<CHAPTER ID=4>
Handel med kvoter for drivhusgasemissioner
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0303 / 2002 ) af Moreira Da Silva for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fllesskabet og om ndring af Rdets direktiv 96 / 61 / EF ( KOM ( 2001 ) 581 - C5-0578 / 2001 - 2001 / 0245 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg er glad for at f lejlighed til at tale til Europa-Parlamentet om forslaget om emissionshandel .
Jeg er stolt over dette forslag , fordi jeg ser det som en hjrnesten i EU ' s omkostningseffektive gennemfrelse af Kyoto-protokollen .
<P>
For det frste vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Moreira Da Silva , for hans utrttelige arbejde med at forberede forslaget til frstebehandling .
Jeg ved , at der var omkring 500 ndringsforslag i udvalget , men nu str vi med en mere overkommelig strrelse p 100 ndringsforslag
<SPEAKER ID=8 NAME="Moreira Da Silva (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , mine frste ord skal vre en tak for det glimrende samarbejde , som jeg har haft med ordfrerne for udtalelserne og med skyggeordfrerne fra alle de politiske grupper .
Kun dette samarbejde har gjort , at der kunne opns et godt kompromis i Miljudvalget .
<P>
Jeg mener , at der med dette direktiv er skabt betingelser for , at klimandringerne og Kyoto-protokollen i Europa ikke mere blot er en sag p det teoretiske plan , men nu bliver en fundamental del af miljpolitikken og den konomiske politik i alle medlemsstaterne .
Grundlggende vil dette direktiv udgre fundamentet for CO2-konomien , hvor vinderen bliver den , der kan producere det samme med frre emissioner .
Jeg takker derfor Kommissionen , reprsenteret ved kommissr Margot Wallstrm , for at have taget initiativ til dette direktiv , ikke mindst fordi det mindsker omkostningerne ved at opfylde miljmlstningerne fra Kyoto i EU .
Jeg tror ogs , at vi , hvis vi kan bevise , at denne ordning virker , at denne ordning mindsker omkostningerne ved at opfylde Kyoto-forpligtelserne i EU , her vil finde de bedste argumenter til at overbevise vores amerikanske venner om at tilslutte sig Kyoto-protokollen .
<P>
Selv om vi som helhed bifalder direktivforslaget , er der dog omrder , hvor Parlamentet nsker at g lngere , hvor det gerne vil forbedre det grundlggende forslag , og der er opnet et bredt kompromis herom .
Snarere end at fremlgge mine egne opfattelser taler jeg sledes p vegne af alle dem , der har tilsluttet sig dette kompromis .
For det frste finder vi det vigtigt , at direktivet indeholder konkrete ml , der skal opfyldes , og at der er loft over den kvotemngde , som de enkelte medlemsstater kan tildele , i en liner konvergenskurve med Kyoto-forpligtelserne .
<P>
For det andet mener vi , at medlemsstaterne skal kunne inddrage flere sektorer og aktiviteter end dem , der er medtaget .
Jeg tnker her p frivillig opt in af transportsektoren eller af sm og mellemstore virksomheder i de medlemsstater , der finder det hensigtsmssigt .
<P>
For det tredje m brug af tilgodehavender vre helt forbudt i direktivets frste gennemfrelsesperiode .
<P>
For det fjerde finder vi det vigtigt , at direktivet kommer til at vedrre alle seks drivhusgasser og ikke kun CO2 , sfremt disse seks gasser inkluderes efter gennemsigtige kriterier , der er de samme som dem , der glder for CO2 .
<P>
For det femte mener vi , at ogs den kemiske industri og aluminiumsindustrien br omfattes af dette direktiv .
<P>
Om de omrder , som jeg finder br tillgges strre vgt , s Kommissionens forslag bliver endnu mere ambitist - nemlig ordningen for den oprindelige tildeling af kvoter - mener jeg sluttelig , at en blandet ordning baseret p gratis tildeling , men med en vis betaling efter auktionsmodellen ( 5 % i den frste periode , 15 % i den anden periode ) , er bedre end en 100 % gratis tildeling , sdan som direktivforslaget tager sigte p , ikke blot konomisk , men ogs for miljet og for at begrnse konkurrenceforvridningen .
<P>
Jeg har dog gemt det vigtigste punkt til sidst , nemlig den retlige status .
Jeg mener , at denne ordning kun vil kunne fungere , hvis den bliver retligt bindende , alts obligatorisk .
Jeg synes , at Miljudvalget er net frem til et godt kompromis , hvad angr retlig status , nemlig en retligt bindende ordning med midlertidig udelukkelse - men med begrnsninger i tid og betingelser - af visse anlg i den frste periode .
Jeg finder ikke blot vedtagelsen af ndringsforslag 75 og 81 fuldstndig ubegrundet , men ogs direkte farlig , fordi det faktisk vil indebre , at en forpligtende ordning bliver lavet om til en frivillig , hvilket kommer til at ge konkurrenceforvridningen , begrnse markedets likviditet , hve prisen pr. ton CO2 og svkke ordningens konomiske effektivitet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Blokland (EDD)">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke ordfreren , hr . Moreira Da Silva , de vrige rdgivende ordfrere og skyggeordfrerne for vores behagelige samarbejde , som frte til det forslag , som nu ligger foran os .
Jeg m i den forbindelse sige , at det under processen er blevet tydeligt , at forslaget om emissionshandel er omstridt .
Tilhngernes og modstandernes forskellige opfattelser frte da ogs til et overvldende antal ndringsforslag .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml opfordrer jeg til et entydigt og tydeligt system for emissionshandel , et system , hvor myndighedernes og erhvervslivets rettigheder og pligter er tydeligt beskrevet .
Systemet skal imidlertid ogs tage hensyn til erhvervslivets ganske karakteristiske dynamik , hvor kontinuitet og mulighed for konkurrence ikke hindres undigt af nye regler .
<P>
Det er derfor gldeligt at se , at der i den endelige betnkning , som nu foreligger , er overtaget en rkke ndringsforslag fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml for at opn dette .
Jeg sigter navnlig til forlngelsen af fristen i artikel 11 , tilpasningen af bdeordningen i artikel 16 og den mde , hvorp medlemsstater behandler emissionshandlen skattemssigt i artikel 16 , stk .
4. Klarhed om markedsforstyrrende faktorer fremmer effektiviteten af et marked for emissionsrettigheder .
Det er derfor beklageligt , at Miljudvalget ikke kunne opn enighed om den mde , hvorp rettighederne tildeles fra 2008 .
<P>
Det er stadig meget vigtigt , at vi fortsat er opmrksomme p foranstaltninger , som medlemsstater kan trffe for at gribe ind p et marked for emissionshandel ved at indfre deres egne ordninger og skatter .
Modstanden mod et emissionshandelssystem vil fortsat eksistere i forskellige partier og vil fre til omgelse af reglerne .
Det m derfor ikke vre sdan , at emissionshandel er dmt til at mislykkes p grund af direktivets utydelighed .
Ved emissionshandel glder sledes i hj grad , at en ting frst viser sin vrdi i praksis .
<SPEAKER ID=10 NAME="Hautala (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked . Min kollega , hr .
Blokland , sagde netop , at vi frst ser virkningen af dette tiltag , nr det er frt ud i livet .
Jeg vil foresl de medlemmer , som ikke har overvejet handel med kvoter for drivhusgasemissioner , at forestille sig , at de har en tallerken med en hummer foran sig .
De frste bidder er store , saftige og lette at f fat i , men det bliver svrere , nr man kommer til de sm kler og led , som man til sidst efterlader p tallerkenen , fordi de sidste smbidder ikke er umagen vrd at f fat i .
Sammenligningen er naturligvis den , at handel med kvoter for drivhusgasemissioner vil hjlpe os med at n de vigtigste ml for reduktion af emissioner - hvor reduktionen er omkostningseffektiv , og hvor det virkelig kan betale sig - og s m de mere vanskelige ml ns p andre mder .
<P>
Det er ndvendigt at trffe effektive foranstaltninger til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til Kyoto-protokollen .
Jeg mener , at det mest fornuftige vil vre at starte nu , da forpligtelserne i henhold til Kyoto-protokollen efter al sandsynlighed skal vre opfyldt i 2008 .
Vi ved jo fra erhvervslivet , at de virksomheder , der er hurtigst fremme , ofte fr det strste udbytte .
<P>
I betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik opfyldes kravene til en god ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner .
Parlamentet skal i dag frst og fremmest stemme om forslaget om at udvide emissionsmarkedet til at omfatte nye sektorer , herunder nye gasser .
P den mde kan vi sikre , at der er nok slgere og kbere p markedet .
Med hensyn til den fleksibilitet , som medlemsstaterne har sgt , mener jeg , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har fundet den mest fleksible fremgangsmde , der medfrer at medlemsstaterne under iagttagelse af srlige betingelser midlertidigt kan fritage enkelte installationer fra ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner .
Det er en fremragende lsning , som ogs Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked foreslog .
<P>
Det vigtigste i forbindelse med tildeling af kvoter er opfyldelsen af de kriterier , som virksomheder , der allerede har reduceret emissionerne , opfordres til og belnnes for .
Faktisk er auktionsdebatten forbundet med netop dette sprgsml , da indfrelse af auktioner vil give mulighed for opmuntring og belnning af trendstterne .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet i det mindste kan acceptere auktionsmodellen for en mindre del af de tildelte kvoter .
Vi i udvalget og Parlamentet som helhed har haft et fantastisk samarbejde .
Jeg vil gerne takke bde ordfreren og Kommissionen for det gode samarbejde .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Hautala !
Mske vil De s ogs rbe for os , hvor De godt kan lide at spise hummer , siden De bruger det eksempel s elegant !
<SPEAKER ID=12 NAME="Newton Dunn (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil ikke tale om hummere , men jeg deler de foregende to taleres interesser .
Hr. formand , pr. definition ved De alt , s De kender allerede Industriudvalgets holdning .
Det er min opgave at aflgge beretning , i tilflde af at nogle af kollegerne ikke kender vores holdning .
<P>
Der var en bred vifte af holdninger i Industriudvalget , hvilket jeg kort vil beskrive .
Jeg vil opsummere nogle af de vigtigste diskussionsemner .
Det mske vsentligste sprgsml var , om ordningen skulle vre tvungen , eller om den skulle indeholde opt out-klausuler eller undtagelser .
En rkke rster fra visse nationer bad om undtagelser .
Andre udvalgsmedlemmer mente , at hvis der blev bevilget undtagelser , s ville alle have det , og s ville der ikke vre noget direktiv , s her var der et dilemma .
<P>
Andre var bange for , at fordelene ved de nedskringer , som visse medlemsstater allerede havde gennemfrt , ikke ville blive tilstrkkeligt belnnet .
Det skulle der ogs tages hensyn til .
<P>
Der var generel enighed om , at direktivet skulle vre obligatorisk fra 2008 .
Med hensyn til kvotetildeling er udvalget imod salg af oprindelige kvoter .
Det er spild af ressourcer , nr erhvervslivet egentlig skulle bruge det til at skre ned .
Udvalget er interesseret i at medtage andre sektorer - mske ogs inden for transport og private husholdninger - sknt det bliver vanskeligt at gennemfre .
Vi gr alle ind for at medtage de vrige fem drivhusgasser , sknt mling er et vigtigt sprgsml .
<P>
Med hensyn til komitologi og sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen skal have lov til at afgre de fremtidige detaljer , s er alle udvalgets medlemmer helt imod dette .
Vi nsker fuld medbestemmelse , nr det nste direktiv foresls .
Vi nsker ogs deltagelse fra andre dele af verden , for vores indsats er nyttels , hvis ikke ogs amerikanerne , russerne og asiaterne involveres .
<P>
Til slut har jeg en personlig kommentar . Offentligheden br ogs have adgang til at kbe kvoter , da vi nsker at involvere borgerne i europiske aktiviteter og i at frelse verden .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , klimandringspolitikken er en ben proces , hvor alle medlemsstaterne er flles om nogle endelige ml og om anerkendelsen af bestemte instrumenter , som vil virkeliggre denne proces .
Et af dem er uden tvivl handel med emissionskvoter .
<P>
Direktivet , som skal harmonisere dette instrument , afspejler tydeligt den store politiske sttte til initiativet og bekrfter , at EU er frende , hvad angr ivrksttelse af markedsinstrumenter , hvilket utvivlsomt vil ndre mden at handle p i Europa .
<P>
Det har imidlertid ogs afslret vanskeligheder og navnlig tvivlssprgsml om visse specifikke punkter , som er vsentlige for at sikre ordningens succes .
<P>
At mekanismen er en nyskabelse for strstedelen af medlemsstaterne betyder , at den i de fleste tilflde ivrksttes ud fra et princip om learning by doing , og at der er forskellige holdninger til , hvordan den gennemfres med strst succes .
<P>
Ordfreren , hr . Moreira Da Silva , er blevet overdnget med ndringsforslag , som afspejler den interesse , men ogs den tvivl , som dette instrument fremkalder , og som har tvunget ham til at gre en enorm indsats for at forene synspunkter om aspekter s afgrende som tildelingsmetoden og ordningens frivillighed .
<P>
Jeg mener , at tilgangen mske havde vret lettere , hvis der havde vret en mere differentieret behandling af de to faser , som gennemfrelsen af direktivet er inddelt i .
<P>
Den frste fase br frem for alt ses som et pilotprojekt til indkring og tilpasning af markedet , hvoraf man kan drage de ndvendige konklusioner med henblik p en bredere og strammere gennemfrelse i anden fase .
Hvis vi ikke nsker , at ordningen skal blive en fiasko , m vi i frste fase give medlemsstaterne en vis fleksibilitet , som giver dem mulighed for isr at klare handelsomkostningerne uden at svkke virksomhedernes konkurrenceevne og det indre markeds funktion .
<P>
Med dette ml for je og for ordningens fremtidige trovrdigheds skyld gr jeg ind for , at man i frste fase gr mest muligt for at fremme virksomhedernes deltagelse og fleksibilitet i staternes tilpasning , for de har som sagt handelsomkostninger som varierer vsentligt fra stat til stat .
<P>
Hastvrk er lastvrk , som man siger .
Derfor mener jeg , at den forhastede beslutning om tildelingsmetoden , som bner op for auktionsordningen , ikke er den bedste lsning , isr med lftet om 15 % i anden fase .
Betingelserne for denne fase burde faststtes ud fra erfaringerne fra og resultaterne af frste fase .
<P>
Hvad angr ordningens frivillighed , mener jeg , at det kompromis , som ordfreren har opnet med opt out-muligheden , er den mest hensigtsmssige mde at hjlpe virksomhederne p uden af den grund at bringe ordningens effektive funktion i fare .
<P>
Under alle omstndigheder br dette direktiv som sagt ikke opfattes som en lukket proces , men som en vej , som vi begynder at flge , og som skal forbedres og tilpasses til medlemsstaternes forhold under gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , lad ogs mig begynde med at sige tak .
