<CHAPTER ID=4>
Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2001
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0267 / 2002 ) af Wyn for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2001 ( C5-0296 / 2002 - 2002 / 2086 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0271 / 2002 ) af Koukiadis for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 2001-2002 ( 2002 / 2019 ( INI ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til Den Europiske Ombudsmand , hr . Sderman
<SPEAKER ID=9 NAME="Sderman">
Fru formand , den 1. september 1995 indledte Den Europiske Ombudsmands kontor sit arbejde .
Fra den dato og indtil den 15. september 2002 modtog kontoret 10.535 klager , hvoraf 10.437 er blevet behandlet .
<P>
Vi foretog 1.385 fuldstndige undersgelser , hvoraf 19 var undersgelser p eget initiativ .
1.149 af de undersgte sager vedrrte Kommissionen , 137 sager vedrrte Europa-Parlamentets administration , 53 Rdet og 12 Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Hvis vi ser p resultaterne , blev 345 sager lst af den berrte institution , efter at Ombudsmanden havde underrettet den om klagen .
<P>
I 206 sager blev der fremsat en kritisk bemrkning , i 48 sager resulterede undersgelsen i et udkast til forlig eller et forslag til mindelig lsning , som i de fleste tilflde var til klagerens fordel .
<P>
I seks sager blev der udarbejdet en srlig rapport til Europa-Parlamentet , I fire af disse sager stttede Parlamentet Ombudsmandens henstillinger , og to andre sager er fortsat under behandling .
<P>
I 659 sager viste en grundig undersgelse , at der ikke forel fejl eller forsmmelser i forbindelse med institutionens aktiviteter .
<P>
Nr en sag ikke henhrer under Ombudsmandens mandat , forsger vi altid at henvise klageren til at andet organ , der kan behandle sagen .
Vi rdede klageren til at henvende sig til den nationale eller regionale ombudsmand eller indgive et andragende til et nationalt eller et regionalt parlament i 2.293 sager , til at indgive et andragende til Europa-Parlamentet i 884 sager og til at henvende sig til Kommissionen i 913 sager .
<P>
I renes lb har kritikere hvdet , at Ombudsmanden ikke er tilstrkkelig kendt , og at borgerne ikke opnr passende resultater , fordi institutionerne hverken samarbejder eller overholder deres forpligtelse til at sikre god forvaltningsskik .
Visse kritikere har desuden hvdet , at mandatet er for snvert , og at Den Europiske Ombudsmand burde behandle klager vedrrende fllesskabslovgivning , uanset hvor den finder anvendelse inden for Unionen , eller endog vre en folketribun , som altid er parat til at fordmme uretfrdighed , hvor den end mtte forekomme .
<P>
Den Europiske Ombudsmand er uden tvivl en af de bedst kendte ombudsmandsinstitutioner i verden .
Vores informationskampagne bliver gennemfrt p 12 sprog og henvender sig til 350 millioner borgere og personer med bopl i 15 medlemsstater .
Vi har besgt alle medlemsstater og udstedt pressemeddelelser , udgivet informationsbrochurer og arrangeret mange foredrag og seminarer for at udbrede kendskabet til vores arbejde .
<P>
Et af de mest effektive midler til at kommunikere med s stor en modtagergruppe er internettet .
Omkring 2.500 websteder indeholder et aktivt link til Den Europiske Ombudsmands websted , og nsten 42 % af alle klager indgives nu elektronisk , herunder mange online .
<P>
Den fortsatte stigning i antallet af sager er det bedste bevis p , at Ombudsmanden bliver mere og mere kendt .
Der indkommer nsten 200 nye klager hver mned , hvilket svarer til en stigning p knap 300 % i forhold til det frste hele samarbejdsr 1996 .
<P>
Resultaterne af Den Europiske Ombudsmands arbejde for Europas borgere er ogs imponerende .
Vi har fet medhold i enkeltsager og desuden opnet vsentlige forbedringer i den mde , institutionerne fungerer p generelt .
Her kan isr nvnes tre omrder .
<P>
For det frste overtalte vi institutionerne og nogle organer , herunder Den Europiske Centralbank og Europol , til at forbedre aktindsigten i deres dokumenter .
<P>
For det andet frte en undersgelse gennemfrt p eget initiativ til , at 17 institutioner og organer fastlagde en kodeks for god forvaltningsskik p grundlag af et udkast , vi havde forelagt .
Efter en srlig rapport vedtog Europa-Parlamentet sidste r en ndret udgave af adfrdskodeksen for god forvaltningsskik .
Vi har omdelt denne nye udgave af kodeksen i alle institutioner og til Europas borgere , hvis ret til god forvaltning kodeksen er et konkret udtryk for .
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets plg anvendes denne kodeks , nr vi skal afgre , om der forligger fejl eller forsmmelser .
<P>
Det tredje resultat vedrrer chartret om grundlggende rettigheder , som blev proklameret i Nice i december 2000 .
Ombudsmanden foreslog , at chartret skulle omfatte retten til god forvaltning , som rent faktisk blev optaget i chartrets artikel 41 .
<P>
Ombudsmanden har ogs fremmet en fuldstndig og korrekt anvendelse af chartret .
Unionens institutioner har hjtideligt proklameret chartret for Europas borgere som et konkret udtryk for deres grundlggende rettigheder .
Ombudsmanden betragter det derfor som et tilflde af fejl eller forsmmelse , hvis institutionerne ikke respekterer disse rettigheder i forbindelse med deres egne aktiviteter .
<P>
Endvidere omfattede Ombudsmandens forslag til forsamlingen tanken om , at chartret skulle vre bindende overalt , hvor fllesskabslovgivningen finder anvendelse .
<P>
I modstning til den kritik , der er blevet fremfrt , fortjener institutionerne og organerne ros for den samarbejdsvilje , de hovedsagelig har udvist over for Ombudsmanden .
De har sdvanligvis svaret passende , fuldstndigt og jeblikkeligt p Ombudsmandens henvendelser og har vret villige til at acceptere Ombudsmandens mindelige lsninger og udkast til henstillinger .
<P>
Der har kun vret problemer i meget f tilflde .
I en sag vedrrende aktindsigt afviste Kommissionen Ombudsmandens udkast til henstilling og undlod at efterkomme en beslutning fra Europa-Parlamentet , hvori det gav Ombudsmanden medhold .
Jeg beklager , at denne sag synes at vre udtryk for en mere generel tendens til at pberbe sig bestemmelserne om databeskyttelse for at ophve eller begrnse forpligtelsen til benhed .
<P>
De fleste institutioner eller organer har ogs vedtaget en kodeks for god forvaltningsskik .
Jeg kan stadig ikke forst , hvorfor Parlamentets beslutning fra september 2001 om indfrelse af en europisk forfatningsret ikke er blevet fulgt op .
<P>
Efter min opfattelse vil et samlet st bestemmelser , der finder anvendelse p alle institutioner og organer , kun kunne forbedre Unionens forbindelser med borgerne .
<P>
Jeg beklager ogs , at personalevedtgten fortsat indeholder et forldet krav om forudgende godkendelse af publikationer fra tjenestemnd .
<P>
Jeg erkender , at Den Europiske Ombudsmands mandat er begrnset .
Jeg har til stadighed forsvaret det synspunkt , at der er behov for et netvrk af ombudsmnd og udvalg for andragender , som kan kontrollere , om medlemsstaterne overholder fllesskabslovgivningen .
Vi har udviklet et sdant netvrk for at udveksle oplysninger , yde rdgivning og sikre , at klagerne henvender sig til det mest kompetente organ .
<P>
En yderligere udvikling af netvrket kunne hjlpe Kommissionen , der er traktatens vogter , med at fokusere ressourcerne p de vigtigste principielle emner .
<P>
Borgerne fr ikke fuld tiltro til EU , fr fllesskabslovgivningen overholdes p alle niveauer inden for Unionen .
<P>
Medlemsstaterne kunne indfje chartret om grundlggende rettigheder i den fremtidige fllesskabslovgivning .
Netvrket af ombudsmnd i medlemsstaterne kunne ogs spille en afgrende rolle ved at udve kontrol med chartrets overholdelse .
<P>
Den Europiske Ombudsmand er rede til at ptage sig ansvaret for at henvise grundlggende sager til Domstolen , hvis der ikke kan findes en lsning i forbindelse med en normal ombudsmandsundersgelse .
<P>
Jeg hber virkelig , at Parlamentets reprsentanter i EU-konventet vil sttte disse forslag .
<P>
Endelig nsker jeg at takke alle institutioner og organer og frem for alt Europa-Kommissionen , som er get ind i et givende samarbejde med Ombudsmanden til gavn for de europiske borgere .
<P>
Jeg vil desuden gerne takke Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender for udmrket rdgivning og sttte .
En srlig tak til udvalgets formand , hr . Gemelli , og dette rs ordfrer for betnkningen om Ombudsmandens rsberetning , hr .
Wyn . Tak .
Jeg glder mig over deres forslag om et nrmere samarbejde mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender , som jeg hber , vil fre til konkrete resultater og sledes vre til gavn for Europas borgere .
<SPEAKER ID=10 NAME="Wyn (Verts/ALE)">
ordfrer . ( EN ) Fru formand , det er mig en glde i denne betnkning at anbefale Ombudsmandens rsberetning for 2001 , som er en omfattende og detaljeret gennemgang af rets aktiviteter og isr de forskellige sager , der er blevet behandlet .
<P>
Efter syv r er Den Europiske Ombudsmands rolle - at fremme benhed i og demokratisk kontrol med EU ' s beslutningstagning og administration - veletableret .
Ved at bekmpe fejl og forsmmelser i Fllesskabets institutioner og organer har Ombudsmanden p afgrende vis bidraget til at skabe en Union , hvor beslutningerne trffes med strst mulig benhed og s tt ved borgerne som muligt .
Det faktum , at antallet af direkte klager er steget igen i 2001 , er et klart bevis p , at Ombudsmanden nr ud til flere og flere mennesker gennem sit arbejde .
Selv om antallet af klager er steget stdt , kan det i betnkningen med tilfredshed konstateres , at sagsbehandlingstiden er blevet reduceret .
<P>
Den nuvrende ombudsmand , hr . Sderman , som allerede har talt , er blevet en anerkendt og respekteret personlighed i EU og har derfor ogs fet Alexis de Tocqueville-prisen .
Han har endog aflagt besg i mit hjemland , Wales , og sledes udvist engagement og forpligtelse til gennem sit arbejde at besge nogle af verdens vigtigste steder .
<P>
Han har i sin embedsperiode lagt stor vgt p retsstatsprincipperne ved at tage de grundlggende rettigheder alvorligt og hndhve de grundlggende principper for god forvaltningsskik ssom gennemskuelighed , ansvar og respekt for borgerne .
Denne indsats har fundet sted i ikke mindre end 15 medlemsstater og p 12 fllesskabssprog .
Han kan trde tilbage med god samvittighed !
<P>
I betnkningen konstateres det med tilfredshed , at de europiske myndigheder stadig oftere griber ind og lser de problemer , der ligger til grund for en klage , s snart de bliver gjort opmrksomme herp , og at der i andre sager findes en mindelig lsning .
<P>
Ombudsmanden br ogs roses for sine bestrbelser p at informere borgerne om deres ret til at klage .
Udvalget for Andragender er til stadighed opmrksomt p dette sprgsml .
Det betyder , at Ombudsmandens arbejde ogs omfatter en lbende opdatering af hans websted , sledes at han kan n ud til et endnu bredere lag af befolkningen og etablere et netvrk af forbindelser til regionale ombudsmnd .
<P>
I denne forbindelse str Ombudsmanden over for p den ene side nsket om at informere s mange mennesker som muligt og p den anden side erkendelsen af , at ombudsmandsinstitutionens befjelser er begrnset til fllesskabsinstitutionerne .
Vi i Parlamentet kan spille en rolle i denne sammenhng ved at sikre , at vi til stadighed er opmrksomme p Ombudsmandens rolle og informerer borgerne om denne ret .
<P>
Ombudsmandens arbejde er dog ogs stdt p hindringer i den omhandlede periode .
Angende god forvaltningsskik vedtog Parlamentet i september sidste r enstemmigt adfrdskodeksen for god forvaltningsskik i Fllesskabets forskellige institutioner og organer og opfordrede Kommissionen til at forelgge et forslag til forordning herom .
Jeg glder mig over , at Ombudsmanden har besluttet at anvende kodeksens principper i sit arbejde .
Jeg m i denne forbindelse dog give udtryk for min skuffelse over , at Kommissionen endnu ikke har reageret p denne vigtige opfordring .
I betnkningen opfordres Parlamentet til at overveje at udarbejde en lovgivningsmssig initiativbetnkning baseret p denne modelkodeks , jf. traktatens artikel 192 og forretningsordenens artikel 59 .
<P>
Angende benhed og god forvaltningsskik konstateres det i betnkningen , at visse institutioner har forsgt at bruge de databeskyttelsesregler , der er vedtaget for nylig , til at krve fortrolighed angende deres aktiviteter .
Det m sls fast , at databeskyttelsesreglerne primrt vedrrer beskyttelsen af privat- og familielivet , at det ikke er hensigten p nogen mde at begrnse borgernes adgang til oplysninger om EU-institutionernes aktiviteter .
<P>
Angende overtrdelsesproceduren eller artikel 226-proceduren , i henhold til hvilken Kommissionen undersger klager om medlemsstaters overtrdelse af fllesskabslovgivningen , som stadig er genstand for klager til Ombudsmanden - og det er noget vi i Udvalget for Andragender kun kender alt for godt - fastsls det i betnkningen , at denne procedure til trods for de seneste forbedringer er lukket , og at klageren stadig ikke anerkendes som en part i sagen .
Der opstr forsinkelser , fordi Kommissionen skal behandle for mange sager .
<P>
Ombudsmanden er blevet citeret for sin kritik af den mde , hvorp Kommissionen for nylig har behandlet den grske miljklage . I denne sag anklages de grske myndigheder for at have overtrdt Fllesskabets miljlovgivning .
Undersgelser viste , at en hel rkke oplysninger var blevet tilbageholdt , at det forkerte direktiv var blevet anvendt , og at man ikke havde sikret en uvildig behandling af sagen . Selv om vi er klar over , hvor stor en arbejdsbyrde , der phviler Kommissionen , er Ombudsmanden og Udvalget for Andragender afhngige af , at deres undersgelser er effektive , og vi m derfor have sikkerhed for , at sdanne sager behandles korrekt .
<P>
Endelig er jeg meget positivt indstillet over for Ombudsmandens tilbud om at udvikle flles aktiviteter med Udvalget for Andragender med det forml at styrke kontakten til og udbygge udvekslingen af erfaringer med nationale og regionale ombudsmnd .
Et nrmere samarbejde mellem Den Europiske Ombudsmands kontor og Udvalget for Andragender er af afgrende betydning .
Vores opgaver er meget tt forbundne , og Ombudsmanden gav os nogle udmrkede eksempler p , hvordan dette kan realiseres , i sin tale til Udvalget for Andragender i april .
Jeg henstiller til , at Parlamentet stemmer for denne betnkning , og nsker Ombudsmanden alt godt i forbindelse med hans fratrden .
<SPEAKER ID=11 NAME="Koukiadis (PSE)">
Fru formand , betnkningen om arbejdet i Udvalget for Andragender i ret 2001-2002 , som jeg har den re at vre ordfrer for , og den tilsvarende rsberetning om Den Europiske Ombudsmands aktiviteter , som behandles under t i dag , br ikke ses som to rutinetekster .
Det er der helt konkrete rsager til .
Disse tekster vedrrer to grundlggende rettigheder , nemlig den europiske borgers ret til at indgive andragender og ret til at indgive klage .
Det er rettigheder , som er knyttet til borgerens statsborgerskab , og som udgr de vigtigste redskaber til at styrke Europa-Parlamentets politiske kontrol med , hvordan og hvor fllesskabsretten anvendes af fllesskabsorganerne og medlemsstaterne .
<P>
Andragenderne og klagerne giver en meget prcis forestilling om , i hvor hj grad borgeren fler , at hans forventninger til Europa bliver opfyldt .
nsket om at bringe Europa tttere p borgerne , den bebudede styrkelse af EU ' s og navnlig Europa-Parlamentets demokratiske legitimitet og det vidt og bredt proklamerede ml om strre gennemsigtighed kan for en stor del komme reelt til udtryk , hvis der sker en passende udvikling af institutionerne for andragender og klager .
<P>
P baggrund af disse kendsgerninger vil jeg tillade mig at opfordre medlemmerne til at studere disse tekster og forslag nje , som alle har til forml at ge fllesskabsorganernes trovrdighed og sikre en mere effektiv gennemfrelse af de foranstaltninger , der trffes .
Mange af forslagene kan realiseres inden for rammerne af de eksisterende traktater .
Andre krver en traktatndring , og dette gr den betnkning , som hr . De Rossa har udarbejdet p vegne af Udvalget for Andragender til formanden for Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , interessant .
Under alle omstndigheder br disse sprgsml prioriteres hjt i de politiske gruppers arbejde .
<P>
Hvad angr forslagene i min egen betnkning , som blev enstemmigt vedtaget af Udvalget for Andragender , vil jeg frst omtale et forslag , som jeg mener har bde praktisk og symbolsk betydning .
Parlamentet behandler hvert r tre tekster .
Den frste er betnkningen fra Udvalget for Andragender , som behandler de europiske borgeres andragender vedrrende medlemsstaternes mangelfulde gennemfrelse af fllesskabslovgivningen .
Den anden er Ombudsmandens beretning , som behandler klagerne over fllesskabsorganernes manglende overholdelse af fllesskabslovgivningen .
Og den tredje tekst , som fremlgges af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , vedrrer fllesskabsrettens gennemfrelse i medlemsstaterne .
Der er sledes tale om tre tekster , som er direkte indbyrdes beslgtede , og som har flles ml , og derfor er der ingen grund til at behandle dem separat .
De br behandles under t i plenarforsamlingen og med strst mulig offentlighed .
<P>
Da alle tre tekster samtidig p den ene eller anden mde involverer nationale myndigheder som nationale parlamenter , nationale domstole og nationale administrative myndigheder , og mange af de sprgsml , de behandler , afhnger af deres samarbejde og kontrol , mener jeg , man br overveje at lade Europa-Parlamentets forhandling om disse tekster foreg med reprsentanter for de nationale myndigheder til stede .
Herved kan man ogs udbygge samarbejdet , navnlig med de nationale parlamenter , og forhandlingen bliver mere offentlig , hvorved den tiltrkker sig den europiske borgers opmrksomhed .
<P>
En anden ting , som er fremkommet ved undersgelsen , er det gede antal andragender og klager , hvilket set ud fra et bestemt synspunkt er nskvrdigt , fordi det er tegn p , at borgerne gr udstrakt brug af disse rettigheder .
Imidlertid skaber dette p et tidspunkt praktiske problemer , som skal lses .
Problemerne vil ganske givet blive strre med udvidelsen , og derfor er vi ndt til fr eller siden at skabe et nyt grundlag for institutionerne .
Mere konkret er vi ndt til at se p muligheden for at decentralisere disse tjenestegrene i samarbejde med de nationale ombudsmnd eller udvalg for andragender og eventuelt de kontorer , som Europa-Parlamentet har oprettet i medlemsstaternes hovedstder .
<P>
Der er ogs andre forslag , som krver en nrmere undersgelse , men desvrre er der ikke tid til at gennemg dem .
Jeg vil njes med at sige et par ord om betnkningens indhold .
De sociale anliggender er ogs de mest flsomme omrder i det r , vi behandler her .
Problemer med fri bevgelighed , f.eks. krnkelse af opholdsretten , dobbeltbeskatning , manglende opfyldelse af sikringsmssige rettigheder , miljsprgsml og sprgsml vedrrende anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer .
En positiv ting er , at de mennesker , der har gjort brug af retten til at indgive andragender , i mange tilflde har fet medhold efter kontakten med de relevante nationale myndigheder .
Det er ogs opmuntrende , at antallet af gruppeandragender er get , det vil sige andragender med over 1.000 underskrifter .
Dette bner perspektiver , som vi br vre opmrksomme p , da det involverer de ikke-statslige organisationer .
<P>
Til sidst vil jeg p ingen mde undlade - ogs i betragtning af ombudsmandens , hr . Sdermans , snarlige afgang - ikke kun at lyknske , men ogs at udtrykke min beundring for det arbejde , han har gjort indtil nu , som i den europiske borgers jne retfrdiggr en institution som Ombudsmanden , og som videregiver en vigtig arv , der br bevares og udbygges i fremtiden .
<SPEAKER ID=12 NAME="Liikanen">
Fru formand , den rlige forhandling om arbejdet i Udvalget for Andragender og Ombudsmandens virke henleder vores opmrksomhed p forbindelserne mellem borgerne og institutionerne .
Denne forbindelse er grundlggende og er udgangspunktet for alle vores politikker , eftersom de i sidste instans er mntet p borgerne .
Det er derfor vigtigt , at Parlamentet , Ombudsmanden og Kommissionen n gang om ret tager bestik af , hvordan denne dimension tilgodeses i deres daglige virke .
<P>
I r er denne forhandling dog af en srlig karakter af to rsager .
<P>
For det frste er konventets arbejde i fuld gang .
Konventet vil tegne det fremtidige Europa-kort , og bde Udvalget for Andragender og Ombudsmanden har forelagt dette organ sprgsmlet om borgernes rettigheder gennem forslag vedrrende dels retten til at indgive andragender , dels chartret om grundlggende rettigheder , forvaltningsret og appelmuligheder .
<P>
For det andet har ombudsmanden , hr . Sderman , meddelt Parlamentet , at han nsker at trkke sig tilbage ved udgangen af marts 2003 , og det er sledes sidste gang , han forelgger en rsberetning for Parlamentet .
Tillad mig at benytte denne mulighed for p Kommissionens vegne at takke hr . Sderman for det arbejde , han har udfrt , siden han blev udnvnt i juli 1995 .
<P>
Som den frste ombudsmand spillede han en banebrydende rolle , der frte til en virkelig mentalitetsndring i Kommissionen og i de vrige institutioner og organer , er jeg sikker p .
Derudover har de undersgelser , han har ivrksat p eget initiativ , ogs haft direkte konsekvenser og resulteret i positive administrative reformer .
<P>
Jeg vil gerne nvne nogle af disse .
For det frste adfrdskodeksen om god forvaltningsskik , som , det br understreges , var resultatet af et initiativ fra Parlamentets side i forbindelse med vedtagelsen af Perry-betnkningen om arbejdet i Udvalget for Andragender i 1996 .
Dernst har der p ansttelsesomrdet vret for det frste ophvelsen i to etaper af aldersgrnsen ved udvlgelsesprver og for det andet efterkommelsen af Ombudsmandens krav om , at deltagerne i udvlgelsesprver skal have adgang til de rettede opgaver .
Begge disse ting krvede rimeligt omfattende ndringer af institutionernes administration og praksis .
Endelig har Ombudsmandens indsats afstedkommet , at vi har etableret mere strukturerede forbindelser mellem klagerne og Kommissionen i forbindelse med overtrdelsesproceduren .
<P>
P disse omrder har de institutionelle forbindelser mellem Ombudsmanden - ofte stttet af Parlamentet i vrigt - og Kommissionen frt til virkelige fremskridt .
<P>
Jeg vil gerne kort vende tilbage til adfrdskodeksen for god forvaltningsskik , fordi Wyn- og Koukiadis-betnkningerne omhandler dette sprgsml .
<P>
Det skal bemrkes , at Kommissionen fra starten var positivt indstillet over for Parlamentet og Ombudsmanden .
Den har udarbejdet flere udkast , det frste i 1998 , og har under den nuvrende Kommission udarbejdet og vedtaget sin egen adfrdskodeks , der tager sigte p borgerne , er bindende og p mange punkter svarer til den adfrdskodeks , Ombudsmanden selv har udarbejdet .
Dette vigtige arbejde indebar , at Kommissionen ndrede sin egen forretningsorden i oktober 2000 .
Ikke alle institutioner har reageret p denne mde .
Selvflgelig er der stadig visse uoverensstemmelser i forhold til sidstnvnte kodeks , som ppeget af ombudsmanden , hr . Perry og nu hr .
Koukiadis og hr .
Wyn .
<P>
Ikke desto mindre udgr Kommissionens kodeks et virkeligt fremskridt .
Af alle de kodekser , institutionerne har vedtaget , er Kommissionens det , der ligger tttest op ad Ombudsmandens forslag .
