<CHAPTER ID=3>
Mindeord
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden.">
I lbet af natten mellem den 26. og 27. september 2002 forliste det senegalesiske fartj , Le Joola , med over 1.000 passagerer om bord , ud for Senegals kyst .
Efter nsten to uger er der fundet 476 omkomne , og der savnes stadig 500 .
<P>
Jeg skrev p vegne af Parlamentet en kondolenceskrivelse til Senegals prsident Wade og bad ham videregive vores medflelse med ofrenes prrende .
Det er vigtigt , at vi i dag iagttager et minuts stilhed og viser vores respekt for de omkomne og de prrende og med denne afrikanske tragedie vise vores solidaritet over for Syden .
Jeg vil gerne bede om et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
Hans Kongelige Hjhed Prins Claus von Amsburg , gift med dronning Beatrix af Nederlandene , afgik sidste sndag den 6. oktober 2002 ved dden i Amsterdam efter lang tids sygdom .
Prins Claus udfrte sine mange opgaver i det hollandske samfund med styrke , alvor , engagement og - hvor det var passende - humor .
<P>
Vi er alle bekendt med hans engagement inden for internationalt udviklingssamarbejde .
Jeg vil gerne informere Parlamentet og vores hollandske kolleger om , at jeg p alles vegne har sendt vores dybeste kondolence til Hendes Majestt , dronning Beatrix , og til det hollandske folk .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden.">
Det danske formandskab , reprsenteret af hr . Haarder , europaminister , har erklret sig parat til afgive en redegrelse p Rdets vegne om situationen i Irak .
Hr . Haarder og det danske formandskab trder ind i sagen med kort varsel , og det nsker jeg p vegne af Parlamentet at takke Rdet og hr .
Haarder personligt for .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Frste punkt p dagsordenen er Kommissionens rapport om fremskridtene med henblik p udvidelsen .
Rapporterne blev godkendt inden middag i dag af Europa-Kommissionen .
Med vedtagelsen og offentliggrelsen af rapporterne om tiltrdelseslandene er vi nu et stort skridt nrmere oprettelsen af et kontinentalt EU .
<P>
Vi gr nu ind i den sidste fase af en proces , der startede for 13 r siden efter Berlinmurens fald .
Vores medlemsstater og ikke blot tiltrdelseslandene skal hver for sig og sammen oparbejde den ndvendige politiske vilje til at overvinde de sidste forhindringer .
Vi vil i Parlamentet gre vores bedste for s vidt muligt at medvirke til at fjerne forhindringerne indtil topmdet i Kbenhavn i december .
<P>
Udvidelsen reprsenterer en ekstraordinr forening med uanede muligheder .
Det er frste gang i rtusinder p vores gamle kontinent , at man af folkets frie vilje vlger at g sammen uden tvang eller anden undertrykkelse , men ved hjlp af fornuft , overbevisning og flles vrdier .
Forhandlingen i dag er en vigtig milepl i denne proces .
<P>
Jeg vil isr gerne takke Europa-Kommissionen , tjenestegrenene og alle de regeringsledere og embedsmnd i tiltrdelseslandene , der er involveret i denne ekstraordinre forvandling .
Kommissionen vil fortsat spille en central rolle i processen . Nu skal vi , politikerne , leve op til vores ansvar over for offentligheden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er dybt bevget over at tage ordet her i Parlamentet i dag .
<P>
Ved min embedsperiodes begyndelse lovede jeg Dem nemlig at gre udvidelsen til min Kommissions absolutte frsteprioritet og at gre min Kommission til udvidelsens Kommission , eftersom en udvidelse af EU er ensbetydende med at sikre et omrde med fred , sikkerhed og demokrati p hele kontinentet .
I dag - tre r efter - str jeg endnu en gang her i Parlamentet for at fortlle Dem , at dette lfte er blevet holdt .
Kommissionen har gjort sit arbejde , og den har holdt sit lfte .
<P>
Efter en indgende undersgelse af de fremskridt , som ansgerlandene har gjort , kan jeg nu bekendtgre navnene p de lande , som vi anbefaler Rdet at afslutte forhandlingerne med inden udgangen af 2002 .
Tillad mig at lse den vigtigste passage i de henstillinger , som vi har vedtaget i dag , op for Dem :
<P>
" Cypern , Den Tjekkiske Republik , Estland , Ungarn , Letland , Litauen , Malta , Polen , Slovakiet og Slovenien opfylder de politiske kriterier .
I betragtning af de fremskridt , som disse lande har gjort , i betragtning af den indsats , de har lagt for dagen for at opfylde deres forpligtelser , og i betragtning af det igangvrende forberedelsesarbejde er Kommissionen af den opfattelse , at disse lande vil have opfyldt de konomiske kriterier og kriterierne for EU ' s acquis og vil vre klar til tiltrdelsen i begyndelsen af 2004 .
Kommissionen anbefaler sledes , at tiltrdelsesforhandlingerne med disse lande afsluttes inden udgangen af indevrende r , og at mlstningen bliver en undertegnelse af tiltrdelsestraktaten i forret 2003 . "
<P>
I betragtning af de fremskridt , som Bulgarien og Rumnien har gjort i det seneste r , noterer Kommissionen sig det rstal - nemlig 2007 - som disse lande angiver for deres tiltrdelse .
Kommissionen vil gre alt , hvad der er ndvendigt , for at denne mlstning konkret bliver net .
<P>
Takket vre forfatningsreformen og en rkke lovgivningspakker har Tyrkiet gjort store fremskridt , nr det glder Kbenhavnskriterierne .
Men det er ndvendigt , at der gres en yderligere indsats .
Derfor anbefaler Kommissionen , at EU ger ressourcerne og sttten til Tyrkiets frtiltrdelsesforberedelser .
Vi vil i den forbindelse foresl et revideret tiltrdelsespartnerskab og forbedre vurderingen af lovgivningen .
Vi skal opfordre Tyrkiet til at fortstte med reformerne for at n videre med sin ansgningsproces .
<P>
Mine damer og herrer , for kun 13 r siden var Berlin stadig delt af skammens mur .
Muren er faldet , og Tyskland er blevet genforenet .
Takket vre den genvundne frihed har vi genfundet den historiske enhed mellem alle Europas befolkninger .
Nu er det igen vores flles skbne at skabe en fremtid sammen , en fremtid , der bygger p enigheden om grundlggende vrdier som fred , demokrati , retsstaten , respekt for menneskerettighederne og beskyttelse af minoriteterne .
<P>
I 1993 gav Det Europiske Rd i Kbenhavn landene i Central- og steuropa udsigt til at komme med i EU .
Siden da har disse lande gennemget et utrolig langt forlb , som stille og roligt har bragt dem fra et diktatur til et stabilt demokrati , hvor befolkningen inddrages .
<P>
Man har net nogle fantastiske resultater .
I lbet af 10 r er der blevet afholdt dusinvis af nationale , regionale og lokale valg p en gennemsigtig og demokratisk mde , der er blevet vedtaget tusindvis af love og forskrifter for at indfre de nye demokratier og for at omstte EU ' s acquis til national lovgivning , titusindvis af embedsmnd og dommere er under uddannelse for at vre i stand til at anvende den nye lovgivning , hundredtusindvis af politikere , eksperter og ledere af erhvervssammenslutninger er blevet fortrolige med vores politikker takket vre de uddannelses- og samarbejdsprojekter , som vi har finansieret , alle de 12 lande opfylder de politiske kriterier , der blev fastlagt i Kbenhavn , og de demokratiske institutioner er blevet styrket overalt .
Endelig er de 10 landes konomier som helhed betragtet gradvist ved at blive strkere .
Deres vkstrater er hjere end vores , inflationen og underskuddet bliver styret og holdt under kontrol , og de modtager store direkte investeringer fra udlandet , hvilket viser markedernes tillid .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , den rapport , som vi har vedtaget i dag , viser ogs de mangler , der stadig eksisterer p nogle omrder for nogle landes vedkommende .
Disse mangler skal udbedres inden tiltrdelsen , og Kommissionen vil sammen med disse landes myndigheder srge for , at problemerne bliver lst i god tid .
Det , der stadig bekymrer os , er navnlig forvaltningskapacitetens niveau og retssystemets mde at fungere p , eftersom begge dele er prget af , at der mangler finansielle ressourcer og - hvilket er endnu vigtigere - menneskelige ressourcer .
Vi har forsgt at lse disse problemer ved hjlp af et sttteprogram med en finansieringsramme p 250 millioner euro .
Dette program begynder nu at bre frugt .
<P>
Vi kunne desuden konstatere , at forberedelserne p gennemfrelsen af EU ' s acquis er utilstrkkelige p nogle vigtige omrder , nemlig nr det glder toldsystemerne , veterinr kontrol og plantesundhedskontrol , landbrugspolitikkens forvaltnings- og kontrolorganer og endelig de organer , der har til opgave at administrere og kontrollere strukturfondene .
<P>
Det skal tilfjes , at der er to meget alvorlige problemer , nemlig den korruption , som mange lande er ramt af bortset fra nogle enkelte undtagelser , og den forkastelige menneskehandel .
Hermed vil jeg ikke sige , at der er ikke sket noget p disse omrder .
Der er faktisk allerede blevet gjort en stor indsats , og arbejdet er nsten fuldfrt for nogle landes vedkommende .
I vores rapport understreger vi dog den nje overvgning , som Kommissionen har lovet at foretage fra nu af og indtil tiltrdelsen .
Vi offentliggr et endeligt vurderingsdokument seks mneder inden tiltrdelsesdatoen .
<P>
For at imdeg de komplekse overgange i forbindelse med udvidelsen vil Kommissionen trffe alle de ndvendige foranstaltninger for at omorganisere sine egne tjenestegrene . P den ene side vil vi styrke vores overvgnings- og sttteindsats efter de nye medlemsstaters tiltrdelse , og p den anden side skal vi fremme tiltrdelsesprocessen for de lande , der flger efter dem , som er medtaget i den henstilling , vi har vedtaget i dag .
<P>
Hr. formand , vores mlstning er stadig en undertegnelse af tiltrdelsestraktaten i forret 2003 .
Vi er sledes ved at n frem til de sidste faser i processen .
Kommissionen hber i den forbindelse , at Det Europiske Rd i Bruxelles den 24. og 25. oktober trffer de ndvendige beslutninger om de sprgsml , der stadig er ulste , nemlig landbruget , de finansielle sprgsml og institutionerne .
P denne mde kan vi forhandle om disse sprgsml og afslutte dem inden mdet i Kbenhavn .
Hvad Bulgarien og Rumnien angr , vil Kommissionen i god tid foresl en styrket frtiltrdelsesstrategi , s Rdet i Kbenhavn kan vedtage denne strategi .
Med hensyn til Tyrkiet , som endnu ikke opfylder tiltrdelseskriterierne , vil Kommissionen i starten af nste r foresl en styrket strategi med yderligere finansielle midler .
<P>
Nice-traktaten er stadig en vsentlig etape , som man ikke kan se bort fra .
Derfor stter jeg min lid til de irske vlgere , der skal tage stilling til dette sprgsml igen om nogle f dage .
Jeg hber , at denne afstemning ikke stter sprgsmlstegn ved den historiske mlstning om at forene vores kontinent .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om Cypern-sprgsmlet .
Vi hber p et konkret fremskridt i retning af en genforening af en , selv om der ikke str i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Helsinki , at dette er en forudstning for tiltrdelsen .
Kommissionen hber , at det er et genforenet Cypern , som kommer med i EU , og mener , at det er den bedste lsning for alle .
Kommissionen anbefaler Rdet en hurtig afslutning p forhandlingerne med Cypern og opfordrer endnu en gang sagens parter til at arbejde for en genforening af en .
Vi opfordrer alle til at deltage i den indsats , som FN ' s generalsekretr i jeblikket gr for at finde en lsning inden rets udgang . Det Europiske Rd i Sevilla har allerede erklret , at " EU vil tage hensyn til vilkrene i en sdan samlet lsning i tiltrdelsestraktaten i overensstemmelse med de principper , som Den Europiske Union bygger p .
"
<P>
Mine damer og herrer , jeg hrer alt for ofte tale om udvidelsens risici og omkostninger .
Dette kan og br man efter min mening tale frit om p en fuldstndig afklaret mde , for omkostningerne er blevet analyseret ned til mindste detalje , og de svarer til de disponible midler .
Men vi skal ogs og ikke mindst fortlle befolkningen om udvidelsens fordele , nemlig stabilitet i Europa , foreningen af et kontinent , der var blevet kunstigt opdelt af historien , og oprettelsen af verdens strste indre marked .
Med udvidelsen bliver vi forbundet med konomier , der har et lavere indkomstniveau end de nuvrende medlemsstater , men som ogs har et strre vkstpotentiale .
Det var lige prcis det , der skete i 1985 , da Spanien og Portugal afsluttede deres tiltrdelsesforhandlinger .
I dag er der ingen , som er i tvivl om , at denne beslutning var rigtig og langsigtet , selv om den gav anledning til meget diskussion dengang .
<P>
Udvidelsen er den nye mlstning for det europiske projekt .
Den vil fremme handlen , investeringerne , uddannelse og forskning samt den konomiske vkst .
Hvad de budgetmssige udgifter angr , ved vi , at de er bredygtige indtil 2006 , eftersom de er medtaget i de finansielle overslag fra Berlin .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at inden for de grnser , jeg har beskrevet , medfrer de 10 landes tiltrdelse nogle ikke ubetydelige omkostninger , som dog i hj grad bliver opvejet i fremtiden af de fordele , udvidelsens styrkelsesproces giver .
<P>
Udvidelsen har dog ikke kun en konomisk vrdi , for dens vigtighed er frst og fremmest etisk og politisk .
Udvidelsen er en fuldfrelse af EU ' s opbygning , for den proces , der har givet os et halvt rhundrede med fred og fremgang , skal udvides til hele kontinentet .
<P>
Tnk blot p det , vi har set i Balkanlandene for nylig , nemlig tusindvis af dde , hele befolkninger , der tvinges p flugt , og totalt delagte byer .
Udvidelsen er vores politiske mesterstykke , fordi den forhindrer alt dette .
Ud fra denne mere fuldstndige og korrekte synsvinkel er udvidelsens omkostninger meget sm i forhold til omkostningerne ved ikke at udvide .
<P>
Derfor er det ndvendigt at fre en realistisk og positiv informationskampagne i de kommende mneder , hvor vi taler til borgernes fornuft og hjerte .
Udvidelsen sker takket vre en strk beslutsomhed , et stort politisk mod og et langsigtet syn p historien .
Den tvinger os ligeledes til at vre konsekvente , for udvidelsen vil ikke kun medfre en gennemgribende ndring af de nye lande , men vil ogs krve , at vi selv ndrer os .
<P>
Dette er konventets opgave .
De institutionsreformer , som konventet resulterer i , skal vre lige s modige og langsigtede , som vores arbejde har vret .
Vi skal forst , at vi uden en gennemgribende og fornuftig institutionsreform risikerer , at udvidelsens succes ikke bliver bredygtig .
Det nye Europa har nemlig brug for nogle stabile og klare institutionelle og geografiske rammer , som er forstelige for alle borgere .
Tiden er med andre ord moden til en EU-forfatning , som sikrer alle borgeres rettigheder og medlemsstaternes rolle , som bevarer den kulturelle og sproglige mangfoldighed , men styrker solidariteten , og som gr det muligt at fuldfre opbygningen af et demokratisk EU , der er en sand union af befolkninger og stater .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil slutte af med at se lngere frem end til udvidelsen og dens historiske og geografiske grnser .
Vi opfordrer de nye lande til at komme med i EU , fordi vi vil sikre freden og stabiliteten p hele kontinentet .
Men denne proces skal gennemfres , uden at vi opstiller nye hindringer netop nu , hvor vi forsger at fjerne sdanne hindringer .
Vores nye naboskabsforbindelser i det udvidede EU skal vre inspireret af dette princip .
Her tnker jeg p Rusland , Ukraine , Hviderusland og Moldova , som bliver de nye nabolande i det EU , der en dag ogs skal omfatte Balkanomrdet .
<P>
Denne opmrksomhed p vores nye naboer p kontinentet m dog ikke hindre os i ogs at vre mere opmrksomme p de lande , der ligger ud til Middelhavet , og som har stadig strre forventninger til os . Vores reaktion p disse forventninger har hidtil vret utilstrkkelig .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , med den europiske integrationsproces , der begyndte for et halvt rhundrede siden , har vi vundet hele verdens respekt og beundring .
Selv om det kun sker p europisk plan , er vi selv ved at skabe en seris og konkret model for , hvordan globaliseringen skal hndteres .
Det er en demokratisk globalisering , hvor der tages hensyn til den menneskelige dimension , og hvor alle borgere spiller samme rolle .
Udvidelsen er et positivt forbillede for hele verden og er derfor en meget fremsynet handling . Den forener hele kontinentet for frste gang og gr os igen til historiens hovedaktrer .
<SPEAKER ID=11 NAME="Verheugen">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , dagens anbefaling fra Kommissionen om at afslutte forhandlingerne med de 10 ansgerlande i r udgr den mske hidtil vigtigste etape p vejen til fuldendelse af det strste projekt , EU arbejder p for jeblikket .
Vores anbefaling i dag er rimelig ud fra et eneste synspunkt : De 10 lande har fortjent det !
De 10 lande har ved egen kraft formet at opfylde de utroligt vanskelige og krvende betingelser for tiltrdelse af EU .
Jeg lgger stor vgt p konstateringen af , at Kommissionen ikke har betragtet det som sin opgave s at sige at forsyne et nsket politisk tiltrdelsesscenarie med en efterflgende begrundelse .
<P>
Vi har betragtet det som vores opgave at give Dem , medlemmerne af Europa-Parlamentet , Rdet og medlemsstaterne neutrale og objektive informationer om , hvilke lande der er frdige , er parate til tiltrdelse , og hvad betingelserne herfor vil vre .
Fremskridtsrapporterne er ikke blevet udarbejdet p basis af politiske retningslinjer .
Kommissionens tjenestegrene havde en eneste instruks . Instruksen gik ud p ikke at fortie noget , ikke at udelade noget , ikke at forsknne noget , men at sige klart og tydeligt , hvor der stadig er problemer .
Vi nvner ogs problemerne ved navn i vores rapporter .
Det vigtige punkt her er imidlertid , at vi ikke har identificeret et eneste problem , som ikke kan lses inden udgangen af 2003 .
<P>
De m ikke lade Dem snyde af den nogle gange meget kritiske tone .
Man m naturligvis se de ting , der skal ske , i relation til de ting , der allerede er sket , og nr man betragter det , der er tilvejebragt i de sidste 10 r i tiltrdelseslandene i form af forandringer og forberedelse af tiltrdelsen , s m jeg sige , at der virkelig er tale om en fantastisk historisk prstation , som menneskene i disse lande har ydet , og som man skal have den allerstrste respekt for .
<P>
Kommissionen har udviklet en metode , der gr det muligt for os at konstatere s njagtigt som overhovedet muligt , hvor vi befinder os , og hvad der skal ske .
Kommissionen har desuden stillet forslag , der vedrrer den fortsatte iagttagelse af de indgede forpligtelser og en beskyttelsesklausul i tiltrdelsestraktaten .
Det vil jeg gerne kommentere kort .
Frst m jeg sige , at vores anbefaling naturligvis indeholder et vist prognostisk element .
De nye medlemsstater er jo ikke forpligtet til at opfylde forudstningerne for medlemskab allerede i dag , men frst p tidspunktet for tiltrdelse , det vil sige , at vi nu skal komme med en vurdering af , om det , der skal gres , kommer til at ske i tiden indtil tiltrdelsen eller ikke .
Denne vurdering beror ikke p en eller anden fornemmelse eller p et lune , men derimod p en sikker viden om tempo og kvalitet i forberedelsesprocessen i disse lande .
<P>

Vi vil ogs fortstte med at anvende alle gennemprvede monitoring-instrumenter efter afslutningen af forhandlingerne og efter indgelsen af traktaten for at sikre , at alle indgede forpligtelser bliver opfyldt , og vi foreslr , at der for de frste to r efter tiltrdelsen medtages en klausul i traktaten , som endnu ingen udvidelsestraktat har indeholdt , og som er helt ny , nemlig en klausul , der sikrer , at der kan trffes foranstaltninger hurtigt og mlrettet , hvis det skulle vise sig i de frste to r efter tiltrdelsen , at der er forstyrrelser i det indre marked et eller andet sted , at politikkerne ikke virker p et eller andet sted , der vedrrer det indre marked , og " indre marked " skal her forsts i bredeste forstand .
Det vedrrer alts alle politikker af grnseoverskridende karakter .
<P>
Jeg tror ikke , denne klausul er ndvendig , fordi kandidatlandene udgr en risiko - det gr de ikke - jeg tror derimod , at klausulen er vigtig , fordi vi har at gre med en udvidelse , som vi aldrig har set fr , og fordi vi derfor ikke - i hvert fald ikke hvis vi skal vre rlige - kan vide helt prcis , hvilke tilpasningsvanskeligheder der muligvis vil optrde i de frste to r .
Derfor er det ndvendigt at have et instrument , som vi kan reagere hurtigt og fleksibelt med .
Jeg tror ogs , det er ndvendigt med henblik p den offentlige diskussion i vores medlemslande .
<P>
Fr vi er s vidt , at vi kan byde de delegerede fra yderligere 10 lande velkommen her i plenarforsamlingen , er der et par vigtige ting , der skal klares .
For det frste er det ndvendigt , at Nice-traktaten bliver ratificeret , og jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at appellere til de irske vlgere om , nr de trffer deres beslutning , ogs at tage hjde for , at det er den europiske fremtid for nationerne i Europa , der str p spil , at det handler om den europiske fremtid for nationerne , der ikke tog afstand fra den europiske samlingsproces af egen vilje , men som derimod blev tvunget til at leve adskilt fra os bag jerntppet , og som nu engang for alle vil tilhre familien af demokratiske nationer i Europa .
<P>
( Bifald )
<P>
For det andet er det ndvendigt , at medlemsstaterne enes om en fastlggelse af de stadig uafklarede flles forhandlingspositioner om nogle f dage p Det Europiske Rd i Bruxelles .
Jeg vendte en smule bekymret tilbage fra Luxembourg fra finansministrenes rdsmde i gr , hvor der p ingen mde var tegn p bevgelse .
Ogs til medlemsstaterne skal der nu lyde en indtrngende appel om at udvise den ndvendige kompromisvilje og fleksibilitet .
Hvis tidsplanen skal overholdes , fr vi i Bruxelles brug for enighed om finanspakken og om de institutionelle sprgsml .
<P>
For det tredje er det ndvendigt , at kandidatlandene fortstter deres arbejde , fortstter deres bestrbelser , og derved bliver de helt sikkert bestyrket gennem det , Kommissionen har besluttet i dag , og som diskuteres her i eftermiddag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige noget kort om Bulgarien og Rumnien .
Jeg glder mig over de fremskridt , de to lande har gjort .
Det er ikke vores beslutning , at Bulgarien og Rumnien ikke kommer med i den frste udvidelsesrunde .
Det er deres egen beslutning .
De har sagt , de vil vre med i 2007 , og alle de forpligtelser , de har indget i forhandlingerne , er relateret til 2007 og ikke til 2004 .
Kommissionen lover hjtideligt , at den virkelig vil gre alt , hvad der str i dens magt , for at hjlpe de to lande med at n dette ml .
Den nuvrende udvidelsesproces er ikke afsluttet , fr ogs Bulgarien og Rumnien er reprsenteret her i Europa-Parlamentet med delegerede !
<P>
( Bifald )
<P>
Nu kommer jeg til mit sidste punkt - jeg vil ogs gerne sige noget kort om Tyrkiet .
Jeg er uenig med dem , der siger , at Helsinki-strategien var en fejl - det var den p ingen mde !
Vi kan konstatere , at Tyrkiet , siden Helsinki-strategien trdte i kraft - for ca . 18 mneder siden - har gjort strre fremskridt i disse 18 mneder , hvad angr menneskerettigheder , demokrati og retsstatsprincipper , end i de foregende fem rtier .
Det m man ogs anerkende , og vi anerkender det ogs .
<P>
( Bifald )
<P>
Det var dog ikke forventeligt , at Tyrkiet ville opfylde alle politiske betingelser for at blive optaget i tiltrdelsesforhandlingerne i lbet af disse 18 mneder .
Det er overhovedet ingen kritik af Tyrkiet , nr jeg konstaterer , at landet endnu ikke opfylder alle betingelser .
Tvrtimod finder jeg det forblffende , hvor langt det er net p kort tid , og derfor skal Tyrkiet opmuntres til at fortstte ad denne vej , og Kommissionen vil stille passende forslag , der sikrer , at Tyrkiet kan fortstte ad denne vej , og at dren forbliver ben for Tyrkiet .
<P>
Jeg frarder imidlertid , at man lader sig aflede fra den virkelige opgave , nemlig at forandre dette land sledes , at det er modent til tiltrdelse af EU .
Jeg frarder , at man lader sig aflede og indleder sig p en ufrugtbar statistisk diskussion , der ikke kan fre til nogen produktive resultater .
<P>
Resultaterne i dag vil blive modtaget med den allerstrste opmrksomhed , med stor spnding , med store forhbninger i mange europiske lande .
Vi str nu over for den opgave at skulle sikre , at de europiske borgere ikke kun forstr dette projekt , men ogs bifalder det , virkelig ogs nsker det , og det m ikke overraske nogen , at der stadig er meget stor skepsis i en lang rkke medlemslande .
Det er mit indtryk , at vi dr , hvor vi stadig oplever meget skeptiske reaktioner , ofte har at gre med et meget omfattende informationsunderskud .
Derfor er det nu meget vigtigt , at vi i de kommende mneder tilbyder folk information , information og atter information og ogs gr det muligt for dem at udnytte informationstilbuddene .
Hvis det ikke sker , kan vi f en meget , meget ubehagelig overraskelse , i hvert fald i en lang rkke lande , nemlig at folk i det jeblik , hvor udvidelsen bliver det centrale interne politiske tema , og det bliver den - senest efter indgelsen af traktaten - siger : Hvorfor vidste vi ikke det ?
Hvorfor gjorde I det uden os ?
En inddragelse af borgerne , det er den primre opgave nu !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Haarder">
. Hr. formand , den togrejse , der blev startet i Helsinki , har nu net sin tredjesidste station .
Det er gldeligt , og det er flot , at Kommissionens fremskridtsrapport har kunnet fremskyndes s meget , at den er kommet en mned tidligere end sidste r , og det er gldeligt , at vi nu har et komplet grundlag for at trffe beslutning om , hvilke lande der er klar til at afslutte udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Jeg vil gerne til indledning takke Kommissionens formand og kommissr Verheugen for det engagement og den energi , de lige fra starten har lagt for dagen i denne historiske opgave .
Jeg har fulgt deres indsats her fra Parlamentet , lige siden de tiltrdte .
Det har vret en fornjelse at se og en fornjelse at mrke deres engagement , som ogs brnder igennem her i parlamentssalen i dag .
<P>
Vi har fet en objektiv gennemgang af kandidatlandenes forberedelsesniveau .
Kommissionen har vurderet , at 10 lande er klar til at afslutte forhandlingerne .
De opfylder Kbenhavns-kriterierne , og de vurderes til forud for tiltrdelsestidspunktet i 2004 at kunne opfylde det konomiske kriterium samt kriteriet om at kunne gennemfre EU ' s regelst .
P visse punkter er der brug for en yderligere indsats med hensyn til den administrative kapacitet , og Kommissionen foreslr en fortsat overvgning af kandidatlandenes forberedelser til medlemskab .
<P>
Anbefalingen om at afslutte forhandlingerne med 10 lande skal behandles p Det Europiske Rds mde i Bruxelles om 14 dage , og den endelige beslutning skal behandles p Det Europiske Rds mde i Kbenhavn om to mneder .
<P>
Bulgarien og Rumnien har iflge Kommissionen gjort gode fremskridt siden de sidste rapporter men er endnu ikke s langt fremme , at forhandlingerne kan afsluttes .
Det blev som bekendt i Sevilla besluttet , at der skal gres en srlig indsats for de to lande , og det skal der ligeledes trffes beslutning om i Kbenhavn .
<P>
Kommissionen noterer , at Tyrkiet har gjort store fremskridt hen imod opfyldelse af Kbenhavns-kriterierne .
Det er en gldelig udvikling , som m fastholdes .
Det konstateres samtidig , at der endnu er et stykke vej tilbage , og Tyrkiet tilskyndes derfor til yderligere reformer og gennemfrelse af vedtagne reformer for fortsat at styrke medlemskabsperspektivet .
I henhold til Sevilla-konklusionerne er Kbenhavn det afgrende tidspunkt for udviklingen af forholdet mellem EU og Tyrkiet .
Vi skal ikke nu i oplbet til Det Europiske Rd i Bruxelles foregribe de beslutninger , som skal trffes i Kbenhavn .
<P>
Med hensyn til Cypern giver Kommissionen sin fulde sttte til FN ' s bestrbelser .
Kommissionen opfordrer alle involverede parter , navnlig Tyrkiet , til at virke aktivt for at tilvejebringe en lsning inden afslutningen af Cyperns forhandlinger om optagelse i EU .
Udgangspunktet for en stillingtagen til sprgsmlet om Cyperns optagelse er fortsat konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Helsinki .
<P>
Endelig vil jeg tilslutte mig , hvad Kommissionens formand og kommissr Verheugen har sagt om den irske afstemning , og jeg vil tilslutte mig Kommissionens formands ord om de risici og omkostninger , der er ved ikke at udvide , for der er langt strre risici og omkostninger ved ikke at udvide .
Det var jo derfor , sporet blev lagt i Helsinki .
Derfor krer toget nu videre mod fred , demokrati og velstand p hele vort kontinent .
Nste station er Bruxelles , sidste station er Kbenhavn , og de danske togfrere er klar , fljten har lydt i dag .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , kre kolleger , det er en betydningsfuld debat , for det drejer sig jo om at klare EU ' s strste udfordring : 10 landes tiltrdelse i den frste runde .
Derfor er det s beklageligt , at man har kunnet lse om genstanden for dagens debatter i den europiske presse i de seneste dage . Jeg vil gerne bede Dem , hr. formand for Kommissionen , om fremover at sikre , at Parlamentet informeres frst og derefter den europiske offentlighed .
Det er efter min mening den rigtige rkkeflge , hvis en sdan debat skal give mening !
<P>
Efter denne meget alvorligt mente kritik vil jeg imidlertid gerne rette en tak til Kommissionen , til kommissionsformand Romano Prodi , til den ansvarlige kommissr Gnter Verheugen , men ogs til den tidligere Santer-Kommission , sammen med kommissr Hans Van den Broek , for Kommissionen startede jo ikke ved nulpunktet , Santer-Kommissionen pbegyndte arbejdet .
Jeg vil gerne rette en stor tak til alle for deres store arbejde .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi er i vid udstrkning indforstede med konklusionerne , ogs med udpegelsen af de 10 lande , som Kommissionen foreslr til optagelse , men vi str over for en stor opgave .
Tiltrdelseslandene har - det er kommet til udtryk , og det respekterer vi i hj grad - efter 50 rs kommunisme , drlig kommunistisk konomisk ledelse , kommunistisk tyranni og diktatur gjort sig enorme bestrbelser , og det fortjener vores strste anerkendelse og vores strste respekt .
Men der forestr stadig et stort arbejde for tiltrdelseslandene , men ogs for selve EU .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi ikke svigter tiltrdelseslandenes tillid nu , og de , der i dag opstiller nye betingelser for de centraleuropiske landes , Maltas og Cyperns , tiltrdelse af EU , f.eks. idet man krver , at den europiske landbrugspolitik frst skal reformeres , de , der krver dette , forsynder sig mod tiltrdelseslandene , fordi det nemlig undergraver tiltrdelseslandenes tillid til EU og de tilsagn , der kommer derfra !
Derfor m vi nu bevare tilliden i tiltrdelseslandene og m ikke opstille nye betingelser .
<P>
Polen udgr uden tvivl det vigtigste tiltrdelsesland , fordi antallet af indbyggere - nsten 39 millioner - er strre end i de andre ni kandidatlande .
Vi m ogs huske i dag , at disse store forandringer i Europa ikke havde vret mulige uden Polen , uden Solidaritet og - jeg siger det ogs her , s vi ikke glemmer det - uden den store intellektuelle kraft fra polakken p Peters Stol , Johannes Paul II , der sagde til polakkerne : Vr ikke bange !
Det var grundlaget for de intellektuelle , de politiske forandringer i Europa !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Det m vi aldrig glemme !
Det udgjorde ogs grundlaget for Tysklands genforening for nu allerede 12 r siden .
Uden Polen havde det ikke vret muligt .
Derfor hber vi , at Polen er i stand til at klare de vanskelige problemer , der stadig er i tiltrdelsesprocessen , inden for de kommende uger og mneder som led i forhandlingerne , og vi sttter Kommissionen med dens forslag om direkte betalinger .
<P>
Der er et par uafklarede sprgsml , som vi gerne havde set besvaret fra den tjekkiske regerings side .
Hvordan forholder den tjekkiske regering sig til sprgsmlet , om der f.eks. stadig findes lovgivning i Den Tjekkiske Republik , iflge hvilken borgerne i EU ikke behandles lige ?
Er der tale om diskriminering der ?
Det ville vre til stor hjlp , hvis den tjekkiske regering ville svare p det .
Vi hber , at Bulgarien og Rumnien , der ikke er omfattet af denne udvidelsesrunde , gr yderligere fremskridt , sledes at vi kan afslutte forhandlingerne med disse to lande inden for en overskuelig fremtid .
<P>
Vi mener , det er rigtigt , nr Kommissionen ikke nvner nogen dato for indledning af forhandlinger med Tyrkiet .
Jeg vil gerne sige p vegne af min gruppe , at vi ikke er enige , hvad angr et tyrkisk medlemskab af EU .
Det m man sige klart og tydeligt , og sdan forholder det sig ogs i andre grupper .
Vi er imidlertid enige om , at Tyrkiet udgr en meget vsentlig og afgrende strategisk partner for os , og at vi altid skal pleje et tt og godt partnerskab med landet .
<P>
Der er problemet med Kaliningrad , og jeg anbefaler p det kraftigste , at vi fokuserer p sikkerheden , nr vi lser dette vanskelige problem , og ogs Litauens suvernitet , som vi ikke m stte sprgsmlstegn ved .
Ud fra dette m man finde frem til nogle fleksible ordninger med Rusland .
Jeg vil ogs gerne advare mod et nyt jerntppe mellem f.eks. Polen og Ukraine . Omkring Lemberg i Polen og i andre omrder er der ttte familire og regionale relationer til Ukraine , og vi m finde frem til nogle fleksible ordning , der kan garantere sikkerheden , men som ogs gr det muligt for menneskene at mdes .
<P>
Formanden for Kommissionen henviste til Middelhavsomrdet .
Jeg har lige vret i Marokko , og dr er man meget bekymret for , at vi , europerne , glemmer Middelhavsomrdet p grund af udvidelsen .
Middelhavsomrdet er vores nabo p samme mde som tiltrdelseslandene i Centraleuropa , og jeg anbefaler , at vi tager dette samarbejde med Middelhavsomrdet lige s alvorligt som vores relationer til steuropa .
<P>
( Bifald )
<P>
Hvis nogen havde spurgt for 20 r siden " Vi tilbyder jer , at Polen og andre lande bliver optaget i EU - hvad er I parate til at betale for det ?
" , s havde vi svaret , at vi var parate til at betale en hvilken som helst konomisk pris for det , og derfor skal vi i dag vre glade for , at det er muligt for Polen og andre lande at tiltrde vores vrdifllesskab , tiltrde EU , demokratiet , retsstatsprincipperne og den sociale markedskonomi , og lad os ogs byde vores kolleger hjerteligt velkommen , nr de forhbentlig vlges til det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 !
Det er en stor dag for Europa , fordi vi fr en flles og forhbentlig god fremtid p vores kontinent !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , Socialdemokraterne sttter Kommissionens forslag , som er skitseret i dag .
Det er en historisk dag og p mange mder endnu et skridt i den retning , som Willy Brandt startede , da han var borgmester i Berlin .
<P>
Inden jeg taler mere om det historiske aspekt , vil jeg gerne fremhve , at det kun har vret muligt at n s langt p grund af Kommissionens engagement .
Kommissionsformand Prodis hurtige forhandlingsmetode har ndret udvidelsesforhandlingerne radikalt .
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Verheugen for hans store engagement og unikke evne til at huske detaljer uden at miste overblikket .
Han har ogs udvist et perfekt eksempel p gennemsigtighed og benhed .
<P>
Udvidelsen er frst og fremmest et sprgsml om sikkerhed .
Det handler om at indlemme de pgldende lande i et politisk og konomisk system , der har bragt fred , stabilitet og fremgang hos lande , der i moderne historie har tilbragt meget af tiden med at bekmpe hinanden .
Vi m aldrig glemme det faktum i vores drftelser .
Det str i vores magt at genforene Europa og skabe en gte Europisk Union , der samarbejder om opbygningen af stabilitet og fremgang , ikke blot for egne borgere , men for alle borgere .
<P>
P trsklen til gennemfrelse af udvidelsen kan det ikke undgs , at der rejses sprgsml .
Nogle siger , at udvidelsen er for kostbar .
Til dem vil jeg sige , at vi i perioden fra 2000-2006 vil bruge en tusindedel af en procent af EU ' s bruttonationalprodukt p kandidatlandene .
Vi vil bruge en tiendedel af det belb , som Tyskland har brugt p sin genforening .
Vi vil bruge en brkdel af omkostningerne til forsvaret af Vesteuropa under den kolde krig .
<P>
Det store sprgsml er : Hvor store omkostninger vil det f , hvis vi ikke gennemfrer udvidelsen af EU ?
Hvad vil det koste i relation til den uundgelige sociale , politiske og konomiske forskydning ?
Mange siger , at de gr ind for udvidelsen , men at det er for tidligt .
De siger , at vi m vente p reformen af den ene og den anden politik .
Men sdan er politik ikke .
Vi kan ikke sidde og vente p perfekte tilstande .
Udvidelse er en dynamisk proces , som vil medfre reformer inden for EU .
Udvidelse er faktisk lsningen p de problemer , som vores vlgere er opmrksomme p - problemer som kriminalitet og narkotika , milj , beskftigelse og en bedre fremtid for vores brn .
Vi har mulighed for at udvide .
Hvis vi ikke griber den mulighed , vil den og muligheden for reformer vre tabt for en hel generation .
Udvidelse og reform gr hnd i hnd .
<P>
Jeg nsker ikke at undervurdere de meget alvorlige sprgsml , der rejses .
Kernen af EU er det indre marked , og det m ikke svkkes .
Der kan ikke vre tale om at indlemme lande , der ikke kan eller vil hndhve EU ' s aquis p dette omrde , isr med henblik p statssttte , konkurrencepolitik og beskyttelse af intellektuel ejendomsret .
Der kan ikke vre tale om at indlemme lande , hvis retssystemer er korrupte eller mangelfulde , eller hvis administrative kapacitet ikke kan leve op til kravene .
Og der kan ikke vre tale om at indlemme lande , der ikke trffer effektive foranstaltninger til bekmpelse af kriminalitet og handel med mennesker eller narkotika .
Derfor hilser jeg Kommissionens sikringsforanstaltninger velkomne , isr de nye konomiske sikringsforanstaltninger i relation til det indre marked og beslutningen om at udarbejde endnu en situationsrapport seks mneder inden tiltrdelsesdatoen .
Hvis der er problemer til den tid , m Parlamentet og Rdet trffe effektive hjlpeforanstaltninger .
<P>
Der er naturligvis alvorlige sprgsml om landbrug .
For det frste har der vret betydelige forsinkelser i gennemfrelsen af Sapard .
Der skal inden tiltrdelsen bruges midler til at styrke strukturerne i landomrderne og undg flugt fra landdistrikterne og massearbejdslshed .
De central- og steuropiske lande vil have problemer med at medfinansiere Sapard , da de skal inkorporere budgetressourcer for 2000-2001 i deres budgetter for 2002-2003 .
Kommissionen skal derfor trffe de forndne foranstaltninger til at sikre , at Sapard-midler ikke gr tabt p grund af sen gennemfrelse .
<P>
Landbrugssektorens og landbefolkningens interesser er vigtige for bde EU og kandidatlandene .
Vi har derfor brug for en afbalanceret lsning p finansieringen af landbruget , som ikke flytter omkostningerne over p de svageste .
Vi sttter derfor strkt de forslag , som kommissr Fischler stillede i januar , da de er fuldt ud kompatible med Berlin-aftalen og kreplanen for udvidelsen .
<P>
Nr vi drfter den yderligere reform af den flles landbrugspolitik , skal vi sikre , at tiltrdelseslandene involveres s hurtigt som muligt .
Vi skal have en reform inden udlbet af Agenda 2000 i 2006 .
Reformer skal imidlertid ikke vre endnu en forhindring for afslutning af tiltrdelsesforhandlingerne , ligesom udvidelsen ikke skal vre en forhindring for reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Som tidligere formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Litauen er jeg ndt til at rejse sprgsmlet om Kaliningrad .
Jeg vil indtrngende opfordre til , at man finder en lsning , som er realistisk for Litauen og ikke resulterer i , at landet siger nej .
<P>
I dag vil vi ikke n til en afslutning af processen .
Men i dag vil vi forhbentlig opleve begyndelsen til afslutningen af processen .
Vi skal overveje vores nste skridt omhyggeligt .
Vi skal huske , at ingen andre udvidelser har vret s grundigt forberedt som denne , men vi skal samtidig gribe denne historiske mulighed for at gre fremskridt .
Jeg vil lade mig inspirere af den afdde legendariske Elvis Presley - " it is now or never , tomorrow is too late " .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Mange tak , Elvis !
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , der er mange af os , som aldrig ville have troet , at vi skulle opleve Berlinmurens fald .
Begivenheden ndrede hele Europa og var starten p en frigrelsesproces for vores naboer i Central- og steuropa , som snart er overstet .
Vi skal huske , nr skeptikerne forsger at argumentere imod udvidelsen , at denne proces har vret i gang i 13 lange r .
<P>
I en tidligere forhandling beskrev jeg udvidelsen som en proces , der skal vurderes lbende .
Jeg vil gerne takke hr . Prodi for at reprsentere Kommissionens vurdering af ansgerlandenes beredvillighed til at tiltrde EU , som markerer disse landes opfyldelse af enorme krav i processen .
De str nu foran den endelige eksamen p topmdet i Kbenhavn .
Udsigterne er gode , men landene har hrdt arbejde foran sig , hvis de skal best .
<P>
Den Liberale Gruppe har altid forsgt at opfylde Kbenhavnskriterierne og tidsfristen uden at prioritere det ene frem for det andet .
Vi bifalder derfor Kommissionens beslutning om , at de 10 ansgerlande vil vre klar til at tiltrde EU i 2004 , men at overvgningen af deres forberedelser vil fortstte .
Det vil vre ndvendigt at etablere et mere omfattende overvgningssystem , da Kommissionens gennemgang tydeligt viser , at ansgerlandene endnu ikke er klar til tiltrdelse p alle omrder , og det skal vi vre helt bne omkring .
Hvis vi skal overbevise vores egne borgere om udvidelsens fordele , skal det vre tydeligt , at vi ikke fejer noget ind under gulvtppet .
benhed om problemerne og de foranstaltninger , der er truffet for at lse dem , vil gre det lettere at overbevise skeptikerne .
<P>
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om ogs at forelgge alle de udvidelsesrapporter , der udarbejdes til Rdet , for Parlamentet .
Hvis vi afventer den omfattende overvgningsrapport , som er klar seks mneder fr udvidelsen , vil Kommissionen muligvis ikke have andre alternativer end at trffe sikringsforanstaltninger , da udsttelse af udvidelsen mske p det tidspunkt ikke vil vre realistisk .
Jeg hber , at truslen om eventuelle sikringsforanstaltninger vil vre tilstrkkeligt til at sikre , at de ikke gennemfres .
<P>
Vi skal dog heller ikke glemme , at det ikke kun er vores egne vlgere , der skal overbevises .
Det drejer sig ogs om ansgerlandene .
Kritikere i disse lande , der sammenligner EU med det tidligere Sovjetunionen , forveksler trjer med spndetrjer .
Vi m derfor vise disse lande , at de vil drage store fordele af udvidelsen fra starten ved at tilbyde dem en gavmild konomisk ordning , som vil fritage dem for at vre bidragydere p kort sigt .
Ved indfrelse af en udtrdelsesbestemmelse i en ny forfatningstraktat vil vi ogs mane bekymringen til jorden om , at indtrdelse i EU er ensbetydende med at sige farvel til friheden .
<P>
Min gruppe er meget bekymret over den udbredte korruption , og der skal arbejdes hrdt p at opn EU ' s acquis i forbindelse med retlige og indre anliggender .
Vi skal sl hrdt ned p disse mangler i kandidatlandene , men vi skal huske , at rapporten foran os i dag er en statusrapport .
Mit eget land kmper for at opfylde kriterierne 15 mneder inden tiltrdelsen .
Om 30 r kmper vi mske stadig .
Men n ting er sikkert .
Overvgningen af overholdelsen af EU ' s regelst og respekten for EU ' s vrdier er ikke en proces , der slutter ved tiltrdelsen .
<P>
Den Liberale Gruppe bifalder tidsfristen i 2007 og kreplanen for Bulgarien og Rumnien .
De foranstaltninger , som disse lande skal trffe , skal vre klart skitseret af Kommissionen inden topmdet i Kbenhavn , s de er helt klar over , hvad der skal til .
<P>
Den tyrkiske regerings seneste reformer er et gennembrud , og selv om der ikke kan faststtes en dato for Tyrkiets tiltrdelse , fr de politiske kriterier er opfyldt , vil vi flge gennemfrelsen af disse reformer med stor interesse .
Tyrkiet tilbydes en frtiltrdelsesstrategi , som skal ledsages af yderligere konomisk sttte og et venligere politisk klima .
Vi skal vise verden , at vi ogs har plads til andre trosretninger .
<P>
Der skal ogs findes en lsning p sprgsmlet om Cypern for at bane vejen for Tyrkiets tiltrdelse .
Vi hber , at Grkenland og Cypern kan indg en aftale inden topmdet i Kbenhavn .
Cyperns tiltrdelse af EU vil give det grske formandskab en mere positiv start , som vi hber vil resultere i et topmde - i Thessaloniki - der symboliserer forlig .
<P>
Man kan konkludere , at udvidelsesmaratonlbet nrmer sig mlstregen .
Trods alle anstrengelserne skal deltagerne vre forberedt p en slutspurt .
Nr de passerer mlstregen i Kbenhavn , vil der vre meget lidt tid til at feste , for man skal i gang med forberedelserne til det nste maraton - maratonlbet til opfyldelse af EU ' s acquis og en demokratisk undertegnelse af udvidelsesprocessen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , vi forbereder os p at trffe en historisk beslutning .
" Om lidt over et r " , stod der i gr som overskrift i et Bruxelles-dagblad , " skal vi til at sige : " De 25 " " .
Det er i sig selv en god nyhed .
Jeg mener , at jeg afspejler holdningen hos de fleste i min gruppe , nr jeg byder alle disse europiske befolkninger velkommen .
Vi str foran en flles udfordring , nemlig at f udvidelsen til at lykkes .
<P>
Men for at den skal lykkes , er det ndvendigt at tage hnd om samtlige problemer for at undg , at de forsmdelige modstandere af udvidelsen eller de populistiske demagoger ernrer sig ved frustrationerne .
Men det er her , skoen trykker .
Deres fremlgning , hr. kommissionsformand , undgr i mine jne at tage hnd om nogle alvorlige problemer .
<P>
Lad os tage tabuet over alle tabuer , EU ' s acquis .
For Dem , og for mange andre kolleger i salen , drejer det sig om et urrligt hele .
Et kandidatland , som stter sprgsmlstegn ved en del af det , udelukker sig selv fra forhandlingen .
Enhver ved imidlertid , at nogle af implikationerne ved dette acquis communautaire i disse lande ville medfre voldsomme , alvorlige og farlige sociale kriser .
Man lser ikke disse sprgsml ved at fortrnge dem , tvrtimod .
En gennemfrelse under tvang lser intet p lngere sigt .
<P>
Blandt De 15 er der mange , der har opnet kompromiser i sprgsml , som berrte deres specifikke identitet . Og selv i de lande , der har grundlagt Fllesskabet , findes der underskrevne dokumenter , der i dag tages op p ny , som f.eks. stabilitetspagten .
Blandt Unionens kvinder og mnd er indsigelserne imod EU ' s acquis , som De ved , langt mere vidtrkkende .
Europas liberale struktur og den uigennemsigtige mde , hvorp det er bygget op fra toppen og ned uden at involvere befolkningerne , accepteres mindre og mindre .
De samme forhandlinger finder sted i kandidatlandene helt op p et meget hjt niveau , hvilket f.eks. den grundlggende konflikt , der skiller den polske regering og deres parlament fra landets nationalbank , som regnes for alt for liberal og uafhngig , vidner om .
Hvad angr Letlands prsident , taler hun med hensyn til Kommissionens holdning til landbrugskapitlet direkte om en flelse af , og jeg citerer , " kolonisering " i befolkningen .
De er godt klar over alt dette , men De siger ingenting .
Det synes jeg , er en fejl .
Man fr ikke feberen til at falde ved at sl termometret i stykker .
<P>
Der er et andet aspekt , som jeg gerne vil understrege .
Jeg har nogle venner i kandidatlandenes parlamenter , som fortller mig om nogle kedelige episoder .
Sledes skulle en vis forhandler fra Kommissionen , stillet over for nogle indsigelser , i det store og hele have afsluttet forhandlingen med disse ord : " Enten skriver De under , eller ogs venter De " .
Hvad opnr man med en sdan arrogance fra den strkes side over for den svage ?
Man opnr en underskrift i dag og bitterhed i morgen .
Det er ikke en lsning .
Det er noget , vi bliver ndt til at tale om .
<P>
Jeg vil njes med at nvne et tredje problem , for alle kender til det , men vi bliver ndt til , tror jeg , at tale om det , for det betinger i hj grad den globale succes .
Det er sprgsmlet om finansieringen af udvidelsen .
Hvis jeg husker ret , afsatte Kommissionen i 1999 40 milliarder euro til perioden 2004-2006 p et tidspunkt , hvor udvidelsen omfattede seks lande .
