kulturomrdet - og det bliver tydeligere for hver dag .
<P>
Og det har man ogs set beviser p . Inden for biografverdenen er offentlig statslig sttte nu anerkendt , og der ligefrem opfordres til eller opstilles modeller for den i nogle af de lande , der ikke allerede har den .
Og derfor er man selv inden for den audiovisuelle industri klar over betydningen af den statslige sttte .
Jeg tror , at det samme glder scenekunsten og teateret i srdeleshed , det er ndvendigt med statssttte , og denne sttte begynder ved det ansvar , som staterne m ptage sig for at lette bevgeligheden for personer og produktioner i Europa og for at fremme uddannelsen .
<P>
P en vis mde er det ganske enkelt konklusionen p min betnkning .
Det er ndvendigt , at staterne tager ansvaret for deres del af samarbejdet .
Og endelig kunne man holde op med at fokusere p opsplitningen .
Jeg synes altid , at man i den vedvarende kulturdebat hrer , at enten bliver det et fllesskabsanliggende , eller ogs hrer det under subsidiaritetsanliggender , og s m vi ikke rre ved det .
Jeg tror ikke , at denne opsplitning frer til noget , eller at den hjlper os med noget . Til gengld tror jeg , at vi , hvis vi henviser til artikel 151 med dens krav om kulturelt samarbejde , befinder os lige njagtig der , hvor vi skal vre for at forestille os et kultur-Europa og et teater-Europa .
<P>
Som jeg har sagt , er der nogle forhindringer , nemlig dobbeltbeskatningen , manglen p juridiske standarder og et flles teknisk vokabular .
Men der er ogs nogle hjlpemidler som f.eks. tekstning , hvidbogen , som kan hjlpe os med at harmonisere lovgivningerne - og jeg hber , at Kommissionen gerne vil hre p os - databaser og et flles vokabular .
Mske skal vi ogs indhente meninger fra eksperter og kunstnere for at holde dem orienteret , nr det drejer sig om at trffe beslutninger .
<P>
Til slut , kre kolleger , tror jeg , at vi br tnke p , hvordan kulturen bevares og behandles korrekt i konventet og i den kommende forfatning .
Samtidig br vi tnke p resolutionen fra Det Europiske Rd , som har foreslet en plan for samarbejde p kulturomrdet , der starter i juni .
Jeg hber , at ogs vi vil vre i stand til i Europa-Kommissionen og Parlamentet at flge Det Europiske Rds resolutioner .
<SPEAKER ID=122 NAME="Reding">
Hr. formand , fru ordfrer , mine damer og herrer , jeg vil gerne p vegne af Kommissionen lyknske fru Fraisse og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport med denne initiativbetnkning , som jeg tror , har givet os et nyt vrktj p kulturomrdet .
Jeg vil gerne kommentere nogle af de punkter , som er blevet behandlet i betnkningen .
<P>
Frst og fremmest vil jeg kommentere behovet for sttte til scenekunsten .
Vi sttter for jeblikket og for en trerig periode med henvisning til samarbejdsaftalerne , og her taler jeg om projekt II under Kultur 2000-programmet , seks netvrk inden for teaterverdenen , tre inden for dans , syv inden for musik , et inden for cirkus og to netvrk med blandede discipliner for blot at nvne scenekunsten .
Endvidere har vi for at fremme opbygningen af nogle platforme fremhvet dem under drftelserne af kulturprojektets fremtid p forum for kultursamarbejde i Europa .
Denne opbygning er sledes en del af de aktuelle overvejelser om Kultur 2000-programmets fremtid .
<P>
Dernst er der manglen p statistikker .
Kommissionen er klar over ndvendigheden af at styrke udarbejdelsen af europiske statistikker p kulturomrdet og Eurostats gruppe , som beskftiger sig med kulturelle statistikker , arbejder allerede med flere temaer , nemlig kulturbeskftigelse , kulturfinansiering og kulturinteresser .
Udbredelsen af data inden for kulturens verden er ikke en nem opgave .
Der skal ofres meget tid p den .