Den trdte i kraft i november 2000 , og en frste evalueringsrapport er nu udarbejdet og vil blive offentliggjort i nrmeste fremtid .
Kommissionen er klar over , at Ombudsmanden til trods for den indsats , den allerede har ydet , nsker at g lngere .
Han forelagde nemlig sprgsmlet for Parlamentet i en srlig rapport med det resultat , at Parlamentet for et r siden udtalte sig til fordel for en flles harmoniseret kodeks for alle institutioner .
Det er stadig den holdning , der i dag forsvares af Parlamentets ordfrere , hr . Wyn og hr .
Koukiadis .
<P>
Kommissionen erkender , at situationen i dag ikke er fuldt ud tilfredsstillende , eftersom Europas borgere udsttes for forskellige normer for god forvaltningsskik , alt efter hvilken institution de kontakter .
Kommissionen er dog ikke p nuvrende tidspunkt i stand til at ivrkstte et lovgivningsinitiativ .
Den frste rapport om gennemfrelsen af Kommissionens kodeks omhandler kun nogle f sager , hvilket De uden tvivl vil konstatere , og vi ved intet om , hvordan de andre institutioners kodekser anvendes .
Desuden er der , som nvnt , indledt forhandlinger i konventet om vedtagelse af en forvaltningsret , og vi br uden tvivl afvente resultatet heraf .
Jeg skal i denne forbindelse bemrke , at iflge Ombudsmandens forslag til konventet skal en sdan forvaltningsret vedtages inden for et r efter traktatens ikrafttrden .
Det forekommer mig , at dette giver os en vis manvremargin .
<P>
Endelig skal det ppeges , at selv om en interinstitutionel lsning med henblik p vedtagelse af en flles kodeks og en flles forvaltningsret uden tvivl er nyttig , et det fortsat en kendsgerning , at situationen i hver enkelt institution er specifik , og at en vis grad af fleksibilitet er ndvendig .
<P>
Jeg vi ikke gennemg alle de punkter , der omhandles i hr .
Koukiadis ' og hr . Wyns betnkninger , men jeg m sige , at selv om forbindelserne mellem Kommissionen og Ombudsmanden altid har vret hflige og meget produktive , kan de fra tid til anden give anledning til uoverensstemmelser angende de institutionelle forbindelser .
Selv om Kommissionen vrdstter det arbejde , Ombudsmanden har udfrt , er det et faktum , at der fortsat er uoverensstemmelser p visse omrder .
Frst og fremmest er der sprgsmlet om anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning 1049 / 2001 i overtrdelsessager og fortolkningen af databeskyttelsesdirektivet .
Men jeg vil ikke gentage den holdning vedrrende sidstnvnte punkt , som hr . Bolkestein har redegjort for her p Kommissionens vegne , eller Kommissionens holdning til forslaget om at ndre ombudsmandsbestemmelserne .
Bde Parlamentet og Ombudsmanden er bekendt med disse holdninger .
<P>
Lad mig blot et jeblik vende tilbage til hr . Koukiadis ' betnkning om forhandlingerne i Udvalget for Andragender .
Kommissionen deler ordfrerens vigtigste nske om at etablere mere effektive arbejds- og samarbejdsbetingelser mellem Kommissionen og Udvalget for Andragender .
Tilfldigvis har jeg , hvilket formanden og visse medlemmer er bekendt med , personlig erfaring med et meget velorganiseret samarbejde med udvalget i en bestemt sag .
<P>
Hvis vi vender tilbage til teksten , br udsigten til udvidelsen anspore os til yderligt at forbedre vores procedure , og i denne forbindelse gentager jeg , at Kommissionen er rede til at tage bestemmelserne om behandling af andragender i den interinstitutionelle aftale op til fornyet drftelse med Rdet og Parlamentet .
Kommissionen er desuden enig med ordfreren i , at samarbejdet med de nationale parlamenter og med de nationale administrationer br indg som en del af bestrbelserne p at finde lsninger p de problemer , der omhandles i andragenderne .
<P>
Tillad mig at konkludere med et par bemrkninger , der er ndvendige i forbindelse med disse overvejelser om institutionelle sprgsml .
Et af konventets ml er at bringe institutionerne tttere p borgerne .
I den sammenhng kan der ikke vre tale om at indskrnke retten til at indgive andragender , men snarere om at konsolidere den eller opstille en ramme for den .
Desuden er det givet meget vigtigt , at borgerne som led i klarlgningen af det institutionelle system er bekendt med de forskellige appelmuligheder , der er tilgngelige for dem p de forskellige niveauer inden for det institutionelle maskineri .
Kommissionen hilser derfor bidraget fra Ombudsmanden og Udvalget om Andragender velkommen og ptager sig at behandle dem konstruktivt .
Endvidere vil en tilgang prget af konstruktiv dialog give Kommissionen , Ombudsmanden og Europa-Parlamentet de bedste muligheder for at medvirke til at forsvarede europiske borgeres interesser .
<SPEAKER ID=13 NAME="Perry (PPE-DE).">
Fru formand , vi er i frd med at drfte den sidste rsberetning , Jacob Sderman vil forelgge Parlamentet .
Det er ikke i dag , vi skal sige farvel , men det er en anledning til at tilkendegive , i hvor hj grad vi vrdstter det arbejde , som Jacob Sderman har udfrt , og den indsats , han har ydet p vores vegne og isr til fordel for Europa .
<P>
EU ' s institutioner udgr ndvendigvis et omfattende og komplekst bureaukrati , og der bliver selvflgelig beget forskellige administrative fejl .
Institutionerne forsger at reducere sdanne fejl mest muligt , og de m vre parate til at lytte til rd om , hvordan man gr det .
Det er som vi alle ved Ombudsmandens opgave at optrde som en retfrdig og upartisk dommer i spillet .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at overveje en sag lnge og indgende , inden den afviser Ombudsmandens konklusioner .
<P>
Jeg er blevet bestyrtet over de eksempler , jeg er stdt p , hvor Kommissionen uden videre har afvist Ombudsmandens konklusioner uden at g nrmere ind i sagen .
Jeg har her en skrivelse fra hr . Prodi til en af mine kolleger .
Ombudsmanden fandt , at der forel et tilflde af fejl og forsmmelse , og Kommissionen afviste blankt at rette op p situationen .
Hr . Prodi skriver , at han er overbevist om , at den lsning , Kommissionen tilbyder , er den mest passende i lyset af sagens specifikke omstndigheder , og at han er skuffet over , at den pgldende vlger ikke er af den opfattelse .
Ikke overraskende har det pgldende medlem af Europa-Parlamentet skrevet til mig i Udvalget for Andragender , fordi han finder kommissionsformandens svar uforskammet .
Det er umuligt at forsvare dette over for borgerne .
<P>
Jeg er p en mde ked af , at det er kommissr Liikanen , der er til stede her til formiddag .
Jeg stter altid stor pris p det , han siger , og vrdstter s absolut de gode forbindelser mellem hans afdeling og Udvalget for Andragender .
Jeg blev meget rrt over hans forsikringer her til formiddag om , at Kommissionen er rede til at se p en ndring af den interinstitutionelle aftale .
Det er s afgjort snart p tide .
<P>
Jeg vil gerne uddybe sprgsmlet om adfrdskodeksen for god forvaltningsskik .
Sidste r i december gav kommissr Kinnock Parlamentet tilsagn om at foretage en gennemgang af , hvordan den frivillige kodeks virker .
Vi har endnu ikke modtaget den , selv om vi har hrt , at den snart foreligger .
Efter mine begreber er den allerede et r forsinket .
<P>
En kodeks skal vre bindende , det br ikke vre en frivillig kodeks , og den skal vre konsekvent .
Europas borgere skelner ikke mellem de forskellige institutioner inden for EU .
For dem er Bruxelles et sted og Strasbourg et andet .
De nsker den samme kodeks for hver eneste institution .
Jeg har analyseret Kommissionens frivillige kodeks og sammenholdt den med Ombudsmandens forslag .
I over 70 % af artiklerne er der forskelle .
Nogle forskelle er sm , men nogle er s absolut meget store .
Kommissionens kodeks anerkender ikke udtrykkeligt behovet for hflighed .
Den indeholder ingen bestemmelser om undskyldninger eller rettelse af fejltagelser .
Kommissionens kodeks er meget svag angende aktindsigt og forskelsbehandling , idet den ikke anerkender , at forskelsbehandling kan ske p grundlag af sprog , tilhrsforhold til en mindretalsgruppe eller endog fremtoning .
Iflge Kommissionens kodeks m de ansatte ikke lade sig lede af personlige interesser .
I henhold til Ombudsmandens kodeks m tjenestemanden ikke tage del i en afgrelse , som vedkommende eller vedkommendes nrmeste familie har konomisk interesse i .
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at forholde sig mere afslappet til dette sprgsml , til at stte sig ind i den kodeks , som Ombudsmanden har forelagt forslag om , og som Parlamentet sttter , og til at acceptere den .
Kommissionen burde vre p forkant med udviklingen og ikke blot indvende , at ingen af de andre institutioner har gjort det .
Jeg ved , at det er tilfldet .
Ikke desto mindre er det Kommissionen , der sidder bag rattet her og burde vre betydeligt mere villig til at tage imod rd fra venner , sledes at den kan st frem for Europas borgere med betydelig strre autoritet .
<P>
Det er mig en fornjelse at kunne meddele , at Udvalget for Andragender for nylig afholdt et mde med det danske formandskab , hvor formandskabet tilkendegav , at det var parat til at se p den nye interinstitutionelle aftale .
Vi har Kommissionens meddelelse om klager og andragender , og vi har nu hr . Liikanens forslag .
Tiden er inde til , at vi fr den nye interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Fru formand , mine damer og herrer , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg tilslutte mig hr . Perry og sige , at vi ikke br undlade at benytte lejligheden til at takke Jacob Sderman , EU ' s frste ombudsmand , for hans arbejde og den succes , det er blevet belnnet med .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at vi kan lyknske os selv med , at vi i 1995 havde modet til at betro denne store opgave til en - med forlov - temmelig ukendt reprsentant fra et nyt medlemsland .
Jeg vil gerne lyknske Jacob Sderman med , at han har fet os til at fokusere p de vsentlige omrder , nemlig en totalreform af de europiske institutioner , idet princippet om benhed og gennemskuelighed blev sat over enhver form for hemmelighedskrmmeri .
<P>
Jeg takker frem for alt ogs for den meget stille , rolige , men ihrdige mde , som vores ombudsmand har arbejdet p .
Vi kender eksemplerne og ved , at vi ikke kunne have taget en lettere vej , men vi ser p den succes , som forvaltningerne i EU ' s nordlige lande - Finland , Sverige og Danmark - har noteret sig , hvor man har de laveste tal p korruptionsindekset , at der ikke er noget alternativ .
Jeg deler den skuffelse , der blev givet udtryk fr , nr man gang p gang ser denne tven fra det skaldte EU-bureaukratis side .
<P>
Vi m fortstte p dette omrde .
EU ' s sidste Kommission strandede ikke mindst p denne uigennemskuelighed , denne manglende evne til at se , hvad der foregik .
Hr . Sderman har gjort det rigtige ved at berre de mme punkter .
Tag f.eks. forsinkede betalinger .
Kommissionen er en af de drligste betalere overhovedet i Europa , men se , med hvilken selvbevidsthed den udsteder regler for alle konomiske aktrer , mens den selv ikke er i stand til at afvikle betalinger til tiden .
Det handler ganske enkelt om at bringe forvaltningen tttere p borgerne .
Vi oplever alle igen og igen , at vores borgere derhjemme taler om , hvor stort bureaukratiet er i Bruxelles .
Vi ved , at det er meget lille , men det opfrer sig , som var det et af de helt store .
<P>
Som ordfrer p budgetomrdet m jeg sige , at jeg er en smule beskmmet over , at vi benbart ikke er i stand til - omend jeg er klar over , at det frst og fremmest skyldes finansministrene i de 15 medlemsstater - at udstyre Den Europiske Ombudsmands kontor med et personale , som dets betydning berettiger til .
Vi i Europa-Parlamentet gr vores bedste , og vi vil finde en lsning , men finansministrene mener benbart , at der ikke er en udvidelse lige om hjrnet , og at ombudsmanden ikke har brug for ekstra personale .
Jeg beklager det meget , og det m jeg ogs sige i mange tilhreres nrvrelse .
<P>
Det gode samarbejde mellem Udvalget for Andragender og Ombudsmanden er blevet fremhvet .
Vi har fet en moderne europisk ombudsmandsinstitution med Jacob Sderman som leder .
Mske er det nu op til os , Udvalget for Andragender og Parlamentet samlet set at lfte vores aktiviteter op p et tilsvarende niveau .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. ombudsmand , det er med stor glde , at jeg p ELDR-Gruppens vegne benytter dette historiske jeblik til at takke hr . Sderman for hans arbejde til fordel for de vrdier , som vi har krt .
Jeg tnker som alle andre specielt p benheden og den gode administration .
<P>
Vi kan notere , at ombudsmanden i gr endnu en gang ppegede misbruget af databeskyttelsen , af persondatabaserne , som udnyttes for at forhindre den benhed , vi nsker .
Jeg vil have , at medlemmerne skal vide , at ombudsmanden ikke blot har udpeget Kommissionen , men ogs Europa-Parlamentet .
Vi m se os selv i spejlet , nr vi overvejer , hvordan vi arbejder .
Jeg ser for vrigt , at fru Hautala , som er en af ordfrerne p dette omrde , er til stede i salen .
Vi taler i dag ogs i Europa-Parlamentet med klvet tunge .
Det er ogs interessant at se , at mindst fire medlemsstater har stillet forslag om betydelige ndringer i den hringsprocess , som finder sted om databeskyttelse .
Jeg hber , at vi i Europa-Parlamentet vil sttte disse ndringer , nr de nr frem til os .
<P>
Hvad angr EU ' s adfrdskodeks for god forvaltningsskik , m jeg erkende , at jeg ikke rigtig forstr kommissr Liikanens angreb , som medfrer , at Kommissionen nu ikke har mulighed for at gre noget som helst .
Vi har i Europa-Parlamentet i lighed med mange medlemsstater konstateret , at diskussionen om good governance havde skabt muligheder .
Vi har i Europa-Parlamentet lnge studeret retsgrundlaget for det stillede forslag , og vi ser tydeligt , at der findes juridiske muligheder dr .
Hvorfor spilde tiden , nr det glder om at gre noget , som kommer borgerne til gode ?
<P>
Selv om samarbejdet er blevet bedre , er jeg personligt meget skuffet over Kommissionens svar p vores initiativ vedrrende Ombudsmandens statut .
De ndringsforslag , vi stillede , var meget moderate og meget sm .
Jeg hber derfor , at det danske formandskab i stedet kan gre fremskridt p dette omrde .
Det er ndvendigt , at ombudsmanden kan udfre sit arbejde fuldt ud .
<P>
Fru Corbey rejste et sprgsml her i mandags , som drejer sig om , hvordan Kommissionen hjlper borgerne med at lse sprgsml og problemer i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Jeg synes , at det ser ud , som om Kommissionen ikke rigtig ved , hvilket ben den skal st p .
Man har introduceret Solvit-systemet , som snart bliver prsenteret i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , samtidig med at man ikke opretholder EuroJus , som fru Corbey nvnte .
Man lancerer Citizens direct , uden at det rigtig fr succes .
Vi har meget at gre p dette omrde .
Anvendelsen af ressourcerne er meget uklar fra Kommissionens side .
<P>
Endelig kunne jeg godt tnke mig , at vi i Europa-Parlamentet selv overvejer , hvordan vi behandler de klager , vi modtager .
Vi skal forberede lovgivningen vedrrende anerkendelse af uddannelser senere p efterret .
Det er et omrde , som vi har modtaget mange andragender om .
Det virker dog , som om mange ikke nsker at tage hensyn til disse andragender , men i stedet holde fast ved den nationale lovgivning og ikke tage mod de signaler , som borgerne sender .
<P>
Jeg synes , at det mest gldelige under denne drftelse har vret , at kommissren har erklret sig villig til at undersge den interinstitutionelle aftale om , hvordan vi skal behandle klagesager , hvilket ogs det danske formandskab er forberedt p , som hr . Perry nvnte .
Det er der en mulighed for i dette efterr .
Vi m anvende denne mulighed til at forbedre borgernes stilling og ikke vente , indtil Kommissionen tager initiativ .
Vi br ogs undersge ombudsmandens forslag til konventet , f.eks. hvad angr henvendelse til Domstolen , for det er et vanskeligt sprgsml i de tilflde , hvor tvisten ikke er blevet lst mellem Kommissionen p den ene side og Ombudsmanden og Europa-Parlamentet p den anden side .
<P>
Endelig vil jeg rette en stor tak til hr . Sderman , som taler det samme smukke og mest forstelige svensk som jeg selv .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg tror ikke , at der er nogen her i dag , der betvivler , eller som burde betvivle , at Udvalget for Andragender og Ombudsmanden bidrager til to grundlggende principper i den europiske opbygning , nemlig gennemfrelsen af fllesskabsretten og institutionernes kendskab til borgerne .
Jeg synes dog , at der er nogle forhold , der br forbedres , for at undg , at Udvalget for Andragender og Ombudsmanden fr vanskeligt ved at udfre deres daglige arbejde .
<P>
For det frste synes jeg som et meget praktisk sprgsml , at Ombudsmandens tjenestegrene , vores eget sekretariats tjenestegrene og Europa-Kommissionens tjenestegrene , som arbejder tt sammen med os , br styrkes , hr. kommissr , for de har til tider vanskeligt ved at informere os om de andragender , vi sender til dem .
<P>
For det andet burde Rdets tilstedevrelse i Udvalget for Andragender nogle gange vre vsentlig , men det er aldrig til stede .
Jeg synes , at fristerne skal gres kortere , ellers mister vi trovrdighed .
Vi burde anmelde de medlemsstater , der lgger hindringer i vejen for arbejdet i Udvalget for Andragender , for de findes , og vi kender dem alle .
Vi burde kunne suspendere de projekter , som overtrder fllesskabsretten og pvirker Europas naturlige og kulturelle omrder .
<P>
Jeg synes , fru formand , at metoden med en flles beretning fra Udvalget for Andragender og Ombudsmanden ogs burde anvendes i forbindelse med den flles beretning om respekten for og anvendelsen af fllesskabsretten , for det ville vise os , at Ombudsmandens og Udvalget for Andragenders arbejde er absolut ndvendigt for at kunne vurdere gennemfrelsen af fllesskabsretten .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne , fru formand , takke Ombudsmanden for hans indsats for at fremme institutionernes gennemsigtighed og effektivitet samt deres uafhngighed , hvilket har vret tydeligt for os alle i denne tid .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg takker begge ordfrere for deres samvittighedsfulde indsats og ombudsmanden og hans medarbejdere for det hrde arbejde , de har udfrt , for at sikre , at borgernes rettigheder respekteres og god forvaltningsskik tilstrbes , om end den ikke altid kan opns .
Desuden vrdstter vi meget ombudsmandens arbejde med at udvikle netvrket af ombudsmnd i hele Europa og i andre lande .
Han har sledes skabt et meget solidt udgangspunkt for sin efterflger , og min gruppe nsker ogs at takke ham for den indsats , han har gjort .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p punkt 9 og 16 i hr . Wyns betnkning om ombudsmandens arbejde og p , at der ikke sker fremskridt i en bestemt sag .
Flere personer har henvist hertil tidligere , og jeg var Parlamentets ordfrer .
Denne sag rejser en rkke alvorlige sprgsml om , hvad der sker , nr Parlamentet sttter Ombudsmandens synspunkt i en sag , i dette tilflde vedrrende databeskyttelse og aktindsigt , og Kommissionen ikke er enig .
Den rejser sprgsmlet om den institutionelle ligevgt svel som sprgsml om gennemfrelsen af databeskyttelse som sdan .
At der endnu ikke foreligger en lsning , betyder , at klageren ikke har fet afklaret sin sag og ikke helt forstr , hvad det indebrer , at folkevalgte medlemmer kan n til n konklusion og Kommissionen en anden .
Hvad er lsningen i denne sag ?
<P>
Vi bliver ndt til at overveje dette svel som den fremtidige rolle for Ombudsmanden og for Udvalget for Andragender isr p baggrund af udviklingen af kompetencerne inden for omrdet retlige og indre anliggender samt udvidelsen .
Apropos institutionernes rolle ville jeg gerne se en skrpelse af punkt 11 i hr . Koukiadis ' betnkning , hvori han - meget taktfuldt , synes jeg , - nvner Rdets " ringe interesse " , for s vidt angr Udvalget for Andragender .
<P>
Fru Thors har allerede nvnt sprgsmlet om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser .
Et andet stort problem , vi str over for , nr vi nsker at n videre i visse sager , isr miljrelaterede sager - vedrrende bortskaffelse af affald , vandkvalitet osv. er de nationale frister for meddelelse af oplysninger til Kommissionen .
Selv om Kommissionen kan kritiseres p visse punkter , har samarbejdet med Udvalget for Andragender generelt vret tilfredsstillende .
<P>
Dette bringer os til punkt 18 i hr . Koukiadis ' betnkning , som fru Gonzlez lvarez allerede har omtalt , og overvejelserne om eventuelt at indfre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger med henblik p indstilling af aktiviteter .
Vi mener det alvorligt , nr vi ppeger , at vi til tider fr det indtryk , at medlemsstaterne og myndighederne anvender en taktik , der gr ud p at forsinke proceduren s lnge , at projekterne er net ud over det stadium , hvor de eventuelt kunne standses .
Denne mulighed br overvejes serist fremover .
<SPEAKER ID=18 NAME="Hyland (UEN).">
Fru formand , de to nrt beslgtede organer , Udvalget for Andragender og Den Europiske Ombudsmand , udgr et ngleelement i bestrbelserne p at bringe EU nrmere borgerne .
Der er skrevet meget om det demokratiske underskud og vlgernes fremmedgrelse inden for EU .
Som en direkte valgt reprsentant for folket mener jeg , at vi kunne n langt i arbejdet p at give EU ' s institutioner et mere menneskeligt ansigt , hvis vi sikrede vlgerne strre kendskab til arbejdet i disse organer .
<P>
Vi er net langt i det forlbne r gennem det ttte samarbejde mellem Ombudsmanden og udvalget . Jeg vil gerne over for hr .
Sderman give udtryk for min uforbeholdne anerkendelse af den enestende mde han , har forvaltet sit mandat p .
Da han kom til Strasbourg , havde han allerede betydelig erfaring i forsvar af borgernes rettigheder med sig fra sit hjemland .
Ombudsmandsinstitutionen er jo ogs oprindeligt et nordisk koncept .
Der er ingen tvivl om , at det nordiske perspektiv har vret til stor gavn for EU p omrder som benhed , gennemskuelighed og etablering af offentlige tjenester , der reelt tjener folket .
<P>
Hr . Sderman oplyste for nogen tid siden , at han ville trkke sig tilbage i begyndelsen af nste r .
Han har som den frste person i denne vigtige stilling gjort et bemrkelsesvrdigt stykke arbejde i forbindelse med etableringen af Ombudsmandens rolle og funktion .
Det krver selvsagt tid og ressourcer at informere borgerne om denne vigtige institution , og det er korrekt , at der fortsat br ydes en stor indsats for at styrke Ombudsmandens profil .
<P>
Hr . Sdermans efterflger vil , uanset hvem det bliver , og alle ved , at udvlgelsesprocessen allerede er indledt , have meget at leve op til .
Hr . Sderman har utrtteligt arbejdet p at varetage de europiske borgeres interesser .
Han er ikke veget tilbage for at lgge sig ud med EU-institutionernes ledere p hjeste plan , hvis han fandt , at en afgrelse ikke var truffet i overensstemmelse med god forvaltningsskik og burde annulleres .
<P>
Jeg nsker ham alt godt i forbindelse med hans tilbagetrden , og nsker at han skal vide , at han , hvis han bliver deprimeret i de lange kolde finske vintre , altid er hjertelig velkommen i det solrige Irland .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Fru formand , hr . Sderman og ogs de to ordfrere , hr .
Wyn og hr .
Koukiadis , er blevet rost i hje vendinger . Af princip vil jeg gerne gentage det endnu en gang , da jeg har lst dette digre vrk , som kommer hvert r , og konstateret , at han har prsteret enormt meget .
Samlet set har Udvalget for Andragender desvrre alt for f midler til at kunne indtage den rolle , som det kunne udfylde .
