<CHAPTER ID=3>
Verdenstopmdet - klimandring
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om konklusionerne fra verdenstopmdet om bredygtig udvikling ;
<P>
betnkning ( A5-0237 / 2002 ) af Hulthn for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om ivrksttelse af det europiske klimandringsprograms frste fase ( KOM ( 2001 ) 580 - C5-0164 / 2002 - 2002 / 2072 ( COS ) ) .
<P>
Ved denne forhandlings begyndelse er det mig en glde at give ordet til rdsformanden , hr . Haarder , vores tidligere kollega og nstformand for Europa-Parlamentet , der nu taler p Rdets vegne som rdsformand .
<SPEAKER ID=8 NAME="Haarder">
. Mange tak , hr. formand , for denne meget venlige velkomst .
Verdenstopmdet i Johannesburg fandt sted 26. august - 4. september 2002 .
Der var meget stor deltagelse fra parlamenter , ngo ' er og erhvervslivet .
Det danske formandskab - den danske miljminister - lagde meget stor vgt p at holde tt kontakt med Europa-Parlamentets deltagere .
Det tror jeg , flere af de tilstedevrende vil kunne bekrfte .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere Parlamentet for Lannoyes betnkning , der blev vedtaget i april . Den var et vigtigt dokument i hele processen .
Vi stod over for en kmpe udfordring .
Som ledende aktr skulle vi fremme de synspunkter , der blev fastlagt p de forudgende rdsmder for milj- , udviklings- og udenrigsministre og i Sevilla .
Vi skulle skabe et godt resultat , f strst mulig indflydelse , og det var ikke s let i betragtning af de mange synspunkter og divergerende interesser , vi alle kender .
<P>
Beslutningen om at holde topmdet blev som bekendt truffet af FN ' s Generalforsamling i efterret 2000 , samme r hvor Millenniumtopmdet vedtog de otte millenniumml om fattigdomsreduktion frem til r 2015 .
Mandatet til Johannesburg fra Generalforsamlingen var bl.a. at identificere nye udfordringer og muligheder for bredygtig udvikling , samt politikker og midler til at sttte udviklingslandene og lande med overgangskonomier i deres bestrbelser .
<P>
Parallelt med forberedelsesprocessen til Johannesburg afholdtes to andre internationale mder p ministerniveau : WTO-ministermdet i Doha i november 2001 , som vedtog dagsordenen for forhandlingsrunden om handel og udvikling , og udviklingsfinansieringskonferencen i Monterrey i marts , hvor der blev indget en historisk aftale om finansiering og god regeringsfrelse .
Samtidig fremkom - for frste gang i mange r - nye og substantielle bistandstilsagn fra de rige lande .
Disse tilsagn vil fra 2006 forge det samlede bistandsvolumen med ca . 25 pct. rligt .
<P>
Vi havde i EU strke nsker om at faststte ml for udviklingen p en rkke omrder , som ikke er dkket af millenniummlene eller af tidligere vedtagelser .
Vi havde nsket at fastholde tidligere opnede resultater med hensyn til menneskerettigheder , arbejdstagerrettigheder , ligestilling og god regeringsfrelse , og vi havde nsker om at sikre en effektiv opflgning .
<P>
Vi fik p en rkke punkter nskerne indfriet , og jeg vil nu nvne de vsentligste .
<P>
Med hensyn til globalisering lagde vi vgt p at afspejle de positive muligheder , der ligger i globaliseringen og p at understrege den sociale dimension og virksomhedernes ansvar .
<P>
Fattigdomsbekmpelse fik vi defineret som afgrende for bredygtig udvikling i en sammenhng , der omfatter svel stigning i velstanden som adgang til rent drikkevand , sanitet , energi , bedre sundhed og ligestilling .
<P>
Vi fik etableret en rkke konkrete og tidsbestemte ml inden for omrderne fattigdom , sundhed , milj og naturressourcer .
Blandt de vsentligste er mlstningen om at halvere andelen af mennesker uden adgang til basale sanitre faciliteter inden 2015 .
Det skal ses som et supplement til millenium-mlstningen om inden 2015 at halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand .
Endvidere blev der vedtaget mlstninger om inden 2015 at genoprette og regulere fiskebestande , som kan sikre et bredygtigt fiskeri , inden 2020 at sikre et absolut minimum af risici og skadevirkninger p sundhed og milj ved produktion af kemikalier , og inden 2010 at reducere tabet af biodiversitet vsentligt .
<P>
Hertil kommer en aftale om at etablere et 10-rigt rammeprogram for bredygtig produktion og forbrug , som tager fat p den helt afgrende problemstilling vedrrende afkobling mellem konomisk vkst og nedslidning af miljet .
<P>
De vanskeligste forhandlinger frtes uden tvivl om mlet vedrrende vedvarende energi .
P grund af modstand fra isr USA , Japan og OPEC-landene blev der ikke vedtaget et konkret tidsfastsat ml , men vi fik en mlstning om snarest at ge den globale andel af vedvarende energi .
Det er dog vrd at bemrke , at det for frste gang er lykkedes os p et internationalt topmde at f en s strk tilkendegivelse til fordel for vedvarende energi .
Det er den strkeste tilkendegivelse , der endnu er vedtaget .
Herudover afgav EU i samarbejde med en rkke andre lande en erklring om at arbejde videre med sagen .
<P>
Med disse ml og mlstninger fra Johannesburg er der sammen med millenniummlene sat en konkret dagsorden for de nste 10-15 rs arbejde med nationale , regionale og internationale indsatser .
<P>
Vi fik bekrftet tilsagnene vedrrende handel og subsidier fra Doha om at ge markedsadgangen for ulande og sttte udfasning af handelsforvridende subsidier .
Johannesburg satte et forstrket politisk fokus p selve WTO-processen og dens betydning for udviklingslandene .
I de kommende forhandlinger har vi sledes en strk forpligtelse til at leve op til disse forventninger .
<P>
Vi fik bekrftet aftalen fra Monterrey om udviklingsfinansiering og betydningen af god regeringsfrelse for at tiltrkke investeringer og finansiering .
De donorer , der havde givet nye tilsagn om finansiering i Monterrey , bekrftede dette .
Hertil kom , at en rkke EU-lande under topmdet tog initiativ til i fllesskab at skaffe yderligere frivillige bidrag p ca .
80 millioner USD for at hve den globale miljfacilitet til det niveau p 3 milliarder USD , som oprindeligt havde vret mlet for genopfyldningen .
<P>
Endelig fik vi slet fast , at den sociale dimension skal fremmes , og at den tidligere opnede konsensus om kvinders rolle , rettigheder og ligestilling skal fastholdes .
EU afgav en erklring herom , da sprgsmlet om kvinders rolle ikke fik s strk en placering , som vi helst havde set .
<P>
Der lgges vgt p det nationale ansvar for god regeringsfrelse , respekt for menneskerettigheder og fundamentale friheder .
Det lykkedes at fastholde , at de nationale bredygtighedsstrategier - som kan vre formuleret som fattigdomsstrategier - skal vre klare til gennemfrelse i 2005 .
Jeg skal i vrigt tilfje , at de oprindelige folk jo ogs blev nvnt i erklringen .
<P>
Med hensyn til partnerskaber blev der lagt op til et strkere samspil mellem offentlige aktrer , private organisationer og private virksomheder i gennemfrelsen af de opstillede ml .
EU lancerede derudover to nye ambitise initiativer inden for prioritetsomrderne vand og energi , nemlig det skaldte " Water for Life " og " Energi til Fattigdomsbekmpelse og Bredygtig Udvikling " .
<P>
Jeg er enig med Parlamentet i , at det afgrende er gennemfrelsen , at gre ord til handling .
Der blev i Johannesburg skabt et momentum for en mere effektiv gennemfrelse af dagsordenen for bredygtig udvikling .
Den private sektor kommer kraftigere p banen .
Der var en klar melding fra virksomhederne om , at de har et ansvar i deres investeringer og produktion for lokalsamfund og for milj .
<P>
Den internationale opflgning vil ske i FN-regi .
Det er et vigtigt sprgsml , der skal arbejdes videre med .
Ogs Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen br inddrages .
<P>
Ordene skal gres til handling .
Formandskabet vil lgge stor vgt p effektiv opflgning af bde den interne og den globale dimension af EU ' s forpligtelser for gennemfrelsen af bredygtig udvikling .
I den sammenhng phviler der os en srlig forpligtelse til at flge op p vore egne initiativer vedrrende vand og energi .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg gerne nvne , at der i gr var ASEM-topmde mellem 25 europiske og asiatiske stats- og regeringsledere .
Det topmde blev forberedt p et mde mellem konomiministrene fra de samme lande under mit forsde i torsdags , og jeg vil gerne sige , at store dele af den dagsorden , vi her har drftet , blev drftet med vore asiatiske partnere , og det blev besluttet at indlede en stribe forberedende aktiviteter mellem EU og Asien , sledes at vi kan vre sikre p , at vi fr fremskridt i Cancn og andre steder , hvor WTO-processen skal fortsttes .
Til sidst vil jeg gerne sige , at det er vigtigt , at vi i Europa gr os klart , nr vi taler om disse ting , at vel er vi store , men vi har brug for partnere , som vil det samme som os .
Og det glder mig og kommissr Pascal Lamy meget , at vi kom s langt , som vi gjorde med vore asiatiske kolleger i sidste uge og i gr .
Jeg synes derfor , at der er grund til en lille smule optimisme med hensyn til muligheden for at tage vsentlige skridt ogs i de kommende r .
<SPEAKER ID=9 NAME="Wallstrm">
- ( EN ) Hr. formand , vi glder os over denne mulighed for at prsentere Kommissionens vurdering af resultaterne af verdenstopmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg , der sluttede for tre uger siden .
<P>
P en mde er det lidt tidligt at komme med en endelig vurdering af resultatet .
Tiden og vores egne ihrdige bestrbelser vil vise , om dette topmde skaber de resultater , der udeblev i Rio de Janeiro .
Som vi sagde flere gange hen imod slutningen p forhandlingerne , har vi alle ordene , og nu er det vores flles pligt at omstte ordene i effektive handlinger .
<P>
Jeg vil ikke forsge at forenkle tingene undigt og sammenfatte hele topmdet i t ord som en succes eller en fiasko , men Kommissionen mener generelt , at vi kan vre tilfredse med resultaterne af topmdet i Johannesburg .
Det lykkedes os at skabe et nyt momentum i den bredygtige udvikling , og resultaterne fra topmdet frer os i den rigtige retning .
<P>
Folk vil selvflgelig sammenligne med topmdet i Rio i 1992 .
I perioden efter Rio ld den umiddelbare vurdering fra bl.a. nogle ngo ' er , at det havde vret en fiasko .
Nu betragtes det som et afgrende jeblik i kampen for en bredygtig udvikling .
<P>
Topmdet i Rio var meget forskelligt fra topmdet i Johannesburg p nogle vigtige punkter .
For det frste er det politiske klima i 2002 meget anderledes , end det var for 10 r siden .
P en vanskelig politisk baggrund var det primrt op til EU at kmpe for den bredygtige udvikling i Johannesburg .
Man kan sige , at vi stort set var den eneste motor i hele denne proces .
<P>
Lad mig minde Dem om , hvordan det europiske mandat blev fastlagt .
Under forberedelserne forud for topmdet udsendte Kommissionen to srmeddelelser . Den ene er fra februar 2001 og hedder " 10 r efter Rio : Forberedelse af verdenskonferencen om bredygtig udvikling i 2002 " , og den anden er fra februar 2002 og hedder " Mod et globalt partnerskab for bredygtig udvikling " .
<P>
P grundlag af disse meddelelser vedtog Rdet adskillige konklusioner i 2001 og 2002 , der tilsammen udgjorde EU ' s forhandlingsplatform for verdenstopmdet om bredygtig udvikling .
<P>
Det er srligt vrd at bemrke Rdets ( udviklingssamarbejde ) konklusioner fra den 30. maj 2002 , der indeholder en detaljeret liste over EU ' s mlstninger .
Europa-Parlamentet kom ogs med en udtalelse i en beslutning , der blev vedtaget den 16. maj 2002 .
<P>
Overordnet set arbejdede vi hen imod en gennemfrelse af millenniumudviklingsmlene . I srdeleshed mlet om at halvere antallet af folk , der lever i ekstrem fattigdom , inden 2015 .
<P>
Udryddelse af fattigdom var det overordnede tema , som alle de konkrete sprgsml blev kdet sammen med .
Fra EU ' s side gik vi ind for at vise vores reelle vilje ved at opstille kvantificerbare ml med tidsplaner og overvgningsmekanismer i gennemfrelsesplanen .
<P>
Nu vil jeg gerne koncentrere mig om nogle centrale resultater fra Johannesburg , som hr . Haarder allerede har nvnt , men som jeg finder det vrd at gentage .
<P>
Jeg vil frst fremhve det faktum , at man er net til enighed om et st nye ml som en del af gennemfrelsesplanen .
<P>
Jeg vil nvne fem af disse .
For det frste nsker man inden 2015 at halvere antallet af mennesker , der ikke har adgang til basale sanitre faciliteter . Det drejer sig i jeblikket om 3 milliarder mennesker eller halvdelen af verdens samlede befolkning .
Dette nye ml supplerer millenniumudviklingsmlet om adgang til rent vand .
<P>
For det andet nsker man inden 2020 at sikre et absolut minimum af risici og skadevirkninger p sundhed og milj ved fremstilling og brug af kemikalier .
<P>
For det tredje nsker man senest i 2015 at genoprette og regulere fiskebestande , som kan sikre et bredygtigt fiskeri .
<P>
For det fjerde nsker man i 2005 at starte gennemfrelsen af nationale bredygtighedsstrategier .
<P>
For det femte nsker man inden 2010 at standse tabet af biodiversitet , sdan som parterne tidligere enedes om p konventionen om den biologiske mangfoldighed .
Tilslutningen fra alle stats- og regeringschefer er et vsentligt fremskridt .
<P>
Et andet vigtigt resultat er aftalen om at indfre 10-rige rammer for programmer om bredygtigt forbrug og bredygtig produktion , hvor de industrialiserede lande gr i spidsen for den globale indsats .
<P>
Med hensyn til globalisering blev man som tidligere nvnt p topmdet enige om at styrke handlens betydning for den bredygtige udvikling - f.eks. ved at fremme handlen med miljvenlige og organiske produkter fra udviklingslandene - samt ved at styrke den internationale indsats for virksomhedsansvar .
<P>
EU ' s energiml blev behandlet i konklusionerne fra Rdets formandskab den 30. maj 2002 , hvor EU atter bekrftede sit engagement i millenniumudviklingsmlet om at halvere antallet af ekstremt fattige mennesker samt andre millenniumudviklingsml inden 2015 gennem levering af tilstrkkelige , konomisk overkommelige og bredygtige energiforsyninger .
<P>
I overensstemmelse med dets generelle holdning til fordel for en koncentreret og resultatorienteret gennemfrelsesplan har EU bl.a. ogs stttet indfrelsen af et kvantitativt tidsfastsat ml for at ge de vedvarende energikilders andel af det samlede energimiks .
<P>
Sknt det ikke lykkedes os at f opstillet et bestemt ml for vedvarende energikilder i handlingsplanen , blev vi enige om snarest at ge den globale andel af vedvarende energikilder ganske betydeligt .
Vi blev ogs enige om at gennemfre flles aktioner for at fremme de fattiges adgang til energi .
Disse aftaler og eventuelle fremskridt vil blive vurderet regelmssigt .
<P>
EU skabte ogs en " koalition af frivillige " om vedvarende energi .
Den omfatter lande og omrder , der er villige til at opstille ml og tidsfrister for en stigning i de vedvarende energikilders andel af det samlede energimiks .
<P>
Denne koalition lgger et fortsat pres p de modvillige parter , og den vil formentlig styrke udviklingen af vedvarende energi i hele verden .
Koalitionen vil opstille et ml for vedvarende energi , der vil fungere som et gulv og ikke som et loft .
<P>
Som et apropos hertil har der allerede vret positive udviklinger inden for klimandringer .
De , der allerede har ratificeret Kyoto-protokollen , har bekrftet , at de snarest muligt vil opfylde deres forpligtelser , og andre opfordres til hurtigst muligt at tiltrde den .
Meddelelserne fra Polen samt de russiske og canadiske premierministre betyder , at protokollen meget snart vil trde i kraft .
<P>
Europa-Kommissionen talte med n strk stemme i Johannesburg .
Som kommissr for miljet delte jeg med Poul Nielson ( kommissr for udvikling ) ansvaret som chef de file for forberedelserne forud for Johannesburg .
Vi deltog begge i forhandlingerne p ministerplan p verdenstopmdet for bredygtig udvikling .
Koordineringen blev yderligere forbedret af kommissionsformandens tilstedevrelse i Johannesburg .
<P>
Jeg er nu glad for at give ordet videre til min kollega Poul Nielson , der bl.a. vil tale om behovet for opflgning og gennemfrelse af vores WSSD-forpligtelser .
<SPEAKER ID=10 NAME="Nielson">
. ( EN ) Hr. formand , som fru Wallstrm ganske rigtigt sagde , vil jeg tale mere specifikt om handel , finansiering og opflgning , men frst har jeg nogle f generelle bemrkninger .
<P>
Man skal huske p , at topmdet i Johannesburg var en FN-konference .
Det betyder , at delegationerne skal opn konsensus .
Ingen fr alt .
<P>
Som fru Wallstrm sagde , er det politiske klima ndret siden 1992 .
Det er nsten , som om de ikke-statslige organisationer og 77-landegruppen har opgivet at forvente en konstruktiv multilateral tilgang fra USA ' s side - som om USA ikke er en del af regnestykket om bredygtig udvikling .
Den holdning glder ikke i forhandlingslokalerne , hvor USA naturligvis er en reel forhandlingspartner , hvilket vi kunne se , da USA og OPEC-medlemmerne gjorde flles sag mod mlene for vedvarende energi .
Men der blev skabt konsensus i Johannesburg , og det alene er positivt .
<P>
Jeg vil gerne g lidt mere i dybden med handelssprgsmlene .
Jeg har noteret en vis bekymring p dette omrde .
Forhandlingerne var srdeles vanskelige .
Udviklingslandene fokuserede p handel og p landbrugssttte .
Det tvang EU til at gre en stor indsats for at vrne om Doha som stedet , hvor det reelle indhold diskuteres , og til at undg en generel afsporing af den multilaterale dagsorden .
<P>
Jeg har bemrket punkt 6 i beslutningsforslaget , og jeg vil gerne understrege , at jeg ser det som en korrekt udlgning af problemet .
Det lykkedes os at undg en afsporing af den multilaterale dagsorden , men selvflgelig brugte vi al vores forhandlingskapital p at forsvare det , som alle var blevet enige om for mindre end et r siden .
<P>
Det er imidlertid meget opmuntrende - og man kunne kalde dette for " EU-frerskab " - at vi undgik en gentagelse af den desorganiserede " overbelastning af dagsordenen " , der var rsagen til sammenbruddet i Seattle .
Nr de ikke-statslige organisationer siger , at topmdet i Johannesburg var en fiasko , fordi det ikke lykkedes at genbne Doha og Monterrey , s er det en selvskabt og undvendig misforstelse af selve hensigten med topmdet i Johannesburg .
Det er en ringe hjlp , at nogle medlemmer af Europa-Parlamentet benbart deler denne misforstelse .
<P>
I Doha blev der diskuteret handel i november 2001 .
I Monterrey blev der diskuteret finansiering i marts 2002 .
Det var medvirkende til at sikre et vellykket topmde i Johannesburg .
Den multilaterale dagsorden var bedre organiseret til topmdet i Johannesburg .
Det satte os i stand til - trods frnvnte problemer - under slutspillet at koncentrere os om de centrale emner p topmdet i Johannesburg .
<P>
EU vil fortsat fremme sin positive dagsorden om handel til fordel for udviklingslandene .
Der er meget at rapportere om her .
<P>
For det frste er vi foran andre vigtige handelspartnere , nr det glder markedsadgang - primrt takket vre Alt undtagen vben-initiativet .
<P>
For det andet indleder EU og AVS-landene p fredag forhandlinger om regionale konomiske partnerskabsaftaler i medfr af Cotonou-aftalen .
Jeg kan g mere i dybden , hvis der er sprgsml hertil .
<P>
For det tredje vedtog Kommissionen en meddelelse om handel og udvikling , der var stilet til Rdet og Europa-Parlamentet .
I denne meddelelse prciseres det , hvad der skal gres for at hjlpe udviklingspartnere med at profitere af den nationale , regionale og globale handel .
Kommissionen efterkommer hermed inden for en mned den politiske erklring fra Johannesburg samt opfordringen om get handelsrelateret bistand .
<P>
De relevante Doha-bestemmelser citeres lbende i teksten .
Johannesburg-teksten indeholder ogs en opfordring til at gennemfre Doha-dagsordenen , og udviklingslandenes behov udgr kernen i forhandlingerne , uden at det forstyrrer forhandlingerne om subsidier og afgifter .
Med hensyn til subsidier er der direkte citater fra Rdets konklusioner i Johannesburg-teksten .
Teksten bekrfter ogs teksten om adgang til lgemidler og TRIPs .
<P>
Kort sagt er Johannesburg-teksten om handel og finansiering i overensstemmelse med det mandat , som Rdet ( udviklingssamarbejde ) udstedte den 30. maj .
Det er ikke noget drligt resultat .
<P>
Beskeden fra de sydlige delegationer var imidlertid klar og utvetydig : " Norden skal vise , at den for alvor opfatter Doha som en udviklingsrunde " .
Det er en nyttig pmindelse , som vi fra Kommissionens side bde hilser velkommen og finder vedkommende .
<P>
Med hensyn til finanser blev millenniumudviklingsmlene fuldt ud bekrftet p topmdet i Johannesburg , og der blev ogs tilfjet nogle f vigtige ml .
Bredygtig udvikling er fortsat et centralt ml i den politiske erklring fra Johannesburg , og det giver os en sammenhngende ramme for at gennemfre udfaldet af alle strre FN-konferencer .
<P>
Kampen mod fattigdom blev prioriteret hjt i alle gennemfrelsesplanens kapitler .
Det er et skridt i den rigtige retning , at man p topmdet prioriterede fattigdomsbekmpelse i forflgelsen af mlstningerne om adgang til energi , vand og sanitet samt en retfrdig fordeling af fordelene ved biodiversiteten .
<P>
Vi har derfor sunde flles mlestokke for , om fllesskabet af nationer gr tilstrkkeligt .
Det vedtagne finanssprog sikrer en dynamisk post-Monterrey-proces , hvilket fastholder presset for mere statslig udviklingsbistand .
Det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse for Dem , at bidragyderne efter min mening br gre langt mere .
Hvis De nsker konkrete svar om EU ' s kurs , br De kigge p de enkelte EU-medlemsstaters statsbudgetter for 2003 .
Det agter jeg at gre .
<P>
Med hensyn til Europa-Parlamentets rolle har der vret nogen debat om parlamentsmedlemmernes rolle under topmdet , samt om samarbejde med Kommissionen .
Da nogle udtalelser er fremsat offentligt , vil jeg benytte lejligheden til kort at reagere .
<P>
Kommissionen var glad for at modtage et betydeligt antal parlamentsmedlemmer i EU-delegationen , hvilket har vret tilfldet ved alle vigtige FN-konferencer .
Medlemmerne deltog aktivt i topmderne og interagerede med Kommissionen under briefinger , topmdebegivenheder , sidelbende arrangementer med videre , alt sammen med henblik p at reprsentere Europas interesser .
<P>
Som institutionerne havde aftalt , deltog parlamentsmedlemmerne som observatrer i delegationerne , og de tog ikke del i forhandlingsmderne .
Der var ingen afvigelse fra den etablerede praksis i Johannesburg .
Jeg tror , at jeg vil gentage dette .
Der var ingen afvigelse fra den etablerede praksis i Johannesburg .
<P>
Kommissionen gjorde sit bedste for at sttte parlamentsmedlemmerne .
De blev regelmssigt informeret om forhandlingerne , og Kommissionen lyttede opmrksomt til deres synspunkter .
Hjtstende embedsmnd fra Kommissionen afholdt dagligt orienteringsmder .
Det viser , hvor hjt vi vgter en ben informationsformidling .
Bde kommissr Wallstrm og jeg selv deltog i denne proces , og jeg mdtes med Europa-Parlamentets delegation tre gange under topmdet , ligesom jeg deltog i en rkke sidelbende parlamentariske arrangementer , bl.a. to arrangementer afholdt af De Grnne .
<P>
Alt dette fandt sted inden for de nuvrende rammer , der specifikt nvnes i kommissionsformand Prodis brev med accept af parlamentarisk deltagelse .
Da nogle af parlamentsmedlemmerne rejste dette sprgsml under topmdet i Johannesburg , ppegede jeg , som jeg skulle , over for dem , at vi ikke var mdt op med nye regler , og at vi ikke havde bemyndigelse til at ndre p disse ordninger i Johannesburg .
Sdanne ndringer krver en trepartsbeslutning med deltagelse af Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet .
Hvis det at vre en loyal vogter af aftaler gr n gammeldags , s foretrkker jeg det frem for at vre moderne , hvis det betyder , at man ikke er i stand til at respektere aftaler .
<P>
Nu har jeg nogle f bemrkninger vedrrende opflgning .
Partnerskaber mellem regeringer , virksomheder og det civile samfund bliver en forudstning for at leve op til lfterne fra Johannesburg .
Vi glder os over de mere end 200 partnerskaber , der blev ssat under topmdet .
Disse partnerskaber vil forhbentlig tilfje nye ressourcer og ekspertise og mobilisere en indsats p alle niveauer .
<P>
Men det er partnerskabernes kvalitet og strrelse , der er afgrende , ikke blot deres antal .
Cotonou-aftalen er " kun " et partnerskab , men det dkker 15 EU-medlemsstater og 77 udviklingslande og har en finansprotokol p 15,2 milliarder euro .
Vi starter ikke helt fra bunden .
<P>
Europa-Kommissionen vil koncentrere sig om en strk EU-gennemfrelse af de to EU-dkkende partnerskaber om vand og energi , der blev ivrksat i Johannesburg .
<P>
Under topmdet skrev EU og dets afrikanske partnere under p en strategisk EU / Afrika-partnerskabsaftale om vand og sanitet .
I forbindelse med EU ' s vandinitiativ er dette et vigtigt skridt hen imod udvikling af konkrete aktioner , der baseres p strkt ejerskab og engagement fra de afrikanske partnere .
<P>
Overordnet set er det klart , at en effektiv implementering af resultaterne fra topmdet i Johannesburg er ensbetydende med , at intentioner omsttes i handling via et udviklingssamarbejde p regionalt , nationalt og lokalt plan .
<P>
EU skal fortsat g i spidsen .
Det Europiske Rd har allerede indvilliget i at gennemg EU ' s strategi for bredygtig udvikling p sit forrsmde i 2003 med speciel fokus p en praktisk gennemfrelse af Johannesburg-forpligtelserne .
I forbindelse med forberedelserne af denne revision agter Kommissionen at fremstte forslag baseret p meddelelsen " Mod et globalt partnerskab for bredygtig udvikling " , som blev udsendt tidligere i r .
Et af de vigtigste interne problemer , der skal behandles i forrets sammenfattende beretning for 2003 forud for Det Europiske Rds forrsmde , er , hvordan forbrugs- og produktionsmnstrene i EU kan gres mere bredygtige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Den Europiske Union kan vre tilfreds med den rolle , den spillede i Johannesburg - og jeg vil fremhve " Den Europiske Union " .
Samarbejdet mellem Kommissionen og Rdet var ogs en meget positiv oplevelse .
<P>
EU mdte op med langt den lngste nskeseddel .
Men selvflgelig er faren for skuffelse strre , desto hjere ambitionsniveauet er .
De ikke-statslige organisationer og pressen fokuserer p disse mangler .
Sdan er det .
Men som ansvarlige politikere skal vi vre forsigtige med ikke at drage den konklusion , at vi af den grund skal vre mindre ambitise fremover .
Kommissionen mener ikke , at EU - eller resten af verden - har rd til at vre mindre ambitise .
<SPEAKER ID=11 NAME="Hulthn (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke det danske formandskab og Kommissionen .
Jeg vil starte med det positive og sige , at jeg er helt enig med Kommissionen og Rdet om , at vi ikke skal vre for kritiske og negative over for resultaterne af Johannesburg-topmdet .
Det er ikke muligt at mle de resultater , der trods alt er opnet , nr vi kan se , at flere mennesker har adgang til vand , ordentlig sanitet , mad og et milj med frre kemikalier .
Jeg mener , at vi m sige , at dette virkelig er en gevinst , og at vi sammen skal tage ren , for uden EU var vi nok aldrig net s langt , som vi gjorde i Johannesburg .
Det er mske ogs her , en del af Parlamentets frustration ligger .
Lige siden tiden fr Gteborg-topmdet har vi i Parlamentet arbejdet aktivt for en bredygtig udvikling .
Mange har sammenlignet vores nskeseddel med en slags overpyntet juletr .
Alligevel er vi blevet enige om kravene og om den proces , som vi nskede , at Unionen skulle gennemfre for at opn de ndvendige ndringer .
Vores frustration skyldes , at vi kan se , at vi endnu ikke har opnet disse resultater .
Hvis vores nskeseddel betragtes som et overpyntet juletr , kunne man sige , at resultatet fra Johannesburg mere ligner et juletr uden nle - men dog et juletr .
<P>
Vores frustration skyldes ogs , at vi ikke er i stand til at udnytte vores evner og viden ved topmderne .
Jeg mener stadig , at Kommissionen br tage dette budskab til efterretning .
Det er et sprgsml om forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen .
Dette br imidlertid give anledning til langt mindre frustration end den situation , vi rent faktisk burde vre frustrerede over , nemlig situationen rundt om i verden .
Det er det problem , vi i virkeligheden burde diskutere i dag .
De problemer , der mtte findes mellem Parlamentet og Kommissionen med hensyn til , hvem der skal sige hvad ved de internationale mder , kan tages op i et andet forum end her i salen , og nu skal vi koncentrere os om de problemer , som vi virkelig skal gre noget ved .
<P>
Det er fint , at der nu fokuseres p , at vi skal i gang med selve arbejdet .
Vi m sikre , at de forpligtelser og lfter , som EU afgav i Johannesburg , nu kommer til udtryk i de faktiske politikker , og at de er synlige p vores budget .
Jeg vil gerne have , at Rdet og Kommissionen vender tilbage til Parlamentet til februar for at rapportere om , hvad der er sket indtil da , og hvad der skal ske i fremtiden , sledes at forpligtelserne fra Johannesburg kan gennemfres .
I den forbindelse vil jeg naturligvis fremhve bistanden .
Medlemsstaterne ligger beskmmende langt fra standarden med hensyn til international bistand .
Kun f af dem lever i praksis op til standarden .
<P>
Jeg vil gerne sige lidt om de vrige forpligtelser , som EU har indget , f.eks. i Kyoto , og om , hvordan det ser ud med vores eget klimaprogram , som Kommissionen godkendte for et rs tid siden , et torigt program , der omfatter den ene halvdel af strategien til bekmpelse af klimandringer i Europa .
Vi vender tilbage til den anden halvdel , handlen med emissionskvoter , til oktober gennem hr . Moreira da Silva .
Det er en skam , at vi ikke kan diskutere emissionskvoter ogs i denne forbindelse , men jeg vil imidlertid sige noget om den rapport , som Kommissionen offentliggjorde for et rs tid siden .
<P>
Vi har gjort gode fremskridt p grundlag af Kommissionens forslag , men Kommissionens program har mangler p en lang rkke vigtige omrder .
Landbrugspolitik er f.eks. stadig ikke med , men det kan mske komme med i programmet nu , hvor der er get et r .
Med hensyn til vores ml og den reduktion p 8 % , vi nsker at gennemfre , skal princippet fortsat vre , at klimapolitikken skal danne grundlag for energipolitikken .
Dette skal vre bestemmende for udformningen af vores fremtidige energipolitik .
Vi m sikre , at dette kommer til udtryk i vores forskningsprogrammer og i de direktiver , som Kommissionen har lovet , f.eks. direktivet om offentlige indkb p energiomrdet .
<P>
Transport er fortsat det strste problem .
Der findes ingen gode lsninger , et forhold , der kan beskrives som pinligt .
De lokale eksempler er mindre pinlige .
Den bilfrie dag over hele Europa p sndag vidner om et kolossalt engagement af den slags , vi br srge for langt hyppigere end tidligere .
<SPEAKER ID=12 NAME="Langen (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg taler i egenskab af ordfrer for udtalelsen om det europiske klimabeskyttelsesprogram .
Hr . Nielson , jeg har undret mig over den selvtilfredshed , som De har udstrlet under Deres indlg om resultaterne fra Johannesburg .
Der er kun f beviser , der kan dokumentere det , og at sklde pressen ud nytter og ndrer heller ikke noget ved det .
<P>
Jeg vil gerne tale om klimebeskyttelsesprogrammet , som omfatter 42 punkter , og isr om de 10 punkter , som br gennemfres inden for de nste to r .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har alt i alt hilst dette program velkomment , fordi vi er af den opfattelse , at medlemsstaternes foranstaltninger alene ikke er tilstrkkelige .
Men der kan ikke herske nogen tvivl om , at ansvaret for overholdelsen af klimebeskyttelsesmlene i frste omgang ligger hos de stater , der har underskrevet Kyoto-protokollen , alts ogs hos medlemsstaterne i EU , at burden sharing er en frivillig aftale inden for EU , og at de foranstaltninger , som Kommissionen foreslr , og som Parlamentet sttter , ikke m forpurre disse ml .
<P>
Derfor kommer det ved vurderingen af foranstaltningerne efter Industriudvalgets opfattelse an p , om de mest effektive og billigste foranstaltninger trffes frst .
Det handler alts ikke om at ivrkstte nogle foranstaltninger , der koster mange penge , og som stter sprgsmlstegn ved EU ' s industripolitiske konkurrenceevne , men man skal derimod tage affre dr , hvor det hele kan gennemfres hurtigst .
<P>
Til det forml har vi to forslag : For det frste er der biobrndslen , det er rigtigt , men dyrt , og for det andet er der emissionshandlen .
Hvad angr emissionshandlen , har Industriudvalget eftertrykkeligt krvet , at der indfres en frivillig eksperimenterende fase indtil 2008 , og at der ikke gennemtvinges nogen handel fr det tidspunkt .
Jeg mener , at man skal betragte dette ml , disse overvejelser ud fra industripolitiske synspunkter .
<P>
Fr mig var der fire talere fra Skandinavien .
Jeg mener , at vi alle har et flles ansvar for , at vi ikke taber de industripolitiske ml og erhvervslivets konkurrenceevne af syne , uanset hvor ndvendigt det er , at vi sttter et fornuftigt europisk klimabeskyttelsesprogram s meget som muligt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil tale om topmdet i Johannesburg .
Hvad angr Hulthn-betnkningen , vil min kollega Peter Liese tage sig af den .
Til forskel fra hvad mange forsgte at gre , nemlig at fordmme topmdet som en fiasko , allerede inden det var begyndt , tog Parlamentet til Johannesburg med et ganske hjt ambitionsniveau og afviste dermed at deltage i det kyniske spil , som de personer spillede , der ville snke forventningerne , fr de tog af sted , for s bagefter at gre de sm sejre til store .
<P>
Og det gjorde vi af to grunde . For det frste fordi vores planet krvede det .
Jorden befinder sig i alarmtilstand , bde miljmssigt og socialt , hvorfor det ikke var acceptabelt for Europa-Parlamentet , at topmdet skulle ende med et blot tleligt resultat .
For det andet , fordi det var en mulighed , der ikke havde eksisteret i de seneste 10 r , og som ikke vil vise sig igen i de nste .
Det ville derfor vre tragisk ikke at udnytte denne mulighed .
Vi tog alts af sted med et hjt ambitionsniveau , med en flelse af stor enhed og solidaritet mellem alle de politiske grupper .
Og ved topmdets afslutning m jeg sige , at det ikke , selv om det afgjort bevgede sig i den rigtige retning og nede lngere end i Rio , kom s langt , som det burde .
Det er rigtigt , at der blev opnet nogle resultater , men disse resultater er slet ikke tilstrkkelige til at vende de tegn p manglende bredygtighed , som vores planet udviser .
<P>
P den positive side vil jeg ud over det , som det danske formandskab og Kommissionen har fremhvet med hensyn til tidsplaner og ml , navnlig for fattigdom , for vand og for sundhed , som noget positivt pege p topmdets ndrede karakter .
I Rio nede vi frem til begrebet bredygtig udvikling , i Johannesburg knyttede vi handling til dette begreb .
Dt var et kvalitativt spring for topmdets karakter .
For det andet med hensyn til indholdet , hvor begrebet bredygtig udvikling blev sat i tt forbindelse med milj og fattigdom .
Dt mener jeg ogs var et kvalitativt spring , nemlig p samme tid at ville udrydde fattigdom og standse delggelsen af miljet .
For det tredje aktrerne , hvor indsatsen mod den manglende bredygtighed ikke mere kun er en forpligtelse for nationerne , staterne .
Med det enorme antal partnerskaber , der blev etableret , er det civile samfunds deltagelse sikret .
Offentlig og privat er knyttet til mlstningen om bredygtig udvikling .
<P>
P den negative side var det en skuffelse , at der ikke blev opstillet noget ml for de vedvarende energikilder eller for genopretningen af biodiversiteten .
Jeg vil dog gerne tilfje et punkt , der ikke er blevet omtalt , hverken af det danske formandskab eller af Kommissionen , og som jeg finder negativt , nemlig , at der ikke var noget nske om en institutionel reform p miljomrdet .
Dette topmde kunne vre blevet brugt til en greening af de eksisterende institutioner , Verdensbanken , WTO , men ogs til at oprette nye institutioner med globalisering til fordel for bredygtig udvikling som opgave .
Jeg tnker eksempelvis p en miljverdensorganisation .
Dette sprgsml blev ikke nvnt , det blev ikke omtalt , det var ikke med p topmdets dagsorden , og dt var beklageligt .
<P>
Et sidste ord , ogs om den negative side , angende Kyoto : Mange har sat Kyoto p dette topmdes positive side .
Jeg stter det p den negative .
Det er rigtigt , at Rusland , Canada , Indien og Kina fremsatte nogle meget sympatiske erklringer om fremtiden .
Men det , som dette topmde skulle g ud p , var ikke hverken erklringer eller hensigter om Kyoto , men derimod , at det skulle fre til praktisk gennemfrelse af Kyoto-protokollen .
Og 10 r efter topmdet i Rio er Kyoto stadig ikke blevet omsat til praksis .
<P>
Afslutningsvis et par ord om Parlamentets rolle og forholdet til Kommissionen og til Rdet .
Vi er vant til , p disse topmder , at rose Kommissionen og kritisere Rdet .
Denne gang var det omvendt . Forholdet til det danske formandskab var fremragende og prget af benhed og godt samarbejde , men denne gang havde vi desvrre ikke det samme niveau af samarbejde med Kommissionen , som vi har vret vant til fra konferencerne med kommissr Wallstrm om klimandringerne .
Vi havde et fremragende samarbejde p klimakonferencerne .
Denne gang var der desvrre hverken tilstrkkeligt med benhed , samarbejde eller flles optrden .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Lange (PSE).">
Hr. formand , kre kommissrer , hr. formand for Rdet , topmdet i Johannesburg var i sandhed et topmde , hvor det netop ikke lngere handlede om de fine ord , som er blevet ytret s ofte , men om en aftale om konkrete skridt .
Jeg mener ogs , at det var p tide , for kendskabet til , hvad der er ndvendigt , har lnge vret til rdighed .
Netop nr man nsker at gennemfre bredygtig udvikling globalt , handler det naturligvis om fattigdomsbekmpelse , om social sammenhng i mange lande i verden , fordi det er fundamentet for en bredygtig udvikling , for en miljrigtig adfrd .
<P>
S meget mere beklagelig fandt jeg den nuvrende amerikanske regerings adfrd , som med alle taktiske kneb har forsgt at forhindre konkrete aftaler netop for i sidste ende at stte sine egne konomiske interesser igennem .
Det mener jeg , at man skal sige med al tydelighed , isr nr man ser , hvordan EU som motor for dette topmde har forsgt at lgge de rigtige sprgsml frem p bordet og ogs at tage fat p de rigtige mlstninger for gennemfrelsen af en bredygtig udvikling .
Det er desvrre kun blevet gennemfrt halvt , isr fordi den strste industrination i verden har blokeret .
EU var motor , pegede i den rigtige retning , isr hvad angr sprgsml om vandforsyning , sanitation og og miljrigtig produktion .
<P>
Jeg syntes ogs , at de daglige diskussioner med Kommissionen var gode og rigtige , jeg er ogs taknemmelig , fordi rdsformandskabet tre gange meget udfrligt har diskuteret med parlamentsdelegationen . Men Parlamentets krav om , at i det mindste delegationslederen skal inddrages i EU-koordineringen i morgen og kan observere og kommentere de konkrete forhandlingsprocesser dr , eksisterer fortsat .
<P>
Nr nogen imidlertid peger p de rigtige sprgsml med fingeren , s viser mindst tre fingre tilbage hertil . Det er ogs sdan i sprgsmlet om en bredygtig udvikling .
Den ene finger er vores landbrugspolitik .
Hvordan kan vi virkelig offensivt forlange en ndring af den globale produktion , nr vi gennem vores landbrugspolitik , gennem subventionering forhindrer den fornuftige handel , nr vores landbrugssubsidier udgr et mangefold af det , vi giver ud i udviklingsbistand ?
<P>
Den anden finger : Hvordan ser det ud med fair trade-systemet i verden ?
Nr man ser p kaffebndernes aktuelle situation , krver det en tydelig revision af handelssystemet og ogs af de internationale finansielle strmme , som skal vre indrettet p retfrdige investeringer og ikke p kortsigtet profitmaksimering .
Den tredje finger peger helt sikkert p sprgsmlet om en bredygtig politik i vores egne aktiviteter .
Hvordan lykkes det os egentlig i EU at lede transport og private husholdninger i en bredygtig retning ?
Kun nr vi selv tydeligt kan vise , at vi ogs selv gennemfrer det , som vi krver af andre , er vi trovrdige globalt .
Derfor er klimabeskyttelsesprogrammet , som vi diskuterer her , ogs en vigtig byggesten med henblik p at kombinere miljpolitikkens element med konomisk ydeevne og social retfrdighed .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , sprgsmlet i dag er , i hvilket omfang Johannesburg-topmdet har frt til konkrete resultater , og hvilken rolle EU har spillet i den forbindelse .
Er der sket fremskridt p dette ambitise omrde ?
Er der fastlagt nye , klart definerede ml og frem for alt tidsrammer ?
Er de tidligere ml blevet bekrftet ?
Et sprgsml , som efter min mening er endnu vigtigere , er : Hvordan kommer vi videre ?
Vil vi g i aktion over hele verden ?
Det er p hje tid !
Hvis vi anlgger en overordnet betragtning og ser p det klima , som kendetegnede forhandlingerne , har min gruppe den holdning , at resultatet er forholdsvis positivt .
Det kunne have vret vrre .
Men vi nsker bestemt ogs at kritisere nogle enkelte ting .
Jeg vil dog gre det klart , at vi er srligt tilfredse med den rolle , EU har spillet .
Det var en pionerrolle , bestemt med hensyn til en verdensomspndende indsats for at sikre , at 1 million mennesker har adgang til grundlggende sanitre faciliteter og p deres egen mde opnr menneskelig vrdighed , bedre sundhed og et bedre levemilj .
<P>
Vi nede endvidere til enighed om at begrnse overfiskning og farlige kemikalier og om at gre multinationale selskaber ansvarlige for destruktiv praksis .
Disse ting er ogs faste bestanddele p dagsordenen .
Vi glder os ligeledes over forpligtelsen vedrrende integration af knsaspektet .
Vi tror ogs , at de liberale ider , som vi har insisteret p s lnge , er solidt grundfstet i handlingsplanen .
Jeg henviser naturligvis til kampen mod korruption , opretholdelse af retsstatsprincippet , demokrati , menneskerettigheder og forsvarlig forvaltning .
Disse er efter vores mening vsentlige aspekter , der skal tages op , fr vi kan begynde at indg nye partnerskaber med udviklingslandene .
<P>
I det store og hele og i betragtning af klimaet skal vi vre glade for , at det lykkedes os at overtale verden til ikke at g ind for tilbageskridt , trods strk modstand fra USA og visse andre lande .
De udviste virkelig manglende vilje til at n frem til fornuftige aftaler .
Navnlig USA satte hlene i ved enhver lejlighed .
Det forstr jeg ikke .
Det er isr , fordi EU stod samlet , at vi overhovedet gjorde fremskridt .
Jeg s det med egne jne : Det var EU , nr det er bedst .
En sand aktr p verdensplan .
Vi var foregangsmnd .
EU satte dagsordenen igen og igen .
Derfor br vi rose forhandlerne .
<P>
Der er ogs ting , vi vil kritisere .
Efter vores mening skjtede EU for hurtigt hen over sprgsmlet om vedvarende energi .
Efter vores mening burde det nye partnerskab for energi have vret ivrksat p en bedre mde , og det skulle have vret drftet forud herfor i Parlamentet .
Mit sidste punkt drejer sig om politisk legitimering , som jeg lagde stor vgt p , og jeg er enig med de vrige medlemmer af Europa-Parlamentet .
Jeg skal ikke komme nrmere ind p det .
Vi forspildte en mulighed , fordi EU ikke i hjere grad handlede som Dritte im Bunde ( tredje led i alliancen ) .
<P>
Endelig vil jeg imidlertid alligevel gerne udtrykke min tak , min respekt og min ros .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , sagde ved afslutningen af topmdet i Johannesburg , at man ikke kan forvente , at den slags konferencer udretter mirakler .
Jeg vil gerne hertil fje , at resultaterne fra de foregende konferencer , navnlig Rom og Monterrey , heller ikke gjorde det .
Men lad os dog i det mindste vre enige om , at det er rimeligt at hbe p mere end det , der blev net .
Og der var virkelig behov for vsentlig mere .
<P>
Vi nsker selvflgelig ikke at forklejne nogle af de mlstninger , der blev opstillet , eller nogle af de forelbige ml , der blev vedtaget , isr adgang til rent drikkevand og basale sanitre faciliteter , anvendelse og fremstilling af kemiske produkter og genopretning af fiskeressourcerne , for ikke at tale om andre tidligere opstillede mlstninger , der her blev bekrftet .
Vi m imidlertid heller ikke glemme eller lukke jnene for de klare fiaskoer , som vi fik p flere andre omrder , navnlig p omrdet for vedvarende energi , som EU satsede s meget p , men hvor resultaterne blev langt ringere , end man kunne nske sig .
<P>
Derudover kan man ogs kun beklage , at de for de opstillede ml ndvendige midler og sgar den dertil hrende politiske vilje i vid udstrkning slet ikke er blevet defineret , isr hvis man betnker de opstillede tidsrammer .
Selv om der som nvnt blev formuleret nogle nye mlstninger , fremkom der p finansieringsomrdet intet relevant eller konkret ud over de tamme lfter fra Monterrey , hverken om statslig udviklingssttte eller om ophvelse af gld .
Vi ignorerer ikke , at det blev besluttet at oprette en solidaritetsfond til udryddelse af fattigdom .
Vi bemrker dog ogs , at den er baseret p frivillighed og sledes ikke har forpligtende karakter , hvorfor det nppe kan forventes , at der kommer strre resultater ud af dt .
Denne fond viser imidlertid mere end tydeligt , hvorledes de udviklede lande ikke har ydet den statslige bistand , som de forpligtede sig til for nogle rtier siden .
I stedet for tilstrkkelige ressourcer er vi endnu en gang henvist til gode hensigter af samme slags som mange af dem , der blev fremsat i Rio , og som erfaringen har vist ikke er blevet til meget andet .
Men frst og fremmest har topmdet i Johannesburg ikke klart og objektivt afstukket en vej frem , en vej , som kan flges , hvis topmdets centrale ml - der ogs var dets motto - nemlig bredygtig udvikling , skal blive til virkelighed .
Vi havde p dette omrde meget gerne set , at forpligtelserne , ansvarligheden og mlstningernes klarhed havde haft samme niveau som dem , der vedtages p topmderne om handel .
Det er imidlertid tydeligt , at hverken den politiske vilje eller de politiske prioriteringer er de samme , isr ikke for dem , der stter dagsordenen for disse begivenheder .
Det er her p sin plads at erindre om , at udenrigsminister Colin Powell slog tonen an , da han udtrykkeligt udnvnte handlen til at vre udviklingens motor og sagde , at Johannesburg er et vigtigt skridt p vejen mellem Doha og fremtiden .
Meget af det , der skete i Johannesburg , giver mening , nr det ses i lyset af disse to udtalelser , der reducerer alt til at dreje sig om handel .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , den manglende succes i Johannesburg skyldtes ndringer i det politiske klima .
Det politiske klima ndres ikke blot i USA men ogs i EU , fordi den politiske dagsorden er langt mere domineret af handel , end den var i 1992 .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance tror ikke lngere , at vi vil vre trovrdige i G77-landenes jne , hvis ikke vi ndrer p dette og lgger fire hjrnesten ind i vores internationale politik .
<P>
For det frste er overvgning ikke nok .
Der er brug for en bindende aftale i EU om 0,7 % af den statslige udviklingsbistand .
For det andet skal vi holde op med at give eksportsttte til landbruget .
For det tredje skal vi gre fremskridt i Europa med hensyn til produktions- og forbrugsmnstre .
For det fjerde skal vi standse vores handelsdominans og genskabe en bedre balance mellem multilaterale miljaftaler og handel samt indfre bindende aftaler for storkapitalen med hensyn til dens virksomhedsansvar og sociale ansvar .
<P>
Hvis vi ser p forhandlingsforlbet i Johannesburg - og det er en anden grund til den manglende succes - s var der den frste uge en kommissr , der primrt var interesseret i handelssprgsml .
Der kan have vret meget gode grunde til , at kommissren for milj kun kunne deltage i godt 48 timer , men oveni dette havde en kommissr fastlagt en stor del af forhandlingerne - uden demokratisk kontrol - under hemmelige forhandlinger flere mneder forud for topmdet .
<P>
Endelig var vi mindre velforberedte med hensyn til energipartnerskabet end vandpartnerskabet .
Det var endnu en grund til , at vi ikke kunne gre hastige fremskridt p dette omrde . Og De , hr. kommissr , underskrev et brev , hvori De forsgte at genoptage sprgsmlet om kerneenergi i dette partnerskab .
Kan De komme med en klar tilkendegivelse af , at Europa-Parlamentet vil blive langt mere involveret i dette partnerskabs fremtid i overensstemmelse med anmodningen i vores betnkning ?
<SPEAKER ID=18 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , det vi str tilbage med efter Johannesburg , er f konkrete fremskridt og mudrede perspektiver for det fremtidige globale arbejde for bredygtig udvikling .
Det , som skulle have vret Johannesburg-topmdets klimaks - den politiske erklring - endte som en svag og rodet sammenklipning af forskellige landes srinteresser , der ikke tr omtale menneskerettigheder direkte , som lader virksomhederne selv kontrollere , om de lever op til deres ansvar , og som slettede henvisningerne til , at lfterne fra Rio ikke er indfriet .
En erklring , der aldrig formede at tage fat om nldens rod og ndre p de forhold , der virkelig kunne gre en forskel for verdens fattige .
<P>
Hverken EU eller USA har villet give ulandene indrmmelser p bistands- og handelsomrdet .
Bde Lange og Turmes nvnte EU ' s landbrugssttteordninger , som jo er helt fundamentale .
Derfor har det ogs vret svrt at opn forbedringer for milj og menneskerettigheder .
Og det var s resultatet af adskillige timers forhandlinger bag lukkede dre - i skrende kontrast til flere af erklringens afsnit , der taler om bred inddragelse af partnere .
<P>
Johannesburg-topmdet blev en bekrftelse af 10 rs erfaring med USA som aktr i global milj- og udviklingspolitik .
Frst udvander de aftalerne , og s tilslutter de sig alligevel ikke .
EU har desvrre heller ikke meget at prale af .
" Lad os indg en aftale , der kan erstatte fortvivlelse og mrke med hb og lys for hundrede millioner af mennesker " , sagde Anders Fogh Rasmussen i sin tale p topmdet .
Jeg har desvrre svrt ved at genfinde de smukke ord i de endelige resultater .
Vand og sanitet - det er da positivt , men nr man ser p f.eks. lfterne fra Cairo , og p hvor f af dem der er blevet indfriet , s vil jeg gerne se implementeringen gennemfrt , fr jeg tr tro p disse lfter .
<P>
Har globale topmder udspillet deres rolle ?
Bde og .
S lnge verdens rige ledere ikke har reelle intentioner om at skabe forbedringer for verdens fattige , s kan pengene bruges bedre end til at afholde dyre konferencer og topmder .
For ingen fattige bliver mtte af luftkasteller .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , den internationale offentlighed bliver efterhnden trt af at hre om rapporter om miljtopmder med ringe resultater .
Der blev hbet meget p Rio , i det mindste hvad angr teoretiske tiltag og store ord .
De handlinger , der har fulgt efter , var s skuffende , at den internationale miljbevgelse nsten er forstummet .
<P>
I Kyoto var man i det mindste i stand til at formulere en mlstning .
De lange perioder frem til gennemfrelsen er absolut lammende .
Johannesburg var som ventet en ny skuffelse .
Ethvert mislykket topmde skader mere , end det gavner , fordi det medfrer en resignerende stemning .
<P>
Alligevel vil jeg ogs gerne nvne det positive fra Johannesburg .
EU har for frste gang vist en konkret farbar vej , fremlagt en klar strategi i form af en udvidelse af vedvarende energi .
Naturligvis er det beklageligt , at den globale forgelse p 1 % ikke blev vedtaget . Men for EU er der nu mulighed for inden for EU at dokumentere , vre forbillede for , prsentere , at skiftet til vedvarende energi er et all winner-system , at vi ikke blot kan mildne klimakatastrofen hermed , at vi skaber fem gange s mange arbejdspladser end med traditionel energi , at vi skner ressourcerne p verdensplan , at vi udvikler teknologier med vedvarende energi , som vi kan eksportere .
Man m tnke p , at 2 milliarder mennesker i verden er uden elektricitet .
<P>
Vi skal bevise aktivt nu og arbejde hrdt for at f gennemfrt mlene fra hvidbogen om vedvarende energi i praksis .
Jeg vil gerne ppege , at vi med vores hensigt om at gennemfre en fordobling inden 2010 allerede er temmelig meget bagud .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Jeg vil nu informere Dem om fortsttelsen af vores arbejde .