Det samme belb er afsat i dag til 10 .
Hvordan kan det lade sig gre ?
Og hvorfor fortller man ikke offentligt de lande , som ngter at vre tilstrkkeligt konomisk solidariske , at de i mere end 10 r har tjent p disse lande og haft et uhrt handelsoverskud i strrelsesordenen 100 milliarder euro , og at deres virksomheder henter betragtelige overskud i disse lande , som man gerne ville have et prcist kendskab til .
<P>
Undskyld mig min direkte facon , men vores eneste chance for at gre morgendagens udvidelse til en succes er at se dagens reelle problemer i jnene .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , det ser ud , som om historiens vingesus bruser igennem salen .
Som en , der har oplevet et par historiske jeblikke , er jeg en smule skuffet over den kulde , der er trukket med ind .
I dag er det prcis 13 r siden , at den frste demonstration af dem , som frte til Berlinmurens fald , fandt sted i Leipzig .
Og hr . Poettering , De har med Deres sdvanlige evner mindet os om Solidaritet , som vi alle kender .
Jeg indrmmer , at hvad angr paven , s kan De beholde ham .
Jeg vil ikke desto mindre citere endnu to grupper af polske helte , som De har glemt , nemlig de polske modstandsfolk , som kmpede imod de nazistiske barbarer , og de jdiske modstandsfolk , som ogs kmpede i Warszawas ghetto imod de nazistiske barbarer .
Hvis man skal tale om Polen og kampen imod totalitarismen , s lad os tale om alle polakkernes kampe imod alle former for totalitarisme .
<P>
Men for nu at tale om udvidelsen .
Jeg indrmmer , at jeg indimellem er en smule overrasket over den nedladende tone , vi bruger over for de lande , der er med i udvidelsen .
Det er klart , at de bliver ndt til at reformere sig .
Det er klart , at det at g fra en totalitr kultur til en demokratisk og markedskonomisk kultur er et vanskeligt skridt .
Men det , jeg havde forventet , nsket , forestillet mig og drmt om , var , at Kommissionen i sdan et historisk jeblik sagde til os , at vi europere , eftersom udvidelsen er et gribende historisk projekt , skulle prve at projicere os ud i fremtiden .
Hvad bliver det for et Europa , vi nsker os om 15 og om 20 r , med De 25 ?
Og hvad er det for nogle krmmerforhandlinger , som De 15 i dag frer om udvidelsen , nr man hrer , hvad der skete ved det sidste mde i Rdet ( almindelige anliggender ) , der drejer sig om at give to sder mere eller hvad ved jeg til Tjekkiet , eller to sder mere til jeg ved ikke hvem ?
Nr man tnker p , at det stadig ikke er lykkedes at udarbejde en konomisk plan for landbruget , og at det ikke er lykkedes at udarbejde en konomisk plan for strukturfondene ...
Og hvorfor ?
Fordi De 15 i dag i virkeligheden frer en egocentreret politik og er bange for historien .
Lad os sige tingene , som de er .
Hovedparten af regeringerne svlger i det historiske perspektiv om sndagen , og om mandagen er de bange for det , de drmte om om sndagen .
Derfor lykkes det os ikke at komme videre .
<P>
Hr . Verheugen , De har sagt , at De nsker mere fleksibilitet af kandidatlandene med hensyn til de konomiske problemer .
Jeg vil gerne sige Dem , at jeg nsker mere solidaritet og historisk indlevelse af De 15 .
For kun , hvis solidariteten og indlevelsen er en integreret del af udvidelsen , vil vi finde lsninger p de vanskelige sprgsml .
Og for at sige det kort ville jeg have nsket , at man i dag forklarede os , ikke den gamle diskussion om , hvorvidt man frst skal reformere , konsolidere og dernst udvide , men hvad betingelserne sine qua non er for en succesfuld udvidelse , reformering og konsolidering af Europa fr udvidelsen .
Det er ikke et sprgsml om at stille en ny forhindring op , hr . Poettering , men ganske enkelt at gre udvidelsen mulig .
Hvis Europa fortstter med at fungere , som det gr , med vetoret for det ene eller det andet land i visse situationer , bevger vi os mod en katastrofe og kommer til at forpasse vores mde med historien .
Det var dagens lektie , det var , hvad jeg gerne ville have hrt , som skulle f os til at forpligte os til at involvere os hurtigere og dybere i konventets proces , i landbrugsreformerne , i strukturfondreformerne og i reformerne af Europas juridiske landskab for at opn et mere demokratisk landskab .
Man burde i hvert fald have sagt det klart .
Jeg siger p vegne af vores gruppe , at det , vi drmmer om , er , at vi om 10 , 15 , ja , om jeg ved ikke hvor mange r , opnr en social og miljrigtig harmonisering af hele Europa , fra Portugal til Ungarn og fra Polen til Italien .
En fuldstndig social harmonisering .
Jeg ved , at dette vil fortstte , men er det vores plan ?
Er det vores drm ?
Eller er det noget , som vi ikke nsker , fordi vi vil bevare den differentiering , der er mellem den ene og den anden ?
Det synes jeg mangler lidt i formandskabets og Kommissionens diskurs .
Men det gr ikke noget , historien har en evne til indimellem at forpligte os til mere entusiasme .
Og De vil f at se , at ogs De en dag med Deres entusiasme vil g over i historien .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne kort sige til hr . Cohn-Bendit , at strke flelser er udmrket , men hvis de strke flelser ikke er baseret p pragmatisme og fornuft , er de spildt .
Hvis hr . Cohn-Bendit har s mange strke flelser , skal han mske rette nogle af dem imod de af hans kolleger fra De Grnne , der kommer fra mit eget land , og som forsger at overbevise vlgerne om , at de skal stemme imod Nice-traktaten .
De strke flelser skal vre baseret p fakta .
Og faktum er , at hvis de 10 ansgerlande , som Kommissionen har foreslet - og jeg takker Kommissionen og isr kommissr Prodi og Verheugen for det store arbejde - skal tiltrde det udvidede Europa , som hr . Cohn-Bendit drmmer om , s fortl venligst indbyggerne i mit eget land p vegne af De Grnne , at de skal stemme ja til Nice-traktaten .
Det vil vi stte pris p .
<P>
Det er umuligt at opfylde alle nsker .
Lad os basere vores rdgivning p fakta .
Det er forkert af medlemmer af De Grnne at sige til indbyggerne i mit land , at der i Amsterdam-traktaten tages hjde for udvidelsesprocessen .
Der tages ikke hjde for tiltrdelse af 10 nye medlemsstater .
Hvis vi skal tage imod 10 nye medlemsstater , som er vores nske , og derefter hurtigst muligt eventuelt Rumnien og Bulgarien og med tiden Tyrkiet , m vi forklare borgerne , at det er en forudstning , at Nice-traktaten accepteres .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen for det store arbejde med behandlingen af ansgerlandene , som har resulteret i , at Kommissionen har kunnet anbefale 10 lande til tiltrdelse .
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Verheugen for hans udtalelser om Tyrkiet .
Det er vigtigt , at Parlamentet anerkender de sidste halvandet rs store fremskridt i Tyrkiet .
Tyrkiets position i dag skal ikke ses som nogen form for afvisning fra EU ' s side .
<P>
Med hensyn til Cypern glder det mig , at Cypern har gjort store fremskridt , og at landet anbefales til tiltrdelse .
Jeg vil ogs gerne sttte Kommissionens forslag i forbindelse med de politiske problemer i Tyrkiet og Cypern med Tyrkiets besttelse af den nordlige del af Cypern .
Vi skal bruge al vores indflydelse p at sikre , at FN kommer til at spille en rolle , det er den eneste lsning .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til Parlamentet , kre kolleger og venner , at Irland trods udtalelserne fra medlemmer af Parlamentet , som har forsgt at skabe forvirring om sprgsmlet om Nice-traktaten i relation til mit eget land , fuldt og helt sttter udvidelsen .
Vi vil have et flertal for Nice-traktaten i slutningen af nste uge .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , Irland er et af de to lande , hvor et flertal ville beklage , at EU blev oplst .
Man har testet Nice-traktaten i det mest EU-positive land - alligevel stemte 54 % nej .
Det ville s have vret mere naturligt at sprge indbyggerne i andre lande , om de bryder sig om traktaten , men i stedet bad man irerne stemme en gang til , og det gr de s , under trussel om at udvidelsen ellers vil g i st .
rlig talt , findes der en eneste minister , der vil bremse udvidelsen , hvis irerne stemmer nej .
Selvflgelig ikke , udvidelsen fortstter .
Den er forudset i Amsterdam-traktaten med en protokol , der vil give de fem strste lande kompensation for tab af deres anden kommissr , dobbelt flertal eller flere stemmer i Rdet .
Resultatet blev forhandlet p plads i Nice ; det er ikke knt , men det findes i en srlig erklring , som ikke er en del af traktaten og derfor heller ikke er forkastet .
Den kan tages frem , uanset om irerne stemmer ja eller nej .
<P>
Og m jeg opfordre topmdet i Bruxelles til at korrigere tallene .
Det er en skandale , at Ungarn og Tyrkiet tilbydes frre pladser i Europa-Parlamentet end lande med frre indbyggere .
Det nye vgtningssystem er umuligt at huske , selv for ministre - lav dog et enkelt system , s man kan forklare det for borgerne i de lande , der snart skal stemme om medlemskab .
<P>
Bliv ogs mere fleksibel over for ansgerne .
EU br ikke modtage dem som en damptromle , der maser alt , hvad de selv har lavet af love .
Njes med at stille krav til deres adfrd p det flles marked . Lad dem bevare deres frihed p alle omrder , hvor der ikke er et dokumenteret flles behov for grnseoverskridende love .
Lad dem selv bestemme , om de vil beholde deres valutaer .
<P>
Landbrugsjord i Tjekkiet koster 10 % af prisen i Tyskland .
Hvorfor ikke lade ansgerne bevare deres love om kb og salg af jord .
Hvad ville tjekkerne sige , hvis Sudeterlandet blev opkbt med tyske Euro .
Jeg kommer fra den del af Danmark , der har vret besat af Tyskland .
Vi har i dag et fremragende naboforhold , som jeg bermmer og anser for en model for Nordirland og andre omrder med spndinger mellem folkeslag .
Den danske sommerhusprotokol medvirker til det gode forhold mellem danskere og tyskere .
Uden den ville de bedst beliggende huse blive kbt op , fordi prisen for et tysk sommerhus er flere gange hjere end hos os .
<P>
De overgangsordninger , der er aftalt med ansgerlandene , inviterer til undig splid og vil skabe mange nej-stemmer ved folkeafstemningerne .
<P>
Min gruppe har forskellige holdninger til udvidelsen .
Den danske Junibevgelse er strkt kritisk over for de vilkr , vi byder ansgerne , men vi vil her i salen stemme ja , fordi vi respekterer ansgerlandenes egne afgrelser .
Vi hber , de mange nye demokratier kan puste demokratisk liv i os , s vi kan f et slankere , mere frit , bent og decentralt Europa for alle .
<P>
Med strre fleksibilitet kunne Bulgarien og Rumnien ogs komme med .
Det er lidt trist at se dem skilt fra , fordi de har vret holdt nede i fattigdom i et langt lngere tidsrum .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke (NI).">
Hr. formand , vi har selvflgelig altid vret tilhngere af et forenet og strkt Europa , hvor hvert europisk folk har sin plads og kan bevare sit kulturelle srprg .
Det glder ogs for steuropas folk , som i rtier har levet under det kommunistiske g , og som i rtier ikke kunne regne med solidaritet fra nogen som helst p denne halvkugle eller fra en eneste af de politiske familier p denne halvkugle , som jo nu alle frer det store ord .
Jeg er derfor ikke principielt imod europisk udvidelse , selvflgelig under forudstning af at det er en europisk udvidelse og ikke en lille asiatisk udvidelse med et land som Tyrkiet , som hverken geografisk , historisk , politisk eller kulturelt hrer med til Europa .
Jeg er imidlertid imod den overilede og dogmatiske udvidelse , som forberedes i dag . Jeg er bange for , at en sdan udvidelse risikerer at medfre store sociale , konomiske , kulturelle og samfundsmssige problemer .
Der vil opst problemer bde i de nuvrende medlemsstater , som uden tvivl p ny vil blive konfronteret med en stor indvandringsstrm , og i kandidatlandene , nr deres hjtuddannede folk ssom ingenirer , lger , sygeplejersker , bygningshndvrkere osv. af finansielle grunde utvivlsomt vil forlade deres land for at finde et bedre betalt job et andet sted i Europa .
<P>
Hvis fri bevgelighed for personer , varer og kapital i virkeligheden bde i steuropa og her vil medfre strre fattigdom , mere indvandring , mere kriminalitet og strre rodlshed , skal de ansvarlige politikere frst tnke over , hvordan denne harmoniseringsproces kan forlbe mere harmonisk .
Lad os derfor lige tnke os om , lad os g i gang med denne udvidelse , men lad os indrmme , at p nuvrende tidspunkt , i dag , er fri bevgelighed for personer endnu ikke mulig .
Ellers risikerer vi at lgge en tidsbombe under Europa , som mske vil eksplodere hurtigere , end vi selv tror , eller for at sige det med Lafontaines ord : Lad os srge for , at Europa ikke gr samme tragiske skbne i mde , som den fr , der engang drmte om meget hurtigt at blive til en okse .
<SPEAKER ID=22 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne takke Kommissionen for , at den har forberedt denne dag i de seneste mneder p fremragende vis og p baggrund af alt det , vi p.t. eller hidtil har kunnet analysere , stiller et forslag , der er bredygtigt , s bredygtigt , at beslutningerne om at invitere 10 lande med i EU kan blive truffet til december .
Som formand for det ansvarlige udvalg kan jeg sige Dem , at vi trffer forberedelserne til , at det parlamentariske forlb kan foreg s hurtigt , at der ikke opstr nogen forsinkelse fra Europa-Parlamentets side , sledes at den planlagte frist for undertegnelse af traktaterne kan overholdes .
Jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet som helhed kommer til at skrive under p et positivt resultat .
<P>
Dette er et stort jeblik , men arbejdet er ikke slut med dette store jeblik , da der forestr vanskelige forhandlinger indtil december .
Det skal st klart , at vi ikke kan tage tiltrdelseslandene som gidsler for problemer , vi ikke har i den ene eller den anden EU-medlemsstat .
Det skal st klart for os , at man skal gennemfre reformer p omrder som landbrugspolitikken , men at disse reformer ikke m skabe et alibi for forsinkelser .
Det interne forlb i EU skal udformes sledes , at man ikke opfinder nye grunde til forsinkelser .
Derfor opfordrer vi ogs medlemsstaternes regeringer til at n til enighed hurtigst muligt p bestemte omrder - landbrugspolitikken og finansieringen - hvor man endnu ikke er enig , sledes at det ikke skyldes os , at der optrder forsinkelser i EU-udvidelsesprocessen .
<P>
Det omfatter f.eks. ogs , at vi forsger at lse Cypern-sprgsmlet sledes , at der ikke opstr nye spndinger og samtidig forsinkelser .
Efter min mening str vi nrmest over for cirklens kvadratur , men ogs her forekommer det mig at vre et problem , der kan lses .
Det skal st klart , at der ikke findes nogen kraft uden for EU blandt tiltrdelseslandene , der er berettiget til at ve indflydelse p kreplanen for udvidelsen , uanset hvilket land der er tale om .
Der er mange anliggender , hvor vi ogs skal vre bevidste om dette , uanset hvilken retning der er tale om .
<P>
Det er dog efter min mening ogs ndvendigt , at tiltrdelseslandene fortstter deres bestrbelser , og jeg vil gerne takke Kommissionen for , at den lgger s stor vgt p gennemfrelsen via passende administrative og retslige strukturer .
Tiltrdelseslandene har stadig et stort stykke arbejde foran sig , fr tiltrdelsen bliver en realitet i 2004 .
At gennemfre EU-lovgivning i national lovgivning er ikke nok !
Der skal ogs vre en evne til at gennemfre tingene i praksis .
Til det forml skal der ydes den ndvendige hjlp , til det forml skal der imidlertid ogs gres de ndvendige bestrbelser .
Det kan ikke vre slut med bestrbelserne i december , for s havner vi i en meget vanskelig situation .
Det betyder ogs , at det skal st klart , at vi har en retsorden , ogs i forholdet til Den Tjekkiske Republik , der ikke tolererer diskriminering .
<P>
Fremover kan en EU-borger ikke blive diskrimineret , uanset rsag .
Formlet med EU er ikke at kompensere for fortiden , men derimod at starte p ny , at bryde voldsspiralen i Europa , og det krver , at alle er parate til at bidrage til denne nye start .
Jeg hber , at relevante rapporter , som er udarbejdet p foranledning af Europa-Parlamentet , bliver overholdt fra alle sider , og at lejligheden benyttes til at forbinde dette med passende tegn , fagter og handlinger , s det kan fungere i praksis .
<P>
Lad mig komme med endnu et par ord , der egentlig skulle udgre den lngste del af min tale .
Vi m selv lave vores lektier , vi er heller ikke selv klar til udvidelsen endnu .
Derfor skal konventet blive en succes , hvad angr en europisk forfatning til nste r , fordi det er en forudstning for et velfungerende strre fllesskab , og derfor m vi gre os srlige bestrbelser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , Kommissionen bekrfter i sin meddelelse om status for tiltrdelsesforhandlingerne , at Cypern deltager i den frste blge af tiltrdelser som besluttet p topmdet i Kbenhavn .
Jeg vil gerne takke Kommissionen og srligt hr. kommissr Verheugen for forslaget , som fuldt ud opfylder Europa-Parlamentets forventninger , og som ikke burde komme bag p nogen .
Under hele forhandlingsprocessen har man faktisk kunnet konstatere en perfekt overensstemmelse omkring de grundlggende elementer i den cypriotiske sag imellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Det kommer ogs frem i dag , at tiltrdelsesforhandlingerne med Republikken Cypern har vret en kraftig katalysator for FN ' s bestrbelser p at lse ens politiske uoverensstemmelser i henhold til international lovgivning .
Selv om intet til dato er afgjort , og p trods af truslerne om annektering og krise fra Ankara , fastholder det seneste kommunik fra FN ' s generalsekretr tanken om , at det er muligt at n en politisk rammelsning inden rets udgang .
Europa-Parlamentet har i sine seneste resolutioner fastlagt nogle klare betingelser for et sdant arrangement , som giver Cypern mulighed for fuldt ud at opfylde sine forpligtelser som medlem af EU .
Republikken Cypern skal rde over en central regering samt et parlament , som sikrer kontrollen hermed , og som er i stand til at trffe alle beslutninger inden for rammerne af traktaten og tage del i dens politikker .
Den br endvidere sikre menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder p hele ens territorium .
Civilbefolkningens opvgning og de opinionsundersgelser , som er foretaget p Nordcypern , bekrfter , at en proeuropisk politik ogs stttes af hovedparten af den tyrkisk-cypriotiske befolkning .
Jeg fremstter derfor det hb , at en strk politisk vilje vil gre det muligt at overvinde de bestende forhindringer , og at Unionens krfter vil vinde over splidens .
Hvis denne politik skulle sl fejl eller blive forhindret af ekstern indblanding , br Det Europiske Rd i Kbenhavn trffe sine afgrelser i overensstemmelse med Helsinki-konklusionerne .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , de herrer kommissrer , i Flandern har vi siden det 19. rhundrede drmt om at vre flamlndere og blive europere .
Med tiltrdelsen af 10 nye lande bliver det europiske omrde med fred og stabilitet strre . Dermed bliver omrdet med menneskerettigheder og demokrati strre .
Det er der grund til at glde sig over .
Kandidatlande er blevet kraftigt tilskyndet til at foretage de ndvendige forandringer .
Vi har imidlertid ikke selv gjort os lige s store bestrbelser for kraftigt at foretage de forandringer , som er ndvendige for at skabe dette virkelige Europa .
<P>
Tidligere udvidelser har vist , at velfrden er steget , bde i de pgldende lande og for EU-borgerne . Hr .
Prodi har sagt , at der vil blive kompenseret for udgifterne , men det er ikke alle vores borgere overbevist om .
Tvrtimod vil det koste mod og overtalelsesevne at fjerne flelserne af usikkerhed og frygt , isr i en tid med konomisk recession .
<P>
Desuden er der stadig mangler i systemet .
Hr . Prodi nvnte selv svig , korruption og menneskehandel .
Der blev talt om problemerne i forbindelse med Cypern og om Polens interne problemer . Endvidere er der diskussionen om Tyrkiet , som overskygger det hele .
Vi m ikke skabe falske forventninger .
Derfor er det ndvendigt , at vi ogs siger til vores borgere , hvad det glder om .
<P>
Vi regionalister og folk uden stat er meget lydhre over for de problemer , der stadig eksisterer med diskriminering af folk og kulturelle mindretal .
Vi er lydhre over for den manglende erkendelse af regionale og historiske realiteter i de forskellige tiltrdelseslande .
Alt dette fr os til at stille sprgsmlet , om vi endnu har tid og midler til at rette op p disse ting , inden tiltrdelsen fres ud i livet .
Men vi siger i dag ja til tiltrdelsen , fordi det ville vre et fjendtligt signal , hvis vi sagde nej , selv om vi netop drmmer om dette omrde med fred og stabilitet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , for EU er udvidelsen en chance , uden tvivl den sidste , s lnge Unionen samler p fejltagelser p alle andre omrder .
Men ingen , hverken kandidatlandene eller isr De 15 , er rede til at acceptere specielt de konomiske konsekvenser af udvidelsen . Hr .
Prodis Kommission har ikke vret sin opgave voksen , og vi ser udmrket , at nsket om at vinde frem og sl sit mandat fast som formand for Europa-Kommissionen har vundet over enhver anden overvejelse .
<P>
Vi nsker en familieforgelse , men vi har ikke bygget til huset .
Tvrtimod har alle siden Nice-topmdet koncentreret sig om deres egne indflydelsesomrder .
S vi m have modet til at sige , at udvidelsesbeslutningen skal udsttes .
Princippet er p plads .
Men man m udstte beslutningen , i det mindste indtil f.eks. Det Europiske Konvent foreslr de 25 stater en ny , flles konstruktion og nye spilleregler .
Beslutningen skal ikke trffes i Kbenhavn til december , men i Athen eller i Rom til nste r , hvilket ikke vil medfre forsinkelser i medlemslandenes tiltrdelse , sfremt beslutningen er positiv .
<P>
Derfor stemmer jeg for Kommissionens rapport .
Jeg vil bare nske tillykke med , at den har lukket dren i for Tyrkiet , hvilket er en beslutning , som forvrigt i bund og grund er lige s uforstelig som den , der bnede samme dr for Tyrkiet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , udvidelsen vil forandre Europa betydeligt .
Netop derfor er det s vigtigt med hj kvalitet i forberedelserne .
Kommissionen giver i dag grnt lys for optagelsen af 10 lande . Samtidig erkender den , at det ikke er alle kriterier , der er opfyldt i dag .
I lyset af dette aspekt kommer den parisiske avis Le Figaro ind p " den ubehagelige flelse af at springe ud i det bl uden faldskrm " .
S vidt ville jeg ikke g , men der er mange uafklarede , flsomme sprgsml .
Der er stikord som finansiering , som Cypern , som Benes-dekreter .
Jeg er mere end skuffet over den tjekkiske holdning , over , at man ikke engang vil tale .
Europa betyder at tale med hinanden !
Jeg er skuffet over Kommissionens holdning .
Hvilket vrdifllesskab vil Unionen vre fremover , hvis den bare accepterer en lov , der ikke straffer mord ?
<P>
Jeg har talt om klfter .
De danner et grundlag , ikke kun p grund af fordelene , men ogs muligheden for at udvide zonen af sikkerhed og stabilitet og overvinde Europas deling .
Udvidelsen er Europas politiske forsoningsid , det er den store chance !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , 13 r efter befrielsen af Central- og steuropa og efter serise forhandlinger i en rkke r har vi nu net det nstsidste stadium inden tiltrdelsen af otte nye medlemsstater fra denne region plus to fra Middelhavsomrdet .
De kandidatlande , som forventes at deltage i valgene til Europa-Parlamentet som fuldgyldige medlemmer i 2004 , vil snart kunne sende observatrer til Parlamentet . Det glder vi os meget til .
Det resultat , som Kommissionen forelgger os , fortjener en hjertelig lyknskning , isr den hovedansvarlige herfor , kommissr Verheugen .
<P>
Vi sagde i sin tid i Parlamentet , at der skal vre f og korte lse ender .
Det er da ogs tilfldet med overgangsperioden , med undtagelse af miljomrdet , af forstelige grunde .
<P>
Nr vi ser tilbage p 1989 , husker vi stadig den almindelige begejstring over , at folk , der i lang tid havde vret undertrykt , vendte tilbage til Europa .
Denne begejstring findes stadig i vid udstrkning her .
S meget desto mere pinligt er det derfor at se , hvordan denne tilbagevenden i nogle ministerier er blevet til et lutter pengesprgsml .
Nogle har stadig den falske , men hrdnakkede tro p , at EU , og i srdeleshed tiltrdelsen af nye medlemsstater , skulle vre dyr og ville krve store ofre fra vores side .
Desuden er der nogle fremmedfjendske instinkter , som der skamlst spekuleres i .
<P>
Sandheden , nemlig at EU kun koster 1,27 % af BNI , at der gennem interne besparelser er frigjort 0,14 % til udvidelsen , at sagen er bragt i orden i Berlin og fastlagt indtil 2006 , og at hele budgetproceduren sledes forlber smertefrit , er nsten umulig at videreformidle .
Hvis den endelig siver ind , er der altid et eller andet finansministerium , som ved at skitsere de vrste scenarier kombineret med strke overdrivelser og tendentise gengivelser af tal er rede til p ny at vkke skjult angst , stte udvidelsen i et drligt lys og endda bruge kandidatlandene som forhandlingsobjekter i den politiske kamp med andre medlemsstater om reformen af landbrugspolitikken .
Det er at overtrde anstndighedsreglerne .
<P>
Den omhu , hvormed Kommissionen har optrdt p Rdets vegne , kommer bl.a. til udtryk i den holdning , at den vedvarende , bredygtige gennemfrelse af forhandlingsresultaterne forelbig skal overvges .
Der vil i de kommende r sikkert vre grund til at komme nogle nye medlemsstater til hjlp eller til at vise dem den rette vej , isr administrativt .
Hvad de allerede har opnet , er faktisk fantastisk .
<P>
Vi har allerede set en sdan klausul under forberedelsen af Amsterdam-traktaten .
Dengang indfrte vi den famse artikel , som endda omhandler sanktioner , hvis et medlem begr fejl med hensyn til retsstaten og demokratiet .
Denne artikel glder for os alle .
Som det ofte er konstateret videnskabeligt , bl.a. af vores afdde kollega Burenstam Lindner , medfrer udvidelser konomisk set altid fordele for alle involverede parter , flere for de nuvrende end for de nye medlemmer .
Men vigtigere er den fordel , der opns i form af en mere retfrdig og mere fredelig retsorden i Europa og etableringen af et europisk vrdifllesskab .
Ogs det kan de nye medlemmer i hj grad bidrage til .
Jeg hber , at den samme nd , som herskede ved begyndelsen af integrationen af Europa , ogs vil inspirere de nye og gamle medlemsstater i fremtiden .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionens rapport indeholder megen optimisme , men ogs megen realisme .
Jeg giver kommissr Verheugen ret : Der er sket meget , men der er stadig meget , der skal ske , hvad angr reformer , og netop vi parlamentsmedlemmer m studere og vurdere rapporterne med bde visioner og njagtighed , ligesom vi ogs skal kontrollere forhandlingsresultaterne .
Jeg vil gerne sige nu : Uden flere bestrbelser p at skabe det indre marked , p at integrere mindretal - f.eks. romani- og sintibefolkningen - og p at gennemfre retsstatsprincipperne vil udvidelsen helt sikkert ikke lykkes .
I denne forbindelse vil jeg dog ogs sige , at det er op til os at udvise den adfrd , der er egnet til at bygge bro .
<P>
Nu er der allerede nogen , der har vret inde p Benes-dekreterne .
Jeg er meget glad for de undersgelser , der har fundet sted p Europa-Parlamentets foranledning , og som giver udtryk for , at der ikke er nogen retlige hindringer for Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse .
Samtidig siger jeg , at det ville vre tjenligt for forhandlingsklimaet og beslutningerne , hvis den tjekkiske regering havde mod til at afklare situationen og p den mde bidrage med en ny vurdering af Benes-dekreterne set fra et moderne synspunkt , men ikke som et krav , som en betingelse , men som et tilbud .
<P>
Lad mig komme med endnu en bemrkning som tidligere ordfrer for Tyrkiet .
Jeg forstr , at mange i Tyrkiet , isr proeuropiske krfter , er skuffede over Kommissionens forslag , da der ikke nvnes en fast dato for tiltrdelsesforhandlinger .
Jeg forstr og sttter dog Kommissionen i dens holdning og ser det ogs som en stor chance for Tyrkiet , hvis landet ikke blot stirrer sig blind p en sdan mulig dato , men derimod er parat til at arbejde med EU hen imod et gte konomisk og politisk partnerskab mellem EU og Tyrkiet , indtil en tiltrdelse bliver mulig .
Kommissionens forslag er en start .
Der kan gres mere endnu , og det kan vi arbejde p sammen i de kommende mneder .
<P>
Jeg er i dag blevet spurgt om flgende : Hvad skal jeg sige til mine medborgere ?
Hvad betyder dette forslag fra Kommissionen ?
Jeg vil sige , at det betyder et ja til tiltrdelse , et ja til tiltrdelse i 2004 .
Det betyder imidlertid ogs , at det er op til landene selv , om de vil sidde med hnderne i skdet , eller om de er parate til at arbejde videre med reformerne .
Jeg hber , at alle kandidater er parate til at arbejde videre med de ndvendige reformer .
<SPEAKER ID=30 NAME="Prodi">
Hr. formand , jeg vil blot rette en tak til Parlamentet for dets store og oprigtige sttte til vores arbejde med endelig at gre udvidelsen til virkelighed .
<P>
Uden Europa-Parlamentets sttte ville vi ikke have kunnet n de mlstninger , som vi har net , og ud over Europa-Parlamentet vil jeg gerne takke kandidatlandenes parlamenter .
Jeg har vret til stede flere gange under de arbejdsmder , som de har afholdt for at forberede udvidelsen , og jeg kan forsikre Dem for , at man aldrig fr i historien har set en s indgende og vigtig demokratisk proces , som der er s stor enighed om .
Det er virkelig et godt tegn , at denne udvidelse begynder med en s strk og flot demokratisk vilje , som man er s enig om .
<SPEAKER ID=31 NAME="Haarder">
. Hr. formand , i mit tidligere indlg udtrykte jeg stor taknemmelighed over for Kommissionen .
Jeg vil gerne tilfje en stor tak til dette Parlament og til Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , som hurtigt traf beslutning , med meget bred enighed , om at sttte dette udvidelsesprojekt .
Parlamentet viste vejen , og i dag kan Parlamentet se resultatet .
Det vil jeg godt kvittere for .
Jeg har hrt mange debatter i dette hus , men aldrig har jeg oplevet en s massiv enighed om et s perspektivrigt projekt , som det vi her skubber videre ad sporet .
<P>
Der var selvflgelig n stemme , som var anderledes , og da jeg er den eneste dansker , der taler i dag , vil jeg gerne give lidt forbrugeroplysning til irske vlgere .
I Danmark er ingen overrasket over , at hr . Bonde nu frer kampagne imod den ny traktat .
Han har frt kampagne imod samtlige traktater .
Han var imod under den kolde krig , hvor han var imod alt , hvad der styrkede de vestlige demokratier mod de kommunistiske diktaturer .
Han var mod dansk tilslutning til EF .
Han var imod , da vi stemte frste gang om Maastricht-traktaten . Han var imod , da vi stemte anden gang om Maastricht-traktaten .
Han frte kampagne mod Amsterdam-traktaten , og nu frer han kampagne mod Nice-traktaten .
<P>
Det er for s vidt en rlig sag , men der er urligt , hvis ikke de irske vlgere er klar over , at de ved at sttte hr . Bonde sttter en , som er imod det hele , og som har vret imod hver eneste stump af europisk samarbejde .
Det synes jeg bare lige , jeg ville have lov at sige , hr. formand .
Undskyld .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Vi glder os over at konstatere , at forhandlingerne med de 10 kandidatlande vil kunne lukkes ved udgangen af ret for tiltrdelse til EU i begyndelsen af 2004 .
<P>
Vores glde er imidlertid farvet af nogle rgrelser .
Tiltrdelserne vil blive ledsaget af et ulseligt virvar af flere hundrede undtagelses- eller overgangsforanstaltninger og slet skjulte trusler fra Kommissionen imod kandidaterne , nemlig en annoncering allerede nu af en eventuel meddelelse af " prventive varslingsskrivelser " til de stater , som ikke indretter sig hurtigt nok , og endda af stvninger til at mde for EF-Domstolen i Luxembourg .
Velkommen til et disciplinrt Europa !
<P>
Hvis det var det , der var meningen , havde det vret bedre , som vi foreslog , at f disse stater til allerede i 1990 at tilslutte sig en stor europisk , politisk sammenslutning med variabel geometri i de flles politikker og eventuel gradvis tiltrdelse for nogles vedkommende .
S ville vi ikke i dag st over for den umulige ligning , som forsger at gre en monolitisk organisation lig med diversitet . Og vi ville ikke i dag vre tvunget til p det skammeligste at efterlade Bulgarien og Rumnien i vejsiden .
<P>
Men mske vil denne model p ny vise sig hensigtsmssig .
Vi br anmode konventet og konventets formand Valry Giscard d ' Estaing om at undersge det omhyggeligt .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Irak .
<SPEAKER ID=36 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil gerne takke for lejligheden til endnu en gang at drfte dette meget aktuelle og vanskelige emne med Europa-Parlamentet .
Som jeg sagde under sidste foresprgsel om Irak d . 3.-4. september , falder denne forhandling p et tidspunkt , hvor der er stor international opmrksomhed og debat om politikken i forhold til Irak .
<P>
Da jeg sidst var her , gjorde jeg med brede penselstrg rede for udviklingen i situationen siden Golfkrigen .
Jeg fremhvede , at EU ' s holdning er klar .
Den blev udtrykt i en erklring fra formandskabet den 20. maj i r , hvori det fastsls , at EU opfordrer Irak til ufortvet at efterleve resolutionerne , herunder navnlig , at vbeninspektrerne skal kunne vende tilbage som forudset i Sikkerhedsrdets resolution 1284 .
I denne forbindelse ser EU positivt p mderne mellem reprsentanter for FN og Irak .
Vi sttter uden forbehold alle Sikkerhedsrdets og FN ' s generalsekretrs bestrbelser .
Denne holdning blev bekrftet p det uformelle EU-udenrigsministermde den 30.-31. august i Helsingr og ligeledes p udenrigsministermdet den 30. september og 1. oktober i Bruxelles .
EU byder desuden vedtagelsen af Sikkerhedsrdets resolution 1409 af 14. maj velkommen , det vil sige resolutionen om revision af oil for food-programmet .
<P>
I dag vil jeg med denne gennemgang in mente primrt tale om den aktuelle udvikling omkring Irak , med srlig vgt p forhandlingerne i Sikkerhedsrdet om en ny resolution samt forhandlingerne med Irak om vbeninspektrernes tilbagevenden .
<P>
Der pgr for jeblikket forhandlinger mellem de permanente medlemmer af Sikkerhedsrdet om en ny resolution vedrrende Irak p grundlag af et amerikansk udkast .
USA nsker en resolution , som skrper og prciserer kravene til Irak i forhold til tidligere resolutioner , stter kortere tidsfrister p Iraks efterlevelse af kravene samt giver mandat til en eventuel militr indsats i tilflde af , at Irak ikke opfylder kravene .
USA har fastslet , at man nsker , at vbeninspektrerne skal have ubetinget adgang til alle omrder , herunder ogs de skaldte prsidentpaladser .
<P>
To emner str helt centralt , nemlig sprgsmlet om et fornyet mandat fra Sikkerhedsrdet om magtanvendelse , samt den ubetingede , fri og uhindrede adgang for vbeninspektrerne til alle installationer og omrder i Irak , herunder ogs de prsidentielle omrder , alts paladserne .
<P>
Fra EU ' s side er vi tilfredse med , at Irak-sprgsmlet stadig fastholdes i FN ' s Sikkerhedsrd .
Det er forhbningen , at Sikkerhedsrdet vil n frem til en enig holdning i sagen .
<P>
Chefen for FN ' s vbeninspektrer , svenskeren Hans Blix , og generaldirektr El Baradei fra IAEA , der str for undersgelserne vedrrende Iraks atomvbenprogram , har drftet de praktiske arrangementer i forbindelse med vbeninspektrernes betingelseslse tilbagevenden med reprsentanter for Iraks regering i Wien den 30. september og 1. oktober .
Der er tilsyneladende opnet enighed om en rkke sprgsml , baseret p kravene til Irak i de allerede vedtagne sikkerhedsresolutioner .
Dog udestr sprgsmlet om adgang til de prsidentielle omrder fortsat .
<P>
Derudover er der udestende sprgsml omkring , hvorledes vbeninspektrerne kan vende tilbage , bl.a. hvordan irakere kan afhres af UNMOVIC samt , hvorledes der skal rapporteres af UNMOVIC , det vil sige FN ' s vbeninspektion .
Vbeninspektrerne vil formentlig ikke blive sendt til Irak , fr en ny resolution er vedtaget og accepteret af Irak .
<P>
Det er stadig for tidligt at fastsl indholdet af en ny resolution .
Men det er centralt , at der etableres et inspektions-regime , som er effektivt og trovrdigt .
EU lgger vgt p , at FN-sporet flges , bde for at sikre bred international sttte til afvbningen af Irak og af hensyn til det multilaterale samarbejdes og Sikkerhedsrdets trovrdighed og gennemslagskraft .
Det er p den baggrund positivt , at den amerikanske Prsident George Bush p ny i sin tale i gr betonede USA ' s beredvillighed til at flge FN-sporet .
<P>
Formand , s mange var ordene ; jeg vil gerne sige her til slut , at det naturligvis havde vret bedre , om denne debat havde fundet sted p et tidspunkt , hvor hr .
Solana kunne vre tilstede . Men da Parlamentet insisterede p at gennemfre forhandlingen under alle omstndigheder , accepterede jeg den kraftige opfordring fra formanden til at deltage her .
<SPEAKER ID=37 NAME="Patten">
. ( EN ) Hr. formand , jeg har allerede talt om Irak to gange i Parlamentet .
Mit sidste indlg var for blot en mned siden , den 4. september , lige efter det uformelle EU-udenrigsministermde i Helsingr .
Irak har lige siden vret det vigtigste emne i den politiske debat , selv om der ikke er meget , som Kommissionen kan tilfje til det , der allerede er sagt eller skrevet om i pressen .
<P>
Den mest opmuntrende udvikling , der er sket , siden jeg sidst talte , har vret prsident Bushs tale , som jeg overvrede p FN ' s Generalforsamling den 12. september . Formandskabet henviste endvidere til den tale , som han netop har holdt i Cincinnati .
Det var naturligvis vigtigt , fordi hr . Bush signalerede Bush-regeringens nske om at flge FN-sporet , hvis det er muligt , for at hndtere den trussel , som det irakiske regime udgr .
Regeringsledere fra alle dele af verden har stttet den amerikanske beslutning , og praktisk talt alle har lagt strkt pres p Irak om at efterleve FN-resolutionerne .
Af srlig relevans er omfanget af den arabiske verdens fornyede diplomatiske bestrbelser p at lgge pres p Irak for at f genoptaget inspektionerne .
Det stigende pres har helt klart vret medvirkende til Saddam Husseins tilbud om at genoptage inspektionerne , selv om hans tilbud er tvivlsomt .
Vi har oplevet situationen fr og vret vidne til , at Saddam Hussein har trukket lfter tilbage , som under alle omstndigheder er givet med alle mulige forbehold .
<P>
EU bifalder prsident Bushs beslutning om at lse problemerne med Irak i FN-regi .
Som Union mener vi , at det er langt den bedste og uden sammenligning mest effektive lsning .
Der er ingen reelle alternativer til FN-systemet , der bygger p vrdier og internationale regler , som er fastsat af regeringsledere i hele verden for at bevare den globale fred .
Det er den bedste mde at forsge at undg eventuelle katastrofale flger af spredte unilaterale handlinger , som skal forestille at kunne " lse " regionale konflikter .
Lsning af problemerne via FN giver en form for legitimitet og moral i forbindelse med de foranstaltninger , som det kan vre ndvendigt at trffe .
<P>
Inden for de seneste uger har en af medlemsstaterne - den , som jeg br kende bedst - offentliggjort en detaljeret rapport om Iraks kemiske , biologiske og muligvis nukleare vben og anvendelsesmetoder .
Rapporten afdkker den risiko , som disse vben udgr for den regionale stabilitet i Mellemsten .
Vi har ogs set rapporter fra en rkke kvalificerede institutioner om det irakiske regimes trussel mod den globale sikkerhed .
I alle rapporterne konkluderes det , at Saddam Husseins forsg p at genopruste har gode vilkr p grund af den manglende tilstedevrelse af vbeninspektrer i de seneste fire r .
Jeg vil for resten gerne understrege , at vbeninspektrerne har gjort et bedre stykke arbejde , end de fr ren for .
<P>
Man kan mske diskutere , hvor stor en fare disse massedelggelsesvben udgr , men der kan vist ikke vre nogen diskussion om eksistensen heraf .
<P>
Der er i jeblikket drftelser med og mellem EU-stater om betingelserne for en ny resolution fra Sikkerhedsrdet , der skal bane vejen for vbeninspektrernes betingelseslse tilbagevenden til Irak .
Som de rede medlemmer er klar over , er der forskellige muligheder under overvejelse , nogle af disse p opfordring af medlemsstaterne .
<P>
Som formandskabet har understreget , drftede de europiske ministre senest situationen i Irak p Rdets mde ( almindelige anliggender ) mandag den 31. september .
De gentog den holdning , der blev fastsat en mned tidligere i Helsingr , herunder det overordnede ml med eliminering af massedelggelsesvben , vbeninspektrernes betingelseslse tilbagevenden med uhindret adgang til alle dele af Irak samt ndvendigheden af fortsat at holde je med situationen i overensstemmelse med FN ' s retningslinjer .
<P>
P baggrund af det intensiverede internationale diplomati mener jeg - og jeg hber , at Parlamentet deler min opfattelse - at flgende skal tages i betragtning :
<P>
For det frste har ledere i hele verden gentaget deres anmodning om en multilateral reaktion p udfordringen i Irak .
De har klart og tydeligt argumenteret imod en unilateral reaktion som alternativ .
Og ikke blot vores regeringsledere , men ogs vores borgere , har den holdning , at et multilateralt samarbejde er den bedste mde at lse problemerne i Irak p .
Nye meningsmlinger i Europa og USA og offentlige demonstrationer viser , at borgerne nsker , at beslutninger om Irak skal trffes i FN-regi .
<P>
For det andet er hovedrsagen for enhver FN-indgriben en reel trussel mod det internationale samfund fra et farligt regimes massedelggelsesvben .
Der er en reel og begrundet bekymring om bde anvendelse og udvikling .
Der har endda vret rygter om , at disse vben bliver videregivet til terrorgrupper , selv om trovrdige realistiske offentlige personer , som f.eks. Brent Scowcroft , sikkerhedsrdgiver for prsident Bush , har udtrykt skepsis p dette punkt .
Andre mener , at der er forbindelser mellem Irak og terrororganisationer som al-Qaeda .
Jeg har ikke kendskab til overbevisende dokumentation herfor , men jeg har mske overset noget .
<P>
Forebyggende intervention er ikke en ny opfindelse .
Det internationale samfund besluttede f.eks. at intervenere i Kosovo af humanitre rsager .
Konceptet humanitr intervention blev stttet af FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , i en fantastisk tale for tre r siden .
Det internationale samfund har gennem aktionerne i Kosovo gjort klart , at det ikke lngere er muligt for verdens ledere at gemme sig bag deres nationale suvernitet for at gre prcis det , de mtte nske , inden for egne grnser .
Det internationale samfund har indset , at menneskerettighederne skal respekteres i alle stater .
Det er et velkomment fremskridt .
<P>
Det fremgr imidlertid klart af debatten i verden , at vi m faststte en ramme for international ret for at vre forberedt p situationer som denne .
Irak adskiller sig ikke fra andre flsomme sager .
Br vi ikke flge vores principper i beslutningen om internationale tiltag og identificere de omstndigheder , der kan retfrdiggre international intervention , nr der er en decideret fare , enten inden for staternes suvernitet eller uden for grnserne ?
De internationale regler , som mere eller mindre har eksisteret siden Westfalen-traktaten - som lsere af dr . Kissingers vrker vil vide - holder ikke lngere .
Men jeg har svrt ved at tro , at et acceptabelt alternativ ikke ville hvile p FN-principper og -procedurer .
<P>
For det tredje er jeg sikker p , at man vil tage hjde for alle muligheder i overvejelsen af en ny resolution .
Det internationale samfund skal overveje rammerne for Sikkerhedsrdets resolution eller resolutioner om Irak .
Men de skal ogs overveje muligheden for manglende overholdelse .
Det er et meget vigtigt generelt sprgsml , fordi det hnger sammen med trovrdigheden af et multilateralt system .
FN ' s og Sikkerhedsrdets autoritet skal opretholdes , vi har jo oplevet , at deres resolutioner ignoreres igen og igen .
I dette tilflde er det Irak , der ignorerer dem , men der er ogs andre , som ignorerer resolutionerne .
Vi har net det punkt , hvor problemerne med manglende overholdelse af FN-resolutioner skal lses objektivt , serist og konsekvent .
<P>
Jeg hber , at vi ser en udvikling i lbet af de nste mneder og genoprettelse af FN ' s autoritet med gavnlige virkninger for Irak , landets regioner og hele verden .
S kan vi mlrette vores bestrbelser mere effektivt p den blodige krise i Mellemsten .
Jeg kan kun sige , at jeg vil finde ethvert alternativ hertil meget bekymrende .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg har lyttet meget opmrksomt til redegrelserne fra formanden for Rdet og fra kommissr Patten , og jeg vil forud for mit indlg understrege , at uanset om Saddam Husseins regime har massedelggelsesvben eller ej , er jeg overbevist om , at det er til fare for den internationale fred og sikkerhed , og det er ikke indbildning , vi s det under invasionen af Kuwait , og vi kan fortsat se det med de gentagne og provokerende overtrdelser af FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
<P>
Det betyder naturligvis ikke , at EU og det internationale samfund skal reagere uovervejet eller uhensigtsmssigt .
Jeg mener , at vi br vre meget forsigtige med vores reaktion , for det er klart , at det internationale samfunds reaktion , stttet af EU , kunne f flger for forbindelserne med den arabiske verden , og den kunne ogs , som hr . Patten sagde , f meget klare og direkte flger for konflikten i Mellemsten .
<P>
Hr. formand , de initiativer , som jeg ville foresl p vegne af min politiske gruppe , flger helt klart hr .
Pattens linje . Det er indlysende , at med EU ' s vrdier om fred , forstelse , harmoni og solidaritet br magtanvendelse vre den sidste udvej .
<P>
Derfor er det klart , at alle politiske , diplomatiske og handelsmssige muligheder skal vre opbrugt , men det er ogs klart , hr. formand , at FN ' s inspektrer skal garanteres fri , uindskrnket og ubetinget adgang , s de kan udfre deres opgave , som bestr i at konstatere , om der findes massedelggelsesvben eller ej .
Og det er ogs klart , at det internationale samfunds krav og beslutsomhed skal tages i betragtning , s det internationale samfund og selve FN-systemet i tilflde af , at FN ' s resolutioner ikke overholdes , kan reagere hensigtsmssigt for at overvge og krve , at disse resolutioner overholdes .
<P>
Dette sprgsml om legitimiteten , eller om ndvendigheden af legitimiteten af FN ' s Sikkerhedsrds godkendelse af , at der ivrksttes en militraktion , er netop et af de sprgsml , som vi diskuterede i Udvalget om Udenrigsanliggender i gr , da vi stemte om en beslutning om terrorisme .
Og det var meget interessant , for under afstemningen mdte NATO ' s generalsekretr , hr . Robertson , op , og p sprgsmlet om , hvorvidt det var ndvendigt , at FN godkendte en NATO-aktion , sagde han , at selv om det var nskvrdigt , mente han , at et mandat fra Det Nordatlantiske Rd var tilstrkkeligt til , at NATO kunne trde i aktion .
<P>
Denne debat , hr. formand , er ikke vrdils , for nr EU ' s hurtige udrykningsstyrke p et tidspunkt er klar til at trde i aktion , kan vi , hvis vi er ndt til at have FN ' s godkendelse til , at styrken kan lse en Petersberg-opgave , risikere , at et medlem af Sikkerhedsrdet med stemmeret kan forpurre en eventuel aktion , som skulle udfres af EU ' s hurtige udrykningsstyrke .
<P>
Jeg vil gerne understrege betydningen af denne debat , for den er efter min mening relevant i denne tid , navnlig i lyset af begivenhederne den 11. september , og det er klart , at vi skal gre fremskridt p en lang rkke omrder inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken .
<P>
Vi skal vurdere , om EU ' s hurtige udrykningsstyrke er forenelig med USA ' s initiativ om oprettelse af en hurtig udrykningsstyrke inden for rammerne af NATO , vi skal undersge , i hvilket omfang vi kan gre brugen af NATO ' s infrastruktur forenelig i forbindelse med EU-aktioner p forsvarsomrdet , vi skal beskytte EU ' s evne til at trffe selvstndige beslutninger p forsvarsomrdet , og vi skal lse problemet med militrudgifter , eller rettere sagt , vi skal trffe en informeret beslutning om , hvorvidt vi nsker at bruge flere penge eller bruge pengene bedre .
<P>
Hr. formand , det er meget relevante emner i den aktuelle sammenhng .
Begivenhederne den 11. september krver et svar fra det internationale samfunds side , for i betragtning af de trusler og problemer , som den internationale terrorisme forrsager , skal vi alle give et svar , og inden for EU skal svaret vre flles .