Det skal vre et gte kontaktsted for borgerne , men ogs Rdet br tage endnu mere hensyn til Udvalget for Andragender .
I Nice-traktaten str der , at EU skal vre mere borgernrt .
Her er der en chance for at gre det p dette plan , og Ombudsmandens tilbud om at etablere et mere intensivt samarbejde med de lokale og regionale ombudsmnd samt med udvalgene for andragender er enormt vigtigt .
EU vil altid have svrt ved at blive anerkendt som det , den er i medlemsstaterne , nemlig en tjener for befolkningen .
<P>
Navnlig skal artikel 41 og 42 i chartret om grundlggende rettigheder respekteres i strre omfang .
Her er det enormt vigtigt , at chartret skal vre retligt bindende og integreres i traktaterne .
Hvis vi ikke formr at gennemtvinge det , vil vi have svrt ved at forsvare EU ' s trovrdighed .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil kommentere hr . Koukiadis ' betnkning .
<P>
Der er ikke engang get et r , siden vi forhandlede betnkningen om Udvalget for Andragenders overvejelser for 2001 - som jeg var ordfrer for - og jeg glder mig over at konstatere , at retten til at indgive andragender i stadig strre omfang styrker den kontrol , som Europa-Parlamentet kan udve i forbindelse med betydelige overtrdelser af fllesskabsretten .
Det gr det ligeledes muligt for os at vurdere gennemfrelsesgraden af fllesskabsretten i EU og borgernes grad af tilfredshed med fllesskabsinstitutionerne , hvilket er meget vigtigt i en Union , der er s stor , s broget og til tider s afskret fra disse institutioner .
<P>
Alt dette behandles mesterligt i hr . Koukiadis ' betnkning , som desuden kommer p et historiske jeblik med konventet , som ikke br tilsidestte - det ville vre en stor fejl - en styrkelse af retten til at indgive andragender og udvidelsen af en ensartet adfrdskodeks for god forvaltningsskik .
Alt dette lyknsker vi ordfreren , hr . Koukiadis , med .
<P>
Vi beklager dog endnu en gang - og dette forhold bliver ogs behandlet i den betnkning , vi forhandler - den mangel p opmrksomhed , som Rdet fortsat viser borgernes umistelige og ufravigelige ret , eftersom Rdet stadig er fravrende i processen , og det p et tidspunkt , hvor det nsker at blive styrket p bekostning af Parlamentet og Kommissionen .
<P>
P den anden side glder vi os over forsget p at indfre forebyggende foranstaltninger for at undg anslag mod kulturarven og miljet - hvilket for vrigt er noget , som i allerhjeste grad har de europiske borgeres bevgenhed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ogs gerne understrege , at vi skal undersge de procedurer , der effektiv skal afhjlpe de nationale myndigheders ringe vilje til at samarbejde med Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender .
Vi skal undersge dem og ivrkstte dem hurtigst muligt .
Ikke flere lunkne holdninger fra Rdet og de nationale regeringer .
Som foreslet af ordfreren , og det er allerede foreslet i tidligere rs betnkninger , br vi endda g s vidt , at vi p pressekonferencerne gr opmrksom p regeringernes obstruerende adfrd eller deres modvilje mod beslutningerne fra Udvalget for Andragender .
<P>
Jeg vil ogs nske Jacob Sderman held og lykke med hans otium i Spanien .
<SPEAKER ID=22 NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , Ombudsmandens rsberetning viser , at det er et vsentligt og ndvendigt embede .
Vi skal beskytte de finansielle ressourcer til Ombudsmanden .
Det er noget , Parlamentets Budgetudvalg ikke altid tager tilstrkkelig alvorligt .
Jeg vil benytte mig af samme talemde som tidligere udenrigsminister , Andrej Gromyko , fra det tidligere Sovjetunionen benyttede sig af , nr han henviste til den nuvrende formand for det russiske socialdemokrati , Mikhail Gorbatjov , " Ombudsmanden har tnder af stl " .
<P>
Hvad angr styringen af menneskelige ressourcer i EU , fungerer medlemmerne af Kommissionen bde som anklagere og dommere .
Det ser vi endnu et eksempel p i sagen om Martha Andreasen .
Det ville vre passende , hvis den uvildige Ombudsmand ogs s nrmere p denne persons afstraffelse .
Det nuvrende system giver ikke retsbeskyttelse .
Det ville ogs i hj grad kunne betale sig for Ombudsmanden at ivrkstte en undersgelse p eget initiativ samt udarbejde en initiativbetnkning med henblik p Den Europiske Centralbanks administrative praksis .
Bankens benhed og gennemsigtighed i administrationen reprsenterer de vrste standarder i EU .
<P>
Det er beklageligt , at Ombudsmanden i sin rsberetning er ndt til at anfre , at det ikke er lykkedes for EU ' s institutioner at omstte EU ' s charter om grundlggende rettigheder i praksis og at gennemfre beslutningen om Europa-Parlamentets kodeks for god forvaltningsskik .
Kommentarerne om administrativ forskelsbehandling p grund af alder og kn er srdeles beklageligt .
<P>
Der er 21 billeder af ombudsmanden i rsberetningen , og p de fleste af billederne har han et venligt udtryk i ansigtet .
Nr det drejer sig om brud p god forvaltningsskik , m man ikke lade sig narre af det venlige ydre .
Vores ombudsmand handler frygtlst , som Jaakko Ilkka i bondeopgret , kaldet " knippelkrigen " , mod den administrative adels tyranni .
<SPEAKER ID=23 NAME="Hautala (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg nsker ikke at bruge mine to minutter p at takke ombudsmanden , selv om det ikke ville vre noget problem , men jeg vil i stedet henlede opmrksomheden p et sprgsml , som blev rejst i hr .
Wynns betnkning . Ombudsmanden har foreslet konventet , at der i visse tilflde skal vre mulighed for at henvise overtrdelse af grundlggende rettigheder til EF-Domstolen .
Dette forslag skal tages alvorligt , da Ombudsmanden tilsyneladende er den eneste EU-institution , der reelt er baseret p principperne i chartret om grundlggende rettigheder .
Alle andre institutioner ser tilsyneladende stort p kravene i chartret , selv om det netop er for disse institutioner , at kravene burde vre bindende .
<P>
Desuden vil jeg gerne gre opmrksom p et specifikt punkt i betnkningen udarbejdet af min kollega , hr . Koukiadis , som er absolut afgrende med hensyn til hr .
Kronbergers bemrkning om at styrke befjelserne for Udvalget for Andragender , s det kan reprsentere EU-borgerne og forsvare deres rettigheder . I punkt 5 i Koukiadis-betnkningen str der , at traktaterne br give borgerne mulighed for at medvirke til at ndre Fllesskabets retsakter ved at indgive andragender til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg er gldende tilhnger af denne holdning , og jeg mener , eftersom vi drfter borgernes muligheder for indflydelse , at det er p tide , vi inddrager borgerne i beslutningsprocessen , og ikke kun som emner for debat i processen .
Vi kan tage et eksempel fra et land som Schweiz , hvor borgerne har mulighed for at indlede lovgivningsprocessen .
Jeg mener , at det er ndvendigt med sdanne initiativer , hvis vi nsker , at befolkningerne skal acceptere , at EU-borgernes liv er underlagt EU ' s kompetence .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en tak til hr .
Sderman , kommissr Liikanen og ordfrerne for disse to vigtige betnkninger fra Udvalget for Andragender . Jeg vil isr gerne takke Den Europiske Ombudsmand .
Sammen med Ombudsmanden har vi i Udvalget for Andragender fet nogle nyttige erfaringer gennem mdet med forskellige retskulturer . Vi har net nogle vigtige mlstninger , nr det glder ivrksttelsen af procedurer , der indfrer en konkret ret til at indgive andragender , vi har gjort os nogle overvejelser om den interinstitutionelle aftale , og hvad Ombudsmanden angr , har vi ikke mindst oprettet et netvrk og sledes gjort Europas regioner bevidste om ndvendigheden af at skabe forbindelser til borgerne via de regionale ombudsmnd .
<P>
Dette arbejde br efter min mening fortsttes , for retten til at indgive andragender hnger sammen med borgernes bevidsthed om , at de er EU-borgere , og med deres bevidsthed om EU-borgerskabet .
Jo mere borgerne bliver klar over , at de er EU-borgere - og det er de ved at blive klar over nu - jo mere henvender de sig til EU-institutionerne .
Mange af parlamentsmedlemmerne understregede den kontrol med EU-institutionerne , som andragenderne giver , men jeg vil netop gerne fremhve det tillidsforhold til EU-institutionerne , som retten til indgive andragender giver , og sledes den anerkendelse af EU-institutionerne , der gr p tvrs af kommuner , provinser , regioner og stater . I Udvalget for Andragender fortstter vi dette forlb for at gre retten til at indgive andragender effektiv og virkningsfuld .
Vi benytter os i den forbindelse af hr . Perrys og fru Kesslers betnkning , som efter vores mening er vsentlig , og hvor vi har opstillet nogle punkter , som vi gradvist forsger at gennemfre .
<P>
Vi forsger i dag at skabe en forbindelse mellem Parlamentets udvalg .
De skal nemlig vide , hvad borgerne giver udtryk for i deres andragender , s de i den forbindelse kan beslutte , om der skal lukkes et hul i lovgivningen , eller om det snarere er et direktiv , der skal ndres eller fortolkes anderledes . Derfor har vi bedt om nogle initiativbetnkninger , som vi ogs har fet , og som netop skal illustrere de problemer , borgerne gr os opmrksomme p .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at Det Europiske Konvent , der skal udarbejde en forfatningstraktat , nu er i gang , og at det efter vores mening ikke mindst er en vigtig lejlighed til at lgge strre vgt p de europiske borgeres synspunkter .
<SPEAKER ID=25 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , hvervet som ombudsmand krver bde stor tlmodighed og en betydelig optimisme i retning af at f EU ' s institutioner til at efterleve basale krav om retssikkerhed og demokratisk ansvarlighed .
Jacob Sderman har udfrt sit hverv med en uendelig tlmodighed , i srdeleshed over for Kommissionen , som ikke har udvist forstelse for elementr forvaltningskultur .
Men det er svrt at opretholde optimismen .
Jeg vil ikke antyde , at Jacob Sderman har givet op , men den omstndighed , at EU ' s kompetente og tlmodige ombudsmand har valgt at fratrde fr tiden , er et signal om , at Kommissionens magtfuldkommenhed er for overvldende .
Magtfuldkommenhed giver sig ikke bare udslag i passivitet , den viser sig i aktiv modarbejdelse af ombudsmandens bestrbelser p at introducere de nordiske landes forvaltningskultur i EU ' s institutioner .
Et par eksempler : ytringsfrihed praktiseres som frihed til at bruge flere hundrede millioner euro til at sprede propaganda for EU hnd i hnd med en benhrd censur over for kritiske rster .
Ls om det seneste offer for magtarrogancen , hun hedder Marta Andreasen .
Databeskyttelse bruges ikke til at beskytte borgernes privatliv , men til at sikre Kommissionens videnmonopol .
<P>
Ombudsmandens ret til at indhente ucensurerede oplysninger saboteres slet og ret af Kommissionen .
Jeg tillader mig at henvise til ombudsmandens glimrende svar p Kommissionens skandalse udtalelse af 6. marts dette r . En udtalelse , hvis indhold af ombudsmanden karakteriseres med ordene : negative synspunkter og forkerte antagelser .
Der er lang vej igen .
Med sin sidste beretning fortjener Jacob Sderman en stor tak for at have forsgt at forkorte vejen , men hans afgang aktualiserer sprgsmlet , om hvorvidt vi nogensinde nr til vejs ende eller bare fr begyndt p vejen .
Er det magtfuldkomne EU-system simpelthen resistent over for retssikkerhed og demokratisk ansvarlighed ?
Der er uhyggeligt mange vidnesbyrd om , at svaret kunne vre ja .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Strasbourg er ikke kun blevet et symbol p fred , men ogs p menneskerettigheder , borgerrettigheder og parlamentarisme .
Europardet blev stiftet her for 53 r siden , og det har stadigvk menneskerettighederne som et srligt anliggende .
For 52 r siden blev den europiske menneskerettighedskonvention vedtaget her , som vores nabo , Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , er et resultat af .
For 50 r siden holdt Europa-Parlamentet mde her for frste gang .
Vi har i denne uge fejret denne 50-rs dag .
Vi har ogs for frste gang haft et flles mde med Europardets parlamentariske forsamling her , hvilket i teknisk henseende mske var lidt vanskeligt , men blev mestret p glimrende vis af de ansvarlige , det m jeg sige .
Det var ogs en lnge ventet chance for at knytte strkere forbindelser mellem disse to institutioner , Europa-Parlamentet og Europrdets parlamentariske forsamling .
<P>
Her i Strasbourg har ogs Den Europiske Ombudsmand sit kontor , som er udtryk for vores vision om et borgernes Europa , et menneskerettighedernes Europa .
<P>
Det er allerede flere gange blevet sagt , at Bruxelles som hjemsted for Kommissionen og Rdet i stigende grad er blevet synonym med drlig forvaltningsskik .
Det finder jeg noget uretfrdigt . Det m jeg sige , for i Bruxelles bliver der gjort et eksemplarisk arbejde i Rdets og Kommissionens forvaltning .
Den nuvrende Kommission - jeg har i mange r hrt til de store kritikere af Kommissionen - og ogs hr . Liikanen har ganske vist gjort meget for systematisk at forbedre Kommissionens forvaltningsskik .
<P>
Alligevel er der fortsat umdeligt meget at gre .
I modstning til fru Hautala tror jeg ikke , at man kan vinde borgerne for den europiske integration ved at indfre mere direkte demokrati .
Det , der fungerer p glimrende vis i en lille demokratisk enhed i den schweiziske kanton Appenzell , vil ikke fungere i et fllesskab med en halv milliard indbyggere .
Resultatet ville vre et samfund regeret af hysteri , hvor politikken ville blive frt af demagoger p tv-stationerne .
Det vi har brug for er decentralisering og retsprincipper .
<P>
Der er i dag blevet talt en del om den nordiske kultur .
Det glder mig .
Ombudsmanden er en nordisk opfindelse , men vi er ikke det nordiske fllesskab , vi er Det Europiske Fllesskab .
Tanken om en overnational ret stammer fra romerne .
Derfor gldede jeg mig meget over noget , som hr .
Gemelli sagde . Han sagde : " Det afgrende er , at folk fler sig som europiske borgere .
" Man kunne ogs sige det p latin : " Civis europaeis sum .
" Frst nr folk kan sige det , er den europiske forening lykkedes .
Derfor har vi brug for en god forvaltning , klare menneskerettighedsprincipper og Europa som et fllesskab baseret p retsprincipper !
<SPEAKER ID=27 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg skal ogs udtrykke min ros til det store arbejde , Jacob Sderman har udfrt som europisk ombudsmand .
Men i vrigt vil jeg understrege , at Posselt og Liikanen har fremfrt et vigtigt punkt .
Vi skal have institutioner , der kmper for borgernes rettigheder i EU .
Vi skal have nogle medarbejdere , som viser , at de gr ind for at sikre borgernes rettigheder , men det er i sig selv ikke tilstrkkeligt .
Det er vores opgave at sikre , at borgerne ogs fr midler til selv at kmpe for deres egne rettigheder .
Det er vores opgave at garantere , at den enkelte ikke kommer til at st magtesls i forhold til EU ' s institutioner .
Og det er netop den europiske ombudsmands funktion .
Derfor er det ogs vores opgave i Europa-Parlamentet at sikre , at ombudsmanden fr de muligheder og de vrktjer , som sikrer de rette arbejdsbetingelser , herunder aktindsigt og adgang til at tale med medarbejdere og f klare svar .
Jeg vil kraftigt opfordre det danske formandskab til at gre en indsats i denne forbindelse , s det sikres , at den europiske ombudsmand kan fungere efter hensigten .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne rose Den Europiske Ombudsmand for det fremragende og vrdifulde arbejde , han har gjort , inden jeg gr videre til den fremragende betnkning fra min kre kollega , hr . Koukiadis , hvor jeg navnlig vil henlede Parlamentets opmrksomhed p to punkter , som efter min mening br indarbejdes i traktaterne i forbindelse med konventets arbejde .
<P>
Den frste ting vedrrer punkt 17 , hvor der opfordres til at finde metoder til at overtale de nationale myndigheder til at besvare borgernes andragender og de sprgsml , som rejses af Udvalget for Andragender og Kommissionen .
Vi mder ofte ligegyldighed eller obstruktion .
Ordfreren har sammen med Udvalget for Andragender enstemmigt vedtaget flgende forslag , som jeg havde den re at stille : " I tilflde af ligegyldighed eller obstruktion hos de nationale myndigheder offentliggres denne negative adfrd og andragernes klageindhold via de nationale offentlige medier " .
Som bekendt er der intet , der pvirker og generer de nationale og lokale myndigheder mere end offentliggrelsen af deres ulovlige handlinger eller forsmmelser , ogs selv om der blot er tale om ligegyldighed over for borgerne .
En sdan offentliggrelse kan foreg ved at udsende pressemeddelelser p landets sprog og via pressekonferencer med deltagelse af bl.a. landets medlemmer af Europa-Parlamentet og navnlig medlemmer af Udvalget for Andragender .
<P>
Hvad det andet punkt angr , vil jeg gerne understrege flgende : I en stor del af de andragender , der indgives til Udvalget for Andragender , klages der over planlagte eller igangvrende projekter eller adfrd hos de nationale myndigheder , som krnker EU ' s bindende regler , og som ofte medfrer uoprettelige skader p miljet eller p den europiske kulturarv .
Den procedure , der munder ud i en dom fra EF-Domstolen , er s langvarig , at den er ubrugelig , fordi delggelserne allerede er sket og er uoprettelige .
<P>
Derfor mener jeg , at der br findes metoder til at undg delggelserne , indtil EF-Domstolen afsiger en endelig dom ud fra den klage , den har fet forelagt .
I de nationale lovgivninger findes der som bekendt midlertidige sikkerheds- eller forsigtighedsforanstaltninger , der virker afskrkkende , fordi de straks standser en delggende aktivitet , som planlgges ivrksat eller allerede er i gang , indtil der er truffet afgrelse om dens lovlighed .
Beslutningsforslaget foreslr en lignende metode , og vi br give det vores fulde tilslutning .
Hvad kan man ellers gre , hvis f.eks. en biotop er delagt ?
Den kan jo ikke genetableres .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne understrege , at borgernes rettigheder og beskyttelse er et af de grundlggende principper i vores demokratier .
Ved at forsvare borgernes rettigheder og give dem en tilstrkkelig beskyttelse tror jeg , at vi ogs kan bede dem om at opfylde deres pligter .
Dette br efter min mening vre det vigtigste kriterium .
Derfor skal vi styrke disse rettigheder , og det gr vi ogs via retten til at indgive andragender , hvor den enkelte borger har mulighed for at henvende sig til et srligt organ , som s kan foretage kontroller , og det glder , hvad enten dette organ er Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender eller Den Europiske Ombudsmand .
<P>
Jeg er meget tilfreds med de to institutioners samarbejde , som efter min mening har vret en meget positiv nyskabelse .
Netvrket fungerer og bliver hele tiden bedre , og derfor mener jeg , at man br gre adgangen endnu lettere .
Dette er blevet gjort ved hjlp af den nye teknologi , men efter min opfattelse bliver det lettere at f adgang , nr informationen om , hvordan man gr , gives p en s omfattende mde som muligt .
Vi mangler sledes stadig at gre en stor indsats p informationsomrdet .
Det ville f.eks. vre nyttigt , at der i alle EU-institutionernes publikationer til offentligheden i fremtiden ogs var en notits om , hvordan man henvender sig til Ombudsmanden , og hvordan man henvender sig til Udvalget for Andragender , s den enkelte borger fr kendskab til sin mulighed for at f hjlp i de situationer , hvor den offentlige forvaltning efter borgerens mening ikke gr sin pligt , og hvor borgerens rettigheder krnkes .
Dette vil give os mulighed for at forbedre vores organer , for ved reelt at f kendskab til faktiske eller formodede funktionsforstyrrelser kan vi - ogs som medlemmer af Europa-Parlamentet - gribe ind p den rigtige mde .
<P>
Til sidst har jeg en meget personlig kommentar .
Hr . Sderman , i 1995 stemte jeg for ham , som har kontor lige ved siden af mig , det vil sige ikke for Dem , men for Siegbert Alber .
Derfor er det med endnu strre overbevisning , at jeg retter en oprigtig tak til Dem for Deres arbejde og for de aktiviteter , De har udfrt i borgernes interesse .
Tak og held og lykke med den resterende del af Deres arbejdstid .
<SPEAKER ID=30 NAME="Sderman">
Hr. formand , jeg tnkte , at jeg til slut ville tale p mit modersml .
Finland er et tosproget land , hvor mindretallet nyder god beskyttelse , hvilket jeg gerne vil demonstrere .
En tryg beskyttelse af mindretallet er noget , som vi sikkert kunne eksportere til mange dele af verden .
<P>
I dagens forhandling gr vi nsten alle sammen ind for de samme vrdier .
Der er derfor ikke s meget at sige om denne forhandling , men jeg vil gerne takke for alle de venlige ord , der er blevet sagt om mig . De m alle forst , at de ord egentlig ogs glder alle andre , som har deltaget i dette .
Det glder naturligvis alle de parlamentsmedlemmer , som har interesseret sig for Ombudsmandens arbejde og kommet med rd og kritik for at stimulere det . Det glder naturligvis ogs de institutioner , som i dag reprsenteres af hr .
Liikanen og af embedsmndene hr .
Massangioli og hr . Godts , som har arbejdet meget med deres kolleger for at finde svar til ombudsmanden og for at besvare sprgsml .
<P>
Desuden gr ombudsmanden ikke s meget andet end at lede arbejdet .
Jeg vil ogs gerne takke mine medarbejdere for et godt arbejde og en stor vilje til at hjlpe alle de europiske borgere .
Endelig hber jeg bare , at min efterflger - som De ved , er der mange gode kandidater - vil f samme saglige og stimulerende modtagelse , som jeg har fet .
Sledes tror jeg , at de europiske borgere vil f det godt efter min tilbagetrdelse .
Jeg vil uden tvivl benytte mig af invitationen til at besge det solrige Irland .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Ogs jeg vil gerne takke Dem for Deres indsats i disse r , hr . Sderman .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0278 / 2002 ) af Boudjenah for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen vedrrende forhandling af konomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne og -staterne ( 2002 / 2097 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=34 NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
Hr. formand , hovedformlet med enhver aftale mellem AVS-staterne og EU br vre at fremme de former for bredygtig udvikling , som kan reducere fattigdommen og udgre et grundlag for AVS-staternes integration i verdenskonomien .
Dette uddrag fra Cape Town-erklringen er en god afspejling af den nd , hvormed Udvalget om Udvikling og Samarbejde har udarbejdet denne betnkning , som jeg har den re at fremlgge for Dem i dag .
<P>
Jeg vil frst og fremmest takke alle de kolleger , som har deltaget i fremsttelsen af de mange ndringsforslag eller har deltaget aktivt i de hringer , som vi har organiseret , hvor den ene hring var med kommissr Lamy og den anden med AVS-gruppens sekretariat og to reprsentanter fra afrikanske og europiske ngo ' er .
Jeg vil ligeledes takke de mange forhandlingspartnere , personligheder , ngo ' er og fagforeningsfolk , i samarbejde med hvem jeg har forsgt at tage hensyn til alle de fremsatte problemstillinger .
<P>
Forhandlingerne om de konomiske partnerskabsaftaler indledes alts i morgen i Bruxelles .
Det er et vigtigt skridt , som markerer afslutningen af en etape , men som samtidig indleder en ny periode , hvor enhver har mulighed for at blive hrt .
Cotonou-aftalen var et tilsagn om en ny participatorisk tilgang , og jeblikket er nu kommet til at gre den gldende .
En bred offentlig debat sidelbende med bne og gennemsigtige forhandlinger ville vre et godt udgangspunkt .
Mlstninger for disse forhandlinger gr lige direkte ind i den allerede eksisterende debat om forholdet mellem handel og udvikling .
Som kommissr Lamy sagde , udgr sprgsmlet om udvikling en stadig strre del af vores handelspolitik , og derfor br der gres noget .
Det er ndvendigt , at vi bekymrer os om , at udviklingen sledes bliver mere og mere reduceret for at ende som et simpelt aspekt , der kan fjes til handelsliberaliseringen , selv om det er beslutsomme politikker , der er behov for .