Vi skulle have afsluttet denne del kl . 10.00 , hvorefter der ville vre 45 minutters fri debat efter nske fra de parlamentsmedlemmer , som er til stede i salen .
Desvrre var der nsten ingen , som overholdt deres taletid , hvilket dog heldigvis ikke gjaldt for rdsformanden .
Fr vi tager hul p denne fase af forhandlingen , har de to kommissrer dog bedt om lov til at tale om fru Hulthns indlg - regner jeg med - hvorefter de vil tale igen efter de andre indlg .
Jeg vil opfordre de to kommissrer til at gre det kort i deres tale her midt i forhandlingen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg mener , at vi endnu en gang br bede kommissrerne om at tage stilling efter forhandlingen og ikke midt i det hele .
Nu er det parlamentsmedlemmernes tur !
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Hr . Liese , det er allerede planlagt , at kommissrerne skal tale til sidst .
Det er jeg godt klar over .
Men de to kommissrer har udtrykkeligt bedt om lov til at tale nu , og jeg kan ikke ngte dem ordet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Nielson">
. ( EN ) Hr. formand , vi er helt i Deres hnder .
Vi kan gre det , prcis som De vil .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne takke de to kommissrer for deres imdekommenhed .
Det forekom mig faktisk ogs lidt mrkeligt med tre indlg i lbet af forhandlingen .
De to kommissrer vil sledes svare til sidst , det vil sige efter den frie debat , der finder sted nu , hvorefter medlemmerne igen fr mulighed for at tale .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler som skyggeordfrer for PPE-Gruppen om den betnkning , fru Hulthn har udarbejdet , men jeg kan ikke andet end at vise min forundring over isr kommissr Nielsons adfrd .
Det , mine kolleger , der var i Johannesburg , fortller , og ogs den mde , hvorp han har optrdt her i dag , fr mig til at tvivle p , om det virkelig er fornuftigt at lade en parlamentsdelegation deltage p sdanne topmder p den mde .
<P>
Men nu til Hulthn-betnkningen . Jeg takker fru Hulthn for hendes fremragende betnkning , som handler om klimabeskyttelse .
Oversvmmelserne i Tyskland og i nabolandene har s at sige skyllet dette emne op til overfladen igen .
Vi kan ganske vist ikke sige , at disse konkrete oversvmmelser var en flge af klimandringerne , men vi ved alle , at sdanne hndelser tiltager , hvis vi ikke handler hurtigt nu .
Derfor er det europiske klimabeskyttelsesprogram vigtigt , men de konkrete foranstaltninger , som Kommissionen hidtil har foreslet , er ikke ambitise nok .
Emissionshandlen er meget omdiskuteret her i Parlamentet , og kommissren ved , at jeg sttter hr . Moreira meget i hans bestrbelser p at forbedre Kommissionens forslag og ikke at udvande det .
Imidlertid er Kommissionens forslag om emissionshandel netop kun en del af en omfattende strategi .
P omrderne transport og budget er der gjort for lidt hidtil , og det kan endda fre til alvorlige forvridninger , f.eks. til ulempe for jernebanen og til fordel for lastbiltrafikken , hvis vi ikke passer p her .
<P>
Vi venter stadig p forslaget om energieffektivitet ved udstyr .
Fru Palacio burde hurtigt fremlgge et meget ambitist forslag , sledes at vi ogs har en omfattende strategi her . Jeg vil isr gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p nr .
16 i Hulthn-betnkningen .
Her handler det om afskaffelse af miljfjendtlige , klimafjendtlige subsidier . Et vanskeligt emne , men vi str ved det , og det handler om indfrelse af en indtgtsneutral drivhusgasbaseret emissionsafgift for alle omrder , som ikke er omfattet af emissionshandlen .
Det vil sige , at industrien ogs skal sprge sig selv , nr den kmper mod emissionshandlen , om den mske hellere vil have denne drivhusgasbaserede emissionsafgift i stedet , og s tror jeg , at vi vil f en saglig diskussion om emnet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Read (PSE).">
Hr. formand , jeg bifalder den del af beslutningsforslaget , der vedrrer sundhed og sundhedsmssige ml .
For det frste er en reduktion af forekomsten af hiv / aids - en sygdom , der har reduceret den forventede levetid i Afrika syd for Sahara fra 62 til 47 r - et helt afgrende ml .
Plidelige overslag viser , at hvis sygdommen fortstter som hidtil , s vil hver anden 15-rige pige i Sydafrika d af hiv / aids .
Man kan f.eks. bekmper sygdommens udvikling gennem en videreudvikling af mikrobicider .
Denne srlige form for forebyggende behandling kan fremhves , fordi den i modstning til konventionelle beskyttelsesformer giver kvinder mulighed for at tage ansvaret for brugen .
Problemet er , at der ikke investeres nok i udviklingen af mikrobicider , og at en behandling stadig ligger flere r ud i fremtiden .
Det er et reelt problem at skaffe penge til kliniske forsg .
<P>
For det andet skal parlamentsmedlemmerne gres opmrksomme p Europa-Parlamentets eget arbejde med det sjette rammeprogram .
Gennem dette program har EU givet hj prioritet til bekmpelsen af fattigdomsrelaterede smitsomme sygdomme ssom aids , malaria og tuberkulose .
<P>
Endelig vil jeg nvne adgangen til lgemidler .
Jeg hber , at de aktuelle contretemps vedrrende TRIPs og mulige hindringer for de mest moderne lgemidler meget snart vil blive lst .
Der er ogs mangel p generiske lgemidler , billige lgemidler og andre behandlingsformer , der er lige s vigtige i lande med udbredt fattigdom og meget drlig vandkvalitet .
Det er en prioritet , og EU skal gre sit yderste for at afvrge en af de strste trusler mod verdens befolkning - sygdom .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har tre indledende sprgsml .
<P>
For det frste er alle vi , der var til stede der , bekendte med Europa-Parlamentets positive rolle , som - det er sandt - var drivkraften bag det , der fandt sted .
For det andet er der USA ' s negative rolle , som f.eks. pressede de lande , det kunne presse - jeg er bange for , at det om kort tid bliver for mange - for at der ikke skulle blive indget en aftale om vedvarende energi .
For det tredje deltog vores gruppe - en delegation p 11 medlemmer - i det officielle topmde , det alternative topmde , og den besgte to townships - kaldet Soweto og Alexandra - og kunne ved selvsyn se , hvad det betyder at mangle vand eller sanitet og bo under srdeles drlige forhold .
<P>
Jeg m tilst , de herrer kommissrer , at jeg efter at have besgt de to townships syntes , at forhandlingerne p det officielle topmde var meget fjernt fra virkeligheden , fra den s nrliggende virkelighed , der fandtes s tt p det officielle topmde , der var s sikkert og luksurist .
Det er en flelse , jeg er ndt til at give udtryk for , og derfor er jeg enig i den kritiske nd i Miljudvalgets beslutning , der klart understreger , at der i sprgsml som f.eks. beskyttelse af biodiversiteten og vedvarende energi ikke er klare og konkrete ml .
Og p de omrder , hvor der er mere konkrete ml som f.eks. fattigdomslempelse , er der heller ikke tydelige konomiske ml .
Med andre ord blev der p topmdet ikke talt om et ml , som har vret alment kendt i mere end 30 r , nemlig 0,7 % i udviklingsbistand .
Og udviklingsbistanden falder hele tiden i stedet for at vokse .
De vrige betragtninger er kun tomme ord , hvis der ikke er en udviklingsbistand p 0,7 % .
<P>
Til trods for at vi er kritiske over for resultatet af topmdet i Johannesburg , er det korrekt - og her er jeg enig med udvalget og resten af kollegerne - at der skal ske en opflgning p minimumsaftalerne for at sikre , at de bliver opfyldt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har hrt de to kommissrer understrege , at EU har spillet en positiv rolle under forhandlingerne i forbindelse med topmdet i Johannesburg .
Jeg tror , det er sandt , at EU har spillet en positiv rolle .
Jeg m henlede alles opmrksomhed p , at det er afgrende , hvis man virkelig vil gre fremskridt under sdanne topmder , at vre trovrdig i forhold til de partnere , der deltager i forhandlinger og drftelser .
<P>
Imidlertid skmmes vores trovrdighed af den omstndighed , at EU p en rkke omrder frer en politik , som er i modstrid med EU ' s erklrede mlstning .
Ser vi eksempelvis p den flles landbrugspolitik , viser den aktuelle debat om hr . Fischlers forslag , at flertallet af medlemsstaterne er forbeholdne , nr der skal forandres , nr vi skal afgive de rettigheder , vi har tiltaget os med hensyn til eksportsttte .
Vi m og skal gre en indsats for at bevge os i den retning , for at fjerne eksportsttten , for at skabe den omtalte trovrdighed i forhold til de lande , som lider under denne sttte .
<P>
Gr vi ikke det , hvorledes skal vi da ved topmder af denne art kunne f folk til at lytte til os og tage os lidt mere alvorligt , end tilfldet er i dag ?
De lytter ikke til os , fordi vi ikke er trovrdige .
Jeg tnker i denne forbindelse p landbrugspolitikken , og jeg tnker p fiskeripolitikken . Ogs p sidstnvnte omrde foreligger der et reformforslag .
Hvis vi ikke er i stand til at ndre disse politikker p behrig vis , vil vi opleve , at vores ord ikke tillgges get vgt under kommende topmder . Det drejer sig ikke kun om topmdet i Johannesburg .
Der flger mange efter . Det er helt afgrende , at vi sikrer orden i eget hus , inden vi vender os belrende mod omverdenen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , udformningen af punkt 6 og 7 om den flles landbrugspolitik og landbrugssttten afslrer efter min opfattelse tre store politiske fejltagelser .
Den frste er et totalt manglende kendskab til Doha-erklringen , hvor EU accepterede at reducere eksportsttten , men fik gennemfrt , at alle andre former for sttte , herunder de kreditter , som USA og andre landes statsvirksomheder yder , ogs skulle reduceres .
Det var en stor sejr for EU .
<P>
Den anden grund er , at denne udformning viser en fuldstndig naivitet i analysen , hvor man tror , at en ensidig reduktion i sttten fra EU ' s side skulle kunne lse problemerne .
Isr p et tidspunkt , hvor USA netop har vedtaget en landbrugspolitik , hvor man ger sttten , og isr nr man ved , at denne nye amerikanske politik ger presset p verdensmarkedspriserne .
Og s meget mere som dette land er den strste eksportr af landbrugsprodukter til den tredje verden , og ikke kun EU .
<P>
Den tredje grund er den tavshed , som der i denne erklring er om EU ' s Alt undtagen vben-initiativ , som indtil dato er det strkeste , det mest relevante og det mest generse tilbud til de fattigste udviklingslande i verden .
Det er uforsteligt , at det er blevet fortiet her , at det ikke er blevet nvnt .
Vi psknner med andre ord ikke vores egne bestrbelser .
Derfor er den mde , som punkt 6 og 7 i denne erklring om landbruget er udformet p , det , som man i politik kalder at " skyde sig selv i foden " . Det svkker EU , som hidtil har vret den strkeste motor til fordel for de fattigste landes interesser .
Det er derfor under den afstemning , som vi skal have i morgen , ganske afgrende at f rettet disse fejl .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , i politik er det sdan , at man efter hvert internationalt mde taler mere om de kendeligt fortsat utilfredsstillende resultater end om de fremskridt , der rent faktisk er gjort .
<P>
Sdan var det efter Rio , og sdan var det efter Kyoto , om end bde Rio og Kyoto i mellemtiden er blevet uomgngelige referencer , nr der tales om bredygtig udvikling .
Begrebet bredygtig udvikling er blevet en besvrgelse , en slags trylleformular , som nvnes i tide og utide .
Det er efter min opfattelse klart , at bredygtig udvikling forudstter generel konomisk og social udvikling .
Fattigdommen er den strste hindring for en ansvarlig forvaltning af naturressourcerne og bevarelse af miljet .
Ansvarlig globalisering br give sig udslag i en global konomisk udvikling , som muliggr en reel global solidaritet .
Offentlig udviklingsbistand er ikke tilstrkkelig , heller ikke hvis det lykkes at fordoble eller tredoble denne .
50 milliarder dollars i offentlig bistand er ikke meget .
Amerikanerne bruger et tilsvarende belb til vedligeholdelse af plner !
I 2001 , som ikke var noget gunstigt r for internationale investeringer , nede de private investeringer rettet mod udviklingslandene op p mere end 200 milliarder dollars , eller fire gange s meget som den offentlige bistand .
For at sikre , at de private investeringer nr ud til alle lande , er det afgrende , at man forhandler sig frem til en multilateral aftale om beskyttelse af investeringerne , hvilket bl.a. indebrer , at der m oprettes internationale voldgiftsinstanser , som gr det muligt at bilgge tvister .
Ingen privat investor , heller ikke etiske investeringsfonde , vil foretage investeringer uden at have sikkerhed og uden at have udsigt til afkast .
I mangel af multilaterale regler , vil vi se en sand strm af bilaterale aftaler .
Der findes allerede mere end 1.200 af slagsen !
Ved indgelse af bilaterale aftaler er det imidlertid ikke den fattigste , der bestemmer vilkrene .
Bredygtig udvikling krver globale standarder , ogs nr det glder investeringer og beskyttelsen af disse .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil hverken komme med en positiv eller negativ udtalelse om verdenstopmdet i Johannesburg .
Mske er det tilstrkkeligt at sige , at det var et ndvendigt og nyttigt mde , selv om den optimisme , vi s i Rio for 10 r siden , er blevet aflst af en vis skepsis over for fristerne og de mlstninger , der skal ns .
Vedtagelsen af bde en handlingsplan - der bl.a. drejer sig om fattigdomsreduktion , sundhed , teknologioverfrsel og handel - og den politiske erklring om en global forpligtelse til at samarbejde for bedre at kunne udnytte og fordele naturens ressourcer og energiressourcerne er en ambitis mlstning for svel de industrialiserede lande som udviklingslandene , nr det glder om at skabe ligevgt i forholdet mellem den nordlige og sydlige halvkugle , og nr det glder udviklingspolitikkernes bredygtighed .
Jeg hber dog , at denne konference ikke bare var en parade af stats- og regeringschefer , men at den frst og fremmest understregede den centrale placering , som sprgsmlene om bredygtig udvikling i dag har p den internationale politiske dagsorden .
I Johannesburg mrkede man netop ndvendigheden af en overstatslig ledelse , som konstant tager sig af verdens mange miljmssige , konomiske og sociale problemer , og som er srligt opmrksom p de fattige lande og udviklingslandene .
<P>
Ogs sprgsmlet om de fattige landes og udviklingslandenes gld er s afgjort et centralt punkt , der har afgrende betydning for , om strategien for en bredygtig udvikling p lang og mellemlang sigt bliver en succes .
I den forbindelse er gennemsigtighed - som skal opns ved at fre udviklingslandenes regnskab over p edb - en forudstning for , at man kan fortstte eftergivelsen af gammel gld .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , jeg vil fokusere p det europiske program for klimandringer .
Jeg kan helhjertet tilslutte mig alt det , som Anneli Hulthn har sagt om denne sag , men jeg savner et aspekt , nemlig kommunikation med borgerne .
Siden oversvmmelserne for nylig begynder alvoren ved de potentielle klimandringer at g op for folk , men f er klar over , eller endnu mindre overbevist om , behovet for handling .
Jeg vil foresl tre punkter , der kan lette kommunikationen med borgerne .
<P>
For det frste mener jeg , at borgerne skal have klare valgmuligheder .
Selv om medlemsstaterne spiller en vigtig rolle her , kan Kommissionen gre meget for at prcisere valgmulighederne .
Hvad er konsekvenserne f.eks. af at nedstte hastighedsgrnsen p motorveje til 100 km / t ?
Hvor meget kan vi vinde ved det ?
Hvad betyder det , hvis alle huse udstyres med et solpanel eller bruger lavenergiprer ?
Er det kun en drbe i havet , eller gr det virkelig en forskel ?
Hvis valgmulighederne blev prciseret , kunne borgerne ogs engagere sig i klimasprgsmlene .
Politikken p klimaomrdet kunne s ogs integreres i en klimastrategi .
<P>
For det andet br politikken p klimaomrdet i langt hjere grad ses i en udviklingssammenhng .
Det er dyrt at investere i vedvarende energi , men det er umagen vrd .
I jeblikket har 2 milliarder mennesker ikke adgang til elektricitet .
Den bredygtige energi er lokal og kan give udviklingen en kolossalt skub fremad .
Dette budskab skal ikke kun udsendes i Johannesburg , men ogs i Bruxelles og Strasbourg og helst hver eneste dag .
<P>
For det tredje har vi brug for et flagskib .
Medlemsstaterne skal i fllesskab investere i udviklingen af vedvarende energi og energieffektivitet .
Noget i retning af Airbus-projektet .
Det sjette rammeprogram for forskning og artikel 169 giver gode muligheder p dette omrde .
Et flagskibsprojekt er synligt for borgerne og kan spille en central rolle med hensyn til at skabe offentlig bevgenhed .
<P>
Hr. kommissr , efter min mening kunne man nske sig lidt mere entusiasme for en klimapolitik .
Hidtil har vi isr udsendt et negativt signal og et dystert budskab .
Borgerne ville i hjere grad engagere sig , hvis der blev lagt strre vgt p kommunikation og de politiske aspekter .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har lige fet det bekrftet fra forskellige fiskeriministre i Reykjavik i Island .
Disse fiskeriministre kom fra USA , Chile , Norge , Sri Lanka , Tunesien , Frerne osv .
De siger enstemmigt , at man er p rette vej med afgrelsen fra Johannesburg .
Det er jo sjldent , at der er tilstrkkeligt med virkelige politiske afgrelser .
Alle har snarere travlt med at stte en ekstra glorie over deres personlige eller nationale egoisme , isr nr den internationale offentlighed ser p dem .
<P>
Denne gang var der dog tale om en gte afgrelse i forbindelse med bredygtighed og den s hrdt plagede fiskerisektor .
Denne principielle enighed opstod meget hurtigt .
Budskabet lyder : " Her er der ikke mere at diskutere . Vi skal handle .
" Det er Johannesburg-appellen til verden .
Her mener man ogs os , os i Europa og her i Europa-Parlamentet .
<P>
Reformen af den europiske fiskeripolitik haster .
Den har hj prioritet og m heller ikke blive en kastebold mellem alt for gennemsigtige forhandlingstaktikker og spil for at samle pluspoint p andre politiske omrder .
Man kalder det ogs at mdes p halvvejen p bekostning af fiskeriet .
Man erkendte det umisforsteligt i Johannesburg .
Inden 2015 skal det fre til en bevarelse af bestandene .
Nu skal vi skynde os .
Jeg hber , at det lykkes for os ! Netop for os her i EU som led i en forestende reform , som ikke lngere udskydes .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , kre kommissrer , De vil begynde at finde gentagelser i indlggene .
Glimrende ! I et multinationalt og tvrpolitisk organ betyder det , at budskabet trnger igennem .
Vi er f.eks. alle enige om , at energien tegner sig for langt strstedelen af emissionen af drivhusgasser Nogle af os mener , at kerneenergi er dyr , umoderne , potentielt farlig og en rigtig drlig lsning p energiproblemer .
Men vi er alle enige om , at transporten er det strste energiproblem , og at fossile brndstoffer hurtigst muligt skal erstattes af alternativer .
Hvordan ?
Vi er enige om , at vedvarende energi og energieffektivitet er vigtigt , hvis man nsker at lse problemet .
Det anerkendte man i Johannesburg , men desvrre kun i et begrnset omfang .
Vi br imidlertid gre en hurtig indsats i hele EU .
Husk p , at man i Johannesburg anerkendte energiens centrale betydning for fattigdomslempelse , og at det nye EU-program Coopener om vedvarende energi og energieffektivitet i udviklingslandene vil medvirke til at sikre noget af den tilgngelige finansiering . Dette program er vigtigt .
<P>
Der er i vrigt et meget strkt knsaspekt i tilvejebringelsen af energi p grund af kvindernes opgaver i udviklingslandene .
<P>
De mislykkede bestrbelser p at n mlene for vedvarende energi - en fiasko , som USA er hovedansvarlig for - kan overvindes med goodwill og en mlrettet indsats fra EU ' s side .
Med hensyn til gennemfrelse , s hjlper det ikke en djt at bre mapper fra det ene mde til det andet .
Det er det , der sker mellem topmderne , der betyder noget , og jeg vil opfordre kommissrerne til at bruge deres lovgivningsmssige befjelser og tilsynsmuligheder til at sikre , at lfterne fra Johannesburg fres ud i livet , selv om det ikke gr det alene .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg var et af de medlemmer , der deltog i topmdet i Johannesburg og var s heldig at trffe nogle af de tusindvis af mennesker fra hele verden , der mdtes for at skabe get opmrksomhed p behovet for menneskeorienterede politikker .
Vi hrte konstant , at topmdet skulle ndre tilvrelsen for verdens fattigste , hvis det skulle vre en succes .
<P>
Vi forventede ikke voldsomme ndringer , og det fik vi heller ikke , men der blev gjort beskedne fremskridt .
Der blev f.eks. taget skridt i retning af bedre forvaltning .
Jeg hber , at Parlamentet aktivt vil sttte et universelt medlemskab af UNEP for miljministre .
Det kunne vre udgangspunktet for en verdensmiljorganisation .
<P>
Det frer os frem til det centrale sprgsml om hndhvelse og overvgning .
Vi ved af erfaring efter Rio , at det er n ting at indg aftaler , men noget andet at sikre hndhvelsen af dem .
Vi glder os over , at det endelig er muligt at stte Kyoto-protokollen i kraft , men det har vret en lang og vanskelig proces .
Hvordan vil der ske fremskridt efter Johannesburg ?
Det str ikke klart .
Johannesburg-erklringen omfatter et tilsagn om en altomfattende proces med deltagelse af den type grupper , der mdtes omkring stopmdet , men hvordan skal det gennemfres i praksis ?
Det regionale og det lokale plan er ogs vigtigt .
Vi ved , hvordan den private sektor skal involveres , men hvordan vil de forskellige myndighedsniveauer blive involveret ?
<P>
Endelig glder det mig , at nsket om at medtage bioteknologi som en iboende del af bredygtighed blev afvist i Johannesburg trods USA ' s anstrengelser .
Netop p det tidspunkt , hvor topmdet var p vej til at bruge en humanitr krise som pskud for at yde bistand i form af genetisk modificerede fdevarer til nogle af verdens fattigste lande .
Det fjerner valgfriheden , underminerer den menneskelige vrdighed og modarbejder bredygtighed .
Det skal vi fortsat afvise .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez (PSE).">
Hr. formand , de herrer kommissrer , nr vi er kritiske over for resultaterne af verdenstopmdet i Johannesburg om bredygtig udvikling , er det , fordi vi i virkeligheden forventede meget mere .
Vi kender den kritiske situation , jorden befinder sig i , forvrringen , forureningen , manglen p naturrigdomme , ogs den ekstreme fattigdom , som en stor del af befolkningen lever under , som gr , at disse mennesker lever og dr under umenneskelige forhold , som tvinger dem til at udvandre til andre dele af verden , hvor der er bedre betingelser .
Og selv om det er sandt , at der er opnet aftaler , s er det ogs sandt , at der er en lang rkke andre aftaler , det ikke har vret muligt at undertegne .
De sagde , fru Wallstrm , at tiden var inde til at g fra ord til handling , og det samme sagde FN ' s generalsekretr med andre , men lige s overbevisende ord .
Men det var ikke muligt , og til trods for de europiske institutioners gode vilje er problemet med at n de aftaler , der skulle have vret et minimumsgrundlag for at lse de alvorlige problemer , vi har p jorden , ikke blevet lst .
<P>
Jeg synes , at kommissren har ret , nr hun siger , at frustrationen ikke m f politikkerne til at holde op med at stille ambitise forslag .
Frustrationen br gre os endnu mere ambitise , og selv om det bliver i form af frivillige aftaler , br de europiske institutioner , Kommissionen , Rdet og Parlamentet , g videre med alle disse forslag - mange flere end dem , der ligger p bordet - for reelt er det muligt , at bevarelsen af livsbetingelserne p jorden afhnger af , at EU foregr med et godt eksempel og viser denne vilje .
<P>
Hvis vi - alle landene - viser denne vilje og denne forpligtelse over for aftaler , programmer , datoer - ikke med ord men med handlinger - er det muligt , at de aftaler , der fortsat er frivillige , bliver udvidet til andre lande , og det er muligt , at den gode europiske adfrd kan bidrage til , at Johannesburg i fremtiden ikke bliver det , den er i dag .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , de herrer kommissrer , jeg kommer i tanke om , at den franske filosof Voltaire i figuren hr . Pangloss lod karikere en optimisme , som kom til udtryk hos den tyske filosof Leibniz , der mente , at " alt gr mod det bedre i den bedste af alle verdener " .
Hvis Voltaire skulle komme tilbage hertil , tror jeg ogs , at han ville lave en karikatur , og givetvis en meget udtryksfuld , af dem , der i dag mener , at alt gr mod det vrre i den vrste af alle verdener .
<P>
Denne nsten fantastagtige pessimisme , som mange kommentatorer , mange politikere og mange medlemmer af Europa-Parlamentet hengiver sig til , har ikke nogen eksistensberettigelse .
Den har ikke nogen eksistensberettigelse , fordi man p topmdet i Johannesburg , efter min mening , anviste den rigtige vej , anviste retningen , stillede den rigtige diagnose , og EU agerede korrekt p topmdet i Johannesburg , hvad man burde takke for og ikke hele tiden stille sig kritisk an .
<P>
Topmdet anviste den rigtige vej , men man skal ogs vre klar over , at de rige lande skal betale udgifterne ved den politik , der blev formuleret i Johannesburg , og at der skal oprettes kontrolmekanismer for , som det allerede er blevet sagt her i dag , at man kan g fra ord til handling .
Jeg tror ogs , at topmdet i Johannesburg har tjent til at demonstrere en del frygtsomhed og svage punkter i analysen af klodens tilstand .
Jeg vil njes med at nvne en enkelt , hvis man tillader , nemlig sprgsmlet om fdselsregulering og verdens befolkning .
Det gr ikke at lade vre med at rre ved dette problem , fordi man er bange for de religise dogmer , sdanne dogmer , som Voltaire fordmte , eller fordi man er bange for at blive betragtet som malthusianer .
Vi ved jo alle , at det er lige prcis dr , hvor befolkningen vokser hurtigst , at der er strst fattigdom og delggelse af naturen .
Derfor kan vi heller ikke komme uden om sprgsmlet om fdselsregulering , om en samlet regulering af verdens befolkning , nr vi taler om jordens overlevelse og om et mere menneskevrdigt liv for de mennesker , der lever p den .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Nu kommer vi til talerne fra de politiske grupper .
Den gode nyhed er , at jeg kan vre fleksibel med hensyn til tiden . Taletiden kan udvides , hvis talerne nsker det .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , den foregende taler henviste til Voltaire .
Lad mig henvise til en dansk forfatter , H.C. Andersen , som skrev en historie , som mange af os har lst , Kejserens Nye Klr .
Undertiden fler jeg , at den diskussion , vi frer , minder lidt om netop den historie .
Enhver kan se , at kejseren er ngen , men vil ikke , tr ikke , sige det ligeud .
<P>
Jeg er sledes en af dem , der ikke p nogen mde anser Johannesburg-topmdet for en succes .
Jeg mener , at det var godt , at mdet fandt sted , at der blev skabt en masse kontakter , og at der blev taget en rkke rigtige beslutninger .
I lyset af de problemer , vi str over for p denne lille planet , fattigdommen , der fortsat breder sig hurtigt , spredningen af smitsomme sygdomme , de mange miljproblemer , og navnlig den fantastisk hurtige teknologiske udvikling p mange omrder , er der behov for en eller anden form for lovgivningsmssig ramme , hvis det skal fungere ordentligt .
Det , vi nede frem til i Johannesburg , er ikke tilstrkkeligt .
Desvrre er jeg bange for , at vi vil mdes her igen om fem eller 10 r og da vil se , at en hel del af de problemer , man med rette har identificeret i forbindelse med Johannesburg , er blevet vrre .
<P>
Lad mig tage et emne op , hvor jeg mener , at det endelige resultat fra Johannesburg lader en hel del tilbage at nske .
Allerede i Rio de Janeiro i 1992 kunne man se , at de eksisterende produktions- og forbrugsmnstre ikke fungerer i en verden med mellem syv og otte milliarder mennesker .
Samtidig nsker alle , at de fattige lande skal udvikle sig .
Derfor er det indlysende , at produktions- og forbrugsmnstrene m ndres .
Det , jeg havde hbet p fra Johannesburg , var , at de rige lande reelt ville forpligte sig til at bist ved moderniseringen af produktions- og forbrugsmnstrene i de fattige lande .
Dette glder energiproduktion , som nu vokser meget hurtigt , det glder transport , det glder hndtering af kemikalieaffald , landbrug og vand .
Hvert r investerer lande som Kina , Indien , Mexico , Indonesien og Brasilien hundreder af milliarder amerikanske dollars eller mere i ny energiproduktion .
Hovedparten bestr af kulbrinteteknologi .
Det er i vores egen interesse at hjlpe dem med ln p gunstige betingelser , med sttte og med teknisk samarbejde med henblik p at sikre , at den ndvendige udvikling p energiomrdet sker p en miljvenlig og effektiv mde .
Desvrre har vi ikke instrumenterne til det .
Jeg glder mig over de initiativer , som Kommissionen tog vedrrende vedvarende energi .
Jeg mener , at det var virkeligt godt , navnlig i lyset af Kommissionen tidligere tvivl om , hvorvidt man ville gre en energisk indsats p dette omrde .
Jeg vil med glde bidrage til udarbejdelsen af de nrmere bestemmelser , men det er en meget begrnset foranstaltning sammenholdt med det store behov , der findes .
<P>
Jeg mener , at vi har brug for en indsats af en helt anden strrelsesorden .
Tilsyneladende har vi erkendt dette for sent .
Om nogle f r vil vi uden tvivl afstte flere ressourcer til dette omrde , men vi har brug for dem nu .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi simpelthen stiller for store forventninger til denne form for internationalt samarbejde .
Jeg mener , at kommissr Wallstrm kom med en meget rigtig bemrkning i dagene efter Johannesburg-topmdet .
Hun sagde , " at det er muligt , at vi m finde andre veje , at vi m identificere lande , der nsker at g videre , herunder forhbentlig Den Europiske Union " .
Vi br mske oprette partnerskaber med virksomheder , der nsker at g hurtigere og lngere frem , med folkebevgelser , med forskere osv . , s vi kan f mere fart p inden for nogle af de omrder , hvor situationen er srligt kritisk .
Vi har simpelthen ikke et politisk system p internationalt plan , der kan matche den udvikling , der finder sted i jeblikket , hvor s mange forskelligartede problemer ndvendiggr flles regler .
<P>
Jeg ser frem til , at Kommissionen tager initiativer p disse omrder .
Jeg vil anmode Kommissionen om i hvert enkelt tilflde at inddrage Parlamentet p et tidligere tidspunkt .
Vi har aldrig haft lejlighed til at udtale os om de initiativer , som Kommissionen har taget vedrrende vand og energi , hvilket er temmelig frustrerende i lyset af , at vi uomtvisteligt har lagt engagement og interesse for dagen p disse omrder .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne med det samme komme ind p hr . Wijkman og hans sammenligning med eventyret af H.C. Andersen om Kejserens Nye Klr .
Jeg tror , at der er mange kolleger , som nr de finder ud af , at denne kejser er fuldstndig ngen , ogs vil sige det p samme klare mde her i plenarforsamlingen .
Jeg mener , at vurderingen bde af EU ' s rolle og af resultaterne af topmdet i Johannesburg er meget vanskelig .
Ingen af os er tilfreds med resultaterne .
Vi havde nsket mere vidtgende resultater p forskellige omrder .
<P>
Jeg vil dog gerne sige , at EU ' s rolle , Europas rolle efter min mening var en god , ogs en godt koordineret rolle .
Det br ogs siges her , at koordineringen mellem EU og de fremtidige kandidatlande lykkedes ved de vigtigste krav .
Jeg er naturligvis hverken tilfreds med Kommissionens adfrd over for os eller med informationspolitikken . Jeg vil gerne henvende mig direkte til kommissr Nielson .
Vi forventede ikke , at alle vores krav skulle g igennem . Men nogle gange er det sdan , at tonen skaber musikken , og nogle gange var forhandlingsmden eller kommunikationen med parlamentsmedlemmerne p vores side ikke tilfredsstillende .
<P>
Jeg deltog i denne delegation som medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og finansieringen af udviklingen var selvflgelig ogs et stort emne i Johannesburg .
Det stod ogs klart , at man ikke ville g tilbage til tiden fr Monterrey .
Man m ogs sprge sig selv generelt , om det er fornuftigt at arrangere sdanne FN-topmder med korte mellemrum og s som slutresultat kun have en lille forhandlingsvolumen ved et topmde om bredygtighed .
Men det er selvflgelig ikke Kommissionens eller Parlamentets ansvar , men FN ' s .
<P>
Jeg har et helt konkret sprgsml til Kommissionen : Hvordan vil man i fremtiden kontrollere , om der leves op til forpligtelsen fra Monterrey om at stille i gennemsnit 0,39 % af bruttonationalproduktet til rdighed til udviklingssamarbejde fra 2006 ?
Vil man fortlle Parlamentet om udviklingen ?
Jeg kommer fra strig , og p dette punkt er jeg naturligvis ikke stolt af mit land , da vi er et af nummer sjok-landene , hvad angr sttte til udviklingssamarbejde .
Nu til det konkrete sprgsml .
Jeg ved , at De ikke kan opstille de nationale budgetter , men hvordan vil den efterflgende followup se ud , ogs i forhold til Europa-Parlamentet ?
<P>
Et punkt , jeg har savnet fuldstndigt i Johannesburg , var sprgsmlet om befolkningsvksten , sprgsmlet om den reproduktive sundhed .
Jeg har mere opfattet formuleringerne i slutteksten som uklare .
Man taler kun om sundhed , om mdre , men ikke om den reproduktive sundhed . Jeg mener , at netop i forbindelse med den bredygtige udvikling er sprgsml som familieplanlgning og reproduktiv sundhed vsentlige .
Men jeg vil gerne takke for EU ' s klare holdning p dette omrde .
Vi ved , at USA har forhindret ethvert fremskridt med de fundamentalistiske stater , og at man er langt bag efter handlingsprogrammet fra Kairo om reproduktiv sundhed .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , Parlamentets fornemste opgave er at overvge Kommissionen og generelt Rdets og Kommissionens resultater i Johannesburg .
Efter min mening viser denne forhandling , at vi kan se ret positivt p den rolle , Europa spillede .
Jeg mener , at kommissr Wallstrm havde ret i , at EU var drivkraften bag Johannesburg-topmdet .
S vidt jeg kan se , er der for lidt substans i resultaterne fra Johannesburg , men det er rent faktisk mere p trods af EU ' s indsats end som flge af den .
Jeg mener , at vi kan vre tilfredse med den rolle , vi selv spillede i det forum .
<P>
Alligevel er resultatet af Johannesburg generelt betragtet for magert .
Ikke p et eneste omrde har man fastlagt kontrollerbare og faste ml , og sanktioner i tilflde af manglende overholdelse af de allerede svage mlstninger mangler fuldstndig .
Jeg mener , at det skyldes , at disse ml var for abstrakte .
Alle gr ind for renere vand , mindre fattigdom og mere uddannelse , men efter min mening skulle stats- og regeringscheferne have brugt mere energi p gennemfrlige og konkrete projekter .
Rio-topmdet har allerede lrt os , at indgelse af aftaler , der ikke kan hndhves , er ganske formlslst .
<P>
P trods af dette er der som nvnt under forhandlingen opnet nogle positive resultater .
Jeg vil isr nvne fremskridt med hensyn til renere vand , hygiejne og sygdomsforebyggelse .
Disse elementer er naturligvis af central betydning , navnlig for de fattigste grupper af verdens befolkning .
En anden positiv tendens er det , der endelig siges i dokumenterne om fiskeri og energi , selv om dokumenterne p sidstnvnte omrde let kunne have vret mere konstruktive i kapitlerne om vind- og solenergi samt vandkraft .
Det er imidlertid ogs noget , der ikke skaber problemer i EU , men som har givet store problemer andre steder .
Disse tekster er optimistiske , selv indledningen til teksten om landbrug og relevante tilskud er optimistisk efter min mening .
Imidlertid er det naturligvis ikke EU , vi kan takke for det , faktisk tvrtimod .
EU kunne godt have vret lidt mere imdekommende p dette omrde .
Men vi kender jo alle den interne situation .
Det er et sprgsml , hvor vi m n frem til et bedre standpunkt indbyrdes , og jo fr , jo bedre .
Landbrug er stadig et svagt punkt for os alle i de internationale forhandlinger , og det har vi kun os selv at takke for , og det krver engagement fra vores side .
Det vedrrer ogs sprgsmlet om miljskadelige stoffer , noget , som vi ved , at kommissr Wallstrm nsker at tage op i EU .
Det sprgsml hnger sammen med landbruget , men ogs alle andre former for tilskud , som vi yder i EU , ligesom det sker p verdensplan .
Det forhold , at vi kun gjorde f fremskridt p dette omrde i Johannesburg , br vre et incitament til at tage sprgsmlet op bde inden for EU og uden for som et prioriteret sprgsml .
<P>
Til sidst vil jeg gerne kommentere Parlamentets delegations rolle .
Oprindeligt havde jeg ikke til hensigt at nvne det , men eftersom sprgsmlet nu er blevet taget op s benlyst , vil jeg gerne sige et par ord .
Delegationen blev i vrigt ledet p bedste vis af vores kollega hr . Moreira da Silva .
Jeg vil gerne p min gruppes vegne udtrykke vores taknemmelighed over hans mde at lse sin opgave p .
Jeg vil ogs gerne takke det danske formandskab .
Vi - i hvert fald de medlemmer fra min gruppe , der deltog i Johannesburg-topmdet - var begejstrede for kommunikationen p topmdet .
Jeg er imidlertid noget overrasket over kommissr Nielsons bemrkninger i den forbindelse .
Jeg kan godt forst , at det er ubehageligt at blive overvget af besvrlige parlamentsmedlemmer , men det er stadig ndvendigt , at vi gr flles sag p en mere effektiv mde ved sdanne lejligheder .
Vi m skabe bredere sttte .
Jeg mener , at de parlamentsmedlemmer , der deltog i topmdet , havde en positiv indstilling , og at et bedre samarbejde og en bedre kommunikation vil vre til gavn for os alle .
Jeg fandt kommissrens bemrkninger temmeligt syrlige , og miljet er syrligt nok i forvejen , s der er ikke behov for syrlige bemrkninger fra en kommissr .
<P>
Derfor hber jeg , at der fremover , ogs ved andre konferencer - for dette var ikke et enkeltstende problem , men et problem , som ogs gr sig gldende andre steder - vil kunne etableres et bedre samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Samarbejde er flydende og krver en positiv indstilling , ikke kun hos Parlamentet , men ogs hos de vrige institutioner , og det vil i sidste ende gavne os alle .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kommissionen og Rdet m undskylde mig , men de vurderinger , vi foretager her i Europa-Parlamentet , sker p grundlag af de beslutninger , vi traf inden Johannesburg .
Der foreligger nogle beslutninger , og vi havde en forhandling , og p grundlag heraf vil jeg slet ikke stte sprgsmlstegn ved de positive ting , vi kunne konstatere i Johannesburg , bde det , som fru Wallstrm har givet udtryk for , og det , som de vrige medlemmer , der var sammen med mig i Johannesburg , har sagt .
Jeg vil ikke gentage disse ting , ligesom jeg heller ikke vil gentage de negative ting , alt det specifikke , sttten , de vedvarende energikilder osv . , som mine kolleger ogs har vret inde p .
<P>
Jeg vil tillade mig at vende tilbage til et par andre punkter , som mske ikke er blevet fremhvet tilstrkkeligt .
Inden Johannesburg sagde vi , at der br vre balance mellem p den ene side udvikling og handel og p den anden side miljbeskyttelse .
Denne balance blev ikke fundet .
Selve Johannesburg-teksten er fuld af henvisninger , forbehold og forholdsregler for at undg , at vi generer handlen .
Den er skrevet halvvejs ud fra Verdenshandelsorganisationens interesser , og der findes ingen tilsvarende institution med den samme store magt og indflydelse , som kan st over for Verdenshandelsorganisationen .
Det er en kendsgerning .
Det er ikke godt , jeg siger ikke , at det er fatalt , men det er i hvert fald en kendsgerning .
<P>
En anden ting , vi har sagt , er , at vi er ndt til , p den mest praktiske mde , at medregne omkostningerne til miljbeskyttelse i netop vores produktion og netop vores forbrug .
Det betyder helt konkrete foranstaltninger , det betyder afgifter , forbud , politiske bestemmelser og en rkke andre ting , som stadig drftes , men i stedet har vi fet en formulering , der siger , at vi skal ndre produktionsmetoder og forbrugsvaner .
Hvorfor ikke ?
Meget ambitist og flot formuleret , m jeg sige , men det siger ikke noget om , hvad det er .
For mig er det uforsteligt , og det er det ogs for mine konomistuderende p frste r .
<P>
En tredje ting , vi sagde , var , at vi ville forsge i det mindste at holde fast ved og naturligvis bygge videre p og gennemfre konklusionerne fra Rio .
Et enkelt eksempel : Hvad blev der af forsigtighedsprincippet ?
Hvorfor blev det til en forsigtighedsmodel ?
Hvad indebrer dette for fremtiden ?
For den politik , vi , USA og andre skal fre ?
Hvorfor insisterede USA s meget p dette ?
<P>
En fjerde ting , vi fremhvede , var miljbeskyttelsespolitikken og den internationale dimension af miljbeskyttelse og bredygtig udvikling .
Her er der intet sket .
Og De m undskylde , men ikke alene fik vi ikke en verdensmiljorganisation , den blev meget hurtigt skrottet , inden Johannesburg-konferencen overhovedet var startet , men man forbigik ogs enhver debat om en bedre politisk koordination af de gamle og de nye organisationer , f.eks. mellem Bretton Woods og Verdenshandelsorganisationen , med bredygtig udvikling som politisk ml .
Hvorfor ?
Hvordan skal vi nu kunne flge en tankegang , hvor vi stter ml , finder midler , foretager overvgning og kontrol og i sidste ende plgger sanktioner ?
Hvilket er essensen af governance .
Det er netop , hvad governance betyder .
For hvis det ikke betyder andet end moralske pegefingre over for den tredje verdens lande , selv om det ogs kan vre nyttigt , er det for lidt og temmelig hyklerisk fra vores side .
Jeg synes , der er sagt pne ord uden ml , midler og tidsplaner . Vi er ndt til at flge dem op .
<P>
Jeg vil foresl og opfordre til , at vi tnker os godt om .
Europa-Parlamentet kan med et ad hoc-udvalg - jeg tror , det kan lade sig gre via vores forretningsorden - hele tiden overvge gennemfrelsen af alle de pne ord , der er blevet sagt i generelle trk i Johannesburg , s vi ogs kan se , hvad Kommissionen og forrets rdsmde bringer med sig , og hvad der sker internationalt , s vi ikke bare er bagkloge som Epimetheus og udtaler os positivt eller negativt om det , som andre har gjort , uden at vi har foretaget nogen overvgning .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , lad os sige det rent ud .
Johannesburg var ikke nogen succes .
Resultaterne var skuffende , men jeg glder mig over , at Kommissionen nu fremkommer med en afbalanceret vurdering frem for de overoptimistiske synspunkter , den fremsatte umiddelbart efter topmdets afslutning .
Hvis topmdet skulle bedmmes i henhold til den nederlandske karakterskala , skulle det efter vores mening have 4 ud af 10 . Det dumpede med andre ord .
<P>
Jeg er ndt til at rette Kommissionen p et enkelt punkt , nemlig biodiversitet .
P verdensplan har man ikke aftalt , at vi skal standse reduktionen af biodiversitet inden 2010 .
Det eneste , man har besluttet , er , at udryddelsen af arter skal reduceres betydeligt , mens 100 ministre i Den Haag s sent som i forret opfordrede til , at reduktionen af biodiversitet skulle afsluttes senest i 2010 , hvilket vi ogs har givet udtryk for p europisk plan .
<P>
Sprgsmlet er naturligvis , hvorfor Europa har opnet s lidt .
Selvflgelig er det klart , at USA stort set ikke nskede noget som helst , men mange G77-lande er ogs trtte af uopfyldte lfter .
De blev lovet mere udviklingsbistand , mens de i realiteten modtager mindre .
Derfor er det logisk , at disse G77-lande har fokuseret p den traditionelle kamp mod fattigdom og for rent drikkevand , sanitet og energi til de fattige .
Det er , hvad de har fet , og det er positivt .
<P>
Vi m imidlertid ransage vores egen samvittighed .
For mange af de centrale aktrer i Europa , navnlig kommissrerne Lamy og Nielson , s kun Johannesburg som en etape p vejen mellem Doha og Cancn .
Derfor havde Europa stort set intet at tilbyde G77-landene .
Det bliver ikke bedre af , at vi stadig ikke har gennemfrt reformer af vores egen landbrugspolitik , og at vi anser vores egne handelsinteresser for vigtigere end bredygtig udvikling .
Vi har ikke fejet for egen dr med hensyn til landbrug , fiskeri , transport , energi og materialeforbrug .
<P>
Jeg tror ikke , at megatopmder af denne slags kan fungere fremover .
Vi br g i retning af FN-topmder , hvor man arbejder i retning af specifikke ml , og her er Kyoto det bedste eksempel .
Hvis det ikke er muligt at indg en traktat p verdensplan , skal Europa i det mindste handle konsekvent i eget hus .
Det , vi har brug for , er f.eks. en FN-traktat , i henhold til hvilken multinationale virksomheder skal udarbejde en arbejdsmarkeds- og miljrapport , der skal gennemgs af uafhngige revisorer .
Det kan vi starte med i Europa .
Det er ogs ndvendigt , at store virksomheder , mske over en fem- eller 10-rig periode , forpligter sig til at anvende de samme miljstandarder uden for Europa som inden for .
Det gr Volkswagen allerede .
Nr alt kommer til alt , har Sydafrika og Namibia ikke nogen miljlovgivning for slet ikke at tale om et system til at sikre hndhvelsen .
Vi kan ikke afvente en verdensomspndende regulering p miljomrdet .
<P>
Et andet eksempel er skovrydning .
I Rio lykkedes det ikke at udarbejde en traktat , og det skete heller ikke i Johannesburg , men der er noget , vi kan gre i Europa .
Hvorfor foreslr Kommissionen ikke , at der indfres en tydelig mrkning af tmmer og tmmerprodukter ?
Et grnt mrke til bredygtigt tmmer og et rdt mrke til forkert produceret tmmer .
Min gruppe nsker , at vi vlger en upartisk fremgangsmde p det handelspolitiske omrde .
Jeg hber , at fru Wallstrm vil deltage i de forberedende mder forud for Cancn , og at hun vil reprsentere Europa ved topmdet i Cancn om et rs tid , for kun p den mde kan vi bevise , at vi tager bredygtig udvikling alvorligt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , jeg betragter bredygtig udvikling som et udtryk for Guds befaling til menneskene om at dyrke og bevare jorden .
Det er vigtigt at ramme den rette ligevgt mellem sociale , konomiske og miljmssige aspekter .
Desuden br vi forsge at skabe denne ligevgt i bde de udviklede lande og udviklingslandene .
Johannesburg-topmdet kulminerede med en handlingsplan , hvor man isr fokuserer p de konomiske ml og ikke i s hj grad miljmlene .
Derfor kan det nppe kaldes for en ligevgt .
<P>
For 10 r siden oprettede man en juridisk ramme for klima og biodiversitet i Rio .
Man har udarbejdet Kyoto-protokollen p klimaomrdet , men ratificeringen og gennemfrelsen giver fortsat anledning til stor bekymring .
Med hensyn til biodiversitet valgte vi status quo for 10 r siden .
Som Alexander de Roo nvnte tidligere , er denne mlstning nu blevet udvandet i Johannesburg til en langsommere reduktion af biodiversiteten .
Desuden lykkedes det ikke topmdet at n frem til en endelig aftale om vedvarende energi .
Trods de store europiske ambitioner , og det er bestemt ikke nogen kritik af kommissrerne , er der ikke skabt yderligere pres for at f indfrt en bredygtig udvikling p verdensplan .
<P>
Heldigvis er der ogs en rkke positive ting at berette , herunder mlstninger for drikkevand og sanitet , kemikalier , fiskebestande , kampen mod fattigdom , sult og brneddelighed .
Med hensyn til udviklingsbistand har de rige lande imidlertid gennem de sidste 10 r lovet , at de vil bruge 0,7 % af deres BNP p denne bistand .
Hvornr vil det ske ?
Jeg ville gerne have fastsat en frist for dette .
<P>
Kampen mod fattigdom kan give muligheder for miljbeskyttelse , for det er korrekt , at hvis folk mangler mad , husly og rent drikkevand , er miljbeskyttelse ofte et problem , som udskydes til senere .
Vi m med andre ord skabe en stttestruktur for miljbeskyttelse , og derfor er vores primre opgave at gre noget ved kampen mod fattigdom .
<P>
Hvis aftalen fra Johannesburg-handlingsplanen om , at handelspolitikken ikke m pvirke de fattige landes udvikling og skal tages alvorligt p miljomrdet , vil det f vidtrkkende konsekvenser for den europiske landbrugs- og handelspolitik .
Jeg vil gerne hre begge kommissrers syn p dette .
<P>
Mange synes at vre tilfredse med resultatet af FN-konferencen i Johannesburg om bredygtig udvikling .
S m vi se , om mine brnebrn ser tingene p samme mde om 20 r .
Det er imidlertid et krav , hvis vi ser p fru Brundtlands indsats for at n frem til en god definition af bredygtig udvikling .
Gennemfrelsen af mlstningerne vil bestemt bidrage til dette .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , hr. kommissr , jeg tror , at vi alle sammen gr strkt ind for , at det er ndvendigt at forbedre miljkvaliteten .
Efter min mening br vi dog tage udgangspunkt i , at livskvaliteten i verden - og p rigtig mange omrder ogs miljkvaliteten - ikke bliver ringere og ringere , sdan som nogle til gengld vil bilde os ind , og derfor br vi afholde os fra enhver form for dommedagsprofeti og huske p de dommedagsprofetier , som miljbevgelsen kom med i 1970 ' erne - lige fra Stockholm til Rom-klubben - og som ikke holdt stik .
Det betyder dog ikke , at vi ikke behver at gre s stor en indsats for at tage de miljsprgsml op , som ogs var medtaget p dagsordenen i Johannesburg .
<P>
Jeg vil gerne sige to ting i den forbindelse .
For det frste er jeg overbevist om noget , som andre parlamentsmedlemmer ogs har mindet om flere gange , nemlig at en af de afgrende faktorer for forbedringen af mange befolkningers livskvalitet og sledes ogs af miljet er , at der lukkes op for den internationale handel .
P dette punkt tror jeg , at amerikanerne - som vi altid kritiserer s skarpt - har ret , og EU br efter min mening gre en strre indsats med hensyn til landbrugspolitikken , landbrugsprotektionismen og andre former for protektionisme .
Vi skal huske , at der i Alt undtagen vben-initiativet - som Kommissionen er s stolt af , hvilket ikke er helt uberettiget - er taget hjde for , at landbrugsprotektionismen skal hre op i 2009 for de allerfattigste landes vedkommende , nr det glder produkter som sukker , ris og bananer .
Det er sdan en indsats , vi europere skal gre !
<P>
For det andet er de lande , som beskytter miljet mest , demokratiske lande , hvor man overholder menneskerettighederne , og lande med en ben konomi .
Man talte om at stte udviklingsbistanden op . Jeg vil dog gerne minde navnlig kommissrerne og kommissr Nielson om , at en stor del af den bistand , som Europa bevilger , gr til finansieringen af diktaturer , udemokratiske lande og lande uden en ben konomi .
I disse lande frer en sdan finansiering ikke til en forbedring af hverken miljkvaliteten eller miljpolitikkerne .
<SPEAKER ID=47 NAME="Haarder">
. Hr. formand . Jeg vil gerne takke for en god og omfattende debat .
Jeg vil gerne indlede med at takke hr. da Silva og hr . Maaten for de smukke ord om samarbejdet mellem EU ' s institutioner i Johannesburg .
Jeg vil viderebringe disse ord til den danske miljminister , som i dag har mde med sin kinesiske kollega om bl.a. de sprgsml , vi drfter her .
Der afholdes jo som bekendt EU-Kina-topmde i dag i Kbenhavn , og derfor kan han ikke vre til stede her .
<P>
Fru Scheele nskede , at der ogs havde vret koordination med ansgerlandene .
Jeg er informeret om , at der faktisk var en daglig konsultation med ansgerlandene .
Det synes jeg ogs er meget vigtigt .
Nr hun siger , at der ikke var nvnt noget om kvinder og sundhed i erklringen , vil jeg gre opmrksom p , at det ret konkret blev nvnt , at man skal reducere de miljmssige trusler mod sundheden .
Det skal ske i overensstemmelse med menneskelige rettigheder og fundamentale friheder , og det skal vre i overensstemmelse med nationale love og kulturelle og religise vrdier .
S der var jo alts noget med om det .
<P>
Jeg har noteret mig hr . Langes nske om , at medlemmer af Parlamentet skulle vre med til morgenmder .
Jeg har noteret det .
Det er ikke noget , jeg kan give tilsagn om her , men vi skal jo lre af vore erfaringer , og jeg takker derfor for forslaget .
<P>
Mange har vret inde p sprgsmlet om EU ' s landbrugspolitik , og det skal jeg ikke fje meget til . Man kan nok ikke bestride , hvad hr .
Lannoye og hr . Maaten har nvnt , at landbrugspolitikken er et af problemerne , nr vi fra vores side i EU skal sge at skabe enighed om en mere bredygtig fremtid .
Jeg vil gerne nvne igen , at der p ASEM-topmderne i sidste uge og i denne uge p kinesisk foranledning er truffet beslutning om at afholde et forberedende mde om landbrugspolitikken i Beijing , sledes at de europiske lande og de asiatiske lande kan vre s godt rustet som muligt til mdet i Cancn .
Der er alts skred i tingene .
Der bliver i hvert fald lejlighed til at fortstte denne dialog med en rkke andre lande .
<P>
Jeg har med stor interesse noteret fru Corbeys forslag om at skrpe borgernes bevidsthed om , hvordan de selv kan bidrage , og uden at referere hvad der blev sagt , vil jeg gerne takke bde fru Langenhagen , fru McNally , hr . Wijkman og mange andre for deres engagerede indlg .