<P>
Jeg mener , at det bedste bidrag , som EU kan yde FN ' s system og principper , er at give et sammenhngende svar inden for rammerne af de internationale organisationer , for EU ' s styrke ligger i dets enhed , men splittede er vi svage .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , der er punkter i forbindelse med den aktuelle situation i Irak , som der ikke er tvivl om , som vi alle deler , og hvor der er bred enighed .
Det frste punkt er , at Irak skal opfylde samtlige beslutninger fra FN ' s Sikkerhedsrd fuldstndigt og uden hvis og men .
Jeg er Dem meget taknemmelig for , hr. kommissr , at De sagde , at det ikke kun er Irak , der skal gre det . Men i dag taler vi om Irak .
<P>
For det andet er vi alle enige om , at vbeninspektrerne skal tilbage til Irak og f lov til at gennemsge alt uhindret , s de kan udfre deres opgave .
De skal isr lede efter massedelggelsesvben og lfteraketter og derefter delgge dem .
Jeg er Dem , hr. kommissr , meget taknemmelig for , at De er kommet med endnu en konstatering set i lyset af denne enighed , nemlig at svaret p denne situation , p dette Irak-problem skal findes multilateralt og i FN-regi .
Det er vores mulighed for at lse problemet en gang for alle .
<P>
Der er andre sprgsml , hvor vi ikke er enige .
Det glder f.eks. sprgsmlet om , hvorvidt de vbeninspektrer , der har en opgave nu , der bestr i at g ind i Irak , skal vente , indtil Sikkerhedsrdet vedtager en ny resolution .
Efter min mening ville en definition af deres opgave fra FN ' s generalsekretrs side vre tilstrkkelig .
Hvis det rent faktisk forholder sig sledes , at der udgr en stor risiko fra Irak , s er det da logisk , at disse inspektrer kommer ind i Irak s hurtigt som muligt .
FN ' s generalsekretr skal samtidig undersge embargosprgsmlet .
Mens inspektrerne leder efter vben i Irak , skal der endnu en gang opstilles betingelser for , hvordan denne embargo kan afskaffes fuldstndigt , hvordan denne embargo kan afsluttes .
Det er efter min mening en selvflge , men jeg vil gerne understrege og gentage det her .
Mens inspektrerne leder efter vben i Irak , kan disse bombardementer , der ikke er baseret p en FN-beslutning , bombardementerne fra USA ' s og Det Forenede Kongeriges side ikke fortsttes .
De skal udsttes - det siger jeg forsigtigt - indtil der foreligger en rapport fra inspektrerne .
<P>
Endelig skal FN forberede en tidsplan for delggelse af vben og inspektionerne og en tidsplan for embargoen og Iraks genoptagelse i verdenssamfundet .
Det er et vigtigt skridt , som kan tages af FN .
Jeg vil gerne sige flgende i forbindelse med FN : Hvis vi beslutter os for FN , s skal vi ikke operere med et FN a la carte , det vil sige , at vi flger de FN-resolutioner , der passer os , mens vi udelader de andre , fordi de ikke passer os !
I dette tilflde m vi vre meget afklarede , og jeg gr ind for , at vi respekterer og gennemfrer samtlige FN-resolutioner .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , vi ved , at en af rsagerne til militr intervention er sgningen efter massedelggelsesvben , men der er naturligvis ogs andre rsager .
Parlamentets beslutning af maj 2002 indeholder et forslag , der stadig ikke er behandlet .
Beslutningen indeholder et forslag om oprettelse af en international ad hoc-domstol til retsforflgelse af Saddam Hussein og hans embedsmnd og om , at Kommissionen br oprette et kontor for menneskerettigheder til indsamling af dokumentation .
<P>
Der er naturligvis forskellige grunde til intervention , humanitre grunde , selvforsvar , artikel 51 , som blev anvendt i forbindelse med Afghanistan , og nu et nyt forslag om forebyggende selvforsvar - det skaldte forebyggende angreb - som er foreslet af prsident Bush for at ndre regimet .
Man har endog drftet muligheden " bullet in the head " .
Men Parlamentet br huske n ting - nemlig det irakiske folk .
Jeg mener , at den bedste lsning vil vre at retsforflge Saddam Hussein og hans embedsmnd i henhold til konventionen om folkedrab af 1948 .
<P>
Der er tale om en forbrydelse mod menneskeheden af s store dimensioner , at det ikke kan tilgives , og vi skal genindfre retfrdigheden og retsstatsprincippet .
I henhold til konventionen om folkedrab , som vi og vores allierede har tiltrdt , har vi en forpligtelse til at straffe alle tilflde af folkedrab , der er beordret af forfatningsansvarlige ledere .
I konventionen er det fastsat , at der kan oprettes en international domstol , helst i det omrde , hvor forbrydelserne er beget , og hvis det ikke kan lade sig gre , et andet sted .
P denne mde kan man stille alle lovovertrdere for en international kriminalret , som mtte have jurisdiktion i forhold til de kontraherende parter , der har anerkendt deres jurisdiktion .
<P>
Nrnberg-processerne minder os om , at en torturist er en torturist , selv om man brer uniform og flger en ordre .
Med andre ord br det at vre embedsmand ikke fritage n fra retsforflgelse .
Det betyder , at vi har en forpligtelse til at retsforflge bde Saddam Hussein og hans embedsmnd .
<P>
Hvad er s Saddam Husseins forbrydelser ?
Vi har vret vidne til anvendelse af kemiske vben i den nordlige del af Irak , forflgelse af sigjnere , jder , assyriske kristne . Over trekvart millioner mennesker er fordrevet , der har vret angreb p shia-muslimer og muslimer af iransk oprindelse .
30 rs angreb , og han forflger stadig dem , der er tilbage af disse uheldige folk .
Han begr nu folkedrab p de skaldte sumparabere . Over en halv million mennesker er udryddet i lbet af de seneste r .
De har mistet deres omrder , befolkning , fisk , dyr , vand , jord , hjem , grde , landsbyer , byer , bde og landbrug gennem drab , nedbrnding og udsultning .
Vi har vret vidne til en total destruktion af et unikt , anderledes og gammelt folkeslag .
Det er folkedrab .
Vi har brug for en FN-resolution , men vi skal kunne dokumentere alt dette over for verden for at vise , hvorfor disse tiltag er ndvendige .
<P>
Oprettelsen af et kontor for menneskerettigheder blev i princippet accepteret af kommissr Patten under vores forhandling i maj 2002 .
Jeg opfordrer ham indtrngende til at oprette kontoret s hurtigt som muligt - vi har allerede spildt alt for meget tid .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr Patten , hr. formand for Rdet , mens vi taler , er det tilladt at hbe p , at der ikke er ved at udbryde en ny krig i Irak .
Det er faktisk ikke absurd at forestille sig , at den resolution , der er ved at blive vedtaget i FN ' s Sikkerhedsrd , i sidste ende bliver udfrdiget for at fremme afrustningen i Irak og ikke for at legitimere en militr intervention i landet .
Det ville vre en kolossal sejr for fornuften over uansvarligheden , men den er ikke vundet endnu .
Har vi nogen indflydelse herp p trods af , at afgrelsen ligger hos Sikkerhedsrdets medlemmer ?
Det er jeg overbevist om , at vi har , s tydeligt er det , at de krav , der rejser sig i vores samfund , og de politiske initiativer , som tages rundt omkring , har vet stor indflydelse p holdningerne hos de strste statschefer og frst og fremmest hos George Bush selv .
Hans ml var at ndre styret i Baghdad .
Han indrmmer tilsyneladende i dag , at det internationale samfunds mlstning kun kan vre afrustning af Irak .
Han bad FN om bogstavelig talt at vre p hans side eller blive p sidelinjen .
Nu synes han at forst , at FN ' s rammer ikke er s lette at komme uden om .
Han teoretiserede over den prventive krig .
Nu understreger han , at en militr aktion ikke ndvendigvis er hverken nrt forestende eller uundgelig .
Der er ingen , der lader sig narre .
Den amerikanske prsident har ikke givet afkald p en eneste af sine planer , men han begynder mske at blive bevidst om , at det internationale politiske liv ikke er en western , hvori han spiller rollen som sherif .
<P>
Det forekommer mig , at jeblikket er inde til at fremhve en alternativ lsning til krigen , nemlig vbeninspektrernes mission .
Det var dem , der indtil 1998 forhindrede Saddam Hussein i at anskaffe sig en atombombe og delagde fremstillingen og lagrene af kemiske og biologiske vben , militre forskningsanlg , missiler og affyringsramper .
I dag , siger de , har de fet endnu strre erfaring , og deres udstyr er mere sofistikeret .
De er klar til at genoptage deres arbejde jeblikkeligt .
Men en af dem , amerikaneren Scott Ritter , foreslr meget apropos , at man til gengld beslutter sig for at hve embargoen , denne lidelseshistorie af ndesls umenneskelighed , som befolkningen har vret udsat for i 12 r .
<P>
Min gruppe vil i samarbejde med andre grupper tage initiativer i den retning , som De alle vil blive opfordret til at sttte .
I vrigt mener min gruppe , at det ville vre hjst nskeligt med en snarlig redegrelse fra Rdet og Kommissionen om den nye strategiske doktrin , som Bush-regeringen offentliggjorde den 20. september .
Det forekommer mig uforsteligt , at EU forholder sig tavs omkring denne tekst , som lovpriser , hvad der beskrives som USA ' s uforlignelige militre styrke og understreger deres vilje til med en omskrivning at handle alene og om ndvendigt prventivt for at sttte frihedens sejr .
Vi kan ikke forholde os passivt til en officiel bekrftelse af en doktrin , som krigen i Irak utvivlsomt skulle vre den frste flgevirkning af , og som ville fre til en delggelse af det kollektive sikkerhedssystem , som er bygget op omkring FN ' s charter oven p demokratiernes sejr over nazismen .
Endelig afventer vi stadig begyndelsen til begyndelsen p en ivrksttelse af Parlamentets seneste beslutning om Mellemsten .
Men mens George Bush drejer verdens opmrksomhed imod Baghdad , forflger hans proteg , som han for nylig har kaldt for en fredens mand , p trods af at han overtrder alle Sikkerhedsrdets resolutioner vedrrende sit land , med usigelig grusomhed palstinenserne , og udstter herved sit eget folk for en ny infernalsk cyklus af hvn og had .
P alle disse omrder , som i virkeligheden kun er et omrde , har Europa endnu til gode at vise sit vrd .
At vre en global aktr er ikke noget , der kan dekreteres , det er noget , man skal gre sig fortjent til .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Hr. formand , problemet med de amerikanske krigstrusler over for Irak er ikke selve nsket om at erstatte et udemokratisk regime .
Saddam Husseins regime er i hj grad frastdende , hvilket jeg ved selvsyn har konstateret under en rkke besg . Og det er kun blevet vrre .
Vi br helt sikkert sttte den demokratiske opposition , og vi br naturligvis prve en konomisk boykot , sdan som vi gjorde mod apartheid i Sydafrika , p den betingelse at det ikke rammer ofrene mere end lovovertrderne , hvilket er tilfldet i Irak .
Fra tid til anden kan vi tilmed sttte en vbnet national befrielseskamp imod en diktator , sdan som mange af os gjorde mod de europiske kolonimagter i Afrika .
<P>
Hvis man nsker at undg anarki , skal alle former for ydre indblanding i en suvern stats anliggender imidlertid bygge p en egalitr international verdensorden , der glder i lige hj grad for alle lande .
Derfor skal FN ' s Sikkerhedsrd vedtage en resolution om enhver form for vbnet kamp .
Endvidere m der kun tys til militr magtanvendelse , hvis alle ikkevoldelige muligheder er udtmt .
Vbeninspektrerne skal derfor sendes tilbage til Irak hurtigst muligt , og de amerikanske trusler om et militrt angreb uden en resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd skal fordmmes .
Ellers er vi blot med til at lovliggre metoder fra det vilde vesten i andre dele af verden - f.eks. Israels nedslagtning af palstinensere eller mske russiske interventioner i Georgien .
<P>
Hvis EU nsker at leve op til sine pstande om at reprsentere en retskultur i modstning til den amerikanske lynchjustits , skal det nu med fornyet kraft - og srligt i sprgsmlet om Irak - modstte sig USA ' s globale diktatur og insistere p et verdensomspndende retssystem inden for rammerne af FN .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Kuntz (EDD).">
Hr. formand , forhandlingen om Irak , som De forrede os i sidste mned i Strasbourg , fik os til at frygte det vrste , nemlig krigen .
Dagens forhandling har den fordel , at den redegr for de seneste ugers udvikling i de irakiske stillinger og i modstanden mod den amerikanske unilateralisme i selve FN samt mod Bush-regeringens excesser .
Vi europere kan ikke beslutte os for at bombardere eller lade dette komplicerede sten bombardere med forenklede eller endog strkt forenklede ider fra Bush-dynastiet , hvad enten det er faderen , som i fjernsynsstudiet tilstr at " jeg hader Saddam Hussein " , eller snnen , som forklarer sin sygelige modvilje imod Saddam Hussein med disse latterlige ord : " Han har trods alt forsgt at sl min far ihjel " .
Disse eksempler kunne f os til at trkke p smilebndet , hvis man ikke i vrigt huskede p , at en krig i Irak ville have en pris , en pris i menneskeliv , selvflgelig , bde i den irakiske lejr og i de allieredes lejr , og jeg vil her takke ordfreren for PSE-Gruppen for at understrege eller genoptage forhandlingen om at hve embargoen imod disse civile irakere , som allerede har lidt herunder i 11 r .
Det er en pris , som i vrigt ville vre umulig at regne ud , hvad angr den ustabilitet , som en militr intervention ville skabe i omrdet , og ogs uigenkaldelig for det internationale retssystem , s vidt som vi forstr , at FN ' s trovrdighed definitivt afhnger af den irakiske krise .
<P>
Derfor m vi ud over de moralske overvejelser ikke tabe disse elementer af syne .
Efter et r , hvor USA ikke har sparet p krfterne for at knytte Saddam Hussein sammen med bin Laden , har vi til dato ikke noget bevis p , at Irak er indblandet i attentaterne af 11. september og i det dunkle al-Qaeda .
P samme vis har vi stadig ikke noget bevis for , at der i dag findes massedelggelsesvben i Irak , p trods af Tony Blairs tordnende beskyldninger .
Det eneste , som er sikkert p nuvrende tidspunkt , er , at Irak og det irakiske styre er en ujvnhed p olievejen for USA .
Det er sikkert .
Men vi er imidlertid et godt stykke fra de mlstninger , som blev fastlagt i den internationale koalition , som europerne tilsluttede sig for knap et r siden , og landene i Europa m i dag alliere sig med USA for i fllesskab at bekmpe den eneste sande , jeblikkelige og reelle trussel imod verden , nemlig det dunkle al-Qaeda .
Vi kan ikke serist f verden til at tro p i dag , at vi i morgen vil vre i stand til at fange mullah Omar eller Osama bin Laden p Babylons jorder .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , i EU er vi bedre til at vre kommentatorer end til at handle , nr det glder de aktuelle begivenheder , og det er mske som kommentatorer , at vi i mange af vores indlg vender op og ned p de faktiske forhold og glder os over det , som man formodentlig er i stand til at undg , nemlig et militrangreb p Irak .
Lad os hellere sprge os selv , hvad vi har gjort , og hvad vi i EU har vret i stand til at gre for at n til en situation , som muliggr det , vi alle sammen hber p , nemlig at militrangrebene ikke er ndvendige , og at inspektrerne fr ubetinget adgang til de irakiske arealer .
Efter min mening har vi ikke gjort noget som helst , og mske er det ogs , frst og fremmest eller udelukkende takket vre USA ' s mde at lgge pres p Irak p , at vi i dag kan st her som kommentatorer og sige , at situationen er blevet bedre .
<P>
S det , vi br gre , er mske at forsge at g bort fra kommentatorrollen . Lad os gre alt for at undg militre indgreb i stedet for bare at se p , at de andre laver fejl , s vi endnu en gang risikerer at f Chamberlains Europa og ikke Churchills Europa , og s vi endnu en gang risikerer ikke at kunne gribe ind , fordi vi er ikke er i stand til det , fordi vi forholder os passivt , og fordi vi mangler institutionelle - og mske ogs militre - ressourcer og instrumenter .
<P>
nsker vi at skabe alternativer til vben , vold og destruktion ?
S lad os begynde at skabe dem !
Lad os sprge os selv , hvilke indgreb der er mulige iflge international ret , hvis man skal bringe viden og information til landet , og hvis man skal fjerne et styre , som frer en daglig og konstant krig mod sit folk , en krig , der hele tiden fr folk til at d i Irak , og som er en fare for det internationale samfund .
Lad os sprge os selv , hvad vi kan gre i EU i stedet for at kommentere det , som de , der i det mindste er modige nok til at ptage sig deres ansvar , gr rigtigt og forkert .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil srligt henvende mig til det danske formandskabs europaminister , hr . Haarder , samt til kommissr Patten , der er ansvarlig for de eksterne forbindelser .
Det er to mennesker , som jeg har den allerstrste tillid til .
<P>
Efter min mening er der tre hovedsprgsml , vi som europere og demokrater skal besvare .
Det frste handler om , hvordan man undgr , at massedelggelsesvben fremstilles , distribueres , slges til internationale terrorister og bruges i Europa , Mellemsten og resten af verden .
Hvordan kan vi forhindre det ?
<P>
Det andet sprgsml handler om FN ' s Sikkerhedsrd .
Der er mange strke krfter her i Europa-Parlamentet , der kmper for at begrnse brugen af vetoretten mest muligt .
Med udsigten til et udvidet EU med 25 medlemsstater hvder mange af parlamentsmedlemmerne , at det bliver umuligt at trffe afgrelser , medmindre vetoretten afskaffes .
Samtidig befinder vi os i en situation , hvor en kommunistisk regering i Beijing i Kina med et tvivlsomt ry med hensyn til overholdelse af menneskerettigheder faktisk har ubegrnset vetoret i det internationale samfunds vigtigste organer , FN og FN ' s Sikkerhedsrd , samt over for deres indsats for at forhindre vold og bevare verdensfreden .
Den samme vetoret glder for Moskva , Paris , London og Washington .
<P>
Det tredje sprgsml handler om , hvordan vi kan ndre situationen i Mellemsten .
Mellemsten kan beskrives som en trykkoger , hvori vandet koger og bobler .
Lget er fortsat p gryden , men der er en overhngende fare for , at al dampen slipper ud .
Mange af parlamentsmedlemmerne mener , at en militr aktion imod Irak vil fre til , at helvede bryder ls i hele Mellemsten med katastrofale flger .
Det er imidlertid sprgsmlet , om en tilbageholdende politik , hvor alt fr lov til at fortstte som hidtil - hvor FN ' s inspektrer nedvrdiges , ydmyges og hindres i at udfre deres arbejde , mens Saddam Hussein , diktatoren og massemorderen , der fik 5.000 kurdere gasset i Halabja , fortsat er ved magten i Baghdad - vil lede til indfrelse af demokrati og menneskerettigheder i Irak og Mellemsten .
Er tiden ikke kommet , hvor vi i Europa skal tage ansvaret for at starte en forandringsproces til fordel for demokrati og menneskerettigheder og imod spredningen af terrorvben fra den pgldende region ?
Hvad er Deres svar p disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , kommissr Patten har henvist til det dossier , der blev udarbejdet af den britiske regering inden forhandlingen i Underhuset .
Det er interessant lsning .
Det mest interessante var en tegning af et af Saddam Husseins paladser .
Til sammenligning var der en tegning af Buckingham Palace , som udgjorde et lille hjrne af Saddam Husseins palads .
Det er vigtigt , fordi det siges , at Saddam Hussein ikke nsker , at nogen skal have adgang til hans paladser .
Vi skal gre os klart , at disse paladser i realiteten er som sm byer , og derfor skal FN-inspektrernes mandat overholdes .
Inspektrerne skal have lov at komme overalt , for i paladser af den strrelse , som Saddam Hussein har , er der rig mulighed for at skjule store vbenlagre .
Vi m sl helt fast , at vores inspektrer skal have fri og uhindret adgang .
<P>
Vi ved , at Saddam Hussein udgr en trussel mod omrdet og befolkningen , men vi ved ogs , at vi skal g igennem FN , nr det drejer sig om verdensfreden .
Der m ikke vre tale om nogen unilateral fremgangsmde .
FN-resolutioner skal holde Irak ansvarlig , og man skal vre klar til at flge op med handling .
Det er ikke nok at lgge pres p Irak .
Vi skal vre klar til at klar til at trffe foranstaltninger , hvis alt andet glipper .
Vi skal lgge pres p Saddam Hussein .
Vi skal fortsat hndhve flyveforbudet i omrdet , herunder piloters ret til selvforsvar .
<P>
Hvis FN gennemfrer dette , vil der ske en ndring af den internationale politik .
Der vil vre en ny forstelse for multilaterale tiltag .
Hvis FN ikke gennemfrer dette , vil hele det multilaterale aspekt af den internationale politik blive nedvurderet , og verden vil blive langt mere farlig .
<SPEAKER ID=48 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har nu flere gange fet at vide , at EU vil flge FN-vejen , og derfor vil jeg gerne sprge , hvor den vej gr hen , og hvor langt man har tnkt sig at flge den .
<P>
Vi er enige om , at Irak ligesom alle andre , som Patten sagde , skal efterleve FN ' s resolutioner .
Men skal EU , og skal USA ikke ogs efterleve international ret ?
Kan vi p den ene side krve , at et land skal efterleve FN ' s resolutioner , og p den anden side acceptere aktioner , som ikke har dette retssystems godkendelse ?
Kort sagt , jeg mangler det klare svar .
Vil EU krve et FN-mandat fra FN ' s Sikkerhedsrd , fr man sttter en eventuel aktion mod Irak ?
<P>
Og hvad sker der , hvis vbeninspektrerne intet finder , hvis de virkelig intet finder ?
Der har jo ikke vret skyggen af bevis nogen steder for , at der findes massedelggelsesvben .
Vil EU , hvis de virkelig intet finder , s arbejde for at f ophvet embargoen ?
Vi ved , at oil for food-programmet betyder , at det irakiske folk bliver holdt p sultegrnsen .
Der spredes masser af falske rygter om , hvor mange penge der kommer ind , men de regnestykker , der bliver lavet af de reelle tal , viser , at hver en krone bliver omsat i oil for food-programmet , og at det er for lidt .
Det er ikke i stand til at holde det irakiske folk p andet end lige sultegrnsen .
Programmet har formet at udrydde den irakiske middelklasse og er skyld i , at Irak ikke har vret i stand til at reparere sin vandforsyning med en voldsom gning af brneddeligheden til flge .
<P>
Vil EU arbejde for , at vi ophver embargoen , og vil man i den forbindelse huske det irakiske Kurdistan ?
Vil man huske , at der findes et folk i den nordlige del af Irak , som vil blive udsat for Sadam Husseins vrede i det jeblik , han fr mulighed for det ?
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , selv om mange stemmer rejser sig for at sige nej til krigen i Irak , fortstter USA sine trusler med nye krav under pskud af at bekmpe terrorismen .
Opfordringerne til national amerikansk enhed er ikke nok til at slre landets sociale og konomiske vanskeligheder , dets politiske tillidskrise og dets begrnsninger af de demokratiske frihedsrettigheder , som mange amerikanske borgere peger p .
Vi er alle klar over , ud over de ubestridelige argumenter om omfanget af Saddam Husseins magt , som Vesten hidtil har stttet , at olien er en af hovedrsagerne til krigen .
En sdan krig ville ligeledes gre det muligt at flge andre mlstninger , nemlig at styrke den direkte kontrol med Mellemstens olie- og gasrigdomme med henblik p at relancere vksten i USA , give OPEC , som er en af Washingtons yndlingsaversioner , en ordentlig lrestreg og svkke den arabiske verden ved at fratage den alle muligheder for potentiel politisk modstandsstyrke .
<P>
I vrigt kan vi ikke trkke sprgsmlet ud af den aktuelle kontekst for hele regionen .
Krigen kan kun delgge FN ' s bestrbelser p at stadfste den internationale lovgivning til fordel for en retfrdig og varig fred .
Vi ved , at den fr nye dramatiske konsekvenser for det palstinensiske folk .
Beviset er den sttte , som Ariel Sharon har erklret til Bush , for hvem den internationale situation udgr en lejlighed til p ny at give den palstinensiske modstandsbevgelse en lrestreg .
Desuden vil en militraktion i regionen skabe dd og delggelse for den arabiske verden , bringe befolkningen i rtiers ulykke og skubbe svkkede regimer i armene p fundamentalismen .
Vi skal ikke tro , at vores verdensdel bliver sknet af denne krig .
Europa bliver terrorismens frste ml , og den bliver arnested for spndinger , hvor racisme og islamofobi kun vil blive trappet mere og mere op .
Det er ikke for sent at undg krigen .
For at undg den , er det ndvendigt at man overalt og s massivt som muligt giver udtryk for modstand mod denne ensidige amerikanske politik , og tiden er inde til , at EU ptager sig sit ansvar og fuldt og helt fast p sit engagement i freden , som er grundlaget for EU ' s opbygning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard (PSE).">
Hr. formand , to minutter , seks kommentarer .
<P>
Frst vil jeg sige , at Saddam Hussein allerede er en inkarneret krigsforbryder .
Det er klart , at han har intentioner om at fortstte .
Den eneste tvivl , som bestr , gr p , hvor mange midler han har tilbage .
<P>
For det andet er der ingen situation , uanset hvor alvorlig den er , der p nogen mde tillader , at man overtrder det grundlggende princip om den private og offentlige moral , det vil sige , at man ikke anvender midler , som skaber tvivl om det ml , man efterstrber .
Det efterstrbte ml er at skabe fred , det vil sige nej til prventive krigsforanstaltninger og ja til forhandling , vbenkontrol og oprettelse af en retsstat .
<P>
For det tredje har jeg sjldent oplevet en situation , hvor overvejelserne omkring , hvad der kunne ske i tilflde af magtanvendelse , bliver taget s lidt i betragtning .
Man taler udelukkende om beslutningens og beslutningsprocedurernes legitimitet .
Man beskftiger sig ikke med , hvad beslutningen kunne forrsage .
<P>
Hr. formand , Europa rder allerede over en generalstab .
Vi forbereder en hurtig indsatsstyrke .
Jeg hber , at man i det mindste vil bede den om at overveje de forskellige mulige konsekvenser .
Jeg har rlig talt aldrig set en sdan mangel p overvejelse .
<P>
For det fjerde , hr. rdsformand , har Europa brug for en strk , klar og offentlig holdning , og det er vi i stand til at skabe .
Vi er mange , der vil bede Dem skriftligt viderebringe EU ' s holdning til FN ' s generalsekretr og offentliggre den .
<P>
For det femte er det vigtigste i denne sag at flge FN ' s spilleregler med hensyn til to aspekter .
Det frste er at overbevise FN om ikke at ndre spillereglerne , nr spillet frst er i gang .
Det er ogs et sprgsml om almindelig anstndighed p internationalt plan .
Det andet aspekt er at n frem til en resolution i to omgange . Den frste omfatter inspektrerne og deres ret til at arbejde , og den anden tager endelig hjde for , hvad der ville ske , hvis Saddam ngtede adgang dem , det vil sige anvendelsen af chartrets kapitel 7 .
Vi er ikke pacifister .
Magtanvendelse er en mulighed , Saddam er farlig , men nglen til operationen er , at den er lovlig , i hele verdens jne .
<P>
Den sidste kommentar , hr. formand , er , at alt dette overhovedet ikke er udtryk for nogen antiamerikansk holdning .
Det drejer sig tvrtimod om at bevare retsstaten , stttet af et stort flertal - iflge meningsmlingerne - blandt det amerikanske folk i dag , for at undg , at en regering , der er helt r af den magt , den har , glemmer lidt for meget om loven , nr den tnker p , hvilken magtposition den kan opn .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , det internationale samfund har vurderet , at det irakiske styre , som er ansvarlig for to angrebskrige imod Irak og siden Kuwait , udgjorde en permanent potentiel trussel for sine naboers sikkerhed .
Derfor har Sikkerhedsrdet fastlagt en inddmningsstrategi for Irak , som sigter imod at forhindre landet i at anskaffe sig massedelggelsesvben , og som helt indtil 1998 har vret effektiv .
<P>
Det sprgsml , som USA i dag stiller , er , hvorvidt man skal g bort fra denne strategi til fordel for den langt mere radikale strategi , der gr ud p at erklre prventiv krig imod Irak , fr det lykkes sidstnvnte at anskaffe sig afgrende afpresningsmidler .
Hvad er vores holdning , stillet over for denne risiko for , at spndingerne optrappes til det yderste ?
Den skal frst og fremmest vre at st fast p , at erklringen af en eventuel krig imod Irak udelukkende er Sikkerhedsrdets afgrelse .
Hensigten med FN er netop at sikre freden , og ingen er interesserede i , at dette system svkkes .
Lad os ikke gentage den alvorlige fejl , der blev beget imod den internationale orden ved at erklre en krig imod Jugoslavien uden Sikkerhedsrdets godkendelse .
En unilateral beslutning om prventiv krig imod en suvern stat ville danne en ekstremt farlig prcedens , som ethvert land for fremtiden kunne pberbe sig for at forsge at lse sine problemer , f.eks. Indien eller Pakistan i Kashmir-sprgsmlet .
<P>
Vi br desuden fastsl , at der kun kan trffes beslutning om en sdan krig i tilflde af , at Irak kategorisk ngter at ivrkstte Sikkerhedsrdets resolutioner .
Inspektrernes mandat m sledes ikke give plads for nogen som helst tvetydighed , men vi m ikke p forhnd spekulere i , at inspektionerne slr fejl .
Det ville vre det samme som at bestride det bemrkelsesvrdigt effektive arbejde , som FN ' s og IAEO ' s inspektrer har udfrt mellem 1991 og 1998 , og at give afkald p enhver fremtidig mission , der skal kontrollere afrustningen .
Det forkastelige er den inerti , som det internationale samfund har udvist ved at acceptere et sort hul p fire r efter Iraks udvisning af inspektrerne , som sledes har gjort det lettere for landet at styrke sit potentiale .
Sikkerhedsrdet m naturligvis ikke automatisk udelukke nogen muligheder , hvis det skal fungere effektivt .
Automatisk at udelukke magtanvendelse , hvad der end sker , som f.eks. den tyske regering foreslr , er at svkke det internationale samfunds position .
<P>
Endelig m vi absolut undg , at en uhensigtsmssig aktion i Irak gr den vigtigere internationale bekmpelse af den islamiske terrorisme endnu vanskeligere .
At erklre prventiv krig , uden at Irak har ngtet at gennemfre Sikkerhedsrdets resolutioner , ville risikere at kompromittere den ndvendige fortsatte optrvling af de islamiske terrornetvrk p mere end en mde .
En sdan aktion kunne faktisk , som Philippe de Villiers i gr understregede p talerstolen i den franske nationalforsamling , forrsage en opblomstring for islam og en total splittelse i den internationale koalition , som blev dannet efter den 11. september .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Nar (GUE/NGL).">
Hr. formand , i flere mneder har de vestlige lande vret grebet af en veritabel ophidselse over for Irak .
Vbeninspektionerne blev standset i 1998 , og i 2002 opdagede prsident Bush , at Irak udgjorde en trussel for fremtiden .
Det er en alvorlig sag , fordi amerikanerne i virkeligheden har forsgt igennem den irakiske sag at f os til at sluge et nyt koncept i international sammenhng , nemlig begrebet prventiv krig .
De har krvet en betingelsesls tilbagevenden af FN ' s vbeninspektrer .
Den irakiske regering har accepteret denne tilbagevenden .
I dag er det USA , som ngter FN ' s vbeninspektrer at rejse til Irak .
De vil i dag have vedtaget en resolution , som giver dem muligheden for automatisk magtanvendelse .
Prsident Bushs tale i gr slkkede absolut ikke p denne betingelse .
Han fastholder betingelsen .
USA efterstrber i virkeligheden de irakiske olieressourcer , som , hvis de fik kontrol over dem , ville give dem mulighed for at diktere prispolitikker for resten af verden .
<P>
Vi m passe p !
Bekmpelsen af terrorismen efter de barbariske attentater den 11. september skal ikke blive til en imperialistisk , verdensomspndende overtagelsesstrategi mellem hnderne p den amerikanske regering .
En militrintervention i Irak ville f rdselsvkkende konsekvenser i dag i Mellemsten .
Den ville frigre alle former for fanatisme og diskrimination af etniske minoriteter .
Den ville fremme den islamiske stats indordning under religionen .
En krig imod Irak , og det skal vi vre klar over i dag , en krig imod Irak ville af den arabisk-muslimske opinion blive betragtet som en krig imod hele den arabisk-muslimske verden .
Det er rsagen til , at intet arabisk styre i dag sttter Washingtons position .
To lande har erklret sig i opposition til denne strategi , nemlig Frankrig og Tyskland .
Og det , mener jeg , gr Europa re .
Hvis der skal vedtages en ny resolution , skal den p ingen mde inkludere princippet om automatisk magtanvendelse .
Vi m modstte os , at Sikkerhedsrdet bruges som redskab .
<P>
Desuden vil jeg gerne stille Dem et sprgsml , hr .
Patten , og Dem ogs , hr .
Haarder . Hvorfor foreslr EU og Kommissionen ikke Den Arabiske Liga og hele den arabiske verden at tage et flles initiativ til at reintegrere Irak og hve embargoen ?
Det er den bedste mde , hvorp vi kan kmpe for demokratiets genfdsel i Irak .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at Saddam Hussein er en brutal diktator , men det er ikke tilstrkkelig begrundelse for at gennemfre et forebyggende angreb mod Irak .
Hvis det var tilfldet , ville vi angribe mange lande i verden .
<P>
Vi skal vre helt klar over , at motivationen for krigen handler om olie og adgang til olie , men det kan prsident Bush naturligvis ikke indrmme .
Vi fr i stedet at vide , at vi m g i krig for at destruere Saddam Husseins massedelggelsesvben .
Lad os sl helt fast , at det ville se lidt bedre ud , hvis vi ikke ogs selv havde massedelggelsesvben .
<P>
Jeg vil ogs gerne tale om FN .
Kommissr Patten sagde , at arbejdet med FN giver legitimitet .
Jeg er enig i , at det er et skridt i retning af legitimitet .
Det er et ndvendigt , men utilstrkkeligt krav i enhver aktion , da FN-processen i sig selv ikke er perfekt .
For at f godkendelse fra FN ' s Sikkerhedsrd i forbindelse med Golfkrigen benyttede USA sig af bestikkelse , afpresning og trusler , og det vil de gre igen .
<P>
Den resolution , som USA forsger at f gennemfrt via FN ' s Sikkerhedsrd , er ikke udarbejdet til at undg krig , men til at indlede krig .
De udkast , som vi har kendskab til , indeholder ikke planer om invasion uden modstand .
<P>
En retfrdig krig , hvis man overhovedet kan bruge ordet retfrdig i forbindelse med krig , kan kun komme p tale , nr alle fredelige midler er opbrugt .
I dette tilflde er de fredelige midler ikke opbrugt , de er undget med overlg .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , efter den fremragende tale fra min kollega hr . Souchet vil jeg blot bruge et minut p at henlede opmrksomheden p to ting .
<P>
Frst vil jeg appellere til , at vi nje flger FN ' s procedurer for krav om afrustning i Irak .
Saddam Hussein er en blodtrstig diktator og en sand trussel imod freden .
Lad os ikke give ham den mindste chance for at udnytte en svaghed i vores procedure , som han selvflgelig ville udnytte til at udstille sig selv som offer og forsge at afspore debatten .
<P>
Men samtidig skal vi netop heller ikke fortabe os i mindre betydningsfulde detaljer .
Stt kurs nord .
Det drejer sig om at forhindre styret i at gre skade og isr anvende massedelggelsesvben .
Det er en betingelse for freden , i det mindste i omrdet .
<P>
Derfor skal vi ikke lade os gribe af de diskurser , som vender op og ned p ansvarsfordelingen , som nrmest gr Saddam Hussein til en forfulgt uskyldighed , og som i virkeligheden blot er et sprgsml om ansvarsfralggelse , stillet over for truslerne .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , efter den 11. september blev der dannet en stor international koalition for at bekmpe terrorismen .
Denne kamp er stadig aktuel her i Europa .
52 lande huser i dag fortsat inaktive al-Qaeda-grupper .
Efter den 30. januar har Bushs tale om Unionens tilstand bragt mere end n europer ud af fatning .
Landene i ondskabens akse havde intet til flles med den internationale terrorisme .
Heldigvis udtalte kommissr Patten sig p det tidspunkt og tog klart afstand fra en manikisk og unilateral amerikansk politik .
I dag forsger man at ptvinge os et koncept , der hedder prventiv krig over for Irak , som ligger uden for rammerne af international lovgivning .
I den amerikanske regerings diskurs i dag kan ingen lngere adskille olieinteresserne fra den legitime bekymring for massedelggelsesvbnene og fra de lige s legitime bekymringer for menneskerettighederne og selve Saddam Husseins person , som hr . Bush erklrer sit had til .
Denne sammenblanding vil vi ikke foretage , for den fortjener differentierede behandlinger .
<P>
Europa har altid rettet sig efter FN ' s Sikkerhedsrds holdning .
Vi har dog i nogle mneder oplevet et reelt bud p en overtagelse fra USA ' s side af kontrollen med international lov , en dobbeltmoralsk politik .
Snart lades der hnt om overtrdelserne af menneskerettighederne og FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner i et land , og de bliver ikke straffet , snart bliver de straffet .
<P>
Vi oplever ogs en dramatisk , intern splittelse i EU og forberedelserne til en krig , som ville vre et veritabelt chok for civilisationerne og utvivlsomt styrke terrorismen , som vi nsker at bekmpe .
Det er FN ' s og Europas trovrdighed , som str p spil i denne magtkamp og dette kaplb mod uret .
En ting er sikker . I tilflde af en militr intervention i Irak vil det irakiske folk , som allerede har lidt rigeligt , forsvare sig til det sidste , og vi vil ikke trde ind i Baghdad som befriere .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , det ville vre en stor misforstelse at betragte det forestende angreb p Irak som en ny drejning i situationen .
Vi ved alle , at der allerede har vret angreb p Irak i omrdet med flyveforbud .
Jeg ved ikke , i henhold til hvilke internationale aftaler de har fet lov at fortstte , men antallet af angreb er intensiveret , og det har forvrret situationen i landet .
<P>
Uanset hvordan Parlamentets holdning til de foreslede angreb p Saddam Hussein er , kan vi ikke se p det isoleret .
Angrebet skal sammen med angrebene p Palstina ses som et angreb p hele den arabiske verden .
Det vil true adgangen til olie og globalisere en allerede voksende konflikt .
<P>
Vi fordmmer Saddam Hussein og hans regime , der undertrykker minoriteterne og demokratiet i Irak .
Men det vil vre mere fornuftigt og produktivt at forsvare og sikre selvbestemmelse for alle minoriteter i Irak , isr de 5 millioner kurdere i den nordlige del af landet , der udgr en fjerdedel af den irakiske befolkning .
Menneskerettighederne og friheden vil f bedre betingelser , hvis vi forener minoriteterne og det internationale samfund med det forml at vlte Saddam Hussein og alle andre diktatorer i verden .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , der er blevet sagt mange ting .
Selv vil jeg gerne stille nogle sprgsml til kommissren og rdsformanden , for det forekommer mig , at Europa og de europiske regeringer endnu en gang str meget splittet , hvilket ikke er hensigtsmssigt .
Desuden kan vi p trods af formandskabets indsats hver dag lse i aviserne , hvor langt fra hinanden de europiske regeringers holdninger er .
Jeg vil gerne stille flgende sprgsml : Eftersom Frankrig er med i Sikkerhedsrdet - det er det eneste europiske land , som deltager i Sikkerhedsrdet - er de andre europiske regeringers holdninger s samordnet med den franske ?
Hvad kan en ny resolution tilfje til de aftaler , der allerede blev indget i Wien om inspektrernes udsendelse ?
<P>
Kre kolleger , befolkningerne i vores lande sprger ligeledes sig selv om mange ting , bl.a. om embargoen .
Befolkningen er i god tro , nr den sprger sig selv , hvordan det kan vre , at det i lbet af de 10 rs embargo , der har ramt civilbefolkningen , har vret muligt for diktatoren Saddam at genopbygge sit vbenarsenal og endda sit atomarsenal ?
Hvis dette har vret muligt , burde FN efter min mening indlede en undersgelse for at finde ud af , hvem der har overtrdt vbenembargoen , som har pfrt befolkningen s mange lidelser .
Og hvis vbenembargoen er blevet overtrdt af medlemmer af Sikkerhedsrdet , kan De nok forst , at Sikkerhedsrdet ogs mister sin trovrdighed .
<P>
Derfr br der efter min opfattelse vre en vis sammenhng i vores holdninger . Vi skal finde ud af , hvordan vi kan opn det bedst mulige resultat , uden at man netop kommer til at betale en hj pris i form af befolkningens lidelser og en svkkelse af de internationale forbindelser .
Dette er efter min mening EU ' s rolle , men heller ikke denne gang s vi noget til denne rolle .
Endelig mener jeg , at EU br tage problematikken op omkring bekmpelse af terrorisme og metoderne hertil p en meget ben mde , bde nr det glder USA og de autoritre styrer .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , kommissr Patten har ret , nr han siger , at situationen , der stadig er meget kompliceret og vanskelig , har udviklet sig i de seneste dage hen imod en mere artikuleret sammenhng , hvor der er sket en kraftig modning af processen og en meningsdannelse i offentligheden , srligt i den amerikanske offentlighed .
<P>
Prsident Bush har sagt , at afstemningen om en beslutning i Kongressen ikke betyder , at en militraktion er nrt forestende eller uundgelig , og den britiske udenrigsminister Straw har under forhandlingerne i Sikkerhedsrdet sagt , at " vi foretrkker n resolution , men vi har aldrig udelukket og vil ikke udelukke to " .
<P>
Erklringen fra hr .
Blix og hr . El Baradei , som str i spidsen for FN ' s inspektrhold , om , at de bestemmelser , som irakerne accepterede i Wien i sidste uge , efter deres mening er tilstrkkelige til at udfre inspektionerne effektivt , er ogs vigtig .
<P>
I denne kritiske situation mener jeg , at de vigtigste sprgsml er blevet rejst for nylig af en amerikansk borger , som ikke er nogen almindelig amerikansk borger : Han fik flest stemmer ved det seneste prsidentvalg . Jeg taler om Al Gore , som har sagt noget indlysende , nemlig at det vsentlige og ptrngende sprgsml i jeblikket er kampen mod terrorisme og isr mod dem , som foretog angrebene den 11. september .
<P>
I den forbindelse kritiserede Gore , at prsident Bush har sat den usdvanlige reaktion i form af sympati , god vilje og solidaritet efter attentaterne den 11. september over styr , og den er - sagde han - blevet erstattet med en atmosfre af ngstelse og tilbageholdenhed over for den amerikanske regering .
<P>
Jeg mener , at i denne situation , som udvikler sig forholdsvis positivt , skal der anvendes energiske og modne kriterier i krigen mod terror , og det krver i bund og grund , at Europa hndhver to prioriteter : for det frste en hurtig enighed i FN og Sikkerhedsrdet og for det andet en stor indsats for , at inspektrernes fremtidige opgave kan gennemfres med succes .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , i de seneste par dage har EU stet over for to afgrende politiske sprgsml vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg synes ikke , at sprgsmlet om Den Internationale Straffedomstol for krigsforbrydelser og menneskerettighedsforbrydelser fik den strste opmrksomhed fra Rdet for Den Europiske Union .
<P>
Nu str vi s med krisen i Irak , der krver Rdets strste opmrksomhed .
Og hvad betyder det helt prcist ?
FN og dets beslutningsprocedurer har understttet den internationale retsorden i de seneste 50 eller 60 r , og det har haft for vane at lse de allervigtigste politiske problemer .
Vi m under ingen omstndigheder forstyrre denne balance , for det bliver ikke let at finde en ny retsorden til at understtte de internationale forbindelser .
<P>
Da det forholder sig sledes , m EU under ingen omstndigheder overskride de grnser , der er opstillet af FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner , nr det skal forholde sig til de forskellige forslag til lsning af problemet med Irak .
For det andet skal EU opstille meget detaljerede grnser for , hvor langt vi kan g med kontrollen af Saddam Husseins arsenal .
Skulle det imidlertid vise sig , at han ikke rder over massedelggelsesvben eller faciliteterne til at fremstille dem , s skal EU have et frdigt og betingelseslst svar p embargosprgsmlet , samtidig med at det holder et vgent je med udviklingen i omrdet for at kontrollere , at hverken Saddam Hussein eller nogen anden i Irak atter forfalder til at producere massedelggelsesvben .
<P>
Vi m ikke desto mindre indrmme , at EU br kunne trffe selvstndige beslutninger p visse omrder med afgrende internationale flger .
Vi skal ikke blot flge trop med den til enhver tid siddende regering i USA , hvor Clinton-regeringen afstikker n kurs , mens Bush-regeringen vlger en anden .
Og undersgelserne af , om Saddam Hussein rder over massedelggelsesvben , skal glde for alle , der har leveret materialer eller knowhow .
De skal ogs bre deres del af ansvaret .
<P>
Til slut m vi ikke glemme de millioner af lidende mennesker . Vi m ikke glemme de dende brn , og EU skal passe p ikke at optrde umenneskeligt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin (PSE).">
Hr. formand , vi befinder os p randen af en krig , en krig , der kan f katastrofale flger for ikke blot den irakiske befolkning og Mellemsten som helhed , men ogs for resten af verden .
Under disse omstndigheder skal ansvarsflelse og fornuft rde frem for overforenklede flelsesmssige udbrud .
<P>
Efter Anden Verdenskrigs hrgen oprettede verdens lande De Forenede Nationer som et instrument til sikring af verdensfreden , og som hr . Patten siger , findes der ikke noget alternativ til FN , nr det handler om at bevare den globale sikkerhed .
Landene indgik en aftale under den internationale folkeret om regler for vbnet intervention med henblik p at bevare verdensfreden .
Af disse regler fremgr det klart , at beslutninger vedrrende sdanne interventioner skal trffes af FN ' s Sikkerhedsrd .
Hvis vi i lighed med USA og hr . Salafranca Snchez-Neyra vlger kun at underkaste os FN ' s resolutioner , nr det passer os , kan det f katastrofale flger for hele det internationale retssystem .
Det vil vre det samme som at afvise og bevidst modstte sig FN .
Er det den retsorden , de konservative str for ?
At de strke og den internationale lovlshed skal herske ?
Eller skal alle lande have samme ret til at gennemfre skaldt forebyggende aktioner ?
Hvad vil der s ske ?
<P>
Det siger sig selv , at Irak skal overholde FN ' s resolutioner og lade vbeninspektrerne udfre deres arbejde uden betingelser .
Der er ogs indget en aftale mellem Hans Blix og Irak om , at vbeninspektrerne skal have lov til at genoptage det arbejde , der i virkeligheden blev indstillet , da USA og Det Forenede Kongerige indledte deres seneste bombeangreb .
Vbeninspektrerne skulle nu straks kunne pbegynde deres arbejde .
Der findes ingen undskyldning for diktator Saddam Husseins brud p FN ' s resolutioner .
Irak skal ligesom alle andre lande rette sig efter FN ' s beslutninger .
Det samme glder naturligvis for Israel .
Hvis vi flger et princip om , at Irak skal bombes , fordi landet ikke har overholdt FN ' s resolutioner , hvad skal vi s stille op med Israel , der konstant overtrder FN ' s resolutioner ?
<P>
EU skal gre det klart over for verdens strste demokrati , USA , at alle lande skal overholde de folkeretlige principper , og at gadens lov ikke kan accepteres - selv ikke over for en diktator .
<SPEAKER ID=61 NAME="Haarder">
. Hr. formand , jeg vil gerne sammenfatte mine svar i nogle f synspunkter , som ikke er nye , men som er vigtige at f sat ord p .
<P>
Jeg vil gerne advare mod , at man bagatelliserer Irak-problemet ved at sammenligne det med forskellige andre lande .
Sadam Hussein er heldigvis et meget specielt tilflde med en meget speciel forhistorie .
Al erfaring viser , at man ingen vegne kommer med Sadam Hussein , hvis man p forhnd udelukker magtanvendelse , og Irak m og skal efterleve de krav , Sikkerhedsrdet har stillet .
Der skal vre betingelsesls adgang for vbeninspektrerne , ogs til Sadam Husseins vidtstrakte paladser .
<P>
EU vil fortsat sttte bestrbelserne i Sikkerhedsrdet og arbejde for en enig optrden - det er vigtigt for FN ' s og Sikkerhedsrdets trovrdighed og gennemslagskraft , og det er vigtigt i forhold til Irak , men ogs i forhold til det fremtidige multilaterale samarbejde .
EU sttter alts fortsat Sikkerhedsrdets arbejde i retning af at finde en s vidt muligt fredelig lsning .
<P>
Det er positivt , at den amerikanske prsident for nylig har sagt , at krig ikke er uundgelig , og at han vil forflge den mulighed , der ligger i at flge FN-sporet .
<P>
Og til sidst vedrrende ophvelse af embargo . Der er sket en revision af olie for mad-programmet .
Det er Sadam Hussein , som hidtil ikke har udnyttet mulighederne heri og dermed stillet sulten hos sin befolkning .
Det skyldes , at han ogs i denne sag er s fuldstndig ligeglad med almindelige menneskers vilkr i Irak .
Hans prioritering er anderledes .
Hvis vi skal motivere ham til at tnke p sine egne borgere og p freden i regionen og i verden , s skal vi st sammen - ogs i dette parlament .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om redegrelser fra Rdet og Kommissionen om beskftigelsesstrategien og to betnkninger udarbejdet for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender :
<P>
( A5-0313 / 2002 ) af Bastos om Kommissionens meddelelse om aktionsplan vedrrende kvalifikationer og mobilitet ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2002 ) 72 - C5-0287 / 2002 - 2002 / 2147 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0304 / 2002 ) af Bushill-Matthews om Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rdet om vkst- og beskftigelsesinitiativet - Finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder ( SMV ' er ) ( 2001 / 2242 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=65 NAME="Hjort Frederiksen">
. Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , mine damer og herrer .