For det frste til kommissren og hendes medarbejdere . De har stillet et godt forslag , og de var altid rede til at drfte det med medlemmerne af Parlamentet .
For det andet til hr . Moreira Da Silva , som med en beundringsvrdig udholdenhed har forsgt at forbedre forslaget .
Og endelig til kollegerne fra min egen gruppe , som har mttet udholde lange diskussioner om dette emne .
<P>
Omsttelige emissionskvoter viste sig at vre et meget vanskeligt emne .
Under alle de vanskelige diskussioner var det af og til ndvendigt at minde om , at mlet for alt dette er Kyoto .
Vi m gre noget ved ambitionen om at bekmpe klimaforandringen , og det m vi gre p en konomisk og socialt forsvarlig mde .
<P>
I vores gruppe var der tre ting , der var yderst vigtige .
For det frste ville vi bibeholde forslagets miljmssige integritet og forstrke den , hvor det var muligt .
Vi sttter derfor Jorge Moreira Da Silvas forslag om at indfre et loft , et absolut loft , sledes at vi er sikre p , at emissionerne rent faktisk reduceres .
Vi gr i princippet ind for samarbejde med steuropiske lande og udviklingslande p dette omrde , forudsat at det sker p en mde , som udelukker brugen af drn og atomenergi .
<P>
For det andet vil PSE-Gruppen have , at det system , som vi udarbejder , er rligt , og at det ogs erfares som retfrdigt .
Derfor skal der vre en trovrdig sanktionspolitik , derfor vil vi absolut forhindre , at tidlige fornyere bliver ugunstigt stillet , og derfor skal tildelingsmetoden ogs s vidt muligt vre den samme .
For store forskelle mellem medlemsstater frer til konkurrenceforvridning .
Om selve tildelingsmetoden - grandfathering eller auktion - er der stadig forskellige opfattelser , ogs inden for vores gruppe .
<P>
For det tredje skal systemet vre effektivt .
Det betyder , at markedet skal vre s stort som muligt . Jo flere aktrer , desto mere effektivt er systemet !
Jeg m sige , at diskussionen herom af og til har vret noget fremmedgrende .
Jeg mener slet ikke , at det er tillokkende for virksomheder at benytte en opt out-klausul , for disse virksomheder skal under alle omstndigheder reducere deres CO2-emissioner .
<P>
Virksomheder , som falder inden for systemet , kan - hvis det ikke lykkes dem at reducere emissionerne - kbe emissionskvoter p markedet .
Virksomheder , som ikke falder inden for systemet , skal stte deres anlg ud af drift eller endda lukke nogle afdelinger .
I mine jne er dette en lidet social lsning .
Vi socialdemokrater tager hensyn til beskftigelsen .
Virksomheder og fagforeninger har derfor ingen fordel af opt out-klausulerne .
Mske er det derfor en god id at trkke ndringsforslag 81 tilbage .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi i New Delhi kan melde om fremgang for den europiske klimapolitik .
I dag tager Parlamentet et vigtigt skridt . I nste uge er det Rdets tur .
Det er ligeledes meget vigtigt , at vi i klvandet p Johannesburg konkret udformer planen om bredygtig udvikling .
<P>
Med dette beslutningsforslag om handel med emissionskvoter tager vi hensyn til miljet , men ogs til konomiske og sociale udgangspunkter .
Detaljerne kan vi have forskellige meninger om , men det er disse hovedlinjer , vi skal tnke p .
I dag har vi chancen for at vlge bredygtig udvikling .
Lad os derfor gre det med overbevisning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , for nogle f uger siden vendte vi hjem fra topmdet i Johannesburg med hovedet fuldt af krav om , at vi skulle omstte alle de fine ord i handling i erkendelse af , at Europas lfter blev mdt med kynisme af journalister og offentligheden .
Men hvis de samme kritikere ser p sprgsmlet om klimandring , vil de opdage , at en sdan kynisme er uberettiget .
EU har fra staten taget teten .
Det gjorde fra starten kynikerne til skamme ved at skabe enighed om gennemfrelsen af Kyoto-protokollen og ved at skubbe USA og dets hovedet-i-jorden-regering ud p sidelinjen .
<P>
Nu ser vi , at ordene omsttes i handling med en ordningen for handel med emissionsrettigheder , der meget vel kan udgre grundlaget for at f gennemfrt op mod 50 % af de reduktioner , vi har forpligtet os til .
<P>
Jeg lste frste gang om emissionshandel og om at lade markedskrfterne tilskynde industrien til at opfylde miljmssige ml for ca . 10 r siden i pressionsgruppernes blade .
Nu fr disse tanker , der dengang blev fejet af bordet som vrende tossede og umulige , en mere positiv form .
<P>
Jeg vil rose Kommissionen for dens direktivforslag .
Det er imidlertid p mange mder et forsigtigt dokument , og takket vre ordfrerens indsats har vi tvrpolitisk opbakning til at hve ambitionsniveauet .
Den Liberale Gruppe i Parlamentet vil ogs sttte en rkke foranstaltninger for at f udvidet dets anvendelsesomrde , s det kommer til at omfatte flere industrisektorer samt andre drivhusgasser end blot CO2 .
Personligt accepterer jeg fuldt ud behovet for et loft over den samlede kvotemngde , der tildeles i den enkelte medlemsstat , sknt jeg fuldt ud accepterer det faktum , at nogle af kollegerne fra min gruppe er bekymrede over de byrdefulde krav , der allerede plgges deres lande i overensstemmelse med aftalen om flles opfyldelse af forpligtelserne .
<P>
Vi har meget at lre .
Derfor er jeg glad for , at Parlamentet i dag vil stemme for en midlertidig opt out-klausul for de allerede eksisterende emissionshandelsordninger .
Jeg er ikke overbevist om , at den britiske ordning vil danne grundlag for en langsigtet udvikling .
Det er en anden ordning , der bde i begreber og anvendelse afviger fra Kommissionens forslag , og vi kan lre meget godt af den p lang sigt .
<P>
Efter den vellykkede afslutning p Kyoto-konferencen i Bonn fortalte kommissren pressen , at vi nu kunne fortlle vores brnebrn , at vi gjorde noget for at lse problemerne med klimandringer .
Alle kommissrer , ministre og parlamentsmedlemmer vil gerne kunne tilslutte sig disse ord .
Det bliver ikke let .
Der er nogle forstelige nationale bekymringer , men ogs nogle snvre kommercielle interesser , der nsker at udvande disse foranstaltninger .
Vi skal tnke langsigtet og huske p udfordringens enorme omfang .
Hvis ikke vi gr noget nu , vender vi ryggen til klodens fremtid .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke ordfreren for det store arbejde , han har gjort , men ogs for hans fremragende evne til at samarbejde med andre grupper og finde vidtrkkende lsninger .
Det stter vi stor pris p .
<P>
Jeg tror , at denne betnkning indeholder mange forbedringer til Kommissionens forslag .
Der er jo tale om et meget kompliceret emne .
Det vigtigste vedrrende handel med kvoter for drivhusgasemissioner er at trffe s effektive foranstaltninger som muligt .
Samtidig er der risiko for , at det vil blive opfattet som en erstatning for politiske tiltag til reduktion af emissionerne , og det m ikke ske .
Sommetider lgges der for stor vgt p handel med kvoter for drivhusgasemissioner i forhold til de ndvendige foranstaltninger , der ogs skal trffes p andre omrder .
<P>
Handel med emissionsrettigheder p globalt plan inden for Kyoto-protokollen er en ordning med mange risici .
Ordningen kan skabe en situation , hvor der kbes emissionsrettigheder , som efterflgende ikke eksisterer .
Vi m drfte , hvordan dette undgs i fremtiden .
<P>
Hvad angr det aktuelle forslag , nsker vi en ordning , der er bindende og indeholder s f undtagelser som muligt .
Vi nsker , at ordningen skal dkke s mange sektorer som muligt , og vi sttter naturligvis forslaget om en udvidelse til at omfatte yderligere sektorer .
Vi mener , at det er rimeligt , at alle seks drivhusgasser er inkluderet , og at der ivrksttes auktioner over en del af kvoterne hurtigst muligt .
Det er stort set i trd med princippet om , at forureneren betaler .
Vi sttter ogs forslaget om et nationalt loft for handel , og vi nsker effektive sanktioner .
Vi vil derfor stemme om de forskellige dele af forslaget i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke ordfreren , hr . Moreira Da Silva , for det yderst frugtbare samarbejde .
Europa-Parlamentet har tilsluttet sig Kyoto .
Kun fire kolleger stemte imod .
Men Kyoto betyder minus 8 % og ikke plus 8 % . Det bliver vanskeligt nok .
Uden europiske foranstaltninger vil det ikke lykkes de 15 regeringer hver for sig .
Omkring otte lande har indfrt nationale miljafgifter , men de industrimssige storforbrugere falder uden for disse nationale miljafgifter .
Det er netop her , den europiske emissionshandelsordning kan spille en rolle . Nsten 50 % af de europiske CO2-emissioner vil falde ind under denne .
<P>
I USA har der vret mange diskussioner om CO2-handlen , men disse er ikke fulgt op af en positiv beslutningstagning .
Forhbentlig vil vi i de kommende mneder i Europa trffe den historiske beslutning at g i spidsen og virkelig indfre et system .
Det er absolut ndvendigt , for i de sidste 10 r har vi uden resultater talt om europiske energiafgifter .
Disse er ikke indfrt , fordi individuelle regeringer , frst Det Forenede Kongerige og nu Spanien , stemte imod .
En anden grund til , at de ikke er indfrt , er , at kommissr Bolkestein ngtede at oprette en pionergruppe .
Denne emissionshandel er egentlig de europiske energiafgifter i en anden udformning .
Men det er dog et bedre system . Bedre end energi- og CO2-afgifter , bde set fra et miljsynspunkt og set fra et konomisk synspunkt .
<P>
Min gruppe , Gruppen De Grnne , har fet vedtaget to vigtige ndringsforslag i Miljudvalget .
Det frste er den udstrakte hnd til USA .
I juli sidste r i Bonn talte vi i 2  time med reprsentanter for det amerikanske erhvervsliv .
De er meget interesserede i at deltage i en international CO2-handelsordning .
De tror , at USA ogs vil vre med , nr Bush ikke lngere er prsident .
<P>
Det andet punkt , vi fik vedtaget , er , at Kommissionen er plagt at udarbejde forslag om at udvide denne ordning til ogs at omfatte husholdninger og trafik .
Navnlig trafiksektoren er meget vigtig , for vi har set , at det ikke lykkes vores nationale regeringer at reducere CO2-emissionerne fra trafiksektoren . Og det vil vre ndvendigt .
<P>
P et punkt er der stadig diskussion , nemlig om tildelingen af emissionsrettighederne .
Min gruppe gr ind for et auktionssystem .
Vi har foreslet et moderat kompromis , kun 15 % ved auktion og 85 % gratis . Men selv disse 15 % ved auktion vil betyde et positivt signal til den industri , som tidligt er begyndt med CO2-reduktionen .
Hvis flertallet af mine kolleger sttter dette ndringsforslag , er min gruppe helt tilfreds .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , EU kan med rette vre stolt over dets bestrbelser p at leve op til Kyoto-forpligtelserne .
Det er en skam , at USA ikke har levet op til dets ansvar .
I den forbindelse hber jeg , at Kommissionen vil fortstte sin indsats p den internationale scene for at overtale USA til at hoppe med p vognen .
<P>
Dette er Kommissionens frste lovforslag efter underskrivelsen af Kyoto-protokollen , som kombinerer forureningsbekmpelse med besparelser p 1,3 milliarder i de rlige omkostninger i medfr af vores Kyoto-forpligtelser .
Jeg vil rose Kommissionen for dens forslag , der gradvist indfrer direktivet p en acceptabel mde , der giver industrien den ndvendige tid til at tilpasse sig systemet uden at knibe uden om vores resultatmssige ansvar .
Jeg vil ogs rose ordfreren for hans glimrende arbejde og den meget tekniske dokumentation .
Jeg synes , at Miljudvalget i dette tilflde har ydet et vrdifuldt bidrag til Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Jeg sttter fuldt ud udvalgets forbedring af direktivet .
Mens det oprindelige forslag kun omhandlede CO2 , glder det mig , at vi er mere ambitise i Parlamentet og sger at udvide anvendelsesomrdet til alle andre drivhusgasser .
En sdan handling er et godt eksempel p EU ' s beslutsomhed og evne til at gre reelle og hndgribelige fremskridt i dette yderst vigtige sprgsml .
<P>
Det glder mig ogs , at direktivet er kommet til at omfatte andre sektorer som f.eks. kemi- eller aluminiumssektoren .
Jeg vil fremhve et enkelt eksempel , nemlig situationen inden for kalkindustrien .
Da man kun kan producere kalk og dolomitisk kalk ved at fjerne den eksisterende CO2 fra kalksten og dolomit , er det umuligt at reducere CO2-emissionerne .
Derfor har min gruppe fremsat et ndringsforslag om at fritage produktionen af kalk og dolomitisk kalk fra ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner .
Industrien vil fortsat vre underlagt krav om overvgning , rapportering og verificering .
Jeg vil ogs bede kollegerne overveje denne srlige situation og sttte vores ndringsforslag , der har nummer 89 .
<P>
Ordningens indledende frivillige fase er vigtig , og jeg hber , at medlemsstaterne aktivt vil opfordre alle sektorer til den strst mulige deltagelse .
Det er ogs afgrende , at direktivet er obligatorisk fra 2008 , s der fastholdes et konkret og hndgribeligt ml , der kan medvirke til at skabe fokus .
<P>
Afslutningsvis vil jeg knytte en generel kommentar til EU ' s bidrag til at forbedre miljbevidstheden og miljbeskyttelsen .
Som irsk medlem ved jeg kun alt for godt , at langt strstedelen af miljlovgivningen samt holdningsndringerne er et direkte resultat af vores EU-medlemskab .
I dette tilflde har EU - ligesom p s mange andre politiske omrder - p en positiv mde berrt alle aspekter af borgernes liv .
For bedst muligt at udnytte potentialet af vores indsats p dette vigtige omrde ser vi ogs frem til at inkludere landene i Central- og steuropa .
I den forbindelse venter jeg spndt p et positivt resultat af den irske folkeafstemning om Nice-traktaten .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , de forlbne mneder har vi i Parlamentet og ogs uden for vret vidne til en ophedet debat om drivhuseffekten .
Udgr anvendelsen af fossile brndstoffer og den gede koncentration af kuldioxid i atmosfren en seris risiko , eller er det kun tom snak ?
Nylige undersgelser viser jo , at selv om de menneskeskabte CO2-emissioners rolle er begrnset , og selv om emissionshandel kan yde et begrnset bidrag til en reduktion af CO2-emissionerne , lses problemet ikke rigtigt .
<P>
Er emissionshandel bare bygning af luftkasteller ?
Det tror jeg ikke .
Den holdning , som gr ud p , at reduktion af CO2-emissioner kun har begrnset betydning for formindskelsen af drivhuseffekten , er efter min mening forkert .