<P>
Jeg har noteret mig de litterre eksempler , der har vret fremfrt . Andersen og Voltaire , " Kejserens nye klder " og Panglos , som uanset hvad der sker i Voltaires " Candide " , mener , at alting er indrettet p den viseligste mde .
Det er jo morsomt , og det skal vi altid holde os for je , for Andersen og Voltaire havde jo en skarp sans for menneskets trang til sorglshed , nr det er bekvemt .
Jeg synes dog , at det her ved afslutningen af mit indlg m vre mig tilladt at ppege , at EU ' s institutioner gjorde et godt arbejde i Johannesburg .
Som fru Wallstrm sagde , var EU motoren i processen .
Der blev sat nye ml og eksisterende ml blev strammet op .
Der blev fastsat visse tidsfrister .
Nu glder det om at fastholde hinanden p det , om selv at g foran og derved at opn berettigelse til at holde andre fast p disse mlstninger .
For opflgningen er det afgrende , som ogs hr .
Papayannakis sagde her til sidst .
Nu glder det opflgningen . Det ser jeg frem til , og derfor vil jeg gerne , fr jeg overlader ordet til kommissrerne , sige dem tak for det meget store arbejde , de har udfrt og kommer til at udfre i forbindelse med opflgningen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne takke kommissrerne for deres samarbejde , idet de har indvilliget i at tale sidst under forhandlingen i stedet for ved starten p forhandlingen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Nielson">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil fortstte lige der , hvor hr . Haarder sluttede .
Kommissionen ser frem til dette arbejde .
Som fru Hulthn understregede ved starten p forhandlingen , ser vi ogs frem til at vende tilbage til Parlamentet til februar for at diskutere , hvordan opflgningen skal organiseres .
Alt dette er ganske positivt .
<P>
Der er et nyt aspekt , som er meget vigtigt : Vandinitiativet og energiinitiativet er EU-initiativer .
Vi bevger os ind p et nyt omrde .
Det defineres ikke kun af Kommissionens handlinger .
Vi har nu et landskab , som det ser ud efter topmdet i Monterrey , fordi vi skal til at bekendtgre og ivrkstte globale EU-aktioner , hvilket ogs gr det ganske interessant .
<P>
Nu vil jeg vende mig mod diskussionen om , hvordan vi betragter denne sag - med tilfredshed , pessimisme , optimisme osv . Fra et litterrt synspunkt er det ikke helt korrekt at sige , at kejseren var ngen .
Han havde tj p , men kun nattj .
S man kan retfrdigvis sprge , om han var halvngen eller halvt pkldt .
Der findes ikke noget entydigt svar herp , ligesom der heller ikke findes noget entydigt svar p , hvilken fremgangsmde vi skal benytte inden for dette omrde .
<P>
Helt fra begyndelsen - selv i Johannesburg , da vi forsgte at besvare sprgsml p pressekonferencen - prvede vi at undg udtrykkene " succes " eller " fiasko " , fordi det stod klart , at det aldrig ville bringe os eller de folk , vi taler med via medierne , tilstrkkeligt tt p en professionel og korrekt evaluering .
<P>
I lbet af diskussionen havde vi forsgt at tackle problemet med den bevidste opskruning eller nedtoning af forventningerne forud for mdet , hvilket er blevet omtalt som velovervejede arbejdsmetoder .
Det giver god mening , men sandheden er , at vi med globale FN-mder som dette skal justere forventningerne ind efter virkeligheden .
Vi befinder os i de mellemstatslige processers rige .
Det er ikke rimeligt at sammenligne det med det , vi kan gre i Europa , hvis vi slr os sammen .
Alle taler om det internationale samfund .
Det findes ikke , men vi forsger at skabe det .
Det er her , vi str .
Jeg plderer for professionel realisme i vores vurdering af disse ting .
<P>
Sknt der blev gjort fremskridt , havde vi generelt foretrukket langt strre fremskridt .
Men at give udtryk for utilfredshed , sdan som hr . Turmes gjorde , da han sagde , at vi ikke kom tilbage med hele juletret komplet med pynt og det hele , er et eksempel p manglende realisme .
Det er rvarerne , der skaber resultater .
<P>
Jeg sprger mig selv , om en sdan debat finder sted i noget andet politisk centrum i det rige Nord .
Jeg tvivler p , at USA ' s Kongres p samme mde som os ville afstte en dag til diskussioner efter Johannesburg .
Det ville vre rart , hvis det skete , men jeg vil gerne minde om , at det ville vre forkert at tro , at det kun var p grund af USA ' s holdninger og modstand mod multilaterale aftaler , at de forlb s vanskeligt .
Det er en farlig illusion at tro , at hele G77-gruppen er meget begejstret for disse forskellige ml eller for at engagere sig i et specifikt energimiks inden for en vis tidsramme .
Sdan er det ikke i virkeligheden .
De ting , der skal ndres , er ikke lette at ndre .
<P>
Hr . Moreira da Silva nvnte noget meget vigtigt , der karakteriserer indikatorer for fremskridt .
De er mere specifikt handlingsorienterede sammenlignet med Rio , men det her er prcis det , vi br gre i forbindelse med Johannesburg .
Dernst pegede fru McNally og andre p den tttere og tydeligere forbindelse mellem miljet og fattigdom .
Det er utroligt vigtigt at rykke tttere p virkeligheden .
<P>
En rkke talere har vret inde p sprgsmlet om balancen mellem handel , udvikling og miljet .
Vi skal huske , at det grundlag , som vi kunne arbejde ud fra i Johannesburg , var meget klart defineret af Rdets beslutninger , der prciserede vores mandat .
Egentlig havde Europa et klart nske om og behov for at holde sig til Doha-metoden .
Vi kunne hverken lgge noget til eller trkke noget fra .
Det var det politiske grundlag , som vi kunne forhandle ud fra i Johannesburg .
Der er sikkert nogen , der ikke kan lide det , men det var en diplomatisk sejr for Europa , at vi vendte tilbage fra Johannesburg med en metode , der klart bar vores fingeraftryk , og som afstak en klar og ben Doha-kurs , sdan som den br vre .
<P>
Husk lige p , at nedsmeltningen i Seattle skyldtes en overbelastning af den internationale dagsorden .
Hvis ikke vi havde ryddet op og gjort , hvad vi gjorde i Doha og Monterrey , s verden kunne diskutere bredygtig udvikling i Johannesburg , s ville det hele have vret et stort rod , der havde bremset vores forsg p at lse problemerne med at liberalisere og fjerne sttten til landbruget .
Alt det er nu en del af Doha-kursen .
Det ville have lidt skade , hvis vi havde forsgt at " omgre " Doha i Johannesburg .
<P>
Hvad angr den institutionelle debat , s er det et problem for nogen , at jeg beskrev den barske virkelighed , der glder for institutionelle aftaler .
Jeg bemrkede hr . Haarders bemrkninger om , at han ikke kunne love ndringer her i dag .
Mrkeligt nok er det prcis , hvad jeg fortalte parlamentsmedlemmerne i Johannesburg .
Jeg kunne ikke forpligte mig til at fravige den interinstitutionelle aftale .
Vi br heller ikke blot betragte denne forhandling som en diskussion mellem parlamentsmedlemmerne og en kommissr .
Normalt siger man , at der skal to til en tango , men med EU-institutionernes kompleksitet skal der tre til en tango .
<P>
Det er derfor en misforstelse , nr nogen tror , at det kun er en diskussion mellem Parlamentet og Kommissionen .
Hvis man ser p , hvad der reelt foregik i Johannesburg , vil man forst , at vi gjorde vores yderste for at informere parlamentsmedlemmerne .
Jeg havde gerne set fuld parlamentarisk deltagelse indtil afslutningen p topmdet .
Desvrre var det kun meget f parlamentsmedlemmer , der efter weekenden blev i Johannesburg til det sidste . Rejseomkostningerne for parlamentsmedlemmerne og deres ni assistenter var givet bedre ud , hvis Parlamentet havde ladet deres reprsentanter blive under de internationale mder i stedet for at kalde dem hjem midt i forlbet .
Det ville have styrket samarbejdet .
<P>
Jeg vil sige til fru Evans og fru McNally , at en integreret tilgang til energi , kn , fattigdom , sundhed og befolkning - noget , som fru Scheele ogs pointerede - svarer prcis til den type fremgangsmde , der er pkrvet .
Fru Evans understregede ogs betydningen af at hndhve kontrollen .
Det gres bedst ved at indarbejde det i landestrategien og den regionale strategi for at sikre ejerskab i Syden .
I betragtning af hvad jeg tidligere sagde om den manglende entusiasme hos mange af Sydens lande over for at gre disse ting , er det utroligt vigtigt , at det er forankret i deres egen planlgning .
<P>
Fru Scheele spurgte ogs , hvordan vi kontrollerer de finansielle forpligtelser til udviklingsbistand , som medlemsstaterne og EU indgik i Monterrey .
Heldigvis findes der allerede en kontrolmulighed i form af de rapporter , der udarbejdes for Komiten for Udviklingsbistand i OECD .
Det betyder , at alle donorlande er forpligtet til at indsende oplysninger , som Kommissionen bruger som feedback .
Der vil blive afholdt regelmssige diskussioner for at sikre , at stigningen faktisk finder sted .
<P>
Diskussionen om reproduktiv sundhed og rettigheder dominerede topmdets sidste dage .
Det er endnu en grund til , at vi gerne havde set flere parlamentsmedlemmer i dette tidsrum .
Artikel 47 i den politiske erklring var resultatet af et stort slag , der blev udkmpet dag og nat , inden det endelig med sttte fra Canada lykkedes os at f de fastlagte Kairo-betingelser accepteret .
De blev genindfrt i teksten , og vi undgik et stort nederlag til den mrke koalition af De-ved-nok-hvem .
Vi endte med noget acceptabelt .
Det var et uvelkomment drama .
Det er meget foruroligende at vre ndt til at kmpe for sdan noget .
<P>
Jeg har dkket nogle af aspekterne .
Den enorme opflgningsopgave bliver en kmpe udfordring .
Vandinitiativet - forsget p at organisere et regionalt samarbejde om alle afrikanske flodsystemer - bliver et enormt projekt .
Vi hber , at det ogs kan udnyttes i de generelle bestrbelser p at skabe et mere stabilt regionalt samarbejde , hvilket ogs vil gavne demokratiet , stabiliteten og handelsliberaliseringen .
Vi betragter sledes ikke kun vandinitiativet som et forml , der str alene , men ogs som noget meget positivt med hensyn til indirekte virkninger .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , siden kl . 9 i morges har vi talt om konklusionerne fra verdenstopmdet i Johannesburg .
Der er parlamentsmedlemmer , som har fundet fornjelse i at angribe Kommissionen med henvisning til , at den ikke var tilstrkkelig meddelsom .
Jeg finder personligt , at Kommissionen gjorde en god indsats i Johannesburg .
Den forsvarede de europiske holdninger , selv om den ikke kunne ptvinge resten af verden EU ' s synspunkter .
Har Kommissionen ikke fundet tilstrkkelig tid til at pleje visse parlamentsmedlemmers selvflelse , og har de siddet og kedet sig p hotelvrelserne , er det ikke nogen katastrofe .
Jeg finder i vrigt , at de pgldende parlamentsmedlemmer , som rettede kritik mod Kommissionen , i det mindste burde blive i mdesalen og phre kommissrernes og Rdets svar .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , som De ved , stod jeg i spidsen for Parlamentets delegationen i Johannesburg , og jeg vil gerne prcisere en enkelt punkt , fordi jeg mener , at kommissr Nielson blander tingene lidt sammen .
Kommissr Nielson har ikke forstet , hvorfor vi roser Rdet og kritiserer Kommissionen , fordi Parlamentet ikke fik den institutionelle rolle , som det burde have fet .
<P>
Jeg vil forsge at forklare det en gang til , men lad os holde det institutionelle plan , Parlamentets rolle , ude fra det politiske samarbejde .
P det institutionelle plan nsker vi , at bde Kommissionen og Rdet sttter os i , at vi har ret til at deltage i EU ' s daglige koordinationsmder .
Det er en sag , der m lses i forbindelse med den kommende revision af den interinstitutionelle aftale .
Noget helt andet er det politiske samarbejde , og vi flte p det punkt benhed fra Rdet , men mangel p samme fra Kommissionen .
Og det har vi det ikke s godt med , for vi var ikke vant til en sdan adfrd fra Kommissionens side . Vi var vant til dens engagement , til flles pressekonferencer for Parlamentet , Kommissionen og Rdet , til benhed og til , at Parlamentet blev involveret , hvilket vi denne gang desvrre kun mrkede fra Rdets side .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg var ogs i Johannesburg og tilbragte ikke ret meget tid p hotellet , og det var ikke , fordi jeg brugte tiden p Johannesburgs bermte barer .
<P>
Jeg har flgende kommentar : Kommissren var temmelig nedvurderende i sin omtale af medlemmernes ophold i Johannesburg . Han sagde , at vi tog af sted , fr forhandlingerne sluttede , og at vi hellere skulle vre blevet , til de sluttede .
Hvis vi gerne vil tages alvorligt , mener kommissren sikkert .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem , hr. formand , om at bekrfte , at Prsidiet havde pbudt vores delegation i Johannesburg at rejse tilbage til Europa senest sndag for at deltage i plenarmdet i september .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Reglerne siger , at medlemmerne ikke kan vre p mission under Parlamentets plenarforsamling .
<SPEAKER ID=54 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne byde tilhrerne velkommen til denne forhandling i Europa-Parlamentet .
Vi diskuterer to forskellige ting , sknt de hnger sammen .
Vi diskuterer en betnkning af det svenske parlamentsmedlem fru Hulthn om bekmpelse af klimandringer .
Frst vil jeg kommentere betnkningen , og derefter vil jeg komme med nogle afsluttende kommentarer til diskussionen om Johannesburg .
Nu vil jeg tale svensk en kort stund .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag
<SPEAKER ID=58 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Vi ved , der savnes internationalt engagement , nr det glder bredygtig udvikling til begrnsning af fattigdommen og bevarelse af miljet . Vi er dog fortrstningsfulde , nr det glder viderefrelsen af de principper , der blev vedtaget i Rio .
Og det var ikke nogen selvflge . Hvem brer skylden herfor ?
<P>
Fllesskabet brer et ikke ubetydeligt ansvar for denne beklagelige mangel p fremdrift .
Den flles fiasko vidner om tab af trovrdighed .
<P>
At ville samle flertal blandt G77-landene , der stod sammen i Rio og Kyoto , samtidig med at Unionen inden for egne grnser m notere manglende succes , nr det glder mlstningen om bredygtig udvikling , m betegnes som grotesk .
Eksemplerne er talrige og taler deres eget tydelige sprog . Biodiversiteten , der var genstand for en aftale i Rio , forringes til stadighed .
Arter forsvinder , og der forvoldes uoprettelig skade p leve- og voksesteder .
Handlingsplanen om biodiversitet er hderlig , om end den indskrnker sig til fromme nsker .
Der er en udbredt tilbjelighed til i mange medlemsstater at glemme " fuglebeskyttelsesdirektivet " og " habitatdirektivet " .
<P>
Vi m krve det samme af os selv , som vi krver af andre . Vi brer et vigtigt bde politisk og moralsk ansvar i denne sammenhng .
Kommissionen br stte sig som ml , at den rligt prsenterer de fremskridt , der er gjort med hensyn til at indarbejde bredygtig udvikling i samtlige flles politikker .
<P>
Det er en forudstning for at genskabe EU ' s trovrdighed , at vi sammen med vores partnere p den internationale scene nydefinerer en politik til bekmpelse af fattigdom og til bekmpelse af industrielle processer , som delgger flora og fauna .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . I mandags tog jeg ordet til forretningsordenen vedrrende artikel 2 , og i gr fik jeg rettet i protokollen for at prcisere meningen med dette punkt .
I mine kommentarer til mandag antydede jeg , at der var en risiko for , at et vist mde blandt Pesca-ministre bevidst skulle forstyrre Parlamentets handlefrihed .
Hr . Jov Peres var en af de berrte ordfrere , og han afgav en redegrelse i morges .
Jeg accepterer fuldt ud , hvad han sagde , og jeg vil gerne undskylde , hvis jeg har bragt ham i forlegenhed .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , for 50 r siden blev det frste mde i Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs Flles Forsamling - forgngeren for Europa-Parlamentet - afholdt her i Strasbourg .
<P>
Derfor kan vi i dag fejre 50 rs parlamentarisme i hjertet af vores flles europiske projekt og virksomhed samt 50 rs bidrag fra parlamentsmedlemmerne til en vedholdende og bredygtig fred med velstand .
<P>
Ved den lejlighed bd Jean Monnet , der var formand for Den Hje Myndighed , den 10. september 1952 velkommen til " den frste europiske forsamling med beslutningsbefjelser " .
Dagens nste taler var Konrad Adenauer , der sagde , at den nye forsamling " markerede et friskt og betydeligt fremskridt i projektet med at skabe et nyt Europa " .
<P>
I dag kan jeg p Parlamentets vegne anerkende og hylde den bermte efterkrigsgeneration af pionerer inden for europisk integration .
Ved at hylde deres uudslettelige bedrifter forpligter vi i dag vores egen energi som et direkte valgt Europa-Parlament . Vi forpligter os til at tjene den opvoksende slgt af europere ud over hele kontinentet , nr vi bevger os fremad for at tage imod den historiske og uovertrufne udvidelse , der venter forude .
<P>
For at markere denne rsdag vil jeg gerne invitere Dem til at deltage i en ceremoni , der vil finde sted i dag kl . 13.00 p pladsen ved siden af parlamentsbygningen .
Det europiske flag vil blive hejst , og et kulmineorkester fra Saar vil spille et stykke musik .
Alle er velkomne .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde Dem om en invitation til bningen af en udstilling om Europa-Parlamentets og den europiske integrations historie .
Udstillingen - En historie med en fremtid - bner officielt kl . 14.45 i eftermiddag i besgsomrdet i Louise Weiss-bygningens stueetage .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Nu vil jeg gerne byde en delegation p fem senatorer og syv parlamentsmedlemmer fra Chile velkommen i tilhrerlogen .
<P>
Delegationen ledes af senator Gabriel Valds , der er formand for Senatets udenrigsudvalg .
<P>
Delegationen er i Strasbourg for at deltage i det fjerde interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og Chile , der afholdes i dag og i morgen .
<P>
Som De ved , har EU og Chile underskrevet en aftale om konomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde .
<P>
P vegne af Parlamentet byder jeg delegationen velkommen og nsker den et vellykket interparlamentarisk mde .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0287 / 2002 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om livsforsikring ( 7328 / 1 / 2002 - C5-0230 / 2002 - 2000 / 0162 ( COD ) ) ( Ordfrer : Lord Inglewood )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0282 / 2002 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om det flles glossar for offentlige kontrakter ( CPV ) ( 8171 / 1 / 2002 - C5-0266 / 2002 - 2001 / 0179 ( COD ) ) ( Ordfrer : Zappal )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0279 / 2002 ) af Smet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om kvindelig reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter i Den Europiske Union ( 2002 / 2026 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0237 / 2002 ) af Hulthn for Udvalget om Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om ivrksttelse af det europiske klimandringsprograms frste fase ( KOM ( 2001 ) 580 - C5-0164 / 2002 - 2002 / 2072 ( COS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=67 NAME="Hulthn (PSE)">
Hr. formand , i punkt 21 i betnkningen krver vi et forslag fra Kommissionen " i lbet af sommeren 2002 " .
Da sommeren allerede er forbi , vil jeg gerne ndre det til " inden udgangen af 2002 " .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil acceptere det .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0294 / 2002 ) af Bradbourn for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljprstationer ( KOM ( 2002 ) 54 - C5-0054 / 2002 - 2002 / 0038 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0312 / 2002 ) af Santini for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om forbedret adgang til domstolsprvelse i forbindelse med grnseoverskridende sager gennem faststtelse af flles mindsteregler for retshjlp og andre finansielle aspekter i civile retssager ( KOM ( 2002 ) 13 - C5-0049 / 2002 - 2002 / 0020 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0301 / 2002 ) af Schmid for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om status over fem r med den europiske beskftigelsesstrategi ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2002 ) 416 - ( 2002 / 2152 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Smet ( A5-0279 / 2002 )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning blev ogs vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 110a , som ikke giver mulighed for forhandling eller for at stille ndringsforslag til betnkningen .
Den britiske delegation i PPE-DE-Gruppen har tidligere forsgt at ndre betnkninger , som den ikke kunne tilslutte sig .
Med den nye bestemmelse har vi imidlertid ikke andre muligheder end at stemme imod visse betnkninger .
<P>
Hovedparten af denne betnkning er udtryk for politisk korrekt sludder af vrste skuffe .
Kvinder indtager stadig flere topstillinger i samfundet , og situationen vil blive stadig bedre , idet kvinderne , i hvert tilflde i mit land , er bedre end mndene til at komme ind p universiteterne .
Vi sttter ikke kvoter eller indgriben med de metoder , som f.eks. fagforeninger benytter til at udvlge deres medarbejdere .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder taler om mainstreaming af knsaspektet og bryder samtidig dette princip ved sin blotte eksistens .
<SPEAKER ID=70 NAME="Arvidsson, Gunilla Carlsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
De Moderates delegation i Europa-Parlamentet har stemt imod fru Smets betnkning om kvindelig reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter i EU ( A5-0279 / 2002 ) .
<P>
Princippet om lige rettigheder for alle er en af hjrnestenene i vores samfund .
Rettigheder er og skal forblive individuelle .
En kollektivisering af rettigheder kan vre et frste skridt i retning af at mindske deres betydning .
<P>
Europa-Parlamentet br principielt ikke udtale sig om , hvordan uafhngige organisationer som arbejdsgiverforeninger og fagforeninger skal struktureres .
Det er op til dem og deres medlemmer .
<P>
Desuden nsker De Moderates delegation , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder afskaffes , og at dets arbejdsomrder overdrages til Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<SPEAKER ID=71 NAME="De Sarnez (PPE-DE)">
Foranlediget af Miet Smets glimrende betnkning er der grund til endnu en gang at beklage de manglende statistikker om kvinders reprsentation i arbejdsmarkedets parters organisationer .
<P>
Der er ganske vist lagt mange strategier for at afhjlpe kvindernes underreprsentation i de pgldende organisationers ledelser , i delegationer med henblik p socialt samrd og i rdgivende organer . Ikke desto mindre br der , som anbefalet af ordfreren , p europisk plan ivrksttes en systematisk indsamling af oplysninger om den rolle , kvinder spiller i beslutningsprocessen .
Der er dog ingen tvivl om , at ivrksttelsen og effektiviteten af de foranstaltninger , der trffes , fortsat helt og holdent afhnger af , at den politiske vilje er til stede i organisationerne .
<P>
Bevidstgrende kampagner i forbindelse med valg blandt arbejdsmarkedets parter og opbygningen af netvrk mellem kvindelige forhandlere for at fremme kvinders reprsentation har vist sig nyttige .
<P>
Efter at have lst denne fremragende betnkning kan jeg kun anbefale , at man stemmer for beslutningsforslaget , og jeg erindrer om , at det er ptrngende ndvendigt , at Kommissionen snarest pbegynder en effektiv indsamling af oplysninger og opretter en database for kvinders reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Uca (GUE/NGL)">
Jeg har stemt for betnkningen om kvindelig reprsentation blandt arbejdsmarkedets parter i EU .
Iflge en statistik fra Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation ligger andelen af kvinder med ledelsesfunktioner under 25 % . Det er alt for lidt !
Jeg mener , at en afbalanceret reprsentation af kvinder med ledelsesfunktioner i fagforeninger er srligt vigtig , da disse spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremme af lige muligheder ved overenskomstforhandlingerne .
<P>
Forskellige undersgelser har vist , at kvinders deltagelse i overenskomstforhandlinger er meget lille . Det medfrer , at kvinders interesser fr for lidt opmrksomhed p arbejdsmarkedet .
Kvinder ved , hvilke konkrete arbejdsbetingelser kvindelige arbejdstagere har , og hvor der er uligheder .
Hvis der var flere kvinder med ved forhandlingernes ror , er jeg sikker p , at kvindernes interesser ville f strre opmrksomhed p arbejdsmarkedet .
Jeg opfordrer derfor arbejdsmarkedets parter til at udarbejde sttteprogrammer for kvinder , sledes at kvinders deltagelse i beslutningsorganerme styrkes .
Kvindelige arbejdstageres interesser m ikke ignoreres !
<SPEAKER ID=73 NAME="Zrihen (PSE)">
Europa-Parlamentet har sat sig som ml at vre proaktiv , nr det glder kvinders deltagelse i de forskellige organisationers beslutningsorganer , og Miet Smets betnkning udgr i denne forbindelse en vigtig milepl , hvorfor jeg ogs med glde sttter betnkningen her i Parlamentet .
<P>
Det er srdeles vigtigt at gennemfre strategier , som tager sigte p at fremme en mere afbalanceret reprsentation i organer for socialt samrd .
I sdanne organer trffes netop beslutninger , som er afgrende for kvinderne , nr det glder lige muligheder p arbejdspladsen og erhvervsmssige avancementsmuligheder .
Varetagelsen af kvindernes interesser forudstter sledes , at der tilvejebringes prcise statistiske oplysninger , hvilket er frste og helt ndvendige skridt hen imod virkelig afbalanceret reprsentation .
get kvindelig reprsentation vil sledes bidrage til , at alle politikker , der defineres af arbejdsmarkedets parter , ses i et nyt perspektiv .
<P>
Den foreliggende betnkning betegner et skridt i denne retning og br udmntes i praksis , hvilket yderligere vil styrke Europa-Parlamentets trovrdighed set i lyset af de ml , det har sat sig .
Det vil krve samarbejde af arbejdsmarkedets parter , og i srdeleshed af arbejdsgiverorganisationerne , hvis indsats i denne henseende m betegnes som utilstrkkelig .
<P>
Betnkningen finder selvsagt ogs anvendelse i forbindelse med udvidelsen . Det er vigtigt , at vi allerede nu begynder at inddrage ansgerlandene i bestrbelserne for at sikre en afbalanceret kvindelig reprsentation .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning blev vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 110a , som ikke giver mulighed for forhandling eller for at stille ndringsforslag til betnkningen .
Den britiske delegation i PPE-DE-Gruppen har tidligere forsgt at ndre betnkninger , som den ikke kunne tilslutte sig .
Med den nye bestemmelse har vi imidlertid ikke andre muligheder end at stemme imod visse betnkninger .
Selv om vi sttter store dele af Hulthn-betnkningen og naturligvis ogs dens mlstninger , kunne vi ikke stemme for en pakke , der indeholder henvisninger til europiske miljafgifter .
Skat er et anliggende for medlemsstaterne .
Det ligger ikke inden for EU ' s befjelser .
<SPEAKER ID=76 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Anneli Hulthns betnkning har gode intentioner og trffer realistiske foranstaltninger til overholdelse af frste fase af forpligtelserne i Tokyo-protokollen , samtidig med at den tager forbehold for de mange mangler i teksten .
<P>
De vigtigste punkter er flgende :
<P>
For det frste br der vedtages et direktiv for at fremme kombineret kraft og varme , som kan sikre lave omkostninger og hjt udbytte .
<P>
For det andet br man prioritere et direktiv om fremme af biobrndselsbaseret kraft .
<P>
For det tredje br Kommissionen fremlgge en meddelelse inden udgangen af 2002 om kvantitative miljml inden for den europiske transportsektor , s transporten ogs kan bidrage til Kyoto-aftalens ml om en reduktion p 8 % af de gasemissioner , som fremkalder drivhuseffekten , samtidig med at man understreger ndvendigheden af at lade alle motorkretjer vre omfattet af fllesskabsstrategien for reduktion af CO2-emissioner .
Brndstoffer og teknologier med lave eller ingen emissioner skal stttes .
Og det er meget vigtigt at fremme anvendelsen af biobrndsel og anvende kologiske brndstoffer inden for transportsektoren .
<P>
For det fjerde br Kommissionen for industriens vedkommende straks udarbejde et forslag til rammedirektiv om fluoriserede gasser for at mindske emissionerne p alle omrder .
<P>
For det femte krves et snarligt forslag til direktiv om gede energieffektive offentlige indkb .
<P>
For det sjette br der fra EU ' s side vre en minimumsreaktion p USA ' s passivitet , sledes at EU p politisk plan jeblikkeligt fordmmer USA ' s mangel p miljforanstaltninger og forsg p at underminere Kyoto-protokollen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Arvidsson, Gunilla Carlsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Vi har stemt for fru Hulthns betnkning ( A5-0237 / 2002 ) .
<P>
For De Moderate er det vigtigste miljsprgsml at undg en udvikling , der kan forrsage klimandringer p vores planet .
For os er det klart , at brugen af kulbrinter til energiproduktion skal udfases .
Arbejdet med miljpolitik skal i hjere grad vre fokuseret p emissioner af kuldioxid og andre drivhusgasser .
<P>
Vi har stemt for denne betnkning , fordi vi mener , at forsgene p at nedbringe emissionerne af kuldioxid og opfylde mlstningerne i Kyoto-protokollen er vigtige .
Det betyder imidlertid ikke , at vi sttter betnkningen i dens helhed .
I punkt 16 , 26 , 34 og 35 tales der om at koordinere og harmonisere milj- og energibeskatningen .
Vi er modstandere af , at EU skal forvalte medlemsstaternes skatter og afgifter .
Der skal ogs trffes en beslutning om miljafgifter i henhold til subsidiaritetsprincippet .
Det kan vre ndvendigt med forskellige kuldioxidafgifter i de forskellige medlemsstater , idet disse skal ses i sammenhng med andre foranstaltninger , som medlemsstaterne skal gennemfre for at n de lavere emissionsml .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL)">
. ( NL ) Godstransport ad landevej er vokset betydeligt gennem de seneste 20 r .
Det har frt til flaskehalse og pres for at blive ved med at udvide motorvejene og bygge nye veje .
Denne transportform fylder temmelig meget , larmer og bidrager i betydelig grad til drivhuseffekten .
Kommissionen konkluderer med rette , at dette problem skal lses ved at flytte transport fra landevej til bane , indre vandveje og kystfart .
Et flertal i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme er imod dette og nsker at skne vejtransporten .
Man siger , at det er for dyrt at skifte transportform , og at alternativerne ogs har problemer med kapaciteten og indsigelser af miljhensyn .
Det er sandt , at de ofte aldrende diesellokomotiver skal gres renere , og at kanalnettet er blevet forsmt .
Nu kaster man sig over dette som et argument for at uddele tilskud med henblik p at begrnse forureningen og den ttte trafik p vejene .
Desuden er man i frd med at halvere trsklerne for disse tilskud .
Det er ogs korrekt , at den resterende vejtrafik skal gres renere .
Alligevel er jeg bange for , at der kun vil ske f ndringer , selv om EU deler mange flere penge ud .
Vejtransport vil s f skatteyderne til at betale regningen for de ndvendige miljinvesteringer , og kravet om flere motorveje vil fortsat vre stigende .
<SPEAKER ID=80 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne vigtige betnkning , fordi jeg finder Kommissionens forudsigelser om en stigning i vejgodstrafikken p op til 50 % frem til 2010 ganske foruroligende .
Jeg er helt enig i de ml , som Marco Polo-programmet opstiller , og i ordfrerens perspektiv p de foranstaltninger , der skal til for at mindske trngslen p vejene og forbedre miljprstationerne i transportsystemet som helhed .
Ogs jeg mener , at overbelastningen udgr en trussel bde for miljet og for den konomiske vitalitet , og jeg gr derfor ind for foranstaltninger , der kan mindske overbelastning og forurening og stimulere overflytning af gods fra vejtrafik til nrsfart , baner eller indre vandveje .
Man skal imidlertid ogs vre opmrksom p overbelastning og flaskehalse i disse andre transportformer , s Marco Polo-programmet ikke frer til , at overbelastningen flyttes fra en transportform til en anden .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne have lov til at udtrykke min skuffelse over , at ndringsforslag 6 fra udvalget gik igennem .
Hele dette direktiv drejede sig i virkeligheden om retshjlp p tvrs af grnserne .
Hvis man fjerner hele det grnseoverskridende aspekt og forsger at se p hele sprgsmlet om harmonisering af retshjlp i hele EU , vil det - efter min personlige og min gruppes mening - uvgerligt blive noget forfrdeligt rod .
<P>
Hvis vi havde holdt os til ndringsforslaget fra De Liberale og udelukkende havde koncentreret os om retshjlp p tvrs af grnserne , kunne vi nok have siddet med et brugbart dokument foran os i dag .
Det gr vi desvrre ikke .
Men nr det er sagt , stemte vi for direktivet i sidste ende .
Der er andre dele , som vi fler , at vi kan sttte , og vi overlader det s til Ministerrdet at , forhbentlig , rede trdene ud i de dele , der desvrre blev vedtaget .
<SPEAKER ID=83 NAME="Berthu (NI)">
Umiddelbart efter anslagene den 11. september opfordrede Rdet Kommissionen til hurtigst muligt at undersge forholdet mellem opretholdelse af den indre sikkerhed og overholdelse af internationale forpligtelser med hensyn til asylret .
Resultatet var skuffende , idet Kommissionen kun beskftigede sig med et enkelt sprgsml , nemlig hvordan man sikrer , at terrorister og andre kriminelle udelukkes fra asylproceduren .
Det m betegnes som en noget snversynet behandling af problemet .
<P>
Til gengld er der et andet sprgsml , som Kommissionen helt undlader at behandle i sit dokument . Hvad ville der ske , hvis en betydelig del af et tredjelands befolkning sgte om asyl i en eller flere medlemsstater , fordi de i hjemlandet var truet af undertrykkelse ?
<P>
Verden har ndret sig siden 1950 .
Genve-konventionen blev til med det forml at beskytte enkeltpersoner , som er forfulgt .
I dag m vi , set i lyset af globaliseringen og de gode rejsemuligheder , vre forberedt p , at det p et tidspunkt er hele befolkninger , der pberber sig konventionen . Millioner af flygtninge , som ville destabilisere vores lande .
<P>
Det er det centrale sprgsml i dag .
Regeringerne har pligt til at tage sprgsmlet op og supplere de eksisterende bestemmelser om traditionel asyl med alternative former for beskyttelse .
<SPEAKER ID=84 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
- ( EN ) Delegationen fra det britiske Konservative parti kan fuldt ud sttte et bedre samarbejde mellem de juridiske myndigheder , navnlig i forbindelse med fuldbyrdelse af domme og gennemfrelse af retsprocessen over hele Europa .
Begge dele hjlper det britiske erhvervsliv og bidrager til gennemfrelsen af det indre marked .
Men vi opfatter ikke foranstaltningerne i betnkningen som nyttige , og som flge af de ressourcemssige flger af at tilbyde gratis retshjlp , uanset sagens berettigelse , til enhver , der nsker at fre en retssag , anser vi dem for bde naive og umulige at gennemfre i praksis .
<P>
De britiske Konservative kan derfor ikke sttte foranstaltningerne i denne betnkning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Medlemsstaternes bekmpelse af arbejdslsheden burde faktisk vre et af MU-kriterierne .
De kvantitative og kvalitative ml , som blev opstillet p topmdet i Lissabon , og deres inddragelse i EU ' s hovedml om at fremme et hjt beskftigelsesniveau har fremmet bekmpelsen af arbejdslsheden og resulteret i en reduktion p 13 millioner i antallet af arbejdslse .
<P>
Det ml om fuld beskftigelse , som blev sat i Lissabon , er imidlertid en politisk forpligtelse , som statslederne har indget , og der er ikke tale om en retligt bindende forpligtelse .
<P>
For at man kan bekmpe arbejdslsheden i medlemsstaterne , er de europiske regeringer imidlertid ndt til at lre af hinanden , koordinere deres strategier og udveksle eksempler p bedste praksis .
<P>
Herman Schmids betnkning om retningslinjerne for beskftigelse kan med sine forslag bidrage til en grundig evaluering af disse retningslinjer .
<P>
Men hvad hvis en medlemsstat som Grkenland har fet de samme henstillinger vedrrende bekmpelse af arbejdslsheden siden 1998 , selv om arbejdslsheden i det sidste rti fra 1990 til 2000 er steget fra 6,3 % til 11,1 % ?
Sikring af beskftigelsen br vre en prioritet og ikke et tomt ritual .
<SPEAKER ID=87 NAME="Arvidsson, Gunilla Carlsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE)">
Vi kan ikke sttte betnkningen , idet man her opfordrer til koordinering inden for omrder , som efter vores mening hndteres bedst p nationalt plan , herunder koordinering af beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitik .
Vi mener , at disse sprgsml fortsat skal behandles p nationalt plan , idet der findes store forskelle medlemsstaterne imellem , og disse vil blive endnu strre efter udvidelsen .
I en europisk politik p disse omrder kan man ikke tage hensyn til de store forskelle , der findes medlemsstaterne imellem .
Vi mener endda , at koordinering og harmonisering p disse omrder kan bringe det fortsatte EU-samarbejde i fare .
Derfor tager vi ikke stilling til de konkrete foranstaltninger i betnkningen , men stemmer imod den af principielle rsager .
<SPEAKER ID=88 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Nr der gres status efter fem r med den europiske beskftigelsesstrategi og fr den endelige vedtagelse af retningslinjerne for beskftigelsen for 2003 , er det vigtigt at erindre om , at arbejdslshed fortsat er en svbe og den primre rsag til social udstdelse .
Der er sledes grund til at stille krav om forskellige initiativer . Vi m anmode Kommissionen om at analysere rsagerne til den ringe konomiske vkst i Unionen og udarbejde forslag til fremme af en effektiv og signifikant vkst , sledes at eftersprgslen efter arbejdskraft ges .
<P>
Hvad angr metoden , drejer det sig om at styrke de nationale parlamenters rolle i forbindelse med udarbejdelsen af nationale handlingsplaner for beskftigelsen . Og det drejer sig om at sikre Europa-Parlamentets rolle inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure , nr det glder beskftigelsesmssige anliggender , som henhrer under den bne koordinationsmetode .
Og s drejer det sig om samtidig at sikre get inddragelse af arbejdsmarkedets parter .
<P>
Hvad angr realiteten , er der grund til at lgge vgt p udviklingen af de lokale og regionale arbejdsmarkeder og dermed p ny stte gang i initiativer , som skal tiltrkke erhvervsinvesteringerne og fremme den konomiske balance , den sociale samhrighed og beskftigelsen i de mindst udviklede omrder og regioner .
Det br ligeledes overvejes , hvorledes man sikrer bedre integration af legale indvandrere p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=89 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
. ( NL ) EU og dets forgngere er blevet bret frem af de store internationale koncerners nske om et frit marked med en flles valuta .
Resultatet er , at arbejdsgivernes interesser har vret tungtvejende i EU ' s forvaltningsstrukturer og EU ' s politik .
I 50 r har man opfordret til get fokus p solidaritet med dem , der aldrig kommer til at indtage konomiske magtpositioner .
Handelsbevgelsen bad om et " socialt Europa " , og Rdet , Kommissionen og Parlamentet gav indtryk af , at et socialt Europa var p vej .
For tre r siden opgav man officielt denne ambition .
Det sociale topmde i Lissabon i 2000 drejede sig ikke om pensioner , sociale ydelser , nedsat arbejdstid , offentlige investeringer , bedre offentlige tjenester og konomisk stabilitet , men om omfattende privatiseringer og get profit til virksomhederne .
Med denne tankegang forventer man at vinde slaget om konkurrencen mod USA og Japan .
Man pstod , at ubegrnset konomisk vkst uden omfordeling automatisk ville lse alle sociale problemer .
Der er nu risiko for , at socialpolitikken bliver fuldstndig underlagt den konomiske politik .
I forbindelse med denne politik ser man fuldstndig bort fra , at krisen i 1929 kun kunne bremses gennem en aktiv indgriben fra regeringens side i henhold til konomen Keynes ' anbefalinger .
I lyset af den faldende vkst og den stigende arbejdslshed er den neoliberale metode den sikre vej til en samfundsmssig katastrofe .
Min kollega Herman Schmid har ret , nr han fordmmer enhver fremtidig brug af denne metode inden for beskftigelsespolitikken .
<SPEAKER ID=90 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Hjere arbejdslshed og meldinger om nye fyringer er den status , der kan gres over fem rs europisk beskftigelsespolitik .
EU ' s omstruktureringspolitik skaber ikke arbejdspladser , den indskrnker antallet af arbejdspladser , og det glder isr fuldtidsstillinger og faste stillinger , samtidig med at den skaldte vkst fratager millioner af mennesker retten til arbejde eller tilbyder dem deltidsbeskftigelse som en ringe erstatning med de konomiske og sociale konsekvenser , det har for en families liv .
<P>
Gldesrusen er derfor grundls og svarer slet ikke til virkeligheden , nr den udbredte og langvarige arbejdslshed - og vi taler om rtier - svinger omkring 10 % og ledsages af mere og mere udbredte former for tidsbegrnset og midlertidig beskftigelse , endog med konomisk sttte til arbejdsgiverne , for at f en kunstig reduktion af arbejdslsheden , nr den fordeles p flere arbejdslse .
<P>
Aktiv beskftigelsespolitik bruges som alibi for at belnne storkapitalen , samtidig med at man fratager familier deres grundlggende ret til overlevelse .
Den " beskftigelsesegnethedsmodel " , der foresls , kan mske gre , at det i de officielle statistikker ser ud , som om arbejdslsheden er reduceret , men frygten , usikkerheden , elendigheden og fattigdommen i arbejderfamilierne bliver ikke mindre .
<P>
Erklringerne om bekmpelse af fattigdom og om fuld beskftigelse osv. er hykleriske , og deres eneste forml er at skabe illusioner hos arbejderklassen og dmpe de sociale problemer , som den politik , der tjener de multinationale interesser , selv har skabt .
<P>
Derfor opfordrer vi arbejdstagerne til at g sammen om at vlte denne befolkningsfjendtlige politik .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Selv om jeg er uenig i nogle afsnit , har jeg besluttet at stemme for denne betnkning om status over fem r med den europiske beskftigelsesstrategi , idet jeg isr bifalder , at ordfreren i sine bemrkninger om den fremtidige beskftigelse i EU opfordrer virksomhederne til at lgge strre vgt p at skabe mere familievenlige arbejdsbetingelser .
Jeg bifalder ligeledes , at der anlgges et perspektiv p beskftigelsesegnethed livet igennem som et primrt redskab til social integration , isr fordi gennesnitsalderen for den erhvervsaktive befolkning i alle Unionens lande er stigende .
Det bliver stadig vigtigere at lade svel den nationale beskftigelsespolitik som den europiske beskftigelsesstrategi handle om et mere vrdigt arbejdsliv og ikke kun om de konomiske aspekter ved at bringe EU ' s produktivitet p hjde med USA ' s , som flere gange nvnes i Kommissionens meddelelse .
Beskftigelse br , ud over at vre " produktiv beskftigelse " , ogs vre en mde for mennesket til at realisere sig selv og til social integration .
<SPEAKER ID=92 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Med Luxembourg-processen indfrtes en ny arbejdsmetode inden for EU .
Den indebar nye initiativer med henblik p at styrke Unionens beskftigelsespolitik .
Efter fem r kan vi nu sige , at denne strategi har vret en succes , selv om meget stadig skal forbedres .
<P>
Den bne koordinationsmetode er ikke baseret p lovgivning , men p flles politiske mlstninger .
Dette har vist sig at vre en effektiv metode til forvaltning af beskftigelsessprgsml .
Parlamentet har ikke beslutningsbefjelser inden for den bne koordinationsmetode .
En rolle baseret p den flles beslutningsprocedure , som nu krves i betragtning R i den vedtagne betnkning , vil undergrave den bne koordinationsmetode .
Som svensk kristelig demokrat kan jeg ikke sttte dette .
<P>
I betnkningens betragtning E kritiserer man ogs sjlen om ivrkstternd , idet man erklrer , at fokuseringen p sm og mellemstore virksomheder har vret for snver .
Den erklring er i direkte modstrid med de svenske kristelige demokraters politiske prioriteringer .
Ogs af denne grund har jeg vret ude af stand til at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.40 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
betnkning ( A5-0296 / 2002 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( 7330 / 2002 - C5-0205 / 2002 - 2002 / 2010 ( INI ) ) ;
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Mellemsten ;
<P>
betnkning ( A5-0286 / 2002 ) af Titley for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rdets tredje rsberetning udarbejdet i overensstemmelse med punkt 8 i de operative bestemmelser i Den Europiske Unions adfrdskodeks for vbeneksport i Den Europiske Union ( 2001 / 2254 ( INI ) ) .
<P>
I dag vil to ministre tale p Rdets vegne : hr . Mller for det danske formandskab og hr .
Yiannitsis for det kommende grske formandskab . Som De ved , deltager Danmark p grund af sine folkeafstemninger og de traktatmssige forhold ikke i behandlingen af forsvarssprgsml , og derfor har vi den usdvanlige situation , som mske er uden fortilflde , at en trojka er i aktion her i Parlamentet .
Vi nsker bde hr .
Mller og hr . Yiannitsis velkommen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Mller">
. Hr. formand , hr. kommissr , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer .
<P>
Det er naturligvis en glde at tale til Europa-Parlamentet om EU ' s fremskridt inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Som ppeget i udvalgets betnkning str EU over for store globale udfordringer .
Der er forventninger hos vores egne befolkninger og i tredjelande om , at EU kan medvirke til at lse konflikter og dmpe spndinger ude omkring i verden .
Jeg vil i min redegrelse her koncentrere mig om flgende emner : Afghanistan , kampen mod terrorisme , Mellemsten , Irak , Indien , Pakistan , Rusland og Afrika .
For s vidt angr ICC henviser jeg til min vrige redegrelse .
<P>
Min grske kollega , Europaminister Tassos Yiannitsis vil gre rede for aspekter af arbejdet p den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , ESFP .
<P>
Som sagt vil jeg starte med Afghanistan .
Situationen der er jo stadigvk skrbelig , men Loya Jirga-processen er fortsat et godt grundlag at bygge p .
Langt flere flygtninge og internt fordrevne end forventet er vendt hjem , og det viser , at der er hb for deres lands fremtid .
<P>
Afghanistan str desvrre stadig over for meget vanskelige udfordringer .
Det nylige mordforsg p Karzai og andre terrorangreb vidner om de alvorlige sikkerhedsproblemer .
Uden intern sikkerhed kan man hverken opn en stabil regering eller en holdbar udvikling .
Centralregeringens rolle m derfor styrkes , og krigsherrernes indflydelse indskrnkes .
Civilsamfundet og kvindernes rolle og rettigheder m ligeledes styrkes .
De afghanske institutioner og den grundlggende infrastruktur m genopbygges .
Der m gennemfres reformer inden for retsvsen og politi , og der m oprettes en national hr under civil kontrol .
De resterende flygtninge og internt fordrevne skal kunne vende tilbage , og deres reintegration skal stttes .
<P>
Vi opfordrer indtrngende det internationale samfund , herunder navnlig Afghanistans naboer , til fortsat at sttte en yderligere stabilisering af Afghanistan .
FN spiller her en helt central rolle gennem FN ' s srlige reprsentant Brahimi .
<P>
EU vil fortsat gre , hvad der str i vores magt , for landets genopbygning og for den fulde gennemfrelse af Bonn-aftalen .
Det lovede vi under den srlige debat i FN i sidste uge at gre .
Vi vil opretholde vores strke engagement i den humanitre bistand og genopbygningsbistanden , og EU vil nje flge arbejdet i den nye afghanske menneskerettighedskommission .
Vi forventer , at de involverede EU-medlemsstater fortstter med at bidrage til ISAF-tropperne .
<P>
Det danske formandskab giver dernst bekmpelse af terrorisme hjeste prioritet .
Vi gennemfrer den europiske handlingsplan til bekmpelse af terrorisme som planlagt .
Vi vil fortstte vores bestrbelser p at indarbejde bekmpelse af terrorisme i alle aspekter af EU ' s udenrigspolitik .
<P>
Hidtil har EU ' s opflgning navnlig fokuseret p EU ' s interne foranstaltninger , hvor der er sket betydelige fremskridt i retning af implementering .
Srligt EU ' s implementering af FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1373 om indefrysning af terroristgruppernes konomiske og finansielle midler skal her nvnes .
Dette arbejde vil selvflgelig blive fortsat under det danske formandskab .
<P>
I tilgift vil det danske formandskab med udgangspunkt i Det Europiske Rd i Sevilla , EU ' s handlingsplan og rdskonklusionerne af 22. juli 2002 navnlig sigte p at flytte EU ' s politik fremad , for s vidt angr EU ' s internationale rolle i kampen mod terrorisme , herunder navnlig samarbejdet med tredjelande og relevante internationale organisationer .
<P>
I Sevilla-erklringen definerede Det Europiske Rd den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks bidrag til bekmpelsen af terrorisme , herunder sikkerheds- og forsvarspolitikkens bidrag .
Rdet vedtog som en opflgning heraf den 22. juli en rkke afgrelser med henblik p gennemfrelse af Sevilla-erklringen .
Det betyder bl.a. en revision af terrorismebekmpelsesaspekterne i forbindelserne med tredjelande , herunder aftalemssige relationer med tredjelande og specifikke foranstaltninger , der kan bist tredjelande med at opfylde deres forpligtelser i henhold til FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1373 .
<P>
Formandskabet lgger vgt p , at rdskonklusionerne bliver fulgt op af operative skridt .
En rkke konkrete skridt er allerede blevet taget .
<P>
S vil jeg sige et par ord om ikke-sprednings- og nedrustningspolitikken .
Vi har taget ikke-sprednings- og nedrustningspolitik op til fornyet overvejelse som led i den globale bekmpelse af terrorisme .
Vi finder det meget vigtigt , at denne ikke-sprednings- og nedrustningspolitik bliver styrket , og vi tager den op over for alle i de trojka-samarbejder , vi har .
Rdet vedtog den 15. april 2002 hele 42 konkrete foranstaltninger , der skal medvirke til at styrke multilaterale instrumenter , eksportkontrol , samarbejde og politisk dialog .
<P>
Det danske formandskab str her over for to store udfordringer : for det frste at fortstte indsatsen for , at det i november i Haag kan lykkes at ivrkstte den internationale adfrdskodeks mod spredning af ballistiske missiler og for det andet at styrke konventionen om forbud mod biologiske og kemiske vben .
<P>
Det frer jo meget logisk videre til Irak .
I Mellemsten udgr Irak fortsat en alvorlig kilde til bekymring , hvad angr massedelggelsesvben .
Vi er enige med prsident Bush p dette punkt , som han understregede i sin tale til De Forenede Nationers Generalforsamling for nylig .
<P>
Irak har overtrdt adskillige af Sikkerhedsrdets resolutioner vedrrende landets nedrustningsforpligtelser .
Disse forpligtelser skal efterleves jeblikkeligt .
EU er fast besluttet p at sttte De Forenede Nationers fortsatte bestrbelser med henblik herp .
<P>
Sikkerhedsrdet har bl.a. krvet , at Irak skal give FN ' s vbeninspektrer ubetinget og uhindret adgang og srge for , at landets myndigheder samarbejder i det nskede omfang .
EU har fuldt ud stttet dette krav .
<P>
Iraks regering meddelte den 16. september FN ' s generalsekretr , at Iraks regering accepterede at lade vbeninspektrerne vende tilbage .
Sikkerhedsrdet undersger nu , om den irakiske tilkendegivelse modsvarer Sikkerhedsrdets krav for s vidt angr vbeninspektionerne .
<P>
Formandskabet er enig med FN ' s generalsekretr Kofi Annan i , at Sikkerhedsrdet m leve op til sit ansvar , sfremt Irak fortsat ngter at samarbejde .
<P>
S skal jeg her sige noget om Mellemsten .
Det er jo snart to r siden , at den voldelige israelsk-palstinensiske konflikt brd ud igen .
En rkke positive fremskridt isr p reformomrdet har dog p det seneste - siden sommeren - givet anledning til forsigtig optimisme .
<P>
Det er EU ' s holdning , at fremskridtene br udnyttes til at genoptage politiske forhandlinger mellem Israel og palstinenserne , der kan give begge parter konkrete udsigter til en fredelig lsning af konflikten .
<P>
EU har derfor bestrbt sig p et konkret bud p , hvorledes dette ml kan ns .
P det uformelle udenrigsministermde i Helsingr den 30.-31. august i r frdiggjorde EU sit forslag til en kreplan , eller vejviser til fred , for vejen frem mod etableringen af en palstinensisk stat inden sommeren 2005 .
Forslaget , som konkretiserer prsident Bush ' s vision og det arabiske fredsudspil om en palstinensisk stat inden tre r og tager strkt afst i det arabiske fredsinitiativ , forudser tre faser : Frst indgelse i r af en israelsk-palstinensisk sikkerhedsaftale , der skal standse volden og bane vejen for de palstinensiske prsident- og parlamentsvalg , der afholdes - formentlig - den 20. januar 2003 .
Efter disse valg skal der indledes forhandlinger om oprettelsen af en palstinensisk stat med midlertidige grnser , og det skal ske i efterret 2003 .
Her gr vi s ind i tredje fase , hvor der skal indgs en endelig fredsaftale , som tager stilling til de vanskelige sprgsml om Jerusalem , grnsedragning , flygtninge og bosttelser , som skal vre lst inden den endelige oprettelse af en palstinensisk stat i midten af 2005 .
<P>
Parallelt hermed - for at man kan f en omfattende fred - skal der gres bestrbelser p at genstarte forhandlingerne i det syriske og libanesiske spor , sledes at processen kan fre til en samlet fredslsning i Mellemsten .
<P>
Under min rundrejse til Mellemsten i begyndelsen af september blev forslaget generelt godt modtaget af parterne i regionen .
De arabiske lande tog positivt imod forslaget .
Ogs fra israelsk side hilste man forslaget velkommen , om end Israel ytrede en rkke forbehold over for visse elementer i forslaget .
<P>
P Mellemstkvartettens mde den 17. september i r blev der opnet enighed om , at kvartetten , bl.a. p grundlag af EU ' s udspil , i lbet af de kommende uger vil sge at n til enighed om en frdig flles kreplan for de tre faser for etableringen af en palstinensisk stat inden august 2005 .
Der var ogs tilslutning til EU ' s forslag om at afholde en international donorkonference om sttte til den palstinensiske reformproces inden rets udgang .
Det danske EU-formandskab har tilbudt vrtskab for konferencen og dermed ogs for det kvartetmde , der forventes at blive afholdt i forbindelse med donorkonferencen .
<P>
EU og Formandskabet arbejder i overensstemmelse med erklringen fra Det Europiske Rd i Sevilla for afholdelsen af en tidlig fredskonference , som vil kunne drfte og n til enighed om en kreplan for vejen frem mod en varig fred i Mellemsten .