Endvidere er der i r p Kommissionens foranledning blevet gennemfrt en Eurobarometer-undersgelse om Unions-borgernes deltagelse i de kulturelle aktiviteter .
<P>
Endelig er der behovet for projekter , som fremmer kunstnernes mobilitet .
Det er virkelig en af vores store bekymringer .
Deres betnkning understreger med rette betydningen af information om de strukturer , der sttter mobiliteten , de skattemssige og sociale lovgivninger og de administrative formaliteter , som opmuntrer til mobilitet .
Disse bekymringer slutter sig til vores svel som til Rdets , der ogs behandler et forslag til beslutning om kunstnernes mobilitet .
Og jeg finder det i den forbindelse meget positivt , at medlemsstaterne selv giver sig i kast med disse mobilitetssprgsml , som trods alt frst og fremmest er deres ansvar .
<P>
Eftersom et flles rum , som er fritaget enhver form for restriktion af bevgelsesfriheden , stort set er en realitet , forsger Kommissionen nu at fremme mobiliteten p alle mder .
Vi har i vrigt for nylig offentliggjort en undersgelse , som specifikt omhandler de forhindringer , der er for mobiliteten inden for den kulturelle sektor , en undersgelse , hvis konklusioner sttter Fraisse-betnkningens .
Undersgelsen er blevet yderst vel modtaget i de kulturelle miljer .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at der inden for rammen af den aktionsplan for mobilitet , som Kommissionen har fremlagt p det europiske topmde i Barcelona , i 2003 vil blive oprettet en omfattende hjemmeside om europernes mobilitet , og at udviklingen af " kulturportalen " vil give Kommissionen mulighed for at tilbyde en stigende mngde informationer om mobilitet inden for den kulturelle sektor .
Vi har til dette forml bedt staterne om at samarbejde , sledes at kunstnerne fr informationer fra samtlige lande .
<P>
En bemrkning om skattesprgsmlene .
Problemerne med dobbeltbeskatning er relativt sjldne , som vores undersgelse viser .
I den nuvrende situation er medlemslandene dem , der er bedst placeret til at afgre fordelingen af beskatningsretten mellem sig i forhold til den enkelte sag .
Gennemfrelsen af de skatteaftaler , der er indget mellem staterne burde eliminere risikoen for dobbeltbeskatning .
Tilbage str ikke desto mindre , at staterne skal gennemfre aftalerne i overensstemmelse med fllesskabsretten og afholde sig fra enhver form for diskrimination .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen ikke tver og ikke vil tve med at trffe passende foranstaltninger i tilflde af , at en sdan diskrimination finder sted .
<P>
Som De ser , gr Kommissionen allerede en hel del for at fremme mobiliteten inden for sektoren .
Dens handlingsplan omfatter to aspekter , nemlig at sikre gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen og opmuntre til mobilitet for vores finansielle vrktjer .
Deres og Rdets afgrelser vil styrke vores bestrbelser .
Efter vores mening betyder alt dette , at en hvidbog ikke er ndvendig .
<P>
Hvad angr bevgeligheden for vrker og skuespil , er den selvflgelig ofte knyttet til mobiliteten .
Der er i den henseende nogle srlige mlstninger som dem , De nvner . Sledes giver oprettelsen af databaser mulighed for at udveksle informationer om vrkerne .
Vi ser allerede inden for rammerne af 2000-programmet , at der foregr sdanne aktiviteter .
F.eks. er Culture Base Net et projekt lanceret af Haus der Kulturwelt ( verdenskulturhuset ) i Berlin i samarbejde med svenske , britiske og danske operatrer med henblik p at oprette en database p internettet , som prsenterer kunstnere fra hele verden og frst og fremmest Europa .
<P>
De nvner isr sprgsmlet om den fri bevgelighed for sceneudstyr .
Vi har intet kendskab til , at der skulle vre nogle forhindringer for den fri bevgelighed for dette udstyr , men vi finder det yderst vigtigt p nationalt niveau at eliminere enhver administrativ forhindring eller bureaukratisk komplikation inden for denne sektor .