Hvis det faktisk viser sig , at menneskets rolle i fremkaldelsen af drivhuseffekten kan minimeres , har emissionshandlen udvirket en ting , nemlig at vi behandler vores naturressourcer mere bevidst og mere konomisk .
Dermed er en anden mlstning , som ikke kan anfgtes , net , nemlig at vi , hvis vi ogs p lang sigt vil kunne anvende naturressourcer som stenkul , olie og naturgas , lrer at behandle dem p en ansvarlig mde .
<P>
At konomisere mere med naturressourcer betyder , at vi skal behandle dem anderledes , end vi gr nu .
Vi skal alts i forhold til vores nuvrende mde at bruge dem p behandle dem anderledes .
Det er derfor meget vigtigt , at vi ogs lader det fremg af den mde , hvorp emissionsrettighederne tildeles .
Derfor har vores gruppe sammen med PPE-DE-Gruppen stillet ndringsforslag om at f optaget en slags benchmarking i direktivet .
Sammenligning af energiforbruget for at bestemme tildelingen af emissionsrettighederne er en ekstra tilskyndelse for virksomheder til at trffe foranstaltninger for at formindske deres energiforbrug .
Sledes fr industrien mulighed for gennem et indbyrdes og historisk forlig at reducere CO2-emissionerne ved at bruge energien p en fornyende mde .
Dette er en strre tilskyndelse end indfrelsen af en energiafgift , og den lgger ogs et samfundsmssigt ansvar over p de selvstndige erhvervsdrivende og industrien .
<P>
Alle forslag , som er stillet i den forlbne periode for at afsvkke direktivet og begrnse dets rkkevidde , er derfor ikke noget konstruktivt bidrag til en bedre energipolitik .
Tvrtimod .
Hvis vi gr ud fra , at visse lande ikke ratificerer Kyoto-protokollen , forsger vi sledes at begrnse vores eget bidrag for ikke at f nogen konomisk ulempe .
At denne tanke er baseret p en forkert antagelse , er indlysende .
En reduktion af energiforbruget er jo ogs en fornuftig mlstning set ud fra et konomisk synspunkt .
<P>
Der er derfor til min beklagelse stillet mange ndringsforslag , som , hvis de vedtages , vil lgge alvorlige hindringer i vejen for virkningen af emissionshandelsinstrumentet .
I de forskellige udvalg er det ved afstemninger blevet tydeligt , at mange ndringsforslag da heller ikke kan regne med tilstrkkelig sttte .
Jeg sigter her til de ndringsforslag , som krver tilfjelse af andre sektorer , og som tillader mange undtagelser fra reglen .
Ogs ndringsforslag 97 om medforbrnding af affald br forkastes , fordi det ville ge konkurrenceforvridningen mellem affaldsforbrndingsanlg og medforbrndingsanlg .
Ved sidstnvnte drejer det sig i modstning til frstnvnte om virkelige produktionsprocesser , som der ikke m glde nogen undtagelser for .
Det gr direktivet undigt indviklet .
Jeg opfordrer Dem derfor til ikke at sttte sdanne forslag .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte . Lsninger med henblik p at opn et bedre milj og en bedre fremtid er sjldent indlysende , i hvert fald ikke p den nuvrende konomiske baggrund .
Men det er ikke kun den konomiske baggrund , der er afgrende .
Vores rolle som forvaltere af Guds skabervrk krver , at vi forvalter Jorden og dens ressourcer ordentligt .
Det er min faste overbevisning , at det er af afgrende betydning , at vi gr en indsats for en bredygtig anvendelse af Jordens ressourcer .
Emissionshandel kan vre et middel hertil .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , det er 12 r siden , at man i Rio erkendte , at drivhusgasserne skal reduceres globalt . Det viser ogs , hvor uendeligt langsomt globale forandringsprocesser i miljanliggender finder sted .
Det vigtigste diskussionspunkt er omkostningerne .
Man m imidlertid komme frem til den erkendelse , at enhver foranstaltning , som trffes i dag , kun forrsager en brkdel af omkostninger i forhold til de fremtidige flgeskader , som skal betales senere .
Vi har netop oplevet det p dramatisk vis i Centraleuropa i r , nemlig ved den strste oversvmmelseskatastrofe i historien .
Vandet er vk igen , men rsagerne er der stadig . Vi skal alts frst og fremmest bekmpe disse rsager lokalt og globalt nu .
<P>
Det vigtigste skridt er som bekendt den radikale reduktion af alle drivhusgasser .
Moreira Da Silva-betnkningen er en glimrende og rigtig vej .
Vi har brug for et langtidsperspektiv , som ogs indebrer , at vi tror p reelle forbedringer .
I de seneste uger har vi heldigvis kunnet erfare , at forbuddet mod hydrofluorcarboner f.eks. har frt til , at ozonhullet over Antarktis allerede efter nogle r for frste gang er blevet mindre igen .
Emissionshandlen i sig selv forringer jo stadig ikke drivhusgasemissionerne , men inddeler dem kun forskelligt .
En effektiv kamp skal i frste omgang finde sted foran vores egen dr .
Vi skal i den forbindelse isr udbygge den vedvarende energi og fremme de energieffektivitetsml , som vi ogs har sat os her .
Langtidsperspektivet kan kun best i , at princippet om , at forureneren betaler , anvendes , og at de indtgter , der er et resultat heraf , bruges remrket til forbedring af situationen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi stemmer i dag om direktivet om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Europa .
EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne i henhold til Kyoto-protokollen .
Kommissionen har nu udarbejdet et forslag til regulering af handel med emissioner blandt europiske virksomheder .
I forslaget vil der blive indfrt lofter for handlen med industrien og energisektoren , som skal reduceres rligt i overensstemmelse med mlstningerne fra Kyoto .
<P>
EU nsker naturligvis at yde sit bidrag til en global forbedring af miljet og reduktion af emissionerne .
Jeg gr ind for global handel med emissioner til reduktion af drivhusgasemissioner .
Emissionsmarkedet vil - med den naturlige effektivitet af det frie marked - kanalisere reduktionerne over p de omrder , hvor det er billigst at reducere emissioner .
Det vil ogs begrnse omkostningerne for EU i forbindelse med miljpolitik .
<P>
Kommissionens forslag indeholder imidlertid flere problemomrder , som krver ndringer .
P grund af omkostningerne til reduktion af emissioner vil industriens konkurrenceevne i EU-lande lide sammenlignet med de lande , som ikke har indget Kyoto-aftalen .
I stedet for en reel reduktion af emissionerne er der stor fare for , at vi vil opleve yderligere emissioner p globalt plan , nr europiske installationer flyttes til lande , der ikke har indget Kyoto-aftalen .
<P>
Antallet af virksomheder , der vil vre ndt til at kbe kvoter , afhnger af frstegangstildelingen .
Frstegangstildelingen skal vre gratis .
En tildeling , der bortauktioneres mod betaling , vil medfre yderligere omkostninger for EU ' s virksomheder i forhold til deres konkurrenter uden for EU .
Frstegangstildelingen skal ikke straffe virksomheder , der hndterer egne emissioner effektivt , og der skal tages hjde for de foranstaltninger , som de pgldende virksomheder allerede har truffet .
Finland har allerede haft frivillige ordninger til reduktion af emissionerne i over 10 r .
85 % af industrien og anlggene har allerede indget en frivillig aftale om energibesparelse med regeringen .
Frstegangstildelingen skal tage hjde for en virksomheds reelle tekniske og konomiske muligheder for at reducere emissionerne .
Stlindustrien i det omrde , som jeg kommer fra , br f.eks. ikke stilles drligere , blot fordi det er umuligt at producere energi uden at producere kuldioxidemissioner .
Der anvendes ikke kul i stlindustrien for at producere energi , men som led i produktionsprocessen .
Emissionerne er reduceret effektivt ved investering i moderne teknologi .
Derfor har jeg sammen med kollegerne i min gruppe stillet et ndringsforslag , som vil gre det muligt at faststte lofter for handel i overensstemmelse med den bedst mulige teknologi .
<P>
Kommissionens direktivforslag er mere problematisk for Finland end for mange andre lande .
De sektorer , som ordningen dkker , omfatter en stor del af emissionerne i Finland , en strre del end i andre lande .
Men Finland vil kun f tildelt en lille del af kvoterne , da de nationale mlstninger i forvejen er store .
Den samlede kvotetildeling vil med andre ord vre lille .
Det er ikke tilfldet for andre lande , hvor der ikke er nogen forpligtelser overhovedet , og hvor miljmlstningerne giver mulighed for en forgelse af emissionerne .
<P>
Selv om emissionshandel teoretisk set er en omkostningseffektiv mde at reducere emissioner p , m direktivforslaget ikke faststte begrnsninger p handlen , s der ikke vil vre nogen fordele .
I teorien er emissionshandel mest fordelagtig for de virksomheder , hvor det vil vre dyrere at trffe foranstaltninger til reduktion af emissioner end at kbe kvoter fra andre .
I praksis vil udbyttet afhnge af tildelingen af kvoter til de enkelte installationer , det vil sige antallet af installationer , der skal betale for emissionskvoterne , og deres markedspris .
Konkurrenceforvridning inden for samme industrisektorer i Europa og globalt vil vre uheldig og noget , som vi skal se njere p i de kommende forhandlinger om forslaget .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Lange (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , kommissren gav i begyndelsen udtryk for , at klimabeskyttelsesforanstaltningerne i EU ikke har vret tilstrkkelige hidtil .
Derfor nsker vi at forhandle os frem til endnu et nyt instrument i emissionsretten .
Det siger vi ja til , ogs jeg .
Men jeg siger samtidig , at hvis man analyserer det samlede billede af emissioner i EU , kan man konstatere , at nogle allerede er godt i gang med at reducere drivhusgasser og andre netop ikke .
Jeg mener ikke , at vi m drage de anstrengelser , som har fundet sted hidtil med succes , i tvivl med dette nye instrument . For s vidt br vi ikke med en spndetrje delgge de strukturer , hvormed CO2 og andre drivhusgasser er blevet reduceret med succes .
Derfor er der to ting , som er srligt vigtige for mig . For det frste strre fleksibilitet , for det andet retfrdige betingelser .
<P>
Hvad angr strre fleksibilitet , kender jeg en virksomhed i min region , som har reduceret 27 % af drivhusgasserne siden 1990 .
Hvorfor i alverden skal denne virksomhed ind i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner , nr den af driftskonomiske grunde siger , det vil den ikke ?
P den anden side er der en virksomhed , der ikke falder ind under direktivet , som er interesseret heri .
Da den ogs har reduceret CO2 , vil den gerne med .
For s vidt er jeg for , at der skabes opt in- / opt out-muligheder .
Jeg er ogs fuldt ud tilfreds med den opt in-mulighed , som er indeholdt i forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , hvilket ikke er tilfldet med opt out-muligheden , fordi de to ikke er parallelle , men ved opt out-muligheden er grnsen 31. december 2007 .
For s vidt er jeg tilhnger af at lade betingelserne vre ens , det vil sige , at hvis en gr ud , s ikke at sige , at vedkommende er fuldstndig fri , men derimod skal vedkommende prstere de samme emissionsreduktioner , som hvis han var inde , men at udelade denne begrnsing til 2007 .
For s vidt sttter jeg forslag 81 .
<P>
Det andet omrde er de retfrdige betingelser .
Naturligvis skal vi garantere , at der for de virksomheder , som gr med og allerede har ivrksat foranstaltninger siden 1990 , vises hensyn til disse tiltag ved tildelingen af emissionsrettigheder .
Desuden kan det ikke vre rigtigt , at man erhverver emissionsrettigheder ved at indstille driften eller ved at flytte produktionen ud og derefter slger dem til en gunstig pris og dermed stter sprgsmlstegn ved arbejdspladser .
Disse emissionsrettigheder skal udlbe .
Hvis man tager begge dele , fleksibilitet og retfrdige betingelser , kan man med god samvittighed sige ja til klimabeskyttelse via emissionshandel , men p fleksible og retfrdige betingelser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand , jeg synes , at kommissionsforslaget er et udmrket grundlag .
Alle skal deltage , og den frste tildeling af rettighederne sker gratis .
Men der er et problem . Der er risiko for konkurrenceforvridning inden for EU .
De nationale tildelingssystemer ville sledes blive for forskellige , og De har med rette gjort opmrksom p , fru kommissr , at det er uacceptabelt .
Derfor er jeg ogs imod nationale undtagelser , hvor et land kan gre en undtagelse for en virksomhed eller en sektor .
Jeg synes , at alle skal deltage .
Eventuelt kan man p europisk plan gre en undtagelse af en eller anden tydelig grund , som kan fastlgges objektivt .
<P>
Jeg synes ogs , at der ved tildelingen skal tages hensyn til energieffektiviteten af den teknologi , som en virksomhed bruger .
En virksomhed , som ikke fungerer effektivt , m ikke belnnes med den frste generse tildeling af gratis rettigheder .
Da det er umuligt at slge , fordi en hel del sektorer m arbejde p et verdensomspndende marked og derfor ville blive ugunstigt stillet gennem et sdant salg , skal man have europiske tildelingskriterier , som er objektive , gennemsigtige og strenge , og som skal glde for alle .
Alts benchmarking , den bedste , tilgngelige teknologi , og de obligatoriske kriterier skal baseres herp og glde for alle og for alle medlemsstater . For dette system berrer p en eller anden mde ogs byrdefordelingen mellem medlemsstaterne .
<P>
Der er alts risiko for , at der sker konkurrenceforvridning , og desvrre er de medlemsstater , der er i vanskeligheder , nsten alle sammen sm medlemsstater , hvilket gr diskussionen meget vanskelig for os . Det betyder imidlertid ikke , at vi afviser dette system .
For os , som har svrt ved at klare os , gr det bestrbelserne mere tlelige og billigere , fordi prisen p bestrbelserne reduceres .
<P>
Derfor har vi brug for et velfungerende system .
Vi bliver i hvert fald ndt til at tilpasse systemet undervejs , og vi vil i hvert fald lnge efter 2012 beskftige os med klimaproblemer , drivhusgasser og de foranstaltninger , vi er ndt til at trffe .
Men en ting m vi huske p , nemlig at man aldrig kan bygge et kologisk paradis p en konomisk kirkegrd .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , USA har som led i bekmpelsen af klimandringerne foreslet en global ordning til begrnsning af og handel med drivhusgasemissioner og oprettelse af kvotetildelingsmarkeder til formlet .
USA deltager dog ikke i ordningen , som skal ivrksttes i starten af 2008 .
Kommissionen har foreslet , at ordningen til begrnsning af og handel med kvoter for emissioner , som USA har afvist , skal trde i kraft i 2006 .
Der er foreslet samme obligatoriske ordning for alle , hvor reduktionen af emissioner skal vre baseret p markedsbaserede mekanismer .
Med dette instrument skal der skabes et marked , men et marked alene vil ikke reducere emissionerne .
Auktionerne over radiospektre var en katastrofe .
Desuden udgr Kommissionens forslag ikke en markedsbaseret mekanisme .