Man kan faktisk ikke undg at stte sprgsmlstegn ved konsekvenserne af bningen af markederne .
bningen standser f.eks. ikke forringelsen af handelsbetingelserne for de fattige lande , som dog er en af de strste forhindringer for deres udvikling og frst og fremmest for deres overlevelse .
<P>
Har verden derfor brug for yderligere frihandel eller en nyt syn p udvikling ?
Kan fattigdomsudryddelsen i AVS-landene forlade sig p handlen ?
Br handlen ikke frem for alt vre et middel til udvikling og til opfyldelse af borgernes behov ?
Drejer det sig frst og fremmest ikke om at kaste sig over de strukturelle rsager , som har skabt fattigdommen ?
Vi mener , at disse hovedsageligt skal findes i de utilstrkkelige produktionsstrukturer og handelsstrukturer , der er koncentreret om en umiddelbar eksport af rvarer i stedet for at fremme forarbejdningen af rvarerne i landet og fremme den indbyrdes samhandel .
De ikke-toldmssige hindringer udgr den strste hindring for adgangen til EU ' s marked .
Vedrrende prisgarantisystemerne har de s ikke manglet de ndvendige midler til at fohindre , at udviklingslandenes bestrbelser delgges af ugunstige konjunkturer ?
Endelig kan tilknytningen af betingelser til de strukturelle tilpasninger under IMF ' s og Verdensbankens auspicier svel som de problemer , der opstr i forbindelse med tilbagebetalingen af denne udlandsgld , helt sikkert vre medvirkende til AVS-EU-partnerskabets fiasko .
Lad os dog lytte til AVS-landene , nr de taler for at bevare det bedste fra Lom-konventionen , som hyldede princippet om ikke-gensidighed .
<P>
Forslaget vedrrende nye handelsrelationer kunne vre skadeligt , hvis det bestod i at foresl fordele , som i sig selv er forhindringer .
Det opsummerede en afrikansk ekspert sledes : Vi kan toldfrit eksportere computere , sportsvogne og udstyr til atomkraftvrker , men ulempen er , at vi ikke selv fremstiller det .
Det er rrende at vide , at vi kan eksportere durra og maniok til Europa , men det nsker de europiske forbrugere desvrre ikke .
Under de betingelser er det s ikke p tide at indfre nye handelsaftaler om frihandel eller mske snarere om investeringer i produktionsudstyr samt at gre bestemmelserne om udstedelse af patenter for udviklingslandene mere fleksible ?
Det er kort sagt mlstningen for de sidelbende forhandlinger med WTO .
EU og AVS-landene udgr sammen en stor del af WTO-medlemslandene , eller endog et flertal med en styrke , som kan og br f indflydelse p forhandlingerne indtil 2005 og derved sikre udviklingslandenes rettigheder .
Disse lande har konomiske strukturelle vanskeligheder , som krver srlige hensyn i forbindelse med bekmpelsen af rsagerne til de ulige forhold i verden .
Der er brug for at udarbejde en srlig og differentieret behandling , som kan modsvare de nye udfordringer og p n gang omfatte de handelsmssige , finansielle og teknologiske langsigtede foranstaltninger , hvis sigte skal vre opbygningen af en bredygtig kapacitet inden for hvert af de omrder , hvor der er ulighed mellem landene .
<P>
Tillad mig som afslutning at stille nogle specifikke sprgsml .
Hvad er de sandsynlige konsekvenser af frihandelsomrdernes indflydelse p den sociale , konomiske og miljmssige situation i AVS-landene ? Hr .
Lamy har meddelt , at der vil blive foretaget en firerig undersgelse som opflgning p processen .
Godt .
Men hvordan kan man udtale sig om de foreslede retningslinjer uden hurtigst muligt at drage nytte af disse vsentlige informationer ?
Mske kan Kommissionen oplyse os om kriterierne for denne undersgelse og angive , hvilke midler AVS-landene vil f til udarbejdelse af deres egne undersgelser ?
Hvilken forbindelse er der for vrigt mellem alle de frihandelsaftaler , som EU er ved at indg med forskellige partnere ?
Hvilken interesse har AVS-landene i at underskrive sdanne aftaler ?
<P>
Lad os g over til selve tilrettelggelsen af forhandlingerne .
Er Kommissionen og Rdet klar til at acceptere AVS-gruppens forslag , der sigtede mod , at den frste forhandlingsfase skal vre af tilstrkkelig lang varighed til , at der kan fastlgges , som hr . Goulongana , AVS-gruppens generalsekretr , understregede , en klar definition af mlstninger for de konomiske partnerskabsaftaler , prinicipperne , oprindelsesbestemmelserne osv .
? Vi er overbeviste om , at det er ndvendigt at gre alt for at opretholde samhrigheden i AVS-gruppen .
Dette glder ligeledes de integrations- og enhedsprocesser , der finder sted i Afrika .
<P>
Vedrrende mulighederne for at tilbyde tjenesteydelser er vi meget opmrksomme p ethvert forslag om liberalisering . Vi ser under alle omstndigheder bort fra liberalisering af uddannelse , sundhed , vand , energi og transport .
Derfor er jeg klar til at acceptere ndringsforslag 2 fra PPE-DE-Gruppen , men som et tillg .
De offentlige tjenesteydelser er vigtige dele i den sociale model ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=35 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen vrdstter og glder sig over den store interesse , Parlamentet udviser for EU-AVS-forhandlingerne om konomiske partnerskabsaftaler , hvilket fremgr af fru Boudjenahs betnkning for Udviklingsudvalget og Titleys udtalelse for Industriudvalget .
Tak til de rede medlemmer for deres arbejde .
Europa-Parlamentet har udvist en upklagelig sans for timing ved at opfre denne betnkning p dagsordenen lige inden EU-AVS-forhandlingerne om de konomiske partnerskabsaftaler , som indledes i morgen .
<P>
Fra Kommissionens synspunkt er betnkningens vsentligste fortjeneste , at den placerer AVS-udvikling i centrum af PA-forhandlingerne .
Det er netop dr , Kommissionen nsker den .
PA br vre et redskab , som kan sikre en blid og gradvis integration af AVS-landene i verdenskonomien og sledes fremme en bredygtig udvikling og bidrage til at udrydde fattigdom .
<P>
Dette er baggrunden for , at AVS-landene og EU har vedtaget i en partnerskabsnd at indg i forhandlinger om ophvelse af handelshindringerne mellem disse lande .
Aftalerne vil omfatte alle omrder af relevans for samhandlen , isr ikke-direkte foranstaltninger .
PA ' erne br ogs vre WTO-kompatible og bygge p regionale AVS-integrationsinitiativer , som kan danne grundlag for AVS-landenes integration i verdenskonomien .
Dette svarer prcist til indholdet af den AVS-EU-aftale , der blev undertegnet i Cotonou i juni 2000 , og som Europa-Parlamentet stttede .
<P>
I Cotonou enedes AVS-landene og EU om at indlede PA-forhandlinger og fastlagde ml , principper og betingelser for aftalerne .
Nogle af de sprgsml , der omhandles i betnkningen , blev sledes afgjort allerede dengang , Cotonou-aftalen blev indget .
Kommissionen henviser f.eks. til de dele af betnkningen , hvori der fremsttes krav om viderefrelse af ensidige handelsprferencer for AVS-landene .
Ensidige prferencer kan ikke afstedkomme og har ikke afstedkommet stre integration af AVS-landene i verdenskonomien .
<P>
Der er behov for en bredere tilgang , der tager sigte p at forbedre AVS-landenes kapacitet inden for leverancer og handel svel som tiltrkning af investeringer .
Dette var AVS-landenes og EU ' s flles konklusion under forhandlingerne om Cotonou-aftalen . Og det er grunden til , at de enedes om at indg WTO-kompatible handelsaftaler om gradvis ophvelse af alle indbyrdes handelshindringer .
<P>
En liberalisering af samhandlen p begge sider er en uundgelig del af denne proces , for s vidt den ikke gennemfres i blinde , men ledsages af en vis fleksibilitet .
Kort sagt er vores ml at fremme udvikling gennem samhandel .
Tilsvarende er viderefrelse , konsolidering og eventuel udvidelse af vareprotokollerne ikke i trd med Cotonou-aftalen , som lgger op til en revision af disse protokoller .
Kommissionen nsker ikke at foregribe udfaldet heraf .
Endelig br beslutninger om alternativer til PA under Cotonou-aftalen frst trffes i 2004 , hvis PA-forhandlingerne viser , at PA ikke kan sikre en passende lsning af specifikke problemer i de pgldende lande .
<P>
Kommissionen er enig i , at der , som det understreges i betnkningen , er behov for analyse og evaluering af PA ' ernes indvirkning p bredygtigheden .
Dette vil krve en omfattende og vedholdende indsats under forhandlingerne .
Den bredygtighedsvurdering , der imdeses sidelbende med forhandlingerne , skal tjene dette forml .
Den vil give mulighed for systematisk at analysere indvirkningen af de forskellige optioner , der drftes , efterhnden som PA-forhandlingerne skrider frem , og kunne lgges til grund for forhandlernes valg .
Med denne lbende orientering br det vre muligt at holde forhandlerne p rette spor hen imod en virkelig bredygtig udvikling .
<P>
Kommissionen sttter ogs AVS-lande og -regioner , der selv nsker at ivrkstte undersgelser .
Vi har sikret , at der er afsat betydelige belb under nationale , regionale og alle andre AVS-programmer til undersgelser svel som handelsrelateret bistand og kapacitetsopbygning i bredere forstand .
Samtidig fortstter Kommissionen bredygtighedsvurderingen og vil gennemfre denne i fuld benhed i forhold til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=36 NAME="Titley (PSE)">
ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi . ( EN ) Hr. formand , Industriudvalget er generelt positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse , fordi PA ' er mellem EU og forskellige regioner m forventes at styrke det konomiske samarbejde mellem AVS-landene og fremme deres konomiske udvikling .
Derfor er vi isr begejstrede for Kommissionens forslag om , at de betingelser , der glder for EU , udvides til at omfatte alle AVS-PA-partnere , inden liberaliseringen af samhandlen med EU .
Det er srdeles vigtigt .
<P>
Det bliver ikke let , og nogle af rsagerne hertil er allerede blevet beskrevet .
Vi m g forsigtigt frem og vre fleksible .
Vi m ikke lgge pres p AVS-landene om at indg i forhandlinger , som efter deres mening ikke er passende , og vi m sikre og respektere de mindst udviklede landes ret til ensidige handelsprferencer .
Vi br dog isr fremme faglig bistand til opbygning af institutioner , der kan gre det muligt at n frem til velafvejede resultater .
Vi m sikre , at vi tager hensyn til AVS-landenes begrnsede kapacitet og bestrber os p at opbygge den som led i processen .
<P>
Vi m ikke glemme , at ophvelsen af toldtarifferne vil kunne mindske de offentlige indtgter og sledes afstedkomme budgetproblemer .
Vi m til stadighed forflge vores ml i relation til Cotonou-aftalen om udryddelse af fattigdom og sikring af bredygtig udvikling .
<P>
Industriudvalget sttter derfor i vid udstrkning Kommissionens synspunkter og glder sig over , at forhandlingerne indledes i morgen , men henstiller til , at man udviser forstelse og forsigtighed .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de konomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne er et forsg fra EU ' s side p at skabe et nyt , mere lfterigt og lovende grundlag for det fremtidige udviklingssamarbejde med disse stater .
Hensigten er , at en strre konomisk udveksling skal bekmpe fattigdommen p lang sigt og i sidste ende bidrage til at forbedre indtgtspotentialet for dem , der bor i AVS-staterne .
<P>
AVS-staterne skal gennem et regionalt samarbejde blive i stand til at opbygge egne fungerende markeder , hvilket er en forudstning for en get handel med os bde med hensyn til varer og tjenesteydelser .
Den gensidige bning af markederne , navnlig det store europiske indre marked , skal gre dem i stand til bedre at afstte deres eksisterende produkter og mske ogs produkter af en hjere kvalitet , der skal udvikles , p dette marked og dermed lgge fundamentet til udviklingen af deres nationale konomier .
<P>
EU stiller i den forbindelse i rigt omfang teknisk bistand i udsigt med henblik p at opkvalificere de konomiske og administrative aktrer .
De forhandlinger , der begynder nu , br derfor koncentreres om at gre AVS-staterne til en mere effektiv konomisk partner , s ogs den sociale og kulturelle udvikling kan fremmes yderligere .
Fru Boudjenahs initiativbetnkning , jeg beklager at mtte sige det , br forbedres vsentligt ved at integrere forskellige ndringsforslag , s EU ' s forhandlingsposition bliver styrket og ikke svkket , som det er tilfldet for jeblikket .
<P>
P lang sigt m vi forsge at finde et realistisk kompromis i forhold til AVS-staternes interesser .
Det er da mindre hensigtsmssigt , som det skinner igennem flere steder i betnkningen , at forsge at rette bebrejdelser mod Kommissionen , som i de sidste mneder har fremskyndet dialogen med AVS-staterne og er kommet med forslag til en bredygtig udvikling , herunder teknisk bistand .
Det drejer sig i den forbindelse om , at Kommissionen med vores hjlp presser p for at f dannet den nye konomiske AVS-region .
Det forldede og ineffektive system med prferencer for bestemte former for import m erstattes af et bedre system .
<P>
Bde WTO-reglerne og reglerne i henhold til Cotonou-aftalen br anvendes fleksibelt , og mlstningerne br ikke stilles p hovedet .
Udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi - hr . Titleys betnkning - svarer i substansen til vores forstillinger , men vi forlanger dog , at bningen af markederne - som nvnt i WTO-reglerne og i Cotonou-aftalen - skal koncentreres om varer og tjenesteydelser .
Vi har f.eks. ikke et flles indre marked for Europa og Afrika , og derfor kan der heller ikke generelt vre fri bevgelighed for arbejdstagere .
<P>
Vi forlanger , at liberaliseringen skal hndhves fleksibelt med overgangsperioder , men at liberaliseringen inden for vigtige industrigrene ikke m udelukkes .
Vi er ogs af den opfattelse , at investeringer skal nyde stor beskyttelse for at forhindre , at det frer til konomisk stilstand og tilbagegang , som det ses tydeligt p Zimbabwes og andre landes politik .
Vi har intet imod , at EU yder teknisk bistand med henblik p at vurdere virkningerne af etableringen af frihandelsregioner og konomiske regioner i Afrika , men vi vender os energisk imod , at det bliver til en forudstning for at indlede forhandlingerne , hvilket kunne fre til en langvarig blokering af reformen af forbindelserne mellem EU og AVS-staterne .
Vi nsker ikke at udvikle alternative regler for vores forbindelser til AVS-staterne . Vi br holde os til WTO-reglerne og vores egen Cotonou-aftale , som br anvendes fleksibelt og med overgangsperioder .
<P>
Vi foreslr derfor ndringer , som hvis de bliver accepteret , gr det muligt for os at godkende betnkningen , ellers vil vi stemme imod den eller undlade at stemme .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Boudjenah med denne meget aktuelle og relevante betnkning .
Vi i PSE-Gruppen tilslutter os fuldt ud hendes tilkendegivelser om , at samhandel er et middel til at n et ml og ikke et ml i sig selv .
Mlet er udvikling af AVS-landenes konomi og nedbringelse af fattigdommen for disse landes fattigste befolkningsgrupper .
<P>
En prve p Kommissionens holdning , idet jeg ikke mener , at hr . Liikanen var helt oprigtig i sine udtalelser her til formiddag , er , hvorvidt der er reel benhed over for alternativer .
Det har aldrig vret en del af Cotonou-aftalen , at alternativer til PA ' erne skulle udskydes til 2004 , og jeg hber , at han vil trkke dette punkt tilbage , nr forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi nsker desuden at tilkendegive , at vi fuldt ud tilslutter os fru Boudjenahs krav om , at konsekvensanalyserne fremskyndes , sledes at vi reelt kan konstatere , hvilken indvirkning disse forhandlinger vil f .
Det m igen ppeges , at Kommissionen i forbindelse med de forslag om sukkersektoren og Alt undtagen vben-initiativet , der blev fremsat for henholdsvis et og to r siden , ikke kan opvise srligt overbevisende resultater , for s vidt angr upartiske konsekvensanalyser og samhandel .
<P>
Jeg er blevet udpeget til formand for Handelsudvalget i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU og ser frem til at spille en aktiv rolle i overvgningen af disse handelsforhandlinger og til at fremme deres gennemskuelighed .
Kommissren m medgive mig , at den erklring fra Cape Town , som Den Paritetiske Forsamling nede til enighed om tidligere i r , giver os en udmrket anledning til at sikre parlamentsmedlemmerne og det civile samfund mere generelt betydeligt strre indflydelse p drftelserne i forbindelse med disse afgrende forhandlinger .
<P>
Vi nsker drftelser om reformen af den flles landbrugspolitik .
Her tager Kommissionen fejl .
Der er vanskelige sprgsml for AVS-landene , som Kommissionen har tvunget p dagsordenen .
Der er tilsvarende vanskelige sprgsml for den europiske side , og med hvilken ret forhindrer vi , at de drftes ?
<P>
Endelig nsker AVS-landene , for s vidt angr sprgsml af relevans for hele AVS-omrdet , at visse principper fastlgges som en samlet blok .
De nsker ikke at blive underlagt del og hersk-princippet og kun drfte de forskellige sprgsml med deres regionale grupper .
Hvis vi tror p partnerskab med henblik p udvikling , br vi respektere deres nsker .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , lad mig frst lyknske ordfreren , Yasmine Boudjenah , for hendes grundige og betimelige arbejde , der gr , at vi op til bningen af forhandlingerne om de konomiske partnerskabsaftaler rder over en betnkning af hj kvalitet om et srdeles vigtigt og aktuelt sprgsml .
<P>
Det , der s siges i denne betnkning - og jeg vil gerne understrege , at den blev enstemmigt vedtaget i Udviklingsudvalget i modstning til , hvad hr . Schwaigers ord kunne give anledning til at tro - gr sammen med ordfrerens indledende bemrkninger mit eget indlg s meget desto lettere .
<P>
Jeg vil derfor begrnse mig til nogle enkelte aspekter af denne komplekse problematik .
For det frste vil jeg gerne gre mig til talsmand for , at man ikke af hensyn til WTO-principperne nedtoner et samarbejde , der nu har stet p i nogle rtier , og som jeg mener br fortstte og i srlig grad orienteres mod t bestemt ml , nemlig at udvikle vores mere end 70 samarbejdslande og tilfredsstille deres befolkningers grundlggende behov .
Det stter s et andet aspekt i relief , nemlig at de konomiske partnerskabsaftaler , der ligger i Cotonou-aftalen , og denne aftales handelsdimension ikke kan st alene og endnu mindre erstatte et samarbejde , der br omfatte diverse andre omrder , og som efter min mening br uddybes og sge at n bedre resultater end fr .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege , at jeg finder det helt afgrende , at der vises ubetinget respekt for de former , tidspunkter og mder , som disse lande etablerer regionalt samarbejde p , og som vi ved ikke altid er de letteste eller mest indlysende , ligesom der br vises srlig opmrksomhed over for den netop grundlagte Afrikanske Union .
Det synes mig desuden helt afgrende at sikre , at den nuvrende AVS-gruppes positive sammenhng ikke lider skade .
<P>
For det tredje vil jeg p baggrund af de to forhandlingsparters forskellige udviklingsniveau og srlig AVS-landenes velkendte begrnsninger gerne lgge meget stor vgt p , at der udarbejdes undersgelser , eller at sdanne fremlgges s hurtigt som muligt , hvis de allerede er udarbejdet , om de sandsynlige virkninger af de nye aftaler i deres forskellige modaliteter og p de forskellige niveauer . De nvnte begrnsninger gr det i vrigt ogs ndvendigt at sikre disse lande en srlig og differentieret behandling , som kan garantere et beskyttelsesniveau , der er til fordel for deres udvikling .
<P>
For det fjerde et mere specifikt sprgsml , som jeg finder vigtigt , og som hr . Titley ogs har vret inde p , nemlig det forhold , at toldindtgterne for AVS-landene udgr et vsentligt , hvis ikke nsten det eneste bidrag til deres budgetter , hvorfor de foranstaltninger , der vedtages til liberalisering af handlen m tage hensyn til dette srdeles vigtige forhold .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , afstemningen i dag er vigtig , og den indgr meget fint i tidsplanen for vores arbejde , for i morgen indledes forhandlingerne om partnerskabsaftalerne med AVS-landene .
Det er derfor vigtigt , at Europa-Parlamentet sender et klart og tydeligt signal til Kommissionen vedrrende disse forhandlinger i form af de henstillinger , som Europa-Parlamentet vedtager .
<P>
Jeg vil gerne takke og lyknske vores ordfrer , som har fet sin betnkning vedtaget enstemmigt i udvalget , hvilket er meget godt .
Vi er fuldt ud enige i hendes synspunkter vedrrende dette emne , og vi giver hende vores fulde sttte .
<P>
Jeg er derfor ked af hr . Schwaigers erklringer , som risikerer at splitte Europa-Parlamentet vedrrende dette sprgsml p et meget ubelejligt tidspunkt .
Mske deler PPE-DE-Gruppen heller ikke hr . Schwaigers holdning fuldt ud .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene fra PPE-DE-Gruppen , tror jeg ikke , at de forbedrer betnkningen , men de sigter snarere mod at svkke eller udvande den .
Der er faktisk ikke nogen srlig grund til ud fra et politisk synspunkt at prsentere en svag eller udvandet holdning for Kommissionen .
<P>
Nr der tales om partnerskabsaftaler , lyder ordet " partnerskab " yderst sympatisk , det kan alle blive enige om , da det drejer sig om at dele sol og vind ligesom partnere med AVS-landene .
Men det m ikke f os til at glemme , at vi ikke str lige med AVS-landene .
De har en svag og skrbelig konomi .
At g ind i en tankegang om total frihandel uden en forudgende undersgelse af konsekvenserne for den sociale , miljmssige eller konomiske situation for disse lande svarer til at g ind i en tunnel uden lys .
Vi mener alts , at der frst skal foretages en undersgelse af konsekvenserne , hvilket vil blive hilst velkommen her to r efter Cotonou .
<P>
De strukturelle og handelsmssige hindringer , der forhindrer disse lande i fuldt ud at drage fordel af de nuvrende ikke gensidige prferencer , skal ophves .
Det er det rene selvmord at bevare dem .
Hvad er det for nogle hindringer ?
Selv om ordfreren allerede har nvnt sprgsmlet , vil jeg gerne insistere p et aspekt , der gentagne gange vender tilbage i vores kritik , nemlig problemet med EU ' s eksportsttte og i srlig grad vedrrende landbrugseksportsttten .
<P>
Desuden er det en stor svaghed for disse landes konomi , at der ikke er muligheder for at forarbejde varerne i landet .
Jeg vil slutte , for jeg kan se , at jeg har overskredet min taletid , og De har i dag vret benhrd , hr. formand .
Problemet med forarbejdning i landene , som vil skabe en mervrdi lokalt , er naturligvis essentiel , og ordfreren har med rette lagt meget vgt p dette punkt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , det er mig en glde at deltage i denne forhandling om konomiske partnerskabsaftaler med landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet .
Ordfreren har udfrt et prisvrdigt stykke arbejde .
<P>
Det er vigtigt , at disse konomiske partnerskabsaftaler medvirker til at bringe AVS-landene i en situation , som giver dem mulighed for gradvis integration i verdenskonomien .
Opbygning af kapacitet inden for bde den offentlige og den private sektor , fremme af produktionen og tilpasning til WTO-bestemmelserne m fre til get investering i udviklingslandene , isr ekstern investering , og konomisk vkst .
Vi hber alle , at den forhandlingsproces , der skal indledes med alle AVS-medlemmer inden for de nrmeste dage , vil fre til de nskede resultater .
<P>
I nglesprgsmlet om markedsadgang m vi bevge os i retning af forbedret adgang til EU-markederne for eksport fra udviklingslandene , s vi sikrer , at forhandlingsforslagene tager hensyn til alle parters konomiske interesser .
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at udarbejde konsekvensanalyser af samtlige forslag .
Jeg anmoder ligeledes indtrngende Kommissionen til under forhandlingerne at lgge stor vgt p betydningen af get bistand til opbygning af handelskapacitet .
<P>
Jeg kan dog ikke tilslutte mig ordfrerens pstand om , at en reform af den flles landbrugs politik udgr en ndvendig del af udviklingslandenes integration i verdenshandelsordningen .