Jeg har noteret mig , at ogs Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg i sin seneste betnkning om udviklingen i EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik deler denne holdning .
Medlemmerne af Mellemstkvartetten er enige om at fortstte drftelserne om tidspunktet og modaliteterne for en sdan international fredskonference .
<P>
Det er mit klare indtryk , at kvartettens medlemmer ser meget ens p situationen , og at vi derfor relativt hurtigt vil kunne n frem til en flles kreplan .
Det danske formandskab har til hensigt at fortstte denne linje og arbejde aktivt for en detaljeret kreplan , som kan bane vejen for en fredelig lsning af en af de lngstvarende konflikter i nyere historie .
Jeg har ogs noteret mig , at sikkerhedsresolutionen fra i gr netop omtaler ndvendigheden af , at EU ' s og kvartettens fredsplan / kreplan kommer videre p trods af det , der er sket den seneste uge .
<P>
Der er nemlig , som I alle ved , sket det , at der har vret to selvmordsaktioner i Israel .
De varsler ilde med hensyn til at opn de fremskridt , som ellers var p vej efter sommerens " task forces " og " working groups " , efter kvartettens endossering og videreudbygning af EU ' s vejviser til fred .
Nu er der s kommet disse alvorlige tilbageskridt .
Vi havde ellers ogs grund til optimisme , fordi det bl.a. med EU ' s mellemkomst lykkedes at f Fatah og Tanzim til at erklre et moratorium for angreb mod civile israelere .
Sidste uges aktioner viser imidlertid , at militante grupper som Islamisk Jihad ikke har til hensigt at flge Fatahs og Tanzims moratorium .
Formandskabet har over for begge parter strkt beklaget svel de palstinensiske selvmordsbomber som den israelske gengldelse .
Israel har ret til at bekmpe terror , men den hrde israelske gengldelse , herunder belejringen og beskydningen af Arafats hovedkvarter i Ramallah , vil ikke bringe fred og sikkerhed til det israelske og palstinensiske folk .
Formandskabet har i de seneste dage vret i meget tt kontakt med parterne samt Rusland , USA og Egypten om situationen , og vi har sendt reprsentanter til omrdet .
<P>
Det er afgrende , at den bebudede amerikansk / jordansk / egyptiske sttte til de palstinensiske politi- og sikkerhedsstyrker meget hurtigt kommer i gang , s der kommer et enstrenget sikkerhedssystem p palstinensisk side , som Israel fler sig nogenlunde tryg ved .
Vi m undg at lade de radikale grupper afspore de politiske initiativer endnu en gang .
<P>
Radikale grupper truer jo ogs freden i forholdet mellem Indien og Pakistan , som fortsat er spndt .
EU er fortsat parat til at bidrage til de internationale bestrbelser p at mindske den nuvrende krise , fremme tillidsskabende foranstaltninger og skabe betingelserne for en dialog mellem parterne om en varig lsning p konflikten .
<P>
Der gennemfres i disse uger lokalvalg i Jammu and Kashmir .
Optakten til valgene har vret voldelig og har givet anledning til bekymring .
Det er dog vores forhbning , at valgene i Jammu og Kashmir vil kunne bane vejen for en genoptagelse af dialogen mellem Indien og Pakistan om en langsigtet lsning .
Indien har modsat sig internationale valgobservatrer , men reprsentanter for en rkke EU-landes ambassader i New Delhi er til stede under valgene .
<P>
S vender jeg mig til Europa , til vor nrmeste nromrde , Rusland .
Det spiller selvflgelig en meget vsentlig rolle for den fredelige udvikling i Europa , hvorledes EU har det med Rusland , og hvorledes Rusland har det med os .
Forberedelserne til topmdet mellem EU og Rusland , der finder sted den 11. november 2002 i Kbenhavn , vil give os mulighed for at gre status over fem rs partnerskab og samarbejde .
Vi vil mde nye udfordringer i forbindelse med udvidelsen .
Det ved vi alle .
I frste omgang lgger formandskabet srlig vgt p en hurtig lsning p sprgsmlet om Kaliningrad-enklaven .
Rdet skal den 30. september drfte den undersgelse , som Kommissionen har forelagt om dette sprgsml , med henblik p at finde en lsning under overholdelse af gldende fllesskabsret og i samrd med Polen og Litauen .
Rusland indgr i vor strategi omkring den nordlige dimension , men vi agter ogs at fremlgge en strategi for vores nye naboer , fordi der i forbindelse med den kommende udvidelse vil vre et naturligt behov for at overveje en ny samlet strategi over for EU ' s nabostater mod st efter udvidelsen , det vil sige Ukraine , Belarus og Moldova .
Formlet med en sdan strategi vil vre at fremme demokratiske og konomiske reformer i de tilgrnsende lande og styrke det grnseoverskridende samarbejde med disse lande .
Rdet vil den 30. september 2002 gennemg de bidrag , der allerede er fremkommet om EU ' s forbindelser med de nye naboer .
En meddelelse , som Kommissionen skal forelgge i lbet af efterret , vil naturligvis supplere disse overvejelser og fre frem til en beslutning forhbentligt i december .
<P>
Nu rykker jeg s vk fra Europa , og vi tager ned til Afrika .
Der hersker , som I alle ved , kritiske forhold i det sydlige Afrika , hvor EU er bekymret over den forvrrede situation i Zimbabwe , herunder de seneste angreb p medierne , den fortsatte chikane mod landmndene og prsident Mugabes udnvnelse af en ny hardline regering , der kaldes et " krigskabinet " .
<P>
EU strammede den 22. juli restriktionerne over for Zimbabwe ved at tilfje en rkke navne p listen over personer , der er omfattet af rejseforbud .
Samtidig besluttede EU at fortstte samarbejdet med de andre internationale parter med henblik p at finde en lsning i Zimbabwe .
<P>
De restriktioner , EU har indfrt , er rettet mod personer , som vi betragter som ansvarlige for krisen i landet .
Men EU sttter fortsat Zimbabwes befolkning , der lider under flgerne af Mugabes politik , ved at sende massive mngder fdevarehjlp , der skal lette hungersnden i landet , og ved at tilbyde social og lgelig hjlp .
<P>
EU noterer sig med stigende bekymring , at der hastigt er ved at udvikle sig en fdevarekrise i det sydlige Afrika , og at den humanitre situation forvrres .
Fllesskabet og dets medlemsstater har allerede reageret ved at yde fdevarehjlp og humanitr bistand for i alt 490 millioner EUR til omrdet .
Denne bistandsindsats er primrt rettet mod de hrdest ramte lande , nemlig Zimbabwe , Malawi og Zambia .
<P>
En rkke politiske afgrelser og foranstaltninger truffet af regeringerne i omrdet , isr Zimbabwes , har bidraget yderligere til at forvrre den i forvejen alarmerende humanitre situation .
Vi har derfor gjort det klart , at fdevarehjlp under ingen omstndigheder m benyttes som et politisk redskab , og at modtagerlandene skal sikre , at den distribueres retfrdigt og helt uden politiske hensyn .
<P>
Lad mig til slut udtrykke formandskabets tilfredshed med forlbet af det topmde , vi netop har haft i Kbenhavn , ASEM-mdet .
Mit indtryk er , at alle fra de asiatiske lande og de europiske lande var tilfredse med mdet .
Der kom ogs - ud over uformelle samtaler - konkrete initiativer p bordet , som der nu skal arbejdes videre med , herunder eventuelle ungdomssportslege i asiatisk regi .
Vi nsker at styrke bndene mellem Europa og Asien , og mulighederne for samarbejde p svel det konomiske som det politiske og kulturelle omrde er store .
<P>
Inden jeg nu til slut giver ordet til Tassos Yiannitsis , vil jeg sige , at jeg er enig i betnkningens bemrkninger om EU ' s vellykkede indsats p Balkan .
Det er lykkedes EU at fre en region prget af oplsning og ustabilitet tilbage i den generelle europiske udvikling .
Med overtagelsen af FN ' s politimission i Bosnien den 1. januar 2003 vil EU yde endnu et vsentligt bidrag til videre fremme af stabiliteten p Balkan .
<SPEAKER ID=98 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er mig en stor re at tale til Dem i dag i egenskab af Grkenlands viceudenrigsminister og informere Dem om de militre og forsvarsmssige aspekter af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Jeg vil navnlig takke det danske formandskab for det fremragende samarbejde , vi har omkring dette helt nye eksperiment med dobbelt formandskab , som ikke er helt let .
<P>
Jeg vil indledningsvis sige , at det belgiske og det spanske formandskab har vret meget produktive og gjort en stor indsats for udviklingen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , hvilket de br have anerkendelse for .
<P>
Jeg vil gerne nvne en rkke begivenheder i denne forbindelse .
Den frste , og mske allervigtigste , er sidste rs officielle erklring fra Laeken om , at EU nu er parat til at udfre bestemte operationer og gradvist er p vej mod fuld operationel kapacitet , som vil gre det muligt at ptage sig de mest krvende af Petersberg-opgaverne
<P>
Den anden ting , som jeg gerne vil nvne , drejer sig om udviklingen af den militre kapacitet , som mske er den vigtigste faktor i fuldfrelsen af EU ' s operationelle kapacitet , og hvor der ligeledes er sket vsentlige fremskridt .
Der er afholdt en konference med henblik p forbedring af kapaciteten , hvor ikke kun medlemsstaterne , men ogs tredjelande havde lejlighed til at komme med yderligere bidrag , og der blev i Laeken vedtaget en handlingsplan for denne kapacitet .
<P>
Det spanske formandskab br ogs anerkendes for sin indsats for at gennemfre den pgldende plan .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at erklringen fra Laeken om delvis operationel kapacitet ikke kun er af teoretisk vrdi .
Den er udtryk for vores politiske vilje til at bringe den europiske sikkerheds- og forsvarspolitiske mekanisme i anvendelse , selv om den ikke er helt frdig .
Dette betyder i praksis , at vi politisk set har givet grnt lys til at ptage os konkrete operationer p Balkan ssom politimissionen i Bosnien og Task Force Fox i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Endvidere har det spanske formandskab lagt srlig vgt p det beslgtede sprgsml om udrustning og taget initiativer i denne forbindelse .
<P>
Den fjerde ting er gennemfrelsen af den frste EU-velse , som fandt sted under det spanske formandskab , og hvor der var mulighed for at afprve de procedurer , der er udarbejdet , samtidig med at de konklusioner , der kunne drages af velsen , er en vrdifuld sttte , nr vi senere skal forbedre disse procedurer .
I forbindelse med den proceduremssige operationelle ramme for den forsvars- og sikkerhedspolitiske mekanisme vil jeg heller ikke undlade at nvne , at man i Sevilla vedtog de overordnede retningslinjer for finansieringsordningen for de militre operationer , som ogs er et meget vigtigt aspekt .
<P>
Der er naturligvis ogs gjort et stort arbejde med at fastlgge mekanismen til udvikling af kapaciteten , som er grundvrktjet i den militre forvaltning .
En stor del af arbejdet er allerede fuldfrt , og der er enkelte punkter , som skal forbedres , for at mekanismen kan bringes i funktion .
P den anden side er dels forholdet mellem EU og NATO dels sprgsmlet om deltagelse af de medlemmer af alliancen , som ikke er EU-medlemmer , stadig uafklaret .
<P>
Hvad det frste sprgsml angr , kan jeg ikke konstatere nogen nvnevrdige fremskridt .
Der er ingen tvivl om , at der er sket fremskridt , navnlig med forhandlingen inden for NATO om de enkelte sprgsml , der vedrrer relationerne mellem de to organisationer .
Men overordnet set m man drage den konklusion , at der er lang vej igen , hvad angr relationerne mellem de to organisationer .
<P>
Det uafklarede sprgsml om deltagelse er af nogle blevet angivet som rsag til denne forsinkelse .
Jeg vil gerne ppege , at dette ikke er helt korrekt . Ganske vist vil en lsning p dette sprgsml gre det nemmere at f de permanente ordninger p plads , men det uafklarede sprgsml er ikke rsagen til , at der ikke er sket fremskridt inden for de konkrete sprgsml .
Ogs her er der sket fremskridt , som kom til udtryk i konklusionerne fra Sevilla , takket vre det spanske formandskab , der i samarbejde med Generalsekretariatet og med hjlp fra visse samarbejdspartnere , som er aktivt involveret i hele sprgsmlet , udformede et samlet kompromisforslag inden Sevilla .
Desvrre er dette forslag endnu ikke blevet anvendt .
Imidlertid fortstter formandskabets og Generalsekretariatets bestrbelser i overensstemmelse med det mandat , der blev givet i Sevilla .
<P>
Hvad angr relationerne til tredjelande , skete der ligeledes vsentlige fremskridt i Sevilla med vedtagelsen af ordninger , som er en udvidelse af de ordninger , der var vedtaget i Nice , om involveringen af potentielle samarbejdspartnere som Canada , Rusland og Ukraine i den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik .
Hvad angr EU ' s overtagelse af Task Force Fox-operationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , har der vret serise forberedelser .
Men da en af de grundlggende forudstninger for overtagelsen af denne aktion er , at der foreligger permanente ordninger mellem EU og NATO , hvilket ikke ser ud til at vre muligt inden udgangen af oktober , bliver det sandsynligvis ndvendigt at finde alternative lsninger .
De ting , jeg har nvnt , er naturligvis ikke en udtmmende vurdering af den europiske forsvars- og sikkerhedspolitiks udvikling i lbet af det sidste r .
Der er sket mange andre vigtige og mindre vigtige ting , men tiden tillader ikke , at jeg gennemgr dem alle .
<P>
Mine damer og herrer , det europiske forsvarstiltag bidrager til at opfylde de europiske borgeres krav , som bliver mere og mere tydelige for hver dag , der gr , om en strkere rolle til EU i sikkerhedssprgsml .
Vi er sikre p , at Europa-Parlamentet med den direkte forbindelse , det har til de europiske borgere , og med sin engagerede holdning til de store sprgsml i EU vil bidrage til denne nye dimension , som vi er ved at opbygge i EU .
Vi er bevidste om , at vi med den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik bner nye veje for EU , og det samarbejde , vi etablerer fra starten , er meget vigtigt .
Vi for vores vedkommende vil gre alt , hvad vi kan , under vores formandskab .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet og dets formand , fordi jeg har fet mulighed for at gre rede for det forsvarsmssige aspekt af den politik , som Grkenland har overtaget formandskabet for i indevrende halvr .
<SPEAKER ID=99 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg er blevet bedt om at reagere p Brok- og Titley-betnkningerne og ligeledes afgive en erklring om Mellemsten .
Jeg vil gerne starte med hr . Broks betnkning .
<P>
Den giver et meget fint overblik over de opnede fremskridt og de nye udfordringer , der opstod i 2001 / 2002 .
Da vi mdtes for 11 mneder siden for at drfte den foregende FUSP-betnkning , var vi netop blevet ramt af terrorangrebene i USA og krigen i Afghanistan .
I dag har billedet ndret sig dramatisk .
Den 11. september har haft kolossal betydning for verdenspolitikken .
<P>
Jeg er enig med hr . Brok i , at der i jeblikket er fire store opgaver for vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Ingen af dem er lette at lse : For det frste er der vores partnerskab med USA .
Kompleksiteten og mangfoldigheden af dette uundvrlige partnerskab vil uundgeligt skabe en vis friktion .
Vi str sammen imod terror , vi deler nogle flles vrdier .
Men vores fortolkning af disse vrdier er ikke altid den samme .
<P>
Det amerikanske lederskab siden krigen har hvilet p to sjler , som mske kan gengives med prsident Trumans og general Marshalls arbejde : frst inddmning af truslen , dernst udarbejdelse af et globalt regelst og globale institutioner , der kan fremme demokrati , bne markeder og retsstaten , bde p kontinenterne og internationalt .
Den metode , som frte til s stor fremgang og stabilitet i sidste halvdel af forrige rhundrede , er stadig den rette i dag .
Derfor er alle Parlamentets medlemmer enige om , at den rette vej til lsning af Irak-problemet gr gennem FN .
<P>
I vores samarbejde med USA , men ogs mere generelt , har EU udvist beslutsomhed ved at forflge denne multilaterale indfaldsvinkel til udenrigspolitik .
Det er vores klare overbevisning , at multilaterale aftaler og konventioner , FN , G8 , OSCE og andre er nglen til at lse de sikkerheds- , udviklings- og miljproblemer , som verden str over for .
<P>
Strukturerne inden for ESFP og dets forhold til NATO er srligt relevante .
Jeg er bekymret over , at trods nrmest utrttelige bestrbelser fra mange sider , er Berlin-plus-sprgsmlet fortsat ulst med de velkendte konsekvenser for vores nsker for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Endelig er vi i det forgangne r fortsat med at udbygge vores bilaterale forhold til alle strre lande i verden .
Blandt disse er Rusland en strategisk partner af stadig strre betydning .
I dag har vi en ambitis , omfattende bilateral dagsorden med Rusland , herunder en struktureret og intensiv dialog om flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Dette partnerskab hjlper os ogs med at tage flsomme sprgsml som Tjetjenien op .
<P>
Jeg er i det store og hele enig i hr . Broks bemrkninger vedrrende vores regionalpolitiske dagsorden .
Betnkningen indeholder en rkke velkomne forslag , ssom oprettelse af en parlamentarisk Euro-Middelhavsforsamling , nye initiativer i vores partnerskaber med Asien og Latinamerika og sttte til Det Nye Partnerskab for Afrikas Udvikling i Afrika syd for Sahara ( NEPAD ) .
<P>
Jeg vil isr komme ind p fire sprgsml .
P Vestbalkan m vi sikre , at vi samarbejder for at bevare integriteten i stabilitets- og associeringsprocessen .
Disse aftaler skal ikke betragtes som signaler om politisk velvilje .
Ingen har interesse i at indg aftaler med lande , fr de objektive kriterier for en aftale er opfyldt .
<P>
Jeg har allerede drftet sprgsmlet om Irak med Parlamentet tidligere p mneden , hvor jeg sagde , at vi m fortstte presset for at f Irak til at overholde FN-resolutionerne .
Den politiske indflydelse p Irak foregr i jeblikket i New York , og sdan skal det netop vre .
<P>
Jeg er fortsat meget bekymret over situationen i Afghanistan .
Attentatforsget p prsident Karzai og bomben i det centrale Kabul tidligere p mneden er kun de seneste eksempler p den skrbelige situation i Afghanistan .
Vi m ikke spare nogen anstrengelser for at hjlpe centralregeringen med at udbrede sin myndighed til hele landet .
I forbindelse med FN ' s Generalforsamling deltog jeg i et vigtigt mde for de vigtigste donorlande i Afghanistan , hvor vi understregede betydningen af hurtigst muligt at opfylde vores respektive lfter .
<P>
Uanset den regionale dagsordens betydning m den ikke hindre os i at tnke fremad .
Der er langsigtede strategiske sprgsml , som vi skal holde os for je .
For det frste er der f.eks. den institutionelle ramme for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Traktaterne har en kompleks arkitektur , og vores arbejde inden for FUSP frer os helt ud til de institutionelle grnser .
Konventets arbejde vil snart fre til nye forslag til forbedring af de nuvrende ordninger .
Jeg ser frem til at deltage i diskussionerne i Dehaene-arbejdsgruppen .
<P>
For det andet er der forberedelserne af udvidelsens konsekvenser for FUSP og ESFP .
Udvidelsen vil f stor betydning for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Sammen med det danske formandskab er vi get i gang med at overveje konsekvenserne af dette .
Vi skal gre FUSP ' s strukturer fleksible nok til at klare 10 nye medlemsstater eller flere .
Gennem Wider Europe-initiativet vil vi kigge nrmere p , hvordan vi kan tilrettelgge forbindelserne , og hvor det er muligt sge partnerskab med " det nrmeste udland " mod st , sydst og syd .
<P>
For det tredje vil jeg nvne krisestyring og konfliktforebyggelse , som skal gres til et tvrgende sprgsml for alle initiativer under FUSP og de eksterne forbindelser .
Vores arbejde med konfliktindikatorer vil vre af central betydning , nr den diplomatiske indsats og bistandsprogrammeringen skal geares til konfliktforebyggelse og krisestyring .
Vi skal gennemfre Gteborg-programmet for forebyggelse af voldelige konflikter , og vi m styrke vores politikker for menneskerettigheder og fremme af demokrati yderligere .
<P>
Der er mange eksempler p , at FUSP giver operationelle resultater , nr vi virkelig samler nationale ressourcer og EU-ressourcer bde i Kommissionen og Rdet .
Jeg ser frem til at samarbejde med Parlamentet om at forbedre vores mekanismer i denne henseende og om at udvide principperne om fuld demokratisk kontrol og ansvarlighed til ogs at omfatte FUSP .
Men jeg m sige , og jeg hber ikke , at det vil blive betragtet som en revolutionr bemrkning , at uanset hvor meget vi diskuterer forbedring af instrumenterne , uanset hvor meget vi diskuterer den institutionelle arkitektur , er det min vurdering p grundlag af tre rs erfaringer , at der ikke findes nogen erstatning for politisk vilje .
<P>
For det andet skal jeg kort komme ind p hr . Titleys glimrende betnkning om adfrdskodeksen for vbeneksport .
Denne kodeks er politisk bindende for medlemsstaterne , og Kommissionen spiller en begrnset rolle i denne proces .
Ikke desto mindre glder vi os over de fremskridt , der er sket inden for Rdet med hensyn til at forbedre gennemfrelsen af kodeksen og forbedre den benhed , der sikres gennem rsberetningen .
<P>
Vi glder os over Parlamentets intense interesse i dette emne og navnlig den konstruktive og meget ambitise holdning , der kommer til udtryk i hr . Titleys betnkning , hvor Rdet opfordres til at fortstte og styrke sit arbejde p dette omrde yderligere .
Vi er enige i mange af de forslag , der fremsttes i betnkningen , ssom forslagene om vbenmglere og licensproduktion af militrt udstyr samt kontrol med de endelige brugere af vbeneksport .
Vi glder os over forslagene om , at alle medlemsstater skal offentliggre nationale rsberetninger for at sikre , at tiltrdelseslandene inddrages mest muligt i informationsudveksling og underretning om afvisning af tilladelser samt for at fremme tredjelandes overholdelse af kodeksen .
<P>
Formandskabet har talt om Mellemsten og om den positive stemning p mdet i kvartetten den 17. september .
Jeg er sikker p , at Parlamentet er klar over det kmpemssige arbejde , som det danske formandskab har lagt i forberedelserne af dette mde .
Det var konstruktivt , og mdet blev brugt til at fastlgge grundlaget for en mulig fredsplan samt for yderligere international sttte til reformen i Palstina .
<P>
Desvrre giver situationen p stedet os ikke grund til at tro , at situationen snart vil bedres .
Der var en rolig periode p seks uger - i hvert fald en slags ro , selv om 50 palstinensere blev drbt i denne periode .
S kom de afskyelige selvmordsbomber .
Der var ogs bombningerne af den palstinensiske skole , og s ekskalerede volden igen .
<P>
Retfrdigvis skal det siges , at der var visse tegn p bedring , som stort set har vret ubemrkede .
Vi blev opmuntret af erklringen fra Fatah / Tanzim om , at man havde til hensigt at standse angrebene p civile israelere .
Udenrigsminister Shimon Peres kaldte Fatah-dokumentet et " frste daggry i en ny rstid , forhbentlig " tilfjede han , " forr " .
Men denne nye forstelse synes at vre forduftet , og Den Palstinensiske Myndighed og prsident Arafat er igen blevet angrebsml som gengldelse for selvmordsangreb beget af dem , der ikke tror p fred .
<P>
Lad mig endnu en gang understrege - som jeg har gjort flere gange over for Parlamentet - at vi fortsat m insistere p , at Den Palstinensiske Myndighed skal gre alt , hvad den kan , for at stoppe terroren .
Vi m udve det allerstrste pres p Den Palstinensiske Myndighed for at f den til at forhindre terrorangreb og bringe terroristerne for retten .
Men hvordan fremmer det fredens sag at fratage Den Palstinensiske Myndighed alle befjelser og alle midler til at gre disse ting ?
Hvordan kan det forbedre sikkerheden at delgge Den Palstinensiske Myndighed ?
Hvordan bidrager isolationen og forsgene p at ydmyge prsident Arafat og Den Palstinensiske Myndighed til kampen mod terror ?
Eller for den sags skyld forsgene p at drive ham i eksil .
Ikke underligt , at FN ' s generalsekretr i denne uge sagde , at den israelske politik havde spillet fallit , idet den sandsynligvis vil ge ekstremismen snarere end mindske den .
<P>
I den mindre dystre afdeling gennemgik kvartetten den palstinensiske reformproces , som synes at vre p rette spor i det omfang , dette er muligt i den nuvrende situation .
Reformen af den konomiske og budgetmssige styring fortstter med sttte fra EU og med pres fra EU .
I den forbindelse glder jeg mig - som et positivt frste skridt - over Israels beslutning om at udbetale 45 millioner amerikanske dollars til Den Palstinensiske Myndighed gennem den samme bankkonto og samme overvgningsmekanisme , som blev oprettet som et resultat af vores sttte til Den Palstinensiske Myndighed .
Jeg gentager : gennem samme bankkonto og ved hjlp af samme overvgningsmekanisme , som blev oprettet som et resultat af Europa-Kommissionens og EU ' s indsats .
Jeg hber , at ironien i den bemrkning ikke er spildt p dem , der har kritiseret vores indsats for at fremme reformerne i Den Palstinensiske Myndighed .
Og jeg hber , at Israel jeblikkelig vil frigre de resterende belb .
<P>
En stor del af det palstinensiske samfund betragter valg som en vsentlig del af reformprocessen .
Presset for f afholdt valg m opretholdes .
Begivenhederne i Det Palstinensiske Lovgivningsrd i den seneste uge og den palstinensiske regerings afgang viser , at der er ved at opst en reel demokratisk debat inden for det palstinensiske samfund .
Det er et meget positivt tegn p parlamentarisk aktivitet .
Jeg hber virkelig , at der snart vil blive dannet en ny palstinensisk regering , der er engageret i reformprocessen , og at resultaterne fra de seneste par mneder ikke vil g tabt .
<P>
EU er parat til at yde bistand , hvis der findes en minimumsgaranti for , at valgene bliver frie og retfrdige .
Selv om vi fuldt ud sttter palstinensiske valg og det palstinensiske folks behov for at vlge deres egne ledere , advarer vi fortsat mod afholdelse af valg , hvis de juridiske , administrative og logistiske rammer for valgene , herunder det politiske milj , ikke er p plads .
Og hvordan kan disse ting komme p plads , hvis der er udgangsforbud , hvis der er kampvogne i gaderne ?
<P>
Men trods fremskridtene p reformdagsordenen bliver den humanitre og konomiske situation stadig vrre .
<P>
Dette blev for nylig fremhvet af FN ' s udsending Catherine Bertini i hendes ngterne rapport om den humanitre situation i de palstinensiske omrder : To tredjedele af befolkningen lever under fattigdomsgrnsen , og op mod halvdelen af befolkningen er arbejdsls i jeblikket .
Der skal ske dramatiske ndringer af situationen , hvis vi skal undg en humanitr katastrofe .
Men vi skal gre mere end blot bekmpe krisens symptomer .
Vi m tage fat p rsagerne .
At levere humanitr bistand kan kun vre en kortsigtet foranstaltning - at forbedre konomien skal vre vores ml .
<P>
Her vil jeg gerne nvne , at EU ' s humanitre arbejde rammes kraftigt af den begrnsede bevgelsesfrihed , ikke blot inden for de palstinensiske omrder , men allerede ved ankomsten til grnsen .
I r har vi hidtil haft over 20 tilflde , hvor Israel har ngtet humanitre grupper fra EU adgang .
<P>
Endelig aftalte kvartetten at afholde et mde p ministerniveau i ad hoc-forbindelsesudvalget med deltagelse af de vigtigste donorer fra det internationale samfund .
P mdet vil man gennemg den konomiske og humanitre situation p Vestbredden og i Gaza samt bestrbelserne p at sttte og fremme reformprocessen i Den Palstinensiske Myndighed , herunder udsigterne for afholdelse af valg .
<P>
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at donorerne uundgeligt vil blive bedt om at identificere mulighederne for yderligere finansiering .
Jeg vil gerne advare Parlamentet om , at jeg sandsynligvis vil vende tilbage til Parlamentet og hele budgetmyndigheden for at drfte disse sprgsml i den nrmeste fremtid .
<P>
I de sidste seks mneder har vi gjort visse politiske fremskridt .
Perspektiverne er langt klarere nu , og palstinenserne og donorsamfundet arbejder hrdt p at opbygge institutionerne og reformere de eksisterende strukturer .
Men der er risko for , at det bliver en slags virtuel politik , mens situationen i virkeligheden blot bliver vrre og vrre .
Hver eneste dag taler vi om fred , hver eneste dag er der mennesker , der dr - palstinensere og israelere Hvor meget lngere skal dette fortstte ?
Hvor meget lngere skal israelerne og palstinenserne leve i Gethsemane ?
<SPEAKER ID=100 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til Rdet og Kommissionen , fordi de allerede har svaret p ordfrerens bemrkninger , som han endnu ikke har fremfrt .
Jeg vil gerne minde Dem som mdeleder om , at der str flgende i artikel 120 , stk . 5 , i forretningsordenen : " Under forhandlingen om en betnkning fr Kommissionen og Rdet ordet , normalt umiddelbart efter at ordfreren har forelagt sin betnkning .
" Nu vil De se , at der ganske vist ogs vil vre en fremlggelse fra Rdets side , men det er betnkningen , der str p dagsordenen .
Jeg mener ikke , at det er den rigtige mde at behandle udvalgenes arbejde omhyggeligt p i plenarforsamlingen .
Mange tak !
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Brok , for det indlg til forretningsordenen .
Som De ved , er der tale om en forhandling under t om to betnkninger og erklringer .
I forbindelse med forhandlingen under t var det de politiske gruppers kollektive vilje at benytte den anfrte rkkeflge .
Jeg er de politiske gruppers tjener i forbindelse med faststtelsen af dagsordenen , og eftersom dette er en forhandling under t og ikke blot en forhandling om betnkninger , mener jeg , at det er op til grupperne at forsge at tilrettelgge forhandlingen , som de har gjort .
Hvis De er imod dette , hvis De ikke nsker at benytte denne metode fremover , vil jeg bede Dem gre indsigelse over for de politiske grupper .
Dette er en forhandling under t , ikke kun en forhandling om betnkninger .
Jeg vil ikke starte en diskussion om det .
Deres synspunkt er taget til efterretning , men dette er ikke det rette sted at lse sprgsmlet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr .
Mller , formand for Rdet , kommissr Patten , hr . Yiannitsis , stedfortrdende forsvarsminister for Grkenland , kre kolleger , forhandlingen i dag giver anledning til at gre status over den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa , at fremhve det positive , men ogs at nvne det kritiske .
Jeg vil frst gerne takke de to ordfrere , hr .
Brok og hr . Titley , hjerteligt for de fremragende betnkninger , som de har forelagt .
<P>
Hr . Swoboda , vi kan stadig diskutere det .
Jeg ville ikke have haft nogen indvendinger , hvis begge ordfrere havde forelagt deres betnkning , men det var ikke min afgrelse , og jeg har heller ingen anledning til at drage formandens afgrelser i tvivl , alts er det ikke min sag , og derfor vil jeg heller ikke udtale mig om det .
<P>
Til de positive elementer i den europiske udenrigspolitik hrer et emne , som vi slet ikke har nvnt hidtil . Det er de centraleuropiske landes tiltrdelse af EU .
Det er for jeblikket stadig et udenrigspolitisk emne , og nr disse lande er medlemmer af EU , er det et indenrigspolitisk emne .
Det er egentlig en stor succeshistorie , at vi snart - vi hber , at det bliver i slutningen af ret - nr frem til en afslutning p forhandlingerne med 10 lande i Europa .
Det hrer til de store succeser i europisk politik .
Balkan blev nvnt , ogs det er udtryk for en positiv udvikling .
Dr spiller EU en positiv rolle for stabilitet , sikkerhed og demokrati .
<P>
Der blev talt om Afghanistan , ogs her handler europerne . 13 ud af de 15 stater i EU er engageret militrt eller p anden mde i Afghanistan .
Det besynderlige er , at selv om vi - EU og medlemslandene - er de strste bidragydere , bliver det egentlig nsten ikke bemrket .
Hvis amerikanerne giver 1 million dollar til et eller andet , s ved hele verden det .
Hvis vi giver 1 milliard euro , s er det den bedst bevarede statshemmelighed i Europa , har jeg nogle gange indtryk af .
Vi skal overveje , hvordan vi kan forbedre vores PR-arbejde endnu mere .
<P>
Hvad angr Irak , sttter vi i hj grad , at USA ' s prsident bestrber sig p at inddrage FN i denne sag , og vi opfordrer alle medlemslande i EU til at indtage en flles holdning i denne sag som europere .
Vi mener , at det er uansvarligt , hvis et eller flere medlemslande gr en srlig vej .
Det skader ikke kun dette lands forhold til USA , men er ogs udtryk for manglende solidaritet med europerne i EU . Vi kan nemlig kun pvirke den amerikanske politik og verdenspolitikken , hvis vi som europere handler i fllesskab .
Vi skal forvente af den irakiske diktator nu , at han bner sit land for inspektioner - den britiske regering fremlagde i gr et vigtigt dokument - og hvis disse inspektioner p stedet ikke er mulige , s har den irakiske diktator i sidste ende ansvaret , hvis det er ndvendigt at gribe ind militrt .
<P>
Hvad angr Mellemsten , kan jeg tilslutte mig alt det , hr . Patten sagde .
Vi str fast ved , at voldsspiralen skal brydes , at terroren fra selvmordskommandoerne skal stoppe . Men ogs Israels reaktioner er fuldstndigt urimelige , palstinenserne har ogs en vrdighed .
Derfor kan jeg kun opmuntre Rdet og Kommissionen til at holde fast i politikken om at tale fornuftigt med begge parter .
Andre gr det ikke p denne mde , vi skal spille en vigtig rolle , fordi begge parter - den ene mske lidt mere end den anden - stoler p os .
Som europere skal vi netop ogs g til dem , som krnkes i deres vrdighed .
Vi siger med al tydelighed , at Israel har ret til at leve inden for sikre grnser , men det palstinensiske folk har ogs ret til at leve i fred og inden for sikre grnser .
Man skal ogs give reprsentanterne for det palstinensiske folk mulighed for at udtale sig og vise en fornuftig vej ind i fremtiden .
<P>
Den stedfortrdende forsvarsminister for Grkenland har med rette gjort opmrksom p den endnu ikke eksisterende aftale mellem EU og NATO med hensyn til adgangen til NATO ' s planlgningsstrukturer og militre kapaciteter .
Vi hber , at det snart vil fre til enighed , og opfordrer ogs vores tyrkiske partnere til at bidrage til en lsning .
<P>
Som afsluttende bemrkning vil jeg gerne sige , at hr . Patten talte om , at Europas udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitiske instrumenter skal forbedres .
Vi hber , at konventet stiller vigtige forslag herom , og hvis EU er s handledygtigt og s engageret som i Afghanistan , m det ogs komme til udtryk gennem institutionerne , som handler effektivt .
Derfor vil vores gruppe arbejde hrdt p , at konventet bliver en succes , for dette hnger nrt sammen med EU ' s succes i den flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , rede formnd for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil begrnse mit indlg til sprgsmlet om Mellemsten , for jeg forstr , at det er den aftale , Parlamentet traf i mandags .
Bagefter mener jeg , at vi skal drfte betnkningerne af Brok og Titley - og jeg lyknsker begge kolleger med deres indsats - og resten af min gruppe vil tale om de vrige emner .
<P>
Hr. rdsformand , kendsgerningerne er hrdnakkede , og for jeblikket giver de ikke meget hb for den forsigtige optimisme , De har givet udtryk for i forbindelse med Mellemsten .
Desvrre fr vi hver eneste dag den ene mere forfrdelige og alvorlige nyhed efter den anden .
<P>
Vi fordmmer uforbeholdent de massive selvmordsattentater mod befolkningen .
Vi fordmmer ligeledes , at der fortsat sker en rkke ddsfald hver eneste dag , men jeg synes i srdeleshed , at vi nu skal henvende os til den israelske regering - den Sharon-ledede regering - idet han udmrket ved , at den fysiske og politiske delggelse af Den Palstinensiske Myndighed og dens hovedkvarter ikke vil medvirke til at gre en ende p attentaterne og fremme nsket om , at der kommer en enstemmig aftale p internationalt niveau , oprettelsen af den palstinensiske stat , og endnu mere p et tidspunkt , hvor der i Palstina sker ting , som er vigtige for demokrater , nemlig en trussel om et mistillidsvotum , en regering , der trder tilbage , og bekendtgrelse af folketingsvalg .
Det er noget , vi skal vre meget opmrksomme p i dette omrde af verden og i denne sammenhng .
<P>
Derfor skal vi nu , idet vi er tro over for vores multilaterale indfaldsvinkel og vores respekt for FN - og lad os huske , at det var FN , der oprettede den israelske stat ved hjlp af en resolution - sige til Israel , at det skal opfylde samtlige FN ' s resolutioner , og at ingen har ret til under pskud af , at de er partiske , selv at vlge de resolutioner , han vil gennemfre .
Dette br vre vores klare linje , og derfor vil jeg her give udtryk for min gruppes sttte til resolution 1435 og anmode om en jeblikkelig tilbagetrkning af de israelske styrker inden for , uden for og omkring Ramala og en tilbagetrkning af besttelsesstyrkerne fra de palstinensiske byer .
Denne vej er i overensstemmelse med den tretrinsplan , De nvnte .
<P>
Vi byder ogs den erklring , som den hjtstende reprsentant er kommet med , velkommen , og vi beder Dem om at indlede en mere hndfast linje i forbindelse med kvartetten , s der kommer reelle ndringer .
<P>
Forhbentligt vil hr . Patten tillade mig , at jeg anmoder ham om at informere os om et vigtigt budgetmssigt og politisk aspekt i forbindelse med hans henvisning til sammenfaldet af indbetalingerne fra Israel og EU p den samme konto .
Jeg beder ham om at sende Parlamentet en detaljeret rapport om den israelske stats delggelser i det palstinensiske omrde , som er blevet betalt af EU-budgettet .
<P>
Skatteyderne , vores borgere har ret til at f det at vide , og det skal vre offentligt .
<P>
Jeg slutter , hr. formand , med at sige , at De skal fortstte Deres arbejde , for det er absolut ndvendigt , og der er ingen anden vej for at overvinde en situation , hvor det eneste sprgsml , vi hele tiden skal stille os , er , hvor meget blod , der skal udgydes , fr parterne bliver i stand til at overvinde denne tragiske optrapning .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hvordan kan vi forhindre USA i fremover at trffe ensidige foranstaltninger eller i at gennemfre forebyggende angreb , nr og hvor de nsker , endda uden vores godkendelse ?
Blot at pberbe sig FN og folkeretten er ikke tilstrkkeligt til at ndre Washington fra at g enegang til at blive en holdspiller .
Kun hvis EU bliver bedre organiseret rent politisk og militrt , kan den vre en vrdig atlantisk partner .
Men s lnge de europiske ledere lgger strre vgt p interne politiske overvejelser end p en flles udenrigspolitik , vil vores bestrbelser p dette omrde vre forgves , og vi vil fortsat give USA det ndvendige politiske spillerum til , at landet kan stte sin egen dagsorden .
<P>
Dette glder navnlig i forholdet til Irak .
EU m stte en liberal kurs midt mellem to socialdemokratiske yderpunkter : hr . Schrder , valgkampsopportunisten , og hr .
Blair , prsident Bushs afdelingschef i London . Presset for at f Saddam Hussein til at give uhindret adgang til alle vben og delgge alle farlige vben m intensiveres til det hjest mulige niveau .
Naturligvis kan man s ikke udelukke en eventuel militraktion .
Hvis vi fortsat tillader , at Saddam Hussein ignorerer FN-resolutionerne , vil han blive til stor fare for sine omgivelser og for selve FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
En militr indsats krver naturligvis en udtrykkelig godkendelse fra Sikkerhedsrdet .
Hvis det internationale samfund forener sine krfter , vil de atlantiske allierede skulle flge trop .
Kun med Europas hjlp kan USA hndtere verdens problemer effektivt .
Politiske og kulturelle forskelle m ikke f os til at glemme Europas og USA ' s flles interesser .
<P>
Selv om det udvidede EU fr strre vgt p globalt plan , skal beslutningsproceduren tilpasses , og vetoretten m afskaffes .
Det er dog fortsat vsentligt , at en flles udenrigspolitik i Europa bliver vigtigere end de politiske lederes egen nationale profil .
Hvis dette ikke ndrer sig , har vi kun os selv at takke for , at USA egenhndigt kan overtage kontrollen med verden .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg finder rdsformandens redegrelse om Mellemsten foruroligende . F regioner i verden , om nogen , oplever en konflikt , som har s basal indvirkning p den globale stabilitet .
F regioner huser en stat , som i et sdant omfang og med en sdan vedholdenhed krnker international ret , menneskerettigheder og FN ' s resolutioner . Og der er afgjort ikke andre associerede stater , som behandler EU med en sdan nonchalance , idet man delgger de palstinensiske infrastrukturer , som vi har finansieret , og ngter hr .
Solana og hr .
Moratinos adgang til besatte palstinensiske omrder . Og f stater , om nogen , reagerer med en sdan foragt p de opfordringer , vi retter til dem , endsige torpederer de fredsbestrbelser , vi sger at fremme .
<P>
Denne situation til trods taler rdsformanden om optimisme og ser den primre hindring for freden p palstinensisk side .
Det er dog forblffende !
Det er helt berettiget , nr De p det kraftigste tager afstand fra selvmordsaktionerne og enhver terrorhandling , som er rettet mod uskyldige , det vre sig i Israel eller i et hvilket som helst andet land .
Den Palstinensiske Myndighed fordmmer i vrigt ogs systematisk disse aktioner og har gentagne gange sgt at bringe dem til ophr .
Men hvad har hr . Sharon gjort de seneste seks uger , hvor der har vret relativ ro , for at blde den spndte situation op og skabe fornyet dialog ?
Hr. rdsformand , dagbladet Ha ' aretz leverer svaret i Deres sted , nr det erindrer om , at 30 civile palstinensere er blevet drbt i august . Og et andet dagblad , Yedioth Ahronot , tager afstand fra den uansvarlighed , disse forbrydelser vidner om , sammenholdt med at antallet af terrorangreb var faldet betragteligt , som det anfres i bladet .
Det er sandheden , og den br frem , hr. rdsformand .
<P>
Hr .
Sharon skaber heller ikke sikkerhed og fred for sit eget folk ved p ny at bestte palstinensiske byer , ved at ge antallet af bosttelser , ved at udsulte befolkningen eller ved at knuse alt , der kan holde hbet om en palstinensisk stat i live , herunder i srdeleshed Den Palstinensiske Myndighed . Der lyder ogs til stadighed vrdige og modige rster i Israel , som ppeger dette .
<P>
De omtaler Helsingr-fredsplanen . Hvilken trovrdighed kan den tillgges , hvis De viger uden om det , der er udgangspunktet for tragedien i Mellemsten ?
Hvilken katastrofe kan denne blodige og hastigt eskalerende magtstrategi ikke fre til , hvis de , der har en smule myndighed , ikke af al styrke sger at standse Ariel Sharons fremfrd ?
De har end ikke stillet krav om , at belejringen af prsident Arafats hovedsde ophves , eller krav om tilbagetrkning af de israelske styrker .
Generer det Dem slet ikke , at De er langt mere tilbageholdende end eksempelvis kommissr Patten ?
De br vre p hjde med situationen og de forventninger , verden har til EU .
Det var beklageligvis langtfra tilfldet i dag .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , ud over de synspunkter , vi i nogen tid har gentaget , vil jeg gerne fremfre to bemrkninger .
<P>
Hvad angr Mellemsten , har verdens tilstand ndret sig , vi ser en ny udvikling , som ikke er kommet med i hr . Broks betnkning , og heller ikke i hr .
Titleys . Den amerikanske regering prsenterer os for en ny strategi , som ndrer verdensbilledet .
I henhold til denne strategi er der situationer , som krver forebyggende intervention , lyder det fra den amerikanske regering .
Det er den frste tese .
Den anden lyder : Hvis FN er for , er det godt . Er FN imod , ndrer det intet , s gennemfrer vi aktionen sammen med vores venner .
<P>
Jeg anmoder EU om at affatte et memorandum , som reaktion p denne nye tilstand . Og lad mig understrege , at det ikke er hr .
Schrders , hr .
Blairs , hr . Chiracs eller nogen som helst anden leders mening , jeg beder om .
Det er Europas reaktion p en tilstand , som betegner et brud med de seneste 50 rs udvikling .
<P>
I de seneste 50 r har vi forsgt at etablere en global retsorden , at fastlgge globale bestemmelser med udgangspunkt i globale institutioner som eksempelvis FN .
Det er tydeligt , at der i en region som Mellemsten er to stater , to enheder , som ikke respekterer FN ' s beslutninger .
Israel overholder ikke FN ' s beslutninger , sandt nok , men heller ikke den palstinensiske bevgelse overholder dem .
Jeg tilslutter mig sledes fuldt ud fordmmelsen af Israel , af Israels politik , men jeg kan ikke tilslutte mig den rent verbale fordmmelse af attentaterne fra palstinensisk side .
Det er et af problemerne . Vi str over for to lejre , som ikke respekterer FN ' s beslutninger , som ikke respekterer de politiske magthavere .
De berrte befolkninger har imidlertid begge brug for politiske magthavere , som overholder de krav , verdenssamfundet stiller .
Begge parter har behov for en politisk ledelse , som respekterer de krav , der stilles .
<P>
Europa opnr derfor efter min mening ingen resultater i Mellemsten , i modstning til USA , medmindre vi viser samme indfling og samme sympati over for israelere og palstinensere , medmindre vi nrer de samme flelser for israelere og palstinensere .
Beslutter nogen , beslutter en politisk magt at tage parti for en af parterne , har vi tabt . I s fald har vi tabt , for s er der ingen vej videre .
<P>
Derfor er EU ' s rolle s afgrende .
EU er i dag den eneste politiske enhed , som bde kan tale til fornuft og yde bistand til svel israelere som palstinensere . Det er denne politiske linje , Europa br flge .
Vi skal , afgjort , tage afstand fra Ariel Sharon , nr han anlgger blokade mod Arafat . Og vi skal , afgjort , tage afstand fra palstinenserne , nr de skjuler terrorister .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , i en periode p seks uger var der en form for fred i Mellemsten , og vi rettede vores opmrksomhed mod Irak .
Den fred er nu rystet af nye terrorhandlinger , der har til forml at f fredsprocessen til at lide skibbrud .
Endnu en gang angreb selvmordsbombemndene i Israel .
Flere har mistet familiemedlemmer , og flere ofre er fjet til den tragiske historie om konflikten i Mellemsten .
S satte israelerne kampvogne ind i Ramallah og den nordlige del af Gazastriben .
Palstinensiske brn blev angrebet i deres skolegrd i Hebron .
<P>
Begge sider m vise deres engagement for freden ved at udvise strst mulig tilbageholdenhed , hvilket EU-formandskabet opfordrede til i sin seneste erklring .
Magt kan ikke undertvinge magt , men fred kan bygges p fred .
Belejringen af den palstinensiske ledelses bygninger virker imod hensigten .
At begrnse den palstinensiske ledelses bevgelsesfrihed bidrager ikke til at bekmpe terroren .
Det er svrt at se , hvordan dette kan fre til en reform af Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
Alt for lnge er det palstinensiske folk blevet ngtet dets legitime rettigheder .
Dets mulighed for at overleve undergraves konstant .
De hjemsges af fattigdom .
Uden arbejdspladser og de basale tjenesteydelser tvinges de til at leve under forfrdelige forhold .
Israels befolkning lever ogs i usikkerhed .
Angreb og modangreb frer ingen vegne .
Parterne m g fremad .
Sikkerhedssprgsmlene skal lses , men ikke p bekostning af palstinensernes konomiske og humanitre behov .
<P>
EU nsker at arbejde tt sammen med FN , USA og Rusland om at finde ud af , hvordan man kan tilskynde parterne til og bist dem med at bringe konflikten til ophr og g i retning af en varig fred .
Konflikten m slutte . Vejen fremad gr gennem samarbejde og dialog , og der m etableres en varig fred .
Det skal vre vores ml .
Jo lngere konflikten fortstter , jo mere bliver den en kilde til regional ustabilitet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , det , som er kritisabelt ved Brok-betnkningen og generelt ved den indfaldsvinkel , der kendetegner den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er - som vi tidligere har ppeget , men det str stadig mere klart - den nrmest blinde tro p , at de europiske stater med logisk ndvendighed er forbundet ved en slags naturgiven almen europisk interesse i forhold til resten af verden , hvorfor det str skrevet i stjernerne , at der findes en udenrigspolitik , som er indlysende , som i alt fald de indviede er bekendt med , og som sikrer , at EU som en givet sag bliver en vsentlig aktr p den internationale scene .
<P>
Denne opfattelse giver sig , bl.a. i den foreliggende betnkning , udslag i , at man allerede p nuvrende tidspunkt krver , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik gres til et fllesskabsanliggende . En tanke , den franske prsident i vrigt , og med rette , kritiserede i august mned , men den fremfres uophrligt og finder grobund i den frnvnte blinde tro p en allerede eksisterende flles interesse og dermed flles udenrigspolitik .
<P>
Kendsgerningerne , krise p krise , gr imidlertid denne opfattelse til skamme .
Kriserne p Balkan , frst i Bosnien og senere i Kosovo , og i mellemtiden kriserne p det afrikanske kontinent i De Store Sers Omrde , de forskellige faser i kriserne i Mellemsten . Alle brer vidnesbyrd om , at EU aldrig har vret initiativtageren og aldrig har optrdt som andet end statist , i forhold til USA selvsagt .
Vi kan kun reagere p de initiativer , der udgr fra USA , og hvad vrre er , i en vis forstand - eller hvad man isr m glde sig over , hvis man ved , hvad EU bestr af , nemlig uafhngige nationer - i adskillige af disse krisesituationer , og ikke mindst i dag i forbindelse med Irak-krisen , optrder dette ynkelige Europa ikke blot som statist , men ogs uden flles linje . De markante divergenser mellem London og Berlin og til dels ogs Paris er benlyse .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi burde mske p et tidspunkt tage selve begrebet flles udenrigs- og sikkerhedspolitik op til fornyet overvejelse . Efterhnden nrmer vi os det absurde , nr vi uophrligt gentager , at nste gang vil vi gre det bedre , og at nu vil vi , ved den ene betnkning efter den anden , vre i stand til at definere en flles udenrigspolitik .
En sdan er og vil altid vre et fantasifoster .
Fr eller siden m vi efter min opfattelse overveje , om den overhovedet er mulig .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , den aktuelle verdenspolitiske situation , som er tilspidset dramatisk siden den 11. september sidste r , taler i hj grad for en flles europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det bliver dog ikke nemt .
Da USA kort fr jul i 1999 - dengang stadig under Bill Clinton - og England bombarderede Baghdad uden FN-mandat , skrev jeg i en strigsk avis , Der Standard , en kommentar , der kulminerede med pstanden om , at der med dette bombardement , som dengang blev afvist i Frankrig , Italien , Rusland og ogs i en skarp protest fra Vatikanet , var kommet en fin revne gennem Europa .
<P>
Jeg overlader det til Dem i dag at bedmme , om denne klft er blevet strre eller mindre i mellemtiden .
Jeg vil ogs gerne bede Dem om at overveje , om det ved et angreb p Irak eller endda , som mange hge i den amerikanske regering nsker , tilmed p Iran med det forml samtidig at styrte regimet i Saudi-Arabien , Syrien og Egypten ikke ogs vil ramme massive europiske interesser .
<P>
Det skal i hvert fald bifaldes , at EU ' s udenrigsministre udtalte sig imod en militr intervention i Irak p det uformelle rdsmde i Helsingr .
Det giver hb om , at den aktuelle verdenspolitiske tendens i Europa , som faststtes af USA , nemlig at erstatte folkeretten med nveretten , ikke finder tilslutning .
<SPEAKER ID=111 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at EU bde i sin historie og i sin aktuelle optrden har tilvejebragt et stort bevis p sin evne til at skabe fred , nemlig udviklingen og udvidelsen af selve EU .
Unionen er et omrde med stabilitet , demokrati og velfrd , og udvidelsen af EU er en udvidelse af dette omrde .
Efter min mening er det en afgrende begrundelse for det fornuftige i at have en selvstndig europisk politik , der handler om at g videre p disse omrder .
<P>
Herfra skal vi ogs bygge broerne til de lande p vores kontinent , som endnu ikke kan , skal eller vil vre medlemmer af EU i dag .
F.eks. er forholdet til Rusland af afgrende betydning for udvidelsen af EU , her skal der etableres et positivt forhold , vi m ikke bygge nogen nye grnser , men disse grnser skal derimod blive til broer . Hr .
Patten , det , Kommissionen har foreslet nu i forbindelse med Kaliningrad , synes at vre et skridt i den rigtige retning for at finde et begyndelsespunkt , hvor der tages hjde for de sm landes interesser samt deres srbarhed og deres suvernitetskrav , der samtidig forbedrer deres evne til at deltage i Schengen-samarbejdet , men som ogs tager hensyn til , at Rusland har en vis interessse her .
Jeg hber , at disse forhandlinger frer til et konstruktivt resultat , som omfatter begge synspunkter .
Jeg ved , at netop det danske rdsformandskab har en srlig interesse i denne sag .
<P>
Ogs hvad angr andre sprgsml , f.eks. i forbindelse med Barcelona-processen , er EU godt p vej .
Vi br meget stolt sige , at vi giver tre gange s meget ud af EU ' s budget til forebyggelse i udenrigspolitikken , end USA gr af sit budget .
Vi br engang imellem ogs tale om de positive elementer .
Men - og nu kommer det store men - i de virkelige sprgsml om krig og fred har Europa stadig ikke nogen stemme .
Det , vi har vist i forbindelse med Irak i de seneste uger , hvad enten man har lbet ukritisk efter Washington eller ukritisk har sagt nej af valgkampsmssige grunde , betyder , at der ikke er nogen flles europisk holdning .
Men kun i fllesskab kan vi udve det ndvendige pres , sledes at diktatoren p den ene side holder fingrene fra massedelggelsesvbnene , og der p den anden side kan tvinges en afvejningsproces med USA frem , der bde tager hjde for risiciene ved en militr intervention og alle muligheder for en fredelig lsning p problemet med at fjerne massedelggelsesvbnene i Saddam Husseins hnder , og det i samarbejde med FN .