Forslaget omfatter en administrativ fordeling af kvoter for emissioner blandt de forskellige landes virksomheder .
Frstegangstildelingen vil vre afgrende for ordningens succes , og der er ikke tale om en markedsbaseret mekanisme .
<P>
Virksomheder i lande , der har fastsat ambitise mlstninger for reduktion af emissioner , vil vre drligere stillet end andre virksomheder .
De virksomheder , der har reduceret deres emissioner inden tildelingen af kvoter , vil blive straffet .
For dem vil det vre dyrere at reducere emissionerne end for virksomheder , der producerer store mngder emissioner .
De lande og virksomheder , som anvender atomkraft eller vandkraft , vil have de strste fordele .
EU ' s ordning for handel med kvoter for emissioner br ikke vre obligatorisk fr 2008 . Det br indtil da vre et frivilligt pilotprojekt for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , direktivforslaget om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner er tegn p Fllesskabets forudgende og gradvise anvendelse og tilpasning af en endelig ordning , som i henhold til Kyoto-protokollen skal trde i kraft efter 2008 .
<P>
Princippet i Kyoto-aftalen er enkelt .
Det drejer sig om at f dem , der udleder drivhusgasser , til at betale den skade , som er usynlig og ikke kan gres op i penge , og som de udver p miljet og dermed p os alle .
Da denne skade p et flles gode ikke automatisk afspejles i priserne , er tanken , at der helt fra grunden skabes et marked for forureningsrettigheder med en fast og kvantitativ vrdi , som de offentlige myndigheder kunne slge .
Vrdierne ville naturligvis blive reduceret gradvist , og forureningen ville dermed begrnses .
<P>
For det frste er dette system genialt .
Det kombinerer de offentlige myndigheders rolle og markedsprocedurerne p en god mde , og vi m nske systemet held og lykke .
<P>
For det andet skal EU og medlemslandene ogs lyknskes for deres aktive sttte til allerede fra perioden 2005-2007 frivilligt at indfre et prvesystem , som vil gre det muligt for os at justere systemet og dermed gre os bedre i stand til at opfylde vores forpligtelser vedrrende nedbringelse af emissionerne efter 2008 samt forhbentlig at gre det muligt for os at vre foregangsmnd i forhold til andre kontinenter .
<P>
Prvesystemet er baseret p en gratis tildeling af emissionskvoter til 5.000 store virksomheder i berrte sektorer .
Disse kvoter vil kunne handles inden for Fllesskabet , hvilket vil gre det muligt for de operatrer , der har reduceret deres udslip , at tjene penge p deres resterende kvoter ved at slge dem til de virksomheder , der har brug for dem .
<P>
Vi godkender disse bestemmelser og understreger , at den gratis tildeling af kvoter ikke m vare lngere end til 2008 , for mlstningen m ogs ud over prveperioden vre , at der fuldt ud og ikke kun marginalt i forbindelse med overfrslerne betales for den skjulte omkostning , som disse emissioner plgger Fllesskabet .
<P>
I forbindelse med vores forbehold vil vi gerne understrege , at det foreslede system i frste ombring kun anvendes for kuldioxid , men for at undg forvridninger er det nskeligt allerede nu at overveje , hvordan det hurtigt kan udvides til alle former for drivhusgasser .
<P>
For vrigt br den frste tildeling af emissionskvoter , som frst og fremmest finder sted p nationalt plan , harmoniseres fra og med 2008 i henhold til en komitologiprocedure , som vi drligt forstr indholdet , mlene eller kriterierne i , og vi mener , at det er alt for lst og burde blive prciseret .
Vi mener dog , at systemets grundprincip er godt , og vi sttter Moreira Da Silvas betnkning .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne understrege , at jeg i dag ikke taler p vegne af CDU / CSU-delegationen i Europa-Parlamentet .
I denne gruppe reprsenterer flertallet en anden holdning , men jeg taler p vegne af PPE-Gruppen , og PPE-Gruppen sttter Moreira Da Silva-betnkningen p de centrale punkter , som der er blevet stemt om i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Jeg udtaler mig for betnkningen , og jeg takker ordfreren for hans engagement .
Det var ikke altid lige nemt at fre forhandlingerne , og han mtte ogs acceptere kompromiser , som er srligt vanskelige for netop hans land , og derfor m vi vise ham srlig anerkendelse herfor .
Kompromiserne var vanskelige for Portugal , men de var en hjlp og fornuftige .
<P>
Klimabeskyttelse er en af de strste udfordringer i de nste rtier .
Vi br en gang for alle holde op med at fremstille en modstning mellem konomi og klimabeskyttelse .
De frygtelige oversvmmelser i Tyskland og nabolandene har tydeligt vist os , at der ogs konomisk sker store skader , hvis vi ikke gennemfrer nogen klimabeskyttelse .
Naturligvis var disse oversvmmelser ikke entydigt en flge af klimandringerne - det diskuterer de lrde - men de diskuterer ikke lngere , om vi skal gre noget for at forhindre sdanne katastrofer i fremtiden .
Derfor er det rigtigt , at Kommissionen stiller forslag her , men det er ogs rigtigt , og her er vi alle enige i Parlamentet , at det foreliggende forslag fra Kommissionen har mange svagheder . Diskussionen i udvalgene har snoet sig omkring flgende : Hvordan skal vi tackle disse svagheder ?
Der var en gruppe , der i frste omgang forsgte at tilbagevise Kommissionens forslag , og da det ikke lykkedes , i det mindste at udvande det .
En anden gruppe , som jeg hrer til , sagde : Vi m forbedre det .
Forbedre ja , udvande nej !
Det var det motto , vi arbejdede under , og jeg tror faktisk , at de strste svagheder i Kommissionens forslag i hj grad er udryddet med betnkningen fra Miljudvalget .
<P>
Det vigtigste er anerkendelsen af basisret 1990 og anerkendelsen af hidtidige gode ydelser i virksomhederne .
Det er simpelthen ikke til at forst i Tyskland , Storbritannien , Finland og andre lande , som allerede har gjort noget , at man straffes , fordi man er begyndt tidligere med klimabeskyttelse .
Derfor er det vigtigt , at vi har taget basisret med og anerkendelsen af hidtidige gode ydelser , for s kan de firmaer , der har gjort noget , ogs honoreres ordentligt for det , og s har de en chance for at nyde godt af handlen med kvoter for drivhusgasemissioner .
<P>
Der er andre forbedringer - dem har hr .
Lange nvnt - hvis man lukker et anlg og nedlgger arbejdspladser , s m det ikke honoreres som klimabeskyttelsesforanstaltning . Derfor har vi vedtaget et forslag om , at det frst er en foranstaltning , nr emissionskvoterne inddrages , hvis en produktion lukkes .
PPE-Gruppen har stillet 12 andre ndringsforslag . Dem har vi enstemmigt besluttet i gruppen for at gennemfre flere forbedringer i Moreira Da Silva-betnkningen , men de vedrrer ikke det centrale i kompromiserne .
Det vigtigste ndringsforslag p dette omrde er , hvordan man hndterer cement- og kalkindustrien .
Det er netop vanskeligere i praksis at undg CO2-emissioner ved kalk- og cementproduktion end p andre omrder , og derfor skal der tages rimeligt hensyn hertil , uden at der sttes sprgsmlstegn ved det overordnede forml .
<P>
Flertallet i PPE-Gruppen og ogs jeg personligt er modstandere af en opt out-lsning for hele nationer og isr af en opt out-lsning , som bevilges uden betingelser .
Ogs i den frste fase kan vi , hvis overhovedet , kun tale om en opt out-lsning , hvis der er helt klare betingelser , og de skal ogs kontrolleres straks .
Emissionshandlen er et markedskonomisk instrument til klimabeskyttelse , og da jeg tror p markedskonomi , sttter jeg hr . Moreira Da Silvas betnkning og anmoder mine kolleger om at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne starte med at sttte hr . Moreira Da Silvas fanklub og takke ham for det fremragende arbejde .
Jeg vil ogs gerne takke ham for den udbytterige rundbordsdrftelse i gr aftes , som efter min opfattelse var saglig og fornuftig og meget gavnlig for forhandlingen .
Jeg vil ogs gerne takke for Kommissionens forslag , som giver et godt grundlag .
Vi burde mske have vedtaget forslaget uden ndringer p grund af den begrnsede tid .
Men Parlamentet har stillet en rkke ndringsforslag .
<P>
Jeg har nogle kommentarer til forhold , der br tages i betragtning , nr vi drfter ordninger for handel med kvoter for emissioner .
Der er tre forpligtelser , som vi skal opfylde .
Vi skal sikre , at klimandringerne begrnses .
Vi skal sikre , at vores industri , hvortil ordningen er udarbejdet , ogs har mulighed for at konkurrere p lige vilkr .
Endvidere er der internationale forpligtelser som Kyoto-protokollen , som vi skal opfylde , og vi kan derfor ikke ndre de grundlggende regler .
<P>
For at f ordningen til at fungere mener jeg , at de flgende seks punkter skal overholdes .
Ordningen skal vre administrativt enkel .
Vi kan ikke etablere en kompliceret ordning , som deltagerne og isr virksomhederne ikke forstr .
Ordningen skal naturligvis vre obligatorisk .
Vi kan jo ikke etablere en boldbane , hvor nogle af spillerne siger , at de ikke har lyst til at deltage lige nu , men hellere vil st p sidelinjen .
Vi skal vide , hvem der deltager i ordningen , og det er klart , at ordningen skal omfatte lande og individuelle installationer .
<P>
Jeg mener ogs , at det ville have vret nskeligt at tildele emissionskvoterne ved hjlp af en auktionsprocedure .
Der er mange meninger om , hvordan tildelingen skal foreg .
Kompromiset , som vi skal stemme om , er baseret p en tildeling p op til 95 % uden omkostninger og 5 % ved hjlp af auktion i den frste periode , og jeg mener , at det er en god lsning .
P den mde beholder vi i det mindste auktionsmodellen , som hnger bedre sammen med princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Emissionsloftet skal naturligvis vre bindende og forbundet med en hndhvelsesordning .
Som ordfreren mener jeg , at ordningen skal omfatte flere gasser end kuldioxid .
<P>
Det har ogs vret diskuteret , om det skal vre muligt at overfre emissionsrettigheder fra r til r , og det mener jeg , at det skal .
Virksomheder , som ikke udnytter deres emissionsrettigheder i lbet af et r , skal kunne overfre dem til nste r .
<P>
Vi skal ogs fremhve bestemte forhold og understrege , at disse skal vre i overensstemmelse med Kyoto-protokollen , Vi kan ikke opfinde nye regler .
Og vigtigst af alt vil jeg gerne opfordre Rdet til at trffe en beslutning den 17. oktober .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , EU ' s mlstning med at reducere drivhusgasemissionerne er velbegrundet , men lsningen - som det s ofte er tilfldet med EU ' s beslutninger - er bureaukratisk og kostbar .
Der har vret mere fokus p ordningens detaljer end p reduktionen af emissioner .
Derudover behandles medlemsstaterne forskelligt i ordningen , alt efter den industrielle struktur og energiproduktionens struktur og omfanget af indsats til reduktion af emissioner .
Men vi er alle enige om mlstningerne .
Kyoto-forpligtelserne skal opfyldes .
<P>
Der har vret omfattende kritik af emissionshandelsordningen .
Det vil vre srlig vanskeligt for de stlvrker , der kmper for en position p det globale marked , og som har planer om udvidelse og allerede har gjort meget for at reducere emissionerne .
Kommissionens forslag er drligt . Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi udarbejdede derefter en rkke forbedringer hertil , som blev udvandet efter behandling fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Nr vi stemmer om forslagene , hber jeg , at vi kan forbedre dem ved at godkende ndringer , der vil give mulighed for en mindre streng undtagelsespraksis og udelukkelse af kuldioxid fra rmaterialer i beregningen af kvoter .
Jeg mener ikke , at auktioner og lofter for byrdefordeling i landene er relevante i denne sammenhng .
Telekommunikationssektoren har vist os , at auktioner ikke er en god id .
<P>
De problemer , der er forbundet med emissionshandel , glder for mange industrisektorer i Europa .
Der er tusindvis af arbejdspladser involveret .
Faren er , at produktionen flyttes et sted hen , hvor den vil give endnu mere forurening .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , hvis man p den ene side tager udgangspunkt i kendsgerningen om det nuvrende alvorlige niveau af luftforurening og den forventede udvikling og p den anden side i mlstningerne fra Kyoto og de midler , der er planlagt til at n disse , og hvis man desuden eftergiver bderne til dem , der har betalt for sent , samt tager udgangspunkt i de rige landes udprgede og evige dominans over de fattige lande , og srligt i markedsgrelsen af luft , som jeg dog betragter som en universel ressource , kan man ikke vre andet end forbeholden over for dette system med forureningskvoter og handlen med disse .
Og dette selv om det ganske vist er et system , der er under udvikling , og jeg bengter ikke , at det ikke er et godt system .
Jeg vil med stor alvor sige , at jeg personligt er bestyrtet over en s stor flles mangel p ansvar , nr det er velkendt , at ingen aldrig kan eller ville kunne vre fri for at trkke vejret .
<P>
Det er imidlertid helt sikkert , at vores ordfrer har udfrt et godt stykke arbejde i denne forbindelse .
Jeg vil sige , at systemet skal forbedres meget bl.a. ved at udvide anvendelsesomrdet , ved at gre det obligatorisk og ved at foresl , at det indgr som en supplerende del til de vrige miljpolitikker vedrrende offentlig transport , vedvarende energi , afgifter , forskning og energieffektivitet .
Disse forslag kan derfor vedtages uden dermed at give afkald p vores kamp for en mere modig og mindre handelsorienteret global politik p omrdet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig begynde med at takke ordfreren for den omhu og det engagement , hvormed han har behandlet denne sag .
Han har vret og er stadig lydhr over for de problemer , som forslaget skaber .
Jeg vil takke ham og give ham en kompliment for den enorme sagkundskab , men bestemt ogs for den udholdenhed , hvormed han forsger at gre emissionshandelsordningen til en succes . Jeg er ligesom Peter Liese af den opfattelse , at ordfreren ikke har foretrukket det sydeuropiske synspunkt , men at han har forsgt velovervejet at forene Nord og Syd .
<P>
Forslaget er en udformning af Kyoto , idet det blev aftalt , at emissioner af drivhusgasser skal reduceres .
Jeg kan med passende stolthed sige , at emissionshandelsordningen allerede fungerer godt i min medlemsstat .
En god emissionshandelsordning skal opfylde en rkke betingelser . Den m ikke diskriminere mellem virksomheder og sektorer , og den skal belnne pionerer for de foranstaltninger , der allerede er truffet .
Det kommer jeg tilbage til om lidt .
Ordningen m ikke blokere markedet og skal alts ogs give nye aktrer p markedet muligheder .
Endvidere skal den vre konkurrencedygtig i Europa , og den m ikke pvirke den europiske stilling p verdensmarkedet negativt .