Den flles landbrugspolitiks konsekvenser udadtil vil blive behandlet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens Doha-runde .
Europas landmnd har haft nogle meget urolige r i fortsttelse af BSE- og mund- og klovsyge-kriserne .
Der gennemfrtes en gennemgribende reform af den flles landbrugspolitik med agenda 2000 , og vi str nu over for et reformforslag , der vil betyde omfattende forstyrrelser i produktionen og markedsfunktionerne , hvis det gennemfres .
Der er behov for stabilitet , og forslag om en ny reform vil kun skabe strre usikkerhed .
<SPEAKER ID=42 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske Yasmine Boudjenah med denne vellykkede betnkning . Det fremhves som noget positivt , at Kommissionen vil indfre en frihandelszone mellem EU og AVS-landene .
Toldbarrierer er dog ikke det vsentligste problem for AVS-landene .
Det er derimod , som ogs flere andre kolleger har nvnt det , EU ' s strkt subsidierede landbrugseksport .
Blot et enkelt eksempel : Det koster Europa lidt under 700 euro at producere 1 t sukker , men det koster kun lidt under 300 euro i mange af de afrikanske lande .
Simpel konomisk teori vil derfor fortlle os , at de afrikanske lande vil have en overlegen position p sukkermarkedet , og at det vil vre vejen til vkst at bne markederne .
P grund af EU ' s eksportsubsidier er konklusionen imidlertid ikke helt s simpel , fordi EU sender en pose penge p 1,104 millioner EUR i halen p den europiske eksport , s europiske landmnd kan slge sukkeret langt billigere end udviklingslandene .
Og det vil naturligvis ikke ndre sig ved , at AVS-landene opbygger indre markeder .
Det er sagt fr , men det kan ikke gentages for tit : EU er en utrovrdig partner , s lnge vi beholder landbrugssubsidierne .
De str i vejen for enhver udvikling og for enhver fattigdomsbekmpelse .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningen understreger med rette , at resultaterne fra det skaldte EU-AVS-partnerskab str i kontrast til dets pstand om at fremme og fremskynde den konomiske udvikling .
AVS-landene har i stedet for at kunne konstatere en stigning i deres eksport til EU set , at denne eksport praktisk talt er blevet reduceret med 50 % efter indgelsen af aftalen .
I stedet for forbedringer er handlen mellem EU og AVS-landene blevet ringere .
I stedet for udvikling er disse lande blevet fattigere .
Den eneste konklusion , der kan drages , er , at mlstningerne i Lom-konventionen , Cotonou-aftalen osv. ikke har noget med virkeligheden at gre .
Under dkke af en prferenceordning fremmer disse aftaler udplyndringen af de fattige lande til fordel for storkapitalen i de rige europiske lande .
I kolonitiden foregik udplyndringen bent og uden skam .
I dag , hvor de tidligere kolonier er blevet uafhngige , tales der ikke om diktat , men om forhandlinger , ikke om udnyttelse , men om partnerskab , men det er det samme system .
Handelsrelationerne mellem de imperialistiske lande og de fattige lande er tilrettelagt sledes , at de frstnvnte lande fortsat bliver rigere p bekostning af de fattige lande .
<P>
Vi deler ordfrerens holdning vedrrende Kommissionens forslag om at oprette frihandelsomrder .
Den nvnte frihed er dog endnu en gang en ulv i freklder .
Det er dog nytteslst at forsge at forbedre et system , der i bund og grund er delagt .
De fattige lande kan kun reddes ved en radikal ndring af det globale konomiske system .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg hilser denne betnkning velkommen og lyknsker ordfreren med det udmrkede arbejde , hun har udfrt , isr ved s klart at tilkendegive , at handel iflge Parlamentet kun er et middel til at n et ml , og at mlet er bredygtig udvikling .
Alt for ofte er der i disse institutioner et kolossalt misforhold mellem EU ' s handelspolitik p den ene side og EU ' s udviklingspolitik p den anden side , idet handelshensyn alt for ofte underminerer de udviklingspolitiske mlstninger .
<P>
Med denne betnkning sender Parlamentet en meget klar melding om , at hensynet til udviklingen br sttes hjest .
Jeg vil gerne understrege nogle nglepunkter .
For det frste kapacitet .
Det er fuldstndig urealistisk at tro , at nogle af de fattigste AVS-lande vil have finansielle og tekniske ressourcer til at flge forhandlingerne i forbindelse med WTO ' s Doha-runde , GATT og NEPAD eller FTAA sidelbende med forhandlingerne om EU ' s konomiske partnerskabsaftaler og stadig samtidig p en eller anden mde fortstte deres egen regionale integrationsproces .
Og dog er det netop disse regionale integrationsprocesser , Kommissionen pstr , den nsker at sttte .
Vi m vk fra eksternt fastlagte tidsplaner for , hvilke lande der skal indg nye ordninger , og i stedet give de enkelte lande mulighed for at fortage de ndvendige tilpasninger i deres eget tempo og i overensstemmelse med deres egne udviklingsbehov , sdan som de industrialiserede lande var i stand til .
<P>
Endelig kan det ikke understreges nok , hvor vigtigt det er at afvente resultaterne af konsekvensanalyserne af de foreslede konomiske ordninger .
Disse analyser br foretages med fuld lokal deltagelse , og vi m have resultaterne heraf , inden forhandlingerne starter .
Hvis det bliver ndvendigt , m vi vre parate til at udstte forhandlingerne , indtil vi har dem .
Kun p den mde kan vi skabe sikkerhed for , at initiativet reelt vil bidrage til fattigdomsbekmpelse og bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Hr. formand , denne betnkning er p overfladen velmenende og anerkender AVS-landenes behov for at eksportere deres varer .
Betnkningen indeholder mange udmrkede fraser ssom : " denne globale ulighed br afhjlpes " .
Men som altid er det alt sammen varm luft og naiv idealisme .
Det , der slr mig i denne forbindelse , er nemlig , hvor meget der er ren og skr hykleri .
Landbrugsprodukter udgr en stor del af AVS-landenes eksport .
Ikke desto mindre gr tarifordningerne EU ' s markeder vanskeligt tilgngelige med 16 % som en ret typisk importpris for AVS-varer .
Det betyder ogs , at forbrugerne betaler alt for meget for fdevarer her .
Selflgelig er lsningen p alt dette - en virkelig reform af den flles landbrugspolitik - blot en fjern luftspejling .
<P>
Hvordan kan man s meget som tale om partnerskabsaftaler med disse lande i betragtning af den vedvarende skandale omkring EU ' s fiskeriaftaler ?
Parlamentet fortstter med at give en overvldende sttte til aftaler , der indebrer , at kolossale summer af skatteydernes penge gr direkte i korrupte afrikanske regimers kasse : op til 1,4 milliarder euro alene i de seneste r . Og meget lidt eller slet intet gr til de lokalsamfund , der har brug for det .
Resultatet af alt dette er , at hundreder af indfdte sorte afrikanske fiskere fortsat dr .
Jeg har rejst dette sprgsml fr og er blevet mdt med aggressivitet fra spansk side og ligegyldighed fra kommissr Fischlers side .
For at tilfredsstille store europiske virksomheders grdighed stter denne forsamling kikkerten for det blinde je og ngter at se en humanitr katastrofe .
<P>
Jeg forventer ikke at mde mange her , der deler mine synspunkter om politisk integration i Europa , men i dette ene sprgsml om fiskeriaftaler ville jeg s inderligt gerne overraskes og n frem til en eller anden reform , s vi kan give disse ndstedte afrikanske kystsamfund en minimal chance .
Der er siden 1994 gentagne gange frt bevis for dette , og det er p hje tid , der bliver gjort noget .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra det moldoviske parlament , som har taget plads i den officielle loge .
Delegationen er kommet til Strasbourg for at mdes med Europa-Parlamentet i anledning af det femte mde i det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Moldova .
<P>
Jeg hber sammen med alle mine kolleger , at dette mde har vret resultatgivende , og at opholdet i Strasbourg har vret meget behageligt .
<P>
I forbindelse med de interparlamentariske forbindelser har delegationen fra det algeriske parlament , hvis formand er hr . Bouzid Lahari , som er formand for det konomiske og finansielle udvalg i det algeriske Conseil de la Nation , aflagt sit sjette besg i Europa-Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg byder Dem hr . Lazhari , og medlemmerne af Deres delegation velkommen og vil samtidig understrege den betydning , som vi tillgger disse mder , som giver mulighed for at bekrfte vores fastholdelse af de demokratiske vrdier og principper og af de grundlggende rettigheder .
Det er et meget belejligt tidspunkt , for vi er i frd med at behandle forslaget om en associeringsaftale mellem Deres land og EU .
<P>
Hr . Lazhari , jeg hber , at de mder , som De har afholdt med medlemmerne af delegationen , har vret nyttige , og p vegne af hele Europa-Parlamentet nsker jeg Dem endnu en gang hjertelig velkommen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag til stk . 5. Her hedder det i sidste stning : " considers in consequence that signing such an agreement is incompatible with membership of the European Union " .
Jeg vil gerne have ordet " signing " erstattet af " ratification " .
Det gr det langt tydeligere , og det betyder ogs , at de stater , der har underskrevet , stadigvk har en chance for at afholde sig fra at ratificere .
Derfor vil jeg foretrkke ordet " ratification " i stedet for " signing " .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , som De meget rigtigt har sagt , har min gruppe p grund af den aktuelle situation i Mellemsten trukket ndringsforslag 10 og 11 tilbage , der blev stillet p et andet grundlag og p et tidspunkt , hvor vi var mere optimistiske . Vi vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag i stedet for .
Efter stk . 4 vil vi gerne indfje flgende :
<SPEAKER ID=59 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne supplere hr. von Wogaus ndringsforslag med en mundtlig tilfjelse , der lyder som flger : " det skal vre i form af en protokol til forfatningen , og det skal falde ind under ethvert medlemslands suverne kompetenceomrde at tiltrde denne protokol .
"
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , da vi i Europa-Parlamentet hlder mindre til den mellemstatslige side , ville jeg her erstatte ordet " Rdet " med " Kommissionen " .
I vrigt vil jeg gerne lyknske hr . Van Orden , der med sit initiativ har opnet , at EU-traktatens artikel 5 skal integreres i forfatningen i sin helhed , uden undtagelse !
<SPEAKER ID=66 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har for det frste stemt for denne betnkning , fordi jeg mener , at Den Europiske Ombudsmand har en overordentlig vigtig rolle at udfylde , isr p grund af den stadig strre afstand , der er i beslutningsprocesserne imellem EU ' s institutionelle nomenklatur og medlemsstaternes borgere .
For det andet har jeg p denne mde villet hylde det fremragende arbejde , som den afgende ombudsmand , Jacob Sderman , har udfrt .
For det tredje fordi jeg sttter nogle af dennes mest markante retningslinjer , navnlig opfattelsen af , at de principper , der ligger i EU ' s adfrdskodeks for god forvaltningsskik , altid br finde anvendelse , eller opfordringen til , at institutionerne nje flger forordning 1049 / 2001 / EF om adgang til de europiske institutioners dokumenter .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke undlade at rette alvorlig kritik imod de forsg , som der ogs her gres p " med magt " at forlene det skaldte charter om grundlggende rettigheder med juridisk gyldighed p en mde , der egentlig kun kan betragtes som et angreb p retsstaten og det europiske demokrati .
Hvis regeringskonferencen , den eneste instans med kompetence dertil , ikke gjorde det , fordi den ikke nskede det , s er der intet andet organ , ingen anden instans eller enhed i Fllesskabet , der har adkomst til at gre det , fordi man i givet fald vil beg en yderst alvorlig overtrdelse af de vedtagne bestemmelser .
<SPEAKER ID=68 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har besluttet at sttte denne betnkning og den respektive beslutning , idet jeg lgger vgt p flgende punkter : At den finder , at Det Europiske Konvents arbejde br omfatte en styrkelse af retten til at indgive andragender , at den anbefaler indfrelsen af nye redskaber , der vil gre det muligt for en andrager at flge sit eget eller andre andrageres andragende via internettet , at den kritiserer Rdets manglende entusiasme for at samarbejde med Udvalget for Andragender , og at den ogs nsker , at andragenderne skal bedmmes og behandles hurtigere .
Jeg mener , at andragender kan blive et vigtigt redskab til udvelse af de borgerlige rettigheder og til at beskytte personers og institutioners legitime rettigheder og interesser , og jeg finder ordfrerens id om , " at traktaterne br give borgerne mulighed for at medvirke til at ndre Fllesskabets retsakter ved at indgive andragender til Europa-Parlamentet " , meget interessant .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , de britiske konservative sttter dette direktivs forml .
Nye maskiner med ringe forbrnding eller tilsvarende teknologier krver brndstoffer med et lavt svovlindhold som teknologisk forudstning for , at de avancerede katalysatorer kan fungere .
Det er dog en fejltagelse at udvide dette til mobile ikke-vejgende maskiner , f.eks. traktorer og byggemaskiner .
De er endnu ikke udstyret med katalysatorer og har derfor ikke brug for denne form for brndsel .
Der vil faktisk blive produceret mere kuldioxid p raffinaderiret i forbindelse med den ekstra forarbejdning .
Brndselspriserne vil stige med mindst 10 % - endnu en byrde p de hrdt prvede landmnds skuldre p et tidspunkt , hvor de mindst har brug for det .
Vi er meget skuffede over , at Parlamentet vedtog ndringsforslag 10 og 13 .
<SPEAKER ID=71 NAME="Berni (EDD)">
Fru Hautalas betnkning om kvaliteten af benzin og dieselolie indeholder alvorlige konomiske konsekvenser for landbrugs- og skovbrugsdriften .
<P>
Frst og fremmest udvides de kvalitetsstandarder for brndstoffer , der glder for alle vejgende kretjer , til mobile ikke-vejgende maskiner ( srligt landbrugs- og skovbrugstraktorer ) .
Vi mener , at denne foranstaltning stammer fra direktivet om mobile ikke-vejgende maskiner .
<P>
Dernst vil en nedsttelse af svovlindholdet for mobile ikke-vejgende maskiner medfre en prisstigning pr. liter p 8-10 % .
Denne foranstaltning vil fordoble mngden af gasolier p markedet og vil medfre vsentlige logistiske problemer , uden en reel miljmssig gevinst .
<P>
Endelig vil en forpligtelse for landbruget til at anvende denne nye form for brndstof medfre , at opbevaringstankene skulle udskiftes , hvilket gennemsnitligt ville betyde en omkostning p 5.000 euro pr. landbrug .
For en sektor som landbruget , der allerede er svkket p grund af sundhedskriserne og af forventningen om de nye retningslinjer fra den flles landbrugspolitik , er det en betydelig meromkostning .
<P>
For ikke at risikere at delgge denne sektor foretrkker vi at undtage de mobile ikke-vejgende maskiner og holde os til Rdets realistiske flles holdning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Thomas-Mauro (NI)">
Vi har en rkke forbehold over for fru Hautalas betnkning .
Mlstningen for nedsttelse af svovlindholdet i benzin og dieselolie er helt sikker prisvrdig , men de meget store logistiske problemer , som dette forslag medfrer , synes ikke at give den forventede miljmssige gevinst .
Ved behandlingen af betnkningen i Miljudvalget kunne hverken ordfreren eller Kommissionen udtale sig om de forskellige aspekter vedrrende ulemper og fordele ved dette initiativ .
<P>
Vi er imod , at brndstoffer til ikke-vejgende maskiner skal indfres i direktivet fra 2005 .
Dette forslag , som ikke er realistisk , risikerer at svkke landbrugene yderligere .
Det vil vre relevant at fremstte sprgsmlet om fuld harmonisering for kretjer inden den midlertidige dato i 2005 .
<P>
Vi er ligeledes imod fjernelsen af de opnede undtagelser vedrrende svovlindholdet i benzin og dieselolie .
Derved kan vi fortsat leve op til forpligtelserne vedrrende forsyning af de fjerntliggende omrder .
<P>
Endelig beklager vi ogs , at kravet om at ndre grnsevrdierne for flygtigheden i blandinger af bioethanol og benzin ikke anses for ndvendigt .
Denne foranstaltning gr det muligt for medlemsstaterne at medregne benzin , der er tilsat bioethanol , i mlet om at n de mlstninger , der er fastsat i forslaget til direktiv om biobrndstoffer .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
For Portugal , og mere prcist for turistregionen Algarve , er fritidsfartjer daglig virkelighed .
Det er p denne baggrund , at jeg gerne vil give min ubetingede sttte til ordfrer Callanan og Kommissionens forslag , der skal bringe fritidsfartjerne i bedre overensstemmelse med de gldende miljbestemmelser , navnlig med hensyn til stj- og udstdningsemissioner , der er til ulempe for bde regionens milj og de ferierendes velvre .
<P>
At bringe de nuvrende fartjer i overensstemmelse med lovgivningen vil indebre betydelige omkostninger , der ikke m vre uforholdsmssigt store for bdenes ejere og heller ikke skibsbyggernes eneansvar .
Jeg mener derfor ogs , at der ikke er behov for et rligt eftersyn .
<SPEAKER ID=75 NAME="Sacrdeus, Wijkman (PPE-DE)">
Vi svenske kristelige demokrater har i dag stemt for betnkningen , som medfrer skrpede europiske grnser for udstdnings- og stjemissioner fra fritidsfartjer .
<P>
Vi afviser dog en total harmonisering af reglerne , da de nationale forudstninger er meget forskellige .
De grnser , som indfres , br i stedet vre minimumsgrnser , som gr det muligt for de enkelte medlemsstater at indfre skrpede grnser af hensyn til miljet .
<P>
Vi afviser ogs hjere flles krav om udstdningsemissioner for indser , eftersom mange fritidsfartjer ikke mindst i Sverige og Finland bde anvendes p havet og p ser .
En mulig konsekvens af todelingen er , at gamle , meget beskidte motorer ikke erstattes af nye motorer , da disse ikke overholder de hjere krav .
<P>
I lande , hvor drikkevandet kommer fra ser , skaber emissionerne ekstra store problemer .
Selv i disse tilflde giver minimumsbestemmelserne medlemsstaterne frihed til at skrpe grnserne for emission .
De har ogs mulighed for at forbyde eller begrnse smbdstrafikken p visse ser .
<P>
Endelig mener vi , at det er forkert at indfre yderligere skrpede emissionskrav blot tre r efter , at direktivet er trdt i kraft .
Det er vigtigt , at der fastlgges klare spilleregler for virksomhederne .
Minimumsregler er et bedre instrument til at fremme udviklingen .
Det giver virksomhederne mulighed for selv at tilpasse og udvikle teknikkerne til den hjest gldende standard , s der kan slges til samtlige medlemsstater .
<SPEAKER ID=76 NAME="Schleicher (PPE-DE)">
Som bayrisk og tysk parlamentsmedlem er jeg dybt skuffet over dette afstemningsresultat .
P vegne af kollegerne i Den Kristelig-Sociale Union i Bayern , med hvem jeg stemte for skrpede grnsevrdier , m jeg sige med eftertryk , at der er blevet forspildt en chance for at stte en stopper for vandforurening fra fritidsfartjer mange r fremover .
<P>
Man fr desvrre indtryk at , at fabrikanter af motorer til fritidsfartjer bevidst tilbageholder moderne teknik - det er der et eksempel p i Schweiz - for s at kunne argumentere , som ordfreren har gjort det .
<P>
Det burde ligge enhver p sinde , som sttter motorbds- og sejlsport og ved , at stadig flere mennesker nyder denne sport og disse fritidsbeskftigelser , at de udves s miljvenligt som muligt .
<P>
Det tvivlsomme resultat i dag i plenarforsamlingen er bestemt ikke noget at skrive hjem om .
<SPEAKER ID=78 NAME="Berthu (NI)">
Vi har godkendt beslutningen om resultaterne fra verdenstopmdet i Johannesburg om bredygtig udvikling , for den viser , hvilket er meget positivt , at de europiske lande i vid udstrkning har en flles opfattelse af disse sprgsml , og at de giver dem meget stor opmrksomhed .
EU og medlemslandene kan p denne baggrund handle og forhbentlig fremover blive foregangsmnd for beskyttelse af miljet p verdensplan .
<P>
Selv om de reelle resultater fra mdet i Johannesburg ikke kan modsvare behovet ( for man kan kun blive udmattet af omfanget af de globale miljproblemer ) , har EU spillet en stimulerende rolle , f.eks. i forbindelse med indfrelse af partnerskab om vand , jordforbedring og energi .
<P>
Jeg vil nvne tre af de srlige forbehold , som vi har :
<P>
konsekvenserne af den alt for store rolle , som EU har givet WTO i forbindelse med mgling mellem handelsbestemmelserne og miljbestemmelserne ,
<P>
Desuden er den gradvise fjernelse af landbrugseksportsttten et nskvrdigt ml , men er helt sikkert ikke mlet for alle former for intern bistand ,
<P>
endelig har parlamentsmedlemmerne ikke i tilstrkkelig grad deltaget i det forberedende koordinationsarbejde .
<SPEAKER ID=79 NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
Den evige klft , der bliver dybere og dybere mellem Nord og Syd , br vre vores nye grnse og vores nye udfordring .
En mur er faldet i Europa , og vi vil ikke acceptere en ny , der deler verden i to dele .
Dette var Romano Prodis engagerede tale p mdet i Johannesburg den 2. september , hvor der ogs meget hurtigt blev nvnt behovet for " konkrete midler " og " bindende tidsplaner " .
Men De kender jo fortsttelsen lige s godt som jeg .
<P>
Og selv om resultaterne fra ratifikationen af Kyoto-processen og resultaterne fra forslaget om inden 2015 at halvere antallet af personer , der ikke rder over rent drikkevand og gode hygiejnebetingelser , ikke skal nedgres , har verdenstopmdet ikke kunnet , med al respekt for hr .
Prodi , " give nyt hb til de fattigste " .
<P>
Lad os passe p , at det 21. rhundrede ikke for de kommende generationer bliver et rhundrede med en forbrydelse mod menneskeheden og mod livet .
Det var hverken mere eller mindre det , som var mlstningen for verdenstopmdet i Johannesburg .
Desvrre har ophavsmanden til disse ord , som var den franske formand , eller andre statschefer for de strste lande , ikke rigtig taget den fremsatte udfordring til sig , nemlig jordens overlevelse og menneskehedens besten .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
I 1992 blev sprgsmlet om bredygtig udvikling stillet p verdenstopmdet i Rio .
<P>
Mange mder er blevet afholdt siden da .
Topmdet i Johannesburg skulle have vre en anledning til i en modig og frivillig handlingsplan at konkretisere alle de gode hensigter , der er blevet fremsat i lbet af de sidste 10 r .
<P>
I dag er jeg skuffet over de f opnede resultater .
Der er ingen grund til at opremse manglerne i den vedtagne handlingsplan .
<P>
Jeg nsker ganske enkelt at insistere p den alt for ringe plads , som forskningspolitikken har fet i drftelserne om bredygtig udvikling .
<P>
Hvis videnskabens fornemste rolle reelt er at gre status over miljet og videregive dette til beslutningstagerne og offentligheden , forventes det , at den fremkommer med lsninger p miljproblemerne .
<P>
Europa , som har oprettet et europisk forskningsrum , som er bent mod verden , br kunne udbrede dets videnskabelige viden og lade udviklingslandene nyde godt af dets erfaring .
Udviklingslandene str faktisk over for en ligning , som er meget vanskelig at lse , nemlig en ligning , hvor behovet for en kraftig og hurtig vkst skal st over for de skader , som dette mske kan medfre for samfundet og miljet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Fiebiger (GUE/NGL)">
Fjernelsen af landbrugseksportsubsidier og hindringerne for fdevareeksport fra udviklingslandene betyder , at de sydlige lande kan indtage deres retmssige plads i verdenshandlen .
<P>
Samspillet mellem handel , miljbeskyttelse og udvikling , som er et resultat af EU ' s landbrugspolitik , bliver dog ofte overvurderet .
Forstyrrelser p landbrugsmarkederne vedrrer f varer og br derfor undersges for deres virkning p en bredygtig udvikling .
<P>
Der er behov for at handle ved at fremme de skaldte ikke-handelsmssige problemer under WTO-forhandlingerne .
WTO m holde op med at vige uden om emner som forbrugerbeskyttelse , milj og dyrebeskyttelsesstandarder .
Dertil hrer at gennemfre de 15 EU-medlemsstaters udviklingsarbejde , sledes som det er blevet formuleret gentagne gange .