<P>
Vi har ikke i nogen af de to retninger vist de evner , der skaber sikkerhed for borgerne , en sikkerhed , som siden den 11. september helt tydeligt ikke lngere stopper ved bestemte grnser , men vi ved ogs , at der er mulighed for , at der kun er f terrorister , som er aktive med farlige vben i vores egne lande , og som er i stand til at delgge tusindvis af menneskeliv .
<P>
Det hnger sammen med , at de fleste mennesker i medlemsstaterne endnu ikke har forstet , at det kun er muligt at varetage nationale interesser p grund af medlemsstaternes lidenhed og svaghed , hvis vi samler vores kvalifikationer .
Frst nr vi virkelig har forstet det , og det er blevet tydeligt for borgerne - nej , borgerne skal gre det tydeligt for regeringerne , for 70 % af borgerne i EU er for en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik !
Kun i udenrigsministerierne i vores lande har man endnu ikke forstet det !
<P>
Det hnger ogs sammen med det militre beredskab .
Jeg er sikker p , at den 60.000 mand store europiske hurtige udrykningsstyrke opstilles p papiret inden nste r . Men vil den have nogen effekt , da den er blind og lam , fordi den ikke har nogen transportkapaciteter og ikke nogen satellitmuligheder ?
Er den virkelig parat til at g i aktion , sledes at den kan bidrage til sikring af freden ?
Er vi i stand til at udarbejde en militrpolitik , som gr os uafhngige , som giver os teknologiske muligheder , som ogs er af stor betydning for den civile konkurrenceevne ? Hr .
Titley vil kommentere det nrmere i sin betnkning .
Har vi indtil nu lst problemet med Amber Fox og Makedonien ?
Har vi de rigtige bestemmelser for at forhindre , at EU og Tyrkiet blokerer hinanden gensidigt ?
Det hele viser blot , at vi i virkeligheden ikke er kommet afgrende videre , hvad angr krig og fred , p grund af nationale showeffekter og egoisme .
<P>
Jeg mener , at meget af det gode , der blev sagt efter den 11. september , allerede er blevet glemt i dag og er lst nede i regeringernes skrivebordsskuffer , efter at det frst var blevet bragt frem .
Lad os f.eks. tage sprgsmlet om indre og ydre sikkerhed .
Lad os hente de store taler fra de 15 regeringschefer frem , som de holdt efter den 11. september , og se , hvad der er blevet gennemfrt i praksis heraf .
S vil vi ogs betragte det som en bundrekord .
Vores plan vil efter min opfattelse kun lykkes , hvis vi skaber et rum , hvor den flles europiske vilje i forbindelse med udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken kan udvikle sig .
Derfor er konventet af s stor betydning .
Vi skal skabe en institutionel reform , hvor Europa taler med n stemme , og det med n stemme , som kan kontrolleres parlamentarisk , hvis budget kan kontrolleres parlamentarisk , det vil sige med n stemme , som kommer fra Kommissionen , hvor en udenrigskommissr selvflgelig skal have en srlig legitimationsbinding til Rdet .
<P>
Men opbygningen af dobbeltstrukturer , som man prdiker i stor stil nu - det har ikke noget at gre med de personer i toppen , der handler , og som udfrer et fremragende arbejde - koster penge , og 80 % af energien gr til interne magtkampe i stedet for til at udvikle europiske holdninger udadtil .
Det har noget at gre med vores menneskelige natur , men jeg mener , at vi br overvinde dette .
Det kommer overhovedet ikke til at fungere med 25 medlemsstater om kort tid !
Det viser , at EU i forbindelse med disse sprgsml i sidste ende m erkende , hvor dets interesser er .
Jeg tror , at borgerne er net lngere , end vi handler politisk , og derfor br Europa-Parlamentet fre denne kampagne meget hrdt .
For det er medlemslandenes regeringer , der svkker Europa . Vi br styrke Europa igen !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=112 NAME="Titley (PSE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissr Patten for hans venlige ord tidligere .
Nr vi drfter adfrdskodeksen , er vi ndt til at placere den i en meget prcis sammenhng .
Frst m vi erkende , at adfrdskodeksen er den mest omfattende internationale kontrolforanstaltning over for vbeneksport , der findes .
Ingen andre steder er der tale om en tilsvarende udveksling af oplysninger om vbenhandel .
Vi m ogs erkende , hvor langt vi er net .
Engang fik vi at vide , at det ikke var muligt at gennemfre en adfrdskodeks .
Dernst , at hvis vi fik en , ville det ikke blive andet end en hensigtserklring .
S , at der ikke ville blive offentliggjort en rsberetning .
Og s , at Parlamentet aldrig ville blive hrt om en sdan rsberetning .
Alle disse ting er vi kommet forbi , og vi kan se , at kodeksen nu er i brug og har udviklet sin egen indbyggede dynamik .
S medlemsstaterne er rent faktisk blevet bragt lngere frem , end de oprindeligt nskede , da de startede med at vre ret mistroiske over for en adfrdskodeks .
Vi br erkende disse ting og fremfre al vores kritik p den baggrund .
<P>
Anvendelsen af kodeksen frer medlemsstaterne i retning af mere dialog , gensidig forstelse og strre konvergens .
For mig er det fascinerende , at rsberetningen viser , at vi gr fremskridt netop p de punkter , som Europa-Parlamentet har taget op .
Vi har ofte opfordret til , at man skulle skride ind over for vbenmglerne , og vi mener , at det har vret en grundlggende svaghed ved adfrdskodeksen , at den ikke vedrrte dette sprgsml .
Derfor glder vi os over , at det fremgr af den tredje rsberetning , at der i Rdet er aftalt retningslinjer for kontrol med vbenmglerne , at medlemsstaterne skal sge at registrere vbenmglerne , og at disse lovbestemte kontroller skal suppleres med sanktioner .
Det hilser vi velkomment .
Men der siges ikke noget i rsberetningen om , hvordan dette skal ske .
Vi har brug for en tidsplan for udviklingen , s alle medlemsstaterne skrider ind over for vbenmglerne .
<P>
Vi har opfordret til strre benhed , bde p nationalt og europisk plan . Vi erkender , at en del af problemet med manglende benhed skyldes , at medlemsstaterne indsamler oplysninger p forskellig mde .
Derfor glder vi os over forbedringerne i den tredje rsberetning , men der er stadig problemer med dataindsamling og rapportering .
Vi hber p , at Danmark med sin nordiske entusiasme for benhed vil gre fremskridt p dette omrde i sin formandsperiode .
<P>
P nationalt plan glder vi os over , at der i den tredje rsberetning opstilles en matrix , hvor man forsger at finde ud af , hvor oplysningerne stemmer overens , og hvor de ikke gr .
Vi hber p , at disse oplysninger ikke bruges til at snke informationsniveauet til laveste fllesnvner . Vi br arbejde for at gennemfre bedste praksis p dette omrde .
I henhold til adfrdskodeksen skal medlemsstater , der udsteder licens til en transaktion , der i alt vsentligt er identisk med en transaktion , som en anden medlemsstat tidligere har afvist at give licens til , rdfre sig med den pgldende medlemsstat .
Vi har aldrig vret klar over , hvad en " identisk transaktion " betyder , s vi glder os over , at det i den tredje rsberetning hedder , at " denne bestemmelse vil blive fortolket bredt " - men vi er stadig ikke sikre p , hvad det betyder .
Indtil vi finder ud af , hvad det betyder , vil der herske betydelig usikkerhed om klausulen om " ingen underbyden " .
Jeg mener , at vi br sprge om , hvorvidt disse transaktioner har identiske konsekvenser .
Hvis dette er tilflde , er der tale om identiske transaktioner , og vi vil meget gerne vide , om der fandt en rdfring sted om den seneste saga om den belgiske eksport til Nepal .
<P>
Vi har anmodet om , at disse diskussioner under alle omstndigheder skal vre multilaterale og ikke bilaterale .
Derfor glder vi os over tegnene p , at der bliver tale om multilaterale diskussioner i tilflde , hvor der ikke er enighed om , hvorvidt der skal gives licens .
Vi hber , at dette princip vil blive udvidet , selv om vi erkender de problemer , det indebrer .
Vi har ogs bedt om , at der skal gres en strre indsats med hensyn til certificering af den endelige bruger , s vi glder os over , at COARM-arbejdsgruppen arbejder i denne retning .
Vi vil gerne have , at der oprettes en europisk database , der kan hjlpe de mindre lande , der finder certificering af de endelige brugere og opflgningen srligt besvrlig .
<P>
Vi har ogs bedt om , at der trffes foranstaltninger vedrrende licenseret produktion i udlandet . Og igen glder vi os over , at der er sket fremskridt p dette omrde i den tredje rsberetning .
Vi s imidlertid gerne en prcisering af adfrdskodeksen med hensyn til vbeneksport til omrder med ustabilitet .
Hvordan fortolker medlemsstaterne dette , navnlig i forbindelse med benlyst ustabile omrder som Indien og Pakistan over Kashmir eller situationen i Mellemsten ?
<P>
Endelig vil jeg sige , at den tredje rsberetning er et kolossalt fremskridt , men ved nrmere eftersyn drejer store dele af den sig mere om ord og hensigter end om handlinger .
Min konklusion er flgende : Vi er kommet et langt stykke af vejen , meget er blevet gennemfrt , men der resterer fortsat et stort arbejde .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , p topmdet i Helsinki kunne man f det indtryk , at vi faktisk befinder os p vejen mod en flles europisk forsvarspolitik .
Dengang fastsatte stats- og regeringscheferne ogs ambitise ml , og i begyndelsesmnederne kunne man g ud fra , at disse ml ville kunne opns forholdsvis hurtigt og ogs inden for den fastsatte tidsramme .
<P>
Nr vi ser p det i dag , kan vi konstatere , at vi kort tid fr udlbet af den fastsatte frist er langt fra at have opnet disse ml .
Nr det bliver foreslet i dag , at NATO br indstte og opbygge en kriseinterventionsstyrke , understreger det , at vores amerikanske venners tillid til , at vi som europere faktisk kan trffe de ndvendige afgrelser , ogs er vk .
Det br f os til at tage et nyt tillb i denne retning , for den europiske kriseinterventionsstyrke er efter min mening et vigtigt skridt hen imod en sikring af freden omkring EU .
<P>
Nu til de flles regler for vbeneksport . Her vil jeg gerne takke hr .
Titley for hans fremragende betnkning . Vi har flles regler for vbeneksport , vi har en flles kodeks , en adfrdskodeks , men disse regler fortolkes forskelligt .
Vi har for nylig oplevet , at et medlemsland forbd eksport , som s blev tilladt i et andet medlemsland .
Det m ikke ske mere fremover , for vi har brug for flles regler , men ogs anvendelsen af disse regler skal vre flles .
Det vil sandsynligvis blive sdan , at en adfrdskodeks ikke er tilstrkkelig , men at disse regler ogs skal forankres i en lov .
<P>
Vi befinder os , netop nr vi taler om vbeneksport , ogs p forsvarsomrdet p vej mod et flles marked .
Derfor er det efter min mening vigtigt , nr vi taler om transport af militrt udstyr inden for EU , og reglerne for eksport desvrre ikke lngere anvendes , at denne transport bliver nemmere .
For alle 15 lande i EU handler det jo om et vrdifllesskab af demokratiske stater . Derfor mener jeg , at dette er muligt , og hermed er det ogs muligt med vsentlige besparelser , som iflge fagfolk belber sig til 240 millioner euro rligt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre opmrksom p , hvor vigtig den demokratiske kontrol p dette omrde er .
Derfor ville jeg nske , at opmrksomheden omkring denne forhandling var endnu strre .
Hvis man ikke kun taler om udenrigs- , men ogs om forsvarspolitik , taler man om krig og fred . Det kan kun demokratisk valgte parlamenter trffe beslutning om .
For jeblikket ligger denne byrde i frste omgang p skuldrene af kollegerne i de nationale parlamenter , men jo mere denne europiske politik udvikler sig , desto mere skal Europa-Parlamentet ogs overtage denne afgrende opgave .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand for Rdet , jeg mener rlig talt ikke , at hr . Sharon nsker politiske alternativer , men kun militre .
Han er igen begyndt at bruge uforholdsmssig magt .
<P>
Det er rigtigt , at de palstinensiske selvmordsattentater er forkastelige - det ved vi alle - men hvad gjorde hr . Sharon i de perioder , hvor der ikke var nogen attentater ?
Lad os huske hans krav i juni 2001 om syv dage uden vold , fr han ville komme med politiske indrmmelser .
I december 2001 var der tre ugers ro . I 2002 var der seks uger .
Har hr . Sharon foretaget den mindste politiske gestus ved disse lejligheder ?
Nej , men i lbet af disse seks ugers ro drbte Thahal snesevis af palstinensere .
Jeg sprger Rdet , her og nu , om det ikke er et drligt varsel .
<P>
Hr . Sharon har foretaget militrangreb p ngletidspunkter med den hensigt at svkke de perioder , hvor der ikke fandt selvmordsattentater sted .
Sidste gang , da alle de palstinensiske grupper under pres fra Arafat overvejede muligheden for at stoppe selvmordsattentaterne mod civile i Israel , var hr . Sharons politiske svar at bombe en hel bygning i Gazastriben og drbe snesevis af personer , herunder 11 brn .
<P>
Hr . Sharon er - det skal vi vre klar over - aldrig kommet og vil aldrig komme med politiske indrmmelser , med undtagelse af dem , han bliver plagt , for han er ikke interesseret i fred .
Hr . Sharon er interesseret i palstinensisk pacificering , ydmygelse og kapitulering , men ikke i en gte retfrdig fred .
<P>
Hr. formand , situationen er srdeles alvorlig for Arafats fysiske sikkerhed , for den palstinensiske identitet , der trdes under fode af Israel - nrmere bestemt af hr .
Sharon - og for omrdet , for hr .
Sharon vil fortstte ad krigens vej , indtil den falder sammen med invasionen af Irak , som ensidigt er besluttet af USA , og til den tid vil hr . Sharon benytte lejligheden til definitivt at likvidere resterne af Oslo-processen , " de modiges fred " .
<P>
Vil EU fortsat begrnse sig til at udtrykke sin dybtflte bekymring over det , der sker ?
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , i Brok-betnkningen diskuteres fremskridtene inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Der er bestemt sket fremskridt , men der resterer fortsat et stort arbejde , prcis som ordfreren siger .
Udenrigspolitikken er et af de vigtigste omrder , hvor vi virkelig har brug for et strkt europisk samarbejde .
Kun gennem en konsekvent indsats og ved at tale med n stemme kan EU spille en rolle p den internationale arena .
<P>
For os liberale er det vigtigt , at udenrigspolitikken er baseret p en klar strategi , der er kendetegnet af forsvaret for demokrati og menneskerettigheder , respekt for internationale konventioner , frihandel , konfliktstyring og samarbejde med andre nationer og organisationer .
Vi skal gre tydeligt opmrksom p vores krav og vrdier .
Hvis den bermte menneskerettighedsklausul skal have nogen form for trovrdighed , er det vigtigt at finde vrktjer , der giver mulighed for at anvende den .
Hvis vi ikke aktiverer menneskerettighedsklausulen p trods af de skrkkelige anslag mod menneskerettighederne i vores partnerlande , vil klausulen kun fre til spot og spe .
<P>
For os liberale er det ogs vigtigt at gennemg udenrigspolitikken nje .
De valgte reprsentanter og offentligheden skal s vidt muligt have mulighed for at flge med i og kontrollere , hvad der sker .
Naturligvis er der undtagelser , men min gruppe er ikke helt tilfreds med den aftale , der er indget om adgangen til udenlandske dokumenter .
<P>
Der er meget godt at sige om hr . Broks betnkning .
Min gruppe sttter ogs hr . Titleys betnkning fuldt ud .
<P>
Tillad mig afslutningsvis at sige , at vi bestemt er uenige med den amerikanske regering p mange punkter , og vi har ofte kritiseret den her i salen .
Den antiamerikanske holdning , der ofte udstrler herfra , klinger imidlertid noget hult , nr den udelukkende anvendes som undskyldning for at skjule vores egen svigtende evne til at udforme en klar , flles politik i sprgsml som Irak og Mellemsten .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Da jeg talte med nogle af de andre parlamentsmedlemmer , sagde nogle af dem : " Vi er ikke enige med Bush , men hvis vi skal vlge mellem Saddam og Bush , vlger vi Bush .
" Jeg mener til gengld , at der er en anden udvej end at sl ihjel og d , og at det er den udvej , som vi skal vlge .
Det er en udvej , som ikke skal vre en filosofisk erklring , men en politisk strategi , nemlig at leve .
Den beslutning , som Bush har truffet om en forebyggende krig , bringer os i virkeligheden tilbage til pax romana , de gamle romeres fred . De kaldte det fred , men delagde alt .
Efter 1945 sagde vi europere , at vi aldrig mere ville have krig .
Det er denne strategi , som vi skal flge p en vrdig mde , for vi rammes ogs p vores vrdighed , nr man lyver p en sdan mde , som man gr i jeblikket .
Der er ingen tvivl om , at Saddam br udskiftes , men det er ogs ndvendigt , at hans folk ndrer sig .
Vi skal sttte Iraks demokrati og srge for , at landet flger FN-resolutionerne , men vi skal ogs srge for , at det ikke kun er Saddam , som flger FN-resolutionerne , men ogs Israel . Der er hundredvis af erklringer og resolutioner , som Israel ikke har fulgt .
<P>
Kommissr Patten spurgte , hvor lnge palstinensere og israelere skal plages af lidelser og dd . Ja , hvor lnge ?
Jeg tror , at det vil st p lige s lnge , som vi hrer udtalelser ligesom den , rdsformanden kom med i dag .
S lnge vi fortstter p den mde , vil palstinensere og israelere vre plaget af lidelser og dd , for det str klart for enhver , at Sharons politik er en forbryderisk politik , der bde delgger hans eget folk og det palstinensiske folk .
Det er dog ikke kun volden og grusomheden , som bekymrer mig , men ogs den politiske beslutning om at kolonisere et land .
I disse dage , hvor alle er opmrksomme p belejringen af Muqata , har Sharon nemlig taget omrdet i Rafah og genbnet lufthavnen i Kalandria som en israelsk lufthavn .
Det er en kolonikrig , der fres i jeblikket .
<P>
Hvis der skal blive fred , er det efter min mening absolut ndvendigt , at vi lytter til de israelere og palstinensere , som siger lige ud , at den militre besttelse er skyld i denne situation .
Vi kan virkelig ikke fortstte p den mde .
<P>
Jeg er meget opbragt og bedrvet , for vi har alle sammen - og det glder ogs mig selv - ansvaret for det , der sker i Mellemsten , og for de fortsatte drab , som finder sted i omrdet .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , den tid , vi har til rdighed , giver os ikke mulighed for at gratulere ordfrerne , hr . Brok og hr .
Titley , og til at kommentere det , vi alle er enige om . Jeg er ndt til at lgge bnd p mig selv , selv om jeg m sige , at mange af de dybtflte udtalelser virkelig rrer mit hjerte .
Selv om vi alle er enige i nsket om fred , stter vi undertiden sprgsmlstegn ved metoderne , og undertiden str vi tvivlende over for de metoder , der anvendes til at opn fred , og frem for alt nsker vi ikke at acceptere konsekvenserne .
Vi har trods alt ikke nogen flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og det har vi brug for i frste sjle med bidrag fra Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere hr . Titleys fremragende betnkning om vbenhandel .
I sin begrundelse identificerer hr . Titley de flaskehalse , der fortsat bekymrer os .
<P>
Jeg vil isr fokusere p den flaskehals , der skyldes den manglende gennemfrelse af forskellige bestemmelser , hvoraf den frste er adfrdskodeksen .
Selv om den er p plads , kan den ikke hndhves , hverken p europisk plan eller i de enkelte lande .
Forskellige lande mangler fortsat at indarbejde adfrdskodeksen i deres egen lovgivning og tilfje de ndvendige strafferetlige bestemmelser .
Jeg vil isr gerne ppege , at selv et land som Belgien , hvor adfrdskodeksen er indarbejdet i lovgivningen - og den lov roses her - dagligt overtrder denne lov .
Belgien leverer vben til lande som Nepal , mens Tyskland f.eks. har afvist at gre det .
Dette er en omgelse af adfrdskodeksen .
Jeg vil gerne ppege , at Belgien leverer vben til Pakistan , Indien og en rkke af disse skaldt flsomme lande .
Og det bringer os frem til det punkt , som hr .
Titley rejste . De flsomme lande er de mest mtlelige , men de er ogs vores bedste kunder ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci (UEN).">
Hr. formand , siden Parlamentets sidste forhandling om situationen i Mellemsten , der fandt sted i maj mned , er det politiske billede kommet til at se yderst sort ud .
Lidt mere end en times flyvetid fra min hjemstavn , Sicilien , ser vi den ubnhrlige fortsttelse p det drama , der involverer to folkeslag , som vi har venskabelige , historiske , kulturelle og handelsmssige forbindelser til .
Prsident Arafat er stadig sprret inde i sit hovedkvarter , der ikke er andet end et usselt cementskur , og han har ingen bevgelsesfrihed .
De islamiske terrorister bliver ved med at udgyde blod i Israels byer ved vilkrligt at ramme civilbefolkningen .
<P>
I EU er vi alle enige om , at det er ndvendigt at oprette to frie og selvstyrende stater , og at det er den eneste mde at skabe fred i Det Hellige Land p .
Men hvor trovrdigt er EU ?
Indbyggerne fra min hjemstavn sprger mig , hvor trovrdige vi medlemmer af Europa-Parlamentet kan vre , og hvordan man kan vre en gte EU-tilhnger , nr EU bliver ved med at forholde sig passivt til det folkedrab , der fortstter f kilometer fra dem .
Og de sprger mig , hvorfor man ikke afholder en stor international konference om Palstina-sprgsmlet og oprettelsen af to stater , en konference , hvor EU , USA , Rusland og FN deltager , sdan som den hjtstende reprsentant for FUSP har givet udtryk for nsket om .
<P>
Hvis EU ikke yder en politisk og diplomatisk sttte foruden den konomiske sttte , vil man ikke kunne befri de to folkeslag fra hadets tyranni .
Lad os srge for , at EU virkelig bliver synonym med en konkret indsats , fllesskab og enighed .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , i redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om Mellemsten blev der lagt stor vgt p den vejviser til fred , EU har udarbejdet , og som vores partnere i kvartetten , USA , Rusland og FN , har taget til sig .
<P>
Den vej , der sledes tegner sig hen imod to staters sameksistens , fortjener efter vores opfattelse den strste opmrksomhed , men vi frygter , at den i lige s ringe grad som de foregende bliver gennemfrt , for den savner et konkret udgangspunkt .
Forudstningen for , at processen kan sttes i gang , for at den israelske hr trkker sig tilbage fra de besatte omrder , er , at selvmordsaktionerne rent faktisk ophrer , da de bremser alt .
Attentaterne fortstter imidlertid , og Den Palstinensiske Myndighed fordmmer kun modstrbende terroristerne , om end man ikke bent beskytter dem .
<P>
Vi opfordrer derfor til , at der fres en besindig politik , som m starte med , at de halvhjertede forholdsregler over for terrorister reelt bringes til ophr .
Vi opfordrer til klar fordmmelse af Hamas og islamisk jihad og foranstaltninger i konsekvens heraf .
Vi opfordrer ogs til reform og ansvarliggrelse af Den Palstinensiske Myndighed , hvilket er en forudstning for , hr. formand , at dialogen kan genoptages .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , medlemmer af Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne tilslutte mig de tidligere talere og give udtryk for min bekymring over den fysiske og moralske belejring , som lederen af Den Palstinensiske Myndighed , Yassir Arafat , er udsat for .
Det er tydeligt , at denne politik hverken bidrager til at reducere terroraktiviteten - men tvrtimod stimulerer den og forger den - eller bidrager til en demokratisering af Den Palstinensiske Myndighed , der havde planlagt parlaments- og prsidentvalg til januar nste r , ligesom den heller ikke bidrager til at finde sikkerhedsventiler , som kan bruges som en udvej for den delggende situation , som regionen gennemlever .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at vi skal bede rdsformanden om klart og tydeligt at krve en lsning p situationen .
Denne lsning indebrer ndvendigvis , at belejringen af lederen af Den Palstinensiske Myndighed skal ophves , og at FN ' s resolutioner overholdes .
EU , hr. formand , skal klart og tydeligt krve , at FN ' s resolutioner overholdes .
<P>
Det er ogs , hr. formand , absolut ndvendigt med en vbenhvile , som gr det muligt for Den Palstinensiske Myndighed at kontrollere terrorhandlingerne .
Det er latterligt at sige , at lederen af Den Palstinensiske Myndighed skal kontrollere de palstinensiske terrorhandlinger , nr han for jeblikket kun kmper for at overleve .
<P>
Jeg synes ogs , at det er absolut ndvendigt at trffe en rkke foranstaltninger , som kan bringe den israelske militre undertrykkelse , som forrsager utallige ofre , hvoraf strstedelen er civile , til ophr .
<P>
Det er tydeligt , hr. formand , at det kun er p disse prmisser , at kvartettens initiativer , en fredskonference for regionen , og EU ' s gode nsker om fred , forstelse , harmoni og forsoning , kan blive fremherskende i regionen .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , mit indlg skal p ingen mde st i modstning til de glimrende betnkninger , der er udarbejdet af vores kolleger , hr . Brok og hr .
Titley . Jeg bifalder svel betnkningerne som ordfrernes mundtlige indlg .
Ordfrerne peger med rette p de fremskridt , der er gjort det seneste r , nr det glder den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , herunder eksempelvis opbygning af organer under den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , indsatsen til bekmpelse af terrorisme og konfliktforebyggelse .
Jeg tnker p Balkan og p situationer , hvor der har vret tale om krisestyring .
<P>
Ud over at notere disse fremskridt , m vi imidlertid ogs konstatere , at den seneste tid ikke har budt p strre succeser .
EU ' s stemme er ofte drligt nok hrbar .
Flere talere har ppeget dette , hr. rdsformand . Lad mig nvne et par eksempler .
I Afghanistan har EU vret fravrende p det militre plan , om end medlemsstaterne har vret til stede .
P det civile plan har Unionen endnu en gang ydet betydelig humanitr og materiel bistand , men har indtaget en meget forsigtig politisk holdning .
I Irak har EU , stillet over for USA ' s nsker , udmrket sig ved at erindre om den rolle , FN br spille i denne sammenhng .
Men hvad kan den hjtstende reprsentant stille op , nr medlemmerne af Ministerrdet indtager modstridende holdninger ?
<P>
Hr. formand for Rdet , hvad gr De selv i dag p vegne af EU ?
De har overhovedet intet foreslet !
Og hvad er der blevet af vores storstilede Middelhavspolitik , ikke blot i Mellemsten , men ogs i Maghreblandene og Mashrek ?
Det er ikke her i Europa-Parlamentet , vi finder svaret p , hvad der skal gres .
<P>
Afslutningsvis vil jeg fremstte en enkelt bemrkning . Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er mellemstatslige politikker .
Endnu en gang ser vi , at denne metode har sin begrnsning .
Hvis regeringerne holder fast ved deres uenighed eller vlger tavsheden og passiviteten , hvis EU derfor ikke har nogen reel udenrigspolitik og heller ikke nogen reel sikkerhedspolitik , br vi ndre metode og mske g over til fllesskabsmetoden .
Svaret ligger frst og fremmest i Deres hnder , de herrer ministre .
Som kommissren rigtigt ppegede , er den politiske vilje imidlertid altafgrende .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan (ELDR).">
Jeg vil frem for alt gratulere hr . Titley , for ligesom EU-kodeksen fra 1998 var et vigtigt skridt i retning af en mere konsekvent og gennemsigtig europisk politik , udgr de forskellige Titley-betnkninger et konstruktivt og vigtigt bidrag fra Parlamentets side med henblik p at n frem til en bindende , europisk adfrdskodeks .
Behovet for denne kodeks blev for nylig benlyst i mit land , Belgien , hvor en minister trdte tilbage p grund af en vbenleverance til Nepal .
I vrigt skal jeg beklage , at en rkke parlamentsmedlemmer fra De Grnne har benyttet denne betnkning som springbrt for nationale politiske ytringer , og jeg er overrasket , hr . Staes , over , at de fremstter ndringsforslag , hvori de fordmmer en beslutning , der er truffet af den belgiske regering , mens deres grnne kolleger stttede den selvsamme beslutning i regeringen .
<P>
Det er imidlertid af langt strre betydning , at den belgiske regering har udtrykt sin vilje til at indarbejde bestemmelserne i adfrdskodeksen i den nationale lovgivning , hvilket vil betyde , at kodeksen bliver juridisk bindende .
Jeg hber , at dette bliver et eksempel til efterflgelse for andre medlemsstater .
P denne mde kan vi forhindre , at vbenordrer , der afvises af t land , bliver accepteret i et andet land .
Desuden citerer hr . Titley med rette den nuvrende belgiske lov om vbenhandel som eksempel .
Denne lov giver mulighed for skrappe sanktioner over for folk , der handler med vben uden tilladelse .
<P>
Problemet ligger imidlertid ikke kun i oprindelseslandet .
Det bliver en alvorlig sag , nr vbnene nr deres endelige bestemmelsessted .
Et velkendt forskningscenter i Bruxelles meddelte i denne uge , at halvdelen af vbenhandlerne ikke opfylder de lovbestemte krav om modtagelsescertifikat .
Dette indebrer , at der findes et tvingende behov for et effektivt inspektionssystem med henblik p at overvge de endelige bestemmelsessteder .
Det er helt afgrende at have kendskab til , hvis hnder vbnene ender i .
Ellers er en europisk adfrdskodes , uanset de allerbedste hensigter , fuldstndig nyttels .
<SPEAKER ID=123 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Titley med hans betnkning og jeg vil gerne give min sttte til den og til det , som Titley sagde i sin fremlggelsestale om det videre arbejde med dette omrde .
Derimod har jeg en rkke problemer med betnkningen af Brok .
Den indeholder efter min mening fantastisk mange nyttige og vigtige ting , men den er vgtet forkert .
Vgtningen er i alt for hj grad lagt p den militre sikkerhedspolitik , mens den civile og konomiske sikkerhedspolitik kommer til at st i skyggen .
Og det anser jeg for en fejlprioritering , fordi det faktisk er netop det omrde , hvor EU har en enestende mulighed og har nogle enestende ressourcer .
Man kan sige , at der nu ligger en fuldstndig ben arena foran os p dette omrde .
USA prioriterer ensidigt den militre sikkerhedspolitik .
Det er vores styrke at komme ind p dette felt .
Vi skal bruge vore handelsaftaler , vore mange kontakter osv. i en kamp for fred , menneskerettigheder og demokrati .
Desvrre har mit eget land vret med til at forhindre nogle af disse muligheder ved f.eks. ikke at ville vre med til at genforhandle associeringsaftalen med Israel .
Det er den associeringsaftale , som Israel bryder gang p gang .
Endelig med hensyn til Irak : Hvor er beviserne for , at Irak har massedelggelsesvben ?
Nu har jeg studeret det vld af rapporter , der er kommet .
Jeg har nrlst dem .
Det er verdens strkeste efterretningstjenester , der har arbejdet med dette som eneste ml .
Der er ikke skyggen af bevis .
Hvad skyldes det ?
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget om Brok-betnkningen , der , som den foregende taler sagde , indeholder mange gode ting , men ogs en rkke yderst komplicerede sprgsml , hvoraf jeg gerne vil komme ind p de to .
<P>
Det frste punkt vedrrer punkt 20 i hr . Broks forslag til beslutning , hvori det hedder , at hvis EU nsker at vre trovrdigt , er der behov for en ekstra indsats p visse medlemsstaters forsvarsbudget .
Dette er en alvorlig misfortolkning og analysefejl .
EU-landenes samlede udgifter til forsvar og sikkerhed udgr 50 % af udgifterne i USA .
De ekstra muligheder , der flger heraf , udgr kun 10 % .
Dette betyder , at det er af vital betydning , at samarbejdet og effektiviteten forbedres .
Med andre ord kan EU gre meget mere for de samme penge .
Derfor er min gruppe fuldstndig overbevist om , at der ikke er behov for en forgelse af forsvarsudgifterne , at det er umuligt at gennemfre rent konomisk og fuldstndig unsket ud fra en politisk synsvinkel .
<P>
Det andet punkt vedrrer bemrkningen fra hr . Yiannitsis , rdsformanden vedrrende sikkerhed , som naturligvis ikke m forveksles med Sikkerhedsrdet .
Desvrre har De vret ndt til at gentage , hvad mange af Deres forgngere har sagt fr Dem , nemlig at man endnu ikke er net frem til et kompromis om EU ' s anvendelse af NATO-midler .
Dette kan betyde et af tre : Enten stiller Grkenland sig stadig hindrende i vejen , og Tyrkiet overgr det i vilje til at blokere , eller begge lande blokerer .
Jeg beder Dem , hr . Yiannitsis , spare os alle for en skuffelse i den henseende .
Behovet for en flles EU-indsats har aldrig vret strre , og som De selv sagde , har sttten i befolkningen aldrig vret strre .
Jeg opfordrer Dem til for en gangs skyld at overg Dem selv .
Vis os , at Grkenland , og dette glder ogs Tyrkiet , ikke er fanget i fortiden .
De , Grkenland , kan gre EU en stor tjeneste , men De kan ogs gre det modsatte .
Valget er Deres .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , med hensyn til Brok-betnkningen er jeg fortsat skeptisk med hensyn til formelt at indfre en FUSP eller en ESFP .
Jeg foretrkker at bevare en national udenrigspolitik og arbejde gennem NATO .
<P>
De seneste begivenheder i forbindelse med Irak har sat sprgsmlstegn ved den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks levedygtighed .
Ikke desto mindre arbejder jeg konstruktivt med EU ' s virkelighed , og jeg anerkender den positive rolle , som Javier Solana gennem kvartetten har spillet i Mellemsten med hensyn til at fremme en langsigtet fred mellem Israel og Palstina .
Jeg sttter navnlig Ruslands rolle som vores strategiske partner .
Ikke desto mindre sttter jeg den hjtstende reprsentants rolle som en mellemstatslig udsending og nsker ikke disse vitale omrder lagt ind under Fllesskabet .
Endvidere sttter jeg USA ' s mlstninger om at befri verden for den fare , som Saddam Hussein udgr .
<P>
Jeg stod bag ndringsforslaget om det alvorlige sprgsml om organiseret kriminalitet p Balkan .
En stor fordel ved EU ' s udvidelse p lang sigt er , at et land som f.eks. Ukraine kommer med , men dets nsker om at tilslutte sig EU ignoreres desvrre af Kommissionen .
Udvidelsen vil binde disse lande til Vesten , fremme konomisk fremgang og muliggre en langt mere koordineret kamp mod kriminalitet og illegal indvandring , nr organisationer som Europol har et formelt mandat .
<P>
Et andet af mine interesseomrder er Indien , som helt klart er blandt de mange potentielle stormagter , der befinder sig midt i en indenlandsk ndringsproces .
Med den konomiske liberalisering udgr Indien et voksende marked for EU ' s virksomheder .
Et multikulturelt , verdsligt demokrati i en ellers urolig region er en kilde til stabilitet med sin politik om ikke-frsteanvendelse af atomvben .
Det er et bolvrk mod ekstremismens fremmarch , navnlig regionale , islamiske tendenser , som bl.a. er kommet til udtryk i angrebene mod kristne og vestlige ml i Pakistan .
De er tegn p en ukontrolleret stigning i religis fanatisme i landet trods prsident Musharrafs retorik .
S sent som i gr blev 34 hinduer drbt p tragisk vis ved en islamisk terrorbombning mod et hinduistisk tempel i Gujarat .
<P>
Jeg deler ikke alle mlstningerne i Brok-betnkningen , men jeg er fortsat en interesseret iagttager af denne revolutionerende ndring fra bystaten for omkring 2.000 r siden til det 19. rhundredes nationalstat og til de EU-medlemsstater , vi er vidne til i dag .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , eftertiden vil utvivlsomt huske kansler Gerhard Schrders nej til krig som det , der udlste en egentlig europisk udenrigspolitik . Hr .
Schrder havde mod til at sige , hvad langt strstedelen af borgerne tnker , nr det glder prsident Bush . Hans nej er et udtryk for Europas frigrelse fra Pentagons imperialistiske ambitioner .
Den omtalte forebyggende og isolerede krig ville vre en uretfrdig krig , da den ikke ville bero p et mandat fra FN ' s Sikkerhedsrd .
Den ville have givet ubehagelige politiske efterdnninger i Europa , og den ville have en alvorlig konomisk bagside . Den ville stte hele den arabiske verden i brand , og den ville heller ikke vre i Israels interesse , da landet i en rum tid ville se sig omdannet til en belejret fstning .
<P>
Krigen ville imidlertid frst og fremmest g ud over det palstinensiske folk . I dag befinder palstinenserne sig i et fngsel under ben himmel , indesprret , fanget og udsultet .
Iflge de analyser , der er foretaget af den luxembourgske komit for en retfrdig fred i Mellemsten , ville krigen udgre en alvorlig fare for palstinenserne .
I bedste fald ville den give sig udslag i en betydelig forvrring af undertrykkelsen , i vrste fald , hvis hr . Sharon fik held med sit forehavende , ville resultatet blive en massiv fortrngning af befolkninger , bosttelser i de besatte omrder og regulr israelsk annektering af disse .
Forberedelserne til denne undertrykkelse var allerede s vidt fremskredet , at hr . Sharon havde beordret bulldozerne sendt af sted , ogs selv om det ikke kom til noget angreb mod Irak .
Det ville vre tilstrkkeligt , at verden s den anden vej .
<P>
Hr. formand , om nogle mneder vil FN ' s vbeninspektrer kunne fortlle os , om det irakiske vbenarsenal er fantasi eller virkelighed .
Der er sledes stadig tid til fuldt ud at gennemfre Sikkerhedsrdets resolution 687 / 91 , og jeg henvender mig i denne forbindelse til Dem , hr. formand for Rdet . I henhold til denne resolution er afvbning af Irak en del af det initiativ , som skal skabe et omrde i Mellemsten , som er fri for masseudryddelsesvben og lfteraketter .
Den nye verdensorden , som den nuvrende prsident Bushs far proklamerede efter Golfkrigen , gik hurtigt i glemmebogen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilegne mit indlg til den meget fine betnkning , som hr .
Titley har udarbejdet . Stop for vbenoverfrsler og licenstildelinger hrer som bekendt til de mest effektive metoder til konfliktforebyggelse , og det glder i vrigt ogs for Mellemsten .
Nr man betragter tallene og ser , hvor meget der er blevet leveret til Mellemsten det sidste r , behver man egentlig ikke at undre sig over s mange ting .
<P>
Selv om det hrer til EU ' s ml at prioritere konfliktforebyggelse hjest - for det er billigere end at afslutte militre konflikter efterflgende - eksporteres der fortsat uanfgtet til konfliktomrder .
Belgierne leverer vben til borgerkrigsomrdet Nepal , Storbritannien overtrder kriterium 3 i kodeksen med sin levering af skrme til kampfly , og Sverige , Frankrig og Storbritannien overtrder nr . 4 i kodeksen med deres levering af tungt krigsmateriel til Indien , uden at der regnes med nogen konsekvenser .
Det er netop svagheden ved kodeksen , for den er ikke bindende og faststter ikke nogen sanktioner over for dem , der alligevel leverer vben til konfliktomrder .
<P>
Vi skal ikke blive overraskede , hvis skatteyderne klager , fordi vi i EU p den ene side yder udviklingsbistand til disse lande , og de p den anden side delgges igen med deres eget krigsmateriel .
Derfor skal adfrdskodeksen udformes sledes , at den virkelig stopper vbenoverfrsler til kriseomrder .
Det skal vre vores ml !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , mlet med politikken over for Irak er ikke at undg krig for enhver pris , og det er ikke bare at f vbeninspektrerne tilbage .
Mlet er at afvbne Saddam Husseins styre , s han ikke lngere udgr en trussel mod os eller sine naboer i regionen .
Vi skulle have handlet tidligere .
Den 11. september har nu gjort os mere opmrksomme over for potentielle trusler .
Hvis vi lader Saddam fortstte p samme mde , hvilket budskab sender vi da til andre med onde hensigter ?
<P>
Min kritik af den britiske regering gr p , at den har ventet alt for lnge med at udkmpe slaget om den folkelige opinion , og at dens indsats for at skabe en koalition af politisk sttte blandt europerne helt klart har vret ringe .
Eksemplet Irak viser endnu en gang , at EU ' s flles sikkerhedspolitik er skrbelig , og ikke overraskende bekrfter den de vidt forskellige interesser blandt EU ' s medlemsstater .
<P>
Til forskel fra hr . Poos opfatter jeg ikke hr .
Schrder som min talsmand . Nogle medlemmer her i Parlamentet reagerer antiamerikansk pr. refleks .
Jeg havde hbet , at de i stedet ville vre motiveret af behovet for at styrke Vestens sikkerhed i en farlig verden .
Dette krver et strkt og uangribeligt partnerskab med USA .
<P>
Brok-betnkningen afslrer helt andre bevggrunde .
Den drejer sig kun om at styrke EU og navnlig at forstrke Kommissionens rolle .
Her er jeg uenig .
Det har intet at gre med at styrke vores borgeres sikkerhed .
I gr hilste NATO ' s forsvarsministre i Warszawa forslagene om en NATO-ledet militr reaktionsstyrke velkommen .
20.000 mand vil blive anvendt til kortvarige kamphandlinger med hj intensitet .
Dette vil vre et supplement til de vrige NATO-reaktionsstyrker , der allerede findes , og tilskynde andre NATO-allierede end amerikanerne og briterne til at stille en begrnset , veltrnet og veludstyret styrke til rdighed , som er parat til at ptage sig hasteopgaver p globalt plan .
<P>
De europiske lande br glemme forvirringen med en europisk reaktionsstyrke , der er uafhngig af NATO , og i stedet koncentrere sig om at forbedre de militre muligheder for operationer i alliancens regi .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , hvis en neutral observatr skulle iagttage de aktuelle kriser , ville vedkommende konstatere en spnding omkring Irak og en anden spnding omkring Mellemsten og samtidig konstatere , at der stort set ikke findes en europisk politik for disse to brndpunkter .
Betyder det , at der ikke findes en sdan politik ?
Hvis vi ser p andre omrder i verden , er der en klar politik .
Men der er ogs et fllestrk .
I de kriser , hvor vi har interveneret , har vi ikke interveneret hverken for at skabe kriser eller for at afvrge dem . Vi intervenerer kun for at styre kriserne .
<P>
Og dog var EU til stede i Mellemsten i den eneste periode , hvor vi havde en positiv udvikling , nemlig i forbindelse med aftalen mellem den senere myrdede premierminister Rabin og Arafat .
Hvad viser dette ?
Det viser , at der skal lgges mere arbejde i opbygningen af EU ' s tredje sjle .
Der er brug for en strategisk doktrin , der skal fastlgges ud fra bestemte overordnede principper , som vi alle kan vre enige om .
<P>
Hvilke overordnede principper er s dette ?
For det frste respekt for den europiske politiske kultur .
For det andet respekt for folkeretten .
For det tredje balance i forholdet mellem alle magtpolerne p verdenskortet .
For det fjerde en forstelse af , at en flles forsvars- og sikkerhedspolitik krver visse minimumspolitikker p andre omrder .
Som eksempel kunne jeg tnke mig at sprge kommissren , hvordan det gr med Galileo .
Hvordan gr det med den bermte udvikling af det flles EU-transportfly , selv om det ikke er et EU-anliggende ?
Nr det er sagt , mener jeg , at der er sket meget vigtige fremskridt , men det er ndvendigt med langt flere , da en flles udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitik udgr en fast bestanddel af den konomiske udvikling , af freden og af enhver anden udvikling .
Jeg mener , at Brok-betnkningen giver en temmelig ls ramme for en strategisk militr forstelse , som vi lidt efter lidt skal gre strkere med en klar orientering hen imod international fred , sikkerhed og samarbejde som det endelige ml .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest er jeg skuffet over , at den neoliberale Johan Van Hecke stadig spiller ud med sine kristelig-demokratiske tricks .
Efter hans pacifistiske tale vil jeg gerne bede ham lade stemmeafgivningen vre styret af hans samvittighed snarere end af indpiskeren hos de flamske liberale demokrater .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig hr . Titleys bemrkning om det absolutte behov for en multilateral diskussion , nr en medlemsstat har afvist at give tilladelse .
I den forbindelse vil jeg anbefale , at man stemmer for ndringsforslag 1 og 7 , som vanskeliggr underbudspolitik .
Det siges med rette , at adfrdskodeksen skal vre absolut bindende .
Det er det centrale i vores ndringsforslag 2 og 8 .
Efter Nepal-krisen vil den belgiske regering langt om lnge indarbejde adfrdskodeksen i den nationale lovgivning .
Jeg vil gerne opfordre de vrige 14 regeringer til endelig at flge det belgiske eksempel .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton (PPE-DE).">
Hr. formand , man plejede at sige , at krig er for alvorlig en sag til at blive overladt til generaler .
Jeg er bange for , at forsvar i dag er for alvorlig en sag til at blive overladt til politikere .
Jeg frygter , at politikerne ud fra et forsteligt , men misforstet nske om , at EU skal have sin egen forsvarsstyrke , gr videre med planer , der i bedste fald er udtryk for nsketnkning og i vrste fald er farlige .
Hvis planen gr ud p at kopiere MU-ordningen i forhold til EU , forudser jeg , at ESFP vil forhindre NATO i at fungere korrekt og effektivt .
<P>
Jeg har lst hr . Broks betnkning , og selv om jeg finder store dele af den - navnlig i den oprindelige tekst - interessant , er jeg bange for , at forslagene vil skabe flere problemer , end de lser .
Lad os vre rlige , Europas vbnede styrker har fet deres indsatsevne forringet til et srgeligt niveau .
Europas nationale regeringer er ikke enige , og der er ingen sammenhng med hensyn til militre operationer .
Ingen af de erfaringer og det raffinement , som NATO under store anstrengelser og med stor omhu har udviklet p bde den politiske og den operationelle front , kan genfindes i nogen af disse forslag .
Uden en forhjelse af forsvarsudgifterne , der vil vre uacceptabel for vores vlgere , kan Europas vbnede styrker ikke etablere og opretholde en strre operation uden for det umiddelbare nromrde .
<P>
Ingen kan ngte , at NATO ' s resultater er noget , vi skal sge at beskytte og ikke undergrave .
Det er p tide , at premierminister Blair holder op med at flirte med andre tanker .
Han br sl fast , at Storbritanniens og de vrige europiske NATO-medlemmers fremtid udelukkende ligger inden for NATO .
Forsvarspolitik er bogstaveligt talt et sprgsml om liv og dd : dd ikke for politikere , men for soldater , sfolk og piloter .
De m ikke udsttes for fare , fordi man nsker tttere politisk integration i Europa .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
rede medlemmer , Prsidiet kan oplyse , at det er ved at srge for at f stoppet stjen , der skyldes , at en sikkerhedsanordning , som ikke kan sls fra inden for en vis tid , automatisk er get i gang .
Vi er alts ndt til at arbejde under disse ugunstige forhold .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre ordfrere , Europa str sikkerheds- og forsvarspolitisk helt sikkert ved en skillevej : Enten lader vi os , isr af nogle hardliners i den nuvrende amerikanske regering , ptvinge en kurs , som isr i Mellemsten ville fre til en endnu farligere krise , eller ogs har Europa modet og krfterne til at afbryde en sdan ond cirkel .
<P>
Man kan , ja , man skal i hj grad tvivle p , om det helt klart afskyelige styre i Irak skal fjernes udefra med militre midler .
Men bde moralsk indsigt og politisk fornuft taler indtrngende imod at intervenere i Irak , s lnge Israel ikke er parat til at gennemfre FN ' s resolutioner , s lnge Israel ikke er parat til at lade palstinenserne vlge deres politiske ledelse frit og uden pres .
<P>
De seneste begivenheder viser netop , at den nuvrende regering - og det er ikke selve landet Israel - ikke er villig til at yde sit til at bryde voldsspiralen og stabilisere regionen .
Hvor ville det dog vre meget mere fornuftigt og succesfuldt at lade vores kolleger i Det Palstinensiske Lovgivende Rd udfre deres legitime politiske arbejde .
Man fr det indtryk , at Sharon-regeringen slet ikke nsker demokratiske beslutningsstrukturer og frie valg i Palstina .
Enhver regerings selvflgelige ret til at forsvare sig mod terror bruges ofte blot som pskud .
<P>
Mellemsten er en region , hvis sikkerhed er med til at bestemme vores sikkerhed i Europa .
Derfor skal Europa vrge sig mod privat terror , mod urimelige statslige militrforanstaltninger og ensidige interventioner udefra , der ikke er omfattet af FN-resolutionen .
Kun p denne mde kan retten til en selvstndig stat og selvbestemmelse i eget land gennemfres .
Efter den generelle anerkendelse af Israel , ogs fra de arabiske staters side , skal anden halvdel af denne FN-resolution - rtier efter grundlggelsen af Staten Israel - nemlig oprettelsen af en palstinensisk stat , gennemfres .
<P>
Den bedste og mest vellykkede metode til at stte en stopper for terroren - og det , hr. rdsformand , br man sige klart og tydeligt - er at anerkende alle de naturlige rettigheder , som tilkommer ethvert menneske og ethvert folk , ogs det palstinensiske folk .
<SPEAKER ID=134 NAME="Mller">
. Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for debatten .
Det har vret interessant at lytte til de mange indlg og holdninger .
En samlet vurdering af indlggene siger ganske klart , at vi skal have mere fremskridt i FUSP ' en , vi skal have mere flles udenrigspolitik .
Jeg er glad for , at det ogs er konklusionerne i Parlamentets betnkning og hr . Elmar Broks indlg .
Men jeg vil gerne sige flgende : i betragtning af at vi er 15 lande , for hvem udenrigspolitikken er et suvernt anliggende , s er det jo egentlig ganske godt klaret , at vi i virkeligheden s ofte har en flles udenrigspolitik .
Den flles udenrigspolitik er faktisk reglen og ikke undtagelsen .
Det lykkes kun , hvis vi lytter til hinanden og skaber konsensus , men det bestrber vi os alle sammen p .
Det er rigtigt , at der er forskellige meldinger i udenrigspolitikken , men nr vi kommer frem til slutafgrelsen for den flles udenrigspolitik , s er det normalt , at vi trffer den i fllesskab .
Det glder Mellemsten , og det glder Irak .
Der er der jo konsensus p trods af de ofte forskellige offentlige udmeldinger .
<P>
Det er dog klart , at Parlamentet har ret i , at indflydelsen er strst , nr vi str sammen .
Og hvis man laver splittelse i EU , s mister man ogs indflydelse .
Deri har Parlamentet ret .
<P>
Det br dog understreges , at EU faktisk er blevet en af de ledende aktrer i bestrbelserne p at skabe fred i Mellemsten .
Det er mit indtryk , at det til en vis grad er forbiget Parlamentets opmrksomhed , at det er den europiske fredsplan , der arbejdes p for jeblikket .
Sdan en har vi faktisk ikke haft fr .
Vi har haft en fransk og en tysk , vi har haft en amerikansk , vi har haft en arabisk , men vi har ikke haft en europisk .
Og den europiske fredsplan frte jo ogs til , at der blev oprettet arbejdsgrupper , taskforces i juli mned , som faktisk har frt reformprocessen gradvis frem i Mellemsten .
Penge , der trods alt er frt tilbage til Palstina .
Arbejdere , der trods alt har fet lov til at forlade Palstina og arbejde i Israel .
Jeg erkender , at min tale ved indledningen nok var for optimistisk , og det beklager jeg .
Men det indgik ogs i min tale , at den optimisme , jeg havde flt , var slet i stykker ved sidste uges begivenheder .
Og jeg beklager , at jeg sledes ikke udtrykte mig tilstrkkelig tydeligt med hensyn til den pessimisme , som igen er ved at f overtaget i Mellemsten .
<P>
S kan vi vlge at vre pessimister og lade vre med at gre noget som helst .
Det er det letteste her i verden at vre pessimist .
Da fr man jo altid ret .
Vi er ndt til at arbejde med optimisme , ellers er det ikke til at holde ud at arbejde .
Og derfor har vi skabt den fredsplan , som blev vedtaget i kvartetten og - som jeg nvnte forleden dag - nu ogs er Sikkerhedsrdets plan .
Har Europa-Parlamentet oplevet det fr i Mellemsten ?
Det tror jeg egentlig ikke .
Og det er jo s i kraft af et godt samarbejde med Rusland , med FN , med USA , hvor vi ikke sger at finde modstninger , men prver at finde det fllesskab , der brer .
Det er - som Parlamentet her ganske rigtig siger - og det er jeg enig i , og det er hele Europa , hele verden enig i , to stater , to stater der lever fredeligt ved siden af hinanden , og man kan undre sig over , at der skal udgydes s meget blod i omrdet for at n frem til det resultat , vi alle ved , det vil ende med .
Det kan ikke ende anderledes .
Og derfor retter vi hele tiden en kraftig appel til begge parter .
Vi opfordrer terroristerne til at standse terroren og den israelske hr til at standse den overdrevne brug af magt .
Det er det budskab , vi hele tiden giver .
Det er i vrigt det samme budskab , som Kofi Annan gav FN ' s generalforsamling forleden dag , hvor han sagde , at fredsprocessen m vre drevet af hb og af gerninger . Gerninger fra palstinensernes side , der gr ud p , at de virkelig stopper terroren , og hb fra Israels side , sledes at de virkelig gr det klart , at det ender med en palstinensisk stat .
For ellers lykkes det ikke at stoppe terroren .
<P>
Den europiske politik , Ministerrdets politik er derfor ganske tydelig og svarer alts til den politik , der ogs er den globale politik .
Jeg er helt enig med hr . Cohn-Bendit i , at vi ikke m glemme palstinensernes ansvar for at bekmpe terroren , og vi lgger faktisk , som nogle har vret inde p , pres p begge parter .
Jeg talte forleden aften en time med Sharon om , at det frte ikke til noget at lave den belejring , der finder sted .
Han nr ikke sine ml p den mde .
Det er blevet sagt ganske tydeligt .
Det er ligeledes blevet sagt til Arafat , at han er ndt til at sikre , at der ikke kommer en terrorist ind i Israel .
<P>
Til slut vil jeg sige - hovedemnet var jo Mellemsten - at det med hensyn til Irak ogs er lykkedes at fre den europiske holdning igennem .
Den europiske fllesholdning er , at man skal flge Sikkerhedsrdet .
Den europiske holdning er , at man skal sttte Sikkerhedsrdet .