<P>
Kommissionens forslag opfylder efter min opfattelse ikke disse betingelser .
Et cap and trade-system kan gennemfres ved auktion eller ved grandfathering .
Auktion kunne vre en lsning , hvis markedet fungerer godt , men hvis auktion kun finder sted i Europa , forstyrres konkurrenceforholdene med resten af verden .
<P>
Den strste ulempe ved grandfathering er , at rettighederne i begyndelsen tildeles gratis p grundlag af emissionerne p det tidspunkt .
En sdan grandfathering-ordning tager alts ikke p nogen som helst mde hensyn til de reduktioner af energiforbruget , som allerede har fundet sted p det nederlandske , men bestemt ogs p det tyske marked og ogs i en rkke andre lande .
Derfor ville det efter min opfattelse vre bedst at indfre en ordning , hvor rettigheder tildeles p grundlag af prstationsnormer , alts rettigheder , som man frst skal gre sig fortjent til ved at operere mere energieffektivt , inden der holdes auktion .
<P>
Hr. formand , jeg sttter helhjertet forslaget , der indeholder en rkke af de ndringsforslag , som jeg har stillet p min gruppes vegne .
Til mine tyske kolleger vil jeg sige , at jeg forstr deres holdning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , ligesom mange andre af de tilstedevrende hilser jeg betnkningen velkommen og lyknsker ordfreren med hans hidtidige indsats .
Det kompromis , som vi er blevet enige om og har vedtaget i Miljudvalget , har lst mange om end ikke alle uoverensstemmelser mellem de forskellige parlamentsmedlemmer .
Som de fleste af de tilstedevrende er jeg strk tilhnger af dette forslag .
Det er ved at udvikle sig til en fleksibel og markedsbaseret foranstaltning , og det vil helt sikkert hjlpe EU med at n de opstillede ml for reduktion af CO2 - tilmed inden for en rimelig omkostningsramme , hvilket ikke er uvsentligt .
<P>
Med de eksisterende nationale ordninger lrer vi af vores praktiske erfaringer , hvilket vi fortsat skal gre .
Derfor skal vi nu finde en naturlig konklusion p de aktuelle ordninger og gre det muligt for nogle industrianlg at vre undtaget i de frste faser af den nye ordning .
<P>
Jeg s gerne alle de seks vsentligste drivhusgasser medtaget .
Jeg ser imidlertid ndigt grnser for tildelingen af kvoter , for indfrelsen af et uprvet benchmarkingsystem eller for begrnsning af adgangen til internationale handelssystemer , sdan som det er fastsat i Kyoto-protokollen .
Vi mangler endnu at se nrmere p disse foranstaltninger .
<P>
Enhver rejse starter med et frste skridt .
Vi skal ikke undervurdere lngden af den rejse , vi indleder i dag med denne lov .
Vi skal ikke undervurdere , hvor stejl , stenet og vanskelig vejen bliver , men jeg hber for alles skyld , at vi kan tage det frste skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kyoto-protokollen er meget vigtig i bekmpelsen af de klimandringer , som er en trussel mod vores planet .
Men efter pres fra USA indeholder protokollen nu et smuthul , som giver lande og virksomheder mulighed for at undg at opfylde forpligtelserne .
Jeg tnker p ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner .
<P>
Det er utnkeligt , at der etableres et marked for handel i forurening som en handelsvare , et marked , hvor virksomheder i stedet for at reducere deres emissioner kan kbe overskydende emissioner fra andre virksomheder , som ikke har opbrugt kvoterne .
Det er ligeledes utnkeligt , at man skal have ret til at forurene .
I sammenhng med princippet om , at forureneren betaler , betyder det , at enhver , der kan betale , har ret til at forurene .
<P>
Vi er forfrdede over , at EU baserer sin politik til gennemfrelse af Kyoto-protokollen p handel med kvoter for emissioner og anskuer hele problematikken i markedsforhold .
Det viser , hvor hykleriske alle EU ' s udtalelser om milj og klima er .
EU sttter Kyoto-protokollen i teorien , men underminerer den i praksis .
Reduktion af drivhusgasemissioner og oprettelse af monopoler til at opn groteske resultater er to faktorer , der udelukker hinanden .
I det kapitalistiske system kan alt naturligvis kbes og slges , selv forurening .
Men klima og fremtidigt liv p vores planet kan ikke kbes og slges .
Beskyttelsen af vores jord er i hnderne p grsrodsbevgelsen .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke vores kollega , hr . Moreira Da Silva , fordi han ved hjlp af et stort detailarbejde i det hele taget har fet et brugbart diskussionsforslag ud af et meget drligt forslag fra Kommissionen , som man egentlig p enhver mde burde have afvist .
Mange tak til vores kollega , for det , fru Wallstrm , Deres myndighed har fremlagt , svarer ikke til den kvalitetsstandard , der er ndvendig for at fremme miljbeskyttelsen p europisk plan .
Jeg har p otte et halvt r ikke oplevet et s drligt direktivforslag blive fremsat her i Parlamentet . De kan alts vre taknemmelig for , at Parlamentet endelig har haft mulighed for at forbedre noget p Deres drlige forslag .
Dette som indledende bemrkning .
<P>
Som andet punkt er jeg fuldstndig enig med hr . Lange i , at dette forslag , hvis det da skal blive til virkelighed , skal omfatte aspektet om fleksibilitet p retfrdige betingelser .
Ikke kun retfrdige betingelser , fordi enkelte EU-medlemsstater allerede har prsteret gode ydelser og andre ikke , men ogs retfrdige betingelser med henblik p emissionshandlens relevans for konkurrencen .
Her har alle mulige kolleger udtalt sig om USA , de onde skurke i USA , om , at det egentlig var en energiafgift .
Fru Corbey har sagt , at man ikke m foretrkke elektricitet fra atomkraft .
Det , som Kommissionen har foreslet , opfylder overhovedet ikke Kommissionens egne betingelser .
Det er et bureaukratisk monster , miljpolitisk absolut ineffektivt , og det skyldes ikke og kan ikke begrundes med Kyoto-protokollen , for Kyoto-protokollen , fru Wallstrm , har medlemsstaterne underskrevet .
Medlemsstaterne forpligtede sig i Kyoto .
Kyoto-protokollen omfatter seks drivhusgasser , De har kun n .
Kyoto-protokollen forpligter medlemsstaterne .
De nsker at forpligte virksomhederne .
Kyoto-protokollen stter medlemsstaterne i stand til at anvende alle instrumenter .
De nsker at stte medlemsstaternes ansvar ud af kraft med Kommissionens bureaukrati .
Kyoto-protokollen glder fra 2008 til 2012 .
De begynder allerede i 2005 med en bindende emissionshandel .
<P>
Kyoto-protokollen har mindst tre instrumenter .
Alle tre instrumenter - De anvender kun t - og frem for alt krnker De det vigtigste princip , som det internationale samfund er blevet enig om , nemlig princippet om , at der skal spares CO2 globalt dr , hvor det bedst kan betale sig konomisk , og hvor det kan ske hurtigst muligt , idet De , og det er helt tydeligt , foreslr en europisk intern handel uden effekt udadtil , hvis omkostninger ligger p mellem 20 og 33 euro pr. ton CO2-kvivalent .
De har overhovedet ikke medtaget de to andre instrumenter i Deres direktiv .
I Kyoto-protokollen tilstrbes en blanding , hvor omkostningerne skal ligge p 6 euro pr. ton CO2-kvivalent , og hvis De gr det sdan , som De har foreslet , vil det i Europa fre til indstilling af driften og udflytning af arbejdspladser .
Vi vil ikke opn noget positivt resultat p verdensplan , og derfor er vi ikke kun for retfrdige betingelser , men ogs for instrumenternes konkurrence frem til begyndelsen af Kyoto-protokollen .
<P>
Nu har alle 15 medlemsstater i EU forpligtet sig til hver at reducere drivhusgasemissionerne med 8 % .
EU har i en selvstndig forpligtelse besluttet en afvigelse herfra , en burden sharing , der afviger herfra .
Med denne burden sharing faststtes det , at f.eks. Tyskland i allerhjeste grad deltager med minus 21 % , mens f.eks. Portugal stadig m stige med 27 % p grundlag af 1990 .
Det er en meget retfrdig og ansvarlig historie , og hvis nu Tyskland og Storbritannien er de eneste stater , der kan fremvise succeser i overensstemmelse med Kommissionens forestillinger uden dette bureaukratiske monster kaldet emissionshandel , kan De ikke straffe dem , idet De siger : De , der har gjort det frivilligt , skal desuden straffes for , at de allerede kan fremvise succeser .
Hvad er det for en motivation , fru Wallstrm , som De plgger medlemsstaterne og virksomhederne her ?
Jeg kan sige flgende som tysk parlamentsmedlem : I Tyskland har man sparet 231 millioner t CO2-kvivalent siden 1990 .
Det er en enorm sum .
I samme periode har medlemslandet Spanien blst 100 millioner t CO2-kvivalent mere ud i luften .
Hvis De nu vil straffe de tyske virksomheder for de spanske forsmmelser , er det den forkerte vej , og derfor anmoder jeg vores kolleger om at sttte punkt 75 , der har til hensigt at styrke medlemsstaternes ansvar .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , hvis jeg havde mere end to minutter , ville jeg i al venskabelighed have dissekeret hr . Langens argumenter .
Efter min mening har Kommissionen i hj grad fremlagt et virkelig godt dokument , som vi helt sikkert har forbedret , fordi Parlamentet altid gr alt bedre . Jeg vil gerne tage stilling til flgende : Frst og fremmest har vi allerede en emissionshandel .
Siden 1996 er der p verdensplan blevet handlet med ca . 70 millioner t CO2 .
Lad os antage en pris p 3 dollars pr. ton . S er det alligevel 210 millioner dollars , der handles med , og handlen tager eksponentielt til .
Der skal bringes orden i denne handel , og i Europa bidrager direktivet til at bringe orden i denne handel .
Derfor er det fornuftigt .
<P>
Jeg er stor tilhnger af , at man tager hensyn til de hidtidige erfaringer i medlemslandene , det vil sige , at vi har brug for en overgangsperiode , men denne overgangsperiode skal have en ende . For mig er enden i 2008 .
S skal der glde den samme regel i hele Europa . I vrigt gr jeg opmrksom p , at den europiske konkurrenceret ogs stadig glder ved emissionshandel , og Kommissionen kan altid - p trods af Kyoto - gribe ind i markedet , hvis den mener , at der er tale om konkurrenceforvridning .
<P>
Med denne emissionshandel begynder der faktisk en ny tid i vores konomi , for emissioner - i dette tilflde CO2 - fr en pris .
Ved en anslet pris - Kommissionen gr ud fra 20 euro pr. ton - kan man meget let forestille sig , hvilken konomisk betydning , hvilken betydning for energisektoren og for kologien dette vil f .
Vi nrmer os virkelig et paradigmeskifte , og for s vidt er jeg sikker p , at dette heller ikke vil vre den sidste forhandling om dette emne .
Jeg hber , at vi vil nrme os hinanden og finde frem til en fornuftig lsning p baggrund af Parlamentets beslutning .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Moreira Da Silva hjerteligt .
Han var en fremragende ordfrer , og han har fremlagt en god betnkning .
" Emission tradit " , ET , et fremmed ukendt vsen fra en fremmed ukendt stjerne .
Vi ved endnu ikke , om vi skal frygte eller elske det . Jeg har i hvert fald forsgt at give dette vsen et lidt mere menneskeligt ansigt og stillet en rkke ndringsforslag , som Miljudvalget ogs delvist har vedtaget .
Til ndringsforslag 2 kan jeg sige , at hvis myndighederne allerede skal justere noget her og foretager forskellige ndringer p anlggene , s skal dette altid foreg i samrd med driftslederne .
Kommissionen vil , sdan hedder det i Kommissionens dokument , fastlgge en harmoniseret tildelingsmetode for perioden begyndende fra 1. januar 2008 .
Det vil jeg ikke .
Jeg mener , at Parlamentet har ret til at blive inddraget her i proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
I ndringsforslag 30 handler det om , at tildelingen af kvoter til nye anlg principielt skal harmoniseres i hele EU .
Mit ndringsforslag 37 er srligt vigtigt .
Her handler det om , at medlemsstaterne skal garantere , at driftslederne for anlg kan bruge kvoter p forhnd eller gemme dem til det efterflgende r i den pgldende periode .
Det er efter min mening meget , meget vigtigt og gr det lidt mere praktisk gennemfrligt .
Jeg mener ikke , at vi skal frygte denne forelggelse .
Vi behandler jo kun perioden fra 2005 til slutningen af 2010 nu , som Kommissionen s at sige allerede betegner som prvegalop .
Lad os ikke vre bange , modige hr . Langen , vi kan stadig ndre det hele .
Jeg er sikker p , at vi efter dagens afstemning frst rigtigt gr ind i en stor diskussionsproces .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , vi skal holde fast ved at gennemfre Kyoto-protokollen , og det ikke blot som konomiske aktrer , men ogs som medlemsstater og som EU . Hr .
Langen br ikke glemme , at vi lever i et indre marked , og at det indre markeds funktion ikke er bestemt til , at lysene i Europa gr ud , men at vi forsger at skabe en kologisk forsvarlig , bredygtig konomisk vkst ogs til fordel for beskftigelsen og beskyttelsen af miljet .
Derfor , tror jeg , er det meget rigtigt , at Kommissionen har taget til efterretning , at der allerede er medlemsstater , som driver emissionshandel , og at der allerede er medlemsstater - det er blevet sagt flere gange i dag - der har prsteret hidtidige gode ydelser i forbindelse med CO2-reduktionen .
Derfor er det srligt vigtigt , at vi kommer frem til referenceret 1990 .
<P>
Lad mig ud fra et konomisk-politisk synspunkt bemrke , at det er overordentligt vigtigt at tildele emissionskvoterne gratis .
Vi fr ikke noget ud af auktioner , det har bitre erfaringer fra tidligere vist , fra handel med bananlicenser frem til netop auktioner med UMTS-licenser , og derfor er det netop vigtigt at tildele dette instrument gratis .
Set ud fra et investeringssynspunkt er det vigtigt , fordi vi ikke nr frem til en skadelig ex ante-belastning for virksomhederne , og fordi emissionshandel desuden ikke fungerer som en afgift .
Der str alts de ndvendige midler til forskning og udvikling og anvendelse af energibesparende , emissionsfattige metoder til rdighed for virksomhederne .
Desuden sikrer en gratis tildeling ligeberettigelse af alle deltagere og gennemsigtighed i proceduren .
Det er efter min mening overordentligt vigtigt , og jeg m sige , at vi ogs ud fra et konomisk-politisk synspunkt hilser dette forslag velkomment , fordi det netop langt om lnge bidrager til at internalisere eksterne omkostninger .
Jeg vil dog gerne indtrngende bede Kommissionen om at gre alt , sledes at vi ogs nr frem til et gennembrud i forbindelse med beskatningsrammedirektivet , fordi det kun kan bidrage til , at , for at supplere erhvervslivets afgifter og dermed bidrage til , at Europa med succes gennemfrer ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning er meget vigtig .