Eventuelle forhindringer m sledes rapporteres til os .
Endvidere srger vi for , at staterne ikke gennemfrer ubegrundede eller overdrevne krav .
<P>
Et andet aspekt er uddannelse .
Hvad angr Deres anmodning om en fagnomenklatur , vil jeg gerne sige Dem , at vi allerede arbejder p sagen .
Faktisk arbejder Eurostat i samarbejde med medlemsstaterne i arbejdsgruppen p den del af den internationale typeklassifikation for fag , som dkker de kulturelle erhverv med henblik p at forbedre og prcisere denne nomenklatur .
<P>
Hvad angr anerkendelsen af eksamensbeviser er de fag , der hrer under scenekunst i de fleste tilflde skaldt ikke-regulerede fag .
Det betyder , at anerkendelsen af eksamensbeviser til erhvervsmssige forml afhnger af de kriterier , som er opstillet af fagene selv .
Det er ikke desto mindre muligt at lette denne anerkendelse samt anerkendelsen til akademiske forml , det vil sige til videreuddannelse .
<P>
Kommissionen har f.eks. besluttet at skabe og fremme vrktjer , der gr indholdet af videreuddannelser i andre lande gennemskueligt .
Jeg tnker p overbygningskurser og akademiske lnemuligheder .
Den fastholder ogs trovrdigheden ved gensidig anerkendelse ved at samle kunstskolerne fra alle de europiske lande i et netvrk .
<P>
Hvad angr den finansielle EU-sttte til kunstneriske uddannelser , eksisterer der ikke noget specifikt program , men vores uddannelsesprogrammer sttter sdanne uddannelser , og vi konstaterer , at tendenserne er opmuntrende .
Et eksempel blandt mange andre er , at antallet af Erasmus-studerende inden for de kunstneriske fag er steget fra 3.250 i 1998 til 4.700 i 2001 , og alle skoler , som er anerkendt som hjere lreanstalter i deres hjemland , kan ansge om at deltage i Erasmus-aktiviteterne .
<P>
Endelig understreger De ndvendigheden af et udvidet og styrket kulturelt samarbejde , og ogs i den henseende er Deres bekymringer lig vores , fru ordfrer .
Der er i vrigt kontinuitet i Parlamentets krav p dette omrde , og her henviser jeg til Ruffolo-betnkningen .
<P>
Kultursamarbejdet er en del af udvidelsen .
Er der i den sammenhng noget smukkere eksempel end antallet af kulturelle operatrer fra kandidatlandene , som deltager i Kultur 2000-programmet , et antal der er steget til 120 p blot et r ?
<P>
Vi lyknsker ogs os selv med at kunne konstatere , at vi gr fremskridt inden for dialogen mellem kulturer .
Sledes er projektet med at skabe en euromiddelhavsfond for kulturel dialog undervejs , og p uddannelses- og ungdomsomrdet satser vi mere og mere resolut p denne tematik .
Jeg takker Dem , fru ordfrer , mine damer og herrer medlemmer af Kulturudvalget , for denne betnkning , som vil blive til stor nytte i de kommende overvejelser om Kultur 2000-programmets fremtid .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg udtaler mig i min egenskab af skyggeordfrer p vegne af min gruppe .
Vi nsker fru Fraisse tillykke med betnkningen , og vil i det store og hele sttte dens vedtagelse .
Vi har fremlagt to ndringsforslag , som vi hber Parlamentet vil tage imod .
<P>
Betnkningen indeholder en fornuftig analyse af nogle tiltag , som skal fremme omrderne inden for teater og scenekunsten i hele EU , med srlig fokus p behovet for mobilitet .
Ved at tage udvidelsen af EU for givet udtaler ordfreren for udtalelsen i begrundelsen , at kandidatlandene ikke kan sttte kulturelle programmer ved hjlp af Phare- og Tacis-programmerne , men at det kunstneriske samarbejde er blevet forbedret ved hjlp af Theorem-programmet , hvorved de fik adgang til Kultur 2000-programmet sidste r , hvilket kommissr Reding netop har mindet os om .