<P>
Det er mig en stor re at f denne lejlighed til at tale i Europa-Parlamentet om status for revisionen af den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Beskftigelsespolitikken berrer noget af det mest fundamentale for mennesker , nemlig det arbejde man har .
I Bibelen str der , at i dit ansigts sved skal du tjene dit brd .
Men arbejdet har herudover mange andre funktioner .
Det er p arbejdspladsen , vi tilbringer det meste af vort vgne liv .
Det er her , vi knytter mange forbindelser til andre mennesker , og det er ofte dem , vi savner mest , hvis vi mister jobbet .
<P>
De nye omrder , som skal bidrage til at gre Europa til en ledende kraft , er bl.a. et rummeligt arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar .
Alt for ofte kan arbejdsmarkedet sammenlignes med en centrifuge , hvor alt for mange ender ude i kanten .
Vi m derfor udveksleider om , hvordan dette kan undgs .
<P>
Vi str ogs i Europa over for en rkke flles udfordringer , som vi skal lse , hvis vi skal bevare den europiske sociale model , hvor vi forener konomisk effektivitet med gode sociale sikringsordninger , og forener en markedskonomi med velfrdssamfundet .
<P>
Udvidelsen af EU med en rkke st- og centraleuropiske lande betyder - med eller uden overgangsordninger - fri bevgelighed for arbejdskraften i den nye og strre Union .
En rkke lande - og herunder ogs Danmark - har valgt at bne for den frie bevgelighed fra frste dag af medlemskabet .
Det ser vi i Danmark ingen problemer i .
Tvrtimod ser vi de nye medlemslande som en ressource .
<P>
Den primre opgave frem mod rsskiftet bestr i at opn enighed om rammerne for revisionen af beskftigelsesstrategien .
I 2003 tager vi derefter fat p diskussionerne om den egentlige strategi og de enkelte retningslinjer .
<P>
Formandskabet har som udgangspunkt tillagt det stor vgt , at vi fr en grundig debat forud for udarbejdelsen af en revideret og ny beskftigelsesstrategi .
I den forbindelse er det vigtigt , at alle de centrale aktrer kommer til orde .
<P>
For at sikre den tilstrkkelige tid til debatten fandt vi , at det var vigtigt at lade temaet indtage en central placering i det danske formandskabsprogram p det beskftigelses- og socialpolitiske omrde og at tage revisionen af strategien op allerede p det frste formelle rdsmde .
<P>
Det giver den bedste mulighed for at sende et klart signal til Kommissionen s tidligt som muligt .
<P>
Myndighederne i de enkelte lande indtager naturligvis en central rolle i forbindelse med evalueringen .
Det er dem , der har haft ansvaret for implementeringen og overvgningen af strategien siden dens indfrelse i 1997 .
De ligger derfor inde med en lang rkke vrdifulde frstehndserfaringer om den nuvrende strategis styrker og svagheder .
<P>
En anden vigtig kilde med hensyn til erfaringer og resultater af de frste fem r er naturligvis Kommissionen .
<P>
Ogs andre aktrer har imidlertid gjort sig relevante erfaringer i de forlbne r , som br komme i betragtning i forbindelse med den igangvrende evaluering .
Det glder naturligvis ikke mindst Europa-Parlamentet .
Jeg har i den forbindelse noteret mig de synspunkter , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender offentliggjorde i midten af september .
Jeg kan langt hen ad vejen tilslutte mig de synspunkter , der fremsttes om kerneelementerne i en revideret strategi og nskerne om at overveje , hvordan samarbejdet mellem de forskellige aktrer kan videreudvikles .
<P>
Endelig vil jeg nvne de nationale og europiske parter p arbejdsmarkedet , der som aktive medspillere ogs har vigtige betragtninger at bidrage med .
Revisionen af den europiske beskftigelsesstrategi var p Rdets dagsorden i Luxembourg i gr .
Det er derfor yderst aktuelt , at punktet indgr p dagsordenen for plenarforhandlingen her i dag .
<P>
Kommissionens meddelelse evaluerer som bekendt erfaringerne fra de frste fem r med beskftigelsesstrategien .
Den indeholder en generel vurdering af de resultater , der er opnet p de europiske arbejdsmarkeder , og den skitserer de vigtigste sprgsml i forbindelse med en revision af strategien .
Meddelelsen er et afgrende udgangspunkt for den debat , der aktuelt foregr i forskellige fora .
<P>
Ud over meddelelsen forel der til Rdsmdet en flles udtalelse fra hhv . Beskftigelsesudvalget og Den konomisk-politiske Komit .
Heri giver de deres vurdering af de vigtigste principper for en revideret strategi . Formandskabet har hele tiden haft som nske , at de kunne prsentere en flles udtalelse .
<P>
Vi mener , at en flles udtalelse , som kunne tiltrdes af de relevante Rd , var ensbetydende med det strkest mulige politiske signal om de politiske nsker til den fremtidige strategi .
<P>
En flles udtalelse er desuden i overensstemmelse med de nsker , der aktuelt ligger omkring en bedre koordination mellem og strmlining af de forskellige europiske processer som f.eks. beskftigelsesretningslinjerne og retningslinjerne for den overordnede konomiske politik .
<P>
Det skal ikke vre nogen hemmelighed , at der er mange forskellige synspunkter , nr det drejer sig om , hvor langt revisionen af beskftigelsesstrategien br g .
<P>
Ambitionen for det danske formandskab har imidlertid frst og fremmest vret at arbejde for et kompromis , der kunne forene de medlemsstater , som nsker en kraftig revision af beskftigelsesstrategien , med dem , som nsker langt frre ndringer .
For os har opgaven sledes vret at sikre en flles platform for det videre arbejde .
<P>
Jeg er derfor glad for i dag at kunne meddele , at Rdet gav en enstemmig tilslutning til hhv . Udvalgets og Komitens flles udtalelse .
Dermed er der ogs givet en strk politisk melding om de rammer og principper , som medlemslandenes regeringer finder skal danne grundlag for udarbejdelsen af revisionen af den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Jeg vil gerne her nvne nogle af de vigtigste principper :
<P>
Indledningsvis skal det understreges , at helhedsperspektivet i beskftigelsesstrategien skal bevares med srlig fokus p beskftigelsespolitiske prioriteringer .
Det betyder , at man isr skal koncentrere sig om de resultater , der med udgangspunkt i Lissabon-mlene om flere og bedre jobs , skal ns med strategien .
<P>
Desuden godkendte ministrene , at beskftigelses-retningslinjerne skal gres enklere og s vidt muligt reduceres i omfang . Det skal ske ved , at de koncentreres om flles strategiske prioriteringer , bl.a. nationale strategier for livslang lring , som er understttet af passende ml som f.eks. , hvor stor en andel af befolkningen der er i gang med en eller anden form for uddannelse .
<P>
Herudover lgges der vgt p , at den fremtidige strategi skal medvirke til at hndtere de udfordringer , som landene str over for i form af ndret demografi , get globalisering , vidensamfundet og EU ' s udvidelse .
Der enighed om , at strategien mere specifikt br koncentreres om flgende brede mlstninger : Jobskabelse og stigende erhvervsfrekvenser , forbedret kvalitet i arbejdet , en forbedring og modernisering af arbejdsmarkedets funktionsmde , og sikring af bde fleksibilitet og jobsikkerhed .
<P>
Og i forlngelse heraf peges srligt p behovet for at forge arbejdsudbudet via politikker , der fremmer beskftigelsen for kvinder , ldre og udsatte grupper , fremmer aktiv og forebyggende arbejdsmarkedspolitik , der er virkningsfuld og effektiv , reformerer skatte- og overfrselssystemerne og hermed skaber klare incitamenter til at tage arbejde og forblive i arbejde , forbedrer livslang lring , frdigheder og mobilitet , styrker ligestilling mellem mnd og kvinder og bekmper diskrimination , samt fremmer udviklingen inden for de dele af ivrkstter-omrdet , som bidrager til jobskabelse .
<P>
Endelig udtrykte Rdet med sin tilslutning i gr et nske om , at strategien yderligere br afspejle , at fokus er p de udfordringer , som Lissabon-strategien udstikker for det mellemlange sigt , f.eks. hvad angr beskftigelsesfrekvenserne for kvinder og ldre .
<P>
Heri ligger nsket om en strre stabilitet i retningslinjerne over tid .
De skal med andre ord ikke ndvendigvis ndres hvert r .
Herudover dkker nsket om stabilitet ogs over , at der arbejdes for at sikre en strre grad af koordination og mindre overlapning mellem de forskellige europiske samarbejdsprocesser .
<P>
Fra formandskabets side ser vi disse generelle principper , som Rdet har tilsluttet sig , som et mlrettet signal og bidrag til Kommissionen i forbindelse med dens videre arbejde frem mod rsskiftet .
<P>
Rdets samtykke i gr indebrer , at der er en rkke forhold , som skal debatteres yderligere i de kommende mneder .
<P>
Det glder ikke mindst en mere aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og af Europa-Parlamentet .
Der er sledes et klart nske om at indg i mere konkrete overvejelser om , hvorledes Europa-Parlamentet kan indg mere aktivt i udarbejdelsen og udviklingen af beskftigelsesstrategien .
Ogs de nationale parlamenters rolle anerkendes i den sammenhng .
<P>
Et vigtigt udestende er hele diskussionen om omfanget og typen af indikatorer .
Disse er afgrende for overvgningen af strategien og for at sikre , at landene bevger sig i den nskede retning og i rette tid .
<P>
Det er derfor ogs afgrende , at der , s snart der tegner sig et klart billede af den nye strategi , foretages en grundig gennemgang af de eksisterende indikatorer .
Formlet med en sdan gennemgang skal vre at sikre , at disse afspejler kernemlstningerne for de reviderede retningslinjer .
<P>
Mlet m vre et mere effektivt st af indikatorer , som er robuste , sammenlignelige , mere fokuseret p de enkelte retningslinjer og baseret p aktuelle data .
Vi skulle gerne n frem til at have frre , men bedre indikatorer .
<P>
Jeg vil afslutningsvis understrege , at nsket fra det danske formandskab er at gre beskftigelsesstrategien mere operationel og anvendelig som et afst for beskftigelsesfremmende strategier i de enkelte medlemslande .
<P>
Vi skal vk fra tendensen til stigende fokus p detaljer og instrumenter og i stedet koncentrere os om resultaterne , som Det Europiske Rd har lagt vgt p siden Lissabon-topmdet .
<P>
I forbindelse med revisionen af beskftigelsesstrategien m vi aldrig tabe det store perspektiv af syne .
I de kommende r er perspektivet i en revideret europisk beskftigelsesstrategi , at den skal bidrage til at f Europa til at hnge bedre sammen som kontinent og som samfund .
<P>
Det krver , at beskftigelsesstrategien mlrettes , og beslutningsprocessen i forbindelse med vedtagelsen og gennemfrelsen af strategiens enkelte elementer bliver mere gennemskuelige .
Mlretning , benhed , involvering af flere aktrer , bedre forankring i medlemslandene - det skal vre ngleordene for indsatsen for en stadig get beskftigelse fra EU ' s side .
<P>
Vi m aldrig glemme , at det er de praktiske resultater , som i sidste ende er testen p , om EU ' s beskftigelsesstrategi virker .
Det er i praksis , at metoderne skal st deres prve .
<SPEAKER ID=66 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske Europa-Parlamentet med den interessante og konstruktive beslutning , der blev vedtaget den 25. september 2002 .
Den indeholder en nyttig evaluering af de positive resultater samt nogle af svaghederne i den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Beslutningen var meget vrdifuld for Rdet .
De drftelser , som vi havde i gr i Luxembourg , omhandlede bde evalueringen af den europiske beskftigelsesstrategi og ensretningen af processer i henhold til resultaterne af topmdet i Lissabon .
<P>
Som ministeren sagde , var der enighed blandt medlemsstaterne om indholdet og procedurerne for fremtiden .
Det glder mig at kunne sige , at de tre institutioner nu deler mange synspunkter , hvorp vi kan basere strategiens yderligere udvikling og definere den nste generation af beskftigelsesretningslinjer .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om tre hovedpunkter : de politiske budskaber , selve processen og gennemfrelse af processen .
Med hensyn til de politiske budskaber er vi alle enige om , at integreret dkning af brede omrder er et af de positive resultater af strategien .
Alle er enige om , at der er behov for et bredt anvendelsesomrde , der ikke m indsnvres .
Der er ogs sket fremskridt i forbindelse med identifikationen af hovedprioriteterne , som omfatter jobskabelse og stigende erhvervsfrekvenser , forbedret kvalitet i arbejdet , modernisering og forbedring af arbejdsmarkedets funktionsomrde , sikring af fleksibilitet og jobsikkerhed , forgelse af arbejdsudbuddet via politikker , der fremmer beskftigelsen , fremme af en aktiv og forebyggende arbejdsmarkedspolitik , som er virkningsfuld og effektiv , reform af skatte- og overfrselssystemer , forbedring af livslang lring og mobilitet og udvikling inden for de dele af ivrkstteromrdet , som bidrager til jobskabelse .
<P>
Det nste skridt vil helt tydeligt vre omsttelsen af denne lange liste til et struktureret forslag til beskftigelsesretningslinjerne .
Det vil vise sig , om den nuvrende struktur baseret p fire sjler , hvorp vi har bygget udviklingsstrategien , stadig er ndvendig for at afspejle disse prioriteter , eller om andre grupperinger kan forbedre synligheden .
<P>
Retningslinjerne skal reduceres i antal .
Det bringer mig frem til det andet sprgsml , som er processen .
Beskftigelsesstrategien skal inden for rammerne af traktaten fokusere p de mellem- og langsigtede mlstninger , som skal opfyldes inden den tidsfrist i 2010 , som blev fastsat i Lissabon .
For at sikre , at man tydeligt kan se strategiens resultater og opfyldelse af de mellem- og langsigtede mlstninger , er der behov for strre stabilitet i retningslinjerne , som ikke br ndres hvert r .
Medlemsstaternes nationale handlingsplaner br fokusere mere p gennemfrelsen .
<P>
Man skal prve at begrnse overlap eller gentagelser i forhold til andre samarbejdsprocesser , isr gennem koordination af beskftigelsesstrategien og de bredere retningslinjer for den konomiske politik .
Det er afgrende , at de respektive roller og bidrag defineres mere omhyggeligt .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om styring af processen .
Det er et sprgsml , som Europa-Parlamentet udtrykte stor interesse for i sin beslutning af 25. september 2002 .
De retningslinjer , som jeg netop har skitseret , vil danne et godt grundlag for strre benhed og deltagelse .
Mindre og tydeligere mlstninger vil synliggre strategien .
Strre fokus p gennemfrelse og resultater vil give strre videnbase og gennemsigtighed .
<P>
Arbejdsmarkedets parter vil derfor med disse rammer og strre fokus kunne spille en mere effektiv rolle , og de regionale og lokale myndigheder vil have strre forstelse for deres rolle og deltage mere effektivt .
<P>
Der skal arbejdes mere med Parlamentets rolle i udviklingen af beskftigelsesstrategien og de nationale regeringers integration i processen .
Der er store problemer i enkelte medlemsstater , hvor de nationale regeringer ikke har deltaget i og - i nogle tilflde - ikke har forstelse for beskftigelsesstrategien , de monetre procedurer eller de flles ml .
<P>
Det er en lang liste over flles holdninger og perspektiver , men den nye strategiproces er kun lige begyndt .
Som alle ved , prsenteres det formelle forslag om beskftigelsesretningslinjerne for 2003 i april 2003 sammen med forslaget om de bredere retningslinjer for den konomiske politik .
I mellemtiden er der tid til , at alle kan deltage i processen .
Kommissionen vil arbejde videre med planen om ben deltagelse .
<P>
For yderligere at skabe interesse for og lette involveringen af eventuelle interessenter har Kommissionen til hensigt at udarbejde endnu en meddelelse til offentliggrelse i januar , som indeholder en oversigt over den reviderede strategi med konkrete mlstninger .
Der er tid nok til omfattende drftelser med Parlamentet i lbet af de nste par mneder for at definere og faststte procedurer for den nye europiske beskftigelsesstrategi .
<SPEAKER ID=67 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , mobilitet er afgrende for skabelsen af bedre job og for en udligning af kvalifikationsefterslbet p det europiske arbejdsmarked .
Det er imidlertid tydeligt , at det skorter p bde erhvervsmssig og geografisk mobilitet i EU .
Hvad angr det frste , er det sdan , at borgerne i EU ikke skifter job srlig tit , selv om der dog kan iagttages en stigende tendens i medlemsstaterne siden 1995 .
Hvad angr arbejdstageres bevgelighed mellem eller inden for medlemsstaterne , er billedet ikke mere oplftende , idet vi ligger p under det halve af amerikanernes mobilitetsrate , og det er kun en lille elite p 225.000 EU-borgere , der er flyttet til et andet EU-land , hvilket svarer til 0,1 % af De 15 ' s befolkning .
<P>
Derfor vedtog Kommissionen i februar 2002 en aktionsplan om kvalifikationer og mobilitet , der udpeger 25 aktioner , der skal udbedre de mangler og behov , som gruppen p hjt plan havde ppeget .
Jeg m imidlertid beklage , at Kommissionen har forelagt sine forslag direkte for Det Europiske Rd uden at give Parlamentet tilstrkkelig tid til at udtale sig om dem inden .
<P>
Man kan kun bifalde sammenhngen i aktionsplanens anbefalinger , men EU ' s borgere mder stadig mange hindringer for deres mobilitet .
I denne betnkning - som jeg har haft den re at udarbejde efter Hughes-proceduren , i samarbejde med Kulturudvalget og med udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Regionsudvalget , der har ydet vigtige og vrdifulde bidrag - fremhver jeg de forskellige aktioner , der skal fremme erhvervsmssig og geografisk mobilitet og fjerne hindringerne for , at dette til fulde kan lade sig gre , og jeg vil nu gerne nvne nogle af disse .
<P>
For det frste er det ndvendigt , at de lokale myndigheder inddrages i oprettelsen af et netvrk af rdgivende organer for erhvervslivet og uddannelsessystemerne med henblik p at bringe erhvervslivet og uddannelsessystemerne nrmere hinanden . Der br indledes andre mere effektive aktioner for at mindske de regionale skvheder , eftersom disse uligheder principielt m fres tilbage til forskellene p arbejdskraftens kvalifikations- og uddannelsesniveau samt dennes mobilitet og tilpasningsevne .
<P>
For det andet m medlemsstaterne med passende midler sttte en af grundpillerne i EU ' s beskftigelsesstrategi , nemlig ivrkstterkulturen , ligesom de m styrke koordineringen inden for uddannelse .
<P>
For det tredje er det ndvendigt , at arbejdsmarkedets parter gr en effektiv indsats for at fremme arbejdstagernes adgang til uddannelse og udvidelse af kvalifikationer og kompetence . Arbejdsmarkedets parter spiller ogs en vigtig rolle i opflgningen af aktionsplanen p europisk , nationalt og regionalt plan .
<P>
For det fjerde m de gldende fllesskabsbestemmelser om gensidig anerkendelse af kvalifikationer hndhves strengere .
<P>
For det femte m uddannelsessystemerne fremme udvekslingsprogrammer for unge , bevidstheden om forskellige kulturer , sprogfrdigheder og kendskab til samfundsforhold .
<P>
For det sjette er det for at imdeg kvindernes underreprsentation inden for hjteknologisektorerne ndvendigt at sttte uddannelsesinitiativer og indfrelse af informations- og kommunikationsteknologier og nye indlringssystemer , idet kvinder skal gives prioriteret adgang , samtidig med at ldre arbejdstagere , handicappede og drligt stillede grupper tilbydes muligheder for uddannelse .
<P>
For det syvende den afgrende rolle , som distancearbejde kan spille til at undg en geografisk mobilitet , som arbejdstageren ikke nsker .
<P>
For det ottende er overfrsel af pensionsrettigheder et af de mest flsomme punkter p dette omrde , eftersom pensionerne udgr en betydelig hindring for mobiliteten , og arbejdstagere , der har erhvervet pensionsrettigheder i deres medlemsstat , kan risikere ikke at kunne overfre dem .
Der m derfor ske ajourfring , forenkling og udvidelse af direktiv 98 / 49 / EF og forordning 1408 / 71 / EF , ligesom der en gang for alle m gres op med svel dobbeltbeskatning som manglende beskatning . Et andet vigtigt bidrag til fremme af den geografiske mobilitet er indfrelsen af et europisk sygesikringskort , som forhbentlig kan gennemfres i 2004 .
<P>
For det niende skal det nyttige Eures-systemet nvnes , men det m udvides og moderniseres .
Jeg appellerer her til Kommissionen om at lgge vgt p dette instrument og om at fre de gode hensigter ud i livet , som dens meddelelse giver til kende netop p dette punkt . Mlstningen om gennemsigtighed og centraliserede informationer om job- og uddannelsesmuligheder inden for EU forudstter , at der oprettes et websted med oplysninger om mobilitet , og at der ivrksttes sektoropdelte kampagner .
Jeg vil ogs gerne pege p , at kandidatlandene m gre en indsats for ikke at miste hjt kvalificerede arbejdstagere . P dette punkt m vi sttte dem med at skabe deres egne innovationsstrukturer og ved at fremme erfaringsudveksling .
<P>
Medlemsstaterne , de lokale myndigheder , arbejdsgiverne , arbejdsmarkedets parter og EU ' s institutioner m aktivt bestrbe sig p at sikre denne aktionsplans succes , og der m tages hensyn til de foranstaltninger , der her foresls , nr den europiske beskftigelsesstrategi skal revideres .
<SPEAKER ID=68 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Bastos med hendes betnkning og fremlgningen af den samt takke ordfreren for Udvalget om Regionalpolitik , fru Arnold , for hendes bidrag .
Aktionsplanen vedrrende kvalifikationer og mobilitet bestr af 25 punkter , der skal sikre EU ' s borgere strre mobilitet .
<P>
Dybest set har aktionsplanen til forml at fjerne hindringerne for at bo , arbejde og studere i forskellige medlemsstater .
Mlet er ikke med lidt god vilje at gre mobilitet obligatorisk - det handler om at gre det lettere for alle , der mtte nske det , at bevge sig inden for EU .
Kommissionen er lykkelig over Parlamentets meget positive modtagelse af aktionsplanen samt over dets sttte til foranstaltningerne , der som bekendt blev godkendt af gruppen p hjt plan vedrrende kvalifikationer og mobilitet som den mest hensigtsmssige mde til forbedring af betingelserne for mobilitet og livslang uddannelse af borgerne .
<P>
Parlamentets betnkning indeholder en rkke tilsagn , der er endnu mere ambitise den dem , der nvnes af Kommissionen i aktionsplanen , sknt jeg m sige , at med de prioriteter , der blev fastlagt af Det Europiske Rd i Barcelona , har Kommissionen gjort , hvad den kan for at gre aktionsplanen s realistisk og gennemfrlig som muligt under hensyntagen til de lovgivningsprocedurer , der er ndvendige for at overholde de foreslede tidsfrister .
<P>
Aktionsplanen indeholder en rkke bestemte ml , der vil blive brugt til at vurdere resultaterne i de kommende r , og vi fr naturligvis brug for en rkke indikatorer for at kunne vurdere udviklingen .
Disse indikatorer vil blive defineret sammen med medlemsstaterne .
Medlemsstaterne skal involveres aktivt p alle niveauer , specielt fordi en stor del af foranstaltningerne primrt er foranstaltninger , for hvilke medlemsstaterne har kompetencen .
Jeg vil gerne understrege , at vi har behov for koordinering samt et samarbejde mellem medlemsstaterne om almen uddannelse og erhvervsuddannelse , isr hvad angr mobiliteten for unge , udveksling af effektive metoder og gennemsigtige erhvervsmssige kvalifikationer .
<P>
Som et resultat af Kommissionens og medlemsstaternes initiativ udsender Rdet den 12. november en beslutning om at styrke samarbejdet p erhvervsuddannelsesomrdet .
Pointen med et styrket samarbejde er at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og gre dem mere attraktive samt at lse problemet med manglende gennemsigtighed og gensidig tillid , som hindrer anerkendelsen af erhvervsmssige kvalifikationer og frdigheder p tvrs af grnserne .
Gennemfrelsen af planen er p vej , der er fremsat lovgivningsforslag , der er udtnkt nye procedurer , og Rdet er blevet opfordret til at trffe beslutning om de allerede stillede forslag .
Kommissionen har srget for et tt samarbejde med arbejdsmarkedets parter p specielt to punkter : for det frste i sprgsmlet om livslang uddannelse og for det andet om muligheden for overfrsel af tillgspensionsrettigheder .
Mere konkret - og navnlig inden for de emner , som fru Bastos har taget op - er der allerede planer om sidst p ret at oprette en webside med informationer om europisk jobmobilitet , s de europiske statsborgere kan sge oplysninger om det europiske jobmarked og en rkke andre omrder , der handler om mobilitet .
Denne webside vil ogs komme til at indeholde et direkte link til en webside om uddannelsesmuligheder , der vil vre p plads i lbet af 2003 .
Kommissionen er p vej til at vedtage en beslutning om at revidere Eures-systemet , s det effektivt sttter mobiliteten for den europiske arbejdskraft , idet mlstningen for Eures bestr i at levere tjenester og oplysninger til bde jbsgende og virksomheder , der sger arbejdskraft p fllesskabsniveau .
For det tredje vil Kommissionen fremstte sit forslag om et europisk sygesikringskort i starten af 2003 , hvilket Parlamentet allerede ved .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne to tvrgende sprgsml .
For det frste er der plads til at forbedre kvindernes stilling over hele linjen , og der skal tages hensyn til knsdimensionen i alle de individuelle foranstaltninger . For det andet str vi over for en vigtig udfordring i forbindelse med udvidelsen .
Parlamentet har givet udtryk for sin bekymring over faren for en flugt af arbejdskraft fra st til vest , idet en sdan masseafvandring vil skabe enorme problemer i kandidatlandene .
Sammenhngen mellem immigration og beskftigelse vil blive diskuteret p en flles konference mellem OECD og Europa-Kommissionen i januar 2003 . I mellemtiden diskuterer Kommissionen et direktivforslag fra sidste r om betingelser for tredjelandsborgeres indrejse og ophold , nr de sger beskftigelse som lnmodtagere eller lsarbejdere , for at sikre , at medlemsstaterne har en flles holdning i dette sprgsml .
<P>
Aktionsplanen vedrrende kvalifikationer og mobilitet er en meget kompliceret og ambitis plan , der indeholder en mngde foranstaltninger , der - hvis de skal gennemfres - krver et meget tt samarbejde mellem de europiske institutioner , de sociale faktorer og arbejdsmarkedets parter .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets opbakning til og interesse for denne plan helt fra begyndelsen .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE)">
Hr. formand , lad mig starte med at sige , at jeg strkt bifalder kommissrens og det danske formandskabs bemrkninger .
Planen om at fokusere p beskftigelsen i formandskabets program er en god id og stter det helt rigtige eksempel , ikke blot for os , men for kommende formandskaber .
<P>
Jeg har nogle generelle kommentarer , og derefter vil jeg tale om min betnkning .
Det er vel helt rimeligt at sige , at medlemsstaterne og Parlamentet alt for ofte viger uden om et vigtigt sprgsml , nemlig beskftigelse .
Der er meget snak , men meget lidt handling , som ofte ikke er srlig effektiv .
Mit eget land er et godt eksempel .
Sidste r blev der indfrt 4.600 beskftigelsesforskrifter .
Det er n hvert 26. minut .
Det er vist ikke vejen frem .
<P>
Men det er ikke nok for os at have forskellige programmer og projekter , positivt som det ellers er .
Det er ikke nok blot at udarbejde mlstninger for unge mennesker , kvinder , langtidsarbejdslse osv. og s lne sig tilbage .
Det er ikke nok at fokusere s meget p jobsikring og forsge at opretholde arbejdspladser , selv nr markedet har udviklet sig i en anden retning .
Vi skal fokusere p jobskabelse , som betyder liberalisering af virksomheder .
Vi skal erkende , at den bedste mulighed for udvikling af konomisk vkst i alle lande ligger hos den sektor , som kaldes " sm og mellemstore virksomheder " .
Vi skal f disse virksomheder til at trives og ikke holde dem tilbage .
Vi skal erkende , at fuld beskftigelse gavner den sociale integration og ikke omvendt .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Lissabon enedes man , som jeg ogs har fremhvet i min betnkning , om at sttte et lovgivningsmssigt milj , som er bent over for investeringer , nyskabelse og selvstndig erhvervsvirksomhed generelt .
Efter to r har vi blot plagt erhvervslivet flere byrder , og den store arbejdslshed i Europa er vi selv skyld i .
<P>
Det danske formandskabs holdning glder mig dog , og jeg vil isr gerne takke den danske beskftigelsesminister , Claus Hjort Frederiksen , for et meget informativt brev , som han sendte mig den 18. september .
Jeg er sikker p , at det ikke vil genere ham , hvis jeg gengiver et enkelt afsnit for vores kolleger , der er meget relevant for vores drftelse i dag .
<P>
I brevet siger han , at hans klare holdning er den , at EU kun skal skride ind med lovgivning , hvis der er behov for regulering og kun i det ndvendige omfang .
Der skal vre plads til nationale bestemmelser , og hvis der faststtes regler , skal det efter hans opfattelse s vidt muligt vre i form af rammedirektiver frem for detaljerede regler .
Der br ogs s vidt muligt vre valgfrihed med hensyn til gennemfrelsesmetoder som i forbindelse med den bne koordinationsmetode p beskftigelsesomrdet og det sociale omrde .
Endelig understreger Claus Hjort Frederiksen , at han lgger stor vgt p subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er meget kloge ord , og vi ser alle frem til at omstte disse ord til handling .
Kommentarerne fra kommissr Prodi i juli om at forenkle lovgivningen med mindst 25 % s hurtigt som muligt hilser jeg ogs velkommen .
Vi nsker ligeledes at se resultater s hurtigt som muligt , helst under Deres ledelse og formandskab .
<P>
Med hensyn til vkst- og beskftigelsesinitiativet glder det mig , at det blev enstemmigt vedtaget p udvalgsplan , og at vi har gjort visse fremskridt i forenklingen af det .
Den frste betnkning om dette flerrige program blev prsenteret i januar 2001 .
Det nste rs betnkning blev prsenteret blot 11 mneder senere , og i r prsenteres betnkningen i oktober .
Nste r br det blive endnu tidligere , og jeg hber p Kommissionens hurtige tilbagemelding , s det kan lade sig gre .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at jeg er meget tilfreds med Kommissionens samarbejde med hensyn til oplysninger og regelmssige opdateringer .
Jeg glder mig over de fremskridt , der er opnet , og isr programmets styring og udvikling .
Jeg nsker at se resultater i forbindelse med Parlamentets forslag fra sidste r og i r .
Helt enkelt nsker jeg , at Kommissionens nste rapport afspejler , at Kommissionen har lst Parlamentets betnkning , og en reaktion herp , som skal omfatte en grundig analyse af visse aspekter af initiativet og en afvikling af Joint European Venture ( JEV-programmet ) i sin nuvrende form .
<P>
Det minder mig om , at kommissr Liikanen i slutningen af forhandlingen i december om netop dette emne henvendte sig til mig lige efter , at han var frdig med at tale , og spurgte , om Parlamentet var enige i afviklingen af JEV-programmet , da det ogs var Kommissionens nske .
Jeg fortalte ham , at Parlamentet nskede at afvikle programmet .
Han sagde , at det var han meget lettet over at hre og ville g videre med sagen .
<P>
Indtil videre er programmet ikke afviklet .
Kommissionen skal vre hurtigere p aftrykkeren i sdanne situationer , og det glder for os alle .
<SPEAKER ID=70 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det var med stor interesse , vi modtog betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om den tredje rapport om vkst- og beskftigelsesinitiativet .
Jeg var srligt glad for ordfrerens samarbejdsnd og hans kommentarer til vores rsberetning , og jeg vil understrege , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender fandt , at Europa-Kommissionens rapport var detaljeret , og at Kommissionen havde fulgt Europa-Parlamentets henstilling om at fremlgge rapporten p et tidligere tidspunkt .
Og selvflgelig havde vi et udmrket samarbejde med ordfreren , hvilket tydeligt fremgr af hr . Bushill-Matthews ' indlg .
<P>
Jeg vil svare ved at dele mine bemrkninger op i tre dele .
Frst vil jeg tale om levering af oplysninger til Parlamentet samt den relevante tidsplan , dernst om geografisk dkning og til slut om fremtidsudsigter og finansiering .
<P>
Hvad angr levering af oplysninger , har Europa-Kommissionen , sknt det er tidkrvende at gennemfre formelle procedurer , fortsat sin praksis med at holde ordfreren lbende underrettet inden afslutningen p den officielle procedure .
Kommissionen har ligeledes bestrbt sig p at levere kvartalsvise oplysninger om de finansielle gennemfrelsesforanstaltninger for de programmer , som Den Europiske Investeringsfond uofficielt forvalter .
Som svar p Deres opfordring i forbindelse med den skaldte fr-start-finansiering fra finansieringsformidlere under SMV-garantifaciliteten vil jeg fremhve , at denne fr-start-finansiering tildeles visse sm og mellemstore virksomheder , fordi de befinder sig i opstartsfasen . De behver ikke vre officielt anerkendt , fr lnet bevilges , og de udvlges naturligvis af finansieringsformidlerne .
<P>
Med hensyn til geografisk dkning og sektordkning er det lykkedes Den Europiske Investeringsfond at opn en relativt tilfredsstillende dkning af alle lande trods afmatningen p alle pengemarkederne .
Det er lykkedes fonden at fordele alle tilgngelige midler i 13 medlemsstater .
Grunden til , at det er s vanskeligt at finde anvendelse for den europiske teknologiske ivrkstterfacilitet eller ETF-ivrkstterfaciliteten , er , at den ikke har fet en ensartet start i alle lande .
Der er forskellige problemer med dens anvendelse , hvilket dels skyldes det faktum , at de nationale markeder for risikovillig kapital befinder sig p forskellige udviklingsstadier samt selvflgelig ogs det faktum , at det er vanskeligt at skaffe de resterende 50 % . I lande med et underudviklet marked for risikovillig kapital er det nsten umuligt at opfylde dette andet kriterium .
<P>
Vi er ogs ndt til at se p den overordnede geografiske fordeling af alle finansieringsordninger for sm og mellemstore virksomheder i stedet for at betragte dem enkeltvis .
Vi mener ogs , at man er ndt til at udvise den forndne fleksibilitet , nr budgettet fordeles mellem de forskellige SMV-finansieringsordninger og f.eks. tage hensyn til eftersprgslen p markedet i stedet for blot at tage hensyn til behovet for geografisk dkning .
Jeg vil understrege , at Den Europiske Investeringsfond altid har bestrbt sig p at kanalisere finansiering til lande med en beskeden eftersprgsel .
Med hensyn til sektordkning vil jeg gerne ppege , at strstedelen af de sm og mellemstore virksomheder , der har nydt godt af disse midler , tilhrer de traditionelle sektorer .
Nr det er sagt , er det sandt , at fondens ivrkstterfacilitet er mlrettet mod hjteknologiske sm og mellemstore virksomheder , og at mere end 90 % af de virksomheder , der modtager midler fra SMV-ivrkstterfaciliteten er mikrovirksomheder med frre end 10 ansatte - primrt inden for tjeneste- , hndvrks- , industri- og handelssektoren .
<P>
For det tredje er der fremtidsudsigterne for finansieringsinstrumenter .
Overlevelsen af programmer , der gavner de sm og mellemstore virksomheder , er garanteret i henhold til det flerrige program til fremme af initiativ og ivrkstternd , der nu ogs er bent for kandidatlande .
Den Europiske Investeringsfond hber p at kunne indlede kontraktforhandlingerne inden udgangen af 2002 ved at underskrive aftalememoranda med disse lande og afslutte finansprocedurer .
Med hensyn til den europiske teknologiske ivrkstterfacilitet , der blev prsenteret i rsberetningen for 2001 , har omvurderingen af hurtigt voksende innovative virksomheder og investorernes enorme tab som flge heraf forstyrret markedet voldsomt , og der er ikke tegn p , at det ndres i fremtiden .
Vi skal ogs huske p , at bankerne i en situation med langsom konomisk vkst , get konkurrence p de europiske markeder , omstrukturering af banksektoren og eftersprgsel efter vrdier for aktionrerne ikke er tilbjelige til at bevilge eller forny risikable ln til sm og mellemstore virksomheder .
Nr offentlige organer tegner sig for en del af risikoen , er der selvflgelig stadig en chance for , at bankerne vil tilbyde ln til sm og mellemstore virksomheder .
Derfor er der stadig en stor eftersprgsel efter SMV-ivrkstterfaciliteten , og vi tror , at kandidatlandene vil skabe en get eftersprgsel efter deres optagelse .
<P>
Med hensyn til Joint European Venture eller JEV-programmet er Kommissionen enig i hr . Bushill-Matthews ' bemrkninger om , at programmet havde en begrnset jobskabende effekt , og at det ikke var omkostningseffektivt .
Der var en begrnset eftersprgsel fra de sm og mellemstore virksomheder og betydelige forsinkelser i behandlingen af ansgningerne , fordi Kommissionen var ndt til at flge stramme procedurer for at minimere risikoen for uregelmssigheder og beskytte Fllesskabets konomiske interesser .
Da det forholder sig sledes , er Kommissionen enig med Parlamentet i , at Joint European Venture br lukkes .
<P>
Den endelige vurdering af vkst- og beskftigelsesinitiativet skal vre afsluttet og klar til forelggelse for Parlamentet i november 2002 .
Ved udlbet af hringsperioden vil Kommissionen fremstte et forslag for Rdet i marts eller maj 2003 om en afgrelse fra Rdet om ndring af det flerrige program til fremme af initiativ og ivrkstternd samt eventuelt om lukning af det specifikke Joint European Venture-initiativ .
<P>
Til slut vil jeg sige et par ord om evaluering . Perioden vedrrende det budget , der er afsat til de finansielle instrumenter , som forvaltes af Den Europiske Investeringsfond , udlb den 29. maj 2002 , det vil sige fire r efter udsendelsen af Rdets beslutning .
Derfor var evalueringsrapporten planlagt til at blive udsendt efter den dato , s der kunne tages hensyn til hele budgetperioden p 48 mneder .
<P>
Til slut , hr. formand , har jeg blot en enkelt bemrkning til hr . Bushill-Matthews ' oprindelige strategi .
De tidligere omtalte initiativer er tydeligvis en del af det flerrige program om sm og mellemstore virksomheder .
Konklusionen p de mange analyser og undersgelser m vre , at et af de sm og mellemstore virksomheders strste problemer er finansiering , og at det er et reelt problem i hele EU .
Alle disse initiativer fra Europa-Kommissionen - garantifondene , Joint European Venture , teknisk sttte til virksomheder - er pilotprogrammer , der skal skaffe nye finansielle instrumenter til de sm og mellemstore virksomheder , og nogle af dem er vellykkede , mens andre ikke er . Alle initiativerne er imidlertid afhngige af , hvor dynamiske og veludviklede markederne er i de enkelte medlemsstater .
Men vi synes , at resultatet under alle omstndigheder er positivt , fordi vi arbejder med medlemsstaterne , de nye instrumenter nr ud p markedet , og vi finder altid en model , der passer til landet og SMV-sektoren .
<SPEAKER ID=71 NAME="Gill (PSE)">
Hr. formand , SMV spiller en vigtig rolle , bde fra en konomisk og social synsvinkel .
De er derfor en stor politisk prioritet .
Betydningen af sm virksomheder og mikrovirksomheder blev anerkendt p Det Europiske Rds mde i Feira .
Derfor br der trffes finansielle sttteforanstaltninger i langt strre omfang .
For at opn dette skal Kommissionen straks anerkende og genoptage behandlingen af disse tre omrder .
Jeg er ikke helt tilfreds med de forklaringer , som kommissren har givet .
Kommissionen skal gre noget ved den mangel p oplysninger , som SMV og mikrovirksomhederne har om disse programmer .
Adgangen til oplysninger om finansiering er grundlaget for fremme af selvstndig erhvervsvirksomhed og SMV ' s aktiviteter .
Derfor skal Kommissionen og medlemsstaterne ivrkstte oplysningskampagner over for SMV om , hvordan man kan f sttte fra EU-projekter og -programmer .
<P>
For det andet er der for meget bureaukrati og for mange komplicerede finansieringsprocedurer .
De skal vk .
I Europa skal SMV overvinde mange flere forhindringer for at modtage sttte end SMV i USA .
<P>
Vi har hrt om Joint European Venture ( JEV-programmet ) og grundene til , at det er slet fejl .
Vi m se p tallene .
En af grundene er , at t ud af fem projekter blev afvist af Kommissionen eller trukket tilbage p grund af de administrative krav .
Det m vi se nrmere p .
Kommissionen var heller ikke klar , da de ivrksatte JEV-programmet , for det blev ikke markedsfrt i alle medlemsstater , der var ingen mellemled , og i Det Forenede Kongerige var der kun t .
Programmet var derfor ddsdmt fra starten .
<P>
Jeg ved , at der i min region er mange mikrovirksomheder og SMV , som med glde ville have taget imod muligheden for at deltage i programmet .
Jeg hber , at programmets efterflger vil lse nogle af disse problemer , for programmet er vigtigt , isr for kandidatlandene .
<SPEAKER ID=72 NAME="Iivari (PSE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Bastos og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for den tilfredsstillende mde , hvorp der blev taget hensyn til udtalelserne fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport i betnkningen om kvalifikationer og mobilitet .
Mlstningen om at blive verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi kan ikke gennemfres uden en faglrt og mobil arbejdskraft .
I sin udtalelse fremhver Kulturudvalget imidlertid ogs et bredere ml om en grunduddannelse og dens afgrende betydning .
Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at udnytte informationsteknologien til at fremme virtuel mobilitet samt nye indlrings- og arbejdsformer .
<P>
Sknt uddannelse er medlemsstaternes ansvar , er der ogs brug for flles aktioner og flles ml .
I 2000 varierede antallet af dem , der modtog videreuddannelse , i de forskellige medlemsstater fra 78 % helt ned til under 20 % .
Det bliver vanskeligt at skabe et solidt grundlag for konkurrenceevne , hvis ikke vi fr hvet uddannelsesniveauet .
<P>
Problemerne med kvalifikationernes sammenlignelighed er en alvorlig hindring for arbejdskraftens mobilitet .
I r fejrer vi Erasmus-studerende nr . 1 million , men i realiteten har vi stadig store problemer med at kompensere for studier , der er gennemfrt i udlandet .
I den henseende forventer vi os meget af Bologna-processen og Brugge-processen .
<P>
I Kommissionens handlingsplan understreges det med rette , at uddannelsessystemerne skal forbedres , s de bedre kan opfylde behovene p arbejdsmarkedet .
Hvis uddannelsessystemerne gres mere fleksible , bliver det f.eks. muligt at ge interessen for matematik og naturvidenskab .
Adskillige medlemsstater har ivrksat srlige projekter inden for disse omrder .
Kommissionen vil forhbentlig vre i stand til at finde eksempler p god praksis fra disse projekter , som andre kan nyde godt af .
<SPEAKER ID=73 NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE)">
. ( EN ) Hr. formand , jeg bifalder Kommissionens aktionsplan vedrrende kvalifikationer og mobilitet og fru Bastos betnkning .
Selv om problemet for de arbejdslse i Europa er mangel p beskftigelse frem for mangel p mobilitet , er de sprgsml , som Kommissionens taskforce har rejst , meget vigtige .
Jeg vil gerne nvne et par punkter , som blev fremhvet af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<P>
For det frste er integration af knsaspektet et krav for alle Kommissionens dokumenter , men et bilag til aktionsplanen med en forklaring om , hvordan det blev opnet i dette tilflde , vil ikke blot bidrage til at sikre , at foranstaltningerne gennemfres , men ogs vise , hvordan man opnr integration i praksis .
Det vil vre et godt eksempel i forbindelse med andre politikker .
<P>
For det andet foresls der regionale initiativer til at sttte erhvervsuddannelse af kvinder i beskftigelse , hvor de er underreprsenteret .
Det reviderede direktiv om ligebehandling af mnd og kvinder giver medlemsstaterne mulighed for at trffe positive srforanstaltninger med hensyn til efteruddannelse p omrder som f.eks. den videnskabelige sektor , og det br der bygges videre p i aktionsplanen .
<P>
For det tredje indeholder aktionsplanen forslag om oprettelse af industrielle , uddannelsesmssige og andre rdgivende organer .
Selv om jeg ved , at medlemskab af sdanne organer ikke altid henhrer under Kommissionens kompetenceomrde , vil en bestemmelse , som krver , at Kommissionen sikrer lige reprsentation af knnene , nr det er muligt , sende de involverede et meget klart budskab om , at det forventes .
<P>
Geografisk mobilitet betyder naturligvis andet og mere end at f job et andet sted .
Der er andre sprgsml , som skal tages i betragtning , isr for arbejdstagere med brn , f.eks. adgang til bolig , socialsikring , undervisningsmuligheder og brnepasningsfaciliteter af god kvalitet .
I betnkningen fremhves flere punkter , som jeg bifalder , og som er vigtige for kvinder , f.eks. tillgspensionsrettigheder , der kan overfres - som nvnt af kommissren - og anvendelse af bedste praksis til at opmuntre kvinder til at have en strre interesse i matematik , videnskab og teknologi .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke bde Rdet og Kommissionen mange gange for deres oplg , men jeg vil ogs navnlig takke vores to PPE-DE-ordfrere , Regina Bastos og Philip Bushill-Matthews , for deres betnkninger .
For det vigtige ved denne forhandling er , at vi ikke blot taler om de generelle aspekter , men at vi ogs behandler to ganske specifikke dele af beskftigelsesproblematikken .
<P>
For det frste de sm og mellemstore virksomheder , som naturligvis er meget vigtige for den konomiske struktur . Fru Bastos ' betnkning vedrrer navnlig EU ' s arbejdsmarkedsstruktur og uddannelsesstruktur .
Hvis man ikke holder disse i balance med hinanden , er der noget galt .
I jeblikket gr det naturligvis ikke srlig godt med konomien .
Det vil uden tvivl f flger for arbejdsmarkedet .
Det ved vi allerede nu , og det m vi forberede os p .
Derfor spekulerer jeg p , om Rdet ikke er for optimistisk .
Stoler det ikke for meget p de seneste tal , der er baseret p meget strre vkst og produktivitetsudvikling end nu ?
<P>
Et andet sprgsml , som man kan stille Rdet , er naturligvis , om det ikke ogs er for optimistisk , nr det kombinerer alle disse processer .
Vi er selvflgelig ikke imod det , men skaber man ikke en slags Johannesburg-topmde eller mske , for at bruge et udtryk fra Bibelen , et babelstrn med alle disse processer , der foregr samtidig ?
Giver det nogen ekstra fordele ?
Det er mit andet sprgsml .
<P>
Et sprgsml , som jeg vil stille Kommissionen , vedrrer , hvad jeg sagde i al almindelighed , nemlig om Kommissionen ogs tager hensyn til sine egne direktiver .
Jeg ved udmrket , at s snart der kommer et socialt direktiv , flger der jeblikkeligt meget omfattende diskussioner om beskftigelse .
Det oplever vi i jeblikket f.eks. med direktivet om vikarers arbejdsvilkr .
Men der er ogs andre direktiver , f.eks. p selve det konomiske omrde eller om rsberetninger . Der er mange klager , ogs hos sm og mellemstore virksomheder , over , at disse direktiver er meget uheldige for beskftigelsen .
Jeg vil nvne et eksempel fra denne uge , nemlig kommissr Bolkesteins overtagelsesdirektiv .
Det er nsten sikkert , at det i hvert fald i Nederlandene og i Tyskland vil koste i titusindvis af arbejdspladser , og at det sociale system , som vi i jeblikket har , undermineres p lngere sigt .
Tages det med i betragtning ved beslutningsprocessen i Kommissionen ?
Undersger man , hvor mange job der gr tabt ?
Eller njes man ved disse i sig selv gode hensigter med kun at fokusere p direktiverne p det sociale omrde ?
Det ville efter min mening vre forkert .
Jeg vil derfor gerne have at vide af Kommissionen , om det ogs er sket her , og hvis det ikke er tilfldet , om det s sandsynligvis vil ske i fremtiden .
<P>
Vi befinder os som sagt stadig i en vanskelig situation , hvad angr beskftigelsen .
Jeg synes , at der stadig kan gres noget p EU-plan .
Jeg nvner f.eks. problemet med vbenindustrien , som er meget drligt reguleret i Europa , og hvor vi kunne opn meget bedre beskftigelse , men ogs meget strre effektivitet , end det i jeblikket er tilfldet .
Jeg ved , at en masse mennesker helst ikke vil tale for meget om det , men hellere overlader det til sagens gang .
Det er alts ogs et problem , som vi efter min mening skal tnke p .
<P>
Endelig , hr. formand , tror jeg , at vi skal passe meget p , at vi ikke i for hj grad kun ser p USA og tror , at de gr alt bedre end vi .
Vi har i den forlbne tid set , at der er en rkke tilflde , jeg nvner blot Enron , men der er jo ogs i jeblikket strejken p vestkysten , hvor USA ikke klarer sig s godt .
Jeg vil gerne opfordre bde Rdet og Kommissionen til frst og fremmest at forsge at overtage de gode ting , som sker i USA , og ikke for mange af de uheldige ting og heller ikke tro , at vi klarer os s drligt .
Vi klarer det nemlig ofte meget bedre , end vi selv tror .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen for deres redegrelser om beskftigelsesstrategien , ligesom jeg ogs vil takke de to ordfrere .
I mit indlg vil jeg koncentrere mig om beskftigelsesstrategien .
<P>
Det er godt , at der er sket en evaluering efter fem r .
Det er vigtigt at se , hvad der har virket godt , hvad der har virket knapt s godt , og hvor der er plads til forbedringer .
Rdet siger med rette , at det i sidste ende er resultatet , der tller . De overordnede resultater for de seneste fem r er imidlertid rimeligt gode .
Der har vret en stigning i aktive beskftigelsesfremmende foranstaltninger , arbejdslsheden er faldet , og beskftigelsen er steget tilsvarende .