Det betyder s ogs , og det er den flles holdning , vi vedtog i Helsingr , at vi skal lytte til Sikkerhedsrdet og vre villige til at imdekomme Sikkerhedsrdets nsker til os .
Der er ikke nogen splittelse i den europiske holdning , som vi har vedtaget den i udenrigsministerkredsen .
Den gr ud p at flge Sikkerhedsrdet .
Og det er jo ogs det , der har givet bonus , fordi USA accepterer jo ogs at flge Sikkerhedsrdet og g til Sikkerhedsrdet .
<P>
Til sidst vil jeg takke hr . Titley for betnkningen om adfrdskodeksen vedrrende vbeneksport .
Jeg tilslutter mig hr . Titleys afsluttende ord om , at meget er gjort og mere skal gres .
Med hensyn til gennemsigtighed , " transparency " , som hr . Titley var s venlig at forvente af det danske formandskab , vil jeg gerne sige , at det nske imdekommer vi meget gerne .
Den fjerde rlige rapport under det danske formandskab vil ge gennemsigtigheden ved at give flere statistiske data og tilfje et kompendium over vedtaget praksis for at vise , hvordan kodeksen bliver implementeret af medlemsstaterne .
<P>
Rapporten vil ogs indeholde nye aftaler om transit , slutbrugercertifikater og produktion af militre artikler p licens i tredjelande .
Det er sdan , at medlemsstaterne er forpligtet til at regulere vbenmellemhandel .
Adskillige medlemsstater har indfrt lovgivningen , andre forbereder en sdan lovgivning . Hr .
Titleys betnkning og den opbakning , den har fet her , belrer mig om , at Parlamentets sttte til de anstrengelser , som det danske formandskab gr sig , er meget velkomne og meget vrdifulde .
Tak .
<SPEAKER ID=135 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke Dem for denne forhandling og for de ting , der er kommet frem bl.a. vedrrende den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , hvor der er draget mange direkte og indirekte konklusioner .
<P>
Jeg vil blot fremhve to ting : For det frste det sprgsml , som blev rejst af hr. von Wogau , som gjorde opmrksom p et interessant hul i den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik , der har at gre med et manglende flles marked .
Vi er enige i , at vi har med et omrde at gre , hvor samarbejde , hvad enten det er inden for produktion eller inden for forskning og udvikling , og i det hele taget samarbejde mellem landene kan give vigtige resultater .
Det er et hul , hvilket ogs fremgr af hr . Broks betnkning , der trkker nogle interessante ting frem vedrrende sikkerheds- og forsvarsomrdet , som vi som sagt er enige i .
Vi tror , at Europa , som har gjort s stor en indsats og opnet resultater med forskning og udvikling inden for den ikke-militre del af konomien , kan udvide den samme indsats til forsvarsomrdet , hvis det vil have strre selvstndighed , uafhngighed og udviklingskapacitet og samtidig udnytte de konomiske fordele heraf .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer det sprgsml , som hr . Lagendijk rejste .
Jeg har som reprsentant for formandskabet informeret om de bestrbelser , der gres for at lse problemet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at den lsning , man br strbe efter , er udformningen af en europisk forsvars- og sikkerhedspolitik , som er ben over for de tredjelande , som gerne vil vre med i EU ' s nye tiltag .
Den skal imidlertid ogs garantere visse principper : princippet om en uafhngig EU-beslutningsproces og om institutionernes suvernitet .
Det er principper , som Parlamentet selv har krvet , og som ogs findes i traktaterne , og derfor srger vi for , at de bliver overholdt .
Og jeg er overbevist om , at vi med den systematiske indsats , der gres , og med den pragmatiske nd , som alle parter kan udvise , kan opn et forhbentlig snarligt resultat .
<SPEAKER ID=136 NAME="Patten">
- ( EN ) Hr. formand , der er et par punkter , som jeg gerne vil tage op .
For begge glder det , isr for det frste , at jeg hber at kunne sige en del mere i lbet af de kommende mneder .
<P>
Det frste er , at utilfredshed med USA ikke er det samme som at have en europisk udenrigspolitik .
<P>
Tilsvarende mener jeg ikke , at en formodning om , at alle europiske initiativer er forkerte , og at den mindste antydning af uenighed med USA er at ligne med hjforrderi , er det bedste grundlag for at beskytte de nationale interesser hos nogen af EU ' s medlemsstater .
<P>
Det forbavser mig altid , at nogle af de mest inddte beskyttere og protesterende i forbindelse med national suvernitet synes at fortrnge det synspunkt , s snart Richard Pearl tager ordet .
<P>
S i tilstedevrelse af min som altid rede og adelige ven og forlgger , stadig adelig trods New Labours forfatningsmssige anslag , anbefaler jeg som altid den gyldne middelvej .
Men hvis vi skal vlge denne gyldne middelvej med europisk multilateralisme og lgge strre vgt p vores ende af det transatlantiske reb og vre i stand til at reagere som modpart og undertiden som modvgt , m vi som europiske politikere vre parat til at tage de politiske og konomiske konsekvenser .
Jeg hber , at vi i stigende grad vil vre parat til det .
<P>
Der er en anden ting , som jeg vil sige som svar til det rede medlem , hr . Barn Crespo .
Han bad om en opgrelse over delagte , EU-finansierede projekter .
Han erindrer sikkert , at vi forsgte at levere tal for Kommissionens projekter for nogle f mneder siden .
I jeblikket forsger vi at f oplysninger fra medlemsstaterne om alle deres projekter .
Det bliver ikke lettere som flge af situationen p stedet .
S snart vi har de oplysninger i en s prcis form som muligt , vil vi naturligvis dele dem med det rede medlem og hele Parlamentet .
Det er et vigtigt punkt , og det br vre muligt at n frem til et tal .
<P>
Men det mest bekymrende er de bristede forhbninger for de palstinensiske omrder og , m man ogs sige , de bristede forhbninger for Israel .
Jo fr vi fr fred , jo fr kan vi genoprette en rimelig levestandard og livskvalitet for alle de mennesker , der bor i den region .
<SPEAKER ID=138 NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE)">
Endnu en gang oplever vi , at den israelske hr begr overgreb i Palstina .
I Europa forstrker vi indsatsen mod terrorisme , men vi tier , nr det glder den statsterrorisme , som dagligt drber uskyldige , der modstter sig bosttelser og besttelse !
<P>
Kan De forklare mig , hvorfor man afviser sanktioner over for Israel , eksempelvis indefrysning af associeringsaftalerne ?
Hvorfor tier man , nr Sharon krnker menneskerettighederne , mens man fordmmer dem , som andetsteds lader hnt om demokratiske frihedsrettigheder ?
Hvorfor ser man passivt til , nr bosttere bestter en stat og deres regering ignorerer FN ' s resolutioner ?
Hvorfor er de internationale konventioner uomgelige for alle lige med undtagelse af Israel , som foretager ulovlige arrestationer og anvender tortur ?
Hvorfor stter man interventionsstyrker ind til bekmpelse af etnisk udrensning i visse omrder , mens man intet gr for at beskytte det palstinensiske folk ?
<P>
Vi krver retfrdighed for nogle og accepterer straffrihed for andre ! Hvad venter vi p ?
Hvorfor handler vi ikke , inden det er for sent ?
Venter vi p udryddelserne , s ingen lngere krver retfrdig fred , ret til eget land og til at leve der i vrdighed ?
Efter et sdant folkedrab , vil vi hre Dem sige : aldrig mere !
Stands massakren !
De har magt hertil .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Den Internationale Straffedomstol , opflgning p EU ' s udenrigsministermde ( Helsingr den 29.-30. august 2002 ) .
<SPEAKER ID=141 NAME="Mller">
. Fru formand , hr .
Kommissr , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer . Som det fremgr af dagsordenen , er jeg blevet bedt om at afgive en erklring i dag under overskriften " Situationen vedrrende Den Internationale Straffedomstol ( ICC ) som opflgning p det uformelle udenrigsministermde i Helsingr den 29.-30. august 2002 " .
Jeg er opmrksom p , at anmodningen om denne redegrelse skal ses ud fra Parlamentets nske om at blive holdt informeret om overvejelserne i EU i anledning af USA ' s anmodning til medlemsstaterne om at indg bilaterale aftaler , som skal have til forml at forhindre overfrelse af amerikanske statsborgere til Domstolen .
Det er ganske forsteligt , at Parlamentets medlemmer gr sig bekymringer om denne sag , lige s vel som Parlamentet gjorde sig bekymringer om USA ' s ASPA-lovgivning ( American Service Members ' Protection Act ) , idet fastholdelsen af Domstolens integritet og effektivitet er af central betydning for os alle .
<P>
Jeg vil gerne indledningsvis pege p , at der siden mdet i Helsingr er sket andre udviklinger vedrrende ICC , og jeg hber , at de vil f en mere positiv og langsigtet virkning for de sprgsml , som for tiden optager vore venner p den anden side af Atlanten .
Den frste samling af ICC-deltagerstater blev afholdt i New York fra den 3. til 10. september .
<P>
Jeg er glad for at kunne berette , at denne generalforsamling fik et godt forlb .
Den var blevet godt forberedt af Den Forberedende Kommission ( PrepCom ) i New York .
De foreliggende tekstudkast var blevet gjort frdige takket vre en bemrkelsesvrdig og koncentreret indsats fra alle delegationer i lbet af de 10 samlinger i Den Forberedende Kommission .
Vi kan glde os over , at samme produktivitet og kompromisvilje kom til udtryk under ICC ' s frste generalforsamling , sledes at de foreliggende dokumenter kunne vedtages , uden at nogen l under for fristelsen til at genbne diskussionen om de kompromiser , der tidligere var opnet konsensus om .
<P>
Nu er tiden s kommet til at rette fokus mod Straffedomstolens funktion i Haag .
Det er nu op til diplomater og politikere at give Domstolen mulighed for at fuldfre , hvad der blev pbegyndt i Rom og fortsat i New York .
ICC m etablere sig som en effektiv og uafhngig institution , som kan imdekomme de krav , som det internationale samfund stiller i dag .
Domstolen m udve sin jurisdiktion effektivt og uafhngigt p samme mde , som vi forventer det af vore nationale retssystemer .
<P>
Naturligvis vil ICC ' s evne til at fungere p en ordentlig mde afhnge af , at der ikke lgges alvorlige hindringer i vejen .
Og det frer mig jo s ind p den problematik , som jeg nvnte indledningsvis , og som formentlig ogs optager forsamlingen her meget , nemlig sprgsmlet om USA ' s anmodning om bilaterale aftaler om ikke-udlevering .
<P>
rede medlemmer , som Formandskabet har sagt ved tidligere lejligheder , deler EU og USA de samme grundlggende vrdier .
Vi bekender os begge til frihed og demokrati , forsvar for menneskerettighederne og retsstatsprincippet og ansvarlighed over for domstolene .
Derfor har vi altid ment , at USA skulle vre blandt deltagerne i Rom-statutten .
USA ville kunne bidrage srdeles positivt til Domstolen og dens funktion .
Siden 1998 har vi forsgt at imdekomme amerikanske bekymringer i relation til visse bestemmelser i statutten , men disse bestrbelser har jo , som sommeren viste , vret forgves .
Parlamentets medlemmer vil vre bekendt med den nyeste del af historien : Nemlig at USA ved en erklring af 6. maj i r besluttede , at USA ikke agtede at deltage i den statut , som USA faktisk undertegnede under Clinton-administrationen .
Vi mener , at USA ' s beslutning er forkert , og EU har offentligt beklaget det amerikanske skridt .
<P>
Jeg skal ikke kede medlemmerne eller forlnge tiden med for mange detaljer , men jeg mener , at det kunne vre nyttigt , hvis jeg i denne sammenhng kort placerer den diskussion , vi havde i Helsingr om de bilaterale aftaler .
<P>
USA ' s anmodning om bilaterale aftaler blev frste gang drftet af Rdet i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit ( PSC ) den 26. juli .
I PSC var der enighed om et forelbigt flles svar , som medlemsstaterne kunne give til USA under bilaterale kontakter .
Det flles svar gik i det vsentlige ud p at fortlle amerikanerne , at EU str fast p sine forpligtelser til at sttte ICC og Rom-statuttens integritet , at det amerikanske forslag har vidtrkkende implikationer , som ndvendiggr en nrmere analyse , som vi ogs indbd kandidatlandene til at deltage i ; samt at vi vil komme tilbage med et svar , s snart analysearbejdet er afsluttet .
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit ( PSC ) besluttede at komme tilbage til sagen i begyndelsen af september , efter at Rdets folkeretseksperter ( COJUR ) havde drftet sagen den 4. september .
<P>
I mellemtiden blev det besluttet , at det ville vre nyttigt med en kort diskussion af sagen p mdet i Helsingr i slutningen af august .
Her var vi enige om , at EU ikke skal acceptere noget , der kan underminere Den Internationale Straffedomstol .
Vi var samtidig enige om , at EU ikke skal optrappe vanskelighederne i forhold til USA , men at vi skal se p mulighederne for at imdekomme USA .
Vi bekrftede , at de juridiske eksperter skulle se p sagen med henblik p at n frem til en flles vurdering , som kan lede frem mod enighed om en flles konstruktiv linje fra EU ' s side p rdsmdet den 30. september .
<P>
rede medlemmer , vi befinder os ved afslutningen af reflektionsperioden .
P EU ' s mde med USA i New York blev vi enige om - USA og EU - at se p , om vi kunne finde en flles position .
Det betyder s ogs , at USA var villig til at bevge sig , ellers var der ikke grund til yderligere analysearbejde .
Der tegner sig derfor nu visse konturer af en flles linje .
Der er i EU-kredsen enighed om , at enhver lsning m tage hjde for allerede indgede , relevante aftaler med USA og m vre baseret p tre grundlggende principper , som skal reflekteres , hvis Rom-statuttens integritet skal bevares .
<P>
Det er klart , at det foreliggende amerikanske forslag ikke kan forenes med forpligtelserne over for Straffedomstolen .
Omvendt er det heller ikke nogen lsning blot blankt at afvise det af den grund , men tvrtimod forsger vi s , som jeg nvnte , at finde en linje , der kan bre bde respekten for Domstolen og sikre , at vi kan f en ordning ogs med USA .
<P>
Disse principper vedrrer sprgsmlet om at undg straffrihed for de groveste internationale forbrydelser , sprgsmlet om gensidighed samt sprgsmlet om personkredsen .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om straffrihed - som ligger i det amerikanske forslag : Skal der findes en lsning , m den indeholde en passende bestemmelse , der udelukker straffrihed for personer , der har beget forbrydelser omfattet af Domstolens jurisdiktion , alts ingen straffrihed for folk , der har beget forbrydelser omfattet af Domstolens jurisdiktion .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om gensidighed : S nsker vi ikke gensidighed .
Det er ikke acceptabelt at n frem til et resultat , som udelukker udlevering af statsborgere fra ICC deltagerstater .
<P>
Hvad angr personkredsen : S nsker USA en regel , der udelukker alle personer fra udlevering til ICC - alts alle amerikanske personer .
I EU er der enighed om , at en lsning kun vil kunne omfatte bestemte personkategorier fra ikke-deltagerlande .
Den nrmere personafgrnsning diskuteres fortsat frem til den 30. september .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vores analyse og overvejelser ikke p nogen mde er tilendebragt , de fortstter .
Formandskabets juridiske eksperter holdt s sent som i gr et mde med amerikanske samtalepartnere med henblik p at udveksle synspunkter og informationer .
Vi vil nu arbejde hrdt for at n frem til en lsning , som kan imdekomme USA ' s bekymringer , hvis det er muligt , og hvis det kan ske uden p nogen mde at underminere Domstolen .
Bde under bilaterale kontakter og p et mde med USA ' s udenrigsminister Powell , som jeg nvnte , har vi gjort det meget klart , hvor vigtigt det er for os , at Rom-statuttens nd og bogstav respekteres .
Jeg har ogs sagt det p det mde , jeg havde den 3. juli og igen i sidste uge i New York .
<P>
I min indledning her i dag understregede jeg , at tiden nu er kommet til , at Straffedomstolen skal vise , at den er i stand til at fungere som en effektiv og uafhngig retsinstans .
Vi m hbe , at USA kan blive overbevist om at anlgge en mere positiv linje , nr Straffedomstolen i praksis har haft lejlighed til at vise , at den fungerer i overensstemmelse med de hjeste retssikkerhedsstandarder og ikke ligger under for misbrug af politisk art .
<SPEAKER ID=142 NAME="Patten">
. ( EN ) Fru formand , det glder mig i dag at tale om Europa-Kommissionens fortsatte sttte til Rom-statutten og en effektiv international straffedomstol .
Jeg mener ligesom Parlamentet , at oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol er en afgrende milepl i udviklingen af international menneskerettighedslovgivning .
<P>
Tyranner vil ikke lngere blive fritaget for straf for folkedrab , krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden - indbefattet almindeligt forekommende udbredt mord p civile , tortur og massevoldtgt - ved at bruge den nationale suvernitet som skalkeskjul .
Det internationale samfund behver ikke lngere at oprette internationale krigsforbryderdomstole efter handlingen - efter at de forbrydelser , som vi alle beklager , allerede er blevet beget .
<P>
I det 21. rhundrede vil potentielle tyranner og massemordere p forhnd vide , at det internationale samfund er rede til at krve dem til regnskab for omfattende krnkelser af menneskeliv og menneskelig vrdighed .
Vi tror og hber , at bevidstheden herom vil bidrage til , at sdanne forbrydelser ikke forekommer s ofte og ikke bliver s alvorlige .
Hvis dette imidlertid ikke bliver tilfldet , og de relevante nationale retslige myndigheder ikke vil eller kan gribe ind , har det internationale samfund et supplerende strafferetssystem , som er retfrdigt , gennemskueligt og effektivt .
<P>
EU gr helt og holdent ind for Den Internationale Straffedomstol .
Principperne i Rom-statutten og reglerne for , hvordan Den Internationale Straffedomstol skal fungere , er helt p linje med EU ' s principper og ml .
Konsolideringen af retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne samt fredsbevarelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med FN ' s charter og som fastlagt i EU-traktatens artikel 11 er af strste vigtighed for os .
<P>
Vi har bestrbt os p at f oprettet Den Internationale Straffedomstol .
Vi har bevilget midler til projekter for at sikre den bredest mulige ratifikation og gennemfrelse af Rom-statutten , og vi har afsat flere penge hertil .
<P>
Selvflgelig er der stadig praktisk arbejde at udfre , fr Den Internationale Straffedomstol kommer til at fungere efter hensigten .
Vi skal bl.a. ge antallet af og udvide det geografiske omfang af stater , som har underskrevet og ratificeret Rom-statutten .
I dag har 139 stater underskrevet statutten , og 81 har ratificeret den .
Det er et imponerende antal , men det skal forges .
Der er isr et hul blandt de asiatiske lande .
Kommissionen vil fortstte med at opfordre tredjelande , som endnu ikke har underskrevet og / eller ratificeret statutten , til at gre dette .
Vi vil ogs samarbejde med lande , som har ratificeret statutten , for at sikre rettidig vedtagelse af den nationale gennemfrelseslovgivning , der er ndvendig for at samarbejde med Straffedomstolen , og udve national strafferetslig jurisdiktion over forbrydelser , som er omfattet af statutten .
<P>
For jeblikket er det mest kontroversielle sprgsml selvflgelig de bilaterale aftaler i henhold til Rom-statuttens artikel 98 , som formandskabet henviste til .
Kommissionen sttter udenrigsministrenes beslutning fra Helsingr om at udarbejde et svar fra EU vedrrende artikel 98 , som skal forsge at imdekomme de amerikanske bekymringer uden samtidig at underminere Rom-statutten .
<P>
Lige s snart EU ' s holdning til artikel 98 er fastlagt nrmere - forhbentlig sidst p mneden - vil vi sammen med ansgerlandene og ES-landene arbejde p at bibeholde en flles holdning til Den Internationale Straffedomstol .
<P>
P lngere sigt sttter Kommissionen ogs en lbende dialog mellem EU og USA om Den Internationale Straffedomstols fremtid .
En ben dialog mellem EU og USA om disse sprgsml er af afgrende betydning for , at Straffedomstolen i sidste ende kommer til at fungere effektivt .
Vi er ikke enige med USA om Straffedomstolen .
Vi beklager , at USA har ladet alle vores forsikringer under forhandlingerne og senere g upagtet hen .
Vi beklager , at de har afvist at acceptere et " ja " .
Sdan er det alts .
Uden bitterhed , men med vedholdende beslutsomhed , m vi fortstte med at forsge at f Straffedomstolen til at fungere .
<P>
Der ligger en oplagt udfordring heri , nemlig at sikre , at udpegelsen af dommere og anklager til Den Internationale Straffedomstol bliver retfrdig , gennemskuelig og fuldt ud i overensstemmelse med kriterierne i Rom-statutten .
Retfrdighed , gennemskuelighed og overensstemmelse er vigtigt for at sikre den nye institutions legitimitet i verdens jne .
EU-medlemsstaterne skal srge for , at hndteringen af denne proces bliver et positivt eksempel .
Parlamenter , faglige sammenslutninger og ngo ' er over hele verden kan ogs bidrage til denne proces ved at anbefale mulige kandidater , som parterne kan tage i betragtning , og ved at vurdere kandidaternes kvalifikationer .
<P>
Til slut vil jeg sige , at Kommissionen i hj grad vrdstter Europa-Parlamentets utrttelige indsats for at f en strk og effektiv international straffedomstol .
Vi ser frem til at fortstte dette positive samarbejde i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol ogs efter domstolens frste egentlige samling i efterret 2003 .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Fru formand , hr .
Mller , formand for Rdet , kommissr Patten , kre kolleger , jeg vil frst komme med to indledende bemrkninger . For det frste vil jeg gerne takke min kollega og ven Arie Oostlander hjerteligt , fordi han har aftalt afgrelsen med de andre grupper , sledes at vi forhbentlig kan vedtage en bred flles holdning i morgen .
<P>
For det andet er der lidt rod med tidsplanen her , og siden kl .
17.30 har ledelsen i vores gruppe holdt mde . Det er meget klogt , at gruppeformanden er til stede , s jeg beder om forstelse for , at jeg gr lige efter min tale , hvilket jeg aldrig har gjort fr .
<P>
Hvorfor har det internationale samfund oprettet Den Internationale Straffedomstol ?
Den blev oprettet , fordi Rom-statutten for domstolen siger , at de alvorligste forbrydelser , som berrer det internationale samfund som helhed , ikke m forblive ustraffede .
Det er prcis vores gruppes holdning .
Vores vrdier er menneskets vrdighed , frihed , demokrati og retsstaten , og ingen har ret til , undtagen i tilflde af selvforsvar , at drbe et andet menneske eller at krnke et andet menneskes vrdighed .
Denne vrdighed glder for alle , for jder , for muslimer , for kristne , for hinduer , for buddhister , for mennesker uden religis bekendelse , for mennesker fra store og sm stater , for alle mennesker p denne jord .
Ingen og intet land har ret til at unddrage sig straf for forbydelser , som berrer det internationale samfund som helhed .
Ingen , intet menneske og ingen stat , str over den ret .
Derfor nsker vi en handledygtig , en effektiv International Straffedomstol , og jeg bifalder i hj grad de klare ord fra rdsformand Mller og fra kommissr Patten .
Vi forventer af alle regeringer og parlamenter i EU-medlemslandene , at de gr alt for , at Den Internationale Straffedomstol kan arbejde fornuftigt og effektivt .
Vi opfordrer isr tiltrdelseslandene til ikke at indg aftaler , fr vi er blevet enige om en flles holdning i EU , og jeg hber meget for Dem , at det lykkes at udarbejde en sdan flles holdning den 30. september .
Jeg beklager meget , at Rumnien som tiltrdelsesland har indget en aftale uden frst at afvente EU ' s holdning .
Det er ikke nogen solidarisk handlen med EU .
<P>
Lad mig til sidst sige dette : Selv om der selvflgelig udtrykkes lidt kritik af USA i beslutningen , er det dog ikke nogen anledning for os til at indtage en antiamerikansk holdning .
Der er her snarere tale om et eksempel p , at vi har forskellige opfattelser , og det skal vi give udtryk for uden at ophre med at vre partnere og venner med amerikanerne .
I et partnerskab er det normalt , at man giver udtryk for meningsforskellene , og i vrigt br vi europere handle mere i fllesskab .
Der er mere anledning til at stille os selv sprgsml end til at kritisere amerikanerne .
Det vil sige , at ogs her er europernes enhed egentlig allerede en del af svaret .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , aftalen om Den Internationale Straffedomstol er et uundvrligt instrument til gennemfrelse af folkeretten .
Oprettelsen af Straffedomstolen er et projekt for EU og samtidig symbolet p vores vrdisystem .
Derfor betragter Parlamentet aftalen som et element i de politiske kriterier fra Kbenhavn .
<P>
Princippet i denne aftale er enkelt og entydigt .
Den , der har beget folkemord eller en krigsforbrydelse , den , der har gjort sig skyldig i forbrydelser mod menneskeheden , m ikke forblive ustraffet .
Derfor er det absolut uforsteligt , at der stilles krav om , at det ikke er alle forbrydere , der skal stilles for en domstol , men at nogle af dem , uafhngig af forbrydelsens alvor , skal undtages fra denne strafforflgelse , blot fordi de er i besiddelse af et bestemt pas .
Dette krav fra Bush-regeringens side ville vre fuldstndig i strid med meningen og formlet med Den Internationale Straffedomstol .
Af to grunde er det ikke bare absurdt , men ogs uacceptabelt .
<P>
For det frste er det uacceptabelt , fordi undtagelsen af alle statsborgere i en stat kun ville tillade en selektiv jurisdiktion og derfor fre universalprincippet ad absurdum .
For det andet er det uacceptabelt , fordi det anser alle statsborgere i en stat for at vre potentielle krigsforbrydere .
Jeg protesterer p det bestemteste imod denne generelle antiamerikanisme .
<P>
Nogle stater - hidtil 12 stk. har givet efter for det enorme pres fra USA og har underskrevet en bilateral aftale med USA .
Jeg beklager det dybt og mener , at det vil f konsekvenser for vores forhold til disse stater .
Europa-Parlamentet vil i hvert fald indtage en meget klar holdning til det i morgen i en flles beslutning fra fire grupper - det er ogs en undtagelse , fru formand , at der indgives en flles beslutning her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Fru formand , oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol er et stort skridt hen imod en global hndhvelse af retsstatsprincippet , som er grundlggende for alle liberale demokratier .
Selv om ad hoc-krigsforbryderdomstole , som i forbindelse med Rwanda og det tidligere Jugoslavien , udfrer et uvurderligt arbejde , kan de ikke erstatte en permanent domstol med mandat og ret til at retsforflge forbrydere , uanset hvor de skjuler sig .
Vi behver blot at se p Kroatiens afvisning af at udlevere general Bobetko til domstolen i Haag med den begrundelse , at det ikke var Kroatien , der var aggressoren , for at se , hvilke problemer der kan opst .
<P>
Under forhandlingerne om Rom-statutten gav EU sig meget for at opn et resultat , der kunne imdekomme de amerikanske bekymringer .
Derfor beklager Den Liberale Gruppe her i Parlamentet dybt , at en rkke lande har ngtet at underskrive Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol .
Det drejer sig om Iran , Irak , Nordkorea og USA .
Hvis vi holder os til det gamle mundheld " vis mig dine venner , og jeg skal sige dig , hvem du er " , hvilket budskab sender USA ' s tilstedevrelse i gruppen af ngtere s til verden ?
Isr nr dette ses i sammenhng med USA ' s desavouering af Kyoto-aftalen , FN ' s konvention om barnets rettigheder og konventionen om biologiske vben .
Det er slemt nok , at USA ngter at ratificere Rom-statutten , men at forsge at kvle den ved fdslen ved at indg bilaterale aftaler med lande ssom Israel og Rumnien for at forhindre , at amerikanske statsborgere udleveres til Den Internationale Straffedomstol , er forfrdeligt .
<P>
FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1422 skaber ogs en farlig prcedens og br ikke fornys til juli nste r .
EU skal gre sit bedste for at undg at underminere Den Internationale Straffedomstol , fr den har begyndt sit arbejde .
Jeg vil derfor indtrngende opfordre rdsformanden til at tage de uvejrsskyer , der samler sig over dette sprgsml , i betragtning og samle EU-medlemsstaterne under n paraply .
I en ustabil tidsalder er det forsteligt , at EU nsker at undg et sammenbrud i de transatlantiske forbindelser , men alle EU-lande skal sttte enhver aftale med USA , og den skal vre i overensstemmelse med Rom-statutten .
Hvis vi endnu en gang viser , at vi ikke kan st samlet , vil det underminere EU ' s trovrdighed i udenrigsanliggender yderligere .
<P>
Vi m bringe orden i vores eget hus .
De lande , der nsker at blive optaget i EU , herunder Den Tjekkiske Republik , Litauen og Malta , skal forst , at de vrdier , som Den Internationale Straffedomstol reprsenterer , er af afgrende betydning for EU , og at en hurtig ratificering af Rom-statutten kan forhindre , at deres optagelse bliver forsinket .
Vi opfordrer Rumnien til ikke at ratificere den bilaterale aftale med USA , og det er ogs vigtigt for EU at handle samlet inden for Den Internationale Straffedomstol med hensyn til konomisk sttte og udpegelse af dommere , anklager og personale .
Ved at handle samlet kan EU i hj grad bidrage til at f Den Internationale Straffedomstol til at fungere , og derved berolige USA med , at Domstolen er seris og ikke er en trussel for lovlydige amerikanske statsborgere .
Vi skal arbejde p at f amerikanerne om bord p et senere tidspunkt .
Ingen regering m glemme , at vi krves til regnskab ved den offentlige menings domstol .
<P>
Fru formand , til sidst vil jeg sige , at Den Internationale Straffedomstol er et symbol p den verden , som vi kmper for - en verden , hvor menneskerettigheder og international lovgivning vil blive overholdt overalt , og frst og fremmest en verden , hvor de skyldige i de mest modbydelige forbrydelser ikke kan finde tilflugt .
Lad os sammen arbejde p at give Domstolen en flyvende start , nr den begynder at virke til januar .
<P>
Fru formand , jeg beder ogs rdsformanden og kommissren om at have mig undskyldt , men jeg er ndt at forlade plenarmdet , da jeg skal vre formand for et mde i mit parti .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco (GUE/NGL).">
Fru formand , vi m se kendsgerningerne i jnene , hvad angr USA , Den Internationale Straffedomstol og EU .
Kendsgerningerne er , at USA ' s regering fuldstndig har forkastet Rom-statutten om Den Internationale Straffedomstol , at FN ' s Sikkerhedsrd under pres fra USA har udskudt al retsforflgelse fra Den Internationale Straffedomstol frst indtil juli 2003 og derefter indtil 2004 eller 2005 , og at den bilaterale aftale om immunitet , som USA har indget med en rkke udenlandske regeringer , bl.a. to europiske regeringer , nemlig Storbritannien og Italien , er et forsg p at indfre en lov til beskyttelse af amerikanske styrker i udlandet - en lov , der ville give militre retssager overalt , ja , selv i Nederlandene , bemyndigelse til at frigive amerikansk personel , der bliver tilbageholdt af Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Behver vi andre beviser p , at den amerikanske regering har til hensigt at torpedere Den Internationale Straffedomstol ?
<P>
I dag er der amerikanske styrker i 140 lande over hele verden , og i mere end halvdelen af disse lande har USA permanente baser .
Vi str alts over for en supermagt , som kun tillader at anvende sin egen lovgivning for dens militrstyrker eller civile personale .
<P>
Som kommissr Patten lige har givet udtryk for , kan det at sklde ud p USA ikke gre det ud for en europisk udenrigspolitik .
Jeg er fuldstndig enig med ham .
Forhbentlig er han enig med mig i , at det heller ikke kan gre det ud for en europisk udenrigspolitik at jamre , klynke og give efter gennem en endels , nyttels transatlantisk dialog om et s alvorligt sprgsml .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Fru formand , mine damer og herrer , vi er i gang med en meget usdvanlig forhandling .
Med god grund , med meget god grund , er der fra parlamentsmedlemmerne bred opbakning til Den Internationale Straffedomstol og til fordmmelse af USA ' s holdning om at kvle Den Internationale Straffedomstol i fdslen .
Det blev senest udtrykt i meget skarpe vendinger i den internationale sikkerhedsplan , der fremlgges i denne uge .
Som hr . Mller allerede har sagt , debatteres dette emne desvrre ikke lngere uden for Parlamentets mdesal .
Rdet arbejder p et kompromisforslag .
Sprgsmlet er ikke lngere om der skal gres undtagelser , men hvor langt man skal strkke sig for USA .
<P>
Hermed stilles Parlamentet og alle andre , der er venligt stemt over for Den Internationale Straffedomstol , over for et frygteligt dilemma . Man kan enten vlge ikke at acceptere et kompromis , hvilket frer til et delt Europa og fortsat modstand fra USA , eller man kan g ind for en skadesreduktion ved f.eks. kun at lade undtagelsen glde for soldater p fredsmissioner .
Det vil resultere i et forenet Europa , gre en ende p den amerikanske opposition og muligvis fre til en tilbagetrkkelse af den diabolske Hague Invasion Act .
Det er vores valgmuligheder , uanset om vi kan lide dem eller ej .
<P>
Det rejser det uundgelige sprgsml - og jeg vil samtidig appellere til hr . Mller i hans egenskab af rdsformand - om et sdant kompromis vil resultere i en permanent og strukturel underminering af Den Internationale Straffedomstol .
Her trkker min gruppe grnsen .
Og jeg vil ogs kraftigt opfordre hr . Mller til at trkke grnsen her med hensyn til Rdets kompromisvilje .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Belder (EDD).">
Desvrre er konflikter og uretfrdighed kendetegnende for vores tid .
Ofrene for forbrydelser mrkes for resten af livet , hvorimod gerningsmndene ofte slipper uden straf .
Nr de nationale retssystemer svigter , vil Den Internationale Domstol forhbentlig kunne medvirke til at genskabe retfrdigheden .
Derfor sttter jeg oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol og hber , at mange lande vil anerkende dens kompetence .
<P>
Nr man strber efter retfrdighed , er det imidlertid lige s vigtigt at strbe efter visdom , rlighed og fornuft .
Ellers kan midlet vise sig at vre vrre end sygdommen .
Som romerne sagde , summa ius , summa iniura , den strste retfrdighed er den strste uretfrdighed .
<P>
Det er netop her , at den nuvrende beslutning om Straffedomstolen har sine mangler .
Beslutningen fejler , hvis statutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol inkluderes i den gldende fllesskabsret .
Hvis det sker , vil dette krav vre lige s eksplicit som et adgangskrav for kandidatlandene , hvilket er urimeligt .
I den nuvrende fase kan EU ikke udvide sine politiske kriterier og pludselig opstille nye krav .
<P>
Endvidere truer beslutningen med at skrpe polemikken omkring Straffedomstolen .
Tonen i beslutningen vil ikke ligefrem f amerikanerne til at tilslutte sig det europiske synspunkt .
Den vil nok snarere have den modsatte virkning .
En kontrovers af denne art vil vre til stor skade for Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Den Internationale Straffedomstol vil have strre glde af en afpolitisering .
Kun i et politisk roligt klima kan Den Internationale Straffedomstol udvikle mere legitimitet og forhbentlig f lande som USA til at glemme deres indvendinger imod den .
Man br derfor ikke udelukke midlertidige kompromiser .
Det er i denne nd , jeg har fremsat ndringsforslag , som forhbentlig vil blive vedtaget til Den Internationale Straffedomstols eget bedste .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , mange har kaldt Den Internationale Straffedomstols statut for det vigtigste internationale dokument nst efter FN ' s charter .
Vi radikale har vret af denne opfattelse i mange r , og vi har kmpet i mange r - og kmper stadig - for , at denne domstol bliver oprettet og udviklet , og at den gradvist fr en universel domsmyndighed , som omfatter det strst mulige antal lande .
<P>
Der var mange , som nvnte USA , og faktisk drejede nsten hele forhandlingen sig om USA-sprgsmlet , men jeg vil ogs gerne minde om , at der er mange andre af verdens store lande , som mangler , nemlig Kina , Rusland , Indien , Indonesien , alle de arabiske lande med undtagelse af Jordan - en undtagelse , som vi glder os over - og nsten hele Asien med meget f undtagelser .
Der er sledes stadig meget , der skal gres .
Det er selvflgelig rigtigt at beskftige sig med USA-sprgsmlet og med USA ' s diplomatiske offensiv for at opn en undtagelse og ikke mindst en slags straffrihed for sine egne borgere , men jeg vil gerne gentage her , at EU ' s store indsats - og Kommissionens arbejde samt den handlingsplan , som Rdet har vedtaget , er vigtigt i den forbindelse - skal tage sigte p domstolens universelle domsmyndighed , der kan sikre dens autoritet og status , og som ogs konkret kan vise domstolens benlyse modstandere ssom USA ' s nuvrende regering , at der mske en dag er en anden regering , som kan f landet til at g i en anden retning .
Et bevis p dette er , at den tidligere prsident Clinton for et par dage siden offentligt beklagede , at det ikke lykkedes ham at f Rom-statutten ratificeret , mens han var prsident .
<P>
Dette er sledes vsentligt , og det er vsentligt , at Rdet vedtager en holdning , som tager hjde for vigtigheden af at bevare statuttens integritet , og som - sfremt det lykkes at indg et kompromis med amerikanerne - tager hjde for problemet med den manglende gensidighed , for ndvendigheden af , at skyldige eller sigtede borgere under alle omstndigheder bliver dmt af amerikanske domstole , og ikke mindst for , at en eventuel undtagelse i s fald kun br glde for militrt og civilt personale , som er sendt p mission af USA , og bestemt ikke - sdan som amerikanerne beder om - omfatte alle amerikanske borgere uden skelnen , for dette ville virkelig vre uacceptabelt og uholdbart .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Fru formand , Den Internationale Straffedomstol er et stort fremskridt i bestrbelserne p at forbedre den internationale retsorden og respekten for menneskerettigheder .
Som sdan er det et skridt vk fra de barske magtmotiver i politik .
EU er selv et eksempel p en politisk struktur med hovedvgten p et Fllesskab baseret p retsprincipper .
Derfor lgger vi stor vgt p en yderligere konsolidering af Den Internationale Straffedomstol , s den kan vinde den brede offentligheds tillid .
Forsget p at begrnse Den Internationale Straffedomstols anvendelsesomrde af magtpolitiske grunde er stik imod hensigten med domstolen .
<P>
Man kunne selvflgelig forvente , at nogle stater ville gre indvendinger imod en sdan domstol .
Vi havde imidlertid forventet , at sdanne indvendinger ville komme fra f.eks. slyngelstaterne .
De har en del at frygte fra Den Internationale Straffedomstol , hvilket ogs er meningen .
Den Internationale Straffedomstol skal have en prventiv virkning , hvilket er srligt nyttigt ved uddannelse af soldater samt over for politikere , der er ved at komme p gale veje .
USA ' s forsg p at underminere Den Internationale Straffedomstol kommer som en stor overraskelse for os .
Vi antog , at USA havde de samme grundlggende juridiske begreber som EU .
Jeg tror faktisk , at definitionen p USA ' s egeninteresse nvner demokratiets fremme .
Det betyder , at USA selv fortstter med at forflge demokratiet inklusive den tilhrende lovgivning .
Vi understreger endnu en gang , at aftalen med domstolen skal vre en fast bestanddel af den gldende fllesskabsret .
Det er en flge af Kbenhavnskriterierne .
Derfor nsker vi at indtage en fast holdning med hensyn til bilaterale aftaler og hylde det faktum , at Rumnien allerede har skiftet standpunkt til det mere fornuftige .
Vi hber ogs , at Rdet samt Kommissionen , hvor det mtte vre ndvendigt , vil bringe dette emne p bane i dialogen med de lande , vi omgs , samt i srdeleshed i dialogen med alle kandidatlandene .
Beslutningen er tilstrkkelig klar .
Jeg efterlyser strre selvkritik , nr EU uddeler kritik .
<P>
USA ptager sig broderparten af alle fredsmissioner .
EU har altid brug for amerikanerne til at tage affre .
Det betyder , at amerikanerne ogs lber den strste risiko for at beg alvorlige bummerter .
Europernes risiko er noget mindre .
Der ville sledes blive mere vgt bag Europas kritik , hvis EU var villig til at acceptere en mere afpasset del af operationerne i FN-regi , hvilket der fortsat skal forhandles om .
Det er vigtigt , at vi kun fr en gte tydeliggrelse af Den Internationale Straffedomstols vedtgter at se , specielt som en forklaring p de formentlig ubegrundede ngstelser .
En skaldt aftale med USA skal til enhver tid holdes inden for denne statuts ikke s frygteligt stramme rammer .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Berg (PSE).">
Fru formand , balladen mellem Europa og USA over Den Internationale Straffedomstol udgr en trussel for de europiske medlemsstaters flles udenrigspolitik .
For nogle f uger siden havde vi kurs mod en katastrofe , da Italien og Storbritannien truede med at indg bilaterale aftaler med USA , hvilket ville betyde , at visse lande ( inklusive USA ) eller visse grupper af borgere ( inklusive amerikanske soldater ) for evigt ville vre fritaget for retsforflgning af Den Internationale Straffedomstol .
En underskrivelse af en sdan aftale vil vre skadelig for godkendelsen af Den Internationale Straffedomstol .
Jeg henviser her til den fornuftige juridiske vejledning , som Europa-Kommissionen har skaffet .
<P>
Heldigvis ventede Det Forenede Kongerige og Italien i sidste instans p en europisk hring , og her i Parlamentet kan vi nu give en udtalelse om sagen p forhnd .
<P>
Selve Den Internationale Straffedomstols eksistens er p spil , da destruktive bilaterale aftaler underminerer dens eksistensberettigelse .
Det er endnu en gang sprgsmlet , om Europa er i stand til at tale med n stemme .
Ikke blot som handelsmagt men ogs som brer af vrdier og normer i denne barske og usikre verden samt som beskytter af menneskerettigheder og den internationale retsorden som helhed betragtet .
Et delt Europa , hvor nogle medlemsstater nsker at udnytte artikel 98 til permanent at fritage USA eller amerikanske borgere fra retsforflgning - herunder ogs al-Qaeda-terrorister med amerikanske pas - vil skade idealet om et Europa , der bidrager til den globale fred , stabilitet og sikkerhed .
<P>
Iflge traktaten om Den Internationale Straffedomstol kan og skal alle nationer inklusive USA selv retsforflge deres egne menneskerettighedskrnkere i de frste ni mneder .
Kun i de tilflde , hvor det ikke lykkes , bliver Den Internationale Straffedomstol involveret .
Det afhnger derfor af den nationale indsats , om Den Internationale Straffedomstol skal intervenere .
Det br ogs vre en tilstrkkelig garanti for USA .
Europa br derfor forblive urokkelig og fortsat tale med n stemme .
Derfor vil jeg bede medlemsstaterne om at opgive destruktive bilaterale aftaler med USA og opfordre Rdet til at forblive forenet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Fru formand , Den Internationale Straffedomstol har til forml at dmme personer , som begr forbrydelser af alvorligste karakter og med international rkkevidde . Et prisvrdigt ml , s meget mere som det blev sat ved udgangen af det blodigste rhundrede i menneskehedens historie : folkedrab , der ramte armenierne i 1916 og jderne i 1940 ' erne , hundrede millioner dde under kommunismen , kristne i Sudan blev brutalt drbt af islamister , en million irakiske brn sulter p grund af den blokade , der har ramt landet ...
og vi kunne fortstte .
De fleste af ophavsmndene til disse forbrydelser har imidlertid haft held til at undslippe menneskers dom .
Kun de tyske nationalsocialister og de japanske ledere blev stillet for retten af sejrherrerne , hvoraf nogle rettelig burde have befundet sig p anklagebnken .
Til gengld har internationale socialister som Lenin , Trotskij , Stalin , Mao og Pol Pot vret beskyttet af total immunitet .
<P>
Ville Den Internationale Straffedomstol have forhindret disse forbrydelser eller i det mindste have sikret , at gerningsmndene blev straffet ?
Jeg tror det nppe .
De lande , der har indget aftalen om oprettelse af domstolen , har ikke samme retsopfattelse .
De strke vil fortsat kunne unddrage sig retsforflgelse , og selv her i Parlamentet er der talere , heriblandt hr . Poettering , som udtaler , at Rumnien begr uret ved at acceptere en bilateral aftale , mens der ikke rettes bebrejdelser mod USA , som har tilskyndet Rumnien til at indg aftalen .
<P>
I statutten for Den Internationale Straffedomstol hedder det , at denne kun har en subsidir funktion , sfremt landene giver afkald p at udve deres suverne ret , eller sfremt de ikke har mulighed herfor .
Var det tilfldet , er det vanskeligt at forst amerikanernes voldsomme modstand mod domstolen .
Man kunne mene , de demonstrerer en vis kynisme ved at ndre holdning i ellevte time .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Fru formand , i dag er Rumnien blevet nvnt op til flere gange .
Jeg er ogs af den opfattelse , at man ikke kun br kritisere de sm fattige , ludfattige , der afpresses , men i hj grad ogs de store rige , som selv gennemfrer afpresningen .
Dette viser , at EU har brug for en fredelig , suvern holdning over for USA , og den mangler .
P den ene side har vi en regeringschef i London , der opfrer sig , som om hans land var den 51. forbundsstat i USA .
P den anden side har vi en regeringschef i Berlin , der taler , som om han forveksler Baghdad med Washington , og han modtager den frste lyknskning efter valget fra Saddam Hussein .
Jeg mener , at begge dele er forkert .
Vi har brug for en fredelig , suvern , men kritisk og selvstndig holdning over for USA .
Dette er ikke mindst i USA ' s egen interesse .
<P>
Det er et passende svar p den 11. september at styrke international ret og dets instrumenter , alts netop ogs Straffedomstolen , som vi har kmpet for i mange r , og som er et uundvrligt instrument .
For faktisk udfrer straffedomstolene for det tidligere Jugoslavien , for Rwanda et fremragende arbejde . Men de bringes altid i miskredit af propagandaen som sejrsjustits .
Med urette !
Men for at have objektive mlstninger p lang sigt har vi netop brug for en styrkelse af den internationale strafferet , hvad angr forbrydelser mod menneskeheden samt folkedrab , og vi har brug for en International Straffedomstol , som er der p samme mde for alle .
Vi skal se n ting helt klart : Historien lrer os , at Folkeforbundet f.eks. mislykkedes , fordi denne storartede id udgik fra USA , men USA medvirkede ikke selv i Folkeforbundet .
Vi appellerer til vores amerikanske partnere og venner om sammen med Europa at styrke den internationale ret og Straffedomstolen , fordi vi ellers giver stater i den arabiske verden , men ogs Kina og Rusland - jeg nvner Tjetjenien og Tibet - et alibi til at ignorere international ret p deres omrde .
Derfor skal Europa tale selvbevidst , men fredeligt og fornuftigt og p partnerskabsbasis med USA .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez (PSE).">
Fru formand , det eneste , jeg kan sige , i lbet af nsten et minut , er , at jeg er en strk tilhnger af Den Internationale Straffedomstol , men jeg vil sige endnu en ting .
<P>
Den Internationale Straffedomstol vil blive en bremse for diktaturer og et skjold mod uretfrdigheder .
Som bekendt er straffrihed grobund for diktaturer og kriminelle .
<P>
Den Internationale Straffedomstol er et svar p kravet fra millioner af borgere fra hele verden , som betragter straffrihed for forbrydelser som en overtrdelse af deres mest grundlggende rettigheder .
Endelig er Den Internationale Straffedomstol et absolut ndvendigt instrument mod den straffrihed , der bliver fremmet af den straffrihed , som USA gr krav p .
Vi kan og vil ikke underkaste os USA ' s pression .
<P>
I morgen vil Europa-Parlamentet med sin beslutning vise , at vi har et flles ansvar over for Den Internationale Straffedomstol , og at vi ved , at nr det glder menneskerettigheder , kan man ikke vre neutral .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Fru formand , USA har en besynderlig opfattelse af international lov og ret .
I gr hrte vi , at man i Washington - hvilket er i strid med traktaten om ikke-spredning af bakteriologiske vben - ikke vil give tilladelse til inspektioner i de amerikanske virksomheder , og man glemmer sledes , at man netop er ved at starte en krig af samme grund .
Nu hrer vi , at amerikanerne heller ikke betragter Den Internationale Straffedomstol som andet end en irriterende , fiks id fra europernes side .
Det str i dag klart for enhver , at en hvilken som helst bilateral aftale , som giver USA en srstilling eller immunitet , ville vre i strid med tankegangen i Rom-traktaten .
Her henvender vi os til Rdet , for det er ndvendigt med en udtrykkelig og jeblikkelig indsats fra alle de europiske regeringers side , og frst og fremmest fra Berlusconi-regeringens side , fru formand . For et par dage siden fik Berlusconi-regeringen os nemlig til at frygte , at man ville give den amerikanske regering nogle uacceptable smutveje og sledes en gang for meget ignorere , at nr det glder en vrdi som fred og international lov og ret , er der ikke nogen , som er mere end andre , for alle er borgere med de samme rettigheder og de samme pligter .
<SPEAKER ID=156 NAME="Lund (PSE).">
Fru formand , oprettelsen af ICC er jo et kvantespring i kampen for menneskerettighederne .
Til gengld er USA ' s afvisning af Straffedomstolen endnu et forsg p at svkke hele FN ' s autoritet .
Det er efter min opfattelse tydeligt , at USA forsger at udnytte sin stormagtsposition alene til at varetage sine egne snvre interesser .
<P>
Og jeg vil i forhold til Straffedomstolen gerne advare Rdet og Kommissionen imod at lave et sminket kompromis , hvor man pakker en reel immunitet for amerikanske statsborgere for deres krigsforbrydelser ind i alle mulige snrklede , juridiske spidsfindigheder .
<P>
En straffedomstol uden amerikansk medvirken er naturligvis en svkket domstol .
Men en straffedomstol med en formel amerikansk deltagelse , hvor amerikanske krigsforbrydere alligevel reelt bliver immune , det vil vre en total underminering af domstolens autoritet .
Sdan hverken kan eller br et retssystem vre indrettet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto (PSE).">
Fru formand , oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol er et fremskridt for civilisationen .
Men hvis Den Internationale Straffedomstol skal kunne leve fuldt ud op til sit forml , og hvis international ret skal kunne hvdes med strre trovrdighed , m dens universelle gyldighed sikres .
EU og dens medlemsstater m derfor trde i karakter for at bremse USA ' s forsg p at udvande Den Internationale Straffedomstols legitimitet og via bilaterale aftaler at tildele sig selv en privilegeret immunitetsstatus .
<P>
At retten skal vre over magten og sledes have forrang for magtbalance og den strkeres ret i den internationale orden , er en geners id , der dog stadig er langt fra at vre fuldt virkeliggjort .
Men retfrdighedens forrang i den internationale orden bliver en from fiktion , hvis den eneste eksisterende supermagt afviser at underkaste sig de institutioners jurisdiktion , som skal srge for , at international ret gennemfres .
<P>
Denne afvisning udgr virkelig et alvorligt tilbageslag , fordi den sender et srdeles drligt signal til verdenssamfundet , et signal om princippernes uafhjlpelige svaghed og kynismens vedvarende styrke i internationale forhold .
Det store dilemma , som verdenssamfundet i dag str over for , er sledes valget mellem en orden , der hviler p retten , og en orden , der hviler p en forenklet modstning mellem det godes og det ondes styrker , i hvis kamp retten ses som en ubelejlig hindring .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Fru formand , Deres forklaring her var ikke s klar som hr . Pattens .
Jeg er dog bekymret for , at EU-udenrigsministrene trods alle bekendelser til Den Internationale Straffedomstol bliver svage og undergraver Rom-statuttens trovrdighed bag klausuler den 30. september .
Hvis det universelle ved Straffedomstolen forringes , udhules Rom-statutten .
Det m ikke vre sdan , at vi fr en andenklassesret i folkeretten .
<P>
Artikel 98 er ikke noget grundlag for bilaterale aftaler , fordi den kun var planlagt mellem kontraherende stater .
Det var en artikel , som amerikanerne selv foreslog .
Den glder ikke mellem stater , som overhovedet ikke vil anerkende Straffedomstolen .
Jeg hber dog meget , at EU siger nej den 30. november og ikke lader sig mrbanke .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Fru formand , frst vil jeg rette hr .
Posselt . Den frste , der ringede til den tyske kansler Schrder , efter han havde vundet valget , var den britiske premierminister .
Ligesom alle andre beklager jeg USA ' s holdning , men jeg har en rkke sprgsml til Rdet om Kommissionen .
<P>
For det frste er aftaler i henhold til artikel 98 , stk . 2 , ikke helt i overensstemmelse med bogstavet og nden i Rom-statutten ?
Hvis de flgelig er en del af statutten , kan de vel ikke siges at underminere den ?
For det andet sagde mange lande til USA , at det i stedet for direkte at afvise Den Internationale Straffedomstol skulle anvende artikel 98 , stk . 2 .
Er det s ikke svrt at kritisere dem for at have anbefalet det ? For det tredje fastslr det amerikanske udkast til en aftale s ikke klart og tydeligt , at parterne gav udtryk for , at de havde til hensigt at undersge og retsforflge krigsforbrydelser , og opnr den derfor ikke det ml , som vi nsker ?
Kan vi derfor ikke sttte os til denne holdning i stedet for at indtage yderligtgende holdninger i denne debat ?
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Theorin (PSE).">
Fru formand , det er helt afgrende , at EU fuldt ud sttter Den Internationale Straffedomstol .
<P>
For det frste kan artikel 98 i Rom-statutten om Den Internationale Straffedomstol ikke anvendes p den mde , som USA foreslr .
Den glder kun for NATO eller lignende organisationers aftaler om at beskytte soldaterne fra de bidragende stater , og den glder ikke generelt for USA ' s tropper eller statsborgere .
<P>
For det andet bryder ethvert land , der indgr en traktat med USA , ikke blot Rom-statutten , men ogs den internationale lov .
I sine traktater med Rumnien og andre lande foreslr USA ikke blot , at amerikanske statsborgere ikke skal kunne retsforflges , men ogs at agenter ikke skal stilles for retten , hvilket vil vre katastrofalt for den internationale lov .
<P>
For det tredje giver traktaterne den amerikanske regering lov til frit at beslutte , om der skal ivrksttes undersgelser eller retsforflgning , hvor det er hensigtsmssigt .
Det er ikke blot i strid med Rom-statutten , men ogs med den generelle pligt til at retsforflge internationale forbrydere .