<P>
Fru Fraisse rettede i sin tale opmrksomheden mod behovet for visioner og sammenhng i sprgsmlet om kulturelle forhold i EU og srligt i det udvidede EU .
Det sttter jeg helhjertet .
Det er et passende tidspunkt efter Kommissionens melding om , at de 10 kandidatlande er blevet godkendt til optagelse i EU , og efter weekendens folkeafstemning i Irland , som ryddede en mulig forhindring af vejen p vej mod et udvidet EU .
<P>
EU vil komme til at gennemg en dramatisk ndring , specielt med optagelsen af de central- og steuropiske lande .
Kultur kommer helt sikkert til at spille en stor rolle i den henseende .
I hvilken grad kan det nuvrende program klare de mange rs kollektiv hukommelsestab i Vesteuropa , mske ikke s meget i Tyskland og strig , hvor der altid var historiske forbindelser og slgtsbnd , men i andre lande , hvor skyggen af jerntppet stadigvk eksisterer ?
<P>
Med fru Fraisses opfordring til vision og sammenhng i erindringen , er sprgsmlet s , om vi har gjort nok for at overbevise befolkningerne i det nuvrende EU om , hvad afslutningen p udvidelsen kommer til at betyde inden for teaterverdenen , inden for omrdet for scenekunst og inden for andre kulturelle omrder .
Da Stalin fremlagde sit projekt for Central- og steuropa , var Winston Churchills svar , at " rnen m lade den lille fugl synge " .
Jeg spekulerer p , om vi er fler os overbeviste i dag om , at EU ' s institutioner har gjort nok for at lade den lille fugl synge .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren for det kvantespring , hun har taget ved at kombinere de politiske elementer med sine visioner , noget , som ikke sker ret ofte her .
<P>
Jeg tror , vi alle nsker fornyelse inden for kunst og isr inden for scenekunst , og vi fler , at udvidelsen vil bringe os ind i en helt ny epoke i Europa .
Og jeg tror , vi alle , ligesom kommissren , har et nske om at bidrage til denne fornyelse p vores egen mde ved at tilbyde nogle politiske vrktjer .
Jeg m sige , at der har vret stor interesse for betnkningen , som jeg har srget for at sende til mange teaterorganisationer i Grkenland , og de afventer afstemningen i morgen for at se , hvordan den forlber , og hvem der stemmer imod .
<P>
Hvis vi vil have et europisk omrde for skuespil , tror jeg , det er meget vigtigt med en politisk intervention . Jeg vil gerne koncentrere mig om et par punkter .
Jeg ved , at De ikke er ansvarlig for dette , fru kommissr , men statistikkerne er meget forsinkede , hvilket skaber forvirring og uklarhed p omrdet .
Vi har meget brug for dem , og her tror jeg , det er vigtigt , at De gr ind og sttter .
Det er ogs meget vigtigt , at teaterstykkerne oversttes .
De kan ikke komme som bger og bagefter som oversttelser .
Det er virkelig ndvendigt , at teaterstykkerne oversttes og distribueres til kunstnerne , s de kan blive udbredt .
Endelig vil jeg sige , at vi kommer til at se nogle forandringer .
Vi har et canadisk initiativ til internationalt kultursamarbejde , vi har en lbende debat i Verdenshandelsorganisationen , og vi er ndt til at se , hvordan situationen udvikler sig .
<P>
Derfor er det vigtigt , at vi kombinerer vores vision med politiske ider , som ikke frer til renationalisering , men til en kulturpolitik , som kan bringe mere liv til omrdet og give os de konkrete metoder , der skal til , for at visionen kan blive til virkelighed for den europiske kultur .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
I umindelige tider har mennesker beskftiget sig med en eller anden form for teater , og hver nationalitet har udviklet sin egen smag og sine egne udtryksformer .
Jeg takker derfor fru Fraisse for hendes initiativ til at kortlgge tingenes tilstand inden for scenekunsten i EU og i kandidatlandene .