Nu vil det blot vise sig , om den vil have en negativ eller positiv effekt i det virkelige liv , hvor det er et sprgsml om rigtige virksomheder og rigtige menneskers arbejdspladser , rigtige familiers liv og reelle klimandringer .
Det er et eksperiment , som ikke m mislykkes for EU .
<P>
Principielt gr jeg strkt ind for handel med kvoter for emissioner , men det m understreges , at Kommissionens forslag er ufuldstndigt i foruroligende grad .
Flgende sprgsml er ikke behandlet i forslaget : For det frste er der sprgsmlet om konkurrenceevnen hos virksomheder , der har truffet miljforanstaltninger p et tidligt tidspunkt , og det srlige hensyn til begrnsningerne for de enkelte lande p grund af byrdefordeling .
For det andet er der byrdefordelingens konkurrenceforvridende faktorer generelt , forholdet mellem handel med kvoter for emissioner og de individuelle staters konomiske interesser og forholdet mellem handel med kvoter for emissioner og det frie energimarked .
For det tredje er der sprgsmlene om de enorme overfrsler af indtgter fra samarbejde mellem forskellige operatrer og stater , udvidelsen , EU ' s beskyttelse af sig selv imod angreb fra tredjelandes operatrer eller spekulanter samt sprgsmlet om retssikkerhed og domstolsadgang .
<P>
Ud over disse sprgsml , som stadig er uklare , synes der i forslaget at vre lidt forvirring omkring mlene og opfyldelsen heraf , det nationale plan og erhvervslivet , samt markedsinstrumenter og traditionel administration baseret p kontrol .
Denne forvirring gavner ikke ligefrem opfyldelsen af mlet , som er at reducere emissioner , og som alle europiske operatrer har vret enige om indtil nu .
Ordningen for handel med kvoter for emissioner ledsages af usdvanlig meget bureaukrati , som Parlamentet desvrre ikke har vret villig til at bryde ned , og det vil medfre yderligere vanskeligheder .
<P>
Jeg har vret srlig bekymret over muligheden for kuldioxidemissioner .
Uden mit ndringsforslag vil der i direktivet ikke blive skelnet imellem emissioner af kuldioxid , der stammer fra anvendelsen af kul til energi og kul til industrielle forml .
Derfor vil den europiske stlindustri , som til fulde lever op til de globale miljmssige standarder , risikere at blive svkket p de globale markeder , og det vil ikke blot give konomiske problemer , men ogs store miljproblemer .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , dette direktiv viser klart , at vi er serise med hensyn til at finde en lsning p problemet med drivhusgasser .
Jeg lyknsker ordfreren med hans store indsats p dette meget vanskelige omrde .
<P>
Sprgsmlet om , hvorvidt deltagelse i den i dette direktiv fastsatte ordning for handel med emissionsrettigheder skal vre obligatorisk i pilotfasen , har vret genstand for megen debat i medlemsstaterne , herunder Irland .
Det er et af de centrale emner i dette direktivforslag .
De miljmssige og industrielle perspektiver er vidt forskellige , og vi skal finde den rette balance .
Vi leder trods alt efter en flles overenskomst .
<P>
Fra et miljmssigt synspunkt er det nskvrdigt med en helt igennem obligatorisk ordning , men der skal ogs tages hensyn til markedet og industrien .
Ordningen skal vre fleksibel og markedsbaseret .
Det giver mening at vedtage en ordning , der er obligatorisk p medlemsstatsniveau , da alle lande skal medvirke til at snke emissionerne .
Der er i hj grad brug for slgere p markedet , hvis ordningen skal fungere .
De enkelte anlg skal have en vis frihed til midlertidig fritagelse fra ordningen i pilotfasen .
Selvflgelig skal alle anlg , der vlger en sdan opt out-lsning , gre en tilsvarende indsats for at nedbringe emissionerne .
En sdan midlertidig opt out-klausul skal kun glde i pilotfasen , fordi vi fra 2008 og fremefter er forpligtet til at opfylde de juridisk bindende ml i henhold til Kyoto-protokollen .
<P>
Jeg vil opfordre medlemmerne til at sttte kompromisndringsforslag 50 og ndringsforslag 99 om CO2-udslip i forbindelse med karbonatfjernelse fra kalksten under kalkproduktionen , der er et vigtigt og miljvenligt bidrag til markedet .
Jeg hber , at Kommissionen kan acceptere begge disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=40 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke for de meget vrdifulde og konstruktive bidrag til en meget interessant forhandling .
Det er ikke frste gang og helt sikkert ikke sidste gang , at vi vil drfte foranstaltninger til bekmpelse af klimandringer .
<P>
Lad mig starte med en generel gennemgang af det , vi ved om klimandringer .
Vi er alle klar over , at der er klimandringer .
De temperaturstigninger , som vi har mlt i det 20. rhundrede , er de strste i 1.000 r .
Vi ved , at snedkket p den nordlige halvkugle er mindsket med 10 % siden slutningen af 1960 ' erne .
Vi ved , at polarisens tykkelse er mindsket med 40 % p blot 10 r .
Forskerne - og vi har samlet verdens frende klimaforskere - mener , at vi skal trffe langt strre foranstaltninger end Kyoto-protokollen for at lse problemerne .
Vi skal derfor trffe foranstaltninger , der er langt mere vidtrkkende end dem , vi har drftet indtil nu .
<P>
Vi har ratificeret Kyoto-protokollen og arbejder inden for EU i jeblikket p tre forskellige fronter .
P internationalt plan opfordrer vi andre lande som f.eks. USA til at deltage .
Det er vigtigt fortsat at kmpe for bedre betingelser og opfyldelse af de mlstninger i Kyoto-protokollen , som er inden for rkkevidde .
Vi skal dog ogs vre trovrdige inden for EU , og derfor har vi ivrksat det europiske klimandringsprogram .
Vi har sammen med alle de involverede parter identificeret de foranstaltninger , som skal trffes for at opfylde vores forpligtelser og mindske klimandringerne p en omkostningseffektiv mde .
Handel med emissionsrettigheder er et af disse instrumenter .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at vi alle er klar over , at der er omkostninger forbundet med opfyldelse af forpligtelserne i henhold til Kyoto-protokollen , men der vil ogs vre omkostninger , hvis vi ikke handler .
Hvis vi - som andre - blot str p sidelinjen uden at gre noget , bliver forholdene ikke bedre .
Det skal vi huske .
Emissionshandel er derfor et af de instrumenter , som vi har brug for i fremtiden .
<P>
Vi har netop talt om de store emissionskilder , men vi skal ogs se p trafikken og trffe effektive foranstaltninger fremover i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres deltagelse i forhandlingen samt for Deres engagement i sagen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra Republikken Mongoliets parlament under ledelse af dets formand , Sanjbegziyn Tumur-Ochir .
Delegationens medlemmer har taget plads i den officielle tilhrerloge .
<P>
Den mongolske parlamentsformands besg i Bruxelles er en stor re og et yderligere bevis p det styrkede forhold mellem EU og Republikken Mongoliet .
<P>
Jeg er sikker p , at samtalerne mellem medlemmerne af den mongolske delegation og de forskellige parlamentsmedlemmer i gr og i dag har vret frugtbare og har styrket de bilaterale forbindelser mellem vores to institutioner .
<P>
De er meget velkommen .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0285 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om treogtyvende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske ) ( 8328 / 1 / 2002 - C5-0267 / 2002 - 2001 / 0110 ( COD ) ) ( Ordfrer : Nicist ) .
<SPEAKER ID=47 NAME="Nistic (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gre det meget kort , eftersom vi allerede har drftet denne betnkning indgende . Jeg vil blot gre opmrksom p nogle nye aspekter , som man kom med under den meget heftige debat i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Det drejer sig faktisk om den 23. ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske ) . Det er sledes et direktiv , der tager sigte p at beskytte forbrugernes sundhed og harmonisere markedet for de forskellige landes frie handel med produkter , der har de samme karakteristika .
<P>
Forslaget drejer sig om de stoffer , der er angivet i bilag I , nemlig 25 nye stoffer i kategori 2 , hvoraf 14 betragtes som krftfremkaldende - endelig har man medtaget koboltsalte , visse cadmiumsalte , benzopyren og visse azofarvestoffer , som man i alle de r , behandlingen har stet p , godt vidste var krftfremkaldende - tre som mutagene og otte som reproduktionstoksiske .
<P>
Foruden stofferne i sig selv har Kommissionen udvidet forbudet til ogs at glde for prparater , det vil sige blandinger eller oplsninger af disse stoffer .
De Grnne - og navnlig fru Schrling og et par andre kolleger - nsker , at markedsfringsforbudet ogs skal glde for varer og produkter , der indeholder disse stoffer , nemlig legetj , tekstiler , gulvbelgning osv .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at jeg er modstander af ogs at lade forbudet omfatte produkter .
Forestil Dem , hvilken skadevirkning det ville have - ikke bare ud fra et konomisk , handelsmssigt eller industrielt synspunkt , men ogs ud fra et psykologisk synspunkt - hvis man fandt ud af , at et slips , som elegant kldte mennesker gr med , indeholdt disse stoffer , f.eks. et azofarvestof , selv om disse stoffer i virkeligheden aldrig bliver frigivet fra dette slips og derfor aldrig vil vre til fare for menneskers sundhed .
<P>
Jeg vil sledes gerne gentage vores holdning .
Vi er stadig modstandere af ndringsforslag 1 , som fru Schrling har stillet , og som kun blev vedtaget i Miljudvalget med et meget lille flertal . Her str der , at Kommissionen br udvide forbudet mod stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske , til at omfatte produkter , der markedsfres til privat brug .


Vi er ogs stadig modstandere af frste del af ndringsforslag 2 , nemlig de frste syv linjer , hvor det gentages , at forbudet br udvides til at omfatte produkter .

Vi gr til gengld ind for anden del af ndringsforslag 2 , hvor man nsker at lgge pres p Kommissionen ved at opfordre den til at udarbejde et forslag om at forbyde anvendelsen af produkter , der indeholder krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer , nr det er videnskabeligt bevist , at de rent faktisk frigives fra disse produkter , optages i organismen og nr op p en koncentration , hvis giftighed er krftfremkaldende , mutagen eller reproduktionstoksisk .
<P>
Denne henstilling er efter min mening yderst hensigtsmssig , nr det glder om at beskytte forbrugernes sundhed og miljet , og jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil godkende den , hr. formand .
<SPEAKER ID=48 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans konstruktive arbejde .
Det er et vigtigt direktiv , da det vil indfre et forbud mod stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske - de skaldte CMR-stoffer .
Det er et meget vidtrkkende forslag , da det forbyder salg til offentligheden af disse stoffer samt blandinger , hvori de indgr .
Direktivforslaget vil derfor fremme markedsfring og anvendelse af sikrere alternativer .
Endvidere vil direktivforslaget ikke blot beskytte forbrugernes sundhed , men ogs bevare det indre marked .
Det vil indfre harmoniserede regler i hele Fllesskabet .
<P>
Der er forstelige grunde til at udvide forbuddet til at omfatte produkter , der markedsfres til privat brug .
Et sdant forbud vil imidlertid krve en undersgelse af , om produktet frigiver det pgldende stof i sdanne mngder , at det udgr en fare for folkesundheden eller miljet .
Sidstnvnte aspekt - risikobestemmelsen - er ikke inkluderet i ndringsforslagene , og derfor afviser Kommissionen dem indtil videre .
<P>
Vi har brug for strre viden om mulige produktrisici .
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen tager Parlamentets bekymring ad notam og undersger problemet .
Kommissionen har allerede ved flere lejligheder foreslet risikobegrnsning , og i jeblikket er der et forbud mod ca .
1.000 CMR-stoffer og flere tusinde prparater , der indeholder CMR-stoffer .
Et eksempel herp er de krftfremkaldende azofarvestoffer , som det er blevet forbudt at anvende i en lang rkke produkter .
Europa-Parlamentet insisterede imidlertid p at f orientalske tpper fritaget , fordi de frigiver azofarvestoffer i mngder , der holder sig under acceptable grnsevrdier .
Kommissionen er enig heri , fordi vi ogs har konkluderet , at disse tpper ikke udgr nogen vsentlig risiko for folkesundheden .
<P>
Kommissionen kan sledes ikke acceptere ndringsforslag 1 og 2 , men den vil hastebehandle det potentielle problem med CMR-stoffer i produkter .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , andenbehandlingen er meget vigtig , da den omhandler den 23. ndring af direktivet om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske ) , de skaldte CMR-stoffer .
<P>
Hverken Rdet eller Kommissionen har nsket at mde Parlamentet p halvvejen i vores krav om , at direktivet ogs skal omfatte produkter .
Den strste kilde til udsttelse af offentligheden for disse stoffer findes i produkter , f.eks. legetj , tekstiler eller gulvbelgning .
Den risikovurdering , der er foretaget i overensstemmelse med Kommissionens forslag , er faktisk baseret p forsigtighedsprincippet og viser tydeligt , at der skal vre garanti for forbrugersikkerhed .
Det kan kun lade sig gre , hvis der indfres forbud mod CMR-stoffer i forbrugsvarer .
Af en eller anden grund har Kommissionen og Rdet ikke nsket at acceptere dette trods det videnskabelige grundlag herfor .
<P>
Rdet ppeger endvidere , at det drejer sig om et stort antal produkter , og at det tilsyneladende er baggrunden for ikke at gre noget .
Det burde faktisk vre omvendt .
Hvis der er mange produkter , som indeholder CMR-stoffer , br det vre grund nok til at handle hurtigt .
Jeg ville have foretrukket et forslag med forbud allerede fra 2002 , men det har vi ikke opnet .
<P>
Det er altid en fornjelse at arbejde med en gentleman som dr . Nistic .
Vi har udarbejdet et konstruktivt ndringsforslag , et kompromis mellem dr . Nistic og andre medlemmer af De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance .
Jeg vil gerne opfordre alle medlemmer til at stemme for ndringsforslag 2 .
Vi kan ikke vente lngere .
Det er uansvarligt , og det er heller ikke i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet .
Jeg appellerer til medlemmerne om at stemme for ndringsforslag 2 .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Socialdemokraterne hilse denne betnkning velkommen . Den vil indfre alvorlige og korrekte restriktioner for en rkke meget farlige stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske for mennesker .
Vi m og skal vedtage denne betnkning .
<P>
Med hensyn til det kritiske sprgsml om at udvide forbuddet til produkter , der markedsfres til privat brug , sttter Den Socialdemokratiske Gruppe fuldt ud ndringsforslag 2 .
Vi erkender selvflgelig , at der skal gres en strre indsats p omrdet .
Vi skal vurdere produkterne , hvor stor en fare de udgr , hvordan de kommer i kontakt med mennesker samt deres anvendelsesomrder .
Vi mener imidlertid , at alt dette kan gennemfres p et senere tidspunkt i lovgivningsproceduren .