Hvis vi prver at sammenligne vores hndtering af beskftigelsen i forskellige perioder med lavkonjunktur , kan vi bekrfte , at der er sket en stor forbedring under denne afmatning sammenlignet med den forrige , sknt arbejdslsheden i jeblikket er stigende i nogle lande .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om de foreslede ndringer og deres omfang er det helt klart , at sjlestrukturen ikke er et ml i sig selv , men det er vigtigt , at en rkke forskellige aspekter er medtaget i beskftigelsesstrategien .
Her taler jeg naturligvis om mlene om get beskftigelse og mindre arbejdslshed , flere kvinder i beskftigelse , meningsfuld beskftigelse og aspekter af arbejdets tilrettelggelse .
Der er endnu et aspekt , som ingen har nvnt , nemlig at bredygtig udvikling skal integreres i beskftigelsesstrategien , sdan som den er blevet i de andre to strategier .
<P>
Jeg er enig i den fremlagte holdning til stabilitet .
Vi br ikke gribe ind og foretage ndringer hvert r .
Medmindre der har vret srlige udviklinger , br disse processer have lov til at fortstte i en rrkke .
Jeg er ogs enig i holdningen til fokus .
Det bliver vanskeligt , hvis der er for mange indikatorer og ml .
Vi skal koncentrere os om de vigtigste ml , og vi skal srge for gennemfrelsen og skabe resultater .
<P>
Med hensyn til benhed og parternes deltagelse nsker jeg at betone det , der er blevet sagt om arbejdsmarkedets parter .
De spiller allerede en vigtig rolle , og der er gode grunde til at ge deres deltagelse i beskftigelsesstrategien .
Der er imidlertid nogle mangler , specielt inden for demokratisk kontrol .
Europa-Parlamentet har en manglende indflydelse p den overordnede strategi , og de nationale parlamenter har en manglende indflydelse p gennemfrelsen og medlemsstaternes nationale aktionsplaner .
Det er vigtige emner .
Vi kan ikke lade s vigtige sprgsml blive afgjort bag lukkede dre af arbejdstagersammenslutninger .
Vi skal have reel demokratisk kontrol .
<P>
Nr vi koordinerer processerne , er der imidlertid ikke nogen processer , der er vigtigere end andre .
Den konomiske proces er lige s vigtig som den sociale proces og processen vedrrende beskftigelsespolitik , og vi skal ogs inddrage de sociale retningslinjer , nr vi synkroniserer processerne .
Alt dette er vigtigt .
Hvis der er nogen , der br st for koordineringen , er det Rdet ( almindelige anliggender ) .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Manders (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke Kommissionen , mine kolleger og ordfrerne for dette politiske dokument .
Det er vigtigt , at vi forsger at n Lissabon-mlstningerne , og derfor m vi bestemt gre noget ved beskftigelsen og uddannelserne .
Det er derfor godt , at denne betnkning er udarbejdet .
Vi m lre af fortiden , for uden fortid er der ingen fremtid .
For at n de mlstninger , der blev aftalt i Lissabon , m vi imidlertid ogs se p en bedre arbejdsmobilitet , og her tnker jeg navnlig p grnseomrderne .
Der m foretages en bedre tilpasning og skabes mere samarbejde mellem trepartssystemet med det offentlige , erhvervslivet og videninstitutter , frst og fremmest for at tilskynde til arbejde p tvrs af grnserne .
Jeg har derfor stillet et ndringsforslag for at fremme dette .
Heldigvis har Budgetudvalget i mellemtiden vedtaget et ndringsforslag herom , og jeg hber , at det ogs kan ske her .
<P>
Det transnationale arbejds- og videnpotentiale , der findes , benyttes i jeblikket stadig alt for lidt , og det br forbedres .
Endvidere br vi i fremtiden undersge den gensidige anerkendelse af erhvervskvalifikationer og eksamensbeviser , hvilket vi er i fuld gang med .
Men i sidste instans skal den grnseoverskridende tilpasning af sociale sikringssystemer , socialpolitikken og endog skatte- og afgiftspolitikken ogs forbedres .
Jeg formoder , at Rdet vil tage dette op og til sin tid ogs vil stille forslag , isr for at fremme mobiliteten og udvekslingen af viden . Det skal ske p tvrs af grnserne , for som vi ved , er der kun f europere , der flytter fra den ene region til den anden , navnlig for at sge arbejde .
<P>
I modstning til min kollega hr . Pronk vil jeg gerne henvise til amerikanerne , som absolut ikke har noget imod at sge et andet job inden for en radius af 1.000 km .
Med hensyn til hans bemrkning om overtagelsestilbud vil jeg gerne sige , at de europiske virksomheder efter min opfattelse som flge deraf kan klare sig bedre , og hvis de klarer sig bedre p det indre marked , vil det i sidste instans fre til bedre investeringer og derfor ogs mere beskftigelse .
Som De ser , hr. formand , er det muligt for os at have forskellige opfattelser .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at sige nogle f ord om beskftigelsesstrategi .
<P>
For det frste glder det mig , at bde Kommissionen og Rdet tydeligt identificerer sig med og kmper for Lissabon-strategien med dens klare ml og visioner om konomisk vkst , fuld beskftigelse og sociale aspekter i indbyrdes balance .
Det er meget vigtigt at skabe en afbalanceret beskftigelsespolitik , hvor en rkke forskellige interesser str side om side .
<P>
For det andet er det godt , at Kommissionen taler s tydeligt om mulighederne for at gennemfre beskftigelsesstrategien .
Vi har tidligere haft det problem , at der har vret mange gode ider , men kun middelmdige resultater , nr iderne har skullet fres ud i livet i medlemsstaterne .
Det er vigtigt , at den europiske beskftigelsesstrategi koordineres med nationale beskftigelsespolitikker .
I den forbindelse er parlamenterne en nglefaktor , fordi de bevilger midlerne til de nationale beskftigelsesstrategier .
Derfor finder jeg det opmuntrende , at hr . Hjort Frederiksen og Kommissionen understregede parlamenternes rolle .
Jeg kunne imidlertid godt tnke mig en afklaring .
Det er godt , at parlamenterne skal spille en strre rolle .
Er der en fast aftale om , at de skal afholde debatter og trffe beslutninger ?
Som vi ved , trffer parlamenterne beslutninger om nationale beskftigelsesstrategier .
Findes der en anden og anderledes europisk beskftigelsesstrategi , som parlamenterne ikke skal have lov til at trffe beslutninger om ?
Det er et praktisk sprgsml .
<P>
Jeg vil ogs bringe noget p bane , som fru Diamantopoulou sagde , og som jeg havde hrt fr . Det handler om stabilitet med hensyn til retningslinjerne .
Jeg kan forst dette nske om stabilitet , og jeg er helt enig i , at der skal vre stabilitet i mlene .
Retningslinjerne handler imidlertid ogs om midlerne , og jeg er noget mere tvivlende over for pstanden om , at midlerne skal vre lige s stabile .
Jeg mener , at vi skal holde fast i virkeligheden og fokusere p det hndgribelige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at bde udvidelsesprocessen med dens meget specifikke problemer for kandidatlandene og den nylige stigning i arbejdslsheden udgr nye udfordringer , der krver realitetssans .
S gr det ikke an at sige , at midlerne skal vre ekstremt stabile og uforanderlige r efter r .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg byder hr . Frederiksen og fru Diamantopoulou velkommen .
<P>
Jeg har et par korte bemrkninger , for sm grupper har ikke meget taletid .
Jeg takker vores kolleger , fru Bastos og hr . Bushill-Matthews , for deres bidrag .
Jeg vil lige skitsere nogle af de vigtigste omrder .
Vi taler her om reformen af beskftigelsesstrategien .
Nr vi ser p de nuvrende retningslinjer og p prioriteterne , som de er formuleret nu , er det tydeligt , at beskftigelsesstrategien faktisk til dels er indhentet af Lissabon-processen , og Lissabon-processen er indhentet af en konomisk recession .
Det betyder , at der egentlig er en hel del ting , der er i fare .
Mlet for arbejdsdeltagelse kan sandsynligvis ikke ns , for der er ikke arbejde . Man kan kun fremme beskftigelsen , hvis der tilbydes arbejde , og hvis der tilskyndes til at tilbyde arbejde .
Sprgsmlet er imidlertid , om vi altid kan gre det .
Jeg er meget spndt p disse nye retningslinjer og ogs meget spndt p , hvad vi mister .
<P>
Hvordan kan vi sammenfatte det ?
At det ser anderledes ud for ungdomsarbejdslsheden , forstr jeg , men en rkke andre former for arbejde ssom arbejde til ldre kan ikke altid fremmes .
<P>
Jeg synes , at nye retningslinjer er udmrket . Der behver efter min mening ikke altid at vre grundpiller .
Men disse retningslinjer skal dog vre klare og tydelige , ligesom den nye forbindelse med ESF og med pengene .
Hvad angr strmlining , tilslutter jeg mig faktisk ogs hr . Pronks holdning , nemlig at strmlining og integration er nrt knyttet til hinanden .
Nr vi taler om integration , m vi ogs tage hensyn til de konomiske aspekter og de sociokonomiske , politiske aspekter ved justeringen af , hvad vi kalder social- og beskftigelsespolitikken .
<P>
Til sidst sprger jeg kommissren eller Rdet , hvordan det kan vre , at socialsikringsdirektivet stadig ikke er revideret .
Jeg har set den kommenterede dagsorden .
Deri ser jeg ingen fremskridt , og jeg undrer mig over , hvornr det sker , nr vi taler om dels fleksibilitet , dels social sikring .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Fru kommissr , jeg tror ikke , at en konstant henvisning til de mlstninger , der blev opstillet i Lissabon , er srlig nyttig , hvis vi p EU-plan og ikke mindst i de enkelte lande nsker at srge for handlingsplaner og lovgivningsindgreb , som tager sigte p at skabe bedre betingelser for virksomhedernes konkurrenceevne - ikke mindst i denne tid - og sledes p at skabe forudstningerne for en god beskftigelse .
<P>
Der br efter min mening gres en rkke ting - som man kan vlge at gre eller ej - i de enkelte lande .
Jeg har et par bemrkninger i den forbindelse .
Jeg mener f.eks. , at en konstant henvisning til et indgreb fra arbejdsmarkedets parters side er overdrevet , og at dette ogs risikerer at gre arbejdsmarkedet endnu mindre fleksibelt . Det er en lsning , hvor man giver beskyttelse , garantier , forsikringer og muligheder til de arbejdstagere og virksomheder , der allerede er en del af produktionsforlbet , og hvor man sledes forsvarer dem , der er en del af arbejdsmarkedet og konomien , og herved skaber strre hindringer for dem , der str uden for , og dem , der leder efter et arbejde og har hrdest brug for et .
<P>
Nr det glder mobiliteten i EU - som efter min mening er en vigtig mlstning - br vi arbejde p at skabe forudstningerne for en reel adgang til denne mobilitet . Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at der er problemer med mobiliteten i EU og i de enkelte lande .
Her tnker jeg f.eks. p Italien , hvor arbejdskraftens mobilitet inden for landegrnserne er meget ringe og endda nsten ikkeeksisterende , hvilket skyldes arbejdsmarkedslovgivningen og de nationale overenskomster - jeg hber ikke , at der er nogen , som foreslr en europisk kontrakt for de forskellige arbejdssektorer - der ikke tager hensyn til de srprg og de sammenlignelige fordele , som de enkelte omrder kan bidrage til et effektivt arbejdsmarked med . Derfor skal vi ikke kun skabe mobilitet for arbejdstagerne , men ogs for investeringerne .
<P>
Jeg vil nvne et andet aspekt i samme forbindelse , nemlig arbejdskraftens mobilitet og erhvervssammenslutningerne .
Nr det glder erhvervenes regulering , har mange lande , f.eks. Italien , et sammenslutningssystem , som gr adgangen umulig , medmindre man opfylder sammenslutningernes krav , og som skaber en lovgivningsbarriere for mobiliteten og f.eks. for , at de , der i Italien nsker at udve nogle af de vigtigste selvstndige erhverv , kan gre dette .
<P>
Det br man efter min mening tnke over , og man br ligeledes tnke over , om en satsning p at give arbejdsmarkedets parter en stadig strre rolle i stedet for at skabe nogle markedsregler , der er s effektive som muligt , er den rigtige satsning for Europa .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , uanset om vi kan lide det eller ej , afholdes dagens forhandling i en noget negativ tid prget af konomisk afmatning og truslen om krig mod Irak , der var genstand for den forrige forhandling .
Som det fremgr af beskftigelsesstatistikkerne , har arbejdsmarkedsreformerne desvrre ikke vret strke nok til at skabe den type fremdrift , der omsttes i nye job , og det i en sdan grad , at man selv i lande som Grkenland , hvor der i jeblikket er en vkst p omkring 4 % , fortsat har problemer med arbejdslshed .
Det betyder , at vkst ikke altid frer til nye arbejdspladser , primrt p grund af svagheder og manglende smidighed p arbejdsmarkedet , herunder unge menneskers og kvinders vanskeligheder med at komme ind p arbejdsmarkedet , paradoksproblemet mellem arbejdsmarkedets krav og frdighederne hos de unge , der forlader uddannelsesinstitutionerne , og den anakronistiske og forldede opfattelse af arbejde og vrdien af kvinders arbejde , som fortsat eksisterer i mange egne af EU .
<P>
I den nye generation af retningslinjer for beskftigelse , som De henviste til , fru kommissr , skal der tages hjde for det faktum , at arbejdsmarkedet desvrre stadig er knsopdelt , at kvinder tjener mindre end mnd , at kun 25 % af virksomhederne ejes af kvinder , og at glasloftet desvrre stadig sidder fast forankret .
Jeg tror , at arbejdets kvalitet , der er det centrale begreb i retningslinjerne , bredygtig udvikling og individualiserede rettigheder meget vel kan vre drivkraften bag lngere karrierer for kvinder . Jeg vil ogs gerne understrege , sdan som fru Evans sagde p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder , at den nye beskftigelsesstrategi skal baseres p mainstreaming .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke for Rdets og Kommissionens indlg og naturligvis lyknske ordfrerne , fru Bastos og hr . Bushill-Matthews .
<P>
I EU ' s charter om grundlggende rettigheder , str der i kapitel II , artikel 15 , under overskriften " Friheder " , at " enhver unionsborger har frihed til at sge beskftigelse , arbejde , etablere sig og levere tjenesteydelser i alle medlemsstaterne " .
Jeg mener , at denne artikel burde betegnes som en grundlggende ret , hvad angr fri bevgelighed for tjenesteydelser og personer .
Der er imidlertid stadig mange hindringer i vejen for den uddannede eller uuddannede arbejdskrafts bevgelighed mellem medlemsstaterne , hvilket forhindrer europiske arbejdsmarkeder , der er bne for alle , og som en logisk flge heraf skabes der sandsynligvis territorial uligevgt og uretfrdighed , social udelukkelse og fattigdom .
<P>
Det er alt sammen forhindringer , der vanskeliggr forflgelsen af det ml , der blev fastsat p Det Europiske Rd i Lissabon og bekrftet p Det Europiske Rd i Barcelona .
EU skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden , en konomi , der kan skabe en bredygtig konomisk vkst , ledsaget af flere og bedre job og strre social samhrighed .
<P>
Derfor er det ndvendigt at ndre og forenkle de sociale sikringsordninger og at godkende princippet om overfrsel af tillgspensionsrettigheder .
Det ville vre hensigtsmssigt og mske ndvendigt at skabe en mobilitetsplan , som har en reel indvirkning p borgernes liv , og hovedsageligt i specifikke territoriale omrder , som f.eks. grnseoverskridende omrder , med inddragelse af de lokale myndigheder , hvorved den lokale beskftigelsessituation styrkes .
<P>
Denne indvirkning br ogs kunne mrkes p specifikke materielle og kompetencemssige omrder , f.eks. tjenesteydelseskonomien eller miljet , og naturligvis med deltagelse af arbejdsmarkedets parter , med en flydende og let kommunikation mellem erhvervs- og uddannelsessektorerne , med srlig opmrksomhed p betydningen af uddannelse og af uddannelsessystemerne med henblik p udviklingen af en mobilitetskultur ved at skabe horisontale politikker , f.eks. lighedspolitikker og andre politikker , for de forskellige muligheder er ikke ttte og uafhngige rum , men en del af et hele , af en rkke aktioner , som har til forml at udvikle den europiske sociale model og gennemfre de principper , som nogle visionre mennesker , det siger jeg med respekt , s for over 50 r siden .
<P>
Til syvende og sidst drejer det sig , som kommissren har sagt , om , at de , der nsker at flytte rundt i hele EU , kan gre det .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
Fru formand , tillad mig frst at stille et sprgsml til hr . Frederiksen , som i gr for frste gang var formand for Rdet ( socialministrene ) .
Til min store overraskelse har jeg hrt , at det ikke lykkedes at opn enighed om trepartstopmdet om den sociale dialog p dette mde . Jeg synes , at en af de vigtige ting i beskftigelsesstrategien , som vi skal forsge at fremme , netop er at involvere arbejdsmarkedets parter i denne beskftigelsesstrategi i lyset af deres ansvar for faststtelse af lnninger og for politikken vedrrende arbejdsvilkr .
Jeg vil gerne udtrykke min store overraskelse og beklagelse over dette og sprge ham , hvorfor der ikke kunne opns enighed .
<P>
Jeg har to bemrkninger om betnkningen af hr . Bushill-Matthews , som for anden gang har udarbejdet en betnkning om rsberetningen , og for anden gang har jeg vret skyggeordfrer .
Jeg er ogs lidt overrasket over , at betnkningen str p dagsordenen for dette plenarmde , fordi vi netop har forsgt at opn enighed i udvalget om en rkke vigtige punkter .
<P>
Jeg har to bemrkninger i denne forbindelse . For det frste om JEV-procedurerne , joint ventures med tiltrdelseslandene .
Jeg vil fuldstndig tilslutte mig det , som fru Gill sagde , nemlig at det er vigtigt at analysere ordentligt , hvorfor dette projekt fungerer s drligt . Om det virkelig skyldes den offentlige omtale , bureaukratiet og omstndelige administrative procedurer , og om det ikke er rgerligt at delgge et sdant projekt , hvis der er mulighed for , at procedurerne kunne forbedres .
Dernst vil jeg gerne anmode Kommissionen om ved evalueringen at vre srlig opmrksom p den slags ting , fordi jeg tror , at det faktisk kunne vre en meget vigtig mulighed for at fremme udvelse af selvstndige erhverv og samarbejde .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer Bushill-Matthews-betnkningen .
Jeg vil gerne kort henlede opmrksomheden p opfordringen deri til , at Kommissionen rapporterer til os om virksomhedernes sociale ansvar og de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-?sagaropoulou (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , de to punkter p dagens dagsorden , aktionsplanen om mobilitet samt sttte til innovative sm og mellemstore virksomheder , er afgrende for at styrke konomien , ge beskftigelsen og skabe konomisk og social samhrighed i EU , specielt med den nrt forestende udvidelse , og derfor glder jeg mig over Europa-Kommissionens initiativer og ordfrernes bidrag .
<P>
Jeg vil gerne kommentere sprgsmlet om den meget begrnsede mobilitet - statistikken er allerede blevet citeret , og der er ingen grund til at gentage den .
Jeg vil blot ppege , at denne afgrundsdybe situation ikke blot er en svaghed p markedet .
Den illustrerer de svagheder og problemer , der er en fast bestanddel af den europiske enhed .
Det er et komplekst emne , der hnger sammen med almen uddannelse , erhvervsuddannelse , socialforsikring , beskatning samt selvflgelig sprogfrdigheder . S vi har rigeligt at se til i alle sektorer og p alle niveauer .
P nationalt plan , hvor vi skal koordinere og mobilisere centrale politikker , arbejdsmarkedets parter og de lokale beskftigelsespolitikker . Og p fllesskabsniveau , hvor der er brug for konstant koordinering og initiativ .
P begge niveauer skal vi , som ordfreren ppegede , opstille tydelige ml og tidsplaner , og mere direkte har vi brug for politikker , der er koordinerede uden overlapninger .
<P>
Jeg vil ogs minde om , at vi skal gre brug af vigtige instrumenter for at finde nye veje til at fremme mobiliteten - eksempelvis artikel 6 i Den Europiske Socialfond .
I sin resolution opfordrer Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen til at tage hensyn til dette behov og muligheden for at finde nye prioriteringer .
<P>
Til slut har jeg et par bemrkninger vedrrende videregende uddannelser .
Det tidligere nvnte Erasmus-program og 1 million studerende , der flytter rundt i Europa , er ikke ensbetydende med serise bestrbelser p at udvide den tvrkulturelle dimension af uddannelser og gre de studerende fortrolige med uddannelsessystemerne og forberede dem til at blive mobile europiske arbejdstagere .
De skal forberedes p alle trin af deres uddannelse , og vi skal gre det lettere for de studerende at flytte fra et universitet til et andet .
En undersgelse - om end noget overfladisk - af forskellene mellem systemerne og manglen p passende faciliteter for de studerende , der flytter fra et universitet til et andet , viser tydeligt , at de uddannelsesmssige grnser fortsat eksisterer , og at det er et omrde , hvor vi skal udvise initiativ og vovemod .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , i fru Bastos ' glimrende betnkning understreges det , at det bde er ndvendigt at integrere Eures i medlemsstaternes arbejdsformidlinger og at inddrage de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter i Eures ' aktiviteter , s der skabes en stadig strre spredning af de initiativer , der tager sigte p at fremme arbejdstagernes mobilitet .
Herved bliver det muligt at styrke og udvide det tvrnationale samarbejde , nr det glder uddannelse , anerkendelse af kvalifikationer og beskyttelse af sikringsrettighederne , hvor arbejdsmarkedets parter har givet et afgrende bidrag via Eures ' oprettelse af hele 39 tvrregionale rdgivende organer i medlemsstaternes grnseomrder .
<P>
Denne erfaring skal udnytttes og m bestemt ikke g tabt , hvilket ville vre tilfldet , hvis de tvrregionale rdgivende organer blev adskilt fra Eures , og hvis deres eksistens og finansiering p en eller anden mde blev afhngig af de enkelte medlemsstaters velvilje , sdan som det tilsyneladende er Kommissionens hensigt .
<P>
Ndvendigheden af i hjere grad at inddrage medlemsstaterne i Eures ' og de hermed forbundne organers finansiering og drift er selvflgelig en fornuftig mlstning , men nr det glder dens form og kvantitet , kan det kun vre en mlstning , som fastlgges p EU-plan , og som inddrager alle medlemsstaterne p en solidarisk mde . Den m sledes ikke give sig udslag i , at Kommissionen fralgger sig sit ansvar for de tvrregionale rdgivende organers drift eller ligefrem deres overlevelse .
<P>
Derfor har vi med ordfreren fru Bastos ' samtykke stillet et ndringsforslag , som skal give os et betryggende svar fra Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , jeg vil gerne lyknske fru Bastos med denne udtmmende betnkning om et emne - nemlig mobiliteten - der er af s afgrende vigtighed for et EU , som nsker at skabe en strre konkurrenceevne ved hjlp af nye og bedre arbejdspladser .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at give udtryk for min tilfredshed med Kommissionens handlingsplan , som indeholder konkrete foranstaltninger , der tager sigte p , at der senest i 2005 skal vre skabt en mere fordelagtig situation for det europiske arbejdsmarked ved at gre arbejdsmarkedet mere bent og tilgngeligt for alle .
<P>
Det glder mig at se , at man har medtaget nogle af de henstillinger , som hr . Evans og jeg kom med for to r siden i vores betnkning om mobiliteten i Det Europiske Fllesskab og navnlig mobiliteten for studerende , personer under uddannelse , volontrer , undervisere og forskere .
Et srligt - men bestemt ikke mindre vigtigt - sprgsml er de handicappedes mobilitet .
<P>
Men vi skal g lngere endnu .
Hvis vi nsker et Europa med flere og bedre arbejdspladser og med en strre social samhrighed - eller hvis vi kort sagt nsker at gennemfre de ambitise , men ndvendige Lissabon-mlstninger - er vi nemlig ndt til at arbejde videre for definitivt at fjerne de hindringer , der stadig eksisterer i dag , og som gr ud over de europiske borgeres erhvervsmssige og geografiske mobilitet og reelt begrnser deres muligheder .
<P>
Vi kan ikke lngere forholde os passivt til denne paradoksale situation , hvor bevgeligheden for valuta , varer og tjenesteydelser i EU er strre end de europiske borgeres egen bevgelighed .
Derfor tnker jeg her p de lokale myndigheders strategiske rolle , distancearbejdets muligheder og behovet for en modernisering og en fuldstndig udnyttelse af Eures-systemet , der er et aspekt , som jeg ogs understreger i min betnkning om det sjette rammeprogram for forskning .
<P>
Det er sledes ndvendigt , at vi n gang for alle ajourfrer og forenkler samordningen af den sociale sikring , at vi fremskynder revideringen af forordning 1408 / 71 , og at vi i fllesskab behandler og lser problemet med tillgspensionerne . Desuden er der et centralt sprgsml , som hr .
Zappal i jeblikket behandler i udvalget , nemlig sprgsmlet om eksamensbeviser og faglige kvalifikationer samt den gensidige anerkendelse heraf , s vi endelig fr det europiske omrde for eksamensbeviser og kvalifikationer , som ville fuldende reformen af det indre marked og i hj grad fremme mobiliteten mellem EU ' s forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=87 NAME="Hjort Frederiksen">
. Jeg vil gerne takke for de mange og gode indlg under denne forhandling .
Jeg er enig med kommissr Diamantopoulou i , at vi efter Rdsmdet i gr nu har fet en flles platform for en revision af den flles beskftigelsesstrategi .
Jeg er ogs enig i , at vi p baggrund af denne platform skal tage en bred debat om den fremtidige beskftigelse i EU .
Der er bnet for deltagelse af alle aktrer - det skal tages helt alvorligt - og i denne debat er Europa-Parlamentets rolle helt afgrende .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke for hr . Bushill Matthews bemrkninger om , at vi skal skabe job i praksis .
Det er her , den europiske beskftigelsesstrategi skal st sin prve og vise sin vrdi .
Jeg vil ogs godt takke for de mange konkrete forslag , hr . Bushill Matthews har bidraget med til at fremme den europiske beskftigelse og ge fleksibiliteten p de europiske arbejdsmarkeder .
<P>
Det ligger mig ogs p sinde at understrege , som ogs flere talere har gjort , at arbejdsmarkedets parter skal deltage aktivt i processen .
De skal fle et ejerskab og dermed en forpligtelse til at deltage .
Jeg ved , at forudstningerne herfor er forskellige i medlemsstaterne , men det er i dagligdagen , at resultaterne skal sikres , og jeg er glad for , at Kommissionen og Parlamentet understreger dette .
<P>
Til fru van den Burg m jeg desvrre nok sige , at hun har misforstet resultatet af rdsmdet i gr .
Jeg er helt enig i , at den sociale dialog og trepartstopmdet er vigtige , hvorfor vi netop havde sat det p til en drftelse under frokosten p rdsmdet i gr .
Her var der enighed om , at vi br have etableret et socialt trepartstopmde , og det vil vi derfor sge at f tilslutning til p det nste rdsmde .
<P>
Til Herman Schmid vil jeg gerne sige , at jeg i min egenskab af rdsformand ikke p nuvrende tidspunkt kan prsentere konkrete modeller for et tttere samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Rdet , men vi ser frem til at f det diskuteret , og vi ser frem til at f de konkrete muligheder og forslag frem i de kommende mneder .
<P>
Til hr . Bouwman vil jeg sige , at vi fra Rdets side skam gerne ser en revision af de forskellige socialpolitiske direktiver .
Jeg kan bl.a. oplyse , at den lbende modernisering af forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 om sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere er p dagsordenen for december-mdet i Rdet .
<P>
Jeg vil ogs gerne kvittere til hr . Andersson for hans indlg .
Vi er helt enige langt hen ad vejen .
Vi m fokusere og srge for , at implementeringen sikrer en demokratisk kontrol i alle vore bestrbelser .
<P>
Jeg vil gerne igen understrege , at det er resultaterne , der tller for Europas borgere .
At den arbejdslse fr et job , er trods alt forudstningen for , at velfrden kan udbygges .
Mennesker skal vk fra passiv forsrgelse og i jobs .
Nye arbejdspladser skal skabes , erhvervsklimaet skal fremme en skabelse af nye og flere jobs .
Det er og bliver hovedopgaven .
<P>
Vi skal nu i de kommende mneder debattere den fremtidige beskftigelsesstrategi , og vi skal , som Herman Schmid anfrte , f de nationale strategier til at hnge sammen med de europiske strategier , for det er p dette omrde , vi kan opn en kraftfuld synergieffekt i beskftigelsesindsatsen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Tak til Rdets og Kommissionens reprsentanter .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden.">
Nste punktpunkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
betnkning ( A5-0299 / 2002 ) af Obiols i Germ for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet p den anden side ( 10819 / 2002 - C5-0362 / 2002 - 2002 / 0077 ( AVC ) ) ;
<P>
mundtlige foresprgsler ( B5-0255 / 2002 og B5-0256 / 2002 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Rdet og Kommissionen om indgelse af en associeringsaftale med Algeriet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Brok (PPE-DE)">
Fru formand , kre kommissrer , kre rdsformandskab , kre Dany Cohn-Bendit , kre kolleger , det glder mig at kunne stille mit mundtlige sprgsml her og p vegne af vores ordfrer - hvis han ikke er til stede - ogs at kunne komme med nogle bemrkninger til indgelsen af en associeringsaftale med Algeriet .
Udenrigsudvalget har ikke haft det nemt med denne sag .
Vi udskd derfor ogs vores beslutningstagning , indtil vi kunne f en samtale med den algeriske udenrigsminister , som vi stillede en lang rkke sprgsml , isr ogs hvad angr overholdelsen af vigtige punkter i denne aftale . Det handlede isr om de klausuler , der har med menneskerettigheder og demokrati at gre .
Det er ogs et vigtigt sprgsml til Rdet og Kommissionen .
Hvor stor er tilliden til , at disse bestemmelser bliver overholdt ?
Med Europa-Parlamentets medvirken i henhold til artikel 2 i aftalen br det imidlertid sikres , at der fremover lgges vgt p , at disse klausuler ikke kun er en teoretisk del af sdanne aftaler , men ogs en del af en operationel politik , sledes at der ogs finder en passende udvikling sted i sdanne lande .
<P>
Jeg mener , at det er i vores flles interesse , at vi har en fredfyldt , demokratisk og retsstatslig udvikling i hele Middelhavsomrdet og dermed ogs i Algeriet .
Derfor er det rigtigt , at disse relationer udvikles for at stte sdanne holdninger igennem .
I den forbindelse er det ndvendigt , at Rdet og Kommissionen anvender alle instrumenter , sledes at ddsstraffen afskaffes , at der er et reelt samarbejde i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme , at man kommer videre i sprgsmlet om decentrale beslutningsstrukturer , som er i overensstemmelse med de forskellige forhold i landet , at man isr ogs i forbindelse med konomisk og social udvikling opnr fremskridt , som kan fjerne grobunden for udvikling af terror .
Jeg mener , at dette er vigtige opgaver , som man br tage fat p p grundlag af denne aftale , sledes at det virkelig kan blive til en nyttig ordning .
<P>
I den forbindelse er det naturligvis ogs interessant for os at vide , hvordan den frie bevgelighed for personer i betragtning af EU ' s politik p dette omrde reelt kan udvikles , hvordan asylpolitikken osv. kan reguleres .
Det er selvflgelig isr ogs interesant for os at vide , hvorfor de interparlamentariske relationer ikke engang bliver nvnt i den nye aftale .
Jeg mener , at hvis man nsker at opn en demokratisk udvikling i et land , er det ogs overordentligt vigtigt , at man sttter den parlamentariske udvikling tilsvarende for at stte en gensidig lreproces i gang p baggrund af en dialog med parlamenterne og for at styrke den demokratiske udvikling af et land .
Det ville glde mig , hvis Rdet og Kommissionen kunne give et svar p det .
Jeg er isr interesseret i at vide , hvordan den nuvrende traktat kan anvendes til at sttte denne udvikling p en passende mde , uafhngig af hvad der str i traktaten .
<P>
Derfor vil jeg anmode om , at vi sttter denne aftale .
I overensstemmelse med de afgrelser , som vi har forelagt Parlamentet , har vi dog til hensigt konstant at kontrollere , om denne aftale bliver overholdt , og at lade Rdet og Kommissionen holde godt je med Dem , sledes at vores forestillinger om demokrati og menneskerettigheder samt den flles bekmpelse af terrorisme flyder sammen til en gradvis positiv flles politik .
Det beder jeg om Deres sttte til !
<SPEAKER ID=92 NAME="Obiols i Germ (PSE)">
Fru formand , Parlamentet har gennem tiderne plejet nre forbindelser og haft et udbygget samarbejde med Algeriet baseret p klarhed , respekt , venskab med den algeriske nation og flles interesser .
<P>
Parlamentet har tidligere ved forskellige lejligheder p det kraftigste fordmt terrorhandlinger og vold i Algeriet .
Det har opmuntret til forsgene p at skabe fred og forsoning og fuldt ud demokratiske tilstande ved hjlp af dialog mellem alle de demokratiske og sociale krfter .
Det har , nr det har vret pkrvet , taget afstand fra krnkelserne af menneskerettighederne i Algeriet , uanset hvem der stod bag .
Det har stttet det algeriske civile samfunds voksende vitalitet og dets demokratiske krfter .
Det har tilskyndet de algeriske myndigheder til at sikre , at pressen forbliver fri som et af de mest positive elementer i den nationale arv . Det har stttet de ansvarlige algerieres holdning i forbindelse med den konomiske omstilling , genforhandling af glden , fremme af investeringer p nationalt plan og udenlandske investeringer , og det har ppeget ndvendigheden af p den ene side at skabe en ben og gennemskuelig konomi med velfunderede og uafhngige organer som en afgrende faktor for den konomiske og sociale udvikling af landet og p den anden side en fuldstndig demokratisk omstilling , hvis vsentlige elementer er fred i landet og fuld respekt for menneskerettighederne .
<P>
Krisen i Algeriet er til dels en flge af begivenhederne i 1991 , af de regelmssigt tilbagevendende terrorhandlinger , som har skabt en konfrontation mellem de forskellige befolkningsgrupper , der sandsynligvis har kostet 100.000-150.000 mennesker livet i Algeriet .
<P>
Men det ville efter vores europiske opfattelse vre en fejl , hvis vi udelukkende s den algeriske krise som resultatet af den grusomme terrorisme , som har hrget landet .
Der er faktisk grundlggende demokratiske sprgsml , og der er isr problemer som flge af den konomiske og sociale situation .
<P>
Europa har brug for Algeriet til oprettelsen af et Euro-Middelhavspartnerskab , som kan gre vores sydflanke til et omrde med stabilitet , fred og flles fremskridt , hvor der sker en konvergens mellem de konomiske og sociale forhold p nord- og sydsiden af Middelhavet .
<P>
Algeriet har ogs brug for Europa .
3,5 millioner algeriere lever i EU ' s lande , og set ud fra ethvert synspunkt br forbindelsen mellem Europa og Algeriet styrkes i en retning , der bde omfatter et ml om konomisk og social udvikling p grundlag af partnerskab , men ogs et ml om samarbejde om de vanskelige opgaver med at opn fred i Algeriet , at udrydde terrorisme og alle former for vold og opn fuld overholdelse af de civile frihedsrettigheder og menneskerettighederne .
<P>
Jeg mener , at undertegnelsen af associeringsaftalen mellem EU og Algeriet fortjener en bred og helst enstemmig sttte fra Parlamentets side .
<P>
Associeringsaftalen br vre et grundlggende instrument for at sikre et samarbejde p vsentlige omrder af den konomiske og sociale udvikling i Algeriet , men den br ogs vre et instrument i vores hnder , som vi skal forst at udnytte uden indblanding , men med fasthed for at opn strst mulig indflydelse med henblik p at lede dette storartede land hen imod fred , forsoning mellem dets borgere , udryddelse af terrorisme og alle former for vold , bekrftelse af menneskerettighederne og udvidelse af det civile og demokratiske omrde .
<SPEAKER ID=93 NAME="Hjort Frederiksen">
. Fru formand , m jeg have lov til at understrege , at undertegnelsen af associeringsaftalen virkelig har betydet et vendepunkt og bnet et nyt kapitel i vore forbindelser med Algeriet .
Det er Rdets opfattelse , at undertegnelsen af denne aftale klart viser , at de algeriske myndigheder har vilje til at fortstte og forstrke deres indsats i den ndvendige reformproces for at stimulere handlen og investeringerne .
Dette burde ogs komme til udtryk i reformer p politisk og socialt plan .
Der sendes ligeledes et klart signal til investorerne om , at Algeriet forpligter sig til at skabe et konstruktivt milj for internationale virksomheder .
Der er primrt tale om forbindelser mellem regeringer , men aftalen giver ogs en ramme for forretningsverdenen og det civile samfund .
Aftalen har ogs betydning for hele Unionens middelhavspolitik , og den betyder et yderligere skridt hen imod oprettelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsomrde .
Desuden er formlet med aftalen af fremme det sub-regionale samarbejde mellem Middelhavspartnerne selv , der er s vigtigt for et positivt resultat af Barcelona-processen .
<P>
Associeringsaftalen indeholder en artikel om bevgelighed for personer , og hermed har EU givet tilsagn om at undersge muligheden for at forenkle og fremskynde procedurerne for udstedelse af visum til visse personer .
Denne bestemmelse skal udmntes i gennemfrelsesreglerne til aftalen .
Nr aftalen er trdt i kraft , skal de organer , der oprettes ved denne , undersge , hvordan dette tilsagn vedrrende visum vil kunne gennemfres - naturligvis under hensyn til Unionens politik p det pgldende tidspunkt .
<P>
Med hensyn til respekten for menneskerettighederne flger Rdet meget nje de sprgsml , der henhrer under respekten for menneskerettighederne i Algeriet , navnlig inden for den politiske dialog med Algeriet , som har fundet sted p ministerplan siden 1997 .
Dette giver Rdet , som er reprsenteret ved trojkaen , lejlighed til regelmssigt at tage disse sprgsml op og til kraftigt at understrege , at enhver krnkelse og ethvert misbrug skal undgs , ogs i forbindelse med bekmpelse af terrorisme .
<P>
Associeringsaftalen vil nu give strre muligheder for at flge dette sprgsml op og for at sttte de algeriske myndigheder i den forbindelse .
Jeg gr opmrksom p , at aftalen som bekendt gr respekten for menneskerettighederne til et vsentligt element , der danner grundlag for parternes eksterne og interne politik .
Desuden giver den en institutionel ramme for en regelmssig politisk dialog p forskellige niveauer , navnlig i associeringsrdet , om alle emner af flles interesse .
S lnge respekten for menneskerettighederne er et problem i Algeriet , vil sprgsmlet st p dagsordenen for de flles mder .
Dette glder bde den politiske dialog , der blev etableret i 1997 , og aftalens organer , navnlig associeringsrdet og associeringsudvalget , s snart aftalen er trdt i kraft .
<P>
Rdet agter ikke at foretage nogen henvendelser vedrrende situationen i Kabylien , da det i frste omgang betragter sagen som et internt algerisk sprgsml .
Rdet ser imidlertid positivt p den vigtige beslutning , der for nylig er truffet , om at give tamazight-sproget status som nationalt sprog .
<P>
Generelt opfordrede Det Europiske Rd i Gteborg i juni 2001 indtrngende alle de ansvarlige i Algeriet til at stte ind for at bringe de nuvrende konfrontationer og den nuvrende vold til ophr . Det anmodede myndighederne om at starte et politisk initiativ for at lse krisen ved hjlp af en dialog mellem alle algeriere .
Men situationen er fortsat vanskelig og kompleks , som det fremgr af den lave valgdeltagelse ved parlamentsvalget den 30. maj 2002 .
Lokalvalgene i oktober kan ligeledes give et vigtigt fingerpeg om situationen i regionen .
En lsning kan hjlpes p vej gennem en forbedring p det sociokonomiske plan , og vi er helt indstillet p at hjlpe med i indsatsen for konomiske reformer .
Vi sttter dem gennem Meda-forordningen , det er 240 millioner euro i perioden 2000-2004 , og lnene fra Den Europiske Investeringsbank p 620 millioner euro siden 1996 .
Den nye investeringsfacilitet burde ogs bidrage til at sttte den konomiske situation i Algeriet , nr den er kommet p plads .
<P>
Iflge associeringsaftalen kan associeringsrdet lette samarbejdet og kontakterne mellem Europa-Parlamentet og Algeriets parlamentariske institutioner samt mellem Det konomiske og Sociale Udvalg og det tilsvarende organ i Algeriet .
Jeg vil gerne understrege , at Rdet ser positivt p konklusionerne fra det seneste mde i Det Parlamentariske Euro-Middelhavs-forum i Bari i juni 2002 . Her blev den parlamentariske dimension af vort partnerskab med de sydlige Middelhavslande fremhvet .
Vi er i gang med at undersge , hvilke samarbejdsmekanismer der kan bruges til at oprette en sdan Euro-Middelhavs-forsamling .
<SPEAKER ID=94 NAME="Diamantopoulou">
. ( EL ) Fru formand , aftalen mellem EU og Algeriet markerer begyndelsen p en ny ra i forbindelserne mellem os , og som hr . Brok ganske rigtigt pointerede , s har Algeriet brug for Europa , og Europa har brug for Algeriet inden for rammerne af et Euro-Middelhavssamarbejde .
Jeg vil gerne kommentere tre vigtige punkter som svar p de sprgsml , der blev rejst af hr . Brok .
Det frste punkt drejer sig om de konomiske og politiske reformer , som denne aftale kan vre med til at hjlpe p vej , det andet punkt drejer sig om folks frie bevgelighed , og det tredje punkt drejer sig om menneskerettigheder .
<P>
Vedrrende det frste punkt , fra et politisk synspunkt , besluttede Algeriet i 1989 at godkende en forfatning , der tillader et flerpartisystem .
P nuvrende tidspunkt er demokratiet ikke s strkt , hvor det politiske system er adskilt fra det civile samfund .
Algeriet har en forpligtelse til at forbedre situationen og endnu vigtigere at sikre , at der er en reel adskillelse mellem den udvende , lovgivende og dmmende magt og en gennemskuelig stemmeoptlling .
Den politiske dialog , som er blevet muliggjort af regler i associeringsaftalen , vil skabe nogle nyttige rammer for udveksling af ider og erfaring p dette omrde .
<P>
Fra et konomisk synspunkt tager associeringsaftalen hensyn til en gradvis indfrelse af et flles frihandelsomrde mellem Algeriet og EU , og den opfordrer den algeriske regering til at indfre de ndvendige reformer .
Som det er fremhvet i forslaget , skal den starte med at opfylde visse basale menneskelige behov som f.eks. rindende vand , boligforhold og sundhedspleje , ellers vil den ikke vre i stand til at gennemfre andre reformer , da den ikke vil have den ndvendige opbakning i befolkningen .
Ligeledes br den overg og lette overgangen fra den nuvrende plankonomi til en fri markedskonomi .
Denne reform har lnge vret pkrvet i Algeriet , idet den kvlende plankonomi har net sin grnse .
Ved hjlp af denne aftale har regeringen nu en mulighed for gennemfre konomiske reformer , som stort set vil afhjlpe de konomiske problemer og de sociale uligheder .
<P>
Overgangen til en fri markedskonomi krver , at der forhandles med virksomheder og fagforeninger , og der br fokuseres p at forbedre de juridiske rammer for virksomheder og investeringsaktiviteter , reformer af bankvsenet samt udryddelse af korruption .
Regeringen godkendte for nylig en plan p 7 milliarder amerikanske dollars over hele linjen , som omfatter en lang rkke af de omtalte forhold .
Sttten fra EU under Meda-programmet vil supplere denne plan , under forudstning af at de tre grundlggende ml opfyldes : ( 1 ) at styrke markedskonomien , ( 2 ) at udvikle de menneskelige ressourcer og ( 3 ) at styrke retssamfundet og opfylde visse krav .
<P>
Det andet punkt drejer sig om personers frie bevgelighed .
I henhold til aftalen har EU pligt til at finde mder , der kan forenkle visumbehandlingen , specielt for de personer , som skal implementere den , som hr . Frederiksen sagde .
Det er en rimelig anmodning fra den algeriske side .
Associeringsaftalen br ikke kun omfatte etableringen af et frihandelsomrde . Den br ogs gre det nemmere for folk at rejse til begge regioner .
Jeg vil pointere , at bestrbelserne drejer sig om den lovlige bevgelighed , og at den p ingen mde strider mod konklusionerne fra Sevilla om at stoppe illegal immigration .
Aftalen er helt p linje med retningslinjerne fra Sevilla , som faststter nogle regler for et konkret samarbejde om at stoppe illegal immigration og hjemsendelse af illegale immigranter .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om klausulen om menneskerettigheder , som er grundlggende for associeringsproceduren .
Kommissionen erkender , at Algeriet har vret udsat for nogle tragiske terrorangreb i de sidste 10 r , og vi sttter den algeriske regering fuldt ud i dens kamp mod terrorisme , men vi mener ogs , at kampen mod terrorisme ikke br bruges som undskyldning for at overtrde de grundlggende frihedsrettigheder .
Forbindelsen til Barcelona-processen indebrer en flles forpligtelse til nogle grundlggende demokratiske regler og vrdier .
Vores strste bekymring p dette omrde angr de personer , hvis opholdssted er ukendt . Der er nogle alvorlige forhindringer , som skal lses af familierne og ngo ' er , som ofte stder p forhalingsmanvrer fra myndighedernes side .
Jeg mener , at man kan anlgge bde et praktisk og et principielt syn p anvendelsen af klausulen om menneskerettigheder .
Et praktisk syn gennem politisk dialog , som br dreje sig om menneskerettigheder , og et principielt syn fra EU ' s side , vil jeg mene , som br anvende et klarere og strkere sprog med frre undvigelser .
Et punkt p dagsordenen for den politiske dialog er sprgsmlet om Kabylie .
Vi hber p at starte en dialog med reprsentative institutioner , og vi hilser den forsonende holdning velkommen , som blev anlagt for nylig vedrrende sprgsmlet om officiel anerkendelse af tamazight som et officielt sprog .
<P>
Europa-Parlamentet er rede til at starte en dialog med det algeriske parlament , hvilket det allerede har sagt . Det vil have en vigtig betydning for udvekslingen af oplysninger , flles holdninger og interesser p begge sider .
I modstning til hvad der str i beslutningsforslaget , str vigtigheden af dette klart beskrevet i artikel 99 i aftalen , og Kommissionen vil gre alt for at lette denne form for dialog .
Overordnet set sttter Kommissionen helhjertet Parlamentets godkendelse af associeringsaftalen , som under ingen omstndigheder br opfattes som en blankocheck for den algeriske regering . Derimod skal den opfattes som en opmuntring til at fortstte med de politiske , konomiske og sociale reformer , som allerede er pbegyndt for at forbedre forholdene for den algeriske befolkning .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , Europa-Parlamentet str i begreb med at afgive samstemmende udtalelse , i henhold til Raimon Obiols ' henstillinger , vedrrende forslaget til Rdets afgrelse om indgelse af en associeringsaftale med Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet . I denne forbindelse har Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik ved formanden , Elmar Brok , og med Prsidiets tilslutning , fundet anledning til at anmode om den forhandling , som er sat p dagsordenen for mdet i dag , og som i morgen udmntes i vedtagelsen af et beslutningsforslag , der forhbentlig vil samle bredt flertal i Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. rdsformand , fru kommissr , vi har nu fet besvaret de sprgsml , vi oprindeligt havde stillet , hvilket imidlertid ikke skal ses som et forsg p indblanding i Algeriets indre anliggender og afgjort heller ikke som et tegn p foragt for landets kultur og identitet .
Tvrtimod ligger initiativet , som ppeget af Raimon Obiols , i direkte forlngelse af Parlamentets tilsagn om at etablere et srligt partnerskab med Maghreb-landene . Et partnerskab , som beror p gensidig respekt og get bevidsthed om vores flles skbne .
Det var sigtet med den initiativbetnkning om en arabisk Maghreb-union , som jeg sammen med Daniel Cohn-Bendit var ordfrer for , og som Europa-Parlamentet vedtog med stort flertal i forret .
<P>
I den aktuelle debat vil jeg gerne fremhve tre forhold , som allerede til dels har vret nvnt .
For det frste har skbnen villet det sledes , at vi afgiver vores udtalelse den dag , der afholdes lokalvalg i Algeriet . Disse valg er srdeles afgrende for landets videre udvikling , hvilket De ogs ppegede , hr. rdsformand .
Vi m nske , at valgene vil bidrage til en bilggelse af stridighederne og ikke , som nogle frygter , isr i Kabylien , give anledning til nye voldshandlinger , der kan tjene som pskud for yderligere undertrykkelse .
<P>
For det andet forventer vi afgjort , at undertegnelsen af denne aftale , takket vre EU ' s bistand , bl.a. vil bidrage til at lse et af landets store problemer , nemlig ungdomsarbejdslsheden og de frustrationer , den skaber .
Hr. rdsformand , De talte i denne forbindelse om behovet for at stimulere investeringerne , og De opfordrede europerne til at foretage investeringer .
Vi mener afgjort , aftalen bner gode muligheder for udvikling bl.a. p dette vigtige omrde .
Vi m imidlertid over for myndighederne i Algeriet ppege , at de formaliteter , der i dag krves opfyldt af europiske investorer for at opn godkendelse , nok er lidt for bureaukratiske og undertiden kan virke demotiverende .
Jeg har allerede nvnt det for vores algeriske kolleger , som jeg mdte i sidste uge , men jeg vil gerne gentage det i dag .
<P>
For det tredje m vi hbe , at aftalen vil bidrage til at udvikle og styrke det regionale samarbejde , hvilket De ogs ppegede , hr. rdsformand . Og vi m hbe , at den sledes vil bidrage til p ny at stte gang i den proces , der skal fre til oprettelsen af en arabisk Maghreb-union .
Processen er i dag beklageligvis get i st , fordi der ikke er udsigt til en politisk lsning p problemerne med Vestsahara . Ogs p dette felt er der efter min opfattelse grund til at anmode myndighederne i Algeriet om at gre en ihrdig indsats for at finde en lsning , som begge parter kan acceptere med ren i behold , og som selvsagt m bero p de ndvendige kompromiser .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , Algeriets situation lader os ikke uberrte .