I betragtning af det brede omrde og de mange varianter i de forskellige lande er det en modig og vellykket indsats .
Alligevel vil jeg ogs gerne fremstte et par kommentarer .
<P>
For det frste er teater afhngigt af teaterlederes , sceneinstruktrers og skuespilleres nde , og jeg vil gerne tilfje teatergngere , for uden publikum er der ikke noget teater .
Mange teatre og teaterformer har tilhngere , som p en eller anden mde forener sig i " venner af ...
" , og jeg synes , at ogs de fortjener opmrksomhed , nr man taler om sttte af scenekunsten .
De stimulerer , informerer om og henleder et bredt publikums opmrksomhed p teater .
Dette aspekt savner jeg desvrre i betnkningen .
<P>
For det andet vil jeg udtrykkeligt gre opmrksom p informationsteknologiernes rolle i det moderne teater .
I moderne teaterstykker anvendes der i stadig hjere grad moderne teknologi i forestillingerne .
Denne tendens fortjener vores opmrksomhed og skal bestemt optages i udarbejdelsen af en teaterpolitik , for det er nemlig en typisk europisk opgave p innovationsomrdet .
<P>
For det tredje har min gruppe alvorlige indvendinger mod opfordringen til mere finansiel sttte .
Vi synes , at Kultur 2000 , strukturfondene og Sokrates- og Leonardo-programmerne lgger tilstrkkelig vgt p dette aspekt . Det kom kommissren ogs ind p .
Endelig mener min gruppe , at flere skattefaciliteter for mobilitet af dem , som er aktive p kulturomrdet , ikke kan tages op til diskussion .
Vi er enige i , at dobbelt beskatning naturligvis er overdrevet , men at tilkende srlige skattefaciliteter ville for os vre en grund til hverken at stemme for eller imod ved den endelige afstemning om hele fru Fraisses betnkning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kollega , kre kommissr , nej , teateret er ikke ddt .
Siden dets opsten er det regelmssigt blevet erklret ddt .
Det lever !
Teateret , den beskyttelsesvrdige biotop i ethvert demokratisk samfund , lever ikke kun takket vre dets reprsentanters narrestreger , men ogs takket vre interessen og den barnlige nysgerrighed hos publikum og ogs takket vre de nationale politikker .
Vi ved alle , at De 15 brer ansvaret , og snart bliver det 25 og flere til .
<P>
Jeg sprger mig selv , hvilket min kollega hr . Beazley og andre foregende talere ogs har gjort , om alle virkelig er bevidst om denne enorme politiske og flsomme opgave .
<P>
Erhvervslivet er galopperet i forvejen . Unionsborgerne tripper efter integrationen .
Europa m hjlpe , hvor det kan .
Frst skal der lyde en tak til dig , Genevive Fraisse , for dit initiativ , for denne vidunderlige betnkning .
Hvis vi vedtager relevante love for kulturen som led i det indre marked , skal vi ogs udnytte ethvert instrument , vi har til rdighed , til fulde for beskytte teaterets mangfoldighed - det vre sige traditionsrige teatre , alternativt erobrede bygninger , vejen mellem Lissabon og Helsinki , mellem Athen og London - for at beskytte denne mangfoldighed og for at bidrage til videreudviklingen heraf og til dens udfoldelse .
Her er der brug for flles kraftanstrengelser .
<P>
Min bn er frst og fremmest rettet mod medlemslandene .
Vi m fjerne den skattemssige diskriminering som led i den europiske mobilitetspolitik . Det er et essentielt bidrag til integrationen .
Som led i det sjette momsdirektiv skal vi udtmme alle de muligheder , vi fr , og vinde over medierne , der er vores partnere , isr de offentlig-retlige tv-selskaber .
<P>
Fru kommissr , tak for Deres redegrelse .
Tag denne betnkning som et opdrag , som en opbakning !
Den m ikke bare ende i en skuffe ! Den er for vrdifuld til at blive dt op af ml .