Dette ndringsforslag br vedtages , s diskussionerne kan finde sted .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , i henhold til afstemningsrkkeflgen skal vi frst stemme om associeringsaftalen med Algeriet og derefter om beslutningsforslaget .
I Udvalget om Udenrigsanliggender har vi gjort det modsatte , for vi har frst stemt om beslutningsforslaget og dernst om associeringsaftalen .
Da min gruppes ja eller nej til associeringsaftalen er afhngig af indholdet i beslutningsforslaget , anmoder vi om , at der frst afholdes afstemning om beslutningsforslaget og dernst om associeringsaftalen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er parat til at trkke ndringsforslag 10 tilbage , hvis Europa-Parlamentet godkender flgende mundtlige ndringsforslag . Vi accepterer hele punkt 5 , men den sidste del af stningen ndres , s der i stedet for " internationale ngo ' er om fri adgang til algerisk territorium " kommer til at st " internationale ngo ' er , som nsker adgang til algerisk territorium " .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Jeg hrer , at De nsker at fjerne ordene " og passende boligforhold " .
Er det korrekt ?
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Ja , men efter debatten i gr aftes har jeg forstet , hvad der menes med dette , og det har jeg accepteret .
Det drejer sig derfor om punkt 5 med den ndring , som jeg lige har nvnt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , jeg tror , at dette mundtlige ndringsforslag erstatter ndringsforslag 12 fra PPE-DE-Gruppen , som i s fald kan tages tilbage .
Det drejer sig sledes om at dele afstemningen om dette punkt op i tre dele , hr. formand .
Man kan godt stemme for frste del - " gentager , at det er ndvendigt , at militret trkker sig ud af den politiske beslutningsproces " - mens man m stemme imod anden del - " at samfundet demilitariseres " - hvorefter man igen kan stemme for tredje del : " og at de politiske institutioner styrkes " .
Jeg tror , at de forskellige grupper i Parlamentet er enige om dette .
Punktet deles med andre ord op i tre dele , og vi stemmer for frste del og tredje del , mens vi stemmer imod anden del for at fjerne den stning , hvor der str , " at samfundet demilitariseres . "
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Ja , men jeg gr opmrksom p , at PPE-DE-Gruppen under de omstndigheder vil stemme imod de tre dele .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hvad angr punkt 13 , trkker jeg mit ndringsforslag tilbage , hvis Europa-Parlamentet accepterer , at den anden del af punktet vedrrende asylretten for det frste bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i den nye aftale om fri bevgelighed for personer og for det andet med de rettigheder , som immigranterne med algerisk oprindelse har erhvervet .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at min gruppe trkker den frste del af ndringsforslaget tilbage , det vil sige , at stningen " anmoder Kommissionen om regelmssigt at evaluere de konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser af associeringsaftalen " bevares .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Manders (ELDR).">
Hr. formand , De Liberale har stillet ndringsforslag 2 , men jeg har rdfrt mig med fru Bastos , og hun har forsikret mig om , at den tekst , vi ville tilfje om inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i drftelserne i grnseregionerne , allerede er udtrykkeligt nvnt i hendes tekst .
Derfor vil jeg gerne trkke ndringsforslaget tilbage .
<SPEAKER ID=72 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Finansiel sttte er hrdt tiltrngt i alle lande i steuropa , hvor konomien i de sidste 10 r er brudt sammen , og hvor der forelbig ikke kan forventes store forbedringer .
Bosnien-Hercegovina er et srligt tilflde .
Efter at adskillelsen af denne tidligere tyrkiske provins fra Jugoslavien i 1992 blev godkendt internationalt , har man udefra konstant forsgt at skabe n stat og opn sttte til det fra indbyggerne .
Men egentlig er det en stat , der ikke tilhrer nogen .
Det er et land , der kun bestr af etniske mindretal .
Kun det strste mindretal ville have dette land og betragter det som landet for den befolkning , der blev islamiseret under det tyrkiske herredmme .
De to andre grupper , som flte sig tilsidesat under det tyrkiske herredmme , fler sig nu mere knyttet til nabostaterne Serbien eller Kroatien .
De oplever landegrnserne , som i jeblikket skiller dem fra disse lande , som besvrlige og vil hurtigst muligt have disse grnser fjernet .
Det seneste valgresultat tlles stadig , men det forventes , at vlgerne p ny har valgt de forskellige nationalistiske bevgelser , der er i strid med hinanden , og at de tre grupper alts hver isr foretrkker en adskilt fremtid .
Hvor lnge vil vi kunstigt holde sammen p dette land med militr magt , udefra udnvnte ledere og eksterne pengestrmme ?
Det vil i sidste instans mislykkes efter den nuvrende vanskelige periode .
<SPEAKER ID=74 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , da jeg synes , at den yder et meget vrdifuldt bidrag til forbedring af evalueringsprocedurerne som redskab til at gennemfre EU ' s ml effektivt .
Jeg deler bestemt ogs det synspunkt , at systematisk evaluering er et frsterangsinstrument til at sikre , at EU-budgettets udgiftsside karakteriseres af den ndvendige lnsomhed , og ligesom ordfreren glder jeg mig over og anerkender Kommissionens bestrbelser p at udvikle en generel evalueringskultur i institutionen .
Endelig tilslutter jeg mig helt opfordringen til Kommissionen om at flge strenge cost-benefit-kriterier , nr der anmodes om evalueringsrapporter , idet jeg dog ogs er klar over , at den vanskeligste opgave er at integrere evalueringsresultaterne i fremtidig politik , budgetmssige retningslinjer og ressourcetildeling .
<SPEAKER ID=76 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Bare titlen p denne betnkning " vkst- og beskftigelsesinitiativet - Finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) " er nok til , at vi stemmer imod denne betnkning .
<P>
Ordfreren ved - som alle andre - at , " finansielle sttteforanstaltninger " til virksomheder , hvad enten de er innovative eller ej , ikke skaber arbejdspladser .
Han ved , at de skaldte sm virksomheder ofte er filialer af store finansielle virksomheder .
Han ved ogs , at disse grupper stikker denne sttte i lommen for at ge deres profit .
Og nr sttten ophrer , drejer de nglen om uden at fle sig forpligtet til at betale den udbetalte sttte tilbage , som f.eks. Daewoo i Lorraine eller Mitsubishi i Bretagne i Frankrig , som lukker deres fabrikker og dermed afskediger hundredvis af arbejdere .
<P>
Europa-Parlamentet bliver dog fortsat anmodet om at give det vlgende demokrati sikkerhed med en praksis , som kun er til fordel for industri- og finansselskaberne og p ingen mde for de arbejdslse .
<P>
Vi ngter at deltage i dette bedrag .
Og hvis de europiske institutioner har midler , som de nsker at dele ud af , br disse midler g til offentlige tjenesteydelser , for i alle de europiske lande er der mangel p plejepersonale , lrere og ansatte i de offentlige tjenester .
<SPEAKER ID=77 NAME="De Sarnez (PPE-DE)">
Adgang til livslang uddannelse og undervisning og de samlede foranstaltninger til fremme af de unges og arbejdstagernes mobilitet er den vsentligste drivkraft til fremme af beskftigelsen i Europa .
<P>
I en beskftigelsesfremmende strategi kan der ikke ses bort fra de bagvedliggende bestrbelser , der skal gres i forbindelse med mobilitet af de studerende og med videreuddannelse af arbejdstagerne , uden dermed at glemme bestrbelserne p til stadighed at gre det lettere at etablere virksomheder uden for de nationale grnser .
<P>
Uddannelsen br vre koncentreret om indlringen af et andet fllesskabssprog og nye teknologier .
Kundskaberne og eksamenerne skal kunne anerkendes gensidigt i hele Europa , og de sociale sikringsordninger og pensionsordningerne skal kunne overfres fra land til land uden skade for den mobile studerende eller arbejdstager .
<P>
Endelig skal Kommissionen vurdere sttteforanstaltningerne til de sm og mellemstore virksomheder med henblik p fremsttelse af nye forslag , der er mere fleksible og effektive end de nuvrende , for at opmuntre de sm og mellemstore virksomheder til at knytte arbejdsmssige relationer uden for de nationale grnser og isr at medvirke til etableringen af samarbejdsforbindelser og at fremme virksomhedskulturen i de nye medlemslande .
<SPEAKER ID=78 NAME="Montfort (NI)">
Jeg sttter hr . Bushill-Matthews ' betnkning , for den opfordrer til investering i og finansiel sttte til virksomheder , hvilket er i overensstemmelse med det europiske charter om sm virksomheder .
<P>
Da de er en del af lokalsamfundene og et uundvrligt led i vores samfundskonomi , har de en betydelig menneskelig og social rolle .
<P>
Men selv om de skaber arbejdspladser , er den finansielle sttte sjldent tilstrkkelig .
Jeg hber , at denne betnkning kan vre med til at udbedre dette .
<P>
Og mens vi sttter de sm og mellemstore virksomheder inden for de nye teknologier , m vi dog ikke glemme de sm og mellemstore virksomheders traditionelle aktiviteter , uanset virksomhedens strrelse ( hndvrk , meget sm virksomheder osv .
) .
<P>
Endelig tnker Kommissionen kun p sttte til etablering , men det er helt ndvendigt at sikre en efterflgende sttte .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Man kan ikke overdrive den betydning , som tilkommer sttteforanstaltningerne for sm og mellemstore virksomheder , der er ganske afgrende for skabelse af arbejdspladser , investeringsdynamik og konomisk vkst i medlemsstaterne og EU .
Jeg er ganske enig med ordfreren , der vurderer , at de generelle fremskridt , der er sket i 2001 med hensyn til initiativets udvikling og indvirkningen p beskftigelsen , har vret yderst positive .
Kommissionens rapport er rigtigt nok rimelig grundig , og Kommissionen har reageret p Parlamentets nske om at forelgge den hurtigere og tidligere , selv om det m beklages , at en rkke af Parlamentets srlige kommentarer i sidste rs betnkning endnu ikke er blevet behandlet , navnlig om revisionsoplysningerne .
Jeg sttter ogs opfordringen til Kommissionen om at finde lsninger til erstatning for Joint European Venture ( JEV-programmet ) , der har vist sig lidet effektivt , og som synes at vre af ringe interesse i dets nuvrende form , ligesom den flgende bemrkning , som jeg finder strategisk og srdeles relevant , i takt med at udvidelsen nrmer sig , nemlig " betydningen af at fremme investeringer og ivrkstternd i tiltrdelseslandene " .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke mine forbehold vedrrende afstemningen om Moreira Da Silva-betnkningen .
Parlamentet stemte meget farligt i forbindelse med ndringsforslag 102 og 98 om auktioner .
De finske medlemmer af De Europiske Demokrater er meget imod enhver form for auktionsordning .
Disse ndringsforslag blev kun vedtaget med et meget beskedent flertal p tre stemmer .
ndringsforslag 75 , 81 og 86 , der var til fordel for flere opt out-muligheder , blev alle forkastet af Parlamentet .
Jeg nskede at sttte disse ndringsforslag , og den finske delegation nskede at give medlemsstaterne flere muligheder for at bevilge undtagelser fra emissionshandelssystemer .
Jeg beklager meget denne beslutning .
Hvad angr ndringsforslag 99 om emissioner af procesrelaterede kulprodukter ssom dem , der bruges i stlindustrien , beklager jeg meget , at det ikke blev vedtaget .
Jeg hber , at Kommissionen atter vil overveje sagen og tnke p det meget knebne flertal i Parlamentet , nr den stiller ndringsforslag inden andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Selv om betnkningen indeholder selvmodsigende og ligefrem negative punkter , har den dog ogs nogle klare forbedringer i forhold til det direktivforslag , som Kommissionen har stillet .
Nogle af de ndringsforslag , som vores gruppe har stillet , er blevet medtaget sammen med andre , som forbedrer teksten , og som vi vil sttte .
<P>
Det er positivt , at der sttes foranstaltninger i gang til opfyldelse af Kyoto-protokollen trods den uantagelige holdning hos USA , der ikke agter at ratificere den .
Kommissionens forslag om handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fllesskabet er dog ikke ndret afgrende , hvorfor vi har undladt at stemme , fordi vi ikke accepterer dette princip , ligesom vi nrer forbehold over for diverse andre ndringsforslag .
<SPEAKER ID=84 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi kunne have stemt for denne betnkning om Algeriet , for den indeholder en rkke demokratiske minimumsbetingelser , som vi er enige i .
I betnkningen fordmmes ddsstraf , restriktioner mod pressefriheden , undertrykkelse af bevgelsen i Kabylien eller den meget reaktionre holdning i familielovgivningen med undertrykkelse af kvinder .
Betnkningen fordmmer - selv om det er meget forsigtigt - ligeledes de religise fundamentalister , men ogs regeringen og militret .
Desvrre udhuler de vedtagne ndringsforslag betnkningens indhold , og derfor undlader vi at stemme .
<P>
Men den langvarige krise i Algeriet har til dels sin oprindelse i de konomiske politikker , der blev gennemfrt i 1970 ' erne p IMF ' s foranledning .
<P>
De privatiseringer , som dette har medfrt , betalingen af glden , som udhuler statsbudgettet p bekostning af de offentlige tjenesteydelser , de multinationale selskabers rovdrift p olieressourcerne , den enorme korruption p hjeste liberaliseringsniveau i den algeriske konomi , nvnes ikke .
Men det er dog netop dr , at Europa og isr Frankrig brer det store ansvar .
Vi fordmmer uforbeholdent den sttte , som Frankrig udviser til styret i Algeriet .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Van den Bos og van der Laan (ELDR)">
Bob van den Bos og Lousewies van der Laan ( fra det nederlandske parti D66 ) har stemt imod Obiols i Germ-betnkningen om lovgivningsmssig beslutning om indgelse af en associeringsaftale med Algeriet .
De har dog stemt for hr . Broks beslutningsforslag .
<P>
Algeriet oplever i jeblikket en meget ustabil periode , hvor der forekommer alle mulige former for vold , og hvor der ikke er tale om ret meget demokrati .
Menneskerettighederne krnkes stadig i vid udstrkning .
Det vil vre et forkert signal at belnne landet med en aftale netop nu .
<P>
Medlemmerne af det nederlandske parti D66 anser ikke en associeringsaftale med Algeriet for at vre acceptabel i denne form , fordi der mangler midler til at gennemtvinge menneskerettighedsklausulen .
Som det ogs understreges i Brok-beslutningsforslaget , er evalueringsinstrumenterne til anvendelse af menneskerettighedsklausulen i associeringsaftalerne utilstrkkelige .
D66-medlemmerne mener , at der frst skal sges efter egnede midler til at gennemtvinge menneskerettighedsklausulen . Frst derefter kan aftalen f den nskede virkning , nemlig forbedring af menneskerettighederne i Algeriet .
<SPEAKER ID=87 NAME="Esclop (EDD)">
Meddelelsen om oprettelse af en fond til erstatning til ofre for katastrofer er en god nyhed for de hundredtusinde ofre for oversvmmelserne i Europa .