<P>
For det fjerde er det ikke acceptabelt at underminere Den Internationale Straffedomstol ved at beskytte borgerne fra verdens eneste supermagt mod at blive stillet til ansvar for alvorlige krigsforbrydelser , hvilket ville give indtryk af , at det kun er sejrherrens lov , der glder .
<SPEAKER ID=161 NAME="Mller">
. Fru formand . Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets meget strke interesse i at sikre og bevare ICC .
Det er ogs Ministerrdets opfattelse , at ICC skal beskyttes , integriteten skal bevares , og at ICC skal komme i gang .
Og det er ogs det danske formandskabs indstilling .
Vores opfattelse er den , at vi den 30. september skal srge for , at EU-landene arbejder sammen , og at EU-landene ogs kan komme til samme resultat .
EU-landene skal ogs helst svare det samme til amerikanerne .
Man skal vre opmrksom p , at det er en bilateral opgave at give amerikanerne et svar .
Det er ikke Kommissionen , der besvarer amerikanernes henvendelse .
Der er tale om bilaterale henvendelser , og vi kan derfor kun fremstte en henstilling til , hvorledes vi anbefaler , at der svares .
Det er det eneste vi kan gre , men jeg gr ogs ud fra , at henstillingen s bliver fulgt .
<P>
Vi har haft - som hr .
Oostlander var inde p - en dialog med kandidatlandene , og vi fastholder dialogen med kandidatlandene om dette sprgsml . Jeg er fuldstndig enig med hr .
Torben Lund i , at vi ikke skal have et sminket og hult kompromis . Det var vist noget i den retning , hr .
Lund sagde . Fordi det er da rigtigt nok , at nr regnen kommer , s vil sminken falde af , og det vil kunne betyde , at det hele falder sammen .
Vi er af den opfattelse , at vi skal have en global domstol , som vil have en effektiv afskrkkende virkning med hensyn til de krigsforbrydelser , der er beskrevet i domstolens statutter .
<P>
I forhold til USA m man se i jnene , at USA ikke deltager i domstolen , men vi vil fortsat prve at f USA med i domstolen .
Vi har flere gange drftet det med USA , men USA er alts ikke med .
Det er en kendsgerning her i livet , og man kan s vlge at blse p det eller prve at f en ordning , som betyder , at amerikanerne er med i en international retsorden .
Og der kan man udnytte de bilaterale henvendelser til at lave en aftale efter de retningslinjer , som jeg nvnte , og som overhovedet ikke er forskellige fra dem , som hr. kommissr Patten nvnte .
Der er ikke nogen forskel mellem Kommissionen og Rdet overhovedet i det sprgsml .
Hvis man kan lave nogle formuleringer , som betyder , at amerikanerne indgr i det internationale retssystem uden at vre medlem i ICC , s er det dog at foretrkke , fremfor at amerikanerne str udenfor og uden noget retssystem .
Og det er det , bestrbelserne gr ud p .
<P>
Jeg vil gerne orientere om , at amerikanerne heller ikke nsker straffrihed .
Det str ingen steder i hr . Powells henvendelse , at de nsker straffrihed .
Det har aldrig vret et amerikansk nske .
De nsker selv at straffe , men de nsker ikke , at disse forbrydelser skal vre straffri .
Det , der er tale om , er , at de nsker selv at straffe .
Og man m s indse , at det vigtigste er , at disse personer bliver straffet , hvis ikke vi ikke kan f dem straffet i Haag .
<P>
Det fremgr af det brev , som Powell har skrevet til de enkelte lande , og ogs af Powells bemrkninger til EU p vores ministermde med ham .
I denne forbindelse skal man jo huske p subsidiaritetsprincippet , som glder alle , der er medlemmer af ICC .
Der er et subsidiaritetsprincip .
Det er jo kun meningen , at domstolen skal dmme , hvis et land ikke selv gr det .
Det er jo princippet .
Og det vil sige , at det kunne vre noget vrd , hvis amerikanerne gav en garanti om at opfre sig som os andre , nemlig at dmme selv .
Jeg regner da ogs med , at Danmark selv dmmer . Og det vil sige , at jeg ikke regner med , at nogen dansker ender i Haag .
Jeg regner med , at vi selv dmmer , hvis vi har krigsforbrydere .
Det m da vre landets egen opgave at sige , at en given sag er s alvorlig , at den skal vi nok selv tage os af .
Domstolen skal kun inddrages , hvis det pgldende land ikke kan eller ikke vil .
<P>
P den baggrund nrer jeg alts et rimeligt begrundet hb om , at vi kan finde frem til en lsning , som betyder , at ICC er uanfgtet , at dens integritet er bevaret , og at endnu flere lande forpligter sig til at dmme krigsforbrydelser , end tilfldet er i dag .
Det er jo det centrale punkt .
Der kommer ikke et kompromis , som betyder , at domstolen er svkket , og at der er straffrihed for disse forbrydelser .
Det kommer der ikke .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg fik ikke et entydigt svar fra Rdet .
Er artikel 98-aftaler ikke fuldstndig i overensstemmelse med Rom-traktaten ?
<SPEAKER ID=163 NAME="Mller">
. Svaret er ja .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget to beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler til Rdet og Kommissionen :
<P>
B5-0258 / 2002 og B5-0259 / 2002 af Barn Crespo for PSE-Gruppen til Rdet og Kommissionen om situationen i Mercosur ;
<P>
B5-0446 / 2002 og B5-0447 / 2002 af Frassoni , Lipietz , Nogueira Romn og Mayol i Raynal for Verts / ALE-Gruppen til Rdet og Kommissionen om situationen i Mercosur ;
<P>
B5-0449 / 2002 og B5-0450 / 2002 af Marset Campos , Di Lello Finuoli , Vinci og Modrow for GUE / NGL-Gruppen til Rdet og Kommissionen om situationen i Mercosur ;
<P>
B5-0451 / 2002 og B5-0452 / 2002 af Salafranca Snchez-Neyra , Oostlander og Morillon for PPE-DE-Gruppen til Rdet og Kommissionen om krisen i Mercosur-landene ;
<P>
B5-0453 / 2002 af Gasliba i Bhm og Sanders-ten Holte for ELDR-Gruppen til Kommissionen om Mercosur ;
<P>
B5-0454 / 2002 og B5-0455 / 2002 af Queir for UEN-Gruppen til Rdet og Kommissionen om Mercosur .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest takke Parlamentets vrige grupper , der har stttet vores initiativ af 8. august om en mundtlig foresprgsel efter en rundrejse i Latinamerika for at konstatere krisens virkninger og de latinamerikanske landes forventninger til EU .
For det andet glder jeg mig over kompromisbeslutningen , hvor Europa-Parlamentet vil vise - jeg hber , at det gr det i morgen - sin enstemmige sttte til en klar og beslutsom linje fra Kommissionen og Rdet .
<P>
Der er tre aspekter i den foresprgsel , vi rejser .
Det frste er , at vi efter de meget positive erfaringer med associeringsaftalen med Mexico , og den , vi netop har undertegnet med Chile , mener , at forhandlingerne skal fremskyndes - kommissr Patten besgte Rio de Janeiro i juli sammen med kommissr Lamy - af tre grundlggende rsager .
For det frste fordi vi skal konsolidere Mercosurs politiske og konomiske integration .
For det andet fordi det er et stabilitetsinstrument - det hber vi , det vil blive - som vil indgyde investorerne tillid , som vil blive en konomisk vkstfaktor , og som vil medvirke til en demokratisk konsolidering i disse lande .
For det tredje er det sidst , men ikke mindst fordi vi er den strste investor og den strste handelspartner i regionen , strre end USA .
Og det er hensigtsmssigt , at vi taler om handel , om konomi og om emner som Den Internationale Straffedomstol , WTO , Kyoto m.v. for at konsolidere disse alliancer .
<P>
Det andet aspekt er , at vi kan komme videre med nogle af de midlertidige forslag , vi stiller for jeblikket , idet vi skal tage hensyn til behovet for bistand for at komme ud af krisen - jeg tnker isr p visse landbrugs- og fiskeriaspekter , der kan blive konsolideret efterflgende .
<P>
Det tredje aspekt er , at vi str over for et vigtigt problem i forbindelse med EU ' s reprsentation i de internationale organer , hvilket - det indrmmer jeg - er vanskeligt at lse .
Vi skal behandle det i konventet , og vi skal konsolidere vores holdninger , men De m erkende , at i tilfldet med Kommissionens mission til Rio de Janeiro befandt kommissr Patten sig ikke i den samme situation som kommissr Lamy .
Kommissr Lamy har en handelsmssig magt , som han viste under vores forhandlinger i WTO .
Hvad angr Den Internationale Valutafond , synes vi , at selv om vi tilsammen rder over 30 % af stemmerne p grund af de srlige forhandlingsrettigheder , vejer USA - med 17 % - tungere end os .
Vi skal finde en lsning p dette , som gr det muligt for os inden for rammerne af traktaternes artikel 99 at f en flles reprsentation , som afspejler vores ansvar og strrelse .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det flles beslutningsforslag om Mercosur , som vi sttter , afspejler efter min opfattelse p afbalanceret vis EU ' s bekymring , nr det glder den alvorlige krise , der ryster Mercosur-landene , og som kan brede sig til Det Andinske Fllesskab .
<P>
Beslutningsforslaget giver klart udtryk for den solidaritet , europerne fler med befolkningen , som vi er knyttet til med historiens bnd og med venskabs- og familierelaterede bnd .
Solidariteten giver sig desvrre ikke udslag i en samordning af medlemsstaternes holdninger i de internationale finansielle organer , som trods alt i vid udstrkning brer ansvaret for krisen i Argentina , sdan som en af IMF ' s tidligere chefkonomer , professor Stieglitz , klart har pvist .
I beslutningsforslaget opfordres med rette til en samordning af vores politikker for at sttte Mercosur-landene konomisk og indfje de nye overordnede retningslinjer i den aftale mellem EU og Mercosur , der i jeblikket forhandles om .
Dette glder ogs anliggender som udlandsgld , etiske regler for virksomhederne og de europiske banker .
<P>
Der er sledes mange gode elementer i beslutningsforslaget , og dog besvarer det ikke det sprgsml , man givetvis vil stille i de sydamerikanske lande , nemlig om Europa reelt nsker at redde Sydamerika .
For at imdekomme vores venner i Mercosur , m vi vre lydhre over for deres krav og vre parate til at " stte prikken over i ' et " .
Det er baggrunden for de tre ndringsforslag , vi har stillet til vores eget beslutningsforslag . For det frste drejer det sig om en klar afvisning af finansielle vilkr , som yderligere forvrrer befolkningens armod i Mercosur-landene , herunder lnnedgang eller indskrnkning af de offentlige tjenester .
For det andet drejer det sig om , at EU giver afkald p de subsidier , som indebrer eksport af landbrugsprodukter til dumpingpriser , og som i vid udstrkning er rsag til Mercosur-landenes vanskeligheder . Endelig foresls der nedsat et bilateralt borgerudvalg , som i forhandlingerne inddrager enheder , der er reprsentative for vores samfund .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Fru formand , vores gruppe sttter den flles beslutning , som for det frste som anfrt af tidligere talere ppeger Den Internationale Valutafonds srlige ansvar for det argentinske folks lidelser og nogle af flgerne af denne situation .
Det er derfor ndvendigt , at EU og medlemsstaterne optrder samlet , s Den Internationale Valutafond kommer med en lsning p al denne lidelse og disse store behov .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege , at denne lsning indebrer , at der skabes stabil beskftigelse .
Det er ndvendigt at genoprette konomien , og vi skal srge for , at folk fr tilliden tilbage .
Det er vigtigt for EU , at Latinamerika har tillid til os , og vi skal derfor opprioritere dette sprgsml .
<P>
Endelig synes vi , at associeringsaftalen skal indeholde en del af det nuvrende forslag , s det bliver effektivt og hurtigst muligt trder i kraft i Mercosur .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Fru formand , Mercosur-landene gennemlever en politisk , konomisk og social krise uden fortilflde .
Det er ikke en konstatering , vi kommer med , men en konstatering , der blev fremfrt at Mercosurs statschefer p deres mde i Asuncin i september .
<P>
Sandheden er , at omstndighederne ikke er til meget hjlp : prsidentvalg i Brasilien i de kommende uger , en bemrkelsesvrdig devaluering af realen i de seneste dage , et fald p den brasilianske brs , forurening i Uruguay , prsidentvalg til marts og permanent krise i Argentina , ligeledes prsidentvalg til april nste r i Paraguay - hvis de bliver afholdt , eftersom der blev erklret undtagelsestilstand , da delegationen besgte landet i juli mned .
<P>
Hvis vi ser os omkring p kontinentet , er udsigterne heller ikke srlig lovende : ustabilitet i Venezuela , en srdeles flsom situation i Colombia , et bemrkelsesvrdigt fald i Perus prsident Toledos opbakning i befolkningen - Toledo besger Parlamentet til december - og en generelt drlig situation i regionen .
Det vil sige , at de fremskridt , der er opnet inden for sameksistens og demokratisering , er i fare , hvis der ikke sker fremskridt i bekmpelsen af fattigdommen .
Hvad siger Mercosur-landene om dette ?
De siger mere Mercosur , mere integration og mere og bedre demokrati .
<P>
Vi skal komme med et beslutsomt svar p disse problemer , og jeg synes , at det , hr . Barn sagde , er srdeles fornuftigt , nemlig at vi , som Europa-Parlamentet har anmodet om ved mange lejligheder , skal give associeringsaftalen et skub .
Vi beder Kommissionen om , at den , nr valget er overstet , fremmer de kapitler , der endnu ikke er afsluttet .
De signaler , han har givet Kommissionen om at bevilge 200 millioner euro og en forhjelse af Hilton-kvoten er meget positive , og jeg tror , at vi skal blive ved med at sende disse positive signaler .
<P>
Parlamentet har anmodet om - og det er et initiativ , der ikke vil koste en euro ekstra - at der bliver skabt en regional solidaritetsfond med de budgettildelinger , der allerede findes .
Jeg beder Kommissionen om at overveje dette initiativ , og jeg synes , at det er srlig vigtigt , at EU ' s medlemsstater sttter en hurtig lsning og aftale med Argentina i Den Internationale Valutafond .
S vidt jeg husker , er der i dag kun to medlemsstater , der effektivt sttter denne aftale mellem Argentina og Den Internationale Valutafond .
<P>
Fru formand , vi skal vise solidaritet med Argentina , fordi jeg synes , at landet fortjener det , og fordi denne solidaritet tydeligvis vil blive til vores egen fordel .
<P>
Jeg slutter , fru formand , med at minde om en kendt argentinsk ministers udsagn om , at det ikke hjlper noget at rejse p frste klasse , hvis der er en passager p turistklasse , som rejser med en bombe i hndbagagen .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil gerne komme ind p nogle punkter , der allerede er blevet rejst .
Jeg understreger for det frste Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes sttte til at fremskynde forhandlingerne og n til en ny aftale , som under alle omstndigheder flger den planlagte tidsplan , og om muligt at fremskynde den for at komme med et positivt budskab om EU ' s velvilje i denne integrationsproces .
Der har vret positive signaler , inklusive Kommissionens bistand p 200 millioner euro , som vi synes skal suppleres , som det fremgr af forslaget til flles beslutningsforslag .
Det br ligeledes gres nemmere at bruge de handelsmssige prferenceordningsmekanismer for at fremme samhandlen og den konomiske genrejsning af regionen .
<P>
Vi synes , at denne proces om strre integration og strre samarbejde fra EU ' s side , i overensstemmelse med de internationale finansielle organer , skal sikre og konsolidere solide , trovrdige og stringente konomiske programmer for at genskabe tilliden til den konomiske genoprejsning og til investeringsstrmmen , som Mercosurs konomier , og isr Argentinas , behver for at komme ud af den srdeles alvorlige konomiske , sociale og politiske situation , de lider under i dag .
<P>
Vi synes ogs , at den argentinske krise , hvad angr de forskellige henvisninger , der har vret til de internationale finansielle institutioner og til Den Internationale Valutafond i srdeleshed , endnu en gang viser , at der er behov for , at EU optrder mere direkte , med egen stemme , for at behandle denne slags sprgsml i disse organer .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Fru formand , den krise , der har ramt visse lande i Latinamerika , og mere specifikt Mercosur , er synlig for enhver .
Disse vanskeligheder fortjener derfor vores opmrksomhed , ikke blot Parlamentets opmrksomhed , men ogs Rdets og Kommissionens opmrksomhed .
Disse lande str over for politiske , konomiske og sociale udfordringer , der krver et permanent internationalt samarbejde baseret p solidaritetsflelse og gensidig respekt .
De fleste af os er enige i dette ml , selv om det , som naturligt er , fles srlig strkt af de medlemsstater , der som min egen , Portugal , stadig har srlige kulturelle , historiske og sproglige bnd til disse lande .
Vi ser relationerne mellem EU og Mercosur-landene som strategiske relationer , der kan sammenlignes med dem , som vi udvikler til andre dele af kloden , og som vi almindeligvis prioriterer hjt .
Vi siger det ikke kun i lyset af de nvnte principper om solidaritet eller forsvar , i denne region , af retsstaten og den konomiske model , der baserer sig p det frie initiativ og anstndige forhold for arbejdstagerne , men ogs fordi et fornyet , konkret partnerskab EU-Mercosur kan betyde en mere afbalanceret politisk og konomisk tilstedevrelse for EU og dens medlemsstater i den del af det amerikanske kontinent .
<P>
P denne baggrund beder vi Rdet - i klvandet p det nylige topmde i Madrid - om at opprioritere samarbejdet med Mercosur-landene og lade dette samarbejde finde udtryk i konkrete foranstaltninger , der bliver mere end blot retoriske tilkendegivelser om solidaritet med deres folk .
Der behves strke politiske signaler , der kan bekrfte EU ' s tillid til regionen og befste det politiske samarbejde p princippet om samarbejde til fordel for begge parter .
<P>
Jeg vil her gerne fje en anden overvejelse til , nemlig , at man ikke kan imdeg den amerikanske unilateralisme - der jo isr kommer til syne i udenrigs- og forsvarspolitikken - blot med den kritik , som man hrer i visse intellektuelle kredse i Europa .
Denne kritik , der ydermere ikke ledsages af forslag om politiske og finansielle foranstaltninger til at overvinde rsagerne til en vis europisk underlegenhed , kunne meget vel finde et hjere udtryk i styrkede strategiske aktioner af denne type , som ville bidrage bedre til ligevgten i forholdet mellem de to kontinenter i en atmosfre af samarbejde og enighed om vrdier , der er flles for begge .
<P>
Til slut , hr. formand , br de problemer , som regionen for tiden lider under , ikke pvirke udviklingen af de forhandlinger , der i jeblikket pgr mellem EU og Mercosur .
Tvrtimod br krisen - som vi ved er kompleks og vanskelig - stimulere til , at man hurtigst muligt nr frem til en tilfredsstillende aftale for begge parter .
Vi er sledes ikke i tvivl om , at alle vil vinde ved at udnytte de muligheder , som styrkede forbindelser normalt indebrer , s der kan ske en hurtig genrejsning af Mercosur-landenes konomi og en vkst i deres forbindelser med EU .
<SPEAKER ID=173 NAME="Mller">
. Fru formand , angende de prferenceordninger , som er blevet nvnt mange gange under debatten , kan jeg sige , at alle Mercosur-deltagerstater kan drage fordel af EU ' s generelle prferenceordning .
De kan specielt gennem GSP ' s generelle ordninger f mulighed for at ge deres egne eksportindtgter , fremme deres egen industrialisering og tilskynde til en diversificering af deres konomier som et stabilitetsinstrument , sdan som hr . Barn Crespo var inde p .
<P>
Alle her m vre opmrksomme p , at medlemmerne af de internationale finansielle organer , navnlig Bretton Woods-institutionerne , Den Internationale Valutafond og Verdensbanken hver for sig er suverne stater .
De er ikke underlagt diktat eller flles beslutningstagning i Det Europiske Rd .
Derfor er det op til disse stater selv og ikke til Rdet at beslutte , hvordan de skal optrde i disse internationale finansielle organer .
<P>
Ikke desto mindre er det klart , at samordning mellem EU-medlemsstaterne i henhold til EU-traktatens artikel 19 kan vre til gavn for deres arbejde i disse institutioner .
I overensstem-melse hermed sker der rent faktisk en vis uformel samordning p mellemstatsligt plan inden for rammerne af ovennvnte institutioner .
<P>
Med hensyn til medlemsstaternes indsats for at afhjlpe situationen i Mercosur-landene deltager de fuldt ud og aktivt i IMF ' s arbejde for at sikre stabilitet og et bredygtigt konomisk opsving i regionen .
Det ville ogs vre dumt andet .
De foranstaltninger , der er truffet for at sttte Paraguay , Uruguay og senest Brasilien , har fet opbakning fra EU-medlemsstaterne , og der arbejdes p at sikre et strkt , bredygtigt og trovrdigt IMF-program for Argentina , som skitseret i Rdets konklusioner af 21. januar 2002 .
<P>
I foresprgslen fra hr . Barn Crespo for PSE-Gruppen anfres det , at forhandlingerne om associerings- og frihandelsaftalen med Mercosur forventes afsluttet i 2003 .
Parterne har ikke sat nogen frist for afslutningen af forhandlingerne , som derfor afhnger af , hvordan disse udvikler sig .
Forhandlingsdeltagerne p ministerplan har i juli i r vedtaget et ambitist arbejdsprogram for de kommende 12 mneder .
EU har forpligtet sig til at n frem til en omfattende aftale med Mercosur og gre yderligere fremskridt i forhandlingerne .
<P>
Lad mig derfor konkludere , at Rdet er fuldt opmrksom p den alvorlige krise i Mercosur-landene - isr Argentina .
Og det er fuldstndig rigtig , at det skal tages alvorligt .
Vi er derfor interesseret i at styrke forbindelserne mellem EU og Mercosur og fremme handlen , og vi havde ogs mde med dem under generalforsamlingen i New York i sidste uge .
Frst og fremmest m alle her vre opmrksomme p , at vi skal g hjem og sige til vore egne regeringer , at de selv skal arbejde i IMF for institutionerne , og de skal sige til Mercosur-landene , at de selv frst og fremmest m gennemfre de konomiske omlgninger .
<SPEAKER ID=174 NAME="Patten">
. ( EN ) Fru formand , Kommissionen deler fuldt ud det rede medlems opfattelse af , at Mercosur-landenes konomiske problemer er blevet vrre i sommerens lb .
EU og Kommissionen er bekymrede over den konomiske uro , som berrer hele Mercosur-omrdet .
Den blev udlst af den konomiske krise og bankkrisen i Argentina , som smittede af p andre Mercosur-lande ssom Uruguay og Brasilien .
Som flge heraf peger de sociale og konomiske indikatorer , som det rede medlem gjorde opmrksom p , tydeligt i den forkerte retning . Fattigdommen stiger , og BNP er faldet i alle Mercosur-lande .
<P>
Krisen krver dybtgende konomiske og politiske strukturreformer .
Kommissionen mener , at en lsning p den finansielle og konomiske uro er en mere dybtgende og hurtigere regional integration .
EU og Kommissionen sttter fuldt ud integrationsprocessen i Mercosur-landene , srlig p dette for regionen s afgrende tidspunkt .
<P>
Det europiske budskab om sttte til yderligere integration som en lsning p den nuvrende krise bekrftes af EU ' s ihrdige bestrbelser p at fremskynde forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EU og Mercosur .
Aftalen vil skabe bedre adgang til markedet for Mercosur-landenes eksport til EU , og den vil styrke Mercosur som et flles marked .
Endvidere vil det set ud fra et politisk og samarbejdsmssigt synspunkt vre et klart signal om en styrkelse af forbindelserne mellem EU og Mercosur .
<P>
Som bekendt er forhandlingerne mellem EU og Mercosur meget ambitise og omfatter tre sjler , nemlig politisk dialog , samarbejde og en omfattende handelsdagsorden .
Indtil i dag har vi faktisk frdiggjort de politiske kapitler og samarbejdskapitlerne .
P det nylige ministermde i Rio den 23. juli 2002 , som jeg deltog i , hvilket det rede medlem bemrkede , blev der udarbejdet et omfattende arbejdsprogram for handelsforhandlingerne .
Programmet omfatter et ministermde i anden halvdel af 2003 , som skal vre startskuddet til det , der forhbentlig bliver sidste fase af forhandlingerne .
<P>
Ud over de interregionale forhandlinger har Kommissionen overvejet andre former for bistand for at afhjlpe Mercosur-krisen .
For det frste har EU p handelsomrdet truffet en vigtig beslutning om at ge Hilton-oksekdskvoten for to Mercosur-lande , nemlig med yderligere 10.000 t til Argentina og i frste omgang med 1.000 t til Paraguay .
Det er ogs vrd at erindre , at Mercosur-landene , som rdsformanden har gjort opmrksom p , i lngere tid har nydt godt af EU ' s generelle prferenceordning .
Den seneste revision af ordningen trdte i kraft den 1. januar 2002 og skulle udlbe den 31. december 2004 .
P nuvrende tidspunkt er det ikke muligt midlertidigt at regulere den generelle prferenceordning udelukkende for Mercosur-landene , som det er blevet foreslet .
Vi bestrber os imidlertid p at hjlpe Mercosur-landene , sledes at de stadig kan nyde godt af den nuvrende ordning .
<P>
Medlemsstaternes holdninger til krisen i Sydamerika er ogs blevet koordineret ved hjlp af flles holdninger fra Rdet og offentlige erklringer om Argentina .
Jeg m sige , at dette ikke svarer til koordineringen af holdningerne i Den Internationale Valutafond .
Mercosur-krisen viser , at det ville vre nskeligt , hvis EU talte med n stemme og havde mere indflydelse p internationale konomiske forhold .
<P>
Som Parlamentet ved , kan Kommissionen ikke blande sig i definitionen af de kriterier , som er fastsat af en international organisation som IMF - hvor som sagt EU-medlemsstater er reprsenteret - for bevilling af ln til visse lande i krise .
Godkendelsen af bistand fra IMF er baseret p dets egne kriterier og er forbundet med bredygtige konomiske programmer , som regeringerne i de lande , der er berrt af finansielle eller konomiske problemer , har foreslet .
Efter vores mening er det naturligt , at de betingelser , der er plagt af internationale organisationer som IMF for bevilling af ln til strukturel tilpasning i lande i krise , er forskellige fra de betingelser , der stilles af internationale samarbejdsorganisationer som FN ' s Udviklingsprogram .
Sdanne organisationer har andre ml , hvilket forklarer , hvorfor FN ' s Udviklingsprogram lgger mere vgt p samfundselementet i samarbejde .
<P>
Men ud over diskussioner om fortrinene ved internationale organisationers kriterier br vi ikke glemme , at krisen gr en grundlggende konomisk reform i hele regionen ndvendig .
<P>
Endelig vedtog Kommissionen i august en omfattende samarbejdspakke til gavn for Mercosur-landene , som omfatter 200 millioner euro for 2002-2006 .
Programmerne i pakken dkker regional integration , konomisk reform , social udvikling og bekmpelse af fattigdom , modernisering af staten og miljbeskyttelse .
<P>
Der er bevilget yderligere 48 millioner euro for 2002-2006 til samarbejde med Mercosur-landene generelt , og de omfatter tre prioriterede omrder , som er sttte til gennemfrelse af et indre marked i Mercosur-landene , sttte til institutionalisering og sttte til det civile samfund i Mercosur-landene .
<P>
I alt er der en pakke p 250 millioner euro , der stilles til rdighed i perioden 2002-2006 , og det er planen , at 30 millioner euro heraf bevilges for 2002 .
Forhbentlig er det endnu et tegn p vores langfristede forpligtelse over for Mercosur .
<P>
Lad mig komme med endnu en kort bemrkning .
Vi har netop holdt mder i Kbenhavn med ASEM-landene og individuelle mder med Sydkorea , Kina og Indonesien .
I de seneste r - i det mindste indtil den nylige krise og til en forandring - har de europiske investeringer i Sydamerika vret strre end investeringerne i Asien .
Det er interessant at sammenligne de to regioner og f.eks. sammenligne opsparingskvoten i Asien med opsparingskvoten i Sydamerika .
Da den nationale opsparing er s meget lavere i Sydamerika , har det vret meget mere afhngigt af udenlandsk direkte investering for at fremme konomisk vkst .
Problemet p det nuvrende liberaliserede globale marked er , at lige s hurtigt pengene strmmer ind , lige s hurtigt kan de strmme ud igen .
Den eneste lsning p fattigdommen i Sydamerika er bredygtig konomisk udvikling .
Man kan kun opn bredygtig konomisk udvikling , hvis der sker bredygtig investering .
Der er sledes et meget strkt argument for at prve at ge den nationale opsparing i Sydamerika og at se p pengestrmmen , ligesom man gjorde i Chile for nogle r siden , og prve at srge for , at den bliver en stabiliserende i stedet for en destabiliserende faktor .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn (PPE-DE).">
Fru formand , jeg har lyttet meget opmrksomt til hr . Patten .
Mine damer og herrer , til trods for anstrengelserne i det sidste rti , vkker situationen for Mercosur og Latinamerika i almindelighed atter bekymring .
De regionale associeringer er kommet i modvind , og Mercosur har alvorlige problemer , som forhindrer det i at g p vingerne .
Vi ved ikke , om den argentinske krise har net bunden , Uruguay og Paraguay har alvorlige vanskeligheder , og Brasilien er til trods for den betydelig bistand fra Den Internationale Valutafond som minimum rsag til en vis usikkerhed .
<P>
EU og den enkelte medlemsstat skal og kan gre meget mere .
Det er bekymrende med den afinstitutionalisering , der ses i regionen , partiernes og politikernes tab af anseelse , en kraftig genopsten af visse populistiske bevgelser og enevldige ledelsesformer , som har forrsaget s mange problemer i Latinamerika .
<P>
Vi kan ikke fortstte med at vre passive tilskuere til den dramatiske situation i Argentina .
Hr . Patten , hvis vi ser p EU ' s budget , s bekrfter de budgetposter , der er afsat til udvikling af den latinamerikanske region som helhed , ikke altid det , De netop har sagt til os .
Det er sandt , at Mercosur har lidt et tilbageslag som nvnt af hr .
Patten . Det er ogs sandt , at det i Argentinas tilflde er landets egne ledere , som br trffe foranstaltninger , som hindrer en forvrring af den allerede i sig selv tilstrkkelig alvorlige situation .
Det indebrer konomiske , skattemssige og finansielle foranstaltninger og ofre , der vil betyde endnu strre kraftanstrengelser for det argentinske folk .
<P>
Men EU og dets medlemsstater br trffe nogle drastiske foranstaltninger for at reaktivere konomien i disse lande , som br dkkes af fllesskabsbudgettet , og det sker ikke i dag , og i srdeleshed fremme deres eksport og have det ndvendige mod og beslutningskraft , s vores reprsentanter i de internationale finansielle organer kan trffe disse foranstaltninger jeblikkeligt , s der ikke opstr nye forsinkelser .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Fru formand , hvis jeg forstr det rigtigt , er Parlamentet og Kommissionen enige p vsentlige punkter : Handelshindringer skal fjernes , integrationen skal fremmes , Europa skal tale med n stemme i IMF osv .
Jeg vil ikke gentage det .
Jeg vil blot komme med to korte bemrkninger og slutte mig til hr . Pattens seneste redegrelser .
<P>
For det frste har jeg beskftiget mig med Latinamerika i mange r og har bemrket - til min store skrk , m jeg egentlig sige - at Latinamerikas betydning i verden aftager mere og mere for hvert r , mens Asiens betydning vokser .
Det m der vre nogle grunde til , som ligger meget dybere end blot den ene eller den anden foranstaltning .
Det br man tale bent om .
<P>
Den anden bemrkning , som jeg vil komme med , vedrrer en rundsprge , som for kort tid siden blev gennemfrt i Latinamerika .
En del af befolkningen - ca . 20.000 mennesker - blev spurgt , om de tror , at autoritre regeringer kan lse problemerne bedre end demokratier .
I 1996 var det kun et mindretal i en sdan rundsprge , der foretrak et autoritrt regime , de fleste var for demokrati .
I dag er det sdan , at over 50 % af befolkningen siger : Ja , vi har brug for autoritre regeringer for at lse vores problemer .
Det vil sige , at den krise , som vi str over for i dag i Latinamerika , isr ogs i Mercosur , ogs er en fare for demokratiet .
<P>
Det minder mig om 1980 ' erne og begyndelsen af 1990 ' erne , da hovedemnet var demokrati , nr vi talte om Latinamerika .
Dengang forstod vi flgende : Der skal fres en konomisk politik og socialpolitik , sledes at folk igen fr tillid til demokratiet .
Derfor , tror jeg , er det ikke overfldigt , hvis vi tager os af Latinamerika , ellers vil vi blot trffe flere afgrelser om diktaturer her .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Fru formand , det er mig en glde at vre stedfortrder for hr . Andria - som er fravrende af personlige grunde - nr det glder et efter min mening vigtigt sprgsml , for efter min deltagelse i verdenstopmdet i Johannesburg kunne jeg konstatere , at der er en strk social ulighed blandt Mercosur-landene .
De fortsatte konomiske og sociale kriser , som rammer disse lande , hindrer vksten i Sydamerikas konomi og gennemfrelsen af et program for bredygtig udvikling , hvilket skyldes de hyppige konjunkturproblemer , der opstr som flge af den strukturelle ustabilitet .
<P>
Jeg mener derfor , at EU ' s opmrksomhed br rettes mod Sydamerika og Mercosur-landene , og her m vi selvflgelig ikke glemme miljbeskyttelsespolitikken , som er et uundvrligt redskab til bevarelsen af de grnne omrder , der hrer med til verdensarven .
Til dette forml br der oprettes et srligt handelsprogram for de lande , som er i en vanskelig situation , og der br indgs aftaler med de internationale organisationer , som kan lgge en dmper p den krise , der truer hele kontinentets stabilitet .
<P>
Efter min opfattelse er det ndvendigt at tage handelsaftalerne med disse lande samt forbindelserne mellem EU og Mercosur op til revision .
Det ville vre nskeligt at fjerne handelshindringerne og -begrnsningerne mellem EU og Sydamerika for at stte gang i verdenskonomien , som er truet af disse kriser .
Vi m ikke glemme , at EU er Mercosur-landenes strste handelspartner . En stabil konomi og en bning for handlen ville fremme disse landes genopsving og lette lsningen p deres sociopolitiske problemer .
<P>
Det er ndvendigt at tage udlandsglden op til genforhandling og at fastlgge en ligelig ordning mellem de forskellige Mercosur-lande for at sikre de grundlggende menneskerettigheder og undg de sociokulturelle problemer , som kontinentet er plaget af i jeblikket .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Fru formand , hr . Pattens indlg var meget fornuftigt og viste hans evner og viden .
Hr . Patten har et srdeles godt kendskab til Mellemsten - han har haft ttte forbindelser til regionen - og de fleste af os , der taler i dag , har nok strre kendskab til Sydamerika .
<P>
Han har fremlagt situationen i meget klare og konomiske vendinger , og det forholder sig sledes , at mens landene i Mellemsten i de seneste r er get fra elendighed - ved at tilpasse sig den nye situation - til en hjere levestandard , er de latinamerikanske landes levestandard faldet , og i lbet af 50 eller 60 r er et land som Argentina get fra at ligge over det europiske gennemsnit til at ligge under .
<P>
Hr . Patten har ret , men problemet er , at i dag - det fortller de latinamerikanske lande os - tvinger det internationale system landene i Latinamerika til at snke deres levestandard , til at proletarisere sig og til at gennemfre en virkelig revolution , det vil sige , at " asiatisere " sig .
<P>
Problemet er kulturelt og alvorligt .
Vi hber naturligvis , at EU ikke kun tager de kolde konomiske faktorer i betragtning , men ogs de kulturelle og politiske , som er ndvendige for bevarelsen af demokratiet i regionen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Fru formand , jeg sttter solidaritetsfonden .
Jeg mener ikke , at det er forbudt at kritisere IMF eller lignende institutioner , og at disse er ukrnkelige .
Jeg synes ogs , at det , som kommissr Patten sagde , er godt , nemlig at visse indfrselskvoter i landbrugssektoren er blevet og bliver forhjet .
Men jeg tror , at selv om vi fordobler eller tredobler alle disse foranstaltninger , vil vi ikke lse problemerne grundlggende .
Mercosur har alt det , det behver .
Det har olie , gas , alle vigtige rstoffer , landbrugsprodukter , som det ikke blot kunne ernre hele Latinamerika , men ogs hele Europa med .
Det har dygtige borgere , det har en alsidig industri .
<P>
Jeg vil gerne knytte en bemrkning til det , hr . Linkohr sagde : rsagerne til denne krise ligger dybere , og det er ikke kun ndvendigt med konomiske reformer , men ogs med politiske reformer .
Netop de vigtigste Mercosur-stater har fundamentale politiske problemer .
De har ineffektive , til dels korrupte , politiske systemer .
Den , der har vret i et rigt blomstrende land som Argentina og dr set demonstrationer med fortvivlede mennesker fra alle politiske retninger foran Casa Rosada i Buenos Aires , som krver , at alle politikere fra alle partier trder tilbage , fordi de overhovedet ikke accepterer nogen af dem lngere , ser helt tydeligt , at der ikke kun er tale om en midlertidig krise her , men om en grundlggende krise i demokratiet og det politiske system .
Derfor skal vi naturligvis tage enkelte skridt , men uden en grundlggende reform af det politiske system i Argentina , men ogs delvis i Brasilien , vil dette kontinent ikke komme ud af sin krise .
Mercosur har hidtil , og det skal man ogs se positivt p , som marked forhindret det vrste , de humpende har stttet sig til hinanden , men i lngden skal det virkelig fre til en sanering af de politiske systemer .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Fru formand , trods mediernes reportager er emnet " Latinamerika " ikke p dagsordenen , og derfor analyseres hverken rsagerne til eller virkningerne af det , der sker derovre .
EU synes helt uansvarligt at vende ryggen til , men det m der s hurtigst muligt laves om p .
Jeg mener , at vi har et stort moralsk ansvar over for Latinamerika , og at hverken dialogen mellem Nord og Syd eller samarbejde og udvikling har nogen mening , hvis vi ikke formr at omstte ord til handling .
<P>
Vi m derfor skabe sammenhng i de midler , som EU kan agere med , lige fra at overvinde divergenserne inden for Rdet - der kunne vi passende begynde - til en effektiv og personlig indsats i EU ' s navn inden for IMF , til de muligheder , som vores prferencemekanismer bner , og til finansiel sttte og optagelsesaftaler .
<P>
Fru formand , alt dette vil indebre en meget betydelig indsats fra EU ' s side for , som det s rigtigt siges i beslutningsforslaget , at bekrfte den solidariske forpligtelse over for Latinamerika , hvilket ogs er en forpligtelse over for demokrati i verden .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 42 , stk . 5
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0293 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 98 / 70 / EF om kvaliteten af benzin og dieselolie ( Ordfrer : Hautala ) .
<SPEAKER ID=186 NAME="Hautala (Verts/ALE)">
Hr. formand , min betnkning handler om en forbedring af brndstofkvaliteten .
Alle husker sikkert det direktiv , vi udarbejdede ved flles beslutningstagning i 1998 , som fastsatte kvalitetskrav for dieselolie og benzin for frste gang i EU ' s historie , og som spillede en afgrende rolle for at reducere emissionen af udstdningsgas .
Samtidige forbedringer af motorteknologi og brndstoffer har ogs bidraget hertil .
<P>
Denne gang str vi over for udfordringen om at reducere svovlindholdet i brndstoffer til nsten nul for bde dieselolie og almindelig benzin .
Svovl har vist sig at vre et mere strategisk element i brndstoffer end tidligere antaget .
Benzin eller diesel , der indeholder svovl , giver langt flere udstdningsemissioner , og nu str vi over for en ganske srlig udfordring : Bilindustrien og katalysatorproducenterne skal udvikle mere avancerede motorer og rensningsteknologier , s udstdningsemissionen kan reduceres til et minimum af det , de var i starten af 1990 ' erne .
Det er kun muligt , hvis vi fjerner svovl fra diesel og benzin .
<P>
Det aktuelle forslag har til forml helt at fjerne svovl fra disse brndstoffer inden 2009 .
Det er den mest afgrende beslutning i denne betnkning , og den er resultatet af et kompromis mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
De husker mske , mine damer og herrer , at Kommissionen oprindeligt foreslog , at alle brndstoffer skulle vre helt fri for svovl inden 2011 .
Dertil svarede Parlamentet , at der var al mulig grund til at fremrykke denne reform , s den var fuldt gennemfrt i 2008 , og den flles holdning fra Rdet l meget tt op ad Parlamentets udtalelse .
Fristen er nu 2009 , og jeg mener , at Parlamentet br acceptere denne dato , sknt jeg i denne forbindelse m sige , at jeg tvivler p , at markedet vil gennemfre reformen hurtigere end vi lovgivere .
Adskillige medlemsstater har opdaget , at man kan fremme rensningen af brndstoffer ved at bevilge sm skattefordele i forhold til normale brndstoffer , og denne praksis , der stammer fra Skandinavien - Sverige og Finland - har nu spredt sig til ganske mange medlemsstater .
Jeg vil gerne fremhve Det Forenede Kongerige , hvor en aktiv anvendelse af dette skattevrktj har givet gode resultater .
<P>
Forslaget bygger ogs meget p tanken om , at der skal ske en vsentlig kvalitetsforbedring af de brndstoffer , der anvendes i maskiner . Jo strre held vi har haft til at mindske udstdningsemissionerne fra vejtrafikken gennem tekniske forbedringer , desto mere fokus er der kommet p maskiner .
Maskiner omfatter traktorer samt alle former for sm men meget ofte ekstremt stjende maskiner - f.eks. dem , der bruges til at blse blade bort i parker .
Alle maskiner i bygge- og anlgssektoren er naturligvis ogs omfattet .
Vi kan faktisk sige , at det strste tilbagevrende stridspunkt er disse maskintyper og det brndstof , de benytter .
Iflge den seneste forskning p omrdet er der store konomiske , miljmssige og sundhedsmssige gevinster at hente ved at fjerne svovl fra brndstoffer til maskiner .
Her vil jeg specielt henvende mig til de britiske landmnd , der frygter , at forslaget vil ge deres omkostninger ganske betydeligt .
Jeg kan forsikre alle i Storbritannien , Europa og resten af verden om , at traktorfrere udsttes for abnormt store mngder toksicitet i deres frerhuse netop p grund af brndstoffets drlige kvalitet .
Med dette forslag arbejder vi ud fra den antagelse , at brndstof til maskiner ogs vil vre svovlfrit i 2009 .
Det er ikke s drastisk , som f.eks. nogle britiske landbrugsproducenter har gjort det til , da man allerede p nuvrende tidspunkt bruger samme dieselolie som i kretjerne p landevejene i halvdelen af medlemsstaterne .
Nu er det et sprgsml om at udvide dette krav til hele EU .
<P>
Betnkningen indeholder forslag om en dobbelt strategi .
For det frste skal svovlindholdet i brndstoffer til maskiner reduceres til 350 mg / kg , og i 2009 skal brndstoffet vre helt svovlfrit .
Det vil Parlamentet forhbentlig holde fast ved , da jeg er overbevist om , at Kommissionen og Rdet meget hurtigt efter morgendagens afstemning vil indlede drftelser om , hvad der vil vre et passende kompromis mellem Parlamentet og Rdet .
Jeg tror , at vi har en god chance for at skaffe klare og bindende mlstninger p dette omrde .
Her tager vi selvflgelig hensyn til det faktum , at Kommissionen i jeblikket er ved at udarbejde et forslag om brndstoffer til maskiner .
<P>
Set fra de forskellige interessegruppers synspunkt har et af de mest interessante punkter i denne betnkning vret ndringen i grnsevrdien for benzins flygtighed .
Damptryk nvnes ogs .
Det er meget tekniske sager .
I dette tilflde nskede biobrndstofproducenterne en ndring i benzins damptryk for at fremme en hurtig stigning i brugen af biobrndstof - srligt bioethanol - i EU .
I min egenskab af ordfrer har jeg forsgt at undersge sagen p ansvarlig vis , og jeg har indsamlet alle tilgngelige oplysninger om emnet .
Efter min mening er det stort set et optimalt kompromis , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik prsenterer i denne betnkning .
Det er sledes muligt at undersge sprgsmlet om brndstofkvalitet nrmere , hvis brugen af bioethanol stiger i EU .
En sdan undersgelse vil i givet fald finde sted i 2005 .
Som ordfrer har jeg imidlertid ikke fundet det ansvarligt at ndre brndstoffets egenskaber i nrvrende betnkning p nuvrende tidspunkt , da der fortsat er nogen usikkerhed om bde udstdningsemissioner og mulige negative virkninger af disse biobrndstofblandinger p kretjer og motorer .
<P>
Jeg nsker ogs at gre opmrksom p det faktum , at det i begrundelsesafsnittet til det pgldende ndringsforslag prciseres , at denne proces ikke sknnes at have nogen negativ indvirkning p kretjerne .
Jeg er imidlertid blevet kontaktet af bilproducenter , der siger , at det ikke er tilfldet .
De mener , at en ndring af damptrykket kan give motorproblemer .
Jeg synes derfor , at forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om at udskyde diskussionen om dette emne indtil nste revision af direktivet i 2005 er et godt kompromis .
<P>
Nu vil jeg afslutte mit indlg med at sige , at vi ogs har brug for svovlfrie brndstoffer , fordi vi skal kunne reducere kuldioxidudledningen fra biler .
Svovlfrit brndstof er meget vigtigt i den henseende .
Derfor br vi vedtage betnkningen med det strst mulige flertal i morgen .
<SPEAKER ID=187 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne tale p vegne af Kommissionen om et forslag , der vil hjlpe EU med at g over til at bruge benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold p 10 mg / kg .
Det vil fjerne de tekniske hindringer , der hidtil har hindret os i at bruge de mest brndstofeffektive kretjer .
Endvidere vil brugen af brndstoffer i gamle biler i henhold til de nye krav reducere de normale niveauer for emissioner af urenheder og forbedre luftkvaliteten .
<P>
Under frstebehandlingen bidrog Parlamentet med de ndringsforslag , det fremsatte ud fra en forestilling om , at skiftet til brndstof med et maksimalt svovlindhold p 10 mg / kg br ske hurtigere end oprindeligt planlagt .
Det er meget opmuntrende , at ordfreren , udvalget og Rdet synes at vre enige i mange af punkterne vedrrende dette emne .
Kommissionen hber p , at de ubesvarede sprgsml kan besvares relativt hurtigt .
Nu vil jeg se p nogle af de centrale sprgsml , som ndringsforslagene omhandler .
<P>
Adskillige ndringsforslag indeholder forslag om at faststte den 1. januar 2009 som den dato , fra hvilken alle markedsfrte dieselolier maksimalt m indeholde 10 mg svovl pr. kg i stedet for at vente med at faststte datoen indtil udgangen af 2005 , nr den nste revision har fundet sted .
Kommissionen ville hellere have holdt sig til det oprindelige forslag og Rdets flles holdning , sledes at datoen for dieselolie skulle bekrftes p et senere tidspunkt .
I lyset af den enighed , der blev skabt om udarbejdelse af tidsplanen , er Kommissionen imidlertid villig til at udvise fleksibilitet og acceptere ndringsforslag 2 i sin helhed samt den del af ndringsforslag 11 , der omhandler en revision af dieselolie .
<P>
Et andet sprgsml handler om markedsdkningen af benzin og diesel med et maksimalt svovlindhold p 10 mg / kg mellem 2005 og 2009 .
Her er Kommissionen villig til at forsge at udarbejde retningslinjer for rdighedskriterier vedrrende disse brndstofformer under frste fase , sknt den nu er kortere end oprindeligt planlagt .
Flgelig accepterer Kommissionen ndringsforslag 4 og 7 .
<P>
Nogle ndringsforslag omhandler behovet for at forbedre og harmonisere kvaliteten af brndstoffer til ikke-vejgende maskiner i hele Fllesskabet .
Det er sandt , at disse emissionsformers relative betydning stiger , nr motorerne i gadekretjer gres mere miljvenlige .
Arbejdet med nste fase af emissionsstandarder for dieselmotorer i ikke-vejgende maskiner skrider planmssigt frem .
Nr arbejdet er frdigt ved rets udgang , vil kvaliteten af brndstof , der er underlagt sdanne standarder , vre fastlagt , og der vil vre udarbejdet en tidsplan for , hvornr det pgldende brndstof skal vre tilgngeligt .
Inden det sker , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 3 , 10 og 13 .
<P>
Kommissionen vil gerne se nrmere p sprgsmlet om alternative brndstoffer og biobrndstoffer og i srdeleshed p sprgsmlet om krav til flygtigheden af visse blandinger af biobrndstof og benzin .
Derfor accepterer Kommissionen i princippet ndringsforslag 12 .
<P>
Af de resterende ndringsforslag kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 1 , 5 , 6 , 8 og 9 eller den del af ndringsforslag 11 , der omhandler de stoffer , der skal medtages i revisionen , da den mener , at der er taget tilstrkkeligt hensyn hertil i den flles holdning .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg sige , at Parlamentet har forbedret det foreliggende forslag ganske betydeligt .
Jeg vil derfor takke ordfreren , fru Heidi Hautala , for hendes indsats .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Hautala for hendes store evne til dialog og for hendes indsats , som har gjort det muligt for os at n en aftale .
Vi er helt enige med hende i , at det er vigtigt , at borgerne hurtigst muligt fr adgang til brndstof med et lavt indhold af svovl .
<P>
Nrvrende direktiv er et svar p konklusionerne i auto-olie-programmerne , som Kommissionen har gennemfrt , og det vil gre det muligt for os at f en bedre luftkvalitet , hvilket vi glder os over .
Det er klart , at mlet med dette direktiv er 100 % miljmssigt , og derfor bifalder vi det alle .
Men vi br dog vre pragmatiske og analysere omstndighederne .
<P>
Produktionen af nye svovlfrie brndstoffer vil betyde en forgelse af CO2 i raffinaderierne , og de skal ydermere foretage meget dyre investeringer for at producere dem .
Takket vret de teknologiske fremskridt i kretjernes motorer og katalysatorer kan der dog i dag opns en positiv balance i reduktionen af CO2-emissionerne , for dem , der stammer fra raffinaderierne , vil vre mindre end dem , som kretjerne ikke lngere vil udlede , nr de bruger det nye brndstof .
Men det vil kun ske , hvis salget af det svovlfrie brndstof falder tidsmssigt sammen med en ny tilstrkkelig stor bilpark , som er teknologisk tilpasset til at kunne anvende dette brndstof .
De nuvrende biler kan uden problemer anvende de nye brndstoffer , men uden den tilsigtede reduktion af CO2-emissionerne .
Det vil sige , at der , hvis produktionen og den passende adgang til de nye brndstoffer ikke falder sammen med en fornyelse af bilparken , samlet set sker en forgelse af emissionerne , og det medfrer betydelige omkostninger .
<P>
Vi kan - med et direktiv - tvinge virksomhederne til at markedsfre brndstof med 10 ppm svovl , men vi kan ikke tvinge forbrugerne til at skifte bil samtidig .
Derfor sttter vi - og jeg beder om Parlamentets sttte - muligheden for i 2005 at revidere tidspunktet for en fuldstndig indfrelse af dieselbrndstof , isr hvad angr landbrugstraktorer og andre ikke-vejgende kretjer , for selv om det er nskeligt , at de anvender et svovlfrit brndstof , s forholder det sig sdan , at disse kretjer kun langsomt bliver udskiftet , og at mngden af det forbrugte brndstof er relativt lavt .
<P>
Endelig vil jeg , selv om det allerede er blevet nvnt , som ordfrer for betnkningen om direktivet om biobrndstoffer henvise til flygtigheden , som kan pvirke gennemfrelsen .
Det drejer sig om de tekniske specifikationer for de brndstoffer , der anvendes i blandingerne .
Blandingen af bioethanol med benzin forger det fremkomne brndstofs flygtighed , og i lande med varme somre kan det ske , at de fastsatte grnsetryk p ca . 10 % bliver overskredet om sommeren .
Denne omstndighed skader disse blandingers konkurrenceevne alvorligt .
Men forslaget om biobrndstoffer blev prsenteret af Kommissionen efter frstebehandlingen af dette direktiv om benzinkvalitet , og derfor har vi ikke haft lejlighed til at stille ad hoc-ndringsforslag i denne henseende med henblik p andenbehandlingen .
Derfor anmoder jeg Kommissionen og Rdet om med anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 98 / 70 / EF snarest at foresl nye specifikationer og testmetoder for biobrndstoffer og for de brndstoffer , der anvendes af kretjsflder .
<P>
Det haster ligeledes med at f godkendt blandingsindhold p over 5 % .
Jeg har ogs talt med bilproducenterne , og de forsikrer mig om , at 10 % -blandingerne uden videre kan anvendes i de nuvrende biler , uden at der er behov for nogen ndringer og uden , at det skader motoren .
<P>
Biobrndstoffer er en god mde til ogs at forbedre luftkvaliteten i vores byer og frst og fremmest til at f flere forskellige energiforsyningskilder .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , efter min mening har fru Hautala atter udarbejdet en meget vigtig betnkning , der har fet stor opbakning i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
De Grnne kan fuldt ud tilslutte sig de 13 ndringsforslag .
<P>
Hele betnkningen havde faktisk vret overfldig , hvis det under forhandlingerne med Rdet for fire r siden var lykkedes os at overtale ministrene til at overveje tallene ogs .
Rdet ( milj ) udviste imidlertid ikke den forndne fleksibilitet .
Dengang diskuterede man primrt , om vi skulle strbe efter brndstoffer med et svovlindhold p under 50 ppm , eller om vi skulle vre mindre ambitise .
Nu taler vi om et svovlindhold p under 10 ppm .
Svovl er gift for moderne katalysatorer , p samme mde som bly var gift for den frste generation af katalysatorer .
I dag er det en forbedret generation af katalysatorer , der er p vej ud p markedet .
Det er derfor beklageligt .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det var Tyskland , der startede debatten , og jeg er glad for , at vi nu har opnet et tilfredsstillende resultat .
Jeg har nogle f sprgsml til de kristelige demokrater , fordi jeg ikke forstr deres nske om srbehandling for traktorer .
Det rene brndstof vil ogs gavne traktorer og reducere deres forureningsniveau .
Selv gamle traktorer , der endnu ikke er udstyret med moderne katalysatorer , vil formentlig blive mere miljvenlige .
<P>
Det er selvflgelig sandt , at det nye brndstof vil blive noget dyrere end det gamle forurenende brndstof .
Hvis problemet er , at landmndene skal betale en smule mere , s mener jeg som medlem af De Grnne , at sagens vigtighed berettiger hertil .