<P>
Hvis vi sparer p kunsten og kulturen , fr vi ikke fyldt nogen budgethuller , vi bliver blot fattigere .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle (NI).">
Hr. formand , jeg vil ikke tale om antallet af lstansatte inden for teaterverdenen , som er fordoblet p fem r og nu er oppe p det ufatteligt hje tal 90.000 i Frankrig , og som ordfreren forsger at slutte sammen i forbund , men om pluralismen i fransk tv , og isr de skaldte public service-kanaler .
<P>
Vi m gre alt , hvad der str i vores magt , for at de tv-kanaler , som hvert r modtager mere end 2 milliarder euro i tilskud fra den franske regering , endelig overholder de principper , som er selve grundlaget for deres public service-mission , nemlig principperne om demokrati og respekt for samtlige politiske holdninger .
Jeg hentyder til de skaldte journalister og til de guldbelagte producenter , som ter sig som de vrste forkmpere for politisk korrekt misinformation .
<P>
I den henseende var de franske tv-kanaler Antenne 2 og FR 3 ' s foragtelige opfrsel imellem de to runder af det franske prsidentvalg utilladelig og imod de mest elementre regler for journalistisk deontologi .
Det ville vre til den siddende regerings re at trffe de sanktionsforanstaltninger , som er ndvendige imod de to eller tre mandlige som kvindelige speakere , der har gjort sig skyldige i sdanne brud p fagets regler .
<P>
Endelig skal hver enkelt offentlig eller privat tv-kanal for fremover at undg en sammenblanding af journalistik og propaganda arrangere en debat om de overordnede , karakteristiske politiske strmninger ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
De har ikke mere tid tilbage .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg antager , at hr. de Gaulle havde glemt , at vi skulle tale om teateret i dag og ikke om tv eller journalister .
Jeg vil gerne tale om det emne , der str p dagsordenen .
Jeg vil gerne lyknske fru Fraisse og kun komme ind p et par punkter , vi endnu ikke har berrt i dag .
Frst og fremmest glder det mig , at der efter 10 r igen er en kollega , der tager emnet op , for det er ikke blevet det mindste mindre aktuelt p de 10 r .
Jeg udarbejdede en betnkning om kunstnernes situation i 1992 og kan kun sige , at jeg i dag forgves har ledt efter resultater , som Kommissionen kunne have gennemfrt p disse 10 r .
<P>
Jeg mener ogs , at de emner , der er blevet berrt her , har mange facetter , og alligevel vil jeg gerne begrnse mig til to ting . Frst og fremmest handler det om finansieringen af denne kulturelle sektor , og det bde p nationalt og p europisk plan .
Det er genstand for politiske taler , men ikke genstand for politiske handlinger . Derfor tror jeg , at der stadig er rigtig meget , der ikke er i orden .
Jeg vil gerne bemrke , at der er to ting , der skal forbedres .
For det frste skal 2000-programmet , som fru Reding allerede har talt om , bevilges flere penge . Nr Ministerrdet nu pludselig anser kulturen for s vigtig , skal det ogs bevilge penge hertil .
Vi br desuden tnke p , at det netop er scenekunsten , der nr ud til helt specielle tilskuere og lyttere .
For s vidt er der tale om sm projekter , som Kommissionen ikke elsker , men som vi nsker , fordi borgerne kan lide dem !
<P>
For det andet skal den private sektor inddrages i strre omfang end hidtil .
Sponsorering er vigtigt .
Budgetkasserne er tomme , og derfor m vi lede efter muligheder for , at de mennesker , der har mange penge , giver dem rigtigt ud .
Derfor br vi gre mere for sagen .
Jeg beklager , at det netop er det , der igen skal afskaffes i mit land med disse koalitionsaftaler .
<P>
For det tredje er der rigtig mange tekniske barrierer for kunstneres omgang med deres materiale , og netop dr kunne Kommissionen virkelig anrette noget , f.eks. hvad cirkus angr , hvad de sm omrejsende teatre angr .
Jeg beder Dem om at gre noget p dette omrde , det ville vre til stor hjlp for kunstnerne !