Tvrtimod br den f os til at yde en ekstra indsats for klart at analysere den aktuelle situation i landet og bist den algeriske befolkning i bestrbelserne for at lse de aktuelle vanskeligheder .
Jeg sttter derfor fuldt og helt det forslag om indgelse af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen , som i dag er forelagt Europa-Parlamentet med henblik p afgivelse af samstemmende udtalelse .
Jeg finder , at aftalen peger i den rigtige retning , hvilket jeg begrunder med fire forhold .
<P>
Aftalen falder helt i trd med tankerne bag Barcelona-processen , som lgger vgt p Euro-Middelhavsdialogen .
Aftalen vil fremme den regionale integration og i srdeleshed etableringen af en arabisk Maghreb-union , som vi afgjort sttter .
Aftalen sender et klart signal om de europiske borgeres solidaritet med den algeriske befolkning .
Og ikke mindst burde aftalen sttte Algeriet i bestrbelserne for at skabe benhed , reformer og modernisering .
Det er det helt afgrende punkt .
I denne forbindelse glder jeg mig over , at der i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik var bred enighed om de foreslede foranstaltninger .
Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse skal imidlertid ikke udlgges som et carte blanche til myndighederne i Algeriet .
Vi br fortsat vre rvgne , nr det glder sprgsml om menneskerettigheder , demokrati og styreformer .
Der er tale om grundlggende vrdier , som er selve fundamentet for EU , og respekt for disse vrdier er en ndvendig forudstning for vellykket gennemfrelse af aftalen .
Derfor peger Europa-Parlamentets beslutningsforslag , som bringer disse krav i erindring , i den rigtige retning og br tages srdeles alvorligt .
<P>
Tillad mig at tilfje , at jeg som franskmand er srligt berrt af de vanskeligheder , det algeriske folk s lnge har vret konfronteret med .
Landets lidelser har varet lnge nok .
Det er bydende ndvendigt , at vi alle gr vores yderste for at finde konkrete lsninger .
Associeringsaftalen vil bidrage hertil , hvis vi er i stand til at se objektivt p de faktiske problemer i Algeriet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , vi har diskuteret dette sprgsml i nogen tid i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik med betnkninger og hringer .
De fleste af os har ogs haft bilaterale kontakter med en rkke reprsentanter fra Algeriet .
Vi har ikke kun gjort det , fordi sprgsmlet skal tages alvorligt , men der er ogs en lang rkke andre forhold vedrrende Algeriet , som skal ordnes .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe er meget bekymret over menneskerettighedssituationen .
<P>
Vi ved , at der er alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne i Algeriet .
Tortur og forflgelse af modstandere er desvrre ikke ualmindeligt , og der gr mange forlydender om overgreb fra militrets og paramilitre gruppers side .
Tusinder af mennesker er forsvundet , og det er bekymrende , at de algeriske myndigheder ikke har tilladt FN-observatrer at undersge situationen .
Situationen i Kabylia er stadigvk desperat , og fredelige demonstranter er blevet drbt .
Der skal stadigvk foretages meget i Algeriet p omrdet for pressefrihed , forsamlingsfrihed og etableringen af et retssamfund .
Landet har ogs et problem med terrorisme .
<P>
Disse forhold er beskrevet godt og detaljeret i hr . Broks forslag .
Det kommenterer ogs behovet for en regulr opflgning af mden , hvorp menneskerettighederne overholdes , samt behovet for undersgelser og interparlamentariske dialoger .
Den Liberale Gruppe har gjort sig store anstrengelser for at bidrage til dette forslag .
Det er derfor med nogen overraskelse og en vis skuffelse , at vi kan konstatere , at de kristelige demokrater har stillet en rkke ndringsforslag , som udvander forslaget betydeligt .
Hvis disse ndringsforslag vedtages , mener vi ikke , at dette forslag vil have den samme ndvendige virkning eller udgre det supplement til hr . Obiols i Germs henstilling , som er s vigtig .
Den Liberale Gruppe vil stemme imod forslaget
<P>
Det vil vre en skam , hvis disse punkter forsvandt , da det er meget vigtigt at lgge pres p den algeriske regering .
Associeringsaftalen er vigtig for Algeriet .
Til trods for aftalens mangler mener vi , at Europa br hjlpe Algeriet med at opbygge dets konomiske , politiske og demokratiske institutioner .
Som det er blevet ppeget , er aftalen en overordentlig vigtig del af Barcelona-processen .
<P>
Fru formand , til slut nsker jeg at sige nogle f ord til Kommissionen .
Hvad er betydningen af artikel 2 i associeringsaftalen , klausulen om menneskerettigheder ?
Vi har diskuteret det mange gange , men der er aldrig blevet handlet .
Hvad er det , der gr det svrt at finde en mekanisme , der midlertidig eller permanent , hvis det er ndvendigt , kan afbryde et samarbejde , med henvisning til artikel 2 , nr der er alvorlige brud p menneskerettighederne ?
Hvis vi ikke frer an p dette omrde , vil vi virke userise , og vi risikerer ikke at blive taget alvorligt p det udenrigspolitiske omrde .
Ellers vil vores snak om menneskerettigheder som en del af udenrigspolitikken ikke vre andet end tomme ord .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Fru formand , vi gr ind for , at der knyttes strke forbindelser mellem Europa og Algeriet .
Algerierne stod nsten alene under integralisternes barbariske terror , som allerede fandt sted fr den 11. september 2001 .
EU skal for sit eget vedkommende nrme sig den sydlige Middelhavskyst ved at give afkald p sin dominerende opfattelse .
P denne mde vil man kunne bekmpe den amerikanske stormagts unilaterale karakter , og det er i vrigt en stormagt , som interesserer sig mere og mere for Algeriet og for skattene i landets undergrund .
<P>
Selv om associeringsaftalen sledes brer prg af nsket om at skabe privilegerede forbindelser mellem EU og Algeriet , m man alligevel stille sig selv nogle sprgsml , ikke mindst nr det glder manglen p et forudgende samrd , sdan som nogle sammenslutninger og selvstndige fagforeninger i Algeriet har gjort opmrksom p .
<P>
I vores beslutning lgger vi med rette frst og fremmest vgt p menneskerettighederne , og vi skal lade beslutningen beholde denne indfaldsvinkel .
Selv vil jeg bl.a. gerne give udtryk for min bekymring over situationen i Kabylien , hvor der i forbindelse med lokalvalgene i morgen allerede har vret opfordringer til boykot , strejke eller politikontrol .
Hvordan kan det vre , at Algeriets regering ikke har stillet noget fornuftigt forslag p , hvordan krisen kan overvindes ?
Hvorfor har man endnu ikke retsforfulgt de ansvarlige for straffeaktionerne i det skaldte " sorte forr " i 2001 ?
Hvornr holder man op med at forflge borgerbevgelsens reprsentanter ?
Og viser dette ikke ogs , at problemerne stikker dybt i hele det algeriske samfund , ikke mindst hos de unge ?
<P>
Det stadig strre antal sagsanlg mod journalister og de gentagne afslag p at ophve familielovgivningen er problemer , som nogle af parlamentsmedlemmerne til min store overraskelse ikke nsker at nvne i beslutningen , og som kun er med til at gre hblsheden og spndingerne strre .
Der er dog ingen tvivl om , at Algeriets fremtid i hjere grad ligger i det eksisterende demokratiske potentiale end i at puste nyt liv i de integralistiske ider .
<P>
Ogs de sociale problemer er i mine jne vigtige .
Der er et meget stort behov for beskftigelse , boliger og offentlige infrastrukturer , nr det glder sundhed , uddannelse og vandforsyning . Samtidig har ulighederne og valutareserverne aldrig vret s store , som de er nu .
Der er ikke brug for en frihandelstankegang , hvor man fremmer liberaliseringen og dereguleringen , men snarere for en egentlig samarbejdsindsats , f.eks. inden for det offentlige .
<P>
Europa har sledes et ansvar .
Vil man lytte til de alvorlige bekymringer , som mange af Algeriets konomiske aktrer giver udtryk for med hensyn til indfrelsen af et frihandelsomrde ?
Hvordan vil de konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser blive vurderet ?
<P>
Til sidst vil jeg gerne opfordre til , at man er opmrksom p respekten for personers frie bevgelighed , og at man er opmrksom p , at der skal vre lige konomiske , sociale og politiske rettigheder for algeriske statsborgere p europisk omrde .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Fru formand , denne aftale er selvflgelig ikke et resultat af en bred deltagelses- og forhandlingsproces mellem alle samfundsaktrerne p begge sider af Middelhavet .
Derfor er den blevet , som den nu mtte blive .
Men det betyder ikke , at vi ikke sttter den udfordring , som det er at skabe bredygtige politiske forbindelser mellem Middelhavets to bredder . Vi hber ogs , at det algeriske problem ikke lngere skal lses bag lukkede dre , sdan som det srgeligt nok har vre tilfldet alt for lnge .
<P>
Derfor nsker vi at tage den demokratiske udviklings udfordring op .
Jeg kan berolige Dem med , hr . Morillon , at der ikke er tale om indblanding , nr vi nvner det demokratiske underskud og vigtigheden af , at man sttter indfrelsen af frihedsrettigheder i landet .
Det str der ogs i rapporten fra de arabiske landes kontor under FN ' s Udviklingsprogram .
Der er sledes ikke tale om indblanding .
Demokrati er grundlaget for enhver form for udvikling .
Men hvis vi skal tage denne udfordring op og skabe en demokratisk udvikling , er det frste , vi skal gre , at lade vre med at skabe mere forvirring omkring Algeriets kaos .
Denne aftale skal selvflgelig ikke vre et carte blanche til myndighederne .
Derfor er der en ting , som skal fremg meget tydeligt , nemlig at det i dag nsten er uanstndigt at ngte , at den vold , der har hrget Algeriet i over 10 r , skyldes grupper af enhver art , og nr jeg siger " af enhver art " , mener jeg naturligvis ogs militre sikkerhedsgrupper .
Det skal vi sige hjt !
Der er tale om paramilitre grupper , og det skal vi ogs skrive !
<P>
Habib Souaidia , der sidder i tilhrerlogen sammen med andre af vores venner , som jeg gerne vil byde velkommen , er blevet anklaget for bagvaskelse af general Nezzar .
Han har nemlig sagt , at det er generalerne , som er de egentlige politikere og beslutningstagere , og at det er dem , der har slet tusindvis af mennesker ihjel uden grund .
Hr . Nezzars klage blev afvist .
Har vi den mindste brkdel af denne algeriske ljtnants mod ?
Jeg tror , at vi skal starte med at nvne lidelserne og dramaerne , de hundredtusinde dde og de tusindvis af forsvundne i vores beslutning .
<P>
Derudover skal vi i vores beslutning klart opfordre til en ophvelse af den undtagelsestilstand , hvor frihedsrettighederne reelt er sat ud af kraft , og hvor de offentlige myndigheder , som vi forhandler med , under dkke af militrmagten ikke udver deres privilegier p grund af denne undtagelsestilstand .
Hvordan kan vi acceptere det ?
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Fru formand , mine damer og herrer , denne associeringsaftale med Algeriet kommer p rette tidspunkt , og jeg tror endda , at det haster med den . For endelig er Algeriet sdan nogenlunde ved at komme ud af en lang tunnel , som et vedholdende forsg p ustabilitet havde placeret landet i , hvilket i vrigt kan sammenlignes med den situation , som alle de lande , der er rige p carbonhydrider , globalt befinder sig i .
Et underligt imperialistisk forsg , som for vrigt har brugt islam til geopolitiske forml , hvilket vi har vret alt for blinde over for .
Min kollega , fru Boumediene-Thiery , nvnte for et jeblik siden det vsentligste ved at minde om den griskhed , som USA udviser vedrrende rigdommene i den algeriske undergrund .
<P>
Den algeriske regering modstr sejrrigt prven p trods af dens alenegang og forsagthed , jeg vil endda sige forknythed , som skyldes hjlpen fra Europa .
Hvis denne associering skal lykkes , er det naturligvis ndvendigt , at den ikke begrnses til tomme ord eller skrbelige aftaler , der udelukkende har konomisk sigte som frihandelsaftalerne .
Det er ogs ndvendigt med en politisk associering .
Det vil sige , at vi skal vnne os til at drfte alle de globale politiske sprgsml med vores partnere i Middelhavsomrdet .
Det er for vrigt betingelsen for , at Middelhavsomrdet forbliver denne verdens centrum , og hvis dette mangler bliver vi i hjere grad afrikanere , sydeuropere eller europere , som er statister i det 21. rhundredes verdensorden .
<P>
Derfor skal vi naturligvis g endnu videre end en simpel associeringsaftale med Algeriet , som med de vrige Maghreblande , som er de vigtigste af vores partnere .
Europas opbygning skal ndres , og vi skal bort fra fantasiforestillingerne om overnationalitet og fderalisme , hvis vi nsker , at vores sydeuropiske naboer skal vre en del af en endnu strre europisk enhed , som lader den imperialistiske magt , som den str over for , skinne igennem , som er fast besluttet p at bevare friheden , det vil sige ...
<P>
( Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-?sagaropoulou (PPE-DE).">
Fru formand , associeringsaftalen , som blev indget med Algeriet , er et skridt i den rigtige retning for Euro-Middelhavssamarbejdet og for opnelse af vores flles ml , som ikke kun er at skabe et frihandelsomrde , men ogs et omrde for vedvarende udvikling , sikkerhed og fremgang for alle .
<P>
Nr det er sdan , vil jeg gerne sige , at det glder mig meget , at aftalen har en klar henvisning til respekt for de grundlggende menneskerettigheder .
Jeg glder mig ogs over at se , at der er en henvisning til nsket om at sttte kvindernes rolle inden for det konomiske og sociale udviklingsomrde gennem uddannelse , erhvervsuddannelse , bedre familieplanlgningsprogrammer og pressen .
Men det bedrver mig , at disse henvisninger alene ikke vil fremme respekten for kvinders rettigheder i praksis , og at der ikke var nogen henvisninger til dette sprgsml , hverken fra formandskabets side eller Dem , fru kommissr , som kmper for kvinders rettigheder , og som virkelig str fast p princippet om ligestilling i Fllesskabets udenrigsanliggender .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om , at , Europa-Parlamentet i sit forslag til betnkningen om respekt for kvinders rettigheder i Euro-Middelhavssamarbejdet opfordrede til en klar bestemmelse , der skal sikre , at kvinders rettigheder varetages , og samtidig opfordredes der til , at der er en beskyttelsesovervgningspolitik , som ligner den , der anvendes i kandidatlandene .
P vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder vil jeg derfor gerne benytte lejligheden til at udtrykke min utilfredshed med , at dette sprgsml er blevet krt ud p et sidespor , og rose kommissrens ord , hendes positive ord om , at associeringsaftalen ikke er en blankocheck for Algeriet .
Vi nsker , at Kommissionen vil gre det muligt , at fremskridt kan overvges og vurderes ved hjlp af en slags mekanisme , og at det krves af den algeriske regering , som det br vre tilfldet med alle associeringsaftaler , at den udviser den ndvendige politiske vilje til at gennemfre lovgivningsmssige , administrative og andre ndvendige reformer for at f en fasttmring af ligestillingen mellem mnd og kvinder i lovgivningen og indfre en normalisering af knspolitikken inden for alle omrder .
I samme retning nsker vi at sttte hr . Broks forslag om at bekmpe og fordmme overgreb mod kvinder , og vi nsker at indfre en strategi , som er inspireret af den erfaring og succes med strategier til bekmpelse af overgreb , der er blevet anvendt i EU og kandidatlandene , da fordmmelse alene aldrig er nok .
<P>
I samme retning vil jeg fordmme fravret af kvinders rolle og kvindeorganisationer i forslaget til et regionalt samarbejde .
Her br der i det mindste faststtes nogle regler , der kan styrke det civile samfund og arbejdet med kvindeorganisationer .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Fru formand , jeg tror , at vi alle er tilfredse med , at vi her i aften er net til et vigtigt punkt i forbindelserne mellem EU og Algeriet .
Det er et vigtigt punkt , fordi Algeriet i over 10 r har befundet sig i en meget , meget vanskelig situation , hvor landet ogs har vret relativt isoleret i de internationale forbindelser og ikke mindst i forbindelserne til Europa . Dette skyldes ogs Algeriets tilknytning til den afrikanske dimension , og det er vigtigt , at man ogs styrker denne dimension i forbindelserne .
Disse forbindelser br efter min mening netop finde sted inden for rammerne af et partnerskab .
Aftalen er nemlig et instrument og ikke en indrmmelse fra Europa og EU til Algeriet , eftersom vi ogs har fordel af denne aftale , hvilket vi ikke m glemme . Den er et forbindelsesinstrument og et instrument , som er inspireret af iden om et partnerskab .
<P>
Hvad betyder det ?
Det betyder , at vi skal udnytte alle dens muligheder , bde nr det glder det algeriske samfund - som mske bde kraftigt svkker sit konomiske potentiale og sit potentiale for de menneskelige ressourcers vedkommende - og os selv .
<P>
Der er nogle punkter , som jeg gerne vil henlede Kommissionens opmrksomhed p .
De er meget opmrksomme p Agadir-processen , som er get i gang mellem de lande , der har indget associeringsaftaler med os .
De burde vre lige s opmrksomme p dette partnerskabs Maghreb-dimension , for vi skal alle vre klar over , at grnserne mellem Marokko og Algeriet er lukkede , og hvis det ikke er EU ' s opgave at fremme samarbejdsdimensionen mellem nabolandene , ved jeg ikke , hvad dets opgave er .
<P>
Endelig er det efter min mening vigtigt at lgge vgt p menneskerettighederne - sdan som andre parlamentsmedlemmer har gjort - og p sammenhngen med valgene .
Jeg vil gerne sige til de algeriske myndigheder , at det , der sker i Kabylien i jeblikket , er vigtigt . Et parti , som ikke var opstillet til parlamentsvalget , stiller nu op til lokalvalgene .
Dette er vigtigt , fordi det lukker det dybe institutionelle sr , der var opstet .
Der har dog vret nogle tidspunkter , hvor f.eks. gendarmeriets forbindelser til Kabyliens befolkning var drlige .
Vi hber ikke , at der under valgene opstr episoder , hvor politistyrkerne endnu en gang skaber problemer i stedet for at beskytte befolkningen og srge for ro og orden under valgprocessen , hvilket er meget vigtigt .
<P>
Sammenligningen med ansgerlandene er sledes absurd , eftersom vi ikke giver Algeriet mulighed for at blive optaget i EU , og det skal vi vre klar over , kre kolleger .
Jo mere EU giver en dimension til disse lande , jo mere fr det sandsynligvis ogs igen i forbindelserne .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Fru formand , fru kommissr , hr. formand , jeg er glad for at afslutte denne forhandling .
Jeg vil blot sige til Philippe Morillon : " Philippe , du tager fejl .
Alle dine ndringsforslag er forfejlet .
Og jeg synes , at du i nat br tnke dig om og i morgen tidlig vgne op og trkke dine ndringsforslag tilbage .
Det er allerede sket for nogle af dem .
Jamen , s gr det dog for resten !
Det ville glde os alle !
" Hvorfor ?
<P>
Fordi det er klart , at vi br vende tilbage til interventionsretten .
Algerierne udver denne interventionsret hos os , nr de siger , at vores lsninger vedrrende indvandring ikke er gode , at der ikke udstedes tilstrkkelig mange visa osv . De har ret til at intervenere i den europiske debat .
Hvis der indgs en associeringsaftale , har vi ikke blot ret , men ogs pligt til at intervenere , nr der sker massakrer .
Vi br tage afstand fra massakrerne , nr de udves af islamiske eller paramilitre terrorister eller terrorister , der har tilknytning til en af hrens tjenester .
Vi har ikke ret til at f dikteret beslutninger eller ndringsforslag fra Algeriets ambassade .
Det er ikke vores opgave .
<P>
Vores opgave er her p den ene side at opn en associeringsaftale og p den anden side at intervenere politisk i drftelserne i Algeriet , for at Algeriet kan fremtone som et demokrati .
Og det skyldes ikke udelukkende kolonialismen , selv om kolonialismen ogs har sine fejl .
Algeriet har en etpartitradition .
Algeriet har en tradition med militr magt , hvor militrpersonerne er hvet over samfundet , og det er dem , som bestemmer det gode og det onde .
Dette br ndres , og det er lige netop det , vi forsger at gre i beslutningen , som mange stemte for , og som vores kollega hr . Brok har udarbejdet .
Og jeg er fortaler for , at vi i morgen ikke ndrer denne beslutning fra Udvalget om Udenrigsanliggender , som ikke er en venstreorienteret beslutning , men en beslutning fra hr . Brok , som er medlem af PPE-Gruppen .
Lad os vedtage denne beslutning .
Lad os stemme for den , som den er , og vi vil alle blive tilfredse .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om situationen i Cte d ' Ivoire .
<SPEAKER ID=108 NAME="Barnier">
Fru formand , mine damer og herrer , ligesom de andre EU-institutioner har Kommissionen som bekendt fulgt begivenhedernes udvikling i Cte d ' Ivoire meget opmrksomt siden starten p det militre oprr den 19. september i r .
EU har fordmt den tvivl , der har vret omkring den institutionelle legalitet i Cte d ' Ivoire i snart tre uger .
Samtidig har EU slet fast , at det er ndvendigt at finde en politisk lsning , som ikke udelukker nogen af parterne , hvilket er i trd med den nationale forsoningsproces , som Cte d ' Ivoire havde indledt efter de alvorlige uroligheder i 2000 , og som EU bde har stttet p det finansielle og det principielle plan .
Formandskabet mindede desuden om , at EU lgger meget stor vgt p menneskerettighedernes overholdelse .
<P>
Kommissionen sttter prsident Gbagbo og hans retmssige regering , som begge er indsat efter et demokratisk valg .
Efter offentliggrelsen af EU ' s erklring den 24. september lgger vi dog ikke skjul p vores voksende bekymring , bde nr det glder udsigterne til en politisk lsning og menneskerettighedernes overholdelse .
Kommissionen betragtede naturligvis resultaterne af det ekstraordinre topmde , som Det konomiske Fllesskab af Vestafrikanske Stater afholdt i Accra , med stor interesse .
Oprettelsen af en kontaktgruppe bestende af seks statschefer , som har til opgave at mgle mellem regeringen og oprrerne , gav hb om , at man kunne finde en fredelig lsning , der kunne forhindre det blodbad og de konstante stridigheder , som kampene i omrdet uundgeligt medfrer .
Denne indsats skal stttes .
Den principaftale om vbenstilstand , som prsident Gbagbo og oprrerne indgik med kontaktgruppen , gav nring til en vis optimisme med hensyn til vbenstilstandens indfrelse , selv om der ikke blev undertegnet noget her den 4. oktober .
Dette er endnu ikke blevet til noget , og regeringsstyrkerne genoptog kampene mod oprrerne i Bouak sndag den 6. oktober .
Mglingsgruppen - hvis imdekommenhed , tlmodighed og ansvarsflelse vi glder os over - har ikke lagt skjul p sin store skuffelse og irritation over den ivorianske regering og dens opfrsel .
<P>
Det andet punkt i EU ' s erklring den 24. september , hvor der ligeledes er tale om en voksende bekymring , er de to parters overholdelse af menneskerettighederne .
Frst skal det siges , at oprrernes adfrd i stadig strre grad er ved at komme ud p et sidespor , ikke mindst nr det glder deres krnkelse af ejendom .
Fra regeringens side er der flere og flere angreb p oppositionsmedlemmer og stadig flere tegn p fremmedhad , hvilket er meget bekymrende .
Omstndighederne ved general Gues , hans kones , hans familiemedlemmers og hans prrendes dd er mildest talt suspekte .
Angrebene og truslerne mod hr . Ouatara , hans nrmeste og mange af lederne fra hans parti , RDR , gr varigt ud over den nationale forsoningsproces .
Modstanden mod udlndinge er ligeledes blevet tydeligere .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , De m ikke misforst disse pmindelser .
Det internationale samfund skal give sin velvillige sttte til den institutionelle legalitet i Cte d ' Ivoire .
Men denne sttte skal hverken vre blind eller ubetinget .
<P>
Fru formand , til sidst vil jeg gerne give udtryk for nsket om , at Parlamentet med den anseelse , det nyder godt af hos de ivorianske myndigheder , benytter sin indflydelse til - hvilket Kommissionen ogs bestrber sig p - at overbevise dem om , at en fredelig lsning er den eneste fornuftige lsning og den eneste lsning , der giver et hb .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie (PPE-DE).">
Fru formand , det er ret vanskeligt at tale om dette beslutningsforslag , da det endnu ikke er oversat og omdelt .
Jeg er ndt til holde mig til den franske version , og jeg hber , at jeg har forstet den rigtigt .
<P>
Det er tragisk , at vi endnu en gang i Parlamentet skal tale om endnu en krig i Afrika .
Det er helt rigtigt , at vi giver udtryk for vores utilfredshed .
Valget var en skuffelse , og vi havde hbet p bedre resultater .
Valget afspejlede problemerne med fdselsret i Cte d ' Ivoire - hvorvidt man har lov til at opstille som prsident , hvis man er fdt i landet , eller hvis ens forldre er fra Cte d ' Ivoire .
<P>
Vi skal dog huske , at alt , hvad der berrer vores forbindelser med disse udviklingslande , er baseret p Cotonou-aftalen , som er grundlaget for demokrati , menneskerettigheder og god forvaltningsskik .
God forvaltningsskik er for mig nsten endnu vigtigere end demokrati , for det er et stort skridt , hvis man kan etablere et land , der er gennemsigtigt og stabilt .
<P>
Cte d ' Ivoire er et enormt land med stort potentiale og et af de helt centrale lande i Vestafrika .
Det drejer sig om en intern magtkamp .
Nogle skyder skylden p eksterne indflydelser eller oprrsgrupper fra andre nationer , men det er en ren magtkamp i landet mellem personer , der nsker at overtage magten internt .
Problemet er stort set det samme som i Nigeria med mange muslimer i den nordlige del af landet og mange kristne i den sydlige del .
Der er altid en kappestrid mellem de to grupper .
Muslimerne i den nordlige del af landet er de fattigste af de to grupper .
Kommissionen br rette hjlpen mod muslimerne i den nordlige del af landet , der ikke har den rigdom , som findes i den sydlige del .
<P>
Jeg var i Ghana for to weekender siden til mdet med Det konomiske Fllesskab af Vestafrikanske Stater ( ECOWAS ) , hvor 14 vestafrikanske lande deltog .
De drftede situtationen i Cte d ' Ivoire .
Der var en dommedagsstemning blandt reprsentanterne og regeringslederne i de pgldende lande .
Nr det begynder at g skvt i et land af den strrelse , giver det ikke blot ustabilitet i Cte d ' Ivoire , men ogs i hele regionen .
Det gldede mig meget , at mindst n af regeringslederne var fremsynet nok til at gribe ind over for situationen i Cte d ' Ivoire og sende en delegation i hbet om at kunne mgle mellem de to parter .
<P>
Jeg hber oprigtigt , at det lykkes , for der er ved at opst problemer i Nigeria , som er i njagtig samme situation .
Landet har en strk fundamentalistisk muslimsk gruppe i den nordlige del og en kristen gruppe i den sydlige del .
<P>
Med Kommissionens skridt i forbindelse med regionalpolitik er det af afgrende betydning , at disse lande forstr , at handel p globalt plan krver , at de samarbejder som region .
Det er derfor meget vigtigt , at de sttter hinanden .
<P>
Den eneste skuffelse var , at Det Nye Partnerskab for Afrikas Udvikling ( NEPAD ) ikke reagerede kraftigere i forbindelse med denne situation .
I den nye aftale var der fastsat krav om peer review .
Jeg hbede , at statslederne i de afrikanske lande i den organisation , der er oprettet af afrikanerne til at overvge Afrika , straks ville have grebet ind i en sdan situation .
Men det har de - ligesom i Zimbabwe - desvrre ikke gjort .
Organisationen har vret meget tt p at svigte .
Jeg hber , at der kan indledes drftelser snarest . Det er den eneste mde , hvorp vi kan lse denne konflikt , uden at det ender med den sdvanlige dd og delggelse .
<P>
Alt , hvad jeg kan gre , er at opfordre Kommissionen til at lgge pres p begge parter for at f dem til at deltage i drftelserne .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti (PSE).">
Fru formand , siden statskuppet den 19. september i r har hele den nordlige del af Cte d ' Ivoire befundet sig i en forvirret militrtilstand .
De militre operationer fortstter og finder ogs sted , mens jeg taler lige nu , og kampene skaber rre i Bouak , s man m frygte det vrste for civilbefolkningen , der kommer i klemme mellem de to stridende parter .
<P>
Mine damer og herrer , vi frygter for den ivorianske befolkning , som oprrerne har taget som gidsler , og som betaler for denne krise med deres frihed og undertiden deres liv .
Vi frygter for Cte d ' Ivoire , der risikerer at fjerne sig lidt mere fra den model , som vi s ofte har rost .
I dag er landet splittet , det ivorianske samfund befinder sig midt i kampens hede , og vi frygter for Afrika og afrikanerne . Det er nemlig hele regionen , der risikerer at blive svkket , og det er en region , som i forvejen kun har kendt alt for mange krige og menneskelige dramaer , og hvor bevbnede banders omflakken og ulovlig handel af enhver art er en trist kendsgerning .
Det er en lsning , som i vrigt ikke lader til at vre helt fremmed for den nuvrende destabilisering af Cte d ' Ivoire .
Hvis man destabiliserer Cte d ' Ivoire , lgger man grunden til en krise , der kan sammenlignes med kriserne i De Store Sers Omrde eller i Congo , som i adskillige r har splittet den centrale del af kontinentet .
Derfor er vi bekymrede og nedslede over denne krise .
Men vi er ogs overraskede over den .
Den kom p samme tidspunkt , som Laurent Gbagbo-styrets bestrbelser p at lse to vigtige sprgsml for landet begyndte at bre frugt .
Det frste sprgsml er den nationale forsoning med afholdelsen af et bredt forum i 2001 og oprettelsen af en national unionsregering , hvor man samler de vigtigste politiske parter efter valget i juli 2002 .
<P>
Det andet sprgsml er den konomiske og sociale vkst og de grundlggende sociale reformer som gratis skolegang og sygesikring til alle .
Men Cte d ' Ivoire har brug for fred , hvis det skal fortstte denne kurs .
EU skal lgge pres p landet , s man forhandler om en lsning og finder en fredelig udvej p krisen .
EU br sttte alle mglingsbestrbelser og glde sig over den indsats , man har gjort i ECOWAS .
Disse forsg er forelbig mislykket , men det er ogs svrt at bede en legitim regering om at forhandle p lige fod med vbnede oprrere .
Det , som det glder om i dag , er at bevare enheden p hele Cte d ' Ivoires omrde , hvilket skal ske med respekt for den forfatningsmssige legalitet .
Vi skal navnlig passe p , at en eventuel udsendelse af fredsstyrker ikke lgger grunden til en reel opdeling af landet .
PSE-Gruppen sttter ligeledes udsendelsen af en delegation fra Europa-Parlamentet - hvilket jeg gerne vil sige til mine kolleger i Parlamentet - s vi kan give udtryk for vores sttte til de demokratisk valgte institutioner og komme de forskellige ivorianske politiske krfter i mde .
<P>
Hvis prsident Gbagbo skal fortstte sin grundfstelse af demokratiet i Cte d ' Ivoire , skal han dog meget snart tage initiativ til at indlede forhandlinger med alle de politiske og sociale aktrer i landet .
Disse forhandlinger skal navnlig dreje sig om de forfatningsmssige hindringer , der fastlser og forsinker den nationale forsoning .
Forfatningen fra 2000 opfylder nemlig ikke dette krav , eftersom den ikke giver alle de politiske krfter mulighed for at udtale sig , og eftersom den stadig gr det umuligt for hr . Ouattara at stille op som prsidentkandidat .
I forfatningen er der ikke taget hjde for en oplsning af Nationalforsamlingen i tilflde af strre kriser , hvilket risikerer at fre til en meget voldsom politisk reaktion .
<P>
Endelig skal prsident Gbagbo genskabe dialogen , s man utvetydigt og uden forbehold kan fortstte bestrbelserne p at skabe den nationale forsoning , der er ndvendig for et land , som har vret splittet i flere r p grund af manipulationen med begrebet " ivoriansk " , og som tller nsten 30 % udlndinge .
Den opfordring , som Cte d ' Ivoires nationale tv-station kom med i sndags til at udvise 500.000 personer fra Burkina Faso , er i den forbindelse et uacceptabelt sidespor , som br fordmmes kraftigt . P samme mde br man kraftigt fordmme repressalierne mod de udlndinge , der bor i landet .
<P>
Mine damer og herrer , kommissr Barnier , Cte d ' Ivoire og Laurent Gbagbos retmssige regering har i dag brug for den velvillige sttte fra EU , som De nvnte , og som jeg gr meget kraftigt ind for .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg glder mig over Kommissionens udtalelse i dag , som faktisk er mere afbalanceret end vores forslag .
Jeg kan med interesse konstatere , at kommissren er kommet med en srlig henvisning til RDR , som er De Liberales ssterparti i Cte d ' Ivoire .
Vi har forsgt at holde kontakten ved lige med partiet , men i den seneste tid har det selvflgelig ikke vret muligt .
<P>
Jeg er meget skuffet over den rolle , som EU har spillet i dette sprgsml .
I april spurgte jeg Rdet , hvilke midler man tog i brug for at hjlpe den nationale forsoningsngskomit , og hvilke midler man regner med at bruge under overvgningen af valgene i juni 2002 .
Dengang blev det sagt , at EU var meget bekymret over , at valgene i 2000 var prget af overgreb , overtrdelser af menneskerettighederne og udelukkelse af nogle af de store politiske partier , og der blev afholdt samtaler i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen .
Men samtalerne blev afsluttet i juni 2001 , og man mente ikke , at det var muligt at yde noget vsentligt bidrag til overvgningen af valgene eller yde sttte eller spille en aktiv rolle .
<P>
Mange mennesker i regionen lider , fordi vi forholdt os passive og ikke spillede en mere aktiv rolle .
Det er en skam , da det var et omrde , hvor EU kunne have spillet en rolle , og vi var klar over disse forhold .
Vi er bekymret over de problemer , som spreder sig i regionen .
Som sdvanlig er der en stor risiko for , at kvinder og brn vil bre den strste byrde .
Vi ved , at brnenes forhold i Cte d ' Ivoire ikke er , som de br vre .
<P>
De Liberale vil ikke sttte punkt 5 i forslaget , og min kollega hr . Van Hecke vil komme nrmere ind p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi (GUE/NGL).">
Fru formand , mine damer og herrer , det er klart , at vi skal sttte prsident Laurent Gbagbo .
Det er klart , eftersom det drejer sig om en politiker , hvis fngselsophold , eksil og lidelser i 30 r har prget hans kamp for sine ider .
I lbet af to r har han givet Cte d ' Ivoire et minimum af en retsstat , genopbygget uddannelsessystemet , vundet de internationale institutioners tillid og ikke mindst skabt forudstningerne for en national forsoning ved at stifte en regering , der bestr af alle oppositionspartierne , og som RDR blev en del af i august 2002 , kre fru Thors .
Ved invitere ham til Strasbourg i november 2001 - sdan som Nicole Fontaine gjorde - nskede Parlamentet at give udtryk for sin anerkendelse af det arbejde , som denne humanistiske professor og statschef har udfrt .
Vi skal sttte ham , fordi han er et symbol p republikkens legalitet , fordi han er et symbol p det politiske generationsskifte i et Afrika , som har hrdt brug for dette , og fordi han er et symbol p Afrikas forankring i et moderne demokrati .
Derfor er det ndvendigt med en vbenstilstand , mine damer og herrer , men p betingelse af , at oprrerne nedlgger deres vben .
Ingen prsident , som er valgt efter forfatningens bestemmelser , kan forhandle med vbnede oprrer , der har besat 40 % af hans land .
EU skal deltage i bestrbelserne p at foretage en generel genopbygning af landet , nemlig en udvikling af retsstaten , sociale boligprogrammer til de drligst stillede og en omlgning af den ivorianske hr .
<P>
Mine damer og herrer , hvis Cte d ' Ivoire splittes , vil hele Vestafrika blive prget af vedvarende ustabilitet og f en forfrdelig risiko for etniske og religise uroligheder .
Derfor har vi brug for en delegation fra Europa-Parlamentet , som gr en aktiv diplomatisk indsats , og det vil vi arbejde p allerede fra i morgen , fru formand .
Denne delegation fra Europa-Parlamentet skal - sdan som kommissr Barnier med rette gav udtryk for nsket om - kunne n frem til Abidjan i lbet af tre dage og ud fra den beslutning , som vi vedtager i morgen , spille en vigtig rolle og give Parlamentet en vigtig rolle .
Det nytter nemlig ikke noget , at delegationen frst ankommer , nr krisen er forbi .
Vi har et vsentligt ansvar over for landet , over for dets prsident og over for det ivorianske folk .
Fru formand , de har brug for vores solidaritet under disse forfrdelige prvelser , og derfor m der ikke vre nogen tvivl om Europa-Parlamentets tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Fru formand , de seneste begivenheder i Cte d ' Ivoire har vret prget af adskillige mord og er meget bekymrende .
Den militre opstand mod den nuvrende , lovlige regering er ikke berettiget , uanset hvor meget de konomiske og politiske forhold er blevet forringet .
Den konomiske krise , som er uden fortilflde , og som hnger sammen med prisfaldet p rstoffer og navnlig p kaffe og bomuld , har get fattigdommen og elendigheden i landet .
Men der er heller ingen tvivl om , at banaliseringen af begrebet " ivoriansk " - som kulminerede ved prsidentvalget i 2000 - kun har skrpet hadet og volden i landet . Desuden anklages nabolandene for at sttte oprrerne , hvilket risikerer at tjene som undskyldning for forflgelserne af den immigrerede civilbefolkning .
<P>
I den forbindelse m man bifalde prsident Gbagbos udtalelser om , at udlndingene skal beskyttes .
Hans tropper br dog ogs rette sig efter disse udtalelser .
Der er nemlig stor risiko for et udbrud af fremmedhad blandt de civile .
Det glder om at undg , at der starter en borgerkrig mellem de etniske grupper , og at man fr en krisesituation ligesom den i Congo , hvilket ville vre yderst farligt og beklageligt for Cte d ' Ivoire og alle dets indbyggere .
Her skal det siges , at selv om man m beklage ECOWAS ' mislykkede mglingsforsg - hvor ECOWAS foreslog en genoptagelse af forhandlingerne mellem regeringen og oprrerne - m fredsstyrkerne ikke skabe en reel etnisk opdeling i omrdet .
<P>
EU skal sttte den lovlige regering , s retsstaten kan genindfres , og s civilbefolkningen beskyttes , hvilket glder alle etniske grupper .
P lngere sigt br der nedsttes et undersgelsesudvalg for at kaste lys over begivenhederne og f de ansvarlige dmt .
EU skal holde je med , at menneskerettighederne og principperne om demokrati og politisk pluralisme bliver overholdt , men skal ogs - hvilket er vsentligt - fremme Cte d ' Ivoires konomiske og sociale udvikling .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Fru formand , rede reprsentanter for medlemsstaterne , rede kommissrer , tillad mig at give udtryk for min forblffelse over nogle af mine kollegers spidsfindige rsonnement . Situationen i Cte d ' Ivoire er nemlig s tydelig , at vi alle sammen umiddelbart burde vre enige om nogle klare kendsgerninger .
<P>
Den frste klare kendsgerning er , at Cte d ' Ivoire er en af de stater , som fortjener den mest aktive sttte fra vores side , eftersom der er mange opmuntrende aspekter , nemlig en vkstrate p 3 % , demokratiets relativt hurtige fremmarch , hvor alle ans prsidentvalget for at vre et fremskridt , og den uddannelsesproces for de politiske krfter , der efter det nationale forsoningsforum skulle fre til nogle fuldt ud demokratiske parlamentsvalg , som den nuvrende regering skal opfordres til at afholde hurtigst muligt .
Jo , Cte d ' Ivoire og dets prsident , Gbagbo , fortjener sttte fra alle de europiske lande , som interesserer sig for forbindelserne med Afrika .
Jeg forstr ikke , hvorfor man tver , medmindre man nsker den vrst tnkelige politik eller giver efter for en ligegyldighed , som jeg frygter kan vre fristende for mange europere , men som en franskmand ikke kan acceptere .
<P>
Den anden klare kendsgerning er , at Cte d ' Ivoire bestemt ikke str over for en borgerkrig .
Landet er simpelthen udsat for et angreb udefra , hvor man ganske vist - og som sdvanligt - benytter sig af gamle stridigheder mellem de etniske grupper , men som frst og fremmest hnger sammen med en geopolitisk analyse .
De skaldte oprrere er tydeligvis bevbnede - og svrt bevbnede - takket vre en eller flere udenlandske stater .
Derfor skal situationen ikke analyseres som et etnografisk sprgsml og slet ikke som en humanitr beklagelse , men som et geopolitisk sprgsml .
<P>
Og her kommer vi s til den tredje klare kendsgerning , som er af afgrende vigtighed , men som mske netop derfor alt for ofte bliver skjult , eftersom Parlamentets uvidenhed - eller forblindelse - p det geopolitiske omrde er almindelig for s mange sprgsmls vedkommende .
Ud af alle kontinenterne er Afrika i dag det kontinent , som undgr verdensmagtens indflydelse mest .
Det er der nogle historiske grunde til , nemlig de forbindelser , som flere europiske lande har knyttet til Afrika , og i forbindelse hermed frygten for - hvilket ofte har holdt Washington tilbage - at enhver destabilisering af regimerne ville give Sovjetunionen let spil .
Efter den russiske stormagts sammenbrud har verdensmagten dog forsgt ogs gre sin indflydelse gldende p det afrikanske kontinent , som bde er det rigeste kontinent - i det mindste potentielt - og desvrre ogs det mest srbare af alle .
Dette kostede os flere forsg i det kvatoriale Afrika , som tidligere var belgisk , og disse forsg omfattede Guineabugtens kystlande , der er s rige p kulbrinter .
Derfor benytter man sig nu af ambitionerne hos en person , hvis nationalitet er usikker , og som under alle omstndigheder har boet i USA det meste af sit liv , til at destabilisere et land , hvis situation ellers blev bedre r efter r , og som samtidig var ved at blive en strre handelspartner for Europa .
Det er dette holdepunkt og denne forbindelse , som man vil delgge .
<P>
Mine damer og herrer , vi br vre urokkelige , nr det glder Europas virkelige interesser .
Det er Frankrig modig nok til at vre .
Den sttte , som Frankrig giver til Cte d ' Ivoires lovlige og demokratiske regering , br vre et eksempel til efterflgelse for alle europere . Den indsats , som Frankrig gr i Afrika , gr Frankrig nemlig ikke bare for sin egen skyld , men for hele Europas skyld .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke (ELDR).">
Fru formand , jeg tror ikke , at den seneste konflikt i Cte d ' Ivoire er en overraskelse for dem , som konstant prver at flge udviklingerne der .
Landet har en forhistorie , hvor politiske , konomiske og frem for alt etniske modstninger konstant sammenblandes og forstrker hinanden .
I det foreliggende beslutningsforslag forbigs bevidst eller ubevidst de nuvrende magthaveres ansvar .
Cte d ' Ivoire er verdens strste kakaoproducent og en af de vigtigste kaffeproducenter .
Landet har nsten 5 millioner indvandrere , fortrinsvis fra nabolandene Burkina Faso , Mali og Senegal .
I perioder med hjkonjunktur anvendes de som billig arbejdskraft . Under en politisk og konomisk krise er det isr dem , der er syndebukke .
Der blev givet nring til den fremmedfjendske kampagne i statsmedierne , da prsident Gbagbos beskyldte Burkina Faso for at vre rsag til mytteriet , uden at han fremlagde nogen som helst beviser for det .
<P>
Mange mennesker i den nordlige del af Cte d ' Ivoire kommer oprindeligt fra Burkina .
De fler , at de nu behandles som andenrangsborgere , isr siden deres leder Ouattara blev udelukket fra deltagelse i prsidentvalget p grund af hans formodede rdder i Burkina .
Befolkningsgrupperne i den nordlige del af landet fler sig sammen med Ouattara udelukket fra det politiske system .
Det er problemets kerne .
Cte d ' Ivoire er blevet knkket som nation p grund af politisk misbrug af religise forskelle og begrebet Ivoirit .
<P>
Det internationale samfund har gjort sig store bestrbelser for at evakuere franske statsborgere og 200 brn af amerikanske prdikanter .
Jeg hber , at det vil bruge lige s megen energi p at forhindre , at der falder endnu flere ofre blandt den civile befolkning , og at ustabiliteten i Cte d ' Ivoire udarter til en regional konflikt , hvis flger ikke er til at overskue .
<SPEAKER ID=116 NAME="Barnier">
Fru formand , jeg vil starte med at takke Dem for , at De gav Kommissionen mulighed for at indlede denne forhandling , deltage i den og give et bidrag til den .
Jeg vil ligeledes gerne takke de forskellige talere , som jeg lyttede meget opmrksomt til , og som ganske enkelt - og p en ret samlet og enstemmig mde - viste , at vi har samme syn p dette alvorlige sprgsml og p den mde , vi skal lse det p .
Parlamentet og de andre EU-institutioner er ikke bare bekymrede over de alvorlige konsekvenser , som den aktuelle krise i Cte d ' Ivoire risikerer at f for landets interne situation , men ogs - hvilket flere af talerne var inde p - over den destabilisering , som krisen risikerer at medfre i hele regionen , hvis der ikke snart findes en fredelig politisk lsning .
<P>
Prsident Gbagbos tale i fjernsynet i gr om en bilggelse af striden giver os hb om , at denne fredelige lsning bliver fundet om ikke s lnge , s man undgr , at krigen bryder ud i lys lue i landet og i hele regionen , hvilket mange frygter , og hvilket vi ogs selv frygter .
Lad os derfor hbe , fru formand , at denne forhandling og vores flles indsats - hvor vi ikke vil spare p krfterne - bidrager til at skabe varig fred og vbenstilstand i Cte d ' Ivoire .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Statskupforsget den 19. september kastede den ivorianske befolkning ud i en situation med store uroligheder , der gav sig udslag i voldshandlinger , herunder drabet p indenrigsministeren og p general Gue .
<P>
Europa-Parlamentets sttte til Cte d ' Ivoires demokratiske institutioner og dets prsident efter kupforsget betyder ikke , at Laurent Gbagbo har frit spil til at ordne situationen efter forgodtbefindende .
Han skal tvrtimod lytte og indg de aftaler om vbenstilstand , som ECOWAS ' regionale reprsentation forlanger .
<P>
Der er ikke nogen militr lsning p denne krise , men kun en politisk lsning , hvor alle parter inddrages .
Cte d ' Ivoires prsident skal ved den lejlighed ivrkstte den politik , som han i vrigt lovede at flge , da han var blevet valgt , og hvis hovedpunkter var den nationale forsoningspolitik og bekmpelsen af etniske og religise opdelinger .
<P>
I hele Cte d ' Ivoire er der en reel risiko for balkanisering , og man kan frygte , at krigen bryder ud i lys lue i hele regionen .
En fjerdedel af den ivorianske befolkning er indvandrere fra Vestafrika , hvor der er borgerkrig i nogle lande ssom Liberia .
<P>
( Den skriftlige erklring forkortet i henhold til forretningordenens artikel 120 , stk . 7 )
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0341 / 2002 ) af Berend for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning om oprettelse af Den Europiske Unions solidaritetsfond ( KOM ( 2002 ) 514 - C5-0441 / 2002 - 2002 / 0228 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=122 NAME="Barnier">
Fru formand , her ved forhandlingens begyndelse vil jeg gerne starte med at rette en stor tak til Parlamentet og navnlig til Deres ordfrer , hr . Berend , samt til hr .
Walter og formndene hr .
Caveri og hr .
Wynn for vores to institutioners udmrkede samarbejde og Deres hurtige behandling af dette forslag til forordning . Nu skal vi g s hurtigt frem som muligt , og det glder ogs budgetmekanismen , s den frste sttte kan ydes inden vinteren .
Jeg ville gerne kunne yde den frste sttte i november mned .
I betragtning af , hvor langt man er net under Rdets forhandlinger her i eftermiddag , tror jeg godt , man kan sige , at enigheden om dette forslag til forordning nu er inden for rkkevidde , og det glder mig at kunne fortlle , at dette er muligt takket vre en meget bred enighed mellem Parlamentet og Kommissionen , som hr . Berend er en af ophavsmndene til .
<P>
Her i den sidste forhandlingsfase er der tre sprgsml , som vi mangler at tage stilling til .
Det frste sprgsml er en njagtig fastlggelse af , hvilke katastrofer der kan udlse erstatning .
Det er Parlamentets nske , at der ikke opstilles alt for stive rammer for dette system .
Rdet nsker til gengld , at naturkatastrofer fr frsteprioritet .
Som jeg sagde til Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme den anden dag , har Kommissionen undersgt de seneste statistikker for katastroferne i Europa meget nje .
80 % af de katastrofer , der har fundet sted i de senere r , er naturkatastrofer som storme , jordsklv og oversvmmelser .
Derfor mener jeg ikke , at det ville vre inkonsekvent at acceptere den frsteprioritet , som Rdet beder om , eftersom Kommissionens mulighed for at gribe ind i andre tilflde , ssom miljkatastrofer eller teknologiske katastrofer , ville vre sikret i visse meget begrnsede tilflde .
<P>
Det andet sprgsml er trskelen eller trsklerne for sttten fra fonden .
Parlamentet lgger ligesom Kommissionen stor vgt p , at vi i stedet for et enkelt kriterium rder over to kriterier - hvor enten det ene eller det andet anvendes - s vi kan foretage en retfrdig vurdering af en katastrofes konsekvenser for en medlemsstats konomi , hvad enten der er tale om et stort land som Tyskland eller en mindre medlemsstat .
Og vi ved desvrre godt , at nogle af EU ' s sm medlemsstater risikerer at blive ramt af egentlige og alvorlige naturkatastrofer .
<P>
Selv om Rdet nsker at foretage en overordnet revurdering af det kriterium , som er udtrykt i numerisk vrdi - vi havde foreslet et skadebelb p 1 milliard euro , mens Rdet stopper ved 3 milliarder - sttes der ikke sprgsmlstegn ved princippet om de to alternative kriterier .