Hvis det er de kristelige demokraters virkelige problem , s br de sige det .
Det er meget uheldigt , hvis de undlader at stemme i morgen , da vi s ikke kan sikre det ndvendige flertal .
<P>
Det er ogs vigtigt for industrien at kende de prcise krav i den nuvrende fase , s de ikke behver vente til 2005 .
Derfor vil jeg kraftigt anmode de kristelige demokrater om at genoverveje betnkningen meget nje for s mske alligevel at blive blde om hjertet og stemme sammen med hele Miljudvalget .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , med hensyn til udviklingen af mere miljvenlige kretjer str vi over for en rkke store og gennemgribende ndringer .
Inden for de nste par r vil vi f nye motorer med lavere brndstofforbrug og renere udstdningsgasser .
Moderne sensorteknologi - eksempelvis brndstofsensorer - gr motorerne langt mere miljvenlige , men samtidig vil de ogs vre mere flsomme over for forurening .
De miljmssige forbedringer vil kun vre mulige , hvis de gr hnd i hnd med en forbedret brndstofkvalitet .
Renere brndstoffer giver os mulighed for at udnytte alle miljfordelene ved den nye motorteknologi .
Drlig brndstofteknologi kan p den anden side vre skadelig for den nye generation af motorer og beskadige teknologiens og motorens funktion .
Direktivet er uopstteligt , og det reprsenterer et vigtigt skridt i retning af mindre luftforurening og et bedre milj .
<P>
Inden Parlamentets frstebehandling af direktivforslaget udarbejdede jeg 14 ndringsforslag med henblik p at stramme kravene til brndstofkvaliteten .
De fleste forslag blev vedtaget , og jeg er meget glad for , at Rdet i den flles holdning accepterer strstedelen af Parlamentets forslag fra frstebehandlingen .
<P>
En stor del af debatten under andenbehandlingen handlede om , hvorvidt alle kretjer skulle vre omfattet af direktivet .
Der findes motorteknologi til mobile maskiner og traktorer , s de ligesom andre kretjer kan dkkes af brndstofdirektivet .
Det er undvendigt med en fritagelse for den skaldte svovlfrie diesel .
Det er en misforstelse , at gamle motorer skal have brndstof med svovl , og at nye motorer ikke tler svovlholdige brndstof .
Hvis disse kretjer fuldt ud omfattes af direktivet , vil det vre en stor gevinst for miljet .
Hvorfor skal vi s ikke tage dette skridt ?
En mulig afgiftsnedsttelse kunne modvirke de gede udgifter til renere brndstoffer for f.eks. landmnd .
<P>
EU ' s auto-olie-program vil sammen med brndstofdirektivet f stor betydning for at reducere de negative miljmssige effekter af kretjer .
Det viser , at EU har den forndne styrke og kompetence i vigtige miljsprgsml , og at brugen af moderne miljteknologi er bedre end et forbud .
Ordfreren , fru Hautala , har klart forbedret forslaget , og jeg hber , at Parlamentet nu vil acceptere betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er sikkert den eneste her i aften med min holdning til denne betnkning .
Betnkningen vkker stor bekymring , uanset hvad ordfreren har sagt med hensyn til Det Forenede Kongerige .
Den vil f en ugunstig indflydelse p det britiske landbrug , landmnd og fiskere .
<P>
Der , hvor jeg kommer fra i Nordirland , er landbrugssamfundet ved at falde fra hinanden .
At plgge det yderligere byrder p nuvrende tidspunkt er helt forkert .
Jeg vil gre det helt klart lige fra begyndelsen , at jeg , min delegation og dem , som jeg reprsenterer , bestemt gr ind for forbedring til de hjest mulige standarder .
Jeg har imidlertid et problem , nr vi ovenfra ptvinger dem , der ikke kan forsvare sig selv , puristiske ider .
Det er det , som jeg er imod .
<P>
Jeg er fuldstndig imod at plgge ikke-vejgende kretjer noget sdant , hvad enten de anvendes p grde , eller det drejer sig om de mange kretjer , der anvendes i stenbrud eller andre steder .
Hvis det er ndvendigt , s lad os faststte standarder hen ad vejen p lngere sigt .
Lad os arbejde hen imod det , efterhnden som teknologien udvikler sig , men at sidde her og sige , at vi kan plgge noget sdant her fra Europa-Parlamentet , er fuldstndig uacceptabelt .
<P>
Hvis man vil vide , hvorfor EU er upopulrt i mange omrder af EU , kan man bare se p den slags forslag .
Hvad siger folket ?
De siger , at her er Big Brother Bruxelles , som igen fortller os , hvad vi skal gre .
Hvorfor bruger vi ikke vores sunde fornuft ?
Hvorfor tager vi ikke selv initiativet , i stedet for at EU stder dets egne borgere , mens resten af verden blot gr sine egne veje og delgger miljet ?
Vi har set i Johannesburg , Kyoto og andre steder , at de ikke giver en tddel for , hvad vi siger .
<P>
Jeg har forstet , at ikke-vejgende kretjer udgr omkring 8,5 % af dieselkretjerne i EU .
Hr. kommissr , det mindste , De og Rdet kan gre , er at indtage en afbalanceret holdning til dette og n mlet p lngere sigt , sledes at vi ikke stder en hel masse mennesker undervejs .
<P>
Det er det , som jeg gr ind for .
Jeg stemmer helt sikkert mod anbefalingen i morgen .
Det skal sammen med de mennesker , som jeg reprsenterer , vre mig en stor fornjelse at stemme imod den .
Jeg hber , at den bliver forkastet , fordi De s p lngere sigt vil vende tilbage med et forslag , som reprsenterer den sunde , fornuftige opfattelse , som alle i EU har , og ikke kun de , der har puristiske idealer , og som ikke skal tage flgerne af at ptvinge andre deres idealer .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0288 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 25 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartjer ( Ordfrer : Callanan ) .
<SPEAKER ID=195 NAME="Callanan (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg har et par bemrkninger , men jeg kan se , at debatten ikke har udlst den store entusiasme p de ttpakkede rkker af parlamentsmedlemmer , s jeg vil gre det s kort som muligt og lade alle slippe vk og spise middag .
<P>
Jeg vil frst takke kommissren og alle dem , der har vist interesse for betnkningen , for at vre til stede her i aften .
<P>
Nok drejer det sig om et mindre betydeligt emne , men det er meget vigtigt for dem , der er involveret i fritidsbdsbranchen , og de mange tusinder overalt Europa , der er optaget af deres hobby , som er bdsejlads .
Mange af problemerne i lovgivningen under frstebehandlingen har Rdet i store trk lst under andenbehandlingen .
De fleste tilbagevirkende elementer i forslaget under frstebehandlingen er nu blevet fjernet , og jeg kan stort set sttte Kommissionens forslag under andenbehandlingen , om end jeg har et par tilfjelser .
<P>
Jeg stillede nogle ndringsforslag til Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som de godkendte nogle af .
De fleste af vores tekniske ndringsforslag blev godkendt .
<P>
Jeg vil lige gennemg nogle af de problemer , som jeg stadig kan se i lovgivningen .
Jeg tvivler stadig p , hvor effektivt et forskriftsudvalg vil vre , srlig et udvalg , der er bemyndiget til at ndre vigtige punkter i direktivet ssom Froude-tal .
Udvalget stttede mine anbefalinger p dette punkt , og ndringsforslagene kommer til afstemning i morgen .
<P>
Jeg mener stadig , at fritidsfartjer , der er bygget til eget brug , skal have dispensation i fem r , forudsat at de ikke markedsfres .
Direktivet blev gennemfrt i henhold til lovgivning for det indre marked , og det er klart , at hvis sdanne fritidsfartjer ikke skal markedsfres , kan de ikke pvirke det indre marked .
<P>
Sprgsmlet om overensstemmelsesprvning af ibrugtagne motorer er srligt vanskeligt .
Jeg har forstet , at Kommissionen p et eller andet tidspunkt vender tilbage med forslag herom .
Jeg hber , at den vil overveje dette sprgsml meget omhyggeligt .
Vi nsker mindst af alt , at de europiske bdejere og -brugere ptvinges et yderst bureaukratisk system .
Det skal vre meget enkelt og effektivt og frem for alt gratis for dem , der har bde p det pgldende tidspunkt .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til vores tyske kolleger , at der er blevet stillet en rkke ndringsforslag . Jeg kalder dem Bodens-ndringsforslagene , fordi de er et resultat af lobbyisme fra myndighederne ved Constance-sen .
Der er i grove trk to kategorier af ndringsforslag .
<P>
For det frste er der de ndringsforslag , der er stillet for at give medlemsstaterne mulighed for at faststte deres egne grnsevrdier , isr under hensyntagen til lokale forhold .
Jeg er normalt ikke imod , at medlemsstaterne afviger fra EU-bestemmelser , men hvis vi skal udarbejde et direktiv , hvis konkrete forml er at gennemfre et indre marked i Europa , og s indfjer specifikke undtagelser i direktivet , ville det delgge hele den oprindelige pointe med at indfre det .
<P>
For det andet synes jeg , at det skaldte tabel 1a-ndringsforslag , der er baseret p Bodens-grnsevrdierne , men er endnu strengere , er problematisk , da det ville udgre en handelshindring .
Jeg vil imidlertid sige til vores kolleger p Bodensen , at hvis der er et problem p denne bestemte vandstrkning , er der for det frste ikke noget bevis p , at det skyldes fritidsfartjer , og hvis der for det andet er vanskeligheder , kan det lses ved hjlp af lokale foranstaltninger i omrdet ved Constance-sen .
Der kan indfres hastigheds- og navigationsgrnser , og jeg sttter fuldt ud deres ret til at indfre sdanne grnsevrdier , men lad vre med at belemre resten af Europa med grnsevrdier , som ikke kan hndhves , blot for at lse de tyske og strigske myndigheders eventuelle specifikke problem .
<P>
Jeg har gennemget de grnsevrdier , der foresls i tabellen , meget grundigt sammen med reprsentanter for bdbrugerne og branchereprsentanter , og der er for tiden ingen motorer p markedet , som opfylder grnsevrdierne i tabellen .
Teknologien kan selvflgelig udvikles yderligere , men det ville vre ndvendigt at anvende katalysatorteknologi , hvilket er yderst vanskeligt i havmiljet .
<P>
Fortst endelig med forskningen , og lad os se p sprgsmlet igen om nogle r , men lad venligst vre med at belemre resten af Europa med grnsevrdier , som ikke kan hndhves .
Det eneste , som man ville f ud af det , fordi der ikke er nogen tilbagevirkende elementer , er , at hele Europa nrmest ville blive et museum for gamle motorer , ligesom det er sket p Bodensen .
De firmaer , der fremstiller nye motorer , gr nedenom og hjem , men de , der stter gamle motorer i stand , fortstter med at tjene mange penge .
Motoren kan vre gammel , forurenende eller lkke olie i vandet , men hvis den eksisterede , da grnsevrdierne blev indfrt , er den lovlig .
Det er selvdelggende at indfre uopnelige grnsevrdier .
Jeg vil strkt anbefale Parlamentet at stemme imod ndringsforslagene i morgen .
<SPEAKER ID=196 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil takke Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og isr ordfreren , hr . Callanan , for den generelle sttte i deres betnkning .
<P>
Kommissionens forslag om at ndre direktivet om fritidsfartjer har til forml at undg opsplitning af det indre marked og at indarbejde miljhensyn .
Forslaget er i sig selv et godt eksempel p den synergi , der er ndvendig mellem milj- og erhvervspolitik , for at opn en bredygtig udvikling .
<P>
Vand- og luftforurening og motorstj fra fritidsfartjer er blevet stadigt mere flsomme emner .
Selv om udstdningsemissionen fra fritidsfartjer ikke bidrager srlig meget til den samlede forurening af havmiljet , er de lokale flger heraf ikke desto mindre betydelige .
<P>
Fritidsfartjsaktiviteter er ofte koncentreret i miljflsomme omrder , s det er vigtigt , at sdanne aktiviteter ikke forstyrrer den lokale fauna .
Endvidere foregr sejlads ofte i forbindelse med weekenden og i ferieperioderne , hvilket betyder , at generne for de lokale indbyggere i forbindelse hermed bliver koncentreret .
<P>
Jeg hber ligesom hr . Callanan , at de ndringsforslag , der vedtages , vil tage passende hnd om behovet for en harmoniseret begrnsning af udstdnings- og stjemissioner , sledes at man samtidig undgr at indfre for mange regler .
<P>
Jeg bifalder derfor srlig ndringsforslag 14 om at udvide stjtolerancen p 3 dB til det niveau , som Kommissionen oprindelig foreslog .
Kommissionen gr ogs ind for ndringsforslag 6 og 21 , da de vil give overensstemmelse i henvisningerne til " at markedsfre og / eller ibrugtage " i hele direktivet .
Ogs frste del af ndringsforslag 1 kan accepteres , da punktet er bedre formuleret .
<P>
ndringsforslag 4 , 5 , 12 og 22 , der p ny stiller forslagene om at annullere eller begrnse bestemmelserne om forskriftsudvalget , kan Kommissionen ikke acceptere .
Et forskriftsudvalg er ndvendigt for at sikre en effektiv gennemfrelse og lbende opdatering af bestemte tekniske elementer , der er indeholdt i de tekniske bilag til direktivforslaget .
Denne fremgangsmde ligger p linje med principperne om bedre regulering .
<P>
Et andet vigtigt emne i debatten har vret retten til at vedtage strengere krav p nationalt niveau .
Der er ogs blevet stillet ndringsforslag , sledes at der p fllesskabsniveau kan indfres strengere emissionsgrnsevrdier for stillestende indvand .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , anden del , og ndringsforslag 11 og 13 , da de ville opsplitte det indre marked .
<P>
ndringsforslag 16-20 og ndringsforslag 24 har til forml at ndre omfanget af og tidsplanen for det arbejde , som Kommissionen skal udfre i fremtiden .
De kan ikke accepteres , da de ville begrnse Kommissionens initiativret .
<P>
Sammenfattende kan Kommissionen acceptere frste del af ndringsforslag 1 og ndringsforslag 6 , 14 og 21 .
P den anden side kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 1 , anden del , samt ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 15-20 og 22-24 .
<P>
Kommissionen ser frem til at arbejde sammen med Parlamentet og Rdet for at finde en lsning , der p den ene side sikrer et hjt niveau af miljbeskyttelse og p den anden side opfylder kravene til det indre marked .
Jeg takker ordfreren og Parlamentet for deres indsats .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , her til morgen havde vi en tre timer lang forhandling om bredygtig udvikling .
P verdenstopmdet i Johannesburg tog EU fat p et globalt vandinitiativ .
Med dette initiativ skal mlene fra verdenstopmdet om bredygtig udvikling - adgang til rent drikkevand og en sanitr grundforsyning - gennemfres .
Og hvad gr vi , os , der gerne vil opn s ambitise ml p verdensplan , her i vores egne lande i Europa ?
<P>
Vi udarbejder en lov om rent drikkevand , som vil cementere teknikken af i gr for udviklingen i morgen .
Det vil i hvert fald blive konsekvensen , hvis modstanderne af forslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik skulle f held i plenarforsamlingen med dets afvisning .
Til modstanderne hrer desvrre ogs vores ordfrer , som egentlig burde reprsentere den holdning , som flertallet i udvalget har .
Desvrre hrer der til modstanderne af avanceret teknik ogs kolleger fra grupper og lande , der ellers altid gr forrest i forbindelse med miljbeskyttelse og beskyttelse af farvandene , og som slet ikke kan g langt nok .
<P>
Prv engang at stille Dem ved en tankstation i en stor havn for fritidsfartjer , s kan De se , hvilke mngder af brndstof , diesel , benzin og olieblanding der tankes af bdene her .
En betragtelig del af disse brndstoffer bliver , afhngig af deres type , ledt uforbrndt direkte ud i vandet sammen med udstdningsgasserne , fordi udstdningen ligger under vandoverfladen .
Ved de indre farvande og ser , der ofte benyttes til udvinding af drikkevand , oplagres forurenende stoffer .
Der finder ikke nogen strre udskiftning sted .
Isr p serne er trafikttheden for bde ofte srligt stor .
<P>
Derfor nsker vi strengere krav for disse farvande , det vil sige skrpede grnsevrdier for fritidsfartjer .
Teknikken , hr . Callanan , er der .
Det burde De egentlig vide som ingenir .
Da der vil vre en absolut bestandsbeskyttelse for eksisterende bde , som m sejle , til de er udtjente , holder argumentet fra vores nordiske kolleger heller ikke stik .
<P>
De fastlagte grnsevrdier skal for bde , der er blevet markedsfrt for nylig , frst overholdes fra 2005 .
En bdejer , som kber et nyt fritidsfartj fra 2005 , kan dermed sejle p alle farvande med den .
Derfor beder jeg indtrngende om sttte til ndringsforslag 1 , 11 og 13 .
Med undtagelse af disse ndringsforslag ville vi europere ogs lade vores fine ord p topmdet i Johannesburg flge af handlinger .
<P>
Hr. ordfrer , for nsten 20 r siden , i midten af 1980 ' erne i forrige rhundrede , hrte jeg for frste gang helt bogstaveligt her i plenarforsamlingen Deres argumenter , nemlig da det handlede om grnsevrdierne for automotorer og indfrelse af en ny teknik .
Ogs dengang stod Deres land som det frste parat til at hugge bremserne i .
Det er forblffende , at man heller ikke p to rtier har lrt noget mere i den forbindelse .
Jeg mener , at vand ogs er livet i fremtiden .
Vi skal gre alt for , at vores farvande ikke bliver endnu mere forurenede .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , direktivet om begrnsning af stj- og udstdningsgasemissioner fra fritidsfartjer bygger p behovet for at harmonisere emissioner i EU .
Det har til gengld rod i industriens og fritidsfartjsproducenternes behov samt mlstningen om at f et mere levedygtigt indre marked .
Som kommissr Liikanen sagde , kan vi ogs p den anden side finde metoder til at forbedre miljbeskyttelsesstandarderne .
Det er meget vigtigt inden for denne sektor , da vandvejene - f.eks. serne - ofte er meget srbare og ogs bruges som drikkevandsreservoirer .
Endvidere er lystsejlads en fritidsbeskftigelse , hvor man nsker at sejle i s rolige omgivelser som muligt .
Jeg mener derfor , at der er forsvarlige grunde til at beskytte disse farvande , og jo bedre emissionsstandarder vi kan f , desto bedre bliver tingene .
<P>
Tanken om at indfre forskellige emissionsgrnser for havomrder og indvandsomrder vil under ingen omstndigheder kunne fungere i praksis .
Det kunne mske lade sig gre i nogle omrder af Europa , men ikke i de tilflde , hvor de indre farvande - serne - str i direkte forbindelse med havet via f.eks. floder og kanaler , og hvor folk elsker at sejle .
Det ville vre meget vanskeligt at forklare folk , at de skal skifte motor , nr de nr ud i havet .
<P>
Jeg gr derfor ind for , at emissionsgrnserne skal vre s strenge som muligt , men man kan ikke indfre sdanne kunstige grnser .
Jeg er en varm fortaler for at indfre strengere grnser p nationalt , regionalt og lokalt plan , men det str helt klart , at vandene i de forskellige dele af Europa ogs er meget forskellige .
Visse omrder har brug for srlig beskyttelse imod stj og andre emissioner , og det skal det vre muligt at give dem .
<P>
Et andet emne , der ikke har forbindelse til dette direktiv , men til sejlads og milj , er alle de vrige affaldsstoffer i forbindelse med sejlads .
Hermed mener jeg problemer med affald , der smides over bord osv .
Det br ogs vkke bekymring , nr vi taler om milj og sejlads .
Sejlsportsorganisationer br f.eks. have til opgave at informere deres medlemmer om , at en god sejlsportsmand ogs tager hensyn til miljet .
Det vil s vre samfundets opgave at srge for , at sejlsportsmanden kan holdes ansvarlig for sit milj .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , jeg plejer ikke at takke ordfrerne for deres arbejde .
I dag vil jeg imidlertid takke ordfreren hr . Callanan - specielt fordi han har vret udsat for uretfrdige angreb fra sin egen gruppe .
Ligesom den foregende taler , fru Myller , mener jeg , at hr . Callanan har baseret sit arbejde p et realistisk , praktisk og sundt miljvenligt grundlag .
Det er vigtigt med forslag til forbedring af havmiljet , og vi finner ved , hvor vigtigt det er at have et levende hav .
<P>
Siden arbejdet med dette direktiv startede og i det mindste siden 1966 , hvor Tyskland og Sverige fremsatte deres lovforslag , har der vret en god udvikling med hensyn til to- og firetaktmotorers indvirkning p miljet .
Allerede nu kan vi se en positiv udvikling og et lavere brndstofforbrug .
Personligt mener jeg imidlertid , at sejlads i denne forbindelse er den mindst skadelige aktivitet for miljet , men det er en helt anden sag .
<P>
Denne sag er vigtig for os finner .
Her i mdesalen er vi nu tre fra Finland samt hr . Arvidsson , der nsten kan tlles med .
I vores lande findes der en bd for hver syv indbyggere , s det er en vigtig kilde til beskftigelse hos os .
<P>
Det er meget vanskeligt at mle de faktiske virkninger af forslaget .
En finsk beregning viser , at hvis vi gennemfrer ordfrerens forslag , s vil landets emissioner af carbonmonoxid falde med 1,8 % , og kulbrinteemissionerne vil falde med 4,3 % .
P den anden side forventes der ikke at vre nogen forskel i emissionerne af svovldioxid og andre partikler .
Forslaget vil derfor medfre en beskeden reduktion i kulbrinteemissioner og samtidig kraftigt reducere den samlede byrde for bdsektoren .
<P>
Jeg hber , at forslaget om en revisionsklausul fra ordfreren og Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil fortstte i sin nuvrende form , da det er vigtigt for os at udvikle bdkategorierne .
Vi ved , at det har nogen forbindelse til de skaldte Savolaks-bde , som skulle vre kommissren bekendt .
<P>
Jeg hbede ogs , at kommissren ville sttte ndringsforslag 22 , da jeg mener , at et udvalg er pkrvet .
Det aktuelle direktiv indeholder mange tekniske detaljer vedrrende bdsikkerhed , og jeg tror ikke , at selv de tilstedevrende velinformerede parlamentsmedlemmer kan hndtere det korrekt .
Jeg forstr , at ndringsforslag 22 er en slags kompromis .
Industrien forventer det , og vi br ikke dvle s lnge ved sager , der krver et udvalgssystem .
Der er tekniske aspekter .
Som kommissren sagde , er det i overensstemmelse med princippet om bedre regulering .
<P>
De er bekymret over Bodensen , og vi er bekymrede over vores ser og stersen .
Under den eksisterende lovgivning kan og br vi indfre strengere bestemmelser .
De kan begrnses , hvor der er grund til det - f.eks. i forbindelse med grundvandet .
Det behver imidlertid ikke ske i form af et direktiv .
Da vi vedtog direktiver om grsslmaskiner og biler , indfrte vi de samme bestemmelser i hele Unionen .
Vi indfrte ikke noget andet for biler , der krte gennem de flsomme strigske skove .
Det er sledes et og samme regelst , og efterflgende begrnses selve bilerne med kopoint eller tilsvarende systemer .
Samme logik burde ogs glde for bde .
Jeg sttter derfor ordfrerens og de forrige taleres bemrkninger om den skaldte Tabel 1a .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg stammer fra et land , der er rigt p vand , og jeg har ogs mit hjem i Amsterdam nr vandet .
Jeg kan forsikre Dem om , at disse bde laver et infernalsk spektakel og producerer en frygtelig masse udstdning - langt mere end biler .
Hvordan kan det vre ?
Det er , fordi vi har forbedret bilerne ganske betydeligt i de seneste 10-15 r .
<P>
Det er faktisk p den tyske og den svenske bdindustris initiativ , at vi sidder med denne forbedring .
Forbedringen , der i nogen grad vil begrnse stj- og udstdningsemissionen , er vedtaget af Kommissionen .
Desvrre gik vi ikke tilstrkkeligt langt , og vi kunne have gjort det langt bedre , sdan som fru Schleicher allerede har pointeret .
Den nye teknologi er p plads .
Da den ikke bruges , tvinges vi til at yde visse miljmssigt flsomme omrder ekstra beskyttelse .
Jeg gr ogs ind for det indre marked , men vi burde have brugt de meget hje standarder , der er teknisk mulige .
Det bliver forhbentlig gennemfrt ved hjlp af revisionsklausulen .
<P>
Jeg er imidlertid glad for , at ordfreren har tilsluttet sig mine ndringsforslag , og at vi kommer til at gre noget ved smremidlerne .
Et stort antal bde lkker , og en stor del af smremidlerne siver ud .
Der findes ogs organiske smremidler , som ogs lkker , men som ikke giver tilsvarende problemer .
Organiske smremidler bruges f.eks. p den tidligere nvnte bermte alpes , hvor brugen af dem er obligatorisk .
Det br gres obligatorisk - eller i det mindste fremmes - i langt flere tilflde .
Det skulle kunne lade sig gre ved hjlp af en simpel skatteregel .
Vi foreslr , at medlemsstaterne overvejer det .
<P>
Jeg vil ogs foresl , at Kommissionen overvejer dette , nr direktivet skal revideres , fordi det til den tid vil vre muligt at srge for rene bde med minimal stj- og udstdningsemission , der ikke lkker eller frembringer irriterende ple , som ikke blot er grimme at se p , men som ogs skader miljet .
Alle disse bde tilsammen udsender en frygtelig masse olie , og der kunne gres noget ved det uden de store anstrengelser .
Jeg hber , at kommissren er villig til at overveje sagen nje under revisionsproceduren .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , det aktuelle direktiv er et i en rkke direktiver , der skal ndre fllesskabslovgivningen vedrrende forskellige typer motorudstyr - selv inklusive grsslmaskiner - for at opfylde forbedrede standarder for stj og udstdningsgasser .
I den henseende skal vi takke ordfreren , hr . Callanan , for et godt stykke arbejde .
<P>
En harmonisering er bde fornuftig og ndvendig , da nogle medlemsstater - f.eks. Tyskland , strig og Sverige - allerede har besluttet at indfre eller planlgge deres egen lovgivning vedrrende udstdningsgrnsevrdier for fritidsfartjer .
Harmonisering er ndvendig for handlen , men det er mindst lige s vigtigt at faststte udstdningsstandarder p samme minimumsniveau i alle medlemsstater .
P denne mde kan vi opn kologiske fordele og generel velfrd .
<P>
Ordfreren finder det uhensigtsmssigt at lade personlige fartjer vre omfattet af nrvrende direktiv , da det ikke vil bidrage til harmoniseringen af markedet .
Dette argument vedrrende markedet er srdeles velbegrundet .
Anden halvdel af direktivet , der omhandler folks velfrd som et ml , vil ikke blive til virkelighed for de mennesker , der bor tt p forskellige former for hjemmebyggede fartjer , hvis stjgrnserne uden videre kan overskrides .
<P>
Det er imidlertid en noget tvivlsom tanke at anvende forskellige stj- og udstdningsgrnser , alt efter om en bd er beregnet til indre farvande eller havet . For det frste er de ndringsforslag , som mine rede kolleger fru Schleicher , fru Flemming , hr .
Wieland , fru Emilia Mller og hr . Bernd Lange har fremsat i den henseende , umulige i praksis , da det samme fartj ofte overfres fra et vandsystem til et andet enten ad landevejen eller via kanaler eller lignende .
Det har jeg som erfaren sejlsportskvinde selv gjort mange gange .
For det andet er det uforeneligt med tanken om en harmonisering af markedet . Hvis ndringsforslag 13 blev vedtaget , ville man allerede under produktionen skulle vide , om en bd skulle bruges i ferskvand eller saltvand .
<P>
For det tredje er havene i EU ' s omrde allerede i s drlig kologisk stand , at argumentet om indvandenes srbarhed ikke holder , fordi det modsatte af det , som de samme kolleger siger , er , at det er fint at sejle lidt mere om kap p det bne hav - bare kom i gang !
Det er desvrre ikke sandt .
<P>
Med hensyn til srbare farvande fastsls det i direktivet , at medlemsstaternes myndigheder kan udstede love , der er strengere end indholdet i nrvrende direktiv , og det , tror jeg , er den korrekte fremgangsmde .
I mit land har vi f.eks. allerede forbudt brugen af motorfartjer p lokalt plan i visse ser , som det har vret srligt forsvarligt at beskytte .
<P>
Der findes mere end 182.000 ser i Finland .
Af Europas 100 strste ser findes halvdelen i Finland .
Der er 647 floder .
Finland har en kystlinje p 314.000 km , hvilket er ca. otte gang jordens omkreds .
For Finland er disse naturlige trk en kilde til velstand , som vi traditionelt har passet godt p , og derfor er det undvendigt under dette direktiv at indfre strengere emissionsgrnser for vores farvande end for andre omrder .
I stedet br vi opfordre Kommissionen til at udstede forslag om flles emissionsgrnser for alle de farvande , som nu skal gres strengere .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig starte , hvor den forrige taler sluttede .
Sverige og Finland har betydeligt flere ser end alle de vrige EU-medlemsstater tilsammen .
I vores lande er ser ofte kilder til drikkevand eller meget flsomme naturomrder - f.eks. ynglepladser for fugle .
I flsomme ser lever vi i jeblikket op til de miljmssige krav ved hjlp af begrnsninger for bdtrafikken - f.eks. forbud mod bdsejlads i visse omrder i fuglenes yngleperioder .
<P>
I Sverige og Finland er det ogs almindeligt at sejle p serne med bde , der bruges til kystsejlads .
Det er godt , at der ogs stilles hje miljkrav til motorer i fritidsbde , sdan som det er tilfldet i dette direktiv .
Vi svenskere og vores finske kolleger er imidlertid bekymrede over , at det med dette direktivforslag bliver muligt at stille strre miljkrav til de fritidsbde , der sejler p ser , end til dem , der bruges til kystsejlads .
I vores lande ville det vre en uigennemfrlig EU-lov udfrdiget af folk , der ikke vil lytte til budskabet om de faktiske forhold i de nordiske medlemsstater med deres tusindvis af ser .
<P>
Med srlige miljstandarder for bde , der sejler p ser , vil vi negligere den virkelige grund til direktivforslaget , nemlig det indre marked .
Endvidere er det ikke i jeblikket muligt at sikre en hjere miljstandard for fritidsbde , der sejler p ser .
Konsekvensen bliver , at folk vil afst fra at kbe moderne og mere miljvenlige bdmotorer .
Forslaget tager sig muligvis godt ud p papiret , men i virkeligheden vil det give et drligt resultat - ogs for miljet .
<P>
Jeg ville hellere end gerne hve miljkravene for motorer til fritidsbde , men s skulle der opstilles realistiske specifikationer .
Endvidere ville overgangsperioderne skulle afpasses efter den tid , der er ndvendig til udvikling af ny motorteknologi .
Der er ikke fremsat sdanne ndringsforslag , og derfor er det helt rimeligt , at Kommissionen vender tilbage med nye miljkrav i forbindelse med en efterflgende revision af direktivet .
<P>
Bde ligger ofte for anker , men miljpolitikken skal ogs forankres .
Den skal forankres i virkeligheden .
Hvis det ikke er tilfldet , vil miljpolitikken begynde at drive i rrte vande og blandt skjulte klipper , og s er det miljet , der beskadiges .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , direktivet handler om udstdnings- og stjemissionsvrdier for benzin- og dieselmotorer til fritidsfartjer .
Vi har ogs disse bestemmelser for biler , og det vil ikke sige , at vores biler , som opfylder disse bestemmelser , s ogs m kre overalt .
<P>
Der er f.eks. for jeblikket regler , iflge hvilke antallet af bde p ser er begrnset til 100 eller endda til to pr. s .
Det er muligt at forbyde fritidsfartjer p ser fuldstndigt .
Der er den tidsmssige begrnsning , at der kun kan sejles p visse tidspunkter af dagen .
Endelig indeholder dette direktiv ikke nogen ret til at fre et fritidsfartj p alle ser , til enhver tid og p alle mulige betingelser , men det tillader kun fri handel med bde og godkendelse af dem og tillader i sidste ende , at de m fres p tilladte trafikarealer .
<P>
Vi vrdstter alle i EU princippet om harmonisering , men kun dr , hvor der skal fastlgges minimumsstandarder , for at disse tekniske produkter ogs kan anvendes .
Som De ved , lgger vi i Parlamentet - isr vi i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi - den allerstrste vgt p princippet om gensidig anerkendelse , og jeg mener , at godkendelsen af bdene gres mulig med dette direktiv .
<P>
Vi betragter det som meget positivt , at de generelle standarder i EU hves betydeligt her .
Der ville ogs komme en automatik p markedet , sfremt der ved hjere standarder m sejle tilsvarende flere bde p farvandene i medlemslandene .
Hvis standarderne er meget lave , vil medlemsstaterne klare skrene helt fint , idet de nemlig helt forbyder fritidsfartjer p visse ser eller begrnser driften tidsmssigt - f.eks. kun lader bdene sejle i maj eller juni .
<P>
Her er der alts nok spillerum for handling .
Netop ud fra dette synspunkt er det ndvendigt at gre opmrksom p milj- og stjproblematikken , ogs p udstdningsproblemet , med hensyn til frerbeviser til bde ved uddannelsen af de pgldende bdsfrer .
Her er der talrige bestemmelser , og disse er naturligvis meget vigtige i landene .
Man br ogs se p , hvilken udvikling dette direktiv undergr i fremtiden , fordi det er i alles interesse - her i Parlamentet vil alle vre enige heri - at have s gode , strenge og bredygtige miljbestemmelser som muligt .
Ogs fritidsfolk , der sejler med disse bde , er interesserede i at have s gode bde som muligt , sledes at skiftet til en moderne generation af bde i hj grad skal vre i alles interesse .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0491 / 02 ) til Kommissionen fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater om revidering af varemrkeretten .
<SPEAKER ID=207 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil begynde med at give udtryk for min skuffelse over , at de personer , der har stillet den mundtlige foresprgsel , ikke er til stede .
Jeg vil alligevel gerne besvare sprgsmlet om ikke andet s til protokollen , og fordi andre tilstedevrende parlamentsmedlemmer kan vre interesseret i Kommissionens svar .
<P>
Jeg vil frst takke Parlamentets medlemmer for den interesse , som de har vist dette vigtige emne , som er komsumption af varemrkerettigheder , hvad enten det er internationalt eller udelukkende i Europa .
<P>
Som De sikkert ved fra tidligere drftelser af dette sprgsml for nsten prcis et r siden , den 2. oktober 2001 , ptog Kommissionen sig at aflgge en beretning til Parlamentet i slutningen af 2002 .
<P>
Som jeg gav udtryk for i den tidligere drftelse , vil jeg ikke genoptage undersgelsen af sprgsml , som Kommissionen allerede har gennemget .
Endvidere forklarede jeg p mdet sidste r , at Kommissionen kun ville tage sin beslutning om ikke at foresl en ndring af den nuvrende EU-konsumptionsordning op til fornyet overvejelse , hvis der skete en udvikling , som kunne berettige det .
Dette har indtil i dag ikke vret tilfldet .
<P>
Endvidere sagde jeg sidste r , og dette har mere specifikt forbindelse med de stillede mundtlige foresprgsler , at Kommissionen ville begrnse sig til at undersge sager vedrrende eventuelt misbrug af varemrkerettigheder og isr , men ikke udelukkende , konkurrenceaspekter .
<P>
Jeg vil gre det klart for medlemmerne af Parlamentet , at Kommissionen har handlet helt i overensstemmelse med de forpligtelser , som den ptog sig den 2. oktober sidste r .
<P>
Jeg kan tilfje , at min tjenestegren i juli i r sendte sprgeskemaer ud til mere end 60 firmaer og organisationer , der reprsenterer mange sm og mellemstore virksomheder , herunder bde parallelimportrer og varemrkeindehavere , som kan vre mest truet af misbrugsrestriktioner p salg i Fllesskabet af varer , der er indregistreret som varemrke .
<P>
Resultaterne af denne undersgelse vil sammen med vores lbende samrd med andre af Kommissionens tjenestegrene , og srlig vores kolleger i Generaldirektoratet for Konkurrence , give os mulighed for at danne os et klart billede af , om indehaverne virkelig misbruger varemrkerettigheder for at kvle den lovlige handel .
Denne beretning vil som lovet p vores tidligere mde blive fremsendt til Parlamentet sidst p ret .
<P>
Det er mit svar p sprgsmlet .
Jeg er meget interesseret i at hre , hvad parlamentsmedlemmerne har at sige om det .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Hans-Peter (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne sige undskyld , fordi jeg er kommet lidt for sent .
Den bil , som skulle hente mig , kom en halv time senere end aftalt .
Derfor har jeg desvrre kun hrt noget af talen .
Men jeg har fet meningen med .
Hr. kommissr , udvalget og Parlamentet har ikke truffet disse beslutninger letsindigt eller for sjov , men fordi vi er af den opfattelse , at NERA-undersgelsen , som De sttter Dem til , de krav , som vi egentlig vil knytte til sdanne afgrelser , ikke er tilstrkkelige .
Det betyder , at vi isr har taget udgangspunkt i , at det kan dokumenteres , at disse ting , disse hverdagsting , som hver kvinde og hver mand , isr ogs fra de mindre velstillede lag , kber , f.eks. jeans , skjorter , poloskjorter , gymnastiksko og lign . , uden at jeg behver en NERA-undersgelse , tilbydes uden for EU af de samme varemrkeproducenter , og det med samme kvalitet til halv pris eller endnu billigere .
Det er en af grundene .
<P>
Den anden grund er , at hensigten med varemrkeretten efter vores opfattelse ikke er at lukke markeder , at tillade andre prissystemer inden for og uden for EU , isr hjere priser inden for EU og mere gunstige priser uden for EU . Vi er snarere af den opfattelse , at det er et sprgsml om konkurrence og ikke varemrkeret .
Varemrkeretten har den funktion at benvne , at mrke og at gruppere producenten , varemrket , produktet entydigt og at give varemrkeindehaveren bestemte rettigheder .
De skal vre der , og det forsvarer vi til det yderste .
<P>
Men et helt andet og selvstndigt sprgsml er udtmmelsen af rettigheder .
I Tyskland havde vi i ca . 100 r , hvor der har vret varemrker til , den internationale udtmmelse af rettigheder .
Med den internationale udtmmelse af rettigheder har vi opnet konomisk opsving efter Anden Verdenskrig , samlet vkst osv .
I de sidste fem r , hvor der har vret en europisk varemrkeret , har vi oplevet dobbeltprissystemet , har vi kunnet konstatere , at varemrkeretten er rykket i centrum for virksomhederne , fordi det er meget lettere at fre en retssag med varemrkeretten end med de andre lovgivninger , som egentlig er produktrelaterede , nemlig lovgivningerne om design , patenter , ophavsret og lign . Her er bevisfrelsen vanskeligere .
Det alene er grunden , og varemrkeretten kan jo ikke vre strkere end konkurrenceretten .
Derfor har vi stillet dette sprgsml .
Derfor har vi bedt Dem som Kommission om ikke at referere til en NERA-undersgelse , men at lave egne undersgelser i disse konkrete sprgsml og at svare p dem .
<P>
Til sidst kan man ogs stille sig det sprgsml , som er dukket op igen siden den davrende diskussion om varemrkeret : Hvordan gr det med internethandlen ?
Der skal jo vre et internet .
Det sttter vi .
Hvis nogen kber ind uden for EU , og forhandleren sender varen til EU , er det en overtrdelse af varemrkeretten efter den nuvrende retsstilling .
Det kan heller ikke vre meningen med varemrkeretten .
Derfor endnu en gang en venlig anmodning til Kommissionen om at udfre egne undersgelser vedrrende disse f punkter og at rapportere om dem til Parlamentet og ikke at referere til en NERA-undersgelse , der efter vores mening ikke bringer disse problemer p tale .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har ganske vist givet min tilslutning til hr . Mayers betnkning , men jeg var noget overrasket over foresprgslen til Kommissionen , eftersom den frist , man har indrmmet Kommissionen , endnu ikke er udlbet .
Hvad mere er , jeg fler mig overbevist om , at overgang fra EF-dkkende konsumption til international konsumption kan vise sig bde konomisk uheldsvangert og i juridisk henseende vanskeligt hndterbart .
Hverken NERA-undersgelsen eller den undersgelse , der er foretaget af Economist Intelligence Unit , viser , at princippet om international konsumption p sigt skulle have vsentlig indvirkning p forbrugerpriserne .
<P>
En sdan ndring vil ikke vre til fordel for forbrugeren . Jeg henviser i denne forbindelse til en artikel , som den 4. september 2002 blev offentliggjort i tidsskriftet Evening Standard , og som afslrede , at firmaet Tesco , som er kendt for sin positive holdning til princippet om international konsumption , ikke har ladet forbrugerne nyde gavn af en betydelig prisfordel , der er opnet ved parallelimport .
<P>
nsker vi at indfre international konsumption , m vi endvidere ikke blot ndre varemrkedirektivet fra 1998 , men ogs forordningen fra 1993 , hvorved man indfrte EF-varemrket og princippet om EF-dkkende konsumption .
Man kan ikke forestille sig , at princippet om international konsumption finder anvendelse p nationale varemrker , mens EF-varemrket ikke er omfattet heraf .
Den lsning ville med sikkerhed medfre , at de nationale varemrker , som staterne tillgger stor betydning , forsvandt . Virksomhederne , og i srdeleshed de sm og mellemstore virksomheder har brug for nationale varemrker i de hyppigt forekommende tilflde , hvor de ikke finder det hensigtsmssigt og finder det for kostbart at sge beskyttelse i hele EU .
<P>
Set i lyset af den omsiggribende globalisering , er der grund til at fastholde EU ' s konomiske betydning ved integration i det indre marked og udnyttelse af vores skabende evner .
Hverken USA eller Japan har indfrt princippet om international konsumption .
Sfremt EU ensidigt trffer beslutning om overgang til denne juridiske ordning , vil vi skabe konkurrenceforvridning mellem EU og tredjelandene .
Beskyttelsen af varemrker er helt afgrende for EU ' s konomi og for forbrugernes sikkerhed .
Et varemrke er garant for et produkts gthed og kvalitet .
Endvidere sikrer den nuvrende ordning bedre beskyttelse mod plagiering , idet parallelimport indebrer en betydelig risiko , da den betjener sig af de samme kanaler som piratprodukter og plagiater .
<P>
Hr . Mayer har stillet et sprgsml , men personligt stiller jeg mig selv et andet sprgsml , som jeg finder centralt : Hvorfor har EU endnu ikke undertegnet Madrid-protokollen , hvilket ville bne mulighed for , at der etableres en integreret , effektiv , global og gennemskuelig ordning til beskyttelse af varemrker ?
Jeg anmoder sledes indtrngende EU om at undertegne den pgldende protokol .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske den gruppe , der har stillet sprgsmlet , og nrmere bestemt hr . Mayer , fordi det er s belejligt .
Jeg takker ligeledes kommissren for hans svar .
<P>
Selv om den frist , der blev fastsat i Parlamentets beslutning fra sidste r , endnu ikke er udlbet , synes jeg , at det er en forpligtelse for os som parlamentsmedlemmer at flge op p den og holde os informeret og fortstte forhandlingen .
<P>
Allerede sidste r under forhandlingen af Mayer-betnkningen blev vi - som vi ogs er blevet det p grund af de indlg , der har vret fr mig - opmrksomme p de vanskeligheder , det indebrer , at vi skal n en holdning med bredt flertal om denne flsomme sag , svel i Parlamentet som i samfundet .
<P>
Efter min mening ligger problemet ikke s meget i direktivet om varemrker som i fortolkningen i Silhouette-dommen i forbindelse med artikel 7 i direktivet om varemrker .
Fr denne dom var der lande , hvor man , enten p grund af retspraksis - som i Sverige - eller p grund af retssystemet - som i Spanien - tillod princippet om varemrkers internationale konsumption , men som efter nvnte dom er blevet klart forbudt .
<P>
Selv om det er rigtigt , at der er mange modstridende interesser , er det ikke mindre rigtigt , at vi br varetage forbrugernes interesser , og det er ubegribeligt , at de europiske forbrugerne p grund af en for vidtgende fortolkning af varemrkeretten , som gr lngere end princippet om , at varemrket begrnser sig til at betegne et produkts oprindelse , ikke kan kbe varer til en billigere pris .
<P>
Sprgsmlet kan ikke alene , som det str i visse betnkninger , lses ved at anvende traktatens konkurrenceregler , og det skyldes simpelthen , at misbrug af dominerende stilling kun finder anvendelse p den , der har en dominerende stilling p et bestemt relevant marked , og vi ved alle , at det i forbindelse med denne type varemrkebeskyttede produkter er meget usandsynligt , at der findes et varemrke , som fortjener benvnelsen dominerende .
<P>
Indtil videre har Kommissionen - vi afventer de betnkninger , den har anmodet om - nvnt Nera-betnkningen , hvori det blev forsikret , at anerkendelsen af international konsumption ikke ville pvirke priserne med mere end 2 % .
Jeg er ikke enig i denne konklusion , og uanset hvor lidt vrdi personlige erfaringer kan tillgges , kan jeg komme med et utal af eksempler p , hvordan produkter , der i andre lande eller i mit eget , nr man tillod international konsumption , kunne slges til betydeligt lavere priser , efter Silhouette-dommen kun kan findes i de officielle distributionskanaler og til betydeligt hjere priser .
<P>
Med hensyn til Nera-betnkningen , anerkender Kommissionen utvivlsomt den svenske konkurrencemyndigheds indsats , som nr frem til nogle konklusioner , der er radikalt forskellige fra dem i Nera-betnkningen , og dem , som fru Fourtou har fastholdt i dag .
<P>
Jeg synes derfor , at tiden er inde til at opfordre Kommissionen til at forelgge den betnkning , som Europa-Parlamentet i sin tid anmodede om .
Nr den gr det , tror jeg , at vi fr lejlighed til endnu en gang at insistere p denne forhandling .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kunne godt tnke mig at fre kommissr Bolkestein tilbage til det sidste plenarmde her i Parlamentet , da vi drftede salgsfremmende foranstaltninger .
Han husker sikkert , at jeg roste ham , fordi han havde skrevet en artikel i et tidsskrift , hvor han komplimenterede Parlamentet for at havde reddet det indre marked .
<P>
Det er derfor lidt skuffende at se ham her igen til det nste plenarmde med en meget forsigtig holdning til et s grundlggende emne vedrrende det indre marked .
I dette tilflde er der ikke tale om det europiske indre marked , men om globale markeder og forbrugernes frihed til at nyde godt af lavere priser p ens varer , som fuldstndig lovligt markedsfres uden for EU og derefter importeres .
<P>
Jeg vil erindre ham om - og han gik forsigtigt uden om det i sit svar - at vi diskuterer en forldet lovgivning .
Det oprindelige varemrkedirektiv blev indfrt for at beskytte varemrker og sikre forbrugernes tillid til , at de ved , hvad de kber .
Det har imidlertid nu i sager ved Domstolen udviklet sig til et middel , som varemrkeindehavere kan anvende til at beskytte deres varemrke eller angiveligt beskytte deres varemrke og deres autoriserede distributionssystemer ved kunstigt at opretholde hjere priser .
<P>
Hr . Bolkestein bad os med rette om at sige , hvad der havde ndret sig .
Det skal jeg sige ham .
Frst og fremmest er forbrugerne blevet mere og mere irriterede over , hvad de opfatter som , at der ikke handles i overensstemmelse med noget , der burde vre en grundlggende rettighed .
Hans kollega , hr . Monti , nvnte ganske rigtigt dette forbrugerpres , da der blev foretaget en total reform af lovgivningen om salg og eftersyn af biler .
Hvad har det bevirket ?
Det har bnet distributionssystemet i hele EU .
Biler kan nu meget mere frit end tidligere kbes p tvrs af grnserne , og priserne , som varierer fra det ene marked til det andet , smelter tydeligvis sammen .
<P>
S hvorfor skulle dette vre anderledes ?
Jeg er ndt til at vre uenig med min kollega fru Fourtou .
Det er ikke et sprgsml om at efterligne eller andre falske bevggrunde .
Grunden til , at der findes s mange efterligninger , er helt sikkert , at man forhindrer de gte varemrker i at blive solgt til en pris , som forbrugerne vil betale .
Det er et argument , som krer i ring .
Jeg hber , at den beretning , som han har lovet til juli , vil indeholde kendsgerninger , og at han kan overholde den tidsfrist sidst i december , som vi bad om , sledes at vi kan f et fornuftigt , afbalanceret overblik , hvor man ikke ser tilbage , men ser p beviserne til gavn for forbrugerne .
Vi skal fortsat arbejde sammen med kommissren p at skabe et gte indre marked for forbrugerne .
<P>
Jeg hber , at han i aften kan forsikre os om , at han er rede til at g vk fra hans overdrevent forsigtige holdning og slutte sig til os i kampen for at give forbrugere over hele Europa en bedre aftale .
<SPEAKER ID=212 NAME="Bolkestein">
Jeg siger mange tak til de parlamentsmedlemmer , der har taget ordet vedrrende dette emne , for deres synspunkter .
<P>
Jeg begynder med hr . Harbour , som p sin sdvanlige veltalende mde har gjort indtryk p Kommissionen med behovet for at skifte til international anerkendelse .
Han sagde i de afsluttende bemrkninger , at han nsker , at Kommissionen , og denne kommissr i srdeleshed , skal srge for , at forbrugerne fr de fordele , som de efter hans mening har ret til , sledes at vi kan f et gte indre marked .
Jeg kan fortlle hr .
Harbour , at vi allerede har et indre marked , som er begrnset til EU .
Det er ikke noget , som omfatter hele verden .
<P>
Kommissionen er opmrksom p , at forbrugerne skal nyde godt af lavere priser .
Det er klart .
Kommissionen gr helhjertet ind for , at forbrugerne kommer til at nyde godt af de lavest mulige priser .
Det er imidlertid ikke kun forbrugerne , som har interesse i sagen .
Det har producenterne ogs , og isr varemrkeindehaverne .
Ligesom forbrugerne har ret til de laveste konomisk mulige priser , nsker producenterne af varer , der er indregistreret som varemrke , at f beskyttet deres varemrker , og dette har de ogs ret til - men ikke til ubegrnset beskyttelse .
Det er baggrunden for EU-dkkende konsumption .
Der skal selvflgelig vre ligevgt mellem p den ene side forbrugerens interesser og p den anden side producentens interesser , og Kommissionen mener stadig , at EU-dkkende konsumption giver en sdan ligevgt .
Kommissionen har ikke skiftet mening , siden vi sidst talte om det for et r siden .
<P>
Jeg accepterer hr . Mayers undskyldninger .
Han sagde , at kvaliteten af undersgelserne er utilstrkkelig .
Det kan jeg ikke acceptere .
Jeg forstr ikke , hvorfor kvaliteten af NERA ' s undersgelse skulle vre utilstrkkelig .
Undersgelsen , som er velkendt , fordi den er til rdighed , fastslr , at overgangen fra europisk til international konsumption kun vil f ubetydelig indflydelse p priserne . Hr .
Mayer ved sikkert , at der i hans land , Tyskland , engang eksisterede en ordning med international konsumption .
Da man i Tyskland accepterede EU ' s politik , gik man over til EU-dkkende konsumption fra international konsumption .
Man hvdede s , at visse luksusvareproducenter mtte hve priserne , men senere sagde disse producenter , at de rent faktisk havde nedsat priserne .
S i dette tilflde gav international konsumption ikke anledning til lavere priser end EU-dkkende konsumption - tvrtimod .
<P>
Hr . Mayer tnker mske p den britiske og svenske regerings undersgelser for to r siden .
Disse undersgelser , som er meget interessante , viste , at der er stor spredning i priserne mellem de forskellige EU-lande .
Det , der slog mig mest , var forskellen p 40 % mellem elektroniske varer i Sverige og i Tyskland , som nsten er naboer , bortset fra farvandet imellem dem .
En prisforskel p 40 % betyder , at det indre marked ikke virker , som det skulle , for hvis det var tilfldet , skulle priserne vre forbundet med objektive omkostninger ssom transportomkostninger , distribution osv .
De 40 % betyder imidlertid , at andre faktorer spiller ind , for 40 % er langt mere end nogen af de prisforskelle , der spiller ind og medtages i sammenligninger mellem international konsumption og EU-dkkende konsumption .
Jeg tror desvrre ikke , at de undersgelser , som Kommissionen er bekendt med - Kommissionen ivrksatte selv NERA ' s undersgelse - understtter det synspunkt , at international konsumption frer til lavere priser , bortset fra at de retmssige varemrkeindehavere har ret til passende beskyttelse , dog ikke ubegrnset beskyttelse , men ikke desto mindre betydelig beskyttelse .
<P>
Jeg siger mange tak til fru Fourtou for sttten til NERA ' s undersgelse .
Hun har nvnt USA og Japan .
Kommissionen er enig i hendes synspunkt .
Hvad angr hendes sprgsml om Madrid-protokollen , kan jeg sige , at dette ligger i Rdets hnder , og Kommissionen kan kun afvente , at Rdet trffer en positiv beslutning p dette omrde .
<P>
Jeg gentager , at beretningen kommer til at omhandle misbrug af varemrker .
Som sagt har Kommissionen sendt 60 breve ud til firmaer og organisationer og bedt om bevis p misbrug af varemrkerettigheder .
Vi regner med at modtage svarene sidst i september .
Vi har ikke modtaget alle svarene endnu .
Vi venter p at modtage dem og vil derefter analysere dem .
De kommer til at indg i den beretning , der fremsendes sidst i december .
Jeg kan bekrfte , at Parlamentet helt sikkert vil modtage den sidst i december .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at Kommissionen er ben over for dette emne .
Kun de , som ingen ider har , ndrer dem aldrig .
Kommissionen er fuld af ider og er ben .
Den er altid parat til at overveje tingene igen .
Som jeg sagde for et r siden , er problemet snarere manglende endeligt bevis p , at det er en fordel at vlge international konsumption i stedet for EU-dkkende konsumption .
Jeg mener ikke , at Kommissionen skal ndre sin politik uden tydeligt bevis p , at det er en fordel .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg afslutte mit svar og slutte debatten .
Endnu en gang kan jeg sige , at der kommer en beretning sidst i december .
Jeg ser frem til en yderligere meningsudveksling med Parlamentet , nr det har modtaget beretningen .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.35 )
<SPEAKER ID=214 NAME="Lund og Thorning-Schmidt (PSE)">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkning af Santini ( A5-0312 / 2002 ) .
Vi er enige i , at EU br faststte mindsteregler for retshjlp mv . Vi er dog opmrksomme p , at direktivet er omfattet af EF-traktatens afsnit IV og ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