<P>
Beslutningerne fra Doha ( om handel ) og Monterrey ( om finanser ) br straks gennemgs indgende .
<SPEAKER ID=82 NAME="Fitzsimons (UEN)">
Nu , hvor topmdet er slut , br det afgrende arbejde med at sikre en bredygtig udvikling viderefres .
Alt blev ikke net i Johannesburg , selv om der dog skete reelle fremskridt .
Jeg tror , at topmdet vil gre en betydelig forskel p ngleomrder ssom vand og energi .
<P>
Den eneste mde , vi kan gre noget p disse omrder , er gennem en flles indsats p globalt plan .
I EU ved vi , hvor meget mere vi kan n ved at samle ressourcerne og opstille flles standarder og sammen tage fat om miljproblemer , der har konsekvenser p tvrs af grnserne .
<P>
Vi kan vre stolte over , at EU spillede en betydelig rolle i Johannesburg ved at forelgge et meget ambitist program for bredygtig udvikling .
Uden EU ' s indsats tror jeg ikke , man ville vre net s langt p topmdet .
<P>
Det var p topmdet ikke muligt at n en tilfredsstillende lsning , hvad angr mlet om at ge de vedvarende energikilders andel af den globale energiproduktion .
Det er afgrende for , om vi kan opfylde vores forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen .
Selv om visse lande i den industrialiserede del af verden ikke trkker deres del af lsset , mener jeg ikke desto mindre , at EU og andre lande med samme indstilling br arbejde p at sikre en mere ambitis indsats p dette omrde .
<SPEAKER ID=83 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Topmdet i Johannesburg har langtfra draget ved lre af de kologiske og sociale kriser , som hrger jorden , men har i stedet afspejlet staternes uansvarlighed .
Bush-regeringen brer en stor del af ansvaret for , at forhandlingerne er get i hrdknude .
Men EU lgger ingen prtentioner for dagen ved frygtsomt at forskanse sig bag de uacceptable beslutninger fra mderne i Doha og Monterrey .
<P>
Hvis EU virkelig ville bidrage til udviklingen af den sydlige del af verden , skulle den ophve alle landbrugseksportsttteordninger , som bidrager til , at der p markedet findes produkter med priser , der trodser enhver konkurrence .
Den flles landbrugspolitik virker stadig som en produktionsfremmende id , der fordobler overskuddene .
Det er bydende ndvendigt at ndre formlet for den direkte bistand til fremme af et bredygtigt landbrug .
I lyset af den generelle bning af grnserne , som hyldes af WTO , br de fattige lande kunne beskytte deres landbrug ved at indfre toldbeskyttelse , der vil gre det muligt at stabilisere de interne priser .
<P>
Finansieringsbehovene for sikring af adgang til drikkevand , energi , sundhed og transport er enorme .
Vi m vk fra en udtmning af de offentlige budgetter p grund af de strukturelle justeringspolitikker , som plgges af IMF , og eftergive glden i de sydlige lande .
Staterne br genfinde deres uafhngighed ved en fastlggelse af deres udviklingsprioriteter .
Europa-Parlamentets forslag tager ikke i tilstrkkelig grad hensyn til disse sprgsml , hvilket har afholdt mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=84 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
P trods af EU ' s store erklringer viser de manglende resultater , at Johannesburg-konferencen ikke var andet end et mde prget af hykleri og krokodilletrer mellem landene i den skaldt " udviklede " del af verden om de ulykker , som deres egne kapitalistiske interesser pfrer den tredje verdens lande .
Desvrre bliver Parlamentets beslutningsforslag p trods af sin nsketnkning og sin " flsomhed " over for emnet ogs talerr for dette hykleri .
<P>
Det er en oprrende pstand , at den kapitalistiske globalisering vil gavne de fattige lande , nr der med de hensynslse betingelser , som den internationale kapitalistiske handel skaber , ikke tages et eneste skridt til at give jordens befolkninger et bedre liv .
Der er ikke et eneste ord om den udlandsgld , som tvinger udviklingslandene i kn , eller om de multinationales ansvar , og topmlet af skndigt hykleri ns , nr de selvsamme multinationale opfordres til at udvise ? " flsomhed " !
<P>
I et endelst hykleri accepterer man helt og holdent den pstand , at tilskuddene til EU ' s landbrugsprodukter er skyld i tredjelandes underudvikling , hvorfor de gradvist skal fjernes .
<P>
Den samme nsketnkning , den samme bn om " flsomhed " , men ingen fremskridt med hensyn til den gldende holdning til Kyoto-protokollen , mens de kapitalistiske lande , navnlig USA , provokerende lukker jnene for faren for miljdelggelser .
<P>
Vi vil stemme imod beslutningsforslaget og herved tage afstand fra dem , som baner vej for strre udnyttelse af befolkningerne .
<SPEAKER ID=85 NAME="Thomas-Mauro (NI)">
Den bredygtige udvikling udgr fra et behov , nemlig ved en solidaritet , hvor man bekymrer sig om i fremtiden at st imod globaliseringens kompleksitet og afhngighed .
<P>
Men hvilket flles globalt samfund skal de fremtidige generationer prsenteres for ?
Der bliver viftet med " terminologiske modgifte " som det eneste saliggrende , som bredygtig udvikling er en del af .
<P>
I en tale om miljet , hvor forsigtighedsprincippet bliver en politik , og den gode forvaltning bliver en myte , har dette begreb let spil til at udvikle og retfrdiggre sig selv .
For dette vage princip , som hylder gennemsigtigheden ved beslutninger , er nogle gange meget uklart .
<P>
Beslutningen i dag er samme type tekst , som vi har fremlagt om emnet .
Koncentreret om hensigtserklringer , som der kun kan vre enstemmighed om , bner de dren til tekniske og ofte diskutable aspekter .
I dag drejer det sig om en reform af den flles landbrugspolitik og den flles handelspolitik og indirekte af fiskeripolitikken .
<P>
Det handler ikke om at rakke ned p et strkt og mobiliserende begreb , men at markere rvgenhed over for risikoen for instrumentalisering , som lurer p den .
Derfor foreslr vi , at vi vender tilbage til en fortolkning af Brundtland-rapporten , som definerede den bredygtige udvikling ud fra retningslinjer for handling .
Men dette er op til staterne inden for de internationale organisationer eller via det bilaterale samarbejde .
<SPEAKER ID=87 NAME="Berthu (NI)">
Nr man lser Europa-Parlamentets beslutning om Den Internationale Straffedomstol , er det meget ubehageligt at finde ud af , at der mellem linjerne er en vis overlegenhed fra Unionens side , som nsker at vride armen om p staterne , medlemmerne , ansgerlandene eller andre for at f dem til at sttte domstolens status eller ngte at underskrive bilaterale aftaler med lande , der ikke sttter dette .
Som om EU som det eneste havde adgang til de hjeste universelle principper , som siger , at domstolen skal vre den eneste universelle kompetence .
Men sledes er det slet ikke .
<P>
Den Internationale Straffedomstol hviler p en traktat , som kun forpligter dets underskrivere .
Derfor har USA ret til at prcisere , at hvis et land ikke underskriver , kan landets indbyggere ikke forsvares ved domstolen uden en tilladelse .
EU tager fejl ved at give indtryk af eller lade som det modsatte og besvrliggr dermed uden forml de transatlantiske forbindelser .
<P>
Nr man ser denne europiske overlegenhed , siger man til sig selv , at USA gr ret i at vre mistroisk .
Hvor langt vil Europa g ?
Under alle omstndigheder er det godt at minde om , at det kan vre farligt at afskaffe de traditionelle internationale regler til fordel for en verdensorden , der uden samtykke fra alle nationerne ikke vil have noget reelt grundlag .
<SPEAKER ID=88 NAME="Pasqua (UEN)">
Jeg vil om de skandalse udtalelser om USA ganske enkelt sige , at Europa-Parlamentet ved at fordmme USA ' s afvisning - der dog var fuldstndig legal og berettiget - af at tilslutte sig Den Internationale Straffedomstols Rom-statut , der blev vedtaget i 1998 , blander sig i en suvern stats indre anliggender .
<P>
Og p hvis vegne ?
P vegne af den skaldte internationale strafferet , som medlemmerne af det internationale samfund plgges - kun Gud ved , hvorfor og hvordan .
Tilsyneladende har fortalerne for den kosmopolitiske , rette tankegang intet forstet eller lrt .
<P>
Den Internationale Straffedomstol vil for menneskerettighederne vre det samme , som Folkeforbundet var for bevarelsen af fred , nemlig en tom skal !
<P>
Effektiviteten ved en juridisk orden afhnger ikke udelukkende af dens produktion af normer , men ogs af dens evne til at ptvinge sin ret takket vre dens " monopol p retsmssig krnkelse " .
Den offentlige orden krver en offentlig instans , et imperium , der kan klare tvangsudvelse .
Dommeren er ingenting uden rettens svrd .
<P>
Hvis Den Internationale Straffedomstol skal vre andet end et bluffnummer , skal der alts oprettes en international offentlig instans og dermed en global regering !
Uanset hvor meget denne imperialistiske tankegang vil vre udtryk for den universelle humanisme , afviser vi den .
<SPEAKER ID=89 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Amerikanernes provokerende holdning til Den Internationale Straffedomstol er en flge af landets krigsspekulerende , imperialistiske planer .
Den svarer fuldstndig til USA ' s generelle holdning til FN , som ignoreres helt og holdent , nr USA ikke kan f dem til at makke ret og deltage i de amerikanske planer .
Efter at have fet vedtaget en lov , der giver amerikansk personel immunitet , selv om der er beget krigsforbrydelser og folkedrab , presser landet nu forskellige andre lande til at undertegne bilaterale aftaler med immunitetsklausuler .
<P>
Hvordan reagerer det skaldte internationale samfund p disse oprrende provokationer ?
FN skyndte sig at imdekomme amerikanernes krav ved dels at give immunitet for deres forbrydelser i mindst et r , dels ved at undtage forbrydelser i form af angreb fra Den Internationale Straffedomstols kompetence .
EU fastholder sin proamerikanske holdning og ngter at tage stilling til den planlagte hurtigt gennemfrte krig mod Irak , et EU-medlem ( England ) deltager aktivt i krigsforberedelserne , og tre andre medlemsstater har bent erklret sig for krig , uden at EU har reageret .
<P>
P baggrund af ovenstende vurderer vi i KKE , at EU ' s interesse for Den Internationale Straffedomstol , som den kommer til udtryk i beslutningsforslaget , er hyklerisk og indgr i de interne imperialistiske modstningers spil om fordelingen af byttet , og vi vil ikke stemme for den .
<SPEAKER ID=90 NAME="Queir (UEN)">
Jeg har stemt imod denne beslutning , udelukkende fordi jeg mener , at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet , som ikke er medunderskriver af Rom-statutten , at fortolke nogen af denne statuts bestemmelser , navnlig den bestemmelse , der tillader USA at forhandle og afslutte aftaler med nogle af signatarstaterne .
<P>
Det er ogs en dybt skuffende holdning , som Europa-Parlamentet har vedtaget om at true ansgerlandene eller andre , der modtager finansiel sttte i henhold til andre aftaler og partnerskaber med EU , s de afstr fra at indtage ellers helt legitime udenrigspolitiske holdninger , der gr imod Europa-Parlamentets ensidige tolkning af artikel 98 i den statut , der har oprettet Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Denne stemmeforklaring har ogs til forml at gre opmrksom p det forhold , at et af de lande , som denne beslutning er mntet p , er sttimor , som ikke ville have overlevet som selvstndig stat uden massiv militr bistand udefra mod indtrngeren , en bistand , som nppe ville vre blevet ydet , hvis holdningen i denne beslutning havde vret gldende .
<SPEAKER ID=92 NAME="Bordes et Cauquil (GUE/NGL)">
Det flles beslutningsforslag , som i rrende enighed samler Europa-Parlamentets hjre- og venstreflj , og som omhandler forbindelserne mellem EU og Mercosur , dette flles marked for fire latinamerikanske lande , herunder Brasilien og Argentina , hvder bl.a. at " undersge og lse problemet med disse fire landes udlandsgld " p et tidspunkt , hvor Argentinas fallit breder sig til Uruguay og p nuvrende tidspunkt truer Brasilien .
<P>
EU opfordres til at sttte Mercosur finansielt .
Beslutningsforslaget taler , selv om det er ndret med nogle vage lfter om bistand til forskellige " initiativer til en solidarisk konomi " , som befolkningen burde trffe for at overleve , frst og fremmest for , at Mercosur bevares som en ekstrafortjeneste for de europiske virksomheder , hvis eksport er tredoblet p fem r , og som er Mercosurs vigtigste partnere .
De europiske virksomheder nsker sledes at fastholde deres lille plads i USA ' s skygge .
<P>
Men det er netop gennemfrelsen af denne rovpolitik , der i stigende grad gavner de kapitalistiske virksomheder , bde de amerikanske og de europiske , og som de besiddende klasser i Latinamerika har draget fordel af , der har kastet strstedelen af befolkningen ud i arbejdslshed og elendighed .
Fortsttelsen af denne udplyndringspolitik vil kun forvrre denne elendighed .
Derfor har vi stemt imod dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=93 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
I det flles beslutningsforslag mindes der om , at EU er den strste handelspartner og den strste direkte investor for Mercosur-landene .
Det er stadig ndvendigt at behandle disse investeringer yderligere .
Investeringerne har en direkte sammenhng med de liberale politikker om strukturelle tilpasninger .
F.eks. har franske virksomheder som EDF , Suez Lyonnaise eller France Telecom draget fordel af privatiseringsblgen inden for offentlige tjenesteydelser til at placere sig p disse " markeder " udelukkende med det forml at trkke profit ud af disse .
Dette viser sig ved afskedigelser af arbejdere og en stigende brugerbetaling .
Topmlet er , at en virksomhed som Edenor i Argentina , som er hovedfilialen af EDF , i dag anmoder regeringen om igen at drfte virksomhedens gld samt en aftale om at hve afgifterne !
Privatisering af fordelene og nationalisering af tabene , det er hvad " EU ' s strategiske og solidariske engagement i Mercosur-landene med deres projekter om konomisk og politisk integration " , som beslutningsforslaget praler af , i virkeligheden bestr af .
<P>
Massive fyringer , usikkerhed , arbejdslshed , fattigdom , forvrrelse af de offentlige tjenesteydelser , det er IMF ' s politik , som Mercosur-landene har gennemfrt .
<P>
Vi bekrfter for vores del vores absolutte solidaritet med de folkelige krfter , der er ved at udvikle sig i disse lande og srligt i Argentina .
Den frste lille foranstaltning , som Europa kunne trffe , kunne vre den totale gldseftergivelse for Mercosur-landene .
Intet af dette var nvnt i beslutningsforslaget , og derfor har jeg stemt imod .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , min gruppe har , med god grund , stemt for ndringsforslag 3 til Brok-betnkningen , herunder det afsnit , hvori Europa-Parlamentet opfordrer Irak til at efterleve alle relevante resolutioner , som er vedtaget af Sikkerhedsrdet , for at undg , at disse resolutioner m gennemtvinges .
<P>
I beslutningsforslaget ses dette i sammenhng med en udtalelse fra Sikkerhedsrdet om resultatet af FN-inspektrernes arbejde .
Som jeg ogs understregede i mit indlg under grsdagens forhandling , finder ELDR-Gruppen ogs , at militre aktioner krver Sikkerhedsrdets udtrykkelige godkendelse .
Sdan skulle ELDR-Gruppens samlede ndringsforslag da ogs lses .
<SPEAKER ID=96 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson (PSE)">
Vi mener , at Brok-betnkningen i det store og hele er god .
Vi er imidlertid ikke enige p en rkke punkter .
<P>
Hvad angr punkt 11 , ser vi af effektivitetsgrunde og for at skrpe EU ' s muligheder for at tale med n stemme i lighed med betnkningen positivt p at kombinere de opgaver , der phviler den hjtstende reprsentant , med de opgaver , som kommissren med ansvar for eksterne forbindelser varetager .
Derimod er vi ikke p nuvrende tidspunkt klar til at fastsl , hvilken instans denne kombinerede opgave skal placeres hos .
Under alle omstndigheder er udenrigs- og sikkerhedspolitikken et mellemstatsligt anliggende .
<P>
Vedrrende punkt 14 sttter vi den bestemmelse , som giver medlemsstaterne mulighed for at handle inden for rammerne af et forstrket samarbejde , men det br ikke kunne gennemfres i forbindelse med sikkerheds- og forsvarspolitikken .
<P>
Hvad angr punkt 20 , br der i betnkningen ikke opfordres til , at medlemsstaterne ger forsvarsbudgetterne .
<P>
Vi accepterer ikke i punkt 23 , at EU-traktatens artikel 28 ndres , s omkostningerne til militre indsatser inden for den flles sikkerheds- og forsvarspolitik skal finansieres over fllesskabsbudgettet .
<P>
Og endelig vedrrende punkt 26 modstter vi os ikke tttere institutionelle forbindelser mellem NATO og EU som en forudstning for EU ' s reelle formen i forbindelse med militre kriseopgaver , men minder dog om vores holdning om , at der forud for enhver militr indgriben skal vre et gldende FN-mandat .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu (NI)">
Eftersom det drejer sig om den institutionelle organisation af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) , er hr .
Broks betnkning tro mod typemodellen p Europa-Parlamentets traditionelle holdninger , da han trkker FUSP s langt , han kan , i retning mod et fllesskabsanliggende , nr han srligt anmoder om " et flles europisk diplomati " ( punkt 12 ) , at der trffes beslutninger med kvalificeret flertal i Rdet ( punkt 14 ) , at den hjtstende reprsentants opgaver i forbindelse med FUSP overdrages fra Rdet til Kommissionen ( punkt 11 ) .
<P>
Disse forslag er resultatet af en abstrakt projektion i Europa om begrebet fderal stat og ikke af en fornuftig opfattelse af konkrete realiteter .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan ikke f pondus fra kunstige fllesskabsprocedurer .
Den kan i dette tilflde kun f vgt ved , at den stttes af landene .
Under disse omstndigheder skal den finde grundlag i disse lande , hvilket medfrer , at den koordinerende rolle skal bevares hos Rdet , at der trffes beslutninger med enstemmighed eller i mangel heraf med variabel geometri , samt at lokaliseringen af instrumenter skal ske hos Rdet og ikke hos Kommissionen .
<P>
Konventet , der er samlet med formand Valry Giscard d ' Estaing , skal - hvis det skal vre effektivt - bevare en skarpsindighed og afvise fderalistisk bombardement .
<SPEAKER ID=98 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Groft sagt indgr denne betnkning om FUSP i bestrbelserne p i hjere grad at gre den til et fllesskabsanliggende og p at militarisere EU gennem en flles sikkerheds- og forsvarspolitik - som NATO ' s europiske sjle inden for et partnerskab med USA .
<P>

Blandt diverse negative aspekter kan jeg ikke undlade at fremhve den " tvetydige " og tilsyneladende " neutrale " mde , som den aktuelle situation i Mellemsten beskrives p , hvor man gr let hen over den israelske regerings srdeles alvorlige ansvar for den utlelige situation , der nu rder i Palstina , p grund af dens terror- og voldspolitik mod det palstinensiske folk og dets reprsentanter , dens ulovlige besttelse af de palstinensiske omrder og dens manglende opfyldelse af FN ' s resolutioner .
<P>
Lige s kritisabel er den holdning , som det nuvrende danske formandskab har indtaget , nr det i Europa-Parlamentets debat ikke har fordmt den uantagelige belejring , som den israelske regering har ivrksat over for det palstinensiske selvstyre , og dens chikane af prsident Yassir Arafat og heller ikke har krvet , at dette skal ophre , og at den israelske hr skal trkkes tilbage .
<P>
Jeg finder det ogs negativt , at man ikke har vedtaget de ndringsforslag , som min gruppe har lagt frem om at forkaste enhver militr aggression imod Irak , om at hve embargoen mod dette land og om at fremme forhandlinger mellem FN og Irak med henblik p en lsning af den aktuelle situation .
<P>
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=99 NAME="Pasqua (UEN)">
Betnkningen om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kommer p et tidspunkt , hvor Europa er totalt fravrende p den internationale scene .
Hvilket paradoks !
<P>
Europa udviser dog stadig den samme stdige vilje til at ignorere realiteterne , eftersom der i dag kun findes en stat , der suvernt benytter sig af sin kolossale magt til at gennemtrumfe dets overherredmme .
<P>
USA ' s holdning over for f.eks. Irak er meget beklagelig .
<P>
Men den er ogs udtryk for en uforanderlig geopolitisk strrelse , hvor de internationale forbindelser frst og fremmest defineres af de stater , hvis opfrsel er resultatet af en fri vurdering af deres vitale interesser .
<P>
Europas problem er , at det str over for en nation , som allerede er uforholdsmssigt mere magtfuld , og som desuden benytter sig af , at de store europiske diplomatier forsvinder .
Den europiske integration , som langtfra er et plus , udligner diplomatierne ved laveste fllesnvner , og det ulige forhold mellem stormagterne fastholdes derfor .
<P>
En mulig harmonisering af FUSP vil derfor vre en alvorlig historisk misforstelse , da den for alvor ville skille medlemsstaterne , eftersom vores landes frihed i forbindelse med udenrigspolitikken som p andre omrder er betingelsen for uafhngighed af Europa , hvilket ikke udelukker hverken samarbejde mellem staterne eller en fri diskussion om koordineringen , som kan afspejles i deres politikker .
<SPEAKER ID=100 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Mens betnkningen om fremskridt inden for FUSP drftes , lyder krigstrommerne hjt fra den anden side af Atlanten .
USA erklrer sig fast besluttet p at indlede et angreb p Irak , som har til forml at f kontrol over olien i omrdet og bemgtige sig overherredmmet .
<P>
Betnkningen angiver retningen for EU ' s reaktion : tttere samarbejde med USA og strkere transatlantiske relationer .

Strre militarisering af EU-institutionerne , forgelse af medlemsstaternes militrudgifter og militre aktioner for at afvrge og styre kriser .
En alliance i NATO ' s regi og under USA ' s kommando til bekmpelse af befolkningerne og alle andre , der str i vejen for de imperialistiske interesser .
<P>
EU ' s imperialistiske politik er allerede kommet til udtryk i Bosnien , Serbien , Afghanistan og andre steder .
Den modstand , der er udtrykt mod , at EU deltager i et angreb p Irak , er imperialistiske interessers modstand og vedrrer derfor kun ensidigheden i USA ' s aktion og ikke selve krigen .
Vi er bange for , at EU er villig til at deltage i denne beskidte imperialistiske krig , hvis det bliver lovet del i byttet .
<P>
Vi siger nej til krigen .
Vi krver fred , afspnding og nedrustning .
Vi kmper sammen med Europas befolkninger om at standse nye imperialistiske krige .
KKE stemmer imod Brok-betnkningen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
I den betnkning , som er blevet vedtaget i dag om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , giver Europa-Parlamentet p flere punkter udtryk for en holdning om en nsket fremtidig ndring p dette politiske omrde .
P grundlag af et flertal af disse har jeg set mig ndsaget til at stemme imod betnkningen .
<P>
I EU i dag findes der flere alliancefrie lande , heriblandt Sverige og Irland .
Europa-Parlamentet har ved at vedtage ndringsforslag 2 , hvor der krves , at forpligtelsen til gensidig bistand i henhold til traktaten om Den Vesteuropiske Union skal forankres i den fremtidige europiske forfatning , erklret , at man ikke respekterer disse landes holdning , og at man vil tvinge dem til at afst fra deres alliancefrihed .
Dette er bl.a. i strid med de tiltrdelsesaftaler , som disse lande har underskrevet ved indtrdelsen i Unionen .
<P>
Flertallet i Europa-Parlamentet mener ogs i punkt I i begrundelsen , at udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal vre flles , hvilket ud fra tidligere holdninger m forsts sledes , at man mener , at fllesskabsmetoden br anvendes , og Europa-Parlamentet fr medbestemmelsesret .
Jeg mener , at dette er urealistisk og ikke en nskelig udvikling .
<P>
Desuden rejses der i punkt 19 et krav om et europisk rustningsagentur , hvilket jeg ikke anser som vrende tilstrkkeligt begrundet .
<SPEAKER ID=102 NAME="Theorin (PSE)">
Betnkningen er domineret af udviklingen efter den 11. september og dens indvirkning p udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Jeg glder mig naturligvis over udtalelsen fra EU ' s udenrigsministre mod en militr indsats i Irak og tilslutter mig udtalelsen om , at alt skal gres , for at FN ' s vbeninspektrer skal kunne vende tilbage betingelseslst .