<P>
Endelig er der det tredje sprgsml , nemlig fastholdelsen af et kvalitativt kriterium , som muliggr et ekstraordinrt indgreb i en enkelt katastroferamt region .
Dette sprgsml har frsteprioritet for Kommissionen , og det drejer sig om den vurderingsmargen , som vi har givet udtryk for nsket om under hele forhandlingen .
Jo hjere de kvantitative trskler er -og de er som sagt blevet sat op i Rdets forslag - jo mere ndvendigt er det , at vi rder over en vurderingsmargen , for det vrste ville selvflgelig vre , mine damer og herrer , at nogle meget begrnsede kvalitative kriterier og nogle alt for hje kvantitative kriterier gjorde denne fond s indskrnket og ufleksibel , at den i den sidste ende aldrig blev brugt .
Jeg har allerede sagt - og det vil jeg gerne gentage her i plenarforsamlingen - at der i lbet af de sidste 14 r gudskelov kun har vret syv strre katastrofer , hvor skadebelbet oversteg 1 milliard euro .
Det var i vrigt derfor , at jeg i Kommissionens frste version foreslog en fastholdelse af den kvantitative trskel p 1 milliard euro .
Det vrste ville sledes vre , at alle mulige kriterier gjorde os s ufleksible , at fonden reelt aldrig blev brugt , nr frst den var blevet oprettet , selv om befolkningen blev ramt af katastrofer .
<P>
Rdet har en meget forsigtig holdning til det kvalitative kriterium .
Jeg vil gerne sige her , at jeg ikke tror , at hverken Kommissionen eller Parlamentet nsker , at en systematisk brug af det kvalitative kriterium griber ind i forordningens mde at fungere p .
Kommissionen agter at vre yderst stringent i sin anvendelse af denne srlige lsning .
Jeg m ganske enkelt sige , at det , som vi nsker , er at gre en srligt alvorlig katastrofe i en enkelt region sttteberettiget . Der er nemlig nogle regioner i Europa , som er mere udsatte end andre .
Det drejer sig om erne og de isolerede eller fjernt beliggende regioner , og det er regioner , som vi skal beskytte , hvilket der i vrigt ogs str i traktaten i en specifik artikel - som fru Sudre , der er til stede her i salen , godt kender - nemlig artikel 299 om regionerne i den yderste periferi .
Derfor mener jeg , at vi burde vre i stand til - og det var netop , hvad Kommissionen havde srget for - at prioritere sttten disse regioner uanset de kvantitative kriterier .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , fru formand , at jeg nu hber , at vi med Deres hjlp og sledes ogs Deres ordfreres hjlp meget snart indgr en aftale om dette forslag til forordning og om ndringen af den interinstitutionelle aftale .
For vi m ikke glemme , at der bag ved problematikken , forordningerne , trsklerne og standarderne er befolkninger - jeg har selv mdt dem , og jeg blev bevget - som er i venteposition , efter at de er blevet kvstet og sret , og ud over kvstelserne var der som bekendt ogs nogle ddsfald .
Disse befolkninger forventer i dag , at EU sammen med de nationale og regionale myndigheder i denne ndsituation hjlper dem med at genskabe s normale betingelser som muligt for deres dagligdag .
<SPEAKER ID=123 NAME="Berend (PPE-DE)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , mine damer og herrer , oversvmmelseskatastrofen , der ramte Centraleuropa i august i r , antog et skrkkeligt omfang .
En lang rkke mennesker mistede livet , og dertil kom materielle skader i et enormt omfang .
Hele landomrder og byer blev hrget , og landbrugsarealer og kulturmindesmrker blev alvorligt beskadiget .
delggelsernes omfang har vakt bestyrtelse i hele Europa , og der opstod hurtigt et nske om ogs p EU-plan at hjlpe de ramte lande med at klare de talrige problemer .
Hr. kommissr , befolkningen p stedet husker med taknemmelighed , at De var p stedet nogle f dage efter ulykken sammen med kommissionsformand Prodi og dannede Dem et indtryk af skadernes omfang .
Befolkningen var dog ikke kun taknemmelig , den var ogs fuld af hb .
Den nrede hb om , at EU ogs ville gribe i et sdant tilflde .
Der har dog hidtil manglet velegnede fllesskabsinstrumenter , eftersom en eksisterende EU-stttefond - som vi ved - blev nedlagt i 1998 .
<P>
Som ordfrer betragter jeg dannelsen af dette nye solidaritetsinstrument som et vigtigt supplement til fllesskabsfonden .
Det giver EU et ubureaukratisk middel i hnden i form af et fleksibilitetsinstrument i tilflde af katastrofer , sledes at der kan ydes hurtig hjlp p stedet .
Fondens ml er - med sigte p omgende finansiel sttte - at gre det muligt for de berrte mennesker , regioner og lande at vende tilbage til normale livsbetingelser s hurtigt som muligt .
Den er derfor begrnset til de allermest presserende behov .
Den langsigtede genopbygning af infrastruktur og konomi overlades til andre instrumenter , og denne EU-ndhjlp skal ikke erstatte de berrte landes bestrbelser , men derimod udgre et supplement til dem .
Den 1 milliard euro , som skal indg i denne fond , er jo fiktiv , str alts ikke skrevet i en fast budgetpost , men bliver kun aktiveret , hvis der indtrder en katastrofe .
<P>
Kommissren spurgte med rette : Hvornr er der tale om en katastrofe , hvor denne fond kan anvendes ?
At definere strre katastrofer ved hjlp af et krvet belb p 1 milliard euro eller en andel p 0,5 % af bruttonationalproduktet garanterer faktisk , at anvendelsen af fonden begrnses til usdvanligt alvorlige skadestilflde .
Derfor er et flertal i vores gruppe ogs blevet enig om en definition , der hed " strre katastrofer " .
Vi undgik bevidst ordene naturkatastrofer , miljkatastrofer og teknologiske katastrofer .
Hvad vil man sige til de mennesker her i EU , der rammes af en katastrofe i stil med 11. september i New York , med et omfang , hvor mange berrte m lide samme skbne ?
S kan man ikke sige : Her kan EU ikke hjlpe , det gr os ondt , der er ikke tale om nogen naturkatastrofe !
<P>
Vi br her holde fast ved begrebet strre katastrofer , og den i betnkningen foreslede frist p tre mneder til ansgning af midler er faktisk i overensstemmelse med princippet om uopsttelighed og hurtig ndhjlp , hvilket karakteriserer fonden .
Med hensyn til disponibiliteten af tildelte finansielle midler er jeg som ordfrer for det korresponderende Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme tilhnger af en periode p to r for p kort sigt at sikre genopbygningen af delagt infrastruktur og udstyr inden for energiforsyning , vand , spildevand , telekommunikation , trafik , sundhed og uddannelse .
Desuden skal midlerne til tilrdighedsstillelse af hjlpefunktioner samt til omgende sikring af sikkerhedsudstyr og foranstaltninger til direkte beskyttelse af kulturarven og til rensning af naturomrder , bygninger og byer , der er ramt af katastrofer , ogs anvendes til at reparere dmninger p kort sigt .
Det korresponderende udvalg tilslutter sig , at 25 % af fleksibilitetsinstrumentet p indtil 1 milliard tilbageholdes som reserve indtil oktober hvert r for sledes ogs at kunne tage hensyn til eventuelle katastrofer , der indtrder senere i kalenderret .
<P>
Selv om den parlamentariske procedure ved udarbejdelse og behandling af denne betnkning ikke er uden problemer p grund af den ekstremt stramme tidsplan , anser jeg undtagelsesvis den her anvendte hasteprocedure for ansvarlig , i betragtning af hvor presserende det er at udbetale 1 milliard s vidt muligt allerede i november .
Vi skal efter min mening komme videre s hurtigt som muligt .
De berrte venter ogs p hjlp fra EU .
<SPEAKER ID=124 NAME="Walter (PSE)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi Budgetudvalgsfolk str virkelig over for en stor opgave , og jeg er glad og taknemmelig for , at der er n ting , der str helt klart i denne forbindelse : Alle er bevidste om , at det p den ene side handler om at f gennemfrt de forskelligste ting meget hurtigt , fordi der rent faktisk er mennesker , der venter p , at man yder dem hjlp , efter at de har mttet opleve noget , som vi slet ikke kan forestille os .
P den anden side har vi mttet arbejde os gennem tre komplekse arbejdsomrder for rent faktisk at kunne opfylde kravene fremover .
Vi har skullet skabe et retsgrundlag . Det har vi i dag .
Vi har allerede forhandlet om det i dag , talt med hinanden om det i en virkelig god atmosfre .
Jeg tror , vi nr frem til en aftale her .
<P>
Vi skal indarbejde det hele i en interinstitutionel aftale . Det var det centrale punkt for Budgetudvalget .
Vi m sikre , at vi ikke kun giver folk det indtryk , at vi kan yde rigtig hurtig hjlp nu , vi skal ogs samtidig gre det s solidt , at det kan vare ved , at det passer ind i de overordnede rammer , at det er varigt , og at andre , der bliver ramt senere , ogs kan vide , at der er visse ting , de kan regne med .
Det m ikke vre sdan , at vi igen holder guleroden op for nsen af dem og s senere m sige , at det solide grundlag herfor ikke er til stede .
<P>
Derfor har vi lagt vgt p tre ting . Det juridiske grundlag skal vedtages s hurtigt som muligt .
Derfor har vi haft et meget konstruktivt samarbejde med Udvalget om Regionalpolitik . Jeg er Udvalget om Regionalpolitik meget taknemmelig for , at det har godkendt strstedelen af vores ndringsforslag .
<P>
Den interinstitutionelle aftale er s godt som afsluttet i dag . Der er stadig et lille problem .
Der skal hurtigst muligt komme et forslag fra Kommissionen om et tillg- og ndringsbudget , hvor de penge , den 1 milliard , vi taler om , kan blive stillet konkret til rdighed s hurtigt som muligt , og man kan endnu en gang appellere til medlemsstaterne om at oplyse tallene meget hurtigt , s vi kan komme videre .
<P>
Vi budgetfolk er blevet enige om , at vi som minimum skal have denne milliard som et tilbud fremover .
Vi vil samarbejde med alle andre s hurtigt som muligt , men ogs - og det skal st klart - s solidt som muligt .
Det , jeg hidtil har oplevet her i Europa-Parlamentet i form af samarbejde p tvrs af alle nationale grnser , p tvrs af alle politiske familier , mellem udvalg og ogs mellem institutionerne Parlament , Rd og Kommission , gr mig meget optimistisk .
Jeg tror , de europiske borgere ved , der er et konkret samarbejde , der tager udgangspunkt i menneskene .
Vi budgetfolk , der jo ellers mere eller mindre kun skal se p pengene , har lrt at vrdstte den menneskelige dimension .
Der skal ydes hjlp her , s hurtigt som muligt , nu og i dag i Tyskland , i strig , i Tjekkiet og fremover ogs i de regioner , der p det ene eller det andet tidspunkt tidligere har haft en flelse af , at vi desvrre ikke har vret i stand til at betjene dem i tilstrkkelig grad .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Fru formand , min tiltrdelsestale i Parlamentet i 1994 drejede sig om de alvorlige oversvmmelser , som havde forrsaget forfrdelige skader i Athen p det tidspunkt , og siden da har jeg talt om naturkatastrofer ved flere lejligheder .
Mange af mine kolleger og jeg har flere gange opfordret EU til at skride til handling p katastrofestedet , nr en stor katastrofe rammer en medlemsstat . Sidste r stillede jeg et ndringsforslag under budgetbehandlingen om katastrofehjlp p katastrofestedet , men det opnede ikke det ndvendige flertal i Europa-Parlamentet .
At vi nu er ved at vedtage en solidaritetskatastrofefond , er selvflgelig godt , men jeg ville have nsket , at vi havde gjort det fr denne forfrdelige katastrofe , fr denne menneskelige tragedie indtraf i Centraleuropa i sommer . Ikke desto mindre fortjener Kommissionen og hr .
Barnier personligt at blive nsket tillykke , da vi langt om lnge er ved at vedtage en solidaritetsfond for naturkatastrofer , og selvflgelig skal vores rdgivende ordfrer hr . Berend ogs have ros for sin betnkning , sit hrde arbejde og sine ndringsforslag , som er et skridt i den rigtige retning , og nsten alle forslagene blev vedtaget af Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Jeg vil gerne sige , til sttte for det , som hr .
Barnier og hr . Berend har sagt , at det er korrekt , at der for det frste br vre en bred definition af katastrofer , og for det andet , at Kommissionen og Parlamentet har fastsat den korrekte grnse for , hvilke katastrofer der br hre ind under dette forslag .
Jeg hber virkelig ikke , at Rdet vil vre s smlig , som det ser ud til at vre p dette omrde , men i stedet for er geners , som det br vre .
Grnsen , som Kommissionen har fastsat , og som er stttet af Parlamentet , er den mest hensigtsmssige , den er ikke for lav , og den er ikke for hj , og jeg mener , at alle tre institutioner br sende et signal om solidaritet , et signal om , at EU vil gre noget for at afhjlpe menneskelige lidelser .
Jeg hber , at Rdet vil lytte til dette signal . Hvad Parlamentet angr , mener jeg , at vi med Berend-betnkningen er p rette spor .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , den europiske solidaritet er inden for rkkevidde , kre kolleger !
Nu og i fremtiden kan der ydes hjlp omgende i tilflde af store katastrofer .
Som delegeret fra den tyske delstat Sachsen-Anhalt har jeg med taknemmelighed oplevet Kommissionens og Parlamentets hurtige og enstemmige reaktion .
Hos de berrte i min region har jeg ogs oplevet , at den europiske tanke nppe formidles tydeligere end via hjlp .
Mske er det et godt varsel , at vi debatterer solidariteten af i dag p denne historiske dag , hvor Fllesskabets udvidelse har fet faste konturer , for solidaritetsfonden og vores solidaritet glder ogs allerede nu kandidatlandene .
<P>
Det er vigtigt for min gruppe , at prcisionen i det gode forslag til forordning fra kommissr Barnier s vidt muligt bibeholdes .
Solidaritetsfonden er et hjlpeinstrument , der gr ndhjlp mulig , og som skal adskilles tydeligt fra opgaver i strukturfondsregi .
Jeg vil gerne fremhve to ndringer i Kommissionens tekst . For det frste er der , som hr .
Berend var inde p , den mere omfattende definition af katastrofer , som vi nsker . Den tillader , at vi fremover kan reagere fleksibelt p uforudsigelige katastrofer , der ellers ville vre vanskelige at underordne under Kommissionens forslag , f.eks. trke eller flger af terrorangreb .
For det andet er der forlngelsen af ansgningsperioden til tre mneder .
Den giver ogs de administrativt set endnu ikke s veludstyrede kandidatlande en passende reaktionstid og tager hjde for et scenario , hvor ogs vigtige dele af administrationen delgges .
<P>
Kravet om en fremtidig civil europisk indsatsstyrke henhrer ikke under solidaritetsfonden , men hrer dog hjemme i vores diskussion i dag .
Oversvmmelseskatastrofen har vist , at der uanset engagementet var betydelige mangler i forbindelse med indsatsledelse , materiale , logistik og kommunikation , isr p det grnseoverskridende omrde .
Det skal der rdes bod p .
Kommissionen br snarest opmuntre til eller sttte flles velser for brandvsen , instanser for teknisk bistand , katastrofebeskyttelse osv. i grnseomrder .
P mellemlang sigt kunne det munde ud i et flles logistiknetvrk for hjlp eller mske endda et civilt solidaritetskorps , som kunne indsttes uden for Fllesskabets grnser i tilflde af katastrofer , f.eks. i forbindelse med et jordsklv som det , vi for nylig oplevede i Tyrkiet .
Det er sdanne visioner , vi br arbejde med , og det skal ikke frst vre , nr den nste katastrofe er sket .
Jeg vil gerne takke , det vil jeg ikke glemme , ordfreren for det glimrende samarbejde !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , mange tak , og p vegne af min gruppe vil jeg gerne takke hr . Berend , som hurtigt har udarbejdet denne fantastiske betnkning under usdvanlige forhold .
Vi kan alle blive enige om , at der er behov for et fleksibelt redskab , der gr det muligt at handle hurtigt for at udbedre de skader , som er opstet p grund af store katastrofer .
Men oprettelsen af en solidaritetsfond er s vigtigt et sprgsml , at der er behov for mere tid til at diskuttere emnet .
Under og efter udvalgsdebatten dukkede der en rkke sprgsml op , som vi ikke har haft ordentlig tid til at diskuttere fuldt ud .
<P>
Vores gruppe sttter ogs oprettelsen af fonden .
Trsklen for anvendelse af sttten br vre hj .
Anvendelse af fondens midler br koncentreres om de umiddelbare omkostninger under den frste fase af de store naturkatastrofer .
Egentlig genopbygning er ikke en del af fondens virkeomrde .
Risikofaktorer br afklares ved hjlp af forsikring og forebyggende foranstaltninger , nr det er muligt .
<P>
Det er ogs vigtigt , at fonden ikke bliver en ny udgave af strukturfondene , hvor fondenes midler skal bruges inden rets udgang .
Den m kun anvendes , nr der har vret en usdvanlig stor katastrofe , hvor der virkelig er behov for hjlp .
<P>
Et eller to sprgsml dukkede op efter udvalgsdebatten .
Jeg vil gerne vide , hvor man str , nr det drejer sig om store katastrofer i tredjelande , hvor folk i medlemsstaterne og ansgerlandene tager skade .
Endvidere , hvor stort vil det maksimale stttebelb vre , mlt i procent af skadesomkostningerne ?
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne indlede min redegrelse om Kommissionens forslag med en lyknskning til kommissr Barnier og hans kolleger , og det for den faktisk meget hurtige prsentation af et forslag til forordning om oprettelse af solidaritetsfonden .
Dermed har Kommissionen faktisk gjort sit til at opfylde forventningerne hos borgerne i EU ' s katastrofeomrder om hurtig hjlp .
Samtidig sttter jeg naturligvis ogs den uopsttelige debat her i Europa-Parlamentet og forventer , at Rdet realiserer sit projekt om at behandle de ndringsforslag til Kommissionens udkast , som Europa-Parlamentet har stillet , i en direkte dialog .
Dermed kunne man rent faktisk begynde at stille finansielle midler fra fonden til rdighed fra den 1. november efter Rdets ( almindelige anliggender ) godkendelse den 21. oktober .
Jeg tror nsten , det er verdensrekord for disse tre europiske institutioner at lade noget g fra id til konkret realisering p s kort tid .
Dermed sttes der ogs nogle helt klare og substantielle retningslinjer for den europiske solidaritet .
<P>
Min gruppe sttter den af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme ndrede udgave af anvendelsesomrdet af finansielle midler til fonden til store katastrofer og vender sig dermed mod Rdets fokus p naturkatastrofer .
Vores gruppe gr ligeledes ind for - men det har mine kolleger ogs allerede sagt - betingelserne for anvendelse , skader fra 1 milliard euro eller 0,5 % af BNP , 50 % ' s omgende udbetaling , tre mneders frist for indsendelse af ansgninger , muligheder for dispensering for srligt hrdt ramte regioner .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne give udtryk for min beklagelse over , at det ikke skal vre muligt , fordi det s at sige handler om en fond med virtuelle penge , at overfre de planlagte rlige finansielle midler - i tilflde af at de ikke bliver anvendt - til det efterflgende r og sledes lade dem akkumulere .
Det ville have givet os et mere fleksibelt instrument til i videst mulig udstrkning at hjlpe de berrte borgere , virksomheder og institutioner ved store katastrofer .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Fru formand , kre kolleger , kommissr Barnier , for nsten to r siden , nemlig i december 2000 i Parlamentets mdesal i Strasbourg , var jeg sammen med f andre parlamentsmedlemmer fortaler for netop at genopfre en budgetpost for ndhjlp til befolkninger i EU , der er ofre for naturkatastrofer .
Denne budgetpost eksisterede indtil 1997 , hvorefter den blev slettet fra EU-budgettet , hvilket efter min mening skyldtes en misforstelse af subsidiaritetspolitikken .
For to r siden stdte jeg p modstand fra parlamentsmedlemmer , som dkkede sig ind bag det manglende retsgrundlag og ngtede at sttte mig , selv om jeg gjorde dem opmrksom p , at naturkatastrofer - nr der virkelig er tale om sdanne katastrofer - gr ud over milj- , landbrugs- , infrastruktur- og socialpolitikkerne samt de konomiske politikker , og s er der ikke engang tale om en udtmmende liste for EU i sin helhed .
<P>
Desuden forsgte jeg for to r siden at f Parlamentet til at forst , at det ogs p psykologisk plan er vigtigt for de europiske borgere at modtage sttte fra EU - ogs selv om det kun er en symbolsk sttte - nr de str i den yderst vanskelige situation , at de har mistet alt og ofte skal til at genskabe et helt liv .
Det s jeg et direkte eksempel p i forbindelse med det jordsklv , der ramte Italien for nogle r siden .
<P>
For to r siden var mine begrundelser tilsyneladende ikke tilstrkkelige og min politiske indsats ikke stor nok .
I sommeren 2002 ndrede det hele sig til gengld .
De forfrdelige katastrofer , der ramte nogle lande - bde medlemsstater og ansgerlande - ndrede pludselig vores opfattelse af subsidiaritetspolitikken .
Takket vre en dygtig politisk indsats - som jeg gerne vil takke netop Dem for , kommissr Barnier - blev det umulige muligt , og ikke alene skabte man et retsgrundlag i lbet af nogle f mneder , man undertegnede ogs en ny interinstitutionel aftale for at muliggre en jeblikkelig og sikker bevilling af disse midler .
Det kan jeg selvflgelig kun glde mig over .
Nr jeg lser mine breve og indlg igen fra budgetproceduren for 2001 , m jeg sprge mig selv , om ikke jeg havde Kassandras evner , eftersom jeg desvrre ramte plet med hensyn til den frygt , der blev til virkelighed .
<P>
Jeg er naturligvis glad for , at EU endelig har besluttet at ptage sig det , der efter min mening er dets pligt , og jeg er glad for , at vi viste , at vi er i stand til at handle hurtigt og prcist .
Jeg m indrmme , at jeg ogs er glad for , at vi nu endelig har fet et ordentligt fortilflde , s vi i fremtiden ikke kan dkke os ind under et manglende retsgrundlag eller lignende undskyldninger , nr der er noget , vi ikke nsker at gre .
Men jeg er ogs vred over , at alt dette endnu en gang skete takket vre Rdet og ikke efter en indsats fra vores side .
Hvis Parlamentet vil , kan det nemlig godt give sin mening til kende og deltage p lige fod med Rdet eller i det mindste prve p det - og jeg er ikke tosset , for jeg ved ogs , hvad der str i traktaterne .
<P>
Det er , hvad vi skal vre i stand til at gre hele tiden .
Samtidig vil jeg gerne takke Kommissionen og Rdet for deres indsats .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , oprettelsen af solidaritetsfonden sttter vi i princippet .
Det ndrede forslag , sledes som det nu foreligger , vil imidlertid p lngere sigt fre til en uholdbar finansiel situation inden for rammerne af de nuvrende budgetaftaler .
Begrebet " strre katastrofe " er nppe defineret , og hvis en skade ikke nr op p det krvede belb , findes der rigelige undtagelsessituationer .
Det vidner efter min opfattelse om en mangel p ansvarsflelse at indrette denne fond p en sdan mde .
Ramte borgere fr mske varme flelser for EU , men i sidste ende betaler de selv for den ndhjlp , de modtager .
<P>
For at afvrge en sdan udsigtsls situation er det ndvendigt at strmline fonden .
Det betyder , at den indskrnkes til naturkatastrofer , og at det krvede belb og undtagelsessituationerne tilpasses til fondens supplerende karakter .
Dette gres for ikke at belnne forsmmelighed , for at tilskynde til forebyggende foranstaltninger , for at gre optimal brug af de eksisterende internationale skadesordninger og for at garantere fondens effektivitet .
<P>
I Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme var jeg den eneste , der havde denne opfattelse .
Jeg forudser derfor store problemer p det tidspunkt , hvor den finansielle status gres op efter nogle r .
Jeg tvivler p , at der til den tid stadig vil vre tale om solidaritet mellem staterne .
For dem , der deler min tvivl , anbefaler jeg kraftigt vores ndringsforslag .
Ellers stter jeg mit hb til Rdets klogskab .
<P>
Hr. formand , tillad mig at tilfje , at jeg er gldeligt overrasket over akustikken i denne sal .
Det skyldes sandsynligvis det ekstra udstyr , som er installeret .
Jeg kan forsikre Dem om , at det fungerer fortrffeligt .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , EU er et fredsfllesskab og derfor ogs et solidaritetsfllesskab .
Vi taler ikke kun om det , vi lever i solidaritet og fastlgger konkrete datoer .
Jeg vil gerne minde om , at Europa-Parlamentet p sit frste mde i september i en beslutning nsten enstemmigt vedtog 19 konkrete punkter vedrrende oversvmmelseskatastroferne i vores lande strig , Tyskland , Tjekkiet og Slovakiet , at vi vedtog budgetposterne i den anden mdeuge , at vi skaber retsgrundlaget i dag i den tredje mdeuge i miniplenarforsamlingen .
Vi str p de berrtes side . Vi handler hurtigt , ubureaukratisk og konsekvent og har ogs valgt hasteproceduren p grund af de srligt presserende omstndigheder .
Vi holder vores lfte , og jeg vil ogs gerne minde om , at vi har fordoblet det belb , Rdet og Kommissionen foreslog , nemlig 500 millioner euro til fonden .
Vi opfordrer ogs Rdet til ikke at ndre den af os udvidede definition p en strre katastrofe - skader i et land p mere end 1 milliard euro eller mere end 0,5 % af BNP - for enhver ndring ville udhule vores konsekvente holdning .
Vi opfordrer Rdet til at optage og beslutte forslaget fra Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Vi skal og kan sige til de berrte : Vi srger for , hvis Rdet giver sin tilslutning den 21. oktober 2002 , at pengene kan strmme til de berrte regioner fra den 1. november .
Vi , Agnes Schierhuber og jeg , der kommer fra en berrt region i delstaten Niedersterreich , reprsenterer mange , der ved , hvilke skader der blev anrettet , og hvor store forhbninger politikken ogs har skabt takket vre den hurtige reaktion , takket vre konkrete datoer .
Vi glder os og er ogs en smule stolte over , at vi med dette eksempel kan vise , at vi ikke kun taler og giver lfter , men ogs kan fastlgge konkrete datoer og handle hurtigt .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Hr. kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , jeg glder mig over Kommissionens hurtige behandling af forslagene om oprettelse af en solidaritetsfond og over Parlamentets hurtige reaktion p disse forslag .
Her viser vi , at EU er snarrdigt , og at EU gr en indsats for at lse borgernes problemer .
<P>
Jeg glder mig ligeledes over , at der i de henstillinger , som Europa-Parlamentet er ved at udarbejde , lgges vgt p et vigtigt punkt , nemlig at det drejer sig om en ndfond med det forml at yde ndhjlp til de skaderamte personer .
Det er absolut ndvendigt , at de fastsatte frister og systemerne for bevillingernes frigrelse tager hjde for dette srprg .
EU-midlerne skal n hurtigt frem til de berrte omrder , s ofrene fr sttte p det tidspunkt , hvor de har mest brug for det .
<P>
Eftersom oprettelsen af denne fond konkret skal markere de europiske borgeres solidaritet med katastrofeofrene , er jeg og adskillige andre parlamentsmedlemmer af den opfattelse , at interventionstrsklerne br gres mere omfattende og ogs skal tage hensyn til de regionale karakteristika .
Det er nu Rdets opgave at tage stilling til dette punkt .
Men det br efter min mening medtages , hvis Parlamentet gr ind for , at der skal indfres kvalitative kriterier , som er fleksible med hensyn til midlernes frigrelse .
Det ville vre utnkeligt , at en katastrofe , som delgger nogle af EU ' s fattige regioner , f.eks. regionerne i den yderste periferi , eller som lgger et omrde fuldstndigt de , sdan som det for nylig var tilfldet i Sydfrankrig , ikke kunne nyde godt af EU ' s solidaritet af nogle rent regnskabsmssige grunde .
Efter min mening er det vigtigt , at naturkatastrofer behandles srskilt og prioriteres hjest , da det i sdanne tilflde ikke er muligt at finde de ansvarlige og sledes lade forsikringerne komme ind i billedet .
Det er her , EU-midlerne er mest ndvendige .
<P>
Endelig vil jeg gerne hurtigt minde om , at der samtidig med reparationerne br indfres en egentlig forebyggelsespolitik og en europisk civilbeskyttelsesstyrke , s vi meget hurtigt kan komme i kontakt med de europiske borgere , der str i den vanskeligste situation .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil allerfrst lyknske kommissren med , hvor hurtigt han har stillet Parlamentet et forslag , ordfreren med hans betydningsfulde og serise arbejde , som giver os mulighed for at diskutere forslaget i dag og vedtage det i morgen , og Budgetudvalget og Udvalget om Regionalpolitik , fordi de har udfrt et arbejde , som vil g over i Parlamentets historie .
<P>
Hr. formand , jeg vil fremhve fire kriterier og til sidst nvne en materiel fejl , som har sneget sig ind i det forslag , vi skal stemme om i morgen .
<P>
For det frste vil jeg nvne udvalgets , og dermed Parlamentets , indfrelse af det kvalitative kriterium som noget positivt , og det bliver forhbentlig opfattet som sdan i Kommissionen og Rdet .
<P>
For det andet havde jeg gerne set , at definitionen af " trke " havde vret meget mere klar blandt de katastrofer , som skal inddrages , selv om bde Kommissionen og flere af talerne har givet udtryk for , at den dkkes af definitionen af katastrofer .
P grund af erfaringerne foretrkker jeg imidlertid , at definitionerne er meget mere konkrete og klare .
<P>
For det tredje mener jeg , at det er positivt , at det nvnes og str klart , at det er medlemsstaterne , som er Kommissionens forhandlingspartnere i den fond , vi taler om , for det smidiggr behandlingen og sikrer en hurtig og effektiv lsning .
<P>
Da jeg er fra Balearerne , vil jeg for det fjerde takke for vedtagelsen af det ndringsforslag , der gr det helt klart , at afsides beliggende er og regioner ogs er omfattet , og dermed vender vi tilbage til det sprgsml , jeg nvnte fr , da jeg talte om trke : Det er ndvendigt , at situationerne er prcist defineret , s der ikke er tvivl , nr denne type dramatiske situationer , som krver omgende reaktion , opstr .
<P>
Og til sidst , hr. formand , tillad , at jeg anmoder om , at Parlamentets tjenestegrene reviderer artikel 3 , stk . 3 , i ndringsforslag 13 .
<P>
Jeg stillede et ndringsforslag om , at byomrder skulle inddrages i det sidste afsnit .
Jeg mener , at dette ndringsforslag blev vedtaget i Udvalget om Regionalpolitik . Af begrundelsen for det , der foresls til afstemningen i morgen , fremgr det helt klart , at det ndringsforslag , som vedtages , ogs omfatter rensning af byomrder .
Det , der blev stemt om i Udvalget om Regionalpolitik , er imidlertid ikke med , selv om det figurerer i begrundelsen .
Jeg gr ud fra , at det er en forglemmelse , og jeg vil vre taknemmelig , hvis der blev rettet op p fejlen fr afstemningen i morgen .
Vi mener , at inddragelsen af byomrder er meget vigtig , hvad angr kvantificering og erstatning , og hvad angr koncentrationen af mennesker i dem , og derfor er det ndvendigt at handle omgende .
Afstemningen i Udvalget om Regionalpolitik var meget vigtig .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Vi har taget det til efterretning og vil forsge at rette op p det inden i morgen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er med en blanding af beklagelse og tilfredshed , at jeg deltager i denne forhandling her i aften om oprettelsen af Den Europiske Unions solidaritetsfond .
Jeg beklager , at man ikke lyttede til os efter de katastrofale storme i december 1999 , hvis dybe spor stadig er synlige i mange franske og europiske regioner .
Og jeg er tilfreds med - selv om denne tilfredshed selvflgelig er behersket p grund af de dramatiske begivenheder i Tyskland og Centraleuropa - at EU endelig indrmmer , at det skal st side om side med befolkningen i den nd og de dramaer , som gr ud over dem selv og deres ejendom .
<P>
Jeg vil navnlig gerne lyknske kommissr Barnier og hans tjenestegrene samt vores kollega Rolf Berend for den utrolige handlekraft , de har lagt for dagen i denne sag .
Jeg tror , at denne betnkning bde tjener til re for Kommissionen , Parlamentet og EU som helhed , og det gr den bde , fordi den er hurtig , veltilrettelagt og tager hjde for katastrofernes ekstraordinre karakter , og fordi der lgges vgt p uopsttelighed , fleksibilitet og tilpasningsevne .
Katastrofer kan dog stadig vre dramatiske eller opfattes p denne mde uanset deres strrelse , og efter min mening br vi i aften - eftersom vi endelig indfrer en ordning , s vi kan gribe ind ved strre katastrofer - ogs tnke p , at vi br gre en indsats , nr der er tale om mindre ndsituationer , dramatiske begivenheder eller naturkatastrofer .
Man kan desvrre ikke skelne mellem vigtige ddsfald og mindre vigtige ddsfald . Og man kan desvrre ikke skelne mellem strre delggelser og delggelser , som vi er ligeglade med .
<P>
Derfor vil jeg endnu en gang opfordre til , at der oprettes en europisk civilbeskyttelsesstyrke , og jeg vil gerne takke kommissr Barnier , fordi han nvnte den .
Den skal ikke oprettes ud af ingenting , men gre det muligt at sende et civilt EU-redningsmandskab ud til vanskeligt stillede regioner og sledes vise vores solidaritet i nden .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mange af parlamentsmedlemmerne har allerede understreget solidaritetens vrdi - p den anden side hedder denne fond jo ogs " solidaritetsfonden " - som fremgr af den betnkning , vi nu skal stemme om , og som er grundlaget for denne betnkning , nemlig et solidarisk Europa .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege en anden vrdi , der efter min mening er yderst central for dette initiativ , som vi alle har bidraget til og nsket at gennemfre meget hurtigt , og det er dette initiativs politiske vrdi .
Hr. kommissr , jeg tror sjldent , at vi har oplevet situationer og begivenheder , hvor s mange af vores medborgere for frste gang fler , at EU virkelig er tt p dem og virkelig er som en storebror , der er parat til at yde en hurtig assistance , nr de er i vanskeligheder .
Vi m ikke glemme , at mange af vores medborgere undertiden kun ser EU-institutionerne som en samling standarder , forskrifter , forbud og direktiver .
At kunne vise dem - sdan som det var tilfldet her - at EU er p deres side har efter min opfattelse en politisk vrdi , og det glder ikke mindst nu , hvor der som bekendt snart finder en vigtig folkeafstemning sted . Det er en politisk vrdi , som vi ikke m lade g tabt .
<P>
Hvordan skal vi undg , at den gr tabt ?
Det forklarede De udmrket , hr. kommissr , og jeg er helt enig med Dem .
Vi m ikke gre dette instrument , som er indfrt for at imdeg ndsituationer , til et usmidigt instrument og et instrument , som ikke er fleksibelt at bruge , det vil sige et instrument , der ligefrem risikerer ikke at blive brugt , fordi vi underlgger det nogle alt for komplekse bestemmelser .
Vi skal give det en vis fleksibilitet , og det kan jeg se , at De er fuldstndigt klar over , men - og det er det sidste aspekt , som jeg vil henlede Deres opmrksomhed p , selv om De desvrre ikke lytter til mig - jeg tror ogs , at vi kun skal betragte det som det frste skridt .
<P>
Mine damer og herrer , der er ingen af os , som hber , at den slags begivenheder gentager sig , men vi er ogs ndt til at vre realistiske .
Om ikke s lnge bliver vi 25 medlemsstater , og klimandringerne er tydelige for enhver .
Statistisk set er det realistisk at forestille sig , at disse tragedier desvrre vil gentage sig .
<P>
Nr det glder disse tragiske begivenheder , som jeg desvrre er bange for gentager sig , mener jeg sledes ikke , at 1 milliard euro er tilstrkkeligt .
Lad os prve at lgge andre planer for fremtiden , hr. kommissr , mske i budgettet for 2004 .
I den forbindelse har jeg blot et hurtigt forslag , som jeg gerne vil hre Deres mening om , nemlig flgende : Hvorfor ikke stte en fast procentdel af de resterende midler - som vi har s mange af ved hvert regnskabsrs afslutning , og som vi ikke ved , hvordan vi skal bruge - af til denne fond ?
Det er et sprgsml , som jeg vil opfordre Dem til at overveje .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , vi nr endnu en milepl i aften og i morgen efter afstemningen , nr det handler om at manifestere den europiske solidaritet .
Vi handlede straks efter oversvmmelseskatastrofen .
Jeg vil gerne minde om den beslutning , Europa-Parlamentet vedtog med stort flertal - med mere end 470 stemmer for - p september I-mdet i Strasbourg .
Vi har vist en vej til , hvordan der kan hjlpes hurtigt , og hvordan det varigt kan sikres , at der kan ydes hurtig europisk hjlp .
<P>
Jeg vil ogs gerne rette en stor tak til kommissren , der har taget dette initiativ fra Parlamentet til sig s hurtigt og stillet forslag , og det passer sig efter min mening for et Parlament , at det s ogs behandler disse forslag hurtigt , ogs selv om vores procedurer egentlig foreskriver en anden fremgangsmde , og jeg som overbevist parlamentsmedlem ikke altid er tilhnger af , at vi er alt for villige til at give afkald p vores rettigheder .
Men i dette tilflde er det hensigtsmssigt , i dette tilflde er det godt , at vi handler sdan !
<P>
Vi har oprettet nogle budgetposter i tillgsbudgettet , som vi nu har godkendt .
Nu drfter vi retsgrundlaget , og vi vil gerne vre net til enighed med Rdet i Strasbourg om dette retsgrundlag inden udgangen af mneden .
Det vil sige , at de formelle betingelser for udbetaling af midler er opfyldt .
Der er to betingelser , nemlig retsgrundlag og budgetpost .
Min bn er s , at Kommissionen hurtigt finder frem til et tillgsbudget . Hr .
Barnier , det er ikke Deres job , det er Deres kollegas , fru Schreyers , job !
S skal der ogs stilles penge til rdighed til disse poster - det siger jeg nu for tredje gang her i Europa-Parlamentet - fordi ndhjlp i forbindelse med en katastrofe , der begyndte i midten af august , som frst virker p et eller andet tidspunkt fr jul , ikke er ndhjlp !
Her m vi ikke tage grundigt fejl .
For s vidt lyder min bn , kre hr . Barnier , at De giver det videre til fru Schreyer - det var lige stikordet til fru Schreyer , det glder mig - at der s hurtigt som muligt skal fremlgges et passende tillgsbudget , sledes at pengene kan fordeles ud p posterne , og den europiske solidaritet ikke kun findes i ord , men ogs i handling .
Nu er det p tide , at vi realiserer det .
<P>
Jeg mener , at vi som Parlament har foretaget vores indskud , og jeg hber , at der fremover , hvis det kommer s vidt igen , kan ydes hjlp hurtigt ved katastrofer som dem , vi oplevede her i august , og det skal ske i henhold til klare kriterier , og at der ikke sker det til sidst , som dengang frte til , at katastrofefonden , som allerede har eksisteret en gang , blev afskaffet uden retsgrundlag .
Det kan ikke vre rigtigt , at ethvert problem i Europa bliver til et problem med den europiske solidaritet .
Afgrnsningen mellem solidaritet og subsidiaritet skal vre helt klar her .
Hvis det lykkes os , er vi godt p vej !
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med at rette en stor tak til ordfreren og alle de kolleger og medarbejdere , der har gjort det muligt , at denne betnkning om oprettelse af solidaritetsfonden kan blive vedtaget s hurtigt , for dette er , som mine kolleger allerede har ppeget , forudstningen for , at de berrte regioner kan f udbetalt de finansielle midler , og ikke kun i medlemsstaterne , men ogs i Tjekkiet og Slovakiet .
Netop denne hurtige reaktion bidrager til erkendelsen af , at EU mener det alvorligt at vre en Union for borgerne , og at dette EU er i stand til at reagere effektivt og hurtigt p ndsituationer blandt dets borgere .
<P>
Othmar Karas har allerede vret inde p , at ogs jeg kommer fra en ramt region , og jeg kan forsikre Dem , at folk virkelig er taknemmelige for denne solidaritet .
Foruden de store skader p veje , broer , jernbaneanlg og offentlige og private bygninger blev mere end 20.000 ha landbrugsjord delagt .
Skaderne i strig - det vil jeg gerne gentage - belber sig til ca . 6-7 milliarder euro .
Den nye solidaritetsfond m og skal vre et slagkraftigt instrument i ndsituationer og skal derfor anvendes mlrettet .
Jeg sttter fuldt ud forslagene fra ordfreren og dermed Udvalget om Regionalpolitik om , at trsklen skal ligge ved 1 milliard euro eller 0,5 % af BNP .
For mig er et krvet belb p 3 milliarder euro , sdan som Rdet krver , for hjt .
Det er ogs rigtigt , at de finansielle midler skal anvendes inden for to r .
Man kan kun sttte denne frist p tre mneder , for hvis der skal ydes hurtig hjlp , skal ansgningerne ogs indsendes hurtigt .
<P>
Medlemsstaterne har stadig en opgave her og kan ikke undsige sig ansvaret for at trffe forebyggende foranstaltninger eller foretage et langsigtet opbygningsarbejde , og til det forml fr vi brug for mange penge .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til Kommissionen , fordi den har stillet forslagene s hurtigt , og isr ogs fordi kommissrerne befandt sig p stedet sammen med kommissionsformanden , og for at denne 1 milliard euro str til rdighed .
Jeg hber virkelig , at vi fr et positivt afstemningsresultat for betnkningen i morgen , s midlerne kan n hurtigst muligt frem til de berrte .
Kommissionen og Parlamentet har s opfyldt deres opgaver , og jeg hber virkelig , at Rdet trffer de ndvendige beslutninger i oktober , sledes at pengene langt om lnge virkelig nr frem til de berrte .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med den hurtige oprettelse af denne ndhjlpsfond , der kan mobiliseres ved strre katastrofer . Ofrene har nemlig ret til at forvente , at EU viser dem solidaritet og sttte .
<P>
Jeg beklager dog ogs , at denne erklring frst finder sted efter flere rs gentagne opfordringer til Kommissionen om at oprette et sdant instrument , som ikke mindst manglede under f.eks. den storm , der ramte Frankrig i december 1999 , sdan som hr .
Savary mindede om for lidt siden .
<P>
Fllesskabets magteslshed og passivitet i en sdan situation blev meget negativt opfattet af befolkningen , selv om man gjorde en indsats for at bringe EU tttere p borgerne .
<P>
Efter klimakatastroferne i Centraleuropa og Sydfrankrig gr de aktuelle udsigter til en snarlig oprettelse af en ndhjlpsfond med et budget p 1 milliard euro om ret endelig begreberne " europisk solidaritet " og " flles skbne " lidt mere trovrdige .
I den forbindelse br vi efter min mening rette en srlig tak til kommissr Barnier , som p rekordtid har udarbejdet et forslag til forordning af meget hj kvalitet .
<P>
Fonden yder ndhjlp til ethvert omrde , som rammes af en strre katastrofe , uanset hvilken status dette omrde har , nr det glder strukturfondene .
Et yderligere kvalitativt kriterium tager hjde for , at der ogs kan ydes sttte fra denne fond i ekstraordinre tilflde , navnlig nr en vsentlig del af den berrte regions eller stats befolkning er katastroferamt .
Jeg har forstet , at vi kan regne med Deres sttte , hr. kommissr , s denne bestemmelse kommer til at omfatte det srlige tilflde med regionerne i den yderste periferi , hvis klimaforhold og geografiske beliggenhed med jvne mellemrum er rsag til dramatiske og delggende vejrfnomener , som gr ud over deres fremgang i den forbindelse .
Vi skal kunne anvende traktatens artikel 299 , stk . 2 , ogs i de ekstreme tilflde , som jeg selvflgelig ikke hber finder sted forelbig .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Herranz Garca (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig over , hvor hurtigt og behndigt der er blevet reageret p de europiske borgeres krav i forbindelse med den meget ulykkelige katastrofe i Centraleuropa for nylig .
<P>
Jeg vil ogs udtrykke min tak for og anerkendelse af den enighed , hvormed Budgetudvalget har behandlet denne sag .
<P>
Det viser alt sammen , at dette emne fortjener at blive betragtet som meget vigtigt for Parlamentet , der , som den eneste overnationale institution i verden , der vlges direkte af borgerne , er i stand til at vre modtagelig over for europernes behov og krav .
<P>
P den mde lser EU sin ulste opgave over for dem , der lider og i fremtiden kan komme til at lide under situationer , som praktisk talt delgger dem socialt , konomisk og moralsk .
<P>
Hvad angr indholdet af det dokument , som vi diskuterer i dag , skal jeg i forbindelse med den mde , hvorp udbetalingen af sttten skal effektueres , efter at beslutningen om ivrksttelse af solidaritetsinstrumentet er truffet , sige , at det er ndvendigt at tildele sttten fuldt ud og omgende for p den mde med ansvar og logik at leve op til den nd , hvormed fonden blev oprettet , og som fremgr af begrundelsen .
<P>
Med den tekst , der sttes under afstemning , gives der svar p unskede , men beklageligvis sandsynlige fremtidige situationer , som bde klimandringerne og planetens foranderlige natur i sig selv kan forrsage , hvad enten det bliver med mulige drastiske forandringer p grund af for stor aktivitet eller p grund af fejl ved nedbrssystemer eller atmosfrisk cirkulation , p grund af tektoniske bevgelser eller vulkansk aktivitet eller p grund af andre former for ekstreme katastrofer , som kan finde sted .
<P>
Med dette dokument lover de europiske borgere hinanden solidaritet .
Herfra nsker vi af hele vores hjerte , at der ikke bliver brug for denne ekstraordinre sttte i fremtiden , for finansielle foranstaltninger kan ikke erstatte menneskeliv , og de kan heller ikke dmpe den sorg , som tab forrsager i menneskesjlen .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden.">
Tillykke med talen , som jeg kan forst er Deres frste tale i Parlamentet .
<SPEAKER ID=143 NAME="Barnier">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke alle talerne for deres bidrag og deres sprgsml og for de prcise problemstillinger , som de var inde p .
Det gldede mig isr at hre Deres nsten enstemmige udtalelser om Kommissionen og dens handlekraft og initiativrigdom .
Jeg vil dog ikke selv tage hele ren for disse komplimenter .
Fru Schreyer , som sidder her ved siden af mig , har gjort et stort arbejde for at udvikle det fleksibilitetsinstrument , som gr det muligt at finansiere denne fond , og alle vores tjenestegrene glder sig naturligvis ogs over Deres udtalelser , mine damer og herrer .
<P>
Som fru Sudre sagde , har jeg i de sidste tre r vret af den opfattelse , at EU ' s indsats ikke er tilstrkkelig , nr der finder strre katastrofer sted . Jeg kan huske en samtale , som jeg havde med hr .
Hatzidakis et par dage efter min indsttelse i Kommissionen . Det var lige efter jordsklvet i omrdet omkring Athen .
Som fransk statsborger gjorde det indtryk p mig , og det gjorde ogs indtryk p mig , da Tyskland blev ramt af stormen . Herefter var der katastroferne p Azorerne ...
Jeg interesserer mig for sprgsmlet om risiko og risikostyring , og derfor har jeg faktisk lnge vret af den opfattelse , at EU ' s indsats ikke var tilstrkkelig ved strre katastrofer .
Denne gang reagerede vi med det samme , fordi den katastrofe , der ramte Tyskland , strig , Den Tjekkiske Republik og Slovakiet , havde et hidtil uset omfang .
Det var noget , som vi denne gang straks tog ved lre af alle sammen under kommissionsformand Prodis ledelse .
Jeg vil gerne endnu en gang takke Deres ordfrere - og navnlig hr . Berend - for deres samarbejde og forslag .
<P>
Hr . Lisi , som jeg lyttede til , spurgte , om 1 milliard er nok .
Det hber jeg .
Jeg hber endda , at vi ikke kommer til at bruge denne milliard hvert r .
Det er allerede overordentligt meget mere end den lille budgetpost , som vi havde tidligere , og som kun lige gav mulighed for en indsats hist og her . Hr .
Lisi , mine damer og herrer , det er noget , som vi finder ud af hen ad vejen .
Efterhnden som rene gr - og jeg hber ikke , at vi fr alt for mange katastrofer - fr vi nogle udgangspunkter , og om et par r skal vi foretage en evaluering af denne fonds forvaltning .
Som jeg har sagt fr , kan vi , hvis fondens midler er brugt helt op ved rets udgang - og jeg understreger , at det er ved rets udgang - bruge bevillingerne ret efter .
Men lad os starte med at bruge den ene milliard , hvis vi har behov for det .
Herefter kan vi s foretage den ndvendige evaluering .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne sige til hr . Ferber , at hvis vi skal bruge disse penge p effektiv og hurtig mde , der er til gavn for de befolkninger , som venter p denne sttte - lokale myndigheder og virksomheder i Tyskland , strig og de to ansgerlande , der blev ramt - er vi ndt til at kunne frigre midlerne .
Derfor vil jeg gerne understrege , at vi skal have en sttteansgning fra medlemsstaterne og en vurdering af skaderne til rdighed , selv om der ikke er tale om strre , tekniske sager .
Jeg sagde s sent som i dag til ministerprsidenterne for de tyske og strigske delstater , at vi har brug for en vurdering af skadernes omfang , hvilket vi ogs har fortalt de pgldende landes ambassadrer .
Vi har i den forbindelse taget kontakt til tjenestegrenene i de pgldende lande .
<P>
Hr . Ripoll y Martnez de Bedoya nvnte trken , som er et meget specielt tilflde .
Det er ikke trken , som dette solidaritetsinitiativ frst og fremmest tager sigte p . Jeg vil i vrigt tilfje , hr .