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , fru Fraisses betnkning indeholder mange positive ting , som krver svar p fllesskabsniveau , hvis vi fortsat hber , at Kommissionens politikker skal stte et gte europisk stempel p disse projekter .
<P>
I betragtning F ppeges det med rette , at teaterets og scenekunstens dynamik ikke overvejende br vre afhngig af offentlig sttte .
Det er rent faktisk utroligt vigtigt at fremme spredningen af finansieringskilderne og styre politikken vedrrende sponsorering med de dertil hrende skattelettelser , der vil kunne tiltrkke sponsorer .
Det er imidlertid ogs vigtigt , at scenekunsten udvikler en tilfredsstillende forretningsmssig dimension .
Vi lever i en markedskonomi , og hverken staten eller EU skal agere barnepige for kulturen .
Der findes overhovedet ingen begrundelse for , at scenekunst som hovedregel skal modtage direkte sttte til produktionerne fra et offentligt tilskudssystem .
Det er vigtigere , at man i den kulturelle skabelsesproces lber de iboende risici , og at de offentlige ressourcer anvendes til at lette det internationale pr-arbejde , give strre kredse adgang til indholdet gennem oversttelse og tekstning og egentlige samproduktioner helt i Kultur 2000-programmets nd .
<P>
Der er imidlertid al mulig grund til , at kunstnerisk uddannelse helt fra barndommen sammen med kontakten til den kulturelle skabelsesproces inden for alle omrder - og derigennem kontakten til kunstarterne og de udvende kunstnere - som meget klogt ivrksttes lige fra skoletiden og fremad , skal udgre et afgrende bidrag til at finde et nyt publikum , som forventeligt kan fre til en get eftersprgsel p kultur , som , i det mindste delvis , kan understtte det tilsvarende udbud .
Det giver ingen mening at mindske udbuddet og finansieringen af udbuddet , uden at der er tale om en betydelig vkst i tilhrertallet , hvilket stadig ikke er tilfldet .
Lad os hbe , at Fraisse-betnkningen ogs er et skridt i den retning .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden.">
Det var en misforstelse .
Vi troede , at De bad om ordet , men jeg kan se , at De i virkeligheden klappede ad ordfreren .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.50 )
<SPEAKER ID=133 NAME="Gemelli (PPE-DE)">
Jeg bifalder den betydning , som man i Duff-betnkningen tillgger EU ' s charter om grundlggende rettigheder og dets fremtidige status .
Chartret br indskrives i den forfatningstraktat , der skal udarbejdes p den nste regeringskonference i slutningen af 2003 , og det skal vre et af udgangspunkterne for EU ' s omlgning fra en sjlestruktur til en fllesskabsstruktur .
<P>
Som formand for Udvalget for Andragender har jeg konstateret en stigning i antallet af anmodninger fra borgerne om en beskyttelse af deres rettigheder . De viser p denne mde , at de i stadig strre grad kan identificere sig med EU-institutionerne og ikke mindst med Parlamentet .
Jeg ser positivt p indfrelsen af en europisk anklagemyndighed for at forsvare EU ' s konomiske interesser , den europiske arrestordre , anerkendelsen af retsafgrelser og Europols arbejde . Det er systemer , der har behov for en bedre samordning og tilrettelggelse og for en klarere horisontal og vertikal kompetenceopdeling .
<P>
Efter min opfattelse er det vigtigt , at vi efter de strafferetlige aspekter af fllesskabsretten ogs ser p de civilretlige aspekter og ikke mindst p forholdet mellem borgerne og medlemsstaternes retssystemer , som i nogle tilflde br omorganiseres , hvilket f.eks. glder mit eget lands civil- og forvaltningsret .
Da vi ikke kan ndre EU ' s befjelser i forhold til medlemsstaterne , er det ndvendigt , at EU spiller en positiv rolle , s borgerne til fulde kan udnytte deres " ret til retfrdighed " .
EU skal desuden tage sprgsmlet op om forbindelserne mellem borgerne og Retten i Frste Instans for at konkretisere EU ' s retfrdighed for borgerne .