<P>
Jeg mener , at den internationale lovgivning skal opretholdes , og enhver militr indgriben skal vre begrundet med en beslutning fra FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Betnkningen indeholder en rkke forslag , som jeg ikke kan sttte . Det glder punkt 11 med forslaget om at kombinere de opgaver , der phviler den hjtstende reprsentant for udenrigs- og sikkerhedssprgsml , med de opgaver , der er plagt kommissren med ansvar for eksterne forbindelser , og placere denne instans i Kommissionen .
<P>
Jeg kan heller ikke sttte forslaget i punkt 23 om , at finansiering af de flles omkostninger til militre indsatser inden for ESFP skal finansieres over fllesskabsbudgettet , eller forslaget i punkt 19 om et flles europisk rustningsagentur .
<P>
Jeg kan heller ikke sttte forslaget i punkt 20 om forgelse af medlemsstaternes forsvarsbudgetter , forslaget i punkt 14 om , at det i Rdet bliver muligt at trffe beslutning med kvalificeret flertal , eller bestemmelsen om et forstrket samarbejde for at muliggre for de medlemsstater , der er villige til og i stand til det , at handle uden en flles beslutning .
Jeg sttter ikke forslaget i punkt 26 om tttere institutionelle forbindelser mellem NATO og EU eller forslaget i punkt 12 om et europisk diplomatkorps .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Vi har naturligvis stemt mod denne betnkning , som har det ufornuftige forml at ville prke moral for vbenhandlen .
Vi er imod vbenhandel , hvad enten det er officielt , halvofficielt eller ulovligt .
Vedkommende , der kan skelne mellem disse typer af handel , skal vre ganske snu , nr man tager antallet af sager om vbenhandel , der omfatter siddende eller tidligere ministre eller officielle personer , i betragtning !
<P>
Det ville vre at foretrkke , hvis Fllesskabets produktionskapacitet blev anvendt til fremstilling af andet end vben .
Og det er faktisk kriminelt at plgge de stakndede fattige lande endnu strre gld ved - selv om det er lovligt - at slge vben til deres ledere , som bagefter anvender dem mod deres eget folk .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme (ELDR)">
EU ' s adfrdskodeks er det mest omfattende internationale system til kontrol med vbeneksport .
<P>
EU deltager positivt i begrnsningen og kontrollen med vbeneksport og deltager i at hjne moralen inden for vbenhandel .
<P>
Men det er ud over de juridiske procedurer og traktaterne ndvendigt med yderligere foranstaltninger til begrnsning af en get udbredelse af vben .
Forebyggelse af konflikter vedrrer ikke kun begrnsningen af vbeneksport .
For at vre effektiv skal det i de berrte udviklingslande flges op af en sttte til demokratiet og til et frit demokratisk system ( statens beskyttelse af civile , fremme af fred , oprettelse af institutioner , der kan lse konflikter ved forhandling osv .
) I den forbindelse skal det nvnes , at man ikke kan forhindre et nyoprettet og skrbeligt demokratisk styre i at forsvare sig mod oprrere , der vil omstyrte det .
<P>
Desuden br de industrialiserede lande ligeledes sttte programmerne om mikronedrustning , minerydning , uddannelse af sikkerhedsstyrker og juridisk sttte i deres projekter i forbindelse med udviklingssamarbejdet .
<SPEAKER ID=106 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I Nederlandene har en rkke freds- og udviklingsorganisationer stillet forslag om , at der p grundlag af en hastesagskendelse indfres en vbenembargo mod Israel . Forslaget stttes af mit parti , Det Socialistiske Parti .
Begrundelsen herfor er den israelske hrs stadig mere omfattende krnkelser af menneskerettighederne i de besatte palstinensiske omrder og de delggelser , der anrettes i disse omrder .
Europa-Parlamentets beslutningsforslag om Rdets tredje rsberetning om EU ' s adfrdskodeks om vbeneksport beror p den antagelse , at EU ' s optrden udadtil tager udgangspunkt i demokratiske vrdier og beskyttelse af menneskerettighederne , og at vbeneksport ikke m fre til get ustabilitet i de berrte regioner .
I dag er der oven i kbet samlet flertal for et ndringsforslag , som fordmmer militre og industrielle forbindelser til de stridende parter i Mellemsten .
Samtidig tjener den nederlandske lufthavn Schiphol fortsat som forbindelsesled og centrum for vbenhandlen mellem USA og Israel .
Dette kan kun medfre den strste bitterhed hos ofrene og yderligere ustabilitet i regionen .
Systematisk undertrykkelse af palstinenserne berettiger i enhver henseende til , at man med henvisning til den europiske adfrdskodeks ngter at udstede licenser til vbeneksport .
Jeg anmoder indtrngende Rdet og Kommissionen om at bidrage til at standse den eskalerende vold og sttte borgernes initiativer til bekmpelse af Israels voldsfrd i de palstinensiske omrder .
<SPEAKER ID=107 NAME="Poos (PSE)">
Fire r efter vedtagelsen af EU ' s adfrdskodeks om vbeneksport var det p tide , at Europa-Parlamentet over for medlemsstaterne giver udtryk for dets vilje til at gre de flles kriterier for vbeneksport forpligtende .
<P>
Jeg glder mig over , at ndringsforslagene , der gr i den retning , er blevet vedtaget .
<P>
I lighed med den belgiske regering burde alle medlemsstaterne indfre bestemmelserne fra EU ' s adfrdskodeks om vbeneksport i deres nationale lovgivninger .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , vi er meget forundret over , at Kommissionen har stillet et forslag om at opblde stabilitetskriterierne , uden frst at afstemme sprgsmlet med Europa-Parlamentet i de ansvarlige udvalg .
<P>
Jeg vil anmode om , at vi diskuterer dette forslag fra Kommissionen s hurtigt og s effektivt som muligt her i Parlamentet , fordi den nuvrende holdning , tror jeg , ikke opnr Parlamentets godkendelse .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden.">
Deres forslag vil naturligvis blive behandlet p Formandskonferencen , som desvrre blev afholdt her til morgen i stedet for torsdag eftermiddag , hvor den sdvanligvis bliver afholdt .
Hvis De havde stillet dette forslag i morges , havde vi mske kunnet n at foresl Formandskonferencen allerede at behandle det p mdet i dag . Forslaget bliver under alle omstndigheder frt til protokols og behandlet , s dette punkt kan blive opfrt p dagsordenen for en af Europa-Parlamentets kommende mdeperioder .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg m tage hr . Rbig i forsvar .
Han kunne ikke have taget det op i morges , fordi protokollen frst bliver godkendt om eftermiddagen .
Men jeg ville sige noget helt andet .
Som det fremgr af protokollen fra i gr , var der ingen sprgetid , men mdet sluttede allerede kl . 22.20 , alts vsentligt tidligere end planlagt .
Der havde alts vret tid nok til sprgetiden .
<P>
Jeg ved , at De sandsynligvis vil svare , at beslutningen er truffet af Formandskonferencen , men Prsidiet - og jeg vil gerne bede Dem om at viderebringe det til Prsidiet - er ansvarligt for , at forretningsordenen bliver overholdt , og det fremgr helt klart af forretningsordenen , at der skal vre en sprgetid i hver af de 12 mdeperioder i Strasbourg - sdan forstr jeg det i hvert fald .
Det er en parlamentarisk rettighed , som der ikke kan forhandles om .
Derfor var aflysningen af sprgetiden til Rdet og Kommissionen i denne uge efter min opfattelse bde en krnkelse af vores grundlggende parlamentariske rettigheder og en overtrdelse af forretningsordenen , selv om der var tid nok .
<P>
I eftermiddag har vi kun en forhandling mere .
Vi kunne alts sagtens have haft en aktuel og uopsttelig debat i eftermiddag , men den er ogs blevet sljfet .
Der har vret et kup i Cte d ' Ivoire .
Det skal vi debattere den 9. oktober , nr det for lngst er historie .
<P>
Jeg anmoder Dem indtrngende om at organisere arbejdet p en anden mde , end det har vret tilfldet i eftermiddag og i denne uge .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden.">
Deres bemrkning br efter min mening g videre til vores formand , og jeg henviser sledes ikke dette sprgsml til Formandskonferencen , men frst og fremmest til vores formand , s man kan tage det op til nje overvejelse .
Det er rigtigt , at vi normalt flger den praksis , De nvnte , det vil sige en mdeperiode om mneden , mens vi denne gang har haft to mdeperioder .
Jeg mener dog , at Deres kritik er berettiget , og vi br alle sammen - og ikke mindst vores formand - gre os nogle overvejelser i den forbindelse .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( O-0040 / 02 - B5-0254 / 02 ) af Rocard for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Europa-Kommissionens opflgning p udviklingen af Multimedia Home Platform ( MHP ) .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , det kan godt vre , at hr . Posselt har god tid , men jeg er ndt til af tage af sted , fordi jeg har plads p et fly , der afgr fra Frankfurt kl .
15.30. Jeg skal tale p en konference i Grkenland i morgen om netop dette emne . Jeg undskylder p forhnd over for kommissren og forsikrer om , at jeg vil vre betydeligt mere kortfattet end udvalgets formand , hvis han havde vret til stede .
<P>
Hans stedfortrder skulle iflge planen have vret fru Junker , men hun er blevet syg og ligger p hospitalet .
Jeg antager , at denne forsamling sender hende de bedste nsker om snarlig bedring .
<P>
Jeg m tilkendegive , at jeg har en interesse i dette sprgsml , eftersom jeg er direktr for et tv-selskab , som givet vil blive involveret i digitalt tv og bredbndskommunikation - om end sikkert lnge efter , at jeg er ophrt med at have nogen forbindelse med det .
<P>
nsker kommissren , at jeg gentager hr . Rocards foresprgsel ?
Og vil kommissren besvare samtlige indlg under t til sidst i forhandlingen ?
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden.">
Kommissrens indlg kommer lige efter Deres indlg , hr . Whitehead .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg nsker kort at redegre for , hvorfor denne foresprgsel er blevet indgivet , og hvorfor vi mener , der er tale om et hastesprgsml .
Grundlggende vedrrer den sprgsmlet om , hvor hurtigt vi kan f en omfattende og reel debat i gang om standarderne for en eventuel flles MHP .
Kommissren vil , formoder jeg , i sit svar i dag oplyse , hvornr de ndvendige standarder indfres og offentliggres .
<P>
rsagen til , at vi mener , at denne sag haster , er , at dette sprgsml ogs er nrt knyttet til den verserende debat om mediekoncentration og til udviklingen inden for bredbndskommunikation , isr i lyset af det , der i jeblikket sker inden for tv- og radiospredning .
I mit hjemland havde vi ambitise planer om at vre i besiddelse af den industrialiserede verdens mest konkurrencedygtige bredbndssystem inden 2005 .
Men der har vret hindringer p vejen mod oprettelsen af det oprindeligt planlagte , virkeligt konkurrencedygtige marked for digitalt tv og mod en begrnset tidlig afskaffelse af det analoge system .
Dette tjener som en advarsel for mange af os og isr Kulturudvalgets medlemmer , som enstemmigt har tilsluttet sig den opfattelse , jeg her redegr for , om , at forbrugerne og borgerne br have en ben og bred debat , idet der til en vis grad tages hensyn til de problemer , vi har haft i forbindelse med tidligere reguleringsforsg , samt de problemer , vi nu str over for .
<P>
Der br opstilles klare retningslinjer for , hvordan et system med ikke-diskriminerende sammenkobling af og kontrol med gateways for bredbnds-tv og andre systemer kan etableres i overensstemmelse med offentlighedens interesser .
Jeg m med skamme erkende , at et af de frste forsg p at opstille standarder , da man frst indfrte satellit-tv , kuldsejlede , fordi de mest magtfulde tv-selskaber p omrdet dengang - og de er der stadig i dag , bare strkere og mere magtfulde - med fuldt overlg besluttede at tilsidestte disse standarder og g videre p deres egen mde .
Med effektiv anvendelse af markedet og mindre avanceret teknologi var de i stand til effektivt at stte en stopper for dette frste forsg p at opstille flles standarder .
Vi nsker ikke at gre den samme fejl igen , og jeg tror , at vi i denne situation nsker at vide , hvordan vi skal g frem .
<P>
Jeg anmoder kommissren om at oplyse , hvordan EU som helhed kan spille en aktiv rolle , sledes at API-operatrerne tilskyndes og hjlpes til at g sammen .
Han m vide , hvilke forbehold der er i denne henseende , og hvorfra de helt prcist stammer .
Det er sandsynligt , at API ' erne p nogle mder vil gentage det , der skete i debatten om betinget adgang og gateways til satellit-tv .
Mange , isr i mit hjemland , vil anfre , at det ikke er ndvendigt med en enkelt godkendt standard , og at det ville vre bedre at tilskynde API ' erne til at g sammen .
Visse skeptikere vil mske mene , at det vil vre i absolut modstrid med visse af deres interesser , at gre dette , og vi m erkende , at vi i givet fald vil satse alt p en strategi , som nogle af de store operatrer heller ikke denne gang nsker at indg i et samarbejde om .
<P>
Hvordan mener kommissren , at det vil vre muligt at opfylde behovet for konkurrence som sikkerhed for pluralitet p baggrund af de teknologiske fremskridt , der - i henhold til dem , der driver det og lever af det - vil opst p det uregulerede marked ?
Jeg mener ikke , vi kan g videre i dette sprgsml uden at tage hensyn til ikke blot de tekniske data , men ogs den mde , monopoler udvikler sig p i dag .
<P>
Hr . Rocards sprgsml vil , hber jeg , bringe debatten videre , og jeg vil i det mindste kunne lytte til kommissren i den tid , jeg fortsat har til rdighed .
Jeg undskylder igen , at jeg er ndt til at g , inden afslutningen af den forhandling , jeg , som De kan konstatere , er blevet inddraget i med meget kort varsel .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden.">
Vi tilslutter os Deres nsker om god bedring til Karin Junker , hr . Whitehead .
<SPEAKER ID=122 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det rede parlamentsmedlems sprgsml drejer sig om interoperabiliteten mellem de interaktive fjernsynstjenester og om MHP ' s rolle .
Sprgsmlet indeholder fem punkter , som jeg vil besvare hver for sig .
<P>
Vedrrende det frste punkt erkender jeg , at vedtagelsen af rammedirektivet om kommunikation er et strkt signal at sende , dels til operatrerne p markedet for digitalt fjernsyn , dels til forbrugerne .
Direktiverne , der indgr i denne ramme , vil gre det muligt at opfylde tre vigtige mlstninger .
Frst og fremmest at give distributrerne af radioudsendelser adgang til netvrkene og de tilhrende installationer ssom elektroniske guider og programmer .
For det andet at undg for meget lovgivning takket vre gennemfrelsen af lsninger om forholdsmssig adgang og endelig at give forbrugerne fordele ved at bidrage til , at der stilles en lang rkke tjenesteydelser til rdighed .
<P>
I henhold til den juridiske position , som er fastlagt i artikel 18 i rammedirektivet om netvrk og elektroniske kommunikationstjenesteydelser , br medlemsstaterne opfordre til benhed vedrrende forsyningen af et interface med applikationsprogrammerne API .
Der vil ikke vre krav om hverken nogen srlig API-teknologi eller brug af en enkelt API .
MHP er en standard , som opfylder kravene til interoperabilitet og benhed p dette omrde .
Derfor opfordrer vi til en frivillig ivrksttelse af denne standard i denne sektor .
<P>
Det andet punkt vedrrer datoen for offentliggrelse af de standarder , der gennemfres vedrrende MHP .
Jeg m svare , at listen over standarder vil blive offentliggjort efter mdet den 2. oktober i den komit , der er ansvarlig for kommunikation .
<P>
Hvad angr det tredje punkt , kan anvendelsen af en ikke-normaliseret API-teknologi give en virksomhed en vis magt p markedet .
Det nvnte direktiv indeholder specifikke lsninger , som kan anvendes af de nationale reguleringsinstanser , til at kontrollere en rkke virksomheders magt p markedet .
Da direktivet er garant for interoperabilitet , og da den giver forbrugerne strre valgfrihed , vil normaliseringen helt sikkert vre medvirkende til , at der ikke opstr monopoler .
Konkurrence er som sdan ikke et lfte om loyal konkurrence .
Der kan vre dominerende aktrer , selv om der er bne standarder .
<P>
Hvad angr punkt fire , har jeg allerede i mit svar vedrrende punkt 1 i sprgsmlet nvnt , at mlstningerne for lovgivningen er benhed og interoperabilitet .
MHP-standarden opfylder behovene for interoperabilitet og benhed p dette omrde .
Derfor giver vi politisk sttte til sektorens frivillige ivrksttelse af denne standard .
Sektoren nsker imidlertid ogs at fortstte dialogen om interoperabilitet , srligt vedrrende migration .
Vi har derfor indledt en debat og en sektoropdelt hring om interoperabilitet .
<P>
Som det femte punkt har Kommissionen i henhold til erklringen af 12. december 2001 forpligtet sig til at offentliggre de relative MHP-standarder p listen over standarder , der offentliggres i EF-tidende i henhold til artikel 17 i rammedirektivet .
I henhold til dette direktiv skal medlemsstaterne opfordre til ivrksttelse af de standarder , der er nvnt p denne liste .
For det andet er Kommissionen forpligtet til et r efter ikrafttrdelsen af dette direktiv at undersge , om interoperabiliteten og valgfriheden for forbrugerne har net et tilfredsstillende niveau i medlemsstaterne .
Hvis dette ikke er tilfldet , kan Kommissionen foresl , at anvendelsen af disse standarder gres obligatorisk .
I henhold til vores forpligtelser vil vi offentliggre listen over standarder efter mdet i den ansvarlige komit den 2. oktober , som jeg lige har sagt .
Behandlingen af disse standarder skal finde sted inden juli 2004 .
<P>
Artikel 18 i rammedirektivet krver , at medlemsstaterne opfordrer til brug af en ben API .
Kommissionen vil alts sammen med komiten indlede en dialog med medlemsstaterne og de nationale reguleringsinstanser .
MHP er naturligvis blandt et af de nvnte emner for denne dialog .
<P>
P nuvrende tidspunkt er en generel vedtagelse af MHP tilsyneladende det mest indlysende middel til at opn interoperabilitet .
Virksomhederne skal tage initiativ til udvikling af migrationsstrategier , for migration som sdan medfrer mange tekniske og handelsmssige problemer .
Vi glder os over de store bestrbelser , som sektoren har gjort , for at n til en lsning p disse problemer og for at indg disse aftaler , bde p nationalt plan og p europisk plan med henblik p et skift til MHP .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , tak for Deres udfrlige svar p foresprgslen fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som har beskftiget sig med , hvordan vi kan finde en vej , der sikrer en fri informationsstrm og valgfrihed for seerne i den digitale tidsalder .
Hvordan kan vi n dette ml ?
Der er ikke behov for yderligere debat , for den havde vi , da vi vedtog beslutningen om telepakken og navnlig om rammedirektivet .
<P>
I dag , og det er grunden til , at vi er kommet med foresprgslen , vil vi hre fra Kommissionen , hvad den kan gre med henblik p at gennemfre vores beslutninger fra dengang .
Og jeg er taknemmelig , for jeg synes , at Kommissionens udredninger her har vist en konstruktiv vej fremad .
<P>
Jeg vil dog gerne gentage , at vi har tre vsentlige beslutninger .
For det frste er bne grnseflader , skaldte API-grnseflader , ikke nok . Disse bne grnseflader skal vre tilgngelige i vid udstrkning , det vil sige interoperable .
Det er det ml , som vi i fllesskab har besluttet i rammedirektivet .
For det andet har vi besluttet , at medlemsstaterne skal fremme indfrelsen af den interoperable teknologi .
For det tredje har vi besluttet , at denne frivillige proces kan vare frem til juli 2004 .
<P>
Parlamentet insisterer p handling med henblik p en frivillig , brugervenlig lsning , som ogs sikrer valgfrihed og pluralisme .
Her er det ndvendigt , som De har bebudet i dag , hr. kommissr , at teknologien , standarderne , som opfylder disse krav , bliver offentliggjort .
Der findes en standard , som allerede har fet licens af Det Europiske Institut for Telestandarder , som er ansvarligt for standarderne , nemlig MHP , hvorfor Parlamentets krav er s klart i den beslutning , som vi stemmer om i dag .
Vi nsker at fremme den teknologi , som helt sikkert opfylder kravene .
Derfor indeholder beslutningen et krav og en appel til medlemsstaterne om s hurtigt som muligt - vi siger inden rets udgang - at fremlgge en handlingsplan for , hvordan dette ml kan ns , s vi har virkelige resultater i juli 2004 .
<P>
Som De ser - og jeg takker her alle kollegerne i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som har medvirket her - henholder vi os til beslutningen og den frivillige gennemfrelse af denne beslutning , men inden for den fastsatte frist og med det fastsatte ml .
Det er det , denne beslutning handler om .
<P>
Vi stoler p , at vi har Kommissionens og medlemsstaternes godkendelse og sttte , i borgernes interesse .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , tak for Deres udredninger i dag . For os er de et meget vigtigt skridt fremad i den flles frivillige proces , som fru Hieronymi har understreget .
Vi har ikke rejst sprgsmlet om en omfattende interoperabilitet i teledirektivet , men vi ved , at den er enorm vigtig for Europa , som stter standarden inden for mediepolitik .
<P>
Kommissionen og regulatorerne , som Europa-Parlamentet , var mske ikke beslutsomme nok i starten .
Men det er vi nu , for tiden er ved at lbe ud .
Sommeren 2004 er der langt fr , end vi ved af det .
Lad os kalde det styring , som vi har brug for i denne frivillige proces . Det er et klart mediepolitisk budskab , som vores institutioner venter p , og som vi forlanger i fllesskab .
<P>
Vi har talt om en flles standard .
Vi har konsekvent undget ordet simpel .
Vi nsker ikke at vre for tidlig p den .
Men det handler ikke om at vre for tidlig p den , det handler om at vre logisk .
Som fru Hieronymi sagde , kunne vi have sat en standard , som taler dette flles sprog , et ensartet sprog , nemlig MHP .
Vi har her brug for flere klare politiske signaler .
Vi valgte et flles system til mobiltelefoner , og vi br gre det samme her og nu .
Fr industrien investerer yderligere , og vi har forskellige andre API-grnseflader , som ikke kan kommunikere med hinanden p en mde , som vi nsker det , for jo flere konomiske kendsgerninger , tal og data der bliver lagt p bordet , desto svrere bliver det for politikerne at gribe direkte ind her .
Denne flles frivillige proces krver klare signaler fra os .
Jeg lste for nylig et citat af Dem i et fagblad , hvor De henviser til , at Kommissionen kan fastlgge bindende europiske standarder her , hvis borgernes valgfrihed og interoperabiliteten ikke er realiseret inden 2004 .
<P>
Jeg tror ikke , at det vil komme s vidt .
Vi br kunne finde en flles lsning inden da .
Vi m mdes p halvvejen .
Et stort flertal blandt markedsaktrerne gr ind for MHP , og det br vi sige klart og tydeligt .
Jeg tror , at man forventer dette svar af os .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for at deltage i denne forhandling , ikke som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , men som en af ordfrerne om pakken om elektronisk kommunikation og medlem af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi svel som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Jeg vil blot sige til mine kolleger i Kulturudvalget , der er til stede , at dette sprgsml ikke henhrer under Kulturudvalget alene .
Det ville vre godt , hvis de tilskyndede til mere deltagelse i deres arbejde inden for Parlamentet .
Dette sprgsml er blevet behandlet indgende i Kulturudvalget .
Jeg er glad for at have fet lejlighed til at arbejde med mange kolleger og yde et bidrag .
<P>
Dette sprgsml er dog betydeligt mere vidtrkkende .
Frst og fremmest forekommer det mig , at hele tanken om en Multimedia Home Platform ( MHP ) kan sidestilles med en form for vidundermiddel , der med et slag vil skabe universel tilgngelighed for digitalt tv . Fru Echerer gav os en fornemmelse heraf for lidt siden .
Dette er p ingen mde i overensstemmelse med virkeligheden .
Det er ikke som med mobiltelefoni .
Der skal ikke blot indfres en GSM-standard , for vi har allerede digital-tv-systemer p markedet , der leverer ydelser i overensstemmelse med forbrugernes nsker og med en forholdsvis hj interaktiv standard .