Ripoll y Martnez de Bedoya , at hvis der kommer trkeperioder - sdan som man m frygte - er der i EU ' s budget taget hjde for andre muligheder for at hjlpe og vre solidarisk med ikke mindst landbrugerne , navnlig via den flles landbrugspolitik .
<P>
Endelig vil jeg gerne svare hr . Pohjamo , som spurgte mig , hvilke lande der kan nyde godt af denne fond foruden EU-landene .
I forslaget til forordning str der meget tydeligt , at det er EU-landene og de lande , som EU har indledt tiltrdelsesforhandlinger med .
<P>
Som jeg sagde til Dem fr , har dette sprgsml optaget mig i lang tid , og tillad mig derfor at sige , at hvis man ser bort fra denne fond , som med Deres og Rdets hjlp forhbentlig bliver funktionsdygtig om nogle f uger , br vi ogs tage ved lre af denne situation .
Det er altid billigere at forebygge end at udbedre skaderne . Jeg har derfor to forslag , som vi skal drfte p et senere tidspunkt .
Om det frste forslag vil jeg sige , at selv om Kommissionen ikke har nogen befjelser p dette felt , ville det efter min mening vre hensigtsmssigt med en benchmarkingundersgelse af de forskellige forsikringssystemer i medlemsstaterne og ansgerlandene .
Under mit besg i Sachsen-Anhalt den anden dag blev jeg meget overrasket over at mde en virksomhedsejer , hvis virksomhed var blevet fuldstndig delagt , og som fortalte mig , at han slet ikke havde nogen forsikring .
Derfor br vi efter min mening finde ud af , hvor den bedste praksis og de bedste systemer er i de enkelte medlemsstater , og herefter br vi mske udveksle den bedste praksis inden for rammerne af det mellemstatslige samarbejde .
<P>
Jeg kommer nu til mit andet forslag , nr det glder forebyggelse . Fru Guy-Quint og fru Schierhuber nvnte dette forebyggelsessprgsml .
I de forslag , som vi overvejer i forbindelse med den kommende regional- og samhrighedspolitik og dagsordenen efter 2006 - forslag , som jeg vil stille p Kommissionens vegne ved udgangen af 2003 - er jeg fast besluttet p at gre forebyggelsen af naturkatastrofer og -risici til en obligatorisk prioritet i de europiske strukturfonde i alle EU ' s regioner og i alle vores programmer .
<P>
Jeg vil slutte af med at svare hr .
Stockmann og hr . Savary - eftersom jeg gr s langt som muligt , nr det glder om at tage ved lre af situationen - at jeg ogs er af den opfattelse , at vi br g lngere end blot til en samordning .
Vi har allerede gjort fremskridt siden de tidligere katastrofer , og det har vi navnlig takket vre - og under ledelse af - min kollega Margot Wallstrm . Efter min mening br vi benytte os af den gode og effektive id med en europisk civilbeskyttelsesstyrke og oprette et netvrk af specialenheder i de forskellige lande .
Disse specialenheder skal kunne sammenlgges og mobiliseres i tilflde af katastrofer p eller uden for EU ' s omrde , og det skal ikke vre belgiere , franskmnd , tyskere og strigere , som tager af sted hver isr og hver for sig , selv om det ikke er den gode vilje , der mangler . Det skal nemlig vre europere , der tager af sted for at hjlpe europerne og deres naboer .
<P>
Mske br vi fortsat overveje dette sprgsml .
Jeg vil gerne gentage , at det ikke henhrer under EU ' s kompetenceomrde .
I forbindelse med civilbeskyttelse forholder det sig oven i kbet ofte sdan , at det ikke er medlemsstaternes kompetence , men regionernes kompetence .
Men hvor der er en vilje , er der en vej , og det ville efter min mening vre en god og effektiv id at g lngere end blot til en samordning , s vi en dag kan oprette en europisk civilbeskyttelsesstyrke .
<P>
Tak , hr. formand , tak til ordfrerne , og p forhnd tak for Deres afstemning om dette sprgsml i morgen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0297 / 2002 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om bygningers energimssige ydeevne ( 8094 / 2 / 2002 - C5-0268 / 2002 - 2001 / 0098 ( COD ) ) ( Ordfrer : Vidal-Quadras Roca ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Vidal-Quadras Roca (PPE-DE)">
Hr. formand , det glder mig p dette plenarmde at kunne meddele , at Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi ved andenbehandlingen har opnet fuld enighed om den flles holdning til direktivet om bygningers energimssige ydeevne .
<P>
Dette vigtige stykke lovgivning , hr. formand , er en direkte flge af den grnbog om forsyningssikkerhed , som Kommissionen forelagde i sin tid , og som skabte en livlig debat p europisk plan om dette sprgsml , der er overordentligt betydningsfuldt for vores konkurrenceevne og vores velfrd .
<P>
Dette direktiv , som nu gldeligvis ser dagens lys , reprsenterer en betydelig kvalitativ ndring i forhold til tidligere forsg p at n de samme ml udelukkende p grundlag af koordinering og frivillighed .
<P>
Denne gang faststter Kommissionen modigt en bindende ramme , som uden tvivl vil medvirke til at homogenisere god praksis i de 15 medlemsstater .
Jeg skal ogs , hr. formand , give udtryk for min srlige tilfredshed , som hele Udvalget om Industripolitik deler , med den store modtagelighed , som Rdet har udvist over for alle Parlamentets bidrag : princippet om individuel fakturering , den forskellige behandling af allerede opfrte bygninger og nye bygninger , den klare definition af fritagelser , den srlige opmrksomhed p socialt boligbyggeri , den voksende betydning af passiv afkling i sydlige lande , hvor klimaanlg i stigende grad bidrager til vores energiforbrug , og naturligvis vgten p opmuntringsmekanismer frem for p sanktioner .
<P>
For at forst betydningen af dette stykke lovgivning m man have for je , at 40 % af energiforbruget i Unionen finder sted i bygninger , og det svarer til 100 milliarder euro rligt , 2,5 % af vores samlede import og 0,5 % af vores bruttonationalprodukt .
Derfor kan der ikke herske tvivl om , at dette direktiv , der vil blive fulgt af andre , som Kommissionen allerede har forelagt , vil reprsentere et enormt fremskridt , dels hvad angr opfyldelsen af Unionens miljml , dels hvad angr forsyningssikkerhed .
<P>
Der var et punkt , hvorp Rdet p den ene side og Parlamentet og Kommissionen p den anden mtte udjvne visse modstninger .
Jeg taler om perioden for gennemfrelse af dette overordentligt betydningsfulde direktiv .
<P>
Det var Rdets synspunkt - mske med argumenter , som vi ikke kan sttte , men mske forst - at der , nr de 36 mneder til gennemfrelse i de nationale lovgivninger var get , skulle g yderligere fire r , fr dette direktiv blev fuldt ud gldende . Det ville blive senere end 2008 , og 2008 er et symbolsk r , for det r begynder perioden med kontrol af Kyoto-forpligtelserne .
Derfor var det ikke acceptabelt for Parlamentet , hverken energibesparelsesmssigt eller symbolsk .
Og derfor endte vi , som vi plejer at gre det i de europiske institutioner , med at indg en kompromisaftale , og den supplerende periode blev fastsat til tre r .
<P>
Derfor mener jeg , hr. formand , at vi kan vre tilfredse , og at vi kan lyknske kommissren og hendes stab med dette fremragende bidrag til Unionens energipolitik , alle mine kolleger i Udvalget om Industripolitik med den sttte , jeg har fet , udvalgets sekretariat med dets glimrende tekniske arbejde , og som sagt skal Rdet takkes for dets modtagelighed .
<SPEAKER ID=148 NAME="De Palacio">
Mange tak , hr. formand .
Jeg vil indlede med at takke hr . Vidal-Quadras og medlemmerne af Udvalget om Industripolitik for deres massive sttte under hele debatten om dette forslag .
<P>
Dette initiativ er blevet til som flge af debatten om grnbogen og er desuden et svar p bde Parlamentets nsker og Rdets konklusioner med krav om aktioner for at forbedre energieffektiviteten , navnlig i bygninger , med det forml at udnytte energibesparelsespotentialet .
<P>
Der er , som hr .
Vidal-Quadras s rigtigt sagde , tale om ca .
40 % af Europas samlede energiforbrug , og iflge vores analyser og undersgelser er der et effektivitetsforbedringspotentiale p ca . 22 % , det vil sige , at der i det samlede energiforbrug er mulighed for en forbedring p ca .
8 % .
<P>
Derfor mener vi alle , Parlamentet , Rdet og Kommissionen , at dette forslag er afgrende for forsget p at overholde vores internationale forpligtelser , og navnlig vores Kyoto-forpligtelser om drivhusgasemissioner .
<P>
Formlet med Kommissionens forslag er ganske enkelt , at medlemsstaterne skal vedtage en flles metode til beregning af bygningers energimssige ydeevne .
For det andet skal der faststtes nogle mindstekrav til energimssig ydeevne og deres anvendelse i nye bygninger som en generel regel med nogle f undtagelser og i eksisterende bygninger p over 1000 m2 , nr de gennemgr omfattende renoveringsarbejder .
<P>
Desuden skal bygningers energimssige ydeevne attesteres ved deres opfrelse , salg eller udlejning , for et andet vigtigt element er rettighederne for forbrugere , der lejer en lejlighed , et hus eller en bygning uden kendskab til de reelle energiudgifter .
<P>
Og endelig et vsentligt supplerende element , nemlig at kedler og klimaanlg skal efterses regelmssigt .
<P>
Vi vil gre opmrksom p , at Parlamentet fastlagde sin holdning ved frstebehandlingen i februar 2002 , og langt strstedelen af dets ndringsforslag er blevet inddraget i den flles holdning .
Jeg vil understrege , at de ndringer , som Parlamentet foreslog , har forbedret Kommissionens oprindelige tekst uden at ndre mlet med den , og i nogle tilflde er der blevet tilfjet nye , vigtige elementer , som f.eks. kravet om vurdering og oplysning .
<P>
Den strste uenighed mellem Rdet og Parlamentet drejede sig , som hr . Vidal-Quadras sagde , om overgangsperioden indtil den obligatoriske anvendelse .
Jeg mener , at det kompromis , der blev indget til sidst , med tre r til gennemfrelse i de nationale lovgivninger og yderligere tre r til at bringe det i fuld anvendelse , er fornuftigt .
<P>
Kommissionen mener , at de fem ndringsforslag , ndringsforslag 8-12 , i det store hele er loyale over for nden i Kommissionens oprindelige forslag , fordi der er opnet en acceptabel og realistisk ligevgt i definitionen af arbejdsomrder , typologier og aktionstrskler fastsat i Kommissionens forslag .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke Parlamentet , udvalget og ordfreren , for jeg mener , at vi har opnet en aftale netop p grund af den vilje til at opn en balance mellem Parlamentets og Rdets holdninger p grundlag af Kommissionens forslag .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet p plenarmdet i morgen kan vedtage denne tekst , og at den dermed kan gennemfres i medlemsstaterne hurtigst muligt .
P den mde bidrages der effektivt til forbedring af energieffektiviteten i EU i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser .
Vi ved alle sammen , at vi har indget meget store forpligtelser , og at vi m gre den indsats , der er ndvendig for , at disse ikke bare bliver hensigtserklringer , men kendsgerninger .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg tilslutter mig fuldt ud den tak , man rettede til ordfreren for hans arbejde , der s afgjort er bemrkelsesvrdigt , ikke mindst nr der er tale om et s vigtigt sprgsml som dette , hvor det glder om at foretage en egentlig handling , eftersom vi for en gangs skyld skal arbejde med forbrugerinformation , uddannelse og nye produktionsretninger .
<P>
Det efter min mening vsentligt at informere om vigtigheden af EU ' s energieftersprgsel , eftersom det drejer sig om boligsektorens og den tertire sektors energiforbrug , og det er det i endnu hjere grad p et tidspunkt , hvor truslen om den globale opvarmning giver dystre fremtidsudsigter .
I den forbindelse skal vi selvflgelig ogs huske problemet med vores afhngighed af eksterne energiforsyningskilder .
<P>
Jeg tror , at dette direktiv takket vre de fire instrumenter - nemlig den flles metode til beregning af bygningers samlede energimssige ydeevne , mindstekravene til den energimssige ydeevne for nye bygninger og i forbindelse med renovering samt indfrelsen af et attesteringssystem for den energimssige ydeevne - vil ge forbrugerinformationen og vre et incitament for ejerne til at investere i en forbedring af energieffektiviteten , hvilket bde er i deres egen og lejernes interesse .
Det srlige opslagssystem , som vi nsker at indfre , informerer ikke bare borgerne om energieffektiviteten , men giver ogs de offentlige myndigheder en eksemplarisk rolle p dette omrde .
Det er sledes en tekst , der udgr et betydeligt kvalitetslft i forhold til Save-programmet , eftersom dens bindende karakter giver os fuld trovrdighed , nr det glder Kyoto-protokollens udfordringer .
<P>
Jeg vil gerne rette en tak til Kommissionen og Rdet , fordi de heldigvis er get bort fra de frivillige foranstaltninger og har valgt en egentlig EU-lovgivning , som er det eneste , der kan sikre resultaterne og en ensartet anvendelse .
<P>
Nogle mener mske , at dette direktiv plgger byggesektoren nogle alt for store forpligtelser .
Vi er tvrtimod af den opfattelse , at det er en god mulighed for industrien , forskningen og forbrugerne , og at det giver en sand saltvandsindsprjtning til forskningen i isoleringsmaterialer og varme- og klimaanlg .
P lngere sigt vil den europiske industri f en betydelig ekspertise , nr det glder bygningers energimssige ydeevne , og dette vil gre industrien mere moderne og konkurrencedygtig .
Vi skal dog vre meget opmrksomme p , at der foretages en evaluering , og at anvendelsen ogs gres udbredt i boliger til de svagt stillede grupper .
Mske kunne vi ogs drmme om , at EU ' s bygninger blev de frste forsgsmodeller ?
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Dem for det klare og gennemskuelige samarbejde med Kommissionen , og jeg vil ikke mindst takke Rdet for dets store lydhrhed .
<P>
Det er derfor , hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , at jeg opfordrer Dem til at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det fremragende arbejde og isr den konstruktive og hurtige konklusion ved andenbehandlingen .
<P>
Vores mlstning har i nogle r vret en forbedret energimssig ydeevne i bygninger , bl.a. inden for klimandringsprogrammet .
Der er allerede truffet foranstaltninger i henhold til programmet , f.eks. om termoisolering i nye bygninger .
Foranstaltningerne har dog ikke vret bindende over for medlemsstaterne .
Generelt har fllesskabsprogrammerne ikke medfrt , at alle medlemsstaterne har opfyldt standarderne for energieffektivitet . Derfor er direktivet , om end beskedent , et skridt i den rigtige retning .
<P>
Ordfreren har helt korrekt pointeret , at vi af hensyn til den tidsfrist , der er fastsat i Kyoto , skal passe p ikke at ugyldiggre direktivet med en lang overgangsperiode , isr i forbindelse med certificering p specifikke omrder .
Jeg vil gerne takke ordfreren endnu en gang for den konstruktive konklusion .
<P>
Endelig vil jeg tilslutte mig opfordringen til at gre noget realistisk ved energibesparelserne i Parlamentets bygninger og i EU ' s bygninger generelt .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0283 / 2002 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om Kommissionens meddelelse om beskyttelse af lovgivningen og kontraktforvaltningen mod risiko for svig ( SEC ( 2001 ) 2029 - C5-0158 / 2002 - 2002 / 2066 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=154 NAME="Bsch (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , kre fru kommissr , vi har i dag den kendsgerning - det er mske ogs behageligt p denne tid af dagen - at jeg faktisk kan prsentere et enstemmigt vedtaget forslag til betnkning fra Budgetkontroludvalget , hvilket passer mig meget fint , hvor vi udtrykkeligt bifalder Kommissionens ider i forbindelse med beskyttelse af lovgivning og kontraktforvaltning mod svig .
Det er til enhver tid billigere at undg svig , at forebygge svig , end efterflgende at forsge med stort arbejde at bringe orden i tingene .
Jeg vil gerne nvne endnu et par punkter , som vi gerne s styrket en smule .
<P>
For det frste m udarbejdelsen af en europisk lovgivning ikke forlnges urimeligt p grund af svigbeskyttelsesproceduren . Den m heller ikke udelukkende begrnses til nye lovgivningsprocedurer .
Eksisterende retsforskrifter skal snarere prves med henblik p svage punkter .
Jeg mener , at det ogs er et sprgsml om trovrdighed , at vi begynder at granske politikker , om hvilke vi ved , fru kommissr , at de er en invitation til svig , i forbindelse med Kommissionens lovgivningsprocedure - jeg tnker f.eks. p eksportrestitutionerne p landbrugsomrdet .
<P>
For det andet skal vi holde fast i , at antisvigkontoret OLAF naturligvis isr er der til bekmpelse af svig og korruption og ikke for at gre de ting , som bliver foreslet her .
Men vi er parate til som led i arbejdsprogrammet for 2003 at kontrollere , om OLAF rder over tilstrkkelige personalemssige og konomiske ressourcer til at varetage de opgaver , som kontoret er blevet plagt , effektivt .
Ogs her skal vi diskutere , om vi i stigende grad kan overfre opgaver til dette kontor .
Vi har mttet konstatere en budgetreduktion for det kommende r .
Parlamentet forsger at bringe disse ting nogenlunde i orden igen , men det handler ikke kun om budgettet , det handler derimod simpelthen om , at vi ved , at forgngeren for OLAF - UCLAF - bl.a. mislykkedes , fordi dette kontor gjorde alt og dermed intet .
Vi skal alts ogs stte koncentrationen om det vsentlige i centrum her .
<P>
Vi mener , at standardkontrakterne og aftalerne br udvikles og udarbejdes centralt . Det ville ogs betyde , at kontrahenter og kontraktforlb lettere ville kunne flges og kontrolleres .
I kontrakterne og aftalerne br der efter vores mening optages en klausul , hvor de partnere , der er skyldige i en svigagtig overtrdelse , udelukkes fra tildelingen af fremtidige kontrakter .
Ogs her opfordrer vi Kommissionen til isr at anvende de muligheder , der eksisterer i dag , mere konsekvent .
Det er en tragedie , nr vi ser , at der i forbindelse med Eurostat f.eks. igen og igen gres opmrksom p , at man ikke kan smide enkelte firmaer ud , som bevisligt allerede i forbindelse med udbuddet har givet falske oplysninger .
Hvor er vi s henne ?
Det er dog et sprgsml om trovrdighed !
Bekmpelse af svig i sig selv er et sprgsml om trovrdighed , og den skal Kommissionen stadig tilvejebringe p forskellige omrder .
<P>
Endnu en gang m jeg sige , at vi er meget tilfredse med det , Kommissionen fremlgger her .
Det vil handle om gennemfrelsen .
Det vil handle om , hvor serist og med hvilken gennemsigtighed man i sidste ende nsker at fjerne de svage steder i sin egen lovgivning .
Vi i Parlamentet er p Kommissionens side i sprgsmlet - det vil jeg germe sige tydeligt til kommissren her - men vi har brug for benhed , vi har ogs i sidste ende brug for gennemsigtighed for i fllesskab at kunne arbejde med disse problemer .
<SPEAKER ID=155 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. ordfrer , fru parlamentsmedlem , jeg vil frst sige tak til Dem , hr . Bsch , for den sttte , der kommer til udtryk i Deres betnkning , og som De netop ogs endnu en gang har fremfrt .
Kommissionens initiativ er bde en vigtig bestanddel for hele reformprocessen og har sin plads i Kommissionens globale strategi til beskyttelse af de finansielle interesser .
Formlet er , som De har understreget , at forbedre beskyttelsen mod svig i Fllesskabets politikker og i lovforslagene .
Forebyggelse af svig er ikke noget nyt .
Den var og er et vsentligt anliggende , og den skal vre omfattende , det vil sige , at den s at sige skal starte helt ved begyndelsen , nemlig - som De ogs har understreget - ved initiativet , ved forslaget , og den kan ikke frst vre der ved implementeringen .
<P>
Forebyggelse af svig er ikke kun en sag for nogle f specialister . Det har netop fet os til at sige , at det ikke kun kan vre OLAF ' s arbejde , men der skal ivrksttes et samarbejde mellem tjenestegrenene p et tidligt stadium .
Den faglige viden i generaldirektoraterne skal kombineres med OLAF ' s specialviden , som OLAF jo ogs har fra sit virke i praksis .
Det kan man nsten bruge som synergieffekt for at udvikle forebyggelsen af svig p en sdan mde , at lovforslagene prves med henblik p beskyttelse af svig .
Det handler om at skabe en arbejdsmetode , som sigter mod at kombinere faglig viden med viden om forebyggelse , og det uden at forlnge lovgivningsprocessen undigt .
Jeg sttter fuldt ud , at De har understreget det s meget .
<P>
Et vigtigt aspekt er desuden forenklingen af lovgivningen .
Det er naturligvis ogs en prventiv foranstaltning , hvis lovgivningen ikke er s kompliceret , at den efterflgende ikke lngere kan kontrolleres , men gennem forenkling etableres der netop ogs gode kontrolmuligheder .
Fraud proofing-mekanismen skal bidrage til at gre lovbestemmelser klare og svigbeskyttede .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p det , De nvnte i den sammenhng , nemlig at kontrollere nye lovgivningsprocedurer p den ene side og eksisterende love p den anden side .
Det er selvflgelig igen et sprgsml om human ressources , som er til stede .
Vi starter ved lbende lovgivningsprocedurer , og det er naturligvis kun det frste skridt .
Man vil s f at se , nr en metode er blevet etableret , hvorvidt man ogs kan etablere den ved ndringer af love , for det er jo ogs noget , som optager os konstant .
<P>
OLAF er nu ved at opstille kriterierne , udnvne kontaktpersonerne og installere denne mekanisme .
Men jeg vil ogs gre opmrksom p , at udformningen af lovgivningen , som beskytter mod svig , ikke kun er Kommissionens sag , men at lovgiveren naturligvis ogs opfordres til p hans side at overholde dette princip som afgrende kriterium ved lovgivningen .
<P>
Lad mig til sidst bemrke , at selv den bedste forebyggelsespolitik naturligvis kun kan vre vellykket , hvis den er forbundet med et trovrdigt afskrkkelseskoncept . Det har De ogs understreget i Deres betnkning , hr .
Bsch . Foranstaltningerne til forebyggelse af svig vil p ingen mde begrnse den resolutte handlen fra OLAF ' s side ved opdagelsen af svig og uregelmssigheder , men de er netop et supplement .
I vrigt bestrber Kommissionen sig p at n frem til en forbedring netop p det strafferetlige omrde .
Vi har lige haft en forhandling om den europiske anklagemyndighed , og jeg vil her endnu en gang takke for Europa-Parlamentets store sttte .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , bekmpelse af svig synes ikke kun at udvikle sig til en vedvarende opgave i EU , Kommissionen er ogs meget fantasifuld , nr det handler om midlerne og vejene . Med denne meddelelse om beskyttelse af lovgivningen og kontraktforvaltningen mod risikoen for svig - i sandhed en hjtravende titel - viser Kommissionen endnu en gang sit potentiale i fantasi .
Vi m vente og se , om den flotte tekst ogs holder , hvad den lover .
Jeg mener , det er rimeligt at have sine tvivl .
Siden Kommissionen tiltrdte , har den glimret med simplificerede verbale lfter , men de er ikke blevet fulgt op af handling .
<P>
Trods Kommissionens slogan " Nul tolerance over for svig og uregelmssigheder " er de officielt indrmmede tal for svig i 2000 s hje som aldrig fr , og ogs 2001 ligger med 1,25 milliarder euro betydeligt over gennemsnittet for de tidligere r .
Nu skal lovgivning og traktater udformes sledes , at de er svigbeskyttede .
De skal s at sige have et stempel : prvet og fundet svigbeskyttede !
Om det er det store clou ?
Er det ikke en selvflge , at teksterne - sfremt det overhovedet er muligt med tekster - fremmer en lovlig og ikke-retsstridig handlen ved tildelingen af EU-milliarder ?
Beskftiger Kommissionen ikke en hrskare af veluddannede og hjt betalte embedsmnd ikke mindst for at n dette ml ?
Derfor mener jeg , at denne meddelelse egentlig , hvis vi er helt rlige , er overfldig , fordi den krver det , der er en selvflge .
<P>
Facit kan for mig kun vre flgende : benbart gr urene i Kommissionen anderledes .
benbart er det ndvendigt at fastlgge pr. officiel meddelelse , at der skal handles lovligt og ikke retsstridigt .
Det er efter min mening meget betnkeligt for en instans , der er vogter over de europiske traktater .
<P>
Br Kommissionen ikke langt om lnge tage fat i de opdagede tilflde af svig og drage konsekvenser heraf ?
Ville det ikke vre en lovende metode ?
Hvorfor gr Kommissionen f.eks. ikke til EF-Domstolen med en sag mod en tidligere kvindelig kommissr med de midler , den har til rdighed ?
Det ville vre mere mlrettet , fordi det er afskrkkende for fremtiden .
Men nej , Kommissionen ndrer snarere finansforordningen i retning af mindre gennemsigtighed .
Den forsger endvidere at begrnse Parlamentets kontrolrettigheder , og den har afskaffet den uafhngige finansinspektr .
<P>
Alle disse punkter gres der opmrksom p i Bsch-betnkningen , som jeg i vrigt ogs sttter fuldt ud .
Et resolut indgreb er ndvendigt , hvis bekmpelsen af svig skal vre vellykket .
Alt andet kan kun vre flankerende foranstaltninger .
Nu vil jeg ved denne lejlighed ikke ogs komme ind p kritikken af Kommissionens bogfringssystem , selv om der ogs synes at vre uorden dr . Men det er da trist at se , hvordan Kommissionen fortsat behandler kritikere .
Den synes ikke at have lrt noget i den forbindelse . Hr .
Bsch nvnte det , jeg vil gentage det . F.eks. bliver en dansk embedsmand sat af en sag .
Hun presses til side , fordi hun gr opmrksom p misforhold . Jeg tnker her p procedurerne hos Eurostat , som vi ogs refererer til i betnkningen .
Trods denne kritik - jeg vil nsten sige sigtelse p tilstrkkeligt grundlag - samarbejder Kommissionen fortsat med et firma , der handler yderst tvivlsomt , som har tiltusket sig kontrakter og ikke udfrt noget godt arbejde .
Her skal Kommissionen reagere .
Ellers kan man ikke undg bebrejdelsen om , at meddelelser som den foreliggende er rene afledningsmanvrer !
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.11.00 .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0307 / 2002 ) af Holmes for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om srlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande ( KOM ( 2002 ) 108 - C5-0135 / 2002 - 2002 / 0053 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=160 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Jeg fler mig privilegeret over at kunne prsentere betnkningen p vegne af min kollega fra Fiskeriudvalget , Michael Holmes .
Mange medlemmer ved , at hr . Holmes for nylig har gennemget en strre operation , og jeg er sikker p , at Parlamentet sammen med mig nsker ham god bedring .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne takke hr . Holmes for hans fremragende betnkning .
Vi behandler dette sprgsml p baggrund af udtyndingen af fiskebestande i hele Europa .
P det nylige verdenstopmde i Johannesburg om bredygtig udvikling blev sprgsmlet om overfiskeri i internationale farvande anerkendt som et problem af lande over hele verden .
Landene forpligtede sig til at begrnse fiskeriet til bredygtige niveauer og tage skridt til genoprettelse af fiskebestandene med udgangen af 2015 , en holdning , der blev stttet fuldt ud af kommissr Fischler .
Han gav endda udtryk for , at EU skulle n disse ml inden den pgldende dato , og han lovede at trffe mlrettede foranstaltninger imod ulovligt fiskeri .
<P>
Derfor finder jeg det besynderligt og meget overraskende , at Kommissionen i juni indgik et forlig med Rdet , som effektivt banede vejen for de samlede tilladte fangstmngder ( TAC ) og kvoter for dybhavsbestande .
Selv om det af hr . Arias Caete , den spanske formand for Rdet p det pgldende tidspunkt , blev betragtet som et af hjdepunkterne i det spanske formandskab , krver det nrmere undersgelse .
<P>
Der er endnu ikke tilstrkkelige videnskabelige oplysninger om dybhavsfiskeri .
Vi ved dog , at disse fisk lever i over 1.200 meters dybde , og vi ved , at de udvikles langsomt og ikke nr ynglealderen , fr de er mindst 25 r .
Vi ved ogs , at de har en meget ringe forplantningsevne , og at der er ca . 87 forskellige arter af fisk , der svmmer sammen i disse dybder , hvoraf kun otte er spiselige og salgbare .
Derfor ved vi , at fiskere i disse farvande regelmssigt smider ca . 90 % af fangsten ud , efter at fiskene er dde .
Ud af de 100 t fisk , der fanges , smides 90 t fisk ud i havet igen .
<P>
Faststtelse af TAC og kvoter for dybhavsbestandene vil , som hr . Holmes understreger kraftigt i betnkningen , f katastrofale konsekvenser .
TAC og kvoter er rsagerne til , at der hvert r smides to millioner tons gode og friske fisk ud i havet , efter at de er dde .
TAC og kvoter kontrollerer kun det , der landes , ikke det , der fanges .
Hvis Parlamentet i morgen stemmer for faststtelse af TAC og kvoter for disse dybhavsarter , kan jeg med rimelig sikkerhed forudsige , at dette vrdifulde fiskeri vil blive delagt , mske allerede i lbet af de nste fem r .
<P>
Som beskrevet i Holmes-betnkningen er den eneste mde , hvorp man opn bredygtigt fiskeri , at begrnse antallet af dage , som et fartj m vre til havs .
Hvis et fiskerfartj ikke er til havs , fiskes der ikke , og hvis der ikke fiskes , fanges der heller ikke fisk .
Det er den eneste logiske og realistiske fremgangsmde til opnelse af bredygtigt dybhavsfiskeri .
Derfor er det ogs den fremgangsmde , der foretrkkes af videnskabsmnd og fiskerisektoren , hvis fremtid afhnger af disse bestande .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at vi indfrer streng kontrol med udstyret til dybhavsfiskeri .
Hildingsnet sttes ud dybt nede p havbunden , nogle gang i en lngde p op til 100 km og efterlades i dage ad gangen , mens fiskerfartjet sejler i havn .
Nettene kan forrsage stor skade p disse srbare arter .
De kan ogs rive sig ls og fortstte med at indfange fisk i rtier .
Disse net br forbydes .
<P>
Fiskeredskaber , der kan forcere forhindringer p havbunden for at undg , at nettene vikles ind i noget , kan ligeledes forrsage stor skade p koralrev og undersiske bjerge , der er en vigtig del af havets kosystem .
Vi m indfre kontrol .
Disse forslag er naturligvis ikke faldet i god jord hos de medlemsstater , der fisker ud fra en kortsigtet konomisk fordelagtig filosofi .
De bekymrer sig ikke om miljet , bredygtighed eller den kolossale sociokonomiske virkning , som delggelsen af dette fiskeri vil medfre .
<P>
Derfor opfordrer jeg indtrngende Parlamentet til at acceptere forslagene i HoImes-betnkningen .
<SPEAKER ID=161 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , som hr . Stevenson allerede har sagt , handler det i dag om vores forslag om srlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande og om forslaget om fastlggelse af TAC og kvoter for dybhavsarter .
Jeg vil frst lyknske hr . Holmes med hans betnkning .
De videnskabelige rapporter er entydige . Der fiskes for jeblikket alt for meget efter dybhavsbestandene , og det fiskerimssige pres stiger fortsat .
<P>
Bestandene af dybhavsarter er imidlertid biologisk meget flsomme , fordi deres produktivitet er meget lav , og fordi disse fisk kun vokser meget langsomt , vsentligt langsommere end andre fiskearter .
Derfor varer det ogs mange r , fr dybhavsbestande , der er blevet reduceret for kraftigt , kan komme sig igen .
Af de rapporter , vi har til rdighed , fremgr det ogs , at TAC og kvoter kun kan vre et frste skridt til beskyttelse af dybhavsarter .
Det krves desuden af forskerne , at fiskeriindsatsen begrnses , og at der skal udvikles nye metoder , isr til dataindsamling for disse bestande .
Vi har derfor ogs stillet et forslag om licenser , om begrnsning af fiskeriindsatsen og om dataindsamling , og i alt har dette forslag fire centrale sjler .
For det frste har vi brug for et bedre informationsflow fra fiskerne til videnskaben .
For det andet skal vi indfre en bedre overvgning for at f mere plidelige data .
For det tredje skal vi udfre en skrpet kontrol med landing af dybhavsarter og faststte en satellitbaseret overvgning af fiskerfartjerne .
For det fjerde skal vi fastfryse fangstlicenserne for dybhavsarter p det nuvrende niveau for at forhindre en fortsat stigning i det fiskerimssige pres .
Vi skal alt i alt forbedre vores viden om dybhavsfiskeri og bestandene .
Kun p den mde kan vi regulere det retfrdigt og rimeligt .
Jeg hber derfor , at Parlamentet sttter disse foranstaltninger .
Hvad angr ndringsforslagene , vil jeg gerne udtale mig endnu en gang efter forhandlingen og meddele Dem Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , vi skal nu , hvor dagen er get p hld , tale om fiskearter , der lever p dybt vand , og som derfor ogs m dje med mangel p dagslys p grund af de forhold , som glder for deres tilvrelse i havet .
Uden ironi vil jeg dog gerne sige , at de fiskearter , der lever uden for kontinentalsoklen er vrdifulde og en del af den maritime faunas rige mangfoldighed .
Og vi er jo alle enige om , at det er meget vigtigt at beskytte disse arter , disse bestande , mod den intensive udnyttelse , som de har vret udsat for i de seneste r .
Frre fisk p kontinentalsjlen og p de store fiskepladser har fet mange fartjer og mange fiskere til at vende sig mod disse arter , der hidtil har overlevet , eller som stort set har vret uden for interesse , hvilket betyder , at de nu er i fare for at blive totalt udryddet .
<P>
Det er derfor bydende ndvendigt at beskytte disse fiskearter , og vi er ogs alle enige om , at der m videnskabelig forskning til , da der stadig er meget , som vi ikke ved om disse arter , fordi de , om jeg s m sige , er indhyllet i en hel del mystik som alt det , der tilhrer dybet eller ligger langt vk .
Der m derfor forskes meget mere i disse bestande og i deres kosystemer , levevis , forplantningsmde og frugtbarhed , fordi der er begrundet frygt for , at disse arter er meget mere srbare over for den udnyttelse , som de er genstand for , nr de kun formerer sig langsomt .
<P>
Selv om der er enighed om diagnosen , og selv om der er enighed om , at der ikke er tilstrkkelig med forskning , synes der at herske en vis uenighed om , hvilke metoder der skal tages i brug for at beskytte disse arter , hvis jeg har forstet kommissr Franz Fischlers indlg ret .
Jeg kan imidlertid ikke se , hvordan vi kan komme uden om samlede tilladte fangsmgder ( TAC ) og kvoter , de velkendte metoder , der trods deres begrnsninger dog har givet visse resultater , og jeg kan heller ikke se , hvordan vi kan undg at begrnse fiskeriindsatsen .
Jeg ved godt , at det er et meget flsomt sprgsml , for nu prioriteres fiskernes levevej , fiskersamfundene og de foretagne investeringer altid hjere , men i denne sag m forsigtighedsprincippet alts rde .
Nr vi ikke kan vre sikre , m vi handle varsomt og forsigtigt .
Derfor m vi gre alt , hvad vi kan , ogs selv om vi ikke kan vre sikre p resultatet og p , hvor effektiv vores indsats er , for at beskytte disse fiskearter , disse snesevis af arter , hvoraf nogle mske er helt ukendte eller nste ukendte i deres levevis .
Jeg vil derfor gerne takke Kommissionen og Michael Holmes for deres arbejde , for det er af stor betydning for beskyttelsen af naturen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Holmes for hans arbejde og nske ham god bedring .
ELDR-Gruppen mener , at det er meget vigtigt at regulere fiskeriet .
Videnskabelige oplysninger om dybhavsarter har vist , at de ligger uden for de sikre biologiske grnser , og at der skal trffes foranstaltninger til genopbygning af bestandene , isr i lyset af at disse fisk lever meget lnge og har meget ringe forplantningsevne .
Hovedparten af Fiskeriudvalgets forslag omfatter undtagelser for lange og brosme fra anvendelsesomrdet , selv om de stadig dkkes af kvoter .
<P>
ELDR-Gruppen kan acceptere , at de to fiskearter fanges p kontinentalsoklen , men det er meget vigtigt , at der indfres regulering .
Hvis ndringsforslagene vedtages af Parlamentet , vil ELDR-Gruppen stemme imod forslaget i sin helhed .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 5 mener ELDR-Gruppen , at kilowattfiskedage er et mere njagtigt redskab til at mle fiskeriindsatsen og kan derfor ikke acceptere ndringsforslaget .
<P>
Vi kan derimod acceptere ndringsforslag 6 , som har til forml at indfre en generel vurdering af de fremskridt , der er sket med henblik p at n mlene .
ELDR-Gruppen har stillet tre ndringsforslag .
ndringsforslag 8 indeholder forslag om en vurdering af de konomiske og praktiske virkninger af det forventede indtgtstab og forskydning af ydelse som resultat af gennemfrelsen af forordningen .
<P>
ndringsforslag 9 har til forml at forbyde anvendelsen af hildingsnet i denne type fiskeri , da de kan medfre endnu strre ddelighed hos de udtyndede fiskebestande .
<P>
Endelig indeholder ndringsforslag 10 forslag om nedlukning af omrder til beskyttelse af fiskearter , der samler sig i visse omrder p bestemte tider af ret .
ELDR-Gruppen nsker ogs at sttte ndringsforslag 12 og 16 af hr . Hudghton m.fl. om strre indsats fra fiskeindustriens side og om sikkerhed .
Gruppen har dog betnkeligheder vedrrende kontrollen af fiskeriindsatsen skal som eneste styringsvrktj og har derfor ogs betnkeligheder vedrrende ndringsforslag 11 og 14 .
<P>
ELDR-Gruppen mener , at ndringsforslag 13 kan forsinke gennemfrelsen af forvaltningstiltagene og mener ogs , at ndringsforslag 15 kan have en potentielt negativ virkning p miljet .
<P>
P et personligt plan mener jeg dog , at regulering af fangstmuligheder i et blandet fiskeri ved hjlp af TAC og kvoter og kontrol af indsats baseret p licenser vil medfre kassering af arter , hvortil kvoterne ikke overholdes eller overskrides .
Derfor sttter jeg ndringsforslag 11 og 14 .
Jeg sttter ogs ndringsforslag 15 , der giver et mere retfrdigt grundlag for fordelingen af kvoter .
<P>
Endelig vil jeg p vegne af ELDR-Gruppen give udtryk for vores store utilfredshed med , at Rdet har truffet beslutning om dette dossier uden at afvente Parlamentets synspunkter .
Vi hber , at Fiskeriudvalget vil tage Parlamentets synspunkter i betragtning , inden udvalget trffer sin formelle beslutning .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg hilser hr . Holmes ' betnkning velkommen og nsker ham god bedring .
<P>
Da Kommissionens forslag blev prsenteret , tog vi i Gruppen De Grnne imod dem med glde .
Det var p hje tid , at dybhavsfiskeriet blev underlagt en form for kontrol .
Vi er alle klar over , hvorfor disse arter er srlig srbare over for overfiskeri , som hr . Stevenson understregede i sin indledning .
<P>
Bestandene i EU-farvande , der er det traditionelle ml for EU-fartjer , er tyndet ud , og resultatet har vret udviklingen af dette nye fiskeri .
Samtidig fler vi , at konklusionerne vedrrende forhandlingerne om forvaltningen er alt for svage .
De er ogs afhngige af TAC og kvoter , som har haft katastrofale konsekvenser andre steder , som hr .
Stevenson understregede . Vi hber nu , at Kommissionen hurtigt vil styrke denne nye fiskeriforvaltning , f.eks. i form af langt strengere tekniske foranstaltninger og mere restriktiv kontrol .
Det vil vre mest effektivt p lang sigt .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det forlb , der har frt til det forslag til forordning , som vi drfter her i aften , er forbilledligt og burde tages op til nje overvejelse nu , hvor vi skal til at modernisere den flles fiskeripolitik .
For ca . 15 r siden var der nogle franske fiskere fra Boulogne-sur-Mer , som begyndte at fange og markedsfre visse fiskearter , der lever p det dybe hav p den anden side af kontinentalsoklen , nemlig i mere end 800 m ' s dybde .
Det var p disse fiskeres opfordring , at et videnskabeligt institut , Ifremer , begyndte at interessere sig nrmere for disse arters biologi og ikke mindst for deres biologiske cyklus .
P grund af det gode samarbejde mellem fiskerne og videnskabsmndene kunne man hurtigt fastsl , at disse arter har en langsom livscyklus , og at det var tvingende ndvendigt at begrnse fangsten for ikke at bringe deres biologiske ligevgt i fare .
<P>
Det var ogs p fiskernes opfordring - og her fik de sttte fra videnskabsmndene - at regeringen i den frste berrte medlemsstat , nemlig Frankrig , anmodede Kommissionen om at gribe ind og regulere denne nye form for fiskeri ved at indfre samlede tilladte fangstmngder og kvoter .
Kommissionen var lnge tilbageholdende , og den var et stykke tid om at reagere .
Uden en politisk aftale i Rdet ( fiskeri ) i juni i r er det ikke sikkert , at vi i dag havde haft disse to forslag til forordning om fiskeri efter dybhavsbestande .
Men her er de endelig , og det glder jeg mig over , ligesom jeg ogs glder mig over betnkningen af vores kollega , Michael Holmes , som har behandlet dette sprgsml p en meget dygtig mde , og som jeg ogs gerne vil nske god bedring .
<P>
Disse forordningers tilblivelse er forbilledlig af mere end en grund .
Den viser frst og fremmest , at fiskerne er de frste , som berres , og de frste , som involveres , nr det glder om at fastlgge reglerne for et bredygtigt fiskeri .
Den viser desuden , at de mest velegnede instrumenter til at sikre en effektiv beskyttelse af fiskearterne er fleksible instrumenter , der kan ndres , ssom samlede tilladte fangstmngder og kvoter , og ikke stive strukturforanstaltninger med uigenkaldelige konsekvenser , f.eks. ophugning af skibene og omskoling af fiskerne .
Og den viser ligeledes , at fiskerne og videnskabsmndene kan arbejde tt og fornuftigt sammen for at n frem til nogle forslag til foranstaltninger , som er realistiske og konstruktive , og som muliggr et fiskeri , hvor ressourcerne bruges fornuftigt .
Endelig viser den , at et opadgende forlb , der starter i marken og gr opad mod den ansvarlige myndighed , er mere effektiv end et nedadgende og sgar nedladende forlb , som Kommissionen desvrre oftest praktiserer , navnlig i forbindelse med forslaget til en reform af den flles landbrugspolitik .
Dette skal vi tage grundigt ved lre af og om muligt benyttes os af i hele den igangvrende reformproces .
<P>
Derfor kan man efter min mening kun glde sig over , at vi er net frem til denne forordning . Jeg sttter Michael Holmes ' betnkning og de fleste af ndringsforslagene , som har de berrte fiskeres sttte , navnlig de ndringsforslag , der tager sigte p en revision om tre r for at gre status over de opnede resultater .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , uden plideligt videnskabeligt grundlag er det umuligt at etablere en TAC-ordning .
Hvordan kan Kommissionen sttte sdan en ordning ?
Hvordan kan Rdet undertegne sdan en ordning i juni 2002 uden tilstrkkelig hring af industrien og Kommissionen for Fiskeriet i Det Nordstlige Atlanterhav ?
<P>
Kommissionen skylder os en forklaring , men det drejer sig ikke om gensidige beskyldninger , men om revurdering af forslaget .
Hvis vi skal opretholde bestandene , skal vi regulere dybhavsfiskeriet ved hjlp af begrnsning af fiskeriindsatsen .
Vi skal for det frste tage hjde for , at TAC medfrer strre ddelighed p grund af udsmidning af de arter , der har strst behov for beskyttelse , og for det andet at sikkerheden sttes p spil , nr fiskerfartjer med utilstrkkelige kvoter , men et underskud af fiskedage , bliver presset til at fiske under farefulde omstndigheder .
<P>
Jeg opfordrer indtrngende Parlamentet og Kommissionen til at sttte ndringsforslaget p vegne af ELDR-Gruppen og de ndringsforslag i mit navn , der er undertegnet af de fire strste grupper i Parlamentet .
<P>
Endelig skal de sociale og konomiske virkninger af ethvert endeligt forslag vurderes nje , ogs i relation til kompensation , hvor det er relevant , og uden at diskriminere fiskerne i de forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=167 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige mange tak for forhandlingen . Jeg vil imidlertid gerne minde om , at dette forslag fra Kommissionens side allerede blev forelagt i begyndelsen af marts , og jeg vil ogs gerne gre det klart , at Kommissionen ikke har udtrykt nogen tilslutning til det poltiske kompromis i Rdet , der blev udarbejdet dr , men at Kommissionen har konstateret , at den frst afgiver en endelig holdning til , om dette kompromis er acceptabelt eller ej , nr Parlamentet har offentliggjort sin mening .
<P>
Det er heller ikke rigtigt , det m jeg sige helt bent , nr man pstr , at der ikke er nogen videnskabelig vurdering her .
Der er bde en videnskabelig vurdering fra ICES , og der er ogs en tilsvarende stillingtagen fra vores videnskabelige rd .
S der mangler minsandten ikke noget videnskabeligt grundlag for at handle !
<P>
Men nu til de forskellige ndringsforslag , som jeg gerne vil vurdere i lyset af forhandlingen . Det frste ndringsforslag kan Kommissionen acceptere .
Jeg er indforstet med at strege lange , brosme og spidstandet blankesten fra forordningens anvendelsesomrde .
Disse fisk br dog fortsat opfres p listen over de arter , om hvilke der er fastsat indgende fangstinformationer . ndringsforslag 2 og 4 kan jeg ligeledes acceptere .
ndringsforslag 3 kan jeg derimod ikke acceptere .
Jeg er nemlig modstander af at strege tillgsbestemmelserne om satellitovervgning fra vores forslag . Vores erfaringer i praksis med satellitsystemet har nemlig vist , at funktionssvigt hyppigt ikke er reelle svigt , men derimod simuleres for at kunne omg overvgningen .
<P>
Hvad angr dybhavsfangst , oven i kbet i fjerntliggende omrder , er traditionel overvgning med patruljebde og -fly overhovedet ikke tilstrkkelig , ja , overhovedet ikke gennemfrlig .
Her har vi derfor brug for en effektiv satellitovervgning , og vi skal skrpe definition og konsekvenser af et funktionssvigt . Jeg optager gerne tilfjelsen til ndringsforslag 5 om , at fiskedage skal vre havdage .
Det er en nyttig klarlggelse . Henvisningen til fangstomrder er derimod mindre klar end vores forslag om at angive det prcise ICES-rektangel .
Derfor vil jeg ikke acceptere det .
Af fortrolige grunde finder jeg det heller ikke passende at offentliggre mrkningen af de enkelte skibe til videnskabelige undersgelser .
<P>
Jeg kan forst , at maskineffekten angivet i kilowatt er svr at mle og gennemfre .
I stedet for at annullere henvisningen til kapaciteten , som er ndvendig for en videnskabelig analyse , nsker vi at forbedre henvisningen , f.eks. ved at angive fartjsklasser , som kan sammenfattes efter bruttoregisterton .
<P>
ndringsforslag 6 er efter min mening en god id . Jeg er parat til at faststte en kontrol af foranstaltningerne i 2005 .
Jeg er ligeledes indforstet med ndringsforslag 7 . Jeg kan derimod ikke acceptere ndringsforslag 8 .
Kommissionen hrer alligevel rutinemssigt Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri om de sociale og konomiske flger af bevarelsesforanstaltninger . Men jeg er parat til at optage en artikel 9a og inden den 30. juni 2005 over for Rdet og Parlamentet at fremlgge en rapport om den samlede ordning til forvaltning af dybhavsarter , inklusive de videnskabelige flger af en forringet fiskeriindsats .
<P>
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 9 sdan , som det er formuleret , for vi har ikke nogen videnskabelige rapporter til rdighed , hvori der krves et forbud mod hildingsgarn . Jeg vil dog optage Deres id i den retning og bede ICES om en videnskabelig vurdering af , om og for hvilke omrder et sdant forbud mod hildingsgarn ville vre en fornuftig bevarelsesforanstaltning .
Jeg er indforstet med ndringsforslag 10 . ndringsforslag 11 m jeg afvise .
Det er ganske vist rigtigt , at Det Internationale Havundersgelsesrd anbefaler at begrnse fiskeriindsatsen for dybhavsarter . Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri anser imidlertid ydermere TAC for et fornuftigt supplement .
<P>
ndringsforslag 12 optager jeg gerne , Kommissionen m dog afvise ndringsforslag 13 , for det ville vre i strid med forsigtighedsprincippet .
Vi skal handle , s snart vi fr den frste videnskabelige rdgivning .
Det samme glder for ndringsforslag 14 , som jeg heller ikke kan acceptere .
For at kunne gennemfre en begrnset fiskeriindsats har vi brug for dybhavslicenser .
ndringsforslag 15 m jeg desvrre ogs afvise .
Vi ved nemlig alle , at dybhavsfiskerfldens ydelse og kapacitet er vokset hurtigt .
Hvis vi udskyder referenceperioden , betyder det de facto , at vi tillader en fortsat udbygning af dybhavsflden . Det hnger dog overhovedet ikke sammen med den tvingende ndvendige begrnsning af fiskeriindsatsen .
<P>
Endelig m jeg ogs afvise det sidste ndringsforslag , nr . 16 , for denne ndring ville gre ukontrollerbare undtagelser fra forordningen mulige , for den skaldte force majeure eller den skaldte trussel mod skibenes sikkerhed er begreber , som ikke er defineret juridisk .
Naturligvis - det m der overhovedet ikke herske tvivl om her - skal sikkerheden vre garanteret .
De nuvrende bestemmelser tillader ogs et skib , som er i fare , at anlbe en anden havn end den foreskrevne , sfremt den ikke lander sin fangst dr .
Jeg mener , at dette tiltag allerede er velovervejet og tager passende hensyn til skibssikkerheden , men ogs til de gennemfrlige bevarelsesbestemmelser .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.42 )