Vi sttter fuldt ud iden om , at EU kan yde en hurtig og fleksibel bistand ved strre katastrofer i medlemslandene .
Parlamentsmedlemmerne fra partiet Jagt , Fiskeri , Natur og Tradition i EDD-Gruppen har lnge talt for solidaritet p europisk plan og srligt i forbindelse med oversvmmelserne i Frankrig ( stormen i december 1999 og oversvmmelserne i Somme-omrdet i 2001 ) .
<P>
Vi har sledes anmodet om , at den tidligere budgetpost " naturkatastrofer " genopfres med tilstrkkelige midler , for vi mener , at det er meget almindeligt , at EU ' s budget bliver anvendt til dette forml .
Men i stedet har Kommissionen foretrukket at kaste sig ud i en stor sag om offentlige forbindelser .
<P>
Vi beklager , at det var ndvendigt med en meget vanskelig sommer og alt for mange ofre , fr Europa endelig besluttede sig til at handle !
P trods af uigennemsigtigheden ved den konkrete ivrksttelse af denne fond srligt vedrrende finansieringen hber vi , at de europiske institutioner vil vre hurtige , konstruktive og bne ved tildelingen af disse erstatninger , hvilket er i ofrenes interesse !
<SPEAKER ID=88 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har selvflgelig stttet oprettelsen af denne fond , der udtrykker hele EU ' s solidaritet , hvis store naturkatastrofer indtrffer i medlemsstaterne , og jeg har ogs stttet de fleste af ordfrerens holdninger .
I denne korte stemmeforklaring vil jeg imidlertid gerne sl fast , at det var vores kollega Franz Turchi , fra UEN-Gruppen , der for to r siden stillede et forslag af denne art , som dog ikke fandt genklang .
Der skulle yderligere to rkeslse r og ikke mindst de voldsomme oversvmmelser i august i Tyskland , strig og nogle af kandidatlandene til for at f EU til at lukke et hul i lovgivningen , der forhindrede fllesskabsinstitutionerne i at gribe ind i form af konomisk finansiel sttte til de europiske befolkninger , der rammes af omfattende naturkatastrofer , en plage , der synes at blive stadig hyppigere .
S her kunne man virkelig sige , at det er bedre sent end aldrig .
<SPEAKER ID=90 NAME="Butel (EDD)">
Hr . Holmes ' betnkning understreger med rette manglen p videnskabeligt kendskab til dybhavsbestandene .
Man ved imidlertid , at dybhavsfisk , som orange savbug , ogs kaldet soldaterfisk , har en lang levetid og dermed en sen knsmodning , hvilket naturligvis medfrer en langsom genoprettelse af bestanden .
<P>
P nuvrende tidspunkt kan man faktisk konstatere en nedgang i dybhavsfangsterne , som bekrftes af industrifiskernes beslutning om frivilligt at stoppe deres aktivitet , som ikke lngere er rentabel .
<P>
Begrnsningerne for adgang til dybhavsfiskeri kan derfor begrundes , men kunne genforhandles i lyset af nye objektive videnskabelige oplysninger
<SPEAKER ID=92 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Selv om det i betnkningen nvnes , at " det er manglen p arbejdspladser , der er problemet for mere end 18 millioner arbejdslse i EU , og ikke utilstrkkelig erhvervsmssig mobilitet " , foresls der som lsning kun tomme stninger i stil med " at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og uddannelsessystemerne " .
Og nr der mere konkret nvnes " fremme af innovative virksomheder " sigter dette mod sttte til de ansvarlige for arbejdslsheden og ikke til de arbejdslse .
<P>
Men hvad nytter mobiliteten , hvis det kun er for at gre de arbejdslse , der ikke fr noget arbejde , mere mobile ?
For arbejdslsheden findes i alle de europiske lande , og flytningen af de arbejdslse skaber ikke flere arbejspladser , men kun mere konkurrence mellem de jobsgende .
Og nr der i betnkningen tales om en politik , der sigter mod at " arbejdstagerne og jobsgere bliver hjt kvalificeret " , s er det kun et kynisk udtryk for , at virksomhedsejerne i EU rder over de mest veluddannede arbejdslse i verden !
<P>
For at forhindre en stigning i arbejdslsheden er det ndvendigt med forpligtende foranstaltninger , der forhindrer masseafskedigelser .
For at skabe nye arbejdspladser skal de offentlige tjenesteydelser , der er til nytte for befolkningen , anstte folk i stedet for at skre ned p antallet af ansatte .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Betnkningen , der flger op p Kommissionens forslag , indeholder diverse selvmodsigelser og negative punkter , navnlig i dens opbakning til opfattelsen af , at deltidsarbejde kan vre en lsning p arbejdslshedsproblemet , p trods af de forslag , som vi har fremsat til at forbedre den .
Desvrre er de ikke alle blevet godtaget .
Det er dog positivt , at den har medtaget mit forslag om at garantere arbejdstagernes ret til meningsfuld beskftigelse og udvelse af deres rettigheder .
Det er ogs positivt , at den bl.a. lgger vgt p gensidig anerkendelse af kvalifikationer , strre opmrksomhed p personer , der forlader skolen uden eksamen , livslang udddannelse og p , at undervisning i fremmedsprog skal fremmes .
<P>
Derfor har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=94 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Denne ikke-lovgivende betnkning er fuld af flotte ord og selvflgeligheder .
Naturligvis skal flere kvinder kunne finde arbejde i de videnintensive sektorer ssom informations- og kommunikationsteknologi .
Det lyder godt , at der skal indfres en europisk arbejdstagerstatus , et europisk system for arbejdsret og social sikring for mobile arbejdstagere .
Det passer til de sprgsml , som jeg i dag stiller Kommissionen om polske bygningsarbejdere , som arbejder uden en kollektiv arbejdsoverenskomst .
Men kernen i forslaget er , at det drejer sig om at tilpasse mennesker til arbejdet i stedet for at tilpasse arbejdet til mennesker .
Den giver opskrifter p , hvordan et arbejdsmarked kan fungere bedre ved at afpasse undervisningen endnu mere efter arbejdet .
Hensigten er at gre det nemmere for folk at flytte i tusindvis af kilometer til et omrde med et andet sprog og en anden kultur , hvor der tilfldigvis er mere beskftigelse .
Hvis folk virkelig vil flytte , er det selvflgelig godt , at deres eksamensbeviser ogs glder i omrder langt vk , og at de kan tage deres pensionsrettigheder med .
Men de fleste mennesker vil slet ikke flytte , af gode grunde .
Europa er ikke USA , hvor folk af finansiel nd tvinges til at flytte s langt vk , at de afskres fra familie og venner .
Lad det fortsat vre sdan .
<SPEAKER ID=95 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som jeg selv kunne konstatere i min betnkning for ca. et r siden om EURES-systemets resultater i 1998 / 99 , er der blevet taget nogle meget vigtige skridt til at ge den erhvervsmssige mobilitet i EU og give alle borgere adgang til denne mobilitet .
Jeg sttter de foranstaltninger , der skal fremme samarbejde p skole- og erhvervsuddannelsesomrdet med henblik en flles ramme for gensidig anerkendelse af kvalifikationer , i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne .
Jeg vil ogs gerne igen ppege ndvendigheden af en informationskampagne om de muligheder , som det indre marked og det europiske arbejdsmarked bner , og af en modernisering af EURES-systemet ( s alle de informationer , som det formidler , nr frem til de arbejdssgende og til arbejdsgiverne ) samt af en permanent mekanisme til analyse af de hindringer , der findes for den geografiske mobilitet .
Jeg skal imidlertid beklage , at Regina Bastos ' oprindelige tekst , der var afbalanceret og realistisk , er blevet fortegnet af ndringsforslag , der har givet den et negativt , interventionistisk prg og en ideologisk politisk vision , der er kompetencer og mobilitet ganske uvedkommende .
<SPEAKER ID=97 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod dette flles beslutningsforslag , hvor hykleriet og dobbeltmoralen kappes med paternalismen i dette land , hvor de katastrofale forhold og elendigheden hovedsageligt skyldes kolonimagtens , der altid er imperialistisk , mangerige udnyttelse og rovdrift .
<P>
Vi har overhovedet ingen sympati med oprrerne fra den ivorianske hr , som er skabt og i en vis grad formet af fransk militr , som siden oprettelsen ikke har haft nogen som helst grund til at undertrykke den fattige majoritet af den ivorianske befolkning ved at udplyndre og afpresse dem undervejs .
Men regeringshren er ikke bedre .
Og prsentationen af Gbagbo som demokratisk valgt prsident er et bedrag , eftersom det er almindelig kendt , at der blev beget valgsvindel , og at en af kandidaterne ikke kunne opstille af etniske grunde .
Og denne regering - som sine forgngere - skaber bevidst et fremmedfjendsk og etnisk klima , som gr livet uudholdeligt for millioner af arbejdere og landmnd , der er immigreret fra nabolandene , og for de mennesker , der kommer fra den nordlige del af landet .
<P>
At bede regeringen og denne hr om " at sikre civilbefolkningen " er det samme som at stte rven til at vogte fr !
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
I et land , hvor anvendelsen af etnicitet er blevet praksis for alle regeringer fra Konan Bdi til Robert Gue og Laurent Gbagbo , vil den fortsatte borgerkrig fre til stadig vrre tilstande .
Hverken oprrerne fra hren eller Gbagbo-regeringen er berettigede til at reprsentere de mange forskellige folkeslag i Cte d ' Ivoire .
Den ivorianske regering har diskvalificeret sig ved i mere end to r at fremme fremmedfjendtligheden mod de befolkningsgrupper , der kommer fra den nordlige del af landet .
Man finder ikke en god lsning ved at sttte hverken den ene eller den anden part i denne konflikt .
<P>
Vi er i tvivl om motiverne fra Europas og Frankrigs side , som siden uafhngigheden har gjort dette land til sit lukkede jagtomrde .
Det er ndvendigt en gang for alle at tage afstand til denne krigs- og massakrespiral , og befolkningen i Cte d ' Ivoire skal derfor havde midler til at tage deres skbne i egne hnder .
Privatisering og udnyttelse af rigdommene til fordel for de multinationale selskaber som Bouygues , Bollor eller den franske stats virksomheder m ophre .
Midlerne til en demokratisk lsning for den ivorianske befolkning kan ske ved en ophvelse af den forfatning , som udelukker halvdelen af befolkningen fra demokratiet , og ved afholdelse af nye valg uden forskelsbehandling .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=99 NAME="Souchet (NI)">
I Vestafrika , hvor de faktorer , der skaber ustabilitet , er i stigning og er lette at manipulere med , og hvor der er fri handel med vben , lejesoldater , penge og alle former for handel , har vi kun et eneste ansvarligt valg , nemlig at styrke retsinstanserne og de statslige rammer , som er de eneste , der kan udgre et vrn mod et spirende anarki og kaos .
<P>
I Cte d ' Ivoire br vores rolle naturligvis ikke vre at svkke den lovlige regering , som uanset dens svagheder , er udtryk for den nationale suvernitet og territoriale integritet .
<P>
Et ustabilt Cte d ' Ivoire kan , nr man tager dette vestafrikanske lands konomiske og symbolske betydning i betragtning , skabe en meget delggende dominoeffekt i hele omrdet .
Det er derfor vigtigt , at alle de berrte internationale aktrer , snarere end at spille p de mange potentielle faktorer for en opdeling , som nogle ikke har tvet med at gre i Congo , burde handle med stor ansvarlighed og undg at favorisere alt det , der tt p eller langt fra kan fre til en balkanisering af Cte d ' Ivorie og fre landet ud i delggelse som i Congo .
<SPEAKER ID=101 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin (PSE)">
Vi nsker at understrege , at vi i jeblikket betragter et samarbejde gennem Eurojust som den bedste form for retligt samarbejde inden for EU .
En eventuel flles anklagemyndighed for konomisk kriminalitet br begrnses til bedragerisager i forbindelse med de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=102 NAME="Blak (GUE/NGL)">
. Kommissionen har fremlagt endnu en meddelelse om bekmpelse af svig .
Den vil gre det muligt at udelukke firmaer , der har svindlet , fra kontrakter med Kommissionen .
Men den mulighed eksisterer jo allerede .
Det er ikke ndvendigt at udarbejde flere meddelelser .
Kommissionen kan bare bruge udliciteringsdirektivet fra 1992 . Her str sort p hvidt , at de kan udelukke firmaer , der har indgivet forkerte oplysninger eller snydt i skat , fra at deltage i licitationer .
<P>
Hvorfor ikke bruge dette direktiv ?
Hvorfor ikke bruge den eksisterende lovgivning ?
<P>
Jeg har stemt for Bsch-betnkningen , fordi den fremhver et godt eksempel p denne benlyse skandale .
Eurostat har i revis indget kontrakter med et firma , som har indgivet fejlagtige oplysninger , det viser en hurtig sammenligning af tallene .
<P>
Kommissionen siger , at den overgav sagen til OLAF allerede i 1999 .
Men hvorfor er der ikke sket noget ?
Firmaet er nu p top ti- listen over Kommissionens mest brugte kontrahenter . Et firma som indgiver forkerte tal r efter r .
Hvordan kan det lade sig gre ?
<P>
Kommissionen skylder os en meget god forklaring .
Et benlyst svindlerisk firma tjener styrtende med penge p kontrakter med Kommissionen .
Firmaet sidder nede i Luxembourg og griner af os , mens Kommissionen udsender endnu en tbelig meddelelse .
Hvilket signal sender det til de europiske borgere .
<SPEAKER ID=103 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
En af de mange ulemper , som stordrift har , er de voksende muligheder for profitmagere , som ofte i lang tid uhindret kan gre , hvad de vil .
I store uoverskuelige organisationer opstr der mange muligheder for mennesker , som fylder deres lommer bag ved en barrikade af bureaukrati .
EU er en sdan uoverskuelig stordriftsorganisation , som giver uventede muligheder for tjenestemnd , politikere og virksomheder , som lever af europiske opgaver .
I 1998 og 1999 viste den davrende tjenestemand i Kommissionen , Paul van Buitenen , hvad konsekvensen kan vre af det , og det frte dengang til hele Kommissionens tilbagetrden .
I jeblikket er Marta Andreasen den nye indberetter , som viser , at den finansielle administration er utilstrkkelig til at kunne forhindre eventuel svig .
Desvrre bliver hendes forsg p at opn forbedringer ikke psknnet af alle , og derfor er hun fjernet fra sin stilling .
Der er benbart mennesker , som ikke er interesseret i forbedringer .
Budgetkontroludvalget konstaterer svig p 1,25 milliarder euro i 2001 .
Med rette henviser ordfreren til den mulighed , der har eksisteret i 10 r , for at udelukke virksomheder , der begr svig , fra kontrakter , til fonde , der er udsat for svig , og til det nskelige i en europisk offentlig anklagemyndighed .
Alligevel har alle foreslede foranstaltninger tilsammen sandsynligvis mindre resultat end decentralisering og begrnsning af stordrift .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