I mit hjemland har 9 millioner mennesker allerede systemer , der fungerer i henhold til andre standarder end MHP .
Den endelige standard - den fuldt interaktive standard - for MHP er endnu ikke offentliggjort , og dog er der kolleger her , der nsker at haste videre og standardisere den .
Det er ikke realistisk .
<P>
Jeg finder desuden hele tanken om , at vi p en eller anden mde nsker at plgge tv en srlig forretningsmodel , urealistisk .
Beslutningen indeholder et ret undvendigt angreb mod vertikal organisation og mod min gruppe , og jeg hber , at Parlamentet vil forkaste dette element .
<P>
Som kommissren ppegede tidligere , er dette et emne , som jeg og andre medlemmer har behandlet i relation til pakken om elektronisk kommunikation .
Vi har indfjet konkurrenceprgede elementer for at forhindre vertikale operatrer i at udnytte deres dominerende stilling p markedet .
Der er ogs must carry-regler , som vi forventer medlemsstaternes myndigheder gennemfrer .
Vores frste budskab til Kommissionen m vre , at vi krver dem overholdt .
De er kritiske .
Det er ikke vores opgave at gennemtvinge en bestemt forretningsmodel .
Det er ikke derfor , vi er her .
<P>
I sprgsmlet om applikationsgrnseflader og teknologi er ngleordet " interoperabilitet " .
Det er ikke en flles standard , og en flles standard er ikke ensbetydende med , at man automatisk opnr et forenklet forfattersystem og interoperabilitet .
Vi har allerede tre medier i Det Forenede Kongerige - kabel , jordbaseret digital - en yderst anvendelig adgang til det digitale system - og satellit .
De har alle tre forskellige grnseflader .
Kommissionen br fremme , det jeg kalder et vrktjsst til digitale forfattere .
Dette vi give de digitale forfattere mulighed for at komme videre og opstille flles principst , som kan danne rammen om udvikling af programmer for enhver platform .
Det er den slags praktiske tiltag , Kommissionen br arbejde videre med .
Den skal selvflgelig fre tilsyn med , hvordan MHP udvikler sig , og hvorvidt der er behov for yderligere tilskyndelse .
Men vi er allerede godt p vej ind i den digitale revolution , og den indblanding , som visse af mine kolleger her foreslr - heldigvis ikke i beslutningen - vil ikke bane vejen frem .
Vi m vre realistiske i vores analyse af , hvad der foregr p markedet , og hvad forbrugerne kber i dag .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , som reprsentant for en blomstrende , men ogs strkt truet medieby - nemlig Mnchen - hilser jeg foresprgslen fra Kulturudvalget og dagens forhandling velkommen .
Jeg vil gerne sige n ting helt klart : Europa-Parlamentet har en meget lang tradition inden for mediepolitik , isr hvad sprgsml om tv i Europa angr .
<P>
Det begyndte tilbage i starten af 1980 ' erne med den meget profetiske betnkning om europisk tv , som det davrende parlamentsmedlem fra Heidelberg og tidligere kulturminister i delstaten Baden-Wrttemberg , professor Hahn , stod bag .
Den var langt forud for sin tid , selv om nogle af forslagene fra dengang for lngst er blevet overhalet af udviklingen .
Men i de mellemliggende rtier har Parlamentet meget konsekvent slet til lyd for europisk tv , herunder med teledirektivet og direktivet " tv uden grnser " .
<P>
Hvad var de to kerneelementer ?
Vi har for det frste helt klart sagt , at vi vil undg misbrug af en ndvendig , rigtig og vigtig teknologi ved ogs at indfre helt klare etiske normer .
For det andet har vi gang p gang gentaget , at det er et sprgsml om konkurrence , og ikke kun konkurrence inden for Europa , men om Europas konkurrenceevne i sig selv .
Vi kan i dag se , at dette europiske marked i stadig hjere grad er udsat for fare fra ikke-europiske udbydere og ikke-europiske monopoler .
<P>
Derfor er jeg af den opfattelse , at vi virkelig m g den vej , der er foreslet i dag , nemlig over frivillig tilnrmelse og harmonisering , hvilket dog ikke m misbruges til ikke at gre noget .
Derfor vil jeg meget eftertrykkeligt sttte det , som fru Hieronymi har sagt .
Vi har virkelig brug for en frist .
Vi ved om medlemsstaterne - hvoraf der er 15 nu , men inden lnge vil der vre 25 eller 30 - at de desvrre ikke er s hurtige i vendingen , nr det drejer sig om handlingsplaner .
<P>
Nu hvor vi satser p frivillighed , br vi virkelig give medlemsstaterne denne frist til rets udgang , hvad fremlggelsen af handlingsplanen angr .
Ellers m vi allerede i starten af nste r gre os tanker om , hvordan vi fremskynder processen .
Jeg er enig med fru Echerer i , at Kommissionen forhbentlig ikke bliver ndt til at gribe ind med bindende forslag og standarder , men jeg frygter , at det kan komme s vidt .
<P>
Jeg vil derfor endnu en gang appellere til medlemsstaterne om at fremlgge handlingsplanen inden rets udgang .
Vi m gre det helt klart , at Europas konkurrenceevne i sig selv ligger os lige s meget p sinde som den kulturelle mangfoldighed i Europa , den kulturelle mangfoldighed , som gr Europa til det det er , samt - og det er ogs et vigtigt punkt i denne beslutning - de sm og mellemstore virksomheders muligheder .
Og her ligger udfordringen for de sm og mellemstore virksomheder .
Vi i Europa-Parlamentet ser os som fortalere for de sm og mellemstore virksomheder , som mske er blevet skrmt af de dimensioner , der her ligger foran os .
<P>
Hr. kommissr , tak for Deres klare og prcise svar , men tillad mig at sige helt klart , at hvis medlemsstaterne ikke fremlgger handlingsplanen inden rets udgang , s m vi mdes p ny i januar for at drfte , hvordan EU skal komme videre .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , i modstning til hr . Posselt reprsenterer jeg ikke den truede medieby Mnchen , men mediebyen Kln .
Selv om jeg ikke kommer fra selve Kln , hr . Posselt er jo heller ikke fra selve Mnchen , s har jeg dog som rheinlnder ligesom fru Hieronymi en regional tilknytning som hr .
Posselt .
<P>
Og den eneste grund til , at jeg str her og taler om et kulturpolitisk emne , er , at jeg har mttet springe ind for min kollega , fru Junker , der er syg , og hvis sygdom er for alvorlig til , at hun kan vre til stede .
S , hr. formand , hvis De hrer en tale fra mig , som er helt ved siden af , hvor jeg angriber de kristelig-demokratiske kolleger i den sdvanlige principdebat mellem hjre og venstre , s skyldes det , at jeg p dette srlige omrde ikke er den ekspert , som jeg mener at vre p andre omrder .
<P>
Jeg takker for tilslutningen .
<P>
Fru Junker har bedt mig sige flgende p hendes vegne : Den audiovisuelle sektor er et vkstmarked og en strk konomisk faktor . Hr .
Harbour gjorde det helt klart i sin tale , at det ikke er et sprgsml om at skabe markedet , men et sprgsml om , hvem der udver hvilken indflydelse hvilke steder p markedet .
Her vil jeg gerne nvne et tal : 65 milliarder euro er den anslede omstning i den audiovisuelle sektor alene i r , hvad angr BNP .
Og den audiovisuelle sektor er en beskftigelsesbranche med 950.000 beskftigede .
Det er denne sektor , som vil regulere adgangen til informationerne for den brede masse af mennesker i fremtiden .
<P>
Gennemsnitsmennesket , har fru Junker fortalt mig , ser tv 206 minutter om dagen og hrer radio i 3,5 time .
Jeg hrer ikke til gruppen af gennemsnitsmennesker .
<P>
( Bifald )
<P>
Det ml , som vi skal tilstrbe , og som flere kolleger har gjort rede for , er en flles europisk API-grnseflade , eller Application Programming Interface , som det s flot hedder .
Ligesom vi har et flles mobiltelefonsystem , det skaldte GSM , s har vi brug for n API-grnseflade og ikke 15 forskellige i EU .
Hvis vi vil have et konkurrencedygtigt marked , s har vi brug for et flles system . Derfor kan forskellen mellem os og hr .
Harbour let forklares , for det , som hr . Harbour har sagt , er netop holdningen hos dem , som insisterer p , at isolationisme , af insulr art , forhindrer dannelsen af denne API-grnseflade .
<P>
MHP er den eneste bne og interoperable standard , som opfylder de krav , som man m stille til dette system .
Europa-Kommissionen br , og som kommissren allerede har forklaret s prcist i sit svar p de fem sprgsml fra hr . Rocard , hurtigt tage initiativet og indfre denne standard .
Jeg deler hr . Posselts opfattelse af , at hvis medlemsstaterne ikke kommer i gang inden for rimelig tid , s m vi tage initiativet .
<P>
Bemrkningen om , at tv er informationskilde nummer t , glder ikke kun for seere under valgudsendelser p valgaftener i Forbundsrepublikken Tyskland . Adgangen til tv , adgangen til dette demokratiske , pluralistiske informationssystem er en grundlggende demokratisk rettighed for alle Europas borgere , der skal forankres i demokratiets pluralitet .
Adgangen skal vre sikret , uanset i hvilken form tv bliver tilbudt i fremtiden .
Og hvis tv ' s fremtid er digital , s er adgangen til dette digitale tv-system et essentielt sprgsml om demokratiske rettigheder , om pluralitet og om borgernes selvbestemmelsesfrihed med hensyn til informationer .
<P>
Kun p den mde kan vi i fremtiden sikre , at udbyderne p markedet p den ene side kan tilbyde alle forbrugere et komplet udvalg , og at forbrugerne , borgerne p den anden side kan gre brug af disse tilbud med strst mulig frihed .
Vi socialdemokrater i Parlamentet vil igen minde kommissr Liikanen om , at han har lovet at gennemfre en flles standard inden 2004 .
Hvis mediesektoren ikke kan blive enig om en ensartet tilgang , s vil vi g et skridt videre .
Som hr . Posselt sagde , som fru Echerer sagde .
<P>
Hr. kommissr , Socialdemokraterne i Parlamentet opfordrer Dem derfor til at handle s hurtigt som muligt , s vi kommer videre s hurtigt som muligt i et af de mest essentielle sprgsml om det europiske informationssamfunds fremtid , men ogs p en s pluralistisk og en s demokratisk mde og , hr . Harbour , s ensartet som muligt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=128 NAME="Liikanen">
Hr. formand , da jeg kan konstatere , hvor stor interesse der er for dette emne , vil jeg benytte muligheden for at kommentere det beslutningsforslag , der skal til afstemning .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med Europa-Parlamentet i , at digitalt tv som sdan , herunder interaktivt tv , indebrer fantastiske muligheder for at udvide informationssamfundets rkkevidde .
Kommissionen er allerede aktivt involveret i at styrke digitalt tv ' s rolle og fremme interoperabilitet .
Her skal isr henvises til handlingsplanen eEuropa 2005 .
Her anerkender man fuldt ud digitalt tv ' s betydning for at n Lissabon-mlene , f.eks. som en alternativ platform , hvor borgerne kan modtage offentlige onlinetjenester .
Medlemsstaterne er blevet anmodet om at offentliggre deres omstillingsplaner ved udgangen af 2003 .
<P>
Kommissionen har ligeledes til hensigt at vedtage en meddelelse om digital omstilling .
En anden meddelelse , som vi arbejder p i jeblikket , og som skal drftes i Det Europiske Rd i Kbenhavn senere i r , vil analysere de sidste hindringer for at bne platforme for digitalt tv og tredimensional mobil kommunikation .
<P>
I de svar , jeg netop har givet p forskellige parlamentariske foresprgsler , har jeg redegjort for de skridt , vi er i frd med at tage vedrrende interoperabilitet i forbindelse med interaktivt tv .
Det er vigtigt , at interoperabilitet udvikles hnd i hnd med udviklingen af markedet for interaktivt tv .
<P>
Eftersom interoperabilitet p omrdet interaktivt tv er omfattet af direktivet om rammebestemmelser for elektronisk kommunikation , br vi undg overlapning ved ogs at lade direktivet om tv uden grnser omfatte dette emne .
Min kollega , Viviane Reding , og jeg vil sikre komplementaritet og kohrens mellem de forskellige pakker om elektronisk kommunikation , der vedrrer sprgsml om transmission og adgang , og regulering af indholdet - for ml af almen interesse omfattet af direktivet om fjernsyn uden grnser , som vil blive taget op til fornyet behandling nste r .
<P>
Flgelig hilser Kommissionen beslutningen velkommen og henstiller til , at udviklingen af digitalt tv og digitalt tv ' s tilgngelighed for den brede offentlighed bliver et hjt prioriteret emne p den politiske dagsorden .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen nskede jeg at meddele , at jeg ville stemme imod .
Jeg nskede at tilkendegive dette offentligt .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
De har naturligvis ret til at fortlle , hvordan De ville stemme , men det ndrer ikke afstemningsresultatet .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved , at det ikke ndrer noget p resultatet , men der kom en del kolleger ind i mdesalen efter afstemningen .
Jeg vil foresl , at vi ogs vender tilbage til faste , plidelige afstemningstidspunkter torsdag eftermiddag , navnlig da man ikke kan hre klokken alle steder .
Jeg anmoder sledes indtrngende om , at planen igen bliver lavet p en mde , s kollegerne ved , hvornr der er afstemning , og hvornr der ikke er afstemning .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt , jeg vil navnlig gerne takke Dem for det frste , De sagde , nemlig at afstemningsresultatet ligger fast , og at vi ikke kan ndre det .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne g et skridt lngere end hr .
Posselt . Jeg vil gerne protestere over , at der sker afstemning nu .
Iflge dagsordenen finder afstemningen sted kl . 16.30 , og jeg kan forsikre Dem om , at man ikke kan hre klokken ovenp p kontorerne .
Jeg ved ikke , hvor Deres kontor ligger , eller om De kan hre klokken dr .
Vi har indstillet os p afstemning kl . 16.30 , og det er forkert , at der sker afstemning nu , da ikke alle i bygningen er net frem til mdesalen .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden.">
Fru Sommer , i dagsordenen str der tydeligt , at afstemningen finder sted kl . 16.30 eller ved forhandlingens afslutning .
Mit kontor ligger p 12. sal , og jeg m sige , at klokkens ringen endda generede mig lidt , eftersom den ringede uafbrudt i 15 minutter .
Det er efter min mening for meget !
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , De har i princippet foregrebet min pointe .
Ikke desto mindre har hr . Posselt ret .
Vi er ndt til at drfte dagsordenen for torsdag eftermiddag .
Jeg vil ikke modsige den rede kollega Whitehead , som i starten af forhandlingen sagde , at han var ndt til at aflevere sin tale og s tage af sted for at n et fly , men det er efter min mening simpelthen utroligt , at et parlament skal indrette sit arbejde efter nogle kollegers flyforbindelser .
<P>
Vi i De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil derfor drfte problemet med vores forretningsordenseksperter .
Det br andre grupper ogs gre , s vi kan vende tilbage til den gamle ordning for torsdag eftermiddag .
Ellers kan vi spare os ulejligheden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener , at der er mere grundlggende sprgsml , der br stilles p baggrund af vores kollegas indlg .
Hvis man betragter den samlede forhandlingstid i september I og september II og det faktum , at vi afslutter nu , m man sprge , hvorfor vi overhovedet skulle have to mdeperioder i september .
Det er simpelthen ikke ndvendigt med den nye forretningsorden .
<P>
M jeg anmode Dem , hr. formand , om at forelgge Prsidiet , at vi allerede nu kan mrke den yderst nskelige virkning af Corbet-betnkningen om ndring af forretningsordenen .
Vi br foretage en evaluering af , hvor mange uger det er ndvendigt at arbejde her , fordi vi , hr. formand , i Parlamentet desperat mangler tid til udvalgsarbejdet .
Vi har latterligt lidt udvalgstid fra nu og indtil jul til at behandle ...
<P>
( Protest fra hr . Posselt )
<P>
Det er rigtigt , hr . Posselt , og jeg vil vise Dem mit udvalgs arbejdsplan .
Vi har latterligt lidt udvalgstid , og vi burde ikke sidde her og spilde tiden med at vente p , at der sker noget , nr vi kunne gre et serist stykke politisk arbejde i Bruxelles . Jeg mener i modstning til hr .
Schulz , at et virkeligt demokratisk parlament br foretage en seris evaluering af sin arbejdsbyrde og - jeg takker for afbrydelsen , hr . Posselt - jeg mener , at mange er enige med mig .
De fleste er allerede get , fordi de ikke vil spilde deres tid her en torsdag eftermiddag .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , p et mere jordnrt plan vil jeg tilslutte mig beklagelserne over ndringen af afstemningstidspunktet i n henseende .
Da klokken ringede - og jeg hrte den rent faktisk p mit kontor - kiggede jeg p skrmen for at se , hvad der foregik . Det eneste , jeg s , var min rede kollega , hr .
Harbour , der talte med stor autoritet om det pgldende emne . Der var ingen angivelse af , at afstemningen var nste punkt p dagsordenen .
Der kunne efter mine begreber lige s godt vre tale om en brandalarm eller noget andet .
Mske kunne skrmene have givet os bedre information om de forestende punkter ?
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Det var tydeligt angivet p skrmen , hr . Chichester .
Jeg ved ikke , om der var noget i vejen med Deres skrm , men afstemningen var tydeligt angivet p skrmen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan bekrfte , at afstemningen faktisk blev vist p fjernsynsskrme .
Det er for vrigt takket vre det , at jeg opdagede , at det var p tide , at jeg gik til mdesalen for at stemme .
<P>
Nr det er sagt , har jeg bedt om ordet blot for at sige til mine britiske kolleger , at hvis de mener , at de spilder tiden her og ikke har tilstrkkelig med tid til udvalgsarbejde , foreslr jeg dem at aflyse mdeperioderne i Bruxelles .
P den mde ville vi f tilstrkkeligt med tid til i Bruxelles at arbejde i udvalgene , og vi kunne bruge al vores tid lige til fredag morgen her i mdesalen i Strasbourg .
Jeg tror , at der ikke lngere ville vre problemer . Vi ville ikke spilde tiden , og vi ville arbejde under meget gode vilkr .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Jeg kan se , at der med rette er et vist engagement .
Hvis ikke De gr indsigelse , vil jeg give ordet til to talere mere , hvorefter vi stopper .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , det er en meget naiv diskussion , der bliver frt af dem , som altid er imod Strasbourg .
Hvad har man da vedtaget ?
Der er blevet indkaldt til yderligere minimder i nste mdeperiode i Bruxelles .
Der er med andre ord nogle f , som aldrig forspilder en mulighed for at vende alt imod Strasbourg .
<P>
Der er dog noget , som efter min mening er langt mere alvorligt : Vi har fet at vide , at vi ikke kunne have en aktuel og uopsttelig debat denne torsdag , fordi vi allerede havde en under den frste mdeperiode i september .
Jamen , tror De virkelig serist , at sprgsml vedrrende verdenshistorien , aktuelle og uopsttelige sprgsml , afhnger af , om vi har den re at udtale os om aktuelle sprgsml eller ej ?
Jeg havde fundet det vigtigere at udnytte tiden i eftermiddag til at behandle andre vigtige aktuelle og uopsttelige sprgsml , som normalt gr fljten , fordi vi aldrig har tid til dem .
For dem , som har lyst til at bemrke det , som vi m have , havde vi haft tid i dag .
Parlamentsmedlemmer br kunne tale om vigtige emner , nr der er anledning til det .
I dag kunne have vret en glimrende lejlighed .
<P>
Jeg appellerer derfor til at give aktuelle og uopsttelige sprgsml den tid , der er ndvendig for at sikre , at menneskerettighedssprgsml ikke bliver ofret , blot fordi nogle skal skynde sig hjem til valgkredsene .
De kan jo tilbringe timer i valgkredsene .
Men de , som nsker at tale , fordi de mener , det er det rigtige , skal have chancen , srligt om torsdagen . Torsdagene slutter ikke ved nogle f fly med afgang kl .
16.00. De br slutte kl . 18.30 .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden.">
Det sprgsml , som De rejser nu , hr .
Mann , rejste hr . Posselt allerede for lidt siden , og det gjorde han i vrigt med samme engagement som Dem .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne flge op p det , som hr . Harbour sagde .
For det frste , hr . Harbour , s hrer De til dem , som lgger stor vgt p traktaten , og hvis De lser traktaten , s vil De se , at vi har 12 regulre mdeperioder om ret , og hvis der er behov for det , kan vi afholde yderligere mdeperioder i Bruxelles .
Hvis vi stryger disse seks dage i efterret , ville vi have tid til udvalgene , tid til valgkredsuger og alt det andet og kunne udnytte tiden effektivt her i stedet for .
<P>
For det andet skulle der have vret en aktuel og uopsttelig debat p dagsordenen i eftermiddag , f.eks. om kuppet i Cte d ' Ivorie .
Vi fik i dag at vide , at det skal behandles den 9. oktober .
Det vil sige , at Formandskonferencen har besluttet at behandle dette uopsttelige emne den 9. oktober , alts om 14 dage i stedet for i eftermiddag , hvor det uden videre havde vret muligt .
<P>
For det tredje var der ingen sprgetid i denne uge , hverken til Rdet eller til Kommissionen .
Det er , som jeg sagde tidligere , en grundlggende parlamentarisk rettighed , og den kendsgerning , at der ikke var nogen sprgetid , var en overtrdelse af forretningsordenen .
Hr . Harbour , jeg er meget stolt af sprgetiden , for den afspejler en lang parlamentarisk tradition i Storbritannien .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden.">
Denne diskussion p tvrs af grupperne er meget interessant !
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , jeg vender tilbage til emnet .
Nr jeg hrer hr .
Harbour , hr .
Mann , hr .
Posselt og fru Grossette , s ved jeg nu , hvorfor gruppeformanden , hr . Poettering , altid ser s bleg ud .
<P>
Interne diskussioner i Gruppen for Det Europiske Folkeparti er s livlige , at det er en fornjelse at lytte til dem .
Mske De en dag inviterer os til et mde i Deres gruppe , s vi kan f lidt del i Deres glde .
<P>
( Bifald )
<P>
Men vi m lre n ting af debatten , og denne bemrkning er rettet eksplicit til Den Socialdemokratiske Gruppe .
Corbett-reformen har vret en hjlp , det kan vi se hver dag ved middagstid , nr der er afstemning .
Vi har sparet tid .
Men at spare tid og s ikke at udnytte den til parlamentarisk arbejde , det er forkert .
<P>
( Bifald )
<P>
Derfor mener jeg - det vil vi ogs gre i Den Socialdemokratiske Gruppe - at bde De , hr. nstformand , i Parlamentets Prsidium og ogs grupperne p ny skal stte udformningen af dagsordenen under debat p Formandskonferencen , for sdan , som det er i dag , kan det ikke fortstte i fremtiden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne svare Dem , hr . Schulz , og ogs hr .
Harbour og de andre , som nvnte Prsidiet . Det er vores gruppeformnd , som fastlgger dagsordenen p Formandskonferencen , og sledes ikke Prsidiet .
Prsidiet har andre og mindre opgaver .
Derfor br De lade denne debat finde sted internt i Deres grupper , s gruppeformndene bliver informeret om den situation , der er opstet her i eftermiddag , og som alle trods alt synes var en smule mrkelig , nr man ser bort fra de forskellige synspunkter . Hr .
Schulz provokerede selvflgelig , og hr . Elles tager nu provokationen op .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
For det frste er hr . Schulz , idet han er vidne til den livlige debat i vores gruppe , som finder sted offentligt og internt , meget vel klar over , at vi allerede har tiltrukket et af hans medlemmer , hr .
Balfe , som nu er medlem af vores gruppe . Alle , der nsker at krydse gulvet , er velkomne , idet vi nsker samme samlede flertal her i Parlamentet som i Kvstorkollegiet !
<P>
For det andet har hr . Schulz fuldstndig ret i , at vi br fylde tiden ud .
Mske er det grunden til , at hr . Poettering ser lidt bleg ud , mske er det overanstrengelse .
For s vidt angr tiden , br vi udnytte den fuldt ud , mens vi er i Strasbourg , ellers vil det bare f indvirkning p de andre mdeperioder , hvor vi s vil skulle gre ting , vi ikke ellers ville gre .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , Deres mlstning om at fortstte til kl . 16.00 - for der er ingen tvivl om , at dette var mlstningen - er blevet net .
